Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 22170 482466 470853 2026-10-02T12:03:25Z Johshh 9757 482466 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Niccolò Machiavelli |Datoer= (1469 - 1527) |GemUnder=Machiavelli, Niccolo |Wikipedia=Niccolò Machiavelli |Wikicommons=Niccolò Machiavelli |Biografi=Niccolò Machiavelli var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker. |TOC= |Billede=Santi di Tito - Niccolo Machiavelli's portrait headcrop.jpg }} *''[[Fyrsten]]'' (1876) *''[[Belfagor]]'' (1885), på dansk ved [[Forfatter:Sophus Schandorph|S. Schandorph]] bj3c6mer4th6jitfehn6owt3sf4fu92 104 98919 482512 332714 2026-10-03T11:18:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>der kan giøre den lovmæssig, dette Spørgsmaal troer jeg at kunne besvare. Dersom jeg kun betragtede Magten og den deraf flydende Virkning, vilde jeg sige, at saalænge et Folk er tvunget til at adlyde, giør det vel i at adlyde, men saasnart det kan afkaste Aaget, og det afkaster samme, giør det noget endnu bedre; thi, naar nogen erholder Friheden med samme Ret, han er bleven den berøvet, var han. enten berettiget til at sette sig igien i Besiddelse af den, eller og man havde ingen Ret til at fratage ham den. Men den selskabelige Indretning er selv en hellig Ret, som tiener alle de andre til Grundvold. Dog alligevel flnder ei denne Ret af Naturen: følgelig er den grundet paa Forbund; og hvilke disse Forbund ere, ligger det Magt paa at vide. Førend jeg kommer saavidt, vil jeg godtgiøre, hvad jeg har sagt. {{c| Andet Capitel. Om de første Selskaber. }} Det ældste af alle Selskaber og det eneste naturlige er Familie Selskabet. Ikke destomindre ere bør-<noinclude><references/></noinclude> qw4l4ilnmweqtb1e1tl7mw9ef56to6q 104 98920 482513 332715 2026-10-03T11:21:47Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Børnene ei længere bundne til Faderen, end de have ham fornøden til deres Underholdning. Saasnart denne Fornødenhed ophører, opløses det imellem dem værende naturlige Baand. Børnene, fritagne for den Lydighed, de skylde deres Fader, og Faderen, frietagen for den Omsorg, han skyldte Børnene, gaae alle tilbage til deres Uafhængighed. Dersom de vedblive at være samlede, tilholder Naturen dem ei dette, men det beroer paa deres frie Villie, og Familiens Vedvarenhed grunder sig da paa Forbund. Denne almindelige Frihed er en Følge af Menneskets Natur. Dens første Lov er at vaage over sin egen Vedligeholdelse. At drage Omsorg for sig selv skylder enhver sig først og fremst; og saasnart nogen er kommet til moden Forstand, bliver han derved selv sin egen Herre, i det han er ene Dommer over de Midler, hvorved hans Vedligeholdelse bedst kan fremmes. Familien er da, saa at sige, det første Mønster for politiske Selskaber. Overhovedet afbilder Faderen, Folket Børnene, og for saavidt de alle ere frie og lige, borttuske de ei deres Frihed uden for deres Fordeels Skyld. Forstiellen bestaaer deri, at i en Famllie finder Faderen Erstatning for<noinclude><references/></noinclude> 432fvwrh7jam06w760075dyydxga71q 104 99736 482507 481709 2026-10-02T22:37:21Z TorbenTT 3431 482507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>{{bindestreg2|mærkningen|Anmærkningen}}. I øvrigt har jeg søgt at blive Originalen troe, nogle enkelte Steder undtagne, hvor jeg har troet at et eller andet mere lokaliseret Udtryk kunde bruges. Hvorvidt jeg i Henseende til Oversættelsen selv har været heldig eller uheldig, derom maa andre dømme. Jeg forventer herover med Beskedenhed min Dom. Kjøbenhavn, den 18 September 1797. {{højre|{{sp|Oversætteren.}}}} {{---}} {{Kustode|Ind-}}<noinclude></noinclude> 7rwo29awj1e230dc62morihkodlvm8p 0 104255 482510 472271 2026-10-03T11:14:33Z Johshh 9757 482510 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste | titel=Epiktets Haandbog | afsnit= | forfatter=Flavius Arrianus | noter= }} {{AuxTOC|text=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *[[/Kapitel 22/]] *[[/Kapitel 23/]] *[[/Kapitel 24/]] *[[/Kapitel 25/]] *[[/Kapitel 26/]] *[[/Kapitel 27/]] *[[/Kapitel 28/]] *[[/Kapitel 29/]] *[[/Kapitel 30/]] *[[/Kapitel 31/]] *[[/Kapitel 32/]] *[[/Kapitel 33/]] *[[/Kapitel 34/]] *[[/Kapitel 35/]] *[[/Kapitel 36/]] *[[/Kapitel 37/]] *[[/Kapitel 38/]] *[[/Kapitel 39/]] *[[/Kapitel 40/]] *[[/Kapitel 41/]] *[[/Kapitel 42/]] *[[/Kapitel 43/]] *[[/Kapitel 44/]] *[[/Kapitel 45/]] *[[/Kapitel 46/]] *[[/Kapitel 47/]] *[[/Kapitel 48/]] *[[/Kapitel 49/]] *[[/Kapitel 50/]] *[[/Kapitel 51/]] *[[/Kapitel 52/]] }} [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Politik] [[Kategori:Årstal mangler]] 7dzx0aq8r0924okwx3qojgdmkezztr5 482511 482510 2026-10-03T11:14:44Z Johshh 9757 482511 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste | titel=Epiktets Haandbog | afsnit= | forfatter=Flavius Arrianus | noter= }} {{AuxTOC|text=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *[[/Kapitel 22/]] *[[/Kapitel 23/]] *[[/Kapitel 24/]] *[[/Kapitel 25/]] *[[/Kapitel 26/]] *[[/Kapitel 27/]] *[[/Kapitel 28/]] *[[/Kapitel 29/]] *[[/Kapitel 30/]] *[[/Kapitel 31/]] *[[/Kapitel 32/]] *[[/Kapitel 33/]] *[[/Kapitel 34/]] *[[/Kapitel 35/]] *[[/Kapitel 36/]] *[[/Kapitel 37/]] *[[/Kapitel 38/]] *[[/Kapitel 39/]] *[[/Kapitel 40/]] *[[/Kapitel 41/]] *[[/Kapitel 42/]] *[[/Kapitel 43/]] *[[/Kapitel 44/]] *[[/Kapitel 45/]] *[[/Kapitel 46/]] *[[/Kapitel 47/]] *[[/Kapitel 48/]] *[[/Kapitel 49/]] *[[/Kapitel 50/]] *[[/Kapitel 51/]] *[[/Kapitel 52/]] }} [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Årstal mangler]] t8i4r5mfpf963z5c6uhq9ptrdc6rel5 104 125618 482503 482463 2026-10-02T19:50:16Z Johshh 9757 482503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" style="width:100%; border:none; background:none;" |- | colspan="2" style="text-align:center;" | '''Indhold''' '''Den Første Deel.''' |- | colspan="2" style="text-align:center;" | {{linje}} |- | '''[[Nationernes Velstand/Indledning og Plan til Værket|Indledning og Plan til Værket.]]''' || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | Pag. 1 |- | colspan="2" style="text-align:center; padding-top:1em;" | '''Første Bog.''' |- | [[Nationernes Velstand/Bog 1/Kapitel 1|Om Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Orden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand]]. || style="text-align:right; vertical-align:bottom;" | 10 |}<noinclude><references/></noinclude> 915yq77sq49rgtbe12owmw9tpi8zrio 104 125686 482500 482457 2026-10-02T18:14:43Z Johshh 9757 482500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ham igien med det han behøver, og en almindelig Overflødighed udbreder sig iblant alle forskiellige Stænder i Sælskabet. Giver man Agt paa, hvorledes den gemeneste Haandverksmand eller Daglønner i et sædeligt og blomstrende Land er forsørget, saa vil man bemærke, at det Antal Mennesker, af hvis Vindskibelighed en Deel, '''ffient''' kun en liden Deel, er bleven frembragt til at forstraffe ham denne hans '''Nødterftighed,''' ikke kan beregnes. Den uldne Kiole, for Erempel, Daglønnerne bære, faa grov og slet den end fan synes at være, er frembragt af en stor Mængde Haandverkeres foreenede Arbeide. Hyrden, Uld Sortereren, Kammeren og Kradseren, Farveren, Skrubberen, Spinderen, Bæveren, Balkeren, Overskiereren med mange andre maae alle foreene deres forskiellige Konster for at tilveiebringe denne huuslige Produkt. Hvormange Kiøbmænd, Vognmænd og Skibsfolk maae desuden have været i Virksomhed med at søre Materialierne over fra nogle af disse Haandverksfolk til andre, som ofte boe meget høit oppe i Landet! hvor megen Handel og Seilads i Besynderlighed! hvor mange Skibbyggere, Søefarende, Seilmagere og Reebslagere maae være blevne satte i Virksomhed, for at bringe de forskiellige af Farverne brugte Specerier tilsammen, som ofte komme fra de længst bortliggende Stæder i Verden. Forandring af Arbeide behøves der ikke til at bringe de ringeste af disse Arbeideres Verktøi tilveie! Lad os (ei at tale om de indviklede Maskiner, som et Skib, en Valkemelle og en Væv ere) aleene betragte, hvad Forandring af Arbeide der udfordres til at giøre det meget simple Verktøi, Saren, hvormed Landmanden slipper Ulden af. Biergmanden, Mars- Ovne-Bygs geren,<noinclude><references/></noinclude> 0lhk6qskqwpiaj2hn21mo27gufkj4nv 104 125687 482506 482460 2026-10-02T21:38:10Z TorbenTT 3431 482506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Skatter vil deele den anden Deel af nærværende Capitel i fire Artikler, af hvilke de trende vil udfordre adskillige andre Underdeelinger. Af følgende Undersegning vil sees, at mange af disse Skatter paa det sidste ikke betales af den Fond eller Kilde til Indkomst, hvorpaa man egentlig vilde, de skulde lægges. Førend jeg indlader mig i Undersøgningen om besynderlige Skatter, er det nødvendigt førud at fremsætte de fire følgende Lærre-Sætninger, i Henseende til Skatter i Almindelighed. 1.) Undersaatterne i hver Stat bør bidrage til Regieringens Understøtning saa nær som mueligt, i Forhold med deres giensidige Formue, det er i Forbeld med den Judkomst, hver af dem nyder under Regieringens Beskyttelse. Regierings Udgifterne ere i Henseende til en stor Nations enfelte Personer lige med de til et stort Godses Forvaltning medgaaende Udgifter for de samtlige Leilændinger derpaa, der alle ere forpligtede til at bidrage dertil, i Forhold med deres giensidige Fordeele paa Godset. I denne Læresætnings Jagttagelse eller Forfemmelse bestaaer den saa kaldte billige eller ubillige Statete-ligning (Taxation). Det maae eengang for alle anmærkes, at hver Skat, der lægges tilsidst paa en eeneste af de ovenmeldte trende Slags Indkomster, made, for saavidt de andre tvende ikke har Andeel deri, nedvendig være ubillige. I felgende Undersegning om forskiellige Skatter, vil jeg ikke meget videre bemærke denne Slags Ubillighed i Skatte ligningen, men i de fleste tilfælde indskrænte mine Anmerkninger til den Ubillighed, der forvoldes, near en be ynderlig Skat ikke vel lignes paa den befonderlige Slags private Indkomst, som den burde lignes paa.