Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.20
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
MediaWiki:Gadgets-definition
8
17985
481907
78930
2026-09-18T16:37:44Z
WikiBayer
5918
481907
wikitext
text/x-wiki
== diverse ==
* hotcat[rights=edit]|hotcat.js
* UTCLiveClock[dependencies=mediawiki.util,mediawiki.api]|UTCLiveClock.js
== korrektur ==
* NopInserter[dependencies=mediawiki.util|rights=edit]|NopInserter.js
dgd9pok6rixl5p51989n5mxwugp2pv5
Side:Om friheden (1876).djvu/163
104
36577
481923
232340
2026-09-19T11:25:29Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
481923
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|151}}</noinclude>stadig udsat for den Fristelse at synke ned i dvask
Slendrian, eller -- hvis den nu og da forlader Trædemollen
-- at styrte sig over en kun halvt undersøgt
ufordøjet Ide, der har grebet et eller andet ledende
Medlems Fantasi, og det eneste Baand paa disse nøje
forbundne, skjent tilsyneladende modstridende Strømninger,
den eneste Spore, der kan holde selve Standens
Dygtighed i Vejret, er Muligheden af den uden for
Standen staaende lige saa store Dygtigheds aarvaagne
Kritik. Det er derfor nødvendigt, at der uafhængig
af Regeringen findes Midler, hvorved saadan Dygtighed
kan dannes, og som kunne skaffe den den Lejlighed og
Erfaring, der behoves for at fælde en korrekt Dom
over de store praktiske Spørgsmaal. Hvis vi bestandig
ville besidde en dygtig og kraftig '''Embedsstand''' fremfor
alt en Embedsstand, der er i Stand til at udtænke og
villig til at antage Forbedringer; hvis vi ikke ville have,
at vort Bureaukrati skal udarte til et Pedantokrati, --
saa maa denne Stand ikke lægge Beslag paa alle de
Beskjæftigelser, der danne og udvikle de Evner, Herredommet
over Samfundet bøhover.
At bestemme det Punkt, paa hvilket disse for
menneskelig Frihed og Fremgang saa farlige Følger
begynde, eller rettere det Punkt, paa hvilket de begynde
at faa Overmagt over de Fordele, der følge med den
samlede Anvendelse af Samfundsmagten under Samfundets
anerkjendte Førere for derved at fjærne de
Hindringer, der staa i Vejen for dets Velvære; at
sikre saa mange af den centraliserede Magts og Forstands
Fordele, som kunne opnaas uden at overføre
for stor en Del af den almindelige Virksomhed i
Regeringskanalerne, -- er et af Regeringskunstens
mest vanskelige og mest indviklede Spørgsmaal. Det
er for en stor Del et Detailspørgsmaal, ved hvilket
mange og forskjelligartede Hensyn maa tages i Betragtning,
og for hvilket ingen bestemt Regel kan slaas fast.
Men jeg tror, at den praktiske Grundsætning, der sikrer
mod alle Farer; det Ideal der maa haves i Sigte; det<noinclude><references/></noinclude>
1fbx5ornoroyiqgngxuz4rf3e6bb67r
Side:Om friheden (1876).djvu/164
104
36578
481924
232341
2026-09-19T11:47:27Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
481924
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|152}}</noinclude>Maal med hvilket alle Ordninger, der tilsigte en Løsning
af Vanskeligheden, maa proves, -- kan udtrykkes i disse
Ord: den største med en kraftig Virksomhed forenelig
Deling af Magten; men den størst mulige Sammentrængen
af Kundskab i Midtpunktet, hvor fra den da
atter bør udbrede sig videre. Saaledes skulde alle Sager,
som hører til den kommunale Forvaltning, og som
ikke bedst kunne overlades til de deri umiddelbart
interesserede, lige som i Ny-England fordeles imellem
adskilte Myndigheder, der skulde vælges af Kommunen;
men desforuden skulde der for hver Afdeling af de
stedlige Anliggender være et Centraltilsyn, der skulde
være en Gren af den almindelige Regering. Ved dette
Overtilsyn skulde der samles som i et Brændpunkt al
den Mangfoldighed af Kundskab og Erfaring, der kunde
udledes af denne offentlige Forretningsgrens Virksomhed
i alle Kommunerne, af alt tilsvarende i fremmede Lande
og af Statslærens almindelige Grundsætninger. Dette
Centralorgan skulde have Ret til at erfare alt hvad
der skete, og dets særlige Pligt skulde være at gjøre den
paa et Sted erhvervede Kundskab tilgængelig for de andre.
