Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Indeks:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu 106 99722 482133 481660 2026-09-21T21:15:05Z TorbenTT 3431 482133 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Karl Friedrich Bahrdt|Karl Friedrich Bahrdt]] |Titel=[[Om Trykkefriheden og dens Grændser]] |Bind= |År=1797 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=J.M. Stadthagens Forlag |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=3 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=3 11=1 142=Trykfeil to=142 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9}} {{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} jbejacs66w5n6owapvw4nnmfgkge8xy Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9 104 99737 482080 481916 2026-09-21T19:00:48Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I. Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}}<noinclude>{{TOC end}} {{kustode|IX.}}</noinclude> 2rf1nmkjur54whg9bfsgn9lsen8lxw1 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10 104 99738 482081 481918 2026-09-21T19:01:08Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{sp|Indhold}}}} {{TOC begin}}</noinclude>{{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IX|IX. Over kirkelig Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/X|X. Over aabenbaret Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI|XI. Over moralsk Religion.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII|XIII. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV|XIV. Fortsættelse.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV|XV. Slutning.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI|XVI. Regler for Tolleranze.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII|XVII. Skriverettighed mod {{sp|Regenten}}.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII|XVIII. Skriverettighed mod {{sp|Medborgere}}.]]}} {{TOC end}} {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude> {{kustode|Om}}</noinclude> 848xm33urotvwzx93g7yev7bv6qddb5 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/11 104 99739 482082 481991 2026-09-21T19:01:41Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{nop}} {{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{X-larger|{{sp|og dens}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}}}} {{---}} {{nop}}<noinclude></noinclude> tgi19276937i0gf8mkz7bcw3es4opq8 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/13 104 99740 482107 481993 2026-09-21T20:28:15Z TorbenTT 3431 482107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.|200%}}}} {{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed. Dens Savn er Elendighed. Først den giver al Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder, bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte hende. {{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter. Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude> d0ftreb9126rnl95n3qasw5rig57d4t 482110 482107 2026-09-21T20:30:12Z TorbenTT 3431 482110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.|150%}}}} {{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed. Dens Savn er Elendighed. Først den giver al Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder, bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte hende. {{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter. Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude> 9my8dv7ydhxaoxaynt8irsbrvslgni4 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/17 104 99743 482084 482011 2026-09-21T19:33:07Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.}}}} Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. — {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> mth3bfd5nm5j387skv96cfjfcgp95mf 482108 482084 2026-09-21T20:28:37Z TorbenTT 3431 482108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.|200%}}}} Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. — {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> 3pkpby2kwggj245djfxqn5achl4kzgy 482109 482108 2026-09-21T20:29:49Z TorbenTT 3431 482109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.|150%}}}} {{startbogstav2|H}}vad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. — {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> 18y1c7bq3kjmi7gwvu6r0wra8vhk7bg Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/18 104 125362 482085 482020 2026-09-21T19:34:56Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}} {{Hanging indent/s}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{Hanging indent/e}} {{venstremargen/s|2em}} {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænke Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}} prøvet dem. — {{lb|c}}) At man. altsaa overalt saae med {{sp|egne}} Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}}, ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye, {{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}} undersøgte førend man træde, og saaledes kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af Vished. — {{venstremargen/e}} {{nop}}<noinclude> {{Kustode|{{lb|B.}} Men}}</noinclude> a5b8ki5r3dgzxna8slhtx621tcmkzjz Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/19 104 125363 482086 482016 2026-09-21T19:35:41Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}} {{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneske lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i Religionen og Moral, den anden derimod {{sp|har kun Indflydelse}} paa Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I saadanne Sandheder, særdeles de af første Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin Fornuft, og see med egne Øine, naar han ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe det paa hans Auktoritet, siden den menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det endog var usandt. Men naar han siger til mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere — Guddommen er opbragt, og du maae søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{kustode|hiint}}</noinclude> 2pc3j8x7psaqylnmh741rl5bwo6rsiw 482147 482086 2026-09-21T22:04:46Z TorbenTT 3431 482147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}} {{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneske lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i {{Korrektion|Religionen|Religion|142}} og Moral, den anden derimod {{sp|har kun Indflydelse}} paa Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I saadanne Sandheder, særdeles de af første Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin Fornuft, og see med egne Øine, naar han ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe det paa hans Auktoritet, siden den menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det endog var usandt. Men naar han siger til mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere — Guddommen er opbragt, og du maae søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{kustode|hiint}}</noinclude> 5viqoa7rdave7di0yo9xgm45av6qabh Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/21 104 125364 482088 482022 2026-09-21T19:37:24Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" /> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} <section end="II" /><section begin="III" /> {{c|{{større|III.}}}} {{startbogstav2|S}}kulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine <section end="III" /><noinclude> {{kustode|Øine}}</noinclude> qzp575m586dkqsfnwjg5hla1ub2oegq 482111 482088 2026-09-21T20:30:49Z TorbenTT 3431 482111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" /> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} <section end="II" /><section begin="III" /> {{c|{{større|III.|150%}}}} {{startbogstav2|S}}kulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine <section end="III" /><noinclude> {{kustode|Øine}}</noinclude> lg10eavh2xmqu32rrgqq28o7jfjvk4g Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/20 104 125365 482087 482019 2026-09-21T19:36:29Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|10||}} {{Hanging indent/m}}</noinclude>hiint Middel – du maa, for at ære Gud, slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet, Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft, og intet troe, uden det hvortil denne uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes, uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand, hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}} paa hans Kundskaber være nok saa lidet, naar de kun ved {{sp|Selvtænkning}} bleve hans Eiendom — {{sp|et oplyst}} Menneske. — {{Hanging indent/e}} Og hvor Fornuften saaledes ubunden kan virke, hvor ethvert Menneske tør tænke selv og frit, selv dømme og meddele sin Dom, hvor man ikke tvinges, det vil sige: ved Magtsprog, borgerlig Fordeel eller Tab bestemmes til at troe eller bekiende en eneste Sætning, der ere {{sp|oplyste Tider.}} — Hvor der hersker nogen Slags Tvang, der er og bliver — Barbarie — hvorpaa Fyrster og Præster i forrige Tider støttede deres Herskesyge — men som for nærværende Tid ingen ædel Regent mere forlanger, og — {{sp|ved staaende Hære}} ikke heller behøver til sin Skytte. — {{nop}}<noinclude> {{Kustode|Og}}</noinclude> ixn6718z95958q181e7uts3v8l6jc33 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/22 104 125367 482089 481694 2026-09-21T19:39:13Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|12||}}</noinclude>Øine tilbinde? Stedse overveier han selv, saasnart der angaaer Gevinst eller Tab, men i Religionssager lader han Andre tænke, dømme, prøve for sig? Hvilken Lavhed! hvilken Vanvittighed! — Tillige hvilken Uraknemlighed! — at lade Skaberens herligste og ædelste Gave, Forstanden — just i de {{sp|vigtigste Ting}} — ligge ubrugt? Og eftersnakke? — Hvem? Hvo vare Opfinderne til alle de tankeløse og beviisløse Meninger om Gud og Menneskebestemmelse, som Menneskene saa villigen troe? Den der veed dette vil først i sin hele Styrke føle den Skiændsel, der trykker Menneskeheden. — En græsselig Forblindelse hører der til, at ansee Menneskehedens Oplysning, d. e. Tilvænnelse til {{sp|selv at tænke og dømme,}} fornemmelig i moralske Sandheder, for {{sp|et undværligt Flitterstads,}} og at miskiende den som Lyksalighed første Kilde. Unægtelig forskaffer vor egen og af Auktoritet uafhængige {{sp|Tænken}} følgende Fordeele. 1) Den {{sp|danner}} allerførst don menneskelige Aand d. e. Siælens øverste Kræfter, som i modsat Fald vilde blive ganske uvirksomme, blive sattet i<noinclude>{{kustode|Øvelse,}}</noinclude> 63xlauw9cvvl5qt9pu751p8ahu88v9f Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/23 104 125368 482090 481695 2026-09-21T19:42:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||13}}</noinclude>Øvelse, og just derved forstærkede og forædlede. {{sp|Mennesket}} bliver {{sp|Philosoph}} — 2) {{sp|Den giør alle andre Kundskaber iblandt Menneskene først brugbare}}. Thi den der blot eftersnakker moralske Sandheder, han har der blot i Hukommelsen og i Indbildningen. Han kan ikke sammenligne og bringe dem i Fordindelse med sine øvrige Kundskaber og Erfaringer, fordi de ikke ere hans Forstands Produkter. Og hvortil nytte alle Kundskaber f. Ex. om Naruren, i Historien, egen Erfaring, naar jeg ikke kan bruge dem til at udbrede Lys over mine moralske Kundskaber og give dem Liv og Fasthed? Derfor vil man finde at Folk af blind Troe sædvanligen ere {{lb|inconseqvente}}, og ofte have om Naturen og Verden de lyseste Begreber, og fælde de rigtigste Domme, som ligefrem modsige deres Religion, uden at de selv føle denne Modsigelse. — 3) {{sp|Overbeviisningen om de moralske Sandheder,}} forsaavidt den er en Følge af egen Eftertanke, bliver saaledes selv {{sp|klarere}}, fordi den da meddeles Lys fra de øvrige Kundskaber. Da opdager man hver Dag og Time nye Spor af, Tillæg til, og Exempler paa den erkiendte Sandhed.<noinclude>{{kustode|Læsning,}}</noinclude> sj8rsh120izjk3705b6hrkj55uadn9n Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/24 104 125369 482091 481700 2026-09-21T19:43:56Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|14||}}</noinclude>Læsning, Menneskeomgang, Verdens Løb, Historien — alt biedrager til at oplyse de moralsk Sandheder, til at beskueliggiøre Begrebene om dem, og understøtte Beviserne for dem. — 4) Paa denne Maade faaer de moralske Sandheder naturligviis ogsaa {{sp|stedse en større Tilvæxt og Udvidelse.}} Deres Mark bliver daglig større, Synskredsen videre. — Og hvor fornøieligt er det ikke, at see sine Rigdomme dagligen tiltage? Hvilken Interesse vinder Sandhden ikke da, som den aldrig haver eller kan have for den blinde Eftersnakker. — Ved den blinde Trøe er Stilstand og Kulde. 5) Og dermed vinder ogsaa {{sp|den roelige Overbeviisning.}} Hvor tryg gaaer ikke Vandreren om Dagen, naar han seer med sine Øine, hvad der ligger for ham, hvad der er i det Fierne. Kan den være virkelig roelig ved sin Troe, der lader sig foresige af Andre hvad han skal holde for sandt og godt? der, paa Kundskabens og Lyksalighedens Vei, ligesom lader sig Øinene forbinde og famler bag efter en Fører, der selv kan fare vild, og der — maaskee — er en af de Tusinde som hielpe at bedrage Verden, for at mæske<noinclude>{{Kustode|sig}}</noinclude> ku0hbh7hjbop0pt4tstry1fzjuk1c1s Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/25 104 125370 482092 481701 2026-09-21T19:46:05Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||15}}</noinclude>sig af den forblindede Menneskehed. — Har ikke den f. Ex. meget mere Roelighed i Henseende til sin {{sp|Troe, der,}} som Jesus siger, {{sp|seer,}} (i Naturen) {{sp|den (kierlige) Fader,}} end den der troer paa ham efter en Biskops eller Kirkeforsamlings Udsagn? — 6) Selverkiendt Sandhed (hvilket er det vigtigste) er en sikker og bestandig {{sp|virksom Drivefieder til det Gode og Beroeligelse i Lidelser.}} Blind Troe er undertiden ogsaa virksom, men den har ingen sikker Gienstand eller Varighed. {{lb|a}}) Jeg er ikke {{sp|vis paa}} - at den Dyd, den opmuntrer mig til, er Dyd. Hvad, om et Auktoritets-Menneske f. Ex. troede, at Gud blev forherliget ved at udrydde Kirkens Fiender, og nu holdt Kiætter-Forfølgelse for en Dyd? — {{lb|b}}) Den blinde Troes Virksomhed er ikke af {{sp|tilforladelig Varighed}}. Thi Auktoritet kan fortrænges ved Auktoritet, hvilket f. Ex. var Tilfældet med Bønderne, hvis Troe paa Thomas Mynster havde fortrængt Troen paa deres andre Præster, — Sandheden derimod, som min Fornuft selv fandt, har en stærk, sikker, vedvarende Virksomhed; den er mig en tilstrækkelig Drivefieder til umiskiendelig ægte Dyd, og {{Bindestreg1|skien|skienker}}<noinclude>{{Kustode|ker}}</noinclude> 914qekhflu227bcfe33cscstf2y60vk Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/26 104 125371 482094 481703 2026-09-21T19:57:11Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|16||}}</noinclude>{{bindestreg2|ker|skienker}} mig fyldestgiørende Trøsti i mine Bekymringer og Lidelser. Thi den har de dertil nødvendige Egenskaber, hvilke Efter-Snakkerens Kundskab aldeles mangler. Den grunder sig paa α) {{sp|tydelige Begreber}}, istædet for at den blinde Troe blot har uden ad lærte Formularer, hvilke ofte ingen Mening give. Og hvilken Forskiæl! Ja! gandske anderledes virker en tydelig Forestilling paa mine Beslueninger eller Følelser. Hold et Barn en lade Flint for Brystet. — Det forskrækkes ikke, flyer ikke. Hvorfor ikke? Hold den for Brystet af en Mand der tydelig forestiller sig Faren, og saae med egne Hine hvad Ulykke den ofte stiftede. Hvad vil skee? — Sig Daglønneren at det høieste Væsen er lig en {{sp|ligesidet og ligevinklet Triangel:}} sæt, at denne Sætning indeholdt nok saa kraftige Bevæggrunde til Dyd: vil Daglønneren, naar han bekiender og troer den, føle Styrken i disse Bevæggrunde? — Og hvorfor ikke? Fordi han ikke tænker noget ved Sætningen. Og hvad jeg ikke forstaaer, det kan heller ikke frembringe nogen Følelse eller Beslutning hos mig. Den grunder sig paa β) {{sp|fast Overbeviisning}}, som Mennesket ikke kan modstaae, for hvilken Letsindigheden ingen Udflugt finder, og som intet i Verden formaaer at rokke: thi den oprands af selvtænkte, ofte prøvede og uimodstaaelig befundne<noinclude>{{kustode|Grunde,}}</noinclude> mitgxd5t1pxthzhig3154zbdre599ay Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/27 104 125373 482095 481731 2026-09-21T19:59:39Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger. Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished. Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og den som jeg antager paa Troe og Love. — Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange. „Hvad der, heder det, siges om Oplysning er grundsandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange mere for ægte Dyd og Gemytsroe, end efterbedet Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude> {{c|B}} {{kustode|som}}</noinclude> lykrg6gmpby5nxnxd6ecy0zeio78ouh 482148 482095 2026-09-21T22:06:53Z TorbenTT 3431 korrektion fra retteblad 482148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger. Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished. Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og den som jeg antager paa Troe og Love. — Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange. „Hvad der, heder det, siges om Oplysning er grundsandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange mere for ægte Dyd og {{korrektion|Gemytsroe|Sindsroe|142}}, end efterbedet Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude> {{c|B}} {{kustode|som}}</noinclude> bfft9fp0lx5eofxxrzzzohkh9vdsnv8 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/28 104 125377 482149 481730 2026-09-21T22:08:19Z TorbenTT 3431 korrektion fra retteblad 482149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|18||}}</noinclude>som Motiv til det Gode og Trøst i Bekymringer, saa maa den foruden α og β, ogsaa have γ — {{sp|Liv og Fortroelighed.}} Og dette mangler naturlig viis de fleste af vore nuværende oplyste Mennesker, fordie de først have naaet Oplysningen i deres {{korrektion|mandlig|mandlige|142}} Alder. Deres bedre Begreber og Overbeviisninger ere nys tilraisonnerede Sandheder, der endnu ere fremmede for Siælen, den ubevandte og med den øvrige Ideeforraad endnu ikke nok sammenvævede. Alt i Siælen er isolert. Og Mangel paa Association foraarsager da at de ikke ofte og let kan hæve sig op til Bevidstheden. Hertil kommer endnu dette: at de fleste Mennesker kun kan behandle Selv-Tænkning i Religionssager som en Bieting, fordie deres egentlige Forretninger ikke lader dem Tid nok tilovers til en bestandig og fortroelig Omgang med Sandheden. Ogendelig er det psykologisk vist, at de i Alderdommen forplantede nye Ideer ikke kan have samme Driv-Værk som de Ideer, det ere indprægede i Ungdommen og ligesom indgroede i Siælen. — Man maa heraf forklare sig det saa ofte mistydede Phainomen, at Folk endnu paa deres Dødsseng ængstlig have forladt deres Oplysning, og igien taget deres Tilflugt til den gamle Auktoritets-Troe. — Ogsaa lader det sig nu {{kustode|begribe,}}<noinclude><references/></noinclude> k10yhqljbh75d0ru1cb0tggtqutwvb0 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/29 104 125378 482096 481734 2026-09-21T20:00:10Z TorbenTT 3431 482096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||19}}</noinclude>begribe, hvor uundgaaelig den første Generation hos hvilken Oplysningen begynder, i det Hele taget maa blive slettere, fordi de gamle Bevæggrunde til det Gode, som den blinde Troe medførte, ere bortkastede, og de nye endnu ikke have nogen tilstrækkelig Kraft. — Lad Oplysning først bringes ind i Folke- og Børne-Underviisningen, da vil det vise sig i den anden, og først fuldkommen i den tredie Generation, at egen fornuftig Kundskab absolut biebringer Hiertet mere Varme for Dyd og Roelighed, end Abe-Troe. — Nu bliver Reglen denne: Lad det ikke beroe ved den blott Oplysning, men søg ved daglig Omgang at blive {{sp|fortroelig}} med den selverkiendte Sandhed: da vil du erfare med dig selv, at selverkiendt og af Auktoritet uafhængig Sandhed {{lb|a}}) virker {{sp|stærkere}}, fordie Grunden til Virksomheden ligger i dig selv, i dine Forestillingers Liv og dine Overbevtisningers Uimodstaaelighedt {{lb|b}}) {{sp|sikrere}}; fordie du er vis paa at du ikke tilskyndes til falsk Dyd, og trøstes med Hiernespind, og — siden da ingen Modvægt er muelig (saaledes som ved Auktoriteten) der kan giøre din Overbeviisning vaklende — {{lb|c}}) {{sp|bestandigere:}} efterdie Sandheden boer i dig selv, og som dit Hiertes Fortrolige stedse er om Dig. — {{nop}}<noinclude>{{hoved||B 2|{{kustode|7)}}}}</noinclude> h0mvvdd35v8a36xuwql313cm5q6k5uo Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/37 104 125397 482112 481810 2026-09-21T20:31:22Z TorbenTT 3431 482112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||27}}</noinclude>{{c|{{større|IV.|150%}}}} {{Startbogstav2|D}}en der anseer noget for sandt, hvorom han ikke kan giøre sig tydeligt Begreb, og som ikke lader sig bevise ved analogiske og {{sp|af Naturen}} udledte Slutninger, {{sp|blot}} fordi andre forsikre at vide det, og derhos holder saa alvorlig over denne Sandhed, at han lader den gielde som en Bestemmelsesgrund for de af hans Handlinger, der have hans Lyksaligheds Befordring til Øiemeed, eller derved lader sig bringe til Kierlighed eller Had, Frygt eller Haab — han er {{sp|overtroisk}}. Denne Maade at philosophere paa var hidtil en rig Kilde til menneskelig Elendighed — til de grueligste Vildfarelser — de skiændigste og umenneskeligste Handlinger — til Barbarie og hele Folkeslags totale Fordærvelse. Den der paa denne Maade beslutter sig til at antage endog kun en eneste Ting for sand, han holder det tillige for mueligt, at man, i mange Tilfælde uden Skade kan fornægte sin Fornuft. Og den der kun først {{sp|engang}} er saavidt at han undertrykte sin Fornufe, og afveg fra Regelen; “Troe, i Ting<noinclude> {{kustode|„som}}</noinclude> ojlopn8fasdxr4mksscnw4th731borb Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/42 104 125402 482113 482023 2026-09-21T20:32:05Z TorbenTT 3431 482113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.|150%}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls Fuldkommengiørelse umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}}<section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> nay3p1f58uv8eejx4tp0v4nqahxxdsj 482150 482113 2026-09-21T22:09:17Z TorbenTT 3431 482150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|32||}}</noinclude><section begin="IV" />og at opretholde Oplysningens eneste Skytte, Frihed at tænke og dømme? – {{streg|6em}} <section end="IV" /><section begin="V" /> {{c|{{større|V.|150%}}}} {{Startbogstav2|M}}ennesker! — {{sp|Frihed at tænke og dømme,}} uashængig af Auktoritet, uafhængig af Præsters, Bispers, Konsistoriers, Kirkers Udsagn — er {{sp|Menneskehedens helligste, vigtigste, uforkrænkeligste Rettighed,}} hvilken I have Aarsag til at skatte høiere end alle andre Friheder og Rettigheder, fordie dens Frarøvelse ikke blot formindsker, men gandske tilintetgiør eders Lyksalighed: fordie Mangel af denne Frihed giør eders udødelige Siæls {{korrektion|Fuldkommengiørelse|Forædling|142}} umuelig: fordie Menneskets Dyd, Roelighed og Trøst staaer og faldermed denne Menneskerettighed: fordie I uden denne Rettigheds Udøvelse blive elendige Skabninger, og sætte eders Siæls Salighed paa Spil, i det I (lade det komme derpaa an, om de, hvilke I give eders Fornuft til Pris, ville føre eder til Sandhed eller Løgn, til Himmel eller Helvede. — {{nop}}<section end="V" /><noinclude> {{kustode|Jeg}}</noinclude> gw4k662xqvfnj2a71g69b04g7mbwzm0 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/45 104 125407 482114 481831 2026-09-21T20:32:38Z TorbenTT 3431 482114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||35}}</noinclude><section begin="V" />tighed, nemlig fordi Gud gav Kraft, Drift og Trang dertil. Og — siden han gav {{sp|alle Mennesker}} denne Kraft, saa er ogsaa Rettigheden til selv at tænke og dømme {{sp|en almindelig Menneskerettighed,}} der er saa hellig som alle Fyrsterettigheder, og som just fordie den er en {{sp|almindelig Menneskerettighed,}} staaer {{sp|ovenover}} den partikulaire Fyrsterettighed. — {{streg|6em}} <section end="V" /><section begin="VI" /> {{c|{{større|VI.|150%}}}} {{startbogstav2|H}}vorledes? Skulde man under disse Betragtninger endnuopkaste det Spøgsmaal, om tilligemed Friheden til {{sp|at tænke ogsaa Friheden til at tale}} er beviist? Skulde man tilstaae Helligheden af hiin Rettighed, og troe sig berettiget at fratage Menneskeheden denne? O I Menneskehedens Tyranner! I som have taget Samvittigheds-Tvangens Jern-Septer i Beskyttelse — nærmer eder herhen og hører den sunde Menneskeforstands Stemme, om I ikke ville høre Dydens. Læser og prøver hvad jeg her siger. Jeg vil giøre eder Sagen saa klar, at kun den yderste<section end="VI" /><noinclude> {{hoved||C 2|{{kustode|Grad}}}}</noinclude> 2gd84w6qmup4g0kvtopg73rkuf8u7xj Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/48 104 125412 482083 481840 2026-09-21T19:28:39Z TorbenTT 3431 482083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|38||}}</noinclude>{{sp|Sprog og Fornuft}}. Fyrster kunne give os Huuse og Godser; men hiine Almeengoder ere umiddelbar fra Gud. Saaledes som nu alle Mennesker fik Ret og Kald til at bruge Fornuften og ved egen frie Eftertænkning at søge Sandheden, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Fornuft;}} saaledes fik ogsaa alle Mennesker Ret og Kald til at tale, og meddele den fundne Sandhed, fordie Gud gav {{sp|alle}} Mennesker {{sp|Sprog}}. Den der altsaa betager mig Rettigheden {{sp|at tale,}} han oprører sig ligesaameget mod Skaberen, som den der vilde betage mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. Thi begge Rettigheder beroe paa en fælles Grund, som alle philosophiske og theologiske Faculteter ikke formaae at kuldkaste. — 2) Ligesaa vigtig og uomstødelig er den anden Grund. — {{sp|Begge Rettigheder}} ere i deres Anvendelse saa {{sp|uadskillelig forbundne,}} at den der betager mig Rettigheden {{sp|at tale}}, tillige berøver mig Rettigheden {{sp|at tænke}}. — Jeg beder mine Læsere nøye at lægge dette paa Hierte. Hvad jeg her siger, er fra meer end een Side sande. — {{lb|a}}) For det første, naar Menneskene ikke frit tør meddele deres indsamlede Kundskaber, saa bort-<noinclude> {{kustode|falde}}</noinclude> inila18uvew9da7o6xmkev6q6b8dl3l Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/49 104 125413 482093 481842 2026-09-21T19:55:44Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||39}}</noinclude>falder {{sp|Hensigten}} (Zroeck) hvorfor man indsamler Kundskaber: man maatte da ville indføre den skiændigske Egoisme. Thi for min egen Skyld har jeg sandelig ikke tænkt saa meget i Verden, eller forsket saa meget efter Sandhed. Var jeg allene i Verden, saa vilde jeg være fornøyet med meget faa Begreber og Indsigter. At jeg altsaa søger at indsamle {{sp|mange}} Kundskaber, at jeg ved daglig Erfaring, Iagttagelse, Læsning o. s. v. søger at stadfæste og udvide mine Indsigter, og at bringe dem til en større Grad af Fuldkommenhed, skeer blot fordie jeg lever iblandt Mennesker, hvor det er en Ære, at være en ind sigtsfuld Mand,og hvor det bringer giensidige Fordele at meddele sine Indsigter. Hvo vilde derfore paatage sig den Møye at tænke, og at søge Sandhed, naar han ikke turde tale og meddele den? At betage on {{sp|Friheden at tale}}, var dette ikke det samme sm at tilintergiore {{sp|Brugen af Rettigheden at tænke?}} Thi naar jeg betager en Ting sit Øyemed, saa er dette det samme, som om jeg tisintetgtorde Tingen selv. Og den der siger til mig, at han ikke vil forbyde mig at tænke, fordie han forbyder mig at tale, han spotter mig ligesaameget, som den der vilde tillade mig om Vinteren at varme mit Værelse; men derimod ikke kunde tilstaae mig<noinclude> {{kustode|Vinduer}}</noinclude> iqla9qxqjkpyeqa5exff71c4s0qsugw Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/61 104 125430 482115 481920 2026-09-21T20:32:59Z TorbenTT 3431 482115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||51}}</noinclude>{{c|{{større|VII.|150%}}}} {{Startbogstav2|J}}eg har hidentil beviist, at {{sp|Rettigheden til at tale og skrive,}} ligesom {{sp|Rettigheden til at tænke,}} er og maa være en almindelig uforkrænkelig Menneskerettighed. Endnu er det Spørgsmaal tilbage, om denne Rettighed ikke taaler nogle {{sp|Indskrænkninger,}} og — {{sp|hvilke?}} Enhver Indskrænkning i en Rettighed kan være enten {{sp|physisk}} eller {{sp|moralsk.}} {{sp|Rettigheden at tænke}} kan kun imodtage en moralsk Indsktænkning; Rettigheden {{sp|at tale}} derimod tillige en physisk. — Det et klart at intet Menneske, altsaa heller ikke nogen Regent physik er i Stand til at indskrænke Rettigheden at tænke, siden Tænkning er en {{sp|indvortes}} Operation i Siælen, som ingen physisk Magt formaaer at virke paa. Men den moralske Indskrænkning gaaer ud paa Siælens egne Forestillinger, hvilke fremstille sig for os som {{sp|Bevæggrunde til selv}} at indskrænke vores Ret. Disse Forestillinger og Motiver skal Moralisten <ref>I Orginalen staaer “Monopolist“; men det synes ikke at give nogen Mening; hvorfore jeg anseer det som en Trykfeil. {{h|{{sp|Oversæt. Anmærk.}}}}</ref>) udvikle. De erindre os allesammen blot om, at vi ikke maae lade vores Evne til sig<noinclude> {{hoved||D 2|{{kustode|selv}}}} <references/></noinclude> ad58bnx6j3u6smjjhf4jxsa86ius6ro Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/62 104 125431 482151 481922 2026-09-21T22:11:14Z TorbenTT 3431 482151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|52||}}</noinclude>selv at prøve alt og i alt at følge vores egen Overbevisning udarte til en farlig Tvivlesyge (Skepticisme), at vi skal bestræbe os for at udfinde Grændsen imellem Overtroe og Vantroe, og ikke giøre overspændte Fordringer paa Sandhed. — Men hvorfore, kunde man sige, skal da Rettigheden {{sp|at tale}} være underkastet en {{sp|physisk}} Indskrænkning? Er den ene ikke ligesaa hellig som den anden. — Jeg svarer: den ene er ligesaa hellig som den anden, men den ene staaer ikke i {{sp|samme Forhold til det menneskelige Selskab}} som den anden. Og det er dog unægteligt, at Handlinger, der virke paa {{sp|andre}} Mennesker, maae betragtes fra {{korrektion|den|en|142}} gandske anden Synspunkt, end de, hvilke blot foregaae i det handlende Subjekt selv. Thi for det første kan naturligviis de Mennesker, paa hvilken der virkes, frembringe Gienvirkninger og saaledes ved Reaction indskrænke den Handlende. Og heraf følger {{sp|for det andet Statens Ret}} til at have et vaaget Øje med saadanne Handlinger som have Indflydelse paa Staten og dens Medlemmer, og at forebygge, at hverken {{sp|Selskabets}} Vel eller de {{sp|Enkeltes Rettigheder}} derved lide noget. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|Denne}}</noinclude> tu35z2wh4nekern7d40wcxs0ps1mkhz Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/68 104 125460 482116 481990 2026-09-21T20:33:17Z TorbenTT 3431 482116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>₠{{c|{{større|VIII.|150%}}}} {{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine Tanker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes, fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}} eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder}} kan lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme det saa grundigt, som mueligt. — {{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}} Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den Regent, det nægter dette, der underkaster Menneskerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans Rettighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden {{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman {{sp|{{bindestreg1|vil|vilkaarlig}}}}<noinclude> {{kustode|{{sp|kaarlig}}}}</noinclude> 2zsiejo09s149pgvxzysxawpct3zs4l 482117 482116 2026-09-21T20:33:28Z TorbenTT 3431 482117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|58||}}</noinclude>{{c|{{større|VIII.