Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.20
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
Indeks:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu
106
99722
482133
481660
2026-09-21T21:15:05Z
TorbenTT
3431
482133
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=[[Forfatter:Karl Friedrich Bahrdt|Karl Friedrich Bahrdt]]
|Titel=[[Om Trykkefriheden og dens Grændser]]
|Bind=
|År=1797
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=J.M. Stadthagens Forlag
|Sted=Kiøbenhavn
|Kilde=djvu
|Billede=3
|Sorter=
|Status=K
|Sider=<pagelist from=3 11=1 142=Trykfeil to=142 />
|Bindoversigt=
|Width=
|Bemærkninger={{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9}}
{{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10}}
|Header=
|Footer=<references/>
|Licens=
}}
jbejacs66w5n6owapvw4nnmfgkge8xy
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9
104
99737
482080
481916
2026-09-21T19:00:48Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482080
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}}
{{TOC begin}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I. Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}}<noinclude>{{TOC end}}
{{kustode|IX.}}</noinclude>
2rf1nmkjur54whg9bfsgn9lsen8lxw1
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10
104
99738
482081
481918
2026-09-21T19:01:08Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482081
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{sp|Indhold}}}}
{{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tolleranze.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}}
{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}}
{{TOC end}}
{{streg|6em}}
{{nop}}<noinclude>
{{kustode|Om}}</noinclude>
848xm33urotvwzx93g7yev7bv6qddb5
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/11
104
99739
482082
481991
2026-09-21T19:01:41Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482082
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{nop}}
{{c|
{{X-larger|{{sp|Om}}}}
{{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}}
{{X-larger|{{sp|og dens}}}}
{{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}}}}
{{---}}
{{nop}}<noinclude></noinclude>
tgi19276937i0gf8mkz7bcw3es4opq8
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/13
104
99740
482107
481993
2026-09-21T20:28:15Z
TorbenTT
3431
482107
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.|200%}}}}
{{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners
største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed.
Dens Savn er Elendighed. Først den giver al
Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder,
bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den
vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i
Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv
Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme
alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi
Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt
og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa
vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i
sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa
fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte
hende.
{{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den
danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter.
Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude>
d0ftreb9126rnl95n3qasw5rig57d4t
482110
482107
2026-09-21T20:30:12Z
TorbenTT
3431
482110
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.|150%}}}}
{{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners
største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed.
Dens Savn er Elendighed. Først den giver al
Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder,
bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den
vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i
Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv
Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme
alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi
Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt
og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa
vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i
sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa
fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte
hende.
{{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den
danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter.
Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude>
9my8dv7ydhxaoxaynt8irsbrvslgni4
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/17
104
99743
482084
482011
2026-09-21T19:33:07Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482084
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.}}}}
Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et
oplyst Menneske — oplyste Tider?
Oplysning maae ligesaalidet søges i
Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af
indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier),
Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere
med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og
Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den
skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være
alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede
Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa —
Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig
havde lært sit hele System uden ad, vilde man da
kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke?
Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil
finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige
at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke
{{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning
følgende. —
{{Hanging indent/s}}
{{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man
{{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber,
som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude>
{{Hanging indent/e}}
{{Kustode|Verden,}}</noinclude>
mth3bfd5nm5j387skv96cfjfcgp95mf
482108
482084
2026-09-21T20:28:37Z
TorbenTT
3431
482108
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.|200%}}}}
Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et
oplyst Menneske — oplyste Tider?
Oplysning maae ligesaalidet søges i
Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af
indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier),
Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere
med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og
Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den
skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være
alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede
Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa —
Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig
havde lært sit hele System uden ad, vilde man da
kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke?
Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil
finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige
at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke
{{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning
følgende. —
{{Hanging indent/s}}
{{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man
{{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber,
som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude>
{{Hanging indent/e}}
{{Kustode|Verden,}}</noinclude>
3pkpby2kwggj245djfxqn5achl4kzgy
482109
482108
2026-09-21T20:29:49Z
TorbenTT
3431
482109
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.|150%}}}}
{{startbogstav2|H}}vad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et
oplyst Menneske — oplyste Tider?
Oplysning maae ligesaalidet søges i
Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af
indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier),
Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere
med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og
Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den
skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være
alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede
Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa —
Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig
havde lært sit hele System uden ad, vilde man da
kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke?
Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil
finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige
at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke
{{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning
følgende. —
{{Hanging indent/s}}
{{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man
{{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber,
som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude>
{{Hanging indent/e}}
{{Kustode|Verden,}}</noinclude>
18y1c7bq3kjmi7gwvu6r0wra8vhk7bg
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/18
104
125362
482085
482020
2026-09-21T19:34:56Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482085
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}}
{{Hanging indent/s}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og
prøvet. —
{{Hanging indent/e}}
{{venstremargen/s|2em}}
{{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og
{{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug
af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om
hvad der er sandt eller falsk — godt, eller
ondt – og udledt disse Domme af egne
Grundsætninger og Erfaringer: at man selv
har giennemtænke Grundene for det man
holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved
vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte,
strængt}} prøvet dem. —
{{lb|c}}) At man. altsaa overalt saae med {{sp|egne}}
Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}},
ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit
Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye,
{{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men
med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}}
undersøgte førend man træde, og saaledes
kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens
Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst
fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af
Vished. —
{{venstremargen/e}}
{{nop}}<noinclude>
{{Kustode|{{lb|B.}} Men}}</noinclude>
a5b8ki5r3dgzxna8slhtx621tcmkzjz
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/19
104
125363
482086
482016
2026-09-21T19:35:41Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482086
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}}
{{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være
oplyst i alle Videnskaber, saa hører til
Oplysningens Væsen, om den skal blive et
almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand,
og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger
{{sp|Grunden til almindelig menneske
lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i
tvende Klasser, af hvilke den første gandske
bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex.
Sandhed i Religionen og Moral, den anden
derimod {{sp|har kun Indflydelse}} paa
Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I
saadanne Sandheder, særdeles de af første
Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin
Fornuft, og see med egne Øine, naar han
ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa
Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at
Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe
det paa hans Auktoritet, siden den
menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det
endog var usandt. Men naar han siger til
mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere
— Guddommen er opbragt, og du maae
søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude>
{{Hanging indent/e}}
{{kustode|hiint}}</noinclude>
2pc3j8x7psaqylnmh741rl5bwo6rsiw
482147
482086
2026-09-21T22:04:46Z
TorbenTT
3431
482147
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}}
{{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være
oplyst i alle Videnskaber, saa hører til
Oplysningens Væsen, om den skal blive et
almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand,
og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger
{{sp|Grunden til almindelig menneske
lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i
tvende Klasser, af hvilke den første gandske
bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex.
Sandhed i {{Korrektion|Religionen|Religion|142}} og Moral, den anden
derimod {{sp|har kun Indflydelse}} paa
Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I
saadanne Sandheder, særdeles de af første
Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin
Fornuft, og see med egne Øine, naar han
ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa
Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at
Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe
det paa hans Auktoritet, siden den
menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det
endog var usandt. Men naar han siger til
mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere
— Guddommen er opbragt, og du maae
søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude>
{{Hanging indent/e}}
{{kustode|hiint}}</noinclude>
5viqoa7rdave7di0yo9xgm45av6qabh
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/21
104
125364
482088
482022
2026-09-21T19:37:24Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482088
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" />
Og lader os nu undersøge, om denne
Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie
Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae,
er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor
{{sp|Lyksalighed}}.
{{streg|8em}}
<section end="II" /><section begin="III" />
{{c|{{større|III.}}}}
{{startbogstav2|S}}kulde vel Nogen kunne spørge, om den
menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog
foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning —
er ham gavnlig?
Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker
stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af
hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter,
snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet:
men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør
ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans
Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig
foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal
elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er
hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med
egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands
Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine
<section end="III" /><noinclude>
{{kustode|Øine}}</noinclude>
qzp575m586dkqsfnwjg5hla1ub2oegq
482111
482088
2026-09-21T20:30:49Z
TorbenTT
3431
482111
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" />
Og lader os nu undersøge, om denne
Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie
Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae,
er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor
{{sp|Lyksalighed}}.
{{streg|8em}}
<section end="II" /><section begin="III" />
{{c|{{større|III.|150%}}}}
{{startbogstav2|S}}kulde vel Nogen kunne spørge, om den
menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog
foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning —
er ham gavnlig?
Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker
stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af
hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter,
snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet:
men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør
ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans
Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig
foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal
elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er
hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med
egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands
Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine
<section end="III" /><noinclude>
{{kustode|Øine}}</noinclude>
lg10eavh2xmqu32rrgqq28o7jfjvk4g
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/20
104
125365
482087
482019
2026-09-21T19:36:29Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482087
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|10||}}
{{Hanging indent/m}}</noinclude>hiint Middel – du maa, for at ære Gud,
slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte
Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet,
Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft,
og intet troe, uden det hvortil denne
uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes,
uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med
redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en
Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand,
hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}}
paa hans Kundskaber være nok saa lidet,
naar de kun ved {{sp|Selvtænkning}} bleve
hans Eiendom — {{sp|et oplyst}} Menneske. —
{{Hanging indent/e}}
Og hvor Fornuften saaledes ubunden kan
virke, hvor ethvert Menneske tør tænke selv og frit,
selv dømme og meddele sin Dom, hvor man ikke
tvinges, det vil sige: ved Magtsprog, borgerlig Fordeel
eller Tab bestemmes til at troe eller bekiende en eneste
Sætning, der ere {{sp|oplyste Tider.}} — Hvor der
hersker nogen Slags Tvang, der er og bliver —
Barbarie — hvorpaa Fyrster og Præster i forrige
Tider støttede deres Herskesyge — men som for
nærværende Tid ingen ædel Regent mere forlanger, og
— {{sp|ved staaende Hære}} ikke heller behøver til
sin Skytte. —
{{nop}}<noinclude>
{{Kustode|Og}}</noinclude>
ixn6718z95958q181e7uts3v8l6jc33
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/22
104
125367
482089
481694
2026-09-21T19:39:13Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482089
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|12||}}</noinclude>Øine tilbinde? Stedse overveier han selv, saasnart
der angaaer Gevinst eller Tab, men i Religionssager
lader han Andre tænke, dømme, prøve for sig?
Hvilken Lavhed! hvilken Vanvittighed! — Tillige
hvilken Uraknemlighed! — at lade Skaberens herligste
og ædelste Gave, Forstanden — just i de {{sp|vigtigste
Ting}} — ligge ubrugt?
Og eftersnakke? — Hvem? Hvo vare
Opfinderne til alle de tankeløse og beviisløse Meninger om
Gud og Menneskebestemmelse, som Menneskene saa
villigen troe? Den der veed dette vil først i sin hele
Styrke føle den Skiændsel, der trykker
Menneskeheden. —
En græsselig Forblindelse hører der til, at ansee
Menneskehedens Oplysning, d. e. Tilvænnelse til {{sp|selv
at tænke og dømme,}} fornemmelig i moralske
Sandheder, for {{sp|et undværligt Flitterstads,}}
og at miskiende den som Lyksalighed første Kilde.
Unægtelig forskaffer vor egen og af Auktoritet
uafhængige {{sp|Tænken}} følgende Fordeele.
1) Den {{sp|danner}} allerførst don menneskelige
Aand d. e. Siælens øverste Kræfter, som i modsat
Fald vilde blive ganske uvirksomme, blive sattet i<noinclude>{{kustode|Øvelse,}}</noinclude>
63xlauw9cvvl5qt9pu751p8ahu88v9f
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/23
104
125368
482090
481695
2026-09-21T19:42:10Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482090
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||13}}</noinclude>Øvelse, og just derved forstærkede og forædlede.
{{sp|Mennesket}} bliver {{sp|Philosoph}} —
2) {{sp|Den giør alle andre Kundskaber
iblandt Menneskene først brugbare}}. Thi
den der blot eftersnakker moralske Sandheder, han
har der blot i Hukommelsen og i Indbildningen.
Han kan ikke sammenligne og bringe dem i
Fordindelse med sine øvrige Kundskaber og Erfaringer, fordi
de ikke ere hans Forstands Produkter. Og hvortil
nytte alle Kundskaber f. Ex. om Naruren, i
Historien, egen Erfaring, naar jeg ikke kan bruge dem
til at udbrede Lys over mine moralske Kundskaber
og give dem Liv og Fasthed? Derfor vil man finde
at Folk af blind Troe sædvanligen ere {{lb|inconseqvente}},
og ofte have om Naturen og Verden de lyseste
Begreber, og fælde de rigtigste Domme, som ligefrem
modsige deres Religion, uden at de selv føle denne
Modsigelse. —
3) {{sp|Overbeviisningen om de
moralske Sandheder,}} forsaavidt den er en Følge af
egen Eftertanke, bliver saaledes selv {{sp|klarere}}, fordi
den da meddeles Lys fra de øvrige Kundskaber. Da
opdager man hver Dag og Time nye Spor af,
Tillæg til, og Exempler paa den erkiendte Sandhed.<noinclude>{{kustode|Læsning,}}</noinclude>
sj8rsh120izjk3705b6hrkj55uadn9n
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/24
104
125369
482091
481700
2026-09-21T19:43:56Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482091
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|14||}}</noinclude>Læsning, Menneskeomgang, Verdens Løb, Historien
— alt biedrager til at oplyse de moralsk
Sandheder, til at beskueliggiøre Begrebene om dem,
og understøtte Beviserne for dem. —
4) Paa denne Maade faaer de moralske
Sandheder naturligviis ogsaa {{sp|stedse en større
Tilvæxt og Udvidelse.}} Deres Mark bliver
daglig større, Synskredsen videre. — Og hvor
fornøieligt er det ikke, at see sine Rigdomme dagligen
tiltage? Hvilken Interesse vinder Sandhden ikke
da, som den aldrig haver eller kan have for den
blinde Eftersnakker. — Ved den blinde Trøe er
Stilstand og Kulde.
