Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 3058 481960 30650 2026-09-20T13:28:25Z Johshh 9757 481960 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Rudyard Kipling |Datoer= (1865 – 1936) |GemUnder=Kipling, Rudyard |Wikipedia=Rudyard Kipling |Wikiquote= |Wikicommons= |Biografi=Født i Bombay, Indien og uddannet i England |TOC= |Billede=Rudyard Kipling.jpg }} *[[Junglebogen]] (1894) *[[Den Nye Junglebog]] (1897) [https://catalog.hathitrust.org/Record/100547036 hathitrust] *[[Skabningens Mangfoldighed]] (1917) *[[Stilk og Co]] (1927) 46o4tup2jpbjb0lgbsx1eeg4xexfwn5 481962 481960 2026-09-20T14:10:14Z Johshh 9757 481962 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Rudyard Kipling |Datoer= (1865 – 1936) |GemUnder=Kipling, Rudyard |Wikipedia=Rudyard Kipling |Wikiquote= |Wikicommons= |Biografi=Født i Bombay, Indien og uddannet i England |TOC= |Billede=Rudyard Kipling.jpg }} *[[Junglebogen]] (1894) *[[Den Nye Junglebog]] (1897) {{Indeks|Den nye jungle-bog (1897).djvu}} *[[Skabningens Mangfoldighed]] (1917) *[[Stilk og Co]] (1927) bcosc3ycrkxl3f684qoimlpekuqi4fk 104 99739 481991 481675 2026-09-20T15:34:33Z TorbenTT 3431 481991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{X-larger|{{sp|og dens}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> aa1nt7b83zy4dhbmjph90xizgo5qlta 104 99740 481993 481676 2026-09-20T15:36:43Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.}}}} {{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed. Dens Savn er Elendighed. Først den giver al Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder, bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte hende. {{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter. Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude> bwzilpgvffkx01uojje2lh114lsx2ke 104 99742 481997 481717 2026-09-20T15:50:00Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Tvang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertænker Sagen alvorlig!}} Frihed {{sp|at boe?}} — Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|jeg}}</noinclude> kkoigobrejtbqxprk54e54i611bx466 481998 481997 2026-09-20T15:50:11Z TorbenTT 3431 481998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Tvang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertænker Sagen alvorlig!}} Frihed {{sp|at boe?}} — Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|Jeg}}</noinclude> twcpq9y6ekwh1t30p0mqzywt4gbnrb0 104 99743 482010 481684 2026-09-20T17:31:07Z TorbenTT 3431 482010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.}}}} Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}.At man lærer at tænke selv, at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man selv har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> 4bg33eqk2rspzvr2ktpxgwgooxfhmy7 482011 482010 2026-09-20T17:31:18Z TorbenTT 3431 482011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.}}}} Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}. At man lærer at tænke selv, at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man selv har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> 51bg1g7ujm1xnbzmm1t204gajiictbr 104 99744 482000 481681 2026-09-20T15:53:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|6||}}</noinclude>Mine Grunde tilsammen tagne bestaae i disse tvende Sætninger. 1) {{sp|Frihed}} at tænke og dømme er {{sp|den eneste}} sande Kilde til al menneskelig {{sp|Oplysning:}} og uden den er ingen Aands Dannelse muelig for os. 2) Oplysning er den væsentlige Grund til al menneskelig Lyksalighed: sand Lyksalighed er ikke muelig uden Oplysning: og som et Menneskes Oplysning tiltager, saaledes stiger ogsaa hans Beqvemhed til at blive et lykkeligt Menneske. — Disse tvende Sætninger vil jeg nu sætte ud fra hinanden. — Og jeg ønsker mig herved opmærksomme og prøvende Læsere. — Lader os først og fornemmelig opkaste det Spørgsmaal: {{sp|Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} Thi Faae forstaae dette nu saa gængse Udtryk. — {{streg|8em}} {{nop}}<noinclude>{{kustode|{{større|II.}}}}</noinclude> 8i7mhbyz3wmi5qnba0y5xiboqobpo9a 104 99745 481999 481716 2026-09-20T15:52:00Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||5}}</noinclude>Jeg forbiegaaer hundrede lignende Spørgsmaale. Thi eders Fornuft vel stedse finde det samme Svar. Men et Spørgsmaal lægger jeg eder paa Hierte: seer til om I ogsaa kunne besvare dette. Frihed {{sp|at tænke og dømme?}} — Hvorledes? kunne I, ville I bortgive denne? ville I lade eder denne frarøve? — Jeg studser. Jeg hører Stemmerne deelte. Jeg hører nogle iblandt eder sige {{sp|Ja}}. I Vanvittige! Hører mig — Jeg vil forsøge at giøre eder opmærksomme paa et Gode, hvis uskatterlige Værd I endnu ikke fiende, og derfor ringeagte. Jeg vil overbevise eder om, at Frihed til at tænke og dømme, at Brugen af eders egen Fernuft, er eders største Klenodie — den vigtigste Grundstøtte for eders Lyksalighed. — Og, for at spare mig og eder Vidtløftighed, saa vit jeg fornemmelig vise eder dette ved de Gienstende, hvor I allermest have forsømt denne almindelige Menneskerettighed — jeg mener den Rettighed selv at tænke, og, uafhængig af Menneske-Anseelse, kun at troe hvad i bemærke med {{sp|eders}} Sandser og begribe med {{sp|eders}} Fornuft. — {{nop}}<noinclude>{{Kustode|Mine}}</noinclude> o5ag29kwlw0o1nokpn80vyzfdnzpv7g 104 125362 482014 481685 2026-09-20T17:39:41Z TorbenTT 3431 482014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}} {{Hanging indent/s}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{Hanging indent/e}} {{venstremargen/s}} {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænke Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}} prøvet dem. — {{lb|c}}) At man. altsaa overalt saae med {{sp|egne}} Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}}, ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye, {{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}} undersøgte førend man træde, og saaledes kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af Vished. — {{venstremargen/e}} {{nop}}<noinclude> {{Kustode|{{lb|B.}} Men}}</noinclude> bx3qtaypk4960sa48l9ki0ybllmzo80 482020 482014 2026-09-20T17:47:38Z TorbenTT 3431 482020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}} {{Hanging indent/s}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{Hanging indent/e}} {{venstremargen/s|2em}} {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænke Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}} prøvet dem. — {{lb|c}}) At man. altsaa overalt saae med {{sp|egne}} Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}}, ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye, {{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}} undersøgte førend man træde, og saaledes kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af Vished. — {{venstremargen/e}} {{nop}}<noinclude> {{Kustode|{{lb|B.}} Men}}</noinclude> 4jkz326h7m9s1gklqumamiotqj1h9a6 104 125363 482016 481686 2026-09-20T17:40:39Z TorbenTT 3431 482016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}} {{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneske lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i Religionen og Moral, den anden derimod {{sp|har kun Indslydelse}} paa Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I saadanne Sandheder, særdeles de af første Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin Fornuft, og see med egne Øine, naar han ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe det paa hans Auktoritet, siden den menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det endog var usandt. Men naar han siger til mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere — Guddommen er opbragt, og du maae søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{kustode|hiint}}</noinclude> g2q6epc1kt5gn176vzgt4a763tntp07 104 125364 482022 481692 2026-09-20T17:57:35Z TorbenTT 3431 482022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" /> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} <section end="II" /><section begin="III" /> {{c|{{større|III.}}}} {{startbogstav2|S}}kulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine <section end="III" /><noinclude> {{kustode|Øine}}</noinclude> dcd905xxfy509zryy690coxzpkuvoa5 104 125365 482019 481715 2026-09-20T17:46:26Z TorbenTT 3431 482019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|10||}} {{Hanging indent/m}}</noinclude>hiint Middel – du maa, for at ære Gud, slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet, Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft, og intet troe, uden det hvortil denne uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes, uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand, hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}} paa hans Kundskaber være nok saa lidet, naar de kun ved {{sp|Selvtænkning}} bleve hans Eiendom — {{sp|et oplyst}} Menneske. — {{Hanging indent/e}} Og hvor Fornuften saaledes ubunden kan virke, hvor ethvert Menneske tør tænke selv og frit, selv dømme og meddele sin Dom, hvor man ikke tvinges, det vil sige: ved Magtsprog, borgerlig Fordeel eller Tab bestemmes til at troe eller bekiende en eneste Sætning, der ere {{sp|oplyste Tider.}} — Hvor der hersker nogen Slags Tvang, der er og bliver — Barbarie — hvorpaa Fyrster og Præster i forrige Tider støttede deres Herskesyge — men som for nærværende Tid ingen ædel Regent mere forlanger, og — {{sp|ved staaende Hære}} ikke heller behøver til sin Skytte. — {{nop}}<noinclude> {{Kustode|Og}}</noinclude> bti04x3d2fvl98otgj61l51r12w2ph9 104 125402 482023 481824 2026-09-20T17:58:54Z TorbenTT 3431 482023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}}<section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> 1mr2w13mcsr3kcd8vyaosbd7y0b7dz6 106 125439 481961 2026-09-20T14:09:52Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 481961 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} n9erzhpgpxvnb2eqt3n187ap5j8bm51 481976 481961 2026-09-20T14:18:43Z Johshh 9757 481976 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} rb5atg2ef2j5texnrcqm0by8ohfa2mh 481977 481976 2026-09-20T14:20:38Z Johshh 9757 481977 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} rj4q26afcm5yc3gfheks6uxcgdaf6bv 481982 481977 2026-09-20T14:37:28Z Johshh 9757 481982 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} icdt3q0yl2ppge0ce2gge3wunpqg6gy 481987 481982 2026-09-20T15:07:25Z Johshh 9757 481987 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Rudyard Kipling|Rudyard Kipling]] |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter=A. HALLING |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} nz2ym8yc2y6477yc0thp5nb4oecucip 481988 481987 2026-09-20T15:07:55Z Johshh 9757 481988 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Rudyard Kipling|Rudyard Kipling]] |Titel=[[Den nye jungle-bog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter=A. HALLING |Redaktør= |Udgiver=FORLAGT AF V. PIO'S BOGHANDEL |Sted=KØBENHAVN |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ckpg8n78wus95w4x88zpdfe5y7di57i 482052 481988 2026-09-21T11:34:07Z Johshh 9757 482052 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Rudyard Kipling|Rudyard Kipling]] |Titel=[[Den Nye Junglebog]] |Bind= |År=1897 |Oversætter=A. HALLING |Redaktør= |Udgiver=FORLAGT AF V. PIO'S BOGHANDEL |Sted=KØBENHAVN |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} klrst25atf904ftve9icj8zj9jkke3v 104 125440 481963 2026-09-20T14:10:25Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125441 481964 2026-09-20T14:10:36Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125442 481965 2026-09-20T14:10:44Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125443 481966 2026-09-20T14:10:51Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125444 481967 2026-09-20T14:10:58Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125445 481968 2026-09-20T14:11:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> jks72rni9trlkoxvxdgcbjldxdy8xxn 104 125446 481969 2026-09-20T14:11:13Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125447 481970 2026-09-20T14:11:20Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125448 481971 2026-09-20T14:11:40Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| RUDYARD KIPLING DEN NYE JUNGLE-BOG AUTORISERET OVERSÆTTELSE VED A. HALLING 3241. KØBENHAVN FORLAGT AF V. PIO'S BOGHANDEL 1897 }}<noinclude><references/></noinclude> o2dd7xd82d6ogfovtddky54x24lkvys 104 125449 481972 2026-09-20T14:12:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|Sally B. Salomons Bogtrykkeri.