Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1629 481884 481636 2026-09-17T19:21:14Z Johshh 9757 fjerner wikinews 481884 wikitext text/x-wiki Wikisource køres af non-profit-organisationen [[w:Wikimedia Foundation|Wikimedia]], der også kører flere andre projekter med åbent indhold: {| align="center" cellpadding="2" width="100%" style="text-align:left" | [[Fil:Commons-logo.svg|35px|link=c:|Commons]] | [[c:Forside|'''Commons''']]<br />Fildeling af billeder og lyd | [[Fil:MediaWiki-2020-icon.svg|35px|link=mw:|MediaWiki]] | [[mw:|'''Mediawiki''']]<br />Softwareudvikling | [[Fil:Wikimedia-logo.svg|35px|link=m:|Meta-Wiki]] | [[m:Forside|'''Meta-Wiki''']]<br />Om Wikiprojekterne | [[Fil:Wikibooks-logo.svg|35px|link=b:|Wikibooks]] | [[b:|'''Wikibooks''']]<br />Frie tekstbøger og manualer |- | [[Fil:Wikidata-logo.svg|35px|link=d:|Wikidata]] | [[d:|'''Wikidata''']]<br />Fri vidensdatabase | [[Fil:Wikiquote-logo.svg|35px|link=q:|Wikiquote>]] | [[q:|'''Wikiquote''']]<br />Samling af citater | [[Fil:Wikipedia-logo.svg|35px|link=w:|Wikipedia]] | [[w:|'''Wikipedia''']]<br />Den frie encyklopædi |- | [[Fil:Wikispecies-logo.svg|35px|link=wikispecies:|Wikispecies]] | [[Wikispecies:|'''Wikispecies''']]<br />Oversigt over arter | [[Fil:Wikiversity-logo.svg|35px|link=en:v:|Wikiversity]] | [[:en:v:|'''Wikiversity''']]<br />Frit undervisningsmateriale | [[Fil:Wikivoyage-Logo-v3-icon.svg|35px|link=Wikivoyage:|Wikivoyage]] | [[Wikivoyage:|'''Wikivoyage''']]<br />Åben rejsevejledning | [[Fil:Wiktionary-logo.svg|35px|link=wikt:|Wiktionary]] | [[wikt:|'''Wiktionary''']]<br />Flersproget ordbog |}<noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> sujnlzmhru6sbfymi7ah9ran7gzq4vr 104 18592 481887 51757 2026-09-17T19:23:13Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintTemplateErrors/obsolete-tag]] 481887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="87.60.164.41" /></noinclude>{{c|IV Indholdsfortegnelse.}} {| | IV. || Oluf Hunger || 491 |- | V. || Erik Ejegod bliver Konge. Krige mod Vender og ved Danmarks Syd- og Nordgrænse || 495 |- | VI. || Kong Erik drager til Italien. Kong Knud optages mellem Helgenerne og skrinlægges. Kirker bygges og Klostre grundes || 498 |- | VII. || Kong Eriks Pilegrimsfærd og Død 504 |- | || TREDJE AFSNIT. Tiden fra Kong Niels’ Tronbestigelse indtil Slaget paa Grathehede. |- | I. || Kong .Niels bestiger Tronen. Hans første Regeringsperiode || 509 |- | II. || Knud Lavards Ungdom. Kong Niels indsætter ham til Hertug i Slesvig. Hans Virksomhed og dens Betydning || 515 |- | III. || Kong Niels’ Forhold til Kirken. Det paatænkte Korstog til Smaaland. Bisp Otto af Bambergs Mission i Pommern. Ærkebisp Asser || 523 |- | IV. || Sammensværgelsen mod Knud Lavard og hans Mord 530 |- | V. || Kong Niels' sidste Regeringstid. Slaget ved Fotevig og Kongens Drab || 538 |- | VI. || Kong Erik Emune. Hans forandrede Holdning og Mangel paa Styre-dygtighed. Togene til ROgen og Norge. Kongens Mord || 548 |- | VII. || Erik Lam bliver Konge. Ærkebisp Eskil faar Pavens Stadfæstelse paa det nordiske Ærkesæde. Tronfordreren Olufs Angreb paa Skaane og Sjælland. Kong Eriks Styrelse, hans Tronfrasigelse og Død. Kirkelige Forhold paa Erik Lams Tid || 554 |- | VIII. || Svend tages til Konge i Sjælland og Skaane, Knud i Jylland. Begge Konger deltage i Korstoget til Venden. Svend sejrer ved Viborg over Knud, og denne flygter || 565 |- | IX. || Knuds tveude Tog til Jylland. Han faar Forleninger i Danmark. Svends Mangel paa Styredygtighed. Valdemar nærmer sig Knud. Svend foijages || 572 |- | X. || Svends Angreb paa Danmark. Han forhandler med Valdemar og Knud, hvorpaa Riget deles mellem de tre Konger. Blodnatten i Roskilde og Knuds Mord. Slaget paa Grathehede og Svends Fald || 581 |} <center>FJERDE BOG Valdemarernes Tidsalder (1157—124l)</center> {| | || FØRSTE AFSNIT. Kong Valdemar den store. |- | I. || Absalons Ungdomsaar. Han vælges til Biskop i Roskilde. De første Togter til Venden || 593 |- | II. || Skisma i Romerkirken. Kong Valdemars Deltagelse i Kirkemødet ved Be-sanjon (1162). Kongen udsoner sig med Pave Aleksander, og Ærkebisp Eskil vender hjem || 604 |- | III. || Forbundet med Henrik Løve og de fælles Togter til Venden. Kong Valdemars Togter til Norge og Buris Henrikssøns Forræderi || 611 |- | IV. || Arkonas Fald. Kflgen erobres og lægges ind un4er Roskilde Bispedømme || 619 |- | V. || Mødet i Ringsted. Knud Lavards Skrinlæggelse og den unge Kong Knuds Kroning (Juni 1170). Udsoningen med Erling Skakke || 627 |- | VI. || Et Togt ad Dievenow 1170. Fredslutningen med Henrik Løve. Dane-vlrkemuren bygges. De enkelte Landsdeles Deltagelse i Vendertogene || 631 |- | VII. || Klosterstiftelser og Kirkelove. Magnus, Erik Lams Søn, Knud og Karl indgaa en Sammensværgelse. Ærkebisp Eskil nedlægger sin Værdighed. Valget af Absalon og hans Vægring || 637 |}<noinclude><references/></noinclude> 550uvbo2dyi5mty0upx5tujuc55wmyx 104 18593 481886 51868 2026-09-17T19:22:45Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintTemplateErrors/obsolete-tag]] 481886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="87.60.164.41" /></noinclude>{{c|Indholdsfortegnelse.}}<br /> {| | VIII. || Domkirker bygges i Viborg, Ribe, Aarhus og Slesvig. Der opføres i denne Tidsalder rundt om i Sognene Stenkirker i Stedet for Trækirker. Landsby-kirkernes Stil og Karakter || 647 |- | IX. || Oprøret i Skaane 1180—81 || 655 |- | X. || Henrik Løves Fald og Landflygtighed. Kong Valdemars Sammenkomst med Kejser Frederik i Lubeck. Valdemars Død og Eftermæle || 662 |- | || ANDET AFSNIT. Kong Knud, Valdemars Søn. |- | I. || Nyt Oprør i Skaane. Kejser Frederiks Sendebud kræve Hyldfng af Kong Knud. Kejseren hidser Fyrst Bugislav af Pommern mod Danmark. Absalons store Sejr i Sundet ved Rögen anden Pinsedag 1184. Absalon og Esbern som Krigere || 671 |- | II. || Europæisk Aand er trængt ind over Danmark. Paavirkninger fra fremmede Landes Kultur. Kanslerstillingen. De Danskes Studier i Paris. Domkapitlerne. Abbed Vilhelm. Benediktinere, Cisterciensere, Præ-monstratensere og Cluniacensere || 683 |- | III || Jerusalems Fald 1187 og de Danskes Deltagelse i det tredje Korstog. Hellig Anders i Slagelse || 693 |- | IV. || Absalons Virksomhed som Ærkebisp. Nye Helgene. Kong Sverres gejstlige Modstandere søge Tilflugt i Danmark || 700 |- | V. || Det latinske Sprog. Historieskrivningen i Absalons Tidsalder. Svend Aagesøn og Saxo Grammaticus || 704 |- | VI. || Det danske Sprogs Udvikling. Digtning paa Modersmaalet, Folkeviser. Den latinske Skrift og Runerne || 716 |- | VII. || Biskop Valdemar af Slesvig. Hans Opstand og Tilfangetagelse. Knuds Søster Ingeborg bortgiftes til Kong Filip August og forstødes af ham || 721 |- | VIII. || Grev Adolf III af Holsten angriber Danmark, Hertug Valdemars Sejr og Adolfs Fangenskab. Absalons og Kong Knuds Død || 727 |- | || TREDJE AFSNIT. Kong Valdemar Sejr. |- | I. || Lauenburg overgiver sig. Styrelsen af de tyske Landsdele. Erling Stenvægs Optræden og Valdemars Tog til Norge. Kong Sverker søger med dansk Hjælp at genvinde Sveriges Trone || 736 |- | II. || Kong Valdemar ægter Dagmar, en Datter af Kongen af Bøhmen. Biskop Valdemar frigives af Fængslet; han vælges paa ny til Ærkebisp af Bremen. Kejser Otto søger Hjælp hos Kong Valdemar || 742 |- | III. || Kong Otto træder i fjendtligt Forhold til Danmark. Kong Valdemar vinder nye Besiddelser i Tyskland, og Kejser Frederik II afstaar Landene Nord for Elben. Valdemars Ægteskab med Berengaria af Portugal. Dronning Ingeborgs senere Skæbne || 747 |- | IV. || Biskop Albert af Riga og Missionen i Liviand. Kong Valdemars Togter til Estland og hans Erobring af Landet 1219. Anders Sunesøns sidste Leveaar og Død || 753 |- | V. || Grev Henrik af Schwerin. Kong Valdemar tages til Fange paa Lyø 1223. Hans Fangenskab og Forhandlingerne om hans Frigivelse || 763 |- | VI. || Pave Honorius løser Kong Valdemar fra hans Ed. Slaget ved Bornhøved den 22. Juli 1227. Overenskomsten i Slesvig 1230. Den unge Kong Valdemar ægter Eleonore af Portugal; begge Ægtefæller dø || 772 |- | VII. || De økonomiske Vanskeligheder for Land og Folk efter Kongens Frigivelse. Kong Valdemars Jordebog, dens forskellige Bestanddele og disses For-staaelse. Konunglef og Kongens Slægtgods. Kong Valdemars Forleninger og Bortgivelse af Jordegods || 777 |}<noinclude><references/></noinclude> jtaxvr2uvymd1wmcrnxjs8u2zzmenjk 104 18595 481885 51979 2026-09-17T19:22:06Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintTemplateErrors/obsolete-tag]] 481885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="87.60.164.41" /></noinclude>{{c|Indholdsfortegnelse.}}</br> {| | VIII. || De verdslige Stænder i Danmark. Trældommens Ophør. Jordbesiddelse og Skyldsætning af Jord. Bonde, Bryde og Landbo. Ledingsbyrdens Fordeling. Styrismænd. Herremænd. Kongens daglige Tjenere. Køb-stædernes Udvikling || 787 |- | IX. || Kirkens Stilling paa Valdemar Sejrs Tid. Kongens Forhold til Paverne og Samvirken med de danske Ærkebisper. Biskop Gunner i Viborg. Abbed Vilhelm bliver Helgen. Dominikanere og Franciskanere. Anders Sunesøns Forfattervirksomhed. Træk af Folkets religiøse Liv || 800 |- | X. || Folkets og Kongens Deltagelse i Lovgivningen. Landslovene fra det østlige Danmark og Kong Valdemars Jydske Lov. Hettergangsraaaden og Bevisregierne. Forbrydelse og Straf. Kongens øverste Embedsmænd || 812 |- | XI. || En Rejse gennem Danmarks Provinser. Strandfriserne. Hedeby og Ribe. Landsbyernes Udseende og Driften 1 Fællesskab. Møller og Skove. Hesteavl. Sildefangsten i Øresund og Høstmarkedet ved Skanør || 826 |- | XII. || Danmark genvinder Estland ved Overenskomsten i Stensby 1238. Udviklingen af Samfundets offentligretlige Forhold og Kong Valdemars Stilling dertil. Kongens Død og Eftermæle || 841 |- |} 1. Bog er udkommet November 1897—Marts 1898, 2. og 3. Bog Febr.