Da det ved sin ophøjede Plads og omfattende Iagttagelseskreds
var hævet over Stedets smaalige Fordomme
og snævre Synsmaader, vilde dets Raad ganske
naturlig faa megen Vægt; derimod skulde, mener jeg,
dets virkelige Magt som en vedvarende Institution være
indskrænket til at tvinge de stedlige Myndigheder til
at adlyde de Love, der vare blevne dem givne til Rettesnor.
I alle Sager, i hvilke der ikke var givet almindelige
Forskrifter, skulde disse Myndigheder overlades til
deres egen Demmekraft under Ansvar for deres Vælgere.
For Brud paa Forskrifterne skulde de derimod være
ansvarlige lige over for Loven, og selve Forskrifterne
skulde fastsættes af den lovgivende Magt; den centrale
Forvaltningsmyndighed skulde kun vaage over, at de
overholdtes, og hvis de ikke paa en tilbørlig Maade
fulgtes, skulde den, efter Tilfældets Natur, appellere til
Domstolene for at hævde Lovens Opfyldelse eller anmode<noinclude><references/></noinclude>
4pfxnqccwx1avctwrfymc95ayd1feo2
Side:Om friheden (1876).djvu/165
104
36581
481925
232342
2026-09-19T11:55:28Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
481925
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|153}}</noinclude>Vælgerne om at afskedige de Embedsmænd, der ikke
havde overholdt Loven paa en med dens Aand stemmende
Maade. Saadant er i det hele taget det Overtilsyn,
>>the poor law board<< her i Landet skal have
med Forvalterne af Fattigskatten. Den Magt, denne
Øvrighed havde ud over denne Grænse, var i dette.
særlige Tilfælde berettiget og nødvendig, fordi den
tjente til at fjærne en slet Forvaltnings rodfæstede Vaner
i Sager, der ikke alene stærkt berørte vedkommende
Steder selv, men hele Samfundet, da intet Sted har
nogen moralsk Ret til ved slet Bestyrelse at gjøre sig
til et Sæde for Pauperismen, der jo nødvendigvis maa
strømme over i andre Egne, hvorved hele Arbejderbefolkningens
moralske og fysiske Kaar ødelægges.
Den Magt >>the poor law board<< havde til at udøve
administrativ Tvang og en vis underordnet Lovgivningsvirksomhed,
blev af Hensyn til den offentlige Mening
kun meget sparsomt benyttet; men lod sig i et Tilfælde
af saa overvejende national Interesse fuldkommen
retfærdiggjøre; derimod vilde den aldeles ikke have
været paa sin Plads ved Overtilsynet med rent stedlige
Interesser. Men et for alle Egue fælles Organ for Kundskab
og Oplysning vilde være lige værdifuldt paa alle
Forvaltningens Omraader. En Regering kan ikke have
for meget af den Art Virksomhed, der ikke hindrer,
men understøtter og opmuntrer de enkeltes Bestræbelser
og Udvikling. Ulykken begynder, naar den i Stedet
for at fremkalde Individernes og Klassernes Virksomhed
og Magt, lader sin Virksomhed afløse deres; naar den
i Stedet for at give Oplysning, Raad og lejlighedsvis
Dadel, lader dem arbejde i Lænker eller skyder dem
til Side og besørger Arbejdet for dem. Statens Værd
falder dog til syvende og sidst sammen med dens
enkelte Medlemmers Værd. Den Stat, der sætter sine
Medlemmers aandelige Udvikling og Dannelse til Side
for en Smule mere administrativ Dygtighed i Forretningernes
Enkeltheder eller det Skin heraf, som Øvelsen
giver; den Stat, der kuer sine Medlemmers Væxt for<noinclude><references/></noinclude>
kfxwnrki24cpysi4no6d9obv7u87oco
Side:Om friheden (1876).djvu/166
104
36586
481926
232343
2026-09-19T11:56:38Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
481926
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|154}}</noinclude>at gjøre dem til mere lærvillige Redskaber i dens