}}}}<noinclude><references/></noinclude> entul243j2u6zx4yds0r3jgsc6oj0uq 104 125450 481973 2026-09-20T14:12:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "OC117 138 Bedemandspassiar. Elefant-Toomai. Purun Bhagats Mirakel Dronningens Tjenere. I Skoven Indhold. Side. I 46 83 III 14I >>Rikki-tikki-tavi«< . 196 Digitized by Google Original from HARVARD UNIVERSITY" 481973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>OC117 138 Bedemandspassiar. Elefant-Toomai. Purun Bhagats Mirakel Dronningens Tjenere. I Skoven Indhold. Side. I 46 83 III 14I >>Rikki-tikki-tavi«< . 196 Digitized by Google Original from HARVARD UNIVERSITY<noinclude><references/></noinclude> nl33oup866dk46c9p16ce7ip1yu3jc4 482051 481973 2026-09-21T11:32:39Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Indhold.}} {{---}} {|width="100%" | ||align=right|{{small|Side}} |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 1|Bedemandspassiar]]||align=right|1 |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 2|Elefant-Toomai]]||align=right| 46 |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 3|Purun Bhagats Mirakel]]||align=right| 83 |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 4|Dronningens Tjenere]]||align=right|111 |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 5|I Skoven]]||align=right| 141 |- |[[Den Nye Junglebog/Kapitel 6|»Rikki-tikki-tavi«]]||align=right| 196 |}<noinclude><references/></noinclude> mbpefc1sfxlg3ei0hsqq2c4axuc9g58 104 125451 481974 2026-09-20T14:12:22Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125452 481975 2026-09-20T14:18:07Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=2|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>En Baadfører, der sad paa Rælingen, vendte sig om, løftede Haanden, sagde noget, der just ikke var en Velsignelse, og Baadene gled videre i Tusmørket. Den brede, indiske Flod, der mere lignede en sammenhængende Række af smaa Søer end en Strøm, var saa blank som et Spejl; ude i Midterløbet spejlede den gulrøde Himmel sig, men Vandet havde gule og mørkerøde Pletter hist og her inde ved de flade Bredder. I den vaade Aarstid faldt smaa Bække ud i den, men nu laa Vandspejlet et Stykke under deres udtørrede Mundinger. Paa den venstre Bred, næsten helt inde under Jærnbanebroen, laa en Landsby, bygget af Ler, Teglsten, Siv og Bambus, hvis Hovedgade, der var fuld af Kvæg, som netop vendte tilbage til deres Stalde, løb lige ned mod Floden og endte i en Slags klodset Murstensmolo, hvor Folk, som vilde bade sig, kunde vade ud Skridt for Skridt. Dette var Ghaut'en<ref>*) Landingstrappen.</ref>) ved Landsbyen Mugger-Ghaut. Mørket var ved at sænke sig hurtigt over Linse-, Ris- og Bomuldsmarkerne paa de lavtliggende Grunde, der hvert Aar blev oversvømmede af Floden, over Sivene, som omkransede Pynten ved Flodens Krumning, og over det sammenfiltrede. {{Højre|O. A.}}<noinclude><references/></noinclude> t666s9n78mu50rzltpfbhcdov3cx6em 104 125453 481978 2026-09-20T14:24:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=3}} {{streg}}</noinclude>Junglekrat paa Græsgangene bagved de tavse Siv. Papegøjerne og Kragerne, som havde pludret og skreget, mens de tog sig deres Aftendrik nede ved Floden, var fløjet ind over Landet for at gaa til Ro og havde paa Vejen mødt hele Hærskarer af flyvende Hunde, der nu fløj ud; og den ene Sky af Vandfugle efter den anden kom pibende og skrigende hjem for at søge Ly mellem Rørene. Der var Vildgæs af forskellige Arter, Krikænder, Blisænder, Vildænder, Gravænder, Regnspover og hist og her en Flamingo. En kluntet Marabustork sluttede Skaren og fløj saa besværligt, som om hvert langsomt Vingeslag skulde være dens sidste. {{Spærret|»Respekt for Alderdommen! Braminer fra Floden -- Respekt for Alderdommen!«}} Marabustorken drejede Hovedet en Smule, bøjede lidt af henimod det Sted, hvor Stemmen kom fra, og lod sig med en stiv Bevægelse dale ned paa Sandbanken nedenfor Broen. Nu kunde man rigtig se, hvilket skurkagtigt Dyr den var. Bagfra set tog den sig uhyre agtværdig ud, thi den var næsten sex Fod høj og lignede nærmest en særdeles net, skaldet Præst. Men forfra var det en anden Sag, thi dens grimme Hoved og Hals havde ikke en Fjer paa sig, og paa Halsen<noinclude><references/></noinclude> hjfgqyrd14s6sg3ff1vzyqbm3xx0z1m 104 125454 481979 2026-09-20T14:28:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=4|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>under Hagen hang der en modbydelig, nøgen Hudpose -- et Opbevaringssted for de Ting, som dens hakkeformede Næb stjal. Dens Ben var lange, tynde og skindmagre, men den bevægede dem med stor Forsigtighed og betragtede dem med Stolthed, mens den glattede sine askegraa Halefjer, skottede over sin Skulder og stod saa stiv som en Soldat ved Appellen. En skurvet lille Schakal, som havde staaet og bjæffet forsultent paa en lav Brink, spidsede Øren, løftede Halen og løb gennem det lave Vand over til Marabustorken. Den var den Ringeste i sin Stamme -- selv den Bedste af alle Schakaler er ikke meget værd, men denne var særligt ussel, halvt en Tigger, halvt en Tyveknægt -- en af dem, der stadig hjemsøger Landsbyernes Møddinger, ynkeligt bange eller fortvivlet dristig, altid sulten, og uhyre snu, hvad der dog aldrig nyttede den noget. »Uf!« sagde den og rystede sig sørgmodigt, idet den krøb op paa Land. »Gid den røde Skurv maa ødelægge Hundene i denne Landsby! De har bidt mig tre Gange for hver Loppe, jeg har paa min Krop, og det blot fordi jeg saa -- vel at mærke kun saa -- paa en gammel Sko i en Kostald. Mon de tror, jeg kan leve af at æde Mud-<noinclude><references/></noinclude> owzkt2yhr6fbl5ii0zgy09efhe8tfqf 104 125455 481980 2026-09-20T14:32:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=4|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=5}} {{streg}}</noinclude>der?« Og den kradsede sig under det venstre Øre. »Jeg har hørt sige,« sagde Marabustorken med en Stemme, der lød, som naar '''en''' sløv Sav gaar gennem et tykt Brædt, -- »jeg har hørt sige, at der laa en nyfødt Hundehvalp i den Sko.« »At høre er eet og at vide er noget andet, « sagde Schakalen, der havde et temmelig fyldigt Kendskab til Ordsprog, som den havde erhvervet sig ved at lytte til Folkene i Landsbyerne, naar de om Aftenen sad rundt om Baalet og talte sammen. »Meget sandt. For at blive sikker i min Sag tog jeg mig derfor af Hundehvalpen, mens Hundene havde travlt andetsteds.« Ja, de havde meget travlt,« sagde Schakalen. »Naa, jeg skal saamænd ikke for det første gaa til den Landsby for at faa en Bid Mad. Der var altsaa virkelig en blind Hundehvalp i den Sko?« Jeg har den her,« sagde Marabustorken og skævede over sit Næb ned til sin fulde Hagepose. »En Bagatel, men som dog kan tages med, nu da Gavmildhed ikke længer existerer her i Verden.« »Ak ja Verden er jærnhaard nu til Dags,« jamrede Schakalen. I det samme opdagede dens urolige Øjne en ganske svag Krusning af Vand-<noinclude><references/></noinclude> r8s44imv8ebabo7xntmv46h9gc3sz02 104 125456 481981 2026-09-20T14:37:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=6|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>spejlet, og den vedblev hurtigt: »Livet er haardt for os alle, og jeg tvivler ikke om, at selv vor fortræffelige Herre, Ghaut'ens Stolthed og Flodens Pryd -- « »En Løgner, en Smigrer og en Schakal blev alle klækkede ud af samme Æg,« sagde Marabustorken uden at henvende sig til nogen i Særdeleshed; thi den var selv en ypperlig Løgner, naar den vilde gøre sig den Ulejlighed. Ja, Flodens Pryd, gentog Schakalen og hævede Stemmen. »Jeg tvivler ikke om, at selv han finder, at siden Broen er bleven bygget, er god Mad bleven sjældnere. Men paa den anden Side -- skønt jeg paa ingen Maade vilde sige ham det op i hans ædle Ansigt -- er han saa klog og saa dydig hvad jeg desværre ikke er --« »Naar en Schakal kalder sig selv graa, hvor sort maa den saa ikke være!« mumlede Marabustorken. Den forstod ikke Meningen af alt dette. »At han aldrig mangler Føde, og som Følge deraf -- « Der lød en sagte, skrabende Lyd, som om en Baad netop havde rørt ved Grunden i det lave Vand. Schakalen drejede sig om i en Fart og vendte Ansigtet mod det Væsen, som den havde talt om. (Man gør altid klogest i at vende Ansigtet<noinclude><references/></noinclude> q4o6wezzdblozhzk2yztzaw41nou38z 104 125457 481983 2026-09-20T14:53:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=7}} {{streg}}</noinclude>til). Det var en Krokodille paa fire og tyve Fods Længde og med et Panser, der lignede tredobbelt nittede Smedejærnsplader, besatte med Sømhoveder og skarpe Kanter og Kamme; de gule Spidser af Tænderne i Overkæven ragede netop ud over dens nydeligt riflede Underkæve. Det var den stumpnæsede Mugger fra Mugger-Ghaut, ældre end noget Menneske i Landsbyen, og som havde givet Landsbyen dens Navn; Vadestedets Dæmon, førend Jærnbanebroen blev bygget -- Morder, Menneskeæder og Stedets Fetisch paa samme Tid. Den laa med Hagen i det lave Vand og holdt sig paa Stedet ved en næsten usynlig Bølgebevægelse med Halen, og Schakalen vidste godt, at et eneste Slag i Vandet af denne Hale kunde føre Muggeren op paa Sandbanken med en Fart som et Lokomotiv. »Et lykkeligt Møde, o du de Fattiges Beskytter!« sagde Schakalen i en krybende Tone, idet den trak sig tilbage. »Vi hørte en yndig Stemme og kom herhen i Haab om en behagelig Samtale. Mens vi ventede her, var jeg saa formastelig at tale om dig. Jeg vil ikke haabe, at du hørte, hvad jeg sagde.« Nu havde Schakalen talt, ene og alene for at Muggeren skulde høre det, thi den vidste, at Smiger var det bedste Middel til at skaffe sig noget at<noinclude><references/></noinclude> hgst7gaepkrafav2l5izb4rwhixhoh4 104 125458 481984 2026-09-20T14:55:46Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "spise, og Muggeren vidste, at Schakalen havde talt i denne Hensigt, og Schakalen vidste, at Muggeren vidste dette, og Muggeren vidste, at Schakalen vidste, at Muggeren vidste det; og derfor var de gensidig meget glade ved hinanden. Det gamle Uhyre kravlede under Stønnen og Grynten op paa Banken, brummende: »Respekt for Alderdommen og Svagheden! Og alt imens skinnede dens smaa Øjne som Gløder under de tunge, horn- haarde Øjenlaag ovenpaa det treka... 