Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 4 1553 482319 482246 2026-09-29T18:52:34Z Johshh 9757 /* Bøker fra det «Det Kongelige Bibliotek» */ Svar 482319 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) ::[[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] jeg har nu opdateret skabelonen. Så vidt jeg kan finde ud af så sender ProofreadPage faktisk alle oplysningerne så det er bare at sætte felterne ind i skabelonen. Mht. udgave, så indgår det p.t. ikke af index-siderne og vist heller ikke i skabelonen. Hvis det ønskes, så skal det indsættes enten alene i skabelonen så man kan skrive det manuelt, eller også skal det sættes ind så det fremgår i index-siden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 20:42 (UTC) :::Tak! Med udgave, mener du da første, andre, tredje udgave etc? Forlag og udgivelsesår er nok for mig. Tok en tit på ''Under aaget'', som ser komplett ud nu. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 30. jul. 2026, 22:01 (UTC) ::::Hej! Jeg nævnte udgave fordi du skrev udgaveår. Det læste jeg i farten som "udgave". Hvis du er tilfreds med det nuværende, så lader vi det bare være som det er nu. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. jul. 2026, 08:49 (UTC) == Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) == <bdi lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Apologies if this has not yet been translated into your wiki's language. {{int:Please-translate}} You are invited to voice your opinions in a [[:m:Requests for comment/The future of Abstract Wikipedia|request for comment about the future of Abstract Wikipedia]]. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[:m:User:Kowal2701|Kowal2701]] ([[:m:User talk:Kowal2701|talk]]) 24. jul. 2026, 12:25 (UTC) </bdi> <!-- Besked sendt af Bruger:DreamRimmer@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=30513860 --> == <span lang="en" dir="ltr">Migration to Parsoid</span> == <div lang="en" dir="ltr"> <section begin="announcement-content" /> <em>[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation/Product and Technology/Parsoid Read Views/Read View Announcement|Read this in another language]]</em> Hello everyone! I am glad to inform you that as the next step in the [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification|Parser Unification]] project, Parsoid will soon be turned on as the default article renderer on your wiki. We are gradually increasing the number of wikis using Parsoid, with the intention of making it the default wikitext parser for MediaWiki's next long-term support release. This will make our wikis more reliable and consistent for editors, readers, and tools to use, as well as making the development of future wikitext features easier. If this disrupts your workflow, don’t worry! You can still opt out through a user preference or turn Parsoid off on the current page using the Tools submenu, as described in the [[mw:Special:MyLanguage/Help:Extension:ParserMigration|Extension:ParserMigration]] documentation. There is [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Confidence Framework|more information about our roll-out strategy]] available, including the testing done before we turn on Parsoid for a new wiki. To report bugs and issues, please look at our [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Known Issues|known issues]] documentation and if you found a new bug please create a phab ticket and tag the [[phab:project/view/5846|Content Transform Team in Phabricator]]. <section end="announcement-content" /> </div> [[mw:User:MSantos (WMF)|Content Transform Team]] 3. aug. 2026, 16:31 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:MSantos (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery/Wikisource&oldid=28221043 --> == Skriftstørrelser og streger == Hej! Jeg har ryddet lidt op i [[Speciel:LintErrors]], og jeg har bemærket, at mange af fejlene opstår fordi man blander inline-elementer (<code>&lt;span&gt;</code>)) og blok-elementer (<code>&lt;div&gt;</code>). Jeg har løst dette problem på en række sider ved at rette div og span og nogle gange konvertere direkte brug af div/span til skabeloner eller omvendt. Men det er bøvlet og besværligt og jeg er kommet frem til, at den bedste løsning er at gøre som den engelske Wikisource, hvor man har de forskellige skabeloner som både "almindelige" og som "blok". Se oversigten på [[Hjælp:Font size templates]]. Det gælder også for enkelte andre skabeloner, end dem, der ændrer størrelsen. Det har vist sig, at en del af skabelonerne allerede er oprettet. De havde dog ingen kategori og var ikke omtalt nogle steder, så der gik noget tid før jeg opdagede, at vi havde dem. Som eksempel på en "dobbelt" skabelon kan nævnes {{vis|small}} og {{vis|smallblock}}. Den første kan bruges hvis man vil gøre fx et enkelt ord i en sætning mindre, mens den anden kan bruges, hvis man vil gøre flere linjer mindre. Der er imidlertid et "lille" :-D problem med de skabeloner. Navnet er "small", men de bruger faktisk koden "smaller". Så vidt jeg kan finde ud af, så giver "small" en størrelse på ca. 87 %, mens "small" giver ca. 80-83 %. Jeg har derfor tænkt at oprette {{vis|smaller}} og {{vis|smaller block}} så de er magen til de engelske og så enten rette de 2 nævnte til en redirect eller rette siderne, så de bruger de nye. Dvs. kort sagt vil vi så fremover kunne bruge skabeloner med en fast størrelse til langt de fleste tilfælde. Hvis man så har nogle sider, hvor man meget gerne vil have en bestemt størrelse, så kan man angive den manuelt i {{vis|større}} og {{vis|mindre}} [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 10:45 (UTC) : Der er faktisk lidt det samme "problem" med {{vis|streg}}, {{vis|---}} og {{vis|separator}}. Alle 3 indsætter en streg, men på forskellig måde. På den engelske Wikisource har man kun [[:en:Template:Rule]] og den kan alt hvad de 3 danske skabeloner kan. :Det er ikke særlig godt dokumenteret, hvad forskellen er. Så mit forslag er at kopiere den engelske funktionalitet over i den danske "streg" og så rette de 2 andre, så de funktionsmæssigt svarer til "streg" med de tilføjelser, der nu skal til for at undgå at ændre layoutet. Så hvis "---" svarer til "streg + 3em" så retter vi blot skabelonen til det. Så bliver den bagvedliggende kode ens og det er lettere at undgå lint-fejl fremover. : Det er muligt, at der findes andre skabeloner, der også er en slags dubletter, og der foreslår jeg, at vi generelt bruger den engelske kode men forsøger at ændre det visuelle mindst muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. aug. 2026, 10:12 (UTC) == Serverskift - din wiki vil være skrivebeskyttet i et kort tidsrum == <section begin="server-switch"/><div class="plainlinks"> [[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch|Læs denne besked på et andet sprog]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Tech%2FServer+switch&language=&action=page&filter= {{int:please-translate}}] [[foundation:|Wikimedia Foundation]] vil flytte alt trafik mellem deres datacentre. Dette vil sikre, at Wikipedia og de øvrige Wikimedia-wikier forbliver online selvom en katastrofe skulle opstå. Al trafik vil blive flyttet '''{{#time:j xg|2026-09-23|da}}'''. Skiftet vil foregå kl. '''[https://zonestamp.toolforge.org/{{#time:U|2026-09-23T14:00|en}} {{#time:H:i e|2026-09-23T14:00}}]'''. På grund af nogle begrænsninger i [[mw:Special:MyLanguage/Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]] må al redigering desværre afbrydes, mens skiftet udføres. Vi undskylder for denne forstyrrelse. Vi arbejder på at minimere den i fremtiden. Et banner vil blive vist på alle wikier i 30 minutter, før det angivne arbejde starter. Dette banner vil forblive synligt indtil handlingen er udført. Du kan bidrage til [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special%3ATranslate&group=Centralnotice-tgroup-read_only_banner&task=view&language=&filter=&action=translate oversættelse eller korrekturlæsning] af denne tekst. '''Du vil kunne læse, men ikke redigere, på alle wikier i en kort periode.''' * I op til en time {{#time:l j xg Y|2026-09-23|da}} vil du ikke være i stand til at redigere. * Hvis du prøver at redigere eller lagre data i dette tidsrum vil du se en fejlmelding. Vi håber, at der ikke vil gå nogen redigeringer tabt i løbet af disse minutter, dog kan vi ikke garantere det. Hvis du ser fejlmeddelelsen, beder vi dig om at vente, indtil situationen er tilbage til det normale igen. Derefter burde du være i stand til at gemme din redigering. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tager en kopi af dine ændringer først. ''Andre effekter'': * Baggrundsjobs vil køre langsommere, og nogle kan blive stoppet. Røde links kan måske ikke opdateres så hurtigt som normalt. Hvis du opretter en artikel, der allerede er knyttet et andet sted, forbliver linket rød i længere tid end normalt. Nogle scripts, der tager lang tid at køre, vil blive stoppet. * Vi forventer at udrulning af kode vil ske på samme måde som ellers. Nogle kodeudrulninger kan dog blive forsinket, hvis de påvirkes af denne ændring. * [[mw:Special:MyLanguage/GitLab|GitLab]] bliver utilgængeligt i ca. halvanden time. Dette projekt kan blive udsat hvis nødvendigt. Du kan [[wikitech:Switch_Datacenter|læse tidsplanen på wikitech.wikimedia.org]]. Skulle nogle ændringer ske, vil de blive meddelt i tidsplanen. '''Hjælp os med at udbrede denne information i dit fællesskab.'''</div><section end="server-switch"/> [[m:user:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] 15. sep. 2026, 12:58 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:Trizek (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Non-Technical_Village_Pumps_distribution_list&oldid=30513874 --> == Your feedback wanted: Remove ''(Language link added:) and similar'' edits from Special:RecentChanges == ''(Apologies for posting in English. You can help by translating it)'' Hello, I’m Danny from [[:en:w:Wikimedia_Deutschland|Wikimedia Deutschland’s]] [[m:Wikidata_For_Wikimedia_Projects|Wikidata For Wikimedia Projects]] team.<br/> We have been investigating and examining how Wikidata’s use in the [[Special:RecentChanges]] and [[Special:Watchlist]] pages can be made to be more useful, or less ‘noisy’ (fewer edits that have little value to the reader). We are currently exploring to make a change in the volume and the type of Wikidata edits that appear in these pages, and '''we need your feedback''' to help us ensure this is a positive change for the Wikis and won’t disrupt your workflows.<br/> Language links are also known as sitelinks or interlanguage links and describe when a Wikidata item is connected to a Wiki, adding it to the language dropdown tool for other connected Wikis. [[File:Types of Lang Link changes.png|x350px|frame|A variety of "Language Link" edits as seen in the Recent Changes feed]] The request for feedback is whether you support the removal of these language link edits from the Recent Changes and Watchlist feed, or would you oppose such a change and if so, why? Please share you thoughts on the dedicated '''[[m:Talk:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Clearer_Wikidata_Edit_Summaries/Hide_Language_Link_edits|metawiki Talk page]]'''. Further information about this change: [[m:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Clearer_Wikidata_Edit_Summaries/Hide_Language_Link_edits|m:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Hide_Language_Link_edits]] Thank you for any participation or feedback you give, -- [[m:User:Danny_Benjafield_(WMDE)|User:Danny Benjafield (WMDE)]] 25. sep. 2026, 12:18 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:Danny Benjafield (WMDE)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Danny_Benjafield_(WMDE)/MassMessage_test_list&oldid=31080967 --> == Bøker fra det «Det Kongelige Bibliotek» == Hvordan er man kan requeste bøker fra KB, eg ser at dem har hatt eit prosjekt siden [https://www.kb.dk/services/danske-boeger-demand 2012], hvor man kan bestille bøker uten noen kostnad?. Har noen av andre benyttet dere denne tjenesten. Er det slikt at man må være dansk for requste slike bøker. Eg er spesielt interessert i ein kopi av The Wealth of Nations. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 25. sep. 2026, 16:12 (UTC) :Jeg bestiller bøger. Man skal oprette sig som bruger, og så kan man bestille en digitalisering (maks 5 om måneden). Bogen skal være mere end 100 år gammel, og den skal være registreret som en bog og ikke et tidsskrift. Jeg ved ikke, om man skal være dansk, men på https://www.kb.dk/bliv-bruger står der "Du skal oprette dig som privat bruger med dit MitID..." og "Har du ikke et dansk CPR-nummer, kan du bestille materialer til brug på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant, København eller Læsesalen på Victor Albecks Vej, Aarhus." --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. sep. 2026, 17:43 (UTC) ::Takk for svar. Men eg fant ut at KB hadde laget PDF av The Wealth of Nations allerede. Eg fekk ikkje det opp i google, eg måte leite på KB sine nettside. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 29. sep. 2026, 18:52 (UTC) hc9ynibrlvvt0axfjnz95kn4v9vflyp 102 125311 482306 481505 2026-09-29T18:16:21Z Johshh 9757 482306 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Oversættelser=== *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] (1779-1780) {{Indeks|Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf}} *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] oversatt af Dræbye, Frants (1780) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021120226008 nb.no] qega8fepyf4zdi8s2025mngl1p7qkhj 482359 482306 2026-09-29T20:04:35Z Johshh 9757 482359 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Oversættelser=== *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] (1779-1780) {{Indeks|Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf}} *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] oversatt af Dræbye, Frants (1780) {{Indeks|Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf}} ew83nzedkr0u80l9mpw9wih830ucbq5 104 125603 482362 482291 2026-09-29T20:47:45Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude><section begin="XV" />andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Men- neskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielli- gere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maa- de, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Men- neske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} <section end="XV" /><section begin="XVI" /> {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger alesammen, ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|al- mindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys, <section end="XV" /><noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> fr8ry6d70hm5od16rzh280c52ykorik 482363 482362 2026-09-29T20:49:10Z TorbenTT 3431 482363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude>## XV ## andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Menneskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielligere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maade, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Menneske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} ## XVI ## {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger altsammen, ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|almindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys,<noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> gztvyq3zqvkt1aonw5i1qug0siyynee 482364 482363 2026-09-29T20:50:27Z TorbenTT 3431 482364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude><section begin="XV" /> andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Menneskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielligere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maade, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Menneske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} <section end="XVI" /><section begin="XVII" /> {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger altsammen, ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|almindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys, <section end="XVI" /><noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> ouky3w5cpyjhl2g93mkeshrrw4sua3t 482365 482364 2026-09-29T20:51:48Z TorbenTT 3431 482365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude><section begin="XV" /> andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Menneskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielligere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maade, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Menneske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} <section end="XVI" /><section begin="XVI" /> {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger altsammen, ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|almindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys, <section end="XVI" /><noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> kefn60bbckdsu1ps2svv7312opu2fyv 482366 482365 2026-09-29T20:52:00Z TorbenTT 3431 482366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude><section begin="XV" /> andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Menneskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielligere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maade, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Menneske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} <section end="XV" /><section begin="XVI" /> {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger altsammen, ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|almindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys, <section end="XVI" /><noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> 2728wet5in2o4gg9brwiwva2mv8sfpa 482375 482366 2026-09-29T21:16:25Z TorbenTT 3431 482375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||105}}</noinclude><section begin="XV" /> andet, den anden derimod at han kan har hiulpet Skribenterne. En tredie kalder dens Indhold blot af den Aarsag guddommeligt, fordie al Sandhed som giør Menneskene fuldkomnere og lykkeligere, er af Gud, endog den, som Mennesket fandt ved den blotte Fornuft. See saa forskielligt tænker og tænkte Menneskene om Bibelens Oprindelse, og endnu forskielligere tænke de om dens Mening. — Og denne Forskiellighed maa man {{sp|taale,}} det vil sige: saaledes som man tilegner sig den Ret, at forestille sig den hellige Skrifts Oprindelse og Mening paa sin Maade, og at tale om den efter sin Forestillingsmaade, saaledes maa man ogsaa tilstaa ethvert andet Menneske den {{sp|samme}} Ret. — {{streg|6em}} <section end="XV" /><section begin="XVI" /> {{c|{{større|XVI.