Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.23 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 98924 482538 332719 2026-10-07T10:41:35Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>da den stærkeste har altid Ret, kommer det kun an paa at vorde stærkest. Altsaa, hvad er det for en Ret, som forsvinder, naar Magten ophører? skal man adlyde ved Magt, er det unødvendigt at adlyde af Pligt, og naar man ei ved Magt er tvungen til at adlyde, er man ei heller længer dertil forbunden. Man indseer da heraf, at det Ord Ret giver Magten ingen Tilvært; det betyder da her aldeles intet. Adlyder Magterne! Dersom det vil sige, giver efter for Magten, er Reglen god, men overflødig, og jeg indestaaer for, at den aldrig skal blive overtrandt. Al Magt kommer fra Gud; det tilstaaer jeg gierne. Men enhver Sygdom kommer ligeledes sammesteds fra. Vil man dermed sige, at det er forbudet at lade Lægen hente? Naar en Røver anfalder mig i en '''Afkrog''' af Skoven, nødsages jeg rigtig nok af Overmagten til at levere min Pung, men naar jeg skulde kunde forholde ham den, er jeg dog paa Samvittighed forbundet til at give ham samme? Pistolen, som han holder mig for Brystet, er jo ogsaa en Magt. Lader os da antage, at Magt udgier ei Ret, og at man ikke er forbundet at adlyde, uden den lov-<noinclude><references/></noinclude> r3gqo8w7yr3g4klbai8r7oudq8uqzwi 104 98926 482542 331390 2026-10-07T11:05:30Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>bersaatter deres Underholdning, -erholder han sin egen fra ingen uden fra dem, og, efter Rabelais Sigende, lever en Konge ikke af lidt. Undersaatterne bortgive da altsaa deres Persøner, paa det Vilkaar, at man ogsaa berøver dem deres Gods? Jeg seer ikke, hvad de da beholde tilbage, som de fremdeles besidde. Man vil sige, Despoten sorsikrer sine Undersaatter borgerlig Rolighed. Vel nok; men hvad vinde de derved, om de Krige, som hans Ergierrighed paadrager dem, om hans umættelige Begierlighed, om hans Regierings Udfuelser, ødelegge dem mere, end deres egne Tvistigheder skulde giøre? hvad vinde de derved, om denne Rolighed selv udgiør een af deres Elendigheder? man lever ogsaa roelig i Fængslerne; men er det nok for der og at befinde sig vel? De Græser, som vare indsluttede i Cyclopens hule, levede der roeligen i Forventning at blive ef Rov for dens Graadighed, naar Raden kom til dem. Det er ligesaa toffet som urimeligt at sige, at nogen skulde give sig selv bort uden Vederlag; en saadan Handling er ulovlig og ugyldig, fordi den, der handler saaledes, er ei ved sin kunde. For-<noinclude><references/></noinclude> c87hr5csv1l6ys528qautt1rp2ayc2a 104 98927 482543 331391 2026-10-07T11:12:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Fornuft. Siger man altsaa det samme om et heelt Folk, saa antager man, at et heelt Folk bestaaer blot af Asfindige Og Galskab giver. ingen Rettighed. Naar endog nogen fulde kunde afhænde sig selv, kan han ei afhænde sine Børn; de fødes Mennesker, og frie. Førend de ere komne til moden Forstand, kan deres Fader i deres Navn indgaae Vilkaar til deres Underholdning, til deres Vels Befordring; men ei fan han uigienkaldeligen og ubetinget bortfienke dem. -- Thi en saadan Gave er stridende mod Naturens Øiemed, og overskrider de faderlige Rettigheder. Naar altsaa en vilkaarlig Regiering skal blive lovmæssig, maatte det staae i Folkets Magt ved hver Folke Alder enten at antage eller forkaste den; men derved blev denne Regiering ikke længer ved at være vilkaarlig. At afstaae sin Frihed, er at afstane sin Egenskab som Menneske, Menneskelighedens Rettigheder, endog dens Pligter. Der er ingen Skadesløsholdelse muelig for nogen, der afstaaer alt. En saadan Afstaaelse kan ei bestaae med Menneskets Natur; berøves hans Villie sin Frihed, berøves ogsaa hans Handlinger al<noinclude><references/></noinclude> a2xrhcr3k1wkbnby8d6i3vq239ccbpa 104 98928 482544 331392 2026-10-07T11:21:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>al Moralitet. Det er en unyttig og modsigende Forbindelse, hvorved man paa den ene Side betinger sig en uindskrænket Myndighed og paa den anden en Lydighed uden Grændser. Er det ikke indlysende, at man ei er den noget forbunden, af hvilken man har Ret at fordre alt, og allene dette Vilkaar, at det steer uden Giengield, uden Erstatning, tilintetgiør det ikke ganske al Forpligtelse fra den andens Side? Thi hvad Fordring skulde vel min Træl have paa mig, naar