481984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=8|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>spise, og Muggeren vidste, at Schakalen havde talt i denne Hensigt, og Schakalen vidste, at Muggeren vidste dette, og Muggeren vidste, at Schakalen vidste, at Muggeren vidste det; og derfor var de gensidig meget glade ved hinanden. Det gamle Uhyre kravlede under Stønnen og Grynten op paa Banken, brummende: »Respekt for Alderdommen og Svagheden! Og alt imens skinnede dens smaa Øjne som Gløder under de tunge, horn- haarde Øjenlaag ovenpaa det trekantede Hoved, medens den skubbede sin oppustede, trinde Krop fremad mellem de skæve Ben. Derpaa lagde den sig til Ro, og i hvor høj Grad end Schakalen var vant til dens Manerer, kunde den dog ikke lade være med at blive forbavset for hundrede Gang i sit Liv, da den saa, hvor nøje Muggeren lignede en Træstamme, der var skyllet op paa Sandbanken. Den havde endogsaa sørget for at ligge netop i den Vinkel med Vandet, som en strandet Træ- stamme ganske naturligt vilde indtage, naar Hensyn toges til Strømforholdene paa denne Aarstid og dette Sted. Alt dette var selvfølgelig kun gjort af Vane, thi Muggeren var gaaet i Land for sin For- nøjelses Skyld; men en Krokodille er aldrig helt mæt, og dersom Schakalen havde ladet sig narre af Ligheden, vilde den ikke have faaet Tid til at anstille Betragtninger over den.<noinclude><references/></noinclude> s11hil3wvyw9prghsyn5b30fp498amz 481985 481984 2026-09-20T14:58:49Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=8|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>spise, og Muggeren vidste, at Schakalen havde talt i denne Hensigt, og Schakalen vidste, at Muggeren vidste dette, og Muggeren vidste, at Schakalen vidste, at Muggeren vidste det; og derfor var de gensidig meget glade ved hinanden. Det gamle Uhyre kravlede under Stønnen og Grynten op paa Banken, brummende: »Respekt for Alderdommen og Svagheden!« Og alt imens skinnede dens smaa Øjne som Gløder under de tunge, hornhaarde Øjenlaag ovenpaa det trekantede Hoved, medens den skubbede sin oppustede, trinde Krop fremad mellem de skæve Ben. Derpaa lagde den sig til Ro, og i hvor høj Grad end Schakalen var vant til dens Manerer, kunde den dog ikke lade være med at blive forbavset for hundrede Gang i sit Liv, da den saa, hvor nøje Muggeren lignede en Træstamme, der var skyllet op paa Sandbanken. Den havde endogsaa sørget for at ligge netop i den Vinkel med Vandet, som en strandet Træstamme ganske naturligt vilde indtage, naar Hensyn toges til Strømforholdene paa denne Aarstid og dette Sted. Alt dette var selvfølgelig kun gjort af Vane, thi Muggeren var gaaet i Land for sin Fornøjelses Skyld; men en Krokodille er aldrig helt mæt, og dersom Schakalen havde ladet sig narre af Ligheden, vilde den ikke have faaet Tid til at anstille Betragtninger over den.<noinclude><references/></noinclude> 4d8n0g5q0c4qpmtjtv9305ya8zlzmkq 104 125459 481986 2026-09-20T15:03:36Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=9}} {{streg}}</noinclude>»Jeg hørte intet, mit Barn,« sagde Muggeren og lukkede det ene Øje. »Vandet brusede i mine Øren, og desuden var jeg mat af Sult. Siden Jærnbanebroen er bleven bygget, har mine Folk i min Landsby ophørt at elske mig; og det knuser mit Hjærte.« »Hvor skændigt!« sagde Schakalen. »At knuse saadan et ædelt Hjærte! Men Menneskene er altid ens; det er nu min Mening.« »Nej, der er virkelig betydelig Forskel,« sagde Muggeren blidt. »Somme er saa magre som Baadshager, andre derimod er saa fede som unge Scha-- Hunde. Jeg vil aldrig uden Grund dadle Menneskene. Der gives mange forskellige Sorter, men i Aarenes Løb er jeg kommen til den Overbevisning, at de, som Helhed tagne, er rigtig rare. Mænd, Kvinder og Børn -- jeg har ikke noget at bebrejde dem. Og husk paa, Barn, at den, som irettesætter Verden, bliver irettesat af Verden.« »Smiger er værre end et tomt Blikkrus i Maven. Men uden Smiger tør jeg sige, at dine Ord er Visdom,« sagde Marabustorken og satte Foden til Jorden. »Men tænk dog paa deres Utaknemlighed mod vor fortræffelige Ven her,« begyndte Schakalen i en kærlig Tone.<noinclude><references/></noinclude> auza3zupu8btay7lfpvy3k0figluq08 104 125460 481989 2026-09-20T15:20:24Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|VIII.}}}} {{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine Tan- ker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes, fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}} eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder00 kan lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme det saa grundigt, som mueligt. — {{lb|a}}) Den {{sp|første}}... 481989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>{{c|{{større|VIII.}}}} {{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine Tan- ker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes, fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}} eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder00 kan lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme det saa grundigt, som mueligt. — {{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}} Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den Regent, det nægter dette, der underkaster Menne- skerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans Ret- tighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden {{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman vil-<noinclude> {{kustode|kaarlig}}</noinclude> s9z0x13za9gtam6qqlssngs4ij0e0h7 481990 481989 2026-09-20T15:22:02Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>{{c|{{større|VIII.}}}} {{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine Tanker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes, fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}} eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder}} kan lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme det saa grundigt, som mueligt. — {{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}} Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den Regent, det nægter dette, der underkaster Menneskerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans Rettighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden {{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman {{sp|{{bindestreg1|vil|vilkaarlig}}}}<noinclude> {{kustode|{{sp|kaarlig}}}}</noinclude> sp9yegxi9uazliukf3eerleaeyna19y 104 125461 481992 2026-09-20T15:36:05Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=10|midte=KUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>»Nej, nej, lad os ikke kalde det Utaknemlighed!« sagde Muggeren. »De har ikke Tanke for Andre; det er det Hele. Men naar jeg har ligget paa min sædvanlige Plads nedenfor Vadestedet, har jeg lagt Mærke til, at Trappen op til den nye Bro er forfærdelig vanskelig at komme op ad, baade for gamle Folk og for Børn. De Gamle bør der jo rigtignok ikke tages saa meget Hensyn til, men det gør mig ondt -- det gør mig oprigtigt ondt for de smaa tykke Børn. Alligevel tænker jeg, at om nogen Tid, naar Broen ikke længere har Nyhedens Interesse, vil vi igen faa at se mine Folks brune bare Ben pjaske nok saa tappert gennem Vadestedet, ligesom tidligere. Saa vil den gamle Mugger igen komme til Ære og Værdighed.« »Men det er da ikke længere siden i Middags, at jeg saa en Guirlande af Morgenfruer dale ned fra Ghaut'ens Rand,« sagde Marabustorken. Guirlander af Morgenfruer er i hele Indien et Tegn paa Ærefrygt. »En Fejltagelse -- en Fejltagelse. Det var Syltetøjshandlerens Kone. Hendes Øjne blive svagere Aar for Aar; hun kan ikke kende Forskel paa en Træstamme og mig -- Ghaut'ens Mugger! Jeg saa Fejltagelsen, da hun kastede Guirlanden ud, thi jeg laa lige nedenfor Ghaut'en, og hvis hun blot var<noinclude><references/></noinclude> 4lv4wnbqsng89bd5ijb33rac3x25lbg 104 125462 481994 2026-09-20T15:41:59Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=11}} {{streg}}</noinclude>gaaet eet Trin længere ned, kunde jeg have vist hende Forskellen. Men hun mente det godt, og vi maa jo tage Hensyn til den Aand, i hvilken Offeret bringes.« »Hvad Gavn kan man have af en Guirlande af Morgenfruer, naar man ligger paa Møddingen?« sagde Schakalen, der jagede efter Lopper, men paa samme Tid forsigtigt holdt Øje med den, som den kaldte »de Fattiges Beskytter«. »Sandt nok, men de har endnu ikke begyndt at lave den Mødding, som min Krop skal kastes paa. Fem Gange har jeg set Floden trække sig tilbage fra Landsbyen og skabe nyt Land for Enden af Gaden; fem Gange har jeg set Landsbyen blive genopbygget nede paa Bredden, og jeg vil opleve at se det fem Gange endnu. Jeg er ikke nogen vantro, fiskeædende Gavial, der er i Kasi den ene Dag og i Prayag den næste, som Ordsproget siger; jeg er Vadestedets trofaste og stadige Vogter. Det er ikke for intet, mit Barn, at Landsbyen bærer mit Navn, og den som venter længe, faar tilsidst sin Belønning,« som Ordsproget siger.« Jeg har ventet længe -- meget længe -- næsten hele mit Liv, og min Belønning har været Bid og Prygl,« sagde Schakalen. »Ho! ho! ho!« skoggerlo Marabustorken.<noinclude><references/></noinclude> ik170g1407ory7zzi5vx5avp9pwu7x4 104 125463 481995 2026-09-20T15:45:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=12|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>»En lille Schakal blev født i Avgust; i September kom Regntidens Dage; saa sagde den strax: »Nej, sikken et Vejr! Nu har jeg dog aldrig set Mage!«« Der er en meget ubehagelig Ejendommelighed ved en Marabustork. Med ubestemte Mellemrum lider den af akute Anfald af Sankt Veitsdans eller Krampe i Benene, og skønt den ser mere dydig ud end noget andet Medlem af Traneslægten, der allesammen er uhyre agtværdige, kan den pludselig give sig til at danse en vild Krigsdans med halvt udspilede Vinger og dykkende op og ned med det skaldede Hoved, saa at den ligner en Krøbling paa Stylter; og af Grunde, som den selv bedst maa kende, sørger den meget omhyggeligt for, at dens værste Anfald indtræffer samtidig med dens ubehageligste Bemærkninger. Ved det sidste Ord af sin Sang indtog den igen sin Paradestilling, ti Gange stivere end før. Schakalen følte sig truffen, skønt den var hele tre Aar gammel, men det lader sig nu en Gang ikke gøre at tage til Genmæle mod en Fornærmelse, der kommer fra en Person med et Næb paa halvanden Alens Længde og med Kraft nok til at benytte dette Næb som, en Lanse. Marabustorken<noinclude><references/></noinclude> rl7mc76z787hyn3e0nmjqzuupq73a75 104 125464 481996 2026-09-20T15:49:18Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=13}} {{streg}}</noinclude>var en vitterlig Kujon, men Schakalen var endnu fejgere. »Man skal lære, saa længe man lever,« sagde Muggeren, og Sagen er den: smaa Schakaler er der nok af, men saadan en Mugger som jeg er ikke saa almindelig. Alligevel er jeg ikke stolt, thi Stolthed fører til Fordærvelse; men husk vel paa, at det er Skæbne, og intet svømmende, gaaende eller løbende Væsen burde gøre Indvendinger mod sin Skæbne. Jeg er vel tilfreds med Skæbnen. Man kan udrette meget, naar man bare har nogenlunde Held, bruger sine Øjne, og har vænnet sig til at tage i Betragtning, hvordan man skal slippe ud igen af en Vig eller et smalt Løb, førend man vover sig derind.