Hænder, selv om det er i en god Hensigt, -- vil se,
at der i Virkeligheden ikke kan udrettes noget stort
med smaa Mennesker; den vil opdage, at den Fuldkommenhed
i Maskineriet, for hvilken den har opofret
alt, til syvende og sidst ikke vil nytte den noget, fordi
den mangler den Livskraft, som den har banlyst, for
saaledes at faa Maskinen til at arbejde mere rolig.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
bfefz4qt7897tikph8cr9ckpy9uftf3
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/49
104
97054
481904
481524
2026-09-18T14:48:02Z
TorbenTT
3431
481904
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLII —}}}}</noinclude>voris Kongelig Huus og Familie igien
{{højre sidenote|13}}indført, allernaadigst anbefalet, at efter
adskillige Udkastelser, som til een
fuldkommen Lovbog vare giorte, een
særdelis skulle samlis og forfattis af Loven,
Recesserne, Ordinantzerne og de til den
Tid udgangne Forordninger, saa vit med
den Kongelig Souveraine Arve-Regæring
og ellers Tidernis Tilstand kunde over
eens komme og tienlig være at
{{højre sidenote|14}} indføris til een Lighed udj Loven og
Rettergangen udj samtlige Rigets
underliggende Lande, saa vel som til Lovens
Forbedring, hvis i de forrige Love og
Forordninger ikke saa lige var i agt
taget.<ref>{{k|Til:}} skulle samlis... taget, {{k|er til Dels kgl. Missive
til Rasmus Vinding 1669 11. Maris om at
udarbejde et fuldkomment Corpus juris Danici Kilde
(Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov
I S. 364).</ref> Dette Verk, som saaledis efter
Kongelig Befalning var samlet og forfattet
Aar 1669, Aaret før end Gud
kaldede Højstbemælte Voris SI: Her
{{højre sidenote|15}} Fader fra dette Jordiske til sit ævige
{{kustode|Him-}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
pok7ohnrrfyasy43tulx3ffsezds6va
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9
104
99737
481916
481714
2026-09-18T21:38:37Z
TorbenTT
3431
481916
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}}
{{TOC begin}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I. Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}}<noinclude>{{TOC end}}
{{kustode|IX.}}</noinclude>
90f68gbyj1eif9rz8xqye82qv18a2f2
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10
104
99738
481917
481710
2026-09-18T21:48:27Z
TorbenTT
3431
481917
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Indhold}}}}
{{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tollerantze.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}}
{{TOC end}}
{{streg|6em}}
{{nop}}<noinclude>
{{kustode|Om}}</noinclude>
o9ezqh8x1z1fgbtn6i4jndsev9m44dj
481918
481917
2026-09-18T21:53:58Z
TorbenTT
3431
481918
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Indhold}}}}
{{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tolleranze.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}}
{{TOC end}}
{{streg|6em}}
{{nop}}<noinclude>
{{kustode|Om}}</noinclude>
pdmkiz32n23kcjx2rjfh41bix6zv9t9
Fyrsten
0
125279
481906
481277
2026-09-18T16:37:13Z
Johshh
9757
481906
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=5 to=5 header=1 />
{{Padded page break}}
<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=7 to=7 />
{{Padded page break}}
<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=9 to=10 />
{{Padded page break}}
{{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhold|comment=(ikke i originalen)}}
{| style="width:100%"
|-
| colspan=2 style="text-align:center" | '''I.'''