|150%}}}} {{startbogstav2|J}}eg paastaaer at Rettigheden at meddele sine Tanker om {{sp|Religionen slet ikke}} bør indskrænkes, fordi der ikke gives noget Tilfælde hvor {{sp|Staten}} eller {{sp|enkelte Menneskers Rettigheder}} kan lide nogen virkelig Skade ved Udøvelsen af denne Rettighed. — Lad os bringe dette Argument i Form af en Fornuftslutning, for at kunne bedømme det saa grundigt, som mueligt. — {{lb|a}}) Den {{sp|første}} Forsætning lyder saaledes: {{sp|Udøvelsen af en Menneskerettighed,}} der hverken skader {{sp|Staten}} eller dens enkelte Lemmers Rettigheder, {{sp|bør ikke indskrænkes.}} Beviset er snart føre. Thi dette er, som vi ovenfor have seet, den {{sp|eneste}} Betingelse, under hvilken Menneskerettigheder bør indskrænkes. Den Regent, det nægter dette, der underkaster Menneskerettighederne {{sp|Vilkaarlighed,}} han ophæver alle Rettigheder og sine egne tillige. Thi hans Rettighed grunder sig paa {{sp|Guds Villie.}} Siden {{sp|Gud}} gav ham {{sp|Magt}} at herske, saa tillægge vi ham {{sp|Ret}} at herske. Troer han altsaaatman {{sp|{{bindestreg1|vil|vilkaarlig}}}}<noinclude> {{kustode|{{sp|kaarlig}}}}</noinclude> sni4nyc1yq5dpf3zn5tpg353swvwn9m Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/71 104 125486 482106 482034 2026-09-21T20:27:48Z TorbenTT 3431 482106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og Skriverettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er berettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om Religionen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved {{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man prøver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er aldrig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan ved dem hverken vinde eller tabe. — Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed stræbe at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre sig ved Ordet Religion. — {{streg|6em}} {{nop}} <section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.|200%}}}} {{startbogstav2|F}}orstaaer man under {{sp|Religion}}, den i en Stat {{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude> {{kustode|finde}}</noinclude> knd4zv721r7orkpkgxq9a54gnh1qctt 482118 482106 2026-09-21T20:33:50Z TorbenTT 3431 482118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||61}}</noinclude><section begin="VIII" />Præster, siger jeg, som ville giøre andre Mennesker denne Ret stridig eller see dem indskrænkede i dens Udøvelse. Men saalænge jeg bruger Tale og Skriverettigheden saaledes, at jeg ikke voldsom krænker andre Menneskers lige Rettighed, saa længe finder Betingelsen ikke Sted, under hvilke Staten er berettiger at indskrænke den. Saalidet nu som et Menneske {{sp|blot}} ved at tale og skrive om Religionen i og for sig selv {{sp|umiddelbar}} kan krænke andre Menneskers Rettigheder, ligesaalidet kan han derved {{lb|B}}.) umiddelbar skade {{sp|Staten selv}}. Man prøver denne Punkt upartisk. Jeg siger Staten er aldrig interesseret ved Skrifter om Religionen; den kan ved dem hverken vinde eller tabe. — Vi ville med upartisk Sandhedskierlighed stræbe at giøre denne Paastand indlysende, med Hensyn paa de forskiellige Begreber hvilke Menneskene giøre sig ved Ordet Religion. — {{streg|6em}} {{nop}} <section end="VIII" /><section begin="IX" />{{c|{{større|IX.|150%}}}} {{startbogstav2|F}}orstaaer man under {{sp|Religion}}, den i en Stat {{sp|herskende Læreform,}} saa skal man ikke kunne<section end="IX" /><noinclude> {{kustode|finde}}</noinclude> ntp6gblyc70c0ua871opojsfs0oyadh Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/72 104 125487 482152 482037 2026-09-21T22:12:13Z TorbenTT 3431 482152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|62||}}</noinclude>finde en eneste Synspunkt, hvorfra den kan betragtes som Gienstand for den Lovgivende Magt. Thi hvad Forbindelse har Staten med den? 1) Skal Staten beskytte den? d. e. afvende enhver physisk Magt som {{korrektion|vel|vil|142}} hindre dens Bekiendert i dens Bekiendelse og Udøvelse? Dette skylder den ogsaa enhver anden Religion. Den skal lade ethvert Mentieske bekiende og udøve sin Religion, og sikre det imod voldsomme Indgreb. Og den er ikke paa nogen Maade forbunden til at beskytte den ene mere end den anden. 2) Skal Staten forbyde de {{sp|moralske}} Kræfters Anvendelse d. e. ikke taale at man giendriver Religionen? hvorfore dette? {{sp|Er den i Staten priviligerede Religion igiendrivelig, saa maa Sandheden være den helligere end alt, og den maa ikke hindre nogen i at bringe Sandheden for Dagen, og blotte Vildfarelsen. Er den uigiendrivelig, saa trænger den ikke til Statens Beskyttelse.}} Og overhovedet — hvorofte skal man gientage det, at Sandheden ikke taaler Magten, at enhver Beskyttelse ved {{sp|physisk}} Magt strider imod Menneskeret-<noinclude> {{kustode|tighe-}}</noinclude> 3ys6chk83fl91i572zha3cxippsjzno Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/55 104 125503 482056 2026-09-21T11:59:47Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=43}} {{streg}}</noinclude>parat med Martiniriflen, saa snart jeg har givet den begge Løb af denne her.» Jamen husk paa Rekulen. En dobbeltløbet Elefantbøsse er en slem Ting.« >Nu kan Muggeren faa Lov til at prøve den. Er du klar?« Der lød et Brag ligesom Drønet af en lille Kanon (og den sværeste Slags Elefantbøsser maa vel ogsaa nærmest regnes til Artilleriet), et dobbelt Lynglimt gennemfoer Luften, og derpaa fulgte det skarpe Knald af en Martiniriffel, hvis lange Spidskugle med Lethed gennemborer en Krokodilles Panser. Men det var de exploderende Kugler, der afgjorde Sagen. Den ene af dem ramte lige bagved Muggerens Hals, en Haandsbred til venstre for Rygraden, mens den anden sprang lidt længere nede ved Begyndelsen af Halen. I ni og halvfems af hundrede Tilfælde kan en dødeligt saaret Krokodille vælte sig ud paa dybt Vand og slippe bort; men Muggeren fra Mugger-Ghaut var bogstavelig talt knækket i tre Stykker. Den kunde næppe bevæge Hovedet, førend den udaandede og laa lige saa stille som Schakalen. »Torden og Lynild! Lynild og Torden! sagde dette elendige lille Dyr. »Er den Tingest, som<noinclude><references/></noinclude> j0qst4kr3pdphwo51ok0tah1unlfpn7 Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/56 104 125504 482057 2026-09-21T12:05:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=44|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>trækker de lukkede Vogne over Broen, endelig styrtet ned?« »Det er ikke andet end en Bøsse,« sagde Marabustorken, skønt selve dens Halefjer skælvede. »Ikke andet end en Bøsse. Muggeren er stendød. Der kommer de hvide Mænd.« De to Englændere havde skyndt sig ned fra Broen og henover Sandbanken, og stod nu og beundrede Muggerens Længde. Derpaa huggede en Indfødt det store Hoved af med en Øxe, og fire Mænd slæbte det tværs over Landtungen. »Sidste Gang jeg havde Haanden i en Muggers Mund,« sagde en af Englænderne og bøjede sig ned (det var ham, der havde bygget Broen), »var, da jeg var omtrent fem Aar gammel og sejlede i en Baad ned ad Floden til Monghir. Jeg var et Oprørsbarn, som man kaldte det. Stakkels Moder var ogsaa med i Baaden, og hun har tit fortalt mig, hvordan hun affyrede Faders gamle Pistol mod Dyrets Hoved.« »Ja, nu har du da hævnet dig grundigt paa Høvdingen for hele Stammen -- selv om Bøssen har slaaet din Næse til Blods. Halløj, I Baadførere der! Slæb Hovedet op paa Bredden, saa vil vi koge det for at gemme Kraniet. Skindet er altfor medtaget til at kunne opbevares. Og<noinclude><references/></noinclude> k9uelzxafpbgfides2n3tfz78bab0zz Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/57 104 125505 482058 2026-09-21T12:06:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "lad os saa se at komme i Seng. Dette var for Resten nok Umagen værdt at sidde oppe hele Natten for, ikke sandt?« {{***|3}} Komisk nok, gjorde Schakalen og Marabustorken den selv samme Bemærkning, ikke tre Minuter efter at Mændene var gaaede. {{Illustration}}" 482058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=44|midte=BEDEMANDSPASSIAR|højre=45}} {{streg}}</noinclude>lad os saa se at komme i Seng. Dette var for Resten nok Umagen værdt at sidde oppe hele Natten for, ikke sandt?« {{***|3}} Komisk nok, gjorde Schakalen og Marabustorken den selv samme Bemærkning, ikke tre Minuter efter at Mændene var gaaede. {{Illustration}}<noinclude><references/></noinclude> 2d8jhobqsqv2qus4g8jsp6co8vgjzst Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/58 104 125506 482059 2026-09-21T12:09:28Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} {{c|'''Elefant-Toomai.'''}} KALA NAG - hvilket betyder »den sorte Slange« -- havde tjent den indiske Regering paa enhver Maade, som en Elefant kunde, i syv og fyrretyve Aar, og da den var godt og vel tyve Aar gammel, da den blev fangen, udgør det i det Hele henved de halvfjerds -- en moden Alder for en Elefant. Den kunde huske, at den, med en stor Læderpude bunden fast til Panden, havde været med til at skubbe til en Kanon, der sad fast i det dybe Mudder; det var før den afghanske Krig i 1842, og den havde endnu ikke opnaaet sin fulde Styrke den Gang. Dens Moder Radha Pyari -- »Kæledæggen<noinclude><references/></noinclude> lg9ohzfd1hbrawse9wsilnbed9yivc4 482060 482059 2026-09-21T12:09:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlest */ 482060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} {{c|'''Elefant-Toomai.'''}} KALA NAG - hvilket betyder »den sorte Slange« -- havde tjent den indiske Regering paa enhver Maade, som en Elefant kunde, i syv og fyrretyve Aar, og da den var godt og vel tyve Aar gammel, da den blev fangen, udgør det i det Hele henved de halvfjerds -- en moden Alder for en Elefant. Den kunde huske, at den, med en stor Læderpude bunden fast til Panden, havde været med til at skubbe til en Kanon, der sad fast i det dybe Mudder; det var før den afghanske Krig i 1842, og den havde endnu ikke opnaaet sin fulde Styrke den Gang. Dens Moder Radha Pyari -- »Kæledæggen<noinclude><references/></noinclude> r7nm0s7dymbl3v5sq7y2tgcht697gw0 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/73 104 125507 482061 2026-09-21T12:32:35Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle ha- ve lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen, eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og {{sp|Bevi- ser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det maa være Staten langt vigtigere, at Sand... 482061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||63}}</noinclude>tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle ha- ve lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen, eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og {{sp|Bevi- ser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det maa være Staten langt vigtigere, at Sandheden lægges for Dagen ved den meest ubegrændsede Tale- og Skrivefrihed i Religionssager, end at en eneste Sekt eller et Religionspattie faaer Overhaanden. Statens og Regentens Vel beroer blot derpaa at Oplysning og Dyd udbreder sig blandt Undersaat- terne, men ikke derpaa, at et Kirkepartie og dets Præster faae Overmagten. Eller vil man maaskee sige, at en Sekt eller et Partie med deres Læreform gjør Staten mere blomstrende, lykkeligere, folkeri- gere, arbejdsommere? Jeg troer at der kun hø- ver en smule sund Menneskeforstand til at indsee, at en {{sp|særdeles Læreform}} (f. E. Katholikkernes eller Protestanternes) intet biedrager til Statens Flor. Thi alle Religionspartier, hvilke antage Troen paa Gud og Dyden, og anbefale Flid, Arbeidsomhed, Retskaffenhed, Troeskab mod Regenten d. s. v. ere<noinclude> {{kustode|Staten}}</noinclude> q9dk5jpck15z5qxg8u9mp4r4pok3b7k 482062 482061 2026-09-21T12:33:46Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||63}}</noinclude>tighedevne; Sandhed er et Gode hvortil vi alle have lige Ret. Den bør hverken paatvinges nogen, eller voldsomt forsvares. I Sandhedens Rige gielder ingen anden Beskyttelse, end {{sp|Grunde}} og {{sp|Beviser.}} Og en Religion, der ikke kan forlade sig paa sine Beviser, men maa anraabe den verdslige Arm om Beskyttelse for at vedligeholde sig, er allerede af denne Aarsag i højeste Grad fordægtig. Og det maa være Staten langt vigtigere, at Sandheden lægges for Dagen ved den meest ubegrændsede Tale- og Skrivefrihed i Religionssager, end at en eneste Sekt eller et Religionspattie faaer Overhaanden. Statens og Regentens Vel beroer blot derpaa at Oplysning og Dyd udbreder sig blandt Undersaatterne, men ikke derpaa, at et Kirkepartie og dets Præster faae Overmagten. Eller vil man maaskee sige, at en Sekt eller et Partie med deres Læreform gjør Staten mere blomstrende, lykkeligere, folkerigere, arbejdsommere? Jeg troer at der kun hører en smule sund Menneskeforstand til at indsee, at en {{sp|særdeles Læreform}} (f. E. Katholikkernes eller Protestanternes) intet biedrager til Statens Flor. Thi alle Religionspartier, hvilke antage Troen paa Gud og Dyden, og anbefale Flid, Arbeidsomhed, Retskaffenhed, Troeskab mod Regenten d. s. v. ere<noinclude> {{kustode|Staten}}</noinclude> 07fme88xlbpfsojizl2fz8qhcfo6auz Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/59 104 125508 482063 2026-09-21T12:34:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Radha -- som var bleven fangen samtidig med Kala Nag, havde sagt den, endnu førend den havde mistet sine smaa Mælkestødtænder, at Elefanter, der var bange, altid kom i Fortræd; og Kala Nag vidste, at dette Raad var godt, thi den første Gang den saa en Granat springe, retirerede den skraalende ind i en Geværpyramide, og Bajonetterne prikkede den paa alle dens ømme Steder. Derfor besluttede den, endnu førend den var fem og tyve Aar gammel, aldrig at... 482063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=47}} {{streg}}</noinclude>Radha -- som var bleven fangen samtidig med Kala Nag, havde sagt den, endnu førend den havde mistet sine smaa Mælkestødtænder, at Elefanter, der var bange, altid kom i Fortræd; og Kala Nag vidste, at dette Raad var godt, thi den første Gang den saa en Granat springe, retirerede den skraalende ind i en Geværpyramide, og Bajonetterne prikkede den paa alle dens ømme Steder. Derfor besluttede den, endnu førend den var fem og tyve Aar gammel, aldrig at være bange, og Følgen blev, at den var den mest elskede og bedst passede Elefant i hele den indiske Regerings Tjeneste. Den havde baaret Telte -- en Byrde paa tolv hundrede Punds Vægt -- i Øvre-Indien; den var en Gang bleven hejset om Bord i et Skib med en Dampkran og ført flere Dagsrejser bort over Havet, og havde maattet bære en Mørser paa Ryggen i et sælsomt, klippefuldt Land langt fra Indien, og havde set Kejser Theodor ligge død i Magdala, og var kommen tilbage igen med Damperen berettiget, sagde Soldaterne, til den abessinske Krigsmedaille. Den havde ti Aar efter set sine Kammerater blandt Elefanterne dø af Kulde, Ligfald, Sult og Solstik paa et Sted, der hed Ali Musjid; og senere var den bleven sendt Tusender af Mile sydpaa for at slæbe og opstable store Teakbjælker paa Tømmer-<noinclude><references/></noinclude> 00wv26yvaln09dmu0o15qaqyb3mrxhl Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/60 104 125509 482064 2026-09-21T14:31:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=48|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>pladserne i Mulmein. Der havde den halvvejs taget Livet af en ulydig ung Elefant, der vilde snyde sig fra sin Del af Arbejdet. Derefter blev den fri for at slæbe Tømmer, og blev sammen