<noinclude><references/></noinclude> 6ud4fku8n1s73vo7atvskq07l1qc1o5 104 125691 482465 2026-10-02T12:00:59Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|81}}</noinclude>under; thi det Venskab, som man erhverver for Betaling og ikke ved Aandens Adel og Storhed, er som en Kapital, der staar paa Renter, men som man ikke kan røre, naar man har Brug for den. Menneskene betænke sig ogsaa mindre paa at fornærme En, der gjør sig elsket, end En, der gjør sig frygtet, efterdi Kjærligheden er et Baand, der paa Grund af Meneskenes Slethed brydes af Egenkjærlighedens svageste Rørelse, men Frygten vedligeholdes ved en Angst for Straf, der aldrig ophører. Ikkedestomindre maa Fyrsten gjøre sig frygtet paa en saadan Maade, at, om han end ikke vinder Kjærlighed, han dog undgaar Hadet; thi man kan meget godt paa engang være frygtet og ikke hadet, og han vil altid opnaa dette, naar han skaaner sine Borgeres og sine Undersaatters Gods og deres Kvinder. Og naar han alligevel kommer i den Nødvendighed at maatte skille En ved Livet, da bør det kun ske, naar det tilstrækkeligt kan retfærdiggjøres og af overbevisende Grunde; men fremfor Alt maa han lade Andre beholde deres Ejendom i Fred, thi Menneskene glemme snarere en Faders Død end Tabet af deres Arvelod. Desuden mangler det aldrig paa Anledning til at røve Gods, og den, der begynder at leve af Rov, vil altid finde Grunde til at bemægtige sig Andres Ejendom; derimod er Anledningen til at udgyde Blod sjeldnere og kan som oftest undgaas. Men naar Fyrsten er i Spidsen for sin Hær og har en Mængde Soldater at holde Orden paa, da er det aldeles nødvendigt<noinclude><references/></noinclude> 33yi62fnk25lfuxsspud7fvmsgrctjt 104 125692 482467 2026-10-02T12:04:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c| MACHIAVELLI FYRSTEN OVERSAT FRA ITALIENSK VED J. C. BARTH MED EN INDLEDENDE AFHANDLING AF MACAULAY KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG 1876 }}" 482467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| MACHIAVELLI FYRSTEN OVERSAT FRA ITALIENSK VED J. C. BARTH MED EN INDLEDENDE AFHANDLING AF MACAULAY KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG 1876 }}<noinclude><references/></noinclude> k4utcmooyftcrz9a2220o4ihctbxkes 0 125693 482468 2026-10-02T12:06:00Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=59/>" 482468 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=59/> f44h006k3fe330gk7w3lica4d6fuft6 482469 482468 2026-10-02T12:06:13Z Johshh 9757 482469 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=59 header=1 /> 6nkalaju3dvwxmtag4jmcn7a2mcwud1 0 125694 482470 2026-10-02T12:06:42Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=61 />" 482470 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=61 /> j5i0ft0hki8f5uuubfy8lyy5kp53u98 482471 482470 2026-10-02T12:06:57Z Johshh 9757 482471 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=59 to=61 header=1 /> dfpkya8jq2tuk2ne8ollf4xjnbw5v4v 0 125695 482472 2026-10-02T12:07:25Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=61 to=72 header=1 />" 482472 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=61 to=72 header=1 /> tox1zmblfft76tdh3bfyuadgz0iz0mz 0 125696 482473 2026-10-02T12:07:55Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=72 to=75 header=1 />" 482473 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=72 to=75 header=1 /> f2a9bix201p3rx06x03vynu8my0rowt 0 125697 482474 2026-10-02T12:08:45Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=76 to=77 header=1 />" 482474 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=76 to=77 header=1 /> 0i6bxn7od01rhqylalrbmnbptfjuww2 0 125698 482475 2026-10-02T12:09:59Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=78 to=82 header=1 />" 482475 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=78 to=82 header=1 /> gxuea0ecvz209uk3nzwi6z2b0qcb65b 0 125699 482476 2026-10-02T12:10:38Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=83 to=93 header=1 />" 482476 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=83 to=93 header=1 /> hmo5235vb5uirli37lj490me0ugpx75 0 125700 482477 2026-10-02T12:11:13Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=93 to=99 header=1 />" 482477 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=93 to=99 header=1 /> gt7dbxp3fwg95nxhbq88poujwxeneux 