Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 31699 482586 71946 2026-10-13T14:59:08Z MGA73 457 /* Validated */ 482586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHANNES JØRGENSEN.}} {{streg}}</noinclude>sæde for prædikanten. Særlig uheldig har Jørgensen været i sin benyttelse af legenden om den spedalske, som Colombini bringer hjem og pleier, og som viser sig at være Jesus, efterladende en duft af „rose, lilje og viol tilsammen.“ Hvor ypperlig er ikke den samme legende benyttet af Flaubert i „''Saint Julien l’Hospitalier''“, og hvor smagløs virker ikke historien hos Jørgensen, samtidig med, at han på en yderst nærgående måde har brugt træk af Flauberts novelle. Der er partier af denne Jørgensens bog, som står under alt, hvad han tidligere har leveret. Han råber „Leve Kristus“ på den mest taktløse måde. Det er en halleluja-historie, opdisket for det groveste gros af menigheden ''alias'' publikum. Har da virkelig prædikantvirksomheden anløbet alt, som ''var'' smukt og ægte i Jørgensens kunstnersind? {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 141 —}}</noinclude> 8snok1nvwp4jdmc2la1u7d64g0hg4jv 104 31701 482587 470816 2026-10-13T15:01:09Z MGA73 457 /* Validated */ i 482587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Helge Rode.</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|H}}{{sc|elge rode}} tilhører en gammel anseet dansk familie og er født i Kjøbenhavn 1870. Hans far har et navn som litterærhistorisk forfatter, men hans væsentlige virksomhed var knyttet til den danske folkehøiskole. Hans mor er en datter af den bekjendte politiker Orla Lehmann, en begavet og fint dannet dame. Helge Rode er selv vokset op i Norge. 1887 finder vi ham atter i Kjøbenhavn, hvor han debuterede med en liden realistisk novelle i „Piraten“, en boulevardavis, som var stiftet samme år. Den redigeredes af digterens bror Ove Rode og støttedes af en kreds politisk og litterært frisindede unge mænd, der gjorde sit første stormløb mod det gamle bourgeoisi under brødrene Brandes’ og Hørups fane. Det lykkedes dette blad i kort tid at vække megen forargelse, men kredsen opløstes snart. Helge Rode tilbragte senere nogle år i London, hvorfra han i digtet „Skyggekunstnerens melodi“ har git et eiendommeligt øiebliksfotografi. Efterat han var vendt tilbage til Danmark kom 1891 hans første bog, „Styrke“, der viste, at den unge forfatter var i besiddelse af en udpræget kunstnerisk kultur. Dens grundstemning er {{bindestreg1|iro}}<noinclude><references/> {{c|— 142 —}}</noinclude> g3zdx7gtenqle5u3q7ro512gpeit2es 104 98913 482603 334174 2026-10-13T18:36:19Z Johshh 9757 482603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=30em}} <div style="text-align:center;"> <div style="font-size: 150%; margin-top: 1em;">'''Indhold.'''</div> <div style="width: 40px; border-bottom: 1px solid black; margin: 0.5em auto;"></div> <div style="font-size: 110%; margin-top: 1em;">'''[[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten/Bog 1|Første Bog.]]'''</div> <div style="margin-bottom: 1em;">''Om Menneskets Overgang fra den naturlige til den borgerlige Stand og Foreningens væsentlige Vilkaar.''</div> <div style="width: 30px; border-bottom: 1px solid black; margin: 0.5em auto 1.5em auto;"></div> </div> {{TOC row r|1|'''Side'''}} {{TOC row 2-1|Første Capitel: Den første Bogs Indhold|2.}} {{TOC row 2-1|Andet Capitel: Om de første Selskaber|3.}} {{TOC row 2-1|Tredie Capitel: Om den stærkeres Ret|8.}} {{TOC row 2-1|Fierde Capitel: Om Slaverie|10.}} {{TOC row 2-1|Femte Capitel: Om at man altid maae gaae tilbage til en første Forbindelse|18.}} {{TOC row 2-1|Siette Capitel: Om den selskabelige Pact eller Selskabs-Forbundet|20.