med nogle faa Snese andre Elefanter, der var afrettede til dette Arbejde, anvendt til at hjælpe med ved Fangsten af de vilde Elefanter oppe i Garobjærgene. Den indiske Regering sørger omhyggeligt for at have veloplærte Elefanter. Der er et helt Regeringsdepartement, som ikke har andet at gøre end at jage dem, fange dem, afrette dem og sende dem hid og did i Landet, hvor man har Brug for deres Tjeneste. Kala Nag var gode ti Fod høj op til Skulderen, og dens Stødtænder var blevne afsavede til en Længde af fem Fod og Enderne af dem omviklede med Kobberbaand for at forhindre dem i at splintres; men med disse Stumper kunde den udrette mere end nogen uafrettet Elefant med sine spidse Tænder. Naar Jægerne i Ugevis forsigtigt havde drevet Elefanterne henover Bankerne og havde faaet de fyrretyve eller halvtreds vilde Kæmpedyr ind i den sidste Pallisadeindhegning, og naar saa den store Falddør, lavet af sammensurrede Træstammer, var falden i bagved dem med et Drøn, plejede Kala Nag paa sin Vogters Kommando at begive sig ind<noinclude><references/></noinclude> c8bdpz8pmeq6uoonwjxucj7skjd8vqm Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/61 104 125510 482065 2026-09-21T14:36:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=49}} {{streg}}</noinclude>i det forvildede, trompetende Pandæmonium -- i Reglen om Natten, naar Faklernes Flimren gjorde det vanskeligt at bedømme Afstande -- og der udvalgte den sig saa den største og vildeste Elefant i Flokken og pryglede den og dunkede den, indtil den blev rolig, medens Mændene paa Ryggen af de andre Elefanter bastede og bandt de mindre. Der var ikke den Ting i Retning af Slagsmaal, som Kala Nag, den gamle, kloge, sorte Slange, ikke forstod sig paa, thi den havde mere end een Gang i sit Liv staaet for en saaret Tigers Angreb, krummet sin bløde Snabel til Vejrs for ikke at blive saaret i den, og hugget det springende Bæst til Side, naar det var midt i Luften, med et hurtigt, fejende Hug med Hovedet, som den selv havde opfundet; havde saa slaaet Tigeren til Jorden og knælet ovenpaa den med sine vældige Knæ, indtil Livet forlod den med et Gisp og et Hyl, og der ikke var andet tilbage end en behaaret, stribet Genstand, der laa paa Jorden, og som Kala Nag kunde trække i Halen. »Ja,« sagde store Toomai, dens Fører, Søn af sorte Toomai, som havde ført den til Abessinien, og Sønnesøn af Elefant-Toomai, som havde set den blive fangen, »der er intet, som den sorte Slange frygter, undtagen mig. Den har set tre Slægtled<noinclude><references/> {{hoved|venstre=Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.|midte=|højre=4}}</noinclude> 5qn6p68xm4w9j9hcsjfhrcfgc92607m Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/62 104 125511 482066 2026-09-21T14:45:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=50|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>af vor Familie give den Foder og passe den, og den vil opleve at se det fjerde med.« »Den er ogsaa bange for mig,« sagde lille Toomai, idet han rettede sig i hele sin Højde af fire Fod. Han havde kun een eneste Pjalt paa sin Krop og var ti Aar gammel. Han var store Toomais ældste Søn, og i Følge Skik og Brug vilde han komme til at indtage sin Faders Plads paa Kala Nags Hals, naar han blev stor, og komme til at haandtere den tunge Jærn-Ankus, Pigkæppen til at drive Elefanterne med, hvis Skaft var bleven slidt glat af hans Fader, hans Bedstefader og hans Oldefader. Han vidste, hvad han sagde; thi han var født i Kala Nags Skygge, havde leget med Enden af dens Snabel, førend han kunde gaa, havde ført den ned til Vandingsstedet, saasnart han kunde tridse af Sted, og Kala Nag vilde ligesaa lidt have drømt om at være ulydig mod de Befalinger, som han gav den med sin skingrende lille Stemme, som den havde drømt om at dræbe ham hin Dag, da store Toomai bar den lille brune Unge hen under Kala Nags Stødtænder og sagde til den, at den skulde hilse paa sin fremtidige Herre. »Ja, sagde lille Toomai, »den er bange for mig,« og han gik med lange Skridt hen til Kala Nag,<noinclude><references/></noinclude> jf8wu5hib1zw1y6zr0nra9vdolgft0a Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/63 104 125512 482067 2026-09-21T14:53:25Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=51}} {{streg}}</noinclude>kaldte den en tyk gammel Gris og lod den lofte Fødderne, den ene efter den anden. »Hoa!« sagde lille Toomai, »du er en stor Elefant, og han rystede paa sit Krushoved og vedblev, idet han gentog, hvad han havde hørt sin Fader sige: »Regeringen betaler Føden til Elefanterne, men de tilhører egentlig os Elefantvogtere. Naar du bliver gammel, Kala Nag, saa kommer der en eller anden rig Rajah og køber dig af Regeringen paa Grund af din Størrelse og dine gode Manerer, og saa faar du ikke andet at bestille end at bære Guldringe i Ørene og en Guld-Howdah paa Ryggen og et rødt, guldbroderet Dækken over Kroppen og spadsere i Spidsen for Kongens Optog. Og saa skal jeg sidde paa din Hals, o Kala Nag, med en Sølv-Ankus i Haanden, og foran os vil der lobe Mænd med gyldne Stave og raabe: »Plads for Kongens Elefant!. Det bliver morsomt, Kala Nag, men dog ikke saa morsomt som at jage i Junglen.« »Hæ!« sagde store Toomai. »Du er en Dreng og saa vild som en Bøffelkalv. Saadan at rende hid og did mellem Bjærgene er ikke den behageligste Slags Tjeneste. Jeg er ved at blive gammel og holder slet ikke af vilde Elefanter. Nej, maa jeg bede om murede Elefantstalde, hvor hver Ele-<noinclude><references/></noinclude> hdc8018htmkpvxjrlsczdarhsprr90o Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/64 104 125513 482068 2026-09-21T15:37:42Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=52|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>fant har sin Baas, og hvor der er store Pæle til at binde dem forsvarligt fast ved og jævne, brede Landeveje til at lade dem faa Motion paa -- i Stedet for saadan at slaa Lejr snart det ene Sted, snart det andet. Aa, der var dejligt i Kasernen i Kanhpur. Der var en Basar tæt ved, og man havde kun tre Timers Arbejde om Dagen.« Lille Toomai huskede Elefantstaldene i Kanhpur og tav bomstille. Han foretrak i høj Grad Lejrlivet og hadede de brede, jævne Landeveje, det daglige Vrøvl, naar man skulde hente Hø fra Fouragebeholdningen, og de lange Timer, naar man ikke havde andet at bestille end at se paa Kala Nag, der stod og pillede uroligt ved sine Pæle. Lille Toomai holdt af at kravle op ad Ridestier, som kun en Elefant kunde bestige; af Udsigten. over Dalen nedenunder; af de Glimt, man fik at se af de vilde Elefanter, der græssede flere Mile borte; af at høre de forskrækkede Vildsvin og Paafugle fare til Side lige foran Fødderne af Kala Nag; af den blændende, varme Regn, der fik alle Bjærgene og Dalene til at dampe; af de skønne, taagede Morgener, naar ingen vidste, hvor man skulde slaa Lejr om Aftenen; af den langsomme, forsigtige Fremaddriven af de vilde Elefanter, og af det vilde Stormløb under Fakkelskær og Spektakel paa<noinclude><references/></noinclude> cvganob5etevf1ffh9aaye8z86gncnb Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/65 104 125514 482069 2026-09-21T15:40:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte, og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge. Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede som den Bedste. Men de... 482069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=53}} {{streg}}</noinclude>Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte, og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge. Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede som den Bedste. Men det blev først rigtigt for- nøjeligt, naar Elefanterne skulde drives ud igen, og Keddahen det vil sige Pallisadeindhegningen saa ud som et Billede af Verdens Ende, og Fol- kene maatte gøre Tegn til hverandre, fordi de ikke kunde høre sig selv tale. Saa klatrede lille Toomai op paa Toppen af en af de skælvende Pallisader; hans solblegede brune Haar flagrede løst om hans Skuldre, og han saa ud som en Nisse i Faklernes Skær; og saasnart Larmen sagtnedes et Øjeblik, kunde man høre hans skingrende Opmuntringshyl til Kala Nag igennem Trompetstødene og Bragene, de bristende Rebs Smælden og de tøjrede Ele- fanters Stønnen. „Mail, mail, Kala Nag! (Gaa paa, gaa paa, sorte Slange!) Dant do! (Giv den af Stødtanden!) Somalo! Somalo! (Pas paa, pas paa) Maro! Maro! (Slaa den, slaa den!) Tag<noinclude><references/></noinclude> pka682tq8yxcelo2t26q3w99ge0o0mb 482070 482069 2026-09-21T15:40:49Z Johshh 9757 482070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=53}} {{streg}}</noinclude>Jagtens sidste Aften, naar Elefanterne strømmede ind i Pallisadeindhegningen som Klippeblokke i et Fjældskred, opdagede, at de ikke kunde slippe ud igen, og styrtede sig mod de svære Stolper, kun for at blive drevne tilbage af Hyl og blussende Fakler og Salver af løse Skud. Ved en saadan Lejlighed kunde selv en lille Dreng gøre Nytte, og Toomai var ligesaa nyttig som tre Drenge. Han fik fat i en Fakkel og svang den og hylede som den Bedste. Men det blev først rigtigt for- nøjeligt, naar Elefanterne skulde drives ud igen, og Keddahen det vil sige Pallisadeindhegningen saa ud som et Billede af Verdens Ende, og Fol- kene maatte gøre Tegn til hverandre, fordi de ikke kunde høre sig selv tale. Saa klatrede lille Toomai op paa Toppen af en af de skælvende Pallisader; hans solblegede brune Haar flagrede løst om hans Skuldre, og han saa ud som en Nisse i Faklernes Skær; og saasnart Larmen sagtnedes et Øjeblik, kunde man høre hans skingrende Opmuntringshyl til Kala Nag igennem Trompetstødene og Bragene, de bristende Rebs Smælden og de tøjrede Ele- fanters Stønnen. „Mail, mail, Kala Nag! (Gaa paa, gaa paa, sorte Slange!) Dant do! (Giv den af Stødtanden!) Somalo! Somalo! (Pas paa, pas paa) Maro! Maro! (Slaa den, slaa den!) Tag<noinclude><references/></noinclude> e7mvniqujhdiiny3fzix0jknaw7p5m5 Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/66 104 125515 482071 2026-09-21T15:41:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dig i Agt for Stolpen! Arre! Arre! Hai! Yai! Kya-a-ah! raabte han, og Kala Nag og den vilde Elefant, med hvem den kæmpede, vaklede frem og tilbage gennem hele Keddahen, og de gamle Ele- fantjægere tørrede Sveden bort fra Øjnene og fik Tid til at nikke til lille Toomai, der sad og vred sig af Glæde paa Toppen af en af Pallisaderne. Men han gjorde mere end vride sig. En Nat lod han sig glide ned fra Pallisaden, smuttede ind mellem Elefanterne og ka... 482071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=54|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>dig i Agt for Stolpen! Arre! Arre! Hai! Yai! Kya-a-ah! raabte han, og Kala Nag og den vilde Elefant, med hvem den kæmpede, vaklede frem og tilbage gennem hele Keddahen, og de gamle Ele- fantjægere tørrede Sveden bort fra Øjnene og fik Tid til at nikke til lille Toomai, der sad og vred sig af Glæde paa Toppen af en af Pallisaderne. Men han gjorde mere end vride sig. En Nat lod han sig glide ned fra Pallisaden, smuttede ind mellem Elefanterne og kastede den løse Ende af et Reb, der var falden til Jorden, op til en Fører, som søgte at faa en sparkende Elefantunges Ben bunden (Unger er altid vanskeligere at behandle end fuldvoxne Dyr). Kala Nag saa ham, greb ham med Snablen og rakte ham op til store Toomai, som paa Stedet gav ham en Dragt Prygl og saa satte ham tilbage paa Pallisaden. Næste Morgen skændte han dygtigt paa ham og sagde: »Har du ikke nok af at være med i Staldene og naar Ele- fanterne bærer Telte, men skal du endelig gaa paa Jagt efter vilde Elefanter paa egen Haand, du lille Døgenigt? Nu har disse taabelige Jægere, hvis Lønning ikke en Gang er saa høj som min, fortalt det til Petersen Sahib.<< Lille Toomai blev for- skrækket. Han kendte ikke synderligt til hvide Mænd, men Petersen Sahib var i hans Øjne den<noinclude><references/></noinclude> acdmdjvq7os1dokt494pfflopjnrhoa Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/67 104 125516 482072 2026-09-21T16:51:01Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=55}} {{streg}}</noinclude>største hvide Mand i hele Verden. Han var Lederen af alle Keddah-Foretagenderne -- den Mand, som fangede alle Elefanterne til den indiske Regering, og som forstod sig bedre paa Elefanternes Levevis end noget andet levende Menneske. »Hvad -- hvad vil der ske?« sagde lille Toomai. »Ske! Der kan ske det Allerværste. Petersen Sahib er en gal Mand; hvorfor skulde han ellers tilbringe sit Liv med at jage efter disse vilde Djævle? Han vil maaske opfordre dig til at blive Elefantjæger, bo et eller andet Sted i disse usunde Jungler og tilsidst blive trampet ihjel i Keddahen. Det er da heldigt, at dette Vrøvl snart faar Ende. I næste Uge er Jagten forbi, og vi Folk fra Sletterne bliver sendte tilbage til vore Garnisoner. Saa skal vi igen marschere paa jævne Landeveje og glemme hele denne Jagt. Men, min Søn, jeg er vred over, at du blander dig i Sager, som kun vedkommer disse skidne Folk fra de assamske Jungler. Kala Nag vil ikke adlyde andre end mig, og derfor maa jeg gaa med den ind i Keddahen, men den er kun en Kampelefant og hjælper ikke med til at binde dem. Derfor sidder jeg nok saa mageligt, som det sømmer sig for en Vogter -- ikke en slet og ret Jæger -- en Vogter, siger jeg,<noinclude><references/></noinclude> nnec75ut9vluhr27buddim5d7189ds7 Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/68 104 125517 482073 2026-09-21T17:00:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=56|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>en Mand, der faar Pension, naar han tager sin Afsked fra Tjenesten. Skal en af Elefant-Toomais Efterkommere trædes under Fødder i en Keddahs Skarn? Slemme Dreng! Ondskabsfulde Dreng! Døgenigt af en Søn! Gaa hen og vask Kala Nag og se dens Øren efter og træk Tornene ud af dens Fødder, ellers tager Petersen Sahib dig og gør dig til en vild Jæger -- en Sporhund efter Elefanter -- en Junglebjørn. Fy skam dig! Gaa!« Lille Toomai gik sin Vej uden at sige et Ord, men han betroede Kala Nag alle sine Bekymringer, mens han undersøgte dens Fødder. »Det er nu lige meget,« sagde lille Toomai, idet han krængede Kanten af Kala Nags vældige Øre. »De har nævnet mit Navn for Petersen Sahib, og maaske -- maaske -- maaske -- hvem kan vide? Halløj! Det var en stor Torn, jeg fandt der!« De næste Par Dage anvendtes til at samle Elefanterne, til at lade de nyligt fangne vilde Elefanter marschere frem og tilbage mellem to tamme, for at de ikke skulde være altfor vanskelige at regere paa Marschen ned mod Sletterne, og til at foretage Optælling af, hvor mange Tæpper, Reb og andre Genstande, der var blevne ødelagte eller mistede i Skoven. Saa kom Petersen Sahib ridende paa sin kloge Hunelefant Pudmini; han havde været<noinclude><references/></noinclude> 5wtl3ujstpd00j2dna5acydxknfx6vd Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/69 104 125518 482074 2026-09-21T17:16:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=57}} {{streg}}</noinclude>henne og udbetalt Lønning i andre Lejre rundt omkring blandt Bjærgene, thi Jagttiden var omme, og nu sad her en indfødt Skriver ved et Bord under et Træ for at betale Førerne, hvad der tilkom dem. Alt eftersom hver Mand fik sine Penge, gik han tilbage til sin Elefant og traadte ind i Geleddet, der stod rede til at bryde op. Jægerne, Klapperne, Keddahfolkene, som opholdt sig i Junglen Aar ud og Aar ind, sad paa Ryggen af de Elefanter, der hørte til Petersen Sahibs faste Styrke, eller lænede sig mod Træerne med Bøssen hvilende i Armen, gjorde Nar af de Førere, som skulde til at drage bort, og lo, naar de nyligt fangne Elefanter brød ud af Geleddet og løb omkring. Store Toomai gik hen til Skriveren med lille Toomai bagved sig, og Machua Appa, den dygtigste Sporsøger, hviskede til en af sine Venner: »Der gaar da i det mindste een, som er af det rette Stof. Det er Synd, at den lille Junglehane skal miste sine Fjer nede paa Sletterne.