Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk MediaWiki:Gadgets-definition 8 17985 481907 78930 2026-09-18T16:37:44Z WikiBayer 5918 481907 wikitext text/x-wiki == diverse == * hotcat[rights=edit]|hotcat.js * UTCLiveClock[dependencies=mediawiki.util,mediawiki.api]|UTCLiveClock.js == korrektur == * NopInserter[dependencies=mediawiki.util|rights=edit]|NopInserter.js dgd9pok6rixl5p51989n5mxwugp2pv5 Side:Om friheden (1876).djvu/163 104 36577 481923 232340 2026-09-19T11:25:29Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|151}}</noinclude>stadig udsat for den Fristelse at synke ned i dvask Slendrian, eller -- hvis den nu og da forlader Trædemollen -- at styrte sig over en kun halvt undersøgt ufordøjet Ide, der har grebet et eller andet ledende Medlems Fantasi, og det eneste Baand paa disse nøje forbundne, skjent tilsyneladende modstridende Strømninger, den eneste Spore, der kan holde selve Standens Dygtighed i Vejret, er Muligheden af den uden for Standen staaende lige saa store Dygtigheds aarvaagne Kritik. Det er derfor nødvendigt, at der uafhængig af Regeringen findes Midler, hvorved saadan Dygtighed kan dannes, og som kunne skaffe den den Lejlighed og Erfaring, der behoves for at fælde en korrekt Dom over de store praktiske Spørgsmaal. Hvis vi bestandig ville besidde en dygtig og kraftig '''Embedsstand''' fremfor alt en Embedsstand, der er i Stand til at udtænke og villig til at antage Forbedringer; hvis vi ikke ville have, at vort Bureaukrati skal udarte til et Pedantokrati, -- saa maa denne Stand ikke lægge Beslag paa alle de Beskjæftigelser, der danne og udvikle de Evner, Herredommet over Samfundet bøhover. At bestemme det Punkt, paa hvilket disse for menneskelig Frihed og Fremgang saa farlige Følger begynde, eller rettere det Punkt, paa hvilket de begynde at faa Overmagt over de Fordele, der følge med den samlede Anvendelse af Samfundsmagten under Samfundets anerkjendte Førere for derved at fjærne de Hindringer, der staa i Vejen for dets Velvære; at sikre saa mange af den centraliserede Magts og Forstands Fordele, som kunne opnaas uden at overføre for stor en Del af den almindelige Virksomhed i Regeringskanalerne, -- er et af Regeringskunstens mest vanskelige og mest indviklede Spørgsmaal. Det er for en stor Del et Detailspørgsmaal, ved hvilket mange og forskjelligartede Hensyn maa tages i Betragtning, og for hvilket ingen bestemt Regel kan slaas fast. Men jeg tror, at den praktiske Grundsætning, der sikrer mod alle Farer; det Ideal der maa haves i Sigte; det<noinclude><references/></noinclude> 1fbx5ornoroyiqgngxuz4rf3e6bb67r Side:Om friheden (1876).djvu/164 104 36578 481924 232341 2026-09-19T11:47:27Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|152}}</noinclude>Maal med hvilket alle Ordninger, der tilsigte en Løsning af Vanskeligheden, maa proves, -- kan udtrykkes i disse Ord: den største med en kraftig Virksomhed forenelig Deling af Magten; men den størst mulige Sammentrængen af Kundskab i Midtpunktet, hvor fra den da atter bør udbrede sig videre. Saaledes skulde alle Sager, som hører til den kommunale Forvaltning, og som ikke bedst kunne overlades til de deri umiddelbart interesserede, lige som i Ny-England fordeles imellem adskilte Myndigheder, der skulde vælges af Kommunen; men desforuden skulde der for hver Afdeling af de stedlige Anliggender være et Centraltilsyn, der skulde være en Gren af den almindelige Regering. Ved dette Overtilsyn skulde der samles som i et Brændpunkt al den Mangfoldighed af Kundskab og Erfaring, der kunde udledes af denne offentlige Forretningsgrens Virksomhed i alle Kommunerne, af alt tilsvarende i fremmede Lande og af Statslærens almindelige Grundsætninger. Dette Centralorgan skulde have Ret til at erfare alt hvad der skete, og dets særlige Pligt skulde være at gjøre den paa et Sted erhvervede Kundskab tilgængelig for de andre. Da det ved sin ophøjede Plads og omfattende Iagttagelseskreds var hævet over Stedets smaalige Fordomme og snævre Synsmaader, vilde dets Raad ganske naturlig faa megen Vægt; derimod skulde, mener jeg, dets virkelige Magt som en vedvarende Institution være indskrænket til at tvinge de stedlige Myndigheder til at adlyde de Love, der vare blevne dem givne til Rettesnor. I alle Sager, i hvilke der ikke var givet almindelige Forskrifter, skulde disse Myndigheder overlades til deres egen Demmekraft under Ansvar for deres Vælgere. For Brud paa Forskrifterne skulde de derimod være ansvarlige lige over for Loven, og selve Forskrifterne skulde fastsættes af den lovgivende Magt; den centrale Forvaltningsmyndighed skulde kun vaage over, at de overholdtes, og hvis de ikke paa