}} {{TOC row 2-1|Syvende Capitel: Om Regenten ɔ: den højeste Magthaver (Le Souverain)|26.}} {{TOC row 2-1|Ottende Capitel: Om den borgerlige Stand|30.}} {{TOC row 2-1|Niende Capitel: Om Statens Gods|32.}} <div style="text-align:right; margin-top: 2em;">''Anden''</div> {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> 9ri3sm8bhuoove4nrok8loxsj5b1c5f 104 98917 482605 332711 2026-10-13T18:38:38Z Johshh 9757 482605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Om den selskabelige Forening, eller Statsrettens Grundsætninger. Første Bog. }} Jeg vil undersøge, om der i den borgerlige Indretning kan gives nogen lovmæssig og sikker Regel for Statsforvaltningen, naar Menneskene betragtes, som de ere, og Lovene, som de kunne være. Jeg vil i denne Undersøgelse altid stræbe at forene, hvad Retten tillader, med det som Fordelen foreskriver, paa det at Retferdighed og Nytte ei skal blive akkondrede<ref>akkondrede er kanskje feil ord?</ref>. Jeg begiver mig til min Materies Afhandeling uden at bevise min Gienstands Vigtighed. Spørger man mig, om jeg er Fyrste eller Lovgiver, efter som jeg skriver over Politiken, saa svarer jeg, nei; og at det just er derfor, at jeg<noinclude><references/></noinclude> nfwnqlnxr6osgc6fc74gilug10tfog9 104 98937 482585 331401 2026-10-13T13:45:50Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tilbage, saa, efterdi der skulde ingen fælleds Overherre være, der kunde dømme imellem dem og det Almindelige, vilde enhver, som i een Post var sin egen Dommer, snart paastaae, at være det i alle, hvorved Naturstanden igien vilde indføres, og den selskabelige Forbindelse nødvendigen blive enten '''tyraniskt''' eller unyttig. Da endelig enhver, i det han giver sig bort til alle, bortgiver sig til ingen især, og da der er ingen af de Forbundne, over hvilken man jo erholder den samme Ret, som man afstaaer ham over sig selv, faaer man Giengield for det, man taber, og en større Magt for at vedligeholde det, som man har. Dersom man altsaa afsondrer fra det selskabelige Forbund, hvad der er fremmed for dets Vesen, vil man befinde, at det indeholdes i følgende Setninger: Enhver af os giver til Fælledsskabet sin Person og sin hele Magt, under den almindelige Villies høieste Bestyrelse, og vi optage i Lauret ethvert Medlem, som en uadskillelig Deel af det hele. Strar frembringer denne Foreningsact, i Stede for enhver af de contraherendes særsildte '''Personer''', et moralk Heelt, sammensat af lige saa mange<noinclude><references/></noinclude> l5tjrye5pmiin8vbam92m0q5k9ypya1 104 98939 482588 331404 2026-10-13T16:27:07Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Syvende Capitel.}} {{c|Om Regenten.}} Ifølge denne Forskrivt seer man da, at Forenings-Acten indeholder en jevnsidig Forbindelse imellem det Almindelige og hver enkelt Land, og at ethvert Individ, contraherende saa at sige med sig selv, befinder sig under et dobbelt Forhold, nemlig som Medlem af Regenten imod hver enkelt Mand betragtet, og som Medlem af Staten imod Regenten. Men man kan ei her anvende den borgerlige Rets Grundregel, at ingen er forbunden til at opfylde Forpligtelser, som han har paalagt sig selv; thi der er stor Forkiel imellem at forbinde sig til noget imov sig selv, og at forbinde sig til noget imod et Heelt, hvoraf man selv udgiør en Deel. Man maae endnu legge Mærke til, at der ved den offentlige Beslutning, hvorved alle Undersaatter kan forbindes Regenten, formedelst de to forskiellige Forhold, under hvilke enhver af dem betragtes, ei af modsat Aarsag kan paalegges Regenten nogen Forpligtelse imod ham selv, og at det følgelig er imod en Stats Natur,<noinclude><references/></noinclude> 7oiiwdodsnvampwzlfry255u54xeeqe 104 98940 482589 353087 