Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 2322 481741 39049 2026-09-16T16:15:45Z MGA73 457 Ifølge [[Speciel:LintErrors/missing-end-tag]] er det ikke godt at have fed og kursiv omkring en div 481741 wikitext text/x-wiki <div class=vcard itemscope itemtype="https://schema.org/Person">{{#invoke:Forfatter|billedewikitekst|{{{Billede|}}}|{{{Navn|}}}}} {| style="text-align:center;width:13em;" align="right" | align=center |<small>Andre forfattere</small> |- | align=center | <small>[[Wikisource:Forfattere-A|A]] [[Wikisource:Forfattere-B|B]] [[Wikisource:Forfattere-C|C]] [[Wikisource:Forfattere-D|D]] [[Wikisource:Forfattere-E|E]] [[Wikisource:Forfattere-F|F]] [[Wikisource:Forfattere-G|G]] [[Wikisource:Forfattere-H|H]] [[Wikisource:Forfattere-I|I]] [[Wikisource:Forfattere-J|J]] [[Wikisource:Forfattere-K|K]] [[Wikisource:Forfattere-L|L]] [[Wikisource:Forfattere-M|M]] [[Wikisource:Forfattere-N|N]] [[Wikisource:Forfattere-O|O]]</small> |- | align=center | <small>[[Wikisource:Forfattere-P|P]] [[Wikisource:Forfattere-Q|Q]] [[Wikisource:Forfattere-R|R]] [[Wikisource:Forfattere-S|S]] [[Wikisource:Forfattere-T|T]] [[Wikisource:Forfattere-U|U]] [[Wikisource:Forfattere-V|V]] [[Wikisource:Forfattere-W|W]] [[Wikisource:Forfattere-X|X]] [[Wikisource:Forfattere-Y|Y]] [[Wikisource:Forfattere-Z|Z]] [[Wikisource:Forfattere-Æ|Æ]] [[Wikisource:Forfattere-Ø|Ø]] [[Wikisource:Forfattere-Å|Å]]</small> |- |<div class="nomobile">{{#invoke:Autoritetsdata|authorityControl}}</div> |} <span class="fn" itemprop="name"><strong>{{{Navn}}}</strong></span>{{#invoke:Forfatter|datoer|{{{Datoer|}}}}} {{#if:{{{TOC|}}}|<div style="float:right;clear:right;">__TOC__</div>|}}{{#invoke:Forfatter|wikipedia|{{{Wikipedia|}}}}}{{#invoke:Forfatter|wikiquote|{{{Wikiquote|}}}}}{{#invoke:Forfatter|commons|{{{Wikicommons|}}}}} {{#if:{{{Biografi|}}}|<div style="margin:0.5em;"><div style="display: table-cell; vertical-align:middle;" class="note" itemprop="description"><i>{{{Biografi}}}</i></div></div>|}} <includeonly>{{#if:{{{GemUnder|}}}|{{DEFAULTSORT:{{{GemUnder}}}}}|}} [[Kategori:Forfattere]]{{#invoke:Forfatter|tjekwikidata}}</includeonly></div> <h2>Værker</h2><noinclude> ==Templatedata til visualeditor== <templatedata> { "params": { "Billede": { "label": "Billede", "description": "Filnavnet på et passende billede. Kan hentes automatisk fra wikidata.", "example": "Kierkegaard.jpg", "type": "wiki-file-name" }, "Navn": { "label": "Navn", "description": "Personens fulde navn.", "example": "Søren Aabye Kierkegaard", "type": "string", "required": true }, "Datoer": { "label": "Datoer", "description": "Personens fødsels- og dødsdato. Kan hentes automatisk fra wikidata.", "example": "(5. maj 1813 – 11. november 1855)", "type": "string" }, "TOC": { "label": "Indholdsfortegnelse", "description": "Aktiverer eller deaktiverer indholdsfortegnelsen. Efterlad tom for at deaktivere, tilføj et eller andet indhold for at aktivere. Bør normalt efterlades tomt.", "type": "string" }, "Wikipedia": { "label": "Wikipedia-link", "description": "Navn på den tilhørende wikipedia-side. Kan hentes automatisk fra wikidata.", "example": "Søren Kierkegaard", "type": "string" }, "Wikiquote": { "label": "Wikiquote-link", "description": "Navn på den tilhørende wikiquote-side. Kan hentes automatisk fra wikidata.", "example": "Søren Kierkegaard", "type": "string" }, "Wikicommons": { "label": "Wikimedia Commons-link", "description": "Navn på den tilhørende side på wikimedia commons. Kan hentes automatisk fra wikidata.", "example": "Category:Søren Kierkegaard", "type": "string" }, "Biografi": { "label": "Biografi", "description": "En kortfattet forfatterbiografi. Wikipediaartiklens introduktion kan eventuelt bruges.", "example": "Søren Kierkegaard var en dansk teolog og filosof.", "type": "content", "suggested": true }, "GemUnder": { "label": "Gem under", "description": "Sorteringsnøgle til alfabetisk rækkefølge.", "example": "Kierkegaard, Søren", "type": "string", "suggested": true } }, "description": "Skabelon til forfattersider", "format": "block" } </templatedata> [[Kategori:Artikelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> pvr4s4dr7en1rqjlayytocgqd534lpy 0 2569 481746 29495 2026-09-16T16:25:14Z MGA73 457 Indsætter </div> pga Lintfejl 481746 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Skitser af Hverdagslivet|Titelblad]] | næste=[[Jomfru Bine]] | titel=Den blinde Digter | afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ ===Den blinde Digter=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>Alt duftede saa friskt efter Regnen; den milde Foraarsluft susede sagte i Havens Træer; Lindebladene i det lille Lysthus ud til Frederiksbergallé, hvor jeg havde taget Plads, viftede mig om Panden, og gamle Billeder trylledes frem for min Sjæl med en Skjønhed, som de ikke havde, da jeg saa dem i Virkeligheden, eller som jeg ialfald dengang var ufølsom for. Henad Vejen lød raske, kraftige Trin fra to Spadseregængere; det var unge, ubekymrede Hjærters Trin. De standsede udenfor vor Bolig, og jeg hørte den ene sige: «Det var dog et allerkjæreste Sted, saa landligt og indbydende. Jeg holder tusinde Gange mere af saadan en simpel lille Bolig, end af de herskabelige Palaier, hvor mange Familier ere pakkede sammen paa en alt andet end herskabelig Maade. Deler du ikke min Mening, Christian? jeg synes du sætter saadan et bedrøveligt Ansigt op.» «Ser jeg alvorlig ud, er det ved den Tanke, at Ejeren af Stedet, om hvis Fortrin jeg er ganske enig med Dig, aldrig selv har set det. Her bor den blinde Digter Strøm.» «Ah han, den Stakkel!» Og de gik videre uden at bemærke mig, og Lyden af deres elastiske Skridt tabte sig i det fjerne, men endnu længe efter lød det hjertelige «Stakkel» for mit Øre; det lød saa besynderligt, bragte mig til at smile og til at ønske godt over deres haabefulde Ungdom og medlidende Hjærter. Hvor ofte havde jeg ikke fordum selv sagt: «den Stakkel», eller ogsaa «det lykkelige, misundelsesværdige Menneske», hvor ofte havde jeg ikke i begge Tilfælde taget fejl. «Kjære Oscar!» lød pludselig min Moders Stemme, «det er saa silde, vil Du ikke komme ind?» «Straks, jeg kommer om et Øjeblik!» Den kjære Moder, hun siger altid silde, aldrig mørkt; hun fornægter næsten sine Øjnes Lys, som kunde det være mig en Trøst. Dog tys, der kommer lette Trin henimod mig, og en lille, fin Haand, en varm Haand. hvis Tryk er saa hengivent og saa ærligt, lægges i min. «Jeg maa forstyrre Dig i dine Drømme; Maanen er allerede oppe og Duggen falder; lille Marie kan ikke sove, før hun har faaet sit Godnatkys, Fader længes efter Theen og en gemytlig Passiar, og jeg længes efter at høre, hvad min Digter har tænkt paa den hele lange Eftermiddag.» Hun fører mig ad den velbekjendte Vej op til Huset, men skjøndt hun støtter mig, er det paa en Maade, saa jeg føler, hun regner mig for sin Beskytter. Hvorledes det gaar til, skal jeg ikke kunne sige; hun er en Tusindkunstner, min lille Hustru, ved, hvad der glæder Hjertet, og kan give mange Ting tilkjende uden Ord. Paa denne Dag for seksten Aar siden saas vi første Gang. Derpaa havde jeg tænkt hele Eftermiddagen, og jeg havde set tilbage paa mit Liv og følt mig ydmyget derved, men tillige indset, hvor megen Grund jeg havde til at være taknemmelig, ret inderlig taknemmelig! Det er vistnok højst vanskeligt at være fuldkommen oprigtig i Fremstillingen af sig selv; maaske vil det ikke heller lykkes mig; jeg vil imidlertid forsøge derpaa med en ærlig Villie. Fader, der havde været Byfoged i en lille jydsk By, var nylig død, og Moder og jeg, som dengang var en trettenaars Dreng, vare flyttede til Kjøbenhavn. Vor indskrænkede lille Lejlighed laa paa et kjedeligt Strøg midt i Byen; Moders mange Møbler — dem hun ikke havde havt Hjerte til at skille sig ved — gjorde den endnu mindre og gav de smaa Værelser et forpakket, overlæsset Udseende. Min stakkels Moder gik, i sin sorte Dragt, omkring med et højst uroligt og bekymret Udtryk og kunde slet ikke finde sig tilrette i alle disse Forandringer, eller føle sig rigtig hjemme her. Og nu maa jeg fortælle, at hun var min Stedmoder, noget, jeg dog kun havde Lejlighed til at mærke, naar jeg ærligt havde fortjent en Afstraffelse, thi da erindrede hun det bestandigt i Utide, og blev svag og eftergivende, af Frygt for at være haard og streng. «Havde han været min egen, vilde jeg have straffet ham; nu burde jeg maaske ogsaa, men jeg kan ikke!» Og saa bebrejdede hun sig sin Svaghed, men oftere, tror jeg dog, bebrejdede hun sig Mangel paa Ømhed — som om hun ikke var altfor øm — og utallige angerfulde Taarer har hun fældet ved at læse Visen om Svend Dyrings Børn. At dette snart blev mig klart, vil man let indse; at jeg stundom benyttede mig uædelt deraf og satte min Villie igjennem ved Hentydninger til mine afdøde Forældre, maa jeg desværre ogsaa tilstaa. Der var ikke en ond Blodsdraabe i Moder, men hun var en underlig, ængstelig, lille Kone, hvorved hun bestandig plagede sig selv, og ofte andre. Altid frygtede og forudsaa hun det værste; enhver lille Sky var hende Forbudet paa en Tordenbyge; et Synaalestik kunde let blive Banesaar, og en Gnist Ildebrand. Hendes Skræk for de kjøbenhavnske Piger var ubetvingelig, og naar hun et Øjeblik forlod Huset, skjælvede hun altid af Angst for at blive bestjaalet, skjøndt Nøglekurven var gjemt, enten i eller under Sengen, bag Chatollet eller et andet urimeligt Sted. Det nemmeste havde unægtelig været at tage Nøglerne med sig, men det turde hun umulig vove; hvor let kunde de ikke tabes eller snappes ud af Lommen. En Historie fra Frankrig om nogle Tjenestefolk, der havde plyndret en enlig Frue, spillede ogsaa Moder i Hovedet, og hun var bestemt forberedt paa at se vor stakkels, spage Ane, paa hvis blege Ansigt Underkuelse havde præget sit Stempel, med en blank Kniv i Haanden, træde frem for hendes Leje, ved Nattetid, fordrende Penge. Naar nogen vilde have en Tjeneste af Moder, behøvede de blot — det klinger rigtignok utroligt, men er ikke destomindre sandt — først at fornærme hende personligt; hun vilde da ikke let afslaa deres Forlangende, af Frygt for at være hævngjerrig. Af alt dette vil man se, at Moder just ikke egnede sig til Opdragerinde, og at hun, uskikket til at staa ene, mere end de fleste maatte føle Tabet af sin Støtte. «Lille Oscar,» sagde hun en Dag, kort efter vor Ankomst; idet hun rakte mig et Brev, «din Onkel i Søllerød længes efter Dig. Han er nu din nærmeste Beskytter, og det er vistnok det rigtigste, at Du følger Indbydelsen og kjører med Overbringeren af Brevet til Nyholte Kro. Den øvrige Vej skal Du gaa tilfods, om det nu blot ikke vil blive for anstrengende, og tør min søde Dreng gaa alene? og kan jeg forsvare —» «Naa, Gud ske Lov, jeg kan komme ud af dette Roderi! saa maa Du endelig være iorden, Moder, til jeg kommer igjen. Nej, Tak! tror Du jeg vil gaa til Nar med det store Shawl om Halsen! Farvel, søde Moder, og lev vel; aa nej, det er da ikke saa forfærdelig en Rejse!» Jeg greb min Kasket, rev mig løs fra Omfavnelsen og fulgte med kjæk Mine den sjællandske Bondekarl, der stod i Gangen og ventede. Det var en munter Tur, og jeg var rigtig glad over igjen at komme ud i det Frie. Jeg spurgte utrætteligt, og Kusken svarede utrætteligt, og saa holdt vi ved Kroen. «Farvel, tilhøjre gaar Vejen, han kan aldrig tage fejl.» Mit Mod sank betydeligt, da jeg stod der ganske alene, udelukkende henvist til mig selv. Hvorledes vilde Modtagelsen blive? det korte Brev lod mig i fuldkommen Uvished i saa Henseende. Onkels afdøde Kone og min Moder, hende jeg aldrig havde kjendt, vare Søstre; kunde han virkelig, paa Grund heraf, føle nogen somhelst Godhed for mig. Alt, hvad der skulde have knyttet os sammen, var jo dødt og borte. Af min Fader havde jeg hørt, at Onkel efter sin Kones Død var bleven højst tungsindig, ja, uskikket til enhver Forretning. Sin Afsked fra Armeen havde han straks taget og trukket sig stille og menneskesky tilbage fra Verden, kun levende for sin lille Datter. Vel erindrede jeg, at Fader, da han kom hjem fra sin sidste Kjøbenhavnsrejse, havde sagt, at Onkel Henrik var betydelig bedre, og igjen til at komme nær, dog endnu bestandig kort for Hovedet, og en Mand af faa Ord. Der var dog ikke megen Trøst i dette, og min Gang blev langsommere og langsommere, jo nærmere jeg kom Maalet. Ved Udkanten af Skoven sad en lille æblekindet Pige paa en Træstub, og sammenfæstede med Knappenaale en lang Rift i sin lyserøde Kjole; en lille Pose med Bøger laa i Græsset ved Siden. Med en svag Formodning om, at det muligvis var min Kusine, nærmede jeg mig og spurgte, hvor Major Sværd boede. «Der kommer jeg lige fra; jeg er Line, der læser sammen med Thora. Majoren bor paa Rosenskjul, lidt udenfor Byen. Kan Du se det store Pæretræ? det er i hans Have; der ligger en Bondegaard ligeoverfor, og udenfor Huset staar et Akacietræ og seks Rosentræer paa en Græsplæne. Du kan aldrig tage fejl.» Hun sprang op, nikkede, svingede sin Pose, og løb saa bort som en Hvirvelvind, ikke ændsende, at Hatten faldt af bag i Nakken, eller at den røde Kjole fløj om hende, og hvert Øjeblik kom i farlig Nærhed og Berøring med Buske og Knaster. Det store, spidse, af Blomster ganske hvide Pæretræ var et ufejlbarligt Kjendemærke, og snart stod jeg udenfor den lille Laage, der førte ind i Haven, hvor det venlige, velvedligeholdte Hus laa. En gammel, grim Hund kom, raslende med sin Lænke, ud af Bondegaardens Port og tudede ophidset ad mig, øjensynlig mistænkeliggjort ved min tøvende Fremtræden. Medens min Haand endnu uvis hvilede paa Laasen, kom en lille feagtig Pige med korte, kastaniebrune Krøller, Øjne saa mørkeblaa og dybe, og det gladeste Smil, jeg nogensinde har set, ud af Døren. «Du er Fætter Oscar, aa, Gud ske Lov. Goddag, Oscar, jeg er saa — Hun vilde have sagt glad, men standsede, idet hendes Blik faldt paa mit sorte Halstørklæde og det sorte Baand om min Hat. Hendes Ansigt fik nu et ejendommeligt Udtryk, som jeg siden har set meget ofte, og som sjældent længe forlader det, et blandet Udtryk, hvor Medlidenhed, Lyst til at hengive sin Glæde og tage andres Sorg, kæmper med en Følelse af Afmagt. Hun tog min Haand og førte mig forbi Huset, gjennem den smukke Have, hen til en høj Herre, der sad i et Lysthus og læste. Det var en smuk Mand med militær Holdning og et regelmæssigt Ansigt; man saa straks, at det ikke var Alderen alene, der havde gjort hans Haar hvidt, gravet de dybe Furer paa hans Pande og Kind, og lagt det mørke Blik i hans Øje. Det lysnede imidlertid, da vi kom; hans Omfavnelse var faderlig og kjærlig, og han saa i det hele slet ikke ud som den Bussemand, jeg havde tænkt mig. «Hvor gammel?» spurgte han. «Tretten Aar,» svarede jeg hurtigt, besluttende at være saa kort og fyndig som muligt. «Hvad har Du lært?» «Gaaet i Latinskole.» «Hvad har Du Lyst til at blive?» « Jurist.» Onkel brast ud i en munter Latter. «Stakkels Dreng, Du er vistnok tør i Halsen efter den lange Tur; nu, nu, bedre for kort end for vidtløftig. Thora, Trøstemor, hvor er Du! hent din Fætter et Glas Mælk. Altsaa Du er tretten Aar, og jeg kan vel tale et alvorligt Ord med Dig og overlade Dig selv at tage en Beslutning. Havde din Tante levet, da havde hun sagt: «min Søsters Søn er min Søn,» jeg føler mig nu forpligtet til at handle efter hendes Ønske. Valget skal stilles Dig mellem to Ting, Oscar: enten vil jeg give din Stedmoder en anstændig Sum aarlig, der skal anvendes paa din Opdragelse, og hvormed hun maa skalte og valte efter sin Samvittighed — Du vil altid være en velkommen Gjæst her, men staa ganske uafhængig ligeoverfor mig, der ikke uopfordret vil blande mig i dine Anliggender — eller ogsaa paatager jeg mig at sørge for Dig i enhver Henseende, og. dersom jeg lever, holde Dig ved Universitetet, ganske som min Søn, men da maa der ogsaa indrømmes mig en Faders Rettigheder, jeg maa holde Kontrol med din Opførsel, dine Fremskridt og Udgifter. Straks fordrer jeg intet Svar, Du bør overveje.» «Unødvendigt, jeg vælger det sidste.» «Sov paa det, min Dreng,» sagde han, idet han lagde sin Haand paa min Skulder og saa mig fast ind i Øjet, «jeg er en bestemt, vel endog haard Mand, og Du lader mig til at være en Fyr med Ben i Næsen; et Sammenstød mellem os var ikke godt. Tro ikke, at jeg er uvillig; det glæder mig tværtimod, at Du saa uforbeholdent valgte at blive min Søn, men, som sagt, sov dog derpaa. Naa, Trøstemor, her har Du ham, jeg ser nok, hvor Du tripper af Utaalmodighed efter at vise ham Lejligheden Du skal rigtignok ligge alene, Oscar, men da jeg er vaagen Størstedelen af Natten, har Du frit Lov til, ligesom Thora, der ligger paa den anden Side, naar Du skulde blive uhyggelig til Mode, at banke med din Stol i Gulvet, hvilket jeg nok skal besvare. Naa, lad mig nu se, Du er som hjemme! forstaar sig. Uartigheder taales ikke.» Efter at have nikket til mig og kjærtegnende glattet Thoras Krøller, overlod han os til vort eget Selskab. Vi bleve snart bekjendte, og kort efter gyngede jeg min lille Kusine højt op i Luften, sættende alle Kræfter til, bestemt paa ikke at formindske Farten paa hendes Bøn, og forud gottende mig, ved Tanken om hendes Frygt. Hun var imidlertid hverken svimmel eller bange, og saa i et Par Minuter ud som den personificerede Lyksalighed, men pludselig vendte hun Hovedet om imod mig og bad: «Hold op, Oscar, jeg har ikke en Smule Fornøjelse af det, naar Du ikke kan gynge med; jeg maa hele Tiden tænke paa, hvor strengt Du arbejder, og hvor træt og varm Du er. Hvis Du ikke holder op, springer jeg ned.» «Du er en underlig en,» var mit halv ærgerlige Svar, idet jeg satte hende ned paa Jorden, og jeg agtede ikke paa, at Barnets hele Karakter laa afsløret for mig i hendes Ord. Senere hen paa Aftenen stode vi sammen udenfor Verandaen. Det var blikstille, og Himlen var fuld af Stjerner. «Giv Agt, Thora,» raabte jeg, «der var et Stjærneskud! ønsk noget, hvis der kommer et igjen.» Der kom snart et, og da det var forsvundet spurgte hun sagte: «Hvad ønskede Du saa?» «At jeg maatte blive rig, stor og mægtig! og Du?» «Det kan jeg ikke sige.» «Fy, er Du en uartig, tvær Pige, eller ønskede Du maaske slet intet, Du lille Nar. Du maa tale rent ud, dersom jeg skal kunne lide Dig.» «Jeg ønskede engang at se min Moder.» Hun sagde dette i en simpel, rolig, dæmpet Tone og tilføjede: «Naar jeg blot kan være artig og god, lader Vorherre det nok ske.» En renlig Pige, der var vel ved Magt og havde et selvstændigt Præg, som tydede paa, at hun ingen Husmoder havde at lystre, kom nu for at følge Thora tilsengs, og snart laa ogsaa jeg i en blød Seng, i en blaa Stue med to Fag Vinduer. Om Natten hørte jeg, flere Gange, en svag Banken, der efterfulgtes af en lydeligere fra Onkel. Dette var mig en stor Beroligelse, da jeg selv var altfor stolt til at vise Tegn paa Ængstelse, og derfor lod min Tilladelse ubenyttet. Idet jeg slumrede ind, tænkte jeg, at det dog i Grunden var en Skam af Thora at forstyrre sin Fader saa ofte. Ak, jeg kjendte kun lidt til det! hun laa vaagen for hans Skyld, vel vidende, at den bedste Maade til at drage ham fra de mørke Grublerier, var at minde ham om sin Tilværelse. Og her ser jeg, at jeg har en betydelig Vanskelighed at overvinde, idet min Opfattelse af Thora nu bestandig blander sig med min Opfattelse af hende dengang. Ligesom jeg da næppe lagde Mærke til hvorledes hun saa ud, og dog nu kan huske det saa tydeligt, forstod jeg ikke heller hendes Hjærtelag, og ændsede ikke synderligt Barnets fine Følelse og sig aldrig fornægtende Takt. Tvertimod, vi vare undertiden Uvenner, og jeg spottede over hendes, i mine Tanker overdrevne, Sandhedskærlighed. Hun vilde ikke synes bedre end hun var, og naar nogen kjærtegnede hende, kunde hun ofte sige: «Ja, men Du ved ikke, hvad jeg har gjort,» og saa fulgte en Opramsen af hendes smaa Synder. Maaske var Thora anderledes end andre Børn, fordi hun fra Vuggen af havde set Faderens dybe Kummer, og fordi Bevidstheden om, at hun kunde mildne den, vaagnede hos hende, næsten før hun kunde tale rent. Naar han sad med mørk Pande, ret fordybet i sin Sorg — hvilket vel ikke mere skete hyppigt, men dog undertiden — listede Trøstemoer altid sagte hen til ham, bad om et eller andet, spurgte ud og fordrede Forklaring med en Paatrængenhed, der sjældent forfejlede sin Virkning. Følelsen af at være hende saa nødvendig oplivede ham, og han glædede sig over at kunne berige det livlige Barns Forstand. Selv læste han med hende og den lille Line, Datter af en Proprietær i Nærheden. Line indfandt sig hver Morgen, dog paa Grund af hendes Temperaments Ustadighed, ikke altid til bestemt Klokkeslet, med sin Pose og sit smilende Ansigt, altid smilende, selv om Øjnene vare røde, og det vare de ofte, thi Line fik mange Skjænd hjemme for de utrolige Uheld hun havde med at slaa itu, spilde, rive sine Klæder og støde sin Person. «Den lille Vildbasse har godt af Thoras Omgang, og Thora igjen af hendes,» sagde Onkel undertiden, medens han fornøjet betragtede deres Lege. Hele Sommerferien opholdt Moder og jeg os paa Rosenskjul. Dette var naturligvis en Gene for Onkel, men han bar det godt, ja, forsømte endog sine Bøger og Blomster, for at være en forekommende Vært. For Pigen Bodil var det en drøj Tid; Moder, der havde en vis Mistanke til hendes Forsigtighed, randsagede ofte Askespanden, talte Svovlstikkerne i Daasen. og indfandt sig regelmæssigt i Kjøkkenet, naar noget blev stødt, for at efterse om Morteren var tilbørlig udskoldet i kogende Vand, at vi ikke alle skulde blive forgivne. Jeg ser endnu Bodils Mine, hvorledes hun, i halv komisk Desperation, dristig vendte Pandekagen lige for Moders Blikke, ved at slaa den i Vejret, mumlende mellem Tænderne: «Den, der overvinder sit Sind, er bedre end den, der indtager en Stad.» Hvor tydeligt husker jeg ikke Rosenlysthuset, hvor vi drak Kaffe om Formiddagen; jeg synes endnu, jeg kan se Dugen hæve sig i smaa Bakker og Dale, fængslet af Tallerkener og Assietter, og Snippen aldeles uventet og uvelkommen flyve op i Flødepotten. Jeg synes, jeg kan se de dybe Spor i den sandede Landevej, se Grøften lige overfor med Gjærdet, det forunderlige Gjærde, hvor alle Blomster syntes at have sat hverandre Stævne: Jordhumle, Kornblomster, Valmuer, Kongelys, en Rigdom af Nælder; nede i det Fugtige Brøndkarse og Forglemmigejer, og helt oppe en tornet Brombærranke. En kalket Væg fra Bondegaarden hævede sig op over dette Gjærde; Solen skinnede altid saa brændende paa den; der var fire smaa Ruder højt oppe, som spillede i alle Regnbuens Farver, trods Støv og Spindelvæv. «Derinde bor en Dreng,» fortalte lille Thora, den samme, der hver Dag rider ud med Hestene for at vande dem.» Og medens hun satte Stegeben for Bondens fæle Hund, kom friskt Vand i dens Skaal og vakte dens Forundring ved at tale kjærtegnende til den og klappe den — noget ingen anden gjorde —, naaede jeg ved Hjælp af en Sten og et gammelt mod den og Muren støttet Vognhjul saa højt, at jeg kunde titte ind ad Ruden. Der var virkelig en Dreng derinde; han sad paa Hug i en Krog og bestræbte sig forgjæves for at klemme en Torn ud af sin højre Pegefinger. Det var et uimodstaaelig komisk Syn, og jeg lo af fuld Hals. Den arme Dreng saa harmfuld op til den ukaldede Tilskuer og raabte ud: «Det er ikke noget at grine af? Han skulde prøve, hvad det er! Der har den nu siddet fra i Gaar.» «Løft mig op, Oscar, aa hvad? Saa skal jeg nok trække Tornen ud. Jacob, kom med din Finger!» Efter at Seglgarnsknuden, der holdt Vinduet sammen, var skaaret over, stak Jacob sin ophovnede, brunrøde Finger ud til os. Thora stod paa min Skulder og foretog Operationen med Sikkerhed og Held trods Drengens Skrig. Fra den Tid af var han hendes svorne Ven og hilste hende med Pisken, hver Gang han red ud med Hestene, idet han, saa godt han kunde, afkopierede sin Husbonds Manerer, naar han kjørte paa Stadsvognen. Det var herlige Ture vi gjorde omkring i Egnen, og skjøndt jeg den Gang mest glædede mig over Luften og Bevægelsen, har jeg dog modtaget de tydeligste Indtryk af Udsigterne, Indtryk, der forunderligt nok først have fremstillet sig for min Sjæl, da jeg ikke kunde modtage flere. Jeg kan endnu smage de sure Blommer i Kromandens Have — dem jeg just ikke havde min Dyd at takke for — jeg kan se Storkereden paa den venlige Kirke, og Bænken under Træet paa Bakken, hvorfra den sandede, udhulede Sti løber ned ad den stejle Skraaning; jeg kan se de prægtige Træer tilhøjre og det lille Hus med Brændestabler og Risbundter udenfor, se Søen funkle og blinke i Solskinnet, det hvide Tøj ovre hos Blegmanden flagre frem og tilbage for Vinden, og Vejen krumme ind i det hyggelige Øverrød med de frodige Hegn og Marker. Hvor ofte foer jeg ikke ned i fuldt Firspring, gik over Vejen, nikkede til de gamle Folk, der sade udenfor Hospitalet, fulgte saa den yndige Sti langs Søen, bøjede derpaa op, steg over Stengjærdet ind i Skoven og kom saa ud ved det gule Skovløberhus med den smukke lille Rugmark udenfor og de mange Bier og underligt lige afskaarne Granhække i Haven bagved. Undertiden kom vi hjem fra længere Vandringer med en Mængde Champignons, men skjøndt Onkel, der var Botaniker, erklærede dem for ægte, og Lugten, Synet og Smagen stadfæstede denne Erklæring, fik Moder dog altid Skrupler: «een giftig kunde jo fordærve alle de andre», og til Bodils ubeskrivelige Ærgrelse bleve de uden Naade bortkastede. En Søndag — jeg var vel da en femten, seksten Aar fik Thora Lov til at gaa med mig til Dyrehavsbakken. Det gik ypperligt paa Henturen, men da jeg traf Skolekammerater paa Bakken, begyndte min lille Dame at genere mig betydeligt, hvorfor jeg besluttede at følge hende næsten hjem og saa vende tilbage. «Skulle vi gaa eller skulle vi blive?» spurgte jeg temmelig barsk, idet jeg trak hende bort fra den blinde Violinspiller, med hvem hun var kommen i Passiar, «Du skulde være mere fornuftig, Thora, og ikke klatte dine Penge bort. Hvad græder Du for?» «Se, Fætter, hvor Kastanietræerne i Trekanten ere friske og fulde af Blomster, og Dannebroge, ser det ikke yndigt ud ved de store grønne Bøge, og saa den blaa Himmel og Solen, og de mange glade Mennesker, alt det ser han ikke; han mærker kun Støvet, den trykkende Hede og den forvirrede Støj.» Jeg skammede mig for den lille Pige, og da jeg om Aftenen kom tilbage, lagde ogsaa jeg min Skjærv i den blinde Mands Hat, idet jeg med et langt Blik indsugede det herlige Billede omkring mig. I denne Periode af mit Liv maa jeg have været en utaalelig, egoistisk, hensynsløs lille Fyr. Onkel kunde undertiden faa mig til at indse dette; han foreholdt mig ofte, at jeg misbrugte Moders Mildhed, der burde lægge et stærkere Baand paa mig, end om hun havde været streng. Hende bad han endelig ikke se saa urolig hen til mig, som ventede hun bestandig en ny forvoven og ubesindig Streg, da der næsten laa en indirekte Opfordring heri. Hver Jul tilbragte vi ude hos Onkel. Hvor godt husker jeg ikke det lille Hus i Maaneskin; de oplyste Vinduer skinnede os i Møde, længe før vi kom der; Fyrretræet med den nøgne Stamme strakte sine lange Arme ud paa en uhyggelig Maade, og Rosentræerne stode indhyllede i Granpelse paa den hvide Plæne som smaa Skildvagter. Det var just ikke kostbare Gaver, der prydede det lille Juletræ, men de vare velvalgte og smagfulde. Ude i Borgestuen fik nogle gamle Mænd og Koner deres Part: varme Dragter, storstilede Bøger, Pakker med Tobak, Kaffebønner og Sukker. De lode sig Risengrøden, Gaasen, Æbleskiverne og Punschen smage fortræffeligt; Onkel stod udenfor og tittede ind til dem, han vilde glæde sig uden at genere. En Kogekone var hentet for at besørge Anretningen, da Bodil denne Aften hørte til Familien og skulde hvile paa sine Laurbær. Jeg blues ved at mindes en Tilrettevisning, den skikkelige Pige gav mig ved en saadan Lejlighed. Mellem mine Presenter laa nemlig en rund, af sorte Perler hæklet Uhrkjæde — den samme, jeg endnu altid bærer mit Repetéruhr i — det var en Foræring fra Thora, men den forekom mig, der havde drømt om en svær Guldkjæde, som kunde passe til min Faders Uhr, temmelig uheldig. Min Mine maa have udtrykt dette, thi Bodil tog Anledning til i en harmfuld Tone at hviske: «Den har ingen synderlig Værdi, uden hvad Anvendelsen af fire Ugers Lommepenge og fjorten Dages Fritimer giver den.» Jeg skyndte mig hen til Thora og takkede om igjen; hun dansede muntert omkring Træet, saa let og luftig, at man næsten kunde frygte, hun skulde flyve bort med det samme. En Augustaften, som Moder og jeg sade ude paa Verandaen, og jeg anskueliggjorde hende Nødvendigheden af at flytte og faa en bedre Lejlighed — jeg havde, som mange urolige Mennesker, altid Lyst til at flytte — kom Onkel henimod os, med en lille tynd Bog i Haanden, og et halv rørt, halv skælmsk Smil. «Har De, min kjære Kusine,» Onkel foretrak denne Benævnelse for det ved Haaret trukne Svigerinde, «lagt denne ind paa min Pult?» Moder saa ud som den personificerede onde Samvittighed. «Ja, jeg har rigtignok lagt den, men —» «Der behøves sandelig ingen Undskyldning; De har gjort det i den bedste Hensigt, og jeg er Dem naturligvis Tak skyldig, fordi De tager Dem af min Sjælesorg. Valget af denne Bog: «Et Alvorsord til Atheisterne», viser, at De antager mig for et Menneske uden Tro.» «Det skulde glæde mig inderligt, om jeg tog fejl.» «Det gjør De, Kusine, og det smerter mig, at min Opførsel saaledes kan mistydes. Vel taler jeg ikke ofte om religiøse Ting, ligesaa lidt som jeg taler om min afdøde Hustru; dybt, dybt inde gjemmer jeg mine helligste Følelser, dog bør de nærmeste naturligvis være fuldkommen paa det rene med ens Anskuelser i saa Henseende. Jeg har set saa megen Skinhellighed, himmelvendte Blikke og foldede Hænder, at jeg maaske har taget de Ord: «Naar Du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt», i for vid en Betydning. Jeg har en uovervindelig Afsky for det ydre Skin uden Virkelighed: Gud er en Aand og kan kun tilbedes i Aand og Sandhed. Handler jeg fejlagtigt, da tilgive Frelseren mig i sin Naade, jeg kan ikke anderledes. Ser De min lille Pige løbe henover Vejen for at flytte Hundehuset, at Solen ikke skal plage den stakkels Caro; hun er, i sig selv, saa glad som en Lærke, men lider dog bestandig ved Tanken om, hvad der trykker Den og Den og Den, som hun ikke kan hjælpe. Dette Sindelag er mig en Bekræftelse paa, at eftersom ingen Sjæl kan fyldes af sin særskilte Lykke — endog uafset dennes Kortvarighed — maa der gives en bedre Tilværelse, hvor alle fromme skulle være lykkelige for stedse. Og her har De Deres lille Bog tilbage med Tak, skjøndt ulæst.» Denne Forklaring beroligede Moder fuldkomment, dog varede det ikke længe, før hun fik Skrupler i en anden Retning, hvilke hun aabenbarede ved det aldeles uventede Spørgsmaal: «De er da ikke, undskyld min Dristighed, men det ligger mig saa meget paa Sinde, De er da ikke bleven katholsk?» «Katholsk!» Onkel lo, saa Taarerne trillede ham ned ad Kinderne, «nej, Kusine, det er for drøjt, jeg katholsk! hvad bringer Dem paa den Tanke?» «De har altid sat saa megen Pris paa Deres Pibe Tobak herude i Lysthuset om Aftenen, men de sidste Dage har De slet ikke røget, skjøndt De har set ud, som tænkte De derpaa og længtes derefter. Jeg frygtede nu, at De havde aflagt et Løfte, at det skulde være et Slags Bod, hvilket vistnok er højst urigtigt.» «De er en farlig Iagttager, og hellere end blive beskyldt for Katholicisme, maa jeg ud med Sandheden. Min Pibe og jeg ere blevne Uvenner; den forglemte sin Stilling og vilde i Stedet for Tjener være Herre. Med andre Ord, den blev mig saa uundværlig, at jeg var gnaven og ærgerlig, naar et eller andet forhindrede mig i at nyde den i rette Tid. At være i den Grad Slave af en ussel Pibe Tobak, at min Sindsstemning var afhængig af den, oprørte min Stolthed; jeg rejste mig, medes jeg endnu formaaede det, og brød med den for en Tid, blot saa længe til den igjen synker ned paa sin rette Plads: en behagelig, men undværlig Ledsager af Tankerne.» Da jeg var en seksten, sytten Aar, fik jeg pludselig Sans for Litteraturen, og det var nu for mig, som om Verden var bleven dobbelt stor og herlig. Jeg brugte alle mine Lommepenge til Theaterbilletter, gjorde Klatgjæld og begyndte at forsømme og overse mine Skolebøger; Følgen heraf var daarlige Karakterer, hvoraf igjen fulgte Bebrejdelser fra Onkel. «Saaledes kan det ikke gaa,» sagde han en Dag i Ferien, idet han tog Goethe ud af Haanden paa mig, «Du maa passe dine Ting og se at indhente det forsømte. Den rette Brug af disse Aar er vigtig for hele dit Liv. Du siger, at Du ikke er en Dreng længer, nu, saa vis, at Du er en Mand ved at overvinde Dig selv. Denne lægger jeg Beslag paa indtil videre.» Jeg var rasende opbragt, og Moders blide, bedende Øjekast, snart til mig, snart til Onkel, gjorde kun Ondt værre. Nej, dette kunde jeg ikke taale, burde ikke taale; det var min egen Bog! og efter Aftensbordet tog jeg den ud af det uaflaasede Bogskab og bar den med rolig Trods op paa mit Kammer. Thora havde set det fra Haven, og snart hørte jeg hendes smaa lette Trin op ad Trappen. «O, Oscar, hvor kunde Du gjøre det? lad mig faa den igjen!» «Du forstaar ikke, hvad Du taler om, leg med din Dukke.» «Nej, Du forstaar ikke, hvorfor Fader gjør det, og Du ved ikke, hvor meget han holder af Dig.» «Jovist! dersom han holdt af mig, vilde han da være en Tyran?» «Fy, Oscar, jeg kan slet ikke lide Dig!» Og hun løb hurtig ned. Blodet steg mig til Hovedet; mon hun vilde sladre? Jeg maatte vide det og sneg mig i Halvmørket ud i Haven og hen til de aabne Vinduer. At jeg lurede faldt mig slet ikke ind; jeg var i min gode Ret, den fornærmede. Onkel sad foran Fortepianoet og fantaserede, som han ofte plejede; Thora stod tæt ved og ventede; med Harme bemærkede jeg, hvor utaalmodig hun var efter at faa sig udtalt. «Ah, Trøstemoer, er Du der,» sagde han endelig, i en oprømt Tone, idet han drog hende ned paa sit Skjød, «hvad skal Fader? thi at Du vil bede om noget, læser jeg i dit Blik.» Nu skulde Anklagen altsaa begynde; hvor jeg var vred paa hende, hendes lille blide Mine og Stemme. «Jeg vilde ønske inderligt, lille Fader, at Du vilde hæve Forbudet og lade Oscar læse, hvad han vil; jeg er saa bange, det skal falde ham ind, at han er afhængig af Dig, og at det vil trykke og ydmyge ham. Lad mig løbe op og sige, at Du vil stole paa ham.» «Ser Du, min Ven, jeg holder altfor meget af den uregerlige Knægt til nogensinde at tænke paa, at han skylder mig det ringeste. Maaske har Du dog Ret, maaske regner han sig for at være i min Gjæld; i saa Fald maa jeg unægtelig være yderst forsigtig og ikke krænke hans Æresfølelse. Sig ham, at jeg har betænkt mig, da jeg ønsker, hans Flid skal udspringe af en ædlere Grund end Tvang. — Dog, vent lidt, Kjære, jeg vil ryge en Pibe derpaa først.» Forunderlig afkjølet stod jeg der. Naar Onkels store, uforanderlige Godhed tjente til at paalægge ham Forpligtelser, hvor meget mere da ikke mig. Jeg havde ventet Uvillie og Vrede. men mødte i Stedet lutter Kjærlighed. Hvorledes kunde jeg nogensinde gjengjælde dette? Ved Flid, men den var jo til mit eget Gavn. Hjertet brændte i mig; jeg ilede op efter Goethe og satte den igjen i Bogskabet, og da Thora kom med Tilladelsen, var jeg ganske fordybet i den latinske Grammatik. Fra denne Dag af var jeg meget flittig og blev snart Student med bedste Karakter. Kun den Tid, jeg kunde røve fra Søvnen, betragtede jeg som min egen, og ofte vaagede jeg helt ud paa Natten, aldeles fortabt i en god Bog, glemmende baade Tid og Sted. Herved lagdes vistnok den første Spire til min Øjensvækkelse. Paa samme Tid skrev jeg ogsaa mine første Digte og skar Forbogstaverne til mit og en Andens Navn ud i Træet paa Søllerød Bakke. Man tro ikke, at det var T. S.; jeg oversaa min lille Kusine næsten ligesaa meget, som jeg holdt af hende, nej, det var A. K. og betød Adelaide Krone, en Skjønhed med skarp Ørnenæse og tillige Ben i Næsen i aandelig Forstand, der ikke ænsede mig stort mere end den Myg, der sværmede om hendes stolte Pande. Hun nejede og dansede som en Prinsesse, vidste bestandig at sige noget passende og var saa fattet og rolig, at jeg altid kom rent ud af Koncepterne i hendes Nærhed. Hun laa paa Landet hos lille Lines Forældre for sin Sundheds Skyld og blev behandlet som et højere Væsen. Hvorfor jeg egentlig holdt af hende, skal jeg ikke kunne sige. men vist er det, at jeg aldrig saa hende sidde i Skoven, paa sit udbredte Shawl, kopierende Træerne, uden at jeg ønskede mig en Million for at lægge den for hendes Fødder. Thora var min Fortrolige, og hendes ubegrænsede Tro paa mine Følelsers Stadighed og Oprigtighed bidrog maaske sit til at gjøre Sagen alvorlig. Hun hjalp mig med at binde de yndigste smaa Buketter, som af Line bleve satte paa Frøken Adelaides Sybord for stiltiende at tale min Sag. Onkel spottede saa smaat over det hele: «Det er Indbildning, Fantasteri altsammen, og en Gang i Tiden vil Du takke din Skaber, at Forholdene hindrede en saa taabelig Forbindelse. Du skulde have set hende i Gaar, da hun kom anstigende fra Kjøbenhavn med en halvvoksen Pige bag efter sig, der var saa behængt og overlæsset, at hun næppe kunde gaa, og maatte bruge Hagen til at støtte de opstablede Pakker og Kasser. «Saa besværligt er det, naar man kun sjælden tager til Byen,» sagde hun leende, idet hun vinkede ind til mig med sine tomme Hænder. Jeg havde nær ærgret mig en Gulsot til, men Du kalder det vel rigtigt, at hun holder paa sin Værdighed.» En Lørdag Aften, da jeg, efter omtrent en Maaneds Fraværelse, kom til Søllerød, spurgte jeg Thora, om hun havde set Frøken Krone. «Jeg ser hende næsten hver Dag, Oscar; hun har tegnet Huset og Fyrretræet og er nu i Færd med Udsigten fra Lysthuset.» «Hvorledes? Men det er jo mageløst! Det maa betyde noget godt. Alene for at tegne det stygge Træ, det tarvelige Hus eller den almindelige Udsigt, kommer hun naturligvis ikke; for din Skyld er det ikke heller, altsaa — naa, Kjære, vær nu rigtig interessant, hvad har hun sagt om mig?» «intet videre.» Thora slog Øjet ned, blussede paa en højst mistænkelig Maade og søgte at smutte bort. «Ah, Du vil skjule noget! Det har Onkel bestemt befalet, men jeg vil vide det alligevel, hører Du, jeg vil vide det.» Hun flygtede ned i Haven, dog, jeg indhentede hende snart. «Men i Himlens Navn, Børn, hvad er her paa Færde?» lød pludselig Onkels Stemme, «Goddag, Oscar, jeg har jo endnu ikke set Dig; men hvorfor er Du saa aandeløs, hvad er der i Vejen?» «Har Du forbudt Thora at meddele mig, hvad Frøken Krone sagde om mig?» «Jeg aner ikke, at hun har sagt noget særdeles, og har følgelig intet kunnet forbyde; jeg er imidlertid overtydet om, at hvis min lille Pige finder det egnet til at holdes hemmeligt, vil del næppe lyde behageligt i dit Øre. Naa, vil Du endnu vide det?» «0m jeg vil!» «Thora, saa befaler jeg Dig at gjentage det ordret.» Min lille Kusine vilde højst ugjerne og begyndte tøvende og sagte: «Hun spurgte, om Du ikke var et temmelig flygtigt og letsindigt Menneske, og sagde, at hun frygtede, Du kun lønnede Fader daarligt for — for al hans Godhed. O, det var saa stygt af hende! Men jeg svarede ogsaa, at Du var Faders Søn, hans Haab og Stolthed, og min kjære Broder, og at vi hverken kunde eller vilde taale, at Du omtaltes paa den Maade.» «Havde jeg vidst, at det var saa stærkt,» begyndte Onkel efter en lille Pause, idet han kjærligt lagde Haanden paa min Skulder, «havde jeg maaske forskaanet Dig. Dog, jeg tror og haaber, at denne bitre Skaal vil være Dig gavnlig og vil derfor tilføje endnu Et. Forlad os, Thora! — Det er for min Skyld, Oscar, at Frøken Krone kommer her; nej, træk Dig ikke bort, jeg brugte et urigtigt Udtryk, for min Formues Skyld, og maaske ogsaa for at blive Majorinde. Hvad Alderen angaar, passer hun vel omtrent ligesaa godt for mig, som for Dig, thi, skjøndt jeg ikke har set hendes Døbeattest, har jeg dog en grundet Formodning om, at hun allerede var Baldronning, da Du endnu legede med Tinsoldater. Min egen, kjære Dreng, jeg er ordentlig glad, vi have en Ende paa den Historie, din Sorg vil, saavist jeg staar her, ikke vare længe.» Med Harme afvisende denne Formodning styrtede jeg op paa mit Kammer og lukkede mig inde der, trøstende mig med at skrive et daarligt Digt, og forvekslende en blødende Forfængelighed med et blødende Hjerte. Senere har jeg erfaret, at min stakkels Moder slet ikke sov den Nat, men puslede om i Huset, passende nøje paa min Dør og mine Vinduer, martret af Frygt for at jeg havde til Hensigt voldelig at ende mine Dage. Min Onkel havde Ret, Sorgen, eller rettere Ærgrelsen, varede ikke længe; snart kunde jeg gjøre mig lystig over det Hele, og næste Aar bragte jeg, ganske oprømt, Efterretningen om hendes Bryllup med en gammel Kapitalist, ud til Søllerød. «Gjør det Dig slet ikke ondt?» spurgte Thora, idet hun saa mig alvorlig ind i Øjet. «Ikke en Smule; man skulde næsten tro af din Mine, Trøstemor, at Du beklagede min Sindsro og hellere havde set mig sønderknust.» «Nej vist ikke, men det er dog underligt, da Du engang holdt saa inderligt af hende, at det rent kan gaa over.» Efter vel overstaaet anden Eksamen, kastede jeg mig med Iver over Juraen, dog denne Iver — der ikke foranledigedes af Interesse for Studiet, men af Lyst til at komme ud over det og blive færdig — var af en sygelig og ustadig Natur. Der var en besynderlig Uro over mig; undertiden følte jeg en ubetvingelig Lyst til at færdes i Naturen og mellem Mennesker, og naar jeg da kom tilbage, vilde mine Indtryk have Luft i Digte. Alt dette kunde ikke overkommes om Dagen, jeg tog derfor, uden Hensyn til Sundheden, Natten til Hjælp. Min Stemning var i Reglen pirrelig og utaalmodig, og jeg brouillerede mig med de fleste af mine Venner. Hver Søndag bragte jeg min Byrde af Mismod, ærgjerrige Planer og lidte Forurettelser ud med til det fredelige Rosenskjul. Onkel kunde imidlertid af og til blive utaalmodig, og engang udraabte han: «Hvad tror Du jeg faar ud af alle disse Klager over dine Venner? at Du er en ufordragelig Kammerat, og en stor Egoist, at Du fordrer meget, og intet vil yde. Den Feil, Folk beklage sig over hos andre, er som oftest deres egen. Jeg tror, at man gjennem en Persons Livsopfattelse og Dom over hans Medmennesker faar det klareste og tydeligste Billede af ham selv; et Billede, sandere end det, Blikket, Ordet, ja, endog end det Handlingen giver.» «Miskjend mig nu som altid,» svarede jeg, uden at betænke, at det var mig, der miskjendte ham, og saaledes ved mine Ord beviste Sandheden af hans Tale, «hvor skulde jeg kunne vente at blive forstaaet! nej, det er en herlig Verden, og det er naturligvis rigtigt, at den heldigt stillede altid foretrækkes for den uformuende, men mere begavede; og det er ogsaa rigtigt, at naar en højtstaaende Herre kommer med en Vittighed, bliver den ypperlig, skjønt den var flov Dagen iforvejen, da et ubekjendt ungt Menneske — af hvem Herren har lært den — anbragte den ved en Lejlighed, hvor den passede ulige bedre. Se, det harmer mig, at en Ting ikke maa gaa for hvad den er. De ydre Forhold lægge sig enten som en lysende Nimbus eller en formørkende Sky om hvad et Menneske siger og gjør. Jeg tager blot et Eksempel mellem tusende: En Dame ytrer Lyst til at eje en sjelden Blomst, og en ung, ubemidlet Mand opnaar, efter utrættelig at have løbet om til alle Gartnere, at forskaffe sig den, naturligvis med betydelig Udgift; imidlertid sender en rig Godsejer hende den samtidig ganske mageligt fra sit Drivhus. Hvem er hun nu mest taknemmelig?» «Naturligvis Godsejeren, og efter min Mening med Rette; den anden var en Nar, der opofrede sin kostbare Tid og sine indskrænkede Midler af lutter Forfængelighed.» «Men, lille Fader,» begyndte Thora, der hidindtil, som sædvanlig, havde siddet taus ved sit Haandarbejde og lyttet, «tror Du ikke, at Oscar har Ret i meget. Det forekommer ogsaa mig, som lægges der altfor megen Vægt paa af hvem en Ting gjøres, og ikke paa hvad der gjøres. Saaledes var den gamle brystsvage Malene, hvem jeg hver Morgen bragte et nylagt Æg, mig langt mere taknemmelig for denne ubetydelige Venlighed, end hun var sin Nabokone, der redte Seng og gjorde rent hos hende, skjøndt hun har otte Børn og maa gaa paa Arbejde. Underligt nok var Nabokonen mig ogsaa saa taknemmelig paa Malenes Vegne, og regnede sit for intet. De fandt, at de vare pligtige ti! indbyrdes at afhjælpe hinandens Nød, hvorimod den velklædtes og lykkeliges ringe, personlige Tjeneste rørte dem næsten til Taarer. Jeg følte mig meget undseelig og ydmyget ved deres Ros, og kan derfor saa godt forstaa Oscar.» Onkel fæstede sit Blik fuldt og klart paa mig, og det forekom mig, som læste jeg deri, tydeligere end Ord kunne udtrykke: «Der er en Forskjel, hun misbilliger Tingen i sig selv, og beklager sig over at den kom hende tilgode; mon Du ikke taler af Misundelse og vilde skifte Tunge, naar dit hemmelige Ønske, at komme i de begunstigedes Række, blev opfyldt.» Da jeg Aftenen før Thoras Konfirmation kom til Rosenskjul, traf jeg hende i Kjøkkenet med en usædvanlig høj Rødme, et usædvanligt glad Ansigt, og et af Bodils store, hvide Forklæder bundet om Livet. Hun stod aldeles fortabt i Beskuelsen af en Overflødighed af Stege og Kager. «Men, hvad er dette, Kusine? jeg havde langt snarere ventet at finde Dig i dit lille Kabinet, hensunket i Betragtninger over Morgendagens Vigtighed, end at se Dig beskjæftiget med hvad vi skulle nyde. Du, der spiser som en lille Fugl, og næsten synes at sidde tilbords blot for Selskabs Skyld, betragter jo ordentlig disse Tilberedelser med en Gourmands Enthusiasme. «Vil De bare gaa ind, Herr Oscar,» sagde Bodil med en affærdigende Mine. «Her, mit søde Lam, er Kurvene; jeg har laant tre, vi have selv fire, saa mangle vi kun en.» «Han maa nok blive; Bodil, ja, hjælpe til. Se, Oscar, hvad Fader sender otte af mine fattige Medkonfirmander; o, han er den bedste Mand paa Jorden, tror jeg, og det mener Bodil ogsaa. Et stort Hvedebrød, en Krukke Smør, en Kage, en Steg og en Flaske Vin skal der i hver Kurv; dertil en smuk Bibel med Barnets Navn. Du vil maaske hente dem; de ligge inde paa Faders Skrivebord. Er det ikke en underlig Tanke, Oscar, at de smaa Stakler alle skulle ud i Verden? naar det nu var mig, hvor vilde jeg saa ikke være bedrøvet. Jeg synes næsten, at Vorherre har været for god imod mig, men saa have de da igjen, paa en nær, deres Mødre levende, Gud ske Lov.» «Tror Du ikke, Onkel,» ytrede jeg en Dag i Sommerens Løb, «at Thora vilde have betydelig godt af at komme ud i Verden; hun er dog ikke ganske som andre.» « Kunde Du ønske, at hun var det?» spurgte han kort. «I enkelte Retninger; lidt mere Verdenstone vilde, til Eksempel, ikke skade.» «Hun har lært mere, end de fleste unge Piger,» svarede han, «og jeg har aldrig hørt hende fortale sig. Hendes Fremtræden er beskeden og gjør et behageligt Indtryk, og, af naturlig Skjønhedssans, klæder hun sig med Smag. Verdenstone forekommer mig at være en paaklistret ydre Fernis, som skal efterligne Hjærtets sande Politur, den hun har. En udsøgt Omgangskreds, hvor Ideer veksles, Synskredsen udvides, og Sindet forfriskes ved gjensidig Paavirkning, er vistnok et stort Gode, men vanskeligt at opdrive. At en hel Del Bekjendte mødes, uden at holde af, ja, uden engang at agte hinanden, hver især læggende Mærke til og holdende sig op over de andre, med den Bevidsthed, at de gjøre ligesaa, er, efter min Mening, en for Karakteren højst fordærvelig Ting: Falskhed og Bagtalelse, dulgt af Venlighed og Smiger; Pragtsyge og Forfængelighed, der, hvor de kunne tilfredsstilles, efterfølges af Lede, hvor de ikke kunne, skabe Misundelse. Jeg tror, at Thora er sikker for at berøres af det rigtige Onde, men der er en vis smilende Letsind i Anskuelser — hvortil jeg først og fremmest regner den godmodige Gjøren Nar — der blænder Ungdommen. En anden Fristelse ligger i at føle sig som den reneste og bedste, saa man mister sin Ydmyghed, og farisæeragtig trækker sig tilbage, takkende Gud, at man ikke er som de andre. Jeg husker, at min unge Hustru sagde; «Jeg er aldrig fuldkommen glad, uden i en Kreds, hvor vi mene hverandre det rigtig godt, og hvor jeg ved, at Frelseren vilde være velkommen, naar han traadte ind med sit: Fred være med Eder.» Nej, lad Thora blive som hun er: sand, god og tilfreds; ikke kunde jeg taale, at Forfængelighed eller Verdenskløgt skulde paatrykke hende sit Stempel.» «I Grunden har Du Ret, Onkel, hun er yndig og velsignet, og naar jeg ransager mig selv, var det maaske en uædel Lyst til at drage hende ned til os andre, der laa til Grund for, hvad jeg før sagde. Naar jeg vil udøse mig for hende og ser ind i det rene, dybe Øje, der taler som et Digt fra en højere Verden, forslummer jeg undertiden ganske, og har den samme Følelse, som naar man kommer ud fra en larmende Balsal i den stille, højtidsfulde Nat, hvor de mange funklende Stjerner tale om et højere Maal og om Nuets og dets smaa Interessers Intethed. Ikke altid, Onkel, er jeg saa forblindet som Du tror, og aldrig, i Sandhed, er jeg tilfreds med mig selv.» «Derom er jeg overtydet, Oscar, men Du fordrer, at andre skulle være det, ligesom Du ogsaa, skjøndt Du selv klarlig kan indse dine poetiske Frembringelsers Mangler, harmes, naar andre kunne det. Naa, der har vi det! nu er Fyren vred; godt Ord igjen, vend om og kom tilbage.» Men det gjorde jeg ikke; Onkel havde rørt ved min ømme Side, og jeg var dybt fornærmet. Kæmpede jeg ikke paa Liv og Død, for at faa denne afskyelige Eksamen, alene for hans Skyld. Var det ikke mit Kald og min Lykke at være Digter; var ikke enhver til hvilketsomhelst andet anvendt Tid spildt? Og for alt dette lønnedes jeg saaledes. Det var alligevel ganske, som han sagde; jeg kunde ikke taale at høre endog en mild Indvending, hvorfor jeg gjerne stod med en Svovlstik i Haanden, naar jeg læste et Digt højt for straks at kunne tænde det an. «Nu har jeg selv holdt Rettergang over det,» plejede jeg at sige, «og tør vel fritages for en Dadel, der blot opirrer mig.» Undertiden kunde Onkel blive saa vred, at han stampede. «Utaalelige, utaknemmelige Dreng, Du vil aldrig drive det til noget, aldrig! Du misbruger den Gave, der er Dig beskaaret. Dette Digt var virkelig godt, og i Stedet for med Flid at rette de enkelte Mangler, ødelægger Du det. Der er ikke et Sandskorn Stadighed i Dig.» Og det var der ikke; jeg var uendelig modtagelig for Indtryk, men det ene udslettede igjen hurtigt det andet. Billeder og Tanker kom i Overflødighed, men ligesaalidt, som der var Harmoni — denne Betingelse for al sand Skjønhed — i min Sjæl, ligesaalidt var der Harmoni i mine Aandsfrembringelser. Imidlertid bleve mine Øjne for Alvor angrebne; dog jeg skjulte det, saavidt muligt, af Frygt for at blive underkastet Lægebehandling, der naturligvis vilde have Forbud mod Læsning ved Lys, ja, mod al anstrengende Læsning tilfølge. Netop nu vilde jeg ikke standses; først Eksamen, bag efter kunde alt blive godt, alt indhentes og oprettes. Moder kjøbte en grøn Skjærm til min Lampe, forsynede mig med kold The til Badning af Øjnene, og var ligesaa utrættelig i at give Forholdsregler, som jeg i at bryde dem. En klar, kold Fastelavnsmandag saa jeg Rosenskjul for sidste Gang. Søen var tilfrossen, og der hang Istapper fra Taget; lille Line, der nu var bleven en høj, voksen Pige — en lattermild, godmodig, kjøn Pige — sad i Vinduet og nikkede til mig, da jeg gik. Thora kom med Kaabe og Kyse paa, for at følge mig paa Vej. «Se dog, Oscar, hvor herligt Solen skinner paa Granernes hvide Grene! men Kjære, hvad var det?» «Intet,» svarede jeg hurtigt, idet jeg betvang den stikkende Smerte, det blændende Syn havde forvoldt mig. «Kommer Du her snart igjen, Fætter?» «Nej, Thora, ikke før jeg har faaet Eksamen; da haaber jeg at blive et mere omgængeligt Menneske, da vil jeg se paa alt med ganske andre Øjne, og først begynde at glæde mig ved Livet Men Du, Kusine, kommer vel snart ind til os.» « Sidst i Ugen, haaber jeg; Lines Onkel, Auditør Kraft, giver da et Bal, og jeg er indbudt. Men nu maa jeg gaa, der kommer de smaa Fastelavnskonger, ganske forknytte og forkuede, trods Glæden over det malede Skjæg og Flitterstadset. Hvor deres Stemmer ere hæse af Overanstrengelse, og kan Du se den mindste, hvor hans Næsetip er blaa, og hvor han putter de smaa røde Fingre ind i Munden, for at varme dem; han maa have en ordentlig Hjærtestyrkning.» Hun nikkede og løb hjem, o, hvorfor vendte jeg mig ikke om og saa endnu en Gang paa det kjære, gamle Hus. Da jeg kom tilbage, tog jeg straks fat paa min Bog, men hvor forunderligt! Bogstaverne blandede sig mellem hverandre, løb sammen og sittrede, jeg prøvede atter og atter, bestandig uden Held. Nødvendigheden tvang mig omsider til at give efter; jeg vilde tale med en Læge, hurtigt, straks, komme under en kraftig Kur, og gjøre Afbrydelsen saa kort som tænkelig. Øjeblikkelig henvendte jeg mig til en ung Mediciner af mit Bekjendtskab; dog han afslog efter en kort Undersøgelse, med et højst forskrækket Ansigt, at tage mig under Behandling. «De maa gaa til en af Professorerne, eller en ældre, bekjendt Læge. Men hvorfor, i al Verden, Menneske, har De ikke talt om dette før?» Et Par Dage gik hen i Spænding, og jeg maatte, harmfuld og utaalmodig, finde mig i at sidde ledig hjemme med Øjenskjærm i mit formørkede Værelse. «Herr Doktor, vil dette blive en langvarig Historie? jeg fordrer ren Besked, og haaber, at kunne bære Sandheden som en Mand.» Til Svar fæstede Lægen et underligt, medlidende Blik paa mig, et Blik, der lynsnart aabenbarede mig hele Omfanget af min Ulykke. «Blind!» «Det har jeg ikke sagt, haaber det ikke heller; man har før set, at selv saa stor en Svaghed kan helbredes. Endnu tør jeg dog ingen Erklæring give. Det gjør mig sandelig ondt, meget ondt, men jeg beundrer Deres Fatning.» Han bukkede og gik bort, efterladende mig bedøvet og forstenet; det var min Fatning. Paa sligt havde jeg været fuldkommen uforberedt, og endnu — kunde det være muligt? Jeg løftede Rullegardinet og saa ud; Lygterne brændte mat, enkelte Mennesker bevægede sig varligt henad Gaden, omhyggeligt undgaaende de glatte Fortouge. Nede i Urteboden paa Hjørnet var der stærkt oplyst; jeg saa Svendene ile travle frem og tilbage og Kunderne strømme fra og til. Aldrig har mit Blik indsuget nogen henrivende Udsigt med saamegen Begjærlighed, som denne højst hverdagsagtige. Jeg lukkede dog pludselig Øjnene og forsøgte at sætte mig ind i, at saaledes skulde det altid være i Fremtiden. Lidt efter bankede det sagte paa Døren, og min unge Kusine traadte ind, klædt til Bal. «Jeg var kommen før,» sagde hun, idet hun en Smule undselig holdt sig i Afstand, «dersom Doktoren ikke havde været her, men tage bort, uden at se Dig, kunde jeg umuligt. Det er da ikke slemt med dine Øjne, Oscar?» Den lette, sylfeagtige Skikkelse, i den snehvide Dragt, med det klare, straalende Øje og den af Glæde rødmende Kind, dannede et Billede af en, i sin simple Naturlighed, fuldkommen og ophøjet Skjønhed. Det forekom mig, som havde jeg aldrig set hende før, som skulde jeg aldrig se hende mere, som forstod jeg først nu, hvor kjær hun egentlig var mig. Min unaturlige Styrke gav efter, jeg brast i en voldsom og konvulsivisk Hulken, idet alt, hvad jeg skulde tabe, fremstillede sig for min Sjæl. Al Farve veg fra hendes yndige Ansigt, da hun erfarede min Frygt, og hun græd, trods sine Forsøg paa at være fattet, som skulde Hjærtet briste. Jeg er overtydet om, at hun villigt havde givet mig sine kjære, skjønne Øjne, om det havde været gjørligt. «Tys, lille Thora, tys, jeg burde ikke have sagt Dig dette i Aften. Maaske det heller ikke sker; Lægen sagde, at der dog endnu var Haab. Nu skal Du gaa, Kjære; Line har to Gange banket paa Døren, og Vognen holder udenfor.» «Jeg tage paa Bal? det vilde berøve mig Forstanden, tror jeg! Hjærtet maa være let og lykkeligt, ellers er det unaturligt at danse, ellers har det noget vildt og syndigt. Nu vil jeg bede hende tage ene bort; om et Øjeblik er jeg her igjen.» Og et Kvarter efter kom hun, i sin daglige Kjole, ind til mig, tilligemed Moder; og hun var saa ivrig for at opmuntre mig, og dog selv saa bedrøvet, at det gjorde mit Hjærte godt. Hun bad om at maatte blive hos os for det første; næste Dag vilde hun skrive efter sin Fader. Moders Klager og ængstelige Spørgsmaal afværgede hun behændigt, og Aftenen svandt bort som en Drøm. Ved Afskeden hviskede hun: «Du vil ikke vaage og gruble, men give Dig hen i Herrens Haand. Dersom han kan, jeg mener, dersom det er godt for Dig, kjære, kjære Broder, da vil denne Kalk gaa Dig forbi.» Godt for mig! kunde det være andet end godt for mig? hvilken besynderlig Tale, og dog, der var Lægedom i den; en sælsom Ro steg ned i min Sjæl. Næste Dag kom Onkel; han havde talt med Lægen, før jeg saa ham, og var heftig bevæget. «Onkel, Du har opofret saa meget, og nu, da jeg troede, endelig at kunne gjøre Dig lidt Glæde, blive mine Forhaabninger til intet. Disse Kundskaber, som jeg med Tvang og Ulyst har erhvervet, ere nu en død Skat; selv om jeg havde faaet Eksamen, var jeg jo dog udelukket fra enhver Livsstilling, og fordømt til at være en Byrde for mig selv og andre.» «Dum Snak fra Begyndelse til Ende; tal aldrig om hvad jeg har gjort for Dig, Du har gjort ulige mere for mig; Du har revet mig ud af mit Tungsind og knyttet mig til Livet. Netop ved stundom at forvolde mig Uro og Bekymring, har Du lagt Beslag paa mine Tanker, og er, Aar for Aar, vokset fastere til mit Hjerte.» Moder traadte nu ind og bebrejdede sig, med en af Taarer halvkvalt Stemme, at hun ikke, trods mit Forbud, havde kaldt Læge, at hun havde undladt at tale med Onkel, at hun ikke havde forhindret min Flid, at hun engang i Tusmørke havde bedet mig træde en Synaal, og undertiden, da jeg var Dreng, tilladt mig at læse ved Kakkelovnsilden. «O, jeg har været en daarlig Erstatning for din egen Moder,» endte hun sin Klage, idet hun græd bitterlig. Men skjøndt hun var saa inderlig forknyt, vilde hun dog ikke ganske opgive Troen paa min Helbredelse, hvilket var langt pinligere. end om hun straks havde sat sig ind i det værste. Hun talte ofte til mig om, naar jeg igjen fik raske Øjne, og kunde fuldende min Eksamen, hvorimod Onkel og Thora aldrig skuffede mig med et falskt Haab, som de ikke selv nærede, men tværtimod stræbte at forsone mig med min Skjæbne, og uagtet denne, tegne Fremtiden med lyse Farver. «Oscar, jeg har en Tilstaaelse at gjøre Dig,» begyndte Thora en Dag, idet hun lagde en lille Bunke Papirer i min Haand, «men først maa Du love, ikke at blive vred.» «Du gjør mig ganske nysgjerrig; fortæl endelig, jeg er aldeles ikke oplagt til Vrede.» «Ser Du, Fætter, naar Du stak Ild paa dine Digte, og i Desperation kastede dem paa Kakkelovnspladen, skyndte jeg mig altid at sætte min Fod paa, og slukkede saaledes Ilden. Mange vare rigtignok næsten opbrændte; paa nogle manglede Begyndelsen, paa andre Enden, men der var dog saameget smukt i disse Brudstykker, at jeg gjemte dem, og byggede Luftkasteller paa dem for din Fremtid. Det var naturligvis urigtigt at trodse din Villie, ja, et Slags Indgreb i Ejendomsretten, men jeg maa dog undskylde mig med, at det bestandig var min Hensigt, ved Lejlighed, at give Dig dem tilbage. En Sang er fuldstændig, tri de faa manglende Linier kunde jeg huske; maa jeg synge den for Dig?» Og hun begyndte med sin friske, ungdommelige, melodiske Stemme hvis følelsesfulde Udtryk gave mine Ord noget gribende, næsten højtideligt. Det var en sælsom Fantasi; jeg havde ønsket at være Fange, for — fritaget for Livets almindelige Pligter — udelukkende at kunne hellige mig Digtekunsten. Kun saaledes vilde de adspredte Tanker samles, og Sjælen faa Ro og Kraft til at gaa ind i sig selv; kun som Livsfange vilde jeg blive virkelig fri. «Du er en Digter,» sagde hun med Varme, «Vorherre har opfyldt din ubevidste Trang og ført Dig i Ensomhed, fordi Du der skal finde Fred og blive istand til at virke til Gavn for en stor, stor Kreds.» Hvor forunderligt, jeg burde maaske takke Herren for denne rædsomme Ulykke; dog det kunde jeg endnu ikke, men jeg kunde sige: din Villie ske! Før havde jeg altid villet handle, forhindre, forandre; nu var der kommet Havblik i min Sjæl, og jeg havde ikke følt mig saa ubekymret siden jeg var Barn, dog en ny Kamp forestod snart. Jo uundværligere Thora blev mig, jo klarere jeg følte hendes Værd, jo mere bevidst blev min Kjærlighed ogsaa, og jo haardere den uafviselige Pligt at bekæmpe eller idetmindste at skjule den. Smilende Billeder, hvor hendes Fremtid var knyttet til min, gøglede, imod min Villie, bestandig frem for Tanken og martrede mig; hendes Nærværelse og blide Deltagelse ophørte at være en Trøst og blev en Kval. Endelig kunde jeg ikke udholde det længere, og spurgte derfor Onkel rent ud, om de ikke snart vilde rejse. «Har Du isinde at jage os bort, thi paa anden Maade gaa vi ikke. Jeg har aldrig hørt Mage! vilde Du virkelig fordømme os til at være borte i denne Tid, og havde Du Hjærte til at skilles fra os?» «Jeg er kun et Menneske, Onkel, og det, som Du altfor godt ved, et svagt, egenkjærligt Menneske, der ikke altid er sikker paa at kunne overvinde og beherske sine Følelser. Det er mit bedre Jeg, som beder Dig rejse.» «Mig? naa, saa Thora maa dog blive.» «Er dette Stedet til at spotte?» «Paa ingen Maade, men ikke heller til at tale i Gaader. Jeg kan ikke komme med min Mening i denne Sag, før jeg tilfalde kjender din.» «Skal jeg da tvinges til at bekjende denne ufornuftige, utaknemmelige Følelse, skal jeg da fortælle, at jeg elsker hende for højt, til hver Dag at se, hvad jeg muligvis kunde have vundet.» «Naa, det var rene Ord, og jeg svarer: ved Du, om Du ikke har vundet det?» «Onkel!» «Kom mig nu ej med disse harmelige Hverdagsfloskler, om at hendes Liv ikke skal forspildes og være et Offer, eller om at være i evig Gjæld o. s. v. o. s. v. Naar man holder af, er ethvert Offer let, og dersom hendes Liv bliver til Gavn og Glæde, er det velanvendt. Kjærligheden gjør alt fælles og udsletter give og tage. Jeg tror, at Thora elsker Dig; nej, Du kommer ikke tilorde! Jeg vil ikke høre Noget om, at det er lutter Medlidenhed og Godhed. Var det Medlidenhed, havde hun sikkert havt Mod til at betro sig til mig, og for din Skyld foreslaa mig at ordne det Hele; men det er Kjærlighed, og Barnet vilde, i sin kvindelige Undseelse, snarere dø, end tale først. Heraf ser Du, at hendes Agtelse for Dig ingenlunde har lidt Skaar ved hendes Deltagelse. Hvis Du, af en misforstaaet, forskruet Pligtfølelse, vil gjøre os alle ulykkelige, kan Du naturligvis, men Følgerne komme over dit eget Hoved. Ah. der er hun!» Onkel trykkede mig i sine Arme med en Hjærtelighed, der kontrasterede snurrigt med hans Ord og barske Tone, og forlod os. «Thora, giv mig din Haand, jeg vil tage Dig i Ed.» «Det behøves ikke, Fætter, Du kan stole paa mig.» «Nu, saa svar mig da oprigtigt; dersom jeg — Vorherre tilgive mig, hvis jeg gjør Synd i at tale — dersom jeg beder Dig være mit alt, min Hustru, og Du indvilliger, vil det da ikke alene være, fordi Du ved, det er min Lykke?» «Ogsaa min, Oscar, saavist Gud lever, ogsaa min.» I den mørke Stue skimtede mit usikkre Blik hendes opklarede Udtryk, og der var ingen Skygge af Ubestemthed eller Vaklen paa hendes Pande. «Har Du tænkt paa dette før, Thora?» Hun tøvede et Øjeblik, men svarede derpaa simpelt og frimodigt: «Jeg har tænkt paa det i den sidste Tid, og jeg har ønsket og haabet, at det maatte ske. Vel har jeg frygtet, ikke at kunne være alt for Dig, hvad jeg gjerne vilde, men jeg har tillige tænkt, at andre, om de end havde langt bedre Evner, umuligt kunde have en bedre Villie eller større Kjærlighed. O, Gud ske Lov, vi skulle nu aldrig skilles!» Og Trøstemoer lagde sin Kind til min, og medens hun lovede at hellige mig sit Liv, bad hun mig bære over med hendes Fejl. Der oprandt nu, i det mørke Sygeværelse, en Tid af ublandet Lykke. Onkel lod til at være bleven et nyt Menneske; forsonet med Fortiden haabede han paa Fremtiden, og vi byggede Luftslotte og lagde Planer, uden dog nogensinde at hentyde til Muligheden af min Helbredelse. Vi vare alle tre lige bange for at tænke herpaa, og naar min kjære Moder, der syntes, at al denne drømte Lykke var idel Tant, uden Synet, hentydede til dettes Opnaaelse, lød det ganske disharmonisk i mit Øre. Var jeg ikke kommen i Havn? vilde al denne Velsignelse, denne indvendige Fred, der var bleven mig tildel, ikke ophøre, naar jeg atter stødtes ud paa Livets urolige Strøm? Og dog, da Slaget virkelig ramte, da det, med frygtelig Tydelighed forkyndtes mig, at jeg var blind, blind for stedse, mærkede jeg paa min Smerte, at Haabet, uden mit Vidende, havde skjult sig etsteds i Sjælen. Ubevidst havde jeg haft den Følelse, at Mørket laa i Gardiner og Skjærme, og at jeg kunde finde Lyset udenfor i de andre Værelser. Nu derimod, da jeg havde min Frihed, og maatte gaa hvor jeg vilde, mærkede jeg, med sælsom Angst, at Mørket fulgte mig allevegne. Men jeg vidste, at dyrebare Væsners hele Opmærksomhed var henvendt paa mig, at min Smerte var deres, og det holdt mig oprejst. Kun faa Dage kæmpede jeg, for at skjule min Sorg, snart havde jeg ingen at skjule, Herren tog naadig al Byrde fra min Sjæl. Min Bryllupsdag saa jeg ikke den blaa Himmel, men jeg følte Solens oplivende Varme; jeg saa ikke min unge, yndige Brud, men jeg kjendte hendes Hjærte, og forstod, at jeg var den lykkeligste Mand paa Jorden. Vi flyttede ind i denne smukke Bolig, og Thora gik straks om med mig i enhver Krog; det var hende saa magtpaaliggende, at jeg blev fortrolig med alt, og følte mig rigtig hjemme. Der var ingen Dørtrin, ingen skarpe Hjørner, ingen overflødige Møbler, ingen Nipssager; af Blomster fandtes kun vellugtende; Alt, hvad der alene tjener til Øjenlyst, var udelukket. Og Bodil, hvem jeg ikke havde set siden Fastelavn, stod i Kjøkkenet. Hun græd, kyssede mine Hænder, sagde at hun var saa glad, saa inderlig glad, og græd saa endnu stærkere. Moder og Onkel sloge naturligvis deres Bolig op her. Han er altid oprømt og fornøjet, hvorimod den kjære Moder aldrig vil lære, at hver Dag har nok i sin egen Plage, men bestandig sørger over det forbigangne, og ængstes for det tilkommende. Bodil har stillet til Betingelse for sin Forbliven i Familien, at Moder ikke maa staa op om Natten, for at kradse i Asken, ikke heller tage Maden ud af Haanden paa hende og kaste den bort, paa en ugrundet Mistanke om dens Skadelighed. Til Gjengjæld forpligtede hun sig til den yderste Forsigtighed, saavel med Lys og Ild, som med Kobber og Messingkar etc. etc. Er jeg en Byrde for min Hustru? o, nej, nej, det var sort Utaknemmelighed at tro det. Hendes Hjælp ydes saa beredvilligt og hurtigt, at jeg næppe faar Tid til at mærke mit Savn. Hun er mit Øje og min Haand, meddeler mig hvad hun ser, og nedskriver hvad jeg føler; dog ikke altid; hendes kjære, lille Haand vilde have vægret sig ved at skrive dette, og forkynde sin egen Ros. Forunderligt har alt klaret sig for min Sjæl, siden jeg mistede Synet; mine Indtryk, der før vekslede og fløde i hinanden, som Billederne i en Kaleidoskop, mægter jeg nu at fastholde, ordne og udtrykke, og hvor jeg før kun saa det forstyrrende Tilfælde, erkjender jeg nu en højere Styrelse. Engang klagede jeg saa bittert over, at et Menneskes ydre Forhold kastede Glands paa hans ubetydeligste Ord og Handlinger; jeg tænkte da nærmest paa Rigdom, Magt og Fornemhed, men ogsaa Ulykken — den i Verdens Øjne ufortjente Ulykke — kaster en lignende Glands, og denne er kommen mig tilgode. For det første afvæbnedes mine Uvenner; alle som en have de budt den blinde Mand Haanden; for det andet modtoges mine Digte med en Velvillie, som jeg ikke tør tilregne deres Fortrin alene, men hovedsagelig, at de skrive sig fra den blinde Digter; for det tredie søges vor lille Kreds meget af de, i aandelig Forstand, største og bedste. Naar Aftenen bryder frem og indbyder til Hvile og Eftertanke, samles vi gjerne i en Klynge. Mørket stiller da min Omgivelse lige med mig; uadspredte af udvortes Gjenstande gaa de ind i sig selv, og Erindringen kommer, og gjør, med Hukommelsens Hjælp, det forbigangne levende. «Den Stakkel,» sagde de unge Mennesker nys; o, Verden maatte være meget lykkelig, dersom jeg kunde kaldes en Stakkel! Kun én Gang siden mit Giftermaal har jeg ret følt mit Savn, og det var netop den Glædesdag, da det forkyndtes mig, at jeg var Fader, og en velskabt lille Pige lagdes i mine Arme. Et Øjeblik fornam jeg da en skjærende Smerte, jeg skulde aldrig se dette lille Væsen. En hed, tung Taare faldt ned paa hendes Kind; den var min Gjæld til Menneskelivets Ufuldkommenhed ; herneden findes ingen ublandet Lykke. Dog, jeg tænkte paa Stjerneskuddet og Thoras Bøn, og var atter trøstet. Der, hvor hun skal se sin Moder, der skal jeg se vort Barn. </poem> </div> [[Kategori:1862]] [[Kategori:Noveller]] 6e0ehrpi1q0z6va3jc2h47um46qkog2 0 2574 481747 29496 2026-09-16T16:25:40Z MGA73 457 Indsætter </div> pga Lintfejl 481747 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Den blinde Digter]] | næste=[[Ellen]] | titel=Jomfru Bine | afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ ===Jomfru Bine=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>«Luk Bogen, Ida, Du er ikke kommen herud paa Landet for at læse,» sagde min Kusine Anna, idet hun med en Mine, der ingen Modsigelse taalte, rakte mig Hat og Handsker. «Vi ville», vedblev hun, «gaa en Tur, rigtig efter min Smag, uden noget egentligt Maal. Du skal ikke være bange for Hunden, Kjære, den gjør ikke en Smule. Tag Dig iagt, her er lidt vaadt, men saa findes her til Gjengjæld saadanne mageløse Forglemmigejer, og naar vi hoppe fra Sten til Sten, gaar det nok. Hørte Du, hvad den gamle Mand med Hjulbøren sagde?» «Var det ikke: god Fornøjelse?» «Jo; mon vi, naar vi sled saa haardt, kunde se saa mildt paa Lediggængere, som han saa paa os. Kom herhen, Ida, til det lille, kalkede Hus med Kartoffelhaven udenfor, men smør Dig ikke paa det tjærede Stakit. Har Du endnu din gamle Lyst til at kige ind af Vinduerne til Landsbyfolk?» «O ja, men kan det gaa an?» «Javist! hvad ser Du?» «Et stort, hvidskuret Bord med Skuffe, en Hylde under det forrøgede Bjælkeloft, med fire røde Fade, en Bænk med Rum under, hvori der ligger en Hund med sine Hvalpe, en Stump Spejlglas, stillet op i Hjørnet af den rødmalede Vinduskarm, ved Siden af en Foldekniv, nogle Søm og en Krukke Roser. I Krogen sidder en Kat og slikker Fiskeben af en Lertallerken, og paa den blaa Dragkiste ligge en Mængde gule Hanekamblomster, der bestemt skulle gjemmes til The. I det andet Vindu staar en gammel Rottefælde, som er bleven indrettet til Fuglebur; en lille Irisk hopper stille om derinde, neppe ganske tilfreds med sin indskrænkede Lejlighed; en ung, kjøn Pige sidder ved Siden og syr flittigt paa en Guldhue.» «Hende kjender jeg; hun kan ikke gjøre strengt Arbejde, da hun nylig har været syg, og maa derfor tjene Brødet ved Naalen. Stakkels lille Ane Cathrine, hvor hun sender et langt Blik ud af Vinduet. Der er en vis Lighed i dette Blik og i Fuglens; de føle sig begge bundne og længes efter frisk Luft, Frihed og Selskab. — Lad os gaa, hun har set os!» «Mon det er Pigens Broder, den lille rødhaarede Fyr, der trakterer Grisen med Svinekaal? Hvor kan han dog kjæle for det fæle, graadige Dyr, der ser saa afskrækkende ud med de dumme Øjne og Ringen i Næsen.» «Hans Kjærlighed er af en egen Natur, Kusine; virkelig Godhed for Dyret er blandet med Tanken paa dens Kjød og Flæsk og de rare Pølser, der skulle forsøde Vinteren. Vil Du tilhøjre eller tilvenstre?» «Helst tilhøjre! Hvor det er yndigt med de gamle Egetræer paa de bakkede Rugmarker. Din Fader siger rigtignok, at Træerne burde fældes og Højene jævnes, men jeg ønsker blot, at det ikke maa ske. Hvor Kirken tager sig godt ud herfra; Belysningen er nu ogsaa saa dejlig; selv de smaa, sorte Tørvetoppe se ganske pyntelige ud.» «Men har Du lagt Mærke til Konen, der danner Tørvene og stiller dem hen? Saaledes gaar hun i det stikkende Solskin frem og tilbage, frem og tilbage, Dag ud og Dag ind. Var det underligt, om hun af og til kunde sende et længselsfuldt Blik op til den fredelige, skyggefulde Kirkegaard? Dog, den lille skjæve Hytte her bag Bakken er hendes Hjem, og Tanken paa Barnet, der sidder udenfor og roder med en Pind i Jorden, giver hende bestemt den taalmodige, fortrøstningsfulde Mine.» «Anna, jeg begriber ikke, hvor Du vilde kysse den lille stygge, smudsige Unge.» «Den lille Stakkel, som er eneste Barn og Kjæledægge, er i sine egne Tanker et saadant Centrum og viste mig en saa udsøgt Begunstigelse ved at række Munden frem, at jeg ikke havde Hjærte til at vise hende bort. Hun vil faa Puf og Stød nok udefra om ikke lang Tid, kan Du tro; jeg vilde ikke gjøre Begyndelsen. Du holder jo af Kirkegaarden, lad os gaa derind.» «Stands lidt, Kusine, det er dog en sjælden Hængeask, og hvilken dejlig Krans hænger ikke paa Korset.» «Provstens eneste Barn, lille Hugo, ligger begravet her, men det er mange Aar siden, han døde; det var før min Tid. Naar Provstindens milde Øjne se paa mig med et saa kjærligt og moderligt Blik, mindes jeg altid uvilkaarligt det lille hvide Kors, og naar jeg ser det, staar hun igjen for mine Tanker. Men hvad mener Du om at aflægge en Visit i Præstegaarden?» «Er Præstens da komne hjem?» «Nej, de ventes først sent i Aften; Besøget skulde gjælde Jomfru Bine. O, Ida, overser Du Jomfru Bine, er det, fordi Du ikke kjender hende?» «Jeg har jo kun set hende i Kirken, kjære Anna,» ytrede jeg formildende, «og Du maa selv tilstaa, at hun ser besynderlig ud. Jeg har aldrig troet, at nogen kunde være saa høj, tynd og lige op og ned eller have et saa smalt, fregnet Ansigt, saa lyse Øjne, saa selvtilfreds en Mine, saa frejdigt et Nik og saa gjennemtrængende en Sangstemme.» «Hendes Ydre er unægtelig lidt aparte, men i sig selv er hun en Perle, og der er noget saa poetisk —» «Nej, kjære, lille Anna, alt andet, kun ikke poetisk! Hun forekommer mig som den legemliggjorte Prosa. Sig, at hun er praktisk, huslig, paalidelig, og jeg vil tro Dig, men poetisk!» Og jeg lo saa hjerteligt, at hun blev ganske vred. «Den, der ler sidst, ler bedst,» sagde hun. «Her er Haven, skulle vi gaa igjennem den? Dog nej, det var Synd, Gangene ere lige nyrevne. Kig ind, ser der ikke smukt og frodigt ud, og kan Du nogensteds opdage et Ukrudt? Der staar hun selv i Døren. Goddag, Jomfru Bine, De skal ikke være bange for os, vi skulle nok tørre Fødderne rigtig godt af.» «Se, det kan jeg lide, at De vil se herind; jeg stod netop og tænkte, hvordan den velsignede Tid til Klokken ni skulde gaa, nu alt er i Stand. Aa, med Fødderne har det ingen Nød,» disse Ord ledsagedes dog af et ængsteligt Blik paa det elfenbenshvide Gulv, «hvor ofte har Provstinden ikke sagt, at hun længtes efter at se smaa sorte Fødder paa Gulvet, og at al den Pillenhed var en sørgelig Erstatning for lille Hugo. Nu ja, hver skal vel have sit Kors.» Hun sukkede, men saa sig derpaa rundt med kjendeligt Velbehag, som vilde hun opfordre os til at udsætte paa noget, men det var umuligt. Kakkelovnen var blank som en Brodérsaks, Møblerne skinnede som Glas, og de i pyntelige Læg og Folder lagte Gardiner vilde have kunnet stikke Sneen ud med deres Hvidhed. Paa Bordet foran Sofaen stod et Fad dejlige Blomster, og to Vaser med vajende Bregneblade og vilde Roser prydede de Nøddetræs Kommoder under Spejlene. Vi gik hele Huset igjennem; enhver Krog var saa pyntelig og hyggelig, at det forekom mig, som var Jomfru Bine den eneste uskjønne Gjenstand i dette yndige Hjem. Med sin mørke Blusekjole, der fastholdtes af et bredt Læderbælte, sin smalle Krusstrimmel, sine lange, snævre Ærmer, sit store Forklæde, der for Alvor var beregnet paa at tage af, sit dristigt bag Ørene smøgede lyse Haar, som i Nakken var snurret i en Top og gjort til det mindst mulige, saa hun ud som et Menneske, der fuldkomment oversaa det ydre og bød enhver Forfængelighed Trods. At hun var renlig og ordentlig, saa man dog straks; paa den gamle Kjole var ikke en Plet, og de Stopninger, der omkransede de spidse Albuer, vare virkelige Kunststykker. «Tag Plads, lille Børn,» sagde hun, hendes Særkjende var i det hele Ligefremhed, «og lad mig byde Dem en Kop Kaffe. Nej, det gjør ikke en Smule Ulejlighed, især i Dag, da det er Konernes Dag.» «Konernes Dag?» spurgte jeg. «Ja, to Gange om Ugen komme de fattige Koner fra Landsbyen, fire og fire efter Tur, herud for at vaske deres eget Tøj. Det gjør os intet Bryderi; Vaskehus og Tørreplads, alt er af Vejen. Provstinden fandt, det var det tungeste for Fattige, at de ikke kunde faa Renlighed, og saa fik hun dette i Gang. «Det er, hvad vor Søn vilde have kostet,» siger hun, naar Folk tale om Sæbe, Brænde og Bespisning. Folk skulle nu ogsaa blande sig i alt. «Det kan ikke bestaa,» sagde de, og nu har det dog bestaaet i over tyve Aar. Vorherre lade de gamle leve! Det kan nok være, de ville savnes; man skjønner først rigtig paa det gode, naar det er forbi. Saadan en Præst kommer ikke to Gange. Han kunde faa et ganske anderledes Kald,» lagde hun til med Stolthed, «men vil ikke forlade sine Sognebørn for Vindings Skyld. Naa, jeg haaber, at Kjøbenhavnsrejsen rigtig har forfrisket og oplivet dem. Det skal dog forlange mig, hvad Klokken er? Seks, nej dog, kun seks!» «Hvor længe har De været her i Huset, Jomfru Bine?» «Sytten fra seksogfyrre, hvad gjør det?» «Niogtyve.» «Saalænge har jeg været her, at tænke sig! Og man er ikke bleven skikkeligere, end man er. Ja, skikkeligere end man var, før man kom, er man vel nok blevet, for da var jeg et farligt Stykke Pigebarn. Inde i Kjøbenhavn havde jeg tjent hos to gamle Damer; de havde ingen Pige, og jeg skulde dog være Jomfru, og det er det ulykkeligste, der kan bydes et Menneske. Jeg blev ikke holdt for god til noget Slags Arbejde, men jeg blev holdt for god til enhver Omgang med mine Lige og enhver af deres Fornøjelser, og intet blev givet mig i Stedet. Saa gik de ud næsten hver Aften, og jeg maatte følge dem og hente dem, som om jeg stakkels frygtsomme Barn ikke trængte tusinde Gange mere til Beskyttelse end de. At jeg blev sultet saa smaat laa maaske ogsaa i, at en Jomfru var for fin til at spise som en simpel Pige. En Gang var jeg syg; saa laa jeg ene i Kulden hele Dagen og græd. Morgen, Middag og Aften stak de en Spølkum Havresuppe ind til mig, og jeg hørte den ene hviske: «Min Erfaring er, at jo mindre man forkjæler dem, jo før komme de sig.» Ja, jeg havde en drøj Tid der, og det værste var, jeg blev aldrig troet, og det lærte mig til at lyve. Nede i Stuen boede en Enkefrue, ret et venligt, medlidende Menneske; hun havde ondt af mig og skaffede mig denne Plads. Saa tydeligt, som var det i Gaar, husker jeg en Eftermiddag, omtrent fjorten Dage efter, at jeg var kommen her, da Provstinden sendte mig hen til en syg Kone et godt Stykke Vej herfra med noget Linned og Mad. Hun bad mig komme snart igjen, da der var lidt travlt, men føjede dog straks til, at det ikke var hendes Mening, jeg skulde forhaste mig. Det kunde hun have sparet; jeg gik min rolige Gang, og Bevidstheden, at der var Travlhed i Vente, paaskyndede ikke mine Trin, for jeg var doven, men jeg havde ogsaa været overlæsset i min forrige Tjeneste, om det er en Undskyldning. Da jeg paa Tilbagevejen kom forbi Pæle-Mølle, saa jeg alle Folkene styrte ud og med Latter og Skrig rende efter en Bisværm. De klingrede med Messingtøj, der var Kommers og Fjant; det var umaadelig fristende, og jeg stod ikke imod, lod Pligt være Pligt og blandede mig i den glade Hob. Da endelig Alt var i Orden, ringede Aftenklokken; jeg blev straks lidt forskrækket, men da jeg var vant til at lave Komedier, fik jeg snart en i Stand og begyndte ufortøvet paa min Rolle, der bestod i at halte af Sted, som havde jeg stødt eller forvredet min Fod. «Jeg frygtede nok, at De var kommen til Skade,» sagde Fruen venligt og sparede mig enhver Forklaring. «Stakkel, hvorledes gaar det,» tilføjede Præsten, «skal der ikke gjøres noget ved det?» Jeg blev ganske forunderlig til Mode, men var dog slet nok til at række den tomme Krukke i Vejret, som fortjente jeg Ros, fordi den var hel. «Det maatte hellere være gaaet ud over Krukken,» sagde Fruen, «men tag nu Plads ved Vinduet, Jomfru Bine, jeg skal naturligvis selv besørge Theen.» Der sad jeg og lod mig opvarte og pleje, til jeg blev ganske bedrøvet. Provsten lagde sidste Haand paa Prædikenen til næste Dag, og saa kom han ind med et Ansigt saa mildt og klart. Fruen gik stille og syslede; efter Theen sang hun en Salme; derpaa spurgte de, om jeg ikke vilde gaa til Ro, og det vilde jeg inderlig gjerne; jeg længtes ret efter at blive ene. Det var sure Trin, da jeg igjen maatte halte, det venlige: «God Bedring» skar mig i Sjælen, og da jeg kom op paa mit lille Kammer, hvor Maanen skinnede saa fredeligt ind paa Gulvet, gjennem Valnøddetræet udenfor, kastede jeg mig paa en Stol og hulkede bitterligt. Jeg syntes, jeg var en rigtig ussel og foragtelig Skabning, for hvem der ingen Naade kunde være. Resedaduften trængte op fra Haven gjennem det aabne Vindue; Nattergalen slog saa klare Triller; der var skjønt og velsignet allevegne, men jeg følte, at jeg havde lønnet Godt med Ondt, jeg følte, at der var mørkt og syndigt inden i mig. Efter en lille Tids Forløb hørte jeg lette Trin paa Trappen, og Provstinden traadte ind med et Lys i den ene Haand og en Flaske og et Stykke Flonel i den anden. Hun saa saa blid og deltagende ud, som hun stod der i Sørgedragten, den hun endnu bar for sit lille Barn. «Endnu oppe,» sagde hun, «blot det ikke er værre, end vi tro. Her har jeg lavet lidt Sæbespiritus og vil gnide Benet; nej, ingen Indvendinger, sligt maa tages i Tide, det nytter ikke at hærde sig derimod.» Til Svar græd jeg saa voldsomt og lidenskabeligt, at hun blev ganske bange. Jeg maatte sige hende alt eller dø af Skam; jeg maatte sige hende alt, selv om hun da vilde afsky mig. Da jeg var færdig med min Bekjendelse, vendte hun sig ikke bort i dydig Harme, men gik hen til mig, lagde mit forgrædte Ansigt til sit Bryst og sagde: «Stakkels Barn, stakkels Barn, De vil have meget at kæmpe imod, men Herren vil styrke den ærlige Villie, og vi ville efter Evne hjælpe og understøtte Dem. Maatte vi alle faa Kraft til lige saa oprigtigt at bekjende vor Skyld, thi da bliver den os visselig tilgivet. Kun den, der aldrig har stridt for Alvor med sine Fejl, og derfor ikke kjender sin Afmagt, er en ubarmhjertig Dommer. Vi skulle være meget overbærende imod Dem, og Bevidstheden herom vil gjøre Dem det lettere at følge Sandheden. Naa, tys, græd nu ikke, det skal alt blive godt; alene den daglige Omgang med Præsten kan gjøre Underværker.» Og hun tog Plads ved min Side og fortalte mig, hvilken livslysten ung Pige hun havde været; hvorledes hun vel kjendte sin Forlovedes strenge Grundsætninger, men havde slaaet sig til Ro med den Tanke, at slige overdrevne Ideer nok vilde tabe sig med Tiden. Da hun kom ind i Præstegaarden, var hendes Hoved fuldt af Planer til at føre et lille Herregaardsliv; en Wienervogn skulde være hendes første Bøn, men den blev aldrig udtalt. Hun skildrede derpaa, hvor højt han elskede hende, og hvor fast han troede paa, at hun var en ret og rigtig Præstekone: en stille, ydmyg, kristelig Kvinde. Denne Tro kunde hun ikke berøve ham; hans Taler i Kirken og hans Liv i Hjemmet gjorde Resten; hun besluttede i Forening med ham at tjene Vorherre. Hendes Tro voksede, da et lille Barn laa ved hendes Bryst; den voksede fremdeles med dette velsignede Barn og var stærk nok til at opretholde hende, da det blev hende berøvet, og til, trods denne Sorg, at bevare hende i Forvisningen om Guds Kjærlighed. Alt dette sagde min unge Frue, kun langt dejligere end jeg kan gjentage det, og vi græd begge meget. Hun vilde se mig i Sengen, kyssede mig til Godnat paa Panden og gik saa med Lyset, Flasken og det Flonels Stykke. Den Lægedom behøvede jeg ikke; hun havde bragt mig en anden, hvortil jeg længe havde trængt haardt. Fra den Dag gjorde jeg mig al Flid for at være saa nogenlunde, men det mislykkedes alligevel ofte; dog lyve gjorde jeg ikke. Milde og kjærlige vare de altid, lode det gode Frø spire i Stilhed og forstyrrede det hverken ved Taler eller ved Dadel, ja, ikke en Gang ved Ros. Et Menneske, der gaar i sig selv, er sky, og naar det gjør noget skikkeligt, bør det ikke omtales, ja, næppe lægges Mærke til. De sagde intet, men de stolede mere og mere paa mig, og jeg elskede dem højere og højere og saa op til dem, som saadant et svagt Menneskebarn, det jeg var, er og bliver, maa se. Imidlertid gik det ene Aar efter det andet; jeg levede mig ret ind her og glemte næstendels — ja, det kan saadan to unge Piger nu ikke begribe — at jeg havde været forlovet inde i Kjøbenhavn. Maaske glemte jeg, fordi jeg troede mig glemt, men deri tog jeg fejl. Min gamle Kjæreste skrev omsider fra Jylland, at han havde tjent en Del og vilde sætte sig ned næste Aar som Glarmester i sit Hjemsted, Taarnby paa Amager, hvis det var mig med og min Tanke endnu stod til ham. Alle gamle Følelser vaagnede ved dette Brev; jeg svarede straks, at ingen anden havde været mig kjær, og saa sendte han mig en Ring, og jeg gjorde Gjengjæld. Vinteren gik med at sy paa Udstyr og lægge Planer; henad Foraaret skulde vi mødes hos hans Familie i Taarnby for at træffe nærmere Aftale om Brylluppet. I ti Aar havde vi ikke set hinanden; han havde kjøbt et lille Hus, hvor vi skulde bo, og jeg mødte med en Sparekassebog paa hundrede Daler og baade Uldent og Linned; det var alt, som det skulde være, men det var ikke, som det skulde være, at jeg, naar jeg sad hos min gamle Kjæreste i min Families Kreds, længtes hjem til Præstegaarden. Det var hæderlige, stræbsomme, sparsommelige Folk, men deres Tale forekom mig dog mangen Gang lidt raa. Selv var jeg vel ogsaa kun et udannet Menneske, men jeg havde hørt fornuftig Tale og god Læsning og var vant til, at Livet betragtedes paa en ganske anden Maade. Meget her syntes mig derfor smaat og snevert, og jeg kunde ikke dele deres Tro, at hele Verden drejede sig om Taarnby paa Amager. Dertil var Hans Peter saadan en smuk, lystig, ung Mand, der holdt af at svinge sig i rask Dans en hel Nat, medens jeg var bleven en adstadig, halvgammel Pige. Naar vi spadserede sammen, havde vi kun lidt at sige hinanden, hvad skulde det blive til med Tiden. Alt dette stod saa levende for min Sjæl en Aften, vi gik i Haven og saa ud over Stranden. Hans Peters Søsterdatter Ane løb trallende omkring og vandede de smaa Kaalplanter. Hun var en kjøn, frisk, god Pige, og ved at se hende fik jeg Mod til at gjøre, hvad der var bedst for alle. Jeg sagde Hans Peter, at han var mig kjær, men at vi ikke ret passede; han skulde have en, der var ung, munter og smuk. I Førstningen vilde han ikke forstaa mig, men tilsidst gav han efter, dog lidt ugjerne; ikke fordi han holdt saa forskrækkeligt af mig, men fordi det skikkelige Menneske satte en vis Ære i vor lange Troskab. «Det er maaske bedst saaledes,» sagde han alligevel, «det er rigtignok, som var Du bleven et andet Slags Folk, Bine. Ved Afskeden trykkede jeg hans Haand ret trofast; han var mig kjær som en yngre Broder. Ane græd, fordi vi ikke kom i Familieskab, men drømte næppe om, at deres Bryllup skulde staa et halvt Aar efter. Da jeg igjen rullede ind i Præstegaarden, havde jeg ingen Ring paa Fingeren, men mit Hjærte var let som en Fugls. Jeg omfavnede baade Mennesker og Dyr, ja, selv livløse Ting, kigede ind allevegne og fortalte Stole og Borde, Potter og Pander, at nu skulde gamle Bine altid blive her, altid. Og de Bøger i Reolerne, som jeg kjendte, forekom mig som gamle Venner, der bøde mig velkommen; hver talte med sin Røst, for jeg vidste, hvad de indeholdt. Den Aften bad jeg ret til Vorherre, at jeg maatte dø før de gamle; jeg kunde ikke undvære dem. Men det var en egenkjærlig Bøn, og jeg har bedt den om igjen mange Gange. Efter den Tid følte jeg mig endnu mere tilfreds her end før, voksede endnu fastere og nød min virkelige Lykke mere, da jeg ikke levede i Fremtiden, og drømte om et eget Hjem. Se, det er hele min Historie, ikke en Smule romantisk, men glædelig, som Tegn paa Forsynets ufortjente Naade. Hør, nu ringer Klokken otte, saa vil jeg saamænd gjøre Thebordet i Stand; Provstens kunde dog maaske komme en Kjende før ni.» Anna og jeg gik tause bort; Aftenklokken ringede saa smukt, Nattergalen slog, og Duften af Roser og Reseda trængte ud til os. Jeg saa tilbage paa Valnøddetræet, hvorigjennem Maanen havde tittet ind til den bedrøvede Jomfru Bine, og paa de mange smaa brogede Stykker Børnetøj, der viftede frem og tilbage paa de Fattiges Tørreplads. Solen gik netop ned, da vi kom forbi Kirkegaarden; dens sidste Straaler forgyldte Korset paa den lille Barnegrav; en let, hvid Taage svævede over Mosen; den blege Nymaane spejlede sig i den rolige Strand, og paa Landevejen saas en Støvsky og en tosædet Vogn. Det var de gamle Provstefolk, der kom hjem fra Kjøbenhavnsrejsen. </poem> </div> [[Kategori:1862]] [[Kategori:Noveller]] itq9lfp9sl7qspkldkor4gklfaydhm0 0 2575 481748 29499 2026-09-16T16:26:00Z MGA73 457 Indsætter </div> pga Lintfejl 481748 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Jomfru Bine]] | næste=[[Tre Aar af mit Liv]] | titel=Ellen | afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ ===Ellen=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>«Dovenskab er en Rod til alt Ondt,» plejede min Moder at sige, medens hun satte mig Arbejde for til Eftermiddagen. Hun var en høj Kone med et alvorligt Ansigt, der var furet af Anstrengelse og Sorg; lidt streng saa hun ogsaa ud, og jeg vidste godt, at jeg maatte lystre uden al Indvending. Vort Hus var meget tarveligt, et af de tarveligste i den tarvelige lille By, og indeholdt kun en Gang, et Værelse og et Kjøkken. Udenfor dette laa en temmelig rummelig Gaard, hvor Moder tørrede sit Tøj; hun ernærede sig nemlig ved at vaske Fint, stryge, reparere Kniplinger o. s. v. Det var besværligt Arbejde, men gav dog Brødet og et lille Overskud, som anvendtes paa min Opdragelse; det var Moders Ærgjerrighed, at jeg skulde lære noget. «Ellen har sin Faders Hoved,» sagde hun, idet hun med et Suk strøg Lokkerne fra min Pande. Og saa fortalte hun mig, hvilken flink Skolelærer og hvilken ejegod Mand Fader havde været Derefter tog hun Brillerne paa, slog Bibelen — der laa paa Kommoden under det lille Spejl — op og læste et Kapitel i den. Alle de andre Børn i Skolen vare saa pyntede og fine; jeg passede ikke imellem dem; de lo af min forvaskede, afblegede, stumpede Kjole og mine lappede Sko. Lærerinderne og Lærerne derimod roste og fremhævede min Flid og mine Evner; ogsaa Fremmede viste mig stor Venlighed; jeg blev kaldt: «den lille med Lokkerne» eller: «den opvakte lille Ellen», ja selv undertiden: «Skolens Pryd». Denne Godhed, hvis Hensigt vistnok var at holde mig skadesløs for Børnenes Tilsidesættelse, havde dog ingen heldig Indflydelse paa min Karakter. Jeg blev hovmodig af mine indbildte Fortrin og misundelig paa de andres bedre Vilkaar. Deres Drillerier der sikkert ellers vilde være standsede af sig selv — holdtes vedlige ved min Trods. Det var kun i Enrum, at jeg græd, græd over deres Ondskab, græd over min simple Dragt, den jeg foragtede endnu mere, end de kunde, græd af Længsel efter Lykke, der forekom mig at bestaa i smukke Klæder, Slikkerier og Lommepenge. For Moder turde jeg ikke beklage mig; hun, der underkastede sig saa mange Opofrelser for min Skyld, kunde ikke forstaa andet, end at jeg maatte være taknemmelig og lykkelig. Om Hverdagen maatte jeg hjælpe med at holde Stuen ordentlig og pyntelig. Søndag Formiddag fulgtes vi til Kirken; Moder iført en snæver sort Kjole, et Par graa Bomuldshand-sker og et gammeldags Borteshawl; jeg klædt i en rød Muks Dragt, som det forekom mig, enhver maatte kunne gjætte en Gang havde været Gardin. Eftermiddagen tilbragte jeg med at læse i et gammelt Penningmagasin, medens jeg af og til skottede op til det store Vindue i Nabogaarden, hvor Konsulens Frue sad. Hun havde gjærne en lys Silkekjole paa og lod ofte sine smukke, hvide Fingre spille henover Mes-singtraadene paa den brogede Pappegøjes Bur, der stod ved hendes Side. En Gang imellem saa hun ned til mig, og jeg fik da et venligt Nik, ja, undertiden endog et Fingerkys. En Dag — hvor tydeligt husker jeg ikke denne Dag — stod hun inde hos Moder, da jeg kom hjem fra Skolen. Hun saa meget mild og smuk ud, men Moder havde grædt, og der var endnu en Klang af Smerte i hendes Stemme, da hun sagde til mig: «Lille Ellen, Fru Strahl er her for din Skyld: hun vil godhedsfuld tage Dig til sig som sit eget Barn. Du er rigtignok min eneste, men jeg tør jo ikke staa din Lykke i Vejen. Om det er sand Lykke for Dig at komme til Ære og Rigdom, maa Vorherre vide; han vogte dit Hjærte for Hovmod og Forfængelighed. Du er ti Aar, Ellen, Du maa selv vælge, vil Du forlade mig?» Jeg kastede mig om Moders Hals. «Nej, vist ikke, lille Moder, aldrig forlade Dig, men hvis jeg turde dele mig mellem Dig og Fru Strahl.» Moder rystede paa Hovedet, som mente hun, at sligt næppe kunde gaa an, men Konsulinden gav med et Smil sit beredvillige Samtykke. Den store Hjørnegaard, den smukkeste i Byen, blev nu mit Hjem. Jeg fik en yndig lille Stue, en indbydende Seng, det dejligste Legetøj og en hel Skuffe fuld af Billedbøger. Disse Herligheder maatte jeg ikke tage over med til Moder, og mine Besøg hos hende bleve derfor sjeldnere og sjeldnere, hvilket min Plejemoder klogelig havde forudset. De udsøgte Lækkerier fængslede mig ogsaa, og dertil frastødte Moders Formaninger og alvorlige Tale mig ligesaa meget, som mine nye Venners Lovtaler, Kjærtegn og Spøg tiltrak mig. «Jeg var tilsinds at skjære de Lokker af Dig, Barn,» sagde Moder engang, «de gjøre Dig bestemt forfængelig.» Forskrækket over denne Trudsel flygtede jeg over til Fru Strahl, der tog mig paa sit Skjød, kyssede mine Krøller og kaldte min egen Moder grusom. Endnu var det mig dog en Glæde at se Moders Ansigt i det lille Vindue, og jeg jublede dobbelt over de rigelige Lommepenge, der bleve mig tildel, ved Tanken om, at dele dem med hende. Hun afslog imidlertid aldeles at tage mod en Skilling; jeg tror dette var en lille Fejl, en utidig Stolthed; det stødte mig idetmindste bort. Der var en stor, stor Forskjel paa mine ny Venners og Moders Kjærlighed; for hende var jeg alt, for dem kun et Legetøj. De holdt mere af mig end af Pappegøjen, fordi jeg underholdt og morede dem bedre, men de holdt af os paa samme Maade; de vare stolte af mine Krøller som af dens Fjer. Af mine Uartigheder lo de, og jeg fik næsten altid min Villie, naar den just ikke kom i Konflikt med deres, eller rettere med hendes, thi Konsulen havde i Reglen ingen. Mod Tjenestefolkene var jeg herskesyg og bydende, og da de ingen Ret kunde faa over mig hos Herskabet, hævnede de dem ved at lade mig høre, at jeg var et simpelt Barn, og at min Moder var en fattig Kone. Jeg skammede mig — o, mine Kinder brænde endnu, naar jeg tænker derpaa — over min hæderlige, arbejdsomme gamle Moder. Efter-haanden holdt jeg op at besøge hende, og fik, for ikke altid at mindes om mit forrige Hjem, ved Smigrerier og Overtalelser, Dagligstuen flyttet til den anden Side af Hjørnegaarden. Jeg forsøgte i det hele at glemme Fortiden; Moder mærkede det snart; hun vilde ikke trænge sig paa, og undgik mig. Alt som jeg voksede op, blev min Myndighed i Huset større, og Fader og Moder — saaledes kaldte jeg dem — kunde tilsidst intet nægte mig. De tillode endogsaa, at jeg blev konfirmeret i Kjøbenhavn, hvilket Ønske jeg motiverede med min Lyst til at uddannes i Sprog og Musik. Dette var dog kun et Paaskud: min virkelige Grund var at undgaa Moder. Store Gud! paa denne Dag flyede jeg det bedste, mest trofaste Hjærte, og forsmaaede den Lykke at modtage hendes Velsignelse. Dog, jeg fortrød det; jeg længtes efter hende den Morgen; i al min stive Stads, ved min af Fløjl og Silke struttende Plejemoders Side, længtes jeg efter hendes tarvelige Skikkelse, og jeg fattede gode Forsætter, men jeg brød dem. Da vi kom tilbage, gik jeg ikke alene hen til Moder; Fru Strahl fulgte med, og sad, som en smilende Skillevæg imellem os. Det var en kort Visit og en kold Afsked; jeg tænkte, at Moder nok kunde undvære mig; hun havde jo ikke engang bedt mig blive eller komme igjen. «Hvad siger De om Ellen?» spurgte min Plejemoder en Dag Huslægen, med et Blik, der opfordrede ham til at rose, «kan De kjende Barnet? har hun ikke forandret sig, er hun ikke vokset?» «Hun er vokset meget, dog kan jeg endnu kjende hende, skjøndt jeg med Bedrøvelse ser, at hun er forandret, og Dag for Dag ligner sin Moder mindre.» O, hvor var jeg vred paa ham, men mit harmfulde Blik prellede magtesløst af mod hans rolige Mine. To unge Piger, der stode tæt ved, havde hørt hans Bemærkning; de stak Hovederne sammen og lo; jeg gik dem stolt forbi, og først paa mit ensomme Kammer fik Harmen Luft i stride Taarer. Men paa Bunden af disse Taarer laa Længsel og Anger; dog, jeg skød det fra mig, som vi der i Huset plejede at skyde alle Ubehageligheder bort. Fru Strahl havde i Sandhed en mærkværdig Gave til at smutte fra enhver Gene, unddrage sig alvorlig Eftertanke, og altid holde sig paa Overfladen. Enhver Ubehagelighed og Hindring, som Penge kunde bortfjerne og jævne, blev undgaaet; enhver Fornøjelse, som Penge kunde forskaffe, nødes. Men til Gjengjæld bleve vi et Bytte for Tomhed, og Kjedsomheden, denne Lediggangens ubestikkelige Hævner, meldte sig, ledsaget af utallige smaa mikroskopiske Ildebefindende, der ikke lode sig afvise. Naar jeg tænker paa hin Tid, forekommer det mig som en uklar Drøm; aldrig hørte jeg en Formaning, sjeldent et alvorligt Ord. Jeg mindes Selskaber og Baller, mindes at jeg blev feteret og afholdt, og dog altid var utilfredsstillet, mindes at jeg blev pinlig berørt af Hentydninger til Moder, Hentydninger, som mit fordringsfulde Væsen fremkaldte, og som jeg besvarede med Hovmod. Men om Natten, naar vi kom hjem, og Maanen skinnede paa det nedrullede Gardin i det lille Hus ligeoverfor, følte jeg et Stik i Hjærtet, og grebes undertiden af en sælsom Lyst efter at vide, om de alvorlige Øjne derinde vare lukkede af Søvnen, eller om de vare vaade af Sorg over det tabte, i hendes Tanker maaske fortabte Barn. En klar Foraarsdag vaagnede jeg, træt, fortumlet og svimmel, og maatte blive i Sengen, Min Plejemoder slog sig til Ro i en Lænestol ved min Side: hun var højst emsig og øm, og foruroligede mig ved en Mængde smaa Opmærksomheder, der istedetfor at befordre Bekvemmeligheden, forstyrrede den. Jeg tror igrunden, at denne nye Situation morede hende, hun saa idetmindste saa tilfreds ud som et Barn, der leger med sin ny Dukke. Lægen stod snart ved min Seng med sit rolige Ansigt, det var just ikke uvenligt idag, men paafaldende alvorligt. Efter at have skrevet en Recept, bad han min Plejemoder om et Øjebliks Samtale; hun forlod mig med et Smil og et Fingerkys, idet hun. sagde: «Du forkjælede Barn, vær rolig, jeg kommer straks igjen.» Men det gjorde hun ikke! den ene Time gik efter den anden, og jeg lyttede forgjæves efter hendes Trin. Dette forundrede mig dog mere, end det bedrøvede mig; tilsidst bad jeg en Pige, der bragte mig Havresuppe, om at hente sin Frue. «Saa De ved det ikke! Fruen og Herren ere begge tagne bort, af Frygt for Smitte; i Eftermiddag kommer her en Vaagekone, saa gaar ogsaa jeg.» Havde jeg elsket mine Plejeforældre, vilde dette Budskab have bedrøvet mig dybt; nu følte jeg mig blot fornærmet og krænket. Det forekom mig, som skyldte jeg dem slet ingen Taknemmelighed mere efter dette. Kunde de smukke Klæder, hvormed de saa villigt havde overøst mig, lindre min brændende Hovedpine; følte jeg ikke Afsky for de udsøgteste Delikatesser; bragte ikke Erindringen om det Liv, vi havde ført, mit Hjærte til at sygne hen ved Tanken om at begynde det forfra. Som Barn havde jeg været syg af Skarlagensfeber, men da havde jeg ikke ligget alene, uden Kjærlighed. I min feberagtige Tilstand stod Moders Ansigt fra dengang ubeskrivelig tydeligt for mig; det var næsten som laa mit Hoved op til hendes Bryst igjen, og som følte jeg det deltagende, ømme Tryk af hendes Haand. Henad Natten blev min Tilstand værre; jeg indsaa klart, hvad jeg havde forbrudt, og fornam med nagende Smerte, at jeg havde hengivet det virkelige, Kjærnen, for den tomme Skal. Kunde det nogensinde gjøres godt igjen? nej, nej, men det kunde dog erkjendes og til-staas; allerede heri vilde der være en stor Trøst. Men, om det nu var for silde, om min Anger ingen Plads kunde finde, om hendes Hjærte allerede var bristet af Sorg over den utaknemmelige; og min Sjæl bævede i dødelig Angst, medens jeg mumlede den halvforglemte Bøn. I flere Dage laa jeg og led: Doktoren kom troligt; en Gang tog han min Haand og sagde: «Barn, De har noget paa Hjærte, tal.» «O, dersom jeg ikke var en saadan Stakkel, dersom jeg var rask og uafhængig, da havde jeg meget at sige, da vilde jeg paa Knæ an-raabe min Moder om Tilgivelse. Men nu jeg trænger saa ubeskriveligt til hende, ja ingen har i Verden uden hende, nu kan jeg ikke tale; jeg kan ikke stille nye Fordringer, jeg er i for stor Gjæld.» «Hvor lidt kjender De en Moder, Ellen! dersom De var i Lykke og Herlighed, da vilde hun maaske ikke straks kunne tilgive og glemme. Deres største Krav er netop, at De trænger til hende og ingen anden Ven har paa Jorden. Ukaldet vilde hun ikke komme, men hun har ventet her udenfor, ventet paa et Ord. Fat Dem, Barn, jeg vil kalde ad hende.» Og i næste Øjeblik laa jeg igjen i Moders Arme, og jeg følte mig saa tryg og trøstet, midt i min Sønderknuselse, og det forekom mig, som kunde jeg aldrig faa grædt ud. Der var intet strengt, intet bebrejdende i dette milde Ansigt, kun Kjærlighed og Glæde. Men denne Rynke i Panden, den jeg ikke kjendte fra før, disse hvide Haar, denne bøjede Holdning, var det ikke altsammen Bebrejdelser. Hun kaldte mig sit Hjærtes Barn, sagde at nu skulde jeg være rolig, slumre ind og sanke Kræfter, hun vilde vaage over mig og bede for mig. Jeg kyssede den kjære Haand med den brede Forlovelsesring; jeg kyssede den ru Pegefinger, der var slidt ganske smal af Flid, og det var for mig som maatte jeg absolut blive rask; Vorherre maatte ville det for hendes Skyld; dog her kunde det ikke ske; jeg længtes tilbage til det lille Hus, og bad om at blive baaret derhen. Hvor det var forunderligt at vaagne næste Morgen bag de kjendte gulblommede Omhæng, i den store Seng, i den lille Stue. Spejlet hang, akkurat som før, over den blanke Kommode , Penningmagasinet laa der endnu og Bibelen, men den var bleven saa slidt i Hjørnerne; i syv Aar havde den jo været hendes bedste Trøst. Et Rosentræ, en Gyldenlak og en Geranium stode som altid i Vinduet; Sofaen havde sit røde Muks Betræk, og Bordet sit grønne Voxdug med Fuglereder og Fugle. Der stod Naalepuden, som var syet over Foden af det Glas, jeg engang havde slaaet itu, og der hang Moders svære Sølvur paa Brikken med den broderede Stjerne. Paa det lille Bord, i Krogen, stod den store, nyttige Sykurv med Brillerne, og hvor bekjendt var denne Stivelselugt mig ikke, o, havde jeg nogensinde været borte! Døren til Kjøkkenet stod aaben, Strygebrædtet var slaaet sammen og stillet op til Væggen; alt var blankt og rent derude. Jeg hørte det knittre paa Skorstenen og Kjedlen brumme; en lille Fugl hoppede dristig over Dørtrinet ind fra Gaarden. Moder havde bestemt lokket den til sig; nok saa ugenert fløj den op paa Bordet og pikkede Krummer. Ude fra Markerne trængte en frisk Duft af nyslaaet Hø ind til mig, det var som et Pust af Sundhed; men hvor blev Moder dog af? ah, der var hun, jeg hørte hendes Sko knirke, idet hun ilsomt gik forbi Vinduet; et Øjeblik efter kom hun ind med en Medicinflaske i Haanden. «Du har da ikke savnet mig,» spurgte hun ængsteligt og ømt, «o Ellen, hvorledes har Du det? Du græder.» «Jeg har aldrig haft det bedre, aldrig været saa glad, men heller aldrig saa bedrøvet. Se ikke saa kjærligt paa mig, Moder; bebrejd mig min Opførsel; ak, kunde jeg blot finde Ord til at udtrykke hvad jeg føler.» «Gud velsigne Dig, Barn, der behøves ingen Ord; er det ikke den bedste Indrømmelse, at Du er her hos mig. Der var desuden Skyld paa begge Sider — ingen Indvending — det var der. Jeg holdt Dig for strengt som lille og glemte, at Barnet trænger lige saa meget til Frihed og Glæde som til Føde og Klæder. Desuden gav jeg for hurtig slip paa Dig; jeg skulde have holdt fastere paa min lille Pige, have vist hende mere Kjærlighed, ogsaa i det Ydre, ikke frygtet for at være paatrængende. Men uden at Du anede det, vaagede din Moder altid over Dig, og ofte naar Du om Aftenen glad og pyntet steg i Vognen, stod jeg paa Fortouget, i Murens Skygge, og rørte ved din Kjole; og naar Du kom hjem og saa bleg, træt og undertiden bedrøvet ud, da stod jeg der igjen og ønskede, at den bedre Natur og Eftertanken maatte vaagne. At Du havde vendt dit Hjærte fra mig, smertede mig mest, som Tegn paa, at Du havde vendt det fra Vorherre. Han være lovet, der førte os sammen igjen!» «Og tror Du virkelig Moder, selv om Du kan tilgive, at Herren vil det.» «Jeg ved at han vil, Ellen, Du har hans Tilgivelse, hans rige Velsignelse.» Og Moder tog Bibelen — hvor godt kjendte jeg ikke hendes Haandelag, den ærbødige Maade, hvorpaa hun aabnede Spænderne og lagde den paa Bordet, medens hun tog Brillerne paa — og læste, med sin af Bevægelse dirrende Stemme, de Steder højt, som Hjærtet sagde hende maatte kunne lindre og opmuntre mit Sind. Samme Dag befalede Doktoren, at mit Haar skulde klippes af; jeg bad, at al Forfængelighed maatte følge med, som Moder engang havde ønsket. De roste mig, fordi jeg lod det ske uden Indvending, som om jeg brød mig noget derom, som om Moder vilde elske mig mindre for dette Tab! Da Tusmørket faldt paa, bankede det sagte paa Døren, og Amtmandens unge Frue traadte ind. Jeg kjendte hende fra Selskabslivet, men hun havde aldrig vist mig Venlighed eller indbudt mig i sit Hus, hvilket jeg havde udlagt som Stolthed og Ringeagt for min simple Fødsel. Hun saa meget smuk og god ud, lagde en stor Buket Blomster paa Bordet, og tog en Due frem af en sirlig lille Kurv. «Gid den maa smage hende, — ah, hun er vaagen. Hvorledes gaar det Frøken Strahl?» «Jomfru Knudsen, om jeg tør bede; o, tusind Tak, det gaar mig saa godt.» Hun nærmede sig venligt og tog deltagende min Haand. Jeg havde været slagen med Blindhed, da jeg holdt hende for stolt. «De undrer Dem vist over at finde mig saa husvant, men jeg er kommen her ofte i den sidste Tid. Jeg har bestandig følt Godhed og Agtelse for Deres Moder, og da jeg selv fik et lille Barn, begreb jeg ret hvad hun maatte lide — jeg siger ikke dette, for at krænke Dem — og besøgte hende undertiden, for om muligt at opmuntre hende lidt.» Moder traadte nu frem, og efter med et ængsteligt Blik at have udforsket, hvad Indtryk denne Tale havde gjort paa mig, sagde hun: «Gud lønne Dem, min naadige Frue, for alt det gode De har bevist mig; han lade Dem faa ligesaa megen Glæde af Deres lille Pige, som jeg nu har af min.» Og hun klappede min Kind, strøg kjærligt og stolt mit korte Haar fra Panden, og glattede Puden under mit Hoved. Den unge Frue rejste sig, tørrede en Taare af Øjet, trykkede Moders Haand og gik hurtig bort. Naar jeg laa i Sengen med halvtlukkede Øjne og hørte Moder sysle stille om, medens jeg tænkte over de sidste syv Aar af mit Liv, forekom jeg mig som Pigen i Eventyret, der har smurt Øjnene med Ellepigens Salve, saa hun ikke længer blændes af Skinnet, men kan se Tingene i deres virkelige Skikkelse. Rigtig lykkelig havde jeg ikke været en Dag i det store Hus derovre. Jeg tittede ængsteligt hen til det; Gardinerne vare nedrullede; det saa saa ubeboet og øde ud, og dets høje Skygge faldt hen over Gaden, spærrende Vejen for Solstraalerne, saa de ikke kunde trænge ind til os. Efterhaanden som jeg blev bedre, opdagede jeg en vis Ængstelse i Moders Ansigt. Hun frygtede bestemt, at gamle Ønsker skulde dukke op, og gamle Vaner faa Magt over mig. Doktoren iagttog mig ogsaa saa nøje, at jeg en Dag leende maatte forsikre: «I hele min Sjæl findes ikke en Streng, som drager mig herfra: man kan ikke tjene to Herrer; jeg har truffet mit Valg. «Og De vil ikke fortryde det, selv om et og andet skulde falde lidt haardt i Begyndelsen?» «Det vil ikke falde haardt,» svarede jeg og kyssede Moders Haand. I det samme bankedes der paa Døren, og Konsulens velbekjendte Tjener traadte ind. Han bar en Bakke med Østers, Vildt og en Flaske Vin, som han, med et forlegent Buk og skulket Sideblik til mig, satte paa Bordet. «Tak, Jørgen, men jeg kan virkelig ikke spise noget af alt dette. Moder har en frisk Rødspætte til mig, og jeg maa gjemme min Appetit til den.» Moder saa paa en Gang ubeskrivelig tilfredsstillet og dog tillige lidt skuffet ud. Hun var glad over mit Afslag, men havde dog saa inderlig gjærne undt mig lidt af de styrkende Sager, som hun, med sin bedste Villie, ikke evnede at anskaffe. «Her var et Brev,» sagde den forbavsede Tjener, «men maaske De ikke heller vil have det?» «Altfor gjærne! og De maa hilse Deres Herre og Frue ret meget, Jørgen. Hvornaar kom de hjem?» «Iaftes,» han bukkede usikkert, aabenbart i Tvivl, om jeg skulde gjenindtage min forrige Stilling eller synke ned til en Ubetydelighed. Fru Strahls Brev indeholdt følgende linier: «Hvilken smertelig Tid, Ellen, og hvor besynderligt har Du ikke opført Dig! vi overlode hele Huset til Dig, og saa forlader Du det, for at tage netop det Sted hen. der af alle maatte være os mest imod. Det er, som havde din sædvanlige gode Takt rent svigtet Dig; Forhold, der til fælles Held; vare afbrudte, ere nu fornyede; halvforglemt Snak vil naturligvis dukke op igjen. O, Du ubesindige Barn! hvormange Ubehageligheder har Du ikke skabt os og Dig selv; jeg er virkelig vred, men det gaar vel over, som sædvanligt, naar jeg ser Dig. Er Du forandret af Sygdommen? jeg haaber det ikke; imorgen taler jeg med Doktoren, og dersom han erklærer det for fuldkomment tilraadeligt, besøger jeg Dig. Dette Skridt maa være min Ellen det bedste Bevis paa, at jeg endnu bestandig vedbliver at være din ømme Moder. E. S. Selv har jeg ikke været rask, og har virkelig skæmmet mig. Jeg har forresten faaet mig en ny Hat og adskillige Shawler og Kjoler; Papa's Pung er ikke bleven skaanet, og lille Ellen ikke glemt.» Da jeg havde læst Brevet, tænkte jeg paa alle dem, jeg før havde været forbitret paa, fordi de havde vist dem kolde og uvenlige imod mig, og det forekom mig, som holdt jeg nu rigtigt af dem og skyldte dem Taknemmelighed, fordi de havde staaet paa Moders Ret. Næste Dag kom Fru Strahl sejlende hen over Gaden; Moder tog imod hende ved Døren; jeg sad paa Sofaen i stærk Sindsbevægelse. Det var saa besynderligt at se hende igjen, se hende med ganske andre Øjne end før, og det var saa sørgeligt, efter alt hvad jeg skyldte hende, at der ingen Kjærlighed var i mit Hjærte. «Men Lokkerne, de dejlige Lokker!» raabte hun endnu paa Dørtrinet. «De komme nok igjen,» svarede Moder blidt, «Roserne paa Kinderne pippe, Gud ske Tak, allerede frem; med Lokkerne vil det vel have lidt Tid, men de komme saamænd nok.» «Lidt Tid? ja tre Aar! jeg kan ikke stanse mine Taarer, og det Umenneske til Læge, der ikke forberedte mig. Er det vor Ellen? men denne uklædelige Dragt gjør nu ogsaa det onde tusinde Gange værre.» Umuligt vilde det være mig at skildre Fru Strahls Harme, da hun hørte, at jeg ikke vilde tilbage. Der manglede ikke meget i, at hun vilde føre mig bort med Magt; sin Ret hertil beviste hun ved en lang Opramsen af alle de Velgjerninger, de havde udøst over mig. Denne hendes Tale tog, underligt nok, den sidste Byrde fra min Sjæl. Før havde jeg bebrejdet mig Utaknemmelighed i Forhold til hende, men efter dette, syntes det mig, som om jeg var fri for enhver Forpligtelse. Fjorten Dage efter gik jeg hen til min Moder, der stod med sit kjære, fornøjede Ansigt ganske rødt af Anstrengelse og strøg af alle Kræfter. «Lille Moder, jeg vil have min Villie! Du sætter Dig smukt til Ro i Sofaen, jeg taaler intet Afslag. Jeg er nu saa frisk som en Fisk og vil arbejde for os begge; Du har plejet mig saa længe og saa utrætteligt, nu skal Du selv plejes. Du kan være rolig, jeg skal nok gjøre mig Umage, og ved Øvelse bliver man Mester. O, vidste Du, kjære lille Moder, hvor jeg trænger til at faa en Smule Selvagtelse.» «Men Ellen, hvor vil Du dog hen! det gaar aldrig an! ah, Godmorgen, Herr Doktor, De kom i en god Tid, De maa staa mig bi mod dette opsætsige Barn, der vil sætte mig af.» «Du tager fejl, Moder, jeg vinder en allieret i Doktoren.» «I denne Verden,» svarede han roligt, idet han lo af min Ivrighed paa en baade velvillig og drillende Maade, «svarer det bedst Regning at bære Kappen paa begge Skuldre. Jeg holder med Dem, Madam Knudsen i, at Ellen ikke duer til at stryge. Rynk ikke Panden, Barn, De maa jo selv kunne begribe, at ingen holder af saadanne Folder paa sit Tøj, som den De nylig satte, og, au, nu brænde vi de smaa Fingre. Sæt Jærnet bort og hør rolig efter. I den Beslutning, der straaler saa kjækt ud af Deres Øjne, holder jeg med Dem. Jeg for-staar godt, at det er Dem et Livsspørgsmaal, at tage alle Byrder fra Deres Moder og lægge dem paa Deres egne unge, kraftige Skuldre; men det bør ske paa en praktisk Maade. De bør vælge noget, De er voksen. Jeg har Planen fiks og færdig; De skal holde en Skole, Ellen; tre af mine Pigebørn ere til Tjeneste, og jeg haaber at kunne hverve en fjorten, femten Stykker foruden. Det nye Hus ved Porten staar ledigt; der kunne de bo luftigt og venligt. Udenfor er en ypperlig Tumleplads for Børnene, og bagved en Kjøkkenhave og Indretninger til en Hønsegaard. Naa, det glæder mig, at De er tilfreds; i Deres Sindsstemning tror jeg ogsaa, at en nyttig, selv lidt anstrengende Virksomhed er at foretrække for den store Gevinst i Lotteriet.» Kort efter flyttede vi ind i det nye Hus, hvortil ingen sørgelige Minder knyttede sig. De gamle Møbler tog sig vel lidt fattige ud i de smukke Omgivelser, men i Fantasien saa jeg dem oppyntede og forøgede; i Fantasien stod allerede en magelig Lænestol — der var dobbelt blød for Moder, fordi jeg havde fortjent den — i Vinduespladsen, og et stort, udsøgt Instrument indtog det lille lejede Fortepianos Plads. Før vi forlode det lille Hus, gik jeg op til mine Plejeforældre, for om muligt at forsone dem. Jeg blev imidlertid ikke modtaget, og skjøndt jeg hørte Fru Strahls Stemme, erklærede Tjeneren med slet dulgt Triumf, at ingen var hjemme. Hans Opførsel smertede mig, fordi den bragte det lunefulde og urimelige Væsen, hvormed jeg havde behandlet de underordnede, tilbage i min Erindring. Netop som jeg lagde Haanden paa Portdøren for at gaa, traadte Konsulen imidlertid ud af sin Stue og nærmede sig tøvende med et usikkert, spejdende Blik, der klædte den store, svære Mand højst pudsigt. «Farvel Ellen,» sagde han og kyssede mig paa Panden, «gid det maa gaa Dig godt. Dette skal Du tage, mer tør jeg desværre ikke give, for Husfredens Skyld.» I et Nu smuttede han bort; jeg stod tvivlraadig, om jeg skulde beholde Hundrededaler-seddelen eller ikke. Moder mente dog, at vi burde tage derimod. «Den blev givet af et godt Hjærte,» sagde hun, «og vi ville ikke være hovmodige, men øve os i Ydmyghed.» Det gik godt og velsignet med min lille Skole, og jeg mødte megen Anerkjendelse og ufortjent Godhed. Flere Huse — hvortil Konsulens og deres Omgangskreds ikke havde haft Adgang, og som vi derfor plejede at spotte og bagtale uden at kjende — aabnede sig, efter Amtmandens og Doktorens Anbefaling, for mig, og nye Elever strømmede daglig til. Det varede ikke længe, før Lænestolen i Virkeligheden stod ved Vinduet, og Moder sad i den, saa pyntelig og smuk en gammel Dame, i sin Tarvelighed, som det var muligt at se. Med en halvvoksen Piges Hjælp bestyrer Moder vor lille Husholdning, Have og Hønse-gaard. Denne sidste er baade en Kilde til Fornøjelse og Indtægt; og den store Flok Ænder, der svømmer nok saa glad omkring i Dammen udenfor Haven, bringer mangt et godt Stykke i Hus. Ofte sidder Moder ganske stille ved sit Arbejde og lytter til Undervisningen. «Der hænger dog altid lidt ved,» siger hun, «kunde man blot beholde det.» Kun en Ting holder bestandig Mindet om det svundne vedlige; det er hendes Frygt for, at jeg skal savne Adspredelse og tilfredsstillende ligealdrende Omgang. «Gaa lidt ud idag, Ellen,» siger hun ængsteligt, «Du maa ikke opofre Dig for min Skyld; jeg vil ikke forsure dit Liv.» «Opofre! som om jeg ikke var gjerrig over enhver Time, jeg kunde tilbringe i hendes Selskab! som om jeg ikke havde syv spildte Aar at indhente! «Hvis Du ikke jager mig bort med Magt, lille Moder, bliver jeg hjemme. Jeg skal spille for Dig paa mit herlige nye Instrument; derpaa ville vi spasere i Anlæget, og saa drikke The i Lysthuset.» Men Moder stryger paa sin gamle Vis mit Haar fra Panden og siger de skjønneste Ord, jeg kan høre: «Gud velsigne Dig, Du, min Alderdoms Glæde.» </poem> </div> [[Kategori:1862]] [[Kategori:Noveller]] f9m2sn8j1xjlxhfba956gsdq5huui4n 0 2694 481749 29497 2026-09-16T16:26:26Z MGA73 457 Indsætter </div> pga Lintfejl 481749 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Ellen]] | næste= | titel=Tre Aar af mit Liv | afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ __NOTOC__ ===Tre Aar af mit Liv=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> ====Første Kapitel.==== <poem>Der var en Fuglesang, et Solskin og en Blomsterduft uden Mage! Himlen var saa høj og mørkeblaa undtagen i Øst, hvor den endnu straalede ganske rød. «Morgenrød, Aften blød,» men det troede jeg ikke paa; Dagen maatte ende ligesaa herligt, som den begyndte. :«Man vandrer ud for hjem at naa, Thi bedst er der dog hjemme» — Den Sang kunde slet ikke komme mig ud af Tankerne. Ja bedst er her dog hjemme, det vidste jeg nu af Erfaring; og jeg havde dog ikke haft den fjerneste Ubehagelighed paa min lille Rejse; men man kan ogsaa blive kjed af altid at more sig, og naar man sidder paa Stads fra Morgen til Aften, og ikke for Alvor er noget for nogen, saa er tre Uger en lang Tid. De havde bestemt længtes efter mig hjemme; Bedstemoder sagde det rigtignok ikke, men jeg kunde se det paa hendes Ansigt, og lille Søster Julie, min Øjesten, mit Barn, hvor jublende glad var hun ikke over at have mig igjen, og hvor ivrig efter at vise mig sine smaa Fremskridt i at sømme og skrive Bogstaver, og i Skrivebogen stod mit Navn: Emilie Felsen, den ene Gang efter den anden, bedre og bedre. Hun sov endnu saa trygt i sin lille Seng, der stod lige ved min, hendes lille buttede Haand holdt fast i mit Tæppe, og hun smilede isøvne. Jeg følte ret levende, hvilken Skat og Velsignelse hun var, og angrede, at jeg i Vinterens Løb undertiden havde sukket over mit bundne, ensformige, afsondrede Liv. Da jeg havde pakket Kufferten ud, ordnet Tøjet i Skabet og Skufferne, og lagt den store kjøbenhavnske Dukke i Julies Arm — jeg husker endnu hvor flittret, maskeagtig, død og fæl den saa ud ved Siden af det levende Barn — tog jeg min uundværlige runde Hat og smuttede sagte ud af Døren. Paa Trappen mødte jeg den gamle Jomfru Mørk med sin stivede Kappe, sit snehvide Forklæde og sin Nøglekurv. Hendes lille skarpe, rødladne Ansigt blev ét Smil, da hun saa mig. Fingeren lagdes først paa Munden for at paabyde Tavshed; derpaa pegede den paa Bedstemoders Dør for at begrunde Budet; atter pegede den paa mine Fødder for at advare mod Dug og anbefale Galoscher, hvilket alt var meget hjemligt og forstaaeligt. Da jeg kom ind i den lille Havestue — min Stue, hvor jeg læste med Julie, og hvor Fortepianoet og Sybordet stode, to Gjenstande, jeg elskede, fordi de havde tilhørt min Moder — overraskedes jeg behageligt ved at finde den betrukket med nye, lyseblaa, livlige Tapeter. Hvor smukt og kjærligt var dette ikke af Bedstemoder, der hadede Forandringer og havde en saa afgjort Uvilje mod Malerlugt og Haandværksfolk. Jeg gik hen til Moders Portræt; o, jeg havde ret længtes efter det! hvor skjønt og blidt var ikke hendes Ansigt; det forekom mig underligt, at jeg nu kunde se det uden egentlig Sorg, ja, at jeg kunde føle mig saa rig og næsten lykkelig, alene ved Mindet. Hvor tydelig huskede jeg ikke den skrækkelige Dag, da hun fortalte mig det utrolige, at hun ikke kunde blive hos os. Hun kaldte mig sin tro lille Pige, anbefalede Barnet i Vuggen til mig, talte for første Gang om Bedstemoders Egenheder, om hendes halv uvenlige Sindelag mod min Fader, og hans Ligegyldighed for hende, talte om min to Aar ældre Broder, hvis letbevægelige Sind udsatte ham for mange Farer, og bad mig altid stræbe at forsone og forene disse forskjellige Væsener, «Vær Baandet imellem dem,» sagde hun, «Vorherre vil hjælpe min lille Pige, naar hun blot har en god Villie.» Og Vorherre har hjulpet uden mindste Anstrengelse fra min Side, tænkte jeg; det er slet ikke kommet til Konflikt mellem Fader og Bedstemoder, og Victor er et prægtigt Menneske, der gjør os alle stor Glæde, skjøndt jeg rigtignok synes, han kunde have besøgt mig lidt oftere, nu jeg var inde, og været mindre optagen af sine Fornøjelser og Venner. Morgenluften var saa sval og forfriskende; Plænerne saa ud som diamantbesprængt Fløjl; det store Kastanietræ — min Moders Yndlingstræ — naaede lige ned til Jorden og dannede en hel grøn Hal; gamle skikkelige Claus havde anbragt en ny smuk Grenebænk omkring Stammen. Under Hængebirken paa den lille Høj udenfor Haven, der i Afstand saa ud som en spids Hue med Fjerbusk, havde han ogsaa sat en Bænk; det var bestemt alene for at glæde mig, thi Claus hadede — om tænkeligt, i endnu højere Grad end Bedstemoder — enhver Forandring. Nede paa Engen græssede den brune Abdel Kader; jeg havde et Stykke Sukker med til den, klappede dens prægtige Manke og hilste den fra Victor, hvortil den vrinskede, og saa' saa spirituel ud, at jeg var overtydet om, at den forstod mig. En frisk Foraarsluftning krusede Stranden; der var mange Sejlere ude; de fløj hurtigt forbi, altfor hurtigt. Stands lidt, og se Eder om, det vil være umuligt at finde en yndigere Plet! Slaaenbuskene vare afblomstrede under min Fraværelse, og Tjørnehækken begyndte allerede saa smaat at sne; det var kjedeligt! men der stod den første Kornblomst, hvor yndig, og hist en Engdronning, den maatte jeg have! Pludselig standsede jeg foran et lille, klinet Hus med uregelmæssige Vinduer og en blaamalet, paa Midten overskaaret Dør. Derinde havde været stor Sorg, da jeg rejste; det eneste Barn, en lille seksaar Pige, var dødssyg. Hvorledes stod det nu til? var hun allerede død, eller laa hun endnu og led? jeg blev meget højtidelig tilmode. Dog se, kom ikke der, nede paa Vejen, Manden med Barnet paa Armen? jo virkelig. Hun var slumret ind; det lille Ansigt, der endnu var ganske blegt og indfaldent, hvilede op til hans Bryst. Den store, stærke Mand gik let og sagte, af Frygt for at vække hende; hans grove Hænder holdt hende saa blidt og ømt, og da han saa mig, nikkede han fornøjet og trohjærtet, idet han hviskede: «Hun kom over det, lille Frøken, og det troede jeg nu hele Tiden, hun vilde, skjøndt Lægen sagde, at der ingen Frelse var, men Lægen er ikke Herren.» Morgenen forekom mig dobbelt skjøn efter dette. Jeg fulgte den lille bugtede Sti gjennem Rugmarken; højt oppe i Luften sang Lærken, inde fra Skoven hørte jeg Gøgen kukke, fire, fem, seks Gange; «ja, kuk Du kun, bliv ved, jeg har slet ingen Lyst til at komme herfra.» Mit rolige Liv, min stille Virken tilfredsstillede og fyldte mig. Men, tænkte jeg igjen, udvikles mine Evner paa denne Maade? bruger jeg mit Pund, eller graver jeg det ned? hvor let gjøres ikke alt mig? hvor tifold gjengjældes ikke mine smaa Anstrengelser ved den Bevidsthed, at jeg er afholdt? Vil jeg, i disse Forhold, nogensinde kunne lære mig selv at kjende? hvorledes vilde jeg bære mig ad, naar Julie og jeg spaserede, og der pludselig kom os en gal Hund imøde? nej, jeg vil ikke sige Julie, men et fremmed Barn, et svagt Barn, der ikke kunde løbe, og som dog var for stor til at bæres; jeg tør ikke paastaa, at jeg havde Mod til at blive; jeg vilde maaske være ussel og fejg nok til at flygte alene. Hvorledes vilde jeg bære mig ad i Ildebrandstilfælde eller ved Indbrud ? hvorledes vilde jeg bære mig ad, naar jeg, istedetfor at blive kjærtegnet og anerkjendt, samt tiltroet det bedste, blev behandlet som Skumpelskud og tiltroet alt slet? vilde jeg da ikke ogsaa blive slet? jeg blev ganske bange; dog alle disse Spørgsmaal forenedes vistnok i ét, som Moder, da jeg var Barn, bad mig ret ofte henvende til min egen Sjæl, det nemlig: Hvad vilde jeg gjøre, naar jeg hørte, at Jesus virkelig kom? vilde det være et Glædens eller et Rædselens Budskab? vilde jeg ile ham imøde eller sjule mig? Under alle disse Betragtninger havde jeg naaet Laagen til Præstens Have; den gamle Pastor Dahl gik derinde og beskar selv Træerne. Han var en lille, mager Mand med klare, livlige Øjne, hurtig og ivrig i Bevægelser og Tale. For at arbejde mere ugenert havde han kastet Frakken; paa Hovedet bar han kun en lille sort Kalot, paa Fødderne et Par magelige Tøfler; han nynnede sagte og saa ud til at være rigtig i sit Es. «Godmorgen, Herr Pastor!» «Ah, det er min lille Emilie, velkommen hjem! hvad har De til mig?» «Kun nogle Markblomster.» «Nu, jeg takker, de ere ikke til at foragte. Kom lidt ind, Barn, og se paa min Granplantage; er den ikke mageløs? og de smaa Frugttræer? Skade, at De ikke saa dem, da de blomstrede. Jeg skulde mene, at Haven bliver efterladt i ganske god Stand til min Eftermand, ikke sandt?» «Jeg holder altfor meget af Dem til at kunne tænke paa Eftermanden; gid det vare længe, længe, før han kommer.» «Et ubetænksomt Ønske! jeg kan om føje Tid trænge til at afløses af friske Kræfter; og selv om Herren ikke har Brug for mig endnu, vil jeg dog snart træde fra. Sidste Søndag sov Mølleren i Kirken, og det har altid været min Anskuelse, at sligt snarere er Talerens, end Tilhørerens Fejl. Hvad siger De saa om disse nye Anlæg, kan det ikke blive en prægtig Have om nogle faa Aar? Alt er friskt, nyt og ungt, undtagen den gamle Rønne af en Præstegaard, som jeg dog bestandig beder for, thi min Eftermand skal kunne bygge sit Hus efter eget Sind, De maa tro, den gamle, sære Pebersvend sidder ofte her i Lysthuset og drømmer om den Tid, da et rigtigt Familieliv skal blomstre her i Præstegaarden, og alle hans smaa Forandringer blive til Nytte og Glæde for den opvoksende Børneflok. Jeg venter mig alt godt af Fremtiden, ved De nok. Maa Luftballonen blot snart blive praktisk anvendelig; det vil give Bornertheden og alle forstenede Fordomme Dødsstødet. Naa, hvorledes befinder Baronesse Dyre sig?» «Meget godt, men det forekommer mig, Herr Pastor, som var der en lidt fornærmelig Tankeforbindelse mellem forstenede Fordomme og Bedstemoder.» «De er jo en rigtig lille Skjælm, Emilie; Tankeforbindelsen — hvis Tilstedeværelse jeg ikke tør benægte — var iøvrigt aldeles uvilkaarlig. Deres Bedstemoder er unægtelig temmelig gammeldags, mentillige yderst retskaffen.» «Hun er ogsaa god.» «Jeg kalder det snarere godgjørende; det er Billighedshensyn og Pligtfølelse, der driver hende, ikke Kjærlighed. Dog, Skam over mig; det er sandelig heller ikke Kjærlighed, som lægger disse Ord paa mine Læber til Dem om hende, hvilket er højst urigtigt. Forøvrigt tror jeg, at netop det overdrevne i Baronessens Tænkemaade har bevaret Dem og Victor for at blive paavirkede af hende. En mere moderat Stolthed vilde lettere have smittet. Dog, lad dette hvile, fortæl mig lidt om Julie.» «Hun er den sødeste lille Pige, saa flittig, artig og kjærlig.» «Det glæder mig; husker De, hvormange Taarer De fældte en Gang, Barnet havde sagt Usandhed? hun forekom Dem at være paa Vejen til Fordærvelse, og De ansaa det for Deres Pligt at være frygtelig streng. Jeg gad vide, hvad De havde gjort, dersom jeg ikke itide havde erindret Dem om, hvor blød og let til at fortryde De selv havde været som lille, ligeoverfor Mildhed. Ja, naar de kjære Forældre og Lærere blot vilde mindes deres eget Barnesind, og hvad der gjorde Indtryk paa det, da vilde de ganske anderledes være istand til at forstaa og lede Børnene. Og nu vil jeg give Dem et Raad: forspild eller bortskræm under ingen Omstændigheder hendes Fortrolighed; kun gjennem den kan Deres Indflydelse vedligeholdes. Nok ét ligger mig paa Sinde: De maa ikke, som nogle gjøre, opstille et Ideal for Tanken og søge at forme Barnet derefter, hvilket forekommer mig at ligne kinesiske Sko i aandelig Forstand. Lad hendes ejendommelige Natur faa frit Spillerum, og led den blot i kristelig Aand henimod det gode og sande. Vigtigst er det imidlertid at passe paa sig selv, og, bliver man overilet af en Fejl, ærlig at erkjende det, hvilket ikke svækker, men tværtimod forøger Respekten. Ja, det er rigtignok let for mig at tale, men De ved nok, at den, der staar udenfor Spillet, undertiden har det klareste Overblik. Vend Dem endelig om; der staar Forvalter Skum og bukker og bukker; han gaar ikke, før han har faaet et Blik; uh, det er dog et utaaleligt Menneske!» «Men hvorfor egentlig? jeg synes, det er smukt, at han er os saa hengiven og Bedstemoder saa taknemmelig for hendes Godhed.» «Naar nogen absolut vil give sig tilkjende paa en iøjnefaldende Maade, frygter jeg,man snarere kan sige: vil synes,end er.At den, der kysser Støvet under din Hæl, har en hemmelig Lyst til at sætte sin Fodpaa Dig, er en Erfaring, der som oftest holder Stik. Naa, De tænker vel, at jeg er en streng, gammel Mand, og De har Ret; jeg hader Sledskeri og foretrækker ubetinget, maaske for ubetinget, den grove for den krybende.Men det er sandt, De maa fortælle mig, hvorledes Hofjægermesteren har det, og naar hankommerhjemfra Badet.» «Jeg haaber med det første; sidst Fader skrev, var han næsten rask; imorgen vente vi Brev. Men nu er det nok høj Tid, jeg gaar! faa vi ikke snart et Besøg?» «Før De tror; min Søstersøn, Victors forrige Hovmester, er her, og vi ville gjøre vor Opvartning i Eftermiddag. «Er det ham, der gaar op og ned i Alleen? ja, nu kjender jeg ham, den gamle, gode Mentor, som vi kaldteham; jeg maa løbe derhen.» «Det er ikke raadeligt at forstyrre ham; han har faaet et mindre behageligt Brev og gaar nu og studerer Jura. «Jura?» «Ja, saaledes kalder jeg det idetmindste. Naar nogen har fornærmet ham paa en eller anden Maade, tvinger han sig til at se Sagen fra deres Standpunkt og udgrunder, som den dygtigste Jurist, alt, hvad der kan undskylde, forklare og forsvare deres Opførsel. Dette lyder nu let nok, men prøv blot derpaa, ærligt og for Alvor, saa skal De snart erfare, at det er et strengt, næsten uoverkommeligt Stykke Arbejde. Jeg maa bekjende, at jeg ikke kan føre min Modstanders Sag, medens mit Blod endnu er ikog, der maa gaa Tider imellem. Frederik derimod, kan straks; dog vil han helst være alene og holder ikke af Afbrydelse, før han er færdig. Naa, skal det nu være, saa Farvel da, min lille Fugl!» Da jeg kom hjem, stod Theen parat til Bedstemoder, og Mælken til Julie og mig. Den lille Pige var rent ellevild af Glæde og vidste ikke, hvem hun skulde skjænke mest Opmærksomhed, den nye Dukke eller den gamle Søster. Bedstemoder sad rolig og uforstyrrelig, som altid, i Lænestolen ved Vinduet — hvorfra der var Udsigt til det store Kastanietræ — og læste. Jeg mærkede dog godt, at hun, trods sin ydre Fatning, var dygtig nysgjerrig efter at høre noget nærmere om Victor. «Din Broder er da rask, Emilie?» «Han er saa rask og saa brun, Bedstemoder, og er blevet saa høj siden Julen. Tænk, han har faaet en lille Knebelsbart, og den er han umaadelig stolt af. Han har to smukke Værelser i Gothersgade, og en Dreng til Tjener, som han slet ikke forstaar at styre, en næsvis Dreng, som han dog holder af og læser med. Han har ogsaa en Kanariefugl, der skal fløjte, men ikke kan, og en stor Hund, som altid løber bort og koster en frygtelig Mængde Penge i Avertissementer og Findeløn.» «Er han flittig?» «Nu vil han være det, og har i den Anledning til en Begyndelse kjøbt sig en magelig Lænestol, en Hue med Kvast og et Par højrøde Tøfler.» «Emilie!» «Du maa ikkevære vred, søde Bedstemoder, om jeg er lidt overgiven, men jeg er saa glad over at være hjemme igjen. Nej, rigtig flittig tror jeg ikke Victor kan være; der er altfor mange, der ville tale med ham, og altfor meget at være med til, men han har jo ogsaa Tiden for sig.» Det Blik, jeg fik, var misbilligende og strengt, og mindede mig om, at jeg var ung og burde være beskeden. Jeg tog Bedstemoders Haand og kyssede den, hvilket vel formildede hende lidt, men dog ikke ganske bortjog det uimodtagelige Udtryk. Aldrig, aldrig havde jeg kunnet komme hende rigtig nær; hendes Værdighed stod bestandig som en Skranke imellem os, og dog holdt jeg saa inderligt af hende, som hun sad der, med den ranke Holdning, de strenge, men ædle Træk og den sørgmodig alvorlige Mine. Formiddagen gik som et Lyn; jeg maatte jo se efter Blomsterne, og høre paa alle gamle Clauses Forklaringer, hans Ros over sig selv, og hans Beklagelser over Gartnerlærlingen, Purre, i Særdeleshed, og den grønne Ungdom — hvorfra vi Børn dog, Claus tog til Huen, dannede en hæderlig Undtagelse i Almindelighed. «Nuomstunder vil Ægget lære Hønen, lille Frøken, og det duer ikke. Bøj Dig for de hvide Haar og Erfaringen, hed det i min Tid og burde hedde endnu, efter min ringe Forstand.» Da jeg var sluppet fra Claus, maatte jeg ind til den gamle Jomfru Mørk, der gik og trippede i Spisekammer og Fadebur, bestræbende sig for, at enhver Krog kunde blive ligesaa sirlig, akkurat og pillen som hun selv. Hvor ofte havde jeg ikke været uartig nok, som Barn, til hemmeligt at flytte om med hendes Sager, hvilket foraarsagede hende en levende Uro, indtil hun fik opdaget, hvad det egentlig var, der stod forkert, og fik det rettet. Hun saa rigtig venligt paa mig den Dag, og sagde, at jeg var en sød Pige, der ikke glemte hende. Dette naturlige Udbrud fortrød hun dog straks — det stred nemlig i hendes Tanker mod Ceremoniellet og min ulyksalige Værdighed — og søgte at udslette det ved, med et Kniks at forsikre, at hun vurderede sit unge Herskabs Godhed. Jeg fortalte hende nu alt fra mit Ophold hos Faders Svigerinde i Kjøbenhavn, og hendes smaa skarpe Øjne lyste af Fornøjelse. Der kunde ikke eksistere et bedre, mere opofrende Menneske, i Forhold til os, end hun; i Forhold til andre var hun derimod lidt hvas og skarp, og Pligtfølelsen gjorde hende saa paapasselig, at Folkene paastode, hun kunde være to Steder paa én Gang. De holdt slet ikke af hende, og kaldte hende i Smug et Jærn, ja, en Drage og andre gruelige Ting. Henad Eftermiddagen saa jeg min Broders Ven, Løjtnant Klinge, komme gallopperende opad Alleén. Han havde været her Dagen før jeg rejste, og kom nu allerede igjen, hvor underligt! «Lille Julie,» spurgte jeg sagte, «har Lieutenant Klinge været her ofte?» «Slet ikke før i Søndags, da, var han her og spurgte, naar Du kom hjem. Hvorfor vender Du Hovedet, lli, hvad var det?» «En Myg,» svarede jeg, men det var ikke sandt; jeg havde vendt Hovedet, fordi jeg blev rød, og det var dobbelt stygt af mig, der fordrede saa streng Sandhed af hende, selv at lyve. Uh, jeg var gruelig vred over min Svaghed, men tilstaa den, som Præsten fordrede, kunde jeg ikke, burde jeg ikke, i dette Tilfælde. Lieutenantens Indtrædelse rev mig imidlertid snartud af disse Betragtninger.Han var middelhøj, meget smal, ung og blond, med lette Bevægelser, en smidig Tunge og et forekommende Smil. Han lod til at være henrykt over at se mig, og var saa livsglad og munter, at jeg forekom mig som en Grillefænger, der plagede mig selv med taabelige Selvbebrejdelser, istedetfor at tage Livet let, som han tog det, og som det sikkert burde tages. Bedstemoder hørte med ufordulgt Kulde paa hans livlige Snak," hvilket dog ikke lagde Baand paa den. «Hvem er det, Frøken Felsen, der kommer anstigende? Den lille ivrige Mand, som fægter med Stokken, og den høje Fyr med den kjedelige, rolige Mine.» «Det er .Pastor Dahl og hans Søstersøn, Kandidat Storm.» «Ah, ha, det vil jeg tro; nogle komiske Karle, disse Theologer!» Og Løjtnanten lo hjærteligt, og saa saa opfordrende paa mig, at jeg, fornægtende min bedre Natur, lo med, og ikke kunde faa et Ord til deres Ros over mine Læber. Den gode Pastor Dahl nikkede op til mig, glædende sig over min Munterhed, og lidet anende, at han var dens Gjenstand. Et Øjeblik efter komhanind og bukkedekortfor Bedstemoder, hvilket besvaredes med en afmaalt Hovedbøjning. Saaledes gik det altid; i Bevidstheden om hendes Stolthed, blev hans Ryg stiv, medens igjen Bevidstheden om hans Frihedsideer gjorde hendes Væsen koldt og tilbageholdende. Derimod rakte hun Kandidat Storm — hvem hun kjendte og skattede fra den Tid han havde været Victors Hovmester — Haanden med megen Venlighed. «Er det virkelig den lille Emilie, der er blevet saa stor og voksen en Dame,» sagde han, idet han vendte sig til mig og saa venligt og opmærksomt paa mig. Aa, det var akkurat som i gamle Dage! jeg følte mig rigtig som Barn igjen, og det egentlig som et uartigt Barn, der nok kunde trænge til lidt Skjænd. Jeg vilde ønske, at jeg kunde beskrive ham, men det falder mig altid saa vanskeligt at beskrive nogen, da jeg, med den bedste Villie, ikke formaar at være upartisk, men blander mit Kjendskab til Folks Karakter, og mine Følelser for dem, ind i min Opfattelse af deres Ydre. Han var imidlertid høj og kraftig, havde en meget tænksom Pande, et aabent, dybt, ærligt Øje, og et mildt Træk ved Munden; hans Smil var opklaret og aandrigt, men viste sig kun sjeldent; undertiden glimtede der lidt, af Godhed og Overbærenhed tilbagetrængt, Satire i hans Blik, og gav dette noget højst interessant. De to unge Herrer saa et Øjeblik paa hinanden, hvorpaa det lod, som vare de begge fuldkomment paa det rene med, at der ingensomhelst Sympathi kunde findes imellem dem. Løjtnanten gav sig nu til at caressere Julie, der dog viste ulige mere Tilbøjelighed for den gamle Præst, trods en Appelsin, et Kræmmerhus Bonbon og andre Lokkemidler. «Det er virkelig en stor Velsignelse for mig ensomme gamle Mand,» sagde Pastor Dahl muntert, «at alle Smaafolk holde af mig. De mærke vel nok, at jeg trænger til dem, og ikke ser ned paa dem, men tværtimod ofte lader mig belære. — De ler, unge Mand, men det er netop det rette Ord — belære af deres, af Vane og Bihensyn, uomtaagede Opfattelse. Tusinde Millioner Gange heller vil jeg tale med et lille Barn end høre en Samling Damers Snak om Pynt og Bynyt. Jeg havde nær sagt det samme om Herrernes Politiseren, der desværre altfor ofte udarter til blot Sladder i stor Stil. Saaledes harmer det mig ogsaa at se det forstandig overlegne Blik, hvormedet Spilleselskab kan betragte Børnelege, som om deres egen Beskjæftigelse ikke var en unyttig Leg, og dertil en mindre uskyldig. Iøvrigt sætter jeg for megen Pris paa saadanne smaas Tilbøjelighed til at ville vinde den ved Foræringer; jeg giver aldrig, men er altid rede til at tage,hvilket enhver,der kjender mig, kan bevidne.Denne Methodehar to Fordele;for det første opvækkes gode, uegennyttige Følelser hos Barnet,og for det andet bliver dets Kjærlighed af en varig Natur. Et Barn glemmer snart den, af hvem det har modtaget Kringler, men aldrig glemmer det den, til hvem det har afstaaet Kringler. Ikke sandt, Emilie, havde De holdt halvt saa meget af den gamle, underlige Mand,dersom De ikke havde givet ham Blomster og delt deres Godter med ham, saa længe De kan huske?» «Dette forekommer mig egoistisk i allerhøjeste Grad,» bemærkede Løjtnant Klinge. «Paa ingen Maade,» indvendte jeg hurtigt, «thi til Tak for Barnets Gaver har den Voxne en Ven og Støttefor hele Livet i Pastoren. Forrige Aar var der en ung Snedkersvend her fra Egnen, som havde stjaalet; da han hørte sin Dom, græd han bitterligt og sagde: «Hvad vil Præsten tænke, aa Gud, at jeg kunde gjøre ham den Sorg og Skam.» Men ved De, hvad Præsten gjorde? — nej, Hr. Pastor, jeg holder ikke op, Historien skal ud — han rejste straks hen til det unge Menneske, raadede ham til efter endt Straf at tage til Amerika og der i Guds Navn begynde et nyt Liv, Pengene skulde ikke mangle. Og nu sidste Foraar rejste han virkelig, opfyldt af Tak og Længsel efter at vise sine gode Forsætters Alvor. Hans Velgjører havde forskaffet ham fem hundrede Daler ved at forsikre sit Liv. Men, kjære Pastor Dahl, bliv dog, bliv!» Men han vilde ikke blive; med opbragt Mine foer han ud af Stuen uden saa meget som at sige Farvel. Løjtnanten brast i en ustandselig Latter, hvorimod Kandidat Storm i en bebrejdende Tone udraabte: «Hvor kunde De dog nænne det, Frøken Felsen? det var ikke smukt at røre ved hans ømme Side; De ved, han hader enhver Hentydning til hans Opofrelser.» Jeg stod som en arm Synderinde, men Løjtnant Klinge hviskede til mig, at det var haardt for ham at tie til dette uforskammede Menneskes Sprog, der vovede at irettesætte mig. Hans Blod kogte, og han beklagede kun, at han ingen Ret havde til at beskytte mig; havde han været saa lykkelig, skulde en til snart have fulgt den forrykte Præst ud af Huset. «Nu, Hr. Storm,» spurgte Bedstemoder efter en lille Pause, «hvorledes er De tilfreds med Victors Fremskridt?» «Det er ikke godt for mig at dømme herom, nu han er traadt ind paa den juridiske Bane.» «Enhver, der kjender Victor Felsen,» skyndte Løjtnanten sig at udraabe. «maa, naar han da ikke blændes af Misundelse, yde ham den uforbeholdneste Ros. Han er en ægte ung Kavaler, flot, ædelmodig, Hjærtet paa det rette Sted.» «Ganske sikkert,» fortsatte Kandidaten roligt, «Hjærtet paa det rette Sted; gid man kunde sige det samme om Forstanden, men jeg frygter, at han er ualmindelig blottet for Menneskekundskab, kun daarligt. forstaar at vælge sine Venner og dertil er altfor uafhængig med Hensyn til Anvendelsen af sin Tid og sine Penge. Nej er et Ord, som vor kjære Victor altid har havt ondt ved at udtale.» «Og maa jeg da spørge, om der kan tænkes en større Ros?» «Jeg vilde dog ønske, at han ret ofte sagde nej, baade naar han anmodes om at hjælpe ud af en eller anden Forlegenhed, og naar han indbydes tilat være med til dette eller hint.» Bedstemoder gjorde nu Tegn til, at hun ønskede en nærmere Forklaring; medens Hr. Storm afgav denne, sagde Løjtnanten sagte: «Tvi over den Filisterdyd, han anbefaler; beregnet og overlagt altsammen! nej, jeg priser den umiddelbar Gode, der ikke vejer sine Handlinger efter Spækhøker-Maal og Vægt. Victor er Mønstret paa en ung Mand, men han er jo ogsaa Deres Broder.» Medens han talte, faldt mit Blik i Spejlet, og jeg mødte der den gamle Jomfru Mørks Øje, som var fæstet paa os med et komisk, harmfuldt Udtryk. Der var uendelig megen Mimik i hendes Blik og Mine, og jeg plejede at kunne læse de Tanker, hun ikke gav Ord, paa hendes Ansigt som paa et trykt Blad. Denne Gang listede jeg mig hen til hende og spurgte halvleende, hvad hun egentlig havde mod Løjtnant Klinge. «Jegharikke sagtnoget mod mit Herskabs Gjæst,» svarede hun, idet hun ivrigt syslede med Thetøjet, «men adspørges jeg, er det en anden Sag.Og hør nu, min dyrebare afdøde Frues Barn, og tro mig: Ikke alt det, der glimrer, er Guld. Udenfor mine Forældres Hus hjemme var en dejlig grøn Eng,men gik man derud, da sank man i ogomkom ynkeligt. Denfine Herre derkan være grov nok mod ringeFolk, ogdeter et daarligt Tegn,naar mantager Væsen paa og afmed Hatog Handsker. Tro ikke, jeg forlanger, at han skal væreens mod den høje og den lave; det er rimeligt, at han bukker for den ene og nikkertil denanden, men Minen maa ikke forandresfraet Smil til en Trudsel.Deres velsignede salig Moder fik ogsaa et andet Udtryk, naar hun saa paa de Undergivne, men det var et dejligt Udtryk af forøget Godhed, Velvillie og Overbærenhed. — Naa, nu har jeg snakkesalige, gamle Pige Gud ske Lov faaet Sindet lettet; vær ikke fortrydelig,min unge Frøken, og lad detikkegaaindi det ene Øre og ud af det andet.» O, det var umuligt; hun maatte bedømme ham forkert, tænkte jeg; han var maaske lidt karakterløs og flygtig, men dog elskværdig, og hvor hensynsfuld og ærbødig var ikke hans Opførsel mod mig. Da han tog Afsked, lovede han at bringe Brev fra Fader ganske tidligt næste Morgen. «Jeg skal være ved Posthuset, naar Deligencen kommer,» sagde han, «og De skal da ikke vente to Timer paa Deres gamle, snegleagtige Postbud.» Hvor tydeligt ser jeg ham holde ude i Gaarden paa sin smukke Hest, hvor tydeligt husker jeg Aftenhimlen med de mørke Tordenskyer og hans dybe Hilsen, idet han red bort. I samme Øjeblik fik jeg det Indfald at skyde Gjenvej gjennem Haven, stille mig paa Hjørnet af Vejen og prøve hans Hjærtelag ved ukjendt at bede om en Skjærv. Indhyllet fra Top til Taa i et stort graat Shawl stod jeg der snart og klyngede mig, forskrækket over min egen Dristighed, tæt op til en Træstamme. Faa Minuter efter kom han; med bankende Hjærte strakte jeg Haanden frem og bad: «Gode Herre, en lille Hjælp.» Hesten veg skræmmet tilbage, og i samme nu ramte hans Pisk med et haardt Slag min Haand. «Af Vejen, Tiggerunge! Gjorde jeg Dig din Ret, red jeg tilbage og hidsede alle Gaardens Hunde paa Dig.» Skjærende, iskold, hjærteløs klang hans Røst; jeg blev staaende som rodfæstet uden at kunne flytte en Fod eller tage Haanden til mig. «Hvem der?» lød pludselig vor gamle Lærers Stemme; det er ingen Tid og intet Vejr at færdes paa Vejene. Søg hjem, Barn, jo før jo heller. Ingen Tak, Godnat. — Det er sandt, De skal ikke gaa til Landsbyen ad Kratvejen; jeg saa før, at Broen over Aaen er i en meget skrøbelig Tilstand, Godnat!» Han, den beregnende, havde trykket et Markstykke i min Haand; Praksis og Teori svare ikke altid til hinanden. Jeg puttede det i Lommen og skyndte mig op til Huset. Regnen faldt i tunge, kolde Draaber paa min Pande; af og til lynede det. Jeg var overvældet fortumlet og rystet, men dog glad som et Menneske,der er undsluppet en stor, stor Fare. «Emilie,» sagde Bedstemoder, «jeg kan slet ikke lide denne Løjtnant Klinge, og hans Lovtaler over din Broder berørte mig meget ubehageligt. Slige Folks Ros nedsætter nemlig mere i mine Øjne end deres Dadel.» «Hans Yttringer fortjene næppe saa megen Opmærksomhed, Bedstemoder; jeg tror, han taler hen i Vejret blot for at behage; dog, advare Victor mod saadanne Venner, bør man vistnok.» Bedstemoder saa forundret paa mig, men det forekom mig, som var hun lettet, og hendes; «Godnat, Barn,» lød usædvanlig kjærligt. Da jeg kom op i vor lille Stue, sad Julie oprejst i Sengen; hun var forskrækket over Vejret og kunde ikke sove, før jeg kom. «Men hvad har Du gjort ved din Haand? Aa, stakkels Ili, den er ganske rød, hvor har Du stødt Dig?» «Jeg maa takke Vorherre for den daarlige Haand; den har reddet mig fra en uendelig mange Gange større Skade. Gud er saa kjærlig og naadig mod os, lille Søster, trods vor Svaghed; vi ville ret elske ham, ikke sandt, og bede ham om Kraft til at blive gode.» «Jo, jeg, for jegerlilleogskal være artig;men Du er jo stor og færdig,som Du skal være, troede jeg.» «O,nej, jeg er slet ikke rar, lille Søster, men jeg vil stræbe at blive det.» Uvejret var holdt op; Maanen skinnede paa Julies runde, smilende, lille Ansigt; hun var slumret ind, tryg og glad ved min Nærværelse. Ak, jeg var kun en svag og daarlig Støtte! Jeg følte en oprigtig Anger over saaledes at have givet efter for en ond Indflydelse. Det levende Bifald, hvormed Løjtnant Klinge belønnede enhver kritisk Bemærkning, havde forledt mig til at være uskaansom og ukjærlig; jeg havde spottet, hvad der egentlig var mig kjært og helligt. Ja, jeg indsaa nu klart, at hans Paavirkning havde været mig fordærvelig. Hver Gang, vi vare trufne sammen, havde jeg, for at behage ham, sagt eller gjort noget, jeg bagefter maatte fortryde. — Og Hr. Storm, hvem jeg slet ikke havde sagt Farvel, hvad dømte han om sin gamle Elev? Maaske følte han sig fornærmetogstuderede nu Jura for min Skyld. Da jeg havde tænkt lidt paa dette, faldt jeg i Søvn og drømte om en grøn Eng, hvori jeg sank ned, dybt, saa dybt, at jeg vaagnede. Det var en dejlig Morgen, og mit Hjærte slog frit og lykkeligt. Jeg skyndte mig op, gjemte min blanke Mark, badede min saarede Haand og ilede saa ud for at være borte, naar han kom. </poem> ====Andet Kapitel.==== <poem>Da jeg, fra et skjult Sted i Haven, havde set Løjtnant Klinge ride bort, skyndte jeg mig tilbage. Julie kom mig i Møde i Døren, klyngede sig op til mig og sagde forskrækket: «Bedstemoder er saa underlig, Du maa blive hos mig, jeg er saa bange. Hvad er det med Fader? Han kommer da igjen, Emmy, Du er da vis paa, at han kommer igjen?» «Gud forbyde andet! Kjære, lille Julie, lad mig komme frem. — Jomfru Mørk, hvorfor gaar De? Aa, jeg er saa dødelig angst; vær barmhjærtig, sig, hvad der er sket?» Den gamle Pige vendte sig ikke om, men foer med ungdommelig Hurtighed op ad Trappen; det var tydeligt,at hun vilde undgaa os. Jeg havde imidlertid set hendes ophovnede Øjne og forsørgede Mine, og Modet svigtede mig. Dog, Uvished var værre end alt andet; jeg aabnede Døren til Bedstemoders Stue. Hun stod med et Brev i Haanden og saa bleg og besynderlig ud. «Fader er dog ikke død, o Gud, han er dog ikke død?» «Vær rolig, Emilie, din Fader er fuldkommen rask og tænker mindst af alt paa Døden.» Strengheden i Bedstemoders Tone forfærdede mig; det var, som vilde hun sige noget, men ikke kunde faa Ordene over sine Læber; hendes Bryst hævedes af en indvendig Hulken, der dog ikke kom til Udbrud og kun varede et Sekund. Derpaa strøg hun sig over Panden og sagde med næsten uhyggelig Fatning: «Der forestaar en stor Forandring; din Fader vil indlade sig i nyt Ægteskab.» Et Øjeblik stod jeg som lynslagen, derpaa ilede jeg ud; jeg kunde ikke taale at se eller tale med nogen; jeg kunde ikke standse eller faa Ro før paa Kirkegaarden ved den elskede Grav. O, hvor jeg græd der; i Begyndelsen var det bitre, brændende Taarer; mine Følelser gjorde Oprør;skulde en anden indtage Moders Plads i Hjemmet og i Faders Hjærte, ja, maaske ogsaa efterhaanden i min Søsters. O, jeg Daare, der havde tænkt, at jeg maaske burde opsøge Prøvelser; de kunde nok finde mig ogsaa i Hjemmet. Jeg spurgte mig selv, om Sorgen ikke havde været endnu større, dersom min første Formodning havde stadfæstet sig, og vi nu havde været forældreløse; med Gysen maatte jeg svare nej, den vilde hverken have været saa bitter eller saa stor. Forgjæves søgte jeg at fremmane Moders Billede for min Sjæl; ellers kunde jeg altid, dog nu var jeg for urolig, lignede hende for lidt, hende, der altid var saa blid, hengiven og taalmodig; men alene Tanken paa hende gjorde mig godt og bragte Stilhed i mit Sind. «Vær Baandet imellem dem,» o Gud, nu skulde det maaske begynde, og jeg var saa skrøbelig en Stakkel. Vorherre vilde vel hjælpe, naar jeg havde Villien, men vilde han ogsaa hjælpe mig til at faa den. Det var jo syndigt at være vred paa hende, den fremmede; Moders Fortrin burde ikke føde Uvillie mod nogen. Stakkels Bedstemoder, hvor hun nu led, og hvorhun varfortørnet paa Fader;jeg vilde forsøge at tale et Ord til hans Forsvar; maaske mit eget Hjærte med det samme kunde blive kjærligere sindet. Bedstemoder stod paa samme Plet, da jeg kom tilbage; hun overlod mig rolig sin Haand uden dog at besvare mine Kjærtegn med ringeste Bevægelse. «Kjære, elskede Bedstemoder, kan man ikke nok forstaa, at Fader har følt sig meget ensom, og ligger ikke en Undskyldning —» «Det sømmer sig kun daarligt for Dig, Emilie, at tale i en saadan Tone om din Fader. Har jeg anklaget, siden Du vil retfærdiggjøre? Hvad han har gjort, er det naturligste af Verden; de fleste vilde i hans Forhold have giftet sig før. Tro ikke, at jeg er vred, dertil har jeg ingensomhelst Ret; desuden kjendte jeg din Fader og ventede mig ikke andet » Hvor tusinde Gange værre var ikke denne forstenede Kulde end Bebrejdelser og Klager, hvilken dulgt Ringeagt laa der ikke i hendes: jeg ventede mig ikke andet. Nej, hun var ikke vred paa Fader, men jeg tror, om sligt er tænkeligt, at den Vrede, hun havde følt mod Moder, fordi hun kunde vælge ham, vaagnede paany. «Lad Baronessen være lidt alene, kjære Frøken,» hviskede Jomfru Mørk, idet hun blidt trak mig ud af Stuen, «hun lider ikke, man ser hende i Sindsbevægelse, og dog piner det hende at lægge Baand paa ethvert Udbrud. Tænk ikke paa at trøste, det ydmyger hende bare; jeg kjender min gamle, naadige Frue ude og inde; hun har nu en drøj Dyst at bestaa, Gud naade os. Se ikke saa forknyt ud, mit søde Lam; det kan jeg ikke bære! Det skal nok blive lyst igjen; Vorherre har ikke givet Dem Smilehullerne og den velsignede Latter til ingen Nytte. Her var ogsaa Sorg og Jammer, da Hofjægermesteren friede, og vor unge Baronesse for første Gang havde anden Mening end sin Moder, men det blev dog godt bagefter.» «Men hvad havde Bedstemoder egentlig mod Partiet?» «Hun havde mange, og om jeg maa være saa fri at tale rent ud, gode Grunde derimod. Deres Hr. Fader var af en højst maadelig, ikke en Gang hundredaarig Adel, og saa ejede han heller intet, hvilket uden just at være en Hindring i sig selv, udsatte ham for den Mistanke, at han tog vor dejlige unge Baronesse for hendes Penge, hun, der fortjente at elskes ene og alene for sin egen Skyld. Men her gjorde vi ham Uret; han holdt virkelig af hende og var en skikkelig, føjelig, godhjærtet Mand. Ingen har skabt sig selv, naa, Gud bevare min Tunge. — Nu maa vi ikke tabe Modet, kjære Frøken; det er en ung Dame af Stand, Gud ske Lov, der ikke vil gjøre Familien Skarn.» «Hvor er Julie, Jomfru Mørk? O, at jeg kunde glemme hende.» Jeg fandt min lille Søster grædende i en Krog af Havestuen; hendes livlige Fantasi havde travlt med at male Skræmmebilleder. «Emmy, tror Du, vi skulle ud af Huset?» «O, nej, vist ikke.» «Men vi faa jo Stedmoder, og hun vil være ond imod os, ligesom i Historien, Du ved.» Ond imod os! Hvor skrækkeligt, at en fremmed skulde faa Magt hertil. Jeg tog Barnet paa mit Skjød, aftørrede hendes Taarer og fortalte, at den Moder, Fader valgte os, naturligvis var god, og at vi ikke maatte tage imod hende med Fordom, men med Tillid og Kjærlighed. Min Stemme lød saa underlig, da jeg talte om en anden Moder og om at elske hende; der var ingen rigtig Kraft, Overbevisning eller Sandhed i den. Julie saa ganske vantro paa mig. «Du er dog bange, Ili, og Du holder heller ikke rigtig af hende.» «Med Guds Hjælp vil jeg komme dertil og Du ogsaa, det vil bero meget paa vor Opførsel, Julie, hvorledes den nye Moder vil blive; ere vi fromme og gode, vil hun nok lære at holde af os.» Det var en skrækkelig Dag! Havde vi blot ret udtalt os for hinanden, men Bedstemoder sad rolig og taus, og hendes Mine afviste enhver Hentydning til Sagen. Jomfru Mørk sneg sig om som en Skygge med et underlig opstillet Ansigt, der skulde lade fornøjet. Selv Tjenestefolkene saa højtidelige ud, undgik at møde os, talte sagte sammen i smaa Grupper og rystede paa Hovederne med profetiske Miner. Sent om Aftenen kom Victor med Ekstrapost fra Kjøbenhavn. Vi græd ret ud sammen, og jeg fik endelig Luft. «Nu, Victor, maa det være nok, vi have ikke Lov til at græde saaledes, tror jeg.» «Du har Ret,» sagde han, idet han halv skamfuld bortviskede en Taare, «men Moder var saadan en Engel; jeg kan ikke begribe — og dog, jeg kan nok tænke, at Fader var kjed af dette triste Liv her.» «Fader var jo næsten altid i Kjøbenhavn, Victor.» «Hvorfor, fordi her var kjedeligt, og ingen havde Lyst til at komme herud. For Dig, Ili, vil dette egentlig have mange Fordele; Hjemmet vil blive muntert og selskabeligt, og Du vil forhaabentlig faa en kjærlig Veninde i Faders Kone, der omtrent er paa din Alder.» Og Victors smukke, frejdige Ansigt fik igjen sit naturlige, oprømte Udtryk, medens han fortalte, hvor behagelig, yndig og talentfuld hun skulde være, hvor ene hun stod i Verden, og hvorledes hun ganske sikkert vilde have Hjærte for os, da hun selv var forældreløs og opdraget af fjærne Slægtninge. Allerede næste Dag ankom Faders Kommissionær, Hr. Skrue, en lille, mager Mand med sort Haar, vissengul Hudfarve og grønne Øjne, der, uden at skele, aldrig saa lige paa en. Han havde en Tapetserer og andre Haandværkere med, og Huset blev efterset og istandsat fra Loft til Kjælder. Kun Bedstemoders Værelser og min lille Havestue bleve fritagne for Forandringer, og det højst mod Hr. Skrues Villie. Han og jeg havde mange Skjærmydsler i Anledning af de gamle Møbler, som han uden Skaansel vilde kassere. «Vær vis paa, at jeg gjerne vilde give efter,» sagde han med paatagen udenlandsk Accent, «men jeg maa tage højere Hensyn. Gjør jeg Brud paa Smagen, er det ude med mig. Det gjælder mit Renommé, unge Dame, mit Renommé!» Efter en Maanedstids Forløb var alt færdigt; hvor underlig fremmed saa der ikke ud i de kjendte Værelser; selv Bedstemoders Tipoldeforældre syntes ikke rigtig at passe i de ny, straalende Rammer. Jeg var dog glad over, at Lænestolen og det indlagte Bord, paa min indstændige Forbøn, vare blevne i Dagligstuen; de stode i Vindusniehen, paa deres gamle Plads, og gave det hele lidt hjemligt for Bedstemoder. Første August skulde Fader komme med sin unge Kone. Jeg takkede Gud, at Brylluppet blev holdt i Udlandet, saa vi ikke behøvede at møde. Og den ene Dag gik efter den anden; hver for sig syntes lang, men saa man tilbage paa en Uge, var den svunden som en Drøm. Bedstemoder talte roligt om deres forestaaende Ankomst, og gjorde alt, for ikke alene at skjule, men fuldkommen underkue sin Sorg. Søndagen før de kom, vare vi i Kirke; vor indelukte Stol var bleven malet og forgyldt, og Lænestolene betrukne med nyt Fløjel. Det var en underlig Tanke, at hun næste Gang skulde være med. Endelig oprandt Dagen; Luften var varm og tung; jeg følte mig saa besynderlig nedslaaet og beklemt. Dog, det var urigtigt; de burde modtages med glade, venlige Ansigter. Maaske var hun, vor unge Moder, nu ogsaa ængstelig, ved Tanken paa sine Pligter og os; maaske frygtede hun, at vi vare forudindtagne mod hende. Var det Tilfældet, skulde det nok gaa godt; blot, hun vilde vise Bedstemoder Ærbødighed, og holde rigtig af Julie, da vilde jeg faa hende saa kjær, og være hende saa inderlig taknemmelig. Hvor yndig saa min lille Søster ikke ud, i sin hvide Dragt med de lyse, glindsende Krøller. Hendes store, blaa Øjne vare saa udtryksfulde i deres Forventning; hun var iøvrigt lidt bleg og forskrækket, og vilde slet ikke lade mig komme ud af Syne. «O, Ili, de kunde komme, medens Du var borte, bliv her, eller lad mig følge Dig.» «Omsider saas Vognen som en lille, sort Prik, langt borte; mit Hjærte slog saa stærkt, at jeg næppe kunde trække Vejret. Bedstemoder rejste sig roligt op, og gik langsomt ud i Gangen; vi fik os netop stillet tilrette, i hendes Skygge, til Vognen kom. Victor sprang først ud; derpaa kom Fader, og endelig vor Stedmoder, hjulpet ned af dem begge. Hendes Ansigt var straalende, ja blændende smukt; hun kastede et hurtigt Blik opad Egeborgs Hovedbygning, nejede dybt, men dog paa en vis let, ugenert Maade for Bedstemoder, og vendte sig derpaa til mig. « Formodentlig Emilie?» Hun omfavnede mig, kyssede min Kind og saa, idet hun følte at jeg sittrede, opmærksomt paa mig; ikke med et uvenligt, men med et koldt, forundret spørgende Blik. Med voldsom Anstrengelse betvang jeg mine Taarer; den Bevægelse hun ikke kunde forstaa, turde ikke komme til Udbrud i hendes Nærværelse. «Og det er den lille,» spurgte hun derpaa, «hvor allerkjæreste! — Kjære Ven, lad mig endelig straks komme til mit Værelse, siden kan jeg se det hele. De undskylde nok venligt, at jeg bliver et Par Timer i Ro, og søger at komme en Smule til mig selv efter den lange Kjørsel.» Ved Faders Arm steg hun opad Trappen, og vi følte alle i samme Øjeblik, at hun var sig sin Magt, som Herskerinde i Huset, fuldkommen bevidst. «Tillad, tør jeg komme frem,» bad straks efter en lille vims Kammerjomfru, idet hun med determineret Mine banede Vej for sig og en med Æsker, Tasker, Paraplyer og Parasoller belæsset Tjener. I Forbigaaende mønstrede hun os med et dristigere og mere vedholdende Blik, end egentlig passende. «Ili, tror Du ikke Fader holder af mig mere? han kyssede mig ikke.» «Jovist, Du lille Nar I der er han; løb hen til ham, saa kysser han Dig nok.» Men Julie kunde ikke flyve ham om Halsen, som før. Det gjorde ham bestemt ondt at se, hvor tøvende hun nærmede sig, thi han tog hende heftigt i sine Arme og kyssede hende mange, mange Gange. Snart sade vi sammen i Dagligstuen, men Stemningen var højst uhyggelig. En Forklaring vilde maaske have lettet; dog vi nærede hver især ligemegen Frygt for en saadan. Fader saa slet ikke lykkelig ud, og der var noget holdningsløst og usikkert i hans Mine, der smertede mig; det var næsten som undsaa han sig for os, og fortrød allerede hvad han havde gjort. O, det var tungt at se Bedstemoders Hædersplads ved Bordet indtaget af en anden; hun var imidlertid meget venlig og munter, lo og spøgte med Victor, talte om den smukke Herregaard, og om Spøgelser; hun haabede da, at her var Spøgelser; de hørte nu engang til og maatte ikke mangle paa en gammel Gaard. «Naar det bliver mørkt/ faa vi nok en Historie, Victor, jeg holder meget af at være rigtig bange og er let at kyse. — Nej, det er kosteligt, se dog den lilles Øjne!» Jomfru Mørk stod ved Buffeten, og skar Kyllingerne for med en Iver, der skulde dølge hendes Mishag. Hun havde nemlig en egen Veneration for Spøgelser, og at omtale dem saa letsindigt, var i hendes Øjne en Majestætsforbrydelse. «Er De Husjomfruen?» spurgte min Stedmoder, idet hun satte sin Kaffekop paa Bakken. «Ja, og jeg har været her i femogtredive Aar.» «Himmel, saa er De jo en hel Skat, hengiven og tro som Guld, naturligvis. De behøver ellers ikke at lave Kaffen her; det er bedre, Tjeneren bringer den skjænket ind» — o, hvor det gjorde mig ondt for hende; hun havde altid sat sin Ære i ,at præsidere, sirlig som et pillet Æg ved Kaffebordet — «heller ikke skal De herefter, min Gode, tranchere Stegene; det gjør Hofjægermesteren nok selv, og endnu Et, vi ville først spise til Middag Kl. fem.» «Det kan vist aldrig gaa an, naadige Frue, Baronessen er vant til at spise Klokken tre, og» — «Tro ikke, at jeg vil genere Baronessen; hun maa, som gammel Dame, naturligvis intet Baand lægge paa sine Vaner, men spise naar det behager hende. Altsaa Klokken fem, og Frokost mellem tolv og et. — Kom herhen, Du lille Søde, Du skal ikke plages med at sidde saa længe tilbords med os Store; det er heller ikke sundt for saadan et Pus at spise saa silde. Du har da vel en Bonne eller maaske allerede en Lærerinde?» «Jeg læser med hende.» «Virkelig, det kalder jeg kjærligt at paalægge sig en saadan Géne.» «Det er en Glæde og ingen Gene.» Hun saa forskende paa mig, med et lidt ironisk Blik; jeg havde paa Følelsen, at hun fandt mig en Smule kejtet, ikke smuk, og dertil neppe havde synderlig Tro til mine Evner. Ud paa Aftenen gik jeg ind i Jomfru Mørks beskedne Kammer. Hun sad og læste i en gammel Bønnebog, medens de stride Taarer løb hende nedad Kinderne. «Gaa bare, mit kjære unge Herskab; De skal aldrig bryde Dem om mig gamle Tosse; jeg skal nok holde ud og blive paa min Post, ja selv om den næsvise lille Heks af en Kammerkidsken gjør Nar af mig lige op i Øjnene, skal jeg ikke vige.» Næste Dag, da Julie og jeg sade og læste, traadte vor Stedmoder ind til os. Hun var klædt i en blegrød Morgendragt og saa meget ung, næsten barnlig ud. «Hør, Kjære, dette Værelse elsker jeg! til Læsestue passer det imidlertid kun daarligt, saa nær ved Dagligstuen, at Lyden af Spilleøvelserne — og er der noget i Verden, som skurrer mere i musikalske Øren — bestemt kan trænge derind. Hvad om Du overlod mig dette, og da fik et større og bedre ovenpaa, kan det ikke lade sig arrangere?» «Meget godt.» «Nu, saa flyt ud, min Søde, jo før jo heller. — Her skal mit Fortepiano staa, her en lille Sopha, her Blomstertrappen, men først maa jeg have nye Tapeter. Hvilket dejligt Portræt! det kan vel blive hængende?« «O nej, det er min Moders Billede.» Jeg fik et hurtigt, gjennemborende Blik, hvorpaa hun forlod Stuen. «Hvad er her paafærde?» spurgte Fader senere, da han saa Fortepianoet blive baaret ovenpaa; jeg lagde Mærke til hans bekymrede Mine, og svarede derfor i saa munter en Tone, som det var mig muligt: «Julie og jeg have faaet Lov til at ombytte Havestuen med den gule Stue i Øst, der støder lige op til Bedstemoders Værelser.» Det Smil, der spillede om min Stedmoders Læber, da hun hørte mit Svar, kan jeg ikke glemme; hun troede vist, at jeg virkelig var enfoldig nok til at regne Forandringen for en Begunstigelse. De lyseblaa Tapeter, der havde gjort mig saamegen Glæde, bleve nu revne ned, og min simple, venlige lille Stue forvandlet til et overdaadigt Kabinet. Den ene Dag gik efter den anden, uden at Forholdet blev hjærteligere, eller rettere, uden at der egentlig kom noget Forhold tilveje. Vor Stedmoder var bestandig mild og høflig, uden dog nogensinde at tage ringeste Hensyn til andet, end sin egen Bekvemmelighed. Jeg tror ikke hun holdt af Fader; det forekom mig altid, som var hun en Prindsesse, og han hendes opvartende Kavaler. Efter hvad Folk sagde, var hun opdraget meget strengt af sine Slægtninge; maaske var hendes Lyst til at herske og tilfredsstille ethvert Indfald Frugten af Underkuelse og altfor stor Tvang. Victor lod til at behage hende mest, og hun viste ham megen Venlighed, som han dog ikke længe gjengjældte. Det pinte og saarede ham, naar Julie og jeg bleve satte tilside; det oprørte hele hans Sjæl, naar Bedstemoder ikke blev behandlet med Opmærksomhed og Hensyn. Disse sine Følelser dulgte han ikke, og jeg takkede Gud, naar han rejste, uden at det var kommet til Strid. Med mig var Victor heller ikke rigtig tilfreds, og han bebrejdede mig undertiden, at jeg ikke uforbeholdent opponerede og stillede mig paa Bedstemoders Side. «Jeg havde ikke troet, at Du vilde bære Kappen paa begge Skuldre, Emmy,» sagde han. Ak, han anede ikke, at det kostede mig megen Kamp at handle som jeg gjorde, og at jeg kun blev istand dertil ved Erindringen om Moders Bøn: «vær Baandet imellem dem». Det var tusinde Gange lettere at udvide Kløften, end at fylde den. Efterhaanden forlode næsten alle den nedgaaende Sol for at bejle til den opgaaende. Bedstemoder lod til ikke at ændse Folks forandrede Opførsel — som hun desværre undertiden havde forskyldt ved et hovmodigt Væsen — men jeg er dog vis paa, at hun følte enhver Krænkelse og Tilsidesættelse dybt. Det var en sørgelig Tid! Huset var næsten altid fuldt af fremmede; jeg havde ikke en at udøse mig for. Victor var ophidset nok; ham maatte jeg formilde; Bedstemoder afvriste kort, næsten med Haardhed, enhver Fortrolighed; stakkels Jomfru Mørk var nærved at bukke under af Sorg paa sit Herskabs Vegne og af Ærgrelse paa sine egne; det vilde have været skjændigt at læsse mere paa hendes Skuldre; og Fader, o han var naturligvis den af alle, jeg mindst kunde tale til. En Dag gik Jeg halv fortvivlet ind til min Stedmoder; det var dog tænkeligt, at et oprigtigt Ord kunde vinde hende. Hun laa paa Sofaen i Kabinettet, med en Bog i Haanden, og lod til at blive meget forbauset ved at se mig. Jeg fortrød næsten, at jeg var kommen, og følte levende Umuligheden af at gjøre mig begribelig for hende. Der var en langt større Hindring imellem os, end et forskjelligt Sprog vilde have været; Tegn og Miner kunne jo forklare Meningen; det var vore Sjæle, der ikke kunde forstaa hinanden. Da hun havde hørt min, i de mildeste Udtryk, fremsatte Beklagelse tilende, rejste hun sig op, og sagde afgjørende og ivrigt: «Du forbauser mig! jeg troede sandelig, at Du, skjøndt Part i Sagen, maatte kunne indse, at min Opførsel tilfredsstiller enhver billig Fordring. Det er ikke behageligt for en ung Kone at komme ind i et Hjem, der er opfyldt med Personer, hun naturligvis ingen Godhed kan have for.» «Men var det dog ikke muligt, at denne Godhed kunde komme? o, prøv derpaa!» Koldt, isnende koldt, var det Blik, hun gav mig, idet hun vedblev: «Følelserne lade sig ikke kommandere; jeg taaler visse Personer; mere kan ikke forlanges. Saavidt muligt generer jeg ingen og tør vel ogsaa fordre, ikke at blive generet; og hermed ville vi lade dette Thema falde for stedse. — Vær saa god, Kjære, naar Du gaar forbi Klokkestrengen, at ringe, det er Tid at tænke paa Toilettet.» — Det var min største Glæde at læse med Julie, og jeg holdt slet ikke af, naar vi bleve afbrudte, og den Lille hentedes ind til vor Stedmoder for at synge, dandse og være Tidsfordriv for hendes fremmede. Hun blev da iført et lille Pariserkostume og friseret paa det sirligste. Alle fandt hende saa uforlignelig, saa yndig, og hvad hun gjorde og sagde var mageløst; men jeg var inderlig bedrøvet; det forekom mig næsten som en Vanhelligelse, og jeg skjælvede for, at Forfængelighed skulde besmitte mit Barns Sjæl. Dersom hendes smaa Triumfer ikke havde glædet Fader kjendeligt, havde jeg bestemt modsat mig. — Før plejede Bedstemoder at benytte Vognen hver Dag; nu vilde hun heller gaa, end udsætte sig for et muligt Afslag. Hvor tydeligt husker jeg ikke en graa Morgen, da vi paa Tilbagevejen fra Kirkegaarden mødte vor Stedmoder, der ligeledes var tilfods. «Godmorgen, Godmorgen, vi faa bestemt en ordentlig Byge; ah, den begynder allerede.» «Blot Du ikke skal blive syg, Bedstemoder; her er ikke et Sted, hvor vi kunne ty ind.» «Lad os skynde os, Barn, saa har det ingen Nød. Men kommer ikke dernede den unge Skum løbende med en Paraply? jo, i Sandhed. — Min gode Skum, De maa tro, at jeg sætter stor Pris paa Deres Opmærksomhed.» Bedstemoder smilede venligt til den unge Forvalter og rakte Haanden ud efter Paraplyen; han skyndte sig imidlertid forbi og hen til min Stedmoder, idet han i en sledsk Tone, der ledsagedes af et uforskammet Blik, svarede: «Undskyld, men i den Fart var det mig umuligt at skaffe to Paraplyer tilveje.» Mit Blod kogte; Bedstemoders Haand skjælvede lidt; jeg vovede ikke at se paa hende; i samme Nu lød imidlertid en Stemme bagved: «Tillad, tillad!» Det var den gamle Pastor Dahl, der kom styrtende imod os; han var sprunget ned fra en Bondevogn, og holdt i sin Iver Paraplyen ud fra sig, længe før vi kunde naa den, saa han selv blev drivvaad. «Tillad, Fru Baronesse, tør jeg byde Dem min Arm.» Og hans Ryg var ikke stiv længer; idetmindste var Bukket dybt, og hans hele Væsen yderst forekommende og høfligt. Der faldt en Sten fra mit Hjærte; o, hvor jeg holdt af ham; hvor han forekom mig ædel og ærværdig, som han gik der, aandeløs af det hurtige Løb, med røde Kinder, Hatten lidt paa Snur paa det graa Haar, Ild i Blikket og Ivrighed i Minen. Da vi kom ind, tog jeg hans Haand og kyssede den; jeg kunde ikke andet. «Idag er jeg ikke hjemme,» sagde min Stedmoder lidt senere til Tjeneren; derpaa tilføjede hun strengt: «hvorfor blev De saa længe i Byen?» «Hesteskoen gik af, Deres Naade, og jeg maatte ogsaa vente paa Apotheket.» Da han var gaaet, lænede hun sig tilbage i Gyngestolen, og klagede, idet hun fæstede sine mest indtagende Øjne paa den uimodtagelige Pastor Dahl: «Lutter Opspind, o, det er sørgeligt med den megen Fordærvelse! der er ingen Sandhed i slige Folk.» «Naar vi lære dem at lyve til vor Bekvemmelighed, maatte de sandelig være fuldkomne, dersom de ikke ogsaa undertiden gjorde det til deres egen. Eller hørte jeg maaske fejl, min Frue, bød De ham ikke sige, at De var ude?» Efter at have betænkt sig et Øjeblik, om hun skulde blive vred eller tage det fra den komiske Side, valgte hun det sidste. «I Sandhed, De er en original Mand, hvor snurrigt! imidlertid tænker jeg dog, der er en lille Forskjel paa Tjeneren og mig.» «Ikke saa ganske lille; den overordnede har sikkert et langt større Ansvar, og de Fordringer, der stilles til os, ville vistnok rette sig efter vor Opdragelse og hele Forhold. Farvel, nej jeg takker, jeg kan ikke blive.» Han ilede bort, og jeg saa, hvorledes han trak Vejret ude, som havde han ikke ret kunnet faa det inde i de stadselige Værelser. Næste Dag kom Victor med Løjtnant Klinge. Dette Besøg var mig yderst uvelkomment, thi Løjtnanten havde en egen taktløs Maade at give sin Medfølelse tilkjende paa, der lod os føle vor Stillings Pinlighed langt tydeligere end ellers. «Dette er for galt,» udtrykte hans Blik mer end én Gang i Løbet af Dagen, og jeg saa Fader blegne og Victor blusse og bide sig i Læben. Da han rejste om Aftenen følte vi os alle lettere, og ingen bad ham om at komme igjen. </poem> ====Tredje Kapitel.==== <poem>Henad Efteraaret rejste Fader og hans Hustru til Kjøbenhavn. Det var en lille Frist, hvori alt saa nogenlunde kom i den gamle Skik; men Bevidstheden om, at det alligevel ikke var som før, laa dog hele Tiden trykkende paa os, og det var lange, triste Aftener, Bedstemoder og jeg tilbragte i den store, af fire Vokslys kun yderst ufuldkomment oplyste Stue, Lille Julie hoppede frem og tilbage mellem de lange Skygger, Lænestolene kastede paa Gulvet. Hun kunde dog, Gud ske Lov, være rigtig glad endnu, og havde kun i enkelte Øjeblikke en dunkel Følelse af det uhyggelige Forhold. Naar hun var bragt tilsengs, læste jeg gjerne højt; jeg maatte da rykke ganske nær til Bedstemoder, for at ikke Blæstens Tuden i Skorstenen eller Regnens vedholdende Pidsken paa Ruderne skulde overdøve min Stemme. En Morgen fik vi et meget uventet Besøg af en Fætter af Bedstemoder, en høj, gammel Herre, hvis stive Holdning, skarpe Næse og gjennemtrængende Blik gav ham et meget aparte, respektindgydende Ydre. Hans ene Fod var daarlig, og han haltede, naar han var i Enrum, men næsten aldrig i nogens Nærværelse, skjøndt det voldte ham Anstrengelse og Smerte at undlade det. Der var noget strengt og koldt i hans Mine, og et Træk af Menneskeforagt om hans Mund, der kunde skræmme En langt bort. Selv yderst punktlig og karakterfast, fordømte han enhver, der manglede disse Egenskaber. Den, der lod sig noget byde, var i hans Tanker en Usling, og Godmodighed og Beskedenhed syntes ham ensbetydende med Enfoldighed og Ubetydelighed. Hans Ægteskab havde været barnløst og ikke lykkeligt; efter Hustruens Død tog han Afsked fra sin Amtmandspost, slog Bolig op i Kjøbenhavn, og tog en ung Slægtning til sig, for at bestyre Huset Onkel Johan havde altid næret megen Sympati for Bedstemoder, der dog hidindtil kun havde givet sig tilkjende ved ceremonielle Nytaars-Gratulationer. «Lige til Sagen er mit Valgsprog«, sagde han, idet han stillede sig foran Bedstemoder, «alene for at hilse paa Dem, min højtærede Kusine, er jeg ikke kommen herud. Jeg er her for at give Dem en Advarsel, som De kan reflektere paa eller ikke, ganske efter Behag. — Deres Svigersøn forbruger langt mere, end hans Ejendom indbringer, og bliver det saaledes ved en kort Tid endnu, er det ude med ham. Nylig henvendte han sig til mig om et større Laan, hvilket jeg naturligvis nægtede ham, og vilde have nægtet, selv om jeg havde været Millionær. Da han kun kan byde sine Kreditorer en maadelig Sikkerhed, foreskrive de ham naturligvis højst ufordelagtige Betingelser. For gammelt Venskabs Skyld raader jeg nu Dem, Kusine, til at trække Deres Penge ud af Godset.» «Skjøndt jeg vurderer Deres venskabelige Følelser,» svarede Bedstemoder med ufattelig Ro, «kan jeg ikke følge Raadet Mine Penge staa sikkre paa første Prioritet; sagde jeg dem op, maatte Egeborg sælges, og tage fra mine Forfædres Gaard, hvor jeg er født, kan jeg ikke, idetmindste ikke godt. Desuden vil det være mig yderst pinligt, under nærværende Forhold, at tale om pekuniære Ting med min afdøde Datters Ægtefælle.» «Blive Renterne Dem ordentlig udbetalte?» spurgte han, idet han rynkede sine tykke graa Bryn. «Jeg behøver dem ikke alle; hvad jeg forlanger, faar jeg.» «Saa, Farvel; efter min Mening handler De lige urigtigt mod Dem selv og mod Deres Børnebørn. De overlod Deres Datter Gaarden imod mit Raad, og det hverken undrer eller fornærmer mig, at De heller ikke nu følger det. Skjøndt ellers en saa udmærket Dame, forekommer det mig, som lider Deres Forstand Skaar ved en overdreven, ubeføjet Uegennyttighed. Jeg har gjort min Pligt, og Udfaldet kan nu være mig ligegyldigt.» Han bukkede, kyssede Bedstemoders Haand, og rejste ufortøvet, efterladende os i en pinlig, usikker Stemning. Faa Dage efter kom Hr. Skrue, og under Paaskud af at ordne endel nye Malerier, gik han omkring og kigede allevegne, smaamumlende, som gjorde han et Regnestykke i Hovedet. Det forekom mig, at han vurderede hvert Stykke Sølvtøj og især havde stor Lyst til at komme i Besiddelse af de gamle Armstager, hvis Tyngde han, med næsten vantro Forbauselse, vejede i Haanden, Senere blev Huset fyldt med Jagtgjæster, og den unge Værtinde udfoldede en Smag og en Opfindsomhed, der vakte almindelig Beundring; det gamle Egeborg var ikke til at gjenkjende. Jeg gik saa ene og stille omkring ved alle disse Festligheder, Vor Stedmoder forstod paa en egen smilende Maade at blotte os og stille os i et falsk Lys for fremmede; dette lykkedes saameget lettere, som jeg altid bestræbte mig for at skjule og dække Misforholdet. Hvor Bedstemoders smaa Egenheder bleve mig kjære, ja næsten hellige. Der laa en taareløs, forstenet Smerte i hendes Blik, som skar mig i Hjærtet. O, jeg Stakkel, hvad kunde jeg gjøre! undertiden fandt jeg næsten en Trøst i Onkel Johans skrækkelige Forudsigelse; dette forekom mig uudholdeligt; maatte ikke enhver, hvilkensomhelst, Forandring føre til det bedre. Mangen Gang blev mit Sind forbittret, og jeg tænkte paa at sætte haardt mod haardt, men naar jeg da saa paa Moders Billede, eller læste i den Bibel, der engang havde været hendes, angrede jeg straks. «Fordi Du stikkes af andre, bliv derfor ikke selv en Torn,» stod der i Jomfru Mørks gamle Bønnebog, og den sprang altid op paa det Sted, da der laa en vissen Rose mellem Bladene. Jeg bad inderligt og ydmygt, at disse Ord ret maatte trænge ind i min Sjæl. Fader var underlig rastløs og ophidset; han saa bleg ud, hostede tørt og hult, og det var, som undgik han at være alene med os. Victor kom kun yderst sjeldent, og var da ligesaa indesluttet og mørk, som han før havde været aaben og sorgløs. «Bed mig ikke om at blive, Ili,» sagde han, «min Selvbeherskelse er opbrugt for denne Gang, lad mig rejse!» En Dag kom Jomfru Mørk styrtende ind til mig med en Ske i Haanden, rystende af Vrede. «Tjen mig i at smage! — er den sveden?» «Nej, ikke en Smule, vær dog rolig, Kjære, det er en upaaklagelig Vælling, der slet ikke er sveden.» «Men Glitterup siger, at den er det, og hun har givet den til Katten. Det Umenneske elsker Katte og lokker dem ind i Stuerne; det er hendes Skyld, at min Fugl, min stakkels lille Fugl blev tagen. Vi maa have Katte for Musenes Skyld, siger hun, og saa agerer hun selv Mus og slikker i mit pæne Syltetøj; jeg greb hende i Gaar paa fersk Gjerning og kunde nok kjende hende uden Briller, skjøndt hun altid lader mig høre min Alder. Lad mig komme til Døren! Ja, tænkte jeg det ikke nok, der stod den kræsne Jomfru Næsvis og lurede, og nu løber hun ned for at sladre, men det er mig lige meget. — Aa, nej dog, maatte det snart være forbi med mig arme Skrog!» Og den stakkels gamle Pige græd og vred sine Hænder, men saa fortrød hun det igjen og sagde, at hun var et fælt gammelt Gnav, der fortjente sin Skjæbne, eftersom hun kunde have Hjærte til at beklage sig for mig. Hvor tydeligt husker jeg ikke den kolde, klare Martsmorgen, da min Stedmoder kom ind og sagde: «Tænk, jeg har opdaget, at vi kunne faa den herligste Udsigt her fra Dagligstuevinduerne over Landsbyen, den spidse Høj og Stranden, naar fire Træer til venstre blive ryddede!» «Dog ikke det store Kastanietræ?» spurgte jeg forskrækket. «Jo, og de to Hængebirke og Blodbøgen; maaske den sidste dog kan skaanes, jeg tror det næsten.» Bedstemoder rejste sig op fra sin Plads; hun var meget bevæget, og det faldt hende vanskeligt at tale: «Det Træ er mig, er os alle saa dyrebart; der knytter sig mange Minder til dett og jeg haaber, det maa blive staaende.» «Det gjør mig ondt, at jeg allerede har talt med Folkene.» Bedstemoder forlod Værelset; Fader lagde Avisen fra sig, og Victor bøjede, uden at vide det, en Saks sammen, som havde den været af Voks. Jeg gik hen til min Stedmoder, tog hendes modstræbende Haand og forestillede hende indtrængende og bønligt, hvor smukt det vilde være, om hun overvandt sig og gav efter. «I sig selv,» svarede hun hurtigt, «er det mig komplet ligegyldigt, om Træet falder eller bliver staaende, men nu, det er blevet et Stridsspørgsmaal, kan jeg ikke give efter. Gartneren, den affældige Nar, der burde takke sin Gud, fordi vi ikke jage ham bort, vovede før at true mig med at rejse, dersom Træet skulde hugges. Det er mig altsaa umuliggjort at vise Skaansel. — Se, der komme Folkene allerede, anførte af Forvalter Skum.» «Antonie, det tør ikke ske,» sagde Fader, idet han gik hen mod Døren. «Ikke!» De saa et Øjeblik fast paa hinanden; derpaa tilføjede hun næsten haanligt: «Du kan vælge mellem Træet og mig.» Da Victor saa, at disse Ord brød al Modstand, traadte han frem. «Skal jeg være nødsaget til at minde min Fader om, at hans Ret til at fælde Træerne her udelukkende skyldes Bedstemoders Ædelmodighed? » «O, Victor, ti, ti!» Jeg trak ham ud af Stuen og bad ham, for Moders Skyld, at betvinge sit Sind. «Du saa ikke Fader; hans Læber vare ganske hvide, og han rystede. Du ved nok, at der en Gang sprang en Aare i hans Bryst; sker det igjen, er det Døden. Gaa ikke derind, bliv her.» «Vær rolig, Emilie, Du har lammet min Tunge med dine rædsomme Ord. En Forandring maa her dog ske; jeg gaar ind paa mit Værelse for at overveje.» Lidt efter kom Claus i Højtidsdragt, forlangte sin tilgodehavende Løn og sagde saa Farvel og mange Tak for de syvoghalvtredsindstyve Aar, han havde været her; nu vilde han se sig om efter et andet Brød; maaske var Lykken ham saa god, at han kunde faa den ledige Gravertjeneste; hans Hu stod nu mest til at sysle om de Døde. «Vorherre velsigne Dem, Frøken Emilie, og Barnet med; hvor er hun? Det er, som man saa en lille Guds Engel, naar hun løber om i Haven. Naa, hun er i Præstegaarden, ja, saa ser jeg hende vel der. — Tolv Aar gammel kom jeg hertil, forældreløs og med et tungt Hjærte; stort lettere er det vel ikke nu, jeg gaar herfra; kun det holder Modet oppe, at man ikke kommer bort for egen Urets Skyld. Farvel, Guds Fred; hils Junker Victor; faar han en Gang Regimentet, glemmer han ikke den gamle Mand, det ved jeg.» Da han var gaaet, kom Jomfru Mørk med to Tjenere for at hente Bedstemoders Lænestol og Bord; nu, da Træet, der havde gjort hende Pladsen kjær, var borte, vilde hun helst opholde sig i sine egne Værelser. «Dersom det skal være en Straf,» hørte jeg Glitterup hviske, «er den slet valgt; jeg tror næppe, der kunde times min unge Frue noget kjærere.» Senere kom den unge Purre, Gartnerlærlingen — en opløben Fyr med et lidt næsvist, men godmodigt Ansigt, krøllet Haar og en uægte Brystnaal i Kraven — og forlangte sin Afsked. «Paa anden Maade kan jeg ikke overbevise gamle Husbond om, at jeg ingen Del har i Ulykken og ikke har lagt an paa at fortrænge ham. Desuden er jeg ingen Hund og vil ikke behandles som en saadan af Forvalteren. Verden er stor, og kanskesens er Lykken nærmere end man tror. Farvel, og Tak for den Gang.» «Hvor utaaleligt,» sagde min Stedmoder, da han havde forladt os, «at der skal ske en hel Omvæltning for en saadan Bagatel. Det er aldeles uhørt, og vi ville blive til Fabel for alle Mennesker. — I Aften skal her, som Du vel ved, Emilie, være Selskab og lidt Dans; jeg stoler paa, at Du ved din Opførsel saa vidt muligt vil bringe alle taabelige Rygter til Tavshed. Victor bliver formodentlig rent borte, hvilket jeg ogsaa foretrækker for at se ham med den fordømmende, surmulende Mine. I Børn handle uklogt i at opirre mig; glem ikke, at Magten dog er min endnu, og at min Taalmodighed en Gang kan faa Ende.» Hun forlod Stuen med et fortørnet Blik paa mig, idet hun dog en passant kjendelig nød den ved Træets Fald opstaaede Udsigt. Skulde jeg deltage i Selskabet eller blive hos Bedstemoder? Jeg spurgte hende derom, men Svaret lød kort og koldt, at hun ikke kunde indse nogen Grund til at blive derfra, og at hun hadede Scener. Julie saa forundret fra den ene til den anden; hun kunde ikke rigtig forstaa, hvad der egentlig var sket, men noget sørgeligt maatte det være, og saa græd hun ganske sagte i sin Krog. Det gjorde mig meget ondt, at hun ikke løb hen og græd ud hos mig; havde jeg maaske i den sidste Tid forsømt mit Barn; havde jeg, over de mange Bekymringer, glemt at lege med hende og kjærtegne hende som før? jeg frygtede det næsten, og dog var hun mig nu dyrebarere end nogensinde. Det var med meget blandede Følelser jeg om Aftenen saa min Stedmoder med den overgivneste, barnligste Mine danse rundt med Julie og derefter vise den moderligste Omhu, for at den lille ikke skulde komme i Træk og blive forkjølet. Alle Gjæsterne beundrede hendes Skjønhed og Godhed, hendes forekommende Væsen, hendes Dragt, hendes Gave til at arrangere. Jeg sneg mig ubemærket ned i Haven, ret inderlig forstemt og bedrøvet, og Musiken lød ud til mig saa jublende glad, som spottede den min Smerte. Lysene skinnede klart og straalende ud fra Dansesalen; jeg kunde se de lette Skikkelser flagre frem og tilbage, men fra et Vindue i Gavlen ovenpaa faldt en smal, skraa Lysstraale ned paa Plænen. Derinde sad Bedstemoder og min Broder med Bitterhed og Sorg i Sjælen. Vinden bragte Skyggerne af de bladløse Træer til at sittre i Maaneskinnet; men tys, der kom en Skikkelse henimod mig! «Frygt ikke, Frøken Emilie, det er mig, Frederik Storm; jeg søgte forgjæves efter Dem i alle Værelserne og gik saa tilsidst herud. — Vinden er saa skarp og kold, og De er saa tyndt klædt, kom smukt ind; o, græd dog ikke saaledes, Barn!» «Lad mig græde, det gjør saa godt; jeg har ikke grædt i lange, lange Tider, men altid skjult min Sorg for ikke at forøge andres. Kulden mærker jeg slet ikke; naar De vidste, hvor jeg trænger til at faa Luft.» Og jeg fortalte alt, ja, skjulte ikke en Gang en vis bitter Stemning mod Fader; min Tillid til ham var ubegrænset; han vilde lede og raade mig til det rette. «Da De var en lille Pige,» begyndte han, idet han blidt og deltagende tog min Haand, «plejede De altid at anklage Victor med temmelig stærke Ord, naar De fandt, han havde forsyndet sig; men, var den første Hede overstaaet, fortrød De det igjen og begyndte saa selv at forsvare. Det vil ogsaa gaa saaledes nu, De vil snart kunne se Deres Faders Opførsel med mere uhildede Blikke.» «Det tror jeg næppe.» «Men jeg ved det; læg blot Mærke til, hvor bedrøvet han er, se Selvbebrejdelsen præget i hans Ansigt, og al Vrede maa svinde bort. Han trænger til Deres Kjærlighed, og De vil ikke unddrage ham den. Tænk tilbage; har han ikke altid været venlig og god mod Dem, mod alle? Har De et eneste Minde, hvor han staar som urimelig eller stræng? Visselig ikke. Men svag og eftergivende, ja desværre; dog, det er en Mangel, ingen Brøde. — Der er gaaet tunge Sorger over Deres Hoved, siden vi saas, men en Sorg, som jeg den Gang forudsaa, er netop herved bleven afvendt. Victor var paa Vej til at blive adspredt, letsindig og ødsel, men Ulykken har vækket ham, og han er nu et Mønster i enhver Henseende. Tro mig, Vorherre sender lyse Dage efter dette, og De vil da ret forstaa at paaskjønne dem. Kom nu ind, og kan De, saa husval Deres Fader ved en kjærlig Tilnærmelse.» Jeg fulgte ham; han pegede hen mod det lille Kabinet og forlod mig. Der var ingen inde uden Fader og Julie; hun stod paa en Stol med sine smaa Arme om hans Hals. Han trykkede hende lidenskabeligt til sig, og der var et Udtryk af Sorg og Forladthed i hans Blik, der fuldkomment besejrede min Vaklen. Da jeg kom, slap han Barnet, men indtog, efter at have set et Øjeblik paa mig, straks igjen sin forrige Stilling. «Kan Du huske, Emmy, da Du red paa mit Knæ og græd, naar Fader blot gik ud af Stuen? Det var den Gang; nu staa vi næsten fremmede for hinanden. Maaske er det ganske uden Skyld fra din Side; maaske tror jeg kun at læse en stadig Bebrejdelse i dit Blik, fordi jeg selv føler mig skyldig; men Julie, ved jeg, dømmer mig ikke; hos hende har jeg endnu min gamle Plads. Du holder jo af Fader, min Glut, Du holder jo rigtig af ham, ikke sandt? Victor traadte nu til, hans forrige Lærer havde ogsaa forstaaet at omstemme ham, og det var med et ædelt og oprigtigt Udtryk, han rakte Fader Haanden. «Tilgivelse, Fader.» «Den har Du, men Du kan ikke give mig din; Du vil altid i Hjærtet bebrejde mig, at jeg ikke har været en Mand. Ti, min Søn, Du kjender det ikke, Du aner ikke, hvor vidt det er gaaet, eller hvormed det kan ende. Jeg kan ikke mere standse, ja, ikke en Gang forhale Følgerne af vor forfærdelige Ødselhed. Det var Bevidstheden herom, der lagde en dobbelt Braad i dine Ord i Morges. Desværre, mod Eders Bedstemoder har jeg ikke handlet, som jeg burde; o, det er en nagende Tanke, at hun havde Ret, da hun sagde til sin Datter: «Tag ham, men Fremtiden vil nok vise, at Du havde gjort klogere i at følge din Moders Raad.» — Kom, Børn, kom alle tre ind paa mit Værelse! Ah, her er saa koldt! Ilden er gaaet ud; ingen har Tid til at tænke paa mig. En paa hver Side og Barnet paa Skjødet; nu er det godt, bedre end det længe har været.» Næste Dag skulde der aflægges et Besøg paa en Herregaard i Nærheden; min Stedmoder kjørte; Fader og Victor foretrak at ride; jeg bad om at blive hjemme hos Bedstemoder og Julie. «Min tro, lille Pige,» sagde Fader, da han gik; o, det var saa underligt, det var Moders Ord. Nede fra Gaarden nikkede han op til os, lod Hesten danse for at more Julie og sprængte saa af Sted i skarpt Trav. Victor red paa sin kjære Abdel-Kader; han saa saa smuk og glad ud, som jeg ikke længe havde set ham. Der gik tre, fire, fem Timer; endnu kom de ikke tilbage; hvad betød det? og hvad meldte Tjeneren, der kom gallopperende saa bleg og bestyrtet? «Jomfru Mørk, hvad er det? Hvem er kommen til Ulykke?» «Nej, naar De saadan skjælver, tør jeg ikke sige det; vi maa jo finde os i Vorherres Villie, mit søde, unge Herskab. — Deres gode Hr. Fader fik sit Tilfælde igjen, og saa ved De jo nok; men Julie, lille Lam, hulk dog ikke saadan! Aa nej dog, hvem kunde tænke, at hun havde den Forstand.» Et Øjeblik efter kom Victor; han omfavnede os begge og overlod sig til et lidenskabeligt Udbrud af Sorg. Alt var udslettet og glemt! Fader var død i hans Arme med Moders Navn paa sine Læber. Bedstemoders Kulde smeltede, da hun hørte dette, og hun græd med os. Jeg var underlig forstenet og følte mig mere forskrækket end egentlig bedrøvet; o, det havde været en Lykke at kunne sørge som Victor og Julie. Først da jeg kom ind i Faders Stue, hvor vi havde siddet sammen i Kjærlighed endnu forrige Aften, og saa Solen skinne venligt ind paa hans Bøger og Skrivebord, følte og forstod jeg ret, hvad vi havde mistet. Der var saa stille og øde i Huset; jeg gik gjennem alle Værelserne uden at møde en Sjæl; i Salen hang endnu de visne Guirlander fra Ballet; udenfor Kabinettet stod en lille Hund og klagede ynkeligt. Endelig i Gangen kom Jomfru Glitterup mig i Møde og sagde med et Kniks: «Hendes Naade bad meget at hilse, men var altfor rystet, fortvivlet og syg til at kunne tale med nogen og tog straks til Kjøbenhavns Skjøndt dette var meget ukjærligt, følte vi os dog alle lettede ved at vide hende borte, og Jomfru Mørk kunde næppe beherske sin Glæde, da ogsaa Glitterup forlod Gaarden paa en med Æsker og Kufferter højt opstablet Vogn. «Blot den Taske nu ikke har stjaalet,» sagde hun, «jeg vil dog for en Sikkerheds Skyld tælle Sølvtøjet.» Da hun havde overtydet sig om, at intet manglede, begyndte hun saa smaat at nynne, men greb sig øjeblikkelig i det, tog Lommetørklædet frem og fældede nogle pligtskyldige Taarer. Pastor Dahl kom straks efter og blev hos os til langt ud paa Aftenen. Han talte varmt om Faders Hjærtensgodhed og var saa glad over, at vi havde vor Bedstemoder og med hende et Hjem. Der var en underlig, trist Ro over os alle, da vi sagde hverandre Godnat; jeg kunde dog ikke sove, men laa og grundede paa, hvad Fremtiden gjemte i sit Skjød, og hvilke Forandringer der forestod. Derpaa græd jeg igjen ved Tanken om Fader, og om, hvor ufuldkomment jeg havde opfyldt mit Løfte til Moder. Dog, trøstende og forsonende stode de sidste Minder for min Sjæl, og det var ogsaa en glædelig Tanke, at jeg altid havde lært min lille Søster at elske ham. Længe lyttede jeg til Victors Trin i Sideværelset; de vare snart rolige og langsomme, som overvejede han; snart bestemte og ivrige, som havde han fattet en Beslutning og længtes efter at sætte den i Værk. Omsider gik han til Ro, og kun Julies sunde, regelmæssige Aandedræt og den svage Lyd af Uhret i Bedstemoders Soveværelse afbrød Nattens dybe Stilhed. Jeg befalede dem og mig i Guds naadige Haand, bad om Kraft til at være lidt for dem i denne tunge Tid og faldt saa hen ad Morgenstunden i en kort, men vederkvægende Søvn. Tidligt næste Dag rullede to Vogne ind i Gaarden, i den ene sad Herredsfogeden og hans Fuldmægtig, i den anden Hr. Skrue. Kandidat Storm stod i Døren og tog imod dem; Fader havde bestemt ham til vor Formynder. </poem> ====Fjerde Kapitel.==== <poem>Dagen efter Begravelsen blev jeg kaldt ind til Bedstemoder for at deltage i et Familieraad, Onkel Johan, Victor og Kandidat Storm stode ved Vinduet, selv sad hun rank oprejst i Lænestolen i sin kulsorte Dragt med et Udtryk af Højhed og urokkelig Bestemthed i Blikket, ja i hele Skikkelsen. «Gaarden maa naturligvis sælges,» sagde hun saa hurtigt, at man maatte tro, hun frygtede for at høre det af en anden, «jeg er aldeles paa det rene hermed. Spørgsmaalet er kun, om dens Værdi kan dække Gjælden.» »Kusine, Gjælden kommer ikke Dem ved; naar Børnenes Mødrenearv og Deres Formue er i Sikkerhed, maa Kreditorerne enes om Resten.» «Nej, Mindet om min Datters Ægtefælle, hendes Børns Fader, skal staa rent, det koste min sidste Skilling.» Onkel Johan bed sig i Læben og sagde derpaa, henvendt til Hr. Storm, i en lidt overlegen Tone: «De er som Børnenes Formynder forpligtet til at fraraade en saa afsindig Fremgangsmaade. Baronessen viser Dem øjensynlig Tillid, sig hende Deres Mening.» «Gjerne og uforbeholdent. — Paa mine Myndlingers Vegne takker jeg Fru Baronessen, fordi hun overlader dem den bedste Arv: et uplettet Navn og et godt Eksempel.» Victor knælede ned ved hendes Side, greb begge hendes Hænder og sagde: «Nu ere vi alle tre dine Skyldnere for Livet, Bedstemoder!» Da jeg igjen kom ud, følte jeg mig som en fremmed i Huset og Haven, som en Gjæst, der snart skulde bort og derfor maatte benytte Tiden, samle og gjemme sine Indtryk. Hr. Storm kom lidt efter ud til mig, og det gjorde mig rigtig godt at se ind i hans paa en Gang deltagende og fortrøstningsfulde Ansigt, der, hvor bevæget han end var, aldrig forlodes af et eget Udtryk som af en højere Fred. «De maa ikke male Fremtiden altfor mørk, Frøken Emilie; Deres Mødrenearv er vistnok uforsvarlig lille ansat, men den forenede Rente udgjør dog en elleve, tolv Hundrede. Heraf ville de med stræng Økonomi kunne leve sorgfrit. For Victor bliver det en stor Vinding at faa dem alle til Kjøbenhavn; blot nu ikke Ønsket om at virke noget for sine kjære vil drive ham til en rastløs og svækkende Flid. Det maa De passe paa; De maa være Magneten, der drager ham fra Bøgerne ind i et hyggeligt Husliv. Intet er saa slemt, uden det er godt for noget; De forekommer mig saaledes at være i Besiddelse af mange uskatterlige smaa kvindelige Evner, der ikke vilde kunne udvikles og heller ikke blive nok paaskjønnede i store Forhold. O, De skal se, hvilket venligt Hjem De vil kunne skabe Deres Bedstemoder og Søskende.» Kunde han virkelig tiltro mig saa meget? Ja, det maatte han, thi jeg vidste, han mente hvert Ord, han sagde. Jeg følte mig paa en Gang ængstet og beæret ved hans Tillid og ivrig efter at vise mig den værdig. Det var tunge Dage for Bedstemoder, og hun gjorde dem endnu tungere ved at støde enhver fremmed bort, ofte forvekslende sand Medfølelse med Nysgjerrighed. Nogle kom vistnok alene for at se, om Sorgen ikke havde kuet hende, og man kunde læse Ordene: »Hovmod staar for Fald» i deres Mine: andre ønskede igjen virkelig at hjælpe og raade og fortjente ikke at afvises saa kort og stolt. Alle de nye Møbler skulde sælges, dog det gik ingen af os til Hjærte; værre var det med Dækketøj og Sølvtøj, hvoraf kun en Del turde beholdes. Den stakkels Jomfru Mørk, der havde haft alt under Hænder i saa mange Aar og kjendte hvert Stykke, fældte sine modige Taarer, da Udvalget blev gjort. «Men denne Maskine? Naa, ikke heller den, og Lysestagerne? Nej, det er for galt, ikke en Gang dem! Kun Gafler, Skeer og det allernødvendigste; men disse Bægere og Kanden med Vaabnet? — Nej, nu kan jeg ikke mere, lad mig hellere staa rent udenfor.» Der kunde naturligvis ingen Tale være om at skilles fra Jomfru Mørk. «Jeg skal ikke være til Byrde, sagde hun, «og nok føre Huset pænt, blot jeg faar en Kone under mig et Par Timer om Dagen til det Grove. Nej, beklag dog ikke mig! Tænk, hvad den naadige Baronesse skal miste: Tjenere og Piger, Vogne og Heste, Gaard og Gods, som hun alt har haft fra Vuggen af; aa, mit Hjærte skrumper sammen til ingen Ting, naar jeg tænker derpaa.» Og saa gik hun grædende bort, men i Grunden var hun dog langt lykkeligere, end hun havde været det sidste halve Aar, Fri for Glitterups Næsvished, og for at skulle lyde et forhadt Overhoved, følte hun sig igjen som en Magt, og glædede sig ved, saalænge det varede, at blive frygtet og anset. Og de første Violer begyndte at titte frem ved Foden af Birketræet paa den spidse Høj. Forrige Aar paa denne Tid havde jeg haft travlt med muntre Planer for mit lille Besøg i Kjøbenhavn; hvor forandrede vare ikke vore Udsigter blevne; hvor forandret var jeg ikke selv. Ret levende følte jeg Usikkerheden af enhver ydre Støtte; o, kunde Hjærtet blot altid holde sig frit og kun hige efter det ene fornødne. Hvor dejligt duftede disse smaa Blomster! jeg maatte løbe hen til Præstegaarden, for endnu en Gang at bringe en lille Gave til den kjære Pastor Dahl. Han sad i en stor Kurvestol, i sit ingenlunde smukke eller hyggelige Værelse, og havde travlt med at besigtige og ordne forskjellige smaa Poser med Blomsterfrø. Da jeg kom, sprang han straks op og førte mig ind i den øde Stadsestue, hvor jeg maatte tage Plads i Sofaen. «Lad mig se rigtigt paa Dem, mit Barn; man skatter det højest, man skal miste, ved De nok. De ligner Deres Moder, nu mere end før, synes jeg. Tak for Blomsterne; hvem vil herefter tænke paa den gamle Mand. Hvor ofte har jeg ikke glædet mig, naar Deres lyse Dragt tittede frem mellem Træerne, og jeg saa min lille Fugl flyve saa muntert herhen. Naa, vi ville ikke gjøre hinanden bløde, vel? — jeg maa dog fortælle Dem, at Claus har faaet Graverposten. Hvorledes vi to skulle trives sammen, begriber jeg iøvrigt ikke; han er en rigtig halsstarrig, selvklog gammel Karl, og jeg tør gjøre min Ed paa, at dersom han kunde faa «de gode gamle Dage» igjen, red han med Fornøjelse Træhesten. At tale Fornuft til ham nytter ikke en Smule; hans Meninger ere altfor indgroede; jeg faar vel betragte ham som en Prøvesten for min Taalmodighed, og søge at holde af ham for Deres Skyld. Altsaa om otte Dage skal De rejse, men De vil nok besøge mig engang, eller ialfald, naar De ser til Deres kjæres Grave, ikke gaa min forbi. Hvorfor sørgmodig? jeg kan jo da ikke leve evigt, Barn, og synes det er paatide, men det maa Herren jo forstaa bedre. — Hvorledes gaar det Bedste­moder? gid hun kunde resignere; Ulykken vilde være lettere at bære, naar hun bøjede sig under den. Hun er iøvrigt en beundringsværdig gammel Dame; bring hende min ærbødigste Hilsen. Det gjør mig ret inderlig ondt, at hendes talrige Velgjørenhedsværker blive afbrudte; maa det nu blot staa klart for hende, at det er Sindelaget, hvorpaa det kommer an, og at hun ikke er en Smule mindre god, fordi hun mangler Evne til at meddele. — Naa, fortæl mig nu lidt, faar De ligealdrende Omgang i Byen?» «Faders Svigerinde, Oberstinde Felsen, har en Datter paa min Alder, en rigtig rar Pige; der vil jeg sikkert komme undertiden; forresten maa vi naturligvis leve meget stille; kun Herr Storm haaber jeg bliver en daglig Gjæst. Han er saadan en Trøst for os, og forstaar saa udmærket at opmuntre Bedstemoder; jeg ved ikke, hvad vi skulde have gjort i denne Tid uden ham,» «Jeg vilde ønske, De kunde se, hvor varm han bliver, naar han taler om dem alle; det er en sand Fornøjelse for mig at høre. Intet fryder mit Øre mere, end en rigtig uforbeholden hjærtelig Ros, som ogsaa kun faa forstaa at yde. De fleste af os ere nemlig ganske optagne af vore egne Anstrengelser og Kampe, og give os ikke Tid til at vurdere andres. Nogles Ros er desværre kun en Skal om Dadelen, et Lag Sukker udenom den bitre Pille, at den kan glide lettere ned. Andre rose igjen halvmodstræbende, som vare de uvillige paa deres Samvittighed, der ikke tillader dem at forvanske Sandheden. Frederik derimod finder sin Glæde i at samle og gjemme smukke Træk; han har et helt Forraad og disker gjerne op med sine Varer. Det er en underlig Fyr; fortæl ham en ædel, skjøn Gjerning, og hans Ansigt vil straale, som Oldgranskerens, naar man forærer ham en Mønt til hans Samling. — Ah, skal det absolut være! saa Farvel da.» Dagen før Afrejsen var meget lang; fuldfærdige til Opbrud gik vi ledige om og saa paa hverandre. Om Eftermiddagen sagde jeg Farvel til alle kjendte Steder, sad paa enhver Bænk i Haven og samlede Stene ved Strandbredden; derpaa gik jeg, for sidste Gang, gjennem Landsbyen til Kirkegaarden. I mangen en lille Hytte græd de af Medynk med vor Skjæbne, der dog vilde have forekommet dem selv som den højeste Lykke. Manden i Huset med den blaamalede Dør stod udenfor og savede Brænde; da han saa mig, tørrede han, med det uldne Trøjeærme, en Taare af det røde, skikkelige Ansigt, og pegede hen paa den lille Karen Marie, der sad paa Dørtrinnet, rødmusset og sund, og surrede over sin Bibelhistorie. «Husker De, hvor ussel hun var, og se saa nu; Lykken kan hurtig vendes, og Deres Moders Børn ville nok blive hjulpne, tro mig!» Det var næsten mørkt, da jeg kom ned i Stalden for at klappe de gamle, tro Kjøreheste og give Abdel Kader en Haandfuld Sukker. Victor kom ud derfra; han saa saa rask og modig ud, og nikkede saa frejdigt, at jeg turde sværge paa, han lige havde grædt og vilde skjule det Det var en klar, smilende Aprilmorgen, da vi ganske tidligt kjørte bort med Ekstrapost. Folkene stode tavse og forknytte omkring Vognen; Forvalter Skrue saa nok saa kry og glad ned paa os fra et Vindue i øverste Etage; han havde travlt med at ordne Tingene til Auktionen næste Dag. Pastor Dahl kom os imøde paa Vejen, og rakte mig en Flaskekurv med smaa udsøgte Aflæggere, én Urtepotte i hvert Rum; derpaa svingede han Lommetærklædet, og der var baade en faderlig Velsignelse og en god Spaadom for Fremtiden i hans Blik. Claus stod paa Kirkegaarden med blottet Hoved, støttet til sin Spade, et levende Billede paa Bedrøvelse og Misbilligelse; jeg er overtydet om, at den stakkels Nutid i hans Tanker havde hele Skylden: «Sligt kunde ikke være sket i de gode, gamle Dage; de kongelige eller noget andet vilde have forhindret det.» Bedstemoder sad ganske stille, seende lige ud for sig; i hendes Ansigt læste jeg Ordene: «jeg kan og vil bære det, uden Knurren, uden Klage, uden Taarer.» O, det var en frygtelig Tvang, ikke at turde vise sin Deltagelse ved et Blik eller en Mine; ingen af os vovede at bryde den trykkende Tavshed. Da vi kom længere bort, og Omgivelserne ikke vare saa kjendte og fulde af Minder, blev jeg lettere tilmode, og begyndte at se mig lidt om. Naturen syntes lige at være vaagnet, forfrisket og forynget; det grønne pippede frem allevegne, og Skovbunden var hvid af Anemoner; Fuglene kvidrede, sloge og sang, og alt var saa haabefuldt og lovende. «Ili,» hviskede Julie, da vi bedede etsteds undervejs, «hører Du Liremanden? det er Peter, jeg vilde saa gjerne give ham lidt, men vi kan vel ikke.» Hvor klart stod ikke Bevidstheden om vore forandrede Kaar præget i hendes søde lille Ansigt. «Jovist, Julie,» svarede jeg, «naar det er Peter, maa Du absolut give ham noget; her er en Femogtyveøre.» Vor nye Bolig laa i Dronningens Tvergade, og var en første Sal i et ældre, uanseligt Hus. Der var kun fire, og det hverken store eller smukke Værelser; Kjøkkenet var mørkt og snevert, og naar det brændte paa Skorstenen, maatte man vælge mellem Røg og Træk; begge Dele kunde ikke undgaas. Mit Mod sank betydeligt; Lejen forekom mig uforholdsmæssig dyr, men det var vel Beliggenhedens Skyld; o, hvor mange Offre krævede ikke denne fatale Anstand, der altid skulde vedligeholdes i Forhold til Verden! Dog her var ikke Tid til at lægge Hænderne i Skjødet og sørge, jeg maatte tage fat. Bedstemoders Lænestol og Bord fyldte frygtelig op i den lille Dagligstue, og hendes Tipoldefædre stirrede med bistre Miner udover Sofaen, som vare de her højst mod deres Villie. Da Bogskabet og Fortepianoet var stillet op, Moders kjære, skønne Billede hængt over Skrivebordet, og Julies lille Bord og Stol placeret i Krogen, fik Værelset dog et venligt Udseende; de smukke Gardiner og mine kjære Aflæggere gjorde Resten; og da Herr Storm kom om Aftenen, medens vi sade omkring det sirlige Thebord, udbrød han livligt: «Naa, det kalder jeg hyggeligt og fornøjeligt!» — Jomfru Mørk saa pynteligere ud end nogensinde, for ogsaa paa denne Maade at hævde sit Herskabs Anseelse; vore tarvelige Maaltider serveredes med stor Omhu og mange Omstændigheder, og det gode, gamle Menneske var saa ceremoniel og ærbødig imod os, at hun formelig gjorde os latterlige. Hun var altid paafærde, saavel ude som inde, beredt til at udfylde Tjenerens, Kammerpigens og sin egen Plads. Bedstemoder afviste dog al personlig Opvartning, sigende, at hun kunde og vilde hjælpe sig selv. «Men, Bedstemoder, Du har jo aldrig sat dit Haar før, maa ikke jeg.» «Du kjender min Villie, Emilie, jeg har udtalt mig.» Hun vilde heller ikke have sin vante Kop Chokolade til Frokost og sin Vin om Middagen. «Jeg lever af Eders Penge, og vil ikke gjøre Byrden tungere end nødvendigt.» «O, Bedstemoder,» raabte Victor lidenskabeligt, «hvor centnertung gjør Du ikke Byrden af vore Forpligtelser imod Dig, ved dine Ord.» «Vær rolig, min kjære, trofaste Dreng, jeg skal aldrig tale saaledes mere.» Hun kyssede hans Pande med Ømhed, uden dog derfor at forandre sin Beslutning. Jomfru Mørk lod til at være meget tilfreds med Konen, der besørgede det grove. «Hvad hedder hun?» spugte jeg. «Gertrud, det er et Menneske uden al Vrøvl og uden al Familie.» «Jeg maa dog se hende.» «Hun er der ikke lige nu, men kommer vist straks.» Da jeg imidlertid aldrig var saa heldig at træffe hende, og enhver Bemærkning herom var den gamle Pige kjendeligt imod, blev min Mistanke endelig vakt. Var denne mønsterværdige Gertrud, hvis Arbejde udførtes saa punktligt og lydløst, et virkeligt Væsen? gjordes hendes Gjerning ikke af Jomfru Mørks egne utrættelige Hænder, og kom hendes Ugeløn ikke tilbage i Skikkelse af Æg eller Smør. Jo, virkelig, jeg blev snart vis i min Sag, og røbede Hemmeligheden for Kandidat Storm, der dog bad mig indstændigt om at bevare den. Han kom ofte til os, og hørte med den største Taalmodighed paa mine Udgydelser. «Nu, Frøken Emmy, De har noget paa Hjærte.» «Jeg vilde ønske, det maatte tillades mig at virke en Smule udadtil; kunde jeg ikke lære et Par Børn tilligemed Julie? det vilde hun have godt af, og hvor glædeligt at fortjene lidt? men ogsaa det strider mod vor Værdighed; o, er det ikke taabeligt! Bedstemoder vil hellere underkaste sig ethvert Savn, end træde den for nær. Se nu blot Sukkerskaalen; den kommer lige fuld ind og ud, Dag efter Dag; det er virkeligt at spille Komedie for hverandre.» «De maa se det fra en anden Side; Baronessens Følelser bør, fremfor alt, skaanes. De Savn, hun paalægger sig, gjør langt mere Nytte, end at spare Penge; hendes Sind finder en Lettelse og Trøst i dem. Unægtelig spilles her en Smule Komedie, men enkelte Scener, som for Eksempel den med Gertrud, forekomme mig baade komiske og rørende.» Victor var meget flittig, og jeg maatte anvende mange smaa Kunstgreb for at adsprede ham. Af og til havde han igjen sit gamle, sorgløse Udtryk, som stod hele Verden ham aaben; til andre Tider, især naar der gjordes Krav paa hans Hjælp, følte han med Bitterhed, at vore Vinger vare saa stækkede. Den lange Edvard, der havde tjent ham, indfandt sig — trodsende Jomfru Mørks Forbud — ufortrødent som Supplikant, og ofte betroede Victor mig, med Undseelse og Selvbebrejdelse, at han ikke havde kunnet modstaa Edvards Klager, men havde givet ham saa og saa meget. «En anden Gang,» tilføjede han, «skal jeg være mere betænksom, Ili, vær vis derpaa.» Hvor godt husker jeg ikke min første Visit hos Tante Bertha, Enken efter Faders Broder, Oberst Felsen. Det var en kjøn, fyldig, lille Dame, hvis Bevægelser som en Følge af Fyldigheden vare lidt ubekvemme og langsomme; hun saa indolent, men meget mild og venlig ud, og var tilfreds med hele Verden, naar hun blot fik Lov til at sidde i god Ro i sin magelige Sofakrog. Det afficerede hende lidt at se mig og at maatte tolke sin Deltagelse, og jeg tror, vi i lige høj Grad savnede Datteren, der plejede at være Mellemled, og som uheldigvis netop var gaaet ud. «Er din Stedmoder ikke hos Eder,» spurgte hun. «O, nej, vi have intet hørt fra hende.» «Nu husker jeg, Sofie har fortalt mig det, men I burde gaa der.» «Det kunne vi ikke; hun vilde tro, at vi stillede Fordringer; iøvrigt rejste hun straks udenlands, og er ikke kommet tilbage.» «Du ser ganske uforsonlig ud, min Pige,» vedblev Tante, idet hun trak sin Fløjels Mantille sammen og velbehageligt gned sine hvide, beringede Hænder, «man bør ikke dømme sin Næste; vær vis paa, at hun er ligesaa overtydet om, at Retten er paa hendes Side, som I, at den er paa Eders, Hun skal forresten have sikret sig en glimrende Livrente, og den, finder jeg, burde komme Eder lidt tilgode, men det vil Bedstemoder vel forhindre, den kjære halsstarrige Kone, der bar sig saa ufornuftigt ad og betalte Gjælden, den anden havde gjort. Din Onkel, Baron Dyre, der bor her i Etagen ovenpaa, er meget opbragt over, at hans Raad ikke blev fulgt. Han talte nylig syv lange og syv brede derom; jeg forstaar mig nu ikke paa sligt, ikke det ringeste, men saa meget fik jeg dog ud, at I nok, desværre, have det grumme smaat, ikke?» Sofies Indtrædelse sparede mig Svaret; hun fløj mig om Halsen og var ganske den gamle, livlige, kjærlige Pige. «Hvor Du er kommet til at se fornuftig og betænksom ud, Du lille Stakkel,» sagde hun, «det gjør mig ret inderlig ondt. Vi ville samles meget ofte, ikke sandt? dog helst her, thi Hjærtet sidder mig i Halsen, blot jeg tænker paa at stedes for din Bedstemoden Øjne. Hvor jeg glæder mig til, at Du skal stifte Bekjendtskab med din Kusine Emma, der bestyrer Huset for din rædsomme Onkel. Hun er en sød Pige, et rigtigt lille Offerlam, der rent gaar op i andre. Baronen vil sørge for hendes Fremtid, hedder det, og saa skal hun taale alt. Naar nu hendes Fremtid blev Graven, af lutter Kjedsomhed og Ærgrelse, hvad saa? — men jeg faar vel, som Moder siger, lade være at befatte mig med andres Ting.» Naar jeg besøgte Sofie, vidste jeg altid, at Herr Storm var hjemme, for at udfylde den tomme Plads. «Jeg tror hellere, jeg vil blive, end gaa glip af Deres Selskab,» sagde jeg en Gang, halvt i Spøg, halvt i Alvor. Han svarede ikke, men rejste sig op. «Kjære Herr Storm, De er dog ikke misfornøjet med mig?» «Hvor var det muligt! dertil har jeg ikke den fjerneste Grund.» Jeg troede det alligevel, og en lille Forskjel i hans hele Opførsel bestyrkede mig i min Tro; han var mere tilbageholden end før, og snarere undgik end søgte mig. Dog jeg vilde ikke grunde herover, men gjøre mit bedste for at tækkes ham. — En Lørdageftermiddag spurgte Bedstemoder — der som sædvanlig havde ført Udgifterne fra Jomfru Mørks Tavle ind i sin Regnskabsbog — pludseligt og heftigt: «Men Oksekjødet? Regnskabet for Ugen passer, skjøndt intet Kjød er anført. Jomfru Mørk, dette trænger til en Forklaring.» Ingen Misdæder, der var overbevist om sin Brøde, kunde se mere sønderknust ud end den stakkels, skjælvende Jomfru Mørk. «Og lad mig se,» vedblev Bedstemoder, ubarmhjærtigt bladende videre, i forrige Uge staar rigtignok Kjød, men intet Brød, nej, i, Sandhed!» Bedstemoders Stemme dirrede af Vrede, idet hun fortsatte: «Sker sligt en Gang til, Jomfru Mørk, maa vi skilles; behag nu at sammenregne Deres Tilgodehavende. — Min Gud, det er kommet saa vidt, at der tør bydes os Almisse!» «O, Bedstemoder, dette er ikke ædelt!» Hvor jeg havde ondt af den tro, opofrende gamle Pige; hvor det skar mig i Hjærtet, da Pengene bleve hende udbetalte, og hun grædende gik bort med dem. Lidt efter søgte jeg hende op i det mørke Pigekammer, hvor hun laa med Hovedet paa Sengen og hulkede. «Er det Dem, Frøken Emilie, aa Himmel, at jeg skulde krænke hende, for hvem jeg vilde give mit Hjærteblod; jeg havde jo tjent hver Skilling i Familien, og saa troede jeg nok, jeg turde —» «Bedstemoder har Uret, De gjør saa meget for os alle, at disse Penge ikke kunne forhøje vore Forpligtelser. Lad mig faa disse 4 Kr., Julie trænger til et Par nye Støvler.» «O, nej, vist ikke! tusinde Tak, men vi tør ikke forsynde os saa haardt. Gaa nu bare, mit kjære unge Herskab, saa kommer Theen straks. Gertrud er vist kommen i Sladder med nogen, siden hun ikke allerede er her med Tvebakkerne; man kan aldrig stole paa saadan en.» </poem> ====Femte Kapitel.