« »Jeg har hørt sige, at selv de Fattiges Beskytter en Gang har begaaet en Fejltagelse,« sagde Schakalen ondskabsfuldt. »Sandt nok; men den Gang hjalp min Skæbne mig. Det var, førend jeg var fuldstændig udvoxet -- før den tredje sidste Hungersnød. Ved Ganges' højre og venstre Bred! Hvor Floderne plejede at være vandrige i hine Dage! Ja, jeg var ung og tankeløs, og naar Oversvømmelsestiden kom, hvem var da saa glad som jeg? En Bagatel kunde gøre mig saare lykkelig den Gang. Landsbyen stod helt under Vand, og jeg svømmede op over Ghaut'en<noinclude><references/></noinclude> t3iwqdnwtu853423705y52q1nbx31z7 104 125465 482001 2026-09-20T16:01:08Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=14|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>og langt ind i Landet, op til Rismarkerne, der laa dækkede af det yndigste Mudder. Jeg husker ogsaa et Par Armbaand, som jeg fandt den Aften; de var af Glas og generede mig ikke saa lidt. Javel, Glasarmbaand; og dersom min Hukommelse ikke svigter mig, en Sko. Jeg burde naturligvis have taget begge Sko af, men jeg var sulten. Senere blev jeg klogere. Ja. Altsaa, jeg aad og hvilede mig; men da jeg vilde til at søge ned til Floden igen, var Vandet faldet, og jeg maatte traske gennem Dyndet i Hovedgaden. Ja, netop jeg og ingen anden. Alle mine Folk kom ud, Præster og Kvinder og Børn, og jeg betragtede dem med velvillige Øjne. Dynd er ikke godt at slaas i. En Baadfører sagde: »Hent Øxer og dræb den, thi det er Muggeren fra Vadestedet.« -- »Nej, lad være,« sagde Bramanen. »Se, den jager Oversvømmelsen af Sted foran sig! Den er Landsbyens lille Gud.« Derpaa kastede de en Mængde Blomster paa mig, og een af dem havde det lykkelige Indfald at føre en Ged tværsover Vejen.« »Aa, hvor en Ged smager dejligt!« sagde Schakalen. »Langhaaret -- altfor langhaaret, og naar man finder den i Vandet, er der den største Sandsynlighed for, at den skjuler en Krog med dobbelte<noinclude><references/></noinclude> sy1de7u82ket1sqd35e3zr6du497btk 104 125466 482002 2026-09-20T16:25:35Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=15}} {{streg}}</noinclude>Modhager. Men denne Ged modtog jeg og gik saa ned til Ghaut'en under store Æresbevisninger. Senere sendte min Skæbne mig den Baadfører, som havde villet hugge min Hale af med en Øxe. Hans Baad løb paa Grund paa en gammel Banke, som I ikke kan huske.« »Vi er ikke Schakaler allesammen,« sagde Marabustorken. »Var det den Banke, der opstod, hvor Stenbaadene sank det Aar, da vi havde den store Tørke -- en lang Banke, der varede hele tre Oversvømmelsestider?< »Der var to,« sagde Muggeren, »en øvre og en nedre Banke.« »Ja, det er rigtigt. De var adskilte ved en Kanal, som senere blev udtørret,« sagde Marabustorken, som gjorde sig til af sin gode Hukommelse. »Det var paa den nedre Banke, Børn, at min gode Vens Fartøj løb paa Grund. Han laa og sovi Forstavnen og sprang halvvaagen over Bord for at skubbe sin Baad flot igen; Vandet gik ham til midt paa Kroppen -- nej, det naaede endda ikke højere end til Knæene. Hans tomme Baad flød videre og stødte paa Grund igen nedenfor den næste Pynt -- Flodens Leje var lidt anderledes den Gang, end det nu er. Jeg fulgte efter,<noinclude><references/></noinclude> qp7gjgyjiq0xlhnsq8qv7483tx33nty 482003 482002 2026-09-20T16:25:52Z Johshh 9757 482003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=15}} {{streg}}</noinclude>Modhager. Men denne Ged modtog jeg og gik saa ned til Ghaut'en under store Æresbevisninger. Senere sendte min Skæbne mig den Baadfører, som havde villet hugge min Hale af med en Øxe. Hans Baad løb paa Grund paa en gammel Banke, som I ikke kan huske.« »Vi er ikke Schakaler allesammen,« sagde Marabustorken. »Var det den Banke, der opstod, hvor Stenbaadene sank det Aar, da vi havde den store Tørke -- en lang Banke, der varede hele tre Oversvømmelsestider?« »Der var to,« sagde Muggeren, »en øvre og en nedre Banke.« »Ja, det er rigtigt. De var adskilte ved en Kanal, som senere blev udtørret,« sagde Marabustorken, som gjorde sig til af sin gode Hukommelse. »Det var paa den nedre Banke, Børn, at min gode Vens Fartøj løb paa Grund. Han laa og sovi Forstavnen og sprang halvvaagen over Bord for at skubbe sin Baad flot igen; Vandet gik ham til midt paa Kroppen -- nej, det naaede endda ikke højere end til Knæene. Hans tomme Baad flød videre og stødte paa Grund igen nedenfor den næste Pynt -- Flodens Leje var lidt anderledes den Gang, end det nu er. Jeg fulgte efter,<noinclude><references/></noinclude> k6r4xevdn74fx7ulb6shnlju0jap6lz 104 125467 482004 2026-09-20T16:30:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=16|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>thi jeg vidste, at der vilde komme Folk ud for at trække den i Land.« »Og gjorde de det? spurgte Schakalen greben af Ærefrygt; en Jagt efter en saadan Maalestok gjorde Indtryk paa den. »Ja de gjorde, baade der og længere nede. Jeg fulgte ikke Baaden videre, men fik dog paa den Maade tre paa een Dag -- allesammen velnærede Manji'er (Baadførere), og med Undtagelse af den Sidste (thi da var det mig ligemeget) fik de ikke Tid til at udstøde eet eneste Skrig for at advare de Andre inde paa Bredden.« »Aa, hvor det maa have været en herlig Jagt! Men hvilken Skarpsindighed og stor Dømmekraft udfordres ikke dertil!« sagde Schakalen. »Ikke Skarpsindighed, mit Barn, men Omtanke. En Smule Omtanke her i Livet er ligesom Salt paa Ris, som Baadførerne siger, og jeg har altid været en dyb Tænker. Min Fætter Gavialen, som æder Fisk, har fortalt mig, hvor vanskeligt det er for den at forfølge Fiskene, og hvilken Forskel der er paa dem, og hvorledes den maa kende dem alle, baade tilsammen og hver for sig. Det kalder jeg Visdom; men paa den anden Side lever min Fætter Gavialen mellem sine Folk. Mine Folk svømmer ikke i Stimer med Munden oppe over<noinclude><references/></noinclude> hz5lv89zodxsw72d1974gmwf23mryzi 104 125468 482005 2026-09-20T16:31:41Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vandet, saadan som Rewa gør; ikke heller stiger de stadig op i Vandskorpen og lægger sig paa Siden, som Mohoo og lille Chapta; ikke heller samler de sig i det lave Vand paa Revlerne efter Oversvøm- melsestid, som Batchua og Chilwa. » Alle de Fisk, du der nævner, smager brillant, « sagde Marabustorken og knebrede med Næbet. »Det siger min Fætter ogsaa og gør et stort Nummer ud af, hvor vanskeligt det er at jage dem; men de kryber da ikke op paa Br... 482005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=17}} {{streg}}</noinclude>Vandet, saadan som Rewa gør; ikke heller stiger de stadig op i Vandskorpen og lægger sig paa Siden, som Mohoo og lille Chapta; ikke heller samler de sig i det lave Vand paa Revlerne efter Oversvøm- melsestid, som Batchua og Chilwa. » Alle de Fisk, du der nævner, smager brillant, « sagde Marabustorken og knebrede med Næbet. »Det siger min Fætter ogsaa og gør et stort Nummer ud af, hvor vanskeligt det er at jage dem; men de kryber da ikke op paa Bredderne for at undgaa min Fætters spidse Snude. Med mine Folk er det en anden Sag. De bor paa Land, i Husene, blandt Kvæget. Jeg maa vide, hvad de gør, og hvad de vil gøre, jeg maa, som Ord- sproget siger, kunne lave en hel Elefant ved at føje Hale og Snabel sammen. Hænger der en grøn Gren og en Jærnring over en Dør, saa ved den gamle Mugger, at der i det Hus er bleven født en Dreng, som senere hen i Tiden en skøn Dag kommer ned til Ghaut'en for at lege. Skal en Pige giftes, saa ved den gamle Mugger det, thi den ser Mændene gaa frem og tilbage og bringe Gaver; og hun kommer ogsaa ned til Ghaut'en for at bade sig før sit Bryllup, og saa er Mug- geren der. Har Floden skiftet sit Løb og dannet Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.<noinclude><references/></noinclude> fzip6it83cdr23l3765vnp4pfhxngve 104 125469 482006 2026-09-20T16:37:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=18|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>nyt Land, hvor der før kun var en Sandbanke, saa ved Muggeren det. »Hvad Gavn har man af at vide det?« spurgte Schakalen. »Floden har ændret sit Løb selv i mit korte Liv.« Floderne i Indien forandrer næsten bestandig deres Leje og kan undertiden i Løbet af et Aar vige en halv Mil eller tre Fjerdingvej til Siden, hvorved Markerne paa den ene Bred bliver satte under Vand, medens der aflejrer sig frugtbart Dynd paa den anden. »Der er intet, som det er saa nyttigt at vide,« sagde Muggeren, »thi nyt Land skaber nye Stridig. heder. Det ved Muggeren. Hoho! Det ved Muggeren. Saa snart Vandet er tørret bort, kryber den op i smaa Vige, hvor Menneskene tror, at ikke en Gang en Hund vilde kunne skjule sig, og der venter den. Snart efter kommer der en Landmand og siger, at han vil plante Agurker hist og Meloner her i det nye Land, som Floden har skænket ham; og han skraber i det dejlige Dynd med sine bare Tæer. Derpaa kommer en anden og siger, at han vil plante Løg her, Gulerødder der og Sukkerrør hist. De mødes, ligesom herreløse Baade paa Floden mødes, og ruller med Øjnene ad hinanden under de store blaa Turbaner. Den gamle Mugger ser og hører det Hele. De kalder hinanden »Broder« og gaar hen for at afstikke Markskellene paa<noinclude><references/></noinclude> 6wtrrs5fu90h7f84nxw5qunu5ogo792 104 125470 482007 2026-09-20T16:43:59Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=19}} {{streg}}</noinclude>det nye Land. Muggeren skynder sig med dem fra Pynt til Pynt og trasker ganske sagte gennem Dyndet. Men saa begynder de at skændes, bruger hidsige Ord, river Turbanerne af Hovederne paa hinanden, løfter deres Lathier (Knipler), og tilsidst falder den ene bagover i Dyndet og den anden løber sin Vej. Naar han kommer tilbage, er Striden afgjort, som den Tabendes jærnbeslaaede Bambusstok kan bevidne. Ikke desto mindre er de ikke taknemlige mod Muggeren. Nej, de skriger: »Mord! og deres Familier giver sig til at slaas med Kæppe, tyve paa hver Side. Mine Folk er flinke Folk -- Jaterne fra det højereliggende Land og Malwaierne fra Bêt. Det er ikke for Løjers Skyld, at de slaas, og naar Kampen er forbi, venter den gamle Mugger langt nede ad Floden, hvor Landsbyen ikke længere er i Sigte, bagved Kikarbuskadset dernede. Saa kommer de derhen, mine bredskuldrede Jater, naar det er bleven mørkt -- otte eller ni i Følge, bærende den døde Mand paa en Baare. Det er gamle Mænd, med graat Skæg og Stemmer ligesaa dybe som min. De tænder et lille Baal -- aa, hvor jeg kender det Baal! -- sætter sig i en Kreds og ryger Tobak, og nikker med Hovederne eller gør et Kast med dem henimod den døde Mand paa Flodbredden. De siger,<noinclude><references/></noinclude> mix5h9ete7bcj9impq6foi3nlcaiuo4 104 125471 482008 2026-09-20T16:49:31Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=20|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>at den engelske Lov vil faa Brug for en Strikke paa Grund af denne Historie, og at der vil overgaa den-og-dens Familie en Skam, fordi den-og-den vil blive hængt i Fængslets store Gaard. Saa siger den Dødes Venner: »Lad ham blot blive hængt!« og saa drøfter de hele Sagen om igen -- een, to, tyve Gange i Løbet af den lange Nat. Tilsidst siger een: »Det var en ærlig Kamp. Lad os tage imod Bøder, men lad os forlange lidt mere, end Drabsmanden har tilbudt; og saa vil vi ikke tale mere derom.