Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 125552 482166 2026-09-22T12:40:31Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "kan og maa bruge den samme Slutning mod eder. — 3.) ”Men derfor ere der Lærere til, sige I ”videre, hvilke have Ret til at meddele deres Tanker. ”Derfore har man ogsaa indskrænket denne Rettig- ”hed til disse allene: fordi Guds Øjemed, Menne- ”enes Undervisning og Dyds og Sandheds Ud- ”bredelse, derved tilstrækkeligen opnaaes.” Denne Indvending har netop den Feil, at den beviser formeget. Thi deraf vilde følge, at ingen turde lære, d. e. meddel... 482166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||83}}</noinclude>kan og maa bruge den samme Slutning mod eder. — 3.) ”Men derfor ere der Lærere til, sige I ”videre, hvilke have Ret til at meddele deres Tanker. ”Derfore har man ogsaa indskrænket denne Rettig- ”hed til disse allene: fordi Guds Øjemed, Menne- ”enes Undervisning og Dyds og Sandheds Ud- ”bredelse, derved tilstrækkeligen opnaaes.” Denne Indvending har netop den Feil, at den beviser formeget. Thi deraf vilde følge, at ingen turde lære, d. e. meddele andre sine Forestillinger og Indsigter. Saa turde Forældre heller ikke meddele deres Børn deres Indsigter, naar de ikke selv vare autoriserede Lærere. Saa turde heller ingen frem- staae som Skribent, der ikke var autoriseret Lærer. Indsee Inn Urimeligheden i eders Slutning? Man har blot indført Lærere i Verden, for Mængdens og Børns Skyld, daa det at der kunde være et eget Slags Mennesker, der opofrede sig til Undervis- ningen; men sandelig ikke i den Hensigt, at dette Slags Mennesker {[sp|ene}} skulde have Ret til, at med- dele sine Indsigter. — Hvorledes kunne i altsaa troe, at Rettigheden derved ophører at være en al-<noinclude> {{hoved||F 2|{{kustode|mindelig}}}}</noinclude> nto9cprwsrq3pb9lk9ekh2exm03o7kt 482167 482166 2026-09-22T12:41:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||83}}</noinclude>kan og maa bruge den samme Slutning mod eder. — 3.) ”Men derfor ere der Lærere til, sige I videre, hvilke have Ret til at meddele deres Tanker. Derfore har man ogsaa indskrænket denne Rettighed til disse allene: fordi Guds Øjemed, Menneenes Undervisning og Dyds og Sandheds Udbredelse, derved tilstrækkeligen opnaaes.” Denne Indvending har netop den Feil, at den beviser formeget. Thi deraf vilde følge, at ingen turde lære, d. e. meddele andre sine Forestillinger og Indsigter. Saa turde Forældre heller ikke meddele deres Børn deres Indsigter, naar de ikke selv vare autoriserede Lærere. Saa turde heller ingen fremstaae som Skribent, der ikke var autoriseret Lærer. Indsee Inn Urimeligheden i eders Slutning? Man har blot indført Lærere i Verden, for Mængdens og Børns Skyld, daa det at der kunde være et eget Slags Mennesker, der opofrede sig til Undervisningen; men sandelig ikke i den Hensigt, at dette Slags Mennesker {[sp|ene}} skulde have Ret til, at meddele sine Indsigter. — Hvorledes kunne i altsaa troe, at Rettigheden derved ophører at være en al-<noinclude> {{hoved||F 2|{{kustode|mindelig}}}}</noinclude> 98d1ypb2wgv6ec1z6i3okn8wc939cvb 104 125553 482168 2026-09-22T12:47:38Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=60|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Der lød en ny Skoggerlatter, thi det er en gammel Vittighed blandt Elefantjægerne, og det betyder saa meget som aldrig. Der gives store, jævne Lysninger rundt om i Skovene, som man kalder for »Elefanternes Balsale,« men selv disse findes kun rent tilfældigt, og intet Menneske har nogensinde set Elefanterne danse. Naar en Fører praler af sin Dygtighed og sit Mod, siger de andre Førere: »Naa, og hvornaar har du set Elefanterne danse?« Kala Nag satte lille Toomai ned, og han bukkede igen helt ned til Jorden og gik sin Vej med sin Fader. Han gav Sølvmønten til sin Moder, som sad og puslede med hans lille Broder, og saa blev de alle satte op paa Kala Nags Ryg, og hele Rækken af gryntende og vrælende Elefanter marscherede ned ad Bjærgstien ned mod Sletterne. Det blev en meget livlig Marsch; det sørgede de nye Elefanter for, idet de gjorde Spektakler ved hvert Vadested og maatte kæles for eller have Bank hvert Øjeblik. Store Toomai prikkede Kala Nag ondskabsfuldt med Pigkæppen, thi han var meget vred, men lille Tomai var altfor lykkelig til at kunne tale. Petersen Sahib havde lagt Mærke til ham og givet ham Penge, og derfor havde han samme Følelse<noinclude><references/></noinclude> fdlyts9y8uee63rthonntdzb3v6llmr 104 125554 482169 2026-09-22T12:48:56Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "mindelig Rettighed for alle Mennesker? — Og om en Stat ogsaa virkelig udelukkende havde tilstaaet Lærerne denne Ret, saa vilde deraf endnu ikke følge noget. Thi hvad der engang er almindelig Menne- skeret, det kan ingen lovgivende Magt overdrage til nogle enkelte allene, og, om det skeer, saa er det Tyrannie og Indgreb i Skaberens Villie, der gav alle Mennesker Fornuft og Sprog, og følgelig Ret, at bruge begge. Og hvad Gud og Naturen gav mig, de... 482169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|84||}}</noinclude>mindelig Rettighed for alle Mennesker? — Og om en Stat ogsaa virkelig udelukkende havde tilstaaet Lærerne denne Ret, saa vilde deraf endnu ikke følge noget. Thi hvad der engang er almindelig Menne- skeret, det kan ingen lovgivende Magt overdrage til nogle enkelte allene, og, om det skeer, saa er det Tyrannie og Indgreb i Skaberens Villie, der gav alle Mennesker Fornuft og Sprog, og følgelig Ret, at bruge begge. Og hvad