|150%}}}} {{startbogstav2|A}}f disse Betragtninger tilsammentagne kan man uddrage følgende Regler: 1) Bruger {{korrektion|altsammen,|alle tilsammen|142}} ogsaa i Religionen eders sunde Fornuft, og ærer den som Menneskenes {{sp|almindelige}} Lys, uden hvilken det {{sp|særdeles}} Lys, <section end="XVI" /><noinclude>{{kustode|som}}</noinclude> 4tzj6jphbxkw1jsgp4oczdk26i1cgdf 104 125604 482367 482294 2026-09-29T20:53:07Z TorbenTT 3431 482367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|106||}}</noinclude>som i troe paa (Aabenbaringen) dog intet vilde nytte eder. — Thi at Bibelen uden Fornuftens frie Brug er unyttig, seer man deels af hiin Fornuftens dobbelte Forretning, som jeg ovenfor har udviklet, deels af hine mørke Tiders Historie, da de Christnes baade Lære og Levnet, al deres Troe paa den hellige Skrifts Guddommelighed uagtet, var yderst fordærvet. — Havde Stifterne af de bedre Tider ikke havt Fornuft, og frir brugt den, saa skulde Bibelen have været os til samme Nytte som den var hiine — vi skutde endnu have levet i Barbarie. 2) Tistæder altsaa ethvert andet Menneske Fornuftens frie Brug i Religionssager — og vredes ikke, om han derved falder paa Tanker og Forestillinger, der afvige fra eders, og som I derfore kalde Vildfarelse. Lader eder ikke mere forvilde af denne intetsigende Indvending, at eders Forestillinger ere tvertimod Skriftens udtrykkelige Ord. Thi eders egne Fortolkere, giøre ofte hinanden denne Indvending. — Og denne siger, som sagt, intet videre: end at {{sp|den,}} der giør den anden Indvendingen, fortolker disse Steder i Bibelen anderledes; hvilket i Grunden intet afgiør. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|3)}}</noinclude> tn6e73ghmt6esa8wthgl72pxb86d3k7 104 125605 482296 2026-09-29T13:44:05Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=PURUN BHAGATS MIRAKEL|højre=89}} {{streg}}</noinclude>have fundet en Boble blandt de lange atlantiske Dønningers Bølgedale end Purun Dass blandt Indiens omstrejfende Millioner, der mødes og skilles. Om Aftenen udbredte han sit Antelopeskind, hvor Mørket naaede ham -- stundom i et Sunnyasi-Kloster ved Vejen; stundom ved et lerklinet Alter for Kala Pir, hvor Jogierne -- en ande ubestemmelig Sekt af hellige Mænd -- modtog ham som en Mand, der forstod Betydningen af Kaster og Sekter; stundom i Udkanten af en lille hinduisk Landsby, hvor Børnene kom listende og bragte ham Mad, som deres Mødre havde lavet; og stundom paa en Lejrplads paa de nøgne Græsmarker, hvor Skæret fra hans Pindebaal vakte de søvnige Kameler. Det var altsammen ligegyldigt for Purun Dass -- eller Purun Bhagat, som han nu kaldte sig selv. Jord, Folk og Føde var altsammen ligegyldigt. Men uden at han selv vidste af det, førte hans Fødder ham mod Nordost -- fra Syden til Rohtak, fra Rohtak til Karnul, fra Karnul til det ødelagte Samana, og saa opad langs med Ghagharflodens tørre Flodseng, der kun fyldes, naar der falder Regnskyl oppe i Bjærgene -- indtil han en skøn Dag saa den store Himalajakæde som en Linie i det tjærne. Da smilede Purun Bhagat, thi han erindrede,<noinclude><references/></noinclude> kvl1opkaommm2dm6a3h2qx0wkeavn4r 106 125606 482297 2026-09-29T18:10:32Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 482297 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind=1-2 |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 1hrqi7vfmoha26causniw97985asd0a 482317 482297 2026-09-29T18:43:31Z Johshh 9757 482317 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind=1-2 |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} n0dzw1ma6qs0deua62tmf0n4pthvkiu 482339 482317 2026-09-29T19:34:19Z Johshh 9757 482339 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind=1-2 |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from1to5=— 6=tittel from=7to11=Forerindring 12to17=ToC 18=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} hwzq0sdqokd2q7pgcmd1s3wpjsfy3vi 482340 482339 2026-09-29T19:34:57Z Johshh 9757 482340 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind=1-2 |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from1to5=— 6=tittel from7to11=Forerindring 12to17=ToC 18=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} pgdo24ncvwwoky0euxpf5mar0m6ngma 482344 482340 2026-09-29T19:57:05Z Johshh 9757 482344 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind=1-2 |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from1to5=— 6=tittel from7to11=Forerindring 12to17=ToC 18=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} sysrmzlul4rmgfw305bc0ptqi39v59t 482408 482344 2026-09-30T10:23:48Z Johshh 9757 482408 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Nationernes velstand]] |Bind= |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from1to5=— 6=tittel from7to11=Forerindring 12to17=ToC 18=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} prnkhb4c1kaw575968lfz977tng1cjs 104 125607 482298 2026-09-29T18:11:06Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125608 482299 2026-09-29T18:11:12Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125609 482300 2026-09-29T18:11:17Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125610 482301 2026-09-29T18:11:22Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125611 482302 2026-09-29T18:11:27Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125612 482303 2026-09-29T18:12:37Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag af Doctor Adam Smith, Medlem af det Kongelige Videnskabernes Selskab i London og forhen offentlig Lærer i Moral Philosophien ved Universitetet Glasgou. Af det Engelske oversat og med nogle Anmærkninger oplyst af F. Dræbye. Første Deel. Kiøbenhavn, I779. Trykt paa Gyldendals Forlag. }}<noinclude><references/></noinclude> dfb9d0t80ahk0ddzoqzitbkokd2en7l 104 125613 482304 2026-09-29T18:12:43Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125614 482305 2026-09-29T18:14:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Forerindring.}} et behøvende Antal Subskribentere, hvoraf den største Deel er i Norge, har endelig fat mig i Stand til at levere mine Landsmænd den berømte Doktor Adam Smiths Undersøgelse om National. Velstands Natur og Aarsag i vort Danske Sprog. Dette Skrifts Vigtighed vil retfærdiggiore mit Valg, og eftertænkende Læsere, dets berettigede Dommere, vil forhaabentlig bifalde dette Valg, og troe, at et Verk af saadan Natur som dette ligesaavel kan taales i vort Danske som i det Franske og Tydske Sprog, i hvilket sidste man som oftest hos os lærer at kiende de Engelske Skrifter.<noinclude><references/></noinclude> iwfmj05itdx1svdutrudebaiqbsl62o 104 125615 482307 2026-09-29T18:21:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|Forerindring.}}</noinclude>Skrifter. Desuden har jeg adskillige Anledninger til at troe, at Berket selv vil ligesaameget underholde som undervise den opmærksomme Læser i en Materie, der hidindtil har været indviklet i mørke og utydelige Sætninger, og af ovenmeldte Forfatter er bleven oplyst med stor Noiagtighed og philosophisk Rigtighed. Mere behøver jeg ikke, at tale om Verket selv. Hvad Oversættelsen angaaer, da har jeg med Flid søgt at følge Originalen saa nær som mueligt og vort Sprogs Genie det tillader, troende, at man heri ikke kan være nøiagtig og troe nok ved et Skrifts Oversættelse, i hvilket de bestemte Udtryk ere saa afpassede til den indviklede Materies Opløsning, at en Bending til Sprogets Fordeel ofte kunde giøre Meningen tvetydig. De agtsomme Læsere, der bedømme denne Oversættelse efter Originalen, vil selv best kunne indsee, om jeg har bedraget mig i denne Tanke. De faa Anmærkninger, jeg hist og her har tilføiet paa de behørige Steder til Oplysning<noinclude><references/></noinclude> klvvzjcpm4bu147kk8y4rz3yoi8940r 104 125616 482308 2026-09-29T18:25:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|Forerindring.}}</noinclude>ning om een eller anden Indretnings Beskaffenhed paa forskiellige Steder i Engelland, kan maaskee synes overflødige for nogle Lærsere. Men da den største Deel af mine Landsmænd ikke kan formødes at kiende dem, saa har jeg Grund til at troe, at de ikke ansees som ganske unyttige. Oversættelsen af dette Verks første Deel var allerede under Pressen, førend jeg fra Engelland erholdt et Eremplar af Gouverner Pownals Brev til Forfatteren af dette Skrift, angaaende nogle Tvivl og Indvendinger imod viffe deri fremsatte Læresætninger. Den Skarpsindighed, hvormed dette Brev er skrevet, og de vigtige Indvendinger, som deri forekomme, fortiene uden Tvivl et behørigt Sted ved dette Verk. Jeg har derfor formedelst den Umuelighed nu at kunne faae det indrykket under de egentlige Steder i denne Deel af Verket, besluttet at føie samme oversat i vort Sprog til Enden af den anden og sidste Deel, i den Tanke, at samme saameget mere vil interessere den friensomme Læser, som det, faavidt mig bekiendt, er det eneste, der offentlig er frem-<noinclude><references/></noinclude> j9vko8dj8geyw5fo2ssxsw6gyeto274 104 125617 482309 2026-09-29T18:29:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|Forerindring.}}</noinclude>kommet og bekiendtgiort imod Forfatterens sindrige Undersøgelse. Saa ringe mit Arbeide end kan synes mange at være, saa lidet fortryder det mig dog at have anvendt noget af den Tid, jeg kan have tilovers fra offentlige Forretninger, paa dette Verks Oversættelse og Bekiendtgiørelse i vort Sprog, da Subskribenternes Antal ei alene forsikrer mig om, at det vil blive læst af en Deel iblant mine Landsmænd, men jeg og haaber, at Modersmaalet vil indbyde flere, i det mindste den Danske Litteraturs Elskere til at læse et Verk, som har vundet almindeligt Bifald, ei alene i Engelland selv, men og i Frankerige og Tydskland, der i sit Sprog søger at giøre det bekiendt baade for sine egne Indbyggere og sine Naboer. {{højre|Oversatteren.}}<noinclude><references/></noinclude> k4v19k6ydfv8jr30jkqevh1qnf1mfbv 104 125618 482310 2026-09-29T18:29:54Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482331 482310 2026-09-29T19:28:27Z Johshh 9757 482331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold''' '''Den Første Deel.''' |- | colspan="2" style="text-align:center;" | {{linje}} |- | '''Indledning og Plan til Værket.''' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | Pag. 1 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Første Bog.''' |- | Om Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Orden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 10 |}<noinclude><references/></noinclude> 74thc413zafewtkva7k3ftl2c56q13n 104 125619 482311 2026-09-29T18:30:02Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482333 482311 2026-09-29T19:29:19Z Johshh 9757 482333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Første Capitel.''' |- | Om Arbeidets Deling. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 10 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Andet Capitel.''' |- | Om de Grundsætninger, der have givet Anledning til Arbeidets Deling. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 22 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.''' |- | At Arbeidets Deling indskrænkes ved Markedets Udstrækning. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 27 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Capitel.''' |- | Om Penges Oprindelse og Brug. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 33 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Femte Capitel.''' |- | Om Vares virkelige og nævnelige Priis, eller om deres Priis i Arbeide og Penge. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 43 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Siette Capitel.''' |- | Om Bestand=Delene i Vares Priis. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 66 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Syvende Capitel.''' |- | Om Vares naturlige og Markeds=Priis. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 76 |}<noinclude><references/></noinclude> 9hyxmvchtj7d73x2pu6knmyc9uz8bwn 104 125620 482312 2026-09-29T18:30:10Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482334 482312 2026-09-29T19:29:50Z Johshh 9757 482334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Ottende Capitel.''' |- | Om Arbeids=Lønnen. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 89 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Niende Capitel.''' |- | Om Gevinst af Capital. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 122 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tiende Capitel.''' |- | Om Arbeids=Løn og Gevinst i Arbeides og Capitals forskiellige Anvendelser. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 137 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Ellevte Capitel.''' |- | Om Land=Afgift eller Rente. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 204 |- | ''Første Deel.'' Om den Jord Produkt, der altid indbringer Rente. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 208 |- | ''Anden Deel.'' Om den Jord Produkt, der undertiden indbringer og undertiden ikke indbringer Afgift eller Rente. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 231 |- | ''Tredie Deel.'' Om Forandringerne i Forholdet imellem de respective eller giensidige Værdier, den Slags Produkt har, der altid giver Rente af sig, og den, der undertiden giver og undertiden ikke giver Rente af sig. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 251 |- | Afvigelser fra Hoved=Materien angaaende Forandringerne i Sølvets Værdi i de fire sidste Aarhundrede. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 253 |- | ''Første Tids=Alder.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | ibid. |}<noinclude><references/></noinclude> 210tvcfa97dfn7h0umxznzcc1xs26a5 104 125621 482313 2026-09-29T18:30:19Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482336 482313 2026-09-29T19:30:32Z Johshh 9757 482336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | ''Anden Tids=Alder.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 274 |- | ''Tredie Tids=Alder.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 275 |- | Forandringer i Forholdet imellem Gulds og Sølvs indbyrdes Værdier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 300 |- | Grundene til den Formodning at Sølvs Værdi endnu bliver ved at aftage. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 306 |- | Forskiellige Virkninger af Forbedrings Fremgang ved trende forskiellige Sorter raae Produkter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 308 |- | ''Første Sort.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 308 |- | ''Anden Sort.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 311 |- | ''Tredie Sort.'' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 325 |- | Slutningen af Digressionen eller Afvigelsen fra Hoved=Materien angaaende Forandringerne i Sølvs Værdi. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 340 |- | Virkninger af Forbedrings Fremgang paa Manufaktur=Vares Priis. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 347 |- | Slutningen af Capitelet. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 354 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Anden Bog.'''<noinclude><references/></noinclude> pncurdg36rcvx0vqohk0929a4g9jilq 104 125622 482314 2026-09-29T18:30:28Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482337 482314 2026-09-29T19:30:59Z Johshh 9757 482337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Andet Capitel.''' |- | Om Penge, betragtet som en særskilt Green af Sælskabets almindelige Forraad eller om Bekostningen paa at underholde den Nationale Capital. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 388 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.''' |- | Om Capitals Samling eller om frembringende og ufrembringende Arbeide. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 452 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Capitel.''' |- | Om den mod Rente udlaante Capital. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 481 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Femte Capitel.''' |- | Om Capitalers forskiellige Anvendelse. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 493 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Bog.'''<noinclude><references/></noinclude> h4u3uzc4hqnx1tz9s580p1krnq4yzog 104 125623 482315 2026-09-29T18:30:35Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 482338 482315 2026-09-29T19:31:30Z Johshh 9757 482338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Andet Capitel.''' |- | Om Agerdyrkningens Svækkelse i Europas gamle Tilstand efter det Romerske Riges Fald. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 522 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.''' |- | Om Stæders og Byers Opkomst og Fremgang efter det Romerske Riges Fald. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 542 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Capitel.''' |- | Hvorledes Stædernes Handel bidrog til Landets Forbedring. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 556 |}<noinclude><references/></noinclude> ovf5hlpeg2chbuh930n7jj7v0p9wlj4 104 125624 482316 2026-09-29T18:35:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|Indledning}}}} Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige Fond, der forsørger den med alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den aarlig forbruger, og bestaaer altid enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer eller af det, som derfor '''kiøbes''' af andre Nationer. Som da denne Arbeidets Frembringelse eller det, der kiøbes derfor, har et større eller mindre Forhold med deres Antal, som forbruge samme, saa meget bedre eller verre vil den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den behøver. Men dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude> qbmlbf5u7skxxfe2glqg3js25vtlfr2 104 125625 482318 2026-09-29T18:48:34Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "vigheder: Først efter den Indsigt, Behændighed og Skiensomhed, hvormed Arbeidet hos dem drives, og for det andet, efter Forholdet imellem deres Antal, som bruges og deres, som ikke bruges, til nyttigt Arbeide. Hvordan JordArten Klimatet, og Land-Strækningen end er beskaffen, saa maae Overflod eller Mangel paa det aarlige Forraad i et Land beroe paa disse tvende Omstændigheder. Overflod eller Mangel paa dette Forraad synes endog mere at beroe paa... 482318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vigheder: Først efter den Indsigt, Behændighed og Skiensomhed, hvormed Arbeidet hos dem drives, og for det andet, efter Forholdet imellem deres Antal, som bruges og deres, som ikke bruges, til nyttigt Arbeide. Hvordan JordArten Klimatet, og Land-Strækningen end er beskaffen, saa maae Overflod eller Mangel paa det aarlige Forraad i et Land beroe paa disse tvende Omstændigheder. Overflod eller Mangel paa dette Forraad synes endog mere at beroe paa den første end den sidste af disse tvende Omstændigheder. Hver enkelt Person blant de vilde Nationer, der leve af Jagt og Fiskerier, som kan arbeide, bruges mere eller mindre til nyttigt Arbeide, og '''ftræber''' af yderste Evne efter at forførge sig selv, eller '''fe adanne''' af hans Familie eller Stamme, som enten ere for gamle, for unge eller for svage til at kunne jage og fiske, med Livets Nodvendigheder og Beqvemmeligheder. Dog ere saadanne Nationer saa yderlig fattige, at de af blot Rød gemeenlig bringes eller i det mindste troe sig bragte til den yderlighed undertiden at forlade deres Børn og gamle Folk, og lade de Syge og Sengeliggende omkomme af Hunger eller opsluges af vilde Dyr. Skiønt en stor Dell<noinclude><references/></noinclude> c955alqasgj2p5maer4ilbgqnf7667g 104 125626 482320 2026-09-29T18:57:44Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Deel Mennesker derimod hos de sædelige og veldyrkede Nationer slet ikke arbeide, men mange fortære ti gange, gemeenlig et hundrede gange saa meget som de, der arbeide; saa er dog det, som Selskabets hele Arbeide frembringer, saa meget, at alle ofte have overflødig hvad de behøve, og en Arbeidsmand, saa ringe og fattig han end er, '''san,''' naar han er sparsom og vindskibelig, nyde mange flere Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, end nogen af de Vi... 482320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Deel Mennesker derimod hos de sædelige og veldyrkede Nationer slet ikke arbeide, men mange fortære ti gange, gemeenlig et hundrede gange saa meget som de, der arbeide; saa er dog det, som Selskabets hele Arbeide frembringer, saa meget, at alle ofte have overflødig hvad de behøve, og en Arbeidsmand, saa ringe og fattig han end er, '''san,''' naar han er sparsom og vindskibelig, nyde mange flere Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, end nogen af de Vilde efter yderste Muelighed. Aarsagen til denne Forbedring i Arbeidets frembringende Kræfter og den Orden, hvor efter dette Arbeides Frembringelse naturligviis ut deles blant Folt af forskiellig Stand og Vilkaar i Selskabet, giver Materie til den første Bog af denne Undersøgelse. Hvordan den Indsigt Behændighed og Stiensomhed, hvormed Arbeidet hos en Nation drives, end virkelig er beskaffen, saa maae dog Overflod eller Mangel paa dens aarlige Forraad i denne vedblivende Beskaffenhed beroe paa Forholdet imellem deres Antal, som aarlig bruges, og deres, som ikke bruges, til nyttigt Arbeide. De nyttige og nærende Arbeideres Antal er, (som herefter skal vises) overalt i Forhold med<noinclude><references/></noinclude> gloiz6y8zywlbwfve6lp8erspue2sg6 104 125627 482321 2026-09-29T19:09:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "med den Hoved-Capitals Sterrelse, der anvendes til at sætte dem i Arbeide og i den NæringsVei, disse saaledes bruges til. Den anden Bog handler derfor om Hoved Capitalers Natur, om Maaden, hvorledes disse gradviis samles, og om den forskiellige Mængde Arbeide, der sætter dem i Bevægelse efter de forskiellige Maader, hvorpaa de anvendes. De Nationer, som have bragt det temmelig vidt i Indsigt, Behændighed og Skiensomshed til at anvende Arbeide, ha... 482321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med den Hoved-Capitals Sterrelse, der anvendes til at sætte dem i Arbeide og i den NæringsVei, disse saaledes bruges til. Den anden Bog handler derfor om Hoved Capitalers Natur, om Maaden, hvorledes disse gradviis samles, og om den forskiellige Mængde Arbeide, der sætter dem i Bevægelse efter de forskiellige Maader, hvorpaa de anvendes. De Nationer, som have bragt det temmelig vidt i Indsigt, Behændighed og Skiensomshed til at anvende Arbeide, have fulgt meget forskiellige Planer i sammes almindelige Drift og Bestyrelse, og disse Planer have ikke alle været lige lykkelige for dette Arbeides store Frembringelser. Nogle Nationers Statskunst haver særdeles opmuntret Landets, andre Byernes Vindskibelighed. Neppe har nogen Nation behandlet hvert Slags Vindskibelighed lige og upartisk. Siden det Romerske Riges Fald har Statskunsten i Europa mere yndet Kunster, Manufacturer og Handel, Stædernes '''Vindfibelighed,''' end Agerdyrkning, Landets '''Vindfibelighed.''' De Omstændigheder, som synes at have indført og oprettet denne Statskunst, forklares i den tredie Bog. End-<noinclude><references/></noinclude> eske4m6qymwyeo9t6jllaztfr5ir8bh 104 125628 482322 2026-09-29T19:11:45Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "3) Fordømmer altsaa ikke den, der i Almin- delighed ikke holder den hellige Skrift for det som vi holde den for — den saakaldte {{sp|Naturalist}}. — Thi hvad er vel en Naturalist, eller en Frietænker? de fleste tænke sig derved blot et almindeligt Skiælds- ord. — Jeg vil engang for alle forklare mig bestemt herover. Man tillægger toe Slags Mennesker dette Navn; enten forstaaer man derved et Menneske, der blot følger sine Natur-Drifter, der ikke... 482322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||107}}</noinclude>3) Fordømmer altsaa ikke den, der i Almin- delighed ikke holder den hellige Skrift for det som vi holde den for — den saakaldte {{sp|Naturalist}}. — Thi hvad er vel en Naturalist, eller en Frietænker? de fleste tænke sig derved blot et almindeligt Skiælds- ord. — Jeg vil engang for alle forklare mig bestemt herover. Man tillægger toe Slags Mennesker dette Navn; enten forstaaer man derved et Menneske, der blot følger sine Natur-Drifter, der ikke handler ef- ter fornuftige Grundsætninger, og følgelig anseer alting {{sp|frit}} og tilladt, som hans Lyster og lasteful- de Begiærligheder falde paa. — Den der under Naruralister og Fritænkere forestiller sig saadanne Mennesker, han har virkelig Ret, naar han afskyer deres Tænkemaade. Men da udgiøre de heller ikke nogen egen Klasse af Troesforvandte. Da er det et Slags Mennesker, som man finder under alle Religioner og Sekter: følgelig ogsaa under Katho- likker og Protestantere. Da hører de blandt de Lastefuldes Tal, hvilke Øvrigheden maa have et vaaget Øje med, naar de ved deres Laster fornær- me Lovene. Og de blive da ikke straffede som {{sp|Nat- turalister,}} men som Lastefulde. Det er: Man<noinclude>{{kustode|seer}}</noinclude> cmzs6vwvx025kqg5vyi2prlpm7j7nf2 482323 482322 2026-09-29T19:12:25Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||107}}</noinclude>3) Fordømmer altsaa ikke den, der i Almin- delighed ikke holder den hellige Skrift for det som vi holde den for — den saakaldte {{sp|Naturalist}}. — Thi hvad er vel en Naturalist, eller en Frietænker? de fleste tænke sig derved blot et almindeligt Skiældsord. — Jeg vil engang for alle forklare mig bestemt herover. Man tillægger toe Slags Mennesker dette Navn; enten forstaaer man derved et Menneske, der blot følger sine Natur-Drifter, der ikke handler efter fornuftige Grundsætninger, og følgelig anseer alting {{sp|frit}} og tilladt, som hans Lyster og lastefulde Begiærligheder falde paa. — Den der under Naruralister og Fritænkere forestiller sig saadanne Mennesker, han har virkelig Ret, naar han afskyer deres Tænkemaade. Men da udgiøre de heller ikke nogen egen Klasse af Troesforvandte. Da er det et Slags Mennesker, som man finder under alle Religioner og Sekter: følgelig ogsaa under Katholikker og Protestantere. Da hører de blandt de Lastefuldes Tal, hvilke Øvrigheden maa have et vaaget Øje med, naar de ved deres Laster fornærme Lovene. Og de blive da ikke straffede som {{sp|Nat- turalister,}} men som Lastefulde. Det er: Man<noinclude>{{kustode|seer}}</noinclude> nm78ljj34tfc8j2bf9im1hlqhhuym42 482368 482323 2026-09-29T20:53:58Z TorbenTT 3431 482368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||107}}</noinclude>3) Fordømmer altsaa ikke den, der i Almindelighed ikke holder den hellige Skrift for det som vi holde den for — den saakaldte {{sp|Naturalist}}. — Thi hvad er vel en Naturalist, eller en Frietænker? de fleste tænke sig derved blot et almindeligt Skiældsord. — Jeg vil engang for alle forklare mig bestemt herover. Man tillægger toe Slags Mennesker dette Navn; enten forstaaer man derved et Menneske, der blot følger sine Natur-Drifter, der ikke handler efter fornuftige Grundsætninger, og følgelig anseer alting {{sp|frit}} og tilladt, som hans Lyster og lastefulde Begiærligheder falde paa. — Den der under Naruralister og Fritænkere forestiller sig saadanne Mennesker, han har virkelig Ret, naar han afskyer deres Tænkemaade. Men da udgiøre de heller ikke nogen egen Klasse af Troesforvandte. Da er det et Slags Mennesker, som man finder under alle Religioner og Sekter: følgelig ogsaa under Katholikker og Protestantere. Da hører de blandt de Lastefuldes Tal, hvilke Øvrigheden maa have et vaaget Øje med, naar de ved deres Laster fornærme Lovene. Og de blive da ikke straffede som {{sp|Natturalister,}} men som Lastefulde. Det er: Man<noinclude>{{kustode|seer}}</noinclude> d68m7z31kzkqc6tmaoto70elmpm4uw1 104 125629 482324 2026-09-29T19:16:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Endspient disse forskiellige Planer magskee først bleve indførte af Egennytte og Fordomme hos Folk af besynderlig Stand, uden Hensigt eller Forudseende til Følgerne for Sælskabets almindelige Velfærd, saa have de dog givet Anledning til meget forskiellige Grundsætninger i den politiske Huusholdning; hvoraf nogle ophøie Vigtigheden af den Vindskibelighed, der udøves i Byerne, andre den, der udeves paa Landet. Disse Grundsætninger have havt en betyd... 482324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Endspient disse forskiellige Planer magskee først bleve indførte af Egennytte og Fordomme hos Folk af besynderlig Stand, uden Hensigt eller Forudseende til Følgerne for Sælskabets almindelige Velfærd, saa have de dog givet Anledning til meget forskiellige Grundsætninger i den politiske Huusholdning; hvoraf nogle ophøie Vigtigheden af den Vindskibelighed, der udøves i Byerne, andre den, der udeves paa Landet. Disse Grundsætninger have havt en betydelig Indflydelse ei aleene paa lærde Mænds Meeninger, men endog paa Fyrsters og Staters offentlige Bestyrelse. I den fierde Bog har jeg saa nøie og tydelig, som jeg har funnet, søgt at forklare disse forskiellige Grundsætninger og de fornemste Virkninger, de paa forskiellige Tider og hos forskiellige Nationer have frembragt. I disse fire første Bøger er afhandlet: hvorudi det store Legemes ne nlig Folkets Indkomster, eller de Fonds Natur bestaaer, som paa forskiellige Tider og hos forskiellige Nationer have tilveiebragt dem deres aarlige Forbrug. Den femte og sidste Bog handler om Regentens eller Statens Indkomster. I denne Bog har jeg søgt at vise: først, hvilke Regentens eller Sta-<noinclude><references/></noinclude> 2hl170me7cz4bgit4c53ruxga29jbgy 104 125630 482325 2026-09-29T19:19:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Statens Udgifter ere, hvilke af disse Udgifter det heele Selskab, og hvilke en besynderlig Deel alene, eller nogle af Selskabets besynderlige Lemmer bør bidrage til at betale. For det andet: hvilke de forskiellige Maader ere, hvor efter det heele Sælskab kan bringes til at bidrage til de udgifters Bestridelse, der ligge paa det heele Selskab, og hvilke de fornemste Førdele og Uleiligheder i hver af disse Maader eve; og for det tredie og sidste: hvilke de Grunde og Aarsager ere, der have bragt næsten alle nu værende Regieringer til at pandtsætte en Deel af disse Indkomster eller at giøre Gield, og hvad Virkninger, denne Gield har havt paa den virkelige Velstand, Landets aarlige Frembringelse og Selskabets Arbeide.<noinclude><references/></noinclude> 19h1b13ytovtm4qu0vfm0lkbzlqou70 104 125631 482326 2026-09-29T19:19:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c| Undersøgelse om National Velsands Natur og Aarsag. }}" 482326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| Undersøgelse om National Velsands Natur og Aarsag. }}<noinclude><references/></noinclude> 4ggi7b7yl8wovvx4w67kuw2m00ocvaf 104 125632 482327 2026-09-29T19:19:51Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125633 482328 2026-09-29T19:21:28Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "seer derved ikke paa deres {{sp|Forestillinger}} om Re- ligionen (hvilke forblive {{sp|frie}}) men paa deres {{sp|Hand- linger.}} De staae da i Klasse med de lastefulde Christne, og ere som Naturalister hverken bedre eller slettere end hiine — Men betragter man Naturalisterne som et Slags {{sp|Troesforvandte,}} saa maa man derved tænke sig saadanne Mene- nesker, som blot antage {{sp|de almindelige Fornuft Sandheder,}} om Gud, Forsyn, Siælens Udø... 482328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|108||}}</noinclude>seer derved ikke paa deres {{sp|Forestillinger}} om Re- ligionen (hvilke forblive {{sp|frie}}) men paa deres {{sp|Hand- linger.}} De staae da i Klasse med de lastefulde Christne, og ere som Naturalister hverken bedre eller slettere end hiine — Men betragter man Naturalisterne som et Slags {{sp|Troesforvandte,}} saa maa man derved tænke sig saadanne Mene- nesker, som blot antage {{sp|de almindelige Fornuft Sandheder,}} om Gud, Forsyn, Siælens Udøde- lighed og Forpligtelse til Dyd, og følgelig {{sp|forka- ste alle hemmelighedsfulde Lærdomme,}} — som udlede hine almindelige Sandheder af {{sp|den blotte Fornuft,}} og ikke holde dem for guddom- melige, {{sp|fordi de staae i Bibelen,}} men fordi Gud {{sp|middelbar}} — ved Fornuften har {{sp|aaben- baret}} Menneskeheden dem. — Man seer deraf, hvori {{sp|Naturalisten}} adskiller sig fra {{sp|Christenen}} og hvori han stemmer overens med ham, og altsaa. er Christen, {{lb|a}}) han er Christen, d. e. stemmer med Christenen overeens 1) i Hensende til {{sp|Fornuftens frie}} Brug, der er en almindelig Menneskerettighed — 2) i Henseende til {{sp|Hovedsandhederne,}} om Gud, Forsyn og Dyd — saaledes som Jesus og Apostlerne have foredraget disse Lærdomme. — 3) i Henseende til Dommen om Jesu {{sp|Læres}} Fortref-<noinclude>{{kustode|lighed,}}</noinclude> 3s6tg68ffsxqe629li42g9oovd7xlp5 482329 482328 2026-09-29T19:22:21Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|108||}}</noinclude>seer derved ikke paa deres {{sp|Forestillinger}} om Religionen (hvilke forblive {{sp|frie}}) men paa deres {{sp|Handlinger.}} De staae da i Klasse med de lastefulde Christne, og ere som Naturalister hverken bedre eller slettere end hiine — Men betragter man Naturalisterne som et Slags {{sp|Troesforvandte,}} saa maa man derved tænke sig saadanne Menenesker, som blot antage {{sp|de almindelige Fornuft Sandheder,}} om Gud, Forsyn, Siælens Udødelighed og Forpligtelse til Dyd, og følgelig {{sp|forkaste alle hemmelighedsfulde Lærdomme,}} — som udlede hine almindelige Sandheder af {{sp|den blotte Fornuft,}} og ikke holde dem for guddommelige, {{sp|fordi de staae i Bibelen,}} men fordi Gud {{sp|middelbar}} — ved Fornuften har {{sp|aabenbaret}} Menneskeheden dem. — Man seer deraf, hvori {{sp|Naturalisten}} adskiller sig fra {{sp|Christenen}} og hvori han stemmer overens med ham, og altsaa. er Christen, {{lb|a}}) han er Christen, d. e. stemmer med Christenen overeens 1) i Hensende til {{sp|Fornuftens frie}} Brug, der er en almindelig Menneskerettighed — 2) i Henseende til {{sp|Hovedsandhederne,}} om Gud, Forsyn og Dyd — saaledes som Jesus og Apostlerne have foredraget disse Lærdomme. — 3) i Henseende til Dommen om Jesu {{sp|Læres}} Fortref-<noinclude>{{kustode|lighed,}}</noinclude> 2iywmwy29s78s4pi3ln6rd4bc0vyika 104 125634 482330 2026-09-29T19:23:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{xl|Første Bog.}}}} Om Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Drden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand. {{c|Første Capitel}} {{c|Om Arbeidets Deeling.}} De største Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter og den største Indsigt, Behændighed og Stiønsomhed, hvormed det nogensteds er bleven bestyret eller anvendt, synes at have været Virkninger af Arb... 482330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|Første Bog.