0 125701 482478 2026-10-02T12:11:44Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=99 to=104 header=1 />" 482478 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=99 to=104 header=1 /> ashcgjvq7167z2je2xx8bgbr3ibbxv4 0 125702 482479 2026-10-02T12:12:12Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=104 to=107 header=1 />" 482479 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=104 to=107 header=1 /> bxdjkk8sg95x3sdtbarrwnioyi3omyr 0 125703 482480 2026-10-02T12:12:40Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=107 to=111 header=1 />" 482480 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=107 to=111 header=1 /> 68i2blscp6x5u1n2zakolpdrcyzfraj 0 125704 482481 2026-10-02T12:13:13Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=111 to=118 header=1 />" 482481 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=111 to=118 header=1 /> n5my1qyetay0bdqr13fm2t8gk7jyx1t 0 125705 482482 2026-10-02T12:14:00Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=118 to=123 header=1 />" 482482 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=118 to=123 header=1 /> a1emhhtcw7577ifjg49sfhpbb4ru2rk 0 125706 482483 2026-10-02T12:14:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=123 to=127 header=1 />" 482483 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=123 to=127 header=1 /> 0gnfwh1yg5a7d0qsa3cs5cy6msczl4v 0 125707 482484 2026-10-02T12:14:53Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=127 to=129 header=1 />" 482484 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=127 to=129 header=1 /> r3065v1g9l1z3c2uuuoy7jg3syy91hn 0 125708 482485 2026-10-02T12:15:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=129 to=133 header=1 />" 482485 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=129 to=133 header=1 /> py12xljz62wx0bb9eb87kyf8jei234g 0 125709 482486 2026-10-02T12:15:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=133 to=137 header=1 />" 482486 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=133 to=137 header=1 /> 7n10hd5ndv3ihhd55yaoaqj8nnx7cvv 0 125710 482487 2026-10-02T12:16:21Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=137 to=141 header=1 />" 482487 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=137 to=141 header=1 /> qzeake2g2lirdvcvnmkvge6g3az2iby 0 125711 482488 2026-10-02T12:16:53Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=141 to=156 header=1 />" 482488 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=141 to=156 header=1 /> s2aqw6mqf7qppc5ws4ic7wmxaarisj2 0 125712 482489 2026-10-02T12:17:17Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=156 to=162 header=1 />" 482489 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=156 to=162 header=1 /> fkvwwj0pzrbdr3iok3whjdzrgap74dl 0 125713 482490 2026-10-02T12:17:53Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=162 to=167 header=1 />" 482490 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=162 to=167 header=1 /> rntg3dnw7oc7u7fd2fpeopz27dguuc8 0 125714 482491 2026-10-02T12:18:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=167 to=169 header=1 />" 482491 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=167 to=169 header=1 /> r0ac3ow814hhxvce5a61b0dccvgyz4a 0 125715 482492 2026-10-02T12:18:39Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=169 to=172 header=1 />" 482492 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=169 to=172 header=1 /> db8qv8aibf962vkka8i4jjjs9za7xpq 0 125716 482493 2026-10-02T12:19:09Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=172 to=174 header=1 />" 482493 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=172 to=174 header=1 /> 72qht0qi06x70ow1o84iu8avn5k92xc 0 125717 482494 2026-10-02T12:19:42Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=175 to=179 header=1 />" 482494 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=175 to=179 header=1 /> qnnm83czmx6smax2m2rvvtf9dusrqkr 0 125718 482495 2026-10-02T12:20:21Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=180 to=185 header=1 />" 482495 wikitext text/x-wiki <pages index="Fyrsten (1876).djvu" from=180 to=185 header=1 /> m109egym72zhlqykxjynholbh4uen19 104 125719 482496 2026-10-02T14:11:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "at hans Moder havde været en Radschput af Fødsel, fra Kulu-Egnen -- en Kvinde fra Bjærgene, altid lidende af Hjemve efter de snedækkede Toppe -- og han vidste, at det svageste Spor af Bjærgboerblod tilsidst drager et Menneske didhen, hvor han hører hjemme. »Derovre, sagde Purun Bhagat, idet han vendte sig mod de lavere Skraaninger af Sewalikbjærgene, hvor Kaktuserne hæver sig som syvarmede Lysestager, »derovre vil jeg slaa mig ned og samle Visdom... 