Gud og Naturen gav mig, det kan intet Menneske uden Tyranie berøve mig. Og hvad vare selv eders Lærere, haar ikke an- dre med Fornuft begavede Mennesker havde udøvet og endnu udøvede Rettigheden at meddele sig? Hvor havde de faaet deres philosophiske Indsigter, naar de ikke havde lært dem i de Viises Skoler og af deres Skrifter? Hvor havde de da lært at forstaae deres Bibel, og tolke den for eder, naar ikke andre Mennesker, af hvilke der gaves mange tusinde som ikke vare autoriserede Lærere, havde meddelt dem den- ne Kunst ved deres Skrifter? — Kan altsaa Lære- standen indskrænke hiin Menneskerettighed? — Og vide I vel, at hiine Guds Øjemed bort- falde ved en saadan Indskrænkning? Vide I vel,<noinclude>{{kustode|at}}</noinclude> f12v7kyf0zj0inm4vfihsvyqj67sw3v 482170 482169 2026-09-22T12:49:53Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|84||}}</noinclude>mindelig Rettighed for alle Mennesker? — Og om en Stat ogsaa virkelig udelukkende havde tilstaaet Lærerne denne Ret, saa vilde deraf endnu ikke følge noget. Thi hvad der engang er almindelig Menneskeret, det kan ingen lovgivende Magt overdrage til {{sp|nogle enkelte}} allene, og, om det skeer, saa er det Tyrannie og Indgreb i Skaberens Villie, der gav alle Mennesker Fornuft og Sprog, og følgelig Ret, at bruge begge. Og hvad Gud og Naturen gav mig, det kan intet Menneske uden Tyranie berøve mig. Og hvad vare selv eders Lærere, haar ikke andre med Fornuft begavede Mennesker havde udøvet og endnu udøvede Rettigheden at meddele sig? Hvor havde de faaet deres philosophiske Indsigter, naar de ikke havde lært dem i de Viises Skoler og af deres Skrifter? Hvor havde de da lært at forstaae deres Bibel, og tolke den for eder, naar ikke andre Mennesker, af hvilke der gaves mange tusinde som ikke vare autoriserede Lærere, havde meddelt dem denne Kunst ved deres Skrifter? — Kan altsaa Lærestanden indskrænke hiin Menneskerettighed? — Og vide I vel, at hiine Guds Øjemed bortfalde ved en saadan Indskrænkning? Vide I vel,<noinclude>{{kustode|at}}</noinclude> 1k0ohx2mhq76yqe2vjuupbb1jppa7el 104 125555 482171 2026-09-22T12:54:09Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "at Oplysning og Tilvært i Sandheds-Kundskab ikke kan bestaae uden at denne Rettighed er alminde- lig? — Erindrer eder blot hine Barbariets mørke Tider —— og spørger Historien, om Oprindelsen til hiin Tids Overtroe og Uvidenhed. Den vil sige eder, at just dette var Kilden til Fordærvelsen, at Kirkens Lærere havde tilegner sig Rettigheden ene at tænke og tale om Religionen. Deraf kom det jo, at hine Tiders uvidende Præster tyraniserede all... 482171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||85}}</noinclude>at Oplysning og Tilvært i Sandheds-Kundskab ikke kan bestaae uden at denne Rettighed er alminde- lig? — Erindrer eder blot hine Barbariets mørke Tider —— og spørger Historien, om Oprindelsen til hiin Tids Overtroe og Uvidenhed. Den vil sige eder, at just dette var Kilden til Fordærvelsen, at Kirkens Lærere havde tilegner sig Rettigheden ene at tænke og tale om Religionen. Deraf kom det jo, at hine Tiders uvidende Præster tyraniserede alle Menneskers Forstand: at læg Mand maatte troe og eftersnakke de urimeligste Ting: at Lærerne forfulgte alle andre fornuftige Mennesker til Døden der vilde med- dele deres bedre Indsigter og giøre Verden klogere. — O overveier dette nøje, og uddrager deraf den Slut- ning, at Rettigheden, beskedent at meddele sine Tanker og Indsigter om Religion og alle andre Ef- tertænkningens Giensiænder er en aldeles hellig og uforkrænkelig Menneskerettighed, der ikke maae for menes noget Mennske, ikke indskrænkes til nogen Stand eller Selskøb; om vi ikke ville staae Fare for atter at hensynke i Barbarie og Overtroe. — {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude>{{kustode|{{større|XIII.|150%}}}}</noinclude> p6gpv9qdc0r8cnh5bzanf9azzd1dv8k 482172 482171 2026-09-22T13:20:39Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||85}}</noinclude>at Oplysning og Tilvært i Sandheds-Kundskab ikke kan bestaae uden at denne Rettighed er almindelig? — Erindrer eder blot hine Barbariets mørke Tider —— og spørger Historien, om Oprindelsen til hiin Tids Overtroe og Uvidenhed. Den vil sige eder, at just dette var Kilden til Fordærvelsen, at Kirkens Lærere havde tilegner sig Rettigheden ene at tænke og tale om Religionen. Deraf kom det jo, at hine Tiders uvidende Præster tyraniserede alle Menneskers Forstand: at læg Mand maatte troe og eftersnakke de urimeligste Ting: at Lærerne forfulgte alle andre fornuftige Mennesker til Døden der vilde meddele deres bedre Indsigter og giøre Verden klogere. — O overveier dette nøje, og uddrager deraf den Slutning, at Rettigheden, beskedent at meddele sine Tanker og Indsigter om Religion og alle andre Eftertænkningens Giensiænder er en aldeles hellig og uforkrænkelig Menneskerettighed, der ikke maae formenes noget Mennske, ikke indskrænkes til nogen Stand eller Selskøb; om vi ikke ville staae Fare for atter at hensynke i Barbarie og Overtroe. — {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude>{{kustode|{{større|XIII.