}}}} Om Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Drden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand. {{c|Første Capitel}} {{c|Om Arbeidets Deeling.}} De største Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter og den største Indsigt, Behændighed og Stiønsomhed, hvormed det nogensteds er bleven bestyret eller anvendt, synes at have været Virkninger af Arbeidets Deeling. Virkningerne af Arbeidets Deeling i Selskabets almindelige Virksomhed vil lettere forstaaes, naar man betragter, paa hvad Maade denne Deeling virker i nogle besynderlige Manufakturer. Man holder almindelig<noinclude><references/></noinclude> pbucwoom346oqzpn7fi3zlgbe5hyiqy 104 125635 482332 2026-09-29T19:29:08Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "lighed, Sandhed, Guddommelighed, {{sp|forsaavidt den har hine almindelige Sandheder til Gienstand.}} — Naruralisten sætter altsaa 4) Priis paa {{sp|den hellige Skrift,}} og dens {{sp|moral- ske}} Indhold, og har Agtelse for Jesus, {{sp|som en viis og dydig Menneskehedens Lærer:}} langt fra at han derimod skulde spotte og skielde ham. — Han afviger derimod fra Christnen 1) deri, at han ikke finder den hellige Skrifts {{sp|overnaturlige}} Ind- give... 482332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||109}}</noinclude>lighed, Sandhed, Guddommelighed, {{sp|forsaavidt den har hine almindelige Sandheder til Gienstand.}} — Naruralisten sætter altsaa 4) Priis paa {{sp|den hellige Skrift,}} og dens {{sp|moral- ske}} Indhold, og har Agtelse for Jesus, {{sp|som en viis og dydig Menneskehedens Lærer:}} langt fra at han derimod skulde spotte og skielde ham. — Han afviger derimod fra Christnen 1) deri, at han ikke finder den hellige Skrifts {{sp|overnaturlige}} Ind- givelse overeenstemmende med sine Indsigter: 2) deri, at han ikke kan giøre sig nogen Forestilling om {{sp|Mirakler}} eller andre overnaturlige Ting, og der- fore forklare alting {{sp|naturligt;}} heraf kommer og- saa egentlig Navnet Naeuralist: — 3) deri, at han {{sp|ikke underkaster sig nogen Troesfor- skrifte,}} derfore kaldes han en frie Aand eller {{sp|en Fritenker}} — 4) deri at han troer at alt hem- melighedsfulde d. e. ubegribelige, og som lader sig bevise af Erfaringen eller af Erfaringen udledte Slutninger, ikke bør henregnes til den ægte Religi- onskundskabs Gebeer. — Naar man nu giør sig saadanne Begreber om en Naturalist eller Frietænker, og tillige betænker, at han tilbeder en Gud ligesom vi, at han har de samme Grundsætninger om Dyd og Lyksalighed som vi, at han holder sig ligesaa<noinclude>{{kustode|hellige}}</noinclude> ei5z9hnddjbm1k1r6qunvngi937f4e8 482335 482332 2026-09-29T19:30:01Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||109}}</noinclude>lighed, Sandhed, Guddommelighed, {{sp|forsaavidt den har hine almindelige Sandheder til Gienstand.}} — Naruralisten sætter altsaa 4) Priis paa {{sp|den hellige Skrift,}} og dens {{sp|moralske}} Indhold, og har Agtelse for Jesus, {{sp|som en viis og dydig Menneskehedens Lærer:}} langt fra at han derimod skulde spotte og skielde ham. — Han afviger derimod fra Christnen 1) deri, at han ikke finder den hellige Skrifts {{sp|overnaturlige}} Indgivelse overeenstemmende med sine Indsigter: 2) deri, at han ikke kan giøre sig nogen Forestilling om {{sp|Mirakler}} eller andre overnaturlige Ting, og derfore forklare alting {{sp|naturligt;}} heraf kommer ogsaa egentlig Navnet Naeuralist: — 3) deri, at han {{sp|ikke underkaster sig nogen Troesforskrifte,}} derfore kaldes han en frie Aand eller {{sp|en Fritenker}} — 4) deri at han troer at alt hemmelighedsfulde d. e. ubegribelige, og som lader sig bevise af Erfaringen eller af Erfaringen udledte Slutninger, ikke bør henregnes til den ægte Religionskundskabs Gebeer. — Naar man nu giør sig saadanne Begreber om en Naturalist eller Frietænker, og tillige betænker, at han tilbeder en Gud ligesom vi, at han har de samme Grundsætninger om Dyd og Lyksalighed som vi, at han holder sig ligesaa<noinclude>{{kustode|hellige}}</noinclude> bgrqrb1b35zzisrk2uu1nbgj679rovm 482376 482335 2026-09-29T21:17:54Z TorbenTT 3431 korrektion fra retteblad 482376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||109}}</noinclude>lighed, Sandhed, Guddommelighed, {{sp|forsaavidt den har hine almindelige Sandheder til Gienstand.}} — Naruralisten sætter altsaa 4) Priis paa {{sp|den hellige Skrift,}} og dens {{sp|moralske}} Indhold, og har Agtelse for Jesus, {{sp|som en viis og dydig Menneskehedens Lærer:}} langt fra at han derimod skulde spotte og skielde ham. — Han afviger derimod fra Christnen 1) deri, at han ikke finder den hellige Skrifts {{sp|overnaturlige}} Indgivelse overeenstemmende med sine Indsigter: 2) deri, at han ikke kan giøre sig nogen Forestilling om {{sp|Mirakler}} eller andre overnaturlige Ting, og derfore forklare alting {{sp|naturligt;}} heraf kommer ogsaa egentlig Navnet Naeuralist: — 3) deri, at han {{sp|ikke underkaster sig nogen Troesforskrifte,}} derfore kaldes han en frie Aand eller {{sp|en Fritenker}} — 4) deri at han troer at alt hemmelighedsfulde d. e. ubegribelige, og {{korrektion|som|som ikke|142}} lader sig bevise af Erfaringen eller af Erfaringen udledte Slutninger, ikke bør henregnes til den ægte Religionskundskabs Gebeer. — Naar man nu giør sig saadanne Begreber om en Naturalist eller Frietænker, og tillige betænker, at han tilbeder en Gud ligesom vi, at han har de samme Grundsætninger om Dyd og Lyksalighed som vi, at han holder sig ligesaa<noinclude>{{kustode|hellige}}</noinclude> suybp9umfn5y9v981yy4s6mx8t8dmfk 104 125636 482341 2026-09-29T19:42:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "mindelig for, at den drives længst i nogle ubetydelige Manufakturer, maaskee ikke at den virkelig drives længere i dem end i andre af sterre Vigtighed, men i disse ubetydelige Manufakturer, der ere bestemte til at forsørge et lidet Antal Mennesker med det lidet de behøve, maae Arbeidernes Antal nødvendig være lidet, og de som bruges til hver besynderlig Green af Arbeidet, kan ofte samles i eet og det samme Verksted og paa engang sees af Tilskuerne... 482341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mindelig for, at den drives længst i nogle ubetydelige Manufakturer, maaskee ikke at den virkelig drives længere i dem end i andre af sterre Vigtighed, men i disse ubetydelige Manufakturer, der ere bestemte til at forsørge et lidet Antal Mennesker med det lidet de behøve, maae Arbeidernes Antal nødvendig være lidet, og de som bruges til hver besynderlig Green af Arbeidet, kan ofte samles i eet og det samme Verksted og paa engang sees af Tilskuerne. I de store Manufakturer derimod, som ere bestemte til at forsørge det store Legeme, Folket, med det meget, samme behøver, sætter hver forskiellig Green af Arbeide saa mange Arbeidere i Virksomhed, at det er umueligt at samle dem alle i eet og det samme Verksted. Man kan '''fielden''' saae flere paa een Tid at see end dem, som bruges i en enkelt Green. Client Arbeidet derfor i disse Manufakturer fan deles i meget sterre Deele end i de mindre betydelige, saa falder Deelingen dog ikke nær saa meget i Øinene og derfor meget mindre er bleven anmærket. For da at tage et Erempel af et meget ubetydeligt Manufaktur, og dog et, hvori Arbeidets Deeling meget ofte er bleven anmærket, saa lad os betragte en Naalemagers Haandverk. En Arbeider, der ikke er opdragen til dette Haandverk, (som Arbeidets Deeling har giort til en besynderlig Haandtering) og ikke er bekiendt med Brugen af de Maskiner, dertil anvendes, til hvis Opfindelse samme Arbeidets Deeling formodentlig har givet Anledning, kunde maaskee neppe i een Dag med yderste Flid giere een og vist ikke tive Naale. Men saaledes som dette Haandverk nu drives er det beele Arbeide ikke alene en besynderlig Haandtering, men det er deelt i saa mange Grene, at den stærste Deel af dem ligeledes ere besynderlige Haand-<noinclude><references/></noinclude> 2dxpk1qd94xxasb0dnotiajnb34epes 104 125637 482342 2026-09-29T19:42:33Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 106 125638 482343 2026-09-29T19:56:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 482343 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind= |År=1780 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} evd12lbwjg1z3noziaw9ec0iv9z5qm3 482416 482343 2026-09-30T11:39:55Z Johshh 9757 482416 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind= |År=1780 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/7}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/8}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/9}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/10}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/11}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/12}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 7m9ipo8me42ej2r6xykotqcqc9otyis 482417 482416 2026-09-30T11:41:36Z Johshh 9757 482417 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] |Bind= |År=1780 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 5=tittel 7to12=ToC 13=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/7}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/8}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/9}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/10}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/11}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/12}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} cch3wb8zwr3ctik7y698089l9tixt49 104 125639 482345 2026-09-29T19:58:38Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125640 482346 2026-09-29T19:58:44Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125641 482347 2026-09-29T19:59:15Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125642 482348 2026-09-29T19:59:28Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125643 482349 2026-09-29T19:59:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Undersøgelse Dom National-Velstands Natur os Aarsag af – Doctor Adam Smith, Medlem af det Kongelige Videnskabers Sæl s skabi London og forhen offentlig Læreri Moral -Philosophien ved Universitetet Glasgou. Af det Engelske oversat og med nogle Anmærkninger oplyst af F. Dræbye. Hertil er føiet Gouvernør Pownals Brev til Forfatteren s i hvilket nogle af de i dette Værk fremsatte Læresætninger prøves. Trykt paa Gyldendals Forlag." 482349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Undersøgelse Dom National-Velstands Natur os Aarsag af – Doctor Adam Smith, Medlem af det Kongelige Videnskabers Sæl s skabi London og forhen offentlig Læreri Moral -Philosophien ved Universitetet Glasgou. Af det Engelske oversat og med nogle Anmærkninger oplyst af F. Dræbye. Hertil er føiet Gouvernør Pownals Brev til Forfatteren s i hvilket nogle af de i dette Værk fremsatte Læresætninger prøves. Trykt paa Gyldendals Forlag.<noinclude><references/></noinclude> i96swzsfs03oxlvlvxj49fsaph6l87g 104 125644 482350 2026-09-29T19:59:53Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125645 482351 2026-09-29T20:00:08Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>mat s, . Indhold af Den anden Deel. Fierde Bog. Om Systemerne i den politiske Huusholdning. â)adieding, Pag. 3 Første Capitel. Om Grundsætningen til Handels Systemet. - * Andet Capitel. Om Indskrænkninger for saadanne Vares . Indførsel fra fremmede Lande, som kanfrembringes hiemme. e I – 67 Tredie<noinclude><references/></noinclude> qk4alwrklyhu84m8hwsuazsbws3oscl 482409 482351 2026-09-30T11:34:25Z Johshh 9757 482409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold''' ' af '''Den anden Deel.''' |- | colspan="2" style="text-align:center;" | {{linje}} |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Bog.''' ''Om Systemerne i den politiske Huusholdning.'' |- | '''Indledning.''' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | Pag. 3 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Første Capitel.''' |- | Om Gruundsætningen til Handels Systemet. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 5 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Andet Capitel.''' |- | Om Indskrænkninger for saadanne Vares Indførsel fra fremmede Lande, som kan frembringes hiemme, || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 37 |}<noinclude><references/></noinclude> 5rpo6y7nt58p7a4qjzo47ldwiaqu18j 104 125646 482352 2026-09-29T20:00:19Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Indhold. 1 Pag. Tredie Capitel Om de overordentlige Indskrænkninger for nasten alle Slags Vares Indførsel fra de Lande, hvormed HandelsBalancen formodes at være ufordeel 2 agtig. o. e 6 MM v. m N Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Deposit- eller Nedsætnings-Banker 3 besynderlig deniAmsterdam. Fierde Capitel. Om Told-Gotgiørelser. n k ; i 73 0.1 u 2 IO Ei i ve se IV I Femte Capitel. Om Praæmier. e. o. e 3 Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Korn-Handelen og dens Love. os Nnas 122 Siette Capitel. Om Handels Traktater. - 3 15! s. aa Syvende Capitel. Dm Colonier. 3 2 Første U u<noinclude><references/></noinclude> a721fbp7bdqje44qyzk7ivxplg95tm0 482410 482352 2026-09-30T11:34:57Z Johshh 9757 482410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.'''[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.'''[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.'''[cite: 2] |- | Om de overordentlige Indskrænkninger for næsten alle Slags Vares Indførsel fra de Lande, hvormed Handels-Balanceen formodes at være ufordeelagtig. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 66[cite: 2] |- | Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Deposit- eller Nedsætnings-Banker besynderlig den i Amsterdam. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 73[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Capitel.'''[cite: 2] |- | Om Told-Godtgjørelser. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 101[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Femte Capitel.'''[cite: 2] |- | Om Præmier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 105[cite: 2] |- | Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Korn-Handelen og dens Love. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 122[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Siette Capitel.'''[cite: 2] |- | Om Handels Traktater. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 151[cite: 2] |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Syvende Capitel.'''[cite: 2] |- | Om Colonier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 169[cite: 2] |}<noinclude><references/></noinclude> kwvkh66tlt7c78lagkh5wvakuckbnv3 482411 482410 2026-09-30T11:35:55Z Johshh 9757 482411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.''' |- | Om de overordentlige Indskrænkninger for næsten alle Slags Vares Indførsel fra de Lande, hvormed Handels-Balanceen formodes at være ufordeelagtig. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 66 |- | Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Deposit- eller Nedsætnings-Banker besynderlig den i Amsterdam. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 73 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Fierde Capitel.''' |- | Om Told-Godtgjørelser. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 101 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Femte Capitel.''' |- | Om Præmier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 105 |- | Afvigelse fra Hoved-Materien angaaende Korn-Handelen og dens Love. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 122 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Siette Capitel.''' |- | Om Handels Traktater. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 151 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Syvende Capitel.''' |- | Om Colonier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 169 |}<noinclude><references/></noinclude> 5s1em1a6620jfxejyacyhw6e1nu87n1 104 125647 482353 2026-09-29T20:00:33Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Indhold. Pag. Første Deel. Om Bevæg-Grundene til at indrette nye Colonier. - 169 Anden Deel. Aarsagerne til nye Colo niers Velstand og Floer. - - Tredie Deel. Om de Fordele, Euro pa har havt af Americas Opdagelse og af en Vei til Ostindien ved det gode Haabs Forbierg. -2 73 182 2I19 Ottende Capitel. Om Agerdyrknings-Systemerne eller om . den politiske Huusholdnings-Syste mer, der forestille Jord-Produkten enten som den eeneste eller den for nemste Kilde til hvert Lands Ind komst og Velstand. ø 296 Femte Bog. Om Regentens eller Statens Indkomst. Første Capitel. Om Regentens eller Statens Udgifter. s. 3.77 Første Deel. Om Forsoars Udgifter. - 337 *3 Anden.<noinclude><references/></noinclude> cb0cki2r0e6vnhkkb0c6t8zfiiduwec 482412 482353 2026-09-30T11:36:54Z Johshh 9757 482412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | Første Deel. Om Bevæg-Grundene til at indrette nye Colonier. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 169 |- | Anden Deel. Aarsagerne til nye Coloniers Velstand og Floer. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 182 |- | Tredie Deel. Om de Fordele, Europa har havt af Americas Opdagelse og af en Vei til Ostindien ved det gode Haabs Forbierg. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 219 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Ottende Capitel.''' |- | Om Agerdyrknings-Systemerne eller om den politiske Huusholdnings-Systemer, der forestille Jord-Produkten enten som den eeneste eller den fornemste Kilde til hvert Lands Indkomst og Velstand. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 296 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Femte Bog.''' ''Om Regentens eller Statens Indkomst.'' |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Første Capitel.''' |- | Om Regentens eller Statens Udgifter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 337 |- | Første Deel. Om Forsvars Udgifter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 337 |}<noinclude><references/></noinclude> tmjog87hpp3pc9g63wfs88p1iyvu4tw 104 125648 482354 2026-09-29T20:00:44Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>ændhol d. Pag. Anden Deel. Om Udgifterne til Ret- tens Pleie. Tredie Deel. - - 36:2 – Om Udgifterne til of- fentlige Værker og offentlige Ind2 retninger. t3 382 2 da ile s; ad Ig Vi as Første Artikel. Om de offentlige Mærker og Indretninger til at lette Sælskabets Handel. 