2026-10-13T16:55:10Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tur, at Regenten paalegger sig selv en Lov, som han ikke kan bryde. Da han ei kan betragtes uden fra en og samme Synspunkt, befinder han sig derfor i samme Tilfælde, som en privat Mand, der indgaaer en Contrakt med sig selv: hvoraf man seer, at der hverken er, eller kan være nogen Slags forbindende Grundlov for det hele Folk, end ikke eengang den selskabelige Forbindelse selv. Dette maae dog ei saaledes forstaaes, at ikke den hele Stat meget vel kan forbinde sig med andre, naar det Forbund ei overtrædes, thi hvad den Fremmede angaaer, han bliver et enfelt Væsen, et særskildt Individ. Men Staten eller Regenten, som haver Forbundets Hellighed allene sin Tilværelse at takke, kan aldrig forbinde sig, end ikke mod en anden til noget, naar derved afviges fra den første Grundlov, saasom at afhænde nogen Deel af sig selv, eller underkaste sig en anden Regent. At overtræde den Lov, ved hvilken den har sin Tilværelse, skulde være at tilintetgiøre sig selv, og det som i sig selv er intet, frembringer ogsaa intet. Saasnart som den hele Forsamling er saaledes forenet til et Selskab, kan man ei fornærme een<noinclude><references/></noinclude> 3xtef56x942lbosr4gyewkbjxjiqkpi 104 98941 482590 331406 2026-10-13T17:21:10Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>een af Medlemmerne, uden at angribe det hele Selskab, endnu mindre fornærme hele Selskabet, uden at Medlemmerne føle det. Saaledes forbinder Pligt og Fordeel lige meget begge de contraherende Partier til fælleds Medhielp, og de samme Personer bør søge under dette dobbelte Forhold at forene alle de Fordele, som flyde deraf. Da altsaa Regenten, der ei bestaaer uden af enkelte Personer, hvoraf han er sammensat, hverken har, eller kan have nogen Fordeel, stridende mod deres; har den regierende Magt følgelig heller ikke nogen Borgen behov i Henseende til sine Undersaatter, eftersom det er umueligt, at Legemet vil skade alle dets Lemmer, og vi vil i det følgende faae at see, at han ikke kan skade nogen i Særdeleshed. Regenten er altid ved sig selv, det han bør være. Men det forholder sig ei saa med Undersaatterne i Henseende til Regenten, hvilken intet, uagtet deres fælleds Bedste, kunde være ansvarlig for deres Forpligtelser, dersom han ei fandt Midler til at forsikkre sig deres Troeskab. Intet er vissere, end at ethvert Individ kan som Menneske have en Villie, modsat eller uliig den<noinclude><references/></noinclude> 822bqouyhiz307jevozgnrmy45m5nqd 104 98942 482591 331407 2026-10-13T17:31:40Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>den almindelige Villie, hvilken han har som Borger. Hans særdeles Vel siger ham noget andet, end det fælleds Vel: hans uindskrænkte og af Naturen uafhængige Væsen kan komme ham til at betragte sin Forpligtelse mod det Almindelige, som et frievilligt Biedrag, hvilket det kunde være de andre mindre skadeligt at tabe, end bebyrdende for ham at udrede; og ved at betragte den moralske Person, der udgiør Staten, som et Foster af Fornuften, eftersom der ikke er eet Menneske, kunde han ville nyde Borgerens Rettigheder, uden at opfylde Undersaattens Pligter; en Uretfærdighed, som, naar den ei blev standset i sit Løb, vilde foraarsage den Hele Stats Undergang. For at det selskabelige Forbund altsaa ikke skal blive en unyttig Forskrivt, indeholder det denne stiltiende Forpligtelse, som allene kan give de andre sin Kraft, at enhver, som vegrer sig ved at adlyde den almindelige Villie, maa tvinges dertil ved den hele Stat: hvilket ei betyder andet, end at man maae tvinge ham til at være frie. Thi den Betingelse, hvorved enhver Borger overgives til Fædrenelandet, er ham Borgen for al personlig Afhængighed. En Betingelse,<noinclude><references/></noinclude> 5uln3n2qcks2xtcskx0xqm1o3tuqpcg 104 98943 482592 331408 2026-10-13T17:35:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>gelse, der udgiør hele Stats Maschinens Kunstighed, og som allene giør de borgerlige Forbindelser lovlige, hvilke uden det skulde være urimelige, tyraniske og de største Misbrug underkastede. {{---}} {{c|Ottende Capitel.