Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.23
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
Side:Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu/28
104
98932
482549
331396
2026-10-08T13:06:47Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482549
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Men de have jo indgaaet et Forbund, vil man
fige. Rigtig nok; men dette Forbund, langt fra
at tilintetgiøre Krigen, forudsætter endog dens
Vedvarelse.
Hvilken Mening man altsaa vil antage, og
paa hvilken Side man betragter Tingene, er den
Ret til at giøre andre til Slaver i sig selv ugyldig,
ei allene fordi den er ulovlig, men fordi den er
urimelig og betyder intet. Disse Ord: Slaverie
og Ret ere Modsigelser; de udelukke hinanden
indbyrdes. Den Tale, enten saa det ene Menneske
holder den til det andet, eller et Menneske til
et heelt Folk, vil altid blive lige ufornuftig:
jeg indgaaer en Forbindelse med dig ganske til
Byrde for dig, og aldeles til min Fordeel, hvilken
jeg skal kunne holde, saalænge det behager mig, og
Som du og skal holde, saalænge det behager mig.
{{c|Femte Capitel.}}
{{c|Man maae altid gaae tilbage til en første Forbindelse.}}
Naar jeg endog vilde indvilge alt, hvad jeg hidindtil
har igiendrevet, skulde dog Despotismens<noinclude><references/></noinclude>
73me8roipsps3wzui93bwok08jo8bk4
Side:Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu/29
104
98933
482550
331397
2026-10-08T16:19:14Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
482550
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Yndere derved ikke have vundet mere. Der skal
altid blive en stor Forskiel imellem at underkaste
sig en Hob, og at regiere et Selskab. Naar
een eneste Person underkaster sig lidt efter lidt
nogle særskildte Mennesker, deres Antal være
hvilket det vil, forekommer det mig ikke at være
et Folk og dets Overhoved. Det er, om man saa
vil, en Forsamling, men intet forenet Selskab;
der gives hverken noget almindeligt Vel, eller
Statslegeme. Havde den samme end underkastet
sig den halve Verden, bliver han altid kun en
privat Mand; hans Fordeel, afsondret fra de andres,
bliver dog ikke uden en privat Fordeel.
Ved hans Død, bliver Riget han efterlader sig,
adsplittet og uden Forbindelse, ligesom en Eeg
opløses og falder sammen til en Aske-Hob, efterat
Jlden har fortæret den.
Et Folk, siger Erotius, kan overgive sig til
en Konge. Ifølge denne hans Sætning, er da
Folket allerede et Folk, førend det overgiver sig
til en Konge. Denne Overgivelse endog er en
borgerlig Handling, den forudsætter en offentlig
Beraadslagning. Førend man altsaa undersøger
den Handlig, ved hvilken et Folk vælger sig en
Konge, vilde det være tienligt at undersøge den<noinclude><references/></noinclude>
07hv86prjtcv5n9wf7yggua4bttt953
Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/18
104
125624
482551
482316
2026-10-08T16:35:34Z
Johshh
9757
482551
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{Xl-large|Indledning}}}}
Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige
Fond, der forsørger den med
alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder,
den aarlig forbruger, og bestaaer altid
enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer
eller af det, som derfor '''kiøbes''' af andre Nationer.
Som da denne Arbeidets Frembringelse
eller det, der kiøbes derfor, har et større eller
mindre Forhold med deres Antal, som forbruge
samme, saa meget bedre eller verre vil
den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder
og Beqvemmeligheder, den behøver.
Men dette Forhold maae hos enhver Nation
indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude>
2914rm060pxinr1z971s9ox8ct85hj5
482552
482551
2026-10-08T16:36:05Z
Johshh
9757
482552
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Indledning}}}}
Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige
Fond, der forsørger den med
alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder,
den aarlig forbruger, og bestaaer altid
enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer
eller af det, som derfor '''kiøbes''' af andre Nationer.
Som da denne Arbeidets Frembringelse
eller det, der kiøbes derfor, har et større eller
mindre Forhold med deres Antal, som forbruge
samme, saa meget bedre eller verre vil
den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder
og Beqvemmeligheder, den behøver.
Men dette Forhold maae hos enhver Nation
indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude>
pjvaj3tcsmoswrgko9tk7rh761f4cyi
482553
482552
2026-10-08T16:36:37Z
Johshh
9757
482553
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Indledning}}}}
Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige
Fond, der forsørger den med
alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder,
den aarlig forbruger, og bestaaer altid
enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer
eller af det, som derfor kiøbes af andre Nationer.
Som da denne Arbeidets Frembringelse
eller det, der kiøbes derfor, har et større eller
mindre Forhold med deres Antal, som forbruge
samme, saa meget bedre eller verre vil
den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder
og Beqvemmeligheder, den behøver.
Men dette Forhold maae hos enhver Nation
indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude>
cgupfhgdepfhni898s0qjvpxqqoopd1