==== <poem>Næsten hver Uge blev jeg inviteret en Dag hen til Sofie, da Tante Bertha — der dog ikke rent kunde nægte Datteren ligealdrende Omgang — fandt mit Selskab ualmindelig lidt generende. Der var en underlig Modsætning mellem vort tarvelige Hjem og deres, hvor en gediegen Velstand gav sig tilkjende i hver Krog. Skjøndt jeg, for min egen Person, ikke skattede Luksus og ydre Velvære synderlig, ønskede jeg dog ofte at kunne bringe lidt deraf hjem til mine Kjære, og ved det overflødige Bord maatte jeg uvilkaarlig tænke paa Bedstemoders usødede The og Julies skrabede, sammenlagte Smørrebrød. Naar der var større Festligheder hos Tante, bleve baade Victor og jeg indbudte; ved saadanne Lejligheder var det næsten et Studium for mig, uden synderlig Bekostning at faa Toilettet i Orden, saa jeg ikke skulde stikke af; højere gik mine Fordringer aldrig. Hvor det bedrøvede mig at se Victors Klæder efterhaanden blive for korte, og, trods al anvendt Omhu, en Smule slidte i Sømmene. Hans ædle Anstand og smukke, fremtrædende Ydre gjorde det endnu mere kjendeligt. Den kjære Sofie tilbød mig iøvrigt rundelige Summer af sine Lommepenge, hvilket jeg dog naturligvis, instrueret af Bedstemoder, bestandig afslog. Onkel Johans lille Husbestyrerinde, Kusine Emma, sluttede sig ofte til os, og tre saa forskjellige Personligheder ere vist aldrig komne bedre ud af det sammen. Emma var en høj, bleg, stille Pige, med et aflangt Ansigt og blide, brune Øjne, snarere styg end smuk, men med et eget behageligt, vindende Udtryk og Væsen. Af Folk i Almindelighed blev hun ikke ændset synderligt;. hendes Fortrin vare af en bramfri Natur og maatte opsøges, da hun selv forsmaaede at gjøre dem gjældende. Hun var taalmodig, pligttro og ydmyg, fandt sig i Onkels befalende Væsen uden Knurren, ja, holdt endogsaa af ham paa en vis Maade, og havde ofte inderlig ondt af ham, hvilket Sofie rigtignok erklærede for højst umotiveret. O, hvor den stolte, gamle Herre vilde være bleven forbavset og harmfuld, dersom nogen havde sagt ham, at den af ham aldeles afhængige Emma, paa hvem han saa saa dybt, saa dybt ned, vovede at have Medlidenhed med ham. «Træk ikke i Klokken hos os, men kom herop,» sagde Sofie en Morgen, idet hun bøjede Hovedet ud over Trappegelænderet, «jeg opholder mig her i disse Dage og fører Huset; Emma har faaet Orlov, og er nu i Skaane hos Søsteren, Du ved, Agnes, der er gift med den svenske Løjtnant. Dette Mirakel skyldes ene min Menneskekundskab; jeg bad nemlig ikke hendes Onkel, om hun maatte rejse, men sagde tvertimod, at det gjorde mig saa inderlig ondt, hun aldrig kunde rejse, da han naturligvis ikke kunde undvære hende. «Ikke undvære hende? Mageligt; hun maatte gjerne rejse, hun skulde rejse jo før jo heller!» Saa pakkede hun da ind, og alt imedens lærte hun mig, hvorledes jeg skulde bære mig ad. Nej, hvor det var den kjære, lille Sjæl magtpaaliggende, at han ikke skulde forsømmes i nogen Henseende, Du kan tro, jeg satte et rigtig paalideligt Ansigt op og lovede det bedste; men aldrig saa snart var hun ude af Døren, før jeg brød Løftet. Han maa vente paa Middagsmaden; Avisen ligger ikke paa sin Plads; her er altid Modtræk, naar, han kommer ind o. s. v. o. s. v. Af pur Ondskab gjør jeg det ikke — skjøndt det rigtignok morer mig at drille ham lidt — min Hovedgrund er, at han skal faa Idé om Emmas egentlige Værd og lære at savne hende. Hvad mener Du, Emilie, undertiden ønsker jeg ham virkelig Døden, saa kunde Emma betale for sig hos Søsteren, hvilket er hendes Ønskers Maal. Der vil hun naturligvis ogsaa blive overlæsset med at passe Børn og alt muligt, men hun vil tillige blive paaskjønnet, og jeg tror, at en daglig Opofren er hende lige saa nødvendig til Livet som Luften, hun indaander. — Hatten og Mantillen af, øjeblikkeligt! Og hør saa paa mine Bekymringer, Du kjære, taalmodige Emilie, der aldrig selv klager. Moder er saa underlig og vil slet ikke indse, at meget er forkert her i Livet; det er saa nemt at være tilfreds og saa dumt at tænke over, hvad man ikke kan ændre. Men saadan er jeg ikke! Har Du kjendt Mage, jeg ønsker undertiden at komme i rigtig Nød, for at det kunde klare sig, hvilke af vore talrige Bekjendte — som nu alle holde saa inderligt, af os — der ere sande Venner. Sig mig, har Du været til Stede, naar nogen talte om Dig, uden at de vidste, Du hørte det? Ikke, det har jeg prøvet, og Du kan tro, det hjælper til at indse, hvilken Plads der egentlig tilkommer en. Forleden, da vi sent om Aftenen toge fra Roskilde, hørte jeg to Damer i Kupeen — hvem jeg godt kjendte — tale om os. Moder sov heldigvis; ellers havde hun erfaret, at hun var enfoldig, flegmatisk og hjærteløs; jeg var ikke kjønnere end unge Piger i Almindelighed, altfor overgiven og søgte forgjæves ved en paatagen Originalitet at skjule min Ubetydelighed. Tonen, hvori de talte, var i sin Ligegyldighed det værste af det hele, og jeg kan ikke sige Dig, hvor underlig jeg blev til Mode; dog, det var vel Sandheden, der saarede. Da jeg næste Morgen saa mig i Spejlet, var mit Ansigt uden Overdrivelse blevet et halvt Kvarter længere. Men holder jeg ikke snart op, saa burde de gode Damer have tilføjet: Hun vil altid snakke og Jader ingen anden komme til Orde.» «Du er ikke ubetydelig, Sofie, og Du er original, og Du er ogsaa smuk, især naar dit lille runde Ansigt faar ét halvt Kvarter mere i Længde. Naa, kom smukt ud med, hvad Du endnu har paa Sinde.» «Det er blot en Ærgrelse, jeg havde i Morges, en rigtig Skam. Har Du set vor lille sekstenaarige Kokkepige? Hun er saa fin og ser saa rørende ud med sit lille forgrædte Ansigt, og gaar med en saa god Villie trods Hjemveen — hun er nemlig ude for første Gang —, at det er en Fornøjelse. I Morges, som hun stod og arbejdede paa Livet for at faa en rusten Kakkelovn blank, og jeg i samme Stue vandede mine Blomster, stak Moder Hovedet ind ad Døren og sagde; «Elskede Sofie, er det Dig ikke for anstrengende, kan Du ikke lade en anden gjøre det? Du taaler ikke at tage Livet saa besværligt.» Moder mente ikke det mindste Ondt hermed, men jeg kunde føle, at jeg blev rød helt op til Panden, fordi jeg, der var ung og kraftig, saaledes skulde forkjæles. «Lille Grethe,» sagde jeg, «gid din Moder var her og kunde dægge for Dig.» — «Aa, hun,» svarede Grethe leende gjennem Taarer, «vilde bare sige: Tag bedre fat, Tøs, skrub Dig, spar ikke paa Kræfterne! Og det er vel ogsaa det rigtigste,« og saa gned hun ufortrøden løs. — «Men tys, der kommer gamle Bussemand, saa vil jeg ikke holde længere paa Dig, Farvel!» Da jeg kom hjem, vare Bedstemoder, Victor og Julie ude; Hr. Storm sad i Dagligstuen og ventede paa dem. Jeg tog med mit Arbejde Plads ved hans Side, grundende over Anledningen til hans usædvanlig alvorlige Mine. «De ved, Frøken Emilie,» begyndte han efter en lille Pavse, «at Onkel har taget sin Afsked; kan De gjætte, hvem der er udnævnt til hans Eftermand.» «Det er da ikke Dem?» «Jo, og jeg glæder mig meget over, at den kjære, gamle Mand kan blive i Præstegaarden, hvor han dog nu er groet fast. Dette vil ogsaa være et stort Gode for mig, der umuligt straks kunde udfylde hans Plads nogenlunde tilfredsstillende. » «Det kan være meget sandt, men jeg er egoistisk og tænker kun paa, hvorledes vi skulle kunne undvære Dem; jeg synes, alt vil staa stille, naar De rejser; hvem skal jeg ty hen til for at faa Kraft og Mod?» «De har faaet Kraft og Mod fra en højere Kilde, Barn,» «Men De har vist mig derhen og lært mig, naar jeg gik fejl; det forekommer mig, at vi skylde Dem ethvert Lysglimt; naar De er her, bliver Stemningen altid saa hyggelig og god, og i Deres Nærhed kan jeg ganske anderledes overse de smaa Savn og vurdere de smaa Glæder.» Han havde rejst sig op og saa ud af Vinduet med Ryggen imod mig; jeg vedblev i en Tone, som hans Tavshed gjorde utaalmodig og ivrig: «Dog, jeg skulde ikke tale saaledes, men bør huske, at De har handlet saa ædelt imod os, alene af Pligtfølelse og almindelig Menneskekjærlighed, ikke fordi De holdt af os.» Da jeg havde endt, vendte han sig hurtigt om; han var ganske bleg og fæstede et paa en Gang haabefuldt og tvivlende Blik paa mig. «De har drevet mig til det yderste,» sagde han, «jeg kan ikke tie mere, Gud hjælpe mig, jeg kan ikke. Skulde det være muligt, skulde de Følelser, der Dag for Dag ere voksede fastere i min Sjæl, blive besvarede? Vil Kjærligheden kunne forsone Dem med den tarvelige Lod, jeg kan byde min Hustru? — Dog nej, jeg ser det! Bliv ikke saa forfærdet, jeg forstaar det godt; De har aldrig tænkt Dem sligt muligt; De er saa ung og barnlig imod mig, baade i Tanke og i Aar, og jeg burde have gjemt dette i mit Bryst for altid.» «O, det er saa sørgeligt, saa sørgeligt! Jeg holder jo inderligt af Dem, men som af en Fader, og De tager bestemt ogsaa fejl; De kjender mig saa godt og kan umuligt holde af mig paa den Maade; o, det er saa sørgeligt og saa ubegribeligt!» Jeg skjulte mit Ansigt i Hænderne og græd, utilfreds baade med mig selv og ham. «Det er godt, jeg kommer bort,» sagde han blidt, «og vistnok ogsaa godt for mig, at dette kom til en endelig Afgjørelse; dog havde jeg gjærne sparet Dem for denne Sorg. Nu ved De Grunden, hvorfor jeg helst kom, naar De var borte.» «Men i den korte Tid, De bliver her, vil De da besøge os hver Dag.» «Jeg kan ikke; fordi jeg taler saa roligt til Dem, er jeg sandelig ikke rolig! jeg vil helst sige Dem Farvel nu. De maa ikke tro, at jeg er meget ulykkelig; Vorherre vil efterhaanden gjøre mig glad i min Virkekreds, som jeg nu udelukkende vil hellige mig. Mine bedste Tanker og Ønsker skulle altid gjælde Dem. Farvel!» Han vendte dog om i Døren, lagde sin Haand paa mit Hoved og sagde: De maa ingensinde bebrejde Dem, at De har vist mig Venlighed og Godhed, og derved selv foranlediget en Mistydning; thi netop Deres, uforbeholdne Væsen maatte, efter mit Kjendskab til Deres Karakter, straks sige mig, at min Plads kun var en ældre Vens. Jeg har ogsaa været fuldkomment paa det rene hermed, undtagen det ene, ulykkelige Øjeblik. Farvel, og Gud velsigne Dem!» Hvor jeg var rystet og forskrækket hele Dagen; næste Morgen spurgte jeg mig selv, om det ogsaa var muligt, om det ikke var en Drøm. «Det er tungt, at vi skulle miste Storm,» sagde Bedstemoder, men tilføjede straks, «naturligvis maa det glæde enhver, at han har faaet en god Ansættelse.» «Nej, Bedstemoder,» indvendte Victor, «jeg kan ikke glæde mig, naar min Raadgiver, min bedste Ven, min Broder kommer bort.» Hans Broder! det lød saa besynderligt; Victor var jo meget, meget yngre end sin forrige Lærer. Hvor gammel kunde denne egentlig være? da jeg var ti Aar, var han toogtyve, altsaa nu etogtredive, dog ikke ældre! «Ili, hvem vil herefter fortælle mig om Askepot og Tommelise, og hvem vil klippe Billeder til mig?» «Det skal jeg nok, Julie, naar du blot vil tage tiltakke.» Ikke til et Menneske omtalte jeg, hvad der var foregaaet mellem Herr Storm og mig, men jeg tænkte ofte derpaa med Sorg og tillige med en vis vantro Forbavselse. I Bevidstheden om hans alvorlige Kjærlighed laa dog en mægtig Spore til det gode og jeg syntes mit Ansvar var blevet større. Julie var nu seks Aar og lagde daglig mere og mere Beslag paa mig; hendes Evner udvikledes hurtigt; hun var næsten altid artig og flittig og dertil saa munter og livlig. Vi spadserede lange Ture paa Volden eller til Frederiksberg; og min Øjesten skød rask ivejret, yndig og frisk som en lille Rose. Efterhaanden voksede hun fra alle sine Klæder, og jeg havde travlt med at forandre, øge og sy om; kjøbe Nyt turde vi kun sjeldent tænke paa. Vinteren begyndte kold og barsk; Jomfru Mørk sad om Aftenen inde i Bedstemoders Sovekammer ved den lunkne Kakkelovn og snurrede paa sin Rok. «Det holder Fødderne saa velsignet varme,» sagde hun, «og saa har man Tankerne frie.» Jeg ønskede inderligt, at hun maatte komme ind til os andre, men Bedstemoder fandt det ikke passende; desuden tror jeg næppe, hun havde ladet sig formaa dertil. Undertiden tog Bedstemoder sig dog et og andet for, hvortil hendes Hjælp udkrævedes, og besynderligt nok hændtes dette gjærne, naar Vejret var rigtig bidende koldt. O, det tomme, tomme Skin, som altid skulde vedligeholdes! «Du maa ikke være saa flittig, Victor,» sagde jeg en raa Decemberdag, idet jeg lagde min Haand paa hans Bog, «hold nu lidt op!» Han hævede Hovedet og drog mig ned paa sit Skjød; der laa et Udtryk af Anstrengelse i hans Øje og han var bleg. «I to Aar, Ili, maa jeg være meget flittig; da vil med Guds Hjælp alt blive godt; men to Aar er en lang Tid, og Bedstemoder er en gammel Kone; dog hun er jo saa rask, og Vorherre vil nok bevare hendes Liv; tror Du ikke ogsaa? — Læg din Haand paa min Pande, Ili, og lad mig se lidt paa Dig; Du har saadant et godt lille Ansigt, synes jeg, og Du ligner Moder. — Saa Du Herr Skrue igaar? han var her med en Masse Regnskaber; nu er det hele da endelig afgjort, men der blev ikke noget tilovers, som vi havde haabet. Mon han er ærlig? da han gav Bedstemoder toogfyrre Kroner og fem Øre tilbage, saa han ud, som vilde han gjøre Nar af os lige i Ansigtet. Dog maaske gjør jeg ham Uret; det er saa sørgeligt, før troede jeg godt om alle Mennesker. Jeg bliver ogsaa saa let stødt paa mine Venner nu; Ulykken har gjort mig pirrelig og uretfærdig, og jeg lægger vist ofte en saarende Betydning i et blot tankeløst Ord men det er urigtigt at tale om Ulykke; den, der betaler sin Gjæld, formerer sit Bo; jeg vil ikke ærgre mig mere over de toogfyrre Kroner; bedre at de vare tilovers, end om de havde manglet. — Nej, Kjære, Du skal ikke lægge i Kakkelovnen, det er unødvendigt, om en halv Time skal jeg paa Forelæsning.» Lidt efter gik jeg hen til Sofie, hvem jeg traf i sit hyggelige, med kostbare Tæpper og Portierer velforsynede Værelse. Der var en Syjomfru hos hende, og hun stod netop foran Spejlet og prøvede en Balkjole. «Kunde jeg blot tage Dig med i Aften, Emilie,» sagde hun med et muntert Nik, «men desværre, det gaar vel ikke an. Kan Du lide min Dragt? ganske hvid og simpel, men paa Hovedet faar jeg en Krands af naturlige Rosenknopper og en tilsvarende Buket; se blot i Kurven paa Bordet, kan der tænkes noget smukkere?» Nej, det kunde der ikke! en lille Regning laa ved; at betale for Blomster 40 Kr., stod der. O, det var uforklarligt og stygt, at jeg kunde blive saa tung om Hjærtet, og saa længselsfuld efter at komme bort. Himlen var graa og lav; der faldt store, tætte Sneflokke, som dog smeltede, endnu før de naaede de sølede Gader; det var rigtig et Vejr til at blive melankolsk i. Da jeg kom over Nicolai-Plads, saa jeg en ældre Kone, med et skarpt, magert Ansigt, i en tynd, forslidt Dragt, liste stille om i nogen Afstand fra Slagterboderne; hendes Øjne slugte formelig Kjødet, men hun havde kun en Femogtyveøre i Haanden, og det nyttede ikke, at hun uafladelig saa paa den og drejede den frem og tilbage mellem Fingrene; det var og blev ikke mere. Maaske var det, i Betragtning af vore egne Forhold, urigtigt og uforsvarligt at kjøbe hende et godt Stykke Suppekjød, men jeg kunde ikke modstaa, og den stakkels Skabnings Glæde gjorde mig selv saa umaadelig glad. Enhver Bekymring syntes pludselig bortblæst, og min Gang blev lige saa let som mit Sind. «Dine egne staa Dig dog nærmere,» sagde Fornuften, men Hjærtet svarede: «Vorherre vil ikke slaa Haanden af dem, og jeg vil herefter være utrolig sparsommelig og fornuftig. O, Gud ske Lov! at jeg traf den gamle Kone; Gaven var kun ringe, men hun følte bestemt Trøst ved at møde Deltagelse, og fik lidt Tillid igjen til Næsten; først troede hun vist, at jeg vilde spotte hende, men saa blev Blikket pludselig saa klart og saa mildt, aa, Gud ske Lov!» Samme Eftermiddag, netop som Mørket faldt paa, og Julie havde sat sig tilrette paa mit Skjød for at høre en Historie, bankede det paa Døren, og Onkel Johan traadte ind. Der maatte være noget ivejen med ham; han havde ikke sit sædvanlige, ubevægelige Ansigt; hverken Holdning eller Mine var som ellers, ja selv Stemmen lød anderledes. Han saa ud som et Menneske, der er dømt til at synke en stor Sten, gaa gjennem et dybt Vand, springe over en høj Mur, eller foretage en anden lige saa umulig og fornuftstridig Handling. «Er Victor hjemme?» spurgte han omsider, næsten med en Grimace. «Jeg kan ikke tro andet; se ad, Børn.» «Nej, nej, det er netop mit Ønske, at han skal blive udenfor Kusine,» — han, der blev saa opbragt, naar andre ikke kunde finde Ord, og hvis Tale ellers var saa kort, klar og tydelig, stammede og tøvede — «Kusine, jeg synes det var hensigtsmæssigt at — at Victor selv fik noget at raade over, og derfor,» Onkel var nærved at kvæles, «er her to hundrede og femogtyve Kroner for et Kvartal. Formodentlig vil dette foreløbig vedblive, dog forpligter jeg mig i ingen Henseende, ligesom jeg ogsaa alvorlig advarer mod at knytte nogensomhelst Forhaabning om fremtidig Arv eller Understøttelse til dette. Victor er mig ingen Taknemmelighed skyldig, ja jeg frabeder mig den indstændigt. — Behag nu at give Pengene i hans egne Hænder; han alene skal raade for dem. Farvel!» Jeg greb Onkels Haand, idet jeg fulgte ham ud, men den var stiv og tør som altid; i Tusmørket kunde jeg se det spottende Træk i hans Ansigt, blandet med et uroligt og harmfuldt, som var han kommen i Modsigelse med sig selv. Han maatte jo dog have handlet af Godhed; hvorfor skjule den med en saa hæslig Maske? «O, Bedstemoder,» raabte Victor, da han hørte det utrolige og modtog Pengene, «lad mig rigtig favne Dig og sige, hvor kjær Du er mig! Kan Du huske, Ili, hvor mismodig jeg var i Morges; det laa tungt paa mig at skulle være til Udgift baade med det ene og det andet. Gud være lovet og takket for denne Forandring! Og jeg, som troede, at gamle Onkel ikke kunde udstaa mig! Hør, Jomfru Mørk, De maa fyre dygtigt i Sovekammerkakkeloven og sørge for, at Bedstemoder faar sin Chokolade og Vin igjen. Du, Ili, der altid glemmer Dig selv, skal have en smuk, lyserød Kjole og en Hat med lange Fjer, og Julie — hvor er Putte, lad mig svinge Dig — Du skal i Teatret paa Onsdag og se Alferne. — Det gjør mig ondt, at jeg saa saa surt til gamle Skrue i Gaar; naar alt kommer til alt, er han vel dog en skikkelig Fyr, og det er da rimeligt, at han vil have sit. Har Edvard været her, Jomfru Mørk?» «Ja, han har, men om jeg tør være saa fri at ytre min Mening, saa er det spildt, der sættes paa ham.» «Desuden», tilføjede Bedstemoder, «maa Du erindre, at ni hundrede om Aaret er en begrænset Sum. Det undrer mig i det hele, at Du kan være saa glad; mine Følelser ere ikke ublandede; naturligvis kan Du modtage Pengene af din Onkel, men det er dog haardt, at det behøves.» «Det føler jeg ikke, bedstemoder; jeg er lykkelig over, at Onkel er saa godt et Menneske. For Resten har Du naturligvis Ret i, at Summen er begrænset; Ili maa siden hjælpe mig med at gjøre et fornuftigt Overslag. Hvad Edvard angaar, da skal han blot have seks Kroner til at løse sin Frakke, som den arme Skjælm har paa Assistenshuset. — Det nytter ikke, at Onkel frasiger sig al Tak, jeg maa derhen og tale mig ud. Naar jeg kommer tilbage, vil jeg skrive til Frederik.» Frederik! Hvorfor sagde han ikke Hr. Storm? Mon de vare blevne Dus? Da den stakkels Victor kom tilbage, var hans Glæde betydelig bortdunstet. «Onkels haarde, kolde Væsen piner mig,» sagde han, «men da jeg ved, det dikteres af en misforstaaet Delikatesse og har Beviset paa, at hans Sindelag er kjærligt, vil jeg ikke trættes, men være saa paatrængende i min Opmærksomhed, at han tilsidst maa blive overvunden.» </poem> ====Sjette Kapitel.==== <poem>Vore Forhold bleve, som en Følge af dette Tillæg, mindre trykkende; Victor forcerede ikke sin Flid saa meget, blev atter munter og fik sit sunde, friske Udseende tilbage. «Hvad mener Du, Bedstemoder,» spurgte han en Morgen, «om jeg benytter Frederik Storms Indbydelse og tilbringer Paaskeferien ude hos ham.» «I dit Sted holdt jeg ikke af at komme paa den Maade til den Egn.» «O, Bedstemoder, mit Venskab for ham er større end min Stolthed, Med Dig vilde jeg kun komme i egen Ekvipage og med Evne til at kjøbe Godset tilbage; alene rejser jeg derimod gjærne i Diligencen, fornøjet over at kunne besøge de gamle Steder som enhver anden fremmed. Julie vil desuden absolut have mig af Sted med det Bonbon, hun har gjemt fra Juletræet til Pastor Dahl.» Victor kom meget oprømt og livlig tilbage fra sin lille Udflugt og kunde ikke holde op at rose Forholdet mellem Onkel og Nevø. I Sommerens Løb skulde der opføres en ny Præstegaard, ikke stor, men rigtig hyggelig og smuk; han havde Tegningen med i Lommen. Medens jeg et Øjeblik var inde i Sideværelset, hørte jeg ham pludselig udraabe: «Men jeg havde nær glemt at fortælle, at Frederik er bleven —» Jeg hørte ikke mere, men stod ganske forskrækket og turde ikke gaa ind igjen; det var, som laa Fremtiden paa en Gang saa lang og tom foran mig. Jeg kaldte paa Julie; af hende vilde jeg helst høre det. «Kjære, hvad var han bleven?» «Hvem?» «Pastor Storm.» «Hvad skulde han være bleven? Jeg hørte ikke efter, hvad de sagde. Se, disse Æg med brogede Billeder paa, dem havde Victor med til mig.» «Spørg derom, Julie.» Den Lille stillede sig i Døren og raabte, før jeg kunde forhindre det: «Ili vil vide, hvad han er bleven.» «Ridder, fordi han reddede et Barn fra at omkomme, paa Isen. — Men, Emmy, hvad Du har for et straalende Ansigt, jeg kan ikke kjende Dig igjen!» Og Victor lagde Armen om mit Liv og førte mig hen foran Spejlet. Straks efter kom Sophie, og jeg fik ikke et Øjebliks Ro til at tænke efter før om Aftenen, da jeg var alene med mit sovende Barn og skulde aflægge Regnskab for Dagen; og selv da søgte noget inden i mig at undvige, skjule sig, smutte bort; men jeg tvang det frem og tvang det til at skrifte. Hvad var det, jeg havde følt? Undte jeg, der selv intet vilde bidrage til hans Lykke, ham ikke en Gang at finde den ved en andens Side? eller havde Tanken om hans Forlovelse kun bedrøvet mig, fordi en saadan Ustadighed stod i Strid med hele hans Karakter. Dog nej, jeg følte og forstod, at Bevidstheden om hans Kjærlighed efterhaanden, mig selv uafvidende, var bleven min bedste Skat. Skulde det være muligt, dersom han kom igjen — men det vilde han aldrig, aldrig, aldrig! — at mit Svar da blev et andet; havde jeg maaske i Overraskelsens Øjeblik forspildt Lykken for os begge? Dog, Vorherre styrede sikkert alt til det bedste; paa Ham vilde jeg kaste min Sorg, Ham vilde jeg elske og tjene med dette stakkels svage, ustadige Hjærte. Hvor ofte havde Frederik ikke talt til mig om Gud, trøstende og styrkende var Mindet om hans varme, oprigtige Tro. Jeg lukkede min Kommode op, tog den Mark, jeg havde faaet af ham hin Aften hjemme, og gjemte den i en Perlemoders Æske ved Moders Haarlok og nogle Blomster fra mine Forældres Grave. O, det var besynderligt, at et flygtigt, misforstaaet Ord saaledes ganske pludseligt kunde aabenbare, hvad der længe havde spiret og vokset skjult i Sjælens Inderste. «Stræb at ligne ham, Victor,» havde Moder ofte sagt, «en bedre Søn kan ingen ønske sig.» O, havde jeg hende nu og kunde betro mig til hende! Det gik ret levende op for mig, hvor meget jeg allerede skyldte hans Paavirkning, og tillige hvor meget jeg endnu behøvede den; og dette var en bittersød Tanke. Da jeg vaagnede næste Morgen, var der fuldkomment Havblik i min Sjæl, men jeg var tillige forandret, og der kom en underlig Vemod og Stilhed over mig. Ensformige og regelmæssige forløb Dagene; med en sælsom Følelse af Lykke hørte jeg bestandig mine Kjæres Lovtaler over Frederik; selv Bedstemoder glemte sit afmaalte Væsen og blev varm ved hans Ros. «Men Du, Ili,» sagde Julie en Gang, «holder vist ikke rigtigt af ham, for Du tier altid stille.» «Den, der tier, samtykker, ved Du nok.» Min Stemme lød underligt, men det mærkede de ikke, og Mørket skjulte min Rødme. — Victor var overordentlig flittig og fik efterhaanden mere og mere Interesse for sit Studium; han vilde have følt sig meget tilfreds, dersom Onkel Johans ukjærlige, frastødende Væsen ikke havde været. «Min Forstand staar stille, Emilie, hvad skal jeg finde paa? Var det ikke for Eders Skyld, vilde jeg, saa vist Gud lever, frasige mig Pengene.» Han saa saa ulykkelig ud, at jeg besluttede mig til at tale med Emma for om muligt gjennem hende at paavirke Onkel. Hun sad paa sin Taburet ved Sybordet; i det aabne Vindue stod en blomstrende Kala; der Var saa stille i Stuen, at man kunde høre en Myg surre. Hendes smalle, smaa Fingre arbejdede flittigt paa et lille Barneforklæde; det skulde bestemt være til hendes Navne i Skaane, og Tankerne, der gave hendes Ansigt et saa kjærligt Udtryk, de vare vist ogsaa i Skaane. «Goddag, Emilie, jeg mærkede slet ikke, at Du kom.» «Jeg kommer for at forlange en stor Tjeneste af Dig, Emma; Du maa forklare Onkel, at Victor ikke kan tage mod hans Godhed paa denne Maade.» «Det kan jeg ikke,» svarede hun med Liv, «stakkels Onkel! Jeg vil før bede Victor holde sin Taknemmelighed tilbage. Onkel er ikke rask; hans Fod er værre, og saa ængster det mig ogsaa, at han er saa forandret imod mig langt venligere end før. Dette vilde naturligvis være glædeligt, naar jeg ikke betragtede det som Tegn paa legemlig Svaghed. Nej, Emilie, det er Victor, der maa forskaane ham.» «Hvorfor ser Du saa underligt paa mig, Emma?» Jeg vilde blot spørge, om Du kjender en Fru Lund.» «Fru Lund? Det tror jeg ikke; jo, dog! Hjemme havde vi for mange Aar siden en Syjomfru, der blev gift med en velhavende Skipper Lund; hun kalder sig maaske nu Frue. Men hvad vedkommer det Victor og Onkel?» «Have dine Forældre ikke bevist hende meget Godt?» «Nej, hvor Du ser hemmelighedsfuld ud, Emma, jeg bliver ganske højtidelig stemt!» «Kjære, faar jeg intet Svar?» «Moder gav hende en Dug med tolv Servietter i Brudegave; det husker jeg tydeligt, og det var hun umaadelig glad over. Dog, hvad mener Du? Forklar Dig.» «Du kan jo tie, Kusine,» svarede hun, idet hun tog min Haand, «og jeg er vis paa, at Du ikke vil misbruge min Tillid. Det er Fru Lund, der giver Victor Pengene; Onkel har kun, paa hendes indstændige Forestilling, taget sig Skylden paa. Af ham vilde de blive modtagne, ikke af hende, sagde hun. Men, Emilie, hvad vil Du gjøre?» «Jeg maa se denne ædelmodige Kone, jeg maa tale med hende og takke hende. Vær rolig, hjemme skulle de intet ane; jeg gaar nu straks derhen, ganske alene. Hvor bor hun?» «Du er saa hastig, jeg fortryder næsten, at jeg har talt, men jeg gjorde det for Onkels Skyld. Fru Lund bor paa Kristianshavn, Overgaden neden Vandet, men det er bedre, Du ikke gaar, Emilie!» Dog, jeg var allerede nede af Trapperne og stod snart paa Kristianshavn, hvor det endelig — efter megen Spørgen og Gaaen frem og tilbage, som en Følge af dunkle eller forkerte Anvisninger — lykkedes mig at finde Fru Lunds Hus, en gammel, rød Bygning med stejle Trapper, der meget hensigtsmæssigt ved hver Afsats var forsynede med Siddepladser op til Muren. En stærk Duft af friskbrændt Kaffe strømmede ud af den halvaabne, brune Dør med den hvide Plade, hvori Navnet Lund var ridset med store, tydelige Bogstaver. Jeg vovede ikke at betænke mig af Frygt for, at Modet skulde glippe, men gik hurtigt ind i Entreen og bankede paa Døren ligefor. Da der intet Svar paafulgte, aabnede jeg den uden videre og kom saa ind i en temmelig stor, ret hyggelig Stue, hvor en fem, seks halvgamle, pyntede Kvinder sade omkring et lille med friskt Hvedebrød velforsynet Kaffebord. De stak, i Ordets egentligste Forstand, Hovederne sammen, og jeg fik uvilkaarligt det Indtryk, at Næsten maatte holde for. Saa ivrige og optagne vare de, at jeg ikke blev bemærket, før jeg stod lige foran dem. «Undskyld, jeg vilde gjærne tale med Fru Lund.» Jeg henvendte disse Ord til den lille trivelige Person, der stod foran Bakken, hvem Morgenkappe og Silkeforklæde betegnede som Værtinde. «Til Tjeneste,» svarede hun, idet hun nejede høfligt, «vil De se Lejligheden ovenpaa?» Da hun talte, kunde jeg kjende hende igjen fra min Barndom. Jeg saa nøje paa dette brede, glatte, lidt flade Ansigt med de smaa, ubetydelige Træk, de milde, lyse Øjne og det hverdagsagtige Udtryk. Der fandtes ikke en Fold eller Rynke, hvor jeg kunde tænke mig, at noget ualmindeligt, være sig godt eller ondt, kunde være skjult. «Fem Værelser, Kjøkken, Spisekammer og Tørreloft,» vedblev hun, «alt i bedste Orden, propert og bekvemt. Behager De at følge mig.» «Det er en Misforstaaelse, jeg ønsker ingen Bolig, men vil derimod bede Dem om to Minuters Samtale i Enrum.» Hun saa kjendelig skuffet ud og tillige lidt ærgerlig over at være bleven forstyrret til ingen Nytte. Jeg tror ogsaa, hun frygtede for en eller anden Anmodning; i det mindste fik jeg et temmelig forskende, lidt mistænkeligt Øjekast, der ikke vilde have været synderlig opmuntrende for en stakkels Supplikant. «Vi kunne gaa herind,» sagde hun dog i en ret godmodig Tone, og tilføjede, da vi stode Ansigt til Ansigt i en lille mørk Hjørnestue, der var en Mellemting af et Kontor, en Kahyt og et Pulterkammer, «jeg kjender Dem aldeles ikke og begriber ikke, hvad De kan ville mig.» Havde Emma ikke taget fejl, spurgte jeg mig selv; maatte jeg ikke forekomme denne fremmede som en afsindig, naar jeg vilde paadutte hende en Handling, hun aldrig havde drømt om. Jeg var imidlertid gaaet for vidt til at kunne standse og sagde derfor: «Mit Navn vil sikkert forklare, Fru Lund, hvorfor jeg kommer: Emilie Felsen.» Det gav et Sæt i hende, og hun veg to Skridt tilbage, øjensynlig højst forskrækket og overvældet, dog, syntes det mig, mere af pinlig Forlegenhed end af kjærlige Følelser. «HoId Dem til Deres Onkel, Frøken, jeg er rent udenfor, sandelig! Hold Dem bare til Deres Onkel.» Hendes Blik foer uroligt hen til Pulten ved Vinduet, og hun kastede hurtigt sit Lommetørklæde hen over den. Denne lynsnare Bevægelse forfejlede dog aldeles sin Hensigt og aabenbarede netop, hvad den vilde skjule; i det korte Øjeblik havde jeg set et aabent Brev med Frederik Storms velbekjendte, karakteristiske Haandskrift. Stolt af sin Aandsnærværelse vedblev hun: «Deres Onkel er Menneske til at finde paa saa mange Udflugter, det skal være, ment tro mig, det er ham alligevel.» «Nu, saa Farvel da, min gode Fru Lund; jeg ser, at jeg har taget fejl. Farvel, og vær ikke vred.» «Vred! nej bevares;» hun saa overordentlig lettet ud, «dersom jeg turde byde Frøkenen en lille Draabe Kaffe, vilde det være mig en Ære.» Jeg afslog dog dette velmente Tilbud, rystede derpaa hendes Haand, lovede paa Opfordring at anbefale Lejligheden og fløj saa ned ad Trapperne. Det kom fra ham, o Gud, hvilken Lykke! Jeg skulde vistnok ikke forraade ham, hverken til Onkel eller de andre. Hvor det var ædelt og delikat, og hvor det lignede ham at give Pengene til Victor alene. Enhver lille Forandring til det bedre glædede mig dobbelt, nu jeg vidste, den skyldtes hans Godhed. Og jeg følte klart, hvor uendelig jeg maatte holde af ham, siden det slet ikke ydmygede mig at være i en saa bundløs Gjæld. Jeg kunde godt huske, at Pastor Dahl havde skaffet os den unge Syjomfru fra sin Søster, og forstod nu det hele. Da jeg kom hjem, sad Onkel Johan inde i Stuen med et gruelig forpint Ansigt. Jeg kunde næppe lade være at le, men havde dog tillige rigtig ondt af ham og besluttede at hjælpe ham efter Evne. «Onkel,» sagde jeg med et Mod, der forbavsede mig selv næsten lige saa meget som ham, «maa jeg tale lidt med Dem?» «Hvad godt?» «Kjære Onkel, jeg maa takke Dem, nej, De slipper ikke! Jeg ved nu det hele og indser, at vi skylde Dem langt, langt mere, end om De virkelig havde givet Victor Pengene. Det er meget smukt, at De, saa højt mod Deres Ønske, har taget Dem Skylden paa. De er ogsaa den eneste, af hvem Bedstemoder kunde taale, at vi modtog en Velgjerning.» «Jeg har fortrudt det mange Gange, kan Du tro. Naa, siden Du ved alt, hold mig saa Drengen fra Halsen.» «Det kan jeg ikke, jeg vil tværtimod bede Onkel om at taale hans Taknemmelighed.» Han svarede intet, men udraabte, idet han gik: «Det er første og bliver sidste Gang, jeg indlader mig paa saadanne Historier, nu har jeg svoret!» Jeg tror alligevel, Onkel var meget tilfreds over at have mig til Medvider. Undertiden blinkede han ganske klagende, men dog med et vist humoristisk Udtryk hen til mig. «I ere nogle underlige Børn,» sagde han, «Emma er ogsaa en besynderlig Pige, og kan nogen forstaa sig paa denne Fru Lund. Min gamle Verdenserfaring holder ikke længer Stik; selv er jeg ogsaa forandret, og tager jeg mig ikke iagt, er der al Udsigt til, at jeg skal ende som en følsom, gammel Nathue.» Henad Vinteren blev Onkels Fod værre; han kunde ikke længere skjule sin Halten og tog endelig mod Victors Arm. Fra dette Øjeblik var hans Modstand brudt; de spadserede hver Dag sammen, og Victor blev ham mere og mere uundværlig. «En smuk Karl, paa mit Ord,» hørte jeg ham en Gang mumle mellem Tænderne, medens han betragtede Victors ungdommelige Skikkelse og aabne Ansigt med Velbehag, «der er Mod og Mandshjærte i ham; Karakter har han ogsaa paa sin Vis og slægter mere Moder paa end Fader.» </poem> ====Syvende Kapitel.==== <poem>Da Foraaret kom, blev Onkel Johan alvorlig syg og kunde snart ikke mere forlade den ham yderst forhadte Seng. Efterhaanden som Ondet tog til, vilde han kun se Emma og Victor om sig, hvorfor denne flyttede derhen og hjalp med at vaage om Natten. «O, Bedstemoder,» sagde han en Morgen, da han et Øjeblik saa ind til os, «hvor det er gribende at høre Onkel saa klart forstaa, hvad han har forsømt og forbrudt, og paa samme Tid saa levende føle sin fuldkomne Afmagt til at oprejse det forsømte og gjøre sket usket. Jeg synes, al Letsindighed maa ryddes ud af dens Sjæl, der har staaet ved et saadant Dødsleje. — Emma er en god Engel; hun sidder ved Sengen med sin lille Bibel og gyder Trøst i hans fortørrede Hjærte. Jeg har ogsaa undertiden læst for ham af den hellige Skrift, men da har jeg ofte truffet noget, der i Stedet for at trøste ængstede og forfærdede ham. Hun derimod er saa kjendt og hjemme i den, at hun altid ved, hvor det Ord staar, han netop trænger til, og kan finde Svar paa ethvert Spørgsmaal, enhver Tvivl og Skrupel. Og saa er der saadan en velgjørende Ro over hende, der trøster langt mere end min ophidsede Deltagelse.» En anden Gang, da Victor traf mig ene, sagde han: «Ved du, hvad jeg har udfundet, at Emma og vor kjære Frederik Storm vilde passe ypperligt sammen og gjøre hinanden ubeskrivelig lykkelige. Men, lille Søster, er Du saa stolt? Jeg ser, Du rødmer, og hele din Mine er en Indvending. Fy, Ili! Hvad mig angaar, da udsletter hans ædle, ophøjede Karakter enhver Standsforskjel.» «Du tager fejl, Victor, det var ikke min Mening; jeg er saa lidt stolt, at jeg ikke en Gang rigtig kan forstaa dem, der tale i en vis Aand, og undertiden spørger mig selv, om de virkelig hylde saa fordrejede og unaturlige Meninger, og hvis det er Tilfældet, om deres Forstand da ikke har en Fejl, eller om det er min, der har det. — Jeg tænkte kun, at Hr. Storm sætter stor Pris paa ungdommelig Munterhed og Liv, og at Emma bestemt aldrig vil gifte sig, da hele hendes Sjæl er hos Søsteren og Søsterens Børn.» Omtrent midt i Maj døde Onkel Johan; hans sidste Dage vare smertefri og rolige, og den Anger, han følte over sit forspildte, kjærlighedsløse Liv, var ikke mere saa fortærende bitter, men mildnet af Tro og Haab. Da Victor kom hjem, var han ganske rystet og anstrængt; vi plejede ham imidlertid paa det bedste og søgte foreløbig at holde ham fra Studeringerne. «Lille Emmy,» sagde han en Dag, «Du maa ikke saadan forkjæle mig; jeg er nu fuldkommen mig selv igjen og trænger hverken til Kraftsuppe eller Kyllinger. Desuden maa vi være meget sparsommelige, thi ser Du, den Hjælp, jeg fik af Onkel, ophører jo nu.» «Er Du ganske vis herpaa, Victor?» «Fuldkommen, da han var rask, gjentog han det daglig.» Jeg svarede intet, men tænkte i mit stille Sind, at Frederik nok vilde finde paa en eller anden Udvej, saa Pengene alligevel kunde tilflyde os. «Der er en fremmed Mand ude,» meldte Jomfru Mørk en Morgen, som vi sade ved Frokostbordet, «en rigtig skummel, forslagen en; hvem ved, hvad han fører i sit Skjold. Han vilde tale med Student Felsen, sagde han uden videre, og var Prokurator Knude. Da han viste sig som et Menneske uden al Opdragelse, lod Jeg ham naturligvis staa udenfor, sigende, at Jeg skulde melde ham hos min unge Herre, der dog vist næppe i Øjeblikket havde Lejlighed til at tage imod ham.» «Resultatet af Deres Opførsel, kjære Jomfru Mørk,» lo Victor, «er kun, at jeg maa være dobbelt høflig for at gjøre den god igjen. — Blot det nu ikke er en Regning fra gammel Tid, der dukker op!» Lidt efter hørte vi Prokuratoren gaa; det varede imidlertid saa længe, før Victor kom ind igjen, at vi alle bleve urolige. Tilsidst bankede jeg paa hans Dør og raabte ind: «Kaffen bliver kold, Victor, og Bedstemoder vil ikke drikke uden Dig.» Han kom ufortøvet med et Brev og et Papir i Haanden; der maatte være noget paa Færde, thi hans hele Væsen var i Oprør. «Var det en Regning?» spurgte jeg tøvende. «Dette er en Forskrivning med mit Navn under,» svarede han, «paa over en halv Tønde Guld, og dette er et Brev, der sikkrer mig Evnen til at betale den. O, Bedstemoder, for din Skyld er jeg saa glad, saa glad!» Og med en Stemme, der sittrede mellem Latter og Graad, fortalte han os i faa Ord, der dog ofte afbrødes af glade usammenhængende Udraab, at Onkel Johan havde kjøbt Egeborg i hans Navn til ham. Prokurator Knude havde været bemyndiget til at holde det skjult, indtil Begravelsen var vel overstaaet. «Min første Handling,» endte han, «var at udstede dette Bevis paa, hvad jeg skylder Dig, Bedstemoder; Du skal tage det, Du bør, om ikke for din egen, saa for mine Søskendes Skyld.» Bedstemoder rejste sig langsomt op og forlod Stuen uden et Ord, søgende Ensomhed, som det var hendes Sædvane ved enhver overvældende Begivenhed. «Men, Ili, Du ser saa forskrækket paa mig; Du forstaar det nok ikke rigtigt endnu, og det gjør jeg selv da ikke heller. Stakkels Onkel, stakkels gamle Onkel! Læs her: «Til Tak for din Kjærlighed, den, som jeg intetsomhelst har gjort for at fortjene.» Er det ikke mærkeligt! — Hvor er Kjæledæggen? Du skal faa en Hest, Julie, en yndig, lille Norbak som den, vi saa paa Langelinie, og De, Jomfru Mørk, skal iklædes en Myndighed uden Grænse, og Du, Ili —» Hans Talestrøm afbrødes ved Bedstemoders indtrædelse; hun var ganske bleg, og det forekom mig, som saa hun ældre ud; hendes Holdning var mindre fast; Taarerne. — dem, hun ellers altid betvang eller dog i al Fald dulgte — løb uhindret ned ad hendes Kinder, og der var en underlig Blanding af dyb Kummer og rigtig Hjerteglæde i hendes Udtryk. «Børn,» sagde hun, idet hun rakte Hænderne ud imod os, «o, hvor jeg er en Stakkel! Havde jeg blot bøjet mig under Vorherres Haand, da havde hans Naade ikke nu nedtrykt mig saa dybt! Men jeg Daare trodsede, ansaa mig for forurettet, ja, vovede næsten at foreholde Skaberen mine usle, usle Fortjenester. Det syndige heri er vel efterhaanden gaaet op for mig, men jeg vilde ikke tilstaa det aabent, hverken for mig selv eller andre; Stoltheden kæmpede imod til det yderste, dog nu har den faaet sit Banesaar. — Saa Du er nu Herre paa din Moders Gaard, min Victor, lovet være Gud!» Bedstemoder hulkede; derpaa begyndte hun igjen, idet hun drejede og krøllede Gjældsbeviset mellem Fingrene uden at tænke paa, hvad det var: «Ræk mig Haanden, Jomfru Mørk, o, havde jeg taget Deres Penge, havde jeg blot taget dem, da vilde mit Hjærte være lettere nu! — vær vis paa, at jeg, skjøndt jeg lod som ingenting, godt bemærkede, hvad hver især virkede og stred. Du, min Victor, arbejdede ikke saa utrætteligt for din egen Skyld; dit Maal var at forsøde den Gamles sidste Dage. Jeg har set Dig, Emilie, gaa stille om, skaanende mine Særheder altfor ømt, og bestræbende Dig for at glæde enhver og gjøre os alle tilmaade, efter vore forskjellige Naturer. Selv Julie har, paa sin barnlige Vis, kæmpet og vundet Sejr; jeg har læst mangt et Ønske i hendes lille Ansigt, der blev uudtalt, af Frygt for at besvære eller volde Udgift. — Af egen Erfaring ved jeg nu, at det ikke altid er et smukt Træk hellere at ville give end tage; det er sødt for den hovmodige at være en Magt, andre trænge til, uden selv at trænge til nogen.» «Fru Baronesse, undskyld, at jeg afbryder, men jeg kan ikke godt høre sligt blive sagt, ikke engang af Deres egen Mund. Gjorde De ikke godt, netop i Løndom, og var det ikke ædelt og stort, at De hellere vilde bære ethvert Savn, end glemme hvad De skyldte Dem selv. Kjære, naadige Frue, De er bestemt ikke rask, saadan har De aldrig været før.» «Jeg er netop rask, men jeg er saa overvældet og saa angerfuld! I skulle se, Børn, at Bedstemoder vil blive taalmodig, ydmyg og rede til at modtage Hjælp, naar Alderdomssvaghed — den ingen Formue kan bortkjøbe — gjør mig afhængig af Eders Kjærlighed.» Bedstemoder tog mig i sine Arme og trykkede mig tæt til sit Hjærte, tæt som aldrig før. Der var en mild Glands i hendes Blik, og noget saa hengivent og uforbeholdent i hendes Væsen og Tale, at man fristedes til at spørge: er det virkelig hende selv. Den Glæde, jeg følte, ved at se hende saaledes, var tusinde Gange større, end Glæden over Arven. Jomfru Mørk, der hele Tiden havde vedligeholdt Fatningen, tog nu Ordet i en Tone, der var saa irettesættende, som hendes dybe Respekt nogenlunde kunde tillade: «Om jeg tør være saa fri, min naadige Baronesse, synes det mig ikke, her er Grund til en saa overdreven Glæde. Dette var en, efter Familiens Krav til Livet, sørgelig Tilværelse, som jeg aldrig har kunnet regne for andet end midlertidig; det er i sin Orden, at den afløses af en bedre og mere passende.» «Hør hende,» sagde Bedstemoder leende, «blot vi nu ikke blive Uvenner i vor Alderdom, Jomfru Mørk; jeg tror sandelig, De vil tvinge mig til at blive den gamle stolte og bydende Herskerinde.» «Tvinge, bevares nej! men det kommer nok af sig selv; dette er bare saadan en lille Overgang, haaber jeg.» Henad Eftermiddagen, da vi vare komne en Smule til Ro efter Overraskelsen, sagde Bedstemoder pludseligt: «I vor egen Lykke maa vi ikke glemme andre; jeg har ofte ønsket, at kunne give den skikkelige Kone, der gaar her, en lille Opmuntring ; Gud ske Lov, nu kan det lade sig gjøre. Hvormeget foreslaar De, Jomfru Mørk?» «Aa, hun har saamænd havt sin gode Fortjeneste her, og er forvænt nok; desuden har hun sine Fejl.» «Dem have vi alle, men lad det saa blive ved ti Kroner. Vil De kalde paa hende; hun er her vel endnu.» Jomfru Mørk gik ud for at se ad, men kom, efter at vi et Par Gange havde hørt hende raabe Gertrud, Gertrud, tilbage, sigende at Konen var gaaet, men at hun jo kunde flye hende Pengene næste Dag. «De tager fejl,» indvendte jeg, truende med Fingeren, «hun er derude, og jeg skal nok finde hende.» Og, førend Jomfru Mørk kunde forhindre det, hentede jeg et stort, hvidt Blaarlærredsforklæde, med et Uhyre af en Smekke, ind fra Kjøkkenet. «Her er Gertrud, Bedstemoder, uden al Vrøvl og uden al Familie, men lønnes med Guld kan hun ikke.» Hvor hun blev rød, skamfuld, glad og vred, alt paa engang, og hvor Bedstemoder lo og græd, medens jeg forklarede Sammenhængen. Lidt efter kom den gode, gamle Sjæl stikkende med sin Døbeseddel! Magdalene Cathrine Gertrude Mørk. «Gertrude», gjentog hun, idet hun lagde Pegefingeren paa Navnet, og saa forklarende og undskyldende paa os. Næste Morgen, da jeg vaagnede, spurgte jeg mig selv: Hvad er der dog sket? og saa huskede jeg først det hele. Derpaa grundede jeg paa, om Bedstemoder virkelig idag, i morgen og fremdeles, vilde være som igaar, eller om Jomfru Mørt skulde faa Ret. Jeg listede mig ind i hendes Sovekammer; hun sov ganske trygt, men selv i Søvne havde hendes Ansigt et Udtryk, der fuldkomment tilfredsstillende besvarede mit Spørgsmaal, og gjorde Ende paa al Frygt og Tvivl. Der var en ophøjet Fred, noget baade smeltet og luttret udbredt over det kjære, blege, gamle Ansigt; hun var vist nylig slumret ind; Hænderne vare foldede; Kinden viste endnu Spor af Taarer, og Hovedpuden var ganske vaad. Det var en sælsom Tanke, at vi skulde tilbage til vort gamle Hjem; for mig var den imidlertid ikke ublandet glædelig, men ledsaget af Uro, ja næsten Angst. Forunderligt var det ogsaa, at Frederik Storm ved sin dulgte Velgjerning, havde paavirket Onkel og foranlediget alt dette. Jeg vilde aldrig forraade ham; det forekom mig næsten, som var det min egen Sag, som havde jeg Part deri. «Det er smukt og glædeligt,» sagde Victor faa Dage efter, «saa megen Deltagelse, der strømmer mig i Møde fra alle Kanter; sligt gjør En saa godt.» «Den Lærdom, Modgangen har givet os,» svarede Bedstemoder, idet hun kyssede hans Pande, «maa ikke være spildt. Før trængte Du mere til Deltagelse, Victor.» «Men jeg var saadan en forstemt, kjedelig Fyr, med hvem der intet kunde stilles an, hvorfor jeg ikke kan fortænke Folk i, at de undgik mig. Du kan iøvrigt være ganske rolig, Bedstemoder, jeg bliver aldrig den, jeg var før Ulykken. Fornøjelser ere intet Maal mere for mig; jeg lever ikke i Øjeblikket alene, og vil dertil — skjøndt det unægtelig strider mod min Natur — med Guds Hjælp blive en streng Økonom; jeg indser nemlig klart, at dette er bydende Pligt for enhver Æresmand, og den eneste Vej til at kunne udrette noget virkelig godt. Der er Alvor i min Sjæl, Bedstemoder, tror Du det?» Og den gode Villie lyste ud af hans smukke, ærlige Øjne, og gav hele hans Skikkelse noget endnu mandigere og ædlere end sædvanligt. «Giv mig et godt Raad,» spurgte han senere, «hvem skal jeg tage til Kommissionær, Knude eller Skrue?» «Naturligvis Knude; Onkel Johan kjendte nok sine Folk.» «Ja, men Skrue, stakkels Karl,» indvendte han for ramme Alvor, «har, som han siger, haft saa meget Bryderi med vore Affærer, at det næsten er utaknemmeligt at forlade ham nu.» Vi spottede lidt over hans Troskyldighed, men holdt dog endnu mere af ham, paa Grund af den. «Hverken Knude eller Skrue,» bad Jomfru Mørk, «en Tølper er ligesaa ubehagelig, som en Kjæltring er farlig.» Knude blev imidlertid, af en Slags Pietetsfølelse mod Onkel Johan, den Begunstigede, og ved hans Hjælp lykkedes det — til Jomfru Mørks ubeskrivelige Glæde — at faa en Del af vort Familie-Sølvtøj kjøbt tilbage. Eduard meldte sig snart, og fik straks sin gamle Plads, fordi han, som hans Herre udtrykte sig, havde holdt sig til os i de onde Dage. «Se her, Ili;» udraabte Victor en Morgen, idet han rakte mig Avisen, «vor Stedmoder staar mellem de Rejsende; eftersom Forholdene have stillet sig, finder jeg, at vi, for Faders Skyld, bør gjøre hende en Visit.» Lille Julie trak mig ængstelig i Kjolen og bad: «Jeg maa nok blive hjemme, ikke?» «Jovist maa Du, og vi ville ogsaa gjøre det saa kort af som muligt.» Da vi gik op ad Hotellets Trappe, saa jeg min Stedmoder, pragtfuldt klædt, og smukkere end nogensinde, komme ud af en Dør, fulgt af nogle Damer og Herrer. Da hun fik Øje paa os, standsede hun et Sekund, vinkede derpaa ad sine Ledsagere, og gik ind i en Sidegang. Jeg kunde ikke høre, hvad hun sagde, men hendes Mine udtrykte, at vi vare et Paahæng, hun for enhver Pris vilde undgaa. Victor havde intet bemærket, og vi gik derfor til hendes Værelser, hvor Glitterup tog imod os, og med skadefro Blinken i Øjnene beklagede, at hendes Frue lige var gaaet; ubegribeligt, at vi ikke havde mødt hende. Formodentlig har Efterretningen om Arven straks efter naaet vor Stedmoder, thi endnu samme Eftermiddag gjengjældte hun Besøget, Hun havde ret længtes efter os, sagde hun; vi havde ikke besvaret Brevet, og det havde gjort hende saa ondt. «Vi have intet Brev faaet,» forsikkrede Victor. «Hvorledes! det er gaaet tabt; hvad have De maattet dømme om mig? ak, jeg har lidt meget, og Sorgen har forandret mig og gjort mig fornuftigere; nu vilde alt være gaaet bedre end før.» «Der var Fordom, og følgelig Skyld paa begge Sider,» svarede Bedstemoder roligt, «jeg mener paa Deres og min, thi Børnene maa jeg frikjende.» «Fuldkomment, fuldkomment! men hvor er den lille kjære» — jeg tror hun havde glemt Navnet — «min Favorit?» Jeg søgte allevegne efter Julie, men skjøndt hun aldrig gik ud paa egen Haand, og Lejligheden intet som helst Smuthul indeholdt, var hun ikke til at finde, og først, da Vognen var kjørt bortt kom den lille Kryster, ganske rød i Hovedet og halvkvalt, ud af Victors Klædeskab. Denne Visit blev den eneste; kort efter rejste vor Stedmoder til Italien, og blev der — efter først at have antaget den katolske Tro — gift med en ubemidlet Prinds, som skal være frygtelig jaloux og lade hende bo paa et afsides Slot, hvor hans gamle Moder agerer Fangevogter. — Det var en højtidelig Stund, da Victor kom for at hente os ud til Egeborg, hvor han og Jomfru Mørk havde gjort alt i Stand til vor Modtagelse. Den trofaste, kjærlige Sophie vilde slet ikke slippe mig. «Emma er rejst til Skaane,» sagde hun, «nu rejser ogsaa Du, og jeg maa græde, skjøndt jeg vel burde være umaadelig glad.» </poem> ====Ottende Kapitel.==== <poem>«Saa lader Herren det da virkelig ske; saa skal jeg gjense det Sted, jeg har elsket saa højt!» udraabte Bedstemoder, idet vi rullede rask henad Landevejen i den smukke, ny Wienervogn. Julie klappede i Hænderne, og Victor, der red foran paa Abdel Kader, sprængte tilbage og saa med et straalende Blik paa os. Da vi for noget over to Aar siden forlode Hjemmet, havde flygtige Iagttagere ikke kunnet opdage noget særdeles paa Bedstemoder; nu, derimod, maatte hun forekomme dem højst ynkværdig, saameget græd hun. Det var den solklareste Junidag, netop saa varm, at man satte tilbørlig Pris paa Skovens Skygge og den blide Luftning. «Se op i den blaa Himmel, Ili,» Bedstemoder havde aldrig før brugt Kjælenavne, «helt op; er det ikke forunderlig velgjørende? Herre min Gud, det er, som var jeg gamle Menneske Barn paany, og saa alle dine Undere for første Gang!» Udenfor Landsbyen var en lille Æreport oprejst; Dannebrog viftede saa fornøjeligt fra Toppen; kjendte, venlige Ansigter saas rundt omkring, og vi modtoges med et hjærteligt Hurra. Det lille Slot saa saa gjæstfrit og indbydende ud oppe paa Banken; Egetræerne rundt omkring vare lige sprungne ud; vi betragtede det saa opmærksomt, som havde vi aldrig set det før. Hvor hun var stivet, pertentlig, sirlig og gjennemtrængt af vor Storhed, den gamle Jomfru Mørk, som hun stod der ved Foden af Trappen og nejede for os. Bedstemoder satte sin Fod ganske tøvende paa Jorden; derpaa hviskede hun: «Jeg har aldrig i Sorgens Tid bedet Vorherre, at han vilde lade mig komme her igjen, skjøndt det var mit inderligste Ønske; det var en underlig Forstokkethed og gjør mig nu saa ondt.» Victor bød derpaa Bedstemoder Armen og førte hende gjennem hele Huset; det gik lidt langsomt, thi hun standsede ofte, snart med et gjenkjendende Udraab, snart for at beundre og takke. Overalt var der smukt og hyggeligt; Tipoldeforældrene hang i den store Sal, og der var ingen Skygge paa deres Ansigter mere, tvertimod, de saa bifaldende ud for sig. Om Middagen sad Bedstemoder igjen ved Bordenden, men den kjedelige Tvang sad ikke imellem hende og os, som altid før. Det var et velsignet Maaltid, skjøndt der kun blev talt lidt og spist endnu mindre. Da vi kom ind i Havestuen, stod Jomfru Mørk, akkurat som i gamle Dage, foran Kaffebordet; der var dog et lille Træk af Misfornøjelse om hendes Mund, foranlediget ved, at Herr Knude ikke havde kunnet opdrive vor gamle Sølv-Kaffekande. «Der er Frederik,» raabte Victor pludseligt, idet han ilede hen mod Døren, «hvorfor kom Du ikke før? jeg havde ventet Dig til Middag, og hvor er Pastor Dahl?» «Han har desværre Koldfeber, og det er netop hans slemme Dag; jeg skal imidlertid bringe hans bedste Hilsen og kjærligste Velkommen. At jeg ikke korn før, var naturligvis fordi en Fremmed kun kunde genere.» «Saa De er fremmed,» sagde Bedstemoder, «jeg troede De var en rigtig god, prøvet Ven.» Hun trykkede varmt hans Haand, bad ham tage Plads ved sin Side, og begyndte saa at spørge ud om Folkene i Landsbyen. Hvor godt huskede hun ikke alle sine fattige; man kunde ret mærke, hvorledes de havde ligget hende paa Sinde, og hvor haardt hun havde følt Trykket af ikke at kunne hjælpe dem. O, hvor jeg var forunderlig tilmode, jeg vovede ikke rigtigt at se paa ham; det forekom mig imidlertid, at han var meget rolig og glad; hans Stemme lød fast og klar, som altid. Julie sad paa hans Skjød, læste for ham og fortalte ham alt, hvad der beskjæftigede hende; jeg var saa indflettet heri, at hun vist nævnede mit Navn tyve Gange. «Nu nok, Julie,» sagde Victor tilsidst, idet han leende satte hende ned paa Gulvet, «Du maa ikke udelukkende lægge Beslag paa ham; jeg fordrer ogsaa min Andel.» Jeg stod ved Vinduet og følte mig saa bedrøvet, forladt og underlig tilovers. Hvor lykkelig havde jeg ikke været for et Aar siden, da ogsaa jeg, frit og trygt, kunde udtale mig for ham; jeg ønskede mig næsten tilbage i de triste Stuer i Dronningens Tvergade. Dog dengang havde han ikke været lykkelig, og det var han nu; jeg kunde ikke tvivle derom, hans hele Væsen udtrykte Tilfredshed og Sindsro. Vi spadserede alle i Haven, men min Glæde var bortdunstet og kom ikke tilbage, fordi jeg fortalte mig selv, at jeg var ufornuftig og utaknemmelig. Da jeg skjænkede Teen om Aftenen, kom Victor hen til mig og sagde: «Det er umuligt at forstaa sig paa Dig, Ili! ikke har Du henvendt et eneste venligt Ord til Frederik Storm. Har Du da ganske glemt hvad han har været for os? det ligner ikke min lille Søster, der ellers har et saa taknemmeligt Hjærte.» «Tys, tys, der er han.» Jeg bøjede mit Hoved og klirrede med Teskeerne; Pastor Storm lagde sin Haand paa Victors Skulder, og sagde i en oprømt Tone; «Det har været en sand Fryd for mig at gjense Baronessen; hvor hun er værdig og rørende i sin Glæde; hun forekommer mig langt mere imponerende nu, end før, da — dog det bør være dødt og magtesløst. Det er sandt, Victor, jeg skulde spørge Dig fra min Onkel, om Du har isinde at blive her, og hvile paa dine Laurbær.» «Svar Pastor Dahl, at jeg har tilkæmpet mig en Overbevisning, og higer efter at bringe den ud i Livet. Det var ikke alene som Brødstudium, jeg drev Juraen, og jeg vil derfor, naturligvis, fuldende min Eksamen, Jeg længes ret efter en ordentlig Samtale med den prægtige gamle Mand; vi ere enige i det vigtigste, og han vil i det mindste ikke finde mig ensidig.» «Den stakkels Ensidighed skal altid holde for! er den da virkelig saa forfærdelig, naar den ikke gaar til Yderlighed, og er ledsaget af tilbørlig Tolerance mod anderledes tænkende? den ensidiges Evner blive concentrerede i et Punkt, hvorfor han, i sin særskilte Retning, undertiden formaar at udrette det utrolige; dog tilstaar jeg villigt, at han i Reglen er utaalelig. Men vi gjøre Frøken Emilie Tiden lang.» «Paa ingen Maade.» «Hvor det vil glæde Onkel at se Dem, De ser saa rask ud» «De ogsaa,» var mit korte Svar; Victor sendte mig et forbavset, misbilligende Blik. Og jeg maatte skynde mig bort, for ikke at briste i Graad. Om Aftenen, da jeg fulgte Bedstemoder ind i hendes Værelse, sagde hun til mig: «Du er bleven saadan en stille Pige, lille Ili, men det maa Du ikke være. Det vil fryde mit Øre igjen at høre Dig dandse gjennem Værelserne, og jeg skal aldrig sige; tys, tys, som jeg sagde før, naar Du lo eller sang en Smule for højt.» Da jeg kom ind i vor venlige, luftige Stue, sov Julie allerede. Jeg kyssede min Øjestens bløde Krøller, hendes rosenrøde Kind, hendes smaa runde Arme og Hænder. Hun skal trippe om i Haven og Stuerne, tænkte jeg, og bringe Liv og Glæde i Huset med sin søde lille Latter og Sang. De vare nu alle lykkelige; de kunde godt undvære mig; hvad havde jeg at udrette i Verden? og jeg tænkte med en sælsom Utilfredshed paa, at jeg befandt mig vel, var rask og ung, tænkte derpaa, som Fangen tænker paa de tykke Mure og urokkelige Jernstænger, der berøve ham Friheden. Dog kun et Øjeblik var jeg saa syndig; i det næste bad jeg Gud om Tilgivelse, og formaaede at takke ham for hans store Naade mod os alle. Jeg vaagnede meget tidligt, og laa saa og ventede paa Dagslyset, der kom umærkeligt listende, afhyllende den ene kjendte Gjenstand efter den anden: den store, grønne Porcelæns Kakkelovn, det snirklede udskaarne Hjørneskab, de underlige, malede Dørstykker, og saa de ny Møbler, som jeg næppe havde bemærket Dagen før. Da den bekjendte Knebbren af Storkene, i de tre Reder paa Taget, lod sig høre, kunde jeg ikke blive længere i Sengen; ganske sagte klædte jeg mig paa, og ganske sagte sneg jeg mig nedad Trappen og ind i Havestuen. Moders Billede saa saa mildt og opmuntrende paa mig; jeg vandede mine Blomster, Pastor Dahls Aflæggere, der nu vare blevne store og kraftige. Alt stod frodigt i Haven, og den var saa godt holdt og saa smuk. Det gamle Gartnerhus var revet ned. og et nyt paabegyndt; en ung Mand i lys Frakke med Hatten paa Snur stod foran det, og betragtede Arbejdets Fremskridt. Med Forundring gjenkjendte jeg i ham den forrige Lærling. «Godmorgen, ærbødige Tjener, dejligt Vejr! Frøkenen ser, at Deres Hr. Broder har antaget mig; jeg haaber, det skal blive til gjensidig Tilfredshed, — De ved maaske ikke, at jeg har lært paa Frederiksberg?» «Nej, men jeg ser, at De forstaar Kunsten; dog hvor er Claus?» «Han er død; ja, hvad skal man sige, den enes Død er den andens Brød! Naar Huset er færdigt, tænker jeg at holde Bryllup; jeg er nemlig bleven forlovet med en kjøbenhavnsk Jomfru, der er» — den unge Purre ledte efter et passende Udtryk — «mere end almindelig.» Jeg gratulerede paa det bedste og skyndte mig saa ud af Haven; jeg vilde gaa ad Landevejen til Kirkegaarden; Græsset langs Stien var vaadt af Dug; desuden løb den jo lige forbi Præstegaardens Have. Hvor der var stille og højtideligt derude! Stakkels gamle Claus laa tæt ved sit forrige Herskab; Victor havde ladet sætte et smukt, lille Kors paa Graven; andet godt kunde han jo nu ikke gjøre ham. — Nede ved Aaen stod Edvard, skjødesløst lænet til et Træ, med en Cigar i Munden og en Medestang i Haanden. Han var omgiven af en Hob Landsbybørn, der med Beundring betragtede hans Liberi og hele Personlighed, og med den største Tjenstivrighed kappedes om at forsyne hans Krog med Orme. Paa Tilbagevejen kom jeg forbi det lille Hus med den blaa Dør; denne var vist nylig bleven malet, i det mindste skinnede den, saa man næsten fik ondt i Øjnene. Karen Marie, der var vokset dygtigt og bleven en rigtig robust, fregnet, hverdagsagtig lille Bondepige, stod udenfor og skrubbede Kartofler. Faderen sad helt oppe paa en Stige og gjorde ved Taget; han blev saa fornøjet over at se mig, at han nær havde tabt Ligevægten. Den lille spidse Høj saa saa indbydende ud, akkurat som en Jægerhue, og Vinden legede med Fjeren: det slanke, lysegrønne Birketræ. Jeg indtog min gamle Plads paa Bænken op til Stammen. Den friske, vederkvægende Morgenluft og Egnens Skjønhed virkede oplivende paa mit Sind. Hvorfor havde jeg i Gaar følt mig saa besynderlig skuffet? Kunde jeg virkelig ønske, at han endnu skulde være sorgfuld for min Skyld? O, jeg havde været meget egenkjærlig; hvad maatte han dømme øm mig? Herefter skulde det blive anderledes, og dog — vilde det være mig muligt at tale roligt og venligt med ham om ligegyldige Ting? Netop som jeg grundede herover, saa jeg ham gaa langsomt hen ad Vejen med en tankefuld og alvorlig Mine. Jeg havde stor Lyst til at flygte, men hvor skulde jeg ty hen; maaske saa han mig mindst her. Dog nej, han drejede ind paa Stien op til Højen. «De maa endelig ikke gaa, Frøken Felsen; jeg tillader mig kun at forstyrre Dem paa Deres Morgentur, fordi jeg absolut maa bede Dem om Et. — Sørg for, dersom min Fred er Dem kjær, at jeg ikke indbydes for ofte; jeg kan ikke komme her daglig og vil nødig krænke Victor med tomme Undskyldninger eller ugrundede Afslag. De vil maaske svare, at mine Følelsers Natur burde være forandret; ja, uden Tvivl, den burde, men den er det ikke.» Den undertrykte Bevægelse sittrede i hans Stemme, og jeg følte, at Lykken var nær, ganske nær, men Ordet, hvormed den kunde vindes, laa bundet paa min Tunge; jeg burde maaske have talt, men jeg kunde ikke. «Hvorfor er De saa forskrækket, Barn?» vedblev han, tro ikke, at jeg vil tale om noget, der i fjerneste Henseende kan bedrøve Dem eller berøre Dem pinligt. Har De ingen Tillid mere til Deres gamle Ven? Deres Opførsel imod ham er saa forandret.» «Jeg er forandret!» Slaaet af mit besynderlige Væsen betragtede han mig spørgende; jeg kjendte dette urolige, spændte, halvhaabefulde og dog tvivlende Blik; det havde hvilet paa mig en Gang tidligere; da overskyggedes det; før jeg havde sagt et Ord; nu derimod blev det lysere og lysere, skjøndt jeg ogsaa sad tavs. Solen skinnede dejligt paa Strandens blaa Bølger og paa Rugmarkens grønne; Gøgen kukkede ude i Skoven; vi sade Haand i Haand, og der var Fred og Tak i vore Sjæle; vi forstode hinanden. «O, Gud ske Lov, at jeg ikke sagde Ja før; ellers havde jeg maaske, idet jeg vandt den højeste Lykke, troet at bringe et Offer. — Maa jeg nu blot aldrig give Dig Anledning til at studere Jura for min Skyld!» Mit Tungebaand var løst; jeg udtalte mig ret for ham og var glad og ung igjen. Hvor det var underligt at tage hans Arm, og dog det var saa trygt og godt; hvor det var underligt og lyksaligt, at han kunde holde saa meget af mig. «Og Du er ganske vis paa, min Emilie, at det rolige tarvelige Liv i Præstegaarden vil kunne tilfredsstille Dig.» «O, Du ved jo nok, jeg passer ikke i store Forhold, eller har Du rent glemt mine smaa uskaterlige, kvindelige Evner.» Da vi kom til Hjørnet af vor Have, spurgte jeg, om han huskede den lille Pige, han paa dette Sted havde givet en Almisse. «Tydeligt! Det var en Aften i et skrækkeligt Tordenvejr, men Kjære, hvor kan Du vide det?» «Fordi jeg var Pigen » Jeg fortalte ham nu det Hele, og han kyssede min Haand, hvor Pisken havde ramt den. «Det er ikke alt,» vedblev jeg, «Du maa tro, jeg ved meget, meget mere, og nu er Turen til Dig at skrifte. Har Du aldrig spillet Komedie? Kjender Du en Fru Lund? O, Du kan ikke lyve, desuden har jeg set det, sort paa hvidt.» «Min dyrebare, lille Ili, jeg frygter, at Du bedrager Dig selv; holder Du virkelig af mig? Er det ikke paa Grund heraf —» «Jeg tror, at jeg har holdt af Dig fra en Gang, jeg som Barn havde været meget ulydig og hæftig, og Du kom hen til mig, tog mine Hænder bort fra Ansigtet, kyssede min Pande og sagde: «Du lille Stakkel, der har været saa gruelig uartig; jeg har rigtig ondt af Dig.» — Tror Du desuden, at jeg kunde have bevaret Hemmeligheden og fundet min Lykke i den, dersom Du ikke allerede havde været mig kjær?» «Og Du vil fremdeles bevare den, og under ingen Omstændigheder bruge den som Vaaben til at besejre din Bedstemoders Modstand.» «Hun vil ingen Modstand gjøre nu!» «Det tror jeg dog, og det bedrøver mig meget, at vor Lykke i hvert Fald vil gjøre et Skaar i hendes.» «Dersom mit Navn havde været Dyre, vilde Du maaske faa Ret, men det er kun Felsen, og dette har i Bedstemoders Øjne aldrig hørt rigtig med.» Victor kom nu til; da han saa os gaa sammen, sendte han mig et venligt Nik, som paaskjønnede han, at jeg havde lagt mig hans Bebrejdelse paa Sinde. Jeg skyndte mig fra dem og løb gjennem Haven op til Huset. Julie, der mødte mig paa Trappen, spurgte ganske forundret: «Hvad har Du dog fundet derude, Ili, som har gjort Dig saa glad?» Bedstemoder sad i Sofaen og læste; jeg lagde mig paa Knæ ved hendes Side og tog hendes Haand. «Kjære Bedstemoder, jeg kommer for at sætte din Ydmyghed paa en Prøve.» Hvor det var sælsomt at tale saaledes, medens jeg i Hjærtet var saa stolt af hans Kjærlighed og følte mig saa hædret ved den. «Gjør kun et Forsøg, Barn.» Dersom Bedstemoder bestod en indvendig Kamp, hvilket jeg næsten tror, var den kun kort; da jeg havde endt min Tilstaaelse, rejste hun sig op og førte mig hen til det aabne Vindue. «Dette skal igjen blive min Yndlingsplads,» sagde hun, idet hun tog mig i sin Favn, «her vil jeg sidde og glæde mig over mit Barns Lykke.» Jeg saa ud; der hvor Kastanietræet havde staaet, dannede Aabningen ligesom en prægtig, grøn Port, hvorigjennem den smukke, nye Præstegaard tittede frem med Roser og Vinløv op ad Muren; vi kunde se de hvide Duer trippe om paa Taget og den gamle Pastor Dahl sidde velindpakket i en Lænestol udenfor Døren i Solskinnet. Lidt efter kom Victor; han var meget forbavset, bevæget og kjærlig. «Nu forstaar jeg,» sagde han, «hvorfor Du ikke fandt, at Emma passede for Frederik, lille Søster. Og jeg, som endnu i Gaar bebrejdede Dig Kulde! det stille Vand bar rigtignok den dybe Grund.» — Jeg tyede nu ind paa vort lille Værelse, for at samle og forstaa hele Omfanget af min Lykke, for at udøse mig i Tak og Bøn. Netop som jeg igjen vilde gaa ind til de andre, aabnedes Døren, og den gamle Jomfru Mørk traadte ind. Bedstemoders Tipoldemoder kunde, dersom hun i al sin Pragt var steget levende ud af Rammen, umuligt have fæstet, et mere sønderknusende Blik paa sin vanslægtede Ætling, end den skikkelige, gamle Pige fæstede paa mig. «Endnu er det ikke forsilde,» raabte hun højtideligt, «endnu kan De træde tilbage!» «De ved ikke, hvad De siger, og jeg er for lykkelig til at kunne blive vred.» «En bittrere Skaal har jeg aldrig drukket,» vedblev hun, og det netop nu, alt tegnede saa lyst Og godt.» «De husker jo nok, kjære Jomfru Mørk, at De selv har fortalt mig — aa, se dog ikke saa streng ud! — at Familien Felsen just ikke hørte til de bedste.» «Nej, desværre, og vor velsignede unge Baronesse handlede ogsaa urigtigt, men det er dog tusinde Gange værre at gaa rent udenfor; en ny Familie bliver dog ældre Aar for Aar.» «Men De foretrækker vel dog, som Stok-Aristokrat, at en Datter gaar ud af Familien, for, at en borgerlig Pige førtes ind i den.» «Hvem sikkrer En mod, at det ogsaa kan ske; Eksemplet smitter. Naar De endda blev forstødt og gjort arveløs; men det græmmer mig, at alt skal gaa saa let og glat, som var det i sin Orden.» «O, De kan ikke ønske ondt over mig, hvem De altid har været saa god og kjærlig imod.» «Jeg ønsker det bedste for Dem, mit unge Herskab, jeg ønsker, at De enten maa skifte Sind, eller ogsaa sænkes ned i den sorte Muld, før Ulykken sker.» »Svar mig oprigtigt; har De nogensinde kjendt en bedre eller ædlere Mand?» «Nej, det maa jeg tilstaa, at jeg ikke har, paa dette nær. For Vorherre er han vist fornemmere end baade Prindser og Konger; men Et er Himlen og et Andet er Jorden, og de Dele skal man ikke blande sammen; hvad der passer det ene Sted, passer ikke det andet. Var jeg naadig Frøken paa Slottet, vilde jeg ikke være Madamme i Præstegaarden, det véd jeg nok; og selv om jeg havde Lyst dertil, vilde højere Hensyn holde mig tilbage. — Dog, jeg kan nok ligesaa godt tie stille, mærker jeg. Var Baronessen sig selv — men desværre, jeg tror, hun gaar lidt i Barndom — vilde denne Jammer aldrig være kommen over os? Efter dette Udbrud forlod hun Stuen med en stiv og stram Hilsen. Der var dog noget i hendes Blik, som forvissede mig om, at hun, sine strenge Ord uagtet, aldrig ganske vilde kunne lukke sit Hjærte for mig. «Tag dit Tøj paa, lille Emmy,» sagde Bedstemoder senere; «da Pastor Dahl ikke kan komme til os, ville vi gaa til ham.» Bedstemoder gik i Forvejen ved Victors Arm; saa kom vi: Julie løb frem og tilbage, snart holdende sig til det ene Parti, snart til det andet. «Se, hvor Stien bugter og snor sig,» sagde Victor, «der skal skjæres en ny fra vor Have lige gjennem Marken til Præstegaarden, at Afstanden kan blive saa kort som tænkelig.» Pastor Dahl tabte sin Bog af lutter Forskrækkelse, da vi kom anstigende; derefter tog han Brillerne af, tørrede dem med en komisk Ivrighed, og saa saa igjen paa os. «Hvorledes befinder De Dem i Dag, Herr Pastor?» «Elendigt!,» svarede han, med det gladeste Ansigt, idet han rask sprang op, «mine Febersyner efterligne, paa en forvirrende, gøglende Maade, Virkeligheden; vidste jeg ikke bedre, vilde jeg sværge paa, at den stolte, gamle Baronesse Dyre i højstegen Person aflagde mig et Besøg.» «De maa ikke spotte, Pastor Dahl, De skulde hellere spørge, som De plejede at spørge Børnene; hvad har De til mig?» «Nu, hvad har De da til mig?» «En Trediedel af al min Ejendom, en lille Husmoder, en Datter, min Emilie.» Den gamle Mand blev pludselig alvorlig, tog Huen af, foldede sine Hænder og sagde; «Mit Liv er altsaa blevet sparet, for at jeg skulde se dette; lovet være Herren, der gjør alle Ting vel!» «Saa det var Tanken paa min lille Fugl,» vedblev han, idet han kjærligt tog min Haand, «der lagde sig som en Skygge over dit Ansigt, Frederik, hvergang jeg formanede Dig til at vælge en Brud. — Iøvrigt fejler De, Fru Baronesse, naar De tror, jeg lader mig nøje med en Trediedel; jeg vil altid have det halve, og faar ogsaa nok det halve; den lille maa vi dele; se, hvor hun klynger sig til sin Søster.» </poem> </div> [[Kategori:1862]] [[Kategori:Noveller]] 37w3uy1dor0ahjf9oqgnbn0yeexfnbu 0 3080 481754 31089 2026-09-16T16:52:09Z MGA73 457 Indsætter </div> pga Lintfejl mv 481754 wikitext text/x-wiki __NOEDITSECTION__ {{header | forrige= | næste= | titel=Elmelunde Byfolk | afsnit= | forfatter=Theodor Emil Jensen | noter= }} {| width=100% | width=10% | | width=80% | {{c| {{Xxx-larger|'''THEODOR JENSEN'''}} {{Større|'''ELMELUNDE BYFOLK'''|340%}} {{Xxxx-smaller|KULTURHISTORISK FORTÆLLING}} }} | valign=top width=10% |{{Udgave}} |} ---- {| style="float:right;" |__TOC__ |} <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> ===KILDER=== :Paludan: Beskrivelse over Møn. :Poul Bjerge: Vider og Vedtægter. :Severin kær: Fra Stavnsbaandets Dage. :E. T. Kristensen: Skattegraveren. :Danmarks Almanakken 1910. :Forskellige Bøger i det kongelige Bibliotek. :Kirkebøger og Panteprotokoller i Landsarkivet. :Skrevne Optegnelser i det mønske Arkiv paa Rødkilde. :Hvor ikke der i Teksten henvises til de historiske Kilder, henvises der til Traditionen i Stægten. :Sprove Skole paa Møn, i januar 1912.<br/><br/> :Forfatteren. ===I. KAPITEL.=== <poem>Det var Voldermissedag i Aaret 1762. Taagen laa endnu over Dalene, der omgav Elmelunde By paa Møn. Vejfarende denne Morgen skimtede kun det øverste af „den hvide Kirke”s Taarn i det mælkehvide Hav, der laa om Byen og Kirken. Det var blikstille. Men snart begyndte Hanerne at gale; den ene svarede den anden; derved kunde man skønne, hvor Gaarde og Huse skjulte sig. Syd om Kirken og Kirkegaardsmuren bugtede sig den gamle Landevej, der begynder i Stege ved Mølleporten og ender ude paa Klinten. Øst for Kirken fører en lille kort Vej ind til Elmelunde By, og her lukker det gamle „Borgerled” for Byens otte Gaarde, som om det var sat til at hjælpe Taagen med at holde Byen skjult for Granskerens Blik til de seneste Tider. Det havde set „Borgen” falde i den gamle forhistoriske Tid, det havde set Elmelunde Slot med sin Ladegaard falde, det havde set det halve af Elmelunde By falde i en vældig Ildebrand. Byen var atter bygget op. Og det gamle Borgerled stod paa Vagt! Det dannede Hegn mod Landevejen, hvor al Slags Tyvepak fo'r frem og tilbage i de Dage. De gamle Elmelundere havde Ærbødighed for det gamle Borgerled; det havde set saa meget. Det hjalp til at fortælle dem om svundne Tiders Historie. Det tænkte paa dem, der havde lukket det op og i. Det havde lukket sig for Borgherren, der boede her indenfor Volde og Grave, det havde lukket sig for Korfitz Ulfeld, der boede her paa sit Slot. Nu lukkede det for Bonden. Derindenfor var han paa sit eget. Han glemte aldrig at lukke det efter sig. Det var ogsaa 2 Mark Sølv at lade det staa aabent, og 2 Mark var mange Penge. Men Byloven var Bondens eget Værk. Den Lov skulde holdes. Fra Borgerledet gik Elmelunde Gade i Retning fra Syd til Nord med fire Gaarde paa hver Side. De fire mod Øst var endnu sammenvoksede fra den Dag Kristian d. 5te havde ladet dem bygge Anno 1697. De andre fire laa hver for sig, efter den store Ildebrand 1724, der havde lagt de førstbyggede, Gaarde og Skolen i Aske. Bagved Gaardene laa Toften med Køkkenhave, Humlehave og Frugthave. Men det var ogsaa al den jord, som Bonden selv ejede. Markerne dreves i Fællesskab. I den første Gaard nærmest Kirken, Nr. I paa Østsiden, boede Fæstebonden Morten Andersen, hvis Forgænger havde givet 16 Slettedalere i Fæste til Kongen. I Nabogaarden (Nr. 2) boede den store, kraftige Pejter Johansen, der tidligere havde boet i Raabylille, hvor hans Fader — der var kommen fra Norge som Hestgarder under Kristian d. 5te — havde giftet sig med en mønsk Bondepige. Nu var Pejter Johansen med Hustru og en stor Børneflok flyttet til Elmelunde i sin Svigerfaders Gaard. Svigerfaderen, Lars Hansen Aagesen, levede endnu som Aftægtsmand, var aandsfrisk og kunde fortælle Byens Tilblivelse, men kunde ikke døje at bestille noget for Hosten. I Gaarden ved Siden af (Nr. 3) boede Anders Larsen, der ogsaa var Lars Hansens Svigersøn. Anders Larsen og Ellen kom derfor meget sammen med Pejter Johansen og Kirsten, og det var den gamle Aftægtsmands største Fornøjelse at sidde og fortælle for Børne børnene. Anders Larsen var født 1701, og længtes efter at Sønnen Lars Andersen skulde snart afløse ham. Karen var kun et Barn endnu. Han var træt af Slidet og Slæbet. Det var heller ikke mange Bønder, der naaede at blive 62 Aar i de Dage. I den nordligste Gaard i Byen (Nr. 4) boede Mads Nielsen. Han var kun 43 Aar, men allerede mærket af Slidet, saa han maatte ofte have en klog Kone hentet for at læse over Gigt og Værk i Skulder og Ryg; Terpentinen paa Hylden vilde ikke længer hjælpe. Lige overfor hans Gaard laa Gaarden Nr. 5, hvor den unge, evnerige og oplyste Fæstebonde Jens Knudsen boede. Han var født i Sømarke, men var for et halvt Aars Tid siden bleven Fæstebonde i Elmelunde, idet han havde giftet sig med Enken der paa Gaarden<ref>Elmelunde Kirkebog:<br> Jens Knudsen fra Sømarke og salig Jens Larsens Enke Margrethe Andersdatter af Elmelunde holdt Trolovelse i Oktober 1761.</ref>. Enken havde en Søn i første Ægteskab, der hed Lars, han var nu 5 Aar, desuden levede ogsaa hendes Moder der paa Gaarden. Jens Knudsen havde taget sin Broder Niels og sin Søster Anne Kirstine<ref>I mønsk Udtale: Ann' Stine.</ref> med fra Sømarke som Karl og Pige. Ann' Stine havde i aandelig Arv faaet en hel Mængde Eventyr og gamle Folkesange med fra sit Hjem, og dem sang hun i Bryggers og Køkken, men det var de alvorlige og vemodige, hun havde mest Forkærlighed for. Maaske fordi hun havde mistet en Broder, Lars, der for en 10—12 Aar siden var flygtet fra sit Hjem for at undgaa Stavnsbaandet. Maaske hun ogsaa havde haft anden Hjertesorg. Ingen véd det. Broderen Niels Knudsen var ogsaa paa de Tider en ualmindelig oplyst og begavet Karl. Han havde tidligere — efter Traditionen — været Løbedegn, men dette omflakkende Levned tiltalte ham ikke, skønt han havde baade Evner og Lyst til at undervise. Nu havde han foreløbig slaaet sig til Ro. Kong Frederik den Fjerde havde 1721 ladet opføre Skoler paa Ryttergodset, men der var ingen Skoletvang, og de var i Begyndelsen ikke meget benyttede. En saadan Skole laa i Hjertebjerg, Nabobyen imod Vest til Elmelunde<ref>Elmelunde Kirkebog:<br>„Den 25de januar 1736 blev den hæderlige og agtbare Mand Jakob Kristensen Rydahl, Skoleholder i den kongelige danske Skole i Hjertebjerg, og den ærlige og forstandige Pige Katrine Johansdatter Hageman efter forudgaaet Trolovelse viede i Elmelunde Kirke”. — Rydahl døde 1740 og „Monsiør Rüber” (f. 1717, d. 1795) blev Degn i Hjertebjerg 1751. — Rydahls Hustru var rimeligvis Søster til Anne Margrethe Hagemann, der blev gift i Elmelunde d. 8/3 1729 med Degnen i Damsholte, Henrik Mikkelsen Normann (f. 1691, d. 1744), som Sognepræsten i Damsholte Nic. jæger kaldte „meget kødelig og verslig sindet”.<br> (Efter: A. Petersens: Sjællands Stifts Degnehistorie).</ref>. Kom Niels Knudsen forbi Skolen og hørte Børnenes Kor af de kingoske Salmer, saa blev han længe staaende, hørte efter og faldt i Tanker. Det sang ogsaa i ham Men ak, der var ingen Udvej for en fattig Karl af en Fæstebonde. Han skulde slide, slæbe — og dø! Var han endda rendt fra det hele som Dreng lige som sin Broder Lars — tænkte han tit. ja, hvor gammel var Lars nu? Han var født i Sømarke den 25. januar 1737, saa maatte han være 25 Aar. Han havde altid været en god Dreng med et varmt Hjertelag. Men nu kunde han ikke komme hjem mere. Rygtet havde fortalt, at nu hed han ikke Lars Knudsen længer, men Lars Larsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 10:|Tavle Nr. 10]].</ref>, og var havnet inde i København hos Morbroderen, den rige Tømrermester Jens Larsen, og kaldte sig dennes Søn. Godt han slap derind! — Han flygtede i sin Moders Skørt — kom ombord i en jagt, der laa i Stege Havn — og han var væk i Nattens Mulm og Mørke. Militsen havde mistet en kæk Dreng og et godt Hoved! Det Tab havde den godt af, mente Niels. Som Militsen var indrettet, havde den ikke Brug for de gode Hoveder. I den tidlige Morgenstund, Voldermissedag, som Taagen begyndte at lette over Elmelunde By, blev Porten i Jens Knudsens<ref>Se [[#Tavle Nr. 12:|Tavle Nr. 12]].</ref> Gaard lukket op indefra og Ann' Stine kom ud med en Spand i Haanden. Hun saa sig om til begge Sider i Gaden og gik saa ned til Gadebrønden med den store Brøndkarm omkring og den høje Trævippe ved Siden. Hun sænkede Spanden og lod Klodsen paa Trævippen hæve den tilvejrs igen. Hun tog Spanden af Krogen og satte den paa jorden; derved fik hun Øje paa nogle Blomster, der groede ved Brøndkarmen, det var Martsvioler og Ærenpris, ogsaa gule Ranunkler havde begyndt at vise sig i Grøften og helt hen til Gadedammen, Hun plukkede sig en Haandfuld og nynnede sagte: :„Liden Kirsten gik ud at sanke Urter :— for Tiden synes mig lang — :Hun plukkede dennem til Kranse. :Eja, hvor Sorgen er tung —” Da hun saa op, fik hun Øje paa deres Dreng, der stod i Bukser og rød Tophue og gabede udenfor Porten. Hun tog Spanden og gik hjemad. „Hvad vil du oppe saa tidligt for?” spurgte hun Drengen. Han stak alle ti Fingre som Redekam op i det uredte Haar, saa Tophuen faldt af, og sagde: „Jo, jeg har travlt til Morgen.” „Hvad skal du saa bestille, Søren?” „Jeg skal op i Træerne derhenne,” svarede han og pegede paa en Række høje Asketræer. „Hvad skal du derop efter?” „Jo—o, Husbond siger, at det er vedtaget ved sidste Bystevne, at alle skadelige Fugle skal udryddes, og deroppe er baade Skade— og Kragereder.” „Aa—aa, du vil have fat i Æggene!” „Hi — ja, du vil nok koge dem til mig, Ann' Stine?” „Ja siden det er dig, Søren. Men fald nu ikke ned og slaa dig ihjel.” „Næh” — Søren snød Næsen — „hør, er det ikke i Dag, at de kommer med den ny Barnepige til Lars?” „Jo. Det er 1ste Maj.” „Hvad hedder hun?” „Hun hedder Maren.” „Hvor gammel er hun?” „Aaa — lidt ældre end du, tolv Aar vel.” „Naa.” „Var du bange for, at hun skulde krybe op og tage Æggene fra dig?” „Hi — ja, man kan jo aldrig vide — —” „Næ — vær du bare rolig. Hun faar nok at gøre med at passe Lars og saa Bedstemor.” Søren bukkede sig og tog Tophuen op. „Tror du, jeg kan ha' dem heri?” „Det kan du sagtens. Tror du, der er Æg i Snesevis?” Søren trak Munden til Side i et bredt Grin. „Jeg skal nok faa Huen fuld,” sagde han. „Ja, riv bare alle Rederne ned. Vi har mistet baade Kyllinger og Ællinger de sidste Dage. Men falder du ned og slaar dig ihjel — det Gud forbyde, — saa faar du ikke den ny Pige at se.” „Er hun køn?” Hans hvide Tænder skinnede igen i et bredt Grin. „Skam dig Søren.” Hun slog efter ham med den flade Haand, men ramte kun i Luften, idet han bukkede dybt for hende; saa rykkede han sig henad imod Asketræerne. „Falder jeg ned, saa maa hun afløse mig deroppe”— han pegede op mod Trætoppene. „Jeg skal nok advare hende imod dig, Søren.” „Pyt! Hun faar nok at bestille uden at passe paa mig — der er baade Drengen og Bedstemor og” — „Hvem flere?” „Ja — jeg véd ikke endnu — — „ „Jens Knudsen og Margrethe har ingen Børn.” „Næ — men de faar nok, Ann' Stine.” „Hvad siger du, Dreng!” „Ja. Sidse Smeds sagde i Gaar, at Børn kom der altid nok af.” „Du skal ellers ikke give dig af med at snakke med Sidse Smeds, Søren.” „Hvorfor det?” „Det er noget, du ikke forstaar. Naa, gaa saa! Du skal lære at frygte Gud og holde hans Bud. Kom nu ikke forsilde ind, til vi holder Morgenbøn.” Ann' Stine tog sin Spand og gik ind. Søren kiggede op i Asketræerne, idet han satte Huen paa. Det øverste af Træerne var endnu borte i Taagen, men han havde taget Kending paa Rederne og vidste, hvor han skulde klavre op. Han satte Træskoene, spyttede i Hænderne og hævede sig fra Gren til Gren, og forsvandt oppe i Taagen. Lidt efter haglede Stumper af Skadereden ned fra Træet, mens Skaderne skræppede og skreg over hans Hoved. Langsomt krøb han ned igen med sin Hue forsigtig under Armen. Han lagde 3 spættede Æg under Træet, dækkede dem til med Halm og krøb saa op i det næste Træ. Saaledes blev han ved en god halv Times Tid. Da hørte han en Vogn rumle. Han lyttede. Nu holdt den stille ved Borgerledet. Nu rumlede den igen. Det maatte være Vognen fra Sømarke, der skulde ind til dem. „Nu kommer han med Tøsen!” mumlede han og krøb ned. Skadeæggene laa i en stor Bunke, og han dækkede de sidste til i en Fart, stak Fødderne i Træskoene og skyndte sig hen til Porten. En gammel Bondevogn med Kurvefadding og en rødmalet Agestol kom tilsyne i Gaden. De magre, røde Heste gik med ludende Hoveder. I Agestolen sad en ældre Bonde med en stor, sid Hat ned over Hovedet, hans lange, sorte Haar hang ned over Skuldrene. De blanke Sølvknapper glinsede paa hans store Skødefrakke, der helt skjulte Knæbenklæderne. Ved hans Side sad en lille Pige og kiggede nysgerrig til alle Sider. Da Søren havde set dette, havde han nok. Han smækkede Porten op paa vid Gab. Manden drejede Hestene ind ad Porten og holdt stille imellem Stuelængen og Møddingen. Nu blev der Liv derinde. Hunden gøede og humpede paa sine tre Ben henimod Vognen. Ænderne rappede og skyndte sig ud ad den aabne Port for at naa Gadedammen. Hønsene kaglede og fløj skrigende omkring paa Møddingen. Jens Knudsen og hans Kone kom ud ad den lave Indgangsdør for at tage mod de Fremmede. „God Dag, Bror Peder!” sagde Jens, „det er tidlig paa Dagen, du kommer med Maren.” „Ja. Hendes Forældre mente, hun skulde møde til Tiden. Det har ellers ikke været nogen morsom Køre tur.” „Ikke det!” „Næ. Tøsen har siddet og snøftet det meste af Vejen. Det er ikke saadan at komme fra Hjemmet. Det er først nu paa det sidste, hun har opdaget den store Verden.” „Naa, ja — kom nu indenfor,” sagde Margrethe og hjalp Maren af Vognen. Bedstemoderen kiggede ud ad et Vindue. Ogsaa Søren kiggede efter Maren, idet han begyndte at spænde Skaglerne fra. „Hvorledes har vor gamle Far og Mor det?” spurgte Jens. „De gør det ikke længe, Bror! Men særlig Far er jo ogsaa gammel nu.” „Det er han. jeg husker, at Far engang sagde i Spøg, at han og Elmelunde By var omtrent lige gamle.” Niels og Ann' Stine kom nu ud og hilste paa deres Bror Peder<ref>Se [[#Tavle Nr. 11:|Tavle Nr. 11]].</ref>. Det var ham, der havde Fæstegaarden derhjemme i Sømark. De havde nok Lyst til at høre nyt hjemmefra. „Rid saa Hestene til Vands, Søren!” sagde Jens Knudsen, idet de gik ind. Søren traadte op paa en høj Brosten i den ujevne Gaard og kravlede op paa den ene Hest. Udenfor skævede han hen til Skadeæggene — jo, Halmen skjulte dem godt. Han red ud i Dammen med Hestene. Den var næsten som en Sø. Det var saa morsomt at vide, at man kunde drukne, hvis man faldt af. Han klappede Dyrene paa Halsen og snakkede godt for dem. Det tog Tid; de var tørstige. Endelig vilde de op, og Søren lod dem gaa selv. Pludselig gav det et Sæt i ham; han standsede Hestene med et Ryk. Foran ham stod et Kvindemenneske med sit Forklæde opbundet og sammenholdt med sin venstre Haands knoglede Fingre. I sin højre Haand havde hun en Kæp. Hun var som skudt op af jorden. „Naa, Søren” — lød det med en grov, sprukken Stemme — „I har faaet tidlig fremmede i Dag. Hvor er de Heste fra?” „De er fra Sømarke, Sidse Smeds.” „Næ — dog! Saa er det vel Peder Knudsen, der er kommen?” „Hvor véd du det fra?” „Hæ —! jeg véd alting. jeg vidste ogsaa, hvor du havde gemt Skadeæggene, Søren.” Søren saa hurtig til Siden og opdagede, at Halmen laa splittet og Æggene var borte. „Men Gud hjælpe dig, hvis du siger det til nogen,” fortsatte Sidse Smeds, idet hun løftede op i Forklædet og begyndte at gaa hen imod Smedehytten bag Dammen, — „saa skal jeg sende dig en Helvedes Rygværk — — — —” Mere hørte Søren ikke. Han klemte Træskohælene i Siden paa den røde og red forbi hende. Nu vidste han, at Sidse Smeds var bleven en led Heks, efter at hun var bleven Enke og boede for sig selv og havde Besøg af onde Aander, som Folk sagde. Ved Porten saa han sig ængstelig tilbage — jo, der stod hun og grinede med sorte Tænder efter ham.</poem> ===II. KAPITEL.=== <poem>Samme Dags Formiddag, da Elmelunde Kirkes klangfulde Klokker begyndte at ringe sammen til Højmesse, begyndte der at røre sig et broget Folkeliv paa Gaden. Store og smaa kom ud af Gaardene, alle iførte deres Kisteklæder. Salmebøgernes Sølvspænder glimrede omkap med Konernes Sølvspænder i Bælte og paa Brystet. De mange Sølvknapper i Mændenes Veste og Frakker tog sig ogsaa glimrende ud. Pejter Johansen<ref>Se [[#Tavle Nr. 1:|Tavle Nr. 1]].</ref> og Kirsten kom ud ad Porten i munter Snak med hinanden. De mindedes den 26de Marts 1738 som deres Trolovelsesdag. Nu var han valgt af sine Bymænd i sit 48de Aar til Byens Oldermand. Han kunde ogsaa nok repræsentere Byen baade hvad Højde og Drøjde angik; han var sine 72 Tommer; en Kraftkarl, der lignede sin Fader, Garderen fra Norge. Kirsten var spinklere, men de havde 5 Sønner og 2 Døtre, som alle syntes at skulle komme til at ligne deres norske Stamfader. Allerede indgød de 3 ældste Sønner Johan, Jens og Lars en vis Respekt ved deres Højde og Styrke, og Anne Margrethe, der kun var 8 Aar, var allerede større og kraftigere end én paa 16 Aar. Pejter Johansen var i Dag iført en hvid Vadmels Brystdug, derover havde han en mørkebrun Vadmelsvest med Sølvknapper, der udenover en Trøje, kort i Livet men med meget lange Skøder. Knæbukserne var farvet Skind, og de store Uldhoser stak i et Par blanke Sko. Paa Hovedet bar han en sort Hat med stor Skygge; hans lange, lysegule Haar hængte ned over Skuldrene i Krøller. Han var trind i Ansigtet og havde stort, lyst Skæg og store Øjenbryn. Han havde for det meste et Smil af Godmodighed over sit Ansigt, som alle stærke Folk, der véd, de kan stole paa deres Kræfter i Farens Stund, men blev han vred, da fik hans Ansigt et strengt Udtryk, og man veg skyndsomt til Side for ham. I Dag var Bjørnen tam. Han saa ualmindelig glad og fornøjet ud. Udenfor Porten tog han sin Kone i Haanden, og de fulgtes ad som to store Børn henad Gaden til Kirken. Kirsten var iført et mørkegrønt Vadmelsskørt og et Liv, af lysere Farve; udenover bar hun en Trøje, der var heftet sammen paa Brystet med et stort Sølvspænde. Under sit hvide Hovedtørklæde bar hun det hvide Lin, Korsklæde, med ægte Kniplinger, og fine Silkebaand hængte ned fra det perlesmykkede Nakkestykke. Ogsaa hendes smaa Sko var smykkede med Sølvspænder over Vristerne. — Ved Kirkegaardslaagen hilste de paa Jens Knudsen og Ann' Stine og de fulgtes ad ind i Kirken. Flere fulgte efter, deriblandt Morten Andersen og hans Hustru, Ellen. Inde i Kirken havde hver Gaard sin Stol, og ingen vovede at sætte sig, hvor han ikke havde Ret til at sidde. Mændene sad til højre, Kvinderne til venstre. Monsiør Rüber læste i Kordøren og begyndte derefter paa Salmen: „Se hvor sig Dagen skynder”. Menigheden sang kraftig med. Der blev endnu sungen et Par af Kingos Salmer, og da den sidste Tone forstummede af „Sorrig og Glæde de vandred' til Hobe”, besteg Sognepræsten, den hæderlige og agtværdige Mand Hr. Peder Hagen, Prædikestolen og talte med myndige Ord om Dyd og gode Gerninger. Efter Gudstjenestens Slutning gik Folk langsomt ud af Kirken, og Pejter Johansen og Morten Andersen gik da i fortrolig Samtale ad Gangen mellem Kirken og den store Høj paa Kirkegaarden. Bagefter dem fulgte Kirsten og Ellen. De talte om den gamle Jens Degn, der var død i Aarhundredets Begyndelse, men som efter de gamles Vidnesbyrd havde været en ualmindelig lærd Mand, der ogsaa kunde foresynge alle foreskrevne Salmer paa Latin og messe værre end Præsten.<ref>Jens Jørgensen Fogh, f. 18de August 1643, Student fra Ribe 1662, kaldet til Elmelunde 1/7 1667 — døde d. 10de Maj 1705. Gift med Margrethe Madsdatter, f. 1645, død 1718. 2 Døtre blev gift med Degne, nemlig Eftermanden Jens Jensen Munch, og Runge i Slotsbjergby. (Anders Petersen : Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbhvn. 1899).</ref> Pejter og Morten havde andre Ting i Hovedet. De skulde nemlig have Bystevne samme Dag Kl. 4, og der var Sager nok at snakke om. Da de kom hen til Mortens Gaard, sagde Ellen Mortens, idet hun trak Kirsten Pejters i Ærmet: „I kunde da ogsaa godt gaa med indenfor og faa en Hjærtestyrkning.” Kirsten saa paa Pejter: „Ja — men —” „Vi har da et Glas Mjød endnu!” „Hahaha, ja — saamænd!” udbrød Pejter Johansen og gik foran, „men der skal et stort Glas til saa stort et Hjærte, som jeg har.” „Du er jo ikke af de mindste, Pejter,” smilede Morten og gav ham et Puf i Ryggen, „men vor Mor finder nok et Glas, der har Størrelsen.” — I det samme kom en 10 Aars Dreng ridende paa Gaden paa et gammelt Byøg. Det var Morten Andersens Søn, Anders Mortensen.<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]].</ref> „Hvor har du været, Dreng?” spurgte Morten. Drengen sprang af og lod Øget gaa. „Jeg har været henne at snakke med Lars Madsen.”<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref> „Naa, Mads Nielsens Søn! ja, I to Drenge er vist to værre Gavtyve.” „Aa — det er godt Bror, at de ikke er forkælede,” sagde Pejter Johansen, „det duer ikke. I har jo kun den ene, og Lars er ogsaa eneste Søn, saa er det godt, de to kan file Kanterne af hinanden. Hvis ikke de kan selv, saa kan de bare komme hen til mine Drenge — hahaha —.” „Ja, de er da ikke forkælede,” sagde Morten. „Forkælede!” udbrød Pejter og lagde sine Hænder paa Mortens Skuldre — „Forkælede! Næ, det ligger ikke for os Normænd. Der er Blod i os! Det kan du stole paa. Der er Blod i os! ja, min S'æl er der saa.” „Men vi glemmer jo rent — —” begyndte Ellen. „Ja, lad os saa gaa ind og se, hvor store Glassene er.” Pejter Johansen gik selv foran. Et Øjeblik efter kom en Karl og en Pige ud gennem Kirkelaagen. „Far og Mor gik derind hos Mortens,” sagde han og vendte sig om til Pigen, „saa kan du gaa med hjem, Ingeborre.” „Ja, Tak, Johan<ref>Se [[#Tavle Nr. 2:|Tavle Nr. 2]].</ref>! Men I skal jo have samlet Bymændene i Dag.” „Det er ikke før Klokken 4.” „Dine Forældre kommer vel ogsaa snart hjem?” „Ja, rimeligvis. Men vi skulde vel ogsaa snart have snakket med dem om Brylluppet, min Pige, kom saa!” Han rakte en Finger bagud og begyndte at gaa. Hun tog i Fingeren, som hun lige kunde spænde om, og fulgte efter. Da Klokken nærmede sig fire om Eftermiddagen, kom Pejter Johansen ud af sin Gaard. Han havde nu skiftet Tøj. I Haanden bar han et almindeligt Kohorn, det satte han for Munden og blæste i af sine Lungers fulde Kraft. Det lød ikke godt, men det kunde høres. Nogle Børn, der laa og legede paa Gaden, fo'r forskrækkede afsted. Pejter saa efter dem og lo saa det klukkede i ham. Det var Oldermandens Signal til Bymændene! Nu kom de fra højre og venstre. Pejter Johansen blev staaende og tog imod den første. Det var Jens Knudsen. „Havde vi endda et Træ at samles om, ligesom de har i de ældre Landsbyer,” sagde Jens Knudsen og stoppede sin Pibe. „Pyt med Træet,” mente Pejter Johansen, „Jeg foretrækker min S'æl at sidde inde paa Bænken i Stedet for paa en Graasten.” „Aa ja! Men Bystevnet paa Gaden var dog Midtpunktet i Landsbyens Liv.” „Det kan være rigtig nok. I Bystevnet er det, Byens Hjerte slaar; men vi kan jo tage Byens Hjerte med os ind i Gaarden, min Bror.” Han gik foran ind i Stuen. Pejter johansens Dagligstue var meget smal, men lang ligesom Stuerne i de andre Gaarde. Under Vinduerne ud til Gaden stod en gammel Træbænk og foran den et Bord med store drejede Ben. Selve Bordpladen var en Egeplanke, et Arvestykke fra forrige Aarhundrede, den var et Kvarter i Tykkelse og havde to dybe Huller, hvori man tidligere brugte at opøse Maden. Over Bordskiven hang „Uroen”, en udskaaren Træfugl, malet i røde og gule Farver. Paa Panelet ved Bordenden mellem Hjørneskabet og den gamle Klokke hang Pejter Johansens store Pibe med Sølvbeslag. Det gamle „Sejrværk” havde rødt Foderal malet med Blomster. Hjørneskabet var trekantet og blaamalet. Heri opbevaredes Mandens vigtigste Papirer, en Bibel, nogle Salmebøger, en Barberkniv og en Flaske med Skorpionolie. Ovenpaa Skabet stod de to store Messinglysestager en Metalmorter og en Kasse med Tobak og Kridtpiber. Langs med Loftet ved Væggene var der Hylder med Tallerkener og Fade af Messing og Kobber. Ved den østre Side stod to store Himmelsenge, gemt af Spærlagen (Omhæng). Foran disse nogle trebenede Stole uden Ryg. Mellem Bilæggerovnen og Sengen stod Ovnbænken med blød Bænkepude, og ovenover denne hang Kirstens Pyramide med Tepotte, Saltkar, Peberbøsse, Snusdaase og et Hovedvandsæg samt Fyrtøjet. Væven og Lysekællingen, der ellers havde deres Plads foran Ovnen, var i Dagens Anledning flyttet op i „Mellemstuen”. Gulvet var af stampet Ler, men overstrøet med fint, hvidt Sand. Under det lave Loft var der Hylder langs Bjælkerne, paa disse stod blank skurede Mælkebøtter. Gudelige Skrifter var anbragt over begge Døre i Stuen. Der var meget varmt. Ovnen var gloende, thi Kirsten vilde ikke, at de gamle iblandt Bymændene skulde fryse. De smaa blyindfattede Ruder var naglede fast. Loftet dryppede af Fugtighed. Stuen fyldtes lidt efter lidt, og Pejter Johansen bad Byfolkene tage Plads omkring det lange Bord. De satte sig, de ældste øverst, de yngste nederst. Saa hentede han „Bysens Kæp” og lagde den paa Egeplanken. Den havde adskillige Skaar paa Siderne, der fortalte, hvormange Bøder der var idømt tidligere. Anders Larsen, der sad øverst paa Bænken ved Vinduerne, rakte ud efter den og sagde: „Nu er vi vel snart „ved Pinds Ende”. „Ja, men saa faar vi have en ny,” sagde Pejter Johansen, „eller ogsaa skære de gamle Synder ud, at der kan blive Plads til de ny.” Kirsten kommer ind med et Krus Øl i hver Haand og sætter dem paa Bordet. Den mindste Dreng, Peder, følger med; han holder Moderen i Skørtet og gemmer Ansigtet, da han ser de mange fremmede Mænd. „Tak for Øllet, Mor!” siger Pejter, „men Børnene kan vi min S'æl ikke have til Forstyrrelse.” „Nej” — svarer Kirsten — „men Byornen er sluppen ud i Gaarden, saa Peder er bange for ham.” „Lad de store Drenge sætte ham fast. Hvor er Johan og Jens?” „Nu skal jeg se at finde dem.” Hun gaar med Drengen. Pejter Johansen gaar ind ved Bordenden, udtager en Bog af Hjørneskabet med „Byens Regnskab”, ser sig om og siger med Hænderne fast paa Egeplanken: „Som I alle véd, driver vi her i Byen som alle andre Steder vor jord i Trevangsdrift i Fællesskab. Rugvangen er i Aar i Vestmarken, Bygvangen i Nordmarken og Græsvangen i Østmarken ad Vestud og Borre til. Da Borre By, har Græsvangen i Vest i Aar, vil denne Bys Græsvang og vor falde sammen, saa vi kommer nok til at holde Grandestævne med Borre Byfolk, naar Ævret opgives, og Kreaturerne slippes løse. Men det første, vi har at gøre, er at efterse om alle Hegn er i Orden og alle Led hængte. Efter Byloven skulde alle Led være i Orden til i Dag, Voldermissedag.” „Ja, Gud bedre det,” siger Anders Larsen, „der er stjaalet et Led imellem Rugvangen og Bygvangen, og der er nedtraadte Gærder baade ad Hjertebjerg og Torpe til.” „Er du vis paa det, Svoger?” spørger Pejter. „Ja, det er rigtig nok,” siger Mads Nielsen. „Skrive som du Svoger, og lægge store Tal sammen, det kan jeg ikke,” siger Anders Larsen, „men jeg takker Gud for, at han har givet mig Øjne i Hovedet til at se med.” „Har du ogsaa set Tyven da?” „Næ — men der var jo én, der blev tyvebrændt her i Nabobyen for et Par Aar siden.” „Det var der. Men han har Kone og Børn, Stakkel! Skal vi saa bestemme at gaa paa Gærdesyn i Dag otte Dage?” „Ja — ja.” „Og de, der ikke til den Tid har lukket Hullerne i deres tilmaalte Gærder, de ifalder Bøder til Byens Kasse.” „Hæhæhæ —” ler Mads Nielsen og gnubber sin gigtsvage Arm — „Jo flere Mulkter i Kassen, desto mere Øl paa Stolen til Mortensgildet.” Jens Knudsen giver ham et lille Puf i Siden og siger: „Der har vist ikke manglet Øl til noget Mortensgilde endnu, og der vil vel heller ikke blive Mangel herefter. „ Mads hoster tørt og rækker efter Kruset „Vil du kanske — tage den Fornøjelse fra os, Jens?” Morten tager det andet Krus og spytter Skraaen ud: „Det er sandt, hvad Jens Knudsen siger. Øl har vi nu altid haft nok af. Bare vore Efterkommere ikke skal komme til at tørste. Skaal, Mads!” „Saa skal vi have valgt en Stodderkonge,” fortsætter Oldermanden. „Han skal føre Tilsyn med Byens Fattige og med de fremmede Skarnsfolk, der kommer til Bys og bliver Natten over.” „Det kan nok gøres nødig,” siger Jens Bilde, der er Fæstebonde i Gaarden op til Jens Knudsen, „der holder flere til hos Sidse Smeds end godt er. Vor Tjenestepige Hylleborre havde ondt ved at gaa paa Gaden i Aftes.” Oldermanden foreslaar Morten Andersen, der bor nærmest ved Borgerledet og derfor bedst kan have Opsigt med Landevejsfolket. En sagte Bifaldsmumlen høres. Det vedtagne nedskriver Oldermanden. „Saa er der forskellige Arbejder, vi skal have gjort, siger Pejter Johansen, „bliver her atter Ildebrand i Byen — det Gud forbyde — da maa vi have Gadedammen renset. Hertil møder der en Vogn fra hver Gaard; Husmændene med Skovl og Spade.” „Ja — ja.” „Tørvemosen i Østmarken skal ogsaa sættes i Stand. Nedgangen er ikke fremkommelig for Folk og Fæ.” — Derefter foretages Ligning, saaledes at hver Mand blev takseret til det Antal Tønder Korn i Vintersæd og Vaarsæd, som han havde at saa i det kommende Aar. Det bestemtes ligeledes efter dette Saakorn, hvormange Favne Gærder hver Mand havde at sætte, samt hvor mange Led og Stolper, han havde at holde vedlige. Ogsaa Lønnen til Byhyrden, „Vogteren”, bestemtes efter Saakornet. Ligeledes Udgifterne til en Fold i Græsvangen, der skulde rejses af Kampesten og være 6 Favne i Firkant. Folden skulde være til at indelukke fremmede Byers Kreaturer i, som kom tilløbende. Da gamle Hans Vogter var død, antoges Pær Skrædder for et Aar. Han var ved at dø af Sult, da Folk selv syede deres Skindpelse og Vadmelsklæder. Hans Løn blev fastsat til en Sletdaler om Ugen til Kost for sig selv og en Hund. Han skulde ogsaa overlades et Øg til at ride paa og en Tromme til at kyse Svin og Kreaturer med, naar de vilde bryde over Gærder. Derimod maatte han selv anskaffe sig Tudehorn og Økse. Vogterhytten skulde sættes i Stand til ham. Det bestemtes, at Kvæget maatte ikke gaa ude paa Rugvangen efter 1ste Maj, og at hver Mand skulde betale en Mark for hvert stort Kreatur, naar Ævret blev opgivet, og alt Kvæg sluppet løs. Det regnedes for Snyderi at lade flere Køer gaa paa Græs, end der var betalt for, og den, der malkede anden Mands Køer, regnedes for Tyv og skulde lide sin Straf. Da alt dette var i Orden, tog Oldermanden atter til Orde: „Saa vil jeg minde eder om, at før vi atter sætter vore Køer ud, da skal alle Tøjr efterses af Bymandskabet, og kommer noget Kreatur løst, da skal der betales Mulkt for Skaden. Ingen sætter heller sine Heste ud uden alle Bymænds Vidende og Vilje.” Jens Knudsen rømmer sig og siger: „Det vilde være haardt nok, hvis Bæsterne saa staar og dør af Sult forinden.” „Det er gammel Lov, Jens Knudsen.” „Ja. Men Loven trænger til at forbedres. Det kan ikke blive ved at gaa paa gammel Vis.” „Hvad mener du med det?” spørger Pejter forbavset. „Jeg mener, at Fællesskabets Tid maa snart ophøre, og der maa komme en ny Tid, da hver Mand faar Lov til at gøre Fremskridt for sig selv.” Stumme af Forbavselse ser Bymændene paa hverandre. „I kan ikke tænke jer Fællesskabets Ophør,” vedbliver Jens Knudsen, „men der vilde baade vindes Tid og Penge — — —” „Næ, Vorherre bevares!” afbryder Morten Andersen, „hvorledes skulde vi saa faa drukket alt Øllet.” De ler, men Jens Knudsen siger alvorlig: „I sætter altsaa Pris paa Fællesskabet!” „Ja — ja!” lyder det fra alle Sider. „Godt! Saa vil jeg ogsaa indtil videre sætte Pris paa det samme. Jeg er ny i Lavet. Det er kun et halvt Aar siden, jeg kom her til Elmelunde By og gjorde mit „Igangsgilde” for jer. Skal jeg have nogen Gavn af dette, saa vil jeg gærne bede mine Bymænd om at komme mig til Hjælp med at kline min Lade op, den er ved at falde med alle sine gamle Lervægge.” Nogle blev lidt lange i Ansigterne, men Pejter Johansen tog til Orde: „Naturligvis! Sig til, saa skal vi hjælpe dig. Lad os bare være glade for de Fremskridt, vi har oplevet. Min Svigerfader her paa Gaarden kan huske endnu, at i Slutningen af forrige Aarhundrede var der ingen Bonde her paa Møn, der havde Skorsten eller Loft i sit Hus. Han boede i Røgstuen med Lyren oppe i Tagrygningen. I røgfulde Stuer levede vore Forældre deres Liv. Men nu har vi faaet Skorstene, der suger Stuernes Røg op igennem sig, og som afværger saa mangen gruelig Ildebrand. Er det ikke Fremskridt?” „Jo — jo!” „Her kom kongeligt aabent Brev til Møn i 1697, at inden 2 Aars Forløb skulde Bønderne paa Møn under Fæstes Fortabelse have bygget Skorstene. Saa fik vi Skorstene, og vi fik én Ting til i Tilgift. Vi fik lukket Lyren og lagt Loft over vore Hoveder, hvilket Frem skridt var ikke det!” „Jo — jo!” „Meget rigtigt, Pejter,” siger Mads Nielsen. „Ja, men en Slægt maa altid blive ved at kræve Fremskridt,” siger Jens Knudsen. „Ingen af jer véd, hvornaar den Dag kommer, da vi Bønder faar Brædder under Fødderne til Gulv, ligesom vi nu har faaet Brædder over Hovederne.” „Næ — næ, lad os nu blive ved jorden,” mener Morten. „Jeg mener ogsaa, vi foreløbig skal være tilfredse,” siger Pejter Johansen. „Lad os være glade, at vi kan takke Gud for Helsen og Sundhed. Kunde Gudsfrygt brede sig iblandt os, da var meget vundet for Slægterne. Derfor vil jeg minde eder om, at ingen bliver borte fra Gudstjenesten 3 Søndage i Træk. Og den, der øver Drik og Dobbel før og under Højmesse, han bøde 3 Mark i Sølv. Som Dannemænd har vi nu talt sammen i dette vort Bystævne, og vi skilles, idet vi minder hinanden om, at den ene Bror staar den anden bi, og alle gør vi vort fælles bedste til Byens Ve og Vel efter den Lov, vi selv har givet. Hvor ingen Lov er, der er ingen Straf, og hvor der ingen Straf er, der er ingen Lydighed. Det er Voldermissedag i Dag. Vi begynder et nyt Aar i vort Bylag. Saa give Gud Lykke og Velsignelse baade af Himlen og jorden, Fred i Landet og Velstand til Huse!” „Vel talt, Svoger!” siger Anders Larsen. Alle rejser sig. Kirsten kommer ind med mere Øl. De drikker endnu en Gang. Nogle slaar Ild med Fyrtøjet og tænder Piben, saa byder de Farvel og gaar. Jens Knudsen og hans Genbo, Mads Nielsen, er kommen til at følges hen ad Gaden. „Synes du ikke, Jens — hm — synes du ikke, der er megen Hjælpsomhed i Fællesskabet?” begynder Mads og bakker ivrigt paa Piben. „Det er ogsaa det bedste ved det hele,” siger Jens Knudsen, „men der er dog én Ting, som ikke er rigtig.” „Hvad er det da?” „Hjælpsomheden er tvungen efter Byloven. Det er ikke frivillig Hjælpsomhed.” „Næ — men — hm hm — den er jo nødt til at være tvungen.” „Hvor er saa Broderkærligheden henne, Mads?” „Hi — ja — hm hm — vi kan jo sige, at Skylden er Præstens.” „Saa — aa.” „Han maa ikke have forstaaet at præke saaledes for os, at vi saadan — frivilligt — hm hm — er glade for at — hjælpe hinanden —. jeg synes ellers dog — hm hm — at naar der sker én eller anden Ulykke, saa — hm hm — hjælper vi saa godt, vi kan.” „Ja, det er let at have Medlidenhed og let at skyde Skylden paa andre. Videre er vi ikke komne. Men under Byloven kunde vi vel heller ikke komme videre.” Mads sundede sig lidt, rømmede sig nogle Gange og sagde: „Lader du haant om de gamle Bylove, Jens?” „Nej, jeg gør ikke. De har gjort et stort Gavn. Men nu vilde jeg gærne have fornyet dem, saa de kunde passe til frie Bønder og ikke til ufri Fæstebønder.” „Ufri Fæstebønder! hm hm — har vi kanske ikke før siddet paa højere Dommersæde end i Bystævnet?” „Det er længe siden, Mads. I forrige Aarhundrede sad der 12 Bønder som Nævninge paa Møns Herreds Ting, men ved Aar 1700 begyndte vi at synke i Anseelse, og vi er sunkne dybere og dybere siden. Nu skal Dommerne være jurister. Lovtrækkeriet, som vi Bønder ikke forstaar os paa, skal sættes i Højsædet, og den sunde Bondefornuft skubbes tilside.” Mads sparkede til en gul Løvetand i Vejkanten, saa den fløj langt henad Gaden. „Vi afgør jo ogsaa helst vore egne Sager i Bystævnet,” sagde han. „Ja, men kan du ikke forstaa, Mads” — indvendte Jens Knudsen — „at ligesom Bonden er skubbet ud som Dommer i Herredstinget, saa vil den Dag komme, da han ogsaa skubbes ud som Dommer i Bystævnet.” Mads begyndte at gøre store Øjne. „Næ — næ — hm — hvorledes skulde det gaa til?” „Det vil gaa saaledes til, Mads, at hvis vi ikke selv forandrer vore Bylove og vor Fællesdrift, der hænger sammen som Ærtehalm, da kan det altsammen til vor Ulykke blive forandret ovenfra.” „Jeg forstar mig ikke paa det, Jens! jeg forstaar mig paa Fællesskabet, og det — hm hm — det holder jeg paa.” „Jeg er imod Fællesdriften, fordi den ene ikke kan komme til at røre sig for den anden. Al vor Vilje er som lænket i en Fælleslænke. Al vor Kraft er bunden; den sidste Rest sløves Dag for Dag.” „Ja, vi kan jo snakke videre en anden Dag. Kan du give mig Ild til min Pibe.” Jens Knudsen tog sit Fyrtøj op af Lommen og slog Ild. „Sikken en Indretning — bak — bak — saadan en Tingest skal jeg ogsaa have købt — bak — bak — bak — vi maatte hen hos Pejter Johansen i Morges for at laane ild — bak — bak — vore Tørvegløder var slukkede paa Skorstenen i Nat.” „Farvel Mads!” Jens Knudsen gav ham Haanden og gik ind i sin Gaard. Mads Nielsen stod lidt og rev sig i Haaret under sin røde Tophue, saa sagde han ved sig selv: „Hæ! Han er kuldret — men han faar nok bedre Forstand. Lave Bylovene om —? Næ, bild mig ikke det ind!” Han saa op, og Niels Knudsen stod pludselig foran ham med et Gevær i den ene Haand og et skudt Raadyr over Nakken. „Ih — se, hvor kommer du fra?” „Jeg kommer ude fra Kohaveskoven, hvor jeg har gaaet hele Eftermiddagen,” sagde Niels. „Har du været hele Eftermiddagen om at skyde det Dyr der?” „Nej, det skød jeg straks. Men saa har jeg strejfet omkring derude i det fri! Aa, det er saa dejligt at komme langt ud — langt, langt ud til Østersøen — saa langt ud, at man føler sig at være ene — ene med sit Livs— mod, sin Kraft, sin Vilje!” „Hm hm —” „Ja, der langt ud over Bymarkerne — der rækker jer andres Vilje ikke — der er man fri — derude hvor Bylovene slipper, der er man først sig selv. Farvel, Mads!” Han gik ind ad Porten. Mads saa befippet efter ham. Saa mumlede han, idet han gik ind i sin Gaard: „Han er kuldret ogsaa! Han er kuldret ogsaa!”</poem> ===III. KAPITEL.=== <poem>Fredagen efter var der Klinegilde hos Jens Knudsen. Tidlig om Morgenen mødte Karle og Piger omkring fra Gaardene, og snart gik Søren med en lang Pisk og knaldede løs paa to magre Heste, der gik i Lervællingen udenfor Laden og traadte Leret til, som skulde bruges til at kline med. Karlene havde travlt med at sætte Trærammer ind mellem Stolperne, bore Huller foroven og forneden og indsætte lodrette Stokke i disse Huller med visse Mellemrum; de skulde holde Lervæggen sammen. Pigerne bar Vand til Leret. Da det var tilstrækkelig æltet, begyndte Arbejdet. Lervællingen klaskedes i mellem Stokkene baade indefra og udefra. Der var derfor hele Laden rundt to og to Makkere. Arbejdet gik under Spøg og Latter. Det gjaldt om, at den ene kunde klaske Leret i, saa det sprøjtede Makkeren til i Ansigtet. Saaledes havde Ann' Stine og Ingeborre kæmpet en Stund med hinanden; det blev Ann' Stine, det maatte hen til Vandtruget for at rense Øjne og Ansigt. Hendes Broder Niels tog hendes Plads og klaskede Lervællingen saa kraftig i, at Ingeborre skyndsomst maatte forsvinde; men saa tog Johan Pejtersen hendes Plads, og nu gav den ene den anden det glatte Lag, saa ingen Ridder i Middelalderen skulde skamme sig ved slig en Dyst til deres Damers Ære. Alt Arbejdet ophørte en Stund, fordi alle vilde se paa Kampen. Kamphanerne var hinanden jævnbyrdige, thi hvad Niels Knudsen manglede i Kræfter overfor Johan Pejtersen, det havde han i Smidighed. Kampen endte uafgjort, idet der pludselig ikke var mere Ler, saa fulgtes de ad hen til Vandtruget under Ungdommens muntre Latter. Om Aftenen var der Dans og Lystighed. — Bystævnets Beslutninger blev punktlig udførte, Dagen efter blev Gadedammen renset, og om Søndagen aarle om Morgenen samledes Bymændene ved Borgerledet for at dele sig i to Flokke paa Gærdesyn. Det blæste en Del, saa gamle Anders Larsen turde ikke gøre Turen med, men sendte Sønnen i sit Sted. Jens Bilde var Anfører for dem, der gik mod Øst ad Vingaardshjørne til. Oldermanden var selvskreven til at gaa foran Mads Nielsen, Jens Knudsen og Morten Andersen ad Hjertebjerg til. Pejter Johansen forklarede dem, at Grøfterne skulde være mindst 1 Alen dybe og 2 Alen og 2 Kvarter brede foroven. Ved Kirkelaagen mod Vest var Morten Andersen, der gik bagefter de andre, stødt sammen med Skoleholderen i Hjertebjerg, Monsiør Søren Rüber, der havde været oppe i Kirken med Salmenumre og Messedragt. Han havde to af sine Børn med, den lille Timoteus og den nogle Aar ældre Rebekka. De gik og talte om Vejret. Det havde længe været tørt, og Kornet saa gult og daarligt ud. Morten var meget betænkelig. Monsiør Rüber lod falde nogle Ord om Himlens Straf over begangne Synder. Morten mente ikke, at det var Vorherres Skyld, at der ikke faldt Regn i deres By, naar det øvrige Møn fik Regn. Det kunde ikke være Bøndernes Skyld, thi stod det til dem, skulde de nok lade det regne. Han hørte til de Mennesker, der har let til en Vittighed i Spøg og let til en Taare i Alvor; og idet han tog sin røde Tophue af og tørrede sine Øjne med, udtalte han som sin Overbevisning: „Det er Elmelunde Banker, der flækker Skyerne, saa de gaar udenom til hver sin Side.” Den lille Timoteus havde faaet Øje paa en Ørn, der fløj over deres Hoveder ud til sin Rede paa Klinten, men Rebekka havde ikke Tid til at se efter den, trods hans ivrige Raab; hun plukkede Forglemmigejer i Landevejsgrøften under Banken. Imidlertid var de andre Bymænd standsede ved et stort Kadaver, der laa midt paa Landevejen. Det var en død Ko, ramt af Pesten. Bomærket paa Ørene oplyste, at den tilhørte Jakob Larsen. Oldermanden lod en Dreng kalde, der skulde løbe med Bud til Ejeren, at Koen skulde bortkøres og nedgraves inden Aften. Ved Hjertebjerg forlod Bymændene Landevejen og fulgte Hegnet imod Nord. De gik gennem flere Led og eftersaa baade Stolper og Gærder, Kroge og Hængsler. Jens Knudsen blev staaende og faldt i Tanker. „Hvad tænker du paa, Jens?” raabte Pejter Johansen efter ham. Jens Knudsen saa op: „Aa — det er vist bedst, jeg tier med, hvad jeg tænker.” „Du staar vel ikke og tænker ondt om dine Bymænd?” „Nej, Vorherre bevare mig derfor” — han gik langsomt hen til dem — „men jeg tænker paa, der gaar en forfærdelig Masse Tid til Spilde med alt dette Fællesskabsarbejde.” „Saa — aa.” „Dersom hver Mand havde sit Stykke jord paa et Sted, saa vilde han langt hurtigere kunne efterse sine Gærder selv, end som det nu er.” „Hm hm —” stønnede Mads Nielsen — „det kan nu — hm hm — ikke blive anderledes.” „Jo, hvis vi selv vil! Se, hvis jeg havde haft mine 10 Rugagre samlede paa et Sted i Stedet for, at jeg har én Ager her, og en Ager der, og den næste derhenne, saa kunde jeg om Efteraaret saa min Rug paa 2 Dage i Stedet for paa 12 Dage. Det er Tidsspilde, som det er.” „Hm hm. —” „Og havde jeg faaet saaet Rugen noget tidligere, saa havde den ogsaa set noget bedre ud.” „Ja, men det nytter ikke,” siger Mads og klør sig under Tophuen med sin Pibespids, „nu har vi jo en Gang Fællesskabet — hm hm — og jeg tror ikke — —” Jens Knudsen afbryder ham: „Jeg véd Bønder, der har 80 Agre paa 60 forskellige Steder, og saa høstes der kun 3 eller 4 Fold Rug og 5 Fold Byg og Havre, og det regnes for godt, men vi kunne høste mange flere Fold —” „Ja, Gud véd det!” siger Pejter Johansen. Jens Knudsen slaar ud med Haanden. „Se nu en smal Ager her! Naar her nu ad Aare skal være Græsgang, saa kan en Ko ikke tøjres paa den, uden den æder langt ind paa Naboens Agre, saa bliver der Hundrede Spektakler for det og igen megen Tidsspilde.” „Tiden skal slaas ihjel med noget,” mener Morten. „Nej,” udbryder Jens Knudsen ivrig. „Tiden skal ikke slaas ihjel, den skal bruges.” „Der kan min S'æl være noget i det,” siger Pejter Johansen og retter Ryggen, „men blive enige om noget nyt, det vil falde vanskeligt. Gud véd, hvordan det vilde gaa, naar hver Mand vilde have sit Stykke jord og kun arbejde for sig selv?” „Netop! Netop!” stadfæstede Morten. „Jeg tænker, der blev mange Rugagre, der ikke en Gang blev sat Gærder om.” „og der blev vel ogsaa Agre, der aldrig blev saaede fortsatte Mads. „Dovne Folk fik selv bære deres Tab,” sagde Jens Knudsen, „raske Folk vilde høste Gavn deraf.” Pejter Johansen plantede sin Stok imellem dem og udbrød rød i Kinderne: „Gud véd, om ikke Egenkærligheden vilde ødelægge Bondens Fællesskabsglæde, saa der tilsidst ingen Broderkærlighed fandtes mere. Det skulde du huske paa, min Bror.” „Broderkærlighed!” — Jens strøg sig om sit sorte Skæg — „tror du Broderkærligheden styrkes ved alle de Mulkter, vi skriver op i Dag?” „Du vil altsaa, Jens, at vi ikke længer skal dele ondt og godt sammen.” „Aa — jo, Pejter! Men mere godt og mindre ondt.” „Ja, det kan jeg nu ikke se.” „Jeg ikke heller,” stadfæstede Morten, „det er de fælles Kaar, der binder alle os Bymænd sammen” — — „ Saa vi alle er lige ulykkelige” — fortsatte Jens Knudsen. Pejter Johansen begyndte at gaa. De andre fulgte saa smaat efter. Da de kom op paa en Banke, hvorfra de kunde se Kohaveskoven, pegede Jens frem mod Skoven og sagde: „Se Skoven, der var tør og vissen i Vinter, da Køer og Svin holdt til derude, nu begynder den at grønnes —” „Ja, har du aldrig set det før,” afbryder Pejter Johansen. „Jo. Men jeg synes bare, det er sørgeligt, at det ny i den kan springe ud og faa Luft i Blade og Kviste, men det ny i et Menneske skal bare kvæles og dø.” „Naa, vil du nu ogsaa til at springe ud!” siger Morten tørt. „Ja, man kan jo ligesaa godt springe i det som krybe i det,” svarer Jens Knudsen. „Hvorledes vil du saa bære dig ad?” spørger Mads. „Jeg vil begynde med de unge Grene, de grønne Kviste af vor Slægt. De gamle og tørre er der ikke noget at stille op med. Det har min Bror Niels og jeg talt sammen om i den sidste Tid — — —” „Men hvad er det for en Rytter der kommer!” udbryder pludselig Pejter Johansen og peger op imod Elmelunde By, „det er ingen fra vor By.” Mændene lod Øjnene løbe langs Fævejen. „Nu kender jeg ham,” siger Jens Knudsen og lukker det nærmeste Led op for ham, „det er min Bror Peder fra Sømarke.” Peder Knudsen sprang af Hesten og hilste paa dem. „Far er død,” sagde han stille til Jens. „Herre Gud, er han det.” „Ja.” „Hvornaar døde han?” „I Aftes.” „Naar skal han begraves?” „Paa Torsdag. Kom saa allesammen.” „Det skal vi. Traf du ikke vor Bror og Søster paa Gaarden?” „Jo, Ann' Stine. Niels var redet til Stege.” „Vil du ikke indenfor, Bror?” „Nej, Tak! Der er saa meget at ordne hjemme. Farvel!” „Farvel, Bror!” Da Peder Knudsen var ude af Syne, gik Elmelunde Bymænd i Tavshed op imod Byen. De tænkte paa gamle Knud i Sømarke. Døden giver Respekt! Kirkeklokkerne i den hvide Kirke begyndte at ringe. De blottede Hovederne og stod stille. „Skal de monstro ringe for os i Aar!” sagde Pejter Johansen stille for sig selv. — — Det kom de dog ikke til. Men inden Aaret var omme, ringede de over Jens Bilde, kun 47 Aar gammel og over gamle Anders Larsen, hvis Enke søgte Trøst hos Pejter Johansen og hendes Søster Kirsten. Sønnen Lars Andersen overtog sine Forældres Gaard, 32 Aar gammel, og hans lille Søster, Karen Andersdatter, maatte tidlig lære at tage fat. Hun gjorde det med et mildt Ansigt, og der var unge Knøse, som syntes, at hun var kønnere end de fleste.</poem> ===IV. KAPITEL.=== <poem>Sommeren gik. Ævret var opgivet, og Kreaturerne gik over det hele. Ved sidste Bystevne var det besluttet, at alle Led i Markerne skulde tages hjem og sættes paa det tørre, ligesaa Plove og andre Redskaber, og Harverne skulde hænges op paa Bjælkehovederne. En Bonde var bleven pantet, fordi han havde forsinket sin Høst og derved forhalet den Dag, da Ævret blev opgivet. De pantede Genstande, en Kobberkedel og to Messinglysestager skulde sælges ved Mortensgildet, som nu nærmede sig. Det skulde holdes hos Oldermanden, Pejter Johansen. Kirsten havde derfor haft travlt i Dagene forud, men da Gildesdagen kom, var ogsaa alt i Orden. Ølstuen var fuld af Øltønder med gammelt og nyt Øl. Brændevinstønden laa ogsaa paa sin Plads, men intet maatte røres, før de dertil udvalgte Bymænd havde smagt paa Øllet og godkendt det. Morten Andersen med Kone og Søn fra den sydlige Ende af Byen stødte udenfor Gildesgaarden sammen med Mads Nielsen, der kom med Kone og Søn fra den nordlige Ende. Begge Drengene fik snart hinanden under Armene og forsvandt ind ad Porten. De gamle gik ind i Stuen. Her sad en Del Mænd og røg paa deres Pibe. Tobaksrøgen laa som en Sky oppe under Loftet. Konerne gik op i Mellemstuen hos de andre Koner. Her gik Kirsten Pejters omkring imellem dem og viste dem sit sidste Hvergarn og sin nye Damaskeshue, selv Mandens ny Kabuds af sort Katteskind maatte op af Kistebunden. Konerne tog derefter Plads paa Stolene og fik Strikkestrømperne frem. Arbejdet kunde de udenad, og de sad derfor og beundrede Kirstens pæne, vævede Tapeter som i Dagens Anledning var hængt op paa Væggene. Kirsten blev hel rød i Kinderne af Undseelse over al den Ros, der regnede ned over hende, saa fandt hun da paa at gaa ud i Køkkenet for at sætte de løse, hvide Ærmer bedre fast i sin lysegrønne Trøje. Det dirrede i Luften af en sagte Summen fra begge Stuer. Ingen talte højt. Man ventede paa Oldermandens Tale. Endelig kom Pejter Johansen ind med Bysens Bog og Bysens Kæp og lagde paa Bordet, idet han bød Bymændene tage Plads. Al Summen hørte op. De unge trængte sig frem i Dørene for ogsaa at høre lidt. Mest beundrede de Lars Andersen, der nu sad ved Bordet som Bymand i sin afdøde Faders Sted. Pejter Johansen gik ind for Bordenden. Det var lige knapt nok, at han kunde staa oprejst under det lave Loft. Hans Øjne fæstede sig lige paa Loftbjælken foran, hvor de runde Kridtstreger, som Aarets 12 julemærker, endnu var synlige. Saa begyndte han: „Hvor lysteligt er det ikke, naar Brødre bo samdrægtelig tilsammen! Der lægger Gud sin Velsignelse til Arbejdets Slid; men hvis Brødre ej holder Bysens Love, da følger Ulykke og dødelig Plage. Vi har før set, hvorledes Bønder for deres Usamdrægtigheds Skyld har lidt ubodelig Skade, alene fordi de ikke har villet passe paa Lukke og Hegn. Vi Elmelunde Byfolk har holdt sammen til i Dag og kan derfor fejre vort Mortensgilde med Glæde. Vi har ogsaa høstet til Føden. Derfor vil vi paakalde Gud til Taksigelse! jeg formaner dernæst eder alle til skikkelig Omgængelse ved dette Gilde. jeg forbyder enhver at bære Knive, Økser eller Sten paa sig. Hvis nogen sidder skjult med saadant Værge, afleverer han det, før Øllet kommer ind. Endvidere forbyder jeg uhøviske Ord, Banden og Sværgen. Om nogen forløber sig, da bøde han 2 Skilling i Mulkt. Ingen maa heller drage hinanden i Haaret eller slaa med knyttet Haand. Naar Øllet kommer ind, maa ingen spilde mere, end han kan skjule med sin Haand. Om nogen skulde blive syg og ej kan være her i Gildeslavet, da bæres hans Kande frem, at den kan blive fyldt. Vore Almisselemmer skal ogsaa ved Lejlighed betænkes. Naar vi har sluttet Gildet, og nogen endnu vil have mere at drikke, da drikke han et andet Sted og paa sin egen Bekostning. Dette siger jeg, da „Forord bryder ingen Trætte” . Og hermed et hjærteligt og broderligt Velkommen!” Pejter Johansen sætter sig. Der drages et Lettelsens Suk, og en sagte Mumlen tager atter sin Begyndelse. Oldermanden oplæser Regnskabet. lndtægtssiden med Bytyren og Byornen vinder kun liden Interesse. Men da han kommer til Bøderne, høres der bedre efter. Der er Mulkter for at have hugget anden Mands Pile, for at køre Led i Stykker med Vilje, for at lave Sti over Bygvangen, for at have holdt Gæs uden Gase, for at pløje anden Mands Ager for nær, for løse Heste og Kreaturer, for Slagsmaal, for Drukkenskab, for Helligbrøde o. s. v. Endelig blev Regnskabet godkendt, og Oldermanden begyndte Auktionen over de indkomne Panter. Kobberkedlen blev solgt for 2 Rigsdaler 2 Mark og 1 Skilling; den købte Morten Andersen. Messinglysestagerne købte Jens Knudsen for 1 Rigsdaler. Nu var den alvorlige Del af Mortensgildet til Ende. Øllet blev baaren ind og lagt paa en Stol. Tapningen i store Krus begyndte, og Skafferen bar det om, da det var bleven godkendt. Inde i Dagligstuen sad Mændene i forskellige Smaagrupper og snakkede sammen og røg Tobak. Jens Knudsen udviklede sine nye Ideer for den unge Lars Andersen og Pejter Johansens ældste Sønner. Pejter Johansen selv blev siddende for Bordenden og talte med Mads og Morten. Skafferen passede stadig paa at fylde deres Kruse, saa snart de tømtes. Oldermandens især maatte aldrig staa tomt. En Del af de unge gik Arm i Arm op og ned ad Gaden i den synkende Aftensol. En lille Flok af den yngste Ungdom morede sig oppe paa Højen ved Kirken med at trille nedad og kravle op igen. Da Konerne havde været lidt omkring i de andre Gaarde og sammenlignet det ene Hvergarnsstykke paa Væven med det andet, var de atter bleven samlet oppe i Pejter Johansens Mellemstue. Ogsaa de unge Piger Ann' Stine og Ingeborre havde sluttet sig til dem. Som de bedst sidder og fortæller Dagens Nyt for hinanden, gaar Døren op og Jens Knudsens Konemor kommer ind med sin lille Dattersøn ved Haanden. „Men der har vi jo Bedstemor,” udbryder Ellen Mortens og skyder en trebenet Lænestol hen til hende, „kan I døje at gaa til Mortensgilde endnu?” „Ja — ja. Tak, Ellen, det er godt at sidde ned. Lars og jeg blev kede af at sidde derhjemme, saa listede vi herover. Niels Knudsen er gaaet paa jagt, og alle de andre er jo her.” „Hvor gammel er I nu, Bedstemor?” spurgte Ingeborre. „Jeg er født 1704, saa kan du selv regne det ud, Ingeborre.” „Saa er I kun 58 Aar, og kan leve længe endnu.” „Næ — næ! Folk bliver ikke saa gamle nu til Dags, jeg véd godt, jeg er den ældste Kone her i Byen, og Manden med Leen vil snart komme og hente mig — hvor er ellers min Datter — jeg ser hende ikke —.” Hun er ude i Køkkenet og hjælper Kirsten Pejters lidt,” siger Ellen Mortens — „nu er hendes Søster, Enken, jo heller ikke saa ung længer — hun kom herind efter hende for lidt siden.” „Naa — ja —.” „Nu har I det da ellers godt, Bedstemor,” siger Kirsten Mads', „siden jer Datter blev gift og fik en god Mand igen efter salig Jens Larsen.” „Ja, Jens Knudsen er saamænd meget god. Han har bare saa mange nye Ting i sit Hoved.” „Ja, det har han jo.” „Og hans Bror Niels hjælper ham — og hans Søster Ann' Stine der!” „Jeg er da ikke saa slem, vel, Bedstemor!” Ann' Stine sætter sig paa Hug og leger med Drengen, der har sat sig ned paa Gulvet. „Næ — næ — men du holder da heller ikke igen paa Brødrene.” Ellen Mortens lader Strikketøjet hvile i Skødet og siger: „Niels og Ann' Stine er jo Tjenende hos Broderen, det er da ham, der er Manden.” „Ja. Han véd ogsaa, hvad han vil, og det kan jo være meget godt.” Døren gik op ind til Dagligstuen, og Kirsten Pejters gamle Far kommer rokkende ind ved en Kæp. Han tørrer sit rynkede Ansigt og rindende Øjne med et ternet Tørklæde og siger som for sig selv: „Hvad har jeg dog gjort! Hvad har jeg dog gjort!” „Hvad I har gjort, Bedstefar,” udbryder Ingeborre og giver ham sin Stol, „I har ingen Ting gjort.” „Jo — at jeg skal leve saa længe!” „Vi skal leve, til Gud kalder os,” siger Ellen. „Nu kan jeg snart ikke mere. jeg har ogsaa længe nok været Bysens Ældste.” „Ja. Det skal nu saadan være!” sukker Kirsten Mads. „I kan da endnu gaa i Kirke og høre Guds Ord og synge en Salme med, det er da værd at takke Gud for,” siger Ellen. Kirsten lader sit Strikketøj falde ned i Skødet og siger: „Monsiør Rüber synger rigtignok dejligt — men hvad var det nu han hed den lærde Degn, som min Mor fortalte saa meget om,” „Jens Jørgensen Fogh hed han.” „Ja, de gamle kaldte ham Jens Degn. Han kunde rigtignok synge. Kan I huske ham, Bedstemor?” „Nej. jeg var kun et Aar, da han døde, men Lars Hansen maa jo kunne huske ham.” Lars hostede: „Ja — det kan jeg rigtignok. jeg har læst Salmer for ham i Kirken mange Gange.” „Og I har hørt ham synge?” spørger Ann' Stine. „Ja, mange Gange. Han sang ligesaa godt paa Latin som paa Dansk. Offersalmen gik altid paa Latin.” „Det forstod I da ikke!” „Næh — men sikken en Røst, han havde! — Det lød saa højtideligt.” „Boede han i Hjertebjerg?” spurgte Ingeborre. „Nej, min Pige,” svarede Bedstemor og pegede med sin Strikkepind ud ad Vinduet, „han boede nordvest for Kirken derovre. Det har min Mor fortalt. Der havde de ladet 14 Fag Hus staa af Elmelundegaards Fæstald, da den blev revet ned, og deri havde han saa sin Degnebolig til han døde. Gud glæde hans Sjæl.” „Ja, det var paa Provst Reenbergs Forbøn, at han fik de 14 Fag Hus,” sagde Lars Hansen hostende, „men saa var det jo, det hele brændte.” „Ja, det kan jeg godt huske!” udbrød Bedstemor, „det skete 1724. Det er det forfærdeligste, jeg har set” hun gøs endnu ved Tanken. „Hvordan var den Ild kommen?” spurgte Ingeborre. „Ja, kun Gud alene ved det, min Pige. Da brændte den halve By, men nu er der lagt et Lag Ler paa alle Lofter her i Byen for at dæmpe Ilden, om den — hvad Gud forbyde — skulde bryde løs igen.” Lars Hansen løftede betænksomt sin Pegefinger i Vejret og sagde med Eftertryk: „At der vilde ske noget meget slemt, det formodede salig Jens Degn i sin Levetid. Han fortalte tit om det Himmelsyn<ref>Han har optegnet dette i sin gamle Salmebog, tilligemed de andre Begivenheder, som her omtales. I sin Salmebog, som nu opbevares i det kongl. Bibliotek, har han tillige tegnet mange Billeder.</ref>, han saa Langfredag Aften Anno 1680.” „Hvad saa han?” spurgte Ingeborre. „Han saa den allerforskrækkeligste Komet i Sydvest, hvis Lige fra Verdens Begyndelse aldrig har været set. Dens Svans var saa lang — fortalte han — at den syntes for hans Øjne over 2000 Alen lang.” „Jøsses, Ellen! hold paa mig!” udbryder Kirsten. „Faar du ondt, Kirsten! Drik engang af Øllet, det er humlestærkt.” „Tak — naa, hvad saa videre?” „Men Kometens Svans var dog meget længere endda mente Jens Degn, han var en lærd Mand og kendte Himlen og Stjernernes Løb, saa den maatte nok beskrives at være af langt større Storhed og Længde.” Kirsten folder Hænderne: „Ja, saadan et Syn — det betyder noget!” „Gud alene véd det,” siger Bedstemor, „men kom ikke Hestgarden hertil lige akkurat 5 Aar efter! Det var den 28de Maj.” „Ja, den Dag gik „den onde Plessen” i Land her paa Øen med hele sin lange Svans efter sig.” Gamle Lars løfter atter Pegefingeren. „Ja, da begyndte Ulykkerne!” sukker Kirsten. „Det maa du nok sige,” vedbliver Lars, „Aaret før Kometen kom, gik det ikke saadan til. Da var det, at man ved Niels Nielsens Svinesti i Østermark fandt et uskadt Drengebarn imellem 24 Stykker Svin.” „Ja, min Mor har fortalt mig” — siger Bedstemor „at salig Jens Degns Madamme — Gud give dem begge en glædelig Opstandelse — Margrethe Madsdatter holdt Drengen over Daaben, og han fik Navn efter Maaneden og blev kaldet Thor.” „Thor!” udbryder Ellen. „Ja — var det ikke et ugudeligt Navn alligevel! I samme Maaned kom jo en Hund paa Mandemark Gade løbende med et Barnehoved.” „Gud dog!” slap det ud af Ingeborre. „Forvalter Jakobsen gjorde nok sin Flid for at faa Moderen opspurgt. Men Rettens Betjente var „hannem kontra,” endog de vidste bedre!” „Og hvilket Uvejr gik ikke over Møns Land den 17de Avgust 1697,” mumlede Lars for sig selv. „Hvad skete da?” spurgte Ingeborre. „Der skete det, at en Baadsmandskvinde i Budsemark blev af Lynet slaaet ihjel, samt Mads Lavridsens 2 Heste i Aalebæk og 4 Svin for gamle Maren.” „Ja,” sukker Bedstemor, „Gud maa straffe Verdens Ondskab.” „Det maa du nok sige,” vedbliver Lars og tørrer sine Øjne, „en ung Knægt i Ullemark drak Brændevin i Stege, saa han døde paa Hjemvejen; men han blev ogsaa begraven uden Sang og Klang.” Kirsten slog Hænderne mod sine Knæ: „Ja, min Mor fortalte, at der druknede ogsaa en Hestgarder i en Brønd ved ugudeligt Drukkenskab.” „Ja, Kirsten, det var Løn som forskyldte sagde gamle Lars Hansen, „jeg hørte ogsaa snakke om en Garder af Major Zugos Kompagni, som blev stejlet, fordi han havde hugget en Bonde i Magleby ihjel. Og 2 Mordere fra Nøbølle blev stellet udenfor Lendemark, fordi de havde dræbt „Gamle Jens”, som „tarsk” Korn for dem.” „Hvor kan I dog huske alle de Ulykker og grusomme Ting?” spørger Ann' Stine og vil til at gaa. „Krig, Pest og Ulykker er der altid,” hoster Lars og begynder at rejse sig. „jeg har næsten ikke hørt om andet. I Svenskekrigen — har min Far fortalt — da var alle Landsbyerne her paa Møn ødelagt. Der var i Raabylille kun 5 Gaarde tilbage, og i Hjertebjerg laa alle 10 Gaarde øde og ubeboede.” „Naar Svenskerne endda vilde holde sig paa Søen som i de sidste Krige,” siger Ingeborre. „I Køge Bugt kunde vi da staa os! Og i sidste Krig var det jo Tordenskjold — —” „Tordenskjold!” raabte Lars Hansen og slog i Bordet — „ja, han var min Helt i mine Drengeaar! Gud bedre det for Død han fik.” „Ak ja! Det var et Lyn fra klar Himmel,” sagde Ingeborre. „Et Lyn!” udbryder Lars og retter sig i sin fulde Højde — „det var meget værre Det var som jordskælv for alle os Drenge. Det maa du tro. Men nu har vi snakket nok om Ulykker i Dag. Det bliver vel heller aldrig anderledes.” Han tager sin Kæp og rokker ud. „Kan I da ikke fortælle om noget glædeligt, I har oplevet?” spørger Ingeborre og ser paa Bedstemor. „Det glædeligste jeg véd,” siger Bedstemor, „det er at mindes min Moders straalende Øjne, naar hun fortalte os, at Møns Tugtemester, der onde Plessen, døde Sankt Hansdag 1704 ovre paa Sjælland.” Ellen skød en Stol hen til Ann' Stine: „Hør, nu har vi snakket saa meget, lad os nu faa en Vise, Ann' Stine! Sæt dig ned og syng en for os.” „Ja, hvad skulde det være for en?” „Det maa du selv om. Du kan jo saa mange.” „De lystige Viser ligger nu ikke for mig,” siger Ann' Stine og sætter sig, „men nu skal jeg synge en om de talende Strenge. Det er ellers om 2 Søstre, den ene skød den anden ud i Stranden for at faa hendes Fæstemand, og hun druknede, men 3 Spillemænd fandt hendes Lig og lavede Strengeleg deraf; af Fingrene gjorde de Skruer, og af Haaret Strenge; saa spillede de ved den onde Søsters Bryllup, men Strengene fortalte: ,Bruden er min Søster, og Brudgommen er min Fæstemand.” Da blev der stor Opstandelse blandt Bryllupsgæsterne, og det endte med, at de slog Bruden ihjel. Nu skal I Høre: :„Der boede en Mand i Simerby :— Fattera Sommersvane — :Han havde ej mer end Døtre to. :De vendt—'e, de vendt—'e, vær velkommen hjem. :Den yngste sad ved Stranden paa en Sten, :den ældste skød hende ud med sit Ben. :O, Søster, Søster, ræk mig din Haand, :saa skal du faa mit røde Guldbaand. :Dit røde Guldbaand kan jeg vel faa, :men aldrig skal du Landet naa. :„Søster, Søster, ræk mig din Hand, :saa skal du faa min Fæstemand. :Din Fæstemand kan jeg vel faa, :men aldrig skal du Landet naa, :Der kom forbi tre Spillemænd :de saa det Lig var fludt i Land. :Og Haaret gøre de Strenge af, :og Fingrene gjorde de Skruer af — — — Her afbrødes Sangen pludselig, idet Johan Pejtersen kom stormende ind og saa sig omkring, som søgte han nogen. „Naa, sidder du her, Ingeborre!” raabte han. „Jeg har ledt efter dig, min Pige. Dansen er begyndt ude paa Loen.” Paa sine Kæmpearme løftede han hende op paa sin højre Skulder, bukkede sig og bar hende ud. Der blev ikke mere Sang og Snak den Aften. Nogle gik med ud at se paa Dansen, andre gik ind til Spisning. Musikken hørtes gennem alle de aabne Døre, Latter og Raab blandede sig imellem. — Ungdommen svang sig lystig i en gammel Hamburger paa det stampede Lergulv, da Johan traadte ind med Ingeborre. Alle gjorde Plads for dem. Johan var jo Oldermandens ældste Søn! Saa satte han hende paa Gulvet og fejede rundt med hende, saa flere maatte skyndsomst dreje ud i Krogene. Jens Pejtersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 3:|Tavle Nr. 3]].</ref> og Else dansede bagefter, og Jens traadte i Lergulvet, saa Sveden randt. Han holdt Else i sine stærke Arme, som han præsenterede hende paa en Præsenterbakke. Det var ikke hver Omgang, hun naaede Gulvet med Fødderne. Der var Takt i ham. Sang, Musik og Dans var hans Lyst. Naar han den hele Aften dansede mere med Else end med nogen anden, saa var det den almindelige Mening iblandt de unge, at det var, fordi hun snart rejste fra Byen. Men alle skulde kende Jens Pejtersen daarlig, dersom ikke han snart opsøgte hende, hvor hun saa rejste hen. Broderen Jakob Pejtersen dansede ikke. Han sad stille i en Krog og var bleven saa underlig i den sidste Tid, efter at en ung Pige i Nabobyen var død. Nu havde han den Idé, at et Spøgelse vilde gøre ham Fortræd, derfor havde han altid noget paa sig. Men hvad dette „noget” var, vilde han aldrig fortælle; det var hans Hemmelighed. De to mindre Brødre, Lars og Peder, dansede ivrig med hinanden. Men deres større Søstre, Karen og Margrethe svang sig lystig i Dansen med de store Karle. En Gang imellem dristede ogsaa de to Drenge, Lars Madsen og Anders Mortensen, sig til at tage dem op til en „Reinlænderpolka”. — Søren og Maren hos Jens Knudsens snurrede ogsaa rundt af Hjertens Lyst, men Parret blev pludselig af brudt, da Jens Knudsen kom ind blandt de dansende, tog Søren i Kraven og sagde: „Nu gaar vi hjem.” „Allerede!” fik Søren stammet. Han var næsten tosset i Hovedet af at snurre rundt. „Vi holder op, mens Legen er god.” Da Maren hørte, at de andre Kvindfolk fra Gaarden forlængst var gaaet hjem, var hun ogsaa villig til at følge med. Ude paa Gaden lød Raab af fulde Folk. „Hvad hjælper de kønne Ord, naar Livet ikke svarer dertil,” sagde Jens Knudsen for sig selv. De gik hjem. Niels var kommen fra jagt og var gaaet i Seng. En Avis, han havde siddet og læst i, laa paa Bordet. Saadan en Avis var noget helt nyt. Et saadant Blad af en endnu uskreven Bog var aldrig set i Elmelunde før. — Men Mortensgildet sluttede først ved Morgenstunden. Da var den sidste Øltønde væltet, og nogle Karle laa paa Gulvet og sloges om det sidste fyldte Krus. Saa ravede de ud paa Gaden. Spillemanden gik bort fra Gaarden med sine Drikkepenge i Lommen. — Men i en Afkrog bagved Toften i Ly af Kvægfolden sad endnu næste Formiddag under nogle Hyldetræer to lasede Skikkelser. Det var Hesteskæreren og Faare-Jørgen. De havde gjort et Kup og sad nu og drak af et Brændevinsanker, til de sov ind med det samme. Brændevinsankeret trillede ned i Grøften foran dem. Det fandt Sidse Smeds og bar hjem.</poem> ===V. KAPITEL.=== <poem>Ude paa Græsvangen rørte sig et broget Folkeliv nogle Dage efter. Det var almindelig bekendt, at naar Pigerne ved Aftenstid gik ud for at malke, saa havde en Del Karle ogsaa Ærinde derud. Nogle skulde ud for at holde en gal Ko, der ikke vilde lade sig malke, andre skulde netop derud paa samme Tid for at skyde Agerhøns eller Vildænder og Vildgæs, der kom paa Træk. I Borre Sø, i det „røde Hav” og i andre mindre Søer var det ogsaa morsomt at sidde og fiske Sudere, Aborrer, Gedder og Karper. Nogle Drenge var paa jagt efter en Flok Svin, hvoraf et Par Stykker skulde føres hjem og slagtes. Idet de fo'r ind i noget Krat, forskrækkede de en Ræv, som havde skjult sig der, den løb af Sted op over Ertebjerg. Her stod netop Jens Pejtersen med sin Bøsse og vilde skyde en Høg, der var efter en Flok Duer over hans Hoved. „Skyd! Skyd!” raabte Drengene. Jens saa Ræven, sænkede Bøssen og skød. Ræven trillede i det samme tre—fire Omgange. Men Duehøgen blev forskrækket ved Skuddet og fløj skyndsomt bort. Jens Pejtersen saa sig omkring. Der var ikke meget Græs i Græsvangen, særlig paa Højdedragene. Det var mest Ukrudt, der blomstrede som gul Okseøje, Bynke, Stolt Henrik, Agermaane og Oksetunge. Han rystede paa Hovedet og gik ned over Landevejen hen imod det røde Hav, der hed saaledes, fordi det røde Okker sivede med Vandet ud af Grøftesiderne ved Siden af. Han saa paa Græsset, der dog gjorde Engbunden grøn omkring det rødagtige Vand, men Troldurter og Pileurter bredte sig over det hele i betænkelig Grad. Her sad Drengene Lars Madsen og Anders Mortensen og medede Aborrer. De var dog blevne kede af Arbejdet og rejste sig og fulgte bagefter Jens Pejtersen op over Landevejen, hvor en Flok Køer kom drivende, forfulgt af et Par leende Piger, der skulde malke dem. Nu blev de standsede, og Pigerne satte sig til at malke. I Elletræerne bagved det røde Hav skreg en Natugle. Jens Pejtersen vendte sig hurtigt og ladede sin Bøsse. „Det var vist ingen rigtig Ugle,” sagde Lars Madsen. „Se — se,” sagde Anders Mortensen og pegede henimod noget Tjørnekrat ved Elletræerne, „der var noget, der rørte sig i Ellemosen.” „Aa — det er vel ikke andet end Harer,” sagde Jens og gik opad mod Stavrebjerg Banke, „den Slags kan vi faa nok af. Følg med herop.” Paa Skraaningen ned imod Landevejen sad en Pige og malkede en hvid— og rødbroget Ko, det var Ingeborre. Johan Pejtersen stod og kløede den paa Halsen. De var optaget af deres Samtale og saa ikke, at Jens Pejtersen gik forbi Hovedet paa den. Noget højere oppe traf han paa Ann' Stine og Maren, der ikke kunde finde deres Køer. Han viste dem mod Syd og gik videre. Per Vogter stod ved sit gamle Øg med sin Hund ved Siden, da nogle Piger raabte efter ham: „Hej, Per Vogter! Spring paa Øget og jag os de Køer her hen ad.” Per Vogter fo'r afsted paa Øget. Pigerne fnisede, Hunden gøede. Pludselig blev der stort Sammenløb paa Stavrebjerg Banke. Der stod en Ko og rystede, og Vandet randt den ud af Øjnene. En af de nærmeste Karle var gaaet hen til den og aabnet Munden med sine store Hænder. „Den har Pesten!” sagde han til de omstaaende. „Se, Munden er fuld af Blister. Den vil dø inden Solbjergslag.” „Føj for en Ulykke!” siger én. „Ja,” siger Jens Bildes Dreng, „vi har ogsaa maattet grave én ned.” „Hvor kommer saadant Djævelskab fra?” spørger en ung Knøs. „Nede fra Holsten,” siger Jens Pejtersen bagved ham. „Paa Sjælland skal der nok være død mange Hundreder,” vedbliver Knøsen. „Ja, mange Tusinder!” svarer Jens Pejtersen. „Jeg talte i Gaar med Niels Knudsen, og han sagde, at der var snart død 2 Millioner af Pesten i hele Landet.” „Det er forfærdeligt!” udbrød en ung Pige og stirrede vildt paa ham. „Saa er det derfor, Præsten holder Bededage,” sagde en anden. „Ja, lad Præsten bede, han bliver betalt for det,” lød en sprukken Røst bagved dem. Det var Sidse Smeds, som var kommen til. Pigerne gav et Skrig og løb bort. Snart stod Jens Pejtersen og Sidse alene ved den rystende Ko. „Kan du kurrere den?” spurgte Jens Pejtersen. „Hm, Hm. Der hører mere til end som saa,” svarede Sidse og grinede med sine sorte Tænder. Saa tog hun et Baand op af Lommen og begyndte at maale Koen paa langs og tværs. Jens kastede Bøssen paa Nakken og gik længere ud paa Vangen. Derude ved Sømose rørte sig ogsaa et forunderligt Liv; thi nogle Karle havde opdaget, at en Hest havde faaet Skab, og derfor skulde der foretages en „Sænkning” i Mosen. Da de havde faaet Øje paa Jens Pejtersen med Bøssen, raabte de ivrig efter ham. Han forstærkede sine Skridt. Imidlertid blev den arme Hest ved Raab fra alle Sider jaget ud i Mosen. Mosevandet var koldt, og hver Gang, den naaede ud, saa Vandet naaede dens Bug, gjorde den omkring og vilde op igen, men Raab og Skrig tvang den atter udad, og saaledes fortsattes i lang Tid. Endelig staar Jens Pejtersen paa nær Afstand, han lægger Bøssen til Kinden og skyder. Den arme, skindmagre Krikke vælter om i den dybe, sorte Mose. Vandet lukker sig over den. Sænkningen er forbi. Snart ligger et hvidt Skelet paa Mosens Bund ved Siden af de mange andre af samme Slags. Den store Forsamling skiltes igen til alle Sider over den store, udstrakte Græsvang, og et Øjeblik efter gik der paa samme Sted en stor Flok Svin og rodede jorden op. Da Malkepigerne gik hjem med Malkekransen af Tøj paa deres Hoved, hvorpaa de ganske frit bar Spanden med Mælk, mens de brugte Hænderne til at strikke Strømper, saa de op imod Stavrebjerg Banke, hvor Koen var falden om. Nogle Karle var ved at grave den ned. Ingeborre gav sig god Tid med at lægge den runde Træplade oven paa Mælken, for at denne ikke skulde skvulpe over, og sætte Laaget paa Spanden. Johan satte Tøjkransen paa hendes Hoved med den Bemærkning, at nu skulde hun snart have Brudekransen paa, og da hun selv vilde bære Mælkespanden, hjalp han hende den op, før de langsomt gav sig paa Vej op imod Byen bagefter de andre. Langt ude imod Syd ad Raabylille Strand kom dog én gaaende endnu ad Elmelunde til. Det var Niels Knudsen, der havde været ude efter Hejrer og Traner, der i Flokke gik og vadede i Sønderstrand. Han havde et Par i sin Taske. Strandmalurten sad endnu fast i hans Støvle. Vinden var falden af. Skyerne syntes at staa stille. Han syntes heller ikke selv at haste hjemad, men gik langsomt i dybe Tanker. Ved Ellemosen ænsede han ikke et Ugleskrig, der besvaredes lidt derfra — snart var han oppe paa Fævejen, der førte ad Toften til. Her groede vild Kørvel, Katost og Svaleurt i Mængde. Ogsaa den giftige Bulmeurt bredte sig der i Skyggen. Han saa op, kastede et Blik hen til Bulmeurter og Skarntyder og sagde som i Fortsættelse af sine egne Tanker: „Ja, i Mørke kan det onde brede sig. Bare vi fik Lys igen! Lys snart! Dog, vi faar vente, til Solen staar op!” Han gik ind i Byen. Solen var gaaet ned. — Men ude ved Ellemosen i en Grøft rejste der sig en laset Skikkelse. Det var Faare-Jørgen. Han havde faaet sit Navn som Faaretyv. Derfor havde han ogsaa faaet indbrændt et Tyvemærke<ref>Man har endnu paa Møn et Udtryk som „Dit tyvebrændte Afskum”.</ref> i Panden. Det havde Form som en Galge, og det var efter Lov og Dom indbrændt med gloende jærn. Thi han var først bleven kagstrøget med 54 Slag Ris — 9 Slag af 6 Ris — uden at det hjalp. Mange havde dog Medlidenhed med ham. Andre var bange for ham. Nu krøb han paa alle fire langs med Grøften hen under Elletræerne, hvorfra Ugleskriget lød. Her rejste sig en anden Skikkelse, det var Hesteskæreren, som i Stilhed rakte ham en Kniv. Faare-Jørgen kryber ud paa Marken hen til et Par Faar, der ligger og tygger Drøv; i en Fart kaster han sig over det ene og skærer Halsen over paa det. Det andet Faar flygtede og vilde ikke lade sig fange. Hesteskæreren krøb nu ogsaa op af Grøften, hvor han havde nedtraadt store Masser af den blomstrende Mjødurt. Han krøb hen til Jørgen. „Dit Fæ!” sagde han hviskende, „at du ikke kunde tage ét til hver.” „vi faar dele denne Gang,” hviskede Jørgen. De flaar Dyret, og Hesteskæreren deler det med sin Kniv i to Dele. „Det er for stort Stykke til dig,” siger Faare-Jørgen og haler i det største. „Hold Mund, Jørgen! Vil du meldes igen, saa kommer du paa Bremerholm!” „Men jeg har Kone og Børn!” „Ja, du har altid været en Dumrian i det Stykke. Ellers er du klog nok, din Rad!” „Husk paa, ingen vil længer have mig i Arbejde — —” „Det vil jeg heller ikke. Slip, eller jeg skal —” „Lad mig faa dette her; du har ikke skaaret lige —” „Man kan da ikke skære i selve Rygraden — her har du det lille Stykke. Det giver jeg dig med det gode. Der har du Føde nok i det.” „Hvorlænge varer det?” „Tja — saa paa'en igen! Alle stjæler for at leve.” „Alle! — Gør de?” „Ja. Henter Folk ikke Brænde i Skoven? Hvorledes skulde de ellers faa Ildebrændsel.” „Hi— tja.” „Se under Halmen paa Møddingerne — — —” „Ja — men Møddingen er jo inde i Gaarden.” „Du kan vel nok krybe gennem et Hul i en Lervæg?” „Tja —!” „Se saa efter, saa skal du se Skovbrænde.” „Hi— tak for Underretning. jeg skal hente mig et Stykke til Natten.” „Farvel!” Hesteskæreren kastede sit Faarestykke paa Nakken og gik ud ad Borre til. Faare-Jørgen tog Skindet og saa efter ham med et bredt Grin — gik saa op forbi Elmelunde Kirke ad Hjertebjerg til med sit Stykke Kød paa Nakken. Ved Kirkegaardsmuren mødte han et Kvindfolk, der strøg sig langs Muren. De synes begge at glæde sig over ikke at blive sete. „Nu igen!” mumlede Kvinden og saa sig tilbage efter ham. Tidlig næste Morgen havde Mads Nielsen sendt Bud hen til Sidse Smeds, om hun vilde komme hen i Gaarden og læse over den flyvende Gigt i hans højre Skulder. Han havde ikke sovet hele Natten. Sidse kom straks. I Køkkenet fik hun at vide, at et af Mads' Faar var stjaalet om Natten ude i Græsvangen. Mads var lynende gal paa Per Vogter, der ikke havde passet bedre paa. Sligt skulde ikke gøre Gigten bedre. „Skal jeg vise dig Tyven i en Spand Vand?” spurgte Sidse. „Næ, Sidse! jeg er bange, du har sluttet Pagt med Fanden. Du maa hellere læse for Gigten her i Skulderen au — aa — læs — læs!” Sidse Smeds strøg med sin Haand over den gigtsvage Skulder og læste: „Jeg læser over dig for den flyvende Gigt, for den flyvende Værk, for den flyvende Mor! Flyv! den flyvende Gigt! Flyv den flyvende Værk! Flyv den flyvende Mor! Ned i den sorte jord! ja, om saa du sidder paa 90 Grene, skal du fly i den sorte jord og ikke mere gøre ondt! I Navnet Gud Fader, Søns og Helligaands.” I det samme kom Mads Nielsens Kone farende ind fra Køkkenet med Haanden omkring det ene Haandled, mens Blodet randt paa Gulvet. „Jeg har skaaret mig paa Kniven!” raabte hun og segnede om paa en Stol, hel hvid i Ansigtet. „Hvi jamrer du over det, Kirsten,” siger Sidse, „du véd da, jeg er her og kan stille Blod ved Korskneb, kom her!” Sidse blødte 2 af sine Fingre i Blodet, trykkede Saaret til med Tommel— og Pegefinger overkors, bandt en Klud omkring i en Fart, idet hun læste: „Rødt Blod stands! Du maa hverken buldre eller bløde, saa sandt Marie fødte en Søn!” „Naa, naa, naa, Sidse! Lad det nu være nok” mumlede Mads — „sig mig, er det fra de gamle Munke du véd saa god Besked?” „Hæhæhæ — Munkene havde deres Relikvier, jeg har ogsaa mine — hæhæhæ —” „Aa, slaa en Slat Vand i Ansigtet paa Kirsten, at hun kan komme til sig selv igen.” „Hun skal have Eddike i Tindingerne. Og hvor er Hovedvandsægget, at hun kan lugte til.” Pigen hentede det, og Kirsten slog atter Øjnene op. „Tror I, jeg lever?” var det første, hun spurgte om. „Ja, saa — Gu' lever du — hæhæhæ —” lo Sidse. Kirsten snøftede: „Jeg glemte at sætte Kors over Smørret, da jeg kærnede i Gaar. Det er derfor! Det er derfor!” „Det skulde nu saadan være,” mente hendes Mand. „Har I hørt, at Lars Andersen har mistet en Ko i Aftes?” spørger Sidse afledende. „Ja, vi har saamæn'. Turen kommer vel snart til os,” siger Mads sukkende. „Det var nok Pesten! Den rystende Syge!”<ref>Det er endnu et Mundheld paa Møn: „Hille den rystende Syge!” —</ref> „Ja, er det ikke forfærdeligt,” udbryder Kirsten, „hvad skal vi arme Bønder dog gøre?” „I skal saamæn' ikke gøre noget,” trøster Sidse. „Næ — det skulde nu saadan være,” siger Kirsten. „Ja — det skulde nu saadan være,” gentager Mads. „Vi skal jo alle dø engang, Far!” „Ja, vi skal alle dø engang, Mor!” — I Skæbnetroen bøjer de deres Hoveder og synker hen i Ligegyldighed for Døden som for Livet. — Da Sidse havde gumlet paa et Stykke Flæsk og et Stykke Krumme af Brødet, bød hun Farvel og god Bedring. I Døren vendte hun sig mod Mads og grinede: „Skal jeg saa vise dig Faare-Jørgen i en Spand Vand?” „Er det ham!” raabte Mads og rejste sig. Sidse lukkede de fedtede Læber over de sorte Tandstumper og sagde betænkeligt: „Gud véd, om ikke han er en Varulv!” I det samme var hun ude af Døren. — Mads Nielsen og Kone er for betænkelige ved at røre ved en Varulv. De er kun 43 Aar endnu. Han kunde volde Konens Død.</poem> ===VI. KAPITEL.=== <poem>Frosten kom tidlig det Aar. Allerede i December Maaned havde det frosset saa haardt, at jorden kunde bære Hest og Vogn ude imellem Gærderne. De tørre Gærder havde allerede paa denne Tid begyndt at svinde betydeligt ind, derfor havde Oldermanden fastsat en Dag, da Byfolkene skulde køre ud og hente Staver, Ris og Tjørn. Bønderne mødte med Heste og Vogn. Husmændene og deres Koner bar hjem i Sække. Sidse Smeds gik for sig selv og fyldte i sin Sæk. Hvor der ikke var Nød paa Færde, holdt man sig paa Afstand fra hende. Den nærmeste Vogn ved hende var Niels Knudsens, hvor Søren gik og kastede Staverne op til Niels, der lagde dem tilrette i Vognen. Pejter Johansen kom gaaende langs Hegnet og standsede, da Niels Knudsen gav Ord til ham: „Hvad mener du om hende der, Pejter?” — han nikkede henad Sidse Smeds. „Jeg mener, hun er en klog Kone,” svarede Pejter. „Aa — ja. Søren mener, at hun ved alting.” „Ja hun er klogere end de fleste.” „Hun vidste, hvor Søren havde gemt Skadeæggene!” „Det vil jeg godt tro.” „Saa stjal hun dem. Hun gør ikke saa faa Ulykker.” „Næ — men saa gør hun ogsaa megen Gavn, Niels!” „Hvorledes det, Pejter?” „Er der noget bleven borte, saa kan hun vise det igen.” „Ja, det hun selv stjæler, vil jeg nok tro, at hun kan finde, og vise igen.” „Da véd jeg, at hun forstaar ogsaa at læse for Ild, og hun forstaar at faa Smør, selv om Køerne er forgjorte.” „Hun har maaske først forgjort dem, for saa bagefter at tjene godt ved at lave Smør igen.” „Næ, nu skal du høre, hvordan det gik vor Mor forleden Dag — — — ” „Hør, Pejter! Er du hjemme i Aften?” „Ja, min S'æl er jeg saa, Niels.” „Saa kommer jeg over hos dig. jeg har noget vigtigt at snakke med dig om, som min Bror og jeg nu har snakket sammen om i længere Tid.” „Kom du kun, Niels.” Pejter Johansen slog Ild paa Piben, der var gaaet ud, og gik videre. — Under Raab og Skrig over de magre, smaa Heste, fortsattes Arbejdet langs Gærderne hele Dagen, og ved Aftenstid var alt det tørre Risbrænde kørt hjem og lagt i Hus. Det blev tidlig mørkt, og Tranlamperne tændtes omkring i Gaardene. Grødnadveren blev spist, og Dagligstuen gjort ryddelig til Aftenens Husflid. I Jens Knudsens Dagligstue sad hans Kone Margrethe ved Væven og slog Skyttelen ud og ind. Hendes gamle Mor sad og spandt paa en Rok og ved hendes Side sad Ann' Stine i samme Arbejde. Maren var ved at klæde lille Lars af og lægge ham i Seng i Bænken, hvor Laaget var løftet op og sat fast ved en Krog. Jens Knudsen kom ind med noget Seletøj, som han skulde sy sammen, da det var sprængt under Riskørselen. Søren sad ved den nederste Bordende og slyngede sig en Pisk. Alle havde travlt, og der blev ikke talt. Rokkehjulene snurrede og Skyttelen gled efter taktfaste Slag paa Væven. Niels Knudsen var ude i Gaarden ved Vandtruget for at vadske sig. Han maatte slaa Isen i Stykker først, bagefter tørrede han sig paa sit Skjorteærme og gik ind. Jens Knudsen saa op fra sit Arbejde og sagde: „Gaar du nu over til Pejter Johansens?” „Ja, jeg gør,” svarede Niels og iførte sig Vest og Trøje, „skal vi faa noget ud af vort Værk, saa maa vi begynde der.” „Det er ogsaa min Mening.” Niels gik. Ovre i Pejter Johansens Stue var der ogsaa Travlhed. Pejter stod og garvede Skind til en Faarepels. De gamle Bordben under Egeplanken knagede derved. Hans Kone og den ældste Datter Karen sad begge og spandt. Margrethe vandt Garn af en Vinde. Men ude midt paa Lergulvet var de store Sønner ved at sætte Ringe i Næsen paa nogle halvstore Svin, der vilde oprode Gaardspladsen. Svinene hylede og skreg, mens Johan holdt dem, og Jens satte Ringen ind. Endelig var den sidste bleven ringet, og Døren lukket op. Dyrene fo'r ud, og Sønnerne gik bagefter for at hente Tømmer ind til et Par Hamler, de skulde have lavet. Den gamle Bedstefar kom ind med de 3 mindre Drenge og satte sig hen i en gammel Lænestol ved Bilæggerovnen. Drengene lagde sig paa Gulvet omkring ham og raabte: „Fortæl! Fortæl saa Bedstefar!” Gamle Lars havde fortalt dem saa tit om Tordenskjold, at ham kunde de udenad. „Ja, alle de store er døde,” sukkede han, „det er ligesom her er bleven saa koldt og mørkt i Verden. jeg kan lige huske, hvilken Sorg og Vemod det vakte her i Landet i 1697, da det lød: „Nu er Søhelten Niels juel død!” og Aaret efter: „Nu er Eleonore Kristine død!” Hende, der i sin Ungdom boede her paa Elmelunde Slot, og maaske levede sine gladeste Dage her, hvor vi nu sidder! Og Aaret efter lød det igen: ,Nu er Peder Griffenfeld ogsaa død!” Ak, ja — det var de store Personers Tid! Nu er der ingen store — alt er saa smaat — og alt ser saa graat ud — vi lever i en mørk Tid, hvor alt er Slid og Slæb — —.” Her standsede han og tørrede det rynkede Ansigt. I det samme gik Døren op, og Niels Knudsen traadte ind. „Naa, God Aften!” udbrød Pejter og saa op, „værsgo', sæt dig ind paa Gaasebænken. Hvad var det saa, du vilde snakke om i Aften?” Niels satte sig. „Det var om Skolevæsenet, Pejter!” Pejter Johansen gjorde store Øjne. „om Skolevæsenet!” „Ja. Du véd, jeg har før undervist lidt i det smaa. Nu kunde jeg have Lyst til at begynde lidt igen med Børnene her i Byen.” „De gaar jo i Skole hos Monsiør Rüber.” „Ja, nogle af dem. Men det er jo mest Religion, han har med dem. jeg havde tænkt mig at fortælle dem noget af vore Forfædres Liv særlig her paa Møn og lære dem nogen Regning og Skrivning. Og min Bror og Søster vil hjælpe til.” Drengene havde rejst sig fra Krogen og stod i Rundkreds og gloede paa ham. Pejter Johansen rettede sig i sin fulde Højde og saa paa Niels: „Det er min S'æl det grinagtigste, jeg har hørt længe. Vil I saa slet ikke køre Møg og lukke Gærder?” „Jo! Det skal ikke forsømmes. Det bliver jo kun Aftenarbejde, og vi har kun tænkt at samle Børnene og de unge én Aften om Ugen.” Pejter Johansen strøg med sin Kæmpenæve over Faareskindet og sagde: „Hvad mener du saa, der skal komme ud af det?” „Ja, hvad kommer der ud af det Faareskind, du stryger der, Pejter?” „Der kommer en Pels, tænker jeg.” „Ja — og ud af Husfliden derhenne ved Rokken, der kommer Traade — Hvergarn — Klæder —” „Ja, det er meget rigtigt, men — — —” „Ud af mit Arbejde, der skal der komme oplyste, dygtige unge Mennesker.” „Ja, bare ikke du og din Bror gør dem tossede allesammen med jeres nye Idéer.” „Det har ingen Nød, Pejter. Hvis du vil lade dine Børn gaa hen til os paa Onsdag Aften, saa maa du godt selv følge med.” „Næ — jeg har andet at bestille. Hvad mener du om det, Mor?” Han vender sig og ser hen paa Kirsten. Kirsten bløder Traaden med Spyt, snurrer atter Hjulet rundt og siger: „Vi er Bønderfolk — lad os nu ikke skabe os.” „I forstaar mig ikke,” siger Niels indtrængende, „jeg vil jo kun fortælle, ligesom jer gamle Bedstefar altid har fortalt for Børnene her, og saa er det da ikke noget ondt, at jeg vil lære Bysens Børn til at skrive og regne godt. Der er jo ikke mange af dem, der kender Bogstaver.” „Næ — saa Gu'!” siger Pejter. „Ligesom man i gamle Dage var samlet om Arnen, og der blev fortalt Sagn og Æventyr — — —” „Ja —” afbrød Kirsten ham, idet hun lagde Haanden paa Rokkehjulet — „da havde man ikke noget at bestille, imod hvad vi nu har —.” „Man havde heller ikke Brug for saa mange Kisteklæder og Sengedyner, Kirsten,” afbrød Niels og rejste sig, „havde vi ikke Dyner, saa sov vi nok ligesaa blødt paa en Tangsæk, tænker jeg.” „Ja, kan vi undvære mit Arbejde, Niels, saa kan vi vel ogsaa undvære dit.” Hun satte atter Rokken i Gang. „Nej, ingen af Delene kan vi undvære, for Tiden er ikke den samme. Tiderne gaar dog smaat fremad i mange Ting, men vi Elmelunde Byfolk skal passe paa ikke at sakke agter ud.” „Der kan min S'æl være noget i det,” siger Pejter, „hvad mener du, Margrethe?” Margrethe har længe lyttet til og siddet stille ved Garnvinden. „Aa — jeg vilde saa forfærdelig gærne være med,” begyndte hun — — „Ja, vi med, vi med!” raabte Lars og Peder. „Tys, stille!” formanede Faderen. „Jeg har hørt Ann' Stine synge saa mange Sange” — fortsætter Margrethe — „og hun siger ogsaa, de har saadan en god Bog, der hedder „Jeppe paa Bjerget” !” „Ja, den skal jeg læse for jer,” siger Niels, det er om en Bonde ovre paa den anden Side Ulfshale; og saa har jeg en gammel Ridderroman, der hedder „Flores og Blanceflor”, den vil jeg ogsaa læse.” „Ja, det skal blive morsomt!” udbryder Lars. „Du skal rigtignok med derover, Søster Karen,” siger Margrethe og lægger Haanden paa Søsterens snurrende Rokkehjul. Karen smiler vemodigt og siger: „Det faar jeg nok ikke Tid til.” „Nej, Karen — det er da godt, du er fornuftig —” siger Kirsten — „Margrethe er jo kun et Barn endnu.” „En Aften om Ugen er dog ikke meget,” siger Niels og sætter sin Hue paa, „jeg tør godt paatage mig Forældrenes Ansvar for den Tid, som spildes den ene Aften.” „Ja, det er godt, Niels Knudsen! Der kommer nok nogen, tænker jeg. Nu kan vi snakke om det.” Pejter rækker og strækker i Faareskindet. „Dersom jeg selv troede, at jeg „spildte” Tiden, tror du saa, jeg vilde begynde, Pejter?” „Nej, min S'æl vilde du ej, Niels! Men du er alligevel et snurrigt Mandfolk. Du er ikke som vi andre. Bare du ikke kører løbsk! Jeg tror — hvis jeg maa give dig et godt Raad — at du skulde tage dig en Enkekone ligesom din Bror, Jens.” „Hende kan jeg tidsnok faa.” „Ja, saa Gu'! Haahaahaa — men hun vilde nok holde igen, ja — hun vilde nok holde igen — se nu til Kirsten —” „Aa — hun giver sig nok, om ogsaa hun i Aften ser lidt stram om Munden. Naa, Farvel!” „Farvel, Niels!” — Da Niels kom hjem, fortalte han om sin Tur, og Jens Knudsen var meget glad over, at den spændte saa godt af. Det var mere, end han turde vente. Niels Knudsen var nu bleven opsat paa at gaa flere Steder i Byen den samme Aften, og Broderen styrkede ham deri. Han forlod atter Gaarden. — Da han ud paa Natten kom hjem og lukkede Døren op, var alle gaaede i Seng; men Gæssene, der hørte Døren gaa, begyndte at „gække” og stak de lange Halse ud af Gaasebænken og saa sig forundret om i den mørke Stue. — Niels gik ud og lagde sig i Karlekammeret.</poem> ===VII. KAPITEL.=== <poem>Da Onsdag Aften kom, var der livligt udenfor Jens Knudsens Port. En Del Børn og halvvoksne Mennesker stod i Klynge og snakkede ivrig sammen. Ingen af dem var for at være de første, der gik ind. Pejter Johansens Margrethe var kommen med sine 2 mindre Brødre, hun stod og holdt sin Haand over en lille Pige, der hed Thyra Magdelene, men som Drengene kaldte Tørre Malene. De to Drenge Lars Madsen og den lidt ældre Anders Mortensen havde fundet hinanden og sad lidt derfra under et Hyldetræ og snakkede sammen. „Har I mange Æbler i Aar?” spørger Lars. „Ja — og vi har ogsaa mange Pærer,” svarer Anders. „Vi har solgt røde Kavajlæbler for over 20 Rigsdaler; har I det?” „Næ, men vi har solgt Graapærer for mere end det, og saa solgte vi ogsaa Kirsebær i Sommer, og nu kan vi sælge Humle, siger Mor.” „Ja, men Far siger, at vi har ligesaa meget ud af vor Have som af hele Marken, naar vi da regner Bierne med,” siger Lars. Anders piller ved en Hyldegren, saa spørger han: „Kan du godt lide Honning?” „Ja, det kan du tro; men jeg kan ikke lide at grave alle de døde Bier ned, naar Far slagter dem.” „Hvordan bærer han sig ad med det?” „Han putter Svovl ind i Kuben til dem og tænder Ild i det — saa kvæles de af Røgen. Men jeg har da' set flere af dem sprælle med Benene, og saa bliver de jo levende begravet, naar jeg skovler jord paa dem.” „Det maa være væmmeligt at blive levende begravet,” mener Anders. „Ja — dov! Saadan var der en Mand i Raaby, der skulde begraves. Men da de saa stod og sang over ham, saa rejste han sig over Ende i Ligkisten og saa sig om —.” „Jøsses!” — Det gøs i Anders, men Lars fortsatte ganske rolig: „Saa tog hans Søn ham i Skuldren og sagde „Lig nu stille, Far!” og saa lagde han sig ned igen.” „Hm. — Det havde jeg ikke gjort.” „Du er heller ikke saa gammel, som han var. Han havde sagt, at han trængte til at dø, for han kunde ikke døje at slide længer, og ingen Ting havde han for det.” Her blev deres Samtale afbrudt, idet Porten blev lukket op, og Niels Knudsen kom ud og hilste paa dem. De fulgte saa alle med ham ind i Dagligstuen. Det første mærkelige, de fik Øje paa derinde, var nogle Aviser, der laa paa Bordet. „Hvad er det?” spurgte Anders og kiggede paa dem. Niels Knudsen fortalte dem, at det var Nyheder fra København. En saadan Avis udkom med visse Mellemrum og hed „Den danske Tilskuer”; den gav forskellige Oplysninger om Livet paa den anden Side Fanefjord og Ulfshale. Niels red til Stege en Gang imellem og hentede Avisen hjem, fortalte han. Børnene hilste paa Bedstemor, der sad med Strikkehosen i Lænestolen, og paa Jens Knudsen og hans Kone, der bød dem sætte sig ind omkring Bordet. Søren og Maren, med lille Lars paa Skødet, fik Plads imellem dem. Niels Knudsen satte sig ind for Bordenden med et Stykke Kridt i Haanden. „Kan I synge?” spurgte han. „Ja — nogle Salmer kan vi nok,” sagde Margrethe. „Det er godt. Saa kan I nok lære Begyndelsen af en gammel Folkevise i Aften. Det er om en liden jomfru, der blev tagen ind i Bjerget. Men hvor er Ann' Stine?” „Nu kommer jeg,” svarede hun ude i Køkkenet. Lidt efter kom hun ind i sit pæne Søndagstøj. „Syng du saa for, Ann' Stine,” sagde Niels, „du kan nøjes med de 4 Vers, saa gentager vi dem, til vi kan dem. Omkvædet kan vi straks synge med.” Ann' Stine rømmede sig og sang: :„Liden Kirsten gik ud at sanke Urter :— For Tiden synes mig lang — :Hun plukkede dennem til Kranse. :— Eja, hvor Sorgen er tung. :Der kom to Bjergmænd og saa derpaa: :„Hvordan skal vi liden Kirsten faa?” :Saa ginge de til den Stie, :hvor liden Kirsten hun plejer at bie. :Saa ginge de til den Slette, :hvor liden Kirsten hun plejer at flette. —” Disse Vers blev gentagne 3 Gange, saa kunde Børnene dem. „Næste Gang skal vi saa lære Resten,” sagde Niels, „nu skulle vi til at lære Bogstaver, for I kan dem vel ikke?” „Næ —.” Nogle kendte 3, andre 7, men Gaardens Bomærke, hvor de hørte til, kendte de alle. Med Kridtet skrev saa Niels Bogstaverne ved den øverste Bordende og læste dem med de nærmeste. Jens Knudsen skrev derefter de samme Bogstaver paa den nederste Ende af Bordskiven. Børnene strakte Hals. De var ivrige efter at lære dem. Ligeledes blev Tallene til 10 gennemgaaet, og de flinkeste fik Kridtet for at skrive dem selv. Det morede dem at sætte Tallene sammen til Aarstallet, de levede i. Derefter skrev Niels Anno 1697 og spurgte, om de vidste noget fra det Aar. Det var kun Pejter Johansens Margrethe, der igennem sin Morfar havde hørt om Byens Tilblivelse. Niels fortalte, at hvor de nu sad, havde der før været en Lund af Elmetræer, derfra havde Byen faaet Navn af Elmelund. „Boede her saa ingen Mennesker dengang?” spurgte Anders Mortensen. „Her var slet ingen By. Kun Kirken laa her som Slotskirke ved Siden af et Slot —” „Hvem boede i det Slot?” spurgte Karen Andersdatter. „Det var ingen Prins,” svarede Niels, „men det var en Prinsesse; hun var gift med en Adelsmand.” „Naa — ja, saa véd jeg, at hans Kone hed Eleonora Kristine!” udbrød Margrethe. „Ja. Og Adelsmanden hed Korfits Ulfeldt —” vedblev Niels — „og nu vil jeg i Aften fortælle jer noget om ham.” Og saa fortalte han Korfits Ulfeldts Historie. Da han holdt op, trak Børnene Vejret langt og tungt. Ingen sagde noget. Det var en sørgelig Historie. Niels rejste sig og spurgte: „Er der ellers nogen af jer, der vil spørge om noget?” „Ja, hvorfor kom han her over til Møn med sin Prinsesse?” spurgte Anders. „Fordi hans Familie havde ejet dette Slot for mange Aar tilbage. Allerede for 200 Aar siden boede her en Klavs Ulfeldt.” „Hvor er saa Slottet bleven af?” spurgte Lars Madsen. „Det blev ødelagt i Svenskekrigen for over 100 Aar siden. Kun den gamle Ladegaard, Elmelundegaard, blev tilbage, men denne lod Kongen nedrive d. l2te April 1697, og derefter lod han opføre de 8 Gaarde, som I véd her er endnu.” „Havde Kongen Lov til det?” spurgte Anders. „Ja. I den katolske Tid tilhørte Elmelundegaard med al Jorden heromkring Roskilde Bispestol, men efter Reformationen tilfaldt Godset Kongen, og han havde Lov til at gøre ved det, hvad han vilde. Men her var ingen Bønder, der selv havde Raad til at bygge en Gaard, saa delte Kongen jorden ud til 8 Gaarde og lod saa Gaardene bygge for sine egne Penge.” „Hvem kom saa til at bo i de Gaarde?” spurgte Anders. „Ja, de blev tagne ud af forskellige Byer her paa Møn,” svarede Niels, „Gaarden Nr. 1, hvor Anders har hjemme, fik Kresten Winter i Fæste og hans Kone Kirsten. Han kom fra Aalebæk. Og Gaarden op til fik Hans Gumme fra Vestud; hans Kone hed Boel.” „De har saa boet paa vor Gaard!” udbrød Margrethe Pejtersdatter fornøjet. „Ja. Paa Gaarden Nr. 3 boede Peder Hemmingsen fra Raabylille, og paa Nr. 4 Niels Pedersen fra Mandemark Mølle; hans Kone hed Bente.” „Peder Hemmingsen har saa haft vor Gaard —” sagde Karen Andersdatter — „det skal jeg huske at fortælle hjemme.” „Og Mandemark—Mølleren vor!” fortsatte Lars Madsen. „Paa denne Gaard, her hvor vi nu sidder, boede en Mand fra Vestud, der hed Kristoffer Kristoffersen, og i den næste boede Rasmus Knudsen fra Oure og hans Kone Thore. Niels Nielsen fra Raabylille fik Nr. 7 i Fæste; hans Kone hed Lisbeth, og den sidste nærmest Kirken fik Hans Lauridsen fra Mandemark. Nu har I dem allesammen.” — „Vil du ikke fortælle os noget om dem?” spurgte Anders. „De har ingen Historie efterladt sig,” sagde Niels langsomt — „og vi efterlader os vel heller ingen.” „Aa—aa!” lød det i Kor. „De sled og slæbte for at faa Føden, men det var alle Dage bedre end at efterlade sig en Historie som Korfits Ulfeldt. Synes I ikke?” „Jo—o.” „Véd du slet ikke noget om dem?” spurgte Anders. „Jo. jeg véd, at den l2te December 1697 blev Peder Hemmingsens Søn døbt og kaldet Laurets, og dette var det første Barn, som blev døbt fra Elmelunde By. Alle I, som sidder her, er siden døbt i den samme Døbefond. Kunde I ikke have Lyst til at se den en Gang?” „Jo—o !” lød det i Kor. „Saa skal jeg en Dag gaa med jer op i Kirken. Der hænger ogsaa en Altertavle, som vist er skænket af Korfits Ulfeldt. Nu synger vi en af de Salmer, I kan — inden I gaar hjem, og saa kommer I vel nok igen næste Onsdag Aften?” „Ja —!” lød det enstemmigt fra alle Munde. Næste Onsdag samledes Børnene igen, der manglede ikke én, der var endda kommen to ny til. De begyndte med at synge „Liden Kirsten” og lærte derefter Resten af Sangen<ref>De sidste Vers er gaaet tabt i Slægten.</ref>. Det var dem en stor Glæde at kunne sætte Bogstaverne sammen til deres Navne, og i Ugens Løb malede Drengene med Kridt paa alle Døre og Porte „Søren”. Maren fik snart lært det samme og saa stod der „Søren og Maren”, hvad der var til stor Morskab for de andre. Denne Aften fortalte Niels Knudsen dem om Svenskerkrigens Rædsler paa Møn, idet han begyndte med den daværende Prins Kristian d. Femtes og Prinsesse Charlottes Besøg paa Elmelundegaard i 1657 efter deres Bryllup paa Nykøbing Slot. Da gik det lystigt til. Men da Krigen udbrød straks efter, fik Piben en anden Lyd. Svenskerne ødelagde alt med Økser og Sværd, hvad de ikke kunde føre med sig. 250 Bøndergaarde paa Møn laa øde og tomme. Særlig var det gaaet ud over Hjertebjerg Præstegaard, da den blev stormet og plyndret. Niels Knudsen sluttede med disse Ord: „Og da Krigen var forbi, og den svenske General skulde rejse herfra, véd I saa, hvad han gjorde?” „Nej —” „Saa holdt han jagt paa alt Vildt her paa Møn og skød over 300 Hjorte!” „Aa—aa!” lød det i et klagende Kor. „Det var forskrækkelige Tider. Her var ikke Saakorn at opdrive. Svenskerhæren havde ædt alt. Og det blev værre endnu; thi da Kongen ikke havde Penge til at føre Krig for, saa havde han pantsat hele Møns Land for 20,000 Rigsdaler; dem havde han laant af en rig Hollænder, der hed Gabriel Marselius.” „Det var da et løjerligt Navn,” mente Søren. Han tog Kridtet, men det Navn kunde han ikke skrive. „Han købte jordegods rundt om i Landet,” vedblev Niels, „i Jylland er der et Slot, som hedder Marselisborg efter ham.” „Var det en god Mand?” spurgte Margrethe. „Nej, det tror jeg ikke. Hans Opkrævere var det i hvert Fald ikke. De forstod at skumme Fløden, og Kongen fik kun Vallen. Det kan I se deraf, at i 1660 fik Kongen kun 9 Rigsdaler 2 Mark og 6 Skilling af hele Møn. Men det var jo ogsaa efter en Krig, hvor Landet var plukket for alt.” „Hvorfor solgte han ikke hele Krammet?” spurgte Anders. „Det har du Ret i, Anders! Men hvem skulde han sælge det til? Ingen Bønder kunde købe det, og der var vel ingen Herremænd, der kunde overbyde Marselius. Nu i vore Dage er det en anden Sag. Og jeg har netop fornylig læst i en Avis, at Kongen tænker paa i denne Tid at ville sælge alt sit Krongods. Han vil begynde ovre paa Sjælland.” Nogle mente, at det var noget længe, Kongen havde været om at bestemme det. Niels Knudsen fortsatte: „I husker altsaa Marselius, den rige Hollænder.” „Ja—a.” „Efter ham kom den Onde selv.” „Huh—ha!” lød det fra Pigerne. „Ja, det var ikke den onde fra Helvede, men det var Obersten for Kongens Hestgarde, Møns Amtmand, „den onde Plessen”, som kom hertil 1685 og var her i samfulde 12 Aar med sin Hestgarde —” „Hvad kom han her over for?” spurgte Lars Madsen. „Fordi Kongen ikke havde Brug for ham og sin Hestgarde inde i København. Vi blev oversvømmet af hele 2 Kompagnier, som nu fik Bønderne fuldkommen i deres Vold. Plessen selv jog en Bonde ud af sin Gaard og indrettede sig det herskabeligt derinde. Tilsidst havde han bygget 150 Fag Hus med 68 Fag Vinduer og med 8 Skorstene. Selv holdt han 6 Rideheste, og Bønderne skulde skaffe Føden baade til ham og hans Folk og hans Heste med. Hver Bonde skulde betale ham 20 Rd. 5 Mark 4 Sk. eller levere ham Halm, Korn og Hø for Pengene. Da Hestgarderne viste sig at være for fine til at bo i Bøndergaardene, saa tvang han Bønderne til med deres arme, elendige Heste og Vogne at køre Sten fra Ruinerne af Stege Borg ud til alle Ender og Kanter af Øen og derefter opføre Huse til Garderne. Israeliterne havde det ikke værre under Ægypternes Slaveri. Det var Slid, kan I tro. Der blev bygget 450 Garderhuse. Det var endda ikke det værste. Men om alle „Kobler”, hvor Kongens Heste gik koblede, der maatte Bønderne sætte Gærder under Slavefogdernes Pisk. Og de maatte gøre Hoveriarbejde baade for Officerer og Menige. De maatte slaa Græsset paa Markerne om Sommeren og køre det hjem til Garderhestene til om Vinteren. De maatte køre Ægter for den onde Plessen baade til Nestved og København. ja, Bønderne maatte køre for Hestgarderne til Kirke om Søndagen, og Takken, de fik, var den, at Hestgarderne sparkede dem med deres Jernsporer, saa Blodet flød ned ad Benene.” „Huh — jeg tør ikke høre mere!” udbrød Karen og gemte sit Hoved bag Margrethe. „Jeg skal heller ikke fortælle jer de enkelte rædsomme Ting, de bedrev. Men det var den onde Plessens Aand, der gik igennem det hele. Ingen maatte skaanes, sagde han, uden Kongens allernaadigste Befaling. Den lste Maj 1697 red de bort fra Øen. Men da var her heller ikke mere for dem at æde og drikke, Jeg tænker ikke, I vilde synes om at komme under Aaget igen, naar I bliver store.” „Nej! Nej!” lød det fra dem alle. Den Aften glemte de aldrig. Og da disse Børn og unge Mennesker voksede op og stiftede Familie, da fortalte de ofte deres Efterkommere om denne Aften. Og der blev et Had siddende i alle Elmelundernes Hjerter gennem Tiderne i alle senere Slægter — et Had til alle store Jorddrotter og myndige Embedsmænd, som de aldrig siden kunde tiltro noget godt. — Næste Onsdag, da de atter var samlede, vilde Anders Mortensen gærne vide Besked med, hvorledes Kongen var bleven Ejer af Møn og meget andet Krongods. Herpaa svarede Niels Knudsen, at Kongen ligesom enhver anden Mand, kunde købe jord, hvor han vilde, blot han betalte. Og fra Arilds Tid tilhørte de store, øde Strækninger — Almindinger — Kongen. Siden bød Knud den Hellige, at Drabsmænds Gods skulde tilfalde Kongen. Før Amtmændene blev til 1660, havde vi haft Lensmænd, og disse Lensmænd havde ofte købt jordegods baade til dem selv og til Kongen. Og ved Mageskifte mellem en Lensmand og Kongen kunde denne ofte faa samlet meget Krongods paa et Sted. Den største Part af Krongodset fik dog Kongen i Reformationstiden, da Klostrene nedlagdes, og Kongen inddrog de gejstlige jorder, og saaledes havde Kongen faaet samlet hele Møn til et Krongods. Lensmænd blev til „Hærmænd” og Hærmænd til „Herremænd”, som nu var slemme ved Bønderne, særlig paa Sjælland. Møns Land havde nok været under Lensmænd i gamle Dage, men aldrig under Herremænd og kendte ikke til Hoveri. De var Kongens Fæstebønder. „Har Bonden da aldrig været hel fri?” spurgte Anders Mortensen. „Jo, i Oldtiden! Ordet Bonde er kommen af en „boende” , én der havde fast Bolig, og derfor var med at vælge Konge, med til at erklære Krig og slutte Fred.Men lidt efter lidt blev der to Slags Bønder: de store og de smaa. De store, der ejede megen jord, blev kaldt Adelsbønder af „Adel”, som betyder udmærket, ypperlig. De steg i Tidens Løb til højere og højere Rettigheder og blev Jarler eller Lensmænd for de Tjenester, de gjorde Kongen; men de smaa Bønder sank dybere og dybere ned i Fattigdom og Elendighed, men det var deres egen Skyld.” „Saa — aa, hvorfor det?” spurgte nogle. „Fordi de ingen Ting gjorde for at værge sig. De kastede deres Værge, som de havde staaet med paa Tinge i Oldtiden. I véd nok, at de store Bønder, Adelsbønderne, byggede Borge, hvor de holdt Riddere og Svende. Men naar nu Sørøvere faldt ind i Landet, saa søgte Bønderne fra Kysten op i Nærheden af Borgen og bad Borgherren om at værge dem. Det gjorde han ogsaa, imod at de til Gengæld gav ham adskillige Ydelser for at blive „Værget”. Saaledes begyndte Vornedskabet. Da Bonden kastede sit eget Værge, da blev han underkuet. Saadan gik det med Bonden, og saadan vil det gaa med ethvert Folk, der kaster sit Værge og ikke længer vil kæmpe for sit Land og sin Frihed.” Niels Knudsen tav; der blev dyb Stilhed. „Fortæl mere!” sagde Lars. „Bønderne blev næsten som Trællene havde været i Oldtiden. De ejede ikke en Gang dem selv. Trællene forsvandt! Vi hører tale om dem lige til 1241, da de nævnes ved et Danehof. Men Bønderne forsvandt ikke. Vi er ikke forsvundet endnu, og vi forsvinder heller ikke, før vi faar Trællesind og bliver som Trælle.” „Det vil vi ikke være!” raabte Lars. „Nej! Nej!” lød det i Kor. „Det haaber jeg ikke heller!” Men vi staar nu ved Afgrundens Rand. Dybere og dybere er det gaaet nedad med os, siden vi kastede vort Værge og blev vornede. Dette skete i det 14de Aarhundrede. Vornedskabet ophævedes dog 1702, men saa fik vi Stavnsbaandet i Stedet. Det gjorde ondt værre, thi det ramte ogsaa Jylland og Fyn.” „Hvad er ellers Stavsbaandet for noget?” spurgte Lars. „Naar der var Krig i gamle Dage,” fortsatte Niels, „saa lejede Kongerne Lejesvende til at slaas. De sloges ligesaa godt for det ene Land som for det andet, bare de fik Penge for det. De var altsaa ret og slet Slagsbrødre. Kristian d. Fjerde var den første danske Konge, som tog den store Kraft, som han selv var begejstret af, Fædrelandskærligheden, i Fædrelandets Tjeneste, idet han oprettede en Hær af Landets egne Sønner til Fædrelandets Forsvar. Det var et mægtigt Fremskridt, og hvorfor?” „Jo —” svarede Anders — „for saa fik Bondesønnen atter sit Værge tilbage.” „Rigtigt! Men desværre blev det ikke til det, som Kristian d. Fjerde havde tænkt sig. Bønderne manglede Oplysning og skyede det strænge Arbejde under Fanen. Man vilde have det mageligt. Han forlangte kun, at hver Gaard paa 20 Tønder Hartkorn skulde stille én Mand. Det blev ialt 4000 Mand. Dersom disse Bondesønner nu havde haft den samme Kraft i sig som selve Kongen, tror I saa, vi havde tabt?” „Nej.” „Men desværre! Det havde de ikke. De sov. De kendte ingen aandelig Kraft. De vilde hellere snyde sig fra at deltage i Øvelser, havde ikke Lyst til Strabadser. Naar de laa paa Markerne, tænkte de paa de bløde Dyner derhjemme. De vilde hellere løbe deres Vej for at blive fri for at blive Soldat. Da blev deres Førere Tyranner imod dem. Thi man faar Lyst til at klø den, der er en Pjalt. Den menige Mand fik Mistillid til Militsen, og de overordnede fik Mistillid til den menige Mand. Saa fik Herremanden Magt over Bønderkarlene til at udskrive dem til Soldater, og saa brugte Herremanden sit Had til at ramme den, som ikke vilde lystre. Det var Hadet, der sendte Karlen under Fanen, og Hadet avlede Had igen hos Karlen, og derfor er Militærvæsenet i Miskredit den Dag i Dag her i Landet. Men det var ikke Kristian d. Fjerdes Mening, at Hadet skulde sende Landets Børn under Fanerne, han havde tænkt sig: Fædrelandskærligheden. Heraf kan I se, hvor dybt vi er sunkne. Vi staar ved Afgrundens Rand.” — Et dybt Suk hørtes fra mere end ét af Børnene. Niels fortsatte: „Da der var bleven Fjendskab paa begge Sider imellem Bønderkarlene og Militsen, saa Bøndersønnerne flygtede bort fra deres Fødestavn for at undgaa det strenge Soldaterliv, da kom Stavnsbaandet. Det bandt dem til at blive. Og det gjorde ondt værre; thi det bandt alle uden Undtagelse, baade de vaagne og de som sov. Alle I Drenge, som sidder her, I er bundne, i Lænken fra I er ni til I er fyrretyve Aar. Er det ikke beskæmmende for jer?” Lars og Anders dukkede Hovederne. Der randt en Taare nedad Margrethes Kind. „Men I sover ikke, I er vaagne,” vedblev Niels, „derfor kan det blive godt engang endnu. jeg véd, at I har Lyst til at blive frie Bønder, som Bønderne, var i Oldtiden. Vil Gud, skal det ogsaa ske. Maaske ligger Frihedsdagen os ganske nær. Hør nu: Dersom det stadfæster sig, at Kongen vil sælge sit Krongods, saa sælger han ogsaa hele Møn, skal vi saa købe vore Gaarde og Huse alle som én? Skal vi saa købe os fri?” „Ja — ja!” lød det i Kor. „Sig det hjemme til jer Far og Mor! Sig, vi maa holde sammen. Thi hvis ikke vi selv køber os fri, saa bliver vi solgte til sjællandske Herremænd, der sætter os i Hundehul eller paa Træheste. Vi kan synke endnu et Trin her ved Afgrundens Rand, vi kan blive Trælle, men vi kan ogsaa blive frie Mænd og Kvinder. Det er et stort Valg, der stilles os.” Niels Knudsen sluttede denne Aften med at fremsige den gamle Folkesang om Kristian d. Anden: „den gamle Ørn”. Ann' Stine „sang for” som sædvanlig; de voksne sang med. Selv gamle Bedstemor lod Strømpen hvile og hørte efter, idet hun saa ind i en ny Tid, som skulde komme. En Onsdag derefter var Anders Mortensen Ordfører for en lille Flok, der gerne vilde vide, hvormed Militsen havde forset sig; thi nu havde de jo hørt, hvormed Bønderkarlene havde forset sig: i Magelighed og Uvidenhed. Herpaa svarede Niels Knudsen ved at fortælle dem om alle de militære Torturredskaber, samt det Overmod og den Herskesyge, der f. Eks. prægede „den onde Plessen”. Træhesten var fra Begyndelsen et militært Strafferedskab. Den var kommen til Danmark med de tyske Lejesvende i 30-Aarskrigen. Soldater, der blev sat op at ride paa den, fik endogsaa bundet 2 jærnkugler til Fødderne. Og saa var der Straffen at løbe Spidsrod. 300 Mand blev stillet op i 2 Rækker, de fik uddelt 4000 smidige Hasselkæppe til at prygle Synderen med; denne skulde løbe mellem Rækkerne 12 til 16 Gange, mens Slagene haglede ned over hans blodige Ryg. Dette kunde gentage sig 3 Dage i Træk. Endvidere var der „Tommelskruen”, der brugtes til at skrue Tommelfingrene i Stykker med. — Der var ogsaa Stakler, der dømtes til at spille Terning om deres eget Liv. Allerværst var vel Paternosterbaandet, der blev bundet om Panden og skruedes fast med en Stok, saa Øjnene sprang frem af Hovedet. — Da Niels Knudsen var kommen hertil, havde de nok. Pigerne skreg. „Det er ikke til at undres over, at Karlene ikke havde Lyst til at gaa frivillig ind til disse Torturredskaber,” sagde Niels Knudsen, „saa hvis Herremanden gav dem Valget imellem at gifte sig med en gammel, grim Enkekone paa en forfalden Gaard, eller springe Soldat, som det hed, saa tog han Enkekonen, hvor fæl og arrig hun saa var.” „Men hvis hun nu var en god Kone,” sagde Margrethe, „skulde hun saa ogsaa tvinges til at gifte sig med hvem der kom.” „Ja. Konerne havde ingen Ret. De maatte lystre Kommando lige saavelsom Karlene.” „Kunde slet ingen købe sig fri?” spurgte Anders. „Jo. For tro Tjeneste kunde nok en enkelt købe sig fri for Stavnsbaandet. Saa fik han et „Fribrev” ; men hvormange har Raad til at betale et halvt Hundrede Rigsdaler for det? Husk paa: det gælder endnu!” Niels Knudsen mente nu, at der skulde lidt Afveksling i Undervisningen, saa da de denne Aften havde skrevet deres Navne og skrevet Tal til Hundrede, saa læste han „Jeppe paa Bjerget” for dem. Men Børnene lo ikke ad Jeppe. Han var dem for nær paa Livet. Han var af deres eget Kød og Blod. De kendte ham. Pejter Johansens Margrethe græd over, at Herremanden saaledes holdt ham for Nar. Stakkels Jeppe. De slemme Herremænd. En Aften længer ud paa Foraaret, da der igen skulde holdes Skole, stødte Anders Mortensen og Lars Madsen sammen i god Tid foran Jens Knudsens Port. De satte sig under Hyldetræet, deres vante Plads. „Vi har faaet en ny Plov,” sagde Anders. „Saa — aa,” sagde Lars. „Nu har vi to!” „Hvad har den ny kostet?” „4 Rigsdaler.” „Pyt! Vi har én, der har kostet 13 Rigsdaler.” Anders sad lidt, saa kom det: „Men vi har 3 Vogne.” „Det har vi ogsaa,” sagde Lars hurtigt; han føjede langsomt til: „Men Far kørte rigtignok den ene i Stykker i Gaar.” „Hvordan gik det til?” „Jo—o, han kørte om Kap fra Stege med Jakob Nielsen, og saa troede han, at Jakob var lige bag ved ham — — —” „Var han da ikke det?” afbrød Anders. „Næ — Jakob kørte allerede med begge Hestepanderne lige paa Mølleporten, der styrtede hans den ene, saa kom han ridende hjem paa den anden.” „Hihihi — saa vandt din Far da Væddemaalet?” „Næ — for han styrtede jo med Vognen paa Hjertebjerg Gade. Der rendte det ene Hjul ud i Dammen, og Vognen smadredes.” „Hm, hm” — Anders sad lidt — „hør, véd du, at Jakob Nielsen vil købe sig en ny Tromle?” „Næh —.” „Jo —. Han har ellers før laant vor; men nu vil han ikke laane den længer.” „Bare han saa ikke skal gaa fra Gaarden! En Tromle koster mange Penge.” „Aa — aa, den kan købes for 8 Rigsdaler, og Tromlekævlen har han.” „Hvor har han den fra?” „Funden den i Møddingen.” „Sikken et Held!” — Drengene sad igen lidt. Saa spurgte Lars: „Har du snakket noget med din Far om at købe os fri, hvis Kongen vil sælge?” „Har du?” spurgte Anders. „Ja — lidt!” „Hvad sagde han?” „Han sagde, jeg skulde holde min Mund med saadan noget Sludder.” „Det sagde min Far ogsaa.” „Men det er vist ikke Sludder alligevel.” „Nej. Jeg vil ogsaa begynde at spare mine røde Skillinger sammen. Det skulde du ogsaa gøre.” „Det vil jeg ogsaa. Det var Sjov, hvis vi engang kunde købe vore Forældres Gaarde — købe os fri!” „Det har du Ret i.” „Hør, du” — sagde Lars og trak ham nærmere i Ærmet — „den Dag da vi bliver fri, saa skal vi gøre noget stort, noget aparte, noget — jeg véd ikke hvad! Hvad synes du, vi skal?” Anders tænkte sig om: „Aa — vi rejser en Tur til København og hilser paa Kongen.” „Det gør vi! Giv mig din Haand derpaa!' Drengene gav hinanden Haanden. „Men hvad skal vi saa sige?” kommer det lidt betænkeligt fra Lars. „Aa — vi hilser ham fra Prinsessen, der har boet her i Elmelunde, Eleonore Kristine.” „Kristian d. Fjerdes Datter! Du siger noget. Det er af Familien.” „Jeg véd ikke, men jeg synes ogsaa, at jeg hører til Familien.” „Du!” „Ja. Det er ligesom Kristian d. Fjerde er bleven saa levende for mig, siden vi hørte om ham.” „Ja. Vi har jo ogsaa kendt hans Datter længe. Skal vi ikke gaa op paa Højen paa Kirkegaarden, hvor hun har staaet saa tit —.” De var allerede paa Vej, Arm i Arm. Hvor var der smukt til alle Sider deroppe fra! Solen dryssede Guld over Stege Noer. Saa sank den bag Sjællands Skove. Drengene vendte sig ind mod Elmelunde By. „Der, lige bagved Borgerledet, har Slottet nok ligget,” sagde Anders. Det mente Lars ogsaa. Der var endnu runde, tilhugne Stensøjler i Morten Andersens Gaard fra gammel Tid. De tænkte sig Slottet rejst. Altaner og Karnapper og oplyste Vinduer! Eleonore stod i en lys Dragt med sin Fløjte i Haanden, hendes Yndlingsfornøjelse var at spille paa Fløjte, hun bøjede sig ud af Vinduet, for at se sin Mand, den smukke Korfits Ulfeld ride ud med sit Følge. Han vinkede og smilede op til hende. Hvor var de lykkelige! Han red ud paa jagt med Falke og Hunde. Hun forslog Ventetiden, til han kom tilbage, med at spille — de syntes at kunne høre hendes Fløjte i Luften — eller var det selve Luftens Fløjte, der begyndte at pibe saa svagt — den blev stærkere og stærkere — den voksede til en lummer, rullende Torden, som de syntes at høre tæt ved dem lige ved Borgerledet. Det var som en sort Karet kom farende i Stormvind over Borgerledet! Var det et Pust fra gamle Dage. Var det Korfits Ulfeld, der kom hjem! Lars greb Anders i Ærmet. „Hvad er det?” hviskede han forskrækket. „Stille!” svarede Anders rolig. „jeg véd ikke, hvad det er, men noget er her paa Færde.” „Lad os gaa!” „Jeg har ellers hørt det før! Den Karet kommer tit kørende.” De skyndte sig ned ad Højen og gik tavse gennem Gaden. — — — — Den Aften læste Niels Knudsen. „Karl Magnus Krønike” for de unge, og bagefter sang de en gammel Folkesang, som Ann' Stine kaldte for „Helmer Blaas Vise” : :„Ja, Gud ved kun Viljen, jeg haver til dig, :jeg vilde saa gerne dig have: :men jeg frygter mest for mine Brødre alle syv, :de tager dit unge Liv af Dage. :Saa lagde han Guldsadlen alt over sin Hest, :men ikke lod han Sporerne klingre. :Saa svang han sig frimodigen op paa sin Hest, :men ikke lod han Sporerne klingre. :Saa red han hen udi grønne Rosenlund, :thi det var om Morgenen aarle: :der mødte han skøn jomfruens Brødre syv, :og alle saa vare de vrede. :„God Morgen Hr. Ridder, hvorfra kommer I, :mens I her saa aarle mon stande?” :„Jeg haver været i grønne Rosenlund :at jage efter liden smaa Hare.” :„Slet ikke har du været i grønne Rosenlund :at jage efter liden smaa Hare: :men du har vist sovet hos vor Søster i Nat, :og ikke haver du spurgt os til Raade.” :„Ja, jeg haver sovet hos jer Søster i Nat, :og ikke haver spurgt jer til Raade: :saa var det hendes Vilje, dertil saa var det min, :hvad ville I vel herpaa mig svare?” :„Ja, vil du nu stande, hvad heller vil du fly, :eller vil du ad Skoven udrende — :eller vil du nu vove det fagre, unge Liv, :for her er vi syv raske Drenge!” :„Nej, hverken vil jeg stande, ej heller vil jeg fly, :ej heller vil jeg af Skoven rende: :men jeg vil nu vove mit fagre unge Liv :for mig og min Kæreste alene.” :Saa drog han da Sværdet, det blodige Sværd, :det bedste, som han havde ved sin Side: :saa bad han da saa mindelig til Gud i Himmerig, :han vilde nu Sejren ham give. :Saa opstod der da saa frygtelig en Kamp :imellem de syv og den ene: :saa hug han skøn jomfruens Brødre alle syv — :det gjorde Gudfader alene. :Der vokser et Træ udi min Faders Gaard, :det vokser saa stort og saa liden: :tilsammen gror Roden, tilsammen gror Top, :tilsammen gror begge vores Vilje.”</poem> ===VIII. KAPITEL.=== <poem>Da Foraaret kom med al sin Travlhed, maatte Vinterskolen ophøre. Stæren fløjtede, og Lærkerne sang. Elmelunde Bymænd havde haft Bystevne og bestemt, at Anbrosii Dag d. 4de April skulde der være „Møggilde”. Paa den Dag skulde de i Fællesskab tømme 8 Møddinger. Hver Gaard havde i det højeste 5 Heste og 3 Køer, og da Dyrene gik ude den meste Del af Aaret, var Møddingerne ikke saa store. Hver Gaard havde desuden mellem 10 og 20 Svin og imellem 12 og 24 Faar, 2—3 Kalkuner, 40 Høns og 24 Ænder. Men disse Dyr maatte bjerge Føden, som de bedst kunde. Gaden og Møddingerne var som oftest fuld af dem. Langhaaret og skindmagert stod Udgangsøget og saa paa de pludrende Kalkuner og forstod ikke, at der kunde være al den Snak i Verden. Da Gødningsvognene samledes ved Morten Andersens Gaard, fik Udgangsøget af Pisken og løb ud i Marken. Karle og Drenge læssede paa Vognene, et andet Hold kørte ud, et tredie — deriblandt Piger — strøede Gødningen omkring ude paa Marken. Oldermanden førte Tilsyn med det hele. Forinden Pløjedagen kom, var „Rebningen” foregaaet Alle Agre var bleven maalt med en vis Reblængde. Plovene blev førte ud; hver Plov havde 2 Hjul, det ene større end det andet, fordi det store skulde løbe nede i Plovfuren, det lille ovenfor. Plovaasen var meget lang, og Plovfjælen var en vredet Planke. Alt var af Træ. Da den fælles Plovdag kom, samledes alt Plovmandskabet til Hest i Gaden. Foran red de unge Karle og Drenge med hver fire Heste, thi to kunde ikke trække Ploven. Derefter Bønderne to og to i Rad. Under Raab og Støj red Toget fra Byen udad den brede „Fævej”, mens en Del Tilskuere blev tilbage og saa efter dem. Da Toget naaede ud til Vingaardshjørne, gjordes der holdt. Karlene lagde Madkasser og „Læddiker” med Øl til Side og spændte Hestene for Plovene. Da Oldermanden gav Signalet med sin Tromme, begyndte alle Plovene at gaa. Hver Plov havde sin Dreng som Plovkøring. Jens Pejtersen kom til at pløje i Nærheden af Niels Knudsen. De kunde raabe til hinanden, mens Farten skred langsomt frem. „Dette her er noget andet end „ride Sommer i By”!” raabte Jens. „Ja, det gaar knap saa rask,” svarede Niels, „er der ellers Tale om, at vi skal ride „Sommer i By” i Aar?” „Ja, det er der rigtignok. Vi skal have Gildet hos Morten Andersen.” „Ja, det er en køn Skik. Jeg vil nok være med. For 20 Aar siden var det helt forbudt.” „Hvorfor det?” „Fordi Kongen mente, vi fortørnede Gud dermed.” „Haahaahaa —.” „Saa skal du vel danse med Else?” „Hold Mund!” „Jeg synes, du fulgtes med hende til Malkning efter Mortensgildet!” „Du véd vel, hun er rejst til Stege, og at jeg nu snart rejser bagefter?” „Til hvem?” „Jeg tager Tjeneste hos Købmand Rochenkam.” „Hvorfor rejste Else til Stege?” „Aa — det skulde nu saadan være —.” „Man vilde vel prøve paa at skille jer ad?” „Det er der ingen, der prøver paa mere, Niels.” Samtalen gik i Staa. Man hørte Raab til Hestene fra alle Sider. Højt i den klare Luft hang Lærken og ringede Sommer ind. Jens Pejtersen hørte det ikke, men det hændte af og til, at han langede sin Tophue med den lange Dusk ud efter Drengen, naar han ikke kørte lige. Nogle Dage før Majdag, da Elmelunde Karle skulde ride Sommer i By, havde de travlt med at samle Æg ind til Gildet. De var 12, der fulgtes ad to og to — og foran gik 2 Musikantere og blæste paa Klarinet og Horn; allerforrest gik Skafferen med sin 11 Alen lange Skafferstok, der var udpyntet med kulørte Baand. Toget sluttede med en stor Del af Byens Ungdom. Da Indsamlingen fra Gaard til Gaard var til Ende og havde givet et godt Udbytte, blev der om Aftenen danset i Morten Andersens Lo. Endelig oprandt Voldermissedag, hvor det store Slag skulde staa. Tidlig om Morgenen i dejligt Solskinsvejr og i frisk Blæst kom de unge Karle ridende ud fra Portene for at samles i Gildesgaarden. De havde hvide Dækkener paa Hestene, besatte med røde Border. Alle Heste var vel pudsede og striglede og bar grønne Bøgekranse om Halsen. Ogsaa Karlene havde nys udsprungne Bøgegrene i Krans over Skuldrene. De skulde jo komme med „Maj” til Huse! Desuden var de pyntede i grønne Frakker med hvide eller røde Skærf og røde Striber paa Benklæderne. Det gjaldt om at tage sig godt ud. Der skulde jo danses med Pigerne i alle Gaarde, og de vidste, i hvilke Gaarde de skulde ind; thi Natten før havde de været ude i Byen og Omegnen og stukket en grøn Gren i Taget over Døren; hvor den Gren sad endnu, var de velkomne. Og den sad næsten alle Steder. Under Raab til Hestene og med Latter og Spøg ordnede Toget sig i Mortens Gaard. I Spidsen red Niels Knudsen og Johan Pejtersen. Morten Andersens Kone, Ellen, kom ud i Gaarden med „Spærret”, der var 5 Alen langt og havde 4 Tværstænger foroven i Kryds, besatte med kulørte Silkebaand i alle Farver. Hun slog det ud, saa Baandene flagrede i Blæsten. Da Johan Pejtersen havde taget imod det, som den stærke Karl, der nok kunde bære det opret paa sin Hest, spillede Musikanterne, der red allerforrest, og Toget satte sig i Bevægelse under Ungdommens jubel og Hurraraab. Den første Gaard, de red ind i, var Pejter Johansens. De bandt Hestene i Gaarden og gik ind; saa blottede de alle Hovederne, idet de sang Majvisen. Derefter blev de bænkede ved det festdækkede Bord, og efter Spisningen dansede de med Døtrene og Pigerne paa Gaarden, indtil Formanden i en kort Tale takkede for Gæstfrihed og Dansen. Pejter Johansen stak ham en blank Speciedaler i Haanden til Ugens mange Udgifter. Derpaa rede de til næste Gaard i Byen. Og i de følgende 8 Dage besøgte de ligeledes Gaardene i Hjertebjerg, Østermark, Torpe, Keldby, Raabylille og Keldbylille. Hveranden Aften havde de Bal i Gildesgaarden. Det var en streng Uge for de fleste. Mange af dem var paa Tider i deres salige Tilstand ikke fri for at mene, at den fuldkomne Salighed allerede var opnaaet, især naar de med Armene om Pigernes Liv sprang rundt paa Logulvet til en rasende „Syvspring” , der lagde deres Hoved ned paa Skuldren. Den næste Fest, Ungdommen havde, var omtrent 2 Maaneder efter, da de brændte Blus paa Stavrebjerg Banke. Heksene skulde jages af By. Der var i den Anledning baaret Halmknipper, Tjæretønder og meget Tjørn op paa Banken. Efter Solnedgang samledes baade Karle og Piger deroppe, og snart blussede Ilden lystig. Den mørke Røg hvirvlede sig i ét med Skyerne, og i de fantastiske Røgslyngninger saas adskillige sorte Skikkelser forsvinde; en ung Pige iblandt dem var sikker paa, at den ene var Sidse Smeds! Søren var dog sikker paa, at hvis det virkelig var hende, saa kom hun nok igen. En Violin begyndte at spille, og snart hoppede de alle lysteligt omkring Ilden i den mørke Nat. Anders Mortensen og Lars Madsen stod bagved og talte alle Blussene paa Højderne i Omegnen. Der var 32. — Pludselig hørtes en Ræv skrige bag et Gærde i Nærheden, og under Raab og Latter fo'r en Flok af Sted efter den. De kom tilbage Arm i Arm i en lang Række, syngende den gamle Folkevise; „Hr. Vismer han red sig til Elverbro —.” Under Sang, Dans og muntre Smaahistorier gik Aftenen hen, til det ene Par efter det andet tilsidst for svandt op imod Elmelunde By. Sommeren gik hen uden større Begivenheder. Oldermanden havde efter endt Tjenestetid trukket sig tilbage med Ære. Pladsen skulde efter gammel Regel besættes med hans Nabo, men da gamle Anders Larsen var død, og Sønnen endnu saa ung, skulde Mads Nielsen indtage denne Hædersplads. Han undskyldte sig med sin Sygdom og sagde, som sandt var, at skulde galt være, saa kunde han da bedre bruge en Spade end en Gaasefjer. Derfor valgte Bymændene Jens Knudsen til dette Aars Oldermand. Den første Forretning, han havde, var ikke saa morsom. Der var nemlig klaget over Per Vogter, fordi der atter var stjaalet Faar i Græsvangen. Man mente, han laa og sov derude. Oldermanden skulde derfor gaa derud og sætte ham i Rette. Drengen, Søren, var sendt i Forvejen for at lukke et Hul i et Gærde, som nogle Svin havde stormet. Skjult af det samme lange Gærde og en tæt Række Pile naaede Jens Knudsen helt derud uden at være set; han hørte Per Vogter snakke med Drengen. „Det er et Hundeliv dette her,” sagde han. „Ja, megen Fornøjelse har du vel ikke herude,” svarede Søren. „Nu er jeg for gammel til at rømme, rende min Vej det skulde, du gøre.” „Det vilde Husbond vist ikke synes om.” „Skidt med det! Kan du se den Flok Gæs der?” „Ja vel kan jeg det.” „Kan du se, hvor gerne de vilde flyve?” „Ja.” „Men de kan ikke. De er stækkede paa Vingerne.” „Ja, de store Fjer er pillet af dem.” „Netop! Saadan er du og jeg ogsaa stækkede. Vi kan heller ikke flyve bort.” „Næh —.” „Og kan du se den Flok Svin derhenne?” „Ja. „ „De har allesammen faaet Ring i Trynen — det har vi ogsaa.” Jens Knudsen traadte frem fra Gærdet for at blive set. „Nu kan det være nok med den Undervisning,” sagde han. Per Vogter fik travlt med at fløjte ad sin Hund. Søren fik ogsaa travlt med Gærdet i det samme. „Du tænker vel ikke paa at stikke af, Per” — begyndte Jens Knudsen. „Næh — næh —.” „Men saa skal du heller ikke lokke andre til det.” „Næh —.” „Løber vi fra det hele, saa faar vi aldrig bedre Kaar.” „Næh — ja, det kunde dog ske.” „Jeg mener, det gavner ikke alle Byhyrder, at en enkelt løber sin Vej. Det gavner heller ikke Danmarks Bønder, at en enkelt eller to stikker af.” „Næ — næ —.” „Enhver maa blive paa sin Post, hvad han saa er, arbejde ærlig og tro og derigennem hæve sin Stilling i andre Folks Øjne, kun derved kan han forbedre sin Stilling.” „Ja — a.” „Ingen maa sove paa sin Post. Du maa tude i Hornet hver Nat, saa vi kan høre, du er vaagen. Nu er der igen stjaalet Faar i Græsvangen.” „Hvornaar maa jeg da sove?” „Du maa skiftes til at vaage og sove med din Vogterhund; derfor har du ham. Det er Skade, du aldrig ser Faare-Jørgen, naar han kommer.” „Se Faare-Jørgen! Hm! Ham er der ingen, der kan se.” „Ingen?” „Næh — han viser sig aldrig i sin rigtige Skikkelse; snart kommer han som Præst, snart som Hørkræmmer, snart som en gammel Kælling.” „Derfor skal du være mistænksom imod alle, der gaar her i Græsvangen. Selv om Faare—Jørgen viser sig som Byfogden i Stege, saa skal du anholde ham.” „Ja — men — hvis det saa virkelig er Byfogden selv i høje Person —?” „Saa vil han gi' dig en Speciedaler, fordi du er paa din Post, Per Vogter.” „Hi — ja! Her kan du se. jeg fik en Daler i Gaar.” Per Vogter trak den op af Vestelommen. Jens Knudsen studsede. „Byfogden kommer ikke her. Er du vis paa, om ikke det var Faare-Jørgen alligevel?” „Næh — det er jeg ikke vis paa — men — hæ — han skal jo ogsaa leve — og det skal jeg ogsaa.” Jens Knudsen stod lidt. „Det er pinende galt med dette Kvæghold paa denne Maade, det er ligesom med Trevangsdriften. Det trænger til Forandring det hele.” „Ja, det gør det,” stadfæstede Per Vogter og snød Næsen. Jens Knudsen saa op og fik Øje paa et Køretøj, der holdt stille ved Landevejen. „Hvem er det, der spænder sine Heste for derhenne?” spurgte han. „Det er en Bonde fra Røddinge, der kører med Fisk. Han har ladet Bæsterne græsse lidt — det er en lang Vej fra Røddinge Sø —.” Jens Knudsen vendte sig og saa op mod Elmelunde, han fik Øje paa Kvægfolden, hvori der var indelukket to fremmede Køer. „Hvor er de kommen fra?” spurgte han. „De er kommen løbende hertil i Morges fra Raabylille. Se, der kommer Rasmus Pejtersen ridende, det er nok hans.” „Giv mig Nøglen til Folden, Per.” Per stak Haanden i Bukselommen og trak en stor jernnøgle op. Jens Knudsen gik med den op til Folden, hvortil Rytteren var kommen ad Landevejen. Rasmus Pejtersen genkendte Køerne, sagde han, men vilde dog ikke have dem med. Han betalte Oldermanden til Byens Bøsse for at have dem staaende til næste Dag. De fik dem en Passiar om Landbruget. Tilsidst siger Jens Knudsen: „Det vil blive skidt, skal vi fortsætte ret længe med Trevangsdriften.” „Tror du?” kom det forsigtigt fra Rasmus. Jens pegede hen mod Toften og Haverne bag Elmelunde By og sagde: „Læg Mærke til, hvor alle Haverne er frugtbare. Ikke alene bærer Æbletræerne godt, men se Humlehaven, se Kaalhaven, se Køkkenhaven!” „Ja, Haverne ligger godt i Læ,” mente Rasmus. „Det kommer dog mere af, at Haverne ikke er Fælleseje, men hver Gaard ejer sin egen. Saaledes bør ogsaa hver Gaard eje og dyrke sin egen Mark. Saa vil Markerne ogsaa blive til Haver en Gang. Fællesdriften er det bare Skidt.” „Ja — kanske du har Ret. — Nu maa jeg hjem jeg har redet hele Eftermiddagen.” „Du har faaet en ny Hest, synes jeg. „Ja.” „Hvad har du givet for den?” „Otte Rigsdaler.” „Det var svært mange Penge.” „Ja.” „Naa, Farvel, Rasmus!” „Ja — se — jeg — havde ellers et Ærinde til —.” Rasmus rømmede sig, som noget sad fast i Halsen. „Et Ærinde — naa?” „Det er jo dig, som har en Broder, der er saadan en klog Karl!” „Niels — mener du.” „Ja, Niels — ja, det er rigtigt, og han er jo ogsaa en pæn Karl og reel i alle Henseender.” „Ja. Hvad saa mere?” „Aa — sig til ham, at han i Morgen gaar ud og ser paa disse to Køer. De er bedre i Stand end de fleste, sikke't Kød der sidder paa dem.” „Ja, de er jo næsten fede — men Sidebenene kan da tælles paa dem.” „Det er nu ikke mine Køer. De er Hans Svendsens Enkes i Raabylille. Hendes Gaard ligger lige ved Siden af min. Den er rigtignok gammel og faldefærdig, men fik hun sig en dygtig, ung Mand, saa kunde den nok rejse sig igen.” „Naa saadan, Rasmus.” „Hvad mener du, din Bror Niels siger til det?” „Det er ikke godt at vide. Det er altsaa Meningen, at han først skulde se paa Køerne her og siden paa Enken.” „Hi — ja. Det behøver jo ikke at vare saa længe, jeg skulde hilse ham fra hende og sige, at hvis han selv vilde trække Køerne til Raabylille i Morgen, saa kunde de tale om det.” „Jeg skal sige det til ham, Rasmus.” „Tak! Saa har jeg røgtet mit Ærinde. Det er saa rart, naar den ene saadan kan gøre den anden en Tjeneste. Farvel, Jens Knudsen!” „Farvel, Rasmus!”</poem> ===IX. KAPITEL.=== <poem>Næste Dag trak Søren af Sted med to Køer til Raabylille. Niels Knudsen mente ikke, det hastede med at gifte sig endnu. Han havde Hovedet optaget af andre Ting. Aaret sled sig til Ende. Der var flere, der flyttede hen paa Kirkegaarden dette Efteraar. Pejter Johansens Svigerfader, gamle Lars Hansen Aagesen, havde beordret, at naar han havde lukket sine Øjne, skulde der holdes Ligvagt over ham, som det skete i ældre Tider, og det blev, som han ønskede. Særlig blev han savnet af de mange Børnebørn. Ogsaa Mads Nielsen maatte afsted. Det hjalp ikke, at Sidse Smeds gned ham for Gigten. Han døde, kun 45 Aar gammel. „Det skulde nu saadan være” ! Den unge Lars Madsen skulde nu til at hjælpe sin Moder med Gaarden; Legetiden var forbi. Han havde tidlig lært at tænke. Der var kommen Alvor over ham i den senere Tid; han var ogsaa en fremmelig Dreng af sin Alder. I December havde Skolen begyndt igen i Jens Knudsens Gaard, og hverken Lars eller Anders savnedes. Pejter Johansen lod ogsaa sine Børn gaa derover igen. Kirsten var ikke længer stram om Munden! Nu havde de jo ikke længer hendes gamle Fader til at fortælle for Børnene. Denne Vinter læste Niels Knudsen Ridderromanen om „Flores og Blanceflor” og fortalte dem om den stolte Riddertid her i Danmark. Ligeledes sang de Ridderviser, saa det dundrede. Til Afveksling fortalte Ann' Stine dem et eller andet Eventyr som f. Eks. : „Mester Flikflak” — et Eventyr som deres Efterkommere endnu kunde fortælle ordret over 100 Aar efter! Ligeledes fortalte hun Eventyret om „Lykken og Forstanden” og forklarede dem bagefter,at det gjaldt især om at have Lykken med sig. „Det var ikke alle, der havde det,” sagde hun med Taarer i sine mørke Øjne. En Dag før Jul kørte Jens Knudsen til Stege for at købe Varer hos Købmand Rochenkam til julehøjtiden. Han havde et Par Tønder Korn med i Vognen til at betale med. „Det er en rask Karl, jeg har faaet derude fra Elmelunde,” sagde Købmanden til ham, da de stod ene i Butikken. „Det er vel Jens Pejtersen,” sagde Jens Knudsen. „Ja. Han har Kræfter som en Bjørn.” „Ja, der er Blod i ham!” „Jeg tænker, han tar begge Sækkene af din Vogn paa en Gang og bærer op paa Loftet. Bare Stigen holder. ” „Jens holder nok!” mente Jens Knudsen. „For et Par Dage siden var vi oppe paa Loftet begge to, saa væddede han med mig, at han kunde godt bære 4 Sække Korn paa en Gang.” „Naa.” „Jeg gik ind paa Væddemaalet; men han stak ganske rolig to Sække op under Armhulerne og tog to i Hænderne og gik med, saa Loftet knagede under ham. jeg maatte raabe i min Forskrækkelse: Holdt, Jens! Du gaar Pinedød gennem Loftet!” „Det ligner ham.” „Men jeg beholder ham jo ikke længe. Han begynder at snakke om, at han gifter sig.” „Det er nok mulig. Han og Else har jo længe holdt af hinanden, og nu kan de snart faa en Fæstegaard i Elmelunde.” „Hm — ja. Her er Salt,” sagde Købmanden og skød Sækken tilside — „her er Tobak, Sukker, Tjære Reb — var der saa mere?” „Ja, Mel til julekagen.” „Det er Pinedød sandt. Men jeg har ikke noget hjemme. Jeg skal først hente det paa Lendemark Mølle.” „Saa gaar jeg et Ærinde ned til Skipperen ved Havnen imens,” sagde Jens Knudsen og tog sin Hue. Købmanden gik ud i Gaarden og bad Jens Pejtersen spænde for og køre efter en Sæk Mel, saa kunde han tage Jens Knudsens 2 Sække Korn med til Mølle og faa malet med det samme. Jens Pejtersen skulde nok besørge det. „Det er saa megen Ulejlighed at spænde Heste for,” mumlede Jens for sig selv, „jeg kan mæn' nok bære de Poser.” Saa tog han en Tønde Korn under hver Arm og gik ned ad Stege Gade ud til Lendemark Mølle. Da han paa Hjemvejen gik over Broen med en Melsæk paa Nakken, saa han Jens Knudsen staa ved Havnen og snakke med en Skipper. Han standsede og hilste. Men det kunde ikke falde ham ind at sætte Sækken, mens han sinkede sig i 5 Minutter. De snakkede om Vejret og Vindretningen. Skipperen havde haft god Vind fra København. „Ja, saa lægger jeg Sækken i din Vogn, Jens Knudsen,” sagde Jens Pejtersen og gik. — Jens Knudsen lod til at ville gaa bagefter. „Det er sandt,” udbrød Skipperen, „jeg har en Nyhed at fortælle dig fra København.” „Naa, hvad er det?” „Jeg var i Nyhavn Nr. 32<ref>Nummer 32 I Nyhavn eksisterer ikke mere, fordi flere Numre i Gaden er slaaet sammen. Der mangler flere Numre. Men Nr. 32 har omtrent ligget midt i Gaden til venstre for Havnen.