}} {{c|Om den borgerlige Stand.}} {{---}} Den Overgang fra Natur Standen til den borgerlige Stand frembringer hos Mennesket en mærkelig Forandring, da Retfærdighed kommer til at bestemme hans Forhold istedet for Naturdrivten, som giver hans Handlinger den Moralitet, der forhen manglede dem. Det er først da, at Naturdrivten maae lyde Pligtens Stemme, og Retten indtager Begierlighedens Sted. Mennesket, der agtede hidindtil intet uden for hans egen Person, seer sig tvunget til at handle efter andre Grundsetninger, og at raadføre sig med sin Fornuft, førend han følger sine Tilbøieligheder. Endskiøndt han i denne Stand skiller sig ved adskillige Fordele, som han haver af<noinclude><references/></noinclude> tcchnv2hwpcvgqcmrk3kxyasohonwgi 104 98944 482593 331409 2026-10-13T17:39:36Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>af Naturen, faaer han saa meget til Giengield; hans Evner dyrkes og udvikles, hans Tænkekraft udvides, hans Følelse foredles, hans hele Siel hæves til saadan en Grad, at dersom denne hans nye Stands Misbrug ei ofte fornedrede ham under den, han forlod, burde han ufladelig velsigne det lykkelige Dieblik, som udrev ham Derfra for altid, og som af et eenfoldigt, uindstrænket Dyr, giorde ham til et fornuftigt Væsen og et Menneske. Lader os nu bestemme disse jevnsidige Fordele for desto lettere at anstille en Sammenligning. Det som Mennesket taber ved de selskabelige Forbindelser, det er hans naturlige Frihed og en uindskrænket Ret til alt det, som frister ham, og som han kan erholde; det som han vinder, er borgerlig Frihed og rolig Besiddelse af alle hans Eiendomme. For ei at tage Feil i Henseende til Godtgiørelserne, maae man vel adskille den naturlige Frihed, der ei haver andre Grændser end Individets Kræfter allene, fra den borgerlige Frihed, som er indskrænket ved den almindelige Villie; og Besiddelsen, som ei er uden en Virkning af Magten og Bemægtigelses-Retten, fra Eiendoms-Retten, der ei<noinclude><references/></noinclude> 30w0d571ae1awn2xn6o9w6rkxc24rdh 104 98945 482594 331410 2026-10-13T17:42:38Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>kan være grundet, uden paa en retmæssig Adkomst. Jeg skulde endnu, foruden det Foregaaende, til den borgerlige Stands Fordele føie den moralske Frihed, som allene giør Mennesket til virkelig Herre over sig selv; thi Lysternes Drivt allene er Slaverie, og Lydighed imod Loven, som man har foreskrevet sig selv, er Frihed. Men angaaende den Post har jeg allerede sagt alt for meget, og det philosophiske Begreb om Frihed haver her ikke Sted. {{---}} {{c|Niende Capitel.}} {{c|Om Statens Gods.}} {{---}} Ethvert Medlem af Fælledskabet overgiver sig til det i samme Øieblik, som det opstaaer, i den Stand, han da befindes, med alle sine Kræfter, hvoraf hans Gods udgiør en Deel. Ved denne Handling forandrer Besiddelsen ei sin Natur, i det den kommer i andre Hænder, og bliver Eiendom i Regentens. Men ligesom en Stats Krafter ere uden Sammenligning langt større<noinclude><references/></noinclude> q58invsi4fiorjers6ksqxgnyui5y9f 104 98946 482595 331411 2026-10-13T17:46:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>end enhver privat Mands, er ogsaa den offentlige Besiddelse stærkere og uigienkaldeligere, uden at være mere lovlig, i det mindste i Henseende til