« Nu havde Petersen Sahib saa at sige et Øre paa hver Finger, som den Mand maa have, der lytter til det tavseste af alle levende Væsener -- den vilde Elefant. Han drejede sig om fra sin Plads paa Pudminis Ryg og spurgte: »Hvad skal det sige? Jeg vidste ikke, at der var en Mand iblandt<noinclude><references/></noinclude> 4jse6yvch9ls1x0l7yame6oz76uydjm Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/70 104 125519 482075 2026-09-21T17:23:50Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=58|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Førerne fra Sletten, som havde Forstand nok til at binde en død Elefant.« »Det er heller ikke en Mand, men en Dreng. Han sprang ind i Keddahen paa vor sidste Jagt og kastede et Reb til Barmao der, da vi søgte at faa den Unge derhenne med Pletten paa Skulderen skilt fra dens Moder.« Machua Appa pegede paa lille Toomai, og Petersen Sahib saa paa ham, og lille Toomai bukkede helt ned til Jorden. »Kastede han et Reb? Han er jo ikke en Gang saa stor som en Teltpløk. Hvad hedder du, min Dreng?« spurgte Petersen Sahib. Lille Toomai var altfor forskrækket til at kunne svare, men Kala Nag stod bagved ham, og Toomai gav den et Tegn med Haanden, hvorpaa Elefanten greb ham med sin Snabel og løftede ham op i Højde med Pudminis Pande foran den store Petersen Sahib. Saa gemte lille Toomai sit Ansigt i Hænderne, thi han var kun et Barn, og naar han ikke havde med Elefanter at gøre, var han ligesaa undselig som noget Barn kunde være. »Hoho!« sagde Petersen Sahib og smilede under sit Overskæg, »hvorfor har du lært din Elefant den Kunst? Maaske for at den kunde hjælpe dig til at stjæle grøn Majs fra Hustagene, naar Kolberne bliver lagte ud til Tørring?«<noinclude><references/></noinclude> auvjnuxeardadeo2gbxmf25rpl4gmci Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/71 104 125520 482076 2026-09-21T17:34:57Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=59}} {{streg}}</noinclude>» Ikke grøn Majs, o du de Fattiges Beskytter Meloner,« svarede lille Toomai, og alle Mændene, der sad rundt om, brast i en Skoggerlatter. De fleste af dem havde lært deres Elefanter det Kunststykke, da de var Drenge. Lille Toomai svævede otte Fod oppe i Luften og ønskede inderligt, at han var otte Fod under Jorden. »Han hedder Toomai og er min Søn, Sahib,« sagde store Toomai med et arrigt Blik. »Han er en meget slem Dreng og ender nok i Tugthuset, Sahib.« »Det er jeg nu ikke saa ganske vis paa,« svarede Petersen Sahib. »En Dreng paa hans Alder, som tør springe ind i en fuld Keddah. plejer ikke at ende i Tugthuset. Se her, lille Ven, her har du fire Annaer til Slikkeri, fordi du har en Smule Hjærne under din store Dusk Haar. Med Tiden kan du maaske ogsaa blive til en Jæger.« Store Toomai saa endnu mere arrig ud. »Men husk paa, at Keddaher ikke er heldige Legepladser for Børn,« vedblev Petersen Sahib. »Maa jeg da aldrig mere gaa ind i Keddahen, Sahib? spurgte lille Toomai med et dybt Suk. »Jo,« Petersen Sahib smilede igen -- »naar du har set Elefanterne danse. Saa er det den rette Tid. Kom til mig, naar du har set Elefanterne danse, saa skal du faa Lov til at gaa ind i alle Keddaherne.«<noinclude><references/></noinclude> 43xd5wb5apkbpgew5bq02e8qt39035f Forfatter:Thomas à Kempis 102 125521 482077 2026-09-21T18:17:43Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} *[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no]" 482077 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no] 9urebykv9bfu8r9mjbgk7pgj7q5qzdh 482079 482077 2026-09-21T18:44:23Z Johshh 9757 482079 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Thomas à Kempis om Christi Efterfølgelse : Fire Bøger. Fullstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget]] (1832) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2020091428002 nb.no] * [[Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede]] (1885) {{Indeks|Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede.djvu}} k0zvf2ebr2aibcvkkyw21h225fhz6up Indeks:Thomas a Kempis fire Bøger om Kristi Efterfølgelse i dansk oversättelse fra 15. århundrede.djvu 106 125522 482078 2026-09-21T18:43:36Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 482078 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ay3hplgzexhod6j7dp7sryzmbeavuuf Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/74 104 125523 482097 2026-09-21T20:08:52Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene (Unter- scheidungslehren) eller Ceremonierne ved Gudstienes- sten biedrage ikke det mindste til det menneskelige Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige Nad- vere}} under et eller begge Slags; om de forestille sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere Personer, om de kun lade deres Børn... 482097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|64||}}</noinclude>Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene (Unter- scheidungslehren) eller Ceremonierne ved Gudstienes- sten biedrage ikke det mindste til det menneskelige Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige Nad- vere}} under et eller begge Slags; om de forestille sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere Personer, om de kun lade deres Børn døbe eengang eller giendsbe dem o. s. v. — Hvorledes kan det altsaa være Staten magt- paaliggende, hvilken Religions-Sekt der er {{sp|den herskende?}} Har Religionen, som sagt, den uom- stødelige Sandhed paa sin Side, saa skal og maa den forsvare sig med Grunde og Beviser, og Skam er det at anraabe en {{sp|physisk}} Magt om Beskyt- telse. Men har den ikke denne {{sp|indvortes}} Beskyt- telse, saa kan Staten med en god Samvittighed overlade den til sin egen Skiæbne. Eller skal den (Religionen) 3) {{sp|hielpe at be- fæste Tronen?}} — O mine Venner Thronen {{sp|staaer fast uden herskende}} Læreform: især i vore Tider, da staaende Armeer sanctionere Lovene.<noinclude>{{kustode|Var}}</noinclude> pfd8hieexhtriqh993ov3ihnclk8cx9 482098 482097 2026-09-21T20:10:43Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|64||}}</noinclude>Staten {{sp|lige}} tienlige. Sekte-Lærdommene (Unterscheidungslehren) eller Ceremonierne ved Gudstienessten biedrage ikke det mindste til det menneskelige Selskabs Lyksalighed. Thi det er dog klart, at Staten hverken bliver meer eller mindre blomstrende om Undersaatterne f. E. nyde den {{sp|hellige Nadvere}} under et eller begge Slags; om de forestille sig det gudommelige Væsen som een, tre eller flere Personer, om de kun lade deres Børn døbe eengang eller giendsbe dem o. s. v. — Hvorledes kan det altsaa være Staten magtpaaliggende, hvilken Religions-Sekt der er {{sp|den herskende?}} Har Religionen, som sagt, den uomstødelige Sandhed paa sin Side, saa skal og maa den forsvare sig med Grunde og Beviser, og Skam er det at anraabe en {{sp|physisk}} Magt om Beskyttelse. Men har den ikke denne {{sp|indvortes}} Beskyttelse, saa kan Staten med en god Samvittighed overlade den til sin egen Skiæbne. Eller skal den (Religionen) 3) {{sp|hielpe at befæste Tronen?}} — O mine Venner Thronen {{sp|staaer fast uden herskende}} Læreform: især i vore Tider, da staaende Armeer sanctionere Lovene.<noinclude>{{kustode|Var}}</noinclude> rlupw9hq8q9klqndbaj1ix4oi6po82u Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/75 104 125524 482099 2026-09-21T20:16:39Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele mit Folk bestod af Atheister, som den der beher- sker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den {{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen {{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke, snart Pøbel til at styrte Regenten. 4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I Sandhed... 482099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele mit Folk bestod af Atheister, som den der beher- sker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den {{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen {{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke, snart Pøbel til at styrte Regenten. 4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde Be- greber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle Reli- gioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde giøre Regenten klogere og dueligere til Regierings- Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens Vidnes byrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt man derunder forstaaer en af de bekiendte Lærefor- mer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed, eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude>{{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude> 9xn2bdcepdbkskoywcyvvp96lmqe8dn 482100 482099 2026-09-21T20:17:36Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele mit Folk bestod af Atheister, som den der behersker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den {{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen {{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke, snart Pøbel til at styrte Regenten. 4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde Begreber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle Religioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde giøre Regenten klogere og dueligere til Regierings-Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens Vidnesbyrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt man derunder forstaaer en af de bekiendte Læreformer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed, eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude>{{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude> 9qgek8dgkuzsgb9xiila0btmcnc5h56 482101 482100 2026-09-21T20:17:47Z TorbenTT 3431 482101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||65}}</noinclude>Var jeg Fyrste, og havde en Fyrstes Magt, saa vilde jeg sidde lige saa roelig paa Thronen, om hele mit Folk bestod af Atheister, som den der behersker Katholiker eller Lutheranere. Og — imellem os — Historien fremviser Exempler nok paa, at den {{sp|herskende}} Læreform snarere har giort Thronen {{sp|usikker,}} naar Fanatismen ophidsede snart Munke, snart Pøbel til at styrte Regenten. 4.) Skal den {{sp|lære}} Regenten {{sp|Viisdom?}} I Sandhed det kan ingen Læreform. {{sp|Religionen overhoved,}} forsaavide den indeholder sunde Begreber om Gud og Dyd, hvilket næsten alle Religioner have tilfælles, maa lære ham Viisdom: men af Sekte-Lærdommene veed seg ingen, der kunde giøre Regenten klogere og dueligere til Regierings-Førelsen. Og ofte have i Følge Historiens Vidnesbyrd, de andægtigste og Læreformen mest hengivne Fyrster været de sletteste Regentere. — Med eet Ord, man betragte Sagen fra bvilken Side man vil, saa vil man finde at Religionen, saa fremt man derunder forstaaer en af de bekiendte Læreformer, i ingen Henseende interesserer Staten, at den hverken umiddelbar virker til Thronens Sikkerhed, eller til dens Beskyttelse mod fremmede Fiender,<noinclude> {{hoved||E|{{kustode|hverken}}}}</noinclude> 7991nv812e3ptdtkw7yydgbctm3hpm0 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/76 104 125525 482102 2026-09-21T20:23:42Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Sta- tens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menn... 482102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Sta- tens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere – det derimod, der er egent for enhver Læreform, og hvorved den adskiller sig fra andre, giør hver- ken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand bedre. — {{streg|8em}} <section end="IX" /><section begin="X" /> {{c|{{større|X.}}}} {{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar man ikke i under Religion nogen af de be- kiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den {{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden Hen- syn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg, be- høver Staten ikke at bekymre sig om den, eller eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke <section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude> 8mh1ogfobbw9ns0ftjq1zb439zs6n7z 482103 482102 2026-09-21T20:24:33Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere – det derimod, der er egent for enhver Læreform, og hvorved den adskiller sig fra andre, giør hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand bedre. — {{streg|8em}} <section end="IX" /><section begin="X" /> {{c|{{større|X.}}}} {{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar man ikke i under Religion nogen af de bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den {{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg, behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke <section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude> oqdeaz6rn6isbp9iefrt8ulor9worcg 482105 482103 2026-09-21T20:27:22Z TorbenTT 3431 482105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere – det derimod, der er egent for enhver Læreform, og hvorved den adskiller sig fra andre, giør hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand bedre. — {{streg|8em}} <section end="IX" /><section begin="X" /> {{c|{{større|X.|200%}}}} {{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar man ikke i under Religion nogen af de bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den {{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg, behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke <section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude> 36uhq8dhhtlwlpftac513fozqf9i2tn 482119 482105 2026-09-21T20:34:08Z TorbenTT 3431 482119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|66||}}</noinclude><section begin="IX" />hverken styrker Undersaatterne i deres Troeskab eller forøger Rigdommen &c.. —Og omendskiøndt jeg er langt fra at være Indifferentist eller at tillægge alle Religioner og Læreformer, i {{sp|Hensigt tit min Troe}} og Overbevisning lige Værd, saa maa jeg dog paa min Samvittighed, i {{sp|Hensigt til Statens Sikkerhed og Lyksalighed,}} erklære dem alle for {{sp|ligegieldende,}} fordi — {{sp|kun det de have tilfælles}} giør Menneskeheden lykkeligere – det derimod, der er egent for enhver Læreform, og hvorved den adskiller sig fra andre, giør hverken Menneskenes moralske eller borgerlige Tilstand bedre. — {{streg|8em}} <section end="IX" /><section begin="X" /> {{c|{{større|X.|150%}}}} {{Startbogstav2|D}}og jeg gaaer endnu videre. Thi endog da, naar man ikke i under Religion nogen af de bekiendte Lærformer, men bior derved tænker sig den {{sp|aabenbarede}} Religlon i Amindelighed, uden Hensyn til Sekt eller Partie, endog da, siger jeg, behøver Staten ikke at bekymre sig om den, eller eroe sig beføjet til, for dens Skyld at indskrænke <section end="X" /><noinclude>{{kustode|Tale-}}</noinclude> gba4gsqqzrnd9w862pc4vlfzna80m11 Om Trykkefriheden og dens Grændser/X 0 125526 482104 2026-09-21T20:26:19Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=76 to=79 header=1 fromsection=X tosection=X/>" 482104 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=76 to=79 header=1 fromsection=X tosection=X/> bc1p4efec3m7vdd31lnq6va295ahr4x Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/77 104 125527 482120 2026-09-21T20:43:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||67}}</noinclude>Tale- og Skriverettigheden. Og her gielde næsten alle de ovenanførte Beviser; thi man forestille sig kun ret tydeligt det Karakteristiske ved den aabenba- rede Religion, og adskille {{sp|Materien}} fra {{sp|Formen,}} saa vil man snart være enig med mig. Dens {{sp|Materie}} bestaaer af Lærdommene om Gud, Forsyn, Forpligtelse til Dyd o. s. v., men Formen bestaaer i disse Lærdommes {{sp|Oprindelse,}} forsaavide de umiddelbar skal være aabenbarede af Gud. Hvo indseer nu ikke, at kun Materien kan være Staten vigtig. Thi Staten er det blot magtpaaliggende, at Undersaatterne i deres Kundskabsforraad, have {{sp|tilstrækkelige Motiver til Flid, Arbeidsomhed, Lydighed mod Lovene o. s. v.