Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 125343 482419 481867 2026-09-30T13:16:48Z Johshh 9757 482419 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Kvindernes Underkuelse]] (1869) [https://runeberg.org/kvindunder runeberg] [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130018795397.pdf kb.dk (PDF)] *[[Moral grundet paa Nytte- eller Lykkeprincippet]] (1872) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130019387802.pdf kb.dk (PDF)] *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) *[[Om den repræsentative Regering]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] t8yfowursoaqhucixx62hfcxi3qg6xj 106 125606 482424 482408 2026-09-30T17:24:08Z Johshh 9757 482424 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Nationernes Velstand]] |Bind= |År=17791780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from1to5=— 6=tittel from7to11=Forerindring 12to17=ToC 18=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/12}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/13}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/14}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/15}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/16}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/17}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} oz924uhif0gxnew3aiw96ei9ft9x5lx 106 125638 482425 482417 2026-09-30T17:24:24Z Johshh 9757 482425 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Nationernes Velstand]] |Bind= |År=1780 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 5=tittel 7to12=ToC 13=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/7}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/8}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/9}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/10}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/11}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/12}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} iv0cpqpm1pz3w3sfwchssczao8cvrwl 104 125675 482420 2026-09-30T13:55:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "brugt til at aabne og tilslutte verelviis ven Communication, der er imellem Kiedelen og Cylinderen, eftersom Pumpestangen gik op og ned. Een af disse Drenge, der gierne gad spøge med fine Kammerater, mærkede, at Klappen uden hans Hielp vilde gaae op og i, naar han bandt en Strang fra Haandgrebet paa Klappen, der aabnede denne Communication, til en anden Deel af Maskinen, og derved give ham Frihed til at fornøie sig med sine Leegebrødre. Een af de... 482420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>brugt til at aabne og tilslutte verelviis ven Communication, der er imellem Kiedelen og Cylinderen, eftersom Pumpestangen gik op og ned. Een af disse Drenge, der gierne gad spøge med fine Kammerater, mærkede, at Klappen uden hans Hielp vilde gaae op og i, naar han bandt en Strang fra Haandgrebet paa Klappen, der aabnede denne Communication, til en anden Deel af Maskinen, og derved give ham Frihed til at fornøie sig med sine Leegebrødre. Een af de største Forbedringer, som siden denne Maskines ferste Opfindelse har været giort, blev paa denne Maade opfundet af en Dreng, som behevede at spare sit eget Arbeide. Dog det i Kogning og de derved frembringende Dunster, som ere den virkende Kraft til Maskinens Bevægelse. Ovenmelte Mekaniker have og ved denne nyere Forbedring i Aaret 1775 erholdet Menopol paa 25 Aar for denne Maskines Indretning paa adskillige Steder i Stor Britannien, og der er ingen Tvivl om at den jo i Tiden vil blive indført overalt ved Kul-Gruberne. Men saa nyttig som denne Maskine er, saa kostbar er den og. Man har forsikret mig, at den største blant de trende i London værende Jld-Maskiner har fostet henved 3000 Pund Sterling. Desuagtet har man dog nyelig oprettet en saadan Maskine i Rotterdam og funden den aldeles nødvendig fremfor de andre der værende hydrauliske Maskiner til det overflødige Bands Udpompning, der ofte truer Byen med Ødeleggelse. Uden at indlade mig i en mekanisk Beskrivelse over denne fortræffelige '''Maffine,''' vil jeg aleene berøre dette om dens Virkning. Naar Maskinen har fin behørige Bevægelse, bør den i een Time kunne oppompe 255 '''Ruider''' eller 71400 Potter Band efter Fransk Maal, i en høide af 242 Fødder. De der ellers maatte '''enfte''' nærmere Oplysning om denne Mastines mekaniske Bygning og de physiste Grunde, hvor efter den virker, kan finde det udførlig afhandlet i l'Encyclopedie under det Ord feu. i Muschenbrooks og Desaguillers physiske Skrifter.