Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Side:Den nye jungle-bog (1897).djvu/78 104 125569 482195 2026-09-23T18:22:25Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Lille Toomai stemmede i med et lystigt »Bommelom efter hvert Vers, indtil han blev søvnig og strakte sig ud paa Foderet ved Siden af Kala Nag. Tilsidst begyndte Elefanterne at lægge sig ned een efter een, som de plejer, indtil kun Kala Nag paa Rækkens højre Fløj endnu stod oprejst; og den rokkede langsomt fra den ene Side til den anden og strakte Ørene frem for at lytte til Nattevinden, der viftede ganske svagt henover Bankerne. Luften var fuld af... 482195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=66|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Lille Toomai stemmede i med et lystigt »Bommelom efter hvert Vers, indtil han blev søvnig og strakte sig ud paa Foderet ved Siden af Kala Nag. Tilsidst begyndte Elefanterne at lægge sig ned een efter een, som de plejer, indtil kun Kala Nag paa Rækkens højre Fløj endnu stod oprejst; og den rokkede langsomt fra den ene Side til den anden og strakte Ørene frem for at lytte til Nattevinden, der viftede ganske svagt henover Bankerne. Luften var fuld af alle de natlige Lyd, der tilsammentagne kun gør Tavsheden saa meget dybere Bambusstænglernes Raslen mod hverandre, Støjen af et eller andet levende Væsen i Krattet, en halvvaagen Fugls Skraben og Pippen (Fugle er langt oftere vaagne om Natten, end vi tror) og Rislen af rindendeVand langt langt borte. Lille Toomai sov en Stund, og da han vaagnede, var det straalende klart Maaneskin, og Kala Nag stod endnu og spidsede Øren. Lille Toomai vendte sig om, saa det raslede i Foderet, og betragtede Krumningen af dens store Ryg, der aftegnede sig mod den stjærneklare Himmel, og mens han laa og saa paa den, hørte han en vild Elefant trompete saa langt borte, at det næppe kunde høres i den dybe Stilhed. Alle Elefanterne i Lejren foer op, som om man havde skudt paa dem, og deres Grynten vækkede<noinclude><references/></noinclude> iwsmmhgkl704k9e3jvbsakhgizbpj9d Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/104 104 125570 482196 2026-09-23T21:21:09Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e. fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød — nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme. Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og... 482196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|94||}}</noinclude>tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e. fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød — nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme. Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og Tale-Frie- heden gieldende. Lader os derfore besiæles af denne Aand, og give Slip paa alle de Fordomme, af hvil- ke nogle blandt os vare indtagne imod denne Rettig- hed. Lader os nyde den Lykke at vare fornuftige Mennesker, som selv søge Sandhed, og som tør øde og meddele den fundne Sandhed, og, lader os ogsaa tilstaae enhver anden denne Lykke. Lader os ikke længere vredes over det Ukrudt, der undertiden udsaaes tillige med Sandhedens Korn; men over- lade det til Gud, — der i sin Tid skal afsondre begge. Lader os sorunde enhver sin Ret, og der- ved befæste det Kierligheds Baand, som Jesus i Forbindelse med Læren om Guds Alfaderkierlighed ophøjede til al Troes og Levnets {{sp|eneste væsent- lige}} Grundartikel. — {{streg|6em}}<noinclude>{{Kustode|{{større|XV.|150%}}}}</noinclude> b7qzls5x8323zgma1s81fxzlazdygd6 482197 482196 2026-09-23T21:22:19Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|94||}}</noinclude>tyranniske Rettighed, og tilstaaet de Vildfarende d. e. fra deres Troe afvigende — at leve midt i deres Skiød — nyde borgerlige Fordele — tænke og lære frit o. s. v. ja endog, i visse til deres Gudstieneste bestemte Timer, offentlig at foredrage deres egne fra den tollererende Kirke, ofte meget afvigende Lærdomme. Og saaledes begynder i vore Tider, Gud skee Lov Jesu Aand at leve op igien iblandt os, og at giøre Menneskehedens Rettighed, Tænke- og Tale-Frieheden gieldende. Lader os derfore besiæles af denne Aand, og give Slip paa alle de Fordomme, af hvilke nogle blandt os vare indtagne imod denne Rettighed. Lader os nyde den Lykke at vare fornuftige Mennesker, som selv søge Sandhed, og som tør øde og meddele den fundne Sandhed, og, lader os ogsaa tilstaae enhver anden denne Lykke. Lader os ikke længere vredes over det Ukrudt, der undertiden udsaaes tillige med Sandhedens Korn; men overlade det til Gud, — der i sin Tid skal afsondre begge. Lader os sorunde enhver sin Ret, og derved befæste det Kierligheds Baand, som Jesus i Forbindelse med Læren om Guds Alfaderkierlighed ophøjede til al Troes og Levnets {{sp|eneste væsentlige}} Grundartikel. — {{streg|6em}}<noinclude>{{Kustode|{{større|XV.|150%}}}}</noinclude> hs4f22tepw15lzjf4o7pahq1348t24t