alt, hvad han har, tilhører mig, og da hans Fordring paa mig er min egen, bliver da ikke denne min egen Fordring paa mig selv et Udtryk uden Betydning? Grotius og andre med ham drage af Krigen en anden Oprindelse til den formeentlige Slaveret. Da Seierherren, sige de, have Ret til at dræbe den overvundne, kan denne tilkiøde sig sit Liv paa sin Friheds Bekostning; denne Forbindelse er saa meget mere lovmæssig, som den geraader dem begge til Fordeel. Men hvo indseer ikke, at den formeentlige Ret til at dræbe de overvundne, flyder paa ingen Maade af Krigsstanden. Deras allene, at de Menne-<noinclude><references/></noinclude> p7icr5xdbehb5hb8pv0vhb852kd39dp 104 98929 482545 331393 2026-10-07T11:27:46Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Ludvig den IXdes Anordninger, og som bleve ophævede ved den paafølgende Fred, da ere de Misbruge af Lehns Regieringen, stridende mod Natur Rettens Grundregler og imod enhver god Statsforfatning. Krig er da ikke et Forhold, hvori det ene Menneske staaer til det andet, men hvori den ene Stat staaer i Henseende til den anden Stat, ved hvilket enkelte Personer ei ere Fiender uden hændelsesviis, ei som Mennesker, ikke engang som Borgere, men som Soldater; ikke som Lemmer af Fædrenelandet, men som dets Forsvarere. Overalt kan ingen Stat have uden en anden Stat til Fiende og ei Mennesker, for saavidt som intet virkeligt Forhold kan fastsættes imellem Ting af forskiellig Natur. Denne Regel er endog overeenstemmende med de til alle Tider antagne Grundsætninger, og med alle sædelige Nationers bestandige Forholdsmaade. Krigserklæringer ere Efterretninger, der mindre angaae Regenterne, end deres Undersaattere. Den fremmede, enten han er Konge, enkelt Mand, eller heelt Folk, som plyndrer, dræber eller bortrøver Undersaatter, uden at erklære Fyr-<noinclude><references/></noinclude> kutqr2un74sk57auarhl0ug2iki30cv 104 98930 482546 331394 2026-10-07T11:31:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Fyrsten Krig, er ikke en Fiende, men en Røver. Endog den retfærdige Fyrste bemagtiger sig vel midt i Krigen alt det i det fiendtlige Land, som tilhører det offentlige: men han bær Agtelse for Borgernes Person og Gods; han bær Agtelse for Rettigheder, hvorpaa hans egne ere grundede. Eftersom Krigens Hensigt er den fiendtlige Stats Ødeleggelse, har man Ret til at dræbe Forsvarerne, saalange de bære Vaaben; men da de, saasnart de nedlegge dem, eller overgive sig, ophøre at være Fiender eller Fiendens Redskaber, blive de igien simple Mennesker, hvis Liv man ei har nogen Ret til at berøve dem. Undertiden kan man dræbe Staten, uden at dræbe een eneste af dens Lemmer: følgelig giver Krig ingen Ret, som ei er nødvendig til dens Hensigts Opnaaelse. Disse Sætninger ere af en anden Beskaffenhed, end de Grotius havde; de grunde sig ei paa Digter Anseelse, men de udflyde af Tingenes Natur, og ere grundede paa Fornuften. I Henseende til Erobrings-Retten, da har den ingen anden Grund, end den Stærkestes Lov. Dersom Krigen ei giver Seiervinderen Ret til at myrde de overvundne Folk, lan ei den Ret, han<noinclude><references/></noinclude> igosdo066dzy4uhz4m7lj7eaik1n8e5 102 125358 482539 481647 2026-10-07T10:45:43Z Johshh 9757 482539 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === *[[ J. J. Rousseaus Botanik for Fruentimmere i Breve til Frue de L**]] (1789) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022041216-color.pdf kb.dk] *[[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten ]] (1762, oversat til dansk 1795 af Niels Rosenfeldt) t9l45vqi2rf1skum71yux3mfubp5qkq 482540 482539 2026-10-07T10:57:02Z Johshh 9757 482540 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === *[[Emil, eller om Opdragelsen]] (1897) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130020832429.pdf kb.dk] *[[Botanik for Fruentimmere]] (1789) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022041216-color.pdf kb.dk] *[[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten ]] (1762, oversat til dansk 1795 af Niels Rosenfeldt) 0e4zq9sd1t3t262pcji6bgq4a5kit7e 482541 482540 2026-10-07T10:58:24Z Johshh 9757 sjå meir https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01916599.2024.2444832 482541 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === *[[Den nye Heloise]] (1797–1800) *[[Emil, eller om Opdragelsen]] (1897) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130020832429.pdf kb.dk] *[[Botanik for Fruentimmere]] (1789) [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022041216-color.pdf kb.dk] *[[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten ]] (1762, oversat til dansk 1795 af Niels Rosenfeldt) 1hvky093r85hbeh7577p53oplb33f55 104 125634 482532 482330 2026-10-06T13:56:29Z Johshh 9757 482532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Første Bog.