Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 125544 482203 482145 2026-09-24T15:14:01Z TorbenTT 3431 482203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Trykfeil.}}}}}} Side 8. L. 11. Gienständer læs: Gienstænde - 9. - 10. Religionen - Religion - 17. - 18. Gemytsroe - Sindsroe - 18. - 6. mandlig - mandlige - 32. - 9. fra neden: Fuldkommengjørelse læs: Forædling. - 52. - 10. fra neden: den læs: en - 62 - 5. fra oven: vel - vil - 80. - 11. fra oven: umnelig læs: umueligt - 90. - 14. fra oven: foretrække læs: foretrækkes - 105. - 3. fra neden: altsammen læs: alle tilsammen - 109. - 8. fra neden: efter; og som læs: ikke<noinclude><references/></noinclude> 7j6219epoyaeps6ckbvf5p7d1vt0aa7 104 125561 482204 482184 2026-09-24T15:14:36Z TorbenTT 3431 korrektion fra retteblad 482204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|90||}}</noinclude>disse {{sp|Kirkens Rettigheders Skyld,}} maa Rettigheden at tænke og tale ikke tilstaaes enhver.” Lad mig nu ogsaa befrie eder fra denne sidste og største af alle Vildfarelser. — {{sp|For det første:}} Hvad forstaae I ved {{sp|Kirkens Rettighed?}} Forstaae I derved en {{sp|almindelig}} Menneskerettighed, som Gud og Naturen tildeelte os, eller en vilkaarlig (positiv) Rettighed, som forskriver sig fra den lovgivende Magt? Naar nu tvende Rettigheder, af hvilke den ene er en guddommelig alle Mennesker som Mennesker tilkommende Rettighed, den anden derimod en af Menneskene meddelt Rettighed, komme i Strid, maa da ikke den første {{korrektion|foretrække|foretrækkes|142}} den sidste? Antager altsaa det Tilfælde, at en Sekt eller Kirke, eller et Religions-Selskab eller hvad I vilde kalde det, havde af Fyrsten faaet Privilegium paa, at forbyde andre Tænke- og Tale-Rettigheden og at udelukke dem der benyttede sig af denne Rettighed fra det borgerlige Samfund, maatte I da ikke tilstaae, at det hiine Selskab tilstaaede Privilegium, var højst uretfærdige, og at det fortiente at ophæves, siden det giorde Indgreb i Menneskehedens (i Guds) Rettigheder? Jeg vil endnu fremsætte et Exempel. Sæt-<noinclude>{{kustode|ter}}</noinclude> g4gzecvrd1n9k7xhiuve8bidwraxxo2 104 125569 482198 482195 2026-09-24T13:27:13Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=66|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Lille Toomai stemmede i med et lystigt »Bommelom efter hvert Vers, indtil han blev søvnig og strakte sig ud paa Foderet ved Siden af Kala Nag. Tilsidst begyndte Elefanterne at lægge sig ned een efter een, som de plejer, indtil kun Kala Nag paa Rækkens højre Fløj endnu stod oprejst; og den rokkede langsomt fra den ene Side til den anden og strakte Ørene frem for at lytte til Nattevinden, der viftede ganske svagt henover Bankerne. Luften var fuld af alle de natlige Lyd, der tilsammentagne kun gør Tavsheden saa meget dybere -- Bambusstænglernes Raslen mod hverandre, Støjen af et eller andet levende Væsen i Krattet, en halvvaagen Fugls Skraben og Pippen (Fugle er langt oftere vaagne om Natten, end vi tror) og Rislen af rindende Vand langt langt borte. Lille Toomai sov en Stund, og da han vaagnede, var det straalende klart Maaneskin, og Kala Nag stod endnu og spidsede Øren. Lille Toomai vendte sig om, saa det raslede i Foderet, og betragtede Krumningen af dens store Ryg, der aftegnede sig mod den stjærneklare Himmel, og mens han laa og saa paa den, hørte han en vild Elefant trompete saa langt borte, at det næppe kunde høres i den dybe Stilhed. Alle Elefanterne i Lejren foer op, som om man havde skudt paa dem, og deres Grynten vækkede<noinclude><references/></noinclude> 7g6sg0k4672ni2zp8v67172uwjp8ndh 104 125571 482199 2026-09-24T13:35:56Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{større|XV.|150%}}}} {{startbogstav2|”D}}og i endnu et. Hvad, om jeg nu fattede den ”Beslutning at tilstaae erhvere Menneske den Ret, ”højt at bekiende sine Forestillinger og Indsigter, ”endog naar de i mine Øjne indeholde Vildfarelse, ”kan jeg da ogsaa være ligegyldig ved, om det er ”saadanne Vildfarelser, der enten ligefrem kuldkaste ”{{sp|den hellige Skrifts Anseelse,}} eller umid- ”delbar modsige dens udirykkelige Ord? Man maa fornemlig... 482199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||95}}</noinclude>{{c|{{større|XV.|150%}}}} {{startbogstav2|”D}}og i endnu et. Hvad, om jeg nu fattede den ”Beslutning at tilstaae erhvere Menneske den Ret, ”højt at bekiende sine Forestillinger og Indsigter, ”endog naar de i mine Øjne indeholde Vildfarelse, ”kan jeg da ogsaa være ligegyldig ved, om det er ”saadanne Vildfarelser, der enten ligefrem kuldkaste ”{{sp|den hellige Skrifts Anseelse,}} eller umid- ”delbar modsige dens udirykkelige Ord? Man maa fornemlig lægge Mærke til at For- nuften ved Brugen af enhver guddommelig Aaben- baring, og altsaa ved Brugen af den hellige Skrift i Særdeleshed har en dobbelt Ret. 1) For det første har den ret til at prøve den- nes Gudommelighed og undersøge dens sande Oprin- delse. — Derom kan ingen Tvivl være, vil jeg haabe. Thi om en fremstod blandt en Nation og sagde: ”Her, mine Medmennesker, bringer jeg eder en ”Bog, som Gud selv har indgivet som altsaa inde- ”holder urokkelig og upaatvivlelig Sandhed!” Hvad vilde man da giøre? Vilde man strax antage Bogen paa hans Forsikring? Vilde man uden vidre Betænk-<noinclude>{{kustode|ning}}</noinclude> r6v8xwyt5i7ovrbk5vxvlf00mphey2o 482200 482199 2026-09-24T13:37:02Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||95}}</noinclude>{{c|{{større|XV.|150%}}}} {{startbogstav2|”D}}og i endnu et. Hvad, om jeg nu fattede den Beslutning at tilstaae erhvere Menneske den Ret, højt at bekiende sine Forestillinger og Indsigter, endog naar de i mine Øjne indeholde Vildfarelse, kan jeg da ogsaa være ligegyldig ved, om det er saadanne Vildfarelser, der enten ligefrem kuldkaste {{sp|den hellige Skrifts Anseelse,}} eller umiddelbar modsige dens udirykkelige Ord? Man maa fornemlig lægge Mærke til at Fornuften ved Brugen af enhver guddommelig Aabenbaring, og altsaa ved Brugen af den hellige Skrift i Særdeleshed har en dobbelt Ret. 1) For det første har den ret til at prøve den- nes Gudommelighed og undersøge dens sande Oprindelse. — Derom kan ingen Tvivl være, vil jeg haabe. Thi om en fremstod blandt en Nation og sagde: ”Her, mine Medmennesker, bringer jeg eder en Bog, som Gud selv har indgivet som altsaa indeholder urokkelig og upaatvivlelig Sandhed!” Hvad vilde man da giøre? Vilde man strax antage Bogen paa hans Forsikring? Vilde man uden vidre Betænk-<noinclude>{{kustode|ning}}</noinclude> 1uhhv7nwj6r3szjwnjv86z4hpjrn43p 104 125572 482201 2026-09-24T13:45:48Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ning læse den, og troe alt hvad der stod i det, det være hvad det vilde — i den faste Overbevisning, at alle Ord og Tanker i denne Bog vare