—Okt. 1901, 4. Bog Dec. 1903—Juni 1904.<noinclude><references/></noinclude> 4p2x1an92y3s42738mhqltkgdw86l8s 104 20240 481890 63364 2026-09-18T06:23:14Z TorbenTT 3431 481890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="InsaneHacker" /><div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">- 3 -</div></noinclude><tt><poem>  '''5.6.   [[#5.6.|Handlingsprogram for handicappede]]''' ............  92 '''5.7.   [[#5.7.|Grænsepassage]]''' ................................  94 '''5.8.   [[#5.8.|Naturbeskyttelse]]''' .............................  95 '''5.9.   [[#5.9.|Forskning]]''' .................................... 102 '''5.10.  [[#5.10.|Forebyggelse af kræft]]''' ........................ 104 '''5.11.  [[#5.11.|Civilbeskyttelse]]''' ............................. 105           '''5.11.1.  [[#5.11.1.|<u>Rådets direktiv af 3. december</u>]]'''                    '''[[#5.11.1.|<u>1982 om en grænseværdi for bly</u>]]'''                    '''[[#5.11.1.|<u>i luften (82/884/EØF)</u>]]''' ............... 105 '''5.11.2.  [[#5.11.2.|<u>Rådets forordning 3529/86 om</u>]]'''                    '''[[#5.11.2.|<u>beskyttelse af skovene i Fælles-</u>]]''' '''[[#5.11.2.|<u>skabet mod brande</u>]]''' ................... 106 '''5.11.3.  [[#5.11.3.|<u>Resolution vedtaget af Rådet og</u>]]''' '''[[#5.11.3.|<u>repræsentanterne for medlems-</u>]]''' '''[[#5.11.3.|<u>staternes regeringer forsamlet</u>]]''' '''[[#5.11.3.|<u>i Rådet den 13. februar 1989 om</u>]]''' '''[[#5.11.3.|<u>udvikling af EF-samarbejdet inden</u>]]''' '''[[#5.11.3.|<u>for civilbeskyttelse (89/C44/03)</u>]]''' .... 107 '''5.12.  [[#5.12.|Handelssanktioner]]''' ............................ 108 '''5.13.  [[#5.13.|Radio- og TVspredningsvirksomhed]]''' ............. 112 '''6. [[#6.|FORKLARINGER]]''' ........................................ 114 '''7. [[#7.|APPELLANTERNES PROCEDURE]]''' ............................ 122 '''8. [[#8.|INDSTÆVNTES PROCEDURE]]''' ............................... 140 '''9. [[#9.|HØJESTERETS BEMÆRKNINGER]]''' ............................ 145 </tt></poem><noinclude><references/></noinclude> 6ndl2dz1f443ajyzhlr62px17ol64qx 3 20299 481863 481801 2026-09-17T15:47:54Z MGA73 457 /* Skabelonen K */ 481863 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) == Skabelonen K == Hej! Du har oprettet [[Skabelon:K]] og skriver, at den skal bruges, hvis man vil kursivere flere linjer. Burde den så ikke ligesom [[:en:Template:Italic block]] bruge div i stedet for span? I alt fald dukker skabelonen op på [[Speciel:LintErrors/html5-misnesting]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:23 (UTC) :Jeg er ikke ekspert på div vs span, men tvinger div ikke teksten ind i et separat afsnit? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 18:30 (UTC) :: Jo, et div giver separate afsnit. Men jeg tænkte, at det var det, du mente, da du skrev om at kursivere flere linjer. :: Hvis du gerne vil kursivere fx nogle ord i en linje (men ikke dem alle) og derefter flere linjer med linjeskift i, så vil div ikke virke. Span vil virke, men det vil rapportere en fejl. :: Så skal vi vælge om vi vil ignorere fejlene og være tilfreds med at det ser korrekt ud :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2026, 19:48 (UTC) :::<nowiki>''kursiv''</nowiki> virker kun på samme linje. :::Jeg ved ikke hvorfor den giver fejl på netop den side, [https://da.wikisource.org/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Skabelon:K de andre sider hvor jeg har brugt den] er ikke på listen... [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. sep. 2026, 20:41 (UTC) ::::Ja, det er nogle gange svært at vide hvorfor det fejler nogle gange og ikke andre gange... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. sep. 2026, 15:47 (UTC) 9jkmaw7xn5wc80k9jvioaiecvaspnli 104 23915 481875 63792 2026-09-17T18:44:23Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="InsaneHacker" /></noinclude>{{c|{{x-larger|HØJESTERETS KENDELSE}}}} {{c|{{larger|afsagt torsdag den 2. november 2017}}}} '''Sag 57/2017'''<br> (2. afdeling) Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S<br> (advokat Martin Dahl Pedersen)<br> mod<br> Politiets Efterretningstjeneste<br> (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 8. oktober 2016 og af Østre Landsrets 3. afdeling den 9. december 2016. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen og Lars Apostoli. Procesbevillingsnævnet har den 2. februar 2017 meddelt kærende, JP/Politikens Hus A/S, tilladelse til kære af landsrettens kendelse begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt JP/Politikens Hus er rette adressat for et forbud. Danske Medier er indtrådt som mandatar for JP/Politikens Hus under kæresagen. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. '''Påstande'''<br> Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus har nedlagt påstand om, at forbudskendelsen af 8. oktober 2016 som stadfæstet ved landsrettens kendelse af 9. december 2016 ophæves. {{nop}}<noinclude></noinclude> d92hftt9cbvd98bgoe8mjy46yuyf4fo 104 25020 481870 45954 2026-09-17T18:38:29Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="InsaneHacker" /></noinclude>{{c|{{x-larger|HØJESTERETS DOM}}}} {{c|{{larger|afsagt onsdag den 28. marts 2018}}}} '''Sag 225/2017'''<br> (1. afdeling) Anklagemyndigheden<br> mod<br> T<br> (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 27. april 2017 og af Østre Landsrets 20. afdeling den 30. august 2017. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. '''Påstande'''<br> Dommen er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til landsretten og mere subsidiært strafbortfald eller formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. '''Anbringender'''<br> <u>T</u> har anført navnlig, at hun ved behandlingen af A ikke har foretaget handlinger eller undladelser, som er af en sådan grovhed, at forholdet er omfattet af autorisationslovens § 75. § 75 er en overbygning på samme lovs § 17, som fastsætter, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Autorisationslovens § 17 påses af Patientombuddet, særligt Sundhedsvæsenets {{Bindestreg1|Disciplinær|Disciplinærnævn}}<noinclude><references/></noinclude> 0spqp7ovbn8pkulht1frja4y3kqldg2 104 27118 481876 63797 2026-09-17T18:45:28Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="InsaneHacker" />{{c|- 14 -}}</noinclude>At der på sygehuset dengang var en fælles forståelse om, at sygeplejersker ikke kontaktede lægen om en blodsukkermåling, hvis den havde vist en værdi inden for det ”forventelige område”, som T udtrykte det i sin forklaring for byretten, kan efter vores opfattelse alene medføre, at der i givet fald kunne og skulle lægges en plan for diabetesbehandlingen, som var baseret på en referenceblodsukkerværdi i normalområdet sammenholdt med en vurdering af den enkelte patient. Vi finder på denne baggrund, at T som ansvarlig forvagtslæge med det forløb, der er beskrevet i tiltalen, har handlet i strid med basal lægefaglig viden og udvist grovere forsømmelse, navnlig ved under de anførte omstændigheder at undlade at lægge og instruere om en plan for behandlingen af As insulinbehandlede diabetes under hans indlæggelse, herunder med henblik på at forebygge at meget lavt blodsukker kunne medføre risiko for varig hjerneskade. Vi tiltræder derfor, at T er fundet skyldig i overtrædelse af autorisationslovens § 75. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Højesteret stadfæster herefter byrettens dom, således at T frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret. {{c|{{M-larger|'''Thi kendes for ret:'''}}}} T frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.<noinclude><references/></noinclude> fp4csbej6qbp8nfum064e3pgjibvvxq 104 27344 481877 472835 2026-09-17T19:10:24Z MGA73 457 Fixer i alt fald nogle af [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskrift.}}|3|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1849.{{venstremargen|3em}}</noinclude><section begin="Bilag2"/>{{fine block|{{afstand|3em}}En Invalids Empløiering som Opsynsmand og ende­lig Kunstneres og Haandværkeres Fortjeneste ved Arbeidet.<br> {{afstand|3em}}Efterat jeg saaledes har fremsat dette mit Forslag, tillader jeg mig slutteligen at bemærke, at hvis det høie Ministerium vilde approbere Samme, da erklærer jeg mig villig til at kjøbe samtlige Byggegrunde og derpaa at opføre det omtalte Antal af elegante og fortrinlige Eiendomme samt at sætte mig i Forbindelse med 10 {{lb|à}} 12 an­sete Mænd til Dannelsen af en Komite for Søilens Byg­ning og for Bidragenes gode Anvendelse.<br> {{afstand|3em}}Idet jeg saaledes anbefaler dette mit første Forslag til det høie Ministeriums Bevaagenhed tegner jeg mig<br> {{afstand|3em}}Kjøbenhavn, den 18de Decbr. 1849. {{h|Ærbødigst{{afstand|7em}}<br> {{sp|H. P. Lorentzen,}}{{afstand|5em}}<br> Grosserer og Prm.-Lieutn.{{afstand|3.5em}}<br> af det borgerlige Artilleri.{{afstand|4em}}}} {{afstand|3em}}Til<br> det høie Indenrigsministerium. {{h|Gjenpartens Rigtighed bekræftes.{{afstand|3em}}<br> Kontoret for Statsaktiverne,{{afstand|4em}}<br> den 10de Marts 1877,{{afstand|4em}}<br> Chr. Lund."{{afstand|4.5em}}}}}}</div> <section end="Bilag2"/> <section begin="Bilag3"/>{{c|3.}} 1849 {{brøk|11|1}}. {{sp|Kunstakademiets Erklæring over Grosserer Lorentzens Plan.