</ref> efter Tømmer og Brædder hos den rige Mønbo Tømmerhandler Jens Larsen.” „Det er min Morbror.” „Jeg snakkede ikke med ham; men jeg snakkede med din Broder Lars, der flygtede fra Møn som Dreng. Han bad mig sige Familien, at nu hed han ikke Lars Knudsen længer, men Lars Larsen; thi hans Morbroder havde adopteret ham som sin egen Søn, da han ingen Børn selv havde, og nu var han Arving til hele den store Ejendom, den vældige Forretning med mange Skibe og flere Tusinde Rigsdaler.” Jens Knudsen stod som himmelfalden. „Ja” — sagde Skipperen og tog sig en Skraa — „der er jo somme, der har Lykken med sig.” „Hvordan — var det ikke dig, der hjalp Lars afsted?” spurgte Jens Knudsen og saa paa Skipperen. — „Hæ — jo. Men det snakker vi ikke om. Hæ — Det var ogsaa min Far — før mig — der hjalp Jens Larsen afsted i sin Tid.” „Saa er de dig megen Tak skyldig nu.” „Næh — næ — paa det Lav! Det er godtgjort for længe siden. Alt Tovværk til mit Skib og alle Sejl — ja meget mere — har ikke kostet mig en Øre.” „Naa, Farvel Skipper! jeg glæder mig til at fortælle denne Nyhed hjemme.” „Farvel, Jens Knudsen! Det er sandt — din Bror Lars bad mig sige, I var velkomne allesammen, hvis I vilde besøge ham.” „Tak! Men det har vist lange Udsigter. Vi er jo stavnsbundne.” — — Samme Aften, da Jens Knudsen var kommen hjem, samlede han dem alle i Dagligstuen og fortalte den store Nyhed om Lars. Ann' Stine fik Taarer i Øjnene. „Det er godt, Bror Lars har Lykken med sig,” sagde hun. Det er ikke alle af vor Stand, der har det. Jeg takker, som Ridder Aage med megen Umag' snart til Kirkegaarden hen med Kisten paa min Bag.” Niels sad med foldede Hænder og saa ned i Lergulvet, saa sagde han: „Lad os glæde os, Søster, og ikke snakke om Kirkegaarden. Nu har vi dog en liden Grund til Glæde, som ellers er en sjælden Gæst i vore Kaar.” Den Aften gik det smaat med Husfliden. Tankerne var andet Steds henne. Hvert Øjeblik maatte de snakke om Bror Lars. Han havde ogsaa altid været saadan en god Dreng, da han var hjemme. Hvordan mon han nu var? Mon han var en fin Herre? Hvordan mon han gik klædt? Mon han havde giftet sig? — — — Paa Anders Larsens Gaard var Sønnen Lars Andersen bleven gift, og der var kommen en lille Søn, som i Daaben fik Navnet Anders Larsen, som Skik og Brug var. Lars Andersens Søster, Karen Andersdatter, gik endnu hjemme og var meget optaget af at passe den lille Anders. Herved havde Livet faaet en ny Værdi for hende. Hun havde altid holdt meget af smaa Børn. Langsomt sneg sig Tiden hen i det daglige Arbejde — saaledes gik Vinter efter Sommer. Niels Knudsen var bleven saa tavs i den senere Tid. I tre Vintre havde han nu holdt Skole for Byens Børn og Ungdom. Men hvor var Frugterne? Der var ingen at se. De gamle holdt igen, naar deres Børn kom hjem og var ivrige for nye Tanker. Det gjorde Niels betænkelig. Han var bleven bange for, at store Begivenheder skulde indtræffe, før den gamle Slægt var bleven afløst af en ny. Skete dette — og der var noget i Luften, der varslede derom; Kongen havde allerede i 1764 begyndt at sælge af sit Krongods paa Sjælland — da vilde den gamle Slægt næppe have Øjnene opladte for Vigtigheden af at købe sig fri, og den unge Slægt var for ung endnu til at gribe Styret. Lars Madsen og Anders Mortensen var lige bleven konfirmerede. Og Niels selv! Han gik endnu som Tjenende hos sin Broder, skønt han var 23 Aar gammel. Mon han ikke kunde udrette mere for Bønderne i en bevæget Tid, hvis han selv var Fæstebonde? Burde han ikke gifte sig med Karen Jensdatter, Enke efter salig Hans Svendsen i Raabylille? Hun var rigtignok en Del Aar ældre og havde flere Børn; men hun saa godt ud. Havde hun ikke hver Søndag i Kirken sendt ham et Par venlige, smilende Øjne nu i lang Tid? Der sad ligesom to Skælmer i Øjenkrogene, og saa havde hun Smilehuller i de æblerøde Kinder. — En Samtale, som Niels havde med Broderen, bestyrkede ham i at gøre Alvor af at forandre sin Stilling. En Dag pyntede han sig i sine pæne Klæder og gik til Raabylille. Han var ikke en Smule angst for Udfaldet; han vidste, han fik ikke Nej. — Udenfor Porten kunde han nok se, der manglede en Mand paa Gaarden. Den ene Længe var uden Halmtag, og Bygningerne var ved at govle. Der var Huller i alle Lervægge. Et gammelt Øg stod paa Møddingen og aad Ærtehalm. Nogle Børn rendte udenfor og legede. Niels Knudsen fik Taarer i Øjnene. „Stakkels Enke og Børn,” mumlede han, „her maa hjælpes — og hjælpes snart.” Saa gik han ind. I Døren mødte han Karen. „Men Niels, er du der!” udbrød hun og rakte ham Haanden. Niels tog den og holdt den fast. „Naar skal vi fastsætte Trolovelsesdagen?” spurgte han. „Men Niels! Det maa du rigtignok selv bestemme.” „Du trænger til en Mand paa Gaarden, Karen! Hvis ikke jeg kan faa den paa Fode igen, vil du og Børnene saa flytte med mig til Torpe, hvor jeg tror, vi kan faa en bedre Fæstegaard?” Karen faldt ham om Halsen. „Niels! Niels! jeg vil flytte med dig, hvor du saa vil flytte hen.” Paa Hjemvejen gik Niels Knudsen ind i Hjertebjerg Præstegaard for at tale med Præsten om Tillysningen fra Prædikestolen.<ref>Elmelunde Kirkebog:<br>Niels Knudsen, tjenende hos Broeren Jens Knudsen i Elmelunde, og Hans Svendsens Enke i Raabylille, Karen Jensdatter, viedes 31te Oktober 1766.</ref> Efter Brylluppet flyttede Niels Knudsen til Raabylille, hvor han boede i nogle faa Aar. Men siden overtog han den Gaard i Torpe, der ligger yderst mod Vest paa Sydsiden af Gaden<ref>Se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle Nr. 13]].</ref>. Hans Søster, Ann' Stine, flyttede til Stege, da hun syntes det blev saa kedsommeligt nu, Niels var borte, og der blev ingen Aftenskole mere. Begge Pejter Johansens ældste Sønner giftede sig kort efter. Johan havde Bryllup med Ingeborre 1768. Jens havde Bryllup med Else 1769, og begge overtog de to ledige Fæstegaarde paa den vestlige Side af Gaden i Elmelunde By.</poem> ===X. KAPITEL.=== <poem>I Høsten 1769 kom en Dag en Rytter ridende op ad Elmelunde Banke. Hesten var svedig, han lod den gaa jævnt det sidste Stykke Vej. Det var Niels Knudsen, der vilde besøge sin Broder og fortælle ham den sidste Nyhed. Han havde været i Stege Dagen før, hvor Byfoged Jørgensen havde fortalt ham, at der hævede sig Røster i de højere Samfundslag, der gik ud paa at faa Bøndernes Fællesskab ophævet. Niels Knudsen vidste, at det vilde glæde Jens at høre om dette. Selv sad han i dybe Tanker paa Hesten med slap Tøjle og den anden Haand i Siden og tænkte over Stillingen. Hvad vilde den ny Tid bringe? Thi ved Fællesskabets Ophævelse kunde man ikke standse. Der maatte komme mere efter. Skulde det blive Frihed eller Trældom? Det stod klart for ham, at det maatte blive en af Delene. Thi Bylovene vilde ophøre at eksistere tilligemed Fællesskabet. Men hvilke Love skulde afløse disse? Monstro Bønderne havde gode Fortalere paa højere Steder? Han kunde næsten ikke tro det efter Fortiden! Han havde nok hørt Navne som Reventlow og Bernstorff; men hvad kunde vel de enkelte udrette imod alle de store! Var det ikke bedst at stole paa sig selv. Og dog! Hvis der blev rakt en hjælpende Haand ovenfra — var det saa ikke bedst at tage imod den! Det var vel dog ikke helt utænkeligt, at en eller anden af de store Bønder kunde komme i Tanker om, at al den Uret, der var begaaet imod de smaa Bønder gennem Aarhundreder, skulde gøres god igen. Havde han ikke selv erfaret, at Bønderne paa dette Tidspunkt endnu ikke havde Forstaaelsen af deres eget bedste. De burde aabenbart købe sig fri, hvor dyr saa Frigørelsen blev, for derefter at samle de mange spredte jordstykker om hver sin Gaard, ophæve Fællesskabet, og kappes i Arbejdet om at frembringe det meste og bedste af Marken som af Haven. Under disse Tanker naaede Niels Knudsen hen til sin Broder. Der blev stor Bestyrtelse. Pejter Johansen sad derinde i Samtale med Jens Knudsen, da han kom. De fik nu stoppet de sølvbeslagne Piber. Pejter slog Ild med Fyrtøjet, idet han sagde: „Det gaar galt dette her — det gaar pinende galt.” „Ja, holder vi ikke sammen,” sagde Jens Knudsen, „saa gaar det pinende galt.” „Naar I kan indse dette, I Elmelunde Byfolk,” tog Niels Knudsen til Orde — „saa hold dog sammen, hvad end det skal koste.” „Vi bliver aldrig enige om at dele Agrene imellem os,” sagde Pejter Johansen, „saa vi faa aldrig vore Agre samlet paa et Sted.” „Det vil jeg godt tro,” sagde Niels med et Suk, „men den Dag kan komme, da I tvinges dertil, ligesom I nu vil blive tvungne til Fællesskabets Ophævelse.” „Du kan sagtens snakke, Niels,” vedblev Pejter, „men Bylovene var gode, dem kendte vi, og de holdt os sammen i ondt og godt. Nu skal alle de Baand, der bandt Gaardfolk sammen, sønderrives udenfra, og vort Broderskab ophører; vort Bylav falder i Stumper og Stykker; enhver skal nu til at rede sit! Kan I ikke se, at det er hen i Vejret at snakke om at holde sammen, hva'?” „Vi skal ikke holde sammen om det gamle,” indvendte Jens, „vi skal holde sammen om det ny.” „Det ny kender vi ikke,” sagde Pejter og spyttede henad Gulvet. „Det er netop Ulykken,” sagde Niels, „det stærke Røre, som vi nu staar i, det kommer baade for tidligt og for silde. For tidligt for den ny Slægt og for silde for den gamle.” Pejter Johansen vendte sig fra ham og gav sig til at tromme paa Ruden bagved ham. Pludselig lettede han sig i Sædet og sagde: „Der kommer Oldermanden. Hvad mon han vil?” Oldermanden var for dette Aar Morten Andersen. Aldrig havde han været rigtig stiv i Læsning, og nu havde han faaet et Brev, som han kom for at faa udtydet hos Jens Knudsen. Denne læste det højt i Stuen. Det gik ud paa, at Kongen allerede d. 4de Avgust havde overdraget Grev Holck og Thyge Thygesen som Kommissærer at sælge hele Møns Land, som i den Anledning skulde deles i 5 Godser. Auktionen skulde holdes i September. „Naa!” udbrød Pejter, idet han lagde Piben fra sig paa Bordet, „saa bliver vi altsaa solgte.” „Ja, hvis vi ikke foretrækker at holde sammen i det ny, som nu viser sig,” udbrød Niels. „Holde sammen!” Pejter trak Ordene langt ud og ledsagede dem med et Skuldertræk. „Vi kunde vel købe os fri. Var det ikke 5 Godser?” spurgte Jens og saa i Brevet. „Ja, havde der endda staaet to Nuller bagved,” indvendte Pejter og rejste sig, „men dette her er saamæn' lavet af Folk, der ikke vil Bønderne noget godt; thi det er kun Pengemænd, der kan købe et Gods. Nej, det er Meningen, at vi skal ind under 5 Herremænd i Stedet for at være Kongens Bønder.” „Det maa ikke ske!” udbrød Jens Knudsen, „nu maa vi ud i Byerne heromkring og tale med andre Bymænd om Sagen. Der er ingen Tid at spilde, hvis vi i Samling kan gøre et Bud.” „Hvor skulde alle de Penge komme fra?” spurgte Morten. „Vi kunde jo f. Eks. betale med vore Skove,” sagde Niels. „Hvor skulde saa vore Svin gaa om Vinteren?” vedblev Morten. „Enhver skal i Fremtiden passe sine egne Svin” sagde Jens, „og ikke alene det, men sine egne Køer, sine egne Heste, sine egne Marker. Fællesskabet skal ophæves!” Morten Andersen gjorde store Øjne. „Næh —” udbrød Pejter og tog sin Pibe og Kæp „dersom det var Meningen, at vi Bønder skulde købe os fri og blive Selvejere, saa havde Auktionen ikke været bestemt saa snart. Der er jo kun en Maaned til. Vi skal ikke faa Tid til at samle os. Det er Meningen. Farvel, Folk!” — Det viste sig snart, at Pejter Johansen havde udtalt Tanker, som mange mønske Bønder nærede i de Dage. Men netop dette gjorde, at de ivrige blev endnu ivrigere, og en stærk Agitation var snart i Gang over hele Øen fra Fanefjord til Klinten. Det satte ondt Blod i Landsbyerne, at der før Auktionsdagen var kommen en Del Agenter borte fra til Øen for at fraraade Bønderne at købe Godserne. Det vilde blive deres Ruin, hed det. De vilde aldrig kunne skaffe de mange Penge. Det viste sig alligevel, at der var større Sammenhold iblandt Bønderne end ventet. Saa oprandt Auktionsdagen d. 19de September. Folk kørte til Stege i store Skarer baade Øst fra og Vest fra. Adskillige unge Karle red i Galop forbi de mange Vogne. Mere langsomt kom de gamle frem, der i lang Frakke, Knæbenklæder og rød Tophue stavrede i Træsko henad Vejen med en Knortekæp i Haanden. Byfoged Jørgensen i Stege ledede Auktionen. Byerne til de 5 Godser bleve nævnte og desuden var der 7 Kirker og 5 Kongetiender, som skulde sælges. Det gik rask med Buddene. Bønderne paa hvert Gods havde deres Mænd til at byde. Og Dagen endte forsaavidt godt, som Bønderne købte de 4 af de 5 Godser. Men saa kom det værste: Der blev krævet Kavtion for Pengene! Dette havde Bønderne ikke tænkt paa. De kunde derfor ikke blive tilstaaede Godserne for deres Bud den Dag. Og de kunne vente, at Buddene ikke ville blive approberede. Bønderne følte sig overlistede. De kom slukørede hjem. Pejter Johansen og Jens Knudsen kørte sammen i samme Vogn ud ad Mølleporten og ved Siden red Niels Knudsen. De talte ivrig om Dagens Begivenheder. Bønderne paa Godset Nr. 2, hele Fanefjord Sogn, vil sikkert blive Selvejere, saa ivrig de var,” sagde Jens Knudsen. „Ja, Bonden Kresten Nielsen der ude fra — han giver ikke tabt,” svarede Pejter Johansen. „Jeg talte med ham efter Auktionen,” sagde Niels Knudsen og holdt sin Hest an, „han lod ikke til at være bange for Kavtionen. Han vilde henvende sig til en Købmand i Stubbekøbing.” „Hvad var det saa for en Herremand, der fik Godset Nr. 1 mellem Stege og Fanefjord?” spurgte Pejter Johansen. „Han hed Beringskjold,” svarede Jens Knudsen, „og han havde nok én i Kompagni med sig.”<ref>Regimentskvartermester Fleischer fra Næstved. Senere fik Beringskjold det alene. Han oprettede Herregaarden Marienborg, der fik Navn efter hans Hustru Marie.</ref> „Det var skammeligt,” udbrød Niels, at vort Bud paa 72 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn, ikke kunde blive antaget, saa havde vi haft alle 5 Godser.” „De vilde jo have 100 1/3 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn,” sagde Pejter Johansen og rykkede i Linerne, „hvorledes skulde vi skaffe saamange Penge?” „Næh — det vil knibe nok med at skaffe Kavtion for de Bud, vi har gjort,” mente Jens. Der blev Tavshed et Stykke Tid. Pludselig rettede Niels Knudsen sig op; hans Ansigt fik et straalende Udtryk. Hesten, der havde benyttet sig af hans Aandsfraværelse, maatte igen stikke i Rend hen paa Siden af Vognen. „Jeg har faaet en Idé, Bror!” raabte han. „Naa, lad os høre.” Pejter lod Hestene gaa i Skridt. „Lagde I Mærke til Bønderne paa Godset Nr. 3 omkring Stege Noer?” „Ja, de lod til at være nogle farlige Karle,” udbrød Pejter, „de bød rask væk.” „De havde ogsaa den store Skov i Baghaanden langs med Østersøen ad Hjelms Bugt — den vil de hugge til at betale med.” „Ja — men den forslaar ikke,” sagde Pejter og rystede paa de lange Lokker, der nu var blevne hvide. „Nej. Men Bønderne i Tøvelse og Bidsinge havde sikret sig Kavtion paa anden Maade,” vedblev Niels. „Jeg talte med Bonden Jens Hansen i Bidsinge, som fortalte, at de havde en god Ven i København, som de nok kunde faa til at gaa i Kavtion for dem.” „Hvad hed han, Bror?” „Han hed Mads Schiffer<ref>I Landsarkivet i Sjællands Landstings Skødebog Nr. 18 B læses følgende:<br>Bymændene i Tøvelde: Jens Jensen, Anders Petersen, Anders Larsen, Rasmus Petersen, Lars Jakobsen, Jørgen Andersen, Mads Petersen — og Bymændene i Bidsinge: Jens Hansen, Albrekt Jakobsen, Hans Povlsen, Peder Jensen, Jens Larsen, Hans Rasmussen, Hemming Larsen, Jens Povlsén, Hans Jørgen Petersen, Hans Pedersen, Peder Hansen, Jens Jensen og Kristen Nielsen — købte Tøvelde og Bidsinge for 8064 Rd. 1 M. 2 Sk. Halvdelen betales. Dansk—assiatisk—Kompagnis Skibskaptajn Hr. Mads Schiffer kavtionerer for Kapital: 3000 Rigsdaler imod 1ste Prioritet i deres Ejendomme. Skødet er først underskrevet d. 27de December 1775.</ref> og var en meget rig Skibskaptajn.” „Ja, havde vi bare en saadan Mand til at hjælpe os paa Godset Nr. 4,” sagde Pejter, „saa kunde der endnu være Haab.” „Nu kommer min Idé” — fortsatte Niels fornøjet, — „se, vi har ham! vi har ham! jeg kom til at tænke paa vor gamle Morbror i København, den rige Tømmerhandler Jens Larsen! Ham maa vi have Bud til.” „Du siger noget, Bror Niels.” „Har han Penge?” spurgte Pejter. „Ja. Mange Tusinde blanke Rigsdaler.” „Død og Plage!” Pejter spyttede langt. „En af os maa til København,” vedblev Jens — „det er bedst, du rider Niels, du er bedst skaaret for Tungebaand.” „Det kan jeg godt. Nu har jeg ellers baade Kone og Børn.” „Det har du jo. Men de undværer dig nok nogle Dage. Det er jo din egen Idé, og hvis nogen skal faa vor gamle Morbror til at gaa i Tøjet, saa maa det være dig.” „Lad gaa da, jeg rider en af Dagene. Saa skal jeg vel hilse Bror Lars?” „Ja — ja, hils Bror Lars! Og saa kan du da ogsaa fortælle ham, at nu skal vor Søster Ann' Stine giftes.”<ref>Se [[#Tavle Nr. 10:|Tavle Nr. 10]].</ref> „Hvad siger du? Har du snakket med hende i Dag?” „Nej, jeg fik ikke Tid i Dag. Det er en 14 Dages Tid siden. Men hendes tilkommende Mand kom hen til mig paa Stege Gade i Dag og spurgte mig, om jeg vilde være den ene Forlover.” „Hvor er han fra?” „Han er Gaardmand i Udby og hedder Mads Jensen. Han er for Resten Enkemand. Nu har han jo ikke haft saa langt ind til Stege, saa han har jo tit været derinde at snakke med Ann' Stine — nu har hun sagt ja, men mener ellers ikke, at nogen kan blive lykkelig med hende. Men det faar jo blive hans Sag, naar han endelig vil have hende.”<ref>De holdt Bryllup I januar 1770 efter kongl. allernaadigst Bevilling og Vielsesbrev af 15de januar uden forudgaaet Trolovelse og Tillysning fra Prædikestolen. Den ene Forlover var Jens Knudsen, Elmelunde. Den anden Forlover var Gaard mand Niels Bielde, Tjørnemark.</ref> „Ja, det er der ikke noget at sige til.” „For Resten fortalte Mads Jensen mig ogsaa i Dag, at Udby Bønder og Husmænd var enige om at holde sammen og købe sig fri.” „Ja — men Kavtionen?” „Ja, de mente ogsaa at have Bekendtskab i København. Men det fik jeg ikke rigtig Rede paa.<ref>Ifølge Skødebog Nr. 18 A I Landsarkivet ses, at 17 Husmænd og følgende 20 Gaardmænd i Udby: Rasmus Olsen, Peder Henrik Jensen, Niels Pedersen, Anders Pedersen, Ole Pedersens Enke, Jørgen Larsen, Mads Jensen, Rasmus Jørgensen, Lars Olsen, Jørgen Olsen, Lars Rasmussen, Anders Hansen, Rasmus Nielsen, Jens Jørgensen, Peder Pedersen, Jørgen Jørgensen, Jakob Larsen, Lars Jensen, Hans Jørgensen og Jens Nielsen Skov — alle fik Skøde paa deres Ejendomme i Aaret 1777.<br> Det var den højædle og velbaarne Frue i København, Etatsraadinde Agnete Ackermann, Klaus Olrocks Enkefrue, som laante Bønderne i Udby 3000 Rigsdaler „i rede Penge” i 5 Aar.</ref> Der var jo et farligt Mylder af Mennesker paa Gaden.” — Hvor Vejene skilles, red Niels Knudsen hjem til sit, og Vognen med de to Bønder sneglede sig snart langsomt opad Elmelunde Banke. — Idet de kom til Borgerledet, og Jens Knudsen stod af Vognen for at lukke op, kastede han et Blik ud over Høje—Møn, hvor Sømarke ligger foran Aborrebjerg, og sagde: „Jeg gad vide, hvorledes min Bror Peder Knudsen i Sømarke er tilfreds i Dag efter Auktionen?” „Aa—aa,” svarede Pejter Johansen trevent, „bliver vi ikke ædte af en eller anden Herremand her paa dette Gods, saa bliver de det nok derude paa Godset Nr. 5.”<ref>Hans Tersling til Venerslund fik Godset Nr. 5. Herude oprettedes Herregaarden: „Klintholm”.</ref> Samme Aften henad Solbjergslag laa en Dreng oppe paa Kirkegaarden med en spids Jernhammer og huggede i en Grundsten ved den sydlige Side af Kirken. Det var Lars Madsen. Han vilde forevige sit Navn. Historien havde begyndt at faa Betydning for ham. Nu udhuggede han L M E, Forbogstaverne til Lars Madsen, Elmelunde. Disse Bogstaver ses endnu den Dag i Dag paa Stenen.</poem> ===XI. KAPITEL.=== <poem>Der red en enlig Rytter fra Kallehave Fiskerleje nord paa ad Landevejen til Præstø. Han havde sit bedste Tøj paa, og de blanke Sølvknapper glinsede i Solskinnet. Det var Fæstebonden Niels Knudsen fra Møn. Det var hans Mening at ville naa Vindbyholt gamle Kro inden Solbjergslag for at overnatte der. Men de mange Bomme paa Vejen havde sinket ham en Del, Det blev Nat, inden han naaede til Kroen. Han fik purret en Karl ud, der skaffede Plads paa Stalden til hans Hest og et lille Gæsteværelse til ham selv. Niels var træt og sov snart. Næste Morgen, da han kom ind i Gæstestuen, sad Kromanden ved Bordet og spiste Fidtebrød og Spegesild. Niels var sulten, og spiste gærne med. Hans Hest var bleven halt paa det ene Ben, men Kromanden tilbød, at han maatte laane en af hans til København. De kom i Snak om gamle Dage, og Niels spurgte, om Kromanden havde hørt noget om den onde Plessen der paa Egnen. „Om jeg har hørt noget om Generalløjtnant Samuel Kristoffer v. Plessen!” udbrød Krofar, „ja, det kan du tro! Han var ogsaa Bondeplager her paa Sjælland.” „Ja, Hestgarden var vel ogsaa indkvarteret her?” spurgte Niels. „Ja, i Tryggevælde Rytterdistrikt. Her gaar for Resten et Sagn fra den Tid, som knytter sig til Kroen i min Bedstefaders Tid.” „Hvad er det for et Sagn?” „Min Bedstefar hed Lindurn, tror jeg nok, og han var stor og stærk. En Dag kom en Mønbo kørende her forbi med et forfærdelig skrøbeligt Køretøj og et Par skindmagre Heste. Han skulde til København med 3 Tønder Ærter for den onde Plessen. Men tæt ved Kroen her kørte han i Sænk, og Bæsterne kunde ikke trække Vognen længer. Den arme Bonde kom ind i Kroen og bad om Hjælp. Min Bedstefar gik med ham hen til Vognen og sagde: „Er det noget at gøre saadan Væsen af! Hele Klatten er jo ikke tungere, end en Mand magelig kan bære det hele paa en Gang.” Da blev Mønboen fornærmet og sagde: „ja, kan du bære de 3 Tønder Ærter, saa maa du have dem.” Krofar tog Sækkene under Armen og bar dem hjem, men saa fik Piben en anden Lyd. Mønboen gik bagefter og græd; nu vidste han aldrig sine levende Raad; thi Ærterne skulde han have Betaling for, ellers vankede der af v. Plessen! Men Krofar var ikke saa slem endda. „Ærterne har jeg Brug for,” sagde han, „men jeg skal betale dig, hvad de koster, saa er du fri for at køre længer.” Glad blev Bonden; nu kunde han køre hjem med Pengene i Lommen og var fri for den lange Rejse til København,” „Jeg har hørt Historien fortælle paa Møn,” sagde Niels Knudsen, „derfor vidste jeg ogsaa omtrent hvor Vindbyholt Kro skulde ligge, og at man fra gammel Tid er bleven godt behandlet der.” — „Naa ja, — tag en Sild til — der er flere i Tønden — værsgo!” „Tak! Har du ellers kendt noget til Hestgarden, som blev flyttet herover fra Møn i 1697?” „Aa — ikke videre. Min Bedstefar fortalte, at de gik i røde Uniformer, og at de fleste af dem var nogle vilde Krabater.” „Jeg kender en Mand paa Møn, der hedder Pejter Johansen, hvis Fader var Hestgarder og vistnok kommen fra Bergensegnen i Norge. Han giftede sig med en Bondepige paa Møn og fik Sønnen Pejter, men siden, da Hestgarden forlod Møn, drog han med, og ingen har senere hørt fra ham.” „Ja, min Fader snakkede om en Korporal Johan Pejtersen — maaske det har været ham. Det var nemlig i Aaret 1722, da blev Krigsraad Brun og Vagtmester Engelholm indkaldt til Tinge, fordi Vagtmesteren havde kommanderer denne Korporal til at slaa en menig Dragon med en Kæp. Mere véd jeg ikke om ham. Nu er han jo død for mange Herrens Aar siden.” „Det er han vel sagtens. Ja, nu maa jeg afsted til København. Farvel, og Tak for god Behandling.” — Uden flere Oplevelser naaede Niels Knudsen ind til Hovedstaden. Det var med bankende Hjerte, han red over Kongens Nytorv og derfra drejede til højre nedad Nyhavn. Han var sig bevidst, at det vilde have Betydning for mange Mennesker foruden ham selv, om hans Ærinde nu vilde lykkes. Han holdt stille udenfor Nr. 32, sprang af Hesten og trak den ind ad Porten. En Gaardskarl kom og tog imod den. „Er Tømmerhandler Jens Larsen hjemme?” spurgte Niels. „Jens Larsen!” udbrød Karlen forbavset; han blev staaende med aaben Mund og gloede paa ham. „Ja. jeg spørger efter Jens Larsen!” „Han er død!” „Død!” udbrød Niels. Nu var det ham, der stirrede paa Karlen med Forbavselse. „Ja. Han døde allerede i Foraaret og blev begravet d. 11te April.” Karlen trak rolig Hesten ind paa Stald. Niels Knudsen satte sig mekanisk ned paa en Tømmerblok, der laa i Gaarden og holdt sin Haand op over Panden, som svimlede det for ham. „Forsilde! Forsilde!” lød det i hans Øren. Den lange Rejse var omsonst. Alt var tabt. „Død!” gentog han og stirrede frem for sig uden at se eller høre noget. Han kom til sig selv igen, ved at Gaardskarlen gik forbi, buldrende paa Brostenene med sine Træsko. „Hvor er saa Lars Knudsen?” spurgte han og rejste sig. „Her er ingen Lars Knudsen,” svarede Karlen, trak medlidende paa Skuldren og gik videre. Niels Knudsen satte sig ned igen. Blodet strømmede til hans Hjerte, og den ellers saa sunde og rødkindede Bonde var helt bleg i Ansigtet. Slaget var for voldsomt. Han blev siddende en Stund med Albuerne hvilende paa sine Knæ og med Hovedet i Hænderne. Endelig rejste han sig. „Rigtigt,” mumlede han for sig selv, „her er ingen Lars Knudsen. Min Bror hedder jo nu Lars Larsen. Monstro han lever? Aa, Gud dog!” — I det samme kom en Mand gaaende over Gaarden. Niels Knudsen løftede paa Huen og spurgte om Lars Larsen var tilstede.” „Nej, ikke for Tiden,” lød Svaret. „Hvad ønsker han?” Niels Knudsen forklarede, at han gærne vilde tale med sin Broder. „Grossereren og hans unge Frue er rejst til Udlandet for 14 Dage siden,” svarede den fremmede, „men han kan følge med mig ind paa Kontoret, jeg er hans Fuldmægtig.” Niels Knudsen fulgte med ind. Det blev en lang Samtale, de havde med hinanden. Først langt ud paa Natten kom Niels Knudsen til Hvile. Næste Dag var han atter paa Vej hjemad. Han sad stille paa Hesten og gennemgik i Tankerne alt, hvad han havde oplevet derinde. Rejsen var mislykket. Ikke engang Broderen havde han set. Han var paa et af sine Skibe sejlet til Riga og skulde langt videre. Det kunde ikke nytte at vente paa hans Hjemkomst. Men han havde været inde i hans store, fine Hus og faaet Indtryk af, at han var bleven til noget meget stort. Lars boede ikke i en ussel Rønne med Lergulv, saaledes som han og hans andre Søskende. Nej, der var Bræddegulv, kostbare Tæpper paa Gulvene i de flotte Sale. Der var højt til Loftet og store Vinduer; store Spejle, kostbare Møbler allevegne. Der var fine Vaser og kinesiske og japanesiske Kunstsager, som Niels aldrig havde tænkt sig kunde laves med Menneskehænder. Hvilken Rigdom! Hvilken Luksus! Fuldmægtigen havde været flink til at vise ham omkring. Han havde ogsaa været med ham nede ved Havnen og vist ham flere store Skibe, der var Broderens — og ved de store Tømmeroplagspladser, hvor der laa Tømmer for mange Tusinde Rigsdaler. Lars havde rigtignok haft Lykken med sig. Som Søn af en fattig Fæstebonde i Sømarke var han nu endt med at være Grosserer og Bankdirektør! Og hans Hustru var en fornem, ung Dame: Charlotte Frederikke Drewsen! (f. 1748). Niels Knudsen havde i nogle Timer af sit ellers trælsomme Bondeliv kigget ind i en Verden, der var lysere, lykkeligere, rigere end den, han kendte til hjemme paa Møn. Men det kunde ikke falde ham ind at misunde sin Broder. Han troede slet ikke, at han selv eller hans Slægt derhjemme, der nu var vant til det haarde Bondearbejde, vilde kunne finde sig i at være i København og leve med i det fine Hovedstadsliv. Det var ligesaa umuligt som at tænke sig Bror Lars — Bankdirektøren — gaa bagved Træploven med de to Hjul. Nej! der var ligesom bleven en Afgrund imellem Lars og ham — Lars og den mønske Slægt! Havde Broderen været hjemme, saa havde Niels næppe kunnet spørge ham om at gaa i Kavtion. Han havde bedre kunnet spørge sin Morbroder, om han havde levet. — Lidt havde han da faaet ud af Rejsen. Fuldmægtigen havde givet ham et Papir og sagt, at det var et Bevis paa, at Tømmerhandler Jens Larsen og hans Søstersøn ikke havde glemt deres mønske Slægt. De havde oprettet et Legat ved at indbetale Penge i det gamle Vartov Hospital. Niels Knudsen ledte i sin Frakkelomrne og tog et Papir op. Han læste Begyndelsen højt for sig selv: — „Efter et af min salig Morbroder Jens Larsen forrige Borger og Tømmerhandler her i Staden d. 21de December 1767 oprettet Testamente, der grunder sig paa det ham den 20de Juli 1759 allernaadigst forundte fakultas Testamenti, er jeg bleven indsat til hans Universalarving og iblandt andet paalagt i det saakaldte Vartov efter hans Død at lade oprette 4 Senge, der skal kaldes Jens Larsens Senge, hvorudi hans Paarørende skulde indlægges og jeg og mine Arvinger føre Direktionen. Da som saadan min salig Morbroders Vilje bør efterkommes, udbetaler jeg de for disse 4 Senge fastsatte 2800 Rigsdaler dansk Kurant og har i den Anledning oprettet følgende Fundats: — — — —” Niels Knudsen saa de 5 Paragraffer igennem og lagde Mærke til, at de 4 Senge bestemtes for 3 Kvinder og 1 Mand af Slægten, der var fyldt 50 Aar, og at der skulde averteres i Aviserne, naar en Seng blev ledig. — Fundatsen var underskreven af Lars Larsen og Charlotte Frederikke Drewsen d. 8de Sept. 1769<ref>En Afskrift af denne Fundats opbevares i Elmelunde Sogneraads Arkiv. Flere Efterkommere nyder nu godt af „de Larsenske Senge” — saaledes kaldet i Modsætning til andre Vartovsenge for Mønboere, der ikke vedkommer disse.</ref>, altsaa lige før de nu var rejst ud paa denne Rejse. „Ak ja,” sukkede Niels Knudsen, „vor salig Morbror var en god Mand og tænkte paa os, der gik og sled i vort Ansigts Sved. — Havde han levet og vidst, hvor nær vi nu var ved Frihedens Morgenrøde, saa havde han sikkerlig nu rakt os en hjælpende Haand som Kavtionist. — Nu var alt Haab ude. — — Mismodig, træt og tung i sit Sind vendte Niels Knudsen hjem fra sin Københavnsrejse.</poem> ===XII. KAPITEL.=== <poem>Det blev en trist Vinter, der fulgte paa. Det ældre Slægtled i Elmelunde kunde ikke mere. De bøjede deres Hoveder for Skæbnens tunge Tilskikkelser; det skulde nu saadan være! Da Foraaret kom døde Pejter Johansens Kone, Kirsten, d. 14de April; hun var kun 53 Aar gammel. Dette Dødsfald gik Pejter Johansen nær til Hjerte. Han havde altid levet i et smukt Samfundsliv udadtil med de andre Byfolk, og indenfor Hjemmets Vægge havde hans Familieliv været eksemplarisk. Nu var det ligesom baade det ydre og indre Samfundsliv skulde opløses. Dette gik ham meget nær til Hjerte. Han tænkte stærkt paa at trække sig tilbage og overlade Gaarden til en af Sønnerne. Men Jens Knudsen mente dog, han skulde vente lidt og se, hvad den kommende Tid vilde bringe. Endnu vidste de jo ikke, enten de var købte eller solgte. Der gik imidlertid ikke mange Dage efter Kirstens Begravelse, før den sørgelige Sandhed blev bekendt for de Elmelunde Byfolk. De var solgte. De havde ingen Kavtion stillet. Friheden var tabt. Fra 1ste Maj 1770 skulde de være Hoveribønder. Landsdommer Vichfeld havde købt 422 Tønder Hartkorn, Ager og Eng, for 32,000 Rigsdaler, og Bønderne, i Elmelunde, Torpe, Spejlsby Og flere Byer fik at vide, at de var købte tilligemed Godset. Hver Bonde fik sit befalede Hoverireglement, der forkyndte, at Mandskabet paa Godset skulde „følge og tilhøre Godset, hvor de var fødte.” Herregaarden, som Vichfeld nu lod bygge, kom til at hedde Nordfeld. Det var et haardt Slag for mange. Ikke mindst for de unge Drenge og Karle, som Lars Madsen og Anders Mortensen; han var nu 18 Aar og skulde snart til at tage Styret paa Fædrenegaarden. De havde haabet, den ny Tid skulde gøre dem til Selvejere. Nu var de kommen fra Asken i Ilden. De skulde ikke længer hjælpe hinanden. Nej, de skulde alle hjælpe Herremanden under Ridefogdens Svøbe. Det var egentlig ikke det, de arme Bønder havde tænkt sig ved den ny Tid! Det hed: „Værsgo'! kør Sten til Herregaarden!” Jens Knudsens kulsorte Haar og Skæg blev aldeles hvidt paa nogle faa Dage. Den 1ste Maj, da Hoveriet begyndte, var der ingen Sang eller Dans iblandt Elmelunde Byfolk. Man holdt op med at ride „Sommer i By”. Der blev heller ingen Skt. Hansfest om Sommeren, og der var heller ingen Lystighed ved Mortensgildet om Efteraaret. Hidtil havde de gode, gamle Byfolk trøstet sig i Ulykken med Mundheldet: Det skulde nu saadan være! Men nu blev der Lejlighed, særlig for den unge Slægt, at tænke videre: Hvorfor skulde det nu egentlig være saadan? — Det var en Aften i November Maaned. Jens Knudsen sad inde i sin Stue og læste Tidsskriftet, som han nu selv holdt, da Niels var dragen af Gaarde med sit. Kvinderne sad ved deres Rok og Væv, og Tranlampen flakkede saa urolig. Pludselig gav Hunden sig til at gø, og en Vogn hørtes ude paa Stenbroen. „Hvem kan det være!” udbrød Jens og gik ud. Lidt efter kom han ind med den fremmede. Det var Svogeren, Mads Jensen i Udby. Men han saa heller ikke glad ud. „Hvad er der?” spurgte Jens Knudsens Kone og saa paa dem. „Ann' Stine er død,” svarede Jens stille. Mads Jensen satte sig ved Bordet og holdt Hænderne for Øjnene. „Død !” udbrød Margrethe, „tænkte jeg det ikke nok, at hun skulde dø i de unge Aar, saa ofte som hun talte om Kirkegaarden.” „Hun døde i Barselseng. Men det havde hun ahnet længe,” sagde Mads Jensen. „Lever Barnet?” „Ja, det er en Dreng. Og det var hendes Ønske, at han skulde døbes og hedde Jens Larsen efter hendes Morbroder, som døde ifjor i København.” „Hm, ja —” sukkede Jens Knudsen — „Tiden gaar, og Livet er kun kort, den ene af os gaar bort efter den anden. Ogsaa Morten Andersen er død.” „Man kan endda forstaa, at de gamle skal afsted,” sagde Mads Jensen, „men — — —.” „Nej, dette med Ann' Stine forstaar vi jo ikke, Svoger. Nu havde I det jo endda saa godt i Udby og skulde til at være Selvejere.” „Aa — ja. Men det er som Lykken flygter, naar jeg griber efter den.” „Vi skulde vel ikke hænge saa fast ved Verden, som er saa svigefuld, saa havde vi lettere ved at dø. Hvorledes tog Ann' Stine det?” „Aa — hun var som altid. Hun havde i mange Aar forberedt sig paa at dø, sagde hun, saa det var hende ikke saa svært. Men det gjorde hende ondt for mig og Drengen.” „Ja. Hver har sin Sorg og Modgang.” Jens Knudsens Kone kom ind og satte Mad paa Bordet. Hun sagde ikke mange Ord; men tørrede Øjnene med Forklædet og gik ud igen. De to Svogre begynder at spise og faar lidt efter lidt Munden paa Gang, idet Samtalen naturligt drejede hen paa det, som alle snakkede om i de Dage: Salget af Møns Krongods. Mads Jensen kunde da fortælle flere glædelige Tidender fra den nærmeste Omegn om Udby. De 5 Gaardmænd i Ullemark havde alle købt deres Gaarde<ref>Nemlig: Jens Jensen, Niels Hansen, Jens Larsen, Jørgen Andersen og Peder Hansen. (Ifølge Pantebog Nr. 18A under Møns Herredsting i Landsarkivet).</ref> — og de havde ligesom Gaardmændene i Keldby oprettet en Kontrakt, der gik ud paa, at ingen i deres By maatte sælge sin Gaard igen uden til en Mand, som var fri. Og for Eftertiden skulde enhver Kone i deres By, der blev Enke, have Lov til at vælge selv, hvem hun vilde gifte sig med, enten Husmandssøn eller Gaardmandssøn, dog skulde det være en fri Mand. „Vi fra Elmelunde kan altsaa hverken blive gifte i Ullemark eller Keldby<ref>De 12 Gaardmænd i Keldby, der havde købt sig fri, var følgende: Hans Rasmussen, Peder Skov, Anders Rasmussen, Anders Hansen, Niels Rasmussen, Hans Kristensen, Kristian Henriksen, Rasmus Jakobsen, Niels Steffensen, Kristian Andreasen, Herman Bech og Mads Rasmussen.</ref> mere,” udbrød Jens Knudsen, „men jeg forstaar godt, at de nu alle som én staar Vagt om den Frihed, de har faaet.” „De giver jo ogsaa Konerne Frihed, hvad der kan være meget pænt,” mente Mads Jensen. „Ja — ja,” nikkede Jens Knudsen betænksomt, „Gud véd, om den Frihed ikke er en Indskrænkning! jeg mener, de har vist mere tænkt paa den Frihed, de nu har opnaaet end paa deres Koner.” „Kan gerne være! Man tænker vel egentlig først rigtig paa sin Kone, naar man har mistet hende.” Der blev en Pavse til at tænke i, saa førte Jens Knudsen atter Samtalen hen paa Salget. „Har andre Byer derhenne omkring faaet købt?” spurgte han. „Der er Tale om, Koster<ref>D. 26de Febr. 1772 fik de 8 Kosterbønder Skøde paa deres Gaarde. De hed.— Jeppe Hansen, Jens Nielsen, Ole Pedersen, Jens Nielsen, Kristen Nielsen, Rasmus Larsen, Lars Hansen og Peder Rasmussen.</ref> Bymænd vil købe deres By, og Tjørnemarkerne skal have ordnet deres Køb af deres By i denne Maaned. De maa være glade ved Mølleren paa Lendemark Mølle.” „Saa — aa. Hvorledes det?” „Jo. Da der blev krævet Kavtion paa Auktionen i Stege 1769, saa havde de jo ikke langt ud til Møller Jakobsen<ref>Tjørnemark 8 Bønder: Peder Povlsen, Anders Pedersen, Lars Jørgensen, Niels Jørgensen, Hans Kristensen, Peder Rasmussen, Peder Pedersen Grodte og Niels Hansen Bille fik Skøde paa deres Gaarde d. 24de November 1770. Møller Nikolaj Jakobsen i Lendemark var deres Kavtionist.<br> Han maa siden være rejst til København og taget Bolig der; thi da Hjelms Bønder i 1775 køber deres By, gaar Nikolaj Jakobsen i Kavtion for dem som Borger i København og kavtionerer for dem i 8 Aar. De 17 Bønder i Hjelms By hed: Jens Andersen, Morten Rasmussen, Anders Andersen, unge Peder Pedersen, Jørgen Nielsen, Rasmus Pedersen, Hans Nielsen, Jens Hansen, Lars Hansen, Pejter Jørgensen, Kristen Jensen, Hans Pedersen, Jens Didriksen, Rasmus Pedersen, Peder Hansen, unge Hans Nielsen og Hans Jensen Staal.<br>Hjelms Beboere rejste en Mindesten I Hjelms By 1899 for Pejter Jørgensen og Jens Andersen Staal, som ledede Købet af Hjelm By 1775.<br>Ovennævnte fik Skøde d. 23de August 1781.</ref> og han lovede straks at hjælpe dem.” „De havde Lykken med sig; det har vi herude ikke haft. ja, der er dog en eneste Mand, som har haft Mod og Mands Hjerte til at rejse ind til Kongen og købe sig fri.” „Hvad hedder han?” „Han hedder Morten Pedersen og har vist som Landsoldat haft gode Forbindelser i København, der har hjulpet ham. Gaarden har et Navn for sig selv ligesom Holmegaarden ved Spejlsby, da den er større end de almindelige. Den hedder: Ouregaarden<ref>Morten Pedersen, Oure, fik Skøde paa sin Gaard d. 11te Februar 1771.</ref>. „Der er ogsaa nogle større Gaarde henne ved Udby, der hedder Hovedskovgaardene” — vedblev Mads Jensen — „de bliver ogsaa købte i denne Tid.” „Naa, af hvem?” „Manden hedder Johannes Jensen Noor, og det maa være en Pengemand; thi han er ogsaa gaaet i Kavtion for nogle Bønder paa Nyord.” „Maaske han stammer derovre fra og har tjent sine Penge til Søs.” „Det kan godt være.” Mads Jensen meddelte, hvad Dag Ann' Stine, skulde begraves paa Stege Kirkegaard og tog Afsked. — — — Begravelsen var forbi, og der blev drukket Gravøl. Gæsterne var ved at køre hjem, hver til sit. De 3 Brødre: Peder, Jens og Niels sad paa én Vogn. Peder Knudsen fra Sømarke var Kusk, de to andre sad bagi paa et Agebrædt. Da de havde talt lidt om Søsterens Begravelse, Prædikenen og det store Ligfølge, kom de atter ind paa Tidens brændende Spørgsmaal. Ingen af dem var bleven frie Mænd. Sværest var det for Peder i Sømarke; thi han havde saa mange Børn. Nu havde de igen faaet ,en lille”. Jens Knudsen i Elmelunde havde ingen Børn, og han ville nu snakke med sin Kone, om de ikke kunde tage Broderens den ene lille Pige „Sidsel”<ref>Udtales paa mønsk: „Sidse”.</ref> til dem. Det vilde da hjælpe en lille Smule. Niels Knudsen og Karen havde faaet en Søn i 1768 og opkaldt ham efter gamle Knud i Sømarke, men han døde Aaret efter. Ligeledes gik det med den næste Søn, de fik. Nu havde han kun Stedbørnene tilbage, men dem var der ogsaa mange af. Som Vognen rullede ud paa Landevejen ved Keldby, gik en ung Mand forbi. Han saa efter Køretøjet og blev staaende, idet Peder Knudsen langsomt drejede Hestene for at komme op af de dybe Hjulspor. „God Dag, Peder Knudsen!” sagde han, „maa jeg køre med til Sømarke?” „Hvad, er det dig, Niels Jørgensen”<ref>Se [[#Tavle Nr. 16:|Tavle Nr. 16]].</ref>, svarede Peder og holdt Hestene an — „ja, det maa du rigtignok. Du skal jo lige forbi vor Dør.” Den unge Mand satte sig op i Agestolen hos Kusken. „Det er vor Nabos Søn,” forklarede han med en Haandbevægelse de bagerste. „Hvor tjener du ellers nu, Niels Jørgensen?” spurgte Peder Knudsen. „Jeg tjener hos Provst Gram i Stege.” „Naa. Han giver dig vel en god Løn?” „Ja. Og det er en forfærdelig god Mand!” „Saa — aa. Ja, han holdt ogsaa en god Tale i Dag.” „Ja — jeg skulde vel ellers ikke fortælle noget om det endnu. Men jeg er saa forfærdelig glad.” „Ja, det kan jeg se paa dig, Niels. Men nu kommer du vist til at fortælle mere. Vi 3 Brødre er ikke videre glade i Dag.” „Jo — jeg skal hjem i Dag og spørge, om jeg nu kan købe mig et Fribrev. Nu har jeg 30 Rigsdaler til det, og Provst Gram vil hjælpe mig.” „Ja, det skulde du gøre; men du faar vel ikke Lov for Herremanden,” sagde Jens Knudsen. „Du skal vel overtage din Faders Fæstegaard med Tiden,” kom det betænkeligt fra Peder. „Ja, det skal jeg jo. Men nu vil jeg da hjem og snakke om det. jeg har ingen Lyst til at gaa derude og gøre Hoveri, hvis jeg kan blive fri.” „Det har du Ret i.” „Alle Bønder rundt omkring Stege er nu frie Mænd, og det vil jeg ogsaa være.” „Ja, Gud give dig Lykke dertil!” Disse Ord kom hjærteligt over Peder Knudsens Læber. De opfyldtes kort derefter<ref>Niels Jørgensens Fribrev kostede 30 Rigsdaler Kurant, og saa maatte han indgaa paa at skaffe en anden Karl i sit Sted til at overtage Fæstegaarden i Sømarke. Frihedsbrevet er dateret Møns Amtstue d. 22de April 1772, (tinglæst d. 27de April) og underskrevet: M. Schmit.</ref>. Det var en trælsom Tid, der fulgte paa, for Fæstebønderne under Nordfeld. Langsomt gik det med at køre Sten, og dobbelt tungt var det dem, fordi Bønderne i Stege Landsogn og i Fanefjord var bleven frie Mænd, ligesom flere Byer paa Godset Nr. 4. Selv naar de kom sammen til Bryllup, var der ingen rigtig Bryllupsglæde. Det mærkedes særlig, da Gaardmand Anders Mortensen<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]].</ref> i Elmelunde havde Bryllup med sin Fæstemø Anna. Det var i 1772. Den eneste, der gik med en stille Glæde hos sig, var Niels Knudsen fra Torpe, der kort forinden havde faaet sig en lille Søn, som var døbt og opkaldt efter Morbroderen Jens Larsen og hed Jens Nielsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle Nr. 13]]—14.</ref>. Hans Fader ventede sig meget af ham, der skulde blive Slægtens Bærer. Men ellers passede det Elmelunde Byfolk bedre i denne Tid at komme sammen til Begravelse, mente de, og dette opfyldtes i rigeligt Maal i 70ernes tunge Aar. Den første, der døde iblandt dem, var Johan Pejtersen, der ellers havde været en Kæmpe, ligesom hans Fader og Brødre. Han blev syg og døde den 1ste juli 1773, kun 34 Aar gammel. Nu sad Ingeborre tilbage paa Gaarden med deres eneste Søn, Jørgen, der kun var 4 Aar gammel. Det var ogsaa et haardt Slag for Pejter Johansen at miste sin ældste Søn saa hurtigt, efter at han havde fulgt sin Kones Lig til Kirkegaarden. Men ingen hørte, han klagede sig. Jens Pejtersen og Else havde faaet flere Børn, men to af dem døde tidligt. Nu løb der en Dreng, Jørgen, og to Smaapiger, Marie Katrine og Kirsten, og legede paa Gulvet. Kirsten var den yngste, men hun havde et godt Snakketøj, og det blev hun ved med at have — ifølge Traditionen — til højt op i Aarene, naar hun stadfæstede ved et Slag i Bordet, at „der var endnu Blod i Pejter Johansens Børnebørn!” Døden kom ogsaa til Niels Knudsens Gaard i Torpe og bortrev hans trofaste Hustru Karen, der havde været adskillige Aar ældre end han. Nu giftede han sig med en Pige fra Torpe, der hed Ellen Hansdatter. De havde Trolovelse d. 28de September 1780. De yngre af Pejter Johansens Børn var nu bleven store, og den 3die ældste Søn, Lars, havde længe gaaet og „havt Kig paa” en Gaardmandsdatter i Hjærtebjerg, der hed Kirsten Jensdatter, og skønt begge Familier var velansete, saa der rimeligvis ingen Hindringer vilde lægge sig i Vejen for dem, var Lars dog altid noget undselig ved at komme over det kritiske Punkt. Og da det endelig skete, var det ved et rent Tilfælde. Gamle Pejter Johansen havde lært sine Drenge fra smaa af, Hvorledes de skulde bære sig ad med at fange en Ko, der var sluppen løs af sit Tøjr paa Marken. De skulde ruske en Haandfuld Græs og gaa hen imod Koen og vise den det, kalde venligt og sige: kom! kom! kom! Nu skete det en Dag, da Lars var ude i Marken, at en af deres Køer var stukken af ind paa Hjertebjerg Græsvang, hvor Hjertebjergpigerne var ude at malke. Lars tog en Haandfuld Græs og gik ind over Byskellet hen imod Koen. Bagved hans den løse Ko sad en Pige og malkede en anden Ko, og hun kom til at rejse sig op og se paa Lars, lige idet han begyndte: kom! kom! kom! Først rødmede hun, saa lo hun. Lars kastede Græsset, bredte sine Arme ud og sagde: „Kom! kom! kom!” Saa fløj Kirsten i hans aabne Favn — og dermed var de begge to over det værste. Han kunde senere godt selv fortælle Historien, naar han var i godt Humør, og saa begyndte han altid med et Slag over Armen paa den, der var nærmest, saa kom det: „hør, nu skal jeg fortælle dig en Historie, Bror.” Folk var dog ikke begejstrede for at komme til at sidde op til Lars Pejtersen ved Gildesbordene, thi han kunde mange Historier og havde megen Sans for det komiske, men før han begyndte at fortælle, saa kom Slaget samtidig med Ordene: „Hør, Bror! Nu skal jeg fortælle en Historie” — og det Slag var ikke et almindeligt Puf til sin Sidemand; nej, det faldt haardt. Det var som et Kølleslag! Han kendte ikke sine umaadelige Kræfter. Der var ellers intet ondt i ham. Han vidste — ligesom sin Broder Jens Pejtersen, at han kunde faa Fred, naar han vilde. Lars Pejtersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 4:|Tavle Nr. 4]].</ref> og Kirsten Jensdatter havde stort Bryllup i Hjertebjerg i Aaret 1780. Gamle Pejter Johansen var Forlover for sin Søn, Brylluppet blev den sidste store Festlighed, han var med til. Den anden Forlover var Kirstens egen Fader, Gaardmand Jens Larsen i Hjertebjerg, som nu overlod sin Gaard til de to unge Folk. Jens Pejtersen i Elmelunde, der naturligvis var med til Brylluppet med sin Familie, havde ved Gildesbordet faaet Plads ved den ene Bordende. Der sad han som en tæmmet Løve. Vittig kunde han ikke være saaledes som Brudgommen, men han kunde godt more sig over andres Vittigheder, selv om de gik ud over ham selv. Som alle stærke Folk var han godmodig af Karakter. Men i det Øjeblik han syntes, det gik for vidt, forstod han ogsaa at skaffe sig Respekt. Kort før Brylluppet havde han købt sig en ny Ko, og efter gammel overtroisk Vis havde han ført den baglæns ind i Stalden første Gang. Dette fandt Gildesfolkene ikke saa underligt. Men siden maatte han alligevel hente Sidse Smeds, fordi Koen var forgjort. Og Sidse Smeds beordrede den slæbt ind i Køkkenet, hvor der skulde gøres Ild under den, saa skulde — bandede Sidse — nok den komme, som havde forgjort Koen. Lars Pejtersen fyrede under Koen, imens Jens havde taget Opstilling i Døren med en stor Pisk i Haanden; han ventede paa Synderen. Men i det samme kom Tjenestedrengen, og Jens lod Pisken synke, idet han sagde: „Du har mæn' ikke forgjort Koen!” Det, vidste han, gik over Drengens Kræfter. Denne Historie summede det med der ved Bordet, hvor Jens sad. Længe havde han siddet som den godmodige Løve med de mange smaa Mus omkring sig. Men pludselig rejste han sig, slog begge Hænder i Egeplanken, saa den trykkedes ned, og den anden Ende gik til Vejrs, saa Sulfad og Øl og Brød flød ud i ét. „Nu vil jeg mæn' ikke høre et Ord mere!” sagde han. Saa blev der Ro. Den 2den April 1782 døde Pejter Johansen, 67 Aar 7 Maaneder og 3 Uger gammel, og var som Patriarken Jakob „mæt af Dage”. Han havde fyldt godt i sin Tid, gjort et trofast Arbejde og med et varmt Hjerte værnet om Sammenholdet imellem Elmelunde Byfolk. Alle Byfolkene mødte til Begravelsen for at vise ham den sidste Ære. Ogsaa Niels Knudsen fra Torpe med Hustru og Søn var kørende dertil og havde en stor Krans i Vognen. Da Begravelsen var forbi, fulgte Niels med sin Broder Jens over i dennes Gaard for at se til Hestene. Da de kom ind i Gaarden, laa Tjenestedrengen paa Ryggen i Møddingen og blæste paa Sækkepibe. „Hold inde med Musiken, Dreng!” raabte Jens Knudsen, „nu er Tiderne ikke til at fløjte og danse.” Drengen forsvandt skyndsomt. „Der er dog ingen Alvor i Ungdommen,” vedblev Jens henvendt til Broderen, „vi andre er blevne hvidhaarede, men Børnene er lige glade.” „Aa — ja, Bror!” svarede Niels, „men var Børn ikke glade i deres Barneaar, naar skulde de saa blive glade?” „Du har Ret — Tiden gør ikke os gladere og gladere.” Lidt efter sad de inde i Stuen og stoppede deres Piber. „Hvorledes gaar det dig, naar du er midt i dit eget Arbejde,” spurgte Jens, „og Søren Udrider eller Hovdrengen fra Nordfeld kommer ridende og tilsiger dig til Hoveriarbejdet?” „Aa — jeg maa jo lade mit eget Arbejde forsømme og passe Herremandens ligesom I andre.” „Det er ikke morsomt.” „Nej.” „Værst er det i Høsten, naar ens eget Korn skal staa ude, fordi vi skal køre Herremandens hjem.” „Ja — eller fordi Tiendetageren forbyder en at køre sit eget hjem, før han har udtaget hver 15de Neg.” „Vor Pige maatte ud til Plovkøring forleden — og vor Karl til Gærdelukning.” „Ja, sidste Efteraar maatte min Kone møde paa Nordfeld ved Tærskningen og staa med en Kornselle i Haanden og rense Korn sammen med de andre Hoverifolk. Hun sagde, de stod over 10 Gaardmandskoner paa Rad med hver sin Selle paa den store Lo.” Samtalen gik i Staa. Brødrene tænkte paa Udveje. De havde læst om Struense. De havde læst om Guldberg. Struense havde fastsat visse Regler for Hoveriarbejdet, men han var styrtet. Guldberg ønskede ikke at hjælpe Bonden ud af Slaveriet, thi saa vilde Danmark ryste i sin Grundvold. „Det bliver vel snart her ligesom paa Sjælland,” sagde Niels Knudsen med et Suk. „Hvorledes er det der?” spurgte Jens. „Der løber Bønderne bort fra deres Gaarde.” „Hvorledes gaar det dem saa? Stavnsbaandet binder jo baade dem og os.” „De bliver ogsaa fangede igen og sat paa Træhesten. Jeg har læst, at der er Bønder som Aar efter Aar staar frem paa Gisselfeld Birketing og tigger om at blive fri for deres Gaarde.” „Det er skrækkeligt.” „Og der er Ridefogder, som slaar Bønderne i Hovedet, saa man kan se Hjærnen bevæge sig under den knuste Hjærneskal.” „Ti stille, Bror!” „Ja, saaledes gaar det til derovre. Uden Synsforretning tvinges en Karl til at overtage en ledig Fæstegaard, og mangler der siden noget, saa tvinges han til at bekoste og anskaffe det manglende selv.” Jens Knudsen rejser sig. „Ja, de Bønder, der har kjøbt sig fri, kan prise sig lykkelige. Vi andre er kommen fra Asken i Ilden.” Da Brødrene fulgtes hen over Gaden til Gildesgaarden, hvor der holdtes stort Gravøl over Pejter Johansen, spurgte Jens sin Broder: „Hør, Niels — véd du, hvormeget Kongen fik for alt sit Krongods?” „Han fik 5 Millioner og 191,311 Rigsdaler Kurant.”<ref>I vore Penge ca. 100 Millioner Kroner.</ref> „Det er mange Penge. Monstro han ikke kunde finde paa nu bagefter at hjælpe os, der ikke fik andet end Trældom?” „Kongen er jo ikke rigtig i Hovedet,” svarede Niels, „skal der komme Hjælp, maa det blive fra Kronprinsen. Men vi kommer vel til at hjælpe os selv ligesom vor gamle Morbroder gjorde.” De satte sig paa et Gærde ved Gaarden. Jens Knudsen kunde ikke forstaa, hvorledes deres Morbror havde faaet samlet alle de mange Penge i sin Tid. „Det skal jeg sige dig, Bror,” svarede Niels, „han har stolet paa sig selv. Den, der gør det, kan andre ogsaa stole paa.” Jens Knudsen mente, at der ogsaa maatte være noget andet, noget uforstaaeligt med i Spillet; havde deres Søster Ann' Stine ikke saa ofte snakket om Lykken, som man ikke selv kunde skabe sig; den kom ovenfra som en Gave til somme Mennesker. „Ja, ja, Bror,” sagde Niels, „jeg ved jo godt, at der er en Gud til, som raader for Lykken, og vi skal ikke gøre os kloge paa, hvem der fortjener den, og hvem der ikke fortjener den. Men det véd jeg, at hvis vi ikke selv gør lidt — for Eksempel strækker Hænderne ud, saa griber vi aldrig Lykken. Derfor skal vi i det kritiske Øjeblik — i det yderste Øjeblik, naar Terningerne kastes — stole paa os selv.” „Ja, og saa paa Gud!” udbrød Jens. „Mere paa Gud end paa Mennesker.” „Ja. Det har Livet lært os.” „Vor Morbror kom til Handelen, mens det var Tid,” sagde Niels Knudsen og rejste sig, „det var hans Lykke! Men tror du ikke, Bror, at han i mange kritiske Øjeblikke har stolet paa sig selv?” „Jo, Lykken bestaar vel i, at man kan stole paa sig selv og paa sin Gud!” „Det tænker jeg ogsaa. Men havde vi nu haft en Mand, som vi kunde stole paa, da Godset her blev solgt, saa havde det dog ogsaa været en Lykke for os.” „Ja — a. Du siger noget Bror. Hvis der havde været mange Mænd, vi kunde stole paa, saa havde det jo heller ingen Ulykke været.” „Næ — æ, saamænd, Bror. Véd du, hvad? Pejter Johansen var en lykkelig Mand i Fællesskabets Tid. Han stolede paa os! Han stolede paa sine Bysbørn som paa sig selv. Altid havde han en god Tro til Mennesker —.” „Ja, ja,” afbrød Jens Knudsen, „han stolede dog ikke paa Sammenholdet tilsidst.” „Nej, det var Verdens bitre Skuffelser, der var Skyld i det. Men af Naturen havde han en god Tro og et varmt Hjerte.” „Ja, saamænd! Ære være hans Minde.” Inden Brødrene skiltes ved denne jordefærd, havde Niels oplyst sin Broder om, at det store, ostindiske Handelskompagni havde bragt Varer hjem for 12½ Mill. Rd. paa 27 Skibe i Aarene fra 1732 til 1745. Og fra 1746 til 1771 havde de haft 76 Skibe, som havde sejlet Varer hjem for 34 Mill. Rd. Det var i dette Kompagni, at deres Morbroder Jens Larsen havde tjent sin store Rigdom, som nu deres Broder Lars var eneste Arving til. Allerede Aaret efter var der stor Begravelse i Elmelunde igen. Det var Anders Mortensens Hustru, Anna, der døde. De havde været gifte i en halv Snes Aar og allerede mistet 5 Børn. Døden gjorde en rig Høst i de Dage. Anna blev kun 30 Aar gammel. Skønt Anders Mortensens gamle Mor, Ellen, levede endnu, holdt han dog ikke af at sidde som Enkemand paa Gaarden ret længe. Hans Ungdomsven fra Drengeaarene, Lars Madsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref>, havde ogsaa haft Bryllup i dette Aar (1783) med en Pige, der hed Sidsel, og naar de kom i Besøg hos deres Ven Anders, lod Lars ofte et Par Ord falde om, at der manglede en Kone i Huset til at gøre det hyggeligt. Anders Mortensen saa sig om iblandt Pigerne. Han var ikke selv nogen hel Yngling længer; han var 32 Aar. Var der nogen Pige, der turde binde an med ham? jo, der var én! Hun var 30 Aar. Men turde han binde an med hende? Hun var noget større og noget sværere end han i alle Maader. Men hun var smuk; havde et regelmæssigt Ansigt, kloge Øjne, og saa var hun den dygtigste Pige i Byen til sine Hænders Gerning. Det var Pejter johansens Datter Margrethe<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]]—7.</ref>. Anders havde jo kendt hende fra deres Barndom, og ikke hørt andet end godt om hende. De havde siddet paa Skolebænk sammen hos Niels Knudsen i 3 Vintre. Han vidste, hun delte hans Lyst til at arbejde sig frem og engang kaste Aaget af Nakken — den stolte Nakke med det lange — lange Haar! jo, han havde truffet sit Valg. Hende skulde det være. Anders Mortensen tog sit pæne Tøj paa og gik ind i Nabogaarden. Margrethe sad og spandt Hamp paa en Rok, da han kom ind. „God Dag, Margrethe Pejtersdatter,” begyndte han, „det er svært, saa du har travlt i Dag.” „God Dag, Anders Mortensen,” svarede hun og lagde Haanden paa Rokkehjulet, „ja, jeg skal skynde mig at blive færdig med dette Garn.” „Hvad skal det være til?” „Men sæt dig dog ned, Anders! Det skal være til Sejl paa Lendemark Mølle.” „Der skal meget til,” sagde Anders og satte sig. „Ja, jeg har spundet mange Lispund, og nu skulde Væveren have det sidste i Morgen.” „Hvad skal du have for saa stort et Arbejde?” „Ja, jeg véd ikke. Mølleren er jo en rig Mand, og han er tillige Grosserer nu, saa han spiser mig vel ikke af med en lille Mundfuld.”<ref>For dette Arbejde fik hun et fint Køkkenstel, som det var hende en Ære at vise frem. Det havde været dyrt, og var meget ualmindeligt i de Tider. Resterne af det opbevares endnu paa Gaarden ovenpaa et Skab fra 1507. Det var fremstillet ved Udstillingen, som afholdtes i Stege 1902.</ref> „Du har altid været en flittig og dygtig Pige, Margrethe.” „Aa — ja, uden at rose mig selv. Man skal jo have noget at bruge sine Kræfter til.” „Jeg trænger til en dygtig Kone i Huset.” „Ja, det gør du, Anders.” „Jeg er kommen for at spørge, om du vil gaa ind paa Gaarden som min Kone.” ,.Ja, jeg kan tænke det!” „Hvor kan du tænke det, Margrethe?” „Hvad skulde du ellers herinde i Nabogaarden i dit pæne Tøj for?” „Næh — saamænd!” „Du er saa tit kommen i Træsko og Skjorteærmer, særlig i den senere Tid.” „Hi — ja. jeg skulde jo se, hvordan du havde det.” „Jeg tænkte nok, du pyntede dig en Dag og kom som en pæn Mand. Værsgo', sid nu ind ved Bordet, saa skal jeg hente Maden.” „Maden? jeg kan ingen Ting spise — det er ligesom det sidder heroppe i Halsen.” „Hahaha — lo Margrethe og rejste sig — jeg havde endda bagt saadan en dejlig Kage til dig.” „Til mig!” „Ja, jeg vidste jo, du vilde komme, Anders.” „Du er klog, Margrethe. Bare jeg kan tumle dig.” „Det kan du ikke, hvis det skal gaa paa Kræfterne løs. Vi Nordmænd er ikke til at spøge med. Der er Blod i os!” „Ja, ja — men vi har jo altsaa forstaaet hinanden, Margrethe!” „Ja, det har vi. jeg skal komme, naar du bestemmer det.” „Godt! Ja, saa kan du gerne komme med Maden, nu tror jeg, det sank i Kværken, saa jeg kan spise.” De havde Trolovelse den 9de januar, og den 13de Februar 1784 holdt de Bryllup. Jens Pejtersen overtog Fædrenegaarden. Der var nu yngre Mænd paa alle Gaardene i Elmelunde med Undtagelse af Jens Knudsen. Han var den sidste af det gamle Slægtled. Alle de øvrige hvilede nu Side om Side i broderlig Enighed oppe paa Kirkegaarden. Lars Madsen blev Enkemand 1787. Sidse døde i Barselseng. Aaret efter holdt han Bryllup med Bodil Nielsdatter fra Raaby. Men de unge Bymænd saa med Respekt op paa den hvidhaarede Jens Knudsen. Det var jo ham, der i sine unge Aar var kommen til Byen med de ny Frihedsidéer. Og det var ikke hans Skyld, de ikke var bleven Selvejere. Nu var han ikke længer saa ivrig i Agitation. Han saa rolig paa Tingene, som de var i den nøgne Virkelighed. Loven om Fællesskabets Ophævelse var kommen 1781, men man havde endnu ikke gjort Brug af den. Dens vigtigste Bestemmelse var den, at blot én Mand forlangte Udskiftning, saa skulde denne foretages. Jens Knudsen mente, at Bønderne maatte snart være modne til at forstaa Nytten, og at Tiden snart maatte komme af sig selv, da de fik Lyst til at have deres egne jorder, selv om det ikke var Ejendomsjord. Men Hoveriet og dets Følger havde skruet Tiden tilbage i Elmelunde. Jens Knudsen fik en lang Ventetid. Han havde dog den Glæde, at de unge ofte kom til hans Gaard og spurgte om Raad i deres Trængselstid. Han var som en Fader for dem. Som han i sine unge Aar havde hjulpet sin egen gamle Far ved at tage Niels og Ann' Stine til sig, saa hjalp han nu sin Broder Peder ved at tage hans lille Datter, Sidse, til sig for at gøre vel imod hende. Det var hans Mening, at hun skulde tilskrives Gaarden engang. Langt ud over Byens Grænser kendte man ogsaa hans Navn. Efter Stavnsbaandets Løsning blev han udnævnt til Sognefoged i Elmelunde Sogn.</poem> ===XIII. KAPITEL.=== <poem>Den 20de juni 1788 løstes Stavnsbaandet for den danske Bonde. Kronprins Frederik havde selv glædet sig til denne Dag, og hans Raadgivere ikke mindst. Og der blev ikke mindre Glæde ude i det store Bondeland. Nu kunde Bønderne rejse, hvorhen de vilde. Kunde de ikke finde sig i Herremandens og hans Ridefogeds Despoti, saa havde de lov til at rejse bort fra Godset. Dette skabte blidere Kaar for Hoveribønderne. Desuden var deres Hjemstavnskærlighed til deres Fødestavn stor. De fleste længtes ikke saa meget ud, men de længtes efter at komme op — op paa Siden af de andre Selvejerbønder. Efter Krongodsets Salg paa Møn 1769 og efter Auktionen i det kongelige Rentekarnmer d. 24de Marts 1774, hvor det sidste af Krongodset blev solgt, som der ikke var stillet Kavtion for, var der nu 280 Hoveribønder tilbage. Øen havde faaet 3 store og 2 mindre Herregaarde. 257 Bønder havde købt sig fri, altsaa knap Halvdelen. En tidlig Foraarsdag i Aaret 1792 kom en Vogn kørende opad Elmelunde Banke. Foran sad en 20—aarig, rank Ungersvend. Bagi sad en ældre Mand og Kone. Det var Jens Nielsen der kom kørende for sin Fader, Niels Knudsen og sin Stedmoder Ellen fra Torpe. De vilde hen og ønske Jens Knudsen til Lykke med Sognefogedbestillingen, og desuden havde Niels Knudsen som sædvanlig ogsaa noget andet paa Hjerte. — De blev modtagne paa Gaarden som altid, og under Spisningen faldt Talen paa Kornstigningen<ref>1735 kostede 1 Pd. Flæsk 13 Øre, 1 Pd. Smør 17 Øre, 1 Pd. Oksekød 17 Øre, 1 Td. Rug 6 Kr. 41 Øre, 1 Td. Byg 4 Kr. 81 Øre, 1 Td. Havre 2 Kr. 79 Øre. 1804 kostede 1 Pd. Flæsk 30 Øre, 1 Pd. Smør 37 Øre, 1 Pd. Oksekød 27 Øre, 1 Td. Rug 18 Kr. 85 Øre, 1 Td. Byg 9 Kr. 66 Øre, 1 Td. Havre 6 Kr. 54 Øre.</ref>. En Tønde Byg og en Td. Rug kostede ikke saa lidt mere nu end tidligere. „Ja,” sagde Niels Knudsen, „det er jo ikke os, der kommer til at tjene ved en saadan Stigning. Vi arbejder jo knap for os selv.” „Nej, vi har mange Lidelsesfæller,” svarede Jens, „der er jo efter Krongodsets Salg bleven 50 Herregaarde mere i Danmark, end der var før.” „Ja, disse Herremænd vil blot lægge mere Arbejde paa os Hoveribønder for at producere mere Korn og tjene flere Penge paa vor Bekostning.” „Meget rigtig, Bror! Prisstigningen kan kun komme Herremændene og de frie Bønder tilgode.” „Derfor maa vi se, om ikke vi kan købe os fri, Bror!” Jens Knudsen gjorde store Øjne. „Du véd jo, at Nordfeld er allerede solgt én Gang.” „Ja, Vichfeld solgte jo til Hr. Sølling.”<ref>Nordfeld solgtes 1786 for 60,000 Rd., omtrent det dobbelte af Prisen fra første Gang.</ref> „Ja, nu gaar der Rygter om, at Herremanden vil sælge igen, da Værdien af Godset er i stærk Stigning, saa han kan tjene mange Penge. jo længer vi venter med at købe, jo dyrere vil det blive os.” „Ja, men jeg forstaar ikke, Niels — hvorledes kan du sidde saa rolig og snakke om det; som om det var en Selvfølge, at vi stakkels Bønder købte et helt Gods.” „Jeg er kommen til at tænke paa vor Bror Lars i København! Han kunde kavtionere for os, hvis han vilde. Synes du ikke, jeg skulde rejse ind til ham?” Sønnen Jens Nielsen rejste sig op og skar sig et Stykke Sylte af Svinehovedet og sagde: „Jeg skal nok bestyre Gaarden i Torpe til Far kommer hjem igen.” „Ja — ja!” udbrød Jens Knudsen, og hans Øjne lyste af Glæde, „kunde der endnu være Tale om Frihed, saa var intet Forsøg for dyrt.” „Lars er nok Grosserer og Bankdirektør og alt saadan noget stort, men han er dog ogsaa Kød af vort Kød og Blod af vort Blod,” vedblev Niels. „Karret plejer at smage af, hvad der har været i det,” sagde Jens fortrøstningsfuld, „og et godt Hjerte fik han i Mødrenearv. Rejs du kun Niels! Rejs i Guds Navn!” — Da de havde spist, vilde Jens Nielsen en Omgang i Byen og hilse paa de unge Mænd og se lidt paa deres Bedrift. Han kom tilbage i Følge med Lars Madsen og Anders Mortensen. Jens Nielsen havde fortalt dem, at der skulde rejses et Minde om Stavnsbaandets Løsning — en Frihedsstøtte — inde ved København ved Vesterport, og den vilde de ind at se. De havde lovet som Drenge, at de vilde hilse paa Kongen den Dag, de fik deres Frihed. Det Løfte skulde holdes. De havde tænkt at ville køre derind med Heste og Vogn og lægge nogle Tønder Korn i Vognene til at sælge derinde, saa kunde de tjene til Rejsen. De var meget optagne af denne Plan, som de diskuterede med Niels Knudsen hele Aftenen. Han lovede at vente med at rejse ind til sin Broder Lars til i juli Maaned, saa de kunde følges ad. — Dagene gik og det blev Højsommer. Den 31te juli 1792 nedlagde Kronprins Frederik Grundstenen til Frihedsstøtten. Det blev en stor Dag. Niels Knudsen kom dog ikke til at følges derind med sine 2 unge Venner, da disse var bleven sinket ved Hoveriarbejdet. Han besteg derfor sin brune Hest og red afsted to Dage, før de andre kunde køre. Han blev sat over af Færgemanden ved Koster og red snart i et lille Luntetrav ad Landevejen op til Præstø. Et Stykke udenfor Byen var der en Bom, hvor han skulde af og betale Bompenge for at komme igennem. Bommanden kom ud i sin hvide Uldtrøje, Knæbukser og hvide Tophue. „Hvor er du fra?” spurgte han. „Jeg er fra Møn!” svarede Niels Knudsen. „Fra Møn! Kender du en Præst derovre, som hedder Fibiger?”<ref>Til Minde om Pastor Fibiger og Kristen Nielsen er rejst en Mindesten paa en Høj i Fanefjord Skov med Indskrift:<br>„Aar 1869 rejste Fanefjord Gods' Ejere denne Sten i taknemmelig Minde om Forfædrene, som 1769 i Fællesskab købte Godset. Her skal med Tak nævnes Præsten A. S. Fibiger og Gmd. C. Nielsen, der rejste til København og formaaede Kong Kristian d. 7de til at være Kavtionist”.</ref> „Ja, i Fanefjord Sogn!” „Det er ellers en svær skrap Præst, han.” „Saa—aa.” „Ja, hvordan han er til at prædike, det maa Bispen om, men at han kan ride, det har jeg set.” „Er han kommen her forbi da?” „Ja — flere Gange. Han var engang ridende med en Bonde, der hed Kresten Nielsen fra Tostenæs<ref>Oldefader til Gaardejer Peter Larsen, Sprove. (Tidligere Formand for Møns Skytteforening).</ref>; de skulde nok ind til Kongen, fortalte de, for at faa ham til at gaa i Kavtion for Bønderne i Sognet, da de var kede af de Fordringer, som en Købmand fra Stubbekøbing stillede dem.” „Ja, det er rigtig nok. De fik ogsaa Kavtion hos Kongen.” „Men det var det, jeg vilde fortælle: Præsten satte Sporerne i Siderne paa Øget, tog Tilløb og satte lukt over Bommen her. Det kunde Bonden ikke gøre hæhæhæ — Bønderne er saa Gu' forsigtige.” „Kresten Nielsen er en svær Mand, og Præsten kun en Spirrevip, efter hvad jeg har set.” „Meget sandt! Men det er vist ellers en hel Karl den Præst, hvor tynd han er. Hæhæhæ — han handlede nok med Gaarde derovre.” „Det kan godt være.” „Ja, Kresten Nielsen fortalte, at han købte en Gaard og solgte den straks igen og tjente store Penge. Han forstaar det! Det er en Præst, man maa have Respekt for. Hvor skal du ellers hen?” „Til København!” svarede Niels og svang sig atter paa Hesten. „Skal du snakke med Kongen?” „Jeg skal snakke med Bror!”' „Hæhæhæ — er Kongen nu bleven jer Bror paa Møn — hæhæhæ — hils ham, hils ham!” Bommanden stod og vinkede med sin Tophue, laasede Bommen og gik ind. — Ligesom paa sin tidligere Rejse overnattede Niels i Vindbyholt Kro og kom næste Dags Aften til København. Han red straks til Nyhavn og havde denne Gang mere Held med sig. Han traf straks sin Broder Lars, der blev meget glad ved at se ham. Med bankende Hjerte ventede han paa Svar angaaende Kavtionen, da han havde røgtet sit Ærinde. Der faldt en Sten fra hans Hjerte, da Bankdirektøren uden Betænkning svarede ja. Det var med en befriende Følelse, at Niels Knudsen denne Aften lagde sig til Hvile i et lille fint Gæsteværelse paa 3die Sal. Aldrig havde han følt sig saa glad og lykkelig. I de følgende Par Dage var han omkring ved Havnen og paa de store Oplagspladser og saa Broderens store Forretning. Han var ogsaa bleven præsenteret for Fruen og deres 15—aarige Datter Johanne Margrethe, og fik se alle de fine Stuer, der var endnu finere udstyret end tidligere. Om Morgenen d. 31te juli, da han sad inde i Broderens Arbejdsværelse, kom denne ind med et straalende Smil over hele Ansigtet. „Her skal du se, Bror,” udbrød han og lagde et Papir foran Niels, „her har jeg igennem min Hustrus Slægt faaet fat i et Brev, der i høj Grad vil glæde dig, som det har glædet mig. Det er skrevet af Grev Reventlow til hans Søster, efter at det lykkedes ham at vinde Kronprinsen for sin Plan om Bondens Frigørelse.” Niels Knudsen læste Begyndelsen: — „Glad og taknemlig mod Gud, skriver jeg dig hurtig disse Linier til. Guds Velsignelse, Frihedsbudskabet er kommen! Der ligger Udplyndringen, Lænkerne, Aaget, de lange Piske, Træhestene, den spanske Kappe, borte er de. Hurra! Hurra! Hurra! Raab, skrig det højt imod mig, at vore Stemmer kan blande sig, hvor de store Herrer med de blaa Baand sidder og korser sig over de vidunderlige Ting. Men de, som tager den tunge Handske op, skal føle den centnertunge Byrde af min Haand paa sine Skuldre, selv om de ogsaa var smykkede med det blaa Baand. Hvem der siger et eneste Haansord mod Frederik den Sjette, ham skal Drengene haane paa Gaderne. Hurra! Hurra! Der ligger det gamle Kram; jeg har revet det ned med Tænderne, med Hænder og Fødder; jeg vil nu brænde det og kaste Asken i Havet, at det kan synke ned i jordens Indvolde — — —” Længer kunde Niels Knudsen, Hoveribonden, ikke læse. Hans Øjne duggedes. De første Taarer, der faldt paa Papiret, tørrede han af og lagde Brevet fra sig. Derefter fik Taarerne frit Løb. „Det havde jeg aldrig troet!” sagde han. Broderen lagde sin Arm om hans Hals og sagde: „Hvad havde du aldrig troet, Niels?” „At — at — der var saadan en Greve til.” „Nu kan du se, at Herremændene er ikke ens alle sammen. Reventlow paa Kristianssæde Gods paa Lolland har allerede givet sine Hoveribønder fri paa sit Gods. Han er en af Danmarks ædleste og bedste Sønner. Uden Hjælp ovenfra var I aldrig kommen op.” Niels hulkede. „Han var Sjælen i den store Landbokommission,” vedblev Lars Larsen, „og det er denne Kommission, der har gjort det forberedende Arbejde til den Dag, der nu er kommen.” „Kan jeg faa ham at se?” spurgte Niels. „Ja, Bror! jeg følger med ud til Vesterport i Dag. Der vil vi faa set baade Kronprinsen, Statsministeren Grev A. P. Bernstorff og Grev Reventlow og mange flere.” Han gik til Vinduet og saa ud. „Se, hvor Gaden allerede er fuld af Folk!” udbrød han og pegede ud, „alle gaar de den samme Vej. Kom, lad os gaa med.” — — Der var sort af Mennesker ved Vesterport, hvor Frihedsstøtten skulde rejses. Mange Tusinder — hvoriblandt mange Bønder fra Sjællands forskellige Egne — stod tæt pakkede paa den store Plads. De var kommen for at se et troværdigt Vidnesbyrd om, at det virkelig var sandt, at Friheden nu ogsaa var kommen. — Niels Knudsen og hans Broder søgte og fandt en god Plads i Nærheden af Talerstolen. Pludselig fik Niels et Slag paa Armen bagfra, Han vendte sig om. Det var Lars Madsen og Anders Mortensen, der var kommen. De hilste glade paa hinanden, og Niels viste dem straks sin Broder, der trykkede dem varmt i Haanden og indbød dem til at besøge sig. De kunde gætte sig til Resultatet af Kavtionsspørgsmaalet ved at se paa Niels. „Der er de! Der er de!”. lød det pludseligt fra alle Sider, og Folk rejste sig paa Tæerne og strakte Hals. Det var de kongelige Vogne, der kom med Kronprinsen og hans Følge. Snart havde den store Forsamling lukket sig om Firkløveret, der løste Bondens Lænker. Kristian Kolbjørnsen, Sekretæren i Landbokommissionen, steg op paa Talerstolen og talte om dette Mindesmærke, der for de seneste Slægter skulde minde om Bondens Frigørelse. Mægtig lød hans Røst, og glimrende veltalende som han var, gjorde hans Tale stor Virkning. Mangen en ufri Bonde, der stod langt tilbage i Forsamlingen, som skammede han sig over at være stegen op af Dybet, tørrede i Stilhed sine Øjne paa den rødfarvede Tophue. Den Dag kunde aldrig glemmes. Efter Talen nedlagde Kronprins Frederik Grundstenen til Frihedsstøtten. Han stod imellem Reventlow og Bernstorff. Der var Solskin. Der var Sommer i Danmark. Alle vilde trykke de Mænds Hænder, der her var Hovedpersonerne. Lars Madsen og Anders Mortensen fik deres Hatte af. De trykkede Kronprinsens fremstrakte Haand. Dette var deres Livs Højdepunkt. De fulgtes nu med Lars Larsen hjem til Nyhavn. Men de vilde næsten ikke tro ham, da han fortalte dem, at Kolbjørnsen var en Søn af en Regimentskvartermester. De havde gjort andre Erfaringer om den Slags Folk siden den onde Plessens Tid! Og de maatte indrømme, at saadanne Grever som Bernstorff og Reventlow havde de heller aldrig kendt Mage til. Og hvem skulde ogsaa tro, at den fine Grosserer, som gik foran dem, var Søn af en fattig Fæstebonde fra Sømarke paa Møn! En fattig Klinterotte som Bankmand! En Herremand som Fortaler for Bonden! Nej, Verden var vendt om. Den havde vist slaaet en Kolbøtte. Lars Madsen gav Anders Mortensen et Puf over Ærmet og sagde: „Hvorfor tog du ikke din Kone med herind?” Anders svarede tørt tilbage: „Fordi det var nok, at én af os fik Højhedsvanvid.” Dagen efter kørte de to Bønder hjem fra København. Niels Knudsen red ved Siden med et straalende Ansigt. I Vognene laa en Masse Foræringer, som Lars Larsen havde givet dem. Der var jærn og Tømmer, og der var Sække med Kolonialvarer, og der var Tøj til Kjoler og Forklæder til deres Koner, ja — endog fint Silketøj. Hvorledes mon deres Koner vilde tage imod dem? Og det bedste var endda det lille Ord „ja”, som Niels Knudsen kom hjem med. Nu gjaldt det kun om, at Bønderne kunde blive enige om at købe Nordfeld Gods, hvad det saa skulde koste; thi denne Betingelse — Enighed — havde Herremanden stillet. De kunde stole paa Lars Larsen. De kunde stole paa Kronprinsen, paa Grev Reventlow, paa Grev Bernstorff, paa Kolbjørnsen! Kunde de nu stole paa dem selv?! Kort efter deres Hjemkomst var der Barselgilde hos Lars Pejtersen i Hjertebjerg. Der var mange samlede, og Agitationen for at købe Godset var i fuld Gang. De mere betænkelige blev ivrigt bearbejdede af de andre, der for enhver Pris vilde købe sig fri. Inde i Stuerne var det ikke frit for, at de Hjertebjerg Koner misundte Ellen i Torpe og de to Koner fra Elmelunde deres fine Stads, som Mændene havde haft med hjem til dem. Margrethe glemte heller ikke at fortælle, hvorledes deres Mænd havde stukket Kronprinsen paa Haanden. Der gik længe Ry af det Barselgilde. Det næste Barselgilde stod samme Aar hos Lars Madsen i Elmelunde. Han og Bodil havde haft flere Børn, men de var døde straks. Nu havde de faaet en Datter, der blev døbt Kirsten, og hende synes der at være Livskraft i. Bodil forstod at gøre Huset hyggeligt for sin Mand og sin lille Datter. Hun holdt Huset pænt, og forstod at tage Del i hans Sorger, havde Maden paa Bordet i rette Tid, tørrede Sveden af hans Pande med kærlige Ord, takkede ham hjertelig for, hvad han havde haft med hjem til hende fra København. Og som hun var til Hverdags, saaledes var hun ogsaa som Husmoder ved Barselgildet. Hun gik omkring som den gode Aand i alle Stuerne og mildnede paa Ordene, naar de faldt drøje fra Mændenes Side i deres vedvarende Diskussioner, om de skulde købe Nordfeld eller ikke. Der blev sjælden talt om andet ved Sammenkomsterne i disse Aar. Bodil vidste nok, hvad hun vilde, hvis hun maatte raade. Hun stod ved sin Mands Side, ivrig for at købe, hvad det saa skulde koste; hun vidste, at han havde Forstand paa de Dele. Men saa kom Døden midt i 90erne og tog hende bort. Det var et haardt Slag for Lars Madsen. Nu var han bleven Enkemand anden Gang. Og hun blev savnet, ikke alene i sit Hjem, men i hele Omegnen, hvor hun ofte havde været den gode Aand, der stiftede Fred, naar Bølgerne gik højt. Lars Madsen maatte nu høre af Anders Mortensen, at nu var det ham, der savnede en Kone i Huset. Der havde været saa hyggeligt at komme; nu var der saa tomt. Lars Madsen følte det selv. Han havde 4 Børn levende; thi foruden lille Kirsten havde han 3 med sin første Kone, Sidse, det var Bodil<ref>Se [[#Tavle Nr. 9:|Tavle Nr. 9]].</ref>, Niels og Mads. Der gik nogle Aar, og saa giftede han sig med en Datter af gamle Anders Larsen (født 1701), der forlængst var død, og havde overladt sin Gaard til Sønnen Lars Andersen. Dennes Søster, Karen Andersdatter<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref>, var paa samme Alder som Lars Madsen selv omtrent, og hun havde i sine Barneaar siddet paa Skolebænk hos Niels Knudsen sammen med Lars, Anders Mortensen og Margrethe Pejtersdatter. Naar nu disse sidste som Ægtefolk kom i Besøg hos Lars og Karen, saa var der atter hyggeligt i Lars Madsens Stuer. De sad ofte sammen og opfriskede den svundne Tid. Det var dog særlig, naar en eller anden Sorg trykkede dem, at de følte Trang til at komme sammen og søge Trøst i hinandens Selskab. Anders Mortensen og Margrethe havde haft Tvillinger to Gange, men de to første Pigebørn var dødfødte, og de to næste, Kirsten og Anna døde et Aar gamle. Naar Familierne saaledes kom sammen og talte om Dødens rige Høst i disse Hoveriaar, saa var de ikke fri for at mene, at det var det strænge Hoveriarbejde i Forbindelse med det haarde Bondearbejde paa Byjorden der var Skyld i de mange Dødsfald blandt Smaabørn. Moderen maatte være ligesaa meget ude som inde, de fik ikke den nødvendige Pasning. — Endelig fik Anders Mortensen en Søn, som der var Liv i, og han fik i Daaben Navnet Johan efter Pejter Johansens Fader, Hestgarderen fra Norge, der var Stamfaderen til denne danske Garderslægt. Johan<ref>Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle Nr. 5]].</ref> blev deres eneste Barn, og var Forældrenes Stolthed og Glæde. De havde ham gerne med, naar de besøgte Jens Pejtersens eller Lars Madsens. Moderen lærte ham tidlig at læse, og han sad ofte paa Skamlen ved hendes Fødder, naar hun spandt, og stavede sig igennem Salmebogen. Den gamle Bedstemor i Gaarden, Ellen Mortens, havde lukket sine Øjne den 8de Marts 1794, 79 Aar gammel. Ogsaa den gamle Bedstemor hos Jens Knudsens havde faaet Hvile paa Kirkegaarden; men hun blev ogsaa 87 Aar. Hun trøstede de unge Mødre med, at det var godt, Vorherre tog de smaa Børn i store Skarer. Det havde de bedst af. Verden var ikke saa rar at være i. Ogsaa Mændene syntes, hun havde Ret, især naar de var samlede og opgjorde, hvormange der endnu strittede imod at vove Skillingerne for at blive frie Mænd. Sagen lod sig ikke opsætte længer. Afgørelsen trængte paa; men mørkt saa det ud. Det skortede paa Enighed. Et Lyspunkt var der i denne mørke Tid. Det var et Bryllup i København og et fingeret Bryllup i Elmelunde By paa samme Dag og Time i Aaret 1796. Grosserer og Bankdirektør Lars Larsens Datter Johanne Margrethe skulde nemlig giftes med General—Krigskommissær Johannes Søbøtker, senere Guvernør paa St. Thomas<ref>I Lengnicks Genealogi 1851 læses: Grosserer og Bankdirektør Lars Larsen gift med Charlotte Frederikke Drewsen havde Bryllup 1766.<br>Børn: 1) Jens Larsen (f. 1768) død tidlig; 2) Johanne Margrethe Larsen (f. 1777, d. 1829) gift 1796 med Guvernør paa St. Thomas Kammerherre Johannes Søbøtker (f. 1777). Deres Børn var: 1) Lars; 2) Susanne; 3) Johannes Adam (Plantageforvalter paa St. Thomas) ; 4) Charlotte Frederikke (gift med Grosserer Hagen i Skaane) ; 5) Laurentius (Købmand i Portorico) ; 6) Henriette; 7) Hans Jakob ; 8) Ida Avgusta; 9) Annette; 10) Julie Theodore; 11) Ernst Frederik. Generalkrigskommissær Joh. Søbøtker afløste 1824 P. V. Scholten og var Viseguvernør fra 1824—1830 over St. Thomas og St. Jan. (I Aaret 1830 tillige over St. Crois, St. Thomas og St. Jan som Generalguvernør). Og senere en Tid af Aaret 1848 under Generalmajor P. V. Scholtens Permission bestyrede Søbøtker atter Guvernementet. (Saaledes efter Bernhard Petersens Bog: En historisk Beretning om de dansk vestindiske Øer, 1855). Da Søbøtkers Hustru døde 1829, var det maaske Anledningen til, at han ophørte at være Guvernør over de vestindiske Øer 1830. Joh. Søbøtker døde 23de Marts 1854.</ref>, og det skulde være et fint Bryllup. Til dette kunde kun de allerfineste Spidser komme. Bryllupsdagen var bestemt, og da den mønske Slægt ikke kunde komme til København i dette fine Selskab, saa skulde de samme Dag samles til Bryllupsgilde paa Jens Knudsens Gaard, hvor de 2 nærmeste Slægtninge skulde forestille Brud og Brudgom. Lars Larsen havde bestemt, at det skulde være hans Broder Peders Datter Sidse og hans Broder Niels's Søn Jens. Skønt Jens Nielsen, Torpe, nok syntes, det kunde være morsomt at spille Brudgom ved saadant et Gilde, saa var han dog ikke ret stolt over at skulle have „Sidse Jakobs” som Brud til sin Borddame. De mange Kasser, der blev sendt inde fra Lars Larsen, var fulde af Fødevarer af alle Slags til dette Gilde. Og der var Sukkerkasser med St. Croixsukker og flere Brændevinstønder. Indbydelserne udgik, Kasserne aabnedes, og mange Hænder klaskedes sammen af Forbavselse! Men størst var dog Glæden over de Kasser og Sække, hvori der var Foræringer til hver enkelt, baade i Silke og Fløjl. Der var endogsaa to broderede Skamler, som „Brudeparret” skulde sætte deres Fødder paa under Bryllupsmiddagen<ref>Disse fine Skamler opbevaredes i Slægten i mange Aar, men er nu gaaet al Kødets Gang.</ref>. De brave Bønderfolk levede højt denne Dag baade med Mad og forskellige Slags Vine, — højest stod vel det danske Brændevin — og Jens Nielsen skulde næste Gang, han kom ind med Korn, hilse og sige Tak. Dette forsømte han heller ikke. Lars Larsen var glad ved at have givet Familien en glad Dag, som længe vilde blive mindet paa Møn. I Nyhavn var Brylluppet blevet holdt med stor Pomp og Pragt; men senere syntes Lars Larsen ikke at sætte videre Pris paa sin fornemme Svigersøn; han var bange for, at han skulde lægge hele den store Formue øde, naar han selv snart gik bort. Til Brodersønnen udtalte han sig om, at Svigersønnen var en „Vindsak”. I de følgende Aar kørte Jens Nielsen og flere andre mønske Bønder flere Gange til København med Korn. Men dette fik Ende i Aaret 1817, da døde nemlig Lars Larsen, 80 Aar gammel. Hans Svigersøn sendte følgende Skrivelse til Skifteretten den 10de Oktober dette Aar: :„Min Svigerfader, Bankdirektør og Grosserer Lars Larsen, er i Gaar afgaaet ved Døden i Nyhavn Nr. 32, men da min Kone er den afdødes eneste Barn og Arving, saa tiltræder jeg straks Boet, saaledes som det befindes. ::Joh. Søbøtker, ::General Krigskommissær.” Et Par Dage efter det ret enestaaende „Bondebryllup” var Jens Pejtersen gaaet ind i Nabogaarden for at besøge sin Søster og Svoger. Anders Mortensen var kørt til Lendemark Mølle, men Margrethe ventede ham snart hjem. Jens fik tændt sin Pibe og satte sig ved Bordet, hvor han snart kom i Snak med Søsteren, der sad og spandt. Lille Johan sad paa en Skammel og læste. „Hvordan har din Kone det?” spurgte Margrethe, „hun har jo ligget til Sengs en Tid.” „Det er skidt med Else! jeg tror ikke, hun gør det ret længe. Der er formeget Slid.” „Det har du Ret i. Vi havde det bedre, før vi blev Hoveribønder.” „Ak ja; det bliver vel ikke anderledes,” sukkede Jens Pejtersen. „Nej — hvordan skulde vel det gaa til!” „Bønderne kan ikke blive enige om at købe; ellers var der jo en Udvej.” „Nej, det bliver vel ikke til noget.” „Herremanden forlanger formeget. Godsets Værdi er fordoblet én Gang ved det første Salg — og nu skal det fordobles igen. Hvor skal alle de Penge komme fra?” „Nej, det er ikke let.” — „Hør Søster! Der er ikke noget i Kruset, kan du give en Mundfuld Øl —. Jeg bliver tør i Halsen af den Tobak.” „Du kan selv gaa ned i Ølstuen og tappe dig et Krus, Jens.” Jens Pejtersen tog Kruset og gik. Lidt efter hørte Margrethe en Vogn i Gaarden. Det var Anders Mortensen, der kom fra Mølle. Margrethe gik ud for at tage imod ham. Det varede noget, før de kom ind igen. Der var adskillige Poser, der skulde bæres af Vognen. „Men her ligger jo Jens Pejtersens Hue,” sagde Anders Mortensen, da han kom ind. „Men, ih dog!” udbrød Margrethe, er han ikke kommen ind endnu.” Hun skyndte sig ud i Ølstuen for at se efter ham. Anders hørte hende kalde: „Anders! skynd dig! kom! Loftet er faldet ned over Jens i Ølkammeret!” Han skyndte sig derud. Der stod Jens Pejtersen og bar paa Loftet, som hvilede paa hans Ryg. Han kunde ikke flytte sig og var næsten sort i Ansigtet. Over Loftet var der i gammel Tid lagt et tykt Lerlag for Ildebrands Skyld. Nu havde det givet efter for Trykket, og der var sat en Stiver under. I Kaadhed havde Jens slaaet til Stiveren med sin flade Haand, saa den knækkede, og han havde faaet Loftet ned over sig. Anders Mortensen og Margrethe satte Skuldrene til og løftede Loftsbjælken op, saa Jens blev fri. Det var med Besvær, han gik ind i Stuen og satte sig. „Saa fik man da Brug for Kræfterne en Gang,” sagde han og lænede sig op ad Væggen. „Det er bedst, du faar en Snaps, Svoger,” sagde Anders Mortensen, der kom med Brændevinsflasken. Jens drak. „Ah, — ah! Det lettede! Men Øllet glemte jeg mæn' derude.” Lidt efter kom der Bud efter ham. Det var bleven daarligere med Else. Han fik heller ikke sin Hustru op mere; det blev Døden. Der blev atter jordefærd i Pejter Johansens gamle Gaard. Byfolkene samledes, og Kirkeklokkerne ringede, mens de bar hende det korte Stykke Vej. Da Følget gik ud af Kirken, sagde Jens Pejtersen højt til de nærmeste: „Ja, Døden er os jo en Vinding; men den er ikke saadan at gaa paa.” Ordene gik fra Mund til Mund og siden fra Slægt til Slægt. Alle forstod, at her havde Jens Pejtersen i faa Ord, som i et Ordsprog, udtalt en hel Livserfaring. — Det lakkede imod Aarhundredets Slutning. Jens Knudsen var bleven træt. Hans sidste Kraftanstrængelse for at faa Bønderne i Elmelunde, Hjertebjerg, Østermark, Torpe og Spejlsby til et Bud paa Nordfeld mislykkedes. — Traditionen fortæller, at der dog kun var to Bønder, som satte sig imod tilsidst. — Nu vilde Jens Knudsen trække sig tilbage og overlade Gaarden til de unge. Sidse Pedersdatter, der var opdraget paa hans Gaard, havde forlovet sig med Gmd. Kresten Jakobsens Søn i Elmelunde, Jakob Krestensen. Han havde været Landsoldat og var kommen hjem som en flot Fyr. Sidse kunde ikke modstaa Synet af hans blanke Knapper og Sablen ved Siden. Hendes Fader, Peder Knudsen i Sømarke, havde givet sit Minde til Ægteskabet, og Brylluppet stod i Elmelunde i Aaret 1799 d. 22de Februar. Foreløbig skulde de have Gaarden i Forpagtning. Jens Knudsen tvivlede paa, at Jakob Krestensen var saa dygtig til at tage fat, som han var fin anlagt og havde Snakketøj til. Ved dette Bryllup blev der særlig lagt Mærke til en ung Mand og hans Kone, som var Søster til Bruden. Det var Niels Jørgensen fra Sømarke og Peder Knudsens Datter Karen Pedersdatter. Først havde han gjort sig bemærket fremfor de fleste ved at købe sig Fribrev, saa havde han haft Bryllup i Sømarke, og nu havde han gjort et Kup til, som alle talte om. Han havde købt en stor Gaard i Hovedskov af Grosserer Johannes Jensen Noor i København for 3290 Rigsdaler. Det var sket for ganske nylig, nemlig d. 21de Januar 1799. Det var kun lige en Maaned siden. Hvorledes kunde det være gaaet til? Man vidste jo nok, han havde været i København og handlet med Grossereren. Men hvor havde han faaet Penge fra? Dette spekulerede Folk længe paa, indtil det gik op for dem, at hans Kone var jo en Broderdatter af den rige Bankdirektør derinde, Lars Larsen, og det maatte være ham, der havde hjulpet ham til at blive Gaardmand i Hovedskov. Han var nu en fri Mand — han bar sit Hoved højt. Folk kunde ikke andet end lægge Mærke til ham. Der laa noget selvbevidst i hans Ansigt og fortalte om de 3 Kup, han havde gjort, det ene større end det andet. — Der blev endnu holdt et Bryllup i Elmelunde dette Aar. Det var Lars Madsens unge Datter, Bodil Larsdatter, der blev gift med Enkemand Mads Jensen, Gmd. i Elmelunde. Han havde Nabogaarden op til Jens Knudsen. Han var ellers fra Hjertebjerg, og var Søn af Gaardmand Jens Nielsen der. — — — Saa randt det 18de Aarhundrede til Ende. Det mørkeste der har været i den danske Bondestands Historie. Det endte dog for Elmelunde Byfolk med, at nu skulde der hentes Landmaaler, og jordene til de 8 Gaarde skulde opmaales, Smaastykkerne mageskiftes og lægges sammen, saa hver Mand fik sin egen jord samlet. Derefter skulde der kastes Lod om, hvem der skulde flytte sin Gaard ud paa de Marker, der laa længst ude. Fire Gaarde skulde blive liggende i Byen, og fire flyttes ud. Som Udskiftningskortet<ref>En Kopi af Opmaalingskortet ligger i Landbrugsministeriets Matrikelskontor (af Wodskow 1801), udskiftet samme Aar af W. Knoph. Jens Pejtersen skriver sig nu her som Jens Pedersen. Paa Kortet staar tillige nævnt 3 Husmænd: Kristen Rasmussen, Anders Klokker og Peder Rasmussen. Endvidere laa der Skole, Smedie, Vogterhus og Sprøjtehus.</ref> viser 1801 blev det Nr. 2, Nr. 4, Nr. 6 og Nr. 7, der maatte flytte ud, altsaa Jens Pejtersen, Lars Madsen, Mads Jensen og en Mand, der hed Jørgen Larsen. Anders Mortensens Gaard fik Lov at ligge ved Borgerledet; hans jord kom til at ligge Syd for Byen og Landevejen. Jens Knudsens Gaard fik ogsaa Lov til at blive liggende som den yderste mod Nord, Vest for Gaden; hans jord blev den nærmeste ved Byen imod Nordøst. Alle jorderne fik nærmest Form af Firkanter; derfor blev der to Steder, hvor fire Hegn stødte sammen, der fik Navn af Firmandskrogen. De Bønder, der maatte flytte ud, fik Kørehjælp af dem, der blev tilbage; og nu kom tillige den Tid, da Bønderne i de ny Gaarde lagde Bræddegulv i deres Stuer i Stedet for Lergulv, samt satte større Vinduer i Bygningerne for Lysets Skyld, og de blev ikke længer spigrede fast, men var til at lukke op for Luftens Skyld. Sol og Luft kunde nu komme ind i Bondens Stuer. — En Bondemand udenfor Elmelunde, nemlig Niels Knudsen i Torpe, skal nævnes en Gang endnu. I 20 Aar havde han levet sammen med sin anden Hustru Ellen Hansdatter, men de havde ingen Børn. I sit første Ægteskab med Enken Karen Jensdatter havde han Sønnen Jens Nielsen. Den 12te januar 1801 oprettede Faderen Arvefæstekontrakt med denne sin Søn og overlod ham Gaarden for 594 Rd. Og d. 30te januar samme Aar holdt Jens Nielsen Bryllup med Johanne Jokumsdatter. Niels Knudsen levede ikke ret mange Dage derefter. Han døde d. 5te Marts 1801. Han blev kun 58 Aar gammel. Hans Enke levede til 1806; hun blev 63 Aar gammel. Jens Nielsens ældste Datter blev født d. 27de Febr. 1802 og fik Navnet Karen<ref>Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]].</ref> Jensdatter. Hun blev Stammoder til en ny, kraftig Slægt, der gik ind i Frihedens Land og sang Digterens ny Sang med Forstaaelse af den gamle Tid: :„Alt, hvad Fædrene har kæmpet, :Mødrene har grædt, :har den Herre stille lempet, :saa vi vandt vor Ret!” — Kendemærket i den gamle Slægt var Alvoren. Lystighed og Kommers sporedes der ikke meget af. I den ny Slægt, der kom, laa der ogsaa Alvor paa Bunden af Sindene. Livsforholdene førte det med sig. Dog kunde en vis Humor bryde igennem i glade Øjeblikke. Men Alvoren laa hos enkelte af Slægten saa dybt i Sindet, at den førte en Del Tungsind med sig.</poem> ===XIV. KAPITEL.=== <poem>Gaardmand Lars Madsen i Elmelunde og Hustru Karen Andersdatter flyttede deres Gaard ud Øst for Byen. Han havde været gift 3 Gange og havde mange Børn. Med sin sidste Hustru havde han 9: 6 Sønner og 3 Døtre. Den ældste af Sønnerne blev født 3die November 1801 og opkaldt efter sin Morfar Anders Larsen. Det blev denne Anders Larsen og hans Søskende, der naaede Frigørelsen. De begyndte som Hoveribønder, men endte som Selvejere. I Slægten gaar der endnu Sagn om, hvilket stolt Syn, det var at se, naar Lars Madsen og hans 8 Sønner mødte frem i Kirken, alle i hvide Bukser! De skal nævnes alle 8 (de to ældste Halvbrødre til de 6 yngre): Mads Larsen, Ovre; Niels Larsen, Pollerup; Anders Larsen, Elmelunde; Jens Larsen, Nørreby; Hans Larsen, Ullemark; Jørgen Larsen, Elmelunde; Johan Larsen, Elmelunde; Kristoffer Larsen, Elmelunde. Alle blev de Gaardmænd og naaede deres Maal at købe sig fri. Da deres Fædre ikke fik købt Nordfeld, solgte Ejeren hele Godset for 210,000 Rd. til Kammerherre Bülow i Aaret 1806<ref>Nordfeldt solgtes igen 1820 til Greve Danneskjold—Samsø og kostede da 229,000 Rd.</ref>. Paa det Tidspunkt var flere af disse forannævnte Mænd endnu ikke fødte. De gamle Bønder dominerede endnu i Aarhundredets Begyndelse. Jens Pejtersen, der var en ældre Enkemand nu, havde endogsaa giftet sig med Katrine Margrethe Andersdatter d. 2den Okt. 1801, og han var endnu en sand Kæmpekarl. Da Lars Madsen byggede sin ny Gaard, var Jens Pejtersen en Dag ude at se paa, hvorledes der blev lagt Grund, og da han syntes at flere Stenhuggere „baksede” for længe med en stor Sten, som de ikke kunde faa flyttet, saa bad han dem gaa lidt tilside, tog Stenen i sin Favn og bar den hen i det Hul, hvori den skulde ligge. Hans Træsko gik i Smadder, men Jens Pejtersen holdt! „Vi Normænd er ikke fra i Gaar,” sagde han, „der er Blod i os!” — Da Foraarskornet skulde saas, syntes de alle, at nu var det en hel Fest at køre ud paa Marken — deres samlede Mark — med Kornet. Men der var én Mand, der foretrak at bære det. Det var Jens Pejtersen. Da han saaede Ærter, gik han med en hel Tøndesæk under Armen. Lars Madsen, som saa det, havde Morskab af at standse ham og snakke med ham for at se, hvorlænge han vilde staa med Sækken. Da de havde snakket en halv Times Tid, og Jens Pejtersen nogle Gange havde løftet op i Sækken, udbrød han ganske sindig: „Det er sandt, jeg kunde mæn' da ogsaa sætte Posen lidt.” Men da han først havde sat Posen, havde Lars Madsen ikke mere at snakke om. Længere ude paa Marken var en Vogn kørt fast med flere Tønder Vikker. Det ene Hjul var sunket i til Navet, og Hestene kunde ikke trække Vognen. Da Jens nu kom i Nærheden, raabte Kusken: „Aa, Jens, kom og hjælp os!” Jens gik hen til Vognen, tog ned om Hjulet, der var sunket i jorden, løftede det op med hele Vognen; men morsomt var det jo ikke at staa længe saaledes, derfor raabte han: „kør! kør!” og den forbavsede Kusk fik da atter Vognen i Gang. — Da Høsten nærmede sig, var der Travlhed paa alle Gaarde. Jens Pejtersen havde i over 8 Dage haft en Karl og en Pige til at sno Halmbaand med en Trækrog. Disse Baand skulde der sno's ligesaa mange af, som man ventede Neg. De blev optalt i Knipper, 3 Traver i hvert. Paa Høstdagene løb Børnene omkring med et Halmbaand til hvert Neg. — Mejetøjet med Le og lange Trækroge blev efterset. Drengen trak Slibestenen, mens Jens Pejtersen eller Karlen holdt paa Leen for at faa Æggen skarp. 5 Mejere stillede paa Marken, da Rugen var moden. Karlen paa Gaarden huggede først ind og lagde den forreste Skaar. Der blev hugget bort fra det staaende Korn. Derefter gik den yngste af Selskabet, og saa den lidt ældre, bagest den ældste Husmand i Byen og allerbagerst Manden paa Gaarden. For hver Omgang blev Jærnet strøget med en Spaan. Var det varmt, maatte der Øl til. Kornet blev liggende paa Skaar nogle Dage, til det var vejret og tørt. Den Dag, der blev bundet op, maatte baade Piger i Gaarden og Husmandens Kone og Datter med at „nege op” med en Rive, mens Mandfolkene gik bagefter og bandt Negene med Halmbaandet. Der var Liv og Lystighed over det hele, særlig naar Naboens Folk høstede ved Siden af. Manden paa Gaarden satte Negene sammen i Travehobe, mens Drengene slæbte Neg til Bunken. Man holdt ikke op før Aften silde, særlig hvis det saa ud til Regn. Naar Kornet skulde køres hjem, var Manden hjemme i Laden, eller ogsaa satte han Hæs, mens 2 eller 3 Vogne havde travlt med at køre det hjem. Det betragtedes som Held og Lykke for Manden, hvis én eller anden Vogn kunde vælte med Læsset. Naar det sidste Læs blev kørt ind, blev der raabt Hurra af alle Kræfter, saa det kunde høres videnom, at der var indhøstet. Jens Pejtersen — og mange andre Bønder — lod altid det sidste Neg blive liggende ude paa Marken til „Gøjen Upsal”, d. v. s. Jætten fra Upsal. Naar Marken var indhøstet, kom Fattigfolk med deres Poser og sankede Aks. Jens Pejtersen lod ogsaa Sidse Smeds gaa i Fred med sin Pose, saalænge hun levede. Alle Høstfolk blev om Efteraaret indbudt til Høstgilde paa Gaarden, hvor de blev beværtede med alt det bedste, der var i Køkken og Kælder. Levningerne af Suppekødet og Flæsket blev saa brugt den Dag, da Konerne kom sammen for at brage og skætte Hørren. Den Dag blev der fortalt Historier af „Skættekonerne”, saa det kunde forslaa noget. Der var ikke nær saa megen Snak den Dag, da Manden havde Ærtetærskergilde; men Ordene kunde heller ikke høres for de tunge Plejlslag i Ærtebunken. Ungdommen havde deres Morskabsdag, da de gik i Kohaven eller ud til Nordfeldskoven for at plukke Nødder. Senere blev den Dag deres største Fridag, da der var Marked i Stege i Oktober Maaned. — Jens Knudsen havde ladet Jakob og Sidse faa Gaarden; men det gik ikke saa godt for dem. De gamle Bygninger forfaldt, og der var ikke Penge til at sætte jorden i Stand for. Det ene Barn kom efter det andet, og Udgifterne blev større end Indtægterne. Det blev fortalt af „Skættekonerne” om Efteraaret, at „Sidse Jakobs” havde begyndt at slukke sin Sorg i Flasken. Jens Knudsen blev forskaanet for at høre derom. Han var bleven syg om Vinteren og lukkede sine Øjne for sidste Gang d. 28de April 1804, — 65 Aar gl. Den hele By var med til hans Begravelse; han havde jo længe været som en Fader for dem. Som ung Mand var han kommen til Byen med gode Evner og stor Virkelyst. Det havde været hans Lyst at reformere det hele. Men Udviklingen gik meget langsommere, end han havde tænkt. Og til Begravelsen kom Familien i Sømarke, Torpe, Udby og Hovedskov, samt mange Fremmede udenfor Slægten. Det var den gamle Sognefoged, der var død, og han havde ikke været nogen hel almindelig Hoveribonde. Nej, han havde været mange Aar forud for sin Tid. — Jens Pejtersen maatte ogsaa bukke under for Dødens stærke Magt, hvor stor en Kæmpe han ellers syntes at være. Han levede kun et Aar længer end Jens Knudsen, og døde i Begyndelsen af 1805, 63¼ Aar gammel. Der kom snart en ny Mand paa Gaarden, thi samme Efteraar giftede Enken, „Trine”, sig med en Ungkarl fra Raabylille, der hed Niels Hansen. Jens Nielsen i Torpe, der havde faaet sin Faders Gaard, var en oplyst og begavet Bonde. Han havde set sin Fader, Niels Knudsen, holde Avis og hørt meget af ham om København, hvor han havde været to Gange, rigtignok med 23 Aars Mellemrum. Nu havde han selv faaet Lyst til at gøre en Tur derind. Den rige Farbror Lars Larsen var maaske levende endnu og vilde købe hans Korn, naar han kørte det ind til ham. Han gjorde Alvor af Tanken, spændte for og kørte. Det varede 10 Dage, før han kom tilbage, men saa havde han rigtignok ogsaa meget at fortælle og meget at vise frem. Hele hans Vogn var fuld af store Kasser og Sække fyldt med mange mærkelige Ting, saa hele Elmelunde By kom snart til at staa paa den anden Ende. Han havde at meddele den mønske Familie, at Lars Larsen havde haft den Sorg at miste sin Hustru d. 9de juli 1799. Lars Madsens Sønner, som blev Gaardmænd i Elmelunde, fik Navn af „de store Elmelundere”. De var selvbevidste Folk. De vidste, hvad de vilde. De var oplyste Bønder, og de satte Friheden højt. Men i deres Hjem var de ofte ordknappe og gnavne. Kom de derimod i Selskab, og der var Diskussion om et eller andet, saa fik de Munden paa Gang og kunde tit give gode Bidrag. De var barnlige overfor Børn og holdt meget af at skæmte med dem. Den yngste af dem, Kristoffer Larsen, fik Fødegaarden efter gamle Lars Madsen. Johan Larsen fik Gaarden inde i Byen nærmest Kirken, da han bedre kunde købe denne Gaard end Sønnen, der var paa Gaarden, som altid gik med en ladt Bøsse hos sig og endte med at skyde sig. Jørgen Larsen købte sin Gaard af den berygtede Niels Brygger 1838 og blev Selvejer i Aaret 1848. De købte sig ikke fri af Nordfeld paa én Gang; men lidt efter lidt. Jørgen Larsen var vel nok den største Agitator blandt Brødrene i politisk Henseende; i hvert Fald var han bedst skaaret for Tungebaand. Han var saaledes ordførende Stiller for Fr. Barfod imod Hother Hage ved et Folketingsvalg i Stege. Han var født 1811. Den ældste af Brødrene Anders Larsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]].</ref> (f. 1801) var den mest alsidige af dem. Han giftede sig med Jens Nielsens Datter Karen Jensdatter (f. 1802) i Torpe, trods de Østermarke— og TorpeKarle, der var rasende paa ham, fordi han havde snuppet hende for Næsen af dem. Han fortalte selv, hvorledes de laa paa Lur og vilde prygle ham, naar han kom i Besøg paa Niels Knudsens gamle Gaard! Men han undgik dem. Saa stod da Brylluppet i Torpe. Deres to første Døtre Bodil Kirstine og Ane—Margrethe fødtes i Torpe, men saa købte Anders Larsen og Karen et mindre Sted med 16 Tdr. Land i Raabylille, og de sled haardt for at arbejde sig frem. Naar han stod paa Loen og tærskede deres Korn ved et Lys i Vinduet, saa sad hun ved sin Rok og spandt ved den anden Side Væggen for at spare et Lys. Men han kunde ikke alene tærske sit Korn, han kunde ogsaa spille paa Violin og bygge Huse. Han var Spillemand og Tømmermand — spillede med til Gilder og byggede sin Broders Gaard i Pollerup. Han kunde ogsaa lave Stole, Kommoder og udskære smukke Træskeer, sætte Ure i Stand og alt muligt. Ja, han havde selv lavet et helt Ur, samt Urværk til at trække en Vugge. Han var en vældig Slider, og det gik fremad for ham og Karen. De solgte deres Hus i Raabylilie og købte Jens Knudsens gamle Gaard i Elmelunde, hvor Jakob og Sidse ikke kunde klare det længer. Gaarden var dengang meget forfalden, men nu kom der igen Skik paa den. Jakob Krestensen døde 1835, 62 Aar gl. Her paa Gaarden var det, at Tankerne tænktes, som de store Elmelundere skød ud. Anders Larsen kunde tænke! Og hans Hustru havde i Slægtsarv de mange Eventyr og Sange, som lød i gamle Dage; saa det var ogsaa et kært Sted for Børnene i Elmelunde at samles. Skulde Bønderne sejre i Kampen for Frihed — og det skulde de, mente Anders Larsen — saa maatte de søge god Oplysning. Derfor tog han Aktier i Hindholm Højskole, da den oprettedes, og sendte 2 af sine Børn derover som Elever. Da „Bondevennernes Selskab” blev stiftet 1846 med Tscherning som Formand, var Anders Larsen straks klar over, at her maatte han være med. Og han blev Bondevennernes Foregangsmand paa Møn. Ofte havde han Besøg af den bekendte P. Hansen fra Lundby paa Sjælland, og det var baade gode Raad og blanke Dalere, denne havde med sig, naar han rejste fra Elmelunde. Karen syntes sommetider, at det var underligt, at Anders altid havde Penge til P. Hansen, men ikke altid til Væveren, naar denne kom med Lærred til hende. Han elskede Grundloven af hele sit Hjerte, da vi fik den, og forsvarede Friheden i Tale og Skrift til det yderste, selv overfor Provsten. Men han var ikke Frihedsmand paa den Maade, at han ikke følte Ansvar. Derfor kastede han ikke Religionen overbord med dens Bud og dens Trøst. Han holdt sig til den gode, gammeldags Kristendom, som altid havde siddet til Højbords i Slægten. I Tidens Løb fik de 2 Sønner og 7 Døtre, og naar disse kom hjem til Bedstefar og Bedstemor med deres Drenge og Piger, saa var der en evindelig Raaben til Bedstemor, at hun skulde fortælle et Eventyr. Hun satte sig da i en Lænestol — om Sommeren ude paa en stor Sten i Haven — og alle Børnene lejrede sig om hende, og saa fortalte hun Eventyr, til hun ikke kunde døje det længer. Men saa lød det i Kor omkring hende: „Mer, Mormor! Mer, Farmor! Mer, mer!” Tilsidst kunde Børnene alle Eventyrene ordret, saa naar hun paa sine gamle Dage tog fejl, saa kunde Børnebørnene rette hende og sige: „Nej, saadan var det!” Ann' Stine og hendes Brødre fra Sømarke var endnu ikke glemte, ligesaa lidt som deres Historier og deres gamle Folkesange. De blev ogsaa alle — Tid efter anden — opnævnte i Slægten. Derimod kom man ikke sammen med Slægten i Hovedskov; thi naar Niels Jørgensens Søn, Niels Nielsen, talte om Jens Nielsen i Torpe, saa kaldte han ham gærne: „Min fattige Bror i Torpe”! Og han var dog ikke fattig, og heller ikke var han hans kødelige Bror. Man morede sig mere over et Slagord, som Lars Madsen havde, thi naar han syntes godt om én, saa sagde han altid: „Du er min S'æl ligesom min mellemste Kone!” — Anders Mortensens eneste Søn Johan Peder Andersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle Nr. 5]].</ref> var en stor 7—8—aars Dreng ved Aarhundredets Begyndelse. Det kunde nok ses paa hans kraftige og veludviklede Legemsbygning, at han havde taget Arv efter sin Moder, Margrethe Pejtersdatter. — Han var i de Dage, da han var bleven henved en Snes Aar, hvad man kaldte et godt Parti. Mange havde travlt med at faa ham gift, og da der blev holdt „Kartegilde” paa Gaarden, var det et almindeligt Emne imellem Kartekonerne, hvem der nu skulde blive Kone paa Gaarden, naar han engang giftede sig. Konerne sad i en Rundkreds paa Gulvet, i Midten laa Ulden, og ved hver Stol stod en Uldhæk af Træ, hvori Konerne nedlagde de lange Uldpølser, eftersom de strøges løse af Karterne. Men samtidig med Arbejdet blev der snakket, fortalt Historier og sunget Viser. Hvad Hoser, Uldtrøjer og Kjoler, der kunde blive af Garnet, blev ogsaa drøftet. Det skulde nemlig frem og staa sin Prøve ved Fastelavnsgildet. Paa den Dag, da Bymændene gik omkring med deres Stok, „Bykæppen”, blev denne pyntet med Baand af det Tøj, som var lavet paa Gaarden sidste Aar, og da blev alle Lag paa Kæppen efterset og sammenlignede af Konerne med de indre Lag, der var de ældste. Denne offentlige Fremvisning af kvindelig Husflid, baade af Uldgarn og Hørgarn, bidrog sin Del til at skabe Kappelyst om at frembringe det bedste. Ingen Husmoder villde staa tilbage. Kartekonerne hos Anders Mortensens blev meget forbavsede, da Johan endelig aabenbarede for dem, at det blev ikke nogen af Byens Piger, han valgte, men derimod en Pige fra Nyborre, der hed Kirsten Andersdatter. Hans Valg maa være falden i god jord hos hans gamle Far; thi paa Bryllupsdagen, da Brudeparret sad ved øverste Bordende i deres fine Stads og snakkede og lo til hinanden, stod gamle Anders Mortensen, der nu var ved de 70, nede ved den anden Ende af Bordet og saa paa dem. Han blev saa bevæget og glad over at se, hvor lykkelige de var, saa Taarerne kom frem i hans Øjne; han tog sin røde Tophue af Hovedet og tørrede dem stille bort. Ingen havde set det uden Bruden, og hun fortalte det først mange Aar efter for sine Børnebørn. — Johan og Kirsten fik Gaarden efter hans Forældre. Moderen levede længst og blev meget gammel. Hun havde det godt, men var altid virksom, spandt tidlig og sildig som i sine unge Dage. Hun holdt meget af den yngste lille Dreng, der blev født paa Gaarden, maaske ogsaa fordi han var opkaldt efter hendes Fader, Pejter Johansen, der nu blev skrevet som Peder Johansen<ref>Se [[#Tavle Nr. 7:|Tavle Nr. 7]].</ref>. Han var som lille Dreng noget af en Spilopmager; men sin Farmor elskede han og løb altid og holdt hende i Skørterne. En Gang var han kravlet op paa Ryggen af den Lænestol, hvorpaa hun sad og spandt. Men ud paa Aftenen faldt hun i Søvn, og Rokken stod stille. I det samme blev han meget forskrækket ved den Tanke: Hvis hun nu døde? Og da hun vaagnede, sagde han: „Farmor! naar I dør, saa maa I da ikke tage mig med!” „Nej, Sønneke!” svarede hun beroligende, „du skal blive den sidste, jeg skal tage.” Det trøstede den lille Per — som han kaldtes i daglig Tale — thi nu vidste han, at der var mange, hun skulde tage først, før hun kom og tog ham. Men da Dagen kom, da Margrethe Pejtersdatter havde lukket sine Øjne sidste Gang, og Per fik at vide, at nu var Farmor død, da blev han alligevel bange. Hele Natten derpaa laa han under Dynen og svedte Angstens Sved; han turde ikke se op. Men hun kom ikke. Han havde dog gjort hende Uret. Hendes Broder, Lars Pejtersen fra Hjertebjerg kom ofte i Besøg der paa Gaarden, og han gav tit den lille Per en rød Skilling. Tilsidst havde han mange. Men hans Fader fik ogsaa mange røde Skillinger, naar han som Fattigforstander gik omkring med Bøssen i Kirken ved Højtiderne. Disse Penge lagde Faderen i en Skuffe for sig selv, men Per troede, naar han fik se disse røde Skillinger, at det ogsaa var hans. Han fik Lov til at gaa i den Tro. — Johan Peder Andersen blev udnævnt til Sognefoged. Han var altid en pæn Mand; hans Kone passede paa, at der aldrig var en Plet paa hans Tøj, og han gik aldrig med stoppede Strømper. Hun vidste, hun gjorde sin Pligt, og at hendes Mand kunde skrive den nydeligste Haandskrift. Men saa skulde andre ogsaa gøre deres Pligt. Glemte de dette, som Præsten engang gjorde, var hun ikke naadig. Hun skulde nemlig i Kirke med en anden Kone, som skulde „indledes” efter Barselfærd, og de stod ude i Vaabenhuset og ventede paa, at Præsten skulde komme ud og holde en Tale. Men han glemte det, og gik paa Prædikestolen. Da lukkede Kirsten Døren op og gik ind med mandige Skridt, og op ad Kirkegulvet uden at bryde sig om, hvad Forstyrrelse, der blev. Hun var jo Sognefogdens Kone — sikken Skandale at glemme hende! Saadan en Præst! Hm! Med en vis Værdighed satte hun sig ned i sin Stol, og den anden Kone ved Siden. — Drengene i Elmelunde havde altid fundet det tiltrækkende at krybe op i Kirketaarnet og hjælpe Ringeren med at ringe. Per skulde da med ogsaa, og engang var han saa forvoven, at han krøb ud paa Taget. Men det værste var dog engang, da han hængte oppe i Lydhullet i Tæerne med Hovedet nedad og ravede efter Viserne paa Kirkeuret for at se, hvad Klokken var! En Vintermorgen, da alle sov, og han vidste, der maatte være glat Is paa Gadedammen, stod han op, tog sine Træsko paa og løb i sin bare Skjorte ned ad Gaden og satte over Gadedammen paa ét Ben! Dersom han havde været i Norge, i hans Stamfaders Land, var han nok bleven en vældig Skiløber. En Gang, han som Dreng var ude at ride, slap han ikke saa godt fra det; thi han faldt af, men holdt fast i Linen og slæbtes med. Hesten slog bag ud og ramte ham i Tindingen, saa der blev et stort Saar, hvoraf han bar Ar alle sine Dage. Engang skulde han holde en Hest paa Landevejen for Lars Pejtersen, men han kedede sig og begyndte saa for Tidsfordriv at spytte Hesten op i Næsen. Men pludselig bed Hesten ham i Næsen, saa han skrabede al Kødet af med Overtænderne. Det gjorde ondt, og Per løb hen i Grøften og smed sig ned i Græsset, mens han skiftevis af Pine laa og gned Skinnebenene med Fødderne. Dengang sagde Faderen til ham: „Ja, du skulde holde din Næse hos dig selv, Per!” Han var engang som lille Dreng med til Begravelse i et fattigt Hus, hvor han ikke mente, der var Raad til at købe Kød. Han sad ved Bordet hos sin Far og Mor, men kunde ikke faa en Mundfuld ned. Han troede, det var den døde Kone, de spiste, naar de skar et Stykke Sylte. Nej, det var ikke til at udholde at se paa! — Saa hellere op i Kirketaarnet og hjælpe Ane Væver at ringe! Per havde megen Sans for det humoristiske. Derfor havde han meget ondt af, at han engang i Kirken skulde holde sig fra at le. Der var nemlig kommen en Ugle ind ad et aabent Vindue. Folk havde godt set den, men Præsten ikke. Den fløj hen over Præstens Hoved og satte sig paa Altertavlen. Da Præsten begyndte at messe, bøjede den Hovedet og gloede ned paa ham. Degnen svarede Amen, og nu løftede Uglen Hovedet og gloede forbavset hen paa ham, men da saa Præsten igen begyndte, var Uglen aldeles uforberedt paa dette; den skulde atter krumme Hals og se ned, og det skulde gaa i en Hurtighed; derved kom den til at gylpe en Klat op af Halsen, som faldt ned foran Præsten. Da først saa han Uglen — men det kneb Per og mange ældre Folk, at de ikke maatte le højt. — Da Skoletiden kom, maatte Per møde der til Tiden, og det kneb somme Tider med at holde sig i Skindet. Dog kunde han ikke lide, at Skolemesteren altid troede ham til Spilopperne, og sagde, mens han med Brillerne ude paa Næsen sad og skar Penne af Gaasefjer: „Naa, Per! Naa, Per!” Saalænge han var Barn og gik i Skole, fik han aldrig rigtig Rede paa Meningen af det Skriftsted, der begynder: „Beder saa skal I faa o. s. v.” — Han læste det altid saaledes: „Beder, saa skal I faa Læder, saa skulle I finde Banker, som skulle oplades for eder.” Godt var det, syntes han, at de skulde faa Læder til Støvler, men bedre var det dog, at Bankerne blev lukkede op; thi hvad kunde Bankerne ikke skjule! Det vilde være interessant at komme ind i dem! — Da Per var vokset til, var det en interessant Tur at komme ud paa Klinten sammen med sine to Brødre Anders og Jens. Engang krøb Jens udover „Dronningestolen”s Afgrund og skar sit Navn i det Træ, der groede yderst ude. Det faldt og forsvandt siden med Dronningestolen. Men ude ved „Frøknens Pynt” stod et lille Træ 1843, i hvis Bark, de alle 3 skar deres Navne, det ene under det andet. Disse Forbogstaver ses endnu, men de er vokset lange med Træet. A H S. J H S. P H S. Der var noget forvovent, dristigt ved alle Brødrene, samtidig med at de kunde more sig over det morsomme. Alle 3 Brødre var meget musikalske, de spillede Violin og flere andre Instrumenter, især var Jens Johansen<ref>Jens Johansen boede først i en Gaard i Nyborre, men denne blev købt af nuværende Gaardejer Hans Didriksens Fader I Mandemark, og Jens Johansen med Hustru og Børn rejste til Jylland. Jens Johansen lever endnu og fyldte 90 Aar d. 21de Oktober 1911. I sine unge Aar kom han til Jylland som Landvæsenselev og fik senere en Gaard i Aarhusegnen. Som 80—aarig deltog han I Folketoget til Amalienborg 1901 I Anledning af Systemskiftet. Nu bor han hos sin Søn, der er Dyrlæge I Randersegnen.</ref> en Mester til at blæse Klarinet. Forinden Krigen udbrød 1848, hvor Per skulde med, vilde han vide, om Bodil vilde have ham. Hun var Anders Larsens ældste Datter og født paa Niels Knudsens gamle Gaard i Torpe. Nu vidste han, at hun en Dag skulde til Væveren i Østermarke, det havde Per Post fortalt ham, som gik Post til Nordfeld. Bønderne fik ingen Post bragt i de Dage, men Sognefogden fik dog Besøg af ham en Gang imellem. Per Post var gode Venner med alle forelskede unge Mennesker, og han vidste nok, at Per og Bodil havde et godt Øje til hinanden. Nu havde han givet Per et Vink, og han gik derfor ad Vejen til Østermark for at aabne sit Hjerte for Bodil. Men han behøvede ikke at gaa saa langt, thi Bodil havde været i Marken for at malke og havde sat sin Mælkespand i Nærheden af Firmandskrogen for at gaa ind over en Forpløjning i Hvedemarken for at se til Hørren. Og ligesom Per kommer gaaende der forbi, træder hun ud af Hvedemarken og staar Ansigt til Ansigt med ham. For begge kom Mødet ganske uventet. De satte sig ned ved Hvedemarken, hvor hun plukkede de blaa Kornblomster i sit Skød, mens han spurgte, om hun vilde være hans Kone. Det var der heller ikke noget i Vejen med. Han kunde siden more sig med at opfriske saadanne Træk fra deres unge Dage, naar han som gammel Veteran fra Krigen sad i sin Stol med Piben i Munden, men saa „vimsede” Bodil ud ad Døren og sagde: „Det kan jeg saamænd ikke huske, Per!” Per deltog i Krigen 48-49-50 og avancerede til Korporals Tjeneste. Han førte et Korporalskab, men fik aldrig Udnævnelsen. Det var altsaa ikke for intet, at han havde en gammel Hestgarder som Stamfader! Rolig og sindig var han i Kugleregnen, hvad en ung Løjtnant snart havde mærket; derfor holdt han sig gærne i Nærheden af Korporal „Elmelund”, som Per hed i Kongens Klæder. Per var ogsaa blandt dem, der var udsete til at skulle have Dannebrogskorset, men saa var der ikke sendt nok til Bataillonen! En stor Ære for hele Bataillonen! Kampen ved Isted var haard! Korporal Elmelund var med yderst paa venstre Fløj under Oberst Krabbe. Engang var de kun 18 Mand, der under Hurra stormede en Skov, hvorfra Tyskerne skød paa dem. Pludselig faldt Pers Sidemand, saa lang han var, idet han raabte: „Jeg er skudt, Per!” Men Per havde ikke Tid til at standse; han stormede frem med de andre, til Skoven var tagen. Da han vender sig om, ser han til sin Forbavselse den faldne komme løbende. Kuglen var slaaet flad i hans Tornister, men havde ellers ikke skadet ham. Soldaterne syntes godt om, at deres Officer hver Morgen hilste dem med disse Ord: „God Morgen, elskelige Soldater og Krigskammerater!” „Elmelund” havde købt en Violin i Horsens, den fulgte ham under hele Krigstoget. Var Jenserne trætte, saa tog han sin Violin og spillede for dem og snart var de paa Benene igen og dansede rundt med hinanden. Der var Kammeratskab! Der var Glæde efter de vundne Sejre. Der var Fædrelandskærlighed og Offervillighed! „Elmelund” kom hjem, holdt Bryllup med Bodil og byggede en Del Aar efter sin Gaard paa den yderste Del af Fædrenegaardens Jord Syd for Landevejen i Nærheden af „det røde Hav”, Syd for Vingaardshjørne. Han formodede at dette Navn stammede fra gamle Dage, da Korfitz Ulfeldt boede paa Elmelunde Slot og hans Vingaard strakte sig herud til. Han kunde ogsaa fortælle, hvorledes det spøgede i hans Drengeaar paa hans Faders Gaard, der laa, hvor Slottet havde ligget bagved Borgerledet. Selv havde han mange Gange hørt, hvorledes der blev flækket Brænde ude i Gaarden ved Nattetider. Han kunde høre jernkiler falde klirrende ned paa Brostenene, og Brændet flyve imod Hjørnestolpen! Inde bag Hjørnestolpen laa han i Sengen, og hans Seng kunde ryste ved Slagene udenfor! Det kunde ogsaa buldre og suse ved Borgerledet, som den sorte Karet kom farende ind i Slottet lukt over Borgerledet. Maaske dette Spøgeri var værst i Aaret 1836. Da var det nemlig 200 Aar siden, at Korfitz Ulfeldt og Eleonora Kristine boede der efter deres Bryllup og havde deres Ungdoms lyseste og lykkeligste Tid, den, som aldrig vendte tilbage til dem igen! Da betalte hun med sine Smykker og Klenodier hans store Gæld, 36,000 Rd. Da spillede hun paa Fløjte for ham — da tænkte de sig Livet lyst og herligt. Det blev Landflygtighed og Fængsel! Hvorofte har de ikke sendt Tankerne hjem til det kære, gamle Elmelunde! — Slægt efter Slægt ligger nu paa Kirkegaarden omkring „den hvide Kirke”. De sidste Efterkommere staar paa Højen ved Solnedgang og ser ud over Møns Land. Disse Efterkommere af Fortidens „usselige Bønder” sidder nu i Danmarks Rigsdag og styrer Land og Rige! Tænker de monstro paa Korfitz Ulfeldt og den Herlighed, der forsvandt, fordi han ikke var tro mod Land og Rige! Johan Peter Andersens Gaard blev delt i to Gaarde. En Datter, gift med Anders Larsens Søn, Lars Andersen fik den gamle Gaard, som ombyggedes med Front ud imod Borgerledet, der forsvandt 1869. Ved den ny Indkørsel til Gaarden fandt man Fundamentet til et rundt Taarn under jorden. I Gaarden ligeoverfor maatte man ved at grave Kælder grave sig igennem gamle Mursten. Her bredte sig altsaa i gamle Dage tværs over Gaden det gamle Elmelunde Slot. — Vi gaar en Aften omkring paa Kirkegaarden og leder efter Navne som Jens Knudsen, Pejter Johansen, Morten Andersen —. Nej, dette Slægtled findes ikke nævnt; thi i deres Grave hviler næste Slægtled. Men vi ser Grave, hvor Støvet hviler af Lars Madsen og fire af hans Sønner. Hvor en tilhugget Stensøjle fra Elmelunde Slot ses, er det som Mindesmærke over Anders Larsens Hustru. Vi finder Gravene over Margrethe Pejtersdatters Slægt, hendes Søn Sognefogden og hans Søn igen Veteranen Peder Johansen og hans Hustru Bodil, samt den sidst afdøde at Slægten: Gaardmand Lars Andersen, død 1911 i sit 81de Aar. Over 200 —aarige Minder ligger strøede rundt omkring. Taagen sænker sig stille over Elmelunde By og Kirkegaard. Fred med de døde!</poem> [[Billede:ElmelundeByfolkStamtavle.gif|400px]] [[Billede:ElmelundeByfolkBykort.GIF|400px]] ===SLUTNING.=== <poem>Det var en fin og aandrig Slægt, den mønske Fæstebondes Søn Lars Larsen kom ind i ved sit Giftermaal. Hans Hustru blev nemlig Moster til Knud Lyhne Rahbeks og Adam Øhlenschlægers Hustru. I Lengnicks Genealogi (1851), hvori Frøken Julie Theodore Søbøtker (født 1815) har givet værdifulde Oplysninger, læses følgende Slægtregister: Johan Drewsen (f. 1715) 5 Børn: 1) Elisabeth Magdalene Drewsen (f. 1738); 2) Kristian Drewsen, Ejer af Strandmøllen; 3) Jørgen Christoffer Drewsen, Højesterets Assessor; 4) Charlotte Frederikke Drewsen, (Larsens Hustru); 5) Anna Louise Drewsen (f. 1751), gift med Konferensraad Hans Heger. Hegers Børn: 1) Jens Steffen Heger; 2) Johan Karl Heger; 3) Peter Heger; 4) Karen Margrethe Heger („Kamma”), gift med Rahbek; 5) Kristiane Georgine Elisabeth Heger (f. 1782, d. 1841), gift med Øhlenschlæger 1810. Hvormeget eller hvor lidt Lars Larsen har deltaget i Øhlenschlægers Familieliv i de sidste 7 Aar af sit Liv (han døde som 80—aarig Olding 1817) vides ikke. Maaske Rahbek mener Lars Larsen, naar han i sine Erindringer skriver: „I Dag besøgte vi en af Slægtens Matadorer.” Professor Knud Lyhne Rahbek har rimeligvis truffet sammen med Grosserer Lars Larsen i Strandmøllen, skønt han ikke nævner ham i sine „Erindringer af mit Levnet”. I 4de Bind, Side 458, skriver Rahbek — „af daværende Skuespiller St. Heger blev jeg indført hos hans Morbroder Drewsen paa den gæstmilde Strandmølle —. Retskafnere, veldædigere, mere ejegod Mand end Drewsen véd jeg ikke at have, kendt.” Om Livet i 90erne skriver Rahbek, Side 470: „Mit fornemste Tilhold blev i dette Tidsrum alt mere og mere paa den venlige Strandmølle.” I 5te Del, Side 82: — „paa min venlige Strandmølle søgte og fandt et Fristed, hvor jeg kunde være udenfor alt.” Side 239 — „paa Vej til min venlige Strandmølle.” Hans ejegode Venner var Brødrene Steffen og Karl Heger, før han forlovede sig med Søsteren Karen Margrethe. Side 272 skriver han — „vort 2den Dags Bryllup nød vi en glad og hjærtelig Dag paa vor kære Strandmølle hos vor ejegode gamle Morbroder Drewsen.” (I Avgust 1798). Knud Lyhne Rahbek (f. 1760) stammede fra en velhavende Bondeslægt fra Rahbekby i Ribe Stift. Navnet „Knud Lyhne” havde han faaet i Arv efter sin Faders Morbroder. Denne Knud Lyhnes Liv havde ikke saa lidt Lighed med den mønske Lars Larsens. Allerede som Dreng besluttede han sammen med en anden Bondedreng at flygte fra Bondearbejdet. Da alle en Dag var i Markarbejde i Høstens Tid, tog de en Gryde med Grød fra Skorstenen og begav sig paa Udvandring til Holland. Men da de paa Vejen havde faaet spist Grøden, saa vendte de slukørede tilbage med den tomme Gryde. Lars Larsen kunde vel ikke tale med Rahbek om Teaterkritik o. l., men Rahbek kunde vel nok tale med den gamle Lars Larsen om Ligheden mellem ham og hans Faders Morbroder fra Ribeegnen. Senere ved ca. 18 Aars Alderen kom Knud Lyhne til København i Tjeneste hos en bekendt Købmand Severin. Her arbejdede han sig op, blev selv Købmand og paa Handelen med ostindiske og kinesiske Varer tjente han sig meget rig. Denne Historie fra Ribeegnen har nogen Lighed med denne mønske Historie. Den viser, der laa Rejsefeber i Blodet baade paa de smaa Jydedrenge og de smaa Mønbodrenge, og at flere af dem kom op paa Overfladen og blev sete, fordi der laa Kræfter i dem. Mange havde set „Jeppe paa Bjerget” uden at se den sunde Bondeforstand og Humor, der besjælede Jeppe og slumrede i ham. Ved Ludvig Holbergs Geni dukkede Jeppe op af Bondedybet og blev set som Repræsentant for den usselige Fæstebonde. Da Lænkerne faldt og Brændevinsflasken kastedes bort, blev Jeppe en anden!</poem> ===1697:=== <poem>Elmelunde Bys første Bønder: 1) Kristen Winter, 2) Hans Gumme, 3) Peder Hemmingsen, 4) Niels Pedersen, 5) Kristoffer Kristoffersen, 6) Rasmus Knudsen, 7) Niels Nielsen, 8) Hans Lauridsen.</poem> ===1762:=== <poem>Kongens Bønder: 1) Morten Andersen, 2) Pejter Johansen, 3) Anders Larsen (f. 1701), 4) Mads Nielsen, 5) Jens Knudsen, 6) Jens Bilde, 7) Jakob Nielsen, 8) Jakob Larsen.</poem> ===1801:=== <poem>Hoveribønderne: 1) Anders Mortensen, 2) Jens Pejtersen, 3) Peder Michalsen, 4) Lars Madsen, 5) Jens Knudsen, 6) Mads Jensen, 7) Jørgen Larsen, 8) Niels Larsen.</poem> ===1850:=== <poem>De frie Bønder: 1) Johan Peder Andersen, 2) Lars Kristensen, 3) Ole Andersen, 4) Kristoffer Larsen, 5) Anders Larsen (f. 1801), 6) Rasmus Bille, 7) Johan Larsen, 8) Jørgen Larsen.</poem> ===Tavle Nr. 1:=== <poem>Garder fra Norge f. ca. 1660, g. m. Bondepige fra Raabylille. Barn: Pejter Johansen f. 1714, d. 1782; Hustru Kirsten, f.1717, d. 1770. Deres Børn: 1) Johan Pejtersen, f. 1739 (Se [[#Tavle Nr. 2:|Tavle 2]]); 2) Jens Pejtersen, f. 1741 (Se [[#Tavle Nr. 3:|Tavle 3]]); 3) Karen Pejtersen, f. 1744 (gift med Gmd. Niels Nielsen i Hjertebjerg 1770); 4) Jakob Pejtersen, f. 1746; 5) Lars Pejtersen, f. 1751 (Se [[#Tavle Nr. 4:|Tavle 4]]); 6) Margrethe Pejtersen, f. 1754 (Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle 5]]); 7) Peder Pejtersen, f. 1756 (Stamfader til en Slægt i Kippinge paa Falster). Se s. 18</poem> ===Tavle Nr. 2:=== <poem>Johan Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1773; Hustru: Ingeborre. Børn: Jørgen, f. 1769. (Iblandt Fadderne nævnes: Jens Pejtersen og Madam Rochenkam, Stege). Se s. 22</poem> ===Tavle Nr. 3:=== <poem>Jens Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1741, d. 1805; 1ste Hustru: Else. Børn: 1) Marie Katrine, f. 1770, d. 1772; 2) Marie Katrine, f. 1774; 3) Jørgen, f. 1775 (gift med Lisbeth i Raabylille); 4) Kirsten, f. 1777 (gift med Ritmester Alstrup i Jylland), 5) Dødfødt Dreng, f. 1778. 2den Hustru: Trine Andersdatter. Børn: 1) Else Marie Katrine, f. 1802, d. 1802; 2) Johan Peder, f. 1804. Se s. 54</poem> ===Tavle Nr. 4:=== <poem>Lars Pejtersen, Gmd. i Hjertebjerg, f. 1751 ; Hustru: Kirsten Jensdatter. Børn: 1) Johan, f. 1787, d. 1787; 2) Johan, f. 1788, (Garder); 3) Peder, f. 1792; 4) Anna, f. 1794; 5) Ellen, f.1797; 6) Anna, f. 1799. Se s. 144</poem> ===Tavle Nr. 5:=== <poem>(Anne) Margrethe Pejtersdatter, f. 1754, d. 1831; gift med Enkemand Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde. (Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]]). (Trolovelse d. 9de Januar 1784). Børn: 2 dødfødte Pigebørn 1785; Tvillinger igen: Anna og Kirsten, f. 1786, d. 1787; Johan, f. 1793. (Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle 6]]). Fødselsdag: d. 28de Februar 1793. Død 1858. Se s. 167 og s. 186</poem> ===Tavle Nr. 6:=== <poem>Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde, f. 1752; 1ste Hustru: Anna. Børn: 1) Morten Kristian, f. 1773; 2) Lars Kristian, f. 1774, d. 1775; 3) Katrine Margrethe, f. 1777; 4) Ellen, f. 1778 (gift i Nyborre); 5) Niels, f. 1781, d. 1784; 6) Anna Kirstine, f. 1782, d. 1782; Tvillinger, døde begge 1783. 2den Hustru var Pejter Johansens Datter Margrethe (Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle 5]]). Børn: Johan (Se [[#Tavle Nr. 7:|Tavle 7]]). Se s. 21, s. 142 og s. 151</poem> ===Tavle Nr. 7:=== <poem>Anders Mortensens og Margrethes Søn: Sognefoged Johan Peder Andersen, f. 1793, d. 1858; Hustru: Kirsten Andersdatter, Nyborre. Børn: 1) Peder Johansen, f. 1823 (Veteran fra 48—49 —50, Gmd. i Elmelunde) (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle 15]]); 2) Anne Margrethe (gift med Lars Andersen, Gmd. i Elmelunde, d. 1911); 3) Anders, Gmd. paa Falster; 4) Jens, Gmd. i Jylland; 5) Kirstine, gift med Gaardmand Mads Kristensen i Lerbæk; 6) Ellen Malene, gift med Gmd. Hans Skov, Udby. Se s. 151 og s. 187</poem> ===Tavle Nr. 8.=== <poem>Lars Madsen, Gmd. i Elmelunde, f. i Halvtredserne, d.1844; 1ste Hustru: Sidsel, død kun 28 Aar gl., 1787. Børn: 1) Bodil, f. 1782 (Bedstemoder til Gaardejer Mads Nøhr, Hjertebjerg. Formand for Møns Landboforening); 2) Niels, f. 1784; Mads, Gmd. paa Ovregaarden; 4) Jens, f. 1787, d. 1787. 2den Hustru: Bodil Nielsdatter fra Raaby (Bryllup 1787). Børn: 1) Jens, f. 1789, d. 1789; 2) dødfødt Søn; 3) dødfødt Søn; 4) Kirsten, f. 1792 (gift med Enkemand Hans Andersen i Keldbylille 1813); 5) Bodil, f. 1793, d. 1795; 6) Sidsel Margrethe, f. 1795, d. 1800. 3die Hustru: Karen Andersdatter (Bryllup 1799, Datter af Gmd. Anders Larsen, Elmelunde, der var f. 1701). Børn: 1) Bodil, f. 1800, d. 1801; 2) Anders Larsen, f. 1801 (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle 15]]); 3) Hans, f. 1804; Jens, f. 1805; 5) Sidse Margrethe, f. 1809; 6) Jørgen, f. 1811 (Sønner: Sagfører Anders Jørgensen i Randers, Gaardejer Jørgen Jørgensen paa Fødegaarden i Elmelunde og fl.); 7) Anna Kirstine, f. 1813; 8) Johan, f. ca. 1816; 9) Kristoffer, f. ca. 1818. Se s. 21, s. 151 og s. 166</poem> ===Tavle Nr. 9:=== <poem>Gmd. Jens Nielsens Søn i Hjertebjerg: Mads Jensen gift med Lars Madsens Datter: Bodil Kirstine Larsdatter, f.1782, d. 1847. Mange Børn, bl. a.: 1) Sidse Margrethe, f. 1808; 2) Lars Madsen, f. 1811 (Gmd. i Elmelunde); 3) Anna Margrethe, f. 1813; 4) Karen Madsen; 5) Rasmus Madsen, Oure; 6) Jens Madsen, Tostrup; 7) Anders Madsen, Raaby;) 8) Bodil (gift med Anders Johansen, Gmd. i Stødstrup, Falster); 9) Maren, Gaardmandskone i Holme; 10) Niels Madsen, døde ung. Se s. 166</poem> ===Tavle Nr. 10:=== <poem>Knud, Gmd. i Sømarke, f. ca. 1698; hans Hustru var Søster til Tømmerhandler Jens Larsen i Nyhavn, f. ca. 1693, d. 1769. Mange Børn, hvoraf 5 kendes: 1) Peder Knudsen, Gmd. i Sømarke (Se [[#Tavle Nr. 11:|Tavle 11]]); 2) Jens Knudsen, Gmd. i Elmelunde (Se [[#Tavle Nr. 12:|Tavle 12]]); 3) Niels Knudsen, Gmd. i Torpe (se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle 13]]); 4) Ann' Stine, gift med Gmd. Mads Jensen, Udby (fik Sønnen Jens Larsen, opkaldt efter Morbroderen); 5) Lars (Knudsen) Larsen, Grosserer og Bankdirektør i København, f. 1737, d. 1817. Se s. 11 og s. 123</poem> ===Tavle Nr. 11:=== <poem>Peder Knudsen, Gmd. i Sømarke. Mange Børn, hvoraf 3 kendes: 1) Karen Pedersdatter, gift med Gmd. Niels Jørgensen i Hovedskov; 2) Sidse Pedersdatter gift med Gmd. Jakob Kristensen i Elmelunde; 3) Margrethe, gift med Hmd. Jørgen Raa, Elmelunde; 4) Ane (?). Se s. 16</poem> ===Tavle Nr. 12:=== <poem>Jens Knudsen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1804. Sognefoged fra 1792; Hustru: Margrethe, f. 1732, d. 1810. Ingen Børn, men tog Sidse Pedersdatter i Pleje, der senere fik Gaarden. — Tilsidst købte Gmd. Anders Larsen denne Gaard. Se s. 11</poem> ===Tavle Nr. 13:=== <poem>Niels Knudsen, Gmd. i Torpe, f. 1743, d. 1801; 1ste Hustru. Karen Jensdatter. Børn: 1) Knud, f. 1768, d. 1769; 2) Niels, f. 1769, d.1769 (?); 3) Jens, f. 1772 (Se [[#Tavle Nr. 14:|Tavle Nr. 14]]). 2den Hustru: Ellen Hansdatter, døde 1806 som Enke, 63 Aar gl. Ingen Børn. Se s. 115 og s.142</poem> ===Tavle Nr. 14:=== <poem>Jens Nielsen, Gmd. i Torpe, f. 1772, d. 10de Marts 1836 (af Kræft i Mund og Svælg); Hustru: Johanne Jokumsdatter (Bryllup d. 30te januar 1801). Børn: 1) Karen, f. 1802 (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]]); 2) Niels, f. 1803, d. 1810; 3) Kirsten, f. 1805 (gift i Spejlsby); 4) Mads, f. 1808 (døde ugift); 5) Ann' Kirstine, f. 1810, fik Fødegaarden, gift med P. Andersen, Torpe. Niels Knudsen oprettede Arvefæstekontrakt med sin Søn Jens Nielsen d. l2te januar 1801. Gaarden skulde koste 594 Rd. Se s. 142</poem> ===Tavle Nr. 15:=== <poem>Lars Madsen og Karen Andersdatters Søn: Anders Larsen, Gmd. i Elmelunde, f. 1801, d. 1883, blev gift med Jens Nielsens Datter: Karen Jensdatter. Børn: 1) Bodil Kirstine, f. 1825, d. 1892, (gift med Gmd. P. Johansen i Elmelunde, Veteran); 2) Ane Margrethe, gift med Ole Andersen, Elmelunde; 3) Lars Andersen, Gmd. i Elmelunde, d. 1911; 4) Johanne Marie. Ingen Børn; 5) Niels Andersen (Fader til A. L. Andersen, Landstingsmand); 6) Stine, gift med Jens Nielsen, Raabylille; 7) Karen, gift med Jens Nielsen, Lind<ref>Ved Jens Nielsens og Karen Andersdatters Guldbryllup d. 25de Februar 1909 blev sunget en Festsang af hendes Søstre, der altid havde en stærk Slægtskabsfølelse. Et Vers lød saaledes: :„Søster Karen, husker du :Minderne, som rinder os i Hu! :Mangen Gæst kom hjemme, :Bondens Sag at fremme, :gavne Slægterne paa Møn endnu”.</ref>; 8) Lene, gift med Lars Jørgensen, Elmelunde; 9) Kirsten, Enke i Borre. Se s. 176 og s. 183</poem> ===Tavle Nr. 16:=== <poem>Niels Jørgensen (fra Sømarke), Gmd. i Hovedskov. Gift med Peder Knudsens Datter Karen fra Sømarke. En Søn; Niels Nielsen fik Gaarden i Hovedskov d. 17de Avg. 1808 for 3000 Rd. Hans Søn igen var P. Nielsen, Hovedskov, opkaldt efter Peder Knudsen, f. 24de juni 1819. Se s. 141</poem> ===Fodnoter=== I den trykte bog er de enkelte fodnoter skrevet på samme side som de optræder i teksten, men da det ikke er muligt i den digitale udgave, er de i stedet samlet herunder. <references/> </div> [[Kategori:1912]] [[Kategori:Romaner]] tan27812ud0ikjh4u8ksumxtplh84n9 481755 481754 2026-09-16T17:04:53Z MGA73 457 poem og ref giver lintfejl 481755 wikitext text/x-wiki __NOEDITSECTION__ {{header | forrige= | næste= | titel=Elmelunde Byfolk | afsnit= | forfatter=Theodor Emil Jensen | noter= }} {| width=100% | width=10% | | width=80% | {{c| {{Xxx-larger|'''THEODOR JENSEN'''}} {{Større|'''ELMELUNDE BYFOLK'''|340%}} {{Xxxx-smaller|KULTURHISTORISK FORTÆLLING}} }} | valign=top width=10% |{{Udgave}} |} ---- {| style="float:right;" |__TOC__ |} <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> ===KILDER=== :Paludan: Beskrivelse over Møn. :Poul Bjerge: Vider og Vedtægter. :Severin kær: Fra Stavnsbaandets Dage. :E. T. Kristensen: Skattegraveren. :Danmarks Almanakken 1910. :Forskellige Bøger i det kongelige Bibliotek. :Kirkebøger og Panteprotokoller i Landsarkivet. :Skrevne Optegnelser i det mønske Arkiv paa Rødkilde. :Hvor ikke der i Teksten henvises til de historiske Kilder, henvises der til Traditionen i Stægten. :Sprove Skole paa Møn, i januar 1912.<br/><br/> :Forfatteren. ===I. KAPITEL.=== <poem>Det var Voldermissedag i Aaret 1762. Taagen laa endnu over Dalene, der omgav Elmelunde By paa Møn. Vejfarende denne Morgen skimtede kun det øverste af „den hvide Kirke”s Taarn i det mælkehvide Hav, der laa om Byen og Kirken. Det var blikstille. Men snart begyndte Hanerne at gale; den ene svarede den anden; derved kunde man skønne, hvor Gaarde og Huse skjulte sig. Syd om Kirken og Kirkegaardsmuren bugtede sig den gamle Landevej, der begynder i Stege ved Mølleporten og ender ude paa Klinten. Øst for Kirken fører en lille kort Vej ind til Elmelunde By, og her lukker det gamle „Borgerled” for Byens otte Gaarde, som om det var sat til at hjælpe Taagen med at holde Byen skjult for Granskerens Blik til de seneste Tider. Det havde set „Borgen” falde i den gamle forhistoriske Tid, det havde set Elmelunde Slot med sin Ladegaard falde, det havde set det halve af Elmelunde By falde i en vældig Ildebrand. Byen var atter bygget op. Og det gamle Borgerled stod paa Vagt! Det dannede Hegn mod Landevejen, hvor al Slags Tyvepak fo'r frem og tilbage i de Dage. De gamle Elmelundere havde Ærbødighed for det gamle Borgerled; det havde set saa meget. Det hjalp til at fortælle dem om svundne Tiders Historie. Det tænkte paa dem, der havde lukket det op og i. Det havde lukket sig for Borgherren, der boede her indenfor Volde og Grave, det havde lukket sig for Korfitz Ulfeld, der boede her paa sit Slot. Nu lukkede det for Bonden. Derindenfor var han paa sit eget. Han glemte aldrig at lukke det efter sig. Det var ogsaa 2 Mark Sølv at lade det staa aabent, og 2 Mark var mange Penge. Men Byloven var Bondens eget Værk. Den Lov skulde holdes. Fra Borgerledet gik Elmelunde Gade i Retning fra Syd til Nord med fire Gaarde paa hver Side. De fire mod Øst var endnu sammenvoksede fra den Dag Kristian d. 5te havde ladet dem bygge Anno 1697. De andre fire laa hver for sig, efter den store Ildebrand 1724, der havde lagt de førstbyggede, Gaarde og Skolen i Aske. Bagved Gaardene laa Toften med Køkkenhave, Humlehave og Frugthave. Men det var ogsaa al den jord, som Bonden selv ejede. Markerne dreves i Fællesskab. I den første Gaard nærmest Kirken, Nr. I paa Østsiden, boede Fæstebonden Morten Andersen, hvis Forgænger havde givet 16 Slettedalere i Fæste til Kongen. I Nabogaarden (Nr. 2) boede den store, kraftige Pejter Johansen, der tidligere havde boet i Raabylille, hvor hans Fader — der var kommen fra Norge som Hestgarder under Kristian d. 5te — havde giftet sig med en mønsk Bondepige. Nu var Pejter Johansen med Hustru og en stor Børneflok flyttet til Elmelunde i sin Svigerfaders Gaard. Svigerfaderen, Lars Hansen Aagesen, levede endnu som Aftægtsmand, var aandsfrisk og kunde fortælle Byens Tilblivelse, men kunde ikke døje at bestille noget for Hosten. I Gaarden ved Siden af (Nr. 3) boede Anders Larsen, der ogsaa var Lars Hansens Svigersøn. Anders Larsen og Ellen kom derfor meget sammen med Pejter Johansen og Kirsten, og det var den gamle Aftægtsmands største Fornøjelse at sidde og fortælle for Børne børnene. Anders Larsen var født 1701, og længtes efter at Sønnen Lars Andersen skulde snart afløse ham. Karen var kun et Barn endnu. Han var træt af Slidet og Slæbet. Det var heller ikke mange Bønder, der naaede at blive 62 Aar i de Dage. I den nordligste Gaard i Byen (Nr. 4) boede Mads Nielsen. Han var kun 43 Aar, men allerede mærket af Slidet, saa han maatte ofte have en klog Kone hentet for at læse over Gigt og Værk i Skulder og Ryg; Terpentinen paa Hylden vilde ikke længer hjælpe. Lige overfor hans Gaard laa Gaarden Nr. 5, hvor den unge, evnerige og oplyste Fæstebonde Jens Knudsen boede. Han var født i Sømarke, men var for et halvt Aars Tid siden bleven Fæstebonde i Elmelunde, idet han havde giftet sig med Enken der paa Gaarden<ref>Elmelunde Kirkebog:<br> Jens Knudsen fra Sømarke og salig Jens Larsens Enke Margrethe Andersdatter af Elmelunde holdt Trolovelse i Oktober 1761.</ref>. Enken havde en Søn i første Ægteskab, der hed Lars, han var nu 5 Aar, desuden levede ogsaa hendes Moder der paa Gaarden. Jens Knudsen havde taget sin Broder Niels og sin Søster Anne Kirstine<ref>I mønsk Udtale: Ann' Stine.</ref> med fra Sømarke som Karl og Pige. Ann' Stine havde i aandelig Arv faaet en hel Mængde Eventyr og gamle Folkesange med fra sit Hjem, og dem sang hun i Bryggers og Køkken, men det var de alvorlige og vemodige, hun havde mest Forkærlighed for. Maaske fordi hun havde mistet en Broder, Lars, der for en 10—12 Aar siden var flygtet fra sit Hjem for at undgaa Stavnsbaandet. Maaske hun ogsaa havde haft anden Hjertesorg. Ingen véd det. Broderen Niels Knudsen var ogsaa paa de Tider en ualmindelig oplyst og begavet Karl. Han havde tidligere — efter Traditionen — været Løbedegn, men dette omflakkende Levned tiltalte ham ikke, skønt han havde baade Evner og Lyst til at undervise. Nu havde han foreløbig slaaet sig til Ro. Kong Frederik den Fjerde havde 1721 ladet opføre Skoler paa Ryttergodset, men der var ingen Skoletvang, og de var i Begyndelsen ikke meget benyttede. En saadan Skole laa i Hjertebjerg, Nabobyen imod Vest til Elmelunde<ref>Elmelunde Kirkebog:<br>„Den 25de januar 1736 blev den hæderlige og agtbare Mand Jakob Kristensen Rydahl, Skoleholder i den kongelige danske Skole i Hjertebjerg, og den ærlige og forstandige Pige Katrine Johansdatter Hageman efter forudgaaet Trolovelse viede i Elmelunde Kirke”. — Rydahl døde 1740 og „Monsiør Rüber” (f. 1717, d. 1795) blev Degn i Hjertebjerg 1751. — Rydahls Hustru var rimeligvis Søster til Anne Margrethe Hagemann, der blev gift i Elmelunde d. 8/3 1729 med Degnen i Damsholte, Henrik Mikkelsen Normann (f. 1691, d. 1744), som Sognepræsten i Damsholte Nic. jæger kaldte „meget kødelig og verslig sindet”.<br> (Efter: A. Petersens: Sjællands Stifts Degnehistorie).</ref>. Kom Niels Knudsen forbi Skolen og hørte Børnenes Kor af de kingoske Salmer, saa blev han længe staaende, hørte efter og faldt i Tanker. Det sang ogsaa i ham Men ak, der var ingen Udvej for en fattig Karl af en Fæstebonde. Han skulde slide, slæbe — og dø! Var han endda rendt fra det hele som Dreng lige som sin Broder Lars — tænkte han tit. ja, hvor gammel var Lars nu? Han var født i Sømarke den 25. januar 1737, saa maatte han være 25 Aar. Han havde altid været en god Dreng med et varmt Hjertelag. Men nu kunde han ikke komme hjem mere. Rygtet havde fortalt, at nu hed han ikke Lars Knudsen længer, men Lars Larsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 10:|Tavle Nr. 10]].</ref>, og var havnet inde i København hos Morbroderen, den rige Tømrermester Jens Larsen, og kaldte sig dennes Søn. Godt han slap derind! — Han flygtede i sin Moders Skørt — kom ombord i en jagt, der laa i Stege Havn — og han var væk i Nattens Mulm og Mørke. Militsen havde mistet en kæk Dreng og et godt Hoved! Det Tab havde den godt af, mente Niels. Som Militsen var indrettet, havde den ikke Brug for de gode Hoveder. I den tidlige Morgenstund, Voldermissedag, som Taagen begyndte at lette over Elmelunde By, blev Porten i Jens Knudsens<ref>Se [[#Tavle Nr. 12:|Tavle Nr. 12]].</ref> Gaard lukket op indefra og Ann' Stine kom ud med en Spand i Haanden. Hun saa sig om til begge Sider i Gaden og gik saa ned til Gadebrønden med den store Brøndkarm omkring og den høje Trævippe ved Siden. Hun sænkede Spanden og lod Klodsen paa Trævippen hæve den tilvejrs igen. Hun tog Spanden af Krogen og satte den paa jorden; derved fik hun Øje paa nogle Blomster, der groede ved Brøndkarmen, det var Martsvioler og Ærenpris, ogsaa gule Ranunkler havde begyndt at vise sig i Grøften og helt hen til Gadedammen, Hun plukkede sig en Haandfuld og nynnede sagte: :„Liden Kirsten gik ud at sanke Urter :— for Tiden synes mig lang — :Hun plukkede dennem til Kranse. :Eja, hvor Sorgen er tung —” Da hun saa op, fik hun Øje paa deres Dreng, der stod i Bukser og rød Tophue og gabede udenfor Porten. Hun tog Spanden og gik hjemad. „Hvad vil du oppe saa tidligt for?” spurgte hun Drengen. Han stak alle ti Fingre som Redekam op i det uredte Haar, saa Tophuen faldt af, og sagde: „Jo, jeg har travlt til Morgen.” „Hvad skal du saa bestille, Søren?” „Jeg skal op i Træerne derhenne,” svarede han og pegede paa en Række høje Asketræer. „Hvad skal du derop efter?” „Jo—o, Husbond siger, at det er vedtaget ved sidste Bystevne, at alle skadelige Fugle skal udryddes, og deroppe er baade Skade— og Kragereder.” „Aa—aa, du vil have fat i Æggene!” „Hi — ja, du vil nok koge dem til mig, Ann' Stine?” „Ja siden det er dig, Søren. Men fald nu ikke ned og slaa dig ihjel.” „Næh” — Søren snød Næsen — „hør, er det ikke i Dag, at de kommer med den ny Barnepige til Lars?” „Jo. Det er 1ste Maj.” „Hvad hedder hun?” „Hun hedder Maren.” „Hvor gammel er hun?” „Aaa — lidt ældre end du, tolv Aar vel.” „Naa.” „Var du bange for, at hun skulde krybe op og tage Æggene fra dig?” „Hi — ja, man kan jo aldrig vide — —” „Næ — vær du bare rolig. Hun faar nok at gøre med at passe Lars og saa Bedstemor.” Søren bukkede sig og tog Tophuen op. „Tror du, jeg kan ha' dem heri?” „Det kan du sagtens. Tror du, der er Æg i Snesevis?” Søren trak Munden til Side i et bredt Grin. „Jeg skal nok faa Huen fuld,” sagde han. „Ja, riv bare alle Rederne ned. Vi har mistet baade Kyllinger og Ællinger de sidste Dage. Men falder du ned og slaar dig ihjel — det Gud forbyde, — saa faar du ikke den ny Pige at se.” „Er hun køn?” Hans hvide Tænder skinnede igen i et bredt Grin. „Skam dig Søren.” Hun slog efter ham med den flade Haand, men ramte kun i Luften, idet han bukkede dybt for hende; saa rykkede han sig henad imod Asketræerne. „Falder jeg ned, saa maa hun afløse mig deroppe”— han pegede op mod Trætoppene. „Jeg skal nok advare hende imod dig, Søren.” „Pyt! Hun faar nok at bestille uden at passe paa mig — der er baade Drengen og Bedstemor og” — „Hvem flere?” „Ja — jeg véd ikke endnu — — „ „Jens Knudsen og Margrethe har ingen Børn.” „Næ — men de faar nok, Ann' Stine.” „Hvad siger du, Dreng!” „Ja. Sidse Smeds sagde i Gaar, at Børn kom der altid nok af.” „Du skal ellers ikke give dig af med at snakke med Sidse Smeds, Søren.” „Hvorfor det?” „Det er noget, du ikke forstaar. Naa, gaa saa! Du skal lære at frygte Gud og holde hans Bud. Kom nu ikke forsilde ind, til vi holder Morgenbøn.” Ann' Stine tog sin Spand og gik ind. Søren kiggede op i Asketræerne, idet han satte Huen paa. Det øverste af Træerne var endnu borte i Taagen, men han havde taget Kending paa Rederne og vidste, hvor han skulde klavre op. Han satte Træskoene, spyttede i Hænderne og hævede sig fra Gren til Gren, og forsvandt oppe i Taagen. Lidt efter haglede Stumper af Skadereden ned fra Træet, mens Skaderne skræppede og skreg over hans Hoved. Langsomt krøb han ned igen med sin Hue forsigtig under Armen. Han lagde 3 spættede Æg under Træet, dækkede dem til med Halm og krøb saa op i det næste Træ. Saaledes blev han ved en god halv Times Tid. Da hørte han en Vogn rumle. Han lyttede. Nu holdt den stille ved Borgerledet. Nu rumlede den igen. Det maatte være Vognen fra Sømarke, der skulde ind til dem. „Nu kommer han med Tøsen!” mumlede han og krøb ned. Skadeæggene laa i en stor Bunke, og han dækkede de sidste til i en Fart, stak Fødderne i Træskoene og skyndte sig hen til Porten. En gammel Bondevogn med Kurvefadding og en rødmalet Agestol kom tilsyne i Gaden. De magre, røde Heste gik med ludende Hoveder. I Agestolen sad en ældre Bonde med en stor, sid Hat ned over Hovedet, hans lange, sorte Haar hang ned over Skuldrene. De blanke Sølvknapper glinsede paa hans store Skødefrakke, der helt skjulte Knæbenklæderne. Ved hans Side sad en lille Pige og kiggede nysgerrig til alle Sider. Da Søren havde set dette, havde han nok. Han smækkede Porten op paa vid Gab. Manden drejede Hestene ind ad Porten og holdt stille imellem Stuelængen og Møddingen. Nu blev der Liv derinde. Hunden gøede og humpede paa sine tre Ben henimod Vognen. Ænderne rappede og skyndte sig ud ad den aabne Port for at naa Gadedammen. Hønsene kaglede og fløj skrigende omkring paa Møddingen. Jens Knudsen og hans Kone kom ud ad den lave Indgangsdør for at tage mod de Fremmede. „God Dag, Bror Peder!” sagde Jens, „det er tidlig paa Dagen, du kommer med Maren.” „Ja. Hendes Forældre mente, hun skulde møde til Tiden. Det har ellers ikke været nogen morsom Køre tur.” „Ikke det!” „Næ. Tøsen har siddet og snøftet det meste af Vejen. Det er ikke saadan at komme fra Hjemmet. Det er først nu paa det sidste, hun har opdaget den store Verden.” „Naa, ja — kom nu indenfor,” sagde Margrethe og hjalp Maren af Vognen. Bedstemoderen kiggede ud ad et Vindue. Ogsaa Søren kiggede efter Maren, idet han begyndte at spænde Skaglerne fra. „Hvorledes har vor gamle Far og Mor det?” spurgte Jens. „De gør det ikke længe, Bror! Men særlig Far er jo ogsaa gammel nu.” „Det er han. jeg husker, at Far engang sagde i Spøg, at han og Elmelunde By var omtrent lige gamle.” Niels og Ann' Stine kom nu ud og hilste paa deres Bror Peder<ref>Se [[#Tavle Nr. 11:|Tavle Nr. 11]].</ref>. Det var ham, der havde Fæstegaarden derhjemme i Sømark. De havde nok Lyst til at høre nyt hjemmefra. „Rid saa Hestene til Vands, Søren!” sagde Jens Knudsen, idet de gik ind. Søren traadte op paa en høj Brosten i den ujevne Gaard og kravlede op paa den ene Hest. Udenfor skævede han hen til Skadeæggene — jo, Halmen skjulte dem godt. Han red ud i Dammen med Hestene. Den var næsten som en Sø. Det var saa morsomt at vide, at man kunde drukne, hvis man faldt af. Han klappede Dyrene paa Halsen og snakkede godt for dem. Det tog Tid; de var tørstige. Endelig vilde de op, og Søren lod dem gaa selv. Pludselig gav det et Sæt i ham; han standsede Hestene med et Ryk. Foran ham stod et Kvindemenneske med sit Forklæde opbundet og sammenholdt med sin venstre Haands knoglede Fingre. I sin højre Haand havde hun en Kæp. Hun var som skudt op af jorden. „Naa, Søren” — lød det med en grov, sprukken Stemme — „I har faaet tidlig fremmede i Dag. Hvor er de Heste fra?” „De er fra Sømarke, Sidse Smeds.” „Næ — dog! Saa er det vel Peder Knudsen, der er kommen?” „Hvor véd du det fra?” „Hæ —! jeg véd alting. jeg vidste ogsaa, hvor du havde gemt Skadeæggene, Søren.” Søren saa hurtig til Siden og opdagede, at Halmen laa splittet og Æggene var borte. „Men Gud hjælpe dig, hvis du siger det til nogen,” fortsatte Sidse Smeds, idet hun løftede op i Forklædet og begyndte at gaa hen imod Smedehytten bag Dammen, — „saa skal jeg sende dig en Helvedes Rygværk — — — —” Mere hørte Søren ikke. Han klemte Træskohælene i Siden paa den røde og red forbi hende. Nu vidste han, at Sidse Smeds var bleven en led Heks, efter at hun var bleven Enke og boede for sig selv og havde Besøg af onde Aander, som Folk sagde. Ved Porten saa han sig ængstelig tilbage — jo, der stod hun og grinede med sorte Tænder efter ham.</poem> ===II. KAPITEL.=== <poem>Samme Dags Formiddag, da Elmelunde Kirkes klangfulde Klokker begyndte at ringe sammen til Højmesse, begyndte der at røre sig et broget Folkeliv paa Gaden. Store og smaa kom ud af Gaardene, alle iførte deres Kisteklæder. Salmebøgernes Sølvspænder glimrede omkap med Konernes Sølvspænder i Bælte og paa Brystet. De mange Sølvknapper i Mændenes Veste og Frakker tog sig ogsaa glimrende ud. Pejter Johansen<ref>Se [[#Tavle Nr. 1:|Tavle Nr. 1]].</ref> og Kirsten kom ud ad Porten i munter Snak med hinanden. De mindedes den 26de Marts 1738 som deres Trolovelsesdag. Nu var han valgt af sine Bymænd i sit 48de Aar til Byens Oldermand. Han kunde ogsaa nok repræsentere Byen baade hvad Højde og Drøjde angik; han var sine 72 Tommer; en Kraftkarl, der lignede sin Fader, Garderen fra Norge. Kirsten var spinklere, men de havde 5 Sønner og 2 Døtre, som alle syntes at skulle komme til at ligne deres norske Stamfader. Allerede indgød de 3 ældste Sønner Johan, Jens og Lars en vis Respekt ved deres Højde og Styrke, og Anne Margrethe, der kun var 8 Aar, var allerede større og kraftigere end én paa 16 Aar. Pejter Johansen var i Dag iført en hvid Vadmels Brystdug, derover havde han en mørkebrun Vadmelsvest med Sølvknapper, der udenover en Trøje, kort i Livet men med meget lange Skøder. Knæbukserne var farvet Skind, og de store Uldhoser stak i et Par blanke Sko. Paa Hovedet bar han en sort Hat med stor Skygge; hans lange, lysegule Haar hængte ned over Skuldrene i Krøller. Han var trind i Ansigtet og havde stort, lyst Skæg og store Øjenbryn. Han havde for det meste et Smil af Godmodighed over sit Ansigt, som alle stærke Folk, der véd, de kan stole paa deres Kræfter i Farens Stund, men blev han vred, da fik hans Ansigt et strengt Udtryk, og man veg skyndsomt til Side for ham. I Dag var Bjørnen tam. Han saa ualmindelig glad og fornøjet ud. Udenfor Porten tog han sin Kone i Haanden, og de fulgtes ad som to store Børn henad Gaden til Kirken. Kirsten var iført et mørkegrønt Vadmelsskørt og et Liv, af lysere Farve; udenover bar hun en Trøje, der var heftet sammen paa Brystet med et stort Sølvspænde. Under sit hvide Hovedtørklæde bar hun det hvide Lin, Korsklæde, med ægte Kniplinger, og fine Silkebaand hængte ned fra det perlesmykkede Nakkestykke. Ogsaa hendes smaa Sko var smykkede med Sølvspænder over Vristerne. — Ved Kirkegaardslaagen hilste de paa Jens Knudsen og Ann' Stine og de fulgtes ad ind i Kirken. Flere fulgte efter, deriblandt Morten Andersen og hans Hustru, Ellen. Inde i Kirken havde hver Gaard sin Stol, og ingen vovede at sætte sig, hvor han ikke havde Ret til at sidde. Mændene sad til højre, Kvinderne til venstre. Monsiør Rüber læste i Kordøren og begyndte derefter paa Salmen: „Se hvor sig Dagen skynder”. Menigheden sang kraftig med. Der blev endnu sungen et Par af Kingos Salmer, og da den sidste Tone forstummede af „Sorrig og Glæde de vandred' til Hobe”, besteg Sognepræsten, den hæderlige og agtværdige Mand Hr. Peder Hagen, Prædikestolen og talte med myndige Ord om Dyd og gode Gerninger. Efter Gudstjenestens Slutning gik Folk langsomt ud af Kirken, og Pejter Johansen og Morten Andersen gik da i fortrolig Samtale ad Gangen mellem Kirken og den store Høj paa Kirkegaarden. Bagefter dem fulgte Kirsten og Ellen. De talte om den gamle Jens Degn, der var død i Aarhundredets Begyndelse, men som efter de gamles Vidnesbyrd havde været en ualmindelig lærd Mand, der ogsaa kunde foresynge alle foreskrevne Salmer paa Latin og messe værre end Præsten.<ref>Jens Jørgensen Fogh, f. 18de August 1643, Student fra Ribe 1662, kaldet til Elmelunde 1/7 1667 — døde d. 10de Maj 1705. Gift med Margrethe Madsdatter, f. 1645, død 1718. 2 Døtre blev gift med Degne, nemlig Eftermanden Jens Jensen Munch, og Runge i Slotsbjergby. (Anders Petersen : Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbhvn. 1899).</ref> Pejter og Morten havde andre Ting i Hovedet. De skulde nemlig have Bystevne samme Dag Kl. 4, og der var Sager nok at snakke om. Da de kom hen til Mortens Gaard, sagde Ellen Mortens, idet hun trak Kirsten Pejters i Ærmet: „I kunde da ogsaa godt gaa med indenfor og faa en Hjærtestyrkning.” Kirsten saa paa Pejter: „Ja — men —” „Vi har da et Glas Mjød endnu!” „Hahaha, ja — saamænd!” udbrød Pejter Johansen og gik foran, „men der skal et stort Glas til saa stort et Hjærte, som jeg har.” „Du er jo ikke af de mindste, Pejter,” smilede Morten og gav ham et Puf i Ryggen, „men vor Mor finder nok et Glas, der har Størrelsen.” — I det samme kom en 10 Aars Dreng ridende paa Gaden paa et gammelt Byøg. Det var Morten Andersens Søn, Anders Mortensen.<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]].</ref> „Hvor har du været, Dreng?” spurgte Morten. Drengen sprang af og lod Øget gaa. „Jeg har været henne at snakke med Lars Madsen.”<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref> „Naa, Mads Nielsens Søn! ja, I to Drenge er vist to værre Gavtyve.” „Aa — det er godt Bror, at de ikke er forkælede,” sagde Pejter Johansen, „det duer ikke. I har jo kun den ene, og Lars er ogsaa eneste Søn, saa er det godt, de to kan file Kanterne af hinanden. Hvis ikke de kan selv, saa kan de bare komme hen til mine Drenge — hahaha —.” „Ja, de er da ikke forkælede,” sagde Morten. „Forkælede!” udbrød Pejter og lagde sine Hænder paa Mortens Skuldre — „Forkælede! Næ, det ligger ikke for os Normænd. Der er Blod i os! Det kan du stole paa. Der er Blod i os! ja, min S'æl er der saa.” „Men vi glemmer jo rent — —” begyndte Ellen. „Ja, lad os saa gaa ind og se, hvor store Glassene er.” Pejter Johansen gik selv foran. Et Øjeblik efter kom en Karl og en Pige ud gennem Kirkelaagen. „Far og Mor gik derind hos Mortens,” sagde han og vendte sig om til Pigen, „saa kan du gaa med hjem, Ingeborre.” „Ja, Tak, Johan<ref>Se [[#Tavle Nr. 2:|Tavle Nr. 2]].</ref>! Men I skal jo have samlet Bymændene i Dag.” „Det er ikke før Klokken 4.” „Dine Forældre kommer vel ogsaa snart hjem?” „Ja, rimeligvis. Men vi skulde vel ogsaa snart have snakket med dem om Brylluppet, min Pige, kom saa!” Han rakte en Finger bagud og begyndte at gaa. Hun tog i Fingeren, som hun lige kunde spænde om, og fulgte efter. Da Klokken nærmede sig fire om Eftermiddagen, kom Pejter Johansen ud af sin Gaard. Han havde nu skiftet Tøj. I Haanden bar han et almindeligt Kohorn, det satte han for Munden og blæste i af sine Lungers fulde Kraft. Det lød ikke godt, men det kunde høres. Nogle Børn, der laa og legede paa Gaden, fo'r forskrækkede afsted. Pejter saa efter dem og lo saa det klukkede i ham. Det var Oldermandens Signal til Bymændene! Nu kom de fra højre og venstre. Pejter Johansen blev staaende og tog imod den første. Det var Jens Knudsen. „Havde vi endda et Træ at samles om, ligesom de har i de ældre Landsbyer,” sagde Jens Knudsen og stoppede sin Pibe. „Pyt med Træet,” mente Pejter Johansen, „Jeg foretrækker min S'æl at sidde inde paa Bænken i Stedet for paa en Graasten.” „Aa ja! Men Bystevnet paa Gaden var dog Midtpunktet i Landsbyens Liv.” „Det kan være rigtig nok. I Bystevnet er det, Byens Hjerte slaar; men vi kan jo tage Byens Hjerte med os ind i Gaarden, min Bror.” Han gik foran ind i Stuen. Pejter johansens Dagligstue var meget smal, men lang ligesom Stuerne i de andre Gaarde. Under Vinduerne ud til Gaden stod en gammel Træbænk og foran den et Bord med store drejede Ben. Selve Bordpladen var en Egeplanke, et Arvestykke fra forrige Aarhundrede, den var et Kvarter i Tykkelse og havde to dybe Huller, hvori man tidligere brugte at opøse Maden. Over Bordskiven hang „Uroen”, en udskaaren Træfugl, malet i røde og gule Farver. Paa Panelet ved Bordenden mellem Hjørneskabet og den gamle Klokke hang Pejter Johansens store Pibe med Sølvbeslag. Det gamle „Sejrværk” havde rødt Foderal malet med Blomster. Hjørneskabet var trekantet og blaamalet. Heri opbevaredes Mandens vigtigste Papirer, en Bibel, nogle Salmebøger, en Barberkniv og en Flaske med Skorpionolie. Ovenpaa Skabet stod de to store Messinglysestager en Metalmorter og en Kasse med Tobak og Kridtpiber. Langs med Loftet ved Væggene var der Hylder med Tallerkener og Fade af Messing og Kobber. Ved den østre Side stod to store Himmelsenge, gemt af Spærlagen (Omhæng). Foran disse nogle trebenede Stole uden Ryg. Mellem Bilæggerovnen og Sengen stod Ovnbænken med blød Bænkepude, og ovenover denne hang Kirstens Pyramide med Tepotte, Saltkar, Peberbøsse, Snusdaase og et Hovedvandsæg samt Fyrtøjet. Væven og Lysekællingen, der ellers havde deres Plads foran Ovnen, var i Dagens Anledning flyttet op i „Mellemstuen”. Gulvet var af stampet Ler, men overstrøet med fint, hvidt Sand. Under det lave Loft var der Hylder langs Bjælkerne, paa disse stod blank skurede Mælkebøtter. Gudelige Skrifter var anbragt over begge Døre i Stuen. Der var meget varmt. Ovnen var gloende, thi Kirsten vilde ikke, at de gamle iblandt Bymændene skulde fryse. De smaa blyindfattede Ruder var naglede fast. Loftet dryppede af Fugtighed. Stuen fyldtes lidt efter lidt, og Pejter Johansen bad Byfolkene tage Plads omkring det lange Bord. De satte sig, de ældste øverst, de yngste nederst. Saa hentede han „Bysens Kæp” og lagde den paa Egeplanken. Den havde adskillige Skaar paa Siderne, der fortalte, hvormange Bøder der var idømt tidligere. Anders Larsen, der sad øverst paa Bænken ved Vinduerne, rakte ud efter den og sagde: „Nu er vi vel snart „ved Pinds Ende”. „Ja, men saa faar vi have en ny,” sagde Pejter Johansen, „eller ogsaa skære de gamle Synder ud, at der kan blive Plads til de ny.” Kirsten kommer ind med et Krus Øl i hver Haand og sætter dem paa Bordet. Den mindste Dreng, Peder, følger med; han holder Moderen i Skørtet og gemmer Ansigtet, da han ser de mange fremmede Mænd. „Tak for Øllet, Mor!” siger Pejter, „men Børnene kan vi min S'æl ikke have til Forstyrrelse.” „Nej” — svarer Kirsten — „men Byornen er sluppen ud i Gaarden, saa Peder er bange for ham.” „Lad de store Drenge sætte ham fast. Hvor er Johan og Jens?” „Nu skal jeg se at finde dem.” Hun gaar med Drengen. Pejter Johansen gaar ind ved Bordenden, udtager en Bog af Hjørneskabet med „Byens Regnskab”, ser sig om og siger med Hænderne fast paa Egeplanken: „Som I alle véd, driver vi her i Byen som alle andre Steder vor jord i Trevangsdrift i Fællesskab. Rugvangen er i Aar i Vestmarken, Bygvangen i Nordmarken og Græsvangen i Østmarken ad Vestud og Borre til. Da Borre By, har Græsvangen i Vest i Aar, vil denne Bys Græsvang og vor falde sammen, saa vi kommer nok til at holde Grandestævne med Borre Byfolk, naar Ævret opgives, og Kreaturerne slippes løse. Men det første, vi har at gøre, er at efterse om alle Hegn er i Orden og alle Led hængte. Efter Byloven skulde alle Led være i Orden til i Dag, Voldermissedag.” „Ja, Gud bedre det,” siger Anders Larsen, „der er stjaalet et Led imellem Rugvangen og Bygvangen, og der er nedtraadte Gærder baade ad Hjertebjerg og Torpe til.” „Er du vis paa det, Svoger?” spørger Pejter. „Ja, det er rigtig nok,” siger Mads Nielsen. „Skrive som du Svoger, og lægge store Tal sammen, det kan jeg ikke,” siger Anders Larsen, „men jeg takker Gud for, at han har givet mig Øjne i Hovedet til at se med.” „Har du ogsaa set Tyven da?” „Næ — men der var jo én, der blev tyvebrændt her i Nabobyen for et Par Aar siden.” „Det var der. Men han har Kone og Børn, Stakkel! Skal vi saa bestemme at gaa paa Gærdesyn i Dag otte Dage?” „Ja — ja.” „Og de, der ikke til den Tid har lukket Hullerne i deres tilmaalte Gærder, de ifalder Bøder til Byens Kasse.” „Hæhæhæ —” ler Mads Nielsen og gnubber sin gigtsvage Arm — „Jo flere Mulkter i Kassen, desto mere Øl paa Stolen til Mortensgildet.” Jens Knudsen giver ham et lille Puf i Siden og siger: „Der har vist ikke manglet Øl til noget Mortensgilde endnu, og der vil vel heller ikke blive Mangel herefter. „ Mads hoster tørt og rækker efter Kruset „Vil du kanske — tage den Fornøjelse fra os, Jens?” Morten tager det andet Krus og spytter Skraaen ud: „Det er sandt, hvad Jens Knudsen siger. Øl har vi nu altid haft nok af. Bare vore Efterkommere ikke skal komme til at tørste. Skaal, Mads!” „Saa skal vi have valgt en Stodderkonge,” fortsætter Oldermanden. „Han skal føre Tilsyn med Byens Fattige og med de fremmede Skarnsfolk, der kommer til Bys og bliver Natten over.” „Det kan nok gøres nødig,” siger Jens Bilde, der er Fæstebonde i Gaarden op til Jens Knudsen, „der holder flere til hos Sidse Smeds end godt er. Vor Tjenestepige Hylleborre havde ondt ved at gaa paa Gaden i Aftes.” Oldermanden foreslaar Morten Andersen, der bor nærmest ved Borgerledet og derfor bedst kan have Opsigt med Landevejsfolket. En sagte Bifaldsmumlen høres. Det vedtagne nedskriver Oldermanden. „Saa er der forskellige Arbejder, vi skal have gjort, siger Pejter Johansen, „bliver her atter Ildebrand i Byen — det Gud forbyde — da maa vi have Gadedammen renset. Hertil møder der en Vogn fra hver Gaard; Husmændene med Skovl og Spade.” „Ja — ja.” „Tørvemosen i Østmarken skal ogsaa sættes i Stand. Nedgangen er ikke fremkommelig for Folk og Fæ.” — Derefter foretages Ligning, saaledes at hver Mand blev takseret til det Antal Tønder Korn i Vintersæd og Vaarsæd, som han havde at saa i det kommende Aar. Det bestemtes ligeledes efter dette Saakorn, hvormange Favne Gærder hver Mand havde at sætte, samt hvor mange Led og Stolper, han havde at holde vedlige. Ogsaa Lønnen til Byhyrden, „Vogteren”, bestemtes efter Saakornet. Ligeledes Udgifterne til en Fold i Græsvangen, der skulde rejses af Kampesten og være 6 Favne i Firkant. Folden skulde være til at indelukke fremmede Byers Kreaturer i, som kom tilløbende. Da gamle Hans Vogter var død, antoges Pær Skrædder for et Aar. Han var ved at dø af Sult, da Folk selv syede deres Skindpelse og Vadmelsklæder. Hans Løn blev fastsat til en Sletdaler om Ugen til Kost for sig selv og en Hund. Han skulde ogsaa overlades et Øg til at ride paa og en Tromme til at kyse Svin og Kreaturer med, naar de vilde bryde over Gærder. Derimod maatte han selv anskaffe sig Tudehorn og Økse. Vogterhytten skulde sættes i Stand til ham. Det bestemtes, at Kvæget maatte ikke gaa ude paa Rugvangen efter 1ste Maj, og at hver Mand skulde betale en Mark for hvert stort Kreatur, naar Ævret blev opgivet, og alt Kvæg sluppet løs. Det regnedes for Snyderi at lade flere Køer gaa paa Græs, end der var betalt for, og den, der malkede anden Mands Køer, regnedes for Tyv og skulde lide sin Straf. Da alt dette var i Orden, tog Oldermanden atter til Orde: „Saa vil jeg minde eder om, at før vi atter sætter vore Køer ud, da skal alle Tøjr efterses af Bymandskabet, og kommer noget Kreatur løst, da skal der betales Mulkt for Skaden. Ingen sætter heller sine Heste ud uden alle Bymænds Vidende og Vilje.” Jens Knudsen rømmer sig og siger: „Det vilde være haardt nok, hvis Bæsterne saa staar og dør af Sult forinden.” „Det er gammel Lov, Jens Knudsen.” „Ja. Men Loven trænger til at forbedres. Det kan ikke blive ved at gaa paa gammel Vis.” „Hvad mener du med det?” spørger Pejter forbavset. „Jeg mener, at Fællesskabets Tid maa snart ophøre, og der maa komme en ny Tid, da hver Mand faar Lov til at gøre Fremskridt for sig selv.” Stumme af Forbavselse ser Bymændene paa hverandre. „I kan ikke tænke jer Fællesskabets Ophør,” vedbliver Jens Knudsen, „men der vilde baade vindes Tid og Penge — — —” „Næ, Vorherre bevares!” afbryder Morten Andersen, „hvorledes skulde vi saa faa drukket alt Øllet.” De ler, men Jens Knudsen siger alvorlig: „I sætter altsaa Pris paa Fællesskabet!” „Ja — ja!” lyder det fra alle Sider. „Godt! Saa vil jeg ogsaa indtil videre sætte Pris paa det samme. Jeg er ny i Lavet. Det er kun et halvt Aar siden, jeg kom her til Elmelunde By og gjorde mit „Igangsgilde” for jer. Skal jeg have nogen Gavn af dette, saa vil jeg gærne bede mine Bymænd om at komme mig til Hjælp med at kline min Lade op, den er ved at falde med alle sine gamle Lervægge.” Nogle blev lidt lange i Ansigterne, men Pejter Johansen tog til Orde: „Naturligvis! Sig til, saa skal vi hjælpe dig. Lad os bare være glade for de Fremskridt, vi har oplevet. Min Svigerfader her paa Gaarden kan huske endnu, at i Slutningen af forrige Aarhundrede var der ingen Bonde her paa Møn, der havde Skorsten eller Loft i sit Hus. Han boede i Røgstuen med Lyren oppe i Tagrygningen. I røgfulde Stuer levede vore Forældre deres Liv. Men nu har vi faaet Skorstene, der suger Stuernes Røg op igennem sig, og som afværger saa mangen gruelig Ildebrand. Er det ikke Fremskridt?” „Jo — jo!” „Her kom kongeligt aabent Brev til Møn i 1697, at inden 2 Aars Forløb skulde Bønderne paa Møn under Fæstes Fortabelse have bygget Skorstene. Saa fik vi Skorstene, og vi fik én Ting til i Tilgift. Vi fik lukket Lyren og lagt Loft over vore Hoveder, hvilket Frem skridt var ikke det!” „Jo — jo!” „Meget rigtigt, Pejter,” siger Mads Nielsen. „Ja, men en Slægt maa altid blive ved at kræve Fremskridt,” siger Jens Knudsen. „Ingen af jer véd, hvornaar den Dag kommer, da vi Bønder faar Brædder under Fødderne til Gulv, ligesom vi nu har faaet Brædder over Hovederne.” „Næ — næ, lad os nu blive ved jorden,” mener Morten. „Jeg mener ogsaa, vi foreløbig skal være tilfredse,” siger Pejter Johansen. „Lad os være glade, at vi kan takke Gud for Helsen og Sundhed. Kunde Gudsfrygt brede sig iblandt os, da var meget vundet for Slægterne. Derfor vil jeg minde eder om, at ingen bliver borte fra Gudstjenesten 3 Søndage i Træk. Og den, der øver Drik og Dobbel før og under Højmesse, han bøde 3 Mark i Sølv. Som Dannemænd har vi nu talt sammen i dette vort Bystævne, og vi skilles, idet vi minder hinanden om, at den ene Bror staar den anden bi, og alle gør vi vort fælles bedste til Byens Ve og Vel efter den Lov, vi selv har givet. Hvor ingen Lov er, der er ingen Straf, og hvor der ingen Straf er, der er ingen Lydighed. Det er Voldermissedag i Dag. Vi begynder et nyt Aar i vort Bylag. Saa give Gud Lykke og Velsignelse baade af Himlen og jorden, Fred i Landet og Velstand til Huse!” „Vel talt, Svoger!” siger Anders Larsen. Alle rejser sig. Kirsten kommer ind med mere Øl. De drikker endnu en Gang. Nogle slaar Ild med Fyrtøjet og tænder Piben, saa byder de Farvel og gaar. Jens Knudsen og hans Genbo, Mads Nielsen, er kommen til at følges hen ad Gaden. „Synes du ikke, Jens — hm — synes du ikke, der er megen Hjælpsomhed i Fællesskabet?” begynder Mads og bakker ivrigt paa Piben. „Det er ogsaa det bedste ved det hele,” siger Jens Knudsen, „men der er dog én Ting, som ikke er rigtig.” „Hvad er det da?” „Hjælpsomheden er tvungen efter Byloven. Det er ikke frivillig Hjælpsomhed.” „Næ — men — hm hm — den er jo nødt til at være tvungen.” „Hvor er saa Broderkærligheden henne, Mads?” „Hi — ja — hm hm — vi kan jo sige, at Skylden er Præstens.” „Saa — aa.” „Han maa ikke have forstaaet at præke saaledes for os, at vi saadan — frivilligt — hm hm — er glade for at — hjælpe hinanden —. jeg synes ellers dog — hm hm — at naar der sker én eller anden Ulykke, saa — hm hm — hjælper vi saa godt, vi kan.” „Ja, det er let at have Medlidenhed og let at skyde Skylden paa andre. Videre er vi ikke komne. Men under Byloven kunde vi vel heller ikke komme videre.” Mads sundede sig lidt, rømmede sig nogle Gange og sagde: „Lader du haant om de gamle Bylove, Jens?” „Nej, jeg gør ikke. De har gjort et stort Gavn. Men nu vilde jeg gærne have fornyet dem, saa de kunde passe til frie Bønder og ikke til ufri Fæstebønder.” „Ufri Fæstebønder! hm hm — har vi kanske ikke før siddet paa højere Dommersæde end i Bystævnet?” „Det er længe siden, Mads. I forrige Aarhundrede sad der 12 Bønder som Nævninge paa Møns Herreds Ting, men ved Aar 1700 begyndte vi at synke i Anseelse, og vi er sunkne dybere og dybere siden. Nu skal Dommerne være jurister. Lovtrækkeriet, som vi Bønder ikke forstaar os paa, skal sættes i Højsædet, og den sunde Bondefornuft skubbes tilside.” Mads sparkede til en gul Løvetand i Vejkanten, saa den fløj langt henad Gaden. „Vi afgør jo ogsaa helst vore egne Sager i Bystævnet,” sagde han. „Ja, men kan du ikke forstaa, Mads” — indvendte Jens Knudsen — „at ligesom Bonden er skubbet ud som Dommer i Herredstinget, saa vil den Dag komme, da han ogsaa skubbes ud som Dommer i Bystævnet.” Mads begyndte at gøre store Øjne. „Næ — næ — hm — hvorledes skulde det gaa til?” „Det vil gaa saaledes til, Mads, at hvis vi ikke selv forandrer vore Bylove og vor Fællesdrift, der hænger sammen som Ærtehalm, da kan det altsammen til vor Ulykke blive forandret ovenfra.” „Jeg forstar mig ikke paa det, Jens! jeg forstaar mig paa Fællesskabet, og det — hm hm — det holder jeg paa.” „Jeg er imod Fællesdriften, fordi den ene ikke kan komme til at røre sig for den anden. Al vor Vilje er som lænket i en Fælleslænke. Al vor Kraft er bunden; den sidste Rest sløves Dag for Dag.” „Ja, vi kan jo snakke videre en anden Dag. Kan du give mig Ild til min Pibe.” Jens Knudsen tog sit Fyrtøj op af Lommen og slog Ild. „Sikken en Indretning — bak — bak — saadan en Tingest skal jeg ogsaa have købt — bak — bak — bak — vi maatte hen hos Pejter Johansen i Morges for at laane ild — bak — bak — vore Tørvegløder var slukkede paa Skorstenen i Nat.” „Farvel Mads!” Jens Knudsen gav ham Haanden og gik ind i sin Gaard. Mads Nielsen stod lidt og rev sig i Haaret under sin røde Tophue, saa sagde han ved sig selv: „Hæ! Han er kuldret — men han faar nok bedre Forstand. Lave Bylovene om —? Næ, bild mig ikke det ind!” Han saa op, og Niels Knudsen stod pludselig foran ham med et Gevær i den ene Haand og et skudt Raadyr over Nakken. „Ih — se, hvor kommer du fra?” „Jeg kommer ude fra Kohaveskoven, hvor jeg har gaaet hele Eftermiddagen,” sagde Niels. „Har du været hele Eftermiddagen om at skyde det Dyr der?” „Nej, det skød jeg straks. Men saa har jeg strejfet omkring derude i det fri! Aa, det er saa dejligt at komme langt ud — langt, langt ud til Østersøen — saa langt ud, at man føler sig at være ene — ene med sit Livs— mod, sin Kraft, sin Vilje!” „Hm hm —” „Ja, der langt ud over Bymarkerne — der rækker jer andres Vilje ikke — der er man fri — derude hvor Bylovene slipper, der er man først sig selv. Farvel, Mads!” Han gik ind ad Porten. Mads saa befippet efter ham. Saa mumlede han, idet han gik ind i sin Gaard: „Han er kuldret ogsaa! Han er kuldret ogsaa!”</poem> ===III. KAPITEL.=== <poem>Fredagen efter var der Klinegilde hos Jens Knudsen. Tidlig om Morgenen mødte Karle og Piger omkring fra Gaardene, og snart gik Søren med en lang Pisk og knaldede løs paa to magre Heste, der gik i Lervællingen udenfor Laden og traadte Leret til, som skulde bruges til at kline med. Karlene havde travlt med at sætte Trærammer ind mellem Stolperne, bore Huller foroven og forneden og indsætte lodrette Stokke i disse Huller med visse Mellemrum; de skulde holde Lervæggen sammen. Pigerne bar Vand til Leret. Da det var tilstrækkelig æltet, begyndte Arbejdet. Lervællingen klaskedes i mellem Stokkene baade indefra og udefra. Der var derfor hele Laden rundt to og to Makkere. Arbejdet gik under Spøg og Latter. Det gjaldt om, at den ene kunde klaske Leret i, saa det sprøjtede Makkeren til i Ansigtet. Saaledes havde Ann' Stine og Ingeborre kæmpet en Stund med hinanden; det blev Ann' Stine, det maatte hen til Vandtruget for at rense Øjne og Ansigt. Hendes Broder Niels tog hendes Plads og klaskede Lervællingen saa kraftig i, at Ingeborre skyndsomst maatte forsvinde; men saa tog Johan Pejtersen hendes Plads, og nu gav den ene den anden det glatte Lag, saa ingen Ridder i Middelalderen skulde skamme sig ved slig en Dyst til deres Damers Ære. Alt Arbejdet ophørte en Stund, fordi alle vilde se paa Kampen. Kamphanerne var hinanden jævnbyrdige, thi hvad Niels Knudsen manglede i Kræfter overfor Johan Pejtersen, det havde han i Smidighed. Kampen endte uafgjort, idet der pludselig ikke var mere Ler, saa fulgtes de ad hen til Vandtruget under Ungdommens muntre Latter. Om Aftenen var der Dans og Lystighed. — Bystævnets Beslutninger blev punktlig udførte, Dagen efter blev Gadedammen renset, og om Søndagen aarle om Morgenen samledes Bymændene ved Borgerledet for at dele sig i to Flokke paa Gærdesyn. Det blæste en Del, saa gamle Anders Larsen turde ikke gøre Turen med, men sendte Sønnen i sit Sted. Jens Bilde var Anfører for dem, der gik mod Øst ad Vingaardshjørne til. Oldermanden var selvskreven til at gaa foran Mads Nielsen, Jens Knudsen og Morten Andersen ad Hjertebjerg til. Pejter Johansen forklarede dem, at Grøfterne skulde være mindst 1 Alen dybe og 2 Alen og 2 Kvarter brede foroven. Ved Kirkelaagen mod Vest var Morten Andersen, der gik bagefter de andre, stødt sammen med Skoleholderen i Hjertebjerg, Monsiør Søren Rüber, der havde været oppe i Kirken med Salmenumre og Messedragt. Han havde to af sine Børn med, den lille Timoteus og den nogle Aar ældre Rebekka. De gik og talte om Vejret. Det havde længe været tørt, og Kornet saa gult og daarligt ud. Morten var meget betænkelig. Monsiør Rüber lod falde nogle Ord om Himlens Straf over begangne Synder. Morten mente ikke, at det var Vorherres Skyld, at der ikke faldt Regn i deres By, naar det øvrige Møn fik Regn. Det kunde ikke være Bøndernes Skyld, thi stod det til dem, skulde de nok lade det regne. Han hørte til de Mennesker, der har let til en Vittighed i Spøg og let til en Taare i Alvor; og idet han tog sin røde Tophue af og tørrede sine Øjne med, udtalte han som sin Overbevisning: „Det er Elmelunde Banker, der flækker Skyerne, saa de gaar udenom til hver sin Side.” Den lille Timoteus havde faaet Øje paa en Ørn, der fløj over deres Hoveder ud til sin Rede paa Klinten, men Rebekka havde ikke Tid til at se efter den, trods hans ivrige Raab; hun plukkede Forglemmigejer i Landevejsgrøften under Banken. Imidlertid var de andre Bymænd standsede ved et stort Kadaver, der laa midt paa Landevejen. Det var en død Ko, ramt af Pesten. Bomærket paa Ørene oplyste, at den tilhørte Jakob Larsen. Oldermanden lod en Dreng kalde, der skulde løbe med Bud til Ejeren, at Koen skulde bortkøres og nedgraves inden Aften. Ved Hjertebjerg forlod Bymændene Landevejen og fulgte Hegnet imod Nord. De gik gennem flere Led og eftersaa baade Stolper og Gærder, Kroge og Hængsler. Jens Knudsen blev staaende og faldt i Tanker. „Hvad tænker du paa, Jens?” raabte Pejter Johansen efter ham. Jens Knudsen saa op: „Aa — det er vist bedst, jeg tier med, hvad jeg tænker.” „Du staar vel ikke og tænker ondt om dine Bymænd?” „Nej, Vorherre bevare mig derfor” — han gik langsomt hen til dem — „men jeg tænker paa, der gaar en forfærdelig Masse Tid til Spilde med alt dette Fællesskabsarbejde.” „Saa — aa.” „Dersom hver Mand havde sit Stykke jord paa et Sted, saa vilde han langt hurtigere kunne efterse sine Gærder selv, end som det nu er.” „Hm hm —” stønnede Mads Nielsen — „det kan nu — hm hm — ikke blive anderledes.” „Jo, hvis vi selv vil! Se, hvis jeg havde haft mine 10 Rugagre samlede paa et Sted i Stedet for, at jeg har én Ager her, og en Ager der, og den næste derhenne, saa kunde jeg om Efteraaret saa min Rug paa 2 Dage i Stedet for paa 12 Dage. Det er Tidsspilde, som det er.” „Hm hm. —” „Og havde jeg faaet saaet Rugen noget tidligere, saa havde den ogsaa set noget bedre ud.” „Ja, men det nytter ikke,” siger Mads og klør sig under Tophuen med sin Pibespids, „nu har vi jo en Gang Fællesskabet — hm hm — og jeg tror ikke — —” Jens Knudsen afbryder ham: „Jeg véd Bønder, der har 80 Agre paa 60 forskellige Steder, og saa høstes der kun 3 eller 4 Fold Rug og 5 Fold Byg og Havre, og det regnes for godt, men vi kunne høste mange flere Fold —” „Ja, Gud véd det!” siger Pejter Johansen. Jens Knudsen slaar ud med Haanden. „Se nu en smal Ager her! Naar her nu ad Aare skal være Græsgang, saa kan en Ko ikke tøjres paa den, uden den æder langt ind paa Naboens Agre, saa bliver der Hundrede Spektakler for det og igen megen Tidsspilde.” „Tiden skal slaas ihjel med noget,” mener Morten. „Nej,” udbryder Jens Knudsen ivrig. „Tiden skal ikke slaas ihjel, den skal bruges.” „Der kan min S'æl være noget i det,” siger Pejter Johansen og retter Ryggen, „men blive enige om noget nyt, det vil falde vanskeligt. Gud véd, hvordan det vilde gaa, naar hver Mand vilde have sit Stykke jord og kun arbejde for sig selv?” „Netop! Netop!” stadfæstede Morten. „Jeg tænker, der blev mange Rugagre, der ikke en Gang blev sat Gærder om.” „og der blev vel ogsaa Agre, der aldrig blev saaede fortsatte Mads. „Dovne Folk fik selv bære deres Tab,” sagde Jens Knudsen, „raske Folk vilde høste Gavn deraf.” Pejter Johansen plantede sin Stok imellem dem og udbrød rød i Kinderne: „Gud véd, om ikke Egenkærligheden vilde ødelægge Bondens Fællesskabsglæde, saa der tilsidst ingen Broderkærlighed fandtes mere. Det skulde du huske paa, min Bror.” „Broderkærlighed!” — Jens strøg sig om sit sorte Skæg — „tror du Broderkærligheden styrkes ved alle de Mulkter, vi skriver op i Dag?” „Du vil altsaa, Jens, at vi ikke længer skal dele ondt og godt sammen.” „Aa — jo, Pejter! Men mere godt og mindre ondt.” „Ja, det kan jeg nu ikke se.” „Jeg ikke heller,” stadfæstede Morten, „det er de fælles Kaar, der binder alle os Bymænd sammen” — — „ Saa vi alle er lige ulykkelige” — fortsatte Jens Knudsen. Pejter Johansen begyndte at gaa. De andre fulgte saa smaat efter. Da de kom op paa en Banke, hvorfra de kunde se Kohaveskoven, pegede Jens frem mod Skoven og sagde: „Se Skoven, der var tør og vissen i Vinter, da Køer og Svin holdt til derude, nu begynder den at grønnes —” „Ja, har du aldrig set det før,” afbryder Pejter Johansen. „Jo. Men jeg synes bare, det er sørgeligt, at det ny i den kan springe ud og faa Luft i Blade og Kviste, men det ny i et Menneske skal bare kvæles og dø.” „Naa, vil du nu ogsaa til at springe ud!” siger Morten tørt. „Ja, man kan jo ligesaa godt springe i det som krybe i det,” svarer Jens Knudsen. „Hvorledes vil du saa bære dig ad?” spørger Mads. „Jeg vil begynde med de unge Grene, de grønne Kviste af vor Slægt. De gamle og tørre er der ikke noget at stille op med. Det har min Bror Niels og jeg talt sammen om i den sidste Tid — — —” „Men hvad er det for en Rytter der kommer!” udbryder pludselig Pejter Johansen og peger op imod Elmelunde By, „det er ingen fra vor By.” Mændene lod Øjnene løbe langs Fævejen. „Nu kender jeg ham,” siger Jens Knudsen og lukker det nærmeste Led op for ham, „det er min Bror Peder fra Sømarke.” Peder Knudsen sprang af Hesten og hilste paa dem. „Far er død,” sagde han stille til Jens. „Herre Gud, er han det.” „Ja.” „Hvornaar døde han?” „I Aftes.” „Naar skal han begraves?” „Paa Torsdag. Kom saa allesammen.” „Det skal vi. Traf du ikke vor Bror og Søster paa Gaarden?” „Jo, Ann' Stine. Niels var redet til Stege.” „Vil du ikke indenfor, Bror?” „Nej, Tak! Der er saa meget at ordne hjemme. Farvel!” „Farvel, Bror!” Da Peder Knudsen var ude af Syne, gik Elmelunde Bymænd i Tavshed op imod Byen. De tænkte paa gamle Knud i Sømarke. Døden giver Respekt! Kirkeklokkerne i den hvide Kirke begyndte at ringe. De blottede Hovederne og stod stille. „Skal de monstro ringe for os i Aar!” sagde Pejter Johansen stille for sig selv. — — Det kom de dog ikke til. Men inden Aaret var omme, ringede de over Jens Bilde, kun 47 Aar gammel og over gamle Anders Larsen, hvis Enke søgte Trøst hos Pejter Johansen og hendes Søster Kirsten. Sønnen Lars Andersen overtog sine Forældres Gaard, 32 Aar gammel, og hans lille Søster, Karen Andersdatter, maatte tidlig lære at tage fat. Hun gjorde det med et mildt Ansigt, og der var unge Knøse, som syntes, at hun var kønnere end de fleste.</poem> ===IV. KAPITEL.=== <poem>Sommeren gik. Ævret var opgivet, og Kreaturerne gik over det hele. Ved sidste Bystevne var det besluttet, at alle Led i Markerne skulde tages hjem og sættes paa det tørre, ligesaa Plove og andre Redskaber, og Harverne skulde hænges op paa Bjælkehovederne. En Bonde var bleven pantet, fordi han havde forsinket sin Høst og derved forhalet den Dag, da Ævret blev opgivet. De pantede Genstande, en Kobberkedel og to Messinglysestager skulde sælges ved Mortensgildet, som nu nærmede sig. Det skulde holdes hos Oldermanden, Pejter Johansen. Kirsten havde derfor haft travlt i Dagene forud, men da Gildesdagen kom, var ogsaa alt i Orden. Ølstuen var fuld af Øltønder med gammelt og nyt Øl. Brændevinstønden laa ogsaa paa sin Plads, men intet maatte røres, før de dertil udvalgte Bymænd havde smagt paa Øllet og godkendt det. Morten Andersen med Kone og Søn fra den sydlige Ende af Byen stødte udenfor Gildesgaarden sammen med Mads Nielsen, der kom med Kone og Søn fra den nordlige Ende. Begge Drengene fik snart hinanden under Armene og forsvandt ind ad Porten. De gamle gik ind i Stuen. Her sad en Del Mænd og røg paa deres Pibe. Tobaksrøgen laa som en Sky oppe under Loftet. Konerne gik op i Mellemstuen hos de andre Koner. Her gik Kirsten Pejters omkring imellem dem og viste dem sit sidste Hvergarn og sin nye Damaskeshue, selv Mandens ny Kabuds af sort Katteskind maatte op af Kistebunden. Konerne tog derefter Plads paa Stolene og fik Strikkestrømperne frem. Arbejdet kunde de udenad, og de sad derfor og beundrede Kirstens pæne, vævede Tapeter som i Dagens Anledning var hængt op paa Væggene. Kirsten blev hel rød i Kinderne af Undseelse over al den Ros, der regnede ned over hende, saa fandt hun da paa at gaa ud i Køkkenet for at sætte de løse, hvide Ærmer bedre fast i sin lysegrønne Trøje. Det dirrede i Luften af en sagte Summen fra begge Stuer. Ingen talte højt. Man ventede paa Oldermandens Tale. Endelig kom Pejter Johansen ind med Bysens Bog og Bysens Kæp og lagde paa Bordet, idet han bød Bymændene tage Plads. Al Summen hørte op. De unge trængte sig frem i Dørene for ogsaa at høre lidt. Mest beundrede de Lars Andersen, der nu sad ved Bordet som Bymand i sin afdøde Faders Sted. Pejter Johansen gik ind for Bordenden. Det var lige knapt nok, at han kunde staa oprejst under det lave Loft. Hans Øjne fæstede sig lige paa Loftbjælken foran, hvor de runde Kridtstreger, som Aarets 12 julemærker, endnu var synlige. Saa begyndte han: „Hvor lysteligt er det ikke, naar Brødre bo samdrægtelig tilsammen! Der lægger Gud sin Velsignelse til Arbejdets Slid; men hvis Brødre ej holder Bysens Love, da følger Ulykke og dødelig Plage. Vi har før set, hvorledes Bønder for deres Usamdrægtigheds Skyld har lidt ubodelig Skade, alene fordi de ikke har villet passe paa Lukke og Hegn. Vi Elmelunde Byfolk har holdt sammen til i Dag og kan derfor fejre vort Mortensgilde med Glæde. Vi har ogsaa høstet til Føden. Derfor vil vi paakalde Gud til Taksigelse! jeg formaner dernæst eder alle til skikkelig Omgængelse ved dette Gilde. jeg forbyder enhver at bære Knive, Økser eller Sten paa sig. Hvis nogen sidder skjult med saadant Værge, afleverer han det, før Øllet kommer ind. Endvidere forbyder jeg uhøviske Ord, Banden og Sværgen. Om nogen forløber sig, da bøde han 2 Skilling i Mulkt. Ingen maa heller drage hinanden i Haaret eller slaa med knyttet Haand. Naar Øllet kommer ind, maa ingen spilde mere, end han kan skjule med sin Haand. Om nogen skulde blive syg og ej kan være her i Gildeslavet, da bæres hans Kande frem, at den kan blive fyldt. Vore Almisselemmer skal ogsaa ved Lejlighed betænkes. Naar vi har sluttet Gildet, og nogen endnu vil have mere at drikke, da drikke han et andet Sted og paa sin egen Bekostning. Dette siger jeg, da „Forord bryder ingen Trætte” . Og hermed et hjærteligt og broderligt Velkommen!” Pejter Johansen sætter sig. Der drages et Lettelsens Suk, og en sagte Mumlen tager atter sin Begyndelse. Oldermanden oplæser Regnskabet. lndtægtssiden med Bytyren og Byornen vinder kun liden Interesse. Men da han kommer til Bøderne, høres der bedre efter. Der er Mulkter for at have hugget anden Mands Pile, for at køre Led i Stykker med Vilje, for at lave Sti over Bygvangen, for at have holdt Gæs uden Gase, for at pløje anden Mands Ager for nær, for løse Heste og Kreaturer, for Slagsmaal, for Drukkenskab, for Helligbrøde o. s. v. Endelig blev Regnskabet godkendt, og Oldermanden begyndte Auktionen over de indkomne Panter. Kobberkedlen blev solgt for 2 Rigsdaler 2 Mark og 1 Skilling; den købte Morten Andersen. Messinglysestagerne købte Jens Knudsen for 1 Rigsdaler. Nu var den alvorlige Del af Mortensgildet til Ende. Øllet blev baaren ind og lagt paa en Stol. Tapningen i store Krus begyndte, og Skafferen bar det om, da det var bleven godkendt. Inde i Dagligstuen sad Mændene i forskellige Smaagrupper og snakkede sammen og røg Tobak. Jens Knudsen udviklede sine nye Ideer for den unge Lars Andersen og Pejter Johansens ældste Sønner. Pejter Johansen selv blev siddende for Bordenden og talte med Mads og Morten. Skafferen passede stadig paa at fylde deres Kruse, saa snart de tømtes. Oldermandens især maatte aldrig staa tomt. En Del af de unge gik Arm i Arm op og ned ad Gaden i den synkende Aftensol. En lille Flok af den yngste Ungdom morede sig oppe paa Højen ved Kirken med at trille nedad og kravle op igen. Da Konerne havde været lidt omkring i de andre Gaarde og sammenlignet det ene Hvergarnsstykke paa Væven med det andet, var de atter bleven samlet oppe i Pejter Johansens Mellemstue. Ogsaa de unge Piger Ann' Stine og Ingeborre havde sluttet sig til dem. Som de bedst sidder og fortæller Dagens Nyt for hinanden, gaar Døren op og Jens Knudsens Konemor kommer ind med sin lille Dattersøn ved Haanden. „Men der har vi jo Bedstemor,” udbryder Ellen Mortens og skyder en trebenet Lænestol hen til hende, „kan I døje at gaa til Mortensgilde endnu?” „Ja — ja. Tak, Ellen, det er godt at sidde ned. Lars og jeg blev kede af at sidde derhjemme, saa listede vi herover. Niels Knudsen er gaaet paa jagt, og alle de andre er jo her.” „Hvor gammel er I nu, Bedstemor?” spurgte Ingeborre. „Jeg er født 1704, saa kan du selv regne det ud, Ingeborre.” „Saa er I kun 58 Aar, og kan leve længe endnu.” „Næ — næ! Folk bliver ikke saa gamle nu til Dags, jeg véd godt, jeg er den ældste Kone her i Byen, og Manden med Leen vil snart komme og hente mig — hvor er ellers min Datter — jeg ser hende ikke —.” Hun er ude i Køkkenet og hjælper Kirsten Pejters lidt,” siger Ellen Mortens — „nu er hendes Søster, Enken, jo heller ikke saa ung længer — hun kom herind efter hende for lidt siden.” „Naa — ja —.” „Nu har I det da ellers godt, Bedstemor,” siger Kirsten Mads', „siden jer Datter blev gift og fik en god Mand igen efter salig Jens Larsen.” „Ja, Jens Knudsen er saamænd meget god. Han har bare saa mange nye Ting i sit Hoved.” „Ja, det har han jo.” „Og hans Bror Niels hjælper ham — og hans Søster Ann' Stine der!” „Jeg er da ikke saa slem, vel, Bedstemor!” Ann' Stine sætter sig paa Hug og leger med Drengen, der har sat sig ned paa Gulvet. „Næ — næ — men du holder da heller ikke igen paa Brødrene.” Ellen Mortens lader Strikketøjet hvile i Skødet og siger: „Niels og Ann' Stine er jo Tjenende hos Broderen, det er da ham, der er Manden.” „Ja. Han véd ogsaa, hvad han vil, og det kan jo være meget godt.” Døren gik op ind til Dagligstuen, og Kirsten Pejters gamle Far kommer rokkende ind ved en Kæp. Han tørrer sit rynkede Ansigt og rindende Øjne med et ternet Tørklæde og siger som for sig selv: „Hvad har jeg dog gjort! Hvad har jeg dog gjort!” „Hvad I har gjort, Bedstefar,” udbryder Ingeborre og giver ham sin Stol, „I har ingen Ting gjort.” „Jo — at jeg skal leve saa længe!” „Vi skal leve, til Gud kalder os,” siger Ellen. „Nu kan jeg snart ikke mere. jeg har ogsaa længe nok været Bysens Ældste.” „Ja. Det skal nu saadan være!” sukker Kirsten Mads. „I kan da endnu gaa i Kirke og høre Guds Ord og synge en Salme med, det er da værd at takke Gud for,” siger Ellen. Kirsten lader sit Strikketøj falde ned i Skødet og siger: „Monsiør Rüber synger rigtignok dejligt — men hvad var det nu han hed den lærde Degn, som min Mor fortalte saa meget om,” „Jens Jørgensen Fogh hed han.” „Ja, de gamle kaldte ham Jens Degn. Han kunde rigtignok synge. Kan I huske ham, Bedstemor?” „Nej. jeg var kun et Aar, da han døde, men Lars Hansen maa jo kunne huske ham.” Lars hostede: „Ja — det kan jeg rigtignok. jeg har læst Salmer for ham i Kirken mange Gange.” „Og I har hørt ham synge?” spørger Ann' Stine. „Ja, mange Gange. Han sang ligesaa godt paa Latin som paa Dansk. Offersalmen gik altid paa Latin.” „Det forstod I da ikke!” „Næh — men sikken en Røst, han havde! — Det lød saa højtideligt.” „Boede han i Hjertebjerg?” spurgte Ingeborre. „Nej, min Pige,” svarede Bedstemor og pegede med sin Strikkepind ud ad Vinduet, „han boede nordvest for Kirken derovre. Det har min Mor fortalt. Der havde de ladet 14 Fag Hus staa af Elmelundegaards Fæstald, da den blev revet ned, og deri havde han saa sin Degnebolig til han døde. Gud glæde hans Sjæl.” „Ja, det var paa Provst Reenbergs Forbøn, at han fik de 14 Fag Hus,” sagde Lars Hansen hostende, „men saa var det jo, det hele brændte.” „Ja, det kan jeg godt huske!” udbrød Bedstemor, „det skete 1724. Det er det forfærdeligste, jeg har set” hun gøs endnu ved Tanken. „Hvordan var den Ild kommen?” spurgte Ingeborre. „Ja, kun Gud alene ved det, min Pige. Da brændte den halve By, men nu er der lagt et Lag Ler paa alle Lofter her i Byen for at dæmpe Ilden, om den — hvad Gud forbyde — skulde bryde løs igen.” Lars Hansen løftede betænksomt sin Pegefinger i Vejret og sagde med Eftertryk: „At der vilde ske noget meget slemt, det formodede salig Jens Degn i sin Levetid. Han fortalte tit om det Himmelsyn<ref>Han har optegnet dette i sin gamle Salmebog, tilligemed de andre Begivenheder, som her omtales. I sin Salmebog, som nu opbevares i det kongl. Bibliotek, har han tillige tegnet mange Billeder.</ref>, han saa Langfredag Aften Anno 1680.” „Hvad saa han?” spurgte Ingeborre. „Han saa den allerforskrækkeligste Komet i Sydvest, hvis Lige fra Verdens Begyndelse aldrig har været set. Dens Svans var saa lang — fortalte han — at den syntes for hans Øjne over 2000 Alen lang.” „Jøsses, Ellen! hold paa mig!” udbryder Kirsten. „Faar du ondt, Kirsten! Drik engang af Øllet, det er humlestærkt.” „Tak — naa, hvad saa videre?” „Men Kometens Svans var dog meget længere endda mente Jens Degn, han var en lærd Mand og kendte Himlen og Stjernernes Løb, saa den maatte nok beskrives at være af langt større Storhed og Længde.” Kirsten folder Hænderne: „Ja, saadan et Syn — det betyder noget!” „Gud alene véd det,” siger Bedstemor, „men kom ikke Hestgarden hertil lige akkurat 5 Aar efter! Det var den 28de Maj.” „Ja, den Dag gik „den onde Plessen” i Land her paa Øen med hele sin lange Svans efter sig.” Gamle Lars løfter atter Pegefingeren. „Ja, da begyndte Ulykkerne!” sukker Kirsten. „Det maa du nok sige,” vedbliver Lars, „Aaret før Kometen kom, gik det ikke saadan til. Da var det, at man ved Niels Nielsens Svinesti i Østermark fandt et uskadt Drengebarn imellem 24 Stykker Svin.” „Ja, min Mor har fortalt mig” — siger Bedstemor „at salig Jens Degns Madamme — Gud give dem begge en glædelig Opstandelse — Margrethe Madsdatter holdt Drengen over Daaben, og han fik Navn efter Maaneden og blev kaldet Thor.” „Thor!” udbryder Ellen. „Ja — var det ikke et ugudeligt Navn alligevel! I samme Maaned kom jo en Hund paa Mandemark Gade løbende med et Barnehoved.” „Gud dog!” slap det ud af Ingeborre. „Forvalter Jakobsen gjorde nok sin Flid for at faa Moderen opspurgt. Men Rettens Betjente var „hannem kontra,” endog de vidste bedre!” „Og hvilket Uvejr gik ikke over Møns Land den 17de Avgust 1697,” mumlede Lars for sig selv. „Hvad skete da?” spurgte Ingeborre. „Der skete det, at en Baadsmandskvinde i Budsemark blev af Lynet slaaet ihjel, samt Mads Lavridsens 2 Heste i Aalebæk og 4 Svin for gamle Maren.” „Ja,” sukker Bedstemor, „Gud maa straffe Verdens Ondskab.” „Det maa du nok sige,” vedbliver Lars og tørrer sine Øjne, „en ung Knægt i Ullemark drak Brændevin i Stege, saa han døde paa Hjemvejen; men han blev ogsaa begraven uden Sang og Klang.” Kirsten slog Hænderne mod sine Knæ: „Ja, min Mor fortalte, at der druknede ogsaa en Hestgarder i en Brønd ved ugudeligt Drukkenskab.” „Ja, Kirsten, det var Løn som forskyldte sagde gamle Lars Hansen, „jeg hørte ogsaa snakke om en Garder af Major Zugos Kompagni, som blev stejlet, fordi han havde hugget en Bonde i Magleby ihjel. Og 2 Mordere fra Nøbølle blev stellet udenfor Lendemark, fordi de havde dræbt „Gamle Jens”, som „tarsk” Korn for dem.” „Hvor kan I dog huske alle de Ulykker og grusomme Ting?” spørger Ann' Stine og vil til at gaa. „Krig, Pest og Ulykker er der altid,” hoster Lars og begynder at rejse sig. „jeg har næsten ikke hørt om andet. I Svenskekrigen — har min Far fortalt — da var alle Landsbyerne her paa Møn ødelagt. Der var i Raabylille kun 5 Gaarde tilbage, og i Hjertebjerg laa alle 10 Gaarde øde og ubeboede.” „Naar Svenskerne endda vilde holde sig paa Søen som i de sidste Krige,” siger Ingeborre. „I Køge Bugt kunde vi da staa os! Og i sidste Krig var det jo Tordenskjold — —” „Tordenskjold!” raabte Lars Hansen og slog i Bordet — „ja, han var min Helt i mine Drengeaar! Gud bedre det for Død han fik.” „Ak ja! Det var et Lyn fra klar Himmel,” sagde Ingeborre. „Et Lyn!” udbryder Lars og retter sig i sin fulde Højde — „det var meget værre Det var som jordskælv for alle os Drenge. Det maa du tro. Men nu har vi snakket nok om Ulykker i Dag. Det bliver vel heller aldrig anderledes.” Han tager sin Kæp og rokker ud. „Kan I da ikke fortælle om noget glædeligt, I har oplevet?” spørger Ingeborre og ser paa Bedstemor. „Det glædeligste jeg véd,” siger Bedstemor, „det er at mindes min Moders straalende Øjne, naar hun fortalte os, at Møns Tugtemester, der onde Plessen, døde Sankt Hansdag 1704 ovre paa Sjælland.” Ellen skød en Stol hen til Ann' Stine: „Hør, nu har vi snakket saa meget, lad os nu faa en Vise, Ann' Stine! Sæt dig ned og syng en for os.” „Ja, hvad skulde det være for en?” „Det maa du selv om. Du kan jo saa mange.” „De lystige Viser ligger nu ikke for mig,” siger Ann' Stine og sætter sig, „men nu skal jeg synge en om de talende Strenge. Det er ellers om 2 Søstre, den ene skød den anden ud i Stranden for at faa hendes Fæstemand, og hun druknede, men 3 Spillemænd fandt hendes Lig og lavede Strengeleg deraf; af Fingrene gjorde de Skruer, og af Haaret Strenge; saa spillede de ved den onde Søsters Bryllup, men Strengene fortalte: ,Bruden er min Søster, og Brudgommen er min Fæstemand.” Da blev der stor Opstandelse blandt Bryllupsgæsterne, og det endte med, at de slog Bruden ihjel. Nu skal I Høre: :„Der boede en Mand i Simerby :— Fattera Sommersvane — :Han havde ej mer end Døtre to. :De vendt—'e, de vendt—'e, vær velkommen hjem. :Den yngste sad ved Stranden paa en Sten, :den ældste skød hende ud med sit Ben. :O, Søster, Søster, ræk mig din Haand, :saa skal du faa mit røde Guldbaand. :Dit røde Guldbaand kan jeg vel faa, :men aldrig skal du Landet naa. :„Søster, Søster, ræk mig din Hand, :saa skal du faa min Fæstemand. :Din Fæstemand kan jeg vel faa, :men aldrig skal du Landet naa, :Der kom forbi tre Spillemænd :de saa det Lig var fludt i Land. :Og Haaret gøre de Strenge af, :og Fingrene gjorde de Skruer af — — — Her afbrødes Sangen pludselig, idet Johan Pejtersen kom stormende ind og saa sig omkring, som søgte han nogen. „Naa, sidder du her, Ingeborre!” raabte han. „Jeg har ledt efter dig, min Pige. Dansen er begyndt ude paa Loen.” Paa sine Kæmpearme løftede han hende op paa sin højre Skulder, bukkede sig og bar hende ud. Der blev ikke mere Sang og Snak den Aften. Nogle gik med ud at se paa Dansen, andre gik ind til Spisning. Musikken hørtes gennem alle de aabne Døre, Latter og Raab blandede sig imellem. — Ungdommen svang sig lystig i en gammel Hamburger paa det stampede Lergulv, da Johan traadte ind med Ingeborre. Alle gjorde Plads for dem. Johan var jo Oldermandens ældste Søn! Saa satte han hende paa Gulvet og fejede rundt med hende, saa flere maatte skyndsomst dreje ud i Krogene. Jens Pejtersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 3:|Tavle Nr. 3]].</ref> og Else dansede bagefter, og Jens traadte i Lergulvet, saa Sveden randt. Han holdt Else i sine stærke Arme, som han præsenterede hende paa en Præsenterbakke. Det var ikke hver Omgang, hun naaede Gulvet med Fødderne. Der var Takt i ham. Sang, Musik og Dans var hans Lyst. Naar han den hele Aften dansede mere med Else end med nogen anden, saa var det den almindelige Mening iblandt de unge, at det var, fordi hun snart rejste fra Byen. Men alle skulde kende Jens Pejtersen daarlig, dersom ikke han snart opsøgte hende, hvor hun saa rejste hen. Broderen Jakob Pejtersen dansede ikke. Han sad stille i en Krog og var bleven saa underlig i den sidste Tid, efter at en ung Pige i Nabobyen var død. Nu havde han den Idé, at et Spøgelse vilde gøre ham Fortræd, derfor havde han altid noget paa sig. Men hvad dette „noget” var, vilde han aldrig fortælle; det var hans Hemmelighed. De to mindre Brødre, Lars og Peder, dansede ivrig med hinanden. Men deres større Søstre, Karen og Margrethe svang sig lystig i Dansen med de store Karle. En Gang imellem dristede ogsaa de to Drenge, Lars Madsen og Anders Mortensen, sig til at tage dem op til en „Reinlænderpolka”. — Søren og Maren hos Jens Knudsens snurrede ogsaa rundt af Hjertens Lyst, men Parret blev pludselig af brudt, da Jens Knudsen kom ind blandt de dansende, tog Søren i Kraven og sagde: „Nu gaar vi hjem.” „Allerede!” fik Søren stammet. Han var næsten tosset i Hovedet af at snurre rundt. „Vi holder op, mens Legen er god.” Da Maren hørte, at de andre Kvindfolk fra Gaarden forlængst var gaaet hjem, var hun ogsaa villig til at følge med. Ude paa Gaden lød Raab af fulde Folk. „Hvad hjælper de kønne Ord, naar Livet ikke svarer dertil,” sagde Jens Knudsen for sig selv. De gik hjem. Niels var kommen fra jagt og var gaaet i Seng. En Avis, han havde siddet og læst i, laa paa Bordet. Saadan en Avis var noget helt nyt. Et saadant Blad af en endnu uskreven Bog var aldrig set i Elmelunde før. — Men Mortensgildet sluttede først ved Morgenstunden. Da var den sidste Øltønde væltet, og nogle Karle laa paa Gulvet og sloges om det sidste fyldte Krus. Saa ravede de ud paa Gaden. Spillemanden gik bort fra Gaarden med sine Drikkepenge i Lommen. — Men i en Afkrog bagved Toften i Ly af Kvægfolden sad endnu næste Formiddag under nogle Hyldetræer to lasede Skikkelser. Det var Hesteskæreren og Faare-Jørgen. De havde gjort et Kup og sad nu og drak af et Brændevinsanker, til de sov ind med det samme. Brændevinsankeret trillede ned i Grøften foran dem. Det fandt Sidse Smeds og bar hjem.</poem> ===V. KAPITEL.=== <poem>Ude paa Græsvangen rørte sig et broget Folkeliv nogle Dage efter. Det var almindelig bekendt, at naar Pigerne ved Aftenstid gik ud for at malke, saa havde en Del Karle ogsaa Ærinde derud. Nogle skulde ud for at holde en gal Ko, der ikke vilde lade sig malke, andre skulde netop derud paa samme Tid for at skyde Agerhøns eller Vildænder og Vildgæs, der kom paa Træk. I Borre Sø, i det „røde Hav” og i andre mindre Søer var det ogsaa morsomt at sidde og fiske Sudere, Aborrer, Gedder og Karper. Nogle Drenge var paa jagt efter en Flok Svin, hvoraf et Par Stykker skulde føres hjem og slagtes. Idet de fo'r ind i noget Krat, forskrækkede de en Ræv, som havde skjult sig der, den løb af Sted op over Ertebjerg. Her stod netop Jens Pejtersen med sin Bøsse og vilde skyde en Høg, der var efter en Flok Duer over hans Hoved. „Skyd! Skyd!” raabte Drengene. Jens saa Ræven, sænkede Bøssen og skød. Ræven trillede i det samme tre—fire Omgange. Men Duehøgen blev forskrækket ved Skuddet og fløj skyndsomt bort. Jens Pejtersen saa sig omkring. Der var ikke meget Græs i Græsvangen, særlig paa Højdedragene. Det var mest Ukrudt, der blomstrede som gul Okseøje, Bynke, Stolt Henrik, Agermaane og Oksetunge. Han rystede paa Hovedet og gik ned over Landevejen hen imod det røde Hav, der hed saaledes, fordi det røde Okker sivede med Vandet ud af Grøftesiderne ved Siden af. Han saa paa Græsset, der dog gjorde Engbunden grøn omkring det rødagtige Vand, men Troldurter og Pileurter bredte sig over det hele i betænkelig Grad. Her sad Drengene Lars Madsen og Anders Mortensen og medede Aborrer. De var dog blevne kede af Arbejdet og rejste sig og fulgte bagefter Jens Pejtersen op over Landevejen, hvor en Flok Køer kom drivende, forfulgt af et Par leende Piger, der skulde malke dem. Nu blev de standsede, og Pigerne satte sig til at malke. I Elletræerne bagved det røde Hav skreg en Natugle. Jens Pejtersen vendte sig hurtigt og ladede sin Bøsse. „Det var vist ingen rigtig Ugle,” sagde Lars Madsen. „Se — se,” sagde Anders Mortensen og pegede henimod noget Tjørnekrat ved Elletræerne, „der var noget, der rørte sig i Ellemosen.” „Aa — det er vel ikke andet end Harer,” sagde Jens og gik opad mod Stavrebjerg Banke, „den Slags kan vi faa nok af. Følg med herop.” Paa Skraaningen ned imod Landevejen sad en Pige og malkede en hvid— og rødbroget Ko, det var Ingeborre. Johan Pejtersen stod og kløede den paa Halsen. De var optaget af deres Samtale og saa ikke, at Jens Pejtersen gik forbi Hovedet paa den. Noget højere oppe traf han paa Ann' Stine og Maren, der ikke kunde finde deres Køer. Han viste dem mod Syd og gik videre. Per Vogter stod ved sit gamle Øg med sin Hund ved Siden, da nogle Piger raabte efter ham: „Hej, Per Vogter! Spring paa Øget og jag os de Køer her hen ad.” Per Vogter fo'r afsted paa Øget. Pigerne fnisede, Hunden gøede. Pludselig blev der stort Sammenløb paa Stavrebjerg Banke. Der stod en Ko og rystede, og Vandet randt den ud af Øjnene. En af de nærmeste Karle var gaaet hen til den og aabnet Munden med sine store Hænder. „Den har Pesten!” sagde han til de omstaaende. „Se, Munden er fuld af Blister. Den vil dø inden Solbjergslag.” „Føj for en Ulykke!” siger én. „Ja,” siger Jens Bildes Dreng, „vi har ogsaa maattet grave én ned.” „Hvor kommer saadant Djævelskab fra?” spørger en ung Knøs. „Nede fra Holsten,” siger Jens Pejtersen bagved ham. „Paa Sjælland skal der nok være død mange Hundreder,” vedbliver Knøsen. „Ja, mange Tusinder!” svarer Jens Pejtersen. „Jeg talte i Gaar med Niels Knudsen, og han sagde, at der var snart død 2 Millioner af Pesten i hele Landet.” „Det er forfærdeligt!” udbrød en ung Pige og stirrede vildt paa ham. „Saa er det derfor, Præsten holder Bededage,” sagde en anden. „Ja, lad Præsten bede, han bliver betalt for det,” lød en sprukken Røst bagved dem. Det var Sidse Smeds, som var kommen til. Pigerne gav et Skrig og løb bort. Snart stod Jens Pejtersen og Sidse alene ved den rystende Ko. „Kan du kurrere den?” spurgte Jens Pejtersen. „Hm, Hm. Der hører mere til end som saa,” svarede Sidse og grinede med sine sorte Tænder. Saa tog hun et Baand op af Lommen og begyndte at maale Koen paa langs og tværs. Jens kastede Bøssen paa Nakken og gik længere ud paa Vangen. Derude ved Sømose rørte sig ogsaa et forunderligt Liv; thi nogle Karle havde opdaget, at en Hest havde faaet Skab, og derfor skulde der foretages en „Sænkning” i Mosen. Da de havde faaet Øje paa Jens Pejtersen med Bøssen, raabte de ivrig efter ham. Han forstærkede sine Skridt. Imidlertid blev den arme Hest ved Raab fra alle Sider jaget ud i Mosen. Mosevandet var koldt, og hver Gang, den naaede ud, saa Vandet naaede dens Bug, gjorde den omkring og vilde op igen, men Raab og Skrig tvang den atter udad, og saaledes fortsattes i lang Tid. Endelig staar Jens Pejtersen paa nær Afstand, han lægger Bøssen til Kinden og skyder. Den arme, skindmagre Krikke vælter om i den dybe, sorte Mose. Vandet lukker sig over den. Sænkningen er forbi. Snart ligger et hvidt Skelet paa Mosens Bund ved Siden af de mange andre af samme Slags. Den store Forsamling skiltes igen til alle Sider over den store, udstrakte Græsvang, og et Øjeblik efter gik der paa samme Sted en stor Flok Svin og rodede jorden op. Da Malkepigerne gik hjem med Malkekransen af Tøj paa deres Hoved, hvorpaa de ganske frit bar Spanden med Mælk, mens de brugte Hænderne til at strikke Strømper, saa de op imod Stavrebjerg Banke, hvor Koen var falden om. Nogle Karle var ved at grave den ned. Ingeborre gav sig god Tid med at lægge den runde Træplade oven paa Mælken, for at denne ikke skulde skvulpe over, og sætte Laaget paa Spanden. Johan satte Tøjkransen paa hendes Hoved med den Bemærkning, at nu skulde hun snart have Brudekransen paa, og da hun selv vilde bære Mælkespanden, hjalp han hende den op, før de langsomt gav sig paa Vej op imod Byen bagefter de andre. Langt ude imod Syd ad Raabylille Strand kom dog én gaaende endnu ad Elmelunde til. Det var Niels Knudsen, der havde været ude efter Hejrer og Traner, der i Flokke gik og vadede i Sønderstrand. Han havde et Par i sin Taske. Strandmalurten sad endnu fast i hans Støvle. Vinden var falden af. Skyerne syntes at staa stille. Han syntes heller ikke selv at haste hjemad, men gik langsomt i dybe Tanker. Ved Ellemosen ænsede han ikke et Ugleskrig, der besvaredes lidt derfra — snart var han oppe paa Fævejen, der førte ad Toften til. Her groede vild Kørvel, Katost og Svaleurt i Mængde. Ogsaa den giftige Bulmeurt bredte sig der i Skyggen. Han saa op, kastede et Blik hen til Bulmeurter og Skarntyder og sagde som i Fortsættelse af sine egne Tanker: „Ja, i Mørke kan det onde brede sig. Bare vi fik Lys igen! Lys snart! Dog, vi faar vente, til Solen staar op!” Han gik ind i Byen. Solen var gaaet ned. — Men ude ved Ellemosen i en Grøft rejste der sig en laset Skikkelse. Det var Faare-Jørgen. Han havde faaet sit Navn som Faaretyv. Derfor havde han ogsaa faaet indbrændt et Tyvemærke<ref>Man har endnu paa Møn et Udtryk som „Dit tyvebrændte Afskum”.