udflydte af Guds egen Mund. Man maatte — naar man ikke besad en alt for taabelig Lettroenhed, der gav os til Priis for enhver veltalende Bedrager — for alting svare ham: ”Vel glæder det os, at du i ”denne Bog tilbyder os saa herlig en Gave, men ”vi maa først være fastforsikret om, at den Bog ”virkelig er fra... 482201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|96||}}</noinclude>ning læse den, og troe alt hvad der stod i det, det være hvad det vilde — i den faste Overbevisning, at alle Ord og Tanker i denne Bog vare udflydte af Guds egen Mund. Man maatte — naar man ikke besad en alt for taabelig Lettroenhed, der gav os til Priis for enhver veltalende Bedrager — for alting svare ham: ”Vel glæder det os, at du i ”denne Bog tilbyder os saa herlig en Gave, men ”vi maa først være fastforsikret om, at den Bog ”virkelig er fra Gud, at dens Indhold umiddelbar ”er kommen fra Guds Mund. Førend vi derfor ”antage denne Bog for en guddommelig Bog, og ”dens Indhold for ubetvivlelig Sandhed, maa vi ”først undersøge om det ogsaa hat sin Rigtighed ”med dit Foregivende.” Og nu sige man mig hvor- ledes man vel vilde anstille denne Undersøgelse? 1) Vilde vi søge at skaffe os Kundskab om denne Mands Karakter, det havde meddelt os hiin for- mentlig guddommelige Bog, for at erfare om han var en from, retskaffen og over al Beddragerie op- højet Mand? Men herved vare vi endnu ikke, synes mig, ganske uden Fare for at blive bedragne. Thi Manden kan være den dydigste, mest sandhedelskende Mand, men tillige en Mand med et svagt Hoved, der ærligen træde, at den Bog han hade meddelt<noinclude>{{kustode|os}}</noinclude> s4wvqzpkvlkwrj72digiq6syide0xmt 482202 482201 2026-09-24T13:46:50Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|96||}}</noinclude>ning læse den, og troe alt hvad der stod i det, det være hvad det vilde — i den faste Overbevisning, at alle Ord og Tanker i denne Bog vare udflydte af Guds egen Mund. Man maatte — naar man ikke besad en alt for taabelig Lettroenhed, der gav os til Priis for enhver veltalende Bedrager — for alting svare ham: ”Vel glæder det os, at du i denne Bog tilbyder os saa herlig en Gave, men vi maa først være fastforsikret om, at den Bog virkelig er fra Gud, at dens Indhold umiddelbar er kommen fra Guds Mund. Førend vi derfor antage denne Bog for en guddommelig Bog, og dens Indhold for ubetvivlelig Sandhed, maa vi først undersøge om det ogsaa hat sin Rigtighed med dit Foregivende.” Og nu sige man mig hvorledes man vel vilde anstille denne Undersøgelse? 1) Vilde vi søge at skaffe os Kundskab om denne Mands {{sp|Karakter,}} det havde meddelt os hiin formentlig guddommelige Bog, for at erfare om han var en from, retskaffen og over al Beddragerie ophøjet Mand? Men herved vare vi endnu ikke, synes mig, ganske uden Fare for at blive bedragne. Thi Manden kan være den dydigste, mest sandhedelskende Mand, men tillige en Mand med et svagt Hoved, der ærligen træde, at den Bog han hade meddelt<noinclude>{{kustode|os}}</noinclude> izf4n24xiz4b8uqja0zyhd5sj1y0fj9 104 125573 482205 2026-09-24T15:28:27Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "os som en af Gud given Bog, var en guddommelig Bog, og dog havde taget Feil. — Idet ringe- ste er det noget ganske almindeligt i Verden, at det bedste Hierte og den svageste Forstand findes forenede. Og selv det bedste Hoved kan tage Feil. — Eller ville vi 2) opfordre den Mand, der fortalte os om en Bog at den var fra Gud, at han skulle retfær- diggiøre sig for os ved {{sp|Tegn og underlige Gier- ninger}} og derved bevise sine Vidnesbyrds Ubedrage... 482205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||97}}</noinclude>os som en af Gud given Bog, var en guddommelig Bog, og dog havde taget Feil. — Idet ringe- ste er det noget ganske almindeligt i Verden, at det bedste Hierte og den svageste Forstand findes forenede. Og selv det bedste Hoved kan tage Feil. — Eller ville vi 2) opfordre den Mand, der fortalte os om en Bog at den var fra Gud, at han skulle retfær- diggiøre sig for os ved {{sp|Tegn og underlige Gier- ninger}} og derved bevise sine Vidnesbyrds Ubedrage- lighed om denne Bogs guddommelige Oprindelse? — Men her, troer jeg, vi vare endnu langt fra ikke paa Vejen. til en beroeligende Vished. Thi om en saadan Maud foretog visse Handlinger for vore Øj- ne, hvilke vi rroede oversteg Naturens Kræfter, og følgelig vare Mirakler, saa var det dog stedse tvivl- somt, om vi ikke feilede i vores Dom; thi vi kien- de jo ikke alle Natutent Keaster. Selv vore største Lærde, som have opofret deres Hele Levetid for Na- turvidenskaben, tilstaae, at de endnu ikke kiende den tusinde Deel af Narnurens Kræfter. — Altsaa kan vi vel sige at en Ting overstiger Naturens {{sp|os bekiendte}} Kræfter; men ikke at den overstiger {{sp|alle}} Naturens Kræfter. Og saalænge vi ikke kan sige dette, saalænge kan vi heller ikke med Til- forladelighed bedømme om nøget er et Mirakel.<noinclude> {{hoved||G|{{kustode|3.)}}}}</noinclude> m4ahnzsv1o8p4rrv6uu1pksb2vrwfq5 482206 482205 2026-09-24T15:29:31Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||97}}</noinclude>os som en af Gud given Bog, var en guddommelig Bog, og dog havde taget Feil. — Idet ringeste er det noget ganske almindeligt i Verden, at det bedste Hierte og den svageste Forstand findes forenede. Og selv det bedste Hoved kan tage Feil. — Eller ville vi 2) opfordre den Mand, der fortalte os om en Bog at den var fra Gud, at han skulle retfærdiggiøre sig for os ved {{sp|Tegn og underlige Gierninger}} og derved bevise sine Vidnesbyrds Ubedragelighed om denne Bogs guddommelige Oprindelse? — Men her, troer jeg, vi vare endnu langt fra ikke paa Vejen. til en beroeligende Vished. Thi om en saadan Maud foretog visse Handlinger for vore Øjne, hvilke vi rroede oversteg Naturens Kræfter, og følgelig vare Mirakler, saa var det dog stedse tvivlsomt, om vi ikke feilede i vores Dom; thi vi kiende jo ikke alle Natutent Keaster. Selv vore største Lærde, som have opofret deres Hele Levetid for Naturvidenskaben, tilstaae, at de endnu ikke kiende den tusinde Deel af Narnurens Kræfter. — Altsaa kan vi vel sige at en Ting overstiger Naturens {{sp|os bekiendte}} Kræfter; men ikke at den overstiger {{sp|alle}} Naturens Kræfter. Og saalænge vi ikke kan sige dette, saalænge kan vi heller ikke med Tilforladelighed bedømme om nøget er et Mirakel.<noinclude> {{hoved||G|{{kustode|3.)