}} {{venstremargen|3em}}{{fine block|{{c|Tillæg {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden for 1875—76<br> Sp. 991—92.}} {{afstand|3em}}„Det høie Ministerium har ved Skrivelse af 21de De­cember forrige Aar begjæret Akademiets Yttringer i kunstne­risk Henseende over et til Indenrigsministeriet indgivet For­slag fra Grosserer H. P. Lorentzen angaaende Marmorpladsens eller den saakaldte Frederiks Kirkepladses Salg til Bebyg­gelse.<br> {{afstand|3em}}Det har været Akademiet af høieste Interesse at finde Anledning til at yttre sig i en Sag, som allerede i en Række af Aar stadig har været Gjenstand for flere af dets tidligere afdøde og endnu virkende Kunstneres varmeste Be­stræbelser, og som, under de nærværende mindre gunstige Forhold, neppe bør finde sin Løsning.<br>}}<section end="Bilag3"/><noinclude> </div>{{h|1*{{afstand|7em}}}}</noinclude> ew4ag5m6jfw91e7rrycj2nb9y2wqg51 104 27901 481871 63753 2026-09-17T18:39:50Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="InsaneHacker" /></noinclude>{{c|{{x-larger|HØJESTERETS DOM}}}} {{c|{{larger|afsagt mandag den 11. november 2013}}}} '''Sag 187/2013''' DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn<br /> (advokat Peter Lambert)<br /> mod<br /> A<br /> (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Københavns Byret, fogedretten, den 23. april 2013 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 17. juni 2013. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. '''Påstande'''<br /> Kærende, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn, har nedlagt påstand om stadfæstelse af fogedrettens kendelse. A har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. '''Sagsfremstilling'''<br /> A indleverede den 5. april 2013 til Københavns Byret, fogedretten, en anmodning om nedlæggelse af fogedforbud mod DR’s visning af en tv-udsendelse på hjemmesiden dr.dk. Under forbudssagen nedlagde A følgende påstand:<noinclude><references/></noinclude> 1zjs6x9qajll4bvnprhx0hgcqjj31o7 481872 481871 2026-09-17T18:40:13Z MGA73 457 Ooops KENDELSE 481872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="InsaneHacker" /></noinclude>{{c|{{x-larger|HØJESTERETS KENDELSE}}}} {{c|{{larger|afsagt mandag den 11. november 2013}}}} '''Sag 187/2013''' DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn<br /> (advokat Peter Lambert)<br /> mod<br /> A<br /> (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Københavns Byret, fogedretten, den 23. april 2013 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 17. juni 2013. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. '''Påstande'''<br /> Kærende, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn, har nedlagt påstand om stadfæstelse af fogedrettens kendelse. A har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. '''Sagsfremstilling'''<br /> A indleverede den 5. april 2013 til Københavns Byret, fogedretten, en anmodning om nedlæggelse af fogedforbud mod DR’s visning af en tv-udsendelse på hjemmesiden dr.dk. Under forbudssagen nedlagde A følgende påstand:<noinclude><references/></noinclude> 081j2y93jtevw7id73hf8qa082g68b5 104 27906 481874 63796 2026-09-17T18:43:28Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="InsaneHacker" />{{c|- 6 -}}</noinclude>Rørbye Rønn”), eller om forbudsbegæringen skal rettes mod generaldirektøren personligt som ansvarshavende. Mediansvarslovens regler afgrænser kredsen af ansvarssubjekter i straffe- og erstatningsretlig henseende, men indeholder ikke nogen regulering af, hvem en forbudsbegæring skal rettes mod. Et fogedforbud kan rettes mod den, der har den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskes overholdt. Denne forpligtelse påhviler for DR’s vedkommende DR ved selskabets øverste ledelse. Hvad DR i vedtægtsform måtte have fastlagt om de interne kompetenceforhold kan i denne forbindelse ikke være afgørende. Anmodningen om nedlæggelse af fogedforbud kan på den anførte baggrund rettes mod DR som angivet i forbudsbegæringen, og Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. Spørgsmålet om sagsomkostninger afgøres af fogedretten i forbindelse med sagens fortsatte behandling. {{c|{{M-larger|'''Thi bestemmes:'''}}}} Landsrettens kendelse stadfæstes.<noinclude><references/></noinclude> quwpr7fl6g6gow1c9i3dsnddtt67q2s 3 31706 481888 71957 2026-09-18T02:28:22Z Max 10244 Max flyttede siden [[Brugerdiskussion:SHB2000]] til [[Brugerdiskussion:SHB]]: Side blev automatisk flyttet under omdøbning af brugeren "[[Special:CentralAuth/SHB2000|SHB2000]]" til "[[Special:CentralAuth/SHB|SHB]]" 71957 wikitext text/x-wiki <div style="border: 1rem #dd0000 ridge; padding: 0.5em;">Hello! Please message me on [[m:User talk:SHB2000|meta.wikimedia.org]] instead. I may not notice messages on this page.</div> ojy2vkqs676esjrcfi79dwyt0tjr5xc 104 36566 481852 232329 2026-09-17T12:12:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|141}}</noinclude>at kunne skaffe dets Legeme Føde, men dets Aand Oplysning og Dannelse, er en moralsk Forbrydelse baade mod det ulykkelige Afkom og mod Samfundet, og at Staten, hvis Forældrene ikke opfylde denne Forpligtelse, ber sørge for, at den bliver opfyldt saa vidt muligt paa Forældrenes Bekostning. Anerkjendte man blot Pligten til at tvinge almindelig Opdragelse igjennem, vilde der være gjort Ende paa de vanskelige Spørgsmaal om, hvad Staten skal lære, og hvorledes den skal lære, der nu forvandle denne Sag til en slet og ret Kampplads for Sekter og Partier, og som bevirke, at den Tid og det Arbejde, der skulde have været anvendt paa Opdragelsen, gaar til Spilde i Stridighederne om Opdragelsen. Hvis Regeringen vilde beslutte sig til at forlange, at der gaves ethvert Barn en god Opdragelse, vilde det spare sig den Ulejlighed selv at maatte sørge derfor. Den kunde overlade til Forældrene at sørge for Opdragelsen, hvor og hvorledes de vilde, og den kunde nøje sig med at hjælpe de fattigere Børn med at betale Skolepengene og afholde alle Skoleudgifterne for dem, der ikke havde nogen anden til at betale for sig. De Indvendinger, der med Grund kunne gjøres gjældende mod Statsopdragelse. finde ikke Anvendelse paa Statens bestemte Forlangende om, at Børnene opdrages, men paa dens Bestræbelser for at lede denne Opdragelse, hvilket er noget helt andet. At den hele eller en betydelig Del af Folkets Opdragelse ligger i Statens Hænder, dadler jeg saa stærkt som nogen. Alt, hvad der er blevet sagt om Vigtigheden af Karakterens Individualitet og Forskjellighed i Meninger og Handlemaader, medfører, at Opdragelsens Forskjellighed har den samme overordentlige Betydning. En almindelig Statsopdragelse, er ikke andet end en Udvej, ved Hjalp af hvilken man søger at støbe Folk nøjagtig ens; og da den Form, i hvilken Staten søger at støbe sine Borgere, er saadan, som den herskende Magt ensker den -- hvad enten Magten ligger hos en Monark, et Præsteskab, et Aristokrati eller den<noinclude><references/></noinclude> keosmb1ew51i6zukgg21rhusrvk3l0i 104 36567 481858 232330 2026-09-17T13:51:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|142}}</noinclude>nærværende Slægts Flertal, -- grundlægges der ved en saadan Statsopdragelse, for saa vidt den er virksom og i Stand til at udrette noget, et uindskrænket Herredomme over Aanden, der ved en naturlig Strømning fører til uindskrænket Herredømme ogsaa over Legemet. En Opdragelse, der grundlægges og ledes af Staten, burde, for saa vidt den overhovedet existerer, kun være et af flere konkurrerende Forsøg, og burde kun tjene til Exempel og Spore, for saaledes at bringe andre op til et lige saa højt Standpunkt. Kun hvis Samfundet i det hele er saa langt tilbage, at det ikke selv kan eller vil sørge for passende Opdragelsesanstalter, med mindre Regeringen paatog sig dette Hverv, kun da kan Regeringen, som det mindste af to Onder, overtage det Arbejde, der egentlig tilkommer Skolerne og Universiteterne, ligesom den kan overtage Aktieselskabernes Opgave, naar der ikke i Landet findes en privat Foretagelsesaand, der egner sig til at paatage sig Industriens store Arbejder. Men naar der i Landet findes tilstrækkelig mange Personer, der ere skikkede til at sørge for Opdragelsen under Regeringens Tilsyn, vilde de samme Personer i Almindelighed være i Stand til og villige til efter Frivillighedens Grundsætning at give en lige saa god Opdragelse, forudsat at Loven ved at gjøre Opdragelsen til en Tvangspligt i Forening med Statshjælp til dem, der ere ude af Stand til at afholde Udgifterne, vilde love dem Løn for deres Arbejde. Det Middel, hvorved Lovens Overholdelse skulde sikres, kan ikke være noget andet end offentlige Overhøringer, der skulde omfatte alle Børn og begynde i en tidlig Alder. Der skulde fastsættes en vis Alder, i hvilken et Barn skulde overhøres, for at man kunde overbevise sig om, at han eller hun kan læse. Viser det sig, at Barnet ikke er i Stand hertil, skulde Faderen, med mindre han har en tilstrækkelig Undskyldningsgrund, betale en moderat Bøde, som han, om nødvendigt, kunde afsone med Arbejde, og Barnet skulde sættes i Skole paa hans Bekostning. Overhøringen skulde<noinclude><references/></noinclude> ok5bgkpw2rct3g43uk9ryggjcen8fnw 104 36569 481859 232332 2026-09-17T14:04:25Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|144}}</noinclude>overhøre en Atheist i de Grunde, hvorpaa Kristendommen hviler, forudsat, at man ikke forlanger, at han skal erklære, at han tror herpaa. Overhøringen i de højere Kundskabsgrene burde dog, mener jeg, være fuldkommen frivillig. Man vilde give Regeringerne en alt for farlig Magt, hvis man tillod dem at udelukke