|150%}}}}</noinclude> ajnv0jbvrsflw6069ei7yzpnbbzdap8 482173 482172 2026-09-22T13:21:50Z TorbenTT 3431 482173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||85}}</noinclude>at Oplysning og Tilvært i Sandheds-Kundskab ikke kan bestaae uden at denne Rettighed er almindelig? — Erindrer eder blot hine Barbariets mørke Tider — og spørger Historien, om Oprindelsen til hiin Tids Overtroe og Uvidenhed. Den vil sige eder, at just dette var Kilden til Fordærvelsen, at Kirkens Lærere havde tilegner sig Rettigheden ene at tænke og tale om Religionen. Deraf kom det jo, at hine Tiders uvidende Præster tyraniserede alle Menneskers Forstand: at læg Mand maatte troe og eftersnakke de urimeligste Ting: at Lærerne forfulgte alle andre fornuftige Mennesker til Døden der vilde meddele deres bedre Indsigter og giøre Verden klogere. — O overveier dette nøje, og uddrager deraf den Slutning, at Rettigheden, beskedent at meddele sine Tanker og Indsigter om Religion og alle andre Eftertænkningens Giensiænder er en aldeles hellig og uforkrænkelig Menneskerettighed, der ikke maae formenes noget Mennske, ikke indskrænkes til nogen Stand eller Selskøb; om vi ikke ville staae Fare for atter at hensynke i Barbarie og Overtroe. — {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude>{{kustode|{{større|XIII.|150%}}}}</noinclude> qqrktxkm20zvjvif5s9e3xtgiuye78j 104 125556 482174 2026-09-22T13:33:42Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|XIII.|150%}}}} {{startbogstav2|”M}}en naar nu Menneskene saaledes ikke længere ”vare bundne til nogen Lovebestemt d. e. foreskreven ”Troe: men oven i Kjøbet skulde have Ret til højt ”at forkynde og offentlig bekiendegiøre deres Tan- ”ker og Meninger, saa vilde dette foraarsage en ”skrækkelig Forvirrelse i Verden, i Særdeleshed blandt ”menig Mand.” — Hertil svarer jeg {{sp|for det første:}} Sæt at den- ne Rettigheds Udøvelse for..." 482174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|86||}}</noinclude>{{c|{{større|XIII.|150%}}}} {{startbogstav2|”M}}en naar nu Menneskene saaledes ikke længere ”vare bundne til nogen Lovebestemt d. e. foreskreven ”Troe: men oven i Kjøbet skulde have Ret til højt ”at forkynde og offentlig bekiendegiøre deres Tan- ”ker og Meninger, saa vilde dette foraarsage en ”skrækkelig Forvirrelse i Verden, i Særdeleshed blandt ”menig Mand.” — Hertil svarer jeg {{sp|for det første:}} Sæt at den- ne Rettigheds Udøvelse foraarsagede nogen Forvir- ring, ophørte den derfor at være en Rettighed? — Hvad om en Regents Undersaattere, i Tilfælde at Regenten udgav nogle Forordninger, der hos visse Laug eller blandt Adeten eller paa anden Maade for- aarsagede nogen Forvirring, sagde, at han derfor ikke maatte udøve sin Rettighed? — Altsaa erindrer eder blot; {{sp|Hvad der engang er almindelig Menneskereteighed, der kan ikke ophæ- ves ved nogen tilfældig Skade,}} som det mueligt her og der kunde foraarsage! — og saa meget mindre, siden Menneskehedens Rettigheder foregaae alle andre Rettigheder. — Endnu et Exempel — I sige, alt Kiønnets Forplantelse er en Rettighed<noinclude>{{kustode|til-}}</noinclude> erecwfsp0xkc35fiwq0mbysogjym1ao 482175 482174 2026-09-22T13:34:23Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|86||}}</noinclude>{{c|{{større|XIII.|150%}}}} {{startbogstav2|”M}}en naar nu Menneskene saaledes ikke længere vare bundne til nogen Lovebestemt d. e. foreskreven Troe: men oven i Kjøbet skulde have Ret til højt at forkynde og offentlig bekiendegiøre deres Tanker og Meninger, saa vilde dette foraarsage en skrækkelig Forvirrelse i Verden, i Særdeleshed blandt menig Mand.” — Hertil svarer jeg {{sp|for det første:}} Sæt at denne Rettigheds Udøvelse foraarsagede nogen Forvirring, ophørte den derfor at være en Rettighed? — Hvad om en Regents Undersaattere, i Tilfælde at Regenten udgav nogle Forordninger, der hos visse Laug eller blandt Adeten eller paa anden Maade foraarsagede nogen Forvirring, sagde, at han derfor ikke maatte udøve sin Rettighed? — Altsaa erindrer eder blot; {{sp|Hvad der engang er almindelig Menneskereteighed, der kan ikke ophæves ved nogen tilfældig Skade,}} som det mueligt her og der kunde foraarsage! — og saa meget mindre, siden Menneskehedens Rettigheder foregaae alle andre Rettigheder. — Endnu et Exempel — I sige, alt Kiønnets Forplantelse er en Rettighed<noinclude>{{kustode|til-}}</noinclude> 33jqwhtc4zl3rnytp0ihfeuzcrbh0ch 104 125557 482176 2026-09-22T13:43:18Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tilfælles for alle Mennesker og Dyr. Men hvad om nu En vilde indvende og sige: ”Fordie Dyrene ved at udøve denne Rettighed, biebringe Børnene visse Begreber der kan være dem skadelige og for- aarsage allehaande Fordærvelse i den moralske Ver- den, derfore have Dyrene forbrudt deres Ret, og man maa hindre den i at udøve den.” Vilde I ikke ansee der Menneske der paastod saadant for en Taabe? Var det nu ikke ligesaa urimeligt, at ville ophæve Retti... 482176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||87}}</noinclude>tilfælles for alle Mennesker og Dyr. Men hvad om nu En vilde indvende og sige: ”Fordie Dyrene ved at udøve denne Rettighed, biebringe Børnene visse Begreber der kan være dem skadelige og for- aarsage allehaande Fordærvelse i den moralske Ver- den, derfore have Dyrene forbrudt deres Ret, og man maa hindre den i at udøve den.” Vilde I ikke ansee der Menneske der paastod saadant for en Taabe? Var det nu ikke ligesaa urimeligt, at ville ophæve Rettigheden at tænke og tale, fordi ved den- ne Rets Udøvelse, tilligemed Sandheden mangen Vildfarelse blev udspredt og altsaa mangen misledt? — Saa maatte jo Ufrudtet ikke apvore tillige — Eftertænker denne Jesu Lignelse noget nøjere. — {{sp|For det andet:}} Hvad er det da egentlig for en Forvirrelse, som man befrygter af denne Rets Udøvelse? — Befrygte I maaske, at Menneskene ved Udbredelsen af falske Forestillinger og Meninger skulle misledes fra den sande Religion, eller blive