|-
| [[Fyrsten/Første Kapitel|Første Kapitel]] || style="text-align:right" | 5
|-
| [[Fyrsten/Andet Kapitel|Andet Kapitel]] || style="text-align:right" | 5
|-
| [[Fyrsten/Tredje Kapitel|Tredje Kapitel]] || style="text-align:right" | 7
|-
| [[Fyrsten/Fjerde Kapitel|Fjerde Kapitel]] || style="text-align:right" | 18
|-
| [[Fyrsten/Femte Kapitel|Femte Kapitel]] || style="text-align:right" | 22
|-
| [[Fyrsten/Sjette Kapitel|Sjette Kapitel]] || style="text-align:right" | 24
|-
| [[Fyrsten/Syvende Kapitel|Syvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 29
|-
| [[Fyrsten/Ottende Kapitel|Ottende Kapitel]] || style="text-align:right" | 39
|-
| [[Fyrsten/Niende Kapitel|Niende Kapitel]] || style="text-align:right" | 45
|-
| [[Fyrsten/Tiende Kapitel|Tiende Kapitel]] || style="text-align:right" | 50
|-
| [[Fyrsten/Ellevte Kapitel|Ellevte Kapitel]] || style="text-align:right" | 53
|-
| [[Fyrsten/Tolvte Kapitel|Tolvte Kapitel]] || style="text-align:right" | 57
|-
| [[Fyrsten/Trettende Kapitel|Trettende Kapitel]] || style="text-align:right" | 64
|-
| [[Fyrsten/Fjortende Kapitel|Fjortende Kapitel]] || style="text-align:right" | 69
|-
| [[Fyrsten/Femtende Kapitel|Femtende Kapitel]] || style="text-align:right" | 73
|-
| [[Fyrsten/Sextende Kapitel|Sextende Kapitel]] || style="text-align:right" | 75
|-
| [[Fyrsten/Syttende Kapitel|Syttende Kapitel]] || style="text-align:right" | 79
|-
| [[Fyrsten/Attende Kapitel|Attende Kapitel]] || style="text-align:right" | 83
|-
| [[Fyrsten/Nittende Kapitel|Nittende Kapitel]] || style="text-align:right" | 87
|-
| [[Fyrsten/Tyvende Kapitel|Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 102
|-
| [[Fyrsten/Et og Tyvende Kapitel|Et og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 108
|-
| [[Fyrsten/To og Tyvende Kapitel|To og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 113
|-
| [[Fyrsten/Tre og Tyvende Kapitel|Tre og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 115
|-
| [[Fyrsten/Fire og Tyvende Kapitel|Fire og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 118
|-
| [[Fyrsten/Fem og Tyvende Kapitel|Fem og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 121
|-
| [[Fyrsten/Sex og Tyvende Kapitel|Sex og Tyvende Kapitel]] || style="text-align:right" | 126
|-
| [[Fyrsten/Bilag|Bilag]] || style="text-align:right" | 132
|}
{{Div end}}
{{Autoritetsdata}}
{{PD-old-70-expired}}
[[Kategori:1876]]
h2z14iuowfpood1eid7nw96yi6o4jrv
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/56
104
125424
481900
2026-09-18T12:30:29Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig over denne Punkt. — Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den opkommer, na...
481900
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|46||}}</noinclude>os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke
frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig
over denne Punkt. —
Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer
ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil
sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er
en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens
Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke
og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den
opkommer, naar alle de Mennesker, jeg anseer for
Kiendere, ere enige med mig, og imellem sig selv
indbyrdes, om at holde en vis Ting for Sandhed. –
Det er klart at en saadan Overeensstemmelse
mellem indsigtsfulde Mennesker giver en høi Grad
af Beroeligelse. Thi der er hos os en naturlig
Beskedenheds Følelse, som giør, at vi i vigtige An-
liggender ikke gierne dømme allene, men ogsaa høre
andre Kyndiges Dom derom. Vi holde det alt for-
mueligt, ved den redeligste Bestræbelse for Sand-
hed, at kunne feile til at vi skulde være stolte af vo-
res Undersøgelser og de deraf dragne Resultatet.
Vildfarelse forekommer os mindre muelig, naar
flere gjennemtankte og undersøgte den samme Sæt-<noinclude>
{{kustode|ning,}}</noinclude>
p3f5ffft7m7ezng4ehk8uvtjqdjz4yv
481901
481900
2026-09-18T12:42:45Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481901
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|46||}}</noinclude>os berøvet — naar Rettigheden at skrive og tale ikke
frit tør udøves. — Jeg vil nærmere forklare mig
over denne Punkt. —
Først maa jeg sige mine Læsere hvad jeg forstaaer
ved {{sp|Auktoritet,}} at de ikke skulle troe, at jeg vil
sætte Fornuften selv en Vornæse paa. Auktoritet er
en blot {{sp|Overvægt}} (Zugewicht) paa Sandhedens
Vægtskaal, som skal give den, ved egen Eftertanke
og Prøvelse, fundne Overbevisning ny Styrke, den
opkommer, naar {{sp|alle}} de Mennesker, jeg anseer for
Kiendere, ere enige med mig, og imellem sig selv
indbyrdes, om at holde en vis Ting for Sandhed. –
Det er klart at en saadan Overeensstemmelse
mellem indsigtsfulde Mennesker giver en høi Grad
af Beroeligelse. Thi der er hos os en naturlig
Beskedenheds Følelse, som giør, at vi i vigtige An-
liggender ikke gierne dømme allene, men ogsaa høre
andre Kyndiges Dom derom. Vi holde det alt for
mueligt, ved den redeligste Bestræbelse for
Sandhed, at kunne feile til at vi skulde være stolte af
vores Undersøgelser og de deraf dragne Resultater.
