Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.3 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 3242 321734 266843 2026-05-21T19:59:58Z Øystein Tvede 3938 321734 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Vilhelm |etternavn = Krag |beskrivelse = Norsk forfatter }} == Tekster == === Dikt === *''[[Digte (Krag)|Digte]]'' (1891) *''Nat. Digte i prosa'' (1892) *''Sange fra syden: Reiseindtryk og stemninger'' (1893) *''[[Nye Digte]]'' (1897) *''[[Vestlandsviser]]'' (1898) *''Norge: Dikt'' (1903) *''Sange. Et Udvalg'' (1917) *''Sange fra min Ø'' (1919) *''Viser og Vers'' (1919) ====Enkeltdikt==== * [[Tre digte]], i ''[[Samtiden]]'' (1890) === Skuespill === *''Vester i Blaafjeldet'' (1893) *''De gode gamle: To enaktere: De gamles juleaften &ndash; Solnedgang'' (1895) *''Den sidste Dag'' (1897) *''Baldevins bryllup'' (1900) *''Livet en Leg'' (1901) *''Situationens herre'' (1903) *''Sangen om Florens'' (1906) *''Jomfru Trofast'' (1906) *''Slangen i Paradis'' (1914) *''Vanitas'' (1915) === Romaner, fortellinger, noveller === *''Hjemve'' (1895) *''Den glade løitnant'' (1896) *''Fra de lave Stuer'' (1897) *''Rachel Strømme Kristiania'' (roman, 1898) *''Jul i skrivergaarden'' (noveller, 1899) *''Marianne'' (roman, 1899) *''Isaac Seehusen'' (roman, 1900) *''Isaac Kapergast'' (roman 1901) *''Lille Bodil'' (roman, 1902) *''Den gamle Garde'' (roman 1903) *''Thea Marie'' (roman, 1904) *''Hos Maarten og Silius'' (1906) *''Major von Knarren og hans Venner'' (noveller/roman, 1906) *''[[Krøniken om Hr. Villum]]'' (roman, 1913) *''Stenansigtet'' (roman, 1918) *''Verdensbarn'' (roman, 1920) ===Om Krag=== [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]]: ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) {{PD-old}} 9bm96vevg8gu3riynwglzh5mtufbwfm 10 4070 321739 321600 2026-05-21T20:45:40Z Øystein Tvede 3938 321739 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Samliv med Ibsen.djvu|page=1|link=[[Samliv med Ibsen]]|'''{{forfatterl|John Paulsen}}'''{{br}}''[[Samliv med Ibsen]]'', 1906 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> bu4bz34jvradrkpl2uefy4yam5tdw2o 321740 321739 2026-05-21T20:47:13Z Øystein Tvede 3938 321740 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Samliv med Ibsen.djvu|page=1|link=[[Samliv med Ibsen]]|'''{{forfatterl|John Paulsen}}''',{{br}}''[[Samliv med Ibsen]]'', 1906 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> op91tdyse22j9ez2xisi4d50e226prm 106 32314 321715 321384 2026-05-21T14:16:21Z Øystein Tvede 3938 321715 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Carl Nærup}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1to8=roman 9=1 65=bilde 66=tom 67=57 99=bilde 100=tom 101=89 127=bilde 128=tom 129=115 157=bilde 158=tom 159=143 185=bilde 186=tom 187=169 207=bilde 208=tom 209=189 225=bilde 226=tom 227=205 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=:[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun I|Knut Hamsun - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun II|Knut Hamsun - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun III|Knut Hamsun - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun IV|Knut Hamsun - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun V|Knut Hamsun - V. Pan]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg I|Gunnar Heiberg - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg II|Gunnar Heiberg - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg III|Gunnar Heiberg - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg IV|Gunnar Heiberg - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt I|Nils Collett Vogt - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt II|Nils Collett Vogt - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt III|Nils Collett Vogt - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt IV|Nils Collett Vogt - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|Gabriel