383 - Anden Artikel. Om Udgifterne til Indretninger for Ungdommens Opdragelse. Tredie Artikel. æ . t – 394 Om Udgifterne til de Indretninger der giøres for Folkets Underviisning af hvad Alder de end ere. 2 433 «C Fierde Deel. OmUdgifterne til at un derholde Regentens Værdighed med. Slutning. -– - - 32 - 475 476 2 Andet Capitel. Ont Kilderne til Selskabets almindelige : eller offentlige Indkomst. Første<noinclude><references/></noinclude> ezy5sk7dalts7al6lnpbnels6rcmr3y 482413 482354 2026-09-30T11:37:55Z Johshh 9757 482413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | Anden Deel. Om Udgifterne til Rettens Pleie. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 362 |- | Tredie Deel. Om Udgifterne til offentlige Værker og offentlige Indretninger. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 382 |- | Første Artikel. Om de offentlige Værker og Indretninger til at lette Selskabets Handel. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 383 |- | Anden Artikel. Om Udgifterne til Indretninger for Ungdommens Opdragelse. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 394 |- | Tredie Artikel. Om Udgifterne til de Indretninger der giøres for Folkets Undervisning af hvad Alder de end ere. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 433 |- | Fierde Deel. Om Udgifterne til at underholde Regentens Værdighed med. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 475 |- | Slutning. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 476 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Andet Capitel.''' |- | Om Kilderne til Selskabets almindelige eller offentlige Indkomst. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 478 |}<noinclude><references/></noinclude> 6a6mas2204c7iio3w62r9clo9hczwv8 104 125649 482355 2026-09-29T20:00:59Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>RIndhol d. Pag. Pag. Første Deel. 36:2 Om de Fonds eller Kil- der til Indkomst, deregentlig kan tilhøre Regenten eller Staten. Ønden Deel. Om Skatter. - 478 - 490» 382 Første Artikel. Skatter afJord-Afgiften. Skatter afRente eller Afgifter. - 404 383 Iæ13 Skatter af Huus-Rente eller Leie. AndenArtikel. Skatter af Gevinst eller den Indkomst, der giøres 394 af Capitaler. - - - Skatter af den Gevinst, man giør sig af besynderlige Haand teringer 433 c25 I33 Anhang til Første og Anden Artikel. Skatter paa Hoved-Værdien af - 475 Jordbrug, Huuse og Capitaler. 476 Tredie Artikel. Skatter eller Paalæg paa Arbeidslaen...-«. - gga Fierde Artikel. Skatter fom efter Hensigten skulde betales af hver forskiellig Slags Indkomst II6 Første - 6 542 Kop-<noinclude><references/></noinclude> oj829ozjafm7jn7gmhdp8n9kwc2sa6x 482414 482355 2026-09-30T11:38:51Z Johshh 9757 482414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | Første Deel. Om de Fonds eller Kilder til Indkomst, der egentlig kan tilhøre Regentens eller Staten. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 478 |- | Anden Deel. Om Skatter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 490 |- | Første Artikel. Skatter af Jord-Afgiften. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | |- |     Skatter af Rente eller Afgifter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 494 |- |     Skatter af Huus-Rente eller Leie. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 513 |- | Anden Artikel. Skatter af Gevinst eller den Indkomst, der giøres af Capitaler. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 525 |- |     Skatter af den Gevinst, man giør sig af besynderlige Haandteringer. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 533 |- | Anhang til Første og Anden Artikel. Skatter paa Hoved-Værdien af Jordbrug, Huuse og Capitaler. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 542 |- | Tredie Artikel. Skatter eller Paalæg paa Arbeidsløn. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 552 |- | Fierde Artikel. Skatter som efter Hensigten skulde betales af hver forskiellig Slags Indkomst || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 556 |}<noinclude><references/></noinclude> bwvrnejuq2wf5kbueson0bqfp7ijbff 104 125650 482356 2026-09-29T20:01:11Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Indhold. Kop-Skatter.' ems Skatter paa forbrugelige Vare. n – ».üredle Capitel. Om Stats-Gielda«-» 6 Pag. 557 560 e 18 Under- e<noinclude><references/></noinclude> 9si71n3vzu0ojwo8bijlfzo0u84kup2 482415 482356 2026-09-30T11:39:15Z Johshh 9757 482415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold.''' |- | colspan="2" style="text-align:right;" | '''Pag.''' |- | Kop-Skatter. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 557 |- | Skatter paa forbrugelige Vare. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 560 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Tredie Capitel.''' |- | Om Stats-Gielden || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 618 |}<noinclude><references/></noinclude> 7gfmwr7dwkil4qnr3w20st6l5toc98u 104 125651 482357 2026-09-29T20:01:39Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Pag. 557 560 618 - Undersøgelse om National-Nelsiands Natur og Aarsag. Anden Deel. al. -* e nder- : Sm. Unders.2 Deel. A" 482357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Pag. 557 560 618 - Undersøgelse om National-Nelsiands Natur og Aarsag. Anden Deel. al. -* e nder- : Sm. Unders.2 Deel. A<noinclude><references/></noinclude> 40d96bic8cj7ov5xni1a663jdbyt493 104 125652 482358 2026-09-29T20:01:50Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 482358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125653 482360 2026-09-29T20:16:33Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hellige som vi forpligtet til Menneskekierlighed d. e. til at medvirke til fælles Lyksalighed, saa begriber man, at hans Forestillinger kun ere færre end vore: at han følgelig har {{sp|megen Sandhed}} tilfælles med os; at hans Vildfarelse, d. e., hans Afvigelse fra os kun kommer af Mangel af visse Forestillinger: at han ligesaa godt som Vi, er beqvem til deels selv at være lykkelig, deels at befordre den fælles Lyksalighed: at vi altsaa ere pligti... 482360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|110||}}</noinclude>hellige som vi forpligtet til Menneskekierlighed d. e. til at medvirke til fælles Lyksalighed, saa begriber man, at hans Forestillinger kun ere færre end vore: at han følgelig har {{sp|megen Sandhed}} tilfælles med os; at hans Vildfarelse, d. e., hans Afvigelse fra os kun kommer af Mangel af visse Forestillinger: at han ligesaa godt som Vi, er beqvem til deels selv at være lykkelig, deels at befordre den fælles Lyksalighed: at vi altsaa ere pligtige til at taale ham, saavelsom alle andre i vore Øjne Vildfarende, og lade de ham som Menneske tilkommende Rettigheder, følgelig og- saa Rettigheden til at tænke og tale, være ukrænkede. Eftertænker, mine Læsere! alt hvad jeg her har sagt eder nøjere, og beder Gud, at han vil skienke eder Kiærligheds og Taalsomheds Aand, og lade den ved Aesum helliggiorte Rettighed, Fornuftens frie Brug, fremmes til Menneskehedens større Fuldkom menhed og Forædling. — — {{streg|6em}} {{c|{{større|XVII.|150%}}}} Maaske har jeg i de foregaaende Afdelinger, om Friheden i at tænke og skrive om Religjonen, været<noinclude>{{kustode|for}}</noinclude> 6pmy3528u9ye8594er83eejfjyhlmxg 482361 482360 2026-09-29T20:19:56Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|110||}}</noinclude><section begin="XVI" />hellige som vi forpligtet til Menneskekierlighed d. e. til at medvirke til fælles Lyksalighed, saa begriber man, at hans Forestillinger kun ere færre end vore: at han følgelig har {{sp|megen Sandhed}} tilfælles med os; at hans Vildfarelse, d. e., hans Afvigelse fra os kun kommer af Mangel af visse Forestillinger: at han ligesaa godt som Vi, er beqvem til deels selv at være lykkelig, deels at befordre den fælles Lyksalighed: at vi altsaa ere pligtige til at taale ham, saavelsom alle andre i vore Øjne Vildfarende, og lade de ham som Menneske tilkommende Rettigheder, følgelig ogsaa Rettigheden til at tænke og tale, være ukrænkede. Eftertænker, mine Læsere! alt hvad jeg her har sagt eder nøjere, og beder Gud, at han vil skienke eder Kiærligheds og Taalsomheds Aand, og lade den ved Aesum helliggiorte Rettighed, Fornuftens frie Brug, fremmes til Menneskehedens større Fuldkom menhed og Forædling. — — {{streg|6em}} <section end="XVI" /><section begin="XVII" /> {{c|{{større|XVII.|150%}}}} Maaske har jeg i de foregaaende Afdelinger, om Friheden i at tænke og skrive om Religjonen, været <section end="XVI" /><noinclude>{{kustode|for}}</noinclude> 7z352lywtvvt1nzrkqoj9aiewdvcjh5 104 125654 482369 2026-09-29T20:59:20Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "for mange Læsere for vidtløftig. Men jeg troer at denne Materies udførlige Bearbeidelse var en sand Trang for vore Tider. — Jeg vil kunne fatte mig desto kortere i de sidste Afdelinger, skiøndt disse vist ikke ere af mindre Vigtighed, og skulle indeholde tienlige Underviisninger for vort Publikum. Jeg agter den som en stor og viis Monark, der vil at Rettigheden at tilkiendegive sine Tanker og Meninger ogsaa skal udstrækkes til Re- genten, der f... 482369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||111}}</noinclude>for mange Læsere for vidtløftig. Men jeg troer at denne Materies udførlige Bearbeidelse var en sand Trang for vore Tider. — Jeg vil kunne fatte mig desto kortere i de sidste Afdelinger, skiøndt disse vist ikke ere af mindre Vigtighed, og skulle indeholde tienlige Underviisninger for vort Publikum. Jeg agter den som en stor og viis Monark, der vil at Rettigheden at tilkiendegive sine Tanker og Meninger ogsaa skal udstrækkes til Re- genten, der følgelig anseer sig selv som en Gienstand for Bedømmelse. Saaledes tænkte {{sp|Fridrik den anden}}. Saaledes kunne kun saa oplyse Mænd som Joseph og Friderik tænke. — For de mindre skarpsindige Læseres Skyld, vil jeg angive Grundene, hvorfor det er got at denne Men- neskehedens Rettighed ogsaa udstrækkes til Regenten. 1) Denne Rettigheds Udøvelse {{sp|gavner Re- genten selv.}} De fordelagtige Domme, som fæl- des overham, opmuntrer ham; af de ufordeelagtige kan han drage Lærdom og Advarsel. Min Erfaring har utallige Gange overtydet mig om, at min bitterste Fiende var min bedste Læ-<noinclude>{{kustode|remester.}}</noinclude> emcu4dh4w81xe18ejd0jk2cuts7t1cq 482370 482369 2026-09-29T20:59:53Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||111}}</noinclude>for mange Læsere for vidtløftig. Men jeg troer at denne Materies udførlige Bearbeidelse var en sand Trang for vore Tider. — Jeg vil kunne fatte mig desto kortere i de sidste Afdelinger, skiøndt disse vist ikke ere af mindre Vigtighed, og skulle indeholde tienlige Underviisninger for vort Publikum. Jeg agter den som en stor og viis Monark, der vil at Rettigheden at tilkiendegive sine Tanker og Meninger ogsaa skal udstrækkes til Regenten, der følgelig anseer sig selv som en Gienstand for Bedømmelse. Saaledes tænkte {{sp|Fridrik den anden}}. Saaledes kunne kun saa oplyse Mænd som Joseph og Friderik tænke. — For de mindre skarpsindige Læseres Skyld, vil jeg angive Grundene, hvorfor det er got at denne Menneskehedens Rettighed ogsaa udstrækkes til Regenten. 1) Denne Rettigheds Udøvelse {{sp|gavner Regenten selv.}} De fordelagtige Domme, som fældes overham, opmuntrer ham; af de ufordeelagtige kan han drage Lærdom og Advarsel. Min Erfaring har utallige Gange overtydet mig om, at min bitterste Fiende var min bedste Læ-<noinclude>{{kustode|remester.}}</noinclude> glp6vqi0ql2xdey88esska1vh3sxibq 104 125655 482371 2026-09-29T21:04:24Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "remester. Jeg har lært af ham, hvad jeg ikke kun- de lære af mine {{sp|Venner}}. Thi mine Venner smigrede mig, roste kun det Gode de fandt hos mig, og skiulede mine svage Sider. Men min Avinds- mand smigrede mig ikke. Kun nødtvungen erkiend- te han det Gode der var ved mig, og lod mig ve- derfares Ret; og jeg havde da den Trøst, at jeg var vis paa, at jeg besad de Fuldkommenheder han tillagde mig. Hans Roes var mig saa meget mere henrykkende,... 482371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|112||}}</noinclude>remester. Jeg har lært af ham, hvad jeg ikke kun- de lære af mine {{sp|Venner}}. Thi mine Venner smigrede mig, roste kun det Gode de fandt hos mig, og skiulede mine svage Sider. Men min Avinds- mand smigrede mig ikke. Kun nødtvungen erkiend- te han det Gode der var ved mig, og lod mig ve- derfares Ret; og jeg havde da den Trøst, at jeg var vis paa, at jeg besad de Fuldkommenheder han tillagde mig. Hans Roes var mig saa meget mere henrykkende, som den var mindre mistænkelig end mine Venners Lovtaler. Mine Feil revsede han haardere, og opdagede Mangler og Plætter, i mine Grundsætninger, i mine Hensigter, i min Handle- maade o. s. v. som min Egenkierlighed maaske al- drig skulde have ladet mig see, og som mine Ven- ner aldrig havde vist mig, i det mindste ikke i det sande Lys. Og i det min Uven saaledes lurede paa mig, og greb enhver Leilighed til at sværte min Karakter, nedsætte mine Fortienester, og opdage mine Feil, giorde han mig klogere og forsigtigere, og jeg blev ved ham advaret før Fremti- den for Ting, som jeg maaske ellers aldrig var bleven opmærksom paa. Den der nu indseer, at en Regent mere end et hvert andet Menneske trænger til Selv- kundskab, og, formedelst den Mængde Smigrere der<noinclude>{{kustode|omgive}}</noinclude> emryxjh0kd1wh94mdk9s7obpi3lgxgp 482372 482371 2026-09-29T21:06:31Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|112||}}</noinclude>remester. Jeg har lært af ham, hvad jeg ikke kunde lære af mine {{sp|Venner}}. Thi mine Venner smigrede mig, roste kun det Gode de fandt hos mig, og skiulede mine svage Sider. Men min Avindsmand smigrede mig ikke. Kun nødtvungen erkiendte han det Gode der var ved mig, og lod mig vederfares Ret; og jeg havde da den Trøst, at jeg var vis paa, at jeg besad de Fuldkommenheder han tillagde mig. Hans Roes var mig saa meget mere henrykkende, som den var mindre mistænkelig end mine Venners Lovtaler. Mine Feil revsede han haardere, og opdagede Mangler og Plætter, i mine Grundsætninger, i mine Hensigter, i min Handlemaade o. s. v. som min Egenkierlighed maaske aldrig skulde have ladet mig see, og som mine Venner aldrig havde vist mig, i det mindste ikke i det sande Lys. Og i det min Uven saaledes lurede paa mig, og greb enhver Leilighed til at sværte min Karakter, nedsætte mine Fortienester, og opdage mine Feil, giorde han mig klogere og forsigtigere, og jeg blev ved ham advaret før Fremtiden for Ting, som jeg maaske ellers aldrig var bleven opmærksom paa. Den der nu indseer, at en Regent mere end et hvert andet Menneske trænger til Selvkundskab, og, formedelst den Mængde Smigrere der<noinclude>{{kustode|omgive}}</noinclude> bpf7vhhacai26meg9qeod07s6h80ox4 104 125656 482373 2026-09-29T21:12:50Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "omgive ham, vanskeligere er i Stand til at naae den, han maa erkiende det for den højeste Grad af Visdom hos en Regent, naar han tillader at man ted Frimodighed bedømmer hans Førhold. 2) Men denne Frimodighed, denne Rettighed at rose og dadle Fyrsten selv, {{sp|forædler ogsaa sels Nationen}}. De Mennesker, der leve under en saadan Regent, føle sig som Mennesker. føle sig srie, og lære at agte og sætte Pris paa Menneske- rettighederne. Og denne... 482373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||113}}</noinclude>omgive ham, vanskeligere er i Stand til at naae den, han maa erkiende det for den højeste Grad af Visdom hos en Regent, naar han tillader at man ted Frimodighed bedømmer hans Førhold. 2) Men denne Frimodighed, denne Rettighed at rose og dadle Fyrsten selv, {{sp|forædler ogsaa sels Nationen}}. De Mennesker, der leve under en saadan Regent, føle sig som Mennesker. føle sig srie, og lære at agte og sætte Pris paa Menneske- rettighederne. Og denne Friehedsfølelse forædler de- res Siæl, giør den behiertet, tapper, høimodig. En- delig Dyden selv vinder derved. Thi Mennesket læ- rer at foragte Daarligheden saa meget mere, naar han seer Fyrsten selv at foragteden. Hvor denne Frihed ikke finder Sted, der komme Laster og Skiæn- digheder ofte i Agtelse, fordi Fyrstens Exempel giver dem en vis Glands, og der undertiden ikke findes en Pa- triot der tør revse dem og fremstille dem i deres sande Skikkelse. Og Undersaatten, siden han maa bil- lige Alt, hvad Regenten foretager, bliver en Hyk- ler <ref>Man tænke sig blot tilbage i Christian den 6tes Tid.</ref>), en nedrig Slave, som tilsidsttaber al Fø- lelse for Moralitet.<noinclude>{{hoved||H|{{kustode|3)}}}} <references/></noinclude> kzxghgjefqm7kr87vp40jqtsm3qq71p 482374 482373 2026-09-29T21:14:22Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||113}}</noinclude>omgive ham, vanskeligere er i Stand til at naae den, han maa erkiende det for den højeste Grad af Visdom hos en Regent, naar han tillader at man ted Frimodighed bedømmer hans Førhold. 2) Men denne Frimodighed, denne Rettighed at rose og dadle Fyrsten selv, {{sp|forædler ogsaa sels Nationen}}. De Mennesker, der leve under en saadan Regent, føle sig som Mennesker. føle sig srie, og lære at agte og sætte Pris paa Menneskerettighederne. Og denne Friehedsfølelse forædler deres Siæl, giør den behiertet, tapper, høimodig. Endelig Dyden selv vinder derved. Thi Mennesket lærer at foragte Daarligheden saa meget mere, naar han seer Fyrsten selv at foragteden. Hvor denne Frihed ikke finder Sted, der komme Laster og Skiændigheder ofte i Agtelse, fordi Fyrstens Exempel giver dem en vis Glands, og der undertiden ikke findes en Patriot der tør revse dem og fremstille dem i deres sande Skikkelse. Og Undersaatten, siden han maa billige Alt, hvad Regenten foretager, bliver en Hykler <ref>Man tænke sig blot tilbage i Christian den 6tes Tid.