</ref> i Panden. Det havde Form som en Galge, og det var efter Lov og Dom indbrændt med gloende jærn. Thi han var først bleven kagstrøget med 54 Slag Ris — 9 Slag af 6 Ris — uden at det hjalp. Mange havde dog Medlidenhed med ham. Andre var bange for ham. Nu krøb han paa alle fire langs med Grøften hen under Elletræerne, hvorfra Ugleskriget lød. Her rejste sig en anden Skikkelse, det var Hesteskæreren, som i Stilhed rakte ham en Kniv. Faare-Jørgen kryber ud paa Marken hen til et Par Faar, der ligger og tygger Drøv; i en Fart kaster han sig over det ene og skærer Halsen over paa det. Det andet Faar flygtede og vilde ikke lade sig fange. Hesteskæreren krøb nu ogsaa op af Grøften, hvor han havde nedtraadt store Masser af den blomstrende Mjødurt. Han krøb hen til Jørgen. „Dit Fæ!” sagde han hviskende, „at du ikke kunde tage ét til hver.” „vi faar dele denne Gang,” hviskede Jørgen. De flaar Dyret, og Hesteskæreren deler det med sin Kniv i to Dele. „Det er for stort Stykke til dig,” siger Faare-Jørgen og haler i det største. „Hold Mund, Jørgen! Vil du meldes igen, saa kommer du paa Bremerholm!” „Men jeg har Kone og Børn!” „Ja, du har altid været en Dumrian i det Stykke. Ellers er du klog nok, din Rad!” „Husk paa, ingen vil længer have mig i Arbejde — —” „Det vil jeg heller ikke. Slip, eller jeg skal —” „Lad mig faa dette her; du har ikke skaaret lige —” „Man kan da ikke skære i selve Rygraden — her har du det lille Stykke. Det giver jeg dig med det gode. Der har du Føde nok i det.” „Hvorlænge varer det?” „Tja — saa paa'en igen! Alle stjæler for at leve.” „Alle! — Gør de?” „Ja. Henter Folk ikke Brænde i Skoven? Hvorledes skulde de ellers faa Ildebrændsel.” „Hi— tja.” „Se under Halmen paa Møddingerne — — —” „Ja — men Møddingen er jo inde i Gaarden.” „Du kan vel nok krybe gennem et Hul i en Lervæg?” „Tja —!” „Se saa efter, saa skal du se Skovbrænde.” „Hi— tak for Underretning. jeg skal hente mig et Stykke til Natten.” „Farvel!” Hesteskæreren kastede sit Faarestykke paa Nakken og gik ud ad Borre til. Faare-Jørgen tog Skindet og saa efter ham med et bredt Grin — gik saa op forbi Elmelunde Kirke ad Hjertebjerg til med sit Stykke Kød paa Nakken. Ved Kirkegaardsmuren mødte han et Kvindfolk, der strøg sig langs Muren. De synes begge at glæde sig over ikke at blive sete. „Nu igen!” mumlede Kvinden og saa sig tilbage efter ham. Tidlig næste Morgen havde Mads Nielsen sendt Bud hen til Sidse Smeds, om hun vilde komme hen i Gaarden og læse over den flyvende Gigt i hans højre Skulder. Han havde ikke sovet hele Natten. Sidse kom straks. I Køkkenet fik hun at vide, at et af Mads' Faar var stjaalet om Natten ude i Græsvangen. Mads var lynende gal paa Per Vogter, der ikke havde passet bedre paa. Sligt skulde ikke gøre Gigten bedre. „Skal jeg vise dig Tyven i en Spand Vand?” spurgte Sidse. „Næ, Sidse! jeg er bange, du har sluttet Pagt med Fanden. Du maa hellere læse for Gigten her i Skulderen au — aa — læs — læs!” Sidse Smeds strøg med sin Haand over den gigtsvage Skulder og læste: „Jeg læser over dig for den flyvende Gigt, for den flyvende Værk, for den flyvende Mor! Flyv! den flyvende Gigt! Flyv den flyvende Værk! Flyv den flyvende Mor! Ned i den sorte jord! ja, om saa du sidder paa 90 Grene, skal du fly i den sorte jord og ikke mere gøre ondt! I Navnet Gud Fader, Søns og Helligaands.” I det samme kom Mads Nielsens Kone farende ind fra Køkkenet med Haanden omkring det ene Haandled, mens Blodet randt paa Gulvet. „Jeg har skaaret mig paa Kniven!” raabte hun og segnede om paa en Stol, hel hvid i Ansigtet. „Hvi jamrer du over det, Kirsten,” siger Sidse, „du véd da, jeg er her og kan stille Blod ved Korskneb, kom her!” Sidse blødte 2 af sine Fingre i Blodet, trykkede Saaret til med Tommel— og Pegefinger overkors, bandt en Klud omkring i en Fart, idet hun læste: „Rødt Blod stands! Du maa hverken buldre eller bløde, saa sandt Marie fødte en Søn!” „Naa, naa, naa, Sidse! Lad det nu være nok” mumlede Mads — „sig mig, er det fra de gamle Munke du véd saa god Besked?” „Hæhæhæ — Munkene havde deres Relikvier, jeg har ogsaa mine — hæhæhæ —” „Aa, slaa en Slat Vand i Ansigtet paa Kirsten, at hun kan komme til sig selv igen.” „Hun skal have Eddike i Tindingerne. Og hvor er Hovedvandsægget, at hun kan lugte til.” Pigen hentede det, og Kirsten slog atter Øjnene op. „Tror I, jeg lever?” var det første, hun spurgte om. „Ja, saa — Gu' lever du — hæhæhæ —” lo Sidse. Kirsten snøftede: „Jeg glemte at sætte Kors over Smørret, da jeg kærnede i Gaar. Det er derfor! Det er derfor!” „Det skulde nu saadan være,” mente hendes Mand. „Har I hørt, at Lars Andersen har mistet en Ko i Aftes?” spørger Sidse afledende. „Ja, vi har saamæn'. Turen kommer vel snart til os,” siger Mads sukkende. „Det var nok Pesten! Den rystende Syge!”<ref>Det er endnu et Mundheld paa Møn: „Hille den rystende Syge!” —</ref> „Ja, er det ikke forfærdeligt,” udbryder Kirsten, „hvad skal vi arme Bønder dog gøre?” „I skal saamæn' ikke gøre noget,” trøster Sidse. „Næ — det skulde nu saadan være,” siger Kirsten. „Ja — det skulde nu saadan være,” gentager Mads. „Vi skal jo alle dø engang, Far!” „Ja, vi skal alle dø engang, Mor!” — I Skæbnetroen bøjer de deres Hoveder og synker hen i Ligegyldighed for Døden som for Livet. — Da Sidse havde gumlet paa et Stykke Flæsk og et Stykke Krumme af Brødet, bød hun Farvel og god Bedring. I Døren vendte hun sig mod Mads og grinede: „Skal jeg saa vise dig Faare-Jørgen i en Spand Vand?” „Er det ham!” raabte Mads og rejste sig. Sidse lukkede de fedtede Læber over de sorte Tandstumper og sagde betænkeligt: „Gud véd, om ikke han er en Varulv!” I det samme var hun ude af Døren. — Mads Nielsen og Kone er for betænkelige ved at røre ved en Varulv. De er kun 43 Aar endnu. Han kunde volde Konens Død.</poem> ===VI. KAPITEL.=== <poem>Frosten kom tidlig det Aar. Allerede i December Maaned havde det frosset saa haardt, at jorden kunde bære Hest og Vogn ude imellem Gærderne. De tørre Gærder havde allerede paa denne Tid begyndt at svinde betydeligt ind, derfor havde Oldermanden fastsat en Dag, da Byfolkene skulde køre ud og hente Staver, Ris og Tjørn. Bønderne mødte med Heste og Vogn. Husmændene og deres Koner bar hjem i Sække. Sidse Smeds gik for sig selv og fyldte i sin Sæk. Hvor der ikke var Nød paa Færde, holdt man sig paa Afstand fra hende. Den nærmeste Vogn ved hende var Niels Knudsens, hvor Søren gik og kastede Staverne op til Niels, der lagde dem tilrette i Vognen. Pejter Johansen kom gaaende langs Hegnet og standsede, da Niels Knudsen gav Ord til ham: „Hvad mener du om hende der, Pejter?” — han nikkede henad Sidse Smeds. „Jeg mener, hun er en klog Kone,” svarede Pejter. „Aa — ja. Søren mener, at hun ved alting.” „Ja hun er klogere end de fleste.” „Hun vidste, hvor Søren havde gemt Skadeæggene!” „Det vil jeg godt tro.” „Saa stjal hun dem. Hun gør ikke saa faa Ulykker.” „Næ — men saa gør hun ogsaa megen Gavn, Niels!” „Hvorledes det, Pejter?” „Er der noget bleven borte, saa kan hun vise det igen.” „Ja, det hun selv stjæler, vil jeg nok tro, at hun kan finde, og vise igen.” „Da véd jeg, at hun forstaar ogsaa at læse for Ild, og hun forstaar at faa Smør, selv om Køerne er forgjorte.” „Hun har maaske først forgjort dem, for saa bagefter at tjene godt ved at lave Smør igen.” „Næ, nu skal du høre, hvordan det gik vor Mor forleden Dag — — — ” „Hør, Pejter! Er du hjemme i Aften?” „Ja, min S'æl er jeg saa, Niels.” „Saa kommer jeg over hos dig. jeg har noget vigtigt at snakke med dig om, som min Bror og jeg nu har snakket sammen om i længere Tid.” „Kom du kun, Niels.” Pejter Johansen slog Ild paa Piben, der var gaaet ud, og gik videre. — Under Raab og Skrig over de magre, smaa Heste, fortsattes Arbejdet langs Gærderne hele Dagen, og ved Aftenstid var alt det tørre Risbrænde kørt hjem og lagt i Hus. Det blev tidlig mørkt, og Tranlamperne tændtes omkring i Gaardene. Grødnadveren blev spist, og Dagligstuen gjort ryddelig til Aftenens Husflid. I Jens Knudsens Dagligstue sad hans Kone Margrethe ved Væven og slog Skyttelen ud og ind. Hendes gamle Mor sad og spandt paa en Rok og ved hendes Side sad Ann' Stine i samme Arbejde. Maren var ved at klæde lille Lars af og lægge ham i Seng i Bænken, hvor Laaget var løftet op og sat fast ved en Krog. Jens Knudsen kom ind med noget Seletøj, som han skulde sy sammen, da det var sprængt under Riskørselen. Søren sad ved den nederste Bordende og slyngede sig en Pisk. Alle havde travlt, og der blev ikke talt. Rokkehjulene snurrede og Skyttelen gled efter taktfaste Slag paa Væven. Niels Knudsen var ude i Gaarden ved Vandtruget for at vadske sig. Han maatte slaa Isen i Stykker først, bagefter tørrede han sig paa sit Skjorteærme og gik ind. Jens Knudsen saa op fra sit Arbejde og sagde: „Gaar du nu over til Pejter Johansens?” „Ja, jeg gør,” svarede Niels og iførte sig Vest og Trøje, „skal vi faa noget ud af vort Værk, saa maa vi begynde der.” „Det er ogsaa min Mening.” Niels gik. Ovre i Pejter Johansens Stue var der ogsaa Travlhed. Pejter stod og garvede Skind til en Faarepels. De gamle Bordben under Egeplanken knagede derved. Hans Kone og den ældste Datter Karen sad begge og spandt. Margrethe vandt Garn af en Vinde. Men ude midt paa Lergulvet var de store Sønner ved at sætte Ringe i Næsen paa nogle halvstore Svin, der vilde oprode Gaardspladsen. Svinene hylede og skreg, mens Johan holdt dem, og Jens satte Ringen ind. Endelig var den sidste bleven ringet, og Døren lukket op. Dyrene fo'r ud, og Sønnerne gik bagefter for at hente Tømmer ind til et Par Hamler, de skulde have lavet. Den gamle Bedstefar kom ind med de 3 mindre Drenge og satte sig hen i en gammel Lænestol ved Bilæggerovnen. Drengene lagde sig paa Gulvet omkring ham og raabte: „Fortæl! Fortæl saa Bedstefar!” Gamle Lars havde fortalt dem saa tit om Tordenskjold, at ham kunde de udenad. „Ja, alle de store er døde,” sukkede han, „det er ligesom her er bleven saa koldt og mørkt i Verden. jeg kan lige huske, hvilken Sorg og Vemod det vakte her i Landet i 1697, da det lød: „Nu er Søhelten Niels juel død!” og Aaret efter: „Nu er Eleonore Kristine død!” Hende, der i sin Ungdom boede her paa Elmelunde Slot, og maaske levede sine gladeste Dage her, hvor vi nu sidder! Og Aaret efter lød det igen: ,Nu er Peder Griffenfeld ogsaa død!” Ak, ja — det var de store Personers Tid! Nu er der ingen store — alt er saa smaat — og alt ser saa graat ud — vi lever i en mørk Tid, hvor alt er Slid og Slæb — —.” Her standsede han og tørrede det rynkede Ansigt. I det samme gik Døren op, og Niels Knudsen traadte ind. „Naa, God Aften!” udbrød Pejter og saa op, „værsgo', sæt dig ind paa Gaasebænken. Hvad var det saa, du vilde snakke om i Aften?” Niels satte sig. „Det var om Skolevæsenet, Pejter!” Pejter Johansen gjorde store Øjne. „om Skolevæsenet!” „Ja. Du véd, jeg har før undervist lidt i det smaa. Nu kunde jeg have Lyst til at begynde lidt igen med Børnene her i Byen.” „De gaar jo i Skole hos Monsiør Rüber.” „Ja, nogle af dem. Men det er jo mest Religion, han har med dem. jeg havde tænkt mig at fortælle dem noget af vore Forfædres Liv særlig her paa Møn og lære dem nogen Regning og Skrivning. Og min Bror og Søster vil hjælpe til.” Drengene havde rejst sig fra Krogen og stod i Rundkreds og gloede paa ham. Pejter Johansen rettede sig i sin fulde Højde og saa paa Niels: „Det er min S'æl det grinagtigste, jeg har hørt længe. Vil I saa slet ikke køre Møg og lukke Gærder?” „Jo! Det skal ikke forsømmes. Det bliver jo kun Aftenarbejde, og vi har kun tænkt at samle Børnene og de unge én Aften om Ugen.” Pejter Johansen strøg med sin Kæmpenæve over Faareskindet og sagde: „Hvad mener du saa, der skal komme ud af det?” „Ja, hvad kommer der ud af det Faareskind, du stryger der, Pejter?” „Der kommer en Pels, tænker jeg.” „Ja — og ud af Husfliden derhenne ved Rokken, der kommer Traade — Hvergarn — Klæder —” „Ja, det er meget rigtigt, men — — —” „Ud af mit Arbejde, der skal der komme oplyste, dygtige unge Mennesker.” „Ja, bare ikke du og din Bror gør dem tossede allesammen med jeres nye Idéer.” „Det har ingen Nød, Pejter. Hvis du vil lade dine Børn gaa hen til os paa Onsdag Aften, saa maa du godt selv følge med.” „Næ — jeg har andet at bestille. Hvad mener du om det, Mor?” Han vender sig og ser hen paa Kirsten. Kirsten bløder Traaden med Spyt, snurrer atter Hjulet rundt og siger: „Vi er Bønderfolk — lad os nu ikke skabe os.” „I forstaar mig ikke,” siger Niels indtrængende, „jeg vil jo kun fortælle, ligesom jer gamle Bedstefar altid har fortalt for Børnene her, og saa er det da ikke noget ondt, at jeg vil lære Bysens Børn til at skrive og regne godt. Der er jo ikke mange af dem, der kender Bogstaver.” „Næ — saa Gu'!” siger Pejter. „Ligesom man i gamle Dage var samlet om Arnen, og der blev fortalt Sagn og Æventyr — — —” „Ja —” afbrød Kirsten ham, idet hun lagde Haanden paa Rokkehjulet — „da havde man ikke noget at bestille, imod hvad vi nu har —.” „Man havde heller ikke Brug for saa mange Kisteklæder og Sengedyner, Kirsten,” afbrød Niels og rejste sig, „havde vi ikke Dyner, saa sov vi nok ligesaa blødt paa en Tangsæk, tænker jeg.” „Ja, kan vi undvære mit Arbejde, Niels, saa kan vi vel ogsaa undvære dit.” Hun satte atter Rokken i Gang. „Nej, ingen af Delene kan vi undvære, for Tiden er ikke den samme. Tiderne gaar dog smaat fremad i mange Ting, men vi Elmelunde Byfolk skal passe paa ikke at sakke agter ud.” „Der kan min S'æl være noget i det,” siger Pejter, „hvad mener du, Margrethe?” Margrethe har længe lyttet til og siddet stille ved Garnvinden. „Aa — jeg vilde saa forfærdelig gærne være med,” begyndte hun — — „Ja, vi med, vi med!” raabte Lars og Peder. „Tys, stille!” formanede Faderen. „Jeg har hørt Ann' Stine synge saa mange Sange” — fortsætter Margrethe — „og hun siger ogsaa, de har saadan en god Bog, der hedder „Jeppe paa Bjerget” !” „Ja, den skal jeg læse for jer,” siger Niels, det er om en Bonde ovre paa den anden Side Ulfshale; og saa har jeg en gammel Ridderroman, der hedder „Flores og Blanceflor”, den vil jeg ogsaa læse.” „Ja, det skal blive morsomt!” udbryder Lars. „Du skal rigtignok med derover, Søster Karen,” siger Margrethe og lægger Haanden paa Søsterens snurrende Rokkehjul. Karen smiler vemodigt og siger: „Det faar jeg nok ikke Tid til.” „Nej, Karen — det er da godt, du er fornuftig —” siger Kirsten — „Margrethe er jo kun et Barn endnu.” „En Aften om Ugen er dog ikke meget,” siger Niels og sætter sin Hue paa, „jeg tør godt paatage mig Forældrenes Ansvar for den Tid, som spildes den ene Aften.” „Ja, det er godt, Niels Knudsen! Der kommer nok nogen, tænker jeg. Nu kan vi snakke om det.” Pejter rækker og strækker i Faareskindet. „Dersom jeg selv troede, at jeg „spildte” Tiden, tror du saa, jeg vilde begynde, Pejter?” „Nej, min S'æl vilde du ej, Niels! Men du er alligevel et snurrigt Mandfolk. Du er ikke som vi andre. Bare du ikke kører løbsk! Jeg tror — hvis jeg maa give dig et godt Raad — at du skulde tage dig en Enkekone ligesom din Bror, Jens.” „Hende kan jeg tidsnok faa.” „Ja, saa Gu'! Haahaahaa — men hun vilde nok holde igen, ja — hun vilde nok holde igen — se nu til Kirsten —” „Aa — hun giver sig nok, om ogsaa hun i Aften ser lidt stram om Munden. Naa, Farvel!” „Farvel, Niels!” — Da Niels kom hjem, fortalte han om sin Tur, og Jens Knudsen var meget glad over, at den spændte saa godt af. Det var mere, end han turde vente. Niels Knudsen var nu bleven opsat paa at gaa flere Steder i Byen den samme Aften, og Broderen styrkede ham deri. Han forlod atter Gaarden. — Da han ud paa Natten kom hjem og lukkede Døren op, var alle gaaede i Seng; men Gæssene, der hørte Døren gaa, begyndte at „gække” og stak de lange Halse ud af Gaasebænken og saa sig forundret om i den mørke Stue. — Niels gik ud og lagde sig i Karlekammeret.</poem> ===VII. KAPITEL.=== <poem>Da Onsdag Aften kom, var der livligt udenfor Jens Knudsens Port. En Del Børn og halvvoksne Mennesker stod i Klynge og snakkede ivrig sammen. Ingen af dem var for at være de første, der gik ind. Pejter Johansens Margrethe var kommen med sine 2 mindre Brødre, hun stod og holdt sin Haand over en lille Pige, der hed Thyra Magdelene, men som Drengene kaldte Tørre Malene. De to Drenge Lars Madsen og den lidt ældre Anders Mortensen havde fundet hinanden og sad lidt derfra under et Hyldetræ og snakkede sammen. „Har I mange Æbler i Aar?” spørger Lars. „Ja — og vi har ogsaa mange Pærer,” svarer Anders. „Vi har solgt røde Kavajlæbler for over 20 Rigsdaler; har I det?” „Næ, men vi har solgt Graapærer for mere end det, og saa solgte vi ogsaa Kirsebær i Sommer, og nu kan vi sælge Humle, siger Mor.” „Ja, men Far siger, at vi har ligesaa meget ud af vor Have som af hele Marken, naar vi da regner Bierne med,” siger Lars. Anders piller ved en Hyldegren, saa spørger han: „Kan du godt lide Honning?” „Ja, det kan du tro; men jeg kan ikke lide at grave alle de døde Bier ned, naar Far slagter dem.” „Hvordan bærer han sig ad med det?” „Han putter Svovl ind i Kuben til dem og tænder Ild i det — saa kvæles de af Røgen. Men jeg har da' set flere af dem sprælle med Benene, og saa bliver de jo levende begravet, naar jeg skovler jord paa dem.” „Det maa være væmmeligt at blive levende begravet,” mener Anders. „Ja — dov! Saadan var der en Mand i Raaby, der skulde begraves. Men da de saa stod og sang over ham, saa rejste han sig over Ende i Ligkisten og saa sig om —.” „Jøsses!” — Det gøs i Anders, men Lars fortsatte ganske rolig: „Saa tog hans Søn ham i Skuldren og sagde „Lig nu stille, Far!” og saa lagde han sig ned igen.” „Hm. — Det havde jeg ikke gjort.” „Du er heller ikke saa gammel, som han var. Han havde sagt, at han trængte til at dø, for han kunde ikke døje at slide længer, og ingen Ting havde han for det.” Her blev deres Samtale afbrudt, idet Porten blev lukket op, og Niels Knudsen kom ud og hilste paa dem. De fulgte saa alle med ham ind i Dagligstuen. Det første mærkelige, de fik Øje paa derinde, var nogle Aviser, der laa paa Bordet. „Hvad er det?” spurgte Anders og kiggede paa dem. Niels Knudsen fortalte dem, at det var Nyheder fra København. En saadan Avis udkom med visse Mellemrum og hed „Den danske Tilskuer”; den gav forskellige Oplysninger om Livet paa den anden Side Fanefjord og Ulfshale. Niels red til Stege en Gang imellem og hentede Avisen hjem, fortalte han. Børnene hilste paa Bedstemor, der sad med Strikkehosen i Lænestolen, og paa Jens Knudsen og hans Kone, der bød dem sætte sig ind omkring Bordet. Søren og Maren, med lille Lars paa Skødet, fik Plads imellem dem. Niels Knudsen satte sig ind for Bordenden med et Stykke Kridt i Haanden. „Kan I synge?” spurgte han. „Ja — nogle Salmer kan vi nok,” sagde Margrethe. „Det er godt. Saa kan I nok lære Begyndelsen af en gammel Folkevise i Aften. Det er om en liden jomfru, der blev tagen ind i Bjerget. Men hvor er Ann' Stine?” „Nu kommer jeg,” svarede hun ude i Køkkenet. Lidt efter kom hun ind i sit pæne Søndagstøj. „Syng du saa for, Ann' Stine,” sagde Niels, „du kan nøjes med de 4 Vers, saa gentager vi dem, til vi kan dem. Omkvædet kan vi straks synge med.” Ann' Stine rømmede sig og sang: :„Liden Kirsten gik ud at sanke Urter :— For Tiden synes mig lang — :Hun plukkede dennem til Kranse. :— Eja, hvor Sorgen er tung. :Der kom to Bjergmænd og saa derpaa: :„Hvordan skal vi liden Kirsten faa?” :Saa ginge de til den Stie, :hvor liden Kirsten hun plejer at bie. :Saa ginge de til den Slette, :hvor liden Kirsten hun plejer at flette. —” Disse Vers blev gentagne 3 Gange, saa kunde Børnene dem. „Næste Gang skal vi saa lære Resten,” sagde Niels, „nu skulle vi til at lære Bogstaver, for I kan dem vel ikke?” „Næ —.” Nogle kendte 3, andre 7, men Gaardens Bomærke, hvor de hørte til, kendte de alle. Med Kridtet skrev saa Niels Bogstaverne ved den øverste Bordende og læste dem med de nærmeste. Jens Knudsen skrev derefter de samme Bogstaver paa den nederste Ende af Bordskiven. Børnene strakte Hals. De var ivrige efter at lære dem. Ligeledes blev Tallene til 10 gennemgaaet, og de flinkeste fik Kridtet for at skrive dem selv. Det morede dem at sætte Tallene sammen til Aarstallet, de levede i. Derefter skrev Niels Anno 1697 og spurgte, om de vidste noget fra det Aar. Det var kun Pejter Johansens Margrethe, der igennem sin Morfar havde hørt om Byens Tilblivelse. Niels fortalte, at hvor de nu sad, havde der før været en Lund af Elmetræer, derfra havde Byen faaet Navn af Elmelund. „Boede her saa ingen Mennesker dengang?” spurgte Anders Mortensen. „Her var slet ingen By. Kun Kirken laa her som Slotskirke ved Siden af et Slot —” „Hvem boede i det Slot?” spurgte Karen Andersdatter. „Det var ingen Prins,” svarede Niels, „men det var en Prinsesse; hun var gift med en Adelsmand.” „Naa — ja, saa véd jeg, at hans Kone hed Eleonora Kristine!” udbrød Margrethe. „Ja. Og Adelsmanden hed Korfits Ulfeldt —” vedblev Niels — „og nu vil jeg i Aften fortælle jer noget om ham.” Og saa fortalte han Korfits Ulfeldts Historie. Da han holdt op, trak Børnene Vejret langt og tungt. Ingen sagde noget. Det var en sørgelig Historie. Niels rejste sig og spurgte: „Er der ellers nogen af jer, der vil spørge om noget?” „Ja, hvorfor kom han her over til Møn med sin Prinsesse?” spurgte Anders. „Fordi hans Familie havde ejet dette Slot for mange Aar tilbage. Allerede for 200 Aar siden boede her en Klavs Ulfeldt.” „Hvor er saa Slottet bleven af?” spurgte Lars Madsen. „Det blev ødelagt i Svenskekrigen for over 100 Aar siden. Kun den gamle Ladegaard, Elmelundegaard, blev tilbage, men denne lod Kongen nedrive d. l2te April 1697, og derefter lod han opføre de 8 Gaarde, som I véd her er endnu.” „Havde Kongen Lov til det?” spurgte Anders. „Ja. I den katolske Tid tilhørte Elmelundegaard med al Jorden heromkring Roskilde Bispestol, men efter Reformationen tilfaldt Godset Kongen, og han havde Lov til at gøre ved det, hvad han vilde. Men her var ingen Bønder, der selv havde Raad til at bygge en Gaard, saa delte Kongen jorden ud til 8 Gaarde og lod saa Gaardene bygge for sine egne Penge.” „Hvem kom saa til at bo i de Gaarde?” spurgte Anders. „Ja, de blev tagne ud af forskellige Byer her paa Møn,” svarede Niels, „Gaarden Nr. 1, hvor Anders har hjemme, fik Kresten Winter i Fæste og hans Kone Kirsten. Han kom fra Aalebæk. Og Gaarden op til fik Hans Gumme fra Vestud; hans Kone hed Boel.” „De har saa boet paa vor Gaard!” udbrød Margrethe Pejtersdatter fornøjet. „Ja. Paa Gaarden Nr. 3 boede Peder Hemmingsen fra Raabylille, og paa Nr. 4 Niels Pedersen fra Mandemark Mølle; hans Kone hed Bente.” „Peder Hemmingsen har saa haft vor Gaard —” sagde Karen Andersdatter — „det skal jeg huske at fortælle hjemme.” „Og Mandemark—Mølleren vor!” fortsatte Lars Madsen. „Paa denne Gaard, her hvor vi nu sidder, boede en Mand fra Vestud, der hed Kristoffer Kristoffersen, og i den næste boede Rasmus Knudsen fra Oure og hans Kone Thore. Niels Nielsen fra Raabylille fik Nr. 7 i Fæste; hans Kone hed Lisbeth, og den sidste nærmest Kirken fik Hans Lauridsen fra Mandemark. Nu har I dem allesammen.” — „Vil du ikke fortælle os noget om dem?” spurgte Anders. „De har ingen Historie efterladt sig,” sagde Niels langsomt — „og vi efterlader os vel heller ingen.” „Aa—aa!” lød det i Kor. „De sled og slæbte for at faa Føden, men det var alle Dage bedre end at efterlade sig en Historie som Korfits Ulfeldt. Synes I ikke?” „Jo—o.” „Véd du slet ikke noget om dem?” spurgte Anders. „Jo. jeg véd, at den l2te December 1697 blev Peder Hemmingsens Søn døbt og kaldet Laurets, og dette var det første Barn, som blev døbt fra Elmelunde By. Alle I, som sidder her, er siden døbt i den samme Døbefond. Kunde I ikke have Lyst til at se den en Gang?” „Jo—o !” lød det i Kor. „Saa skal jeg en Dag gaa med jer op i Kirken. Der hænger ogsaa en Altertavle, som vist er skænket af Korfits Ulfeldt. Nu synger vi en af de Salmer, I kan — inden I gaar hjem, og saa kommer I vel nok igen næste Onsdag Aften?” „Ja —!” lød det enstemmigt fra alle Munde. Næste Onsdag samledes Børnene igen, der manglede ikke én, der var endda kommen to ny til. De begyndte med at synge „Liden Kirsten” og lærte derefter Resten af Sangen<ref>De sidste Vers er gaaet tabt i Slægten.</ref>. Det var dem en stor Glæde at kunne sætte Bogstaverne sammen til deres Navne, og i Ugens Løb malede Drengene med Kridt paa alle Døre og Porte „Søren”. Maren fik snart lært det samme og saa stod der „Søren og Maren”, hvad der var til stor Morskab for de andre. Denne Aften fortalte Niels Knudsen dem om Svenskerkrigens Rædsler paa Møn, idet han begyndte med den daværende Prins Kristian d. Femtes og Prinsesse Charlottes Besøg paa Elmelundegaard i 1657 efter deres Bryllup paa Nykøbing Slot. Da gik det lystigt til. Men da Krigen udbrød straks efter, fik Piben en anden Lyd. Svenskerne ødelagde alt med Økser og Sværd, hvad de ikke kunde føre med sig. 250 Bøndergaarde paa Møn laa øde og tomme. Særlig var det gaaet ud over Hjertebjerg Præstegaard, da den blev stormet og plyndret. Niels Knudsen sluttede med disse Ord: „Og da Krigen var forbi, og den svenske General skulde rejse herfra, véd I saa, hvad han gjorde?” „Nej —” „Saa holdt han jagt paa alt Vildt her paa Møn og skød over 300 Hjorte!” „Aa—aa!” lød det i et klagende Kor. „Det var forskrækkelige Tider. Her var ikke Saakorn at opdrive. Svenskerhæren havde ædt alt. Og det blev værre endnu; thi da Kongen ikke havde Penge til at føre Krig for, saa havde han pantsat hele Møns Land for 20,000 Rigsdaler; dem havde han laant af en rig Hollænder, der hed Gabriel Marselius.” „Det var da et løjerligt Navn,” mente Søren. Han tog Kridtet, men det Navn kunde han ikke skrive. „Han købte jordegods rundt om i Landet,” vedblev Niels, „i Jylland er der et Slot, som hedder Marselisborg efter ham.” „Var det en god Mand?” spurgte Margrethe. „Nej, det tror jeg ikke. Hans Opkrævere var det i hvert Fald ikke. De forstod at skumme Fløden, og Kongen fik kun Vallen. Det kan I se deraf, at i 1660 fik Kongen kun 9 Rigsdaler 2 Mark og 6 Skilling af hele Møn. Men det var jo ogsaa efter en Krig, hvor Landet var plukket for alt.” „Hvorfor solgte han ikke hele Krammet?” spurgte Anders. „Det har du Ret i, Anders! Men hvem skulde han sælge det til? Ingen Bønder kunde købe det, og der var vel ingen Herremænd, der kunde overbyde Marselius. Nu i vore Dage er det en anden Sag. Og jeg har netop fornylig læst i en Avis, at Kongen tænker paa i denne Tid at ville sælge alt sit Krongods. Han vil begynde ovre paa Sjælland.” Nogle mente, at det var noget længe, Kongen havde været om at bestemme det. Niels Knudsen fortsatte: „I husker altsaa Marselius, den rige Hollænder.” „Ja—a.” „Efter ham kom den Onde selv.” „Huh—ha!” lød det fra Pigerne. „Ja, det var ikke den onde fra Helvede, men det var Obersten for Kongens Hestgarde, Møns Amtmand, „den onde Plessen”, som kom hertil 1685 og var her i samfulde 12 Aar med sin Hestgarde —” „Hvad kom han her over for?” spurgte Lars Madsen. „Fordi Kongen ikke havde Brug for ham og sin Hestgarde inde i København. Vi blev oversvømmet af hele 2 Kompagnier, som nu fik Bønderne fuldkommen i deres Vold. Plessen selv jog en Bonde ud af sin Gaard og indrettede sig det herskabeligt derinde. Tilsidst havde han bygget 150 Fag Hus med 68 Fag Vinduer og med 8 Skorstene. Selv holdt han 6 Rideheste, og Bønderne skulde skaffe Føden baade til ham og hans Folk og hans Heste med. Hver Bonde skulde betale ham 20 Rd. 5 Mark 4 Sk. eller levere ham Halm, Korn og Hø for Pengene. Da Hestgarderne viste sig at være for fine til at bo i Bøndergaardene, saa tvang han Bønderne til med deres arme, elendige Heste og Vogne at køre Sten fra Ruinerne af Stege Borg ud til alle Ender og Kanter af Øen og derefter opføre Huse til Garderne. Israeliterne havde det ikke værre under Ægypternes Slaveri. Det var Slid, kan I tro. Der blev bygget 450 Garderhuse. Det var endda ikke det værste. Men om alle „Kobler”, hvor Kongens Heste gik koblede, der maatte Bønderne sætte Gærder under Slavefogdernes Pisk. Og de maatte gøre Hoveriarbejde baade for Officerer og Menige. De maatte slaa Græsset paa Markerne om Sommeren og køre det hjem til Garderhestene til om Vinteren. De maatte køre Ægter for den onde Plessen baade til Nestved og København. ja, Bønderne maatte køre for Hestgarderne til Kirke om Søndagen, og Takken, de fik, var den, at Hestgarderne sparkede dem med deres Jernsporer, saa Blodet flød ned ad Benene.” „Huh — jeg tør ikke høre mere!” udbrød Karen og gemte sit Hoved bag Margrethe. „Jeg skal heller ikke fortælle jer de enkelte rædsomme Ting, de bedrev. Men det var den onde Plessens Aand, der gik igennem det hele. Ingen maatte skaanes, sagde han, uden Kongens allernaadigste Befaling. Den lste Maj 1697 red de bort fra Øen. Men da var her heller ikke mere for dem at æde og drikke, Jeg tænker ikke, I vilde synes om at komme under Aaget igen, naar I bliver store.” „Nej! Nej!” lød det fra dem alle. Den Aften glemte de aldrig. Og da disse Børn og unge Mennesker voksede op og stiftede Familie, da fortalte de ofte deres Efterkommere om denne Aften. Og der blev et Had siddende i alle Elmelundernes Hjerter gennem Tiderne i alle senere Slægter — et Had til alle store Jorddrotter og myndige Embedsmænd, som de aldrig siden kunde tiltro noget godt. — Næste Onsdag, da de atter var samlede, vilde Anders Mortensen gærne vide Besked med, hvorledes Kongen var bleven Ejer af Møn og meget andet Krongods. Herpaa svarede Niels Knudsen, at Kongen ligesom enhver anden Mand, kunde købe jord, hvor han vilde, blot han betalte. Og fra Arilds Tid tilhørte de store, øde Strækninger — Almindinger — Kongen. Siden bød Knud den Hellige, at Drabsmænds Gods skulde tilfalde Kongen. Før Amtmændene blev til 1660, havde vi haft Lensmænd, og disse Lensmænd havde ofte købt jordegods baade til dem selv og til Kongen. Og ved Mageskifte mellem en Lensmand og Kongen kunde denne ofte faa samlet meget Krongods paa et Sted. Den største Part af Krongodset fik dog Kongen i Reformationstiden, da Klostrene nedlagdes, og Kongen inddrog de gejstlige jorder, og saaledes havde Kongen faaet samlet hele Møn til et Krongods. Lensmænd blev til „Hærmænd” og Hærmænd til „Herremænd”, som nu var slemme ved Bønderne, særlig paa Sjælland. Møns Land havde nok været under Lensmænd i gamle Dage, men aldrig under Herremænd og kendte ikke til Hoveri. De var Kongens Fæstebønder. „Har Bonden da aldrig været hel fri?” spurgte Anders Mortensen. „Jo, i Oldtiden! Ordet Bonde er kommen af en „boende” , én der havde fast Bolig, og derfor var med at vælge Konge, med til at erklære Krig og slutte Fred.Men lidt efter lidt blev der to Slags Bønder: de store og de smaa. De store, der ejede megen jord, blev kaldt Adelsbønder af „Adel”, som betyder udmærket, ypperlig. De steg i Tidens Løb til højere og højere Rettigheder og blev Jarler eller Lensmænd for de Tjenester, de gjorde Kongen; men de smaa Bønder sank dybere og dybere ned i Fattigdom og Elendighed, men det var deres egen Skyld.” „Saa — aa, hvorfor det?” spurgte nogle. „Fordi de ingen Ting gjorde for at værge sig. De kastede deres Værge, som de havde staaet med paa Tinge i Oldtiden. I véd nok, at de store Bønder, Adelsbønderne, byggede Borge, hvor de holdt Riddere og Svende. Men naar nu Sørøvere faldt ind i Landet, saa søgte Bønderne fra Kysten op i Nærheden af Borgen og bad Borgherren om at værge dem. Det gjorde han ogsaa, imod at de til Gengæld gav ham adskillige Ydelser for at blive „Værget”. Saaledes begyndte Vornedskabet. Da Bonden kastede sit eget Værge, da blev han underkuet. Saadan gik det med Bonden, og saadan vil det gaa med ethvert Folk, der kaster sit Værge og ikke længer vil kæmpe for sit Land og sin Frihed.” Niels Knudsen tav; der blev dyb Stilhed. „Fortæl mere!” sagde Lars. „Bønderne blev næsten som Trællene havde været i Oldtiden. De ejede ikke en Gang dem selv. Trællene forsvandt! Vi hører tale om dem lige til 1241, da de nævnes ved et Danehof. Men Bønderne forsvandt ikke. Vi er ikke forsvundet endnu, og vi forsvinder heller ikke, før vi faar Trællesind og bliver som Trælle.” „Det vil vi ikke være!” raabte Lars. „Nej! Nej!” lød det i Kor. „Det haaber jeg ikke heller!” Men vi staar nu ved Afgrundens Rand. Dybere og dybere er det gaaet nedad med os, siden vi kastede vort Værge og blev vornede. Dette skete i det 14de Aarhundrede. Vornedskabet ophævedes dog 1702, men saa fik vi Stavnsbaandet i Stedet. Det gjorde ondt værre, thi det ramte ogsaa Jylland og Fyn.” „Hvad er ellers Stavsbaandet for noget?” spurgte Lars. „Naar der var Krig i gamle Dage,” fortsatte Niels, „saa lejede Kongerne Lejesvende til at slaas. De sloges ligesaa godt for det ene Land som for det andet, bare de fik Penge for det. De var altsaa ret og slet Slagsbrødre. Kristian d. Fjerde var den første danske Konge, som tog den store Kraft, som han selv var begejstret af, Fædrelandskærligheden, i Fædrelandets Tjeneste, idet han oprettede en Hær af Landets egne Sønner til Fædrelandets Forsvar. Det var et mægtigt Fremskridt, og hvorfor?” „Jo —” svarede Anders — „for saa fik Bondesønnen atter sit Værge tilbage.” „Rigtigt! Men desværre blev det ikke til det, som Kristian d. Fjerde havde tænkt sig. Bønderne manglede Oplysning og skyede det strænge Arbejde under Fanen. Man vilde have det mageligt. Han forlangte kun, at hver Gaard paa 20 Tønder Hartkorn skulde stille én Mand. Det blev ialt 4000 Mand. Dersom disse Bondesønner nu havde haft den samme Kraft i sig som selve Kongen, tror I saa, vi havde tabt?” „Nej.” „Men desværre! Det havde de ikke. De sov. De kendte ingen aandelig Kraft. De vilde hellere snyde sig fra at deltage i Øvelser, havde ikke Lyst til Strabadser. Naar de laa paa Markerne, tænkte de paa de bløde Dyner derhjemme. De vilde hellere løbe deres Vej for at blive fri for at blive Soldat. Da blev deres Førere Tyranner imod dem. Thi man faar Lyst til at klø den, der er en Pjalt. Den menige Mand fik Mistillid til Militsen, og de overordnede fik Mistillid til den menige Mand. Saa fik Herremanden Magt over Bønderkarlene til at udskrive dem til Soldater, og saa brugte Herremanden sit Had til at ramme den, som ikke vilde lystre. Det var Hadet, der sendte Karlen under Fanen, og Hadet avlede Had igen hos Karlen, og derfor er Militærvæsenet i Miskredit den Dag i Dag her i Landet. Men det var ikke Kristian d. Fjerdes Mening, at Hadet skulde sende Landets Børn under Fanerne, han havde tænkt sig: Fædrelandskærligheden. Heraf kan I se, hvor dybt vi er sunkne. Vi staar ved Afgrundens Rand.” — Et dybt Suk hørtes fra mere end ét af Børnene. Niels fortsatte: „Da der var bleven Fjendskab paa begge Sider imellem Bønderkarlene og Militsen, saa Bøndersønnerne flygtede bort fra deres Fødestavn for at undgaa det strenge Soldaterliv, da kom Stavnsbaandet. Det bandt dem til at blive. Og det gjorde ondt værre; thi det bandt alle uden Undtagelse, baade de vaagne og de som sov. Alle I Drenge, som sidder her, I er bundne, i Lænken fra I er ni til I er fyrretyve Aar. Er det ikke beskæmmende for jer?” Lars og Anders dukkede Hovederne. Der randt en Taare nedad Margrethes Kind. „Men I sover ikke, I er vaagne,” vedblev Niels, „derfor kan det blive godt engang endnu. jeg véd, at I har Lyst til at blive frie Bønder, som Bønderne, var i Oldtiden. Vil Gud, skal det ogsaa ske. Maaske ligger Frihedsdagen os ganske nær. Hør nu: Dersom det stadfæster sig, at Kongen vil sælge sit Krongods, saa sælger han ogsaa hele Møn, skal vi saa købe vore Gaarde og Huse alle som én? Skal vi saa købe os fri?” „Ja — ja!” lød det i Kor. „Sig det hjemme til jer Far og Mor! Sig, vi maa holde sammen. Thi hvis ikke vi selv køber os fri, saa bliver vi solgte til sjællandske Herremænd, der sætter os i Hundehul eller paa Træheste. Vi kan synke endnu et Trin her ved Afgrundens Rand, vi kan blive Trælle, men vi kan ogsaa blive frie Mænd og Kvinder. Det er et stort Valg, der stilles os.” Niels Knudsen sluttede denne Aften med at fremsige den gamle Folkesang om Kristian d. Anden: „den gamle Ørn”. Ann' Stine „sang for” som sædvanlig; de voksne sang med. Selv gamle Bedstemor lod Strømpen hvile og hørte efter, idet hun saa ind i en ny Tid, som skulde komme. En Onsdag derefter var Anders Mortensen Ordfører for en lille Flok, der gerne vilde vide, hvormed Militsen havde forset sig; thi nu havde de jo hørt, hvormed Bønderkarlene havde forset sig: i Magelighed og Uvidenhed. Herpaa svarede Niels Knudsen ved at fortælle dem om alle de militære Torturredskaber, samt det Overmod og den Herskesyge, der f. Eks. prægede „den onde Plessen”. Træhesten var fra Begyndelsen et militært Strafferedskab. Den var kommen til Danmark med de tyske Lejesvende i 30-Aarskrigen. Soldater, der blev sat op at ride paa den, fik endogsaa bundet 2 jærnkugler til Fødderne. Og saa var der Straffen at løbe Spidsrod. 300 Mand blev stillet op i 2 Rækker, de fik uddelt 4000 smidige Hasselkæppe til at prygle Synderen med; denne skulde løbe mellem Rækkerne 12 til 16 Gange, mens Slagene haglede ned over hans blodige Ryg. Dette kunde gentage sig 3 Dage i Træk. Endvidere var der „Tommelskruen”, der brugtes til at skrue Tommelfingrene i Stykker med. — Der var ogsaa Stakler, der dømtes til at spille Terning om deres eget Liv. Allerværst var vel Paternosterbaandet, der blev bundet om Panden og skruedes fast med en Stok, saa Øjnene sprang frem af Hovedet. — Da Niels Knudsen var kommen hertil, havde de nok. Pigerne skreg. „Det er ikke til at undres over, at Karlene ikke havde Lyst til at gaa frivillig ind til disse Torturredskaber,” sagde Niels Knudsen, „saa hvis Herremanden gav dem Valget imellem at gifte sig med en gammel, grim Enkekone paa en forfalden Gaard, eller springe Soldat, som det hed, saa tog han Enkekonen, hvor fæl og arrig hun saa var.” „Men hvis hun nu var en god Kone,” sagde Margrethe, „skulde hun saa ogsaa tvinges til at gifte sig med hvem der kom.” „Ja. Konerne havde ingen Ret. De maatte lystre Kommando lige saavelsom Karlene.” „Kunde slet ingen købe sig fri?” spurgte Anders. „Jo. For tro Tjeneste kunde nok en enkelt købe sig fri for Stavnsbaandet. Saa fik han et „Fribrev” ; men hvormange har Raad til at betale et halvt Hundrede Rigsdaler for det? Husk paa: det gælder endnu!” Niels Knudsen mente nu, at der skulde lidt Afveksling i Undervisningen, saa da de denne Aften havde skrevet deres Navne og skrevet Tal til Hundrede, saa læste han „Jeppe paa Bjerget” for dem. Men Børnene lo ikke ad Jeppe. Han var dem for nær paa Livet. Han var af deres eget Kød og Blod. De kendte ham. Pejter Johansens Margrethe græd over, at Herremanden saaledes holdt ham for Nar. Stakkels Jeppe. De slemme Herremænd. En Aften længer ud paa Foraaret, da der igen skulde holdes Skole, stødte Anders Mortensen og Lars Madsen sammen i god Tid foran Jens Knudsens Port. De satte sig under Hyldetræet, deres vante Plads. „Vi har faaet en ny Plov,” sagde Anders. „Saa — aa,” sagde Lars. „Nu har vi to!” „Hvad har den ny kostet?” „4 Rigsdaler.” „Pyt! Vi har én, der har kostet 13 Rigsdaler.” Anders sad lidt, saa kom det: „Men vi har 3 Vogne.” „Det har vi ogsaa,” sagde Lars hurtigt; han føjede langsomt til: „Men Far kørte rigtignok den ene i Stykker i Gaar.” „Hvordan gik det til?” „Jo—o, han kørte om Kap fra Stege med Jakob Nielsen, og saa troede han, at Jakob var lige bag ved ham — — —” „Var han da ikke det?” afbrød Anders. „Næ — Jakob kørte allerede med begge Hestepanderne lige paa Mølleporten, der styrtede hans den ene, saa kom han ridende hjem paa den anden.” „Hihihi — saa vandt din Far da Væddemaalet?” „Næ — for han styrtede jo med Vognen paa Hjertebjerg Gade. Der rendte det ene Hjul ud i Dammen, og Vognen smadredes.” „Hm, hm” — Anders sad lidt — „hør, véd du, at Jakob Nielsen vil købe sig en ny Tromle?” „Næh —.” „Jo —. Han har ellers før laant vor; men nu vil han ikke laane den længer.” „Bare han saa ikke skal gaa fra Gaarden! En Tromle koster mange Penge.” „Aa — aa, den kan købes for 8 Rigsdaler, og Tromlekævlen har han.” „Hvor har han den fra?” „Funden den i Møddingen.” „Sikken et Held!” — Drengene sad igen lidt. Saa spurgte Lars: „Har du snakket noget med din Far om at købe os fri, hvis Kongen vil sælge?” „Har du?” spurgte Anders. „Ja — lidt!” „Hvad sagde han?” „Han sagde, jeg skulde holde min Mund med saadan noget Sludder.” „Det sagde min Far ogsaa.” „Men det er vist ikke Sludder alligevel.” „Nej. Jeg vil ogsaa begynde at spare mine røde Skillinger sammen. Det skulde du ogsaa gøre.” „Det vil jeg ogsaa. Det var Sjov, hvis vi engang kunde købe vore Forældres Gaarde — købe os fri!” „Det har du Ret i.” „Hør, du” — sagde Lars og trak ham nærmere i Ærmet — „den Dag da vi bliver fri, saa skal vi gøre noget stort, noget aparte, noget — jeg véd ikke hvad! Hvad synes du, vi skal?” Anders tænkte sig om: „Aa — vi rejser en Tur til København og hilser paa Kongen.” „Det gør vi! Giv mig din Haand derpaa!' Drengene gav hinanden Haanden. „Men hvad skal vi saa sige?” kommer det lidt betænkeligt fra Lars. „Aa — vi hilser ham fra Prinsessen, der har boet her i Elmelunde, Eleonore Kristine.” „Kristian d. Fjerdes Datter! Du siger noget. Det er af Familien.” „Jeg véd ikke, men jeg synes ogsaa, at jeg hører til Familien.” „Du!” „Ja. Det er ligesom Kristian d. Fjerde er bleven saa levende for mig, siden vi hørte om ham.” „Ja. Vi har jo ogsaa kendt hans Datter længe. Skal vi ikke gaa op paa Højen paa Kirkegaarden, hvor hun har staaet saa tit —.” De var allerede paa Vej, Arm i Arm. Hvor var der smukt til alle Sider deroppe fra! Solen dryssede Guld over Stege Noer. Saa sank den bag Sjællands Skove. Drengene vendte sig ind mod Elmelunde By. „Der, lige bagved Borgerledet, har Slottet nok ligget,” sagde Anders. Det mente Lars ogsaa. Der var endnu runde, tilhugne Stensøjler i Morten Andersens Gaard fra gammel Tid. De tænkte sig Slottet rejst. Altaner og Karnapper og oplyste Vinduer! Eleonore stod i en lys Dragt med sin Fløjte i Haanden, hendes Yndlingsfornøjelse var at spille paa Fløjte, hun bøjede sig ud af Vinduet, for at se sin Mand, den smukke Korfits Ulfeld ride ud med sit Følge. Han vinkede og smilede op til hende. Hvor var de lykkelige! Han red ud paa jagt med Falke og Hunde. Hun forslog Ventetiden, til han kom tilbage, med at spille — de syntes at kunne høre hendes Fløjte i Luften — eller var det selve Luftens Fløjte, der begyndte at pibe saa svagt — den blev stærkere og stærkere — den voksede til en lummer, rullende Torden, som de syntes at høre tæt ved dem lige ved Borgerledet. Det var som en sort Karet kom farende i Stormvind over Borgerledet! Var det et Pust fra gamle Dage. Var det Korfits Ulfeld, der kom hjem! Lars greb Anders i Ærmet. „Hvad er det?” hviskede han forskrækket. „Stille!” svarede Anders rolig. „jeg véd ikke, hvad det er, men noget er her paa Færde.” „Lad os gaa!” „Jeg har ellers hørt det før! Den Karet kommer tit kørende.” De skyndte sig ned ad Højen og gik tavse gennem Gaden. — — — — Den Aften læste Niels Knudsen. „Karl Magnus Krønike” for de unge, og bagefter sang de en gammel Folkesang, som Ann' Stine kaldte for „Helmer Blaas Vise” : :„Ja, Gud ved kun Viljen, jeg haver til dig, :jeg vilde saa gerne dig have: :men jeg frygter mest for mine Brødre alle syv, :de tager dit unge Liv af Dage. :Saa lagde han Guldsadlen alt over sin Hest, :men ikke lod han Sporerne klingre. :Saa svang han sig frimodigen op paa sin Hest, :men ikke lod han Sporerne klingre. :Saa red han hen udi grønne Rosenlund, :thi det var om Morgenen aarle: :der mødte han skøn jomfruens Brødre syv, :og alle saa vare de vrede. :„God Morgen Hr. Ridder, hvorfra kommer I, :mens I her saa aarle mon stande?” :„Jeg haver været i grønne Rosenlund :at jage efter liden smaa Hare.” :„Slet ikke har du været i grønne Rosenlund :at jage efter liden smaa Hare: :men du har vist sovet hos vor Søster i Nat, :og ikke haver du spurgt os til Raade.” :„Ja, jeg haver sovet hos jer Søster i Nat, :og ikke haver spurgt jer til Raade: :saa var det hendes Vilje, dertil saa var det min, :hvad ville I vel herpaa mig svare?” :„Ja, vil du nu stande, hvad heller vil du fly, :eller vil du ad Skoven udrende — :eller vil du nu vove det fagre, unge Liv, :for her er vi syv raske Drenge!” :„Nej, hverken vil jeg stande, ej heller vil jeg fly, :ej heller vil jeg af Skoven rende: :men jeg vil nu vove mit fagre unge Liv :for mig og min Kæreste alene.” :Saa drog han da Sværdet, det blodige Sværd, :det bedste, som han havde ved sin Side: :saa bad han da saa mindelig til Gud i Himmerig, :han vilde nu Sejren ham give. :Saa opstod der da saa frygtelig en Kamp :imellem de syv og den ene: :saa hug han skøn jomfruens Brødre alle syv — :det gjorde Gudfader alene. :Der vokser et Træ udi min Faders Gaard, :det vokser saa stort og saa liden: :tilsammen gror Roden, tilsammen gror Top, :tilsammen gror begge vores Vilje.”</poem> ===VIII. KAPITEL.=== <poem>Da Foraaret kom med al sin Travlhed, maatte Vinterskolen ophøre. Stæren fløjtede, og Lærkerne sang. Elmelunde Bymænd havde haft Bystevne og bestemt, at Anbrosii Dag d. 4de April skulde der være „Møggilde”. Paa den Dag skulde de i Fællesskab tømme 8 Møddinger. Hver Gaard havde i det højeste 5 Heste og 3 Køer, og da Dyrene gik ude den meste Del af Aaret, var Møddingerne ikke saa store. Hver Gaard havde desuden mellem 10 og 20 Svin og imellem 12 og 24 Faar, 2—3 Kalkuner, 40 Høns og 24 Ænder. Men disse Dyr maatte bjerge Føden, som de bedst kunde. Gaden og Møddingerne var som oftest fuld af dem. Langhaaret og skindmagert stod Udgangsøget og saa paa de pludrende Kalkuner og forstod ikke, at der kunde være al den Snak i Verden. Da Gødningsvognene samledes ved Morten Andersens Gaard, fik Udgangsøget af Pisken og løb ud i Marken. Karle og Drenge læssede paa Vognene, et andet Hold kørte ud, et tredie — deriblandt Piger — strøede Gødningen omkring ude paa Marken. Oldermanden førte Tilsyn med det hele. Forinden Pløjedagen kom, var „Rebningen” foregaaet Alle Agre var bleven maalt med en vis Reblængde. Plovene blev førte ud; hver Plov havde 2 Hjul, det ene større end det andet, fordi det store skulde løbe nede i Plovfuren, det lille ovenfor. Plovaasen var meget lang, og Plovfjælen var en vredet Planke. Alt var af Træ. Da den fælles Plovdag kom, samledes alt Plovmandskabet til Hest i Gaden. Foran red de unge Karle og Drenge med hver fire Heste, thi to kunde ikke trække Ploven. Derefter Bønderne to og to i Rad. Under Raab og Støj red Toget fra Byen udad den brede „Fævej”, mens en Del Tilskuere blev tilbage og saa efter dem. Da Toget naaede ud til Vingaardshjørne, gjordes der holdt. Karlene lagde Madkasser og „Læddiker” med Øl til Side og spændte Hestene for Plovene. Da Oldermanden gav Signalet med sin Tromme, begyndte alle Plovene at gaa. Hver Plov havde sin Dreng som Plovkøring. Jens Pejtersen kom til at pløje i Nærheden af Niels Knudsen. De kunde raabe til hinanden, mens Farten skred langsomt frem. „Dette her er noget andet end „ride Sommer i By”!” raabte Jens. „Ja, det gaar knap saa rask,” svarede Niels, „er der ellers Tale om, at vi skal ride „Sommer i By” i Aar?” „Ja, det er der rigtignok. Vi skal have Gildet hos Morten Andersen.” „Ja, det er en køn Skik. Jeg vil nok være med. For 20 Aar siden var det helt forbudt.” „Hvorfor det?” „Fordi Kongen mente, vi fortørnede Gud dermed.” „Haahaahaa —.” „Saa skal du vel danse med Else?” „Hold Mund!” „Jeg synes, du fulgtes med hende til Malkning efter Mortensgildet!” „Du véd vel, hun er rejst til Stege, og at jeg nu snart rejser bagefter?” „Til hvem?” „Jeg tager Tjeneste hos Købmand Rochenkam.” „Hvorfor rejste Else til Stege?” „Aa — det skulde nu saadan være —.” „Man vilde vel prøve paa at skille jer ad?” „Det er der ingen, der prøver paa mere, Niels.” Samtalen gik i Staa. Man hørte Raab til Hestene fra alle Sider. Højt i den klare Luft hang Lærken og ringede Sommer ind. Jens Pejtersen hørte det ikke, men det hændte af og til, at han langede sin Tophue med den lange Dusk ud efter Drengen, naar han ikke kørte lige. Nogle Dage før Majdag, da Elmelunde Karle skulde ride Sommer i By, havde de travlt med at samle Æg ind til Gildet. De var 12, der fulgtes ad to og to — og foran gik 2 Musikantere og blæste paa Klarinet og Horn; allerforrest gik Skafferen med sin 11 Alen lange Skafferstok, der var udpyntet med kulørte Baand. Toget sluttede med en stor Del af Byens Ungdom. Da Indsamlingen fra Gaard til Gaard var til Ende og havde givet et godt Udbytte, blev der om Aftenen danset i Morten Andersens Lo. Endelig oprandt Voldermissedag, hvor det store Slag skulde staa. Tidlig om Morgenen i dejligt Solskinsvejr og i frisk Blæst kom de unge Karle ridende ud fra Portene for at samles i Gildesgaarden. De havde hvide Dækkener paa Hestene, besatte med røde Border. Alle Heste var vel pudsede og striglede og bar grønne Bøgekranse om Halsen. Ogsaa Karlene havde nys udsprungne Bøgegrene i Krans over Skuldrene. De skulde jo komme med „Maj” til Huse! Desuden var de pyntede i grønne Frakker med hvide eller røde Skærf og røde Striber paa Benklæderne. Det gjaldt om at tage sig godt ud. Der skulde jo danses med Pigerne i alle Gaarde, og de vidste, i hvilke Gaarde de skulde ind; thi Natten før havde de været ude i Byen og Omegnen og stukket en grøn Gren i Taget over Døren; hvor den Gren sad endnu, var de velkomne. Og den sad næsten alle Steder. Under Raab til Hestene og med Latter og Spøg ordnede Toget sig i Mortens Gaard. I Spidsen red Niels Knudsen og Johan Pejtersen. Morten Andersens Kone, Ellen, kom ud i Gaarden med „Spærret”, der var 5 Alen langt og havde 4 Tværstænger foroven i Kryds, besatte med kulørte Silkebaand i alle Farver. Hun slog det ud, saa Baandene flagrede i Blæsten. Da Johan Pejtersen havde taget imod det, som den stærke Karl, der nok kunde bære det opret paa sin Hest, spillede Musikanterne, der red allerforrest, og Toget satte sig i Bevægelse under Ungdommens jubel og Hurraraab. Den første Gaard, de red ind i, var Pejter Johansens. De bandt Hestene i Gaarden og gik ind; saa blottede de alle Hovederne, idet de sang Majvisen. Derefter blev de bænkede ved det festdækkede Bord, og efter Spisningen dansede de med Døtrene og Pigerne paa Gaarden, indtil Formanden i en kort Tale takkede for Gæstfrihed og Dansen. Pejter Johansen stak ham en blank Speciedaler i Haanden til Ugens mange Udgifter. Derpaa rede de til næste Gaard i Byen. Og i de følgende 8 Dage besøgte de ligeledes Gaardene i Hjertebjerg, Østermark, Torpe, Keldby, Raabylille og Keldbylille. Hveranden Aften havde de Bal i Gildesgaarden. Det var en streng Uge for de fleste. Mange af dem var paa Tider i deres salige Tilstand ikke fri for at mene, at den fuldkomne Salighed allerede var opnaaet, især naar de med Armene om Pigernes Liv sprang rundt paa Logulvet til en rasende „Syvspring” , der lagde deres Hoved ned paa Skuldren. Den næste Fest, Ungdommen havde, var omtrent 2 Maaneder efter, da de brændte Blus paa Stavrebjerg Banke. Heksene skulde jages af By. Der var i den Anledning baaret Halmknipper, Tjæretønder og meget Tjørn op paa Banken. Efter Solnedgang samledes baade Karle og Piger deroppe, og snart blussede Ilden lystig. Den mørke Røg hvirvlede sig i ét med Skyerne, og i de fantastiske Røgslyngninger saas adskillige sorte Skikkelser forsvinde; en ung Pige iblandt dem var sikker paa, at den ene var Sidse Smeds! Søren var dog sikker paa, at hvis det virkelig var hende, saa kom hun nok igen. En Violin begyndte at spille, og snart hoppede de alle lysteligt omkring Ilden i den mørke Nat. Anders Mortensen og Lars Madsen stod bagved og talte alle Blussene paa Højderne i Omegnen. Der var 32. — Pludselig hørtes en Ræv skrige bag et Gærde i Nærheden, og under Raab og Latter fo'r en Flok af Sted efter den. De kom tilbage Arm i Arm i en lang Række, syngende den gamle Folkevise; „Hr. Vismer han red sig til Elverbro —.” Under Sang, Dans og muntre Smaahistorier gik Aftenen hen, til det ene Par efter det andet tilsidst for svandt op imod Elmelunde By. Sommeren gik hen uden større Begivenheder. Oldermanden havde efter endt Tjenestetid trukket sig tilbage med Ære. Pladsen skulde efter gammel Regel besættes med hans Nabo, men da gamle Anders Larsen var død, og Sønnen endnu saa ung, skulde Mads Nielsen indtage denne Hædersplads. Han undskyldte sig med sin Sygdom og sagde, som sandt var, at skulde galt være, saa kunde han da bedre bruge en Spade end en Gaasefjer. Derfor valgte Bymændene Jens Knudsen til dette Aars Oldermand. Den første Forretning, han havde, var ikke saa morsom. Der var nemlig klaget over Per Vogter, fordi der atter var stjaalet Faar i Græsvangen. Man mente, han laa og sov derude. Oldermanden skulde derfor gaa derud og sætte ham i Rette. Drengen, Søren, var sendt i Forvejen for at lukke et Hul i et Gærde, som nogle Svin havde stormet. Skjult af det samme lange Gærde og en tæt Række Pile naaede Jens Knudsen helt derud uden at være set; han hørte Per Vogter snakke med Drengen. „Det er et Hundeliv dette her,” sagde han. „Ja, megen Fornøjelse har du vel ikke herude,” svarede Søren. „Nu er jeg for gammel til at rømme, rende min Vej det skulde, du gøre.” „Det vilde Husbond vist ikke synes om.” „Skidt med det! Kan du se den Flok Gæs der?” „Ja vel kan jeg det.” „Kan du se, hvor gerne de vilde flyve?” „Ja.” „Men de kan ikke. De er stækkede paa Vingerne.” „Ja, de store Fjer er pillet af dem.” „Netop! Saadan er du og jeg ogsaa stækkede. Vi kan heller ikke flyve bort.” „Næh —.” „Og kan du se den Flok Svin derhenne?” „Ja. „ „De har allesammen faaet Ring i Trynen — det har vi ogsaa.” Jens Knudsen traadte frem fra Gærdet for at blive set. „Nu kan det være nok med den Undervisning,” sagde han. Per Vogter fik travlt med at fløjte ad sin Hund. Søren fik ogsaa travlt med Gærdet i det samme. „Du tænker vel ikke paa at stikke af, Per” — begyndte Jens Knudsen. „Næh — næh —.” „Men saa skal du heller ikke lokke andre til det.” „Næh —.” „Løber vi fra det hele, saa faar vi aldrig bedre Kaar.” „Næh — ja, det kunde dog ske.” „Jeg mener, det gavner ikke alle Byhyrder, at en enkelt løber sin Vej. Det gavner heller ikke Danmarks Bønder, at en enkelt eller to stikker af.” „Næ — næ —.” „Enhver maa blive paa sin Post, hvad han saa er, arbejde ærlig og tro og derigennem hæve sin Stilling i andre Folks Øjne, kun derved kan han forbedre sin Stilling.” „Ja — a.” „Ingen maa sove paa sin Post. Du maa tude i Hornet hver Nat, saa vi kan høre, du er vaagen. Nu er der igen stjaalet Faar i Græsvangen.” „Hvornaar maa jeg da sove?” „Du maa skiftes til at vaage og sove med din Vogterhund; derfor har du ham. Det er Skade, du aldrig ser Faare-Jørgen, naar han kommer.” „Se Faare-Jørgen! Hm! Ham er der ingen, der kan se.” „Ingen?” „Næh — han viser sig aldrig i sin rigtige Skikkelse; snart kommer han som Præst, snart som Hørkræmmer, snart som en gammel Kælling.” „Derfor skal du være mistænksom imod alle, der gaar her i Græsvangen. Selv om Faare—Jørgen viser sig som Byfogden i Stege, saa skal du anholde ham.” „Ja — men — hvis det saa virkelig er Byfogden selv i høje Person —?” „Saa vil han gi' dig en Speciedaler, fordi du er paa din Post, Per Vogter.” „Hi — ja! Her kan du se. jeg fik en Daler i Gaar.” Per Vogter trak den op af Vestelommen. Jens Knudsen studsede. „Byfogden kommer ikke her. Er du vis paa, om ikke det var Faare-Jørgen alligevel?” „Næh — det er jeg ikke vis paa — men — hæ — han skal jo ogsaa leve — og det skal jeg ogsaa.” Jens Knudsen stod lidt. „Det er pinende galt med dette Kvæghold paa denne Maade, det er ligesom med Trevangsdriften. Det trænger til Forandring det hele.” „Ja, det gør det,” stadfæstede Per Vogter og snød Næsen. Jens Knudsen saa op og fik Øje paa et Køretøj, der holdt stille ved Landevejen. „Hvem er det, der spænder sine Heste for derhenne?” spurgte han. „Det er en Bonde fra Røddinge, der kører med Fisk. Han har ladet Bæsterne græsse lidt — det er en lang Vej fra Røddinge Sø —.” Jens Knudsen vendte sig og saa op mod Elmelunde, han fik Øje paa Kvægfolden, hvori der var indelukket to fremmede Køer. „Hvor er de kommen fra?” spurgte han. „De er kommen løbende hertil i Morges fra Raabylille. Se, der kommer Rasmus Pejtersen ridende, det er nok hans.” „Giv mig Nøglen til Folden, Per.” Per stak Haanden i Bukselommen og trak en stor jernnøgle op. Jens Knudsen gik med den op til Folden, hvortil Rytteren var kommen ad Landevejen. Rasmus Pejtersen genkendte Køerne, sagde han, men vilde dog ikke have dem med. Han betalte Oldermanden til Byens Bøsse for at have dem staaende til næste Dag. De fik dem en Passiar om Landbruget. Tilsidst siger Jens Knudsen: „Det vil blive skidt, skal vi fortsætte ret længe med Trevangsdriften.” „Tror du?” kom det forsigtigt fra Rasmus. Jens pegede hen mod Toften og Haverne bag Elmelunde By og sagde: „Læg Mærke til, hvor alle Haverne er frugtbare. Ikke alene bærer Æbletræerne godt, men se Humlehaven, se Kaalhaven, se Køkkenhaven!” „Ja, Haverne ligger godt i Læ,” mente Rasmus. „Det kommer dog mere af, at Haverne ikke er Fælleseje, men hver Gaard ejer sin egen. Saaledes bør ogsaa hver Gaard eje og dyrke sin egen Mark. Saa vil Markerne ogsaa blive til Haver en Gang. Fællesdriften er det bare Skidt.” „Ja — kanske du har Ret. — Nu maa jeg hjem jeg har redet hele Eftermiddagen.” „Du har faaet en ny Hest, synes jeg. „Ja.” „Hvad har du givet for den?” „Otte Rigsdaler.” „Det var svært mange Penge.” „Ja.” „Naa, Farvel, Rasmus!” „Ja — se — jeg — havde ellers et Ærinde til —.” Rasmus rømmede sig, som noget sad fast i Halsen. „Et Ærinde — naa?” „Det er jo dig, som har en Broder, der er saadan en klog Karl!” „Niels — mener du.” „Ja, Niels — ja, det er rigtigt, og han er jo ogsaa en pæn Karl og reel i alle Henseender.” „Ja. Hvad saa mere?” „Aa — sig til ham, at han i Morgen gaar ud og ser paa disse to Køer. De er bedre i Stand end de fleste, sikke't Kød der sidder paa dem.” „Ja, de er jo næsten fede — men Sidebenene kan da tælles paa dem.” „Det er nu ikke mine Køer. De er Hans Svendsens Enkes i Raabylille. Hendes Gaard ligger lige ved Siden af min. Den er rigtignok gammel og faldefærdig, men fik hun sig en dygtig, ung Mand, saa kunde den nok rejse sig igen.” „Naa saadan, Rasmus.” „Hvad mener du, din Bror Niels siger til det?” „Det er ikke godt at vide. Det er altsaa Meningen, at han først skulde se paa Køerne her og siden paa Enken.” „Hi — ja. Det behøver jo ikke at vare saa længe, jeg skulde hilse ham fra hende og sige, at hvis han selv vilde trække Køerne til Raabylille i Morgen, saa kunde de tale om det.” „Jeg skal sige det til ham, Rasmus.” „Tak! Saa har jeg røgtet mit Ærinde. Det er saa rart, naar den ene saadan kan gøre den anden en Tjeneste. Farvel, Jens Knudsen!” „Farvel, Rasmus!”</poem> ===IX. KAPITEL.=== <poem>Næste Dag trak Søren af Sted med to Køer til Raabylille. Niels Knudsen mente ikke, det hastede med at gifte sig endnu. Han havde Hovedet optaget af andre Ting. Aaret sled sig til Ende. Der var flere, der flyttede hen paa Kirkegaarden dette Efteraar. Pejter Johansens Svigerfader, gamle Lars Hansen Aagesen, havde beordret, at naar han havde lukket sine Øjne, skulde der holdes Ligvagt over ham, som det skete i ældre Tider, og det blev, som han ønskede. Særlig blev han savnet af de mange Børnebørn. Ogsaa Mads Nielsen maatte afsted. Det hjalp ikke, at Sidse Smeds gned ham for Gigten. Han døde, kun 45 Aar gammel. „Det skulde nu saadan være” ! Den unge Lars Madsen skulde nu til at hjælpe sin Moder med Gaarden; Legetiden var forbi. Han havde tidlig lært at tænke. Der var kommen Alvor over ham i den senere Tid; han var ogsaa en fremmelig Dreng af sin Alder. I December havde Skolen begyndt igen i Jens Knudsens Gaard, og hverken Lars eller Anders savnedes. Pejter Johansen lod ogsaa sine Børn gaa derover igen. Kirsten var ikke længer stram om Munden! Nu havde de jo ikke længer hendes gamle Fader til at fortælle for Børnene. Denne Vinter læste Niels Knudsen Ridderromanen om „Flores og Blanceflor” og fortalte dem om den stolte Riddertid her i Danmark. Ligeledes sang de Ridderviser, saa det dundrede. Til Afveksling fortalte Ann' Stine dem et eller andet Eventyr som f. Eks. : „Mester Flikflak” — et Eventyr som deres Efterkommere endnu kunde fortælle ordret over 100 Aar efter! Ligeledes fortalte hun Eventyret om „Lykken og Forstanden” og forklarede dem bagefter,at det gjaldt især om at have Lykken med sig. „Det var ikke alle, der havde det,” sagde hun med Taarer i sine mørke Øjne. En Dag før Jul kørte Jens Knudsen til Stege for at købe Varer hos Købmand Rochenkam til julehøjtiden. Han havde et Par Tønder Korn med i Vognen til at betale med. „Det er en rask Karl, jeg har faaet derude fra Elmelunde,” sagde Købmanden til ham, da de stod ene i Butikken. „Det er vel Jens Pejtersen,” sagde Jens Knudsen. „Ja. Han har Kræfter som en Bjørn.” „Ja, der er Blod i ham!” „Jeg tænker, han tar begge Sækkene af din Vogn paa en Gang og bærer op paa Loftet. Bare Stigen holder. ” „Jens holder nok!” mente Jens Knudsen. „For et Par Dage siden var vi oppe paa Loftet begge to, saa væddede han med mig, at han kunde godt bære 4 Sække Korn paa en Gang.” „Naa.” „Jeg gik ind paa Væddemaalet; men han stak ganske rolig to Sække op under Armhulerne og tog to i Hænderne og gik med, saa Loftet knagede under ham. jeg maatte raabe i min Forskrækkelse: Holdt, Jens! Du gaar Pinedød gennem Loftet!” „Det ligner ham.” „Men jeg beholder ham jo ikke længe. Han begynder at snakke om, at han gifter sig.” „Det er nok mulig. Han og Else har jo længe holdt af hinanden, og nu kan de snart faa en Fæstegaard i Elmelunde.” „Hm — ja. Her er Salt,” sagde Købmanden og skød Sækken tilside — „her er Tobak, Sukker, Tjære Reb — var der saa mere?” „Ja, Mel til julekagen.” „Det er Pinedød sandt. Men jeg har ikke noget hjemme. Jeg skal først hente det paa Lendemark Mølle.” „Saa gaar jeg et Ærinde ned til Skipperen ved Havnen imens,” sagde Jens Knudsen og tog sin Hue. Købmanden gik ud i Gaarden og bad Jens Pejtersen spænde for og køre efter en Sæk Mel, saa kunde han tage Jens Knudsens 2 Sække Korn med til Mølle og faa malet med det samme. Jens Pejtersen skulde nok besørge det. „Det er saa megen Ulejlighed at spænde Heste for,” mumlede Jens for sig selv, „jeg kan mæn' nok bære de Poser.” Saa tog han en Tønde Korn under hver Arm og gik ned ad Stege Gade ud til Lendemark Mølle. Da han paa Hjemvejen gik over Broen med en Melsæk paa Nakken, saa han Jens Knudsen staa ved Havnen og snakke med en Skipper. Han standsede og hilste. Men det kunde ikke falde ham ind at sætte Sækken, mens han sinkede sig i 5 Minutter. De snakkede om Vejret og Vindretningen. Skipperen havde haft god Vind fra København. „Ja, saa lægger jeg Sækken i din Vogn, Jens Knudsen,” sagde Jens Pejtersen og gik. — Jens Knudsen lod til at ville gaa bagefter. „Det er sandt,” udbrød Skipperen, „jeg har en Nyhed at fortælle dig fra København.” „Naa, hvad er det?” „Jeg var i Nyhavn Nr. 32<ref>Nummer 32 I Nyhavn eksisterer ikke mere, fordi flere Numre i Gaden er slaaet sammen. Der mangler flere Numre. Men Nr. 32 har omtrent ligget midt i Gaden til venstre for Havnen.</ref> efter Tømmer og Brædder hos den rige Mønbo Tømmerhandler Jens Larsen.” „Det er min Morbror.” „Jeg snakkede ikke med ham; men jeg snakkede med din Broder Lars, der flygtede fra Møn som Dreng. Han bad mig sige Familien, at nu hed han ikke Lars Knudsen længer, men Lars Larsen; thi hans Morbroder havde adopteret ham som sin egen Søn, da han ingen Børn selv havde, og nu var han Arving til hele den store Ejendom, den vældige Forretning med mange Skibe og flere Tusinde Rigsdaler.” Jens Knudsen stod som himmelfalden. „Ja” — sagde Skipperen og tog sig en Skraa — „der er jo somme, der har Lykken med sig.” „Hvordan — var det ikke dig, der hjalp Lars afsted?” spurgte Jens Knudsen og saa paa Skipperen. — „Hæ — jo. Men det snakker vi ikke om. Hæ — Det var ogsaa min Far — før mig — der hjalp Jens Larsen afsted i sin Tid.” „Saa er de dig megen Tak skyldig nu.” „Næh — næ — paa det Lav! Det er godtgjort for længe siden. Alt Tovværk til mit Skib og alle Sejl — ja meget mere — har ikke kostet mig en Øre.” „Naa, Farvel Skipper! jeg glæder mig til at fortælle denne Nyhed hjemme.” „Farvel, Jens Knudsen! Det er sandt — din Bror Lars bad mig sige, I var velkomne allesammen, hvis I vilde besøge ham.” „Tak! Men det har vist lange Udsigter. Vi er jo stavnsbundne.” — — Samme Aften, da Jens Knudsen var kommen hjem, samlede han dem alle i Dagligstuen og fortalte den store Nyhed om Lars. Ann' Stine fik Taarer i Øjnene. „Det er godt, Bror Lars har Lykken med sig,” sagde hun. Det er ikke alle af vor Stand, der har det. Jeg takker, som Ridder Aage med megen Umag' snart til Kirkegaarden hen med Kisten paa min Bag.” Niels sad med foldede Hænder og saa ned i Lergulvet, saa sagde han: „Lad os glæde os, Søster, og ikke snakke om Kirkegaarden. Nu har vi dog en liden Grund til Glæde, som ellers er en sjælden Gæst i vore Kaar.” Den Aften gik det smaat med Husfliden. Tankerne var andet Steds henne. Hvert Øjeblik maatte de snakke om Bror Lars. Han havde ogsaa altid været saadan en god Dreng, da han var hjemme. Hvordan mon han nu var? Mon han var en fin Herre? Hvordan mon han gik klædt? Mon han havde giftet sig? — — — Paa Anders Larsens Gaard var Sønnen Lars Andersen bleven gift, og der var kommen en lille Søn, som i Daaben fik Navnet Anders Larsen, som Skik og Brug var. Lars Andersens Søster, Karen Andersdatter, gik endnu hjemme og var meget optaget af at passe den lille Anders. Herved havde Livet faaet en ny Værdi for hende. Hun havde altid holdt meget af smaa Børn. Langsomt sneg sig Tiden hen i det daglige Arbejde — saaledes gik Vinter efter Sommer. Niels Knudsen var bleven saa tavs i den senere Tid. I tre Vintre havde han nu holdt Skole for Byens Børn og Ungdom. Men hvor var Frugterne? Der var ingen at se. De gamle holdt igen, naar deres Børn kom hjem og var ivrige for nye Tanker. Det gjorde Niels betænkelig. Han var bleven bange for, at store Begivenheder skulde indtræffe, før den gamle Slægt var bleven afløst af en ny. Skete dette — og der var noget i Luften, der varslede derom; Kongen havde allerede i 1764 begyndt at sælge af sit Krongods paa Sjælland — da vilde den gamle Slægt næppe have Øjnene opladte for Vigtigheden af at købe sig fri, og den unge Slægt var for ung endnu til at gribe Styret. Lars Madsen og Anders Mortensen var lige bleven konfirmerede. Og Niels selv! Han gik endnu som Tjenende hos sin Broder, skønt han var 23 Aar gammel. Mon han ikke kunde udrette mere for Bønderne i en bevæget Tid, hvis han selv var Fæstebonde? Burde han ikke gifte sig med Karen Jensdatter, Enke efter salig Hans Svendsen i Raabylille? Hun var rigtignok en Del Aar ældre og havde flere Børn; men hun saa godt ud. Havde hun ikke hver Søndag i Kirken sendt ham et Par venlige, smilende Øjne nu i lang Tid? Der sad ligesom to Skælmer i Øjenkrogene, og saa havde hun Smilehuller i de æblerøde Kinder. — En Samtale, som Niels havde med Broderen, bestyrkede ham i at gøre Alvor af at forandre sin Stilling. En Dag pyntede han sig i sine pæne Klæder og gik til Raabylille. Han var ikke en Smule angst for Udfaldet; han vidste, han fik ikke Nej. — Udenfor Porten kunde han nok se, der manglede en Mand paa Gaarden. Den ene Længe var uden Halmtag, og Bygningerne var ved at govle. Der var Huller i alle Lervægge. Et gammelt Øg stod paa Møddingen og aad Ærtehalm. Nogle Børn rendte udenfor og legede. Niels Knudsen fik Taarer i Øjnene. „Stakkels Enke og Børn,” mumlede han, „her maa hjælpes — og hjælpes snart.” Saa gik han ind. I Døren mødte han Karen. „Men Niels, er du der!” udbrød hun og rakte ham Haanden. Niels tog den og holdt den fast. „Naar skal vi fastsætte Trolovelsesdagen?” spurgte han. „Men Niels! Det maa du rigtignok selv bestemme.” „Du trænger til en Mand paa Gaarden, Karen! Hvis ikke jeg kan faa den paa Fode igen, vil du og Børnene saa flytte med mig til Torpe, hvor jeg tror, vi kan faa en bedre Fæstegaard?” Karen faldt ham om Halsen. „Niels! Niels! jeg vil flytte med dig, hvor du saa vil flytte hen.” Paa Hjemvejen gik Niels Knudsen ind i Hjertebjerg Præstegaard for at tale med Præsten om Tillysningen fra Prædikestolen.<ref>Elmelunde Kirkebog:<br>Niels Knudsen, tjenende hos Broeren Jens Knudsen i Elmelunde, og Hans Svendsens Enke i Raabylille, Karen Jensdatter, viedes 31te Oktober 1766.</ref> Efter Brylluppet flyttede Niels Knudsen til Raabylille, hvor han boede i nogle faa Aar. Men siden overtog han den Gaard i Torpe, der ligger yderst mod Vest paa Sydsiden af Gaden<ref>Se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle Nr. 13]].</ref>. Hans Søster, Ann' Stine, flyttede til Stege, da hun syntes det blev saa kedsommeligt nu, Niels var borte, og der blev ingen Aftenskole mere. Begge Pejter Johansens ældste Sønner giftede sig kort efter. Johan havde Bryllup med Ingeborre 1768. Jens havde Bryllup med Else 1769, og begge overtog de to ledige Fæstegaarde paa den vestlige Side af Gaden i Elmelunde By.</poem> ===X. KAPITEL.=== <poem>I Høsten 1769 kom en Dag en Rytter ridende op ad Elmelunde Banke. Hesten var svedig, han lod den gaa jævnt det sidste Stykke Vej. Det var Niels Knudsen, der vilde besøge sin Broder og fortælle ham den sidste Nyhed. Han havde været i Stege Dagen før, hvor Byfoged Jørgensen havde fortalt ham, at der hævede sig Røster i de højere Samfundslag, der gik ud paa at faa Bøndernes Fællesskab ophævet. Niels Knudsen vidste, at det vilde glæde Jens at høre om dette. Selv sad han i dybe Tanker paa Hesten med slap Tøjle og den anden Haand i Siden og tænkte over Stillingen. Hvad vilde den ny Tid bringe? Thi ved Fællesskabets Ophævelse kunde man ikke standse. Der maatte komme mere efter. Skulde det blive Frihed eller Trældom? Det stod klart for ham, at det maatte blive en af Delene. Thi Bylovene vilde ophøre at eksistere tilligemed Fællesskabet. Men hvilke Love skulde afløse disse? Monstro Bønderne havde gode Fortalere paa højere Steder? Han kunde næsten ikke tro det efter Fortiden! Han havde nok hørt Navne som Reventlow og Bernstorff; men hvad kunde vel de enkelte udrette imod alle de store! Var det ikke bedst at stole paa sig selv. Og dog! Hvis der blev rakt en hjælpende Haand ovenfra — var det saa ikke bedst at tage imod den! Det var vel dog ikke helt utænkeligt, at en eller anden af de store Bønder kunde komme i Tanker om, at al den Uret, der var begaaet imod de smaa Bønder gennem Aarhundreder, skulde gøres god igen. Havde han ikke selv erfaret, at Bønderne paa dette Tidspunkt endnu ikke havde Forstaaelsen af deres eget bedste. De burde aabenbart købe sig fri, hvor dyr saa Frigørelsen blev, for derefter at samle de mange spredte jordstykker om hver sin Gaard, ophæve Fællesskabet, og kappes i Arbejdet om at frembringe det meste og bedste af Marken som af Haven. Under disse Tanker naaede Niels Knudsen hen til sin Broder. Der blev stor Bestyrtelse. Pejter Johansen sad derinde i Samtale med Jens Knudsen, da han kom. De fik nu stoppet de sølvbeslagne Piber. Pejter slog Ild med Fyrtøjet, idet han sagde: „Det gaar galt dette her — det gaar pinende galt.” „Ja, holder vi ikke sammen,” sagde Jens Knudsen, „saa gaar det pinende galt.” „Naar I kan indse dette, I Elmelunde Byfolk,” tog Niels Knudsen til Orde — „saa hold dog sammen, hvad end det skal koste.” „Vi bliver aldrig enige om at dele Agrene imellem os,” sagde Pejter Johansen, „saa vi faa aldrig vore Agre samlet paa et Sted.” „Det vil jeg godt tro,” sagde Niels med et Suk, „men den Dag kan komme, da I tvinges dertil, ligesom I nu vil blive tvungne til Fællesskabets Ophævelse.” „Du kan sagtens snakke, Niels,” vedblev Pejter, „men Bylovene var gode, dem kendte vi, og de holdt os sammen i ondt og godt. Nu skal alle de Baand, der bandt Gaardfolk sammen, sønderrives udenfra, og vort Broderskab ophører; vort Bylav falder i Stumper og Stykker; enhver skal nu til at rede sit! Kan I ikke se, at det er hen i Vejret at snakke om at holde sammen, hva'?” „Vi skal ikke holde sammen om det gamle,” indvendte Jens, „vi skal holde sammen om det ny.” „Det ny kender vi ikke,” sagde Pejter og spyttede henad Gulvet. „Det er netop Ulykken,” sagde Niels, „det stærke Røre, som vi nu staar i, det kommer baade for tidligt og for silde. For tidligt for den ny Slægt og for silde for den gamle.” Pejter Johansen vendte sig fra ham og gav sig til at tromme paa Ruden bagved ham. Pludselig lettede han sig i Sædet og sagde: „Der kommer Oldermanden. Hvad mon han vil?” Oldermanden var for dette Aar Morten Andersen. Aldrig havde han været rigtig stiv i Læsning, og nu havde han faaet et Brev, som han kom for at faa udtydet hos Jens Knudsen. Denne læste det højt i Stuen. Det gik ud paa, at Kongen allerede d. 4de Avgust havde overdraget Grev Holck og Thyge Thygesen som Kommissærer at sælge hele Møns Land, som i den Anledning skulde deles i 5 Godser. Auktionen skulde holdes i September. „Naa!” udbrød Pejter, idet han lagde Piben fra sig paa Bordet, „saa bliver vi altsaa solgte.” „Ja, hvis vi ikke foretrækker at holde sammen i det ny, som nu viser sig,” udbrød Niels. „Holde sammen!” Pejter trak Ordene langt ud og ledsagede dem med et Skuldertræk. „Vi kunde vel købe os fri. Var det ikke 5 Godser?” spurgte Jens og saa i Brevet. „Ja, havde der endda staaet to Nuller bagved,” indvendte Pejter og rejste sig, „men dette her er saamæn' lavet af Folk, der ikke vil Bønderne noget godt; thi det er kun Pengemænd, der kan købe et Gods. Nej, det er Meningen, at vi skal ind under 5 Herremænd i Stedet for at være Kongens Bønder.” „Det maa ikke ske!” udbrød Jens Knudsen, „nu maa vi ud i Byerne heromkring og tale med andre Bymænd om Sagen. Der er ingen Tid at spilde, hvis vi i Samling kan gøre et Bud.” „Hvor skulde alle de Penge komme fra?” spurgte Morten. „Vi kunde jo f. Eks. betale med vore Skove,” sagde Niels. „Hvor skulde saa vore Svin gaa om Vinteren?” vedblev Morten. „Enhver skal i Fremtiden passe sine egne Svin” sagde Jens, „og ikke alene det, men sine egne Køer, sine egne Heste, sine egne Marker. Fællesskabet skal ophæves!” Morten Andersen gjorde store Øjne. „Næh —” udbrød Pejter og tog sin Pibe og Kæp „dersom det var Meningen, at vi Bønder skulde købe os fri og blive Selvejere, saa havde Auktionen ikke været bestemt saa snart. Der er jo kun en Maaned til. Vi skal ikke faa Tid til at samle os. Det er Meningen. Farvel, Folk!” — Det viste sig snart, at Pejter Johansen havde udtalt Tanker, som mange mønske Bønder nærede i de Dage. Men netop dette gjorde, at de ivrige blev endnu ivrigere, og en stærk Agitation var snart i Gang over hele Øen fra Fanefjord til Klinten. Det satte ondt Blod i Landsbyerne, at der før Auktionsdagen var kommen en Del Agenter borte fra til Øen for at fraraade Bønderne at købe Godserne. Det vilde blive deres Ruin, hed det. De vilde aldrig kunne skaffe de mange Penge. Det viste sig alligevel, at der var større Sammenhold iblandt Bønderne end ventet. Saa oprandt Auktionsdagen d. 19de September. Folk kørte til Stege i store Skarer baade Øst fra og Vest fra. Adskillige unge Karle red i Galop forbi de mange Vogne. Mere langsomt kom de gamle frem, der i lang Frakke, Knæbenklæder og rød Tophue stavrede i Træsko henad Vejen med en Knortekæp i Haanden. Byfoged Jørgensen i Stege ledede Auktionen. Byerne til de 5 Godser bleve nævnte og desuden var der 7 Kirker og 5 Kongetiender, som skulde sælges. Det gik rask med Buddene. Bønderne paa hvert Gods havde deres Mænd til at byde. Og Dagen endte forsaavidt godt, som Bønderne købte de 4 af de 5 Godser. Men saa kom det værste: Der blev krævet Kavtion for Pengene! Dette havde Bønderne ikke tænkt paa. De kunde derfor ikke blive tilstaaede Godserne for deres Bud den Dag. Og de kunne vente, at Buddene ikke ville blive approberede. Bønderne følte sig overlistede. De kom slukørede hjem. Pejter Johansen og Jens Knudsen kørte sammen i samme Vogn ud ad Mølleporten og ved Siden red Niels Knudsen. De talte ivrig om Dagens Begivenheder. Bønderne paa Godset Nr. 2, hele Fanefjord Sogn, vil sikkert blive Selvejere, saa ivrig de var,” sagde Jens Knudsen. „Ja, Bonden Kresten Nielsen der ude fra — han giver ikke tabt,” svarede Pejter Johansen. „Jeg talte med ham efter Auktionen,” sagde Niels Knudsen og holdt sin Hest an, „han lod ikke til at være bange for Kavtionen. Han vilde henvende sig til en Købmand i Stubbekøbing.” „Hvad var det saa for en Herremand, der fik Godset Nr. 1 mellem Stege og Fanefjord?” spurgte Pejter Johansen. „Han hed Beringskjold,” svarede Jens Knudsen, „og han havde nok én i Kompagni med sig.”<ref>Regimentskvartermester Fleischer fra Næstved. Senere fik Beringskjold det alene. Han oprettede Herregaarden Marienborg, der fik Navn efter hans Hustru Marie.</ref> „Det var skammeligt,” udbrød Niels, at vort Bud paa 72 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn, ikke kunde blive antaget, saa havde vi haft alle 5 Godser.” „De vilde jo have 100 1/3 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn,” sagde Pejter Johansen og rykkede i Linerne, „hvorledes skulde vi skaffe saamange Penge?” „Næh — det vil knibe nok med at skaffe Kavtion for de Bud, vi har gjort,” mente Jens. Der blev Tavshed et Stykke Tid. Pludselig rettede Niels Knudsen sig op; hans Ansigt fik et straalende Udtryk. Hesten, der havde benyttet sig af hans Aandsfraværelse, maatte igen stikke i Rend hen paa Siden af Vognen. „Jeg har faaet en Idé, Bror!” raabte han. „Naa, lad os høre.” Pejter lod Hestene gaa i Skridt. „Lagde I Mærke til Bønderne paa Godset Nr. 3 omkring Stege Noer?” „Ja, de lod til at være nogle farlige Karle,” udbrød Pejter, „de bød rask væk.” „De havde ogsaa den store Skov i Baghaanden langs med Østersøen ad Hjelms Bugt — den vil de hugge til at betale med.” „Ja — men den forslaar ikke,” sagde Pejter og rystede paa de lange Lokker, der nu var blevne hvide. „Nej. Men Bønderne i Tøvelse og Bidsinge havde sikret sig Kavtion paa anden Maade,” vedblev Niels. „Jeg talte med Bonden Jens Hansen i Bidsinge, som fortalte, at de havde en god Ven i København, som de nok kunde faa til at gaa i Kavtion for dem.” „Hvad hed han, Bror?” „Han hed Mads Schiffer<ref>I Landsarkivet i Sjællands Landstings Skødebog Nr. 18 B læses følgende:<br>Bymændene i Tøvelde: Jens Jensen, Anders Petersen, Anders Larsen, Rasmus Petersen, Lars Jakobsen, Jørgen Andersen, Mads Petersen — og Bymændene i Bidsinge: Jens Hansen, Albrekt Jakobsen, Hans Povlsen, Peder Jensen, Jens Larsen, Hans Rasmussen, Hemming Larsen, Jens Povlsén, Hans Jørgen Petersen, Hans Pedersen, Peder Hansen, Jens Jensen og Kristen Nielsen — købte Tøvelde og Bidsinge for 8064 Rd. 1 M. 2 Sk. Halvdelen betales. Dansk—assiatisk—Kompagnis Skibskaptajn Hr. Mads Schiffer kavtionerer for Kapital: 3000 Rigsdaler imod 1ste Prioritet i deres Ejendomme. Skødet er først underskrevet d. 27de December 1775.</ref> og var en meget rig Skibskaptajn.” „Ja, havde vi bare en saadan Mand til at hjælpe os paa Godset Nr. 4,” sagde Pejter, „saa kunde der endnu være Haab.” „Nu kommer min Idé” — fortsatte Niels fornøjet, — „se, vi har ham! vi har ham! jeg kom til at tænke paa vor gamle Morbror i København, den rige Tømmerhandler Jens Larsen! Ham maa vi have Bud til.” „Du siger noget, Bror Niels.” „Har han Penge?” spurgte Pejter. „Ja. Mange Tusinde blanke Rigsdaler.” „Død og Plage!” Pejter spyttede langt. „En af os maa til København,” vedblev Jens — „det er bedst, du rider Niels, du er bedst skaaret for Tungebaand.” „Det kan jeg godt. Nu har jeg ellers baade Kone og Børn.” „Det har du jo. Men de undværer dig nok nogle Dage. Det er jo din egen Idé, og hvis nogen skal faa vor gamle Morbror til at gaa i Tøjet, saa maa det være dig.” „Lad gaa da, jeg rider en af Dagene. Saa skal jeg vel hilse Bror Lars?” „Ja — ja, hils Bror Lars! Og saa kan du da ogsaa fortælle ham, at nu skal vor Søster Ann' Stine giftes.”<ref>Se [[#Tavle Nr. 10:|Tavle Nr. 10]].</ref> „Hvad siger du? Har du snakket med hende i Dag?” „Nej, jeg fik ikke Tid i Dag. Det er en 14 Dages Tid siden. Men hendes tilkommende Mand kom hen til mig paa Stege Gade i Dag og spurgte mig, om jeg vilde være den ene Forlover.” „Hvor er han fra?” „Han er Gaardmand i Udby og hedder Mads Jensen. Han er for Resten Enkemand. Nu har han jo ikke haft saa langt ind til Stege, saa han har jo tit været derinde at snakke med Ann' Stine — nu har hun sagt ja, men mener ellers ikke, at nogen kan blive lykkelig med hende. Men det faar jo blive hans Sag, naar han endelig vil have hende.”<ref>De holdt Bryllup I januar 1770 efter kongl. allernaadigst Bevilling og Vielsesbrev af 15de januar uden forudgaaet Trolovelse og Tillysning fra Prædikestolen. Den ene Forlover var Jens Knudsen, Elmelunde. Den anden Forlover var Gaard mand Niels Bielde, Tjørnemark.</ref> „Ja, det er der ikke noget at sige til.” „For Resten fortalte Mads Jensen mig ogsaa i Dag, at Udby Bønder og Husmænd var enige om at holde sammen og købe sig fri.” „Ja — men Kavtionen?” „Ja, de mente ogsaa at have Bekendtskab i København. Men det fik jeg ikke rigtig Rede paa.<ref>Ifølge Skødebog Nr. 18 A I Landsarkivet ses, at 17 Husmænd og følgende 20 Gaardmænd i Udby: Rasmus Olsen, Peder Henrik Jensen, Niels Pedersen, Anders Pedersen, Ole Pedersens Enke, Jørgen Larsen, Mads Jensen, Rasmus Jørgensen, Lars Olsen, Jørgen Olsen, Lars Rasmussen, Anders Hansen, Rasmus Nielsen, Jens Jørgensen, Peder Pedersen, Jørgen Jørgensen, Jakob Larsen, Lars Jensen, Hans Jørgensen og Jens Nielsen Skov — alle fik Skøde paa deres Ejendomme i Aaret 1777.<br> Det var den højædle og velbaarne Frue i København, Etatsraadinde Agnete Ackermann, Klaus Olrocks Enkefrue, som laante Bønderne i Udby 3000 Rigsdaler „i rede Penge” i 5 Aar.</ref> Der var jo et farligt Mylder af Mennesker paa Gaden.” — Hvor Vejene skilles, red Niels Knudsen hjem til sit, og Vognen med de to Bønder sneglede sig snart langsomt opad Elmelunde Banke. — Idet de kom til Borgerledet, og Jens Knudsen stod af Vognen for at lukke op, kastede han et Blik ud over Høje—Møn, hvor Sømarke ligger foran Aborrebjerg, og sagde: „Jeg gad vide, hvorledes min Bror Peder Knudsen i Sømarke er tilfreds i Dag efter Auktionen?” „Aa—aa,” svarede Pejter Johansen trevent, „bliver vi ikke ædte af en eller anden Herremand her paa dette Gods, saa bliver de det nok derude paa Godset Nr. 5.”<ref>Hans Tersling til Venerslund fik Godset Nr. 5. Herude oprettedes Herregaarden: „Klintholm”.</ref> Samme Aften henad Solbjergslag laa en Dreng oppe paa Kirkegaarden med en spids Jernhammer og huggede i en Grundsten ved den sydlige Side af Kirken. Det var Lars Madsen. Han vilde forevige sit Navn. Historien havde begyndt at faa Betydning for ham. Nu udhuggede han L M E, Forbogstaverne til Lars Madsen, Elmelunde. Disse Bogstaver ses endnu den Dag i Dag paa Stenen.</poem> ===XI. KAPITEL.=== <poem>Der red en enlig Rytter fra Kallehave Fiskerleje nord paa ad Landevejen til Præstø. Han havde sit bedste Tøj paa, og de blanke Sølvknapper glinsede i Solskinnet. Det var Fæstebonden Niels Knudsen fra Møn. Det var hans Mening at ville naa Vindbyholt gamle Kro inden Solbjergslag for at overnatte der. Men de mange Bomme paa Vejen havde sinket ham en Del, Det blev Nat, inden han naaede til Kroen. Han fik purret en Karl ud, der skaffede Plads paa Stalden til hans Hest og et lille Gæsteværelse til ham selv. Niels var træt og sov snart. Næste Morgen, da han kom ind i Gæstestuen, sad Kromanden ved Bordet og spiste Fidtebrød og Spegesild. Niels var sulten, og spiste gærne med. Hans Hest var bleven halt paa det ene Ben, men Kromanden tilbød, at han maatte laane en af hans til København. De kom i Snak om gamle Dage, og Niels spurgte, om Kromanden havde hørt noget om den onde Plessen der paa Egnen. „Om jeg har hørt noget om Generalløjtnant Samuel Kristoffer v. Plessen!” udbrød Krofar, „ja, det kan du tro! Han var ogsaa Bondeplager her paa Sjælland.” „Ja, Hestgarden var vel ogsaa indkvarteret her?” spurgte Niels. „Ja, i Tryggevælde Rytterdistrikt. Her gaar for Resten et Sagn fra den Tid, som knytter sig til Kroen i min Bedstefaders Tid.” „Hvad er det for et Sagn?” „Min Bedstefar hed Lindurn, tror jeg nok, og han var stor og stærk. En Dag kom en Mønbo kørende her forbi med et forfærdelig skrøbeligt Køretøj og et Par skindmagre Heste. Han skulde til København med 3 Tønder Ærter for den onde Plessen. Men tæt ved Kroen her kørte han i Sænk, og Bæsterne kunde ikke trække Vognen længer. Den arme Bonde kom ind i Kroen og bad om Hjælp. Min Bedstefar gik med ham hen til Vognen og sagde: „Er det noget at gøre saadan Væsen af! Hele Klatten er jo ikke tungere, end en Mand magelig kan bære det hele paa en Gang.” Da blev Mønboen fornærmet og sagde: „ja, kan du bære de 3 Tønder Ærter, saa maa du have dem.” Krofar tog Sækkene under Armen og bar dem hjem, men saa fik Piben en anden Lyd. Mønboen gik bagefter og græd; nu vidste han aldrig sine levende Raad; thi Ærterne skulde han have Betaling for, ellers vankede der af v. Plessen! Men Krofar var ikke saa slem endda. „Ærterne har jeg Brug for,” sagde han, „men jeg skal betale dig, hvad de koster, saa er du fri for at køre længer.” Glad blev Bonden; nu kunde han køre hjem med Pengene i Lommen og var fri for den lange Rejse til København,” „Jeg har hørt Historien fortælle paa Møn,” sagde Niels Knudsen, „derfor vidste jeg ogsaa omtrent hvor Vindbyholt Kro skulde ligge, og at man fra gammel Tid er bleven godt behandlet der.” — „Naa ja, — tag en Sild til — der er flere i Tønden — værsgo!” „Tak! Har du ellers kendt noget til Hestgarden, som blev flyttet herover fra Møn i 1697?” „Aa — ikke videre. Min Bedstefar fortalte, at de gik i røde Uniformer, og at de fleste af dem var nogle vilde Krabater.” „Jeg kender en Mand paa Møn, der hedder Pejter Johansen, hvis Fader var Hestgarder og vistnok kommen fra Bergensegnen i Norge. Han giftede sig med en Bondepige paa Møn og fik Sønnen Pejter, men siden, da Hestgarden forlod Møn, drog han med, og ingen har senere hørt fra ham.” „Ja, min Fader snakkede om en Korporal Johan Pejtersen — maaske det har været ham. Det var nemlig i Aaret 1722, da blev Krigsraad Brun og Vagtmester Engelholm indkaldt til Tinge, fordi Vagtmesteren havde kommanderer denne Korporal til at slaa en menig Dragon med en Kæp. Mere véd jeg ikke om ham. Nu er han jo død for mange Herrens Aar siden.” „Det er han vel sagtens. Ja, nu maa jeg afsted til København. Farvel, og Tak for god Behandling.” — Uden flere Oplevelser naaede Niels Knudsen ind til Hovedstaden. Det var med bankende Hjerte, han red over Kongens Nytorv og derfra drejede til højre nedad Nyhavn. Han var sig bevidst, at det vilde have Betydning for mange Mennesker foruden ham selv, om hans Ærinde nu vilde lykkes. Han holdt stille udenfor Nr. 32, sprang af Hesten og trak den ind ad Porten. En Gaardskarl kom og tog imod den. „Er Tømmerhandler Jens Larsen hjemme?” spurgte Niels. „Jens Larsen!” udbrød Karlen forbavset; han blev staaende med aaben Mund og gloede paa ham. „Ja. jeg spørger efter Jens Larsen!” „Han er død!” „Død!” udbrød Niels. Nu var det ham, der stirrede paa Karlen med Forbavselse. „Ja. Han døde allerede i Foraaret og blev begravet d. 11te April.” Karlen trak rolig Hesten ind paa Stald. Niels Knudsen satte sig mekanisk ned paa en Tømmerblok, der laa i Gaarden og holdt sin Haand op over Panden, som svimlede det for ham. „Forsilde! Forsilde!” lød det i hans Øren. Den lange Rejse var omsonst. Alt var tabt. „Død!” gentog han og stirrede frem for sig uden at se eller høre noget. Han kom til sig selv igen, ved at Gaardskarlen gik forbi, buldrende paa Brostenene med sine Træsko. „Hvor er saa Lars Knudsen?” spurgte han og rejste sig. „Her er ingen Lars Knudsen,” svarede Karlen, trak medlidende paa Skuldren og gik videre. Niels Knudsen satte sig ned igen. Blodet strømmede til hans Hjerte, og den ellers saa sunde og rødkindede Bonde var helt bleg i Ansigtet. Slaget var for voldsomt. Han blev siddende en Stund med Albuerne hvilende paa sine Knæ og med Hovedet i Hænderne. Endelig rejste han sig. „Rigtigt,” mumlede han for sig selv, „her er ingen Lars Knudsen. Min Bror hedder jo nu Lars Larsen. Monstro han lever? Aa, Gud dog!” — I det samme kom en Mand gaaende over Gaarden. Niels Knudsen løftede paa Huen og spurgte om Lars Larsen var tilstede.” „Nej, ikke for Tiden,” lød Svaret. „Hvad ønsker han?” Niels Knudsen forklarede, at han gærne vilde tale med sin Broder. „Grossereren og hans unge Frue er rejst til Udlandet for 14 Dage siden,” svarede den fremmede, „men han kan følge med mig ind paa Kontoret, jeg er hans Fuldmægtig.” Niels Knudsen fulgte med ind. Det blev en lang Samtale, de havde med hinanden. Først langt ud paa Natten kom Niels Knudsen til Hvile. Næste Dag var han atter paa Vej hjemad. Han sad stille paa Hesten og gennemgik i Tankerne alt, hvad han havde oplevet derinde. Rejsen var mislykket. Ikke engang Broderen havde han set. Han var paa et af sine Skibe sejlet til Riga og skulde langt videre. Det kunde ikke nytte at vente paa hans Hjemkomst. Men han havde været inde i hans store, fine Hus og faaet Indtryk af, at han var bleven til noget meget stort. Lars boede ikke i en ussel Rønne med Lergulv, saaledes som han og hans andre Søskende. Nej, der var Bræddegulv, kostbare Tæpper paa Gulvene i de flotte Sale. Der var højt til Loftet og store Vinduer; store Spejle, kostbare Møbler allevegne. Der var fine Vaser og kinesiske og japanesiske Kunstsager, som Niels aldrig havde tænkt sig kunde laves med Menneskehænder. Hvilken Rigdom! Hvilken Luksus! Fuldmægtigen havde været flink til at vise ham omkring. Han havde ogsaa været med ham nede ved Havnen og vist ham flere store Skibe, der var Broderens — og ved de store Tømmeroplagspladser, hvor der laa Tømmer for mange Tusinde Rigsdaler. Lars havde rigtignok haft Lykken med sig. Som Søn af en fattig Fæstebonde i Sømarke var han nu endt med at være Grosserer og Bankdirektør! Og hans Hustru var en fornem, ung Dame: Charlotte Frederikke Drewsen! (f. 1748). Niels Knudsen havde i nogle Timer af sit ellers trælsomme Bondeliv kigget ind i en Verden, der var lysere, lykkeligere, rigere end den, han kendte til hjemme paa Møn. Men det kunde ikke falde ham ind at misunde sin Broder. Han troede slet ikke, at han selv eller hans Slægt derhjemme, der nu var vant til det haarde Bondearbejde, vilde kunne finde sig i at være i København og leve med i det fine Hovedstadsliv. Det var ligesaa umuligt som at tænke sig Bror Lars — Bankdirektøren — gaa bagved Træploven med de to Hjul. Nej! der var ligesom bleven en Afgrund imellem Lars og ham — Lars og den mønske Slægt! Havde Broderen været hjemme, saa havde Niels næppe kunnet spørge ham om at gaa i Kavtion. Han havde bedre kunnet spørge sin Morbroder, om han havde levet. — Lidt havde han da faaet ud af Rejsen. Fuldmægtigen havde givet ham et Papir og sagt, at det var et Bevis paa, at Tømmerhandler Jens Larsen og hans Søstersøn ikke havde glemt deres mønske Slægt. De havde oprettet et Legat ved at indbetale Penge i det gamle Vartov Hospital. Niels Knudsen ledte i sin Frakkelomrne og tog et Papir op. Han læste Begyndelsen højt for sig selv: — „Efter et af min salig Morbroder Jens Larsen forrige Borger og Tømmerhandler her i Staden d. 21de December 1767 oprettet Testamente, der grunder sig paa det ham den 20de Juli 1759 allernaadigst forundte fakultas Testamenti, er jeg bleven indsat til hans Universalarving og iblandt andet paalagt i det saakaldte Vartov efter hans Død at lade oprette 4 Senge, der skal kaldes Jens Larsens Senge, hvorudi hans Paarørende skulde indlægges og jeg og mine Arvinger føre Direktionen. Da som saadan min salig Morbroders Vilje bør efterkommes, udbetaler jeg de for disse 4 Senge fastsatte 2800 Rigsdaler dansk Kurant og har i den Anledning oprettet følgende Fundats: — — — —” Niels Knudsen saa de 5 Paragraffer igennem og lagde Mærke til, at de 4 Senge bestemtes for 3 Kvinder og 1 Mand af Slægten, der var fyldt 50 Aar, og at der skulde averteres i Aviserne, naar en Seng blev ledig. — Fundatsen var underskreven af Lars Larsen og Charlotte Frederikke Drewsen d. 8de Sept. 1769<ref>En Afskrift af denne Fundats opbevares i Elmelunde Sogneraads Arkiv. Flere Efterkommere nyder nu godt af „de Larsenske Senge” — saaledes kaldet i Modsætning til andre Vartovsenge for Mønboere, der ikke vedkommer disse.</ref>, altsaa lige før de nu var rejst ud paa denne Rejse. „Ak ja,” sukkede Niels Knudsen, „vor salig Morbror var en god Mand og tænkte paa os, der gik og sled i vort Ansigts Sved. — Havde han levet og vidst, hvor nær vi nu var ved Frihedens Morgenrøde, saa havde han sikkerlig nu rakt os en hjælpende Haand som Kavtionist. — Nu var alt Haab ude. — — Mismodig, træt og tung i sit Sind vendte Niels Knudsen hjem fra sin Københavnsrejse.</poem> ===XII. KAPITEL.=== <poem>Det blev en trist Vinter, der fulgte paa. Det ældre Slægtled i Elmelunde kunde ikke mere. De bøjede deres Hoveder for Skæbnens tunge Tilskikkelser; det skulde nu saadan være! Da Foraaret kom døde Pejter Johansens Kone, Kirsten, d. 14de April; hun var kun 53 Aar gammel. Dette Dødsfald gik Pejter Johansen nær til Hjerte. Han havde altid levet i et smukt Samfundsliv udadtil med de andre Byfolk, og indenfor Hjemmets Vægge havde hans Familieliv været eksemplarisk. Nu var det ligesom baade det ydre og indre Samfundsliv skulde opløses. Dette gik ham meget nær til Hjerte. Han tænkte stærkt paa at trække sig tilbage og overlade Gaarden til en af Sønnerne. Men Jens Knudsen mente dog, han skulde vente lidt og se, hvad den kommende Tid vilde bringe. Endnu vidste de jo ikke, enten de var købte eller solgte. Der gik imidlertid ikke mange Dage efter Kirstens Begravelse, før den sørgelige Sandhed blev bekendt for de Elmelunde Byfolk. De var solgte. De havde ingen Kavtion stillet. Friheden var tabt. Fra 1ste Maj 1770 skulde de være Hoveribønder. Landsdommer Vichfeld havde købt 422 Tønder Hartkorn, Ager og Eng, for 32,000 Rigsdaler, og Bønderne, i Elmelunde, Torpe, Spejlsby Og flere Byer fik at vide, at de var købte tilligemed Godset. Hver Bonde fik sit befalede Hoverireglement, der forkyndte, at Mandskabet paa Godset skulde „følge og tilhøre Godset, hvor de var fødte.” Herregaarden, som Vichfeld nu lod bygge, kom til at hedde Nordfeld. Det var et haardt Slag for mange. Ikke mindst for de unge Drenge og Karle, som Lars Madsen og Anders Mortensen; han var nu 18 Aar og skulde snart til at tage Styret paa Fædrenegaarden. De havde haabet, den ny Tid skulde gøre dem til Selvejere. Nu var de kommen fra Asken i Ilden. De skulde ikke længer hjælpe hinanden. Nej, de skulde alle hjælpe Herremanden under Ridefogdens Svøbe. Det var egentlig ikke det, de arme Bønder havde tænkt sig ved den ny Tid! Det hed: „Værsgo'! kør Sten til Herregaarden!” Jens Knudsens kulsorte Haar og Skæg blev aldeles hvidt paa nogle faa Dage. Den 1ste Maj, da Hoveriet begyndte, var der ingen Sang eller Dans iblandt Elmelunde Byfolk. Man holdt op med at ride „Sommer i By”. Der blev heller ingen Skt. Hansfest om Sommeren, og der var heller ingen Lystighed ved Mortensgildet om Efteraaret. Hidtil havde de gode, gamle Byfolk trøstet sig i Ulykken med Mundheldet: Det skulde nu saadan være! Men nu blev der Lejlighed, særlig for den unge Slægt, at tænke videre: Hvorfor skulde det nu egentlig være saadan? — Det var en Aften i November Maaned. Jens Knudsen sad inde i sin Stue og læste Tidsskriftet, som han nu selv holdt, da Niels var dragen af Gaarde med sit. Kvinderne sad ved deres Rok og Væv, og Tranlampen flakkede saa urolig. Pludselig gav Hunden sig til at gø, og en Vogn hørtes ude paa Stenbroen. „Hvem kan det være!” udbrød Jens og gik ud. Lidt efter kom han ind med den fremmede. Det var Svogeren, Mads Jensen i Udby. Men han saa heller ikke glad ud. „Hvad er der?” spurgte Jens Knudsens Kone og saa paa dem. „Ann' Stine er død,” svarede Jens stille. Mads Jensen satte sig ved Bordet og holdt Hænderne for Øjnene. „Død !” udbrød Margrethe, „tænkte jeg det ikke nok, at hun skulde dø i de unge Aar, saa ofte som hun talte om Kirkegaarden.” „Hun døde i Barselseng. Men det havde hun ahnet længe,” sagde Mads Jensen. „Lever Barnet?” „Ja, det er en Dreng. Og det var hendes Ønske, at han skulde døbes og hedde Jens Larsen efter hendes Morbroder, som døde ifjor i København.” „Hm, ja —” sukkede Jens Knudsen — „Tiden gaar, og Livet er kun kort, den ene af os gaar bort efter den anden. Ogsaa Morten Andersen er død.” „Man kan endda forstaa, at de gamle skal afsted,” sagde Mads Jensen, „men — — —.” „Nej, dette med Ann' Stine forstaar vi jo ikke, Svoger. Nu havde I det jo endda saa godt i Udby og skulde til at være Selvejere.” „Aa — ja. Men det er som Lykken flygter, naar jeg griber efter den.” „Vi skulde vel ikke hænge saa fast ved Verden, som er saa svigefuld, saa havde vi lettere ved at dø. Hvorledes tog Ann' Stine det?” „Aa — hun var som altid. Hun havde i mange Aar forberedt sig paa at dø, sagde hun, saa det var hende ikke saa svært. Men det gjorde hende ondt for mig og Drengen.” „Ja. Hver har sin Sorg og Modgang.” Jens Knudsens Kone kom ind og satte Mad paa Bordet. Hun sagde ikke mange Ord; men tørrede Øjnene med Forklædet og gik ud igen. De to Svogre begynder at spise og faar lidt efter lidt Munden paa Gang, idet Samtalen naturligt drejede hen paa det, som alle snakkede om i de Dage: Salget af Møns Krongods. Mads Jensen kunde da fortælle flere glædelige Tidender fra den nærmeste Omegn om Udby. De 5 Gaardmænd i Ullemark havde alle købt deres Gaarde<ref>Nemlig: Jens Jensen, Niels Hansen, Jens Larsen, Jørgen Andersen og Peder Hansen. (Ifølge Pantebog Nr. 18A under Møns Herredsting i Landsarkivet).</ref> — og de havde ligesom Gaardmændene i Keldby oprettet en Kontrakt, der gik ud paa, at ingen i deres By maatte sælge sin Gaard igen uden til en Mand, som var fri. Og for Eftertiden skulde enhver Kone i deres By, der blev Enke, have Lov til at vælge selv, hvem hun vilde gifte sig med, enten Husmandssøn eller Gaardmandssøn, dog skulde det være en fri Mand. „Vi fra Elmelunde kan altsaa hverken blive gifte i Ullemark eller Keldby<ref>De 12 Gaardmænd i Keldby, der havde købt sig fri, var følgende: Hans Rasmussen, Peder Skov, Anders Rasmussen, Anders Hansen, Niels Rasmussen, Hans Kristensen, Kristian Henriksen, Rasmus Jakobsen, Niels Steffensen, Kristian Andreasen, Herman Bech og Mads Rasmussen.</ref> mere,” udbrød Jens Knudsen, „men jeg forstaar godt, at de nu alle som én staar Vagt om den Frihed, de har faaet.” „De giver jo ogsaa Konerne Frihed, hvad der kan være meget pænt,” mente Mads Jensen. „Ja — ja,” nikkede Jens Knudsen betænksomt, „Gud véd, om den Frihed ikke er en Indskrænkning! jeg mener, de har vist mere tænkt paa den Frihed, de nu har opnaaet end paa deres Koner.” „Kan gerne være! Man tænker vel egentlig først rigtig paa sin Kone, naar man har mistet hende.” Der blev en Pavse til at tænke i, saa førte Jens Knudsen atter Samtalen hen paa Salget. „Har andre Byer derhenne omkring faaet købt?” spurgte han. „Der er Tale om, Koster<ref>D. 26de Febr. 1772 fik de 8 Kosterbønder Skøde paa deres Gaarde. De hed.— Jeppe Hansen, Jens Nielsen, Ole Pedersen, Jens Nielsen, Kristen Nielsen, Rasmus Larsen, Lars Hansen og Peder Rasmussen.</ref> Bymænd vil købe deres By, og Tjørnemarkerne skal have ordnet deres Køb af deres By i denne Maaned. De maa være glade ved Mølleren paa Lendemark Mølle.” „Saa — aa. Hvorledes det?” „Jo. Da der blev krævet Kavtion paa Auktionen i Stege 1769, saa havde de jo ikke langt ud til Møller Jakobsen<ref>Tjørnemark 8 Bønder: Peder Povlsen, Anders Pedersen, Lars Jørgensen, Niels Jørgensen, Hans Kristensen, Peder Rasmussen, Peder Pedersen Grodte og Niels Hansen Bille fik Skøde paa deres Gaarde d. 24de November 1770. Møller Nikolaj Jakobsen i Lendemark var deres Kavtionist.<br> Han maa siden være rejst til København og taget Bolig der; thi da Hjelms Bønder i 1775 køber deres By, gaar Nikolaj Jakobsen i Kavtion for dem som Borger i København og kavtionerer for dem i 8 Aar. De 17 Bønder i Hjelms By hed: Jens Andersen, Morten Rasmussen, Anders Andersen, unge Peder Pedersen, Jørgen Nielsen, Rasmus Pedersen, Hans Nielsen, Jens Hansen, Lars Hansen, Pejter Jørgensen, Kristen Jensen, Hans Pedersen, Jens Didriksen, Rasmus Pedersen, Peder Hansen, unge Hans Nielsen og Hans Jensen Staal.<br>Hjelms Beboere rejste en Mindesten I Hjelms By 1899 for Pejter Jørgensen og Jens Andersen Staal, som ledede Købet af Hjelm By 1775.<br>Ovennævnte fik Skøde d. 23de August 1781.</ref> og han lovede straks at hjælpe dem.” „De havde Lykken med sig; det har vi herude ikke haft. ja, der er dog en eneste Mand, som har haft Mod og Mands Hjerte til at rejse ind til Kongen og købe sig fri.” „Hvad hedder han?” „Han hedder Morten Pedersen og har vist som Landsoldat haft gode Forbindelser i København, der har hjulpet ham. Gaarden har et Navn for sig selv ligesom Holmegaarden ved Spejlsby, da den er større end de almindelige. Den hedder: Ouregaarden<ref>Morten Pedersen, Oure, fik Skøde paa sin Gaard d. 11te Februar 1771.</ref>. „Der er ogsaa nogle større Gaarde henne ved Udby, der hedder Hovedskovgaardene” — vedblev Mads Jensen — „de bliver ogsaa købte i denne Tid.” „Naa, af hvem?” „Manden hedder Johannes Jensen Noor, og det maa være en Pengemand; thi han er ogsaa gaaet i Kavtion for nogle Bønder paa Nyord.” „Maaske han stammer derovre fra og har tjent sine Penge til Søs.” „Det kan godt være.” Mads Jensen meddelte, hvad Dag Ann' Stine, skulde begraves paa Stege Kirkegaard og tog Afsked. — — — Begravelsen var forbi, og der blev drukket Gravøl. Gæsterne var ved at køre hjem, hver til sit. De 3 Brødre: Peder, Jens og Niels sad paa én Vogn. Peder Knudsen fra Sømarke var Kusk, de to andre sad bagi paa et Agebrædt. Da de havde talt lidt om Søsterens Begravelse, Prædikenen og det store Ligfølge, kom de atter ind paa Tidens brændende Spørgsmaal. Ingen af dem var bleven frie Mænd. Sværest var det for Peder i Sømarke; thi han havde saa mange Børn. Nu havde de igen faaet ,en lille”. Jens Knudsen i Elmelunde havde ingen Børn, og han ville nu snakke med sin Kone, om de ikke kunde tage Broderens den ene lille Pige „Sidsel”<ref>Udtales paa mønsk: „Sidse”.</ref> til dem. Det vilde da hjælpe en lille Smule. Niels Knudsen og Karen havde faaet en Søn i 1768 og opkaldt ham efter gamle Knud i Sømarke, men han døde Aaret efter. Ligeledes gik det med den næste Søn, de fik. Nu havde han kun Stedbørnene tilbage, men dem var der ogsaa mange af. Som Vognen rullede ud paa Landevejen ved Keldby, gik en ung Mand forbi. Han saa efter Køretøjet og blev staaende, idet Peder Knudsen langsomt drejede Hestene for at komme op af de dybe Hjulspor. „God Dag, Peder Knudsen!” sagde han, „maa jeg køre med til Sømarke?” „Hvad, er det dig, Niels Jørgensen”<ref>Se [[#Tavle Nr. 16:|Tavle Nr. 16]].</ref>, svarede Peder og holdt Hestene an — „ja, det maa du rigtignok. Du skal jo lige forbi vor Dør.” Den unge Mand satte sig op i Agestolen hos Kusken. „Det er vor Nabos Søn,” forklarede han med en Haandbevægelse de bagerste. „Hvor tjener du ellers nu, Niels Jørgensen?” spurgte Peder Knudsen. „Jeg tjener hos Provst Gram i Stege.” „Naa. Han giver dig vel en god Løn?” „Ja. Og det er en forfærdelig god Mand!” „Saa — aa. Ja, han holdt ogsaa en god Tale i Dag.” „Ja — jeg skulde vel ellers ikke fortælle noget om det endnu. Men jeg er saa forfærdelig glad.” „Ja, det kan jeg se paa dig, Niels. Men nu kommer du vist til at fortælle mere. Vi 3 Brødre er ikke videre glade i Dag.” „Jo — jeg skal hjem i Dag og spørge, om jeg nu kan købe mig et Fribrev. Nu har jeg 30 Rigsdaler til det, og Provst Gram vil hjælpe mig.” „Ja, det skulde du gøre; men du faar vel ikke Lov for Herremanden,” sagde Jens Knudsen. „Du skal vel overtage din Faders Fæstegaard med Tiden,” kom det betænkeligt fra Peder. „Ja, det skal jeg jo. Men nu vil jeg da hjem og snakke om det. jeg har ingen Lyst til at gaa derude og gøre Hoveri, hvis jeg kan blive fri.” „Det har du Ret i.” „Alle Bønder rundt omkring Stege er nu frie Mænd, og det vil jeg ogsaa være.” „Ja, Gud give dig Lykke dertil!” Disse Ord kom hjærteligt over Peder Knudsens Læber. De opfyldtes kort derefter<ref>Niels Jørgensens Fribrev kostede 30 Rigsdaler Kurant, og saa maatte han indgaa paa at skaffe en anden Karl i sit Sted til at overtage Fæstegaarden i Sømarke. Frihedsbrevet er dateret Møns Amtstue d. 22de April 1772, (tinglæst d. 27de April) og underskrevet: M. Schmit.</ref>. Det var en trælsom Tid, der fulgte paa, for Fæstebønderne under Nordfeld. Langsomt gik det med at køre Sten, og dobbelt tungt var det dem, fordi Bønderne i Stege Landsogn og i Fanefjord var bleven frie Mænd, ligesom flere Byer paa Godset Nr. 4. Selv naar de kom sammen til Bryllup, var der ingen rigtig Bryllupsglæde. Det mærkedes særlig, da Gaardmand Anders Mortensen<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]].</ref> i Elmelunde havde Bryllup med sin Fæstemø Anna. Det var i 1772. Den eneste, der gik med en stille Glæde hos sig, var Niels Knudsen fra Torpe, der kort forinden havde faaet sig en lille Søn, som var døbt og opkaldt efter Morbroderen Jens Larsen og hed Jens Nielsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle Nr. 13]]—14.</ref>. Hans Fader ventede sig meget af ham, der skulde blive Slægtens Bærer. Men ellers passede det Elmelunde Byfolk bedre i denne Tid at komme sammen til Begravelse, mente de, og dette opfyldtes i rigeligt Maal i 70ernes tunge Aar. Den første, der døde iblandt dem, var Johan Pejtersen, der ellers havde været en Kæmpe, ligesom hans Fader og Brødre. Han blev syg og døde den 1ste juli 1773, kun 34 Aar gammel. Nu sad Ingeborre tilbage paa Gaarden med deres eneste Søn, Jørgen, der kun var 4 Aar gammel. Det var ogsaa et haardt Slag for Pejter Johansen at miste sin ældste Søn saa hurtigt, efter at han havde fulgt sin Kones Lig til Kirkegaarden. Men ingen hørte, han klagede sig. Jens Pejtersen og Else havde faaet flere Børn, men to af dem døde tidligt. Nu løb der en Dreng, Jørgen, og to Smaapiger, Marie Katrine og Kirsten, og legede paa Gulvet. Kirsten var den yngste, men hun havde et godt Snakketøj, og det blev hun ved med at have — ifølge Traditionen — til højt op i Aarene, naar hun stadfæstede ved et Slag i Bordet, at „der var endnu Blod i Pejter Johansens Børnebørn!” Døden kom ogsaa til Niels Knudsens Gaard i Torpe og bortrev hans trofaste Hustru Karen, der havde været adskillige Aar ældre end han. Nu giftede han sig med en Pige fra Torpe, der hed Ellen Hansdatter. De havde Trolovelse d. 28de September 1780. De yngre af Pejter Johansens Børn var nu bleven store, og den 3die ældste Søn, Lars, havde længe gaaet og „havt Kig paa” en Gaardmandsdatter i Hjærtebjerg, der hed Kirsten Jensdatter, og skønt begge Familier var velansete, saa der rimeligvis ingen Hindringer vilde lægge sig i Vejen for dem, var Lars dog altid noget undselig ved at komme over det kritiske Punkt. Og da det endelig skete, var det ved et rent Tilfælde. Gamle Pejter Johansen havde lært sine Drenge fra smaa af, Hvorledes de skulde bære sig ad med at fange en Ko, der var sluppen løs af sit Tøjr paa Marken. De skulde ruske en Haandfuld Græs og gaa hen imod Koen og vise den det, kalde venligt og sige: kom! kom! kom! Nu skete det en Dag, da Lars var ude i Marken, at en af deres Køer var stukken af ind paa Hjertebjerg Græsvang, hvor Hjertebjergpigerne var ude at malke. Lars tog en Haandfuld Græs og gik ind over Byskellet hen imod Koen. Bagved hans den løse Ko sad en Pige og malkede en anden Ko, og hun kom til at rejse sig op og se paa Lars, lige idet han begyndte: kom! kom! kom! Først rødmede hun, saa lo hun. Lars kastede Græsset, bredte sine Arme ud og sagde: „Kom! kom! kom!” Saa fløj Kirsten i hans aabne Favn — og dermed var de begge to over det værste. Han kunde senere godt selv fortælle Historien, naar han var i godt Humør, og saa begyndte han altid med et Slag over Armen paa den, der var nærmest, saa kom det: „hør, nu skal jeg fortælle dig en Historie, Bror.” Folk var dog ikke begejstrede for at komme til at sidde op til Lars Pejtersen ved Gildesbordene, thi han kunde mange Historier og havde megen Sans for det komiske, men før han begyndte at fortælle, saa kom Slaget samtidig med Ordene: „Hør, Bror! Nu skal jeg fortælle en Historie” — og det Slag var ikke et almindeligt Puf til sin Sidemand; nej, det faldt haardt. Det var som et Kølleslag! Han kendte ikke sine umaadelige Kræfter. Der var ellers intet ondt i ham. Han vidste — ligesom sin Broder Jens Pejtersen, at han kunde faa Fred, naar han vilde. Lars Pejtersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 4:|Tavle Nr. 4]].</ref> og Kirsten Jensdatter havde stort Bryllup i Hjertebjerg i Aaret 1780. Gamle Pejter Johansen var Forlover for sin Søn, Brylluppet blev den sidste store Festlighed, han var med til. Den anden Forlover var Kirstens egen Fader, Gaardmand Jens Larsen i Hjertebjerg, som nu overlod sin Gaard til de to unge Folk. Jens Pejtersen i Elmelunde, der naturligvis var med til Brylluppet med sin Familie, havde ved Gildesbordet faaet Plads ved den ene Bordende. Der sad han som en tæmmet Løve. Vittig kunde han ikke være saaledes som Brudgommen, men han kunde godt more sig over andres Vittigheder, selv om de gik ud over ham selv. Som alle stærke Folk var han godmodig af Karakter. Men i det Øjeblik han syntes, det gik for vidt, forstod han ogsaa at skaffe sig Respekt. Kort før Brylluppet havde han købt sig en ny Ko, og efter gammel overtroisk Vis havde han ført den baglæns ind i Stalden første Gang. Dette fandt Gildesfolkene ikke saa underligt. Men siden maatte han alligevel hente Sidse Smeds, fordi Koen var forgjort. Og Sidse Smeds beordrede den slæbt ind i Køkkenet, hvor der skulde gøres Ild under den, saa skulde — bandede Sidse — nok den komme, som havde forgjort Koen. Lars Pejtersen fyrede under Koen, imens Jens havde taget Opstilling i Døren med en stor Pisk i Haanden; han ventede paa Synderen. Men i det samme kom Tjenestedrengen, og Jens lod Pisken synke, idet han sagde: „Du har mæn' ikke forgjort Koen!” Det, vidste han, gik over Drengens Kræfter. Denne Historie summede det med der ved Bordet, hvor Jens sad. Længe havde han siddet som den godmodige Løve med de mange smaa Mus omkring sig. Men pludselig rejste han sig, slog begge Hænder i Egeplanken, saa den trykkedes ned, og den anden Ende gik til Vejrs, saa Sulfad og Øl og Brød flød ud i ét. „Nu vil jeg mæn' ikke høre et Ord mere!” sagde han. Saa blev der Ro. Den 2den April 1782 døde Pejter Johansen, 67 Aar 7 Maaneder og 3 Uger gammel, og var som Patriarken Jakob „mæt af Dage”. Han havde fyldt godt i sin Tid, gjort et trofast Arbejde og med et varmt Hjerte værnet om Sammenholdet imellem Elmelunde Byfolk. Alle Byfolkene mødte til Begravelsen for at vise ham den sidste Ære. Ogsaa Niels Knudsen fra Torpe med Hustru og Søn var kørende dertil og havde en stor Krans i Vognen. Da Begravelsen var forbi, fulgte Niels med sin Broder Jens over i dennes Gaard for at se til Hestene. Da de kom ind i Gaarden, laa Tjenestedrengen paa Ryggen i Møddingen og blæste paa Sækkepibe. „Hold inde med Musiken, Dreng!” raabte Jens Knudsen, „nu er Tiderne ikke til at fløjte og danse.” Drengen forsvandt skyndsomt. „Der er dog ingen Alvor i Ungdommen,” vedblev Jens henvendt til Broderen, „vi andre er blevne hvidhaarede, men Børnene er lige glade.” „Aa — ja, Bror!” svarede Niels, „men var Børn ikke glade i deres Barneaar, naar skulde de saa blive glade?” „Du har Ret — Tiden gør ikke os gladere og gladere.” Lidt efter sad de inde i Stuen og stoppede deres Piber. „Hvorledes gaar det dig, naar du er midt i dit eget Arbejde,” spurgte Jens, „og Søren Udrider eller Hovdrengen fra Nordfeld kommer ridende og tilsiger dig til Hoveriarbejdet?” „Aa — jeg maa jo lade mit eget Arbejde forsømme og passe Herremandens ligesom I andre.” „Det er ikke morsomt.” „Nej.” „Værst er det i Høsten, naar ens eget Korn skal staa ude, fordi vi skal køre Herremandens hjem.” „Ja — eller fordi Tiendetageren forbyder en at køre sit eget hjem, før han har udtaget hver 15de Neg.” „Vor Pige maatte ud til Plovkøring forleden — og vor Karl til Gærdelukning.” „Ja, sidste Efteraar maatte min Kone møde paa Nordfeld ved Tærskningen og staa med en Kornselle i Haanden og rense Korn sammen med de andre Hoverifolk. Hun sagde, de stod over 10 Gaardmandskoner paa Rad med hver sin Selle paa den store Lo.” Samtalen gik i Staa. Brødrene tænkte paa Udveje. De havde læst om Struense. De havde læst om Guldberg. Struense havde fastsat visse Regler for Hoveriarbejdet, men han var styrtet. Guldberg ønskede ikke at hjælpe Bonden ud af Slaveriet, thi saa vilde Danmark ryste i sin Grundvold. „Det bliver vel snart her ligesom paa Sjælland,” sagde Niels Knudsen med et Suk. „Hvorledes er det der?” spurgte Jens. „Der løber Bønderne bort fra deres Gaarde.” „Hvorledes gaar det dem saa? Stavnsbaandet binder jo baade dem og os.” „De bliver ogsaa fangede igen og sat paa Træhesten. Jeg har læst, at der er Bønder som Aar efter Aar staar frem paa Gisselfeld Birketing og tigger om at blive fri for deres Gaarde.” „Det er skrækkeligt.” „Og der er Ridefogder, som slaar Bønderne i Hovedet, saa man kan se Hjærnen bevæge sig under den knuste Hjærneskal.” „Ti stille, Bror!” „Ja, saaledes gaar det til derovre. Uden Synsforretning tvinges en Karl til at overtage en ledig Fæstegaard, og mangler der siden noget, saa tvinges han til at bekoste og anskaffe det manglende selv.” Jens Knudsen rejser sig. „Ja, de Bønder, der har kjøbt sig fri, kan prise sig lykkelige. Vi andre er kommen fra Asken i Ilden.” Da Brødrene fulgtes hen over Gaden til Gildesgaarden, hvor der holdtes stort Gravøl over Pejter Johansen, spurgte Jens sin Broder: „Hør, Niels — véd du, hvormeget Kongen fik for alt sit Krongods?” „Han fik 5 Millioner og 191,311 Rigsdaler Kurant.”<ref>I vore Penge ca. 100 Millioner Kroner.</ref> „Det er mange Penge. Monstro han ikke kunde finde paa nu bagefter at hjælpe os, der ikke fik andet end Trældom?” „Kongen er jo ikke rigtig i Hovedet,” svarede Niels, „skal der komme Hjælp, maa det blive fra Kronprinsen. Men vi kommer vel til at hjælpe os selv ligesom vor gamle Morbroder gjorde.” De satte sig paa et Gærde ved Gaarden. Jens Knudsen kunde ikke forstaa, hvorledes deres Morbror havde faaet samlet alle de mange Penge i sin Tid. „Det skal jeg sige dig, Bror,” svarede Niels, „han har stolet paa sig selv. Den, der gør det, kan andre ogsaa stole paa.” Jens Knudsen mente, at der ogsaa maatte være noget andet, noget uforstaaeligt med i Spillet; havde deres Søster Ann' Stine ikke saa ofte snakket om Lykken, som man ikke selv kunde skabe sig; den kom ovenfra som en Gave til somme Mennesker. „Ja, ja, Bror,” sagde Niels, „jeg ved jo godt, at der er en Gud til, som raader for Lykken, og vi skal ikke gøre os kloge paa, hvem der fortjener den, og hvem der ikke fortjener den. Men det véd jeg, at hvis vi ikke selv gør lidt — for Eksempel strækker Hænderne ud, saa griber vi aldrig Lykken. Derfor skal vi i det kritiske Øjeblik — i det yderste Øjeblik, naar Terningerne kastes — stole paa os selv.” „Ja, og saa paa Gud!” udbrød Jens. „Mere paa Gud end paa Mennesker.” „Ja. Det har Livet lært os.” „Vor Morbror kom til Handelen, mens det var Tid,” sagde Niels Knudsen og rejste sig, „det var hans Lykke! Men tror du ikke, Bror, at han i mange kritiske Øjeblikke har stolet paa sig selv?” „Jo, Lykken bestaar vel i, at man kan stole paa sig selv og paa sin Gud!” „Det tænker jeg ogsaa. Men havde vi nu haft en Mand, som vi kunde stole paa, da Godset her blev solgt, saa havde det dog ogsaa været en Lykke for os.” „Ja — a. Du siger noget Bror. Hvis der havde været mange Mænd, vi kunde stole paa, saa havde det jo heller ingen Ulykke været.” „Næ — æ, saamænd, Bror. Véd du, hvad? Pejter Johansen var en lykkelig Mand i Fællesskabets Tid. Han stolede paa os! Han stolede paa sine Bysbørn som paa sig selv. Altid havde han en god Tro til Mennesker —.” „Ja, ja,” afbrød Jens Knudsen, „han stolede dog ikke paa Sammenholdet tilsidst.” „Nej, det var Verdens bitre Skuffelser, der var Skyld i det. Men af Naturen havde han en god Tro og et varmt Hjerte.” „Ja, saamænd! Ære være hans Minde.” Inden Brødrene skiltes ved denne jordefærd, havde Niels oplyst sin Broder om, at det store, ostindiske Handelskompagni havde bragt Varer hjem for 12½ Mill. Rd. paa 27 Skibe i Aarene fra 1732 til 1745. Og fra 1746 til 1771 havde de haft 76 Skibe, som havde sejlet Varer hjem for 34 Mill. Rd. Det var i dette Kompagni, at deres Morbroder Jens Larsen havde tjent sin store Rigdom, som nu deres Broder Lars var eneste Arving til. Allerede Aaret efter var der stor Begravelse i Elmelunde igen. Det var Anders Mortensens Hustru, Anna, der døde. De havde været gifte i en halv Snes Aar og allerede mistet 5 Børn. Døden gjorde en rig Høst i de Dage. Anna blev kun 30 Aar gammel. Skønt Anders Mortensens gamle Mor, Ellen, levede endnu, holdt han dog ikke af at sidde som Enkemand paa Gaarden ret længe. Hans Ungdomsven fra Drengeaarene, Lars Madsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref>, havde ogsaa haft Bryllup i dette Aar (1783) med en Pige, der hed Sidsel, og naar de kom i Besøg hos deres Ven Anders, lod Lars ofte et Par Ord falde om, at der manglede en Kone i Huset til at gøre det hyggeligt. Anders Mortensen saa sig om iblandt Pigerne. Han var ikke selv nogen hel Yngling længer; han var 32 Aar. Var der nogen Pige, der turde binde an med ham? jo, der var én! Hun var 30 Aar. Men turde han binde an med hende? Hun var noget større og noget sværere end han i alle Maader. Men hun var smuk; havde et regelmæssigt Ansigt, kloge Øjne, og saa var hun den dygtigste Pige i Byen til sine Hænders Gerning. Det var Pejter johansens Datter Margrethe<ref>Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]]—7.</ref>. Anders havde jo kendt hende fra deres Barndom, og ikke hørt andet end godt om hende. De havde siddet paa Skolebænk sammen hos Niels Knudsen i 3 Vintre. Han vidste, hun delte hans Lyst til at arbejde sig frem og engang kaste Aaget af Nakken — den stolte Nakke med det lange — lange Haar! jo, han havde truffet sit Valg. Hende skulde det være. Anders Mortensen tog sit pæne Tøj paa og gik ind i Nabogaarden. Margrethe sad og spandt Hamp paa en Rok, da han kom ind. „God Dag, Margrethe Pejtersdatter,” begyndte han, „det er svært, saa du har travlt i Dag.” „God Dag, Anders Mortensen,” svarede hun og lagde Haanden paa Rokkehjulet, „ja, jeg skal skynde mig at blive færdig med dette Garn.” „Hvad skal det være til?” „Men sæt dig dog ned, Anders! Det skal være til Sejl paa Lendemark Mølle.” „Der skal meget til,” sagde Anders og satte sig. „Ja, jeg har spundet mange Lispund, og nu skulde Væveren have det sidste i Morgen.” „Hvad skal du have for saa stort et Arbejde?” „Ja, jeg véd ikke. Mølleren er jo en rig Mand, og han er tillige Grosserer nu, saa han spiser mig vel ikke af med en lille Mundfuld.”<ref>For dette Arbejde fik hun et fint Køkkenstel, som det var hende en Ære at vise frem. Det havde været dyrt, og var meget ualmindeligt i de Tider. Resterne af det opbevares endnu paa Gaarden ovenpaa et Skab fra 1507. Det var fremstillet ved Udstillingen, som afholdtes i Stege 1902.</ref> „Du har altid været en flittig og dygtig Pige, Margrethe.” „Aa — ja, uden at rose mig selv. Man skal jo have noget at bruge sine Kræfter til.” „Jeg trænger til en dygtig Kone i Huset.” „Ja, det gør du, Anders.” „Jeg er kommen for at spørge, om du vil gaa ind paa Gaarden som min Kone.” ,.Ja, jeg kan tænke det!” „Hvor kan du tænke det, Margrethe?” „Hvad skulde du ellers herinde i Nabogaarden i dit pæne Tøj for?” „Næh — saamænd!” „Du er saa tit kommen i Træsko og Skjorteærmer, særlig i den senere Tid.” „Hi — ja. jeg skulde jo se, hvordan du havde det.” „Jeg tænkte nok, du pyntede dig en Dag og kom som en pæn Mand. Værsgo', sid nu ind ved Bordet, saa skal jeg hente Maden.” „Maden? jeg kan ingen Ting spise — det er ligesom det sidder heroppe i Halsen.” „Hahaha — lo Margrethe og rejste sig — jeg havde endda bagt saadan en dejlig Kage til dig.” „Til mig!” „Ja, jeg vidste jo, du vilde komme, Anders.” „Du er klog, Margrethe. Bare jeg kan tumle dig.” „Det kan du ikke, hvis det skal gaa paa Kræfterne løs. Vi Nordmænd er ikke til at spøge med. Der er Blod i os!” „Ja, ja — men vi har jo altsaa forstaaet hinanden, Margrethe!” „Ja, det har vi. jeg skal komme, naar du bestemmer det.” „Godt! Ja, saa kan du gerne komme med Maden, nu tror jeg, det sank i Kværken, saa jeg kan spise.” De havde Trolovelse den 9de januar, og den 13de Februar 1784 holdt de Bryllup. Jens Pejtersen overtog Fædrenegaarden. Der var nu yngre Mænd paa alle Gaardene i Elmelunde med Undtagelse af Jens Knudsen. Han var den sidste af det gamle Slægtled. Alle de øvrige hvilede nu Side om Side i broderlig Enighed oppe paa Kirkegaarden. Lars Madsen blev Enkemand 1787. Sidse døde i Barselseng. Aaret efter holdt han Bryllup med Bodil Nielsdatter fra Raaby. Men de unge Bymænd saa med Respekt op paa den hvidhaarede Jens Knudsen. Det var jo ham, der i sine unge Aar var kommen til Byen med de ny Frihedsidéer. Og det var ikke hans Skyld, de ikke var bleven Selvejere. Nu var han ikke længer saa ivrig i Agitation. Han saa rolig paa Tingene, som de var i den nøgne Virkelighed. Loven om Fællesskabets Ophævelse var kommen 1781, men man havde endnu ikke gjort Brug af den. Dens vigtigste Bestemmelse var den, at blot én Mand forlangte Udskiftning, saa skulde denne foretages. Jens Knudsen mente, at Bønderne maatte snart være modne til at forstaa Nytten, og at Tiden snart maatte komme af sig selv, da de fik Lyst til at have deres egne jorder, selv om det ikke var Ejendomsjord. Men Hoveriet og dets Følger havde skruet Tiden tilbage i Elmelunde. Jens Knudsen fik en lang Ventetid. Han havde dog den Glæde, at de unge ofte kom til hans Gaard og spurgte om Raad i deres Trængselstid. Han var som en Fader for dem. Som han i sine unge Aar havde hjulpet sin egen gamle Far ved at tage Niels og Ann' Stine til sig, saa hjalp han nu sin Broder Peder ved at tage hans lille Datter, Sidse, til sig for at gøre vel imod hende. Det var hans Mening, at hun skulde tilskrives Gaarden engang. Langt ud over Byens Grænser kendte man ogsaa hans Navn. Efter Stavnsbaandets Løsning blev han udnævnt til Sognefoged i Elmelunde Sogn.</poem> ===XIII. KAPITEL.=== <poem>Den 20de juni 1788 løstes Stavnsbaandet for den danske Bonde. Kronprins Frederik havde selv glædet sig til denne Dag, og hans Raadgivere ikke mindst. Og der blev ikke mindre Glæde ude i det store Bondeland. Nu kunde Bønderne rejse, hvorhen de vilde. Kunde de ikke finde sig i Herremandens og hans Ridefogeds Despoti, saa havde de lov til at rejse bort fra Godset. Dette skabte blidere Kaar for Hoveribønderne. Desuden var deres Hjemstavnskærlighed til deres Fødestavn stor. De fleste længtes ikke saa meget ud, men de længtes efter at komme op — op paa Siden af de andre Selvejerbønder. Efter Krongodsets Salg paa Møn 1769 og efter Auktionen i det kongelige Rentekarnmer d. 24de Marts 1774, hvor det sidste af Krongodset blev solgt, som der ikke var stillet Kavtion for, var der nu 280 Hoveribønder tilbage. Øen havde faaet 3 store og 2 mindre Herregaarde. 257 Bønder havde købt sig fri, altsaa knap Halvdelen. En tidlig Foraarsdag i Aaret 1792 kom en Vogn kørende opad Elmelunde Banke. Foran sad en 20—aarig, rank Ungersvend. Bagi sad en ældre Mand og Kone. Det var Jens Nielsen der kom kørende for sin Fader, Niels Knudsen og sin Stedmoder Ellen fra Torpe. De vilde hen og ønske Jens Knudsen til Lykke med Sognefogedbestillingen, og desuden havde Niels Knudsen som sædvanlig ogsaa noget andet paa Hjerte. — De blev modtagne paa Gaarden som altid, og under Spisningen faldt Talen paa Kornstigningen<ref>1735 kostede 1 Pd. Flæsk 13 Øre, 1 Pd. Smør 17 Øre, 1 Pd. Oksekød 17 Øre, 1 Td. Rug 6 Kr. 41 Øre, 1 Td. Byg 4 Kr. 81 Øre, 1 Td. Havre 2 Kr. 79 Øre. 1804 kostede 1 Pd. Flæsk 30 Øre, 1 Pd. Smør 37 Øre, 1 Pd. Oksekød 27 Øre, 1 Td. Rug 18 Kr. 85 Øre, 1 Td. Byg 9 Kr. 66 Øre, 1 Td. Havre 6 Kr. 54 Øre.</ref>. En Tønde Byg og en Td. Rug kostede ikke saa lidt mere nu end tidligere. „Ja,” sagde Niels Knudsen, „det er jo ikke os, der kommer til at tjene ved en saadan Stigning. Vi arbejder jo knap for os selv.” „Nej, vi har mange Lidelsesfæller,” svarede Jens, „der er jo efter Krongodsets Salg bleven 50 Herregaarde mere i Danmark, end der var før.” „Ja, disse Herremænd vil blot lægge mere Arbejde paa os Hoveribønder for at producere mere Korn og tjene flere Penge paa vor Bekostning.” „Meget rigtig, Bror! Prisstigningen kan kun komme Herremændene og de frie Bønder tilgode.” „Derfor maa vi se, om ikke vi kan købe os fri, Bror!” Jens Knudsen gjorde store Øjne. „Du véd jo, at Nordfeld er allerede solgt én Gang.” „Ja, Vichfeld solgte jo til Hr. Sølling.”<ref>Nordfeld solgtes 1786 for 60,000 Rd., omtrent det dobbelte af Prisen fra første Gang.</ref> „Ja, nu gaar der Rygter om, at Herremanden vil sælge igen, da Værdien af Godset er i stærk Stigning, saa han kan tjene mange Penge. jo længer vi venter med at købe, jo dyrere vil det blive os.” „Ja, men jeg forstaar ikke, Niels — hvorledes kan du sidde saa rolig og snakke om det; som om det var en Selvfølge, at vi stakkels Bønder købte et helt Gods.” „Jeg er kommen til at tænke paa vor Bror Lars i København! Han kunde kavtionere for os, hvis han vilde. Synes du ikke, jeg skulde rejse ind til ham?” Sønnen Jens Nielsen rejste sig op og skar sig et Stykke Sylte af Svinehovedet og sagde: „Jeg skal nok bestyre Gaarden i Torpe til Far kommer hjem igen.” „Ja — ja!” udbrød Jens Knudsen, og hans Øjne lyste af Glæde, „kunde der endnu være Tale om Frihed, saa var intet Forsøg for dyrt.” „Lars er nok Grosserer og Bankdirektør og alt saadan noget stort, men han er dog ogsaa Kød af vort Kød og Blod af vort Blod,” vedblev Niels. „Karret plejer at smage af, hvad der har været i det,” sagde Jens fortrøstningsfuld, „og et godt Hjerte fik han i Mødrenearv. Rejs du kun Niels! Rejs i Guds Navn!” — Da de havde spist, vilde Jens Nielsen en Omgang i Byen og hilse paa de unge Mænd og se lidt paa deres Bedrift. Han kom tilbage i Følge med Lars Madsen og Anders Mortensen. Jens Nielsen havde fortalt dem, at der skulde rejses et Minde om Stavnsbaandets Løsning — en Frihedsstøtte — inde ved København ved Vesterport, og den vilde de ind at se. De havde lovet som Drenge, at de vilde hilse paa Kongen den Dag, de fik deres Frihed. Det Løfte skulde holdes. De havde tænkt at ville køre derind med Heste og Vogn og lægge nogle Tønder Korn i Vognene til at sælge derinde, saa kunde de tjene til Rejsen. De var meget optagne af denne Plan, som de diskuterede med Niels Knudsen hele Aftenen. Han lovede at vente med at rejse ind til sin Broder Lars til i juli Maaned, saa de kunde følges ad. — Dagene gik og det blev Højsommer. Den 31te juli 1792 nedlagde Kronprins Frederik Grundstenen til Frihedsstøtten. Det blev en stor Dag. Niels Knudsen kom dog ikke til at følges derind med sine 2 unge Venner, da disse var bleven sinket ved Hoveriarbejdet. Han besteg derfor sin brune Hest og red afsted to Dage, før de andre kunde køre. Han blev sat over af Færgemanden ved Koster og red snart i et lille Luntetrav ad Landevejen op til Præstø. Et Stykke udenfor Byen var der en Bom, hvor han skulde af og betale Bompenge for at komme igennem. Bommanden kom ud i sin hvide Uldtrøje, Knæbukser og hvide Tophue. „Hvor er du fra?” spurgte han. „Jeg er fra Møn!” svarede Niels Knudsen. „Fra Møn! Kender du en Præst derovre, som hedder Fibiger?”<ref>Til Minde om Pastor Fibiger og Kristen Nielsen er rejst en Mindesten paa en Høj i Fanefjord Skov med Indskrift:<br>„Aar 1869 rejste Fanefjord Gods' Ejere denne Sten i taknemmelig Minde om Forfædrene, som 1769 i Fællesskab købte Godset. Her skal med Tak nævnes Præsten A. S. Fibiger og Gmd. C. Nielsen, der rejste til København og formaaede Kong Kristian d. 7de til at være Kavtionist”.</ref> „Ja, i Fanefjord Sogn!” „Det er ellers en svær skrap Præst, han.” „Saa—aa.” „Ja, hvordan han er til at prædike, det maa Bispen om, men at han kan ride, det har jeg set.” „Er han kommen her forbi da?” „Ja — flere Gange. Han var engang ridende med en Bonde, der hed Kresten Nielsen fra Tostenæs<ref>Oldefader til Gaardejer Peter Larsen, Sprove. (Tidligere Formand for Møns Skytteforening).</ref>; de skulde nok ind til Kongen, fortalte de, for at faa ham til at gaa i Kavtion for Bønderne i Sognet, da de var kede af de Fordringer, som en Købmand fra Stubbekøbing stillede dem.” „Ja, det er rigtig nok. De fik ogsaa Kavtion hos Kongen.” „Men det var det, jeg vilde fortælle: Præsten satte Sporerne i Siderne paa Øget, tog Tilløb og satte lukt over Bommen her. Det kunde Bonden ikke gøre hæhæhæ — Bønderne er saa Gu' forsigtige.” „Kresten Nielsen er en svær Mand, og Præsten kun en Spirrevip, efter hvad jeg har set.” „Meget sandt! Men det er vist ellers en hel Karl den Præst, hvor tynd han er. Hæhæhæ — han handlede nok med Gaarde derovre.” „Det kan godt være.” „Ja, Kresten Nielsen fortalte, at han købte en Gaard og solgte den straks igen og tjente store Penge. Han forstaar det! Det er en Præst, man maa have Respekt for. Hvor skal du ellers hen?” „Til København!” svarede Niels og svang sig atter paa Hesten. „Skal du snakke med Kongen?” „Jeg skal snakke med Bror!”' „Hæhæhæ — er Kongen nu bleven jer Bror paa Møn — hæhæhæ — hils ham, hils ham!” Bommanden stod og vinkede med sin Tophue, laasede Bommen og gik ind. — Ligesom paa sin tidligere Rejse overnattede Niels i Vindbyholt Kro og kom næste Dags Aften til København. Han red straks til Nyhavn og havde denne Gang mere Held med sig. Han traf straks sin Broder Lars, der blev meget glad ved at se ham. Med bankende Hjerte ventede han paa Svar angaaende Kavtionen, da han havde røgtet sit Ærinde. Der faldt en Sten fra hans Hjerte, da Bankdirektøren uden Betænkning svarede ja. Det var med en befriende Følelse, at Niels Knudsen denne Aften lagde sig til Hvile i et lille fint Gæsteværelse paa 3die Sal. Aldrig havde han følt sig saa glad og lykkelig. I de følgende Par Dage var han omkring ved Havnen og paa de store Oplagspladser og saa Broderens store Forretning. Han var ogsaa bleven præsenteret for Fruen og deres 15—aarige Datter Johanne Margrethe, og fik se alle de fine Stuer, der var endnu finere udstyret end tidligere. Om Morgenen d. 31te juli, da han sad inde i Broderens Arbejdsværelse, kom denne ind med et straalende Smil over hele Ansigtet. „Her skal du se, Bror,” udbrød han og lagde et Papir foran Niels, „her har jeg igennem min Hustrus Slægt faaet fat i et Brev, der i høj Grad vil glæde dig, som det har glædet mig. Det er skrevet af Grev Reventlow til hans Søster, efter at det lykkedes ham at vinde Kronprinsen for sin Plan om Bondens Frigørelse.” Niels Knudsen læste Begyndelsen: — „Glad og taknemlig mod Gud, skriver jeg dig hurtig disse Linier til. Guds Velsignelse, Frihedsbudskabet er kommen! Der ligger Udplyndringen, Lænkerne, Aaget, de lange Piske, Træhestene, den spanske Kappe, borte er de. Hurra! Hurra! Hurra! Raab, skrig det højt imod mig, at vore Stemmer kan blande sig, hvor de store Herrer med de blaa Baand sidder og korser sig over de vidunderlige Ting. Men de, som tager den tunge Handske op, skal føle den centnertunge Byrde af min Haand paa sine Skuldre, selv om de ogsaa var smykkede med det blaa Baand. Hvem der siger et eneste Haansord mod Frederik den Sjette, ham skal Drengene haane paa Gaderne. Hurra! Hurra! Der ligger det gamle Kram; jeg har revet det ned med Tænderne, med Hænder og Fødder; jeg vil nu brænde det og kaste Asken i Havet, at det kan synke ned i jordens Indvolde — — —” Længer kunde Niels Knudsen, Hoveribonden, ikke læse. Hans Øjne duggedes. De første Taarer, der faldt paa Papiret, tørrede han af og lagde Brevet fra sig. Derefter fik Taarerne frit Løb. „Det havde jeg aldrig troet!” sagde han. Broderen lagde sin Arm om hans Hals og sagde: „Hvad havde du aldrig troet, Niels?” „At — at — der var saadan en Greve til.” „Nu kan du se, at Herremændene er ikke ens alle sammen. Reventlow paa Kristianssæde Gods paa Lolland har allerede givet sine Hoveribønder fri paa sit Gods. Han er en af Danmarks ædleste og bedste Sønner. Uden Hjælp ovenfra var I aldrig kommen op.” Niels hulkede. „Han var Sjælen i den store Landbokommission,” vedblev Lars Larsen, „og det er denne Kommission, der har gjort det forberedende Arbejde til den Dag, der nu er kommen.” „Kan jeg faa ham at se?” spurgte Niels. „Ja, Bror! jeg følger med ud til Vesterport i Dag. Der vil vi faa set baade Kronprinsen, Statsministeren Grev A. P. Bernstorff og Grev Reventlow og mange flere.” Han gik til Vinduet og saa ud. „Se, hvor Gaden allerede er fuld af Folk!” udbrød han og pegede ud, „alle gaar de den samme Vej. Kom, lad os gaa med.” — — Der var sort af Mennesker ved Vesterport, hvor Frihedsstøtten skulde rejses. Mange Tusinder — hvoriblandt mange Bønder fra Sjællands forskellige Egne — stod tæt pakkede paa den store Plads. De var kommen for at se et troværdigt Vidnesbyrd om, at det virkelig var sandt, at Friheden nu ogsaa var kommen. — Niels Knudsen og hans Broder søgte og fandt en god Plads i Nærheden af Talerstolen. Pludselig fik Niels et Slag paa Armen bagfra, Han vendte sig om. Det var Lars Madsen og Anders Mortensen, der var kommen. De hilste glade paa hinanden, og Niels viste dem straks sin Broder, der trykkede dem varmt i Haanden og indbød dem til at besøge sig. De kunde gætte sig til Resultatet af Kavtionsspørgsmaalet ved at se paa Niels. „Der er de! Der er de!”. lød det pludseligt fra alle Sider, og Folk rejste sig paa Tæerne og strakte Hals. Det var de kongelige Vogne, der kom med Kronprinsen og hans Følge. Snart havde den store Forsamling lukket sig om Firkløveret, der løste Bondens Lænker. Kristian Kolbjørnsen, Sekretæren i Landbokommissionen, steg op paa Talerstolen og talte om dette Mindesmærke, der for de seneste Slægter skulde minde om Bondens Frigørelse. Mægtig lød hans Røst, og glimrende veltalende som han var, gjorde hans Tale stor Virkning. Mangen en ufri Bonde, der stod langt tilbage i Forsamlingen, som skammede han sig over at være stegen op af Dybet, tørrede i Stilhed sine Øjne paa den rødfarvede Tophue. Den Dag kunde aldrig glemmes. Efter Talen nedlagde Kronprins Frederik Grundstenen til Frihedsstøtten. Han stod imellem Reventlow og Bernstorff. Der var Solskin. Der var Sommer i Danmark. Alle vilde trykke de Mænds Hænder, der her var Hovedpersonerne. Lars Madsen og Anders Mortensen fik deres Hatte af. De trykkede Kronprinsens fremstrakte Haand. Dette var deres Livs Højdepunkt. De fulgtes nu med Lars Larsen hjem til Nyhavn. Men de vilde næsten ikke tro ham, da han fortalte dem, at Kolbjørnsen var en Søn af en Regimentskvartermester. De havde gjort andre Erfaringer om den Slags Folk siden den onde Plessens Tid! Og de maatte indrømme, at saadanne Grever som Bernstorff og Reventlow havde de heller aldrig kendt Mage til. Og hvem skulde ogsaa tro, at den fine Grosserer, som gik foran dem, var Søn af en fattig Fæstebonde fra Sømarke paa Møn! En fattig Klinterotte som Bankmand! En Herremand som Fortaler for Bonden! Nej, Verden var vendt om. Den havde vist slaaet en Kolbøtte. Lars Madsen gav Anders Mortensen et Puf over Ærmet og sagde: „Hvorfor tog du ikke din Kone med herind?” Anders svarede tørt tilbage: „Fordi det var nok, at én af os fik Højhedsvanvid.” Dagen efter kørte de to Bønder hjem fra København. Niels Knudsen red ved Siden med et straalende Ansigt. I Vognene laa en Masse Foræringer, som Lars Larsen havde givet dem. Der var jærn og Tømmer, og der var Sække med Kolonialvarer, og der var Tøj til Kjoler og Forklæder til deres Koner, ja — endog fint Silketøj. Hvorledes mon deres Koner vilde tage imod dem? Og det bedste var endda det lille Ord „ja”, som Niels Knudsen kom hjem med. Nu gjaldt det kun om, at Bønderne kunde blive enige om at købe Nordfeld Gods, hvad det saa skulde koste; thi denne Betingelse — Enighed — havde Herremanden stillet. De kunde stole paa Lars Larsen. De kunde stole paa Kronprinsen, paa Grev Reventlow, paa Grev Bernstorff, paa Kolbjørnsen! Kunde de nu stole paa dem selv?! Kort efter deres Hjemkomst var der Barselgilde hos Lars Pejtersen i Hjertebjerg. Der var mange samlede, og Agitationen for at købe Godset var i fuld Gang. De mere betænkelige blev ivrigt bearbejdede af de andre, der for enhver Pris vilde købe sig fri. Inde i Stuerne var det ikke frit for, at de Hjertebjerg Koner misundte Ellen i Torpe og de to Koner fra Elmelunde deres fine Stads, som Mændene havde haft med hjem til dem. Margrethe glemte heller ikke at fortælle, hvorledes deres Mænd havde stukket Kronprinsen paa Haanden. Der gik længe Ry af det Barselgilde. Det næste Barselgilde stod samme Aar hos Lars Madsen i Elmelunde. Han og Bodil havde haft flere Børn, men de var døde straks. Nu havde de faaet en Datter, der blev døbt Kirsten, og hende synes der at være Livskraft i. Bodil forstod at gøre Huset hyggeligt for sin Mand og sin lille Datter. Hun holdt Huset pænt, og forstod at tage Del i hans Sorger, havde Maden paa Bordet i rette Tid, tørrede Sveden af hans Pande med kærlige Ord, takkede ham hjertelig for, hvad han havde haft med hjem til hende fra København. Og som hun var til Hverdags, saaledes var hun ogsaa som Husmoder ved Barselgildet. Hun gik omkring som den gode Aand i alle Stuerne og mildnede paa Ordene, naar de faldt drøje fra Mændenes Side i deres vedvarende Diskussioner, om de skulde købe Nordfeld eller ikke. Der blev sjælden talt om andet ved Sammenkomsterne i disse Aar. Bodil vidste nok, hvad hun vilde, hvis hun maatte raade. Hun stod ved sin Mands Side, ivrig for at købe, hvad det saa skulde koste; hun vidste, at han havde Forstand paa de Dele. Men saa kom Døden midt i 90erne og tog hende bort. Det var et haardt Slag for Lars Madsen. Nu var han bleven Enkemand anden Gang. Og hun blev savnet, ikke alene i sit Hjem, men i hele Omegnen, hvor hun ofte havde været den gode Aand, der stiftede Fred, naar Bølgerne gik højt. Lars Madsen maatte nu høre af Anders Mortensen, at nu var det ham, der savnede en Kone i Huset. Der havde været saa hyggeligt at komme; nu var der saa tomt. Lars Madsen følte det selv. Han havde 4 Børn levende; thi foruden lille Kirsten havde han 3 med sin første Kone, Sidse, det var Bodil<ref>Se [[#Tavle Nr. 9:|Tavle Nr. 9]].</ref>, Niels og Mads. Der gik nogle Aar, og saa giftede han sig med en Datter af gamle Anders Larsen (født 1701), der forlængst var død, og havde overladt sin Gaard til Sønnen Lars Andersen. Dennes Søster, Karen Andersdatter<ref>Se [[#Tavle Nr. 8:|Tavle Nr. 8]].</ref>, var paa samme Alder som Lars Madsen selv omtrent, og hun havde i sine Barneaar siddet paa Skolebænk hos Niels Knudsen sammen med Lars, Anders Mortensen og Margrethe Pejtersdatter. Naar nu disse sidste som Ægtefolk kom i Besøg hos Lars og Karen, saa var der atter hyggeligt i Lars Madsens Stuer. De sad ofte sammen og opfriskede den svundne Tid. Det var dog særlig, naar en eller anden Sorg trykkede dem, at de følte Trang til at komme sammen og søge Trøst i hinandens Selskab. Anders Mortensen og Margrethe havde haft Tvillinger to Gange, men de to første Pigebørn var dødfødte, og de to næste, Kirsten og Anna døde et Aar gamle. Naar Familierne saaledes kom sammen og talte om Dødens rige Høst i disse Hoveriaar, saa var de ikke fri for at mene, at det var det strænge Hoveriarbejde i Forbindelse med det haarde Bondearbejde paa Byjorden der var Skyld i de mange Dødsfald blandt Smaabørn. Moderen maatte være ligesaa meget ude som inde, de fik ikke den nødvendige Pasning. — Endelig fik Anders Mortensen en Søn, som der var Liv i, og han fik i Daaben Navnet Johan efter Pejter Johansens Fader, Hestgarderen fra Norge, der var Stamfaderen til denne danske Garderslægt. Johan<ref>Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle Nr. 5]].</ref> blev deres eneste Barn, og var Forældrenes Stolthed og Glæde. De havde ham gerne med, naar de besøgte Jens Pejtersens eller Lars Madsens. Moderen lærte ham tidlig at læse, og han sad ofte paa Skamlen ved hendes Fødder, naar hun spandt, og stavede sig igennem Salmebogen. Den gamle Bedstemor i Gaarden, Ellen Mortens, havde lukket sine Øjne den 8de Marts 1794, 79 Aar gammel. Ogsaa den gamle Bedstemor hos Jens Knudsens havde faaet Hvile paa Kirkegaarden; men hun blev ogsaa 87 Aar. Hun trøstede de unge Mødre med, at det var godt, Vorherre tog de smaa Børn i store Skarer. Det havde de bedst af. Verden var ikke saa rar at være i. Ogsaa Mændene syntes, hun havde Ret, især naar de var samlede og opgjorde, hvormange der endnu strittede imod at vove Skillingerne for at blive frie Mænd. Sagen lod sig ikke opsætte længer. Afgørelsen trængte paa; men mørkt saa det ud. Det skortede paa Enighed. Et Lyspunkt var der i denne mørke Tid. Det var et Bryllup i København og et fingeret Bryllup i Elmelunde By paa samme Dag og Time i Aaret 1796. Grosserer og Bankdirektør Lars Larsens Datter Johanne Margrethe skulde nemlig giftes med General—Krigskommissær Johannes Søbøtker, senere Guvernør paa St. Thomas<ref>I Lengnicks Genealogi 1851 læses: Grosserer og Bankdirektør Lars Larsen gift med Charlotte Frederikke Drewsen havde Bryllup 1766.<br>Børn: 1) Jens Larsen (f. 1768) død tidlig; 2) Johanne Margrethe Larsen (f. 1777, d. 1829) gift 1796 med Guvernør paa St. Thomas Kammerherre Johannes Søbøtker (f. 1777). Deres Børn var: 1) Lars; 2) Susanne; 3) Johannes Adam (Plantageforvalter paa St. Thomas) ; 4) Charlotte Frederikke (gift med Grosserer Hagen i Skaane) ; 5) Laurentius (Købmand i Portorico) ; 6) Henriette; 7) Hans Jakob ; 8) Ida Avgusta; 9) Annette; 10) Julie Theodore; 11) Ernst Frederik. Generalkrigskommissær Joh. Søbøtker afløste 1824 P. V. Scholten og var Viseguvernør fra 1824—1830 over St. Thomas og St. Jan. (I Aaret 1830 tillige over St. Crois, St. Thomas og St. Jan som Generalguvernør). Og senere en Tid af Aaret 1848 under Generalmajor P. V. Scholtens Permission bestyrede Søbøtker atter Guvernementet. (Saaledes efter Bernhard Petersens Bog: En historisk Beretning om de dansk vestindiske Øer, 1855). Da Søbøtkers Hustru døde 1829, var det maaske Anledningen til, at han ophørte at være Guvernør over de vestindiske Øer 1830. Joh. Søbøtker døde 23de Marts 1854.</ref>, og det skulde være et fint Bryllup. Til dette kunde kun de allerfineste Spidser komme. Bryllupsdagen var bestemt, og da den mønske Slægt ikke kunde komme til København i dette fine Selskab, saa skulde de samme Dag samles til Bryllupsgilde paa Jens Knudsens Gaard, hvor de 2 nærmeste Slægtninge skulde forestille Brud og Brudgom. Lars Larsen havde bestemt, at det skulde være hans Broder Peders Datter Sidse og hans Broder Niels's Søn Jens. Skønt Jens Nielsen, Torpe, nok syntes, det kunde være morsomt at spille Brudgom ved saadant et Gilde, saa var han dog ikke ret stolt over at skulle have „Sidse Jakobs” som Brud til sin Borddame. De mange Kasser, der blev sendt inde fra Lars Larsen, var fulde af Fødevarer af alle Slags til dette Gilde. Og der var Sukkerkasser med St. Croixsukker og flere Brændevinstønder. Indbydelserne udgik, Kasserne aabnedes, og mange Hænder klaskedes sammen af Forbavselse! Men størst var dog Glæden over de Kasser og Sække, hvori der var Foræringer til hver enkelt, baade i Silke og Fløjl. Der var endogsaa to broderede Skamler, som „Brudeparret” skulde sætte deres Fødder paa under Bryllupsmiddagen<ref>Disse fine Skamler opbevaredes i Slægten i mange Aar, men er nu gaaet al Kødets Gang.</ref>. De brave Bønderfolk levede højt denne Dag baade med Mad og forskellige Slags Vine, — højest stod vel det danske Brændevin — og Jens Nielsen skulde næste Gang, han kom ind med Korn, hilse og sige Tak. Dette forsømte han heller ikke. Lars Larsen var glad ved at have givet Familien en glad Dag, som længe vilde blive mindet paa Møn. I Nyhavn var Brylluppet blevet holdt med stor Pomp og Pragt; men senere syntes Lars Larsen ikke at sætte videre Pris paa sin fornemme Svigersøn; han var bange for, at han skulde lægge hele den store Formue øde, naar han selv snart gik bort. Til Brodersønnen udtalte han sig om, at Svigersønnen var en „Vindsak”. I de følgende Aar kørte Jens Nielsen og flere andre mønske Bønder flere Gange til København med Korn. Men dette fik Ende i Aaret 1817, da døde nemlig Lars Larsen, 80 Aar gammel. Hans Svigersøn sendte følgende Skrivelse til Skifteretten den 10de Oktober dette Aar: :„Min Svigerfader, Bankdirektør og Grosserer Lars Larsen, er i Gaar afgaaet ved Døden i Nyhavn Nr. 32, men da min Kone er den afdødes eneste Barn og Arving, saa tiltræder jeg straks Boet, saaledes som det befindes. ::Joh. Søbøtker, ::General Krigskommissær.” Et Par Dage efter det ret enestaaende „Bondebryllup” var Jens Pejtersen gaaet ind i Nabogaarden for at besøge sin Søster og Svoger. Anders Mortensen var kørt til Lendemark Mølle, men Margrethe ventede ham snart hjem. Jens fik tændt sin Pibe og satte sig ved Bordet, hvor han snart kom i Snak med Søsteren, der sad og spandt. Lille Johan sad paa en Skammel og læste. „Hvordan har din Kone det?” spurgte Margrethe, „hun har jo ligget til Sengs en Tid.” „Det er skidt med Else! jeg tror ikke, hun gør det ret længe. Der er formeget Slid.” „Det har du Ret i. Vi havde det bedre, før vi blev Hoveribønder.” „Ak ja; det bliver vel ikke anderledes,” sukkede Jens Pejtersen. „Nej — hvordan skulde vel det gaa til!” „Bønderne kan ikke blive enige om at købe; ellers var der jo en Udvej.” „Nej, det bliver vel ikke til noget.” „Herremanden forlanger formeget. Godsets Værdi er fordoblet én Gang ved det første Salg — og nu skal det fordobles igen. Hvor skal alle de Penge komme fra?” „Nej, det er ikke let.” — „Hør Søster! Der er ikke noget i Kruset, kan du give en Mundfuld Øl —. Jeg bliver tør i Halsen af den Tobak.” „Du kan selv gaa ned i Ølstuen og tappe dig et Krus, Jens.” Jens Pejtersen tog Kruset og gik. Lidt efter hørte Margrethe en Vogn i Gaarden. Det var Anders Mortensen, der kom fra Mølle. Margrethe gik ud for at tage imod ham. Det varede noget, før de kom ind igen. Der var adskillige Poser, der skulde bæres af Vognen. „Men her ligger jo Jens Pejtersens Hue,” sagde Anders Mortensen, da han kom ind. „Men, ih dog!” udbrød Margrethe, er han ikke kommen ind endnu.” Hun skyndte sig ud i Ølstuen for at se efter ham. Anders hørte hende kalde: „Anders! skynd dig! kom! Loftet er faldet ned over Jens i Ølkammeret!” Han skyndte sig derud. Der stod Jens Pejtersen og bar paa Loftet, som hvilede paa hans Ryg. Han kunde ikke flytte sig og var næsten sort i Ansigtet. Over Loftet var der i gammel Tid lagt et tykt Lerlag for Ildebrands Skyld. Nu havde det givet efter for Trykket, og der var sat en Stiver under. I Kaadhed havde Jens slaaet til Stiveren med sin flade Haand, saa den knækkede, og han havde faaet Loftet ned over sig. Anders Mortensen og Margrethe satte Skuldrene til og løftede Loftsbjælken op, saa Jens blev fri. Det var med Besvær, han gik ind i Stuen og satte sig. „Saa fik man da Brug for Kræfterne en Gang,” sagde han og lænede sig op ad Væggen. „Det er bedst, du faar en Snaps, Svoger,” sagde Anders Mortensen, der kom med Brændevinsflasken. Jens drak. „Ah, — ah! Det lettede! Men Øllet glemte jeg mæn' derude.” Lidt efter kom der Bud efter ham. Det var bleven daarligere med Else. Han fik heller ikke sin Hustru op mere; det blev Døden. Der blev atter jordefærd i Pejter Johansens gamle Gaard. Byfolkene samledes, og Kirkeklokkerne ringede, mens de bar hende det korte Stykke Vej. Da Følget gik ud af Kirken, sagde Jens Pejtersen højt til de nærmeste: „Ja, Døden er os jo en Vinding; men den er ikke saadan at gaa paa.” Ordene gik fra Mund til Mund og siden fra Slægt til Slægt. Alle forstod, at her havde Jens Pejtersen i faa Ord, som i et Ordsprog, udtalt en hel Livserfaring. — Det lakkede imod Aarhundredets Slutning. Jens Knudsen var bleven træt. Hans sidste Kraftanstrængelse for at faa Bønderne i Elmelunde, Hjertebjerg, Østermark, Torpe og Spejlsby til et Bud paa Nordfeld mislykkedes. — Traditionen fortæller, at der dog kun var to Bønder, som satte sig imod tilsidst. — Nu vilde Jens Knudsen trække sig tilbage og overlade Gaarden til de unge. Sidse Pedersdatter, der var opdraget paa hans Gaard, havde forlovet sig med Gmd. Kresten Jakobsens Søn i Elmelunde, Jakob Krestensen. Han havde været Landsoldat og var kommen hjem som en flot Fyr. Sidse kunde ikke modstaa Synet af hans blanke Knapper og Sablen ved Siden. Hendes Fader, Peder Knudsen i Sømarke, havde givet sit Minde til Ægteskabet, og Brylluppet stod i Elmelunde i Aaret 1799 d. 22de Februar. Foreløbig skulde de have Gaarden i Forpagtning. Jens Knudsen tvivlede paa, at Jakob Krestensen var saa dygtig til at tage fat, som han var fin anlagt og havde Snakketøj til. Ved dette Bryllup blev der særlig lagt Mærke til en ung Mand og hans Kone, som var Søster til Bruden. Det var Niels Jørgensen fra Sømarke og Peder Knudsens Datter Karen Pedersdatter. Først havde han gjort sig bemærket fremfor de fleste ved at købe sig Fribrev, saa havde han haft Bryllup i Sømarke, og nu havde han gjort et Kup til, som alle talte om. Han havde købt en stor Gaard i Hovedskov af Grosserer Johannes Jensen Noor i København for 3290 Rigsdaler. Det var sket for ganske nylig, nemlig d. 21de Januar 1799. Det var kun lige en Maaned siden. Hvorledes kunde det være gaaet til? Man vidste jo nok, han havde været i København og handlet med Grossereren. Men hvor havde han faaet Penge fra? Dette spekulerede Folk længe paa, indtil det gik op for dem, at hans Kone var jo en Broderdatter af den rige Bankdirektør derinde, Lars Larsen, og det maatte være ham, der havde hjulpet ham til at blive Gaardmand i Hovedskov. Han var nu en fri Mand — han bar sit Hoved højt. Folk kunde ikke andet end lægge Mærke til ham. Der laa noget selvbevidst i hans Ansigt og fortalte om de 3 Kup, han havde gjort, det ene større end det andet. — Der blev endnu holdt et Bryllup i Elmelunde dette Aar. Det var Lars Madsens unge Datter, Bodil Larsdatter, der blev gift med Enkemand Mads Jensen, Gmd. i Elmelunde. Han havde Nabogaarden op til Jens Knudsen. Han var ellers fra Hjertebjerg, og var Søn af Gaardmand Jens Nielsen der. — — — Saa randt det 18de Aarhundrede til Ende. Det mørkeste der har været i den danske Bondestands Historie. Det endte dog for Elmelunde Byfolk med, at nu skulde der hentes Landmaaler, og jordene til de 8 Gaarde skulde opmaales, Smaastykkerne mageskiftes og lægges sammen, saa hver Mand fik sin egen jord samlet. Derefter skulde der kastes Lod om, hvem der skulde flytte sin Gaard ud paa de Marker, der laa længst ude. Fire Gaarde skulde blive liggende i Byen, og fire flyttes ud. Som Udskiftningskortet<ref>En Kopi af Opmaalingskortet ligger i Landbrugsministeriets Matrikelskontor (af Wodskow 1801), udskiftet samme Aar af W. Knoph. Jens Pejtersen skriver sig nu her som Jens Pedersen. Paa Kortet staar tillige nævnt 3 Husmænd: Kristen Rasmussen, Anders Klokker og Peder Rasmussen. Endvidere laa der Skole, Smedie, Vogterhus og Sprøjtehus.</ref> viser 1801 blev det Nr. 2, Nr. 4, Nr. 6 og Nr. 7, der maatte flytte ud, altsaa Jens Pejtersen, Lars Madsen, Mads Jensen og en Mand, der hed Jørgen Larsen. Anders Mortensens Gaard fik Lov at ligge ved Borgerledet; hans jord kom til at ligge Syd for Byen og Landevejen. Jens Knudsens Gaard fik ogsaa Lov til at blive liggende som den yderste mod Nord, Vest for Gaden; hans jord blev den nærmeste ved Byen imod Nordøst. Alle jorderne fik nærmest Form af Firkanter; derfor blev der to Steder, hvor fire Hegn stødte sammen, der fik Navn af Firmandskrogen. De Bønder, der maatte flytte ud, fik Kørehjælp af dem, der blev tilbage; og nu kom tillige den Tid, da Bønderne i de ny Gaarde lagde Bræddegulv i deres Stuer i Stedet for Lergulv, samt satte større Vinduer i Bygningerne for Lysets Skyld, og de blev ikke længer spigrede fast, men var til at lukke op for Luftens Skyld. Sol og Luft kunde nu komme ind i Bondens Stuer. — En Bondemand udenfor Elmelunde, nemlig Niels Knudsen i Torpe, skal nævnes en Gang endnu. I 20 Aar havde han levet sammen med sin anden Hustru Ellen Hansdatter, men de havde ingen Børn. I sit første Ægteskab med Enken Karen Jensdatter havde han Sønnen Jens Nielsen. Den 12te januar 1801 oprettede Faderen Arvefæstekontrakt med denne sin Søn og overlod ham Gaarden for 594 Rd. Og d. 30te januar samme Aar holdt Jens Nielsen Bryllup med Johanne Jokumsdatter. Niels Knudsen levede ikke ret mange Dage derefter. Han døde d. 5te Marts 1801. Han blev kun 58 Aar gammel. Hans Enke levede til 1806; hun blev 63 Aar gammel. Jens Nielsens ældste Datter blev født d. 27de Febr. 1802 og fik Navnet Karen<ref>Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]].</ref> Jensdatter. Hun blev Stammoder til en ny, kraftig Slægt, der gik ind i Frihedens Land og sang Digterens ny Sang med Forstaaelse af den gamle Tid: :„Alt, hvad Fædrene har kæmpet, :Mødrene har grædt, :har den Herre stille lempet, :saa vi vandt vor Ret!” — Kendemærket i den gamle Slægt var Alvoren. Lystighed og Kommers sporedes der ikke meget af. I den ny Slægt, der kom, laa der ogsaa Alvor paa Bunden af Sindene. Livsforholdene førte det med sig. Dog kunde en vis Humor bryde igennem i glade Øjeblikke. Men Alvoren laa hos enkelte af Slægten saa dybt i Sindet, at den førte en Del Tungsind med sig.</poem> ===XIV. KAPITEL.=== <poem>Gaardmand Lars Madsen i Elmelunde og Hustru Karen Andersdatter flyttede deres Gaard ud Øst for Byen. Han havde været gift 3 Gange og havde mange Børn. Med sin sidste Hustru havde han 9: 6 Sønner og 3 Døtre. Den ældste af Sønnerne blev født 3die November 1801 og opkaldt efter sin Morfar Anders Larsen. Det blev denne Anders Larsen og hans Søskende, der naaede Frigørelsen. De begyndte som Hoveribønder, men endte som Selvejere. I Slægten gaar der endnu Sagn om, hvilket stolt Syn, det var at se, naar Lars Madsen og hans 8 Sønner mødte frem i Kirken, alle i hvide Bukser! De skal nævnes alle 8 (de to ældste Halvbrødre til de 6 yngre): Mads Larsen, Ovre; Niels Larsen, Pollerup; Anders Larsen, Elmelunde; Jens Larsen, Nørreby; Hans Larsen, Ullemark; Jørgen Larsen, Elmelunde; Johan Larsen, Elmelunde; Kristoffer Larsen, Elmelunde. Alle blev de Gaardmænd og naaede deres Maal at købe sig fri. Da deres Fædre ikke fik købt Nordfeld, solgte Ejeren hele Godset for 210,000 Rd. til Kammerherre Bülow i Aaret 1806<ref>Nordfeldt solgtes igen 1820 til Greve Danneskjold—Samsø og kostede da 229,000 Rd.</ref>. Paa det Tidspunkt var flere af disse forannævnte Mænd endnu ikke fødte. De gamle Bønder dominerede endnu i Aarhundredets Begyndelse. Jens Pejtersen, der var en ældre Enkemand nu, havde endogsaa giftet sig med Katrine Margrethe Andersdatter d. 2den Okt. 1801, og han var endnu en sand Kæmpekarl. Da Lars Madsen byggede sin ny Gaard, var Jens Pejtersen en Dag ude at se paa, hvorledes der blev lagt Grund, og da han syntes at flere Stenhuggere „baksede” for længe med en stor Sten, som de ikke kunde faa flyttet, saa bad han dem gaa lidt tilside, tog Stenen i sin Favn og bar den hen i det Hul, hvori den skulde ligge. Hans Træsko gik i Smadder, men Jens Pejtersen holdt! „Vi Normænd er ikke fra i Gaar,” sagde han, „der er Blod i os!” — Da Foraarskornet skulde saas, syntes de alle, at nu var det en hel Fest at køre ud paa Marken — deres samlede Mark — med Kornet. Men der var én Mand, der foretrak at bære det. Det var Jens Pejtersen. Da han saaede Ærter, gik han med en hel Tøndesæk under Armen. Lars Madsen, som saa det, havde Morskab af at standse ham og snakke med ham for at se, hvorlænge han vilde staa med Sækken. Da de havde snakket en halv Times Tid, og Jens Pejtersen nogle Gange havde løftet op i Sækken, udbrød han ganske sindig: „Det er sandt, jeg kunde mæn' da ogsaa sætte Posen lidt.” Men da han først havde sat Posen, havde Lars Madsen ikke mere at snakke om. Længere ude paa Marken var en Vogn kørt fast med flere Tønder Vikker. Det ene Hjul var sunket i til Navet, og Hestene kunde ikke trække Vognen. Da Jens nu kom i Nærheden, raabte Kusken: „Aa, Jens, kom og hjælp os!” Jens gik hen til Vognen, tog ned om Hjulet, der var sunket i jorden, løftede det op med hele Vognen; men morsomt var det jo ikke at staa længe saaledes, derfor raabte han: „kør! kør!” og den forbavsede Kusk fik da atter Vognen i Gang. — Da Høsten nærmede sig, var der Travlhed paa alle Gaarde. Jens Pejtersen havde i over 8 Dage haft en Karl og en Pige til at sno Halmbaand med en Trækrog. Disse Baand skulde der sno's ligesaa mange af, som man ventede Neg. De blev optalt i Knipper, 3 Traver i hvert. Paa Høstdagene løb Børnene omkring med et Halmbaand til hvert Neg. — Mejetøjet med Le og lange Trækroge blev efterset. Drengen trak Slibestenen, mens Jens Pejtersen eller Karlen holdt paa Leen for at faa Æggen skarp. 5 Mejere stillede paa Marken, da Rugen var moden. Karlen paa Gaarden huggede først ind og lagde den forreste Skaar. Der blev hugget bort fra det staaende Korn. Derefter gik den yngste af Selskabet, og saa den lidt ældre, bagest den ældste Husmand i Byen og allerbagerst Manden paa Gaarden. For hver Omgang blev Jærnet strøget med en Spaan. Var det varmt, maatte der Øl til. Kornet blev liggende paa Skaar nogle Dage, til det var vejret og tørt. Den Dag, der blev bundet op, maatte baade Piger i Gaarden og Husmandens Kone og Datter med at „nege op” med en Rive, mens Mandfolkene gik bagefter og bandt Negene med Halmbaandet. Der var Liv og Lystighed over det hele, særlig naar Naboens Folk høstede ved Siden af. Manden paa Gaarden satte Negene sammen i Travehobe, mens Drengene slæbte Neg til Bunken. Man holdt ikke op før Aften silde, særlig hvis det saa ud til Regn. Naar Kornet skulde køres hjem, var Manden hjemme i Laden, eller ogsaa satte han Hæs, mens 2 eller 3 Vogne havde travlt med at køre det hjem. Det betragtedes som Held og Lykke for Manden, hvis én eller anden Vogn kunde vælte med Læsset. Naar det sidste Læs blev kørt ind, blev der raabt Hurra af alle Kræfter, saa det kunde høres videnom, at der var indhøstet. Jens Pejtersen — og mange andre Bønder — lod altid det sidste Neg blive liggende ude paa Marken til „Gøjen Upsal”, d. v. s. Jætten fra Upsal. Naar Marken var indhøstet, kom Fattigfolk med deres Poser og sankede Aks. Jens Pejtersen lod ogsaa Sidse Smeds gaa i Fred med sin Pose, saalænge hun levede. Alle Høstfolk blev om Efteraaret indbudt til Høstgilde paa Gaarden, hvor de blev beværtede med alt det bedste, der var i Køkken og Kælder. Levningerne af Suppekødet og Flæsket blev saa brugt den Dag, da Konerne kom sammen for at brage og skætte Hørren. Den Dag blev der fortalt Historier af „Skættekonerne”, saa det kunde forslaa noget. Der var ikke nær saa megen Snak den Dag, da Manden havde Ærtetærskergilde; men Ordene kunde heller ikke høres for de tunge Plejlslag i Ærtebunken. Ungdommen havde deres Morskabsdag, da de gik i Kohaven eller ud til Nordfeldskoven for at plukke Nødder. Senere blev den Dag deres største Fridag, da der var Marked i Stege i Oktober Maaned. — Jens Knudsen havde ladet Jakob og Sidse faa Gaarden; men det gik ikke saa godt for dem. De gamle Bygninger forfaldt, og der var ikke Penge til at sætte jorden i Stand for. Det ene Barn kom efter det andet, og Udgifterne blev større end Indtægterne. Det blev fortalt af „Skættekonerne” om Efteraaret, at „Sidse Jakobs” havde begyndt at slukke sin Sorg i Flasken. Jens Knudsen blev forskaanet for at høre derom. Han var bleven syg om Vinteren og lukkede sine Øjne for sidste Gang d. 28de April 1804, — 65 Aar gl. Den hele By var med til hans Begravelse; han havde jo længe været som en Fader for dem. Som ung Mand var han kommen til Byen med gode Evner og stor Virkelyst. Det havde været hans Lyst at reformere det hele. Men Udviklingen gik meget langsommere, end han havde tænkt. Og til Begravelsen kom Familien i Sømarke, Torpe, Udby og Hovedskov, samt mange Fremmede udenfor Slægten. Det var den gamle Sognefoged, der var død, og han havde ikke været nogen hel almindelig Hoveribonde. Nej, han havde været mange Aar forud for sin Tid. — Jens Pejtersen maatte ogsaa bukke under for Dødens stærke Magt, hvor stor en Kæmpe han ellers syntes at være. Han levede kun et Aar længer end Jens Knudsen, og døde i Begyndelsen af 1805, 63¼ Aar gammel. Der kom snart en ny Mand paa Gaarden, thi samme Efteraar giftede Enken, „Trine”, sig med en Ungkarl fra Raabylille, der hed Niels Hansen. Jens Nielsen i Torpe, der havde faaet sin Faders Gaard, var en oplyst og begavet Bonde. Han havde set sin Fader, Niels Knudsen, holde Avis og hørt meget af ham om København, hvor han havde været to Gange, rigtignok med 23 Aars Mellemrum. Nu havde han selv faaet Lyst til at gøre en Tur derind. Den rige Farbror Lars Larsen var maaske levende endnu og vilde købe hans Korn, naar han kørte det ind til ham. Han gjorde Alvor af Tanken, spændte for og kørte. Det varede 10 Dage, før han kom tilbage, men saa havde han rigtignok ogsaa meget at fortælle og meget at vise frem. Hele hans Vogn var fuld af store Kasser og Sække fyldt med mange mærkelige Ting, saa hele Elmelunde By kom snart til at staa paa den anden Ende. Han havde at meddele den mønske Familie, at Lars Larsen havde haft den Sorg at miste sin Hustru d. 9de juli 1799. Lars Madsens Sønner, som blev Gaardmænd i Elmelunde, fik Navn af „de store Elmelundere”. De var selvbevidste Folk. De vidste, hvad de vilde. De var oplyste Bønder, og de satte Friheden højt. Men i deres Hjem var de ofte ordknappe og gnavne. Kom de derimod i Selskab, og der var Diskussion om et eller andet, saa fik de Munden paa Gang og kunde tit give gode Bidrag. De var barnlige overfor Børn og holdt meget af at skæmte med dem. Den yngste af dem, Kristoffer Larsen, fik Fødegaarden efter gamle Lars Madsen. Johan Larsen fik Gaarden inde i Byen nærmest Kirken, da han bedre kunde købe denne Gaard end Sønnen, der var paa Gaarden, som altid gik med en ladt Bøsse hos sig og endte med at skyde sig. Jørgen Larsen købte sin Gaard af den berygtede Niels Brygger 1838 og blev Selvejer i Aaret 1848. De købte sig ikke fri af Nordfeld paa én Gang; men lidt efter lidt. Jørgen Larsen var vel nok den største Agitator blandt Brødrene i politisk Henseende; i hvert Fald var han bedst skaaret for Tungebaand. Han var saaledes ordførende Stiller for Fr. Barfod imod Hother Hage ved et Folketingsvalg i Stege. Han var født 1811. Den ældste af Brødrene Anders Larsen<ref>Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]].</ref> (f. 1801) var den mest alsidige af dem. Han giftede sig med Jens Nielsens Datter Karen Jensdatter (f. 1802) i Torpe, trods de Østermarke— og TorpeKarle, der var rasende paa ham, fordi han havde snuppet hende for Næsen af dem. Han fortalte selv, hvorledes de laa paa Lur og vilde prygle ham, naar han kom i Besøg paa Niels Knudsens gamle Gaard! Men han undgik dem. Saa stod da Brylluppet i Torpe. Deres to første Døtre Bodil Kirstine og Ane—Margrethe fødtes i Torpe, men saa købte Anders Larsen og Karen et mindre Sted med 16 Tdr. Land i Raabylille, og de sled haardt for at arbejde sig frem. Naar han stod paa Loen og tærskede deres Korn ved et Lys i Vinduet, saa sad hun ved sin Rok og spandt ved den anden Side Væggen for at spare et Lys. Men han kunde ikke alene tærske sit Korn, han kunde ogsaa spille paa Violin og bygge Huse. Han var Spillemand og Tømmermand — spillede med til Gilder og byggede sin Broders Gaard i Pollerup. Han kunde ogsaa lave Stole, Kommoder og udskære smukke Træskeer, sætte Ure i Stand og alt muligt. Ja, han havde selv lavet et helt Ur, samt Urværk til at trække en Vugge. Han var en vældig Slider, og det gik fremad for ham og Karen. De solgte deres Hus i Raabylilie og købte Jens Knudsens gamle Gaard i Elmelunde, hvor Jakob og Sidse ikke kunde klare det længer. Gaarden var dengang meget forfalden, men nu kom der igen Skik paa den. Jakob Krestensen døde 1835, 62 Aar gl. Her paa Gaarden var det, at Tankerne tænktes, som de store Elmelundere skød ud. Anders Larsen kunde tænke! Og hans Hustru havde i Slægtsarv de mange Eventyr og Sange, som lød i gamle Dage; saa det var ogsaa et kært Sted for Børnene i Elmelunde at samles. Skulde Bønderne sejre i Kampen for Frihed — og det skulde de, mente Anders Larsen — saa maatte de søge god Oplysning. Derfor tog han Aktier i Hindholm Højskole, da den oprettedes, og sendte 2 af sine Børn derover som Elever. Da „Bondevennernes Selskab” blev stiftet 1846 med Tscherning som Formand, var Anders Larsen straks klar over, at her maatte han være med. Og han blev Bondevennernes Foregangsmand paa Møn. Ofte havde han Besøg af den bekendte P. Hansen fra Lundby paa Sjælland, og det var baade gode Raad og blanke Dalere, denne havde med sig, naar han rejste fra Elmelunde. Karen syntes sommetider, at det var underligt, at Anders altid havde Penge til P. Hansen, men ikke altid til Væveren, naar denne kom med Lærred til hende. Han elskede Grundloven af hele sit Hjerte, da vi fik den, og forsvarede Friheden i Tale og Skrift til det yderste, selv overfor Provsten. Men han var ikke Frihedsmand paa den Maade, at han ikke følte Ansvar. Derfor kastede han ikke Religionen overbord med dens Bud og dens Trøst. Han holdt sig til den gode, gammeldags Kristendom, som altid havde siddet til Højbords i Slægten. I Tidens Løb fik de 2 Sønner og 7 Døtre, og naar disse kom hjem til Bedstefar og Bedstemor med deres Drenge og Piger, saa var der en evindelig Raaben til Bedstemor, at hun skulde fortælle et Eventyr. Hun satte sig da i en Lænestol — om Sommeren ude paa en stor Sten i Haven — og alle Børnene lejrede sig om hende, og saa fortalte hun Eventyr, til hun ikke kunde døje det længer. Men saa lød det i Kor omkring hende: „Mer, Mormor! Mer, Farmor! Mer, mer!” Tilsidst kunde Børnene alle Eventyrene ordret, saa naar hun paa sine gamle Dage tog fejl, saa kunde Børnebørnene rette hende og sige: „Nej, saadan var det!” Ann' Stine og hendes Brødre fra Sømarke var endnu ikke glemte, ligesaa lidt som deres Historier og deres gamle Folkesange. De blev ogsaa alle — Tid efter anden — opnævnte i Slægten. Derimod kom man ikke sammen med Slægten i Hovedskov; thi naar Niels Jørgensens Søn, Niels Nielsen, talte om Jens Nielsen i Torpe, saa kaldte han ham gærne: „Min fattige Bror i Torpe”! Og han var dog ikke fattig, og heller ikke var han hans kødelige Bror. Man morede sig mere over et Slagord, som Lars Madsen havde, thi naar han syntes godt om én, saa sagde han altid: „Du er min S'æl ligesom min mellemste Kone!” — Anders Mortensens eneste Søn Johan Peder Andersen<ref>Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle Nr. 5]].</ref> var en stor 7—8—aars Dreng ved Aarhundredets Begyndelse. Det kunde nok ses paa hans kraftige og veludviklede Legemsbygning, at han havde taget Arv efter sin Moder, Margrethe Pejtersdatter. — Han var i de Dage, da han var bleven henved en Snes Aar, hvad man kaldte et godt Parti. Mange havde travlt med at faa ham gift, og da der blev holdt „Kartegilde” paa Gaarden, var det et almindeligt Emne imellem Kartekonerne, hvem der nu skulde blive Kone paa Gaarden, naar han engang giftede sig. Konerne sad i en Rundkreds paa Gulvet, i Midten laa Ulden, og ved hver Stol stod en Uldhæk af Træ, hvori Konerne nedlagde de lange Uldpølser, eftersom de strøges løse af Karterne. Men samtidig med Arbejdet blev der snakket, fortalt Historier og sunget Viser. Hvad Hoser, Uldtrøjer og Kjoler, der kunde blive af Garnet, blev ogsaa drøftet. Det skulde nemlig frem og staa sin Prøve ved Fastelavnsgildet. Paa den Dag, da Bymændene gik omkring med deres Stok, „Bykæppen”, blev denne pyntet med Baand af det Tøj, som var lavet paa Gaarden sidste Aar, og da blev alle Lag paa Kæppen efterset og sammenlignede af Konerne med de indre Lag, der var de ældste. Denne offentlige Fremvisning af kvindelig Husflid, baade af Uldgarn og Hørgarn, bidrog sin Del til at skabe Kappelyst om at frembringe det bedste. Ingen Husmoder villde staa tilbage. Kartekonerne hos Anders Mortensens blev meget forbavsede, da Johan endelig aabenbarede for dem, at det blev ikke nogen af Byens Piger, han valgte, men derimod en Pige fra Nyborre, der hed Kirsten Andersdatter. Hans Valg maa være falden i god jord hos hans gamle Far; thi paa Bryllupsdagen, da Brudeparret sad ved øverste Bordende i deres fine Stads og snakkede og lo til hinanden, stod gamle Anders Mortensen, der nu var ved de 70, nede ved den anden Ende af Bordet og saa paa dem. Han blev saa bevæget og glad over at se, hvor lykkelige de var, saa Taarerne kom frem i hans Øjne; han tog sin røde Tophue af Hovedet og tørrede dem stille bort. Ingen havde set det uden Bruden, og hun fortalte det først mange Aar efter for sine Børnebørn. — Johan og Kirsten fik Gaarden efter hans Forældre. Moderen levede længst og blev meget gammel. Hun havde det godt, men var altid virksom, spandt tidlig og sildig som i sine unge Dage. Hun holdt meget af den yngste lille Dreng, der blev født paa Gaarden, maaske ogsaa fordi han var opkaldt efter hendes Fader, Pejter Johansen, der nu blev skrevet som Peder Johansen<ref>Se [[#Tavle Nr. 7:|Tavle Nr. 7]].</ref>. Han var som lille Dreng noget af en Spilopmager; men sin Farmor elskede han og løb altid og holdt hende i Skørterne. En Gang var han kravlet op paa Ryggen af den Lænestol, hvorpaa hun sad og spandt. Men ud paa Aftenen faldt hun i Søvn, og Rokken stod stille. I det samme blev han meget forskrækket ved den Tanke: Hvis hun nu døde? Og da hun vaagnede, sagde han: „Farmor! naar I dør, saa maa I da ikke tage mig med!” „Nej, Sønneke!” svarede hun beroligende, „du skal blive den sidste, jeg skal tage.” Det trøstede den lille Per — som han kaldtes i daglig Tale — thi nu vidste han, at der var mange, hun skulde tage først, før hun kom og tog ham. Men da Dagen kom, da Margrethe Pejtersdatter havde lukket sine Øjne sidste Gang, og Per fik at vide, at nu var Farmor død, da blev han alligevel bange. Hele Natten derpaa laa han under Dynen og svedte Angstens Sved; han turde ikke se op. Men hun kom ikke. Han havde dog gjort hende Uret. Hendes Broder, Lars Pejtersen fra Hjertebjerg kom ofte i Besøg der paa Gaarden, og han gav tit den lille Per en rød Skilling. Tilsidst havde han mange. Men hans Fader fik ogsaa mange røde Skillinger, naar han som Fattigforstander gik omkring med Bøssen i Kirken ved Højtiderne. Disse Penge lagde Faderen i en Skuffe for sig selv, men Per troede, naar han fik se disse røde Skillinger, at det ogsaa var hans. Han fik Lov til at gaa i den Tro. — Johan Peder Andersen blev udnævnt til Sognefoged. Han var altid en pæn Mand; hans Kone passede paa, at der aldrig var en Plet paa hans Tøj, og han gik aldrig med stoppede Strømper. Hun vidste, hun gjorde sin Pligt, og at hendes Mand kunde skrive den nydeligste Haandskrift. Men saa skulde andre ogsaa gøre deres Pligt. Glemte de dette, som Præsten engang gjorde, var hun ikke naadig. Hun skulde nemlig i Kirke med en anden Kone, som skulde „indledes” efter Barselfærd, og de stod ude i Vaabenhuset og ventede paa, at Præsten skulde komme ud og holde en Tale. Men han glemte det, og gik paa Prædikestolen. Da lukkede Kirsten Døren op og gik ind med mandige Skridt, og op ad Kirkegulvet uden at bryde sig om, hvad Forstyrrelse, der blev. Hun var jo Sognefogdens Kone — sikken Skandale at glemme hende! Saadan en Præst! Hm! Med en vis Værdighed satte hun sig ned i sin Stol, og den anden Kone ved Siden. — Drengene i Elmelunde havde altid fundet det tiltrækkende at krybe op i Kirketaarnet og hjælpe Ringeren med at ringe. Per skulde da med ogsaa, og engang var han saa forvoven, at han krøb ud paa Taget. Men det værste var dog engang, da han hængte oppe i Lydhullet i Tæerne med Hovedet nedad og ravede efter Viserne paa Kirkeuret for at se, hvad Klokken var! En Vintermorgen, da alle sov, og han vidste, der maatte være glat Is paa Gadedammen, stod han op, tog sine Træsko paa og løb i sin bare Skjorte ned ad Gaden og satte over Gadedammen paa ét Ben! Dersom han havde været i Norge, i hans Stamfaders Land, var han nok bleven en vældig Skiløber. En Gang, han som Dreng var ude at ride, slap han ikke saa godt fra det; thi han faldt af, men holdt fast i Linen og slæbtes med. Hesten slog bag ud og ramte ham i Tindingen, saa der blev et stort Saar, hvoraf han bar Ar alle sine Dage. Engang skulde han holde en Hest paa Landevejen for Lars Pejtersen, men han kedede sig og begyndte saa for Tidsfordriv at spytte Hesten op i Næsen. Men pludselig bed Hesten ham i Næsen, saa han skrabede al Kødet af med Overtænderne. Det gjorde ondt, og Per løb hen i Grøften og smed sig ned i Græsset, mens han skiftevis af Pine laa og gned Skinnebenene med Fødderne. Dengang sagde Faderen til ham: „Ja, du skulde holde din Næse hos dig selv, Per!” Han var engang som lille Dreng med til Begravelse i et fattigt Hus, hvor han ikke mente, der var Raad til at købe Kød. Han sad ved Bordet hos sin Far og Mor, men kunde ikke faa en Mundfuld ned. Han troede, det var den døde Kone, de spiste, naar de skar et Stykke Sylte. Nej, det var ikke til at udholde at se paa! — Saa hellere op i Kirketaarnet og hjælpe Ane Væver at ringe! Per havde megen Sans for det humoristiske. Derfor havde han meget ondt af, at han engang i Kirken skulde holde sig fra at le. Der var nemlig kommen en Ugle ind ad et aabent Vindue. Folk havde godt set den, men Præsten ikke. Den fløj hen over Præstens Hoved og satte sig paa Altertavlen. Da Præsten begyndte at messe, bøjede den Hovedet og gloede ned paa ham. Degnen svarede Amen, og nu løftede Uglen Hovedet og gloede forbavset hen paa ham, men da saa Præsten igen begyndte, var Uglen aldeles uforberedt paa dette; den skulde atter krumme Hals og se ned, og det skulde gaa i en Hurtighed; derved kom den til at gylpe en Klat op af Halsen, som faldt ned foran Præsten. Da først saa han Uglen — men det kneb Per og mange ældre Folk, at de ikke maatte le højt. — Da Skoletiden kom, maatte Per møde der til Tiden, og det kneb somme Tider med at holde sig i Skindet. Dog kunde han ikke lide, at Skolemesteren altid troede ham til Spilopperne, og sagde, mens han med Brillerne ude paa Næsen sad og skar Penne af Gaasefjer: „Naa, Per! Naa, Per!” Saalænge han var Barn og gik i Skole, fik han aldrig rigtig Rede paa Meningen af det Skriftsted, der begynder: „Beder saa skal I faa o. s. v.” — Han læste det altid saaledes: „Beder, saa skal I faa Læder, saa skulle I finde Banker, som skulle oplades for eder.” Godt var det, syntes han, at de skulde faa Læder til Støvler, men bedre var det dog, at Bankerne blev lukkede op; thi hvad kunde Bankerne ikke skjule! Det vilde være interessant at komme ind i dem! — Da Per var vokset til, var det en interessant Tur at komme ud paa Klinten sammen med sine to Brødre Anders og Jens. Engang krøb Jens udover „Dronningestolen”s Afgrund og skar sit Navn i det Træ, der groede yderst ude. Det faldt og forsvandt siden med Dronningestolen. Men ude ved „Frøknens Pynt” stod et lille Træ 1843, i hvis Bark, de alle 3 skar deres Navne, det ene under det andet. Disse Forbogstaver ses endnu, men de er vokset lange med Træet. A H S. J H S. P H S. Der var noget forvovent, dristigt ved alle Brødrene, samtidig med at de kunde more sig over det morsomme. Alle 3 Brødre var meget musikalske, de spillede Violin og flere andre Instrumenter, især var Jens Johansen<ref>Jens Johansen boede først i en Gaard i Nyborre, men denne blev købt af nuværende Gaardejer Hans Didriksens Fader I Mandemark, og Jens Johansen med Hustru og Børn rejste til Jylland. Jens Johansen lever endnu og fyldte 90 Aar d. 21de Oktober 1911. I sine unge Aar kom han til Jylland som Landvæsenselev og fik senere en Gaard i Aarhusegnen. Som 80—aarig deltog han I Folketoget til Amalienborg 1901 I Anledning af Systemskiftet. Nu bor han hos sin Søn, der er Dyrlæge I Randersegnen.</ref> en Mester til at blæse Klarinet. Forinden Krigen udbrød 1848, hvor Per skulde med, vilde han vide, om Bodil vilde have ham. Hun var Anders Larsens ældste Datter og født paa Niels Knudsens gamle Gaard i Torpe. Nu vidste han, at hun en Dag skulde til Væveren i Østermarke, det havde Per Post fortalt ham, som gik Post til Nordfeld. Bønderne fik ingen Post bragt i de Dage, men Sognefogden fik dog Besøg af ham en Gang imellem. Per Post var gode Venner med alle forelskede unge Mennesker, og han vidste nok, at Per og Bodil havde et godt Øje til hinanden. Nu havde han givet Per et Vink, og han gik derfor ad Vejen til Østermark for at aabne sit Hjerte for Bodil. Men han behøvede ikke at gaa saa langt, thi Bodil havde været i Marken for at malke og havde sat sin Mælkespand i Nærheden af Firmandskrogen for at gaa ind over en Forpløjning i Hvedemarken for at se til Hørren. Og ligesom Per kommer gaaende der forbi, træder hun ud af Hvedemarken og staar Ansigt til Ansigt med ham. For begge kom Mødet ganske uventet. De satte sig ned ved Hvedemarken, hvor hun plukkede de blaa Kornblomster i sit Skød, mens han spurgte, om hun vilde være hans Kone. Det var der heller ikke noget i Vejen med. Han kunde siden more sig med at opfriske saadanne Træk fra deres unge Dage, naar han som gammel Veteran fra Krigen sad i sin Stol med Piben i Munden, men saa „vimsede” Bodil ud ad Døren og sagde: „Det kan jeg saamænd ikke huske, Per!” Per deltog i Krigen 48-49-50 og avancerede til Korporals Tjeneste. Han førte et Korporalskab, men fik aldrig Udnævnelsen. Det var altsaa ikke for intet, at han havde en gammel Hestgarder som Stamfader! Rolig og sindig var han i Kugleregnen, hvad en ung Løjtnant snart havde mærket; derfor holdt han sig gærne i Nærheden af Korporal „Elmelund”, som Per hed i Kongens Klæder. Per var ogsaa blandt dem, der var udsete til at skulle have Dannebrogskorset, men saa var der ikke sendt nok til Bataillonen! En stor Ære for hele Bataillonen! Kampen ved Isted var haard! Korporal Elmelund var med yderst paa venstre Fløj under Oberst Krabbe. Engang var de kun 18 Mand, der under Hurra stormede en Skov, hvorfra Tyskerne skød paa dem. Pludselig faldt Pers Sidemand, saa lang han var, idet han raabte: „Jeg er skudt, Per!” Men Per havde ikke Tid til at standse; han stormede frem med de andre, til Skoven var tagen. Da han vender sig om, ser han til sin Forbavselse den faldne komme løbende. Kuglen var slaaet flad i hans Tornister, men havde ellers ikke skadet ham. Soldaterne syntes godt om, at deres Officer hver Morgen hilste dem med disse Ord: „God Morgen, elskelige Soldater og Krigskammerater!” „Elmelund” havde købt en Violin i Horsens, den fulgte ham under hele Krigstoget. Var Jenserne trætte, saa tog han sin Violin og spillede for dem og snart var de paa Benene igen og dansede rundt med hinanden. Der var Kammeratskab! Der var Glæde efter de vundne Sejre. Der var Fædrelandskærlighed og Offervillighed! „Elmelund” kom hjem, holdt Bryllup med Bodil og byggede en Del Aar efter sin Gaard paa den yderste Del af Fædrenegaardens Jord Syd for Landevejen i Nærheden af „det røde Hav”, Syd for Vingaardshjørne. Han formodede at dette Navn stammede fra gamle Dage, da Korfitz Ulfeldt boede paa Elmelunde Slot og hans Vingaard strakte sig herud til. Han kunde ogsaa fortælle, hvorledes det spøgede i hans Drengeaar paa hans Faders Gaard, der laa, hvor Slottet havde ligget bagved Borgerledet. Selv havde han mange Gange hørt, hvorledes der blev flækket Brænde ude i Gaarden ved Nattetider. Han kunde høre jernkiler falde klirrende ned paa Brostenene, og Brændet flyve imod Hjørnestolpen! Inde bag Hjørnestolpen laa han i Sengen, og hans Seng kunde ryste ved Slagene udenfor! Det kunde ogsaa buldre og suse ved Borgerledet, som den sorte Karet kom farende ind i Slottet lukt over Borgerledet. Maaske dette Spøgeri var værst i Aaret 1836. Da var det nemlig 200 Aar siden, at Korfitz Ulfeldt og Eleonora Kristine boede der efter deres Bryllup og havde deres Ungdoms lyseste og lykkeligste Tid, den, som aldrig vendte tilbage til dem igen! Da betalte hun med sine Smykker og Klenodier hans store Gæld, 36,000 Rd. Da spillede hun paa Fløjte for ham — da tænkte de sig Livet lyst og herligt. Det blev Landflygtighed og Fængsel! Hvorofte har de ikke sendt Tankerne hjem til det kære, gamle Elmelunde! — Slægt efter Slægt ligger nu paa Kirkegaarden omkring „den hvide Kirke”. De sidste Efterkommere staar paa Højen ved Solnedgang og ser ud over Møns Land. Disse Efterkommere af Fortidens „usselige Bønder” sidder nu i Danmarks Rigsdag og styrer Land og Rige! Tænker de monstro paa Korfitz Ulfeldt og den Herlighed, der forsvandt, fordi han ikke var tro mod Land og Rige! Johan Peter Andersens Gaard blev delt i to Gaarde. En Datter, gift med Anders Larsens Søn, Lars Andersen fik den gamle Gaard, som ombyggedes med Front ud imod Borgerledet, der forsvandt 1869. Ved den ny Indkørsel til Gaarden fandt man Fundamentet til et rundt Taarn under jorden. I Gaarden ligeoverfor maatte man ved at grave Kælder grave sig igennem gamle Mursten. Her bredte sig altsaa i gamle Dage tværs over Gaden det gamle Elmelunde Slot. — Vi gaar en Aften omkring paa Kirkegaarden og leder efter Navne som Jens Knudsen, Pejter Johansen, Morten Andersen —. Nej, dette Slægtled findes ikke nævnt; thi i deres Grave hviler næste Slægtled. Men vi ser Grave, hvor Støvet hviler af Lars Madsen og fire af hans Sønner. Hvor en tilhugget Stensøjle fra Elmelunde Slot ses, er det som Mindesmærke over Anders Larsens Hustru. Vi finder Gravene over Margrethe Pejtersdatters Slægt, hendes Søn Sognefogden og hans Søn igen Veteranen Peder Johansen og hans Hustru Bodil, samt den sidst afdøde at Slægten: Gaardmand Lars Andersen, død 1911 i sit 81de Aar. Over 200 —aarige Minder ligger strøede rundt omkring. Taagen sænker sig stille over Elmelunde By og Kirkegaard. Fred med de døde!</poem> [[Billede:ElmelundeByfolkStamtavle.gif|400px]] [[Billede:ElmelundeByfolkBykort.GIF|400px]] ===SLUTNING.=== <poem>Det var en fin og aandrig Slægt, den mønske Fæstebondes Søn Lars Larsen kom ind i ved sit Giftermaal. Hans Hustru blev nemlig Moster til Knud Lyhne Rahbeks og Adam Øhlenschlægers Hustru. I Lengnicks Genealogi (1851), hvori Frøken Julie Theodore Søbøtker (født 1815) har givet værdifulde Oplysninger, læses følgende Slægtregister: Johan Drewsen (f. 1715) 5 Børn: 1) Elisabeth Magdalene Drewsen (f. 1738); 2) Kristian Drewsen, Ejer af Strandmøllen; 3) Jørgen Christoffer Drewsen, Højesterets Assessor; 4) Charlotte Frederikke Drewsen, (Larsens Hustru); 5) Anna Louise Drewsen (f. 1751), gift med Konferensraad Hans Heger. Hegers Børn: 1) Jens Steffen Heger; 2) Johan Karl Heger; 3) Peter Heger; 4) Karen Margrethe Heger („Kamma”), gift med Rahbek; 5) Kristiane Georgine Elisabeth Heger (f. 1782, d. 1841), gift med Øhlenschlæger 1810. Hvormeget eller hvor lidt Lars Larsen har deltaget i Øhlenschlægers Familieliv i de sidste 7 Aar af sit Liv (han døde som 80—aarig Olding 1817) vides ikke. Maaske Rahbek mener Lars Larsen, naar han i sine Erindringer skriver: „I Dag besøgte vi en af Slægtens Matadorer.” Professor Knud Lyhne Rahbek har rimeligvis truffet sammen med Grosserer Lars Larsen i Strandmøllen, skønt han ikke nævner ham i sine „Erindringer af mit Levnet”. I 4de Bind, Side 458, skriver Rahbek — „af daværende Skuespiller St. Heger blev jeg indført hos hans Morbroder Drewsen paa den gæstmilde Strandmølle —. Retskafnere, veldædigere, mere ejegod Mand end Drewsen véd jeg ikke at have, kendt.” Om Livet i 90erne skriver Rahbek, Side 470: „Mit fornemste Tilhold blev i dette Tidsrum alt mere og mere paa den venlige Strandmølle.” I 5te Del, Side 82: — „paa min venlige Strandmølle søgte og fandt et Fristed, hvor jeg kunde være udenfor alt.” Side 239 — „paa Vej til min venlige Strandmølle.” Hans ejegode Venner var Brødrene Steffen og Karl Heger, før han forlovede sig med Søsteren Karen Margrethe. Side 272 skriver han — „vort 2den Dags Bryllup nød vi en glad og hjærtelig Dag paa vor kære Strandmølle hos vor ejegode gamle Morbroder Drewsen.” (I Avgust 1798). Knud Lyhne Rahbek (f. 1760) stammede fra en velhavende Bondeslægt fra Rahbekby i Ribe Stift. Navnet „Knud Lyhne” havde han faaet i Arv efter sin Faders Morbroder. Denne Knud Lyhnes Liv havde ikke saa lidt Lighed med den mønske Lars Larsens. Allerede som Dreng besluttede han sammen med en anden Bondedreng at flygte fra Bondearbejdet. Da alle en Dag var i Markarbejde i Høstens Tid, tog de en Gryde med Grød fra Skorstenen og begav sig paa Udvandring til Holland. Men da de paa Vejen havde faaet spist Grøden, saa vendte de slukørede tilbage med den tomme Gryde. Lars Larsen kunde vel ikke tale med Rahbek om Teaterkritik o. l., men Rahbek kunde vel nok tale med den gamle Lars Larsen om Ligheden mellem ham og hans Faders Morbroder fra Ribeegnen. Senere ved ca. 18 Aars Alderen kom Knud Lyhne til København i Tjeneste hos en bekendt Købmand Severin. Her arbejdede han sig op, blev selv Købmand og paa Handelen med ostindiske og kinesiske Varer tjente han sig meget rig. Denne Historie fra Ribeegnen har nogen Lighed med denne mønske Historie. Den viser, der laa Rejsefeber i Blodet baade paa de smaa Jydedrenge og de smaa Mønbodrenge, og at flere af dem kom op paa Overfladen og blev sete, fordi der laa Kræfter i dem. Mange havde set „Jeppe paa Bjerget” uden at se den sunde Bondeforstand og Humor, der besjælede Jeppe og slumrede i ham. Ved Ludvig Holbergs Geni dukkede Jeppe op af Bondedybet og blev set som Repræsentant for den usselige Fæstebonde. Da Lænkerne faldt og Brændevinsflasken kastedes bort, blev Jeppe en anden!</poem> ===1697:=== <poem>Elmelunde Bys første Bønder: 1) Kristen Winter, 2) Hans Gumme, 3) Peder Hemmingsen, 4) Niels Pedersen, 5) Kristoffer Kristoffersen, 6) Rasmus Knudsen, 7) Niels Nielsen, 8) Hans Lauridsen.</poem> ===1762:=== <poem>Kongens Bønder: 1) Morten Andersen, 2) Pejter Johansen, 3) Anders Larsen (f. 1701), 4) Mads Nielsen, 5) Jens Knudsen, 6) Jens Bilde, 7) Jakob Nielsen, 8) Jakob Larsen.</poem> ===1801:=== <poem>Hoveribønderne: 1) Anders Mortensen, 2) Jens Pejtersen, 3) Peder Michalsen, 4) Lars Madsen, 5) Jens Knudsen, 6) Mads Jensen, 7) Jørgen Larsen, 8) Niels Larsen.</poem> ===1850:=== <poem>De frie Bønder: 1) Johan Peder Andersen, 2) Lars Kristensen, 3) Ole Andersen, 4) Kristoffer Larsen, 5) Anders Larsen (f. 1801), 6) Rasmus Bille, 7) Johan Larsen, 8) Jørgen Larsen.</poem> ===Tavle Nr. 1:=== <poem>Garder fra Norge f. ca. 1660, g. m. Bondepige fra Raabylille. Barn: Pejter Johansen f. 1714, d. 1782; Hustru Kirsten, f.1717, d. 1770. Deres Børn: 1) Johan Pejtersen, f. 1739 (Se [[#Tavle Nr. 2:|Tavle 2]]); 2) Jens Pejtersen, f. 1741 (Se [[#Tavle Nr. 3:|Tavle 3]]); 3) Karen Pejtersen, f. 1744 (gift med Gmd. Niels Nielsen i Hjertebjerg 1770); 4) Jakob Pejtersen, f. 1746; 5) Lars Pejtersen, f. 1751 (Se [[#Tavle Nr. 4:|Tavle 4]]); 6) Margrethe Pejtersen, f. 1754 (Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle 5]]); 7) Peder Pejtersen, f. 1756 (Stamfader til en Slægt i Kippinge paa Falster). Se s. 18</poem> ===Tavle Nr. 2:=== <poem>Johan Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1773; Hustru: Ingeborre. Børn: Jørgen, f. 1769. (Iblandt Fadderne nævnes: Jens Pejtersen og Madam Rochenkam, Stege). Se s. 22</poem> ===Tavle Nr. 3:=== <poem>Jens Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1741, d. 1805; 1ste Hustru: Else. Børn: 1) Marie Katrine, f. 1770, d. 1772; 2) Marie Katrine, f. 1774; 3) Jørgen, f. 1775 (gift med Lisbeth i Raabylille); 4) Kirsten, f. 1777 (gift med Ritmester Alstrup i Jylland), 5) Dødfødt Dreng, f. 1778. 2den Hustru: Trine Andersdatter. Børn: 1) Else Marie Katrine, f. 1802, d. 1802; 2) Johan Peder, f. 1804. Se s. 54</poem> ===Tavle Nr. 4:=== <poem>Lars Pejtersen, Gmd. i Hjertebjerg, f. 1751 ; Hustru: Kirsten Jensdatter. Børn: 1) Johan, f. 1787, d. 1787; 2) Johan, f. 1788, (Garder); 3) Peder, f. 1792; 4) Anna, f. 1794; 5) Ellen, f.1797; 6) Anna, f. 1799. Se s. 144</poem> ===Tavle Nr. 5:=== <poem>(Anne) Margrethe Pejtersdatter, f. 1754, d. 1831; gift med Enkemand Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde. (Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle Nr. 6]]). (Trolovelse d. 9de Januar 1784). Børn: 2 dødfødte Pigebørn 1785; Tvillinger igen: Anna og Kirsten, f. 1786, d. 1787; Johan, f. 1793. (Se [[#Tavle Nr. 6:|Tavle 6]]). Fødselsdag: d. 28de Februar 1793. Død 1858. Se s. 167 og s. 186</poem> ===Tavle Nr. 6:=== <poem>Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde, f. 1752; 1ste Hustru: Anna. Børn: 1) Morten Kristian, f. 1773; 2) Lars Kristian, f. 1774, d. 1775; 3) Katrine Margrethe, f. 1777; 4) Ellen, f. 1778 (gift i Nyborre); 5) Niels, f. 1781, d. 1784; 6) Anna Kirstine, f. 1782, d. 1782; Tvillinger, døde begge 1783. 2den Hustru var Pejter Johansens Datter Margrethe (Se [[#Tavle Nr. 5:|Tavle 5]]). Børn: Johan (Se [[#Tavle Nr. 7:|Tavle 7]]). Se s. 21, s. 142 og s. 151</poem> ===Tavle Nr. 7:=== <poem>Anders Mortensens og Margrethes Søn: Sognefoged Johan Peder Andersen, f. 1793, d. 1858; Hustru: Kirsten Andersdatter, Nyborre. Børn: 1) Peder Johansen, f. 1823 (Veteran fra 48—49 —50, Gmd. i Elmelunde) (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle 15]]); 2) Anne Margrethe (gift med Lars Andersen, Gmd. i Elmelunde, d. 1911); 3) Anders, Gmd. paa Falster; 4) Jens, Gmd. i Jylland; 5) Kirstine, gift med Gaardmand Mads Kristensen i Lerbæk; 6) Ellen Malene, gift med Gmd. Hans Skov, Udby. Se s. 151 og s. 187</poem> ===Tavle Nr. 8.=== <poem>Lars Madsen, Gmd. i Elmelunde, f. i Halvtredserne, d.1844; 1ste Hustru: Sidsel, død kun 28 Aar gl., 1787. Børn: 1) Bodil, f. 1782 (Bedstemoder til Gaardejer Mads Nøhr, Hjertebjerg. Formand for Møns Landboforening); 2) Niels, f. 1784; Mads, Gmd. paa Ovregaarden; 4) Jens, f. 1787, d. 1787. 2den Hustru: Bodil Nielsdatter fra Raaby (Bryllup 1787). Børn: 1) Jens, f. 1789, d. 1789; 2) dødfødt Søn; 3) dødfødt Søn; 4) Kirsten, f. 1792 (gift med Enkemand Hans Andersen i Keldbylille 1813); 5) Bodil, f. 1793, d. 1795; 6) Sidsel Margrethe, f. 1795, d. 1800. 3die Hustru: Karen Andersdatter (Bryllup 1799, Datter af Gmd. Anders Larsen, Elmelunde, der var f. 1701). Børn: 1) Bodil, f. 1800, d. 1801; 2) Anders Larsen, f. 1801 (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle 15]]); 3) Hans, f. 1804; Jens, f. 1805; 5) Sidse Margrethe, f. 1809; 6) Jørgen, f. 1811 (Sønner: Sagfører Anders Jørgensen i Randers, Gaardejer Jørgen Jørgensen paa Fødegaarden i Elmelunde og fl.); 7) Anna Kirstine, f. 1813; 8) Johan, f. ca. 1816; 9) Kristoffer, f. ca. 1818. Se s. 21, s. 151 og s. 166</poem> ===Tavle Nr. 9:=== <poem>Gmd. Jens Nielsens Søn i Hjertebjerg: Mads Jensen gift med Lars Madsens Datter: Bodil Kirstine Larsdatter, f.1782, d. 1847. Mange Børn, bl. a.: 1) Sidse Margrethe, f. 1808; 2) Lars Madsen, f. 1811 (Gmd. i Elmelunde); 3) Anna Margrethe, f. 1813; 4) Karen Madsen; 5) Rasmus Madsen, Oure; 6) Jens Madsen, Tostrup; 7) Anders Madsen, Raaby;) 8) Bodil (gift med Anders Johansen, Gmd. i Stødstrup, Falster); 9) Maren, Gaardmandskone i Holme; 10) Niels Madsen, døde ung. Se s. 166</poem> ===Tavle Nr. 10:=== <poem>Knud, Gmd. i Sømarke, f. ca. 1698; hans Hustru var Søster til Tømmerhandler Jens Larsen i Nyhavn, f. ca. 1693, d. 1769. Mange Børn, hvoraf 5 kendes: 1) Peder Knudsen, Gmd. i Sømarke (Se [[#Tavle Nr. 11:|Tavle 11]]); 2) Jens Knudsen, Gmd. i Elmelunde (Se [[#Tavle Nr. 12:|Tavle 12]]); 3) Niels Knudsen, Gmd. i Torpe (se [[#Tavle Nr. 13:|Tavle 13]]); 4) Ann' Stine, gift med Gmd. Mads Jensen, Udby (fik Sønnen Jens Larsen, opkaldt efter Morbroderen); 5) Lars (Knudsen) Larsen, Grosserer og Bankdirektør i København, f. 1737, d. 1817. Se s. 11 og s. 123</poem> ===Tavle Nr. 11:=== <poem>Peder Knudsen, Gmd. i Sømarke. Mange Børn, hvoraf 3 kendes: 1) Karen Pedersdatter, gift med Gmd. Niels Jørgensen i Hovedskov; 2) Sidse Pedersdatter gift med Gmd. Jakob Kristensen i Elmelunde; 3) Margrethe, gift med Hmd. Jørgen Raa, Elmelunde; 4) Ane (?). Se s. 16</poem> ===Tavle Nr. 12:=== <poem>Jens Knudsen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1804. Sognefoged fra 1792; Hustru: Margrethe, f. 1732, d. 1810. Ingen Børn, men tog Sidse Pedersdatter i Pleje, der senere fik Gaarden. — Tilsidst købte Gmd. Anders Larsen denne Gaard. Se s. 11</poem> ===Tavle Nr. 13:=== <poem>Niels Knudsen, Gmd. i Torpe, f. 1743, d. 1801; 1ste Hustru. Karen Jensdatter. Børn: 1) Knud, f. 1768, d. 1769; 2) Niels, f. 1769, d.1769 (?); 3) Jens, f. 1772 (Se [[#Tavle Nr. 14:|Tavle Nr. 14]]). 2den Hustru: Ellen Hansdatter, døde 1806 som Enke, 63 Aar gl. Ingen Børn. Se s. 115 og s.142</poem> ===Tavle Nr. 14:=== <poem>Jens Nielsen, Gmd. i Torpe, f. 1772, d. 10de Marts 1836 (af Kræft i Mund og Svælg); Hustru: Johanne Jokumsdatter (Bryllup d. 30te januar 1801). Børn: 1) Karen, f. 1802 (Se [[#Tavle Nr. 15:|Tavle Nr. 15]]); 2) Niels, f. 1803, d. 1810; 3) Kirsten, f. 1805 (gift i Spejlsby); 4) Mads, f. 1808 (døde ugift); 5) Ann' Kirstine, f. 1810, fik Fødegaarden, gift med P. Andersen, Torpe. Niels Knudsen oprettede Arvefæstekontrakt med sin Søn Jens Nielsen d. l2te januar 1801. Gaarden skulde koste 594 Rd. Se s. 142</poem> ===Tavle Nr. 15:=== Lars Madsen og Karen Andersdatters Søn: Anders Larsen, Gmd. i Elmelunde, f. 1801, d. 1883, blev gift med Jens Nielsens Datter: Karen Jensdatter.<br> Børn: 1) Bodil Kirstine, f. 1825, d. 1892, (gift med Gmd. P. Johansen i Elmelunde, Veteran); 2) Ane Margrethe, gift med Ole Andersen, Elmelunde; 3) Lars Andersen, Gmd. i Elmelunde, d. 1911; 4) Johanne Marie.<br> Ingen Børn; 5) Niels Andersen (Fader til A. L. Andersen, Landstingsmand); 6) Stine, gift med Jens Nielsen, Raabylille; 7) Karen, gift med Jens Nielsen, Lind<ref>Ved Jens Nielsens og Karen Andersdatters Guldbryllup d. 25de Februar 1909 blev sunget en Festsang af hendes Søstre, der altid havde en stærk Slægtskabsfølelse. Et Vers lød saaledes: :„Søster Karen, husker du :Minderne, som rinder os i Hu! :Mangen Gæst kom hjemme, :Bondens Sag at fremme, :gavne Slægterne paa Møn endnu”.</ref>; 8) Lene, gift med Lars Jørgensen, Elmelunde; 9) Kirsten, Enke i Borre.<br> Se s. 176 og s. 183 ===Tavle Nr. 16:=== <poem>Niels Jørgensen (fra Sømarke), Gmd. i Hovedskov. Gift med Peder Knudsens Datter Karen fra Sømarke. En Søn; Niels Nielsen fik Gaarden i Hovedskov d. 17de Avg. 1808 for 3000 Rd. Hans Søn igen var P. Nielsen, Hovedskov, opkaldt efter Peder Knudsen, f. 24de juni 1819. Se s. 141</poem> ===Fodnoter=== I den trykte bog er de enkelte fodnoter skrevet på samme side som de optræder i teksten, men da det ikke er muligt i den digitale udgave, er de i stedet samlet herunder. <references/> </div> [[Kategori:1912]] [[Kategori:Romaner]] e9n8zxhqkrugex3412jasn7tu3otj5m 0 3102 481752 38917 2026-09-16T16:41:16Z MGA73 457 Retter forskellige lintfejl fx [[Speciel:LintErrors/missing-end-tag]] 481752 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste= | titel=Broder Rus | afsnit= | override_forfatter=ubekendt |noter=''Denne tekst fra 1555 (boktrykker Hans Vingaard), følger nøjagtig Chr. Bruuns gengivelse, udgivet i 1868. Originalens trykfejl er også i denne gengivelse beholdt<BR>De mest oplagte trykfejl er markeret med et efterfølgende [sic]...'' }} {| width=100% | width=10% | | width=80% | {{c| {{Xxx-larger|Broder Rus}} ''Chr. Bruuns gjengivelse''</br> MDCCCXIVIII ''Broder Rus''</br>''Af ubekendt forfatter fra 1555 - </br> (Bruder Rausch på tysk, Friar Rush på engelsk)''}} | valign=top width=10% |{{Udgave}} |} Ieg hider Rus ieg er vel skøn <BR> huo mig vil tiene hand faar ond løn <BR> Det siger mine tiennere alle <BR> Som mig en Herre monne kalle <BR> Fordi de ere i Aarden met mig <BR> Thi faa de saadan løn som ieg <BR> Ith Klaaster laa vdi en skou <BR> fra købsteden paa en fremmit bou <BR> Der vdi vaare brødre mange <BR> som der oc haffde verit forlange <BR> Sorte kapper det vor deris dret <BR> der vaar i blant aff alskens slegt <BR> Vilde den ene dricke til siu <BR> Da bad den anden side til tu <BR> De drucke til sammen, ey vaar den trang <BR> saa lenge det ringde til ottesang <BR> Huer aff dem skulde i besinde <BR> hand haffde for sig en hederlig quinde <BR> Som tode hans klæder oc redde hans seng <BR> hun strøg hans kappe oc klaade hans dre[n]g <BR> Deris høffuiske leffnit Dieffuelen saa <BR> hand kom fuld snart for Porten at staa <BR> Hand sagde sig at vere tienniste løss <BR> hand lod som hannem suarlige frøss <BR> Thi bleff hand ladt at porten ind <BR> det flyde hand saa met lempe oc sind <BR> Abbeden lonte ha[n]ne[m] huss sette hanne[m] til borz <BR> Hand spurde hanne[m] at, huad ha[n]d ku[n]de gøre <BR> om hand kunde terske eller vogne kiøre <BR> Hand sagde ieg er en stegere dreng <BR> ieg kan oc fuld vel rede en seng <BR> Oc hente en Kone oc legge der i <BR> i saadanne kunster er ieg vel fri <BR> Ieg kan oc tappe gaat øl i kruss <BR> oc skencke der aff til dagen er liuss <BR> Ieg kan oc fuld vel tige quer <BR> huad mig befallis vaare det end ver <BR> I klaaster at tiene haffuer verit min id <BR> til denne dag aff barndoms tid <BR> Her Abbet hand spurde huad er dit naffn <BR> ieg hører du kant vel gøre gaffn <BR> Kiere her Abbet ieg hider Rus <BR> saa kalde de mig i steger huss <BR> Abbeden recte Rus sin haand <BR> tog hannem i tieniste strax paa stand <BR> Hand bad hannem ind til stegeren gaa <BR> oc hannem skulde hand vare paa <BR> Til Abbeden sagde hannem anderledis til <BR> Rus sagde, ieg det gøre vil <BR> Der skurede hand Gryder oc tode fad <BR> oc hialp flux til at rede mad <BR> En tid som Abbeden vaar til pass <BR> oc vilde da vende sit time glass <BR> Da lod hand Rus aff stegerssit hente <BR> hand kom fuld snart lod ey forlengte <BR> Huad er eders vilge her Abbet kier <BR> huad ieg skal gøre da staar ieg her <BR> Du skalt os hente glade geste <BR> de smuckiste oc end vdaff de beste <BR> Huor er i kent, huem ville i haffue <BR> seer til at i kunde snøre hendis kraffue <BR> Vdi den by der boer en quinde <BR> i afften du kommer er hun vel inde: <BR> Sig, at ieg haffuer sent dig did <BR> oc tag hende starx [sic] oc oc følge hende hid <BR> Der afftenen kom som Abbeden sagde <BR> Rus Abbedens huerff i huen haffde <BR> Huor snart hand til den quinde kom <BR> hand tucted sig, oc holt sig from <BR> Tog hende subtiligen ved sin arm <BR> oc sette hende smuckt i Abbedens karm <BR> Hand ledde hende fram hand lod ey aff <BR> før hun fick fat paa Abbedens staff <BR> Siden lod hand strax at stegersit staa <BR> oc pyntede vel i huer en vraa <BR> Om morgen til igen tog hand vare <BR> at følge hende hiem foruden fare <BR> A ha huor Abbeden hand vaar glad <BR> at hand haffde faat saa nydelig mad <BR> Han tackede Rus, huor hand hannem saa <BR> for hand kunde visseligen budet gaa <BR> Saa giorde Rus mod Munckene alle <BR> hand vaar rede huo hannem vilde kalle <BR> At dricke, at skencke, at hente Quinfolck <BR> at aldrig finge de saadan en tolck <BR> Saadanne stycker met mange flere <BR> at bruge det vaar vel Russes begere <BR> Før lod hand aldrig aff at fare <BR> end hand haffde dem alle vdi sin snare <BR> En tid som Rus i stegerssit kom <BR> stegeren begynte at se sig om <BR> Han spurde huor Rus haffde verit saa lenge <BR> om det vor seed aff gode drenge <BR> At lade sin Mestere ene staa <BR> naar gaffn skal gøris oc holde sig fraa <BR> Hand slo paa Rus at hand sig sked <BR> men Rus bleff da først retteligen vred <BR> En mectig stor Kedel paa Ilden stod <BR> hand sød fuld fast for Ilden vaar god <BR> Oc ingen vaar i Stegerssit saa nær <BR> som viste huad de brygde dær <BR> Rus tager sin mestere vid sin haand <BR> oc løffter hannem i det siudende vand <BR> hand giorde hannem ith skalckactig sned <BR> vende Artzen op oc hoffuedet ned <BR> Rus løff aff stegerssit met en hast <BR> hand vred sine hender hand roffte fast <BR> ynckeligen kærde met suck oc graad <BR> huor ilde det vaar hans mestere gaad <BR> Huorledis hand vaar vdi Kedelen styrdt <BR> oc skammeligen haffde sig selff formyrdt <BR> Abbeden kom met munckene alle <BR> den tid de hørde Rus saa kalle <BR> Toge stegeren op, sloge Vandet vd <BR> skurede Kedelen vel met sand oc grud <BR> Der det vaar giort i samme stund <BR> her Abbed hand tenckte ith andet fund <BR> Han klapte paa stegers dørren met en stock <BR> beropte Rus til en Mestere kock <BR> Befol hannem stegers met gryder alle <BR> alt køcken tyg, huad mand det kunde kalle <BR> Der met vaare Munckene vel til frede <BR> de vaare fuld glade at det saa skede <BR> Hand bleff deris kock ith aar eller siu <BR> til forn en skalck saa vel som nu <BR> Deris mad giorde hand saa vel ath smage <BR> om fredagen som de andre dage <BR> All fasten igennem lige saa <BR> det giorde det flaad hand kaste paa <BR> Met Ister, Smør oc megen speck <BR> som Abbeden fylte vdi sin seck <BR> Disligest oc hans brødre alle <BR> da monne de Rus en Mestere kalle <BR> Der Abbeden saadan kunst fornam <BR> hand fick end bedre vilge til ham <BR> Betenckte huad raad hand kunde finde <BR> at hand kunde Rus i klaaster binde <BR> At bliffue der alle sine dage <BR> hand fryctede nogen tid at faa hans mage <BR> Hand robte hannem frem spurde hannem ad <BR> met alle sine brødre hand inderlige bad <BR> At hand vilde det i sindet skriffue <BR> annamme kappen oc broder bliffue <BR> Der giorde de Rus til broder ald <BR> saa timedis dennem it fendens fald <BR> De meente de haffde pløget ret <BR> broder Rus fick da bedre dret <BR> Der effter en dag hende det sig saa <BR> broder Rus monne i port husit gaa <BR> Hand kaste sin kappe hand sette sig ned <BR> hand arbeyde saa hand suetis ved <BR> Oc inted andet end knypple giorde <BR> naar nogen kom, oc hannem spurde <BR> Huad hand vilde met de knipple gøre <BR> hand slog it lur, oc vilde ey høre <BR> Giorde knipple flere store end smaa <BR> forsamlede dennem alle vdi en vraa <BR> Siden bant hand huer knipple ved ende <BR> it bast, oc til sit kammer sende <BR> Hand hengde det oppa en støtte <BR> hand viste vel de skulle bliffue nøtte <BR> Der Munckene komme oc atter spurde <BR> huor fore Broder Rus de knipple giorde <BR> Hand suarede dem oc sagde saa <BR> ieg meente i skulle det selff forstaa <BR> Vor Regel hand siger det maa ey være <BR> at nogen broder skal arbeyde spare <BR> De lade giffuer ingen løn vden last <BR> det tror jeg vist oc holder fast <BR> Ieg tager mig saadanne sysle til <BR> at ieg ey aarckeløss gange vil <BR> Den dag kand komme oc kand vel staa <BR> man glædis at kunde de knipple naa <BR> Det skede der effter en føye stund <BR> at kircke Prieren vilde made sin hund <BR> Saa lod hand Abbedens Kone hente <BR> hun kom, fuld lidet hand Abbeden vente <BR> Hans glæde oc frygd hun vaar vel stor <BR> met alle sine brødre oppaa sit kor <BR> Som glæden var da størst oc best <BR> da bleff her Abbed Prierens gest <BR> Hand tog sin Kone fra hannem met mact <BR> her Abbet sagde Prieren farer end sact <BR> Skal ieg end venner oc vens venner nyde <BR> dette hoffmod skal mig fortryde <BR> Prieren gick strax aff sit huss <BR> oc holt sig heden til broder Rus <BR> Hand kerde sin nød met gredende taare <BR> broder Rus hand ynckede Prieren saare <BR> Oc bad hannem vrege sin wret <BR> hand maatte icke dricke det ind saa slet <BR> Prieren sagde, kiere broder Rus <BR> der henger nogle Knypple vdi eders huss <BR> Lader mig den beste der henger iblant <BR> huer broder en vdi sin haand <BR> Naar Abbeden siunger benedicite <BR> ieg skal dannem suare dig skal vorde ve <BR> Broder Rus hand sagde, det vil ieg gøre <BR> vreger wret, lader mig det høre <BR> Saa finge de knypple liden oc stor <BR> saa mange som stode paa Prierens kor <BR> Meden Prieren gick oc rede sig til <BR> da reyste broder Rus it andet spil <BR> Hand gick til Abbeden oc varede ha[n]nem at <BR> huorledis Prieren rede hans mad <BR> Hand fick hanne[m] knypple oc knyppels krafft <BR> vilde han saa mange haffue hafft <BR> Om naten det ringde til ottesang <BR> søffnhus veyen hand bleff fuld trang <BR> Abbeden oc Prieren der de da møttis <BR> O haffde du seet huor de da støttis <BR> De sparde huercken Ion, Ieppe eller knud <BR> broder Rus hand slucte strax liusene vd <BR> Oc lod dennem nappis som de kunde best <BR> Der vanckede saa mangen stolt kindhest <BR> Som Rus da tenckte de haffde vel nock <BR> da kom hand snigende som en snog <BR> Hand bar dem lius oc lod dem see <BR> der vaar icke en hand fant ey vee <BR> Hand skilde dem at met megen list <BR> forligte dennem strax oc det vaar vist <BR> Saa huer skulde haffue som ha[n]d haffde faadt <BR> de haffde huer anden trolige naadt <BR> Der effter skulde Abbeden ene for sig <BR> beholde sin Kone foruden suig <BR> Men Prieren skulde om lande gaa <BR> huor hand kunde sig en anden faa <BR> Da fick broder Rus met saadan snack <BR> sine Knypple igen met megen tackv Da denne strid vor offuer staat <BR> en tid vaar Rus aff Klaaster gaat <BR> Om siele at fange giorde hand sin flidt <BR> det vor hans lyst, det vor hans id <BR> Dagen gick oc skred fuld fastv Rus søgte klaasterit met en hast <BR> Thi duge Suenden vilde dugene brede <BR> oc Abbedens mad vaar icke end rede <BR> Paa veyen i skoffuen hoss en bro <BR> gick Klaasters bondens fede ko <BR> Huor snart broder Rus hand koen krengde <BR> tre fiæringe paa it træ hand hengde <BR> Den fierde hand til klaaster førde <BR> i kedelin kaste oc flux om rørde <BR> Saa snart kund mand ey dugene brede <BR> at Abbedens mad hand vaar ey rede <BR> Da klaasters bonde sin ko igen vente <BR> oc tiden begynte sig at forlengte <BR> Hand vente hende vel en time eller to <BR> men intet fornam hand til sin ko <BR> Den fattige mand hand gaff sig ilde <BR> hand aldrig viste huad hand vilde <BR> Hand lot at Skouen hasteligen staa <BR> oc mente hand skulde sin ko der faa <BR> Der met sine fattige Børn at føde <BR> hand haffde icke megen Fisk at bløde <BR> Iu mere hand lete, iu mindre hand fick <BR> saa lenge den mørcke nat paa gick <BR> At hand icke saa, huercken folck eller fæ <BR> saa slap hand i it gammelt træ <BR> Oc tenckte der dagen at forbide <BR> paa det at Vlffue skulde hannem ey slide <BR> Som hand saa stod, ey megit glad <BR> hand saa der skickte sig vdi en rad <BR> En mectig græselig Helffuedis skarev Lucifer monne den ypperste være <BR> hand sette sig neder paa en stol <BR> at kalde til smmen [sic] hand befol <BR> De Dieffle i verden befalning haffde <BR> besuige Folckit oc gøre dem skade <BR> Der vilde hand skarpelig regenskaff høre <BR> oc vide huad huer hagde at føre <BR> Belsebub kom stod for sin herre <BR> her Lucifer, vilde i tige querre <BR> Da vil ieg sige huad ieg haffuer giortv siden ieg for vd aff Helffuedis port <BR> Ieg viste tho kødelige brødre at være <BR> som haffde huer andre i hierted kære <BR> Deris kerlighed oc gode vilge <BR> intet Verdsens Menniske kunde at skille <BR> Før end ieg kom met mit treske fund <BR> deris kærlighed spilte ieg i samme stund <BR> Den ene slo den anden ihiel <BR> her Lucifer giorde ieg icke vel <BR> Lucifer sagde du siger god snack <BR> for saadanne gerninger bør dig tack <BR> Der nest kom løbende mester Astraat <BR> hans sind stod mer til ont end gaat <BR> Sin Herre her Lucifer giorde hand ære <BR> for hand vilde hannem ny tidende bære <BR> Her Lucifer herre nu skulle i vide <BR> huad ieg haffuer giort ey lenger bide <BR> Hoss Herrer oc førster haffuer ieg værit <BR> ieg haffuer ey kunst, eller arbeyde sparit <BR> Før ieg haffuer dennem tilsammen ført <BR> en perlemente haffuer ieg rørt <BR> Huer anden visse de kamp oc strid <BR> oc sette huer andre fuld kort en tid <BR> Den ene den anden vil forderffue <BR> try tusinde siæle vil ieg forhuerffue <BR> Oc føre dem ind for eders fod <BR> her Lucifer Herre bliffuer ieg ey god <BR> Ia Mester Astrot sagde Lucifer <BR> gør som du siger, oc tige fuld quer <BR> Strax i det samme time rom <BR> Asmodeus hand tredende kom <BR> Han faldt paa kne, ey andet torde <BR> for Lucifer strax sit regenskaff giorde <BR> Her Lucifer ieg sige vil <BR> min sysle haffuer verit til daabelspilv Huor tho de saade at doble for sig <BR> den tredie vaar ieg visselig <BR> Falske skantzer ieg dem gaff <BR> ieg viste vel min fordel der aff <BR> Es faar sees faar fincke dus <BR> oc trøye faar quarter i mange hus <BR> Om naten før it lius vaar brent <BR> ieg haffde vel siu til Helffuede sent <BR> Ieg skickede det saa de bleffue icke styrde <BR> før end den ene den anden myrde <BR> Lucifer gaff hannem [megen tack] <BR> thi hand hørde der en [lystig snack] <BR> Den hele nat ieg [liuer ey] <BR> da haffde de Dieffle s[aadan rey] <BR> Den ene til den anden [fraa] <BR> ingen aff dem maatte [dog bortgaa] <BR> Før regenskaff vaar a[lt sammen giort] <BR> haffuer ingen hørt [eller spurt] <BR> Sagde Lucifer huor [Rus monne være] <BR> ieg sagner hannem iu b[lant denne skare] <BR> Strax i det samme øge[blick] <BR> Lucifer aff Rus hand tiende fick <BR> hand kommer her tredende met en en [sic] art <BR> Her Lucifer ieg haffuer icke arbeyde spart <BR> Forlader mig at ieg kommer silde <BR> ieg haffuer i act at gøre it gilde <BR> I Helffuede, lader iu bliffue mad rede <BR> der til vil ieg min Abbet bede <BR> Met alle sine Muncke skal hand did faare <BR> ieg haffuer dem fast vdi min snare <BR> Her Lucifer lader eder ey forlenge <BR> [Men reder deris mad] oc gører deris senge <BR> [fuld stacket en tid sk]al der til bliffue <BR> [Ieg vil dem alle til H]elffuede driffue <BR> [som dagen vilde ko]mme oc naten skred <BR> [Her Lucifer strax at] Helffuede red <BR> [met alle de Dieffle] hoss hannem vaare <BR> [Det vaar en stor vtal]lig skare <BR> [da giordis der buld]er met saadant skraal <BR> [At aldrig hørde man] saadan vraal <BR> [Den bonde so]m vdi træit stod <BR> [Han strax at Klaas]ter staande lod <BR> Paa Abbedens dør hand klappede fast <BR> Abbeden loed op met en hast <BR> Oc spurde hannem huad hand vilde <BR> hand suarede, oc sagde hannem aff it gilde <BR> Som Rus hans kock vilde hannem til bede <BR> oc Lucifer skulde dugene brede <BR> I Helffuedis grund met megen flid <BR> Her Abbet ieg siger eder komme i did <BR> Ehuor det gaar om øll eller mad <BR> alt faar i it flu fendens bad <BR> Der Abbeden hørde sin bondis ord <BR> hand tog hannem ind, sette ha[n]nem til bord <BR> Hannem storligen tackede oc vaar fuld glad <BR> at hand vilde saadant vare hannem ad <BR> Sine brødre lod hand tilsammen kalde <BR> berette saadant faar dennem alle <BR> Hand bad dennem gøre plict oc bod <BR> faar de haffde brøt den Herre Gud imod <BR> De begynte strax at læse oc siunge <BR> de tiente Gud met hierte oc tunge <BR> Oc bade hannem hielpe dem aff deris nød <BR> at de maatte vndgaa den euige død <BR> Strax sagdis der messer vdi Guds hus <BR> Her Abbet sende bud effter broder Rus <BR> Hand skulle til hannem i Kirken komme <BR> hand kom, det bleff hannem til liden fro[m]me <BR> Som Presten vilde vor Herre op bære <BR> Rus vilde icke lenger i Kirken være <BR> Hand holt sig strax at døren vd <BR> Abbeden fick om hans kappe strud <BR> Hand drog oc sagde, ieg maner dig <BR> du fule Dieffuel aff falsk oc suig <BR> At du dig skaber vdi en rød hest <BR> du haffuer oss verit fuld ond en gest <BR> Vden Kirken skalt du staa <BR> du skalt oc icke deden gaa <BR> Før ieg giffuer dig orloff der til <BR> betencker mig huad ieg gøre vil <BR> Du skalt oc ingen skade gøre <BR> ieg vil dig bedre dine caser høre <BR> Rus hand giorde som Abbeden bød <BR> hand bleff en hest, oc hand vaar rød <BR> Da maatte der alle Muncke see <BR> hand vaar en Dieffuel, Saa faa hand vee <BR> Her Abbet hand bad hannem fare bort <BR> en anden sted, hand viste ey huort <BR> Hand skulde sig skynde oc ey vere seen <BR> oc aldrig komme til Klaaster igen <BR> Rus gaff it skraal oc for sin vey <BR> huort hand da for, det spurde vel ieg <BR> Hand holt sig strax til Engeland <BR> der giorde hand platz baade quinde oc ma[n]d <BR> I Kongens Daatter hand siden for <BR> giorde hende stor pine som ieg vel tror <BR> Hendis deylighed hand snart foruende <BR> at moxen hende icke mange kende <BR> Kongen da hente lod <BR> saa mange Prester oc klaastermend god <BR> Vdi hans rige og [sic] den landz <BR> end dog at ingen der paa fands <BR> Faar huilcken Dieffuelen vilde vige <BR> hand actede flere saa at besuige <BR> Hand bleff atspurt i samme tide <BR> hui hand ey vilde maning lyde <BR> Hand suarede oc sagde, der er fordi <BR> en klaaster mand er ieg som i <BR> Broder Rus det er mit naffn <BR> der gaar vdaff fuld vide saffn <BR> Hand giorde dem oc en god besked <BR> om hans Abbet, oc huad hand hed <BR> Kommer hand icke hid met mig at kiffue <BR> da skal mig ingen her vdriffue <BR> Da Kongen saadant fick at høre <BR> it bud lod hand strax rede gøre <BR> Det sende hand strax til Saxe land <BR> hand lete saa lenge hand Abbeden fant <BR> Hand fick hannem breff, holt Kongens ord <BR> som Abbeden hand sad offuer sit bord <BR> Abbeden lesde Kongen breff <BR> fornam, huad herrensked Rus hand bedreff <BR> Hand giorde sig rede strax paa stand <BR> oc følgede dct [sic] bud til Engeland <BR> som Abbeden da til Kongen kom <BR> hand fagnede hanne[m] vel, thi hand vor from <BR> Huad kand ieg der aff sige mere <BR> hand lod hannem gantske vel tractere <BR> Siden sagde hand Abbeden aff sin nød <BR> Huorledis hans daatter vaar nær død <BR> Hand bad met suck oc megen graad <BR> Abbeden skulde finde nogre gode raad <BR> Den Dieffuel aff hans daatter at driffue <BR> at hun finge bod, oc bleffue i liffue <BR> Hand loffuede hanne[m] der faare mege[n] gaffue <BR> som Abbeden selff, mest vilde haffue <BR> Abbeden sagde til Kongen saa <BR> eders daatter skal komme for mig at staa <BR> Da den Iomfru for her Abbed kom <BR> fuld ilde gaff sig broder Russ der om <BR> Da huercken giorde bulder eller blær <BR> hand laa fuld stille, oc tiede quær <BR> Abbeden sagde hey, hør nu du <BR> broder Rus, huor est du nu <BR> Rus sagde, her Abbet ieg er her <BR> ieg vilde i vaare mig icke saa ner <BR> Da begynde Rus at skrige <BR> io dut, dis vær ieg maa nu vige <BR> Abbeden sagde, ieg biuder dig <BR> kom strax, oc stat her hoss mig <BR> Bliff til en hest som du vaast førre <BR> du skalt ey skade folck eller dørre <BR> Vindue, vegge, lofft eller mur <BR> eller noget andet creatur <BR> Broder Rus giorde som Abbeden bød <BR> bleff til en hest som førre vaar rød <BR> Huor stille hand hoss Abbeden stod <BR> da maatte mand see hand vaar ey god <BR> Kongen loffuede den himmelske Gud <BR> fortycte, at hand haffde brøt hans bud <BR> Hand loffuede for sin Daatter oc sig <BR> at tiene Gud met hiertet euindelig <BR> Huercken aad hand eller drack <BR> Før hand gaff Abbeden megen tack <BR> Bad hannem begere huad hand vilde haffue <BR> ha[n]d vilde ha[n]ne[m] giffue baade gunst oc gaffue <BR> Da saa her Abbed vdi en vraa <BR> en meget stor blyhaab huor hand laa <BR> hand talede til Kongen sagde saa <BR> alder naadigste Herre kand ieg faa <BR> Aff dette bly, dette vil ieg høre <BR> Saa megit som Rus kand en tid føre <BR> Paa ryggen offuer det salte Vand <BR> til Klaaster vdi Saxen land <BR> Herre det er nu min begere <BR> oc siden begerer ieg intet mere <BR> Kongen sagde det skal saa ske <BR> annamer det bly som i der see <BR> Kand Rus det oc alsammen føre <BR> da skal det eder alt sammen til høre <BR> oc der met eders klaasters beste gøre <BR> Abbeden sagde til broder Rus <BR> der ligger bly vdi det hus <BR> Det skalt du strax til Klaaster føre <BR> lad see du kant aff sted nu køre <BR> Nu skynde dig oc ver ey seen <BR> kom snart oc sige mig suar igen <BR> Broder Rus hand lod at lucten staa <BR> tusinde skippund bly paa ryggen laa <BR> Dem førde hand offuer met en fart <BR> hand kom igen oc end fuld snart <BR> Som Kongen offuer maaltid sad <BR> oc fick sig da met Abbeden mad <BR> Broder Rus ind at dørren kom <BR> til Abbeden gick oc spurde hannem om <BR> Om hand skulde Slaattit til Klaaster føre <BR> hand vilde det gandske gerne gøre <BR> Abbeden sagde til broder Rus <BR> dette Slaat det er it kongeligt hus <BR> Lad det her wbehindrit staa <BR> du skalt vel andre sysle faa <BR> Ieg vil dig sige huad du skalt gøre <BR> mig selff skalt du til Klaaster føre <BR> Foruden skade foruden skam <BR> biuder ieg dig at førre mig fram <BR> Abbeden bød Kongen gode nat <BR> paa Ruses Ryg hand sette sig brat <BR> Rus tog aff sted hand vaar ey seen <BR> førde Abbeden til sit Klaaster igen <BR> Som Abbeden vilde haffue Kircken tagt <BR> Rus haffde da blyed paa Kircken lagt <BR> Oc spurde fremdelis huad skal ieg gøre <BR> her Abbed lader mig det snarlige hørre <BR> Huor skal ieg bygge, huor skal ieg bo <BR> ieg venter mig aldrig mere ro <BR> Abbeden suarede met alffuers tale <BR> ieg vil dig ey lenger forhale. <BR> Icke langt her fra ieg siger dig dette <BR> ligger et greseligt øde sted <BR> Der skalt du bo til euig tid <BR> oc aldrig mere komme hid <BR> Eller nogen sted i andre land <BR> du skalt ey skade quinde eller mand <BR> Du skalt ey skade fisk eller fæ <BR> ey hus, ey marck, ey skou eller træ <BR> Eller nogen anden verdsens creature <BR> men ligge der til domme dag oc lure. <BR> Broder Rus giorde som Abbeden bad <BR> hand gaff it skraal oc tog aff sted <BR> Det gick hannem vd for vden gammen <BR> beskerme oss Gud fra hannem Amen. <BR> Nu haffuer i hørt om broder Rus <BR> paa hans Historie en ende <BR> Beder inderligen Gud, so[m] er det euige liuss <BR> Rus faar oss icke at kende <BR> Huert menniske som salig bliffue vil <BR> tage sig fuld vel til vaare. <BR> Faar Dieffuelsens fund oc listige spil <BR> hand vil ret ingen spare. <BR> Tro Guds ord baade først oc sist <BR> den arme giff mad oc klede <BR> Da bliffuer du euig salig foruist <BR> oc Iesus giffuer dig fryd oc glede. <BR> Du Christne læsere acte nu vel <BR> huor Dieffuelen driffuer sit falske spil <BR> Men Christne menniske store oc smaa <BR> hand acter dennem til sig at faa <BR> hand icke soffuer, aldrig dag eller nat <BR> Hand løber om verden at gribe os brat <BR> met al sin falske list oc lempe <BR> Hand er fuld vnderlig en kempe <BR> hand skrider mod oss for vden suerd <BR> Hand acter os fuld ond en ferd <BR> Som i maa høre oc acte met skel <BR> I denne bog huo der læse vil <BR> Huor Dieffuelen sueg de Muncke saa ma[n]ge <BR> Ieg meen hand giorde dem fuld vel bange <BR> De tackede Gud at de bleffue hannem quit <BR> Thi hand forderffuit dem met stor flid <BR> Haffde Gud dem ey sin naade giffuit <BR> fordømde haffde de alle bleffuit <BR> Til helfuedis ild i euig brand <BR> met broder Rus den fulle aand <BR> Nu vil oss Gud sin naade giffue <BR> den stund wi her i verden leffue <BR> Om wi ville tro paa Iesum Christ <BR> at hand er al vaar salighed vist <BR> Oc haffuer oss løst fra saadan nød <BR> met sin pine oc bitter død <BR> Hand købte oss alle meget dyre <BR> Faar sit egit blod ey anden hyre <BR> Saa vil hand oss alle salige gøre <BR> oc oss met sig til Hemmerige føre <BR> Hans hellige Engle at bliffue lige <BR> saa haffuer hand giort oss fattige rige <BR> Alle vaare synder hand paa sig drog <BR> al Helffuedis mact hand neder slog <BR> Hans død, hand haffuer den død forstørt <BR> oc haffuer oss fra Dieffuelen ført <BR> For vden al vor fortieniste løn <BR> Det siger den hellig aand, al me[n]niskens køn <BR> Thi lader oss alle paa Christum kalde <BR> at hand os aldrig lad fra sig flade [sic] <BR> Men vil staa oss bi i al vaar nød <BR> oc spise oss met liffsens brød <BR> Som siel oc liff vederquege kan <BR> det siger ieg eder baade quinde oc mand <BR> Iesus er allene al vaar salighed <BR> vor frelser os alle, aff al vaar nød. <BR> Oc ingen anden os frelse kunde <BR> fra Gud Faders vrede i nogre lunde. <BR> Vden hans kieriste søns blod fin haffuer oss allene løst, fra skyld oc pine. Thi bør Iesu alleniste ære from oc icke nogen Paffue eller Muncke i Rom Thi de kunde ingen hielpe aff nød de gaa selff paa veyen, til den euigc [sic] død. <BR> Vden de vender fuld snart om <BR> oc til bage til Christum komme <BR> Met al selskaff, naade aff Gud begere <BR> som alle synder forlader och til giffuer herre <BR> Formedelst Iesum sin Søn allene <BR> Dette vidnesbyrd giffuer ieg Iesu met den hellig Aand <BR> for alle mørckhedsens mact baade quinde oc mand <BR> Thi glæder wi Christne oss, vid Iesum <BR> vaar frelsere allesammen <BR> och priser och loffuer Gud Fader met den <BR> Hellig Aand der faare euindelig Amen. <BR> MDLV. <BR> == Eksterne henvisninger == *[http://www.hist.uib.no/kalkar/ Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700)] {{PD-old-70-1923}} [[Kategori:Fortællinger]] [[Kategori:1555]] [[Kategori:1868]] rsi6d9vw316nasjgnlzjhokk2wy33x4 4 3122 481736 481537 2026-09-16T14:49:50Z MGA73 457 /* MGA73 */ 6 måneder 481736 wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} På denne side har du mulighed for at lægge en '''anmodning om administratorstatus''', hvorefter andre brugere kan angive om de støtter dig. Læs først siden [[Wikisource:Administratorer]] for at se, hvad administratorstatus indebærer. Administratoradgang tildeles af en [[Wikisource:Bureaukrater|bureaukrat]], hvis denne vurderer, at der er konsensus for at tildele dette. Da der pt. (juli 2013) ikke er nogen brugere med bureaukratrettigheder ([[Speciel:Brugerliste/bureaucrat|se liste over bureaukrater]]) her på den dansksprogede Wikisource, tildeles administratorrettigheder af en [[:m:Stewards/da|forvalter]]. Hvis det vurderes, at der er konsensus for at tildele administratorrettigheder, skal der derfor lægges en anmodning til disse. Dette gøres på [[:m:Steward requests/Permissions]] på engelsk. Husk at følge vejledningen. <div class="center"> Hvis man ytrer sig i en anmodning, kan man bruge: *{{Støtter}} = <code><nowiki>{{Støtter}}</nowiki></code> *{{Kommentar}} = <code><nowiki>{{Kommentar}}</nowiki></code> *{{Støtter ikke}} = <code><nowiki>{{Støtter ikke}}</nowiki></code> </div> <!