Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 98921 482515 332716 2026-10-03T12:04:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>ning. Hobbes er af samme Sanker med ham. See, saaledes er da hele Menneskeslagten inddeelt i Faareflokke, hvoraf enhver har sin Anfører, som bevogter den, for at den eengang kan blive hans Nov. Ligesom en Hyrde er et Væsen af en høiere Natur end hans Hiord, saaledes ere og Folkehyrderne, der ere deres Anførere, Væsener af Høiere Natur end Folket. Saaledes sluttede, efter Philo's Beretning, Keiser Calligula, uddragende meget vel heraf, at Kongerne vare Guder og Folkene Dyr. Denne Calligulas Slutningsmaade kommer overeens med Hobbes's og Grotius's. Længe for dem havde Aristoteles ligeledes sagt, at Menneskene ei ere lige af Naturen, men at nogle fødes til Slaverie, andre til herredømme. Aristoteles havde Ret, men han antog Virkningen for Aarsagen. Ethvert Menneske, der er født i Slaverie, fødes Slave, intet er vissere. Slaverne i deres Lænker tabe alt, lige indtil Attraae efter at friegives. De elske Trældommen, ligesom Ulysses Staldbrødre elskede deres dyriske Tilstand. Gives der altsaa Slaver af Naturen, kommer det deraf, at der er Slaver tvert imod<noinclude><references/></noinclude> lz47jgo00zkug5aatgtd55sq2r84oao 104 98922 482516 332717 2026-10-03T12:08:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>imod Naturen. Magten har indført de første Slaver, deres Feighed har vedligeholdt den Stand. Endnu har jeg ikke berørt noget angaaende Kong Adam, eller Keiser Noa, Faderen til de tre store Monarker, som delede Verden imellem sig, ligesom Saturnus's Børn og giorde, hvilke man har troet at gienkiende i dem. Jeg formoder, man vil blive mig Tak skyldig for denne Beskedenhed; thi, eftersom jeg nedstammer i lige Linie fra een af disse Fyrster, og maaskee fra den ældste, kan jeg da vel vide, om jeg ikke ved min Stamtavles Berigtigelse kunde opdage, at jeg var det menneskelige Rions retmæssige Konge? Overalt skal man ei kunne nægte, at Adam jo har været Behersker over Verden, ligesom Robinson over sin '''De''', saalænge han var dens eneste Beboer. Den største Fordeel ved dette Herredømme var, at Monarken befæstet paa sin Trone, havde hverken Oprør, Krig eller Sammensvorne at befrygte. {{---}} Tre<noinclude><references/></noinclude> lp71ip5lky0z3xyn3rsu53lui1hbp0t 104 125729 482517 2026-10-03T18:52:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>see meget lige, og hverken kunde deres Forældre, eller Legebrødre mærke nogen betydelig Forskiel imellem dem. Henimod den Alder eller strax efter anbringes de til meget forskiellige Forretninger. Man mærker da nu Forskiellen paa deres Talenter, og disse udvides Gradviis, indtil Philosophen af Forfængelighed neppe vil tilstaae nogen Lighed. Men uden den Tilbøielighed at handle, rudske og ombytte maatte enhver have forskaffet sig selv al det nødvendige og beqvemmelige i Livet, han behøvede. Alle maatte have havt de samme Pligter at opfylde og det samme Arbeide at forrette, og der kunde ikke have været saadan Forskiel paa For retning, som alene kunde give Anledning til nogen stor Forskiel paa Talenter. Som det er denne Tilbøielighed, der gier Forskiellen paa Talenter saa mærkelig iblant Folk af forskiellige Haandteringer, saa er det og samme Tilbøielighed, der gier denne Forskiel nyttig. Mange DyrStammer, der ere bekiendte for at være alle af een og den samme Art, have af Naturen et meget mere mærkelig forskielligt Genie end hvad der efter foregaaet Bane og Opdragelse synes at have Sted blant mennesker. Af Naturen er Philosophen i Genie og Tilbøielighed ikke halv saa forskiellig fra en Lastdrager, som en Slagter-Hund fra en Jagthund eller en Jagthund fra en Puddel eller denne sidste fra en Fæehund. Uagtet disse forskiellige Dyr-Stammer ere alle af een og den samme Art, saa ere de dog neppe hinanden til nogen Nytte. Slagterhundens Styrke er i det ringeste hverken understøttet af Jagthundens Hastighed eller Puddelens Skiensomhed eller af Fæehundens Lærvillighed. Virkningerne af disse forskiellige Genier og Talenter kan ikke i Mangel af den Formue eller Tilbøielighed<noinclude><references/></noinclude> smzdufbdq5wudh1xhir4dks0w8n5i95 102 125730 482518 2026-10-04T10:52:13Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} * [[Quranen / et udvalg i kronologisk raekkefølge oversat af Fr. Buhl]] (1921) [https://catalog.hathitrust.org/Record/009664791 hathitrust]" 482518 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} * [[Quranen / et udvalg i kronologisk raekkefølge oversat af Fr. Buhl]] (1921) [https://catalog.hathitrust.org/Record/009664791 hathitrust] 8iwzwjngql0i55r26nbnkmkek92gtzz