5) Og dermed vinder ogsaa {{sp|den roelige
Overbeviisning.}} Hvor tryg gaaer ikke
Vandreren om Dagen, naar han seer med sine Øine,
hvad der ligger for ham, hvad der er i det
Fierne. Kan den være virkelig roelig ved sin Troe,
der lader sig foresige af Andre hvad han skal
holde for sandt og godt? der, paa Kundskabens og
Lyksalighedens Vei, ligesom lader sig Øinene
forbinde og famler bag efter en Fører, der selv kan
fare vild, og der — maaskee — er en af de
Tusinde som hielpe at bedrage Verden, for at mæske<noinclude>{{Kustode|sig}}</noinclude>
ku0hbh7hjbop0pt4tstry1fzjuk1c1s
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/25
104
125370
482092
481701
2026-09-21T19:46:05Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482092
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||15}}</noinclude>sig af den forblindede Menneskehed. — Har ikke
den f. Ex. meget mere Roelighed i Henseende til
sin {{sp|Troe, der,}} som Jesus siger, {{sp|seer,}} (i
Naturen) {{sp|den (kierlige) Fader,}} end den der troer
paa ham efter en Biskops eller Kirkeforsamlings
Udsagn? —
6) Selverkiendt Sandhed (hvilket er det
vigtigste) er en sikker og bestandig {{sp|virksom
Drivefieder til det Gode og Beroeligelse i
Lidelser.}} Blind Troe er undertiden ogsaa
virksom, men den har ingen sikker Gienstand eller
Varighed. {{lb|a}}) Jeg er ikke {{sp|vis paa}} - at den Dyd,
den opmuntrer mig til, er Dyd. Hvad, om et
Auktoritets-Menneske f. Ex. troede, at Gud blev
forherliget ved at udrydde Kirkens Fiender, og nu
holdt Kiætter-Forfølgelse for en Dyd? — {{lb|b}}) Den
blinde Troes Virksomhed er ikke af {{sp|tilforladelig
Varighed}}. Thi Auktoritet kan fortrænges ved
Auktoritet, hvilket f. Ex. var Tilfældet med Bønderne,
hvis Troe paa Thomas Mynster havde fortrængt
Troen paa deres andre Præster, — Sandheden
derimod, som min Fornuft selv fandt, har en stærk,
sikker, vedvarende Virksomhed; den er mig en
tilstrækkelig Drivefieder til umiskiendelig ægte Dyd, og
{{Bindestreg1|skien|skienker}}<noinclude>{{Kustode|ker}}</noinclude>
914qekhflu227bcfe33cscstf2y60vk
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/26
104
125371
482094
481703
2026-09-21T19:57:11Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482094
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|16||}}</noinclude>{{bindestreg2|ker|skienker}} mig fyldestgiørende Trøsti i mine Bekymringer og
Lidelser. Thi den har de dertil nødvendige
Egenskaber, hvilke Efter-Snakkerens Kundskab aldeles
mangler. Den grunder sig paa α) {{sp|tydelige
Begreber}}, istædet for at den blinde Troe blot har uden ad
lærte Formularer, hvilke ofte ingen Mening give.
Og hvilken Forskiæl! Ja! gandske anderledes virker
en tydelig Forestilling paa mine Beslueninger eller
Følelser. Hold et Barn en lade Flint for Brystet. —
Det forskrækkes ikke, flyer ikke. Hvorfor ikke? Hold
den for Brystet af en Mand der tydelig forestiller sig
Faren, og saae med egne Hine hvad Ulykke den ofte
stiftede. Hvad vil skee? — Sig Daglønneren at det
høieste Væsen er lig en {{sp|ligesidet og ligevinklet
Triangel:}} sæt, at denne Sætning indeholdt nok saa
kraftige Bevæggrunde til Dyd: vil Daglønneren, naar
han bekiender og troer den, føle Styrken i disse
Bevæggrunde? — Og hvorfor ikke? Fordi han ikke tænker
noget ved Sætningen. Og hvad jeg ikke forstaaer, det
kan heller ikke frembringe nogen Følelse eller
Beslutning hos mig. Den grunder sig paa β) {{sp|fast
Overbeviisning}}, som Mennesket ikke kan modstaae,
for hvilken Letsindigheden ingen Udflugt finder, og
som intet i Verden formaaer at rokke: thi den oprands
af selvtænkte, ofte prøvede og uimodstaaelig befundne<noinclude>{{kustode|Grunde,}}</noinclude>
mitgxd5t1pxthzhig3154zbdre599ay
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/27
104
125373
482095
481731
2026-09-21T19:59:39Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482095
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde
Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt
ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit
Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger.
Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa
lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee
Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor
meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved
egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished.
Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den
Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og
den som jeg antager paa Troe og Love. —
Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en
Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange.
„Hvad der, heder det, siges om Oplysning er
grundsandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse
Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange
mere for ægte Dyd og Gemytsroe, end efterbedet
Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke
dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore
oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og
trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes
Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude>
{{c|B}}
{{kustode|som}}</noinclude>
lykrg6gmpby5nxnxd6ecy0zeio78ouh
482148
482095
2026-09-21T22:06:53Z
TorbenTT
3431
korrektion fra retteblad
482148
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde
Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt
ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit
Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger.
Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa
lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee
Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor
meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved
egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished.
Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den
Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og
den som jeg antager paa Troe og Love. —
Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en
Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange.
„Hvad der, heder det, siges om Oplysning er
grundsandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse
Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange
mere for ægte Dyd og {{korrektion|Gemytsroe|Sindsroe|142}}, end efterbedet
Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke
dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore
oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og
trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes
Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude>
{{c|B}}
{{kustode|som}}</noinclude>
bfft9fp0lx5eofxxrzzzohkh9vdsnv8
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/28
104
125377
482149
481730
2026-09-21T22:08:19Z
TorbenTT
3431
korrektion fra retteblad
482149
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|18||}}</noinclude>som Motiv til det Gode og Trøst i Bekymringer,
saa maa den foruden α og β, ogsaa have γ — {{sp|Liv
og Fortroelighed.}} Og dette mangler naturlig
viis de fleste af vore nuværende oplyste Mennesker,
fordie de først have naaet Oplysningen i deres
{{korrektion|mandlig|mandlige|142}} Alder. Deres bedre Begreber og
Overbeviisninger ere nys tilraisonnerede Sandheder, der endnu ere
fremmede for Siælen, den ubevandte og med den
øvrige Ideeforraad endnu ikke nok sammenvævede. Alt
i Siælen er isolert. Og Mangel paa Association
foraarsager da at de ikke ofte og let kan hæve sig op til
Bevidstheden. Hertil kommer endnu dette: at de
fleste Mennesker kun kan behandle Selv-Tænkning i
Religionssager som en Bieting, fordie deres
egentlige Forretninger ikke lader dem Tid nok tilovers til
en bestandig og fortroelig Omgang med Sandheden.
Ogendelig er det psykologisk vist, at de i
Alderdommen forplantede nye Ideer ikke kan have samme
Driv-Værk som de Ideer, det ere indprægede i
Ungdommen og ligesom indgroede i Siælen. — Man maa
heraf forklare sig det saa ofte mistydede Phainomen, at
Folk endnu paa deres Dødsseng ængstlig have forladt
deres Oplysning, og igien taget deres Tilflugt til den
gamle Auktoritets-Troe. — Ogsaa lader det sig nu
{{kustode|begribe,}}<noinclude><references/></noinclude>
k10yhqljbh75d0ru1cb0tggtqutwvb0
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/29
104
125378
482096
481734
2026-09-21T20:00:10Z
TorbenTT
3431
482096
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||19}}</noinclude>begribe, hvor uundgaaelig den første Generation hos
hvilken Oplysningen begynder, i det Hele taget maa
blive slettere, fordi de gamle Bevæggrunde til det
Gode, som den blinde Troe medførte, ere bortkastede,
og de nye endnu ikke have nogen tilstrækkelig Kraft. —
Lad Oplysning først bringes ind i Folke- og
Børne-Underviisningen, da vil det vise sig i den anden, og først
fuldkommen i den tredie Generation, at egen
fornuftig Kundskab absolut biebringer Hiertet mere Varme
for Dyd og Roelighed, end Abe-Troe. — Nu bliver
Reglen denne: Lad det ikke beroe ved den blott
Oplysning, men søg ved daglig Omgang at blive {{sp|fortroelig}}
med den selverkiendte Sandhed: da vil du erfare med
dig selv, at selverkiendt og af Auktoritet uafhængig
Sandhed {{lb|a}}) virker {{sp|stærkere}}, fordie Grunden til
Virksomheden ligger i dig selv, i dine Forestillingers
Liv og dine Overbevtisningers Uimodstaaelighedt
{{lb|b}}) {{sp|sikrere}}; fordie du er vis paa at du ikke
tilskyndes til falsk Dyd, og trøstes med Hiernespind, og —
siden da ingen Modvægt er muelig (saaledes som ved
Auktoriteten) der kan giøre din Overbeviisning
vaklende — {{lb|c}}) {{sp|bestandigere:}} efterdie Sandheden boer i dig
selv, og som dit Hiertes Fortrolige stedse er om Dig. —
{{nop}}<noinclude>{{hoved||B 2|{{kustode|7)}}}}</noinclude>
h0mvvdd35v8a36xuwql313cm5q6k5uo
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/37
104
125397
482112
481810
2026-09-21T20:31:22Z
TorbenTT
3431
482112
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||27}}</noinclude>{{c|{{større|IV.|150%}}}}
{{Startbogstav2|D}}en der anseer noget for sandt, hvorom han ikke kan
giøre sig tydeligt Begreb, og som ikke lader sig bevise
ved analogiske og {{sp|af Naturen}} udledte
Slutninger, {{sp|blot}} fordi andre forsikre at vide det, og
derhos holder saa alvorlig over denne Sandhed, at
han lader den gielde som en Bestemmelsesgrund for
de af hans Handlinger, der have hans Lyksaligheds
Befordring til Øiemeed, eller derved lader sig bringe
til Kierlighed eller Had, Frygt eller Haab — han er
{{sp|overtroisk}}.
Denne Maade at philosophere paa var hidtil
en rig Kilde til menneskelig Elendighed — til de
grueligste Vildfarelser — de skiændigste og
umenneskeligste Handlinger — til Barbarie og hele Folkeslags
totale Fordærvelse.
Den der paa denne Maade beslutter sig til at
antage endog kun en eneste Ting for sand, han holder
det tillige for mueligt, at man, i mange Tilfælde
uden Skade kan fornægte sin Fornuft. Og den der
kun først {{sp|engang}} er saavidt at han undertrykte
sin Fornufe, og afveg fra Regelen; “Troe, i Ting<noinclude>
{{kustode|„som}}</noinclude>
ojlopn8fasdxr4mksscnw4th731borb
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/42
104
125402
482113
482023
2026-09-21T20:32:05Z
TorbenTT
3431
482113
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte,
Frihed at tænke og dømme? –
{{streg|6em}}
<section end="IV" /><section begin="V" />
{{c|{{større|V.|150%}}}}
{{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}}
uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters,
Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er
{{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste,
uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til
at skatte høiere end alle andre Friheder og
Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men
gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel
af denne Frihed giør eders udødelige Siæls
Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd,
Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne
Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse
blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls
Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an,
om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville
føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller
Helvede. —
{{nop}}<section end="V" /><noinclude>
{{kustode|Jeg}}</noinclude>
nay3p1f58uv8eejx4tp0v4nqahxxdsj
482150
482113
2026-09-21T22:09:17Z
TorbenTT
3431
482150
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte,
Frihed at tænke og dømme? –
{{streg|6em}}
<section end="IV" /><section begin="V" />
{{c|{{større|V.|150%}}}}
{{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}}
uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters,
Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er
{{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste,
uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til
at skatte høiere end alle andre Friheder og
Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men
gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel
af denne Frihed giør eders udødelige Siæls
{{korrektion|Fuldkommengiørelse|Forædling|142}} umuelig: fordie Menneskets Dyd,
Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne
Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse
blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls
Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an,
om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville
føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller
Helvede. —
{{nop}}<section end="V" /><noinclude>
{{kustode|Jeg}}</noinclude>
gw4k662xqvfnj2a71g69b04g7mbwzm0
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/45
104
125407
482114
481831
2026-09-21T20:32:38Z
TorbenTT
3431
482114
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||35}}</noinclude><section begin="V" />tighed, nemlig fordi Gud gav Kraft, Drift og
Trang dertil. Og — siden han gav {{sp|alle
Mennesker}} denne Kraft, saa er ogsaa Rettigheden til selv
at tænke og dømme {{sp|en almindelig
Menneskerettighed,}} der er saa hellig som alle
Fyrsterettigheder, og som just fordie den er en {{sp|almindelig
Menneskerettighed,}} staaer {{sp|ovenover}} den
partikulaire Fyrsterettighed. —
{{streg|6em}}
<section end="V" /><section begin="VI" /> {{c|{{større|VI.|150%}}}}
{{startbogstav2|H}}vorledes? Skulde man under disse Betragtninger
endnuopkaste det Spøgsmaal, om tilligemed
Friheden til {{sp|at tænke ogsaa Friheden til at tale}}
er beviist? Skulde man tilstaae Helligheden
af hiin Rettighed, og troe sig berettiget at fratage
Menneskeheden denne?
O I Menneskehedens Tyranner! I som have
taget Samvittigheds-Tvangens Jern-Septer i
Beskyttelse — nærmer eder herhen og hører den sunde
Menneskeforstands Stemme, om I ikke ville høre
Dydens. Læser og prøver hvad jeg her siger. Jeg
vil giøre eder Sagen saa klar, at kun den yderste<section end="VI" /><noinclude>
{{hoved||C 2|{{kustode|Grad}}}}</noinclude>
2gd84w6qmup4g0kvtopg73rkuf8u7xj
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/48
104
125412
482083
481840
2026-09-21T19:28:39Z
TorbenTT
3431
482083
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|38||}}</noinclude>{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os
Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere
umiddelbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker
fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen
frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud
gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Fornuft;}} saaledes fik ogsaa
alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og
meddele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}}
Mennesker {{sp|Sprog}}. Den der altsaa betager mig
Rettigheden {{sp|at tale,}} han oprører sig ligesaameget
mod Skaberen, som den der vilde betage mig
Rettigheden {{sp|at tænke}}. Thi begge Rettigheder beroe
paa en fælles Grund, som alle philosophiske og
theologiske Faculteter ikke formaae at kuldkaste. —
2) Ligesaa vigtig og uomstødelig er den anden
Grund. — {{sp|Begge Rettigheder}} ere i deres
Anvendelse saa {{sp|uadskillelig forbundne,}} at den
der betager mig Rettigheden {{sp|at tale}}, tillige
berøver mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. — Jeg beder mine
Læsere nøye at lægge dette paa Hierte. Hvad jeg
her siger, er fra meer end een Side sande. —
{{lb|a}}) For det første, naar Menneskene ikke frit
tør meddele deres indsamlede Kundskaber, saa bort-<noinclude>
{{kustode|falde}}</noinclude>
inila18uvew9da7o6xmkev6q6b8dl3l
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/49
104
125413
482093
481842
2026-09-21T19:55:44Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482093
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||39}}</noinclude>falder {{sp|Hensigten}} (Zroeck) hvorfor man indsamler
Kundskaber: man maatte da ville indføre den
skiændigske Egoisme. Thi for min egen Skyld har jeg
sandelig ikke tænkt saa meget i Verden, eller forsket
saa meget efter Sandhed. Var jeg allene i Verden,
saa vilde jeg være fornøyet med meget faa Begreber
og Indsigter. At jeg altsaa søger at indsamle {{sp|mange}}
Kundskaber, at jeg ved daglig Erfaring,
Iagttagelse, Læsning o. s. v. søger at stadfæste og udvide
mine Indsigter, og at bringe dem til en større Grad
af Fuldkommenhed, skeer blot fordie jeg lever iblandt
Mennesker, hvor det er en Ære, at være en ind
sigtsfuld Mand,og hvor det bringer giensidige
Fordele at meddele sine Indsigter. Hvo vilde derfore
paatage sig den Møye at tænke, og at søge
Sandhed, naar han ikke turde tale og meddele den? At
betage on {{sp|Friheden at tale}}, var dette ikke det
samme sm at tilintergiore {{sp|Brugen af
Rettigheden at tænke?}} Thi naar jeg betager en Ting
sit Øyemed, saa er dette det samme, som om jeg
tisintetgtorde Tingen selv. Og den der siger til mig,
at han ikke vil forbyde mig at tænke, fordie han
forbyder mig at tale, han spotter mig ligesaameget,
som den der vilde tillade mig om Vinteren at varme
mit Værelse; men derimod ikke kunde tilstaae mig<noinclude>
{{kustode|Vinduer}}</noinclude>
iqla9qxqjkpyeqa5exff71c4s0qsugw
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/61
104
125430
482115
481920
2026-09-21T20:32:59Z
TorbenTT
3431
482115
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.|150%}}}}
{{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at
tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at
tænke,}} er og maa være en almindelig
uforkrænkelig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal
tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle
{{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver
Indskrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}}
eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun
imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden
{{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart
at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent
physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at
tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation
i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at
virke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud
paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig
for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at
indskrænke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal
Moralisten <ref>I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes
ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer
det som en Trykfeil.