Fremmede. Thi Staten, i Hensigt til dens Lemmer, er Herre over alt deres Gods formedelst den selskabelige Forbindelse, hvorpaa i Staten alle Rettigheder grunde sig: men den er det ikke i Hensigt til andre Magter, uden ved Bemægtigelses-Ret, som den erholder af enkelte Personer. Den første Bemægtigelses Ret, endskiøndt mere virkelig end den Stærkestes, bliver ei nogen sand Ret, førend efter Eiendomsrettens Indførelse. Ethvert Menneske har af Naturen Ret til alt det, der er ham nødvendigt; men den bestemte Lov, der giør ham til Eiermand af noget, udelukker ham fra alt det øvrige. Saasom han har faaet sin Deel, maae han indskrænke sig dertil, og har ingen Ret til Fælledsskabet. Det er Aarsagen, hvorfor den første Bemægtigelses Ret, saa svag i Naturstanden, agtes saa meget af Borgeren i Staten. I Henseende til denne Ret, agter man ei saa meget paa, hvad der er en anden tilhørende, som hvad der ikke er ens eget.<noinclude><references/></noinclude> 4va8jbt90wkesygycx786qqjgxegmtk 104 98947 482596 331412 2026-10-13T17:51:18Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>J Almindelighed, for at Bemægtigelses-Ret til noget Stykke Land kan blive gyldig, udfordres følgende Omstændigheder: Først, at Jorden ei endnu er beboet af nogen; for det andet, at man ei bemægtiger sig større Lod, end som udfordres til ens Underholdning; for det tredie, at man setter sig i Besiddelse deraf, ikke ved en unyttig Ceremonie, men ved Arbeide og Dyrkning, Eiendoms eneste Særkiende, som, i Mangel af lovlige Adkomster, bør af andre holdes i Agt. Virkeligen, naar man ogsaa tilstaaer Trang og Arbeide den første Bemægtigelses Ret, er det da ikke at udstrække den saa langt, som det kan lade sig giøre? Skulde det, at have Magt til for et Øieblik at holde andre mennesker ude fra noget, være tilstrækkeligt til at berøve dem Ret til nogensinde at komme der mere? Hvorledes '''san''' er Menneske, eller et Folk, bemagtige sig en umaadelig Landstrækning og stille det øvrige menneskelige Kiøn derved anderledes, end ved en Strafværdig Uretfærdighed, eftersom den berøver den øvrige Menneskeslægt det Opholdssted og den Underholdning, som Naturen giver dem fælleds. '''Da Nunez Baldao paa Strandbredden'''<noinclude><references/></noinclude> in5emqt6nsuttvphl0x2r7ihz58e059 104 98948 482597 331413 2026-10-13T18:04:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tog Sydhavet og hele Sydamerika i Kongen af Castiliens Navn i Besiddelse, var det nok til at skille alle Beboerne derved, og derfra at udelukke alle Jordens Fyrster? Kunde dette lade sig giøre, vare disse Ceremonier endda temmelig overflødige og til liden Nytte, thi hans katholske Majestæt behøvede kun i sit Kabinet paa engang at tage Hele Verden i Besiddelse, naar han kun derpaa '''afsondrede''' fra fit Rige, hvad der tilforn var taget i Besiddelse af andre Fyrster. Man begriber det lettelig, hvorledes Enkelte forenede og tilgrændsende Jorder blive Statens Jorder, og hvorledes Overherredømmets Ret, strækkende sig fra Undersaatterne til Landet, de besidde, blive paa engang baade en personlig og en tinglig Ret, hvilket setter '''Besidderne''' i en større Afhængighed, og giør selv deres Magt til Borgen for deres Troskab. Det er en Fordeel, der, som det synes, ei rigtig er bleven indseet af Oldtidens Monarker, som, da de ikkun lode sig kalde de Persers, Skytters og Macedoniers Konge, synes snarere at have betragtet sig som Menneskenes Overhoveder, end som Herrer af Landet. Vore Tiders Konger '''kalde sig slogeligere Konger af Frankrig, af'''<noinclude><references/></noinclude> lproxq63sownyih0yb1wpgu6sghxvyb 104 98949 482598 331414 2026-10-13T18:08:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Spanien, af