en tilbørlig Maade fulgtes, skulde den, efter Tilfældets Natur, appellere til Domstolene for at hævde Lovens Opfyldelse eller anmode<noinclude><references/></noinclude> 4pfxnqccwx1avctwrfymc95ayd1feo2 Side:Om friheden (1876).djvu/165 104 36581 481925 232342 2026-09-19T11:55:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|153}}</noinclude>Vælgerne om at afskedige de Embedsmænd, der ikke havde overholdt Loven paa en med dens Aand stemmende Maade. Saadant er i det hele taget det Overtilsyn, >>the poor law board<< her i Landet skal have med Forvalterne af Fattigskatten. Den Magt, denne Øvrighed havde ud over denne Grænse, var i dette. særlige Tilfælde berettiget og nødvendig, fordi den tjente til at fjærne en slet Forvaltnings rodfæstede Vaner i Sager, der ikke alene stærkt berørte vedkommende Steder selv, men hele Samfundet, da intet Sted har nogen moralsk Ret til ved slet Bestyrelse at gjøre sig til et Sæde for Pauperismen, der jo nødvendigvis maa strømme over i andre Egne, hvorved hele Arbejderbefolkningens moralske og fysiske Kaar ødelægges. Den Magt >>the poor law board<< havde til at udøve administrativ Tvang og en vis underordnet Lovgivningsvirksomhed, blev af Hensyn til den offentlige Mening kun meget sparsomt benyttet; men lod sig i et Tilfælde af saa overvejende national Interesse fuldkommen retfærdiggjøre; derimod vilde den aldeles ikke have været paa sin Plads ved Overtilsynet med rent stedlige Interesser. Men et for alle Egue fælles Organ for Kundskab og Oplysning vilde være lige værdifuldt paa alle Forvaltningens Omraader. En Regering kan ikke have for meget af den Art Virksomhed, der ikke hindrer, men understøtter og opmuntrer de enkeltes Bestræbelser og Udvikling. Ulykken begynder, naar den i Stedet for at fremkalde Individernes og Klassernes Virksomhed og Magt, lader sin Virksomhed afløse deres; naar den i Stedet for at give Oplysning, Raad og lejlighedsvis Dadel, lader dem arbejde i Lænker eller skyder dem til Side og besørger Arbejdet for dem. Statens Værd falder dog til syvende og sidst sammen med dens enkelte Medlemmers Værd. Den Stat, der sætter sine Medlemmers aandelige Udvikling og Dannelse til Side for en Smule mere administrativ Dygtighed i Forretningernes Enkeltheder eller det Skin heraf, som Øvelsen giver; den Stat, der kuer sine Medlemmers Væxt for<noinclude><references/></noinclude> kfxwnrki24cpysi4no6d9obv7u87oco Side:Om friheden (1876).djvu/166 104 36586 481926 232343 2026-09-19T11:56:38Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|154}}</noinclude>at gjøre dem til mere lærvillige Redskaber i dens Hænder, selv om det er i en god Hensigt, -- vil se, at der i Virkeligheden ikke kan udrettes noget stort med smaa Mennesker; den vil opdage, at den Fuldkommenhed i Maskineriet, for hvilken den har opofret alt, til syvende og sidst ikke vil nytte den noget, fordi den mangler den Livskraft, som den har banlyst, for saaledes at faa Maskinen til at arbejde mere rolig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bfefz4qt7897tikph8cr9ckpy9uftf3 Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/49 104 97054 481904 481524 2026-09-18T14:48:02Z TorbenTT 3431 481904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLII —}}}}</noinclude>voris Kongelig Huus og Familie igien {{højre sidenote|13}}indført, allernaadigst anbefalet, at efter adskillige Udkastelser, som til een fuldkommen Lovbog vare giorte, een særdelis skulle samlis og forfattis af Loven, Recesserne, Ordinantzerne og de til den Tid udgangne Forordninger, saa vit med den Kongelig Souveraine Arve-Regæring og ellers Tidernis Tilstand kunde over eens komme og tienlig være at {{højre sidenote|14}} indføris til een Lighed udj Loven og Rettergangen udj samtlige Rigets underliggende Lande, saa vel som til Lovens Forbedring, hvis i de forrige Love og Forordninger ikke saa lige var i agt taget.<ref>{{k|Til:}} skulle samlis... taget, {{k|er til Dels kgl. Missive til Rasmus Vinding 1669 11. Maris om at udarbejde et fuldkomment Corpus juris Danici Kilde (Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov I S. 364).</ref> Dette Verk, som saaledis efter Kongelig Befalning var samlet og forfattet Aar 1669, Aaret før end Gud kaldede Højstbemælte Voris SI: Her {{højre sidenote|15}} Fader fra dette Jordiske til sit ævige {{kustode|Him-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> pok7ohnrrfyasy43tulx3ffsezds6va Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9 104 99737 481916 481714 2026-09-18T21:38:37Z TorbenTT 3431 481916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I. Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}}<noinclude>{{TOC end}} {{kustode|IX.