}}}}</noinclude> hrtmfsx1amoeoklupbamgrctt20sryj 104 125574 482207 2026-09-24T19:05:39Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "3) Eller vil man endelig sige: Jeg vil først læse Bogen, jeg vil først {{sp|selv prøve dens Indhold,}} jeg vil undersøge, om alt hvad der staaer i den er den vise, hellige, kierlighedsfulde Gud anstændig? — Mig synes at dette var det sik- kerste Middel. — Thi naar Indholdet af en fore- given Aabenbaring var Gud uanstændige, og f. E. indeholdt Urimeligheder eller umoralske Ting, saa maatte den, der overgav os den som en guddommelig Bog, være en En... 482207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|98||}}</noinclude>3) Eller vil man endelig sige: Jeg vil først læse Bogen, jeg vil først {{sp|selv prøve dens Indhold,}} jeg vil undersøge, om alt hvad der staaer i den er den vise, hellige, kierlighedsfulde Gud anstændig? — Mig synes at dette var det sik- kerste Middel. — Thi naar Indholdet af en fore- given Aabenbaring var Gud uanstændige, og f. E. indeholdt Urimeligheder eller umoralske Ting, saa maatte den, der overgav os den som en guddommelig Bog, være en Engel fra Himmelen og gjøre de største Mirakler, og vi skulde dog have Aarsag til at forkaste den. — Altsaa Indholdet skal vi prø- ve? Og nu? Hvorefter? Gives der vel under So- len noget andet Middel at prøve efter, end {{sp|den sunde Fornuft,}} hvilken Skaberen gav alle Men- nesker som et almindeligt Lys, for at sætte dem i Stand til at adskille Sandhed fra Vildfarelse, Visdom fra Daarlighed, Ærlighed fra Bedragerie? Og hvorledes skal man her anvende sin Fornuft? — Jeg vilde lægge Mærke til a) om hvad der staaer i denne Bog stemmer overens saavel med mine hidtil giorte Erfaringer, som med mine ved fornuftig Efter- tanke erkiendte Grundsætninger — b) om den ogsaa af Vigtighed gav eedenne Oplysninger, som jeg kunde begribe, rigtig anvende og bringe i Over-<noinclude>{{kustode|ensstem-}}</noinclude> 28a4rfydysom99y159cdahm6eq7yfq6 482208 482207 2026-09-24T19:06:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|98||}}</noinclude>3) Eller vil man endelig sige: Jeg vil først læse Bogen, jeg vil først {{sp|selv prøve dens Indhold,}} jeg vil undersøge, om alt hvad der staaer i den er den vise, hellige, kierlighedsfulde Gud anstændig? — Mig synes at dette var det sikkerste Middel. — Thi naar Indholdet af en foregiven Aabenbaring var Gud uanstændige, og f. E. indeholdt Urimeligheder eller umoralske Ting, saa maatte den, der overgav os den som en guddommelig Bog, være en Engel fra Himmelen og gjøre de største Mirakler, og vi skulde dog have Aarsag til at forkaste den. — Altsaa Indholdet skal vi prøve? Og nu? Hvorefter? Gives der vel under Solen noget andet Middel at prøve efter, end {{sp|den sunde Fornuft,}} hvilken Skaberen gav alle Mennesker som et almindeligt Lys, for at sætte dem i Stand til at adskille Sandhed fra Vildfarelse, Visdom fra Daarlighed, Ærlighed fra Bedragerie? Og hvorledes skal man her anvende sin Fornuft? — Jeg vilde lægge Mærke til a) om hvad der staaer i denne Bog stemmer overens saavel med mine hidtil giorte Erfaringer, som med mine ved fornuftig Eftertanke erkiendte Grundsætninger — b) om den ogsaa af Vigtighed gav eedenne Oplysninger, som jeg kunde begribe, rigtig anvende og bringe i Over-<noinclude>{{kustode|ensstem-}}</noinclude> mt7jciaf4qje5m6j67pss1hhtac7c54 104 125575 482209 2026-09-24T19:10:37Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ensstemmelse med mine øvrige visse Indsigter — c) om den indeholde Sandheder, hvilke den sunde Menneskeforstand strax kunde fatte, og benytte til sin Lyksalighed d. e. til sit Hiertes Forædling og Bæroeligelse i Lidelser o. s. v. — Endelig vilde jeg, hvilker uden tvivl er Hovedsagen, e Mærke til ad) om jeg ved at antage og følge det i Bogen in- deholdte, ogsaa {{sp|virkelig}} befandt mig vel og lykke- lig. — Thi det er den Prøvesteen som Jesus s... 482209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||99}}</noinclude>ensstemmelse med mine øvrige visse Indsigter — c) om den indeholde Sandheder, hvilke den sunde Menneskeforstand strax kunde fatte, og benytte til sin Lyksalighed d. e. til sit Hiertes Forædling og Bæroeligelse i Lidelser o. s. v. — Endelig vilde jeg, hvilker uden tvivl er Hovedsagen, e Mærke til ad) om jeg ved at antage og følge det i Bogen in- deholdte, ogsaa {{sp|virkelig}} befandt mig vel og lykke- lig. — Thi det er den Prøvesteen som Jesus selv anbefalede for sin Lære : hvo som gjør denne min Lærdom (lever og handler efter den), han skal see (lære af Erfaring) at den er {{sp|fra}} Gud. Mig synes at alt dette er i sig selv unægteligt, og har Jesu egen Vidnesbyrd for sig. — Alsaa er det afgiort, at det er Fornuftens første Rettig- hed at prøve enhver guddommelig Aabenbaring, og bedømme om den er af Gud? 2) Men dette er endnuikke alt det hvortil Fornuf- ten er berettiget.Det er ogsaa den allene, der skal un- dersøge den helligeSkrifes Mening og tolke dens Ord. En saadan Bog maa være skrevet i hviket Sprog den være vil, saa tilkommer det Fornuften at bestemme hvad der er dens sande Indhold. Den bør fast-<noinclude>{{kustode|sætte}}</noinclude> fs9m4qj4ppk067sjr9aes1fqevyizia 482210 482209 2026-09-24T19:11:55Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||99}}</noinclude>ensstemmelse med mine øvrige visse Indsigter — c) om den indeholde Sandheder, hvilke den sunde Menneskeforstand strax kunde fatte, og benytte til sin Lyksalighed d. e. til sit Hiertes Forædling og Bæroeligelse i Lidelser o. s. v. — Endelig vilde jeg, hvilker uden tvivl er Hovedsagen, e Mærke til ad) om jeg ved at antage og følge det i Bogen indeholdte, ogsaa {{sp|virkelig}} befandt mig vel og lykkelig. — Thi det er den Prøvesteen som Jesus selv anbefalede for sin Lære: hvo som gjør denne min Lærdom (lever og handler efter den), han skal see (lære af Erfaring) at den er {{sp|fra}} Gud. Mig synes at alt dette er i sig selv unægteligt, og har Jesu egen Vidnesbyrd for sig. — Alsaa er det afgiort, at det er Fornuftens første Rettig- hed at prøve enhver guddommelig Aabenbaring, og bedømme om den er af Gud? 2) Men dette er endnuikke alt det hvortil Fornuften er berettiget.Det er ogsaa den allene, der skal undersøge den helligeSkrifes Mening og tolke dens Ord. En saadan Bog maa være skrevet i hviket Sprog den være vil, saa tilkommer det Fornuften at bestemme hvad der er dens sande Indhold. Den bør fast-<noinclude>{{hoved||G 2|{{kustode|sætte}}}}</noinclude> 5i5mpqs8rd807ywhnviizv8lrjmy6ut 104 125576 482211 2026-09-24T20:09:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "sætte de Regler, hvorefter enhver Bog, skreven i et menneskelige Sprog, bør forklares: og den bør an- vende disse Regler. — Denne For- nuft, om hvi n man undertiden taler saa foragte ligr, har dog aligevel de tvende Hovedforretninger ved veres Troe: {{sp|nemlig at prøve den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse, og at vise dens Indhold.}} Hvad der nu tilkommer Fornuften i Almindelighed, det tllkommer naturlig- vis ogsaa {{sp|ethvert Menneske,}... 