Finne]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne I|Gabriel Finne - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne II|Gabriel Finne - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne III|Gabriel Finne - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne IV|Gabriel Finne - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|Theodor Madsen]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen I|Theodor Madsen - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen II|Theodor Madsen - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen III|Theodor Madsen - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|Arne Dybfest]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest I|Arne Dybfest - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest II|Arne Dybfest - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|Hans Aanrud]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud I|Hans Aanrud - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud II|Hans Aanrud - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud III|Hans Aanrud - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag I|Vilhelm Krag - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag II|Vilhelm Krag - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag III|Vilhelm Krag - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag IV|Vilhelm Krag - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag V|Vilhelm Krag - V.]] }} dnckn6tfudr5vqojjwm3qfo7ixrna0j 104 32393 321681 321347 2026-05-21T12:44:56Z Øystein Tvede 3938 321681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude> <center><big>{{sc|Arne Dybfest}}.</big></center> {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er findes en Blomst, som heder Sensitiva amorosa. Jeg skal ikke indlade mig paa at oversætte de to Ord. Ola Hansson har opdaget og beskrevet den, og derfor bør jeg citere nogle karakteristiske Linjer af hans Beskrivelse, — skjønt denne neppe er rigtig i alle Enkeltheder. «Der växer i det moderna samhällets öfverkultiverade jordmån en underlig och sällsom ört, som heter Sensitiva amorosa. Dess kronblads ådror äro fyllda af morbida oljar, dess doft har en sjuklig sötma, och dess kolorit är dämpad(?) som dagern i ett sjukrum med nedrullade gardiner och skrä som en döande aftonrodnad.» Med denne Plante vil jeg ligne ham, hvis allerede glemte Navn staar over disse Blade, ham, der døde fireogtyve Aar gammel og<noinclude> <references/></noinclude> pyc15aqhukl8brsvu9ojhi90teze2kc 321682 321681 2026-05-21T12:54:48Z Øystein Tvede 3938 321682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude> <center><big>{{sc|Arne Dybfest}}.</big></center> {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er findes en Blomst, som heder Sensitiva amorosa. Jeg skal ikke indlade mig paa at oversætte de to Ord. Ola Hansson har opdaget og beskrevet den, og derfor bør jeg citere nogle karakteristiske Linjer af hans Beskrivelse, — skjønt denne neppe er rigtig i alle Enkeltheder. «Der växer i det moderna samhällets öfverkultiverade jordmån en underlig och sällsom ört, som heter Sensitiva amorosa. Dess kronblads ådror äro fyllda af morbida oljar, dess doft har en sjuklig sötma, och dess kolorit är dämpad(?) som dagern i ett sjukrum med nedrullade gardiner och skär som en döande aftonrodnad.» Med denne Plante vil jeg ligne ham, hvis allerede glemte Navn staar over disse Blade, ham, der døde fireogtyve Aar gammel og<noinclude> <references/></noinclude> rzg96s4jeuxytchpf6n1rsptgk66s22 104 32394 321683 321346 2026-05-21T12:55:38Z Øystein Tvede 3938 321683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>efterlod sig to Bøger — eller rettere sagt en Bog i to Udgaver — «Ira» og «En Ensom», der flammer som purpur og skarlagen i vor unge Kunsts lidt blege og kolde Blomsterflor.