}}</noinclude> 90f68gbyj1eif9rz8xqye82qv18a2f2 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10 104 99738 481917 481710 2026-09-18T21:48:27Z TorbenTT 3431 481917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Indhold}}}} {{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tollerantze.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}} {{TOC end}} {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude> {{kustode|Om}}</noinclude> o9ezqh8x1z1fgbtn6i4jndsev9m44dj 481918 481917 2026-09-18T21:53:58Z TorbenTT 3431 481918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Indhold}}}} {{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tolleranze.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}} {{TOC end}} {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude> {{kustode|Om}}</noinclude> pdmkiz32n23kcjx2rjfh41bix6zv9t9 Fyrsten 0 125279 481906 481277 2026-09-18T16:37:13Z Johshh 9757 481906 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=5 to=5 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=7 to=7 /> {{Padded page break}} <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=9 to=10 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhold|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''I.''' |- | [[Fyrsten/Første Kapitel|Første Kapitel]] || style="text-align:right" | 5 |- | [[Fyrsten/Andet Kapitel|Andet Kapitel]] || style="text-align:right" | 5 |- | [[Fyrsten/Tredje Kapitel|Tredje Kapitel]] || style="text-align:right" | 7 |- | [[Fyrsten/Fjerde Kapitel|Fjerde Kapitel]] || style="text-align:right" | 18 |- | [[Fyrsten/Femte Kapitel|Femte Kapitel]] || style="text-align:right" | 22 |- | [[Fyrsten/Sjette Kapitel|Sjette Kapitel]] || style="text-align:right" | 24 |- | [[Fyrsten/Syvende Kapitel|Syvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 29 |- | [[Fyrsten/Ottende Kapitel|Ottende Kapitel]] || style="text-align:right" | 39 |- | [[Fyrsten/Niende Kapitel|Niende Kapitel]] || style="text-align:right" | 45 |- | [[Fyrsten/Tiende Kapitel|Tiende Kapitel]] || style="text-align:right" | 50 |- | [[Fyrsten/Ellevte Kapitel|Ellevte Kapitel]] || style="text-align:right" | 53 |- | [[Fyrsten/Tolvte Kapitel|Tolvte Kapitel]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Fyrsten/Trettende Kapitel|Trettende Kapitel]] || style="text-align:right" | 64 |- | [[Fyrsten/Fjortende Kapitel|Fjortende Kapitel]] || style="text-align:right" | 69 |- | [[Fyrsten/Femtende Kapitel|Femtende Kapitel]] || style="text-align:right" | 73 |- | [[Fyrsten/Sextende Kapitel|Sextende Kapitel]] || style="text-align:right" | 75 |- | [[Fyrsten/Syttende Kapitel|Syttende Kapitel]] || style="text-align:right" | 79 |- | [[Fyrsten/Attende Kapitel|Attende Kapitel]] || style="text-align:right" | 83 |- | [[Fyrsten/Nittende Kapitel|Nittende Kapitel]] || style="text-align:right" | 87 |- | [[Fyrsten/Tyvende Kapitel|Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 102 |- | [[Fyrsten/Et og Tyvende Kapitel|Et og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 108 |- | [[Fyrsten/To og Tyvende Kapitel|To og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 113 |- | [[Fyrsten/Tre og Tyvende Kapitel|Tre og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 115 |- | [[Fyrsten/Fire og Tyvende Kapitel|Fire og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 118 |- | [[Fyrsten/Fem og Tyvende Kapitel|Fem og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 121 |- | [[Fyrsten/Sex og Tyvende Kapitel|Sex og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 126 |- | [[Fyrsten/Bilag|Bilag]] || style="text-align:right" | 132 |} {{Div end}} {{Autoritetsdata}} {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1876]] h2z14iuowfpood1eid7nw96yi6o4jrv Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/56 104 125424 481900 2026-09-18T12:30:29Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig over denne Punkt. — Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den opkommer, na... 481900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|46||}}</noinclude>os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig over denne Punkt. — Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den opkommer, naar alle de Mennesker, jeg anseer for Kiendere, ere enige med mig, og imellem sig selv indbyrdes, om at holde en vis Ting for Sandhed. – Det er klart at en saadan Overeensstemmelse mellem indsigtsfulde Mennesker giver en høi Grad af Beroeligelse. Thi der er hos os en naturlig Beskedenheds Følelse, som giør, at vi i vigtige An- liggender ikke gierne dømme allene, men ogsaa høre andre Kyndiges Dom derom. Vi holde det alt