-- Det er deri hvor du sætter arkiver ind --> {{Wikisource:Anmodning om administratorstatus/ArkivBox}} == Aktive ansøgninger == <!-- Indsæt ansøgninger herunder --> === SimmeD === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. Vi har brug for at udføre noget vedligeholdelse på siden. Jeg har tidligere været administrator på Wikisource og er i øjeblikket administrator på dansk Wikipedia og dansk Wikiquote. En generelt aktiv administrator er bedre end ingen administrator. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:10 (UTC) :* {{Støtter}} – Eg støttar dette fordi SimmD tidlegare har vore administrator på Wikikjelda. :[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 21. mar. 2025, 11:23 (UTC) *{{Gjort}} har nu fået tildelt i 2 år. —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:10 (UTC) === MGA73 === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. P.t. er jeg mere aktiv end vores administrator [[Bruger:SimmeD|SimmeD]], og jeg tænker vi sagtens kan være flere administratorer. Især nu hvor jeg forsøger at rydde op i [[Speciel:LintErrors]]. Jeg er administrator på dansk Wikipedia og Commons og har tidligere været administrator på forskellige andre Wikipediaer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 11. aug. 2026, 15:07 (UTC) :{{støtter}} - kan altid bruges flere. - [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 10. sep. 2026, 07:24 (UTC) {{done}} "Granted for 6 months to expire on 2027-03-15." --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 14:49 (UTC) <!-- Indsæt ansøgninger herover --> [[Kategori:Wikisource]] [[bs:Wikizvor:Kandidatura za administratora]] [[mk:Викиизвор:Барања за администраторски статус]] [[sr:Викизворник:Захтеви за администрирање]] gpyklprhm4dqqr0848j1m0youq4aswv 481737 481736 2026-09-16T14:50:10Z MGA73 457 /* Aktive ansøgninger */ 481737 wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} På denne side har du mulighed for at lægge en '''anmodning om administratorstatus''', hvorefter andre brugere kan angive om de støtter dig. Læs først siden [[Wikisource:Administratorer]] for at se, hvad administratorstatus indebærer. Administratoradgang tildeles af en [[Wikisource:Bureaukrater|bureaukrat]], hvis denne vurderer, at der er konsensus for at tildele dette. Da der pt. (juli 2013) ikke er nogen brugere med bureaukratrettigheder ([[Speciel:Brugerliste/bureaucrat|se liste over bureaukrater]]) her på den dansksprogede Wikisource, tildeles administratorrettigheder af en [[:m:Stewards/da|forvalter]]. Hvis det vurderes, at der er konsensus for at tildele administratorrettigheder, skal der derfor lægges en anmodning til disse. Dette gøres på [[:m:Steward requests/Permissions]] på engelsk. Husk at følge vejledningen. <div class="center"> Hvis man ytrer sig i en anmodning, kan man bruge: *{{Støtter}} = <code><nowiki>{{Støtter}}</nowiki></code> *{{Kommentar}} = <code><nowiki>{{Kommentar}}</nowiki></code> *{{Støtter ikke}} = <code><nowiki>{{Støtter ikke}}</nowiki></code> </div> <!-- Det er deri hvor du sætter arkiver ind --> {{Wikisource:Anmodning om administratorstatus/ArkivBox}} == Aktive ansøgninger == <!-- Indsæt ansøgninger herunder --> === SimmeD === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. Vi har brug for at udføre noget vedligeholdelse på siden. Jeg har tidligere været administrator på Wikisource og er i øjeblikket administrator på dansk Wikipedia og dansk Wikiquote. En generelt aktiv administrator er bedre end ingen administrator. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:10 (UTC) :* {{Støtter}} – Eg støttar dette fordi SimmD tidlegare har vore administrator på Wikikjelda. :[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 21. mar. 2025, 11:23 (UTC) *{{Gjort}} har nu fået tildelt i 2 år. —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:10 (UTC) === MGA73 === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. P.t. er jeg mere aktiv end vores administrator [[Bruger:SimmeD|SimmeD]], og jeg tænker vi sagtens kan være flere administratorer. Især nu hvor jeg forsøger at rydde op i [[Speciel:LintErrors]]. Jeg er administrator på dansk Wikipedia og Commons og har tidligere været administrator på forskellige andre Wikipediaer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 11. aug. 2026, 15:07 (UTC) :{{støtter}} - kan altid bruges flere. - [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 10. sep. 2026, 07:24 (UTC) {{Gjort}} "Granted for 6 months to expire on 2027-03-15." --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 14:49 (UTC) <!-- Indsæt ansøgninger herover --> [[Kategori:Wikisource]] [[bs:Wikizvor:Kandidatura za administratora]] [[mk:Викиизвор:Барања за администраторски статус]] [[sr:Викизворник:Захтеви за администрирање]] 3zut0dpa04oycd61c2w9xzrywvi342h 104 6252 481784 52151 2026-09-16T18:39:46Z MGA73 457 </h3> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" /><center>303</center></noinclude>Ricambio, en, Tilbagevexel; Ri- cambio -Regning, kaldes den Regning, som udstedes oer Om kostningerne af en protesteret Vexel. rigoristisk, rigores eller rigo- re nx, alvorlig, streng. Rimesse ogsaa Remisse, en, Penge eller Vexler, som sendes til Betaling for Noget, man skylder. risquabel ell. risqueerlig, farlig, vovelig. Riscontro, en Bog, hvori Regnin- gerne føres saaledes (ved Tillægning og Fratrækning), at de stedse udvise den Sum, man enten skylder eller har tilgode; rise o n tre re, at føre Bog paa denne Maade (ved at trække fra og lægge til). R i s t o r n o, en. Tilbagebetaling af enDeel af den erlagte Præmie (for Assurance) fornemlig for den Tid, et Skib ikke er i Fart; ogsaa (i Bogføring) en Posts Udslettelse ved Hjælp af en Modpost'; heraf ristornere, ud- slette paa denne Maade (ved at ind- føre en ny Post, der hæver den urigtige). Risico, en, Fare, uvis Udfald; risi- kere eller risquere, løbe Fare. Rival, en, Medbeiler; rivalisere, kappes med.- Robbe, en Sælhund. Roué, en, Svirebroder. Roulance, Omløb, Pengeomløb; rou- lere, være i Omløb, gaae og gjælde. Ronte, en, Vei. Routine, en. Færdighed, Erfarenhed ; routineret, erfaren, øvet, bevan- dret. Rubrik, en, el. Rabrum,et, egentl. Rødkrid, Overskrift, Afdeling; ru- bricere, inddele i bestemte Af- delinger og overskrive dem. Rudera, Resten af ødelagte Gjen- stande. Ruf, et Skur paa et Skibsdæk, der tjener til Opholdssted for Skibsfol- kene eller Skipperen. R y k a 1 1 e s t , en Attest fra Toldvæsenet, der bevidner, at et Parti fremmede og ufortoldede Varer, der ere førte fra en Havn heri Landet til en anden, virkelig ere ankomne, (og altsaa fortoldede) i den angivne Havn. Ry kb or ge n. Sikkerhedsstillelse for En, der allerede selv har sagt god for en Anden ; altsaa dobbelt Sikkerheds- stillelse. Ryttervexel, kaldes den Vexel, som ikke grunder sig paa nogen virkelig Forretning, men kun er udstedt for at skaffe Penge. <h3 align=center>S.</h3> Saison, en, Aarstid. Salair, et, Løn, Betaling for udført Arbeide. Saldo , en, det Overskud, som ved Op- gjørelse af Mellemværende, kommer en af Parterne tilgode; en Regning er saldo, naar den er afsluttet eller bragt paa det Rene; saldere, op- gjøre, afslutte, eftersee hvormeget der fra en af Siderne endnu er at betale. Salin e . en, et Saltværk, et Saltkogerie. S al vage, en. Bjergeløn. salvo titulo, med Forbehold af Titlen (i Almindelighed forkt. S.T.); a salvo, i god Behold, ubeskadiget; in salvo, i Behold, i Sikkerhed; salvo errore calculi, med For- behold af (en mulig indløben) Feil- regning; salvo errore & om- miss i one (forkt. til S. E. & O. under Regninger, Factura &c.) med Forbehold af (en mulig indløben) Feilregning eller Udeladelse. S a n c t i o n,en,BekræfteIse,Stadfæstelse; sanctionere, stadfæste, bekræfte. sangvinske Forhaabninger , letsin- dige, overdrevne Forventninger. sarcastisk, bidende, spydig, Sar- casme, en, bidende Spydighed. Satisfaction, en, Fyldestgjørelse, Til- fredsstillelse ; satisfait. tilfreds- stillet, tilfreds. satisficere, tilfredsstille. Saving-Bank, Sparebank. scala, en, egentl. Stige, Inddeling. se ars, scarso, sjælden (om Veder paa en eller anden fremmed Plads, som vanskeligt eller slet ikke kunne erholdes). Schema,et, Fieert. Schemaer, eller Schemata, Forbillede , Udkast, Mønster, Blanket med Rubrikker i Tabelform. Schisma, et. Splid, Kløft. Schwindel, en, usolide Handelsfore- Digitized by Google<noinclude> <references/></noinclude> fexl7q6jddi4gggt24eq3asav13x1ip 104 6255 481783 52148 2026-09-16T18:39:00Z MGA73 457 </h3> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="LA2" /><center>300</center></noinclude>{{sp|public'''e'''re}}, kundgjøre, gjøre offentlig bekjendt. {{sp|pure}}, blot, bar, ubetinget. <h3 align=center>Q.</h3> {{sp|qua}}, som, i Egenskab af. {{sp|Quai}}, en, Kai, steensat Bolværk eller Dige langs med en Flod eller Havn. {{sp|Qvalificati'''o'''n}}, en, Forhold med Hensyn til Besiddelsen af de i en eller anden Retning nødvendige Egenskaber, disse Egenskaber selv, Duelighed; {{sp|qvalific'''e'''re sig}}, være duelig til, egne sig til, passe til; {{sp|Qvalit'''e'''t}}, en, Beskaffenhed, Egenskab, Godhed; {{sp|qvalitat'''i'''v}}, som har Hensyn til Qvaliteten. {{sp|Qvantit'''e'''t}}, en, Mængde, Antal, Størrelse; {{sp|qvantitat'''i'''v}}, som har Hensyn til Qvantit'''e'''ten; {{sp|Qv'''a'''ntum}}, et, Beløb, Mængde, Størrelse, Maal, Tal, Andeel. {{sp|Quarant'''ai'''ne}}, en, eensbet. med Contum'''a'''ts s. d. {{sp|Qvart'''a'''l}}, et, Fjerdingaar; {{sp|qvart'''a'''liter}}, fjerdingaarsviis, hvert Fjerdingaar. {{sp|qu'''a'''si}}, som synes at være uden at være, f. Ex. min Quasi-Fætter, en Quasi-Contract. {{sp|que f'''ai'''re?}}, hvad skal man gjøre? {{sp|Quer'''e'''l}}, en, Klage. {{sp|quiesc'''e'''re}}, lade bero ved, være rolig. {{sp|Quinqu'''e'''nnium}}, et, Tidsrum af fem Aar; {{sp|Quinquen'''e'''lle}}, en femaarig Manefrist, et Anstandsbrev paa fem Aar. {{sp|Qu'''i'''ntess'''e'''nts}}, en, det bedste Uddrag af Noget. {{sp|qvitt'''e'''re}}, gjøre fri for, fritage, frikjende for, give en skriftlig Tilstaaelse eller Beviis ({{sp|Qvitt'''e'''ring, Qvitt'''a'''nce}}) for Penges Betaling, for Modtagelse af Noget. {{sp|Qu'''o'''ta}}, en, en forholdsmæssig Deel, den Een tilkommende Andeel, Lod eller Bidrag. {{sp|quot'''e'''re}}, ansætte til Priis, notere Friis. <h3 align=center>R.</h3> {{sp|Rab'''a'''t}}, en, Afdrag, Afslag, Afkortning paa en Vares bestemte Priis; {{sp|rabat'''e'''re}}, afkorte, aftrække, slaae af paa. {{sp|Rabul'''i'''st}}, en, Lovtrækker. {{sp|rad'''e'''re}}, udskrabe (Skrift). {{sp|radic'''a'''l}}, fra Grunden af, gjennemgribende f. Ex. en radical Forandring. {{sp|Raffin'''a'''de}}, en, renset, forfinet Sukker (i Reglen den bedste Sort Melis [hvidt Sukker]); {{sp|raffin'''e'''re}}, rense, forfine (navnlig om Olie og Sukker). {{sp|Ragi'''o'''ne}}, en, Handelsselskab, Firma, s. d. {{sp|raill'''e'''re}}, gjøre sig lystig over, spotte. {{sp|R'''a'''ma-Skrig}}, et ynkeligt, høit Skrig. {{sp|rampon'''e'''ret}}, ødelagt. {{sp|Rais'''o'''n}}, en, Fornuft, Erkjendelse, Indsigt, Grund, Aarsag ; {{sp|raisonn'''a'''bel}}, fornuftig, billig, anstændig; {{sp|raisonn'''e'''re}}, slutte, dømme, betragte forstandigen; {{sp|Raisonnem'''e'''nt}}, et, Bedømmelse, Dom, forstandig Betragtning; {{sp|raisonn'''e'''rende}} Priiscourant, en Priisliste, som, i en egen Rubrik, ved hver Artikel indeholder Bemærkninger til Bedømmelse af Prisernes fremtidige Gang. {{sp|Ratificati'''o'''n}}, en, Samtykke, Bekræftelse, Stadfæstelse; {{sp|ratific'''e'''re}}, bifalde, samtykke i, bekræfte. {{sp|Rati'''o'''n}}, en, det for een Dag bestemte Qvantum Mad, som uddeles til Skibsmandskabet. „{{sp|Sættes paa Ration}}" siges naar Capitainen af Mangel paa Proviant maa formindske det oprindelig bestemte Qvantum Mad. {{sp|Rav'''a'''ge}}, en, Forstyrrelse. {{sp|Realisati'''o'''n}}, en, Iværksættelse, Udførelse, Salg, Gjøren i Penge; {{sp|realis'''e'''re}}, udføre, sælge, gjøre i Penge; {{sp|realis'''a'''bel}}, som kan realiseres. {{sp|Realit'''e'''t}}, en, Virkelighed, væsentlig Beskaffenhed eller Egenskab. {{sp|reassum'''e'''re}}, foretage igjen, optage paany. {{sp|reassur'''e'''re}}, lade Andre paatage sig den Risico, som man som Assurandeur selv har overtaget. {{sp|Rec'''a'''mbio}} eller {{sp|Ricambio}}, Tilbage-Vexel; {{sp|Rec'''a'''mbio-Regning}}, Regning over de med en Vexels Protestation forbundne Omkostninger, tillagt den protesterede Vexels Beløb. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nt20og50o9usl21jzcapein305jga5c 102 6841 481743 80706 2026-09-16T16:19:53Z MGA73 457 Referencer flyttes til bunden af hensyn til [[Speciel:LintErrors/missing-end-tag]] 481743 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Frejlif Olsen |Datoer= (9. februar 1868 - 5. juni 1936) |GemUnder=Olsen, Frejlif |Wikipedia=Frejlif Olsen |Wikiquote= |Wikicommons=Category:Frejlif Olsen |Biografi=Redaktør (Ekstrabladet), bog- og musikanmelder. Den første redaktør for [[w:Ekstra Bladet|Ekstra Bladet]] blev Frejlif Olsen, der havde været journalist på [[w:Politiken|Politiken]] siden 1892. Olsen forblev redaktør indtil sin død i 1936. |TOC= |Billede=Frejlif Olsen 1892.jpg }} *''[[Danske Socialister. Portrætter og Skildringer]]'' (1892) ;Referencer *[http://www.litteraturpriser.dk/aut/of.htm Litteraturpriser] 4exht8gnbsjhg04snxorwk5vojup3ja 104 8936 481785 57409 2026-09-16T18:40:43Z MGA73 457 </h2> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="LA2" /></noinclude><h2>Indholdsfortegnelse.</h2> {|width="100%" | ||align=right|<small>Side.</small> |- |align=left|1. {{sp|Folketinget}} |align=right|1. |- |align=left|2. {{sp|Landstinget}} |align=right|343. |- |align=left|3. {{sp|Nyere Valg}} (indtil 1. August 1882) |align=right|501. |- |align=left|4. {{sp|Personal-Register}} |align=right|527. |}<noinclude> <references/></noinclude> 276aofggemiss5tb6f0bf6ca4pjbvza 3 20299 481776 481479 2026-09-16T18:23:10Z MGA73 457 /* Skabelonen K */ nyt afsnit 481776 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) == Skabelonen K == Hej! Du har oprettet [[Skabelon:K]] og skriver, at den skal bruges, hvis man vil kursivere flere linker. Burde den så ikke ligesom [[:en:Template:Italic block]] bruge div i stedet for span? I alt fald dukker skabelonen op på [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:23 (UTC) a952tl9hb50k1ppme6caw8uscjqz4q6 481779 481776 2026-09-16T18:30:06Z TorbenTT 3431 /* Skabelonen K */ Svar 481779 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) == Skabelonen K == Hej! Du har oprettet [[Skabelon:K]] og skriver, at den skal bruges, hvis man vil kursivere flere linker. Burde den så ikke ligesom [[:en:Template:Italic block]] bruge div i stedet for span? I alt fald dukker skabelonen op på [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:23 (UTC) :Jeg er ikke ekspert på div vs span, men tvinger div ikke teksten ind i et separat afsnit? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:30 (UTC) ra6mfvaazfunxwi6q716n3hskygyahw 481798 481779 2026-09-16T19:48:26Z MGA73 457 /* Skabelonen K */ Jo 481798 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) == Skabelonen K == Hej! Du har oprettet [[Skabelon:K]] og skriver, at den skal bruges, hvis man vil kursivere flere linjer. Burde den så ikke ligesom [[:en:Template:Italic block]] bruge div i stedet for span? I alt fald dukker skabelonen op på [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:23 (UTC) :Jeg er ikke ekspert på div vs span, men tvinger div ikke teksten ind i et separat afsnit? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:30 (UTC) :: Jo, et div giver separate afsnit. Men jeg tænkte, at det var det, du mente, da du skrev om at kursivere flere linjer. :: Hvis du gerne vil kursivere fx nogle ord i en linje (men ikke dem alle) og derefter flere linjer med linjeskift i, så vil div ikke virke. Span vil virke, men det vil rapportere en fejl. :: Så skal vi vælge om vi vil ignorere fejlene og være tilfreds med at det ser korrekt ud :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 19:48 (UTC) 88onk105ayn9ldx17odg29kphomhdxh 481801 481798 2026-09-16T20:41:00Z TorbenTT 3431 /* Skabelonen K */ Svar 481801 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) == Skabelonen K == Hej! Du har oprettet [[Skabelon:K]] og skriver, at den skal bruges, hvis man vil kursivere flere linjer. Burde den så ikke ligesom [[:en:Template:Italic block]] bruge div i stedet for span? I alt fald dukker skabelonen op på [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:23 (UTC) :Jeg er ikke ekspert på div vs span, men tvinger div ikke teksten ind i et separat afsnit? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:30 (UTC) :: Jo, et div giver separate afsnit. Men jeg tænkte, at det var det, du mente, da du skrev om at kursivere flere linjer. :: Hvis du gerne vil kursivere fx nogle ord i en linje (men ikke dem alle) og derefter flere linjer med linjeskift i, så vil div ikke virke. Span vil virke, men det vil rapportere en fejl. :: Så skal vi vælge om vi vil ignorere fejlene og være tilfreds med at det ser korrekt ud :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 19:48 (UTC) :::<nowiki>''kursiv''</nowiki> virker kun på samme linje. :::Jeg ved ikke hvorfor den giver fejl på netop den side, [https://da.wikisource.org/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Skabelon:K de andre sider hvor jeg har brugt den] er ikke på listen... [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 20:41 (UTC) aqsru2h8h2t7mudzjgxyc921dbcdo09 104 26905 481778 472816 2026-09-16T18:27:21Z MGA73 457 Retter til fine block og fjerner </dif> af hensyn til fx [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]] 481778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Udtræd. af Medl.|5|1ste Retsmøde.}}}} {{venstremargen|2em}}</noinclude>{{fine block|Conseilpræsident, Overkammerherre L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg personlig paa hans Bopæl, Amaliegade Nr. 5, for forhenværende Conseilproesident, Finantsminister, Kammer­herre C. A. Fonnesbech personlig paa hans Bopæl, St. Anna Plads Nr. 15, og for Høiesteretsadvokat Klubien per­sonlig paa hans Bopæl, Holmens Kanal Nr. 4, og afleveret Gjenpart til hver især, hvilket herved tilstaaes. {{c|{{sp|J. A. Büthner.}}{{afstand|8em}}{{sp|F. Ballerup.}}<br> Bude i Justitsministeriet.”}}}} {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Fra Høiesteretsassessor Klein har jeg modtaget en Skrivelse af 15de d. M., hvori han an­drager, at han, paa Grund af at han som daværende Justitsminister har været Kollega med de Paagjældende, navnlig paa den Tid, da de paaklagede Regjeringshandlinger have fundet Sted, tror som Medlem af Rigsretten ikke at burde deltage i Paakjendelsen af nærvcerende Sag. Dette Andragende har været forelagt Rigsretten, der ikke har fundet Noget at erindre imod, at Høiesteretsassessor Klein paa den af ham anførte Grund ikke i denne Sag tager Seede i Rigsretten. Da saaledes Høiesteretsassessor Klein udtræder, ville Bestemmelserne i Grundloven af 28de Juli 1866 § 68 medføre, at et af de af Landsthinget valgte Rigsretsmedlemmer ligeledes vil have at fratræde; dog skal jeg ikke herom nærmere udtale mig, forinden jeg i Overensstemmelse med Forskriften i Rigsretslovens § 46 har opfordret saavel den offentlige Anklager som Forsvareren til at erklære, om de maatte have Indsigelser at fremsætte mod noget af Rigsrettens Medlemmer, i hvilken Anledning jeg først skal give Ordet til den offentlige Anklager. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Efter den Meddelelse, den høitærede Formand nu har gjort, har jeg ingen Indsigelse at gjøre imod noget Medlem af den høie Ret. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg har paa de Anklagedes Vegne ingen Indsigelse at fremsætte mod noget Medlem af Rigsretten. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Der fremkommer saaledes fra Parternes Side ingen Indsigelse mod noget af Rettens Med-<noinclude></noinclude> ew47eiwd9wh31nmrbic72cooljtnmwa 0 28342 481851 64824 2026-09-17T10:03:09Z Johshh 9757 481851 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Huck Finns Hændelser |forfatter=Mark Twain |oversætter=[[Forfatter:Broder August Duurloo|Broder August Duurloo]] }} {{Ingen kilde}} HUCK FINNS<br /> HÆNDELSER<br /> <br /> AF<br /> <br /> MARK TWAIN<br /> <br /> I FULDSTÆNDIG OVERSÆTTELSE<br /> <br /> VED<br /> <br /> B. A. DUURLOO<br /> <br /> KØBENHAVN OG KRISTIANIA<br /> DET DANSK-NORSKE FORLAGSKOMPAGNI<br /> V. SCULTZS BOGTRYKKERI A/S<br /> <br /> 1910<br /> <br /> FØRSTE KAPITEL.<br /> <br /> Da De sikkert nok har læst „Lille Toms Æventyr”,<br /> behøver jeg ikke at forestille mig for Dem. Denne<br /> Bog er skrevet af en vis Mark Twain, og hvad der staar<br /> at læse i den, er Sandhed - i hvert Fald det meste.<br /> Hist og her har han jo nok „digtet” lidt til, men det<br /> har ikke stort at sige. Jeg har endnu aldrig kendt nogen,<br /> som ikke i Ny og Næ, naar det passede, har stukket en<br /> lille Løgn ud; de eneste skulde da være Tante Polly,<br /> Enken Douglas eller Mary. Toms Tante Polly, hans<br /> Søster Mary og Enken Douglas optræder alle sammen<br /> i Bogen om Toms Æventyr, og den indeholder - som<br /> nævnt - den rene, skære Sandhed, blandet med en<br /> Smule „Usandfærdighed”.<br /> <br /> Denne Bog sluttede med, at Tom og jeg fandt de<br /> rare Penge, som Røverne havde gemt i en Hule, og<br /> saaledes begge to blev meget rige. Hver af os bekom <br /> 6000 Dollars i klingende Guld. Det var et storartet<br /> Syn som de laa stablet op i en Dynge. Saa var det,<br /> at Dommeren Thatcher tog min Andel i Opbevaring og<br /> satte den paa Renter, saa der faldt en Dollar af til mig<br /> hver Dag. Jeg vidste sandt at sige heller ikke, hvad<br /> jeg skulde have taget mig til med saa mange Penge.<br /> <br /> Enken Douglas tog mig saa til sig som sin Søn, og<br /> - som hun sagde - hun vilde forsøge at gøre mig til<br /> „en velopdragen Person” Men jeg kan forsikre, at <br /> <br /> 6<br /> <br /> det smagte mig ilde; det blev et frygtelig surt Liv<br /> for mig i hendes Hus, hvor der herskede den modbyde-<br /> ligste Regelmæssighed fra Dag til Dag; man skulde<br /> spise og sove paa bestemt fastsatte Tider. Men saa<br /> stak jeg en skønne Dag fra det hele, fik fat i mine<br /> gamle Klude - og før nogen vidste et Ord af det,<br /> var jeg ude i Skoven og i Frihed.<br /> <br /> Men Tom Sawyer, min gamle Ven Tom, fik snuset<br /> mig op, og han fortalte, at han just var i Færd med at<br /> organisere en ny Røverbande, og lovede, at jeg skulde<br /> blive optaget som Medlem af den, hvis jeg vilde vende<br /> tilbage til Enken og igen lade mig gøre til „en velop-<br /> dragen Person”. Og saa føjede jeg ham da.<br /> <br /> Enken flød i Taarer, da jeg igen stillede hos hende;<br /> hun kaldte mig for et stakkels forvildet Lam og en hel<br /> Del mere, som hun dog ikke mente noget ondt med.<br /> Saa blev jeg igen puttet i de fine Klæder, hvori jeg<br /> ikke kunde andet end bare svede og svede, saa utilpas<br /> følte jeg mig i dem. Nu gik det igen i den gamle<br /> Lirumlarum. Naar Enkens Maaltids-Klokke tonede,<br /> maatte jeg være der paa Pletten. Var man saa lykkelig<br /> bænket ved Bordet, kunde man ikke en Gang straks<br /> fare løs; man maatte, Gud hjælpe mig, vente, indtil<br /> Enken med Hovedet dukket andægtigt ned mellem<br /> Skuldrene fik mumlet et eller andet. Men det var dog<br /> ikke noget om Maden, nej, den var i og for sig upaa-<br /> klagelig, kun stødte det mig, at hver Ting var tilberedt<br /> for sig; jeg havde hellere set, at Suppe, Kød og Gemyse<br /> havde været lavet sammen i en Vælling. Det holder<br /> jeg meget mere af, for saa faar man da en god Mund-<br /> fuld Sauce, der hjælper til at faa alt til at glide glat<br /> ned. Naa, det er imidlertid en ren Smagsag!<br /> <br /> Efter Maaltiderne fik hun saa listet en Bog frem og<br /> læste for mig om Moses og Profeterne og jeg straa-<br /> lede af Glæde over at høre om alt det, der skete med<br /> <br /> 7<br /> <br /> den stakkels lille Fyr. Men saa slap det pludselig ud<br /> af hende, at de allesammen havde været døde og be-<br /> gravet i mange Herrens Tider. Naa, det skuffede mig<br /> og jeg var færdig med ham, - hvad vedkommer døde<br /> og begravede Mennesker mig, maa jeg spørge om? De<br /> interesserer i hvert Fald ikke mig! -<br /> <br /> Saa fik jeg engang saadan Lyst til at ryge og spurgte<br /> Enken, om jeg ikke nok maatte. Jo Tak! Der kom<br /> jeg godt op at køre! Hun fortalte, at det passede sig<br /> slet ikke; det maatte jeg ikke tænke paa; det var en<br /> afskyelig Vane og tilmed noget Griseri. Ja, saadan er<br /> Menneskene nu engang! De snakker om Ting, som de<br /> intet Begreb har om. Der sidder det Kvindemenneske og<br /> piner mig med Moses, som er hende aldeles uvedkom-<br /> mende, som hun ikke engang er den mindste Smule i<br /> Familie med, og som der ikke længere er det ringeste<br /> at stille op med, hvorimod hun glat væk forbyder mig<br /> al Rygning, som dog ikke er nogen ilde Skik. Naa,<br /> selv brugte hun Snus, men det er naturligvis en Selv-<br /> følgelighed og ikke nogen Fejl, eftersom det var noget,<br /> hun selv gjorde.<br /> <br /> Enkens Søster, Miss Watson, en temmelig indtørret<br /> Pebermø, der nylig var flyttet sammen med hende,<br /> gjorde nu, bevæbnet med en Lærebog, et Udfald mod<br /> mig. En Timestid maatte jeg holde hende Stangen, og<br /> derpaa afløste Enken med sin Moses hende; jeg var saa<br /> at sige stadig som et vist Dyr mellem to haarde Negle.<br /> Længe kunde det naturligvis ikke gaa paa denne Maade<br /> og der indtraadte saa heldigvis en Smule Pavse. Men<br /> saa kedede jeg mig paa den anden Side ganske frygteligt<br /> og følte mig helt urolig. Straks var Miss Watson der<br /> med at rette: „Sid dog stille med Fødderne, Huckle-<br /> berry,” eller „Lad dog være med at krumme Ryggen<br /> saadan, Du bliver jo helt puklet, Huckleberry, hold Dig<br /> dog lige!” Og saa lidt efter: „Sid nu dog ikke der og <br /> <br /> 8<br /> <br /> stræk Dig saadan, Huckleberry, og lad være med den<br /> Gaben som om Du skulde sluge Alverden, kan Du da<br /> aldrig lære ordentlige Manerer?” Og saadan smældede<br /> hun, til jeg blev helt tummelumsk i Hovedet.<br /> <br /> Saa remsede hun op om et Sted, hvor uartige Børn<br /> kom hen, og jeg svarede, at jeg kun ønskede, jeg alle-<br /> rede var der. Ved det Svar blev hun helt rasende og<br /> fløj op; naa, saa slemt havde jeg nu heller ikke ment<br /> det, jeg vilde kun gærne bort fra hende, et eller andet<br /> Sted hen, ligemeget hvor, jeg er overhovedet ikke meget<br /> kræsen af mig i den Retning. Men hun blev ved med<br /> at skælde og sagde, at jeg var en uvorn Unge, at jeg<br /> kunde sige saadan noget. Ikke for aldrig det, kunde hun<br /> have faaet saadanne Ord over sine Læber; hendes Liv<br /> og hendes Tale skulde altid være saaledes, at hun engang<br /> med Glæde kunde sige Verden Farvel og drage ind i<br /> Himlen. Nu fandt jeg slet ingen Tillokkelse i at træffe<br /> sammen med hende paa det Sted, og jeg besluttede<br /> mig til at gøre mit Bedste for, at et saadant Møde ikke<br /> skulde finde Sted. Men jeg sagde ikke noget; saa var<br /> det bare blevet til endnu mere Kævleri til ingen Ver-<br /> dens Nytte.<br /> <br /> Men da hun nu engang var ved Himmelen, „de Lyk-<br /> saliges Opholdssted” som hun sagde, proppede hun mig<br /> rigeligt med alt, hvad hun vidste derom. Det eneste<br /> man der havde at tage sig til, var at drive rundt hele<br /> Dagen med en Harpe, slaa paa dens Strenge og evig og<br /> altid synge dertil. Det var jeg nu egentlig ikke slikken<br /> efter, men jeg tav og spurgte kun, om hun mente, at<br /> min Ven Tom Sawyer ogsaa vilde komme derhen, hvad<br /> hun bestemt benægtede Muligheden af. Hendes Svar<br /> glædede mig meget, for Tom og jeg skulde jo helst<br /> kunne blive sammen, hvor det saa maatte være.<br /> <br /> Miss Watson blev ved med at prædike og det var<br /> intet Under, at jeg til sidst følte mig helt ynkelig til <br /> <br /> 9<br /> <br /> Mode. Saa kom Negrene ind, der blev holdt Andagt,<br /> indtil vi omsider blev sendt til Sengs. Jeg ogsaa. Jeg<br /> stormede op til mit Kammer med min lille Lysestump,<br /> som jeg stillede paa Bordet. Saa satte jeg mig paa en<br /> Stol ved Vinduet og forsøgte paa at komme til at tænke<br /> paa noget morsomt. Men det var ingen Nytte til. Jeg<br /> følte mig bare saa alene, at jeg kunde ønske, jeg var<br /> død og borte.<br /> <br /> Stjernerne glinsede og lynede og Vinden raslede saa<br /> uhyggeligt med Bladene paa Træerne. I det Fjærne<br /> lød en Ugles Skrig, der jo varsler om Død, og saa hørte<br /> jeg en Hunds ynkelige Tuden, der som bekendt for-<br /> kynder, at nogen kæmper den sidste Strid, og ogsaa<br /> Blæsten, forekom det mig, hylede nu og da paa saadan<br /> en underlig Maade, at der for Gysninger gennem Krop-<br /> pen paa mig, medens den kolde Sved sprang frem paa<br /> min Pande. Pludselig forekom det mig, at der overalt<br /> derude i Nattens Mørke færdedes stakkels, ulykkelige<br /> Aander, som ikke fandt nogen Ro i Graven, men maatte<br /> svæve ud, hylende, klagende og tænderskærende. Jeg<br /> følte Hede og Kulde paa samme Tid og jeg vilde have<br /> givet alt, hvad det skulde være, for at have et menneske-<br /> ligt Væsen hos mig.<br /> <br /> En Edderkop krøb paa min venstre Skulder; jeg<br /> knibsede den bort og lige ind i Flammen, hvor den<br /> brændte, før jeg kunde redde den. Ethvert Barn ved<br /> nu, at dette Varsel betyder noget Ondt, og mine Knæ<br /> rystede, da jeg nu begyndte at krænge Tøjet af mig.<br /> Jeg drejede mig tre Gange rundt i Sengen og slog mig<br /> hver Gang paa Brystet; saa tog jeg en Ende Traad og<br /> bandt dermed en lille Tot Haar sammen for saaledes at<br /> holde alle onde Aander paa Afstand; men jeg havde<br /> for Resten ikke synderlig Tiltro til dette Middel. Det<br /> kan være godt nok, naar man har kastet en funden Heste-<br /> sko bort i Stedet for at sømme den op over Døren, eller <br /> <br /> 10<br /> <br /> i det hele taget i lignende ubetydelige Tilfælde; men<br /> naar man har været saa uheldig at slaa en Edderkop<br /> ihjel, saa ved jeg i Grunden ikke, hvad man skal stille<br /> op for at afværge Ulykker.<br /> <br /> Rystende satte jeg mig paa Sengekanten og tændte<br /> min Pibe for saaledes at berolige mit Sind. Der var<br /> Stilhed i hele Huset og Enken var vel langt borte i<br /> Drømmenes Rige. Saaledes sad jeg meget længe. Langt<br /> borte fra rungede tolv Slag, og saa var alt stille igen, ja<br /> mere stille end før. Pludselig hørte jeg nogen Lyd nede<br /> fra Haven mellem Træerne; der var noget, som raslede<br /> og en Gren blev knækket. Jeg sad stille som en Mus,<br /> med tilbageholdt Aandedræt, og lyttede. Igen var der<br /> noget som puslede og samtidig hørte jeg, ganske svagt<br /> som en Henaanden, et „Miau!” - Klagende og langtruk-<br /> kent lød det: „Miau, miau!” Og lige saa klagende,<br /> lige saa tyst svarede jeg: „Miau, miau!” Saa sprang jeg<br /> hurtig i mine Klæder, slukkede Lyset og krøb gennem.<br /> Vinduet ud paa et Halvtag. Derfra lod jeg mig glide<br /> ned paa Jorden, krøb paa alle fire ind i Skyggen af<br /> Træerne og der stod ganske rigtig selveste Tom Sawyer,<br /> min gamle Ven, og ventede paa mig.<br /> <br /> ANDET KAPITEL. <br /> <br /> Paa Taaspidserne listede vi ned ad den lille Havesti,<br /> som under Træere fører til Udkanten af Enkens Have;<br /> hele Tiden maatte vi dukke Hovedet for ikke at tumle<br /> mod Grenene. Lige som vi vilde forbi Køkkendøren<br /> skulde det jo træffe sig, at jeg snubler over en Trærod<br /> og falder, hvorved jeg gør nogen Støj. Nu galdt det om<br /> at blive liggende stille og holde Aandedrættet tilbage.<br /> Miss Watsons Neger sad paa Dørtrinet; vi kunde rigtig<br /> <br /> 11<br /> <br /> godt se ham; fordi Lyset netop stod lige bag ved. Han<br /> sprang op, strakte Hovedet fremad, lyttede et Øjeblik<br /> og raabte saa:<br /> <br /> „Hvem der?”<br /> <br /> Saa lyttede han igen og sneg sig saa paa Taaspidserne<br /> frem; nu stod han lige midt mellem os, jeg kunde have<br /> rørt ved ham, om jeg havde villet. Han stod op og vi<br /> laa ned tavse som Mus og saaledes gik Minut efter<br /> Minut. Min ene Fod begyndte desværre at klø og jeg<br /> turde ikke klø igen. Saa kløede det paa mit Øre, saa<br /> paa Ryggen, midt mellem Skuldrene, det var til at blive<br /> vanvittig over! Hvor kan det dog være, at det altid<br /> skal klø, naar man ikke tør eller kan klø igen? Det<br /> Spørgsmaal har jeg senere grundet svært over. Enten<br /> naar man er sammen med fine Folk, eller ved en Be-<br /> gravelse, eller naar ens Lærer spørger En om noget,<br /> eller naar man skal vise sig andægtig, kort sagt, naar<br /> man befinder sig i en saadan Situation, at man umuligt<br /> kan eller tør gribe ind, saa skal man først rigtig føle<br /> Kløe paa hundrede forskellige Steder. Endelig mum-<br /> lede Jim:<br /> <br /> „Hej da, hvem der? Jeg la' mig hugge død, mig<br /> rigtig høre no'et! Men Jim ikke være saa dum! Jim<br /> sidde her og vente!”<br /> <br /> Og saa plantede han sig paa Jorden lige midt imel-<br /> lem mig og Tom, lænede Ryggen mod en Træstamme<br /> og strakte Benene ud, saa at han næsten berørte mig.<br /> Nu begyndte min pinefulde Kløe igen. Først kløede<br /> min Næse saa jeg fik Taarer i Øjnene, derefter kløede<br /> det over hele min stakkels Krop, saa jeg ikke begreb,<br /> hvorledes jeg skulde holde mig i Stilhed. Fem, seks<br /> Minutter varede denne Elendighed; de forekom mig som<br /> Timer. Jeg havde faaet Tal paa elleve forskellige Steder,<br /> hvor jeg følte Kløe. Ligesom jeg tænkte: „Nu gaar <br /> <br /> 12<br /> <br /> det ikke længere!” begyndte Jim at aande dybt og hør-<br /> ligt, saa snorkede han - og jeg var reddet.<br /> <br /> Tom gav mig et Tegn, han knipsede sagte med Læ-<br /> berne, og vi krøb afsted igen. Da vi havde fjærnet os<br /> omtrent ti Fod standsede Tom og fløjtede til mig; han<br /> syntes, det kunde være morsomt, hvis vi bandt Jim fast<br /> til Træet. Nej, sagde jeg, det vilde jeg ikke være med<br /> til; Jim kunde vaagne, lave Spektakler - og saa vilde<br /> man opdage, at jeg ikke laa i min Seng. Men Tom for-<br /> sikrede, at han ikke havde Lys nok og derfor vilde tage<br /> et Par Stykker med fra Køkkenet. Af Angst for Jim<br /> vilde jeg heller ikke tillade det; men Enden blev dog, at<br /> vi listede ind i Køkkenet og fandt Lysene; Jim var<br /> saa elskelig at lægge fem Cent paa Bordet som Beta-<br /> ling for dem. Jeg svedte ligefrem af Angst for at naa<br /> godt afsted igen, men Tom kunde ikke holde sig i Skin-<br /> det, han krøb tilbage til Jim for at spille et Puds med<br /> ham. Jeg ventede saa i Mørket og Tiden faldt mig<br /> meget lang; alt var saa uhyggelig stille omkring mig.<br /> <br /> Endelig kom Tom og nu spændte vi hen ad Stien<br /> og klatrede op ad Bakkens stejle Side bag Huset. Tom<br /> fortalte, at han havde bundet Jim med et Reb til Træet<br /> og hængt hans Hat op paa en Gren; under det hele<br /> havde Fyren sovet videre uden at røre paa sig. Siden<br /> hen bildte Jim sig ind, at der havde været Hekse paa<br /> Spil, som havde redet ham langt omkring i Landet,<br /> hvorpaa de igen havde bragt ham tilbage, og som Tegn<br /> paa, at der havde været „Hekseri” paa Færde, havde<br /> de bundet ham til Træet og hængt hans Hat paa en<br /> Gren. Da Jim næste Gang foredrag sin Historie, havde<br /> Heksene redet ham til New Orleans, og saadan udvi-<br /> dedes Rejsen, hver Gang han gentog sin Hændelse; til<br /> sidst havde han været helt rundt om Jorden og hans<br /> Ryg havde om Morgenen været ligefrem mørbanket.<br /> Jim følte sig voldsom stolt over denne Begivenhed og <br /> <br /> 13<br /> <br /> saa med endnu mere Hovmod end tidligere ned paa<br /> de andre Negre. Langvejs fra kom der Negre for at<br /> lytte til Jims Fortælling. Dette skaffede ham en vold-<br /> som Anseelse blandt Omegnens Negre og de fremmede<br /> Gæster gloede paa Jim som paa en Søslange. I Skum-<br /> ringen, naar Negre samles om Skorstensilden, samtaler<br /> de gerne om saadan noget som Hekse; men saa snart<br /> en eller anden havde faaet udkrammet sin Visdom og<br /> Jim kom til, udbrød han overlegent: „Herregud! Hvad<br /> vide Jer egentlig om Hekse!” hvorefter hver og en af<br /> Negrene med Beskæmmelse tav stille. Altid bar Jim<br /> det omtalte Fem-Cents-Stykke om Halsen i en Snor,<br /> det var, paastod han, en Amulet, som Djævelen egenhæn-<br /> dig havde skænket ham med den Bemærkning, at Jim<br /> med den kunde helbrede enhver og fremtrylle saa mange<br /> Hekse, som han vilde, naar han samtidig fremsagde en<br /> bestemt Trylleformular. Og dette bidrog ikke mindst til<br /> at hæve Jims Berømmelse.<br /> <br /> Da Tom og jeg naaede op paa Bakkekammen, kunde<br /> vi kigge lige ned i Byen, hvor der endnu udstraalede<br /> lidt Lys paa tre-fire Steder, sandsynligvis fra Sygevæ-<br /> relser. Ovenover os tindrede Stjernerne, saa det var<br /> helt fornøjeligt, og hist nede løb den brede Flod lydløst<br /> gennem sit Leje. Vi skyndte os saa ned ad Bakkens<br /> modsate Side og her traf vi Joe Harper og Ben Rogers<br /> og endnu et Par Drenge, som ventede paa os. Vi løs-<br /> nede en Baad og roede ned ad Floden til det Sted,<br /> hvor den dybe Indskæring ved Bredden er. Der lagde<br /> vi til.<br /> <br /> Vi kravlede op i et tæt Buskads og her lod Tom os<br /> alle sværge paa, at vi ikke vilde forraade Hemmelig-<br /> heden, og saa viste han os Hulen, som var et Hul ind i<br /> Bjærgskrænten. Vi tændte Lysene og krøb alle paa<br /> Hænder og Fødder ind. Saaledes gik det omtrent 200<br /> Meter gennem en snæver Gang, indtil Hulen udvidede <br /> <br /> 14<br /> <br /> sig her. Tom famlede rundt paa Hulens Vægge og for-<br /> svandt pludselig bag en Klippeblok, hvor ingen havde<br /> haft nogen Anelse om, at der kunde være en Aabning.<br /> Vi fulgte ham gennem en smal Gang til vi naaede en<br /> Hvælving, der kunde ligne et Værelse, kun var der<br /> noget koldt og fugtigt og Luften var noget klam. Her<br /> slog vi os saa ned.<br /> <br /> Tom holdt nu en smuk Tale og udtalte højtideligt:<br /> <br /> „Her paa denne Plet vil vi saa stifte en Røverbande.<br /> hvis Navn skal være „Tom Sawyers Bande” Enhver,<br /> som indtræder i den, skal sværge Eden og skrive sit<br /> Navn med Blod!”<br /> <br /> Alle erklærede vi os beredt til det og Tom trak et<br /> Ark Papir frem, hvorpaa han havde nedskrevet en gru-<br /> fuld Ed, som han læste højt for os. Der stod, at enhver<br /> skulde forpligte sig til at blive i Banden og maatte al-<br /> drig, under Dødsstraf, røbe dens Hemmeligheder; hvis<br /> nogensinde en eller anden forulemper en af Bandens<br /> Medlemmer, maatte den, som blev udvalgt dertil, over-<br /> tage Udførelsen af Blodhævnen, og den paagældende<br /> maatte forpligte sig til hverken at unde sig Føde eller<br /> Hvile, før han havde dræbt Fornærmeren og hele hans<br /> Familie og ridset et blodigt Kors paa Ofrenes Bryst,<br /> hvilket skulde være Bandens hemmelige Tegn. Ingen<br /> andre maatte benytte dette Tegn, og hvis nogen alligevel<br /> gjorde det, skulde han straffes, første Gang med en<br /> Bøde, i Gentagelsestilfælde skulde han simpelthen dræ-<br /> bes. Men, saafremt noget Medlem af Banden forraadte<br /> dens Hemmeligheder, da skulde hans Hals overskæres,<br /> hans Legeme brændes og dets Aske udstrøes for alle<br /> Vinde, tillige skulde hans Navn paa Listen overstreges<br /> med Blod; ingen maatte da under Straf nævne hans<br /> Navn og han selv skulde være overladt til evig For-<br /> glemmelse.<br /> <br /> Vi syntes allesammen, at denne Edsformular var <br /> <br /> 15<br /> <br /> ganske udmærket, og spurgte Tom, om han virkelig gan-<br /> ske alene havde lavet den ud af Hovedet. Ja, svarede<br /> han, det meste af den; enkelte Ting havde han ganske<br /> vist plukket sammen fra gamle Piratfortællinger og Røver-<br /> romaner; men forøvrigt havde enhver anstændig Bande<br /> en saadan Ed.<br /> <br /> Nu indvendte en, at man skulde dog ogsaa dræbe<br /> Familien til det Medlem, der maatte forraade Hemmelig-<br /> heden, og ikke nøjes med ham selv. Tom fandt denne<br /> Idé god og tog en Blyant, hvormed han rettede det for-<br /> nødne i Edsformularen.<br /> <br /> Saa bemærkede Ben Rogers:<br /> <br /> „Ja, hør engang, det er nu altsammen godt! Men nu<br /> han der” - og han pegede paa mig - „han har jo ikke<br /> Spor af Familie - hvem skal vi i saa Tilfælde dræbe?”<br /> <br /> „Han har dog vel en Fader!” svarede Tom Sawyer.<br /> <br /> „Det er meget rigtigt, men hvor skal vi faa fat i ham?<br /> Tidligere flød han ofte drukken om i Rendestenen, men<br /> i det sidste Aarstid har ingen set ham her omkring!”<br /> <br /> Nu drøftede de Sagen frem og tilbage og var lige ved<br /> at udstøde mig af Banden. De holdt paa, at enhver<br /> maatte have en eller anden, der kunde dræbes, det var<br /> ikke mere end ret og billigt, at dette skulde være ens<br /> for alle. Saaledes sad de og raadslog og jeg var lige<br /> ved at græde, saa skamfuld følte jeg mig. Da faldt<br /> pludselig min Tanke paa Miss Watson og jeg tilbød hende<br /> som Drabsoffer.<br /> <br /> Forslaget syntes de alle om og raabte:<br /> <br /> „Det er godt! Hende kan vi bruge! Huck er aner-<br /> kendt som Medlem!”<br /> <br /> Saa fik vi fat paa en Naal og stak os allesammen i<br /> Fingeren for at faa Blod, hvorpaa vi underskrev vore<br /> Navne med vort „Hjærteblod”, som Tom sagde.<br /> <br /> „Naa”, udbrød nu Ben Rogers, „lad os saa tale lidt<br /> om, hvad; Banden især skal lægge sig efter!” <br /> <br /> 16<br /> <br /> ”Foreløbig”, svarede Tom, „skal den indskrænke sig<br /> til Røveri, Mord og Drab!”<br /> <br /> „Men hvad skal vi røve? Huse eller Kvæg eller -”<br /> <br /> „Vrøvl!” afbrød Tom, „det kalder man Indbrudstyveri<br /> og almindeligt Tyveri, ikke Røveri og Plyndring! Vi<br /> skal rigtignok ikke være Tyve, men rigtige Røvere! Det<br /> er meget ædlere! Landevejsrøvere skal vi være! Vi skal<br /> med Masker for Ansigtet overfalde Postkuske og stoppe<br /> Vogne paa Landevejen, Folkene slaar vi ihjel og tager<br /> deres Penge og Ure!”<br /> <br /> „Er det nødvendigt altid at dræbe dern allesammen?”<br /> <br /> „Vist saa, det er det nemmeste! Jeg har forresten nok<br /> læst, at nogle bærer sig anderledes ad, men i Alminde-<br /> lighed gør man, som jeg har sagt. Nu og da kan man<br /> naturligvis ogsaa slæbe enkelte ind i Hulen og holde<br /> dem i Fangenskab der, indtil der betales „Løsepenge”!”<br /> <br /> „Løsepenge? Hvad er det?”<br /> <br /> „Det ved jeg ikke selv saa nøje, men saadan staar der<br /> at læse og saa maa vi rette os derefter!”<br /> <br /> „Ha, ha! det kan vi jo ikke, naar vi ikke ved, hvad<br /> det er!”<br /> <br /> „For Pokker, vi maa alligevel! Har jeg ikke allerede<br /> fortalt Dig, at saadan har jeg læst? Vil Du nu lave om<br /> paa det, som staar i Bøgerne, saa det bliver Kludderi<br /> det hele?”<br /> <br /> „Men saa forstaa mig dog, Tom Sawyer, hvorledes i<br /> al Verden skal vi faa de Fyre til at betale „Løsepenge”,<br /> naar vi ikke ved, hvorledes man skal gøre det? Det<br /> gad jeg nok vidst! Kan Du ikke indse det?”<br /> <br /> „Jo - jeg ved ikke, men jeg antager, at naar vi<br /> beholder dem, til der betales disse „Løsepenge” , saa maa<br /> det blive” det samme som at beholde dem, til de er døde!”<br /> <br /> „Det er der noget i, det kan man da forstaa, men<br /> hvorfor sagde Du ikke det straks? Naturligvis holder vi<br /> dem i Fangenskab, indtil de „løsepenges” ihjel. Vi faar<br /> <br /> 17<br /> <br /> nu nok en Del Mas med dem, for de æder os jo ud af<br /> Hulen; ikke at tale om, at de vil forsøge paa at slippe<br /> bort!”<br /> <br /> „Du taler, som Du har Forstand til Ben. Hvor-<br /> ledes skulde de kunne slippe bort, naar der altid staar<br /> en paa Vagt, som er parat til at skyde dem ned, saa-<br /> snart de krummer en Finger?”<br /> <br /> „En Skildvagt - ja den er god! Der skulde altsaa<br /> staa en hele Natten, uden at sove, og passe paa dem!<br /> Nej, det er skrækkelig dumt. Saa maa vi hellere, saa-<br /> snart de kommer herind, tage en Knippel og „løsepenge”<br /> dem ihjel med det samme! Hvorfor skulde vi ikke det?”<br /> <br /> „Fordi der ikke staar saadan i mine Bøger! Jeg<br /> spørger Dig nu, Ben Rogers, agter Du at følge Reglerne,<br /> som det sig hør og bør? Jeg tror nok, at de Folk, som<br /> skriver Bøger, ved bedre Besked om den Ting end Du<br /> ved! Tror Du virkelig, at Du skulde kunne lære dem<br /> noget? Nej, lille Ven! Og derfor vil vi „løsepenge” de<br /> Fyre netop saaledes, som de gør det i Bøgerne og ikke<br /> en Smule anderledes.”<br /> <br /> „Ja, jeg er lige glad, men jeg siger kun, at det er<br /> græsselig dumt. Sig mig, skal vi ogsaa dræbe Kvin-<br /> derne?”<br /> <br /> „Ben Rogers, hvis jeg var saa enfoldig som Du er,<br /> vilde jeg rigtignok hellere holde min Mund i! Myrde<br /> Damer! Har Du nogensinde hørt eller læst om saadan<br /> noget? Nej, dem slæber man ind i Hulen og man op-<br /> træder saa høfligt og hensynsfuldt overfor dem, som det<br /> paa nogen Maade er muligt. Efter en Tids Forløb ender<br /> det med, at de bliver saa forelsket i os, at de slet ikke<br /> vil forlade Hulen igen.”<br /> <br /> „Ja, det forstaar jeg saa godt! Men jeg for min Part<br /> siger Tak. Paa den Maade vil vi snart faa hele Hulen<br /> saa smækfuld af Kvinder og Løsepenge-Mænd, at der<br /> til Slut ikke bliver Plads for Røverne selv til at være<br /> <br /> Huck Finns Hændelser 2 <br /> <br /> 18<br /> <br /> her. Jeg kan allerede se det! Men gør Du nu kun,<br /> som Du selv vil. Tom, jeg skal ikke sige et Ord mere!”<br /> <br /> Den lille Tommy Barnes var under Samtalen falden<br /> i Søvn, og da de vækkede ham, blev han bange og<br /> græd og vilde hjem til sin Moder og slet ikke mere være<br /> Røver.<br /> <br /> De drillede ham saa alle og kaldte ham for et rig-<br /> tigt „Mo'erbarn”; dette gjorde ham blot meget værre<br /> og han raabte op om, at nu vilde han ogsaa fortælle det<br /> hele og forraade alle Hemmelighederne. Men saa gav<br /> Tom ham en Fem-Cent for at han skulde tie stille, og<br /> sagde, at nu vilde vi allesammen gaa hjem. Men i<br /> næste Uge skulde vi saa mødes igen og saa skulde vi<br /> plyndre og myrde et Par Mennesker.<br /> <br /> Ben Rogers sagde, at han ikke saa godt kunde faa<br /> fri paa Hverdage; derfor vilde han helst begynde straks<br /> næste Søndag. Men alle de andre indvendte, at det ikke<br /> var rigtigt at bedrive saadan noget paa Helligdage og<br /> derved blev det. De blev enige om, at de skulde mødes<br /> igen saa snart som muligt og saa kunde man bestemme<br /> en passende Dag. Derefter valgte de Tom Sawyer til<br /> Overanfører for Banden og Joe Harper til Næstkom-<br /> manderende, hvorpaa de brød op for at gaa hjem.<br /> <br /> Jeg klatrede atter over Halvtaget og krøb derfra ind<br /> paa mit Kammer, netop som Dagen begyndte at grye.<br /> Mine nye Klæder var ganske forfærdelig tilsølede og fulde<br /> af Ler og selv var jeg dødtræt.<br /> <br /> TREDJE KAPITEL. <br /> <br /> Næste Morgen vankede der en ordentlig Straffepræ-<br /> diken af Miss Watson i Anledning af mit tilsølede Tøj.<br /> Enken derimod skændte slet ikke, men vaskede og bør- <br /> <br /> 19<br /> <br /> stede Leret og Snavset af mine Klæder; og saa saa be-<br /> drøvet ud hele Tiden, at jeg besluttede mig til en Tid<br /> at være rigtig artig - hvis jeg da kunde. Derefter tog<br /> Miss Watson mig med ind i sit Værelse og knælede ned<br /> i Bøn for mig, uden at jeg dog sporede nogen forbedrende<br /> Virkning deraf. Hun foreholdt mig, at jeg hver Dag<br /> skulde bede inderligt; hvad jeg bad om, vilde jeg da<br /> faa opfyldt. Det kan man nu bilde andre ind, men ikke<br /> mig! Jeg forsøgte straks, men hvad blev Resultatet. En-<br /> gang fik jeg en Medesnor, men ingen Krog til den. Og<br /> jeg bad tre eller fire Gange, men der kom stadig ingen<br /> Krog. Saa spurgte jeg Miss Watson, om hun ikke vilde<br /> bede for mig; men hun blev fornærmet og sagde, at jeg<br /> var et Fæhovede. Hvorfor jeg nu var det, sagde hun<br /> ikke noget om, og selv kunde jeg ikke finde Grunden.<br /> <br /> En Dag sad jeg længe i Skoven og spekulerede der-<br /> over. Jeg sagde til mig selv: Naar man kan faa ethvert<br /> Ønske opfyldt, som man beder om, hvorfor faar vor<br /> Nabo Winn da ikke de Penge igen, som han tabte forleden<br /> paa sine Svin? Og hvorfor faar Enken ikke den Snus-<br /> tobaksdaase tilbage, der blev stjaalet fra hende? Hvor-<br /> for bliver den vindtørre og magre Miss Watson ikke<br /> saa fed og trind som hun saa gerne vil? Nej, sagde jeg<br /> til mig selv, der er ikke noget om det; det er Luft det<br /> hele! Jeg henvendte mig saa til Enken og fortalte hende,<br /> hvad Resultat jeg var kommen til, og hun gav mig den<br /> Belæring, at (man alene kunde opnaa „aandelige Gaver”<br /> paa den Maade! Da denne Forklaring laa for højt for<br /> mig, søgte hun at udtrykke sig mere tydeligt: jeg skulde-<br /> være skikkelig og god, bistaa andre, hvor jeg kunde,<br /> og aldrig have Tanke for mig selv, men altid kun for<br /> mine Medmennesker. Med „Medmennesker” maatte vel<br /> ogsaa Miss Watson være ment, skulde jeg antage.<br /> <br /> Jeg gik atter over i Skoven og eftertænkte Sagen<br /> endnu engang. Men saa kom jeg til det Resultat, at <br /> <br /> 2*<br /> <br /> 20<br /> <br /> Fordelen derved altid maatte komme mine Medmenne-<br /> sker til Gode og ikke mig selv. Saa lod jeg de Tanker<br /> være og pinte mig ikke længere med det Spørgsmaal.<br /> <br /> Undertiden tog Enken mig i Enrum og fortalte mig<br /> om det gode og milde Forsyn, som mente det saa godt<br /> med Menneskene, og i Naade vilde forbarme sig over<br /> mig; mine Tænder kunde helt løbe i Vand, naar jeg<br /> hørte derom, og mine Øjne fyldtes med Taarer. Bag-<br /> efter kom Miss Watson igen og lod sit Forsyn saaledes<br /> lyne og tordne, at jeg med Ængstelse dukkede mig under<br /> den Skylle. Der maatte uden Tvivl være to Forsyn, tænkte<br /> jeg ved mig selv, og en stakkels Fyr som jeg maatte sik-<br /> kert staa mig bedst ved at holde mig til Enkens Forsyn;<br /> under Miss Watsons vilde jeg være fortabt. Saaledes<br /> grundede og grundede jeg, og bestemte mig til at rette<br /> min Bøn til Enkens Forsyn, hvis dette da overhovedet<br /> vilde have noget at bestille med saadan en stakkels, uvi-<br /> dende og ussel Fyr som jeg og ikke hellere foretrak<br /> at være uden Forbindelse med mig.<br /> <br /> Min Fader havde jeg nu ikke set noget til et helt<br /> Aar, hvilket kun var en Velgerning for mig; jeg havde<br /> saamænd heller ikke følt nogen Længsel efter Gensynet.<br /> Sædvanligvis gennempryglede han mig, naar han var<br /> ædru og kunde faa Fingre i mig; jeg gemte mig derfor<br /> gærne i Skoven, naar han viste sig i Farvandet. En<br /> Dag fortalte Folk, at man havde fundet min Fader druk-<br /> net i Floden et Stykke nedenfor Byen. Man mente i<br /> hvert Fald, at det maatte være ham. De paastod, at den<br /> Druknede havde samme Størrelse, samme lasede Paa-<br /> klædning og samme lange, uklippede Haar i Nakken<br /> som min Fader; Ansigtstrækkene kunde man derimod<br /> ikke genkende, da han havde ligget saa længe i Vandet.<br /> De begravede saa den Druknede, men desuagtet følte jeg<br /> mig ikke rolig; jeg troede ikke paa „den Gamle”s Død <br /> <br /> 21<br /> <br /> og tænkte, at han nok dukkede frem et eller andet Sted<br /> for at pine og plage mig.<br /> <br /> Vi legede nu og da ogsaa Røvere en hel Maanedstid<br /> igennem, men saa gav jeg Afkald paa den For-<br /> nøjelse - og de andre gjorde ligesaa. Vi havde ikke<br /> plyndret et eneste Menneske, heller ikke myrdet nogen,<br /> men kun ladet som vi gjorde det. Vi sprang ud fra<br /> Skoven og jagede bag efter Svinedrivere eller Sælge-<br /> koner, der skød deres Trækvogne med Grøntsager paa<br /> Vej til Torvet, men vi medbragte aldrig noget som helst<br /> til Hulen og heller ikke nogen Moers Sjæl.<br /> <br /> Tom Sawyer kaldte det Bras, der laa i Trækvognene,<br /> for „Guldbarrer” og „Ædelstene”, skønt det kun var Rød-<br /> der og Kartofler, og saa trak vi os tilbage til Hulen,<br /> hvor vi tog Munden fuld af Pralerier om, hvad vi hver og<br /> en havde bedrevet, hvormange Kostbarheder vi havde rø-<br /> vet, hvormange Mennesker vi havde dræbt, og talte om<br /> alle de Kors, vi havde ridset i Ofrenes Bryst. Men<br /> lidt efter lidt begyndte dette at forekomme mig noget<br /> kedelig.<br /> <br /> En Dag sendte Tom en Dreng i Løb gennem Byens<br /> Gader med en brændende Fyrrestav, en „Budstikke”,<br /> som han kaldte det, i Haanden; det var aftalt Signal<br /> til, at Banden skulde samle sig. Da vi alle var samlet,<br /> meddelte han os, at hans Spejdere havde meddelt ham,<br /> at der den følgende Dag vilde komme en hel Masse<br /> spanske Købmænd og rige Arabere, som vilde slaa Lejr<br /> i „den store Dal” ; de førte med sig to Hundrede Elefan-<br /> ter, seks Hundrede Kameler og over Tusind Lastdyr,<br /> hvad de sidste var for Dyr, vidste han ikke en Gang selv,<br /> men de var allesammen belæssede med Diamanter. Til<br /> deres Bevogtning var der ikke mere end fire Hundrede<br /> Soldater med; derfor burde vi lægge os i „Baghold”,<br /> dræbe hele Styrken og erobre Diamanterne. Han paa-<br /> lagde os at hvæsse vore Klinger, lade Bøsserne, i det <br /> <br /> 22<br /> <br /> hele holde alt i Beredskab til Overfaldet. Naa, han kunde<br /> nu aldrig saa meget som rende bag efter en Roevogn,<br /> uden at Sabler og Bøsser, der dog ikke var andet end<br /> Trælister og Kosteskafter, skulde spille en Rolle med.<br /> <br /> For mit Vedkommende troede jeg nu ikke, at vi<br /> kunde hamle op med en saadan Masse Spaniere og Ara-<br /> bere, men jeg havde nok stor Lyst til at se Kamelerne<br /> og Elefanterne paa nært Hold. Jeg indfandt mig der-<br /> for ogsaa den Lørdag og lagde mig i mit „Baghold”<br /> <br /> Tom kommanderede og vi braste løs, stormede ud<br /> af Skoven og løb ned ad Bakkeskrænten. Men med<br /> Spaniere, Arabere, Kameler og Elefanter var det den<br /> bare Vind. Kun en Søndagsskole, som bestod af gan-<br /> ske smaa Piger, der var paa Skovtur, havde lejret sig<br /> i Græsset. Vi jog dem op og løb efter de smaa Puds,<br /> men vor Erobring bestod kun i en Krukke Syltetøj og<br /> nogle. Smaakager, foruden at Ben langede ud efter en<br /> Dukke og Joe efter en Salmebog, men da Lærerinden<br /> saa kom, maatte vi kaste det hele fra os og stikke af.<br /> <br /> Jeg havde ikke set saa meget Diamant, som kunde<br /> ligge paa min Negl, og det sagde jeg da ogsaa til Tom.<br /> Der havde dog været Masser, svarede han, og ligeledes<br /> baade Arabere, Kameler og alt det andet.<br /> <br /> Men hvorfor kunde vi dog ikke faa Øje paa det?<br /> spurgte jeg. Han svarede, at hvis jeg ikke havde været<br /> saa stort et Fæhovede, og hvis jeg havde læst en Bog,<br /> der hed „Domkuisjot” eller saadan noget, saa vilde jeg<br /> vide Besked uden at behøve at spørge saa naivt. Der<br /> havde netop været Hundreder af Soldater og Elefanter<br /> og vidunderlige Skatte, men vore Modstandere stod i<br /> Ledtog med Troldmænd, som for vore Øjne havde for-<br /> vandlet det hele til Søndagsskolens yngste Klasse. Saa<br /> mente jeg, at det var Troldmændene, vi ved Lejlighed<br /> ordentlig burde klapse af; men Tom svarede kun, at<br /> jeg var et slemt Fæ. <br /> <br /> 23<br /> <br /> „Saadan en Troldmand”, vedblev han, „er i Stand<br /> til at kalde en hel Hær af Aander til Hjælp, og de vilde<br /> mase Dig, før Du kunde faa saa meget som sagt Amen.<br /> Aanderne er saa høje som et Træ og saa tykke som et<br /> Kirketaarn.”<br /> <br /> „Godt!” svarede jeg, „saa lad os anskaffe os et Par<br /> Aander, der vil hjælpe os; saa skal vi min Sandten nok<br /> bakse de andre.”<br /> <br /> „Hvor vilde Du faa fat paa dem?”<br /> <br /> „Det véd jeg ikke. Hvorledes bærer de andre sig<br /> da ad?”<br /> <br /> „De andre? - aa, det er meget nemt. De gnider<br /> paa en gammel Bliklampe eller paa en Jærnring, og saa<br /> kommer Aanderne straks susende med Torden og Lyn<br /> og i Røg og Damp, og alt, hvad man befaler dem, det<br /> maa de paa Øjeblikket udføre. Det er en smal Sag for<br /> dem at rive et Kirketaarn op af Jorden og kyle det i<br /> Hovedet paa selve Skolelæreren.”<br /> <br /> „Ja, men, hvem lystrer de da?”<br /> <br /> „Naturligvis den Troldmand, som gnider paa Lampen<br /> eller Ringen, og de maa gøre alt, hvad han befaler. Naar<br /> han siger, at de skal bygge ham et Palads, der er fyrre-<br /> tyve Mil i Længden og helt igennem kun lavet af Dia-<br /> manter og fyldt med Bolscher eller Knaldviskelæder og<br /> saa hente ham Kejseren af Kinas Datter til Kone -<br /> kort sagt - i alt maa de parere Ordre. Og naar man<br /> vil have flyttet Paladset et andet Sted hen, maa de slæbe<br /> rundt med det gennem alle Lande, indtil han finder det<br /> rigtige Sted. Det kan Du rolig tage Gift paa!”<br /> <br /> „Men,” indvendte jeg, „hvorfor er de saadan nogle<br /> Fæhoveder, at de gider slæbe rundt med det for andre,<br /> i Stedet for at beholde Paladset for deres egen Mund.<br /> Var det mig, vilde jeg blæse dem et Stykke! Hvem der<br /> havde Lyst, kunde gnide paa saadan en gammel Lampe<br /> eler Jærnring til han blev baade sort og blaa, uden at <br /> <br /> 24<br /> <br /> det skulde falde mig ind at spænde omkring og lade mig<br /> give Betalinger.”<br /> <br /> „Hvor Du dog snakker, Huck Finn. Du blev ganske<br /> simpelt nødt til det, hvis Du var en Aand, og en eller<br /> anden gned paa Ringen, - enten Du saa vilde eller<br /> ikke.”<br /> <br /> „Aah hvad? lade mig tvinge, naar jeg var saa høj<br /> som et Træ og saa tyk som et Taarn Jo, jeg skulde<br /> nok komme, men der blev ikke noget af at kalde paa<br /> mig en Gang til - det kan Du være sikker paa!”<br /> <br /> „Med Dig kan man ikke tale et fornuftigt Ord, Huck<br /> Finn, Du forstaar ingen Ting, Du er et rigtig Tyk-<br /> hoved!”<br /> <br /> To eller tre Dage grundede jeg nu paa alt dette, og<br /> saa besluttede jeg mig til at forsøge, om der virkelig var<br /> noget om det. Jeg anskaffede mig en gammel Bliklampe<br /> og en Jærnring, og saa gik jeg ud i Skoven, hvor jeg<br /> gned og gned, indtil jeg stønnede som en Væddeløbs-<br /> hest; jeg vilde saa gerne have et Palads, som jeg kunde<br /> sælge. Men ligemeget hjalp det. Der kom hverken Lyn<br /> eller Torden eller Røg eller Damp og ikke saa meget<br /> som Skyggen af en Aand. Saa gik det op for mig, at<br /> alt dette Vrøvl ikke var andet end en af Toms sædvan-<br /> lige Løgnehistorier. Han troede maaske paa Arabere og<br /> Elefanter, men det var for meget at forlange, at jeg<br /> ogsaa skulde gøre det. Alt det smagte for meget af<br /> Søndagsskolefabler.<br /> <br /> FJERDE KAPITEL. <br /> <br /> Omtrent et Fjerdingaar forløb, og vi var midt i Vin-<br /> teren. Jeg besøgte flittigt Skolen, kunde bogstavere,<br /> læse og skrive. Min Tabel kunde jeg til seks Gange <br /> <br /> 25<br /> <br /> syv er fem og tredive;*) videre naaede jeg ikke, og selv<br /> om jeg skulde læse paa den i hundrede Aar, vilde jeg<br /> vel næppe naa længere - jeg havde nu en Gang ikke<br /> Anlæg for Mathematik.<br /> <br /> I Begyndelsen hadede jeg Skolen, men lidt efter<br /> lidt vænnede jeg mig til den. Naar jeg en enkelt Dag<br /> havde strængt mig særlig an, spillede jeg „Paradis”<br /> den næste, og de Prygl, jeg saa fik, gjorde mig godt og<br /> friskede mig op. Ogsaa vænnede jeg mig lidt efter lidt<br /> til Enkens Levevis og ærgrede mig ikke længere over<br /> alt muligt. Kun faldt det mig noget vanskeligt at bo<br /> i et rigtigt Hus og sove i en Seng, og før det begyndte<br /> at blive koldt, løb jeg mangen Nat op i Skoven og fik<br /> mig hvilet grundigt ud der. Jeg elskede mit tidligere<br /> frie Liv meget mere end det nye - men alligevel be-<br /> gyndte jeg at finde mig lidt mere til Rette med det. En-<br /> ken og jeg kom „langsomt, men sikkert” hinanden i<br /> Møde og var helt tilfredse med hinanden. Ja, hun ind-<br /> rømmede ogsaa, at hun ikke længere behøvede at<br /> skamme sig over mig.<br /> <br /> En Dag kom jeg ved Frokosten helt tilfældig til at<br /> støde til Saltkarret og vilde just tage lidt af det spildte<br /> Salt og kaste det over min venstre Skulder for at Uhel-<br /> det ikke skulde bringe mig Ulykke, men saa var Miss<br /> Watson straks over mig:<br /> <br /> „Bort med Haanden, Huckleberry,” hvæsede hun,<br /> „er Du nu igen paa Spil?”<br /> <br /> Enken vilde lægge et godt Ord ind for mig, men det<br /> kunde ikke afvende Ulykken, det vidste jeg kun alt for<br /> godt. Da jeg rejste mig fra Bordet, følte jeg mig be-<br /> klemt og uhyggelig til Mode. Jeg kunde ikke lade være<br /> med at tænke paa, hvor der vel vilde tilstøde mig noget<br /> <br /> *) Ja, Huck Finn viser ved dette Eksempel, at han ikke var<br /> videre dreven i Regnekunsten! <br /> <br /> 26<br /> <br /> slemt, og hvad det vel kunde være. Jeg kendte nok<br /> andre Midler, som er i Stand til at afværge Ulykker, men<br /> de lod sig ikke anvende her; derfor forholdt jeg mig<br /> stille og gjorde ikke noget, men jeg følte mig nedslaaet<br /> og var hele Tiden paa Post overfor dette ubekendte,<br /> der vilde hænde mig.<br /> <br /> Jeg gik ned gennem Haven og klatrede over det høje<br /> Plankeværk. Om Natten var der faldet nogen Sne, og<br /> jeg opdagede Fodspor i den nyfaldne Sne. De førte<br /> lige fra Stenbruddet herhen og man kunde forstaa, at<br /> Vedkommende havde travet rundt ved Plankeværket.<br /> I selve Haven opdagede jeg ikke noget, og det fik mig<br /> til at studse. Hvem havde drevet om derude? Jeg<br /> bøjede mig ned for nærmere at se paa Fodsporene, og<br /> først da saa jeg noget, som var mig bekendt, og jeg<br /> vidste straks, hvad Klokken var slaaet. I det venstre<br /> Fodspors Hæl opdagede jeg nu et mig vel kendt Kors-<br /> aftryk af tykke Søm, saaledes som det bruges for at<br /> holde onde Aander borte.<br /> <br /> I samme Øjeblik var jeg oppe og pilede afsted ned<br /> over Højen. Af og til skelede jeg anelsesfuldt tilbage<br /> over Skulderen, men opdagede intet mistænkeligt. Med<br /> Lynets Hast løb jeg til Dommeren Mr. Thatcher, der<br /> modtog mig med de Ord:<br /> <br /> „Men Dreng dog, hvor Du stønner. Er det dine<br /> Rentepenge, det drejer sig om?”<br /> <br /> „Nej,” svarede jeg, „skal jeg nu igen have nogle?”<br /> <br /> „Ja, i Gaar Aftes er der tilsendt mig et halvt Aars<br /> Rente, over 150 Dollars. Det er jo en hel lille For-<br /> mue for Dig, min Dreng. Men maaske jeg hellere<br /> skulde sætte dem ved Kapitalen; naar Du selv har dem,<br /> klatter Du dem bare bort.”<br /> <br /> „Nej,” svarede jeg, „jeg bryder mig slet ikke om dem,<br /> hverken om Renterne eller de seks Tusind. Blot De<br /> selv vilde beholde dem; jeg vil forære Dem det hele.” <br /> <br /> 27<br /> <br /> Han saa forundret paa mig og syntes ikke at for-<br /> staa mig. Saa udbrød han:<br /> <br /> „Hvad - hvad mener Du dermed, min Dreng?”<br /> <br /> Saa svarer jeg: „Spørg mig ikke ud om noget, Hr.<br /> Dommer, men tag dem allesammen; det vil De jo nok?”<br /> <br /> „Jeg forstaar Dig ikke, Dreng, hvad er der paa<br /> Færde med Dig?”<br /> <br /> „Jeg beder Dem om at tage Pengene og ikke Spørge<br /> mig videre ud - saa bliver jeg ogsaa fri for at lyve for<br /> Dem!”<br /> <br /> Han tænkte sig lidt om og udbrød bud:<br /> <br /> „Godt, jeg tror, jeg forstaar Dig. Du ønsker at<br /> overdrage mig, sælge din Formue til mig, - ikke for-<br /> ære mig den. Det er det, der ligger Dig paa Sinde,<br /> ikke sandt?”<br /> <br /> Uden videre skrev han saa et Par Linier paa et<br /> Stykke Papir, læste dem en Gang igennem og udbrød<br /> saa:<br /> <br /> „Se her! Det er en Overdragelse og deri staar,<br /> at jeg har afkøbt Dig din Formue og betalt Dig dens<br /> Værdi. Der har Du en Dollars. Underskriv saa!”<br /> <br /> Jeg skrev under og gik saa bort med tunge Skridt.<br /> <br /> Hen mod Aften opsøgte jeg Miss Watsons Neger<br /> Jim. Han havde en Haarbold, saa stor som en knyt-<br /> tet Næve; den var en Gang skaaret ud af en Okses<br /> fjerde Mave. Ved Hjælp af den var han i Stand til at<br /> forudsige Begivenheder. Der var en Aand inde i den,<br /> det vidste alle.<br /> <br /> Saa fortalte jeg ham, at min Fader ganske rigtig be-<br /> fandt sig i Egnen; jeg havde fundet hans Fodspor i<br /> Sneen. Hvad jeg ønskede at vide var, hvad den Gamle<br /> førte i sit Skjold og hvor længe han vilde blive her.<br /> Jim tog sin Haarbold, mumlede noget til den, løftede<br /> den op i Vejret og kastede den saa paa Jorden. Den<br /> faldt med et Plump og rullede næppe en Tomme fra <br /> <br /> 28<br /> <br /> Stedet. Jim gjorde det om igen et Par Gange, og den<br /> faldt paa samme Maade. Saa knælede Jim ned og lagde<br /> Øret lyttende til Kuglen, men den vilde ikke fortælle<br /> noget. Mange Gange, sagde han, vilde den ikke uden<br /> ”den fik Penge. Jeg tilbød ham saa en gammel, falsk<br /> Sølvmønt, hvor det gule Messing overalt stak igennem,<br /> og tillige var den saa fedtet og klæbrig at føle paa, saa<br /> ingen kunde antage den som ægte. Om min Dollar tav<br /> jeg naturligvis stille; et falskt Pengestykke var saa-<br /> mænd god nok til saadan en gammel Kugle. Jim tog<br /> Mønten, gned paa den og bed i den og lovede saa at<br /> mage det saaledes, at Haarbolden ikke kunde mærke<br /> dens Uægthed. Han vilde tage en raa Kartoffel og stikke<br /> Mønten ind i den og lade den lige saadan Natten over;<br /> den næste Morgen vilde man ikke kunne opdage noget<br /> Messing, ligesom man ikke kunde føle dens Fedtethed;<br /> saa vilde intet Menneske, og da langt mindre Kuglen,<br /> tro, at den var uægte. Jeg vidste nu nok Besked med,<br /> hvorledes man behandler en uægte Mønt for at kunne<br /> give den ud med Held, men i Øjeblikket havde jeg ikke<br /> tænkt over det.<br /> <br /> Jim puttede altsaa nu Pengestykket ind under Bol-<br /> den og lagde atter Øret til den. Jo, sagde han, nu<br /> er alt i Orden, og Kuglen vil rigtig fortælle! „Saa pas<br /> paa!” svarede jeg.<br /> <br /> Og saa talte Kuglen til Jim, og Jim fortalte videre<br /> til mig:<br /> <br /> „Din gamle Fader ikke endnu rigtig véd, hvad gøre.<br /> Han vil blive og ikke blive. Du være rolig, Huck, ikke<br /> blande Dig i, hvad den Gamle foretager. Der være to<br /> Engle omkring ham. Den ene være hvid og den anden<br /> sort. Vil den Hvide denne gode Vej, komme den Sorte<br /> og sige Nej, denne Vej! Stakkels Jim kunne ikke sige,<br /> om det blive sort eller hvidt med ham. For Dig alt<br /> blive godt. Megen Sorg har Du i Livet og megen Glæde <br /> <br /> 29<br /> <br /> ogsaa. Der kommer Sygdom og Ulykke og saa Sund-<br /> hed og Lykke. Dine Engler være to Pige, en lys og en<br /> brun, en rig og en fattig. Først gifte Du den fattige og<br /> saa den rige! Du ikke gaa til Vand, ellers Du plumpe i<br /> og hel drukne! Du høre stakkels Jim, Huck, Du ikke<br /> glemme, hvad han fortalte!”<br /> <br /> Dette lovede jeg da ogsaa højt og helligt. Da jeg<br /> saa om Aftenen havde faaet tændt mit Lys og med dette<br /> i Haanden traadte ind i mit Værelse. - saa jeg ganske<br /> rigtig min Gamle i fuld Legemsudgave!<br /> <br /> FEMTE KAPITEL. <br /> <br /> Jeg havde altid næret en vis Frygt overfor ham;<br /> han havde nemlig stadig garvet mit Skind eftertrykke-<br /> ligt. Men i dette Øjeblik mærkede jeg, at der var fore-<br /> gaaet ligesom en Forandring med ham. Det vil sige,<br /> først snappede jeg lidt efter Vejret - det faldt mig jo<br /> for Brystet saa pludselig at staa overfor ham; men saa<br /> strammede jeg mig sammen og traadte nærmere.<br /> <br /> Han var nu næsten de halvtreds Aar og bar ikke sin<br /> Alder videre smukt. Hans Haar var langt og hængte i<br /> indfiltrede Tjavser ned over Ansigtet, saa at hans Øjne<br /> forstak sig ligesom bag nedhængende Ranker. Endnu<br /> var det dog helt sort, kun med en Smule graa Stænk<br /> imellem, hans lange fedtede Kindskæg ligeledes. Hans<br /> Ansigt var farveløst, hvor man da kunde skimte Huden,<br /> snarest var det hvidt; man kom helt til at gyse ved at<br /> se paa det - det mindede nærmest i Farven om en lidt<br /> overhængt Kalvemave som man ser dem i Slagterforret-<br /> ningerne. Hvad hans Klædedragt angik, saa var det<br /> kun Pjalter, ikke andet. Sin højre Fod havde han ka-<br /> stet op paa det venstre Knæ, og hans Støvle gabede saa<br /> <br /> 30<br /> <br /> meget i Snuden, at to-tre Tæer, som han fingererede<br /> ved, kom til Syne. Hans Hat, et gammelt, forrevet<br /> Filtlaag, havde han kylet paa Gulvet.<br /> <br /> Jeg gloede paa ham. Han sad med Stolen lidt til-<br /> bagevippet mod Væggen og stirrede paa mig igen. En-<br /> delig fik jeg sat Lyset fra mig og opdagede samtidig, at<br /> Vinduet stod aabent; den Gamle havde altsaa gjort sin<br /> Entré over Halvtaget. Ja - det forbistrede Tag! Jeg<br /> følte ligefrem, hvorledes den Gamle fulgte mig med<br /> Øjnene. Endelig udbrød han:<br /> <br /> „Det er svært, hvor Du er blevet fin i Tøjet! Du<br /> bilder Dig vel ogsaa noget storartet ind, hva? Du tror,<br /> Du er en Herre?”<br /> <br /> „Det véd jeg ikke,” svarede jeg.<br /> <br /> „Ka Du gi' mig et ordentlig Svar, forstaar Du?”<br /> brølte han. „Du har nok ordentlig faaet Nykker i Hove-<br /> det, siden vi to sidst saas. Men det skal jeg pille ud<br /> af Dig, det lader jeg Dig blot vide! Og saa gaar Du<br /> nok i Skole, har jeg hørt. Du læser og skriver. Du<br /> tror maaske, at Du er bedre end din Fader, hva', din<br /> Rakkerunge? Det skal jeg snart kurere Dig for! Hvem<br /> har for Resten ellers givet Dig Lov til at gaa i Skole,<br /> hvem, spør' jeg?”<br /> <br /> „Det har Enken!”<br /> <br /> „Du siger Enken, hva'? Men hvem monstro har<br /> givet Enken Lov til at stikke sin Snude i Sager, som<br /> aldeles ikke kommer hende ved, hvem, spør' jeg?”<br /> <br /> „Ingen!”<br /> <br /> „Godt, hende ska jeg nok tale et Ord med! Og Du,<br /> din infame Bengel, Du har ikke længere noget med<br /> denne herre Skole at skaffe, forstaar Du? Jeg skal<br /> nok lade de Folk vide, hvad det skal betyde, at sætte<br /> en saadan Slubbert de Griller i Hovedet, at han er bedre<br /> end sin Fader! La' mig blot se Dig gaa til Skole, saa<br /> ska' der vanke! Din Moder kunde hverken læse eller <br /> <br /> 31<br /> <br /> skrive, saalænge hun levede, ingen i vor Familie kan<br /> det, jeg selv heller ikke, og saa kommer saadan en Løm-<br /> mel og vil være bedre end alle os andre og vil blære<br /> sig deraf. Det taaler jeg ikke, forstaar Du? Naa -<br /> la' mig saa en Gang høre, hvad Du ka' læse?”<br /> <br /> Jeg tog en Bog og begyndte paa noget om General<br /> Washington og om Frihedskrigen. Et lille Minut hørte<br /> han til, men saa slog han til Bogen, saa den klaskede<br /> over mod Væggen, og udbrød:<br /> <br /> „Jo Slubberten kan skam læse! Jeg havde ellers<br /> troet, at det var Pral. Men vent kun, jeg skal nok faa<br /> de Griller pillet væk; det skal jeg sætte en Stopper<br /> for, forstaar Du? Jeg skal passe paa, og hvis jeg ser<br /> Dig gaa i Skole, min fine Herre, saa skal jeg fugtle Dig<br /> til Du kan høre Englene fløjte i Himlen! Maaske Du<br /> ogsaa skulde til at læse Religion! Fy for Pokker, sikk'en<br /> Søn!”<br /> <br /> Han rev et Par gule og blaa Billeder, der forestil-<br /> lede en Dreng med nogle Køer, ned fra Væggen og<br /> spurgte:<br /> <br /> „Hvad er saa dette?”<br /> <br /> „De Billeder har jeg faaet, naar jeg har kunnet mine<br /> Lektier i Skolen.<br /> <br /> Han flængede dem i Stumper og Stykker og raabte:<br /> <br /> „Vent kun! Jeg skal give Dig noget, der er bedre;<br /> jeg skal male et Billede med de samme Kulører paa dine<br /> Rygstykker!”<br /> <br /> Derefter sad han en Stund og mumlede og brummede<br /> noget i Skægget. Endelig begyndte han paany:<br /> <br /> „At man skal opleve saadan noget! Det kalder jeg<br /> rigtignok en net Kavaller! Seng har han ogsaa, og<br /> Sengklæder! Og Tæppe paa Gulvet! Og hans egen<br /> Fader maa sove i en Svinestald eller hvor han kan<br /> luske sig til det! Og det skal kaldes en Søn? Men vent,<br /> som jeg siger Dig, de Nykker skal jeg pille Dig ud af <br /> <br /> 32<br /> <br /> Hovedet. Dig skal jeg gøre kort Proces med, din<br /> Rakkerunge! Og saa fortæller Folk, at Du har Penge!<br /> Hvordan er det med det?”<br /> <br /> „Folk lyver - det er der ikke noget om!”<br /> <br /> „Hør nu, Dreng! Du husker vel paa, at Du taler<br /> med din Fader; se Dig lidt for, min Taalmodighed er<br /> det snart Slut med! Nu har jeg været i Byen i to<br /> Dage og overalt har jeg hørt Tale om, at Du er rig;<br /> det var allerede rygtedes langt ned ad Floden, saa<br /> noget maa der jo være om det! Det er derfor, at jeg<br /> er kommet. I Morgen skaffer Du mig Fingre i dine<br /> Penge! Jeg vil ha'e dem!”<br /> <br /> „Jeg ejer ingen Penge!”<br /> <br /> „Du lyver! Dommeren har sat dem ud for Dig,<br /> og Du skaffer mig dem her - jeg har sagt Dig, at<br /> jeg vil ha' dem!”<br /> <br /> „]eg ejer ingen Penge! Du kan jo selv spørge Dom-<br /> meren, saa faar Du da Besked!”<br /> <br /> „Ja, Du ka' tro, jeg skal spørge ham derom og<br /> han ska' nok komme til at punge ud enten han vil eller<br /> ikke. Hvormange har Du hos Dig? Frem med dem!”<br /> <br /> „Jeg har kun en Dollar og den skulde jeg gærne<br /> bruge til -”<br /> <br /> „Det er ganske ligegyldigt, hvad Du skal bruge den<br /> til. Op med den, naa skynd Dig!”<br /> <br /> Han fik den saa og bed i den for at prøve, om<br /> den var ægte. Saa sagde han, at han vilde gaa ned<br /> i Byen for at faa noget Whisky; hele Dagen, sagde<br /> han, havde han været tør paa Tungen, skønt han lug-<br /> tede som et Brændevinsudsalg. Saa klatrede han ud<br /> gennem Vinduet paa Halvtaget, men stak straks efter<br /> Hovedet ind igen og bandede endnu engang over mine<br /> Nykker og over, at jeg vilde være bedre end han. Da<br /> jeg omsider troede, at han var vel borte, viste han sig <br /> <br /> 33<br /> <br /> paany og erindrede mig om Skolen og de læsterlige<br /> Prygl, der vilde vanke, hvis jeg mere lod mig se der.<br /> <br /> Den næste Dag var han fuld og gik til Dommeren.<br /> Men denne vilde ikke ud med Pengene og sluttelig<br /> truede han med Proces, da han ingen Vegne kunde<br /> komme med ham.<br /> <br /> Dommeren og Enken ønskede nu, at jeg skulde<br /> unddrages fra den Gamles Fadermyndighed, og at en<br /> af dem skulde indsættes som min Formynder. Det<br /> havde virkelig ogsaa været det fornuftigste, der var at<br /> gøre. Men der var nu en ny Bydommer, som ikke per-<br /> sonlig kendte mit faderlige Ophav, og hans uforgribe-<br /> lige Mening var, at det var urigtigt at skille Slægtninge<br /> fra hinanden; han vilde ikke paatage sig det Ansvar<br /> at tage et Barn fra dets Fader. Derefter maatte den<br /> gamle Dommer og Enken lade Sagen bero og lade<br /> det gaa, som det kunde.<br /> <br /> Dette var netop Vand paa min Faders Mølle og det<br /> gik ham rigtig til Hovedet. Han erklærede, at han vilde<br /> mørbanke mig, til jeg blev sort og blaa, hvis jeg ikke<br /> straks skaffede ham Penge. Saa løb jeg til Dommer<br /> Thatcher og laante tre Dollars af mine egne Penge.<br /> Den Gamle fik dem, hvorefter han drak sig fuld, og<br /> lavede saadanne Gadespektakler, at han blev anholdt<br /> og puttet ind i Brummen i otte Dage. Dette havde ikke<br /> Nyhedens Interesse for ham, men generede ham heller<br /> ikke synderligt. Men selv om Politiet var Herre over<br /> ham, saa havde han dog Herredømmet og Ejendoms-<br /> retten over sin Søn, mente han, og det skulde han nok<br /> lade hele Byen og sin Hr. Søn vide. Han skulde nok<br /> holde sig skadesløs hos ham!<br /> <br /> Da den Gamle havde udstaaet sin Straf, erklærede<br /> den ny Dommer, at han vilde gøre et „nyt Menneske”<br /> ud af ham. Den Gamle tog han med hjem til Familien.<br /> gav ham rene, ordentlige Klæder, beholdt ham baade<br /> <br /> Huck Finn Hændelser. 3 <br /> <br /> 34<br /> <br /> til Frokost, Middag og Aften og sluttede saa at sige<br /> Venskab med ham. Efter Aftensbordet holdt de An-<br /> dagt med ham og talte saa inderligt til ham om Afholden-<br /> hedens Velsignelse, at den Gamle tilsidst stak i at<br /> græde og erklærede, at han hele sit Liv havde været en<br /> uværdig Person, der havde handlet slet overfor sig selv<br /> og andre. Men nu vilde han vende om og begynde et<br /> nyt Liv og blive en Mand, som intet Menneske i Ver-<br /> den behøvede at se ned paa, naar blot Dommeren vilde<br /> støtte ham og ikke se med Foragt paa ham. Denne<br /> faldt ham om Halsen ved disse smukke Ord og græd<br /> af Rørelse og hans Kone stemte i med. Min Gamle<br /> forsikrede saa, at han i hele sit Liv var bleven miskendt<br /> af Verden; alt, hvad et saadant ulykkeligt Menneske<br /> i Grunden behøvede for at blive reddet var kun lidt<br /> Medfølelse. Og heri gav Dommeren ham Medhold,<br /> hvorefter de alle græd sammen igen. Da det var Tid at<br /> gaa til Ro, rejste min syndsbekendende Fader sig og<br /> udtalte:<br /> <br /> „Se her paa denne Haand, tag den kun og ryst den<br /> inderligt. Den har engang tilhørt et Svin; men nu skal<br /> det blive anderledes. Nu tilhører den en Mand, som<br /> har paabegyndt et helt nyt Liv og hellere vil gaa i<br /> Døden end falde tilbage til sit gamle, slette Levned.<br /> Jeg beder Dem huske disse Ord, og at det var mig,<br /> som udtalte dem. Nu er det en ren og ærlig Haand,<br /> modtag mit Haandtryk og frygt ikke for at give mig<br /> det igen!”<br /> <br /> Dommeren, hans Kone og alle Børnene trykkede<br /> ham nu i Haanden, og Fru Dommeren kyssede den<br /> endda. Saa skulde han skrive under paa et højtideligt<br /> Løfte - det gjorde han ogsaa, idet han kradsede tre<br /> Kryds paa Papiret. Dommeren gjorde en Bemærkning<br /> om, at denne Dag havde været den lykkeligste i hans <br /> <br /> 35<br /> <br /> Liv og saa førte de i Triumf min Gamle til det aller-<br /> bedste Gæsteværelse.<br /> <br /> Men i Nattens Løb følte han sig forfærdelig tørstig.<br /> Medens alle sov, krøb han ud af Vinduet til Altanen<br /> og lod sig derefter glide ned ad en Tagrende. I Byen<br /> byttede han sin nye Frakke bort mod en stor Flaske<br /> Fuselbrændevin og bevæbnet med denne klatrede han<br /> atter op til sin varme Rede, hvor han paa sin ejendomme-<br /> lige Maade fejrede sin Syndomvendelse. Ud paa Mor-<br /> genstunden vilde han igen forlade sit Værelse paa samme<br /> Maade, men da han i Mellemtiden var blevet noget<br /> dinglevorn, faldt han ned fra Taget og brækkede Armen<br /> paa to forskellige Steder; han kunde ikke flytte sig ud<br /> af Pletten og blev et Par Timer senere fundet halvt<br /> ihjelfrossen i Sneen. Man skaffede ham den fornødne<br /> Pleje paa Sygehuset, hvor jeg nu vidste ham godt gemt<br /> i hvert Fald i nogle Uger. Men Dommeren maatte<br /> foranstalte en Slags ligefrem Oversvømmelse i sit<br /> Gæsteværelse, før der atter kunde være Tale om at<br /> tage det i Brug.<br /> <br /> For den nye Dommer blev min Gamles „Omvendel-<br /> seshistorie” et saarbart Punkt. Han erklærede ved<br /> Lejlighed, at Folk kun kunde omvendes saa det forslog<br /> noget ved Hjælp af et Skud Krudt, han kendte ihvert<br /> Fald ikke andre probate Midler. Og jeg tror, at man<br /> maa give Manden Ret heri.<br /> <br /> SJETTE KAPITEL. <br /> <br /> Det varede imidlertid ikke længe, før den Gamle<br /> var lappet sammen og paa ny gjorde Omegnen usikker.<br /> Han gik til Dommer Thatcher og truede ham paany<br /> med Proces, da han ikke vilde ud med Pengene, og<br /> 3*<br /> <br /> 36<br /> <br /> han fik den ogsaa paabegyndt. Derpaa skred han ind<br /> overfor mig, fordi jeg trodsede hans Forbud og besøgte<br /> Skolen. Han fik ogsaa et Par Gange fat paa mig og<br /> saa vankede der en dygtig Overhaling; men jeg fort-<br /> satte alligevel med at gaa derhen, idet det som oftest<br /> lykkedes mig at narre ham ved en List eller at løbe fra<br /> ham. Tidligere havde jeg just ikke betragtet Skole-<br /> besøget som en Fornøjelse, men nu fandt jeg det ganske<br /> morsomt, fordi det ærgrede min Gamle saa frygteligt.<br /> <br /> Med Processen om Pengenes Udlevering gik det.<br /> kun ganske smaat fremad, man syntes at være faldet i<br /> Søvn over den. Saa laante jeg af og til to eller tre<br /> Dollars af min gamle Dommer og med disse købte jeg<br /> mig fri for Prygl, som var lovet mig. Saasnart han<br /> havde faaet Pengene i Lommen, anskaffede han sig en<br /> frygtelig „Bjørn”, og saa ofte som han gik rundt i denne<br /> lavede han Optøjer paa Gaden og blev spærret inde.<br /> Saadan ønskede han at leve, det passede lige for ham!<br /> <br /> Men lidt efter lidt gjorde han dog Omegnen af En-<br /> kens Hus altfor usikker. Hun havde et Par Gange<br /> givet ham Advarsler og truet med at tilkalde Hjælp<br /> fra Naboerne, men lige meget hjalp det. Han blev<br /> kun rasende og fortalte, at han nok skulde vise, hvem<br /> der raadede over Huck Finn! Saa fik han en smuk<br /> Foraarsdag, da jeg mindst anede noget Ondt, Fingre<br /> i mig og slæbte af med mig til Floden og roede mig<br /> i en Baad over til Illinois-Kysten, hvor Skoven var<br /> tættest. Derefter bragte han mig til et gammelt Blok-<br /> hus, som sikkert ingen vilde være i Stand til at finde,<br /> hvis de da ikke nøjagtig kendte dets Beliggenhed.<br /> <br /> Her maatte jeg stadig blive i hans Nærhed og fik<br /> ikke den mindste Lejlighed til at stikke fra ham. Vi<br /> boede i dette gamle Bjælkehus og om Natten laasede<br /> han Dørene og lagde Nøglen under sit Hovede. Han<br /> ejede en gammel Bøsse, som han sandsynligvis havde <br /> <br /> 37<br /> <br /> stjaalet et eller andet Sted. Vi gik paa Jagt og Fiskeri<br /> og levede af vort Bytte. Af og til lukkede han mig<br /> inde og tog ned til Færgestedet, hvor han tiltuskede<br /> sig Snaps for Fisk og vort Jagtudbytte; saa kom han<br /> hjem og drak sig fuld; da var han fornøjet og jeg fik<br /> en Omgang Prygl. Imidlertid havde Enken faaet op-<br /> snuset, hvor den Gamle havde bragt mig hen, og hun<br /> sendte en Mand ud, der skulde befri mig for mit Fangen-<br /> skab. Men min Fader drev ham nemt paa Flugt med<br /> sin Bøsse. Snart havde jeg vænnet mig til dette Liv,<br /> der i Grunden tiltalte mig; kun Pryglene kunde jeg ikke<br /> rigtig faa Smag for.<br /> <br /> Der var jo en vis Behagelighed ved at ligge og drive<br /> og dovne af Hjærtenslyst der inde i Skoven, eller ryge<br /> og fiske, og saa lade Bøger og Lærere være det, de er.<br /> Saaledes hengik der to-tre Maaneder; mit Tøj var nu<br /> kun snavsede Laser og jeg kunde ikke længere faa i mit<br /> Hovede, hvorledes jeg dog havde kunnet holde Livet ud<br /> hos Enken, hvor man stadig skulde vaske sine Hæn-<br /> der, altid spise af Tallerken, rede Haaret pænt og gaa<br /> i Seng og staa op til bestemte Tider, - ikke at tale om,<br /> at man evig og altid skulde plages med Lektier, medens<br /> man maatte høre paa Miss Watsons Skænderier og For-<br /> maninger. Jeg vilde slet ikke tilbage til det tvungne<br /> Liv! Hos Enken havde jeg vænnet mig af med at<br /> bruge Eder, fordi hun ikke kunde lide at høre saadanne,<br /> men nu bandede jeg om Kap med den Gamle. Alt i<br /> alt befandt jeg mig rigtig godt derude i Skoven.<br /> <br /> Men efterhaanden fik den Gamle altfor stor Færdig-<br /> hed i at bruge sin Stok; jeg var fuld af Strimer paa<br /> Kroppen og Buler i Hovedet. Og saa tog han ogsaa<br /> oftere bort og lukkede mig inden Døre. En Gang<br /> udeblev han næsten i tre Dage. Det var en skrækkelig<br /> Ensomhed for mig; jeg troede allerede, at han var<br /> druknet, og at jeg saa maatte omkomme her af Hunger. <br /> <br /> 38<br /> <br /> Vinduerne var saa smaa Huller, at ikke engang en Hund<br /> kunde smyge sig igennem dem, Skorstenspiben var for<br /> snæver til at jeg kunde krybe ud den Vej og Dørene var<br /> af tykke Egeplanker. Den Gamle sørgede omhyggeligt<br /> for, at der ikke fandtes en Kniv eller andet Redskab<br /> til at skære eller brække ud med, naar han fjærnede<br /> sig. Hvor ofte havde jeg ikke allerede tidligere støvet<br /> hele Huset igennem fra øverst til nederst uden at opdage<br /> et saadant Apparat. Men en Dag, jeg atter var alene<br /> indespærret, fandt jeg oppe bag en Tagbjælke, helt inde<br /> i en Revne, en gammel, rusten Sav. Hvor blev jeg dog<br /> glad! Hurtig fik jeg den godt indsmurt og saa tog jeg fat!<br /> <br /> I det Hjørne, hvor vort Bord stod, var et Stykke af<br /> et gammelt Hestedækken spigret fast langs Bræddevæ-<br /> gen, for at ikke Blæsten skulde slukke Lyset, naar vi<br /> havde det staaende tændt paa Bordet. Dette Dækken<br /> løsnede jeg ved det ene Hjørne og begyndte paa at save<br /> et Hul i Bræddevæggen bag ved, stort nok til at jeg<br /> kunde slippe ud gennem det. Det var rigtignok et be-<br /> sværligt Stykke Arbejde, men jeg var dog næsten kom-<br /> met til Ende med det, da jeg hørte Knaldet af min Fa-<br /> ders Bøsse derude etstedsi Skoven. Nu gjaldt det om<br /> at skynde sig. Jeg fik Savsmuldet skaffet bort, spig-<br /> rede Dækket for Hullet og gemte Saven. Næppe havde<br /> jeg alt i Orden, før den Gamle ganske rigtig stavrede<br /> ind ad Døren.<br /> <br /> Han var i daarligt Humør - havde altsaa ikke faaet<br /> noget at drikke - og fortalte, at han havde været inde<br /> i Byen, hvor alt gik helt forkert. Sagføreren havde<br /> sagt, at Processen uden Tvivl kunde vindes, naar den<br /> blot blev optaget til Doms. Men der var stadig et og<br /> andet, som bevirkede, at der maatte gives Udsættelse,<br /> og Dommer Thatcher fandt hele Tiden paa noget nyt i<br /> saa Henseende. Saa gik der ogsaa Tale om, at der<br /> atter skulde rejses Spørgsmaal om at fjærne mig fra <br /> <br /> 39<br /> <br /> den Gamle og at indsætte Enken til min Formynder, og<br /> saa vilde Sagens Udfald sandsynligvis gaa ham imod nu,<br /> da den nye Dommer havde gjort hans personlige Be-<br /> kendtskab. Disse Efterretninger var et haardt Stød<br /> for mig, thi jeg vilde ikke paa nogen Maade tilbage til<br /> Enken, saaledes som hun gjorde alt muligt overfor mig,<br /> baade med Hensyn til Paaklædning og Manerer, for at<br /> skabe „en velopdragen Person” ud af mig. Saa tog<br /> den Gamle fat paa at bande alle og enhver, som han<br /> kendte, og da han var færdig dermed, tog han fat<br /> paany, af Frygt for at have glemt nogen, og endelig<br /> rundede han den hele Remse af med en saftfuld Ed<br /> over Verden i al Almindelighed.<br /> <br /> Enken skulde blot engang til vove paa at sende nogen<br /> ud for at faa Ram paa mig; han kendte et Sted, der laa<br /> seks-syv Mil inde i Skoven; der vilde han putte mig<br /> hen - og saa kunde de gærne lede efter mig, til de<br /> allesammen maatte stylte omkring paa Krykker uden<br /> dog at finde mig. Jeg blev ogsaa bange et Øjeblik,<br /> men saa kom jeg i Tanke om, at jeg til den Tid næppe<br /> var ved Haanden, saa jeg kunde gøre ham den Fornøj-<br /> else at flytte.<br /> <br /> Han var nu blevet roligere og befalede mig at gaa<br /> med for at losse Baaden. Der var en Sæk Mel paa<br /> et halvt hundrede Pund, en Flæskeside, Ammunition<br /> og et mægtigt Anker Brændevin, en gammel Bog og et<br /> Par Aviser til Forladning og endelig et Stykke Reb.<br /> Jeg pakkede Tingene sammen og bragte dem i Land.<br /> Saa satte jeg mig i Baaden for engang alvorligt at<br /> tænke over min Stilling.<br /> <br /> Jeg ansaa det for bedst at løbe ind Skoven med<br /> Bøssen og et Par Medestænger og skjule mig der. I<br /> Løbet af Natten vilde jeg saa vandre videre bort, saa<br /> vilde jeg jage og fiske for at faa Føden, men stadig <br /> <br /> 40<br /> <br /> søge at komme længere og længere bort, saa hver-<br /> ken den Gamle eller Enken kunde finde mig igen.<br /> <br /> I Nattens Løb vilde jeg fuldende mit Udbrydnings-<br /> arbejde, saasnart den Gamle var fuld og faldet i Søvn.<br /> Dette kunde jeg sikkert regne med, naar jeg betragtede<br /> det Forraad af Brændevin, han havde forsynet sig med.<br /> Jeg var saa dybt inde i Uddybningen af min Plan, at<br /> jeg glemte alt omkring mig, indtil den Gamle traadte ud<br /> af Hytten og raabte til mig, om jeg var faldet i Søvn<br /> eller hvad der ellers var i Vejen med mig.<br /> <br /> Jeg bragte nu Tingene ind i Huset og imidlertid faldt<br /> Mørket paa. Medens jeg kogte Aftensmaden, fik den<br /> Gamle sig nogle store Dramme og var derved kommet<br /> i Humør. Sin sidste Rus havde han erhvervet sig i<br /> Byen, hvor han om Natten havde flydt i Rendestenene.<br /> Hvor saa han dog ogsaa ud! Man skulde tro, han var<br /> lavet af Jord som Adam, saa tilsølet var han af Ler og<br /> Slam. Naar Snapsene gjorde ham livlig, beskæftigede<br /> han sig næsten altid med Politik og med Regeringen.<br /> Denne Gang maatte den taale en saadan Overhaling:<br /> <br /> „Og det ska være en Regering, ret beset er den ikke<br /> en Sysling værd! Der kommer de stikkende med Lov<br /> og vil tage en Søn bort fra hans gamle Fader, hans<br /> eneste Søn, som han har opdraget med Møje, Angst og Nød<br /> og svære Ofre. Ja, og det tilmed paa et Tidspunkt, da<br /> Sønnen lykkeligvis er blevet bragt saa vidt frem, at han<br /> selv kan fortjene noget og ogsaa kan være noget over-<br /> for sin arme, gamle Fader - ja saa kommer de med<br /> deres Lov og vil tage ham bort. Og det skal naturlig-<br /> vis kaldes en Regering, man kan have Respekt overfor!<br /> Ikke nok med det! Nej, langtfra! Der gives ogsaa en<br /> Lov, som denne Skurk af Dommer Thatcher kan søge<br /> i Skjul bagved, naar han ikke vil ud med mine Penge<br /> - mine egne Penge! Ja, saadan er Loven! De tvinger<br /> med den en Mand, der er sine seks Tusind Dollars eller <br /> <br /> 41<br /> <br /> maaske mere værd, til at krybe ind i saadant et Hul<br /> som dette her, og nøder ham; til i Stedet for Klæder at<br /> gaa i Laser, som et Svin vilde skamme sig ved - jo<br /> det er rigtignok en nydelig, velvis Regering! Man kan<br /> slet ikke faa sine Rettigheder! Jeg kunde fristes til at<br /> tage alle Stumperne paa Ryggen og helt forlade et saa-<br /> dant Land! Det har jeg ogsaa rentud ladet Dommer<br /> Thatcher vide, saa alle, der vilde, kunde høre det, det<br /> var mig ligemeget hvem der hørte det og enhver kan<br /> fortælle mine Ord videre, om han vil det. For en sølle<br /> To-Cent, sa' jeg, forlader jeg dette forbandede Land og<br /> sætter aldrig mine Fødder her mere. Det er nu sagt<br /> og jeg staar ved mit Ord! Se paa min Hat - sa' jeg<br /> - hvis man da kan kalde den Bør her, som mangler<br /> noget af Pullen og ellers er en Fedtklump, en Hat, se<br /> saadan en Tingest lader Regeringen i dette velsignede<br /> Land en Mand løbe rundt med, som kunde være Byens<br /> rigeste Borger, naar han blot kunde komme til sin Ret -<br /> ja, sikk'en Regering vi har!”<br /> <br /> Og saadan gik det nu løs, stadig væk i samme Tone-<br /> art. Under denne Ophidselse travede den Gamle frem og<br /> tilbage og lagde ikke saa nøje Mærke til, hvorledes hans<br /> vaklevorne Stænger teede sig; han faldt da ogsaa til-<br /> sidst over den lille Tønde med saltet Flæsk og stødte<br /> sig over Skinnebenene. Men saa skulde man have hørt<br /> hvor han tog paa Veje! Hele Verdenen, Regeringen og<br /> i Særdeleshed Tønden fik rigtignok sin Bekomst. Ikke<br /> engang jeg selv havde før hørt Magen til Mund, han<br /> brugte! Han sprang først rundt paa det ene Ben og<br /> saa paa det andet, idet han med Haanden gned paa de<br /> ømme Steder; men saa langede han et ordentligt Spark<br /> ud mod den uskyldige Tønde, som var Aarsag til, at han<br /> faldt. Uden at tænke derover, sparkede han med den<br /> Fod, hvor Tæerne kiggede frem fra Støvlesnuden. Det<br /> Brøl, der saa lød, fik Haarene til at rejse sig paa mit <br /> <br /> 42<br /> <br /> Hoved - kladask! der laa han paa Gulvet og vaandede<br /> sig, hylte af Smerte og fremstammede hele det Udvalg af<br /> frygtelige Eder, som stod til hans Raadighed. -<br /> <br /> Efter Aftensmaden kom Whiskydunken paa Bordet.<br /> Den Gamle kælede for den og oplyste, at der endnu var<br /> nok i den til to sædvanlige „Bjørne” og en „Delirium<br /> tremens” - det var saadan et Udtryk, han af og til<br /> brugte; det var vistnok meget vittigt, for han grinte<br /> selv deraf, da han nævnte Udtrykket, som jeg ikke<br /> havde Forstand paa. I Løbet af en Timestid vilde han<br /> have fyldt sig saaledes, kunde jeg regne ud, at jeg enten<br /> kunde se mit Snit til ubemærket at tage Dørnøglen eller<br /> ogsaa faa Væggen savet helt igennem. Han drak og<br /> drak og faldt da ogsaa omsider om paa sine Tæpper,<br /> men Lykken stod mig ikke bi. Han sov ikke nogen<br /> dyb Søvn, men kastede sig urolig fra den ene til den<br /> anden Side. Efterhaanden blev jeg selv saa søvnig, at<br /> jeg ikke længere kunde holde Øjnene aabne, og før jeg<br /> selv vidste det, var jeg faldet i Søvn, medens Lyset<br /> stod og brændte.<br /> <br /> Hvorlænge jeg saa har sovet, ved jeg ikke; men<br /> pludselig blev jeg vækket ved et frygteligt Vræl og jeg<br /> fløj op. Den Gamle stod nu midt paa Gulvet; han fæg-<br /> tede om sig med en Kniv og brølte op om nogle Slan-<br /> ger. De krøb op ad hans Ben, vrælte han og sprang<br /> som vanvittig, slingrende omkring, nu havde de bidt<br /> ham, jamrede han; men jeg saa og saa og kunde ikke<br /> opdage en eneste Slange.<br /> <br /> Nu løb han som afsindig rundt i en Kreds og raabte:<br /> „Tag dem dog bort, skynd Dig! de bider mig jo i<br /> Halsen!” Endnu havde jeg aldrig set noget Menneske<br /> med saa vilde Øjne som dem, han satte op. Pludselig<br /> fægtede han med Armene i Luften og det hurtigere og<br /> hurtigere, medens han stødte alt tilside, som krydsede<br /> hans Vej og hele Tiden brølte han: Djævelen er efter <br /> <br /> 43<br /> <br /> mig! Ogsaa det fik en Ende, han kastede sig ned og<br /> laa en Stund og stønnede stille. Efterhaanden blev han<br /> roligere og gav ikke længere nogen Lyd fra sig. Jeg<br /> kunde høre Ugler og Ulve udenfor i Skoven; saa blev<br /> alt tyst som Graven. Den Gamle laa der ovre i den<br /> anden Ende af Rummet. Men saa rejste han sig plud-<br /> selig halvt op, lagde Hovedet lidt paa Siden og lyttede<br /> spændt.<br /> <br /> Sagte hviskede han:<br /> <br /> „Trav, trav - nu kommer de Døde ridende!<br /> Trav, trav - de vil hente mig. Jeg vil ikke med dem<br /> - nej - der er de - lad mig dog have Ro - rør ikke<br /> ved mig, eller - væk med Haanden, si'er jeg -<br /> puh, hvor koldt - af Vejen eller jeg ska - aa, lad<br /> mig stakkels Djævel dog i Fred!”<br /> <br /> Nu krøb han rundt paa alle fire og bønfaldt de<br /> Døde om at lade ham være i Fred; omsider viklede<br /> han sig helt ind i sit gamle Tæppe og lod sig rulle ind<br /> under Bordet, medens han stadig tryglede om at maatte<br /> slippe fri. Saa begyndte han at græde; man kunde høre<br /> det under Tæppet.<br /> <br /> Lidt efter kylede han Tæppet fra sig, sprang op og<br /> Øjnene lynede vildt. Han fik Kig paa mig og jagede<br /> efter mig gennem hele Huset; han raabte, at jeg var<br /> Dødens Engel, at han vilde fange og dræbe mig, saa<br /> jeg ikke mere kunde gøre ham Fortræd. Jeg græd og<br /> bad for mit Liv, jeg var jo kun den lille Huck; men<br /> han skoggerlo og brølte og bandede og satte hele Tiden<br /> efter mig. Engang gjorde jeg pludselig omkring for at<br /> overraske ham og slippe bort under hans Arm. Men<br /> ved denne Lejlighed fik han fat i min Jakkekrave, og jeg<br /> tænkte allerede, at min sidste Time var kommen, men<br /> behændig som en Kat smøgede jeg ud af Jakken og<br /> reddede mig paa den Maade. Heldigvis var han nu ble-<br /> ven for udmattet til at fortsætte den vilde Jagt; han <br /> <br /> 44<br /> <br /> satte sig med Ryggen op ad Døren og sagde, han vilde<br /> tage sig et Øjebliks Hvile, men saa vilde han dræbe mig.<br /> Kniven lagde han under sig, idet han mumlede noget<br /> om „at sove og samle nye Kræfter for saa at vise, hvem<br /> der er den stærkeste.”<br /> <br /> Saaledes slumrede han dog snart ind. Efter en lille<br /> Tids Forløb stod jeg saa lydløst som muligt op paa en<br /> gammel Stol og fik Bøssen hentet ned fra Væggen. Jeg<br /> trak Ladestokken ud og stødte den i Løbet for at over-<br /> bevise mig om, at den var ladt. Saa anbragte jeg Bøs-<br /> sen over Flæsketønden med Mundingen lige hen mod<br /> den Gamle, krøb selv bagved og afventede saaledes<br /> sikret det Øjeblik, da han vilde vaagne op. Hvor lang-<br /> somt og uhyggeligt Tiden dog gik for mig den Nat! -<br /> <br /> SYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> „Vil Du nu se til at komme op! Hvad har Du<br /> der for?”<br /> <br /> Jeg aabnede Øjnene og saa mig forvirret og søvn-<br /> drukken omkring; jeg søgte straks forgæves at gen-<br /> kalde alt i Erindringen. Jeg maatte have sovet meget<br /> fast; det var allerede høj, lys Dag. Fader stod foran<br /> mig; han saa noget gnaven ud, som om han ikke befandt<br /> sig rigtig vel og spurgte:<br /> <br /> „Hvad har Du haft for med Bøssen?”<br /> <br /> Jeg opfattede straks, at han slet intet huskede om<br /> sine natlige Bedrifter. Saa svarede jeg:<br /> <br /> „Der var nogen, som vistnok vilde trænge herind i<br /> Nat, derfor lagde jeg Geværet i Anlægsstilling!”<br /> <br /> „Men hvorfor vækkede Du mig da ikke!”<br /> <br /> „Det prøvede jeg ogsaa paa, men jeg kunde ikke<br /> faa Dig vaagen.” <br /> <br /> 45<br /> <br /> „Det er godt! Stram Dig sammen og vrøvl nu ikke<br /> saa meget! Gaa hen og se efter om der skulde være en<br /> Fisk til vor Frokost paa Medekrogen. Jeg kommer<br /> straks selv derned!”<br /> <br /> Han lukkede Døren op og jeg løb ned til vor Flod-<br /> bred. Jeg saa Tømmer og Grene flyde forbi i Vandet<br /> og vidste saa, at det stod i Begreb med at stige. Naar<br /> Floden stiger, indtræffer der en god Tid for Byen. Saa<br /> kommer der ofte drivende store Tømmerstykker, mange<br /> Gange hele Træstammer, ja undertiden fem-seks Styk-<br /> ker paa en Gang og ofte endnu mere. Byfolkene behø-<br /> ver saa kun at fiske dem op og sælge dem til Tømmer-<br /> pladserne eller Savmøllerne. Det var altid en indbrin-<br /> gende Forretning.<br /> <br /> Jeg drev hen langs Bredden for at se efter, om<br /> Vandet førte noget med sig, idet jeg stadig med det ene<br /> Øje passede paa den Gamle og med det andet lurede<br /> efter, om der viste sig noget. Pludselig fik jeg da vir-<br /> kelig Øje paa en lille Baad, der kom drivende; det<br /> var en net lille Indretning, tolv til fjorten Fod lang, og<br /> saa gled den fremad saa stolt som en Svane. Uden Be-<br /> tænkning sprang jeg lige paa Pletten i Vandet som en<br /> Frø og styrede hen mod Baaden. Jeg var dog forberedt<br /> paa, at der maaske kunde ligge en eller anden paa Bun-<br /> den af den, som saa vilde tage sig et billigt Grin over<br /> mine forgæves Bjærgningsanstrængelser; jeg vidste nok,<br /> at Folk mange Gange paa denne Tid, naar Floden steg,<br /> blev narret saaledes. Denne Gang viste det sig imidler-<br /> tid virkelig at være en tom Baad, jeg svang mig op i den<br /> og læmpede den ind til Kysten. Den Gamle vil blive<br /> glad, tænkte jeg, naar han ser den, for den er da mindst<br /> ti Dollars værd. Men da jeg naaede ind til Land var den<br /> Gamle endnu ikke i Sigte.<br /> <br /> Pludselig fik jeg saa en ny Idé. Jeg gemte Baaden<br /> inde i et lille lndhug, helt skjult mellem Sivene og <br /> <br /> 46<br /> <br /> Buske. Jeg vilde selv beholde den, tænkte jeg, og saa<br /> vilde jeg, i Stedet for at vandre gennem Skoven, ro ned<br /> ad Floden og søge mig et skjult Sted ved Bredden, hvor<br /> jeg kunde slaa Lejr. Saa behøvede jeg ikke at stikke<br /> af til Fods og slide paa mine Ben. Da jeg befandt mig<br /> temmelig nær ved vort Blokhus, kunde jeg hvert Øje-<br /> blik vente at blive overrasket af den Gamle, men jeg<br /> fik dog Baaden godt gemt.<br /> <br /> Da jeg var færdig dermed og kigede frem bag et<br /> gammelt Piletræ - fik jeg Øje paa ham. Der stod han<br /> henne med Geværet ved Kinden og løsnede lige et Skud<br /> mod et eller andet i Luften.<br /> <br /> Han havde altsaa ikke lugtet Lunten!<br /> <br /> Da han kom nærmere, var jeg naturligvis ivrig i Lag<br /> med Snørerne. Han skændte og brummede lidt, fordi<br /> jeg var saa langsom i Vendingen, men jeg fortalte ham,<br /> at jeg var faldet i Vandet under Arbejdet; derfor havde<br /> det varet saa længe. For Resten var jeg belavet paa at<br /> stikke ham den ud, for jeg tænkte nok, at han vilde<br /> opdage mine vaade Klæder og spørge mig ud derom.<br /> Vi havde fem Havkatte paa Medekrogene og gik meget<br /> tilfredse hjem med dem.<br /> <br /> Efter Frokosten lagde vi os begge til at sove; vi var<br /> noget trætte ovenpaa de natlige Forlystelser. Før jeg<br /> sov ind, kom jeg i Tanker om, at det vilde være langt<br /> sikrere for mig, om jeg helt kunde afværge, at den<br /> Gamle og Enken optog en Forfølgelse af mig, i Stedet<br /> for at lade det bero paa Tilfældigheder, om jeg kunde<br /> faa et tilstrækkeligt stort Forspring. Godt er godt, men<br /> bedre er jo bedre! Til Begyndelse kunde jeg slet ikke<br /> komme paa nogen Udvej hertil. Men pludselig hæ-<br /> vede den Gamle sin Overkrop og lod nok et Maal Vand<br /> løbe ned til de andre, han allerede havde drukket, og<br /> saa udbrød han:<br /> <br /> „Hvis nogen igen skulde snuse omkring Huset, saa <br /> <br /> 47<br /> <br /> maa Du ruske i mig, til jeg vaagner, hører Du? Han har<br /> ikke noget godt i Sinde, men jeg skal nok brænde ham<br /> paa Pelsen! Altsaa, Du har at vække mig!”<br /> <br /> Saa lagde han sig ned og døsede hen.<br /> <br /> Men hans Ord havde just givet mig den Tanke, som<br /> jeg søgte; og nu vidste jeg, hvad jeg vilde arrangere<br /> for at undgaa enhver Forfølgelse.<br /> <br /> Henimod Klokken tolv var vi igen paa Benene og gik<br /> langs med Floden. Vandet steg temmelig hastigt og førte<br /> en Mængde Tømmer med sig. Ogsaa en løsreven Flaade<br /> drev forbi, eller da i hvert Fald en Del af en saadan,<br /> omtrent ni sammenbundne Træstammer; vi gik i vor<br /> Baad og fik dem halet til Land. Men saa skulde vi spise<br /> til Middag. Enhver anden vilde have ventet ved Flod-<br /> bredden og holdt Udkig med, hvad der videre kunde<br /> indtræffe; men saadan var den Gamle ikke til Sinds.<br /> <br /> Ni Træstammer var nok til at faa en Rus for. Han<br /> vilde straks bringe dem til Byen og omsætte dem i<br /> klingende Mønt. Han lukkede altsaa mig inde, satte sig<br /> i Baaden, gjorde Tømmerfangsten fast til den og roede<br /> bort. Klokken var den Gang halv tre - jeg kunde<br /> være rolig for, at han ikke vilde komme tilbage i Nat.<br /> Jeg Ventede ikke længere end, til jeg antog, at han var<br /> udenfor Hørevidde, saa havde jeg min Sav fremme og<br /> kunde fortsætte Arbejdet fra den foregaaende Dag. Før<br /> den Gamle havde naaet over til den modsatte Flodbred.<br /> var jeg lykkelig naaet ud af det næsten for snævre Hul<br /> og kunde netop endnu se ham som et sort Punkt der-<br /> ude paa Floden med sin Bad og Tømmerhaaden.<br /> <br /> Jeg slæbte saa Melsækken ud til min lille Baad,<br /> bøjede Grene og Siv bort og gjorde den klar. Saa hen-<br /> tede jeg en Flæskeside og Whiskyankeret. Jeg tog<br /> hele Beholdningen af Kaffe, Sukker og Ammunition,<br /> Vandspanden, min rustne Sav, to Tæpper og en Kedel<br /> foruden endel andre Smaating. Saa tog jeg Fiskefangst- <br /> <br /> 48<br /> <br /> redskaberne og Svovlstikkerne; kort sagt, jeg tog alt<br /> med, som lod sig bære bort og var blot det ringeste<br /> værd. Jeg raserede hele Huset. En Økse vilde jeg<br /> ogsaa gærne have haft med, men der var kun den, som<br /> laa derude paa Huggeblokken, - og jeg vidste nok,<br /> hvorfor jeg lod den ligge. Tilsidst tog jeg Bøssen ned<br /> fra Væggen og var saa færdig med den Del af Arbejdet.<br /> <br /> Ved at slæbe alle disse Ting ud gennem Hullet var<br /> jeg kommen til at trampe Jorden temmelig fast uden-<br /> for det. Saa godt det lod sig gøre, gik jeg i Gang med<br /> at give det sit tidligere Udseende, idet jeg strøede løs<br /> Jord paa, hvorved Savsmuldet ogsaa blev dækket. Det<br /> Bjælkestykke, jeg havde udsavet, passede jeg nøjagtig<br /> ind i Hullet igen og lagde et Par Sten op imod det for<br /> at holde det paa dets Plads. Naar man stod to-tre<br /> Skridt derfra og ikke vidste bedre Besked, kunde man<br /> ikke ane, at det havde været løsnet. Desuden var det<br /> paa Bagsiden af Huset, hvor den Gamle sjælden kom<br /> hen.<br /> <br /> Fra Huset ned til det Sted, hvor Baaden laa, gik<br /> Vejen gennem Græs; her var mine Spor ikke til at<br /> opdage, det var jeg rolig for. Jeg stillede mig ved Bred-<br /> den og spejdede ud over Floden. Alt roligt!<br /> <br /> Saa tog jeg Bøssen og gik et Stykke ind i Skoven<br /> for at skyde et Par Fugle, men fik saa Øje paa et vildt<br /> Svin; naar et Svin først engang er brudt ud hos en Far-<br /> mer, bliver det altid ved med at være vild. Jeg skød<br /> Fyren og slæbte den hen til Hytten.<br /> <br /> Nu hentede jeg Øksen og huggede løs paa Døren<br /> saa Splinterne Høj mig om Ørene. Derefter slæbte<br /> jeg Svinet hen til Bordet, skar med Økseæggen et Hul<br /> i dets Hals og lod den ligge paa Jorden til Forblødning.<br /> Paa den faststampede Lermasse, hvoraf Hyttens Gulv<br /> var lavet, samlede der sig saaledes en fæl Blodpøl. Der-<br /> efter tog jeg en gammel Sæk og fyldte en Del Sten i <br /> <br /> 49<br /> <br /> den, sølede lidt om med den i Blodpølen og slæbte<br /> den saa ud gennem Døren og ned til Flodbredden, hvor<br /> jeg kylede den i Vandet. Den havde da efterladt sig<br /> et bredt, blodigt Spor, som selv en Blind maatte kunne<br /> finde. Hvor jeg dog ønskede, at Tom Sawyer havde væ-<br /> ret til Stede; han vilde nemt have fundet paa noget,<br /> som kunde kaste et romantisk Skær over alt dette; saa-<br /> dan noget var han ligefrem storartet til!<br /> <br /> Endelig rev jeg lidt Haar af mit Hoved, dyppede<br /> Øksebladet i Blod og klæbede Haarene fast i det -<br /> saa kastede jeg „Mordredskabet” hen i en Krog. Der-<br /> efter pressede jeg Saaret i Svinets Hals godt til, saa der<br /> ikke længere kunde dryppe Blod fra det, slæbte det<br /> ned til Stranden og lod det plumpe i Floden.<br /> <br /> Men da fik jeg endnu en god lde!<br /> <br /> Jeg tog hurtig Melsækken og Saven med mig tilbage<br /> til Huset; her ridsede jeg med Saven et lille Huli<br /> Sækken - jeg havde nemlig hverken Kniv eller Gaffel;<br /> den Gamle spiste altid alene ved Hjælp af sin Lomme-<br /> kniv. Derpaa slæbte jeg Sækken et Par Hundrede Me-<br /> ter gennem Græsset og Engen hen til en lille, østlig for<br /> Huset beliggende Sø, som var fuld af Siv, - og af<br /> Ænder, naar den Tid var. Ved Søens anden Side løb<br /> der en Sti ind i Skovtykningen; hvor den egentlig førte<br /> hen, vidste jeg ikke, men den gik da i hvert Fald i mod-<br /> sat Retning af Floden. Melet dryssede ganske jævnt<br /> og langsomt ud gennem Ridsen og Sækken efterlod et<br /> lille, hvidt Spor hele Vejen helt ned til Søen. Her efter-<br /> lod jeg den Gamles Slibesten; det skulde se ud, som om<br /> den tilfældig var tabt. Saa bandt jeg Hullet i Sækken til<br /> med en Stump Sejlgarn, tog den paa Nakken, hentede<br /> Saven og gik tilbage til min Baad.<br /> <br /> Nu var det næsten blevet helt mørkt; jeg roede<br /> Baaden et Stykke ned ad Floden, hvor jeg bandt den til<br /> en Pilestamme, og vilde vente her under de nedhæn-<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 4 <br /> <br /> 50<br /> <br /> gende Grene, indtil Maanen kom op paa Himlen. Saa<br /> spiste jeg et Par Mundfulde Mad, tændte min Pibe og<br /> begyndte for Alvor at eftertænke min Rejseplan. Jeg<br /> sagde til mig selv: naturligvis vil de følge det Spor,<br /> som den gamle Sæk har efterladt ned til Floden og der-<br /> efter vil de afsøge Vandet for at finde mit Lig. Og saa<br /> løber de efter Melsporet lige til Søen, og maaske meget<br /> længere gennem Skoven i Slugten paa dens modsatte<br /> Side, for at finde Røvere, der har myrdet mig og plyndret<br /> Huset. Ude i Floden vil de forgæves søge efter mit<br /> Lig, det er jeg forvisset om, og de vil snart blive trætte<br /> af Eftersøgninger og ikke længere gøre sig Bekymringer<br /> for min Skyld. Det er netop saaledes, jeg vil have<br /> det! Jeg kan da opholde mig i Fred, hvor jeg vil! Jack-<br /> son-Øen derovre er god nok til mig; fra tidligere Ud-<br /> flugter kender jeg Here gode Smuthuller og der kommer<br /> aldrig nogen hen. Ved Nattetider kan jeg saa ro over<br /> til Byen og forsøge, om jeg ikke hist og her kan rapse<br /> noget, som jeg særlig har Brug for. Hurra! Jackson-<br /> Øe-n- skal være mit Kongerige. -<br /> <br /> Jeg var blevet meget træt af alt det Slæberi og det<br /> første, jeg gjorde, var, at jeg faldt i Søvn! Da jeg igen<br /> vaagnede, vidste jeg ikke straks, hvor jeg var. Jeg<br /> satte mig over Ende og kigede lidt forundret omkring til<br /> alle Sider. Men saa kom jeg jo paa Tanke om det alt<br /> sammen! Floden saa nu saa umaadelig bred ud. Maanen<br /> straalede saa klart, at jeg ligefrem kunde tælle de Træ-<br /> stykker, der som mørke Genstande flød roligt afsted<br /> i en Afstand af hundrede Meter. Alt var saa stille og<br /> tyst, det lod til at være meget sent paa Natten, og Luf-<br /> ten var saa frisk, saa natlig, saa - ja, jeg kan ikke<br /> finde de rette Ord.<br /> <br /> Jeg gabede og rakte og strakte mig; saa skulde jeg<br /> lige til at gøre min Baad løs og ro videre, da jeg derude<br /> fra over Vandet blev opmærksom paa nogen Støj. Jeg <br /> <br /> 51<br /> <br /> lyttede. Snart var jeg klar over, hvad det var. En<br /> dump, skurende og regelmæssig Lyd saaledes som den,<br /> Aarerne frembringer ved at bevæge sig i Jærnklam-<br /> merne, trængte gennem den tavse Nat. Jeg spejdede<br /> frem under Pilegrenene og - rigtig nok, det var en<br /> Baad, som gled hen over Vandet. Hvormange der var<br /> i den, kunde jeg ikke se. Den nærmede sig mere og<br /> mere og snart kunde jeg overtyde mig om, at kun en<br /> enkelt Mand sad i den. Hvad? tænkt jeg, det skulde<br /> da vel ikke være den Gamle, skønt jeg ikke havde<br /> ventet ham tilbage i Nat. Strømmen drev Baaden lige<br /> over mod mit Skjulested; Manden drejede saa af og<br /> roede frem gennem Breddens smuldne Vande, saa nær<br /> ved mig, at jeg kunde have berørt ham med Geværet.<br /> Rigtig nok, - der sad virkelig min Gamle og han var<br /> helt ædru, hvad jeg straks kunde slutte mig til af den<br /> Maade, hvorpaa han førte Aarerne.<br /> <br /> Nu gjaldt det om ikke spilde Tiden.. I næste Øjeblik<br /> drev jeg lydløst, men dog hastigt ned ad Floden, hele<br /> Tiden i Læ af Breddens Slagskygge. Saaledes bevægede<br /> jeg mig en halv Milsvej fremad, hvorpaa jeg lod min<br /> Baad drive mere ud i Midten af Floden, da jeg vidste.<br /> at jeg maatte være i Nærheden af Færgens Anlægsplads,<br /> hvorfra Folk kunde faa Øje paa mig og opholde mig.<br /> Jeg kom ind i Drivtømmerets Farvand og lod saa Strøm-<br /> men om Resten, idet jeg tændte min Pibe og lagde mig<br /> i Bunden af min Baad.<br /> <br /> Saa laa jeg der og røg og stirrede op paa den skyfri<br /> Himmel. Jeg havde ikke anet, at den kunde have et saa<br /> dybt, bundløst Udseende, naar man saaledes i Maaneskin<br /> ligger paa Ryggen og stirrer op mod den! Og hvor<br /> langt man dog i en saadan Nat kan høre Lyde paa<br /> Vandet! Jeg kunde høre Færgefolkenes Samtale inde<br /> fra Land og endog opfatte hvert Ord, de sagde. Den<br /> ene udtalte, at Dagene nu vilde blive længere og Næt-<br /> <br /> 4* <br /> <br /> 52<br /> <br /> terne kortere. En anden svarede saa, at han ikke<br /> anslog den i Dag til de korteste, hvorpaa de alle lo; han<br /> gentog sin Bemærkning, som han vel har anset som en<br /> god Vittighed, - og de andre lo igen. Derefter ud-<br /> brød en af dem, at nu var Klokken allerede tre, saa<br /> det kunde vel næppe vare en hel Uge til, før det blev<br /> lyst; dette kom der endnu mere Munterhed ud af -<br /> og saa drev min Baad stadig længere og længere bort;<br /> efterhaanden blev Stemmerne utydelige, saa at jeg kun<br /> kunde høre Lyden, men ikke opfatte Ordene; deres<br /> Latterudbrud hørte jeg endnu længere, men saa svandt<br /> ogsaa det bort.<br /> <br /> Nu var jeg temmelig langt nedenfor Færgestedet.<br /> Jeg rejste mig op og saa Jackson-Øen forud for mig;<br /> med sin tætte, store Skov hævede den sig stor, mørk<br /> og omfangsrig op fra Havet; den kunde minde om en<br /> mægtig Damper uden Lanterner. Sandbanken, der af-<br /> sluttede dens Pynt, kunde ikke Ses; Vandet stod i Øje-<br /> blikket over den.<br /> <br /> Snart var jeg naaet ind. Først drev en stærk Strøm-<br /> ning min Baad forbi Pynten, saa kom jeg ind i roligt<br /> Vand og lagde til Kysten lige over for Illinois. Jeg<br /> gemte min Baad i en lille Vig, som jeg kendte; her laa<br /> den saa skjult bag tæt Pilekrat, at intet Menneske vilde<br /> kunne opdage den ude fra. Hurra, nu var jeg i Sik-<br /> kerhed!<br /> <br /> Saa krøb jeg op paa Strandbredden og satte mig<br /> paa Stammen af et væltet Træ; jeg sad og stirrede ud<br /> over den mægtige Flod med det sorte, stille drivende,<br /> Tømmer. Langt, langt derovre laa Byen; paa tre-fire<br /> Steder blinkede der Lys bag Vinduerne ligesom Stjær-<br /> ner. En kæmpemæssig Tømmerflaade dukkede nu frem<br /> med en Lanterne forude. Jeg betragtede den, da den<br /> langsomt kom svømmende forbi. En Mand stod paa den:<br /> „Agter-Aaren, giv Agt! Styrbord stød fra!” Det lød <br /> <br /> 53<br /> <br /> som om han stod ved Siden af mig og dog var han midt<br /> ude i Strømmen.<br /> <br /> Paa Himlen tegnede sig de første dæmrende Forlø-<br /> bere for Daggryet og jeg lagde mig for at faa „en lille<br /> en paa Øjet” inden Frokost.<br /> <br /> OTTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Solen stod højt paa Himlen, da jeg vaagnede; Klok-<br /> ken var sikkert allerede otte, om ikke mere endnu. Jeg<br /> hvilede i Græsset under Træernes Skygge og følte mig<br /> saa vel til Mode og tilfreds som Fuglen i sin Rede. So-<br /> len var kun synlig gennem smaa Aabninger mellem<br /> Træernes tætte Løvværk, som ellers indhyllede alt<br /> dunkel Skygge. De faa Solstraaler, som stjal sig gen-<br /> nem Kronerne, dannede ovale Lyspletter paa Skovbun-<br /> den, disse flyttede sig hele Tiden lidt frem og tilbage,<br /> hvoraf man kunde slutte, at der deroppe luftede en sagte<br /> Vind. Et Par Egern sprang muntert fra Gren til Gren<br /> og kigede glade ned til mig.<br /> <br /> Jeg følte mig saa doven og godt tilpas, at jeg slet<br /> ikke tænkte paa at rejse mig op og tilberede min Fro-<br /> kost. Tværtimod lukkede jeg igen Øjnene for at døse<br /> hen lidt endnu; men i det samme hørte jeg en noget<br /> ubestemt, dump Lyd; det forekom mig som der fra det<br /> Fjærne paa Floden lød: „Bum-bum”. Jeg rejste mig<br /> halvt op, idet jeg støttede mig paa Albuen og lyttede.<br /> Saa hørte jeg det igen! Men saa sprang jeg op, løb ned<br /> til Kysten og Spejdede gennem Buskene! Ganske rig-<br /> tig, et godt Stykke oppe ad Floden, omtrent ud for Fær-<br /> gestedet, saa jeg en Røgsky drive ud over Vandet. Der<br /> kom ogsaa Færgebaaden tilsyne, helt fuld af Folk. Nu<br /> vidste jeg, hvad der var paa Færde! Bum! lød det og <br /> <br /> 54<br /> <br /> jeg kunde tydelig se en lille Røgsky puste ud fra en af<br /> Skibets Sider. Store Gud! de fyrede Kanoner af ud<br /> over Vandet for at faa mit Lig til at flyde op i Vand-<br /> skorpen!<br /> <br /> Imidlertid var jeg bleven dygtig sulten, men jeg<br /> kunde slet ikke tænke paa at tænde Ild; Røgen kunde<br /> nu let forraade mit Opholdssted. Saa satte jeg mig til<br /> Ro, betragtede Kanonrøgen og hørte paa deres: Bum!<br /> Bum! Floden var her en Fjerdingvej bred og frembød paa<br /> denne Sommerdag et overordentlig tiltrækkende Skue<br /> - jeg tilbragte en rigtig fornøjelig Tid, medens de der-<br /> ude søgte efter mine jordiske Rester. Naar blot jeg<br /> havde haft noget at spise! Da kom jeg pludselig i Tan-<br /> ker om, at Folk under saadanne Forhold plejede at skære<br /> en lille Fordybning i et Brød, hælde Kviksølv deri og<br /> saa sætte det ud i Vandet, fordi de mener, at det da vil<br /> drive lige hen til, hvor den Druknede ligger, og saaledes<br /> vise Vej. Naada! tænkte jeg, kunde Du faa Fingre i et<br /> saadant Brød, vilde det komme mere til Pas for Dig selv<br /> end for dit Lig. Og rigtig, næppe havde jeg passet lidt<br /> paa, før der virkelig kom noget, som i paafaldende Grad<br /> kunde ligne et saadant Brød. Med en Stang fik jeg det<br /> lykkeligt bjærget i Land; det var det skønneste Stykke<br /> Bagerbrød, man kunde ønske sig; den Slags, som fine<br /> Folk plejer at spise, og ikke det haarde, sorte, elendige<br /> Tøjeri, som man kun kan knække sine Tænder i. Jeg<br /> tog Proppen af, hældte Kviksølvet bort og smagte paa<br /> det. Ja, man maa sandelig først „gaa bort”, før man<br /> faar den Slags gode Sager! -<br /> <br /> Lidt efter sad jeg atter paa min Træstamme, lod<br /> Brødet smage mig og fulgte mine Ligfiskeres Anstræn-<br /> gelser. Pludselig fik jeg en lndskydelse, der gjorde mig<br /> varm om Hjertet. Ser Du, tænkte jeg, nu har sikkert<br /> Enken eller Præsten bedet en Bøn for, at Brødet skulde<br /> finde mig, og Forsynet har sørget for, at det har fundet<br /> <br /> 55<br /> <br /> mig. Saa maa der altsaa alligevel være noget derom!<br /> Det var mærkeligt, naar et Menneske som Præsten<br /> eller Enken beder for mig, saa gaar det i Opfyldelse;<br /> for mig selv vil det aldrig lykkes. Saaledes er det,<br /> naar de rette Folk kommer til!<br /> <br /> Nu tændte jeg min Pibe og saa igen ud til Fartøjet.<br /> Det drev med Strømmen her over ad, og da det be-<br /> vægede sig langs Øen, vilde det sikkert komme om-<br /> trent lige saa nær hen til mig som Brødet. Paa den<br /> Maade vilde jeg faa Lejlighed til at betragte mine „sør-<br /> gende Efterladte” paa nært Hold. Da det kom nær-<br /> mere, slukkede jeg min Pibe, gik ned til Kysten, hvor<br /> jeg havde fisket Brødet, og lagde mig ned bag en tve-<br /> delt Træstamme, hvor jeg bekvemt kunde kigge dem<br /> alle om Bord ud.<br /> <br /> Nu var de tæt inde paa mig, saa nær, at de ved<br /> at stikke et Brædt ud kunde have gaaet i Land fra Far-<br /> tøjet. Næsten alle mine kære Bekendte var om Bord.<br /> Min Gamle, der dog saa lidt benauet ud, Dommer That-<br /> cher og hans Datter Bessie, Joe Harper og Tom Saw-<br /> yer med sin Broder, sin Søster, hans gamle Tante<br /> Polly og mange andre. Enken og Miss Watson savnede<br /> jeg, de var antagelig for dybt nedbøjede af Sorg til at<br /> kunne følge med. Alle tale de sammen om Mordet,<br /> men blev afbrudt af Kaptajnen, som raabte:<br /> <br /> „Her maa De alle passe godt paa! Strømmen sæt-<br /> ter stærkt mod Land her, og det kan let være sket, at<br /> den har drevet ham ind mod Kysten og at han hænger<br /> mellem Grenene i Vandkanten. Jeg haaber paa, at vi<br /> skal finde ham her!”<br /> <br /> Det kunde jeg ikke være enig med ham i! De<br /> trykkede sig nu alle op mod Rælingen, stirrede ind mod<br /> mig og turde næppe trække Vejret - jeg kunde have<br /> let dem op i Ansigtet, saa grundkomisk forekom deres<br /> alvorlige Miner mig. <br /> <br /> 56<br /> <br /> „Bum-m-m!” Kanonen knaldede denne Gang saa<br /> nær ved mig, at jeg næsten blev døv af Braget og blæn-<br /> det af Røgen; jeg troede, jeg var dødsens. Havde der<br /> været Kugle i Kanonen, havde de sikkert faaet Ram<br /> paa det Lig, som de saa ivrigt søgte. Lidt efter lidt<br /> kom jeg til mig selv igen og mærkede, at jeg, Himlen<br /> være lovet, endnu var hel og holden. Imidlertid havde<br /> Færgen allerede fjærnet sig langs Øen og var næsten<br /> ude af Sigte. Ved Pynten af Øen drejede den nemlig<br /> og gled ned langs den anden Side, idet der stadig af<br /> og til lød et Skud. Hurtig løb jeg tværs over Øen og<br /> fik den endnu engang at se, før de, trætte af det sørge-<br /> lige Eftersøgelsesarbejde, atter vendte tilbage til Byen.<br /> Nu haabede jeg paa, at jeg kunde glæde mig ved ufor-<br /> styrret Ro!<br /> <br /> Jeg hentede mine Fangstredskaber fra Baaden og<br /> indrettede mig rigtig husligt dybt inde i tæt Skov. Ved<br /> Hjælp af mine Tæpper indrettede jeg mig en Slags<br /> Telt og stillede mine Sager derind for at beskytte dem<br /> mod muligt Regnvejr. Saa fangede jeg en Fisk, tændte<br /> Ild og kogte den som Aftensmad. Senere kastede jeg<br /> min Snøre ud for ogsaa den næste Dag at have noget<br /> til Frokost.<br /> <br /> Da det begyndte at mørkne, satte jeg mig med min<br /> Pibe ved Ilden og følte mig særdeles vel tilfreds med<br /> mig selv. Efterhaanden forekom det mig dog lidt en-<br /> somt; jeg gik da ned til Strandbredden og saa paa<br /> Vandmassernes Forbidragen, kiggede op paa Himlens<br /> blinkende Stjærner og gav mig til at tælle de Brædde-<br /> stumper, jeg saa flyde forbi. Saa gik jeg omsider til-<br /> bage til Teltet og lagde mig til at sove. Der givet in-<br /> tet bedre Middel end Søvn til at fordrive Følelsen af<br /> Ensomhed med.<br /> <br /> Saaledes gik nu tre Dage og Nætter i samme Ens-<br /> formighed. Jeg fik da den Tanke at foretage en Op- <br /> <br /> 57<br /> <br /> dagelsesrejse til det Indre af Øen. Den var jo mit<br /> Rige; jeg var saa at sige Enehersker over den og vilde<br /> gerne lære hver Plet af den at kende; men frem for<br /> alt gjaldt det om at faa Tiden til at gaa. Jeg stødte<br /> paa en Overflødighed af saftfulde, modne Jordbær, og<br /> der var ogsaa en Mængde andre, men umodne Bær;<br /> jeg haabede, at de allesammen vilde blive spiselige Læk-<br /> kerbidskener for mig, naar Tidens Fylde kom.<br /> <br /> Jeg banede mig da Vej gennem den tætte Skv, ind-<br /> til jeg mente, at jeg omtrent maatte være naaet til Øens<br /> sydlige Pynt. Min Bøsse havde jeg taget med mig, men<br /> jeg havde ikke gjort Brug af den, da jeg frygtede for,<br /> at dens Knald skulde røbe mig. Engang var jeg<br /> nær snublet over en ret anselig Slange; den smuttede<br /> videre gennem Græsset, og, medens jeg løb bag efter<br /> den uden at se til Siderne, kom jeg pludselig til at staa<br /> foran Asken af et Lejrbaal, hvorfra det endnu røg lidt.<br /> <br /> Mit Hjærte var lige ved at holde op med at slaa, saa<br /> overrasket blev jeg. Uden at se mig videre omkring<br /> listede jeg paa Taaspidserne, saa lydløst som muligt,<br /> bort derfra. Fra Tid til anden standsede jeg lidt og<br /> spidsede Øren, men mit Hjærte bankede saa voldsomt,<br /> at det generede mig i at lytte. Saa listede jeg mig videre<br /> fremad. Hver Gang en ny Træstamme dukkede frem<br /> for mit Blik, troede jeg, at det var et Menneske; traadte<br /> jeg paa en tør Gren, saa den knækkede, fik jeg For-<br /> nemmelsen af, at jeg selv blev kløvet igennem af en<br /> eller anden, og at jeg kun fik Lov til selv at beholde<br /> den mindre Halvdel.<br /> <br /> Da jeg naaede min Lejrplads, var jeg ikke meget<br /> værd, mit Mod var sunket adskillige Grader, men jeg<br /> tænkte ved mig selv: Nu skal Du ikke være saadan en<br /> Nar, at Du længere snuser omkring i Skoven! Pak.<br /> dine Sager sammen i Baaden, saa Du kan være rede<br /> til Flugt, om det bliver nødvendigt! <br /> <br /> 58<br /> <br /> Jeg slæbte saa igen hele mit Kram ned til Strand-<br /> bredden og fik det i Baaden, slukkede den sidste Glød<br /> af mit Lejrbaal og spredte Asken, saa enhver kunde<br /> se, at det maatte være mindst et Aarstid siden her havde<br /> været Ild sidste Gang. Saa klatrede jeg op i Kronen<br /> af et Træ og satte mig paa Udkig.<br /> <br /> Der oppe sad jeg et Par Timer uden at se eller høre<br /> noget mistænkeligt, skønt jeg hele Tiden troede at høre<br /> og se alt muligt. Evig og altid kunde jeg dog ikke sætte<br /> mig til Ro deroppe og krøb saa ned igen. Men dog<br /> holdt jeg mig stadig til den tætteste Del af Skoven og<br /> passede nøje paa alt, hvad der foregik rundt omkring<br /> mig. Jeg havde ingen anden Føde end Bær og saa det<br /> af Fisken, jeg havde levnet ved Frokosten.<br /> <br /> Da Mørket faldt paa, var jeg bleven skrupsulten.<br /> Før Maanen stod op, gik jeg saa i min Bad og roede<br /> over til Illinoisbredden - det var kun en Rotur paa en<br /> Fjerdingvejs Længde -, her landede jeg og kogte min<br /> Mad inde i Skoven. Jeg skulde just til at søge mig et<br /> bekvemt Sted her til at overnatte paa, da jeg hørte<br /> Hestetrampen og snart efter kunde skelne Lyden af<br /> Stemmer. Forberedt paa det værste skyndte jeg mig<br /> at slæbe mine Ting ned i Baaden, men listede mig saa<br /> dog tilbage for at se, hvad der vel kunde være paa<br /> Færde.<br /> <br /> Jeg var ikke naaet ret langt, da jeg pludselig hørte<br /> en Mandsstemme udtale de Ord: „Naar vi nu kunde<br /> finde en bekvem Plads, vil vi slaa os ned her, Hestene<br /> er jo dødtrætte.”<br /> <br /> Jeg nølede nu ikke længe, men krøb lydløst tilbage<br /> til min Baad og roede bort. Ved mit gamle Landings-<br /> sted paa Øen gjorde jeg Baaden fast og besluttede mig<br /> til at overnatte i den.<br /> <br /> Sove kunde jeg imidlertid ikke; Tankerne holdt mig<br /> vaagen. Om jeg end en enkelt Gang blundede lidt hen, <br /> <br /> 59<br /> <br /> vaagnede jeg straks efter op og indbildte mig hver Gang.<br /> at jeg havde hørt en mistænkelig Knagen. Det var der<br /> ikke meget Grin ved! Paa den Maade kunde det ikke<br /> blive ved at gaa, og jeg sagde til mig selv: Du staar<br /> op og ser efter, hvem der bor paa Øen sammen med<br /> Dig; Du maa slaas med ham og overvinde ham eller<br /> selv dø! Allerede denne Beslutning satte mig i bedre<br /> Humør.<br /> <br /> Som tænkt, saa gjort. Jeg greb mine Aarer og gav<br /> Baaden et let Stød udad og saa lod jeg den drive langs<br /> Øen, idet jeg omhyggeligt sørgede for at holde mig un-<br /> der Kystens Slagskygge. Maanen skinnede saa klart,<br /> at det ude paa Floden var saa lyst som ved Dagstid. Om-<br /> trent en Time drev jeg saaledes, alt omkring mig var<br /> saa tyst, som om alt hvilede i dyb Søvn. Nu havde<br /> jeg næsten naaet Pynten. Jeg mærkede en kølig Luft-<br /> ning, og det betød det samme for mig, som om nogen<br /> havde fortalt, at Natten snart var til Ende. Saa vendte<br /> jeg min Baad, stødte Stævnen ind paa Land, greb min<br /> Bøsse og sneg mig ind i Skovbrynet. Her satte jeg<br /> mig paa en Træstamme og bemærkede, hvorledes Maa-<br /> nen lidt efter lidt viskedes ud, medens der faldt Tus-<br /> mørke over Vandet og en smal, graaliglys Stribe i Øst<br /> forkyndte Dagens Komme. Det var da Tid at hænge<br /> Geværet over Skulderen og liste hen til det Sted, hvor<br /> jeg havde opdaget de ulmende Rester af et Lejrbaal.<br /> Men det lykkedes ikke rigtig for mig at genfinde Stedet.<br /> Endelig fik jeg Øje paa et svagt Brandskær mellem<br /> Træerne. Jeg sneg mig derhen og, da jeg var ganske<br /> nær Stedet, fik jeg Øje paa en Mand, der laa paa Jor-<br /> den. Jeg troede, jeg skulde synke i Jorden. Manden<br /> havde viklet et Tørklæde om Hovedet og laa lige op<br /> til Ilden. Omtrent tre Alen fra ham krøb jeg ind i et<br /> tæt Buskads og holdt skarp Udkig med ham. Det lys-<br /> nede nu mere og mere. <br /> <br /> 60<br /> <br /> Pludselig rejste han sig overende, gabede, strakte<br /> sig og viklede sig helt ud af Tørklædet. Mit Hjærte<br /> holdt ligefrem et Øjeblik op med at slaa, da jeg saa<br /> nøjere til - for hvad opdagede jeg saa? - Jim! Miss<br /> Watsons Jim, den gamle, tro Neger! Hvor blev jeg<br /> glad over at se ham!<br /> <br /> - „Jim, halløj Jim!” raabte jeg og sprang frem fra<br /> Buskene.<br /> <br /> Han stirrede paa mig med rullende Øjne, foldede<br /> sine Hænder og sank bønfaldende paa Knæ:<br /> <br /> „lkke gøre gamle Jim noget, ikke gøre noget! Mig<br /> kun stakkels, gammel Neger, mig ikke gøre stakkels<br /> Spøgelse noget. Gamle Jim altid været god mod døde<br /> Mennesker og Spøgelser. Du gaa igen ned i Vandet,<br /> hvor Du komme fra. Stakkels Hucks Spøgelse gøre ikke<br /> gamle Jim noget ondt, gamle Jim altid været din gode<br /> Ven!”<br /> <br /> Jeg fik ham dog snart beroliget og gjort begribeligt,<br /> at jeg ikke var død og min egen Genganger. Jeg var<br /> saa glad over at have fundet Jim; - jeg var da ikke<br /> længere alene. Jeg lod ogsaa Jim vide, at jeg ikke var<br /> bange for, at han skulde forraade mig. Jeg fortalte op<br /> og ned ad Stolper og han sad og stirrede forundret paa<br /> mig, men aabnede ikke sin Mund. Endelig udbrød<br /> jeg:<br /> <br /> „Naa, nu er det næsten høj, lys Dag. Lad os faa<br /> lidt Frokost. Kan Du sørge for, at Ilden blusser godt <br /> op!”<br /> <br /> „Hvorfor skal Jim blusse Ilden op? Hvorfor koge<br /> Jordbær og saadan Stads? Men Du har Bøsse jo og-<br /> saa, Du skyde anden Ting end Jordbær!”<br /> <br /> „Jordbær og saadan Stads?” gentog jeg, „har Du<br /> ikke faaet andet at leve af, stakkels Fyr?”<br /> <br /> „Mig ikke finde andet!” svarede han.<br /> <br /> „Hvor længe har Du været her, Jim?”<br /> <br /> 61<br /> <br /> „Jim være kommet den Nat, Du var død!”<br /> <br /> „Hvad? Har Du været her saa længe?”<br /> <br /> „Ja, Jim tale Sandhed!”<br /> <br /> „Og i al den Tid har Du kun levet af Jordbær og<br /> „saadan Stads”?”<br /> <br /> „Kun saadan slette Stads, stakkels Jim!”<br /> <br /> „Saa maa Du jo være helt forsultet, stakkels Fyr!”<br /> <br /> „Jim kunde æde hel Hest, kunde Jim, sikker nok!<br /> Hvorlænge Du være paa Øen?”<br /> <br /> „Lige siden den Nat, da jeg blev myrdet!”<br /> <br /> „Tale Du Sandhed? Hvad har Du at spise? Aa.<br /> Du har Bøsse, det være godt! Du nu skyde god Steg,<br /> Jim saa lave Ild!”<br /> <br /> Nu gik vi først hen til Baaden, og medens Jim<br /> søgte en god Plads til Baalet, hentede jeg Flæsk og<br /> Kaffe, Kaffekande og Stegepande, Sukker og Stenkrus.<br /> Jim stirrede saa løjerligt, da han saa de mange Sager,<br /> og tænkte vel, at det gik til med Hekseri. Derpaa<br /> fangede jeg en mægtig Havkat, som Jim tilberedte og<br /> derefter ristede.<br /> <br /> Da Frokosten var færdig, gav vi os i Lag med den<br /> saa varm som den var, navnlig gik Jim til Værket med<br /> ligefrem Dampkraft; han var virkelig saa forsulten, den<br /> stakkels Fyr, at man næsten kunde høre de første,<br /> store Bidder falde med et Plump ned i hans tomme<br /> Mave. Da vi rigtig var blevet mættet, lagde vi os be-<br /> kvemt i Græsset og saa spurgte endelig Jim:<br /> <br /> „Men Huck, gode kære Huck, hør gamle Jim. Hvem<br /> da være det, som stukket Huck død i den gamle Hytte<br /> derovre?”<br /> <br /> Jeg fortalte ham saa det hele, og han fandt det ud-<br /> mærket klogt og fiffigt regnet ud. Han bemærkede, at<br /> selv Tom Sawyer ikke kunde have regnet det saa fint<br /> ud. Jeg følte mig meget stolt over den Ros, han ydede<br /> mig, og spurgte saa: <br /> <br /> 62<br /> <br /> „Men hvordan i al Verden gik det til, at Du kom<br /> her over, Jim? Hvorledes og hvorfor?”<br /> <br /> Han saa med Uro paa mig, men tav; ikke et Ord<br /> kom han frem med. Lidt efter mumlede han dog:<br /> <br /> „Jim hellere ikke sige noget!”<br /> <br /> „Hvorfor dog det, Jim?”<br /> <br /> „Jim vide mange Grunde! Dog Huck ikke forraade<br /> gamle Jim, det vil Huck ikke?”<br /> <br /> „Jeg vil lade mig hænge, om jeg gjorde det, Jim!”<br /> <br /> „Jim tror Dig, gamle Jim tror Dig, Huck! Jim -<br /> stakkels gamle Jim være løbet bort!”<br /> <br /> „Jim, dog!! -”<br /> <br /> „Huck, Du ikke forraade Jim; det love Huck -<br /> Du ikke sladre om gamle Jim!”<br /> <br /> „Godt, det har jeg lovet Dig, Jim, og jeg skal holde<br /> mit Ord; jeg vil lade mig dræbe, om jeg ikke gør det!<br /> Saa lad Folk foragte mig og skælde mig ud for „Abo-<br /> litionist”, om det skal være, det er mig ligegyldigt.<br /> Jeg fortæller ikke noget og vender for Resten heller<br /> ikke selv tilbage. Altsaa, Jim; ud med Sproget!”<br /> <br /> „Ja, Huck! Det være saaledes: Gamle Misse -<br /> Miss Watson altsaa - har gamle Jim meget plaget.<br /> være altid saa vred paa gamle, stakkels Jim. Dog al-<br /> drig tale om ville sælge gamle Jim til New Orleans.<br /> Men saa være kommet en Negerkøbmand, som tale<br /> meget med gamle Missen, saa blive ]im saa meget bange.<br /> En Aften mig krybe hen til Døren og mig høre gamle<br /> Missen sige til Enken: „Missus Douglas,” sige hun, „jeg<br /> ikke vil sælge min Neger, men otte Hundrede Dollars<br /> være mange smukke Penge, mange smukke Penge, jeg<br /> ikke rigtig vide, hvad jeg gøre!” Enken sige: „O, ikke<br /> sælge stakkels, gamle Jim, han være god Karl, være<br /> brav Neger!” Jim ikke lytte mere, men løbe kun hur-<br /> tig bort, langt, langt bort!”<br /> <br /> „Mig løbe videre, videre ved Floden for at stjæle <br /> <br /> 63<br /> <br /> Baad ved Vandet; men Jim se Folk alle Steder, hele<br /> Natten være Folk. Jim ligge i den gamle Smedehytte<br /> og vente. Ved seks Morgen kommer mange Herrer og<br /> Damer, de stiger i Baad, de fortæller Huck være dræbt<br /> derovre i Skoven, den Gamle været og sige det, de gaa<br /> og se Mordstedet. Stakkels Jim være saa bedrøvet,<br /> da han det høre. Han tænke: Stakkels Huck være en<br /> god Dreng og en lystig Dreng! Stakkels Huck!”<br /> <br /> „Gamle Jim maatte ligge altsaa i den gamle Smede-<br /> hytte hele Dagen. Han være frygtelig sulten, men ikke<br /> angst. Han vide, den gamle Misse og Enken gaa til<br /> Møde tidlig langt bort, og Jim maa drive Kvæg i Mar-<br /> ken; de vilde ikke altsaa søge efter Jim.”<br /> <br /> „Om Aftenen krybe Jim saa ud og gaa igen ned til<br /> Floden. Han tænke, hvad han gøre. Naar Jim gaa<br /> paa Fødderne, tager Hunde ham, naar han stjæler Skib,<br /> tager Mennesker ham; han bruge en Flaade, der er<br /> god, den sætte ikke Spor.”<br /> <br /> „Han altsaa se sig omkring - og snart se Jim Lys<br /> svømme paa Vandet. Han tænke, det være en Flaade,<br /> springe i Vandet og svømme langt, langt i Midten Kom-<br /> me saa ogsaa derhen til Flaade, og Jim, gamle, stak-<br /> kels vaade Jim holde fast og sidde helt bag paa Flaade.<br /> Han tænke, Natten være sort og Jim ogsaa være sort;<br /> saaledes ingen se Jim og han ligge paa Ryggen paa Flaa-<br /> den. Mange Mænd der være foran ved Lyset, de snakke,<br /> le og drikke, og stakkels Jim tænker, han kan drive<br /> saaledes den hele Nat.<br /> <br /> „Men Jim have ikke Lykke, stakkels Jim! Flaaden<br /> næppe være her ved Øen, saa komme en med Lan-<br /> terne hen, fare løs paa Jim. Stakkels Jim maa igen i<br /> det kolde Vand! Svømme saa til Øen, maa søge længe,<br /> for Kysten er saa stejl, men saa komme Jim endelig<br /> op. Han gaar ind i Skoven, Jim vil ikke mere kende<br /> Flaaden, hvor Mand komme med Lanterne. Men Jim <br /> <br /> 64<br /> <br /> have Pibe og Tobak og tørre Svovlstik i Huen, saa<br /> være han helt glad, gamle Jim!”<br /> <br /> „Og saa har Du i hele den Tid slet ikke smagt hver-<br /> ken Kød eller Brød, stakkels Jim? Du har vel natur-<br /> ligvis hele Tiden holdt til, hvor Skoven er tættest?<br /> Har Du hørt, hvorledes de fyrede Kanoner af?”<br /> <br /> „Ja, det være Sandhed, Jim tænke: Stakkels lille<br /> Huck, nu søge de efter hans Knogler! Jim ogsaa se<br /> Færgebaaden gennem Buske!”<br /> <br /> Nogle unge Fugle kom flyvende, de fløj stadig nogle<br /> Meter og slog sig saa ned. Jim sagde, at det var<br /> Tegn paa Regn, i det mindste slog dette altid til, naar<br /> Agerhøns-Kyllinger fløj paa den Maade; saa maatte det<br /> samme vel være Tilfældet ogsaa for andre unge Fugles<br /> Vedkommende. Jeg vilde fange et Par af dem, men<br /> Jim fik mig fra det; det betød Død, oplyste han mig<br /> om. Hans Fader havde engang været meget syg, og<br /> saa havde Jim fanget en Fugl, men hans Bedstemoder<br /> havde saa straks forudsagt, at Faderen vilde dø, og gan-<br /> ske rigtig skete det et Par Dage senere.<br /> <br /> Jim belærte mig ligeledes om, at man aldrig maatte<br /> tælle de Sager, hvoraf man tilberedte Middagen; det<br /> vilde nemlig bringe Ulykke; heller ikke maatte man<br /> ryste en Dug efter Solnedgang. Endvidere sagde han,<br /> at, naar en Bistade-Ejer døde, skulde man fortælle Bi-<br /> erne om Dødsfaldet, før Solen stod op den næste Mor-<br /> gen; i modsat Tilfælde vilde de holde op med at bestille<br /> noget og ligeledes lægge sig til at dø. Bierne stak<br /> aldrig dumme Personer, fortalte Jim, men heri kunde<br /> jeg nu ikke give ham Medhold; jeg havde saa ofte haft<br /> Bier efter mig, men de havde aldrig stukket mig.<br /> <br /> Meget af dette vidste jeg i Forvejen, men dog langtfra<br /> alt. Jim kendte næsten alle Slags Varsler, sagde han.<br /> Nu forekom det mig, at alle Slags Varsler eller lignende<br /> Tegn altid betyder noget ondt, og jeg spurgte ham da, <br /> <br /> 65<br /> <br /> om der ikke gaves Varsler eller Forudsigelser, som<br /> bragte Lykke. Han svarede:<br /> <br /> „Gruelig faa! og de være ikke stort værd. Hvor-<br /> dan Du da vide om, naar Lykke kommer? Du maaske<br /> Dig vil beskytte mod den? Lykken være mægtig stærk,<br /> Lykken komme helt selv uden Tegn. Naar Du have<br /> Haar paa Bryst og Haar paa Arme, Du blive meget rig<br /> engang. Det være godt Tegn. Naar Du være fattig<br /> og ulykkelig og ikke mere vil leve, Du se saa paa dine<br /> Haar og tænke, vente lidt endnu, bliver maaske bedre,<br /> snart, snart!”<br /> <br /> „Har Du haarigt Bryst og Arme, Jim?”<br /> <br /> „Hvorfor spørge Du? Du ikke selv se det? Jim<br /> har Haar!”<br /> <br /> „Er Du nu rig da?”<br /> <br /> „Nej, men Jim kunde være saa rig og Jim vil være<br /> rig engang til, snart! Engang Jim eje fjorten Dollars -<br /> men Jim spekelere og tabe - tabe alt!”<br /> <br /> „Og i hvad „spekelerede” Du da, Jim?”<br /> <br /> „I en Ko, Huck, i en levende Ko! Dumme gamle<br /> Jim, gaar hen og stikker ti Dollars i en gammel syg Ko.<br /> daarlig Kvæg, den dø tre Dage efter!”<br /> <br /> „Og de ti Dollars var gaaet fløjten, Jim?”<br /> <br /> „Nej, ikke helt fløjten! Kun ni! Jim gaa hen og<br /> sælge Skind og Talg for en Dollar ti Cent.”<br /> <br /> „Du reddede altsaa det og havde saa fem Dollars<br /> og ti Cent tilbage. Jim. „Spekelerede” Du saa endnu<br /> mere?”<br /> <br /> „Ja! Huck, Du kende nok den etbenet Neger, som<br /> være hos Mistor Bradish? Gamle Neger da grunde en<br /> Bank og sige, hver Neger, som bringe en Dollar, faar<br /> fire Dollar, naar Aaret være gaaet. Alle Negre komme<br /> og bringe Penge, men have ikke meget. Jim være den<br /> eneste, som have noget saa han vil ogsaa ha mere end<br /> andre Negre. Jim sige, naar Jim ikke faar mere, holde<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 5 <br /> <br /> 66<br /> <br /> han selv Bank. Den etbenet Neger sige, der være for<br /> lidt Penge for to Bank, han vil give Jim femogtredive<br /> Dollars for fem ved Enden af Aaret.<br /> <br /> Dumme Jim altsaa give fem Dollars i Bank. Tænke<br /> saa, han straks spekelere med de femogtredive Dollars<br /> og ikke vente til Aaret være til Ende. En anden Ne-<br /> ger, Bob, har fisket mange Træstammer Op af Floden,<br /> en hel Flaade, uden hans Herre vide det. Jim købe alt-<br /> saa Træet og sige, Bob skal have de femogtredive Dol<br /> lars af Banken ved Enden af Aaret. Men om Natten<br /> være Træet stjaalet, og den anden Morgen sige den et-<br /> benet Neger, Banken være fallit og saa ingen faa Penge,<br /> Jims fem Dollars være borte!”<br /> <br /> „Og de ti Cent. Jim, hvad har Du faaet ud af dem?”<br /> <br /> „Først vilde Jim købe noget med dem. Men saa<br /> drømme han i Nat, at han skal give de ti Cent til gamle<br /> Neger Balam - „Balams Æsel” kalde ham fordi han<br /> være saa meget dum -, men gamle Balam have altid<br /> Lykke, og stakkels Jim have slet ikke Lykke. Drøm-<br /> men saa fortælle: Jim skal give Balam Pengene og Ba-<br /> lam raade for dem, saa faa Jim ogsaa Lykke. Balam<br /> tage saa de ti Cent og gaa i Kirke og høre Præsten sige:<br /> „naar Du give den Fattige, saa laane Du Herren og Du<br /> vil faa hundrede Gange alt tilbage!” Gamle Balam saa<br /> give de ti Cent til de andre gamle, fattige Negre og<br /> sidde nu og vente og vente paa, hvad der nu komme!”<br /> <br /> „Naa, og hvad blev der saa af dem, Jim?”<br /> <br /> „Ingen Ting, Huck! Stakkels Jim hans Cent være<br /> ogsaa borte. Du skal faa Hundrede Gange, sige Præ-<br /> sten. Hundrede Gange! Jim være saa glad for sig<br /> stakkels, lille Ti-Cent, naar han have den igen!”<br /> <br /> „Naa, Jim, lad nu det være godt! Saalænge Du endnu<br /> har Haar paa Bryst og Arme har Du jo Udsigt til at<br /> blive rig endnu en Gang!”<br /> <br /> „Sandhed! Og Jim være allerede rig nu! Jim eje <br /> <br /> 67<br /> <br /> sig selv og være sin egen Herre! Havde Jim kun de<br /> Penge, stakkels Jim ikke ønske mere!”<br /> <br /> NIENDE KAPITEL.<br /> <br /> Jeg havde Lyst til endnu en Gang at besøge et Sted,<br /> som jeg havde lagt Mærke til paa min Opdagelsesrejse,<br /> omtrent midt paa Øen. Saa begav vi os altsaa paa Vej<br /> og naaede ogsaa snart dertil, for hele Øen kunde man<br /> i Løbet af en Timestid spadsere igennem paa langs, og<br /> paa tværs var man ikke længere end en halv Time om<br /> det.<br /> <br /> Det Sted, jeg agtede at undersøge, var et temmelig<br /> stejlt Højdedrag, hvis øverste Spids vel nok befandt sig<br /> fyrretyve Fod over Jordsmonnet. Det tog os ikke saa<br /> kort Tid at klatre derop, thi de stejle Sider var fuldt af<br /> tæt Smaakrat. Deroppe kravlede vi rundt og eftersaa<br /> alt og opdagede da paa Illinois-Siden, næsten oppe ved<br /> Toppen, en stor, smuk Hule. Den var lige saa stor som<br /> to-tre Værelser tilsammen og Jim kunde magelig staa<br /> oprejst derinde. Og hvor behagelig køligt der var! Jim<br /> foreslog, at vi skulde straks forlægge vort Kvarter her-<br /> til, men jeg syntes ikke rigtig om det Forslag, da vi saa<br /> altid skulde klatre saa meget.<br /> <br /> Jim gjorde saa opmærksom paa, at vi, naar vi fik<br /> skjult Baaden rigtig godt og bragt alle vore Sager herhen<br /> saa udmærket kunde søge Skjul her, hvis der engang<br /> skulde komme nogen og søge efter os; uden Sporhund<br /> vilde det være umuligt at opdage vort Skjulested. Og,<br /> vedblev han indtrængende, de unge Fugle havde jo alle-<br /> rede bebudet Regn; jeg vilde maaske have alt gennem-<br /> blødt!<br /> <br /> Det fik mig til at give efter.<br /> <br /> 5*<br /> <br /> 68<br /> <br /> Altsaa vendte vi tilbage til Baaden og roede den til<br /> det Sted paa Stranden, som var nærmest ved vor Klippe;<br /> saa lossede vi og bragte alt op i Hulen. Saa opsøgte vi<br /> et Skjulested for Baaden og fandt ogsaa et saadant under<br /> et Pilekrat; derefter tog vi de Fisk, som var paa Snø-<br /> rerne, og satte Fangstredskaberne ud igen. Nu var det<br /> Tid at tænke paa Middag.<br /> <br /> Hulens Aabning var temmelig stor, og ved den ene<br /> Side sprang Klippen noget frem, saa vi helt bekvemt<br /> kunde antænde vor Ild derpaa, hvilket vi ogsaa straks<br /> gjorde for at faa Middagsmaden kogt.<br /> <br /> Vore Tæpper udbredte vi over Hulens Gulv, lagde<br /> os derpaa og nød vort Maaltid. Vore mange Sager<br /> blev stillet op i Hulens Baggrund.<br /> <br /> Nu varede det ikke ret længe, før Himlen blev over-<br /> trukket af mørke, truende Skyer, og det begyndte at<br /> tordne og lyne. De unge Fugle havde altsaa denne Gang<br /> virkelig spaaet rigtigt! Aldrig havde jeg oplevet et saa-<br /> dant Vejr. Det øsede ned; det var ligefrem et helt<br /> Vandfald, som pøsede ned; alting udenfor blev helt<br /> gravsort, og selv de nærmeste Træer kunde man kun<br /> se som gennem et tæt Spindelvæv. Det var et helt Som-<br /> meruvejr. Ved de stærke Vindstød dukkede Træerne<br /> deres Kroner saa dybt ned som vilde de slaa Kulbøtter<br /> og til en Forandring for en Gangs Skyld stikke Rød-<br /> derne til Vejrs; det hele saa ganske forvirret og afsin-<br /> digt ud. Ligesom alt saa var allermørkest og Stormen<br /> rasede voldsomst, blev alt pludselig oplyst af et flammende<br /> Lyn, saa man kunde se langt, langt ud over og ind mel-<br /> lem de svajende Trækroner; i næste Øjeblik laa det hele<br /> igen i Gravmørke, medens Tordenen sprang frem med et<br /> frygteligt Knald og derefter skramlede over i en Buld-<br /> ren, der lød som om tomme Tønder blev rullet ned ad<br /> stejle Trapper, hvor de rigtig kunde brage og knage mel-<br /> lem hverandre. <br /> <br /> 69<br /> <br /> „Dette her er rigtig nydeligt, Jim!” udbrød jeg. „Gud<br /> være lovet, at vi er inden Døre. Lang mig Fisken en<br /> Gang til og saa en ordentlig Skive Rugbrød.”<br /> <br /> „Gamle Jim være Skyld i, at Du er her, Huck!<br /> Uden gamle Jim være Du nu vaad og kold og næsten<br /> være druknet i Skoven. Ja, ja, unge Høner vide, naar<br /> Regnen kommer, og unge Fugle ogsaa vide det!”<br /> <br /> Floden vedblev nu med at stige omtrent i ti-tolv<br /> Dage indtil Vandet tilsidst naaede helt op over dens<br /> Bredder. Paa de laveste Steder var Øen tre til fire<br /> Fod under Vandoverfladen. Om Dagen roede vi om-<br /> kring paa disse Steder af Øen; det var herligt køligt inde<br /> i Skoven, medens Solen udenfor brændte og bagte.<br /> Naar vi saa trængte ind til Fods mellem Træerne, kunde<br /> det af og til hænde, at vi traf paa et saa tæt, uigennem-<br /> trængeligt Fletværk af Skovranker, der slyngede sig<br /> omkring Stammerne og fra Træ til Træ, at vi maatte<br /> søge fremad i en anden Retning. Paa hver omstyrtet<br /> Træstamme sad Kaniner og Egern, medens Slanger og<br /> Skildpadder holdt til i Sprækkerne; eftersom Over-<br /> svømmelsen havde varet to-tre Dage var de saa tamme,<br /> eller rettere saa udhungrede, at man kunde tage dem<br /> med Hænderne. Vi fangede ogsaa et Par Kaniner, men<br /> lod de andre Dyr løbe; der var ved vor Hule nok af<br /> dem; de holdt mere end ønskeligt var til i Klippekløften.<br /> <br /> Hele Floden drev med Drivtømmer. Vi fik Lejlig-<br /> hed til at bjerge et helt Stykke af en Tømmerflaade, det<br /> bestod af ni tykke Fyrretræ-Planker paa omtrent tolv<br /> Fods Bredde og henved seksten Fods Længde. Det<br /> var stærkt, solidt Tømmer, og vi gemte det da ogsaa<br /> godt under Pilene i den Tanke, at vi maaske en Gang<br /> kunde faa god Brug for det, hvilket ogsaa senere vir-<br /> kelig blev Tilfældet.<br /> <br /> En Nat lige før Daggry - om Dagen vovede vi os<br /> ikke herud - fik vi Øje paa et helt Bræddeskur, som <br /> <br /> 70<br /> <br /> kom drivende paa en lille Flaade. Vi styrtede i Baa-<br /> den, lagde klods ind til Flaaden og kigede gennem et<br /> Vindue ind i Skuret; men endnu var det ikke lyst nok<br /> til at skelne noget derinde; vi gjorde derfor Baaden fast<br /> og ventede taalmodigt, indtil det blev Dag.<br /> <br /> Førend vi endnu havde passeret Øen, klarede det<br /> saa meget, at vi kunde skelne alt. Vi kigede da ind i<br /> Skuret og saa en Seng, et Bord, to gamle Stole, for-<br /> uden en Mængde Genstande, der laa spredt paa Gulvet.<br /> I et Hjørne laa der noget, som nok kunde se ud som et<br /> Menneske, men han rørte sig ikke.<br /> <br /> „Hallo, De der!” raabte Jim. Det rørte ikke paa<br /> sig. Saa brølte jeg - intet Svar.<br /> <br /> „Ham ikke sove,” udbrød Jim, „ham være død. Du<br /> blive her, Huck, Jim se efter.”<br /> <br /> Han traadte ind i Skuret, bøjede sig ned og betrag-<br /> tede Bylten, hvorpaa han udbrød:<br /> <br /> „Det være død Mand! Ja, ogsaa hans Klæder være<br /> borte. Han være skudt i Ryggen. Han nok ligge der<br /> død fire, fem Dage. Kom herind, Huck, men ikke se<br /> herhen, være gyseligt, puh!”<br /> <br /> Jeg saa følgelig ikke til den Side. Jim kastede et<br /> Par gamle Pjalter over Liget, hvad han ikke havde behø-<br /> vet; jeg skulde nok holde Øjnene derfra. Rundt om<br /> paa Gulvet laa gamle, krøllede og fedtede Spillekort,<br /> tømte Brændevinsflasker og to sorte Klædes Masker;<br /> Væggene var bemalet med tarvelige Fyndord og daar-<br /> lige Billeder, alt sammen ved Hjælp af Sortkridt. Paa<br /> Væggen hængte der ogsaa forskellige Mandfolke- og<br /> Kvindeklæder, blandt andet en Fruentimmerstraahat og<br /> nogle Skørter. Paa Gulvet laa henkastet en stribet Bar-<br /> nestraahat og en knust Patteflaske. Der stod ogsaa en<br /> gammel Koffert uden Laag; deri var dog intet bruge-<br /> ligt. Det var tydeligt nok, at Beboerne var kommet<br /> hastigt afsted, da de forlod Skuret. <br /> <br /> 71<br /> <br /> En Mængde forskellige Ting stuvede vi i Baaden,<br /> idet vi tænkte, at det med Tiden kunde finde Anvendelse.<br /> En gammel Bliklygte, en Slagterkniv uden Skaft, en hel<br /> ny Lommekniv, som overalt var noget værd, en Mæng-<br /> de Tællelys, nogle gamle, forrevne Tæpper, en Kasse<br /> med Syrekvisitter, en Saks, Hammer og Søm og mange<br /> andre Sager fandt vi frem og slæbte ned i Baaden; til<br /> Slut fandt jeg en temmelig god Stok uden Haandtag;<br /> alt dette maatte ogsaa med. Med et rigt Bytte stødte<br /> vi saa fra Flaaden.<br /> <br /> Alt i alt kunde vi saaledes være rigtig tilfredse.<br /> Imidlertid var det blevet helt lys Dag og vi havde fjær-<br /> net os temmelig langt fra Øens Pynt. Jeg maatte bede<br /> Jim om at lægge sig ned i Baaden og dække sig til med<br /> de gamle Tæpper; hvis han nemlig havde siddet oprejst,<br /> vilde ethvert Barn, selv i en halv Mils Afstand, kunnet<br /> se, at der var noget saa mistænkeligt som en Neger om<br /> Bord. Saa roede jeg hastig ind til Øen uden selv at<br /> se nogen eller at blive set af nogen. Saaledes naaede<br /> vi lykkeligt vort Hjem efter det natlige Eventyr.<br /> <br /> TIENDE KAPITEL. <br /> <br /> Efter Frokost havde .jeg nu nok haft Lyst til at drøfte<br /> vor Oplevelse og anstille Gisninger om den døde Mand,<br /> vi havde fundet liggende i det drivende Skur; men Jim<br /> vilde ikke ind derpaa, fordi det vilde bringe os Uheld.<br /> Han paastod ogsaa, at den dødes Aand kunde spøge hos<br /> os, fordi et Menneske, der ikke er begravet, huserer<br /> lettere omkring end et, som tilfreds og behageligt ligger<br /> under tre Alen Jord. Denne Bemærkning kunde jeg <br /> <br /> 72<br /> <br /> gaa ind paa og besluttede mig til ikke mere at omtale<br /> Sagen; men i mit stille Sind kunde jeg nok ønske at<br /> vide, hvem der vel havde skudt Manden, og hvorfor<br /> det var sket.<br /> <br /> Saa undersøgte vi de gamle Klædningsstykker, som<br /> vi havde taget med, og fandt otte Sølvdollars indsyet i<br /> Foret paa en gammel Overfrakke. Jim antog nu, at<br /> Folkene fra Skuret maatte have stjaalet den Frakke, thi<br /> de havde vel næppe saa skødesløst ladt den i Stikken,<br /> hvis de havde anet noget om de Penge. Jeg tænkte, at<br /> Frakken nok havde tilhørt den Døde, men da Jim havde<br /> advaret mig mod at omtale ham, vilde jeg ikke sige, hvad<br /> jeg tænkte. Lidt efter spurgte jeg dog:<br /> <br /> „Du siger jo, Jim, at det bringer Uheld, naar man<br /> taler om Døde; men det samme paastod Du for nylig,<br /> da jeg fandt en Slangehud og rørte ved den. Du sagde<br /> endog, at det var det værste, man kunde komme til.<br /> Kan Du nu se, hvilken Ulykke det førte over os? Vi<br /> fik otte Dollar og alt det Kram. Blot vi hver Dag kunde<br /> have saa megen Modgang, hvad, Jim?<br /> <br /> „Du ikke være saa sikker, Huck, ikke være saa sik-<br /> ker. Du ikke være trodsig. Det kommer nok! Jim<br /> sige Dig: det komme nok!”<br /> <br /> Destoværre, det kom virkelig. Det var om Ons-<br /> dagen, at vi havde vekslet disse Replikker. Saa om<br /> Fredagen, efter at vi havde spist til Middag, laa vi i<br /> Græsset ovenpaa Højen og røg paa vore Piber. Imid-<br /> lertid havde vi opbrugt Tobakken, og jeg gik derfor ind<br /> i Hulen for at hente noget mere. Da fik jeg der pludse-<br /> lig Øje paa en Klapperslange. Jeg drev den en over<br /> Hovedet, saa den glemte at gøre mig nogen Fortræd, og<br /> saa lagde jeg den døde Slange i en saa naturlig Stilling<br /> som muligt ved Fodenden af Jims Leje; jeg tænkte:<br /> nu skal han for en Gangs Skyld faa sig en ordentlig<br /> Skræk i Livet, og hvor jeg skal le ham ud! Om Af- <br /> <br /> 73<br /> <br /> tenen tænkte jeg imidlertid ikke mere paa, hvad jeg<br /> havde arrangeret, og da vi kom ind i Hulen og Jim<br /> strakte sig paa sit Tæppe, medens jeg var i Færd med<br /> at tænde Lys, blev han bidt af den døde Slanges Mage,<br /> som i Eftermiddagens Løb var krøbet ind.<br /> <br /> Med et Brøl sprang han op, og det første, jeg saa<br /> ved Lysets Skin, var Udyret, som truende rejste Hove-<br /> det, idet det beredte sig til endnu et nyt Angreb. I<br /> næste Øjeblik havde jeg med en Stok sendt Bæstet til<br /> dets afsjælede Kammerat, medens Jim havde faaet fat<br /> i min Gamles Brændevinsdunk og skyllede i sig, det<br /> bedste han formaaede.<br /> <br /> Han var barfodet, og Slangen havde bidt ham lige<br /> i Hælen. Det hele var ene og alene min Skyld. Ethvert<br /> Barn véd nemlig, at hvor man saa lægger en død Slange,<br /> der vil efter kort Tids Forløb dens Mage ufejlbart ind-<br /> finde sig for at sno sig om den døde Kammerat, - det<br /> havde jeg i min Tankeløshed helt glemt. Jim bad mig<br /> nu om at hugge Hovedet af Slangen, flaa den og riste<br /> et Stykke af dens Kød. Det gjorde jeg, og han spiste<br /> det som Modgift. Klapperne bandt han om Haandled-<br /> dene; det hjalp ogsaa mod Slangegift, sagde han. Der-<br /> efter listede jeg mig slukøret ud med Slangerne og<br /> kastede dem ind i Buskene; jeg vilde ikke saa gærne<br /> have, at Jim skulde faa Syn for, at jeg havde været An-<br /> stifter til dette Uheld.<br /> <br /> Jim drak og drak af Brændevinsdunken som om han<br /> skyllede sød Mælk i sig. Nu og da kom Smerterne over<br /> ham og han sprang saa som en besat rundt paa det ene<br /> Ben, medens han brølte øredøvende. Hver Gang søgte<br /> han paa ny Tilflugt til Snapsene. Hans Fod svulmede<br /> stærkt op, og Benet ligeledes, men lidt efter lidt drak<br /> han sig overstadig fuld og jeg tænkte, at Faren nu var<br /> overstaaet. Jeg selv vilde nu have foretrukket et Bid<br /> af en Slange fremfor en Rus i min Gamles Brændevin. <br /> <br /> 74<br /> <br /> Fire Dage og Nætter maatte Jim ligge paa sit Smer-<br /> tensleje, men saa begyndte Opsvulmningen at falde og<br /> der indtraadte god Bedring. Højtidelig lovede jeg mig<br /> selv, at jeg aldrig mere skulde røre ved en Slangehud;<br /> nu havde jeg set, hvilke Følger det kunde faa. Jim<br /> mente ogsaa, at en anden Gang vilde jeg nok straks<br /> lade mig belære og ikke le ad hans Erfaringer. Og,<br /> ved Gud, det skal jeg nok! Desuden tilføjede han, at<br /> han endnu ikke følte sig overbevist om, at vi nu var<br /> over de værste Følger. Han vilde mange Gange hellere<br /> se over sin venstre Skulder paa Nymaanen, thi det var<br /> ikke paa langt nær saa farligt som Berøring af en Slange-<br /> hud. Derom var jeg nu næsten selv overbevist, skønt<br /> jeg hidtil havde anset det, at se over den venstre Skul-<br /> der paa Nymaanen, som det uforsigtigste og mest<br /> dumme, et Menneske kan gøre. Saaledes havde en-<br /> gang den gamle „Fa'r Bunker”, som de kaldte ham i<br /> Byen, altsaa gjort, og der hændte ham da ogsaa noget<br /> rædselsfuldt; thi omtrent to Aar efter faldt han i en<br /> Rus ned fra Kirketaarnet og slog sig flad som en Pande-<br /> kage mod Jorden. Min Gamle havde ofte fortalt mig om<br /> denne Begivenhed og forklaret, at Aarsagen var den,<br /> at „Fa'r Bunker” engang uforsigtigt havde set paa Ny-<br /> maanen over sin venstre Skulder, - gamle Tosse, som<br /> han var.<br /> <br /> Imidlertid gled Dagene hen og Floden trak sig til-<br /> bage til sit gamle Leje. Vi anstillede nu Forsøg med<br /> den store Fiskekrog, vi havde fundet i det svømmende<br /> Skur, idet vi flaaede en Kanin og brugte den som Mad-<br /> ding. Vi fiskede da ogsaa en Havkat saa stor, som jeg<br /> aldrig før har set den. Den var seks Fod lang og<br /> vejede nok to Hundrede Pund. Naturligvis kunde vi<br /> ikke trække den i Land, den vilde i saa Fald meget<br /> snarere have trukket os ved Snøren helt over til Illi-<br /> nois-Kysten; saa sad vi taalmodigt og ventede, indtil den <br /> <br /> 75<br /> <br /> havde sprællet sig ihjel. I dens Mave fandt vi en Mes-<br /> singknap, en rund mærkelig Bold og noget andet Kram.<br /> Da vi skar Bolden op fandt vi en Spole inde i den,<br /> hvorom den runde Skal havde dannet sig. Jim mente,<br /> at Fisken nok havde brugt hele Aar for at faa en Kugle<br /> ud af saadan en Spole, og han havde længe ønsket sig<br /> saadan en Spole til at lave sig en Bold af. Det var for-<br /> øvrigt nok den største Fisk, som var fanget i Mississippi-<br /> Floden; Jim sagde i det mindste, at han aldrig havde set<br /> nogen, der var større. Og den vilde have været mange<br /> Penge værd over i Byen, hvor man kunde sælge Kødet<br /> i Pundevis; det er snehvidt og smager godt, naar det<br /> er stegt.<br /> <br /> Den næste Morgen var jeg saa bedrøvet og kedede<br /> mig saadan, at jeg maatte til at udgrunde et eller andet,<br /> der kunde skaffe mig lidt Opmuntring. Saa faldt det<br /> mig da ind, at jeg for en Gang Skyld kunde liste over<br /> Floden for at se, hvorledes det stod til i Byen. Jim<br /> syntes godt om den Plan, men raadede mig kun til roligt<br /> at afvente Mørket og saa overhovedet at være meget for-<br /> sigtig. Efter nogen Overvejelse faldt det ham ind, at<br /> jeg kunde benytte vore Fruentimmerklæder og den<br /> Kysehat vi havde fundet, og saa forklæde mig som en<br /> lille Pige. Se det var da en rigtig god Idé!<br /> <br /> Vi gjorde saa en Shirtingskjole lidt kortere; jeg smø-<br /> gede saa mine Bukser op over Knæene og tog den paa.<br /> Jim lagde den lidt ind bagpaa og fik den til at passe for-<br /> træffeligt. Derefter tog jeg Hatten paa; det var en gam-<br /> mel Solhat med Klapper, der gik ned over Ørene, og<br /> saa mægtig fortil, at mit Hovede næsten blev helt skjult;<br /> den var til at binde med Baand ned omkring Hagen.<br /> Hvis nogen vilde se mig i Ansigtet, vilde han meget van-<br /> skeligt kunne gøre det, da det sad som i Baggrunden af<br /> et Knæ til et Kakkelovnsrør. Selv ved Dagslys, mente<br /> Jim, vilde ingen Dødelig være i Stand til at genkende <br /> <br /> 76<br /> <br /> mig. Hele Dagen øvede jeg mig i at bære min uvante<br /> Paaklædning paa naturlig Maade og hen mod Aften<br /> var jeg helt fortrolig med den; kun irettesatte Jim mig<br /> stadig, fordi jeg ikke gik saa sippet som en lille Pige,<br /> og fordi jeg af og til løftede op i min Kjole for at komme<br /> til mine Bukselommer. Jeg tog mig hans Irettesættelser<br /> til Følge og søgte at gøre alt saa pigeagtigt som muligt.<br /> <br /> I Tusmørket roede jeg min Baad over til Illinois-<br /> Kysten. Lidt nedenfor Færgelejet drev Strømmen mig<br /> ind ad. Jeg steg i Land og gik lidt opad Kysten. Jeg op-<br /> dagede saa, at der skinnede Lys ud gennem Vinduerne<br /> fra et lille Hus, som jeg godt kendte, og som jeg vidste<br /> længe havde staaet ubeboet. Jeg fik da Lyst til at under-<br /> søge, hvem der vel var flyttet ind deri. Saa listede jeg<br /> mig hen til Vinduet og kigede ind. En Kvinde paa om-<br /> trent fyrretyve Aar sad ved et Lys og strikkede. Hen-<br /> des Ansigt var mig ubekendt, saa hun maatte være ny<br /> paa Egnen; i næsten en Mils Omkreds gaves der nem-<br /> lig næppe noget Menneske, som jeg ikke kendte, i hvert<br /> Fald af Udseende.<br /> <br /> Det var et Lykketræf for mig, at jeg saa dette<br /> fremmede Ansigt, for mit Mod var allerede, ved at<br /> svigte mig; jeg begyndte at nære nogen Frygt for, at<br /> jeg skulde blive genkendt, saa at hele mit Æventyr vilde<br /> blive spildt Ulejlighed. Alene min Stemme kunde jo<br /> være nok til at røbe mig.<br /> <br /> Ligeoverfor denne Fremmede behøvede jeg imidler-<br /> tid ikke at være bange herfor. Og, hvis denne Kone<br /> kun havde opholdt sig faa Dage i den lille By, vilde<br /> hun lige saa godt som enhver anden kunne give mig<br /> Besked om alt, hvad jeg ønskede at vide. Saa bankede jeg<br /> paa Døren, og foreholdt mig endnu engang, at jeg ikke<br /> noget Øjeblik maatte glemme, at jeg var en lille Pige. <br /> <br /> 77<br /> <br /> ELLEVTE KAPITEL.<br /> <br /> „Kom ind!” raabte Konen og jeg traadte ind i Stuen.<br /> Hun begyndte:<br /> <br /> „Sæt Dig ned!”<br /> <br /> Det gjorde jeg. Saa betragtede hun mig nøje fra<br /> øverst til nederst med sine smaa, stikkende Øjne og<br /> udspurgte:<br /> <br /> „Naa, hvad hedder Du saa?”<br /> <br /> „Sarah Williams!”<br /> <br /> „Hvor har Du? Her i Nabolaget?”<br /> <br /> „Nej, i Hookerville, syv Mil herfra. Jeg har gaaet<br /> den hele Vej til Fods og er nu dødtræt!”<br /> <br /> „Og formodentlig ogsaa sulten? Vent lidt, nu skal<br /> jeg hente noget til Dig, Tøs!”<br /> <br /> „Tak, det er ikke nødvendigt. Nu er jeg ikke sulten.<br /> det var jeg for et Par Timerstid siden, men saa fik jeg<br /> Mad hos nogle Folk, paa en Farm, jeg kom forbi. Det<br /> er ogsaa Grunden til, at jeg blev forsinket, saa jeg<br /> kommer saa sent. Min Moder er syg og har ingen<br /> Penge og mangler alt; nu skal jeg til min Onkel Abner<br /> Moore og sige det til ham. Han bor oppe i den anden<br /> Ende af Byen, sagde min Moder. Men jeg har aldrig<br /> været her før. Kender De ham?”<br /> <br /> „Nej jeg gør ikke! Men jeg har ogsaa kun boet her<br /> nu i fjorten Dage og kan altsaa ikke kende alle og<br /> enhver. Men det er en lang Vej helt op gennem Byen.<br /> Det er bedst, Du bliver Natten over hos os. Tag din<br /> Hat af!”<br /> <br /> „Nej, Tak,” svarede jeg, „jeg vil kun hvile mig et<br /> Øjeblik og saa gaa videre. Jeg er ikke bange for at<br /> gaa i Mørke!”<br /> <br /> Hun sagde saa, at alene lod hun mig i hvert Fald<br /> ikke gaa, men hendes Mand kom snart hjem og saa<br /> skulde han følge mig. Saa fortalte hun mig om sin <br /> <br /> 78<br /> <br /> Mand og om sine Slægtninge oppe ad Floden og nede ad<br /> Floden, og om hvor langt bedre de tidligere havde haft<br /> det, og om, at det maaske var en Dumhed af dem.<br /> at de havde slaaet sig ned her i Byen, i Stedet for at<br /> blive, hvor de nu engang var, - og saaledes fremdeles,<br /> indtil jeg tænkte, at jeg selv havde begaaet en Dumhed<br /> ved at gaa ind til hende for at høre nyt fra Byen. Men<br /> lidt efter lidt gled hun ind paa det rette Farvand og be-<br /> gyndte paa at fortælle mig om min Gamle og om Mordet;<br /> jeg lod hende snakke løs, saa længe hun vilde det.<br /> Hun fortalte om mig og om Tom Sawyer, hvorledes vi<br /> havde fundet de seks Tusind Dollars - de var forøvrigt<br /> nu svulmet op til ti Tusind -, om min Gamle, hvad han<br /> var for en Sjover, og hvilken Æsel jeg selv var, og<br /> lidt efter lidt naaede hun frem til at fortælle om, hvor-<br /> ledes jeg selv var blevet myrdet.<br /> <br /> Saa spurgte jeg:<br /> <br /> „Men hvem er egentlig Morderen? I Hookerville<br /> har vi ogsaa nok hørt om det Mord, men ikke, hvem<br /> der har begaaet det!”<br /> <br /> „Ja, saa gaar det der ligesom hos os! Hvormange<br /> er der ikke her paa Stedet, som gærne vilde vide, hvem<br /> der har begaaet det. Mange antager, at den gamle Finn<br /> selv er Manden!”<br /> <br /> „Nej, virkelig?”<br /> <br /> „I Begyndelsen troede næsten alle det. Han aner<br /> vist ikke noget om, hvor nær han har været ved at blive<br /> lynchet. Men i Løbet af Natten skiftede Meningerne,<br /> og nu tror man, at Morderen er en bortløben Neger ved<br /> Navn Jim!”<br /> <br /> „Nej, da -”<br /> <br /> Men pludselig holdt jeg inde; det vilde vist være<br /> det fornuftigste at tie stille. Hun overhørte mit Udbrud<br /> og blev rolig ved:<br /> <br /> „Jo, den Neger løb bort samme Nat, som Huck <br /> <br /> 79<br /> <br /> Finn blev myrdet. Der er udlovet en Belønning paa tre<br /> Hundrede Dollars paa hans Hoved. Og for den gamle<br /> Finn en Belønning paa to Hundrede Dollars. Om Mor-<br /> genen var han kommet til Byen for at gøre Anmeldelse<br /> om Mordet, og han var ogsaa sammen med de Folk,<br /> som paa Færgen søgte efter den Myrdedes Lig, men<br /> saa forsvandt han straks efter; da Folk om Aftenen var<br /> kommet i Stemning til at lynche ham, var han ingen<br /> Steder mere at finde. Den næste Dag rygtedes det, at<br /> Negren var forsvundet og at han just var blevet set<br /> sidste Gang Klokken ti selve Mordnatten. Saa faldt Mis-<br /> tanken paa ham, og samme Dag dukkede ogsaa gamle<br /> Finn op igen og plagede Dommer Thatcher om at give<br /> ham Penge, saa han kunde forfølge Negeren, den elen-<br /> dige Morder. Dommeren gav ham et Par Dollars og om<br /> Aftenen tumlede han og to andre fordægtige Fyre rundt<br /> i Gaderne med en vældig Rus. Med disse to forlod han<br /> saa Byen. Senere har man ikke set noget til ham, og<br /> nu er alle igen fast overbevist om, at han er sin Søns<br /> Morder og at han har arrangeret alt, saa det kunde se<br /> ud, som om der havde været fremmede Mordere paa<br /> Færde. Alt det har han naturligvis kun gjort for at strø<br /> Folk Sand i Øjnene. Han har tænkt, at han saaledes<br /> langt hurtigere kunde faa fat i sin Søns Penge end ved<br /> at føre en langvarig Proces. Man tiltror ham alt, den<br /> slette Fyr! Men han er snu nok! Naar han blot holder<br /> sig borte et Aarstid, vil alt være glemt. Skaffe Beviser<br /> imod ham er man jo heller ikke i Stand til og saa vil<br /> han med den største Lethed faa Fingre i Arven efter<br /> Huck!”<br /> <br /> „Naturligvis, alt det lyder meget rimeligt. Den Ban-<br /> dit! Men, nærer man saa ikke længere nogen Mistanke<br /> til Negeren?”<br /> <br /> „Ja, saa ganske sikker er man jo ikke, noget er<br /> der nok derom. Men det varer vel næppe længe, før <br /> <br /> 80<br /> <br /> man faar fat i ham og faar presset Sandheden ud af<br /> ham!”<br /> <br /> „Har man noget Spor at følge?”<br /> <br /> „Naa, Du er god nok! Men tre Hundrede Dollars<br /> faar man nu ikke saadan fat i paa aaben Gade. Ret<br /> langt borte kan han nu næppe være. Det mener mange<br /> og dem hører jeg til. I Færgen talte jeg med de gamle<br /> Folk, som bor her Dør om Dør saa at sige med os i det<br /> lille Blokhus. De fortalte mig, at den lille Ø ude i<br /> Floden er helt ubeboet, at der aldrig kommer nogen der-<br /> over. Saa tænkte jeg, det var dog mærkelig, men jeg<br /> syntes bestemt, at jeg for et Par Dage siden saa nogen<br /> Røg derovre; hvem ved, maaske har Negeren gemt sig<br /> der? Jeg sagde ikke noget, men tænkte: vent kun til<br /> min Mand kommer hjem. Han var nemlig just sammen<br /> med en Ven taget op ad Floden. Men nu har jeg for-<br /> talt ham, hvad jeg har set, og hvad jeg tænker, og han<br /> vil sammen med en anden tage derover til Øen og<br /> se efter!”<br /> <br /> Nu sad jeg som paa glødende Kul. Jeg var helt uro-<br /> lig og maatte finde et eller andet at fæste min Opmærk-<br /> somhed paa, medens hun talte. Der laa Naal og Traad<br /> paa Bordet og jeg gav mig til at prøve paa at træde<br /> Naalen. Men mine Hænder rystede og det vilde ikke<br /> lykkes for mig. Pludselig holdt Konen op med at tale<br /> og da jeg saa paa hende, bemærkede jeg, at hun betrag-<br /> tede mig med et anspændt Blik og smilte paa saa un-<br /> derfuld en Maade. Jeg lagde Naal og Traad fra mig<br /> og lod, som om jeg kun havde Tanke for hendes Be-<br /> retning, der ogsaa virkelig i høj Grad interesserede<br /> mig, og jeg udbrød:<br /> <br /> „Store Gud! tre Hundrede Dollars er ogsaa en or-<br /> dentlig Bunke Penge. Bare min Moder havde dem.<br /> Tager Deres Mand saa derover endnu i Nat?”<br /> <br /> „Det forstaar sig, enten maa det gøres saa hurtig <br /> <br /> 81<br /> <br /> som; muligt eller ogsaa slet ikke. Han er nu just inde i<br /> Byen for at leje en Baad og et Gevær! Jeg antager, at<br /> de tager derover ved Midnatstid!”<br /> <br /> „De maa da bedre kunne se om Dagen?”<br /> <br /> „Hvor er Du naiv! Tror Du, at Negeren maaske er<br /> blind om Dagen? Nej! Just om Natten sover han sik-<br /> kert nok og min Mand med sin Ven kan da bedre liste<br /> sig gennem Skoven lige hen til hans Baal - hvis<br /> han da har et saadant.”<br /> <br /> „Ja, naturligvis, det tænkte jeg slet ikke paa!”<br /> <br /> Jeg mærkede, at Konen hele Tiden stirrede saa un-<br /> derligt paa mig og jeg blev helt ilde til Mode.<br /> <br /> Pludselig spurgte hun:<br /> <br /> „Hvad var det, Du sagde, at Du hed?”<br /> <br /> „Ma-Mary Williams!”<br /> <br /> Det forekom mig nu rigtignok, at jeg ikke før sagde<br /> Mary, men huskede ikke, om det var Sarah eller et<br /> andet Navn, jeg sagde, det vidste jeg ikke saa nøje,<br /> og saa vovede jeg ikke i min Forfjamskethed næppe at<br /> se op. Jeg mærkede, at jeg med koldt Overlæg var<br /> fanget i en Fælde, og saadan saa jeg vist ogsaa ud.<br /> Naar saa Konen i det mindste havde sagt noget, men<br /> hun sad kun og stirrede paa mig, hvorved jeg næsten<br /> blev bragt til Fortvivlelse.<br /> <br /> Endelig sagde hun med honningsød Stemme:<br /> <br /> „Hør, min kære lille Unge, jeg syntes saa bestemt,<br /> at Du kaldte Dig Sarah før, da jeg spurgte Dig.”<br /> <br /> „Det er meget rigtigt, Sarah Mary Williams. Sarah<br /> hedder jeg i hvert Fald. Nogle kalder mig Sarah og<br /> andre kalder mig Mary, det er mig lige meget.”<br /> <br /> „Naa - det er saadan at forstaa. Det er ganske<br /> naturligt!”<br /> <br /> Hun smilte hen for sig.<br /> <br /> Jeg følte mig lidt mindre trvkket, men ønskede dog,<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 6 <br /> <br /> 82<br /> <br /> at jeg velforvaret var ude af denne Klemme. Heller<br /> ikke turde jeg se paa hende.<br /> <br /> Saa begyndte Konen med Beklagelser over, hvor<br /> daarlige Tiderne dog var og fortalte om, hvor meget<br /> bedre hun tidligere havde haft det, om hvorfor hun<br /> nu maatte leve saa usselt, og hvormeget hun blev pla-<br /> get af Rotterne, som ligefrem spillede Herre i Huset, og<br /> saaledes blev hun ved, indtil jeg igen følte mig helt,<br /> beroliget. <br /> <br /> Endnu var hun stadig ved Rotterne. Nu og da kunde<br /> man se dem næsvist stikke Snuderne frem fra et Hul<br /> i Hjørnet af Værelset. Konen fortalte, at hun altid,<br /> naar hun var alene, havde et eller andet ved Haanden<br /> for at kunne kaste det efter de frække Skabninger,<br /> da hun ellers ikke kunde faa Fred for dem. Hun viste<br /> mig en Klump Bly, som var fastgjort til en Line;<br /> med denne kastede hun efter Rotterne og fortalte,<br /> at hun sædvanligvis havde god Nytte af dette Kaste-<br /> vaaben, men nu havde hun just forstuvet sin Arm,<br /> saa hun var ikke sikker paa, at hun kunde sigte rigtigt.<br /> Hun forsøgte det, men Blyklumpen havnede paa et helt<br /> forkert Sted, samtidig med, at hun raabte. „Av!” og<br /> gned sin Arm. Hun lod saa mig om at kaste næste<br /> Gang. Skønt jeg for alt i Verden vilde se at komme<br /> bort før hendes Mands Hjemkomst, lod jeg mig dog ikke<br /> mærke med noget. Jeg tog Indretningen og kastede<br /> den efter den første Rotte, som stak Snuden frem i<br /> Hullet; hvis den var blevet staaende der, hvor den<br /> stod, havde den for Eftertiden ikke kundet kalde sig for<br /> en smuk Rotte.<br /> <br /> Fruen udtalte, at det maatte kaldes et „Mesterskud”,<br /> eftersom det var første Gang, jeg prøvede at kaste med<br /> Slyngen; den næste Rotte vilde ikke være sikker paa<br /> sit Liv.<br /> <br /> Saa skulde jeg hjælpe hende med at rede noget <br /> <br /> 83<br /> <br /> Garn; jeg strakte begge Arme frem og hun lagde Gar-<br /> net over dem, medens hun fortalte videre om sig og sin<br /> Mand. Pludselig udbrød hun:<br /> <br /> „Hold kun Øje med Rotterne; dér, hold Blyklum-<br /> pen i dit Skød, saa har Du saa nemt ved at tage den!”<br /> <br /> Hun lod Klumpen falde ned i mit Skød og jeg pres-<br /> sede Benene sammen for at gribe den. Endnu et Mi-<br /> nut talte hun videre, saa standsede hun pludseligt, saa<br /> mig ind i Ansigtet og udbrød, for øvrigt ikke uvenligt:<br /> <br /> „Naa, frem med Sproget - hvad hedder Du saa!”<br /> <br /> „Hvad -?”<br /> <br /> „Ja, ud med Sandheden,” gentog hun og prikkede<br /> mig med Fingren paa Armen, „hedder Du Bill eller<br /> Tom eller Jack? Naa, ud med Sproget.”<br /> <br /> Jeg rystede over hele Legemet og vidste hverken<br /> ud eller ind om, hvad jeg skulde svare. Men saa hak-<br /> kede jeg i det.<br /> <br /> „Det er virkelig ikke pænt af Fruen at gøre Nar<br /> af saadan en lille Pige som mig. Hvis jeg falder Dem<br /> til Besvær, saa vil jeg hellere straks -”<br /> <br /> „Du skal ikke andet end sidde roligt, hvor Du er.<br /> Jeg gør Dig ikke Fortræd og skal heller ikke forraade<br /> Dig. Fortæl Du mig kun, hvem Du er og hvad der er<br /> i Vejen med Dig. Jeg skal ikke fortælle det til nogen<br /> og lover at hjælpe Dig, og min Mand skal ogsaa hjælpe<br /> Dig, om vi kan. Du er vistnok en bortløben Læredreneg,<br /> - tager jeg Vel Fejl? Men det er der ikke nogen<br /> Ulykke i, min Dreng. De har været onde imod Dig<br /> og saa er Du løbet af Læren. Er det ikke saadan?<br /> Naa, fortæl mig saa det hele, lille Ven, jeg skal ikke<br /> fortælle din Hemmelighed videre!”<br /> <br /> Saa svarede jeg, at jeg nok kunde indse, det nyttede<br /> ikke at spille den Komedie længere, og jeg vilde tilstaa<br /> alt, blot hun vilde holde sit Løfte om ikke at forraade<br /> mig. Derefter fortalte jeg hende, at min Fader og Moder<br /> <br /> 6*<br /> <br /> 84<br /> <br /> begge to var døde, at Fattigvæsenet havde overladt<br /> mig til en gammel Landmand tredive Mile herfra inde<br /> i Landet, og at jeg der blev saaledes mishandlet og<br /> sultet, at jeg ikke længere kunde udholde det Liv, hvor-<br /> for jeg havde besluttet mig til at løbe bort. Landmanden<br /> havde maattet tage paa en Rejse, der vilde vare nogle<br /> Dage og den Lejlighed havde jeg benyttet mig af.<br /> <br /> Jeg havde trukket i nogle af hans Datters Klæder<br /> og havde da begivet mig paa Vej. Dagen igennem<br /> havde jeg altid holdt mig skjult og kun gaaet om Natten.<br /> Jeg havde ogsaa taget noget Mad med mig og det havde<br /> strakt saa godt til, at jeg ikke havde lidt nogen Nød.<br /> Min Onkel, Abner Moore, vilde sikkert tage sig af mig<br /> og beskytte mig overfor den gamle Farmer; det var<br /> derfor, at jeg nu var kommet til Goshen.<br /> <br /> „Goshen, Barn? Men Du er jo slet ikke i Goshen!<br /> Dette her er Petersburg. Goshen naar Du ikke paa<br /> mindre end halvanden Time, naar Du gaar op langs<br /> med Floden. Hvem har dog fortalt Dig, at dette er<br /> Goshen?”<br /> <br /> „Det gjorde en Mand, som jeg traf i Morges ved<br /> Daggry, da jeg lige skulde gaa ind i Skoven for at<br /> finde mig et Sovested. Han sagde, at naar jeg kom til<br /> en Korsvej, skulde jeg blot dreje til højre og saa vilde<br /> jeg være i Goshen paa en Timestid.”<br /> <br /> „Han har sikkert været beruset, for han har givet<br /> Dig helt forkert Besked, Barn!”<br /> <br /> „Ja, han saa ogsaa nærmest saadan ud, men det<br /> tænkte jeg ikke videre over. Det gør heller ikke noget.<br /> for nu vil jeg begive mig videre og kommer saa nok til<br /> Goshen, før det bliver lyst.”<br /> <br /> „Vent blot et Øjeblik; jeg skal smøre Dig lidt Mad,<br /> det kan Du nok trænge til!”<br /> <br /> Hun gav mig lidt at spise og udbrød saa:<br /> <br /> „Svar mig nu, men uden at betænke Dig derpaa! <br /> <br /> 85<br /> <br /> Naar en liggende Ko rejser sig, paa hvilke Ben staar<br /> den saa først op!<br /> <br /> „Bagbenene, Frue!”<br /> <br /> „Og en Hest?”<br /> <br /> „Forbenene.”<br /> <br /> „Paa hvilken Side af en Træstamme vokser der mest<br /> Mos?”<br /> <br /> „Paa den Side, som vender mod Nord!”<br /> <br /> „Og naar femten Køer græsser paa samme Eng, -<br /> hvormange af dem vender saa Hovedet samme Vej?”<br /> <br /> „Alle femten!”<br /> <br /> „Godt - nu tror jeg, hvad Du fortæller om, at<br /> Du har opholdt Dig paa Landet. Jeg tænkte, at Du<br /> maaske engang til vilde føre mig bag Lyset med Usand-<br /> heder. Og lad mig saa høre dit virkelige Navn!”<br /> <br /> „Georg Peters!”<br /> <br /> „Naa, husk det nu og sig ikke Alexander før Du<br /> gaar, og lad mig saa ikke faa den Forklaring, naar jeg<br /> fanger Dig, at Du egentlig hedder Georg-Alexander.<br /> Og den gamle Kjole skal Du ikke prøve paa at spille<br /> Pigebarn overfor en Kvinde. Maaske kan Du gennem-<br /> føre Rollen overfor Mænd, men ikke overfor Kvinder.<br /> Og hør saa, Barn, naar Du igen vil træde en Synaal<br /> og lade som en Pige, saa maa Du holde Naalen stille<br /> og føre Traaden gennem dens Øje, men ikke omvendt;<br /> saadan gør Mændene, men selv overfor en meget lille<br /> Pige vilde Du røbe Dig, naar Du fægter rundt i Luften<br /> med en Synaal for at træde den. Og naar Du skal slaa<br /> efter en Rotte eller en anden Ting, saa maa Du for at<br /> ligne en Pige, rejse Dig helt op paa Taaspidserne og<br /> strække Armen saa kejtet som muligt helt bag over<br /> Skuldrene og sørge for at træffe seks-syv Fod ved<br /> Siden af Maalet - saadan gør smaa Piger; Drenge<br /> bruger kun en Bøjning af Haandledet og Albuen. En-<br /> delig, fremfor alt maa Du huske paa, at, naar en lille <br /> <br /> 86<br /> <br /> Pige vil opfange noget, man kaster hen i Skødet paa<br /> hende, saa spreder hun Knæene fra hinanden; presser<br /> dem ikke sammen, saaledes som Du gjorde, da jeg<br /> kastede Blyklumpen hen til Dig. Ser Du, jeg anede<br /> straks, da Du vilde træde den Synaal, at Du var en<br /> Dreng, og alt det øvrige lod jeg Dig gøre i den Hen-<br /> sigt derved at blive sikker i min Sag. Nu kan Du mar-<br /> chere til Din Onkel, lille Sarah Mary Williams Georg<br /> Alexander Peters, og skulde Du have Brug for nogen,<br /> som kan hjælpe Dig med Raad og Daad, saa skriv Du<br /> kun et Brev til Fru Judith Loftus - saaledes hedder<br /> jeg - og jeg skal da gøre for Dig, hvad jeg kan. Følg<br /> nu blot langs med Floden, men, hvis Du løber bort en-<br /> gang til, saa maa Du tage Sko og Strømper med; Vejen<br /> er meget stenet og Du vil nok faa ømme Fødder før Du<br /> naar til Goshen.”<br /> <br /> Omtrent halvtreds Meter gik jeg langs med Floden;<br /> saa sneg jeg mig igen tilbage forbi Huset hen til det<br /> Sted, hvor jeg havde efterladt min Baad, sprang op i den<br /> og nu gik det af alle Kræfter hjemad til Øen. Jeg lod<br /> mig først drive ned ad Kysten, indtil jeg antagelig be-<br /> fandt mig omtrent lige over for Øen; derefter styrede<br /> jeg med stærke Aaretag tværs over Floden. Min Hat<br /> havde jeg kastet bort; nu behøvede jeg ikke længere<br /> at Spille Pige Da jeg var naaet midtvejs ud, hørte jeg<br /> Kirkeuret slaa og talte elleve Slag! Da jeg naaede over<br /> til Øen gav jeg mig ikke engang Tid til at pudse min<br /> Næse, skønt jeg nok kunde trænge dertil, men styrtede<br /> lige op paa min oprindelige Lejrplads, hvor jeg tændte<br /> et stort Baal.<br /> <br /> Saa igen i Baaden og videre saa hurtig som det var<br /> muligt, indtil jeg naaede ud for Klippehulen. Jeg lan-<br /> dede, krøb op ad Højen og ind i Hulen. Her laa Jim i<br /> sin sødeste Søvn. Jeg raabte ind i Ørene paa ham:<br /> <br /> „Op, Jim! Jim, de er efter os.”<br /> <br /> 87<br /> <br /> Ikke et Ord sagde han, spurgte heller ikke om noget,<br /> men fløj øjeblikkelig op. Den Maade, hvorpaa han i<br /> den følgende halve Time slæbte og asede, viste tilstræk-<br /> keligt, hvilken frygtelig Skræk der var faret i Kroppen<br /> paa ham.<br /> <br /> Alle vore Ejendele fik vi hurtigt bragt vel over paa<br /> Tømmerflaaden, som vi havde liggende gemt under Pile-<br /> buskene, og alt blev bragt i Orden til, at vi hurtig<br /> kunde bryde op. Ilden inde i Hulen havde vi straks<br /> sørget for at slukke; vi skulde vel vogte os for at tænde<br /> Lys.<br /> <br /> Jeg roede med Baaden et lille Stykke ud for saa-<br /> ledes bedre at holde Udkig; men selv om der havde<br /> været noget galt paa Færde, havde jeg ikke kunnet op-<br /> dage det i den ugunstige Belysning. Saa trak vi Flaa-<br /> den udad og gled sagte ind i Slagskyggen fra Kysten.<br /> Saa styrede vi bort fra Øen og kom ud i aabent Vande.<br /> Men ingen af os sagde saa meget som et eneste Muk.<br /> <br /> TOLVTE KAPITEL. <br /> <br /> Det var nok blevet henad Ettiden, før vi endelig<br /> blev klar af Øen; Flaaden skød en ganske snegleagtig<br /> Fart. For det Tilfælde, at vi skulde møde noget mis-<br /> tænkeligt, havde vi taget vore Forholdsregler; Baaden<br /> havde vi paa Slæb og kunde om! fornødent springe i den,<br /> for saa hurtig som muligt at stikke af til Illinois-Bredden.<br /> <br /> Godt var det, at dette ikke blev nødvendigt, ellers<br /> var vi kommet godt op at køre; vi havde nemlig i<br /> Skyndingen helt glemt at lægge Bøssen og Fiskered-<br /> skaberne og Levnedsmidler ned i Baaden. Et Menneske<br /> kan ikke i en Hast tage alle Muligheder i Betragtning.<br /> Men det var rigtignok en Dumhed, at vi havde anbragt<br /> alle Ejendele paa Flaaden alene. <br /> <br /> 88<br /> <br /> Hvis de to Mænd virkelig var taget over til Øen,<br /> kunde de uden Tvivl ikke have undgaaet at se mit Baal,<br /> og saa havde de nok holdt sig hele Natten der i Nærhe-<br /> den for at afvente Jims Tilsynekomst. I hvert Fald<br /> slap vi bort fra dem, og, hvis mit Puds med Baalet ikke<br /> har narret dem, er det ikke min Skyld, jeg antændte<br /> det i den bedste Mening. Da det første Dagskær viste sig<br /> i Øst, fortøjede vi Baaden i en Bugt paa Illinois-Siden;<br /> med Saven afsavede vi saa endel Grene af nogle Bom-<br /> uldstræer og dækkede hele Flaaden dermed, saa den i<br /> Afstand saa ud som en lille, lys Brink.<br /> <br /> Ovre paa Missouri-Siden hævede der sig høje Bjærge,<br /> medens vor Side var dækket af tæt Skov; desuden var<br /> Flodens farbare Strækning over imod den førstnævnte<br /> Kyst. Der var derfor ikke nogen Fare for, at vi pludse-<br /> lig skulde blive overraskede. Saa laa vi da den Dag<br /> og saa over paa de Fartøjer, som gled ned ad Floden,<br /> og paa Damperne, der stønnende og pustende arbejdede<br /> sig op mod Strømmen.<br /> <br /> Jeg fortalte Jim om mit Æventyr Aftenen forud med<br /> Konen, som ikke vilde lade sig narre af min Kjole og<br /> min Pigehat. Han mente, at hvis hun skulde have<br /> ledet Undersøgelsen, vilde hun sikkert have baaret sig<br /> fiffigere ad end Mændene, saa vi maaske nok havde faaet<br /> Ulejlighed med at slippe bort. Hun vilde ikke have<br /> lagt sig dovent hen og vogte paa et ensomt Lejrbaal,<br /> nej! hun vilde straks være gaaet i Gang med at søge,<br /> og det var næppe rimeligt, at hun var taget derover uden<br /> at have en Blodhund med.<br /> <br /> „Men hvorfor har hun saa mon ikke raadet Mæn-<br /> dene til at tage en Hund med?” indskød jeg.<br /> <br /> Det havde hun ogsaa i sidste Øjeblik gjort, mente<br /> Jim; og af den Grund var disse Nathuer af Mænd sikkert<br /> blevet forsinkede og havde spildt al den kostbare Tid;<br /> derfor sad vi nu her saa hyggeligt i Krattet i Stedet <br /> <br /> 89<br /> <br /> for derovre i Byen bag Laas og Slaa. For mit Vedkom-<br /> mende var det mig ganske ligegyldigt, hvad Grunden<br /> kunde være til, at vi opholdt os her i Stedet for der<br /> ovre, saalænge vi kun virkelig befandt os i Frihed og<br /> ingen berøvede os den.<br /> <br /> Saasnart Tusmørket begyndte at indfinde sig, strakte<br /> vi forsigtig Hovederne frem fra Buskene og spejdede.<br /> Forude, bagude, til Siderne - intet mistænkeligt! Nu<br /> tog Jim nogle af Flaadens øverste Planker og indret-<br /> tede os her en lille Slags Wigwam, hvori vi selv kunde<br /> søge Ly og tillige beskytte vore Ejendele mod Vejret;<br /> Gulvet blev lavet af Brædder og lagt omtrent en Fod<br /> hævet over Flaadens Overflade, saa at vore Tæpper og<br /> andre Sager ikke kunde tage Skade af de Bølger, Damp-<br /> baadene i Forbifarten skyllede ind mod Flaaden. Midt<br /> i Skuret lagde han noget Ler, der skulde tjene som<br /> Arnested, hvorpaa vi kunde have vor Ild uden at den<br /> vilde være videre synlig udefra. Derefter lavede vi<br /> en Reserve-Styreaare for ikke at komme i Forlegenhed,<br /> saafremt vi skulde knække en Aare. Paa en kløftet<br /> Stang hængte vi Laternen, thi det var nødvendigt at<br /> have Lys for ikke at blive boret i Sænk af en eller<br /> anden Dampbaad, der kom op ad Strømmen.<br /> <br /> I den anden Nat drev vi omtrent syv til otte Timer<br /> med Strømmen, der havde en Fart af over fire Knob.<br /> Vi fangede en Del Fisk og snakkede sammen; af og til<br /> tog vi en lille Svømmetur ved Siden af Flaaden for at<br /> holde os vaagne. Det var overordentlig betagende saa-<br /> ledes i den stille Nat at glide hen ad den store, brede<br /> Flod. Vi lagde os paa Ryggen og fæstede Blikket drøm-<br /> mende op mod Stjernehimlen; det faldt os slet ikke<br /> ind at tale højt, heller ikke at le, i det højeste af og til<br /> helt sagte. Vejret var ganske usædvanlig godt, og der<br /> hændte os intet Uheld, hverken den Nat eller de føl-<br /> gende. <br /> <br /> 90<br /> <br /> Hver Aften kom vi forbi Byer, der ofte laa langt<br /> oppe paa de sorte Bjærgskraaninger; selve Husene<br /> kunde vi ikke skelne; men Byerne mindede om mørke<br /> Reder, hvori der flimrede Lys. Den femte Nat passerede<br /> vi St. Louis, der funklede og straalede med Lys som<br /> en helt oplyst Verden for sig. Hjemme i Petersburg<br /> havde jeg altid hørt Tale om, hvor forfærdelig stor St.<br /> Louis var, og at der skulde leve tyve eller tredive Tu-<br /> sinde Mennesker paa samme Plet. Det havde jeg nu<br /> aldrig rigtig troet paa. Men da jeg saa den ligge saa-<br /> ledes straalende for mine Øjne om Natten Klokken to,<br /> hvor ellers alle sover trygt og fast, saa forstod jeg, at<br /> det maatte være Sandhed, og at Folk ikke havde pralet.<br /> <br /> Hver Aften plejede jeg nu at snige mig i Land hen<br /> imod Klokken ti udfor en eller anden lille Flække og<br /> gøre de Indkøb af Flæsk, Mel eller Tobak, som vi just<br /> havde Brug for. Mangen Gang hjalp jeg ogsaa en Høne,<br /> som ikke holdt sig rigtig rolig, til en behagelig hvilende<br /> Stilling i min Arm. Min Gamle havde altid indprentet<br /> mig den Leveregel: naar Du nogensteds kan faa Fingre<br /> i en Høne, maa Du under alle Omstændigheder tage den<br /> med. Har Du ikke selv Brug for den, er der altid en<br /> anden, som den er velkommen, og en god Handling<br /> bærer altid Lønnen i sig selv. Rigtignok havde den<br /> Gamle altid selv Brug for en saadan Høne, under alle<br /> Omstændigheder, men det ændrede intet i selve hans<br /> Princip.<br /> <br /> Om Morgenen, før det blev lyst, stak jeg ind paa en<br /> eller anden Mark og laante en Vandmelon eller en Majs-<br /> melon eller andre Frugter, som jeg just stødte paa. „At<br /> laane” en Ting, var ikke noget slemt, naar blot man<br /> havde til Hensigt - engang senere at levere det tilbage,<br /> saaledes havde min Gamle ofte belært mig; Enken der-<br /> imod paastod, at det hele kun var et smukkere Udtryk<br /> for Tyveri, og at intet ordentligt Menneske bar sig saa- <br /> <br /> 91<br /> <br /> ledes ad. Jim, som jeg spurgte til Raads i dette Spørgs-<br /> maai, gav baade Enken og min Gamle Ret, hver paa<br /> sin Maade; naar vi, sagde han, kun slettede enkelte<br /> Ting af vor „Laaneliste”, saaledes fordærvede Vand-<br /> meloner og sure Æbler, og besluttede os til i Fremtiden<br /> aldrig at laane dem, saa gik det nok an, at vi uden Sam-<br /> vittighedsnag laante de andre. Tidligere havde jeg nok<br /> haft lidt Betænkelighed ved dette, men da vi nu havde<br /> fundet denne Udvej, faldt disse bort, og - daarlige<br /> Vandmeloner og sure Æbler lod sig jo nok undvære.<br /> <br /> Af og til fik vi Ram paa en nysgerrig Vandhøne, der<br /> enten var kommet for tidlig paa Benene eller holdt<br /> sig for sent ude; kort sagt, vi levede helt behageligt,<br /> var lykkelige og tilfredse og glædede os ved Tilvæ-<br /> relsen.<br /> <br /> Den femte Nat efter at vi havde passeret St. Louis,<br /> drev et voldsomt Uvejr op, det lynede og tordnede og<br /> Regnen styrtede ned i Spandevis. Vi hyttede os ind i<br /> Skuret og lod ellers Flaade være Flaade, den klarede sig<br /> nok selv. Ved Lynenes Skær kunde vi iagttage, at<br /> Flodbredderne her var stejle og klippefulde, ogsaa i<br /> Vandet ragede hist og her et Rev frem.<br /> <br /> Pludselig udbrød jeg: „Hov, Jim! se der hen. Hvad<br /> kan det være!”<br /> <br /> Det var en Damper, som var stødt paa Grund mod<br /> et Skær. Vi holdt Kurs lige mod den og kunde se den<br /> tydeligt, naar Lynene oplyste Floden. Overdelen ra-<br /> gede endnu skævt op over Vandet, og naar et særlig<br /> skarpt Lyn flimrede over Himlen, fik vi et tydeligt Over-<br /> blik over Dækket og alt, hvad der befandt sig herpaa,<br /> endog en Stol, som stod i Nærheden af den store Skibs-<br /> klokke, og en gammel Bulehat paa et Rækværk.<br /> <br /> Det var saa uhyggeligt at se dette ensomme, hjælpe-<br /> løse Vrag her midt i Uvejrsnatten, og som det vel vilde<br /> have gaaet enhver anden Dreng i min Alder, jeg kom <br /> <br /> 92<br /> <br /> dygtig til at gyse og dog følte jeg en ubetvingelig Lyst<br /> til at komme ombord paa Vraget og til at snuse lidt<br /> omkring der for mulig at opdage noget.<br /> <br /> „Jim, skulde vi ikke lægge til det?” bad jeg.<br /> <br /> „Jim ikke Lyst til at se paa Vrag, Jim være ikke<br /> nysgerrig. Du meget hellere blive derfra, eller Du<br /> brænde dine Fingre. Jim ikke vil have med Vagten<br /> om Bord at gøre.”<br /> <br /> „Du kan selv være en Vagtmand! Hvad tror Du<br /> at en saadan skulde der? Maaske passe paa Dækket<br /> og Styrehuset, hva'? Der er saamænd ingen, som en<br /> saadan Nat vilde risikere Livet for at passe paa nogle<br /> gamle Planker, der hvert Øjeblik kan ramle sammen<br /> og blive skyllet bort!”<br /> <br /> Det troede Jim nu heller ikke, og han svarede ikke<br /> med et Ord.<br /> <br /> „Og desuden,” fortsatte jeg, „vi kan uden Tvivl<br /> „laane” noget i Kaptajnens Kahyt, Jim - jeg Vædder<br /> paa, at der er Cigarer, Femcenter og mange fine Sager,<br /> Jim! Dampskibskaptajner er altid meget velhavende,<br /> Jim! De har treds Dollars i Maaneden og spørger rig-<br /> tignok aldrig om, hvad noget koster, naar de har Brug<br /> for det. Kom med, Jim, tag et Lys i Lommen - jeg<br /> har ingen Ro paa mig, før jeg kommer derover. Tror<br /> Du maaske, at Tom Sawyer vilde have ladet en saadan<br /> Lejlighed gaa fra sig? Aldrig! Han vilde kalde det et<br /> Æventyr, et heltemodigt Æventyr, og han vilde gaa<br /> om Bord, om det end skulde koste ham hans Liv. Og<br /> saa vilde han prale med det bagefter! Forstaar Du?<br /> Han vilde sammenligne sig med Christoffer Columbus,<br /> som opdagede Amerika! Hvor vilde jeg dog ønske, at<br /> Tom var her!”<br /> <br /> Jim brummede lidt uforstaaeligt hen for sig, men saa<br /> gav han efter. Først paalagde han mig dog ikke at tale<br /> mere end strængt nødvendigt og da kun hviske. Lynet <br /> <br /> 93<br /> <br /> viste os nu atter i det belejlige Øjeblik Vraget saa op-<br /> lyst, at vi kunde styre hen til dets Styrbordsside og<br /> lægge til der.<br /> <br /> Endnu ragede Dækket her højt oven over Vandet.<br /> I Mørket sneg vi os forsigtig ned ad dets skraa Flade<br /> til Bagbordssiden, idet vi famlede os Skridt for Skridt<br /> fremad og strakte Hænderne ud for ikke at støde imod<br /> noget. Vi naaede ogsaa snart Skylightets Forkant og<br /> krøb langs med dette; endnu faa Skridt og vi stod ved<br /> Døren til Kaptajnens Kahyt. Den stod aaben og -<br /> store Gud! - helt i Baggrunden af den Gang, som<br /> førte ind til Salonen, skinnede der Lys og vi opfattede<br /> en utydelig Støj af samtalende Stemmer.<br /> <br /> Jim hviskede, at han var ved at besvime, og vinkede<br /> til mig om at følge efter ham. Jeg svarede, ligeledes<br /> hviskende: „Godt, jeg følger efter!”<br /> <br /> Jeg skulde lige til at snige mig tilbage til Flaaden,<br /> da jeg hørte en bønfaldende, stønnende Røst:<br /> <br /> „Aa, lad mig dog være, I unge Mennesker! Jeg<br /> sværger, at jeg aldrig skal forraade Jer med et Ord!”<br /> <br /> Dertil svarede en anden Stemme temmelig højt:<br /> <br /> „Du lyver, Jim Turner, vi kender nok din Lumsk-<br /> hed! Du har altid forlangt mere, end der tilkom Dig,<br /> naar der var noget at dele, og ogsaa faaet det, fordi Du<br /> vel at mærke altid har truet med at ville angive os,<br /> hvis Du ikke fik din Vilje! Men denne Gang sidder<br /> Du nu i Saksen, fordømte Fyr. Du er en gemen, løgn-<br /> agtig Hund!”<br /> <br /> Jim havde allerede fjærnet sig langt herfra og stod<br /> i Begreb med at gaa over paa Flaaden, men nu var min<br /> Nysgerrighed for Alvor vakt. Tom Sawyer var sikkert<br /> ikke den, der nu vilde give fortabt, tænkte jeg, og det<br /> vilde jeg heller ikke - jeg maatte have at vide, hvad<br /> der gik for sig. Jeg lagde mig derfor ned paa Hænderne<br /> og Knæ og krøb agterefter gennem den mørke, smalle <br /> <br /> 94<br /> <br /> Gennemgang, indtil der kun var Bredden af et Passa-<br /> gerlukaf mellem mig og Salonen. Derinde laa paa Gul-<br /> vet en Mand, som var bundet paa Hænder og Fødder;<br /> to andre stod op foran ham, den ene med en lille Lygte,<br /> den anden med en spændt Pistol i Haanden. Den sidst-<br /> nævnte holdt Pistolløbet rettet mod den bundne Mands<br /> Hoved og gentog stadig:<br /> <br /> „Jeg kunde have Lyst til at skyde Dig ned, dit Stink-<br /> dyr, - og jeg gør det ogsaa - saadan en Forræder!”<br /> <br /> Hver Gang krummede Fyren sig sammen og bøn-<br /> faldt:<br /> <br /> „Gør det ikke, Bill, jeg beder Dig, gør det ikke -<br /> jeg skal aldrig fortælle en Tøddel mere!”<br /> <br /> Hver Gang han jamrede saaledes, grinte han, som<br /> holdt Lygten og svarede haanende:<br /> <br /> „Det skal Du heller ikke mere faa Lejlighed til, det<br /> kan jeg indestaa Dig for!” Og senere udbrød han:<br /> „Aa, hør, hvor den Fyr kan tigge, og dog, hvis han<br /> kunde være kommet afsted dermed, havde han slaaet<br /> os begge to ihjel; det er saa sandt som jeg staar her.<br /> Og hvorfor - monstro? For det rene ingenting! Kun<br /> fordi vi vilde have, hvad der tilhørte os, ene og alene<br /> derfor. Men nu bedrager Du ikke nogen mere, Jim<br /> Turner! Det kan jeg indestaa for! - Tag saa Pistolen<br /> væk, Bill!”<br /> <br /> Bill svarede:<br /> <br /> „Jeg er ikke meget for det, Jack Packard, jeg skal<br /> bringe den Hund til Tavshed. Har han ikke selv paa<br /> samme Maade myrdet den gamle Hatfield? Han for-<br /> tjener sgu ikke bedre Behandling selv, den Hund!”<br /> <br /> „Men jeg vil ikke ha', at Du skyder ham. Jeg har<br /> mine Grunde derfor!”<br /> <br /> „Gud velsigne Dig for det Ord, Jack, jeg skal al-<br /> drig glemme Dig det, saa længe jeg lever,” - klynkede<br /> Manden paa Gulvet. <br /> <br /> 95<br /> <br /> Det lod ikke til, at Jack Packard brød sig synder-<br /> lig om denne Velsignelse; han hængte sin Lygte paa et<br /> Søm og traadte ud i Mørket omtrent hen til det Sted,<br /> hvor jeg opholdt mig, idet han vinkede til Bill om at<br /> følge ham. Jeg retirerede tilbage i Krebsegang. For<br /> ikke at blive opdaget var der dog nu intet andet for mig<br /> at gøre end at flygte ind i det nærmeste Lukaf.