482496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=90|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>at hans Moder havde været en Radschput af Fødsel, fra Kulu-Egnen -- en Kvinde fra Bjærgene, altid lidende af Hjemve efter de snedækkede Toppe -- og han vidste, at det svageste Spor af Bjærgboerblod tilsidst drager et Menneske didhen, hvor han hører hjemme. »Derovre, sagde Purun Bhagat, idet han vendte sig mod de lavere Skraaninger af Sewalikbjærgene, hvor Kaktuserne hæver sig som syvarmede Lysestager, »derovre vil jeg slaa mig ned og samle Visdom.« Og Himalajas kølige Vind susede om hans Hoved, mens han slog ind paa den Vej, der førte til Simla. Den sidste Gang han var kommen denne Vej, var han draget af Sted i Pomp og Pragt med en flot Ryttereskorte for at aflægge Besøg hos den elskværdigste og omgængeligste af alle Vicekonger; og de to havde talt en hel Time sammen om fælles Venner i London og om Menigmands Anskuelser i Indien. Denne Gang kom Purun Bhagat ikke for at gøre Visiter, men blev staaende og lænede sig til Promenadevejens Rækværk, mens han stirrede ud paa den henrivende Udsigt over Sletten, der strakte sig nedenfor ham i en Rundkreds af fyrretyve Mile, indtil en indfødt mohamedansk Politibetjent lod ham vide, at han generede Færdselen;<noinclude><references/></noinclude> hkb1h3fkc30pp5a1wb9amt206cf915o 104 125720 482497 2026-10-02T14:28:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og Purun Bhagat bukkede ærbødigt for Lovens Repræsentant, thi han vidste, hvad Loven var værd. Saa vandrede han videre og sov den Nat i en tom Hytte i Chota Simla, der ser ud som Verdens Ende; men her var egentlig først hans Rejses Begyndelse. Han fulgte Vejen over Himalaja til Thibet, den lille, ti Fod brede Sti, som er sprængt gennem den massive Klippe eller bygget af Bjælker henover Afgrunde paa tusind Fods Dybde; som sænker sig ned i varme, fu... 482497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=|midte=PURUN BHAGATS MIRAKEL|højre=91}} {{streg}}</noinclude>og Purun Bhagat bukkede ærbødigt for Lovens Repræsentant, thi han vidste, hvad Loven var værd. Saa vandrede han videre og sov den Nat i en tom Hytte i Chota Simla, der ser ud som Verdens Ende; men her var egentlig først hans Rejses Begyndelse. Han fulgte Vejen over Himalaja til Thibet, den lille, ti Fod brede Sti, som er sprængt gennem den massive Klippe eller bygget af Bjælker henover Afgrunde paa tusind Fods Dybde; som sænker sig ned i varme, fugtige, indelukkede Dale, og klavrer henover øde, græsklædte Bjærgkamme, hvor Solen svider, som om dens Straaler gik gennem et Brændeglas; som snor sig gennem dugdryppende, dunkle Skove, hvor de store Bregner skjuler Træernes Stammer, og Fasanen kalder paa sin Mage. Og han mødte thibetanske Kvæghyrder med deres Hunde og Faareflokke, i hvilke hvert Faar bar en lille Sæk Borax paa Ryggen, omvandrende Skovhuggere, Lamaer fra Thibet, indhyllede i deres Kapper og Tæpper, paa Pilgrimsvandring til Indien, Gesandter fra smaa, ensomme Stater oppe mellem Bjærgene, farende af Sted som rasende paa deres stribede, brogede Klepperter, eller en Rajah paa Besøg med en Rytterskare bagved sig; det hændte sig ogsaa, at han en hel lang Dag igennem ikke mødte andre end en sort Bjørn,<noinclude><references/></noinclude> h8y90kiemse05zfivgen54l7loes222 104 125721 482498 2026-10-02T14:30:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "der gryntende gravede efter Rødder nede i en Dal. Da han begyndte sin Vandring, genlød Larmen af den Verden, han havde forladt, endnu i hans Øren, ligesom Larmen endnu runger i en Tunnel et Øjeblik, efter at Toget er faret igennem; men da han havde lagt Mutteeanee-Passet bag sig, var det altsammen forbi, og Purun Bhagat var alene med sig selv, vandrende, grublende, tænkende, med Øjnene fæstede paa Jorden og Tankerne højt oppe i Skyerne. En Aften... 482498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=92|midte=PURUN BHAGATS MIRAKEL|højre=}} {{streg}}</noinclude>der gryntende gravede efter Rødder nede i en Dal. Da han begyndte sin Vandring, genlød Larmen af den Verden, han havde forladt, endnu i hans Øren, ligesom Larmen endnu runger i en Tunnel et Øjeblik, efter at Toget er faret igennem; men da han havde lagt Mutteeanee-Passet bag sig, var det altsammen forbi, og Purun Bhagat var alene med sig selv, vandrende, grublende, tænkende, med Øjnene fæstede paa Jorden og Tankerne højt oppe i Skyerne. En Aften vandrede han hen over det højeste Pas, som han hidtil havde truffet -- det havde taget ham to Dage at naa op til det -- og bag dette Pas viste der sig for ham en Række sneklædte Tinder hele Synskredsen rundt -- Bjærge paa femten til tyve tusind Fods Højde, der saa ud, som om de næsten var nær nok til, at man kunde kaste en Sten derover, skønt de i Virkeligheden var halvtreds eller tredsindstyve