{{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}</ref>) udvikle. De erindre os allesammen
blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig<noinclude>
{{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}}
<references/></noinclude>
ad58bnx6j3u6smjjhf4jxsa86ius6ro
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/62
104
125431
482151
481922
2026-09-21T22:11:14Z
TorbenTT
3431
482151
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen
Overbevisning udarte til en farlig Tvivlesyge
(Skepticisme), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen
imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre
overspændte Fordringer paa Sandhed. —
Men hvorfore, kunde man sige, skal da
Rettigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}}
Indskrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den
anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig
som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme
Forhold til det menneskelige Selskab}} som
den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger,
der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra
{{korrektion|den|en|142}} gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot
foregaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første
kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der
virkes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction
indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det
andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med
saadanne Handlinger som have Indflydelse paa
Staten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken
{{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes
Rettigheder}} derved lide noget. —
{{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude>
tu35z2wh4nekern7d40wcxs0ps1mkhz
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/68
104
125460
482116
481990
2026-09-21T20:33:17Z
TorbenTT
3431
482116
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>₠{{c|{{større|VIII.|150%}}}}
{{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine
Tanker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes,
fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}}
eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder}} kan
lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne
Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i
Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme
det saa grundigt, som mueligt. —
{{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes:
{{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der
hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers
Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}}
Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi
ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under
hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den
Regent, det nægter dette, der underkaster
Menneskerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle
Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans
Rettighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden
{{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi
ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman {{sp|{{bindestreg1|vil|vilkaarlig}}}}<noinclude>
{{kustode|{{sp|kaarlig}}}}</noinclude>
2zsiejo09s149pgvxzysxawpct3zs4l
482117
482116
2026-09-21T20:33:28Z
TorbenTT
3431
482117
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>{{c|{{større|VIII.|150%}}}}
{{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine
Tanker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes,
fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}}
eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder}} kan
lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne
Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i
Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme
det saa grundigt, som mueligt. —
{{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes:
{{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der
hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers
Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}}
Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi
ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under
hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den
Regent, det nægter dette, der underkaster
Menneskerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle
Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans
Rettighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden
{{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi
ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman {{sp|{{bindestreg1|vil|vilkaarlig}}}}<noinclude>
{{kustode|{{sp|kaarlig}}}}</noinclude>
sni4nyc1yq5dpf3zn5tpg353swvwn9m
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/71
104
125486
482106
482034
2026-09-21T20:27:48Z
TorbenTT
3431
482106
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker
denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens
Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og
Skriverettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker
andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder
Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er
berettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et
Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om
Religionen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre
Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved
{{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man
prøver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er
aldrig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan
ved dem hverken vinde eller tabe. —
Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed
stræbe at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn
paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre
sig ved Ordet Religion. —
{{streg|6em}}
{{nop}}
<section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.|200%}}}}
{{startbogstav2|F}}orstaaer man under {{sp|Religion}}, den i en Stat
{{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude>
{{kustode|finde}}</noinclude>
knd4zv721r7orkpkgxq9a54gnh1qctt
482118
482106
2026-09-21T20:33:50Z
TorbenTT
3431
482118
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker
denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens
Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og
Skriverettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker
andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder
Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er
berettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et
Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om
Religionen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre
Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved
{{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man
prøver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er
aldrig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan
ved dem hverken vinde eller tabe. —
Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed
stræbe at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn
paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre
sig ved Ordet Religion. —
{{streg|6em}}
{{nop}}
<section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.|150%}}}}
{{startbogstav2|F}}orstaaer man under {{sp|Religion}}, den i en Stat
{{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude>
{{kustode|finde}}</noinclude>
ntp6gblyc70c0ua871opojsfs0oyadh
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/72
104
125487
482152
482037
2026-09-21T22:12:13Z
TorbenTT
3431
482152
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|62||}}</noinclude>finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan
betragtes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi
hvad Forbindelse har Staten med den?
1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende
enhver physisk Magt som {{korrektion|vel|vil|142}} hindre dens Bekiendert
i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den
ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert
Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det
imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa
nogen Maade forbunden til at beskytte den ene mere
end den anden.
2) Skal Staten forbyde de {{sp|moralske}}
Kræfters Anvendelse d. e. ikke taale at man giendriver
Religionen? hvorfore dette? {{sp|Er den i Staten
priviligerede Religion igiendrivelig, saa
maa Sandheden være den helligere end
alt, og den maa ikke hindre nogen i at
bringe Sandheden for Dagen, og blotte
Vildfarelsen. Er den uigiendrivelig, saa
trænger den ikke til Statens Beskyttelse.}}
Og overhovedet — hvorofte skal man gientage det,
at Sandheden ikke taaler Magten, at enhver
Beskyttelse ved {{sp|physisk}} Magt strider imod Menneskeret-<noinclude>
{{kustode|tighe-}}</noinclude>
3ys6chk83fl91i572zha3cxippsjzno
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/55
104
125503
482056
2026-09-21T11:59:47Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482056
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=43}}
{{streg}}</noinclude>parat med Martiniriflen, saa snart jeg har givet den begge Løb af denne her.»
Jamen husk paa Rekulen. En dobbeltløbet Elefantbøsse er en slem Ting.«
>Nu kan Muggeren faa Lov til at prøve den. Er du klar?«
Der lød et Brag ligesom Drønet af en lille
Kanon (og den sværeste Slags Elefantbøsser maa
vel ogsaa nærmest regnes til Artilleriet), et dobbelt
Lynglimt gennemfoer Luften, og derpaa fulgte det
skarpe Knald af en Martiniriffel, hvis lange Spidskugle
med Lethed gennemborer en Krokodilles
Panser. Men det var de exploderende Kugler, der
afgjorde Sagen. Den ene af dem ramte lige bagved
Muggerens Hals, en Haandsbred til venstre
for Rygraden, mens den anden sprang lidt længere
nede ved Begyndelsen af Halen. I ni og halvfems
af hundrede Tilfælde kan en dødeligt saaret Krokodille
vælte sig ud paa dybt Vand og slippe bort;
men Muggeren fra Mugger-Ghaut var bogstavelig
talt knækket i tre Stykker. Den kunde næppe
bevæge Hovedet, førend den udaandede og laa
lige saa stille som Schakalen.
»Torden og Lynild! Lynild og Torden! sagde
dette elendige lille Dyr. »Er den Tingest, som<noinclude><references/></noinclude>
j0qst4kr3pdphwo51ok0tah1unlfpn7
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/56
104
125504
482057
2026-09-21T12:05:26Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482057
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=44|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>trækker de lukkede Vogne over Broen, endelig styrtet ned?«
»Det er ikke andet end en Bøsse,« sagde
Marabustorken, skønt selve dens Halefjer skælvede.
»Ikke andet end en Bøsse. Muggeren er stendød.
Der kommer de hvide Mænd.«
De to Englændere havde skyndt sig ned fra
Broen og henover Sandbanken, og stod nu og
beundrede Muggerens Længde. Derpaa huggede
en Indfødt det store Hoved af med en Øxe, og
fire Mænd slæbte det tværs over Landtungen.
»Sidste Gang jeg havde Haanden i en Muggers
Mund,« sagde en af Englænderne og bøjede
sig ned (det var ham, der havde bygget Broen),
»var, da jeg var omtrent fem Aar gammel og
sejlede i en Baad ned ad Floden til Monghir. Jeg
var et Oprørsbarn, som man kaldte det. Stakkels
Moder var ogsaa med i Baaden, og hun har tit
fortalt mig, hvordan hun affyrede Faders gamle
Pistol mod Dyrets Hoved.«
»Ja, nu har du da hævnet dig grundigt paa
Høvdingen for hele Stammen -- selv om Bøssen
har slaaet din Næse til Blods. Halløj, I Baadførere
der! Slæb Hovedet op paa Bredden, saa
vil vi koge det for at gemme Kraniet. Skindet
er altfor medtaget til at kunne opbevares. Og<noinclude><references/></noinclude>
k9uelzxafpbgfides2n3tfz78bab0zz
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/57
104
125505
482058
2026-09-21T12:06:43Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "lad os saa se at komme i Seng. Dette var for Resten nok Umagen værdt at sidde oppe hele Natten for, ikke sandt?« {{***|3}} Komisk nok, gjorde Schakalen og Marabustorken den selv samme Bemærkning, ikke tre Minuter efter at Mændene var gaaede. {{Illustration}}"
482058
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=44|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=45}}
{{streg}}</noinclude>lad os saa se at komme i Seng. Dette var for Resten
nok Umagen værdt at sidde oppe hele Natten for, ikke sandt?«
{{***|3}}
Komisk nok, gjorde Schakalen og Marabustorken
den selv samme Bemærkning, ikke tre Minuter
efter at Mændene var gaaede.
{{Illustration}}<noinclude><references/></noinclude>
2d8jhobqsqv2qus4g8jsp6co8vgjzst
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/58
104
125506
482059
2026-09-21T12:09:28Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482059
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}}
{{c|'''Elefant-Toomai.'''}}
KALA NAG - hvilket betyder »den sorte Slange«
-- havde tjent den indiske Regering paa enhver
Maade, som en Elefant kunde, i syv og fyrretyve
Aar, og da den var godt og vel tyve Aar gammel,
da den blev fangen, udgør det i det Hele henved
de halvfjerds -- en moden Alder for en Elefant.
Den kunde huske, at den, med en stor Læderpude
bunden fast til Panden, havde været med til at
skubbe til en Kanon, der sad fast i det dybe Mudder;
det var før den afghanske Krig i 1842, og
den havde endnu ikke opnaaet sin fulde Styrke den
Gang. Dens Moder Radha Pyari -- »Kæledæggen<noinclude><references/></noinclude>
lg9ohzfd1hbrawse9wsilnbed9yivc4
482060
482059
2026-09-21T12:09:37Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlest */
482060
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}}
{{c|'''Elefant-Toomai.'''}}
KALA NAG - hvilket betyder »den sorte Slange«
-- havde tjent den indiske Regering paa enhver
Maade, som en Elefant kunde, i syv og fyrretyve
Aar, og da den var godt og vel tyve Aar gammel,
da den blev fangen, udgør det i det Hele henved
de halvfjerds -- en moden Alder for en Elefant.
Den kunde huske, at den, med en stor Læderpude
bunden fast til Panden, havde været med til at
skubbe til en Kanon, der sad fast i det dybe Mudder;
det var før den afghanske Krig i 1842, og
den havde endnu ikke opnaaet sin fulde Styrke den
Gang. Dens Moder Radha Pyari -- »Kæledæggen<noinclude><references/></noinclude>
r7nm0s7dymbl3v5sq7y2tgcht697gw0
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/73
104
125507
482061
2026-09-21T12:32:35Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle ha- ve lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen, eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og {{sp|Bevi- ser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det maa være Staten langt vigtigere, at Sand...
482061
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||63}}</noinclude>tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle ha-
ve lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen,
eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder
ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og {{sp|Bevi-
ser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa
sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm
om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede
af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det
maa være Staten langt vigtigere, at Sandheden
lægges for Dagen ved den meest ubegrændsede Tale-
og Skrivefrihed i Religionssager, end at en eneste
Sekt eller et Religionspattie faaer Overhaanden.
Statens og Regentens Vel beroer blot derpaa at
Oplysning og Dyd udbreder sig blandt Undersaat-
terne, men ikke derpaa, at et Kirkepartie og dets
Præster faae Overmagten. Eller vil man maaskee
sige, at en Sekt eller et Partie med deres Læreform
gjør Staten mere blomstrende, lykkeligere, folkeri-
gere, arbejdsommere? Jeg troer at der kun hø-
ver en smule sund Menneskeforstand til at indsee,
at en {{sp|særdeles Læreform}} (f. E. Katholikkernes
eller Protestanternes) intet biedrager til Statens Flor.
Thi alle Religionspartier, hvilke antage Troen paa
Gud og Dyden, og anbefale Flid, Arbeidsomhed,
Retskaffenhed, Troeskab mod Regenten d. s. v. ere<noinclude>
{{kustode|Staten}}</noinclude>
q9dk5jpck15z5qxg8u9mp4r4pok3b7k
482062
482061
2026-09-21T12:33:46Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482062
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||63}}</noinclude>tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle
have lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen,
eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder
ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og
{{sp|Beviser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa
sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm
om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede
af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det
maa være Staten langt vigtigere, at Sandheden
lægges for Dagen ved den meest ubegrændsede Tale-
og Skrivefrihed i Religionssager, end at en eneste
Sekt eller et Religionspattie faaer Overhaanden.
Statens og Regentens Vel beroer blot derpaa at
Oplysning og Dyd udbreder sig blandt
Undersaatterne, men ikke derpaa, at et Kirkepartie og dets
Præster faae Overmagten. Eller vil man maaskee
sige, at en Sekt eller et Partie med deres Læreform
gjør Staten mere blomstrende, lykkeligere,
folkerigere, arbejdsommere? Jeg troer at der kun
hører en smule sund Menneskeforstand til at indsee,
at en {{sp|særdeles Læreform}} (f. E. Katholikkernes
eller Protestanternes) intet biedrager til Statens Flor.
Thi alle Religionspartier, hvilke antage Troen paa
Gud og Dyden, og anbefale Flid, Arbeidsomhed,
Retskaffenhed, Troeskab mod Regenten d. s. v. ere<noinclude>
{{kustode|Staten}}</noinclude>
07fme88xlbpfsojizl2fz8qhcfo6auz
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/59
104
125508
482063
2026-09-21T12:34:33Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Radha -- som var bleven fangen samtidig med Kala Nag, havde sagt den, endnu førend den havde mistet sine smaa Mælkestødtænder, at Elefanter, der var bange, altid kom i Fortræd; og Kala Nag vidste, at dette Raad var godt, thi den første Gang den saa en Granat springe, retirerede den skraalende ind i en Geværpyramide, og Bajonetterne prikkede den paa alle dens ømme Steder. Derfor besluttede den, endnu førend den var fem og tyve Aar gammel, aldrig at...
482063
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=47}}
{{streg}}</noinclude>Radha -- som var bleven fangen samtidig med
Kala Nag, havde sagt den, endnu førend den havde
mistet sine smaa Mælkestødtænder, at Elefanter,
der var bange, altid kom i Fortræd; og Kala Nag
vidste, at dette Raad var godt, thi den første Gang
den saa en Granat springe, retirerede den skraalende
ind i en Geværpyramide, og Bajonetterne
prikkede den paa alle dens ømme Steder. Derfor
besluttede den, endnu førend den var fem og tyve
Aar gammel, aldrig at være bange, og Følgen blev,
at den var den mest elskede og bedst passede
Elefant i hele den indiske Regerings Tjeneste. Den
havde baaret Telte -- en Byrde paa tolv hundrede
Punds Vægt -- i Øvre-Indien; den var en Gang
bleven hejset om Bord i et Skib med en Dampkran
og ført flere Dagsrejser bort over Havet, og
havde maattet bære en Mørser paa Ryggen i et
sælsomt, klippefuldt Land langt fra Indien, og havde
set Kejser Theodor ligge død i Magdala, og var
kommen tilbage igen med Damperen berettiget,
sagde Soldaterne, til den abessinske Krigsmedaille.