<br /> <br /> Udfor Indgangen til dette Lukaf standsede Jack og<br /> udbrød:<br /> <br /> „Korm herind, Bill!”<br /> <br /> Begge traadte de ind, men forinden var det lykke-<br /> des mig hurtig at skjule mig i en Overkøje. Se dem,<br /> kunde jeg ikke, derimod kunde jeg lugte dem, - saa-<br /> ledes stank de af Whisky. Gud være lovet, tænkte jeg,<br /> at jeg ikke havde drukket noget, skønt de havde vel<br /> næppe kunnet lugte det. Jeg følte mig saa angst til<br /> Mode, at jeg næppe kunde aande. Der laa jeg saa og<br /> holdt Vejret, medens de to lige for Næsen af mig for-<br /> handlede om deres Anliggender! De talte sagte, men<br /> ivrigt. Bill syntes, at det alligevel var sikrest at gøre<br /> det af med Turner.<br /> <br /> Bill udviklede:<br /> <br /> „Han har jo truet med at ville angive os, og det vil<br /> han ogsaa gøre hvis vi nu lader ham slippe; selv om vi<br /> nu ogsaa begge to giver ham vore Andele, nytter det ikke<br /> noget efter det Spektakel, vi har haft med ham. Det véd<br /> Du lige saa godt som jeg, Jack, og hvorfor skulde vi saa<br /> tøve? Jeg holder bestemt paa, at vi skal skille os af<br /> med ham.”<br /> <br /> „Det samme er ogsaa min Mening!” indrømmede<br /> Jack roligt.<br /> <br /> „Hva Pokker! det har jeg ikke mærket noget til!<br /> Saa er vi jo enige, lad os saa gaa ind til ham!”<br /> <br /> „Vent dog et Øjeblik, Bill, og hør først, hvad jeg har<br /> at sige; jeg er ikke færdig endnu. Ser Du, en Kugle <br /> <br /> 96<br /> <br /> kan være god nok, men der gives ogsaa en nemmere<br /> Maade at klare Tingene paa, naar det saa skal være!<br /> Hvorfor skal vi udsætte os for Fare, naar vi uden Spor<br /> af Risiko kan opnaa det samme? Har jeg ikke Ret?”<br /> <br /> „Naturligvis! men hvad vil Du egentlig gøre?”<br /> <br /> „Nu skal Du høre! Jeg mener, at vi endnu engang<br /> skal se alle Rummene igennem, om vi maaske skulde<br /> have glemt noget værdifuldt; derefter lægger vi fra med<br /> Jollen og tager ind til Kysten, hvor vi skjuler Byttet. Og<br /> saa har vi Tiden for os. I mindre end to Timer vil<br /> denne gamle Rottefælde mases i Stumper og Stykker, og<br /> naar saa den Fyr er druknet, hvis Skyld er det saa und-<br /> tagen hans egen? Hvad vilde han her? Forstaar Du<br /> saa min Mening? Jeg har aldrig været rigtig for at<br /> myrde Folk, naar man kunde undgaa det, - det er<br /> dumt, og der er noget umoralsk deri!”<br /> <br /> „Du har for saa vidt Ret! Men hvis denne Kasse nu<br /> ikke saa hurtig gaar i Smadder?”<br /> <br /> „Aa, hvad, vi kan jo i hvert Fald se Tiden an et Par<br /> Timer. Kom saa!”<br /> <br /> Derpaa gik de ud, - og jeg kom! ogsaa temmelig<br /> hurtig afsted med kold Sved paa Panden. Jeg krøb il-<br /> somt tilbage til det Sted, hvor vi havde lagt bi. Endnu<br /> var det bælgmørkt og jeg kunde næppe se en Haand for<br /> mig, saa hviskede jeg sagte: „Jim!” Tæt ved mig hørte<br /> jeg en svag, angstfuld Stønnen. „Hurtig, Jim, det er<br /> ikke nu Tid til at klage sig. Der er en Røver- og Mor-<br /> derbande, og hvis vi ikke finder deres Jolle og sætter<br /> den i Drift, vil en af de Fyre komme i en slem Knibe.<br /> Men faar vi fat i Jollen- og lader den flyde bort, kan<br /> ingen af dem forlade Vraget. Jeg kunde nok ønske at<br /> faa dem alle i Fælden og saa udlevere dem til Sheriffen.<br /> Hurtig, skynd Dig! Jeg vil søge langs Bagbord efter<br /> deres Baad, saa afsøger Du Styrbordssiden. Saa mø-<br /> des vi i Flaaden -” <br /> <br /> 97<br /> <br /> „Flaade? O, Herre Gud! Flaade? Der ikke mere<br /> være Flaade! Flaaden være revet løs, være borte, og<br /> stakkels gamle Jim og Huck være fortabte! Der ikke<br /> være Flaade der!”<br /> <br /> TRETTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Naa - det var et haardt Slag for mig og jeg var<br /> nær ved at falde sammen. Alene her paa Vraget med<br /> saadan en Bande som den dernede i Lukaferne, det<br /> var ikke nogen Spas! Nu maatte vi finde deres Jolle,<br /> for vor egen Skyld var dette nødvendigt! Saa krøb vi<br /> rystende som Espeløv hen langs Styrbord og det fore-<br /> kom os som en Evighed, før vi naaede til Damperens<br /> Stævn. Men ikke Spor af nogen Jolle. Jim hviskede,<br /> at han næppe længere kunde flytte en Fod, saaledes<br /> rystede hans Knæ, en saadan Skræk havde han aldrig<br /> i sit Liv oplevet Magen til. Mig selv gik det ikke<br /> bedre, men jeg tav stille dermed. Jeg strammede ham<br /> op og forsikrede ham om, at, hvis han blev her, mellem<br /> Bølgerne og Banditterne dernede, sad vi fast i en slem<br /> Klemme. Saa tog vi da atter fat med at søge videre.<br /> Idet vi, stadig følende os for, naaede den Del af Vraget,<br /> hvor Dækket dukkede ned i Vandet, fik vi Øje paa en<br /> mørkere Aftegning i Skyggen - og se, det var virkelig<br /> den Jolle, vi længtes efter at finde. Det lettede ikke<br /> saa lidt!<br /> <br /> Vi vilde just til at lade os glide ned i den, da<br /> en Luge blev aabnet lige tæt ved Siden af mig og et<br /> Hoved kom til Syne. Det var en af Banditterne fra<br /> før! Et helt Vidunder, at han ikke straks saa mig! Han<br /> drejede Hovedet tilbage og hvæsede:<br /> <br /> „Stik dog den fordømte Lygte bort, Bill, Lyset kan<br /> jo forraade os!”<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 7 <br /> <br /> 98<br /> <br /> Han kastede en fyldt Sæk i Jollen, svang sig selv<br /> efter den og satte sig til rette. Det var Jack. Saa kom<br /> Bill krybende bag efter; han var ogsaa hurtig nede.<br /> Jack hviskede:<br /> <br /> „Alt klart - sæt saa af!”<br /> <br /> Jeg kunde næppe længere klamre mig fast, saa<br /> svag følte jeg mig.<br /> <br /> Da siger Bill:<br /> <br /> „Hør lidt. Var Du inde og undersøge ham, den<br /> Hund!”<br /> <br /> „Nej - har Du ikke gjort det?”<br /> <br /> „Nej, Gud straffe mig! Saa har han sin Del af<br /> Pengene i Lommen!”<br /> <br /> „Naa, saa hurtig tilbage igen! - det vilde jo være<br /> dumt at slæbe alt det Kram med sig og lade ham ligge<br /> tilbage med Penge. Kom nu hurtig!”<br /> <br /> „Tror Du ikke, han aner, hvad vi vil?”<br /> <br /> „Maaske, eller maaske ikke! Imidlertid vi maa ha'<br /> de Penge med.”<br /> <br /> Saa klatrede de begge tilbage paa Vraget igen og<br /> forsvandt ned gennem Lugen.<br /> <br /> I samme Øjeblik var vi begge i Jollen! Det gik<br /> som om vi fløj ombord! Kniven kom frem, Linen skar<br /> jeg over - og vi satte af saa stille som Mus.<br /> <br /> Ikke en Aare rørte vi, vi talte ikke et Ord, ja vi<br /> trak næsten ikke Vejret. Lydløst gled vi ned langs<br /> Skibsskroget og faa Minutter efter var vi udenfor Høre-,<br /> Syns- og Skudvidde. Vi saa Vraget forsvinde i Mørket<br /> - vi var reddede og takkede vor Skaber.<br /> <br /> Da vi var naaet to-tre Hundrede Meter ud, saa vi<br /> Lyset fra en Lygte som en lille Stjærne skinne et Øje-<br /> blik ud over Vandet; nu havde Banditterne sikkert op-<br /> daget, at deres Jolle var borte, og at de omtrent var i<br /> lige saa stor Knibe som Jim Turner.<br /> <br /> Men vi halede godt ud med Aarerne og spejdede <br /> <br /> 99<br /> <br /> forud efter vor bortdrevne Flaade. Først nu stod det<br /> rigtig klart for min Bevidsthed, hvilken Skæbne jeg<br /> havde beredt Mændene paa Vraget ved at lade dem<br /> blive tilbage uden Jolle; indtil nu havde jeg vel været<br /> for optaget af alt det andet, der var hændet os, til<br /> rigtig at gøre mig deres Stilling klar. Det forekom mig<br /> da, at den Knibe, jeg havde bragt dem i, selv for<br /> Mordere var noget for haard. Jeg sagde til mig selv:<br /> Hvem véd, Huck, hvad der engang bliver ud af Dig;<br /> maaske ikke noget stort andet eller bedre, og i saa Fald<br /> vilde en lignende Knibe være højst ubehagelig for Dig.<br /> <br /> Saa raabte jeg til Jim:<br /> <br /> „Jim, saasnart vi ser Lys inde paa Kysten, gør vi<br /> Holdt og lægger ind; saa skjuler vi Dig og Baaden, me-<br /> dens jeg gaar hen til Folk, jeg kan træffe paa, og saa<br /> skal jeg finde paa noget at fortælle, saa de tager ud og<br /> ser efter de Fyre paa Vraget; de behøver da ikke at<br /> drukne som Rotter, men kan opnaa at blive hængt paa<br /> en anstændig Maade, naar de engang er modne dertil!”<br /> <br /> Men den Idé blev der foreløbig ikke noget af, thi<br /> paa én Gang tog Stormen til igen og rasede nu værre<br /> end før. Regnen strømmede ned og intet Steds kunde<br /> vi skimte noget Lys; i saadant et Hundevejr var alle<br /> vel allerede gaaet i Seng. Vi arbejdede os dog fremad,<br /> idet vi begge stadig holdt skarpt Udkig efter et Lys og<br /> efter vor fortabte Flaade. Omsider ophørte dog Reg-<br /> nen, medens Skyerne blev ved at hænge lige tungt over<br /> os og af og til saas endnu Lynglimt. Et Lyn viste os<br /> pludselig en mørk Masse, som flød foran os. Vi styrede<br /> lige løs paa den.<br /> <br /> Og virkelig, det var vor Flaade. Glade og muntre<br /> som Hundehvalpe sprang vi saa i Sikkerhed paa vor<br /> gamle, kære, tabte, men genfundne Flaade. Hvor Men-<br /> nesket dog hænger ved, hvad der er dets eget! Omtrent<br /> samtidig kom: et Lys til Syne derovre paa Bredden; der<br /> <br /> 7*<br /> <br /> 100<br /> <br /> vilde jeg ind de tre Banditter laa mig saa tungt paa<br /> Hjærte. Jollen var halvt fuld af det Kram, som Skur-<br /> kene havde stjaalet fra Damperen. Vi hev nu det hele<br /> over i en Bunke paa Flaaden og jeg gav Jim Besked om<br /> at drive videre nogen Tid endnu, og saa, naar han<br /> mente, at der var gaaet en Timestid, at tænde et Baal<br /> og vedligeholde det, indtil jeg kom tilbage; jeg havde da<br /> noget at rette mig efter.<br /> <br /> Saa greb jeg Aarerne og roede indad efter Lyset.<br /> Efterhaanden som jeg kom Kysten nærmere, opdagede<br /> jeg tre-fire andre oppe ad Skrænten - her maatte der<br /> ligge en Landsby. Omsider trak jeg Aarerne ind og lod<br /> mig drive lidt med Strømmen for saaledes først at orien-<br /> tere mig. Under Forbidriften udfandt jeg da, at det<br /> først opdagede Lys kom fra en Lanterne, der hængte paa<br /> Masten af en Jærn-Dampfærge. Jeg lagde til og saa<br /> mig om efter Vægteren, som naturligvis sov et Steds<br /> om Bord. Jeg fandt ham da ogsaa rigtig nok forude et<br /> Steds, hvor han sad salig indslumret med Hovedet mel-<br /> lem Knæene. Saa pirrede jeg et Par Gange til ham<br /> og begyndte at hulke og græde.<br /> <br /> Han fo'r forskrækket i Vejret og saa sig forstyrret<br /> omkring. Men da han blev klar over, at det ikke var<br /> andre end min Ringhed, gav han sig først Tid til at<br /> række og strække sig og brummede saa:<br /> <br /> „Naa, hvad er der nu paa Færde? Tud ikke, Dreng!<br /> Hvad er det saa?”<br /> <br /> Jeg hulkede:<br /> <br /> „Fa'r og Mo'r og Søster og -”<br /> <br /> Jeg kunde ikke sige mere for Graad; men han ud-<br /> brød:<br /> <br /> „Naa, for Pokker, hold dog op med at hyle, Dreng;<br /> hver har sit at bære, og det kommer Du nok over!<br /> Hvad er det saa med Fa'r og Mo'r og Søster?” <br /> <br /> 101<br /> <br /> „De er - De er maaske Vagtmand paa Fartøjet<br /> her?”<br /> <br /> „Ja, det er jeg!” bekræftede han med Selvfølelse,<br /> „jo, meget rigtig, det er jeg! Jeg er ogsaa Kaptejn og<br /> Reder, Matros og Lods, Styrmand og Vagtmand - alt-<br /> sammen i en Person. Mange Gange er jeg ogsaa Fragt<br /> og Passager tillige. Saa rig som gamle Jim Hornback<br /> det er jeg ganske vist ikke, og jeg kan ikke smide saa-<br /> dan om mig med Syle som han og heller ikke være saa<br /> djævleblændt godgørende overfor Tom og Dick og Har-<br /> ry og hvad de alle hedder, men alligevel vilde jeg for<br /> aldrig det bytte med ham. Som jeg siger til ham:<br /> Livet paa Vandet, det kan man kalde at leve; hellere<br /> lod jeg mig klyngne op end kline mig fast i en Rede<br /> inde bag Bjærgene, hvor man ikke aner, om Verden<br /> gaar rundt eller staar stille; ikke for aldrig det vilde<br /> jeg bytte med Dig, selv om Du lod mig forgylde og sætte<br /> i Ramme, og, siger jeg -”<br /> <br /> Nu afbrød jeg ham:<br /> <br /> „Aah, de er i saadan en skrækkelig Forlegenhed; de<br /> véd slet ikke, hvad de skal gøre -”<br /> <br /> „Hvem véd ikke, hvad de skal gøre?”<br /> <br /> „Fa'r og Mo'r og Søster og Miss Hooker. Aa, bare<br /> De vilde tage Færgebaaden og gaa derop og -”<br /> <br /> „Hvor op? Hvor er de?”<br /> <br /> „Paa Vraget!”<br /> <br /> „Hva' for et Vrag?”<br /> <br /> „Aa, der er vel kun et deroppe!”<br /> <br /> „Hva', Du mener da vel ikke paa „Walter Scott”?”<br /> <br /> „Jo!”<br /> <br /> „Du almægtige! Hva' i al Verden bestiller de der?”<br /> <br /> „Ja, det er ikke med deres gode Vilje, at de opholder<br /> sig der!”<br /> <br /> „Det forstaar jeg nok! Død og Pine, de vil jo sim-<br /> pelt hen gaa neden om og hjem, hvis de ikke sørger for <br /> <br /> 102<br /> <br /> hurtigst muligt at slippe derfra. Men hvorledes er de<br /> da egentlig kommet saadan afsted?”<br /> <br /> „Jo - Miss Hooker var paa Besøg - der oppe i -”<br /> <br /> „I Booths Plads mener Du - og saa?”<br /> <br /> „Altsaa hun var paa Besøg i „Booths Plads”, og nu<br /> lige ved Aftenstide vilde hun, i Følgeskab med sin gamle<br /> Negertjenestepige, lade sig sætte over med Hestefær-<br /> gen for at besøge en Veninde og overnatte hos hende,<br /> det var en Miss - naa, jeg har glemt hendes Navn. Un-<br /> dervejs tabte de deres Styreaare midt i Vandet, Færgen<br /> svingede rundt og blev saa sat i Drift og tørnede saa<br /> omsider lige mod Vraget. Færgemanden og Negerpigen<br /> og Hestene gik til Bunds. Kun Miss Hooker lykkedes<br /> det at faa fat i Skroget og hun reddede sig om Bord paa<br /> Dækket. Omtrent en Timestid efter at det var blevet<br /> mørkt, kom saa vi ned ad Floden i vores Baad, vi var<br /> paa Hjemvej fra Marked; det var saa ravende mørkt, at<br /> vi ikke saa Vraget, før vi stødte lige mod det og kæn-<br /> trede. Baaden kunde vi jo kigge efter, men vi reddede<br /> os dog alle undtagen Bill Whipple - han druknede, -<br /> aa, han var saadan et rart Menneske, jeg vilde hellere<br /> selv have druknet end at just han skulde blive der.”<br /> <br /> „Bevars vel, det er den mærkeligste Historie, jeg<br /> nogen Sinde har hørt! Naa, og saa? Hvad gjorde I<br /> saa?”<br /> <br /> „Ja, hvad gjorde vi - vi raabte og skreg naturligvis<br /> som vi var vilde; men der var saa langt derud, at ingen<br /> kunde høre os. Saa siger min Gamle: Der er ikke andet<br /> for, end at en af os maa se at komme i Land for at skaffe<br /> Hjælp. Jeg var den eneste, der kunde svømme, og saa<br /> maatte jeg jo forsøge min Lykke. Der var ikke noget<br /> at betænke sig paa! Jeg sprang saa ud - Miss Hooker<br /> raabte efter mig, at, hvis jeg ikke tidligere kunde finde<br /> nogen, der vilde hjælpe, saa skulde jeg sørge for at<br /> finde hendes Onkel, han skulde nok finde paa Raad. <br /> <br /> 103<br /> <br /> Saa svømmede jeg ind og naaede ogsaa Land et godt<br /> Stykke længere nede end her; men alle Steder, hvor jeg<br /> har banket Folk op og fortalt dem, hvad der var paa<br /> Færde, er jeg bleven afvist. „I saadan et skrækkeligt<br /> Vejr?” udbrød de. „Nej, min Dreng, det vilde være<br /> Vanvid; løb Du op til Dampfærgen; vil de hjælpe Dig<br /> der, saa bliver Du rigtig hjulpen!” Hvis nu bare De<br /> vil tage derud og -”<br /> <br /> „Min Salighed vil jeg saa; det skal jeg gerne gøre,<br /> men - sig mig, Du forstaar, helt for ingen Ting kan<br /> jeg ikke gøre det, hvorledes staar det til med - hvad<br /> jeg vilde sige, hvem skal betale? Tror Du, at din Fader<br /> kan -”<br /> <br /> „Aa, det skal De ikke være bange for, det skal<br /> nok blive betalt. Miss Hooker sagde udtrykkelig, at<br /> hendes Onkel Hornback -”<br /> <br /> „Du store Kineser! Hva', er Hornback hendes<br /> Onkel? Hør saa, hvad jeg siger - kan Du se det Lys<br /> derhenne? - Godt - Du ta'r Benene paa Nakken og<br /> løber efter det Lys der paa den anden Side, saa følger<br /> Du Vejen og træffer snart paa en Kro; der gaar Du ind<br /> og siger, at Du er ude efter Jim Hornback, og om de<br /> hurtig vil følge Dig op til ham. Saa fortæller Du ham,<br /> at jeg vil bringe hans Niece hel og holden i Land, endnu<br /> før end han selv naar at komme ind til Byen; han skal<br /> ikke være ængstelig og - men se nu til at komme af-<br /> sted, Dreng, - staar han ikke der og glor dumt i Stedet<br /> for at løbe! Nu lidt rask - jeg stikker om et Øjeblik<br /> i Søen!”<br /> <br /> Selvfølgelig lod jeg som om jeg rendte i Retning af<br /> det Lys, han havde peget hen imod. Næppe var Vagten<br /> gaaet ned, før jeg sneg mig tilbage i en stor Bue og fik<br /> fat i min Jolle; jeg gjorde den løs og lod mig stille drive<br /> langs Kysten, hvor jeg skjulte mig bag et Par Brænde-<br /> kvaser. Jeg maatte dog overbevise mig om, at Manden <br /> <br /> 104<br /> <br /> gjorde Alvor af at gaa ud. I Grunden følte jeg mig<br /> helt tilfreds med mig selv; thi, tænkte jeg, de færreste<br /> vilde have gjort sig saa stor Ulejlighed for en Tyveban-<br /> des Skyld. Jeg vilde ønske, at jeg kunde fortælle Enken<br /> hele Historien; hun havde saa sikkert grædt af Rørelse<br /> over min Højmodighed overfor Skurkene, for, mærk-<br /> værdig nok, hun nærede altid, ligesom andre gode<br /> Sjæle, den største Deltagelse overfor Mordere og andre<br /> Kæltringe.<br /> <br /> Jeg saa nu, hvorledes Færgen begyndte at dreje paa<br /> sig. I en Fart roede jeg ud fra mit Skjul og satte alle<br /> Kræfter ind paa at blive Førstemand paa Stedet. Som<br /> et stort, mørkt Spøgelse hakkede Vraget nedad Floden;<br /> men det var øjensynlig nær ved at synke og sikkert alle-<br /> rede fuldt af Vand. Det gik meget dybt og jeg indsaa<br /> straks, at der næppe var nogen Sandsynlighed for Ban-<br /> ditternes Redning. Jeg roede da endnu nærmere og for-<br /> søgte ogsaa svagt at raabe til dem, i Fald de overhovedet<br /> endnu var levende, men fik intet Svar. Der var døds-<br /> stille paa Vraget. Jeg følte ogsaa lidt Medlidenhed med<br /> Banden, men ingen overvældende.<br /> <br /> Nu kom ogsaa Færgen dampende af fuld Kraft. Jeg<br /> holdt mig forsigtigt midt i Strømmen og trak Aarerne<br /> ind for rigtig at kunne iagttage, hvad der vilde ske. Jeg<br /> saa, hvorledes Færgen prustede dampende omkring Vra-<br /> get for at søge efter Miss Hookers jordiske Rester; men<br /> heller ikke disse kunde Vagtmanden finde og bringe dem<br /> som Trøst for den; stakkels Onkel Hornback, der altsaa<br /> havde mistet sin højt elskede Niece! Færgemanden kunde<br /> absolut intet opdage, og da Vraget hvert Minut paa en<br /> truende Maade sank dybere og dybere, opgav han om-<br /> sider Forsøget og dampede tilbage til Færgelejet. Jeg<br /> derimod skyndte mig nu hurtig ned ad Floden.<br /> <br /> Det forekom mig som en hel Evighed, før jeg fik<br /> Jims Ild i Sigte, og da dette endelig var Tilfældet, syntes <br /> <br /> 105<br /> <br /> jeg, at den var mindst Tusind Mil borte. Da jeg om-<br /> sider naaede lykkelig derhen, begyndte Dagen allerede<br /> at dæmre i Øst. Vi lagde ind til en lille Ø, skjulte vor<br /> Flaade og borede Jollen fra Vraget i Sænk; saa gik vi<br /> til Køjs og sov snart efter de retfærdiges Søvn.<br /> <br /> FJORTENDE KAPITEL.<br /> <br /> Da vi omsider havde faaet udhvilet os og atter var<br /> kommet paa Benene, undersøgte vi det Bytte, som vi<br /> havde nappet fra Skurkene paa Vraget, og vi fandt her-<br /> lige Sager der imellem. Der var Støvler, Uldtæpper,<br /> Klædningsstykker, mange Bøger, en Kikkert, to Kasser<br /> Cigarer og meget andet brugbart. Aldrig i Livet havde<br /> vi før været saa velhavende! Cigarerne især var aldeles<br /> udmærkede, „ægte Havanna” eller hvad man kalder det.<br /> Hele Eftermiddagen laa vi under Træerne og dampede<br /> løs, medens jeg læste højt i Bøgerne - det var et Slaraf-<br /> fenliv!<br /> <br /> Jeg fortalte nu Jim om alt, hvad jeg havde oplevet<br /> paa Vraget og inde ved Færgelejet; det var da for en<br /> Gangs Skyld et fornøjeligt Æventyr. Naa, bagefter var<br /> det nu nemt nok at kalde det for et Æventyr, tænkte<br /> Jim, og sagde, at han allerede var halv død af Forfær-<br /> delse, da han ikke kunde finde Flaaden, og han havde<br /> troet, at nu var alt forbi for ham. Enten maatte han<br /> drukne, eller, selv om han blev bjærget i Land, var han<br /> lige saa uheldig stillet; thi saa vilde han blive afleveret<br /> til Miss Watson og derefter solgt Syd paa. I Virkelig-<br /> heden havde han Ret, det maatte jeg lade ham; over-<br /> hovedet havde han næsten altid Ret. Han var en mærk-<br /> værdig snu Fyr af en gammel Neger at være.<br /> <br /> Saa læste jeg for Jim i en af Bøgerne. Den handlede <br /> <br /> 106<br /> <br /> om Konger, Hertuger, Lorder og lignende fine Folk,<br /> om hvor smagfuldt og kostbart de var klædt paa, og om<br /> hvorledes de sagde „Deres Majestæt”, „Deres Naade”<br /> og „Deres Herlighed” i Stedet for blot og bart „Hr.”<br /> den og den. Jims Øjne straalede ligefrem af Henryk-<br /> kelse, i den Grad var han interesseret i det, som jeg<br /> foredrog.<br /> <br /> „Jim vide slet ikke, at der være saa mange Konger!<br /> Jim aldrig høre derom! Jim kun vide om gamle Konge<br /> „Sallermon” og dem Konger i Spillekort. Hvor mange<br /> Penge faar saadan en Konge?”<br /> <br /> „Hvad han faar?” udbrød jeg, „ja, hvad faar han?<br /> Tusind Dollars om Maaneden, eller mere maaske, saa<br /> meget, som de selv vil have; alt tilhører dem jo!”<br /> <br /> „Oh! det være smukt! Hvad bestille han. Huck?”<br /> <br /> „Bestiller? ingen Ting! Konger tager sig ikke noget<br /> for, Jim, de sidder kun paa en Trone!”<br /> <br /> „Nej, være det Sandhed!”<br /> <br /> „Naturligvis, Jim, de sidder saadan rundt om paa en<br /> Trone. Naar der bliver Krig maa de maaske engang<br /> imellem rejse sig og gaa med, men ellers dovner de<br /> kun omkring Dagen lang eller gaar paa Jagt eller -<br /> tys, hørte Du ikke noget?”<br /> <br /> Vi krøb frem og lyttede, men det var kun den fjærne<br /> Støj fra Dampskibshjul. Damperen forsvandt snart ved<br /> en Krumning af Floden og vi satte os atter til Ro.<br /> <br /> „Jo,” vedblev jeg, „og af og til, naar Tiden falder<br /> ham for lang, saa driller han „Parlamentet” lidt eller og-<br /> saa lader han foretage et Par Henrettelser. Men for det<br /> meste opholder de sig i Haremet!”<br /> <br /> „I - hvor?”<br /> <br /> „I Haremet!”<br /> <br /> „Hvad det være?”<br /> <br /> „Det er det Sted, hvor de opbevarer deres Koner.<br /> Saa Du ved ikke, hvad et Harem er, Jim? Kong „Saller- <br /> <br /> 107<br /> <br /> mon” havde jo ogsaa saadant et med en Million Koner!”<br /> <br /> „Oh, rigtig, gamle Jim ikke huske det! Jim tænke<br /> det Harem være saa stort som et helt Gæstgiveri! Hva',<br /> Huck? Hele Huset være fuldt af Børnestuer, og de<br /> skrige og de skændes! Børnene skrige og Konerne<br /> skændes! Gamle Sallermon ikke være vis Mand, som<br /> Folk sige. Han være slet ikke vis, sige gamle Jim. En<br /> vis Mand gaar ikke og bygge et Hus og stoppe det fuldt<br /> af Kvinder og Børn, og selv sidde midt i alt den Støj<br /> og Mudder. En vis Mand gøre ikke saadan dumme<br /> Ting, han blive pænt alene eller bygge helt lille Hus og<br /> købe Cigarer og Whisky, og han lukke Huset, naar han<br /> vil ha Fred. Og en Kone være nok for en vis Mand<br /> og ikke saa mange Børn - nej, Jim sige, Sallermon<br /> ikke være vis Mand!”<br /> <br /> „Men han var alligevel den viseste Konge, ham „Sal-<br /> lermon”; det har Enken fortalt mig og det ved Enken<br /> Besked med!”<br /> <br /> „Jim ikke bryde sig om, hvad Enken sige - Saller-<br /> mon være ikke vis! Han være halvt gal, sige Jim. Du<br /> kende den Gang ham hugge et lille Barn i to Stykker?”<br /> <br /> „Jo, det har Enken ofte fortalt mig om og -”<br /> <br /> „Naa, være det ikke splittergalt? Du høre et Øjeblik!<br /> Der ligge en Træstump - det være ene Kone, Du være<br /> anden Kone, Jim være Sallermon og den her Dollar være<br /> Barn! Træstump og Du vil ha' begge to den Dollar.<br /> Jim ikke gaa og spørge Nabo, hvems være den Dollar,<br /> din eller anden Kones, Jim ikke ta' den Dollar og rive<br /> den i to Stykker og sige: her har Du hal' Dollar, og Du<br /> hal' Dollar! Være det klogt? Du ikke have Nytte af<br /> hal' Dolar, stakkels Kone heller ikke! Saadan Sallermon<br /> vilde gøre med den Barn! Jim spørge Dig, hva' hal'<br /> Dollarstykke er værdt? Ingen Ting! Hva' hal' Barn<br /> værdt? Ingen Ting heller! En Million hal' Barn ingen<br /> Ting værdt! Nej Sallermon være ikke vis!” <br /> <br /> 108<br /> <br /> „Men. Jim, stik Piben ind, Du har jo helt skudt forbi<br /> det vigtigste, Gud straffe mig, Du er rendt tusind Mil<br /> udenom Kærnepunktet i Fortællingen!”<br /> <br /> „Hvor skyde jeg forbi? Jim? Du seiv stikke Piben<br /> ind! Du ikke komme til Jim med Kærnepunkt. Jim<br /> vide, hva' være dumt, naar Jim se noet dumt. Og<br /> gamle Sallermon være dum med det Barn! Om hvad<br /> være Strid opstaaet? Om halve Barn eller hele Barn?<br /> Jim paastaa om hele Barn og Du saa ikke gøre det<br /> godt med halve Barn, og naar Sallermon tænke det,<br /> være han dum, være ikke værdt, at Solen varme ham!<br /> Du ikke komme med Sallermon, Jim ikke være hans<br /> Ven!”<br /> <br /> „Men Jim, saa hør dog, det er jo ikke det, det drejer<br /> sig om, Kærnepunktet er -”<br /> <br /> „Kærnepunktet være til Pokker! Jim vide, hvad han<br /> vide. Og Du, Huck, Jim sige Dig noget! Kærnepunk-<br /> tet helt andet, være hos Sallermons Forældre, de have<br /> opdraget ham forkert. Du tage engang en Mand, som<br /> have to eller tre Børn! Saadan Mand ikke smide Børn<br /> væk; han vide godt, Børn meget værdt! Men saa tage<br /> Du en Mand, som har fem Millioner Børn rumstere<br /> rundt i hans Hus, det ganske andet! Han spørge ikke,<br /> om det være et Barn eller en Kat, som han hugge itu;<br /> der være saa mange, han godt undvære en eller to. Og<br /> gamle Sallermon - han spørge ikke om Dusin mere<br /> eller mindre, han have stort Forraad - det være Kærne-<br /> punktet, Huck, Du tro gamle Jim!”<br /> <br /> Saadan en Neger snakker man ikke hans Mening fra!<br /> Naar han har sat sig noget fast i Hovedet, er det ikke<br /> til at tænke paa at drive det ud igen! I den Henseende<br /> var gamle Jim en haard og paastaaelig Negl; en Gang<br /> for alle havde han slaaet Haanden af ”Sallermon”.<br /> <br /> Saa lod jeg Spørgsmaalet om Salomon falde og saa<br /> fortalte jeg Jim om en anden Konge, nemlig om Ludvig <br /> <br /> 109<br /> <br /> den sekstende af Frankrig som de engang for længe<br /> siden havde hugget Hovedet af derovre, og om hans<br /> lille Søn „Delphinen” som skulde have været Konge,<br /> naar hans Fader ikke længere havde et Hoved til at<br /> sætte Kronen paa, og om, at de kastede ham i Fængsel,<br /> hvor han - efter hvad man almindelig mente - senere<br /> skulde være død.<br /> <br /> „Stakkels, lille Fyr!” udbrød Jim.<br /> <br /> „Men, tænk engang, Jim, der er ogsaa mange som<br /> paastaar, at han ikke er død, men at han er flygtet og<br /> er naaet over til Amerika!”<br /> <br /> „Det være Sandhed? Men, Huck, stakkels lille Fyr<br /> være helt alene, have Hjemve, ikke være Konge hos<br /> os - han være ganske alene! Hvoraf han leve?”<br /> <br /> „Det ved jeg virkelig ikke. Han kan maaske faa An-<br /> sættelse ved Politiet eller give Undervisning i Fransk!”<br /> <br /> „Hva' Huck, tale franske Folk ikke som vi tale?”<br /> <br /> „Nej, bevares vel Jim! Man kan ikke forstaa et ene-<br /> ste Ord af, hvad de siger.”<br /> <br /> „Men Himmel! Nu vide Jim slet ikke mere, hvad<br /> han skulle tænke! Hvoraf komme det, Huck?”<br /> <br /> „Ja, det véd jeg ikke saa nøje, men nu er det saaledes<br /> engang! Det er sandt! Vent lidt, jeg har der fundet<br /> noget i en af Bøgerne. Jim! naar nogen kommer til<br /> Dig og spørger: „Pallewuhfranzä”? - hvad tænker Du<br /> saa?”<br /> <br /> „Tænke? Jim tænke ikke noget. Jim gi' ham en paa<br /> Hovedet, men kun, naar han ikke være Hvid; Jim ikke<br /> lade sig saadan udskælde af en Neger!”<br /> <br /> „Hvor er Du dum! Det er slet ikke Udskældning!<br /> Han vil kun spørge Dig, om Du taler Fransk!”<br /> <br /> „Hvorfor han saa ikke sige det lige ud?”<br /> <br /> „Men det siger han jo ogsaa; det er den Maade,<br /> hvorpaa en Franskmand taler.” <br /> <br /> 110<br /> <br /> „Det være en fordømt latterlig Maade; Jim vil ikke<br /> høre mere; det være dumt!”<br /> <br /> „Men, Jim! taler da en Kat ligesom Du?”<br /> <br /> „Nej, en Kat tale ikke saaledes, men -”<br /> <br /> „Eller maaske en Ko?”<br /> <br /> „Nej, heller ikke en Ko tale som Jim, men -”<br /> <br /> „Taler da en Kat som en Ko, eller en Ko som en<br /> Kat?”<br /> <br /> „Nej, slet ikke, men -”<br /> <br /> „Og det er helt naturligt,” vedblev jeg, „at hvert<br /> Dyr taler paa sin Maade, ikke?”<br /> <br /> „Jim skulde tænke saaledes, men -”<br /> <br /> „Nej, hør kun et Øjeblik! Er det ikke ogsaa helt<br /> naturligt, at en Kat eller en Ko taler anderledes end vi?”<br /> <br /> „Hvorfor spørge Du saa dumt, Huck?”<br /> <br /> „Jo, hvorfor skulde da ikke ogsaa en Franskmand<br /> tale anderledes end vi?”<br /> <br /> „Være en Kat et Menneske, Huck?”<br /> <br /> „Nej!”<br /> <br /> „Godt, hvorfor skulde saa Kat tale som Menneske?<br /> Være Ko et Menneske? Eller være Ko Kat?”<br /> <br /> „Nej, en Ko er en Ko!”<br /> <br /> „Godt, saa have den ikke Grund til at tale som Kat<br /> og Menneske! Være Franskmand Menneske?”<br /> <br /> „Ja, naturligvis!”<br /> <br /> „Men - hvorfor tale han da ikke som Menneske?<br /> Fortælle Du mig det, Huck!”<br /> <br /> Det var mig dog for meget! Saaledes er det at for-<br /> klare en Neger noget! De er halstarrige. Og derfor<br /> tav jeg. -<br /> <br /> 111<br /> <br /> FEMTENDE KAPITEL. <br /> <br /> I Løbet af tre Nætter antog vi nu, at vi med Lethed<br /> kunde naa frem til Kairo, der ligger paa Grænsen af<br /> Illinois, hvor Ohiofloden falder ud i Mississippi. Det<br /> var det foreløbige Maal for vor Rejse. Der vilde vi saa<br /> sælge Flaaden og gaa ombord i en Damper, der løber<br /> op ad Ohio til de Stater, hvor Negrene er fri. Naar vi<br /> naaede dertil, ansaa vi alle Farer for at være forbi.<br /> <br /> Anden Dags Nat faldt der en tæt Taage; vi søgte der-<br /> for at finde et Sted, hvor vi bekvemt kunde lægge ind;<br /> thi en Sejlads i Taagen fristede os ingenlunde. Jeg<br /> roede forud i Baden med Kastelinen for at gøre den<br /> fast, men fandt kun ganske unge Træer til Fortøjning.<br /> Imidlertid gjorde jeg Linen fast til et af disse. Uheldigvis<br /> var det paa et Sted, hvor Bredden dannede et Frem-<br /> spring, saa at der opstod en særlig haard Strømning.<br /> Denne førte Flaaden saa stærkt fremad, at Træet blev<br /> revet op med Rode og slæbt bort i Linen. Straks efter<br /> var Flaaden forsvundet i Taagen og jeg stod tilbage paa<br /> Bredden. I min Overraskelse sortnede det for mine<br /> Øjne, jeg var ikke i Stand til at røre mig ud af Pletten,<br /> endnu mindre kunde jeg give en Lyd fra mig. Den<br /> Tanke slog mig: nu er Du fortabt, thi Jim faar Du ikke<br /> mer at se!<br /> <br /> Da jeg havde sundet mig lidt, sprang jeg i Baaden<br /> og vrikkede med Aarene, men den rørte sig ikke ud af<br /> Stedet; i mit Hastværk havde jeg glemt at løsne den.<br /> Jeg gav mig saa til at løsne Knuden, men mine Hænder<br /> rystede febrilsk, saa det tog lang Tid.<br /> <br /> Da jeg endelig langt om længe kunde støde fra,<br /> var meget Tid gaaet tabt. Jeg satte efter Flaaden, idet<br /> jeg, saalænge det var mulig, holdt mig i Nærheden af<br /> Bredden for ikke at tage Fejl af Retningen, men lidt<br /> efter lidt gled jeg udad og kom ind i en saa tæt, mælke- <br /> <br /> 112<br /> <br /> hvid Taage, at jeg ikke længere havde mere Begreb<br /> end en Blindebuk, om hvor jeg drev henad.<br /> <br /> Her nytter det ikke at ro, tænkte jeg, det fører dog<br /> kun til, at jeg sætter Baaden fast i en Sandbanke eller<br /> render den op mod Bredden; saa lad Dig hellere drive<br /> med Strømmen, det er i hvert Fald det sikreste. At<br /> sidde med Hænderne stille i Skødet, naar man helst<br /> vil arbejde af fuld Kraft for at komme fremad - det<br /> er en sand Taalmodighedsprøve. Jeg raabte saa højt,<br /> jeg kunde, og lyttede efter Svar. Pludselig lød der ogsaa<br /> langt borte fra et utydeligt Raab; det livede mig svært op.<br /> <br /> Jeg styrede hen imod den Kant, hvorfra det var<br /> kommet, og lyttede stadig efter, om det skulde gentages.<br /> Da jeg næste Gang fornam Lyden, forekom den mig at<br /> komme! fra en hel anden Retning; jeg maatte være dre-<br /> vet alt for meget til højre. Senere hørte jeg det igen og<br /> denne Gang langt ovre til venstre for mig, stadig lige<br /> fjærnt. Det var nu tydeligt for mig, at jeg i Taagen<br /> drev fra den ene Side til den anden, omtrent i en<br /> Kreds. Der var ikke meget Haab nu om at naa Flaaden,<br /> da denne stadig drev fremad, medens jeg tabte Tid ved<br /> saaledes at snurre rundt.<br /> <br /> Blot det Fæhoved til Jim dog vilde tage et gammelt<br /> Bliklaag og slaa dygtig, uafbrudt Allarm paa det, men<br /> det faldt ham vist slet ikke ind. Da hans Raab kun lød<br /> nu og da forvirrede de mig mere end de vejledede, Naa,<br /> jeg drev videre fremad, -- men man tænke sig min For-<br /> undring, da jeg pludselig hører Raabet bag ved mig.<br /> Nu var gode Raad dyre. Enten hidrørte disse Raab fra<br /> andre eller Baaden maatte, uden at jeg havde bemærket<br /> det, have drejet sig. Jeg vidste hverken ud eller ind<br /> mere.<br /> <br /> Jeg kastede Aarerne i Bunden af Baaden. Atter<br /> hørte jeg Raab, men stadig bagude og i en helt anden<br /> Retning. De kom hele Tiden nærmere, men vedblev <br /> <br /> 113<br /> <br /> med at skifte Plads, og jeg blev ved med at besvare<br /> dem, indtil Raabene lidt efter lidt paa ny lød foran mig;<br /> samtidig bemærkede jeg, at Strømmen atter havde bragt<br /> Stævnen af min Baad ind i den rigtige Retning. Nu var<br /> alt for saa vidt godt, blot det var Jim, der havde raabt<br /> og ikke en eller anden fremmed Flaadeskipper. Stem-<br /> men havde jeg ikke kunnet genkende gennem Taagen.<br /> Alle Genstande faar et unaturligt Udseende i Taage og<br /> Stemmer mister ligeledes deres naturlige Ejendomme-<br /> lighed.<br /> <br /> Raabene forsvandt og omtrent samtidig blev jeg atter<br /> drevet ind til Kysten, der viste sig med store, spøgelse-<br /> agtigt udseende Træer; saa satte Strømmen mig ind til<br /> venstre og Bunden af Baaden raslede over en Mængde<br /> Rullesten, saa det ligefrem skrattede.<br /> <br /> I Løbet af et Sekund eller to var jeg dog atter i<br /> fri Vande og alt omkring mig var hvidt og stille. Jeg<br /> sad helt ubevægelig og hørte kun, hvorledes mit Hjærte<br /> hamrede, medens jeg næppe vovede at aande.<br /> <br /> Nu hørte jeg ikke mere noget Raab og nu forstod jeg<br /> ogsaa godt, hvoraf det kom. Jeg blev klar over, at det<br /> ikke var en Sandbanke, jeg før havle Strejfet, men en Ø,<br /> og Strømmen havde drevet mig til venstre for den, me-<br /> dens Jim drev frem med Flaaden langs den højre Side.<br /> Øen syntes at være temmelig stor. Af og til kunde jeg<br /> gennem Taagen skimte høje Træer. Saaledes kunde det<br /> blive ved timevis - var det endnu muligt, at jeg atter<br /> kunde naa Jim og Flaaden?<br /> <br /> Jeg holdt mig ganske stille og spidsede Øren. Alt<br /> forgæves. Strømmen førte mig fremad med en Fart af<br /> fire til fem Knob, antager jeg; men det kunde næppe<br /> mærkes. Tværtimod! Man tror at ligge helt stille i<br /> Vandet, og naar man suser forbi en eller anden Træ-<br /> stamme, der stikker fast i Bunden, har man ikke engang<br /> Fornemmelsen af, at man selv har denne Fart paa, men<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 8 <br /> <br /> 114<br /> <br /> snapper efter Vejret og tænker: Død og Pine, sikken<br /> Hast de farer afsted i! Tro mig, det er i højeste Grad<br /> uhyggeligt saaledes i tæt Taage, midt i den tavse, mørke<br /> Nat at drive ensom afsted paa denne Maade!<br /> <br /> Efter omtrent en halv Times Forløb begyndte jeg igen at<br /> raabe; jeg tænkte nemlig, at nu maatte jeg vel være dre-<br /> vet forbi den Ø - og virkelig, jeg hørte ogsaa Svar-<br /> raab, men langt, langt borte fra. Jeg gjorde Forsøg paa<br /> at rette mig derefter, men det lod sig ikke gøre. Saa fore-<br /> kom det mig pludselig som om jeg havde forvildet mig<br /> i et Krat, thi der flød smaa Buske til begge Sider. At<br /> der i min Nærhed fandtes ikke faa, kunde jeg ane,<br /> men ikke se, thi jeg hørte Vandet slaa imod Træstammer<br /> og piske mod Grene og Løvværk, der hængte ud fra<br /> Bredden.<br /> <br /> Af og til maatte jeg med Aarerne klare Pynterne af<br /> de Smaaøer, jeg flød rundt imellem; jeg maatte sørge<br /> for ikke at komme til at sidde fast paa en af dem og<br /> det gik jo heller ikke an med min Baad at flytte rundt<br /> med dem. Jeg antog, at Flaaden af samme Grund kom<br /> ligesaa langsomt fremad, thi efter Raabene at dømme,<br /> - forudsat at det virkelig var Jim, som raabte - drev<br /> den nu næppe hurtigere frem end jeg selv.<br /> <br /> Nu syntes jeg atter at være naaet til frit Farvand,<br /> men paa samme Tid kunde jeg ikke længere høre noget<br /> Svarraab. Jeg maatte formode, at Jim var stødt paa<br /> Grund et eller andet Sted - og saa var det forbi med<br /> Flaaden og ham! Jeg var saa træt og mat, saa bedrøvet<br /> og modløs, at jeg med Selvopgivelse lagde mig i Bunden<br /> af Baaden og sagde til mig selv: Lad nu ske, hvad der<br /> vil! Egentlig ønskede jeg ikke at falde i Søvn, men<br /> Trætheden overvældede mig; jeg stred ikke imod, jeg<br /> blundede hen.<br /> <br /> Men det maa vel nok have været noget mere end et<br /> lille Blund, for, da jeg atter slog Øjnene op, var Taagen <br /> <br /> 115<br /> <br /> borte og Stjærnerne stod klare og skinnende paa Himlen;<br /> Baaden gled hen ad en rolig og meget bred Vandflade.<br /> Først forekom dette mig som en Drøm, jeg vidste ikke,<br /> hvor jeg var; men da saa Erindringen lidt efter lidt kla-<br /> rede sig, syntes de sidste Oplevelser at ligge flere Dage<br /> tilbage i Tiden.<br /> <br /> Floden var her overordentlig bred med store, gamle<br /> og høje Trær ved begge Sider - saa vidt jeg kunde<br /> bedømme ved Stjærnernes Lys stod de som en tæt Mur<br /> langs Bredderne. Nu spejdede jeg forud og opdagede<br /> omsider en sort Prik midt ude paa Vandfladen. Jeg<br /> styrede lige efter den; men da jeg naaede derhen og fik<br /> set rigtig efter, var det ikke andet end et Par sammen-<br /> bundne Træstammer. Atter fik jeg forude Øje paa et<br /> andet mørkt Punkt; igen lagde jeg alle Kræfter i for at<br /> indhente det - og se, det var virkelig Flaaden med Jim<br /> og alle vore Herligheder.<br /> <br /> Da jeg naaede derhen, fik jeg straks Øje paa Jim;<br /> han sad, fast indsovet, med Hovedet støttet mod Knæ-<br /> erne og med den højre Arm over Styreaaren. Den anden<br /> Aare var revet bort og Flaaden selv var oversaaet med<br /> Blade, afrevne Kviste og Ler. Den har nok ogsaa været<br /> udsat for adskilligt, tænkte jeg.<br /> <br /> Jeg gjorde min Baad fast til Flaaden og lagde mig<br /> saa lang jeg var lige foran Jim; saa begyndte jeg at<br /> gabe og række og strække mig, hvorived Jim da endelig<br /> vaagnede.<br /> <br /> „Halløj, Jim, har jeg ikke sovet?” udbrød jeg „men<br /> hvorfor har Du dog ikke purret ved mig?”<br /> <br /> „Store, almægtige Himmel! Det være Dig, Huck?<br /> Være Du ikke død? Ikke druknet? Være for smukt,<br /> være for godt til at være Sandhed. Jim kan slet ikke tro<br /> det, stakkels gamle Jim tænke, at han drømme! Saa<br /> Jim maa føle, om det være Dig, Huck! Nej, Du være<br /> ikke død, Du være igen her, Du gode, gamle, tro Huck<br /> <br /> 8* <br /> <br /> 116<br /> <br /> - helt levende Du gamle, tro Huck. Gud være Tak<br /> og Lov og Pris og Ære!”<br /> <br /> „Hov, hov, lad os nu være her, Jim! Hvad er der<br /> i Vejen med Dig, gamle Fyr? Har Du drukket for<br /> meget?”<br /> <br /> „Hvem - gamle Jim? Drikke for meget? Gamle<br /> Jim have ikke haft Tid til at tænke paa drikke!”<br /> <br /> „Hvorfor brøler Du da saadan forrykt op?”<br /> <br /> „Hva' - forrykt?”<br /> <br /> „Ja, det maa jeg vel nok sige. Jim! Har Du ikke<br /> plapret om, at jeg var blevet borte, og druknet og kom-<br /> met tilbage igen? - jeg som har ligget her og sovet som<br /> en Sten!”<br /> <br /> „Huck - Huck Finn, Du se Jim i Øjnene, se gamle<br /> Jim i Øjnene! Være Du da ikke været borte?” -<br /> <br /> „Jeg været borte? - Men Jim, saa for Pokker, hvad<br /> mener Du med det? Været borte? Hvor i al Verden<br /> skulde jeg saa have været henne?”<br /> <br /> „Gamle Jim være helt dum paa alt det! Her være<br /> noget, som ikke gaa rigtig til! Være jeg Jim, eller være<br /> jeg ikke Jim? Være Jim paa Flaaden eller ikke? Jim<br /> vil vide det - gamle Jim helt forvirret!”<br /> <br /> „Naa, tag den med Ro, jeg tror nok, at Du endnu er<br /> paa Flaaden, Jim. Det er lige saa tydeligt, som at Du<br /> selv ikke har det rigtig godt i Øjeblikket, gamle Fyr.”<br /> <br /> „Jim altsaa være Jim! Saa fortælle Du mig Huck,<br /> være Du ikke gaaet i Baaden for at fortøje Flaaden<br /> i Land?”<br /> <br /> „Hvornaar? Hvad mener Du?”<br /> <br /> „Fortøje Du ikke Flaaden og saa komme Strømmen<br /> - brr - og rive Flaaden løs og Flaaden drive med,<br /> langt, langt bort, og Huck med Baaden langt bagved i<br /> Taagen?”<br /> <br /> „I hvilken Taage?”<br /> <br /> „Oh - i den tætte, hvide Taage det være i Nat. Og <br /> <br /> 117<br /> <br /> har Jim ikke raabt og skreget, og Huck raabt og skreget<br /> tilbage, indtil der være kommet mange Øer og Huck og<br /> Jim nær være færdige? Og være Flaaden ikke rendt<br /> forbi alle de Øer og Jim være næsten druknet? Være<br /> det saadan Huck eller være det ikke saadan? Du for-<br /> tælle Jim det!”<br /> <br /> „Nej, Jim, den er dog for høj! Jeg har ikke obser-<br /> veret nogen Taage, heller ikke nogle Øer og ikke mær-<br /> ket nogen Besværlighed! Jeg har jo siddet her hele<br /> Natten og talt med Dig, indtil for maaske ti Minutter<br /> siden, da Du faldt i Søvn og saa har jeg vel gjort det<br /> samme. Du kan vel næppe have haft Lejlighed til at<br /> drikke noget i den korte Tid, jeg har sovet, saa det hele<br /> maa vel være en Drøm!”<br /> <br /> „Stop nu, Huck, - det ikke være sandt, Jim kunne<br /> ikke drømme saa meget paa ti Minutter, - nej, det være<br /> ikke sandt!”<br /> <br /> „Du kan nu tro, hvad Du vil, Fæhoved, men Du<br /> maa jo have drømt det, Du fabler om, for sket i Virke-<br /> ligheden er det ikke!”<br /> <br /> „Men, Huck, Jim vide alt, alt være saa klart -”<br /> <br /> „Det siger ikke noget, at det staar klart for Dig,<br /> derpaa kommer det ikke an! Jeg, som har været her<br /> hele Tiden, maa jo dog vide Besked.”<br /> <br /> I de første fem Minutter gjorde Jim ingen yderligere<br /> Indvendinger, men sad kun og grundede for sig selv.<br /> Saa begyndte han:<br /> <br /> „Jim have altsaa drømt, Huck? Du sige det, saa<br /> være det Sandhed! Men Huck, - det være saa skræk-<br /> kelig naturlig Drøm, som Jim aldrig før have drømt. Jim<br /> aldrig før have drømt noget, der gøre En saa træt!”<br /> <br /> „Aa, det er ikke nogen Sjældenhed! Det sker ofte,<br /> naar man har drømt noget rigtig spændende, at man<br /> ikke bagefter kan røre et Lem. Du ser nu ogsaa med- <br /> <br /> 118<br /> <br /> taget ud, saa Du har nok drømt noget, der har taget<br /> paa Kræfterne - fortæl kun, Jim!”<br /> <br /> Nu begyndte Jim at fortælle mig hele sin besynder-<br /> lige Drøm, som han tilmed smykkede ganske overor-<br /> dentlig. Derefter sagde han, at han vilde forsøge paa at<br /> tyde Drømmen, for den var sikkert et Varsel for os, der<br /> var sendt fra Himlen. Han sagde, at vort første mis-<br /> lykkede Forsøg paa at fortøje Flaaden betød en Mand,<br /> som vilde gøre Godt for os, men saa kom Strømmen og<br /> rev os bort, det betød en anden Mand, som var os<br /> fjendtlig stemt. De Raab, som han saa havde hørt og<br /> ogsaa selv besvaret, var Advarsler fra Forsynet, der af<br /> og til vilde møde os; nu galdt det altsaa om at forsøge<br /> paa at forstaa dem og derved undgaa de Ulykker, der<br /> ellers vilde overgaa os. De mange Sandbanker, og vort<br /> Arbejde med at klare os udenom dem, betød Stridig-<br /> heder med onde Mennesker, som vi burde gaa ad Vejen<br /> for; men saa maatte vi erindre, at vi alligevel var sluppet<br /> helskindet forbi Øerne og Sandbankerne og gennem den<br /> tætte Taage gledet ind i aabent Vande; dette varslede,<br /> at vi skulde naa til de frie Stater, hvor al vor Nød og<br /> Modgang vilde være forbi. -<br /> <br /> Imidlertid var Himlen atter blevet temmelig skyet;<br /> hist og her blinkede dog nogle Stjærner gennem de lette<br /> Skyer.<br /> <br /> „Det kan nu være meget godt alt sammen, Jim, Du<br /> har gjort dine Sager godt - men hvad betyder saa det<br /> der?”<br /> <br /> Idet jeg gjorde denne Bemærkning pegede jeg paa<br /> de Blade, afrevne Kviste og Lerslam, hvormed Flaaden<br /> var tilsølet. Man kunde ved Lyset fra Stjærnerne tyde-<br /> ligt skælne det alt sammen.<br /> <br /> Jim stirrede paa det, saa saa han mig ind i Ansigtet;<br /> derefter stirrede han igen paa Flaaden, men ikke en Tød-<br /> del svarede han. Drømmen syntes at have sat sig saa <br /> <br /> 119<br /> <br /> fast i hans Hjærne, at det faldt ham vanskeligt at lade<br /> den Tanke fare og at fæste sin Opmærksomhed paa Vir-<br /> keligheden. Da Sagen langt om længe endelig blev klar<br /> for ham, saa han paa mig med et langt, stirrende og<br /> alvorligt, næsten sørgmodigt Blik og udbrød:<br /> <br /> „Hvad det betyde, fortælle Jim Dig. Da gamle Jim<br /> være helt træt af at raabe og kalde, saa han tænke,<br /> Huck være helt borte, Huck være fortabt, og gamle<br /> Jims Hjærte være næsten itu, og han vilde sove og ikke<br /> høre mere og ikke se mere af Verden og al den Sorg.<br /> Naar han saa vaagne, saa se han Huck sund og rask<br /> foran sig, han maa græde hede Taarer og vil kysse dine<br /> Fødder, saa glad og taknemlig blive Jim. Men Du, Huck,<br /> kun tænke, hvorledes gøre Nar af gamle Jim og lave<br /> stor Løgn. Det Stads der være Smuds - og Smuds<br /> være ogsaa dem, der have Fornøielse af at bedrage og<br /> narre og lyve for stakkels, trofast Ven!”<br /> <br /> Langsomt rejste han sig og gik ind i Skuret uden at<br /> værdige mig et Ord mere, men jeg havde ogsaa faaet<br /> nok. Jeg følte mig helt skamfuld; helst vilde jeg have<br /> kastet mig for hans Fødder og kysset hans gamle, sorte<br /> Hud for saaledes at vise ham min Anger og gøre alt<br /> godt igen.<br /> <br /> Der gik dog et Kvarterstid, før jeg var blevet enig<br /> med mig selv om, hvorvidt jeg skulde bede en Neger-<br /> slave om Tilgivelse. Saa gjorde jeg det og har aldrig<br /> senere haft Grund til at fortryde det. Jeg spillede<br /> aldrig mere Puds med ham og havde vel heller ikke spillet<br /> ham det sidste, saafremt jeg forud havde vidst, hvor<br /> nær det gik den gamle, skikkelige Fyr til Hjærte.<br /> <br /> SEKSTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Hele den følgende Dag sov vi fast; de natlige Æven-<br /> tyr tyngede os som Bly. Hen paa Aftenen begav vi os <br /> <br /> 120<br /> <br /> saa videre, denne Gang i Kølvandet af en kolossal stor<br /> Flaade, hvis Forbipassage havde været som et Fest-<br /> optog for os. Om Bord paa den var bygget fire rumme-<br /> lige Skure eller Hytter, ved hver Ende var der rejst<br /> en høj Flagstang og paa dens Midte var indrettet et<br /> Ildsted, hvor det blussede lystigt. Omkring dette havde<br /> der lejret sig endel Folk, som drak og spillede Kort.<br /> Bemandingen maatte antagelig løbe op til henved tredive<br /> Folk. Ja, det maatte rigtignok være noget at blive Styr-<br /> mand om Bord paa et saadant Uhyre! Vor lille Flaade<br /> forekom; mig nu som en usselig Vandmyg, der klamrede<br /> sig fast til Halen af en veritabel Søslange.<br /> <br /> Vi naaede en stærk Krumning af Floden, Himlen<br /> blev overtrukken og det var meget varmt. Floden var<br /> meget bred her og tætte, store Skove strakte sig langs<br /> Bredderne som en mørk, uafbrudt Bræmme, hvorigennem<br /> ingen Lysstraale kunde sés. Vi samtalte mest om<br /> Kairo, og om hvorvidt vi vel kunde opdage den, naar<br /> vi kom der i Nærheden.<br /> <br /> Jeg mente, at vi kun havde ringe Udsigt til at finde<br /> Byen; thi jeg havde hørt, at den kun bestod af en halv<br /> Snes Huse, og hvis den nu ikke var særlig stærkt op-<br /> lyst, kunde vi jo umulig vide, at det skulde forestille<br /> en By! Jim var imidlertid af den Anskuelse, at vi dog<br /> maatte kunne se, hvor de to Floder - Mississippi og<br /> Ohio - løb sammen og rette os derefter. Dette syntes<br /> mig nu ikke saa overbevisende; vi kunde til den Tid let<br /> indbilde os, at vi passerede Pynten af en Ø og at være<br /> i den tidligere Strøms Farvand. - Dette foruroli-<br /> gede Jim endel, og mig selv ikke mindre. Hvad skulde<br /> vi da gøre? Jeg foreslog, at jeg skulde ro ind til Kysten,<br /> saasnart der viste sig et Lys paa Bredden, og fortælle,<br /> hvem jeg nu traf paa, at min Gamle var i Nærheden<br /> med et Fragtskib, men ikke vidste rigtig Besked med<br /> Egnen, og spørge om, hvor langt der vel endnu kunde <br /> <br /> 121<br /> <br /> være til Kairo. Jim fandt denne Idé udmærket; saa røg<br /> vi paa vore Piber og holdt skarpt Udkig.<br /> <br /> I Øjeblikket kunde vi ikke gøre noget andet eller<br /> bedre end at holde Øjnene godt aabne. Det galdt om at<br /> finde Byen og ikke i Blinde at drive forbi den. Jim<br /> mente, at det ikke skulde falde ham vanskeligt at opdage<br /> den; i det Øjeblik, da han naaede den, vilde han jo være<br /> en fri Mand, en fri Neger og det æggede hans Opmærk-<br /> somhed. Hvis vi drev forbi den, betød det, at han<br /> atter gik Slaveriet i Møde, kun over Ohio kunde det<br /> lykkes ham at naa Friheden; hvis han kom længere<br /> syd paa var han atter inde i Slave-Territoriet. Hvert<br /> Øjeblik udbrød han:<br /> <br /> „Der maa det være!”<br /> <br /> Men hver Gang tog han fejl. Engang var det et<br /> Vagtblus, en anden Gang nogle St. Hansorme, som<br /> han antog for en Lysning fra Byen. Sukkende satte han<br /> sig atter hen og blev ved med at spejde. Han blev helt<br /> febrilsk og nervøs, sagde den sølle Stakkel, ved nu at<br /> befinde sig saa nær Friheden. Ogsaa jeg begyndte at<br /> blive febrilsk og nervøs, men rigtignok af helt andre<br /> Aarsager. Den Tanke fo'r mig nemlig gennem Hovedet,<br /> at Jim nu allerede var saa godt som fri - og hvem var<br /> saa Skyld heri? - Jeg - Huck Finn havde hjulpet en<br /> Neger med at flygte bort fra sin Herre og Ejer!*) For<br /> første Gang i al den Tid, jeg havde tilbragt sammen med<br /> Jim, stod det mig rigtig klart, hvad jeg egentlig havde<br /> gjort. Blodet steg mig til Hovedet ved den blotte Tanke<br /> derpaa. Jeg søgte at retfærdiggøre mig overfor mig<br /> selv: jeg havde jo dog ikke Skyld i, at han var løbet bort<br /> fra sin retmæssige Ejerinde! Men det beroligede mig<br /> ikke. Hele Tiden rejste min Samvittighed sig med en<br /> manende Røst: Men Du har hjulpet ham i hans Flugt, <br /> <br /> *) I Negerslaveriets Tid var dette en strafbar Handling. O. A. <br /> <br /> 122<br /> <br /> Du havde kun behøvet at ro ind til Bredden og fortælle<br /> en eller anden, hvor han, opholdt sig. Ja, saaledes for-<br /> holdt det sig; der var ikke nogen Undskyldning for mig.<br /> Det gav mig ligesom et Stik i Hjærtet. Og Samvittig-<br /> heden nagede videre: Hvad har egentlig Miss Watson<br /> gjort Dig, Huck Finn, siden Du kan se paa, at hendes<br /> eneste Neger stikker af saa at sige for Næsen af hende,<br /> uden at Du rører en Lillefinger for at forhindre det?<br /> Hvad har den stakkels, gamle Tingest gjort Dig, siden<br /> Du kan nænne at spille hende det Puds? Ganske vist,<br /> hun vilde lære Dig at læse og bibringe Dig gode Mane-<br /> rer, - hun vilde dog kun dit eget Bedste, saa vidt det<br /> stod til hende! Og det er den Maade, Du lønner hende<br /> paa, Du Huck - Huck Finn!<br /> <br /> Jeg følte mig saa sølle og ussel til Mode, at jeg øn-<br /> skede, jeg slet ikke var til. Jeg løb frem og tilbage paa<br /> Flaaden og gjorde mig hele Tiden uslere og slettere i<br /> mit eget Omdømme, og Jim løb ogsaa urolig omkring.<br /> ingen af os havde Ro paa os. Hver Gang han raabte:<br /> „Det være Kairo!” gik det mig som et Stik gennem<br /> Hjærtet, og jeg var sikker paa, at naar Kairo virkelig<br /> var der, vilde jeg dø af Skræk.<br /> <br /> Jim blev ved med at pludre højt hen for sig, medens<br /> jeg i Stilhed gjorde min Brøde op med mig selv. Naar<br /> han først var fri - sagde han - vilde han slide i det<br /> som en Hest og spare hver Cent, han kunde, sammen,<br /> saa at han kunde frikøbe sin Kone fra den Ejendom i<br /> Nærheden af Miss Watsons, hvor hun opholdt sig som<br /> Slavinde. Saa skulde de begge to spare sammen, saa de<br /> kunde faa udløst deres to Børn, og hvis disses Herre<br /> ikke vilde afstaa dem for Penge og gode Ord, vilde<br /> han faa en „Ablitionist” eller en anden Fyr til at stjæle<br /> dem.<br /> <br /> Jeg ærgrede mig gulgrøn ved at høre dette Tøjeri.<br /> Tidligere havde han aldrig, aldrig vovet at udtale sig paa<br /> <br /> 123<br /> <br /> den Maade. Tanken om, at han, hvad Øjeblik det skulde<br /> være, kunde blive en fri Mand, havde helt forandret<br /> hans Væsen! Jeg maatte sande det gamle Ord: „Giver<br /> man en Neger den lille Finger, tager han hele Armen!”<br /> Og det hele er min Tankeløshed Skyld i! Du har hjulpet<br /> en Neger til at flygte, og, endnu før han naar Maalet,<br /> traver han rundt paa sine Platfødder og fortæller Dig<br /> naivt og ugenert, at han vil stjæle sine Børn - Børn,<br /> der tilhører en Mand, Du slet ikke kender, og som Du<br /> ikke har det mindste udestaaende med!<br /> <br /> Jeg beklagede, at Jim kunde sige saadan noget, det<br /> satte ham saa dybt ned i min Agtelse. Min Samvittighed<br /> rumsterede værre end før med mig og jeg beroligede<br /> den tilsidst saaledes: „Vær kun stille, endnu er det ikke<br /> for sent; saasnart jeg ser et Lys inde i Land, ror jeg<br /> ind til Bredden og angiver ham.” Jeg følte mig nu rolig<br /> og tilfreds og lettet for en svær Byrde. Alt det, som i<br /> saa høj Grad havde pint mig, var forsvundet og som<br /> blæst bort, da jeg havde taget denne Beslutning. Jeg<br /> spejdede efter et Lys og nynnede hen for mig.<br /> <br /> Da kom der et Lys til Syne og Jim! udbrød:<br /> <br /> „Være sikker nu, Huck, være reddet! Dans og være<br /> glad, der være gode, gamle Kairo endelig! Jim vide det,<br /> Jim føle det! Gode, gamle Kairo!”<br /> <br /> Jeg svarede:<br /> <br /> „Jeg vil hellere tage ind med Baaden, Jim, og under-<br /> søge, om vi ikke alligevel tager fejl!”<br /> <br /> Han sprang hen til Baaden og gjorde den klar i et<br /> Nu; han lagde endog sin gamle Frakke paa Bænken for<br /> at jeg kunde sidde bekvemt, trykkede Aarerne i min<br /> Haand og jublede, idet jeg stødte fra:<br /> <br /> „Gamle Jim snart synge af bare Glæde! Han vil<br /> sige: Alt, alt takke Huck for! Jim være fri Mand; al-<br /> drig være fri Mand uden Huck, gode, gamle, trofaste<br /> Huck! Jim aldrig glemme det, Huck! Huck Finn være <br /> <br /> 124<br /> <br /> stakkels, gamle, sorte Neger hans bedste Ven, være<br /> gamle Jim hans eneste Ven!”<br /> <br /> Og jeg var just i Begreb med at forraade ham for at<br /> berolige min Samvittighed! Da han talte saaledes til<br /> mig, faldt jeg sammen som en vaad Gulvklud, Aarerne<br /> forekom mig saa tunge som Bly og jeg vidste ikke, om<br /> jeg skulde være glad over, at jeg vilde tage ind til Land,<br /> eller jeg ikke skulde være det. Da jeg havde fjærnet mig<br /> endnu et lille Stykke, raabte Jim atter til mig:<br /> <br /> „Saa tager Du derind, gamle, trofaste Huck! Ene-<br /> ste hvide Mand, som aldrig lyve for stakkels, gamle Jim!<br /> Gode, trofaste Huck!”<br /> <br /> Jeg følte mig helt ilde til Mode, men sagde til mig<br /> selv: Du maa gøre det; der gives ingen anden Udvej;<br /> Du kan ikke lade Dig røre heraf!<br /> <br /> I samme Øjeblik kom en Jolle med to bevæbnede<br /> Mænd hen til min Baad; jeg trak Aarerne ind og de<br /> gjorde ligesaa. Den ene udbrød:<br /> <br /> „Hvad er det der henne?”<br /> <br /> „En lille Flaade,” svarede jeg.<br /> <br /> „Hører Du til der?”<br /> <br /> ”Ja!”<br /> <br /> „Hvormange er der foruden Dig?”<br /> <br /> „Kun en!”<br /> <br /> „Der er løbet fem Negre bort i Nat ovre fra en<br /> Farm lige ved Bugten derovre! Er Manden paa den<br /> Flaade hvid eller sort?”<br /> <br /> Straks kunde jeg ikke svare. Ordene stak mig lige-<br /> frem fast i Halsen. Et Øjeblik vilde jeg samle alt mit<br /> Mod og aabenbare alt, men jeg var ikke Mand for at gøre<br /> det - der var ikke for to Skilling Kurage i mig! Da<br /> jeg følte, hvor fejg jeg var, opgav jeg det og udbrød:<br /> <br /> „Han er hvid!”<br /> <br /> „Naa - ja, vi maa vel hellere selv se efter!”<br /> <br /> „Det kommer os meget til Pas,” svarede jeg, „for <br /> <br /> 125<br /> <br /> det er min Fader, som er derovre. Maaske I vilde<br /> hjælpe mig med at faa Flaaden bragt ind til Land. Han<br /> er ikke rigtig rask, min Gamle, og Heller ikke Mor og<br /> Annemarie!”<br /> <br /> „Naa, for Pokker, Dreng, vi har Hastværk. Men<br /> lad nu bare være med at sætte det Ansigt op, vi skal<br /> nok hjælpe, saaledes som det ene Kristenmenneske bør<br /> hjælpe det andet! Tag saa fat! Hurtig, fremad; vi<br /> har ingen Tid at spilde!”<br /> <br /> De greb Aarerne og jeg gjorde ligesaa. Da vi havde<br /> gjort nogle Tag, udbrød jeg:<br /> <br /> „Fa'r vil være meget taknemlig overfor Jer! Alle<br /> og enhver, som jeg indtil nu har bedt om at hjælpe os,<br /> er løbet bort paa Halvvejen og alene kan jeg umuligt<br /> faa Flaaden ind til Land.”<br /> <br /> „Pokker heller, da! Men sig mig, Dreng, hvad<br /> fejler egentlig din Fader?”<br /> <br /> „lkke noget videre - ikke meget - han er kun -<br /> ja, det er egentlig slet ikke noget!”<br /> <br /> Pludselig standsede de; vi var lige i Nærheden af<br /> Flaaden, og den ene udbrød”:<br /> <br /> „Du lyver, Dreng! Hvad er der i Vejen med din<br /> Fader? Hurtig, ud med Sproget; prøv ikke paa Ud-<br /> flugter; det vil ikke være raadeligt for Dig!”<br /> <br /> „Jeg skal nok tilstaa alt; men, kære Mænd, men De<br /> maa ikke lade os i Stikken! Bare De vil tage med der-<br /> hen! Det er, - ja blot De kun vil ro helt hen, saa<br /> kunde jeg kaste en Varpeline ud til Dem, og De behø-<br /> ver saa slet ikke at komme om Bord paa Flaaden!”<br /> <br /> „Holdt Johan, tilbage,” raabte den anden, og de<br /> vendte pludselig om. „Hold Dig borte herfra, fordømte<br /> Unge, ro over til højre! Fy for den Lede, jeg anede<br /> nok, fra hvad Kant Vinden blæste! Din Fader har sik-<br /> kert sorte Kopper, din fordømte Unge; det vidste Du<br /> jo godt nok! Hvorfor sagde Du det ikke ærligt og aabent <br /> <br /> 126<br /> <br /> i Stedet for at varpe her omkring og udsætte andre ær-<br /> lige! Folk for Smitte!”<br /> <br /> „Aa!” klynkede jeg og stak i at græde, „jeg har altid<br /> før sagt det, men saa flygtede alle bort fra mig!”<br /> <br /> ”Stakkels Fyr! Der kan være noget i, hvad Du si-<br /> ger; men, ser Du, det gør os jo ondt, men sorte Kop-<br /> per - det er nu saa sin Sag, maa Du vide! Jeg skal<br /> fortælle Dig, hvorledes Du skal gribe Sagen an. Du skal<br /> ikke selv forsøge at lægge til Land; det kommer Du<br /> alligevel ikke afsted med, uden at det hele gaar i Skud-<br /> dermudder. Driv nu ganske rolig endnu et Par Timer<br /> med Strømmen, indtil Du naar til en By paa den ven-<br /> stre Flodbred. Til den Tid vil Solen være staaet op,<br /> og naar Du søger Hjælp der, skal Du kun sige, at dine<br /> Folk ikke kan røre sig for Feber. Vis Dig saa ikke<br /> igen som en Dumrian, ellers lugter de, hvorledes det i<br /> Virkeligheden staar til. Det vilde saamænd heller ikke<br /> nytte Dig noget at lægge til derovre, hvor Lyset skinner;<br /> det er nemlig kun en Tømmerplads. Sig mig engang,<br /> din Fader er vel meget fattig, og nu er det rigtig slemt<br /> for ham, ikke? Naa, her lægger jeg nu et Tyve-Dol-<br /> larsstykke paa det Bræt; det kan Du saa have, naar<br /> Brætet driver over til Dig. Det gør mig meget ondt,<br /> at vi saaledes maa forlade Dig, stakkels Fyr, men sorte<br /> Kopper, ser Du, det er ikke til at spøge med!”<br /> <br /> „Vent lidt, Parker,” udbrød nu den anden, „her er<br /> ogsaa tyve Dollars fra mig. Læg ogsaa dem paa Brætet.<br /> Naa, lev vel, unge Mand, gør nu kun som Parker har<br /> fortalt Dig, saa skal det nok gaa altsammen!”<br /> <br /> „Det tænker jeg ogsaa, min Dreng, naa, lev vel!<br /> Hvis Du skulde træffe paa Negrene, saa gør, hvad Du<br /> kan, for at skaffe Hjælp og paagribe dem; i saa Fald er<br /> der Penge at tjene, mange Penge!”<br /> <br /> „Tak, mange Tak, mine Herrer! Er det mig muligt, <br /> <br /> 127<br /> <br /> vilde jeg intet hellere end fange de Negre; jeg kan nok<br /> trænge til Penge og Fa'r ogsaa!”<br /> <br /> De roede videre, og jeg roede tilbage til Flaaden.<br /> Jeg følte mig igen ussel, og jeg vidste ogsaa, at jeg<br /> havde handlet urigtigt, men jeg var ikke længere i Stand<br /> til at prøve paa at gøre det anderledes og bedre. Intet<br /> Menneske, som ikke fra Barn af er vænnet til at handle<br /> rigtigt, opnaar nogensinde at gøre det; naar man sidder<br /> i en Klemme, er man ikke beslutsom nok til at gøre sig<br /> fri for den, men bliver en Gang for alle stikkende fast<br /> deri. Jeg havde altsaa ikke engang haft Mod til at<br /> handle ærligt, saaledes som ethvert andet hæderligt Men-<br /> neske vilde have handlet! Men saa faldt en anden Tanke<br /> mig ind: Hvis Du nu havde handlet ærligt og forraadt<br /> den gamle Jim, vilde Du saa mon føle Dig lettere om<br /> Hjærtet? Nej, sagde jeg til mig selv, saa havde det<br /> blot været endnu værre. Og, tænkte jeg, hvorfor skulde<br /> jeg da have handlet ærligt, naar det kun havde skaffet<br /> mig mere Bryderi, end naar jeg gjorde det urigtige, og<br /> Lønnen tilmed er lige den selv samme? Der stod jeg!<br /> Jeg var ikke i Stand til at give mig selv Svar paa dette<br /> Spørgsmaal. Heller ikke gad jeg nu plage mig mere<br /> dermed og besluttede for Fremtiden kun at gøre, hvad<br /> der passede mig selv bedst - Ret eller Uret, det var<br /> mig ligegyldigt!<br /> <br /> Jeg gik ind i Skuret, Jim var ikke derinde, jeg kigede<br /> rundt alle Vegne; han var ikke til at opdage. Saa<br /> raabte jeg:<br /> <br /> „Jim!”<br /> <br /> „Her være Jim, Huck! Være Mændene helt borte?<br /> Du ikke tale højt!”<br /> <br /> Han hængte ned i Vandet under Styreaaren og stak<br /> kun Næsetippen op. Da jeg fortalte ham, at de allerede<br /> var langt borte, krøb han op og kom om Bord.<br /> <br /> Saa udbrød han: <br /> <br /> 128<br /> <br /> „Jim høre alt. Huck, alt, og Jim springe i Vandet<br /> for at svømme i Land, hvis Mændene kom. Saa vilde<br /> Jim svømme tilbage, naar Mændene være borte. Men,<br /> Huck, det gøre Du underfuldt godt! Det være det<br /> bedste Puds, Jim høre om i hele sit Liv! Huck, Du<br /> have reddet Jim; det vide Jim godt; Du have reddet<br /> Jim, og det glemme Jim aldrig nogensinde!”<br /> <br /> Saa talte vi om vore Penge. Tyve Dollars til hver<br /> af os, det var ikke Smaapenge! Jim antog, at vi mage-,<br /> lig kunde tage Dæksplads paa en Ohio-Damper og dog<br /> have en god Slup til overs, som vi kunde anvende til<br /> at begynde et nyt Liv i de frie Stater. Det var heller<br /> ikke noget at tale om, sagde han, at vi endnu maatte op-<br /> holde os et Par Timer paa Floden, men han ønskede dog,<br /> at vi var ved vort Maal.<br /> <br /> Ved Daggry fortøjede vi, og Jim sørgede denne Gang<br /> for at skjule Flaaden særlig godt. Saa havde han næsten<br /> hele Dagen travlt med at pakke vore Sager godt sammen<br /> i Pakker, saa vi var parate til hurtig at forlade Flaaden,<br /> naar Tiden var inde dertil.<br /> <br /> Samme Aften henimod Klokken ti fik vi ved venstre<br /> Side en By i Sigte.<br /> <br /> Jeg gik i Baaden for at skaffe Oplysning om, hvad<br /> det var for en By. Snart traf jeg da ogsaa en Mand, som<br /> vari Færd med at sætte Garn ud.<br /> <br /> „Er det Kairo, der henne?” spurgte jeg.<br /> <br /> „Kairo? Nej! Du har det vist ikke rigtig vel!”<br /> <br /> „Hvad hedder da den By?”<br /> <br /> „Vil Du vide det, kan Du jo tage derhen og spørge<br /> om det! Men nu maa jeg bede Dig om ikke at for-<br /> styrre Fiskene med dine dumme Spørgsmaal; hvis Du<br /> ikke øjeblikkelig forføjer Dig bort, skal jeg give Dig<br /> noget, Du næppe synes om!”<br /> <br /> Saa skyndte jeg mig tilbage til Flaaden. Jim var<br /> uhyre skuffet, men jeg trøstede ham saa godt jeg for- <br /> <br /> 129<br /> <br /> maaede, og sagde, at Kairo saa vel snart maatte være<br /> der.<br /> <br /> Før Daggry passerede vi atter en By, og jeg vilde<br /> atter ind og spørge. Men saa sagde Jim, at Bredden her<br /> steg stejlt opad, Kairo laa ganske fladt, det vidste han,<br /> og saa tog jeg ikke derind. Dagen over skjulte vi<br /> atter Flaaden. Lidt efter lidt opstod der nogen Tvivl<br /> hos mig og ogsaa hos Jim.<br /> <br /> Jeg udbrød:<br /> <br /> „Jim, tror Du ikke, at vi sidste Nat i Taagen er<br /> løbet forbi Kairo?”<br /> <br /> Han svarede:<br /> <br /> „Vi ikke tale mere derom. Stakkels Neger kan ikke<br /> have nogen Lykke! Jim stadig tænke, den Klapper-<br /> slange paa Øen bringe stadig Ulykke!”<br /> <br /> „Jeg vilde ønske, at jeg aldrig havde set den Slange-<br /> ham for mine Øjne, Jim!”<br /> <br /> „Være ikke din Skyld, Huck, Du ikke kunne vide<br /> om Ulykke ved Slangehud!”<br /> <br /> Da det blev Morgen, saa vi tydeligt, hvorledes Ohio-<br /> flodens klare Vande blandede sig med Mississippis gule<br /> Strømme. Nu var vi altsaa kommet forbi Kairo, saa<br /> meget var sikkert. Det var ikke til at tænke paa at gaa<br /> tilbage med Flaaden imod Strømmen; der var ikke andet<br /> at gøre end forsøge vort Held med Baaden. Saa sov vi<br /> da hele Dagen inde under Breddens Skovtykning for at<br /> styrke os til de forestaaende Anstrængelser. Da vi hen<br /> mod Aften søgte tilbage til Flaaden, var Baaden, vort<br /> sidste Haab, - borte. Den havde slidt sig løs og var<br /> drevet bort med Strømmen.<br /> <br /> Længe sagde vi ikke et Ord; vi vidste begge, at<br /> Slangehammen atter havde været paa Spil. Hvad var<br /> der ogsaa at sige til det? Klager kunde maaske kun<br /> bringe endnu flere Ulykker over vore Hoveder; det<br /> bedste var derfor taalmodigt at tie stille! -<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 9 <br /> <br /> 130<br /> <br /> Saa raadslog vi indbyrdes om, hvad vi nu skulde<br /> stille op, og blev enige om, at det vilde være klogest<br /> ganske rolig at lade Flaaden drive videre, indtil vi et<br /> eller andet Sted kunde købe os en Baad. At „laane”<br /> en saadan efter min Gamles Metode vilde næppe være<br /> tilraadeligt, da vi saa blot opnaaede at faa Folk paa<br /> Halsen.<br /> <br /> Altsaa videre paa Flaaden med gode Miner til slet<br /> Spil! Da det begyndte at mørknes, fortsatte vi saa vor<br /> Vej.<br /> <br /> Enhver, der maaske endnu ikke er overbevist om<br /> det ulykkebringende i at berøre en Slangeham, vil føle<br /> sig overbevist, naar han hører om, hvad der videre<br /> hændte os.<br /> <br /> Ingen Steder kunde vi opdage nogen Lejlighed til at<br /> erhverve os en Baad, hvor meget vi end spejdede om-<br /> kring. Ellers møder man dog stadig Flaader eller lig-<br /> nende, som har en Baad tilovers, de gærne vil af med;<br /> men nej, vi havde ikke Lykken med os! Natten blev<br /> mørkere og mørkere; dette var næsten lige saa slemt<br /> som Taagen, man kunde ikke se en Haand for sig, end-<br /> sige overse Strømmen. Efterhaanden var det blevet<br /> sent, da hørte vi et Dampskib pruste i det fjærne. Vi<br /> tændte vor Lanterne og hængte den ud, for at man skulde<br /> kunne se os. Vi hørte Maskinens Stønnen nærme sig<br /> mere og mere, men fik først Øje paa Uhyret, da det<br /> var tæt inde paa os, og vi indsaa, at det styrede lige ind<br /> imod Flaaden. Dette gør store Dampere mange Gange,<br /> kun for at Lodsen kan faa Lejlighed til at vise, med<br /> hvilken Sikkerhed saadanne Kolosser lader sig styre.<br /> Naar de saa strejfer tæt forbi en - det hænder dog, at<br /> Fyren faar fat i en Aare og faar den knækket - stik-<br /> ker Styrmanden gemytligt Hovedet ud etsteds og skogger-<br /> ler, idet han øjensynlig indbilder sig, at han har udført<br /> en Heltedaad. Vi antog, at denne ville forsøge det <br /> <br /> 131<br /> <br /> samme med os, og selv var vi i spændt Forventning for<br /> at se, om det vilde lykkes. Uhyret kom hastig nær-<br /> mere og nærmere, det lignede en tyk, begsort Sky, spæk-<br /> ket med lysende St. Hansorme. Og før vi egentlig vidste<br /> af det, oplystes vi af Maskinmmmets Ildsvælg, der var<br /> synligt gennem de vidt aabnede Luger, og syntes beredt<br /> til at sluge os. Der blev raabt til os, Dampfløjten gav<br /> et skærende Pift fra sig. Dampen hvislede og Røgen<br /> kvalmede, Jim ravede til den ene Side og jeg til den<br /> anden overbord og samtidig knagede og bragede det i<br /> vor Flaades Planker, medens Damperen fortsatte sin<br /> Vej gennem den sønderbrudte Flaade.<br /> <br /> Jeg dykkede ned og søgte saa hastig som muligt at<br /> naa ned til Bunden for ikke yderligere at genere den<br /> Rad til Damper, der gled hen over mig. Jeg har altid<br /> kunnet holde mig henved et Minut under Vandet; denne<br /> Gang udstrakte jeg Opholdet til halvandet Minut, men<br /> saa skød jeg ogsaa op igen som en Raket, ellers var jeg<br /> blevet dernede med det samme. Da jeg endelig havde<br /> faaet Hovedet op over Vandet, fik jeg travlt med at nyse<br /> Vandet ud af mine Næsebor og snappe efter Vejret.<br /> Damperen saa jeg ikke længere noget til i det ravende<br /> Mørke, endnu hørte jeg dog Hjulenes Stampen og Støn-<br /> nen, og jeg mærkede den Uro, den havde frembragt i<br /> Vandet. Efter faa Sekunders Ophold var Maskinen<br /> atter sat i Gang efter Sammenstødet, og nu dampede den<br /> videre, uden at man bekymrede sig længere for den<br /> usselige, lille Flaade.<br /> <br /> Jeg raabte efter Jim, atter og atter raabte jeg, men<br /> forgæves; der kom intet Svar. Store Gud, hvad var<br /> der dog bleven af den stakkels Fyr? En flydende Planke<br /> drev hen imod mig, jeg klyngede mig til den. Men jeg<br /> mærkede snart, at Strømmen førte mig mod den mod-<br /> satte Bred; jeg slap derfor Planken og svømmede til<br /> Land; langt om længe naaede jeg at klatre op paa det<br /> <br /> 9*<br /> <br /> 132<br /> <br /> tørre. Det var meget mørkt; jeg maatte ligefrem føle<br /> mig frem. Saaledes travede jeg et godt Stykke paa maa<br /> og faa, indtil jeg var lige ved at brase mod et stort,<br /> gammeldags Træhus. Jeg skulde lige til at liste bort der-<br /> fra igen, da en Mængde Hunde kom farende ud mod<br /> mig og hylede græsseligt op. Jeg blev stum af Over-<br /> raskelse og havde svært nok med at holde dem fra<br /> Livet.<br /> <br /> SYTTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Næppe et halvt Minut efter blev et Vindue aabnet<br /> paa Klem og en Røst lød ud gennem det:<br /> <br /> „Rolig Drenge - stille! Hvem der?”<br /> <br /> „Det er mig!” svarede jeg.<br /> <br /> „Hvilken mig?”<br /> <br /> „Georg Jackson, Sir!”<br /> <br /> „Hvad vil Du her?”<br /> <br /> „Jeg vil ingenting, Sir. Jeg vil bare gaa min Vej,<br /> men Hundene vil ikke lade mig komme videre.”<br /> <br /> „Hvorfor lusker Du her omkring ved Nattetid?”<br /> <br /> „Jeg lusker ikke omkring, Sir. Jeg er faldet over<br /> Bord fra Damperen!”<br /> <br /> „Er Du det, hvad? Aa, kom med Lys en af Jer.<br /> Hvad siger Du, at dit Navn er?”<br /> <br /> „Georg Jackson. Jeg er kun en Dreng.”<br /> <br /> „Hør nu; hvis Du har sagt Sandhed, behøver Du<br /> ikke at være bange, men foreløbig maa Du ikke under-<br /> staa Dig til at røre Dig ud af Stedet. Bliv, hvor Du er.<br /> Bob og Tom! ud af Køjen og faa fat i Geværerne.<br /> Georg Jackson, er der nogen med Dig?”<br /> <br /> „Nej, Sir, jeg er ganske alene.”<br /> <br /> Jeg hørte Folkene røre sig inde i Huset og saa, at<br /> der blev tændt Lys. Manden raabte: <br /> <br /> 133<br /> <br /> „Bort med det Lys, Betsy, din gamle Dromedar -<br /> har Du mistet Forstanden? Sæt det paa Gulvet bag<br /> Døren. Bob, naar Du og Tom er færdige, stiller I Jer<br /> paa Plads!”<br /> <br /> „Nu er vi parate!” lød det.<br /> <br /> „Og nu, Georg Jackson, kender Du Familien<br /> Shepherdson?”<br /> <br /> „Nej, Sir, jeg har aldrig hørt den nævne før nu.”<br /> <br /> „Naa, maaske taler Du Sandhed, maaske ikke; det<br /> er ligegyldigt. Kom saa, Georg Jackson. Men hør,<br /> ikke for hurtigt, ganske langsomt! Er der nogen med<br /> Dig, maa han stikke af - hvis han viser sig, bliver<br /> han skudt paa Pelsen! Kom saa ind! Langsomt! Aabn<br /> selv Døren, men ikke mere end at Du lige kan slippe<br /> ind, forstaar Du?”<br /> <br /> Jeg var saamænd heller ikke i Stand til at skynde<br /> mig, selv om jeg havde villet. Langsomt gik jeg et<br /> Skridt nærmere; alt var saa uhyggeligt stille; kun mit<br /> Hjærtes voldsomme Banken kunde jeg høre. Hundene<br /> holdt sig lige saa stille som Menneskene og fulgte mig<br /> mistroiske og vagtsomme lige i Hælene. Da jeg naaede<br /> til de tre Bjælketrappetrin, hørte jeg Nøglen blive drejet<br /> om i Laasen og Slaaen trukket fra. Jeg lagde Haanden<br /> paa Dørhaandtaget og lindede lidt ved Døren, og saa<br /> lidt mere.<br /> <br /> „Saa, det er mere end nok, stik saa Hovedet ind,”<br /> blev der befalet inde fra.<br /> <br /> Jeg gjorde det, men med en isnende Anelse om, at<br /> det i samme Øjeblik vilde blive hugget af.<br /> <br /> Lyset stod paa Gulvet og brændte, og der inde stod<br /> hele Selskabet og gloede paa mig; jeg gloede lige saa<br /> forundret igen, mindst et kvart Minut. Tre store Fyre<br /> med Geværpiberne rettede imod mig, var det første,<br /> jeg fik Øje paa, og det fik mig til at skælve ikke saa<br /> lidt. Den ældste var graahaaret og vel over de treds <br /> <br /> 134<br /> <br /> Aar, de to andre omtrent tredive-aarige Mænd, alle store<br /> og statelige; saa var der en nydelig, gammel graahaa-<br /> ret Dame og bag hende to unge Piger, som jeg ikke<br /> saa nøje kunde se.<br /> <br /> Den gamle udbrød endelig:<br /> <br /> „Naa, det lader til at være rigtigt. Kom ind!”<br /> <br /> Saasnart jeg var kommet indenfor, lukkede den<br /> Gamle Døren, laasede den og satte Slaaen for. Saa<br /> befalede han de andre med Geværerne at følge med og<br /> alle gik ind i en stor Dagligstue med et fint Tæppe<br /> paa Gulvet. I et Hjørne fjærnt fra Vinduerne blev jeg<br /> nøjere taget i Øjesyn. De holdt Lyset tæt hen til mig<br /> og mønstrede mig allesammen, idet de udbrød i Mun-<br /> den paa hverandre:<br /> <br /> „Nej, det er ingen Shepherdson - nej, ikke Spor af<br /> nogen Shepherdson!”<br /> <br /> Saa sagde den Gamle, at han antog, jeg intet havde<br /> imod, at han undersøgte, om jeg havde noget skjult<br /> Vaaben hos mig - det var mere for Sikkerheds Skyld.<br /> Undersøgelsen var ogsaa ganske hensynsfuld. Han stak<br /> ikke Haanden i mine Lommer, men lod den kun glide<br /> udenpaa Tøjet, og saa erklærede han, at det var godt.<br /> Han opfordrede mig til at lade som om jeg var hjemme,<br /> og sagde, at jeg ikke skulde være ked af det, men kun<br /> fortælle alt om, hvorledes jeg var faldet overbord fra<br /> Damperen.<br /> <br /> Men den gamle Dame faldt ham i Talen og udbrød:<br /> <br /> „Men Herregud! Saul, den stakkels Fyr er jo saa<br /> vaad som: en druknet Mus, - og tror Du ikke ogsaa<br /> at han er skrup sulten?”<br /> <br /> „Du har Ret, Rachel, det har jeg helt glemt!”<br /> <br /> Saa vedblev den gamle Dame, idet hun Vendte sig<br /> til en Negerkvinde:<br /> <br /> „Betsy, spring ned i en Fart og hent noget, han<br /> kan faa at spise, den stakkels Dreng; og en af Pige- <br /> <br /> 135<br /> <br /> børnene maa gaa op og kalde paa Buck og sige til ham<br /> - naa, der er han jo selv. Buck, tag denne lille, frem-<br /> mede Dreng med Dig op paa dit Værelse og lad ham faa<br /> de vaade Klæder af og giv ham saa nogle af dine <br /> Stedet for.”<br /> <br /> Buck saa ud til at være paa samme Alder som jeg<br /> selv - tretten eller fjorten Aar gammel, skønt han var<br /> noget større end jeg. Han var i bar Skjorte og saa helt<br /> forsovet ud. Han gned Øjnene, da han traadte ind og<br /> slæbte paa et Gevær ligesom de andre.<br /> <br /> „Er der ikke en Shepherdson i Nærheden?” spurgte<br /> han.<br /> <br /> De svarede, at det havde været falsk Allarm.<br /> <br /> „Naa,” svarede han, „hvis det havde været saadan<br /> En, skulde jeg nok havde skudt ham paa Pelsen!”<br /> <br /> De lo allesammen og Bob udbrød:<br /> <br /> „Aa, Buck, Du er saa langsom i Vendingen, saa de<br /> kunde have skalperet os allesammen, før Du aabnede<br /> Ilden!”<br /> <br /> „Der er jo heller ingen, som har kaldt paa mig. Det<br /> er ogsaa ærgerligt; jeg bliver altid sat til Side, saa jeg<br /> ikke kan faa Lejlighed til at udmærke mig.”<br /> <br /> „Bryd Dig ikke om det, Buck, min Dreng,” sva-<br /> rede den Gamle. „Den Tid skal nok komme, da Du<br /> faar Lejlighed til at vise din Dygtighed; det kan Du<br /> stole paa. Men gaa nu med den lille Fremmede og gør,<br /> som din Moder har bedet Dig om.”<br /> <br /> Da vi var kommet op ad Trapperne og ind i hans<br /> Værelse, gav han mig en Skjorte og Strømper af sine<br /> egne og Bluse og Bukser, og jeg trak det altsammen<br /> paa. Under min Omklædning spurgte han, hvad jeg hed,<br /> men før jeg fik sagt ham mit Navn, var han inde paa at<br /> fortælle mig om en blaa Skovskade og en Kaninunge,<br /> som han for et Par Dage siden havde fanget i Skoven;<br /> og derefter spurgte han mig, hvor Moses var, da Lyset <br /> <br /> 136<br /> <br /> blæste ud. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke; jeg havde<br /> aldrig før hørt fortælle derom.<br /> <br /> „Men saa gæt!” udbrød han.<br /> <br /> „Hvorledes skulde jeg kunne gætte”, spurgte jeg,<br /> „naar jeg aldrig før har hørt noget derom?”<br /> <br /> „Men Du kan jo gætte, kan Du ikke? Det er saa<br /> let.”<br /> <br /> „Hvilket Lys?” spurgte jeg saa.<br /> <br /> „Ethvert Lys, det har ikke noget at sige.”<br /> <br /> „Jeg véd ikke, hvor han var. Hvor var han?”<br /> <br /> „Han var naturligvis i Mørke! Kunde Du ikke gætte<br /> det - der var han.”<br /> <br /> „Men, naar Du vidste, hvor han var, hvorfor spurgte<br /> Du saa mig derom?”<br /> <br /> „For Pokker! kan Du ikke forstaa, at det er en<br /> Gaade? Sig mig, hvorlænge bli'r Du her? Kunde Du<br /> ikke blive altid; her er saa rart, her er ingen Skole i<br /> denne Tid. Sig mig, har Du ikke en Hund? Jeg har<br /> faaet en Hund, som kan springe i Vandet og hente Træ-<br /> stumper tilbage, naar man har kastet dem ud. Kan Du<br /> li' at blive kæmmet om Søndagen og alt det andet Nar-<br /> reri? Jeg kan ikke fordrage det, men Mama holder jo<br /> paa, at jeg skal. Prøv engang den gamle Trøje der;<br /> egentlig skulde jeg selv have den paa, men det er saa<br /> varmt med saadan en. Er Du færdig? Naa, lad os saa<br /> gaa nedenunder igen, Du gamle Jas!”<br /> <br /> De havde imidlertid stadset op for mig dernede<br /> med kold Majskage, koldt Oksekød, Smør og Kærne-<br /> mælk, - det var ikke saa lidt, og alt sammen var<br /> det saa godt, som jeg aldrig før havde faaet. Buck og<br /> hans Mama og de andre røg paa Kridtpiber, undtagen<br /> Negerkvinden, som ikke var tilstede, og saa de to unge<br /> Piger. De dampede løs og snakkede, medens jeg hug-<br /> gede i mig og besvarede deres Spørgsmaal. De unge <br /> <br /> 137<br /> <br /> Piger havde taget deres Sengetæpper omkring sig og Haa-<br /> ret hængte udslaaet ned ad Nakken.<br /> <br /> Allesammen rettede de Spørgsmaal til mig og jeg<br /> fortalte saaledes om min triste Hændelse: Fa'r, jeg selv<br /> og hele Familien boede paa en lille Farm ved Arkan-<br /> saskysten. Min Søster Mary Anne var løbet bort og<br /> havde giftet sig og vi hørte ikke mere fra hende; saa<br /> blev Bill sendt ud for at finde hende, men han blev<br /> borte og lod nu ikke mere høre fra sig. Senere døde<br /> Tom og Mort, og nu var der kun min Fa'r og jeg tilbage;<br /> men han var saa nedtrykt, at han snart fulgte de andre<br /> i Graven. Da han saa var død, samlede jeg den Smule,<br /> der var tilbage - Farmen tilhørte nemlig ikke os selv<br /> og saa tog jeg en Dæksplads for at sejle ned ad Flo-<br /> den, hvor jeg havde været saa uheldig at falde over<br /> Bord, - og nu var jeg altsaa her. Saa sagde de, at jeg<br /> kunde betragte deres Hus som mit Hjem, saalænge jeg<br /> selv ønskede det.<br /> <br /> Imidlertid var det næsten blevet Morgen og alle gik<br /> til Sengs; jeg skulde ligge hos Buck. Da jeg op paa<br /> Formiddagen vaagnede, havde jeg glemt mit nye Navn.<br /> Jeg laa over en Time og spekulerede paa det, indtil<br /> Buck vaagnede.<br /> <br /> „Buck,” spurgte jeg saa, „kan Du stave?”<br /> <br /> „Ja,” svarede han.<br /> <br /> „Jeg vædder paa, at Du ikke kan stave mit Navn!”<br /> <br /> „Det kan jeg, gælde hvad det vil!”<br /> <br /> „Godt, lad mig saa høre da!” udbrød jeg.<br /> <br /> „G-e-o-r-g-e J-a-x-o-n, der har Du<br /> det,” svarede han.<br /> <br /> „Naa, det var jo rigtigt, jeg havde ikke troet, Du<br /> kunde. Jeg har selv lidt svært ved at stave Navne.”<br /> <br /> Ved mig selv indprentede jeg mig nøje, hvorledes<br /> Buck havde stavet det; jeg kunde jo risikere, at en eller<br /> anden bad mig stave mit Navn og saa maatte jeg jo kunne <br /> <br /> 138<br /> <br /> gøre det paa staaende Fod; ellers kunde jeg jo let røbe<br /> mig.<br /> <br /> Det lod til at være en meget fin Familie og Huset var<br /> ogsaa smukt indvendigt. Jeg havde aldrig før set noget<br /> saa kønt. Der var ikke nogen Jærnklinke paa Døren og<br /> heller ikke et Stykke Træ med en Snor i, men en skin-<br /> nende blank Dørhammer af Messing, saaledes som det<br /> bruges i de fine Ejendomme i Byerne. I Dagligstuen<br /> stod der ingen Senge, - ikke Spor af nogen Seng;<br /> mange Steder i Byen, har jeg dog set Senge i Dagligstuen.<br /> Saa havde de en stor, muret og malet Kamin ligesom i<br /> Stadshuse; paa Kaminhylden stod et pynteligt Uhr med<br /> et Maleri forpaa og Pendulet hængende nedenfor. Det<br /> var herligt at høre Uhret slaa; naar der sommetider kom<br /> en Mand for at trække det op og gøre det i Stand,<br /> kunde det slaa halvtredsindstyve Slag efter hinanden.<br /> Det kunde sikkert ikke købes for Penge.<br /> <br /> Væggene var behængt med Malerier - mest af Was-<br /> hington og Lafayette samt endel Slagstykker. Saa var<br /> der nogle, som de kaldte for Medailloner; de var lavet af<br /> en afdød Datter, endnu før hun havde fyldt de femten<br /> Aar. De var forskellige fra alle andre Billeder, jeg hid-<br /> til havde set; de var alle saa sorte og gjorde et saa sørg-<br /> modigt Indtryk. Et af dem forestillede en ældre Kvinde<br /> i en glinsende sort Kjole, som var snørt sammen under<br /> Armene, og havde korte Ærmer i Facon som Kaalhove-<br /> der; paa Hovedet balancerede en mægtig Hat med Paa-<br /> fuglefjer; hendes snehvide Vrister, der kom til Syne<br /> under Kjolen, var omsnoede med sorte Baand og endelig<br /> havde hun dybsorte Sko ligesom en Mejse. Med højre<br /> Albue hvilede hun mod en Gravsten, overskygget af<br /> Taarepile. Hendes anden Haand hængte nedad og heri<br /> holdt hun et hvidt Lommetørklæde og en Strikkepose.<br /> Under Billedet læstes: „Oh, skal jeg aldrig se Dig<br /> mere?” <br /> <br /> 139<br /> <br /> Et andet var et Maleri af en ung Dame, som havde<br /> Haaret sat op som et lille Taarn ovenpaa Hovedet. Hun<br /> hulkede i sit Lommetørklæde, medens hun i Haanden<br /> havde en død Fugl, der laa paa Ryggen med aabent<br /> Næb. Underneden stod: „Ak, aldrig skal jeg mere høre<br /> dit søde Kvidder!”<br /> <br /> Hele Familien var saa bedrøvet over, at hun var<br /> død i saa ung en Alder, thi hun kunde sikkert have<br /> drevet det vidt som Kunstnerinde. Af det, hun havde<br /> faaet færdigt, kunde man forstaa, at der i hende var gaaet<br /> et stort Talent tabt for Verdenen. Efter det Indtryk, jeg<br /> fik af hendes Kunstværker, maa jeg antage, at en Kvinde<br /> med hendes Sindelag befandt sig bedre i Graven end<br /> paa Jorden.<br /> <br /> Lige før sin sidste Sygdom havde hun just arbejdet<br /> paa et Billede, som de kaldte for hendes største Mester-<br /> værk. Dag og Nat havde Familien knælet i Bøn om, at<br /> hun dog maatte leve saa længe, at hun kunde naa at<br /> fuldende Arbejdet; men saaledes skulde det nu ikke<br /> være.<br /> <br /> Dette Billede forestillede en ung Pige i en lang,<br /> hvid Klædning, og staaende paa en Bro lige parat til at<br /> springe paa Hovedet i Vandet. Haaret havde hun ud-<br /> slaaet ned ad Ryggen og de taarefyldte Øjne var vendt<br /> op mod Maanen. Hun havde et Par Arme korslagt over<br /> Brystet, et andet Par strakt lige ud over Bølgerne og et<br /> tredje Par løftet højt over Hovedet op mod den lyse<br /> Maaneskive. Kunstnerindens Mening havde øjensynlig<br /> været den at se, hvilket Par Arme der klædte Skikkel-<br /> sen bedst; de øvrige to Sæt skulde da viskes ud.<br /> <br /> Men hun døde, før hun naaede saa vidt og nu<br /> hængte Kunstværket over Hovedenden af hendes Seng,<br /> og hver Gang, hendes Fødselsdag indtraf, blev det kran-<br /> set med levende Blomster.<br /> <br /> Den talentfulde Afdøde - Emmeline Grangerford <br /> <br /> 140<br /> <br /> hed hun - førte ogsaa, medens hun endnu levede, en<br /> Dagbog, hvori hun optegnede alle sine Iagttagelser og<br /> Indfald - „Aandelige Iagttagelser” kaldte hun den.<br /> Og saa skrev hun ganske af sig selv Digte. Hun var<br /> ligefrem poetisk anlagt, fortalte de mig. Om en lille<br /> Dreng, Stephan Dowling Bott, der var faldet i en Brønd<br /> og druknet, skrev hun:<br /> <br /> Ode om afdøde Stephan Dowling Bott. <br /> <br /> Maatte Stephan under Sygdom lide?<br /> svandt hans Kraft og blegnede hans Kind,<br /> - gik al Slags Sygdom Side ved Side -<br /> ængstede den lumske Død hans Sind?<br /> <br /> Ved hans Sygdomsleje var ej Kvide<br /> over Koppers hæslig grumme Saar,<br /> heller ej han maatte Sygdom lide -<br /> Nej! saa rædselsfuld en Død han faar.<br /> <br /> Du, som staar med taarefyldte Øjne,<br /> gys dog ved hans tunge Skæbnelod!<br /> Ned han styrted i en Brønd en søgne<br /> Dag ved Middagstid - for Dødens Brod!<br /> <br /> Men igen paa Jorden op han droges,<br /> dog det unge Liv var svundet bort;<br /> ved hans bratte Død hans Slægt betoges<br /> dybt og sukked' alle: det var haardt!<br /> <br /> Naar salig Emmeline kunde lave saadanne Vers alle-<br /> rede i sit fjortende Aar, saa er det rigtignok ikke godt<br /> at vide, hvad hun den Dag i Dag kunde have drevet det<br /> til. Buch sagde, at hun ligefrem kunde ryste Vers ud<br /> af Kjoleærmet ligesom ingenting. Han sagde, at hun <br /> <br /> 141<br /> <br /> bare kradsede en Linie ned, og naar hun saa ikke kunde<br /> finde et Rim til den, strøg hun den kun ud og skrev noget<br /> andet, og saa var det i Orden Hun var heller ikke en-<br /> sidig. Hun kunde digte om alt muligt, hvad man bad<br /> hende om, blot det var noget sørgeligt.<br /> <br /> Hver Gang der døde nogen, lige meget om det var<br /> en Mand, en Kone eller et Barn, saa ydede Emmeline<br /> dem straks, før de endnu var kolde, sin digteriske Tri-<br /> but, som hun kaldte det. Naboerne sagde ogsaa, først<br /> Doktoren, saa Emmeline og dernæst Bedemanden. Kun<br /> en eneste Gang var Emmeline kommet bag efter, men det<br /> var, fordi den Afdøde hed Whistler, og det var saa svært<br /> at finde et passende Rim herpaa. Sidenhen var hun<br /> ikke længere til at kende igen; hun klagede ikke, men<br /> hun skrantede og levede ikke længe efter den Tid. Stak-<br /> kels unge Pige! Ofte opholdt jeg mig alene i det Væ-<br /> relse, der havde været hendes, og saa tog jeg hendes<br /> Dagbog og læste i den; det var navnlig, naar hendes Bil-<br /> leder havde sat mig i Stemning og jeg trængte til at<br /> dvæle i denne.<br /> <br /> Jeg holdt meget af hele Familien, baade de levende og<br /> døde, og vogtede mig vel for ikke at faa noget udestaa-<br /> ende med dem. Kun syntes jeg, det var Synd af de<br /> efterlevende, at de ikke havde digtet lidt om Emmeline.<br /> nu hun var gaaet bort; selv havde hun dog aldrig und-<br /> ladt at digte om de Døde. Jeg forsøgte at sætte et Vers<br /> eller to sammen om hende, men jeg maatte opgive For-<br /> søget. Hendes Værelse blev holdt propert og net; det<br /> stod som hun havde forladt det, og aldrig sov der nogen<br /> der. Den gamle Dame hægede selv om dette Værelse,<br /> skønt der var en Del Negre, hun kunde have overladt<br /> Arbejdet til. Men hun holdt nu af at tilbringe sin Tid<br /> der og underholdt sig mest ved at læse i den Afdødes<br /> Bibel.<br /> <br /> Men det var Dagligstuen, jeg kom fra; Der var pragt- <br /> <br /> 142<br /> <br /> fulde Rullegardiner for Vinduerne, de var hvide og be-<br /> malede med Billeder af Slotte, med Vildvin ranket op ad<br /> alle Mure, og af Køer, der blev ført til Drikkestedet. Saa<br /> var der ogsaa et gammelt Klaver, og aldrig har jeg op-<br /> levet noget saa skønt, som naar de unge Piger sang:<br /> „Det sidste Baand er overskaaret” eller „Slaget ved<br /> Prag” Væggene var rigtig tapetserede og Gulvet næ-<br /> sten helt dækket af et Tæppe.<br /> <br /> Boligen var et Dobbelthus med en stor, overdæk-<br /> ket Plads imellem, hvor Spisebordet af og til blev stil-<br /> let ud; man kunde ikke finde et mere køligt og behage-<br /> ligt Opholdssted. Og saadan god Mad, der altid van-<br /> kede! Jo, jeg var rigtignok kommet i Slaraffenland!<br /> <br /> ATTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Min gæstfri Vært, Oberst Grangerford, var naturlig-<br /> vis til Fingerspidserne en Gentleman; og hans Familie<br /> lignede ham til Punkt og Prik. Hans Forfædre hørte til<br /> en anset Slægt, og dette har for Mennesker lige saa<br /> meget at betyde som for Heste. Saaledes paastod i<br /> hvert Fald Enken Douglas, og ingen kan vel benægte,<br /> at hun hørte til vor lille Bys fineste Spidser; min Gamle<br /> forfægtede den samme Mening, skønt hans personlige<br /> Anseelse næppe var saa stor som en gammel Huskats.<br /> <br /> Obersten var høj og slank og havde en noget mørk<br /> Ansigtsfarve uden Spor af Rødmossethed. Hver Mor-<br /> gen mødte han glatraget; hans Læber og Næsebor var<br /> ganske smalle, hans Næse lang og lige; Øjenbrynene var<br /> tykke og saa havde han gnistrende sorte Øjne, der laa<br /> saa dybt, at det saa ud som om de skinnede frem inde<br /> fra smaa Rør. Hans Pande var høj, Haaret sort og fyl-<br /> digt og det naaede ned til Skuldrene. Hans Hænder var <br /> <br /> 143<br /> <br /> lange og smalle. Hver Dag tog han en blændende ren<br /> Skjorte paa, og han var altid klædt helt igennem i Hvidt<br /> fra Top til Taa, saa det ligefrem skar i Øjnene at se paa<br /> ham. Naar han gik ud, bar han Spaserestok med Sølv-<br /> knap. <br /> <br /> Han var stilfærdig og tilbageholdende i sin daglige<br /> Optræden; altid viste han Venlighed og vandt hurtig<br /> alles Tillid. Ofte smilede han, saa det ret kunde varme<br /> En; men, naar han rettede sig op som en Flagstang og<br /> Lynene begyndte at skyde frem under hans tykke Øjen-<br /> bryn, da fik man mest Lyst til at klatre højt op i Sikker-<br /> hed i et Træ, før man undersøgte, hvad Grunden var<br /> til hans Mishag. Det faldt ham aldrig ind at minde<br /> nogen om gode Manerer, - i hans Nærværelse tog alle<br /> og enhver sine bedste Manerer paa. Overhovedet var<br /> han vellidt i Nabolaget. Selv syntes han altid at føre<br /> Solskin med sig, hvor han saa var. Men, hvis hans<br /> Ansigt formørkedes blot et halvt Minut af optrækkende<br /> Uvejr, saa var Luften dermed renset til en hel Uges<br /> godt Vejr.<br /> <br /> Naar han og den gamle Frue om Morgenen viste sig<br /> i Spisestuen, rejste alle sig fra deres Stol og ønskede<br /> „God Morgen”, og ingen satte sig igen, før de havde<br /> sat sig. Saa gik Tom og Bob hen til Bufetten, hvor<br /> Flaskerne stod, og tilberedte et Glas Bitter, som de<br /> overrakte ham. Dette blev han ved med at holde i Haan-<br /> den, indtil Tom og Bob havde faaet lavet hver sit Glas<br /> Bitter, hvorefter de bukkede og udbrød: „Vor ærbødige<br /> Hilsen til Dem, Sir, og Frue!” Saa blev det deres Tur<br /> til at rejse og sige: „Tak!” Derpaa drak de alle tre.<br /> Tom og Bob lavede saa i to Vandglas en Drik af Vand<br /> og Sukker med lidt Whisky eller Æblevin og gav dem<br /> til mig og Buck, hvorefter ogsaa vi hilste paa de Gamle.<br /> <br /> Bob var ældste Søn og Tom Nummer to. Begge<br /> var det smukke, høje Mænd, bredskuldrede, med <br /> <br /> 144<br /> <br /> brunlig Ansigtsfarve og langt, sort Haar og mørke Øjne.<br /> Ligesom Faderen var de klædt i Hvidt og bar bredskyg-<br /> gede Panamahatte.<br /> <br /> Saa var der Miss Charlotte; hun var fem og tyve<br /> Aar, høj, stor og stolt, men meget smuk. I Reglen var<br /> hun venlig og elskværdig, men, naar hun kom i det<br /> Humør, kunde hun maale En med et Blik, der gik gen-<br /> nem Marv og Ben, ligesom hendes Fader. Hun var en<br /> fuldendt Skønhed.<br /> <br /> Det samme kunde siges om hendes Søster, Miss<br /> Sophia; skønt hun havde det paa en anden Maade. Hun<br /> var sart og blid som en Due, og saa var hun ikke mere<br /> end lige fyldt tyve Aar.<br /> <br /> Hver af Familien havde nogle Negre til deres per-<br /> sonlige Opvartning; Buck ogsaa. Min Neger havde gode<br /> Tider, for jeg var ikke vant til at have en Person alene<br /> til min egen Bekvemmelighed; Buck derimod forstod<br /> stadig at holde sin i Aande.<br /> <br /> Af disse Medlemmer bestod Familien; men der havde<br /> været tre Personer til; to Sønner, som havde mistet<br /> Livet ved Vold, og saa Emmeline, der var død en na-<br /> turlig Død.<br /> <br /> Den gamle Herre ejede en Mængde Farme og over<br /> hundrede Negre. Ofte kom der en Mængde Fremmede<br /> paa Besøg i fem-seks Dage, tit langt borte fra og altid<br /> til Hest. Saa stod det paa Udflugter i Skovene om<br /> Dagen og Baller om Aftenen. De fleste af dem var<br /> Slægtninge til Familien. Mændene, der alle var flotte<br /> Folk, kom altid bevæbnede.<br /> <br /> Ikke saa langt borte fra os boede der ogsaa en anden<br /> Aristokrat-Slægt, bestaaende af fem eller seks Familier,<br /> der mest bar Navnet Shepherdson. De var lige saa<br /> stolte og højbyrdige og rige og fornemme som Fami-<br /> lien Grangerford. Begge Slægter benyttede det sam-<br /> me Dampskibs-Anlægssted, et Par Mils Vej fra vort <br /> <br /> 145<br /> <br /> Hjem. Mange Gange, naar jeg sammen med vore Folk<br /> havde foretaget Udflugter ad den Kant, havde jeg set<br /> en hel Skare Shepherdson'er, naar de kom ridende paa<br /> deres smukke Fuldblodsheste.<br /> <br /> En Dag, da Buck og jeg var ude i Skoven paa Jagt,<br /> hørte vi Lyden af en Hests Hovslag. Vi sprang op paa<br /> Vejen, men saa hviskede Buck pludselig:<br /> <br /> „Skynd Dig ind i Tykningen! Vi maa skjule os!”<br /> <br /> Det gjorde vi og gemte os saa i et Buskads. Snart<br /> efter kom en fin, ung Herre galopperende langs ad<br /> Vejen; hans Holdning var stram og militærisk. Sit Ge-<br /> vær havde han lagt tværs over Sadlen. Jeg havde tid-<br /> ligere haft Lejlighed til at se ham; det var den unge<br /> Harney Shepherdson. Jeg hørte Knaldet af Bucks Jagt-<br /> gevær lige ved mit Øre, og Harneys Hat fløj af; sam-<br /> tidig greb Harney sit Gevær, løftede det op og sprængte<br /> hen til det Sted, hvor vi havde skjult os. Men vi ven-<br /> tede ikke; vi var allerede over Hals Og Hoved løbet ind<br /> i Skoven. Denne var ikke videre tæt, og jeg kigede<br /> over min Skulder for at se, om der maaske var nogle<br /> Kugler undervejs til os. Jeg saa da, at Harney sigtede<br /> efter Buck. Da han havde skudt et Par Gange, vendte<br /> han omkring - jeg antager, det var for at samle sin Hat<br /> op.<br /> <br /> Imidlertid løb vi, til vi naaede hjem. Den gamle<br /> Mands Øjne lynte et Minut - af Glæde antager jeg -<br /> men saa blev han atter helt alvorlig og sagde venligt:<br /> <br /> „Jeg holder ikke af dette Skyderi fra et Skjul! Hvor-<br /> for stillede Du Dig ikke midt paa Vejen, min Dreng?”<br /> <br /> „Det gør Shepherdsons aldrig, Fader. De benytter<br /> sig af enhver Fordel.”<br /> <br /> Miss Charlotte knejste som en Dronning, medens<br /> Buck fortalte, og hendes Næsebor dirrede og hendes Øjne<br /> skød Lyn. De to unge Mænd saa mørkt hen for sig,<br /> men sagde intet. Miss Sophia blegnede, men sin natur-<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 10<br /> <br /> 146<br /> <br /> lige Ansigtsfarve fik hun tilbage, da hun hørte, at Manden<br /> ikke var kommet noget til.<br /> <br /> Saasnart jeg atter var alene med Buck, spurgte jeg:<br /> <br /> „Vilde Du dræbe ham, Buck?”<br /> <br /> „Ja, det er min Hensigt!”<br /> <br /> „Har han gjort Dig noget?”<br /> <br /> „Han? Nej, han har aldrig gjort mig nogen For-<br /> træd!”<br /> <br /> „Men hvorfor vilde Du slaa ham» ihjel?”<br /> <br /> „Hvorfor? Jo - fordi der er Familiekrig mel-<br /> lem os!”<br /> <br /> „Hvad er Familiekrig?”<br /> <br /> „Sig mig, hvor kommer Du egentlig fra, siden Du<br /> ikke kender til Familiekrig?”<br /> <br /> „Jeg har aldrig hørt Tale om saadan noget; fortæl<br /> mig, hvad det er?”<br /> <br /> „Nu skal Du høre,” svarede Buck. „Ved en Familie-<br /> krig gaar det saaledes til: En Mand kommer i Klammeri<br /> om et og andet med en anden Mand og dræber ham;<br /> derefter bliver den første selv dræbt af den andens Bro-<br /> der. Saa gaar de andre Brødre paa begge Sider paa<br /> Jagt efter hinanden - saa følger Fættere efter og slutte-<br /> lig er de dræbt allesammen og saa er der ikke længere<br /> nogen Familiekrig. Men det er en meget omstændelig<br /> Sag og trækker forbandet længe ud, inden Krigen er<br /> Slut.”<br /> <br /> „Hvor længe har denne varet, Buck?”<br /> <br /> „Aa, jeg antager i tredive Aar eller maaske noget<br /> mere. Det begyndte med en Strid om et eller andet og<br /> derefter fulgte der en Proces, for at Striden kunde blive<br /> afgjort og bilagt. En af dem tabte Processen, og saa gik<br /> Manden, der havde tabt, hen og skød den anden, som<br /> havde vundet - hvad der i Grunden var ganske natur-<br /> ligt. Enhver vilde have gjort det samme i hans Sted.” <br /> <br /> 147<br /> <br /> „Hvorom drejede den Strid sig, Buck - om et<br /> Stykke Jord?”<br /> <br /> „Det kan saamænd gerne være, - jeg ved det ikke!”<br /> <br /> „Hvem begyndte med det Skyderi? Var det en<br /> Grangerford eller en Shepherdson?”<br /> <br /> „For Pokker! hvor skulde jeg vide det fra? Det er<br /> allerede længe siden.”<br /> <br /> „Er der ingen, der véd det?”<br /> <br /> „Aa jo, Papa véd det nok, og saa vel ogsaa nogle<br /> andre ældre Folk; men de véd ikke, hvoraf Stri-<br /> den opstod.”<br /> <br /> „Er der allerede blevet dræbt mange, Buck?”<br /> <br /> „Ja, der har været mange kønne Begravelser! Men<br /> de bliver jo ikke altid dræbt. Papa har allerede et Par<br /> Kugler i Kroppen; men det bryder han sig ikke synder-<br /> ligt om. Bob er blevet ramt af et Knivstik, og Tom er<br /> ogsaa en Gang blevet ramt.”<br /> <br /> „Er nogen dræbt i Aar?”<br /> <br /> „Ja, hvert Parti har mistet én Mand. Omtrent for<br /> tre Maaneder siden var min Fætter Bud - en Dreng paa<br /> fjorten Aar - redet gennem Skoven og havde glemt at<br /> tage Vaaben med, hvad der jo ogsaa var en forbistret<br /> Dumhed af ham; paa et ensomt Sted hørte han bag sig<br /> Lyden af Hestetrav, og saa saa han den gamle Baldy<br /> Shepherdson komme ridende med Geværet i Haanden<br /> og sit lange hvide Haar flagrende for Vinden. I Stedet<br /> for nu at springe af og løbe ind i Skoven, tænkte Bud, at<br /> han kunde ride fra ham. Over en Mil red de saaledes<br /> Væddeløb, medens den Gamle stadig holdt sig lige bag<br /> ved ham. Til sidst indsaa Bud, at det ikke kunde<br /> nytte noget, og saa vendte han omkring for at faa Kuglen<br /> forfra - forstaar Du - og den gamle Mand red saa<br /> hen og skød ham ned. Men han kunde ikke ret længe<br /> prale med den Bedrift, for ikke en Uge senere havde<br /> vore Folk ham!”<br /> <br /> 10*<br /> <br /> 148<br /> <br /> „Det var da en rigtig fejg Person, den Baldy!”<br /> <br /> „Nej, han var ikke fejg; der er ikke nogen fejg blandt<br /> Shepherdsons - ikke en eneste. Heller ikke blandt<br /> Grangerfords er der nogen. Nej - den gamle Mand har<br /> saamænd tidligere vist, hvad han duede til; en Gang<br /> holdt han Stand overfor tre Grangerfords og blev Sejr-<br /> herre. De var alle til Hest. Han sprang af og stil-<br /> lede sig op ad en Træstamme med Hesten foran sig<br /> som en Slags Brystværn. Grangerfords blev til Hest<br /> og red rundt om den Gamle og skød paa ham. - og han<br /> paa dem. Han og hans Hest kom jo nok lidt elendige<br /> hjem, men Grangerfords maatte bæres hjem - den ene<br /> var død og den anden døde Dagen efter. Nej, min Ven.<br /> naar man vil finde fejge Personer, skal man ikke kige<br /> efter dem blandt Shepherdsons; dér findes ingen af den<br /> Slags!”<br /> <br /> Den næste Søndag drog vi alle til Kirke, omtrent tre<br /> Milsvej, alle var vi til Hest. Herrerne havde deres Ge-<br /> værer med sig, Buck ogsaa. Shepherdsons gjorde ligesaa.<br /> <br /> Præsten prædikede følt og indtrængende om broder-<br /> lig Samdrægtighed og Enighed; alligevel syntes de, at<br /> det var en rigtig smuk Prædiken og talte om den, medens<br /> de red hjem. Tillige sagde de saa meget om Tro og<br /> Næstekærlighed og Overbærenhed, at jeg syntes, det var<br /> den frommeste Søndag, jeg endnu havde oplevet.<br /> <br /> En Times Tid efter Middag lagde de alle sig til<br /> Hvile, nogle anbragte sig i Stole og andre gik op paa<br /> deres Værelser; det var frygtelig kedsommeligt. Buck<br /> laa sammen med en Hund i Græsset og sov midt i<br /> Solskinnet. Saa gik jeg op paa mit Værelse, idet jeg<br /> tænkte paa selv at faa en lille Skraber.<br /> <br /> Paa Vejen traf jeg den elskelige Miss Sophia, hun<br /> stod i Døren til sin Stue, som stødte op til min, og<br /> hun tog mig med ind i sit Værelse, lukkede Døren om-<br /> hyggeligt til, og spurgte mig, om jeg holdt af hende. Da <br /> <br /> 149<br /> <br /> jeg naturligvis svarede „Ja!”, bad hun mig om at be-<br /> vise hende en Tjeneste, men ikke fortælle nogen noget<br /> derom, og det lovede jeg da ogsaa. Saa fortalte hun, at<br /> hun havde glemt sit Testamente i Kirkestolen, og bad<br /> mig løbe derhen og hente det; men endelig ikke sige det<br /> til nogen. Ogsaa det lovede jeg. Saa løb jeg da afsted<br /> og kom nemt ind i Kirken, da Døren stod aaben; jeg<br /> mødte ikke andre end et Par Svin, som paa Grund af<br /> Varmen havde søgt ind i dette kølige Rum.<br /> <br /> Saa kom jeg i Tanker om, at det var i Grunden en<br /> helt mærkværdig Omhu, den unge Pige udviste overfor<br /> det Testamente. Jeg rystede det derfor lidt, og se, saa<br /> faldt der en Stump Papir ud fra Bladene, hvorpaa der<br /> med Blyant stod skrevet: „Klokken halv tre.” Jeg gen-<br /> nemsøgte Testamentet, men kunde ikke finde andet. Pa-<br /> piret lagde jeg ind igen og skyndte mig hjem. Miss<br /> Sophia ventede mig udenfor sin Dør. Atter skubbede<br /> hun mig ind og lukkede Døren; saa søgte hun i Testa-<br /> mentet, til hun fandt Papirstrimlen, og, da hun havde<br /> læst den, saa hun helt henrykt ud. Før jeg anede noget,<br /> havde hun slynget Armene om min Hals og givet mig<br /> et Kys, og saa sagde hun, at jeg var den bedste Gut i<br /> hele Verden, og at jeg nu maatte holde godt Tand for<br /> Tunge. Hun var blussende rød i Ansigtet og hendes<br /> Øjne straalede; hun saa henrivende dejlig ud”.<br /> <br /> Jeg var overvældet af Forundring, men, da jeg havde<br /> samlet mig lidt, spurgte jeg, hvad det var, der stod paa<br /> det Papir.<br /> <br /> Men hun spurgte kun, om jeg havde læst det, og<br /> jeg svarede: nej! - Om jeg kunde læse Skrift? Jo,<br /> det kunde jeg, svarede jeg. Men saa sagde hun, at det<br /> ikke var andet end et Bogmærke og nu kunde jeg godt<br /> gaa neden under og lege igen.<br /> <br /> Jeg gik ned mod Floden for i Ro at spekulere paa<br /> dette, men jeg mærkede snart, at min opvartende Neger <br /> <br /> 150<br /> <br /> kom bag efter og søgte at indhente mig. Da vi var kom-<br /> met ud af Synsvidde fra Huset, spejdede han forsigtig<br /> bagud og rundt om og kom saa helt hen til mig, idet han<br /> udbrød:<br /> <br /> „Massa Gorgy gaa med ned i Sumpen, mig vise Dem<br /> stor Mængde sjældne Vadefugle!”<br /> <br /> Det var da besynderligt, tænkte jeg, det samme For-<br /> slag gjorde han mig allerede i Gaar. Han maatte dog<br /> vide, at en Dreng som jeg, der har set saa mange Vade-<br /> fugle, ikke bryder mig om at tosse rundt efter „sjældne<br /> Vadefugle.” Hvad havde han mon i Sinde? Jeg svarede<br /> da: „Lad gaa, løb foran!”<br /> <br /> Jeg fulgte efter ham henved en Fjerdingvej, saa tra-<br /> vede vi videre lige saa langt gennem en Sump i Vand<br /> til Anklerne. Endelig kom vi til et tørt Sted, der var<br /> helt bevokset med Træer og Buske, og nu udbrød han:<br /> <br /> „Massa Gorgy gaa kun to Skridt til, saa se, hvor<br /> dem Vadefugle være. Mig selv set dem allerede i Gaar<br /> og vil ikke mere se dem.”<br /> <br /> Saa vendte han og gik bag en Træstamme; men jeg<br /> gik videre, og, idet jeg trak Grenene til Side, stod jeg<br /> ved en aaben Plads, ikke meget større end et Sengested;<br /> der laa en Mand i Græsset og han syntes at sove fast<br /> - og se! det var min gamle Jim!<br /> <br /> Jeg vækkede ham og tænkte, at han vilde blive vold-<br /> som overrasket ved at gense mig, men det blev han<br /> slet ikke. Han viste Glæde, men ingen Overraskelse.<br /> Han fortalte, at han hin Nat havde drevet rundt efter<br /> mig, men ikke turdet besvare mine Raab, da han fryg-<br /> tede, at en eller anden skulde opdage ham og sørge for,<br /> at han blev bragt tilbage til Slaveriet.<br /> <br /> „Og saa slaaet mig,” vedblev han, „og ikke kunne<br /> hurtig svømme, saa mig blive langt tilbage for Dig; naar<br /> Du komme i Land, tænke mig, saa indhente mig Dig.<br /> Men saa mig se Dig gaa til Huset og saa være mig rolig. <br /> <br /> 151<br /> <br /> Mig være saa nær, saa mig høre, hvad de sige til Dig -<br /> mig ogsaa være bange for Hundene. Da der atter være<br /> stille, gaa mig ind i Skoven og vente til Dag. Ganske<br /> tidlig komme to Negre og vise Jim denne Plads, hvor<br /> Hundene ikke finde Jim paa Grund af Vandet. Og de<br /> hver Aften bringe Jim Mad og fortælle, hvordan Du<br /> leve.”<br /> <br /> „Hvorfor har Jack mon ikke tidligere tilbudt at føre<br /> mig herhen?”<br /> <br /> „Aah, det være ikke rigtig at forstyrre Dig, Huck,<br /> men nu være det godt. I Nat finde Flaaden -”<br /> <br /> „Hvilken Flaade, Jim?”<br /> <br /> „Gamle Flaade!”<br /> <br /> „Hvad siger Du, er vor gamle Flaade ikke rendt i<br /> Stumper og Stykker, Jim?u<br /> <br /> „Nej, det være den ikke. En god Del være der endnu<br /> og alt være godt, hvis ikke vore Sager næsten alle være<br /> skyllet væk. Være vi ikke dykket saa dybt og svømmet<br /> saa langt og være saa forskrækket, saa vi maatte se<br /> Flaaden. Men det gøre vi ikke den Nat!”<br /> <br /> „Naa, og hvor har Du saa faaet fat paa Flaaden,<br /> Jim? Har Du indhentet den?”<br /> <br /> „Mig faa fat i Flaaden her i Skoven? Hva? Nej,<br /> et Par Negre finde den og gemme den og de skændes om,<br /> hvem der skal have den Flaade, den ene eller den anden.<br /> Mig høre deres Strid og sige, Flaaden tilhøre Dig og mig,<br /> og de vide nok, hvad det være at stjæle Ejendom fra<br /> hvid Gentlemen. Saa mig give dem ti Cent hver og de<br /> være meget tilfreds og ønske mere Flaader, maa komme,<br /> som de kan sælge til mig, De være gode mod Jim, og<br /> naar Jim ønske noget, gaa de hen og hente dobbelt saa<br /> meget. Jack være en god Neger, meget god Neger!”<br /> <br /> „Ja, det ved jeg nok. Men han har intet fortalt mig<br /> om, at Du var her; han sagde, at han vilde vise mig et<br /> Sted, hvor der fandtes en Mængde store, sjældne Vade- <br /> <br /> 152<br /> <br /> fugle. Hvis der skulde ske noget, klarer han sig saaledes<br /> ud af det. Han kan roligt sværge paa, at han ikke har<br /> set os sammen, - det er jo sandt nok.”<br /> <br /> Om den følgende Dags Hændelser kan jeg ikke for-<br /> tælle ret meget. Jeg maa derfor gøre det i al Korthed.<br /> Jeg vaagnede om Morgenen og syntes, at alt var saa<br /> stille. Det forundrede mig, at Buck allerede var staaet<br /> op. Der maatte sikkert være noget særligt paa Færde.<br /> Jeg klædte mig paa og gik ned - hele Huset stod tomt.<br /> Heller ikke udenfor opdagede jeg nogen. Hvad skal det<br /> dog betyde, tænkte jeg. Nede i Gaardspladsen kom Jack<br /> hen imod mig og jeg spurgte:<br /> <br /> „Hvad er der sket?”<br /> <br /> „Mars Jupiter. De ikke vide det?”<br /> <br /> „Nej,” svarede jeg, „jeg véd ingenting!”<br /> <br /> „Naa, Miss Sophia være løbet bort! Det være der<br /> i Vejen! Hun løbe bort i Nat, ingen vide noget, saa<br /> løbe hun bort for at gifte unge Harney Shepherdson,<br /> vide De. Familien opdage det for en halv Time siden,<br /> og mig fortælle Dem, de ikke spilde Tiden! Damer dem<br /> løbe og kalde alle Venner, og gamle Massa Saul og de<br /> unge være op ved Floden med Geværer for at fange og<br /> skyde unge Mand, før han komme over Floden med<br /> Miss Sophia. Mig tænke, det nu blive vanskelig Tid!”<br /> <br /> „Og Buck er stukket af uden at vække mig.”<br /> <br /> „Ja, mig tænke; de vil ikke blande Massa ind i det.<br /> Buck holde sin Bøsse højt op og sværge, han vil dø<br /> eller Shepherdson krepere!”<br /> <br /> Jeg løb ned til Floden, saa hurtig jeg kunde. Paa<br /> Vejen hørte jeg, at der lød Geværskud længere borte.<br /> Da jeg naaede til et Sted, hvorfra jeg kunde se Damp-<br /> skibsbroen, krøb jeg under Buskene til jeg fandt et godt<br /> Udsigtssted og her klatrede jeg op i et Piletræ og afven-<br /> tede Begivenhedernes Gang.<br /> <br /> Nede ved Landingspladsen galopperede tre-fire <br /> <br /> 153<br /> <br /> Mænd frem og tilbage. De bandede højt og forsøgte at<br /> komme bag om et Buskads ved Landingsstedet, hvor to<br /> unge Mennesker eller Drenge havde skjult sig; men det<br /> lykkedes ikke rigtig. Hver Gang en af dem viste sig,<br /> blev der skudt paa ham. Men stadig flygtede de to Drenge<br /> tilbage til Buskadset, fordi de var Modstanderne under-<br /> legne.<br /> <br /> Pludselig holdt Rytterne op med at bande og fare<br /> rundt; alle red de ned til Bredden. I næste Øjeblik<br /> traadte en af de Ynglinge, der havde skjult sig i Buskad-<br /> set, frem, sigtede og skød: en af Rytterne faldt ned fra<br /> Sadlen. Alle de andre sprang af Hestene for at bringe<br /> den Saarede i Sikkerhed. Heraf benyttede, de to Drenge<br /> sig til at forlade Buskadset og de løb tæt hen til det Træ,<br /> hvori jeg sad. Saasnart Modstanderne opdagede Dren-<br /> genes Flugt, kastede de sig atter paa Hestene for at ind-<br /> hente dem. De andre havde imidlertid faaet Forspring<br /> og var naaet hen til en Bræddestabel ved mit Træ; her<br /> gemte de sig bagved, parat til at optage Kampen fra før.<br /> Nu saa jeg, at den ene var Buck, den anden en smuk<br /> Knøs paa omtrent nitten Aar.<br /> <br /> Rytterne forsøgte en Stund at komme dem paa Skud,<br /> men red saa videre. Saasnart de var ude af Syne, raabte<br /> jeg til Buck. Han forstod først ikke, hvem der raabte<br /> til ham fra Træets Top, han blev meget overrasket, da<br /> han opdagede, at det var mig. Saa bad han mig om at<br /> holde skarpt Udkig og lade ham vide, hvornaar jeg atter<br /> fik Øje paa Rytterne, som nok var i Færd med at lægge<br /> en ny Angrebsplan. Jeg vilde helst været ned til dem,<br /> men jeg maatte ikke forlade min Spejderpost, raabte<br /> Buck, og saa svor han dyrt og helligt, at han og hans<br /> Fætter (det var den unge Mand) vilde tage en frygtelig<br /> Hævn den Dag. Baade hans Fader og begge hans<br /> Brødre samt tre eller fire af Fjendens Parti var allerede<br /> faldne. Shepherdsons havde lagt sig i Baghold for dem <br /> <br /> 154<br /> <br /> i et Krat; hans Fader og Brødre blev saaledes indviklet<br /> i Kamp, før de havde faaet Forstærkning fra Slægt og<br /> Paarørende, og Shepherdsons havde derfor faaet Over-<br /> magten. Jeg spurgte ham om, hvor den unge Harney<br /> og Miss Sophia var henne, og han svarede, at de for læn-<br /> ge siden var naaet i Sikkerhed paa den anden Side af<br /> Floden. Det glædede mig meget; men Buck ligefrem<br /> rasede over, at det ikke var lykkedes at dræbe ham,<br /> da han hin Dag skød paa ham i Skoven. Ved Tanken<br /> paa dette Uheld hidsede han sig op til glødende Raseri.<br /> <br /> Pludselig lød det: Bum, bum, bum! Tre, fire Skud<br /> faldt, - Angriberne havde listet sig rundt om Skoven<br /> og kom nu til Fods bagfra! Begge Drengene løb over<br /> Hals og Hoved ned til Floden og styrtede sig i den. Me-<br /> dens de svømmede med Strømmen, naaede Forfølgerne<br /> ned til Bredden, skød efter dem og ildnede sig op ved at<br /> raabe: „Dræb ham, dræb ham!” Det hele Optrin gjorde<br /> saa rædselsfuldt et Indtryk paa mig, at jeg nær var<br /> dumpet ned fra Træet! Jeg kan ikke heller nu skildre<br /> alt det, jeg blev Vidne til, uden atter at føle en grufuld<br /> Gysen! Jeg vilde ønske, at jeg slet ikke nogensinde<br /> var kommet til det Sted paa Flodbredden, hvor jeg maatte<br /> opleve alle disse Rædsler. Endnu staar de ofte lysle-<br /> vende for mig i Drømme.<br /> <br /> Jeg blev i Træet, indtil det blev mørkt; jeg havde<br /> ligefrem ikke Mod til at kravle ned. Senere hørte jeg<br /> flere Gange, at Geværskud drønede fra det fjærne gen-<br /> nem Skoven; og et Par Gange saa jeg smaa Ryttertrup-<br /> per galoppere med Geværerne i Anslag langs Bredden;<br /> jeg maatte da antage, at Spektaklerne var i Færd med at<br /> begynde forfra paany. Jeg følte mig meget trist til<br /> Mode og foresatte mig, overhovedet slet ikke mere at<br /> vende tilbage til Huset; der gik det vistnok alt for hedt<br /> til for mig. Nu vidste jeg altsaa, at den Papirslap, som<br /> Miss Sophia havde faaet i Testamentet, var fra Harney <br /> <br /> 155<br /> <br /> og angav Klokkeslettet for deres Stævnemøde og Flugt,<br /> Det kunde jeg maaske nok have haft en Anelse om, og<br /> saa burde jeg have aabenbaret alt for hendes Fader;<br /> han vilde da have kunnet tage sine Forholdsregler og hele<br /> denne frygtelige Ulykke vilde maaske i rette Tid være<br /> afværget. Jeg gjorde mig mange Samvittighedskvaler i<br /> den Anledning.<br /> <br /> Da jeg omsider havde bestemt mig til at klatre ned<br /> fra Træet, gjorde jeg dette saa lydløst som muligt. Der-<br /> efter sneg jeg mig ned til Floden, hvor jeg fandt de to<br /> unge Menneskers Lig i lavt Vande. Jeg trak dem op<br /> paa Bredden, dækkede deres Ansigter med Blade, og<br /> flygtede saa fra Stedet, saa hurtig jeg kunde. Jeg smaa-<br /> hulkede lidt, da jeg dækkede Bucks blege Ansigt; han<br /> havde i Grunden været saa god overfor mig.<br /> <br /> Det var nu omtrent helt mørkt. Jeg gjorde en Om-<br /> vej udenom Huset, idet jeg gennem. Skoven søgte hen<br /> til Sumpen. Jim var ikke paa sit tidligere Sted; jeg<br /> higede efter at forlade denne Skueplads for det hæslige<br /> Drama, derfor gik jeg videre frem til det Sted, hvor Jim<br /> havde fortalt mig, at han havde skjult Flaaden. Jeg<br /> naaede derhen, - men Flaaden var borte. Blodet stiv-<br /> nede i mine Aarer, og jeg kunde næppe trække Vejret<br /> af Overraskelse! Saa undslap der mig uvilkaarligt et<br /> Forfærdelsens- og Fortvivlelsens-Skrig.<br /> <br /> I det samme lød der en Stemme, knap en Snes Alen<br /> fra mig ude fra Vandet.<br /> <br /> „Gu' dog! Du være her, Huck? Ikke gøre Støj!”<br /> <br /> Det var Jims Røst - aldrig før havde den klinget<br /> saa vederkvægende i mine Øren. Jeg løb hen ad Bred-<br /> den og kom da om Bord, og Jim trykkede mig til sig og<br /> løftede mig op, medens jeg klyngede Armene om hans<br /> Hals. Ogsaa han var saa lykkelig ved at gense mig.<br /> <br /> „Himmel velsigne Dig, Barn!” udbrød han, „Jim lige<br /> vilde rejse bort, fordi mig tro, Du være igen død! Jack <br /> <br /> 156<br /> <br /> være her og han fortælle, han tænke, Du være skudt,<br /> fordi Du ikke komme hjem; saa mig drive Flaaden ud.<br /> Jim være saa glad, Du være her igen, Huck!”<br /> <br /> „Naa, det er jo meget godt,” svarede jeg, „naar de<br /> nu ikke finder mig, tror de, at jeg er skudt og mit Lig<br /> drevet bort med Strømmen - det er ganske naturligt,<br /> at de tænker saaledes. Lad os ikke spilde nogen Tid,<br /> Jim, lad os saa hurtigt som muligt komme ud paa dybt<br /> Vand, midt ud i Strømmen!”<br /> <br /> Jeg følte mig ikke sikker, før Flaaden var naaet en<br /> god Milsvej bort i Drift midt ned ad Mississippi. Saa<br /> hængte vi vor Signallanterne ud og vi følte os atter frie<br /> og trygge. Siden den foregaaende Dag havde jeg ikke<br /> smagt Mad i min Mund; nu kom Jim frem med Hvede-<br /> kage, Kærnemælk, Flæsk og forskellige Grønsager -<br /> og Mad havde ikke længe smagt mig saa godt. Vi svæl-<br /> gede i Velvære og snakkede sammen. Jeg var glad over<br /> at være sluppet bort fra „Familiekrigen”, og Jim var<br /> ikke mindre henrykt over at være fløjet bort fra „Sump-<br /> fængslet” lntet Hjem er saa frit som Flaaden; alle<br /> andre Bostæder er snævre og trange. Paa en Flaade har<br /> man fri og gyldne Dage.<br /> <br /> NITTENDE KAPITEL. <br /> <br /> Et Par Dage og Nætter gik hen; jeg kunde næsten<br /> sige, at de gled hen, thi de var rolige og uforstyrret af<br /> nogen Begivenhed. Floden havde nu udvidet sig mæg-<br /> tig i Bredde. Vi sejlede om Natten og laa skjult Dagen<br /> over, for det meste i smult Vande inde under den høje<br /> Kyst; som tidligere dækkede vi Flaaden med Grene og<br /> Kviste. Saa lagde vi vore Medestænger ud og sprang<br /> selv i Vandet for at forfriske os ved et Bad. Mangen <br /> <br /> 157<br /> <br /> Gang kunde vi sidde paa en Sandbanke og beskue Sol-<br /> opgangen.<br /> <br /> Alt var fuldkommen stille, det var, som om hele<br /> Verden sov; kun af og til kunde vi høre Frøerne kvække<br /> inde i Skoven. Naar Dagen brød frem, viste der sig<br /> først en mørkladen Bræmme ude over Vandfladen; det<br /> var Skoven paa den anden Flodbred. Saa fremtraadte<br /> de første blege Striber paa den østlige Himmel og det<br /> matte Skær bredte sig videre og videre ud. Samtidig<br /> klaredes Floden op, nu var den ikke længere saa sort<br /> som før, men snarere graalig af Farve. Saa kunde man<br /> skimte smaa, mørke, bevægelige Punkter rundt om, det<br /> var Træstammer, der kom drivende, og lange, sorte<br /> Streger - Flaader. Mangen Gang lød der langt borte<br /> fra en let Støj eller en Stemme, og derefter var Stil-<br /> heden dobbelt betagende. Hist og her saa man en mær-<br /> kelig Stribe i Vandet, og man kunde forstaa, at den<br /> skyldtes et lille Skær, hvor Strømmen brødes imod og<br /> dannede en lille Hvirvel. Saa hævede Havgusen sig,<br /> medens Himmelen i Øst farvedes purpurrød og genspej-<br /> ledes i Floden; og Lysninger viste sig i den modsatte<br /> Breds mørke Skovbræmme. En let, forfriskende og køl-<br /> nende Brise kunde da kruse Vandet og bringe med sig<br /> over til os en mærkelig Duft af Skov og Blomster. Men<br /> undertiden var et saadant Pust ikke nær saa behageligt,<br /> nemlig, naar der over paa den modsatte Bred laa halv-<br /> raadne Fisk eller lignende Sager. Endelig gled Solen<br /> op over Horizonten og kastede Smil over alt - og saa<br /> hilste Fuglene Naturens Opvaagnen med deres jublende<br /> Toner.<br /> <br /> En lille Smule Røg kunde næppe forraade os. Der-<br /> for tog vi nogle Fisk af vore Snører og kogte dem til<br /> vor Frokost. Saa stirrer vi drømmende ud over Flodens<br /> Ensomhed og Trætheden falder over os, indtil vi sover<br /> ind. Af og til vækkes vi og ser os omkring: det er en <br /> <br /> 158<br /> <br /> Damper, der stønnende glider op ad Floden, men den er<br /> saa langt ovre mod den anden Flodbred, saa man ikke<br /> engang kan skelne om det er en Skrue- eller Hjul-<br /> damper. Atter gaar der en Timestid i dyb Ensomhed.<br /> Langt ovre ser vi en Flaade drive med Strømmen; en<br /> Mand staar paa den og hugger Brænde - det gør de<br /> næsten altid paa Flaader. Man ser Øksen blinke i Luf-<br /> ten og falde ned - men hører intet; først længe efter<br /> kommer Lyden af dens Slag hen over Vandet.<br /> <br /> Saaledes tilbragte vi Dagen, idet vi uvirksomme dov-<br /> nede hen og lyttede til, hvad der afbrød Stilheden. Naar<br /> det var tæt Taage, varskoede Folkene paa Flaader og<br /> mindre Fartøjer for sig ved at tromme løs paa Blikkasse-<br /> roller, for at de ikke skulde blive løbet i Sænk af Dam-<br /> perne. En Lægter gled forbi os saa nær, at vi tydelig<br /> kunde høre, hvorledes man sludrede, bandede og lo;<br /> men vi kunde ikke skimte det ringeste til dem. Det<br /> gjorde et helt hemmelighedsfuldt Indtryk; det var, som<br /> om Aander drog forbi gennem Luften. Jim sagde, at det<br /> bestemt maatte være Spøgelser og Aander; men jeg sva-<br /> rede „Aander vil aldrig raabe: „Pokker staa i den for-<br /> bandede Taage”!”<br /> <br /> Saasnart Skumringen falder paa, kaster vi los og<br /> løber ud midt i Floden; saa lader vi staa til, hvorhen<br /> Strømmen vil føre os. Vi tænder Piberne, lader Benene<br /> dingle udenfor Flaaden i Vandet og snakker om alt mu-<br /> ligt. Vi var altid nøgne, baade Dag og Nat, saa længe<br /> kun Moskitoerne lod os i Fred. De nye Klæder, Buck<br /> havde foræret mig, var altfor fine til at være bekvemme,<br /> og saa vilde jeg forøvrigt nu helst ikke mere have Tøj<br /> paa Kroppen.<br /> <br /> Mange Gange kunde vi i lange Tider have Floden<br /> ganske for os selv, med Undtagelse naturligvis af de<br /> Sandbanker og Skær, der hist og her ragede frem; af <br /> <br /> 159<br /> <br /> og til passerede en Skude, og der lød Sang og Harmonika-<br /> toner fra den; jo, det er herligt at leve paa Vandet!<br /> <br /> Helt stjærnebesat hvælvede Himlen sig over os; vi<br /> laa paa Ryggen og stirrede op paa Stjærnerne og kom til<br /> at tale om, hvorvidt de virkelig var til, eller kun syntes<br /> saaledes. Jim mente, at de virkelig sad deroppe; men<br /> jeg var af modsat Anskuelse, navnlig fordi jeg syntes, at<br /> det maatte tage alt for lang Tid at lave saa mange.<br /> <br /> Men Jim fremkom med den Formodning, at Maanen<br /> kunde have lagt dem, ligesom Hønen lægger Æg, og<br /> det lød jo ganske sandsynligt; og saa talte vi ikke mere<br /> om det. Vi passede paa Stjærneskuddene og saa dem<br /> falde hist og her, Jim sagde, at det var Stjærner, som<br /> var blevet overfaldet af de andre og sparket ud af<br /> Rederne.<br /> <br /> Et Par Gange i Nattens Løb iagttog vi en Damper<br /> stønne gennem Mørket; af og til pustede den et helt Fyr-<br /> værkeri af Gnister op af Skorstenen, og disse regnede<br /> ned i Vandet, hvor de sluktes. Det var rigtig kønt at se<br /> paa. Saa drejede de af og Lanternens Lys forsvandt og<br /> Lyden fra Hjulskovlene døede hen. Saa blev det atter<br /> helt stille; men lang Tid efter at den var ude af Syne,<br /> naaede Kølvandsbølgerne hen til os og satte Flaaden<br /> i en let gyngende Bevægelse - og saa hørte man, hvem<br /> kan sige hvor længe, ingen anden Lyd end Frøernes<br /> Kvækken inde fra Bredden.<br /> <br /> Ved Midnat plejede Beboerne ved Floden at gaa til<br /> Sengs og i nogle Timer var Bredden helt mørk - ikke<br /> et eneste Lys straalede ud gennem Blokhusenes Vin-<br /> duer. Disse Lys var for Resten vort Uhr. De første,<br /> som viste sig igen, bebudede os, at Natten snart var<br /> forbi; saa søgte vi et Smuthul paa en lille Ø og for-<br /> tøjede, hvor vi bedst kunde komme afsted dermed.<br /> <br /> En Morgen ved Daggry fandt jeg en Kano og tog i<br /> den fra Øen ind til Flodbredden for at forsøge paa at <br /> <br /> 160<br /> <br /> faa fat i nogle Bær, og for at foretage et lille Strejftogt<br /> i Skoven. Da jeg passerede et Sted, hvor en Kvægsti<br /> førte ned til Floden, kom to Mænd styrtende frem. Jeg<br /> tænkte allerede, at nu var det forbi med mig, for jeg<br /> troede, de var ude paa Jagt efter Jim og mig; det troede<br /> jeg nu altid i lignende Situationer. Jeg skulde lige til at<br /> dreje Jollen, da de var kommet helt ned til Vandet og<br /> tryglede mig om at redde deres Liv; de havde slet ikke<br /> gjort noget, men desuagtet blev de forfulgt; der var<br /> baade Ryttere og Hunde lige i Hælene paa dem. De<br /> skulde lige til at springe ud for Næsen af mig, men jeg<br /> afværgede det, idet jeg udbrød:<br /> <br /> „Gør ikke det! Endnu hører jeg hverken Heste eller<br /> Hunde. I har endnu Tid nok til at krybe lidt langs med<br /> Floden gennem Buskadset; derefter” kan I vade ud til<br /> mig - saa bliver Hundene ledet paa Vildsporl”<br /> <br /> Saaledes gjorde de, og da jeg havde faaet dem op i<br /> Kanoen gik det hurtigt ud til vor Flaade. Omtrent fem<br /> Minutter senere hørte vi i det fjærne Spektakel af Mænd<br /> og Hunde. De syntes at være naaet ned til Floden -<br /> se dem kunde vi ikke - og rumstere omkring der. Vi<br /> roede længere udad, til vi ikke mere kunde høre dem.<br /> Da vi naaede midt ud i Strømmen var alt atter stille; vi<br /> kom omsider til Flaadens Skjulested og befandt os her<br /> Dagen over i Sikkerhed.<br /> <br /> Den ene af de to Fyre var en Mand paa godt og vel<br /> halvfjersindstyve Aar, han var skaldet ovenpaa Hovedet<br /> og havde graat Fuldskæg. Han bar en gammel, mishand-<br /> let Filthat, en snavset, blaagraa Uldskjorte, fedtede<br /> blaa Benklæder, som var stoppet ned i de lange Støvler,<br /> og endelig hjemmelavede Gamascher - eller rettere<br /> kun én.<br /> <br /> Over Armen har han en gammel, blaalig Frakke<br /> med Messingknapper. Begge havde de store, velstop-<br /> pede Vadsække. <br /> <br /> 161<br /> <br /> Den anden var omtrent tredive Aar gammel og noget<br /> bedre paaklædt.<br /> <br /> Efter at have spist Frokost gjorde vi os det bekvemt<br /> og talte sammen; derved kom det straks frem, at de to<br /> var fremmede for hinanden.<br /> <br /> „Hvad bragte Dem i Fedtefadet?” spurgte Skalde-<br /> hovedet den anden.<br /> <br /> „Aa! jeg vilde sælge et Stof, der kan rense Tænder,<br /> men forøvrigt ogsaa gerne tager Glasuren med. Jeg blev<br /> en Nat længere i Byen end det var tilraadeligt for mig<br /> og skulde just til at stikke af, da De krydsede min Vej<br /> og fortalte mig, at man var paa Jagt efter Dem, og at<br /> jeg maatte hjælpe Dem. Saa fortalte jeg Dem, at det gik<br /> mig omtrent paa samme Maade, og at vi maatte gøre<br /> fælles Sag - det er hele Historien. Hvorledes kom<br /> De afsted?”<br /> <br /> „Jo, ser De, jeg er omrejsende Afholdenheds-Taler<br /> og havde nu omtrent i en Uge arrangeret Møder deroppe<br /> i Byen; det gik udmærket, jeg havde vundet alles Yn-<br /> dest, baade unge og gamles, og kunde inkassere omkring<br /> fem-seks Dollars hver Aften - ti Cent Personen,<br /> Negre og Børn gratis. Forretningen gik Dag for Dag<br /> mere strygende. Men saa kom i Gaar Aftes det Rygte<br /> ud blandt Folk, at jeg har en lille Privatflaske hos mig,<br /> som jeg i al Hemmelighed snakkede flittigt med. I Mor-<br /> ges tidlig vækkede en Neger mig og fortalte, at Folk i al<br /> Stilhed samlede sig til Hest og med Hunde; de vilde<br /> give mig en halv Times Forspring og saa jage efter mig,<br /> til jeg styrtede; naar de saa havde mig, vilde de stryge<br /> mig over med Tjære og rulle mig i Fjer og lade mig<br /> hænge og ride paa en Gærdestave. Jeg oppebiede natur-<br /> ligvis ikke den Frokost - jeg havde mistet Appetiten.”<br /> <br /> „Hør, Du Gamle,” udbrød den yngre, „skulde vi ikke<br /> gaa i Spænd sammen; hvad siger De til det?”<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 11<br /> <br /> 162<br /> <br /> „Jeg er ikke utilbøjelig dertil. Hvad er Deres Nærings-<br /> vej - hovedsagelig, mener jeg?”<br /> <br /> „Af Profession er jeg Bogtrykker; men jeg gør ogsaa<br /> i Patentmedicin; saa er jeg Skuespiller, - gør mig<br /> bedst i Sørgespil; lejlighedsvis dyrker jeg lidt Mesme-<br /> risme og Frenologi; til Afveksling giver jeg Undervis-<br /> ning i Sang og Geografi; af og til lader jeg et Foredrag<br /> løbe af Stablen. Aa, jeg forstaar mig paa lidt af hver<br /> Slags - næsten paa alt, hvad jeg faar med at gøre;<br /> kun tør jeg ikke give mig i Lag med haardt Arbejde.<br /> Hvordan er det med Dem?”<br /> <br /> „Mest har jeg givet mig af med at „doktorere” Jeg<br /> har et godt Haandelag til at helbrede Kræft, Lamhed<br /> og deslige Sygdomme; og saa forstaar jeg mig temmelig<br /> godt paa at spaa Folk, at sige, naar jeg kan finde nogen,<br /> som forud kan forsyne mig med de fornødne Oplysnin-<br /> ger. At prædike ligger ogsaa fortrinligt for min Stemme,<br /> navnlig Omvendelsesmøder i fri Luft er min Speciali-<br /> tet. I det hele taget „missionærer” jeg godt.”<br /> <br /> En Stund sad de begge og spekulerede, saa sukkede<br /> den Unge og mumlede hen for sig:<br /> <br /> „Ah, ja!”<br /> <br /> „Hvorfor sukker De saa grufuldt?” spurgte Skalde-<br /> hovedet.<br /> <br /> „Ak, at jeg maa føre et saadant Liv og færdes i saa-<br /> dant Selskab!”<br /> <br /> Og han tørrede sit ene Øje med en gammel Klud.<br /> <br /> „Er dette Selskab maaske ikke godt nok for Dem?”<br /> snærrede den Gamle noget skarpt og ærgerlig.<br /> <br /> „Jo, det er godt nok for mig, just saa godt, som jeg<br /> fortjener det. Hvem har monstro trukket mig saa langt<br /> ned. Jeg som stilede saa højt? Kun jeg selv. Jeg<br /> kaster ikke Skylden paa nogen af Dem, mine Herrer<br /> - langt fra - jeg bebrejder ikke nogen noget som helst.<br /> Jeg selv alene er Skyld deri. Lad den ufølsomme Ver- <br /> <br /> 163<br /> <br /> den kun tilføje mig Ondskab, lad Skæbnen kun ved-<br /> blive at forfølge mig og berøve mig alt - Venner, Ejen-<br /> dom, alt - et ved jeg dog: et Sted vil jeg finde en<br /> Grav, den maa Verden lade mig beholde, en skønne<br /> Dag vil jeg sænkes ned deri og da vil mit stakkels søn-<br /> derbrudte Hjærte finde Hvile!”<br /> <br /> Og atter tørrede han sine Øjne.<br /> <br /> „Af Vejen med det stakkels, sønderbrudte Hjærte!<br /> Hvorfor lader De det flyde over her for os? Hvad kan<br /> vi gøre for det?”<br /> <br /> „Meget rigtigt! Men jeg bebrejder Dem heller intet,<br /> Herre. Selv er jeg Skyld i, at jeg er sunket saa dybt<br /> - ja, jeg selv! Det er kun velfortjent, naar jeg lider,<br /> fuldstændig rigtigt - jeg bærer ikke Nag til nogen.”<br /> <br /> „Sunket saa dybt? Hvorfra er De sunket?”<br /> <br /> „Aa! De vilde ikke tro mig, selv om jeg fortalte det!<br /> Verden er vantro - lad mig i Ro - det kan jo være<br /> Dem ligegyldigt. Hemmeligheden ved min Fødsel -”<br /> <br /> „Hemmeligheden ved Deres Fødsel? Vil De maaske<br /> paastaa -”<br /> <br /> „Mine Herrer,” faldt den unge Mand ham højtidelig<br /> i Talen, „jeg vil afsløre mit Livs Hemmelighed for Dem,<br /> thi jeg føler, at jeg kan betro mig til Dem. De skal da<br /> alle vide: Jeg er Hertug af Fødsel!”<br /> <br /> Jims Øjne lyste af Forundring og mine egne vist og-<br /> saa, men den Skaldede sagde kun:<br /> <br /> „Vrøvl! Er det virkelig Deres Mening?”<br /> <br /> „Ja, tilvisse. Min Oldefader, ældste Søn af Hertugen<br /> af Sommerset, flygtede henimod Slutningen af forrige<br /> Aarhundrede herover for at kunne indaande Frihedens<br /> rene Luft. Han giftede sig her og efterlod ved sin Død<br /> en eneste Søn; hans egen Fader døde omtrent paa<br /> samme Tid. Dennes næstældste Søn satte sig i Besid-<br /> delse af hans Titler og Stamgodserne - den virkelige<br /> Stamherre blev der intet Hensyn taget til og hans Efter-<br /> <br /> 11* <br /> <br /> 164<br /> <br /> kommer i lige nedgaaende Linie er jeg - jeg er retmæs-<br /> sig Hertug af Sommerset; og nu er jeg stødt bort, berø-<br /> vet min høje Stilling, forfulgt af Mennesker, ringeagtet<br /> af den kolde Verden, pjaltet, elendig og nedstødt i Sel-<br /> skab med noget forløbent Pak ombord paa en Flaade.”<br /> <br /> Jim og jeg følte begge Medlidenhed med ham. Vi<br /> forsøgte at trøste ham, men han sagde; det vilde være<br /> ganske spildt Ulejlighed, thi han var utrøstelig; dog,<br /> hvis vi vilde anerkende ham som Hertug, vilde dette<br /> være en ringe Oprejsning for ham. Den Tjeneste vilde<br /> vi gerne gøre ham, naar blot han vilde sige os, hvorledes<br /> vi skulde bære os ad. Han svarede, at vi skulde bukke,<br /> naar vi tiltalte ham, og altid bruge Udtryk som „Deres<br /> Naade”, „Deres Højhed” eller blot „Mylord” ; for øvrigt<br /> havde han ikke noget imod at blive kaldt slet og ret<br /> Sommerset, thi det var mere at betragte som en Titel end<br /> som et Navn. Desuden skulde en af os opvarte ham,<br /> naar vi holdt Maaltid, og i det hele være ham til Tjeneste.<br /> <br /> Naa, det var ikke mere end rimeligt, og vi var og-<br /> saa villige dertil. Ved Middagen vartede Jim ham op<br /> med de Ord: „Deres Naade ønske dette here eller<br /> andet?” og lignende af samme Art, og man kunde se<br /> paa ham, at det glædede ham.<br /> <br /> Men den Gamle blev lidt efter lidt tavs og indeslut-<br /> tet og det lod til, at denne Hertug-Dyrkelse faldt ham<br /> haardt for Brystet. Han syntes i Færd med at udklække<br /> noget. Hen paa Eftermiddagen kom det da saaledes<br /> frem:<br /> <br /> „Hør engang, De „Sommerfedt”!” udbrød han, „det<br /> gør mig forbandet ondt for Dem-, hvad De har gennem-<br /> gaaet, men De er ikke den eneste, der har kendt den<br /> Slags.”<br /> <br /> „lkke?”<br /> <br /> „Nej, De er ikke den eneste Person, som paa uret- <br /> <br /> 165<br /> <br /> færdig Vis er revet bort fra en lignende Højhed, som<br /> den, der tilkommer Dem.”<br /> <br /> „Ah!”<br /> <br /> „Nej, De er ikke den eneste, der har en Hemmelig-<br /> hed ved Fødselen.”<br /> <br /> Og saa begyndte den Gamle at stikke i Graad.<br /> <br /> „Hvad mener De?”<br /> <br /> „„Sommerfedt”, - „Sommerfedt”, tør jeg betro mig<br /> til Dem?” vedblev den Gamle endnu hulkende.<br /> <br /> „Til min sidste Stund!”<br /> <br /> Og Hertugen greb ved disse Ord den Gamles Haand,<br /> trykkede den inderligt og vedblev:<br /> <br /> „Betro mig Hemmeligheden ved Deres Skæbne, saa-<br /> ledes som jeg har gjort det overfor Dem. Tal!”<br /> <br /> „„Sommerfedt”, - jeg er den afdøde franske Tron-<br /> ving.”<br /> <br /> „Hvad siger De?”<br /> <br /> „Ja, min Ven, det er kun altfor sandt - Deres Øjne<br /> betragter i dette Øjeblik den ulykkelige, saa længe for-<br /> svundne Dauphin: Ludvig den syttende. Søn af Kong<br /> Ludvig den sekstende og Dronning Marie Antoinette.”<br /> <br /> „Er De? i Deres Alder? Nej stop! De mener vel,<br /> at De er Karl den Store; De maa jo mindst være seks-<br /> syv Hundrede Aar gammel.”<br /> <br /> „Sorgen har taget paa mig, „Sommerfedt”, Sorgen<br /> har ældet mig. Sorgen har før Tiden berøvet mig mine<br /> Hovedhaar og bleget mit Skæg. Ja, mine Herrer, her<br /> ser De foran Dem, nedsunket til at bære blaa Bluse og<br /> i dyb Armod, den omflakkende, landflygtige, dybt ned-<br /> bøjede og lidende retmæssige Konge af Frankrig!” -<br /> <br /> Han græd og vred sig i en saadan Smerte, at hver-<br /> ken jeg eller Jim vidste, hvad vi skulde stille op; det<br /> gjorde os virkelig saa ondt for ham - og dog bævede<br /> vi samtidig af Glæde og Stolthed over at have ham i<br /> vor Midte her paa Flaaden. Ligesom vi havde gjort det <br /> <br /> 166<br /> <br /> overfor Hertugen, gav vi os nu til at trøste ham saa<br /> godt, vi formaaede. Men han sagde, det var ingen<br /> Nytte til; kun Døden var i Stand til at udslette hans<br /> Sorg. Og dog, vedblev han, vilde Livet være ham min-<br /> dre tungt at bære, hvis Menneskene ydede ham lidt af<br /> den Ret, der tilkom ham, knælede for ham, naar de<br /> talte med ham, og stadig tiltalte ham „Deres Majestæt”,<br /> opvartede ham ved Maaltiderne og ikke satte sig ned,<br /> før han havde givet sin Tilladelse dertil. Jim og jeg<br /> gjorde da ogsaa i saa Henseende, hvad vi formaaede;<br /> vi sagde „Deres Majestæt” til ham, viste ham Ærbødig-<br /> hed og Tjenester og blev altid staaende, indtil han bød<br /> os at indtage vore Pladser. Det livede ham op og hans<br /> gode Humør vendte tilbage. Men Hertugen syntes øjen-<br /> synlig ikke om den Vending, Sagerne havde taget. Og<br /> dog behandlede Kongen ham overordentlig nedladende,<br /> idet han forsikrede, at hans Fader altid havde omtalt<br /> Hertugens Oldefader saavel som alle senere Hertuger<br /> af „Sommerfedt” med Bevaagenhed og Interesse, de<br /> havde altid nydt Gæstfrihed i hans Palads. Hertugen<br /> vedblev alligevel med at være gnaven, indtil Kongen<br /> endelig udbrød:<br /> <br /> „Uden Tvivl vil vi blive nødt til at tilbringe en Pok-<br /> kers lang Tid paa denne Flaade, „Sommerfedt”, - hvad<br /> Nytte er det saa til at vise et sørgmodigt Ansigt? Man<br /> gør sig bare selv led og ked af det paa den Maade. Det<br /> er jo ikke min Skyld, at jeg ikke er født som Hertug,<br /> og ikke Deres, at De ikke er født til Konge - hvorfor<br /> saa gøre sig Bekymringer derover? Man skal gøre sig<br /> den størst mulige Fordel ud af den Stilling, man befin-<br /> der sig i, - det er nu mit Motto. Og véd De hvad, i<br /> Grunden er her jo ikke saa slemt - her er nok at<br /> spise og intet Arbejde. Kom, ræk mig Deres Haand.<br /> Hertug, og lad os være Venner.”<br /> <br /> Hertugen slog til, hvad Jim og jeg var meget glade <br /> <br /> 167<br /> <br /> over. Det gode Humør vendte nu tilbage hos alle -<br /> Surmuleri er en kedelig Ting at have paa en Flaade,<br /> hvor det netop kommer først og fremmest an paa, at<br /> enhver er tilfreds og venlig sindet overfor andre.<br /> <br /> Det varede ikke længe før jeg følte mig overbevist<br /> om, at disse Fyre hverken var Hertug eller Konge, men<br /> elendige Bedragere og Humbugsmagere. Jeg lod mig<br /> ikke mærke med noget og holdt min Overbevisning for<br /> mig selv: saa den gav ikke Anledning til Skænderi eller<br /> Bryderier. Naar det kunde more dem at blive kaldt<br /> Konge og Hertug - hvorfor skulde jeg saa ikke føje<br /> dem? Det galdt jo om at have Husfred. Da det ikke<br /> var nogen Nytte til at give Jim nogen Forklaring, sagde<br /> jeg intet til ham derom.<br /> <br /> De var ikke saa lidt nysgerige af sig og spurgte saa-<br /> ledes ogsaa om, hvorfor vi gemte Flaaden om Dagen i<br /> Stedet for at drive videre.<br /> <br /> Maaske Jim var en undvegen Neger?<br /> <br /> „lh, hvor kan Deres Majestæt tro det?” svarede jeg,<br /> „en bortløben Neger vil da ikke rejse syd paa?”<br /> <br /> Nej, det troede da hverken Kongen eller Hertugen,<br /> at han vilde. Imidlertid havde jeg for alle Tilfældes<br /> Skyld allerede udtænkt, hvad jeg vilde binde dem paa<br /> Ærmet og fortalte altsaa saaledes:<br /> <br /> „Mine Paarørende boede i „Pike Country” Missouri,<br /> hvor jeg var født, og de døde efterhaanden alle undta-<br /> gen min Fader og min Broder Ike. Den Gamle vilde<br /> nu helst bryde op og rejse til Onkel Ben, der ejer en<br /> lille Ejendom ved Floden, noget sønden for New Orle-<br /> ans. Fa'r var fattig og havde Gæld. Da han havde solgt<br /> alt og betalt hver sit, var der ikke andet og mere tilbage<br /> end seksten Dollars og vores Neger, Jim. Selv paa<br /> Dæksplads var dette ikke tilstrækkeligt for os til at<br /> rejse de henved fjorten Hundrede Mil derhen. Da Floden<br /> saa steg, havde Fa'r en Dag den store Lykke at kunne <br /> <br /> 168<br /> <br /> indbjærge et Stykke af en Tømmerflaade; saa bestemte<br /> vi os til at rejse til Orleans paa den. Men Fa'rs Lykke<br /> var kun kort; en Nat løb et Dampskib ind paa Flaadens<br /> forreste Hjørne, vi styrtede alle i Vandet og kom ind<br /> under Damperen. Jim og jeg kom atter for Dagens Lys;<br /> men Far og Ike, som kun var fire Aar gammel - de<br /> blev begge dernede for bestandig. I nogle Dage havde<br /> vi en Mængde Bryderier, fordi forbisejlende Folk over-<br /> hængte os og vilde slæbe Jim fra mig i den Tro, at han<br /> var en bortløben Slave. Saa besluttede vi os til ikke at<br /> rejse om Dagen; om Natten lader Folk os være i<br /> Fred.”<br /> <br /> Saa sagde Hertugen:<br /> <br /> „Overlad det nu til mig at udtænke en Plan, som gør<br /> det muligt for os ogsaa at sejle ved Dagens Lys. Jeg<br /> skal nu tænke lidt derover, saa hitter jeg nok paa noget.<br /> I Dag er det ikke værdt at passere forbi Byen derovre<br /> - det kunde maaske bekomme os mindre vel!”<br /> <br /> Det blev tidlig mørkt og det saa ud til Regn. Rundt<br /> om i Horizonten glimtede der Kornmod og Træernes<br /> Blade begyndte at sitre, - alt tydede paa, at Natten<br /> vilde blive uhyggelig. Kongen og Hertugen støvede<br /> rundt i vort Skur for at udsøge sig noget Sengetøj. Mit<br /> bestod af en Sæk med Halm, og det var dog bedre end<br /> Jims, for hans Seng var en fyldt Kornsæk, hvor Avner<br /> stak frem alle Vegne og prikkede ham i Ryggen, naar<br /> han laa paa den. Hertugen mente, at han vilde have<br /> min Seng, men Kongen delte ikke denne Mening og<br /> udbrød:<br /> <br /> „Jeg skulde antage, at Forskellen i vor Rang gør<br /> Dem indlysende, at Kornsækken ikke er egnet til at<br /> tjene som Leje for mig. Deres Naade kan beholde den<br /> for sit Vedkommende!”<br /> <br /> Jim og jeg svedte af Angst for, at der nu igen skulde <br /> <br /> 169<br /> <br /> opstaa Misstemning og Kævleri mellem dem, da Hertu-<br /> gen udbrød:<br /> <br /> „Det har altid været min Skæbne at blive kuet i<br /> Støvet af Undertrykkerens jærnbeskoede Hæl. Ulykken<br /> har knust min tilforn saa stolte Karakter; jeg viger til-<br /> side, jeg underkaster mig, saaledes er jo min Skæbne.<br /> Alene staar jeg i Verden - lad mig lide; jeg er vant til<br /> at bære Modgangen.”<br /> <br /> Vi stødte fra Land saasnart det var mørkt nok. Kon-<br /> gen befalede os at holde os midt i Strømmen og ikke<br /> vise noget Lys, før vi var naaet vel nedenfor den lille<br /> By paa Flodens modsatte Bred. Snart saa vi inde i<br /> Land en lille Samling Lyspunkter, det var den lille By.<br /> og vi drev nu videre en halv Mils Vej, før vi hejsede<br /> vor Signallanterne. Omtrent ved Titiden brød Uvejret<br /> løs med Regn og Torden. Kongen beordrede os begge<br /> til at holde Vagt, indtil Uvejret var drevet over. Saa<br /> krøb han og Hertugen ind i vor Wigwam og lagde sig<br /> til rette for Natten.<br /> <br /> Min Vagt varede egentlig til Klokken tolv; dog havde<br /> jeg ikke lagt mig til Hvile, selv om mit Leje havde<br /> staaet til Raadighed for mig, thi et saadant Uvejr, som<br /> det, der nu rasede, oplever man kun sjældent. Hvor<br /> Stormen hylte! Og hvert Øjeblik Lyn, som oplyste de<br /> skumklædte Bølgetoppe rundt om, saa langt Synet naa-<br /> ede; det kan nok være, at Stormen baksede med<br /> Træerne i Skovene inde langs Flodbredden! En vold-<br /> som Bølge fejede mig ned fra Flaaden, men det brød jeg<br /> mig ikke om; jeg havde jo ingen Klæder paa og krøb<br /> hurtig op igen. Heller ikke behøvede vi at frygte for<br /> at tørne mod Skær, „Flodtakker” som de kaldtes; Ly-<br /> nene oplyste, saa at sige uafbrudt, alt omkring os; det<br /> mindste Skær vilde vi saaledes have opdaget betids nok<br /> til at styre af Vejen for det.<br /> <br /> Imidlertid blev jeg dygtig søvnig, før min Vagt var <br /> <br /> 170<br /> <br /> til Ende, og Jim tilbød mig at overtage den; han var<br /> altid saa omsorgsfuld for mig, den gamle Jim! Jeg<br /> krøb ind i Wigwamen, men her havde Hertugen og<br /> Kongen kastet sig saaledes omkring, at der slet ikke var<br /> Plads til mig derinde. Saa lagde jeg mig udenfor; Reg-<br /> nen brød jeg mig ikke om, den var temmelig varm, og<br /> Bølgerne gik ikke længere saa højt. Ved To-Tiden tog<br /> dette atter voldsomt fat, Jim tænkte paa at vække mig,<br /> men undlod det, fordi han dog troede, Vejret vilde lægge<br /> sig. Men han tog fejl; pludselig styrtede en hel Flod-<br /> bølge ind over Flaaden og rev mig ud af Søvne til en<br /> lille Svømmetur. Jim var ved dette Syn nær ved at<br /> kvæles af Latter. Af alle de Negre, jeg har kendt, var<br /> han den, som var mest lattermild.<br /> <br /> Jeg overtog nu Vagten og Jim forføjede sig hen at<br /> sove. Stormen lagde sig nu snart fuldstændig. Ved <br /> det første Tegn paa Dagens frembrud kaldte jeg paa<br /> ham og vi førte Flaaden ind til Land og fik den skjult.<br /> <br /> Efter Frokost halede Kongen et gammelt, fedtet Spil<br /> Kort frem og han og Hertugen tog sig en „Sjavs” om<br /> fem Cent pr. Spil. Da de blev kede heraf gav de sig til<br /> at samtale om at „lægge en fornuftig Slagplan” Her-<br /> tugen hentede derefter fra sin Vadsæk en Mængde<br /> trykte Kort og oplæste deres Indhold. Paa et af dem<br /> stod, at „Den verdensberømte Professor Armand de<br /> Montalbau fra Paris” agtede at holde et Foredrag om.<br /> Frenologi paa det og det Sted den og den Dag, mod en<br /> Entré af 10 Cent pro persona og at „en frenologisk<br /> Undersøgelse af Vedkommendes Karakter” udføres mod <br /> 25 Cent. Hertugen oplyste os om, at den verdensbe-<br /> rømte Professor var ham selv. Paa et andet Kort figu-<br /> rerede han som „den berømte Shakespeare-Fremstiller<br /> Garrick den Yngre fra Drury Lane-Teatret London.”<br /> <br /> Paa en Mængde andre Kort fremtraadte han under nye<br /> Navne og med de mest vidunderlige Egenskaber, saa-<br /> <br /> 171<br /> <br /> ledes tilbød han „at paavise Vand og Guld ved Hjælp af<br /> en guddommelig Stav.” „at afværge Hekseri” og andet<br /> af samme Tønde.<br /> <br /> Tilsidst udbrød han:<br /> <br /> „Men alligevel er Skuespillets Muse min højeste Fryd.<br /> Har De aldrig betraadt Teatrets skraa Brædder. Maje-<br /> stæt?”<br /> <br /> „Nej,” svarede Kongen.<br /> <br /> „Oh! faldne Storhed, det maa De hellere søge at<br /> indhente den Dag i Dag i Stedet for i Morgen!”, ud-<br /> brød Hertugen. „I den første, den bedste lille By, vi<br /> kommer til, vil vi leje en Sal og opføre Tvekampen fra<br /> „Richard III.” og Balkonscenen fra „Romeo og Julie”<br /> Hvad synes De om det Forslag?”<br /> <br /> „Jeg gaar med til alt, blot det betaler sig, Sommer-<br /> fedt; men rent ud sagt, jeg forstaar mig forbandet lidt<br /> paa Skuespilkunsten; jeg har aldrig haft synderlig Lej-<br /> lighed til at lære den at kende. Jeg var kun et Barn<br /> endnu, da min Fa'r lod Skuespil opføre i sit Palads.<br /> Tror De, at De kunde lære mig at optræde?”<br /> <br /> „Det er ganske lige til!”<br /> <br /> „Det var rart! Jeg har stor Lyst til noget, der<br /> kunde live lidt op. Lad os bare begynde med det<br /> samme.”<br /> <br /> Nu fortalte Hertugen ham udførligt om, hvem Romeo<br /> og hvem hans Elskede Julie var, og da han selv plejede<br /> at udføre Romeos Rolle, maatte Kongen fremstille Julie.<br /> <br /> „Men,” indvendte Kongen, „naar Julie er saadan<br /> en ung Tøs, som Hertugen siger, saa maa min Skalde-<br /> pande og mit lange, hvide Skæg gøre et altfor komisk<br /> Indtryk paa Publikum, - mener De ikke ogsaa ”<br /> <br /> „Aa, bryd Dem ikke om det - det lægger disse<br /> Landflyndere slet ikke Mærke til. Desuden maa De<br /> huske paa, at De skal optræde i Kostyme og det gør<br /> jo en mægtig Virkning; Julie staar paa en Balkon og <br /> <br /> 172<br /> <br /> slikker Maaneskin, før hun gaar i Seng, hun har kun<br /> Natkjole og Natkappe paa. Her har jeg Kostymerne.”<br /> <br /> Saa tog han to-tre Sæt Kalikoklædninger frem<br /> og sagde, at det var middelalderlige Rustninger til<br /> Richard III og et Par andre Fyre - og derefter en lang,<br /> hvid Natkjole og en rynket Natkappe. Kongen syntes<br /> godt om Dragten, Hertugen hentede sin Bog frem og<br /> begyndte at oplæse Rollen i en højtidelig, beaandet<br /> Toneart; samtidig for han omkring og slog ud med Ar-<br /> mene for at vise, hvorledes Rollen skulde spilles. Der-<br /> efter gav han Bogen til Kongen og opfordrede ham til<br /> at lære sin Rolle udenad.<br /> <br /> Imidlertid kom vi til en lille ussel „By”, og efter<br /> Middag udtalte Hertugen, at han nu havde fundet paa<br /> en Maade, paa hvilken vi godt om Dagen kunde lægge<br /> derind uden ringeste Fare for Jim. Han vilde selv tage<br /> derind og forberede Sagen. Kongen syntes, at det<br /> var bedst, om han tog med; maaske var der et eller an-<br /> det for ham at gøre. Vi havde brugt vor Kaffe op, og<br /> Jim foreslog, at jeg skulde tage med ind for at købe<br /> noget.<br /> <br /> Da vi med Jollen naaede ind til den lille By, var<br /> der ingen Mennesker at se; Gaderne laa fuldkommen<br /> tomme og saa stille som paa en Helligdag. Vi stødte<br /> paa en syg Neger, som solede sig i en Gaard, og han<br /> fortalte, at alt, hvad der kunde krybe og gaa, unge og<br /> gamle, var taget til et offentligt Møde, der blev afholdt<br /> et Par Milsvej inde i Skoven. Kongen forhørte sig<br /> om, i hvad Retning Mødestedet var; han agtede at gaa<br /> derud Og se, om der var noget at gøre, og jeg skulde<br /> følge med ham.<br /> <br /> Hertugen derimod udtalte, at det, han havde Brug<br /> for, var et Trykkeri. Vi fandt da ogsaa et mærkelig<br /> lille et. Det var i et Loftsrum over et Snedkerværk-<br /> sted; baade Snedkeren og Bogtrykkeren var til Møde <br /> <br /> 173<br /> <br /> og alle Døre stod aabne. Det var et usselt, snavset<br /> Rum med Gulvet overspredt af knækkede Typer og Pa-<br /> pirlaser; Væggene var overklistrede med Billeder af<br /> Væddeløbsheste og bortløbne Slaver. Hertugen kastede<br /> Frakken og forsikrede, at alt var i den skønneste Or-<br /> den. Saa begav Kongen og jeg mig paa Vej til Mødet.<br /> <br /> Efter en god halv Times Gang naaede vi sveddryp-<br /> pende dertil; det var nemlig overordentlig lummervarmt.<br /> Mere end tusind Mennesker var samlet paa Pladsen;<br /> de var kommet fra en Omkreds paa maaske tyve Mil.<br /> Inde mellem Træerne stod der en Mængde Vogne og<br /> Forspand; Hestene stod rundt om og aad det Foder, der<br /> var lagt til dem paa Køretøjernes Bagsmække, og de<br /> trampede med Hovene og viskede rundt med Halerne<br /> for at holde Fluerne paa Afstand. Saa var der en Slags<br /> Telte, lavede af Stænger og Grene, og her solgtes Limo-<br /> nade, Peberkager, Vandmeloner og andre forfriskende<br /> Sager.<br /> <br /> Det var en Slags Missionsmøde, vi var kommet til.<br /> Talerne holdtes i en Art Skur af Lighed med Boderne,<br /> men blot langt rummeligere og saa var de propfulde af<br /> Tilhørere. Prædikanten stod paa en højere Brædde-<br /> platform ved Skurets ene Ende. Kvinderne bar Kjoler<br /> af hjemmevævet Tøj og store Solhatte. Mange af de<br /> unge Mænd var barfodede og en Mængde af Børnene<br /> havde kun en Skjorte af groft Lærred. De gamle Koner<br /> sad med Strikketøjet og hist og her fjantede de unge<br /> med hinanden.<br /> <br /> I det første Telt, vi traadte ind i, var Prædikanten<br /> just i Færd med at synge en Salme. Først sang han to<br /> Linier og saa stemte hele Forsamlingen i med og sang<br /> disse to Linier og saaledes blev de ved. Alle sang med,<br /> og det lød overordentlig betagende. Efterhaanden blev<br /> Folk mere og mere opildnede og sang højere og højere;<br /> hen mod Slutningen sukkede nogle, medens andre græd. <br /> <br /> 174<br /> <br /> Saa tog Prædikanten fat paa sin Tale. Han vandrede<br /> fra den ene Side af Platformen til den anden, og bøjede<br /> sig af og til ud over Rækværket, alt imedens han fæg-<br /> tede med Armene og hele Kroppen og udstødte sine<br /> Ord med stor Kraft. Af og til greb han Bibelen og<br /> læste et Stykke op; og hver Gang raabte Folk: „Amen!”<br /> Saa lirede han videre og Tilhørerne sukkede og græd<br /> og raabte: „Amen!” Til Slut opfordrede han de Tilstede-<br /> værende til at begive sig op til de Bodfærdiges Bænk,<br /> som stod lige nedenfor Platformen.<br /> <br /> „O, kom her I angerfulde Børn, træd frem og sæt<br /> Eder paa de Bodfærdiges Bænk! (Amen!) Kom I, der<br /> ere trætte og syndefulde, (Amen!) kom I betrængte og<br /> fattige, alle I, som fortæres af Skændsel og Kummer;<br /> (A-a-men!) kom alle I, der have brudte Hjærter og<br /> er modløse i Aanden! Kom alle I, der vandrer i Synd<br /> og Smuds; det rensende Vand skal overskylle Eder.<br /> Himmelens Dør staar aaben for Eder - o, kom herhen<br /> og bekend Eders Synd.”<br /> <br /> (Halleluja! Halleluja! lød det fra Forsamlingen).<br /> <br /> I samme Toneart gik det nu videre. Man kunde<br /> snart ikke forstaa, hvad Prædikanten sagde, saa stærk<br /> blev Forsamlingens Graad og Skrigeri. Folk rejste sig,<br /> banede, sig Vej hen til Platformen, hvor Trængselen var<br /> stærkest, og faldt paa Knæ her, medens Taarerne løb<br /> dem ned ad Kinderne. Og saa sang de og hulkede og<br /> slog sig for Brystet; mange opførte sig som om de var<br /> fra Sans og Samling.<br /> <br /> Forrest af dem alle var Kongen; jeg kunde stadig<br /> høre, hvorledes hans Stemme overdøvede alle. Saa løb<br /> han hændervridende frem og tilbage ved Platformen;<br /> baade Prædikanten og de andre opfordrede ham til at<br /> tale - pludselig sprang han da op ved Prædikantens<br /> Side og talte med høj, dirrende Røst.<br /> <br /> Han fortalte Menigheden, at han var gammel Sørø- <br /> <br /> 175<br /> <br /> ver; allerede i tredive Aar havde han drevet denne Pro-<br /> fession, mest i det indiske Ocean. Hans Mandskab var<br /> i en Kamp, der fandt Sted i Foraaret, svundet stærkt<br /> ind og nu var han netop kommet til denne Egn for at<br /> hverve nyt Mandskab. Nu takkede han det himmelske<br /> Forsyn, fordi han i Gaar Aftes var bleven udplyndret<br /> paa en Damper til sidste Cent. Det var han glad for,<br /> noget bedre kunde ikke være hændet ham, thi netop<br /> derved var han nu blevet et nyt Menneske og for første<br /> Gang i sit Liv følte han sig lykkelig i denne Stund.<br /> Fattig som han var, vilde han nu igen begive sig til det<br /> indiske Ocean og hellige Resten af sit Liv til at føre<br /> Sørøvere tilbage paa den rette Vej. Dertil havde han<br /> en bedre Kaldelse end nogen anden, thi han kendte alle<br /> Sørøverne i hele Oceanet. Og til Trods for, at det vilde<br /> vare længe for ham at komme hid uden Penge, skulde<br /> han dog nok naa derhen, og saa ofte som han stødte paa<br /> Sørøverne, vilde han sige: „Tak ikke mig, nej, Takken<br /> tilhører alene de velsignede Folk i Pokeville, de kære<br /> Brødre og Søstre og Menneskehedens Velgørere ved<br /> dette Møde - og Takken tilkommer hin velsignede Præ-<br /> dikant, enhver Sørøvers mest trofaste, jordiske Ven!”<br /> <br /> Og saa brød han ud i sønderskærende Graad og hele<br /> Forsamlingen stemte i med. Da raabte nogle:<br /> <br /> „Lad os sætte en Indsamling i Gang for ham, en<br /> Indsamling!”<br /> <br /> En halv Snes Mennesker vilde straks rundt om gaa<br /> i Gang hermed, men saa raabte man:<br /> <br /> „Lad ham selv gaa rundt og samle ind i sin Hat!”<br /> Da ogsaa Prædikanten billigede dette Forslag, blev det<br /> herved.<br /> <br /> Saa banede Kongen sig Vej rundt til dem alle med<br /> Hatten i Haanden, hans Øjne var taarefyldte og han vel-<br /> signede og takkede stadig de ædle Givere, der viste sig<br /> saa gode overfor Sørøverne, der dog var saa langt borte. <br /> <br /> 176<br /> <br /> Hist og her traadte de nydeligste unge Piger, med Taare-<br /> dryp fra Næsen, hen til ham og spurgte, om de maatte<br /> vove at give ham et Kys - til Erindring. Kongen var<br /> gavmild med at give denne Tilladelse og mange af dem<br /> omfavnede og kyssede ham fem-seks Gange i Træk.<br /> Saa blev han anmodet om at opholde sig en Ugestid<br /> i deres Midte; enhver stillede sit Hjem til hans Raadig-<br /> hed, og forsikrede, at de vilde betragte det som en Ære,<br /> hvis han vilde modtage Tilbudet. Men han svarede, at<br /> det kunde han ikke, dels var det Mødets sidste Dag, og<br /> dels brændte han af Iver efter at komme til det indiske<br /> Ocean for at virke blandt Sørøverne.<br /> <br /> Da vi kom tilbage til Floden, talte han Pengene,<br /> og der viste sig at være indkommet syvogfirsindstyve<br /> Dollars og fem og halvfjeds Cent. Og desuden havde<br /> han snuppet tre Flasker Whisky, som han havde faaet<br /> Øje paa under en Vogn, da vi gik tilbage gennem Skoven.<br /> Alt iberegnet, sagde han, havde denne været den bedste<br /> Dag, han havde haft paa sin Missionsrejse. „Hedninger”,<br /> udbrød han, „er dog for intet at regne overfor Sørøvere,<br /> naar det gælder om at faa en Missionsforsamling til at<br /> punge ud!”<br /> <br /> Imidlertid havde Hertugen heller ikke ligget paa den<br /> lade Side og han glædede sig i sit stille Sind til at<br /> fortælle, hvad han havde indhøstet. Men da Kongen<br /> rykkede ud med sin Bedrift, følte han sig dog lidt flad<br /> derved. I Trykkeriet havde Hertugen udført to smaa<br /> Arbejder for et Par Farmere - det var nogle Regnings-<br /> blanketter- og derfor havde han modtaget fire Dollars.<br /> Derefter havde han taget imod for ti Dollars Avis-An-<br /> noncer; disse lovede han at optage mod fire Dollars,<br /> hvis dette Beløb blev betalt med det samme; paa den<br /> Maade havde han altsaa inkasseret fire Dollars. Prisen<br /> for Avisen var to Dollars om Aaret; der havde meldt<br /> sig tre nye Abonnenter, som han havde lovet Bladet <br /> <br /> 177<br /> <br /> mod en halv Dollars under Betingelse af, at Beløbet be-<br /> taltes straks. De vilde betale med Løg og Brænde, men<br /> han havde gjort dem det indlysende, at han kun kunde<br /> modtage klingende Mønt, da han nylig havde overta-<br /> get Forretningen og Prisen allerede var sat saa lavt som<br /> vel muligt. Endelig havde han sat i Typer et lille Digt<br /> paa tre Vers, som han selv havde digtet; de stod fiks og<br /> færdig i Sats lige til at putte i det næste Nummer af<br /> Avisen, - og herfor havde han ikke beregnet sig noget<br /> Honorar - der kunde jo nok have været et eller andet,<br /> som man kunde have taget med. Men Versene var alt-<br /> saa en Slags Vederlag for hans „Dagvagt” i Trykkeriet,<br /> der havde indbragt ham ni og en halv Dollars.<br /> <br /> Saa viste han os endnu et lille Arbejde, han havde<br /> udført, men ikke solgt, da det var beregnet til vort eget<br /> Brug. Det var en Plakat med Billede af en bortløben<br /> Neger, som over Skulderen bar en Bylt paa Enden af<br /> en Stok; under Billedet stod med store Bogstaver:<br /> „200 Dollars Belønning til Paagriberen” og derefter med<br /> mindre Skrift et Signalement, der nøje passede paa ]im.<br /> Endvidere oplystes det, at vedkommende Neger var lø-<br /> bet bort fra St. Jakobs-Plantagen ti Mil syd for New-<br /> Orleans sidste Vinter - sandsynligvis var han gaaet<br /> nord paa -, og at den, som paagreb ham og førte ham<br /> tilbage, vilde modtage ovennævnte Belønning samt faa<br /> alle sine Omkostninger derved godtgjorte.<br /> <br /> „Herefter.” sagde Hertugen, „kan vi ogsaa sejle om<br /> Dagen, naar det passer os. Hvis vi ser nogen mistænke-<br /> lig komme anstigende, binder vi Jim paa Hænder og<br /> Fødder, lægger ham ind i Wigwamen og fremviser<br /> denne Plakat. Saa fortæller vi, at vi har fanget ham,<br /> men at vi har været for fattige til at tage med Dampe-<br /> ren, hvorfor vi har købt denne Flaade paa Kredit af<br /> nogle Venner, og nu er paa Vej for at hente vor Be-<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 12 <br /> <br /> 178<br /> <br /> lønning. Det havde naturligvis taget sig bedre ud med<br /> Haandjærn og Fodlænker, men saadanne stemmer ikke<br /> rigtig overens med Historien om vor Fattigdom. Derfor<br /> er det bedst at bruge almindelige Reb. Vi maa holde<br /> paa „Enheden i Handlingen”, saadan som vi siger i<br /> Teaterverdenen.<br /> <br /> Alle var vi enige om, at Hertugen var et meget<br /> fiffigt Hovede, og at vi nu trygt kunde rejse om Dagen<br /> uden at udsætte os for Fortrædeligheder. I den kom-<br /> mende Nat haabede vi at kunne fjærne os langt nok fra<br /> Aastedet for de Skandaler, som Hertugens Arbejde i<br /> Byens Trykkeri mulig vilde foraarsage - senere kunde<br /> vi rejse i Ro og Mag.<br /> <br /> Vi holdt os altsaa skjulte og vovede os ikke afsted<br /> før Klokken ti om Aftenen; saa gled vi afsted i en god<br /> Afstand udenfor Byen og hejste først vor Lanterne,<br /> da den lille By forlængst var ude af Sigte.<br /> <br /> Da Jim vækkede mig Klokken fire om Morgenen<br /> for at jeg skulde overtage Vagten, sagde han:<br /> <br /> „Huck, Dig tænke, vi træffe flere Konge paa<br /> Rejsen?”<br /> <br /> „Nej, det tænker jeg ikke, Jim,” svarede jeg.<br /> <br /> „Naa, det være godt, Jim gerne have en eller to, men<br /> det være ogsaa nok her paa Flaaden. Vor Konge være<br /> ganske mægtig fuld - og Hertug ikke mindre fuld!” -<br /> <br /> Jeg hørte senere, at Jim havde haft fat i Kongen for<br /> at faa ham til at tale Fransk, da han gerne vilde høre,<br /> hvorledes det lød; men han havde svaret, at han havde<br /> opholdt sig saa længe her i Landet og gennemgaaet saa<br /> store Sorger, at han ganske havde forglemt sit franske<br /> Modersmaal. <br /> <br /> 179<br /> <br /> TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Imidlertid stod Solen op, men vi fortsatte nu vor Fart<br /> uden at fortøje Dagen over. Først temmelig silde kom<br /> Kongen og Hertugen frem fra vor Wigwam; de saa no-<br /> get medtagne ud, men, efter at de var sprunget over Bord<br /> og havde plasket lidt omkring, steg Humøret igen. Efter<br /> Frokost satte Kongen sig paa et Hjørne af Flaaden,<br /> han trak Støvlerne af og smøgede Benklæderne op, hvor-<br /> efter han lod Benene velbehagelig hænge ned i Vandet;<br /> saa tændte han sin Pibe og begyndte paa at studere<br /> „Romeo og Julie” Da han nogenlunde havde lært sin<br /> Rolle, gik Hertugen i Gang med at gennemgaa den med<br /> ham. Hertugen lod ham sukke paa de rette Steder og<br /> lægge Haanden paa Hjærtet. Efter nogen Tids Forløb<br /> erklærede han, at det gik meget godt; „kun,” sagde han,<br /> „maa De ikke brøle „Romeo” som en Okse, - De maa<br /> sige Navnet henaandende, indsmigrende og smægtende.<br /> saaledes - R-o-o-meo! Julie er nemlig en bly,<br /> lille Pige, forstaar De, og hun vræler ikke som et Æsel.”<br /> <br /> Saa fik de fat paa nogle Sværd, som Hertugen<br /> havde lavet af Egegrene, og derefter øvede de sig i Tve-<br /> kamp. Det var storartet at se paa, hvor de slog løs og<br /> sprang omkring. Kongen gled og faldt overbord, hvor-<br /> efter de pustede lidt og talte om alle de Æventyr, de tid-<br /> ligere havde oplevet langs Floden.<br /> <br /> Efter Middagen sagde Hertugen:<br /> <br /> „Hør nu lidt, Capet, vi vil lave en første Klasses<br /> Forestilling ud af den Komedie, forstaar De? Vi maa<br /> ha et Stykke til og saa maa vi tænke paa noget til at<br /> besvare Dakapo'er med.”<br /> <br /> „Da - hvilket no'et?”<br /> <br /> Hertugen forklarede Udtrykket og fortsatte:<br /> <br /> „Jeg selv kan passende foredrage en „Highland” eller<br /> <br /> <br /> 12*<br /> <br /> 180<br /> <br /> „Matrosens-Hornpibe”; og De - ja, lad mig se - aa,<br /> nu har jeg det - De kan gi' Hamlets Monolog.”<br /> <br /> „Hamlets -?”<br /> <br /> „Hamlets Monolog, for Pokker; den berømte<br /> Shakespeares allerberømteste Strofer. Aa! den er vid-<br /> underlig, ja guddommelig. Den ta'r fuldt Hus overalt.<br /> Jeg har den ikke skrevet op, men jeg tænker nok, jeg<br /> kan komme paa den. La' mig nu bare gaa et Øjeblik i<br /> Ro; saa skal det nok komme.”<br /> <br /> Saa skridtede han en Tidlang frem og tilbage, øjen-<br /> synlig hensunken i dyb Eftertanke - af og til rynkede<br /> han Panden ganske forskrækkeligt; saa løftede han Øjen-<br /> brynene og pressede Hænderne mod Hovedet; han hen-<br /> faldt i stille, dyb Eftertanke, udstødte dybe Suk og lod<br /> Blikket tankefyldt svæve ud i Rummet. Nu og da frem-<br /> stødte han nogle Linier, slog sig for Brystet og plaprede<br /> Vers frem, som jeg aldrig havde hørt Magen til.<br /> <br /> Her er Monologen, som jeg nemt lærte, medens han<br /> indøvede dem med Kongen:<br /> <br /> Det gælder om at være eller ikke,<br /> om det er mere sjælestort at taale<br /> den onde Skæbnes Svøbeslag og Haan<br /> end sig at væbne mod et Hav af Sorger<br /> og byde dem sin Trods. At dø, at sove,<br /> at sove, muligt drømme! Det er Gaaden;<br /> hvem gad vel finde sig i Døgnets Haan,<br /> Tyranners Vold og Adelsmænds Foragt,<br /> og en forsmaaet Elskovs Hjertekval,<br /> og Stormands-Hovmod, Puf og Spark, der føles<br /> som rette Mønt til dem, der ikke du'r -<br /> om selv han kunde gøre op sit Regnskab<br /> med en Stilét, der blank og slebent stak!<br /> Hvis ikke Frygt for dette efter Livet, <br /> <br /> 181<br /> <br /> naar Dødens Port skal lukkes, aldrig aabnes,<br /> vor Vilje lammer og os tvinger til<br /> at blive, hvor vi er, ved det vi kender!<br /> Tys! tys, nu der! Ophelia, du fagre,<br /> forglem mig ikke i din Aftenbøn,<br /> du Rene, der kan sone al min Synd!<br /> <br /> Naa, den Gamle syntes rigtig godt om, denne Mono-<br /> log og lærte den hurtig udenad. Han syntes ligefrem<br /> født for Rollen. Det var et Syn for Guder, naar han rig-<br /> tig kom i Aaande, saa hvæsede og hulkede han den frem<br /> med halvkvalt Stemme og rev næsten Hjærtet ud af<br /> Brystet paa sig selv.<br /> <br /> Saasnart Lejlighed gaves, lod Hertugen trykke nogle<br /> Plakater. I de følgende Dage gik det rigtig livligt til paa<br /> Flaaden, medens vi stadig drev ned ad Strømmen; det<br /> gik løs med Tvekampe og Generalprøver, som Hertugen<br /> kaldte det. En skønne Morgen, da vi allerede befandt<br /> os temmelig langt nede i Arkansas, fik vi en lille By i<br /> Sigte inde i en stor Bugt. Vi lagde ind, omtrent en<br /> lille Milsvej overfor den, ved Mundingen af en Bæk,<br /> der var helt overdækket af Cyprestræer, saa den saa ud<br /> som en Tunnel. Med Undtagelse af Jim gik vi alle i<br /> Kanoen og tog ind til Byen for at se, om der var noget<br /> at gøre med en Teaterforestiiling.<br /> <br /> Det traf sig meget heldig; om Eftermiddagen skulde<br /> en omrejsende Cirkus give Forestilling og Omegnens<br /> Beboere strømmede allerede til Byen, dels i de mærk-<br /> værdigste gamle Rumlekasser, dels til Hest. Endnu før<br /> Aften agtede Cirkus at bryde op og rejse videre; der<br /> var saaledes den bedst tænkelige Lejlighed for vor Fore-<br /> stilling. Hertugen lejede Raadhushallen, og saa gik vi<br /> omkring og slog Plakater op.<br /> <br /> Disse lød saaledes: <br /> <br /> 182<br /> <br /> Shakespeare-Forestilling!!!<br /> Enestaaende i sin Slags!<br /> Kun denne Aften.<br /> De verdensberømte Skuespillere<br /> David Garrick den yngre fra Drury-Lane-Theatret, London<br /> samt<br /> Edmund Kean den ældre fra det Kgl. Haymarket-Theater,<br /> Whitechapel, Pudding Lane, Piccadilly, London,<br /> og det Kgl. Kontinental-Theater<br /> i deres enestaaende Shakespeare-Skuespil:<br /> Balkon-Scenen<br /> fra<br /> Romeo og Julie!!!<br /> Romeo. Mr. Garrick<br /> Julie Mr. Kean<br /> Under Medvirkning af Selskabets samtlige Kræfter.<br /> Nye Kostymer. - Nye Dekorationer.<br /> Derefter:<br /> Den nervespændende, mesterlige, bloddryppende<br /> Sværdkamp.<br /> fra<br /> Richard III.<br /> Richard III. Mr. Garrick<br /> Richmond Mr. Kean<br /> Desuden efter speciel Opfordring:<br /> Hamlets udødelige Monolog!<br /> - Fremstilles af den berømte Mr. Kean. -<br /> Kun denne Aften.<br /> Entre 25 Cent. - Børn og Tyende 10 Cent. <br /> <br /> 183<br /> <br /> Saa drev vi omkring for at tage Byen nærmere i<br /> Øjesyn. Husene bestod for Størstedelen af gamle, brøst-<br /> fældige Træbarakker, der ikke engang var malede; de<br /> hvilede paa tre-fire Fod høje Pæle for ikke at blive<br /> overskyllede, naar Floden svulmede op.<br /> <br /> Rundt om Husene var der anlagt Smaahaver, men<br /> der voksede ikke andet i dem end Sumpplanter, gamle,<br /> umage Støvler og Sko, Flaskeskaar og snavsede Smaa-<br /> klude. Stakitværkerne var klasket sammen af alle Slags<br /> Bræddestumper; de stod helt vaklevornt og alle havde<br /> de Laager, der ikke kunde lukkes helt til og kun hængte<br /> paa et Hængsel. Enkelte havde engang været hvidtede<br /> - uden Tvivl for meget længe siden; Hertugen mente,<br /> at det maatte være før Columbus' Tid. Mange Steder<br /> rodede Svin rundt i Haverne og efter dem løb Folk, som<br /> jog dem ud.<br /> <br /> Alle Butikerne laa i en og samme Gade. Over disses<br /> indgangsdøre var der spændt Sejldugs-Markiser ud over<br /> Fortovet; til de Jærnstandere, som bar Markiserne, bandt<br /> Folk deres Heste. Ved Butiksdørene stod Kasser med<br /> forskellige Varer stablet op. De fleste Folk gik med<br /> gule Straahatte, saa omfangrige somt Paraplyer, men<br /> uden Frakke og Vest. De kaldte hinanden for Bill og<br /> Buck og Hauk og Joe og Andy; deres Samtale var støj-<br /> ende og ugenert og de sparede just ikke paa Skældsord.<br /> Op ad hver Markisestander lænede sig mindst én Dag-<br /> driver med Hænderne dybt begravet i Bukselommerne;<br /> og de tog dem kun op, naar de langede hinanden en<br /> Skraa. Stadig kunde man høre:<br /> <br /> „Ta' og gi' mig en Skraa, Hauk!”<br /> <br /> „Ka' ikke, har kun den ene. Spø'r Bill.”<br /> <br /> Det kan ske, at Bill giver ham den; men det kan og-<br /> saa ske, at han ikke gør det og lyver, at han ikke ejer no-<br /> gen. Mange af dem ejer aldrig en Cent eller en Skraa;<br /> de skaffer sig deres uundværlige Skraa udelukkende ved <br /> <br /> 184<br /> <br /> at „slaa den”. Dette sker paa følgende Facon: „Du<br /> kunde nok gi mig en Stump, Jack; nu ga' jeg lige i<br /> dette Minut Ben Thompson min sidste!” Det er natur-<br /> ligvis bare Usandhed, som kun en Fremmed lader sig<br /> narre af.<br /> <br /> Alle Gader var dygtig snavsede; der stod et bund-<br /> løst Pløre i dem, det var blaasort som Tjære og nogle<br /> Steder en halv Alen dybt; overalt var Plørelaget paa et<br /> Par Tommer. Det var rigtig noget for alle de Svin, der<br /> gryntende og snøftende travede rundt omkring. Vi saa<br /> et Modersvin med et Kuld Smaagrise omkring sig trave<br /> ned ad Gaden og pludselig helt ugenert gøre sig det<br /> rigtig mageligt i Pløret, hvor Folk skulde forbi; den<br /> bredte sig saaledes, at man maatte ud i det dybeste Pløre<br /> for at passere den. Ganske uforstyrrelig lukkede den<br /> Øjnene i Søvn, efter først at have viftet lidt med Ørene,<br /> medens Grisene med en Ivrighed, som om de var paa<br /> Akkordbestilling gav sig til at mætte sig ved Moder-<br /> brystet.<br /> <br /> Pludselig hører man saa en Sjover raabe: „Hov,<br /> paa'en Tiger!” Og ynkeligt skrigende løb Soen afsted<br /> med en Hund eller to i hvert Øre og en hel Sværm efter<br /> sig. Og alle de omdrivende Sjovere ser til og ler af<br /> fuld Hals, hjærtensglade over dette støjende Optrin,<br /> der dog er en Slags Afveksling. Saa lister de tilbage til<br /> Pakkasserne, hvor de dovner Tiden hen, ventende paa<br /> en ny Underholdning. De har ingen større Fornøjelse<br /> end at se paa en hidsig Kamp mellem nogle af Gadens<br /> Køtere; af og til dypper de en Hund i Petroleum og stik-<br /> ker Ild i den, saa den rasende springer omkring til den<br /> under Pinsler bukker under, eller ogsaa binder de en<br /> stor Blikkedel til Køterens Hale og jager den tildøde.<br /> <br /> Nede ved Flodbredden stod flere Huse, som var saa<br /> underminerede, at man skulde tro, de hvert Øjeblik vilde<br /> styrte i Vandet; Beboerne havde da ogsaa allerede for- <br /> <br /> 185<br /> <br /> ladt dem. Ved andre Huse havde Floden skyllet Jorden<br /> bort under det ene Hjørne, saa de ludede helt for over.<br /> Til Trods herfor boede der endnu Folk i dem; men det<br /> var farligt, thi undertiden sank en Strækning saa bred<br /> som hele Huset paa en Gang. En saadan By maa sta-<br /> dig flytte sig længere og længere tilbage, thi Strømmen<br /> gnaver stadig løs paa den.<br /> <br /> Jo mere man nærmede sig Middag, des større Træng-<br /> sel opstod der i Gaderne af Køretøjer og Rideheste, og<br /> stadig kom der nye Folk til udefra. Landfamilierne<br /> havde Mad med sig hjemmefra og holdt Maaltid i deres<br /> Køretøjer. Der blev ogsaa drukket godt af Whisky-<br /> flaskerne, og jeg blev Vidne til tre Slagsmaal i Efter-<br /> middagens Løb.<br /> <br /> Pludselig er der nogen, som raaber: „Der kommer<br /> gamle Boggs! Han ska ha sin Maanedsbjørn, som han<br /> plejer van! Halløj, kom og se! Hurra!”<br /> <br /> Alle slog et fornøjet Grin op; de tænkte, at de nu<br /> skulde drive Løjer med ham som sædvanligt, og raabte<br /> forskellige Bemærkninger til ham.<br /> <br /> Boggs kom luntende paa sin Hest, fægtende om-<br /> kring sig med Armene og brølede værre end en lndianer:<br /> <br /> „Af Vejen der, I Fandens Pak! Jeg er paa Krigs-<br /> stien, og der skal snart blive Brug for Ligkister!”<br /> <br /> Han var fuld og dinglede paa Sadlen; han var over<br /> de halvtreds Aar og hans Ansigt var blussende rødt.<br /> Alle gav ham Stikpiller og lo ham ud; han vrængede<br /> kun af dem og raabte, at han nok skulde tage sig af<br /> hver enkelt, naar deres Tur kom; i Øjeblikket havde han<br /> ikke Tid, for han skulde lige hen og dræbe den gamle<br /> Oberst Sherburn.<br /> <br /> Tilfældig fik han Øje paa mig, red lige ind paa mig<br /> og raabte: „Hvorfor stiller Du Dig i Vejen for mig? Er<br /> Du klar til at himle?”<br /> <br /> Saa red han imidlertid videre. Jeg var som forstenet <br /> <br /> 186<br /> <br /> af Skræk, men Folk sagde: „Han mener ikke no'et med<br /> det! Saadan si'r han altid, naar han er fuld. Han er<br /> den skikkeligste, gamle Fyr i hele Kansas - han har<br /> aldrig gjort en Kat Fortræd, hverken som ædru eller<br /> fuld.”<br /> <br /> Boggs red hen til Gadens største Butik, bukkede<br /> Hovedet lidt ned, saa han kunde kige ind under Marki-<br /> sen og raabte:<br /> <br /> „Kom herud, Sherburn! Korn ud Ansigt til Ansigt<br /> med den Mand, som Du har snydt og bedraget. Jeg<br /> skal dreje Halsen om paa Dig, din Hund! Jeg skal nok<br /> faa Tag i Dig!”<br /> <br /> Saaledes fortsatte han, idet han lod alle de Skælds-<br /> ord, der stod til hans Raadighed, regne med over Sher-<br /> burn. Folk standsede, lyttede til og lo ad ham.<br /> <br /> Pludselig traadte en statelig Mand paa godt et halvt-<br /> hundrede Aar ud af Butiken; han var uden Tvivl den<br /> mest velklædte Mand i hele Byen. Folk traadte tilbage,<br /> saa han kunde faa Plads til at træde nærmere. Roligt<br /> og koldt tiltalte han Boggs saaledes:<br /> <br /> „Egentlig skulde jeg ikke gøre det, men nu vil jeg<br /> lade Dig skælde til Klokken bliver Et. Ikke et Minut<br /> længere, forstaar Du? Hvis Du efter den Tid igen bru-<br /> ger Mund overfor mig, skal jeg nok faa Ram paa Dig,<br /> hvor Du end løber hen!”<br /> <br /> Saa drejede han sig om paa Hælen og gik ind i<br /> Butiken igen. Folk stod og saa ud som om de var<br /> faldet ned fra Maanen; ingen kom med nogen Bemærk-<br /> ning og al Latter var døet bort. Boggs red bort, medens<br /> han ned gennem Gaden skældte og smældte over Sher-<br /> burn. Kort efter vendte han tilbage og tog atter Opstil-<br /> ling foran Huset og begyndte forfra. Nogle søgte at<br /> lægge sig imellem for at berolige ham; de sagde til<br /> ham, at Klokken kun manglede et Kvarter i Et, derfor<br /> var det fornuftigere, om han luskede hjem. Men der <br /> <br /> 187<br /> <br /> var intet at stille op med ham. Han raste og skældte<br /> af alle Kræfter; han kastede sin Hue i Pløret og red<br /> frem og tilbage over den, medens hans graa Haar stærkt<br /> viftede for Vinden. Man søgte at overtale ham til at<br /> stige af Hesten og komme hen for at sove Rusen ud.<br /> Men alt var forgæves, han gav kun Sherburn en endnu<br /> skrappere Overhaling af Skældsord.<br /> <br /> Endelig sagde en: „Løb hen efter hans Datter -<br /> men hurtigt. Undertiden lader han sig tale til rette af<br /> hende. Kan nogen bringe ham til Fornuft, saa kan hun<br /> det.”<br /> <br /> Et Par tilstedeværende Folk løb straks efter hende.<br /> Jeg slentrede lidt ned ad Gaden og vendte saa tilbage.<br /> Fem-ti Minutter senere dukkede Boggs igen frem,<br /> men til Fods. Han ravede barhovedet over Gaden med<br /> en Ven paa hver Side, som forsøgte at holde ham til-<br /> bage og slæbe af med ham. Han forholdt sig helt tavs,<br /> men Ondskabsfuldheden» lyste ud af hans Øjne.<br /> <br /> Pludselig lød der en Stemme: ”Boggs!”<br /> <br /> Jeg løb til for at se, hvad der nu var paa Færde.<br /> Det var Oberst Sherburn. Han stod stiv søm en Statue<br /> midt paa Gaden med en Pistol i den højre Haand; han<br /> sigtede ikke, men holdt Mundingen opad. I samme Øje-<br /> blik kom en ung Pige løbende med to Mænd i Hælene<br /> paa sig. Boggs og hans Ledsagere vendte sig om for at<br /> se, fra hvem Raabet kom. Da de fik Øje paa Pistolen,<br /> sprang de hurtig hver til sin Side, medens Pistolens<br /> Løb langsomt sænkede sig mere og mere, indtil det<br /> pegede i vandret Stilling; begge dens Haner var spændt.<br /> Rædselsslagen rakte Boggs begge Hænder i Vejret og<br /> raabte: ,Skyd ikke, Herre, skyd ikke!”<br /> <br /> Det første Skud faldt; Boggs tumlede tilbage og<br /> greb for sig i Luften; det andet Skud knaldede - og<br /> han faldt tungt og livløs til Jorden med vidtspredte Arme. <br /> <br /> 188<br /> <br /> Den unge Pige udstødte et Skrig, løb frem og kastede<br /> sig over sin Faders afsjælede Legeme.<br /> <br /> „Han har dræbt ham; han har dræbt min Fader!”<br /> raabte hun hulkende.<br /> <br /> En Mængde Mennesker stimlede sammen om hende<br /> og de bagved værende forsøgte at albue sig frem for<br /> at komme til at se noget. De nærmeststaaende søgte<br /> at holde Trængslen tilbage og raabte: „Tilbage der! Til-<br /> bage! Lad ham for Pokker faa Luft!”<br /> <br /> Oberst Sherburn kastede Pistolen paa Jorden, drej-<br /> ede sig rundt paa Hælen og forsvandt ind i sit Hus.<br /> <br /> De slæbte Boggs ind i en Slags Apothekerbod, me-<br /> dens næsten hele Byens Befolkning fulgte dem i Hælene.<br /> Det lykkedes mig at faa en god Plads ved et af Vin-<br /> duerne,hvorfra jeg kunde se alt, hvad der gik for sig.<br /> De lagde ham paa Gulvet med en Bibel under Hovedet;<br /> en anden lagde de opslaaet paa hans Bryst. Først havde<br /> de dog taget Skjorten af ham og jeg kunde se de Steder,<br /> hvor Kuglerne var trængt ind. Han gispede ogsaa lidt<br /> og hver Gang hævedes Biblen paa hans Bryst lidt i<br /> Vejret; saa drog han et sidste Aandedræt og blev stille<br /> - han var død.<br /> <br /> Hans fortvivlede Datter maatte de med Magt rive<br /> bort fra ham og førte hende bort. Hun kunde være<br /> sejsten Aar gammel; hun var meget smuk og saa saa<br /> god ud, men hun var hvid i Ansigtet som et Lagen.<br /> <br /> Imidlertid masede Folk for at komme frem til Vin-<br /> duerne og faa noget at se; men de, der havde de bedste<br /> Pladser, vilde ikke godvillig lade sig skubbe tilside,<br /> skønt de bagved værende stadig raabte: „Naada! I har<br /> vel nu set nok; der er ikke Mening i, at I saadan skal<br /> blive staaende, saa andre ikke kan komme til. Vi har<br /> lige saa megen Ret som I!”<br /> <br /> Jeg trak mig lidt tilbage, da jeg tænkte, at der nu<br /> kunde opstaa nye Spektakler. Folk var stuvet sammen <br /> <br /> 189<br /> <br /> paa Gaden og alle var stærkt opbragte. Hver af dem,<br /> som havde overværet Scenen, gav sig til at fortælle de<br /> senere ankomne om Begivenheden, medens Tilhørerne<br /> klumpede sig sammen og strakte Hals. En lang Fyr<br /> med langt Haar og lang Pibe viste, hvor Boggs havde<br /> staaet og hvor Sherburn havde staaet, og Folk fulgte ham<br /> Skridt for Skridt og var stærkt optaget af, hvad han<br /> fortalte. Med Hatteskyggen dybt ned over Øjnene stil-<br /> lede han sig paa Oberstens Plads Og raabte: „Boggs!”<br /> Samtidig holdt han sin Pibe som en Pistol først op i<br /> Vejret og saa vandret, saa sagde han „Bum!” og vak-<br /> lede tilbage: saa gentog han sit „Bum!” og kastede sig<br /> paa Ryggen i Pløret. Folk, som havde været tilstede.<br /> bekræftede, at han viste det livagtigt som det var sket.<br /> Som Tak for Præstationen trak en halv Snes Tilstedevæ-<br /> rende deres Flasker op af Lommen: og lod ham faa en<br /> Slurk.<br /> <br /> Pludselig fremkom En med det Forslag, at Sherburn<br /> burde lynches; straks blev Idéen bifaldet af alle. Et<br /> Øjeblik efter var man allerede paa Vej til ham og, hvor<br /> det lod sig gøre, tog man Tøjsnore og andre Reb med til<br /> at hænge Morderen i.<br /> <br /> Sværmen bevægede sig hen til Sherburns Hus under<br /> Hujen og Skrigen. I Spidsen for Hoben løb endel op-<br /> løbne Fyre; alle Vinduer fyldtes af nysgerrige Kvinde-<br /> ansigter, Negerungdommen krøb op i Træerne og bag<br /> hvert Stakitværk kigede halvvoksne Drenge og Piger<br /> frem. Saasnart Pøbelhoben kom dragende forbi, flygtede<br /> de forfærdede ind. Rundt om faldt ældre og yngre<br /> Kvinder i Besvimelse af Skræk.<br /> <br /> Foran Oberstens Hus gjorde man Holdt og Spek-<br /> taklet blev saa øredøvende, at man ikke kunde høre sine<br /> egne Ord. Nogle raabte: „Riv Plankeværket ned; ned<br /> med det!”<br /> <br /> Straks var travle Hænder i Gang med Arbejdet og i <br /> <br /> 190<br /> <br /> et Nu var der brudt en mægtig Bresche i det, hvorigen-<br /> nem den opbragte Hob skyllede ind i Gaarden som en<br /> Bølge.<br /> <br /> I dette Øjeblik traadte Sherburn ud paa Taget af en<br /> lille Forhalle til Butiken; i Haanden holdt han en dob-<br /> beltløbet Riffel; uden at sige et Ord stod han fuldstæn-<br /> dig rolig og koldblodig og saa sig omkring. Fyrene stand-<br /> sede og Bølgen ebbede tilbage.<br /> <br /> Endnu sagde Sherburn ikke et Ord - han stod kun<br /> og saa sig omkring. Stilheden var betagende og lam-<br /> mende. Sherbum lod sit Blik glide over hele Pøbel-<br /> sværmen; hvor han saa hen, forsøgte Fyrene at holde<br /> Stand overfor hans skarpe Blik, men undgik det saa.<br /> De trak Øjnene til sig og saa skrækkelig flove ud. Saa<br /> smilede Sherburn pludselig, men paa en alt andet end<br /> behagelig Maade;<br /> <br /> Da Tavsheden var blevet fuldstændig, sagde han<br /> langsomt med Haan i Stemmen:<br /> <br /> „I vil altsaa lynche nogen? Det er et ganske latter-<br /> ligt indfald af Jer! At tænke sig, at I kan indbilde ]er.<br /> at I har Mod nok til at lynche en Mand! Fordi I har<br /> Kurage nok til at kramme et stakkels, venneløst og hjem-<br /> løst Fruentimmer, som maatte komme hertil, bilder I<br /> Jer maaske ind, at I ogsaa kan lægge Haand paa en<br /> Mand? En Mand er sikker nok selv blandt ti Tusind<br /> Fyre af jeres Kaliber - saalænge det er lyst og han<br /> sørger for, at I ikke kommer bag paa ham!<br /> <br /> Jo, jeg kender mine Pappenhejmere. Jeg er født i<br /> Syden og har levet baade der og Nord paa, saa jeg véd<br /> nok, hvad I i Gennemsnit er værd. De fleste af Jer er<br /> Krystere. I Norden lader saadan en Kujon sig pine og<br /> plage af en Friskfyr, som har Lyst dertil, og gaar saa<br /> hjem: og beder ydmygt Vorherre om at lade den anden<br /> times al Landsens Ulykker. I Syden plyndrer en eneste<br /> modig Mand ved højlys Dag en hel Postdeligence, der <br /> <br /> 191<br /> <br /> er propfuld af Folk. Aviserne raaber saa op om „mo-<br /> dige Folk” og „tapre Mænd” - til Slut indbilder I jer<br /> selv, at I er modige, medens I i Virkeligheden ikke er<br /> mange sure Sild værd! Hvorfor hænger jeres Dommere<br /> ikke Mordere? Fordi de er bange for, at hans Venner<br /> senere skal myrde dem bagfra ved Nattetid - saaledes<br /> som I vilde gøre.<br /> <br /> Saa tier de hellere stille, og om Natten gaar en<br /> Mand med hundrede Krystere med Masker paa hen og<br /> lyncher Forbryderen. Det er Jeres Fejl, at I ikke har<br /> bragt en Mand med. Det er det første, og det andet<br /> er, at I ikke er kommet i Nattens Mørke og har med-<br /> bragt jeres Masker. Kun et Stykke af et Mandfolk har<br /> I med jer, det er - Buck Harknesz, og havde han ikke<br /> været her, var I andre allerede forlængst stukket af.<br /> <br /> I skulde hellere være blevet herfra. Gennemsnits-<br /> fyre holder nemlig ikke af nogen alvorlig Fare. Og I<br /> holder forbandet lidt af en saadan. Men naar det Stykke<br /> af en Karl som Buck Harknesz raaber: „Lynch ham,<br /> lynch ham!” saa generer I Jer for at holde Jer tilbage,<br /> fordi I frygter for, at man skal mærke, hvilke Ussel-<br /> rygge I er - og saa hænger I ham i Frakkeskøderne<br /> og gør stor Allarm. Pøbel er ynkelig - den kæmper<br /> ikke med det Mod, den selv har i Brystet, men med det.<br /> som dens Masse og Fører indgyder den. Men en Pø-<br /> bel uden en Mand i Spidsen, den er mere end ynkelig.<br /> <br /> Jeg raader Jer til at luske hjem og krybe i jeres<br /> Musehuller. Hvis her skal være Tale om at lynche<br /> nogen, saa maa det efter sydlandsk Skik ske om Natten.<br /> med Masker for Ansigtet - og saa maa der være en<br /> Mand med! Og se nu til at komme afsted og tag<br /> jeres Stykke af Mandfolk med Jer - ellers.. ”<br /> <br /> Han hævede Bøssen og spændte Hanerne.<br /> <br /> Pøbelhoben veg straks tilbage, saa spredtes den og <br /> <br /> 192<br /> <br /> alle gav sig til at løbe. Buck Harknesz var blandt disse<br /> og han saa temmelig slukøret ud.<br /> <br /> Saa gik jeg hen til Cirkus og, da Kontrolløren<br /> vendte sig om, smuttede jeg ind under Teltet. Ganske<br /> vist havde jeg min Tyve-Dollar og ogsaa endel Smaa-<br /> mønt hos mig, men tænkte, at det var bedre at spare<br /> dem. Man kan jo saa langt fra Hjemmet og blandt<br /> fremmede Folk ikke forudse, hvor snart der kunde blive<br /> Brug for rede Penge. Man kan ikke være forsigtig nok<br /> med sine Udgifter; og jeg havde ikke Lyst til ligefrem<br /> at smide Penge hen til en Cirkusdirektør, naar det ikke<br /> er absolut nødvendigt, og det var ikke nødvendigt i<br /> dette Tilfælde.<br /> <br /> Det var en glimrende Forestilling. Noget mere be-<br /> tagende har jeg aldrig oplevet end da hele Trupen par-<br /> vis kom ridende ind i Manegen. Herrerne var ganske<br /> enkelt klædt, i Benklæder og Skjorteærmer, havde hver-<br /> ken Fodtøj eller Stigbøjle og red let og sorgløst om-<br /> kring med Hænderne paa Laarene uden at bruge Tøj-<br /> ler; der var vist en Snes Herrer. Og alle Damerne var<br /> dejlige med hvælvet Barm og tiltrækkende Rødme paa<br /> Kinderne: de saa omkring sig som Dronninger og var<br /> klædt i Toiletter, der funklede af Diamanter og nok<br /> har kostet flere Millioner Dollars. Aldrig har jeg set<br /> noget saa vidunderligt. Og deres Kunstridt gik saa<br /> nemt som en Leg. Saa slog Hestene over i Dansetem-<br /> po, strakte først det ene Ben ud i Luften og saa det an-<br /> det, medens Direktøren gik rundt og svingede sin lange<br /> Pisk og raabte: „Hi! Hi!” Bag efter ham kom Klow-<br /> nen, der efterlignede hans Bevægelser saa komisk, at<br /> man var ved at faa ondt af bare Latter.<br /> <br /> Det var de mest forbløffende Kunster, Beriderne ud-<br /> førte, og stadig kom Klownen saa kejtet afsted, at man<br /> maatte le. Direktøren kunde ikke sige et Ord til ham,<br /> før han straks var der med de besynderligste Løjer og <br /> <br /> 193<br /> <br /> vittigste Svar. Det er mig ubegribeligt, at nogen saa<br /> hastig kunde finde paa dem, uden at tænke længe der-<br /> over! Jeg maatte da mindst have et Aar til at udspeku-<br /> lere det, han i samme Øjeblik fandt paa.<br /> <br /> Pludselig forsøgte en fuld Mand at sætte over Bar-<br /> riéren: han vilde ride, sagde han; han kunde ride lige<br /> saa godt som de andre, raabte han, naar han først kom<br /> op paa en Hest. Udefra forsøgte Tilskuerne at holde<br /> ham tilbage, men det nyttede ikke noget, og hele Fore-<br /> stillingen blev afbrudt ved det Vrøvl, han gjorde. Nu<br /> begyndte Folk ogsaa med at udskælde ham og sige Vit-<br /> tigheder om ham; det gjorde ham kun mere ilter, og<br /> han fægtede omkring med Armene. Nogle behjærtede<br /> Tilskuere blev da saa opbragte, at de ogsaa entrede over<br /> Barriéren, idet de raabte: „Slaa ham ned! Smid ham<br /> ud!”, og flere Kvinder var en Besvimelse nær.<br /> <br /> Da traadte Direktøren frem og udtalte, at det var<br /> hans Haab, der ikke maatte opstaa Spektakler - og<br /> med Publikums Tilladelse havde han ikke noget imod<br /> at lade Personen ride nogle Omgange, hvis han da<br /> mente, at han kunde sidde fast paa en Hest. Publikum<br /> lo, fandt Idéen udmærket, og Fyren kom nu frem til<br /> Manegens Midte. I samme Øjeblik som han var kommet<br /> op paa Hesten, stejlede denne og masede frem med to<br /> Cirkuskarle ved Tøjlerne og den fulde Mand ved Halen.<br /> Hans Ben fægtede ved Dyrets Bevægelse rundt i Luf-<br /> ten, og alle rejste sig op og raabte og lo, saa Taarerne<br /> løb dem ned ad Kinderne. Omsider rev Dyret sig løs<br /> trods Cirkusfolkenes Anstrængelser for at holde det til-<br /> bage og galopperede rundt i flyvende Fart med den beru-<br /> sede Mand paa Ryggen; han slyngede Armene om He-<br /> stens Hals, medens hans Ben dinglede vildt omkring.<br /> Folk ligefrem hylede af Henrykkelse. Jeg fandt det<br /> nu egentlig ikke saa fornøjeligt; det var uhyggeligt at<br /> se, hvilken Fare Manden befandt sig i. Men snart gled<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 13 <br /> <br /> 194<br /> <br /> han tilrette i Sadlen og greb Tømmerne; saa sprang<br /> han pludselig op og stod frit i Luften paa Sadlen uden<br /> at holde i Tømmen, medens Hesten galopperede rundt<br /> i vild Fart. Han smilede fornøjet og saa ud som om<br /> dette var den naturligste Sag af Verden:<br /> <br /> Tilmed begyndte han nu at tage sine Klæder af og<br /> kaste dem fra sig; da han omsider havde afført sig syt-<br /> ten Sæt Klæder, stod han i det smukkeste Trikot, jeg<br /> nogensinde har set. Medens Hesten var i hastigste<br /> Fart, sprang han let og elegant ned af dens Ryg, gjorde<br /> et Kunstnerbuk mod Publikum og løb ud fra Manegen.<br /> Alle brølte og klappede af Henrykkelse og Overraskelse.<br /> <br /> Direktøren traadte atter frem og forklarede, at han<br /> var blevet taget ved Næsen: Det havde nemlig været<br /> en af hans egne Folk, som havde spillet ham dette<br /> Puds! Uden at omtale det for nogen, havde Manden<br /> ene og alene iværksat det. Jeg selv følte mig temmelig<br /> slukøret over, at jeg saaledes havde ladet mig skuffe -<br /> men jeg vilde ikke for tusind Dollar have været i den<br /> narrede Direktørs Sted! Maaske der andre Steder fin-<br /> des noget pragtfuldere Cirkus; jeg fandt i hvert Fald<br /> dette enestaaende, og skal nu yde det min Bevaagen-<br /> hed, saa ofte jeg end maatte træffe paa det.<br /> <br /> Om Aftenen havde vi saa Forestilling; men der var<br /> ikke mødt mere end tolv Tilskuere - det var lige nok<br /> til at dække Udgifterne. Og Folk lo hele Tiden, hvad<br /> der gjorde Hertugen helt rasende. Endnu før Forestil-<br /> lingen var til Ende, gik de alle deres Vej, med Undta-<br /> gelse af et ungt Menneske, der var faldet i Søvn. Her-<br /> tugen oplyste os om, at disse Dumrianer i Arkansas<br /> endnu ikke var modne til at nyde Shakespeare. De<br /> skulde have noget rørende eller Rabalderstykker, hvad<br /> der efter hans Mening var overordentlig tarveligt.<br /> <br /> Den næste Morgen fik han fat i nogle store Ark<br /> Indpakningspapir og sort Farve.; saa lavede han nye Pla.<br /> <br /> 195<br /> <br /> kater og klistrede dem op overalt i Byen. Disses lnd-<br /> hold var følgende:<br /> <br /> I RAADHUSET!<br /> Kun 3 Aftener! Kun 3 Aftener!<br /> David Garrick den Yngre!<br /> og<br /> Edmund Kean den Ældre!<br /> fra London- og Kontinental-Teatre.<br /> I deres gribende Sørgespil<br /> Kongens Giraf eller Vldunderkongen.<br /> Entre: 50 Cent.<br /> Nedenunder stod at læse med de fedeste Bogstaver:<br /> Damer og Børn forbydes Adgang!<br /> <br /> „Naa!” udbrød Hertugen, „hvis det ikke skulde<br /> kunne trække Folk derhen, saa kender jeg Arkansas<br /> daarligt!”<br /> <br /> Resten af Dagen var han og Kongen stærkt optaget<br /> af at lave Teatret i Orden. De fik stillet en Scene op<br /> med et Forhæng og anbragt en Række Lamper foran<br /> Rampen. Om Aftenen fyldtes Lokalet hurtigt til sidste<br /> Plads. Da der ikke kom flere, forlod Hertugen sin Post<br /> ved Indgangen, løb bag om og viste sig atter paa Scenen<br /> foran Tæppet. Han holdt nu en lille Tale til Tilskuerne,<br /> hvori han roste sit Sørgespil over al Maade, det var,<br /> forsikrede han, det mest spændende, der endnu var skre-<br /> vet af nogen Mester. Han meddelte om Edmund Kean<br /> den Ældre, der spillede Hovedrollen i Stykket osv. En-<br /> delig, da Forventningen havde naaet den yderste Grad<br /> <br /> 13* <br /> <br /> 196<br /> <br /> af Spænding, lod han Tæppet gaa op. Et Øjeblik efter<br /> kom Kongen krybende ind paa alle fire, han var nøgen,<br /> men overmalet med Striber i alle mulige Kulører, saa<br /> han straalede som en Regnbue. Og - men nok om<br /> hans Udseende, han gebærdede sig som vanvittig; det<br /> var overordentlig komisk at se paa. Folk trillede næ-<br /> sten ned af Bænkene i Latter. Da Kongen saa begyndte<br /> at springe Bukkespring og fra Scenen hoppede ind<br /> bag Kulisserne, hylede og brølte og skreg og piftede<br /> Publikum lige indtil han paa ny viste sig og gentog<br /> sine mærkelige Fagter og Bevægelser. Men den for-<br /> rykte Fyr gjorde ogsaa alt saa sindssvagt, saa selv en<br /> Ko vilde have styrtet om i Latterkrampe, om den havde<br /> overværet Synet af ham.<br /> <br /> Hertugen lod nu Tæppet falde. Derpaa stillede han<br /> sig atter frem, bukkede og meddelte, at dette Sørgespil<br /> kun vilde blive opført to Gange endnu paa Grund af<br /> tvingende Engagementer i London, hvor allerede alle<br /> Pladser var forudbestilte i Drury-Lane-Teatret; saa gjor-<br /> de han atter et Buk og udtalte, at, naar det var lykkedes<br /> ham at underholde Publikum saa godt, vilde han sætte<br /> Pris paa, om enhver vilde omtale Forestillingen for<br /> Venner og Bekendte og opfordre disse til at give Møde<br /> ved de to paafølgende Forestillinger.<br /> <br /> Omtrent tyve Stemmer raabte nu: „Hvad? Er det<br /> det hele? Er det nu allerede forbi?”<br /> <br /> „]a!” svarede Hertugen. Men saa blev der først<br /> rigtig livligt. Alle sprang op og raabte: „Svindel! Hum-<br /> bug!” Og Publikum styrtede over Bænkene for at komme<br /> op paa Scenen og faa Fingre i Skuespillerne. Men en fed,<br /> fornemt udseende Herre sprang op paa en Stol og<br /> raabte:<br /> <br /> „Stilhed, mine Herrer! Kun et Ord!”<br /> <br /> Alle tav virkelig og lyttede til. Herren fortsatte:<br /> <br /> „Vi er blevet trukket til Vands - ganske uforskam- <br /> <br /> 197<br /> <br /> met endog. Men derfor er det ikke sikkert, at vi alle<br /> vil lade os udgrine af hele Byen? Vel? Naa! Skal<br /> vi saa alle gaa pænt stille herfra og rigtig rose Forestil-<br /> lingen, saa at ogsaa Resten af Befolkningen kan blive<br /> aalede ligesom vi er blevet det; saa kommer alle i<br /> samme Situation som vi, og den ene kan ikke le ad den<br /> anden. Er det ikke det fornuftigste?”<br /> <br /> „Han har Ret, han har Ret!” raabte nu alle.<br /> <br /> „Altsaa ikke et eneste Ord mere! Gaa hjem og<br /> raad alle og enhver af Deres Venner til at overvære<br /> Sørgespillet!”<br /> <br /> Dagen efter genlød Byen af Lovtaler om det herlige<br /> Sørgespil. Om Aftenen var der selvfølgelig atter ud-<br /> solgt Hus ved Forestillingen, og ogsaa disse Tilskuere<br /> blev holdt for Nar. Da jeg og Kongen og Hertugen den<br /> Aften var kommet tilbage og havde spist Aftensmad,<br /> lod de Jim og mig, omtrent ved Midnatstide, styre Flaa-<br /> den ned ad Strømmen, hvorefter vi fortøjede et Par<br /> Milsvej neden for den lille By.<br /> <br /> Den tredje Aften var der atter fuldt Hus. - men<br /> denne Gang var der ingen nye Ansigter; det var alle-<br /> sammen Folk, som allerede havde overværet Forestil-<br /> lingen en af de foregaaende Aftener. Jeg stod sam-<br /> men med Hertugen ved Indgangen og lagde da Mærke<br /> til, at enhver, som gik ind, havde noget skjult i Lom-<br /> men eller under Frakken; jeg kunde ikke opdage, hvad<br /> det var - men jeg kunde indestaa for, at det ikke var<br /> Flasker med Parfume. Det udspredte en modbydelig<br /> Lugt, der mindede om raadne Æg og fordærvede Kaal-<br /> hoveder. Da der ikke mødte flere Tilskuere, gav Her-<br /> tugen en Dreng et Pengestykke og bad ham om at se<br /> efter Indgangen nogle Minutter. Saa gik han gennem<br /> Lokalet og bag om Scenen til den Dør, de Spillende be-<br /> nyttede; jeg fulgte i Hælene paa ham; næppe var vi <br /> <br /> 198<br /> <br /> ved en Omdrejning blevet skjult for Tilskuerne, før han<br /> udbrød:<br /> <br /> „Lad det nu gaa hurtigt - ud til Flaaden som den<br /> Onde var i Hælene paa os! Løb!”<br /> <br /> Hver sin Vej løb vi saa gennem Byen og naaede paa<br /> samme Tid vort Maal. I et Nu var Flaaden gjort løs<br /> og vi drev ud i Strømmen; der blev ikke vekslet et<br /> eneste Ord. Jeg tænkte paa den stakkels Konge -<br /> hvorledes vilde hans smukke Dans mon blive modtaget<br /> af Publikum. Men i samme Øjeblik kom han oprømt<br /> krybende ud fra Wigwamen og spurgte:<br /> <br /> „Naa, Hertug, hvad har den Historie saa indbragt<br /> i Dag?”<br /> <br /> Han havde nemlig slet ikke været med oppe i Byen.<br /> <br /> Først da vi var naaet henved ti Mil nedenfor Byen,<br /> tændte vi Lys og spiste vor Aftensmad. Kongen og<br /> Hertugen fik sig en ordentlig Latter ved Tanken paa,<br /> hvorledes de havde narret disse Arkansasfolk. Her-<br /> tugen udbrød:<br /> <br /> „De Grønskollinger og Fæhoveder! Jeg kunde nok<br /> tænke mig, at den første Aftens Publikum nok skulde<br /> holde Mund for at faa de andre til at gaa i Fælden; jeg<br /> forudsaa ligeledes, at de den tredje Aften vilde tænke,<br /> nu kommer vor Tur til Hævn. Men de kom kønt til<br /> selv at brænde sig! Det kunde have moret mig at se<br /> de lange Ansigter, de har stillet op, da de opdagede, at<br /> Fuglene var fløjet. Naa, de kunde jo lave det om til<br /> en Fællesspisning - de havde saamænd Forraad nok<br /> med sig i Form af raadne Æg.”<br /> <br /> De to Skurke havde dog et Udbytte paa 465 Dol-<br /> lars af de tre Aftener. Aldrig før har jeg set et saa-<br /> dant Bjærg af Smaapenge paa ét Bræt.<br /> <br /> Omsider gik de til Ro og faldt i tryg Søvn; men Jim<br /> henvendte sig til mig:<br /> <br /> „Du ikke være forundret over vore Konger, Huck?” <br /> <br /> 199<br /> <br /> „Nej,” svarede jeg, „ikke synderligt!”<br /> <br /> „Hvorfor Du ikke gøre det, Huck?”<br /> <br /> „Aa, det er ganske i sin Orden; saaledes bærer de<br /> sig allesammen ad!”<br /> <br /> „Men, Huck! dem være hele Tyveknægte, ikke<br /> være andet; vor Konge være Kæltring!”<br /> <br /> „Saa vidt jeg véd er mange Konger saaledes.”<br /> <br /> „Det virkelig være saa?”<br /> <br /> „Hvis Du havde læst nogen Historie, vilde Du vide<br /> det. Der er nu Henrik den ottende; i Forhold til ham<br /> er vores Konge en Søndagsskolelærer. Og saa er der<br /> Karl den anden og Ludvig den fjortende og fem-<br /> tende og James den anden. Richard den tredje og endnu<br /> mange flere. O, Du skulde have kendt Henrik den ot-<br /> tende i hans Velmagtsdage. Hver Dag giftede han sig<br /> med en ny Kone og den næste Morgen lod han kappe<br /> Hovedet af hende. Det var ham lige saa ligegyldig en<br /> Sag som at spise et Æg til Frokost. „Hent Nell<br /> Gwynn!” befalede han. De hentede hende. Den<br /> næste Morgen: „Ho'det af hende!” - saa røg Knappen.<br /> „Jane Shore!”, hun kommer, og næste Morgen: „Hug<br /> Ho'det af hende!” Det skete. „Lad den smukke Ro-<br /> samunde komme!” Den skønne Rosamunde lader sig<br /> lokke til ham. Næste Morgen: „Af med hendes Ho'de!”<br /> <br /> „Hver af dem maatte den hele Nat fortælle ham en<br /> Historie; disse samlede han sammen, indtil han havde<br /> Tusinde og en og saa udgav han dem i en Bog: „Domme-<br /> dagsbog” Du kender ikke meget til Konger, men jeg<br /> kender dem, Jim: og jeg kan forsikre Dig, at vores<br /> Konge er en af de bedste, jeg har truffet paa. Denne<br /> Henrik faldt engang under sit Middagsmaaltid paa, at<br /> han vilde i Lag med vores Land. Og hvorledes, tror<br /> Du, han saa bar sig ad - erklærede han først Krig?<br /> Nej, slet ikke. En skønne Dag lod han alle Theladnin-<br /> ger kaste over Bord i Bostons Havn og lod saa en Ud- <br /> <br /> 200<br /> <br /> fordring løbe af Stablen, hvori han sagde, at nu kunde<br /> de blot komme an! Saadan var hans Maade at opføre<br /> sig paa - han tog ikke Spor af Hensyn til andre. Se-<br /> nere fik han Mistanke overfor sin Fader, Hertugen af<br /> Wellington. Hvad gjorde han saa? Bad han ham om at<br /> klare for sig? Nej, det var der ikke Tale om - han<br /> druknede ham som en Kattekilling i et Vinfad. Han<br /> rapsede Penge fra de Folk, der kom i hans Nærhed.<br /> Han behøvede kun at aabne Munden, og naar han ikke<br /> hurtig lukkede den igen, var der allerede kommet en<br /> tyvebrændt Løgn over hans Læber. Jo, hvis denne Hen-<br /> rik var kommet over den lille By, saa kan Du tro, at han<br /> havde spillet dem endnu værre Puds. Konger er Kon-<br /> ger, siger jeg, og de er alle Kæltringe!”<br /> <br /> „Huck, det være hæsligt. Vi ikke have saadanne<br /> Folk paa Flaaden!”<br /> <br /> „Det synes jeg heller ikke om, Jim. Men de er nu<br /> engang saaledes og vi maa slaa os til Taals med, at de er<br /> opdraget paa den Maade og ikke selv kan gøre for det.”<br /> <br /> Hvad kunde det have nyttet, om jeg havde fortalt<br /> Jim, at de to ikke var Konge og Hertug? lntet - og<br /> alligevel var Forskellen mellem dem og rigtige Konger<br /> og Hertuger vel ikke synderlig stor.<br /> <br /> Senere faldt jeg i Søvn; men Jim vækkede mig ikke,<br /> da det blev min Tur at holde Vagt. Saa hensynsfuldt bar<br /> han sig ofte ad. Da jeg vaagnede lige ved Daggry, fandt<br /> jeg ham siddende med Hovedet mellem Knæene og mum-<br /> lende med sig selv. Jeg vidste, hvad det betød. Han<br /> tænkte atter paa sin Kone og sine Børn, var sørgmodig<br /> stemt og led af Hjemvé. Han havde aldrig før været<br /> paa Rejse og jeg tænker, at det gik Folk af hans Slags<br /> paa samme Maade som hvide Folk, at de tænker meget<br /> paa deres Familie, naar de er langt borte fra den. Om<br /> Natten, naar han troede, at jeg sov, har jeg ofte set ham<br /> grunde derpaa. „Stakkels lille Lisabetty! stakkels lille <br /> <br /> 201<br /> <br /> Johnny! Det være tungt; mig tænke, aldrig mere se Jer<br /> igen!” Saaledes kunde Jim mumle hen for sig. Han var<br /> i Sandhed en blødhjertet Neger, var Jim! <br /> <br /> EN OG TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Den næste Dag fik vi hen mod Aften Øje paa to<br /> smaa Byer, hver paa sin Side af Flodbredderne lige<br /> overfor hinanden; vi fortøjede da ved en Sandbanke, der<br /> var bevokset med Piletrær og laa midt i Floden. Kon-<br /> gen og Hertugen var allerede i Færd med at lægge Pla-<br /> ner om, hvorledes de vel kunde udbytte disse to Smaa-<br /> byer. Da sagde Jim til Hertugen: „Jim haabe, De være<br /> ikke længe borte; det være saa fælt at ligge den hele<br /> Dag bunden i Wigwam.” Vi var jo nødt til at binde ham.<br /> thi, hvis nogen tilfældig stødte paa ham og saa, at han<br /> var alene og fri, vilde han straks blive antaget for en<br /> undvegen Neger. Hertugen indsaa ogsaa, at det var tem-<br /> melig besværligt for Jim, og lovede at tænke over, hvor-<br /> ledes han kunde indrette det lidt mere bekvemt for Jim.<br /> <br /> Denne Hertug var et snildt Hovede og fandt hurtig<br /> paa en Udvej! Han forklædte Jim som Kong Lear. Jim<br /> maatte iføre sig en lang Sække-Kjole af blomstret Gar-<br /> dinstof, saa fik han en hvid Hestehaarsparyk paa og et<br /> langt, hvidt Skæg, Derpaa hentede han Sminke og gav<br /> Jims Ansigt, Hals, Øren og Hænder en mørkeblaa Be-<br /> maling, saa han saa helt gyselig ud som en Druknet,<br /> der havde ligget en Ugestid i Vandet. Det var den snur-<br /> rigste Fremtoning, jeg nogensinde havde haft for Øje.<br /> Derpaa lavede. Hertugen en Plakat med denne Inskrip-<br /> tion:<br /> <br /> „Syg Araber - ufarlig, naar han ikke har Anfald!”<br /> <br /> Den sømmede han fast paa en Stage og rejste denne <br /> <br /> 202<br /> <br /> fire-fem Fod fra Wigwamen. Jim var meget tilfreds.<br /> Han fandt, at dette var meget behageligere end at ligge<br /> bunden Dag efter Dag og fare sammen ved enhver Lyd.<br /> Hertugen lod ham vide, at han kunde gøre sig det saa<br /> behageligt som muligt; hvis nogen uvedkommende kom<br /> for nær til Teltet paa Flaaden, skulde han kun fare ud<br /> og fare lidt omkring og skære Tænder som et vildt Dyr,<br /> saa vilde Folk nok forføje sig bort og lade ham have Fred.<br /> <br /> De to Skælmer havde i Grunden nok Lyst til at gen-<br /> tage den Forestilling, der havde skæppet saa godt i Kas-<br /> sen tidligere, men de frygtede dog for, at Rygtet om deres<br /> lille Spøg imidlertid kunde være naaet til de to Byer.<br /> De kunde ikke blive enig om et nyt Projekt; saa udbrød<br /> Hertugen, at han vilde have Ro en Timestid eller to,<br /> han vilde da anstrænge sin Hjærne for at finde paa noget.<br /> der lod sig opføre i en af de to Smaabyer. Kongen der-<br /> imod bestemte sig til paa maa og faa at aflægge Besøg<br /> i Byen paa den anden Side af Floden; han havde den<br /> Fortrøstning, at Forsynet vilde hjælpe ham, saa han fik<br /> Lejlighed til at udrette et eller andet fordelagtigt. Han<br /> sagde „Forsynet” men mente vel egentlig Fanden. I<br /> den By, hvor vi sidst aflagde Besøg, havde vi alle for-<br /> synet os med nye Klæder. Kongen trak i sit Stadstøj<br /> og jeg ogsaa.