Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 31714 482628 71965 2026-10-21T16:27:43Z MGA73 457 /* Validated */ 482628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>døende Stefan Borg. „Underlige evighed! Hvad vil du med os!“ er det sidste dramas slutningsreplik. Fire små sammenhængende dramaer om livsgåden, om livets eventyr, der imellem klinger så lyst og muntert, imellem så truende og angstfuldt. Livsangsten griber selv de sterkeste, de hårdeste blandt os, som Stefan Borg — han, hvis ideal er „manden med det rolige øie.“ Vi får aldrig tag i tilværelsens tråde, men den, der rolig og planlagt samler mange indtryk, mange billeder, mange spørgsmålstegn, vil tilsidst skimte en bestemt bevægelse gjennem det hele. Det er den objektive, episk anlagte digtnings styrke. Men digteren kan også vælge en anden fremgangsmåde, stanse op ligeoverfor det merkelige, det karakterfuldt skjønne eller stygge, det ufattelige, modsigende og oprørende, livets truende spørgsmålstegn, og tvinge menneskene til at se, til at tænke, undres og undersøge. Digteren vækker de primitive fornemmelser, han åbner vore øine, vi vågner af vor sløvhed, vor hverdagslige middagssøvn og husker, at vi engang har stået ligeoverfor denne verden: hvorfor? hvorfra? hvorhen? — Det er dette, som Helge Rode i sine digte gav et direkte og subjektivt udtryk. Det er det samme, som er den bærende tanke i hans drama. Rode skaber ikke skuespil, der som Ibsens kunstfærdig samler alle små træk, alle linjer i et eneste spørgsmålstegn. Han dvæler ved de enkelte gådefulde tegn i det menneskelige sjæleliv, — det stridende, uforsonlige, — og ved den evige lykketrang, der dræbes stykkevis og stadig skyder nye knopper. Den mand, der gjennem de fire små dramaer, „Richard Ravn“, „Gran“, „Alfhilde“ og „Helene“<noinclude><references/> {{c|— 153 —}}</noinclude> oc3r6z9k2sid9dtszmkbrk80aah63e6 104 31715 482629 71966 2026-10-21T16:29:24Z MGA73 457 /* Validated */ 482629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>samler interessen, er Stefan Borg“, den sterke og stolte mand, som fører sin krig for lykken med så ubarmhjertig en konsekvens, og som alligevel inde i sig bærer på den lille dødelige spire — en liden nagende mistro: han er dog ''ikke'' den erobreraand, han vil være, — han blir aldrig „manden med det rolige øje.“ Uden at vinde noget for sig selv, bryder han menneskeskjebner omkring sig, han er som et billede på den negative, ødelæggende magt, hvis virkning vi overalt sporer, men som altid blir os lige gådefuld, — han er som indblæst af den ånd, hvis store onde øie ubarmhjertig følger menneskene. Men han er tillige på ethvert punkt fuldt forklaret og fuldt menneskelig. — — I den unge danske litteratur virker Helge Rode kanske bestemtere end nogen anden som ''grubleren'' og ''skjønhedsdyrkeren''. Han er stille gjennemsitret af livets angst og af livsglæde — en livsglæde, der er luttret ved en høi åndsudvikling. Hans personlighed får sit særpræg af en usedvanlig sjælelig høibyrdighed. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 154 —}}</noinclude> tpijhsu61fuk1hwkk3bghg70lcvmgkh