{{nodent/e}} Arne Dybfest er den følsomste, mest umiddelbare og naive blandt de yngste norske Poeter. Det vil igjen sige, at han maatte blive den sygeste, bizarreste, ensomste af dem alle. For ham var hvert Indtryk en Lidelse, en ond Drøm, en ængstende Hallucination. Ingen af vore Digtere har følt Virkeligheden mere intenst end denne enkle uudviklede Fantast, der følgende sine dunkle Indskydelser med Feberhast gjennem Livets mangfoldigt slyngede Labyrint. Vanvittig beruset af sig selv, al den hele underlige Verden... Hvor kan man lukke sit Hjerte for det varme Væld af ung strømmende Begeistring over Tilværelsen, af jublende Taknemmelighed for Livets Gave og bange skjælvende Henrykkelse over Solen, Havet, Kvinden og den lyse Jord, som synger imod En fra hver Side, han har skrevet. Den Dag idag husker jeg saa tydelig mit Indtrvk af den første Avisartikel, jeg saa med hans Navn paa Foden. Den stod i ''Dagbladet'' og fortalte om en italiensk Anarkist, han havde truffet sammen med i «det store jublende Paris — Glædens deilige By». Der var en ganske egen Stemning over den<noinclude> <references/></noinclude> rjyiojb4s9ysfzrqni7zzg3fnuzp1w6 321684 321683 2026-05-21T12:56:52Z Øystein Tvede 3938 321684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>efterlod sig to Bøger — eller rettere sagt en Bog i to Udgaver — «Ira» og «En Ensom», der flammer som purpur og skarlagen i vor unge Kunsts lidt blege og kolde Blomsterflor.{{nodent/e}} Arne Dybfest er den følsomste, mest umiddelbare og naive blandt de yngste norske Poeter. Det vil igjen sige, at han maatte blive den sygeste, bizarreste, ensomste af dem alle. For ham var hvert Indtryk en Lidelse, en ond Drøm, en ængstende Hallucination. Ingen af vore Digtere har følt Virkeligheden mere intenst end denne enkle uudviklede Fantast, der følgende sine dunkle Indskydelser med Feberhast gjennem Livets mangfoldigt slyngede Labyrint. Vanvittig beruset af sig selv, af den hele underlige Verden {{. . .}} Hvor kan man lukke sit Hjerte for det varme Væld af ung strømmende Begeistring over Tilværelsen, af jublende Taknemmelighed for Livets Gave og bange skjælvende Henrykkelse over Solen, Havet, Kvinden og den lyse Jord, som synger imod En fra hver Side, han har skrevet. Den Dag idag husker jeg saa tydelig mit Indtryk af den første Avisartikel, jeg saa med hans Navn paa Foden. Den stod i ''Dagbladet'' og fortalte om en italiensk Anarkist, han havde truffet sammen med i «det store jublende Paris — Glædens deilige By». Der var en ganske egen Stemning over den<noinclude> <references/></noinclude> ex5chm6zznk3wpryf3wk55f68xa5rf2 104 32445 321685 177128 2026-05-21T12:58:00Z Øystein Tvede 3938 321685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><section begin="i"/>af uskyldig naiv, helt betagen Forelskelse, den første Kjærligheds brusende, sprængende Jubelfølelse. Et stiliseret Glædesudbrud paa ti Feuilleton-Spalter, stort andet var ikke det hele Stykke. Og det samme Indhold havde de følgende Artikler, der foreligger samlede i et lidet rødt Hefte, som i gyldne Bogstaver bærer Titelen «[[Blandt anarkister|Blandt Anarkister]]» (1890). Det er lutter lyriske Stemningsbilleder og Henrykkelsesraab over de «liflig duftende», smukke Piger paa Boulevard St. Michel, Paris’ Lys og Liv og Farver, Chicagos Fængsel, Anarkisten Albert Parsons, der kaldes Livsglædens Apostel, Fyrst Krapotkin og andre af Revoltens gode Navne. Og det værdifulde og nye i Bogen var udelukkende denne Sprogets lyriske Flugt, de lykkelige Glimt at en sjelden fin formende Evne, der bar Bud fra et høist egenartet Kunstnertemperament. Den freidige Jeg-Form, den aabne bekjendende Tone mindede lidt om Knut Hamsun. <section end="i"/> <center>I.