<noinclude><references/></noinclude> 6qdd6vpc5b7ln58s95aod3pkj2sob0j 0 125676 482421 2026-09-30T14:03:42Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=12 to=17 header=1 /> <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf" from=7 to=12 /> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1779]] [[Kategori:1780]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Filosofi]]" 482421 wikitext text/x-wiki <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=12 to=17 header=1 /> <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf" from=7 to=12 /> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1779]] [[Kategori:1780]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Filosofi]] etwx1yu3qmvlejvannlyb2gnjphjbzp 482422 482421 2026-09-30T14:05:03Z Johshh 9757 482422 wikitext text/x-wiki <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=12 to=17 header=1 /> <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf" from=7 to=12 /> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1779]] [[Kategori:1780]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Filosofi]] [[en:The Wealth of Nations]] [[ko:국부론]] [[zh:原富]] shvtvvbsrx8adpt2vmhwjto39hsjhlm 104 125677 482423 2026-09-30T14:14:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Dog have alle Forbedringer i Maffin-Versenet ingenlunde været Opfindelser af dem, der have havt Leilighed til at bruge Maskiner. Mange Forbedringer ere blevne giorte afde konstige Maskinmagere, der have giort sig det til et særdeles Haandverk at forfærdige dem, og nogle af de saa kalte Philosopher eller skarpfindige Folk, hvis Haandtering er ikke at giere noget, men at anmærke hver Ting, og derved ofte at sættes i Stand til at foreene de længst bo... 482423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dog have alle Forbedringer i Maffin-Versenet ingenlunde været Opfindelser af dem, der have havt Leilighed til at bruge Maskiner. Mange Forbedringer ere blevne giorte afde konstige Maskinmagere, der have giort sig det til et særdeles Haandverk at forfærdige dem, og nogle af de saa kalte Philosopher eller skarpfindige Folk, hvis Haandtering er ikke at giere noget, men at anmærke hver Ting, og derved ofte at sættes i Stand til at foreene de længst bortliggende og meest ulige Gienstende tilsammen. J Selskabets Fremgang er Philosophie eller Betragtning (Speculation) bleven ligesom hver anden Forretning, den fornemste og eneste Haandtering og '''Beffieftigelse''' for en særdeles '''Claffe''' af Borgere. Den er og ligesom hver anden Forretning underdeelt i mange forskiellige Grene, hvoraf hver beskieftiger en særdeles Stamme eller Classe af Philosopher; og denne Underdeeling i Forretninger forbedrer Beqvemhed og sparer Tid i Philosophie faavel som hver anden Forretning. Hver enkel Person bliver mere erfaren i hans eget Arbeide, der giøres mere i det heele, og derved bliver en stor Mængde Indsigter forøget. Den store Forøgelse, som alle de '''forffiellige''' Konster i Følge Arbeidets Deeling frembringer, giveriet velbestyret Selskab Anledning til den almindelige Rigedom, der strækker sig indtil den nedrigste Stand. Hver Arbeider har en stor Mængde af sit eget Arbeide at afhændige foruden hvad han selv behøver, og da hver anden Arbeider just er i samme Beskaffenhed, saa kan han omtudske en stor Mængde af sine egne Vare for en stor Mængde, eller hvad der er det samme, for Værdien af en stor Mængde af andres Vare. Han forsørger dem overflødig med det, de behøve, og de ham<noinclude><references/></noinclude> 3q5y0gyzcyenthu9xypkczbjukw87jp 104 125678 482426 2026-09-30T21:52:01Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "skrige: Mit gode Navn og Rygte er i Fare! Saa maatte han aldeles forbyde at skrive om Andre — at refencere. Skal Forbud kun finde Sted naar Ens gode Navn og Rygte {{sp|ganske}} berøves ham? Saa maatte Regenten for der første beskytte enhver Skurk, at hans Nedrigheder ikke bleve opdagede. Og for det andet, hvo skulde bedømme, om Ens gode Navn og Rygte {{sp|gandske}} berøsvedes ham ved en andens offent- lige Omdømme? Fyrsten, Censoren eller hvo? M... 482426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||125}}</noinclude>skrige: Mit gode Navn og Rygte er i Fare! Saa maatte han aldeles forbyde at skrive om Andre — at refencere. Skal Forbud kun finde Sted naar Ens gode Navn og Rygte {{sp|ganske}} berøves ham? Saa maatte Regenten for der første beskytte enhver Skurk, at hans Nedrigheder ikke bleve opdagede. Og for det andet, hvo skulde bedømme, om Ens gode Navn og Rygte {{sp|gandske}} berøsvedes ham ved en andens offent- lige Omdømme? Fyrsten, Censoren eller hvo? Med alt dette kommer vi endnu ikke til nogen fast Be- stemmelse. Den sande Bestemmelses Regel er følgende: Lovgiveren bør {{sp|forbyde}} (at fælde en offentlig Dom) hvor den Bedømte {{sp|ikke}} selv opgav sin Ret: han bør {{sp|tilstæde}} (at fælde en offentlig Dom) hvor denne {{sp|selv gav sin Ære til Pris.