Tvivlere der ikke mere vide, hvad de skulde troe? I Sand- hed! da maatte det jo see meget slet ud med eders Troe, og det vilde da være mig meget vanskeligt at begribe, hvorledes I ovenfor kunde sige: Jeg er {{sp|vis paa}}, at jeg har Sandhéden paa min Side. —<noinclude>{{kustode|Thi}}</noinclude> e308umotjdvbs8tnwro9n3wxbbx2kqm 482177 482176 2026-09-22T13:44:03Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||87}}</noinclude>tilfælles for alle Mennesker og Dyr. Men hvad om nu En vilde indvende og sige: ”Fordie Dyrene ved at udøve denne Rettighed, biebringe Børnene visse Begreber der kan være dem skadelige og foraarsage allehaande Fordærvelse i den moralske Verden, derfore have Dyrene forbrudt deres Ret, og man maa hindre den i at udøve den.” Vilde I ikke ansee der Menneske der paastod saadant for en Taabe? Var det nu ikke ligesaa urimeligt, at ville ophæve Rettigheden at tænke og tale, fordi ved denne Rets Udøvelse, tilligemed Sandheden mangen Vildfarelse blev udspredt og altsaa mangen misledt? — Saa maatte jo Ufrudtet ikke apvore tillige — Eftertænker denne Jesu Lignelse noget nøjere. — {{sp|For det andet:}} Hvad er det da egentlig for en Forvirrelse, som man befrygter af denne Rets Udøvelse? — Befrygte I maaske, at Menneskene ved Udbredelsen af falske Forestillinger og Meninger skulle misledes fra den sande Religion, eller blive Tvivlere der ikke mere vide, hvad de skulde troe? I Sandhed! da maatte det jo see meget slet ud med eders Troe, og det vilde da være mig meget vanskeligt at begribe, hvorledes I ovenfor kunde sige: Jeg er {{sp|vis paa}}, at jeg har Sandhéden paa min Side. —<noinclude>{{kustode|Thi}}</noinclude> s8jd5so2mtcm03k4uqfb08qam0rtk64 104 125558 482178 2026-09-22T14:44:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=61}} {{streg}}</noinclude>som en menig Soldat, der er bleven kaldt frem. foran Fronten og rost af den Højstkommanderende. »Hvad mente Petersen Sahib med Elefanternes Dans?« sagde han endelig sagte til sin Moder. Store Toomai hørte ham og brummede. »Han mente, at du aldrig skulde komme til at høre til disse Bjærgbøfler af Jægere. Det var hans Mening. Halløj, I der foran! Hvorfor spærrer I Vejen?« En assamsk Fører, to eller tre Elefanter længere fremme, vendte sig om og raabte vredt: »Lad Kala Nag komme herhen og banke denne unge Slubbert, til den lærer at opføre sig ordentligt. Hvorfor har Petersen Sahib ogsaa netop valgt mig til at drage ned til Sletterne sammen med jer Æsler fra Rismarkerne? Kom her med dit Dyr, Toomai, og lad det kile paa med Stødtænderne. Ved alle Bjærgenes Guder, disse nye Elefanter er besatte, eller ogsaa kan de lugte deres Kammerater inde i Junglen.« Kala Nag dunkede den nye Elefant i Ribbenene og pryglede den, til den blev helt aandeløs, og store Toomai sagde: »Vi har fanget alle de vilde Elefanter her i Bjærgene paa vor sidste Jagt. Det er blot din skødesløse Maade at føre den paa. Skal jeg maaske holde hele Rækken i Orden?« »Nej, hør bare!« sagde den anden Fører. »Vi<noinclude><references/></noinclude> 9ce5tmd42io9y3c3sl9lpus972z8bdt 104 125559 482179 2026-09-22T19:14:48Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Thi naar et blot Menings-Ubdsagn, som jeg an- seer for alle Menneskes Ret, kan vildlede eder, saa maa {{sp|eders}} Overbeviisning sandeligen hvile paa meget svage Grunde. Men er eders Sandhed grund- fæstet som en Klippe som i prale af, hvad kan det da skade eder, at andre foredrage afvigende Menin- ger? — Og hvad? om der under edets Sandhed endnu kaae lide Vildfarelse, vilde I da hindre an- dre fra, med Frimodighed at opdage Vildfarelsen, og lære... 482179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|88||}}</noinclude>Thi naar et blot Menings-Ubdsagn, som jeg an- seer for alle Menneskes Ret, kan vildlede eder, saa maa {{sp|eders}} Overbeviisning sandeligen hvile paa meget svage Grunde. Men er eders Sandhed grund- fæstet som en Klippe som i prale af, hvad kan det da skade eder, at andre foredrage afvigende Menin- ger? — Og hvad? om der under edets Sandhed endnu kaae lide Vildfarelse, vilde I da hindre an- dre fra, med Frimodighed at opdage Vildfarelsen, og lære eder noget bedre? — For det tredie: Spørger Historien om, hvad Forvirrelse Rettigheden at tænke og tale har anret- tet? men spørgerden tillige, høad Nytee den Ret- tighed paa den anden Side har stiftet, hvormeget den har biedragt til at udbrede Optysning og For- ædling iblandt Mnneskene? — Og veier, om I kunne, beggr med hinandaa. — Bringer derved tillige i Anslag, hvad sor et overveiende Skade det vilde medføre, om man igien ophævede denne Rettig- hed, og udelukkende overlod den til et vist Selskab af Mennesker. — Sandeligen! I ville veddisse Be- tragtninger bede Gud bevare enhver Fyrste fra den ulyksalige Tanke, at ophæve den ved Jesus grunde- de Frihed fra, lovbesteme Troe, og tvinge Menne-<noinclude>{{kustode|skene}}</noinclude> 5vt7l7dsp96l3ejknadprpjxclpmvmq 482180 482179 2026-09-22T19:25:45Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|88||}}</noinclude>Thi naar et blot Menings-Ubdsagn, som jeg anseer for alle Menneskes Ret, kan vildlede eder, saa maa {{sp|eders}} Overbeviisning sandeligen hvile paa meget svage Grunde. Men er eders Sandhed grundfæstet som en Klippe som i prale af, hvad kan det da skade eder, at andre foredrage afvigende Meninger? — Og hvad? om der under edets Sandhed endnu kaae lide Vildfarelse, vilde I da hindre andre fra, med Frimodighed at opdage Vildfarelsen, og lære eder noget bedre? — {{sp|For det tredie:}} Spørger Historien