Den havde ti Aar efter set sine Kammerater blandt
Elefanterne dø af Kulde, Ligfald, Sult og Solstik
paa et Sted, der hed Ali Musjid; og senere var
den bleven sendt Tusender af Mile sydpaa for at
slæbe og opstable store Teakbjælker paa Tømmer-<noinclude><references/></noinclude>
00wv26yvaln09dmu0o15qaqyb3mrxhl
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/60
104
125509
482064
2026-09-21T14:31:58Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482064
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=48|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>pladserne i Mulmein. Der havde den halvvejs taget
Livet af en ulydig ung Elefant, der vilde snyde
sig fra sin Del af Arbejdet.
Derefter blev den fri for at slæbe Tømmer, og
blev sammen med nogle faa Snese andre Elefanter,
der var afrettede til dette Arbejde, anvendt til at
hjælpe med ved Fangsten af de vilde Elefanter
oppe i Garobjærgene. Den indiske Regering sørger
omhyggeligt for at have veloplærte Elefanter.
Der er et helt Regeringsdepartement, som ikke har
andet at gøre end at jage dem, fange dem, afrette
dem og sende dem hid og did i Landet, hvor
man har Brug for deres Tjeneste. Kala Nag var
gode ti Fod høj op til Skulderen, og dens Stødtænder
var blevne afsavede til en Længde af fem
Fod og Enderne af dem omviklede med Kobberbaand
for at forhindre dem i at splintres; men
med disse Stumper kunde den udrette mere end
nogen uafrettet Elefant med sine spidse Tænder.
Naar Jægerne i Ugevis forsigtigt havde drevet Elefanterne
henover Bankerne og havde faaet de fyrretyve
eller halvtreds vilde Kæmpedyr ind i den
sidste Pallisadeindhegning, og naar saa den store
Falddør, lavet af sammensurrede Træstammer, var
falden i bagved dem med et Drøn, plejede Kala
Nag paa sin Vogters Kommando at begive sig ind<noinclude><references/></noinclude>
c8bdpz8pmeq6uoonwjxucj7skjd8vqm
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/61
104
125510
482065
2026-09-21T14:36:52Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482065
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=49}}
{{streg}}</noinclude>i det forvildede, trompetende Pandæmonium -- i
Reglen om Natten, naar Faklernes Flimren gjorde
det vanskeligt at bedømme Afstande -- og der
udvalgte den sig saa den største og vildeste Elefant
i Flokken og pryglede den og dunkede den,
indtil den blev rolig, medens Mændene paa Ryggen
af de andre Elefanter bastede og bandt de mindre.
Der var ikke den Ting i Retning af Slagsmaal,
som Kala Nag, den gamle, kloge, sorte Slange,
ikke forstod sig paa, thi den havde mere end een
Gang i sit Liv staaet for en saaret Tigers Angreb,
krummet sin bløde Snabel til Vejrs for ikke at
blive saaret i den, og hugget det springende Bæst
til Side, naar det var midt i Luften, med et hurtigt,
fejende Hug med Hovedet, som den selv havde
opfundet; havde saa slaaet Tigeren til Jorden og
knælet ovenpaa den med sine vældige Knæ, indtil
Livet forlod den med et Gisp og et Hyl, og der
ikke var andet tilbage end en behaaret, stribet
Genstand, der laa paa Jorden, og som Kala Nag
kunde trække i Halen.
»Ja,« sagde store Toomai, dens Fører, Søn af
sorte Toomai, som havde ført den til Abessinien, og
Sønnesøn af Elefant-Toomai, som havde set den
blive fangen, »der er intet, som den sorte Slange
frygter, undtagen mig. Den har set tre Slægtled<noinclude><references/>
{{hoved|venstre=Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.|midte=|højre=4}}</noinclude>
5qn6p68xm4w9j9hcsjfhrcfgc92607m
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/62
104
125511
482066
2026-09-21T14:45:22Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482066
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=50|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>af vor Familie give den Foder og passe den, og
den vil opleve at se det fjerde med.«
»Den er ogsaa bange for mig,« sagde lille
Toomai, idet han rettede sig i hele sin Højde af
fire Fod. Han havde kun een eneste Pjalt paa sin
Krop og var ti Aar gammel. Han var store Toomais
ældste Søn, og i Følge Skik og Brug vilde
han komme til at indtage sin Faders Plads paa
Kala Nags Hals, naar han blev stor, og komme
til at haandtere den tunge Jærn-Ankus, Pigkæppen
til at drive Elefanterne med, hvis Skaft var bleven
slidt glat af hans Fader, hans Bedstefader og
hans Oldefader. Han vidste, hvad han sagde; thi
han var født i Kala Nags Skygge, havde leget med
Enden af dens Snabel, førend han kunde gaa,
havde ført den ned til Vandingsstedet, saasnart han
kunde tridse af Sted, og Kala Nag vilde ligesaa
lidt have drømt om at være ulydig mod de Befalinger,
som han gav den med sin skingrende
lille Stemme, som den havde drømt om at dræbe
ham hin Dag, da store Toomai bar den lille brune
Unge hen under Kala Nags Stødtænder og sagde
til den, at den skulde hilse paa sin fremtidige Herre.
»Ja, sagde lille Toomai, »den er bange for mig,«
og han gik med lange Skridt hen til Kala Nag,<noinclude><references/></noinclude>
jf8wu5hib1zw1y6zr0nra9vdolgft0a
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/63
104
125512
482067
2026-09-21T14:53:25Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482067
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=51}}
{{streg}}</noinclude>kaldte den en tyk gammel Gris og lod den lofte
Fødderne, den ene efter den anden.
»Hoa!« sagde lille Toomai, »du er en stor
Elefant, og han rystede paa sit Krushoved og
vedblev, idet han gentog, hvad han havde hørt sin
Fader sige: »Regeringen betaler Føden til Elefanterne,
men de tilhører egentlig os Elefantvogtere.
Naar du bliver gammel, Kala Nag, saa kommer
der en eller anden rig Rajah og køber dig af Regeringen
paa Grund af din Størrelse og dine gode
Manerer, og saa faar du ikke andet at bestille end
at bære Guldringe i Ørene og en Guld-Howdah
paa Ryggen og et rødt, guldbroderet Dækken over
Kroppen og spadsere i Spidsen for Kongens Optog.
Og saa skal jeg sidde paa din Hals, o Kala Nag,
med en Sølv-Ankus i Haanden, og foran os vil der
lobe Mænd med gyldne Stave og raabe: »Plads
for Kongens Elefant!. Det bliver morsomt, Kala
Nag, men dog ikke saa morsomt som at jage i
Junglen.«
»Hæ!« sagde store Toomai. »Du er en Dreng
og saa vild som en Bøffelkalv. Saadan at rende
hid og did mellem Bjærgene er ikke den behageligste
Slags Tjeneste. Jeg er ved at blive gammel
og holder slet ikke af vilde Elefanter. Nej, maa
jeg bede om murede Elefantstalde, hvor hver Ele-<noinclude><references/></noinclude>
hdc8018htmkpvxjrlsczdarhsprr90o
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/64
104
125513
482068
2026-09-21T15:37:42Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482068
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=52|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>fant har sin Baas, og hvor der er store Pæle til
at binde dem forsvarligt fast ved og jævne, brede
Landeveje til at lade dem faa Motion paa -- i
Stedet for saadan at slaa Lejr snart det ene Sted,
snart det andet. Aa, der var dejligt i Kasernen i
Kanhpur. Der var en Basar tæt ved, og man
havde kun tre Timers Arbejde om Dagen.«
Lille Toomai huskede Elefantstaldene i Kanhpur
og tav bomstille. Han foretrak i høj Grad
Lejrlivet og hadede de brede, jævne Landeveje,
det daglige Vrøvl, naar man skulde hente Hø fra
Fouragebeholdningen, og de lange Timer, naar man
ikke havde andet at bestille end at se paa Kala
Nag, der stod og pillede uroligt ved sine Pæle.
Lille Toomai holdt af at kravle op ad Ridestier,
som kun en Elefant kunde bestige; af Udsigten.
over Dalen nedenunder; af de Glimt, man fik at
se af de vilde Elefanter, der græssede flere Mile
borte; af at høre de forskrækkede Vildsvin og Paafugle
fare til Side lige foran Fødderne af Kala Nag;
af den blændende, varme Regn, der fik alle Bjærgene
og Dalene til at dampe; af de skønne, taagede
Morgener, naar ingen vidste, hvor man skulde
slaa Lejr om Aftenen; af den langsomme, forsigtige
Fremaddriven af de vilde Elefanter, og af det
vilde Stormløb under Fakkelskær og Spektakel paa<noinclude><references/></noinclude>
cvganob5etevf1ffh9aaye8z86gncnb
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/65
104
125514
482069
2026-09-21T15:40:32Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte, og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge. Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede som den Bedste. Men de...
482069
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=53}}
{{streg}}</noinclude>Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede
ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et
Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud
igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun
for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende
Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan
Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte,
og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge.
Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede
som den Bedste. Men det blev først rigtigt for-
nøjeligt, naar Elefanterne skulde drives ud igen, og
Keddahen det vil sige Pallisadeindhegningen
saa ud som et Billede af Verdens Ende, og Fol-
kene maatte gøre Tegn til hverandre, fordi de ikke
kunde høre sig selv tale. Saa klatrede lille Toomai
op paa Toppen af en af de skælvende Pallisader;
hans solblegede brune Haar flagrede løst om hans
Skuldre, og han saa ud som en Nisse i Faklernes
Skær; og saasnart Larmen sagtnedes et Øjeblik,
kunde man høre hans skingrende Opmuntringshyl
til Kala Nag igennem Trompetstødene og Bragene,
de bristende Rebs Smælden og de tøjrede Ele-
fanters Stønnen. „Mail, mail, Kala Nag! (Gaa
paa, gaa paa, sorte Slange!) Dant do! (Giv den
af Stødtanden!) Somalo! Somalo! (Pas paa, pas
paa) Maro! Maro! (Slaa den, slaa den!) Tag<noinclude><references/></noinclude>
pka682tq8yxcelo2t26q3w99ge0o0mb
482070
482069
2026-09-21T15:40:49Z
Johshh
9757
482070
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=53}}
{{streg}}</noinclude>Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede
ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et
Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud
igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun
for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende
Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan
Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte,
og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge.
Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede
som den Bedste. Men det blev først rigtigt for-
nøjeligt, naar Elefanterne skulde drives ud igen, og
Keddahen det vil sige Pallisadeindhegningen
saa ud som et Billede af Verdens Ende, og Fol-
kene maatte gøre Tegn til hverandre, fordi de ikke
kunde høre sig selv tale. Saa klatrede lille Toomai
op paa Toppen af en af de skælvende Pallisader;
hans solblegede brune Haar flagrede løst om hans
Skuldre, og han saa ud som en Nisse i Faklernes
Skær; og saasnart Larmen sagtnedes et Øjeblik,
kunde man høre hans skingrende Opmuntringshyl
til Kala Nag igennem Trompetstødene og Bragene,
de bristende Rebs Smælden og de tøjrede Ele-
fanters Stønnen. „Mail, mail, Kala Nag! (Gaa
paa, gaa paa, sorte Slange!) Dant do! (Giv den
af Stødtanden!) Somalo! Somalo! (Pas paa, pas
paa) Maro! Maro! (Slaa den, slaa den!) Tag<noinclude><references/></noinclude>
e7mvniqujhdiiny3fzix0jknaw7p5m5
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/66
104
125515
482071
2026-09-21T15:41:22Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dig i Agt for Stolpen! Arre! Arre! Hai! Yai! Kya-a-ah! raabte han, og Kala Nag og den vilde Elefant, med hvem den kæmpede, vaklede frem og tilbage gennem hele Keddahen, og de gamle Ele- fantjægere tørrede Sveden bort fra Øjnene og fik Tid til at nikke til lille Toomai, der sad og vred sig af Glæde paa Toppen af en af Pallisaderne. Men han gjorde mere end vride sig. En Nat lod han sig glide ned fra Pallisaden, smuttede ind mellem Elefanterne og ka...
482071
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=54|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>dig i Agt for Stolpen! Arre! Arre! Hai! Yai!
Kya-a-ah! raabte han, og Kala Nag og den vilde
Elefant, med hvem den kæmpede, vaklede frem og
tilbage gennem hele Keddahen, og de gamle Ele-
fantjægere tørrede Sveden bort fra Øjnene og fik
Tid til at nikke til lille Toomai, der sad og vred
sig af Glæde paa Toppen af en af Pallisaderne.
Men han gjorde mere end vride sig. En Nat
lod han sig glide ned fra Pallisaden, smuttede ind
mellem Elefanterne og kastede den løse Ende af
et Reb, der var falden til Jorden, op til en Fører,
som søgte at faa en sparkende Elefantunges Ben
bunden (Unger er altid vanskeligere at behandle
end fuldvoxne Dyr). Kala Nag saa ham, greb ham
med Snablen og rakte ham op til store Toomai,
som paa Stedet gav ham en Dragt Prygl og saa
satte ham tilbage paa Pallisaden. Næste Morgen
skændte han dygtigt paa ham og sagde: »Har du
ikke nok af at være med i Staldene og naar Ele-
fanterne bærer Telte, men skal du endelig gaa paa
Jagt efter vilde Elefanter paa egen Haand, du lille
Døgenigt? Nu har disse taabelige Jægere, hvis
Lønning ikke en Gang er saa høj som min, fortalt
det til Petersen Sahib.<< Lille Toomai blev for-
skrækket. Han kendte ikke synderligt til hvide
Mænd, men Petersen Sahib var i hans Øjne den<noinclude><references/></noinclude>
acdmdjvq7os1dokt494pfflopjnrhoa
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/67
104
125516
482072
2026-09-21T16:51:01Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482072
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=55}}
{{streg}}</noinclude>største hvide Mand i hele Verden. Han var Lederen
af alle Keddah-Foretagenderne -- den Mand,
som fangede alle Elefanterne til den indiske Regering,
og som forstod sig bedre paa Elefanternes
Levevis end noget andet levende Menneske.
»Hvad -- hvad vil der ske?« sagde lille Toomai.
»Ske! Der kan ske det Allerværste. Petersen
Sahib er en gal Mand; hvorfor skulde han ellers
tilbringe sit Liv med at jage efter disse vilde
Djævle? Han vil maaske opfordre dig til at blive
Elefantjæger, bo et eller andet Sted i disse usunde
Jungler og tilsidst blive trampet ihjel i Keddahen.
Det er da heldigt, at dette Vrøvl snart faar Ende.