England v. s. v., thi naar de saaledes have Landet i deres Magt, ere de meget vis paa at forsikkre sig undersaatterne. Det Besynderlige ved denne Afhændelse er, at Fælledsskabet, ved at modtage de Privates Eiendomme, langt fra ikke skiller dem derved, men forsikrer dem just deres lovlige Besiddelse, og forandrer uretmæssig '''Anmaffelse''' til en virkelig Ret, og Nydelsen til Eiendom. Altsaa, esterdi Besidderne da maae betragtes som Forvaltere af det offentlige Gods, hvis Rettigheder maae agtes af alle Statens Medlemmer, og de haandthæves mod den Fremmede med al dens Magt, have de ved denne fordeelagtige Afstaaelse til Staten, og endnu mere til dem selv, erholdet alt, hvad de have givet. En Tvetydighed, som forsvinder lettelig ved at skielne imellem de Rettigheder, hvilke Regenten og Eiermanden have til en og den samme Eiendom, som man siden skal faae at see. Det kan ogsaa hænde, at Menneskenes Forening kan begynde, førend de endnu eie noget, og at de, naar de siden bemagtige sig et for dem alle tilstrækkeligt Stykke Land, bruge det i Fælledsskab, eller og dele det imellem sig enten i lige Dele,<noinclude><references/></noinclude> ajf1zbe8k4bcn82523z1bmdd8p09y1h 104 98950 482602 331415 2026-10-13T18:20:09Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 482602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Anden Bog.}} {{c|Om Lovgivningen.}} {{---}} {{c|Første Capitel.}} {{c|Regieringen er uafhændelig.}} {{---}} Den første og vigtigste Følge af de forhen fastsatte Grundsætninger er, at den almindelige Villie kan ene styre Statens Kræfter til dens Stiftelses Øiemed, som er det almindelige Bedste: thi dersom Striden imellem enkelte '''Versoners''' Fordeel haver giort de borgerlige Selskabers Oprettelse nødvendig, er det disse selvsam- me Fordeles Forening, som har giort det mye ligt. Hvad som disse forskiellige Fordele have tilfælleds, er det, som udgiør det selskabelige Baand, og dersom der inter Foreningspunct gaves for alle disse Fordele, skulde intet Sel ftab kunne bestaae. Altsaa er det i Overeens<noinclude><references/></noinclude> cixp14cldl940m7l81iw5108sb3uamg 104 125747 482599 2026-10-13T18:15:01Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Mennesker, som leve i deres første Uafhængighed, ei befinde sig i noget saa vedvarende Forhold til hinanden, at det kunde bevirke nogen Freds- eller Krigs Stand<ref>*) Bed Stand forstaaes her en tilstand eller Forfatning, hvorunder man befinder sig. Krigsstanden derimod modsat Borger eller Bondestanden betyder noget ganske andet, nemlig de Individuer, der '''henhere''' under enhver af disse Folker Klasser.</ref>), seer man, at de ei ere Fiender af Naturen. Det er Forholdet imellem Tingene og ikke imellem Menneskene, der bevirker Krig; og da den fiendtlige krigerske Stilling opkommer ei af de simple personlige Forbindelser, men allene af de tinglige Forbindelser, kan ei heller den private Krig, eller Krig imellem Mand og Mand, have Sted hverken i Naturens Stand, hvor ingen varig Eiendom er indført, eller i den borgerlige Stand, hvor alle Ting ere under Lovenes Varetægt. Private Stridigheder, Dueller, '''Skiermyd-fler''' ere Handlinger, der ei bevirke nogen Stand; og i Henseende til Krige mellem private Folk, gyldige paa Grund af Kongen af Frankrige,<noinclude><references/></noinclude> jn2fz21o6c3mmvz21axfg83we5zzphe 104 125748 482600 2026-10-13T18:16:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "mange Lemmer, som Forsamlingen har Stemmer, der af denne selvsamme Handling faae sin Eenhed, sit fælleds Jeg, sit Liv og sin Billie. Den offentlige Person, der saaledes opstaaer ved alle de andres Forening, fik tilforn det Navn af Borg *) (Cité), og for nærværende det af *) Dette Ords sande mening er nesten ganske ubekiendt blandt de nyere; de fleste holde en Bye for en Borge (Cité), og en Byemand, (bourgeois) for en Borger (Citoyen); de veed ikk... 482600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mange Lemmer, som Forsamlingen har Stemmer, der af denne selvsamme Handling faae sin Eenhed, sit fælleds Jeg, sit Liv og sin Billie. Den offentlige Person, der saaledes opstaaer ved alle de andres Forening, fik tilforn det Navn af Borg *) (Cité), og for nærværende det af *) Dette Ords sande mening er nesten ganske ubekiendt blandt de nyere; de fleste holde en Bye for en Borge (Cité), og en Byemand, (bourgeois) for en Borger (Citoyen); de veed ikke, at Husene uds giore Byen, men at Borgerne udgiøre Staten. Denne selv samme Feil kom forhen Kartaginens ferne dyrt at staae. Jeg har ingensteds læst, at den Zitel af Cives nogensinde har været giver er et giver Fyrstes Undersantter, ei engang Macedonierne i gamle Dage, ei heller Englænderne i vore Lider, hvilke dog have større Frihed, end alle andre. De Franske ere de eneste, der ligefrem antage det Navn af Borgere (Citoyens), eftersom de ei pers om have noget rigtigt Begreb, som man kan ee i deres Ordbøger, thi uden det skulde de, ved a tiss tage sig samme, giøre sig fyldige i et Crimen la Majeftatis. Dette Ord betegner hos dem en Dyd og ei en Net; da Bodin vilde tale om vore Ber: gere (Citoyens) og Byemend (Boungeoi), begik han en grov Seil, ved det at han tog det ne for det andet. Hr. d'Alembert har ei deri feiet,<noinclude><references/></noinclude> b9cv4nlij8lufp54v2ctnhuz2og64my 104 125749 482601 2026-10-13T18:18:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "eller forholdsmæssig, eftersom det bliver fastsat af Overherren. Paa hvilken Maade denne Erhvervelse skeer, er den Ret, enhver privat Mand har til sin egen Lod, underordnet den Ret, som Fælledskabet haver over alle, i andet Fald skulde det selskabelige Baand ingen Fasthed have, eller Regieringens udøvelse nogen virkelig Kraft. - Jeg vil beslutte dette Capitel og denne Bog med en Anmærkning, der skal tiene til Grundvold for hele Selskabssystemet; d... 482601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eller forholdsmæssig, eftersom det bliver fastsat af Overherren. Paa hvilken Maade denne Erhvervelse skeer, er den Ret, enhver privat Mand har til sin egen Lod, underordnet den Ret, som Fælledskabet haver over alle, i andet Fald skulde det selskabelige Baand ingen Fasthed have, eller Regieringens udøvelse nogen virkelig Kraft. - Jeg vil beslutte dette Capitel og denne Bog med en Anmærkning, der skal tiene til Grundvold for hele Selskabssystemet; denne er, at det til Grund liggende Forbund, istedet for at nedbryde den naturlige Lighed, indfører en moralsk og lovmæssig Lighed i den physiske Uligheds Sted, som Naturen maatte have indbragt imellem Menneskene, og at, da de kunde være ulige i Henseende til Magt eller Sieleevner, de blive alle lige ved Forbund og Net. *) *) Under slette Negieringer er denne lighed ikkun tilsynes ladende og bedragelig; den tiener ei uden til at holde den Fattige i fin Elendighed og den Nige i fin urets mæssige Besiddelse. J Grunden ere Lovene altid nyts tige for dem, som besidde noget, og fadelige for dem, som intet have: deraf følger, at Selskabs: Standen ei er fordeelagtig for Menneskene, uden for saavidt De alle have noget, og ingen haver for meget.<noinclude><references/></noinclude> l7yqu78c3b0u5i4m6w8n20o3869dutg 0 125750 482604 2026-10-13T18:37:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu" from=11 to=47 header=1 />" 482604 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu" from=11 to=47 header=1 /> hmozpogid5t2ebamkjk8ju1tcg9zy1e