<br /> <br /> Kongens Habit var helt sort, og han tog sig storartet<br /> fin og nobel ud i den. Hvor Klæder dog kan skabe Folk!<br /> Tidligere havde han haft et ganske almindeligt Udseende;<br /> naar han nu løftede sin nye, hvide Filthat og med et<br /> Smil bøjede sig lidt forover, gjorde han et saa godt og<br /> fromt Indtryk, saa man skulde tro, han var selve den<br /> gamle Noah, som steg ud af Arken.<br /> <br /> Jeg spulede Kanoen og vi kom afsted. En stor Dam-<br /> per laa omtrent tre Mil fra den lille By og havde allerede<br /> et Par Timer indtaget Fragtgods. Da udbrød Kongen!<br /> <br /> „Nu, da jeg er i de nye Klæder, vilde det vel egentlig <br /> <br /> 203<br /> <br /> være mest passende, om» jeg kom fra St. Louis, Cincinnati<br /> eller en anden stor By. Altsaa hen til Dampskibet; vi<br /> vil tage til Byen med det.”<br /> <br /> Det lod jeg mig ikke sige to Gange, og styrede over<br /> mod Damperen. Vi naaede da Kysten en lille Milsvej<br /> ovenfor Byen; det første, vi fik Øje paa, var en uskyl-<br /> dig, meget landlig udseende Knøs, der sad paa en Sav-<br /> buk og tørrede Sveden af Panden. Ved hans Fødder stod<br /> et Par velfyldte Vadsække.<br /> <br /> „Løb ind her!” befalede Kongen, og jeg adlød. „Hvor-<br /> hen, min unge Ven?” spurgte han den fremmede, unge<br /> Mand.<br /> <br /> „Med Damperen til New Orleans.”<br /> <br /> „Kom om Bord,” udbrød Kongen. „Vent et Øjeblik.<br /> min Tjener skal hjælpe Dig med dine Vadsække. Spring<br /> ud og hjælp den Herre, Adolfus!” Jeg forstod, det var<br /> mig, han mente.<br /> <br /> Jeg gjorde det altsaa, og vi tre roede nu videre. Den<br /> unge Mand var meget taknemlig for vor Haandsrækning;<br /> han sagde, at det havde været svært for ham at slæbe<br /> paa saadanne Vadsække i denne Varme. Han spurgte<br /> Kongen om, hvor vi kom fra, og han svarede, at vi hørte<br /> hjemme et Par Milsvej herfra; vi skulde besøge en gam-<br /> mel Ven af hans Hus. Den unge udbrød saa:<br /> <br /> „Straks, da jeg saa Dem, sagde jeg til mig selv:<br /> „Det er sikkert Mr. Wilks, og nu kommer han nok allige-<br /> vel for sent!” Men saa tænkte jeg: „Nej, det kan allige-<br /> vel ikke være ham, han vilde ikke komme roende op ad<br /> Floden.” For De er vel ikke Mr. Wilks?”<br /> <br /> „Nej, mit Navn er Blodgett - Alexander Blodgett -<br /> hans Velærværdighed Mr. Alexander Blodgett - er det<br /> rigtigere at sige, eftersom jeg er en af Herrens ydmyge<br /> Tjenere. Det gør mig imidlertid oprigtig ondt, at Mr.<br /> Wilks ikke er indtruffet til rette Tid, saafremt han da<br /> har tabt noget derved, hvad jeg ikke haaber, han har.” <br /> <br /> 204<br /> <br /> „Ja, han gaar vel ikke glip af Arven derved, den er<br /> han jo sikker paa, men sin Broder Peter vil han nu ikke<br /> længere finde i levende Live, - hvis han da sætter Pris<br /> herpaa, hvad jeg ikke kan sige noget om. Men saa<br /> meget er sikkert, at hans Broder vilde have givet meget<br /> for at have set ham endnu engang, før han lukkede sine<br /> Øjne. I de sidste tre Uger talte han ikke om andre end<br /> ham; de havde ikke set hinanden siden Drengeaarene.<br /> Sin yngste Broder William - han er døvstum og vel nu<br /> tredive eller femogtredive Aar - havde han overhove-<br /> det aldrig set. Peter og Georg var de eneste Brødre<br /> herovre; Georg var gift, men han og Konen døde begge<br /> to i Fjor. Harvey og William var alene tilbage af Brø-<br /> drene, og de er nu desværre ikke kommet tidsnok.”<br /> <br /> „Har man da skrevet til dem om at komme herover?”<br /> <br /> „Javist - for et Par Maaneder siden, da Peter blev<br /> syg; allerede dengang anede han, at han ikke denne<br /> Gang vilde komme over Sygdommen. Han var temmelig<br /> til Aars, maa De vide, og Georgs Døtre var altfor unge<br /> til at de kunde være Selskab for ham, undtagen Mary<br /> Jane, den rødhaarede. Saa han følte sig meget ensom,<br /> efter at Georg og hans Kone var død, og han brød sig<br /> ikke længere om Livet. Han længtes saa skrækkeligt<br /> efter at se Harvey, før han døde - og ogsaa William, for<br /> han var af den Slags Mennesker, som ikke kan bestemme<br /> sig til at opsætte Testamente. Han efterlader et Brev til<br /> Harvey, i hvilket der staar, hvor hans Penge er gemt, og<br /> at hans øvrige Ejendom skal deles ligeligt mellem Ge-<br /> orgs Døtre - thi Georg selv efterlod sig intet. Dette<br /> Brev er alt, - et lovformeligt Testamente kunde man<br /> ikke bevæge ham til at opsætte.”<br /> <br /> „Hvad mener De er Grunden til, at Harvey ikke kom-<br /> mer? Hvor bor han?”<br /> <br /> „Han bor i England - han er Præst i Sheffield; han <br /> <br /> 205<br /> <br /> har aldrig været her i Landet. Han har vel ikke Tid -<br /> og maaske har han ikke engang faaet Brevet.”<br /> <br /> „Det er rigtig sørgeligt, at Mr. Wilks ikke Opnaaede<br /> at faa sin Broder at se, den Stakkel! Og De, De skal<br /> til New Orleans?”<br /> <br /> „Ja, men det er kun en Del af min Rejse, derfra gaar<br /> jeg ved Skibslejlighed til Rio Janeiro, hvor min Onkel<br /> bor.” <br /> <br /> „Det er en lang Rejse, men De faar jo set Dem om;<br /> jeg vilde ønske, det var mig, der havde Tid til at komme<br /> saadan ud i Verden. Er Mary Jane den ældste? Hvor<br /> gammel er de andre?”<br /> <br /> „Mary er nitten, Susanne femten og Johanne om-<br /> trent fjorten - hun har Hareskaar.”<br /> <br /> „Stakkels unge Piger, saa ensomme de nu staar i<br /> Verden!”<br /> <br /> „Aah, de kunde have det værre. Den gamle Peter<br /> havde mange Venner, og de sørger nok for, at de ikke<br /> lider Nød. Der er saaledes Baptistpræsten Hobson,<br /> Forstander Lot Hovey, Advokaten Levi Bell, Doktor Ro-<br /> binson med deres Koner og saa Enken Bartley og -<br /> ja, der er mange. Men dem, jeg har nævnt, stod nok<br /> Peter nærmest og han har nok af og til omtalt dem i sine<br /> Breve til sin Broder Præsten, saa Harvey véd nok, hvem<br /> han skal henvende sig til, naar han kommer.”<br /> <br /> Den Gamle blev ved med at udspørge den unge Mand,<br /> til han ligefrem havde pumpet ham læns for Oplysnin-<br /> ger. Han lod ham fortælle om alt og alle i den velsig-<br /> nede, lille By, men mest dog om Wilks” Familie. Peter<br /> havde været Garver, oplyste han, og Georg Snedker.<br /> Saa udbrød Kongen pludselig:<br /> <br /> „Hvorfor vilde De egentlig gaa den lange Vej her op<br /> til Damperen?”<br /> <br /> „Fordi det er en af de store Orleans-Baade, og jeg<br /> var bange for, at den ikke lægger ind til Byen. Naar <br /> <br /> 206<br /> <br /> den er fuldlastet, lægger den ikke ind, selv om der gives<br /> Signal dertil. Cincinnati-Baadene gør det; men dette er<br /> en St. Louis-Baad.”<br /> <br /> „Var Peter velhavende?”<br /> <br /> „Ja, temmelig formuende. Han ejede baade Hus og<br /> Land, og man antager, at han har stukket tre-fire Tusind<br /> Dollars tilside et Steds i rede Penge.”<br /> <br /> „Hvornaar, sagde De, det var han døde?”<br /> <br /> „Det nævnte jeg ikke, men det var i Nat.”<br /> <br /> „Saa skal han vel begraves i Morgen?”<br /> <br /> „Ja, i Morgen ved Middagstid.”<br /> <br /> „Ah ja! det er meget, meget sørgeligt; men vi skal<br /> jo alle dø engang, tidlig eller silde. Derfor bør vi altid<br /> tragte efter at være forberedt paa den sidste Rejse. Da<br /> er Døden let.”<br /> <br /> „Ja, Sir, det har Deres Velærværdighed Ret i. Det<br /> samme sagde altid min Moder!”<br /> <br /> Da vi naaede Damperen, var den færdig med at ind-<br /> tage Ladning og lettede snart for Orleans. Men Kon-<br /> gen gav mig Ordre til at ro endnu en Fjerdingvej videre<br /> til et ensomt Sted. Der steg han i Land og gav mig<br /> følgende Besked:<br /> <br /> „Nu ror Du rask tilbage og bringer Hertugen her<br /> over til mig tillige med de nye Haandkufferter. Er han<br /> taget over til den anden Flodbred, maa Du tage derover<br /> og hente ham. Sig til ham, at han skal pynte sig saa<br /> meget som muligt.”<br /> <br /> Jeg havde allerede Færten af, hvad han havde i<br /> Sinde, men jeg indvendte ikke et Ord. Da jeg kom til-<br /> bage med Hertugen, gemte vi Kanoen og de satte sig<br /> paa en Vindfælde. Kongen fortalte ham nu alt om, hvad<br /> Knøsen havde sagt. Og hele Tiden gjorde han sig Umage<br /> for at tale som en indfødt Englænder, og det lykkedes<br /> ham ganske godt. <br /> <br /> 207<br /> <br /> „Kan De optræde som Døvstum, Sommerfedt?” ud-<br /> brød han.<br /> <br /> jo, den Rolle havde Hertugen ofte givet. Saa ven-<br /> tede de nu kun paa en Damper.<br /> <br /> Hen paa Eftermiddagen kom en stor Damper forbi<br /> og vi raabte den an. En Kano blev sendt ud efter os<br /> og vi kom om Bord. Damperen kom fra Cincinnati. Da<br /> Kaptajnen hørte, at vi kun vilde rejse fire-fem Mil med<br /> den, blev han meget vred og bandede paa, at han ikke<br /> vilde sætte os i Land der. Men Kongen tog hans Hæf-<br /> tighed med oVerlegen Ro og udbrød:<br /> <br /> „Naar vi Gentlemen er villige til at betale hver en<br /> Dollars pr. Mil, skulde jeg antage, at Damperen kan staa<br /> sig ved at sætte os i Land, hvor vi ønsker det!”<br /> <br /> Dette beroligede Kaptajnen, han var tilfreds, og da<br /> vi naaede ud for Byen, blev vi sat i Land fra Damperen<br /> i en Baad. Godt og vel en Snes Mennesker forsamlede<br /> sig ved Havnen, da de saa Baaden løbe ind. Kongen<br /> henvendte sig til Klyngen: „Kan nogen af Dhrr. sige mig,<br /> hvor Mr. Peter Wilks bor?” De saa til hinanden og<br /> nikkede, som om de vilde sige: „Tænkte vi det ikke<br /> nok!”<br /> <br /> En af dem svarede saa med deltagende Stemme:<br /> <br /> „Det gør mig ondt, Sir, men vi er ikke i Stand til at<br /> gøre mere end at vise Dem det Sted, hvor han var i Live<br /> endnu i Gaar Aftes.”<br /> <br /> Straks syntes Kongen at falde sammen, han kastede<br /> sig ind til Manden og lagde sit Hoved paa hans Skulder,<br /> idet han brød ud i en sand Krampegraad.<br /> <br /> „Ak, ak,” hulkede han, „vor stakkels Broder - er<br /> gaaet bort, før vi skulde gense ham; det er saa haardt, o,<br /> saa tungt!”<br /> <br /> Saa vendte han sig om og - stadig hulkende -<br /> gestikulerede han til Hertugen, som ogsaa straks lod Kuf-<br /> ferten falde til jorden og brast i Graad. Det var det mest <br /> <br /> 208<br /> <br /> forslagne Par, disse to Bedragere, som jeg nogensinde<br /> har set.<br /> <br /> De tilstedeværende omringede dem og søgte at trø-<br /> ste dem ved venlig Tiltale, bar deres Rejsetasker hen<br /> mod Sørgehuset og standsede, hver Gang Kongen og<br /> Hertugen ikke evnede at gaa videre for Graad. De for-<br /> talte Kongen om hans Broders sidste Øjeblikke, og Kon-<br /> gen lod alt gaa videre til Hertugen ved Hjælp af Fin-<br /> gersprog.<br /> <br /> I Løbet af to Minutter fløj Rygtet om deres Ankomst<br /> over Byen, og Folk kom løbende fra alle Hjørner og<br /> Kanter. Vi var omringet af en Mængde Folk, som fulgte<br /> med os. Vinduer og Døre stod fulde af Mennesker, Og<br /> hvert Øjeblik hørte man nogen raabe over Plankeværker:<br /> „Er det dem?” Og saa blev der svaret fra Mængden:<br /> „Ja, det er dem!”<br /> <br /> Da vi kom til Sørgehuset, var Gaden sort af Men-<br /> nesker, og i Døren stod de tre Pigebarn. Mary Jane var<br /> ganske rigtig rødhaaret, det misklædte ikke, for hun var<br /> ellers meget smuk, hendes Ansigt og Øjne var som for-<br /> klaret af Glæde over, at hendes Onkler nu endelig var<br /> ankommet. Kongen bredte sine Arme ud og Mary faldt<br /> til hans Bryst, og hende med Hareskaaret omfavnede<br /> Hertugen. Næsten alle, dog mest Kvinderne, græd af<br /> Rørelse over at se Slægtningene forenede.<br /> <br /> Saa gav Kongen Hertugen et hemmeligt Vink - jeg<br /> lagde Mærke til det - og saa sig omkring. Inde i en<br /> Krog af Stuen stod Kisten paa to Stole. De lagde den<br /> ene Arm om hinandens Skuldre og holdt den anden Haand<br /> for Øjnene, derefter skred de langsomt og højtideligt<br /> ind. Alle veg til Side, al Samtale døede hen og nogle<br /> hviskede. „Tys!” Alle tilstedeværende Mænd tog Hat-<br /> ten af og lagde Hovedet paa Sned, - der herskede en<br /> saa højtidelig Stilhed, at man kunde have hørt en Knap-<br /> penaal falde til jorden. Da de var naaet hen til Kisten, <br /> <br /> 209<br /> <br /> bøjede de sig over den, og saa brast de i saa hæftig en<br /> Krampegraad, at den sikkert kunde høres over hele Byen.<br /> Saa omfavnede de hinanden og trykkede Hagen ind mod<br /> hinandens Skulder og i tre, maaske fire Minutter løb<br /> Taarerne dem begge ned ad Kinderne. Folk stemte i<br /> med. Saa knælede de ned ved den ene Side af Kisten<br /> og bøjede Hovedet ned paa dens Rand som om de var<br /> hensunken i stille Bøn. Dette gjorde altsammen et mæg-<br /> tigt Indtryk paa Forsamlingen, alle lod sig rive med af<br /> den Smerte, de to følte, og hulkede højt - de tre unge<br /> Piger ikke mindst, og næsten alle Konerne gik hen til<br /> Pigerne og kyssede dem stiltiende og højtideligt paa<br /> Panden, lagde Haanden paa deres Hoved og saa med<br /> taarefyldte Øjne op mod Himlen; derefter brast de i<br /> Graad og traadte, idet de tørrede Øjnene, til Side for at<br /> give Plads for de næste.<br /> <br /> Endelig traadte Kongen et Skridt frem ad, tog sig<br /> sammen med et Ryk og paabegyndte en Tale, der var<br /> spækket med Rørelse og Graad og Forsikringer om, hvil-<br /> ken tung Prøvelse dette var for ham og hans stakkels<br /> Broder, dette Tab af den Hedengangne, i Særdeleshed.<br /> da de havde foretaget den lange Rejse paa tusind Mil i<br /> Haabet om endnu at finde ham i Live. Men det var en<br /> Prøvelse, som blev forsødet og helliget ved den smukke<br /> Medfølelse og de Taarer, der flød her, og saa takkede<br /> han ret af et inderligt Hjærte alle tilstedeværende, skønt<br /> han kun havde fundet vage og kolde Udtryk for at frem-<br /> bære den. Saaledes vedblev han med at jamre sig: jeg<br /> næsten fik Kvalme derved. Sluttelig udslyngede han<br /> et: „Amen!” og vendte sig sønderknust bort for at<br /> græde videre. Næppe havde han talt ud, før en af de<br /> tilstedeværende begyndte at synge en Salme: Skaren<br /> stemte i med.<br /> <br /> Derefter talte Kongen paany. Han sagde, at det<br /> vilde glæde ham og hans Niecer meget, hvis Familiens<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 14<br /> <br /> 210<br /> <br /> nærmeste Venner vilde spise til Aften sammen med dem,<br /> og derefter vaage ved den Afdødes Kiste. „Ja, ved-<br /> blev han, „hvis vor stakkels Broder, som nu ligger tavs<br /> her, kunde tale, saa véd jeg, hvem han særlig vilde<br /> nævne; de Navne, der var ham saa kære, og som han<br /> ofte har nævnt i sine Breve, er følgende: Pastor Hobson<br /> og Forstander Lot Hovey og Advokat Levi Bell og Dr.<br /> Robinson med deres Fruer samt Enken Bartley.”<br /> <br /> Pastor Hobson og Dr. Robinson var paa Jagt sammen<br /> i den anden Ende af Byen; jeg mener, Doktoren var i<br /> Færd med at hjælpe en Syg til det hinsides og Præsten<br /> viste ham den rette Vej. Advokat Bell var paa Forret-<br /> ningsrejse til Louisville. Men de andre var tilstede og<br /> traadte nu frem, rystede Kongens Haand og takkede<br /> ham. De rakte ogsaa Hertugen Haanden, men sagde<br /> ikke noget til ham, derimod smilede de venskabeligt og<br /> nikkede til ham, medens han med Fingrene gjorde de<br /> mærkeligste Fagter og hele Tiden gryntede: „Gu-Gu-<br /> Gu-Gu” ligesom et Pattebarn, der endnu ikke kan<br /> sige et Ord.<br /> <br /> Kongen snakkede nu op ad Stolper og ned ad<br /> Vægge om, hvad der var foregaaet i den lille By, han<br /> nævnte adskillige ved Navn og berørte alle Slags En-<br /> keltheder vedkommende Bybeboere, Georgs Familie<br /> og navnlig den afdøde Peter selv. Hvilken fræk Løgner!<br /> Jeg behøver ikke at gentage, at det altsammen var noget.<br /> som han havde pumpet den unge Knøs for, da vi i<br /> Kanoen førte ham til Dampskibet.<br /> <br /> Nu kom Mary Jane frem med det tilbageladte Brev,<br /> som Kongen læste og derefter græd over. Den Afdøde<br /> overdrog sit Hus og tre Tusind Dollars i Guld til Pigebør-<br /> nene; Garveriet, der var en indbringende Forretning.<br /> foruden nogle andre Ejendomme og nogle Grundstykker,<br /> af samlet Værdi 7000 Dollars, samt tre Tusind Dollars i<br /> Guld tilfaldt Harvey og William. I Brevet betegnedes<br /> det Sted, hvor de seks Tusind Dollars var gemt, nemlig <br /> <br /> 211<br /> <br /> i Kælderen. Derefter mente Kongen, at det var bedst<br /> straks at gaa ned og hente dem frem, saa kunde det<br /> blive ordnet med det samme - og han befalede mig<br /> at følge med ned med et Lys. De lukkede Kælderdøren<br /> efter sig og, da de havde fundet Posen frem, rystede<br /> de noget af Indholdet ud paa Bræddegulvet - det var<br /> et herligt Syn alle disse klingende Guldstykker! Hvor<br /> Kongens Øjne lyste! Han slog Hertugen paa Skuldren<br /> og udbrød:<br /> <br /> „Penge, hva'! Det er da noget for sin Ulejlighed!<br /> Det stikker „Vidunderkongen”! Ikke sandt?”<br /> <br /> Hertugen stemte i med. De prøvede Guldstykkernes<br /> Ægthed ved at lade dem glide mellem Fingrene og lade<br /> dem klinge mod Gulvet. Kongen sagde:<br /> <br /> „Der er ikke Tale om det: at være Brødre til en rig<br /> Afdød og Arvinger til hans jordiske Gods, det er noget,<br /> De og jeg er skabt til, Sommerfedt!”<br /> <br /> Enhver anden vilde være tilfreds med en saadan<br /> Bunke Penge, men nej - de talte dem. Det viste sig,<br /> at der manglede fire Hundrede og halvtreds Dollars.<br /> Kongen udbrød: „For Pokker! Hvor kan han have gjort<br /> af de fire Hundrede og halvtreds Dollars?”<br /> <br /> De grundede lidt herover og søgte efter i alle Kroge.<br /> Saa udbrød Hertugen:<br /> <br /> „Han var jo meget syg i den sidste Tid, og har vel<br /> saa regnet forkert - saadan er det vel gaaet til. Jeg<br /> finder, at det bedste vilde være, at lade Sagen bero og<br /> slet ikke tale derom. Vi kan dog undvære den Klat-<br /> skilling!”<br /> <br /> „Det er der ikke tale om; vi maa gaa aabenlyst og<br /> ærligt til Værks ved denne Lejlighed. Vi maa bringe<br /> Pengesækken op og tælle dem i de andres Nærværelse.<br /> Naar den døde Mand har skrevet, at der er seks Tusinde,<br /> saa tør vi ikke -”<br /> <br /> „Stop!” udbrød Hertugen. „Saa lægger vi det mang-<br /> <br /> 14*<br /> <br /> 212<br /> <br /> lende Beløb til,” - og han langede en Haandfuld Guld-<br /> mønter frem fra sin Lomme.<br /> <br /> „Det er en udmærket idé, Hertug - der sidder et<br /> godt Hoved paa dine Skuldre,” raabte Kongen. „Nu kom-<br /> mer Indtægten af „Vidunderkongen” ret tilpas” - og<br /> ogsaa han trak nu Guldstykker op af sin Lomme og stil-<br /> lede dem op i eftertalte Stabler. Næsten alle deres rede<br /> Penge gik med, men Summen, seks Tusinde, blev fuld-<br /> tallig.<br /> <br /> „Hør engang!” udbrød Hertugen. „Jeg faar en anden<br /> Ide. Lad os gaa ovenpaa, tælle alle Pengene op for<br /> Pigebørnene og saa forære dem den hele Sum.”<br /> <br /> „Hertug! Hertug! lad mig falde Dem om Halsen!<br /> Det er den brillanteste Idé, nogen kunde hitte paa. De<br /> har den mest opfindsomme Hjærne, som tænkes kan.<br /> Det er virkelig storartet! Lad saa kun hvem, der vil.<br /> køre frem med Tvivl og Mistanke - det Træk af os skal<br /> nok stoppe Munden paa dem alle.”<br /> <br /> Da vi saa var kommet op i Stuen, flokkedes de alle<br /> om Bordet. Kongen talte Guldstykkerne og stillede dem<br /> op i Stabler, tre Hundrede Dollars i hver Stabel - tyve<br /> elegante smaa Guldtaarne. Hele Selskabet saa misunde-<br /> lig til og slikkede sig om Munden. Saa blev de alle puttet<br /> i Posen igen og jeg lagde Mærke til, at Kongen allerede<br /> pustede sig op til en ny Tale.<br /> <br /> Saa begyndte han:<br /> <br /> „Kære Venner! Min kære Broder, hvis afsjælede<br /> Legeme hviler hist, har handlet ædelmodigt overfor os.<br /> der er blevet tilbage i Livets Jammerdal, ædelmodigt har<br /> han handlet overfor disse smaa Lam, som han elskede<br /> og vaagede over, fader- og moderløse som de var, -<br /> og nu maa de ogsaa undvære ham. Og vi, der stod ham<br /> personlig saa nær, vi ved, at han vilde have gjort endnu<br /> mere for dem, hvis han ikke havde frygtet for derved<br /> at saare sin dyrebare William og mig selv. Eller tror I <br /> <br /> 213<br /> <br /> maaske ikke dette? Jeg nærer ikke mindste Tvivl derom.<br /> Naa, det vilde imidlertid kun være slette Brødre, der i<br /> et saadant Øjeblik tænker alene paa sig selv, og slette<br /> Onkler, der i Sorgens Time kunde berøve disse stakkels,<br /> elskelige Lam, som han elskede saa højt, - ja berøve<br /> dem for, hvad de med Rette kunde kalde deres. Om jeg<br /> kender min Broder William ret - og jeg tror, at jeg<br /> kender ham - saa vilde ogsaa han - dog, lad mig først<br /> spørge ham ad.”<br /> <br /> Han vendte sig nu om til Hertugen og begyndte de<br /> mærkeligste Fingertegn overfor ham; i Begyndelsen saa<br /> Hertugen noget dumt og uforstaaende til, men pludselig<br /> maatte der være gaaet et Lys op for ham, thi han faldt<br /> Kongen om Halsen og omfavnede ham mindst femten<br /> Gange, medens han nikkede og glad fornøjet sagde „gu<br /> -gu-gu!” i en Uendelighed. „Det vidste jeg!” tog<br /> Kongen saa atter til Orde. ”Forhaabentlig vil det Skridt,<br /> vi nu foretager os, overbevise alle om, hvorledes vort<br /> Hjærtelag er. Her, Mary Jane, Susanne og Johanne, tag<br /> Pengene - tag dem alle sammen. Det er en Gave fra<br /> ham, der ligger kold, men salig i sin Himmel!”<br /> <br /> Saa sprang Mary Jane ind paa ham, Susanne og<br /> „Hareskaaret” paa Hertugen; de omfavnede og trykkede<br /> og kyssede dem, saa de var ved at tabe Vejret. Med Taa-<br /> rer i Øjnene trængte ogsaa de øvrige tilstedeværende<br /> sig om dem og de fleste rystede Bedragernes Hænder<br /> med Talemaader som: „I kære, gode Sjæle! - hvor<br /> smukt dog! - Hvor kunde I dog gøre det?!”<br /> <br /> Derefter talte alle igen om den Afdøde, om hvor god<br /> han havde været, og om, hvor haardt Tabet af ham gik<br /> dem alle til Hjærte. En høj, solbrændt ældre Mand<br /> med Kæber som af ]ærn var imidlertid kommet tilstede<br /> udefra. Han stod en Stund og hørte efter, sagde intet,<br /> men maalte Brødrene skarpt og iagttagende; han blev <br /> <br /> 214<br /> <br /> heller ikke tiltalt, for man havde nok med at lytte til<br /> Kongen, der atter holdt en Tale:<br /> <br /> „De var jo den Afdødes bedste Venner, derfor havde<br /> vi ogsaa indbudt dem til i Aften; men i Morgen, haaber<br /> vi, at alle vil møde - vi venter hver og en, thi ligesom<br /> den Afdøde bar Agtelse overfor alle, saaledes burde og-<br /> saa saa mange som muligt gives Lejlighed til at komme<br /> ved hans Begravelsesgilde.”<br /> <br /> Saaledes kørte han videre; man mærkede, at han<br /> holdt af at høre sig selv snakke; hvert Øjeblik kom han<br /> ind paa Begravelsesgildet, indtil Hertugen ikke kunde døje<br /> det længere. Han skrev en Seddel: „Jordfæstelsen, gamle<br /> Asen!”, foldede Papiret sammen og rakte det med<br /> nogle „gu-gu-” over Hovedet paa Folkene til Kongen.<br /> Kongen læste det, stak det i Lommen og vedblev:<br /> <br /> „Stakkels William, skønt han er dybt nedbøjet i<br /> Sorg, har han dog stedse sit Hjærte paa rette Sted.<br /> Han ønsker, at jeg skal anmode hver og en om at bivaane<br /> Jordfæstelsen - han skriver, at jeg skal byde alle vel-<br /> kommen. Men han havde ikke behøvet at gøre sig nogen<br /> Bekymring, thi saaledes vilde jeg netop have udtalt mig.”<br /> <br /> Efter at have vævet noget om sin Sorg, sluttede han<br /> omsider saaledes:<br /> <br /> „Jeg benyttede før Udtrykket Begravelsesgilde, ikke<br /> fordi det just er det almindelig brugte Ord, - det er jo<br /> Jordfæstelse - men fordi Begravelsesgilde er det rig-<br /> tige Udtryk. I England bruger vi ikke længere Beteg-<br /> nelsen Jordfæstelse, den er nemlig forældet. Vi bruger<br /> nu i England Udtrykket Gilde - det er bedre, da det<br /> nøje betegner, hvad man mener dermed. Ordet er sam-<br /> mensat af det græske „gil” eller „gel”, det aabne, det<br /> frie, og det hebraiske „de”, rettere „des”, der betyder<br /> at plante, dække med Jord, altsaa begrave. De vil da<br /> kunne skønne, at Begravelsesgilde betyder en aaben eller<br /> offentlig Begravelse.” <br /> <br /> 215<br /> <br /> Det var den frækkeste Forklaring, jeg nogensinde<br /> havde hørt. Manden med Jærnkæberne lo ham lige op<br /> i Ansigtet. Alle blev forundrede og man udbrød: „Men<br /> Doktor dog!” og Abner Shackleford spurgte: „Men Ro-<br /> binson, har Du ikke hørt den store Nyhed? Dette er<br /> Harvey Wilks.”<br /> <br /> Kongen smilede velvilligt og anslog sin tidligere<br /> Kammertone:<br /> <br /> „Hvad? Er det min kære Broders gode, gamle<br /> Ven og Læge? Jeg -”<br /> <br /> „Træk Poten til Dem!” raabte Doktoren. „De -<br /> taler De som en Englænder? Det er det ynkeligste<br /> Sprog, jeg nogen Sinde har hørt! Og De skulde være<br /> Peter Wilks Broder? De er en Bedrager, er De! Nu ved<br /> De, hvad jeg anser Dem for!”<br /> <br /> Det kan nok være, der blev et Halløj! Alle flokkedes<br /> om Doktoren og forsøgte at bringe ham til Fornuft. De<br /> fortalte ham, hvorledes Harvey gennem de hundrede<br /> Smaating havde lagt for Dagen, at han virkelig var den<br /> rette Harvey, han kendte Navnene paa alle, om det saa<br /> var paa Hundene, og de besvor ham at tage Hensyn<br /> til Harveys, til Pigebørnenes og til deres egen store<br /> Sorg. Men alt dette hjalp intet. Doktoren blev ved at<br /> paastaa, at en Person, der udgav sig for Englænder og<br /> ikke var bedre dreven i engelsk Udtale end den paagæl-<br /> dende, kun kunde være en Bedrager og Løgner. De stak-<br /> kels Pigebørn klyngede sig ind til Kongen og græd<br /> ustandseligt.<br /> <br /> Pludselig gik Doktoren løs paa dem og udbrød:<br /> <br /> „Jeg var Eders Faders Ven og jeg er, som I ved, ogsaa<br /> Eders Ven; som saadan og som ærlig Mand, der vil tage<br /> Eder under min Beskyttelse og spare Eder for alle Sorger,<br /> raader jeg Eder til at Vende disse Slyngler Ryggen og<br /> intet have med dem at gøre, denne uvidende Landstryger,<br /> der disker frem med sit sindssvage Græsk og Hebraisk <br /> <br /> 216<br /> <br /> eller hvad han kalder det. Han er en let gennemskuelig<br /> Bedrager - her kommer han med en Mængde tomme<br /> Navne, som han et eller andet Sted er kommet under<br /> Vejr med og stikker Eder dem ud som Beviser. Og<br /> Eders godtroende Venner her hjælper Eder i at blive be-<br /> draget - de burde dog kunne se klarere paa Sagen.<br /> Mary Jane Wilks, Du kender mig som din Ven, din<br /> uegennyttige Ven. Lad Dig tale til rette og vis disse<br /> elendige Slyngler Døren. Jeg beder Dig indtrængende<br /> derom, gør det! Vil Du?”<br /> <br /> Mary Jane rejste sig stolt i sin fulde Højde - hvor<br /> tog hun sig dog godt ud! - og udbrød:<br /> <br /> „Her er mit Svar!”<br /> <br /> Hun tog Posen med Guldstykkerne og overleverede<br /> den til Kongen med de Ord:<br /> <br /> „Tag disse seks Tusind Dollars og anbring dem for<br /> mig og mine Søstre paa den Maade, Du selv finder for<br /> godt. Vi behøver ingen Kvittering!”<br /> <br /> Saa omfavnede hun Kongen fra den ene Side, me-<br /> dens Susanne og „Hareskaaret” omfavnede ham fra den<br /> anden. Alle klappede i Hænderne og trampede hen-<br /> rykt med Fødderne mod Gulvet, medens Kongen knejste<br /> stolt med et Smil paa Læberne.<br /> <br /> Doktoren raabte:<br /> <br /> „Godt! jeg vasker mine Hænder. Men jeg siger<br /> til Eder alle, den Tid vil komme, da I bittert vil fortryde<br /> dette.” Saa gik han bort.<br /> <br /> „Meget vel, Doktor,” raabte Kongen haanende, „til<br /> den Tid skal vi sende. Bud efter Dem.”<br /> <br /> Alle gav sig til at le og sagde, at det var et vittigt<br /> Svar, som traf, hvor det skulde. <br /> <br /> 217<br /> <br /> TO OG TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Da alle de Fremmede havde trukket sig tilbage<br /> spurgte Kongen Mary Jane om, hvorledes hun havde<br /> tænkt at indrette det med Værelserne. Hun svarede, at<br /> der var et Gæsteværelse, som Onkel William maatte tage<br /> til Takke med; sit eget, der var noget større, vilde hun<br /> overlade til Onkel Harvey; selv vilde hun rykke ind til<br /> Søstrene og sove i en Hængekøje. Paa Loftet var der<br /> saa et lille Kammer med en Løjbænk; dette, sagde Kon-<br /> gen, kunde være godt nok for hans Tjener, hvormed<br /> han mente mig.<br /> <br /> Mary Jane førte os saa om og viste os alle Værel-<br /> serne, der vel ikke var rummelige, men meget hygge-<br /> lige. Hun sagde, at hun vilde lade sit Tøj og andre Ting<br /> flytte ud fra hans Værelse, hvis det var i Vejen for On-<br /> kel Harvey, men han svarede, at det saa godt kunde<br /> blive hængende. Klæderne hængte i et Hjørne bag et<br /> Forhæng, der naaede ned til Gulvet. I et andet Hjørne<br /> stod en Sælskinds Koffert og en Guitarkasse og for øv-<br /> rigt var der fuldt af alle Slags Smaating, hvormed unge<br /> Piger hygger op i deres Værelser. Kongen udtalte, at<br /> disse netop gjorde det saa meget hyggeligere og hjemligt<br /> for ham og der skulde ikke forandres noget derinde.<br /> Hertugens Værelse var endel smallere, men dog rumme-<br /> ligt nok, ligesom mit eget.<br /> <br /> Senere fandt der saa et større Aftensmaaltid Sted,<br /> hvortil en Mængde Fremmede havde indfundet sig. Jeg<br /> stod bagved Kongen og Hertugens Stole og vartede op;<br /> de øvrige betjentes af Negre. Mary Jane sad ved Bord-<br /> enden sammen med Susanne og fremkom nu og da med<br /> kritiserende Bemærkninger om, at Brødet ikke var bagt<br /> godt nok og Hønsene ikke kogt møre nok - saaledes<br /> som Husfruer gærne gør for at fiske efter Komplimenter.<br /> Gæsterne vidste nok, hvad dette betød og spurgte un- <br /> <br /> 218<br /> <br /> drende; „Hvorledes bærer De Dem dog ad med at faa<br /> Hvedebrødet saa sprødt?” eller „Hvor i al Verden faar<br /> De dog saa henrivende Pickles fra?”<br /> <br /> Senere blev der serveret for „Hareskaaret” og mig<br /> ude i Køkkenet, medens de to andre hjalp Negrene med<br /> at tage af Bordet. „Hareskaaret” ledede Samtalen hen<br /> paa England og jeg maa bekende, at jeg her kom ud paa<br /> gyngende Grund.<br /> <br /> „Har Du nogensinde set Kongen?” spurgte hun.<br /> <br /> „Hvem? William den fjerde? Naturligvis har jeg<br /> det - han søger netop i vores Kirke.” jeg vidste for<br /> Resten, at han var død for endel Aar siden, men i Øje-<br /> blikket tænkte jeg ikke over det. Da jeg nu fortalte, at<br /> han søgte vores Kirke, spurgte hun videre:<br /> <br /> „Gør han det - til Stadighed?”<br /> <br /> „Ja - til Stadighed. Hans Stol er lige over for vores<br /> - paa den anden Side af Prækestolen.”<br /> <br /> „Jeg troede, at han boede i London?”<br /> <br /> „Vist saa! Hvor skulde han vel ellers bo?”<br /> <br /> „Men jeg tænker paa, I bor jo i Sheffield?”<br /> <br /> Jeg indsaa, at jeg havde rendt mig en Staver i Livet;<br /> for at overlægge, hvad der nu var at gøre, gav jeg mig<br /> pludselig til at hoste stærkt. Saa udbrød jeg:<br /> <br /> „Jeg mente selvfølgelig, at han besøger vores Kirke,<br /> naar han opholder sig i Sheffield - i Sommermaane-<br /> derne, naar han tager dertil for at bruge Søbade.”<br /> <br /> „Nej, hvor kan Du dog vrøvle! Sheffield ligger jo<br /> slet ikke ved Vandet!”<br /> <br /> „Hvem siger det?”<br /> <br /> „Du, naturligvis!”<br /> <br /> „Det har jeg ikke nævnt med et Ord!”<br /> <br /> „Det sagde Du da lige!”<br /> <br /> „Det kunde aldrig falde mig ind.”<br /> <br /> „Men Du sagde det nu alligevel!”<br /> <br /> „Saadan noget har jeg ikke sagt.” <br /> <br /> 219<br /> <br /> „Saa - hvad sagde Du da?”<br /> <br /> „Jeg sagde, han kom derhen, naar han brugte Søbade<br /> - det er, hvad jeg sagde!”<br /> <br /> „Men hvorledes kan han tage Søbade, naar det ikke<br /> ligger ved Vandet?”<br /> <br /> „Sig mig - har De aldrig hørt Tale om Emservand?”<br /> <br /> „Jo!”<br /> <br /> „Naa, behøver man at rejse til Ems for at faa fat<br /> i det?”<br /> <br /> „Nej - men...”<br /> <br /> „Altsaa, Kongen behøver lige saa lidt at rejse til Søen<br /> for at bruge Søbade.”<br /> <br /> „Hvordan bærer han sig da ad?”<br /> <br /> „Ligesom Folk faar Emservand sendt i Flasker, saa-<br /> ledes faar Kongen Søvandet. I hans Palads i Scheffield<br /> findes der store Ovne, hvorved det bliver opvarmet, saa-<br /> ledes kan han bedst lide det; Søen selv kan man jo ikke<br /> varme op!”<br /> <br /> „Nu forstaar jeg Dig; men det kunde Du ogsaa straks<br /> have sagt.”<br /> <br /> Saaledes klarede jeg mig lykkeligt ud af Kniben og<br /> glad var jeg. Men saa Spørger hun igen:<br /> <br /> „Gaar Du ogsaa i Kirke?”<br /> <br /> „Jeg? Ja - hver Søndag.”<br /> <br /> „Hvor sidder Du?”<br /> <br /> „Naturligvis i vores Stol.”<br /> <br /> „Hvis Stol?”<br /> <br /> „Vores - Deres Onkels Stol.”<br /> <br /> „Hvad bruger han en Stol til?”<br /> <br /> „Han bruger den til at sidde i. Hvad troede De da,<br /> han skulde bruge den til?”<br /> <br /> „Jeg troede, at han var paa Prædikestolen?”<br /> <br /> Naada, nu havde jeg glemt, at han jo var Præst; atter<br /> fik jeg et Hosteanfald og tænkte uafladelig paa, hvorledes <br /> <br /> 220<br /> <br /> jeg skulde smøge mig fra dette. Endelig fandt jeg paa<br /> det.<br /> <br /> „De tror maaske,” spurgte jeg, „at der kun er én<br /> Præst ved saadan: en Kirke?”<br /> <br /> „Ja, hvortil skulde der Vel bruges flere?”<br /> <br /> „Hvortil? Til at prædike for Kongen! Nu har jeg<br /> aldrig hørt saa galt før! Der er ikke mindre end sytten.”<br /> <br /> „Ih, Du Forbarmende - sytten Præster! Saadan en<br /> Overdaadighed vilde jeg ikke have, hvis jeg var Konge!<br /> Han maa jo blive helt tummelumsk derved.”<br /> <br /> „Naa, de præker nu ikke alle sammen paa samme<br /> Dag - altid en ad Gangen.<br /> <br /> „Men hvad bestiller da de andre?”<br /> <br /> „Aa, ikke noget videre. De driver omkring og nusler<br /> lidt hist og her.”<br /> <br /> „Heregud! hvorfor er de der da i det hele taget”?<br /> <br /> „De bliver holdt til Stads, for at pynte! Er der ellers<br /> noget, De vilde vide?”<br /> <br /> „Nej - jeg vil ikke høre mere om den Humbug!<br /> Hvorledes behandler man Tjenestefolk i England; bedre<br /> end Negrene hos os?”<br /> <br /> „Nej! Et Tyende regnes for slet ingenting. De be-<br /> handles værre end Hunde.”<br /> <br /> „Faar de ingen Fridage, saadan ved Jul, Nytaar og<br /> ved fjerde Juli-Festen?”<br /> <br /> „Man kan rigtignok høre, at De aldrig har været i<br /> England. Nej, Joanna, de har ikke en Fridag saa langt<br /> Aaret er; de kommer aldrig i Cirkus eller til Negerfore-<br /> stillinger eller saadant noget.”<br /> <br /> „Heller ikke i Kirke?”<br /> <br /> „Nej, de kommer heller ikke i Kirke!”<br /> <br /> „Ja, men Du kommer dog hver Søndag i Kirke?”<br /> <br /> Nu var jeg igen løbet fast; jeg havde glemt, at jeg var<br /> den Gamles Tjener! Men i samme nu bryggede jeg en<br /> Historie om, at en Præsts Oppasser var noget ganske <br /> <br /> 221<br /> <br /> andet end et elendigt Tyende, at han netop skulde gaa<br /> i Kirke, enten han vilde eller ikke, og sidde sammen<br /> med Familien, da Loven paabød dette. Men jeg mær-<br /> kede nok, at min Forklaring ikke helt tilfredsstillede<br /> hende.<br /> <br /> „Ud med Sproget,” udbrød hun, „er det ikke Løgn<br /> alt det, Du nu har fortalt mig?”<br /> <br /> „Paa Ære nej!”<br /> <br /> „Er det sandt alt sammen?”<br /> <br /> „Hvert eneste Ord!”<br /> <br /> „Tør Du lægge Haanden paa denne Bog og sværge<br /> paa det?”<br /> <br /> Jeg saa straks, at det kun var et Leksikon; saa lagde<br /> jeg altsaa rolig Haanden paa Bogen. Dette beroligede<br /> hende lidt og hun udbrød:<br /> <br /> „Naa, jeg vil saa tro lidt af det; men at tro paa det<br /> hele vilde være for meget.”<br /> <br /> „Hvad er det, Du ikke vil tro, Jo?” spurgte Mary<br /> Jane, der pludselig sammen med Susanne dukkede frem<br /> bagved os. „Det er ikke rigtig af Dig at tiltale ham, der<br /> er fremmed her, og saa langt fra Hjemmet, paa den<br /> Maade. Hvorledes vilde det mon smage Dig selv at<br /> blive behandlet saaledes?”<br /> <br /> „Det ligner Dig, Maime, at komme alle fremmede<br /> Mennesker til Hjælp, før de selv har haft Bud efter Dig.<br /> Jeg har slet ikke gjort ham nogen Fortræd; jeg antog,<br /> at han havde proppet mig med Usandheder, og saa sagde<br /> jeg kun, at jeg ikke kunde tro det alt sammen. Det er<br /> alt, hvad jeg har sagt. Jeg skulde tro, han nok kunde staa<br /> for det?”<br /> <br /> „Jeg bryder mig slet ikke om at vide enten det ene<br /> eller det andet: han er Gæst i vort Hus og derfor var det<br /> uartigt af Dig at tiltale ham paa den Maade. Var Du i<br /> hans Sted, vilde Du føle Dig krænket, og Du maa ikke<br /> overfor andre udtale noget, der kan krænke dem.” <br /> <br /> 222<br /> <br /> „Men, Maime, han sagde -”<br /> <br /> „Det er ligemeget, hvad han sagde, forstaar Du det.<br /> Du burde have behandlet ham med Venlighed og ikke<br /> have berørt saadanne Forhold, som maatte erindre ham<br /> om, at han ikke var i sit Fædreland og mellem sine<br /> egne.”<br /> <br /> Saa tog Mary Jane Sagen paa en anden Maade; hun<br /> blev igen blid og venlig - hvad der var hendes egentlige<br /> Natur - og saa fik hun ogsaa „Hareskaaret” til at bøje<br /> sig. „Du maa” sluttede hun, „bede ham pænt om Forla-<br /> delse!”<br /> <br /> Det gjorde hun da - tilmed saa elskværdigt, at<br /> det var en hel Fornøjelse at høre derpaa; jeg var over-<br /> bevist om, at jeg kunde fortælle hende tusind Løgne uden<br /> at hun vilde føle sig stødt derover. Jeg skammede mig<br /> indvendig over, at jeg var sammen med de to Slyngler<br /> for at narre de gode Piger for deres Penge. Fra dette<br /> Øjeblik gjorde de alt, hvad der stod i deres Magt for, at<br /> jeg skulde føle mig hjemme og blandt Venner. Jeg følte<br /> mig saa ussel og ynkelig til Mode, at jeg besluttede mig<br /> til at redde Pengene for dem, selv om jeg skulde sætte<br /> Livet til derved.<br /> <br /> Senere gik jeg op for at gaa til Sengs, som jeg<br /> sagde. Men da jeg blev alene, gav jeg mig til at grunde<br /> over Tingene. Skulde jeg i al Hemmelighed gaa til Dok-<br /> toren og forraade dem? Nej, det duede ikke. Han vilde<br /> lade Munden løbe over med, hvem der havde været hos<br /> ham, og saa vilde Kongen og Hertugen gøre Helvede<br /> hedt for mig. Skulde jeg tilstaa alt overfor Mary Jane?<br /> Nej, - heller ikke! Hendes Ansigtsudtryk vilde røbe<br /> hende og de vilde saa straks stikke af med Pengene. Der<br /> var overhovedet kun én Udvej tilbage: jeg maatte stjæle<br /> Pengene og det tilmed paa en saadan Maade, at man ikke<br /> fattede Mistanke til mig. Det gik dem jo saa godt og<br /> de befandt sig saa vel, at de sikkert ikke foreløbigt <br /> <br /> 223<br /> <br /> tænkte paa at tage afsted; jeg havde altsaa Tiden for mig,<br /> saa jeg kunde gøre mit Kup, naar Forholdene var mest<br /> belejlige dertil. Min Plan var at stjæle Pengene og der-<br /> efter grave dem ned; naar jeg saa igen var ude paa Flo-<br /> den vilde jeg skrive et Brev til Mary Jane og fortælle<br /> hende, hvor de velforvaret laa skjult. Men saa faldt det<br /> mig ind, at jeg helst samme Nat maatte have Fingre i<br /> Pengene; maaske Doktoren vilde føle dem nærmere paa<br /> Tænderne og ende med at fordrive dem.<br /> <br /> Jeg gik da straks i Gang med at undersøge deres<br /> Værelser. Trappen var bælgmørk, men det lykkedes<br /> mig dog at finde hen til Hertugens Værelse, hvor jeg<br /> slap uhørligt ind, og gav mig til at rode omkring; men<br /> saa faldt det mig ind, at det ikke lignede Kongen at<br /> lade den anden passe paa Skatten. Jeg naaede ind i hans<br /> Stue og begyndte min Eftersøgning der. Men jeg indsaa<br /> snart, at jeg ingen Vegne kom uden Lys, og det var for<br /> risikabelt at tænde. Derfor ansaa jeg det for raadeligst<br /> at gemme mig og lure. Pludselig hørte jeg dem komme<br /> op ad Trappen og vilde nu smutte ind under Sengen. Jeg<br /> famlede mig frem, men kom i forkert Retning, jeg greb<br /> nemlig fat i Forhænget, der skjulte Mary Janes Garde-<br /> robe; her gemte jeg mig da bagved dybt inde mellem<br /> Kjolerne og stod saa stille som en Mus.<br /> <br /> Straks efter traadte de ind og laasede Døren; det<br /> første, Hertugen gjorde, var at bukke sig ned og kige<br /> ind under Sengen. Naturligvis var jeg glad over, at<br /> Tilfældet havde ladet mig finde et andet Skjulested.<br /> <br /> De satte sig og Kongen udbrød: „Naa, hvad er der<br /> saa. Men lad os gøre det kort, for vi maa hellere opholde<br /> os nedenunder hos Familien og istemme deres Klage-<br /> sange, end at sidde her og give andre Lejlighed til at<br /> rive ned paa os.”<br /> <br /> „Ser De. Capet! Det er ikke hyggeligt dette her; den<br /> Doktor ligger mig lidt haardt for Brystet. Hvad har De i <br /> <br /> 224<br /> <br /> Sinde? Jeg har forresten en Idé og den er sikkert ikke<br /> ilde.”<br /> <br /> „Hvad er saa det, Hertug?”<br /> <br /> „Vilde det bedste ikke være at stikke herfra i Mor-<br /> gen tidlig Klokken tre og være tilfreds med, hvad vi har<br /> faaet; navnlig da vi har faaet det saa let - ligefrem<br /> til Givendes, lige i Hovedet, medens vi i modsat Fald<br /> først maatte have stjaalet det. Altsaa, lad os slutte af og<br /> komme afsted saa snart som muligt.”<br /> <br /> Dette var en Streg i min Regning. For et Par Timer<br /> siden havde det været mig saa temmelig ligegyldigt,<br /> men just nu gjorde hans Opfordring et dybt Indtryk paa<br /> mig.<br /> <br /> Kongen smagte paa det og udbrød:<br /> <br /> „Hvad? Skulde vi maaske lade Resten af Værdien<br /> i Stikken? Skulde vi løbe bort som nogle Kvæghoveder<br /> og lade Værdier paa godt og vel otte-ni Tusind Dollars<br /> blive tilbage, tilmed naar de ligger saa aabenlyst saa de<br /> lige er til at hente? Oven i Købet let afhændelige<br /> Sager?”<br /> <br /> Hertugen brummede noget om at det kunde være<br /> nok med Pengeposen og om at han ikke havde Lyst til-<br /> at rode sig dybere ind i de Affærer og at det jo ikke var<br /> absolut nødvendigt at rende med hver eneste Skilling<br /> disse Pigebørn havde arvet.<br /> <br /> „Hvor De dog taler!” smilte Kongen. „Vi løber jo<br /> kun bort med disse Penge. Hvad det øvrige angaar, saa<br /> bliver det dem, der køber de stjaalne Ejendomme af os.<br /> som maa tage Tabet. Saasnart det oplyses, at vi ikke, er<br /> dem vi udgiver os for at være - og det vil jo hurtigt<br /> opdages naar vi er vel borte - vil Salget af Ejendom-<br /> mene miste sin Gyldighed og det hele faar Pigebørnene<br /> saa tilbage. Paa den Maade faar Pigebørnene dernede<br /> Huset og alt, hvad der er deri, tilbage igen og det er<br /> saagu nok til dem; de er unge og dygtige og kan let <br /> <br /> 225<br /> <br /> selv fortjene deres Brød. De skal nok kunne klare for<br /> sig. Tænk dog paa, at der er Tusinder og Tusinder, som<br /> man altid kan have Brug for. Vil De lade det gaa fra<br /> Dem?”<br /> <br /> Kongen blev saalænge ved, at Hertugen gav efter;<br /> men han fastholdt dog, at det var en stor Taabelighed<br /> at blive, eftersom Doktoren havde truet med at afsløre<br /> dem.<br /> <br /> Men Kongen afviste ham med en kraftig Ed, idet<br /> han udbrød:<br /> <br /> „Jeg giver Pokker i Doktoren! Hvorfor skulde vi<br /> kere os om ham? Vi har jo alle Tosserne i Byen paa<br /> vor Side - og de udgør dog Flertallet i denne Rede!”<br /> <br /> De skulde lige til at gaa nedenunder, da Hertugen<br /> pludselig standsede, saa uroligt paa Kongen og sagde:<br /> <br /> „Jeg tror ikke, at vi har gemt Pengene paa et sik-<br /> kert Sted.”<br /> <br /> Nu lyttede jeg anspændt efter; jeg havde allerede be-<br /> gyndt at frygte for, at jeg ikke skulde faa noget Vink, der<br /> kunde lede mig paa rette Spor.<br /> <br /> „Hvorfor?” spurgte Kongen.<br /> <br /> „Fordi Mary Jane fra nu af vil gaa i Sorg og den<br /> første Befaling, som hun vil give sin Negerinde, vil na-<br /> turligvis blive at bringe hendes Tøj ind til hende selv.<br /> og tror De, at saadant et sort Spøgelse kan staa overfor<br /> Pengeposen uden at rapse noget af den?”<br /> <br /> „De har igen Ret, Hertug,” udbrød Kongen og gav<br /> sig straks til at famle ind bag Forhænget, næppe to-tre<br /> Fod fra mit Skjulested. Skønt jeg skælvede, trykkede<br /> jeg mig dog tæt ind til Væggen og holdt mig stille. Jeg<br /> gad nok vidst, hvad de Fyre havde sagt, om de havde<br /> fundet mig her! Men Kongen havde allerede faaet fat<br /> i Posen, før jeg endnu ret havde besindet mig; og han<br /> havde ikke fattet nogensomhelst Mistanke. Saa løftede<br /> de Sengetøjet og den ene Madrats op og lagde Pengeposen<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 15 <br /> <br /> 226<br /> <br /> her; de ordnede atter Sengen og mente, at nu var den<br /> hellige Grav vel forvaret; en Neger ordner nemlig til<br /> daglig Brug kun Dynerne, højst et Par Gange om Aaret<br /> ulejliger han sig med at vende Madratserne. Nu mente<br /> de altsaa, at der ikke længere var nogen Fare.<br /> <br /> Men alligevel skulde de skuffes. Før de var halvt<br /> nede af Trapperne, havde jeg allerede halet Pengeposen<br /> frem. Saa listede jeg op i mit Kammer og gemte den<br /> der, indtil jeg kunde finde et bedre Skjulested. Jeg an-<br /> saa det for bedst snarest muligt at bringe Pengene i For-<br /> varing udenfor Huset; naar Tyveriet blev opdaget, vid-<br /> ste jeg nemlig godt, at Himmel og Jord vilde blive sat<br /> i Bevægelse for at finde dem. Jeg kastede mig med<br /> Klæderne paa ovenpaa Sengen; men sove kunde jeg ikke.<br /> da jeg ikke kunde finde Ro, før jeg havde udført mit Fore-<br /> havende. Saa hørte jeg endelig Kongen og Hertugen<br /> gaa op ad Trapperne. Jeg listede mig ud af mit Kam-<br /> mer, strakte Hovedet ud over Trappegelænderet og lyt-<br /> tede anspændt efter, om der skulde foregaa noget. Men<br /> der skete intet.<br /> <br /> Jeg ventede nu længe, indtil den sidste Uro i Huset<br /> havde lagt sig og alt blev tyst. Med Pengeposen i Haan-<br /> den sneg jeg mig da ned ad Trapperne. Jeg standsede<br /> udenfor deres Dør og lyttede. Da jeg mærkede, at<br /> baade Kongen og Hertugen sov, listede jeg paa Taaspid-<br /> serne helt ned i Stueetagen. Ogsaa her var alt stille.<br /> <br /> Jeg kigede gennem den halvt aabentstaaende Dør<br /> ind i Spisestuen og saa, at de Mænd, som holdt Vagt<br /> Ved Liget, sad i dyb Søvn paa deres Stole. Døren ind<br /> til den Forstue, hvor Kisten var stillet, stod helt aaben<br /> og i begge Værelser brændte Lys. Jeg gik videre og<br /> opdagede, at den anden Dør til Forstuen ogsaa stod<br /> aaben; et Blik overbeviste mig om, at der ikke opholdt<br /> sig andre derinde end salig Peter. Jeg gik nu videre.<br /> men fandt selve Husets lndgangsdør aflaaset og Nøglen <br /> <br /> 227<br /> <br /> sad ikke i Laasen. Just i dette Øjeblik hørte jeg Skridt<br /> paa Trappen; nogen kom ned bagved mig. Hurtig<br /> sprang jeg ind i Forstuen og saa mig om efter et Skjule-<br /> sted for Pengeposen; det eneste tænkelige Sted var<br /> selve Kisten. Laaget var skudt noget tilbage, saa at<br /> den Afdødes Ansigt var synligt under en lille Dug.<br /> Hurtig stak jeg Posen ind under Laaget, helt ned til den<br /> Afdødes foldede Hænder. Saa løb jeg tværs gennem<br /> Værelset og gemte mig bag Døren.<br /> <br /> De Skridt, jeg havde hørt, var Mary Janes. Stille<br /> gik hun hen til Kisten, saa ned i den og knælede saa<br /> ned ved dens Side; hun førte sit Lommetørklæde mod<br /> Øjnene; jeg forstod, at hun græd, skønt jeg ikke, kunde<br /> høre det og hun vendte Ryggen mod mig. Imidlertid<br /> listede jeg mig ud, og da jeg kom forbi Spisestuen, faldt<br /> det mig ind at overbevise mig om, at de vaagende ikke<br /> havde opdaget mig; jeg kigede atter gennem Døren,<br /> alt var stille. De havde ikke rørt paa sig.<br /> <br /> Jeg listede saa op og kravlede i Seng. I Grunden<br /> var jeg ikke helt tilfreds med det Udfald, Sagen havde<br /> faaet, efter at jeg havde gjort mig saa megen Umage og<br /> udsat mig for Fare. Hvis Posen blot kunde blive, hvor<br /> den nu laa, saa var det endda godt; naar vi var kommet<br /> et Par Hundrede Mil ned ad Floden, kunde jeg skrive<br /> til Mary Jane, somf saa kunde lade Kisten grave op igen<br /> og saaledes faa Pengene. Men der var kun ringe Udsigt<br /> til, at det vilde gaa saaledes; naar Laaget skulde skrues<br /> fast til Kisten, vilde man naturligvis finde Posen. Der-<br /> efter vilde den atter komme i Kongens Varetægt og saa<br /> skulde han nok passe paa den. Egentlig burde jeg igen<br /> liste ned og bringe den af Vejen. Men jeg havde ikke<br /> Mod dertil. Det blev snart lyst, saa vilde Vagten vel<br /> vaagne og jeg kunde blive opdaget. Desuden følte jeg<br /> mig ikke oplagt til endnu engang at indlade mig paa et<br /> saadant Æventyr.<br /> <br /> 15* <br /> <br /> 228<br /> <br /> Da jeg om Morgenen kom ned, var Vagten gaaet.<br /> Der fandtes ikke andre i Huset end Familien, Enken<br /> Bartley og os. Jeg iagttog alle meget nøje for at op-<br /> dage, om der var sket noget usædvanligt, men deres An-<br /> sigtsudtryk røbede ikke noget. Ved Middagstid indtraf<br /> Bedemanden med sine Hjælpere; Kisten anbragtes midt<br /> i Forværelset paa nogle Stole, de andre Stole blev stillet<br /> i Rækker og flere laante de hos Naboerne, saa Forstuen,<br /> Salonen og Spisestuen tilsidst var lutter tomme Sidde-<br /> pladser. Kistelaaget laa endnu paa samme Maade; saa-<br /> længe der var Folk tilstede, turde jeg naturligvis ikke<br /> lette paa det.<br /> <br /> Efterhaanden begyndte Folk at strømme til. De<br /> falske Onkler og Pigebørnene tog Plads nærmest Ki-<br /> stens Hovedende; derefter defilerede Folk i mindst en<br /> halv Time forbi Kisten; hver enkelt standsede et Øje-<br /> blik og kastede et sorgfuldt Blik paa den døde Mands<br /> Ansigt og mangen en fældede en Taare. Det var meget<br /> højtideligt og betagende. Pigebørnene og de to Skurke<br /> holdt Lommetørklædet for Øjnene og hulkede sagte med<br /> andægtig nedbøjet Hovede. Ellers hørte man kun de<br /> slæbende Fodtrin og Lyden af Næsepudsen - ved Be-<br /> gravelser, og ved andre kirkelige Handlinger, synes<br /> Folk virkelig at have langt stærkere og hyppigere Trang<br /> til at pudse Næsen end andetsteds.<br /> <br /> I Dagens Anledning havde man laant et forøvrigt<br /> temmelig trægt Stueorgel. Da alle var kommet til Sæde.<br /> satte en ung Pige sig hen foran det og gav sig til at<br /> bearbejde Instrumentet. Dets Toner havde ikke saa faa<br /> falske Bilyde og saa pustede det skrækkeligt - plud-<br /> selig faldt alle ind med Salmesang; jeg tænkte ved mig<br /> selv, at egentlig havde Peter det fredeligst af os alle-<br /> sammen. Værdigt og langsomt traadte Pastor Hobson<br /> derefter frem og begyndte sin Tale. Men pludselig brød<br /> et ganske forskrækkeligt Spektakel løs i Kælderen un- <br /> <br /> 229<br /> <br /> der os. Det var meget forstyrrende og ingen syntes at<br /> vide, hvad man skulde gribe til. Præsten maatte af-<br /> bryde sin trøsterige Tale. Men saa lagde man Mærke<br /> til, at den lange Bedemand gjorde et sælsomt Tegn til<br /> ham, som vilde han sige: „Lad Dem ikke forstyrre, jeg<br /> skal nok skaffe Stilhed!” Saa forsvandt han ned i Kæl-<br /> deren og et Øjeblik efter lyder et kort, gennemtrængende<br /> Hundehyl op til os, hvorefter der blev dødstille. Præ-<br /> sten kunde fortsætte Traaden, hvor han havde sluppet<br /> den. Da Bedemanden atter kom tilbage, stod han op<br /> paa en Stol lige over for Præsten, satte Haanden som en<br /> Raaber for Munden, strakte Hals og hviskede til ham<br /> hen over Folkets Hoveder: „Hunden ha'de snuppet<br /> en Rotte!” Saa steg han atter ned og indtog sin tid-<br /> ligere tilbagetrukne Plads. Man kunde se paa Forsam-<br /> lingen, at den var tilfreds med at faa denne Oplysning;<br /> selvfølgelig havde hver og en været ved at revne af<br /> Nysgerrighed efter at faa at vide, hvad der var paa<br /> Færde. En saadan lille Afveksling er netop af den<br /> Slags, som virker oplivende paa Folk; hele Landsbyen<br /> var enig om, at en mere omsigtsfuld Mand end Bede-<br /> manden var ikke til at finde.<br /> <br /> Naa, Prædikenen var uden Tvivl i og for sig meget<br /> god, men altfor lang og trættende, og til Overflod gav<br /> Kongen sit Besyv med. Endelig fik man overstaaet alt<br /> dette og Bedemanden traadte hen til Kisten med en<br /> Skruetrækker. Jeg blev noget hed i Karmmen. Heldigvis<br /> løftede han ikke Laaget, men skød det kun i Leje og<br /> skruede det fast. Nu vidste jeg rigtignok ikke, om Pen-<br /> gene endnu var i Kisten; - hvis en eller anden havde<br /> stjaalet Posen? fo'r det gennem mig. Turde jeg i denne<br /> Uvished skrive til Mary Jane eller ikke? Hvis hun til<br /> den Tid lod Kisten grave op og ikke fandt Pengene -<br /> hvad maatte hun saa tænke om mig? Der sad jeg i en<br /> slem Klemme; jeg havde tænkt at gøre alt saa godt som <br /> <br /> 230<br /> <br /> muligt og saa var det kun blevet hundrede Gange værre;<br /> mit Ønske var nu, at jeg overhovedet slet ikke havde<br /> rodet mig ind i noget, der ikke vedkom mig!<br /> <br /> De begravede ham saa, vi kom hjem igen og jeg gik<br /> atter rundt og iagttog dem alle - jeg kunde ikke lade<br /> være, for jeg havde ingen Ro paa mig. Men det nyttede<br /> ikke noget - deres Miner røbede intet.<br /> <br /> I Løbet af Eftermiddagen aflagde Kongen Besøg<br /> rundt om i Familierne; overalt forstod han at indynde<br /> sig ved sin overordentlige Elskværdighed. Samtidig fik<br /> han bekvem Anledning til at fortælle om, at hans Me-<br /> nighed i England var helt utaalmodig efter at se ham<br /> hjemme igen, og at han saa sig nødsaget til hurtig at faa<br /> Boet ordnet for at kunne tiltræde sin Hjemrejse. Han<br /> beklagede, at han havde et saadant Hastværk, og Folk<br /> bevidnede ham deres Deltagelse. De udtalte alle Ønsket<br /> om, at han dog kunde blive længere, men indsaa jo nok,<br /> at dette ikke lod sig gøre. Tillige fortalte han, at han<br /> og William agtede at tage Pigebørnene med sig; det<br /> fandt alle nu, var saa overordentlig nydeligt et Træk af<br /> ham, fordi de stakkels forladte Væsener sikkert vilde<br /> føle sig bedst hjemme hos deres nære Slægtninge. Pige-<br /> børnene selv var saa henrykte ved denne Tanke, at de<br /> næsten glemte, de nogensinde havde haft Sorg. De bad<br /> ham indtrængende om snarest muligt at sælge alt, saa<br /> de kunde komme afsted. Det skar mig helt i Hjærtet<br /> at se de stakkels Pigebørns Glæde, naar jeg tænkte paa,<br /> at det hele var Humbug og Bedrag; men jeg øjnede<br /> ingen Udvej til at Skaane dem for disse Gavtyvestreger.<br /> <br /> Kongen lod sig heller ikke nøde ret længe. Allerede<br /> to Dage efter Begravelsen skulde der finde Auktion Sted<br /> over Huset, Negrene og alle øvrige Ejendele; dog kunde<br /> enhver forud under Haanden købe, hvad de ønskede. <br /> <br /> 231<br /> <br /> TRE OG TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Allerede Dagen efter Begravelsen gjordes den første<br /> Handel. To Slavehandlere indfandt sig nemlig og til<br /> dem solgte Kongen helt koldblodigt alle Negrene til en<br /> rimelig Betaling mod en tre Dages Veksel, som de kaldte<br /> det, og saa tog de afsted med dem. De to Sønner skulde<br /> ad Søvejen til Mempfis; deres Moder syd paa til New<br /> Orleans. Jeg maatte næsten tro, at Pigebørnenes og<br /> Negrenes Hjærter skulde briste af Sorg, da Afskedens<br /> Time kom. De græd og jamrede sig, saa man blev helt<br /> syg af at se derpaa. Pigebørnene forsikrede, at de aldrig<br /> havde tænkt sig, at Familien skulde splittes og sælges<br /> bort fra Byen. Jeg glemmer ikke det Øjeblik, da de<br /> stakkels Pigebarn faldt Negrene om Halsen og begge<br /> Parter fældede de bitreste Taarer. Jeg tror heller ikke,<br /> at jeg kunde have udholdt dette Syn, naar jeg ikke havde<br /> vidst, at Salget ingen Gyldighed havde, saa Negrene i<br /> Løbet af højst to Uger vilde blive genforenet med deres<br /> Herskab.<br /> <br /> Salget vakte stor Opsigt i hele Byen; medfølende<br /> Folk talte overalt om, at det var lavsindet handlet at<br /> skille en Moder og hendes Børn paa en saadan Maade.<br /> Dette gjorde et temmelig pinligt Indtryk paa de to Gav-<br /> tyve; men Kongen holdt stædigt paa det en Gang afslut-<br /> tede Salg, trods Hertugens Indvendinger. Jeg kunde nok<br /> mærke, at han følte sig meget ubehagelig til Mode ved<br /> dette.<br /> <br /> Den følgende Dag fandt Auktionen Sted. Men alle-<br /> rede i den tidlige Morgenstund kom baade Kongen og<br /> Hertugen op paa mit Loftsværelse og vækkede mig. Af<br /> deres Ansigtsudtryk kunde jeg straks forstaa, at der var<br /> noget galt paa Færde.<br /> <br /> „Har Du i Forgaars Aftes været inde i mit Værelse,<br /> svar!” udbrød Kongen. <br /> <br /> 232<br /> <br /> „Nej, Deres Majestæt” - saaledes titulerede jeg ham<br /> altid, naar vi var alene.<br /> <br /> „Heller ikke i Gaar Aftes eller nu i Aftes?”<br /> <br /> „Nej, Deres Majestæt!”<br /> <br /> „Frem med Sproget, fordømte Unge - lyv ikke!”<br /> <br /> „Det er sandt, Deres Majestæt! Jeg har ikke været<br /> derinde i Værelset siden Mary Jane viste Dem og Her-<br /> tugen omkring.”<br /> <br /> „Har Du ikke set nogen anden gaa derind?” spurgte<br /> Hertugen.<br /> <br /> „Nej, Deres Naade, nej - det mindes jeg ikke!”<br /> <br /> „Tænk Dig godt om, Flab!”<br /> <br /> Jeg lod som om jeg grundede efter og tænkte, hvad<br /> der var bedst for mig at sige, og svarede saa:<br /> <br /> „Jo - jeg har set Negrene gaa omkring derinde!”<br /> <br /> Det gav et Sæt i dem begge og det saa ud, som om<br /> de ikke havde ventet dette Svar, men straks efter kunde<br /> jeg se paa dem, at de havde været forberedt paa det.<br /> <br /> „Hvad siger Du? Allesammen?” spurgte Hertugen.<br /> <br /> „Nej ikke alle paa en Gang. Det vil sige, jeg husker<br /> ikke rigtig, om jeg ikke engang saa dem allesammen paa<br /> samme Tid komme ud derfra.”<br /> <br /> „Hvornaar skulde det være?”<br /> <br /> „Det var paa Begravelsesdagen, om Morgenen. Men<br /> saa tidlig kan det ikke have været, for jeg husker, at<br /> jeg den Morgen sov over mig.”<br /> <br /> „Naa, videre, hvad bestilte de? Hvad vilde de der-<br /> inde?”<br /> <br /> „De bestilte ikke noget; saa vidt jeg kunde se, var<br /> der ikke noget særligt paa Færde. De listede sig ned<br /> ad Trappen. Jeg antog, at de var gaaet ind i Deres<br /> Naades Værelse for at gøre i Stand, men saa havde set,<br /> at De endnu ikke var staaet op, og derfor listede sig for-<br /> sigtig ud igen, for ikke at vække Dem; hvis de da ikke<br /> allerede havde vækket Dem.” <br /> <br /> 233<br /> <br /> „For Pokker - det er en net Redelighed!” snærrede<br /> Kongen, og begge saa meget nedslaaede og harmfulde<br /> ud. Nogle Minutter stod de grublende og rystede paa<br /> Hoyedet, hvorefter Hertugen brød ud i en noget tvungen<br /> Latter og sagde:<br /> <br /> „Det overgaar dog alt, hvad jeg hidtil har set, naar<br /> Negre har haft en Finger med i Spillet. Hvor de ska-<br /> bede sig som Fortvivlede, da de skulde ud fra dette Hul.<br /> Og jeg, som virkelig troede, at de var saa bedrøvede, -<br /> ja, det troede De ogsaa og alle de andre. Fortæl mig<br /> saa ikke, at Negre ikke har Talent for Skuespilkunsten!<br /> Der stikker en Formue i dem. Hvis jeg havde Midler til<br /> at lave et Teater, skulde jeg ikke ønske andet end at<br /> jeg havde dem her. Og saa er vi gaaet hen og skilt os<br /> af med dem, solgt dem, for en Slik, en ussel Veksel!<br /> Sig mig, hvor er egentlig den Anvisning henne?”<br /> <br /> „I Banken! Hvor skulde den ellers være?”<br /> <br /> „Naa, det er da godt!”<br /> <br /> Nu spurgte jeg med lidt ængstelig Stemme:<br /> <br /> „Er der sket noget slemt?”<br /> <br /> Kongen vendte sig hæftigt om mod mig og udbrød:<br /> <br /> „Det Vedkommer ikke Dig, Dreng! Hold din Bøtte<br /> og pas dine egne Sager, - hvis Du har nogen. Pas<br /> paa Dig selv, saalænge vi er her i Byen, det raader jeg<br /> Dig til, forstaar Du?”<br /> <br /> Saa henvendte han sig til Hertugen:<br /> <br /> „Vi maa finde os deri og tie stille. Vi maa holde det<br /> hemmeligt.”<br /> <br /> Da de gik ned, gav Hertugen sin Misstemning Luft<br /> i følgende Bemærkning:<br /> <br /> „Hurtig Omsætning og ringe Fortjeneste! - det er<br /> et nydeligt Forretningsprincip - hva?”<br /> <br /> Kongen snærrede:<br /> <br /> „Jeg troede at gøre det rigtig godt, da jeg solgte de<br /> Fyre saa hurtigt. Naar Udbyttet alligevel blev Nul eller <br /> <br /> 234<br /> <br /> snarere „minus”, saa er Fejlen lige saa lidt min som<br /> Deres.”<br /> <br /> „Aa, hva'”! Hvis De havde fulgt mit Raad, saa var<br /> de endnu her i Huset og vi velbeholdne ude af det!”<br /> <br /> Kongen trak paa Skuldrene, fordi han ikke kunde<br /> give igen herpaa og kom saa igen op til mig og gjorde<br /> et farligt Postyr, fordi jeg ikke havde fortalt, at jeg havde<br /> set Negrene ved hans Dør; den største Torsk maatte da<br /> have kunnet forstaa, at der maatte stikke noget under.<br /> Saa smaabandede han ved sig selv og mumlede, at det<br /> kom der ud af at staa tidligt op i Stedet for at unde sig<br /> en rolig Morgensøvn, og Pokker skulde tage ham, om<br /> han tiere skulde gøre det. Endelig trak han sig bandende<br /> tilbage. Men glad var jeg, der saaledes havde kastet<br /> Mistanken over paa Negrene, tilmed paa en Maade, saa<br /> de ikke kunde komme i ringeste Forlegenhed derved.<br /> <br /> Det var imidlertid blevet Tid at staa op. Dette gjorde<br /> jeg og gik saa ned ad Trapperne. Da jeg gik forbi Pi-<br /> gernes Værelse, Stod Døren hertil aaben. Jeg saa Mary<br /> Jane sidde ved den gamle Kuffert, hvori hun nedpakkede<br /> en hel Del Sager, - hun udrustede sig til Rejsen til Eng-<br /> land. Men i dette Øjeblik var Arbejdet gaaet i Staa;<br /> med en sammenfoldet Kjole paa Skødet og med Ansig-<br /> tet begravet i sine Hænder sad hun derinde og græd.<br /> Det gik mig til Hjærtet at se hende saaledes; derfor gik<br /> jeg ind til hende og sagde:<br /> <br /> „Miss Mary Jane! De kan ikke taale at se Folk be-<br /> drøvede, det kan jeg heller ikke. Fortæl mig om Deres<br /> Sorger!”<br /> <br /> Og saa fortalte hun. Det var Negrene, hun var saa<br /> bedrøvet over; Salget af dem havde ødelagt al hendes<br /> Glæde over den herlige Rejsen til England, og hun vid-<br /> ste ikke, hvorledes hun nogensinde skulde blive lykkelig<br /> mere nu, med Bevidstheden om, at Moder og Børn var<br /> blevet skilt fra hinanden og aldrig mere skulde mødes. <br /> <br /> 235<br /> <br /> Og saa tog hun fat paa at græde endnu stærkere, vred<br /> Hænderne og jamrede: „Aa Gud! at tænke sig, at de<br /> aldrig mere skal se hinanden!”<br /> <br /> „Men de vil komme til det - endnu før der er gaaet<br /> to Uger - det véd jeg!” udbrød jeg.<br /> <br /> Nu var det sagt, før jeg rigtig havde tænkt over det!<br /> Jeg fik næppe Tid til at overtænke, hvad jeg havde gjort,<br /> før jeg mærkede begge hendes Arme om min Hals og<br /> hun udbrød: „Er det sandt? Sig det en Gang til!”<br /> <br /> Jeg indsaa nok, at jeg havde sladret af Skole og sagt<br /> lidt for meget; nu sad jeg rigtig i Knibe. Jeg udbad nogle<br /> Øjeblikkes Betænkningstid. Saa satte hun sig atter ned<br /> og hun straalede af Utaalmodighed og Forventning; hun<br /> saa tillige lige saa lykkelig og beroliget ud som et Menne-<br /> ske, der lige har faaet en smertefuld Tand trukket ud,<br /> - og saa var hun saa betagende smuk.<br /> <br /> Nu stod jeg altsaa og brød min Hjerne med, hvad jeg<br /> skulde gøre. Jeg kunde sige mig selv, at et Menneske,<br /> der taler Sandhed i en saa kilden Sag, løber en stor Ri-<br /> siko, - skønt jeg ikke havde gjort nogen Erfaring i<br /> denne Retning og altsaa ikke vidste det. Men det fore-<br /> kom mig saaledes. Sluttelig tog jeg dog den Beslutning<br /> at rykke ud med Sandheden, om jeg end satte meget paa<br /> Spil for mit eget Vedkommende og behøvede lige saa<br /> meget Mod dertil, som den Mand, der sætter sig paa en<br /> Krudttønde og stikker en tændt Lunte til den, kun for at<br /> se, hvor han vil flyve hen.<br /> <br /> „Miss Mary Jane,” begyndte jeg, „kender De ikke<br /> et Sted udenfor Byen, hvor De kan tage hen og opholde<br /> Dem tre til fire Dage?”<br /> <br /> „Jo - hos Lothrops. Hvorfor det?” svarede hun.<br /> <br /> „Naa, lad os nu vente med det „hvorfor”. Naar jeg<br /> nu siger Dem, at jeg ved, at Negrene vil komme her til-<br /> bage igen - inden to Uger og her i Huset - og beviser <br /> <br /> 236<br /> <br /> Dem, hvorfra jeg ved det, vil De saa love mig at tage ud<br /> til Lothrops og blive der tre-fire Dage?”<br /> <br /> „Fire Dage! - et helt Aar, om det skulde være!”<br /> <br /> „Det er godt,” vedblev jeg. „jeg behøver ikke andet<br /> end Deres Ord, - det er lige saa godt som naar en an-<br /> den sværger med Haanden paa Bibelen.”<br /> <br /> Hun smilte og rødmede ved denne Ytring, medens<br /> jeg blev vel:<br /> <br /> „Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg lukke Dø-<br /> ren og dreje Nøglen om.”<br /> <br /> Da jeg havde gjort dette, satte jeg mig ved hendes<br /> Side og sagde:<br /> <br /> „Nu maa jeg bede Dem om ikke at blive forskrækket.<br /> Sid pænt stille og hør som en Mand paa, hvad jeg har<br /> at fortælle Dem. Jeg vil sige Sandheden og det kan være,<br /> at De bliver underlig til Mode ved at høre den, men De<br /> maa fatte Dem, Miss Mary, for det er en hæslig Historie,<br /> og maaske tung at bære for Dem, men Sandheden maa<br /> frem. Disse to Onkler er slet ikke Deres Onkler - de<br /> er et Par drevne Gavtyve, rigtig nogle ynkelige Land-<br /> strygere. Saa, nu har De faaet det værste at vide og<br /> Resten vil De let kunne taale at høre.”<br /> <br /> Naturligvis gjorde denne Begyndelse et dybt Indtryk<br /> paa hende, men nu var jeg over det vanskeligste og<br /> kunde roligt fortsætte. Hendes Øjne lyste mere og mere<br /> af Forundring, medens jeg fortalte hende alt, lige fra det<br /> første Øjeblik, da vi havde truffet den unge Knøs, der<br /> skulde med Dampskibet og indtil den Gang, da hun ved<br /> Husets Der havde kastet sig i den gamle Bedragers<br /> Favn og kysset ham seksten eller sytten Gange. Ved<br /> Tanken herpaa sprang hun op, blussende rød i Ansigtet<br /> som den nedgaaende Sol og udbrød:<br /> <br /> „Hvilken Nederdrægtighed! - Kom med, vi maa<br /> ikke spilde et Minut, ikke et Sekund, de skal smøres ind<br /> med Tjære og rulles i Fjer og kastes ud i Floden!” <br /> <br /> 237<br /> <br /> „Ja, naturligvis,” indrømmede jeg, „men mener De,<br /> at det bør ske, før De rejser til Lothrops, eller -”<br /> <br /> „Aa,” udbrød hun, „hvor kan jeg dog sige saadan<br /> noget”, og satte sig atter ned. „Du maa ikke bryde Dig<br /> om, hvad jeg sagde - Du er jo ikke vred paa mig, vel?”<br /> <br /> Og saa lagde hun sin fløjelsbløde Haand paa min,<br /> saa jeg sitrede derved.<br /> <br /> „Jeg havde ikke troet,” vedblev hun, „at jeg kunde<br /> blive saa opfarende. Fortæl kun videre, jeg skal nu tage<br /> mig sammen. Sig mig, hvad jeg skal gøre, og jeg skal<br /> rette mig efter, hvad Du siger.”<br /> <br /> „Ja,” udbrød jeg, „det er et Par slemme Fyre, disse<br /> to Bedragere og jeg er desværre nødt til, enten jeg vil<br /> eller ikke, endnu en Tid at fortsætte min Rejse i deres<br /> Selskab - Grunden vil jeg ikke saa gærne fortælle<br /> Dem. Men hvis De kunde faa Byens Folk til at tage<br /> dem ved Vingebenet, blev jeg befriet fra deres Kløer, og<br /> det var det bedste, jeg kunde ønske mig. Men der er en<br /> anden Person, som De ikke kender, der netop derved<br /> vilde komme i en stor Forlegenhed. Ham maa vi redde,<br /> ikke? Altsaa, endnu vil vi ikke lade dem klynge op.”<br /> <br /> Som jeg sagde dette, fik jeg en udmærket Idé. Det<br /> skulde nok lykkes mig og Jim at gøre os fri for Gavty-<br /> vene og saa maatte de for min Skyld gærne hænge dem<br /> op her. Da jeg ikke vilde lade Flaaden drive om Dagen,<br /> kunde min Plan ikke komme til Udførelse før ved Aftens-<br /> tide. -<br /> <br /> Jeg udbrød da:<br /> <br /> „Miss Mary Jane, jeg skal sige Dem, hvad vi skal<br /> gøre - og De behøver da ikke at blive ret længe hos<br /> Lothrops. Hvor langt bor de herfra?”<br /> <br /> „Det er en god Times Kørsel - ind ad Landet til.”<br /> <br /> „Naa, det er godt. Nu tager De straks derud og for-<br /> holder Dem roligt derude til Klokken ni-ti i Aften og<br /> saa beder De dem om at køre Dem hjem igen. Kommer <br /> <br /> 238<br /> <br /> De tilbage før Klokken elleve, sætter De et Lys i Deres<br /> Vindue. Hvis jeg saa ikke straks kommer, maa De<br /> vente til Klokken halv tolv; er jeg ikke kommet til den<br /> Tid, betyder det, at jeg er rejst” og i Sikkerhed. Saa kan<br /> De allarmere Folk og faa Fyrene sat fast.”<br /> <br /> „Ja, det vil jeg saa gøre!” svarede hun.<br /> <br /> „Og skulde det nu ske, at jeg ikke er kommet bort i<br /> rette Tid, men bliver blandet med ind i Ubehagelighe-<br /> derne, saa maa De træde i Brechen for mig og oplyse, at<br /> jeg forud har forraadt alt overfor Dem. De maa staa inde<br /> for min Uskyldighed i disse Slyngelstreger.”<br /> <br /> ”Selvfølgelig skal jeg staa paa din Side! Ingen skal<br /> komme til at krumme et Haar paa dit Hoved!” svarede<br /> hun højtideligt, medens hendes Næsevige dirrede og Øj-<br /> nene flammede.<br /> <br /> „Naar jeg er borte, kan jeg ganske vist ikke bevise,<br /> at disse Landstrygere ikke er Deres Onkler - hvad jeg<br /> forøvrigt heller ikke kunde gøre, hvis jeg blev; jeg kan<br /> sværge paa, at de er Snydere og Bedragere, det er det<br /> hele, og det er sandt nok! Men der gives andre, som<br /> bedre kan bevise det end jeg, Folk, som man ogsaa vil<br /> fæste mere Tillid til. Jeg skal fortælle Dem, hvorledes<br /> De skal faa fat i dem. Lad mig faa en Blyant og et<br /> Stykke Papir - Tak!”<br /> <br /> „Her skal De se,” fortsatte jeg og gav hende Papiret,<br /> „altsaa: „Det kongelige Vidunder. Brichsville”, gem nu<br /> Papiret godt og kast det ikke bort. Hvis Retten ønsker<br /> nærmere Oplysning om de to Svindlere, skal den blot<br /> sende Bud til Brichsville om, at man har anholdt de to<br /> Personer, der spillede „det kongelige Vidunder” der, og<br /> gærne vilde have et Par Vidner; jeg antager, at hele<br /> Byens Befolkning vil komme hæsblæsende hertil for at<br /> vidne.”<br /> <br /> Nu var Sagen i Orden, tænkte jeg, men tilføjede dog:<br /> <br /> „Lad kun Auktionen gaa sin rolige Gang og bryd <br /> <br /> 239<br /> <br /> Dem ikke om det. Ingen behøver at betale de Sager,<br /> som de køber, før Dagen efter, og de to vil ikke stikke<br /> af, før de har modtaget Betalingen. Som vi nu har for-<br /> beredt Sagen, vil alt blive opklaret forinden. Salget vil<br /> være ugyldigt og maa gaa tilbage. Paa samme Maade<br /> gaar det med Negrene; som snart vil blive sendt hjem:<br /> igen. De kan ikke engang faa fat i Betalingen for dem,<br /> Miss Mary Jane!”<br /> <br /> „Jeg vil saa nu gaa ned til Frokost og derefter straks<br /> tage til Lothrops.” svarede hun.<br /> <br /> „Nej, nej, Miss Mary Jane”, indvendte jeg, „det gaar<br /> slet ikke an; De maa tage afsted før Frokost. Tror De<br /> virkelig, at De rolig kan se Deres Onkel i Ansigtet, naar<br /> De nu løber paa ham og han ønsker Dem „God Morgen”<br /> og kysser Dem?”<br /> <br /> „Ja, ja, Du har Ret! Saa vil jeg hellere rejse før<br /> Frokost! Men skal mine Søstre blive tilbage her?”<br /> <br /> „Ja, men bryd Dem blot ikke om det. De maa holde<br /> lidt ud endnu. Det kunde let vække Mistanke, om I alle<br /> tre rejste paa en Gang… Nej rejs De kun straks afsted og<br /> lad saa mig om Resten. Jeg skal sige til Miss Susanne,<br /> at han skulde hilse Deres Onkel og fortælle, at De var<br /> taget bort nogle Timer paa Afskedsvisit hos nogle Ven-<br /> inder og tænkte at kunne være tilbage i Aften eller se-<br /> nest i Morgen tidlig.”<br /> <br /> Miss Mary Jane studsede lidt og svarede saa lidt<br /> spidst:<br /> <br /> „Afskedsvisit hos mine Veninder er meget godt -<br /> men Du skal ikke lade nogen Hilsen overbringe fra mig<br /> til det noble Par!”<br /> <br /> „Naa, ingen Hilsen! Men endnu er der én Ting, -<br /> Pengeposen!”<br /> <br /> „Ja, den har de jo; jeg skammer mig frygteligt, naar<br /> jeg tænker paa, hvorledes de fik den.”<br /> <br /> „Nej - De misforstaar mig. De har den ikke mere!” <br /> <br /> 240<br /> <br /> „Hvad siger Du? Hvor er den da?”<br /> <br /> „Jeg vilde ønske, at jeg vidste det; men jeg ved det<br /> ikke. Jeg har haft den, for jeg stjal den fra dem; stjal<br /> den for at give den til Dem. Jeg ved ogsaa, hvor jeg<br /> gemte den, men jeg er bange for, at den ikke er der mere.<br /> Det gør mig meget ondt, Miss Mary Jane, aldrig har<br /> noget gjort mig saa ondt; men jeg gjorde det i den bedste<br /> Mening; saa sandt jeg lever, jeg mente det ærligt og<br /> redeligt. Jeg blev overrasket og maatte stikke den til<br /> Side paa det første det bedste Sted, jeg kunde finde - og<br /> det var et uheldigt Sted.”<br /> <br /> „Aa, lad dog være med at anklag Dig selv - det hol-<br /> der jeg ikke af at høre paa; Du kunde vel ikke gøre<br /> andet, det var ikke din Skyld. Hvor har Du saa gemt<br /> den?”<br /> <br /> Jeg vilde ikke minde hende om hendes store Sorg,<br /> derfor tav jeg et Øjeblik og udbrød saa:<br /> <br /> „Jeg kan ikke sige Dem, Miss Mary Jane, hvor jeg<br /> har gjort af den, hvis ikke De udtrykkelig forlanger det;<br /> men jeg vil skrive det paa et Stykke Papir og saa kan<br /> De læse det paa Vejen til Lothrops, naar De Selv vil. Er<br /> De tilfreds med det?”<br /> <br /> „Det er jeg!”<br /> <br /> Saa skrev jeg da: „Jeg har lagt Pengeposen i Kisten.<br /> Det skete den sidste Nat, da De laa og græd over den<br /> Afdøde; jeg stod bag Døren og betragtede Dem og det<br /> gjorde mig saa ondt for Dem, Miss Mary Jane.” Mine<br /> Øjne fyldtes med Taarer ved Tanken paa, at hun hin Nat<br /> knælede ned og græd, medens de to Slyngler, der be-<br /> dragede og bestjal hende, sov trygt under hendes eget<br /> Tag. Og da jeg havde sammenfoldet Papiret og overrakte<br /> hende det, glinsede der ogsaa Taarer i hendes Øjne.<br /> <br /> Hun trykkede inderligt min Haand og udbrød:<br /> <br /> „Lev nu vel! Lev vel! Jeg skal gøre alt, saaledes<br /> som Du har sagt mig det; og, om jeg end aldrig mere <br /> <br /> 241<br /> <br /> skulde gense Dig, vil jeg aldrig glemme Dig. Jeg vil<br /> ofte sende Dig venlige Tanker og bede for Dig!” Saa<br /> gik hun.<br /> <br /> Hun vilde bede for mig! Hvis hun havde kendt mig<br /> nøjere, tænkte jeg, vilde hun sikkert have paataget sig et<br /> mere udbytterigt Arbejde. Men hun har uden Tvivl holdt<br /> sit Løfte. Saa vidt jeg kunne bedømme, havde hun mere<br /> Hjærte og Karakter end nogen anden Kvinde, jeg har<br /> truffet paa. Hvad Skønhed og Blidhed angaar - saa<br /> overgik hun alle. Siden det Øjeblik, hun forsvandt ud<br /> af Døren, har jeg aldrig set hende, aldrig; men mange<br /> Millioner Gange har jeg tænkt paa hende, og erindret<br /> hendes Ord, at hun vilde bede for mig.<br /> <br /> Altsaa Mary Jane var gaaet bort og ingen havde set<br /> hende tage afsted. Da jeg senere mødte Susanne og<br /> „Hareskaaret” , spurgte jeg:<br /> <br /> „Hvad hedder de Folk paa den anden Side af Floden,<br /> som De af og til besøger?”<br /> <br /> „Der er flere forskellige, mest kommer vi til Proku-<br /> ratorens.”<br /> <br /> „Det er rigtig! jeg havde glemt det. Men Miss Mary<br /> Jane har paalagt mig at fortælle Dem, at hun har været<br /> nødt til at tage derover i stor Hast - der er en blevet<br /> syg.”<br /> <br /> „Hvem da?”<br /> <br /> „Det ved jeg ikke, rettere sagt, jeg har glemt Navnet.<br /> Jeg synes det var, -”<br /> <br /> „Det er da aldrig Hanne?”<br /> <br /> „Det gør mig ondt at sige det, men det var netop<br /> hende!”<br /> <br /> „Og i forrige Uge var hun sund og rask! Er hun<br /> meget syg?”<br /> <br /> „Ja, hvad skal man sige. De har vaaget over hende<br /> hele Natten, fortalte Miss Mary Jane, og de frygtede for,<br /> at hun ikke havde ret længe igen.”<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 16 <br /> <br /> 242<br /> <br /> „Hvem skulde tænke det! Hvad fejler hun da?”<br /> <br /> I en Fart kunde jeg ikke finde paa noget fornuftigt og<br /> udbrød frækt:<br /> <br /> „Faaresyge!”<br /> <br /> „Faresyge, din Dumrian? Man sætter ikke Vagt ved<br /> Folk, som lider af Faaresyge.”<br /> <br /> „Saa det gør man ikke, nej virkelig? Jo, De kan tro,<br /> man vaager ved denne Faaresyge, det er nemlig en ond-<br /> artet Faaresyge, en hel ny Slags - sagde Miss Mary<br /> Jane.”<br /> <br /> „Hvad er det da for en ny Slags?”<br /> <br /> „Aa, der er saa meget andet forbundet med den.”<br /> <br /> „Hvilket da?”<br /> <br /> „Naa ja, Mæslinger og Strubehoste og Rosen og -<br /> og Blodforgiftning, ja, og gul Feber - ja, jeg husker<br /> det ikke altsammen.”<br /> <br /> „Ih du Gode! Kalder Du det for Faaresyge?”<br /> <br /> „Ja, saaledes benævnte Miss Mary Jane det!”<br /> <br /> „Men hvorfor i al Verden kalder de det Faaresyge?”<br /> <br /> „Hvorfor? Simpelt hen, fordi det er Faaresyge. Der-<br /> med begynder det!”<br /> <br /> „Men det er der jo ingen Fornuft i! Lad os antage,<br /> at en Mand støder sin ene Taa og saa falder ned af det<br /> Tag, han staar paa, og brækker Halsen. Naar man da<br /> spørger om, hvad Manden er død af, og et Tossehoved<br /> svarer: „Han stødte sin ene Taa!” - maa jeg saa spørge,<br /> om der er Spor af Fornuft heri? Nej! Paa samme<br /> Maade er det med din ”Faaresyge” ! Smitter den?”<br /> <br /> „Om den smitter? Hvor kan De spørge om det.<br /> Naar man i Mørke hænger fat i en Hage af en Harve,<br /> hænger man saa fast eller ikke? Man kan ikke gaa bort<br /> med den ene Hage uden at slæbe Harven efter sig?<br /> Ser De, den nye Art af Sygdommen er som en Harve;<br /> det hele skal nok følge med, man blot er kommet i Lag<br /> med den!” <br /> <br /> 243<br /> <br /> „Det er ganske skrækkeligt,” udbrød „Hareskaaret”<br /> „Jeg tror, jeg straks maa løbe op til Onkel Harvey<br /> og -”<br /> <br /> „Ja, vist saa.” udbrød jeg. „Det vilde jeg ogsaa i<br /> Deres Sted. De skulde for Resten skynde Dem lidt!”<br /> <br /> „Hvad mener Du? Du siger det saa underligt!”<br /> <br /> „Vær en Smule taalmodig, saa skal der nok gaa et<br /> Lys op for Dem. De ved, at Deres Onkel helst maa rejse<br /> tilbage til England saa snart som muligt. Men De kan<br /> vel ikke antage, at Deres Onkler kan nænne nu at forlade<br /> Dem og Deres Søster og lade dem senere tage den lange<br /> Sørejse alene? De ved godt, at de vil vente, indtil de<br /> alle kan følges ad. Altsaa, Deres Onkel Harvey er jo<br /> Præst, ikke sandt? Tror De, at en Præst vil bestikke en<br /> Skibskaptajn til at tage Mary Jane om Bord? Tiltror De<br /> Deres Onkel, at han vil udsætte de øvrige Passagerer<br /> for Smitte? De ved godt, at det vilde han aldrig gøre!<br /> Hvad skal han da gøre? Han maa ganske rolig sige:<br /> „Dette er en slem Historie, men min Menighed maa se at<br /> komme over den, saa godt den kan; naar min Niece des-<br /> værre har været udsat for Smitte af denne frygtelige Uni-<br /> versal-Faaresyge, saa er det min uafviselige Pligt og Skyl-<br /> dighed at blive herovre og vente i tre Maaneder for at<br /> forvisse mig om, hvorvidt hun er smittet af den eller<br /> ikke!” - I Deres Sted vilde jeg intet sige, men, hvis<br /> De mener, at Deres Onkel Harvey helst maa faa det at<br /> vide, saa -”<br /> <br /> „Hvad? Vi skulde blive her i Stedet for at more os<br /> i England, blot for at faa Vished om, hvorvidt Mary Jane<br /> er smittet eller ikke? Nej, det gaar jeg ikke med til!”<br /> <br /> „Hvad mener De?” indskød jeg, „Vilde det ikke saa<br /> være rigtigere at fortælle det til en eller anden af Nabo-<br /> erne?”<br /> <br /> „Nej, ved Du hvad - din Dumhed gaar over alle<br /> Grænser. Kan Du ikke forstaa, at de straks vilde sladre<br /> <br /> 16* <br /> <br /> 244<br /> <br /> af Skole med Nyheden? Det bedste er, slet ikke at sige<br /> det til nogen.”<br /> <br /> „Det kan nok være, De har Ret - jeg tror nok, det<br /> er det bedste.”<br /> <br /> „Men skal vi ikke fortælle Onkel Harvey, at hun er<br /> taget bort - for at han ikke skal ængstes?”<br /> <br /> „Jo, Miss Mary Jane udtalte Ønsket om, at De vilde<br /> meddele ham det. Hun sagde: Hils mine Onkler Harvey<br /> og William saa kærligt og fortæl dem, at jeg blot er taget<br /> over Floden paa et lille, hastigt Besøg hos Mr. - Mr.<br /> - hvad hed nu den rige Familie derovre, som Deres<br /> Onkel Peter satte saa megen Pris paa?<br /> <br /> „Du mener vel Apthorps, ikke?”<br /> <br /> „Jo, rigtig! Det er saa vanskeligt at finde Rede i de<br /> mange Navne. Jo, hun sagde, at jeg skulde melde, at<br /> hun var taget over for at formaa Apthorps til at komme<br /> over til Auktionen og købe Ejendommen, fordi hun mente,<br /> at Onkel Peter helst havde set, at den kom i deres og<br /> ikke i helt fremmedes Hænder. Hun vilde blive derovre,<br /> indtil hun fik dem overtalt til at komme tilstede, og hvis<br /> hun ikke var for træt, vilde hun komme tilbage i Aften;<br /> i hvert Fald vilde hun være bestemt tilbage i Morgen<br /> tidlig.”<br /> <br /> „Det er godt!” svarede Pigebørnene og gik hen for<br /> at sige „God Morgen til den gamle Svindler-Onkel og<br /> overbringe ham den aftalte Besked.<br /> <br /> For saa vidt var alt nu i den bedste Gænge. Pige-<br /> børnene vilde holde Tand for Tunge, thi de længtes efter<br /> at rejse til England. Kongen og Hertugen paa deres<br /> Side maatte synes bedre om at vide Mary Jane ude paa<br /> Agitationsrejse for Auktionen end indenfor Dr. Robinsons<br /> Rækkevidde. Jeg var tilfreds med mig selv og smigrede<br /> mig med at have ordnet Sagerne godt - selv Tom<br /> Sawyer kunde næppe have gjort det bedre, skønt han vel <br /> <br /> 245<br /> <br /> nok vilde have anlagt dem noget mere storstilet, med<br /> noget større Effekt.<br /> <br /> FIRE OG TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Sent om Eftermiddagen fandt Auktionen Sted og den<br /> trak længe ud. Straks fra Begyndelsen var der rigtig<br /> Gang i Forretningen; den Gamle befandt sig ret i sit<br /> Element. Han havde stillet sig ved Siden af Auktions-<br /> holderen og gav opmuntrede Tilraab fra sig for at ægge<br /> Købelysten. Hertugen gik rundt og sagde „gu-gu-<br /> gu!” for at opmuntre Folk.<br /> <br /> Omsider var da ogsaa alt solgt. Der manglede kun<br /> en lille Begravelsesplads paa Kirkegaarden og den blev<br /> netop nu budt op. Aldrig har jeg set Mage til den<br /> Maade, hvorpaa Kongen søgte at gøre alt i Penge.<br /> <br /> Medens man altsaa var ved at afslutte Auktionen,<br /> lagde Damperen til og næppe to Minutter efter kommer<br /> en hujende og skrigende og skoggerleende Skare Menne-<br /> sker op ad Gaden; nogle af dem raabte i Munden paa<br /> hverandre: „Se her kommer vi med et nyt Par Arvinger<br /> til! Her har vi et nyt Sæt Brødre til den gamle Peter<br /> Wilks! Nu kan vi betale til hvem, vi har Lyst! Hurra!”<br /> <br /> De førte med sig en nobelt udseende ældre Herre<br /> og en net, ung Mand, som bar sin højre Arm i Bind om-<br /> kring Halsen.<br /> <br /> Folk flokkedes jublende og leende omkring dem.<br /> Mig forekom dette nu ikke saa lysteligt, for jeg tænkte,<br /> at denne Begivenhed vilde give Kongen og Hertugen et<br /> Grundskud. Men, nej; det rørte dem ikke det ringeste.<br /> Hertugen lod som om han ingen Anelse havde om, hvad<br /> der foregik omkring ham, men vedblev med fornøjet og<br /> tilfreds at grynte ligesom før. Hvad Kongen angik, saa <br /> <br /> 246<br /> <br /> stirrede han paa de Nyankomne med et dybt bedrøvet<br /> Aasyn, som om det gik ham tungt til Hjærte, at der vir-<br /> kelig kunde findes saadanne Bedragere og Skurke til i<br /> Verden. Han tog sig ligefrem betagende ud! Folk veg<br /> til Side, for at han ret kunde tage disse Elendige i Øje-<br /> syn. Den gamle Herre saa ud, som om han befandt sig i<br /> den pinligste Forlegenhed. Saa begyndte han at tale, og<br /> jeg mærkede straks, at hans engelske Sprog lød mere<br /> troværdigt end Kongens, skønt denne ogsaa var ret dre-<br /> ven deri. Den gamle Herres Ord kan jeg ikke saa nøje<br /> gengive, men han udtalte omtrent følgende, medens han<br /> saa sig omkring i Kredsen:<br /> <br /> „Dette er i Sandhed en Overraskelse, som jeg ikke<br /> havde ventet mig; og jeg vil frit og ærligt tilstaa, at jeg<br /> kun daarligt er forberedt paa at kunne tage til Orde<br /> overfor den. Min Broder og jeg har haft Uheld med os;<br /> han har brækket sin Arm og vor Bagage er kommet bort<br /> fra os ved en Forbytning. Jeg er Peter Wilks Broder<br /> Harvey og dette er min Broder William, der hverken<br /> kan høre eller tale; tilmed kan han i denne Tid kun daar-<br /> ligt gøre sig forstaaelig ved Tegn, da han bærer den ene<br /> Arm i Bind. Vi er dem, vi udgiver os for at være; naar<br /> jeg i Løbet af en Dags Tid eller to faar vor Bagage, er<br /> jeg i Stand til at bevise mine Ord. Før den Tid agter<br /> jeg ikke at udtale mig yderligere, men vil tage ind paa<br /> en Gæstgivergaard og afvente Begivenhedernes Gang.”<br /> <br /> De vendte sig begge om og gik bort. Kongen saa<br /> haanligt efter dem og sagde smilende: „Brækket sin<br /> Arm! det lyder meget sandsynligt, ikke? Og saa er det<br /> saa bekvem en Undskyldning for en Slyngel, der ikke<br /> kan Fingersproget - fordi han aldrig har haft Brug for<br /> at lære det! Mistet Jeres Bagage! Er det ikke skarp-<br /> sindigt fundet paa - navnlig under disse Omstændig-<br /> heder!”<br /> <br /> Han gav sig til at le hjærteligt og rev ogsaa de fleste <br /> <br /> 247<br /> <br /> tilstedeværende med sig; kun nogle enkelte forblev alvor-<br /> lige. Den ene af disse var Doktoren, en anden var<br /> en ældre Gentleman med Falkeøjne; han bar Rejsetaske<br /> over Skulderen og var lige ankommet med Damperen.<br /> Han stod i Samtale med Doktoren, saa af og til hen paa<br /> Kongen og rystede paa Hovedet. Det var Sagføreren<br /> Levi Bell, der havde været i Louisville. Endnu var der<br /> en tredje Person, en stor, sværlemmet Fyr, som opmærk-<br /> somt havde lyttet til, hvad den Gamle havde sagt, og<br /> nu hørte paa Kongens Ytringer.<br /> <br /> Næppe tav Kongen, før denne traadte frem og ud-<br /> brød:<br /> <br /> „Halløj, stop lidt! De paastaar altsaa, at De er Harvey<br /> Wilks - maa jeg spørge, hvornaar ankom De her til<br /> Byen?”<br /> <br /> „Dagen før Begravelsen, min Ven!” svarede Kongen.<br /> <br /> „Paa hvad Tid af Dagen?”<br /> <br /> „Om Aftenen - en Time eller to før Solnedgang.”<br /> <br /> „Naa - hvorledes kom De saa hertil?”<br /> <br /> „Jeg kom med Damperen „Susan Pawell” fra Cin-<br /> cinnati.”<br /> <br /> „Naa, det gjorde De! Men hvorledes kunde De i saa<br /> Fald samme Dags Morgen blive set lægge til ved Land-<br /> tungen med en Kano?”<br /> <br /> „Jeg har ikke været ved den Landtunge, De omtaler,<br /> hin Morgen.”<br /> <br /> „Det er Løgn!”<br /> <br /> Flere trængte sig imellem og anmodede ham om<br /> ikke at tiltale en ældre Mand og Præst paa den Maade.<br /> <br /> „Præst, jo Tak! Nej, han er en Løgner og Bedrager,<br /> er han! Jeg har set ham i en Baad paa Floden om Mor-<br /> genen. Jeg var der oppe, og det var ham; jeg genkender<br /> ham. Han kom i en Baad sammen med Tim Collins og<br /> en Dreng.”<br /> <br /> Nu traadte Doktoren hen til ham og spurgte: <br /> <br /> 248<br /> <br /> „Vil Du kunne kende Drengen, naar Du ser ham,<br /> Hines?”<br /> <br /> „Det antager jeg, men jeg ved det ikke. Jo, der er<br /> han jo. Nu genkender jeg ham rigtig godt!” - Og<br /> han pegede paa mig.<br /> <br /> Doktoren tog atter til Orde:<br /> <br /> „Naboer, jeg ved ikke,” sagde han. „om de nyankomne<br /> Personer er Bedragere eller ikke: men hvis disse ikke er<br /> det, maa De kalde mig for en Idiot! Jeg mener, det er<br /> vor Pligt, ikke at tillade dem at forsvinde, før Sandheden<br /> er bleven opklaret. Kom nu med Hines og alle I andre;<br /> disse to Fyre tager vi med til Gæstgivergaarden og stil-<br /> ler dem overfor de to andre: man skulde da tro, vi snart<br /> maa kunne faa den Sag opklaret.”<br /> <br /> Dette Forslag syntes de fleste naturligvis godt om,<br /> medens det faldt Kongens Venner for Brystet. Saa skred<br /> man til Værks. Det var nu ved Solnedgang og temmelig<br /> dunkelt. Doktoren tog mig i Haanden; han var meget<br /> venlig, men slap mig ikke løs et eneste Øjeblik.<br /> <br /> Man samledes i Gæstgiveriets store Sal; der blev<br /> tændt nogle Lys og de to andre „Brødre” blev hentet<br /> ind. Først talte Doktoren:<br /> <br /> „Jeg ønsker ikke at gaa strængt i Rette med disse to<br /> Personer - han pegede paa Kongen og Hertugen, men<br /> det er min Overbevisning, at de er Bedragere, og maa-<br /> ske har de Medskyldige, som vi slet ikke kender. Saa-<br /> fremt de staar i Ledtog med saadanne, har disse maaske<br /> allerede skaffet Peter Wilks rede Penge bort - det er<br /> ikke usandsynligt! Men er de ikke Bedragere, da bør de<br /> ikke undslaa sig for at sende Bud efter Pengeposen og<br /> overlevere os den til Opbevaring, indtil de har ført Be-<br /> vis for, at alt er i Orden for deres Vedkommende. Har<br /> jeg Ret?”<br /> <br /> Alle bifaldt hans Forslag. Det forekom mig, at vi <br /> <br /> 249<br /> <br /> nu sad godt i Klemme. Men Kongen satte blot en be-<br /> kymret Mine op og svarede:<br /> <br /> „Mine Herrer, jeg vilde kun ønske, at Pengene var<br /> tilstede, thi intet er mig mere kærkomment, end at denne<br /> sørgelige Affære maa blive underkastet en ærlig og aaben-<br /> lys Undersøgelse. Desværre er det ikke længere muligt<br /> at skaffe Pengene til Veje!”<br /> <br /> „Hvor er de da henne?”<br /> <br /> „Nuvel! Da min Niece gav mig dem til Forvaring,<br /> gemte jeg Pengeposen i Bunden af min Seng, og agtede<br /> at lade den ligge der, saalænge vi opholdt os her. Jeg<br /> ansaa Sengen for et fuldt ud sikkert Gemmested, - jeg<br /> havde nemlig intet Kendskab til Negre og ansaa dem<br /> for lige saa ærlige som vort Tyende i England. Da jeg den<br /> følgende Morgen havde forladt mit Værelse, stjal Negrene<br /> den. Dengang jeg skilte mig af med dem, havde jeg<br /> endnu ikke opdaget Tyveriet, og saaledes er de slupne<br /> afsted med Pengene. Min Tjener her kan give Dem yder-<br /> ligere Oplysninger derom; mine Herrer.”<br /> <br /> Doktoren og flere andre raabte: „Svindel!” og jeg<br /> indsaa, at ingen virkelig troede paa Kongens Udsagn.<br /> Jeg blev spurgt, om jeg havde set Negrene stjæle Pen-<br /> gene. Det havde jeg ikke, svarede jeg, men jeg havde<br /> set dem liste ud af Værelset og ned ad Trappen, men<br /> havde ikke tænkt videre derover, fordi jeg antog, at de<br /> frygtede for at vække min Herre og derfor vilde liste<br /> sig bort uden at sætte Værelset i Orden. Det var alt,<br /> hvad jeg kunde fortælle. Pludselig vendte Doktoren sig<br /> til mig og spurgte:<br /> <br /> „Du er maaske ogsaa Englænder?”<br /> <br /> „Ja!” svarede jeg, men saa gav han og de andre sig<br /> til at le og raabte igen: „Svindel”!”<br /> <br /> Saa begyndte de et storartet Krydsforhør, Time efter<br /> Time gik, uden at nogen tænkte paa at komme hjem og<br /> spise til Aften. Først lod de Kongen fortælle op ad <br /> <br /> 250<br /> <br /> Vægge og ned ad Stolper og derefter den gamle Herre;<br /> enhver, der ikke var et udpræget Faarehovede, maatte<br /> kunne indse, at det var den gamle Herre, som talte Sand-<br /> hed, og Kongen, der diskede op med Løgn. Saa paa en<br /> Gang faldt det dem ind, at jeg skulde frem med, hvad<br /> jeg kunde fortælle om Sagen. Kongen tilkastede mig fra<br /> venstre Øjenkrog et Sideblik, der for mig var nok til at<br /> forstaa, hvad jeg havde at sige. Jeg fortalte om vort<br /> Hjem i Sheffield og om de engelske Wilks'er og lignende.<br /> Ret meget fik jeg ikke sagt, før Doktoren gav sig til at<br /> le og Sagfører Levi Bell afbrød mig med de Ord: „Sæt<br /> Dig kun hen, min Dreng, i dit Sted vilde jeg ikke an-<br /> strænge mig saaledes. Jeg tror ikke, Du er rigtig øvet<br /> i Løgn, i hvert Fald gaar det lidt trægt for Dig; Du<br /> mangler Øvelse og Du laver den for tyk!”<br /> <br /> Hans Kompliment saarede mig ikke; men jeg var<br /> glad ved at slippe saa nemt. Doktoren skulde lige til<br /> at tale igen, men fik kun sagt:<br /> <br /> „Naar blot De havde været her i Byen fra først af,<br /> Levi Bell -”<br /> <br /> Da afbrød Kongen ham, strakte sin Haand ud imod<br /> ham og udbrød:<br /> <br /> „Hvad, er De min salig Broders gamle Ven, som<br /> han saa ofte har omtalt i sine Breve?”<br /> <br /> Saa rystede de hinandens Hænder, og Sagføreren<br /> smilte og saa helt fornøjet ud. De talte lidt sammen<br /> og trak sig hviskende hen til Siden. Tilsidst sagde Sag-<br /> føreren højt:<br /> <br /> „Ja, paa den Maade vil Sagen snart kunne bringes<br /> i Orden. Jeg sender Anvisningen tillige med Deres Bro-<br /> ders videre; saa skal man snart kunne overbevise Folk<br /> om, at alt forholder sig rigtigt.”<br /> <br /> Papir og Pen blev skaffet til Veje; Kongen satte<br /> sig ned, lagde Hovedet lidt paa Sned, stak Tungespid-<br /> sen frem og fik endelig kradset noget ned paa Papiret. <br /> <br /> 251<br /> <br /> Saa gav han Pennen til Hertugen; denne syntes lidt ube-<br /> hagelig til Mode, men greb dog Pennen og nedskrev<br /> nogle Ord. Derpaa vendte Sagføreren sig til den gamle<br /> Herre og udbrød:<br /> <br /> „Jeg anmoder Dem og Deres Broder om at skrive<br /> et Par Ord her og undertegne dem med Deres Navn.”<br /> <br /> Den gamle Herre skrev noget, som ingen kunde tyde.<br /> Sagføreren kunde ikke skjule en Studsen og udbrød:<br /> <br /> „Nej, nu hører alting op!” - Saa tog han endel<br /> Breve Frem fra sin Brystlomme og sammenlignede dem<br /> med Haandskrifterne. „Disse gamle Breve,” vedblev<br /> han, „er fra Harvey Wilks - og her er hans foregivne<br /> Brødres to Haandskrifter - man ser straks, at de ikke<br /> kan have skrevet dem (Kongen og Hertugen saa meget<br /> modfaldne ud, da de mærkede, at Sagføreren havde over-<br /> listet dem); saa har vi her den gamle Herres Haand-<br /> skrift, og med et eneste Øjekast kan man overbevise sig<br /> om, at heller ikke han har skrevet Brevene - hvis man<br /> overhovedet har Lov til at kalde hans Kragetær for<br /> Haandskrift. Endvidere har jeg her nogle Breve fra -”<br /> <br /> Den gamle Herre faldt ham nu i Talen:<br /> <br /> „Tillad mig at fremkomme med en kort Forklaring.<br /> Kun min Broder dér kan læse min Skrift - derfor skri-<br /> ver han alle mine Breve af for mig. Det er hans<br /> Haandskrift, ikke min, De har i de Breve.”<br /> <br /> „Godt,” svarede Sagføreren, „det kan jo være; men<br /> jeg har ogsaa nogle af Williams Breve; lad os se en<br /> Prøve af hans Skrift, saa kan vi snart -”<br /> <br /> „Han kan ikke skrive med venstre Haand,” indskød<br /> den ældre Herre. „Hvis han blot havde sin højre Haand<br /> til Raadighed, saa kunde De nemt overbevise Dem om,<br /> at hans egne og mine Breve er skrevet af ham. Jeg an-<br /> moder Dem om at sammenligne, de er skrevet med<br /> samme Haandskrift.”<br /> <br /> Sagføreren gjorde det og udbrød: <br /> <br /> 252<br /> <br /> „Jo, det forholder sig vist rigtig nok! Der er i hvert<br /> Fald en mærkelig Lighed i Haandskriften. Naa, jeg an-<br /> tog, at vi saaledes skulde komme paa det rette Spor,<br /> men det lykkedes nok ikke helt. Et er i hvert Fald<br /> bevist, og det er, at ingen af de to er Wilks'er,” sam-<br /> tidig gjorde han en Hovedbøjning hen mod Kongen og<br /> Hertugen.<br /> <br /> Selv nu gav den paastaaelige gamle Nar, Kongen,<br /> ikke efter, men paastod, at der ikke forelaa noget vir-<br /> keligt Bevis. Hans Broder William havde undertiden<br /> saadan mærkelige Paafund; nu havde han fundet For-<br /> nøjelse i at fordreje sin Haandskrift; han havde strax<br /> lagt Mærke dertil, da han satte Pennen til Papiret. Saa-<br /> ledes snakkede Kongen løs, indtil han selv begyndte at<br /> tro paa, hvad han fremførte - indtil den gamle Herre<br /> afbrød ham med de Ord:<br /> <br /> „Der falder mig noget ind! Er her nogen tilstede,<br /> som var nærværende, dengang min Broder, dengang<br /> Peter Wilks Lig blev klædt?”<br /> <br /> „Ja!” var der en, som svarede, „jeg og Ab Turner.<br /> <br /> Derefter henvendte den Gamle sig til Kongen:<br /> <br /> „Saa kunde den Herre maaske fortælle mig, hvad<br /> der var tatoveret paa hans Bryst?”<br /> <br /> Nu maatte Kongen hurtig tage sig sammen, ellers<br /> var han vist sunket sammen som en Flodbred, der bli-<br /> ver undermineret af en rivende Strøm. Spørgsmaalet<br /> kom saa pludselig og uventet og var jo godt egnet til<br /> at bringe en Mand, der var uforberedt, ud af Fatning.<br /> Hvorledes skulde han vel vide noget om den Tatove-<br /> ring? Han kunde ikke, lade være at blegne lidt; der<br /> blev helt stille i Salen, alle bøjede sig fremefter og stir-<br /> rede paa ham. Jeg tænkte, at nu maatte han vel opgive<br /> den ulige Kamp - hvad skulde han ogsaa sige? Men<br /> nej, saa utrolig det end var, han holdt Stand. Sandsyn-<br /> ligvis vilde han forsøge paa at gøre Folk trætte, saa <br /> <br /> 253<br /> <br /> de lidt efter lidt listede af, og da kunde maaske han<br /> og Hertugen se Lejlighed til at slippe bort. Hans Mund<br /> fortrak sig til et underligt Smil, og han udbrød:<br /> <br /> „Tja! Det er et lidt kildent Spørgsmaal, synes De<br /> ikke? I hvert Fald ved jeg, mine Herrer, hvad der<br /> er tatoveret paa min kære Broders Bryst. Det er en<br /> tynd, lille, blaalig Pil, som man næppe lægger Mærke<br /> til uden at se meget nøje efter.”<br /> <br /> Den gamle Herre vendte sig hurtig om til Ab Turner<br /> og hans Kammerat; hans Øjne skød Lyn, som om han<br /> denne Gang havde fanget Kongen.<br /> <br /> „Naa,” udbrød han. „hørte De, hvad han sagde!<br /> Fandtes der en saadan Tatovering paa Peter Wilks<br /> Bryst?”<br /> <br /> „Nej, vi har ikke set noget til den!”<br /> <br /> „Godt!” vedblev den gamle Herre. „Hvad der fin-<br /> des paa hans Bryst, det er et lille mat P og et B (Be-<br /> gyndelsesbogstavet til et Navn, han aflagde allerede som<br /> ung) og et W. Disse tre Bogstaver er forbundet med<br /> Streger, - saaledes P-B-W” - han viste det paa et<br /> Stykke Papir. „Har I set det?”<br /> <br /> Begge svarede:<br /> „Nej, de havde ikke lagt Mærke til nogen Bogsta-<br /> ver.”<br /> <br /> Nu blev Folk først rigtig forbavsede, og der lød<br /> Raab som: „De er Bedragere alle til Hobe! Lad dem<br /> løbe Spidsrod! Hele Sylten skal druknes!” Alle raabte<br /> i Munden paa hverandre, og der blev et frygteligt Spek-<br /> takel. Sagføreren sprang op paa Bordet og tordnede:<br /> <br /> „Gentlemen, Gentlemen! Hør endnu et Ord - et<br /> eneste Ord! Lad os grave Liget op og selv undersøge<br /> det!”<br /> <br /> Dette Forslag vandt Bifald. „Hurra!” raabte man<br /> og stod op for strax at drage afsted; men Sagføreren og<br /> Lægen udbrød: <br /> <br /> 254<br /> <br /> „Stop lidt! Vi maa have de fire Fyre med os - og<br /> Drengen ogsaa; pas paa, at ingen stikker af!”<br /> <br /> Jeg blev helt bange; men jeg vidste, at der ikke<br /> fandtes nogen Udvej til at undslippe. Saa greb de os<br /> og slæbte os med ud paa Kirkegaarden, der laa halv-<br /> anden Mil borte. Næsten hele Byen sluttede sig til Op-<br /> toget, der overalt vakte stor Opsigt. Klokken var om-<br /> trent ni.<br /> <br /> Da vi kom forbi Peter Wilks Hus, ønskede jeg rig-<br /> tignok, at jeg ikke havde sendt Mary Jane bort; hun<br /> havde kunnet redde mig.<br /> <br /> De jog afsted ad Kirkegaarden til som en Flok vilde<br /> Dyr. Endnu uhyggeligere blev hele Situationen derved,<br /> at et Uvejr trak op, Lynene skar gennem Mørket, og<br /> Vinden ruskede i Træerne. Aldrig havde jeg været i<br /> en saadan Klemme, og jeg var helt sønderknust ved at<br /> se, hvorledes alt gik helt anderledes, end jeg havde ven-<br /> tet. I Stedet for, at jeg selv kunde have spillet mit Puds<br /> til Ende, for saa i rette Tid at blive reddet af den frel-<br /> sende Engel Mary Jane, kunde nu intet andet end denne<br /> Tatovering Skaane mig for en forsmædelig Død. Og hvis<br /> de nu slet ikke fandt nogen!<br /> <br /> Denne Tanke fik mig til at isne, og dog kunde jeg<br /> ikke lade være at tænke den. Det blev mørkere og mør-<br /> kere, og jeg kunde saamænd haft god Lejlighed til at<br /> smutte bort, hvis ikke denne brutale Fyr Hines holdt<br /> mig med et sikkert Greb om Haandledet. Jeg kunde<br /> nemmere have gjort mig løs fra selve Kæmpen Goliath<br /> end fra ham. Han halede ivrigt afsted med mig; jeg<br /> havde kun at skynde mig for ikke at falde.<br /> <br /> Da vi naaede Kirkegaarden, strømmede Menneske-<br /> massen i et Nu ud over den. Ved Gravstedet opdage-<br /> des det, at der var hundrede Gange saa mange Spader<br /> som nødvendigt; men ingen havde tænkt paa nogen<br /> Lygte. Men saa gravede de løs ved Lynenes ustadige <br /> <br /> 255<br /> <br /> Lys, medens en Mand blev sendt til det nærmeste Hus<br /> for at hente en Lygte.<br /> <br /> De gravede ivrigt væk, medens Uvejret tog til; nu<br /> skylregnede det ogsaa. Men det lagde Folk ikke Mærke<br /> til, saa optaget var de af spændt Forventning. Det ene<br /> Øjeblik kunde man tydeligt se alle disse interesserede<br /> Ansigter og Mændene, der arbejdede med Skovle; i<br /> næste Øjeblik udslettedes alt i et saadant Mørke, at<br /> man ikke kunde se en Haand for sig.<br /> <br /> Endelig stødte man paa Kisten og gav sig til at<br /> skrue Laaget af. Der opstod en frygtelig Trykken, Skub-<br /> ben - alle trængte paa for at faa noget at se. Hines<br /> holdt mig stadig om Haandledet; han trængte sig vold-<br /> somt frem og trak mig med, saa jeg næsten maatte<br /> skrige. Men jeg havde en Fornemmelse af, at han var<br /> saa optaget, at han helt havde glemt mig.<br /> <br /> Pludselig dirrede et langvarigt Lyn og oplyste hele<br /> Sceneriet og en Stemme raabte:<br /> <br /> „Min Sandten! Her ligger Pengeposen paa hans<br /> Bryst!”<br /> <br /> Hines udstødte et Forundringsraab som alle de an-<br /> dre og gjorde en Kraftanstrængelse for at naa helt hen<br /> til Graven; jeg smuttede Haanden ud af hans Tag og<br /> som vanvittig løb jeg bort i Mørket.<br /> <br /> Da jeg naaede Byen, spejdede jeg omkring og saa,<br /> at Gaden var mennesketom; jeg behøvede ikke at løbe<br /> nogen Omvej. Vort Hus laa mørkt og som uddøet - in-<br /> tet Lys i Mary Janes Vindue; det gjorde mig saa ondt,<br /> jeg véd ikke hvorfor. Men lige som jeg netop løb forbi<br /> Stedet, tændtes et Lys i hendes Vindue; mit Hjærte<br /> slog hæftigt i min Sindsbevægelse! Et Øjeblik efter<br /> var Huset for stedse forsvundet i Mørket, for jeg løb<br /> hurtig til. I Sandhed, hun var det elskeligste Væsen,<br /> jeg har truffet paa!<br /> <br /> Saasnart jeg var kommet saa langt bort, at jeg i <br /> <br /> 256<br /> <br /> Øjeblikket ikke havde noget at frygte for, saa jeg mig<br /> om efter en Baad; ved Hjælp af Lynene opdagede jeg<br /> da snart en saadan, der ikke var fastgjort med Lænke.<br /> Det var en Kano, som kun var bundet med et Reb.<br /> Min Flaade laa jo langt ude i Midten af Strømmen ved<br /> den lille Ø, saa jeg turde ikke spilde Tiden. Da jeg<br /> endelig naaede Tømmerflaaden, var jeg ved at styrte af<br /> Udmattelse. Dog sprang jeg om Bord og raabte:<br /> <br /> „Hallo, Jim! Ud og gør los, for Himlens Skyld, el-<br /> lers er vi fortabte!”<br /> <br /> Med udspredte Arme tørnede Jim ud imod mig. Da<br /> saa et Lyn oplyste ham, blev jeg saa forfærdet, at jeg<br /> faldt baglænds i Vandet. Jeg havde helt glemt, at han<br /> var malet og udklædt som Araber. Men Jim fiskede<br /> mig op af Vandet igen; han var helt vild af Glæde ved<br /> at gense mig uden Kongen og Hertugen, og vilde om-<br /> favne mig og trykke mig til sit Hjærte, men jeg afbrød<br /> ham med de Ord:<br /> <br /> „Ikke nu - senere, vent til Frokost, Jim. Nu maa<br /> vi hurtig gøre los og komme afsted!”<br /> <br /> Faa Sekunder senere drev vi ned ad Floden. Hvor<br /> var det herligt, saaledes igen at være alene sammen<br /> paa den mægtige Strøm uden generende Selskab! Men<br /> pludselig lød der en Lyd, som var mig vel kendt; jeg<br /> holdt Vejret og lyttede anspændt - og sandelig, da Ly-<br /> net oplyste Vandfladen, saa jeg dem komme anstigende!<br /> Kongen og Hertugen halede ud efter os i en Baad! Jeg<br /> sank helt sammen og kunde næppe tilbageholde Graa-<br /> den.<br /> <br /> Saa kom de da om Bord. Straks for Kongen ind<br /> paa mig, greb mig i Kraven og sagde:<br /> <br /> „Du vilde nok lade os i Stikken, din Rakkerunge!<br /> Var ked af os, hva'?”<br /> <br /> „Nej, Deres Majestæt,” svarede jeg, „det var ikke <br /> <br /> 257<br /> <br /> af den Grund, aa, la' vær med at ryst mig saadan!”<br /> <br /> „Naa, frem med Sproget! hvad havde Du i Sinde?<br /> Svar! Eller jeg skal ryste lndvoldene ud af Dig!”<br /> <br /> „Jeg skal sandfærdigt fortælle alt, Deres Majestæt,<br /> slip mig blot! Den Mand, som holdt fast paa mig, var<br /> saa venlig imod mig og fortalte, at han havde mistet<br /> en Søn i min Alder sidste Aar, og nu gjorde det ham<br /> saa ondt at se en Dreng som mig i en saadan Knibe.<br /> Da saa alle blev saa forbavsede over, at de fandt Guld-<br /> pengene, og stimlede sammen om Kisten, slap han mig<br /> løs og hviskede: „Se nu til at komme bort, ellers bliver<br /> Du sikkert nok hængt!” og saa løb jeg naturligvis. Det<br /> havde jo ikke været nogen. Nytte til, om jeg var blevet,<br /> for jeg kunde jo dog ikke hjaelpe Dem, og jeg havde<br /> ingen Lyst til at blive hængt, naar det ikke var nød-<br /> vendigt. Da jeg saa kom herud, bad jeg Jim om at<br /> støde fra, for at Folkene ikke skulde komme efter mig<br /> og alligevel klynge mig op. Jeg fortalte ogsaa Jim,<br /> at De og Hertugen vistnok allerede var hængt, hvad<br /> Jim og jeg var saa grænseløs bedrøvede over. Nu blev<br /> vi ogsaa saa glade over at se Dem komme Spørg Jim,<br /> om det ikke er sandt?”<br /> <br /> Jim bekræftede ivrig alt, men Kongen paabød Tavs-<br /> hed og udbrød haanligt:<br /> <br /> „Ja, det lyder jo meget sandsynligt!”<br /> <br /> Og saa rystede han mig igen og sagde, at han vilde<br /> kaste mig i Vandet og lade mig drukne.<br /> <br /> Men saa blandede Hertugen sig i Laget:<br /> <br /> „Slip nu Drengen, gamle Fæhoved! Vilde De maa-<br /> ske selv have handlet anderledes? Spurgte De om ham,<br /> da De selv slap fri? Det mindes jeg ikke noget om!”<br /> <br /> Saa gav Kongen da slip paa mig men vedblev at<br /> udspy Eder over Byen og alle dens Beboere. Men<br /> atter afbrød Hertugen ham:<br /> <br /> „De skulde hellere bande over Dem selv; det har<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 17 <br /> <br /> 258<br /> <br /> De al Grund til. Lige fra Begyndelsen har De taget<br /> paa Tingene som en Klodrian og opført Dem som et Fæ-<br /> hoved, naar jeg lige undtager den frække Historie, De<br /> stak ud om den blaa Pil. Den var god - ligefrem ud-<br /> mærket! Og det var da ogsaa den, som reddede os.<br /> Havde De ikke stukket den ud, vilde de have spærret<br /> os inde, til Englændernes Bagage var kommet, og saa<br /> stod Tugthuset os aabent. Men det Paafund jog Folk ud<br /> paa Kirkegaarden, og her hjalp Pengene os. Hvis de<br /> Tosser ikke havde givet slip paa os for at glo paa Guld-<br /> stykkerne, kunde vi i Nat have sovet med Jærnhalsbind<br /> - ja, saa kunde vi være blevet opholdt længere, end<br /> vi brød os om!”<br /> <br /> Nogle Minutter talte ingen af os; saa sagde Kon-<br /> gen, øjensynlig noget aandsfraværende: „Og vi, som<br /> troede, at Negrene havde stjaalet Pengene!”<br /> <br /> „Ja,” mumlede Hertugen langsomt og med haanligt<br /> Tonefald, „vi troede det!”<br /> <br /> Lidt efter mumlede Kongen: „I hvert Fald troede<br /> jeg det!”<br /> <br /> „Tvært imod, det var mig, som troede det!” udbrød<br /> Hertugen.<br /> <br /> „Sig mig engang, Sommerfeldt, hvad sigter De til?”<br /> spurgte Kongen hurtigt.<br /> <br /> Men Hertugen svarede groft:<br /> <br /> „Naar vi skal tale om det, maa jeg nok tillade mig<br /> det Spørgsmaal, hvad De sigter til?”<br /> <br /> „Hm! hvem ved?” udbrød Kongen haanligt, „maaske<br /> har De gaaet i Søvne og ikke selv vidst, hvad De fore-<br /> tog Dem.”<br /> <br /> Nu blev Hertugen for Alvor vred:<br /> <br /> „Hold op med det fordømte Vrøvl! Anser De maa-<br /> ske mig for en Idiot? Tror De maaske, at jeg ikke<br /> vidste, hvem der havde lagt Pengene i Kisten?” <br /> <br /> 259<br /> <br /> „Naturligvis vidste De det, eftersom De selv havde<br /> gjort det!”<br /> <br /> „De lyver!” raabte Hertugen og kværkede Kongen.<br /> <br /> „Bort med Hænderne!” stammede Kongen. „Giv<br /> slip paa mig! Jeg tager mine Ord tilbage!”<br /> <br /> „Tilstaa først,” raabte Hertugen, „at De har stukket<br /> Pengene til Side for senere at grave dem op og beholde<br /> hele Klatten for Deres egen Mund!”<br /> <br /> „Vent et Øjeblik, Hertug, og svar mig aabent og<br /> ærligt paa det Spørgsmaal, om De virkelig ikke har lagt<br /> Pengene i Kisten; jeg tror Dem, naar De siger nej, og<br /> tager alt tilbage, hvad jeg har sagt!”<br /> <br /> „Gamle Skurk - De ved meget godt, at jeg ikke<br /> har gjort det! Altsaa bekend!”<br /> <br /> „Naa, ja, saa tror jeg Dem! Men sig mig - naa,<br /> bliv nu ikke straks vred igen - havde De i Sinde at<br /> hugge Pengene ved Lejlighed?”<br /> <br /> Hertugen tøvede lidt med sit Svar, men udbrød saa:<br /> <br /> „Jeg er ikke sikker paa, om jeg havde i Sinde at<br /> gøre det. Men De har ikke alene haft det i Sinde, De<br /> har ogsaa gjort det!”<br /> <br /> „Lad mig synke i Jorden, Hertug, om jeg har gjort<br /> det; det er Sandhed! Jeg vil ikke benægte, at jeg tænkte<br /> paa at skaffe dem afvejen. Men De - eller maaske<br /> en anden, vilde jeg sige - er kommet mig i Forkøbet!”<br /> <br /> Atter sprang Hertugen ind paa ham og greb ham om<br /> Halsen:<br /> <br /> „De lyver! De har gjort det og ingen anden! Be-<br /> kend, eller -”<br /> <br /> Kongen rallede, gispede efter Luft og kunde lige<br /> med Møje hviske:<br /> <br /> „Ja, jeg tilstaar, det var mig!”<br /> <br /> Det glædede mig at høre denne Selvbekendelse; en<br /> Sten faldt fra mit Hjærte derved. Hertugen tog Hæn-<br /> derne til sig og raabte:<br /> <br /> 17* <br /> <br /> 260<br /> <br /> „Hvis De vover at tage Deres Bekendelse tilbage,<br /> drukner jeg Dem. Aldrig har jeg truffet paa en saadan<br /> gammel Slynge! som Dem; og jeg troede Dein dog som<br /> min egen Fader. De skulde skamme Dem over at handle<br /> saaledes og saa tilmed skyde Skylden over paa nogle<br /> elendige Negre! Jeg maa næsten le ad mig selv, fordi<br /> jeg viste Tiltro overfor saadan en lumpen Fyr. Nu for-<br /> staar jeg godt, hvorfor De vilde have Summen rundet<br /> af med - De vilde have fat i Pengene fra Forestillingen<br /> og alle de andre for Deres egen Mund!”<br /> <br /> Ængstelig indvendte Kongen med klynkende Stem-<br /> me:<br /> <br /> „Nej, Hertug! Det var Dem, der fandt paa at runde<br /> Summen af, og ikke mig!”<br /> <br /> „Stille! jeg vil ikke høre mere,” raabte Hertugen,<br /> „Nu ser De Følgerne. De Folk har faaet alle deres<br /> egne Penge tilbage og vores med; jeg har næppe et Par<br /> Sølvskilling tilovers. Skrub nu til Køjs med Dem og<br /> stjæl ikke en anden Gang fra mig, hvis De skøtter om<br /> Deres Liv!”<br /> <br /> Kongen krøb ind i Wigwamen og søgte sin Trøst i<br /> Flasken; snart efter gjorde Hertugen ligesaa. I mindre<br /> end en halv Time var de atter blevet de bedste Venner<br /> af Verden, og jo mere, de pæglede i sig, desto ømmere<br /> blev Venskabet, og snart sov de ind i hinandens Arme.<br /> Jeg lagde Mærke til, at Kongen vel vogtede sig for at<br /> fragaa, at han havde stukket Pengene tilside, og dette<br /> beroligede mig. Da de omsider var faldet i Søvn», for-<br /> talte jeg naturligvis Jim alt om vore Oplevelser.<br /> <br /> Dagevis drev vi nu med Strømmen uden at lægge<br /> ind nogensteds. Vi var nu langt syd paa, langt borte<br /> fra Hjemmet, i det varme Klima. Her saa vi Træer med<br /> det lange, spanske Mos hængende ned fra Grenene lige-<br /> som et langt, graat Skæg; derved fik Skovene et un-<br /> derlig forladt Udseende. Imidlertid begyndte Slynglerne <br /> <br /> 261<br /> <br /> atter at føle sig i Sikkerhed og genoptog med friske Kræf-<br /> ter deres Arbejde i de Landsbyer, vi passerede.<br /> <br /> Til Begyndelse forsøgte de et Foredrag om Afholds-<br /> sagen, men Udbyttet heraf var næppe stort nok til, at<br /> de derfor kunde erhverve sig en almindelig Rus. I en<br /> anden By oprettede de et Dansekursus, skønt de ikke<br /> havde mere Forstand paa Dans end en Kænguru; under<br /> den første Undervisningstime jog den halve Bybefolk-<br /> ning dem paa Flugt med Hujen og Spot. Derefter gik<br /> det løs med Missionsmøder, Kvaksalveri, Spaaning og<br /> Mesmerisme, kort sagt med lidt af hvert; men det syn-<br /> tes ikke, at de længere ret havde Lykke med sig. Til<br /> Slut kom de ynkelige og modfaldne tilbage paa Flaa-<br /> den; de talte ikke et Ord, men laa og grublede Dagen<br /> lang. Og saa var de ikke til at gøre tilpas.<br /> <br /> Engang stak de dog Hovederne sammen flere Timer<br /> inde i Wigwamen og hviskede paa saa hemmeligheds-<br /> fuld en Maade. Jim og jeg var ikke hyggelig til Mode<br /> ved dette; vi kunde forstaa, at de nu bryggede en rig-<br /> tig Gavtyvestreg sammen; vi forsøgte at lytte efter, og<br /> blev enige om, at de lagde Raad op om at gøre Indbrud<br /> eller lave Falskmøntneri eller noget lignende; vi fore-<br /> satte os for enhver Pris at holde os udenfor deres hem-<br /> melige Anliggender, og om mulig at afsløre dem for at<br /> blive fri for deres Selskab.<br /> <br /> En skønne Morgen lagde vi til Land og skjulte Tøm-<br /> merflaaden paa et sikkert Sted omtrent et Par Milsvej<br /> nedenfor en ussel, lille By ved Navn Pikesville. Kon-<br /> gen gjorde sig klar til at gaa i Land, men gav os for-<br /> inden Ordre til at blive, hvor vi var. Selv vilde han<br /> gaa ind til Byen og se, om der var Jordbund for Op-<br /> førelsen af „Det kongelige Vidunder” - „Du skal na-<br /> turligvis spille lndbrudstyv,” sagde jeg til mig selv;<br /> „hvis det lykkes dig, vil Du komme her tilbage og for-<br /> undre Dig saare over, hvor jeg og Jim og Flaaden er <br /> <br /> 262<br /> <br /> blevet af, og det kan Du faa Lov til at forundre Dig<br /> længe over!” - Hvis han ikke kom tilbage inden Mid-<br /> dag, var det Tegn paa, at alt var i Orden, og da skulde<br /> Hertugen og jeg tage ind til Byen.<br /> <br /> Vi blev altsaa, hvor vi var. Hertugen syntes at være<br /> i meget daarligt Humør og snuste saa underligt om-<br /> kring. Jeg blev glad, da Middagen kom, og Kongen<br /> endnu ikke havde ladet sig se. Saa gik da Hertugen<br /> og jeg ind til Byen for at se efter ham. Langt om længe<br /> fandt vi ham i et tomt Hundehus; han var fuldstændig<br /> beskænket, og en stor Flok Gadeungdom og Dagdrivere<br /> havde deres Morskab af at stritte Sten ind til ham og<br /> tirre ham; det var umuligt for ham at komme; ud; da han<br /> ligefrem ikke kunde støtte paa Benene. Hertugen skæld-<br /> te ham ud for et gammelt Fjols, Kongen svarede med<br /> samme Mønt, og Skænderiet var snart i fuld Gang.<br /> <br /> Dette Øjeblik benyttede jeg til at løbe bort; som en<br /> Pil fløj jeg ned til Floden; jeg vidste godt, at det nu<br /> skulde vare længe, før vi igen traf paa dem. De skulde<br /> ikke paany komme sammen med mig og Jim.<br /> <br /> FEM OG TYVENDE KAPITEL. <br /> <br /> Straalende af Glæde og stakaandet paa Grund af mit<br /> hurtige Løb naaede jeg hen til Flaaden. Allerede et<br /> Stykke borte begyndte jeg at raabe:<br /> <br /> „Jim, skynd Dig ud! vi er fri for dem!”<br /> <br /> Men jeg fik intet Svar, og Jim kom ikke frem fra<br /> vores Wigwam.<br /> <br /> Jim var borte!<br /> <br /> Jeg blev Ved med at kalde, løb ogsaa op i Skoven<br /> og raabte, men til ingen Nytte - Jim var og blev borte.<br /> <br /> Overvældet af Sorg satte jeg mig ned og græd - <br /> <br /> 263<br /> <br /> jeg kunde ikke andet! Men længe kunde jeg ikke holde<br /> mig i Ro. Jeg drev om paa Kysten og tænkte over, hvad<br /> jeg skulde gøre. Da mødte jeg en Dreng, hvem jeg<br /> spurgte, om han ikke havde set en fremmed Neger, der<br /> var saadan og saadan klædt<br /> <br /> Jo, det er netop, hvad jeg har!” svarede Drengen.<br /> <br /> „Hvor da?”<br /> <br /> „I Nærheden af Silas Phelps Plantage, et Par Mils-<br /> vej ned ad Floden. Han var nok en bortløben Neger.<br /> men nu har de- faaet Fingre i ham igen. Har Du ogsaa<br /> truffet ham?”<br /> <br /> „Om jeg har?” vedblev jeg. „Jo, for et Par Timers-<br /> tid siden løb jeg forbi ham i Skoven, og han truede med<br /> at stikke mig ihjæl, hvis jeg sagde et Kny. Han jagede<br /> mig ind i et Skjul, og der har jeg ligget indtil nu.”<br /> <br /> „Saa er det da godt, at de har ham. Han er løbet<br /> bort fra et Sted sydpaa. Der var udlovet to Hundrede<br /> Dollars i Belønning for hans Paagribelse.”<br /> <br /> „Ja, og dem kunde jeg have faaet, hvis jeg kunde<br /> have paagrebet ham.” svarede jeg, „for jeg har først<br /> set ham. Hvem paagreb ham saa?”<br /> <br /> „Det var en gammel Mand” med stort, hvidt Skæg -<br /> en Fremmed - han solgte sin Ret til Belønningen for<br /> fyrrere Dollars; han kunde nemlig ikke vente, fordi<br /> han skulde rejse videre. Jeg skulde rigtignok have ven-<br /> tet, om det saa var i syv Aar, bare for at faa det<br /> hele.”<br /> <br /> „Ja, jeg ogsaa.” svarede jeg. „Men maaske det ikke<br /> hængte rigtig sammen med den udlovede Belønning, si-<br /> den han forlangte saa lidt; var alt i Orden?”<br /> <br /> „Jo, det var rigtignok godt nok. Manden havde selv<br /> et Eksemplar af Efterlysningen. Negeren var ganske liv-<br /> agtig beskrevet deri og ogsaa Plantagen, hvor han hører<br /> hjemme. Aa, giv mig en Skraa!”<br /> <br /> Da jeg ikke kunde byde ham en saadan, var han<br /> <br /> 264<br /> <br /> færdig med mig. Jeg gik tilbage til Flaaden, satte mig<br /> ind i Wigwamen og overtænkte Sagen. Men skønt jeg<br /> tænkte og tænkte, lige til jeg fik Hovedpine, kunde jeg<br /> dog ikke finde paa Raad: Det var altsaa Takken for den<br /> lange Rejse og alt andet, vi havde gjort for disse Slyng-<br /> ler. At de havde Hjærte til at spille den Kæltringestreg.<br /> at Jim igen skulde blive Slave hos fremmede Menne-<br /> sker - og det for usle fyrretyve Dollars!<br /> <br /> For hans Vedkommende vilde det da være tusind<br /> Gange bedre at være Slave i Nærheden af, hvor hans<br /> Familie opholdt sig - saa længe han var nødt til at<br /> være Slave. Jeg bestemte mig derfor til at skrive et<br /> Brev til Tom Sawyer og bede ham fortælle Miss Wat-<br /> son, hvor Jim opholdt sig. Men af to Grunde lod jeg<br /> den Tanke fare. Hun var naturligvis meget vred over<br /> den Utaknemlighed, han udviste ved sin Flugt og vilde<br /> i Fremtiden behandle ham strængt, eller maaske hun<br /> endog vilde sælge ham for ikke at have ham i sin Nær-<br /> hed. Og saa maatte jeg tage Hensyn til mig selv! Det<br /> vilde jo hurtig rygtes alle Vegne, at Huck Finn havde<br /> hjulpet en Neger med at flygte. Hvis jeg nogensinde<br /> kom tilbage til Byen, maatte jeg da skamme mig som en<br /> Hund. Hvad vilde ikke Tom Sawyer sige? Saadan er<br /> det nu engang; gør man noget urigtigt, skal Følgerne<br /> nok komme af sig selv. Jo mere jeg tænkte over min<br /> Opførsel derhjemme i den gamle Rede, des højere raabte<br /> min Samvittighed. I Grunden havde der været saa hyg-<br /> geligt. Selv i Huset hos Enken var der dog til at<br /> holde ud, og Miss Watson havde jo ogsaa ment det saa<br /> godt med mig.<br /> <br /> Omsider forsøgte jeg at bede, men jeg kunde ikke<br /> finde Ord. Hvorfor kom de ikke? Jeg vidste det egent-<br /> lig godt; det var, fordi jeg stadig spillede dobbelt Spil.<br /> Jeg vilde nok aflade med al min Synd, men inderst i<br /> mit Hjærte holdt jeg deg fast ved den. Snart følte jeg <br /> <br /> 265<br /> <br /> da ogsaa, at det var umuligt at bede om en Usandhed.<br /> <br /> Jeg var helt tvivlraadig og vidste ingen Udvej. Slut-<br /> telig fik jeg den Tanke at sætte mig hen og skrive<br /> et Brev - og saa bede! Efter denne Beslutning følte<br /> jeg mig let som en Fugl! Jeg tog Papir og Blyant<br /> og skrev:<br /> <br /> „Miss Watson! Deres bortløbne Neger Jim er her<br /> nede ved Byen Pikesville hos Mr. Phelps. Han vil sende<br /> ham tilbage, naar De udbetaler den udlovede Belønning.<br /> Huck Finn.”<br /> <br /> Nu var jeg vasket ren for alle Synder og følte, at<br /> jeg endogsaa kunde bede. Men jeg udsatte Bønnen lidt<br /> endnu. Jeg lagde Brevet foran mig og tænkte, hvor<br /> godt det var, at jeg var kommet saa vidt, og hvor nær<br /> jeg havde været ved at gaa til Grunde. I Tankerne saa<br /> jeg Jim ved Dag og Nat, i Maaneskin og under Uvejr,<br /> naar vi gled ned ad Floden- og snakkede sammen og<br /> sang og lo - jeg erindrede, hvorledes han tog mine<br /> Vagter for ikke at forstyrre min rolige Søvn; hvor lyk-<br /> kelig var han ikke mangen Gang blevet, naar jeg efter<br /> lang Fraværelse kom tilbage til Flaaden? Altid var han<br /> beredt til at yde mig Tjenester og gøre alt det bedste<br /> for mig!<br /> <br /> Atter greb jeg Papiret og saa paa det. Jeg rystede<br /> ligefrem, fordi jeg godt følte, at jeg stod overfor en<br /> Afgørelse. Et Minut grublede jeg dybt, og saa sagde<br /> jeg til mig selv:<br /> <br /> „Nej, jeg kan ikke være troløs overfor Jim! - Er det<br /> en Dødssynd, saa lad mig være fortabt!”<br /> <br /> Og dermed rev jeg Papiret i smaa Stykker.<br /> <br /> Ja, fortabt! Det var en skrækkelig Tanke, men nu<br /> var Tærningen kastet; det kunde ikke gøres om. Jeg<br /> besluttede at stjæle Jim tilbage, og hvis jeg ellers kunde<br /> foretage mig noget andet Ondt, saa vilde jeg gøre det,<br /> da jeg dog nu var fortabt. Derefter overlagde jeg længe, <br /> <br /> 266<br /> <br /> hvorledes jeg skulde gribe Sagen an og lagde allehaande<br /> Planer.<br /> <br /> Sluttelig kom jeg paa en, som tiltalte mig. Saa-<br /> snart det blev mørkt, drev jeg med Flaaden hen til en<br /> lille skovbevokset Holm, jeg havde set længere ned<br /> ad Floden, og her gemte jeg min Flaade rigtig godt.<br /> Hele Natten sov jeg, men var Oppe ved Daggry, spiste<br /> Frokost og samlede nogle Klædningsstykker og andet<br /> til en lille Bylt; saa gik jeg i Kanoen og roede bort<br /> fra Holmen. Jeg landede noget længere nede ud for<br /> det Sted, hvor jeg kunde skønne, at Silas Phelps Plan-<br /> tage maatte være. Derefter gemte jeg min Bylt i Sko-<br /> ven, fyldte Baaden med Vand og kastede store Sten<br /> i den, indtil den sank til Bunds; jeg vidste da, hvor<br /> jeg skulde finde den, naar jeg maatte faa Brug for<br /> den.<br /> <br /> Min Vej førte mig et Stykke gennem tæt, gammel<br /> Skov, indtil jeg naaede en vid, grøn Dalstrækning, hvor<br /> jeg langt borte fik Øje paa nogle Bjælkebygninger. Jeg<br /> styrede mine Skridt derhen og kom til et Sted, hvor et<br /> Skilt udviste, at her var „Phelps Savmølle”; nogle Hun-<br /> drede Skridt længere henne ad Vejen naaede jeg til hans<br /> Gaard; jeg holdt nøje Udkig, men opdagede intet le-<br /> vende Væsen her, skønt det nu var lys Dag. For øv-<br /> rigt hørte det til min velovervejede Plan at komme til<br /> Gaarden fra Landsbyen og ikke fra den modsatte Kant.<br /> Derfor slentrede jeg til Byen.<br /> <br /> Den første, jeg her løb i Armene paa, var - Her-<br /> tugen. Han var i Færd med at gaa rundt og opklistre<br /> de kendte Plakater over tre Gange Opførelse af „Det<br /> kongelige Vidunder” Jeg var kommet saa nær ind paa<br /> Livet af ham, før jeg opdagede ham, at det var umu-<br /> ligt at slippe bort.<br /> <br /> „Halløj! Hvordan kommer Du her, Æsel?” Men saa <br /> <br /> 267<br /> <br /> slog han over i en mild Toneart og spurgte: „Hvor<br /> er Flaaden - Du har vel gemt den godt?”<br /> <br /> „Det var just det, som jeg vilde have spurgt Deres<br /> Naade om,” løj jeg.<br /> <br /> Han satte et temmelig fromt Ansigt op og spurgte:<br /> <br /> „Hvor falder det Dig ind at ville spørge mig efter<br /> den?”<br /> <br /> „Jo.” svarede jeg, „da jeg i Gaar saa Kongen ligge<br /> fuld inde i det Hundehus, saa tænkte jeg, at det vilde<br /> vare en rum Tid, før vi igen kunde faa ham hjem.<br /> Jeg drev da rundt i Byen for at faa Tiden til at gaa.<br /> Saa mødte jeg en Mand, som tilbød mig ti Cent for at<br /> ro med ham over Floden med et Faar; men da vi slæbte<br /> af med det til Baaden, og jeg holdt i Tovet, gjorde det<br /> sig saa udtilbens, at jeg ikke kunde holde det, og det<br /> løb fra os. Vi fik først langt om længe fat paa det<br /> igen og fik det da ogsaa over, men da var det allerede<br /> blevet mørkt. Da jeg saa kom ned til Floden, var Flaa-<br /> den borte. Jeg sagde til mig selv: „De har maaske haft<br /> Uheld med Dem og har taget afsted med min Neger,<br /> den eneste Neger, jeg har ejet i hele mit Liv, og nu<br /> staar jeg i et fremmet Land uden Penge eller noget og<br /> ved ikke, hvad ieg skal leve af!” Saa satte jeg mig<br /> ned og græd, indtil jeg faldt i Søvn i Skoven. For-<br /> tæl mig dog, hvad der er blevet af Flaaden og af Jim.<br /> min stakkels Jim!”<br /> <br /> „Pokker staa i det, om jeg aner noget derom - det.<br /> vil sig om Flaaden. Det gamle Asen havde lavet en For-<br /> retning og tjente fyrretyve Dollars, og da vi fandt ham<br /> i Hundehuset havde disse Dagdrivere rapset saa omtrent-<br /> lig hver Sysling fra ham, undtagen naturligvis hvad han<br /> havde sat i Whisky. Da vi langt om længe i god Be-<br /> hold kom ned til Floden, var Flaaden borte, og vi sagde:<br /> Den lille Slubbert har stjaalet vores Flaade og har<br /> smurt Haser ned ad Floden.” <br /> <br /> 268<br /> <br /> „Tror De maaske, at jeg kunde lade min Neger i<br /> Stikken? Den eneste Neger, jeg nogensinde har ejet.<br /> min eneste Ejndom?”<br /> <br /> „Det har jeg oprigtig talt ikke skænket en Tanke; vi<br /> syntes nu, at det var vores Neger og vi har da, for Pok-<br /> ker, ogsaa haft Ubehageligheder nok for hans Skyld.<br /> Da vi altsaa opdagede, at Flaaden var borte, maatte vi<br /> jo endnu en Gang gøre et Forsøg med dette Teatervæ-<br /> sen: heldigvis havde jeg jo Restpartiet af Plakaterne<br /> med mig. Hør, jeg har en tør Plet paa Ganen, stik mig<br /> den Ticent, Du tjente!”<br /> <br /> Jeg havde jo temmelig godt med Penge, derfor gav<br /> jeg ham de ti Cent, men bad ham om at købe noget<br /> Mad for den og levne lidt til mig, for den var det eneste,<br /> jeg ejede - sagde jeg - og jeg havde ikke spist siden<br /> den foregaaende Dag.<br /> <br /> Denne Bemærkning lod han til at overhøre, men<br /> vedblev saa:<br /> <br /> „Tror Du for Resten, at det Negerskrog vil gøre<br /> Ondt for os? Jeg skal garve hans sorte Bælg, hvis han<br /> vover det!”<br /> <br /> „Hvorledes skulde De komme til det - er han da<br /> ikke løbet bort?”<br /> <br /> „Ih, bevares nej! Den gamle Drukkendidrik har<br /> solgt ham og ikke engang delt med mig - ja nu er<br /> Pengene jo borte.”<br /> <br /> „Solgt ham?” udbrød jeg og gav mig til at græde.<br /> „Det er jo min Neger - Pengene tilhørte altsaa mig!<br /> Hvor er han - jeg vil have min Neger igen!”<br /> <br /> „Naa da, Du kan da nok begribe, at Du ikke kan faa<br /> din Neger! Men hør - vil Du maaske bringe os i<br /> Fedtefadet? Hvis Du prøver -”<br /> <br /> Han afbrød sig selv og saa ondt paa mig; derfor<br /> skyndte jeg mig at sige: <br /> <br /> 269<br /> <br /> „Nej, det tænker jeg rigtignok ikke paa. Nu har jeg<br /> nok at gøre med at finde min Neger igen!”<br /> <br /> Med sine Plakater under Armen og Klisterpenslen<br /> i Haanden stod Hertugen en Tidlang tavs og eftertænk-<br /> som; saa udbrød han:<br /> <br /> „Nu skal jeg sige Dig noget. Vi bliver her i tre Dage.<br /> Lover Du mig at holde Bøtte og sørger Du for, at din<br /> Neger gør ligesaa, saa skal jeg fortælle Dig, hvor han er.”<br /> <br /> Det lovede jeg, og han fortalte:<br /> <br /> „En Farmer, der hedder Silas Ph-” Nu skulde han<br /> lige til at sige Sandheden, men, da han saa brød af,<br /> vidste jeg, at han havde forandret Mening. Han havde<br /> ikke Tillid til mig, og vilde have mig fra Haanden i disse<br /> Dage. Derfor fortsatte han saaledes: „Naa, ja, den Mand,<br /> som har købt Jim, hedder Abram Foster - Abram G.<br /> Foster - og han bor fyrre Mil inde i Landet, i Nærheden<br /> af Lafayette.”<br /> <br /> „Det er godt!” udbrød jeg, „det kan jeg nok naa paa<br /> tre Dage; endnu i Eftermiddag vil jeg begive mig paa<br /> Vej.”<br /> <br /> „Nej, det vil Du ikke; Du gaar straks derud uden at<br /> drive Tiden hen.”<br /> <br /> Det var netop mit Ønske; jeg vilde have fri Hæn-<br /> der for at kunne udføre min Plan.<br /> <br /> „Altsaa, afsted med Dig!” kommanderede Hertugen.<br /> „Du kan sige til Mr. Foster, hvad Du selv synes. Maa-<br /> ske kan Du faa ham til at tro, at ]im er din Neger -<br /> der gives jo de Tosser, som ikke forlanger at se Papirer.<br /> Sig til ham, hvad Du vil, men understaa Dig ikke til at<br /> sladre om os hverken her eller der!”<br /> <br /> Saa begav jeg mig paa Vej; med velberaad Hu saa<br /> jeg mig ikke tilbage, men jeg mærkede, at han holdt<br /> Øje med mig. Jeg vandrede uden Ophold mere end en<br /> Fjerdingvej ind ad Landet til; men saa gjorde jeg om-<br /> krin, løb gennem Skoven og satte Kursen mod Silas <br /> <br /> 270<br /> <br /> Phelps farm. Jeg ansaa det for heldigst at gaa lige løs<br /> paa Maalet frem for at liste omkring det. Saaledes<br /> kunde jeg maaske stoppe Munden paa Jim, til Gavtyvene<br /> var stukket af. I modsat Fald blev jeg udsat for Kævle-<br /> rier og jeg ønskede intet hellere end helt og holdent at<br /> være af med dem.<br /> <br /> Ude ved farmen var alt Liv som uddøet; alt var<br /> stille som paa en Helligdag. Solen varmede stærkt og<br /> badede alt i et hvidt Lys. Alle Folk syntes at være langt<br /> ude paa Markerne ved Arbejdet, thi ingen var at øjne<br /> fra Landevejen. Insekternes fine Summen vibrerede i<br /> Luften; ellers hørtes ikke en Lyd. Disse uforstyrrede<br /> Toner bringer altid med sig en Følelse af, at alt er ensomt<br /> og forladt af Mennesker. Naar saa en let Luftning brin-<br /> ger træernes Løv til sagte at rasle, da er det som man<br /> fornemmer Pustet af de Henfarnes Aander, man gyser<br /> og ønsker, at man ogsaa selv var død og begravet og<br /> udløst fra alle denne Verdens Fortrædeligheder. Netop<br /> saa trist var min Stemning.<br /> <br /> Silas Phelps Farm var en af disse smaa Bomulds-<br /> Plantager, man træffer paa i Dusinvis, og som lader sig<br /> beskrive i Drømme. Et Stakitværk indhegnede en to<br /> Akre stor Gaard, som man kom ind i ved at stige over<br /> en Stænte eller, hvis man kom til Vogns, gennem et<br /> Led. Nogle magre Græspletter fandtes hist og her i<br /> Gaarden, der forøvrigt var bar som en Hattepul. I Bag-<br /> grunden hævede sig et to-Etages Blokhus af raa Træ-<br /> stammer, hvis Mellemrum var udfyldt med Ler og Ce-<br /> ment, og hvis Hvidtning omtrent var afskallet. Dette<br /> var Familiens Vaaningshus. Tæt herved laa et Køkken-<br /> hus, ligeledes opført af utilhugne Træstammer, og det<br /> var forbundet med Vaaningshuset ved en bred, aaben,<br /> men dækket Gang. Bag Køkkenet laa et Rygeri af Bræd-<br /> der og bag ved dette igen tre smaa Træskure ved Siden<br /> af hinanden til Beboelse for Negrene. Endelig saas et <br /> <br /> <br /> <br /> 271<br /> <br /> lille, ensomt beliggende Skur ved Stakitværket i Baggrun-<br /> den tillige med et Par mindre Udbygninger. Ved det<br /> ensomme Skur stod en stor Kedel og andet Tilbehør til<br /> Sæbesyderi; udenfor Køkkendøren en Bænk med Vand-<br /> spande og Øsekar og en Hund, der sov midt i den stær-<br /> keste Solhede. Rundt omkring i Gaarden slangede andre<br /> Hunde sig dovent i Solskinnet. I et Hjørne saas et Par<br /> Træer, hvis noget afsvedne Kroner kun gav ringe Skygge,<br /> og langs Stakitværket endel Ribs- og Stikkelsbærbuske.<br /> Udenfor Gaardens Indhegning fandtes en Have med<br /> Vandmelonbede; derefter fulgte Bomuldsmarkerne og<br /> bag disse strakte Skoven sig.<br /> <br /> Først gik jeg engang forbi og saa mig godt om. Men<br /> saa klatrede jeg over Stænten og gik lige over mod Køk-<br /> kenet. Ud fra det hørte jeg nu Summen fra en Spinde-<br /> rok, denne klagende ensartede Tone, som er den mest<br /> sørgmodigste Lyd, der kan tænkes; nu ønskede jeg da<br /> ogsaa, at jeg var død og borte, for den Lyd gjorde mig<br /> saa melankolsk. Dog lod jeg mig ikke standse, men sty-<br /> rede hastig fremad idet Haab, at mit gode Forsyn nok til<br /> rette Tid vilde lægge mig de rigtige Ord i Munden; hid-<br /> til havde det stadig gjort dette i det rette Øjeblik, naar<br /> jeg kun rolig havde overladt alt til det.<br /> <br /> Næppe var jeg naaet halvvejs gennem Gaardspladsen,<br /> før en Hund bjæffende rejste sig op og straks efter fulgte<br /> en anden Eksemplet. I næste Øjeblik var jeg omringet<br /> af et helt Kobbel og alle Hundene snuste op ad mig og<br /> gav Hals i alle Tonearter. Hvor jeg saa hen, kom Efter-<br /> nølere springende frem, ud fra alle Hjørner af Hytterne<br /> og over Stakitværket. Jeg standsede og rørte mig ikke<br /> ud af Pletten, medens jeg saa paa hele denne Meute.<br /> <br /> En gammel Negerkvinde kom nu styrtende ud fra<br /> Køkkenet og slog løs paa Hundene med et langt Stege-<br /> spid, som hun haandterede helt krigerisk: „Hvad vil I?<br /> - Afvejen Du ”Tiger”, væk med Dig „Juno”!” raabte <br /> <br /> 272<br /> <br /> hun og kylede rundt med Hundene, som slukøret<br /> luskede af med Halen mellem Benene. Men snart efter<br /> kom omtrent Halvdelen af dem igen hen til mig og gned<br /> sig op ad mig for at slutte Venskab. Nej! der er saa-<br /> mænd ikke nogen Falskhed hos Hunde!<br /> <br /> Bagefter den Gamle kom en lille sort Pige og to<br /> smaa Negerbørn i meget sparsomt Kostyme; de holdt sig<br /> fast i Moderens Kjole og kigede frem sky og ængstelige<br /> som Fugleunger, saaledes som disse smaa, sorte Skab-<br /> ninger altid gør det. Ovre fra Hovedbygningen kom nu<br /> en hvid Kone styrtende hen mod mig; hun kunde være<br /> omtrent femogfyrre Aar gammel, var barhovedet og<br /> havde endnu sit Haandarbejde i Haanden. Bag hende<br /> fulgte to smaa hvide Børn, som opførte sig akkurat<br /> ligesom de sorte. Hun smilte over hele Ansigtet og<br /> straalede af Venlighed. Allerede langt fra mig raabte<br /> hun:<br /> <br /> „Aa, er Du da endelig der! Er det virkelig Dig!”<br /> <br /> „Ja, det er mig!” svarede jeg, uden egentlig at vide,<br /> hvad jeg gjorde eller sagde.<br /> <br /> Saa trykkede hun mig ind til sig og omfavnede mig,<br /> saa jeg var ved at tabe Vejret. Derefter greb hun begge<br /> mine Hænder og rystede og trykkede dem, medens Glæ-<br /> destaarer trillede ned ad Kinderne. Hun overøste mig<br /> med Omfavnelser og Kærtegn, medens hun snakkede<br /> løs:<br /> <br /> „Min elskelige lille Dreng, Du ligner jo ikke din<br /> Moder saa meget, som jeg havde tænkt mig, men det<br /> gør ikke noget. Herregud! Hvor er jeg glad over at<br /> se Dig, jeg kunde næsten spise Dig af Glæde! Børn,<br /> se her, det er jeres Fætter Tom, giv ham Haanden og<br /> sig pænt Goddag!”<br /> <br /> Men de dukkede kun Hovedet og stak Fingrene i<br /> Munden. Og Konen vedblev:<br /> <br /> „Lise, skynd Dig ind og sørg for, at han kan faa <br /> <br /> 273<br /> <br /> lidt varmt til Frokost!” kommanderede hun. „Du maa<br /> da være meget sulten Tom? Eller maaske Du har spist<br /> Frokost om Bord paa Dampskibet?”<br /> <br /> I stærk Modstrid med Sandheden svarede jeg, at jeg<br /> allerede havde spist paa Skibet. Saa førte hun mig ved<br /> Haanden ind i Huset, medens Børnene luntede bag efter.<br /> Inde i Stuen blev jeg sat i en Rørstol, medens hun tog<br /> Plads paa en Skammel overfor mig og tog begge mine<br /> Hænder i sine. Længe saa hun mig lige ind i Ansigtet<br /> og udbrød saa:<br /> <br /> „Endelig kan jeg engang rigtig af Hjærtenslyst be-<br /> tragte Dig, min Dreng! Hvor har jeg i Aar og Dag læng-<br /> tes efter at have Dig her og nu er det da endelig sket!<br /> For Resten har vi allerede i flere Dage ventet Dig!<br /> Hvad har dog sinket din Rejse Maaske Damperen løb<br /> paa Grund?”<br /> <br /> „Ja, Frue - Damperen -”<br /> <br /> „Men Dreng dog, man siger da ikke Frue, sig dog<br /> Tante Sally! Det var altsaa den Damper, hvor skete<br /> det?”<br /> <br /> Det sidste Spørgsmaal faldt mig haardt at besvare og<br /> jeg maatte lade det ligge: jeg havde jo ingen Anelse om,<br /> hvor den Damper ventedes fra. Jeg havde paa Fornem-<br /> melsen, at den skulde komme syd fra, men det nyttede<br /> mig ikke meget da jeg ikke kendte Navnene paa de<br /> nærmeste Byer syd paa og da slet ikke de farlige Steder<br /> for Sejladsen. Der var da ikke andet at gribe til end at<br /> finde paa et Stednavn eller at sige, at jeg havde glemt det.<br /> Men saa fik jeg en indskydelse og greb den hurtigt.”<br /> <br /> „]a, det var nu egentlig ikke det, at Damperen stødte<br /> paa Grund - det var Maskinens Cylinder, som sprang.”<br /> <br /> „Du store Gud! der kom vel ikke nogen til Skade?”<br /> <br /> „Aa, næ - kun en Neger blev slaaet ihjel!”<br /> <br /> „Det var da et Held: Folk kan godt blive dræbt ved<br /> en saadan Ulykke. For to Aar siden - det var for<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 18 <br /> <br /> 274<br /> <br /> Resten paa Juleaftens Dag - kom din Onkel tilbage fra<br /> New-Orleans med den gamle „Sally Rook” og da pas-<br /> serede akkurat det samme Uheld - en Mand blev me-<br /> get haardt saaret og døde senere deraf, tror jeg. Han var<br /> Baptist; ja, din Onkel kender en Familie i Baton-Rouge,<br /> som ved nøje Besked med hans Slægt. Jo, nu staar det<br /> tydeligt for mig, han døde virkelig af Lemlæstelsen. Der<br /> kom Blodforgiftning til og han maatte opereres, men<br /> det hjalp ikke noget, alt hvad de gjorde; tilsidst blev han<br /> helt blaa over hele Kroppen og døde i Haabet om et<br /> evigt Liv. Det skal have været noget saa grusomt at se<br /> paa. Naa, hvad jeg vilde sige, din Onkel har hver Dag<br /> i den senere Tid været inde i Byen for at se efter Dig.<br /> For en Timestid siden er han just taget derind, og han<br /> kan være her tilbage hvert Øjeblik. Har Du ikke mødt<br /> ham undervejs? En ældre Mand med en -”<br /> <br /> „Nej, jeg har ikke set nogen, Tante Sally. Straks da<br /> Damperen lagde til tidlig i Morges, begav jeg mig paa<br /> Vej herud. Da det var saa varmt, lagde jeg mig lidt i<br /> Skyggen i Skoven og der er jeg saa faldet i Søvn. Jeg<br /> blev vækket ved Støjen af en Vogn; maaske det netop<br /> var Onkels Vogn?”<br /> <br /> „Du siger noget! Hvor længe er det siden?”<br /> <br /> „Jeg ved ikke saa nøje, maaske en Timestid.”<br /> <br /> „Naa, men hvor har Du din Bagage? Hvem har Du<br /> givet den i Forvaring?”<br /> <br /> „lngen!”<br /> <br /> „Men Barn dog, den er vel ikke stjaalet fra Dig?”<br /> <br /> „Nej, det tror jeg ikke. Det var saa varmt, da jeg<br /> gik herud, derfor lod jeg min Bagage ligge i Skoven.<br /> jeg har gemt Tøjet rigtig godt og sat et Mærke, saa jeg<br /> kan finde det igen.”<br /> <br /> „Ja, saa maa Du rigtignok selv derhen: men sig mig,<br /> hvorledes kunde Du saa tidlig faa Frokost om Bord paa<br /> Damperen?” <br /> <br /> 275<br /> <br /> „Jo - Kaptajnen fik Øje paa mig og tilbød mig Fro-<br /> kost, før jeg gik i Land. Han tog mig med ned i det<br /> Rum, hvor Officererne spiste og lod mig faa, hvad jeg<br /> ønskede.”<br /> <br /> Jeg følte mig saa ilde til Mode ved Situationen, at jeg<br /> næppe kunde lyve. Hele Tiden holdt jeg Øje med Bør-<br /> nene; jeg ønskede, at jeg kunde komme udenfor med et<br /> af dem for saaledes at faa lidt Besked om, hvem jeg i<br /> Grunden var. Men det lod sig ikke gøre. Imidlertid løb<br /> Munden paa Fru Phelps som en ustandselig Kværn.<br /> Pludselig fik hun Haarene til at rejse sig paa mit Hoved<br /> ved at udbryde:<br /> <br /> „Men her sidder vi og snakker og Du har endnu<br /> ikke faaet Lejlighed til at fortælle mig det mindste om<br /> Søster og alle de andre derhjemme. Naa, nu tier jeg<br /> stille, fortæl Du saa løs min Dreng, fortæl om hver og<br /> en i Familien. Hvorledes det gaar dem, hvad de tager<br /> sig for, hvilken Besked Du har til mig fra dem, fortæl<br /> det nu pænt alt sammen!”<br /> <br /> Ved denne ligefremme Opfordring løb en Gysning<br /> gennem mig. Nu stak jeg fast i det! Hidtil havde det<br /> gode Forsyn holdt mig oven Vande, nu syntes det at<br /> svigte mig. Som en Fisk, der kommer op paa Landjor-<br /> den, snappede jeg efter Vejret og pinte min Hjærne for<br /> at finde en lille Udvej. Just som jeg skal til at frem-<br /> komme med et Par ligegyldige Bemærkninger for at faa<br /> Luft, før jeg begav mig videre ud i dette vanskelige Far-<br /> vand, greb Tante Sally mig hastigt i Armen, trak mig<br /> om bagved Sengen og hviskede:<br /> <br /> „Der kommer han! Duk Hovedet lidt ned, længere<br /> endnu, det er godt: nu kan han ikke se Dig. Lad nu<br /> være med at røbe Dig, forstaar Du? Nu skal vi rigtig<br /> have Løjer Børn - ikke et Ord om, at Fætter Tom<br /> er kommet!”<br /> <br /> Nu havde jeg kun- at forholde mig rolig og stille<br /> <br /> 18* <br /> <br /> 276<br /> <br /> vente til Lynet slog ned. Jeg fik lige kastet et flygtigt<br /> Blik paa den indtrædende gamle Herre, før jeg forsvandt<br /> ned bag Sengen. Fru Phelps løb ham i Møde og udbrød<br /> <br /> „Er han saa med?”<br /> <br /> „Nej,” svarede hendes Mand.<br /> <br /> „Du gode Gud!” fortvivlede hun, „hvad i al Verden<br /> kan der da være hændet den stakkels Dreng?”<br /> <br /> „Ja, der spørger Du mig om mere end jeg kan give<br /> Svar paa.” - den gamle Herre trak paa Skuldrene, „jeg<br /> maa sige, at jeg begynder at blive meget urolig.”<br /> <br /> „Urolig - urolig,” raabte hun, „jeg er ligefrem for-<br /> tvivlet! Han maa være kommet; Du maa være kørt<br /> forbi ham paa Vejen, saaledes maa det være. Jeg har<br /> en Følelse af, at det er saaledes!”<br /> <br /> „Sally, kørt forbi ham! Det er umuligt paa den Vej!”<br /> <br /> „Ak, almægtige Himmel, hvad vil Søster sige! Han<br /> maa jo være kommet, - Du maa ikke have set ham!<br /> Han -”<br /> <br /> „Naa, gør mig nu ikke forrykt; jeg ved simpelt hen<br /> ikke, hvad der er at gøre. Kommet er han ikke, det er<br /> sikkert, thi jeg kan ikke have undgaaet at træffe ham,<br /> Sally, det er forfærdeligt - men jeg begynder at tro, at<br /> der er hændet Damperen et Uheld paa Vejen!”<br /> <br /> „Nej se! Silas, se dog ud ad Vinduet - kommer der<br /> ikke nogen derude paa Vejen?”<br /> <br /> Han gik hen til Vinduet og kigede ud med Ryggen<br /> ind til Værelset; det var netop, hvad hun tilsigtede. Hur-<br /> tig bukkede hun sig ned efter mig, greb mig i Frakke-<br /> kraven, og jeg krøb frem. Da den gamle Herre vendte<br /> sig om fra Vinduet stod hun straalende og glødende som<br /> en hel Sol og jeg ved Siden af hende, ynkelig at skue<br /> som en vaad Pudel med hængende Øren og bedrøvet<br /> Hale.<br /> <br /> „Hvem - hvem er det?” udbrød han og stirrede<br /> paa mig. <br /> <br /> 277<br /> <br /> „Hvem tror Du?”<br /> <br /> „Hvor skulde jeg vide det? lkke Spor af Anelse!<br /> Hvem er han?”<br /> <br /> „Aa, Tom Sawyer er det, lille Mand!”<br /> <br /> Det forekom mig, som var et Lyn slaaet ned fra Him-<br /> len ved min Side. Tom Sawyer! - Men der blev ikke<br /> Tid til Forundring. Den gamle Herre greb min Haand<br /> og rystede og trykkede den, medens hans Kone dansede<br /> rundt som en Indianerhøvding og baade lo og græd af<br /> Henrykkelse. Og saa affyrede de begge hele Salver mod<br /> mig af Spørgsmaal om Tante Polly og Sid og Mary og<br /> alle de andre derhjemme.<br /> <br /> Hvor stor deres Glæde end var, saa stod den ikke<br /> Maal med min. Jeg følte mig som nyfødt; nu vidste jeg<br /> endelig, hvem jeg var. At jeg saaledes skulde aabenbare<br /> mig som en god, gammel Bekendt af mig selv - nej,<br /> jeg kan ikke fortælle, hvor let jeg blev om Hjærtet. I<br /> hele to Timer bestormede de mig saa med deres Spørgs-<br /> maal, men da var mit Snakketøj ogsaa saa medtaget, at<br /> det næsten nægtede at gøre Tjeneste længere. Jeg havde<br /> da ogsaa fortalt dem saa meget om min Familie, det vil<br /> sige den Sawyerske Familie, som seks Familier umuligt<br /> kunde opleve i seks Gange seks Aar. Derefter gik jeg<br /> over til min Rejse, fortalte om den sprængte Dampcylin-<br /> der, om den Rædsel og den Forsinkelse, Uheldet for-<br /> voldte, og de hængte ved mine Læber og slugte hvert af<br /> mine Ord.<br /> <br /> Jeg følte mig saa vel tilpas og munter som Fisken i<br /> Havet; det var helt behageligt og morsomt at spille Tom<br /> Sawyer og jeg havde allerede trygt levet mig ind i Rollen,<br /> da Lyden af en Dampers hule Stønnen naaede til os ude<br /> fra Floden. Da slog den Tanke mig: Hvis nu Tom, den<br /> rigtige Tom, var med denne Damper? Og hvis han saa<br /> uventet traadte ind ad Døren og nævnte mit Navn, før<br /> jeg kunde give ham et Vink om at holde Mund? Nej, <br /> <br /> 278<br /> <br /> det maatte ikke ske - det vilde ødelægge hele Sagen<br /> for mig. Jeg maatte gaa ham i Møde paa Vejen og sætte<br /> ham ind i min Stilling. Jeg sagde da, at det vilde være<br /> bedst, om, jeg gik hen og hentede min Bagage. Den<br /> Gamle vilde følge med, men jeg takkede og sagde, at<br /> han rolig kunde betro mig at køre Hestene den Smule Vej;<br /> for alt i Verden maatte han ikke ulejlige sig mere for min<br /> Skyld i denne Varme. Denne Bemærkning slog Hovedet<br /> paa Sømmet og de lod mig alene ordne Sagen.<br /> <br /> SEKS OG TYVENDE KAPITEL.<br /> <br /> Jeg raslede altsaa afsted til Byen med min Onkels<br /> Vogn. Da jeg var naaet Halvvejen, ser jeg et andet Køre-<br /> tøj fra Byen komme mig i Møde. Og hvem sidder deri?<br /> Tom Sawyer, min gamle Ven Tom. Jeg standsede og ven-<br /> tede, indtil han kom helt hen til mig. Saa raabte jeg:<br /> „Holdt!” og det gjorde han. Med aabenstaaende Mund<br /> stirrede han paa mig og snappede saa flere Gange efter<br /> Vejret som et Menneske, der har faaet en forsvarlig Duk-<br /> kert, indtil han endelig begyndte at fremstamme:<br /> <br /> „Du ved jo godt, Huck Finn, at jeg aldrig har gjort<br /> Dig noget ondt. Vi har jo altid været gode Kammerater.<br /> Hvorfor spøger Du saa her omkring og gør mig bange<br /> - mig, din egen Tom?”<br /> <br /> „Tom! Hvor kan jeg spøge, naar jeg aldrig har været<br /> død?”<br /> <br /> Min Stemme syntes at berolige ham noget, men helt<br /> sikker var han endnu ikke.<br /> <br /> „Hold mig ikke for Nar, Huck, jeg vilde ikke gøre<br /> det i dit Sted,” bad han med angstfuld Stemme. „Sig<br /> mig ærlig og oprigtig, er Du virkelig ikke et Spøgelse?” <br /> <br /> 279<br /> <br /> „Paa Ære og Samvittighed, nej, jeg er ikke et Spø-<br /> gelse!”<br /> <br /> „Naa, ja, - saa er det vel sandt; men jeg forstaar<br /> det dog ikke endnu. Blev Du da ikke myrdet dengang?”<br /> <br /> „Nej, jeg er endnu aldrig blevet myrdet! Fatter Du<br /> ikke, Tom, at det var noget, jeg kun lavede, for at blive<br /> fri for den Gamle og de andre. Kom over og undersøg<br /> mig, hvis Du ikke tror mig!”<br /> <br /> Det gjorde han saa og dermed forsvandt hans Tvivl;<br /> han var saa glad ved at gense mig, at han næppe vidste,<br /> hvorledes han skulde vise mig sin Glæde. Han vilde<br /> have nøje Besked om alt. Det var jo et dejligt Æventyr,<br /> jeg havde oplevet, rigtig efter hans Smag. Jeg lovede<br /> ham senere at fortælle Enkelthederne og gik lidt hen ad<br /> Vejen med ham for at Kusken ikke skulde høre vor Sam-<br /> tale. Jeg fortalte ham da om den Knibe, hvori jeg be-<br /> fandt mig, og spurgte ham, hvorledes vi skulde komme<br /> over det. Han svarede, at jeg nogle Minutter skulde lade<br /> ham have Ro; han overvejede Situationen nøje og sagde<br /> saa:<br /> <br /> „Nu har jeg det! Ja, saadan skal det være. Du skal<br /> tage min Koffert over paa din Vogn og lade som om det<br /> er din, og saa kører Du rigtig langsomt hjem, saa Du<br /> ikke kommer tidligere end de venter Dig. Jeg kører til-<br /> bage et Stykke ind ad Byen til og kommer saa til Onkel<br /> en halv Timestid efter Dig. I Begyndelsen skal Du ikke<br /> lade som om; Du kender mig.”<br /> <br /> „Godt!” svarede jeg, „men vent lidt, der er endnu<br /> noget at tage i Betragtning - noget, som ingen andre<br /> ved end jeg. Der er nemlig en Neger i Fangenskab hos<br /> din Slægtning; ham vilde jeg gerne befri - det er Jim,<br /> gamle Miss Watsons Jim!”<br /> <br /> „Hvad? Jim er jo -”<br /> <br /> Han brød sig selv af og jeg sagde hurtigt:<br /> <br /> „Jeg ved, hvad Du vilde sige, Tom! Og Du tænker,<br /> <br /> 280<br /> <br /> at det er en simpel og modbydelig Handling, og det er<br /> det maaske ogsaa! Men hvad bryder jeg mig om det?<br /> Jeg er ogsaa selv simpel og jeg vil stjæle ham og befri<br /> ham. Af Dig forlanger jeg kun, at Du holder Mund og<br /> ikke fortæller det til nogen. Lover Du mig det, Tom!”<br /> <br /> Hans Øjne skød Lyn og han udbrød begejstret:<br /> <br /> „Jeg - fortælle det! Nej, jeg vil hjælpe Dig med at<br /> stjæle ham.”<br /> <br /> Der faldt virkelig en Sten fra mit Hjærte. Det var<br /> det forunderligste, jeg havde hørt i mit Liv, og, skønt det<br /> gør mig ondt, maa jeg dog sige, at Tom Sawyer derved<br /> sank betydeligt i min Agtelse. Jeg turde næppe tro mine<br /> Øren - Tom Sawyer, Søn af ærbare Forældre - vilde<br /> gøre sig til Negertyv. Det overgik min Forstand!<br /> <br /> „Umuligt,” udbrød jeg, „Du vil drive Spøg med mig!”<br /> <br /> „Nej, det er mit ramme Alvor, Huck!”<br /> <br /> „Naa ja, enten det nu er dit Alvor eller ikke, saa husk<br /> i hvert Fald paa, at ingen af os, hverken Du eller jeg,<br /> kender noget til det, hvis de taler om en bortløben<br /> Neger.”<br /> <br /> Saa var den Sag afgjort. Vi tog Kofferten, satte den<br /> over i min Vogn og kørte hver sin Vej. Men jeg glemte,<br /> at jeg skulde køre langsomt for at trække Tiden ud. Saa-<br /> ledes kom jeg meget for tidlig tilbage i Forhold til Vejens<br /> Længde. Den Gamle stod i Døren og udbrød helt forun-<br /> dret:<br /> <br /> „Nej, det er dog udmærket! Hvem skulde tænke sig,<br /> at de gamle Skrog kunde hale saadan ud! Og ikke Spor<br /> af svedte er de, det er dog besynderligt. Nu vil jeg ikke<br /> skille mig af med dem for hundrede Dollars, paa Ære!<br /> Jeg havde forleden nær solgt dem for femten og mente<br /> endda, at Krikkerne ikke engang var det værdt.”<br /> <br /> Imidlertid hjalp han mig hovedrystende at<br /> spænde fra. Han var den mest skikkelige og naive Sjæl<br /> af Verden! Det forundrede mig dog ikke, for han var <br /> <br /> 281<br /> <br /> ikke alene Farmer, men ogsaa Præst. Af egne Midler<br /> havde han bygget en lille Kirke, der tillige blev brugt<br /> som Skolestue; den var opført ved Plantagens Udkant<br /> og her prædikede og gav han Undervisning af og til.<br /> Der, nede i Syden findes mange Præstefarmere og Farmer-<br /> Præster af denne Slags.<br /> <br /> Efter en Timestids Forløb kom Toms Vogn i Sigte.<br /> Tante Sally opdagede den gennem Vinduet og udbrød helt<br /> forbavset:<br /> <br /> „Se dog, der kommer nok Fremmede! Hvem kan det<br /> mon være? Jeg tror virkelig, at det er en Fremmed!<br /> Jimmy (det var en af Børnene) løb ud og sig til Lise,<br /> at hun skal sætte en Tallerken til ind paa Spisebordet.”<br /> <br /> Alle skyndte sig til Indgangsdøren, det er jo ingen<br /> Hverdagsbegivenhed, at der kommer en Fremmed, og<br /> naar dette hænder, fængsler det Interessen stærkere end<br /> om det var den gule Feber, der var kommen anstigende.<br /> Tom var imidlertid sprunget af Vognen og var paa Vej til<br /> Døren, medens Vognen rumlede tilbage til Byen. Vi<br /> trængte os sammen i Døraabningen som en Flok Faar<br /> og den ene søgte at skubbe sig foran den anden. Tom.<br /> havde sine bedste Klæder paa og en forventningsfuld<br /> Skare foran sig. I denne Situation tog han sig overordent-<br /> lig godt ud. Han optraadte med stor Værdighed. Han<br /> luskede ikke ind, nej, stolt og rank gik han hen mod os<br /> saa vigtig som en kalkunsk Hane. Da han traadte hen<br /> foran os, lettede han yndefuldt paa sin Hat og spurgte:<br /> <br /> „Det er vel Mr. Archibald Nicols jeg har den Ære<br /> at hilse paa?”<br /> <br /> „Nej, min Dreng,” svarede den Gamle, „det er des-<br /> værre ikke mig. Kusken maa vist have taget fejl, Nicols<br /> Farm ligger omtrent tre Milsvej længere borte. Men træd<br /> kun nærmere!”<br /> <br /> Tom kastede et Blik over Skulderen efter Vognen.<br /> som allerede var næsten ude af Syne og udbrød: <br /> <br /> 282<br /> <br /> „Det er nu for sent - jeg kan ikke kalde den tilbage!”<br /> <br /> „Ja, den er borte, min Søn; Du maa hellere gaa med<br /> ind og spise til Middag med os; senere vil jeg saa spænde<br /> for og køre Dig hen til Nicols.”<br /> <br /> „Aa, den Ulejlighed tør jeg ikke gøre Dem, min Herre<br /> - det kan: der ikke være Tale om. Jeg kan godt gaa;<br /> det Stykke Vej er ikke saa farligt.”<br /> <br /> „Men vi lader Dig nu ikke gaa! det stemmer ikke<br /> med vor sydlandske Gæstfrihed. Naa, kom saa ind.”<br /> <br /> „Det er ikke til Spor Ulejlighed,” faldt Tante Sally<br /> nu ogsaa ind. „Saadan bliver det, vi kan ikke lade Dig<br /> spasere ad den lange, støvede Landevej. Da jeg saa<br /> Vognen komme, lod jeg straks sætte en Kuvert ind til<br /> Dig, saa alt er i Orden. Kom nu og lad som om Du<br /> var hjemme!”<br /> <br /> Tom takkede hjærteligt og traadte ind; da vi kom ind<br /> i Stuen fortalte han med et høfligt Buk, at han var fra<br /> Hicksville, Ohio, hans Navn var William Thompson -<br /> lutter Opspind altsammen.<br /> <br /> Man satte sig til Bords og Tom fortalte om Folkene<br /> i Hicksville og om sin Rejse; Munden stod ikke stille<br /> paa ham et Øjeblik og han havde nok at fortælle. Men<br /> efterhaanden blev jeg helt trist til Mode og brød min<br /> Hjærne med at udfinde, hvorledes han egentlig havde<br /> tænkt at bringe mig Hjælp. Men pludselig, lige midt i<br /> sin Fortællen, bøjede han sig hen til Tante Sally, som sad<br /> ved Siden af ham, og kyssede hende lige midt paa Mun-<br /> den. Derefter lænede han sig roligt tilbage i Stolen og<br /> snakkede videre! Forfærdet sprang den rare Kone op,<br /> tørrede sig med Bagfladen af Haanden om Munden og<br /> tordnede til Tom:<br /> <br /> „Uforskammede, lille Lømmel!”<br /> <br /> Tom saa meget stødt ud og svarede kun:<br /> <br /> „De forundrer mig, Frue!” <br /> <br /> 283<br /> <br /> „Du er forundret - hvad antager Du mig for? Jeg<br /> kunde tage en Stok og - hvor falder Du paa at kysse<br /> mig?”<br /> <br /> Helt ydmyg svarede han:<br /> <br /> „Falder paa? Jeg troede ikke, jeg gjorde noget<br /> slemt, jeg troede, De vilde synes godt derom!” <br /> <br /> „Hvad siger Du - din dumme Dreng!” Hun tog sin<br /> Mands Spaserestok og det lod næsten til, at hun vilde<br /> lade den danse paa Toms Rygstykker, men kun med<br /> Overvindelse lod det være. „Hvor har Du faaet den tos-<br /> sede Tanke fra, at jeg vilde synes godt om at blive<br /> kysset?”<br /> <br /> „Det - det ved jeg ikke. De - de sagde det til mig.”<br /> <br /> „Hvilke de? Hvem har bildt Dig saadan noget ind?<br /> Hvem mener Du med de?”<br /> <br /> „Dem allesammen! De sagde det alle!”<br /> <br /> Hun kunde næppe tilbageholde sin Harme, hendes<br /> Øjne skød Lyn og hun krummede Fingrene som om hun<br /> vilde kradse ham i Ansigtet. Hæftigt udbrød hun:<br /> <br /> „Hvilke „alle” taler Du om? Frem med Sproget!”<br /> <br /> Tom rejste sig nu ogsaa op og syntes meget bedrø-<br /> vet. Halvt grædende stammede han:<br /> <br /> „Det gør mig ondt, det havde jeg ikke ventet! De har<br /> allesammen paalagt mig det! Alle sagde de: giv hende<br /> et rigtig hjærteligt Kys, saa bliver hun glad; det vil hun<br /> synes godt om. Alle sagde de det, hver eneste en! Jeg<br /> beder om Forladelse, fordi jeg har gjort det, Frue og jeg<br /> skal aldrig, aldrig mere gøre det!”<br /> <br /> „Aldrig mere gøre det! Nej, det skulde jeg nok<br /> mene!”<br /> <br /> „Nej, det er sikkert og vist, aldrig mere - indtil jeg<br /> bliver bedet derom! indtil De beder mig derom!”<br /> <br /> „Indtil jeg beder Dig derom? Har man hørt Magen?<br /> Jeg siger Dig, Dreng, at Du kan blive saa gammel som <br /> <br /> 284<br /> <br /> Methusalem, før jeg beder Dig eller dine Lige om saa-<br /> dan noget!”<br /> <br /> Tom rystede tvivlende paa Hovedet og mumlede hen<br /> for sig:<br /> <br /> „Det forundrer mig. Jeg kan slet ikke blive klog<br /> paa det! Alle har sagt det til mig og det havde jeg ogsaa<br /> selv tænkt! Men -” han tav og saa langsomt fra den ene<br /> til den anden, som om han ventede at finde Medhold hos<br /> en eller anden. Hans Blik standsede ved den gamle Mand<br /> og han spurgte nu ham:<br /> <br /> „Havde da ikke De troet, at hun havde syntes om det,<br /> naar jeg gav hende det Kys?”<br /> <br /> „Jeg - jeg? Nej, - den Tanke er virkelig aldrig<br /> faldet mig ind!”<br /> <br /> Tom granskede nu atter vore Ansigtsudtryk og, da<br /> hans Blik naaede mig, spurgte han:<br /> <br /> „Og Du, Tom, havde Du ikke ogsaa troet, at Tante<br /> Sally vilde have aabnet sine Arme, naar Sid Sawyer -”<br /> <br /> „Store Gud!” raabte Tanten og løb hen til ham, „Du<br /> søde, ækle Dreng! Skal Du saadan narre din skikkelige,<br /> gamle Tante!”<br /> <br /> Hun vilde trykke ham ind til sig, men han afværgede<br /> det og sagde:<br /> <br /> „Holdt Tante! Først naar Du har bedet mig derom!”<br /> <br /> Hun nølede ikke med den Bøn og omfavnede og kys-<br /> sede ham, saa det næsten ingen Ende fik; derefter over-<br /> lod hun ham til sin Mand, som nu gav sit kærlige Besyv<br /> med. Da de gode Folk atter havde samlet sig lidt, udbrød<br /> Tante Sally:<br /> <br /> „Det var rigtignok en Overraskelse! Vi havde jo kun<br /> ventet Tom! Tante Polly har aldrig nævnt, at Du, Sid,<br /> vilde komme med Tom. Hvor kan det være?”<br /> <br /> „Jo, I havde jo ikke indbudt andre end Tom,” sagde<br /> han, „men saa bad og plagede jeg om at rejse med og<br /> endelig i sidste Øjeblik fik jeg da ogsaa Lov dertil. Paa <br /> <br /> 285<br /> <br /> Dampskibet aftalte saa Tom og jeg, at det vilde være mor-<br /> somt, naar han kom først alene og jeg kom bag efter<br /> som» „Fremmed” ind i Huset og overraskede Jer. Men vi<br /> havde nok forregnet os; her er nok ikke saa rart for<br /> Fremmede!”<br /> <br /> „Hvor er Du uforskammet, Sid! Saa længe jeg<br /> husker tilbage, har jeg ikke været saa harmfuld. Men<br /> nu tænker vi ikke mere paa det - jeg kunde bære<br /> meget af den Slags Spøg, nu, da jeg har begge mine<br /> Drenge her hos mig. Ja - det var et rigtig Puds, I spil-<br /> lede mig! Jeg blev som forstenet, da Du gav mig det<br /> Trykkys!”<br /> <br /> Maaltidet fandt Sted i den brede, aabne Gang mellem<br /> Vaaningshuset og Køkkenet og der var Mad nok paa Bor-<br /> det til syv Gange saa mange, som vi var - og alt var<br /> saa velsmagende og veltilberedt, - det var noget andet<br /> end saadant usselt Kød, der først har ligget flere Dage i<br /> en sur Kælder og smager som en Skive af en gammel<br /> branket Menneskeæder. Onkel Silas holdt en temmelig<br /> lang Bordbøn, men det var dog rigtig kønt, hvad han<br /> sagde:<br /> <br /> I Løbet af Eftermiddagen kom Samtalen hen paa alt<br /> muligt, og Tom og jeg lyttede stadig opmærksomt til;<br /> men ikke med et Ord blev det nævnt, at der opholdt<br /> sig en undvegen Neger paa Gaarden. Selv skulde vi<br /> nok vogte os for ligefrem at spørge derom.<br /> <br /> Efter at vi havde spist til Aften, spurgte et af Bør-<br /> nene:<br /> <br /> „Far, maa Tom og Sid og jeg faa Lov til at tage<br /> ind til Byen og se Teaterforestillingen i Aften?”<br /> <br /> „Aa nej.” svarede den gamle Mand, „jeg tror ikke,<br /> det bliver til noget med Forestillingen i Dag, og maaske<br /> gaar den helt i Vasken. Den undvegne Neger har for-<br /> talt Burton og mig adskilligt om de paagældende Ar-<br /> rangørers Skandaler andet Steds, og Burton sagde, at <br /> <br /> 286<br /> <br /> han vilde lade det gaa videre og sørge for, at de<br /> Slyngler blev jaget ud af Byen.”<br /> <br /> Saa var det altsaa sket! Men jeg var da uden Skyld<br /> her.<br /> <br /> Tom og jeg skulde sove i et fælles Værelse. Un-<br /> der Paaskud af, at vi var trætte af Rejsen, sagde vi<br /> tidligt Godnat og gik op paa vort Sovekammer. Men<br /> straks efter klatrede vi ud gennem Vinduet og ilede<br /> ind ad Byen til. Da det næppe var sandsynligt, at no-<br /> gen anden vilde give Kongen og Hertugen et advarende<br /> Vink, var det min Hensigt at gøre dette; ellers vilde<br /> de løbe i en slem Fælde.<br /> <br /> Undervejs fortalte Tom mig, hvorledes han havde<br /> troet paa, at jeg var blevet myrdet, og at min Gamle<br /> snart efter var forsvundet fra Byen uden senere at have<br /> vist sig, og endelig om den Opsigt, det vakte, da Jim<br /> løb bort; jeg fortalte paa min Side om de to fyrstelige<br /> Skurke og saa meget om min Rejse nedad Floden, jeg<br /> i den korte Tid kunde overkomme.<br /> <br /> Da vi naaede ned til Byen, slog Klokken halv el-<br /> leve. Da kom et mærkeligt Optog os i Møde; det be-<br /> stod af en Mængde hujende, skrigende og raabende Folk<br /> med Fakler. Vi sprang til Side for at lade dem komme<br /> forbi, og midt inde i Sværmen fik jeg da Øje paa Kon-<br /> gen og Hertugen. Det vil sige. Jeg kunde forstaa, det<br /> maatte være dem. De var nemlig næppe til at gen-<br /> kende, helt oversmurte med Tjære og rullede i Fjer,<br /> som de var. Mere lignede de to kæmpestore Soldaterfjer-<br /> buske end egentlig Mennesker. Ved dette Syn havde jeg<br /> nær faaet ondt og følte virkelig Medlidenhed med dem;<br /> men Vrede mod dem svandt bort. Det var hæsligt! Hvor<br /> Mennesker dog kan vise Grusomhed overfor hinanden.<br /> naar de kommer i det Hjørne!<br /> <br /> Vi var altsaa kommet forsent og kunde ingen Hjælp<br /> bringe. Nogle Folk fortalte os, at alle efter Aftale var <br /> <br /> 287<br /> <br /> mødt til Forestillingen uden at have ladet sig mærke med<br /> noget og forholdt sig rolige, indtil Kongen var kommet<br /> godt i Gang med sine mærkelige Krumspring. Da var<br /> Signalet givet, og alle havde stormet løs paa Fyrene.<br /> <br /> Skønt jeg ikke havde nogen Skyld heri, vendte vi<br /> dog hjem i en meget trist Stemning. Men saaledes gaar<br /> det jo altid; enten man handler ret eller ikke, gaar Men-<br /> neskets Samvittighed ad den lige Vej. Deri gav Tom<br /> Sawyer mig Medhold.<br /> <br /> SYV OG TYVENDE KAPITEL.<br /> <br /> Paa Vejen tilbage ebbede vor Samtale snart ud og<br /> vi fulgtes ad, hver fordybet i sine Tanker. Pludselig ud-<br /> bryder saa Tom:<br /> <br /> „Hør engang, Huck, hvad er vi dog for Fæhoveder,<br /> at vi ikke før har tænkt paa det. Jeg tror nu, jeg ved,<br /> hvor de gemmer Jim!”<br /> <br /> „Saa - hvor da?”<br /> <br /> „Naturligvis henne i det ensomme Skur ovre ved Sta-<br /> kitværket; det er da klart nok! Husker Du ikke, at en<br /> Neger bar noget derover paa en Tallerken, dengang vi<br /> sad og spiste?”<br /> <br /> „Jo.”<br /> <br /> „Og hvem tror Du, det var til?”<br /> <br /> „Til en af Hundene!”<br /> <br /> „Det tænkte jeg ogsaa; men nu kommer jeg i Tanker<br /> om, at det ikke var Hundeæde.”<br /> <br /> ”Hvordan det?”<br /> <br /> „Jo, der var ogsaa et Stykke Vandmelon paa Taller-<br /> kenen - og det er da ikke noget for en Hund. Lagde<br /> Du ikke Mærke dertil?”<br /> <br /> „Jeg saa godt det Stykke Vandmelon, men jeg tænkte<br /> ikke videre derved. Hvor man dog kan se noget og alli-<br /> gevel ikke se det! Sikken en Muldvarp, man kan være!” <br /> <br /> 288<br /> <br /> „Og Negeren, Huck, var saa paafaldende omhyggelig<br /> med at laase Døren, da han kom ud, og gav Onkel en<br /> Nøgle ved Bordet; det var naturligvis Nøglen til Fange-<br /> huset. Melonen beviser, at der er et Menneske, og Nøg-<br /> len siger: en Fange. Af saadanne sjældne Fugle er der<br /> vel næppe flere end en ad Gangen paa saa lille en Farm,<br /> hvor Folkene er saa prægtige Mennesker, at de ikke<br /> nænner at gøre en Kat Fortræd. Følgelig: Jim er Fan-<br /> gen! Se det har vi nu udforsket som snu Detektiver,<br /> Huck. Nu udspekulerer Du en Plan til at stjæle Jim,<br /> og jeg lægger ogsaa en; derefter vælger vi den, som er<br /> bedst.”<br /> <br /> Hvilket snildt Hovede der dog sad paa den Dreng!<br /> Havde det været mit, vilde jeg ikke bytte det bort for<br /> at blive Hertug eller Styrmand eller Klovn i en Cirkus<br /> eller noget andet fremragende! Jeg gav mig til at tænke<br /> over en Plan, men havde dog ingen Tillid til mine Evner<br /> i den Retning, for jeg vidste altfor vel, hvem der vilde<br /> sætte Rekorden. Faa Minutter efter spurgte Tom da<br /> ogsaa:<br /> <br /> „Er Du færdig?”<br /> <br /> „Ja,” svarede jeg.<br /> <br /> „Lad os saa høre!”<br /> <br /> „Min Plan gaar ud paa først at faa Vished for, om<br /> Jim virkelig er derinde; saa bringer vi allerede i Morgen<br /> Aften min Kano her hen i Nærheden - tillige med Flaa-<br /> den; naar det saa falder ind med en rigtig mørk Nat,<br /> stjæler vi Nøglen ud af Onkels Bukselommer, medens<br /> han sover; vi udløser derefter Jim og løber saa ned til<br /> Flaaden, hvorefter vi sejler om Natten og gemmer os om<br /> Dagen ligesom jeg og Jim hele Tiden har gjort. Tror Du<br /> ikke, at den Plan lader sig udføre?”<br /> <br /> „Udføre?” gentog Tom med en noget langtrukken<br /> og foragtelig Betoning. „Det gør den vel nok, men for os<br /> er den altfor enkel og ligefrem, det er omtrent som <br /> <br /> 289<br /> <br /> at spise et Stykke Smørrebrød. Har Du slet ikke no-<br /> gen Fantasi, Huck? Er der noget ved den Plan, naar man<br /> ikke løber nogen Fare ved at udføre den? Nej, Huck,<br /> den bryder jeg mig ikke om - der maa noget andet til.”<br /> <br /> Jeg svarede ikke; jeg vidste, at mit Forslag vilde faa<br /> den Modtagelse. Det var mig ogsaa klart, at hans Plan,<br /> naar den kom for Dagens Lys, ikke vilde blive Fuskeri!<br /> <br /> Det var ogsaa Tilfældet. Da Tom rykkede frem med<br /> den, indsaa jeg øjeblikkelig, at den var femten Gange<br /> bedre end min. Den gik ligesom min ud paa at gøre<br /> Jim til en fri Mand, men havde den Fordel, at vi alle<br /> tre risikerede at sætte Livet til ved dens Udførelse. Jeg<br /> erklærede mig tilfreds og udtalte, at jeg med Fornøjelse<br /> gik med dertil! Jeg vil helst ikke fortælle, hvori Planen<br /> egentlig bestod, thi jeg vidste forud, at den hvert Øjeblik<br /> vilde komme til at undergaa Forandringer og det blev<br /> ogsaa Tilfældet. Naar som helst, Tom saa sit Snit dertil,<br /> skabte han os med fuldt Overlæg nye Vanskeligheder,<br /> - kun for at gøre det mere svært og morsomt.<br /> <br /> Men er stod bombesikkert fast, nemlig at Tom Sawyer,<br /> Tante Pollys og Tante Sallys rare Tom Sawyer, som altid<br /> havde boet i et rigtigt Hus, altid haft en Seng at sove<br /> i og pænt havde besøgt Skolen og Kirken, at han fuldt<br /> og fast var bestemt paa at stjæle en anden Mands Neger!<br /> Det var vanskeligt for mig at fatte! Han var jo dog en<br /> net, velopdragen Dreng, som havde et godt Navn at<br /> sætte over Styr, og hans Familie nød almindelig Agtelse<br /> der hjemme. Og han var jo klog og omsigtsfuld, havde<br /> læst en hel Del og havde en aabenhjærtig og godmodig<br /> Karakter, - men alligevel havde han ikke ringeste For-<br /> staaeise af den Handlings Strafbarhed, som han stod i<br /> Begreb med at udføre, tilmed i Ledtog med en saa ussel<br /> og elendig Fyr som mig, Huck Finn! Det var mig umu-<br /> ligt at forstaa! Og det var min Pligt at gøre ham dette<br /> klart - som hans trofaste Ven maatte jeg søge at skaane<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 19 <br /> <br /> 290<br /> <br /> ham for den Skændsel, han vilde bringe over sit eget<br /> og sine paarørendes Hoveder. Jeg begyndte da ogsaa<br /> at snakke ham fra dette Foretagende, men han afbrød<br /> mig:<br /> <br /> „Tror Du maaske, jeg ikke ved, hvad jeg indlader<br /> mig paa? Plejer jeg maaske sædvanligvis ikke at ane,<br /> hvad jeg foretager mig?”<br /> <br /> „Jo, men -”<br /> <br /> „Har jeg da ikke sagt, at jeg vil hjælpe Dig med at<br /> stjæle Niggeren, Huck Finn?”<br /> <br /> „Jo.”<br /> <br /> „Altsaa gør jeg det!”<br /> <br /> Mere blev der ikke talt om den Ting. Det havde og-<br /> saa været ørkesløst; hvad Tom vilde, det vilde han. Og<br /> jeg lod ham faa sin Vilje.<br /> <br /> Da vi naaede hjem, var der lukket og slukket over-<br /> alt. Vi sneg os ned til Skuret for at tage det nærmere i<br /> Øjesyn og for at prøve, om Hundene lod sig forurolige.<br /> Men disse kendte os allerede og gjorde ingen Allarm.<br /> Paa Nordsiden af Skuret, hvilken vi ikke tidligere havde<br /> kunnet se, fandt vi omtrent i Mands Højde en Firkantet<br /> Vinduesaabning, der var lukket med et fastsømmet Bræt.<br /> <br /> „Her er Stedet, Tom,” udbrød jeg, „Aabningen er<br /> stor nok til at Jim kan krybe ud gennem den, naar vi<br /> fjærner Brættet.”<br /> <br /> „Det er ret efter din Smag!” haanede Tom. „Jeg<br /> skulde dog mene, at vi kan finde en anden Maade, der<br /> ikke er saa ligefrem at løbe til, Huck!”<br /> <br /> „Naa, ja,” svarede jeg, „hvad synes Du om at save<br /> ham ud, saaledes som jeg gjorde, dengang jeg blev myr-<br /> det?”<br /> <br /> „Det gaar jeg hellere med til,” bifaldt han, „det er da<br /> mere hemmelighedsfuldt og sværere. „Men jeg tænker<br /> næsten, at jeg kan finde paa en Maade, der ikke saadan <br /> <br /> 291<br /> <br /> er at løbe til. Vi har jo ikke Hastværk. Lad os nu en-<br /> gang se ordentlig efter.”<br /> <br /> Mellem Stakitværket og Skuret var der en Slags Ud-<br /> bygning til Skuret, slaaet sammen af uhøvlede Brædder.<br /> Den havde samme Længde som selve Skuret, men meget<br /> smallere, kun fem-seks Fod bredt. Paa dens Sydside<br /> fandtes en Dør med en Hængelaas for. Tom fandt snart<br /> en rusten Jærnstang, hvormed han kunde bryde Kram-<br /> pen ud; langsomt og sikkert traadte vi ind i det lille Skur.<br /> Ved Hjælp af en Tændstik opdagede vi, at Rummet kun<br /> blev brugt som Opbevaringssted for kasserede Skovle,<br /> Spader, Hakker og lignende Skrammel. Det stod ikke ved<br /> en Dør i Forbindelse med selve Skuret og Gulvet bestod<br /> af stampet Ler. Saa gik Tændstikken og vi to ud igen;<br /> Døren blev omhyggelig lukket og den udtrukne Krampe<br /> trykket paa Plads. Tom lo fornøjet og udbrød:<br /> <br /> „Nu har jeg det, vi graver ham ud. Det vil tage os<br /> mindst en Uge!”<br /> <br /> Dette Forslag var saaledes vedtaget og vi begav os<br /> paa Vej til Vaaningshuset. Jeg vilde ind gennem Bag-<br /> døren, hvor man kun behøvede at løfte Klinken. Men<br /> dette forekom ikke Tom romantisk nok; han holdt paa,<br /> at vi skulde klatre op ad Lynaflederen. Tre Gange naaede<br /> han halvvejs op, men rutschede saa med Lynets Hast ned<br /> igen. Skønt han var blevet helt stakaandet, opgav han<br /> ikke Forsøget. Han forsøgte da fjerde Gang og triumfe-<br /> rende som en Sejrherre kravlede han ind gennem Vin-<br /> duet. Men jeg derimod gik behagelig og let Op ad Trap-<br /> pen; naa, jeg er heller ikke saa stor en Helt som Tom<br /> og bryder mig heller ikke om at være det, fordi det er<br /> saa besværligt.<br /> <br /> Den næste Morgen var vi oppe med Solen og løb<br /> straks ned i Gaarden for at lege med Hundene og ind-<br /> smigre os hos den Neger, der havde med Jims Opvart-<br /> ning at gøre - hvis det da var Jim. Negrene var just<br /> <br /> 19* <br /> <br /> 292<br /> <br /> i Begreb med at rejse sig fra Frokosten og gaa ud<br /> til Arbejde i Marken; Jims Neger lagde noget Brød,<br /> Kød og andre Fødemidler paa en Tintallerken. Medens<br /> de andre begav sig afsted, hentede han Nøglen til Sku-<br /> ret oppe hos Onkel.<br /> <br /> Jims Neger saa meget godmodig ud; hans uldne Ho-<br /> vedhaar var bundet sammen med Staaltraad til en Mængde<br /> smaa Totter; det havde han gjort for at holde Trold-<br /> tøj og Aander paa Afstand. Tidligere, fortalte han,<br /> havde det været stærkt ude efter ham og nu ogsaa<br /> sidste Nat. Han havde set og hørt de mærkeligste Ting,<br /> havde hørt forskellig Støj og Lyden af Stemmer; al-<br /> drig havde Spøgeriet plaget ham saaledes. Saa optaget<br /> var han af sin Fortællen, at han glemte, hvad han<br /> havde for. Derfor spurgte Tom:<br /> <br /> „Hvorfor staar den Mad der, skal Hundene have<br /> den?”<br /> <br /> Negeren grinte over hele Ansigtet og svarede: „Ja,<br /> unge Herre, det være til en Hund, en ganske mærk-<br /> værdig Hund! Vil Dem komme at se den Hund?”<br /> <br /> „Ja, naturligvis!”<br /> <br /> Jeg skubbede til Tom og hviskede: „Vil du gaa der-<br /> hen ved højlys Dag? Det strider dog mod vor Plan!”<br /> „Ja, - det gjorde det, men nu ikke længere.”<br /> <br /> Saa travede vi altsaa bag efter Negeren lige hen<br /> til det ensomt beliggende Skur, skønt jeg ikke syntes<br /> om denne Fremgangsmaade. Da vi kom derind, var<br /> alt ravende mørkt, saa vi ikke kunde se noget. Men<br /> der var ingen Tvivl om, at Jim var derinde og, vant<br /> som han var til Mørket, kunde se os.<br /> <br /> „Ih, det være Huck! Og - det være Mr. Tom,<br /> unge Mr. Tom!” raabte Jim.<br /> <br /> Jeg havde nok tænkt mig, hvorledes det vilde kom-<br /> me. Nu var vi forraadte! Hvad var der at gøre? Jeg vid-<br /> ste det ikke, men stod kan og maabede med aaben Mund. <br /> <br /> 293<br /> <br /> Selv om jeg ogsaa havde fundet paa noget at sige,<br /> havde der ikke været Tid dertil; den anden Neger vendte<br /> sig helt forbavset til os og udbrød:<br /> <br /> „Hvad, gode Gud! gamle Neger kender unge Her-<br /> rer!”<br /> <br /> Imidlertid havde vore Øjne vænnet sig til Mørket,<br /> og vi kunde nu skelne Omgivelserne. Tom stirrede ufra-<br /> vendt og forundret Negeren ind i Ansigtet og spurgte:<br /> <br /> „Kende - hvem kender os?”<br /> <br /> „Oh, ham gamle, bortløbne Neger her!”<br /> <br /> ”Hvorfra skulde han kende os? Hvorledes falder De<br /> paa det?”<br /> <br /> „Hvorledes Sam falde paa det? Være Sam døv?<br /> Sige den gamle Neger ikke i dette Øjeblik Navne paa<br /> de unge Herrer?”<br /> <br /> „Nej, det er storartet,” lo Tom. „Hvem har sagt<br /> noget? Hvornaar har han sagt det? Hvad har han<br /> sagt?” Saa vendte han sig rolig om til mig og spurgte:<br /> „Har Du hørt ham sige noget, Tom?”<br /> <br /> „Jeg, nej, jeg har ikke hørt noget.”<br /> <br /> Derefter vendte Tom sig til Jim, mønstrede ham<br /> som om han aldrig før havde set ham og spurgte saa:<br /> „Har Du maaske sagt noget?”<br /> <br /> „Næ - mig ikke aabne min Mund,” svarede Jim.<br /> <br /> „Du har jo ikke sagt et Ord, vel?”<br /> <br /> „Næ - ikke et Ord.”<br /> <br /> „Har Du nogen Sinde før set os?”<br /> <br /> „Næ - det Jim ikke har, Jim aldrig set de unge<br /> Herrer!”<br /> <br /> Atter vendte Tom sig til Negeren Sam, der stod helt<br /> forvirret og rystende. Tom saa strængt og alvorligt paa<br /> ham og udbrød:<br /> <br /> „Hvad gaar der egentlig af Dig, Gamle? Rabler<br /> det for Dig? Hvor falder det Dig ind, at den Neger<br /> der har sagt et Ord - at han kender os?” <br /> <br /> 294<br /> <br /> „O, unge Herre, det være kun de gamle, slemme<br /> Spøgelser. Sam ønske, han være død! Altid plage de<br /> Aander ham. Unge Herre ikke sige Massa Silas noget,<br /> ellers han skænde paa gamle Sam. Han sige, der være<br /> ikke Spøgelser og Hekse paa Jorden, og gamle Sam dog<br /> høre og se dem altid. Nu han være her, han maatte<br /> tro det. Men saadan altid være, Folk tro ikke, hvad<br /> de ikke vil tro.”<br /> <br /> Tom gav ham et Par Cent og lovede ham, at vi ikke<br /> skulde fortælle Onkel noget. Og saa skulde, sagde han,<br /> Sam blot købe lidt mere Staaltraad og binde Uldtot-<br /> terne noget fastere sammen, for det var aabenbart ikke<br /> gjort omhyggeligt nok. Saa blinkede han med det ene<br /> Øje til Jim og udbrød:<br /> <br /> „Det skulde undre mig, om Onkel Silas ikke vil<br /> lade den Neger hænge op! I hans Sted vilde jeg gøre<br /> det. Saadan en utaknemlig Hund, der løber bort fra<br /> sin Herre!”<br /> <br /> Medens Sam traadte hen til Døren for at kigge paa<br /> sit Pengestykke, nærmede Tom sig til Jim og hviskede:<br /> <br /> „Lad Dig ikke mærke med, at Du kender os. Naar<br /> Du ved Nattetide hører nogen grave, saa er det os, som<br /> er i Færd med at befri Dig!”<br /> <br /> Jim fik lige Tid til at gribe vore Hænder og kysse<br /> dem, før Sam vendte sig om. Vi lovede oftere at ville<br /> følge med ham over til Fangen, hvilket han var glad<br /> over, fordi han mest i Mørke forfulgtes af Spøgeriet;<br /> derfor var det heldigst, om han havde Følgeskab. Saa<br /> skiltes vi fra vor genfundne Jim!<br /> <br /> OTTE OG TYVENDE KAPITEL.<br /> <br /> Endnu var der mindst en Time til Frokost. Vi løb<br /> over i Skoven, fordi Tom mente, at vi maatte skaffe<br /> <br /> 295<br /> <br /> os nogen Belysning, naar vi skulde grave i det mørke<br /> Sideskur. En Lygte røbede os for let; derfor søgte vi<br /> noget trøsket Træ af den Art, der lyser i Mørke. Rig-<br /> tignok er dette Lys kun svagt, men vilde være tilstræk-<br /> keligt for os. Vi fandt en hel Favn fuld og gemte det<br /> bag nogle Buske; saa satte vi os lidt til Hvile, og Tom<br /> udbrød:<br /> <br /> „Det er i Grunden væmmeligt, hvor alt gaar ligefremt<br /> til. Men det er ogsaa vanskeligt at finde paa en Plan.<br /> der er rigtig vanskelig at udføre; der er ikke engang<br /> en Vægter, som man er nødt til at give et Sovemiddel -<br /> det hører sig dog til, at der er en saadan Vægter!<br /> Ikke engang en Hund, vi er nødt til at give Gift! Og<br /> Jim har kun om Benet en Lænke saa tynd som min<br /> Lillefinger, og saa er den tilmed kun gjort fast om<br /> Sengebenet. Er det nu noget, maa jeg spørge? Man<br /> behøver kun at løfte Sengen op for at stryge Lænken<br /> af, og Jim er fri. Hvor Onkel dog er godtroende! Han<br /> betror Nøglen til dette Rundhoved af en Neger og sørger<br /> ikke for, at der passes paa ham. Jim kunde saamænd<br /> godt for længe siden have sluppet bort, hvis han ikke<br /> havde været klog nok til at indse, at han ikke kunde<br /> komme langt omkring med en Lænke om Benet. Det<br /> er den dummeste Historie, jeg nogensinde har været med<br /> til, Huck! Vi er tvunget til selv at finde paa alle Van-<br /> skelighederne. Naa, andet er der jo ikke at gøre, og<br /> vi maa forsøge at faa det mest mulige ud af Sagen. Det<br /> er dog en Trøst at vide, at der er langt større Ære<br /> og Berømmelse ved at befri Jim gennem mange Farer<br /> og Æventyr end uden Vanskeligheder, selv hvor de,<br /> hvis Pligt det er at skaffe saadanne tilveje, har forsømt<br /> det, og vi altsaa selv maa opfinde dem. Dette giver<br /> mig Trøst og Mod! Som nu blot med denne Lygte,<br /> Huck. Man skulde overfladisk set tro, at det vilde være<br /> farligt for os at grave i Lygteskin. Men jeg tror, at <br /> <br /> 296<br /> <br /> vi kunde drage der ben med et helt Fakkeltog, uden<br /> at nogen lagde Mærke til det! Det er sandt, vi maa<br /> skaffe os noget, hvoraf vi kan lave en Sav.”<br /> <br /> „Hvad skal vi bruge den til?”<br /> <br /> „Sikken et Spørgsmaal! Vi maa jo save Benet over<br /> paa Jims Seng for at faa Lænken løs.”<br /> <br /> „Du sagde jo lige, at man kun behøvede at løfte<br /> Sengen op for at smøge Lænken af.”<br /> <br /> „Nu er Du helt Dig selv igen, Huck Finn. Alting<br /> vil Du gøre paa Pattebørns-Manér! Har Du nogen Sinde<br /> læst, at man bærer sig saadan ad i Røverhistorier eller<br /> Heltefortællinger? Mon Baron Trenck, Casanova eller<br /> Benvenuto Cellini eller Henrik den fjerde anvender en<br /> saa simpel Metode? Nej, man har aldrig læst om, at<br /> man befriede en Fange paa saa simpel en Maade. De<br /> bedste Autoriteter tilraader at save Benet over, slikke<br /> Savsmuldet op og sluge det for ikke at røbe, hvad der<br /> er sket, hvorefter man smører et Lag Smuds eller Vogn-<br /> smørelse paa Gennemsavningsstedet, saa selv den mest<br /> snedige Fangevogter intet kan opdage, men tror, at Be-<br /> net er helt. Den Nat, da Flugten skal finde Sted, giver<br /> man saa Sengebenet et Spark - det ramler sammen.<br /> man smøger Lænken af, og Fangen er fri! Resten<br /> gaar af sig selv - han haler Rebstigen frem, gør den<br /> fast til Vinduet og stiger ned langs Muren, i det sidste<br /> Spring ned i den omliggende Grav brækker han Be-<br /> net - en Rebstige er nemlig altid nitten Fod for kort.<br /> maa Du vide - og saa løber hans tro Vasaller til, som<br /> venter hernede i Mørket, de løfter ham op paa en Hest,<br /> og som en Stormvind rider de alle til hans Borg i Lan-<br /> guedoc eller Navarra, eller hvad det nu hedder. Det<br /> er storartet, Huck! Hvis vi paa Bortførelses-Natten faar<br /> Tid dertil, skal vi grave en!”<br /> <br /> „Hvad skulde vi bruge en saadan Grav til,” ind-<br /> vendte jeg, „da vi jo vil liste Jim bort under Skuret?” <br /> <br /> 297<br /> <br /> Men han overhørte ganske mit Spørgsmaal; med<br /> Hovedet støttet i Hænderne havde han glemt mig og<br /> alle sine Omgivelser. Saa sukkede han, rystede paa Ho-<br /> vedet og udbrød:<br /> <br /> „Nej, det er maaske ikke værdt; - der er ingen<br /> tvingende Grund til at gøre det.”<br /> <br /> „Grund - til hvad?”<br /> <br /> „Aa, til at save Jims Ben af,” svarede han.<br /> <br /> „Men Gud dog,” udbrød jeg, „nej, det er virkelig<br /> slet ikke nødvendigt. Hvorfor i al Verden vilde Du save<br /> Benet af ham?”<br /> <br /> „Aa, der er saamænd nok af berømte Forbilleder i<br /> saa Henseende; det er der mange, som har gjort. Naar<br /> de ikke paa anden Maade har kunnet fjærne Lænken,<br /> saa har de simpelt hen kappet Haanden eller Foden<br /> af for at komme løs. Bedre vilde det dog være med et<br /> Ben. Men vi maa opgive det, da det ikke ligefrem er nød-<br /> vendigt; desuden er Jim en tykhovedet Neger, som al-<br /> drig vilde kunne forstaa, hvorfor det burde være saa-<br /> ledes, og at det er Skik og Brug i Evropa, altsaa -<br /> det opgiver vi! Men en Ting kan og maa han have,<br /> nemlig en Rebstige; vi behøver kun at rive vore La-<br /> gener i Stykker og lave ham en, det er som Fod i<br /> Hose. Saa sender vi den ind til ham i en Postej; saa-<br /> ledes bliver det næsten altid gjort.”<br /> <br /> „Hvor Du dog vrøvler, Tom Sawyer,” indskød jeg.<br /> „Jim har ingen Brug for en: Rebstige; han ved ikke<br /> engang, hvad han skal gøre med den!”<br /> <br /> „Han skal have Brug for den! Du taler som den<br /> Blinde om Farverne! Tilstaa hellere, at Du ingen Anelse<br /> har om, hvordan saadan noget gaar til. Han maa have<br /> en Rebstige, enten han saa bruger den eller ikke, for<br /> alle Fanger har saadan en!”<br /> <br /> „Men hvad i al Verden skal han gøre med den?”<br /> <br /> „Gøre med den? Han skal gemme den i sin Seng. <br /> <br /> 298<br /> <br /> Han kan maaske ikke det? Det har de Heste kunnet,<br /> og saa maa han vel ogsaa kunne det. Huck - Du har<br /> ingen Sans for at gøre saadan noget efter de rette<br /> Regler; Du vil hele Tiden have det anderledes end de<br /> andre. Selv om han nu ikke benyttede den - saa vil<br /> man senere finde dette vigtige „Indicium”, eller hvad<br /> det hedder, i hans Seng. Det hører med til en saadan<br /> Flugt, at der bag efter findes noget, som kan lede paa<br /> Sporet, naar det opdages, at han er flygtet bort. Nej,<br /> det er slet bevendt med din Omsigt, Huck!”<br /> <br /> „Naa, ja!” svarede jeg, „behøver han en Rebstige,<br /> saa lad ham kun faa den, for min Skyld ingen Allarm!<br /> Men det ved jeg, at river vi vore Sengelagner i Styk-<br /> ker for at lave en Rebstige, faar vi et syndigt Vrøvl<br /> med Tante Sally. Sig mig, Tom, kan en Stige af al-<br /> mindelig Bast ikke gøre samme Nytte, den er lettere<br /> at skaffe tilveje. Saa behøver vi ikke at rive Lag-<br /> nerne i Stykker, og i en Postej lader den sig ogsaa<br /> indsmugle. Desuden har Jim jo ingen Erfaring i de<br /> Dele, saa ham er det ligegyldigt, om Stigen er af Bast<br /> eller af Senge -”<br /> <br /> „Sludder! Var jeg saa tykhovedet som Du, Huck<br /> Finn, holdt jeg hellere min Mund i. Naar i Verden<br /> har man hørt om, at en Statsfange er undsluppet ved<br /> Hjælp af en Baststige - det er ganske latterligt!”<br /> <br /> „Naa godt, Tom! gør, som Du synes, men mit Raad<br /> er det, at vi hellere skal rapse et Lagen fra Tørresno-<br /> rene i Stedet for fra vores Senge!”<br /> <br /> Denne Bemærkning gav ham en ny Idé:<br /> <br /> „Du har Ret, Huck,” svarede han, „men saa kan<br /> vi ogsaa med det samme tage en Skjorte!”<br /> <br /> „En Skjorte? Hvad skal vi bruge den til?”<br /> <br /> „Den skal Jim have til at føre sin Dagbog paa.”<br /> <br /> „Aah, hvor naragtigt! Jim kan jo slet ikke skrive.”<br /> <br /> „Det ved jeg godt; men kan han ikke skrive, saa <br /> <br /> 299<br /> <br /> kan han dog i det mindste male nogle Tegn eller Mær-<br /> ker paa den, naar vi skaffer ham en Pen af en gam-<br /> mel Tinske eller en tyk Jærnnaal.”<br /> <br /> „Ja, men, Tom, det var dog meget lettere Og bedre,<br /> hvis vi rev en Fjer af Onkels Gæs og lavede Pennen<br /> deraf!”<br /> <br /> „Fanger har ikke Gæs løbende omkring i Fængslet,<br /> hvoraf de kan rive Fjer til Penne, Dumrian! Fanger<br /> laver altid deres Penne af et haardt, gammelt og rustent<br /> Stykke Jærn, de tilfældig faar Fingre i, for Eksempel<br /> Haandgrebet af en gammel Lygte, og saa bruger de<br /> Uger - ja Maaneder før de naar saa vidt, at de faar<br /> det filet til, da de kun har Muren at slibe det mod.<br /> De vilde, selv om de kunde komme til det, aldrig tage<br /> en Fjerpen i Haanden - det strider mod Reglerne.”<br /> <br /> „Og Blæk? Hvorledes skal vi lave det? Af La-<br /> krits?”<br /> <br /> „Mange bruger Rust blandet med Taarer, men det<br /> gælder mest for Kvinders Vedkommende, da de kom-<br /> mer let til Taarer. De bedste Forbilleder, jeg kender,<br /> har altid brugt deres eget Blod dertil, og det maa Jim<br /> ogsaa gøre. Naar han kun vil give et almindeligt Bud-<br /> skab fra sig, for Eksempel for at oplyse Yderverdenen<br /> om, hvor han sidder fængslet, saa kan han nøjes med<br /> at ridse med en Gaffel paa en Tintallerken og derefter<br /> kaste den ud gennem Vinduet. Saaledes gjorde „Jærn-<br /> masken”, og han forstod sig paa de Ting.”<br /> <br /> „Men Jim har ingen Tintallerken; de giver ham Ma-<br /> den i en Blikskaal.”<br /> <br /> „Det spiller ingen Rolle, saa skaffer vi ham nogle!”<br /> <br /> „Men hvem skal kunne læse hans Tallerkenskrift?”<br /> <br /> „Det har vi ikke med at gøre, Huck! Han har kun<br /> at kradse ned og saa kaste Tallerkenen ud. Om det<br /> bliver læst, er mindre væsentligt! I nioghalvfems af<br /> hundrede Tilfælde er Du ikke i Stand til at udtyde, <br /> <br /> 300<br /> <br /> hvad en Fange kradser ned paa en Tallerken eller an-<br /> den Genstand; det er ikke det, der er Hovedsagen!”<br /> <br /> „Ja, men hvorfor skal vi saa rutte med Tallerkener?”<br /> <br /> „Hvorfor? Det er nødvendigt - desuden tilhører<br /> de jo ikke Fangen!”<br /> <br /> „Men det er jo dog en andens Ejendom, ikke?”<br /> <br /> „Naa, hvad saa! Hvad tror Du, en Fange bryder<br /> sig om det!”<br /> <br /> Her blev vor Samtale afbrudt, da vi hørte det Horn-<br /> signal, som kaldte os til Frokostbordet, og vi løb da<br /> hurtig hjem. I Løbet af Formiddagen hentede jeg altsaa<br /> efter Aftalen en Skjorte og et Lagen fra Tørrepladsen<br /> og stak begge Dele i en gammel Pose, jeg ogsaa havde<br /> fundet; saa hentede vi noget af det trøskede Træ og<br /> puttede ogsaa det i Posen. Jeg siger hentede, eller<br /> „laante”, som min Gamle altid benævnte det; Tom kaldte<br /> det derimod rent ud „at stjæle” Men det gjorde ikke<br /> noget, tilføjede han; vi var nu en Fanges Hjælpere -<br /> paa en Maade stillet som Fanger selv - og som saa-<br /> danne maatte vi skaffe os de nødvendige Hjælpemidler,<br /> paa hvad Maade det lod sig gøre - og man vilde ikke<br /> af den Grund kunne dadle os. Det er ikke at regne som<br /> Synd, naar en Fanges Hjælper eller Fangen selv stjæler<br /> de Ting, han har Brug for til sin Befrielse, udtalte<br /> Tom, det er kun hans Ret; saalænge vi altsaa repræ-<br /> senterede Fangen, havde vi Ret til at stjæle alt til Brug<br /> for hans Befrielse. I modsat Fald var det noget helt<br /> andet; det er en elendig Stymper, som stjæler for egen<br /> Fordels Skyld. Vi blev altsaa enige om at nappe alt,<br /> hvad vi havde Brug for, hvor vi end kunde faa Fingre<br /> i det. Ud fra denne Anskuelse lavede Tom senere et<br /> frygteligt Spektakel, fordi jeg havde faaet Fingre i en<br /> af Negrenes Vandmeloner ude paa Marken og fortæ-<br /> rede den. Han tvang mig endog til at give Fyren lidt<br /> Penge i Vederlag, og foreholdt mig, at det var noget <br /> <br /> 301<br /> <br /> helt andet, saaledes var det ikke ment - den havde jeg<br /> ligefrem stjaalet, - vi maatte kun tage, hvad vi virkelig<br /> havde Brug for. Jeg indvendte, at Vandmelonen havde<br /> jeg haft Brug for. Men det galdt ikke, vedblev han;<br /> en anden Sag havde det været, om jeg havde brugt<br /> Vandmelonen til at smugle en Kniv ind til Jim, saa at<br /> han med den kunde dræbe sin Fangevogter - det havde<br /> der ikke været noget at sige til. Men i mit stille Sind<br /> tænkte jeg rigtignok, at der ikke var stor Stads ved at<br /> repræsentere en Fange, naar man ikke engang maatte<br /> rapse en sølle Vandmelon.<br /> <br /> Vi afventede nu et Tidspunkt, da alle i Huset var<br /> gaaet til deres Arbejde, og ingen var at se paa Gaards-<br /> pladsen. Saa slæbte Tom Sækken ind i Tilbygningen<br /> ved Jims Fangeskur, medens jeg holdt Udkig, Da vi<br /> kom ud derfra, satte vi os paa en Brændestabel og<br /> sludrede sammen.<br /> <br /> „Ja, nu er alt jo i Orden,” bemærkede Tom, „vi<br /> mangler kun Værktøj, og det kan vi snart faa fat i.”<br /> <br /> „Værktøj, til hvad?” spurgte jeg.<br /> <br /> „Til at grave med, naturligvis! Du har vel ikke tænkt,<br /> at vi kan grave ham ud med de bare Negle?”<br /> <br /> „Nej, men de gamle Spader og Hakker inde i Sku-<br /> ret er vel gode nok!”<br /> <br /> Med medlidende Foragt saa Tom paa mig og ud-<br /> brød: „Huck Finn! der er intet at stille op med Dig!<br /> Har Du nogen Sinde hørt om Fanger, der saadan lige<br /> kunde tage Hakke og Spade og grave sig ud med? Jeg<br /> spørger Dig, Huck Finn, saafremt der er Spor af sund<br /> Fornuft i Dig: med hvad Ret kunde en Fange i saa<br /> Tilfælde regnes for en Helt? Saa kunde man lige saa<br /> godt med det samme laane ham en Nøgle til Fængslet,<br /> saa han selv kunde lukke sig ud. Spader og Hakker!<br /> Jeg tror, du vil - ikke engang en Konge vilde bruge<br /> saadanne Redskaber!” <br /> <br /> 302<br /> <br /> „Naa, ja!” svarede jeg, „naar vi altsaa ikke skal<br /> bruge de Spader og Hakker, der findes derinde, hvad<br /> skal vi da grave med?”<br /> <br /> „Et Par store, gode Osteknive!”<br /> <br /> „Hvad siger Du! Grave Grunden ud under Fængs-<br /> let med dem? Du maa jo fejle noget, Tom; det er<br /> ren Vanvid!”<br /> <br /> „Det er ligegyldigt! Enten det er Vanvid eller ikke,<br /> saa maa det gøres, det er i Overensstemmelse med Reg-<br /> lerne; saa vidt jeg ved, gives der ingen anden Maade -<br /> og jeg har dog læst alle de Bøger, der handler om den<br /> Slags Ting. Altid graver man sig ud med Knive! -<br /> og det tilmed sædvanligvis ikke gennem Ler og Jord,<br /> men gennem fast Klippegrund. Dertil har de brugt Uger<br /> og Maaneder, ja ofte meget mere Tid. Der var engang<br /> en Fange i det underjordiske Fængsel Chateau d'If ved<br /> Marseilles Havn, og han gravede sig ud paa den Maade.<br /> Hvorlænge tror Du, han var om det?”<br /> <br /> „Det ved jeg ikke!”<br /> <br /> „Ja, men Du kan jo gætte!”<br /> <br /> „Aa, jeg tænker en halvanden Maaned!”<br /> <br /> „Syv og tredive Aar tog det ham. Han kom frem<br /> paa et Sted, som hedder Kina! Der ser Du - saadan<br /> gaar det til. Jeg vilde ønske, at denne Fæstning her<br /> hvilede paa fast, solid Klippegrund!”<br /> <br /> „Men Jim kender ingen i Kina, hvis han skulde<br /> komme frem til Overfladen der.”<br /> <br /> „Det kommer ikke Sagen ved! Du gaar altid bort<br /> fra selve Sagens Kærne!”<br /> <br /> „Naa, det er mig ogsaa lige meget, hvor han kom-<br /> mer frem, naar blot han bliver fri, og saaledes tænker<br /> vel Jim selv. Men et maa vi dog tage Hensyn til.<br /> Jim er altfor gammel til at blive gravet ud med Knive,<br /> saa længe vil han ikke leve.”<br /> <br /> „Det vil vise sig! Men du tror da ikke, at vi skulde <br /> <br /> 303<br /> <br /> behøve syv og tredive Aar for at grave Hul i Ler-<br /> gulvet?”<br /> <br /> „Hvorlænge mener Du vel, det vil vare, Tom?”<br /> <br /> „Ja, vi tør jo ikke anvende saa lang Tid derpaa, som<br /> vi burde i Henhold til Reglerne, for Onkel Silas vil<br /> nok snart faa Rede paa, hvor Jim hører til. Hvem kan<br /> vide, hvornaar Jim skal føres bort? Egentlig burde Ud-<br /> gravningen jo nok tage os et Aarstid, men under de for-<br /> haandenværende usikre Forhold anser jeg det for rigtigst,<br /> at vi graver saa hurtigt som muligt og saa indbilder os,<br /> at det har varet syv og tredive Aar. Saa kan vi rolig se<br /> Tiden an, og, saasnart der viser sig Tegn paa Fare, kan<br /> vi hurtig bringe ham ud og skaffe ham af Vejen. Jeg<br /> tænker, at det er bedst saaledes.”<br /> <br /> „Det er da en fornuftig Tale,” svarede jeg. „At ind-<br /> bilde sig koster jo ikke noget og for min Skyld kan vi<br /> godt indbilde os, at Udgravningen har varet halvtreds<br /> Aar. Saa er det bedst, jeg ser at faa fat i et Par Knive!”<br /> <br /> „Tre maa vi have,” tilraadede Tom; „den ene maa vi<br /> lave en Sav af.”<br /> <br /> „Ja vel, Tom; men,” vovede jeg at indvende, „der bag<br /> i det lille Skur har jeg mellem Skramlet set en gammel,<br /> rusten Sav, - hvis det altsaa ikke strider mod Skik og<br /> Brug -”<br /> <br /> Med Fortvivlelse malet i Ansigtsudtrykket afbrød<br /> Tom mig og sagde: „Det er haabløst at lære Dig noget,<br /> Huck! Løb nu hen og skaf de Knive - tre maa vi have,<br /> forstaar Du?”<br /> <br /> Det gjorde jeg da. <br /> <br /> 304<br /> <br /> NI OG TYVENDE KAPITEL.<br /> <br /> Som vi havde ventet, gik alle tidlig til Ro om Afte-<br /> nen og snart hvilede de alle i dyb, tryg Søvn. Vi ned ad<br /> Lynaflederen og listede os forsigtigt ind i Skuret; vort<br /> trøskede Træ afgav tilstrækkelig Belysning - saa ki-<br /> lede vi paa Arbejdet. Først ryddede vi alt til Side, der<br /> var stablet Op ad Væggen udfor det Sted, hvor Jims<br /> Seng antagelig stod. Tom mente, det vilde være bedst,<br /> hvis vor Løbegang mundede ud under Sengen, thi saa var<br /> det vanskeligt at opdage Aabningen, da Jims Tæppe<br /> hængte temmelig langt ned mod Gulvet, og det skulde<br /> være mærkeligt, om nogen faldt paa at løfte Tæppet og<br /> kigge under Sengen. Vi gravede og rodede derefter til<br /> hen mod Midnat med vore Knive. Saa var vi da død-<br /> trætte og vore Hænder fulde af Vabler uden at vi dog<br /> var skredet ret langt fremad med Arbejdet. Endelig op-<br /> gav jeg det og udbrød: „Hør, Tom! dette Arbejde her<br /> bliver vi ikke færdig med i syv og tredive Aar, som vi<br /> efter Reglerne skulde; hvis det ikke mindst vil tage os<br /> otte og tredive Aar, maa Du kalde mig Mads!”<br /> <br /> Ikke et Ord svarede han; han sukkede dybt og hørte<br /> op med at rode videre. Da vidste jeg, at han var i Færd<br /> med at tænke og lod ham have Ro. Pludselig udbrød<br /> han:<br /> <br /> „Huck, paa den Maade kommer vi ingen Vegne. Ja,<br /> hvis vi virkelig var i Fængsel og havde saa mange Aar<br /> at løbe paa, som det var nødvendigt at bruge, havde<br /> det ingen Hast, saa behøvede vi kun at grave et Par<br /> Minutter, hver Dag, medens Vagten blev afløst og fik ikke<br /> Vabler i Hænderne deraf. Saa kunde vi arbejde os frem<br /> Aar ud og Aar ind og udføre alt i Overensstemmelse med<br /> Reglerne. Men vi har ingen Tid at ødsle hen. Naar vi<br /> endnu kiler saadan paa en Nat til, maa vi vente mindst<br /> en Uge, indtil vore Hænder er blevet saa raske, at vi <br /> <br /> 305<br /> <br /> igen kan grave videre med Knivene. Rigtigt og moralsk<br /> er det ikke - jeg vilde heller ikke gribe til denne Ud-<br /> vej, hvis der fandtes nogen anden» - men vi maa tage<br /> Spaderne - og lade, som om det er Knive.”<br /> <br /> „Bravo! Tom, det er da fornuftig talt! Din Tanke<br /> bliver mere og mere klar, synes jeg, Du gør dit Bedste<br /> for at overgaa Dig selv.” svarede jeg. „Spaderne bør<br /> være vort Løsen, - enten det maa betragtes som mo-<br /> ralsk eller ikke. I saa Henseende blæser jeg Moralen<br /> et Stykke. Naar jeg vil have fat i en Neger eller en<br /> Vandmelon, er Metoden mig uvæsentlig, blot jeg opnaar<br /> min Hensigt. Hvad det gælder om for mig, er at faa<br /> min Neger tilbage; naar jeg behøver en Spade for at<br /> grave ham ud, bruger jeg en Spade, - saa lad „Avtori-<br /> teterne” tænke derom, hvad de lyster!”<br /> <br /> „Ja.” svarede han, „i vort Tilfælde er det forsvarligt<br /> at bruge Spade, ellers indlod jeg mig ikke paa det; thi<br /> Ret er Ret og Uret er Uret, og man skal ikke paa Trods<br /> af bedre Indsigt begaa Uret! Du kunde maaske for dit<br /> Vedkommende grave Jim ud med en Spade uden at ind-<br /> bilde Dig, at det er en Kniv; for mit Vedkommende for-<br /> holder Sagen sig anderledes; jeg ved, hvad der er rig-<br /> tigt og maa handle i Overensstemmelse dermed, altsaa<br /> - giv mig saa en Kniv!”<br /> <br /> Han havde sin egen i Haanden, men uden videre at<br /> tænke over det, rakte jeg ham nu ogsaa min egen: men<br /> han kastede den paa Jorden og gentog utaalmodigt:<br /> <br /> „Giv mig en Kniv, Huck Finn!”<br /> <br /> Først stirrede jeg forundret paa ham, men pludse-<br /> lig gik der et Lys op for mig. Jeg rodede blandt det<br /> gamle Skrammel og fandt en Spade, som jeg rakte ham.<br /> Uden at sige et Ord tog han imod den og gik løs paa<br /> Arbejdet. Saaledes var han - altid fast i sine Prin-<br /> cipper!<br /> <br /> Jeg bevæbnede mig med en Skovl og nu gik Arbej-<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 20 <br /> <br /> 306<br /> <br /> det hurtigt fra Haanden. En halv Timestid gravede vi<br /> flittigt, men saa var vi saa søvnige, at vi maatte indstille<br /> det. Dog havde vi da faaet udført et kønt Stykke Ar-<br /> bejde med vore „Knive” Som sædvanligt løb jeg op ad<br /> Bagtrappen og mente, at Tom vilde komme bag efter.<br /> Da han ikke viste sig, saa jeg ud ad vort Vindue og fik<br /> Øje paa ham ved Lynaflederen, som han forsøgte at klatre<br /> op ad. Det gjorde ondt i hans vablede Hænder og han<br /> udbrød helt ynkeligt:<br /> <br /> „Jeg kan ikke, Huck, jeg naar aldrig op! Hvad skal<br /> jeg dog gøre? Giv mig et godt Raad!”<br /> <br /> „Ja,” svarede jeg. „men det bliver vist ikke moralsk<br /> og efter Reglerne. Gaa op ad Trapperne og bild Dig ind,<br /> at det er ad Lynaflederen!”<br /> <br /> Stiltiende fulgte han dette Raad.<br /> <br /> Den næste Morgen „laante” Tom etsteds inde i Hu-<br /> set en Tinske og en Messinglysestage for at kunne lave<br /> Penne til Jim, samt en Pakke Tændstikker og seks Tælle-<br /> lys, imidlertid luskede jeg omkring ved Negrenes Hytter<br /> og saa mit Snit til at faa Fingre i tre Tintallerkener.<br /> Tom mente, at dette Antal langt fra vilde slaa til, men<br /> jeg gjorde ham opmærksom paa, at ingen vilde se de<br /> Tallerkener, som Jim kastede ud gennem Vinduesspræk-<br /> ken, fordi de vilde falde i endel højt Ukrudt udenfor;<br /> der kunde vi da samle dem op og benytte dem engang<br /> til. Dette Svar tilfredsstillede ham:<br /> <br /> „Nu gælder det om at bringe disse Sager ind til<br /> Jim!”<br /> <br /> „Aa, vi kan stikke dem ind til ham gennem Hullet,<br /> naar vi faar det gravet!”<br /> <br /> Tom paatog sig en foragtende Mine og brummede<br /> noget om, at Mage til Vaas havde han ikke forhen hørt.<br /> Derefter fortalte han, at han havde udspekuleret tre-<br /> fire forskellige Maader, hvorpaa det kunde ske, men<br /> det havde jo ingen Hast med at tage den endelige Be- <br /> <br /> 307<br /> <br /> stemmelse, da vi først maatte søge at forklare Jim, hvor-<br /> til han skulde bruge disse Ting.<br /> <br /> Ved Titiden om Aftenen rutschede vi ned ad Lynafle-<br /> deren og tog et af vore Tællelys med os; vi lyttede<br /> udenfor Jims Glukhul, hørte ham snorke og kastede saa<br /> Lyset ind, hvilket han slet ikke lagde Mærke til. Med<br /> friske Kræfter kilede vi paa med Spade og Skovl og i<br /> Løbe; af to-tre Timer havde vi vor lille Tunnel færdig.<br /> Vi krøb gennem den og kom ind i Fangeskuret under<br /> Jims Seng, saa famlede vi lidt omkring og fandt Tælle-<br /> lyset, som vi hurtig fik tændt. En kort Stund stod vi<br /> begge bøjede over Jim, der stadig snorkede, og saa væk-<br /> kede vi ham lempeligt. Hvor blev han lykkelig, da han<br /> saa, at det var os! Han overøste os med Kælenavne<br /> og bad os indtrængende om at hente en gammel Fil til<br /> at file Lænken over med; saa vilde han straks stikke<br /> bort derfra. Dette stemmede aldeles ikke overens med<br /> Toms Hensigt og han gjorde da Jim forstaaeligt, at det<br /> stred mod alle Regler; Tom udviklede derefter vore Pla-<br /> ner for ham og tilføjede, at vi kunde foretage Foran-<br /> dringer i disse, hvad Øjeblik det skulde være, hvis der<br /> viste sig nogen overhængende Fare; han behøvede ikke<br /> at nære nogen Frygt, thi vi skulde nok sørge for, at han<br /> blev fri. Jim slog sig da ogsaa til Ro med denne For-<br /> klaring og vi sad længe og talte om gamle Tider. Tom<br /> rettede en Mængde Spørgsmaal til ham, og da Jim saa<br /> fortalte, at Onkel Silas hver Dag kom over til ham for<br /> at bede med ham og Tante Sally for at paase, at han fik<br /> nok at spise, samt at de begge var saa gode og venlige<br /> mod ham, udbrød Tom:<br /> <br /> „Ja, saa ved jeg ogsaa, hvad jeg har at gøre. De to<br /> maa selv bære Sagerne over til Dig, Jim!”<br /> <br /> „Lad dog være med det, Tom” svarede jeg. „Det<br /> er da den mest forrykte Idé, Du endnu har faaet!”<br /> <br /> Men han agtede ikke paa min Ytring; uforstyrret<br /> <br /> 20* <br /> <br /> 308<br /> <br /> snakkede han videre, saaledes som han plejede, naar han<br /> havde sat sig en bestemt Ting i Hovedet.<br /> <br /> Jim fik da Besked om, at vi agtede at indsmugle en<br /> Rebstige til ham i en Postej med Negeren Sam, der<br /> bragte ham hans Kost; han maatte ikke lade sig mærke<br /> med noget og passe paa, at Sam ikke saa ham aabne<br /> Postejen. De mindre Sager vilde vi stikke i Onkels<br /> Frakkelommer, hvorfra han saa maatte stjæle dem; naar<br /> det lod sig gøre, vilde vi ogsaa benytte Tantes Forklæde-<br /> lommer. Endelig lod han ham vide, hvortil han skulde<br /> anvende de forskellige Sager, og viste ham, hvorledes<br /> han skulde føre Dagbog, skrevet med sit Blod, paa<br /> Skjorten, - og mere af samme Art. Tom forklarede<br /> ham alt meget nøje. Rigtignok kunde Jim ikke forstaa<br /> Nytten af alt dette, men slog sig til Taals med, at vi<br /> dog var „kloge, hvide Mennesker” og derfor maatte for-<br /> staa os bedre paa saadanne Ting end en ussel, dum<br /> Neger. Og han lovede at udføre alt nøje efter Toms Op-<br /> givende.<br /> <br /> Jim havde nogle Smaapiber og Tobak, saa vi kunde<br /> faa os en rigtig hyggelig Passiar, før vi atter krøb ud<br /> gennem Hullet og begav os op i Seng. Tom var i glim-<br /> rende Humør. Det var den bedste Fornøjelse, han end-<br /> nu havde været med til og denne Undvigelsesbedrift<br /> maatte ganske sikkert bringe os alle stor Ære og Be-<br /> rømmelse, naar den engang blev almindelig bekendt.<br /> <br /> Næste Morgen var vi ude i Brændeskuret og slog<br /> Messinglysestagen i passende Stykker, hvilke Tom tog i<br /> Lommen tillige med Tinskeen. Saa begav vi os over til<br /> Negerhytterne; medens jeg afledede Sams Opmærksom-<br /> hed, borede Tom et Stykke af Lysestagen ind i den Majs-<br /> postej, der var bestemt for Jim-. Saa travede vi bag efter<br /> Sam over til Fængselsskuret for at iagttage Virkningen.<br /> Den var over al Forventning, for Jim var næsten ved at<br /> knække alle sine Tænder, da han hed i Messingstumpen. <br /> <br /> 309<br /> <br /> Han lod sig dog ikke mærke med andet end, at det var<br /> en Sten eller lignende, der saa let kan forvilde sig ind<br /> i Brød; men senere satte han ikke Tænderne i noget,<br /> før han med sin Gaffel havde undersøgt det.<br /> <br /> Medens vi saa staar i Halvmørket derinde, dukker<br /> pludselig to Hunde snusende og snøftende frem under<br /> Jims Seng, og flere følger efter, saa Rummet i Løbet af<br /> et Øjeblik er saa overfyldt med Hunde, at vi næppe<br /> kan trække Vejret. Hvilken Overraskelse! For Pokker,<br /> vi maatte altsaa have glemt at lukke Døren til Side-<br /> skuret ordentlig.<br /> <br /> Sam fik en saadan Forskrækkelse, at han kun med<br /> Udraabet: „Spøgeri!” faldt om mellem Hundene og væl-<br /> tede sig omkring som i Krampe. Hurtig aabnede Tom<br /> Døren til Fængslet, snappede et Stykke Kød fra Jims<br /> Tallerken og kastede det udenfor; medens Hundene suste<br /> som forrykte efter Kødet, løb han selv lynsnart om bag<br /> Skuret og fik Døren forsvarlig lukket. I næste Øjeblik<br /> var han atter tilbage i Fængslet og trak Døren til efter<br /> sig. Saa bøjede han sig over Sam, der endnu laa støn-<br /> nende paa Lergulvet. Tom klappede og beroligede ham<br /> og spurgte, om han maaske igen havde set noget og<br /> om Aanderne atter havde foruroliget ham. Sam kom til<br /> sig selv, rejste sig og saa sig angstfuld omkring.<br /> <br /> „Massa Sid,” hviskede han, „Dem tænke, Sam være<br /> en Nar, men Sam synes mig se en hel Million Hunde<br /> eller Djævler, helt tydelig mig set dem! Sam mærke<br /> dem, - føle dem! De springe over stakkels, gamle<br /> Sam! Der være saa mange - saa mange! Mig kun<br /> engang fange saadan Spøgelse - kun en eneste - en-<br /> gang! Saa de Spøgelser nok næste Gang blive væk fra<br /> Sam!”