« Derefter skændes de om Bøderne; thi den Døde var en kraftig Mand og har efterladt mange Sønner. Men endnu før ''amratvela'' (Solopgang) lægger de ham et Øjeblik paa Baalet, som det er Skik og Brug, og saa bliver den døde Mand skubbet ud til mig, og han taler ikke mere derom. Aa, mine Børn! Muggeren ved det -- Muggeren ved det -- og mine Malwaier og Jater er flinke Folk!« »De er altfor gærrige -- altfor knebne paa det efter min Smag,« kvækkede Marabustorken. »De bortødsler ikke saa meget som Polituren paa et Kohorn, som man siger. Der er ikke noget at samle op, hvor en Malwai har boet.« »Jeg samler dem selv,« sagde Muggeren. »I Kalkutta, der sydpaa,« vedblev Marabustorken, »blev i gamle Dage alting kastet ud paa Gaderne, og vi havde Valget mellem mange rare<noinclude><references/></noinclude> 0idg4ct0vp74np8le6ap918x2abnobk 104 125472 482009 2026-09-20T17:25:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=21}} {{streg}}</noinclude>Ting. Det var gode Tider. Men nu til Dags holder de Gaderne lige saa rene som et pillet Æg, og min Stamme maa flyve bort. Renlighed er en god Ting; men hvor der renses og fejes og vandes syv Gange om Dagen, kan selve Guderne blive kede af det.« »Der var en Schakal nede fra Lavlandet, som fortalte mig -- den havde det fra sin Broder -- at i Kalkutta var alle Schakalerne saa fede som Oddere i Regntiden,« sagde Schakalen, hvis Mund løb i Vand ved den blotte Tanke. »Ja, men der er hvide Mænd dernede -- Englændere -- og de henter store tykke Hunde et eller andet Steds fra ned ad Floden i Baade for at holde Schakalerne magre,« svarede Marabustorken. »De er altsaa ligesaa haardhjærtede som Folkene her? Det kunde jeg have sagt mig selv. Hverken Jord, Himmel eller Vand viser Gavmildhed mod en Schakal. Jeg saa en hvid Mands Telt i Fjor efter Regntiden og fik fat paa en ny, gul Tømme der. Men de Hvide forstaar ikke at tilberede deres Læder paa rette Maade. Jeg fik frygtelig Kvalme af den.« »Saa gik det dig dog bedre end mig,« sagde Marabustorken. »Da jeg var tre Aar gammel, en<noinclude><references/></noinclude> hibn89ybn20mrjmfbdh6ofoqltda52y 10 125473 482012 2026-09-20T17:37:36Z TorbenTT 3431 Omdirigering til [[Skabelon:Div end]] oprettet 482012 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Skabelon:Div end]] mhx657v3b4ecstzmxkhz2j76opi2kab 10 125474 482013 2026-09-20T17:38:01Z TorbenTT 3431 Omdirigering til [[Skabelon:Venstremargen]] oprettet 482013 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Skabelon:Venstremargen]] nphdklqq0wgq90hj7cbl807gvmqpanv 104 125475 482015 2026-09-20T17:39:49Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=22|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>ung og dristig Fugl, gik jeg en Dag ned til Floden, hvor de store Baade lægger til. Englændernes Baade er tre Gange saa store som denne Landsby.« »Den har været helt oppe '''ved Delhi''' og siger, at alle Folk der gaar med Hovedet nedad,« mumlede Schakalen. Muggeren aabnede sit venstre Øje og betragtede Marabustorken skarpt. »Det er sandt, hvad jeg siger,« paastod Fuglen. »En Løgner lyver kun, naar han har Haab om at blive troet. Men Ingen kan tro, at dette er sandt, naar han ikke selv har set de Baade.« »Der er noget i det,« sagde Muggeren. »Naa, og saa?« »Fra det Indre af denne Baad fremtog de store Stykker af noget hvidt noget, som efter en lille Stunds Forløb blev til Vand. Der brækkede store Stykker af, som faldt hist og her paa Bredden, og Resten gemte de hurtigt i et Hus med tykke Mure. Men en Baadfører greb leende et Stykke, der ikke var større end en lille Hund og kastede det hen til mig. Jeg sluger, som hele min Stamme, alt, hvad der falder for, uden nærmere Overvejelse, og jeg slugte derfor ogsaa dette Stykke, som jeg plejer. Strax efter følte jeg en overvættes Kulde, som begyndte i min Kro og gik derfra lige ud i mine yderste Taaspidser -- en Kulde saa<noinclude><references/></noinclude> 6zailyh8tktvv0g2mxqlyo102twei3n 10 125476 482017 2026-09-20T17:44:18Z TorbenTT 3431 kopieret fra [[:en:Template:Hanging indent/m]] 482017 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{hanging indent/s|1={{{1|}}}|class=wst-hanging-indent-mid}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:Hanging indent/doc}} </noinclude> ozynmw0smx7wj76kvpl7yg0glwc1l9g 104 125477 482018 2026-09-20T17:45:27Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=23}} {{streg}}</noinclude>stærk, at den endogsaa berøvede mig Mælet, mens Baadførerne stod og lo af mig. Aldrig har jeg følt Mage til Kulde. I min Fortvivlelse og Forfærdelse dansede jeg omkring, indtil jeg fik Vejret igen, og saa dansede jeg og skældte ud over denne Verdens Falskhed; og Baadførerne grinte ad mig, indtil de dejsede om. Men det Allermærkeligste ved hele Historien -- fraset den vidunderlige Kulde -- var, at da jeg var færdig med min Klagesang, var min Kro aldeles tom!« Marabustorken havde gjort sit Bedste for at beskrive, hvad den havde følt efter at have slugt en Klump Is paa syv Pund fra et amerikansk Isskib i de Dage, da der endnu ikke blev lavet kunstig Is i Kalkutta; men da den ikke vidste, hvad Is var, og da Muggeren og Schakalen var endnu mere uvidende, gjorde Fortællingen ingen rigtig Virkning. » Alting,« sagde Muggeren og lukkede sit venstre Øje igen, »alting er muligt, naar det kommer fra en Baad, der er tre Gange saa stor som Mugger-Ghaut. Min Landsby er ellers ikke saa lille.« Der lød en Fløjten paa Broen ovenover, og Posttoget til Delhi foer forbi; alle Vognene straalede af Lys, og Skyggen af Toget gled henover Floden. Raslende forsvandt det i Mørket; men<noinclude><references/></noinclude> rhwmubhzbvf26mjihzgl72osap3u9dp 104 125478 482021 2026-09-20T17:52:33Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=24|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Muggeren og Schakalen var saa vante til det, at de ikke en Gang drejede Hovedet. »Er det mindre vidunderligt end en Baad, der er tre Gange saa stor som Mugger-Ghaut?« sagde Fuglen og saa op. »Jeg saa det blive bygget, mit Barn. Sten for Sten saa jeg Bropillerne hæve sig, og naar Folkene faldt ned (Størstedelen af dem var i en mærkværdig Grad sikre paa Benene -- men naar de faldt) var jeg rede. Efter at den første Pille var færdig, tænkte de aldrig mere paa at se ned i Strømmen efter Liget for at faa det brændt. Jeg sparede dem saamænd megen Ulejlighed. Der var slet intet mærkværdigt ved Bygningen af Broen,« sagde Muggeren. »Men det, som løber henover den og trækker de lukkede Vogne, det er mærkværdigt,« gentog Marabustorken. »Det er utvivlsomt en ny Slags Stud. En skøn Dag vil den miste sit Fodfæste deroppe og falde ned, ligesom Mændene gjorde. Da vil den gamle Mugger være rede.« Schakalen saa paa Marabustorken, og Marabustorken saa paa Schakalen. Dersom der var noget, som de var ganske særligt sikre paa, saa var det, at Lokomotivet var alt andet i hele den vide Ver-<noinclude><references/></noinclude> d92g5ons03bie07fiadqoos6zj1s0eo 0 125479 482024 2026-09-20T18:57:16Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=68 to=71 header=1 tosection=VIII/>" 482024 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=68 to=71 header=1 tosection=VIII/> byshl37oy2lw6xepx9co7zuikt7i32h 0 125480 482025 2026-09-20T18:58:26Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=71 to=76 header=1 fromsection=IX tosection=IX/>" 482025 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=71 to=76 header=1 fromsection=IX tosection=IX/> scikuh36c48xju89iq2e92gdek4gohb 104 125481 482026 2026-09-20T19:26:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=REDEMANDSPASSIAR|højre=25}} {{streg}}</noinclude>den end en Stud. Schakalen havde iagttaget det mange Gange fra Aloehækkerne ved Siden af Banen, og Marabustorken havde kendt til Lokomotiver, lige siden det første Lokomotiv i Indien blev sat i Gang. Men Muggeren havde kun betragtet Tingesten nedefra, hvor Kobber-Dampkuppelen nok kunde ligne en Bøffelstuds Pukkel. »Æ -- javel, en ny Slags Stud,« gentog Muggeren grublende, for at blive ganske enig med sig selv og Schakalen sagde: »Det er ganske sikkert en Stud.« »Skønt det jo paa den anden Side ogsaa kunde være -- begyndte Muggeren gnavent. »Javist -- netop,« sagde Schakalen uden at give den Anden Tid til at fuldende Sætningen. »Hvad? spurgte Muggeren vredt, thi den havde en Følelse af, at de Andre var klogere end den. »Hvad kunde det være? Jeg fik ikke talt ud. Du sagde, at det var en Stud.« »Det er, hvad de Fattiges Beskytter vil have, at det skal være. Jeg er hans Slave -- og ikke Slave af den Tingest, som løber tværs over Floden.« »Hvad det nu end er, saa er det de hvide Mænds Værk«, sagde Marabustorken, »og jeg for mit Vedkommende vilde ikke skøtte om at bo paa et Sted saa nær ved det som denne Sandbanke.«<noinclude><references/></noinclude> t2egnqjysqkz1ikuf3iben5hawzids6 104 125482 482027 2026-09-20T19:30:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=26|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>»Du kender ikke Englænderne saa godt som jeg,« sagde Muggeren. »Der var en hvid Mand her, den Gang Broen blev bygget, og han plejede at ro ud i en Baad om Aftenen og skrabe med Fødderne paa Bundbrædderne og hviske: »Er den her? Er den der? Ræk mig min Bøsse!« Jeg kunde høre ham, førend jeg kunde se ham -- al den Støj, han gjorde -- høre Baaden knage under ham og høre ham puste og rasle med sin Bøsse, op og ned ad Floden. Hver Gang jeg havde samlet en af hans Arbejdere op og derved sparet ham en betydelig Udgift for Brænde til Ligbaalet, kom han ned til Ghaut'en og raabte med høj Stemme, at han vilde jage mig og rense Floden for mig -- Muggeren fra Mugger-Ghaut! Mig! Børn, jeg har svømmet under Bunden af hans Baad i Timevis og hørt ham affyre sin Bøsse paa flydende Træstammer; og naar jeg saa var sikker paa, at han var træt af det, løftede jeg Hovedet i Vejret ved Siden af ham og smækkede med Kæverne lige for Næsen af ham. Da Broen var færdig, rejste han bort. Saadan jager alle Englændere; undtagen naar de selv bliver jagede.« »Hvem kan jage de hvide Mænd?« bjæffede Schakalen ivrigt.<noinclude><references/></noinclude> a01mlckvjvkhkxvn8p9oyju7fvvadys 104 125483 482028 2026-09-20T19:48:15Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{sp|{{bindestreg2|kaarlig|vilkaarlig}}}} tør betage eller indskrænked eaf Gud giv- ne Rettigheder, hvilke grunde sig i den af Gud meddelte Kraft, saa maa han ogsaa tilstaae det samme om sine egne og alle Menneskerettigheder. Og da kan man ikke længere disputere med ham. Men tilstaaer han mig i Almindelighed Menneske- rettighedernes Hellighed, nu saa maa han ogsaa indsee at de ikke vilkaarlig kan indskrænskes, men at deres Udøvelse kun bør indsk... 482028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||59}}</noinclude>{{sp|{{bindestreg2|kaarlig|vilkaarlig}}}} tør betage eller indskrænked eaf Gud giv- ne Rettigheder, hvilke grunde sig i den af Gud meddelte Kraft, saa maa han ogsaa tilstaae det samme om sine egne og alle Menneskerettigheder. Og da kan man ikke længere disputere med ham. Men tilstaaer han mig i Almindelighed Menneske- rettighedernes Hellighed, nu saa maa han ogsaa indsee at de ikke vilkaarlig kan indskrænskes, men at deres Udøvelse kun bør indskrænkes i de enkelte Tilfælde, hvor der opstaaer Kollision d. e. hvor {{sp|Staten}} selv eller {{sp|ligesaa hellige}} Menneskerettigheder aaben- bar lide ved en saadan Brug. {{lb|b}}) Den anden Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udø- velsen af den Menneskerettighed}} (at med dele sine Tanker om Religionen) {{sp|kan aldrig ska- de}} Staten eller andre Menneskerettigheder. — {{lb|A}}) {{sp|Ikke andre Meuneskerettigheder.