}} Og disse Motiver ligge i {{sp|Materien,}} i Lærdommene. Naar nu Undersaatterne forstaae disse Lærdomme, troe og følge dem, saa kan det være Regenten ligemeget, om de tillige antage {{sp|Formen}} eller ej. Det kan ikke foruroelige ham det allermindste, om hans Undersaattere hente Bevæggrundene til Dyd fra {{sp|Fornuften}} eller {{sp|Aabenbaringen:}} Thi Erfaringen lærer han at der paa den beboede Klode endnu gives mange Riger og. Stater hvor Undersaatterne med ligesaamegen (og ofte med større) Fasthed troe og føl-<noinclude> {{hoved||E 2|{{kustode|ge}}}}</noinclude> 77dvy3d6r9jgo4hq2h5hgp0or48mwn9 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/78 104 125528 482121 2026-09-21T20:50:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans Katholikker og Protestantere udvandrede, og der ind- kom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der alletider er vor beste Læremesterinde, be... 482121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|68||}}</noinclude>ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans Katholikker og Protestantere udvandrede, og der ind- kom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der alletider er vor beste Læremesterinde, beviser tilstræk- kelig, at der blandt Undersaatterne af den fordums {{sp|græske}} Friestat, og det mægtige Rom, har været ligesaamegen Industrie, Kunster, Rigdomme, Tap- perhed — kor, ligesaa stor borgerlig Velstand, som i de Stater, hvor man hentede Bevæggrundene til Dyd {{sp|fra en aabenbaret Religion.}} Hvorfor skulde altsaa Staten indskrænke sine Undersaattere, og ikke taale dem, der giøre Brug af deres Menneske- ret og erklære højt at de erkiende og dyrke Gud og Dyden — {{sp|uden Aabenbaring?}} — Skulde den giøre det af Agtelse for Aabenbaringen? I Sand- hed denne trænger ikke til Voldsomheder. Er den sand saa vil den vedligeholde i sig uden Fyrstens Be- skyttelse, og ved sin {{sp|indvortes Kraft}} drage Men- neskene til sig. — Af Agtelse for Gud at træde Menneskerettighederne under Fødder, er det samme,<noinclude>{{kustode|som,}}</noinclude> l0314hxuchp4hcgmw4x51glbrs719wi 482122 482121 2026-09-21T20:51:51Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|68||}}</noinclude>ge Bevæggrundene {{sp|til borgerlig Dyd,}} som Undersaatterne af de Stater, {{sp|der have og antage en Bibel.}} Og jeg er vis paa at ingen stor Monark vilde nedlægge sit Septer, eller føle sig uformuende til at giøre sit Land lykkeligt, om end alle hans Katholikker og Protestantere udvandrede, og der indkom igien blot Græker, Tyrker, og Othaheiter, som underkastede sig hans vise Love. Thi Historien, der alletider er vor beste Læremesterinde, beviser tilstrækkelig, at der blandt Undersaatterne af den fordums {{sp|græske}} Friestat, og det mægtige {{sp|Rom,}} har været ligesaamegen Industrie, Kunster, Rigdomme, Tapperhed — kor, ligesaa stor borgerlig Velstand, som i de Stater, hvor man hentede Bevæggrundene til Dyd {{sp|fra en aabenbaret Religion.}} Hvorfor skulde altsaa Staten indskrænke sine Undersaattere, og ikke taale dem, der giøre Brug af deres Menneskeret og erklære højt at de erkiende og dyrke Gud og Dyden — {{sp|uden Aabenbaring?}} — Skulde den giøre det af Agtelse for Aabenbaringen? I Sandhed denne trænger ikke til Voldsomheder. Er den sand saa vil den vedligeholde i sig uden Fyrstens Beskyttelse, og ved sin {{sp|indvortes Kraft}} drage Menneskene til sig. — Af Agtelse for Gud at træde Menneskerettighederne under Fødder, er det samme,<noinclude>{{kustode|som,}}</noinclude> eybv9wj88mkmshvkitx5sp4a7yk6zq9 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/79 104 125529 482123 2026-09-21T21:04:03Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et Menne- ske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed: og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere blom- strende os lykkeligere 2.) at de, der hentede dem fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen og Fornuften, uden Undt... 482123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||69}}</noinclude><section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et Menne- ske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed: og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere blom- strende os lykkeligere 2.) at de, der hentede dem fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen og Fornuften, uden Undtagelse befandt sig i en slet- tere Tilstand, saalænge vil man forgiæves umage sig for, at overtale en {{sp|forstandig Fyrste}} til at undertrykke Menneskerettighederne, og binde Mun- den paa dem der ikke kan overbevise sig om den kristelige Aabenbaring, eller voldsom at hindre dem i, ligesaavel som andre, at meddele og bekjendtgiøre deres Overbeviisninger og Indsigter. — {{streg|6em}} <section end="X" /><section begin="XI" /> {{c|{{større|XI.|150%}}}} {{startbogstav2|M}}en hvorledes? vil mangen tænke, naar nu den af Fyrsten forundte Rettighed, at tale og skri- ve om Religionen hvad man vil, misbruges i den Grad, at man ogsaa angriber {{sp|den almin- delige Religion,}} betvivler Guds Tilværelse,<section end="XI" /><noinclude>{{kustode|nægter}}</noinclude> jtd22rsbgdi2zbs9mlnj7okfoiiegmb 482124 482123 2026-09-21T21:05:13Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||69}}</noinclude><section begin="X" />som, af Agtelse for Regenten, at dræbe et Menneske, der har talt ilde om hans Regiering. — Nej Regenten bør sørge for den {{sp|borgerlige}} Lyksalighed: og saalænge man ikke kan bevise af Historien 1.) at de Lande, der hentede Bevæggrundene til Dyd fra vores Aabenbaring, uden Undtagelse vare mere blomstrende og lykkeligere 2.) at de, der hentede dem fra en anden forment Aabenbaring eller fra Naturen og Fornuften, uden Undtagelse befandt sig i en slettere Tilstand, saalænge vil man forgiæves umage sig for, at overtale en {{sp|forstandig Fyrste}} til at undertrykke Menneskerettighederne, og binde Munden paa dem der ikke kan overbevise sig om den kristelige Aabenbaring, eller voldsom at hindre dem i, ligesaavel som andre, at meddele og bekjendtgiøre deres Overbeviisninger og Indsigter. — {{streg|6em}} <section end="X" /><section begin="XI" /> {{c|{{større|XI.|150%}}}} {{startbogstav2|M}}en hvorledes? vil mangen tænke, naar nu den af Fyrsten forundte Rettighed, at tale og skrive om Religionen hvad man vil, misbruges i den Grad, at man ogsaa angriber {{sp|den almindelige Religion,}} betvivler Guds Tilværelse,<section end="XI" /><noinclude>{{kustode|nægter}}</noinclude> a00wy25wzq74up61fkcc7j3g6856c1e Om Trykkefriheden og dens Grændser/XI 0 125530 482125 2026-09-21T21:06:46Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=79 to=89 header=1 fromsection=XI tosection=XI/>" 482125 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=79 to=89 header=1 fromsection=XI tosection=XI/> acrwlo8g9ogmwuxm2x4bmr0wvhis2hv Om Trykkefriheden og dens Grændser/XII 0 125531 482126 2026-09-21T21:07:47Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=89 to=95 header=1 fromsection=XII/>" 482126 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=89 to=95 header=1 fromsection=XII/> 4fx6vgh25509czpqvy8a791hma7isve Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIII 0 125532 482127 2026-09-21T21:08:37Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=96 to=99 header=1 tosection=XIII/>" 482127 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=96 to=99 header=1 tosection=XIII/> sdp0w0hgtc0xk1ecmfj3n9ci0p6d79h Om Trykkefriheden og dens Grændser/XIV 0 125533 482128 2026-09-21T21:09:34Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=99 to=104 header=1 fromsection=XIV/>" 482128 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=99 to=104 header=1 fromsection=XIV/> ax7t2mpa982kqkzpwwa440gtgu1gytt Om Trykkefriheden og dens Grændser/XV 0 125534 482129 2026-09-21T21:10:19Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=105 to=115 header=1 tosection=XV/>" 482129 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=105 to=115 header=1 tosection=XV/> 1rf5a9kukqovirhhh35epspxi8nkems Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVI 0 125535 482130 2026-09-21T21:11:13Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=115 to=120 header=1 fromsection=XVI tosection=XVI/>" 482130 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=115 to=120 header=1 fromsection=XVI tosection=XVI/> qiburblzp044euvwlfv0x8wn7itybpl Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVII 0 125536 482131 2026-09-21T21:12:12Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=120 to=128 header=1 fromsection=XVII tosection=XVII/>" 482131 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=120 to=128 header=1 fromsection=XVII tosection=XVII/> t70lc7065saszwj4ilpclkwnac79ntz Om Trykkefriheden og dens Grændser/XVIII 0 125537 482132 2026-09-21T21:13:47Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=128 to=141 header=1 fromsection=XVIII/>" 482132 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=128 to=141 header=1 fromsection=XVIII/> c6g8p01xageaomfbcqm7bvu6jk7b4sd Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/80 104 125538 482134 2026-09-21T21:19:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal Sta- ten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for ikke at træde Menneskerettighederne for nær? Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu, hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge Regn- skab. Jeg er saa levende overbevist om denne almin- delige moralske Religion, som noget Menneske kan være, elsker den som min mest prøvede Sandhed saa in... 482134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|70||}}</noinclude>nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal Sta- ten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for ikke at træde Menneskerettighederne for nær? Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu, hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge Regn- skab. Jeg er saa levende overbevist om denne almin- delige moralske Religion, som noget Menneske kan være, elsker den som min mest prøvede Sandhed saa inderlig, og føler dens Kraft til at styrke Men- nesket til Dyd og trøste ham i Bekymringer saa stærkt, at jeg for min Deel ret indstændig vilde bede ethvert af mine Medmennesker, der mueligen betviv- lede denne mig saa dyrebare Sandhed, at han for alting dog vilde beholde sine Tvivl hos sig selv, for ikke ved sammes Bekiendtgiørelse at giøre noget Menneske vaklende i sin Troe, eller betage ham sine hidtil havde Bevæggrunde til Dyd og Beroligelses- grunde i Lidelser. Men – at {{sp|tvinge ham,}} at hindre ham med Magt, eller, om han desuagtet gik hen og be-<noinclude>{{kustode|kiendt-}}</noinclude> 92tthg4tfsa5mk6yi1zbylmxqdso717 482146 482134 2026-09-21T22:03:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|70||}}</noinclude>nægter Siælens Udødelighed o. s. v. Skal Staten da ogsaa tie, og tilstaae {{sp|Trykkefriehed,}} for ikke at træde Menneskerettighederne for nær? Unpartiske Læsere! hører mig. Jeg skriver nu, hvad jeg vilde tale om jeg i dette Øjeblik skulde fremstilles for Guds Domstoel for at aflægge Regnskab. Jeg er saa levende overbevist om denne almindelige moralske Religion, som noget Menneske kan være, elsker den som min mest prøvede Sandhed saa inderlig, og føler dens Kraft til at styrke Mennesket til Dyd og trøste ham i Bekymringer saa stærkt, at jeg for min Deel ret indstændig vilde bede ethvert af mine Medmennesker, der mueligen betvivlede denne mig saa dyrebare Sandhed, at han for alting dog vilde beholde sine Tvivl hos sig selv, for ikke ved sammes Bekiendtgiørelse at giøre noget Menneske vaklende i sin Troe, eller betage ham sine hidtil havde Bevæggrunde til Dyd og Beroligelsesgrunde i Lidelser. Men – at {{sp|tvinge ham,}} at hindre ham med Magt, eller, om han desuagtet gik hen og be-<noinclude>{{kustode|kiendt-}}</noinclude> j3umc7vmi3q57o6b3fg3vmi4gwvk46y Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/81 104 125539 482135 2026-09-21T21:23:52Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan de giøre det med den mindste Møje i Verden. Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har tilfæl- les med alle Mennesker — Rettigheden at bekiendt- giøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her fra den Synspunkt, som ved denne hele Undersøg... 482135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||71}}</noinclude>kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan de giøre det med den mindste Møje i Verden. Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har tilfæl- les med alle Mennesker — Rettigheden at bekiendt- giøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her fra den Synspunkt, som ved denne hele Undersøgel- sen er den vigtigste, nemlig: det Forhold den staaer i til {{sp|Statens Vel}}. Thi det er unægteligt, at Regenten ene og allene har Magt {{sp|over Staten}} og Midlerne til dens Sikkerhed og Vældfærd, men aldeles ingen over de {{sp|medfødte Menneskerettigheder,}} saa- længe disse ikke komme i Strid med Staten og dens Velfærd. Naar nu selv {{sp|Meddelelsen af Tviv- lene}} mod den moralske Religion i og for sig aldrig kan skade Statens Vel, saa maatte en samvittigheds- fuld Regent ogsaa her lade den medfødte Rettighed, at meddele sine Tanker, være uforkrænket. — Her ere mine Grunde: 1.) Dyden, forsaavidt den er Grunden til Statens Vel d. e. tilskynder Undersaat-<noinclude>{{kustode|terne}}</noinclude> njs7j5nvtdyk2oxa5ml7k87akn99c60 482136 482135 2026-09-21T21:24:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||71}}</noinclude>kjendtgiorde sine Tvivl, at {{sp|straffe ham}} – det vilde jeg aldrig, om jeg endog var Kejser, og kan de giøre det med den mindste Møje i Verden. Jeg vilde sige enhver Fyrste, at det var Synd at anvende {{sp|physisk}} Magt, for at betage den ærlige Tvivler sin naturlige Rettighed, som han har tilfælles med alle Mennesker — Rettigheden at bekiendtgiøre sine Tvivl. Og jeg bedømmer ogsaa Sagen her fra den Synspunkt, som ved denne hele Undersøgelsen er den vigtigste, nemlig: det Forhold den staaer i til {{sp|Statens Vel}}. Thi det er unægteligt, at Regenten ene og allene har Magt {{sp|over Staten}} og Midlerne til dens Sikkerhed og Vældfærd, men aldeles ingen over de {{sp|medfødte Menneskerettigheder,}} saalænge disse ikke komme i Strid med Staten og dens Velfærd. Naar nu selv {{sp|Meddelelsen af Tvivlene}} mod den moralske Religion i og for sig aldrig kan skade Statens Vel, saa maatte en samvittighedsfuld Regent ogsaa her lade den medfødte Rettighed, at meddele sine Tanker, være uforkrænket. — Her ere mine Grunde: 1.) Dyden, forsaavidt den er Grunden til Statens Vel d. e. tilskynder Undersaat-<noinclude>{{kustode|terne}}</noinclude> iz1b9i4kab9ya75ykipf9aj7xatoxze Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/82 104 125540 482137 2026-09-21T21:31:04Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "terne til at være flittige, sædelige, fredelige, hus- holderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine tilstræk- kelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide tusind- fold Ulykker, som man paadrager sig ved de mod- satte Laster. Og jeg er overbevist om, at det Men- neske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til f. E. at være arbejdsom, han vilde blive... 