}} Dette er den ene- ste sikre Grundsætning, hvortil vi bør holde os, naar vi ville udfinde en fast Bestemmelse for {{sp|Tryk- kefrihedens Grændser.}} Jeg vil forklare mig nøjere. Et Menneske der taler og handler {{sp|offent- lig}} — enten det nu er under Øjnene af<noinclude>{{kustode|hans}}</noinclude> n6hohnyum34skvgh9kdabg0ukji8glr 482427 482426 2026-09-30T21:52:47Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||125}}</noinclude>skrige: Mit gode Navn og Rygte er i Fare! Saa maatte han aldeles forbyde at skrive om Andre — at refencere. Skal Forbud kun finde Sted naar Ens gode Navn og Rygte {{sp|ganske}} berøves ham? Saa maatte Regenten for der første beskytte enhver Skurk, at hans Nedrigheder ikke bleve opdagede. Og for det andet, hvo skulde bedømme, om Ens gode Navn og Rygte {{sp|gandske}} berøsvedes ham ved en andens offentlige Omdømme? Fyrsten, Censoren eller hvo? Med alt dette kommer vi endnu ikke til nogen fast Bestemmelse. Den sande Bestemmelses Regel er følgende: Lovgiveren bør {{sp|forbyde}} (at fælde en offentlig Dom) hvor den Bedømte {{sp|ikke}} selv opgav sin Ret: han bør {{sp|tilstæde}} (at fælde en offentlig Dom) hvor denne {{sp|selv gav sin Ære til Pris.}} Dette er den eneste sikre Grundsætning, hvortil vi bør holde os, naar vi ville udfinde en fast Bestemmelse for {{sp|Trykkefrihedens Grændser.}} Jeg vil forklare mig nøjere. Et Menneske der taler og handler {{sp|offentlig}} — enten det nu er under Øjnene af<noinclude>{{kustode|hans}}</noinclude> 1u1h6e0o7wyhvyckg9edzorn9t9x0f8 104 125679 482428 2026-09-30T22:00:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hans Familie, Tvende; Selskabsbrødre o. s. v. og i deres Paahør, eller det er for det hele Publikum — {{sp|han opgiver,}} naar han taler eller handler som en Nar eller Lastefuld, {{sp|selv sin Ret til}} og Fordring paa et godt Navn — han maa og kan altsaa frit bedømmes af enhver. Et Menneske derimod, der i sin Stue allene, eller med nogle af sine fortroeliaste Venner, s. E. sin Kone, talte eller forhandlede noget, der jvst ikke var priisværdigt –... 482428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|126||}}</noinclude>hans Familie, Tvende; Selskabsbrødre o. s. v. og i deres Paahør, eller det er for det hele Publikum — {{sp|han opgiver,}} naar han taler eller handler som en Nar eller Lastefuld, {{sp|selv sin Ret til}} og Fordring paa et godt Navn — han maa og kan altsaa frit bedømmes af enhver. Et Menneske derimod, der i sin Stue allene, eller med nogle af sine fortroeliaste Venner, s. E. sin Kone, talte eller forhandlede noget, der jvst ikke var priisværdigt – han {{sp|giver ikke selv sir go- de Navn til Pris.}} Naar altsaa en Usling her stiller sig ved Nøglehullet og lurer — skal en saa- dan Skurk da have Ret til, at stille den Belurede offentlig til Stue? Man maa lægge Mærke til denne Forskiel. Hin opgav sin Ret, denne ikke. Hin staaer ikke Fare for at lide uskyldig, denne kan blive falskelig beluret, og uskyldig anklaget. Hiin traadte frivillig frem for Publikum, denne blev ført frem med Magt. — Den der indseer dette, han vil ogsaa tilligemed mig antage at Regenten bør indskrænke Frieheden offent- lig at bedømme andre Mennesker, ved følgende Love. {{nop}}<noinclude>{{kustode|1)}}</noinclude> l9o52ggelfrmeufthow76orvbojim8u 482429 482428 2026-09-30T22:01:59Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 482429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|126||}}</noinclude>hans Familie, Tvende; Selskabsbrødre o. s. v. og i deres Paahør, eller det er for det hele Publikum — {{sp|han opgiver,}} naar han taler eller handler som en Nar eller Lastefuld, {{sp|selv sin Ret til}} og Fordring paa et godt Navn — han maa og kan altsaa frit bedømmes af enhver. Et Menneske derimod, der i sin Stue allene, eller med nogle af sine fortroeliaste Venner, s. E. sin Kone, talte eller forhandlede noget, der just ikke var priisværdigt – han {{sp|giver ikke selv sit gode Navn til Pris.}} Naar altsaa en Usling her stiller sig ved Nøglehullet og lurer — skal en saadan Skurk da have Ret til, at stille den Belurede offentlig til Stue? Man maa lægge Mærke til denne Forskiel. Hin opgav sin Ret, denne ikke. Hin staaer ikke Fare for at lide uskyldig, denne kan blive falskelig beluret, og uskyldig anklaget. Hiin traadte frivillig frem for Publikum, denne blev ført frem med Magt. — Den der indseer dette, han vil ogsaa tilligemed mig antage at Regenten bør indskrænke Frieheden offentlig at bedømme andre Mennesker, ved følgende Love. {{nop}}<noinclude>{{kustode|1)}}</noinclude> h9mgcxxq81vnula11lkurcphkjcogfj