}} Thi hvilken af disse Rettigheder kunde et Skrift om Religionen skade, selv om det indeholdt Gudefor- nægtelse? Hindrer et saadant Skrift andre Menne- sker i at leve, indaande Luft, vegetere, forplante sig, erhverve deres Underholdning o. s. v.? Eller giør et saadant Skrift {{sp|voldsom Indgreb}} i deres<noinclude> {{kustode|Frihed}}</noinclude> g4ll49l17xf18g85l1dl66pktuexco0 482030 482028 2026-09-20T19:50:38Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||59}}</noinclude>{{sp|{{bindestreg2|kaarlig|vilkaarlig}}}} tør betage eller indskrænked eaf Gud givne Rettigheder, hvilke grunde sig i den af Gud meddelte Kraft, saa maa han ogsaa tilstaae det samme om sine egne og alle Menneskerettigheder. Og da kan man ikke længere disputere med ham. Men tilstaaer han mig i Almindelighed Menneskerettighedernes Hellighed, nu saa maa han ogsaa indsee at de ikke vilkaarlig kan indskrænskes, men at deres Udøvelse kun bør indskrænkes i de enkelte Tilfælde, hvor der opstaaer Kollision d. e. hvor {{sp|Staten}} selv eller {{sp|ligesaa hellige}} Menneskerettigheder aabenbar lide ved en saadan Brug. {{lb|b}}) Den anden Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udøvelsen af den Menneskerettighed}} (at meddele sine Tanker om Religionen) {{sp|kan aldrig skade}} Staten eller andre Menneskerettigheder. — {{lb|A}}) {{sp|Ikke andre Meuneskerettigheder.}} Thi hvilken af disse Rettigheder kunde et Skrift om Religionen skade, selv om det indeholdt Gudsfornægtelse? Hindrer et saadant Skrift andre Mennesker i at leve, indaande Luft, vegetere, forplante sig, erhverve deres Underholdning o. s. v.? Eller giør et saadant Skrift {{sp|voldsom Indgreb}} i deres<noinclude> {{kustode|Frihed}}</noinclude> f2v62j3vibyal80j38v7onlolnm8d5j 104 125484 482029 2026-09-20T19:49:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=27}} {{streg}}</noinclude>»Ingen nu til Dags, men jeg har jaget dem i gamle Dage.« »Den Jagt kan jeg huske lidt af. Jeg var ung den Gang,« sagde Marabustorken og knebrede med. Næbet paa en betydningsfuld Maade. »Jeg havde allerede for længe siden nedsat mig her. Min Landsby var netop i Færd med at blive genopbygget for tredje Gang, husker jeg, da min Fætter Gavialen fortalte mig om den herlige Fangst, der var at gøre i Strømmene ovenfor Benares. I Begyndelsen vilde jeg ikke drage derhen, thi min Fætter, som æder Fisk, forstaar ikke altid at gøre Forskel paa, hvad der smager godt og hvad der smager daarligt; men jeg hørte mine Folk tale sammen om Aftenen, og hvad de sagde, gjorde mig vis i min Sag.« »Hvad sagde de da?« spurgte Schakalen. »De sagde tilstrækkeligt til at faa mig, Muggeren fra Mugger-Ghaut, til at forlade Vandet og begive mig paa Vandring. Jeg vandrede om Natten og brugte selv de mindste Bække, naar jeg kunde have Nytte af dem; men det var i Begyndelsen af den varme Aarstid, og der var ikke meget Vand i Strømmene. Jeg kom over støvede Landeveje, jeg gik mellem højt Græs, jeg krøb op ad Høje i Maaneskinnet. Selv Klipper krøb jeg<noinclude><references/></noinclude> h4bfxmnsuwtwayoxzfuw8zwcueo0dnr 104 125485 482031 2026-09-20T20:31:40Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Frihed at tænke og at troe? Mig synes at intet Skrift i Verden er i Stand dertil. Enhver behol- der sin Frihed: andre Mennesker maae saa tale og skrive hvad de ville. Han er jo ikke tvungen til at læse end sige at troe det. Eller vil man indven- de: andre Mennesker kunde dog {{sp|forledes}} til at læse et irreligiøst Skrift og antage dets Vildfarelser? Saa svarer jeg: dette er en urimelig Indvendning, fordi den beviser {{sp|for meget.}} Thi na... 482031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|60||}}</noinclude>Frihed at tænke og at troe? Mig synes at intet Skrift i Verden er i Stand dertil. Enhver behol- der sin Frihed: andre Mennesker maae saa tale og skrive hvad de ville. Han er jo ikke tvungen til at læse end sige at troe det. Eller vil man indven- de: andre Mennesker kunde dog {{sp|forledes}} til at læse et irreligiøst Skrift og antage dets Vildfarelser? Saa svarer jeg: dette er en urimelig Indvendning, fordi den beviser {{sp|for meget.}} Thi naar alt det skulde forbydes, som blot kunde {{sp|forlede}} til Vild- farelse og Synd, hvormeget maatte der da ikke for- bydes, som skeer daglig i Palladset og i Hytten? — det er derfor klart at Udøvelsen af en Menne- skerettighed kun da kan indskrænkes, naar andres Menneskerettighed {{sp|umiddelbar}} og {{sp|voldsom}} kræn- kes. Naar jeg derfore som Skribent f. E. vilde paatrænge andre min Troe om Religionen, prygle dem til at læse mit Skrift, eller jage dem fra Huus og Hiem naar de ikke vilde troe mig, saa brugte jeg Skrivefriheden paa en saadan Maade, at Staten var berettiget til at sætte mig Skranker. Denne Maade at bekiendtgiøre sin Troe paa, have Præster og Munke ofte betient sig af, og der vedgiort Regen- terne det til Plige at indskrænke dem; just de samme<noinclude> {{kustode|Præster,}}</noinclude> 2yx8rmby2amkr9zhjpc1p303984dgqh 482032 482031 2026-09-20T20:32:37Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|60||}}</noinclude>Frihed at tænke og at troe? Mig synes at intet Skrift i Verden er i Stand dertil. Enhver beholder sin Frihed: andre Mennesker maae saa tale og skrive hvad de ville. Han er jo ikke tvungen til at læse end sige at troe det. Eller vil man indvende: andre Mennesker kunde dog {{sp|forledes}} til at læse et irreligiøst Skrift og antage dets Vildfarelser? Saa svarer jeg: dette er en urimelig Indvendning, fordi den beviser {{sp|for meget.}} Thi naar alt det skulde forbydes, som blot kunde {{sp|forlede}} til Vildfarelse og Synd, hvormeget maatte der da ikke forbydes, som skeer daglig i Palladset og i Hytten? — det er derfor klart at Udøvelsen af en Menneskerettighed kun da kan indskrænkes, naar andres Menneskerettighed {{sp|umiddelbar}} og {{sp|voldsom}} krænkes. Naar jeg derfore som Skribent f. E. vilde paatrænge andre min Troe om Religionen, prygle dem til at læse mit Skrift, eller jage dem fra Huus og Hiem naar de ikke vilde troe mig, saa brugte jeg Skrivefriheden paa en saadan Maade, at Staten var berettiget til at sætte mig Skranker. Denne Maade at bekiendtgiøre sin Troe paa, have Præster og Munke ofte betient sig af, og der vedgiort Regenterne det til Plige at indskrænke dem; just de samme<noinclude> {{kustode|Præster,}}</noinclude> dqbeo7vhg9akvtxftf114itw60ind08 104 125486 482033 2026-09-20T20:48:59Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og Skri- verettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er be- rettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om Religio- nen i og for sig s... 482033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og Skri- verettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er be- rettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om Religio- nen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved {{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man prø- ver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er al- drig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan ved dem hverken vinde eller tabe. — Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed stræ- be at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre sig ved Ordet Religion. — {{streg|6em}} {{nop}} <section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.}}}} {{startbogstav2|F}}orstaaer man under Religion, den i en Stat {{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude> {{kustode|finde}}</noinclude> d4il1bhyzqu7hcr0yrre615ofk6wx4n 482034 482033 2026-09-20T20:50:02Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og Skriverettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er berettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om Religionen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved {{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man prøver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er aldrig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan ved dem hverken vinde eller tabe. — Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed stræbe at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre sig ved Ordet Religion. — {{streg|6em}} {{nop}} <section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.}}}} {{startbogstav2|F}}orstaaer man under {{sp|Religion}}, den i en Stat {{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude> {{kustode|finde}}</noinclude> ctm3arfoih6ytvcachdg7fm5iahszso 104 125487 482035 2026-09-20T21:08:22Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan betrag- tes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi hvad Forbindelse har Staten med den? 1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende enhver physisk Magt som vel hindre dens Bekiendert i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa no- gen Maade for... 482035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|62||}}</noinclude>finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan betrag- tes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi hvad Forbindelse har Staten med den? 1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende enhver physisk Magt som vel hindre dens Bekiendert i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa no- gen Maade forbunden til at beskytte den ene mere end den anden. 2) Skal Staten forbyde de {{sp|moralske}} Kræf- kers Anvendelse d. e. ikke taale at man giendriver Religionen? hvorfore dette? {{sp|Er den i Staten priviligerede Religion igiendrivelig, saa maa Sandheden være den helligere end alt, og den maa ikke hindre nogen i at bringe Sandheden for Dagen, og blotte Vildfarelsen. Er den uigiendrivelig, saa trænger den ikke til Statens Beskyttelse.}} Og overhovedet — hvorofte skal man gientage det, at Sandheden ikke taaler Magten, at enhver Beskyt- telse ved {{sp|physisk}} Magt strider imod Menneskeret-<noinclude> {{kustode|tighe-}}</noinclude> pyyxpko9glgrdghwvqrw60o2g1zhhu8 482036 482035 2026-09-20T21:09:08Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|62||}}</noinclude>finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan betragtes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi hvad Forbindelse har Staten med den? 1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende enhver physisk Magt som vel hindre dens Bekiendert i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa nogen Maade forbunden til at beskytte den ene mere end den anden. 2) Skal Staten forbyde de {{sp|moralske}} Kræfkers Anvendelse d. e. ikke taale at man giendriver Religionen? hvorfore dette? {{sp|Er den i Staten priviligerede Religion igiendrivelig, saa maa Sandheden være den helligere end alt, og den maa ikke hindre nogen i at bringe Sandheden for Dagen, og blotte Vildfarelsen. Er den uigiendrivelig, saa trænger den ikke til Statens Beskyttelse.