482211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|100||}}</noinclude>sætte de Regler, hvorefter enhver Bog, skreven i et menneskelige Sprog, bør forklares: og den bør an- vende disse Regler. — Denne For- nuft, om hvi n man undertiden taler saa foragte ligr, har dog aligevel de tvende Hovedforretninger ved veres Troe: {{sp|nemlig at prøve den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse, og at vise dens Indhold.}} Hvad der nu tilkommer Fornuften i Almindelighed, det tllkommer naturlig- vis ogsaa {{sp|ethvert Menneske,}} som har Fornuft, og som er i Stand til ned sin Fornuft at anstille hiin dobbelte Undersøgelse. Har nu ethvert Menne- ske Ret, til at undersøge den helligeSkrifts Op- rindelse, og udforske dens Indhold, saa maa ogsaa enhver have Ret til, at holde det for sandt, som han ved denne Prøven og Forsken finder at være sandt. Intet andet Menneske, intet Selskab af Mennesker, heller ikke af Mennesker autoriserede Lærere maa kunne {{sp|foreskrive}} ham, hvorledes han skal forestille sig hiin Oprindelse, og hvorledes han skal fortolke dette eller hiine Sted; men hans Forestillingsmaade og {{sp|Fortolkning}} maavære overladt til ham sclv, øg frit maa han kunne meddele andre den;<noinclude>{{kustode|endog}}</noinclude> 3nmt64juzvw4abzscbatxz0o93st747 482212 482211 2026-09-24T20:45:22Z TorbenTT 3431 482212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|100||}}</noinclude>sætte de Regler, hvorefter enhver Bog, skreven i et menneskelige Sprog, bør forklares: og den bør an- vende disse Regler. — Og nu resultatet af dette — Denne For- nuft, om hvi n man undertiden taler saa foragte ligr, har dog aligevel de tvende Hovedforretninger ved veres Troe: {{sp|nemlig at prøve den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse, og at vise dens Indhold.}} Hvad der nu tilkommer Fornuften i Almindelighed, det tllkommer naturlig- vis ogsaa {{sp|ethvert Menneske,}} som har Fornuft, og som er i Stand til ned sin Fornuft at anstille hiin dobbelte Undersøgelse. Har nu ethvert Menne- ske Ret, til at undersøge den helligeSkrifts Op- rindelse, og udforske dens Indhold, saa maa ogsaa enhver have Ret til, at holde det for sandt, som han ved denne Prøven og Forsken finder at være sandt. Intet andet Menneske, intet Selskab af Mennesker, heller ikke af Mennesker autoriserede Lærere maa kunne {{sp|foreskrive}} ham, hvorledes han skal forestille sig hiin Oprindelse, og hvorledes han skal fortolke dette eller hiine Sted; men hans Forestillingsmaade og {{sp|Fortolkning}} maavære overladt til ham sclv, øg frit maa han kunne meddele andre den;<noinclude>{{kustode|endog}}</noinclude> h6d8c3zj19hf0rxnohwknrbb29jzqn7 482213 482212 2026-09-24T21:01:19Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|100||}}</noinclude>sætte de Regler, hvorefter enhver Bog, skreven i et menneskelige Sprog, bør forklares: og den bør anvende disse Regler. — Og nu resultatet af dette — Denne Fornuft, om hvi n man undertiden taler saa foragte ligr, har dog aligevel de tvende Hovedforretninger ved veres Troe: {{sp|nemlig at prøve den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse, og at vise dens Indhold.}} Hvad der nu tilkommer Fornuften i Almindelighed, det tllkommer naturligvis ogsaa {{sp|ethvert Menneske,}} som har Fornuft, og som er i Stand til ned sin Fornuft at anstille hiin dobbelte Undersøgelse. Har nu ethvert Menne- ske Ret, til at undersøge den hellige Skrifts Oprindelse, og udforske dens Indhold, saa maa ogsaa enhver have Ret til, at holde det for sandt, som han ved denne Prøven og Forsken finder at være sandt. Intet andet Menneske, intet Selskab af Mennesker, heller ikke af Mennesker autoriserede Lærere maa kunne {{sp|foreskrive}} ham, hvorledes han skal forestille sig hiin Oprindelse, og hvorledes han skal fortolke dette eller hiine Sted; men hans Forestillingsmaade og {{sp|Fortolkning}} maa være overladt til ham selv, og frit maa han kunne meddele andre den;<noinclude>{{kustode|endog}}</noinclude> j0ow5xs59gh82xw8gqyr403taz9gpom 104 125577 482214 2026-09-24T21:16:16Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "endog forudsat, at denne hans Forestillingsmaade og Fortolkning afveg fra andres d. e. var Vildfarel -se i andres Øjne. — Og da det, som jeg ovenfor har vist, og som et endeligt Væsens Natur medfø- rer og Erfaringen bekræfter, ikke er {{sp|mueligt,}} at {{sp|alle}} Mennesker, i alle deres Forestillinger stemme overens, saa er det ikke heller mueligt, at de i de- res Forestillinger om {{sp|den hellige Skrift,}} og i dens Fortolkning skulde stemme o... 482214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||101}}</noinclude>endog forudsat, at denne hans Forestillingsmaade og Fortolkning afveg fra andres d. e. var Vildfarel -se i andres Øjne. — Og da det, som jeg ovenfor har vist, og som et endeligt Væsens Natur medfø- rer og Erfaringen bekræfter, ikke er {{sp|mueligt,}} at {{sp|alle}} Mennesker, i alle deres Forestillinger stemme overens, saa er det ikke heller mueligt, at de i de- res Forestillinger om {{sp|den hellige Skrift,}} og i dens Fortolkning skulde stemme overeens. — Det- te er her saa meget mere umueligt, jo længere Tiderne ere borte i hvilke den hellige Skrifts Oprin- delse skal søges, jo mere fremmed det østerlandske Sprog er, hvori den er affattet, og jo dunklere de Udtrykke ere hvori dens Indhold er affattet. — Naar det nu er umueligt at alle heri kan stemme overens, at alle kan forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse paa samme Maade eller at det ene Men- neske kan finde det samme Indhold, de samme Tanker deri som det andet, saa maa ogsaa (denne Følge- slutning fortiener Opmærksomhed) Forestillingen om den hellige Skrifts {{sp|Anseelse}} være {{sp|forskiellig.}} — Saaledes vil altsaa den hellige Skrift beholde en vis Anseelse, en vis Værd hos alle Mennesker, men ikke i samme Grad. Den der gjør sig visse høje Begreber om den Ophavs Guddommelighed, og deri<noinclude>{{kustode|finder}}</noinclude> 90qkt8nummt28wjr0aapkmqxc3tcrja 482215 482214 2026-09-24T21:46:47Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||101}}</noinclude>endog forudsat, at denne hans Forestillingsmaade og Fortolkning afveg fra andres d. e. var Vildfarel -se i andres Øjne. — Og da det, som jeg ovenfor har vist, og som et endeligt Væsens Natur medfø- rer og Erfaringen bekræfter, ikke er {{sp|mueligt,}} at {{sp|alle}} Mennesker, i alle deres Forestillinger stemme overens, saa er det ikke heller mueligt, at de i deres Forestillinger om {{sp|den hellige Skrift,}} og i dens Fortolkning skulde stemme overeens. — Dette er her saa meget mere umueligt, jo længere Tiderne ere borte i hvilke den hellige Skrifts Oprindelse skal søges, jo mere fremmed det østerlandske Sprog er, hvori den er affattet, og jo dunklere de Udtrykke ere hvori dens Indhold er affattet. — Naar det nu er umueligt at alle heri kan stemme overens, at alle kan forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse paa samme Maade eller at det ene Menneske kan finde det samme Indhold, de samme Tanker deri som det andet, saa maa ogsaa (denne Følge- slutning fortiener Opmærksomhed) Forestillingen om den hellige Skrifts {{sp|Anseelse}} være {{sp|forskiellig.