<br /> <br /> „Jeg skal sige Dig, Sam, hvad jeg tror,” udbrød Tom<br /> beroligende. „Ved Du, hvorfor disse Spøgelser kommer<br /> her hver Gang Du bringer Frokost til denne bortrømte <br /> <br /> 310<br /> <br /> Slave? Det er fordi de er sultne. Ved Du, hvad Du saa<br /> skal gøre? Naa, ikke! Du maa lave dem en Hekse-<br /> postej, det alene kan hjælpe Dig!”<br /> <br /> „Men, Massa Sid, hvorledes gamle Sam lave en<br /> Heksepostej? Det vide mig slet ikke. Mig aldrig hørt<br /> om en saadan Postej!”<br /> <br /> „Naa, saa skal jeg lave den for Dig!”<br /> <br /> „Massa Sid gøre det? Sam kysse Jorden, hvor Massa<br /> Sid gaar!”<br /> <br /> „Det er godt, Gamle! Jeg gør det, fordi Du er venlig<br /> og tjenstvillig og har gjort os den Tjeneste at vise os den<br /> Fyr der. Men Du maa være forsigtig, forstaar Du?<br /> Naar vi laver Postejen, maa Du vende Ryggen til og<br /> end ikke gøre Forsøg paa at se, hvad vi kommer i den;<br /> heller ikke maa Du se paa, naar Jim spiser den. Ellers<br /> kommer Spøgelserne atter over Dig og hvem ved, om de<br /> ikke næste Gang slæber Dig med i Stedet for at for-<br /> svinde saa hurtigt. Og fremfor alt maa Du ikke røre ved<br /> Postejerne.”<br /> <br /> „Røre dem, Massa Sid? Sam ikke røre med den<br /> mindste Fingerspids, ikke for ti Hundrede Tusind Milli-<br /> oner Dollars!”<br /> <br /> TREDIVTE KAPITEL. <br /> <br /> Der var nu lagt for med Hensyn til Postejen. Vi<br /> skyndte os hen til et Rum i et af Skurene, der blev brugt<br /> som et Slags Pulterkammer. Tidligere havde vi udspio-<br /> neret det og vidste, at her laa en Bunke gamle Støvler,<br /> forslidt Tøj, ituslaaede Flasker, hullede Kasseroller og<br /> Kedler - alt sammen ganske nyttige Sager til sit Brug.<br /> <br /> Efter endel Roderi fandt vi endelig et noget gennem-<br /> sigtigt Blikvandfad, hvori vi godt kunde bage Postejen. <br /> <br /> 311<br /> <br /> naar vi tætnede de Største Huller. Saa listede vi ned i<br /> Kælderen og fyldte det med Mel. Da det saa imidlertid<br /> blev Frokosttid, maatte vi skynde os op; paa Vejen fandt<br /> vi et Par store rustne Søm og Tom sagde, at de vilde<br /> være velkomne for en Fange, da han med dem kunde<br /> indridse sit Navn og sin Kummer paa Fængslets Vægge.<br /> Det ene lagde vi i Lommen paa Tante Sallys Forklæde,<br /> der hang paa et Dørgreb, det andet satte vi fast under<br /> Onkels Hattebaand - Børnene fortalte os nemlig, at<br /> Papa og Mama skulde over til den bortrømte Neger.<br /> <br /> Da vi satte os til Frokostbordet, fik Tom Lejlighed til<br /> at putte Tinskeen i Onkels Frakkelomme. Tante Sally<br /> lod paafaldende længe vente paa sig. Da hun endelig<br /> kom, var hun helt blussende rød og saa vred ud. Hun<br /> kunde næppe vente, til Bordbønnen var til Ende, før hun<br /> pøsede Kaffen omkring i Kopperne med den ene Haand,<br /> medens hun med den anden knubsede sit nærmest sid-<br /> dende Barn oven i Hovedet, samtidig talte han saaledes<br /> til Onkel Silas:<br /> <br /> „Nu har jeg gennemstøvet hele Huset fra øverst til<br /> nederst, og - sandelig det overgaar min Forstand - jeg<br /> kan absolut ikke opdage, hvor den ene af dine Skjorter<br /> er blevet af.”<br /> <br /> Ved disse Ord fik jeg et Stykke Skorpe i den for-<br /> kerte Hals, hvorfra det blev drevet tilbage af et saa<br /> hæftigt Hosteanfald, at det fløj lige over Bordet i Øj-<br /> et paa et af de smaa Børn, der krummede sig som en<br /> Orm og udstødte sande Indianerhyl; Toms Ansigt fik en<br /> underlig grønlig Farve - i et Øjeblik syntes vi at have<br /> tabt Vejret. Men saa var det forbi - det var kun den<br /> pludselige Overraskelse, der virkede saa hæftigt. On-<br /> kel Silas sagde:<br /> <br /> „Ja, det er i Sandhed højst besynderligt, det forstaar<br /> jeg ikke. Jeg ved med Bestemthed, at jeg tog den af,<br /> fordi -” <br /> <br /> 312<br /> <br /> „Naturligvis, fordi Du kun havde denne ene paa! Jeg<br /> ved rigtig godt, at Du har taget den af - i Gaar har<br /> jeg nemlig med mine egne Øjne set den hænge paa Tørre-<br /> snorene. Men nu er den borte, saameget er sikkert og<br /> vist, og Du bliver nødt til at skifte med dine røde Flonels-<br /> skjorter, indtil jeg faar Tid til at sy Dig en ny. Det<br /> bliver saa den tredje, jeg syr i Løbet af de to sidste Aar.<br /> Du kunde saamænd sætte en hel Sværm af Syersker i<br /> Arbejde med dine Skjorter! Og hvorledes Du bærer Dig<br /> ad med at kaste dem bort, det er mig en Gaade! Man<br /> skulde tro, at Du i din Alder endelig havde lært at passe<br /> paa dit Tøj!”<br /> <br /> „Ja, ja, Sally, jeg ved det; men, ser Du, i dette Til-<br /> fælde er Skylden ikke alene min, for jeg har dog egent-<br /> lig intet at gøre med den Skjorte, naar jeg ikke længere<br /> har den paa, og tabt den af Kroppen, tror jeg ikke,<br /> jeg har!”<br /> <br /> „Aa, Silas, det kan Du ikke regne Dig til Fortjeneste;<br /> hvis det var Dig muligt at tabe den, medens Du havde<br /> den paa, saa havde Du nok gjort det! For Resten er<br /> Skjorten ikke det eneste, der er borte - der mangler og-<br /> saa en en Ske. Der var ti og nu er der kun ni. Maaske<br /> Kalven kan have ædt Skjorten, men en Ske sætter den<br /> ikke til Livs, det ved jeg da!<br /> <br /> „Savner Du endnu mere?”<br /> <br /> „Ja - seks Tællelys er forsvundet! Dem kan Rot-<br /> terne have ædt og jeg antager ogsaa, at de har gjort det.<br /> Et helt Under er det, at de ikke har slugt hele Huset,<br /> Silas. Du bekymrer Dig ikke en Døjt om at faa Rotte-<br /> hullerne stoppede til; Du taler altid om det, men faar<br /> det aldrig gjort. Rotterne kunde, tror jeg, godt bygge<br /> Reder i dit Haar, uden at Du mærkede det - men man<br /> kan ikke kaste Skylden for Skeens Forsvinden- over paa<br /> Rotterne - det er da klart nok!”<br /> <br /> „Ja, Sally, Du har Ret! jeg har vist Forsømmelighed, <br /> <br /> 313<br /> <br /> men jeg lover Dig, at jeg endnu i Dag egenhændig skal<br /> stoppe alle Hullerne til.”<br /> <br /> „Aa, forhast Dig endelig ikke; det er tidsnok en-<br /> gang til næste Aar!”<br /> <br /> I samme Øjeblik tildelte hun det yngste Barn et<br /> knaldende Smæk med Bagsiden af Haanden; den paa-<br /> gældende havde benyttet Lejligheden til at stikke Fing-<br /> rene i Sukkerskaalen og trak dem nu hastigt til sig med<br /> en lydelig Flæben.<br /> <br /> Da viste Lise, den Negerkone, som havde med det<br /> indvendige Husarbejde at gøre, sig i Døren:<br /> <br /> „Missers - et Lagen ogsaa være væk!”<br /> <br /> „Et Lagen ogsaa! Barmhjærtige Himmel!”<br /> <br /> „Nu skal jeg straks stoppe Rottehullerne!” sukkede<br /> Onkel Silas og saa meget angerfuld ud.<br /> <br /> „Ti!” befalede Tante Sally, „Dumrian! tror Du maa-<br /> ske, at Rotterne har ædt Lagenet? Hvor kan det Lagen<br /> være blevet af, Lise?”<br /> <br /> „Lise vide intet! Igaar være det paa Tørresnor, i Dag<br /> være det borte - helt, helt væk!”<br /> <br /> „Det er dog for galt! Sligt har jeg aldrig oplevet Ma-<br /> gen til! En Skjorte, et Lagen, en Ske og seks Lys -”<br /> <br /> Den opløbne Negertøs kom nu styrtende som gal ind<br /> og raabte:<br /> <br /> „Der mangler en Messinglysestage! Kan ikke finde<br /> den!”<br /> <br /> „Skrub af, Tøs! Gaa allesammen eller -”<br /> <br /> Nu skummede hun af Raseri. Vi dukkede os alle,<br /> trak Skuldrene sammen og holdt os saa stille som Mus,<br /> medens han som en Hvirvelvind fløj ud og ind. Jeg spej-<br /> dede allerede efter en Lejlighed til at slippe bort, til<br /> Uvejret var drevet over, da Onkel Silas pludselig stak<br /> Haanden i Lommen og med et forbavset, helt faare-<br /> agtigt Ansigtsudtryk trak han Skeen frem for Dagens<br /> Lys. Med vidt opspilet Mund standsede hun midt i sin<br /> <br /> 314<br /> <br /> Tales hæftige Strøm og ved dette Syn ønskede jeg mig<br /> langt borte til Jerusalem. Men saa udbrød hun:<br /> <br /> „Just som jeg havde tænkt! Lige det, jeg ventede!<br /> Der sidder Du hele Tiden og ruger over Skeen i din<br /> egen Lomme uden at mæle et Ord og lader din Kone<br /> ærgre sig til Døde. Maaske har Du ogsaa de andre Sager<br /> i dine Lommer? Se dog efter! Hvorledes er Skeen kom-<br /> met der?<br /> <br /> „Hvis jeg vidste det, vilde jeg fortælle Dig det,<br /> Sally,” vedblev han ligefrem undskyldende sig. „Før<br /> Frokost sad jeg just og studerede min Tekst til paa Søn-<br /> dag og da havde jeg mit nye Testamente fremme paa<br /> Bordet; jeg kan kun tænke mig, at jeg har taget fejl og<br /> stukket Skeen i Lommen i Stedet for, - nu mærker jeg,<br /> at mit Testamente har jeg da ikke i den. Jeg skal gaa<br /> ind og se efter; hvis det endnu ligger, hvor jeg læste i<br /> det før Frokost, saa er jeg sikker i min Sag, jeg har da<br /> byttet om og puttet Skeen -”<br /> <br /> „Men kan Du dog ikke tie stille? Du gør mig syg<br /> med al din Tale! Gaa nu allesammen, og kom mig ikke<br /> for Øje før mit Sind er faldet til Ro, hører I!”<br /> <br /> Vi to var raske nok til at følge hendes Befaling. Da vi<br /> gik gennem Dagligstuen, stod den gamle Mand just og<br /> tog sin Hat ned fra Knagen. Sømmet faldt paa Gulvet,<br /> men han tog det kun skikkeligt op og lagde det paa Ka-<br /> minen uden at sige et Ord. Saa gik han ud. Tom havde<br /> nøje iagttaget ham og udbrød:<br /> <br /> „Med ham kan vi ikke for Fremtiden sende noget.<br /> han er ikke til at stole paa! For Resten har han med<br /> Hensyn til den Ske vist os en Tjeneste uden selv at ville<br /> det. Nu maa vi, uden at han behøver at vide det, yde<br /> ham nogen Gengæld. Skal vi ikke stoppe hans Rotte-<br /> huller; det faar han vist aldrig gjort!”<br /> <br /> Som sagt, saa gjort. Der var nok af dem nede i Kæl-<br /> deren og det tog os en hel Time, men saa var Arbejdet <br /> <br /> 315<br /> <br /> ogsaa lavet godt og grundigt; det Skulde være en meget<br /> stærk Rotte, som skulde kunne bryde derigennem!<br /> <br /> Saa hørte vi pludselig Fodtrin paa Trapperne og<br /> skyndte os da at puste vort Lys ud og gemme os. Det<br /> var den gamle Mand, som kom med et Lys i den ene<br /> Haand og bærende paa noget i den anden Haand til at<br /> stoppe Hullerne; han saa helt aandsfraværende ud. Han<br /> gik fra det ene Hul til det andet, saa blev han staaende<br /> nogle Minutter i stille Eftertanke, medens Tællen dryp-<br /> pede fra hans Lys. Omsider gik han langsomt op ad Trap-<br /> pen, idet han mumlede ved sig selv:<br /> <br /> „Om jeg saa brød min Hjærne nok saa meget, er det<br /> mig umuligt at komme paa, hvornaar jeg har gjort det.<br /> Men Hullerne er tilstoppede og nu har jeg Bevis for, at<br /> jeg ikke er Skyld i, at Rotterne har været paa Spil! Dog,<br /> hvad Nytte er det til - lad mig hellere tie; det er ikke<br /> Umagen værd at retfærdiggøre mig.” -<br /> <br /> Med disse Ord forsvandt han og vi listede os op igen.<br /> Ja, han var, og er den Dag i Dag endnu, en skikkelig<br /> Mand!<br /> <br /> Tom var i stor Forlegenhed med Hensyn til, hvad<br /> han skulde gøre for at faa en ny Ske; i hvert Fald maatte<br /> vi have en saadan. Da han havde tænkt sig lidt om,<br /> havde han sin Plan færdig. Vi gik ind i Stuen og hen til,<br /> hvor Kurven med Skeerne stod; da saa Tante viste sig,<br /> snuppede Tom en af dem op i sit Ærme, bredte de andre<br /> ud paa Bordet og udbrød:<br /> <br /> „Tante Sally, der er jo kun ni Skeer.”<br /> <br /> „Gaa nu jeres Vej og plag mig ikke - jeg ved bedre,<br /> hvor mange der er, jeg har lige talt dem.”<br /> <br /> „Ja, men jeg har talt to Gange, Tante; der er ikke<br /> flere end ni!”<br /> <br /> Først blev hun lidt vred, men saa gav hun sig da<br /> til at tælle: „Ja, Du har Ret, der er kun ni. Hvorledes<br /> kan det dog være - lad mig tælle engang til!” <br /> <br /> 316<br /> <br /> Nu lod Tom Skeen glide ud fra sit Ærme, og da hun<br /> havde endt sin Tælling, udbrød hun;<br /> <br /> „Det maa jo gaa til med Hekseri - nu er der igen<br /> ti!”<br /> <br /> „Men Tante! jeg tror dog ikke, der er ti!” indskød<br /> Tom.<br /> <br /> „Lad mig saa tælle om igen, er Du saa tilfreds!”<br /> <br /> Tom nappede hurtig en Ske uden hun saa det og<br /> saa var der igen ni tilbage. Tante skummede af Raseri<br /> og rystede over hele Legemet. Hun talte efter flere<br /> Gange, snart var der ni og snart ti Skeer, for af og til<br /> talte hun Kurven med. Saa tabte hun Taalmodigheden<br /> og slyngede Kurven ind til Væggen, gav Katten et Spark,<br /> saa den hvæsende hoppede højt i Vejret, og raabte, at vi<br /> skulde skrubbe af og lade hende have Ro. Men Hoved-<br /> sagen var, at vi havde vor Ske; vi fik dog puttet den i<br /> hendes Forklædelomme, og Jim modtog den rigtig endnu<br /> før Middag. For saa vidt havde vi haft Held med vort<br /> Forehavende, og Tom mente, at den Spøg nok havde væ-<br /> ret Ulejligheden værd, for herefter vilde Tante Sally<br /> aldrig mere være sikker paa, om! hun havde ni eller ti<br /> Skeer; hvis hun talte rigtig, troede hun, at det var for-<br /> kert og omvendt.<br /> <br /> Om Aftenen hængte vi saa Lagenet tilbage paa Tørre-<br /> snoren igen, men stjal samtidig et andet fra en af hendes<br /> Skuffer; i de følgende Dage tog vi Lagener bort og lagde<br /> tilbage igen, saa hun tilsidst kom i fuldstændig Vildrede<br /> med, hvormange Lagenet, hun egentlig ejede; alt dette<br /> skabte hende et saadant Bryderi, at hun omsider opgav at<br /> finde Rede i dette Lagen-Regnskab.<br /> <br /> Nu .var alt i den skønneste Orden med Hensyn til<br /> Skjorten og Lagenet og Skeen og Lysene - takket være<br /> Kalven og Rotterne og det noget indviklede Sammentæl-<br /> lings-Eksperiment. Lysestagen spillede ikke saa stor en <br /> <br /> 317<br /> <br /> Rolle - lidt efter lidt havde Stormen lagt sig fuldstæn-<br /> dig.<br /> <br /> Men Postejen, den berømte Heksepostej, skaffede os<br /> et stort Arbejde og endeløse Bryderier. Alt, hvad der<br /> var nødvendigt, havde vi bragt ud i Skoven og her gik<br /> Bagningen for sig. Vi maatte bage den stykkevis og<br /> brugte tre Kasseroller fulde af Mel, før vi naaede saa vidt;<br /> men da havde vi ogsaa opnaaet at blive forbrændt paa<br /> Hænder og Arme og Øjnene var svulne af Røg. Egentlig<br /> lagde vi an paa at faa en højt hvælvet Skorpe, men hele<br /> Tiden sank vore Postejdele sammen i Midten; saa fandt<br /> vi paa, at det maaske gik bedre, naar vi straks fra Be-<br /> gyndelsen lagde Rebstigen inden i og bagte den med.<br /> Natten tilbragte vi hos Jim, ivrigt beskæftigede med at<br /> rive Lagenet i smalle Strimler og binde dem sammen;<br /> inden Dagens Frembrud havde vi faaet lavet et herligt<br /> Tov, med hvilket man kunde have hængt en Okse. Vi<br /> „lod” saa, som om vi havde været ni Maaneder om at<br /> lave det.<br /> <br /> Samme Formiddag bragte vi Tovet ud i Skoven, men<br /> vi kunde ikke faa det ind i Postejen; der var Tov nok til<br /> at fylde fyrretyve Postejer med, og saa vilde der endog<br /> blive Længde nok tilbage til Suppe, Pølse eller hvad man<br /> ellers ønskede. Saadant et Lagen er stort - det kunde<br /> række til flere Middagsmaaltider!<br /> <br /> Men vi behøvede jo ikke hele Tovet; vi vilde kun<br /> bruge saa meget, som kunde udfylde Postejen. Resten<br /> kastede vi bort. Til Bagningen turde vi nu ikke bruge<br /> Kasserollen, fordi Bunden truede med at falde af, og<br /> hele vor Herlighed da vilde ende i Ilden. Men Onkel<br /> Silas ejede et pragtfuldt Varmebækken af Messing: det<br /> var overordentlig kunstfærdigt udgraveret og havde et<br /> langt Skaft. Det var et gammelt Arvestykke og var kom-<br /> met fra England sammen med Wilhelm Erobreren paa<br /> „Liljekonval'en, tror jeg, eller ogsaa med det første Ud- <br /> <br /> 318<br /> <br /> vandrerskib. Det tilhørte en Samling af endel andet<br /> Skrammel, som Onkel satte uhyre Pris paa - ikke just<br /> paa Grund af Pengeværdien, men fordi det var „Rari-<br /> teter” som Onkel sagde.<br /> <br /> Dette Messing-Varmebækken fik vi i al Hemmelig-<br /> hed taget ned fra dets Plads og bragt ud i Skoven. Den<br /> første Postej vilde ikke rigtig lykkes, da den hængte<br /> paa Fanden, men saa tog vi fat paany. Vi fyldte Dejg<br /> i Bækkenet, stoppede Tovet ned, hældte atter Dejg oven-<br /> paa, lukkede Laaget og satte det over Ilden - et Kvar-<br /> terstid efter havde vi den smukkeste Postej, som selv<br /> den dygtigste Kok ikke behøvede at blues ved. Men<br /> spises kunde den rigtignok ikke - i hvert Fald maatte<br /> man have et Vognmandslæs Tandstikkere ved Haanden.<br /> for Tovet vilde vel nok falde lidt seigt at faa Bugt med.<br /> <br /> Sam holdt Øjnene vel borte, da vi lagde Heksepo-<br /> stejen i den Kurv, hvori han bar Maden over til Jim;<br /> tillige skjulte vi tre Tintallerkener paa Bunden af Kur-<br /> ven. Saaledes fik Jim alt bragt over: saasnart han var<br /> ene, halede han Stigen frem fra Postejen og gemte den<br /> i sin Seng; saa kradsede han nogle Tegn paa en af Tin-<br /> tallerkenerne og kastede den ud gennem Glughullet.<br /> Tom var meget tilfreds og udtalte, at Jim nøjagtig havde<br /> opfyldt de ham givne Paalæg.<br /> <br /> EN OG TREDIVTE KAPITEL.<br /> <br /> At tildanne Pennene var et møjsommeligt Arbejde.<br /> og ligeledes gik det med Saven; dog mente Jim, at<br /> det værste af alt vilde blive at kradse denne Indskrift<br /> paa Muren. Det maatte imidlertid gøres, for Tom fast-<br /> holdt, at det var aldeles nødvendigt - aldrig i sit Liv<br /> havde han hørt om nogen Statsfange, der ikke havde <br /> <br /> 319<br /> <br /> efterladt sig en Inskription paa sit Fængsels Væg, -<br /> og som Regel baade med Navn og Skjoldmærke.<br /> <br /> „Tænk blot paa Lady Jane Grey,” udbrød han. „eller<br /> paa Gilford Dudley og den gamle Northumberland! Og-<br /> saa de brugte lang Tid dertil og lagde stort Arbejde<br /> deri, Huck, men saadan maatte det være; man kan ikke<br /> smøge saadanne Ting fra sig! Jim maa indkradse en<br /> Inskription og sit Vaaben!”<br /> <br /> Jim svarede: „Men, unge Massa Tom, Jim have in-<br /> gen Vaaben; mig have kun den gamle Skjorte, og Tom<br /> vide selv, den mig bruge til at skrive Dagbog paa!”<br /> <br /> „Du misforstaar mig, Jim; men jeg indser nok, at<br /> Du ikke har Forstand paa, hvad et Vaaben eller Skjold-<br /> mærke betyder. Men Du kan være sikker paa, at Du<br /> skal faa et, før Du slipper ud herfra. Det skal ikke<br /> senere kunne bebrejdes os, at vi har vist en saadan<br /> Forsømmelse!”<br /> <br /> Medens Jim og jeg hver paa sin Teglsten sleb Pen-<br /> nene til - Jim lavede sin af et Stykke Messing, jeg<br /> behandlede Tinskeen -, sad Tom og brød sin Hjærne<br /> med, hvorledes Vaabnet skulde være. Kort efter sagde<br /> han, at han havde flere gode Idéer, og næsten ikke<br /> kunde blive enig med sig selv om, hvilken han skulde<br /> bestemme sig til; endelig erklærede han:<br /> <br /> „Jo, det passer! I Skjoldet sætter vi en Tværbjælke.<br /> og i højre nederste Felt et mørkerødt Andreaskors, der-<br /> over anbringes en Hund i siddende Stilling, ved dens<br /> Poter ligger en søndersprængt Lænke - dette er Sym-<br /> bolet paa Slaveri; saa maa vi endnu have en grøn Tvær-<br /> bjælke og en syvtakket Krone paa azurblaa Bund. I<br /> det andet Felt sættes to krydsende Klinger, derover en<br /> bortløben Neger, som med Møje slæber paa sin Bylt over<br /> Skulderen. Som Vaabenholdere: to Statuer - hvilket<br /> betyder os to - og som Motto: „Maggiore fretta, mi- <br /> <br /> 320<br /> <br /> nore atto” Det har jeg læst i en Bog og betyder:<br /> „Hastværk er Lastværk” Hvad, er det ikke godt?”<br /> <br /> „Go-ga-se-sa - udmærket! Men jeg forstaar<br /> ikke et Muk deraf!” udbrød jeg.<br /> <br /> „Naa, det har vi ikke Tid til at snakke om nu, Huck;<br /> nu maa vi kile paa!”<br /> <br /> „Hvad betyder for Eksempel et Andreaskors og en<br /> Tværbjælke og et Felt?” vedblev jeg.<br /> <br /> „Aa, pin mig nu ikke! Et Felt - har Du aldrig hørt,<br /> at nogen drager i Felten? Jeg skal nok vise Jim, hvorle-<br /> des man laver det.”<br /> <br /> „Men Du kan da give en Forklaring, Tom! Hvad er<br /> et Andreaskors?”<br /> <br /> „Ja, det ved jeg ikke! - men han maa have det, for<br /> alle Adelsmænd har den Slags!”<br /> <br /> Saadan var han. Naar det ikke passede ham, kunde<br /> man gærne pumpe ham i tre Uger uden at faa nogen<br /> Forklaring.<br /> <br /> Da han nu var færdig med Vaabnet, begyndte han at<br /> udgranske en rigtig mørk og tungsindig Indskrift - en<br /> saadan maatte Jims have. Han havde straks flere til Ud-<br /> valg paa rede Haand og skrev dem ned:<br /> <br /> 1. Her brast en Fanges Hjærte.<br /> <br /> 2. Her har en ulykkelig Fange, forladt af Gud og<br /> Mennesker, henslæbt sit glædeløse Liv.<br /> <br /> 3. Her brast et ensomt Hjærte og en træt, udpint<br /> Sjæl gik ind til evig Hvile efter syv og tredive<br /> lange Aars martrende Fangenskab.<br /> <br /> 4. Her udaandede - hjemløs og forladt, efter syv og<br /> tredive bitre Aars Indespærring - en ædel Frem-<br /> med, naturlig Søn af Ludvig den 14. Fred med<br /> hans Støv!<br /> <br /> Saa bevæget var Tom, da han læste disse Indskrif-<br /> ter for os, at hans Stemme skælvede og næsten kvaltes.<br /> Tilsidst var de blevet ham saa kære, at han ikke kunde <br /> <br /> 321<br /> <br /> give Afkald paa nogen af dem - Jim maatte have dem<br /> alle sammen op paa Væggen. Jim gjorde Indvendinger;<br /> han vilde bruge et helt Aar til at kradse alt det Stads op,<br /> tilmed kunde han ikke skrive et eneste Bogstav; men<br /> Tom lovede selv at tegne Bogstaverne, saa behøvede<br /> Jim kun at følge Skrifttrækkene med sin „Pen” Plud-<br /> selig udbrød han saa:<br /> <br /> „Hør, der falder mig noget ind! Her er jo Brædde-<br /> vægge og det passer ikke til lnskriptioner i et Fæng-<br /> sel. Det maa være haard Klippevæg, saaledes som Fæng-<br /> selsmure plejer at være! Det maa skaffes til Veje!”<br /> <br /> Jim fandt imidlertid, at dette var meget værre; han<br /> vilde bruge saa lang Tid til at gravere det i Sten, at han<br /> aldrig mere kom paa fri Fod. Dog trøstede det ham<br /> noget, da Tom lovede at hjælpe ham. Saa undersøgte<br /> han, hvorvidt vi var naaet med Filningen af Pennene;<br /> skønt mine Hænder allerede rystede af Anstrængelse,<br /> var Arbejdet kun skredet helt umærkeligt frem.<br /> <br /> „Nu ved jeg, hvad vi gør!” udbrød Tom. „Vi maa alli-<br /> gevel have en Klippe til Vaabnet og Inskriptionerne,<br /> saa nu kan vi slaa to Fluer med ét Smæk. Nede ved<br /> Vandmøllen ligger der en stor, brugt Møllesten, den slæ-<br /> ber vi herhen; paa den kan vi ridse Vaabnet og Ordene<br /> og tillige slibe Pennene og Saven.”<br /> <br /> Det var en storslaaet Idé, men Møllestenen var og-<br /> saa en voldsom stor Tingest. Endnu var det ikke Midnat;<br /> vi løb altsaa til Møllen, efterladende Jim ved Arbejdet.<br /> Vi fandt den ganske rigtig og begyndte at rulle afsted med<br /> den, men det var et haardt Arbejde; mange Gange faldt<br /> den om paa Siden og havde nær knust en af os; Tom var<br /> ogsaa sikker paa, at dette nok vilde ske, før vi fik den<br /> bakset hen paa rette Sted. Da vi var naaet Halvvejen,<br /> maatte vi give fortabt, vore Kræfter var udtømte og vi<br /> var badet i Sved. Der var ikke andet at gøre - Jim<br /> maatte ud og tage et Tag med. Han løftede altsaa Senge-<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 21 <br /> <br /> 322<br /> <br /> benet, gjorde Lænken løs og viklede den tre Gange om<br /> Livet; vi krøb saa ud gennem vort Hul og Jim og jeg<br /> rullede Stenen videre, medens Tom ledede Arbejdet. Han<br /> var et rent Jærn til at lede et Arbejde, - allerede fra<br /> ganske lille havde han et vist Greb paa den Slags Ting.<br /> <br /> Skønt vort Hul ikke var saa lille, var det dog ikke<br /> stort nok til at lempe Møllestenen igennem, men Jim greb<br /> en Spade, udvidede Hullet og snart var vi alle og Stenen<br /> inde i hans Fangeskur. Med et Søm ridsede Tom nu<br /> ganske let, hvad der skulde staa, og gav Jim Ordre til at<br /> udmejsle Skrifttrækkene og Vaabnet; dette skulde han<br /> holde paa med, indtil Lyset var brændt ned; han kunde<br /> da gaa til Ro, men maatte først sørge for, at Møllestenen<br /> blev omhyggelig skjult i Sengen. Saa hjalp vi ham med<br /> at faa Lænken anbragt om Sengebenet igen og skulde<br /> just selv trække os tilbage, da Tom fik et nyt Indfald:<br /> <br /> „Har Du Edderkopper her, Jim?”<br /> <br /> „Nej, Massa Tom, Jim takke Himlen for der være<br /> ingen Edderkopper!”<br /> <br /> „Saa maa vi skaffe Dig nogle!”<br /> <br /> „Jim behøve ikke Edderkopper! Mig bange for dem,<br /> mig li'saa gerne have en Klapperslange, uha!”<br /> <br /> Tom tænkte sig et Øjeblik om og udbrød saa:<br /> <br /> „Det var en god Idé, Jim! Saadan burde det netop<br /> være, - hvor kan Du gemme den?”<br /> <br /> „Gemme hvem?”<br /> <br /> „Klapperslangen, selvfølgelig!”<br /> <br /> „Herre i Himlen, Massa Tom! Naar Klapperslange<br /> komme her, mig løbe bort! Jim støde Hul gennem Væg-<br /> gen med sit Ho'de og springe ud!”<br /> <br /> „Aa, Jim, efter kort Tids Forløb vil Du ikke føle<br /> nogen Frygt for den -- Du kan blot tæmme den!”<br /> <br /> „Tæmme Klapperslange?”<br /> <br /> „Naturligvis - det er let nok. Ethvert Dyr er saa<br /> taknemligt, naar man omgaas det med Venlighed, og <br /> <br /> 323<br /> <br /> tænker slet ikke paa at gøre dem noget Ondt, som er<br /> god imod det. Det vil Du kunne se i enhver Bog! Prøv<br /> blot - det er alt, hvad jeg beder Dig om, prøv for en<br /> Gangs Skyld i et Par Dage. Jeg er overbevist om, at Du<br /> i den korte Tid naar saa vidt, at den vil holde af Dig,<br /> sove hos Dig og aldrig være borte fra Dig et Minut; Du<br /> vil kunne vikle den om din Hals og tage dens Hoved<br /> i din Mund, hvis Du vil.”<br /> <br /> „Massa Tom ikke tale saadan. Jim ikke putte Slan-<br /> geho'de i Munden - og Jim ikke sove med Slange -<br /> nej, Jim vil aldeles ikke!”<br /> <br /> „Kom dog til Fornuft, Jim! En Fange maa tæmme<br /> et Yndlingsdyr til at underholde sig med. Og naar nu<br /> ingen tidligere har forsøgt med en Klapperslange, saa<br /> vil din Ære og Berømmelse netop blive saa meget større,<br /> da Du er Foregangsmand. Du vil aldrig senere i Livet<br /> faa saa let Adgang til at sikre Dig et smukt og berøm-<br /> meligt Eftermæle!”<br /> <br /> „Nej, Massa Tom, Jim behøve ikke saadan Efter-<br /> mæle! Slangen bide Jim død - nej, Jim blæse paa be-<br /> rømt Eftermæle!”<br /> <br /> „Du kan jo dog gøre et Forsøg, Jim! Du kan jo<br /> slippe den ud igen, hvis Forsøget ikke lykkes.”<br /> <br /> „Oh, saa være det for sent, naar Slangen først bide<br /> stakkels Jim. Massa Tom, Jim gøre alt, som ikke være<br /> dumt og ufornuftigt - men naar Massa Tom og Huck<br /> bringe Jim Klapperslange at tæmme - saa løbe Jim<br /> bort - lige straks; det være sikkert!”<br /> <br /> „Naa, saa lader vi det Forslag fare, siden Du viser<br /> Dig saa paastaaelig! I Stedet for skaffer vi Dig et Par<br /> Snoge, og dem binder Du nogle Knapper i Halen og saa<br /> lader vi, som om det er Klapperslanger - lad os saa<br /> gøre det!”<br /> <br /> „Jim hellere have dem, Massa Tom, mig ikke bange<br /> for Snoge; men Jim sige: mig ingen Brug have for dem!<br /> <br /> 21* <br /> <br /> 324<br /> <br /> Mig aldrig tænkt det være saa haardt at være Fange!”<br /> <br /> „Jo, man maa underkaste sig, hvad der hører til. Sig<br /> mig, er der Rotter her i Skuret?”<br /> <br /> „Nej, Jim ikke set no'en Rotter!”<br /> <br /> „Saa maa vi sørge for, at Du faar nogle!”<br /> <br /> „Rotter, Massa Tom? Jim ikke behøve Rotter! Være<br /> saa hæslige Dyr, forstyrre Folk, naar de sove. De sprin-<br /> ge op i Sengen og bide Jim i Næsen, saa han ikke sove<br /> for Rotter. Nej, Massa Tom, Dem give Jim Snog, naar<br /> mig skal have noget, men ikke Rotter!”<br /> <br /> „Det maa Du ikke modsætte Dig, alle Fanger har<br /> Rotter. Man tæmmer dem og kæler for dem! og lærer<br /> dem alle mulige Kunster, tilsidst bliver de da lige saa<br /> fortrolige med En som Fluer. Men Du maa jo spille for<br /> dem! Har Du noget at spille paa?”<br /> <br /> „Jim have en gammel Kam og et Stykke Papir - en<br /> lille Mundharmonika! Rotter maaske ikke holde af Har-<br /> monikamusik?”<br /> <br /> „Jo, vist saa; det har ikke noget at sige, hvilket In-<br /> strument man anvender, blot det er Musik. En Mund-<br /> harmonika er god nok til dem. Alle Dyr elsker Musik<br /> - og i Fængsler sværmer de for det; navnlig sørgmodig<br /> Musik, og dertil er en Mundharmonika som skabt. Det<br /> interesserer dem og de kommer frem for at se, hvad der<br /> er paa Færde. Før Du om Aftenen gaar til Ro, sætter<br /> Du Dig altsaa paa din Seng og spiller paa Harmonika -<br /> ja ogsaa om Morgenen. Spil „den sidste Rose” eller<br /> noget andet bedrøveligt, saa skal Du se, efter to Minut-<br /> ters Forløb kryber Rotter, Slanger og Edderkopper og<br /> andre Smaadyr frem og nærmer sig Dig, - efterhaanden<br /> vinder Du deres Fortrolighed, de giver sig til at danse og<br /> føler sig vel tilfredse.”<br /> <br /> „Ja, de føle sig tilfredse, det tro Jim nok! Men mig<br /> ikke tilfreds. Mig ikke forstaa, det være til nogen Nytte!<br /> Men Jim gøre det, naar det maa være saadan. Jim gøre <br /> <br /> 325<br /> <br /> dem tilfreds med Musik, saa de Bæster ikke plage Jim:<br /> <br /> Tom stod fordybet i Tanker, maaske havde han fun-<br /> det paa endnu flere Dyr til Jims Menageri; han udbrød;<br /> <br /> „Det havde jeg nær glemt! Tror Du, at Du kan pleje<br /> en Blomst her, Jim!”<br /> <br /> „Maaske - her rigtignok være mørkt og Jim behøve<br /> ingen Blomst”; der være saa meget Besvær med den og<br /> Jim ikke forstaa det!”<br /> <br /> „Naa, Du faar prøve; det er lykkedes andre Fanger<br /> at fremelske Blomster.”<br /> <br /> „Saadan gammel, pigget Tidsel eller gul Koblomme<br /> nok vokse her, Massa Tom; men det være ikke Umagen<br /> værdt at pleje dem.”<br /> <br /> „Sig ikke det, Jim! Nu henter vi til Dig en lille Ko-<br /> blomme og den maa Du plante der henne i Krogen og<br /> pleje den godt; men Du maa ikke kalde den „Koblomme”<br /> for alle Blomster i Fængsler hedder „Picciola” - og<br /> saa maa Du vande den med dine Taarer.”<br /> <br /> „O, Jim” have Kildevand nok i Kruset!”<br /> <br /> „Vand duer ikke - det maa være Taarer - saaledes<br /> bærer alle Fanger sig ad.!”<br /> <br /> „Men, Massa Tom, Jim har Kildevand i Kruset til<br /> tyve Koblommer; mig ikke have Taarer nok til en!”<br /> <br /> „Hovedsagen er, at den faar Taarer - hvor skulde<br /> en Fange dog skaffe sig Kildevand fra?”<br /> <br /> „Saa Koblomme visne straks. Massa Tom, - Jim<br /> næsten aldrig græde, - næsten aldrig!”<br /> <br /> Denne Bemærkning slog Tom, og Enden paa det blev,<br /> at Jim skulde prøve paa at drive et Løg frem. Han lovede.<br /> at Jim næste Morgen skulde faa et sendt over i sin Kaffe.<br /> Jim vilde lige saa gærne have Tobak i Kaffen og gjorde<br /> en Mængde Ophævelser saavel mod dette som overfor<br /> alt det andet med Rotter. Snoge, Penne og lndskrifter og<br /> Dagbøger, hvorved han vilde faa mere Ulejlighed og<br /> større Ansvar end Fanger i Almindelighed plejede at <br /> <br /> 326<br /> <br /> have. Herover blev Tom først rigtig utaalmodig Og vred:<br /> Jim maatte skamme sig, sagde han, Jim havde just al<br /> Grund til at vise Taknemlighed overfor ham; mere end<br /> nogen anden Fange i Verden gav han Jim Lejlighed til<br /> at skabe sig et berømt Navn - og det vidste han ikke<br /> at skatte højere end et umælende Dyr.<br /> <br /> Denne Overhaling fik den skikkelige Jim til at krybe<br /> i sit gode Skind igen og han lovede, at han i Fremtiden<br /> ikke skulde gøre Indvendinger imod vore Ønsker. Der-<br /> efter gik vi op for at sove.<br /> <br /> TO OG TREDIVTE KAPITEL. <br /> <br /> Morgenen efter sneg vi os begge ind til Byen og<br /> købte en solid Rottefælde; den anbragte vi i Kælderen.<br /> hvorefter vi aabnede nogle af de største Rottehuller; i<br /> Løbet af knapt en halv Time havde vi fanget en Sam-<br /> ling paa femten fede, gamle Rotter. Nu stillede vi Fæl-<br /> den med hele Forsyningen ind under Tante Sallys Seng.<br /> som maatte antages at være det unærmeligste og mest<br /> fredhellige Sted i hele Huset; her kunde den vel staa<br /> i Fred for de smaa Rollinger.<br /> <br /> Medens vi saa hengav os til Jagt paa Edderkopper.<br /> skete den Ulykke, at den lille Thomas Franklin Benja-<br /> min Jefferson Alexander Phelps opdagede vort Gemme-<br /> sted, og han kunde naturligvis ikke dy sig for at prøve.<br /> om Rotterne vilde gaa ud af sig selv, naar han aabnede<br /> Fælden. Og det viste de sig svært villige til!<br /> <br /> Da vi kom tilbage for at afhente von møjsommelig<br /> erhvervede Ejendom, stod Tante Sally oppe i Sengen og<br /> raabte Mord og Brand og Tyve og Røvere, medens Rot-<br /> terne opførte en vild Krigsdans over Seng og Borde og<br /> Stole. Da den vilde Jagt havde spredt sig lidt gennem <br /> <br /> 327<br /> <br /> den af os aabnede Dør, greb den ophidsede Dame en<br /> Tæppebanker og gav os en Omgang Prygl uden først at<br /> kræve nogen undskyldende Forklaring. Derefter maatte<br /> vi anvende to samfulde Timer for paa ny at indfange<br /> femten-seksten Rotter, der langt fra i Henseende til Stør-<br /> relse og Skønhed kunde maale sig med det første Hold.<br /> Dette bestod just af saa dadelløse Eksemplarer, som man<br /> kun sjeldent træffer paa.<br /> <br /> Efterhaanden samlede vi yderligere et stort Lager af<br /> Edderkopper, Biller, Frøer, Larver og lignende Smaa-<br /> sager; vi tænkte ogsaa paa at tage en hel Hvepserede<br /> med os, men det maatte vi opgive. Saa stod Slange-<br /> jagten kun tilbage, og i Løbet af kort Tid fik vi indsamlet<br /> henved en halv Snes lange Snoge og Staalorme. Alle<br /> disse Dyr anbragte vi i en tilbunden Sæk, som vi lagde<br /> op i vort Sovekammer.<br /> <br /> Imidlertid stod Aftensmaden paa Bordet, og vi var<br /> skrupsultne ovenpaa dette Dagværk. Vi huggede alt-<br /> saa godt i os, og da vi atter kom op paa vort Værelse -<br /> var der ikke en Snog mere at opdage; vi maa ikke have<br /> bundet Sækken godt nok til og de har da smøget sig ud.<br /> Imidlertid tænkte vi, at de ikke kunde være kommet ret<br /> langt bort, saa vi snart kunde indfange dem igen. Dog<br /> nej - i den paafølgende Tid kunde man ikke beklage<br /> sig over Snogemangel dér i Huset. Stadig faldt de ned.<br /> hvor man: mindst ønskede dem, snart i Suppeterrinen<br /> og snart i Tallerkenerne, medens man sad og spiste. De<br /> var saamænd alle sammen smukke at se til med nyde-<br /> lige Striber, og en Million af den Slags vilde ikke have<br /> generet mig. Men Tante Sally tænkte anderledes, hun<br /> hadede dem uden Persons Anseelse; enten de var stri-<br /> bede eller plettede, kunde hun ikke udstaa dem. Hver<br /> Gang hun mødte en af dem paa sin Vej, kastede hun alt,<br /> hvad hun havde i Haanden, fra sig og løb med Vindens<br /> Hast bort, idet hun udstødte et Skrig, som man sikkert <br /> <br /> 328<br /> <br /> kunde høre i Jericho. Ikke engang med en Ildtang turde<br /> hun tage paa dem. Hvis hun saa om Natten vendte sig<br /> i sin Seng og tilfældig kom i Berøring med et af disse<br /> stakkels, uskyldige Dyr, slog hun et Vræl op, som om<br /> hele Huset stod i lys Lue. Jeg kunde ikke forstaa den<br /> Dame! Overfor sin gamle Mand gjorde hun et saadant<br /> Postyr i denne Anledning, saa han engang sagde, at han<br /> vilde ønske Vorherre havde glemt at skabe Slangerne.<br /> Selv da den sidste Snog efter en Ugestids Forløb var<br /> sporløst forsvundet fra Huset, holdt Tante Sallys Angst<br /> ikke op, ikke paa langt nær. Naar hun saa sad i sine<br /> egne Tanker, behøvede man kun at kilde hende paa Hal-<br /> sen med en Fjer, straks fløj hun skrækslagen op og gik<br /> næsten ud af sit gode Skind. Men morsomt var det, og<br /> Tom sagde, at saaledes var alle Kvinder; af en eller<br /> anden Grund var de alle saaledes indrettet, hvorfor vid-<br /> ste han ikke.<br /> <br /> Vi fik en Dragt Prygl, hver Gang en Snog kom<br /> hende i Vejen, og hun betydede os, at der skulde tages<br /> andre Forholdsregler overfor os, hvis vi igen befolkede<br /> Huset med Snoge. Hvilke det skulde være, vilde hun.<br /> trods alt, ikke ud med, jo, - hun var en klog Kvinde,<br /> Tante Sally. Pryglene generede mig ikke synderligt, jeg<br /> var bedre vant i saa Henseende, men den Ulejlighed, vi<br /> havde for at indfange en ny Forsyning af Snoge, ærgrede<br /> mig endel.<br /> <br /> Naa, det lykkedes omsider for os, og vi bragte det<br /> nye Parti sammen med de øvrige Dyr over i Jims Fan-<br /> geskur. For Dyrenes Bekvemmeligheds Skyld burde det<br /> dog have været dobbelt saa rummeligt. Der var rigtig-<br /> nok Munterhed, naar Jim opførte sin Musik og de svær-<br /> mede om ham. Edderkopperne kunde han navnlig ikke<br /> forsone sig med, og de var heller ikke glade ved ham.<br /> saa de laa i stadig, indbyrdes Strid. Jim sagde, at der<br /> for Rotter og Snoge og Møllestenen ikke var Plads til <br /> <br /> 329<br /> <br /> ham i Sengen. Og selv om saa var, kunde han umulig<br /> falde i Søvn, fordi Dyrene ikke gik til Ro paa samme Tid.<br /> Naar Rotterne sov, mødte Slangerne paa Dækket og om-<br /> vendt - det forekom ham, som om en Cirkusforestilling<br /> bestandig gik for sig omkring ham i Mørket; søgte han<br /> sig en anden Soveplads, tørnede han mod Edderkopper<br /> og Biller. Naar han engang slap ud derfra, sagde han.<br /> vilde han aldrig mere være Fange, selv mod en høj<br /> Betaling!<br /> <br /> Efter tre Ugers Forløb var alt i den bedste Orden.<br /> Skjorten var forlængst smuglet ind i en Postej, og.<br /> naar Rotterne om Natten bed Jim, benyttede han Blod-<br /> draaberne til hurtig at kradse noget ned i sin „Dagbog”<br /> medens „Blækket” endnu var flydende. Pennene var<br /> lavede. Inskriptionerne og hvad dertil hørte, var allerede<br /> indridset paa Møllestenen. Sengebenet var gennemsavet<br /> og Savsmuldet omhyggeligt slikket op, hvilket vore Ma-<br /> ver maatte bekende; vi troede, vor sidste Time var kom-<br /> met, men ogsaa det gled over. Men det forekom mig<br /> at være det mest ufordøjelige Savsmuld, jeg nogensinde<br /> havde fortæret, og Tom var heri enig med mig. Som<br /> sagt, alt var overstaaet; Arbejdet og Spændingen havde<br /> rigtignok taget haardt paa os, dog mest paa Jim, men<br /> det regnede vi os til Ære!<br /> <br /> Onkel Silas havde et Par Gange skrevet til New<br /> Orleans om den undvegne Neger, men havde naturlig-<br /> vis ikke miodtaget noget Svar. Nu talte han om, at<br /> han vilde prøve med et Avertissement i St. Louis og<br /> New Orleans Dagblade. Da han nævnte St. Louis.<br /> løb det mig koldt ned ad Ryggen, og selv Tom mente,<br /> at nu var der ikke længere nogen Tid at spilde. Nu<br /> maatte vi først skrive et anonymt Brev, tilføjede han.<br /> <br /> „Et hvad for noget?” spurgte jeg.<br /> <br /> „Et anonymt Brev!” gentog han. „Det er en Ad-<br /> varsel til Folk om, at der er noget paa Færde. Nogle <br /> <br /> 330<br /> <br /> Steder gøres det paa den ene Maade, andre Steder paa<br /> en anden Maade. Men altid er der en, som er Spion<br /> og hemmeligt bringer Budskab om alt til Slottets Kom-<br /> mandant. Da Ludvig den 16. vilde bryde ud fra Tuille-<br /> rieme, var det en Tjenestepige, der optraadte som Spion.<br /> Saaledes kan man altsaa gøre det, men et anonymt Brev<br /> er lige saa godt. Vi kan jo bruge begge Metoder. Det<br /> er ogsaa almindeligt, at Fangens Moder bytter Klæder<br /> med ham og bliver tilbage i Fængslet, medens han for-<br /> svinder. Saaledes maa vi ogsaa gøre!”<br /> <br /> „Men, Tom - hvorfor skulde vi dog give Folk Ad-<br /> varsel om, at der er noget paa Færde? Det maa da<br /> blive deres egen Sag, om de selv kan opdage det!”<br /> <br /> „Det er for saa vidt rigtig nok, men jeg stoler ikke<br /> paa Folkene her, de er altfor dumme; lige fra Begyn-<br /> delsen har de jo ladet os selv skaffe alle Vanskelig-<br /> hederne. De er altfor godtroende og blinde til at op-<br /> dage noget. Hvis vi altsaa ikke varskoer dem, saa la-<br /> der de os ganske rolig og stille stikke af, og da er<br /> al vor Møje og Besvær jo til ingen Nytte. Jims Be-<br /> frielse vilde da gaa for sig uden Sang og Klang. -<br /> vi kunde i saa Fald lige saa godt simpelt hen lukke<br /> Døren op Ved højlys Dag og bede ham spasere ud -<br /> ikke en vilde lægge ham et Halmstraa i Vejen!”<br /> <br /> „Jeg vilde dog hellere have, at det gik stille af,<br /> men -”<br /> <br /> „Naturligvis!” afbrød han foragteligt.<br /> <br /> „Men,” vedblev jeg uden at lade mig afbryde. „Jeg<br /> vilde kun sige, at hvad Du finder rigtigst, ogsaa fore-<br /> kommer mig rigtigst. Hvorledes skal vi saa indrette<br /> det med den Tjenestepige, som skal forraade os?”<br /> <br /> „Den Rolle maa Du overtage! Du sniger Dig i Nat<br /> ind og laaner en Kjole hos den lange Mulattøs i Køk-<br /> kenet!”<br /> <br /> 331<br /> <br /> „Men, Tom, der vil jo blive et forfærdeligt Spek-<br /> takel den næste Morgen, for hun har vel ikke andet, end<br /> hvad hun staar og gaar i.”<br /> <br /> „Det ved jeg meget godt. Men Du behøver jo ikke<br /> Kjolen længere end et Kvarterstid, medens Du stikker<br /> det anonyme Brev ind under den store Indgangsdør!”<br /> <br /> „Det kan jeg lige saa godt gøre i mit eget Tøj!”<br /> <br /> „Vilde Du saa maaske ligne en Tjenestepige, Huck?”<br /> <br /> „Nej, men der er jo ingen, som maa se mig, og<br /> saa er det da ligegyldigt, om jeg ser saadan eller saa-<br /> dan ud.”<br /> <br /> „Kommer aldeles ikke Sagen ved, Huck! For os<br /> gælder det om, at vi gør vor Skyldighed, hvad enten<br /> saa nogen ser det eller ikke. Har Du ikke moralsk<br /> Sans. Huck?”<br /> <br /> „Godt, jeg siger ikke mere. Jeg er altsaa Tjeneste-<br /> pigen. - hvem skal saa være Jims Moder?”<br /> <br /> „Det vil jeg selv være. Jeg laaner en af Tante<br /> Sallys Kjoler - saa bliver jeg en flot Moder!”<br /> <br /> „Vil Du da blive tilbage i Skuret, naar Jim og jeg<br /> stikker af?”<br /> <br /> „Aldeles ikke, det har jeg ikke talt om. Jeg har<br /> tænkt mig at stoppe Jims Tøj ud med Halm og lægge<br /> Dukken paa Sengen, det skal saa forestille Moderen.<br /> Jim tager Tante Sallys Kjole paa efter mig, og saa<br /> undviger vi alle tre. Naar en Fange af Rang og Stand<br /> bryder ud, for Eksempel en Konge, saa kalder man<br /> det at undvige - ikke „stikke af” Det samme gæl-<br /> der en Kongesøn, skønt der er naturligvis Forskel paa,<br /> om det er en naturlig Søn eller ikke.”<br /> <br /> Tom skrev saa det anonyme Brev; jeg huggede den<br /> lange, gule Køkkenpiges Kjole om Natten, iførte mig<br /> den og stak Brevet under Døren i Overensstemmelse<br /> med, hvad Tom havde paalagt mig. <br /> <br /> 332<br /> <br /> I Brevet stod:<br /> <br /> „Vogter Eder! Forræderiet nærmer sig! Vær<br /> paa Vagt!<br /> En ubekendt Ven.”<br /> <br /> Den næste Nat befæstede vi paa Hovedindgangs-<br /> døren en Tegning, der var lavet af Tom; den var teg-<br /> net med Blod og forestillede et Dødningehoved med<br /> korslagte Knogler neden under; den følgende Nat satte<br /> vi paa Køkkendøren en Plakat med en Ligkiste. -<br /> Aldrig har jeg set en Familie i saa rædselsslagen en<br /> Ophidselse. De kunde ikke have følt større Angst, om<br /> hele Huset havde sværmet med Spøgelser. Hvis blot<br /> en Dør smældede til, fo'r Tante Sally op med et Angst-<br /> udbrud, faldt noget paa Gulvet, raabte hun: „Men Gud<br /> dog!” Kom man bag paa hende, uden hun mærkede<br /> det, rystede hun i Skræk. Intet Øjeblik havde hun<br /> Ro - hun troede stadig, at der lurede en Fare bagved<br /> hende. I Seng turde hun ikke gaa, og hun frygtede<br /> ogsaa for at sidde alene oppe.<br /> <br /> Vore Advarselstegn havde altsaa gjort deres Virk-<br /> ning; Tom udtalte, at han næppe havde turdet haabe<br /> paa saa gunstigt Resultat; men det viste netop, at vi<br /> havde grebet Sagen rigtig an.<br /> <br /> „Og nu den sidste Bombe!” udbrød han. Afgørel-<br /> sens Stund var inde! Ved Daggry næste Dag fik vi<br /> et sidste Budskab færdigt og overlagde nu, hvorledes<br /> det skulde stikkes Onkel i Hænde; vi havde nemlig ved<br /> Aftensbordet hørt fortælle om, at en Negervagt om Nat-<br /> ten skulde posteres udenfor Dørene. Tom listede ned<br /> ad Lynaflederen og spejdede. Da han fandt Negeren<br /> ved Bagdøren i dyb Søvn, stak han Brevet ned bag<br /> hans Halslinning. Brevet havde denne Ordlyd:<br /> <br /> „Forraad mig ikke, jeg ønsker at være Eders<br /> Ven! En morderisk Røverbande ude fra Indianer-<br /> Territoriet er undervejs for i Nat at befri Eders <br /> <br /> 333<br /> <br /> bortrømte Negerslave. Banden har forsøgt at ind-<br /> gyde Eder Skræk, for at ingen skal vove sig ud<br /> af Huset, og den saaledes kan handle paa fri Haand.<br /> Selv tilhører jeg Banden, men min ædle Sjæl tillader<br /> mig ikke at deltage i denne Skændselsgerning uden<br /> i det mindste at sende en Advarsel. Mit inderligste<br /> Ønske er at forlade disse Røvere og Mordere og<br /> begynde et nyt Liv. Derfor forraader jeg deres djæ-<br /> velske Plan! De vil snige sig frem fra Nordsiden;<br /> med en falsk Nøgle vil de aabne Skurets Dør og<br /> befri Negeren. Selv skal jeg have Vagtpost ved<br /> Stuehuset og skal afgive et Hornsignal, saasnart jeg<br /> aner nogen Fare. I Stedet for at advare Røverne<br /> vil jeg bræge som et Faar, naar de trænger ind<br /> til Fangen. Medens de løser Fangen, kan De lukke<br /> Døren til bag dem og dræbe dem efter Behag. Gør<br /> nu, som jeg har sagt, ellers aner de Uraad og flyg-<br /> ter over Hals og Hoved! Belønning fordrer jeg<br /> ikke - Bevidstheden om at have gjort min Pligt,<br /> er mig nok.<br /> En ubekendt Ven.”<br /> <br /> TRE OG TREDIVTE KAPITEL.<br /> <br /> Da alle var staaet op, foregav vi for Tante Sally, at<br /> vi vilde tage en Tur ud paa Fiskeri i Floden. Vi fik<br /> et solidt Foder med os og gik ned til det Sted, hvor<br /> jeg havde sænket min Kano. Denne fik vi snart gjort<br /> tjenlig til Brug og aflagde ved Hjælp af den et Besøg<br /> paa Flaaden, hvor alt viste sig at være i den bedste<br /> Orden.<br /> <br /> Endelig naaede vi sent tilbage, just som man sad<br /> ved Aftensbordet. Alle befandt sig i en voldsom Op-<br /> hidselse og Angst; endnu før vi havde tygget af Mun- <br /> <br /> 334<br /> <br /> den blev vi sendt op og i Seng; ingen nævnte et Ord<br /> om det sidste Brev eller i det hele om Aarsagen til<br /> den almindelige Forvirring. Det var ganske vist hel-<br /> ler ikke nødvendigt, eftersom vi vidste bedre Besked<br /> end nogen anden. Næppe var vi halvt oppe ad Trap-<br /> perne og Tante ude af Syne, før vi listede ned til For-<br /> raadskælderen og forsynede os med tilstrækkelige Føde-<br /> midler til Rejsen; saa gik vi op og i Seng. Men alle-<br /> rede Klokken halv tolv var vi paa Benene igen. Tom<br /> fik fat i en af Tante Sallys Kjoler og stod just i Be-<br /> greb med at forsvinde med denne og Madvarerne, da<br /> han pludselig udbrød: „Hvor er Smørret?”<br /> <br /> „Jeg stak en stor Kile af og svøbte den ind i et<br /> Majsblad,” svarede jeg.<br /> <br /> „Saa maa Du have ladet den ligge dernede - her<br /> er den ikke.”<br /> <br /> „Saa maa vi tage afsted uden Smør,” foreslog jeg.<br /> <br /> „Nej, det er bedre at faa det med,” vedblev Tom;<br /> „Du kan bare liste Dig ned igen og hente det - det<br /> er jo hurtig gjort! Saa glider Du ned ad Lynaflederen<br /> og kommer bag efter mig. Nu stikker jeg over til Jim<br /> og stopper Klæderne, der skal forestille hans Moder,<br /> ud med Hø; saasnart Du indfinder Dig, bræger jeg som<br /> et Faar - og saa spænder vi alle tre bort!”<br /> <br /> Han forsvandt ned ad Lynaflederen, og jeg listede<br /> ned i Kælderen. Smørklumpen laa ganske rigtig endnu<br /> indsvøbt i Bladet, hvor jeg havde lagt den; jeg tog<br /> den, slukkede mit Lys og listede tilbage. Lykkelig naa-<br /> ede jeg op til Afsatsen, hvorfra Trappen førte op til<br /> vort Værelse, da en Dør blev aabnet, og Tante Sally<br /> kom til Syne med et Lys i Haanden. Hurtig gemte<br /> jeg Smørret i min Hue og tog den paa Hovedet. I<br /> samme Øjeblik havde hun set mig.<br /> <br /> „Du har været nede i Kælderen?” spurgte hun.<br /> „Hvad havde Du der nede at gøre?” <br /> <br /> 335<br /> <br /> „Ikke noget!”<br /> <br /> „Hvorfor i al Verden falder Du da paa at gaa der<br /> ned ved Nattetide, medens alle sover?”<br /> <br /> „Det ved jeg ikke!”<br /> <br /> „Du ved det ikke! Maa jeg være fritaget for et saa-<br /> dant Svar, Tom - jeg vil vide, hvad Du har haft<br /> for dernede!”<br /> <br /> „Jeg har ikke haft noget for, Tante Sally - slet<br /> ikke noget, det er virkelig sandt!”<br /> <br /> Jeg stolede paa, at hun saa vilde lade mig løbe,<br /> og under sædvanlige Forhold vilde hun sikkert ogsaa<br /> have gjort det. Men de sidste Dages hemmelighedsfulde<br /> Foreteelser maa sikkert have gjort hende mistroisk, thi<br /> hun udbrød voldsomt alvorligt:<br /> <br /> „Marsch - ind i Dagligstuen med Dig, og der bli-<br /> ver Du, til jeg kommer. Du har noget for, som jeg<br /> ikke skal vide; men jeg sværger Dig til, at jeg skal<br /> faa det pillet ud af Dig inden ret længe!”<br /> <br /> Hun skubbede mig ind gennem Døren og forsvandt.<br /> Men hvor var der mange Mennesker derinde! Femten<br /> af Omegnens Farmere og hver bevæbnet med et Gevær.<br /> Dette Syn overvældede mig, jeg sneg mig hen til en<br /> Stol og satte mig slukøret ned. Nogle af dem sad<br /> ned i Smaagrupper, andre stod op; de snakkede sammen<br /> med dæmpet Stemme og saa sig stadig ængstelig uro-<br /> ligt omkring; de lod som om der ikke var noget<br /> særligt paa Færde. Men jeg mærkede nok, hvorledes<br /> de stadig løftede paa Hatten, rystede paa Hovedet med<br /> betænkelige Miner og fingererede febrilsk paa Knap-<br /> perne. Selv var jeg ikke synderlig vel til Mode, men<br /> vogtede mig dog for at løfte paa min Hue.<br /> <br /> Hvor ønskede jeg, at Tante vilde komme ind og<br /> give mig en ordentlig Dragt Prygl og saa lade mig<br /> gaa, - blot jeg kunde komme ned til Tom og for-<br /> tælle ham, i hvilken Hvepserede vi befandt os, og at<br /> vi gjorde bedst i at holde inde med Taabelighederne <br /> <br /> 336<br /> <br /> og liste af med Jim, før den væbnede Magt satte sig<br /> i Bevægelse. Jeg sad som paa Naale.<br /> <br /> Endelig viste Tante sig og gik straks i Gang med<br /> et Krydsforhør over mig. Men jeg kunde ikke give<br /> noget fornuftigt Svar; jeg vidste nemlig næppe længere,<br /> hvad jeg sagde, for jeg mærkede, at Folkene begyndte<br /> at blive utaalmodige og gjorde sig rede til Opbrud.<br /> Nogle holdt paa straks at gaa ud og passe Røverne<br /> op, da det nu snart var Midnat; andre tilraadede Taal-<br /> modighed og vilde afvente det bebudede Signal. Tante<br /> blev ved med at rette Spørgsmaal til mig, medens jeg<br /> rystede og bævede af Angst; imidlertid steg Varmen i<br /> Værelset, og Smørret begyndte at smelte under min<br /> Hue og drev bagom mine Øren ned ad Halsen. Da<br /> saa en af de Bevæbnede bestemt erklærede: „Jeg til-<br /> raader, at vi nu gaar ned til Skuret og angriber Ban-<br /> den, saasnart den viser sig,” var jeg en Besvimelse<br /> nær. Paa samme Tid begyndte em lille Smørstrøm at<br /> liste sig ned over min Pande, - Tante saa det, og<br /> bleg som et Lagen udbrød hun: „Men Gud i Himlen!<br /> Hvad fejler Barnet. Saa sandt jeg lever, han har sik-<br /> kert Hjærnebetændelse, hans stakkels Hjærne begyn-<br /> der at flyde ud!”<br /> <br /> Alle flokkedes om mig for at se Vidunderet. De<br /> tog min Hue af, og Bladet med Resten af Smørklumpen<br /> kom til Syne. Men Tante trykkede mig til sit Hjærte,<br /> kyssede mig og udbrød under en hed Taarestrøm:<br /> <br /> „Hvor Du forskrækkede mig! Og hvor taknemmelig<br /> og glad er jeg ikke over, at det ikke er andet -<br /> Ulykker strømmer jo ind paa os i disse Dage, og de<br /> kommer gærne i Følge! Da jeg saa det pible frem,<br /> troede jeg forvist, at Du var færdig; hvad Farve og<br /> Gennemsigtighed angaar, vilde din Hjærne sikkert se<br /> saaledes ud, hvis -. Hvorfor sagde Du mig det ikke<br /> straks; hvad tror Du, jeg bryder mig om den Klat <br /> <br /> 337<br /> <br /> Smør! Gaa nu straks paa Hovedet i Seng og lad mig<br /> ikke se Dig mere før i Morgen tidlig!”<br /> <br /> Dette lod jeg mig ikke sige to Gange! I Løbet<br /> af et Sekund var jeg oppe, - i det næste igen nede<br /> ad Lynaflederen og løb gennem Mørket til Skuret. Saa<br /> betaget var jeg, at jeg næsten ikke kunde faa et Ord<br /> frem; saa hurtig som muligt fik jeg dog gjort Tom<br /> forstaaelig, at vi maatte afsted - Huset var fuldt af<br /> bevæbnede Folk.<br /> <br /> Toms Øjne straalede af Henrykkelse, og han ud-<br /> brød:<br /> <br /> „Nej, virkelig? Sikken Spænd! Hvis jeg skulde<br /> gøre det om igen, Huck, kunde jeg nok tromme hun-<br /> drede Mand herhen! Skal vi ikke udsætte det og -”<br /> <br /> „Skynd Dig - skynd Dig!” afbrød jeg. „Hvor er<br /> Jim?”<br /> <br /> „Lige ved din Albue; strækker Du Armen ud, kan<br /> Du naa ham. Han er paaklædt, hans Mor ogsaa; alt<br /> er færdigt. Nu lister vi os ud og giver dem Sig-<br /> nalet.”<br /> <br /> I samme Øjeblik lød der Fodtrin udenfor Døren;<br /> man hørte dem pille ved Laasen, og en Stemme sagde:<br /> „Jeg sagde jo nok, at vi kom for tidligt. De er der ikke<br /> endnu; Døren er aflaaset. Et Par af os maa gaa ind<br /> i Skuret og i Mørket vente paa Fyrene; vi andre hol-<br /> der os paa Lur her udenfor og skyder, naar de nærmer<br /> sig!”<br /> <br /> Før vi næsten vidste af det, var de allerede inde.<br /> men kunde heldigvis ikke i Mørket opdage os, der alle-<br /> rede havde søgt Tilflugt under Sengen. Hurtig og lyd-<br /> løst smøgede vi os gennem Hullet, forrest Jim, saa jeg<br /> og til sidst Tom- -- saaledes var Aftalen. Nu befandt<br /> vi os i Sideskuret, men hørte Lyden af Fodtrin lige<br /> uden for. Vi krøb stille hen til Døren; Tom holdt os<br /> tilbage, medens han satte Øjet til en lille Revne; men<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 22 <br /> <br /> 338<br /> <br /> i Mørket var det ikke muligt at opdage noget. Han<br /> hviskede til os, at han vilde lytte og vente, indtil Tri-<br /> nene udenfor havde fjærnet sig, og naar han stødte<br /> til os, skulde først Jim og saa jeg sagte liste ud -<br /> han vilde komme bag efter. Med Øret mod Revnen<br /> lyttede han en Tid, medens Fodtrinene stadig lød i vor<br /> Nærhed. Men saa stødte han pludselig til os, vi aab-<br /> nede sagte Døren, listede lydløst ud; med tilbageholdt<br /> Aandedræt og uden den ringeste Støj naaede vi, den ene<br /> bag den anden, hen til Stakitværket. Her satte vi heldigt<br /> over, - det vil sige Jim og jeg, thi Tom blev hængende<br /> midtvejs, idet hans Benklæder hængte fast ved en Splint.<br /> Da han vilde frigøre sig, knagede det og samtidig nær-<br /> mede Fodtrinene sig. Saa rev han sig da løs med et Sæt<br /> og skyndte sig efter os, men da hørte vi allerede en<br /> Stemme, som raabte: „Hvem der? Staa stille eller jeg<br /> skyder!”<br /> <br /> Men vi standsede ikke - løb blot videre som besatte.<br /> Saa lød der et voldsomt Spektakel og bum, bum! knal-<br /> dede Geværerne, saa Kuglerne peb os om Ørene. Ind<br /> imellem hørte vi Raab: „Der er de! De løber ned ad<br /> Floden til! Efter dem, Folk! Slip Hundene løs!”<br /> <br /> Et Øjebliks Stilhed - saa satte hele Banden efter<br /> os. Vi kunde høre dem, fordi de bar tunge Støvler, og<br /> skreg i Munden paa hverandre; vi derimod var barfo-<br /> dede og løb uden Støj. Vi fulgte Stien, der løb til Møl-<br /> len; men da vi mærkede, at vore Forfølgere kom os nær-<br /> mere ind paa Livet, dukkede vi ind mellem nogle Buske<br /> og lod dem slippe forbi, saa vi i Ro og Mag kunde lunte<br /> bag efter dem. Hundene havde de været saa snedige<br /> at spærre inde og før man fik dem sluppet løs, spildtes<br /> der nogen Tid. Men nu kom de ogsaa halsende oppe fra<br /> Gaarden med en Gøen og et Spektakel, som om der kunde<br /> have været flere Tusinde. Heldigvis kendte de os godt<br /> - da de indhentede os og opdagede, at det kun var os, <br /> <br /> 339<br /> <br /> og at alt gik saa roligt og fredeligt til omkring os, snuste<br /> de kun lidt til os og satte i fuldt Firspring afsted efter<br /> vore Forfølgeres skrigende og trampende Skare. Vi løb<br /> bag efter stadig ned ad Møllen til, men drejede saa brat<br /> af til højre ned til det Sted ved Floden, hvor min Kano<br /> laa fortøjet. I et Nu var den gjort løs og vi sprang lyd-<br /> løst ned i den. Saa roede vi ud i Flodens Midte som om<br /> det galdt vort Liv. Først da vi var naaet saa langt, gav<br /> vi os mere Tid med at naa hen til Øen, hvor Flaaden<br /> laa skjult. Stadig hørte vi inde langs Bredden Raab og<br /> Støj fra vore Forfølgere, hvori Hundenes Gøen blandede<br /> sig - omsider var vi kommet saa langt hørt, at enhver<br /> Lyd døede hen i det Fjærne. Da var vi dog ogsaa naaet<br /> at komme om Bord paa Flaaden og jeg udbrød:<br /> <br /> „Jim, nu er Du igen en fri Mand-, og jeg giver Dig<br /> mit Ord paa, at Du aldrig mere skal være Slave!”<br /> <br /> „Og godt være det gjort, og kønt være det udført.<br /> Huck! Gamle Jim aldrig før set saa køn og god Plan til at<br /> gøre stakkels Neger fri med! Være den bedste Plan.<br /> nogen kan udfinde. Saa meget Arbejde og saa haardt og<br /> saa lang Tid den tage og saa indviklet! Men det ogsaa<br /> være gode Massa Toms Plan!”<br /> <br /> Naturligvis var vi alle glade og fornøjede over Ud-<br /> faldet; men den allerlykkeligste af os var Tom; han<br /> havde nemlig faaet en Kugle i Læggen.<br /> <br /> Da Jim og jeg erfarede det, svandt vort gode Humør.<br /> Saaret smertede ham endel og Blødningen var ikke ringe,<br /> vi fik ham derfor lagt til Ro i vor Wigwam. Derefter hen-<br /> tede jeg en af Hertugens efterladte Skjorter for at for-<br /> binde ham med nogle Strimler, jeg rev af. Men han<br /> stødte mig lempeligt tilbage og udbrød: „Giv mig selv de<br /> Klude, det klarer jeg nok. Spild dog ikke Tiden! Frem<br /> med Stagerne og stød fra! - Gælde, hvad det vil - det<br /> gjorde vi fint! Voldsom fint! Bare vi havde haft med<br /> Ludvig den 16.s Undvigelse at gøre - saa havde alt<br /> <br /> 22*<br /> <br /> 340<br /> <br /> set anderledes ud, der var ikke blevet Tale om Henret-<br /> telse og Guillotine og den Slags! Nej - vi havde nemt<br /> faaet ham skaffet helskindet over Grænsen! Men nu<br /> alle Mand til Stagerne - fremad!”<br /> <br /> Jim og jeg raadslog nu lidt om, hvad vi havde at<br /> gøre og et Par Minutter efter udbrød jeg: „Jim - tal<br /> Du!”<br /> <br /> Og Jim sagde: „Du, Huck, gamle Jim kun sige én<br /> Ting. Naar unge Massa Tom være reddet og befriet af<br /> Jim og Huck, og Jim havde faaet en Kugle i Benet, da<br /> vilde Tom Sawyer aldrig sige: Den Kugle gøre intet for<br /> gamle Jims Ben - mig bare afsted. Jim behøve ingen<br /> Doktor, naar bare Tom selv være fri. Nej, unge Massa<br /> Tom aldrig tale saadan! Og gamle Jim vide ogsaa, hvad<br /> han gøre. Gamle Jim ikke gaa ud af Stedet, før Doktor<br /> være! hentet og set efter den Kugle; mig ikke gaa et<br /> Skridt videre om ogsaa vente fyrretyve Aar!”<br /> <br /> Jeg vidste jo, at Jim indvendig følte som en hvid<br /> Mand, og at han vilde tale saaledes. Vi meddelte nu Tom<br /> vor Beslutning; men han vilde ikke vide af nogen Læge<br /> og gjorde en Mængde Ophævelser - ja han vilde endog<br /> selv krybe ud for at sætte Flaaden i Drift, hvilket vi<br /> dog forhindrede ham i. Da han indsaa, at vor Beslut-<br /> ning var urokkelig, og at jeg allerede gjorde min Kano i<br /> Stand til Fart ind til Byen, bøjede han sig og udbrød:<br /> <br /> „Naa. - naar I endelig vil være saa taabelige at<br /> hente Doktor, saa er det bedst, Huck, at jeg giver Dig<br /> Besked om, hvad Du har at gøre, naar Du kommer til<br /> ham. Luk Døren godt efter Dig, bind saa Doktoren for<br /> Øjnene og lad ham sværge paa, at han vil være tavs som<br /> Graven, stik ham en Posefuld Guldpenge i Haanden og<br /> led ham saa i Mørket ad Bagdøren gennem Smaagyderne<br /> ned til Baaden. Derefter skal Du ro paa Kryds og tværs<br /> mellem alle Holmene for at lede ham paa Vildspor -<br /> desuden maa Du nøje undersøge hans Lommer, navnlig<br /> <br /> 341<br /> <br /> sørge for, at han ikke har Kridt med sig, det maa Du<br /> tage fra ham, at han ikke skal sætte Mærke paa vores<br /> Flaade for at kunne genkende den senere, og ikke give<br /> ham det igen, før Du kommer tilbage med ham til Byen.<br /> - Saaledes bærer alle sig ad og det er ogsaa den ene-<br /> ste Maade at sikre sig paa.”<br /> <br /> Jeg lovede nøje at rette mig derefter. Jim skulde<br /> gemme sig paa Øen, naar han saa mig komme med<br /> Doktoren, og vente derinde, indtil han atter var borte.<br /> Saa satte jeg fra og roede hurtig ind til Byen. <br /> <br /> FIRE OG TREDIVTE KAPITEL.<br /> <br /> Doktoren var en ældre Herre, venlig og godmodig<br /> at se til; selvfølgelig kaldte jeg ham først op af hans<br /> bedste Søvn. Saa fortalte jeg ham, at jeg og min<br /> Broder den foregaaende Dag havde været paa Jagt<br /> paa Spanske-Øen, og at vi havde taget Ophold paa<br /> en Smule Tømmerflaade, vi tilfældig havde fundet.<br /> Ved Midnat maatte min Broder sandsynligvis have haft<br /> en styg Drøm, thi han havde i Søvne sparket til sit<br /> Gevær, saa Skuddet var gaaet af og havde ramt ham<br /> i Benet. Doktoren maatte endelig følge med, vedblev<br /> jeg, og se, hvad der var at gøre; men han maatte und-<br /> lade at tale om Sagen, fordi vi agtede endnu i Nat<br /> at vende hjem og overraske dem alle derhjemme.<br /> <br /> „Hvem er dem alle?” spurgte Doktoren.<br /> <br /> „Aa, Phelps nede ved Møllen.”<br /> <br /> „Naa, saa,” mumlede han, og et Øjeblik efter spurgte<br /> han: „Hvorledes var det, Du sagde, at din Broder fik<br /> det Skudsaar?”<br /> <br /> „Han drømte, og saa gik Geværet af.”<br /> <br /> „Mærkelig Drøm!” brummede Lægen. <br /> <br /> 342<br /> <br /> Han tændte en Lygte, tog sin Forbindingstaske, og<br /> vi begav os paa Vej. Da han saa Kanoen, fik han Be-<br /> tænkeligheder og sagde, at den maaske var god nok<br /> til en, men for to var den ubrugbar.<br /> <br /> „Aa, De behøver ikke at være bange,” busede jeg<br /> ud, „vi var før tre i den, og det gik helt godt!”<br /> <br /> „Tre? Hvem var saa de tre?”<br /> <br /> „Det var mig og Sid og - og Geværerne, det<br /> var kun dem, jeg mente med den tredje.”<br /> <br /> „Ja, saa!” var hans Svar.<br /> <br /> Han satte Foden paa Baadens Rand, vippede lidt<br /> til den og rystede paa Hovedet. Det var bedre at se<br /> sig om efter et større Fartøj, erklærede han. Men de<br /> viste sig at være lænkede, og saa gik Doktoren alene<br /> ned i Kanoen. Jeg fik Besked om at vente, til han<br /> kom tilbage, eller længere oppe ad Bredden at se mig<br /> om efter et andet Befordringsmiddel; det bedste, ud-<br /> talte han, vilde være, om jeg tog hjem og forberedte<br /> Familien paa den Overraskelse, der ventede den. Men<br /> dette, sagde jeg, vilde jeg ikke, hvorefter jeg forklarede<br /> ham, hvor han kunde finde Flaaden - og saa roede<br /> han bort.<br /> <br /> Straks efter slog den Tanke mig: Hvis han nu ikke<br /> i en Haandevending kan lappe Benet sammen? Hvis<br /> han behøver tre- fire Dage dertil? Hvad saa? -<br /> Blive liggende derovre, indtil Hemmeligheden med vort<br /> Opholdssted bliver bekendt? „Nej, Doktor! jeg ved,<br /> hvad der er at gøre! Jeg venter her, til De kommer<br /> tilbage. Naar De da lader mig vide, at De maa gen-<br /> tage Besøget, binder jeg Dem og tager Dem med over<br /> paa Flaaden, som vi sætter i Drift. De far da først<br /> Deres Frihed igen, naar Toms Saar er lægt. Saa be-<br /> taler vi Dem kongeligt, det vil sige, vi giver alt, hvad<br /> vi ejer, og ror Dem saa ind til Land.” -- Jo, jo, jeg <br /> <br /> 343<br /> <br /> havde høstet Udbytte af Toms Belæring og følte Stolt-<br /> hed derved.<br /> <br /> Imidlertid krøb jeg ind mellem nogle Bræddestab-<br /> ler for at sove lidt, men da jeg vaagnede, stod Solen<br /> højt paa Himlen. Hurtig løb jeg hen til Doktorens Hus,<br /> hvor jeg fik den Besked, at han om Natten var kaldt<br /> ud paa Sygebesøg og endnu ikke var kommet tilbage.<br /> Stakkels Tom, tænkte jeg, saa ser det nok slemt ud<br /> for Dig, og jeg satte i Løb ned ad Flodbredden til -<br /> for enhver Pris maatte jeg nu over til Flaaden. Jeg<br /> ilede altsaa afsted, og idet jeg drejer om det næste<br /> Gadehjørne, løber jeg Panden lige ind i Maven paa<br /> Onkel Silas, der raabte:<br /> <br /> „Halløj, Tom! Hvor har Du været henne i al den<br /> Tid, din Slyngel?”<br /> <br /> „Jeg - ingen Steder! jeg har kun været paa Jagt<br /> efter den bortrømte Neger - jeg og Sid.”<br /> <br /> „Hvem i al Verden har bedt Jer om det? Jeres<br /> Tante er i den dødeligste Angst for Jeres Skyld!”<br /> <br /> „Det behøver hun saamænd ikke,” svarede jeg, „vi<br /> er ikke kommet noget til. Vi løb efter Folkene og<br /> Hundene, men kunde ikke følge med og tabte dem<br /> af Syne. Saa forekom det os, at vi hørte dem ude paa<br /> Floden, og vi fik fat i en Kano og roede op langs Ky-<br /> sten uden at finde dem. Da vi saa var søvnige, bandt<br /> vi Baaden fast og lagde os til at sove; vi vaagnede<br /> først for en Time siden. Straks roede vi her tilbage<br /> til Byen for at høre, hvorledes det var gaaet. Sid er<br /> bare løbet hen paa Posthuset, medens jeg skulde faa<br /> fat i noget Mad, før vi begav os paa Vejen hjem.” -<br /> <br /> Onkel og jeg fulgtes nu hen til Posthuset for at<br /> se efter „Sid”, men han var der naturligvis ikke. I<br /> Stedet for modtog den Gamle egenhændigt et Brev.<br /> Vi Ventede en rum Tid, men stadig udeblev Sid. Saa<br /> tabte Onkel omsider Taalmodigheden og sagde, at „Sid” <br /> <br /> 344<br /> <br /> nok fandt hjem, han kunde enten flyve eller svømme<br /> hjem, eller hvorledes han ønskede det, vi derimod vilde<br /> benytte Køretøjet. Han var ikke til at formaa til at<br /> lade mig blive tilbage og vente paa Sid; jeg maatte med,<br /> for at Tante Sally kunde se, at jeg endnu var i god<br /> Behold.<br /> <br /> Da vi kom hjem, blev Tante Sally som himmelfal-<br /> den af Henrykkelse over at se mig sund og frisk.<br /> Hun lo og græd paa samme Tid, idet hun omfavnede<br /> mig; jeg fik ogsaa et Par af hendes sædvanlige Dask,<br /> som ikke generede; og hun sagde, at Sid, naar han<br /> kom, ogsaa skulde faa sin velfortjente Portion.<br /> <br /> Huset var fuldt af Farmere og deres Koner; de<br /> agtede øjensynligt alle at blive til Middag, og der lød<br /> en Snakken og Sludren, saa man næppe kunde høre<br /> sine egne Ord. En gammel Mrs. Hotchkisz var den<br /> værste af dem alle; hendes Mund stod ikke stille et<br /> eneste Sekund.<br /> <br /> „Naa, Søster Phelps,” sagde hun, „jeg har nu væ-<br /> ret inde i Skuret derovre, og min Mening er, at den<br /> Neger simpelt hen maa have været gal. Sagde jeg<br /> ikke det samme straks til Dig, Søster Damrell: Søster<br /> Damrell, sa'e jeg, den Fyr er gal, sa'e jeg - det<br /> var mine Ord. I har jo alle hørt det, ikke? Han er<br /> gal, sa'e jeg, det kan selv et lille Svøbebarn se! Alt ty-<br /> der paa det, sae jeg. Og, si'r jeg, læg kun Mærke<br /> til den Møllesten derovre! Et sundt Menneske med<br /> fem Sandser kunde da umuligt finde paa at ridse saa-<br /> dan no'et paa en Møllesten! „Her brast den og dens<br /> Hjærte, og her pintes den og den i syv og tredive Aar”<br /> - og saa den Galskab om „en naturlig Søn af ingen<br /> mindre end Ludvig den 16.” Han er skrupskør, sa'e<br /> jeg straks, og det si'r jeg til mit Livs salige Endeligt.<br /> Ja, den Fyr er gal, og dermed Basta!”<br /> <br /> „Og har De saa set den Tovstige af lutter Lageen- <br /> <br /> 345<br /> <br /> strimler?” faldt den gamle Mrs. Damrell ind, „hvad<br /> i al Verden har Personen tænkt med den -”<br /> <br /> „Just hvad jeg selv for et Par Minutter siden ud-<br /> talte til Søster Utterback - hvad kan han vel have<br /> haft i Sinde med den, sa'e jeg -”<br /> <br /> „Men hvorledes har han faaet den Møllesten ind<br /> i Skuret til sig, og hvem har gravet det Hul under<br /> Sengen -”<br /> <br /> „Netop mine egne Ord, Broder Penrod! - aa, ræk<br /> mig den Kagebakke, Tak! Det samme udtalte jeg ny-<br /> lig til Søster Dunlap - Søster Dunlap, sa'e jeg, hvor-<br /> ledes har den Fyr faaet Møllestenen derind uden nogen<br /> Hjælp - uden Hjælp! Der ligger Hunden begravet!<br /> Det la'r jeg mig ikke tale fra, sa'e jeg: Han har haft<br /> Hjælpere, endog mange Hjælpere. Jeg holder paa, at<br /> den Fyr har haft mindst en halv Snes; stod det til<br /> mig, vilde jeg lade hver og en af Negrene her paa<br /> Plantagen riste over en sagte Ild, indtil de tilstod,<br /> hvem der har spillet Hjælpere. Det er min Mening, og<br /> jeg -”<br /> <br /> „En halv Snes, si'r De? Nej, fyrretyve Hjælpere<br /> kan vel næppe have udført, hvad her er lavet! Tænk<br /> paa Savene, der var gjort af Knive - hvilken Tid<br /> maa ikke alt dette have taget? Og saa det oversavede<br /> Sengeben - det er et Arbejde, som maa have op-<br /> taget en Ugestid alene for en seks Mand, og Hødduk-<br /> ken i Sengen og -”<br /> <br /> „Det er let nok at sige saadan, Broder Hightower,<br /> det selv samme har jeg nylig sagt til Broder Phelps<br /> selv. Han spurgte mig: „Hvad tænker Du om den<br /> Ting, Søster Hotchkisz?” Om hvad, Broder Phelps,<br /> sa'e jeg? „Om det oversavede Sengeben!” svarede<br /> han. Tænker om det? sa'e jeg. Ja, det har ikke savet<br /> sig selv over, sa'e jeg, det holder jeg mit Hoved paa.<br /> Det er nu engang min Mening, sa'e jeg, og den er<br /> <br /> 346<br /> <br /> maaske ikke meget værdt, men ved nogen bedre Be-<br /> sked, saa skulde han komme frem med den, sa'e jeg -”<br /> <br /> „Ja, min Sandten! Der maa have været en hel Hær-<br /> skare af Negre paa Færde derovre i Skuret, Nat efter<br /> Nat maa de have drevet deres Spil for at faa alt det<br /> udført, Søster Phelps. Tænk paa den Skjorte, som<br /> var helt dækket af hemmelig, afrikansk Blodskrift. Ar-<br /> bejde nok for en hel Hærskare i flere Uger, si'r jeg!<br /> Jeg vilde give to Dollars for at faa udtydet den Skrift,<br /> og jeg vilde lade de Fyre, der har begaaet den, piske<br /> til -”<br /> <br /> „De har Ret, Broder Marples; der har været ad-<br /> skillige Hjælpere. Jeg kunde ønske, at De havde været<br /> her i Ulykkeshuset og boet den sidste Uge sammen<br /> med os. De Fyre har stjaalet alt, hvad de kunde faa<br /> Fingre i - til Trods for vor Aarvaagenhed stjal de sta-<br /> dig. Lige for Næsen af mig har de stjaalet en Skjorte<br /> fra Tørresnoren - ja og et Lagen til at lave en Stige<br /> af! Og Mel og Lys og Lygte og det antike Varme-<br /> bækken - ja tusind andre Ting, jeg ikke husker, har<br /> de stjaalet, og dog passede vi alle paa Dag og Nat,<br /> baade jeg selv og Silas og min Tom og Sid, som jeg<br /> har fortalt, men ikke en eneste af os opdagede noget<br /> til Tyvene. Og nu til Slut fører disse Fyre os en hel<br /> Røverbande fra Indianerterritoriet paa Halsen og snap-<br /> per Negeren, skønt der er femten Mand og toogtyve<br /> Hunde lige i Hælene paa dem. Det er det værste, jeg<br /> har oplevet! Spøgelser kunde ikke have besørget det<br /> bedre og hurtigere! Jeg tror næsten, at der maa være<br /> Spøgeri med i Spillet, for tænk blot paa vore Hunde -<br /> De kender dem alle, og de er saa gode som nogen -<br /> havde en eneste af dem fundet det mindste Spor af<br /> Røverne - men nej! Forklar mig det, hvem der kan!”<br /> <br /> „Ja, det overgaar al Forstand -”<br /> <br /> „Maaske Hustyve har været paa Spil -”<br /> <br /> 347<br /> <br /> „Ih, du Fredsens! Jeg kunde ikke have udholdt at<br /> opholde mig i Huset, naar -”<br /> <br /> „lkke udholde?” faldt Tante Sally ind. „Aa, jeg<br /> var ogsaa nær ved at dø af Angst! Jeg vovede hverken<br /> at gaa i Seng eller blive oppe, vidste ikke, hvor jeg<br /> turde staa eller gaa, Søster Ridgeway. Det er ikke let<br /> at beskrive, hvor frygtelig angst jeg var i Nat; hvert<br /> Minut troede jeg, at jeg skulde gaa fra Forstanden;<br /> maaske vilde de ogsaa stjæle Børnene, tænkte jeg.<br /> Ja, nu ved højlys Dag lyder det maaske lidt komisk,<br /> men jeg sa'e virkelig til mig selv: deroppe i det en-<br /> somme, mørke Værelse ligger nu mine to uskyldige<br /> Drenge i sød Søvn og aner intet om alt dette! Den<br /> Tanke gjorde mig saa urolig, at jeg løb op og laasede<br /> Døren - enhver vilde have gjort det samme i mit<br /> Sted. Naar man først engang har faaet Skrækken i<br /> Livet, saa frygter man det værste. Jeg tænkte, hvis Du<br /> var saadant en lille Dreng og sov deroppe, og Døren<br /> ikke var aflaaset, saa --”<br /> <br /> Her holdt hun inde og stirrede frem for sig med et<br /> mærkeligt Ansigtsudtryk, som om en pludselig lndsky-<br /> delse betog hende. Saa drejede hun langsomt Hovedet,<br /> og hendes Blik strejfede mig. Før hun atter kom til<br /> Orde, havde jeg rejst mig og gaaet udenfor.<br /> <br /> Jeg sagde nemlig til mig selv: Huck, naar Du nu<br /> spaserer lidt omkring og lægger Hovedet godt i Blød,<br /> vil Du bedre kunne give en troværdig Forklaring paa,<br /> hvorfor Du og Tom ikke var i Jeres Værelse i Morges<br /> til Trods for, at Tante Sally om Natten havde aflaaset<br /> Døren! Det gjorde jeg altsaa; men af Frygt for, at<br /> hun skulde Sende Bud efter mig og saa for Alvor under-<br /> kaste mig et Forhør, turde jeg ikke fjærne mig altfor<br /> langt bort.<br /> <br /> Hen paa Eftermiddagen forsvandt omsider alle de<br /> Fremmede, og jeg gik ind og fortalte Tante, hvorledes <br /> <br /> 348<br /> <br /> jeg og „Sid” var blevet opskræmmet af Støjen og Skud-<br /> dene, og, da vi vilde vide, hvad der gik for sig, fandt<br /> vi Døren tillaaset, hvorfor vi maatte glide ned ad Lyn-<br /> aflederen, men at vi aldrig mere skulde prøve derpaa.<br /> Saa gav jeg hende videre den Beretning, jeg havde<br /> bundet Onkel Silas paa Ærmet. Hun lovede at tilgive<br /> os det hele, da det var ganske naturlig handlet af saa-<br /> dan et Par vilde Krabater; da der ikke var sket nogen<br /> Ulykke, vilde hun være taknemlig for, at vi endnu var<br /> i Live, og ikke mere tænke paa det forbigangne. Til<br /> Slut fik jeg da et Kys. Men pludselig rejste hun sig<br /> urolig og udbrød: „Tom - hvor er Sid? Det er næ-<br /> sten Aften, og Sid er ikke kommet hjem! Hvor kan<br /> han dog være henne?”<br /> <br /> Dette Spørgsmaal var mig en kærkommen Lejlig-<br /> hed til at stikke af, og jeg svarede straks: „Jeg skal<br /> løbe ind til Byen og finde ham!”<br /> <br /> Men det kom jeg uheldigt fra.<br /> <br /> „Du bliver her!” sagde hun med Eftertryk og greb<br /> mig i Armen. „Det er nok med, at den ene af Jer<br /> er borte. Hvis han ikke er her til Aftensbordet, tager<br /> din Onkel ind til Byen!”<br /> <br /> Han kom naturligvis ikke, og Onkel tog ind til<br /> Byen.<br /> <br /> Henimod Titiden kom han noget ærgerlig og urolig<br /> tilbage - han havde ikke set Spor til Sid. Tante Sally<br /> blev nu ikke noget, men meget urolig til Mode; Onkel<br /> Silas beroligede hende og mente, at der ikke var Grund<br /> til større Uro: Drenge er jo Drenge, og hen paa Mor-<br /> genen vilde han nok indfinde sig i god Behold, men<br /> dygtig sulten. Dermed maatte hun slaa sig til Taals,<br /> men bestemte sig dog til at sidde oppe og vente paa<br /> ham, ligesom hun vilde holde Lyset tændt, saa han i<br /> Mørket kunde styre sin Gang derefter.<br /> <br /> Da jeg var gaaet i Seng, kom hun op til mig med <br /> <br /> 349<br /> <br /> sit Lys og dækkede mig saa varmt og godt til, som<br /> om hun var en Moder for mig; jeg følte mig saa<br /> beskæmmet, at jeg næppe kunde se ind i hendes gode,<br /> venlige Øjne. Hun satte sig paa Sengekanten hos mig<br /> og talte længe om Sid, hvilken prægtig Dreng han<br /> var, og der syntes ikke at være Ende paa hendes<br /> Lovprisning; saa spurgte hun om min Mening, om jeg<br /> troede, at han kunde være kommet til Skade, maaske<br /> druknet eller maaske nu ligge et eller andet Sted syg<br /> og hjælpeløs uden at hun kunde være hos ham med<br /> Hjælp og Trøst. Alene ved Tanken herpaa randt hede<br /> Taarer fra hendes Øjne og gled stille ned over hen-<br /> des Kinder: men jeg trøstede hende med, at Sid sik-<br /> kert nok i Morgen vilde indfinde sig i god Behold. Saa<br /> kyssede hun mig og bad mig om endnu engang at sige<br /> dette, thi det gjorde hende saa godt at høre, da hun<br /> rystede af Ængstelse for ham. Da hun omsider vilde<br /> gaa, saa hun mig fast, men venligt ind i Øjnene og<br /> udbrød:<br /> <br /> „Nu laaser jeg ikke Døren, Tom, og der er Vin-<br /> duet, og der er Lynaflederen, men - ikke sandt -<br /> Du vil være en god Dreng? Du løber jo ikke nogen<br /> Steder hen. Tom, ikke sandt - for min Skyld bliver<br /> Du?”<br /> <br /> Det havde været min faste Beslutning at komme<br /> afsted for at se til den rigtige Tom: ret beset var dette<br /> kun min Pligt. Men efter dette var det mig ikke mu-<br /> ligt, selv om jeg havde faaet et Kongerige i Beløn-<br /> ning.<br /> <br /> Men mine Tanker kredsede om Tom, og derfor blev<br /> det ikke til noget med Søvnen; hvileløs kastede jeg<br /> mig frem og tilbage. To Gange rutschede jeg ned ad<br /> Lynaflederen og listede mig om Hjørnet af Huset for<br /> at kigge op paa den gode Kvinde, som sad der ved<br /> Vinduet med sit ensomme Lys og med taarefyldte Øjne <br /> <br /> 350<br /> <br /> stirrede ud i Mørket. Hvor jeg dog ønskede, at jeg<br /> var i Stand til at bringe hende nogen Trøst, men det<br /> kunde jeg ikke! Højt og helligt lovede jeg mig selv,<br /> at jeg aldrig mere skulde volde hende nogen Sorg. Da<br /> jeg saa tredje Gang vaagnede helt op, dæmrede Dagen<br /> allerede. Atter gled jeg ned og listede mig frem -<br /> ganske rigtig, endnu sad hun paa Vagt, men Lyset<br /> var næsten brændt ned, og hendes trætte, graa Hoved<br /> hvilede i Haanden, hun var endelig slumret ind. <br /> <br /> FEM OG TREDIVTE KAPITEL. <br /> <br /> Endnu før Frokost næste Dag havde Onkel Silas<br /> paany været inde i Byen, men vendte naturligvis hjem<br /> uden at have opdaget Spor af Tom:. Begge satte de sig<br /> sørgmodige og hensunket i dybe Tanker til Frokost-<br /> bordet uden at veksle et eneste Ord; Kaffen stod og<br /> blev kold; spise kunde hverken Onkel eller Tante.<br /> Saa udbrød den Gamle:<br /> <br /> „Gav jeg Dig det Brev, Sally?”<br /> <br /> „Hvilket Brev?”<br /> <br /> „Det, jeg i Gaar fik paa Posthuset.”<br /> <br /> „Nej. Du har ikke givet mig noget Brev!”<br /> <br /> „Naa, saa maa jeg have glemt det!”<br /> <br /> Han gennemsøgte alle sine Lommer, fandt det om-<br /> sider og gav hende det med de Ord: „Aa, det er nok<br /> fra St. Petersburg dér oppe ved Mississippifloden -<br /> det maa nok være fra din Søster!”<br /> <br /> Nu kunde det være rart igen at svippe lidt bort<br /> paa en Spaseretur, tænkte jeg, hed om Ørene, men<br /> jeg saa ingen Udvej til at komme ud af Pletten. Men<br /> før hun fik aabnet Konvolutten, lod hun Brevet falde<br /> sig ud af Hænderne og styrtede hen til Døren. Gen- <br /> <br /> 351<br /> <br /> nem Vinduet havde hun faaet Øje paa noget overra-<br /> skende; ogsaa jeg havde set det samme.<br /> <br /> Det var et mærkeligt Optog: Forrest blev Tom,<br /> liggende paa en Madrats, baaret af fire haandfaste Mænd.<br /> derefter fulgte Lægen og Jim, iført Tantes Kattunskjole og<br /> med Hænderne bundet paa Ryggen - og endelig et<br /> talrigt Følge af fremmede Folk. Dette betagende Øje-<br /> blik benyttede jeg til hurtigt at faa Brevet stukket ind<br /> bag et Skab i Stuen. Imidlertid var Tante Sally alle-<br /> rede styrtet ud af Døren og kastede sig jamrende over<br /> Tom:<br /> <br /> „Aa Gud! han er død; jeg ved, han er død!”<br /> <br /> Tom drejede nu Hovedet lidt og mumlede noget<br /> uforstaaeligt - han havde øjensynlig stærk Feber. Men<br /> Tante Sally slog Hænderne sammen og raabte:<br /> <br /> „Han lever, Gud være lovet! Mere behøver jeg ikke<br /> at vide!” Flygtig kyssede hun Tom og løb saa tilbage<br /> ind i Huset for at gøre hans Seng i Stand; ved hvert<br /> Skridt, hun tog, fløj Befalinger til højre og venstre fra<br /> hendes Læber, og som i vild Jagt fulgte Negre og<br /> Tjenere efter hende.<br /> <br /> Medens Doktoren og Onkel Silas forsvandt ind i<br /> Huset efter Toms Baare, sluttede jeg mig til Følget.<br /> mest for at se, hvad man vilde gøre med Jim. Alle<br /> syntes meget opbragte, og nogle foreslog straks at<br /> hænge Jim op som advarende Eksempel for alle andre<br /> Negre, at de ikke skulde falde paa at rømme, saaledes<br /> som Jim havde gjort det, og tillige sætte en hæder-<br /> lig Familie i ugelang Ængstelse og Uro. Andre fra-<br /> raadede dette og sagde: „Gør det ikke! Han er ikke<br /> vores Neger, og naar hans Ejermand engang indfinder<br /> sig, maa vi betale Skadeserstatning for den fordømte<br /> Fyr!” Dette slog lidt koldt Vand i Blodet paa de hid-<br /> sigste, thi de, som er hurtigst til at klynge en bort- <br /> <br /> 352<br /> <br /> rømt Neger op, er altid mest trevne til at betale, naar<br /> der senere fordres Erstatning.<br /> <br /> Men de forbandede Jim, skubbede og sparkede til<br /> ham og viste ham lignende udsøgte Opmærksomheder.<br /> Jim sagde ikke et Ord og lod stadig, som om han<br /> ikke kendte mig. Saa førte de ham over i hans gamle<br /> Skur, iførte ham paany hans egne Klæder og lænkede<br /> ham denne Gang ikke til et Sengeben men til en so-<br /> lid Pæl, der blev rammet ned i Lergulvet; baade hans<br /> Hænder og Fødder lænkede de sammen og lovede,<br /> at han herefter ikke skulde faa andet end Vand og Brød.<br /> indtil hans Ejermand indfandt sig, eller ogsaa skulde<br /> han sælges paa Auktion. Vort Hul kastede.de til og<br /> talte om, at et Par Mand om Natten maatte staa Vagt<br /> med skarpladte Geværer, medens en glubsk Buldog<br /> burde sættes ind til ham som Dagvagt. Da alt dette<br /> var udført, tog de efter Tur Afsked med Jim ved Hjælp<br /> af Støvlehælene. Pludselig viste den gamle Doktor sig<br /> og sagde:<br /> <br /> „Hør, Folk! I skal ikke behandle den Fyr haardere<br /> end strængt nødvendig, for han hører ikke til de ond-<br /> artede Negre. Da jeg kom der over paa Flaaden til<br /> Drengen og fik undersøgt Saaret, indsaa jeg hurtigt,<br /> at jeg ikke uden Hjælp kunde fjærne Kuglen. Imidler-<br /> tid kunde jeg ikke forlade Drengen for at skaffe Hjælp,<br /> thi hans Tilstand blev mere og mere alvorlig, - til<br /> Slut begyndte han at rase i Febervildelse og raabte,<br /> at han vilde dræbe mig, hvis jeg vovede at mærke<br /> Flaaden med Kridt. Saa var det, at jeg halvhøjt sagde<br /> til mig selv: „Her maa skaffes Hjælp - koste, hvad<br /> det vil!” I samme Nu, siger jeg, Folk, stod den Ne-<br /> ger foran mig som tryllet frem - og han hjalp mig,<br /> uden Spor af Omsvøb, og hjalp mig udmærket! Na-<br /> turligvis vidste jeg straks, at han maatte være den<br /> bortrømte Neger. Men hvad skulde jeg gøre andet end <br /> <br /> 353<br /> <br /> roligt holde ud hele Dagen og Natten med? Inde i<br /> Byen ventede mine Patienter paa mig, hvad maatte<br /> de vel tænke? Dog maatte jeg blive derude, dels af<br /> Hensyn til Drengen, dels fordi Negeren, hvis jeg for-<br /> lod ham, kunde stikke af, og jeg senere faa Bebrej-<br /> delser af den Grund. Først i Morges slog Befrielsens<br /> Time. Men det siger jeg, at aldrig har jeg set en Ne-<br /> ger yde saa trofast og omhyggelig en Pleje som han<br /> der, til Trods for, at han dog satte sin Frihed paa Spil<br /> og syntes dødtræt efter Flugten og den sidste Uges<br /> vedholdende Arbejde med Forberedelserne dertil. Den<br /> Neger har vundet mit Hjærte; han er, siger jeg Eder,<br /> mere end tusind Dollars værd - og han fortjener nok<br /> en god Behandling. Jeg forefandt der alt, hvad jeg havde<br /> Brug for, og Drengen havde al den Stilhed og Ro, som<br /> en Syg kan tiltræmge. Alligevel nærede jeg stor Uro<br /> af Hensyn til mit Ansvar overfor dem begge to -<br /> jeg kunde jo ikke blive ugevis derude. Naa, saa kom<br /> der hen paa Formiddagen en Baad med et Par Mand<br /> nær nok til, at jeg kunde anraabe dem. Heldigvis sad<br /> Negeren halvsovende, med Hovedet ned mod Knæene,<br /> ved Drengens Leje; uden nogen Ulejlighed blev han<br /> bundet, før han rigtig var vaagnet op. Drengen var<br /> just ogsaa faldet i Søvn, og uden at han mærkede det<br /> fik vi Flaaden løsnet og bugseret ind til Bredden. Ne-<br /> geren gjorde ikke Spor af Ophævelser og har ikke talt<br /> et Ord under det hele. Han er ikke nogen ondartet<br /> Fyr; tro mig, mine Herrer, jeg ved det!”<br /> <br /> „Det lyder altsammen meget godt og kønt, Doktor,<br /> det kan ikke nægtes!” udbrød flere i Skaren. De øv-<br /> riges Stemning syntes ogsaa endel formildet og jeg var<br /> virkelig den gamle Læge taknemlig for den Velgerning,<br /> han havde vist Jim; jo, jeg havde bedømt ham rigtig<br /> fra Begyndelsen af - jeg vidste, at han havde et godt,<br /> <br /> Huck Finns Hændelser. 23 <br /> <br /> 354<br /> <br /> hvidt Hjærte i sit sorte Bryst. Ogsaa Jim fik Fordel<br /> af Anbefalingen, ingen stødte længer til ham.<br /> <br /> Men det var for Resten ogsaa alt. Jeg havde haa-<br /> bet, at de vilde befri ham for de tunge Lænker og til-<br /> lade ham at faa Kød og Gemyse til hans Vand og Brød,<br /> men det syntes ingen at tænke paa og jeg vovede ikke<br /> at blande mig i Sagen. Derimod besluttede jeg at ind-<br /> virke paa Tante Sally ved saa snart som muligt at fortælle<br /> hende om Doktorens Erklæring. Men først maatte jeg<br /> klare de slemme Skær paa min egen Vej, nemlig den<br /> Forklaring, Tante Sally havde tilgode fra min Side an-<br /> gaaende Toms Skudsaar.<br /> <br /> Jeg havde Tid nok til at tænke herover. Tante veg<br /> hverken Dag eller Nat fra Sygelejet og hver Gang On-<br /> kel Silas dukkede frem, undgik jeg ham.<br /> <br /> Den næste Morgen hørte jeg, at Tom var meget<br /> bedre, og at Tante havde lagt sig lidt til Hvile. Jeg smut-<br /> tede derfor ind i Sygeværelset i det Haab at finde ham<br /> vaagen, saa vi kunde aftale, hvilken Ende vi skulde<br /> spinde Familien, hvis det kom til et Krydsforhør. Men<br /> han laa i tryg Søvn; hans Ansigt var blegt og havde<br /> ikke den stærke Rødme som den Dag, han kom. Jeg<br /> satte mig for at vente, til han vaagnede. Efter knap<br /> en halv Times Forløb gled Tante Sally stille som en<br /> Aand ind i Stuen - nu sad jeg igen net i det! Hun<br /> gav mig et Vink om at være stille og satte sig ved Si-<br /> den af mig, hvorefter hun sagte hviskede til mig, at vi<br /> alle rigtig maatte være taknemmelige for, at „Sid” var<br /> saa meget bedre og sov saa roligt; naar han nu vaagnede,<br /> vilde han sikkert igen være kommet til Bevidsthed.<br /> <br /> Pludselig slog han Øjnene op og raabte: „Halløj<br /> - hvorledes er jeg kommet her hjem? Hvor er Flaa-<br /> den?”<br /> <br /> „Alt er i Orden!” svarede jeg.<br /> <br /> „Naa - og Jim?” spurgte han.<br /> <br /> „Han ligeledes,” vedblev jeg noget nølende; han <br /> <br /> 355<br /> <br /> bemærkede ikke min Usikkerhed, men udbrød glad:<br /> <br /> „Udmærket! Saa er det jo godt alt sammen! Har<br /> Du fortalt Tante det?”<br /> <br /> Jeg vilde lige til at sige Ja, da hun kom mig i For-<br /> købet. „Fortalt hvilket, Sid?” spurgte hun.<br /> <br /> „Aa, alt om Maaden, hvorpaa vi lavede den Historie.<br /> Tante!” - „Hvilken Historie?” spurgte hun.<br /> <br /> „Historien om, hvorledes vi befriede Negeren,<br /> jeg og - og Tom!”<br /> <br /> „Befriede Neg-! Hvad taler Du om, Dreng? Ak,<br /> nu taler han i Vildelse igen!” jamrede hun.<br /> <br /> „Nej, Tante, jeg taler ikke i Vildelse; jeg ved rigtig<br /> godt, hvad jeg siger. Vi har befriet Negeren - jeg og<br /> Tom. Vi har længe arbejdet derpaa og enhver maa ind-<br /> rømme, at vi gjorde det flot!” Nu var han inde i det<br /> rette Farvand og hun lod ham snakke løs, medens hun<br /> forundret stirrede paa ham. „Ja, lille Tante,” vedblev<br /> han, „det Arbejde gav os nok at gøre i flere Uger, Nat<br /> efter Nat, medens I andre sov. Vi maatte stjæle Lys,<br /> forstaar Du, og Lygte, Lagener, Skjorter og dine egne<br /> Klæder, Ske og Tintallerkener og Kniv og Varmebæk-<br /> kenet, Møllestenen og Mel og saa meget andet; Du be-<br /> griber ikke det Mas, vi havde med at tildanne Saven<br /> og Pennene og med Inskriptionerne - og Du forstaar<br /> ikke, hvor morsomt det var. Saa maatte vi jo skrive<br /> anonyme Breve med Ligkister og Dødningehoveder paa<br /> og grave Hullet ind under Skuret og lave en Tovstige.<br /> som vi indbagte i en Postej, og indsmugle Skeer i din<br /> Forklædelomme og saa meget andet.”<br /> <br /> „Ih. Du Almægtige, hvad maa jeg høre!”<br /> <br /> „- ja og saa Rotterne og Slangerne, som vi maatte<br /> skaffe Jim til Selskab! Til sidst holdt Du jo Tom saa<br /> længe tilbage med Smørret, saa hele Historien var ved<br /> at gaa i Vasken, for Folkene kom ned til Skuret, før vi<br /> andre var kommet afsted. Vi maatte løbe, men de<br /> <br /> 23*<br /> <br /> 356<br /> <br /> hørte os og skød løs og jeg fik min Del; saa lod vi dem<br /> storme forbi os - Hundene vilde heller ikke have med<br /> os at bestille, men løb gøende videre. Vi skyndte os<br /> til Kanoen og roede ud til Flaaden, som vi holdt i Be-<br /> redskab - her var vi i Sikkerhed og Jim en fri Mand!<br /> Se alt dette har vi besørget ganske alene; var det ikke<br /> flot gjort, lille Tante?”<br /> <br /> „Aldrig har jeg hørt noget lignende! Saa er det<br /> altsaa Jer to Smaaslyngler, som har sat Huset paa den<br /> anden Ende og næsten skræmmet os alle til Døde! Men<br /> vent! Jeg kunde nok have Lyst til eftertrykkelig at<br /> vise Jer, hvad min Mening derom er! Jeg, som Aften<br /> efter Aften - naa, vent kun til Du bliver rask, saa skal<br /> Du faa din velfortjente Revselse - ja glæd Dig nu kun.<br /> saa længe Du kan derover, din Æsel, men det siger jeg.<br /> at i ikke herefter understaar Jer til at blande Jer i den<br /> Fyrs Affærer, ellers -”<br /> <br /> „Hvilken Fyr?” spurgte Tom alvorligt og uforstaa-<br /> ende.<br /> <br /> „Hvilken Fyr - spørger Du - naturligvis Negeren<br /> derovre! Hvem ellers?”<br /> <br /> Tom saa alvorligt paa mig og udbrød: ”Tom! sagde<br /> Du ikke, at alt var i Orden? Er Jim da ikke fri?”<br /> <br /> „Han, Negeren?” udbrød Tante Sally. „Nej, ham<br /> har de lykkelig og vel faaet anbragt under Laas og Lukke<br /> i hans Fangehul paa Vand og Brød. Han sidder lænket.<br /> indtil han bliver fordret tilbage eller solgt!”<br /> <br /> Tom rejste sig overende i Sengen, med lynende Øjne<br /> og dirrende Mundviger:<br /> <br /> „Det har de ingen Ret til.” raabte han til mig. „De<br /> har ingen Ret over ham, hører Du! Skynd Dig, spild<br /> ikke et Sekund! Sæt ham fri! Han er ikke Slave.<br /> han er en fri Mand! - lige saa fri som nogen af os!”<br /> <br /> „Hvad mener Du med det, Dreng?”<br /> <br /> „Jeg mener hvert Ord, som jeg siger det, Tante, og <br /> <br /> 357<br /> <br /> hvis ikke en af Jer straks gaar ned og sætter ham i Fri-<br /> hed, saa gør jeg det selv. Jeg har kendt ham, saalænge<br /> jeg kan huske - og Tom ogsaa. Hans Ejerinde, Miss<br /> Watson, er død for to Maaneder siden; hun skammede<br /> sig over, at hun engang tidligere havde villet sælge<br /> ham Syd paa. For at bøde derpaa havde hun i sit Te-<br /> stamente givet Jim hans Frihed!”<br /> <br /> „Ja, saa forstaar jeg rigtignok ikke, hvorfor Du har<br /> sat alt det i Værk for at befri ham, naar han dog alle<br /> rede var fri!”<br /> <br /> „Det er ret et Fruentimmer-Spørgsmaal! Hvorfor<br /> - for at faa et Æventyr! For hans Skyld vilde jeg vade<br /> igennem Blod, naar - men se - Tante Polly!”<br /> <br /> Der stod hun virkelig lige i Døren, saa straalende og<br /> lykkelig at skue som en Sukkerengel. Med et Sæt fløj<br /> Tante Sally i Armene paa sin Søster, medens jeg søgte<br /> mig en mere sikker Plads under Sengen, thi Situatio-<br /> nen syntes mig nu temmelig kritisk for os begge to.<br /> Jeg tittede forsigtig frem og saa, hvorledes Toms Pleje-<br /> moder gjorde sig fri fra Søsterens Favntag og saa paa<br /> ham over Brillerne med et gennemborende Blik. En-<br /> delig begyndte hun:<br /> <br /> „Ja, jeg forstaar godt, at Du vender Hovedet ind mod<br /> Væggen, Tom; det vilde jeg ogsaa gøre i dit Sted!”<br /> <br /> „Herregud,” faldt Tante ind, „har Drengen forandret<br /> sig saa meget? Det er jo slet ikke Tom, det er Sid<br /> - Tom er - men hvor er Tom blevet af? Han var<br /> her jo lige nu!”<br /> <br /> „Du mener vel, hvor er Huck Finn? Jeg kan da<br /> nok kende en Æsel, som min Tom, naar jeg ser ham!<br /> Naa, frem fra Sengen, Huck Finn, og det straks!”<br /> <br /> Jeg krøb frem, men var alt andet end glad derved.<br /> <br /> Aldrig har jeg set et mere forstyrret og uforstaaende<br /> Ansigt end Tante Sallys i dette Øjeblik, - det skulde<br /> da være Onkel Silas', da han senere fik Sammenhængen <br /> <br /> 358<br /> <br /> at vide. Han blev ligesom fuld - gik hele Dagen rundt<br /> som i Drømme og holdt om Aftenen en Prædiken, som<br /> højnede hans Anseelse viden om, da ingen forstod et Ord<br /> af den. Toms Plejemoder oplyste nu, hvem jeg var;<br /> og jeg maatte bekende, hvorledes jeg havde været i en<br /> saadan Klemme, at jeg ikke vidste anden Udvej end at<br /> sige „ja” da Fru Phelps bød mig velkommen som Tom<br /> Sawyer. Her afbrød Fru Phelps mig: „Aa, sig Du<br /> kun Tante Sally som tidligere; nu er jeg vant til det, og<br /> det gør ikke noget!” Hendes gode Hjærte fornægtede<br /> sig ikke.<br /> <br /> Toms Tante Polly bekræftede, at Miss Watson i sit<br /> Testamente havde frigivet Jim. Det viste sig altsaa, at<br /> Tom Sawyer virkelig havde gjort sig selv og os alle den<br /> Ulejlighed for at skaffe en frigiven Neger hans Frihed.<br /> Nu forstod jeg først rigtig, hvorledes Tom med sin gode<br /> Opdragelse havde kunnet være mig behjælpelig ved<br /> Jims Befrielse.<br /> <br /> Tante Polly fortalte nu videre, at hun, da Tante Sally<br /> havde skrevet til hende, at baade Tom og Sid var an-<br /> kommet i god Behold, straks havde anet Uraad og sagt<br /> til sig selv:<br /> <br /> „Der kan man se; det kunde jeg have forudsagt,<br /> naar jeg saaledes sendte Drengen afsted paa egen Haand<br /> uden Opsigt. Nu var der ikke andet for mig at gøre<br /> end at begive mig selv afsted paa den lange Rejse for<br /> at erfare, hvad der denne Gang var paa Færde. Af<br /> Dig, Søster, fik jeg jo ikke noget at vide.”<br /> <br /> „Du har jo aldrig spurgt mig om noget!”<br /> <br /> „Hva sir Du? Har jeg ikke to Gange skrevet til<br /> Dig og spurgt, hvad Du egentlig mente med den Sid,<br /> som ogsaa var kommet i Besøg?”<br /> <br /> „Jeg har aldrig modtaget en Linie derom fra Dig!”<br /> <br /> Tavs vendte Tante Polly sig langsomt imod Tom og<br /> saa stift paa ham. <br /> <br /> 359<br /> <br /> „Det er Dig, Tom!” udbrød hun saa.<br /> <br /> „Hvad mener Du?” spurgte han fortrydeligt.<br /> <br /> „Hvad jeg mener, din vanartede Unge! Hvor er<br /> Brevene?”<br /> <br /> ”Hvilke Breve?”<br /> <br /> „Brevene, siger jeg! Naa, blir det til noget?”<br /> <br /> „De ligger i Kufferten derhenne! Jeg har ikke rørt<br /> ved dem, de ligger som jeg hentede dem paa Posthuset<br /> - jeg har ikke engang set i dem. Jeg troede ikke, det<br /> hastede med dem, og tænkte, at de kun kunde volde os<br /> Besvar, og saa -”<br /> <br /> „Ja, ja - min Dreng! Hvis ikke Du fortjente en<br /> dygtig Portion Prygl, saa ved jeg ikke, hvem der skulde<br /> have dem. Forresten skrev jeg et tredje Brev, hvori<br /> jeg fortalte, at jeg vilde tage hertil, og ogsaa det<br /> Brev -”<br /> <br /> „Nej,” faldt Tante Sally ind, „det kom i Gaar; det<br /> har jeg!”<br /> <br /> Jeg havde gærne væddet to Dollars med hende om,<br /> at det ikke forholdt sig saaledes, men tænkte, det var<br /> bedre ikke at gøre det. Altsaa tav jeg stille. <br /> <br /> SEKS OG TREDIVTE KAPITEL. <br /> <br /> Saasnart jeg fik Lejlighed til at tale alene med Tom,<br /> spurgte jeg ham, hvilke Tanker han egentlig havde for-<br /> bundet med Jims Undvigelse, hvad han havde tænkt at<br /> foretage sig, hvis det var lykkedes og Negeren havde<br /> faaet den Frihed, han allerede forinden var berettiget<br /> til. Han svarede, at hans Plan fra Begyndelsen var<br /> den, naar Jim var befriet, at drive med Flaaden helt ned<br /> til Mississippiflodens Munding og saaledes opleve alle-<br /> haande Æventyr. Da vilde han først aabenbare for <br /> <br /> 360<br /> <br /> Jim, at han var fri Mand, og saa betale ham for Tids-<br /> spilde og i Triumftog føre ham tilbage paa en Damp-<br /> baad; alle Negrene i Byen skulde forud underrettes om<br /> vor Ankomst, saa at de kunde modtage ham med Musik<br /> og Fakkeltog - som Helte skulde vi alle tre holde vort<br /> lndtog i Byen. Naa - jeg fandt dog, at det var bedre<br /> saaledes, som det gik til nu.<br /> <br /> Jim blev øjeblikkelig befriet for sine Lænker, og da<br /> Tante Polly og Tante Sally og Onkel Silas hørte, hvor<br /> trofast han havde hjulpet Doktoren med at pleje Tom,<br /> stadsede de paa alle Maader op for ham; han fik nye<br /> Klæder, saa meget at spise, som han vilde have, og<br /> behøvede ikke at arbejde. Han kom med op til Toms<br /> Sygeleje og vi havde nok at snakke med hverandre om.<br /> Tom forærede ham fyrretyve Dollars, fordi han saa taal-<br /> modigt havde fundet sig i at være Fange og ikke gjort<br /> Skaar i vor Fornøjelse. Jim var opløst af Rørelse og<br /> vidste næppe, hvorledes han skulde vise sin Taknem-<br /> lighed.<br /> <br /> „Naa, Huck, der ser Du, hvad Jim altid sige,” ud-<br /> brød han. „Hvad sige Jim til Dig paa Øen? Jim for-<br /> tælle Dig, mig have meget Haar paa Brystet og hvad<br /> det betyde. Jim fortælle Dig, mig været rig engang.<br /> Nu mig rig igen! Du ikke mere sige, Tegn være intet<br /> værdt; den Tegn være god Tegn - og Jim have vidst,<br /> mig nok blive rig og nu mig er rig igen!”<br /> <br /> Tom foreslog, at vi alle tre i al Hemmelighed skulde<br /> stikke af en skønne Nat og udruste os i Byen for saa<br /> at tilbringe et Par Ugerstid i Indianer-Territoriet, hvor<br /> vi kunde opleve alle mulige Æventyr. For mit Ved-<br /> kommende var jeg villig hertil, men bemærkede dog,<br /> at jeg ikke havde Penge til Ekvipering; hjemme fra<br /> kunde jeg heller næppe faa nogen, thi min Gamle havde<br /> sikkert nok nu faaet mine Penge udleveret af Domme-<br /> ren Mr. Thatcher og allerede drukket dem op. <br /> <br /> 361<br /> <br /> „Nej, det har han ikke, forsikrede Tom; „dine<br /> seks Tusind Dollars med Renter ligger der endnu, din<br /> Gamle har ikke ladet sig se i Byen siden, i det mindste<br /> ikke indtil jeg forlod den.”<br /> <br /> „Ham aldrig mere komme igen, Huck!”<br /> <br /> „Hvorfra ved Du det, Jim?” spurgte jeg.<br /> <br /> „Aldrig mere, Huck! - Du ikke spørge mig!”<br /> <br /> Men jeg lod mig ikke afvise; jeg vilde vide Besked<br /> og saa fortalte han:<br /> <br /> „Du huske det Hus, som flyde forbi Øen? Og deri<br /> ligge en død Mand paa Gulvet? Jim dække ham til,<br /> saa Du ikke se ham, Du huske det, Huck? Du faa dine<br /> Penge, naar Du vil, for den døde Mand - det være<br /> din Fa'r!” ---<br /> <br /> Tom er nu næsten helt rask; sin Kugle bærer han<br /> som Ur om Halsen i en Kæde, og han ser hvert Øjeblik<br /> paa den, hvad Klokken er. Om mig selv er der nu ikke<br /> mere at fortælle, hvad jeg er rigtig glad over. Havde<br /> jeg forud anet, hvilket besværligt Arbejde det vilde blive<br /> at skrive en saadan Bog, havde ti Arbejdsheste ikke<br /> kunnet drive mig dertil - og jeg gør det ikke oftere.<br /> Saa hellere slaa Sten eller hugge Brænde! Saameget<br /> indser jeg allerede nu, at jeg bliver nødt til, før de andre<br /> og helt alene, at begive mig ind i Indianer-Territoriet,<br /> for Tante Sally har faaet den lndskydelse at ville adop-<br /> tere mig og „civilisere” mig. Det holder jeg ikke ud<br /> - jeg kender det fra tidligere Tid.<br /> <br /> Ærbødigst<br /> HUCK FINN. {{PD-old-70-1923}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1910]] a9s7emx5wiv0s5r5nda7ym7sasik5zc 104 28453 481786 65105 2026-09-16T18:41:41Z MGA73 457 </h4> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" /></noinclude> {{centrer|1=<h4>{{tt|XXXIII}}. En Vandsuppe at koge.</h4>}} Lad reent Vand siude met grøn Persilie eller Røderne/ smaastøtte/ oc siet igiennem en Haardug/ Lad der Smør i. Oc naar du tager det aff Ilden/ saa sla nogle Eg/ oc lad dem i det siudendis Vand/ at oc bliffue kogede/ dog icke fortynt eller tyckt. Naar du giffuer det op/ saa lad nogle skiffuer ristet Brød under. {{centrer|1=<h4>{{tt|XXXIV}}. Fersk Lammekiød</h4>}} Lad det kogis/ sie saa Saadet igiennens en Haardug/ sla saa kald Vand paa Kiødet i fornæffnde Saad/ lad det kogis tilsammen met grøne Urter smaa hackede. Men aff fornæffnde Saad skalt du tage nogit/ oc sla paa Luctucke eller Syrer/ Lad der i Smør/ oc lad det saa sacte kogis for sig selff. Oc naar du giffuer Kiødet op/ saa sla det der paa met ristet Brød. {{centrer|1=<h4>{{tt|XXXV.}} Høns met Saad.</h4>}} SIud en Haandfuld Rijss/ lad saa vandet aff/ oc giør dennem reene/ oc naar<noinclude><references/></noinclude> fjpgnnn1r13w97jx4nofijnvjj7chzm 104 35602 481780 82557 2026-09-16T18:31:03Z MGA73 457 </h1> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude>{{centrer|1=<h1 style="border-bottom:none;">{{sp|DET UNGE BLOD}}</h1>}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> ngxmjlzhiemro1l42tpjl8gqkcjyf45 104 35616 481781 82596 2026-09-16T18:31:36Z MGA73 457 </h1> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="SimmeD" /></noinclude>{{centrer|1=<h1 style="border-bottom:none;">{{sp|EDVARD BRANDES:}}</h1>}} LERVOGNEN. Et Skuespil oversat fra Indisk. KONGEN OG DANSERINDEN. Et Skuespil af Kalidasa oversat fra Indisk . USHAS OG USHASHYMNERNE I RIGVEDA. En mytologisk Monografi. DANSK SKUESPILKUNST. Portrætstudier. FREMMED SKUESPILKUNST. Studier og Portrætter. LÆGEMIDLER. Skuespil i tre Akter. GYNGENDE GRUND. Skuespil i fire Akter. ET BESØG. Skuespil i to Akter. EN FORLOVELSE. Skuespil i to Akter. ET BRUD. Skuespil i tre Akter. KÆRLIGHED . Skuespil i fire Akter. OVERMAGT. Skuespil i fire Akter. UNDER LOVEN. Skuespil i tre Akter. ASGERD. Skuespil i tre Akter. MUHAMMED. Skuespil i tre Akter. FRA 85 TIL 91. En politisk Oversigt. EN POLITIKER. Fortælling. LYKKENS BLÆNDVÆRK. Fortælling. SMAA SKUESPIL. HOLBERG OG HANS SCENE.<noinclude><references/></noinclude> 3khgbn3t005phfrwpzf4dkyz814u1ry 104 35617 481782 80277 2026-09-16T18:36:42Z MGA73 457 </h1> af hensyn til Speciel:LintErrors/missing-end-tag-in-heading 481782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="SimmeD" /></noinclude>{{centrer|1=<h3 style="border-bottom:none;">{{sp|EDVARD BRANDES}}</h3>}} {{streg|5em}} {{centrer|1=<big><h1 style="border-bottom:none;">{{sp|DET UNGE BLOD}}</h1></big>}} {{centrer|1=<h3 style="border-bottom:none;">{{sp|FORTÆLLING}}</h3>}} [[Fil:Edvard Brandes - Det unge blod stamp.png|frameless|center]] {{centrer|1=<h3 style="border-bottom:none;">{{sp|KØBENHAVN}}</h3>}} {{centrer|1=<h4 style="border-bottom:none;">{{sp|GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)}}</h4>}} {{centrer|1=<h4 style="border-bottom:none;">{{sp|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)}}</h4>}} {{centrer|1=<h4 style="border-bottom:none;">{{sp|1899}}</h4>}}<noinclude><references/></noinclude> i8f7b4sn7b2pmj7cmx4y1b702b1s2z5 10 36028 481797 471895 2026-09-16T19:36:48Z MGA73 457 Fix for at fjerne fra [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 481797 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Illustration/styles.css" /> <div class="wst-illustration"> <div class="illustration-box"> Denne siden indeholder en illustration som bør klippes ud og lægges op på [[:commons:Commons:Upload/no|Commons]].{{#if:{{{1|{{{kilde|}}}}}}|<br /><small>(kilder: {{{1|{{{source}}}}}})</small>}}<includeonly>{{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side|{{{kategori2|[[Kategori:Sider som mangler illustrationer]]}}}|{{{kategori|[[Kategori:Tekster som mangler illustration]]}}}}}</includeonly></div></div><noinclude> {{dokumentation}} [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> d7l6ahx58gwl3l163jiquti58y9g7hx 104 36565 481791 232328 2026-09-16T19:17:47Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|140}}</noinclude>da der ikke behøves mere for fuldstændig at fjærne dette Onde end at give Hustruen samme Rettigheder og lade hende nyde Lovens Beskyttelse paa samme Maade som alle andre. Og i dette Spørgsmaal benytte Forsvarerne af den bestaaende Uretfærdighed sig desuden ikke af Frihedsgrunden, men staa aabenlyst frem som Magtens Forkæmpere. Men det er i Spørgsmaalet om Børnene, at urigtig anvendte Frihedsideer ere en virkelig Hindring for Statens Opfyldelse af dens Pligter. Man skulde næsten tro, at en Mands Børn bogstavelig og ikke figurlig anses for at være en Del af ham selv, saa skinsyg vaager den offentlige Mening over, at Loven ikke gjør den mindste Indskrænkning i hans absolute og udelukkende Tilsyn med dem; den vaager næsten mere skinsyg herøver, end over en hvilken som helst Indskrænkning af hans egen Handlefrihed: saa meget mindre Pris sætter Menneskeslægtens Flertal paa Frihed end paa Magt. Lad os for Exempel betragte Opdragelsen. Er det ikke en næsten selvindlysende Sætning, at Staten skulde forlange og tvinge igjennem, at ethvert menneskeligt Væsen, der er dens fødte Borger, indtil en vis Grad modtager Opdragelse? Men hvem er ikke alligevel bange for at anerkjende og hævde denne Sandhed? Der er ganske vist næppe nogen, der vil benægte, at det hører til Forældrenes -- eller, efter den nuværende Lovgivning og offentlige Mening, Faderens -- helligste Pligter, at give de menneskelige Væsener, de sætte i Verden, en saadan Opdragelse, at de blive i Stand til at opfylde deres Pligter i Livet mod andre og mod sig selv. Men medens det enstemmig erklæres, at dette er Faderens Pligt, er der i dette Land næppe nogen, som vil høre Tale om at tvinge ham til at opfylde denne Pligt. Istedenfor at forlange, at han skal anstrænge sig eller gjøre Ofre for at sikre sit Barn en Opdragelse, overlades det til hans Valg, om han vil modtage den eller ej, naar den bydes ham gratis! Det er endnu ikke anerkjendt, at det at sætte et Barn i Verden uden en rimelig Udsigt til ikke alene<noinclude><references/></noinclude> 2zif47b6pt3pbfbxh19yu0cpv9ke7ly 106 36605 481849 84122 2026-09-17T09:43:04Z Johshh 9757 det er ikkje noko bind. 481849 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Joseph Smith|Joseph Smith]] |Titel=[[Mormons bog]]; en beretning skreven ved Mormons haand paa tavler, efter Nephis tavler. Oversat paa Engelsk fra Grundtexten af Joseph Smith den Yngre |Bind= |År=1851 |Oversætter=[[Forfatter:Peter Olsen Hansen|Peter Olsen Hansen]] |Redaktør= |Udgiver= |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=3 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=[[Side:Mormons bog.pdf/11|Første Nephis Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/62|Anben Nephis Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/132|Jacobs, Nephis Broders Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/156|Enos's Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/164|Mormons Ord .]] [[Side:Mormons bog.pdf/166|Mofia Bog]] [[Side:Mormons bog.pdf/455|Helamans Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/500|Nephis, Nephis Sons Bog,]] [[Side:Mormons bog.pdf/567|Nephis Bog]] [[Side:Mormons bog.pdf/572|Mormons Bog.]] [[Side:Mormons bog.pdf/636|Moronis Bog]] |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 28kb65kfap85cggtnlaggr0wbf6w2g7 104 36615 481850 232241 2026-09-17T09:53:13Z Johshh 9757 481850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{centrer|1=<h1 style="border-bottom:none;">{{sp|Mormons Bog}}</h1>}} {{c| En Beretning, '''skreven ved Mormons Haand''' paa Tavler, efter Nephis Tavler. }} {{---}} {{Block center/s|max-width=40em}}{{Fine block/s}}{{Hanging indent/s}} Dg det er en Bortortelse af Repbis Folts Optegnelse, og Lamaniter nesandeler; streven tif Lamaniterne, hvilfe ere en Levning af Zoracio baus; saa og til Jøder og bebninge. Streven efter Befa. fing. facit ved propbenift og Aabenbarings and. Streven og forfegiet og gjemt i Serren, at den ei hulde fordærves, men fomme frem ved Guds Gave og kraft til dens udlæggelse. Forseglet ved Moronis Saand, og gjemt i herren til at fremfomme i sin tib ved Sebningene. Udlæggelfen deraf ved Bubs Gave. Dasaa: Gt fort udtog af Ethers Bog; hvilken oglan er u Optegnelse om Jareds Folt, som blev fraskilt paa den Tid, Gerren fordærvebe Folkets Aungemaal da de buggede et Saarn, for at naae simimielen; Seiffet viser de Overblevne af Joracis Suus, brille store Ting Ser ren har gjort for deres fæbre; og at de hutne fjende Herrens Pag. tet, at de ifte ere forskudte til evig Tib; og ligesaa for at overbevise Jode og Sedning on, at Jesus er Christus den evige Gud, og at han aabenbarer it for alle folt. Og nu, dersom der er Heil, ba ere de menneskelige Heiltagelier; derfor fordommer ifte, bvad der borer ud til, at I maae fintes ubesmittede for Christi Domstol. {{Højre|Moroni.}} {{---}} {{c| Overfat paa Engelst fra Grundterten af Joseph Smith den Hugre. {{---}} {{---}} '''Kjøbenhavn.''' Udgivet og forlagt af. Erastus Snów. Kreft i . . Bordings Bogersfteri. 1851. }}<noinclude><references/></noinclude> f4abz5re6pkb5zobwalv6ihh7o9gknn 102 36616 481847 82516 2026-09-17T09:42:13Z Johshh 9757 481847 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Joseph Smith |GemUnder= |Biografi= Amerikansk religiøs leder }} *[[Mormons bog]] (1851) rmkf2do56v6g4wb2th6pordcw1iqfn4 104 36618 481799 359144 2026-09-16T20:08:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| === Fortale til den danske Udgave. === }} {{---}} {{Startbogstav2|D}}ette høist interessante og vigtige Værk tilbydes nu det danske Publicum, efterat mange Udgaver deraf ere udkomne i Europa og Amerika. Udgiveren har ikke sparet nogen Umage, for at gjøre det til en tydelig og tro Gjenpart. medens Originalens simple Stiil ombyggeligt er bevaret. Det er nøie gien. nemfeet of een Amerikaner og to Danske, der ere vel bekjendte med begge Sprog, saa at sun saa Feil pave kunnet undgaae Opmærksomheden. Værket er, som det sees af Titelbladet, en ført, men sammenhængende og hellig Historie om Amerika i Distiden, fra dets første Befolkning efter Syndfloden. Den indeholder Beskrivelsen om Guds Styrelse med hensyn til to magtige Stammer, der efter hinanden beboede Kaftan. det, især meb Hensyn til den anden Stamme, der vare en Green of Israels Huus. Den blev skreven af Propheten Mormon, omtrent fire Hundrede Aar efter Chrifti Fødsel, men uddragen af hans<noinclude><references/></noinclude> 15chqvc8ylcqqzgzndq95wj210259y1 2 58091 481738 473298 2026-09-16T14:52:10Z MGA73 457 Fjerner version 473298 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 481738 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent script til at vise lintfejl ([[Speciel:LintErrors]]) mens man redigerer (r versionen er vist produktion mens d er udvikling) var myLintHints = {}; myLintHints.rooms = "*"; mw.hook("lintHint.config").fire(myLintHints); mw.loader.load("//en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:PerfektesChaos/js/lintHint/r.js&action=raw&ctype=text/javascript"); fuf2a9f4x7j71nq9vlrdaylgffhxf4s 481740 481738 2026-09-16T15:02:21Z MGA73 457 481740 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent script til at vise lintfejl ([[Speciel:LintErrors]]) mens man redigerer (r versionen er vist produktion mens d er udvikling) // VIGTIGT: På Wikipedia skal WikiEditor samt "Aktivér syntaksfremhævning for wikitekst" og "Aktivér syntaksfremhævning for kode" deaktiveres, for at lintHint kan springe ned til fejlen. mw.loader.load('/w/index.php?title=Bruger:MGA73/LintHint.js&action=raw&ctype=text/javascript'); lfckdjs8zlgjr4zgappn3xy6lz1xn6f 104 63135 481756 393780 2026-09-16T17:15:06Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>14 Jun. Pl. ang. Vægterpenge 1 §. Gr. Saasom Vægter Kassens Udgifter, ved det Vægterne i Aaret 1771 bevilgede Tillæg af 1 mark til deres forhen hafte Ugeløn af 1 Rdlr og ved de en hver af dem til Lys i deres Bygter tilstaaede 1 Rdlr 3 Mark om Aaret, saaledes ere forøgede, at de Wægterpenge, som hidtil af Indvaanethe ugentlig ere ev lagte, ere blevne aldeles utilstrækkelige til sammes Be fridelse, og de i nogle Aar paa Gaderne, efter den Tid da Vægterne allerede ere komne paa deres Poster, jevnligen forefaldne Uordener af Overfald, Tyverier, med videre, have giort det nødvendigt, at de Vægterposter som indbefatte flere Gader eller ere længere, end at Vægterne tilbørligen kan overkomme og paapasse dem, maae giøres kortere og saaledes inddeles, at enhver Vægter kan være i Stand til at observere alt hvad paa hans Post maatte forefalde, samt at desuden af nogle Vægtere maae anstilles Patroller igiennem Gaderne om Aftenen og Natten, hvilket ikke kan opnaacs uden ved at forøge det hidtil værende Antal af Vægtere; saa har Kongen, paa det at vægter: Reffens Indtægter kunde sættes paa den Fod, at de til dens endog saaledes forøgede Udgifters Bestridelse kunde blive tilstrækkelige, befaler følgende: 1.) Vægterpengenes Ansætning skal herefter free i 10 Claffer, saaledes at 1 Classe, hvis Grund til Gaden er under 7 Alen, skal svare ugentliq = = = = 2 Skill. 2 Classe fra fulde 7 til 10 Alen = = = 3 — — 3 — — — 10 : 15 — = = = 4 — — 4 — — — 15 : 25 — = = = 5 — — 5 — — — 25 : 30 — = = = 6 — — 6 — — — 30 : 40 — = = = 7 — — 7 — — — 40 : 60 — = = = 8 — — 8 — — — 60 : 100 — = = = 10 — — 9 — — — 100 : 200 — = = = 13 — — 10 — — — 200 og derover = = = 16 — — samt<noinclude><references/></noinclude> esallyufgh1jy79mkihyzew1389fklm 104 68052 481758 426206 2026-09-16T17:24:32Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||835}}</noinclude>Pl. om Passagepenge ved Langebroe. dog at de i gl. Tieneste passerende Militaire ere fri: 28 Dec. tagne, ligesom og, at Broes og Passage Penge ikke svares, naar og saaleenge Knippelsbroe ei kan passeres; Saa 1 ledes bekiendtgiores herved ydermere, at Kongen, under 20 17ov. 1811 har bestemt, at der fra 1 Jan. 1812 i Broes eller Passage-Penge over Langebroe skal endvidere svares: :Af en belæsset Slæde = = = = = 12 Skill. := en ledig Dito = = = = = = 4 = := en Kane med 2 Heste = = = = 8 = := en Dito med 1 Hest = = = = = 4 = Endelig bekiendtgiores herved, at Oppeborselen heraf er I bortforpagtet paa 3 War, fra 1 Jan. 1812 at regne, til I den i Bomhuset ved Langebroe boende L. F. Riertinge, til hvem Broc eller Passage-Pengene, saalebes som bemeld te Resolutioner bestemme, blive at erlægge i fornævnte 3 Aar, hvorhos bemærkes: at ved en Vogn med svært Læs forstaaes enhver belæsset Arbeidsvogn, og at Hestenes Antal for en forspændt Vogn ingen Forandring giór i Hens seende til Betalingen af Broe: eller Passage-Penge. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Dec.) 30 Dec. om Taxt paa groft Rugbrød (See Pl. 29 Mart. og 4 Maj 1812). P. 540. Nachr. betr. das Kyl. Taubstummen-Institut zu 31 Dec. Schleswig. p. 498. De.<noinclude><references/></noinclude> frcykh1u1heexx3c4rtvzgj00srmiz8 104 68403 481760 414217 2026-09-16T17:29:24Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 316|Pl. om Vægterpenge.|}}</noinclude>2 Apr. penge, som, førend Krigen, blev erlagt i dansk Cous rant (*). p. 510. 2 Apr. Politie Pl. (Cancellie. Br. t. Khavns Politiemester 2 Apr) at de Gaard: og Huus Eiere, som efter pl. 17 Jun. 1811 ere pligtige at indrykke deres Trapper eller Kielderhalse, stal, forinden Arbeidet foretages, anmel de saadant for Stadsbygmesteren, paa det at Indrykningen kan see efter hans Unviisning. (See P. 28 Apr. 1813). P. 562. 5 Apr. Pl., f. Dmk og Nge, at Bomuld, Niis, Rum, Mahagoni, Sernambuk, Campesche, samt alt uraspet eller umalet Sarvetræ herefter og indtil vi dere ikke skal være underkastede de Bestemmelser, hvorved samme hidtil ere blevne behandlede, som forbudne Ind førsels.Artikler, samt at de saavel sværts som land. værts mane forsendes indenrigs og mellemrigs under de for tilladelige Varer gielbende Bestemmelser (See Fr. 14 Apr. 1813). Ligeledes skal Tariffen 27 Oct. 1810, forsaavidt den angaaer ovennævnte Varesorter, være ophævet; og blive de herefter i Kongens Niger at fors tolde saaledes: :::Indførselstold. | Transittold. :Børmuld 100 Pd. 3 Rbdle 12 Sk. 70 Sk. Rb. :Mahagoni 1 □ Fod = 21 Sk. = ¾ Sk. :Fernambuk 100 Pund 1 = 54 Sk. = 40 Sk. :Campeschetræ 100 Pund = 30 Sk. = 6½ Sk. (See Fr., om Tolds Erl. i Sølv, 8 Sept. 1813. II. Lit. a). Gen. Toldkammer. p. 208. Pl. (*) Følge de Anmærkninger, som under 18 Apr. 1814 af havne Magistrat ere medbeelte paa Blanket Qvitter ringerne for Suusleien, blive vægtervengene tianede efter Fr. 21 Apr. 1812, fra 1 Jan. 1813, paa Grunds taxten saaledes. at denne Stat beregnes efter Portioner i Overeensstemmelse med den i Aaret 1756 udfærdigede Matricul, med Tillæg af 2 p. E. af boer Bygnings Ass furancefum, hvoraf dannes nye portioner à 100 Rdlr pr. portion.<noinclude><references/></noinclude> gr38x3783699g1pz9ixt9qh1dfrugmm 104 69066 481763 413870 2026-09-16T17:52:26Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.|Pl. om Told- og Cons. Fr.|451}}</noinclude>27 Jan. :: Indførsels- Transit: ::told. told. :Kurvemager Arbeide: Rbd. Sk. Rbß. Sølv :uafharket = = 1 Lpd. — 16 1 :afharket = = 1 Pd. — 12 4/5 :flækket = = = 1 Lod — 6 2/5 :Norsk Salt = = 1 Td. 1 8 1 3/5 :Sæbe, grøn = = 1 Td. 6 — 22 2/5 Hampefrø, Hørfrø og Potaske indgaae herefter toldfrit. Til § 361 og 362: Hvide Musseliner og alle Glasvarer uden Und tagelse mane herefter tages paa Creditoplag. Bouteiller og Flasker kan til og fraskrives dette 1000- stykviis, og øvrige Glassorter, som forteldes under Bes nævnelse af Glasvarer, 100 pundviis. Til § 366: Følgende Artikler udslettes af Indførsels:Cons sumtions Tariffen: Jern, Tiere, Ansioser, Rav og Rækling, Rogn, Rypper, Hjerper, Tjurer, Roi, Uarfugle, Rensdyr, Skind af Biern, Elysdyr, Rensdyr, Utv, Jerv, Los og Hermelin. Ved § 368: Følgende Artikler udslettes af Tariffen for Ud. førselstolden: 1.) Tiære, Beeg, Harpir, Jern i Stænger og Støbegods, Marmor, Fedtsteen, Steenmos, Skind af Biern, Bever, Rensdyr, Elgsdyr, Hermelin, Los, Ulv og Jerv, samt Horn af Rensdyr. 2.) Udførselstold af Glasskaar til gertugdommene bortfals der. Gammelt Jern, som alene er tienligt til Oms smeltning, fortoldes ved Udførselen som Ruejern. 1816. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Orekipd f. Febr. 29 Jan. p. 117. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra I Febr. 29 Jan. og indtil videre (See Pl. 26 Apr. 1816). p. 118 694 Poli-<noinclude><references/></noinclude> qqne9mjliueq0ztzgv7t347cxhvmeui 104 70527 481764 375702 2026-09-16T17:58:32Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1827.|Pl. om Udmyntn. af Frederiksd. 3-4 §.|399}}</noinclude>3 Febr. 21 Karat 6 Green. 4.) Den her beskrevne Mynt har ikke nogen tvungen Cours i Kongens Stater. 9 Febr. Canc. Pl. (Resol. 31 Jan.), at de i Fr. om Rettergangsmaaden i mindre betydelige Gieldsfager 6 Aug. 1824. §. I omhandlede Indkaldelser maae udstædes paa ustemplet Papiir. [C. Z. p. 113]. p. 17. 9 Febr. Raadstue-Pl. (Resol. 31 Jan.), at Communeafgifterne for Kiøbenhavn, med Undtagelse af Fattigskatten (*), maae f. 1827 opkræves saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 12,380 Rbd. 90 ß. Sølv. 2) Indqvarteringsskatten — 36,387 — 70 = — 3) Renovationsskatten — 20,000 — = = — 4) Vægterskatten — 48,129 — 46 = — 5) Lygtesskatten — 10,000 — = = — 6) Broelægningsskatten for Stadens og dens Indvaaneres Andeel med . . . 30,000 — = = — 7) Vandskatten med . . . 22,300 — = = — og 8) Næringsskatten med 44,000 — = = — [C. Z. p. 97]. p. 148. Cancell. Pl. (Resol. 31 Jan.) ang. Sol: 16 Febr. dater, som have tient de tvende forste Aar, og er hvervet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom m. v. [E. I. p. 137], p. 18. Kongen har resolveret: 1.) At Enhver, der, efterat have udtient de 2 Aar ved den staaende Hær, udenfor de i Fr. 20 Juni 1788. §. 16 og Resol. 24 Jul. 1816 (bekiendtg. ved Cancell. Pl. 8 Aug. s. 2.) nævnte Tilfælde har faaet en Bondegaard i Fæste eller til Liendom, maa udløses af Tienesten ved Linietropperne, imod til Landmilice: Fondet at erlægge en Riendelse, hvis Størrelse fastsættes saaledes, at den Gaardmand, der udløses forinden han har giort 3 Mynstringer, - 264 Epera (*) See om Fattigskatten pl. 7 Dec. 1827.<noinclude><references/></noinclude> n72ubooe3etmo9dqjr1nyk3dyjt17fs 104 87537 481774 306298 2026-09-16T18:11:41Z MGA73 457 Midlertidig fix for at fjerne lintfejl 481774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. <poem> i Anthropologie (1ste Classe, som har om Ug. 3 Tim. = = = 3 — (2den Classe, = = = 3 — (3die Classe, = = = 2 — i Geographie (1ste Classe, = = = 3 — (2den Classe, = = = 3 — (3die Classe, = = = 2 — i Historie (1ste Classe, = = = 3 — (2den Classe, = = = 3 — (3die Classe, = = = 4 — i Arithmetik (1ste Classe, = = = 3 — (2den Classe, = = = 2 — (3die Classe, = = = 2 — i reen og anvendt Mathematik (1ste Classe, = = = 2 — (2den Classe, = = = 2 — (3die Classe, = = = 2 — i Naturhistorien (1ste Classe, = = = 3 — (2den Classe, = = = 3 — (3die Classe, = = = 3 — i Physik (1ste Classe, = = = 2 — (2den Classe, = = = 2 — (3die Classe, = = = 2 — i Calligraphie (1ste Classe, = = = 4 — (2den Classe, = = = 3 — i Tegning (1ste Classe, = = = 2 — (2den Classe, = = = 2 — i Sang 1 Classe, = = = 4 — </poem> Bilaget No. 1 (d) angiver, saavidt det i Almindelighed er gierligt, hvert Sprogs og Videnskabs Undervisnings Materialier, Gradationer og Grendser i de enkelte Specialclaffer, saaledes som den, naar den forbedrede Skole-Indretning er i fuld Gang, skal udføres fra. S.§.4.5. neberft til øverst. Læretimerne = $ (e) 14 Dage En (d) Kan læses i R. Nyetups historis: statistist Stit dring af D. og N. III. 1. Khavn 1804, S. 341-363; cfr. S. 320, at de øvrige 5 Bilage ei ere trykte. Plan af 24de April 1805 paaberaabes af Hr. Assessor Schou i XIV Deel, Fd. 1806, S. 631. (e) §. §. 4 og 5 ere ligesom §. §. 4 og 5 i berørte af 2den Oct. 1801+<noinclude><references/></noinclude> 21yeew5cg7wbvagure59bju0k4vzdh2 104 88969 481770 421489 2026-09-16T18:06:09Z MGA73 457 481770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|587}}</noinclude>10 Julii. Skipper Thomas Meinertz (u), findes aldeles eensstemmende med Forordn. af, Iste Julii forrige Aar. (Til Svar paa Byfogdens Prom. af 6te d. M.) 14 Julii. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ber: gen, med hvis Skrivelse, dat. 28de April sidstleden, fulgte Ansøgning fra Yægterne i Bergen, om Forhoielse i deres Lenning), at Vægterne, i Overeensstemmelse med bemeldte hans Skrivelse, kan tilstaaes en Forhøielse i deres Løn indtil 16 B. pr. Nat for Vinter-Maanederne, og 12 s. for Sommer-Maas nederne, som bliver at udrede af Byens Kasse. 14 Julii. Rentek. Circul. (til hver Amtsforvalter, Magistrat [Byfoged], Greve og Baron i Danmark), ang. Anførsel i Regnskaber om subalterne Officeer Enkers Fritagelse for Rangskat. Da det Kongl. Finantscollegium under 5te Maji d. A. har tilmeldt Kammeret, at Hs. Kongl. Majes stæt under 2den f. M. allernaadigst har behaget at fastsætte som en almindelig Regel, at subalterne f ficerers Enker (v) uden Undtagelse skulle være aldeles fritagne for Rangskattens Ydelse: saa vilde (Tit.) i Følge heraf lade de i N. N. Amt (Kjøbstæd Grevskab) sig opholdende subalterne Officerers Enker fra 2den Maji d. A. og fremdeles være ukrævede for Rangskatten, og herom gjøre behørig Forklaring inden Linien i fine aflæggende Regnskaber. 14 Julii. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Generalkrigscommissairen i Dk.), indeh. Kongl. Reso- (u) Han var kommen hiem med et faadant Pas, og Byfogden spurgte, om Fornyelse var nødvendig. (v) Hvitte de ere, viser Circul. 1 Decbr. 1804; for Storge er Circul. 21 Julii 1804,<noinclude><references/></noinclude> m8klleutrvbfhxuz9stw2d7ibj6dqll 2 125379 481739 2026-09-16T15:01:39Z MGA73 457 Oprettede siden med "/******************************************************************************************** * LintHint for Wikipedia * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Indlæser PerfektesChaos' lintHint og forbedrer ↓-navigationen i redigeringsfeltet. * * lintHint markerer selv den relevante wikitekst. Dette script korrigerer kun scrollningen, * så den markerede tekst placeres cirka 1/3 nede i redigeringsfeltet. *..." 481739 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * LintHint for Wikipedia * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Indlæser PerfektesChaos' lintHint og forbedrer ↓-navigationen i redigeringsfeltet. * * lintHint markerer selv den relevante wikitekst. Dette script korrigerer kun scrollningen, * så den markerede tekst placeres cirka 1/3 nede i redigeringsfeltet. * * Korrektionen bruger et skjult spejl af textareaen, så også automatiske linjeombrydninger * tælles med. Derfor rammer navigationen bedre langt nede i lange artikler. * * VIGTIGT PÅ WIKIPEDIA: * For at lintHint kan markere teksten korrekt skal følgende være slået FRA: * * - WikiEditor * - "Aktivér syntaksfremhævning for wikitekst" * - "Aktivér syntaksfremhævning for kode" * * Indlæs fra common.js med: * * mw.loader.load('/w/index.php?title=Bruger:MGA73/LintHint.js&action=raw&ctype=text/javascript'); * * lintHint: * [[en:User:PerfektesChaos/js/lintHint]] * [[en:User:PerfektesChaos/js/lintHint/r.js]] ********************************************************************************************/ (function () { "use strict"; /* Aktivér lintHint i alle navnerum. */ mw.hook("lintHint.config").fire({ rooms: "*" }); /* Reagér, når lintHint har lavet tabellen med ↓-navigation. */ mw.hook("lintHint.table-range").add(function ($table) { var ta = document.getElementById("wpTextbox1"); if (!ta) { return; } /* Skjult spejl af textareaen. */ var mirror = document.createElement("div"); var marker = document.createElement("span"); mirror.style.position = "absolute"; mirror.style.visibility = "hidden"; mirror.style.whiteSpace = "pre-wrap"; mirror.style.overflowWrap = "break-word"; mirror.style.wordWrap = "break-word"; mirror.style.left = "-99999px"; mirror.style.top = "0"; document.body.appendChild(mirror); function scrollToPosition(position) { var style = window.getComputedStyle(ta); [ "fontFamily", "fontSize", "fontWeight", "fontStyle", "lineHeight", "letterSpacing", "textTransform", "textIndent", "paddingTop", "paddingRight", "paddingBottom", "paddingLeft", "borderTopWidth", "borderRightWidth", "borderBottomWidth", "borderLeftWidth", "boxSizing" ].forEach(function (property) { mirror.style[property] = style[property]; }); mirror.style.width = ta.clientWidth + "px"; /* Teksten frem til lintfejlens start. */ mirror.textContent = ta.value.substring(0, position); /* Målepunkt. */ marker.textContent = "\u200b"; mirror.appendChild(marker); var targetScroll = marker.offsetTop - (ta.clientHeight / 3); ta.scrollTop = Math.max(0, targetScroll); marker.remove(); } /* * lintHint lægger data-beg og data-end direkte på ↓-cellen. * Derfor behøver vi ikke overvåge markørpositionen. */ $table .off("click.mga73LintScroll") .on( "click.mga73LintScroll", "td[data-beg][data-end]", function () { var position = parseInt(this.getAttribute("data-beg"), 10); if (!isNaN(position)) { scrollToPosition(position); } } ); }); /* Indlæs produktionsversionen af lintHint. */ mw.loader.load( "//en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:PerfektesChaos/js/lintHint/r.js&action=raw&ctype=text/javascript" ); })(); 14wgsfx6gp8pyki04axcvxqt7jtjcsh 104 125380 481742 2026-09-16T16:16:58Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "7) Selverkiendt Sandhed avler Kierlig- Hed til Sandhed og Varmefor den. Man betragte Børn og gamle Folk. Det er dem mod bydeligt at lære. Sandhed er dem den koldesie, ligegyldigste Ting. Ethvert nyt Tillæg til deres «Kundfkab er dem en nye Last, som de hellere saa formindsket; og det Øulske at meddele andre den lærte Sandhed, kiende de slet ikke. – Den deri mod som selø søgte Sandhed, adforskede den ved egen Tænkning, arbeidede sig igie... 481742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|20||}}</noinclude>7) Selverkiendt Sandhed avler Kierlig- Hed til Sandhed og Varmefor den. Man betragte Børn og gamle Folk. Det er dem mod bydeligt at lære. Sandhed er dem den koldesie, ligegyldigste Ting. Ethvert nyt Tillæg til deres «Kundfkab er dem en nye Last, som de hellere saa formindsket; og det Øulske at meddele andre den lærte Sandhed, kiende de slet ikke. – Den deri mod som selø søgte Sandhed, adforskede den ved egen Tænkning, arbeidede sig igiennem Dunkelhe der og Tvivl, og omsider fandt den, han elsker den som en Moder der fødte sit Barn med Smerte. «Han glæder sig ved hver nye Tilvær. ; Det in terefserer ham, at kunne henføre alt hvad han seer, erfarer, læser eller lærer i Omgang, til sine moralske Indsigter, og snart opdage Berigti gelser, snart nye Spoer og Beviser, snart nye An vendelser af Sandheden. Han sidder der som den Gierrige, blandt sine Skatte, kun med den For fkiæl, at hans Kierlighed til Sandhed besiæler ham med varm Iver at meddele den og lvksaliggiore andre derved, siden han selv fandt den saa lyksalig giørende; thi dette er det eneste Slags Rigdomme, som ikke aftager ved Meddelelse. e » s ( 8)<noinclude><references/></noinclude> d9fjo1ou1x0n0hp5ng8usi0uzq254o1 481744 481742 2026-09-16T16:20:56Z TorbenTT 3431 481744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|20||}}</noinclude>7) Selverkiendt Sandhed avler {{sp|Kierlighed til Sandhed}} og {{sp|Varme}} for den. Man betragte Børn og gamle Folk. Det er dem modbydeligt at lære. Sandhed er dem den koldeste, ligegyldigste Ting. Ethvert nyt Tillæg til deres Kundskab er dem en nye Last, som de hellere saa formindsket; og det Øulske at meddele andre den lærte Sandhed, kiende de slet ikke. — Den derimod som selv søgte Sandhed, udforskede den ved egen Tænkning, arbeidede sig igiennem Dunkelheder og Tvivl, og omsider fandt den, han elsker den som en Moder der fødte sit Barn med Smerte. Han glæder sig ved hver nye Tilvæxt. Det interesserer ham, at kunne henføre alt hvad han seer, erfarer, læser eller lærer i Omgang, til sine moralske Indsigter, og snart opdage Berigtigelser, snart nye Spoer og Beviser, snart nye Anvendelser af Sandheden. Han sidder der som den Gierrige, blandt sine Skatte, kun med den Forskiæl, at hans Kierlighed til Sandhed besiæler ham med varm Iver at meddele den og lyksaliggiøre andre derved, siden han selv fandt den saa lyksalig giørende; thi dette er det eneste Slags Rigdomme, som ikke aftager ved Meddelelse. {{nop}}<noinclude>{{kustode|8)}}</noinclude> qjc8dctdzwsozabcugiq2twktw6duh6 481757 481744 2026-09-16T17:22:53Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|20||}}</noinclude>7) Selverkiendt Sandhed avler {{sp|Kierlighed til Sandhed}} og {{sp|Varme}} for den. Man betragte Børn og gamle Folk. Det er dem modbydeligt at lære. Sandhed er dem den koldeste, ligegyldigste Ting. Ethvert nyt Tillæg til deres Kundskab er dem en nye Last, som de hellere saa formindsket; og det Øulske at meddele andre den lærte Sandhed, kiende de slet ikke. — Den derimod som selv søgte Sandhed, udforskede den ved egen Tænkning, arbeidede sig igiennem Dunkelheder og Tvivl, og omsider fandt den, han elsker den som en Moder der fødte sit Barn med Smerte. Han glæder sig ved hver nye Tilvæxt. Det interesserer ham, at kunne henføre alt hvad han seer, erfarer, læser eller lærer i Omgang, til sine moralske Indsigter, og snart opdage Berigtigelser, snart nye Spoer og Beviser, snart nye Anvendelser af Sandheden. Han sidder der som den Gierrige, blandt sine Skatte, kun med den Forskiæl, at hans Kierlighed til Sandhed besiæler ham med varm Iver at meddele den og lyksaliggiøre andre derved, siden han selv fandt den saa lyksalig giørende; thi dette er det eneste Slags Rigdomme, som ikke aftager ved Meddelelse. {{nop}}<noinclude>{{kustode|8)}}</noinclude> qdysge764dosf0uheddgonaq61u5qx0 104 125381 481745 2026-09-16T16:24:31Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "8) Den har en egen Kraft til Dyd derved, at den er bygget paa lutter Erfaring. Hvad giør de fle ste af vore Christne saa dorske? Dette at de intet andet Motiv have end citerte Befalinger. — Den derimod som kiender Dyden og Lasten af Erfaring, øg daglig bemærker i Naturen Guddommens Bink til Dyd og Advarsel mod Laster, den som øiner begges utællelige Følger, — den der har saadanne Motiver, i hans Kundskab ligger en moralsk Kraft, der over... 481745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||21}}</noinclude>8) Den har en egen Kraft til Dyd derved, at den er bygget paa lutter Erfaring. Hvad giør de fle ste af vore Christne saa dorske? Dette at de intet andet Motiv have end citerte Befalinger. — Den derimod som kiender Dyden og Lasten af Erfaring, øg daglig bemærker i Naturen Guddommens Bink til Dyd og Advarsel mod Laster, den som øiner begges utællelige Følger, — den der har saadanne Motiver, i hans Kundskab ligger en moralsk Kraft, der overveier alt, og som vore Folke-Lærere des værre endnu lade ligge alt for ubenytter. — 9) Den er den eneste ægte Kilde til Tol leranze og overbærende Menneskekier lighed. Enhver oplyst Selvtænker tilstaaer nature ligviis enhver anden en Rettighed, hvoraf han selv er saa stolt, og hvorved han føler sig saa lyk kelig – Rettigheden selv at tænke, selv at dømme, og at følge sine (skiøndt vildfarende d. e. fra andre Menneskers Forestillingsmaader afvigende) Forestil linger. Den blinde Troe derimod fordrer for sin Aaktoritet den samme Agteife af enhver, som den selv yder den. Den antænder Baalet før de An derledestroende, saasnart den faaer den borgerlige Magt i Hænderne. Den er i det miadste ikkei Stand<noinclude><references/></noinclude> i19p5gqfgdv3uo3nzrk5t6z76w1yaxd 481751 481745 2026-09-16T16:32:36Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||21}}</noinclude>8) Den har {{sp|en egen Kraft til Dyd}} derved, at den er bygget paa lutter Erfaring. Hvad giør de fleste af vore Christne saa dorske? Dette at de intet andet Motiv have end citerte Befalinger. — Den derimod som kiender Dyden og Lasten af Erfaring, og daglig bemærker i Naturen Guddommens Vink til Dyd og Advarsel mod Laster, den som øiner begges utællelige Følger, — den der har saadanne Motiver, i hans Kundskab ligger en moralsk Kraft, der overveier alt, og som vore Folke-Lærere desværre endnu lade ligge alt for ubenytter. — 9) Den er den {{sp|eneste ægte Kilde til Tolleranze og overbærende Menneskekierlighed.}} Enhver oplyst Selvtænker tilstaaer nature ligviis enhver anden en Rettighed, hvoraf han selv er saa stolt, og hvorved han føler sig saa lykkelig – Rettigheden selv at tænke, selv at dømme, og at følge sine (skiøndt vildfarende d. e. fra andre Menneskers Forestillingsmaader afvigende) Forestillinger. Den blinde Troe derimod fordrer for sin Auktoritet den samme Agtelse af enhver, som den selv yder den. Den antænder Baalet for de Anderledestroende, saasnart den faaer den borgerlige Magt i Hænderne. Den er i det miadste ikke i<noinclude> {{kustode|Stand}}</noinclude> fy02yykp6sq8h6d2fws34bb5y5bi3bf 102 125382 481750 2026-09-16T16:32:07Z Johshh 9757 sjå meir https://www.nb.no/search?mediatype=b%C3%B8ker&sort=dateasc&name=%22Lever,%20Charles%22&viewability=ALL 481750 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} * [[Tom Burke]] plhe1ig8qz6hicake06envb1nqmmt0j 10 125383 481753 2026-09-16T16:46:33Z MGA73 457 Oprettede siden med "<includeonly>{{font-size-base|font-size=69%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude>" 481753 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=69%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> reu6mt1fty72klvubmm66vd8wurumlo 104 125384 481759 2026-09-16T17:25:07Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranzø har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for Over troens Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I n... 481759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|22||}}</noinclude>Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranzø har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for Over troens Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I nu til disse 10 Punkter, I som hidtil have saa ringeagtet Friheden at tænke og dømme, og saa villig ladet eder den røve? – Og dog har jeg endnu næppe sagt det halve om Oplysningens Indflydelse paa den menneskelige Lyksa- lighed. Man tage blot for det første dens Forhold til det borgerlige Liv i Overveielse. Det oplyste Menneske. I) seer overalt rigtigere, dømmer upartiskere end den, der lod sig alle sine Forestil- linger og Domme foresige af en anden, og siden snak- kede dem efter. Hvad han veed, veed han af egen<noinclude> {{kustode|Erfa-}}</noinclude> k2wl4yzw9j7n1tm0f59e0zteh6tvuwr 481761 481759 2026-09-16T17:46:00Z TorbenTT 3431 481761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|22||}}</noinclude>Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranze har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for {{sp|Overtroens}} Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I nu til disse 10 Punkter, I som hidtil have saa ringeagtet Friheden at tænke og dømme, og saa villig ladet eder den røve? – Og dog har jeg endnu næppe sagt det halve om Oplysningens Indflydelse paa den menneskelige Lyksalighed. Man tage blot for det første dens Forhold til {{sp|det borgerlige Liv}} i Overveielse. Det oplyste Menneske. {{lb|I}}) seer overalt rigtigere, dømmer upartiskere end den, der lod sig alle sine Forestillinger og Domme foresige af en anden, og siden snakkede dem efter. Hvad han veed, veed han af egen<noinclude> {{kustode|Erfa-}}</noinclude> r71www24rv6myjqajy0kpjff7mwl62m 481762 481761 2026-09-16T17:46:11Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|22||}}</noinclude>Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranze har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for {{sp|Overtroens}} Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I nu til disse 10 Punkter, I som hidtil have saa ringeagtet Friheden at tænke og dømme, og saa villig ladet eder den røve? – Og dog har jeg endnu næppe sagt det halve om Oplysningens Indflydelse paa den menneskelige Lyksalighed. Man tage blot for det første dens Forhold til {{sp|det borgerlige Liv}} i Overveielse. Det oplyste Menneske. {{lb|I}}) seer overalt rigtigere, dømmer upartiskere end den, der lod sig alle sine Forestillinger og Domme foresige af en anden, og siden snakkede dem efter. Hvad han veed, veed han af egen<noinclude> {{kustode|Erfa-}}</noinclude> asstqua6peamgjnslv8n8h1874e1l34 481766 481762 2026-09-16T18:02:09Z TorbenTT 3431 481766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|22||}}</noinclude>Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranze har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for {{sp|Overtroens}} Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I nu til disse 10 Punkter, I som hidtil have saa ringeagtet Friheden at tænke og dømme, og saa villig ladet eder den røve? – Og dog har jeg endnu næppe sagt det halve om Oplysningens Indflydelse paa den menneskelige Lyksalighed. Man tage blot for det første dens Forhold til {{sp|det borgerlige Liv}} i Overveielse. Det oplyste Menneske. 1) seer overalt rigtigere, dømmer upartiskere end den, der lod sig alle sine Forestillinger og Domme foresige af en anden, og siden snakkede dem efter. Hvad han veed, veed han af egen<noinclude> {{kustode|Erfa-}}</noinclude> grfwq62kkc5lkwfhwsihf0h0cxihda9 481805 481766 2026-09-16T20:56:51Z TorbenTT 3431 481805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|22||}}</noinclude>Stand til nogen hiertelig og upartisk Kierlighed imod de, efter dens Mening, Vildfarende. – Og hvo der veed af Historien, hvad Ondt Intolleranze har afstedkommet i Verden, han har allerede heraf tilstrækkelig Grund nok til at ansee Oplysning for Menneskehedens største Gode. O I Konger, I Præø ster, I Opdragere! – – 10) Den allene beskytter Verden for {{sp|Overtroens}} Uhyre og dens skrækkelige, Menneskeheden ødelæggende Følger. Hvad sige I nu til disse 10 Punkter, I som hidtil have saa ringeagtet Friheden at tænke og dømme, og saa villig ladet eder den røve? – Og dog har jeg endnu næppe sagt det halve om Oplysningens Indflydelse paa den menneskelige Lyksalighed. Man tage blot for det første dens Forhold til {{sp|det borgerlige Liv}} i Overveielse. Det oplyste Menneske 1) seer overalt rigtigere, dømmer upartiskere end den, der lod sig alle sine Forestillinger og Domme foresige af en anden, og siden snakkede dem efter. Hvad han veed, veed han af egen<noinclude> {{kustode|Erfa-}}</noinclude> njpwc0nmcudyd2a8baf35f6lmpxz5yi 104 125385 481765 2026-09-16T18:02:02Z MGA73 457 /* Without text */ 481765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125386 481767 2026-09-16T18:02:20Z MGA73 457 /* Without text */ 481767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125387 481768 2026-09-16T18:03:16Z MGA73 457 /* Without text */ 481768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125388 481769 2026-09-16T18:03:24Z MGA73 457 /* Without text */ 481769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125389 481771 2026-09-16T18:06:39Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Erfaring og Iagttagelse. Fordomme og Overrtalelser virke intet hos ham. Han bedømmer Godernes og Glædernes Værd og Uverd, Menneskenes Feil og Laster, de Uhæld som kan ramme ham og andre, det Sædvanlige og Usædvanlige ved Begivenhederne langt anderledes, end de, hvilke have frasagt sig al Tænk- ning. — 2) Og vil den sundere Bedømmer ikke ogsaa vide at tee sig bedre ved disse Ting? Kan det feile at den, der selv betragter alt, prøver alt,... 481771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved||23}}</noinclude>Erfaring og Iagttagelse. Fordomme og Overrtalelser virke intet hos ham. Han bedømmer Godernes og Glædernes Værd og Uverd, Menneskenes Feil og Laster, de Uhæld som kan ramme ham og andre, det Sædvanlige og Usædvanlige ved Begivenhederne langt anderledes, end de, hvilke have frasagt sig al Tænk- ning. — 2) Og vil den sundere Bedømmer ikke ogsaa vide at tee sig bedre ved disse Ting? Kan det feile at den, der selv betragter alt, prøver alt, undersøger alt, og i vigtige Tingikke troer paa nogen Auktoritet allene i det huuslige, selskabelige, arbeidende Liv — skulde vise mere Forsigtighed, Klogskab og Fasthed? — 3) Saa vil den Oplyste (eæteris paribus) ogsaa have færre Lidenskaber, thi Lidenskaber ere ikke andet, end et Oprør af dunkle Forestillinger, hvilke have Overherredømmet i en Siæl, der ikke har vant sig til Eftertanke og Overlæg. 4)Han vil derfor og begaae fævre Feil- tri n. Thi alle feilagtige Handlinger iblandt Men- neskene oprinde af falske og feilagtige Forestillinger eller– af Fordomme. {{nop}}<noinclude> {{kustode|5) Hvor-}}</noinclude> bnuvh994qibbtyek1rr08inz24xjqb7 481773 481771 2026-09-16T18:10:39Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||23}}</noinclude>Erfaring og Iagttagelse. Fordomme og Overrtalelser virke intet hos ham. Han bedømmer Godernes og Glædernes Værd og Uværd, Menneskenes Feil og Laster, de Uhæld som kan ramme ham og andre, det Sædvanlige og Usædvanlige ved Begivenhederne langt anderledes, end de, hvilke have frasagt sig al Tænkning. — 2) Og vil den sundere Bedømmer ikke ogsaa vide at {{sp|tee sig bedre}} ved disse Ting? Kan det feile at den, der selv betragter alt, prøver alt, undersøger alt, og i vigtige Tingikke troer paa nogen Auktoritet allene i det huuslige, selskabelige, arbeidende Liv — skulde vise mere Forsigtighed, Klogskab og Fasthed? — 3) Saa vil den Oplyste ({{lb|cæteris paribus}}) ogsaa have {{sp|færre Lidenskaber,}} thi Lidenskaber ere ikke andet, end et Oprør af dunkle Forestillinger, hvilke have Overherredømmet i en Siæl, der ikke har {{sp|vant sig til}} Eftertanke og Overlæg. 4)Han vil derfor og begaae {{sp|færre Feiltrin.}} Thi alle feilagtige Handlinger iblandt Menneskene oprinde af falske og feilagtige Forestillinger eller — af Fordomme. {{nop}}<noinclude> {{kustode|5) Hvor-}}</noinclude> mdxlrpm21gvq5c0h27khupd4cfc28f3 481806 481773 2026-09-16T20:57:52Z TorbenTT 3431 481806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||23}}</noinclude>Erfaring og Iagttagelse. Fordomme og Overrtalelser virke intet hos ham. Han bedømmer Godernes og Glædernes Værd og Uværd, Menneskenes Feil og Laster, de Uhæld som kan ramme ham og andre, det Sædvanlige og Usædvanlige ved Begivenhederne langt anderledes, end de, hvilke have frasagt sig al Tænkning. — 2) Og vil den sundere Bedømmer ikke ogsaa vide at {{sp|tee sig bedre}} ved disse Ting? Kan det feile at den, der selv betragter alt, prøver alt, undersøger alt, og i vigtige Tingikke troer paa nogen Auktoritet allene i det huuslige, selskabelige, arbeidende Liv — skulde vise mere Forsigtighed, Klogskab og Fasthed? — 3) Saa vil den Oplyste ({{lb|cæteris paribus}}) ogsaa have {{sp|færre Lidenskaber,}} thi Lidenskaber ere ikke andet, end et Oprør af dunkle Forestillinger, hvilke have Overherredømmet i en Siæl, der ikke har {{sp|vant sig til}} Eftertanke og Overlæg. 4) Han vil derfor og begaae {{sp|færre Feiltrin.}} Thi alle feilagtige Handlinger iblandt Menneskene oprinde af falske og feilagtige Forestillinger eller — {{sp|af Fordomme}}. {{nop}}<noinclude> {{kustode|5) Hvor-}}</noinclude> bfsxa6hqtdvh9a59d8g9towhvaiqsk9 104 125390 481772 2026-09-16T18:06:57Z MGA73 457 /* Without text */ 481772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125391 481775 2026-09-16T18:12:56Z MGA73 457 /* Without text */ 481775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 125392 481777 2026-09-16T18:24:27Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "5) Hvormeget beqvemmere er ikke den oplyske Mand til Venskab, en Dyd, som, naar den fin- des hos den, der ikke selv har dannet sin Fornuft, men hvis Dom hænger af Sædvane, Auktoritet, Ung- domsideer &c. &c., tusinde Gange forstyrres og er al- drig sikker. — Langt hellere vilde jeg vælge en af de ringere Borgete, der ved Læsning og egen Eftertanke har løsrevet sig fra Bigotteriets, Sædvanens og Ex- emplets Magt, og som selv tænker det lidet... 481777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|24||}}</noinclude>5) Hvormeget beqvemmere er ikke den oplyske Mand til Venskab, en Dyd, som, naar den fin- des hos den, der ikke selv har dannet sin Fornuft, men hvis Dom hænger af Sædvane, Auktoritet, Ung- domsideer &c. &c., tusinde Gange forstyrres og er al- drig sikker. — Langt hellere vilde jeg vælge en af de ringere Borgete, der ved Læsning og egen Eftertanke har løsrevet sig fra Bigotteriets, Sædvanens og Ex- emplets Magt, og som selv tænker det lidet han veed og med sunde Øine seer Tingene – langthellere, siger jeg, vilde jeg vælge ham til min Ven end en meget Lærd eller Statsmand, der med alt sit lærde Kram ikke har vant sig til, i Ting som angaaer vor Lyksa- lighed, at tænke selv, og skyer den som enFrietænker der f. Ex. sætter sig ned at spise uden at have læst til Bords. — 6) Endelig er den Oplyste unægtelig en bedre Tiener og Undersaat for Fyrsten. Man tage f. Ex. den eneste Punkt, at saa mange gode Anstalter af Regenterne hindres ved Fordommenes Magt og Præsteskabets Indflydelse, men derimod nyde en ubehindret Fremgang hos Mennesker, der døm- me uden forudfattede Meninger, og hverken agte paa For-<noinclude></noinclude> d6h0hmijbdzliwy4vkta71wlbpxrhcp 481789 481777 2026-09-16T19:07:04Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|24||}}</noinclude>5) Hvormeget {{sp|beqvemmere}} er ikke den oplyske Mand {{sp|til Venskab}}, en Dyd, som, naar den findes hos den, der ikke selv har dannet sin Fornuft, men hvis Dom hænger af Sædvane, Auktoritet, Ungdomsideer &c. &c., tusinde Gange forstyrres og er aldrig sikker. — Langt hellere vilde jeg vælge en af de ringere Borgere, der ved Læsning og egen Eftertanke har løsrevet sig fra Bigotteriets, Sædvanens og Exemplets Magt, og som selv tænker det lidet han veed og med sunde Øine seer Tingene – langthellere, siger jeg, vilde jeg vælge ham til min Ven end en meget Lærd eller Statsmand, der med alt sit lærde Kram ikke har vant sig til, i Ting som angaaer vor Lyksalighed, at tænke selv, og skyer den som en Frietænker der f. Ex. sætter sig ned at spise uden at have læst til Bords. — 6) Endelig er den Oplyste unægtelig {{sp|en bedre Tiener og Undersaat for Fyrsten}}. Man tage f. Ex. den eneste Punkt, at saa mange gode Anstalter af Regenterne hindres ved Fordommenes Magt og Præsteskabets Indflydelse, men derimod nyde en ubehindret Fremgang hos Mennesker, der dømme uden forudfattede Meninger, og hverken agte paa<noinclude> {{kustode|For-}}</noinclude> rxmczrq4a5zascru70r44os6jmigqls 10 125393 481787 2026-09-16T18:59:39Z MGA73 457 Oprettede siden med "/* Lys tilstand */ .skin-vector:not(.skin-vector-dark) .illustration-box { background: #FAFAD2; /* gul */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; } /* Mørk tilstand */ .skin-vector-dark .illustration-box { background: #2a2a2a; /* mørk neutral */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; }" 481787 sanitized-css text/css /* Lys tilstand */ .skin-vector:not(.skin-vector-dark) .illustration-box { background: #FAFAD2; /* gul */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; } /* Mørk tilstand */ .skin-vector-dark .illustration-box { background: #2a2a2a; /* mørk neutral */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; } 7msom4zm8dw7uj1wwtenx4173gyw72o 481788 481787 2026-09-16T19:05:00Z MGA73 457 481788 sanitized-css text/css /* Mørk tilstand — skal stå først */ .skin-vector-dark .illustration-box { background: #2a2a2a; /* mørk neutral */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; } /* Lys tilstand — skal stå bagefter */ .skin-vector:not(.skin-vector-dark) .illustration-box { background: #FAFAD2; /* gul */ border: solid 1px #CDBE70; padding: 0.5em; } 9640t78i5qgobbkwzpqobkzmh7z468m 481790 481788 2026-09-16T19:14:03Z MGA73 457 481790 sanitized-css text/css /* Mørk tilstand — skal stå først */ .skin-vector-dark .illustration-box { background: #2a2a2a; border: 1px solid #CDBE70; padding: 0.75em; margin: 0.75em 0; border-radius: 4px; } /* Lys tilstand */ .skin-vector:not(.skin-vector-dark) .illustration-box { background: #FAFAD2; /* gul */ border: 1px solid #CDBE70; padding: 0.75em; margin: 0.75em 0; border-radius: 4px; } /* Typografi */ .illustration-box-header { font-size: 0.95em; line-height: 1.4; } .illustration-box-footer { margin-top: 0.4em; font-size: 0.85em; } 9tl2dwg4efpx40065qhkixkhnlcy7w9 481792 481790 2026-09-16T19:20:27Z MGA73 457 481792 sanitized-css text/css .skin-vector-dark .illustration-box { background:#2a2a2a; border:1px solid #CDBE70; padding:0.75em; margin:0.75em 0; border-radius:4px; } .skin-vector:not(.skin-vector-dark) .illustration-box { background:#FAFAD2; border:1px solid #CDBE70; padding:0.75em; margin:0.75em 0; border-radius:4px; } eo535jsjd77q7xqgzvvz0h9mvfsi95g 481793 481792 2026-09-16T19:25:52Z MGA73 457 481793 sanitized-css text/css .wst-skin-theme-clientpref-night .illustration-box { background:#2a2a2a; border:1px solid #CDBE70; padding:0.75em; margin:0.75em 0; border-radius:4px; } .wst-skin-theme-clientpref-light .illustration-box { background:#FAFAD2; border:1px solid #CDBE70; padding:0.75em; margin:0.75em 0; border-radius:4px; } 8zhhv8b89iyg6n8sjj9cakq0a034vrc 481794 481793 2026-09-16T19:30:08Z MGA73 457 481794 sanitized-css text/css .wst-illustration .illustration-box { background-color: #FAFAD2; /* gul */ border: 1px solid #CDBE70; padding: 0.75em; margin: 0.75em 0; border-radius: 4px; color: #202122; } cj10dcf41l0a9blhw908o13e2tzlobw 481795 481794 2026-09-16T19:31:04Z MGA73 457 481795 sanitized-css text/css .wst-illustration .illustration-box { background-color: #FAFAFF; /* samme lyse baggrund som header-notes */ border: 1px solid #A0A0A0; /* samme grå ramme som header-notes */ padding: 0.4em 0.6em; /* mindre padding = mindre luft */ margin: 0.4em 0; /* mindre margin = tættere på teksten */ border-radius: 4px; color: #202122; } ncbj1lg34juegtd7piss9qb5ocg1hxb 481796 481795 2026-09-16T19:31:58Z MGA73 457 481796 sanitized-css text/css .wst-illustration .illustration-box { background-color: #FAFAD2; /* gul */ border: 1px solid #CDBE70; padding: 0.3em; margin: 0.3em 0; border-radius: 4px; color: #202122; } 18p7nbc6k0syk7ehwktxs1turcsbidx 481808 481796 2026-09-16T20:59:47Z MGA73 457 darkmode 481808 sanitized-css text/css .wst-illustration .illustration-box { background-color: #FAFAD2; border: 1px solid #CDBE70; padding: 0.3em; margin: 0.3em 0; border-radius: 4px; color: #202122; } @media (prefers-color-scheme: dark) { .wst-illustration .illustration-box { background-color: #5a5820; border-color: #aaa64a; color: #f8f9fa; } } 3jhlqnyrjhayliwe6yf8heu8rm5m09m 104 125394 481800 2026-09-16T20:35:47Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fordomme, Religion, Herkomst &c., eller lade sig forblinde af Præstesnak. Menneske! dersom du endnu har din Lyksalig- hed kiær, saa hør den Viises Stemme. Foragt ikke Auktoritet, men – lad den aldrig være din Troes første og eneste Bestemmelses- Grund. Lær selv at tænke. Brug din Fornuft. Ær den søm det almin- delige Lys Gud lod antænde for Menneskeheden. Søg, forsk, prøv. Læs viise Menneskers Skrifter, uden Hensyn til den Kredit, de... 481800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||25}}</noinclude>Fordomme, Religion, Herkomst &c., eller lade sig forblinde af Præstesnak. Menneske! dersom du endnu har din Lyksalig- hed kiær, saa hør den Viises Stemme. Foragt ikke Auktoritet, men – lad den aldrig være din Troes første og eneste Bestemmelses- Grund. Lær selv at tænke. Brug din Fornuft. Ær den søm det almin- delige Lys Gud lod antænde for Menneskeheden. Søg, forsk, prøv. Læs viise Menneskers Skrifter, uden Hensyn til den Kredit, de staae i hos de forskiellige Partier. Stræb at lære ved Omgang med Sand- hedsforskerne. Studeer frem for alt Natur og Hi- storie. Stræb at forskaffe dig tydelige Begreber om alt hvad du seer eller læser, og troe intet, førend du indseer og forstaaer det. Syørg efter Beviserne, ved alt hvad man foredrager dig som Sandhed, og prøv disse med haardnakket Strænghed: Sammenlign dem med dine øvrige Forestillinger, Erfaringer, Jagt- tagelser t. æ. Kort – hviil ikke, førend de Sand- heder, der skal lede dig ved dine Handlinger, og være en Seytte for din Sindsroelighed, ere blevne din Siæls Eiendom. Og I Fædre og Opdragere! lærer her at ansee det for eders høieste Pligt, tidlig at vække For-<noinclude>{{kustode|nuften}}</noinclude> o6wbpasfytlfy3qdkn3tbaf45jssihh 481802 481800 2026-09-16T20:50:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||25}}</noinclude>Fordomme, Religion, Herkomst &c., eller lade sig forblinde af Præstesnak. Menneske! dersom du endnu har din Lyksalighed kiær, saa hør den Viises Stemme. Foragt ikke Auktoritet, men – lad den aldrig være din Troes første og eneste Bestemmelses- Grund. Lær selv at tænke. Brug din Fornuft. Ær den søm det almindelige Lys Gud lod antænde for Menneskeheden. Søg, forsk, prøv. Læs viise Menneskers Skrifter, uden Hensyn til den Kredit, de staae i hos de forskiellige Partier. Stræb at lære ved Omgang med Sandhedsforskerne. Studeer frem for alt Natur og Historie. Stræb at forskaffe dig tydelige Begreber om alt hvad du seer eller læser, og troe intet, førend du indseer og forstaaer det. Syørg efter Beviserne, ved alt hvad man foredrager dig som Sandhed, og prøv disse med haardnakket Strænghed: Sammenlign dem med dine øvrige Forestillinger, Erfaringer, Iagttagelser t. æ. Kort – hviil ikke, førend de Sandheder, der skal lede dig ved dine Handlinger, og være en Seytte for din Sindsroelighed, ere blevne din Siæls Eiendom. Og I Fædre og Opdragere! lærer her at ansee det for eders høieste Pligt, tidlig at vække For-<noinclude> {{kustode|nuften}}</noinclude> cdjdb5iwf0u2soxz57h4567z0kc8msk 104 125395 481803 2026-09-16T20:52:59Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nuften i eders Lærlingers Bryst, og at lede dem til Selvindsigt. Lærer dem intet, som de ikke ere mod- ne nok til at fatte og at indsee Grundene for. Paa- trænger ikke deres Hukommelse nogen Sandhed, før end den kan blive deres Forstands Eiendom. Beri- ger dem med Kundskab i Natur og Historie, og lærer demselv at finde Sandheden som boer i dette Lys, paa det at de kan fatte Kierlighed for Sandheden, frit følge den, og – derved lære at b... 481803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|26||}}</noinclude>nuften i eders Lærlingers Bryst, og at lede dem til Selvindsigt. Lærer dem intet, som de ikke ere mod- ne nok til at fatte og at indsee Grundene for. Paa- trænger ikke deres Hukommelse nogen Sandhed, før end den kan blive deres Forstands Eiendom. Beri- ger dem med Kundskab i Natur og Historie, og lærer demselv at finde Sandheden som boer i dette Lys, paa det at de kan fatte Kierlighed for Sandheden, frit følge den, og – derved lære at blive lykkelige. Vee den Fyrste der hindrer dette! der ikke af alle Kræfter understøtter Oplysningen, som allene bliver muelig derved at man tænker og dømmer frit. Alle Venner af Tvangstroen ere den menneske- skelige Lyksaligheds Forstyrrere, og nære, maaske uvi- dende, den frygteligste Gift for Menneskeheden Overtroen. Betænker hvad dette er for et grøsseligt Uhyre!<noinclude> {{kustode|{{større|{{lb|IV.}}}}}}</noinclude> a7wg31bkiu0wr3mxkv7oo0pbb9zq7hv 481804 481803 2026-09-16T20:54:48Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|26||}}</noinclude>nuften i eders Lærlingers Bryst, og at lede dem til Selvindsigt. Lærer dem intet, som de ikke ere modne nok til at fatte og at indsee Grundene for. Paatrænger ikke deres Hukommelse nogen Sandhed, før end den kan blive deres Forstands Eiendom. Beriger dem med Kundskab i Natur og Historie, og lærer demselv at finde Sandheden som boer i dette Lys, paa det at de kan fatte Kierlighed for Sandheden, frit følge den, og – derved lære at blive lykkelige. Vee den Fyrste der hindrer dette! der ikke af alle Kræfter understøtter Oplysningen, som allene bliver muelig derved at man tænker og dømmer frit. Alle Venner af Tvangstroen ere den menneskeskelige Lyksaligheds Forstyrrere, og nære, maaske uvidende, den frygteligste Gift for Menneskeheden — {{sp|Overtroen.}} Betænker hvad dette er for et grøsseligt Uhyre! {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude> {{kustode|{{større|{{lb|IV.}}}}}}</noinclude> l4xjm0yy6nzkl3kqlhw9rm3nub1s0di 0 125396 481807 2026-09-16T20:58:14Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=21 to=36 header=1 fromsection=III/>" 481807 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=21 to=36 header=1 fromsection=III/> mkqvnr8mv6ywg4nt17kf211gz1mbkuu 104 125397 481809 2026-09-16T21:11:55Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|IV.}}}} {{Startbogstav2|D}}en der anseer noget for sandt, hvorom han ikke kan giøre sig tydeligt Begreb, og som ikke lader sig bevise ved analogiske og {{sp|af Naturen}} udledte Slut- ninger, {{sp|blot}} fordi andre forsikre at vide det, og derhos holder saa alvorlig over denne Sandhed, at han lader den gielde som en Bestemmelsesgrund for de af hans Handlinger, der have hans Lyksaligheds Befordring til Øiemeed, eller derved la... 481809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||27}}</noinclude>{{c|{{større|IV.}}}} {{Startbogstav2|D}}en der anseer noget for sandt, hvorom han ikke kan giøre sig tydeligt Begreb, og som ikke lader sig bevise ved analogiske og {{sp|af Naturen}} udledte Slut- ninger, {{sp|blot}} fordi andre forsikre at vide det, og derhos holder saa alvorlig over denne Sandhed, at han lader den gielde som en Bestemmelsesgrund for de af hans Handlinger, der have hans Lyksaligheds Befordring til Øiemeed, eller derved lader sig bringe til Kierlighed eller Had, Frygt eller Haab — han er {{sp|overtroisk}}. Denne Maade at philosophere paa var hidtil en rig Kilde til menneskelig Elendighed — til de grueligste Vildfarelser — de skiændigste og umenne- skeligste Handlinger — til Barbarie og hele Folkeslags totale Fordærvelse. Den der paa denne Maade beslutter sig til at antage endog kun en eneste Ting for sand, han holder det tillige for mueligt, at man, i mange Tilfælde uden Skade kan fornægte sin Fornuft. Og den der kun først {{sp|engang}} er saavidt at han undertrykte sin Fornufe, og afveg fra Regelen; “Troe, i Ting<noinclude> {{kustode|„som}}</noinclude> i3gduqopn0pdhjs7csnzl2nsluzy0ee 481810 481809 2026-09-16T21:12:29Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||27}}</noinclude>{{c|{{større|IV.}}}} {{Startbogstav2|D}}en der anseer noget for sandt, hvorom han ikke kan giøre sig tydeligt Begreb, og som ikke lader sig bevise ved analogiske og {{sp|af Naturen}} udledte Slutninger, {{sp|blot}} fordi andre forsikre at vide det, og derhos holder saa alvorlig over denne Sandhed, at han lader den gielde som en Bestemmelsesgrund for de af hans Handlinger, der have hans Lyksaligheds Befordring til Øiemeed, eller derved lader sig bringe til Kierlighed eller Had, Frygt eller Haab — han er {{sp|overtroisk}}. Denne Maade at philosophere paa var hidtil en rig Kilde til menneskelig Elendighed — til de grueligste Vildfarelser — de skiændigste og umenneskeligste Handlinger — til Barbarie og hele Folkeslags totale Fordærvelse. Den der paa denne Maade beslutter sig til at antage endog kun en eneste Ting for sand, han holder det tillige for mueligt, at man, i mange Tilfælde uden Skade kan fornægte sin Fornuft. Og den der kun først {{sp|engang}} er saavidt at han undertrykte sin Fornufe, og afveg fra Regelen; “Troe, i Ting<noinclude> {{kustode|„som}}</noinclude> 1t66sp2g4vs3gdm1shp3szs0ibcmd29 104 125398 481811 2026-09-16T21:42:41Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "„som angaae din Lyksalighed, intet, som du ikke „forstaaer, og hvortil du ikke selv med egne Bine „indseer Grunden“, haner siden i Stand til i flere Tilfælde at giøre det samme — i Særdeleshed naar den forførende Auktoritet har nogen Vægt hos ham. Endelig oprinder tilsidst en analogisk Følelse, der grun- der sig vaa den dunkle Forestilling: “Kunde hiint fin- de Sted, saa kan dette jo ogsaa„: og Mennesket skal saaledes være i Stand til at h... 481811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|28||}}</noinclude>„som angaae din Lyksalighed, intet, som du ikke „forstaaer, og hvortil du ikke selv med egne Bine „indseer Grunden“, haner siden i Stand til i flere Tilfælde at giøre det samme — i Særdeleshed naar den forførende Auktoritet har nogen Vægt hos ham. Endelig oprinder tilsidst en analogisk Følelse, der grun- der sig vaa den dunkle Forestilling: “Kunde hiint fin- de Sted, saa kan dette jo ogsaa„: og Mennesket skal saaledes være i Stand til at holde enhver Urimelighed for sand, som man under Navn af Sandhed vil binde ham paa Ætmet. Med et Ord, Overtroen aabner Veien for alle Vildfarelser, og berøver os al den Vis- hed, vi maae ønske for Rigtigheden af vore moralske Indfigter. Og læg her til endnu dette, som Historien bevid- ner, at slig Overtroe har anrettet de frygteligste Øde- læggelser blandt Nationer. Saasnart den Sætning engang var antaget hos et Folk: man kan, eller endog, man {{sp|maa}}, i Henseende til moralske Sandheder tage sin Fornuft fangen under Auktoritetens Lydighed, hvad fandt da Sted? Man adspørge Egypternes, Jøder- nes og alle andre Nationers Historie. — Hierarkiets Uhyre fremstod. Præsterne fik Magt over Menne- skenes Jorstand, der nu maatte troe, Lille, giøre,<noinclude> {{kustode|lade,}}</noinclude> dego8lg24ywtzfjp7wxm1u3fh10l39i 481812 481811 2026-09-16T21:43:49Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|28||}}</noinclude>som angaae din Lyksalighed, intet, som du ikke forstaaer, og hvortil du ikke selv med egne Bine indseer Grunden“, han er siden i Stand til i flere Tilfælde at giøre det samme — i Særdeleshed naar den forførende Auktoritet har nogen Vægt hos ham. Endelig oprinder tilsidst en analogisk Følelse, der grunder sig vaa den dunkle Forestilling: “Kunde hiint finde Sted, saa kan dette jo ogsaa„: og Mennesket skal saaledes være i Stand til at holde enhver Urimelighed for sand, som man under Navn af Sandhed vil binde ham paa Ætmet. Med et Ord, Overtroen aabner Veien for alle Vildfarelser, og berøver os al den Vished, vi maae ønske for Rigtigheden af vore moralske Indsigter. Og læg her til endnu dette, som Historien bevid- ner, at slig Overtroe har anrettet de frygteligste Ødelæggelser blandt Nationer. Saasnart den Sætning engang var antaget hos et Folk: man kan, eller endog, man {{sp|maa}}, i Henseende til moralske Sandheder tage sin Fornuft fangen under Auktoritetens Lydighed, hvad fandt da Sted? Man adspørge Egypternes, Jødernes og alle andre Nationers Historie. — Hierarkiets Uhyre fremstod. Præsterne fik Magt over Menneskenes Forstand, der nu maatte troe, ville, giøre,<noinclude> {{kustode|lade,}}</noinclude> 0hjx4qq9d21vet4jtjhbdirkdx9gn4r 104 125399 481813 2026-09-16T21:49:59Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "lade, elske, afskye, frugte, haabe hvad hine ville. Er dette ikke allerede isig selv uædelt og Menneskehe- den fornedrende? svækker dette ikke denmenneskelige Aand, giør den kold for Sandheden, og røber den al Virksomhed til Dyd? — Naar nu disse den menneskelige Forstands Despoter dog giorde en god Brug af deres Magt, og foresagde det stakkels Folk lutter Sandt og Godt. Men hvor misbrugt er ikke denne Magt til alle Tider? og var Misbrugen... 481813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||29}}</noinclude>lade, elske, afskye, frugte, haabe hvad hine ville. Er dette ikke allerede isig selv uædelt og Menneskehe- den fornedrende? svækker dette ikke denmenneskelige Aand, giør den kold for Sandheden, og røber den al Virksomhed til Dyd? — Naar nu disse den menneskelige Forstands Despoter dog giorde en god Brug af deres Magt, og foresagde det stakkels Folk lutter Sandt og Godt. Men hvor misbrugt er ikke denne Magt til alle Tider? og var Misbrugen ikke uundgaaelig? Vare Besidderne af en saadan Magt over de menneskelige Forestillinger og Domme ikke Mennesker, der beherskedes af forskiellige Lidenskaber? Kunde de undgaae den Fristelse ved denne store Magt at sætte sig i Anseelse, og derved erhverve sig Ære og Rig- domme, og fra at beherske den menneskelige Forstand hæve sig til at beherske deres Gods og Personer? — Saasnart nu disse Sandhedens Enehandlere (Mono- polister) fandt deres Regning herved, saa pønsede de naturligviis paa Midler at vedligeholde den. Og dette Middel var narurligviis {{sp|Overtroen}} selv. De sørgede for at Folket stedse blev mere lettroende: og dette bevirkede de ved at befordre {{sp|Barbarie}}. De lærte {{sp|Fornuftfornægtelse}} som en Religionspligt.<noinclude> {{Kustode|De}}</noinclude> m4h8zwuxsw87h9wa0tqiqvlece8hz0r 481814 481813 2026-09-16T21:50:38Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||29}}</noinclude>lade, elske, afskye, frugte, haabe hvad hine ville. Er dette ikke allerede isig selv uædelt og Menneskeheden fornedrende? svækker dette ikke denmenneskelige Aand, giør den kold for Sandheden, og røber den al Virksomhed til Dyd? — Naar nu disse den menneskelige Forstands Despoter dog giorde en god Brug af deres Magt, og foresagde det stakkels Folk lutter Sandt og Godt. Men hvor misbrugt er ikke denne Magt til alle Tider? og var Misbrugen ikke uundgaaelig? Vare Besidderne af en saadan Magt over de menneskelige Forestillinger og Domme ikke Mennesker, der beherskedes af forskiellige Lidenskaber? Kunde de undgaae den Fristelse ved denne store Magt at sætte sig i Anseelse, og derved erhverve sig Ære og Rigdomme, og fra at beherske den menneskelige Forstand hæve sig til at beherske deres Gods og Personer? — Saasnart nu disse Sandhedens Enehandlere (Monopolister) fandt deres Regning herved, saa pønsede de naturligviis paa Midler at vedligeholde den. Og dette Middel var narurligviis {{sp|Overtroen}} selv. De sørgede for at Folket stedse blev mere lettroende: og dette bevirkede de ved at befordre {{sp|Barbarie}}. De lærte {{sp|Fornuftfornægtelse}} som en Religionspligt.<noinclude> {{Kustode|De}}</noinclude> 2chh4685bnxa66zvhiwj9dr22o5k61s 104 125400 481815 2026-09-16T22:01:30Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "De droge Videnskaberne ind under deres Territorium, og søgte at tilstoppe alle Oplysningens Kilder. Og efterat de først havde bragt en Generation under Aaget, saa droge de Ungdommens Opdragelse til sig, for og- saa at forsikre sig den følgende Generation øg befæste deres Magt for stedse. Sprogkundskab, Philosophie, Naturkundskab de skiønne Videnskaber bleve fordrevne fra Skolerne. Der blev giort Samlinger af ufor- staaelige Læresætninger,... 481815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|30||}}</noinclude>De droge Videnskaberne ind under deres Territorium, og søgte at tilstoppe alle Oplysningens Kilder. Og efterat de først havde bragt en Generation under Aaget, saa droge de Ungdommens Opdragelse til sig, for og- saa at forsikre sig den følgende Generation øg befæste deres Magt for stedse. Sprogkundskab, Philosophie, Naturkundskab de skiønne Videnskaber bleve fordrevne fra Skolerne. Der blev giort Samlinger af ufor- staaelige Læresætninger, som Menneskene maarte lære udenad, og ansee som Helligdomme. Man forskaf- fede disse Samlinger den Lovgivende Magts Aukto- ritet. Og paa det at enkelte Stemmer — der talte for Fornuftens og Menneskehedens Rettigheder, og vakte Friheds Aanden — ikke mere skulde lade sig høre høit, {{lb|saa giorde man det til Stats- forbrydelse at tale imod}} den privilegerede Landstrde. Saaledes blev tilsidstalTænkning i Reli? gionssager paa den ene Side forgiæves, og paa den an denSide farlig. Og nu — var Menneskehedens For- dærvelse forhaanden. Nu kunde Religionen, der kun var et tankeløsi Hukommelsesvark, ikke længere give Aanden Næring, og Hiertet Kraft og Mod til ædle Handlingens Nu faldt Dyden, fordi den ikke mere havde nogen Drivefiar i Forstanden, og selv Dydens<noinclude> {{kustode|Navn}}</noinclude> r925u2lprlx6n6winpte8lafgii7xd0 481816 481815 2026-09-16T22:02:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|30||}}</noinclude>De droge Videnskaberne ind under deres Territorium, og søgte at tilstoppe alle Oplysningens Kilder. Og efterat de først havde bragt en Generation under Aaget, saa droge de Ungdommens Opdragelse til sig, for ogsaa at forsikre sig den følgende Generation øg befæste deres Magt for stedse. Sprogkundskab, Philosophie, Naturkundskab de skiønne Videnskaber bleve fordrevne fra Skolerne. Der blev giort Samlinger af uforstaaelige Læresætninger, som Menneskene maarte lære udenad, og ansee som Helligdomme. Man forskaf- fede disse Samlinger den Lovgivende Magts Auktoritet. Og paa det at enkelte Stemmer — der talte for Fornuftens og Menneskehedens Rettigheder, og vakte Friheds Aanden — ikke mere skulde lade sig høre høit, {{sp|saa giorde man det til Statsforbrydelse at tale imod}} den privilegerede Landstroe. Saaledes blev tilsidstalTænkning i Religionssager paa den ene Side forgiæves, og paa den an denSide farlig. Og nu — var Menneskehedens Fordærvelse forhaanden. Nu kunde Religionen, der kun var et tankeløsi Hukommelsesvark, ikke længere give Aanden Næring, og Hiertet Kraft og Mod til ædle Handlingens Nu faldt Dyden, fordi den ikke mere havde nogen Drivefiar i Forstanden, og selv Dydens<noinclude> {{kustode|Navn}}</noinclude> nsbskxoxt9rhyb9umyncupedyr4p8sk 104 125401 481817 2026-09-16T22:06:37Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Navn laae nedsiunken i Foragt, fordie {{sp|Ceremo- niekrammet havde anmasset sig Dydens Anseelse, i det hine Enehandlere overtalte Folket til at troe, at Beden, Fasten, Valfarter &c. &c. vare Midler til at for- skaffe sig Guds Velbehag, og forsikre sig Saligheden. Derved tabte nu Lasten sin frygtelige Skikkelse, den menneskelige Letsindighed fik Magt som en Strøm, og oversvømmede Verden med Gruesomheder og Mis- gierninger. Synd havde nu i... 481817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||31}}</noinclude>Navn laae nedsiunken i Foragt, fordie {{sp|Ceremo- niekrammet havde anmasset sig Dydens Anseelse, i det hine Enehandlere overtalte Folket til at troe, at Beden, Fasten, Valfarter &c. &c. vare Midler til at for- skaffe sig Guds Velbehag, og forsikre sig Saligheden. Derved tabte nu Lasten sin frygtelige Skikkelse, den menneskelige Letsindighed fik Magt som en Strøm, og oversvømmede Verden med Gruesomheder og Mis- gierninger. Synd havde nu ikke længere sin natur- lige Grund i den menneskelige Lyksaligheds Forstyr- relse, men blot i en forbittret Guds Fornærmelse, som ved Præsternes Mægling let lod sig førmilde. Saaledes blev Menneskeheden nedsenkt i Barbarie og Laster, al videre Uddannelse umuelig og saavel Sta- ters som enkelte Menneskers Lykke for stedse tilintet- giort. Ved disse Betragtninger, maatte jeg lægge enhver Konge og Fyrste dette Spørgsmaal paa Hierte: om han kiender en helligere Pligt end den — at spærre Over- troen alle Tilgange, med Mod at modsætte sig ethvert Forsøg af dens Tilhængere (ei blot af Kierlighed til Gud og Menneskeheden, men ogsaa af Omforg for sig selv, for ikke at være hyklende Sværmeres kronede Slave<noinclude> {{kustode|og}}</noinclude> nv526i5lfqvunm7g56from59f346rxa 481818 481817 2026-09-16T22:09:02Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||31}}</noinclude>Navn laae nedsiunken i Foragt, fordie {{sp|Ceremoniekrammer}} havde anmasset sig Dydens Anseelse, i det hine Enehandlere overtalte Folket til at troe, at Beden, Fasten, Valfarter &c. &c. vare Midler til at forskaffe sig Guds Velbehag, og forsikre sig Saligheden. Derved tabte nu Lasten sin frygtelige Skikkelse, den menneskelige Letsindighed fik Magt som en Strøm, og oversvømmede Verden med Gruesomheder og Misgierninger. Synd havde nu ikke længere sin naturlige Grund i den menneskelige Lyksaligheds Forstyrrelse, men blot i en forbittret Guds Fornærmelse, som ved Præsternes Mægling let lod sig formilde. Saaledes blev Menneskeheden nedsenkt i Barbarie og Laster, al videre Uddannelse umuelig og saavel Staters som enkelte Menneskers Lykke for stedse tilintetgiort. Ved disse Betragtninger, maatte jeg lægge enhver Konge og Fyrste dette Spørgsmaal paa Hierte: om han kiender en helligere Pligt end den — at spærre Overtroen alle Tilgange, med Mod at modsætte sig ethvert Forsøg af dens Tilhængere (ei blot af Kierlighed til Gud og Menneskeheden, men ogsaa af Omforg for sig selv, for ikke at være hyklende Sværmeres kronede Slave)<noinclude> {{kustode|og}}</noinclude> qgzlfu94k4nu407chmyv40zzujmql6i 104 125402 481819 2026-09-16T22:14:26Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="IV" /> og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Fri- hed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bi- spers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menne- skehedens helligste, vigtigste, uforkræn- keligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at sk... 481819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" /> og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Fri- hed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bi- spers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menne- skehedens helligste, vigtigste, uforkræn- keligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettighe- der, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkom- mengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roe- lighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneske- rettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Sa- lighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}} <section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> fgh3ou2eonu8zg0p8zg8rvm9v4i0mbx 481820 481819 2026-09-16T22:16:32Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude>## IV ## og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} ## V ## {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bi- spers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettighe- der, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}}<noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> 6achk2gazt0brulayegn45neqb1r5ll 481821 481820 2026-09-16T22:17:44Z TorbenTT 3431 481821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude>## IV ## og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} ## V ## {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}}<noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> tju18gch40namzhcr90i60a87uu3hff 481822 481821 2026-09-16T22:18:42Z TorbenTT 3431 481822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" /> og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}} <section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> 8jut2hk7s8s3fi1lm4aldrfpg2hpqmy 481824 481822 2026-09-16T22:21:27Z TorbenTT 3431 481824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}} <section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> g473uz4nu5ug5s60hdytci45mk156xm 0 125403 481823 2026-09-16T22:20:42Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=37 to=42 header=1 tosection=IV/>" 481823 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=37 to=42 header=1 tosection=IV/> 5u25347ea83fe0gml0j4bbu2q8ik42d 0 125404 481825 2026-09-16T22:23:50Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=42 to=45 header=1 fromsection=V tosection=V/>" 481825 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=42 to=45 header=1 fromsection=V tosection=V/> to02pt44fznunyn3njsrw044cu355dl 104 125405 481826 2026-09-16T22:30:11Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Jeg kalder denne Frihed en {{sp|Rettighed,}} en uforkrænkelig Rettighed, som Gud gav eder og som derfor heller intet Menneske kan eller tør berøve eder. Alle eders andre Rettigheder f. Ex. at drive Handel og Vandel, at besidde Huuse o. d. l. gave eders Fyrster eder; derfore kan de ogsaa betage eder dem igien. Men {{sp|denne}} Rettighed gav Gud. — I spørge hvoraf jeg veed dette? — Mennesker! lærer det ubedragelige {{sp|Kiendetegn}} paa al... 481826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||33}}</noinclude>Jeg kalder denne Frihed en {{sp|Rettighed,}} en uforkrænkelig Rettighed, som Gud gav eder og som derfor heller intet Menneske kan eller tør berøve eder. Alle eders andre Rettigheder f. Ex. at drive Handel og Vandel, at besidde Huuse o. d. l. gave eders Fyrster eder; derfore kan de ogsaa betage eder dem igien. Men {{sp|denne}} Rettighed gav Gud. — I spørge hvoraf jeg veed dette? — Mennesker! lærer det ubedragelige {{sp|Kiendetegn}} paa alle {{sp|gud- dommelige}} Rettigheder. Det ligger i Naturen, og udfordrer ikke dybsindige Slutninger. Hvor der af Gud et meddeelt og af Skaberen indplantet Kraft, Drift, Trang, der er {{sp|Ret}}. Dyrene f. Ex. have Kraft, Drift, Trang til Parring: altsaa have de en Rettighed, og hvo der gjør dem denne Ret stri- dig, handler imod Naturen d. e. mod Gud, — han sætter sig op imod en guddommelig Rettighed. Men- neskene have Kraft, Drift, Trang til at æde, drikke, indaandeLuft, altsaa have de der til en Ret: o. s. v. — Eller have I noget bedre Kiendetegn paa Ret? {{sp|vide I bedre Beviser derfor?}} — Ville I maaske først læse Deduktioner, for desbedre at indsee denne Rettighed? — Og naar I nu have læst Ju-<noinclude> {{hoved||C|{{kustode|risternes}}}}</noinclude> cfffbpxnrfvrzqail4bf22gyq56mrx2 481827 481826 2026-09-16T22:31:04Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||33}}</noinclude>Jeg kalder denne Frihed en {{sp|Rettighed,}} en uforkrænkelig Rettighed, som Gud gav eder og som derfor heller intet Menneske kan eller tør berøve eder. Alle eders andre Rettigheder f. Ex. at drive Handel og Vandel, at besidde Huuse o. d. l. gave eders Fyrster eder; derfore kan de ogsaa betage eder dem igien. Men {{sp|denne}} Rettighed gav Gud. — I spørge hvoraf jeg veed dette? — Mennesker! lærer det ubedragelige {{sp|Kiendetegn}} paa alle {{sp|guddommelige}} Rettigheder. Det ligger i Naturen, og udfordrer ikke dybsindige Slutninger. Hvor der af Gud et meddeelt og af Skaberen indplantet Kraft, Drift, Trang, der er {{sp|Ret}}. Dyrene f. Ex. have Kraft, Drift, Trang til Parring: altsaa have de en Rettighed, og hvo der gjør dem denne Ret stridig, handler imod Naturen d. e. mod Gud, — han sætter sig op imod en guddommelig Rettighed. Menneskene have Kraft, Drift, Trang til at æde, drikke, indaandeLuft, altsaa have de der til en Ret: o. s. v. — Eller have I noget bedre Kiendetegn paa Ret? {{sp|vide I bedre Beviser derfor?}} — Ville I maaske først læse Deduktioner, for desbedre at indsee denne Rettighed? — Og naar I nu have læst Ju-<noinclude> {{hoved||C|{{kustode|risternes}}}}</noinclude> n8s94b3mobo653zd2miev2ofzsj3rnc 104 125406 481828 2026-09-16T22:43:21Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "risternes Deductioner (Beviser); hvad have I da lært? Hvormeget ere I blevne klogere? O I Daa- rer som søge Sandheden, den Naturen kan lære eder, ide Lærdes Hierner. Troe mig Juristernes Ret er en Vor-Næse. Naturens Ret er allene fast, evig, umiskiendelig. Adspørger ikke Præster og Propheter, Gud taler langt tydeligere med eder giennem Natu- ren. Værer kun opmærksomme paa dens Vink. — Den Gud gav {{sp|Magt}} gav han ogsaa {{sp|Ret}}. U... 481828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|34||}}</noinclude>risternes Deductioner (Beviser); hvad have I da lært? Hvormeget ere I blevne klogere? O I Daa- rer som søge Sandheden, den Naturen kan lære eder, ide Lærdes Hierner. Troe mig Juristernes Ret er en Vor-Næse. Naturens Ret er allene fast, evig, umiskiendelig. Adspørger ikke Præster og Propheter, Gud taler langt tydeligere med eder giennem Natu- ren. Værer kun opmærksomme paa dens Vink. — Den Gud gav {{sp|Magt}} gav han ogsaa {{sp|Ret}}. Uden Guds Villie havde han ikke denne Magt. {{sp|Vil nu Gud at han maa have Magten,}} saa er Mag- ten et Tegn paa Guds Villie, følgelig Grunden til den af ham meddeelte Ret. Dette gielder ligesaa godt om Fyrster, der vare Throners Arvinger, som om Fyrster der vare Throners Røvere. Her gielder ingen Philosopheren. {{sp|Forfra}} kan man ikke see Gud, sagde Moses gandske rigtig. Man maa see ham {{sp|bag fra}}, det er, man maa ikke {{lb|a priori}} be- stemme, hvad Gud vil. Man maatroe det {{lb|a po steriori}}. Man maa give Agt paa Forsynet. Hvad det {{sp|giør}}, er Guds {{sp|Villie}}. Den altsaa som For- synet giver Kraft, han skal bruge den: han har Ret og Kald til at bruge den. Og dette heder en {{sp|gud- dommelig}} Ret. Just derfor er Rettigheden til selv at tænke og dømme ogsaa en guddommelig Ret-<noinclude> {{kustode|tighed,}}</noinclude> kbt4b4dq8aeby9ck5gqt4rrnlcin0nv 481829 481828 2026-09-16T22:44:38Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|34||}}</noinclude>risternes Deductioner (Beviser); hvad have I da lært? Hvormeget ere I blevne klogere? O I Daarer som søge Sandheden, den Naturen kan lære eder, ide Lærdes Hierner. Troe mig Juristernes Ret er en Vor-Næse. Naturens Ret er allene fast, evig, umiskiendelig. Adspørger ikke Præster og Propheter, Gud taler langt tydeligere med eder giennem Naturen. Værer kun opmærksomme paa dens Vink. — Den Gud gav {{sp|Magt}} gav han ogsaa {{sp|Ret}}. Uden Guds Villie havde han ikke denne Magt. {{sp|Vil nu Gud at han maa have Magten,}} saa er Magten et Tegn paa Guds Villie, følgelig Grunden til den af ham meddeelte Ret. Dette gielder ligesaa godt om Fyrster, der vare Throners Arvinger, som om Fyrster der vare Throners Røvere. Her gielder ingen Philosopheren. {{sp|Forfra}} kan man ikke see Gud, sagde Moses gandske rigtig. Man maa see ham {{sp|bag fra}}, det er, man maa ikke {{lb|a priori}} bestemme, hvad Gud vil. Man maatroe det {{lb|a posteriori}}. Man maa give Agt paa Forsynet. Hvad det {{sp|giør}}, er Guds {{sp|Villie}}. Den altsaa som Forsynet giver Kraft, han skal bruge den: han har Ret og Kald til at bruge den. Og dette heder en {{sp|guddommelig}} Ret. Just derfor er Rettigheden til selv at tænke og dømme ogsaa en guddommelig Ret-<noinclude> {{kustode|tighed,}}</noinclude> lejxqekc4uam5ribbvzgc175876scfc 104 125407 481830 2026-09-16T23:08:52Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tighed, nemlig fordi Gud gav Kraft, Drift og Trang dertil. Og — siden han gav {{sp|alle Menn- sker}} denne Kraft, saa er ogsaa Rettigheden til selv at tænke og dømme {{sp|en almindelig Menneske- rettighed,}} der er saa hellig som alle Fyrsterettig- heder, og som just fordie den er en {{sp|almindelig Menneskerettighed,}} staaer {{sp|ovenover}} den par- tikulaire Fyrsterettighed. — {{streg|6em}} {{c|{{større|VI.}}}} {{startbogstav2|H}}vo... 481830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||35}}</noinclude>tighed, nemlig fordi Gud gav Kraft, Drift og Trang dertil. Og — siden han gav {{sp|alle Menn- sker}} denne Kraft, saa er ogsaa Rettigheden til selv at tænke og dømme {{sp|en almindelig Menneske- rettighed,}} der er saa hellig som alle Fyrsterettig- heder, og som just fordie den er en {{sp|almindelig Menneskerettighed,}} staaer {{sp|ovenover}} den par- tikulaire Fyrsterettighed. — {{streg|6em}} {{c|{{større|VI.}}}} {{startbogstav2|H}}vorledes? Skulde man under disse Betragtninger endnuopkaste det Spøgsmaal, om tilligemed Fri- heden til {{sp|at tænke ogsaa Friheden til at tale}} er beviist? Skulde man tilstaae Helligheden af hiin Rettighed, og troe sig berettiget at fratage Menne- skeheden denne? O I Menneskehedens Tyranner! I som have taget Samvittigheds-Tvangens Jern-Septer i Be- skyttelse — nærmer eder herhen og hører den sunde Menneskeforstands Stemme, om I ikke ville høre Dydens. Læser og prøver hvad jeg her siger. Jeg vil giøre eder Sagen saa klar, at kun den yderste<noinclude> {{hoved||C 2|{{kustode|Grad}}}}</noinclude> as0p9ez4zmdlqr71mgo4hcmc8mtk1mw 481831 481830 2026-09-16T23:11:18Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||35}}</noinclude><section begin="V" />tighed, nemlig fordi Gud gav Kraft, Drift og Trang dertil. Og — siden han gav {{sp|alle Mennesker}} denne Kraft, saa er ogsaa Rettigheden til selv at tænke og dømme {{sp|en almindelig Menneskerettighed,}} der er saa hellig som alle Fyrsterettigheder, og som just fordie den er en {{sp|almindelig Menneskerettighed,}} staaer {{sp|ovenover}} den partikulaire Fyrsterettighed. — {{streg|6em}} <section end="V" /><section begin="VI" /> {{c|{{større|VI.}}}} {{startbogstav2|H}}vorledes? Skulde man under disse Betragtninger endnuopkaste det Spøgsmaal, om tilligemed Friheden til {{sp|at tænke ogsaa Friheden til at tale}} er beviist? Skulde man tilstaae Helligheden af hiin Rettighed, og troe sig berettiget at fratage Menneskeheden denne? O I Menneskehedens Tyranner! I som have taget Samvittigheds-Tvangens Jern-Septer i Beskyttelse — nærmer eder herhen og hører den sunde Menneskeforstands Stemme, om I ikke ville høre Dydens. Læser og prøver hvad jeg her siger. Jeg vil giøre eder Sagen saa klar, at kun den yderste<section end="VI" /><noinclude> {{hoved||C 2|{{kustode|Grad}}}}</noinclude> iqyykf136b0xe89lsrusygb5euqvnom 0 125408 481832 2026-09-16T23:22:28Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=45 to=60 header=1 fromsection=VI />" 481832 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=45 to=60 header=1 fromsection=VI /> 55eqdzratbpz2e4lae31qqjtlsowjru 0 125409 481833 2026-09-16T23:24:36Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=61 to=67 header=1 />" 481833 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=61 to=67 header=1 /> 4w6k4rrvcm2zi35ca1ntpdt5lqp06sn 104 125410 481834 2026-09-17T00:45:46Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Grad af Stupiditet eller det blindeste Hang til For- domme skal kunne holde eder Overbevisning tilbage. — Vel ere eders Pander beslaaede med Jern og eders Rygge overtrukne med Ryslæder: men Jernet vil jeg sønderslaae, og Huden vil jeg sønderrive: I skulle føle Huggene og i det mindste hyle, naar I ikke længere have Øre for Sandhedens harmoniske Lyd? — Frihed at {{sp|meddele}} sine Indsigter og Domme — det være {{sp|mundtlig}} eller {{sp|sk... 481834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|36||}}</noinclude>Grad af Stupiditet eller det blindeste Hang til For- domme skal kunne holde eder Overbevisning tilbage. — Vel ere eders Pander beslaaede med Jern og eders Rygge overtrukne med Ryslæder: men Jernet vil jeg sønderslaae, og Huden vil jeg sønderrive: I skulle føle Huggene og i det mindste hyle, naar I ikke længere have Øre for Sandhedens harmoniske Lyd? — Frihed at {{sp|meddele}} sine Indsigter og Domme — det være {{sp|mundtlig}} eller {{sp|skriftlig}}, er, lige- som Friheden {{sp|at tænke}} en hellig og uforkrænkelig {{sp|Menneskerettighed,}} der, som {{sp|almindelig Menneskerettighed}} betragtet, er langt over al Fyrsteret. Den Regent der siger: “for mig „maa enhver have sin Mening, og {{sp|troe}} hvad han „vil, men han {{sp|maa ikke tale og skrive}} hvad „han vil,„ han spøger med den menneskeltge For- stand og har Menneskeheden til Nar; thi det er i Geunden det samme som at sige: „Jeg vil tillade „eder hvad jeg ikke kan forbyde; men jeg vil igien „tilintetgiøre denne morsomme Tilladelse ved at betage „eder og Menneskeheden Nydelsen af det Tilladte.„ Man dømme upartiskt og sige om det ikke i Grund- den forholder sig saaledes? Kan vel en Fyrste, om han endog havde en halv Milljon Soldater staaende<noinclude> {{kustode|færdig-}}</noinclude> 08e2impnc78dxonmjnez26q81ho08hf 481835 481834 2026-09-17T00:47:48Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|36||}}</noinclude>Grad af Stupiditet eller det blindeste Hang til Fordomme skal kunne holde eder Overbevisning tilbage. — Vel ere eders Pander beslaaede med Jern og eders Rygge overtrukne med Ryslæder: men Jernet vil jeg sønderslaae, og Huden vil jeg sønderrive: I skulle føle Huggene og i det mindste hyle, naar I ikke længere have Øre for Sandhedens harmoniske Lyd? — Frihed at {{sp|meddele}} sine Indsigter og Domme — det være {{sp|mundtlig}} eller {{sp|skriftlig}}, er, ligesom Friheden {{sp|at tænke}} en hellig og uforkrænkelig {{sp|Menneskerettighed,}} der, som {{sp|almindelig Menneskerettighed}} betragtet, er langt over al Fyrsteret. Den Regent der siger: “for mig maa enhver have sin Mening, og {{sp|troe}} hvad han vil, men han {{sp|maa ikke tale og skrive}} hvad han vil,„ han spøger med den menneskelige Forstand og har Menneskeheden til Nar; thi det er i Geunden det samme som at sige: „Jeg vil tillade eder hvad jeg ikke kan forbyde; men jeg vil igien tilintetgiøre denne morsomme Tilladelse ved at betage eder og Menneskeheden Nydelsen af det Tilladte.„ Man dømme upartiskt og sige om det ikke i Grundden forholder sig saaledes? Kan vel en Fyrste, om han endog havde en halv Milljon Soldater staaende<noinclude> {{kustode|færdige}}</noinclude> 2dqoks9em2o3o8r4winf7k0y0uq414m 104 125411 481836 2026-09-17T00:54:47Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "særdige til Exekution, tvinge min Forstand? Kan han vel virke paa min Siæls indre Kraft? Kan han forbyde mig at tænke, dømme eller troe? O den stolte Afmagt! — og dog vover han at sige: Jeg tillader mine Undersaattere {{sp|at troe}} hvad de vilke. Er det ikke daarligt at ansee det for et {{sp|Naade,}} der er et {{sp|Skal?}} Og er denne aller- naadigste Tilladelse ikke ligesaa synderlig, som om en Herre vilde tilbyde sin Tiener frit Ly... 481836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||37}}</noinclude>særdige til Exekution, tvinge min Forstand? Kan han vel virke paa min Siæls indre Kraft? Kan han forbyde mig at tænke, dømme eller troe? O den stolte Afmagt! — og dog vover han at sige: Jeg tillader mine Undersaattere {{sp|at troe}} hvad de vilke. Er det ikke daarligt at ansee det for et {{sp|Naade,}} der er et {{sp|Skal?}} Og er denne aller- naadigste Tilladelse ikke ligesaa synderlig, som om en Herre vilde tilbyde sin Tiener frit Lys {{sp|om Dagen,}} syv Dage i Ugen? Ney I gode Regen- tere, saaledes maa I dog ikke lege med Menneskene; kun en Hændelse giorde Forskiel imellem eder og dem: om det ellers er sandt hvad den vise Fredrik sagde: {{lb|d'étre Roi c'est un hazard}}. I maa betænke, at Rettigheden at tænke (Gad skee Lov) ikke ligger inden for eders Regierings-Sphære, at I altsaa {{sp|intet}} tillade, naar I betage os Rettigheten {{sp|at tale}}, og at I træde {{sp|alle}} Menneskehedens Rettig- heder under Fødder, naar {{sp|denne ene}} ikke er eder hellig. — Hører mine Grundee. — 1.) Frihed, at meddele sine Kundskaber og Domme, er for det første en almindelig Menneske- rettighed, fordie Skaberen har nedlagt hos alle Men- nesker Kraft dertil. Thi det var Gud der gav os<noinclude> {{kustode|{{sp|Sprog}}}}</noinclude> ar4qc6zhk3rfbljtampod64hqu4pn3e 481837 481836 2026-09-17T00:55:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||37}}</noinclude>særdige til Exekution, tvinge min Forstand? Kan han vel virke paa min Siæls indre Kraft? Kan han forbyde mig at tænke, dømme eller troe? O den stolte Afmagt! — og dog vover han at sige: Jeg tillader mine Undersaattere {{sp|at troe}} hvad de vilke. Er det ikke daarligt at ansee det for et {{sp|Naade,}} der er et {{sp|Skal?}} Og er denne allernaadigste Tilladelse ikke ligesaa synderlig, som om en Herre vilde tilbyde sin Tiener frit Lys {{sp|om Dagen,}} syv Dage i Ugen? Ney I gode Regentere, saaledes maa I dog ikke lege med Menneskene; kun en Hændelse giorde Forskiel imellem eder og dem: om det ellers er sandt hvad den vise Fredrik sagde: {{lb|d'étre Roi c'est un hazard}}. I maa betænke, at Rettigheden at tænke (Gad skee Lov) ikke ligger inden for eders Regierings-Sphære, at I altsaa {{sp|intet}} tillade, naar I betage os Rettigheten {{sp|at tale}}, og at I træde {{sp|alle}} Menneskehedens Rettigheder under Fødder, naar {{sp|denne ene}} ikke er eder hellig. — Hører mine Grundee. — 1.) Frihed, at meddele sine Kundskaber og Domme, er for det første en almindelig Menneskerettighed, fordie Skaberen har nedlagt hos alle Mennesker Kraft dertil. Thi det var Gud der gav os<noinclude> {{kustode|{{sp|Sprog}}}}</noinclude> dujw02cp0lt3d2idt4ptz1pxydxy8rp 104 125412 481838 2026-09-17T01:14:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere umid- delbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud gav alle Mennesker Fornuft; saaledes fik ogsaa alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og med- dele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker Sprog. Den der altsaa betager mig Retti... 481838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|38||}}</noinclude>{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere umid- delbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud gav alle Mennesker Fornuft; saaledes fik ogsaa alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og med- dele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker Sprog. Den der altsaa betager mig Rettigheden at tale, han oprører sig ligesaameget mod Skaberen, som den der vilde betage mig Ret- tigheden at tænke. Thi begge Rettigheder beroe paa en fælles Grund, som alle philosophiske og theo- logiske Faculteter ikke formaae at kuldkaste. — 2) Ligesaa vigtig og uomstødelig er den anden Grund. — {{sp|Begge Rettigheder}} ere i deres An- vendelse saa uadskillelig forbundne, at den der betager mig Rettigheden {{sp|at tale}}, tillige berø- ver mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. — Jeg beder mine Læsere nøye at lægge dette paa Hierte. Hvad jeg her siger, er fra meer end een Side sande. — 3) For det første, naar Menneskene ikke frit tør meddele deres indsamlede Kundskaber, saa bort-<noinclude> {{kustode|falde}}</noinclude> 9jsdw7ubgdzt93dp978lases77azz9p 481839 481838 2026-09-17T01:15:49Z TorbenTT 3431 481839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|38||}}</noinclude>{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere umid- delbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Fornuft;}} saaledes fik ogsaa alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og med- dele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Sprog}}. Den der altsaa betager mig Rettigheden {{sp|at tale,}} han oprører sig ligesaameget mod Skaberen, som den der vilde betage mig Ret- tigheden {{sp|at tænke}}. Thi begge Rettigheder beroe paa en fælles Grund, som alle philosophiske og theo- logiske Faculteter ikke formaae at kuldkaste. — 2) Ligesaa vigtig og uomstødelig er den anden Grund. — {{sp|Begge Rettigheder}} ere i deres An- vendelse saa {{sp|uadskillelig forbundne,}} at den der betager mig Rettigheden {{sp|at tale}}, tillige berø- ver mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. — Jeg beder mine Læsere nøye at lægge dette paa Hierte. Hvad jeg her siger, er fra meer end een Side sande. — 3) For det første, naar Menneskene ikke frit tør meddele deres indsamlede Kundskaber, saa bort-<noinclude> {{kustode|falde}}</noinclude> 17u767jorg815gureoi578jm0s2bark 481840 481839 2026-09-17T01:16:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|38||}}</noinclude>{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere umiddelbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Fornuft;}} saaledes fik ogsaa alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og meddele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Sprog}}. Den der altsaa betager mig Rettigheden {{sp|at tale,}} han oprører sig ligesaameget mod Skaberen, som den der vilde betage mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. Thi begge Rettigheder beroe paa en fælles Grund, som alle philosophiske og theologiske Faculteter ikke formaae at kuldkaste. — 2) Ligesaa vigtig og uomstødelig er den anden Grund. — {{sp|Begge Rettigheder}} ere i deres Anvendelse saa {{sp|uadskillelig forbundne,}} at den der betager mig Rettigheden {{sp|at tale}}, tillige berøver mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. — Jeg beder mine Læsere nøye at lægge dette paa Hierte. Hvad jeg her siger, er fra meer end een Side sande. — 3) For det første, naar Menneskene ikke frit tør meddele deres indsamlede Kundskaber, saa bort-<noinclude> {{kustode|falde}}</noinclude> 52thh0kl99w6qeki16fsnykl134ag7p 104 125413 481841 2026-09-17T01:33:18Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "falder {{sp|Hensigten}} (Zroeck) hvorfor man indsamler Kundskaber: man maatte da ville indføre den skiæn- digske Egoisme. Thi for min egen Skyld har jeg sandelig ikke tænkt saa meget i Verden, eller forsket saa meget efter Sandhed. Var jeg allene i Verden, saa vilde jeg være fornøyet med meget faa Begreber og Indsigter. At jeg altsaa søger at indsamle {{sp|mange}} Kundskaber, at jeg ved daglig Erfaring, Iagtta- gelse, Læsning o. s. v. sø... 481841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||39}}</noinclude>falder {{sp|Hensigten}} (Zroeck) hvorfor man indsamler Kundskaber: man maatte da ville indføre den skiæn- digske Egoisme. Thi for min egen Skyld har jeg sandelig ikke tænkt saa meget i Verden, eller forsket saa meget efter Sandhed. Var jeg allene i Verden, saa vilde jeg være fornøyet med meget faa Begreber og Indsigter. At jeg altsaa søger at indsamle {{sp|mange}} Kundskaber, at jeg ved daglig Erfaring, Iagtta- gelse, Læsning o. s. v. søger at stadfæste og udvide mine Indsigter, og at bringe dem til en større Grad af Fuldkommenhed, skeer blot fordie jeg lever iblandt Mennesker, hvor det er en Ære, at være en ind sigtsfuld Mand,og hvor det bringer giensidige For- dele at meddele sine Indsigter. Hvo vilde derfore paatage sig den Møye at tænke, og at søge Sand- hed, naar han ikke turde tale og meddele den? At betage on {{sp|Friheden at tale}}, var dette ikke det samme sm at tilintergiore {{sp|Brugen af Rettig- heden at tænke?}} Thi naar jeg betager en Ting sit Øyemed, saa er dette det samme, som om jeg tisintetgtorde Tingen selv. Og den der siger til mig, at han ikke vil forbyde mig at tænke, fordie han forbyder mig at tale, han spotter mig ligesaameget, som den der vilde tillade mig om Vinteren at varme mit Værelse; men derimod ikke kunde tilstaae mig<noinclude> {{kustode|Vinduer}}</noinclude> o17oviby1tf3sjmad5f1rl0gwloyykb 481842 481841 2026-09-17T01:36:04Z TorbenTT 3431 linje 1: (Zroeck)? ikke sikker. 481842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||39}}</noinclude>falder {{sp|Hensigten}} (Zroeck) hvorfor man indsamler Kundskaber: man maatte da ville indføre den skiændigske Egoisme. Thi for min egen Skyld har jeg sandelig ikke tænkt saa meget i Verden, eller forsket saa meget efter Sandhed. Var jeg allene i Verden, saa vilde jeg være fornøyet med meget faa Begreber og Indsigter. At jeg altsaa søger at indsamle {{sp|mange}} Kundskaber, at jeg ved daglig Erfaring, Iagttagelse, Læsning o. s. v. søger at stadfæste og udvide mine Indsigter, og at bringe dem til en større Grad af Fuldkommenhed, skeer blot fordie jeg lever iblandt Mennesker, hvor det er en Ære, at være en ind sigtsfuld Mand,og hvor det bringer giensidige Fordele at meddele sine Indsigter. Hvo vilde derfore paatage sig den Møye at tænke, og at søge Sandhed, naar han ikke turde tale og meddele den? At betage on {{sp|Friheden at tale}}, var dette ikke det samme sm at tilintergiore {{sp|Brugen af Rettigheden at tænke?}} Thi naar jeg betager en Ting sit Øyemed, saa er dette det samme, som om jeg tisintetgtorde Tingen selv. Og den der siger til mig, at han ikke vil forbyde mig at tænke, fordie han forbyder mig at tale, han spotter mig ligesaameget, som den der vilde tillade mig om Vinteren at varme mit Værelse; men derimod ikke kunde tilstaae mig<noinclude> {{kustode|Vinduer}}</noinclude> ckptc6dzjvkav890vaoncpeavm1nsru 104 125414 481843 2026-09-17T03:05:41Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vinduer og Dørre i samme. Thi ligesaalidet som det hielper at varme Værelset, naar Øyemeedet, nemlig at Varmen skal blive deri, ikke opnaaes, lige saalidet hielper det at tænke, naar Øyemeedet, nem- lig Tankernes Meddelelse, ikke kan opnaaes. — b) Dog, {{sp|Meddelelse}} er ikke allene {{sp|Tænk- ningens}} fornemste {{sp|Øyemeed,}} den er tillige en {{sp|almindelig Trang,}} ved hvis Tilfredsstillelse hiin Rettighed (at tænke) først kommer... 481843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|40||}}</noinclude>Vinduer og Dørre i samme. Thi ligesaalidet som det hielper at varme Værelset, naar Øyemeedet, nemlig at Varmen skal blive deri, ikke opnaaes, lige saalidet hielper det at tænke, naar Øyemeedet, nem- lig Tankernes Meddelelse, ikke kan opnaaes. — b) Dog, {{sp|Meddelelse}} er ikke allene {{sp|Tænk- ningens}} fornemste {{sp|Øyemeed,}} den er tillige en {{sp|almindelig Trang,}} ved hvis Tilfredsstillelse hiin Rettighed (at tænke) først kommer os til Nytte — Enhver give blot Agt paa sig selv, i hvad For- fatning han {{sp|er,}} naar han har hørt eller lært noget Nyt, det være historiskt eller videnskabeligt, om han da ikke føler {{sp|en Trang}} til at meddele det. Det er os ligesom om denne nye Aqvisition af en Sand- hed eller en Fortælling betyngede Hiertet. Vi hvile ikke førend vi faae En fat, som vi kan fortælle den til. Allerede hos Barnet yttrer sig denne Drift. Den ringeste Ting det første Gang hører af sin Lærer, saaer formedelst Nyeheden Vigtighed: man kan see paa det, naar det kommer hiem fra Skolen, at det har noget paa Hiertet; Forældre, Tienestetyende og Legebrødre maa laane det et Øre, for ogsaa at lade sig lære den nye vigtige Sandhed. Og virkelig er det en af Naturens skiønneste, ædelste Drifter Ska-<noinclude> {{kustode|beren}}</noinclude> buvcnmsqx06hvr5735vch6j7844j0tb 481844 481843 2026-09-17T03:06:34Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|40||}}</noinclude>Vinduer og Dørre i samme. Thi ligesaalidet som det hielper at varme Værelset, naar Øyemeedet, nemlig at Varmen skal blive deri, ikke opnaaes, lige saalidet hielper det at tænke, naar Øyemeedet, nemlig Tankernes Meddelelse, ikke kan opnaaes. — b) Dog, {{sp|Meddelelse}} er ikke allene {{sp|Tænk- ningens}} fornemste {{sp|Øyemeed,}} den er tillige en {{sp|almindelig Trang,}} ved hvis Tilfredsstillelse hiin Rettighed (at tænke) først kommer os til Nytte — Enhver give blot Agt paa sig selv, i hvad Forfatning han {{sp|er,}} naar han har hørt eller lært noget Nyt, det være historiskt eller videnskabeligt, om han da ikke føler {{sp|en Trang}} til at meddele det. Det er os ligesom om denne nye Aqvisition af en Sandhed eller en Fortælling betyngede Hiertet. Vi hvile ikke førend vi faae En fat, som vi kan fortælle den til. Allerede hos Barnet yttrer sig denne Drift. Den ringeste Ting det første Gang hører af sin Lærer, saaer formedelst Nyeheden Vigtighed: man kan see paa det, naar det kommer hiem fra Skolen, at det har noget paa Hiertet; Forældre, Tienestetyende og Legebrødre maa laane det et Øre, for ogsaa at lade sig lære den nye vigtige Sandhed. Og virkelig er det en af Naturens skiønneste, ædelste Drifter Ska-<noinclude> {{kustode|beren}}</noinclude> hl9eiu71316lyhn25fqloql7wyrkm6n 481845 481844 2026-09-17T03:06:47Z TorbenTT 3431 481845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|40||}}</noinclude>Vinduer og Dørre i samme. Thi ligesaalidet som det hielper at varme Værelset, naar Øyemeedet, nemlig at Varmen skal blive deri, ikke opnaaes, lige saalidet hielper det at tænke, naar Øyemeedet, nemlig Tankernes Meddelelse, ikke kan opnaaes. — b) Dog, {{sp|Meddelelse}} er ikke allene {{sp|Tænkningens}} fornemste {{sp|Øyemeed,}} den er tillige en {{sp|almindelig Trang,}} ved hvis Tilfredsstillelse hiin Rettighed (at tænke) først kommer os til Nytte — Enhver give blot Agt paa sig selv, i hvad Forfatning han {{sp|er,}} naar han har hørt eller lært noget Nyt, det være historiskt eller videnskabeligt, om han da ikke føler {{sp|en Trang}} til at meddele det. Det er os ligesom om denne nye Aqvisition af en Sandhed eller en Fortælling betyngede Hiertet. Vi hvile ikke førend vi faae En fat, som vi kan fortælle den til. Allerede hos Barnet yttrer sig denne Drift. Den ringeste Ting det første Gang hører af sin Lærer, saaer formedelst Nyeheden Vigtighed: man kan see paa det, naar det kommer hiem fra Skolen, at det har noget paa Hiertet; Forældre, Tienestetyende og Legebrødre maa laane det et Øre, for ogsaa at lade sig lære den nye vigtige Sandhed. Og virkelig er det en af Naturens skiønneste, ædelste Drifter Ska-<noinclude> {{kustode|beren}}</noinclude> 4udm1ze4jfckq9w9g0v0h05pr5cfqtm 102 125415 481846 2026-09-17T09:41:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Indeks:Mormons bog.pdf|Mormons bog]] (1851)" 481846 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Indeks:Mormons bog.pdf|Mormons bog]] (1851) j9gudnp70stbq1ju89upou795pdbum6 481848 481846 2026-09-17T09:42:22Z Johshh 9757 481848 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Mormons bog]] (1851) 9vsdf5vzbm7nxzuz7v110zldmc844je