}} Og overhovedet — hvorofte skal man gientage det, at Sandheden ikke taaler Magten, at enhver Beskyttelse ved {{sp|physisk}} Magt strider imod Menneskeret-<noinclude> {{kustode|tighe-}}</noinclude> ocbttogx2bdzqohi99u5rhifs7aexv6 482037 482036 2026-09-20T21:10:02Z TorbenTT 3431 482037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|62||}}</noinclude>finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan betragtes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi hvad Forbindelse har Staten med den? 1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende enhver physisk Magt som vel hindre dens Bekiendert i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa nogen Maade forbunden til at beskytte den ene mere end den anden. 2) Skal Staten forbyde de {{sp|moralske}} Kræfters Anvendelse d. e. ikke taale at man giendriver Religionen? hvorfore dette? {{sp|Er den i Staten priviligerede Religion igiendrivelig, saa maa Sandheden være den helligere end alt, og den maa ikke hindre nogen i at bringe Sandheden for Dagen, og blotte Vildfarelsen. Er den uigiendrivelig, saa trænger den ikke til Statens Beskyttelse.}} Og overhovedet — hvorofte skal man gientage det, at Sandheden ikke taaler Magten, at enhver Beskyttelse ved {{sp|physisk}} Magt strider imod Menneskeret-<noinclude> {{kustode|tighe-}}</noinclude> 92pj4e71qu154afha8guqd3au73llpp 104 125488 482038 2026-09-21T07:56:57Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=28|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>over, Børn -- tænk blot paa, hvad det vil sige! Jeg drog gennem det vandfattige Sirhind, førend jeg kunde finde de smaa Strømme, der flyder ned mod Ganges. Jeg var en Maaneds Rejse fra mine egne Folk og fra de Flodbredder, jeg kendte. Det var højst vidunderligt!« »Hvad levede du af paa Vejen?« spurgte Schakalen, hvis Sjæl sad i dens lille Mave, og som aldeles ikke blev imponeret af Muggerens Rejser til Lands. »Af hvad jeg kunde finde, Fætter,« svarede Muggeren langsomt og dvælende ved hvert Ord. I Indien kalder man ikke en Mand Fætter, med mindre man mener at kunne bevise, at man paa en eller anden Maade er hans Blodsbeslægtede; og da det kun er i gamle Æventyr, at en Mugger gifter sig med en Schakal, forstod Schakalen, af hvilken Grund den pludselig var bleven indlemmet i Muggerens Familiekreds. Dersom de havde været alene, vilde den ikke have brudt sig derom, men Marabustorkens Øjne tindrede af Munterhed ved denne ubehagelige Spøg. »Ja naturligvis, det kunde jeg have vidst, Fasvarede Schakalen. En Mugger synes nu slet ikke om at blive kaldt Fader af en Schakal, og Muggeren fra Mugger-Ghaut fortalte Schakalen<noinclude><references/></noinclude> 1kcb7a1s9py50yizl8gqeo95p0nu80s 104 125489 482039 2026-09-21T08:01:23Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=29}} {{streg}}</noinclude>dette -- og en hel Del mere, som ikke behøver at gentages her. »De Fattiges Beskytter har gjort Krav paa Slægtskab med mig. Hvor kan jeg erindre saa nøje, i hvilken Grad vi er Slægtninge? Og desuden æder vi jo samme Føde. Det har du selv sagt, lød Schakalens Svar. Dette var nærmest at gøre Ondt værre, thi dermed hentydede Schakalen til, at Muggeren paa den omtalte Vandring maatte have ædt sin Føde frisk, og det hver eneste Dag, i Stedet for at gemme den, indtil den var i en passende Tilstand, som enhver Mugger med Agtelse for sig selv og overhovedet de fleste vilde Dyr gør, naar de kan. Et af de mest foragtelige Udtryk, som kan bruges om et Dyr her langs Floden, er, at det »æder friskt Kød.« Det er næsten lige saa slemt som at kalde et Menneske for en Kannibal. »Den Føde blev ædt for tredive Aar siden,« sagde Marabustorken roligt. »Den kommer ikke igen, om vi saa snakker om den i tredive Aar endnu. Fortæl os hellere, hvad der hændte, da du naaede de herlige Strømme efter din højst vidunderlige Rejse til Lands. Dersom vi skulde lytte til hvert Schakalhyl, vilde vi faa nok at bestille, siger Ordsproget.«<noinclude><references/></noinclude> brqp4wdt4v3q2kflwa4bsfiif659tpv 104 125490 482040 2026-09-21T10:46:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=30|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Muggeren lod til at være taknemlig for denne Afbrydelse, thi den fortsatte ivrigt: »Ved Ganges' højre og venstre Bred! Aldrig har jeg set Mage til Strøm, som da jeg kom derhen!« »Var den bedre end den store Oversvømmelse i Fjor?« spurgte Schakalen. »Bedre! Den Oversvømmelse var jo ikke andet, end hvad der sker hvert femte Aar -- en Haandfuld druknede Fremmede, nogle Kyllinger og en død Oxe i noget mudret Vand med krydsende Strømninger. Men i det Aar, jeg tænker paa, var Flodens Vand lavt, klart og roligt, og, som Gavialen havde sagt mig, de døde Englændere kom flydende ned i saa tætte Skarer, at de ligefrem rørte ved hverandre. Jeg fik mit nuværende Omfang det Aar -- mit Omfang og mit Dybtgaaende. Fra Agra, ned ad Etawah og de brede Strømme ved Allahabad -- « »Aa, den Hvirvel, der dannede sig under Murene af Fæstningen i Allahabad!« sagde Marabustorken. »Der kom de drivende ind ligesom Blisænder mellem Sivene og drejede sig rundt og rundt -- saadan!« Og dermed begyndte den atter paa sin afskyelige Dans, mens Schakalen saa til med misunde-<noinclude><references/></noinclude> 2l7jq1vuvouzliw687ipc1rg152sdei 104 125491 482041 2026-09-21T10:50:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=31}} {{streg}}</noinclude>lige Blikke. Den kunde selvfølgelig ikke huske det frygtelige Oprørsaar, som de Andre talte om. Muggeren vedblev: »Ja, ved Allahabad laa man stille i Dødvandet og lod tyve drive forbi, før man valgte sig een; og fremfor alt var Englænderne ikke belemrede med Smykker og Næseringe og Ankelprydelser, som mine Kvinder nu til Dags er. Den, som elsker Smykker, ender med at faa en Strikke til Halsbaand, siger Ordsproget. Alle Muggerne i alle Floderne blev fede den Gang, men det var min Skæbne at blive federe end alle de Andre. Der fortaltes, at Englænderne blev jagede ud i Floderne, og ved Ganges' højre og venstre Bred, vi troede, at det var sandt! Saa langt som jeg drog sydpaa, viste det sig at være ganske rigtigt, og jeg drog ned ad Strømmen til helt paa den anden Side af Monghir og de Grave, som ligger paa Flodbredden den der.« »Jeg kender Stedet,« sagde Marabustorken. »Men siden hine Dage er Monghir en øde By. Der bor kun meget faa Mennesker nu.« »Derefter svømmede jeg ganske langsomt og dovent op ad Strømmen, og et lille Stykke ovenfor Monghir mødte jeg en Baad fuld af hvide Mennesker -- lyslevende! Det var Kvinder, husker<noinclude><references/></noinclude> pf4xz7lfaj8wrlec3t0ced35xncn00e 104 125492 482042 2026-09-21T10:58:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=32|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>jeg, og de laa under et Stykke Lærred, der var sat op paa Stænger, og græd højt. I hine Dage blev der aldrig affyret en Bøsse mod os Vadestedernes Vogtere. Alle Bøsserne havde travlt. andet Steds. Vi kunde høre dem Dag og Nat inde over Land, stærkere og svagere alt eftersom Vinden vendte sig. Jeg løftede Hovedet i Vejret lige foran Baaden, thi jeg havde aldrig set levende hvide Mennesker, skønt jeg kendte dem godt -- under andre Omstændigheder. Et nøgent, hvidt Barn laa paa Knæ i Baaden, bøjede sig over dens Ræling og lod sine Hænder slæbe gennem Vandet. Det er yndigt at se, hvorledes Børn elsker rindende Vand. Jeg havde ædt den Dag, men der var dog endnu en lille Smule tom Plads inden i mig. Alligevel var det for Morskabs Skyld og ikke af Sult, at jeg snappede efter Barnets Hænder. Det var saa let at faa fat paa dem, at jeg ikke en Gang saa rigtigt efter, da jeg bed til; men saa smaa var de, at skønt jeg smækkede Kæverne helt sammen -- det er jeg sikker paa -- trak Barnet dem i en Fart uskadte til sig. De maa være komne i Mellemrummene mellem mine Tænder, de smaa hvide Hænder. Jeg burde have taget ham paa tværs over Albuerne; men det var, som sagt, kun for Morskabs Skyld og for at se noget nyt, at jeg<noinclude><references/></noinclude> 4rjyy0t4oswehklgrwlrbqrzli9nnwg 104 125493 482043 2026-09-21T11:02:39Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=33}} {{streg}}</noinclude>løftede Hovedet. De gav sig til at skrige i Munden paa hverandre i Baaden, og lidt efter stak jeg igen Hovedet op af Vandet for at holde Øje med dem. Baaden var for tung til, at jeg kunde kæntre den. Der var kun Kvinder i den, men den, som stoler paa en Kvinde, kunde ligesaa gærne sætte sin Fod paa Andemaden i en Dam, siger Ordsproget; og ved Ganges' højre og venstre Bred! Det Ordsprog har Ret.« »Der var en Gang en Kvinde, som gav mig noget tørret Fiskeskind,« sagde Schakalen. »Jeg havde haabet at faa fat i hendes Barn, men at æde Hesteføde er bedre end at blive sparket af en Hest, som Ordsproget siger. Hvad gjorde saa den Kvinde, som du taler om?« »Hun skød paa mig med en Slags kort Bøsse, som jeg aldrig har set Mage til, hverken før eller siden. Fem Skud lige efter hverandre. (Det maa have været en gammeldags Revolver, som Muggeren ved denne Lejlighed gjorde Bekendtskab med). »Og jeg gloede paa hende med aaben Mund, mens Røgen bølgede om mit Hoved. Saadan en Tingest har jeg aldrig set. Fem Gange, ligesaa hurtigt som jeg kan bevæge min Hale -- saadan!« Schakalen, der var bleven mere og mere op-<noinclude><references/> {{hoved|venstre=Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.|midte=|højre=3}}</noinclude> hrqeo45oi6v4h31bloxdfic8zv72jwz 482044 482043 2026-09-21T11:03:17Z Johshh 9757 482044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=33}} {{streg}}</noinclude>løftede Hovedet. De gav sig til at skrige i Munden paa hverandre i Baaden, og lidt efter stak jeg igen Hovedet op af Vandet for at holde Øje med dem. Baaden var for tung til, at jeg kunde kæntre den. Der var kun Kvinder i den, men den, som stoler paa en Kvinde, kunde ligesaa gærne sætte sin Fod paa Andemaden i en Dam, siger Ordsproget; og ved Ganges' højre og venstre Bred! Det Ordsprog har Ret.« »Der var en Gang en Kvinde, som gav mig noget tørret Fiskeskind,« sagde Schakalen. »Jeg havde haabet at faa fat i hendes Barn, men at æde Hesteføde er bedre end at blive sparket af en Hest, som Ordsproget siger. Hvad gjorde saa den Kvinde, som du taler om?« »Hun skød paa mig med en Slags kort Bøsse, som jeg aldrig har set Mage til, hverken før eller siden. Fem Skud lige efter hverandre. (Det maa have været en gammeldags Revolver, som Muggeren ved denne Lejlighed gjorde Bekendtskab med). »Og jeg gloede paa hende med aaben Mund, mens Røgen bølgede om mit Hoved. Saadan en Tingest har jeg aldrig set. Fem Gange, ligesaa hurtigt som jeg kan bevæge min Hale -- saadan!« Schakalen, der var bleven mere og mere op-<noinclude><references/> {{hoved|venstre=Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.|midte=|højre=3}}</noinclude> 8i6n86sco23e63ybz0t8zhpcpngn2fx 104 125494 482045 2026-09-21T11:06:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=34|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>taget af Fortællingen, havde netop Tid til at springe tilbage, idet den vældige Hale susede forbi som en Le. »Først ved det femte Skud,« vedblev Muggeren, som om den aldeles ikke havde tænkt paa at ramme en af sine Tilhørere -- »først ved det femte Skud sank jeg til Bunds, og da jeg kom op igen, hørte jeg netop en Baadfører sige til alle de hvide Kvinder, at jeg ganske sikkert var død. En af Kuglerne var gaaet ind under mit Halspanser. Jeg ved ikke, om den sidder der endnu, thi jeg kan ikke dreje Hovedet. Se en Gang efter, mit Barn. Det vil være et Bevis for, at min Fortælling er sand.