Folk fra en hvilken som helst Næringsvej, selv fra Lærervirksomheden, paa Grund af foregiven Mangel paa Kvalifikationer, og jeg mener ligesom Wilhelm v. Humboldt, at der skulde gives akademiske Grader eller andre offentlige Vidnesbyrd for videnskabelige eller professionnelle Kundskaber til enhver, der lader sig overhøre og bestaar Prøven; men jeg mener ogsaa, at saadanne Vidnesbyrd ikke burde give vedkommende andet Fortrin fremfor deres Konkurrenter end den Vægt, den offentlige Mening maatte tillægge dem. Det er ikke alene i Opdragelsesspørgsmaalet, at urigtig anvendte Frihedsideer forhindre Forældrenes moralske Forpligtelser i at blive anerkjendte og juridiske Forpligtelser i at blive paalagte paa Punkter, hvor de mest afgjørende Grunde altid tale for hine og i mange Tilfælde ogsaa for disse. Selve den Kjendsgjerning, at sætte et menneskeligt Væsen i Verden er en af de mest ansvarsfulde Handlinger paa det menneskelige Livs Omraade. Tager man det Ansvar paa sig at give et menneskeligt Væsen et Liv, der enten kan blive en Forbandelse eller en Velsignelse, saa gjør man sig skyldig i en Forbrydelse mod dette Væsen, saafremt man ikke kan give det i det mindste den sædvanlige Mulighed for en ønskelig Tilværelse. Og i Lande, der enten ere overbefolkede eller staa Fare for at blive det, tilføjer man alle dem, der leve af deres Arbejde en alvorlig Skade, naar man avler Børn ud over et meget indskrænket Tal, og saaledes ved at forøge Konkurrencen bevirker, at Betalingen for Arbejde bliver mindre. De Love, der i mange Lande paa Fastlandet forbyde Folk, der ikke kunne godtgjøre at være i Stand til at underholde en Familie, at indgaa Ægteskab,<noinclude><references/></noinclude> by6yw5l9qx76tl4iriguug2novoygi9 104 36570 481860 232333 2026-09-17T14:29:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|145}}</noinclude>overskride ikke Statens berettigede Magt, og der kan ikke indvendes imod dem, at de krænke Friheden, hvad enten de saa ere praktiske eller ej (et Spørgsmaal, der navnlig afhænger af stedlige Forhold og Følelser). Ved saadanne Love skrider Staten ind for at forbyde en skadelig Handling, en Handling, der skader andre, og som burde være Gjenstand for Dadel og brændemærkes af Samfundet, selv om det ikke anses for praktisk dertil at føje legale Straffe. Men uagtet den almindelige Forestilling om Friheden saa let finder sig i virkelige indgreb i Personens Frihed i Sager, der kun angaa en selv. vilde den dog modsætte sig Forsøget paa at lægge noget som helst Baand paa vore Tilbejeligheder, naar Følgerne af at tilfredsstille dem ere, at vi give vort Afkom et ynkeligt og elendigt Liv samtidig med at der tilføjes dem, der ere tilstrækkelig nær til, at de kunne berøres af vore Handlinger, megen Skade. Naar man sammenligner Menneskenes besynderlige Agtelse for Friheden med deres besynderlige Mangel paa Agtelse for den, skulde man virkelig tro, at vi have en nødvendig Ret til at gjøre andre Fortræd, men slet ingen Ret til at tilfredsstille vore Ønsker, naar det sker uden at skade andre. Jeg har gjemt til Slutningen en stor Klasse Spørgsmaal om Grænserne for Regeringens Indblanding, der, skjønt nøje forbundne med denne Afhandlings Gjenstand, dog strængt taget ikke høre herhen. Der er nemlig Tilfælde, hvor Grundene mod Indblanding ikke gjælde Frihedsgrundsætningen: Spørgsmaalet gjelder ikke en Indskrænkning, men en Understøttelse af de enkeltes Handlinger. Skal Regeringen gjøre eller bevirke, at der bliver gjort noget til deres Gavn, istedenfor at overlade til dem selv enkeltvis eller ved frivillig Samvirken at udrette dette? Forudsættes Regeringens Indblanding ikke at medføre Indgreb i Friheden, kunne Indvendingerne herimod være af tre Slags. Der kan først siges, at de enkelte sandsynligvis<noinclude>{{hoved|venstre={{Small|Om Friheden. 2. Udg.}}|midte=|højre=10}} <references/></noinclude> 6jn0ga58oqnu6pswbg8qtq5n4g3thsq 104 36572 481861 232334 2026-09-17T14:36:49Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|146}}</noinclude>ville udrette Arbejdet bedre end Regeringen. I Almindelighed er der ingen saa skikket til at lede en Forretning eller bestemme, hvorledes og af hvem den skal ledes, end de, der ere personlig interesserede i den. Efter denne Grundsætning maa den lovgivende eller udøvende Magts engang saa hyppige Indblanding i den sædvanlige industrielle Virksomhed fordømmes. Men om denne Side af Sagen have Nationaløkonomerne tilstrækkelig udbredt sig, og den staar ikke i nogen særlig Forbindelse med denne Afhandlings Principper. Den anden Indvending staar i nøjere Forbindelse med vort Emne. I mange Tilfælde kan det, selv om de private i det hele ikke kunne gjøre det paagjældende Arbejde saa godt som Regeringen, alligevel være ønske ligt, at det overlades til dem, hellere end at det udføres af Regeringen, fordi der deri haves et Middel til at fremme deres aandelige Udvikling, til at styrke deres Virkeevner og øve deres Dømmekraft, ligesom der ogsaa derved bibringes dem et fortroligt Kjendskab til de Sager, der saaledes overlades til dem. Dette er den vigtigste, skjønt ikke den eneste Anbefaling for Juryinstitutionen (i ikke-politiske Sager), for fri og folkelige stedlige og municipale Indretninger, samt for at overlade Ledelsen af industrielle og filantropiske Foretagender til frivillige Foreninger. Dette er ikke Frihedsspørgsmaal, og de staa kun fjærnt i Forbindelse med Frihedssagen; det er Udviklingsspørgsmaal. Vi kunne ikke paa dette Sted dvæle ved disse Punkter som Bestanddele af Folkeopdragelsen; thi det er i Sandhed herved, at Borgeren særlig dannes, det er den praktiske Del af et frit Folks Opdragelse, i det Folk derved rives ud af Familieegennyttens og den personlige Selviskheds snævre Kreds og vænnes til at forstaa fælles Anliggender og lære at handle af almennyttige eller dog halvt almennyttige Bevæggrunde og lade deres Opførsel blive styret af Maal, der forene dem i Stedet for at splitte dem ad. Uden saadanne Sædvaner og Evner kan en fri Forfatning hverken gjennemføres eller bevares,<noinclude><references/></noinclude> m12owfb0usains4c177ksj8fusix2fc 104 36573 481862 232335 2026-09-17T15:34:09Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|147}}</noinclude>hvilket ses af den politiske Friheds kun alt for ofte forbigaaende Natur i de Lande, hvor den ikke hviler paa en tilstrækkelig Grundvold af stedlig Frihed. Bestyrelsen af de rent stedlige Anliggender ved de stedlige Avtoriteter og Ledelsen af de store industrielle Foretagender ved dem, der frivillig have skudt Pengene sammen, -- anbefales ogsaa af alle de Fordele, der -- saaledes som det er blevet udviklet i denne Afhandling -- følge med Individualitetens Udvikling og Handlemaadernes Forskjellighed. Regeringens Virksomhed har en Tilbøjelighed til overalt at blive ens; de individuelle og frivillige Foreninger frembyde derimod forskjellige Forsøg og en uendelig Afvexling i Erfaringerne. Men Staten kan gjøre Nytte ved at gjøre sig til det Midtpunkt, der modtager de Erfaringer, der komme fra de mange Forsøg, og som atter videre udbreder og befordrer dem. Dens Opgave er at sætte ethvert Forsøg i Stand til at nyde godt af de andres Erfaringer, og ikke at udelukke alle andre Forsøg end sine egne. Den tredje og mest afgjørende Grund til at indskrænke Regeringens Indblanding, er de skadelige Følger af uden Nødvendighed at forøge dens Magt. Enhver ny Virksomhed, der føjes til dem, Regeringen allerede udøver, bevirker, at dens Indflydelse over de af den afhængige Forhaabninger og Bekymringer bliver mere udbredt, og forvandler mere og mere de virksomme og ærgjerrige Medlemmer af Samfundet til Tilbedere af Regeringen eller et eller andet Parti, der bestræber sig for at faa Regeringen i sin Magt. Hvis hele Vejvæsenet, alle Jærnbaner, Banker, Forsikringsselskaber, store Aktieselskaber, Universiteter og velgjørende Anstalter vare Dele af Regeringen; hvis desuden de kommunale og stedlige Myndigheder, med alt hvad dertil hører, bleve Afdelinger af den centrale Forvaltning: hvis alle disse forskjellige Foretagenders Embedsmænd bleve udnævnte og lønnede af Regeringen og maatte for hvert Skridt fremad sætte deres Haab til den, -- vilde hele Pressens Frihed og hele Lovgivningens<noinclude>{{Højre|10*}} <references/></noinclude> j7ht5hqyx96f1427wbjvvus4ivjdic7 104 36574 481897 232337 2026-09-18T11:15:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|148}}</noinclude>folkelige Forfatning dog ikke give dette eller noget andet Land mere end en blot nominel Frihed. Jo kraftigere og jo mere videnskabelig Forvaltningsmaskineriet var bygget; jo dygtigere der var sørget for at erhverve de bedste Hænder og Hoveder, der kunde sætte det i Gang, -- des større vilde Ulykken være. I England har man i den senere Tid foreslaaet, at alle Pladser i Regeringens civile Departement skulde besættes ved Konkurrence, for at man saaledes dertil kunde faa de forstandigste og mest oplyste Mænd, og meget er blevet sagt og skrevet for og imod dette Forslag. En af de Grunde, som Modstanderne herimod lægge stærkest Eftertryk paa, er den, at faste Statsembeder ikke give Udsigt til saa store Indtægter og Betydning, at de skulde kunne tiltrække de største Talenter, der altid ville kunne finde en mere lovende Løbebane i Forretningslivet eller i Selskabers eller andre Institutioners Tjeneste. Vi vilde ikke have undret os over, om denne Grund var bleven fremført af Forslagets Venner som Svar paa dets Hovedvanskelighed, og det er besynderligt nok, at den kommer fra Modstanderne. Hvad man fremfører som en Indvending er jo netop det foreslaaede