Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 99731 482525 482454 2026-10-05T12:06:41Z Øystein Tvede 7273 482525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{X-larger|{{sp|og dens}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Et Ord}}}} {{X-larger|{{sp|for}}}} {{X-larger|{{sp|Fyrster og Skribentere}}}} {{X-larger|{{sp|af}}}} {{X-larger|Dr. {{sp|Carl Friedrich Bahrds.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Oversættelse.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Kjøbenhavn,}} 1797.}} {{X-larger|Paa J. M. {{sp|Stadtbaaens}} Forlag,}} {{X-larger|Trykt hos P. H. Höecke}} }} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9v3iiwl9p76hyohyd5ukrxf78bdl2li 104 99740 482526 482110 2026-10-05T12:12:29Z Øystein Tvede 7273 , > 482526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|I.|150%}}}} {{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed. Dens Savn er Elendighed. Først den giver al Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder bittre. — Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt og Høihed, skeer det {{sp|imod}} hans Valg; saa vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte hende. {{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter. Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den<noinclude>{{hoved||A 2|{{kustode|over}}}}</noinclude> kj9k2gfxubzhao6patm8vdkjglzbrep 104 99743 482527 482109 2026-10-05T12:21:36Z Øystein Tvede 7273 a > æ 482527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.|150%}}}} {{startbogstav2|H}}vad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. — {{Hanging indent/s}} {{lb|A}}. At man lærer {{sp|at tænke selv,}} at man {{lb|a}}. om Gienstændene har tydelige Begreber, som man {{sp|selv}} har opsøgt i den sandselige<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{Kustode|Verden,}}</noinclude> 7w0g127rlpnvr08wleyqoukcxmjpdjw 104 125362 482528 482085 2026-10-05T12:24:03Z Øystein Tvede 7273 e > t ; . > 482528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}} {{Hanging indent/s}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{Hanging indent/e}} {{venstremargen/s|2em}} {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænkt Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}} prøvet dem. — {{lb|c}}) At man altsaa overalt saae med {{sp|egne}} Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}}, ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye, {{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}} undersøgte førend man træde, og saaledes kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af Vished. — {{venstremargen/e}} {{nop}}<noinclude> {{Kustode|{{lb|B.}} Men}}</noinclude> nrceb6czbeyt9lzj5zz0xsore3zccy4 104 125363 482529 482147 2026-10-05T12:25:47Z Øystein Tvede 7273 482529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{Hanging indent/s}} {{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneskelig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i {{Korrektion|Religionen|Religion|142}} og Moral, den anden derimod {{sp|har kun Indflydelse}} paa Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I saadanne Sandheder, særdeles de af første Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin Fornuft, og see med egne Øine, naar han ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe det paa hans Auktoritet, siden den menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det endog var usandt. Men naar han siger til mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere — Guddommen er opbragt, og du maae søge at giøre den god igien ved dette eller<noinclude> {{Hanging indent/e}} {{kustode|hiint}}</noinclude> mtc2hsy8gin6w6vyfuqzonk5ol30zof 106 125638 482531 482425 2026-10-06T10:24:53Z Johshh 9757 482531 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Adam Smith|Adam Smith]] |Titel=[[Nationernes Velstand]] |Bind= |År=1780 |Oversætter=[[Forfatter:Frants Dræby|Frants Dræby]] |Redaktør= |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 5=tittel 7to12=ToC 13=1 /> |Bindoversigt=[[Indeks:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf]] |Width= |Bemærkninger={{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/7}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/8}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/9}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/10}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/11}} {{Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, Anden Deel.pdf/12}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} qzs4rmpjkt4qwldrygi1ovfbib01f0z 104 125719 482530 482496 2026-10-06T09:51:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=90|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>at hans Moder havde været en Radschput af Fødsel, fra Kulu-Egnen -- en Kvinde fra Bjærgene, altid lidende af Hjemve efter de snedækkede Toppe -- og han vidste, at det svageste Spor af Bjærgboerblod tilsidst drager et Menneske didhen, hvor han hører hjemme. »Derovre, sagde Purun Bhagat, idet han vendte sig mod de lavere Skraaninger af Sewalikbjærgene, hvor Kaktuserne hæver sig som syvarmede Lysestager, »derovre vil jeg slaa mig ned og samle Visdom.« Og Himalajas kølige Vind susede om hans Hoved, mens han slog ind paa den Vej, der førte til Simla. Den sidste Gang han var kommen denne Vej, var han draget af Sted i Pomp og Pragt med en flot Ryttereskorte for at aflægge Besøg hos den elskværdigste og omgængeligste af alle Vicekonger; og de to havde talt en hel Time sammen om fælles Venner i London og om Menigmands Anskuelser i Indien. Denne Gang kom Purun Bhagat ikke for at gøre Visiter, men blev staaende og lænede sig til Promenadevejens Rækværk, mens han stirrede ud paa den henrivende Udsigt over Sletten, der strakte sig nedenfor ham i en Rundkreds af fyrretyve Mile, indtil en indfødt mohamedansk Politibetjent lod ham vide, at han generede Færdselen;<noinclude><references/></noinclude> 75fnkl4cbnr5mafy7eikxuboby0rt9u