482137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|72||}}</noinclude>terne til at være flittige, sædelige, fredelige, hus- holderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine tilstræk- kelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide tusind- fold Ulykker, som man paadrager sig ved de mod- satte Laster. Og jeg er overbevist om, at det Men- neske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til f. E. at være arbejdsom, han vilde blive den samme dovne Krop, om han end træde paa Gud og Udsdeligheden. Thi Bevistheden vil sige enhver, at han daglig gaaer til sit Arbejde, ledsaget af den Tanke: “Jeg skal leve, jeg skal “fortiene mit Brød, jeg skal underholde mine “Børn, jeg maa forskaffe mig Midlerne til For- “nøjelse, jeg maae søge at erhverve mig mine Fore- “sattes Yndest o. s. v.“, og at et Menneske nep- pe bringes til Flittighed, ved Tanken om at han kom- mer i Helvede, hvis han ikke arbeider. Naar nu den fordomsfrie Menneskeiagttager indseer, at Himmel og Helvede ikke engang ere de nærmesteBevæggrunde til børgerlig Dyd, men at alle Mennesker nærmest ledes ved Fordeel og Skade, og derved at de gode Love giøres gieldende, saa maa det vel være ligesaa indlysende for ham, at Staten ogsaa kan taale Athe-<noinclude>{{kustode|isten}}</noinclude> j2znpz4e1krbrczvxzym5v6dgc9i6wx 482138 482137 2026-09-21T21:33:13Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|72||}}</noinclude>terne til at være flittige, sædelige, fredelige, husholderiske, lydige o. s. v., beholder ogsaa {{sp|uden Troen paa Gud og Udødelighed,}} sine tilstrækkelige Bevæggrunde hvilke ligge i de mangfoldige Fordeele den forskaffer Menneskene, og ide tusindfold Ulykker, som man paadrager sig ved de modsatte Laster. Og jeg er overbevist om, at det Menneske, der ikke ved disse Motiver lader sig bevæge til f. E. at være arbejdsom, han vilde blive den samme dovne Krop, om han end troede paa Gud og Udødeligheden. Thi Bevistheden vil sige enhver, at han daglig gaaer til sit Arbejde, ledsaget af den Tanke: “Jeg skal leve, jeg skal fortiene mit Brød, jeg skal underholde mine Børn, jeg maa forskaffe mig Midlerne til Fornøjelse, jeg maae søge at erhverve mig mine Foresattes Yndest o. s. v.“, og at et Menneske neppe bringes til Flittighed, ved Tanken om at han kommer i Helvede, hvis han ikke arbeider. Naar nu den fordomsfrie Menneskeiagttager indseer, at Himmel og Helvede ikke engang ere de nærmeste Bevæggrunde til borgerlig Dyd, men at alle Mennesker nærmest ledes ved Fordeel og Skade, og derved at de gode Love giøres gieldende, saa maa det vel være ligesaa indlysende for ham, at Staten ogsaa kan taale Athe-<noinclude>{{kustode|isten}}</noinclude> 5rc413vthc4krbnox8jjtcn23m6htas Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/83 104 125541 482139 2026-09-21T21:40:02Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "isten, og lade hans menneskerettigheder være ukræn- kede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi han kun tør indskrænke dem under den Betingelse, {{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar skul- de lide}}. — I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen Kraft til at giøre Menne... 482139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||73}}</noinclude>isten, og lade hans menneskerettigheder være ukræn- kede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi han kun tør indskrænke dem under den Betingelse, {{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar skul- de lide}}. — I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen Kraft til at giøre Menneskene dydige. Thi jeg paastaaer jo blot at den, {{sp|forsaavidt Statens Vel hænger af den, ikke er det nærmeste}} Motiv til Dyd: hvormed jeg jo ingenluunde nægter at den er et {{sp|stort}} og fortreffeligt Middel, til at naae større Fuldkommenhed i Dyden. Et hverdags Menneske troer jeg enhver kan være, uden Religion: men til store og ædle Hand- linger, til Menneskekierlighed med Opofrelse, til viis Taalmodighed i trykkende Lidelser o. s. v. hæver os kun Religionen ene. Jeg afdisputerer derfor alde- les ikke Religionen sin Værd, men jeg nægter blot dens {{sp|Uundværlighed}} til almindelig Dyd, hvilken {{sp|Statens Vedligeholhelse fordrer}}. Og her-<noinclude>{{kustode|af}}</noinclude> fxxt3um9jhm7jjamhfchcb2opoongeo 482140 482139 2026-09-21T21:40:46Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||73}}</noinclude>isten, og lade hans menneskerettigheder være ukrænkede, uden for sig at befrygte nogen Skade; og at Regenten er {{sp|forbunden}} til at lade ham disse, fordi han kun tør indskrænke dem under den Betingelse, {{sp|at Staten}} ved deres Udøvelse {{sp|aabenbar skulde lide}}. — I øvrigt haaber jeg at forstandige læsere, af hvad jeg har sagt, ikke uddrage den Slutning at jeg slet ikke tilskriver den moralske Religion nogen Kraft til at giøre Menneskene dydige. Thi jeg paastaaer jo blot at den, {{sp|forsaavidt Statens Vel hænger af den, ikke er det nærmeste}} Motiv til Dyd: hvormed jeg jo ingenluunde nægter at den er et {{sp|stort}} og fortreffeligt Middel, til at naae større Fuldkommenhed i Dyden. Et hverdags Menneske troer jeg enhver kan være, uden Religion: men til store og ædle Handlinger, til Menneskekierlighed med Opofrelse, til viis Taalmodighed i trykkende Lidelser o. s. v. hæver os kun Religionen ene. Jeg afdisputerer derfor aldeles ikke Religionen sin Værd, men jeg nægter blot dens {{sp|Uundværlighed}} til almindelig Dyd, hvilken {{sp|Statens Vedligeholhelse fordrer}}. Og her-<noinclude>{{kustode|af}}</noinclude> ej9z54lao59zsc96lnirvm9kyezqarr Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/84 104 125542 482141 2026-09-21T21:47:32Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt, ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større Fuld- kommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi Regen- ten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om {{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han maatte ellers være berettiget til at hindre... 482141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|74||}}</noinclude>af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt, ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større Fuld- kommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi Regen- ten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om {{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han maatte ellers være berettiget til at hindre tusinde Udøvelser af de menneskelige Rettigheder, stedse un- der Paaskud {{sp|af højere Fuldkommenheds Be- fordring.}} 2.) Ligesaalidet kan man mod den frie Udøvel- se af Rettigheden at meddele sine Tanker, og følge lig ar bekiendtgiøre sine Tvivl mod Religionen, giø- re den Indvending, at man, skisndt Staten som Stat betragtet intet lider, derved dog i det ringeste ska- der Individet, som ved at læse disse Tvivl bliver uroe- lig og føres paa Afveje. Thi den blotte Skade som {{sp|en enkelt Person lider,}} kan ikke gjøre {{sp|min Ret ugyldig.}} Ellers maatte jeg ogsaa s. E. opgive min Ret at see ud af mit Vindue, naar en Kone stod i Fare for at forlide sig i mig, eller en Narr ærgrede sig til Døde sordie han ikke kan lide<noinclude>{{kustode|mit}}</noinclude> jpthavlfilh8oumisb66ecfcfa28qrp 482142 482141 2026-09-21T21:48:15Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|74||}}</noinclude>af følger det jeg vilde bevise nemlig Fyrstens Pligt, ogsaa at lade den ærlige Tvivlers Menneskerettighed forblive ukrænket. Thi at nogen her vilde indvende mig og sige at Regenten turde berøve Tvivleren sin Ret, fordi denne dog hindrede sin større Fuldkommenhed, er i sig selv en Urimelighed; thi Regenten skal blot bekymre sig om {{sp|Staten,}} og ikke om {{sp|Indvortes større Fuldkommenhed}}. Han maatte ellers være berettiget til at hindre tusinde Udøvelser af de menneskelige Rettigheder, stedse under Paaskud {{sp|af højere Fuldkommenheds Befordring.}} 2.) Ligesaalidet kan man mod den frie Udøvelse af Rettigheden at meddele sine Tanker, og følge lig ar bekiendtgiøre sine Tvivl mod Religionen, giøre den Indvending, at man, skisndt Staten som Stat betragtet intet lider, derved dog i det ringeste skader Individet, som ved at læse disse Tvivl bliver uroelig og føres paa Afveje. Thi den blotte Skade som {{sp|en enkelt Person lider,}} kan ikke gjøre {{sp|min Ret ugyldig.}} Ellers maatte jeg ogsaa s. E. opgive min Ret at see ud af mit Vindue, naar en Kone stod i Fare for at forlide sig i mig, eller en Narr ærgrede sig til Døde sordie han ikke kan lide<noinclude>{{kustode|mit}}</noinclude> iv4c24ys50ti3r1eztnjw44yt30uqaz Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/85 104 125543 482143 2026-09-21T21:51:54Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld, naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er 1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller 2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at bie- falde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen af disse ikke voldsom krænker nogen Menneskeret- tighed,... 482143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||75}}</noinclude>mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld, naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er 1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller 2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at bie- falde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen af disse ikke voldsom krænker nogen Menneskeret- tighed, saa kan hans Ret heller ikke betages ham, for en {{sp|tilfældig}} Skades Skyld, og allermindst af Regenten, da Staten intet taber ved denne til- fældige Skade, og, efter utallige Erfaringer, aldrig har tabt noget derved. 3.) Iøvrigt er det jo klart at der i {{sp|det Hele taget}} intet er at befrygte af {{sp|Atheismen.}} Thi der har igiennem alle Aarhundrede været Athei- ster (Gudsfornægtere) og atheistiske Bøger til, og Grundene for en Guds Tilværelse, have giennem Aarhundrede beholdt deres Styrke blandt Menne- skene, og vedligeholdt Troen paa Gud. Hvorfore altsaa skal Fyrsterne {{sp|nu først}} drage til Feldts mod Artheisterne, og blive Menneskerettighedernes Tyran- ner? {{sp|Physisk}} Magt hører under det borgerlige<noinclude>{{kustode|Liv.}}</noinclude> cyb9jy35cq4xb3gleny7nxi5eytvjrv 482144 482143 2026-09-21T21:52:52Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||75}}</noinclude>mit Ansigt. Almindelige Menneskerettigheder, kan aldeles ikke indskrænkes for nogen Enkelts Skyld, naar Skaden som deres Udøvelse foraarsager ikke er 1) {{sp|umiddelbar og Tvang medførende,}} eller 2) {{sp|voldsom krænker en Menneskerettighed selv.}} Da Tvivleren altsaa ikke tvinger noget Menneske til at læse hans Skrivter, eller til at biefalde hans Tvivl, følgelig ved Bekiendtgiørelsen af disse ikke voldsom krænker nogen Menneskerettighed, saa kan hans Ret heller ikke betages ham, for en {{sp|tilfældig}} Skades Skyld, og allermindst af Regenten, da Staten intet taber ved denne tilfældige Skade, og, efter utallige Erfaringer, aldrig har tabt noget derved. 3.) Iøvrigt er det jo klart at der i {{sp|det Hele taget}} intet er at befrygte af {{sp|Atheismen.}} Thi der har igiennem alle Aarhundrede været Atheister (Gudsfornægtere) og atheistiske Bøger til, og Grundene for en Guds Tilværelse, have giennem Aarhundrede beholdt deres Styrke blandt Menneskene, og vedligeholdt Troen paa Gud. Hvorfore altsaa skal Fyrsterne {{sp|nu først}} drage til Feldts mod Artheisterne, og blive Menneskerettighedernes Tyranner? {{sp|Physisk}} Magt hører under det borgerlige<noinclude>{{kustode|Liv.}}</noinclude> m52aavxco07woenf5n3lsftgyj0q00q Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/142 104 125544 482145 2026-09-21T22:01:44Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|{{sp|Trykfeil.}}}}}} Side 8. L. 11. Gienständer læs: Gienstænde - 9. - 10. Religionen - Religion - 17. - 18. Gemytsroe - Sindsroe - 18. - 6. mandlig - mandlige - 32. - 9. fra neden: Fuldkommengjørelse læs: Forædling. - 52. - 10. fra neden: den læs: en - 62 - 5. fra oven: vel - vil - 80. - 11. fra oven: umnelig læs: umueligt - 90. - 14. fra oven: foretrække læs: foretræffes - 105. - 3. fra neden: altsammen læs: alle tilsamm... 482145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Trykfeil.}}}}}} Side 8. L. 11. Gienständer læs: Gienstænde - 9. - 10. Religionen - Religion - 17. - 18. Gemytsroe - Sindsroe - 18. - 6. mandlig - mandlige - 32. - 9. fra neden: Fuldkommengjørelse læs: Forædling. - 52. - 10. fra neden: den læs: en - 62 - 5. fra oven: vel - vil - 80. - 11. fra oven: umnelig læs: umueligt - 90. - 14. fra oven: foretrække læs: foretræffes - 105. - 3. fra neden: altsammen læs: alle tilsammen - 109. - 8. fra neden: efter; og som læs: ikke<noinclude><references/></noinclude> bkfh8bdo84kt5ly07ijuyw27uj6wtdi Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/86 104 125545 482153 2026-09-21T22:16:36Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet. Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal fin- des i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa før- ge for, at (ikke uvidende Munke forepræke Legen- der og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og Aand opmunt... 482153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|76||}}</noinclude>Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet. Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal fin- des i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa før- ge for, at (ikke uvidende Munke forepræke Legen- der og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og Aand opmuntres til i Skrifter at udbrede fornuf- tig Religion, at foredrage for Folket grundige Be- viser for Sandheden og ved Natur og Erfaring at giøre den beskuelig o. s. v — Og naar han an- vender denne moralske Magt, ved hvilken Christus allene søgte at beherske Menneskeheden, og i hvilken Henseende han kaldte sig Konge (Joh. 18, 36), saa vil han kunne giøre alle Tvivlernes Skrifter uskadelige, uden at blive Menneskerettihedernes Ty- ran. — 4) Og denne Tvangs Undgaaelse, selv mod Van- troende, vil saameget mere være en viis Fyrstes Pligt, naar han erindrer sig, {{sp|at ved Indskrænkning}} i Rettigheden at tale og skrive {{sp|al Oplysning}} i Verden giøres umuelig. — Thi mantænke sig<noinclude>{{kustode|blot}}</noinclude> 80xma5m8u157pru1k8mnexdcmw59cp1 482154 482153 2026-09-21T22:17:25Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|76||}}</noinclude>Liv. Men Magt {{sp|ved Grunde}} (den moralske Magt) har til Hensigt at lede Tanken og Omdømmet. Ønsker altsaa Fyrsten at Religion og Dyd skal findes i hans Lande saa maa han ikke gaae frem ved Inqvisitorer og Soldater, men han maa sætte de moralske Kræfter i Virksomhed d. e. han maa sørge for, at (ikke uvidende Munke forepræke Legender og Skolastik, og derved selv frembringe Tvivlere og Vantroe, men at) Mænd i Landet af Hoved og Aand opmuntres til i Skrifter at udbrede fornuftig Religion, at foredrage for Folket grundige Beviser for Sandheden og ved Natur og Erfaring at giøre den beskuelig o. s. v — Og naar han anvender denne moralske Magt, ved hvilken Christus allene søgte at beherske Menneskeheden, og i hvilken Henseende han kaldte sig Konge (Joh. 18, 36), saa vil han kunne giøre alle Tvivlernes Skrifter uskadelige, uden at blive Menneskerettihedernes Tyran. — 4) Og denne Tvangs Undgaaelse, selv mod Vantroende, vil saameget mere være en viis Fyrstes Pligt, naar han erindrer sig, {{sp|at ved Indskrænkning}} i Rettigheden at tale og skrive {{sp|al Oplysning}} i Verden giøres umuelig. — Thi mantænke sig<noinclude>{{kustode|blot}}</noinclude> 02utt9p07oedaki5284awvhg6nymai2 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/87 104 125546 482155 2026-09-21T22:24:40Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion? Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om og mod Religionen, at takke for Christendommens Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af, naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet det, men indført spansk Ingvisition? 5.) Man lægge... 482155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||77}}</noinclude>blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion? Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om og mod Religionen, at takke for Christendommens Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af, naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet det, men indført spansk Ingvisition? 5.) Man lægge endnu hertil at Skrifter {{sp|imod}} Religionen, til alletider have forskaffet {{sp|Reli- gionen, selv}} den største {{sp|Nytte}}. Maa man ikke takke Tvivlernes skarpsindige Indvendninger for, at Religionslærerne have tænkt mere efter, berigtiget deres Begreber , forkastet gamle og ubrugelige Be- viser, givet de brugelige mere Grundighed, Lys og Styrke, kort, mere oplyst Sandheden og grundfæ- ster Menneskenes Troer. Maa man ikke ansee vore Tiders hele Fremskridt i Religionskundskaber og Seieren over saa mange rasende Fordomme, som en velgjørende Følge af den Friemodighed, hvilken Fyrsterne tilstaae Skribenterne? Og vilde selv de herligste Foranstaltninger, for Religion, Opdragelse, Folke- Undervisning tc. have den Fremgang, og<noinclude>{{kustode|finde}}</noinclude> qp12167stjyv1lh6961pvr8sclqriiz 482156 482155 2026-09-21T22:25:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||77}}</noinclude>blot et hedensk Land, og antage, at enhver Regent har Ret til med Magt at hindre dem, som vilde foredrage Tvivl mod den i Landet herskende Religion? Hvorledes skulde Oplysningen begynde? Og have vi ikke ene og alene Rettigheden at tale frit, endog om og mod Religionen, at takke for Christendommens Indførelse? Hvor var Jesu Evangelium bleven af, naar Roms tollerante Røgiering ikke havde beskyttet det, men indført spansk Ingvisition? 5.) Man lægge endnu hertil at Skrifter {{sp|imod}} Religionen, til alletider have forskaffet {{sp|Religionen, selv}} den største {{sp|Nytte}}. Maa man ikke takke Tvivlernes skarpsindige Indvendninger for, at Religionslærerne have tænkt mere efter, berigtiget deres Begreber , forkastet gamle og ubrugelige Beviser, givet de brugelige mere Grundighed, Lys og Styrke, kort, mere oplyst Sandheden og grundfæster Menneskenes Troer. Maa man ikke ansee vore Tiders hele Fremskridt i Religionskundskaber og Seieren over saa mange rasende Fordomme, som en velgjørende Følge af den Friemodighed, hvilken Fyrsterne tilstaae Skribenterne? Og vilde selv de herligste Foranstaltninger, for Religion, Opdragelse, Folke-Undervisning &c. have den Fremgang, og<noinclude>{{kustode|finde}}</noinclude> q05e3ahjvhw9n6stf04c6vj4jqdbmzb Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/88 104 125547 482157 2026-09-21T22:30:42Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "finde den Indgang, naar Monarken ikke yndede Tale- og Skrive-Friheden? 6.) Endelig tage man i Betragtning at ved Indskrænkning af Rettigheden, ogsaa over Religio- nen frimodig at yttre sine Tanker, tilintetgjøres de utallige Fordele, hvilke jeg forhen har udviklet, og at der paa den anden Side ved enhver Indskrænk- ning vil opstaae det skændigste {{sp|Sandheds Mono- pol}}, som truer Verden med Tyranie, skadelige Hierarkie, Barbarie og Ove... 482157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|78||}}</noinclude>finde den Indgang, naar Monarken ikke yndede Tale- og Skrive-Friheden? 6.) Endelig tage man i Betragtning at ved Indskrænkning af Rettigheden, ogsaa over Religio- nen frimodig at yttre sine Tanker, tilintetgjøres de utallige Fordele, hvilke jeg forhen har udviklet, og at der paa den anden Side ved enhver Indskrænk- ning vil opstaae det skændigste {{sp|Sandheds Mono- pol}}, som truer Verden med Tyranie, skadelige Hierarkie, Barbarie og Overtroe, og — man sige da, om det ikke er den grundigste Paastand: {{sp|At en viis Regent paa ingen Maade voldsom bør indskrænke Skrivning om og mod Religionen}} d. e. om eller mod noget af det som Regenten eller Undersaatterne maatte ansee for Religion: {{sp|ja, at han slet ikke behøver at bekymre sig om Religionen,}} men {{sp|skal lade}} den menneskelige Forstand, {{sp|sin frie Gang:}} over- beviist om at kun {{sp|borgerlige}} Handlinger skal ledes ved {{sp|physisk}} Magt, Tanker og Domme derimod blot ved Grundes og Underviisnings {{sp|moralske Magt:}} og at man i det højeste tør indskrænke hiin Rettighed i Henseende til {{sp|{{bindestreg1|Fremstillelses-Maa|Fremstillelses-Maaden}}}}<noinclude>{{kustode|{{sp|den}}}}</noinclude> ry78d89d6urxe8ybb9gbyxaziigicfk Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/89 104 125548 482158 2026-09-21T22:38:43Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. — {{streg|6em}} <section end="XI" /><section begin="XII" /> {{c|{{større|XII.|150%}}}} {{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser, indly- sende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg tillige prøve at opløs... 482158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||79}}</noinclude><section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. — {{streg|6em}} <section end="XI" /><section begin="XII" /> {{c|{{større|XII.|150%}}}} {{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser, indly- sende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg tillige prøve at opløse de betydeligste Indvendinger og Samvittighedstvivl, der endnu kunde forurolige en eller anden. 1.) Naar jeg paastaaer, at ethvert Menneske maa have uindskrænket Ret til, i Særdeleshed i Hensigt til Religionen, at meddele det han erkien- der for Sandhed, saa vil en svag Christen maaske endnu indvende og siger “Ja, {{sp|Sandhed}} maa en- hver frit meddele og bekekiendtgivre men ikke Vild- farelse“. — Denne Indvending røber blot Svaghed i Ef- kertanken, den siger saameget som slet intet. Thi I, som giøre denne Indvending, I {{sp|kalde}} jo blot <section end="XII" /><noinclude>{{kustode|det}}</noinclude> sdkrh11v3ib0j19361qg7sil6ysp0r8 482159 482158 2026-09-21T22:39:47Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||79}}</noinclude><section begin="XI" />{{sp|{{bindestreg2|den|Fremstillelses-Maaden}}}} d. e. fordre at enhver Skribent skal afholde sig fra nedrig og pøbelagtig Vittighed og Spot. — {{streg|6em}} <section end="XI" /><section begin="XII" /> {{c|{{større|XII.|150%}}}} {{startbogstav2|O}}g for at giøre dette store og for Menneskeheden yderst vigtige Resultat af mine Iagttagelser, indlysende for alle, endog de svageste Læsere, saa vil jeg tillige prøve at opløse de betydeligste Indvendinger og Samvittighedstvivl, der endnu kunde forurolige en eller anden. 1.) Naar jeg paastaaer, at ethvert Menneske maa have uindskrænket Ret til, i Særdeleshed i Hensigt til Religionen, at meddele det han erkiender for Sandhed, saa vil en svag Christen maaske endnu indvende og siger “Ja, {{sp|Sandhed}} maa enhver frit meddele og bekekiendtgivre men ikke {{sp|Vildfarelse}}“. — Denne Indvending røber blot Svaghed i Eftertanken, den siger saameget som slet intet. Thi I, som giøre denne Indvending, I {{sp|kalde}} jo blot <section end="XII" /><noinclude>{{kustode|det}}</noinclude> a855m89812jyhtrpf88xa4zxkhap6v9 Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/90 104 125549 482160 2026-09-22T11:08:44Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri- melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske medde- ler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhv... 482160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|80||}}</noinclude>det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri- melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske medde- ler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhver ærligen det for sandt, som han troer, og bekiendt- giør andre som sin Troe? Altsaa er det jo umuelig, at et Menneske kan meddele andet end sin Sand- hed d. e. sine Forestillinger, som han holder for sande. — Eller kunne I fornuftigvis fordre me- re? Kunne I forlange at det der er ham Sand- hed ogsaa alletider skal være eder Sandhed — at hans Forestillinger {{sp|aldrig}} skulde {{sp|afvige}} fra eders, følgelig {{sp|aldrig}} skulle være {{sp|Vildfarelse}} i eders Øjne – og at han, i Tilfælde at {{sp|I holdte hans}} Sandhed for Vildfarelse, {{sp|skulle fortie den?}} Kunne I fordre dette? paa hvad Grund? — Og naar I vilde fordre det, maatte den i eders Øjne {{sp|Vildfarende}} da ikke ogsaa {{sp|fordre}} at I skulle {{sp|fortie eders Sandhed,}} saasnart den i hans Øjne var Vildfarelse? Er det eene Menneske ikke lige-<noinclude>{{kustode|saa}}</noinclude> cfhdbymoimyz1x81d8tfbnb52fjxjwa 482161 482160 2026-09-22T11:09:41Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|80||}}</noinclude>det Vildfarelse, som I holde derfor, d. e. — det som ikke stemmer overeens med hvad I {{sp|ansee}} for Sandhed. Altsaa er eders Fordring jo højst uri- melig. Thi hvad ethvert Menneske forestiller sig og troer, det er ham jo saaledes {{sp|Sandhed}}, og ikke Vildfarelse. Hvad vil I altsaa sige dermed, at I forlange: et Menneske skal {{sp|kun meddele andre Sandhed?}} Er ikke alt hvad et Menneske meddeler det andet Sandhed? d. e. anseer ikke enhver ærligen det for sandt, som han troer, og bekiendtgiør andre som sin Troe? Altsaa er det jo umuelig, at et Menneske kan meddele andet end sin Sandhed d. e. sine Forestillinger, som han holder for sande. — Eller kunne I fornuftigvis fordre mere? Kunne I forlange at det der er ham Sandhed ogsaa alletider skal være eder Sandhed — at hans Forestillinger {{sp|aldrig}} skulde {{sp|afvige}} fra eders, følgelig {{sp|aldrig}} skulle være {{sp|Vildfarelse}} i eders Øjne – og at han, i Tilfælde at {{sp|I holdte hans}} Sandhed for Vildfarelse, {{sp|skulle fortie den?}} Kunne I fordre dette? paa hvad Grund? — Og naar I vilde fordre det, maatte den i eders Øjne {{sp|Vildfarende}} da ikke ogsaa {{sp|fordre}} at I skulle {{sp|fortie eders Sandhed,}} saasnart den i hans Øjne var Vildfarelse? Er det eene Menneske ikke lige-<noinclude>{{kustode|saa}}</noinclude> ca5mkds522of09jedjhjndlqk42jpwh Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/91 104 125550 482162 2026-09-22T11:25:42Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder, hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}} Skab- ninger, tilstaaes alle? 2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden ”er paa vor Side, og at de, der foredrage Lære- ”sætninger, der ikke stemme overens med vore Læ- ”resætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og ”med Sikkerhed hindre dem heri.” Jeg vil lade det staae derhen, om I {{sp|vide- det saa vist:}} eller om ikke saarere... 482162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||81}}</noinclude>saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder, hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}} Skab- ninger, tilstaaes alle? 2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden ”er paa vor Side, og at de, der foredrage Lære- ”sætninger, der ikke stemme overens med vore Læ- ”resætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og ”med Sikkerhed hindre dem heri.” Jeg vil lade det staae derhen, om I {{sp|vide- det saa vist:}} eller om ikke saarere eders formeen- ne Tilvissevidende er en blot Følge af Opdragelsen, og en lang Vane. — Jeg vil i blot blive staaende derved, at denne Slutning I deraf drage, er falsk, fordi den beviser for meget, og givet eders Modstan- dere den samme Ret i Hænderne med eder, som i nægte dem. Tænker kun lidet efter. I sluttede saaledes: {{sp|Den der er vis paa,}} at han har Sandheden paa sin Side, {{sp|han tør hindre andre}} iat bekiendegiøre en Vildfarelse. Nu ere vi visse paa o. s. v. Altsaa o. s, v. Ikke sandt! saaledes vat eders Siutning? Velan. Det er altsaa eders egen Tilstaaelse, at alle Mennesker, der {{sp|ere visse paa,}} at de have Sandheden paa deres Side, ogsaa<noinclude> {{hoved||F.|{{kustode|besidde}}}}</noinclude> 512n3uedzrcuu95w4tym795v1s9k0hv 482163 482162 2026-09-22T11:29:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ "Velan"? 482163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||81}}</noinclude>saa godt som dat andet? Maae ikke de Rettigheder, hvilke Gud, tilligemed Kraften, til delte {{sp|alle}} Skabninger, tilstaaes alle? 2.) {{sp|”Men vi vide tilvisse,}} at Sandheden er paa vor Side, og at de, der foredrage Læresætninger, der ikke stemme overens med vore Læresætninger, lære Vildfarelse og altsaa kunne vi og med Sikkerhed hindre dem heri.” Jeg vil lade det staae derhen, om I {{sp|videdet saa vist:}} eller om ikke saarere eders formeenne Tilvissevidende er en blot Følge af Opdragelsen, og en lang Vane. — Jeg vil i blot blive staaende derved, at denne Slutning I deraf drage, er falsk, fordi den beviser for meget, og givet eders Modstandere den samme Ret i Hænderne med eder, som i nægte dem. Tænker kun lidet efter. I sluttede saaledes: {{sp|Den der er vis paa,}} at han har Sandheden paa sin Side, {{sp|han tør hindre andre}} iat bekiendegiøre en Vildfarelse. Nu ere vi visse paa o. s. v. Altsaa o. s, v. Ikke sandt! saaledes vat eders Siutning? Velan. Det er altsaa eders egen Tilstaaelse, at alle Mennesker, der {{sp|ere visse paa,}} at de have Sandheden paa deres Side, ogsaa<noinclude> {{hoved||F.|{{kustode|besidde}}}}</noinclude> icfkv3dxyc31buj8md3iyv650cr3iyq Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/92 104 125551 482164 2026-09-22T11:38:19Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed {{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie? Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste... 482164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|82||}}</noinclude>besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed {{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie? Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste det {{sp|tilvisse}}. Deres Overbevisning om den mo- saiske Religion og alle den Jødiske Kirkes daværen- de Lærdomme, var gandske vist ligesaa fast, som eders Overbeviisning om {{sp|vores}} Kirkes Læresætnin- ger: Dem var {{sp|Jerusalem}} det, {{sp|Rom}} er eder, og deres {{sp|Ypperste Præst,}} det {{sp|Paven}} er eder. Om deres Religions Guddommelighed vare de lige- saa fuldkommen overbeviste, som I ere om eders. — O! saa lærer dog at indsee, at enhver, der i æders Øjne farer vild, holder Vildfarelse for Sand- hed, og er ligesaa vis paa denne sin Sandhed; som I ere paa {{sp|eders:}} at det altsaa er urimeligt, at slut- te: Fordie {{sp|jeg}} er vis paa, at jeg har Sandheden paa min Side, og at hin farer vild, saa tør {{sp|kun jeg}} tale, og {{sp|han}} skal tie; siden den anden netop<noinclude>{{kustode|kan}}</noinclude> dz2w49u3u23yx42ppezft7lyywpc7xy 482165 482164 2026-09-22T11:39:13Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|82||}}</noinclude>besidde den Rettighed, at udbrede {{sp|deres}} Sandhed {{sp|allene,}} og at betage alle tem, som de med fast Overbevisning ansee for Vildfarende eller endog for Forførere deres Rettighed, og bringe dem til at tie? Siger mig er det ikke eders Tilstaaelse? —— Nu saa havde Jøderne ogsaa fuldkommen Ret til at hindre Jesus iat bekjendtgiøre sit Evangelium, og at straffe ham som en Forfører. Og de have altsaa med Føje stødt ham fra sig. Thi de vidste det {{sp|tilvisse}}. Deres Overbevisning om den mosaiske Religion og alle den Jødiske Kirkes daværende Lærdomme, var gandske vist ligesaa fast, som eders Overbeviisning om {{sp|vores}} Kirkes Læresætninger: Dem var {{sp|Jerusalem}} det, {{sp|Rom}} er eder, og deres {{sp|Ypperste Præst,}} det {{sp|Paven}} er eder. Om deres Religions Guddommelighed vare de ligesaa fuldkommen overbeviste, som I ere om eders. — O! saa lærer dog at indsee, at enhver, der i æders Øjne farer vild, holder Vildfarelse for Sandhed, og er ligesaa vis paa denne sin Sandhed; som I ere paa {{sp|eders:}} at det altsaa er urimeligt, at slutte: Fordie {{sp|jeg}} er vis paa, at jeg har Sandheden paa min Side, og at hin farer vild, saa tør {{sp|kun jeg}} tale, og {{sp|han}} skal tie; siden den anden netop<noinclude>{{kustode|kan}}</noinclude> o3wwd6iwv28yztbbucm6nnlwmvwuttj