Vildfarelse forekommer os mindre muelig, naar
flere gjennemtankte og undersøgte den samme Sæt-<noinclude>
{{kustode|ning,}}</noinclude>
br972thbvidb73vwe31qz3hrb203pqs
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/57
104
125425
481902
2026-09-18T13:49:19Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig Reg- ning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og {{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag tig anstillede og gientagne Giennemregni...
481902
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||47}}</noinclude>hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa
de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en
saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og
vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver
fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette
Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig Reg-
ning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og
{{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag
tig anstillede og gientagne Giennemregning, men la-
der den efterregne af flere, for at være desto vissere.
Og naar vi nu saaledes overalt føle denne Trang
til Kienderes Overeenstemmelse eller {{sp|Auktoritet,}}
Hvor meget stærkere maa den da ikke være i Religi-
onssager? Der er det slet ikke muelige at have no-
gen fast Troe, naar man ikke foruden sin egen, ved
Grandskning og Prøvelse, fundne Overbevisning (thi
denne maa naturligviis foregaae al Auktoritet) til-
lige har de Vise blandt alle Nationer, i alle Tids-
aldre, paa sin Side. Thi denne Overeenstemmelse
allene giver den menneskelige Fornuft Ubedrageligheds
Præg. —
Hvad om nu Regenterne vilde betage os {{sp|Ret-
tigheden at tale og skrive?}} Hvorfra skulde
Auktoriteten da komme? Hvorledes skulde vi erfare<noinclude>
{{kustode|om}}</noinclude>
45omwtjf2cvv7qmpqlrkxo321mzrahv
481903
481902
2026-09-18T13:50:28Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481903
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||47}}</noinclude>hing, veiede Med- og Modgrundene, og faldt paa
de samme Resultater som vi. Vi føle os ved en
saadan {{sp|Overeensstemmelse}} mere beroeligede, og
vor Troe paa den fælleds fundne Sandhed bliver
fastere – og virksommere. Det gaaer os i dette
Tilfælde, som den der har en svær og vidtløftig
Regning for sig, hvor det kommer an paa {{sp|Mit}} og
{{sp|Dit,}} han troer ikke gierne sin egen nok saa nøiag
tig anstillede og gientagne Giennemregning, men
lader den efterregne af flere, for at være desto vissere.
Og naar vi nu saaledes overalt føle denne Trang
til Kienderes Overeenstemmelse eller {{sp|Auktoritet,}}
Hvor meget stærkere maa den da ikke være i
Religionssager? Der er det slet ikke muelige at have
nogen fast Troe, naar man ikke foruden sin egen, ved
Grandskning og Prøvelse, fundne Overbevisning (thi
denne maa naturligviis foregaae al Auktoritet)
tillige har de Vise blandt alle Nationer, i alle
Tidsaldre, paa sin Side. Thi denne Overeenstemmelse
allene giver den menneskelige Fornuft Ubedrageligheds
Præg. —
Hvad om nu Regenterne vilde betage os
{{sp|Rettigheden at tale og skrive?}} Hvorfra skulde
Auktoriteten da komme? Hvorledes skulde vi erfare<noinclude>
{{kustode|om}}</noinclude>
kbjopd72tg2h0fl0po4p6qlw4ib2qxv
Forfatter:Christoph von Schmid
102
125426
481905
2026-09-18T15:21:15Z
Johshh
9757
Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Rosa af Tannenburg, eller Barnlig Kjærligheds Magt : En Fortælling for Ungdommen]] (1842) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019040826003 nb.no]"
481905
wikitext
text/x-wiki
{{Forfatter}}
*[[Rosa af Tannenburg, eller Barnlig Kjærligheds Magt : En Fortælling for Ungdommen]] (1842) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019040826003 nb.no]
jzdx80mjj9v2quhnsq4d1kct0caua27
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/58
104
125427
481908
2026-09-18T17:28:52Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "om andres Overbevisning stemmede med vores eller ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde reflec- tere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med Men- neskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad an- dre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste ha...