Systems Sikkerhedsventil. Hvis alle Landets store Talenter virkelig kunde drages ind i Statens Tjeneste, kunde et Forslag, der søgte at bevirke dette Resultat, nok fremkalde Betænkeligheder. Hvis alle Samfundets Anliggender, der udkræve ordnet Samvirken eller en vid og omfattende Synskreds, vare i Hænderne paa Regeringen, og hvis Statsembederne udelukkende vare besatte med de dygtigste Mænd, vilde Landets hele omfattende Dannelse og ovede Forstand, med Undtagelse af den rent spekulative, være samlet i et talrigt Bureaukrati, til hvilket hele den øvrige Del af Samfundet vilde se op i alle Sager: Mængden for at faa Vejledning og Befalinger i alt, hvad den havde at gjøre; de dygtige og opadstræbende for at blive forfremmede. At blive optaget i dette Bureaukratis Rækker, og, naar man var blevet optaget, at stige i det, vilde være Ærgjerrig-<noinclude><references/></noinclude> r0rsidjsek08s0kqwjb3fdvgdz53iqb 104 36575 481898 232338 2026-09-18T11:25:56Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|149}}</noinclude>hedens eneste Maal. Under dette Herredømme er ikke alene det Publikum, der staar uden for, paa Grund af manglende praktisk Erfaring ude af Stand til at kritisere og modveje Bureaukratiets Virkemaade; men selv om en despotisk Forfatnings Tilfældigheder eller en folkelig Forfatnings naturlige Gang lejlighedsvis skulde bringe en eller flere Herskere med reformatoriske Tilbøjeligheder til Roret, kan der dog ikke gjennemføres nogen Reform, der strider mod Bureaukratiets Interesser. Det russiske Rige befinder sig i en saadan sørgelig Stilling, hvilket fremgaar af deres Beretninger, der have havt tilstrækkelig Lejlighed til at iagttage Forholdene. Selve Czaren er afhængig lige over for den bureaukratiske Korporation; han kan sende dens Medlemmer til Sibirien, men han kan ikke regere uden dem eller imod deres Vilje. Over hvert enkelt af hans Dekreter have de et stiltiende Veto, i det de ligefrem kunne undlade at udføre det. I Lande, der ere komne videre i Civilisationen, og hvor der findes en mere oprørsk Aand, mener Folket, -- der er vant til at vente, at alt skal blive gjort for det af Staten, eller som i det mindste er vant til ikke selv at gjøre noget uden først at spørge Staten ikke alene om, det maa gjøres, men endog om, hvorledes det skal gjøres, -- at Staten er ansvarlig for alle de Ulykker, der hændes det, og naar Ulykkerne overstige dets Taalmodighed, rejser det sig imod Regeringen og gjør, hvad der kaldes Revolution. En eller anden sætter sig derpaa -- med eller uden Folkets Bemyndigelse -- paa Tronen, og udsteder sine Befalinger til Bureaukratiet, og alt gaar omtrent som før; thi Bureaukratiet er jo uforandret og ingen anden er i Stand til at indtage dets Plads. Et meget forskjelligt Syn ses i Lande, hvor Folket er vant til selv at sørge for sine Anliggender. I Frankrig, hvor en stor Del af Folket har tjent i Hæren, og hvor mange i det mindste have naaet at blive Underofficerer, findes der i enhver Revolution adskillige Personer, der kunne tage Overanførselen og udtænke en nogenlunde<noinclude><references/></noinclude> n4ie91l7ta4kcifblbdno8lsmdhta16 104 36576 481899 232339 2026-09-18T11:38:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|150}}</noinclude>ordentlig Handleplan. Hvad Franskmændene ere i militære Sager, ere Amerikanerne i alle det borgerlige Livs Forhold. Lad dem være uden nogen Regering, -- enhve Samling Amerikanere er i Stand til at organisere en, og til at udføre dette eller hint offentlige Hverv med en tilstrækkelig Grad af Forstand, Orden og Bestemthed. Saaledes burde ethvert frit Folk være, og det Folk, der er i Stand hertil, kan være sikker paa sin Frihed; det vil aldrig lade sig underkue af nogen Mand eller nogen Samling af Mænd, fordi disse ere i Stand til at gribe og holde Centralforvaltningens Tøjler. Intet Bureaukrati kan haabe at faa saadan et Folk til at gjøre og finde sig i, hvad det ikke synes om. Men hvor alt sker ved Hjælp af Bureaukratiet, kan intet ske, som Bureaukratiet er bestemt imod. I Lande med en saadan Forfatning er Nationens Erfaring og praktiske Dygtighed organiseret til en disciplineret Korporation i det Øjemed at regere de øvrige; og jo fuldkomnere Organisationen er i sig selv, og jo mere det lykkes den fra alle Samfundets Klasser at drage til sig og opdrage for sig de mest dygtige Mænd -- des fuldstændigere er det Fangenskab, hvori alle, endog selve Bureaukratiets Medlemmer, befinde sig. Thi de regerende ere lige saa meget Slave af deres Organisation og Tugt, som de regerende ere af dem: en kinesisk Mandarin er ikke mindre Despotiets Redskab og Skabning end den beskedneste Bonde; en enkelt Jesuit er i den yderste Grad Slave af sin Orden, skjønt det er dennes Opgave at fremme dens Medlemmers samlede Magt og Betydning. Det maa heller ikke glemmes, at den fuldstændige Opgaaen af Landets fremragende Dygtighed i den regerende Klasse maa, tidligere eller senere, vise sig skæbnesvanger for selve Korporationens aandelige Virksomhed og Fremgang. Da Embedsstandens enkelte Medlemmer ere smeddede sammen, og da den arbejder efter et System, der, som alle Systemer, nødvendigvis for en stor Del maa følge fastslaaede Regeler, er den<noinclude><references/></noinclude> 2zhw88zmjv33ey3z1413ogi9auua6pt 106 122257 481896 471854 2026-09-18T10:57:11Z Johshh 9757 481896 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] |Bind= |År=1898 |Oversætter=[[Forfatter:Jørgen Olrik|Jørgen Olrik]], Selskabet for historiske Kildeskrifters Oversættelse. |Redaktør= |Udgiver=Nielsen & Lydiche |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1="-" 2="Titelside" 3="Indledning" 4=4 9="Start" 40="Krønikens fortsættelse" /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Danmarkshistorie]] 196ag10uif0kf6fo9j83cyjhdor5nvj 104 125139 481880 481027 2026-09-17T19:15:19Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{xxx-larger block|{{hoved|'''''№'' 1.'''|Den 17^de April.|1848.}}}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} <section begin="Efterretninger"/>{{c|{{x-larger|'''Efterretninger fra Krigsskuepladsen.'''}}}} Commandeurcapitain Paludans Rapport til Marineministeriet af 13. April angaaende Eckernfördes Besættelse: Den 11. April havde jeg den Ære at rapportere til Hr. Marineministeren iblandt Andet, at Corvetten Galathea, Dampskibet Hekla og 1 Kanonchalup den Dag skulde afgaae fra Flensborg til Eckernförde; men da der i Løbet af Dagen kom Beretning til Hs. Maj. Kongen i Flendborg om at preussiske Tropper skulde være rykkede ind Nord for Eideren; og man i saa Fald maatte vente, at de vilde besætte Eckernförde, forøgede jeg Styrken, som jeg havde isinde at sende drrhen, med Corvetten Najaden, hvilken jeg med Dampskibet Geiser tog paa Slæbetoug. Slikene kom den 12te i Dagningen til Eckernförde. Jeg sendte med en Parlementær i Land til Øvrigheden en Skrivelse saalydende: „Undertegnede, den Høistcommanderende paa Hans Majestæt Kongens Krigsskibe paa Slesvigs Kyst, underretter herved vedkommende Øvrighed i Staden Edernförde om, at han er beordret til at bringe denne By tilbage under dens Herred retmæssige Regjering. Undertegnede opfordrer derfor Stadens Øvrighed til at tilkjendegive de Commanderende over hvilkesomhelst fremmede Tropper, der maatte befinde sig i Byen, at be have uopholdeligen at forlabe dens Territorium. Endvidere har Borgermesteren, med to af Byens Embedsmænd, strax at komme ombord i den her for Staden liggende danske Orlogsmand, og at lade heise dansk Flag fra Byens Kirketaarn, Skibsbroen og andre mærkelige Punkter. Er alt dette ikke udført inden 2 Timers Forløb, bliver Byen skudt i Brand.“ Paa denne Begjæring fik jeg til Svar, at alle Øvrigheds-<section end="Efterretninger"/><noinclude></noinclude> sxmr4z8175snse96xas42m7psq0f8og 104 125144 481878 481009 2026-09-17T19:11:43Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|6}}</noinclude>af efternævnte Afdelinger, hvis Bestyrere, hver især, forestaar de dem anbetroede Forretninger med den samme Autoritet, som Collegiet hidtil har havt, men dog stedse under Ansvarlighed til Krigsministeren. Disse Afdelinger ere, {{c|{{større|I. Sekretariat, Commandosager og Personel,}}}} {{c|(hvoraf dog en Deel foreløbig forbliver under Intendanturen).}} Under denne Afdeling behandles saalebes indtil videre: alle Sager, henhørende til Armeens og Borgercorpsernes Organisation, Tjeneste og Disciplin, alle Sager angaaende Avancement, Forflyttelse og Afgang, Befordringer i det Civile; Indstillinger angaaende Hædersbeviisninger og Naadessager, og alle Expeditioner, henhørende til den almindelige Correspondence og til det hemmelige Archiv. Som Directeur for denne Afdeling ansættes Major i Generalstaben Carl Julius v. Flensborg, Ridder af Dannebroge. {{c|{{større|II. Armeens Intendantur,}}}} under hvilken henlægges Landmilitair-Etatens Oeconomie og Forpleiningsvæsen i Almindelighed, derunder tillige indbefattet det hele Brød- og Fourage- samt alt andet Forpleiningsvæsen, der hidtil har været underlagt Generalstaben. (Foreløbigen forbliver dog Forpleiningsvæsenet under Generalstaben.) Under Armeens Intendantur sorterer altsaa Gagerings- og Lønningsvæsenet, Indqvarteringsvæsenet, Fæstningernes og Vagternes Forsyning med Lys, Brændsel og andre Fornødenheder; Kasernernes, Lazarethernes og Sygehusenes Oeconomi; Pensionsvæsenet ved Krigshospitalskassen og Christians Pleiehuus; Slaverierne, saalænge de vedblive at staae under Landmilitær-Etatens Bestyrelse, samt det militære Kassevæsen, og, som Følge heraf, Distributionen af de for Landmlitær-Etaten bestemte Pengebeløb, paa hvilke Intendanten saaledes alene udsteder Anviisninger, saavel de, der angaae Intendanturen, som de, der angaae Directionen for Materiellet. Fremdeles forblive, indtil fuldstændig Organisation kan indtræbe, under Intendanturen følgende tildeels til Personelbestyrelsen henhørende Sager, saasom: Elaters og Anciennetetslisters Førelse, Udfærdigelsen af Bestallinger, Afskeder, Patenter og Bevillinger, Reise- og Giftermaalstilladelser; samtlige Underviisningsanstalter for Underofficerer og Garnisonsskolerne, den Deel af Landmilitsvæsenet, der hidtil har været henlagt under General-Commissariats-Collegiets Ressort; Opbevaringen og det generelle Eftersyn af Troppe-Afdelingernes Maanedslister, der blive at Indsende til Intendanturen paa samme Maabe som tidligere til Collegiet, Udfærdigelsen af Befordringspas i De Tilfælde, hvori Collegiet dertil har været bemyndiget; samt endeligen Be-<noinclude></noinclude> ha7879bepq0x2qvwdel9h45xunmsm4l 104 125147 481879 481020 2026-09-17T19:13:10Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{xxx-larger block|{{hoved|'''''№'' 2.'''