Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.21
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/78
104
125569
482195
2026-09-23T18:22:25Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Lille Toomai stemmede i med et lystigt »Bommelom efter hvert Vers, indtil han blev søvnig og strakte sig ud paa Foderet ved Siden af Kala Nag. Tilsidst begyndte Elefanterne at lægge sig ned een efter een, som de plejer, indtil kun Kala Nag paa Rækkens højre Fløj endnu stod oprejst; og den rokkede langsomt fra den ene Side til den anden og strakte Ørene frem for at lytte til Nattevinden, der viftede ganske svagt henover Bankerne. Luften var fuld af...
482195
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=66|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}}
{{streg}}</noinclude>Lille Toomai stemmede i med et lystigt »Bommelom
efter hvert Vers, indtil han blev søvnig og
strakte sig ud paa Foderet ved Siden af Kala Nag.
Tilsidst begyndte Elefanterne at lægge sig ned een
efter een, som de plejer, indtil kun Kala Nag paa
Rækkens højre Fløj endnu stod oprejst; og den
rokkede langsomt fra den ene Side til den anden
og strakte Ørene frem for at lytte til Nattevinden,
der viftede ganske svagt henover Bankerne. Luften
var fuld af alle de natlige Lyd, der tilsammentagne
kun gør Tavsheden saa meget dybere Bambusstænglernes
Raslen mod hverandre, Støjen af et
eller andet levende Væsen i Krattet, en halvvaagen
Fugls Skraben og Pippen (Fugle er langt oftere
vaagne om Natten, end vi tror) og Rislen af rindendeVand langt langt borte. Lille Toomai sov
en Stund, og da han vaagnede, var det straalende
klart Maaneskin, og Kala Nag stod endnu og spidsede
Øren. Lille Toomai vendte sig om, saa det
raslede i Foderet, og betragtede Krumningen af
dens store Ryg, der aftegnede sig mod den stjærneklare
Himmel, og mens han laa og saa paa den,
hørte han en vild Elefant trompete saa langt borte,
at det næppe kunde høres i den dybe Stilhed.
Alle Elefanterne i Lejren foer op, som om man
havde skudt paa dem, og deres Grynten vækkede<noinclude><references/></noinclude>
iwsmmhgkl704k9e3jvbsakhgizbpj9d
Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/104
104
125570
482196
2026-09-23T21:21:09Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e. fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød — nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme. Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og...
482196
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|94||}}</noinclude>tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e.
fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød
— nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit
o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte
Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den
tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme.
Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee
Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at
giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og Tale-Frie-
heden gieldende. Lader os derfore besiæles af denne
Aand, og give Slip paa alle de Fordomme, af hvil-
ke nogle blandt os vare indtagne imod denne Rettig-
hed. Lader os nyde den Lykke at vare fornuftige
Mennesker, som selv søge Sandhed, og som tør
øde og meddele den fundne Sandhed, og, lader os
ogsaa tilstaae enhver anden denne Lykke. Lader os
ikke længere vredes over det Ukrudt, der undertiden
udsaaes tillige med Sandhedens Korn; men over-
lade det til Gud, — der i sin Tid skal afsondre
begge. Lader os sorunde enhver sin Ret, og der-
ved befæste det Kierligheds Baand, som Jesus i
Forbindelse med Læren om Guds Alfaderkierlighed
ophøjede til al Troes og Levnets {{sp|eneste væsent-
lige}} Grundartikel. —
{{streg|6em}}<noinclude>{{Kustode|{{større|XV.|150%}}}}</noinclude>
b7qzls5x8323zgma1s81fxzlazdygd6
482197
482196
2026-09-23T21:22:19Z
TorbenTT
3431
/* Korrekturlæst */
482197
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|94||}}</noinclude>tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e.
fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød
— nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit
o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte
Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den
tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme.
Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee
Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at
giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og
Tale-Frieheden gieldende. Lader os derfore besiæles af denne
Aand, og give Slip paa alle de Fordomme, af
hvilke nogle blandt os vare indtagne imod denne
Rettighed. Lader os nyde den Lykke at vare fornuftige
Mennesker, som selv søge Sandhed, og som tør
øde og meddele den fundne Sandhed, og, lader os
ogsaa tilstaae enhver anden denne Lykke. Lader os
ikke længere vredes over det Ukrudt, der undertiden
udsaaes tillige med Sandhedens Korn; men
overlade det til Gud, — der i sin Tid skal afsondre
begge. Lader os sorunde enhver sin Ret, og
derved befæste det Kierligheds Baand, som Jesus i
Forbindelse med Læren om Guds Alfaderkierlighed
ophøjede til al Troes og Levnets {{sp|eneste
væsentlige}} Grundartikel. —
{{streg|6em}}<noinclude>{{Kustode|{{større|XV.|150%}}}}</noinclude>
hs4f22tepw15lzjf4o7pahq1348t24t