om, hvad Forvirrelse Rettigheden at tænke og tale har anrettet? men spørgerden tillige, høad Nytee den Rettighed paa den anden Side har stiftet, hvormeget den har biedragt til at udbrede Optysning og Forædling iblandt Mnneskene? — Og veier, om I kunne, beggr med hinandaa. — Bringer derved tillige i Anslag, hvad sor et overveiende Skade det vilde medføre, om man igien ophævede denne Rettighed, og udelukkende overlod den til et vist Selskab af Mennesker. — Sandeligen! I ville veddisse Betragtninger bede Gud bevare enhver Fyrste fra den ulyksalige Tanke, at ophæve den ved Jesus grundede Frihed fra, lovbesteme Troe, og tvinge Menne-<noinclude>{{kustode|skene}}</noinclude> k3480iipwr88ni27olc8jst0m449vhv 104 125560 482181 2026-09-22T20:50:58Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "skene til at lade sig foreskrive, hvad de skulde troe og bekiende. {{sp|For det fierde:}} Var det end muligt, at hiin almindelige Rettigheds Udøvelse kunde foraar- sage nogen Forvirring , saa vilde denne i det højeste kun træffe enkelte Lærdomme, men aldrig de almin- deligeSanheder om Gud, Forsyn, Sjelens Udøde- lighed, og Menneskets Forpligtelse til Dyd — hvor- paa dog Religionens Formaal, Menneskets Forbe- dring — Trøst og Lyksalighed beroer. —... 482181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||89}}</noinclude>skene til at lade sig foreskrive, hvad de skulde troe og bekiende. {{sp|For det fierde:}} Var det end muligt, at hiin almindelige Rettigheds Udøvelse kunde foraar- sage nogen Forvirring , saa vilde denne i det højeste kun træffe enkelte Lærdomme, men aldrig de almin- deligeSanheder om Gud, Forsyn, Sjelens Udøde- lighed, og Menneskets Forpligtelse til Dyd — hvor- paa dog Religionens Formaal, Menneskets Forbe- dring — Trøst og Lyksalighed beroer. — Thi disse al- mindelige Sandheder troer jeg ikke skulle forgaae, saalænge Verden staaer. Og intet Menneske vil være i Stand til at udrydde dem, om han giorde nok saa megen Brug af hiin Rettighed. — Altsaa: Hvad frygter man? {{streg|6em}} {{c|{{større|XIV.|150%}}}} {{startbogstav2|”M}}en det er netoy disse kirkelige Lærdomme, ”der skalbeskvttes; thiKirken har Ret til at lære ”dem, og at udstøde hver den af Borger-Samfun- ”det, der ikke vil bekjende dem. — Og just for<noinclude>{{kustode|disse}}</noinclude> 9jhvhsx40nb83wh64i6lp9bepq8pnhs 482182 482181 2026-09-22T20:53:58Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||89}}</noinclude><section begin="XIII" />skene til at lade sig foreskrive, hvad de skulde troe og bekiende. {{sp|For det fierde:}} Var det end muligt, at hiin almindelige Rettigheds Udøvelse kunde foraarsage nogen Forvirring , saa vilde denne i det højeste kun træffe enkelte Lærdomme, men aldrig de almindelige Sanheder om Gud, Forsyn, Sjelens Udødelighed, og Menneskets Forpligtelse til Dyd — hvorpaa dog Religionens Formaal, Menneskets Forbedring — Trøst og Lyksalighed beroer. — Thi disse almindelige Sandheder troer jeg ikke skulle forgaae, saalænge Verden staaer. Og intet Menneske vil være i Stand til at udrydde dem, om han giorde nok saa megen Brug af hiin Rettighed. — Altsaa: Hvad frygter man? {{streg|6em}} <section end="XIII" /><section begin="XIV" /> {{c|{{større|XIV.|150%}}}} {{startbogstav2|”M}}en det er netoy disse kirkelige Lærdomme, der skalbeskvttes; thiKirken har Ret til at lære dem, og at udstøde hver den af Borger-Samfundet, der ikke vil bekjende dem. — Og just for<section end="XIV" /><noinclude>{{kustode|disse}}</noinclude> 61e59ug9n1goe1lgejwf00ru4wbumih 104 125561 482183 2026-09-22T21:29:08Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "”disse {{sp|Kirkens Rettigheders Skyld,}} maa ”Rettigheden at tænke og tale ikke tilstaaes enhver.” Lad mig nu ogsaa befrie eder fra denne sidste og største af alle Vildfarelser. — {{sp|For det første:}} Hvad forstaae I ved {{sp|Kir- kens Rettighed?}} Forstaae I derved en {{sp|almin- delig}} Menneskerettighed, som Gud og Naturen tildeelte os, eller en vilkaarlig (positiv) Rettighed, som forskriver sig fra den lovgivende Magt? Naar nu tvende Retti... 482183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|90||}}</noinclude>”disse {{sp|Kirkens Rettigheders Skyld,}} maa ”Rettigheden at tænke og tale ikke tilstaaes enhver.” Lad mig nu ogsaa befrie eder fra denne sidste og største af alle Vildfarelser. — {{sp|For det første:}} Hvad forstaae I ved {{sp|Kir- kens Rettighed?}} Forstaae I derved en {{sp|almin- delig}} Menneskerettighed, som Gud og Naturen tildeelte os, eller en vilkaarlig (positiv) Rettighed, som forskriver sig fra den lovgivende Magt? Naar nu tvende Rettigheder, af hvilke den ene er en gud- dommelig alle Mennesker som Mennesker tilkom- mende Rettighed, den anden derimod en af Menne- skene meddelt Rettighed, komme i Strid, maa da ikke den første foretrække den sidste? Antager altsaa det Tilfælde, at en Sekt eller Kirke, eller et Reli- gions-Selskab eller hvad I vilde kalde det, havde af Fyrsten faaet Privilegium paa, at forbyde andre Tænke- og Tale-Rettigheden og at udelukke dem der benyttede sig af denne Rettighed fra det borger- lige Samfund, maatte I da ikke tilstaae, at det hiine Selskab tilstaaede Privilegium, var højst u- retfærdige, og at det fortiente at ophæves, siden det giorde Indgreb i Menneskehedens (i Guds) Rettig- heder? Jeg vil endnu fremsætte et Exempel. Sæt-<noinclude>{{kustode|ter}}</noinclude> rl4frdrz0kin1hepqx0ad4pokfyw9b7 482184 482183 2026-09-22T22:00:49Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|90||}}</noinclude>disse {{sp|Kirkens Rettigheders Skyld,}} maa Rettigheden at tænke og tale ikke tilstaaes enhver.” Lad mig nu ogsaa befrie eder fra denne sidste og største af alle Vildfarelser. — {{sp|For det første:}} Hvad forstaae I ved {{sp|Kirkens Rettighed?