}}}} Om Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Drden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand. {{c|Første Capitel}} {{c|Om Arbeidets Deeling.}} De største Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter og den største Indsigt, Behændighed og Stiønsomhed, hvormed det nogensteds er bleven bestyret eller anvendt, synes at have været Virkninger af Arbeidets Deeling. Virkningerne af Arbeidets Deeling i Selskabets almindelige Virksomhed vil lettere forstaaes, naar man betragter, paa hvad Maade denne Deeling virker i nogle besynderlige Manufakturer. Man holder almindelig<noinclude><references/></noinclude> hzryfdlddk4o70flnxviq6zbc814fi1 482533 482532 2026-10-06T13:56:51Z Johshh 9757 482533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Første Bog.}}}} {{c|Om}} Aarsagerne til Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter, og om den Drden, hvorefter dets Frembringelser naturligviis uddeles iblant Folk af forskiellig Stand. {{c|Første Capitel}} {{c|Om Arbeidets Deeling.}} De største Forbedringer i Arbeidets frembringende Kræfter og den største Indsigt, Behændighed og Stiønsomhed, hvormed det nogensteds er bleven bestyret eller anvendt, synes at have været Virkninger af Arbeidets Deeling. Virkningerne af Arbeidets Deeling i Selskabets almindelige Virksomhed vil lettere forstaaes, naar man betragter, paa hvad Maade denne Deeling virker i nogle besynderlige Manufakturer. Man holder almindelig<noinclude><references/></noinclude> qqnxbi80g4vj86jyfdef666qmg8leyd 104 125723 482534 482502 2026-10-06T14:01:31Z Johshh 9757 482534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="label"/>yderlig simpel og slet, og dog kan det maaskee være sandt, at en europæisk Fyrstes '''Nødterftighed''' ikke altid faa meget overgaaer en vindskibelig og ædruelig Bondes, som dennes '''Rødtorftighed''' overgaaer mangen en Africans Konges, der er Enevolds Herre over 10000 nøgne Vildes Liv og Frihed. <section end="label"/> <section begin="Andet Capitel"/>{{c|Andet Capitel.}} {{c|Om de Grundsætninger, der have givet Anledning til Arbeidets Deeling.}} Denne Arbeidets Deeling, Hvorfra faa mange Fordele udledes, er ikke af Oprindelsen en Virkning af nogen menneskelig Visdom, der forudseer og bestemmer den almindelige Rigdom, hvortil hiin giver Anledning. Den er den nedvendige '''ffient''' meget langsømme og gradvise Følge af en vis Tilbøeliehed i den menneskelige Natur, der ikke seer hen til saadan udstrakt Nytte, den Tilbøielighed, nemlig, at tudske, bytte og omverle en Ting for en anden. Enten denne Tilbøielighed er een af de oprindelige '''Drivefiædre''' i den menneskelige Natur, som man ikke videre kan give Grund for, eller, (hvad der synes rimmeligere) den er en nødvendig Følge af Fornuftens og Talens Evner, herer ikke til vor nærværende Materie at undersøge. Denne Tilbeielighed er fælleds for alle Mennesker, og findes ikke hos andre Dyr, der synes hverken at fiende denne eller andre Slags Foreeninger. Undertiden synes det, som tvende Jagthunde, der jage efter een og den samme Hare, handle med en Slags Overeensstemmelse. Den ene driver<section end="Andet Capitel"/><noinclude><references/></noinclude> nz8ixx6hrn4p73mn00iqf6j0x3kxvh8 0 125724 482535 482504 2026-10-06T14:01:42Z Johshh 9757 482535 wikitext text/x-wiki <pages index="Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf" from=26 to=39 tosection="label" header=1/> iduftqm2ael0tdic05l55cqwrbsc80x 2 125736 482536 2026-10-07T09:32:31Z Nederlandse Leeuw 4564 Oprettede siden med "Hej." 482536 wikitext text/x-wiki Hej. nb24rmocj9d8snvo4jmntkm4f7znqz9 482537 482536 2026-10-07T09:35:30Z Nederlandse Leeuw 4564 482537 wikitext text/x-wiki Hej. [[da:Bruger:Nederlandse Leeuw]] [[de:Benutzer:Nederlandse Leeuw]] [[el:Χρήστης:Nederlandse Leeuw]] [[en:User:Nederlandse Leeuw]] [[fr:Utilisateur:Nederlandse Leeuw]] [[la:Usor:Nederlandse Leeuw]] [[nl:Gebruiker:Nederlandse Leeuw]] [[pl:Wikiskryba:Nederlandse Leeuw]] [[ru:Участник:Nederlandse Leeuw]] [[uk:Користувач:Nederlandse Leeuw]] 2cx118qtqvbq9njbvbsnmlalwagaih7