481908
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|48||}}</noinclude>om andres Overbevisning stemmede med vores eller
ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde reflec-
tere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden
hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med Men-
neskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad an-
dre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne
sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da
forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter
som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste hans
Meninger. — Man paastaae dog ikke at den Regent,
der blot tilstaaer {{sp|Nogle}} (f. Ex. Præsterne) Ret til
at tale, ikke giør Indgreb i Menneskets Rettighe-
der. Thi naar ikke {{sp|Alle}} have den, og frit kunne
udøve den, saa kunne hine {{sp|Nogle}} ikke beroelige os
med deres Overeenstemmelse, fordi kun andre Men-
neskers frie Domme kan have nogen Vægt hos os.
Var nu denne Rettighed {{sp|kun}} givet {{sp|Nogle,}} saa
maatte man befrygte at blandt disse {{sp|Nogle}} Aftale
eller almindelige Love kunde finde Sted, hvorved de
nødtes til at stemme overeens: at disse Domme ikke
vare {{sp|frie}} Domme, men at de monopolistiske Indha-
vere af Rettigheden at tale, giorde et fordeelagtigt
fælles Brug deraf, for at tage Andre ved Næsen,
som en saadan Rettighed ikke var forundt. —
{{nop}}<noinclude>
{{kustode|4.) Og</noinclude>
jkhq7v97sfyym88ko2l5ognl0p3rmr3
481909
481908
2026-09-18T17:37:56Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481909
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|48||}}</noinclude>om andres Overbevisning stemmede med vores eller
ey, og hvo disse Andre vare — om vi skulde
reflectere paa deres Dom eller ey? — Sandelig, uden
hiin Rettighed vilde det see bedrøvelige ud med
Menneskenes Troe. Intet Menneske vidste da hvad
andre tænke. Intet Menneske kunde da sammenligne
sin Sandhed med andres Sandhed. Ingen kunde da
forskaffe sig den trøstende Tanke, at de han agter
som vise Mænd, tænke ligesom han og stadfæste hans
Meninger. — Man paastaae dog ikke at den Regent,
der blot tilstaaer {{sp|Nogle}} (f. Ex. Præsterne) Ret til
at tale, ikke giør Indgreb i Menneskets
Rettigheder. Thi naar ikke {{sp|Alle}} have den, og frit kunne
udøve den, saa kunne hine {{sp|Nogle}} ikke beroelige os
med deres Overeenstemmelse, fordi kun andre
Menneskers frie Domme kan have nogen Vægt hos os.
Var nu denne Rettighed {{sp|kun}} givet {{sp|Nogle,}} saa
maatte man befrygte at blandt disse {{sp|Nogle}} Aftale
eller almindelige Love kunde finde Sted, hvorved de
nødtes til at stemme overeens: at disse Domme ikke
vare {{sp|frie}} Domme, men at de monopolistiske
Indhavere af Rettigheden at tale, giorde et fordeelagtigt
fælles Brug deraf, for at tage Andre ved Næsen,
som en saadan Rettighed ikke var forundt. —
{{nop}}<noinclude>
{{kustode|4.) Og}}</noinclude>
k9ro1lfjlpca0ulwdo71wjwtfbo8rjd
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/59
104
125428
481910
2026-09-18T17:50:00Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne, fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}} dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud- viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter, som...
481910
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne,
fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og
Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem
lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke
gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op
staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle
andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}}
dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud-
viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter,
som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske,
i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder).
Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig
have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet
Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan
han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide
Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tæn
kefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der
maa allerede være Undervisninger til, over hvilke
jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa til-
lige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig
i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tæn-
kende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem-
staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab op-
stod Monopolium, at Monopolisterne i deres Viden-
skab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude>
{{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude>
r1zkynqsz0g465vfgljeotdkzu94q3i
481911
481910
2026-09-18T18:32:05Z
TorbenTT
3431
481911
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne,
fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og
Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem
lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke
gielder som almindelig Menneskerettighed, saa op
staae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle
andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}}
dem Tænke Friheden. — Man prøve Ud-
viklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter,
som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske,
i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder).
Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig
have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet
Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan
han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide
Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min Tæn-
kefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der
maa allerede være Undervisninger til, over hvilke
jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa til-
lige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig
i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange tæn-
kende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem-
staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab op-
stod Monopolium, at Monopolisterne i deres Viden-
skab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude>
{{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude>
seknc7ojvurumibqhwkl3qv9o2op5cs
481912
481911
2026-09-18T18:33:37Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481912
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne,
fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og
Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem
lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke
gielder som almindelig Menneskerettighed, saa
opstaae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle
andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}}
dem Tænke Friheden. — Man prøve
Udviklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter,
som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske,
i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder).
Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig
have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet
Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan
han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide
Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min
Tænkefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der
maa allerede være Undervisninger til, over hvilke
jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa
tillige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig
i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange
tænkende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem-
staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab
opstod Monopolium, at Monopolisterne i deres
Videnskab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude>
{{hoved||D|{{kustode|Vare}}}}</noinclude>
qq5rn8zaogimrd2ffcu4e8lvu56ib4a
481913
481912
2026-09-18T18:33:49Z
TorbenTT
3431
481913
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||49}}</noinclude>4.) Og siden jeg jnst taler om Enehandlerne,
fasder mig et fierde Hovedbeviis ind for Tale- og
Skrive-Nettighedens Almindelighed: følgende nem
lig: Naar Rertigheden at meddele sine Tanker, ikke
gielder som almindelig Menneskerettighed, saa
opstaae {{sp|Sandheds Enehandlere,}} hvilke giøre alle
andre Mennesker til {{sp|Slaver,}} og tillige {{sp|berøve}}
dem Tænke Friheden. — Man prøve
Udviklingen af dette Beviis. — Jeg forudsætter,
som jeg ovenfor har anmærket, at intet Menneske,
i noget Videnskabsfag, kan være Opfinder (Erfinder).
Den der vil lære en Videnskab heel, maa nødvendig
have Forgiængere som derover have tænkt, anstillet
Iagttagelser og meddeelt deres Ideer. Siden kan
han tænke videre, giøre nye Iagtragelser, og udvide
Videnskaben. Naar jeg altsaa skal bruge min
Tænkefriehed, saa maa jeg have et Objekt d. e.: der
maa allerede være Undervisninger til, over hvilke
jeg nu tænker og anstiller Prøver, og der maa
tillige være Mennesker, der tænke og arbejde med mig
i det samme Videnskabsfag, Thi uden mange
tænkende Menneskers Bidrag vil ingen Videnskab frem-
staae. Og nu sætte man at der i en Videnskab
opstod Monopolium, at Monopolisterne i deres
Videnskab udkrammede en Deel Kundskaber, som i et<noinclude>
{{hoved||D|{{kustode|Vare-}}}}</noinclude>
j9ptnllx51jdtrmqcyyrco6egtabvcs
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/60
104
125429
481914
2026-09-18T19:46:14Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "50 Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande. Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E. intet Menneske uden de turde lære og skrive offent- lig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre sig bl...
481914
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>50
Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som
ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande.
Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar
Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i
Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E.
intet Menneske uden de turde lære og skrive offent-
lig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke
flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at
tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre
sig blot at inter Menneske {{sp|opfinder}} en Videnskab,
men at han sædvanlig kun forarbejder det han {{sp|fore-
finder.}} Naar nu de øvrige Mennesker kun fore-
sandt {{sp|eet og det samme,}} og {{sp|kun}} det Monopoli-
sterne udgive for Sandhed, saa kunde de ogsaa {{sp|kun}}
forarbejde {{sp|dette.}} Thi det er dog let at indsee, at
jeg, — om en Fyrste giorde migtil saadan en
Monopolist, og lod alle Midler at meddele Kundska-
ber, (Trykkerierne f. E.,) komme under mit Beslag,
saa at hans Undersaattere intet kom til at see, uden
det jeg trykkede — og lod dem læse — det er let at
indsee siger jeg, at jeg da havde Undersaatternes For-
stand gandske i min Magt. — Og kan man vel
tænke sig et græsseligere Tyranie? —
{{streg|6em}}<noinclude>
{{kustode|{{større|VII.}}}}</noinclude>
7hzs3uvnudunop3vsj0xbzct6eu6i2v
481915
481914
2026-09-18T19:48:34Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481915
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|50||}}</noinclude>Vare-Magazin, og vovede at erklære alt, hvad som
ikke var fra deres Magazin, for Kontrabande.