}} — Saaledes vil altsaa den hellige Skrift beholde en vis Anseelse, en vis Værd hos alle Mennesker, men ikke i samme Grad. Den der gjør sig visse høje Begreber om den Ophavs Guddommelighed, og deri<noinclude>{{kustode|finder}}</noinclude> bop9ewahrjoffx6vgh0zxtdp18imv01 104 125578 482216 2026-09-25T09:14:50Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=67}} {{streg}}</noinclude>tilsidst de sovende Vogtere, saa at de kom ud, hamrede Tøjrepælene fastere med store Køller, strammede et Reb hist og slog Knude paa et andet her, indtil alt igen var roligt En af de nye Elefanter havde næsten rodet sin Tøjrepæl op af Jorden, og store Toomai tog Kala Nags Fodlænke og lænkede den vilde Elefants For- og Bagben sammen, hvorpaa han slog et Halmbaand om Kala Nags Ben og bød den huske paa, at den var bunden fast. Han vidste, at baade han selv, hans Fader og hans Bedstefader havde gjort dette Hundreder af Gange før. Kala Nag besvarede ikke Befalingen med en gurglende Lyd, som den plejede. Den stod stille, med Hovedet lidt hævet og Ørene udspilede som Vifter, og stirrede ud i Maaneskinnet over mod Garobjærgenes store Bølgelinier. »Pas paa den, dersom den bliver urolig i Løbet af Natten,« sagde store Toomai til lille Toomai, hvorpaa han gik ind i sin Hytte og lagde sig til at sove. Lille Toomai var ogsaa lige ved at falde i Søvn, da han hørte Bastrebet briste med et lille Smæld og saa Kala Nag glide bort fra sine Tøjrepæle ligesaa langsomt og tavst, som en Taagesky kommer rullende ud fra en Bjærgkløfts Munding. Lille Toomai løb efter den paa sine bare Ben nedad den maanelyse Vej og kaldte ganske sagte: »Kala<noinclude><references/></noinclude> 4nckne5xpjnoieyugu6iltmfluv3gp7 104 125579 482217 2026-09-25T09:24:39Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=68|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Nag! Kala Nag! Aa, tag mig med dig, Kala Nag!« Elefanten vendte sig om uden at give en Lyd fra sig, gik tre Skridt tilbage henimod Drengen, strakte sin Snabel ud mod ham, svang ham op paa sin Hals, og næppe havde Toomai sat sig til Rette, førend den gled ind i Skoven. Der lød eet eneste rasende Trompetstød fra Lejren; saa lukkede Tavsheden sig over alting, og Kala Nag begyndte at sætte Fart paa. Stundom strejfedes dens Sider af en Tot højt Græs, ligesom en Bølge strejfer en Skibsside, og stundom kunde en Klynge af den vilde Peberbusks Ranker feje dens Ryg eller en Bambusstængel knage, naar dens Bov skød den til Side; men for øvrigt bevægede den sig fuldstændig lydløst og gled igennem den tætte Garo-Skov ligesaa let, som om det havde været gennem Røg. Det gik op ad Bakke, men skønt lille Toomai holdt Øje med Stjærnerne mellem Trætoppene, var det ham umuligt at sige, i hvilken Retning de bevægede sig. Saa naaede Kala Nag Højens Kam og standsede et Øjeblik, og lille Toomai kunde se Trætoppene, der laa nedenunder dem i Miles Omkreds og saa ud i Maaneskinnet som et broget, laaddent Tæppe, og den blaalig-hvide Taage, der svævede over Floden nede i Dalen. Toomai bøjede sig forover og spej-<noinclude><references/></noinclude> r5r7xmeizm8ikg78h59zrw1zwavmqom 104 125580 482218 2026-09-25T09:29:54Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=69}} {{streg}}</noinclude>dede; han kunde mærke, at Skoven var vaagen dernede -- lysvaagen og fuld af Liv. En stor. brun Flaggermus strejfede hans Ore, et Pindsvins Pigge raslede i Krattet, og inde i Mørket mellem Træstammerne kunde han '''hore''' et Vildsvin pruste og rode i den fugtige, varme Jord. Saa lukkede Grenene sig atter over hans Hoved, og Kala Nag begyndte at stige ned i Dalen -- denne Gang ikke langsomt, men i ustandselig Fart, ligesom en Kanon, der triller ned ad en stejl Skrænt. Dens vældige Lemmer bevægede sig ligesaa jævnt som en Dampmaskines Stempler, hvert Skridt var otte Fod langt, og den rynkede Hud paa Knæskallerne knirkede. Krattet paa begge Sider skiltes ad med en Lyd som af Lærred, der bliver revet over, de unge Træer, som den bøjede til Side med Boven til højre og venstre, sprang tilbage igen og piskede dens Flanker, og et Virvar af lange Slyngplanter hang ned fra dens Stødtænder, mens den bevægede Hovedet fra Side til Side for at bane sig Vej. Lille Toomai lagde sig helt ned paa den brede Hals, for at ikke en svingende Gren skulde feje ham ned til Jorden, og ønskede, at han var vel tilbage igen. Grønsværet begyndte at blive blødt, det plaskede og svuppede under Kala Nags Fødder, naar den satte dem til Jorden, og den klamme<noinclude><references/></noinclude> p6ck52h3sjwhm3tv0w9mg49sui0eicb 104 125581 482219 2026-09-25T09:34:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=70|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Nattetaage paa Dalbunden fik lille Toomai til at fryse. Der lød en Plasken og en Trampen og en Brusen af rindende Vand, og Kala Nag traskede gennem en Flodseng, følende sig for ved hvert Skridt. Gennem Lyden af Vandet, som hvirvlede om Elefantens Ben, kunde lille Toomai høre mere Plasken og Trompetstød paa begge Sider -- dyb Grynten og vred Snøften, og Taagen rundt omkring syntes helt fuld af ubestemte, klodsede Skikkelser, der bevægede sig fremad. »Aa!« sagde han halvhøjt og med klaprende Tænder. »Elefanterne er paa Benene i Nat. De skal altsaa virkelig til at danse!« Kala Nag sjaskede op af Vandet, blæste Dyndet ud af sin Snabel og begyndte paany at stige opad; men denne Gang var den ikke alene og behøvede ikke at bane sig en Vej. Der laa allerede foran den en fuldt færdig, sex Fod bred Vej, hvor det nedtrampede Junglegræs forsøgte at samle Kræfter og rejse sig over Ende igen. Mange Elefanter maatte have passeret den Vej for kun nogle faa Minutter siden. Lille Toomai saa sig om, og bagved ham var en stor, vild Elefant, hvis smaa Griseøjne skinnede som glødende Kul, netop i Færd med at dukke frem af Flodtaagen. Saa lukkede Træerne sig igen om dem, og de traskede videre<noinclude><references/></noinclude> 9qxhs6wxb72xax7nwuvzc5ncp78xf8g 104 125582 482220 2026-09-25T09:38:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=71}} {{streg}}</noinclude>og opad, under Trompetstød og Brag og Lyden af brækkende Grene paa alle Sider. Tilsidst standsede Kala Nag mellem to Træstammer helt oppe paa Toppen af Bakken. De hørte med til en Kreds af Træer, der voxede rundt om en Lysning af uregelmæssig Form og to à tre Tønder Lands Størrelse, og lille Toomai kunde se, at Jorden i hele denne Lysning var bleven trampet fast, indtil den var saa haard som et Stengulv. Der voxede nogle enkelte Træer midt i Lysningen, men deres