I næste Uge er Jagten forbi, og vi Folk fra Sletterne
bliver sendte tilbage til vore Garnisoner. Saa
skal vi igen marschere paa jævne Landeveje og
glemme hele denne Jagt. Men, min Søn, jeg er
vred over, at du blander dig i Sager, som kun
vedkommer disse skidne Folk fra de assamske
Jungler. Kala Nag vil ikke adlyde andre end mig,
og derfor maa jeg gaa med den ind i Keddahen,
men den er kun en Kampelefant og hjælper ikke
med til at binde dem. Derfor sidder jeg nok saa
mageligt, som det sømmer sig for en Vogter --
ikke en slet og ret Jæger -- en Vogter, siger jeg,<noinclude><references/></noinclude>
nnec75ut9vluhr27buddim5d7189ds7
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/68
104
125517
482073
2026-09-21T17:00:32Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482073
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=56|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>en Mand, der faar Pension, naar han tager sin Afsked
fra Tjenesten. Skal en af Elefant-Toomais
Efterkommere trædes under Fødder i en Keddahs
Skarn? Slemme Dreng! Ondskabsfulde Dreng!
Døgenigt af en Søn! Gaa hen og vask Kala Nag
og se dens Øren efter og træk Tornene ud af dens
Fødder, ellers tager Petersen Sahib dig og gør dig
til en vild Jæger -- en Sporhund efter Elefanter
-- en Junglebjørn. Fy skam dig! Gaa!«
Lille Toomai gik sin Vej uden at sige et Ord,
men han betroede Kala Nag alle sine Bekymringer,
mens han undersøgte dens Fødder. »Det er nu lige
meget,« sagde lille Toomai, idet han krængede
Kanten af Kala Nags vældige Øre. »De har nævnet
mit Navn for Petersen Sahib, og maaske -- maaske
-- maaske -- hvem kan vide? Halløj! Det var en
stor Torn, jeg fandt der!«
De næste Par Dage anvendtes til at samle
Elefanterne, til at lade de nyligt fangne vilde Elefanter
marschere frem og tilbage mellem to tamme,
for at de ikke skulde være altfor vanskelige at regere
paa Marschen ned mod Sletterne, og til at
foretage Optælling af, hvor mange Tæpper, Reb
og andre Genstande, der var blevne ødelagte eller
mistede i Skoven. Saa kom Petersen Sahib ridende
paa sin kloge Hunelefant Pudmini; han havde været<noinclude><references/></noinclude>
5wtl3ujstpd00j2dna5acydxknfx6vd
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/69
104
125518
482074
2026-09-21T17:16:41Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482074
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=57}}
{{streg}}</noinclude>henne og udbetalt Lønning i andre Lejre rundt
omkring blandt Bjærgene, thi Jagttiden var omme,
og nu sad her en indfødt Skriver ved et Bord under
et Træ for at betale Førerne, hvad der tilkom
dem. Alt eftersom hver Mand fik sine Penge, gik
han tilbage til sin Elefant og traadte ind i Geleddet,
der stod rede til at bryde op. Jægerne, Klapperne,
Keddahfolkene, som opholdt sig i Junglen Aar ud
og Aar ind, sad paa Ryggen af de Elefanter, der
hørte til Petersen Sahibs faste Styrke, eller lænede
sig mod Træerne med Bøssen hvilende i Armen,
gjorde Nar af de Førere, som skulde til at drage
bort, og lo, naar de nyligt fangne Elefanter brød
ud af Geleddet og løb omkring. Store Toomai
gik hen til Skriveren med lille Toomai bagved sig,
og Machua Appa, den dygtigste Sporsøger, hviskede
til en af sine Venner: »Der gaar da i det mindste
een, som er af det rette Stof. Det er Synd, at
den lille Junglehane skal miste sine Fjer nede paa
Sletterne.«
Nu havde Petersen Sahib saa at sige et Øre
paa hver Finger, som den Mand maa have, der
lytter til det tavseste af alle levende Væsener --
den vilde Elefant. Han drejede sig om fra sin
Plads paa Pudminis Ryg og spurgte: »Hvad skal det
sige? Jeg vidste ikke, at der var en Mand iblandt<noinclude><references/></noinclude>
4jse6yvch9ls1x0l7yame6oz76uydjm
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/70
104
125519
482075
2026-09-21T17:23:50Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482075
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=58|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>Førerne fra Sletten, som havde Forstand nok til at
binde en død Elefant.«
»Det er heller ikke en Mand, men en Dreng.
Han sprang ind i Keddahen paa vor sidste Jagt
og kastede et Reb til Barmao der, da vi søgte at
faa den Unge derhenne med Pletten paa Skulderen
skilt fra dens Moder.« Machua Appa pegede paa
lille Toomai, og Petersen Sahib saa paa ham, og
lille Toomai bukkede helt ned til Jorden.
»Kastede han et Reb? Han er jo ikke en
Gang saa stor som en Teltpløk. Hvad hedder du,
min Dreng?« spurgte Petersen Sahib. Lille Toomai
var altfor forskrækket til at kunne svare, men Kala
Nag stod bagved ham, og Toomai gav den et
Tegn med Haanden, hvorpaa Elefanten greb ham
med sin Snabel og løftede ham op i Højde med
Pudminis Pande foran den store Petersen Sahib.
Saa gemte lille Toomai sit Ansigt i Hænderne, thi
han var kun et Barn, og naar han ikke havde med
Elefanter at gøre, var han ligesaa undselig som
noget Barn kunde være.
»Hoho!« sagde Petersen Sahib og smilede under
sit Overskæg, »hvorfor har du lært din Elefant
den Kunst? Maaske for at den kunde hjælpe dig
til at stjæle grøn Majs fra Hustagene, naar Kolberne
bliver lagte ud til Tørring?«<noinclude><references/></noinclude>
auvjnuxeardadeo2gbxmf25rpl4gmci
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/71
104
125520
482076
2026-09-21T17:34:57Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482076
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=59}}
{{streg}}</noinclude>» Ikke grøn Majs, o du de Fattiges Beskytter
Meloner,« svarede lille Toomai, og alle Mændene,
der sad rundt om, brast i en Skoggerlatter. De
fleste af dem havde lært deres Elefanter det Kunststykke,
da de var Drenge. Lille Toomai svævede
otte Fod oppe i Luften og ønskede inderligt, at
han var otte Fod under Jorden.
»Han hedder Toomai og er min Søn, Sahib,«
sagde store Toomai med et arrigt Blik. »Han er
en meget slem Dreng og ender nok i Tugthuset,
Sahib.«
»Det er jeg nu ikke saa ganske vis paa,« svarede
Petersen Sahib. »En Dreng paa hans Alder,
som tør springe ind i en fuld Keddah. plejer ikke
at ende i Tugthuset. Se her, lille Ven, her har
du fire Annaer til Slikkeri, fordi du har en Smule
Hjærne under din store Dusk Haar. Med Tiden
kan du maaske ogsaa blive til en Jæger.« Store
Toomai saa endnu mere arrig ud. »Men husk paa,
at Keddaher ikke er heldige Legepladser for Børn,«
vedblev Petersen Sahib.
»Maa jeg da aldrig mere gaa ind i Keddahen,
Sahib? spurgte lille Toomai med et dybt Suk.
»Jo,« Petersen Sahib smilede igen -- »naar
du har set Elefanterne danse. Saa er det den rette
Tid. Kom til mig, naar du har set Elefanterne danse,
saa skal du faa Lov til at gaa ind i alle Keddaherne.«<noinclude><references/></noinclude>
43xd5wb5apkbpgew5bq02e8qt39035f
Forfatter:Thomas à Kempis
102
125521
482077
2026-09-21T18:17:43Z
Johshh
9757
Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no]"
482077
wikitext
text/x-wiki
{{Forfatter}}
*[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no]
9urebykv9bfu8r9mjbgk7pgj7q5qzdh
482079
482077
2026-09-21T18:44:23Z
Johshh
9757
482079
wikitext
text/x-wiki
{{Forfatter}}
*[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no]
* [[Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede]] (1885) {{Indeks|Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede.djvu}}
k0zvf2ebr2aibcvkkyw21h225fhz6up
Indeks:Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede.djvu
106
125522
482078
2026-09-21T18:43:36Z
Johshh
9757
Oprettede siden med ""
482078
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=<pagelist />
|Bindoversigt=
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=<references/>
|Licens=
}}
ay3hplgzexhod6j7dp7sryzmbeavuuf
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/74
104
125523
482097
2026-09-21T20:08:52Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene (Unter- scheidungslehren) eller Ceremonierne ved Gudstienes- sten biedrage ikke det mindste til det menneskelige Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige Nad- vere}} under et eller begge Slags; om de forestille sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere Personer, om de kun lade deres Børn...
482097
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|64||}}</noinclude>Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene (Unter-
scheidungslehren) eller Ceremonierne ved Gudstienes-
sten biedrage ikke det mindste til det menneskelige
Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at
Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende
om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige Nad-
vere}} under et eller begge Slags; om de forestille
sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere
Personer, om de kun lade deres Børn døbe eengang
eller giendsbe dem o. s. v. —
Hvorledes kan det altsaa være Staten magt-
paaliggende, hvilken Religions-Sekt der er {{sp|den
herskende?}} Har Religionen, som sagt, den uom-
stødelige Sandhed paa sin Side, saa skal og maa
den forsvare sig med Grunde og Beviser, og Skam
er det at anraabe en {{sp|physisk}} Magt om Beskyt-
telse. Men har den ikke denne {{sp|indvortes}} Beskyt-
telse, saa kan Staten med en god Samvittighed
overlade den til sin egen Skiæbne.
Eller skal den (Religionen) 3) {{sp|hielpe at be-
fæste Tronen?}} — O mine Venner Thronen
{{sp|staaer fast uden herskende}} Læreform: især i
vore Tider, da staaende Armeer sanctionere Lovene.<noinclude>{{kustode|Var}}</noinclude>
pfd8hieexhtriqh993ov3ihnclk8cx9
482098
482097
2026-09-21T20:10:43Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482098
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|64||}}</noinclude>Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene
(Unterscheidungslehren) eller Ceremonierne ved
Gudstienessten biedrage ikke det mindste til det menneskelige
Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at
Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende
om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige
Nadvere}} under et eller begge Slags; om de forestille
sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere
Personer, om de kun lade deres Børn døbe eengang
eller giendsbe dem o. s. v. —
Hvorledes kan det altsaa være Staten
magtpaaliggende, hvilken Religions-Sekt der er {{sp|den
herskende?}} Har Religionen, som sagt, den
uomstødelige Sandhed paa sin Side, saa skal og maa
den forsvare sig med Grunde og Beviser, og Skam
er det at anraabe en {{sp|physisk}} Magt om
Beskyttelse. Men har den ikke denne {{sp|indvortes}}
Beskyttelse, saa kan Staten med en god Samvittighed
overlade den til sin egen Skiæbne.
Eller skal den (Religionen) 3) {{sp|hielpe at
befæste Tronen?}} — O mine Venner Thronen
{{sp|staaer fast uden herskende}} Læreform: især i
vore Tider, da staaende Armeer sanctionere Lovene.<noinclude>{{kustode|Var}}</noinclude>
rlupw9hq8q9klqndbaj1ix4oi6po82u
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/75
104
125524
482099
2026-09-21T20:16:39Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele mit Folk bestod af Atheister, som den der beher- sker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den {{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen {{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke, snart Pøbel til at styrte Regenten. 4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I Sandhed...
482099
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa
vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele
mit Folk bestod af Atheister, som den der beher-
sker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem
os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den
{{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen
{{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke,
snart Pøbel til at styrte Regenten.
4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I
Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen
overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde Be-
greber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle Reli-
gioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men
af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde
giøre Regenten klogere og dueligere til Regierings-
Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens Vidnes
byrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne
Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet
Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man
vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt
man derunder forstaaer en af de bekiendte Lærefor-
mer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den
hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed,
eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude>{{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude>
9xn2bdcepdbkskoywcyvvp96lmqe8dn
482100
482099
2026-09-21T20:17:36Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482100
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa
vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele
mit Folk bestod af Atheister, som den der
behersker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem
os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den
{{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen
{{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke,
snart Pøbel til at styrte Regenten.
4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I
Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen
overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde
Begreber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle
Religioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men
af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde
giøre Regenten klogere og dueligere til
Regierings-Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens
Vidnesbyrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne
Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet
Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man
vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt
man derunder forstaaer en af de bekiendte
Læreformer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den
hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed,
eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude>{{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude>
9qgek8dgkuzsgb9xiila0btmcnc5h56
482101
482100
2026-09-21T20:17:47Z
TorbenTT
3431
482101
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa
vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele
mit Folk bestod af Atheister, som den der
behersker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem
os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den
{{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen
{{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke,
snart Pøbel til at styrte Regenten.
4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I
Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen
overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde
Begreber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle
Religioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men
af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde
giøre Regenten klogere og dueligere til
Regierings-Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens
Vidnesbyrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne
Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet
Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man
vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt
man derunder forstaaer en af de bekiendte
Læreformer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den
hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed,
eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude>
{{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude>
7991nv812e3ptdtkw7yydgbctm3hpm0
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/76
104
125525
482102
2026-09-21T20:23:42Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Sta- tens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menn...
482102
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller
forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er
langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle
Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min
Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg
dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Sta-
tens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem
alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de
have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere
– det derimod, der er egent for enhver Læreform,
og hvorved den adskiller sig fra andre, giør hver-
ken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand
bedre. —
{{streg|8em}}
<section end="IX" /><section begin="X" />
{{c|{{større|X.}}}}
{{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar
man ikke i under Religion nogen af de be-
kiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den
{{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden Hen-
syn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg, be-
høver Staten ikke at bekymre sig om den, eller
eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke
<section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude>
8mh1ogfobbw9ns0ftjq1zb439zs6n7z
482103
482102
2026-09-21T20:24:33Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482103
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller
forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er
langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle
Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min
Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg
dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til
Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem
alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de
have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere
– det derimod, der er egent for enhver Læreform,
og hvorved den adskiller sig fra andre, giør
hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand
bedre. —
{{streg|8em}}
<section end="IX" /><section begin="X" />
{{c|{{større|X.}}}}
{{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar
man ikke i under Religion nogen af de
bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den
{{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden
Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg,
behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller
eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke
<section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude>
oqdeaz6rn6isbp9iefrt8ulor9worcg
482105
482103
2026-09-21T20:27:22Z
TorbenTT
3431
482105
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller
forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er
langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle
Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min
Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg
dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til
Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem
alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de
have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere
– det derimod, der er egent for enhver Læreform,
og hvorved den adskiller sig fra andre, giør
hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand
bedre. —
{{streg|8em}}
<section end="IX" /><section begin="X" />
{{c|{{større|X.|200%}}}}
{{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar
man ikke i under Religion nogen af de
bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den
{{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden
Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg,
behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller
eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke
<section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude>
36uhq8dhhtlwlpftac513fozqf9i2tn
482119
482105
2026-09-21T20:34:08Z
TorbenTT
3431
482119
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller
forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er
langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle
Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min
Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg
dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til
Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem
alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de
have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere
– det derimod, der er egent for enhver Læreform,
og hvorved den adskiller sig fra andre, giør
hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand
bedre. —
{{streg|8em}}
<section end="IX" /><section begin="X" />
{{c|{{større|X.|150%}}}}
{{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar
man ikke i under Religion nogen af de
bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den
{{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden
Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg,
behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller
eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke
<section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude>
gba4gsqqzrnd9w862pc4vlfzna80m11
Om Trykkefriheden og dens Grændser/X
0
125526
482104
2026-09-21T20:26:19Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=76 to=79 header=1 fromsection=X tosection=X/>"
482104
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=76 to=79 header=1 fromsection=X tosection=X/>
bc1p4efec3m7vdd31lnq6va295ahr4x
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/77
104
125527
482120
2026-09-21T20:43:16Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482120
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||67}}</noinclude>Tale- og Skriverettigheden. Og her gielde næsten
alle de ovenanførte Beviser; thi man forestille sig
kun ret tydeligt det Karakteristiske ved den aabenba-
rede Religion, og adskille {{sp|Materien}} fra
{{sp|Formen,}} saa vil man snart være enig med mig.