</center> <section begin="1"/>Udpaa Sommeren 1891 kom saa «Ira» — en Jeg-Roman om Kjærlighed og en Tyveaarigs selvberuste Verdensglæder og Verdenssmerter. En underlig Bog! Umoden, overmoden, uskyldig, {{b1|inder|lig}}<section end="1"/><noinclude> <references/></noinclude> 0et2c4k2mqfxrzph0kx25ebapbesrbg 104 32447 321686 177129 2026-05-21T13:00:12Z Øystein Tvede 3938 321686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{b2|inder|lig}} naiv og samtidig skamløst affekteret, dybt ægte med den sterke Følelses hele betagende Magt og pinlig uægte — langt hinsides enhver Blufærdigheds Grænser. En Bog, som man i første Øiebliks Ærgrelse kaster langt fra sig, som man siden i Erindringen om et enkelt genialt Ord, et lykkeligt straalende Billede, atter vil tage for sig, fordybe sig i, maaske ærgre sig over paany {{. . .}} men ikke glemme. {{. . .}} «Nei, du Ira, Kjærligheden er ingen Blomst. Den kan ikke visne og dø paa én Dag. Har den først slaaet Rod, saa har der ud fra denne Rod vokset nye, og atter fra dem skudt nye Rødder ud, og de har Fæste dybt i fugtig og frodig Jord, og skal den dø, saa maa disse Rødder skjæres over en for en, og endnu vil der altid sidde Trevler igjen {{. . .}} Aldrig forvindes helt Kjærlighedens Herjing i Menneskehjertet. Naar den kommer, da er det Livets store Høitidsstund, som ringes ind. Der bliver saa forunderlig stille rundt om dig, en Pinsemorgens Stilhed, og dit Sind brænder i hellig Andagt {{. . .}} Den vil dræbe din Ro og martre din Sjæl. For et eneste Øiekliks Lykke vil der komme tusinde andre Øieblikke, da du vil krampe dig i Smerte, og din Sjæls Pinsel vil blive svare. Og du gaar i de lyse Dage og i de lange Nætter og tror, at nu er du<noinclude> <references/></noinclude> evbjguddl3kqj5od9r2vchtanjdvso8 104 32448 321687 177130 2026-05-21T13:00:34Z Øystein Tvede 3938 321687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>helet, nu er du løst fra den løndomsfulde Magt. Men saa bryder den frem igjen ved et Blik, som streifer dig, ved et Ord, som naar dit Øre, ved en lønlig Tanke, som blusser op i din Hjerne {{. . .}} Hvad hjælper det dig, at din Forstand holder imod, at din Skjønhedssans siger nei! Hun har Magt over dit Sind og eier dine Tanker, og selv ind i Hadet vil du elske — — kun Kjærlighed kan fortrænge Kjærlighed {{. . .}}» Saa sandt og fint og ømt har neppe nogen anden tvveaarig Digter besunget Kjærligheden. Dette er en Lyriker, som ikke lyver. En Entusiast, der træder fast paa Virkelignedens Jord. En mandig moden Følelse, der dunder dybt i rødt, hedt Blod. Den, hvem alle disse smukke Ord og varme Følelser gjælder, er en firtiaarig enøiet Pige, en ensom ukjendt, uforstaaet Ulykkesfugl, men med rigere Sind og større Sjæl end den Verden af Dusinmennesker, som i din dumme Blindhed overser hende. 0g forfatteren tilstaar aabenhjertig, at han ser paa hende som de andre. Han skammer sig over sin Pasion. Og det «Jeg», der elsker — eller rettere sagt lader sig elske — og ellers bærer det elegante Navn Harry Mohr, er en saare mærkværdig ung Mand. Vi faar vide, at han har streifet om, «over Have<noinclude> <references/></noinclude> 4km85x64vx9xsziwt27fchdeb8gku8w 321688 321687 2026-05-21T13:01:37Z Øystein Tvede 3938 321688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>helet, nu er du løst fra den løndomsfulde Magt. Men saa bryder den frem igjen ved et Blik, som streifer dig, ved et Ord, som naar dit Øre, ved en lønlig Tanke, som blusser op i din Hjerne {{. . .}} Hvad hjælper det dig, at din Forstand holder imod, at din Skjønhedssans siger nei! Hun har Magt over dit Sind og eier dine Tanker, og selv ind i Hadet vil du elske — — kun Kjærlighed kan fortrænge Kjærlighed {{. . .}}» Saa sandt og fint og ømt har neppe nogen anden tvveaarig Digter besunget Kjærligheden. Dette er en Lyriker, som ikke lyver. En Entusiast, der træder fast paa Virkelighedens Jord. En mandig moden Følelse, der bunder dybt i rødt, hedt Blod. Den, hvem alle disse smukke Ord og varme Følelser gjælder, er en firtiaarig enøiet Pige, en ensom ukjendt, uforstaaet Ulykkesfugl, men med rigere Sind og større Sjæl end den Verden af Dusinmennesker, som i din dumme Blindhed overser hende. 