Bark var gnedet af, og det hvide Ved underneden skinnede i Maanens Straaler, som om det var poleret. Slyngplanter snoede sig om de øverste Grene, og deres store, voxhvide, klokkeformede Blomster, der lignede Snerler, hang slapt ned og sov; men indenfor Lysningens Grænser var der ikke et eneste grønt Græsstraa -- ikke andet end den faststampede Jord. Den saa helt jærngraa ud i Maaneskinnet, undtagen hvor nogle Elefanter stod -- i deres Skygge var den kulsort. Lille Toomai holdt Vejret og stirrede, saa at Øjnene næsten trillede ud af Hovedet paa ham, og mens han stirrede, kom flere og flere Elefanter frem mellem Træstammerne og traskede ind paa den aabne Plads. Lille Toomai kunde kun tælle til ti, og han talte atter og atter paa sine Fingre, indtil han ikke længere kunde<noinclude><references/></noinclude> a1tsvb9c2clqjelnic1bsk5fanxwhqe 104 125583 482221 2026-09-25T09:54:42Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=72|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>holde Regnskab med alle de Tiere og det begyndte at løbe rundt for ham. Ude i Skoven kunde han høre det brage i Krattet, mens de asede op ad Højen, men saasnart de var komne indenfor Træstammernes Rundkreds, bevægede de sig saa lydløst som Spøgelser. Der var hvidtandede, vilde Hanner, med nedfaldne Blade og Nødder og Kviste liggende i Rynkerne paa deres Hals og Folderne paa deres Øren; fede, langsomme Hunelefanter, med urolige, kulsorte smaa Unger, kun tre eller fire Fod høje, der løb inde mellem Moderens Ben; unge Elefanter, hvis Stødtænder netop begyndte at komme til Syne, og som var meget stolte af dem; tynde, magre, gamle Jomfruer af Elefanter med indfaldne, ængstelige Ansigter og Snabler, der lignede Grene med sprukken Bark; bistre gamle Hanelefanter, hvis Skuldre og Flanker var fulde af store Ar og Skrammer fra fordums Kampe, og hvis Bove var bedækkede med hele Kager af Snavs fra deres ensomme Bade i Dyndet; og der var een, hvis ene Stødtand var knækket, og som paa sin Side bar Mærker af Tigerkløernes frygtelige slidende Hug. Der stod de, Hoved mod Hoved, eller vandrede parvis hid og did i Lysningen, eller rokkede og svajede ganske alene -- Snese og atter Snese af Elefanter. Too-<noinclude><references/></noinclude> i6bsznjtx4dvcrcb1wfgwvwc1fvjnyc 104 125584 482222 2026-09-25T10:01:02Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=73}} {{streg}}</noinclude>mai vidste, at saa længe han laa stille paa Kala Nags Hals, vilde der ikke hænde ham noget; thi selv i Keddahens Kamp og Virvar strækker en vild Elefant ikke sin Snabel op for at trække et Menneske ned fra Halsen af en tam Elefant; og disse Elefanter tænkte ikke paa Mennesker den Nat. Een Gang gav det et Sæt i dem, og de lagde Ørene frem, da de hørte en Fodlænke klirre inde i Skoven, men det var kun Pudmini, Petersen Sahibs Yndlingselefant, der kom op ad Højen med brudt Lænke, gryntende og snøftende. Den maatte have sprængt sine Kæder og være kommen lige fra Petersen Sahibs Lejr. Og lille Toomai saa en anden Elefant -- een, som han ikke kendte -- med dybe Mærker af Reb paa Ryg og Bryst. Den maatte ogsaa være løbet bort fra en eller anden Lejr i de omliggende Bjærge. Tilsidst lød der ikke mere Støj af Elefanter, der bevægede sig i Skoven, og Kala Nag traadte nu frem fra sin Plads mellem Træerne og gik midt ind i Skaren, klukkende og gurglende. Nu begyndte alle Elefanterne at tale sammen i deres eget Tungemaal og spadsere omkring. Lille Toomai blev liggende og saa ned paa disse utallige brede Rygge, rokkende Øren, baskende Snabler og smaa, rullende Øjne. Han hørte Stødtændernes<noinclude><references/></noinclude> rgtrcn0258ygchokoxc94n6nrz4k4ru 104 125585 482223 2026-09-25T10:10:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Klapren, naar de tilfældigvis stødte mod andre Stødtænder, den tørre Skraben af Snabler, der snoede sig om hinanden, de vældige Siders og Skuldres Skuren mod hverandre i Trængslen, og den uafladelige Basken og Pisken af de store Haler. Saa gled en Sky over Maanen, og han sad i Bælmørke; men den rolige, jævne Støden og Puffen og Gurglen blev stadig ved. Han vidste, at der var Elefanter paa alle Sider af Kala Nag, og at det var umuligt at faa den ud... 482223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=74|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Klapren, naar de tilfældigvis stødte mod andre Stødtænder, den tørre Skraben af Snabler, der snoede sig om hinanden, de vældige Siders og Skuldres Skuren mod hverandre i Trængslen, og den uafladelige Basken og Pisken af de store Haler. Saa gled en Sky over Maanen, og han sad i Bælmørke; men den rolige, jævne Støden og Puffen og Gurglen blev stadig ved. Han vidste, at der var Elefanter paa alle Sider af Kala Nag, og at det var umuligt at faa den ud af denne Forsamling; derfor bed han Tænderne sammen og gøs. I en Keddah var der i det mindste Fakkelskær og Raab, men her var han ganske alene i Mørket, og een Gang var der en Snabel, der rørte ved hans Knæ. Derpaa gav en Elefant sig til at trompete, og saa stemmede de alle i og trompetede i fem eller ti frygtelige Sekunder. Duggen fra Træerne ovenover dryssede som Regn ned over alle de store Rygge, og der begyndte en dump, drønende Støj; i Begyndelsen var den ikke synderligt stærk, og lille Toomai kunde ikke forstaa, hvad det var; men den steg og steg, og Kala Nag løftede først det ene Forben og saa det andet og satte dem til Jor- den igen -- en, to, en, to, saa regelmæssigt som en Rambuk. Nu trampede Elefanterne alle i samme Takt, og det lød, som naar man slaar paa Pavker<noinclude><references/></noinclude> p6vh1iajhvypagj93hlw42fs5dwm2gb 482224 482223 2026-09-25T10:21:46Z Johshh 9757 482224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=74|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Klapren, naar de tilfældigvis stødte mod andre Stødtænder, den tørre Skraben af Snabler, der snoede sig om hinanden, de vældige Siders og Skuldres Skuren mod hverandre i Trængslen, og den uafladelige Basken og Pisken af de store Haler. Saa gled en Sky over Maanen, og han sad i Bælmørke; men den rolige, jævne Støden og Puffen og Gurglen blev stadig ved. Han vidste, at der var Elefanter paa alle Sider af Kala Nag, og at det var umuligt at faa den ud af denne Forsamling; derfor bed han Tænderne sammen og gøs. I en Keddah var der i det mindste Fakkelskær og Raab, men her var han ganske alene i Mørket, og een Gang var der en Snabel, der rørte ved hans Knæ. Derpaa gav en Elefant sig til at trompete, og saa stemmede de alle i og trompetede i fem eller ti frygtelige Sekunder. Duggen fra Træerne ovenover dryssede som Regn ned over alle de store Rygge, og der begyndte en dump, drønende Støj; i Begyndelsen var den ikke synderligt stærk, og lille Toomai kunde ikke forstaa, hvad det var; men