Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 31708 482621 71959 2026-10-19T05:57:37Z MGA73 457 /* Validated */ kursiv 482621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>over sterk livsglæde skjuler der sig gjerne en sådan ensomhedens misundelse. Telamon, som hans broder Oinos har agtet, så fremmede de er for hinanden, fordi han dog var en ''mand,'' blir i prøvelsens stund umandig. Han er ikke ''gammel'' nok, ikke færdig nok til at ta afsked med det jordiske, hans tillid til døden må først hærdes gjennem den store ulykke, der gir afsmag på livet. Telamon er kommet til menneskene med denne lære, som han ønskede at forkynde fra den højeste plads, hvor alle kunde se ham, fra tronen: „Jeg vilde have lært dem alle, at forfængeligheden og magtsygen kun er en latterlighed — tåbernes latterlige lyst. Kun ét er fornødent. Sjælens skønhed! Jeg vilde indgydt menneskene en stor rædsel, der skulde bortskylle alle de hæslige laster, der forvrider og forvansker dem nu. Jeg vilde lært menneskene at elske hinanden, fordi alle har fælles skæbne, døden, og fordi ingen står den anden i vejen, og ikke én har noget at misunde den anden.“ Men Telamon har selv giften i sig, magtsygen, forfængeligheden, misundelsen. Da Oinos, handlingens mand, har tvunget rådet til at vælge ham og ikke Telamon, der først var bestemt til at bli den gamle konges eftermand, vælder giften gjennem den ensomme vismands årer. Og da han forstår, at Helena, som han kunde havt, om han havde vist sig som den, hun tog ham for, den stolte ensomme, at ''hun'' har set så dybt i Oinos øine, at hun ikke kan glemme dem, — da driver den giftige feber i hans blod Telamon til handling. Han, der har villet forsage livet, myrder Oinos’ lykke, myrder Helena. Oinos er livsglæden: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|147}}</noinclude> iitgh424vkzvfxmd4af8g2s7u8wiakt 104 31709 482622 71960 2026-10-19T05:59:45Z MGA73 457 /* Validated */ 482622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>„Nydelsen er som bekendt det gode og skønne,“ sier han, „nydelsen er det alvorlige! Tænk dig dage som disse i skoven. Der vælter blomster frem af jorden. Farver, farver og duft. En uhyre fest!“ Oinos tror om andre det, han ved om sig selv. Han er god, fordi han er lykkelig. Da Telamon har røbet sit nag, dengang Oinos blev konge, er Oinos straks villig til at tro hans forsoningsord: „Hvorledes var det også muligt, at Telamon skulde spilde tiden med magtløst nag. Snart har han glemt det helt. Må ikke også alle sorger og nag forsvinde i den lykke, som det er at leve. {{small|(Peger på træet)}}. Hvor det træ er prægtigt! {{small|(Han strækker sig i græsset)}}. De store træer bærer ikke nag. De står kun og nyder rolig og stolt. {{small|(Støtter sig på albuen).}} Kan du høre græsset gro, Aisymnos. Kan du føle, hvor træet lever. Der stiger saft af jord og vand langsomt gennem stammen op til det øverste lille blad, og det suger lys og luft med hver pore. — Fortryllende lys og luft! — Å, hit på noget, Aisymnos? — Hvad skal vi gøre for at få noget stort og pragtfuldt ud af menneskene?" Men ligesom Telamon ikke kan bære sin ophøiede ligegyldighed, fordi han er et menneske, bundet og begrænset som menneske, så kan heller ikke Oinos bære sin glæde. Han vil, at „vi ikke skal tåle mørket.“ „Se, menneskets vilje skal herske på jorden, og menneskets vilje skal tusindfold styrkes. Intet over den og intet imod den. ''Vældig, vældig'' er livets kraft, vældig er purpurgløden i vore viljer.“ Vi føler her, at<noinclude><references/> {{c|— 148 —}}</noinclude> 3ckhjug5x4tvk4nzjbjr2hfurjudzm2 104 31710 482623 71961 2026-10-19T06:01:40Z MGA73 457 /* Validated */ 482623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>Oinos er udover det menneskelige, at mørket må slå ham. Da der går et ligfølge forbi, og der synges en sørgesang: Verden! din glans er kun skyggernes maske, — springer Oinos høit over båren. Presterne forbander ham, den dødes mor falder besvimet om, og selv Helena skjuler forfærdet sit ansigt i sine hænder. Så kommer bruddet i Oinos: Du også, Helena. {{small|(Han stryger sig atter med hånden over panden. Saa strækker han hænderne mod himlen og siger i fortvivlelse).