|Den 22^de April.|1848.}}}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|{{større|'''Efterretninger fra Krigsskuepladsen.'''|150%}}}} Uddrag af Commandeurcapitain Paludans Rapport til Marineministeriet, dateret Dampskibet Geiser i Flensborg Havn den 17de April: Lieutenant P. Schulz er ankommen med den beklagelige Melding fra Næstcommanderende paa Corvetten Najaben, som er detacheret til Fehmern, at Chefen, den brave Capitain Dirckinck, da han ubevæbnet var i Land ved Burgtiefe, som Parlementær med 2 Mand, i Kutteren Løvenørns Jolle, paa en forræderisk Maade er bleven taget til Fange, og at den ene Mand i Jollen, Constabel Anton Enystrup, blev skubt formedelst sin Iver for at frelse sin Chef. Man behøver destoværre ikke noget stærkere Beviis end dette paa at vide og kjende Stemningen paa Fehmern. Corvetten Najaben har jeg fundet mig foranlebiget til at hidkalde. Efterat Marineministeriet havde modtaget forestaaenbe Rapport, har Commandeurcapitain Paludan senere indsendt følgende Skrivelse fra Capitain Dirckinck: Jeg er imod alle folkeretlige Sæder bleven mishandlet og taget til Fange. Man fører mig til Rendsborg trods alle mine Forestillinger. Derved er der nu for Øieblikket Intet at gjøre, og bet er bedst, at der strax bliver rapporteret til Commandeur Paludan. Intet Fartøi maa sendes iland for at sætte noget Menneskeliv i Fare. Gid jeg blot vidste noget Nærmere om hvorledes det er gaaet be to Mand, ber roebe mig ind! Lieutenant<noinclude></noinclude> i2sln3sukq9pd1x3dec9v4yx1ctuwu4 104 125155 481881 481045 2026-09-17T19:17:07Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{xxx-larger block|{{hoved|'''''№'' 3.'''|Den 24^de April.|1848.}}}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|{{x-larger|'''Lovudkast.'''}}}} Ved allerhøiefte Resolution af 22de dennes har Hans Majestæt Kongen allernaabigst bifaldet, at der til Betænkning forelægges de i Henhold til den allerhøiefte Kundgjørelse af 4de d. M. sammentrædende Stænderforsamlinger følgende {{c|Udkast til en Valglov for Dannelsen af den ved allerhøieste Kundgjørelse af 4de April d. A. bebudede Rigsforsamling.}} {{c|§ 1.}} Den i Vor allerhøieste Kundgjørelse af 4de d. M. bebudebe Rigsforsamling, for hvilken Lovudkast om en Forfatning og angaaende Omorganisationen af Provindsialstænder-Institutionen vil blive forelagt, skal bestaae af 193 Medlemmer, af hvilke be 143 blive at vælge af Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig efter de nedenfor angivne Regler, hvorimod Vi forbeholde Os Selv at udnævne de øvrige 48, og heriblandt 5 for Vort Land Island, hvilke Vi saavidt muligt ville vælge iblandt Althingsmændene, og 1 for Færøerne. {{c|§ 2.}} Balget af de ovennævnte 145 Meblemmer af Nigsforfamlingen ſfeer i Forhold til Folfemængden, saaledes som benne er ubfunden ved den i Aaret 1813 foretagne Folletælling, hvorefter 65 Redlemmer ville være at vælge af Øftifterne, 49 af Nørrejylland og 31 af Bertugbammet Slesvig. {{c|§ 3.}} De 114 Medlemmer, der efter det Foranstaaende blive at vælge af Kongeriget Danmark, forbeles paa Staden Kjøbenhavn og Amterne paa følgende Maade. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> o0g8en4okmchtwq08yieeax9u0v6vcn 104 125234 481882 481211 2026-09-17T19:18:38Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{xxx-larger block|{{hoved|'''''№'' 4.'''|Den 3^die Mai.|1848.}}}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark. Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle officielle Yttringer, saaledes paaberaaber ogsaa den ovennævnte Tidende det Tydske Forbunds Beslutninger som Hjemmel for Preussens Fremgangsmaabe. Det er ifølge Forbundets Erklæring om, „at Fare for et Angreb truer den tydske Forbundsstat Holsteen“, og den dertil knyttede Opfordring til Preussen om at mægle, med „Uforkrænkeligheden af Holsteens Rettigheber som Basis", at Preussen har sendt Tropper til Rendsborg, for, hvis fornødent, med Vaabenmagt at virkeliggjøre den af Forbundet som Betingelse for et Forlig udtalte „selvforstaaelige“ Forudsætning: „Gjenoprettelsen af {{lb|status quo ante}}.“ Ved denne Gjenoprettelse, hedder det, vilde Kongen af Danmarks Ret som Hertug af Slesvig ingen Krænkelse lide, hvorimod Kongen af Danmark Skal have krænket ben bestaaende Retstilstand ved at tilkendegive den Beslutning, at ville skille Slesvig fra Holsteen, og ved derpaa, før at udføre denne Sin Beslutning, at lade Danske, paa Slesvigs Jordbund fremmede, Tropper rykke ind i Hertugdømmet. Man handler, som om man ikke vidste, at Slesvig er en gammel Dansk Landsdel, hvis uopløselige Forbindelse med Danmarks Krone er garanteret af Europas Stormagter, — hvor Dansk Sprog og Nationalitet fra den allerældste Tid har hjemme. Man søger at skjule for sig selv og<noinclude></noinclude> 0nplpwo2wa3v64g34dr26m34u2keiay 104 125256 481883 481213 2026-09-17T19:19:14Z MGA73 457 Fixer [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 481883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{xxx-larger block|{{hoved|'''''№'' 5.'''|Den 4^de Mai.|1848.}}}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{startbogstav2|E}}t Medlem af Ministeriet, Marineminister {{sp|Zahrtmann}}, har gjentagne Gange været udsat for de meest hadefulde Angreb igjennem Pressen, i hvilke man endog ikke har undseet sig for at antaste Mandens Ære paa Grund af Familieforbindelser og gribe med skaanselsløs og fræk Haand ind i aldeles private Forhold. Det er charakteristisk for disse Angreb, at be overføre paa Minister Zahrtmann Handlinger, for hvilke ikke han men Ministeriet i sin Heelhed er ansvarligt. Det er dette, Ministeriet ikke troer at burde lade hengaae ubesvaret. Hvormange Stike der skulle udrustes, hvor de skulle andendes, hvilke Staters Skibe der skulle opbringes, og hvilke Havne der skulle blokeres, alt dette bestemmes ved Beslutninger, ber ikke tages af Marineministeren ene, men af hele Regjeringen, og de Anser, der i de nævnte Henseender fremsættes, ramme altsaa ikke Minister Zahrtmann allene, men hele Ministeriet. Enhver fornuftig Mand kan imidlertid let indsee, at der kunne være Grunde, der forhindre Ministeriet i, nu at give Oplysning om Aarsagen til dets Fremgangsmaade. {{streg|10em|2px}} Under 20be f. M. har Hs. Majestæt Kongen udstedt følgende {{c|{{større|'''Declaration.'''}}}} Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venbers og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt: at Vi, paa Grund af de mellem Os og Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Kongen af Hannover, DD. KK. HH. Storhertugerne af Oldenborg og Meklenborg, og de frie Hansestæber Lübeck, Hamborg og Bremen udbrudte Fiendtligheder,<noinclude></noinclude> kw3n8z658pbskobbii83ypt0iah7ynp 102 125343 481864 481702 2026-09-17T18:00:17Z Johshh 9757 481864 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Kvindernes Underkuelse]] (1869) [https://runeberg.org/kvindunder runeberg] [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130018795397.pdf kb.dk (PDF)] *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) *[[Om den repræsentative Regering]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] t8yfho23w5umr83gk8r3evddrb59okg 481867 481864 2026-09-17T18:23:12Z Johshh 9757 481867 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Kvindernes Underkuelse]] (1869) [https://runeberg.org/kvindunder runeberg] [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130018795397.pdf kb.dk (PDF)] *[[Moral grundet paa Nytte- eller Lykkeprincippet]] (1872) *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) *[[Om den repræsentative Regering]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] myeb5n9k2nujftdyzhtko3oc3wcq5m6 104 125416 481853 2026-09-17T12:39:22Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "beren har indplantet os — Trangen at meddele os. Intet i denne Verden har, i Følge denne Drift, nogen ret Smag for os, naar vi nyde det allene. Den bedste Steg f. Ex. smager mig kun halv saa godt, naar jeg sidder ene ved et Bord, som naar jeg spiser den i Selskab med een eller to gode Venner. Med- nydelse krydrer alle Glæder. Uden Meddelelse og Deel- tagelse er ingen Lyksalighed muelig blande Menne- skene. Ja det er klart, at Skaberen vild... 481853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||41}}</noinclude>beren har indplantet os — Trangen at meddele os. Intet i denne Verden har, i Følge denne Drift, nogen ret Smag for os, naar vi nyde det allene. Den bedste Steg f. Ex. smager mig kun halv saa godt, naar