0g forfatteren tilstaar aabenhjertig, at han ser paa hende som de andre. Han skammer sig over sin Pasion. Og det «Jeg», der elsker — eller rettere sagt lader sig elske — og ellers bærer det elegante Navn Harry Mohr, er en saare mærkværdig ung Mand. Vi faar vide, at han har streifet om, «over Have<noinclude> <references/></noinclude> tlw3uo382ffdj0rss2wy8tqdbedif81 104 32449 321689 177131 2026-05-21T13:02:50Z Øystein Tvede 3938 321689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>og over Verdensdele» forøvrigt uden nærmere Redegjørelse for disse mange Reisers Maal. Nu er han ikke mange Dage over de tyve Aar, og dog mindes han kun med tom Lede hin Tid, da han først «banked paa den Dør, som førte ind til Livet», og nød af fulde Sanser al Verdens Lys og Lykke. Det er saa længe siden. Han er den ledige paa Torvet i en norsk Smaaby; og saa begiver det sig, at han en Dag møder Ira og et halvt Aar efter den Dag bliver hendes Elsker. «Mit Hjerte var tomt og øde for Kjærlighed, og aldrig saa jeg en Kvinde, hvem mine Øine begjærte. Derfor blev hendes Kjærlighed mig kjær, ligesom en Bog vilde være det i en ledig Stund.» Han er i Begyndelsen den naivt forfængelige, glad i sin Kjærlighed, fordi han har fundet et Menneske, der altid er villigt til at høre kam præke om sig selv og beruse sig i sine fjerne lyssky Storhedsdrømme. Han ser lidet at Hende. Han har givet hende nogle Dage af sit Liv, fordi han havde slig Overflod paa Dage. Men aldrig var der faldt ham en Tanke ind om, at hun ogsaa var noget for sig selv, en Sjæl med sin egen Historie, der rummede Oplevelser og Lidenskaber, som imponerer ham, og som han i Grunden havde anseet som et privilegium for sig alene. Det faar han omsider at vide.<noinclude> <references/></noinclude> f9h49gsgz2b518jzcejwhf27h9ch1mi 104 32471 321690 177132 2026-05-21T13:03:15Z Øystein Tvede 3938 321690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{blank linje}} Da vaagner pludselig hans Kjærlighed — «en underlig Følelse, som ikke gav mig Ro, en Sjælens Kvide, som martred mig i Dage og Nætter». Han ser ikke længer hendes mange Aar, det døde Øie, den skarpe Rynke under Næsen. Nu er hendes Øie stort og sort, et Fugleøie, dristigt og glansfuldt, lynsnart i Blikket. Og hendes Mund er rød og frisk, hendes Legeme ungt og lokkende. De faa Sider, der maler hans Kjærlighedsfølelses korte Feberliv, Jalousiens Kvaler, Lidenskabens evindelige angstfulde Kredsen om det ene Billede, den raadløse Flakken afsted som et jaget Vildt i alle meningsløse Indtryks Vold — — er det bedste i Bogen. Det er gamle gode, kjendte Fornemmelser, her kanske en Tone intensere, mere lidelsesfuldt opfattende end vanligt hos unge Lyrikere. Og uden alt dekadent Kunstleri. Ira har intet perverst ved sig. «Den enøiede Pige elskes oftere i Virkeligheden end i Bøgerne,» siger Laura Marholm Hansson. Men Forfatterens Naturstudier var endnu altfor ufuldkomne og fattige til at fylde den chablonmæssige, refererende, analytiske Novelleform. Eller Lyrikeren i ham er bleven kjed af den. Nok er det, at Ira omtrent midtveis i Bogen pludselig forvandles til Symbol. Det er under en Gallucination, at hun først viser sig for ham i sin nye<noinclude> <references/></noinclude> 2af6emcjtpasw5y10w4tex9yeputw7c 321691 321690 2026-05-21T13:04:07Z Øystein Tvede 3938 321691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{blank linje}} Da vaagner pludselig hans Kjærlighed — «en underlig Følelse, som ikke gav mig Ro, en Sjælens Kvide, som martred mig i Dage og Nætter». Han ser ikke længer hendes mange Aar, det døde Øie, den skarpe Rynke under Næsen. Nu er hendes Øie stort og sort, et Fugleøie, dristigt og glansfuldt, lynsnart i Blikket. Og hendes Mund er rød og frisk, hendes Legeme ungt og lokkende. De faa Sider, der maler hans Kjærlighedsfølelses korte Feberliv, Jalousiens Kvaler, Lidenskabens evindelige angstfulde Kredsen om det ene Billede, den raadløse Flakken afsted som et jaget Vildt i