Mil borte. Der voxede en tæt, mørk Skov oppe i dette Pas Deodarer, Valnøddetræer, vilde Kirsebærtræer, vilde Olietræer, vilde Pæretræer, men væsentligst Deodarer saaledes kaldes Himalajas Cedrer; og under Deodarernes Skygge stod en forladt Helligdom for Kali, der ogsaa gaar under Navnene Durga<noinclude><references/></noinclude> rpsiwcr8wokvbd9h80uzzhgobs4csiq 482499 482498 2026-10-02T14:33:50Z Johshh 9757 482499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|venstre=92|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>der gryntende gravede efter Rødder nede i en Dal. Da han begyndte sin Vandring, genlød Larmen af den Verden, han havde forladt, endnu i hans Øren, ligesom Larmen endnu runger i en Tunnel et Øjeblik, efter at Toget er faret igennem; men da han havde lagt Mutteeanee-Passet bag sig, var det altsammen forbi, og Purun Bhagat var alene med sig selv, vandrende, grublende, tænkende, med Øjnene fæstede paa Jorden og Tankerne højt oppe i Skyerne. En Aften vandrede han hen over det højeste Pas, som han hidtil havde truffet -- det havde taget ham to Dage at naa op til det -- og bag dette Pas viste der sig for ham en Række sneklædte Tinder hele Synskredsen rundt -- Bjærge paa femten til tyve tusind Fods Højde, der saa ud, som om de næsten var nær nok til, at man kunde kaste en Sten derover, skønt de i Virkeligheden var halvtreds eller tredsindstyve Mil borte. Der voxede en tæt, mørk Skov oppe i dette Pas Deodarer, Valnøddetræer, vilde Kirsebærtræer, vilde Olietræer, vilde Pæretræer, men væsentligst Deodarer saaledes kaldes Himalajas Cedrer; og under Deodarernes Skygge stod en forladt Helligdom for Kali, der ogsaa gaar under Navnene Durga<noinclude><references/></noinclude> sbe1zkvcasrpf86vlufgmmdaoxso4t7 104 125722 482501 2026-10-02T19:22:52Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "geren, Temmerfælderen, Kul- og Tegelbrænderen, Mureren, Haandlangeren, Tømmermanden, Grov- og Klein Smeden, alle disse maae foreene deres forskiellige Konster for at frembringe dem. Vilde man paa samme Maade undersøge alle de forskiellige Deel af hans Klædedragt og Huus-Fornødenbeder, saasom det grove Linned, han bærer paa Kroppen; de Skoe, han gaaer med; den Seng han ligger i, og alle de forskiellige Deele, den er sammensat af; den Skorsteen, hvo... 482501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>geren, Temmerfælderen, Kul- og Tegelbrænderen, Mureren, Haandlangeren, Tømmermanden, Grov- og Klein Smeden, alle disse maae foreene deres forskiellige Konster for at frembringe dem. Vilde man paa samme Maade undersøge alle de forskiellige Deel af hans Klædedragt og Huus-Fornødenbeder, saasom det grove Linned, han bærer paa Kroppen; de Skoe, han gaaer med; den Seng han ligger i, og alle de forskiellige Deele, den er sammensat af; den Skorsteen, hvorpaa han laver sin Mad til, det Brænde eller de Steenkul, ban bruger dertil, som ere udgravede af Jordens Indvolde, og maaskee bragte ham langt fra til Søes eller Lands, alt andet Kiøkkentei, alt hvad han behøver til sit Bord, som Knive, Gafler, Steen- eller Tin-Tallerkener, hvormed hans Bord dækkes, de forskiellige Hænder, der ere i Virksomhed, for at tillave hans Brød og Øl, de Vindue-Ruder, hvorigiennem Barme og lys sommer, og som holde Band og Regn ude, tilligemed al den Indsigt og Konst, der udfordres til at tilberede den smukke og lykkelige Opfindelse, uden hvilken de nordlige Deele af Verden neppe kunde være blevne behagelige at beboe, samt alle de forskiellige Haandverksfolks Verktøi, der ere blevne '''beffieftigede''' med at forfærdige disse for Fiellige Beqvemmeligheder; Undersøger man, siger jeg, alle disse Ting, og betragter, hvad for Forandring af Arbeide, udfordres til enhver af dem, saa skalman erfare, at den ringeste Person i et sædeligt Land uden mange tusendes Hielp og Medvirkning ikke kunde forkynes endog paa den, efter vor falske Forestilling, lette og simple Maade, han almindelig er forsynet paa. Sammenligner man bans '''Nedtørftighed''' med en stor Herres umaadelige yppighed, saa maae den uden Tvivl synes yderlig<noinclude><references/></noinclude> gtdf5ranwnecsoex5eul3nrzof4gy4x 104 125723 482502 2026-10-02T19:48:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "yderlig simpel og slet, og dog kan det maaskee være sandt, at en europæisk Fyrstes '''Nødterftighed''' ikke altid faa meget overgaaer en vindskibelig og ædruelig Bondes, som dennes '''Rødtorftighed''' overgaaer mangen en Africans Konges, der er Enevolds Herre over 10000 nøgne Vildes Liv og Frihed. <section begin="Andet Capitel"/>{{c|Andet Capitel.}} {{c|Om de Grundsætninger, der have givet Anledning til Arbeidets Deeling.}} Denne Arbeidets Deeli... 