for- mueligt, ved den redeligste Bestræbelse for Sand- hed, at kunne feile til at vi skulde være stolte af vo- res Undersøgelser og de deraf dragne Resultatet. Vildfarelse forekommer os mindre muelig, naar flere gjennemtankte og undersøgte den samme Sæt-<noinclude> {{kustode|ning,}}</noinclude> p3f5ffft7m7ezng4ehk8uvtjqdjz4yv 481901 481900 2026-09-18T12:42:45Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|46||}}</noinclude>os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig over denne Punkt. — Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den opkommer, naar {{sp|alle}} de Mennesker, jeg anseer for Kiendere, ere enige med mig, og imellem sig selv indbyrdes, om at holde en vis Ting for Sandhed. – Det er klart at en saadan Overeensstemmelse mellem indsigtsfulde Mennesker giver en høi Grad af Beroeligelse. Thi der er hos os en naturlig Beskedenheds Følelse, som giør, at vi i vigtige An- liggender ikke gierne dømme allene, men ogsaa høre andre Kyndiges Dom derom. Vi holde det alt for mueligt, ved den redeligste Bestræbelse for Sandhed, at kunne feile til at vi skulde være stolte af vores Undersøgelser og de deraf dragne Resultater. Vildfarelse forekommer os mindre muelig, naar flere gjennemtankte og undersøgte den samme Sæt-<noinclude> {{kustode|ning,}}</noinclude> br972thbvidb73vwe31qz3hrb203pqs Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/57 104 125425 481902 2026-09-18T13:49:19Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig Reg- ning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og {{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag tig anstillede og gientagne Giennemregni... 481902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||47}}</noinclude>hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig Reg- ning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og {{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag tig anstillede og gientagne Giennemregning, men la- der den efterregne af flere, for at være desto vissere. Og naar vi nu saaledes overalt føle denne Trang til Kienderes Overeenstemmelse eller {{sp|Auktoritet,}} Hvor meget stærkere maa den da ikke være i Religi- onssager? Der er det slet ikke muelige at have no- gen fast Troe, naar man ikke foruden sin egen, ved Grandskning og Prøvelse, fundne Overbevisning (thi denne maa naturligviis foregaae al Auktoritet) til- lige har de Vise blandt alle Nationer, i alle Tids- aldre, paa sin Side. Thi denne Overeenstemmelse allene giver den menneskelige Fornuft Ubedrageligheds Præg. — Hvad om nu Regenterne vilde betage os {{sp|Ret- tigheden at tale og skrive?}} Hvorfra skulde Auktoriteten da komme? Hvorledes skulde vi erfare<noinclude> {{kustode|om}}</noinclude> 45omwtjf2cvv7qmpqlrkxo321mzrahv 481903 481902 2026-09-18T13:50:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||47}}</noinclude>hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig Regning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og {{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag tig anstillede og gientagne Giennemregning, men lader den efterregne af flere, for at være desto vissere. Og naar vi nu saaledes overalt føle denne Trang til Kienderes Overeenstemmelse eller {{sp|Auktoritet,}} Hvor meget stærkere maa den da ikke være i Religionssager? Der er det slet ikke muelige at have nogen fast Troe, naar man ikke foruden sin egen, ved Grandskning og Prøvelse, fundne Overbevisning (thi denne maa naturligviis foregaae al Auktoritet) tillige har de Vise blandt alle Nationer, i alle Tidsaldre, paa sin Side. Thi denne Overeenstemmelse allene giver den menneskelige Fornuft Ubedrageligheds Præg. — Hvad om nu Regenterne vilde betage os {{sp|Rettigheden at tale og skrive?}} Hvorfra skulde Auktoriteten da komme? Hvorledes skulde vi erfare<noinclude> {{kustode|om}}</noinclude> kbjopd72tg2h0fl0po4p6qlw4ib2qxv Forfatter:Christoph von Schmid 102 125426 481905 2026-09-18T15:21:15Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Rosa af Tannenburg, eller Barnlig Kjærligheds Magt : En Fortælling for Ungdommen]] (1842) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019040826003 nb.no]" 481905 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Rosa af Tannenburg, eller Barnlig Kjærligheds Magt : En Fortælling for Ungdommen]] (1842) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019040826003 nb.no] jzdx80mjj9v2quhnsq4d1kct0caua27 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/58 104 125427 481908 2026-09-18T17:28:52Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "om andres Overbevisning stemmede med vores eller ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde reflec- tere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med Men- neskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad an- dre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste ha... 481908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|48||}}</noinclude>om andres Overbevisning stemmede med vores eller ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde reflec- tere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med Men- neskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad an- dre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste hans Meninger. — Man paastaae dog ikke at den Regent, der blot tilstaaer {{sp|Nogle}} (f. Ex. Præsterne) Ret til at tale, ikke giør Indgreb i Menneskets Rettighe- der. Thi naar ikke {{sp|Alle}} have den, og frit kunne udøve den, saa kunne hine {{sp|Nogle}} ikke beroelige os med deres Overeenstemmelse, fordi kun andre Men- neskers frie Domme kan have nogen Vægt hos os. Var nu denne Rettighed {{sp|kun}} givet {{sp|Nogle,}} saa maatte man befrygte at blandt disse {{sp|Nogle}} Aftale eller almindelige Love kunde finde Sted, hvorved de nødtes til at stemme overeens: at disse Domme ikke vare {{sp|frie}} Domme, men at de monopolistiske Indha- vere af Rettigheden at tale, giorde et fordeelagtigt fælles Brug deraf, for at tage Andre ved Næsen, som en saadan Rettighed ikke var forundt. — {{nop}}<noinclude> {{kustode|4.) Og</noinclude> jkhq7v97sfyym88ko2l5ognl0p3rmr3 481909 481908 2026-09-18T17:37:56Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|48||}}</noinclude>om andres Overbevisning stemmede med vores eller ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde reflectere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med Menneskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad andre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste hans Meninger. — Man paastaae dog ikke at den Regent, der blot tilstaaer {{sp|Nogle}} (f. Ex. Præsterne) Ret til at tale, ikke giør Indgreb i Menneskets Rettigheder. Thi naar ikke {{sp|Alle}} have den, og frit kunne udøve den, saa kunne hine {{sp|Nogle}} ikke beroelige os med deres Overeenstemmelse, fordi kun andre Menneskers frie Domme kan have nogen Vægt hos os. Var nu denne Rettighed {{sp|kun}} givet {{sp|Nogle,}} saa maatte man befrygte at blandt disse {{sp|Nogle}} Aftale eller almindelige Love kunde finde Sted, hvorved de nødtes til at stemme overeens: at disse Domme ikke vare {{sp|frie}} Domme, men at de monopolistiske Indhavere af Rettigheden at tale, giorde et fordeelagtigt fælles Brug deraf, for at tage Andre ved Næsen, som en saadan Rettighed ikke var forundt. — {{nop}}<noinclude> {{kustode|4.) Og}}</noinclude> k9ro1lfjlpca0ulwdo71wjwtfbo8rjd Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/59 104 125428 481910 2026-09-18T17:50:00Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud- viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som... 481910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud- viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske, i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder). Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tæn kefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der maa allerede være Undervisninger til, over hvilke jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa til- lige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tæn- kende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem- staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab op- stod Monopolium, at Monopolisterne i deres Viden- skab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude> {{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude> r1zkynqsz0g465vfgljeotdkzu94q3i 481911 481910 2026-09-18T18:32:05Z TorbenTT 3431 481911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud- viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske, i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder). Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tæn- kefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der maa allerede være Undervisninger til, over hvilke jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa til- lige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tæn- kende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem- staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab op- stod Monopolium, at Monopolisterne i deres Viden- skab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude> {{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude> seknc7ojvurumibqhwkl3qv9o2op5cs 481912 481911 2026-09-18T18:33:37Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa opstaae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Udviklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske, i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder). Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tænkefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der maa allerede være Undervisninger til, over hvilke jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa tillige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tænkende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem- staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab opstod Monopolium, at Monopolisterne i deres Videnskab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude> {{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude> qq5rn8zaogimrd2ffcu4e8lvu56ib4a 481913 481912 2026-09-18T18:33:49Z TorbenTT 3431 481913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa opstaae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Udviklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske, i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder). Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tænkefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der maa allerede være Undervisninger til, over hvilke jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa tillige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tænkende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem- staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab opstod Monopolium, at Monopolisterne i deres Videnskab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude> {{hoved||D|{{kustode|Vare-}}}}</noinclude> j9ptnllx51jdtrmqcyyrco6egtabvcs Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/60 104 125429 481914 2026-09-18T19:46:14Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "50 Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande. Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E. intet Menneske uden de turde lære og skrive offent- lig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre sig bl... 481914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>50 Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande. Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E. intet Menneske uden de turde lære og skrive offent- lig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre sig blot at inter Menneske {{sp|opfinder}} en Videnskab, men at han sædvanlig kun forarbejder det han {{sp|fore- finder.}} Naar nu de øvrige Mennesker kun fore- sandt {{sp|eet og det samme,}} og {{sp|kun}} det Monopoli- sterne udgive for Sandhed, saa kunde de ogsaa {{sp|kun}} forarbejde {{sp|dette.}} Thi det er dog let at indsee, at jeg, — om en Fyrste giorde migtil saadan en Monopolist, og lod alle Midler at meddele Kundska- ber, (Trykkerierne f. E.,) komme under mit Beslag, saa at hans Undersaattere intet kom til at see, uden det jeg trykkede — og lod dem læse — det er let at indsee siger jeg, at jeg da havde Undersaatternes For- stand gandske i min Magt. — Og kan man vel tænke sig et græsseligere Tyranie? — {{streg|6em}}<noinclude> {{kustode|{{større|VII.}}}}</noinclude> 7hzs3uvnudunop3vsj0xbzct6eu6i2v 481915 481914 2026-09-18T19:48:34Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|50||}}</noinclude>Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande. Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E. intet Menneske uden de turde lære og skrive offentlig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre sig blot at inter Menneske {{sp|opfinder}} en Videnskab, men at han sædvanlig kun forarbejder det han {{sp|forefinder.}} Naar nu de øvrige Mennesker kun forefandt {{sp|eet og det samme,}} og {{sp|kun}} det Monopolisterne udgive for Sandhed, saa kunde de ogsaa {{sp|kun}} forarbejde {{sp|dette.}} Thi det er dog let at indsee, at jeg, — om en Fyrste giorde migtil saadan en Monopolist, og lod alle Midler at meddele Kundskaber, (Trykkerierne f. E.,) komme under mit Beslag, saa at hans Undersaattere intet kom til at see, uden det jeg trykkede — og lod dem læse — det er let at indsee siger jeg, at jeg da havde Undersaatternes Forstand gandske i min Magt. — Og kan man vel tænke sig et græsseligere Tyranie? — {{streg|6em}}<noinclude> {{kustode|{{større|VII.}}}}</noinclude> 1sy41zmj50qt0scnbwkh80zk1xu1wfy Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/61 104 125430 481919 2026-09-18T22:02:15Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|VII.