alle meningsløse Indtryks Vold — — er det bedste i Bogen. Det er gamle gode, kjendte Fornemmelser, her kanske en Tone intensere, mere lidelsesfuldt opfattende end vanligt hos unge Lyrikere. Og uden alt dekadent Kunstleri. Ira har intet perverst ved sig. «Den enøiede Pige elskes oftere i Virkeligheden end i Bøgerne,» siger Laura Marholm Hansson. Men Forfatterens Naturstudier var endnu altfor ufuldkomne og fattige til at fylde den chablonmæssige, refererende, analytiske Novelleform. Eller Lyrikeren i ham er bleven kjed af den. Nok er det, at Ira omtrent midtveis i Bogen pludselig forvandles til Symbol. Det er under en Hallucination, at hun først viser sig for ham i sin nye<noinclude> <references/></noinclude> 26bx3gupx4lysk4efikpwwx06abf7wb 104 32473 321692 177134 2026-05-21T13:06:05Z Øystein Tvede 3938 321692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{b2|sam|men}} med Kjærligheden. Og det sorte Symbol kræver straks sin lyse Modsætning. Han opdager følgelig en ny Urdrift i sit Indre, Trangen til Lykkens stormende Jubelfølelse, «Glæden over Liv og Ungdom, over Blod med Længsel og Krav {{. . .}} alt det, som saa Verden i tindrende Lys». Og denne Urdrift personificeres i Zita, den stærke Livsfølelses og sunde Sanseligheds Symbol. Paa Side 113 har han helt glemt, at disse to egentlig er levende menneskelige Væsener, udstyrede med en hel Hoben bedaarende Skjønhedsattributer som store slørede Øine o. s. v. — de er nu blot, «modsatte Drifter, som altid fører en heftig Kamp om Magten i min Sjæl, mens jeg nyder dem begge». Nu findes der ogsaa i Bogens anden symbolske Del rige betagende erotiske Stemninger, varme levende Skildringer af de lykkelige Timer, da han fordyber sig i «Glædens Andagt», og farverige Billeder al det sorthaarede Symbol paa Ungdom og Livsfølelse, som han kalder Zita. Men ligesaa ofte klikker hans Kunst, og endnu oftere væmmes man ved den modbydelige Sentimentalitet og det ækle Selvbeføleri, der breder sig ublufærdig paa hver Side. Her har vi imidlertid naaet det Punkt, hvor Forfatteren aabenbarer ''les défauts de ses qualités'', — de er jo den nødvendige Bagside af Talentet. Og for Dybfests Vedkommende vover<noinclude> <references/></noinclude> jt5mmng4nwnxh1gckjlf0en3od365jt 321693 321692 2026-05-21T13:07:20Z Øystein Tvede 3938 321693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{b2|sam|men}} med Kjærligheden. Og det sorte Symbol kræver straks sin lyse Modsætning. Han opdager følgelig en ny Urdrift i sit Indre, Trangen til Lykkens stormende Jubelfølelse, «Glæden over Liv og Ungdom, over Blod med Længsel og Krav {{. . .}} alt det, som saa Verden i tindrende Lys». Og denne Urdrift personificeres i Zita, den stærke Livsfølelses og sunde Sanseligheds Symbol. Paa Side 113 har han helt glemt, at disse to egentlig er levende menneskelige Væsener, udstyrede med en hel Hoben bedaarende Skjønhedsattributer som store slørede Øine o. s. v. — de er nu blot, «modsatte Drifter, som altid fører en heftig Kamp om Magten i min Sjæl, mens jeg nyder dem begge». Nu findes der ogsaa i Bogens anden symbolske Del rige betagende erotiske Stemninger, varme levende Skildringer af de lykkelige Timer, da han fordyber sig i «Glædens Andagt», og farverige Billeder af det sorthaarede Symbol paa Ungdom og Livsfølelse, som han kalder Zita. Men ligesaa ofte klikker hans Kunst, og endnu oftere væmmes man ved den modbydelige Sentimentalitet og det ækle Selvbeføleri, der breder sig ublufærdig paa hver Side. Her har vi imidlertid naaet det Punkt, hvor Forfatteren aabenbarer ''les défauts de ses qualités'', — de er jo den nødvendige Bagside af Talentet. Og for Dybfests Vedkommende vover<noinclude> <references/></noinclude> 6scsl79ihon8se9hzqyafbjlnbntf9e 104 32475 321694 177136 2026-05-21T13:09:03Z Øystein Tvede 3938 321694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>og Vælde {{. . .}}» «Havet er som min Sjæl {{. . .}} ogsaa i den bryder der Bølger {{. . .