}} Forstaae I derved en {{sp|almindelig}} Menneskerettighed, som Gud og Naturen tildeelte os, eller en vilkaarlig (positiv) Rettighed, som forskriver sig fra den lovgivende Magt? Naar nu tvende Rettigheder, af hvilke den ene er en guddommelig alle Mennesker som Mennesker tilkommende Rettighed, den anden derimod en af Menneskene meddelt Rettighed, komme i Strid, maa da ikke den første foretrække den sidste? Antager altsaa det Tilfælde, at en Sekt eller Kirke, eller et Religions-Selskab eller hvad I vilde kalde det, havde af Fyrsten faaet Privilegium paa, at forbyde andre Tænke- og Tale-Rettigheden og at udelukke dem der benyttede sig af denne Rettighed fra det borgerlige Samfund, maatte I da ikke tilstaae, at det hiine Selskab tilstaaede Privilegium, var højst uretfærdige, og at det fortiente at ophæves, siden det giorde Indgreb i Menneskehedens (i Guds) Rettigheder? Jeg vil endnu fremsætte et Exempel. Sæt-<noinclude>{{kustode|ter}}</noinclude> hv05950px5n5stmkpqpn7l7ts72aa9a 104 125562 482185 2026-09-22T22:06:15Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ter det Tilfælde, at en Fyrste havde givet et Privi- legium paa at anlægge en vis Fabrik, hvorved Egnen blev usund og fuld af dræbende Dunster. Maat- te ikke enhver tilstaae, at dette Privilegium, denne Rettighed at anlægge et Fabrik, burde hæves, siden det krænkede en Menneskehedens Rettighed, jeg me- ner Rettigheden at leve, og at være sund. — See! saa vist er det, at alle {{sp|særdeles}} Rettigheder, om de end ere {{sp|hævdede}} i nok saa lang... 482185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||91}}</noinclude>ter det Tilfælde, at en Fyrste havde givet et Privi- legium paa at anlægge en vis Fabrik, hvorved Egnen blev usund og fuld af dræbende Dunster. Maat- te ikke enhver tilstaae, at dette Privilegium, denne Rettighed at anlægge et Fabrik, burde hæves, siden det krænkede en Menneskehedens Rettighed, jeg me- ner Rettigheden at leve, og at være sund. — See! saa vist er det, at alle {{sp|særdeles}} Rettigheder, om de end ere {{sp|hævdede}} i nok saa lang Tid, bør vige for de almindelige Menneskerettigheder. {{sp|For det andet:}} Om der end gives en Kirke, der foregiver at have denne Rettighed, {{sp|hvorledes er den kommen til den?}} Var det ikke Præster- nes fordums tyraniske Magt, der, formedelst de- res farlige Indflydelse paa Staten, rev den Rettig- hed til sig, ved at forfølge og undertrykke alle dem der modsatte sig den? — Skal nu en titranet Ret- tighed foretrækkes en hellig, af Gud given, og af Christendommens Stifter med sit Livs Opofrelse (Ephes. 2.) fornyet Rettighed? {{sp|For det tredie:}} maa man lægge mærke til, hvilket er af stor Vigtighed, at Kirkens egentlige Ret, naar man ikke vil forklare den efter den Aand, som<noinclude>{{kustode|det}}</noinclude> ghapydt39zn4pzrle37jcobznz0w973 482186 482185 2026-09-22T22:06:55Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||91}}</noinclude>ter det Tilfælde, at en Fyrste havde givet et Privilegium paa at anlægge en vis Fabrik, hvorved Egnen blev usund og fuld af dræbende Dunster. Maatte ikke enhver tilstaae, at dette Privilegium, denne Rettighed at anlægge et Fabrik, burde hæves, siden det krænkede en Menneskehedens Rettighed, jeg mener Rettigheden at leve, og at være sund. — See! saa vist er det, at alle {{sp|særdeles}} Rettigheder, om de end ere {{sp|hævdede}} i nok saa lang Tid, bør vige for de almindelige Menneskerettigheder. {{sp|For det andet:}} Om der end gives en Kirke, der foregiver at have denne Rettighed, {{sp|hvorledes er den kommen til den?}} Var det ikke Præsternes fordums tyraniske Magt, der, formedelst deres farlige Indflydelse paa Staten, rev den Rettighed til sig, ved at forfølge og undertrykke alle dem der modsatte sig den? — Skal nu en titranet Rettighed foretrækkes en hellig, af Gud given, og af Christendommens Stifter med sit Livs Opofrelse (Ephes. 2.) fornyet Rettighed? {{sp|For det tredie:}} maa man lægge mærke til, hvilket er af stor Vigtighed, at Kirkens egentlige Ret, naar man ikke vil forklare den efter den Aand, som<noinclude>{{kustode|det}}</noinclude> i89gkm4c26x3oaslliyk4bee57432zv 104 125563 482187 2026-09-22T22:12:17Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "det fordums uindskrænkede pavelige Eneherskab medførte, aldrig er i Strid med hiin almindelige Menenneskerettighed, hvilken jeg, efter Jesu rene Læ- re, anseer for hellig og uførkrænkelig. Thi ethvert Kirke Samfunds {{sp|egentlige Ret}} gaar blot ud paa Lærernes Forpligtelse. Det har nemlig, som ethvert andet i Staten priviligeree Selskab, Ret til selv at vælge sine Lærere, og at fordre af disse, at de skal foredrage de Lærdomme Selskabet holder... 