« »Jeg?« sagde Schakalen. »Skulde en, som æder gamle Sko, en, som knækker Ben, vove at tvivle paa, hvad Flodens Pryd fortæller? Gid blinde Hundehvalpe maa bide Halen af mig, om Skyggen af en saadan Tanke er opstaaet i mit ringe Hoved. De Fattiges Beskytter har nedladt sig til at underrette mig, sin Slave, om, at han een Gang i sit Liv er bleven saaret af en Kvinde. Det er tilstrækkeligt; jeg vil fortælle alle mine Børn den Historie og aldrig forlange noget Bevis.« »Altfor megen Høflighed er stundom ikke bedre end altfor megen Uhøflighed; man kan kvæle<noinclude><references/></noinclude> phiy584fxro3ju4grixfltn7nckh2z6 104 125495 482046 2026-09-21T11:09:08Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=35}} {{streg}}</noinclude>sin Gæst med oplagt Mælk, som Ordsproget siger. Jeg ønsker ikke, at dine Børn skal faa at vide, at Muggeren fra Mugger-Ghaut har faaet sit eneste Saar af en Kvindes Haand. De vil have ganske andre Ting at tænke paa, dersom de skal slide ligesaa ynkeligt for Føden som deres Fader.« »Det er glemt for længe siden! Det er aldrig bleven sagt! Der har aldrig existeret nogen hvid Kvinde! Der har aldrig existeret nogen Baad! Intetsomhelst er nogensinde hændt!« Schakalen viftede med sin forpjuskede Hale for at vise, hvor fuldstændigt alt var udslettet af dens Erindring, og satte sig ned med en affekteret Mine. »Jo, der hændte overordentlig mange Ting, sagde Muggeren, for hvem det nu for anden Gang i Nat var slaaet fejl at overrumple sin Ven. (Ingen af dem bar for Resten Nag til den anden i den Anledning. At æde hverandre var Skik og Brug blandt Dyrene ved Flodbredden, og naar Muggeren havde endt sit Maaltid, plejede Schakalen at faa sin Del af Byttet). »Jeg forlod den Baad og drog videre op ad Strømmen, og da jeg naaede Arrah og Vandene nordefter, traf jeg ingen flere døde Englændere. Floden var tom en Tidlang. Men<noinclude><references/></noinclude> ll8k40fugy6c3ynyqo7w74fw5mblmp0 104 125496 482047 2026-09-21T11:12:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=36|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>saa kom der drivende een eller to Døde i røde Uniformer -- ikke Englændere, men allesammen Hinduer og Purbeeaher -- derpaa fem og sex i Rad, og tilsidst, fra Arrah og nordpaa indtil paa den anden Side af Agra, var det, som om hele Landsbyer var blevne fejede ud i Vandet. De kom drivende ud fra smaa Bugter, den ene efter den anden, ligesom Træstammer kommer flydende i Regntiden. Da Floden steg, førte den dem med sig i Skarevis fra Sandbankerne, hvor de havde ligget, og da Vandet sank efter Oversvømmelsen, slæbte det dem henover Markerne og gennem Junglen. Og hele Natten, mens jeg svømmede mod Nord, hørte jeg Skud, og om Dagen hørte jeg bestøvlede Fødder af Mennesker, der krydsede Vadestederne, og den Støj, som tunge Hjul gør, naar de kører gennem Sandbund under Vand; og stadig bragte Floden flere Døde med sig. Tilsidst blev endogsaa jeg bange, thi jeg sagde til mig selv: »Naar det gaar Menneskene saadan, hvorledes skal da Muggeren fra Mugger-Ghaut kunne undslippe?. Der var ogsaa Baade uden Sejl, som kom op ad Floden og indhentede mig, og de brændte bestandigt, ligesom jeg undertiden har set Baade ladede med Bomuld gøre, men de sank aldrig.« »Aha!« sagde Marabustorken. »Den Slags<noinclude><references/></noinclude> i2p3ya50lgra4sv7gijtl6eelp932cv 104 125497 482048 2026-09-21T11:16:25Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=37}} {{streg}}</noinclude>Baade kommer ogsaa til Kalkutta. De er høje og sorte, de pisker i Vandet bagved sig med en Hale, og de -- « »Er tre Gange saa store som min Landsby. De Baade, jeg saa, var lave og hvide; de piskede i Vandet paa begge Sider af sig, og var ikke større, end Baade bør være i sandfærdige Fortællinger. Jeg blev grumme bange for dem, og derfor forlod jeg hin Flod og drog tilbage hertil, idet jeg skjulte mig om Dagen og vandrede om Natten, naar jeg ingen smaa Strømme kunde finde til at benytte mig af. Jeg kom hjem til min egen Landsby, men jeg ventede ikke at se nogle af mine Folk der. Alligevel var de der endnu og gik og kom og pløjede og saaede og høstede paa deres Marker ligesaa fredeligt som deres eget Kvæg.« »Var der stadig god Mad i Floden?« spurgte Schakalen. »Mere end jeg havde Lyst til. Selv jeg. -- og jeg plejer ikke at æde Dynd -- selv jeg blev træt og, som jeg godt mindes, en Smule forskrækket over den Regelmæssighed, hvormed de Tavse kom flydende. Jeg hørte Folkene i min Landsby sige, at alle Englænderne var døde; men de, der kom drivende med Strømmen med Ansigtet nedad, var ikke Englændere, og det saa mine Folk ogsaa.<noinclude><references/></noinclude> l2f7hqrt5ouu2wqsrv42kkphdlgbrhu 104 125498 482049 2026-09-21T11:19:48Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=38|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Saa sagde mine Folk, at man gjorde bedst i at tie bomstille, betale sine Skatter og pløje sin Mark. Efter lang Tids Forløb blev der igen øde paa Floden, og de, som nu kom flydende ned ad den, var øjensynligt druknede under Oversvømmelserne, hvilket jeg tydeligt kunde se; og skønt det da blev vanskeligere at bjærge Føden, var jeg hjærteligt glad. Det er ingen Skade til, at der bliver slaaet nogle Mennesker ihjæl en Gang imellem -- men selv en Mugger kan stundom blive mæt, som Ordsproget siger.« »Vidunderligt! Sandelig i allerhøjeste Grad vidunderligt!« sagde Schakalen. »Jeg er bleven helt fed af at høre om al den megen gode Mad. Men hvis det tør være mig tilladt at spørge: hvad gjorde de Fattiges Beskytter senere?« »Jeg sagde til mig selv -- og ved Ganges' højre og venstre Bred! jeg smækkede Kæverne sammen ved det Løfte -- jeg sagde, at jeg aldrig mere vilde strejfe saaledes omkring. Og derfor blev jeg boende ved Ghaut'en, lige i Nærheden af mine egne Folk, og vaagede over dem Aar efter Aar; og de elskede mig saa inderligt, at de slyngede Guirlander af Morgenfruer om mit Hoved, hver Gang de saa mig løfte det. Ja, og min Skæbne har været meget god imod mig, og alle her ved<noinclude><references/></noinclude> at6fqmbhtftty6b2c0regokfcuoimds 104 125499 482050 2026-09-21T11:27:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=REDEMANDSPASSIAR|højre=39}} {{streg}}</noinclude>Floden er skikkelige nok til at respektere mig stakkels, skrøbelige Skabning; men --« »Der er Ingen, som er helt lykkelig lige fra Næb til Hale,« sagde Marabustorken i en medfølende Tone. »Hvad mere kan Muggeren fra Mugger-Ghaut ønske sig?« »Det lille hvide Barn, som jeg ikke fik fat i.« svarede Muggeren med et dybt Suk. Han var meget lille, men jeg har ikke glemt ham. Nu er jeg gammel, men førend jeg dør, kunde jeg dog have Lyst til at prøve een eneste ny Ting. Sandt nok, de er et klodset, støjende, taabeligt Folkefærd, og det vilde kun være en ringe Morskab, men jeg mindes de gamle Dage hinsides Benares, og dersom Drengen lever, mindes han det sikkert ogsaa. Maaske vandrer han op og ned ad en eller anden Flods Bred og fortæller, hvorledes han en Gang havde Hænderne mellem Tænderne paa Muggeren fra Mugger-Ghaut og overlevede det, saa at han nu kan fortælle derom. Min Skæbne har været meget god imod mig, men dog pines jeg stundom i mine Drømme af Tanken om hint lille hvide Barn i Forstavnen af Baaden.« Den gabede og smækkede Kæverne sammen. »Og nu vil jeg hvile mig og tænke. Vær stille, mine Børn! Respekt for Alderdommen.«<noinclude><references/></noinclude> ct1r73p9gy0x8k85hp081coq99vp708 104 125500 482053 2026-09-21T11:46:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=40|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Den vendte sig klodset og sjokkede hen til Sandbankens øverste Ende, mens Schakalen tilligemed Marabustorken trak sig tilbage i Ly af et Træ, der laa strandet paa den Ende af Banken, som var nærmest ved Jærnbanebroen. »Det er et behageligt og indbringende Liv, den har ført,« grinede Schakalen, idet den kastede et spørgende Blik til Fuglen, der ragede op over dens Hoved. »Og læg vel Mærke til, at den ikke een eneste Gang ansaa det for passende at sige mig, hvor paa Lag her paa Bredderne den havde levnet en Bid. Og jeg har dog Hundreder af Gange fortalt den, naar der kom noget Lækkert svømmende ned ad Strømmen. Hvor sandt siger ikke Ordsproget: »En Schakal glemmes ligesaa let som en Barber, der har fortalt sine Nyheder!« Nu lægger den sig til at sove! Uf!« »Hvorledes kan en Schakal og en Mugger jage sammen?« sagde Marabustorken koldblodigt. »Stor Tyv og lille Tyv -- det er let at sige, hvem der gaar af med Profiten.« Schakalen vendte sig bort med en utaalmodig Klynken og vilde netop til at rulle sig sammen og lægge sig til Ro under Træstammen, da den pludselig dukkede sig og kiggede mellem de vaade<noinclude><references/></noinclude> ns37d8jfnm8v1dedowmd6klb9ulabbr 104 125501 482054 2026-09-21T11:52:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=41}} {{streg}}</noinclude>Grene op mod Broen næsten lige over dens Hoved. »Hvad nu? spurgte Marabustorken og lettede uroligt paa den ene Vinge. »Vent lidt, saa faar vi at se. Vinden blæser fra os til dem, men det er ikke os, de ser efter de to Mennesker der.« »Er det Mennesker? Mit Embede beskytter mig. Al Verden her i Indien ved, at jeg er hellig.« Marabustorken gør fortrinlig Skraldemandstjeneste og har af den Grund Lov til at gaa, hvorhen den vil; derfor blev den, vi her omtaler, heller ikke bange. »Og jeg er ikke værd, at man bruger andre Vaaben mod mig end en gammel Sko,« sagde Schakalen og lyttede igen. »Hør blot de Fodtrin!« vedblev den. »Det er ikke Indfødte, men en hvid Mands bestøvlede Fod. Hør nu! En Klang af Jærn deroppe! Det er en Bøsse! Ven, de kluntede, taabelige Englændere kommer for at snakke med Muggeren.« »Saa advar den. En vis Person, som lignede en forsulten Schakal, kaldte den de Fattiges Beskytter for ikke ret længe siden.« »Lad min Fætter hytte sit eget Skind. Den har atter og atter fortalt mig, at man ikke behøver<noinclude><references/></noinclude> p1ilumjbetvq8ke7cev0dvzrxaauowl 104 125502 482055 2026-09-21T11:56:07Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=42|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>at være bange for de hvide Mænd. Og de deroppe maa være hvide; ingen Beboer af Mugger-Ghaut vilde vove at efterstræbe den. Se der! Jeg sagde jo nok, at det var en Bøsse Hvis vi nu har Held med os, faar vi noget at æde, før Natten er omme. Den hører ikke godt, naar den er oven Vande, og -- denne Gang er det ikke nogen Kvinde!« Et blankt Bøsseløb glimtede et Øjeblik i Maaneskinnet oppe paa Broens Rækværk. Muggeren laa paa Sandbanken, ligesaa stille som sin egen Skygge, med Forbenene adspredte og Hovedet hvilende imellem dem, og snorkede som en -- Mugger. En Stemme oppe paa Broen hviskede: »Det er et vanskeligt Skud -- næsten lige ned -- men det er sikkert nok. Du gør bedst i at holde lige bagved Halsen. Du store Kineser! sikken et Bæst! Folkene her i Landsbyen bliver vel for Resten rasende, naar vi skyder den. Den er Egnens ''deota'' (Gud).« »Det er mig saa knusende ligegyldigt,« svarede en anden Stemme. »Den tog omtrent femten af mine bedste Kulier, da vi byggede Broen, saa det er paa Tide, at der bliver gjort Ende paa den. Jeg har sejlet omkring efter den i flere Uger. Vær<noinclude><references/></noinclude> l4irwpeou6sow3kirroukmcym1xxazm