</ref>), en nedrig Slave, som tilsidsttaber al Følelse for Moralitet.<noinclude>{{hoved||H|{{kustode|3)}}}} <references/></noinclude> gefd2x2ikhhonc9mdyg2hmdrjtqckwx 104 125657 482377 2026-09-29T21:26:42Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "3) Ogsaa Staten som Stat betragtet vinder ved hiin Rettigheds Uilstaaetse. Thi da kan ingen Bedrager indsnige sig, ingen Hykler skuffe Fyrsten, ingen slet Minister bestaae ved Kunstgreb, ingen Øvrighed prælle Undersaatterne, og træde Justitien under Fødder, ingen Bisp tyranisere over Samvit- tighederne: fordi al den Sort skadelige Mnnesker maa skielve for de frimodige og af Regenten ynde- de Skribentere. 4)Endelig – hvilken {{sp|herlig Udsigt fo... 482377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|114||}}</noinclude>3) Ogsaa Staten som Stat betragtet vinder ved hiin Rettigheds Uilstaaetse. Thi da kan ingen Bedrager indsnige sig, ingen Hykler skuffe Fyrsten, ingen slet Minister bestaae ved Kunstgreb, ingen Øvrighed prælle Undersaatterne, og træde Justitien under Fødder, ingen Bisp tyranisere over Samvit- tighederne: fordi al den Sort skadelige Mnnesker maa skielve for de frimodige og af Regenten ynde- de Skribentere. 4)Endelig – hvilken {{sp|herlig Udsigt for den fornærmede Uskyidighed}}. Hvilken qvæ- gende Tanke for den der (hvilket ogsaa undertiden skeer i de bedste Stater) uskyldig forfølges, ankla- ges, fordømmes og giøres ulykkelig, at en eller an- den Ven kan gribe til Pennen for ham, og i det mindste redde hans Uskyldighed for Verden, om han end ikke kan befrie. ham fra de udstandne Lidelser. I Sandhed dette er en uudsigelig Fordeel. Dette er de Lidendes højeste Trøst. Dette er Skadesløshol- delse for de uretfærdigste Handlinger. Er det end stort og ædelt, at Fyrsten selv un- derkaster sig denne Menkeskehedens Rettighed, og tillader frie og offentlige Domme over sig, saa<noinclude>{{kustode|troer}}</noinclude> 1wxpx2hj1px3wo1rqkb87qe64tqj5k5 482378 482377 2026-09-29T21:27:14Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|114||}}</noinclude>3) Ogsaa Staten som Stat betragtet vinder ved hiin Rettigheds Uilstaaetse. Thi da kan ingen Bedrager indsnige sig, ingen Hykler skuffe Fyrsten, ingen slet Minister bestaae ved Kunstgreb, ingen Øvrighed prælle Undersaatterne, og træde Justitien under Fødder, ingen Bisp tyranisere over Samvittighederne: fordi al den Sort skadelige Mnnesker maa skielve for de frimodige og af Regenten yndede Skribentere. 4)Endelig – hvilken {{sp|herlig Udsigt for den fornærmede Uskyidighed}}. Hvilken qvægende Tanke for den der (hvilket ogsaa undertiden skeer i de bedste Stater) uskyldig forfølges, anklages, fordømmes og giøres ulykkelig, at en eller anden Ven kan gribe til Pennen for ham, og i det mindste redde hans Uskyldighed for Verden, om han end ikke kan befrie. ham fra de udstandne Lidelser. I Sandhed dette er en uudsigelig Fordeel. Dette er de Lidendes højeste Trøst. Dette er Skadesløsholdelse for de uretfærdigste Handlinger. Er det end stort og ædelt, at Fyrsten selv underkaster sig denne Menkeskehedens Rettighed, og tillader frie og offentlige Domme over sig, saa<noinclude>{{kustode|troer}}</noinclude> 4li7cwo6erib8dpe456djc8pgilwg17 104 125658 482379 2026-09-29T21:36:25Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "troer jeg dog, at her indtræffer et af de Tilfælde hvor Brugen (die Art des Gehrauchs) i {{sp|enkelte Til- fælde bør taale nogen Indskrænkning.}} — Den første Indskrænkning betreffer {{sp|den Gien- stand at tale og skrive frit}} om {{sp|Regenten.}} Og her maa man nødvendig adskille det Offentlige fra det som ikke hareller skal have Offentlighed. {{sp|Ting som engang ere offentlig bekiendte}} f. E. Fyrstens Person, hans Talenter, Egenskaber, (Gru... 482379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||115}}</noinclude>troer jeg dog, at her indtræffer et af de Tilfælde hvor Brugen (die Art des Gehrauchs) i {{sp|enkelte Til- fælde bør taale nogen Indskrænkning.}} — Den første Indskrænkning betreffer {{sp|den Gien- stand at tale og skrive frit}} om {{sp|Regenten.}} Og her maa man nødvendig adskille det Offentlige fra det som ikke hareller skal have Offentlighed. {{sp|Ting som engang ere offentlig bekiendte}} f. E. Fyrstens Person, hans Talenter, Egenskaber, (Grund- sætninger, Handlinger, Domme, Befalinger o. s. v. kunne frit bedømmes af enhver, fordie Staten og Fyrsten derved intet kan tabe, men tvertimod ofte vinde. Thi Fytsten er alt for ophøjet over de elen- dige Smørere og deres Vaas, til at han derved skulde lide i sin Agtelse. Og jeg holder det lige saa afsindigt, at straffe en Fyrstebespotter, som en Gudsbepotter. Jeg vilde snarere ansee begge som Vanvittige, hvilke kun beskæmme sig selv og fortie- ne Medlidenhed. Men en grundet Dadel af ædel- tænkende og indsigtefulde Mænd, vil alletider inde- holde noget som Fyrsten kan nytte, uden at han be- høver at rødme derover. {{sp|Ting derimod som ingen Offentlighed taale}}, f. E. Fyrstens Rettig- heder og Fordringer paa visse Lande, hans hemme-<noinclude>{{kustode|lige}}</noinclude> 4z8aufvsbgec0wu73lxyf7hfldbb0ab 482380 482379 2026-09-29T21:37:05Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||115}}</noinclude>troer jeg dog, at her indtræffer et af de Tilfælde hvor Brugen (die Art des Gehrauchs) i {{sp|enkelte Tilfælde bør taale nogen Indskrænkning.}} — Den første Indskrænkning betreffer {{sp|den Gienstand at tale og skrive frit}} om {{sp|Regenten.}} Og her maa man nødvendig adskille det Offentlige fra det som ikke hareller skal have Offentlighed. {{sp|Ting som engang ere offentlig bekiendte}} f. E. Fyrstens Person, hans Talenter, Egenskaber, (Grundsætninger, Handlinger, Domme, Befalinger o. s. v. kunne frit bedømmes af enhver, fordie Staten og Fyrsten derved intet kan tabe, men tvertimod ofte vinde. Thi Fytsten er alt for ophøjet over de elendige Smørere og deres Vaas, til at han derved skulde lide i sin Agtelse. Og jeg holder det lige saa afsindigt, at straffe en Fyrstebespotter, som en Gudsbepotter. Jeg vilde snarere ansee begge som Vanvittige, hvilke kun beskæmme sig selv og fortiene Medlidenhed. Men en grundet Dadel af ædeltænkende og indsigtefulde Mænd, vil alletider indeholde noget som Fyrsten kan nytte, uden at han behøver at rødme derover. {{sp|Ting derimod som ingen Offentlighed taale}}, f. E. Fyrstens Rettigheder og Fordringer paa visse Lande, hans hemme-<noinclude>{{kustode|lige}}</noinclude> mhglxu7w73ajdj3wys8gnqokqitsqke 104 125659 482381 2026-09-29T21:42:06Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "lige Brevvexling, Kabinetshandlinger, maa aldeles ligge udenfor Trykkefrihedens Grændser. Thi naar Skribenterne turde begynde paa at opsnappe Ting af det Slags og forelægge Publikum disse, saa kunde de blive farlige for Staten, og nedsætte Fyrstens Ære hos Fremmede. Og dette bliver stedse den eneste sikre Bestemmelse for {{sp|Trykkefriehedens Grandser:}} nemlig det Forhold Skriftets Indhold staaer til Statens og Regentens Vel og Ære. Men det so... 482381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|116||}}</noinclude>lige Brevvexling, Kabinetshandlinger, maa aldeles ligge udenfor Trykkefrihedens Grændser. Thi naar Skribenterne turde begynde paa at opsnappe Ting af det Slags og forelægge Publikum disse, saa kunde de blive farlige for Staten, og nedsætte Fyrstens Ære hos Fremmede. Og dette bliver stedse den eneste sikre Bestemmelse for {{sp|Trykkefriehedens Grandser:}} nemlig det Forhold Skriftets Indhold staaer til Statens og Regentens Vel og Ære. Men det som ligefrem og virkelig skader Sta- ten, f. E. at forraade Fienden dens Hemmeligheder, at stifte Oprør, at hindre Vindskibeligheden, Folke- formerelsen, forstyrre Næringsvejene o. s. v. det maa forbydes. — Den anden Indskrænkning angaaer {{sp|Maaden}} hvorledes en Skribent dømmer om Staten og Fyr- sten. Og her har man toe billige Fordringer at giø- re til enhver Skribent, der vil betiene sig af sin Ret. Den ene er en Sædelærens Fordring (en ethisk) nemlig at han skal tale med og om Regenten med Beskedenhed. Jeg siger dette er en Fordring af Mo- ralen og skiller sig herved fra Statens Fordring. Thi egentlig maa Lovgiveren og Moralisten ikke sammen-<noinclude>{{kustode|blandes}}</noinclude> l2cclhy7ccz63bot75xm5x8abh0l2pc 482382 482381 2026-09-29T21:43:23Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|116||}}</noinclude>lige Brevvexling, Kabinetshandlinger, maa aldeles ligge udenfor Trykkefrihedens Grændser. Thi naar Skribenterne turde begynde paa at opsnappe Ting af det Slags og forelægge Publikum disse, saa kunde de blive farlige for Staten, og nedsætte Fyrstens Ære hos Fremmede. Og dette bliver stedse den eneste sikre Bestemmelse for {{sp|Trykkefriehedens Grandser:}} nemlig det Forhold Skriftets Indhold staaer til Statens og Regentens Vel og Ære. Men det som ligefrem og virkelig skader Staten, f. E. at forraade Fienden dens Hemmeligheder, at stifte Oprør, at hindre Vindskibeligheden, Folkeformerelsen, forstyrre Næringsvejene o. s. v. det maa forbydes. — Den anden Indskrænkning angaaer {{sp|Maaden}} hvorledes en Skribent dømmer om Staten og Fyrsten. Og her har man toe billige Fordringer at giøre til enhver Skribent, der vil betiene sig af sin Ret. Den ene er en Sædelærens Fordring (en ethisk) nemlig at han skal tale med og om Regenten med Beskedenhed. Jeg siger dette er en Fordring af Moralen og skiller sig herved fra Statens Fordring. Thi egentlig maa Lovgiveren og Moralisten ikke sammen-<noinclude>{{kustode|blandes}}</noinclude> 1e1ol7ymy1fd0gc855839b9o5tew3pn 104 125660 482383 2026-09-29T21:52:54Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "blandes med hinanden. Sædelæren leder kun Men- neskenes {{sp|moralske}} Handlinger ved Bevæggrunde, d. e. ved Forestillingerne om den Nytte eller Skade Mennesket kan haabe eller befrygte af sine Hand- singers naturlige Følger. Lovgiveren derimod leder Menneskets {{sp|borgerlige}} Handlinger, ved at true med vilkaarlige Straffe, hvilke han paalægger for den Nyttes eller Skades Skyld, som Staten kan have eller befrygte. — Statens Fordring derimo... 482383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||117}}</noinclude>blandes med hinanden. Sædelæren leder kun Men- neskenes {{sp|moralske}} Handlinger ved Bevæggrunde, d. e. ved Forestillingerne om den Nytte eller Skade Mennesket kan haabe eller befrygte af sine Hand- singers naturlige Følger. Lovgiveren derimod leder Menneskets {{sp|borgerlige}} Handlinger, ved at true med vilkaarlige Straffe, hvilke han paalægger for den Nyttes eller Skades Skyld, som Staten kan have eller befrygte. — Statens Fordring derimod vilde være; {{sp|Sandhed}} — i {{sp|Henseende til den Sag,}} hvorom Skribenten udlader sig. Det vil sige saa meget som, Skribenten maae ikke ved sine Skrivter bringe Løgn og Bagvaskelse ind i Verden. Det hvorover han skriver f. E. Forordningen, den fældede Dom, Regentens Handling o.s.v. maa vir- kelig være til eller være foretaget. I den Forstand er det at jeg fordrer {{sp|Sandhed i Henseende til Sagen,}} og adskiller derfra Sandhed i Hense- ende til den Dom der fældes derover. Thi den sidste maa forekomme {{sp|andre}} sand eller falsk, saa kan dette ikke gjøre Stribenten strafskyldig, fordi det dog var ham Sandhed d. e. overenstemmende med hans Overbevisning. Men Sandhed i Hense- ende til Sagen kan Regenten fordre, fordi ellers<noinclude>{{kustode|Re-}}</noinclude> iwhax48mcrbthh65kt099pmcbef8amd 482384 482383 2026-09-29T21:54:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||117}}</noinclude>blandes med hinanden. Sædelæren leder kun Menneskenes {{sp|moralske}} Handlinger ved Bevæggrunde, d. e. ved Forestillingerne om den Nytte eller Skade Mennesket kan haabe eller befrygte af sine Handlingers naturlige Følger. Lovgiveren derimod leder Menneskets {{sp|borgerlige}} Handlinger, ved at true med vilkaarlige Straffe, hvilke han paalægger for den Nyttes eller Skades Skyld, som Staten kan have eller befrygte. — Statens Fordring derimod vilde være; {{sp|Sandhed}} — i {{sp|Henseende til den Sag,}} hvorom Skribenten udlader sig. Det vil sige saa meget som, Skribenten maae ikke ved sine Skrivter bringe Løgn og Bagvaskelse ind i Verden. Det hvorover han skriver f. E. Forordningen, den fældede Dom, Regentens Handling o.s.v. maa virkelig være til eller være foretaget. I den Forstand er det at jeg fordrer {{sp|Sandhed i Henseende til Sagen,}} og adskiller derfra Sandhed i Henseende til den Dom der fældes derover. Thi den sidste maa forekomme {{sp|andre}} sand eller falsk, saa kan dette ikke gjøre Stribenten strafskyldig, fordi det dog var ham Sandhed d. e. overenstemmende med hans Overbevisning. Men Sandhed i Henseende til Sagen kan Regenten fordre, fordi ellers<noinclude>{{kustode|Re-}}</noinclude> skbukuyqlj5uqy98eyc0lqfcl7h83tp 104 125661 482385 2026-09-29T22:05:54Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Regentens Ære kunde blive givet til Pris for Løgn og falske Udspredelsee. — {{streg|6em}} {{c|{{større|XVIII.|150%}}}} Endnu staaer tilbage en vigtig Materie, som langt fra ikke endnu er bragt i det rene: nemlig Skriben- ternes Ret til at yttre deres Mening om {{sp|Privat- personer.}} Det er unægtelig, at den almindelige Menne- skerettighed, at bekiendgjøre sine Tanker og Meninger, ogsaa maa strække sig til voreMedenenneskers Egenska- ber,... 482385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|118||}}</noinclude>Regentens Ære kunde blive givet til Pris for Løgn og falske Udspredelsee. — {{streg|6em}} {{c|{{større|XVIII.|150%}}}} Endnu staaer tilbage en vigtig Materie, som langt fra ikke endnu er bragt i det rene: nemlig Skriben- ternes Ret til at yttre deres Mening om {{sp|Privat- personer.}} Det er unægtelig, at den almindelige Menne- skerettighed, at bekiendgjøre sine Tanker og Meninger, ogsaa maa strække sig til voreMedenenneskers Egenska- ber, Handlinger, og det Forhold de staae i til os og andre. og, som intet Menneske gierne lader sig fra- røve den Ret at bedømme andre, saaledes maa og- saa paa den anden Side ethvert Menneske taale, at andre udøve den samme Ret mod ham, og giøre den- ne deres Ret gieldende. Ligesaa indlysende er det ogsaa, at den frie Udøvelse af denne Rettigheder af megen stor Nytte for Menneskeheden. {{nop}}<noinclude>{{kustode|1)}}</noinclude> mrfd5istzxp1p5p32nky5lltmj3ud2r 482386 482385 2026-09-29T22:07:38Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|118||}}</noinclude><section begin="XVII" />Regentens Ære kunde blive givet til Pris for Løgn og falske Udspredelsee. — {{streg|6em}} <section end="XVII" /><section begin="XVIII" /> {{c|{{større|XVIII.|150%}}}} Endnu staaer tilbage en vigtig Materie, som langt fra ikke endnu er bragt i det rene: nemlig Skribenternes Ret til at yttre deres Mening om {{sp|Privatpersoner.}} Det er unægtelig, at den almindelige Menneskerettighed, at bekiendgjøre sine Tanker og Meninger, ogsaa maa strække sig til voreMedenenneskers Egenskaber, Handlinger, og det Forhold de staae i til os og andre. og, som intet Menneske gierne lader sig frarøve den Ret at bedømme andre, saaledes maa ogsaa paa den anden Side ethvert Menneske taale, at andre udøve den samme Ret mod ham, og giøre denne deres Ret gieldende. Ligesaa indlysende er det ogsaa, at den frie Udøvelse af denne Rettigheder af megen stor Nytte for Menneskeheden. {{nop}} <section end="XVIII" /><noinclude>{{kustode|1)}}</noinclude> 6o9sqfev5uzqpxrbymma9qbvf0dgghc 482387 482386 2026-09-29T22:08:23Z TorbenTT 3431 482387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|118||}}</noinclude><section begin="XVII" />Regentens Ære kunde blive givet til Pris for Løgn og falske Udspredelsee. — {{streg|6em}} <section end="XVII" /><section begin="XVIII" /> {{c|{{større|XVIII.|150%}}}} Endnu staaer tilbage en vigtig Materie, som langt fra ikke endnu er bragt i det rene: nemlig Skribenternes Ret til at yttre deres Mening om {{sp|Privatpersoner.}} Det er unægtelig, at den almindelige Menneskerettighed, at bekiendgjøre sine Tanker og Meninger, ogsaa maa strække sig til vore Medenenneskers Egenskaber, Handlinger, og det Forhold de staae i til os og andre. og, som intet Menneske gierne lader sig frarøve den Ret at bedømme andre, saaledes maa ogsaa paa den anden Side ethvert Menneske taale, at andre udøve den samme Ret mod ham, og giøre denne deres Ret gieldende. Ligesaa indlysende er det ogsaa, at den frie Udøvelse af denne Rettigheder af megen stor Nytte for Menneskeheden. {{nop}} <section end="XVIII" /><noinclude>{{kustode|1)}}</noinclude> 9i3z2owlnrwssqn3c99tom5o1yw00z0 104 125662 482388 2026-09-29T22:21:38Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1) Den forskaffer os {{sp|nyttige Kundskaber}} øm alle duelige Folk, i alle Fag af Kunster og Vi- denskaber, saavelsom om deres Arbeider, Producter, Manufakturer, Skrifter o. s. v.: og advarer os mod Stympere og slet Arbeide. Hvor meget vilde Verden ikke tabe; om vi ikke i polittiske og lærde Tidender, Journaler, Bibliotheker og flyvende Bla- de kunde faae Efterretning om saadanne, og læse Be- dømmelsen derovre? 2) Den beriger vor Menneskekundska... 482388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||119}}</noinclude>1) Den forskaffer os {{sp|nyttige Kundskaber}} øm alle duelige Folk, i alle Fag af Kunster og Vi- denskaber, saavelsom om deres Arbeider, Producter, Manufakturer, Skrifter o. s. v.: og advarer os mod Stympere og slet Arbeide. Hvor meget vilde Verden ikke tabe; om vi ikke i polittiske og lærde Tidender, Journaler, Bibliotheker og flyvende Bla- de kunde faae Efterretning om saadanne, og læse Be- dømmelsen derovre? 