482187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|92||}}</noinclude>det fordums uindskrænkede pavelige Eneherskab medførte, aldrig er i Strid med hiin almindelige Menenneskerettighed, hvilken jeg, efter Jesu rene Læ- re, anseer for hellig og uførkrænkelig. Thi ethvert Kirke Samfunds {{sp|egentlige Ret}} gaar blot ud paa Lærernes Forpligtelse. Det har nemlig, som ethvert andet i Staten priviligeree Selskab, Ret til selv at vælge sine Lærere, og at fordre af disse, at de skal foredrage de Lærdomme Selskabet holder for sande, og intet fremsætte fra de Selskabet tilhøren- de Lærestole, som strider mod disse Lærdomme. Og dette er i sig selv heller ikke nogen ubillig Fordring. Thi jeg kan fordre af enhver, hvis Ar- bede jeg betaler, at han skal arbeide saaledes for mig, som jeg finder det overcenstemmende med mine Forestillinger og Hensigter. — Thi omendskiøndt jeg dermed ikke vil nægte at det overhovedet er be- dre, om Menneskene, end ikke frievillig, paalagde sig saadan Tvang, — saa giør denne ubehagelige Tvang, som ethvert Selskab paalægger sin Præst, lige som enhver Familie sin Huuslærer, dog ikke noget vesenligt Indgreb i hiin Menneskerettigged. Thi 1.) staar det enhver Lærer derved endnu frit for, naar han ikke taler fra Lærestolen, for sin Menig-<noinclude>{{kustode|hed}}</noinclude> l7fb57p8gaof7foyklmn70o5hcshrzr 482188 482187 2026-09-22T22:13:20Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|92||}}</noinclude>det fordums uindskrænkede pavelige Eneherskab medførte, aldrig er i Strid med hiin almindelige Menenneskerettighed, hvilken jeg, efter Jesu rene Lære, anseer for hellig og uførkrænkelig. Thi ethvert Kirke Samfunds {{sp|egentlige Ret}} gaar blot ud paa Lærernes Forpligtelse. Det har nemlig, som ethvert andet i Staten priviligeree Selskab, Ret til selv at vælge sine Lærere, og at fordre af disse, at de skal foredrage de Lærdomme Selskabet holder for sande, og intet fremsætte fra de Selskabet tilhørende Lærestole, som strider mod disse Lærdomme. Og dette er i sig selv heller ikke nogen ubillig Fordring. Thi jeg kan fordre af enhver, hvis Arbejde jeg betaler, at han skal arbeide saaledes for mig, som jeg finder det overcenstemmende med mine Forestillinger og Hensigter. — Thi omendskiøndt jeg dermed ikke vil nægte at det overhovedet er bedre, om Menneskene, end ikke frievillig, paalagde sig saadan Tvang, — saa giør denne ubehagelige Tvang, som ethvert Selskab paalægger sin Præst, ligesom enhver Familie sin Huuslærer, dog ikke noget vesenligt Indgreb i hiin Menneskerettigged. Thi 1.) staar det enhver Lærer derved endnu frit for, naar han ikke taler fra Lærestolen, for sin Menig-<noinclude>{{kustode|hed}}</noinclude> 2t6cpb7lz50lzggywc8ee5k2fzsga3n 104 125564 482189 2026-09-22T22:36:59Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hed med Beskedenhed at foredrage, saavel mundtlig som i Skrifter, sine afvigende Meninger, i Fald han troer dermed at kunnestifte nogen Nytte (thi uden denne Hensigt maa intet fornuftigt Menneske hand- le), og saaledes at udbrede Oplysning og bedre Indsigter — det er, lære enhver, som vil høre og læse ham, noget bedre: — 2) staaer det ethvert Medlem derved endnu frit for, uden at forlade Selskabet eller i sin borgerlige Stilling til Staten at lide... 482189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||93}}</noinclude>hed med Beskedenhed at foredrage, saavel mundtlig som i Skrifter, sine afvigende Meninger, i Fald han troer dermed at kunnestifte nogen Nytte (thi uden denne Hensigt maa intet fornuftigt Menneske hand- le), og saaledes at udbrede Oplysning og bedre Indsigter — det er, lære enhver, som vil høre og læse ham, noget bedre: — 2) staaer det ethvert Medlem derved endnu frit for, uden at forlade Selskabet eller i sin borgerlige Stilling til Staten at lide noget, at have sine egne Forestillinger, om de end ikke i alt stemme med Kirkens Lærdomme, om at troe paa dem, offentlig at bekiendtgiøre dem for sine Børn og øvrige Medborgere, og med Beskeden- hed at fremlægge dem, til nøjere Eftertanke og Prø- velse for enhver, som vil høre eller læse dem. — Heraf følger altsaa at Kirkens Rettighed, naar den forklares med Fornuft, hverken, tvertimod Je- su Mening, indfører — Tvangs-Troe, eller staaer i nogen virkelig Strid med Menneskehedens Rettig- heder. — Og havevi ikke i den nyere Historie seet de skisnneste og mest rørende Exempler paa, at chri- stelige Kirker og Mønigheder selv have opgivet hiin<noinclude>{{kustode|tyran-}}</noinclude> 5d4c2002ylsc12ijxvgc3i1cnkblwk6 482190 482189 2026-09-22T22:37:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||93}}</noinclude>hed med Beskedenhed at foredrage, saavel mundtlig som i Skrifter, sine afvigende Meninger, i Fald han troer dermed at kunnestifte nogen Nytte (thi uden denne Hensigt maa intet fornuftigt Menneske handle), og saaledes at udbrede Oplysning og bedre Indsigter — det er, lære enhver, som vil høre og læse ham, noget bedre: — 2) staaer det ethvert Medlem derved endnu frit for, uden at forlade Selskabet eller i sin borgerlige Stilling til Staten at lide noget, at have sine egne Forestillinger, om de end ikke i alt stemme med Kirkens Lærdomme, om at troe paa dem, offentlig at bekiendtgiøre dem for sine Børn og øvrige Medborgere, og med Beskedenhed at fremlægge dem, til nøjere Eftertanke og Prøvelse for enhver, som vil høre eller læse dem. — Heraf følger altsaa at Kirkens Rettighed, naar den forklares med Fornuft, hverken, tvertimod Jesu Mening, indfører — Tvangs-Troe, eller staaer i nogen virkelig Strid med Menneskehedens Rettig- heder. — Og have vi ikke i den nyere Historie seet de skisnneste og mest rørende Exempler paa, at christelige Kirker og Mønigheder selv have opgivet hiin<noinclude>{{kustode|tyran-}}</noinclude> 4y74talqf5anzxxf3cddz596dlfl0xc 104 125565 482191 2026-09-23T09:15:47Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "har fanget alle Elefanterne her i Bjærgene! Hoho! Ja, I er meget kloge, I Sletteboere. Enhver anden. end et Kødhoved, som aldrig har set en Jungle, ved, at Elefanterne er fuldstændigt paa det rene med, at Jagterne er forbi for i Aar. Og derfor vil alle de vilde Elefanter i Nat men hvorfor skulde jeg spilde min Visdom paa en Flodskildpadde?