jeg sidder ene ved et Bord, som naar jeg spiser den i Selskab med een eller to gode Venner. Med- nydelse krydrer alle Glæder. Uden Meddelelse og Deel- tagelse er ingen Lyksalighed muelig blande Menne- skene. Ja det er klart, at Skaberen vilde knytte Selskabsbaandet iblandt Menneskene ; og forhøye og mangfoldiggjøre deres Lyksalighed ved at indplante hvert Menneskes Bryst Driften at meddele sig, og indrette det saaledes, at det først da nød det Gode heelt, naar det kunde lade andre nyde det med sig. Og I Nationernes Fædre, I Fyrster! I vilde be- røve Menneskene denne himmelske Glæde? I ville hindre dem fra at tilfredsstille denne Trang, I ville forhindre dem i at meddele hinanden Menneskehedens største Gode — jeg mener Kundskab og Indsigt? — Var ikke dette aabenbar at tilintetgiøvre Tænke- og Talerettigheden paa engang — at gjøre denne Men- neskehedens Rettighed reent unyttig. — c) Jeg gaaer endnu videre. Rettigheden at tale er der {{sp|eneste muelige Middel,}} til at be-<noinclude> {{kustode|nytte}}</noinclude> k0i1awramhn06e3vatbyclulz9zwsfm 481854 481853 2026-09-17T12:40:20Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||41}}</noinclude>beren har indplantet os — Trangen at meddele os. Intet i denne Verden har, i Følge denne Drift, nogen ret Smag for os, naar vi nyde det allene. Den bedste Steg f. Ex. smager mig kun halv saa godt, naar jeg sidder ene ved et Bord, som naar jeg spiser den i Selskab med een eller to gode Venner. Mednydelse krydrer alle Glæder. Uden Meddelelse og Deeltagelse er ingen Lyksalighed muelig blande Menneskene. Ja det er klart, at Skaberen vilde knytte Selskabsbaandet iblandt Menneskene ; og forhøye og mangfoldiggjøre deres Lyksalighed ved at indplante hvert Menneskes Bryst Driften at meddele sig, og indrette det saaledes, at det først da nød det Gode heelt, naar det kunde lade andre nyde det med sig. Og I Nationernes Fædre, I Fyrster! I vilde berøve Menneskene denne himmelske Glæde? I ville hindre dem fra at tilfredsstille denne Trang, I ville forhindre dem i at meddele hinanden Menneskehedens største Gode — jeg mener Kundskab og Indsigt? — Var ikke dette aabenbar at tilintetgiøvre Tænke- og Talerettigheden paa engang — at gjøre denne Menneskehedens Rettighed reent unyttig. — c) Jeg gaaer endnu videre. Rettigheden at tale er der {{sp|eneste muelige Middel,}} til at be-<noinclude> {{kustode|nytte}}</noinclude> bwnsuepmn0v0m71nxd7ikyvivnurxzn 104 125417 481855 2026-09-17T12:47:41Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nytte Tænkerettigheden. Man forestille sig engang, hvad der vilde skee, naar alle Mennesker skulde nødes til at bruge deres Fornuft for sig allene, i Stilhed for sig selv anstille Iagttagelser, udgrand- se og indsamle de til sin Lyksalighed nødvendige Kundskaber. Kunde der vel fremkomme andet end Barbarie? kan noget Menneske, om han endog var det største Genie, i noget Kundskabsfag være den eneste {{sp|Opfinder?}} Lærer ikke Historien, at... 481855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|42||}}</noinclude>nytte Tænkerettigheden. Man forestille sig engang, hvad der vilde skee, naar alle Mennesker skulde nødes til at bruge deres Fornuft for sig allene, i Stilhed for sig selv anstille Iagttagelser, udgrand- se og indsamle de til sin Lyksalighed nødvendige Kundskaber. Kunde der vel fremkomme andet end Barbarie? kan noget Menneske, om han endog var det største Genie, i noget Kundskabsfag være den eneste {{sp|Opfinder?}} Lærer ikke Historien, at alle Kundskaber først vare i deres Barndom, og kun derved, at den ene stedse meddeelte den anden sine Opdagelser og Ideer, at Kyndige talte derom med hinanden, disputerte og anstillede Undersøgelser, Tid efter anden, i en Rad af Aarhundrede, ere stegne til den Fuldkommenhed, hvori de findes for nærvæ- rende Tid? Det er altsaa soleklart, at alle menne- skelige Kundskaber beroe paa {{sp|Rettigheden at tale,}} og at den, derikke vilde tilstæde Menneskene Frihed at meddele sig, han vilde hindre al fælleds Under- visning — følgelig alle Kundskaber og deres Udbre- delse, Fremvext og Fuldkommenhed. — 3) Man føye hertil endnu et tredie Beviis. Paa Rettigheden at meddele andre sine Indsigter og Domme beroer {{sp|Menneskets hele Roelighed}} i<noinclude> {{kustode|Hen-}}</noinclude> ltpytic62k3q60jp5ios3647nwn20g4 481856 481855 2026-09-17T12:48:34Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|42||}}</noinclude>nytte Tænkerettigheden. Man forestille sig engang, hvad der vilde skee, naar alle Mennesker skulde nødes til at bruge deres Fornuft for sig allene, i Stilhed for sig selv anstille Iagttagelser, udgrandse og indsamle de til sin Lyksalighed nødvendige Kundskaber. Kunde der vel fremkomme andet end Barbarie? kan noget Menneske, om han endog var det største Genie, i noget Kundskabsfag være den eneste {{sp|Opfinder?}} Lærer ikke Historien, at alle Kundskaber først vare i deres Barndom, og kun derved, at den ene stedse meddeelte den anden sine Opdagelser og Ideer, at Kyndige talte derom med hinanden, disputerte og anstillede Undersøgelser, Tid efter anden, i en Rad af Aarhundrede, ere stegne til den Fuldkommenhed, hvori de findes for nærværende Tid? Det er altsaa soleklart, at alle menneskelige Kundskaber beroe paa {{sp|Rettigheden at tale,}} og at den, derikke vilde tilstæde Menneskene Frihed at meddele sig, han vilde hindre al fælleds Undervisning — følgelig alle Kundskaber og deres Udbredelse, Fremvext og Fuldkommenhed. — 3) Man føye hertil endnu et tredie Beviis. Paa Rettigheden at meddele andre sine Indsigter og Domme beroer {{sp|Menneskets hele Roelighed}} i<noinclude> {{kustode|Hen-}}</noinclude> mrnd648z9xyayigqddlhi4b73m8y3wo 104 125418 481857 2026-09-17T13:42:27Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er overbevist om, at de Grundsætnin- ger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Menne- sket den store Lykke at have en beroelig... 481857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||43}}</noinclude>Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er overbevist om, at de Grundsætnin- ger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Menne- sket den store Lykke at have en beroeligende Overbe- visning, og qvæler følgelig Industrie og Dyd, — Rigtigheden i denne Slutning er indlysende. Thi man behøver kun at gaae tilbage til den menneskelige Overbevisnings Oprindelse. I Følge Erfarin- gen gives der kun tvende Midler, ved hvilke man kan komme til Vished om Rigtigheden af sine Be- mærkninger, Erfaringer, Omdømme og Indsigter. Det første er a) {{sp|egen Prøvelse.}} Jeg maa selv overveye enhver Sandhed efter hvilken jeg skal handle, enten som Borger eller Christen, prøve Bevi- serne, veye Med- og Modgrundene, og saaledes søge at overbevise mig selv om det Rigtige eller Urigtige. Lad os for et Øyeblik antage at Menneskene ikke havde den Rettighed, at meddele hinanden deres Tanker os Ideer,<noinclude> {{kustode|at}}</noinclude> 5hyzrofyq11jkdhlcbz9nracnbg6c0w 481865 481857 2026-09-17T18:07:23Z TorbenTT 3431 481865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||43}}</noinclude>Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er {{sp|overbevist}} om, at de Grundsætnin- ger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Menne- sket den store Lykke at have en beroeligende Overbe- visning, og qvæler følgelig Industrie og Dyd, — Rigtigheden i denne Slutning er indlysende. Thi man behøver kun at gaae tilbage til den menneskelige Overbevisnings Oprindelse. I Følge Erfarin- gen gives der kun tvende Midler, ved hvilke man kan komme til Vished om Rigtigheden af sine Be- mærkninger, Erfaringer, Omdømme og Indsigter. Det første er a) {{sp|egen Prøvelse.}} Jeg maa selv overveye enhver Sandhed efter hvilken jeg skal handle, enten som Borger eller Christen, prøve Bevi- serne, veye Med- og Modgrundene, og saaledes søge at overbevise mig selv om det Rigtige eller Urigtige. Lad os for et Øyeblik antage at Menneskene ikke havde den Rettighed, at meddele hinanden deres Tanker os Ideer,<noinclude> {{kustode|at}}</noinclude> k1c1blwn3enavbieo8qci0wi8zfnk4u 481866 481865 2026-09-17T18:07:51Z TorbenTT 3431 481866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||43}}</noinclude>Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er {{sp|overbevist}} om, at de Grundsætnin- ger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Menne- sket den store Lykke at have en beroeligende Overbe- visning, og qvæler følgelig Industrie og Dyd, — Rigtigheden i denne Slutning er indlysende. Thi man behøver kun at gaae tilbage til den menneskelige {{sp|Overbevisnings}} Oprindelse. I Følge Erfarin- gen gives der kun tvende Midler, ved hvilke man kan komme til Vished om Rigtigheden af sine Be- mærkninger, Erfaringer, Omdømme og Indsigter. Det første er a) {{sp|egen Prøvelse.}} Jeg maa selv overveye enhver Sandhed efter hvilken jeg skal handle, enten som Borger eller Christen, prøve Bevi- serne, veye Med- og Modgrundene, og saaledes søge at overbevise mig selv om det Rigtige eller Urigtige. Lad os for et Øyeblik antage at Menneskene ikke havde den Rettighed, at meddele hinanden deres Tanker os Ideer,<noinclude> {{kustode|at}}</noinclude> lxovjpz68790e6kw0qw82dtjb2ytzuw 481868 481866 2026-09-17T18:23:13Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||43}}</noinclude>Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er {{sp|overbevist}} om, at de Grundsætninger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Mennesket den store Lykke at have en beroeligende Overbevisning, og qvæler følgelig Industrie og Dyd, — Rigtigheden i denne Slutning er indlysende. Thi man behøver kun at gaae tilbage til den menneskelige {{sp|Overbevisnings}} Oprindelse. I Følge Erfaringen gives der kun tvende Midler, ved hvilke man kan komme til Vished om Rigtigheden af sine Bemærkninger, Erfaringer, Omdømme og Indsigter. Det første er a) {{sp|egen Prøvelse.