482502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>yderlig simpel og slet, og dog kan det maaskee være sandt, at en europæisk Fyrstes '''Nødterftighed''' ikke altid faa meget overgaaer en vindskibelig og ædruelig Bondes, som dennes '''Rødtorftighed''' overgaaer mangen en Africans Konges, der er Enevolds Herre over 10000 nøgne Vildes Liv og Frihed. <section begin="Andet Capitel"/>{{c|Andet Capitel.}} {{c|Om de Grundsætninger, der have givet Anledning til Arbeidets Deeling.}} Denne Arbeidets Deeling, Hvorfra faa mange Fordele udledes, er ikke af Oprindelsen en Virkning af nogen menneskelig Visdom, der forudseer og bestemmer den almindelige Rigdom, hvortil hiin giver Anledning. Den er den nedvendige '''ffient''' meget langsømme og gradvise Følge af en vis Tilbøeliehed i den menneskelige Natur, der ikke seer hen til saadan udstrakt Nytte, den Tilbøielighed, nemlig, at tudske, bytte og omverle en Ting for en anden. Enten denne Tilbøielighed er een af de oprindelige '''Drivefiædre''' i den menneskelige Natur, som man ikke videre kan give Grund for, eller, (hvad der synes rimmeligere) den er en nødvendig Følge af Fornuftens og Talens Evner, herer ikke til vor nærværende Materie at undersøge. Denne Tilbeielighed er fælleds for alle Mennesker, og findes ikke hos andre Dyr, der synes hverken at fiende denne eller andre Slags Foreeninger. Undertiden synes det, som tvende Jagthunde, der jage efter een og den samme Hare, handle med en Slags Overeensstemmelse. Den ene driver<section end="Andet Capitel"/><noinclude><references/></noinclude> cumajnofaohfck7pworsxgh0seltrwc 0 125724 482504 2026-10-02T19:51:34Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=26 to=39 header=1/>" 482504 wikitext text/x-wiki <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=26 to=39 header=1/> n6e57ypbpa9vmuyk1ysrq5jvwqkl3wf 104 125725 482505 2026-10-02T20:26:02Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>den hen til den anden, eller stræber efter at gribe den sat, naar den drives fra den ene til den anden. Dog er dette ikke Virkninger af nogen Foreening, men af deres Lidenskabers tilfældige Medvirkning paa den samme Gienstand just paa den Tid. Aldrig har nogen seet en Hund med beraad Hue at tuffe et Been bort for et andet med en anden Hund. Aldrig har nogen seet et Dyr ved Gebærder og naturlige Skrig at tilkiendegive et andet: det er mit, det er eders, jeg vil give dette for det. Naar et Dyr vil have noget enten af et Menneske eller af et andet Dyr, saa har det ei andre Midler til at bevæge dem dertil end at vinde dens Yndest, hvis Tieneste det fordrer. En Hvalp logrer for sin Moder og en Puddel stræber paa tusinde Maader at drage sin Husbonds Agtsomhed til sig ved Bordet, naar han vil have noget at æde af ham. Et Menneske bruger undertiden de samme Kunstgreb mod Hans Bredre, og naar han ikke har andre Midler at forbinde dem med, til at handle efter hans Lyst, saa stræber han ved al slavisk og smigrende Agtsomhed at erholde deres Gunst. I sædeligt Selskab behøver han alle Tider en stor Mængdes Medvirkning og Hielp, da hans hele Liv er neppe tilstrækkeligt at vinde faa Personers Venskab. Hos hver anden Dyre-Slag er hvert fuldvorent Dyr, næsten ganske uafhangende, og i dets naturlige Tilstand behøver det ikke noget andet levende Creaturs Hielp. Men Mennesket behøver næsten bestandig sine Brødres Hielp, og forgieves venter det denne af deres Velvillighed alene. Det vil ventelig Lykkes bedre, naar det kan bringe deres Egenkierlighed paa sin Side og vise dem, at de for egen Fordeels Skyld bør giøre det, der fordres. Hvo som tilbyder en anden en Slags Handel, foreslager at handle. Giv<noinclude><references/></noinclude> o01ktmwkdtfl9fd1n8dgmf3cfol33gh 104 125726 482508 2026-10-03T09:13:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Giv mig det, jeg behøver, og I skal faae det I beheve, er Meeningen af hvert saadant Forslag, og paa denne Maade erholder man af hinanden en langt større Deel af de gode Tienester, man behøver. Man venter ikke at faae Middags-Maaltid af Slagterens, Bryggerens eller Bagerens Velvillighed, men of deres Hensigt til egen Fordeel. Man vender sig ikke til deres Menneskekierlighed men til deres Egenkierlighed, og taler aldrig med dem om egne Fornødenhede... 