« »Hvad vil de gøre?« raabte lille Toomai. »Halløj, lille Ven, er du der? Ja, dig vil jeg fortælle det, thi d... 482191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=62|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>har fanget alle Elefanterne her i Bjærgene! Hoho! Ja, I er meget kloge, I Sletteboere. Enhver anden. end et Kødhoved, som aldrig har set en Jungle, ved, at Elefanterne er fuldstændigt paa det rene med, at Jagterne er forbi for i Aar. Og derfor vil alle de vilde Elefanter i Nat men hvorfor skulde jeg spilde min Visdom paa en Flodskildpadde?« »Hvad vil de gøre?« raabte lille Toomai. »Halløj, lille Ven, er du der? Ja, dig vil jeg fortælle det, thi du er en fornuftig lille Fyr. De vil danse, og det vilde være klogt gjort af din Fader, som har fanget alle Elefanterne i alle Bjærgene, om han i Aften bandt sit Dyr fast til Pælen med dobbelte Lænker. »Hvad er dette for noget Vrøvl?« sagde store Toomai. Nu har jeg og mine Fædre vogtet Elefanter i fyrretyve Aar, men aldrig har vi hørt den Slags Snak om, at Elefanterne danser. »Javel, men en Sletteboer, som lever i en Hytte, kender kun sin Hyttes fire Vægge. Naa, lad du blot dine Elefanter gaa løse i Nat, saa skal du se, hvad Følgen bliver. Og hvad angaar deres Dans, saa har jeg set det Sted, hvor - Bapree bap! Hvor mange Slyngninger har dog Dihang-<noinclude><references/></noinclude> b6d2bfjknem0ogbbdtuwk1cqik912u7 104 125566 482192 2026-09-23T09:24:10Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=63}} {{streg}}</noinclude>floden? Her er et Vadested til, og vi maa lade Ungerne svømme. Holdt, I der bagved!« Og medens de saaledes passiarede og skændtes og plaskede gennem Floderne, marscherede de af Sted til den Lejr, hvor de nye Elefanter skulde opstaldes; men de tabte Taalmodigheden, længe førend de naaede derhen. Saa blev Elefanterne lænkede til de svære Pæle, de nye Elefanter blev bundne med endnu flere Reb, Dynger af Foder blev lagt foran dem, og Førerne fra Bjærgene vandrede tilbage til Petersen Sahib i Solnedgangens Skær, efter at have opfordret Førerne fra Sletterne til at passe usædvanligt godt paa den Nat, og lét, da Sletteboerne spurgte om Grunden. Lille Toomai gav Kala Nag dens Aftensmad, og da Aftenen faldt paa, vandrede han igennem Lejren, uudsigeligt lykkelig, og ledte efter en Tamtam. Naar et indisk Barns Hjærte er fuldt, løber han ikke omkring og gør Støj og Spektakel; han sætter sig ned og fryder sig ganske alene. Petersen Sahib havde talt til lille Toomai! Hvis han ikke havde fundet, hvad han søgte, tror jeg, at han vilde være bleven syg. Men Manden, der solgte Syltetøj der i Lejren, laante ham en lille Tamtam -- en Tromme, som man slaar paa med<noinclude><references/></noinclude> 4p0shlzvz2oe6kt4tfa8mvzpidpz9ho 104 125567 482193 2026-09-23T09:27:40Z Johshh 9757 /* Problematisk */ need formating 482193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=61}} {{streg}}</noinclude>den flade Haand -- og han satte sig ned med korslagte Ben foran Kala Nag, mens Stjærnerne begyndte at komme frem paa Himlen, lagde Tamtamen paa sit Skød og dundrede og dundrede og dundrede, og jo mere han tænkte paa den store Ære, der var bleven vist ham, desto stærkere dundrede han, mens han sad der ganske alene mellem Elefantfoderet. Det var ingen Sang med Melodi og Ord, men den blotte Dundren gjorde ham lykkelig. De nye Elefanter sled i deres Reb og vrælede og trompetede fra Tid til anden, og derovre i Hytten kunde han høre sin Moder lulle den lille Broder i Søvn med en ældgammel Vise om den store Gud Shiv, som en Gang lærte alle Dyrene, hvad de skulde æde. Det er en meget søvndyssende Vuggevise; den lyder saaledes: Shiv, al Verdens Herre, som skabte Smaat og Stort, sad en Gang i Tidens Morgen udenfor sin Port, sad og delte Føde ud til hver, som bor paa Jord, '''at''' de alle kunde mættes ved hans rige Bord. Al Ting skabte han -- Shiva vor Opholder, Mahadeo! Mahadeo! Alt er hans Værk -- Tidsler til Kamelen, til Faaret græsklædt Eng, og Moders Bryst for søvnigt Hoved, kære lille Dreng!<noinclude><references/></noinclude> p48dlyxnz688pj4md6d2q0fbqjdtx2l 104 125568 482194 2026-09-23T09:31:38Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=65}} {{streg}}</noinclude>Hvede til den Rige, til Stodder Hirsekorn, Kløvermark til Studen med de krumme Horn, Bedekød til Tigren, Sødmælk til vor Kat, Marveben til Ulvene, som lusker om ved Nat. Ingen var for store for ham, ingen var for smaa, -- Parbati ved siden af ham saa dem komme, gaa; narre den algode Shiv var Gudindens Lyst -- derfor tog hun Billen og skjulte den paa Bryst. Saadan hun bedrog ham -- Shiva vor Opholder, Mahadeo! Mahadeo! Vend dig om og se! Stor er Elefanten, Bøflen tung og svær, men Billen var det mindste Dyr, hun kunde finde der. Da han nu var færdig, sagde hun til Shiv: »Har du mættet alle Væsner, som paa Jord har Liv?« Smilende han svared: »Ingen har jeg glemt, ej en Gang det lille Væsen, som du havde gemt.« Parbati tog Billen frem fra Brystet, hvor den sad, saa det allermindste Væsen gnave paa et Blad. Frygt og Undren greb Gudinden, og hun priste Shiv, der i Sandhed mætted alle, som paa Jord har Liv. Al Ting skabte han -- Shiva vor Opholder, Mahadeo! Mahadeo! Alt hans Værk -- Tidsler til Kamelen, til Faaret græsklædt Eng, og Moders Bryst til søvnigt Hoved, kære lille Dreng!<noinclude>{{hoved|venstre=Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.|midte=|højre=5}} <references/></noinclude> t85c71vv18pzglqrye72wv0lck0rp0b