}}}} {{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænke- lig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle {{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Ind- skrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}} eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tæ... 481919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.}}}} {{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænke- lig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle {{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Ind- skrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}} eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden {{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at vir- ke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at indskræn- ke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal Moralisten *) udvikle. De erindre os allesammen blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig *) I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer det som en Trykfeil. {{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}<noinclude> {{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}} <references/></noinclude> s2gn7c6bsgxcubf11ku8c1g7v7umhua 481920 481919 2026-09-18T22:03:59Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.}}}} {{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænkelig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle {{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Indskrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}} eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden {{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at virke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at indskrænke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal Moralisten <ref>I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer det som en Trykfeil. {{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}</ref>) udvikle. De erindre os allesammen blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig<noinclude> {{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}} <references/></noinclude> 2a8zq7ig5mrxktb6bh1cb1d7lt44dw0 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/62 104 125431 481921 2026-09-18T22:17:05Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Over- bevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticis- me), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre over- spændte Fordringer paa Sandhed. — Men hvorfore, kunde man sige, skal da Ret- tigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Ind- skrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig som... 481921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Over- bevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticis- me), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre over- spændte Fordringer paa Sandhed. — Men hvorfore, kunde man sige, skal da Ret- tigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Ind- skrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme Forhold til det menneskelige Selskab}} som den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger, der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra den gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot fore- gaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der vir- kes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med saadanne Handlinger som have Indflydelse paa Sta- ten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken {{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes Rettig- heder}} derved lide noget. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude> 7a2udwumirr27snx77obt653ydru54w 481922 481921 2026-09-18T22:18:07Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Overbevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticisme), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre overspændte Fordringer paa Sandhed. — Men hvorfore, kunde man sige, skal da Rettigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Indskrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme Forhold til det menneskelige Selskab}} som den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger, der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra den gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot foregaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der virkes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med saadanne Handlinger som have Indflydelse paa Staten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken {{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes Rettigheder}} derved lide noget. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude> 3jz7s2ampf1o0odm1a2teyes0nwctlk