2) Den beriger vor Menneskekundskab og hiel- per os til, deelsi Almindelighed at fælde en rigti- gere Dom over Menneskene, og ved at sammenligne saa mange Karakterer og Handlinger, som forekom me os, med philosophiskt Blik at giennemskue den menneskelige Natur, deels at abstrahere Nationalka- raktere og Egenheder, deels at kiende enkelte Menne- sker, og lære at bedømme, om eg hvorvidt vi skulle træde i Forbindelse med disse eller ei. 3) Udøvelsen af denne Rettighed foraarsager at mangen god, viis og fortreflig Mand {{sp|stilles ved}} Siden af mangt et Dumhoved og Skurk, og giver derved den sidste {{sp|Advarsel, Skræk, Leilighed til Forbedring}} — den første derimod {{sp|{{bindestreg1|Opmun|Opmuntring}}}}<noinclude>{{kustode|tring}}</noinclude> mcx0ncqi4849tuz77ule1rcm14m3x5a 482389 482388 2026-09-29T22:22:21Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||119}}</noinclude>1) Den forskaffer os {{sp|nyttige Kundskaber}} øm alle duelige Folk, i alle Fag af Kunster og Videnskaber, saavelsom om deres Arbeider, Producter, Manufakturer, Skrifter o. s. v.: og advarer os mod Stympere og slet Arbeide. Hvor meget vilde Verden ikke tabe; om vi ikke i polittiske og lærde Tidender, Journaler, Bibliotheker og flyvende Blade kunde faae Efterretning om saadanne, og læse Bedømmelsen derovre? 2) Den beriger vor Menneskekundskab og hielper os til, deelsi Almindelighed at fælde en rigtigere Dom over Menneskene, og ved at sammenligne saa mange Karakterer og Handlinger, som forekom me os, med philosophiskt Blik at giennemskue den menneskelige Natur, deels at abstrahere Nationalkaraktere og Egenheder, deels at kiende enkelte Mennesker, og lære at bedømme, om eg hvorvidt vi skulle træde i Forbindelse med disse eller ei. 3) Udøvelsen af denne Rettighed foraarsager at mangen god, viis og fortreflig Mand {{sp|stilles ved}} Siden af mangt et Dumhoved og Skurk, og giver derved den sidste {{sp|Advarsel, Skræk, Leilighed til Forbedring}} — den første derimod {{sp|{{bindestreg1|Opmun|Opmuntring}}}}<noinclude>{{kustode|tring}}</noinclude> s47diecv1ujrr42kdx0vu9a3r4hcduu 482390 482389 2026-09-29T22:22:43Z TorbenTT 3431 482390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||119}}</noinclude>1) Den forskaffer os {{sp|nyttige Kundskaber}} øm alle duelige Folk, i alle Fag af Kunster og Videnskaber, saavelsom om deres Arbeider, Producter, Manufakturer, Skrifter o. s. v.: og advarer os mod Stympere og slet Arbeide. Hvor meget vilde Verden ikke tabe; om vi ikke i polittiske og lærde Tidender, Journaler, Bibliotheker og flyvende Blade kunde faae Efterretning om saadanne, og læse Bedømmelsen derovre? 2) Den beriger vor Menneskekundskab og hielper os til, deelsi Almindelighed at fælde en rigtigere Dom over Menneskene, og ved at sammenligne saa mange Karakterer og Handlinger, som forekom me os, med philosophiskt Blik at giennemskue den menneskelige Natur, deels at abstrahere Nationalkaraktere og Egenheder, deels at kiende enkelte Mennesker, og lære at bedømme, om eg hvorvidt vi skulle træde i Forbindelse med disse eller ei. 3) Udøvelsen af denne Rettighed foraarsager at mangen god, viis og fortreflig Mand {{sp|stilles ved}} Siden af mangt et Dumhoved og Skurk, og giver derved den sidste {{sp|Advarsel, Skræk, Leilighed til Forbedring}} — den første derimod {{sp|{{bindestreg1|Opmun|Opmuntring}}}}<noinclude>{{kustode|{{sp|tring}}}}</noinclude> 7enc2eotpjiau6oqyuig0unw3e0w23b 104 125663 482391 2026-09-29T22:28:07Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{sp|{{bindestreg2|tring,|Opmuntring}} Belønning, Skadesløsholdelse. — Læserne og Tilskuerne tusindfold Belæring, Advarset og Trøst.}} 4) Den er følgelig det {{sp|eneste Middel til at bringe den alt for store ulighed, som Stand og Rigdom have frembragt iblandt Menneskene ligesom tilbage igien til den oprindelige Lighed:}} i det Menneskene i det mindste fra denne Side blive hinanden lige, og kunne føle sig som Mennesker, der alle have lige Ret til... 482391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|120||}}</noinclude>{{sp|{{bindestreg2|tring,|Opmuntring}} Belønning, Skadesløsholdelse. — Læserne og Tilskuerne tusindfold Belæring, Advarset og Trøst.}} 4) Den er følgelig det {{sp|eneste Middel til at bringe den alt for store ulighed, som Stand og Rigdom have frembragt iblandt Menneskene ligesom tilbage igien til den oprindelige Lighed:}} i det Menneskene i det mindste fra denne Side blive hinanden lige, og kunne føle sig som Mennesker, der alle have lige Ret til at fældeen fimodig og offentlig Dom over andre Mennesker, og ved deres Aands Overmagt at holde sig skadesløse for den Overvægt Staten og de Rige i Staten have over dem. — 5) Den er eudelig en {{sp|stor Skytte for Dy- den}} og et Værn mod Lasternes indbrydende Strøm, da det derved bliver muelige at af maskere Hykleren, at opdage, ydmyge og straffe de Lastefulde, at agte og forsvare Dyden, og tage den i Beskyttelse mod Bagvaskelsen, at faa den Letsindige eller Trodsige til at være forsigtig, og ikke ved sit Forhold, uden Nød- vendighed, at forskaffe sig Fiender. {{nop}}<noinclude>{{kustode|Men}}</noinclude> gvdjmz1rtxvhhs2b0fnygquhk7w8o1i 482392 482391 2026-09-29T22:29:42Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|120||}}</noinclude>{{sp|{{bindestreg2|tring,|Opmuntring}} Belønning, Skadesløsholdelse. — Læserne og Tilskuerne tusindfold Belæring, Advarset og Trøst.}} 4) Den er følgelig det {{sp|eneste Middel til at bringe den alt for store ulighed, som Stand og Rigdom have frembragt iblandt Menneskene ligesom tilbage igien til den oprindelige Lighed:}} i det Menneskene i det mindste fra denne Side blive hinanden lige, og kunne føle sig som Mennesker, der alle have lige Ret til at fældeen fimodig og offentlig Dom over andre Mennesker, og ved deres Aands Overmagt at holde sig skadesløse for den Overvægt Staten og de Rige i Staten have over dem. — 5) Den er eudelig en {{sp|stor Skytte for Dyden}} og et Værn mod Lasternes indbrydende Strøm, da det derved bliver muelige at afmaskere Hykleren, at opdage, ydmyge og straffe de Lastefulde, at agte og forsvare Dyden, og tage den i Beskyttelse mod Bagvaskelsen, at faa den Letsindige eller Trodsige til at være forsigtig, og ikke ved sit Forhold, uden Nødvendighed, at forskaffe sig Fiender. {{nop}}<noinclude>{{kustode|Men}}</noinclude> b3edvp89hj7refn1sbd3sj5e6n6zeak 104 125664 482393 2026-09-29T22:36:37Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Men — naar det frie Omdømme paa den ene Side er fordelagtigt, saa maa man heller ikke forglem- me, at der paa den anden Side kan skee stor og betyde- lig Skade om Lovgiveren ikke i visse Maader indskræn- ker Brugen (die Art des Gebrauchs) som Menne- skene giøre af denne Rettighed. Jeg vil her ikke opholde mig ved, at ofte et Menneskes hele Lyksalighed kan forstyrres, naar an- dre tør udspionere hans {{sp|Hemmeligheder}} og lade dem trykke: — at d... 482393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>Men — naar det frie Omdømme paa den ene Side er fordelagtigt, saa maa man heller ikke forglem- me, at der paa den anden Side kan skee stor og betyde- lig Skade om Lovgiveren ikke i visse Maader indskræn- ker Brugen (die Art des Gebrauchs) som Menne- skene giøre af denne Rettighed. Jeg vil her ikke opholde mig ved, at ofte et Menneskes hele Lyksalighed kan forstyrres, naar an- dre tør udspionere hans {{sp|Hemmeligheder}} og lade dem trykke: — at det er en haard Lidelse, naar ene- hver har Ret til at bekiendgiøtre andre uskyldige Menneskers Fejl, og udsætte den for Haan! — at det ofte fødte det skrækkeligste Fiendskab af sig, at andres Tanker, Domme og Anslag bekiendtgiordes i offentlige Skrifter o. s. v. thi mod alt dette giø- res med Rette den Indvending, at slige Beskadigel- ser, der kunne opstaae af Rettigheden til at tale og skrive, ogsaa giensidig {{sp|kunne have været und- gaaede.}} Vil du f. E. ikke see dine Hemmeligheder for- raadte, saa lær at beholde dem for dig selv og at tie med dem: eller var du saa uforsigtig, saa lid for din Sladderagtighed. Vil du ikke paadrage dig<noinclude>{{hoved||I|{{Kustode|Fienskab}}}}</noinclude> pjnuq9a04fuzgj47gofiup6aynil5f0 482394 482393 2026-09-29T22:40:43Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>Men — naar det frie Omdømme paa den ene Side er fordelagtigt, saa maa man heller ikke forglemme, at der paa den anden Side kan skee stor og betydelig Skade om Lovgiveren ikke i visse Maader indskrænker Brugen (die Art des Gebrauchs) som Menneskene giøre af denne Rettighed. Jeg vil her ikke opholde mig ved, at ofte et Menneskes hele Lyksalighed kan forstyrres, naar andre tør udspionere hans {{sp|Hemmeligheder}} og lade dem trykke: — at det er en haard Lidelse, naar enhver har Ret til at bekiendgiøtre andre uskyldige Menneskers Fejl, og udsætte den for Haan! — at det ofte fødte det skrækkeligste Fiendskab af sig, at andres Tanker, Domme og Anslag bekiendtgiordes i offentlige Skrifter o. s. v. thi mod alt dette giøres med Rette den Indvending, at slige Beskadigelser, der kunne opstaae af Rettigheden til at tale og skrive, ogsaa giensidig {{sp|kunne have været undgaaede.}} Vil du f. E. ikke see dine Hemmeligheder forraadte, saa lær at beholde dem for dig selv og at tie med dem: eller var du saa uforsigtig, saa lid for din Sladderagtighed. Vil du ikke paadrage dig<noinclude>{{hoved||I|{{Kustode|Fienskab}}}}</noinclude> 3123ma96rvmz21enp3xky55plemmef9 104 125665 482395 2026-09-29T22:53:03Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fiendskab formedelst andres Forræderie, saa giør dig det til Regel: aldrig at tale ondt om noget Menne- ske paa hans Bag, eller naar Fremmede høre derpaa, eller at giøre onde Anslag imod ham: eller og du maa finde dig i, at Forræderen ikke sover, og at han drager dig Fienden paa Halsen. Vil du ende- lig ikke at man skal opdage dine Fejl, og udsætte dig for Spot, saa søg enten at forskaffe dig saadan- ne Fortienester, der kanne skiule dine Fejl, o... 482395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|122||}}</noinclude>Fiendskab formedelst andres Forræderie, saa giør dig det til Regel: aldrig at tale ondt om noget Menne- ske paa hans Bag, eller naar Fremmede høre derpaa, eller at giøre onde Anslag imod ham: eller og du maa finde dig i, at Forræderen ikke sover, og at han drager dig Fienden paa Halsen. Vil du ende- lig ikke at man skal opdage dine Fejl, og udsætte dig for Spot, saa søg enten at forskaffe dig saadan- ne Fortienester, der kanne skiule dine Fejl, og nøde dine Medenennesker til at oversee med dine svage Sider for dine overveiende Fortienesters Skyld, eller bestræb dig for ved Beskedenhed, Tienstagtig- hed, ædel Opførsel at giøre dig alle Mennesker saavidt mueligt til Venner, for at de ikke skulle have nogen Leilighed til at være dig paa Halsen o.s.v. Jeg vil blot blive staaende ved Hovedaarsagen, at det fuldkomne Tab af et Menneskes Agtelse er alt for mueligt, naar enhver uden Indskiæntning tør tale og skrive offentlig alt hvad han vil om andres Hand- linger, Arbeider, Forehavender , Feitrin o. d. l. Jeg siger det {{sp|fuldkomne}} Tab. Thi enkelte Be- skjæmmelser og Krænkelser paa sin Ære kan natur ligvis her ikke komme i Betragtning. Men det er<noinclude>{{Kustode|vist}}</noinclude> ef28ue6lu2to6ihga6fkyceerulfa7l 482396 482395 2026-09-29T22:53:39Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|122||}}</noinclude>Fiendskab formedelst andres Forræderie, saa giør dig det til Regel: aldrig at tale ondt om noget Menneske paa hans Bag, eller naar Fremmede høre derpaa, eller at giøre onde Anslag imod ham: eller og du maa finde dig i, at Forræderen ikke sover, og at han drager dig Fienden paa Halsen. Vil du endelig ikke at man skal opdage dine Fejl, og udsætte dig for Spot, saa søg enten at forskaffe dig saadanne Fortienester, der kanne skiule dine Fejl, og nøde dine Medenennesker til at oversee med dine svage Sider for dine overveiende Fortienesters Skyld, eller bestræb dig for ved Beskedenhed, Tienstagtighed, ædel Opførsel at giøre dig alle Mennesker saavidt mueligt til Venner, for at de ikke skulle have nogen Leilighed til at være dig paa Halsen o.s.v. Jeg vil blot blive staaende ved Hovedaarsagen, at det fuldkomne Tab af et Menneskes Agtelse er alt for mueligt, naar enhver uden Indskiæntning tør tale og skrive offentlig alt hvad han vil om andres Handlinger, Arbeider, Forehavender , Feitrin o. d. l. Jeg siger det {{sp|fuldkomne}} Tab. Thi enkelte Beskjæmmelser og Krænkelser paa sin Ære kan natur ligvis her ikke komme i Betragtning. Men det er<noinclude>{{Kustode|vist}}</noinclude> avw1ng46mh7oxrk17f4vhil34jzdrh4 104 125666 482397 2026-09-30T00:22:56Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "vist nok yderst vigtigt og høist betænkeligt, som kan skille et Menneskene ved {{sp|sit gode Navn og Rygte.}} Paa det gode Navn og Rygte beroer jo for største Delen Menneskets Sindsroe. Thi hvad er mig, næst Guds Biefald, vigtigere end mine {{sp|Medmenneskers}} Biefald og Agtelse? Hvad holder mig mere skadesløs i Lidelser, hvad indgyder større Mod i Farer, hvad forskaffer os de hageligere Øjeblikke, end den Tanke, at jeg i mine Medmenne... 482397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||123}}</noinclude>vist nok yderst vigtigt og høist betænkeligt, som kan skille et Menneskene ved {{sp|sit gode Navn og Rygte.}} Paa det gode Navn og Rygte beroer jo for største Delen Menneskets Sindsroe. Thi hvad er mig, næst Guds Biefald, vigtigere end mine {{sp|Medmenneskers}} Biefald og Agtelse? Hvad holder mig mere skadesløs i Lidelser, hvad indgyder større Mod i Farer, hvad forskaffer os de hageligere Øjeblikke, end den Tanke, at jeg i mine Medmenneskers Øjne har en vis, afgiort Værd? Fremdeles: af {{sp|det gode Navn}} hænger Kiøbmandens Kredit, Publikums Fortrolighed, som Skribenten ønsker sig, Haandværksmandens Næring kort det som enhver væsentlig behøver i sin Hand- tering og til sin Næringsdrift. Endelig det gode Navn er et Hovedmiddel til at forskaffe sig Venner, Vel- yndere og Befordrere, og til at giøre Lykke i Ver- den. — Man lægge i Forbigaaende Mærke til, at Fyrsten aldrig er i dette Tilfælde — at hans Trone, hans Lykke staaer fast, hvad Menneskene end maat- te dømme om ham. — Og nu lægge man i Særdeleshed Mærke til, at det {{sp|gode Navn,}} der er et saa vigtigt og til at opnaae Lyksalighed uundværligt Gode, hører til Manneskets<noinclude>{{kustode|højeste}}</noinclude> hs1n0ej41efacnjhdqotumkrlnmli61 482398 482397 2026-09-30T00:24:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||123}}</noinclude>vist nok yderst vigtigt og høist betænkeligt, som kan skille et Menneskene ved {{sp|sit gode Navn og Rygte.}} Paa det gode Navn og Rygte beroer jo for største Delen Menneskets Sindsroe. Thi hvad er mig, næst Guds Biefald, vigtigere end mine {{sp|Medmenneskers}} Biefald og Agtelse? Hvad holder mig mere skadesløs i Lidelser, hvad indgyder større Mod i Farer, hvad forskaffer os de hageligere Øjeblikke, end den Tanke, at jeg i mine Medmenneskers Øjne har en vis, afgiort Værd? Fremdeles: af {{sp|det gode Navn}} hænger Kiøbmandens Kredit, Publikums Fortrolighed, som Skribenten ønsker sig, Haandværksmandens Næring kort det som enhver væsentlig behøver i sin Handtering og til sin Næringsdrift. Endelig det gode Navn er et Hovedmiddel til at forskaffe sig Venner, Velyndere og Befordrere, og til at giøre Lykke i Verden. — Man lægge i Forbigaaende Mærke til, at Fyrsten aldrig er i dette Tilfælde — at hans Trone, hans Lykke staaer fast, hvad Menneskene end maatte dømme om ham. — Og nu lægge man i Særdeleshed Mærke til, at det {{sp|gode Navn,}} der er et saa vigtigt og til at opnaae Lyksalighed uundværligt Gode, hører til Manneskets<noinclude>{{kustode|højeste}}</noinclude> aodqezhotx5zduw4b1p5wyjlgh81nef 104 125667 482399 2026-09-30T00:37:59Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "høieste {{sp|Fornødenheder,}} og, Fordringen paa det- te Gode, til Menneskehedens almindelige Rettighe- der Thi da indseer man let Anvendelsen af hiin. ovenfor fastsatte Grundsætning: {{sp|”Hvor en Men- ”neskerettighed}} i Udøvelsen enten kommer i Strid ”{{sp|med Staten}} eller andre {{sp|Menneskehedens ”Rettigheder, der finder det eneste Til- ”fælde Sted, hvor Regenten,}} (der ikke har ”at bekymre sig om andet end at befordre Sta- ”tens Flor, og... 482399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|124||}}</noinclude>høieste {{sp|Fornødenheder,}} og, Fordringen paa det- te Gode, til Menneskehedens almindelige Rettighe- der Thi da indseer man let Anvendelsen af hiin. ovenfor fastsatte Grundsætning: {{sp|”Hvor en Men- ”neskerettighed}} i Udøvelsen enten kommer i Strid ”{{sp|med Staten}} eller andre {{sp|Menneskehedens ”Rettigheder, der finder det eneste Til- ”fælde Sted, hvor Regenten,}} (der ikke har ”at bekymre sig om andet end at befordre Sta- ”tens Flor, og at beskytte Undersaatternes, saavel ”medfødte som erhvervede Rettigheder) sikkert {{sp|er be- ”føjet og forpligtet til}} i Udøvelsen {{sp|at ind- ”skrænke en Menneskerettighed}} f. E. her ”Rettigheden frit og offentlig at yttre sin Dom) ”{{sp|for en anden Rettigheds Skyld}} (her det ”gode Navn). — Men nu opstaaer det vanskelige Spørgémaal: {{sp|Naar}} og {{sp|hvorledes}} skal Regenten i derte Kolli- sionstilfælde {{sp|indskrænke}} Skribentens Ret? Skal han forbyde {{sp|enhver frie Dom}} over Mennesker, fordi en eller anden fandt for godt at<noinclude>{{kustode|skrige}}</noinclude> phxa84v789nx53omvwjtsthr75oipll 482400 482399 2026-09-30T00:39:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|124||}}</noinclude>høieste {{sp|Fornødenheder,}} og, Fordringen paa dette Gode, til Menneskehedens almindelige Rettigheder Thi da indseer man let Anvendelsen af hiin. ovenfor fastsatte Grundsætning: {{sp|”Hvor en Menneskerettighed}} i Udøvelsen enten kommer i Strid {{sp|med Staten}} eller andre {{sp|Menneskehedens Rettigheder, der finder det eneste Tilfælde Sted, hvor Regenten,}} (der ikke har at bekymre sig om andet end at befordre Statens Flor, og at beskytte Undersaatternes, saavel medfødte som erhvervede Rettigheder) sikkert {{sp|er beføjet og forpligtet til}} i Udøvelsen {{sp|at indskrænke en Menneskerettighed}} f. E. her Rettigheden frit og offentlig at yttre sin Dom) {{sp|for en anden Rettigheds Skyld}} (her det gode Navn).” — Men nu opstaaer det vanskelige Spørgémaal: {{sp|Naar}} og {{sp|hvorledes}} skal Regenten i dette Kollisionstilfælde {{sp|indskrænke}} Skribentens Ret? Skal han forbyde {{sp|enhver frie Dom}} over Mennesker, fordi en eller anden fandt for godt at<noinclude>{{kustode|skrige}}</noinclude> 6wokl6q4t5iazps3lqi78sn8xkl0iv3 104 125668 482401 2026-09-30T08:57:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "uden at nogen af dem havde været oplært til dette besynderlige Haandverk, saa havde hver af dem vist ikke funnet forfærdige tive '''maaffee''' ikke engang een Knappenaal i een Dag, det er ikke den 240de Deel og maasee ikke den 4800de Deel af hvad de nu formedelst en rigtig Deeling og Foreening i deres forskiellige Behandlinger ere i Stand til at giøre. I hvert andet Manufaktur og Haandtering ere Virkningerne af Arbeidets Deeling af samme Beskafsf... 