Dens {{sp|Materie}} bestaaer af Lærdommene om Gud,
Forsyn, Forpligtelse til Dyd o. s. v., men
Formen bestaaer i disse Lærdommes {{sp|Oprindelse,}}
forsaavide de umiddelbar skal være aabenbarede
af Gud. Hvo indseer nu ikke, at kun
Materien kan være Staten vigtig. Thi Staten er det
blot magtpaaliggende, at Undersaatterne i deres
Kundskabsforraad, have {{sp|tilstrækkelige
Motiver til Flid, Arbeidsomhed, Lydighed
mod Lovene o. s. v.}} Og disse Motiver ligge i
{{sp|Materien,}} i Lærdommene. Naar nu
Undersaatterne forstaae disse Lærdomme, troe og følge dem,
saa kan det være Regenten ligemeget, om de tillige
antage {{sp|Formen}} eller ej. Det kan ikke
foruroelige ham det allermindste, om hans Undersaattere
hente Bevæggrundene til Dyd fra {{sp|Fornuften}}
eller {{sp|Aabenbaringen:}} Thi Erfaringen lærer han
at der paa den beboede Klode endnu gives mange
Riger og. Stater hvor Undersaatterne med
ligesaamegen (og ofte med større) Fasthed troe og føl-<noinclude>
{{hoved||E 2|{{kustode|ge}}}}</noinclude>
77dvy3d6r9jgo4hq2h5hgp0or48mwn9
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/78
104
125528
482121
2026-09-21T20:50:12Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans Katholikker og Protestantere udvandrede, og der ind- kom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der alletider er vor beste Læremesterinde, be...
482121
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|68||}}</noinclude>ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som
Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage
en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark
vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende
til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans
Katholikker og Protestantere udvandrede, og der ind-
kom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som
underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der
alletider er vor beste Læremesterinde, beviser tilstræk-
kelig, at der blandt Undersaatterne af den fordums
{{sp|græske}} Friestat, og det mægtige Rom, har været
ligesaamegen Industrie, Kunster, Rigdomme, Tap-
perhed — kor, ligesaa stor borgerlig Velstand, som
i de Stater, hvor man hentede Bevæggrundene til
Dyd {{sp|fra en aabenbaret Religion.}} Hvorfor
skulde altsaa Staten indskrænke sine Undersaattere, og
ikke taale dem, der giøre Brug af deres Menneske-
ret og erklære højt at de erkiende og dyrke Gud og
Dyden — {{sp|uden Aabenbaring?}} — Skulde den
giøre det af Agtelse for Aabenbaringen? I Sand-
hed denne trænger ikke til Voldsomheder. Er den
sand saa vil den vedligeholde i sig uden Fyrstens Be-
skyttelse, og ved sin {{sp|indvortes Kraft}} drage Men-
neskene til sig. — Af Agtelse for Gud at træde
Menneskerettighederne under Fødder, er det samme,<noinclude>{{kustode|som,}}</noinclude>
l0314hxuchp4hcgmw4x51glbrs719wi
482122
482121
2026-09-21T20:51:51Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482122
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|68||}}</noinclude>ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som
Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage
en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark
vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende
til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans
Katholikker og Protestantere udvandrede, og der
indkom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som
underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der
alletider er vor beste Læremesterinde, beviser
tilstrækkelig, at der blandt Undersaatterne af den fordums
{{sp|græske}} Friestat, og det mægtige {{sp|Rom,}} har været
ligesaamegen Industrie, Kunster, Rigdomme,
Tapperhed — kor, ligesaa stor borgerlig Velstand, som
i de Stater, hvor man hentede Bevæggrundene til
Dyd {{sp|fra en aabenbaret Religion.}} Hvorfor
skulde altsaa Staten indskrænke sine Undersaattere, og
ikke taale dem, der giøre Brug af deres
Menneskeret og erklære højt at de erkiende og dyrke Gud og
Dyden — {{sp|uden Aabenbaring?}} — Skulde den
giøre det af Agtelse for Aabenbaringen? I
Sandhed denne trænger ikke til Voldsomheder. Er den
sand saa vil den vedligeholde i sig uden Fyrstens
Beskyttelse, og ved sin {{sp|indvortes Kraft}} drage
Menneskene til sig. — Af Agtelse for Gud at træde
Menneskerettighederne under Fødder, er det samme,<noinclude>{{kustode|som,}}</noinclude>
eybv9wj88mkmshvkitx5sp4a7yk6zq9
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/79
104
125529
482123
2026-09-21T21:04:03Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et Menne- ske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed: og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere blom- strende os lykkeligere 2.) at de, der hentede dem fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen og Fornuften, uden Undt...
482123
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||69}}</noinclude><section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et Menne-
ske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej
Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed:
og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at
de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra
vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere blom-
strende os lykkeligere 2.) at de, der hentede dem
fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen
og Fornuften, uden Undtagelse befandt sig i en slet-
tere Tilstand, saalænge vil man forgiæves umage sig
for, at overtale en {{sp|forstandig Fyrste}} til at
undertrykke Menneskerettighederne, og binde Mun-
den paa dem der ikke kan overbevise sig om den
kristelige Aabenbaring, eller voldsom at hindre dem
i, ligesaavel som andre, at meddele og bekjendtgiøre
deres Overbeviisninger og Indsigter. —
{{streg|6em}}
<section end="X" /><section begin="XI" />
{{c|{{større|XI.|150%}}}}
{{startbogstav2|M}}en hvorledes? vil mangen tænke, naar nu den
af Fyrsten forundte Rettighed, at tale og skri-
ve om Religionen hvad man vil, misbruges i
den Grad, at man ogsaa angriber {{sp|den almin-
delige Religion,}} betvivler Guds Tilværelse,<section end="XI" /><noinclude>{{kustode|nægter}}</noinclude>
jtd22rsbgdi2zbs9mlnj7okfoiiegmb
482124
482123
2026-09-21T21:05:13Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482124
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||69}}</noinclude><section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et
Menneske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej
Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed:
og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at
de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra
vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere
blomstrende og lykkeligere 2.) at de, der hentede dem
fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen
og Fornuften, uden Undtagelse befandt sig i en
slettere Tilstand, saalænge vil man forgiæves umage sig
for, at overtale en {{sp|forstandig Fyrste}} til at
undertrykke Menneskerettighederne, og binde
Munden paa dem der ikke kan overbevise sig om den
kristelige Aabenbaring, eller voldsom at hindre dem
i, ligesaavel som andre, at meddele og bekjendtgiøre
deres Overbeviisninger og Indsigter. —
{{streg|6em}}
<section end="X" /><section begin="XI" />
{{c|{{større|XI.|150%}}}}
{{startbogstav2|M}}en hvorledes? vil mangen tænke, naar nu den
af Fyrsten forundte Rettighed, at tale og
skrive om Religionen hvad man vil, misbruges i
den Grad, at man ogsaa angriber {{sp|den
almindelige Religion,}} betvivler Guds Tilværelse,<section end="XI" /><noinclude>{{kustode|nægter}}</noinclude>
a00wy25wzq74up61fkcc7j3g6856c1e
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI
0
125530
482125
2026-09-21T21:06:46Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=79 to=89 header=1 fromsection=XI tosection=XI/>"
482125
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=79 to=89 header=1 fromsection=XI tosection=XI/>
acrwlo8g9ogmwuxm2x4bmr0wvhis2hv
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII
0
125531
482126
2026-09-21T21:07:47Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=89 to=95 header=1 fromsection=XII/>"
482126
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=89 to=95 header=1 fromsection=XII/>
4fx6vgh25509czpqvy8a791hma7isve
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII
0
125532
482127
2026-09-21T21:08:37Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=96 to=99 header=1 tosection=XIII/>"
482127
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=96 to=99 header=1 tosection=XIII/>
sdp0w0hgtc0xk1ecmfj3n9ci0p6d79h
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV
0
125533
482128
2026-09-21T21:09:34Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=99 to=104 header=1 fromsection=XIV/>"
482128
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=99 to=104 header=1 fromsection=XIV/>
ax7t2mpa982kqkzpwwa440gtgu1gytt
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV
0
125534
482129
2026-09-21T21:10:19Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=105 to=115 header=1 tosection=XV/>"
482129
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=105 to=115 header=1 tosection=XV/>
1rf5a9kukqovirhhh35epspxi8nkems
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI
0
125535
482130
2026-09-21T21:11:13Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=115 to=120 header=1 fromsection=XVI tosection=XVI/>"
482130
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=115 to=120 header=1 fromsection=XVI tosection=XVI/>
qiburblzp044euvwlfv0x8wn7itybpl
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII
0
125536
482131
2026-09-21T21:12:12Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=120 to=128 header=1 fromsection=XVII tosection=XVII/>"
482131
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=120 to=128 header=1 fromsection=XVII tosection=XVII/>
t70lc7065saszwj4ilpclkwnac79ntz
Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII
0
125537
482132
2026-09-21T21:13:47Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=128 to=141 header=1 fromsection=XVIII/>"
482132
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=128 to=141 header=1 fromsection=XVIII/>
c6g8p01xageaomfbcqm7bvu6jk7b4sd
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/80
104
125538
482134
2026-09-21T21:19:12Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal Sta- ten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for ikke at træde Menneskerettighederne for nær? Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu, hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge Regn- skab. Jeg er saa levende overbevist om denne almin- delige moralske Religion, som noget Menneske kan være, elsker den som min mest prøvede Sandhed saa in...
482134
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|70||}}</noinclude>nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal Sta-
ten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for
ikke at træde Menneskerettighederne for nær?
Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu,
hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde
fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge Regn-
skab.
Jeg er saa levende overbevist om denne almin-
delige moralske Religion, som noget Menneske kan
være, elsker den som min mest prøvede Sandhed
saa inderlig, og føler dens Kraft til at styrke Men-
nesket til Dyd og trøste ham i Bekymringer saa
stærkt, at jeg for min Deel ret indstændig vilde bede
ethvert af mine Medmennesker, der mueligen betviv-
lede denne mig saa dyrebare Sandhed, at han for
alting dog vilde beholde sine Tvivl hos sig selv,
for ikke ved sammes Bekiendtgiørelse at giøre noget
Menneske vaklende i sin Troe, eller betage ham sine
hidtil havde Bevæggrunde til Dyd og Beroligelses-
grunde i Lidelser.
Men – at {{sp|tvinge ham,}} at hindre ham
med Magt, eller, om han desuagtet gik hen og be-<noinclude>{{kustode|kiendt-}}</noinclude>
92tthg4tfsa5mk6yi1zbylmxqdso717
482146
482134
2026-09-21T22:03:10Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482146
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|70||}}</noinclude>nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal
Staten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for
ikke at træde Menneskerettighederne for nær?
Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu,
hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde
fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge
Regnskab.
Jeg er saa levende overbevist om denne
almindelige moralske Religion, som noget Menneske kan
være, elsker den som min mest prøvede Sandhed
saa inderlig, og føler dens Kraft til at styrke
Mennesket til Dyd og trøste ham i Bekymringer saa
stærkt, at jeg for min Deel ret indstændig vilde bede
ethvert af mine Medmennesker, der mueligen
betvivlede denne mig saa dyrebare Sandhed, at han for
alting dog vilde beholde sine Tvivl hos sig selv,
for ikke ved sammes Bekiendtgiørelse at giøre noget
Menneske vaklende i sin Troe, eller betage ham sine
hidtil havde Bevæggrunde til Dyd og
Beroligelsesgrunde i Lidelser.
Men – at {{sp|tvinge ham,}} at hindre ham
med Magt, eller, om han desuagtet gik hen og be-<noinclude>{{kustode|kiendt-}}</noinclude>
j3umc7vmi3q57o6b3fg3vmi4gwvk46y
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/81
104
125539
482135
2026-09-21T21:23:52Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan de giøre det med den mindste Møje i Verden. Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har tilfæl- les med alle Mennesker — Rettigheden at bekiendt- giøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her fra den Synspunkt, som ved denne hele Undersøg...
482135
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||71}}</noinclude>kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det
vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan
de giøre det med den mindste Møje i Verden.
Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd
at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige
Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har tilfæl-
les med alle Mennesker — Rettigheden at bekiendt-
giøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her
fra den Synspunkt, som ved denne hele Undersøgel-
sen er den vigtigste, nemlig: det Forhold den staaer
i til {{sp|Statens Vel}}.
Thi det er unægteligt, at Regenten ene og
allene har Magt {{sp|over Staten}} og Midlerne til
dens Sikkerhed og Vældfærd, men aldeles ingen
over de {{sp|medfødte Menneskerettigheder,}} saa-
længe disse ikke komme i Strid med Staten og dens
Velfærd. Naar nu selv {{sp|Meddelelsen af Tviv-
lene}} mod den moralske Religion i og for sig aldrig
kan skade Statens Vel, saa maatte en samvittigheds-
fuld Regent ogsaa her lade den medfødte Rettighed,
at meddele sine Tanker, være uforkrænket. — Her
ere mine Grunde: 1.) Dyden, forsaavidt den er
Grunden til Statens Vel d. e. tilskynder Undersaat-<noinclude>{{kustode|terne}}</noinclude>
njs7j5nvtdyk2oxa5ml7k87akn99c60
482136
482135
2026-09-21T21:24:40Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482136
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||71}}</noinclude>kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det
vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan
de giøre det med den mindste Møje i Verden.
Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd
at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige
Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har
tilfælles med alle Mennesker — Rettigheden at
bekiendtgiøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her
fra den Synspunkt, som ved denne hele
Undersøgelsen er den vigtigste, nemlig: det Forhold den staaer
i til {{sp|Statens Vel}}.
Thi det er unægteligt, at Regenten ene og
allene har Magt {{sp|over Staten}} og Midlerne til
dens Sikkerhed og Vældfærd, men aldeles ingen
over de {{sp|medfødte Menneskerettigheder,}}
saalænge disse ikke komme i Strid med Staten og dens
Velfærd. Naar nu selv {{sp|Meddelelsen af
Tvivlene}} mod den moralske Religion i og for sig aldrig
kan skade Statens Vel, saa maatte en
samvittighedsfuld Regent ogsaa her lade den medfødte Rettighed,
at meddele sine Tanker, være uforkrænket. — Her
ere mine Grunde: 1.) Dyden, forsaavidt den er
Grunden til Statens Vel d. e. tilskynder Undersaat-<noinclude>{{kustode|terne}}</noinclude>
iz1b9i4kab9ya75ykipf9aj7xatoxze
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/82
104
125540
482137
2026-09-21T21:31:04Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "terne til at være flittige, sædelige, fredelige, hus- holderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine tilstræk- kelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide tusind- fold Ulykker, som man paadrager sig ved de mod- satte Laster. Og jeg er overbevist om, at det Men- neske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til f. E. at være arbejdsom, han vilde blive...
