Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.23 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Side:Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu/28 104 98932 482549 331396 2026-10-08T13:06:47Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Men de have jo indgaaet et Forbund, vil man fige. Rigtig nok; men dette Forbund, langt fra at tilintetgiøre Krigen, forudsætter endog dens Vedvarelse. Hvilken Mening man altsaa vil antage, og paa hvilken Side man betragter Tingene, er den Ret til at giøre andre til Slaver i sig selv ugyldig, ei allene fordi den er ulovlig, men fordi den er urimelig og betyder intet. Disse Ord: Slaverie og Ret ere Modsigelser; de udelukke hinanden indbyrdes. Den Tale, enten saa det ene Menneske holder den til det andet, eller et Menneske til et heelt Folk, vil altid blive lige ufornuftig: jeg indgaaer en Forbindelse med dig ganske til Byrde for dig, og aldeles til min Fordeel, hvilken jeg skal kunne holde, saalænge det behager mig, og Som du og skal holde, saalænge det behager mig. {{c|Femte Capitel.}} {{c|Man maae altid gaae tilbage til en første Forbindelse.}} Naar jeg endog vilde indvilge alt, hvad jeg hidindtil har igiendrevet, skulde dog Despotismens<noinclude><references/></noinclude> 73me8roipsps3wzui93bwok08jo8bk4 Side:Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu/29 104 98933 482550 331397 2026-10-08T16:19:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Yndere derved ikke have vundet mere. Der skal altid blive en stor Forskiel imellem at underkaste sig en Hob, og at regiere et Selskab. Naar een eneste Person underkaster sig lidt efter lidt nogle særskildte Mennesker, deres Antal være hvilket det vil, forekommer det mig ikke at være et Folk og dets Overhoved. Det er, om man saa vil, en Forsamling, men intet forenet Selskab; der gives hverken noget almindeligt Vel, eller Statslegeme. Havde den samme end underkastet sig den halve Verden, bliver han altid kun en privat Mand; hans Fordeel, afsondret fra de andres, bliver dog ikke uden en privat Fordeel. Ved hans Død, bliver Riget han efterlader sig, adsplittet og uden Forbindelse, ligesom en Eeg opløses og falder sammen til en Aske-Hob, efterat Jlden har fortæret den. Et Folk, siger Erotius, kan overgive sig til en Konge. Ifølge denne hans Sætning, er da Folket allerede et Folk, førend det overgiver sig til en Konge. Denne Overgivelse endog er en borgerlig Handling, den forudsætter en offentlig Beraadslagning. Førend man altsaa undersøger den Handlig, ved hvilken et Folk vælger sig en Konge, vilde det være tienligt at undersøge den<noinclude><references/></noinclude> 07hv86prjtcv5n9wf7yggua4bttt953 Side:Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. 1.-2. Deel.pdf/18 104 125624 482551 482316 2026-10-08T16:35:34Z Johshh 9757 482551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{Xl-large|Indledning}}}} Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige Fond, der forsørger den med alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den aarlig forbruger, og bestaaer altid enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer eller af det, som derfor '''kiøbes''' af andre Nationer. Som da denne Arbeidets Frembringelse eller det, der kiøbes derfor, har et større eller mindre Forhold med deres Antal, som forbruge samme, saa meget bedre eller verre vil den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den behøver. Men dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude> 2914rm060pxinr1z971s9ox8ct85hj5 482552 482551 2026-10-08T16:36:05Z Johshh 9757 482552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Indledning}}}} Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige Fond, der forsørger den med alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den aarlig forbruger, og bestaaer altid enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer eller af det, som derfor '''kiøbes''' af andre Nationer. Som da denne Arbeidets Frembringelse eller det, der kiøbes derfor, har et større eller mindre Forhold med deres Antal, som forbruge samme, saa meget bedre eller verre vil den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den behøver. Men dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude> pjvaj3tcsmoswrgko9tk7rh761f4cyi 482553 482552 2026-10-08T16:36:37Z Johshh 9757 482553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-larger|Indledning}}}} Enhver Nations aarlige Arbeide er den oprindelige Fond, der forsørger den med alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den aarlig forbruger, og bestaaer altid enten af det, Arbeidet umiddelbar frembringer eller af det, som derfor kiøbes af andre Nationer. Som da denne Arbeidets Frembringelse eller det, der kiøbes derfor, har et større eller mindre Forhold med deres Antal, som forbruge samme, saa meget bedre eller verre vil den Nation forsørges med alle de Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, den behøver. Men dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes efter tvende forskiellige Omstændigheder:<noinclude><references/></noinclude> cgupfhgdepfhni898s0qjvpxqqoopd1