482401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>uden at nogen af dem havde været oplært til dette besynderlige Haandverk, saa havde hver af dem vist ikke funnet forfærdige tive '''maaffee''' ikke engang een Knappenaal i een Dag, det er ikke den 240de Deel og maasee ikke den 4800de Deel af hvad de nu formedelst en rigtig Deeling og Foreening i deres forskiellige Behandlinger ere i Stand til at giøre. I hvert andet Manufaktur og Haandtering ere Virkningerne af Arbeidets Deeling af samme Beskafsfenhed som i dette ubetydelige, '''fiønt''' Arbeidet i mange Manufakturer hverken kan saa meget underdeles eller bringes til saa stor Simpelhed i Behandlingen. Dog foranlediger Arbeidets Deeling, saavidt samme kan indføres, i hver Haandtering en forholdsmæssig Forbedring i Arbeidets frembringende Kræfter; denne Fordeel synes at have været Aarsag til, at man har '''adkilt''' forfiellige Haandteringer og Forretninger fra hinanden. Dette er og drevet meest vidt i de Lande, hvor den høieste Grad af Vindskibelighed og Forbedring er i Floer; hvad der i Selskabets raa Tilstand var een Mands Arbeide er i en forbedret almindelig bleven Adskilliges. I hvert forbedret Selskab er en Bonde almindelig intet uden Bonde, en Haandverksmand intet uden Haandverksmand. Det Arbeide endog, der udfordres til at bringe Manufaktur-Babre til Fuldkommenhed, er næsten altid deelt iblant et stort Antal Hænder. Hvor mange '''forFiellige''' Haandteringer bruges der ikke i hver Green af et Linned eller Ulden-Manufaktur. Fra dem, der avle Herren og levere Ulden, til dem, der blege og mangle Lærredet eller farve og overføre Klædet! Agerdyrkningens Natur tillader ikke saa mange Underdeelinger i Arbeide eller een Forretnings saa fuld-<noinclude><references/></noinclude> ep4g3hnl0lkpapzuhxggdt79o2tl8gl 104 125669 482402 2026-09-30T09:01:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "fuldkomne Adskillelse fra en anden som i Manufakturer. Det er umueligt saa ganske at skille en Fære-Karls Forretning fra en Bondes, som en Temmermands Haandverk almindelig frilles fra en Smeds. Spin- deren er næsten altid en særskilt Person fra Væveren, men Pleieren, Harveren, Sædemanden og Meieren ere ofte de samme. Da de forskiellige Aarstider give Anledning til disse forskiellige Slags Arbeider, saa er det umueligt, at een Mand bestandig kan br... 482402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fuldkomne Adskillelse fra en anden som i Manufakturer. Det er umueligt saa ganske at skille en Fære-Karls Forretning fra en Bondes, som en Temmermands Haandverk almindelig frilles fra en Smeds. Spin- deren er næsten altid en særskilt Person fra Væveren, men Pleieren, Harveren, Sædemanden og Meieren ere ofte de samme. Da de forskiellige Aarstider give Anledning til disse forskiellige Slags Arbeider, saa er det umueligt, at een Mand bestandig kan bruges i no get af dem. Denne Umuelighed at kunne saa fuld- kommen og ganske adskille alle de forskiellige Grene af det Arbeide, der drives i Agerdyrkningen, er maaskee Aarsagen, hvorfor Forbedring i Arbeidets frembrin gende Kræfter ikke altid kan saavel finde Sted i denne Haandtering som i Manufakturer. De rigeste Nas tioner overgaae i Almindelighed alle deres Naboer saa- vel i Agerdyrkning som i Manufakturer; men de ere ge- meenlig mere udmærkede ved Fortrin i det sidste end i det første. Deres Jord er i Almindelighed bedre Dyrket, og da de have anvendt mere Arbeide og Be kosining paa den, saa giver den og mere af sig i For- hold med Jord-Grundens Strækning og naturlige Frugtbarhed. Men dette Fortrin er fielden meget mere end forholdsmæssigt med det fortrinlige Arbeide og den Bekostning, derpaa anvendes. Et rigtLands Arbeide i Agerdyrkningen giver iffe altid mere af fig end et fattigt Lands, eller i det ringeste aldrig saa me get som Arbeide almindelig ved Manufakturer. Et rigt Lands Korn i lige Grad af Godhed vil derfor ikke altid komme lettere til Torvs end et fattigt Lands. Polsk Korn, i lige Grad af Godhed med det Franske, er ligesaa let Kieb som dette, endsfient Frankerige eri større Floer og mere formuende end Polen. Det<noinclude><references/></noinclude> ic51svfgsk6e428qqqi7q56d4ot7qt3 482403 482402 2026-09-30T09:07:45Z Johshh 9757 482403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fuldkomne Adskillelse fra en anden som i Manufakturer. Det er umueligt saa ganske at skille en Fæe-Karls Forretning fra en Bondes, som en Tømmermands Haandverk almindelig skilles fra en Smeds. Spinderen er næsten altid en særskilt Person fra Væveren, men Pleieren, Harveren, Sædemanden og Meieren ere ofte de samme. Da de '''skiellige''' Aarstider give Anledning til disse skiellige Slags Arbeider, saa er det umueligt, at een Mand bestandig kan bruges i noget af dem. Denne Umuelighed at kunne saa fuldkommen og ganske adskille alle de skiellige Grene af det Arbeide, der drives i Agerdyrkningen, er maaske Aarsagen, hvorfor Forbedring i Arbeidets frembringende Kræfter ikke altid kan saavel finde Sted i denne Haandtering som i Manufakturer. De rigeste Nationer overgaae i Almindelighed alle deres Naboer saavel i Agerdyrkning som i Manufakturer; men de ere gemeenlig mere udmærkede ved Fortrin i det sidste end i det første. Deres Jord er i Almindelighed bedre dyrket, og da de have anvendt mere Arbeide og Bekostning paa den, saa giver den og mere af sig i Forhold med Jord-Grundens Strækning og naturlige Frugtbarhed. Men dette Fortrin er sielden meget mere end forholdsmæssigt med det fortrinlige Arbeide og den Bekostning, derpaa anvendes. Et rigt Lands Arbeide i Agerdyrkningen giver ikke altid mere af sig end et fattigt Lands, eller i det ringeste aldrig saa meget som Arbeide almindelig ved Manufakturer. Et rigt Lands Korn i lige Grad af Godhed vil derfor ikke altid komme lettere til Torvs end et fattigt Lands. Polsk Korn, i lige Grad af Godhed med det Franske, er ligesaa let Kiøb som dette, endskint Frankerige er i større Flor og mere formuende end Polen. Det Fran-<noinclude><references/></noinclude> 7h5jb5ppyuy6tptob0kuh61m54ntktr 104 125670 482404 2026-09-30T09:21:20Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Franske Korn er i Korn-Provinserne fuldt saa got og de fleste Aar næsten lige faa got Kiøb som det Engelske, uagtet Engelland maaskee er mere formuende og i større Floer end Frankerige. Dog dyrkes Landet bedre i det første end i det sidste Rige, og efter Beretning bedre i Frankerige end i Polen. Men '''endsfiønt''' et fattigt Rige, uagtet flettere Dyrkning, nogenledes kan have ligesaa got Korn, og sælge det for ligesaa let Priis som et rigt, saa k... 482404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Franske Korn er i Korn-Provinserne fuldt saa got og de fleste Aar næsten lige faa got Kiøb som det Engelske, uagtet Engelland maaskee er mere formuende og i større Floer end Frankerige. Dog dyrkes Landet bedre i det første end i det sidste Rige, og efter Beretning bedre i Frankerige end i Polen. Men '''endsfiønt''' et fattigt Rige, uagtet flettere Dyrkning, nogenledes kan have ligesaa got Korn, og sælge det for ligesaa let Priis som et rigt, saa kan det dog ikke paastaae at bringe bet saavidt i dets Manufakturer, i det mindste ikke om disse Manufakturer passe sig med det rige Lands JordGrund, Klima og Beliggenhed. Det Franske '''Silfetei''' er bedre og lettere Kiøb end det Engelske, eftersom Sille Manufakturer ikke passe sig med Engellands Klima. Men det Engelske Staal- og Jern-Arbeide og grove Klæde er ulignelig meget bedre end det Franskke, og i lige Grad af Godhed meget lettere Kiøb. J Polen, siger man, er der neppe noget Slags Manufaktur, de faa grove i Huusholdningen undtagne, uden hvilke et Land ikke vel kan bestaae. Denne store Forbedring i Virksomhed, som eet og det samme Antal Folk ved Arbeidets Deeling kan settes i, er at tilskrive teende forskiellige Omstændigheder: Ferst, Behændigheds Forøgelse hos hver '''særfilt''' Haandverksmand; for det andet, den Tids Besparelse, som gierne tabes ved at gaae fra et Slags Verk til et andet, og endelig et stort Antal Maskiners Opfindelse, som lette og forkorte Arbeidet, og sætte éen Mand istand til at giøre manges Arbeide. Ferst maae nødvendig den Deel Arbeide, en Haandverksmand kan forfærdige, forøges ved hans Forbedring i Behendighed, og Arbeidets Deeling maae meget forbedre hans Behændighed, naar hans For-<noinclude><references/></noinclude> 9if5cy1rmf1brdxsl8odt4wbgaghto7 104 125671 482405 2026-09-30T09:36:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Forretning er indskrænket til en vis simpel Behandling, og han anvender sit heele Liv alene paa at lære den. En almindelig Smed, der aldrig har været vant til at giere Søm, vil neppe, uagtet opvant ved at haandtere Hammeren, være i Stand til at giøre henved to eller tre hundrede Søm i een Dag, om han ved særdeles Leilighed skulde giøre det, og disse vil endog blive meget slette giorte. En Smed, opvant ved at giøre Sem, men som ikke aleneste og bes... 482405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Forretning er indskrænket til en vis simpel Behandling, og han anvender sit heele Liv alene paa at lære den. En almindelig Smed, der aldrig har været vant til at giere Søm, vil neppe, uagtet opvant ved at haandtere Hammeren, være i Stand til at giøre henved to eller tre hundrede Søm i een Dag, om han ved særdeles Leilighed skulde giøre det, og disse vil endog blive meget slette giorte. En Smed, opvant ved at giøre Sem, men som ikke aleneste og besynderlig har lagt sig efter at være Nagle-Smed, kan fielden med yderste Flittighed giøre mere end 800 à 1000 Søm i een Dag. Jeg har seet adskillige Drenge, der ikke vare tive Aar gamle og ikke havde lært andet end Naglesmed Haandverket, hvoraf enhver for sig kunde giøre 2300 Søm i een Dag, naar de ret vilde arbeide. Dog er det ikke een af de simpleste Behandlinger at giere et Søm: Een Person blæser '''Belgen,''' rager i '''Jlden''' og lægger Kullene sammen efter Fornødenhed, heder Jernet og smeder hver Deel af Sømmet, og naar han skal giøre Hovedet, maae han endog forandre Værktøi. Alle de forskiellige Behandlinger, der behøves til at giere en Knappenaal eller en Metal-Knap, ere meget simplere, og den Persons Behændighed, som har anvendt sin hele Tid paa at giøre dem, er sædvanlig meget større. Den Hastighed, hvormed nogle Behandlinger i disse Haandteringer giøres, overgaaer alt, hvad menneskelige Hænder hos dem, der aldrig havde seet det, kunde være i Stand til at erhverve. For det andet: er den Fordeel, der vindes ved at spare den Tid, der gierne tabes ved at gaae fra et Slags Verk til et andet, meget større end man i første Anseelse skulde kunne forestille sig. Det er umueligt, hastig at gaae fra et Slags Arbeide til et andet, der skal giø-<noinclude><references/></noinclude> 2lcbb38ssb3ms6r38w1wefj0dnn13gv 104 125672 482406 2026-09-30T09:49:38Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "giøres paa et forskielligt Sted og med rieget forskjellige Jnstrumenter. En Vever paa Landet, der driver en liden Avling, maae spilde megen Tid paa at gaae fra hans Væv til Marken og fra hans Mark til Væven. Kan tvende Haandteringer drives i eet og det samme Verksted, saa spildes der uden Tvivl mindre Tid; dog er Tidsspilde endog i dette Tilfælde meget betydelig. En Arbeider driver gierne lidt Tid bort, naar han vender sin Haand fra et Slags Forre... 482406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>giøres paa et forskielligt Sted og med rieget forskjellige Jnstrumenter. En Vever paa Landet, der driver en liden Avling, maae spilde megen Tid paa at gaae fra hans Væv til Marken og fra hans Mark til Væven. Kan tvende Haandteringer drives i eet og det samme Verksted, saa spildes der uden Tvivl mindre Tid; dog er Tidsspilde endog i dette Tilfælde meget betydelig. En Arbeider driver gierne lidt Tid bort, naar han vender sin Haand fra et Slags Forretning til en anden. Begynder bau først paa et nyt Arbeide, saa er han sielden munter '''nof''' dertil; han er, som man siger, ikke opsat dertil, og for en Tid spøger han heller end giør noget retskaffent derved. Den Bate at gaae og drive og være træven og søvnig i Arbeide, der er bleven hver Haandverksmand paa Landet naturlig eller rettere nødvendig, da han maae forandre Arbeide og Verktøi hver halve Time, og bruge fine Hænder til tive forskiellige Ting næsten hver Dag i hans Liv, giør ham gierne altid døsig, doven og udygtig til nogen munter Forretning, endog naar det meest beheves. Foruden hans Mangel paa Behændighed og Duelighed, maae derfor denne Aarsag alene altid betydelig forringe det Arbeide, han er i Stand til at forfærdige. Endelig for det tredie maae enhver kunne begribe, hvormeget Arbeidet lettes og forfortes ved at bruge beherige maskiner. Det er ufornødent at oplyse det med et Exempel. Jeg vil derfor alene anmærke, at Opfindelse af alle de Maskiner, hvorved Arbeidet saa meget lettes og forkortes, synes af Begyndelsen at funne tilskrives Arbeidets Deeling. Det er rimeligere, at Folk, hvis heele Agtsomhed er henvendt paa en enkel Gienstand, opdager lettere og beqvemmere Hielpe-<noinclude><references/></noinclude> bs7kkh3520kuljbygbhc7vfphmnqasb 104 125673 482407 2026-09-30T10:10:29Z Johshh 9757 /* Problematisk */ notat for mig selv. fotnote er ikkje korrekturlest 482407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Hielpemidler til at opnaae denne Gienstand, end naar deres Siæl er adspredt imellem en stor Forandring af Ting. Men i Følge Arbeidets Deeling maae enhvers Agtsomhed naturligviis henvendes paa et meget enkelt Gienstand. Man kan derfor naturligviis formode, at een eller anden af dem, der beskieftige sig med et besynderlig Slags Arbeide, skulde snart udfinde lettere og beqvemmere Hielpe-Midler til at forrette deres eget besynderlige Arbeide, saa ofte dets Natur tillader saadan Forbedring. En stor Deel af de Maskiner, der bruges i de Manufakturer, hvor Arbeidet meest er underdeelt, have i Begyndelsen været Opfindelser af gemene Haandverks Folk, hvoraf hver har '''beffieftiget''' sig med en meget simpel Behandling, og naturligvis henvendt sine Tanker paa at udfinde lettere og bequemmere Maader at forrette samme paa. Den, der ofte har beseet saadanne Manufakturer, maae jevnlig være bleven forevist de meget artige Maskiner, der vare Opfindelser af almindelige Haandverks-Folk for at lette og forrette deres Arbeide saa hastig som mueligt. Ved den første Jld-Maskine ) blev en Dreng bestandig brugt *) Jld-Maffinen er en i Engelland brugelig hydraulisk Maskine til at pumpe Bandet op med af Steenfuls- Gruberne eller Floder. Den faldes en Jld-Maskine (fire engine) fordi den drives ved Jld og egentlig fet tes i Bevægelse af de Dunster der opftige af fogende Band. Deus forfte Opfindelse tilskrives Doctor Pa pin i Engelland, men den er siden betydelig bleven for bedret af andre Mefanifer i Engelland og Frankerige, og i de senere Tider, besynderlig ved Watts og Bulton iBimingham, der have opfunden en nge Maade i dens mefaniste Bygning, hvorved spares mere end halv deelen af de Steenkul, der bruges til at bringe Ban Det<noinclude><references/></noinclude> j07m2qfuqkm7olsz9posr4o46xk5y1y 104 125674 482418 2026-09-30T11:48:27Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Den Jord, der tiener til Fornøielse og Pragt, saasom Dyrehauger, Hauger, offentlige '''SpadseerGange x.''' Eiendomme, der overalt ansees som Aarsager til Udgifter og ikke som Kilder til Indkomst, synes at være den eeneste Jord, der burde tilhøre Kroneni et stort og sædeligt Monarkie. Da altsaa Statens Capitaler og Kronens Godser, de tvende Kilder til Indkomst, der i Besynderlighed kan tilhøre Regenten eller Staten, er baade ubeqvemme og utilstrækkelige Fonds til at bestride en stor og sædelig Stats nødvendige Udgifter med, saa er der intet andet at giøre, end at disse Udgifter for største Delen maae bestrides af een eller anden Slags Skatter, og at Folket maae bidrage en Deel af deres egen private Indkomst, for at samle en offentlig Indkomst for Regenten eller Staten. {{c|Anden Deel.}} {{c|Om Skatter.}} Enkelte Personers private Indkomst reiser sig tilsidst af trende forskiellige Kilder, nemlig Jord-Afgift, Gevinst og Arbeidsløn, som er bleven viist iden første Bog af denne Undersøgelse. Hver Skat maae paa det sidste betales af een eller anden af disse trende forskiellige Slags Indkomster, eller af dem alle uden Forskiel. Jeg vil søge at forklare, det beste jeg kan, først de Skatter, der efter deres Hensigt kunde lægges paa Jord-Afgiften; for det andet, paa Gevinsten; for det tredie, paa Arbeidslønnen, og for det fierde, paa alle disse trende forskiellige Kilder til privat Indkomst uden Forskiel. Den besynderlige Betragtning over hver afdisse fire forskiellige Slags Skatter<noinclude><references/></noinclude> d9fujd120tcs77x8cy766r46lpxgbd4