Man sætte videre, hvilket vilde være en umiddelbar
Følge, at Monopolisterne ene havde Midlerne i
Hænder at meddele andre deres Kundskaber at f. E.
intet Menneske uden de turde lære og skrive
offentlig over en Videnskab, o. s. v. Vilde deraf ikke
flyde at de øvrige Mennesker bleve tvungne til at
tænke og dømme saaledes som de? Thi man erindre
sig blot at inter Menneske {{sp|opfinder}} en Videnskab,
men at han sædvanlig kun forarbejder det han
{{sp|forefinder.}} Naar nu de øvrige Mennesker kun
forefandt {{sp|eet og det samme,}} og {{sp|kun}} det
Monopolisterne udgive for Sandhed, saa kunde de ogsaa {{sp|kun}}
forarbejde {{sp|dette.}} Thi det er dog let at indsee, at
jeg, — om en Fyrste giorde migtil saadan en
Monopolist, og lod alle Midler at meddele
Kundskaber, (Trykkerierne f. E.,) komme under mit Beslag,
saa at hans Undersaattere intet kom til at see, uden
det jeg trykkede — og lod dem læse — det er let at
indsee siger jeg, at jeg da havde Undersaatternes
Forstand gandske i min Magt. — Og kan man vel
tænke sig et græsseligere Tyranie? —
{{streg|6em}}<noinclude>
{{kustode|{{større|VII.}}}}</noinclude>
1sy41zmj50qt0scnbwkh80zk1xu1wfy
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/61
104
125430
481919
2026-09-18T22:02:15Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|VII.}}}} {{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænke- lig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle {{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Ind- skrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}} eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tæ...
481919
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.}}}}
{{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at
tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at
tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænke-
lig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal
tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle
{{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Ind-
skrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}}
eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun
imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden
{{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart
at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent
physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at
tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation
i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at vir-
ke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud
paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig
for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at indskræn-
ke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal
Moralisten *) udvikle. De erindre os allesammen
blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig
*) I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes
ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer
det som en Trykfeil.
{{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}<noinclude>
{{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}}
<references/></noinclude>
s2gn7c6bsgxcubf11ku8c1g7v7umhua
481920
481919
2026-09-18T22:03:59Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481920
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.}}}}
{{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at
tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at
tænke,}} er og maa være en almindelig
uforkrænkelig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal
tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle
{{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver
Indskrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}}
eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun
imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden
{{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart
at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent
physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at
tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation
i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at
virke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud
paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig
for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at
indskrænke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal
Moralisten <ref>I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes
ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer
det som en Trykfeil.
{{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}</ref>) udvikle. De erindre os allesammen
blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig<noinclude>
{{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}}
<references/></noinclude>
2a8zq7ig5mrxktb6bh1cb1d7lt44dw0
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/62
104
125431
481921
2026-09-18T22:17:05Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Over- bevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticis- me), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre over- spændte Fordringer paa Sandhed. — Men hvorfore, kunde man sige, skal da Ret- tigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Ind- skrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig som...
481921
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Over-
bevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticis-
me), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen
imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre over-
spændte Fordringer paa Sandhed. —
Men hvorfore, kunde man sige, skal da Ret-
tigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Ind-
skrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den
anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig
som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme
Forhold til det menneskelige Selskab}} som
den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger,
der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra
den gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot fore-
gaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første
kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der vir-
kes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction
indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det
andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med
saadanne Handlinger som have Indflydelse paa Sta-
ten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken
{{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes Rettig-
heder}} derved lide noget. —
{{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude>
7a2udwumirr27snx77obt653ydru54w
481922
481921
2026-09-18T22:18:07Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
481922
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen
Overbevisning udarte til en farlig Tvivlesyge
(Skepticisme), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen
imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre
overspændte Fordringer paa Sandhed. —
Men hvorfore, kunde man sige, skal da
Rettigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}}
Indskrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den
anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig
som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme
Forhold til det menneskelige Selskab}} som
den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger,
der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra
den gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot
foregaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første
kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der
virkes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction
indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det
andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med
saadanne Handlinger som have Indflydelse paa
Staten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken
{{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes
Rettigheder}} derved lide noget. —
{{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude>
3jz7s2ampf1o0odm1a2teyes0nwctlk