den steg og steg, og Kala Nag løftede først det ene Forben og saa det andet og satte dem til Jorden igen -- en, to, en, to, saa regelmæssigt som en Rambuk. Nu trampede Elefanterne alle i samme Takt, og det lød, som naar man slaar paa Pavker<noinclude><references/></noinclude> ltgbh1xa2k096ouz9t5jp49ijba3egj 104 125586 482225 2026-09-25T10:29:07Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=RUDYARD KIPLING|højre=75}} {{streg}}</noinclude>inde i en Hule. Duggen faldt fra Træerne, indtil der ikke var mere, der kunde falde, og Drønene blev ved, og Jorden rystede og gyngede, og lille Toomai holdt Hænderne for Ørene for at holde Larmen ude. Men det var, som om de vold. somme, drønende Brag skar lige igennem ham -- denne Trampen af Hundreder af tunge Fødder paa den nøgne Jord. Een eller to Gange følte han, at Kala Nag og alle de andre rullede nogle Skridt fremad, og saa forvandledes Bumpene til den brasende Lyd af saftigt Grønt, der trædes ned, men et Par Minutter efter begyndte Drønene af Fødder paa haard Jord igen. Et Træ knagede og bragede et Steds i Nærheden af ham. Han strakte Haanden ud og følte dets Bark, men Kala Nag rykkede fremad, stadig trampende, og han vidste ikke, hvor paa Lag i Lysningen han befandt sig. Elefanterne gav ikke en Lyd fra sig, undtagen een Gang, da et Par smaa Unger gav sig til at vræle. Saa hørte han et Bump og en sjokkende Lyd, og derefter vedblev Drønene. Det maa have varet i to stive Timer, og hver Nerve i lille Toomais Krop gjorde ondt; men han kunde mærke paa Natteluften, at det ikke var langt fra Daggry. Morgenen brød frem med en bleggul Strime hinsides de grønne Banker, og ved den første Sol-<noinclude><references/></noinclude> ck11gjgowlobftk71egqgd1045jxbn2 104 125587 482226 2026-09-25T10:34:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=76|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>straale hørte Drønene op, ret som om Lyset havde givet Elefanterne Befaling til at standse. Førend det endnu var hørt op med at summe i lille Toomais Hoved, ja endogsaa førend han havde faaet skiftet Stilling, var alle Elefanterne ude af Syne undtagen Kala Nag, Pudmini og Elefanten med Mærkerne af Reb, og ikke et Tegn, ikke en Raslen, ikke den svageste Lyd paa Højens Skrænter viste, hvor de andre var blevne af. Lille Toomai stirrede og stirrede. Lysningen, hvis Udseende han godt huskede, var voxet i Løbet af Natten. Der stod flere Træer midt ude i den, og Krattet og Junglegræsset paa Siderne havde trukket sig tilbage. Lille Toomai stirrede igen. Nu forstod han, hvad han havde hørt. Elefanterne havde trampet Lysningen større -- havde trampet det tætte Græs og de saftige Rør til Stumper, og Stumperne til Splinter, og Splinterne til tynde Fibre, og Fibrene til fast Jord. »Aah!« sagde lille Toomai, og hans Øjne var meget tunge. »Kala Nag, ædle Herre, lad os holde os til Pudmini og gaa til Petersen Sahibs Lejr, ellers falder jeg ned fra din Hals.« Den tredje Elefant holdt Øje med de to, mens de traskede bort, prustede, gjorde omkring og gik<noinclude><references/></noinclude> hj82ova21ckolsqal68wmcce5455jvk 104 125588 482227 2026-09-25T10:41:53Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=77}} {{streg}}</noinclude>sin egen Vej. Den tilhørte formodentlig en eller anden lille indfødt Konge, halvtreds eller treds eller maaske hundrede Mile derfra. To Timer efter, mens Petersen Sahib sad ved sit Morgenmaaltid, begyndte hans Elefanter, som havde været bundne med dobbelte Lænker den Nat, at trompete, og Pudmini, tilsølet helt op til Ørene, kom traskende ind i Lejren Side om Side med Kala Nag, der var meget ømfodet. Lille Toomais Ansigt var askegraat og fordrejet, og hans Haar var fuldt af Blade og gennemblødt af Duggen; men han forsøgte alligevel at hilse paa Petersen Sahib og raabte med svag Stemme: »Dansen -- Elefanternes Dans! Jeg har set den, og -- jeg dør!« Og idet Kala Nag lagde sig ned, gled han besvimet ned fra dens Hals. Men indfødte Børn har ingen Nerver -- i det mindste ingen, som det er værdt at tale om -- og derfor laa han to Timer efter nok saa tilfreds i Petersen Sahibs Hængekøje med Petersen Sahibs Jagtfrakke under Hovedet og et Glas varm Mælk med en Smule Kognak og et Stænk Kinin i Maven, og medens de gamle, skæggede, arrede Junglejægere sad i tætte Rækker rundt om ham og stirrede paa ham, som om han var et Spøgelse, fortalte han<noinclude><references/></noinclude> eoyjztmqc2n3pva5z80fyrv16ycgr91 104 125589 482228 2026-09-25T10:59:10Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=78|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>sin Historie med faa Ord, som et Barn kunde gøre det, og sluttede saaledes: »Og dersom I tror, at jeg har sagt eet eneste Ord Usandhed, saa send Folk hen for at se ad; de vil finde, at Elefanterne har trampet deres Balsal større, og de vil finde ti og ti og mange Gange ti Spor, der fører op til Balsalen. De gjorde den større med deres Fødder. Det har jeg set. Kala Nag førte mig derhen, og jeg saa det. Og nu er Kala Nag meget træt!« Lille Toomai lagde sig til Ro og sov hele den lange Eftermiddag, indtil Tusmørket faldt paa, og mens han sov, fulgte Petersen Sahib og Machua Appa de to Elefanters Spor femten Mil tværs over Bakkerne. Petersen Sahib havde tilbragt atten Aar med at fange Elefanter, og han havde kun een Gang før fundet en saadan Danseplads. Machua Appa behøvede ikke at betragte Lysningen to Gange eller at skrabe med Taaen i den faststampede, haarde Jord for at forstaa, hvad der havde fundet Sted her. »Barnet har talt Sandhed,« sagde han. »Alt dette er sket i Nat, og jeg har talt halvfjerdsindstyve Spor, som fører over Floden. Se her, Sahib, her har Pudminis Fodlænke skuret mod dette Træs<noinclude><references/></noinclude> 47o5jxk0vzvpi5x1z48lfu9usevzr2i 104 125590 482229 2026-09-25T11:20:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=52|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=79}} {{streg}}</noinclude>Bark! Javel; Pudmini har ogsaa været med.« Og de saa paa hinanden og hid og did, og de undrede sig; thi Elefanternes Skikke er uudgrundelige for nogen Mands Forstand, han være sig nu hvid eller sort. »I fem og fyrretyve Aar,« sagde Machua Appa, »har jeg fulgt Sporet af hans Højhed Elefanten, men aldrig har jeg hørt fortælle, at noget Menneskebarn havde set, hvad dette Barn har set. Ved alle Bjærgenes Guder, det er -- ja hvad formaar vi at sige?