482137
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|72||}}</noinclude>terne til at være flittige, sædelige, fredelige, hus-
holderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden
Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine tilstræk-
kelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige
Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide tusind-
fold Ulykker, som man paadrager sig ved de mod-
satte Laster. Og jeg er overbevist om, at det Men-
neske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til
f. E. at være arbejdsom, han vilde blive den
samme dovne Krop, om han end træde paa
Gud og Udsdeligheden. Thi Bevistheden vil
sige enhver, at han daglig gaaer til sit Arbejde,
ledsaget af den Tanke: “Jeg skal leve, jeg skal
“fortiene mit Brød, jeg skal underholde mine
“Børn, jeg maa forskaffe mig Midlerne til For-
“nøjelse, jeg maae søge at erhverve mig mine Fore-
“sattes Yndest o. s. v.“, og at et Menneske nep-
pe bringes til Flittighed, ved Tanken om at han kom-
mer i Helvede, hvis han ikke arbeider. Naar nu
den fordomsfrie Menneskeiagttager indseer, at Himmel
og Helvede ikke engang ere de nærmesteBevæggrunde
til børgerlig Dyd, men at alle Mennesker nærmest
ledes ved Fordeel og Skade, og derved at de gode
Love giøres gieldende, saa maa det vel være ligesaa
indlysende for ham, at Staten ogsaa kan taale Athe-<noinclude>{{kustode|isten}}</noinclude>
j2znpz4e1krbrczvxzym5v6dgc9i6wx
482138
482137
2026-09-21T21:33:13Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482138
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|72||}}</noinclude>terne til at være flittige, sædelige, fredelige,
husholderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden
Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine
tilstrækkelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige
Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide
tusindfold Ulykker, som man paadrager sig ved de
modsatte Laster. Og jeg er overbevist om, at det
Menneske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til
f. E. at være arbejdsom, han vilde blive den
samme dovne Krop, om han end troede paa
Gud og Udødeligheden. Thi Bevistheden vil
sige enhver, at han daglig gaaer til sit Arbejde,
ledsaget af den Tanke: “Jeg skal leve, jeg skal
fortiene mit Brød, jeg skal underholde mine
Børn, jeg maa forskaffe mig Midlerne til
Fornøjelse, jeg maae søge at erhverve mig mine
Foresattes Yndest o. s. v.“, og at et Menneske
neppe bringes til Flittighed, ved Tanken om at han
kommer i Helvede, hvis han ikke arbeider. Naar nu
den fordomsfrie Menneskeiagttager indseer, at Himmel
og Helvede ikke engang ere de nærmeste Bevæggrunde
til borgerlig Dyd, men at alle Mennesker nærmest
ledes ved Fordeel og Skade, og derved at de gode
Love giøres gieldende, saa maa det vel være ligesaa
indlysende for ham, at Staten ogsaa kan taale Athe-<noinclude>{{kustode|isten}}</noinclude>
5rc413vthc4krbnox8jjtcn23m6htas
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/83
104
125541
482139
2026-09-21T21:40:02Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "isten, og lade hans menneskerettigheder være ukræn- kede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi han kun tør indskrænke dem under den Betingelse, {{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar skul- de lide}}. — I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen Kraft til at giøre Menne...
482139
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||73}}</noinclude>isten, og lade hans menneskerettigheder være ukræn-
kede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at
Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi
han kun tør indskrænke dem under den Betingelse,
{{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar skul-
de lide}}. —
I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af
hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at
jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen
Kraft til at giøre Menneskene dydige. Thi jeg
paastaaer jo blot at den, {{sp|forsaavidt Statens
Vel hænger af den, ikke er det nærmeste}}
Motiv til Dyd: hvormed jeg jo ingenluunde nægter
at den er et {{sp|stort}} og fortreffeligt Middel, til at
naae større Fuldkommenhed i Dyden.
Et hverdags Menneske troer jeg enhver kan
være, uden Religion: men til store og ædle Hand-
linger, til Menneskekierlighed med Opofrelse, til viis
Taalmodighed i trykkende Lidelser o. s. v. hæver os
kun Religionen ene. Jeg afdisputerer derfor alde-
les ikke Religionen sin Værd, men jeg nægter blot
dens {{sp|Uundværlighed}} til almindelig Dyd, hvilken
{{sp|Statens Vedligeholhelse fordrer}}. Og her-<noinclude>{{kustode|af}}</noinclude>
fxxt3um9jhm7jjamhfchcb2opoongeo
482140
482139
2026-09-21T21:40:46Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482140
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||73}}</noinclude>isten, og lade hans menneskerettigheder være
ukrænkede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at
Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi
han kun tør indskrænke dem under den Betingelse,
{{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar
skulde lide}}. —
I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af
hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at
jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen
Kraft til at giøre Menneskene dydige. Thi jeg
paastaaer jo blot at den, {{sp|forsaavidt Statens
Vel hænger af den, ikke er det nærmeste}}
Motiv til Dyd: hvormed jeg jo ingenluunde nægter
at den er et {{sp|stort}} og fortreffeligt Middel, til at
naae større Fuldkommenhed i Dyden.
Et hverdags Menneske troer jeg enhver kan
være, uden Religion: men til store og ædle
Handlinger, til Menneskekierlighed med Opofrelse, til viis
Taalmodighed i trykkende Lidelser o. s. v. hæver os
kun Religionen ene. Jeg afdisputerer derfor
aldeles ikke Religionen sin Værd, men jeg nægter blot
dens {{sp|Uundværlighed}} til almindelig Dyd, hvilken
{{sp|Statens Vedligeholhelse fordrer}}. Og her-<noinclude>{{kustode|af}}</noinclude>
ej9z54lao59zsc96lnirvm9kyezqarr
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/84
104
125542
482141
2026-09-21T21:47:32Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt, ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større Fuld- kommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi Regen- ten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om {{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han maatte ellers være berettiget til at hindre...
482141
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|74||}}</noinclude>af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt,
ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed
forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende
mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren
sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større Fuld-
kommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi Regen-
ten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om
{{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han
maatte ellers være berettiget til at hindre tusinde
Udøvelser af de menneskelige Rettigheder, stedse un-
der Paaskud {{sp|af højere Fuldkommenheds Be-
fordring.}}
2.) Ligesaalidet kan man mod den frie Udøvel-
se af Rettigheden at meddele sine Tanker, og følge
lig ar bekiendtgiøre sine Tvivl mod Religionen, giø-
re den Indvending, at man, skisndt Staten som
Stat betragtet intet lider, derved dog i det ringeste ska-
der Individet, som ved at læse disse Tvivl bliver uroe-
lig og føres paa Afveje. Thi den blotte Skade
som {{sp|en enkelt Person lider,}} kan ikke gjøre
{{sp|min Ret ugyldig.}} Ellers maatte jeg ogsaa s. E.
opgive min Ret at see ud af mit Vindue, naar en
Kone stod i Fare for at forlide sig i mig, eller en
Narr ærgrede sig til Døde sordie han ikke kan lide<noinclude>{{kustode|mit}}</noinclude>
jpthavlfilh8oumisb66ecfcfa28qrp
482142
482141
2026-09-21T21:48:15Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482142
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|74||}}</noinclude>af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt,
ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed
forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende
mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren
sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større
Fuldkommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi
Regenten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om
{{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han
maatte ellers være berettiget til at hindre tusinde
Udøvelser af de menneskelige Rettigheder, stedse
under Paaskud {{sp|af højere Fuldkommenheds
Befordring.}}
2.) Ligesaalidet kan man mod den frie
Udøvelse af Rettigheden at meddele sine Tanker, og følge
lig ar bekiendtgiøre sine Tvivl mod Religionen,
giøre den Indvending, at man, skisndt Staten som
Stat betragtet intet lider, derved dog i det ringeste
skader Individet, som ved at læse disse Tvivl bliver
uroelig og føres paa Afveje. Thi den blotte Skade
som {{sp|en enkelt Person lider,}} kan ikke gjøre
{{sp|min Ret ugyldig.}} Ellers maatte jeg ogsaa s. E.
opgive min Ret at see ud af mit Vindue, naar en
Kone stod i Fare for at forlide sig i mig, eller en
Narr ærgrede sig til Døde sordie han ikke kan lide<noinclude>{{kustode|mit}}</noinclude>
iv4c24ys50ti3r1eztnjw44yt30uqaz
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/85
104
125543
482143
2026-09-21T21:51:54Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld, naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er 1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller 2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at bie- falde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen af disse ikke voldsom krænker nogen Menneskeret- tighed,...
482143
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||75}}</noinclude>mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan
aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld,
naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er
1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller
2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed
selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget
Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at bie-
falde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen
af disse ikke voldsom krænker nogen Menneskeret-
tighed, saa kan hans Ret heller ikke betages ham,
for en {{sp|tilfældig}} Skades Skyld, og allermindst
af Regenten, da Staten intet taber ved denne til-
fældige Skade, og, efter utallige Erfaringer, aldrig
har tabt noget derved.
3.) Iøvrigt er det jo klart at der i {{sp|det
Hele taget}} intet er at befrygte af {{sp|Atheismen.}}
Thi der har igiennem alle Aarhundrede været Athei-
ster (Gudsfornægtere) og atheistiske Bøger til, og
Grundene for en Guds Tilværelse, have giennem
Aarhundrede beholdt deres Styrke blandt Menne-
skene, og vedligeholdt Troen paa Gud. Hvorfore
altsaa skal Fyrsterne {{sp|nu først}} drage til Feldts mod
Artheisterne, og blive Menneskerettighedernes Tyran-
ner? {{sp|Physisk}} Magt hører under det borgerlige<noinclude>{{kustode|Liv.}}</noinclude>
cyb9jy35cq4xb3gleny7nxi5eytvjrv
482144
482143
2026-09-21T21:52:52Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482144
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||75}}</noinclude>mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan
aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld,
naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er
1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller
2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed
selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget
Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at
biefalde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen
af disse ikke voldsom krænker nogen
Menneskerettighed, saa kan hans Ret heller ikke betages ham,
for en {{sp|tilfældig}} Skades Skyld, og allermindst
af Regenten, da Staten intet taber ved denne
tilfældige Skade, og, efter utallige Erfaringer, aldrig
har tabt noget derved.
3.) Iøvrigt er det jo klart at der i {{sp|det
Hele taget}} intet er at befrygte af {{sp|Atheismen.}}
Thi der har igiennem alle Aarhundrede været
Atheister (Gudsfornægtere) og atheistiske Bøger til, og
Grundene for en Guds Tilværelse, have giennem
Aarhundrede beholdt deres Styrke blandt
Menneskene, og vedligeholdt Troen paa Gud. Hvorfore
altsaa skal Fyrsterne {{sp|nu først}} drage til Feldts mod
Artheisterne, og blive Menneskerettighedernes
Tyranner? {{sp|Physisk}} Magt hører under det borgerlige<noinclude>{{kustode|Liv.}}</noinclude>
m52aavxco07woenf5n3lsftgyj0q00q
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/142
104
125544
482145
2026-09-21T22:01:44Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|{{sp|Trykfeil.}}}}}} Side 8. L. 11. Gienständer læs: Gienstænde - 9. - 10. Religionen - Religion - 17. - 18. Gemytsroe - Sindsroe - 18. - 6. mandlig - mandlige - 32. - 9. fra neden: Fuldkommengjørelse læs: Forædling. - 52. - 10. fra neden: den læs: en - 62 - 5. fra oven: vel - vil - 80. - 11. fra oven: umnelig læs: umueligt - 90. - 14. fra oven: foretrække læs: foretræffes - 105. - 3. fra neden: altsammen læs: alle tilsamm...
482145
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Trykfeil.}}}}}}
Side 8. L. 11. Gienständer læs: Gienstænde
- 9. - 10. Religionen - Religion
- 17. - 18. Gemytsroe - Sindsroe
- 18. - 6. mandlig - mandlige
- 32. - 9. fra neden: Fuldkommengjørelse læs: Forædling.
- 52. - 10. fra neden: den læs: en
- 62 - 5. fra oven: vel - vil
- 80. - 11. fra oven: umnelig læs: umueligt
- 90. - 14. fra oven: foretrække læs: foretræffes
- 105. - 3. fra neden: altsammen læs: alle tilsammen
- 109. - 8. fra neden: efter; og som læs: ikke<noinclude><references/></noinclude>
bkfh8bdo84kt5ly07ijuyw27uj6wtdi
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/86
104
125545
482153
2026-09-21T22:16:36Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet. Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal fin- des i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa før- ge for, at (ikke uvidende Munke forepræke Legen- der og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og Aand opmunt...
482153
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|76||}}</noinclude>Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske
Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet.
Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal fin-
des i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved
Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de
moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa før-
ge for, at (ikke uvidende Munke forepræke Legen-
der og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere
og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og
Aand opmuntres til i Skrifter at udbrede fornuf-
tig Religion, at foredrage for Folket grundige Be-
viser for Sandheden og ved Natur og Erfaring at
giøre den beskuelig o. s. v — Og naar han an-
vender denne moralske Magt, ved hvilken Christus
allene søgte at beherske Menneskeheden, og i hvilken
Henseende han kaldte sig Konge (Joh. 18, 36),
saa vil han kunne giøre alle Tvivlernes Skrifter
uskadelige, uden at blive Menneskerettihedernes Ty-
ran. —
4) Og denne Tvangs Undgaaelse, selv mod Van-
troende, vil saameget mere være en viis Fyrstes Pligt,
naar han erindrer sig, {{sp|at ved Indskrænkning}} i
Rettigheden at tale og skrive {{sp|al Oplysning}} i
Verden giøres umuelig. — Thi mantænke sig<noinclude>{{kustode|blot}}</noinclude>
80xma5m8u157pru1k8mnexdcmw59cp1
482154
482153
2026-09-21T22:17:25Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482154
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|76||}}</noinclude>Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske
Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet.
Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal
findes i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved
Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de
moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa
sørge for, at (ikke uvidende Munke forepræke
Legender og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere
og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og
Aand opmuntres til i Skrifter at udbrede
fornuftig Religion, at foredrage for Folket grundige
Beviser for Sandheden og ved Natur og Erfaring at
giøre den beskuelig o. s. v — Og naar han
anvender denne moralske Magt, ved hvilken Christus
allene søgte at beherske Menneskeheden, og i hvilken
Henseende han kaldte sig Konge (Joh. 18, 36),
saa vil han kunne giøre alle Tvivlernes Skrifter
uskadelige, uden at blive Menneskerettihedernes
Tyran. —
4) Og denne Tvangs Undgaaelse, selv mod
Vantroende, vil saameget mere være en viis Fyrstes Pligt,
naar han erindrer sig, {{sp|at ved Indskrænkning}} i
Rettigheden at tale og skrive {{sp|al Oplysning}} i
Verden giøres umuelig. — Thi mantænke sig<noinclude>{{kustode|blot}}</noinclude>
02utt9p07oedaki5284awvhg6nymai2
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/87
104
125546
482155
2026-09-21T22:24:40Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion? Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om og mod Religionen, at takke for Christendommens Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af, naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet det, men indført spansk Ingvisition? 5.) Man lægge...
482155
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||77}}</noinclude>blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent
har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde
foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion?
Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi
ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om
og mod Religionen, at takke for Christendommens
Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af,
naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet
det, men indført spansk Ingvisition?