}} Jeg maa selv overveye enhver Sandhed efter hvilken jeg skal handle, enten som Borger eller Christen, prøve Beviserne, veye Med- og Modgrundene, og saaledes søge at overbevise mig selv om det Rigtige eller Urigtige. Lad os for et Øyeblik antage at Menneskene ikke havde den Rettighed, at meddele hinanden deres Tanker os Ideer,<noinclude> {{kustode|at}}</noinclude> m1s2o7url7s3k4ku984whafwbmp7apj 481869 481868 2026-09-17T18:31:26Z MGA73 457 /* Validated */ 481869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved|||43}}</noinclude>Henseende til dets {{sp|Overbevisninger}} og følgelig — al Menneskets Virksomhed saavel i det borgerlige Liv, som for Dyden. Thi Mennesket kan umueligt handle med {{sp|virksom}} Iver, naar det ikke til Beroeligelse er {{sp|overbevist}} om, at de Grundsætninger, efter hvilke det handler, ere sande og sikrede for Vildfarelse. Den der altsaa giør Indgreb i Rettigheden at tale og skrive, han berøver Mennesket den store Lykke at have en beroeligende Overbevisning, og qvæler følgelig Industrie og Dyd, — Rigtigheden i denne Slutning er indlysende. Thi man behøver kun at gaae tilbage til den menneskelige {{sp|Overbevisnings}} Oprindelse. I Følge Erfaringen gives der kun tvende Midler, ved hvilke man kan komme til Vished om Rigtigheden af sine Bemærkninger, Erfaringer, Omdømme og Indsigter. Det første er a) {{sp|egen Prøvelse.}} Jeg maa selv overveye enhver Sandhed efter hvilken jeg skal handle, enten som Borger eller Christen, prøve Beviserne, veye Med- og Modgrundene, og saaledes søge at overbevise mig selv om det Rigtige eller Urigtige. Lad os for et Øyeblik antage at Menneskene ikke havde den Rettighed, at meddele hinanden deres Tanker os Ideer,<noinclude> {{kustode|at}}</noinclude> lpsozp0kgy813uhbr3svhaq52icdwnx 10 125419 481873 2026-09-17T18:42:04Z MGA73 457 Oprettede siden med "<includeonly>{{font-size-base|font-size=110%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude>" 481873 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=110%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> 8qke23qf6yqws56e89o506lbbcgtat4 3 125420 481889 2026-09-18T02:28:22Z Max 10244 Max flyttede siden [[Brugerdiskussion:SHB2000]] til [[Brugerdiskussion:SHB]]: Side blev automatisk flyttet under omdøbning af brugeren "[[Special:CentralAuth/SHB2000|SHB2000]]" til "[[Special:CentralAuth/SHB|SHB]]" 481889 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Brugerdiskussion:SHB]] sy0kd8s8hqdu41z8a5xag5m507ky8z6 104 125421 481891 2026-09-18T09:41:53Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "at altsaa i Lægevidenskaben f. Ex., Historien eller Re- ligionen ingen Stemme turde lade sig høre, der frit udlod sig over den Sandhed jeg vilde prøve: skulde jeg da have en Gjenstand at prøve? Skulde jeg være i Stand til at veye Med- eller Modgrundene, naar disse sidste ikke turde lade sig høre? Eller vil man maaskee sige, at denne Prøven, denne Veyen af Med- og Modgrunde ikke er fornøden? — I Sand- hed! den der paastaaer dette, den der... 481891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|44||}}</noinclude>at altsaa i Lægevidenskaben f. Ex., Historien eller Re- ligionen ingen Stemme turde lade sig høre, der frit udlod sig over den Sandhed jeg vilde prøve: skulde jeg da have en Gjenstand at prøve? Skulde jeg være i Stand til at veye Med- eller Modgrundene, naar disse sidste ikke turde lade sig høre? Eller vil man maaskee sige, at denne Prøven, denne Veyen af Med- og Modgrunde ikke er fornøden? — I Sand- hed! den der paastaaer dette, den der holder Sand- heds Prøvelse for undværlig for sin Roelighed, han maa endnn ikke vide, hvad Overbevisning er, og hvad Indflydelse den har paa Mennesker. — Sande nok, i Ting som ikke interessere Mennesket, som ikke staae i nogen væsentlig Forbindelse med hans Lyksalighed, der kan man ikke allene lade al Prøvelse fare, men man bør endog untslaae sig derfor, som en ung Tidsfordriv: naar jeg f. Ex. ved enhver Efteetning i Aviserne, om en Flodes Bemanding, en Prorindses Oversvøsmmelse o. a. m. først vilde anstille en Undersøgelse, eller maaske selv reyse der- hen, for at see om alting virkelig forholde sig saa- ledes, saa var det dumt at spilde saa megen Tid og Møye paa slige Ting, der slet ikke kan inte- ressere mig. Men naar det gielder Sandheder, der skulde bestemme mit timelige eller evige Vel,<noinclude> {{kustode|da}}</noinclude> sad6dpdie9rjm01a6rc7hi6dhpcgzfz 481892 481891 2026-09-18T09:42:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|44||}}</noinclude>at altsaa i Lægevidenskaben f. Ex., Historien eller Religionen ingen Stemme turde lade sig høre, der frit udlod sig over den Sandhed jeg vilde prøve: skulde jeg da have en Gjenstand at prøve? Skulde jeg være i Stand til at veye Med- eller Modgrundene, naar disse sidste ikke turde lade sig høre? Eller vil man maaskee sige, at denne Prøven, denne Veyen af Med- og Modgrunde ikke er fornøden? — I Sandhed! den der paastaaer dette, den der holder Sandheds Prøvelse for undværlig for sin Roelighed, han maa endnn ikke vide, hvad Overbevisning er, og hvad Indflydelse den har paa Mennesker. — Sande nok, i Ting som ikke interessere Mennesket, som ikke staae i nogen væsentlig Forbindelse med hans Lyksalighed, der kan man ikke allene lade al Prøvelse fare, men man bør endog untslaae sig derfor, som en ung Tidsfordriv: naar jeg f. Ex. ved enhver Efteetning i Aviserne, om en Flodes Bemanding, en Prorindses Oversvøsmmelse o. a. m. først vilde anstille en Undersøgelse, eller maaske selv reyse derhen, for at see om alting virkelig forholde sig saaledes, saa var det dumt at spilde saa megen Tid og Møye paa slige Ting, der slet ikke kan interessere mig. Men naar det gielder Sandheder, der skulde bestemme mit timelige eller evige Vel,<noinclude> {{kustode|da}}</noinclude> 5rcxj7vvgli5bxczsm6m6kvq1q7xv02 104 125422 481893 2026-09-18T10:30:21Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "da er det en gandske anden Sag. Da bør jea, hvis jeg ikke letsindig vil sætte min Vel- færd paa Spil, prøve Sandheden med den største Strænghed, da bør jeg høre Tvivl, Indvendinger, Modgrunde: og ikke antage noget for sandt, førend jeg er kommen til Ende med min Prøvelse. Og den der ikke stræber efter en saadan Overbevisning, der er forbunden med den høieste Sindsroe, han vil al- drig lære med Varme og Iver at handle efter den erkiendre... 481893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||45}}</noinclude>da er det en gandske anden Sag. Da bør jea, hvis jeg ikke letsindig vil sætte min Vel- færd paa Spil, prøve Sandheden med den største Strænghed, da bør jeg høre Tvivl, Indvendinger, Modgrunde: og ikke antage noget for sandt, førend jeg er kommen til Ende med min Prøvelse. Og den der ikke stræber efter en saadan Overbevisning, der er forbunden med den høieste Sindsroe, han vil al- drig lære med Varme og Iver at handle efter den erkiendre Sandhed, men snarere blive et dorsk Men- neske, som vore fieste Christne ere, fordi deres Troe ikke flød af en, ved egen Eftertanke og møisommelig Prøvelse oprunden fast Overbevisning, og derfor u- muelig kunde frembringe en virksom Dyd. — Det er altsaaklart at Rettigheden til at tænke og døm- me frit om alt, hvad der er Gienstand for Tænk- ning, og at meddele hinanden sin Grunde, {{sp|for}} og imod, er uundværig for Menneskene for at komme til en beroeligende Overbevisning om Sandheden. — Men ikke egen Prøvelse allene fører os til en beroeligonde Overbevisning. Vi kan i Særdeleshed i moraiske Ting aldeles ikke undvære {{lb|b}}) {{sp|Auktori- tet,}} om vi i vore Domme skulle naae en fuldkom- men Vished; og denne vgtige Bevæggrund bliver<noinclude> {{kustode|os}}</noinclude> e8atg3lm9bnr1fpa08235n497gjkg4g 481894 481893 2026-09-18T10:36:03Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||45}}</noinclude>da er det en gandske anden Sag. Da bør jea, hvis jeg ikke letsindig vil sætte min Velfærd paa Spil, prøve Sandheden med den største Strænghed, da bør jeg høre Tvivl, Indvendinger, Modgrunde: og ikke antage noget for sandt, førend jeg er kommen til Ende med min Prøvelse. Og den der ikke stræber efter en saadan Overbevisning, der er forbunden med den høieste Sindsroe, han vil aldrig lære med Varme og Iver at handle efter den erkiendre Sandhed, men snarere blive et dorsk Menneske, som vore fieste Christne ere, fordi deres Troe ikke flød af en, ved egen Eftertanke og møisommelig Prøvelse oprunden fast Overbevisning, og derfor umuelig kunde frembringe en virksom Dyd. — Det er altsaaklart at Rettigheden til at tænke og dømme frit om alt, hvad der er Gienstand for Tænkning, og at meddele hinanden sin Grunde, {{sp|for}} og imod, er uundværig for Menneskene for at komme til en beroeligende Overbevisning om Sandheden. — Men ikke egen Prøvelse allene fører os til en beroeligonde Overbevisning. Vi kan i Særdeleshed i moraiske Ting aldeles ikke undvære {{lb|b}}) {{sp|Auktoritet,}} om vi i vore Domme skulle naae en fuldkommen Vished; og denne vgtige Bevæggrund bliver<noinclude> {{kustode|os}}</noinclude> ac11aec46q2a5ukbkvf76gcoltfqldn 102 125423 481895 2026-09-18T10:56:35Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] (1898)" 481895 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] (1898) hbf0mbhesqezxv9k6901cjw8djjqkc7