482508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Giv mig det, jeg behøver, og I skal faae det I beheve, er Meeningen af hvert saadant Forslag, og paa denne Maade erholder man af hinanden en langt større Deel af de gode Tienester, man behøver. Man venter ikke at faae Middags-Maaltid af Slagterens, Bryggerens eller Bagerens Velvillighed, men of deres Hensigt til egen Fordeel. Man vender sig ikke til deres Menneskekierlighed men til deres Egenkierlighed, og taler aldrig med dem om egne Fornødenheder men om deres Fordeele. Ingen uden en Betler stiøtter om besynderlig at hænge af fine Medborgeres Velvillighed. En Betler selv hænger ikke ganske af denne. Bed goddædige Folks Almisser forsørges han vel med den heele Fond til bans Underhold. Men '''ffient''' han paa denne Maade tilsidst forsynes med alle de Livets Nedvendigheder, han behøver, saa hverken forsynes eller kan han forsynes med dem, som han behøver dem til. Den største Deel af hans manglende Nødvendigheder erstattes paa samme Maade som andre Folks ved Handel, Omtuskning og Kiøb. For de Penge, cen giver ham, fiøber ham Føde. De gamle Klæder, en anden skicenker ham, bytter han om for andre gamle Klæder, som passe ham bedre eller for Huuslye, Føde eller Penge, hvormed han enten kan kiøbe anden Føde, Klæder eller Huuslye, som han behøver dem til. Ligesom vi nu ved Foreening, Omtuskning og Kiøb saae af hinanden den største Deel af de indbyrdes gode Tienester, vi behøve, saa giver og denne Tilbeielighed til '''Omtuffning''' Anledning til Arbeidets Deeling. Hos en Stamme af Jægere og Hyrder gier een Person, for Erempel, Bue og Pile med mere Færdighed og Behændighed end en anden. Disse bytter han ofte<noinclude><references/></noinclude> phyywb8ziavcl0ykfk30f4dd8m1vtle 104 125727 482509 2026-10-03T09:46:15Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ofte bort for Qvæg eller Vildt hos fine Staldbrødre, og tilsidst finder han, at han paa denne Maade kan faae mere Qvæg og Vildt, end om han selv gik i Marken og jagede. Af hensigt da til egen Fordeel gier han det til sin Hoved Haandtering at giøre Bue og Pile, og bliver en Slags Vaaben Smed. En anden overgaaer andre i at bygge og tække deres smaae Hytter eller bevægelige Huse. Hans Naboer ere vante til at bruge ham dertil, og belenne ham derfor pa... 482509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ofte bort for Qvæg eller Vildt hos fine Staldbrødre, og tilsidst finder han, at han paa denne Maade kan faae mere Qvæg og Vildt, end om han selv gik i Marken og jagede. Af hensigt da til egen Fordeel gier han det til sin Hoved Haandtering at giøre Bue og Pile, og bliver en Slags Vaaben Smed. En anden overgaaer andre i at bygge og tække deres smaae Hytter eller bevægelige Huse. Hans Naboer ere vante til at bruge ham dertil, og belenne ham derfor paa samme Maade med Qvæg og Vildt, indtil han tilsidst finder sin Fordeel ved at legge '''sig gauffe''' efter denne Haandtering og at blive en Slags Huus-Tømmermand. Paa samme Maade bliver den tredie en Smed eller Kobbersmed, den fierde en Garver eller Feldbereder, da '''Ekind''' er de Bildes fornemste Klædedragt; og da enhver saaledes er vis paa at funne ombytte det overflødige af hans eget Arbeides Frembringelse, som han ikke selv kan forbruge, mod det, andres Arbeide frembringer, som han kan behøve, saa opmuntres han til at legge sig efter en besynderlig '''Beskieftigelse,''' og at dyrke og bringe de Talenter, han til en besynderlig Slags Haandtering kan have, til Fuldkommenhed. Den Forskiel, der er paa forskiellige Menneskers Talenter, er virkelig mindre end vi tænke, og det forskiellige Genie selv, der synes at giøre Forskiel imellem Folk af forskiellige Haandteringer, er i den modne Alder ved mange Leiligheder ikke saa meget Aarsag til som Virkning af Arbeidets Deeling. '''Forfriellen''' imellem de meest ulige Karakterer f. Exempel imellem en Philosoph og en gemeen Lastdrager, synes ikke saa meget at reise sig af Naturen som af Vane, Levemaade og Opdragelse. Da de kom i verden, og i deres første ser eller otte Aars Alder, vare de maa see<noinclude><references/></noinclude> 7gccwlcy14avnig4k6nkshfkoga0iyo 104 125728 482514 2026-10-03T11:26:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>for sin Ombue i sin Kierlighed til Børnene, og at Fornøielsen at befale maae i Staten erstatte denne Kierlighed, som Overhovedet ikke haver for fit Folk. Grotius benægter, at den menneskelige Magt er oprettet til deres Fordeel, som blive regierede. Han anfører Slaveriet til Exempel herpaa. Men det er altid hans bestandige Fremgangsmaade i sine Undersøgelser at grunde Ret paa Facta<ref>*) "De lærde Undersøgelser over Statsretten ere som oftest kuns gamle Misbrugs Historie; man har været alt for egensindig i det man saa meget har bestræbt sig for at undersøge dem." Traité Manufcrit des Intrerêts de la France avec fes Voifins par M. L. M. d'A. Dette haver just Grotius giort.</ref>) -- man kan vist nok bruge en rigtigere Fremgangsmaade, men ingen, der er Eyrannerne mere gunstig. Det er altsaa tvivlsomt, ifølge Grotius, om det menneskelige Kiøn tilhører et hundrede Personer, eller om dette Antal af hundrede Personer tilhører det menneskelige Kiøn; han synes allevegne i sin Bog at hælde til den første Mening.<noinclude><references/></noinclude> 1ukel3zkwa5atbcpq35uvihmmsowwgb