5.) Man lægge endnu hertil at Skrifter
{{sp|imod}} Religionen, til alletider have forskaffet {{sp|Reli-
gionen, selv}} den største {{sp|Nytte}}. Maa man ikke
takke Tvivlernes skarpsindige Indvendninger for, at
Religionslærerne have tænkt mere efter, berigtiget
deres Begreber , forkastet gamle og ubrugelige Be-
viser, givet de brugelige mere Grundighed, Lys og
Styrke, kort, mere oplyst Sandheden og grundfæ-
ster Menneskenes Troer. Maa man ikke ansee vore
Tiders hele Fremskridt i Religionskundskaber og
Seieren over saa mange rasende Fordomme, som
en velgjørende Følge af den Friemodighed, hvilken
Fyrsterne tilstaae Skribenterne? Og vilde selv de
herligste Foranstaltninger, for Religion, Opdragelse,
Folke- Undervisning tc. have den Fremgang, og<noinclude>{{kustode|finde}}</noinclude>
qp12167stjyv1lh6961pvr8sclqriiz
482156
482155
2026-09-21T22:25:40Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482156
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||77}}</noinclude>blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent
har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde
foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion?
Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi
ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om
og mod Religionen, at takke for Christendommens
Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af,
naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet
det, men indført spansk Ingvisition?
5.) Man lægge endnu hertil at Skrifter
{{sp|imod}} Religionen, til alletider have forskaffet
{{sp|Religionen, selv}} den største {{sp|Nytte}}. Maa man ikke
takke Tvivlernes skarpsindige Indvendninger for, at
Religionslærerne have tænkt mere efter, berigtiget
deres Begreber , forkastet gamle og ubrugelige
Beviser, givet de brugelige mere Grundighed, Lys og
Styrke, kort, mere oplyst Sandheden og
grundfæster Menneskenes Troer. Maa man ikke ansee vore
Tiders hele Fremskridt i Religionskundskaber og
Seieren over saa mange rasende Fordomme, som
en velgjørende Følge af den Friemodighed, hvilken
Fyrsterne tilstaae Skribenterne? Og vilde selv de
herligste Foranstaltninger, for Religion, Opdragelse,
Folke-Undervisning &c. have den Fremgang, og<noinclude>{{kustode|finde}}</noinclude>
q05e3ahjvhw9n6stf04c6vj4jqdbmzb
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/88
104
125547
482157
2026-09-21T22:30:42Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "finde den Indgang, naar Monarken ikke yndede Tale- og Skrive-Friheden? 6.) Endelig tage man i Betragtning at ved Indskrænkning af Rettigheden, ogsaa over Religio- nen frimodig at yttre sine Tanker, tilintetgjøres de utallige Fordele, hvilke jeg forhen har udviklet, og at der paa den anden Side ved enhver Indskrænk- ning vil opstaae det skændigste {{sp|Sandheds Mono- pol}}, som truer Verden med Tyranie, skadelige Hierarkie, Barbarie og Ove...
482157
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|78||}}</noinclude>finde den Indgang, naar Monarken ikke yndede
Tale- og Skrive-Friheden?
6.) Endelig tage man i Betragtning at ved
Indskrænkning af Rettigheden, ogsaa over Religio-
nen frimodig at yttre sine Tanker, tilintetgjøres de
utallige Fordele, hvilke jeg forhen har udviklet, og
at der paa den anden Side ved enhver Indskrænk-
ning vil opstaae det skændigste {{sp|Sandheds Mono-
pol}}, som truer Verden med Tyranie, skadelige
Hierarkie, Barbarie og Overtroe, og — man sige
da, om det ikke er den grundigste Paastand:
{{sp|At en viis Regent paa ingen Maade
voldsom bør indskrænke Skrivning om og
mod Religionen}} d. e. om eller mod noget af
det som Regenten eller Undersaatterne maatte ansee
for Religion: {{sp|ja, at han slet ikke behøver at
bekymre sig om Religionen,}} men {{sp|skal lade}}
den menneskelige Forstand, {{sp|sin frie Gang:}} over-
beviist om at kun {{sp|borgerlige}} Handlinger skal ledes
ved {{sp|physisk}} Magt, Tanker og Domme derimod
blot ved Grundes og Underviisnings {{sp|moralske
Magt:}} og at man i det højeste tør indskrænke hiin
Rettighed i Henseende til {{sp|{{bindestreg1|Fremstillelses-Maa|Fremstillelses-Maaden}}}}<noinclude>{{kustode|{{sp|den}}}}</noinclude>
ry78d89d6urxe8ybb9gbyxaziigicfk
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/89
104
125548
482158
2026-09-21T22:38:43Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. — {{streg|6em}} <section end="XI" /><section begin="XII" /> {{c|{{større|XII.|150%}}}} {{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser, indly- sende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg tillige prøve at opløs...
482158
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||79}}</noinclude><section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig
fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. —
{{streg|6em}}
<section end="XI" /><section begin="XII" />
{{c|{{større|XII.|150%}}}}
{{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden
yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser, indly-
sende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg
tillige prøve at opløse de betydeligste Indvendinger
og Samvittighedstvivl, der endnu kunde forurolige
en eller anden.
1.) Naar jeg paastaaer, at ethvert Menneske
maa have uindskrænket Ret til, i Særdeleshed i
Hensigt til Religionen, at meddele det han erkien-
der for Sandhed, saa vil en svag Christen maaske
endnu indvende og siger “Ja, {{sp|Sandhed}} maa en-
hver frit meddele og bekekiendtgivre men ikke Vild-
farelse“. —
Denne Indvending røber blot Svaghed i Ef-
kertanken, den siger saameget som slet intet. Thi
I, som giøre denne Indvending, I {{sp|kalde}} jo blot
<section end="XII" /><noinclude>{{kustode|det}}</noinclude>
sdkrh11v3ib0j19361qg7sil6ysp0r8
482159
482158
2026-09-21T22:39:47Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482159
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||79}}</noinclude><section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig
fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. —
{{streg|6em}}
<section end="XI" /><section begin="XII" />
{{c|{{større|XII.|150%}}}}
{{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden
yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser,
indlysende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg
tillige prøve at opløse de betydeligste Indvendinger
og Samvittighedstvivl, der endnu kunde forurolige
en eller anden.
1.) Naar jeg paastaaer, at ethvert Menneske
maa have uindskrænket Ret til, i Særdeleshed i
Hensigt til Religionen, at meddele det han
erkiender for Sandhed, saa vil en svag Christen maaske
endnu indvende og siger “Ja, {{sp|Sandhed}} maa
enhver frit meddele og bekekiendtgivre men ikke
{{sp|Vildfarelse}}“. —
Denne Indvending røber blot Svaghed i
Eftertanken, den siger saameget som slet intet. Thi
I, som giøre denne Indvending, I {{sp|kalde}} jo blot
<section end="XII" /><noinclude>{{kustode|det}}</noinclude>
a855m89812jyhtrpf88xa4zxkhap6v9
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/90
104
125549
482160
2026-09-22T11:08:44Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri- melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske medde- ler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhv...
482160
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|80||}}</noinclude>det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det
som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for
Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri-
melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og
troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke
Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I
forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre
Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske medde-
ler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhver
ærligen det for sandt, som han troer, og bekiendt-
giør andre som sin Troe? Altsaa er det jo umuelig,
at et Menneske kan meddele andet end sin Sand-
hed d. e. sine Forestillinger, som han holder for
sande. — Eller kunne I fornuftigvis fordre me-
re? Kunne I forlange at det der er ham Sand-
hed ogsaa alletider skal være eder Sandhed — at
hans Forestillinger {{sp|aldrig}} skulde {{sp|afvige}} fra eders,
følgelig {{sp|aldrig}} skulle være {{sp|Vildfarelse}} i eders
Øjne – og at han, i Tilfælde at {{sp|I holdte hans}}
Sandhed for Vildfarelse, {{sp|skulle fortie den?}}
Kunne I fordre dette? paa hvad Grund? — Og
naar I vilde fordre det, maatte den i eders Øjne
{{sp|Vildfarende}} da ikke ogsaa {{sp|fordre}} at I skulle
{{sp|fortie eders Sandhed,}} saasnart den i hans
Øjne var Vildfarelse? Er det eene Menneske ikke lige-<noinclude>{{kustode|saa}}</noinclude>
cfhdbymoimyz1x81d8tfbnb52fjxjwa
482161
482160
2026-09-22T11:09:41Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482161
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|80||}}</noinclude>det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det
som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for
Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri-
melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og
troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke
Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I
forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre
Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske
meddeler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhver
ærligen det for sandt, som han troer, og
bekiendtgiør andre som sin Troe? Altsaa er det jo umuelig,
at et Menneske kan meddele andet end sin
Sandhed d. e. sine Forestillinger, som han holder for
sande. — Eller kunne I fornuftigvis fordre
mere? Kunne I forlange at det der er ham
Sandhed ogsaa alletider skal være eder Sandhed — at
hans Forestillinger {{sp|aldrig}} skulde {{sp|afvige}} fra eders,
følgelig {{sp|aldrig}} skulle være {{sp|Vildfarelse}} i eders
Øjne – og at han, i Tilfælde at {{sp|I holdte hans}}
Sandhed for Vildfarelse, {{sp|skulle fortie den?}}
Kunne I fordre dette? paa hvad Grund? — Og
naar I vilde fordre det, maatte den i eders Øjne
{{sp|Vildfarende}} da ikke ogsaa {{sp|fordre}} at I skulle
{{sp|fortie eders Sandhed,}} saasnart den i hans
Øjne var Vildfarelse? Er det eene Menneske ikke lige-<noinclude>{{kustode|saa}}</noinclude>
ca5mkds522of09jedjhjndlqk42jpwh
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/91
104
125550
482162
2026-09-22T11:25:42Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder, hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}} Skab- ninger, tilstaaes alle? 2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden ”er paa vor Side, og at de, der foredrage Lære- ”sætninger, der ikke stemme overens med vore Læ- ”resætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og ”med Sikkerhed hindre dem heri.” Jeg vil lade det staae derhen, om I {{sp|vide- det saa vist:}} eller om ikke saarere...
482162
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||81}}</noinclude>saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder,
hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}} Skab-
ninger, tilstaaes alle?
2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden
”er paa vor Side, og at de, der foredrage Lære-
”sætninger, der ikke stemme overens med vore Læ-
”resætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og
”med Sikkerhed hindre dem heri.”
Jeg vil lade det staae derhen, om I {{sp|vide-
det saa vist:}} eller om ikke saarere eders formeen-
ne Tilvissevidende er en blot Følge af Opdragelsen,
og en lang Vane. — Jeg vil i blot blive staaende
derved, at denne Slutning I deraf drage, er falsk,
fordi den beviser for meget, og givet eders Modstan-
dere den samme Ret i Hænderne med eder, som i
nægte dem. Tænker kun lidet efter. I sluttede
saaledes: {{sp|Den der er vis paa,}} at han har
Sandheden paa sin Side, {{sp|han tør hindre andre}}
iat bekiendegiøre en Vildfarelse. Nu ere vi visse
paa o. s. v. Altsaa o. s, v. Ikke sandt! saaledes
vat eders Siutning? Velan. Det er altsaa eders
egen Tilstaaelse, at alle Mennesker, der {{sp|ere visse
paa,}} at de have Sandheden paa deres Side, ogsaa<noinclude>
{{hoved||F.|{{kustode|besidde}}}}</noinclude>
512n3uedzrcuu95w4tym795v1s9k0hv
482163
482162
2026-09-22T11:29:10Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */ "Velan"?
482163
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||81}}</noinclude>saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder,
hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}}
Skabninger, tilstaaes alle?
2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden
er paa vor Side, og at de, der foredrage
Læresætninger, der ikke stemme overens med vore
Læresætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og
med Sikkerhed hindre dem heri.”
Jeg vil lade det staae derhen, om I
{{sp|videdet saa vist:}} eller om ikke saarere eders
formeenne Tilvissevidende er en blot Følge af Opdragelsen,
og en lang Vane. — Jeg vil i blot blive staaende
derved, at denne Slutning I deraf drage, er falsk,
fordi den beviser for meget, og givet eders
Modstandere den samme Ret i Hænderne med eder, som i
nægte dem. Tænker kun lidet efter. I sluttede
saaledes: {{sp|Den der er vis paa,}} at han har
Sandheden paa sin Side, {{sp|han tør hindre andre}}
iat bekiendegiøre en Vildfarelse. Nu ere vi visse
paa o. s. v. Altsaa o. s, v. Ikke sandt! saaledes
vat eders Siutning? Velan. Det er altsaa eders
egen Tilstaaelse, at alle Mennesker, der {{sp|ere visse
paa,}} at de have Sandheden paa deres Side, ogsaa<noinclude>
{{hoved||F.|{{kustode|besidde}}}}</noinclude>
icfkv3dxyc31buj8md3iyv650cr3iyq
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/92
104
125551
482164
2026-09-22T11:38:19Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed {{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie? Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste...
482164
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|82||}}</noinclude>besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed
{{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast
Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for
Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie?
Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu
saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at
hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og
at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa
med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste det
{{sp|tilvisse}}. Deres Overbevisning om den mo-
saiske Religion og alle den Jødiske Kirkes daværen-
de Lærdomme, var gandske vist ligesaa fast, som
eders Overbeviisning om {{sp|vores}} Kirkes Læresætnin-
ger: Dem var {{sp|Jerusalem}} det, {{sp|Rom}} er eder,
og deres {{sp|Ypperste Præst,}} det {{sp|Paven}} er eder.
Om deres Religions Guddommelighed vare de lige-
saa fuldkommen overbeviste, som I ere om eders. —
O! saa lærer dog at indsee, at enhver, der i
æders Øjne farer vild, holder Vildfarelse for Sand-
hed, og er ligesaa vis paa denne sin Sandhed; som
I ere paa {{sp|eders:}} at det altsaa er urimeligt, at slut-
te: Fordie {{sp|jeg}} er vis paa, at jeg har Sandheden
paa min Side, og at hin farer vild, saa tør {{sp|kun
jeg}} tale, og {{sp|han}} skal tie; siden den anden netop<noinclude>{{kustode|kan}}</noinclude>
dz2w49u3u23yx42ppezft7lyywpc7xy
482165
482164
2026-09-22T11:39:13Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482165
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|82||}}</noinclude>besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed
{{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast
Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for
Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie?
Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu
saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at
hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og
at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa
med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste det
{{sp|tilvisse}}. Deres Overbevisning om den
mosaiske Religion og alle den Jødiske Kirkes
daværende Lærdomme, var gandske vist ligesaa fast, som
eders Overbeviisning om {{sp|vores}} Kirkes
Læresætninger: Dem var {{sp|Jerusalem}} det, {{sp|Rom}} er eder,
og deres {{sp|Ypperste Præst,}} det {{sp|Paven}} er eder.
Om deres Religions Guddommelighed vare de
ligesaa fuldkommen overbeviste, som I ere om eders. —
O! saa lærer dog at indsee, at enhver, der i
æders Øjne farer vild, holder Vildfarelse for
Sandhed, og er ligesaa vis paa denne sin Sandhed; som
I ere paa {{sp|eders:}} at det altsaa er urimeligt, at
slutte: Fordie {{sp|jeg}} er vis paa, at jeg har Sandheden
paa min Side, og at hin farer vild, saa tør {{sp|kun
jeg}} tale, og {{sp|han}} skal tie; siden den anden netop<noinclude>{{kustode|kan}}</noinclude>
o3wwd6iwv28yztbbucm6nnlwmvwuttj