}} Forstår I da ikke. Der er en glæde, der stiger og stiger! Hvor vil den hen! Helt ind til verdens hjerte! Men der er ingen grænse. Den når ikke sit mål. {{c|''Den ældste''}} {{c|{{small|(peger på ligbåren).}}}} Her er grænsen. {{c|''Mange stemmer''}} {{c|{{small|(i mumlende kor).}}}} Her er målet. {{c|''Oinos''}} {{c|{{small|(vakler, skjuler ansigtet i sine hænder og hvisker hæst).}}}} Den brast. Oinos gjemmer sig bort i mørket, han sidder sammenkrøben i et rum uden lys, hans sind har ingen trøst. Han har følt livets rædsel. Hans glæde har gjort ham gal. Hans mor prøver at hjælpe ham — gjennem minderne — men forgjæves. Det blir Helena, der redder ham. „En stemme kan være så smuk, at den risler til hjertet som gylden vin og gør det dobbelt saa stort, som det var.“ Denne stemme har Oinos engang hørt, og<noinclude><references/> {{c|— 149 — }}</noinclude> 3hl1s66ehtbseodq8hlksge8wrb339a 104 31711 482624 71962 2026-10-19T06:03:42Z MGA73 457 /* Validated */ ikke centreret 482624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>når han nu hører den igjen, vågner han. Der er en kjærlighedsscene i skoven mellem Helena og Oinos, som kanske er den skjønneste i dette Helge Rodes skjønne digt. De skilles: {{c|''Oinos.''}} Jeg vil stå her og se dig, til du er hjemme. {{c|''Helena.''}} Nej, nej. Det får du ikke lov til. Jeg vil stå her og se dig, til du bliver borte. {{c|''Oinos.''}} Helena. Jeg skal stå her. {{c|''Helena.''}} Ånej, Oinos. Vær god. Det er så vidunderligt at se dig gå og vide, at jeg dog er hos dig. {{small|(Månen er nu kommen frem og enkelte stjerner glimter. Helena og Oinos står lige over hinanden).}} {{c|''Oinos.''}} Månen har forvandlet alt. Hvor hvid du er, Helena. Du lyser som perlemor. {{c|''Helena.''}} {{c|{{small|(med et smil).}}}} Er jeg hvid? {{c|''Oinos.''}} Nej aldrig har jeg set dig så klart. Alting forsvinder, og du svæver frit i Rummet. Hvorfor græder du, Helena? {{small|(Tager hendes hænder).}} Dine tårer skinner som perler. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 150 —}}</noinclude> qcvvjkn32xw91054zxifu1qlzxiwair 104 31712 482625 71963 2026-10-19T06:05:57Z MGA73 457 /* Validated */ 482625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>{{c|''Helena''}} {{c|{{small|(langsomt dvælende).}}}} Farvel — Oinos. {{c|''Oinos''}} {{c|{{small|(sørgmodig).}}}} Vi er lykkelige. {{c|''Helena''}} Oinos — jeg er salig. {{c|''Oinos''}} Nu ser jeg alting klarere. Vor sorg og vor lykke. {{c|{{small|(Han kysser hende på panden).}}}} Det er denne Oinos’ og Helenas lykke, der gjør Telamon til morder. Helenas død fører også Telamon i døden. Men da — og da først — er hans fiendskab mod livet blit ægte, da har han følt det forfærdelige, der ingen anden tillid levner end den til døden. Men for {{rettelse|Oinas|Oinos}} blir sorgen den store luttring. Nu er livssorgen levende skjult i selve, hans tillid til livet, til skjønheden og glæden. „Kongesønner“ er det rigeste poetiske verk, Helge Rode har skabt. Det rummer ligesom alle de stemninger, der rører sig i hans digtning. I de følgende skuespil, „Sommeræventyr“ og „Dansen går“, vendte Rode tilbage til sin egen tid, til menneskene i hans eget Danmark. Men den skjønhed, han søger, er nær beslegtet med den græske. Betydeligst er „Dansen går“. Aage, den unge maler, der får sin glæde, sin kjærlighed, sit liv ødelagt af den borgerlige pøbels smuds og sladder, hører til Oinos’ og Telamons sterke<noinclude><references/> {{c|— 151 —}}</noinclude> fyln61b1u6usloqlyvnkv0ync0axb7t