« Og han rystede paa Hovedet. Da de kom tilbage til Lejren, var det bleven Tid til at spise til Aften. Petersen Sahib spiste alene i sit Telt, men han gav Ordre til, at Lejren skulde have to Faar og nogle Høns, saa vel som dobbelte Rationer af Mel, Ris og Salt, thi han vidste, at der vilde blive holdt en Fest. Store Toomai var kommen løbende fra Lejren nede paa Sletten for at søge efter sin Søn og sin Elefant, og nu da han havde funden dem, saa han paa dem, som om han var bange for dem begge to. Og der blev holdt en Fest ved de flammende Lejrbaal foran de tøjrede Elefanters Rækker, og lille Toomai var Festens Helt; og de store, brune<noinclude><references/></noinclude> tou6u6849ulp7x6dx2iv1t4ereiyosr 482230 482229 2026-09-25T11:28:54Z Johshh 9757 typo 482230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=79}} {{streg}}</noinclude>Bark! Javel; Pudmini har ogsaa været med.« Og de saa paa hinanden og hid og did, og de undrede sig; thi Elefanternes Skikke er uudgrundelige for nogen Mands Forstand, han være sig nu hvid eller sort. »I fem og fyrretyve Aar,« sagde Machua Appa, »har jeg fulgt Sporet af hans Højhed Elefanten, men aldrig har jeg hørt fortælle, at noget Menneskebarn havde set, hvad dette Barn har set. Ved alle Bjærgenes Guder, det er -- ja hvad formaar vi at sige?« Og han rystede paa Hovedet. Da de kom tilbage til Lejren, var det bleven Tid til at spise til Aften. Petersen Sahib spiste alene i sit Telt, men han gav Ordre til, at Lejren skulde have to Faar og nogle Høns, saa vel som dobbelte Rationer af Mel, Ris og Salt, thi han vidste, at der vilde blive holdt en Fest. Store Toomai var kommen løbende fra Lejren nede paa Sletten for at søge efter sin Søn og sin Elefant, og nu da han havde funden dem, saa han paa dem, som om han var bange for dem begge to. Og der blev holdt en Fest ved de flammende Lejrbaal foran de tøjrede Elefanters Rækker, og lille Toomai var Festens Helt; og de store, brune<noinclude><references/></noinclude> pe0mew3dbzek9l2zfttho79661ot433 104 125591 482231 2026-09-25T11:29:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Elefantjægere, Sporsøgere, Førere, Vogtere, de Mænd, som kendte alle Hemmelighederne ved at tæmme de vildeste Elefanter, lod ham gaa fra Haand til Haand, og de mærkede hans Pande med Blod fra en nyslagtet Hanes Bryst, til Tegn paa, at han var optaget i Jægernes Lag og indviet i alle Junglens Mysterier. Og tilsidst, da Flammerne døde hen, og det røde Skær fra de glødende Favnestykker fik Ele- fanterne til at se ud, som om de var dyppede i Blod, spr... 482231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=80|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Elefantjægere, Sporsøgere, Førere, Vogtere, de Mænd, som kendte alle Hemmelighederne ved at tæmme de vildeste Elefanter, lod ham gaa fra Haand til Haand, og de mærkede hans Pande med Blod fra en nyslagtet Hanes Bryst, til Tegn paa, at han var optaget i Jægernes Lag og indviet i alle Junglens Mysterier. Og tilsidst, da Flammerne døde hen, og det røde Skær fra de glødende Favnestykker fik Ele- fanterne til at se ud, som om de var dyppede i Blod, sprang Machua Appa op Machua Appa, - - - første Mand blandt alle Keddahernes Elefantførere, Machua Appa, Petersen Sahibs højre Haand, som ikke havde set en civiliseret Landevej i fyrre- tyve Aar Machua Appa, som var saa stor en Mand, at han ikke havde noget andet Navn end Machua Appa, og idet han holdt lille Toomai højt op i Luften over sit Hoved, raabte han: »Lyt, mine Brødre! Og lyt ogsaa I, ædle Herrer der- henne i Rækkerne, thi jeg, Machua Appa, vil tale! Denne lille Dreng skal ikke længere kaldes lille Toomai, men Elefant-Toomai, som hans Oldefader blev kaldt før ham. Hvad aldrig noget Menneske har set, det har han faaet at se en hel lang Nat igennem, og Elefanternes og Junglegudernes Naade<noinclude><references/></noinclude> pdw7eqm6bmsl9pgs9sy6kj66k4ecwwi 104 125592 482232 2026-09-25T11:30:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er over ham. Han vil blive en stor Sporsoger; han vil endogsaa blive større end jeg, Machua Appa! Han vil følge det friske Spor og det gamle Spor og det udviskede Spor, og det med et klart Blik! Han vil ikke komme til Skade i Keddahen, naar han løber ind under de vilde Elefanters Bug for at binde dem; og dersom han snubler og falder lige for Fødderne af den rasende Hanelefant, vil Hanelefanten kende ham og ikke knuse ham. Aihai! I ædle, lænkede He... 482232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=ELEFANT-TOOMAI|højre=81}} {{streg}}</noinclude>er over ham. Han vil blive en stor Sporsoger; han vil endogsaa blive større end jeg, Machua Appa! Han vil følge det friske Spor og det gamle Spor og det udviskede Spor, og det med et klart Blik! Han vil ikke komme til Skade i Keddahen, naar han løber ind under de vilde Elefanters Bug for at binde dem; og dersom han snubler og falder lige for Fødderne af den rasende Hanelefant, vil Hanelefanten kende ham og ikke knuse ham. Aihai! I ædle, lænkede Herrer,< han drejede sig om mod de tøjrede Elefanter > her er den lille Dreng, som har set jer danse paa eders hemmelige Fest- plads et Syn, som intet Menneske nogensinde har set! Saa vis ham da Ærbødighed, ædle Her- rer! Salaam karo, mine Børn. Bring Elefant- Toomai eders Hyldest! Gunga Pershad, hallo! Hira Guj, Birchi Guj, Kuttar Guj, hallo! Pudmini - du saa ham ved Dansen, og du med, Kala Nag, du min Perle blandt alle Elefanter! hallo! Allesammen paa een Gang! Længe leve Elefant- Toomai! Barrao!< - - - Og ved dette sidste vilde Hyl slyngede hele Rækken Snablerne til Vejrs, saa at deres Spidser rørte ved Panderne, og brød ud i den dundrende Hilsen, det bragende Trompetstød, som ellers kun Rudyard Kipling: Den nye Junglebog.<noinclude><references/></noinclude> gmtuj7b7h642w7ark8cfmkh6n88vwxh 104 125593 482233 2026-09-25T11:52:01Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" />{{hoved|venstre=82|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>Vicekongen af Indien faar at høre, -- Keddahens Salaam. Og alt det var til Ære for lille Toomai, som havde set, hvad aldrig noget Menneske før havde set -- Elefanternes Dans ved Nattetid dybt inde i Hjærtet af Garobjærgene. {{Illustration}}<noinclude><references/></noinclude> 2caa70mow8d09r0e4swdir3x3d094us 104 125594 482234 2026-09-25T11:54:04Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} {{c|'''Purun Bhagats Mirakel.'''}} Der var en Gang en Mand, som var Premierminister i en af de halvt uafhængige Stater i den nordvestlige Del af Indien. Han var en Bramin, af saa fornem Kaste, at Kastevæsenet ikke en Gang havde nogen særlig Betydning for ham; og hans Fader havde været en højtstaaende Embedsmand blandt et gammeldags Hinduhofs spraglet klædte Kreti og Pleti. Men alt som Purun Dass kom til Skæls Aar og Alder, indsaa han, at den gamle Tingenes Tilstand var i Færd med at forandres, og at dersom man vilde frem i Verden, maatte man staa sig godt med Englænderne og lægge sig efter alle de Egenskaber, som Englænderne satte Pris paa. Paa samme Tid maatte en Embedsmand ved et indfødt Hof bevare sin Herskers Gunst. Dette<noinclude><references/></noinclude> ecmt16kvdkxxir8rd9cyd8uc6bfscuk