}}» o. s. v. Det er i alleregentligste Forstand sandt for hans Vedkommende. De Bølger, der strømmer i hans Bøger, brydes altid mod hans eget Sinds Kyster, og den Sol, som beskinner dem, er hans egen Hjernes Farve-Brand og Lysorgier. Og dette hans Sjæls Hav speilede ikke blot Himlens skinnende Herligheder, det rummede ogsaa al Dybets sorte Angst og Gru {{. . .}} Naar en Digter for Alvor mener dette — og intet laa Dybfest fjernere end Ironi — da vil han aabenbare mange uhyggelige Hemmeligheder, der, som al menneskelig Sandhed, er værdifulde for den, som tror, at der endnu kan være meget at lære om Menneskene. Det interessante ved Dybfest, det, der vilde gjøre hans Bøger til dyrebare Dokumenter over moderne Psykologi, selv om de var blottede for kunstnerisk Værd, er netop den Omstændighed, at han er en ren Type paa den uhyre Selvfølelse, der er Sjælen i saa megen moderne Kunst. En Selvfølelse, der hos ham dræber al Forstaaelse og poetisk Menneskelighed og ender i selvfortærende Storhedsvanvid.<noinclude> <references/></noinclude> haghd7b9xkedh60u1duh3ar1v4a4mh7 104 32486 321695 177138 2026-05-21T13:13:04Z Øystein Tvede 3938 321695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{b2|glædebrin|gende}} Zita er givet hende til Modvægt. Og forstummede er alle de aabenhjertig umiddelbare Henrykkelsesudbrud over «Livet, det deilige levende Liv», som «jeg» har saa mange af i «Ira». Det Jeg, vi her lærer at kjende, er en skuffet, træt Ensom, «der en Tid havde været med til at saa ud Proletariatets flade Drømme om et Lykkens Fremtidsland», men hvis hemmeligste Tanker, hvis «Nætters syge Drømme» nu gaar til «det Rige, hvor de Udvalgte er Herrer og al Menneskens Børn deres Slaver». Og denne ensomme Drømmer møder en anden ensom. Hun er halvgammel: «hendes Hud er brunlig og uden Friskhed, Munden skjæmmes af uregelmæssige Tænder, og Næsen bøier sig lidt opad — men under den lave brede Pande lyser et sælsomt Øiepar». Hvorfor sælsomt? Jo, i de Øine laa der «noget utæmmet, noget af Vilddyrets gnistrende Glød {{. . .}} og noget uhyggeligt og sygt som den blaa Flamme, der i lumre mørke Nætter under tiden viser sig paa Dødningegrave.» Disse to har mødtes tilfældig engang. Dagen efter deres Møde reiser han og er borte et Aar. Men i den lange Tid gaar Breve frem og tilbage mellem dem. Og med hvert nyt Ord, han faar fra hende, glemmer han mer og mer hendes {{b1|fra|stødende}}<noinclude> <references/></noinclude> ii45eipi6su9y3dwqar1z3cjqyhhyhr 104 32487 321696 177139 2026-05-21T13:14:11Z Øystein Tvede 3938 321696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{b2|fra|stødende}} Ydre, — kun de underlige Øine lyser sterkere og sterkere, dragende, lokkende {{. . .}} Saa reiser han hjem til Norge fra «den store By» (d. e. Paris). «Han mødte atter de Kvinder, der havde en Plads i hans Hjerte — ikke fordi han elskede dem, men fordi han søgte dem i de Stunder, da han ikke magted at bære Livet alene.(!) Og de var lykkelige ved at faa sige ham de Ord, de troede kunde hele hans Sind.(!)» Hans Breve bliver sjeldnere og sjeldnere. Og hun begynder at føle «det forfængelige i sit Haab, det altid vigende i sine Drømme». Men ogsaa hun kommer ud under en lysere Himmel og faar nye Mennesker at se, der gav Tanken andre Veie. Nu bliver han bange. I det Øieblik han holder paa at tabe hende, vaagner hele hans umaadelige Forfængelighed (d. e. Kjærlighed). Nu maa kan vinde hende. «Det gaar jo paa Æren løs.» Han skriver og tilstaar hende sin Kjærlighed og faar ikke Svar. Saa gaar atter et Aar. Da skriver hun pludselig til ham. Og han svarer, at hun snart vil faa ham at se. Dette deres andet Møde er en med stor Kunst udført Uhyggestemning, et Billede ag onde Lidenskabers og syge Drifters Oprør, indrammet af hylende Storm og Uveir — de løsladte Naturaanders Sang.<noinclude> <references/></noinclude> maft8x4rypghxecof8ibru0aml9iulo 104 32488 321697 177141 2026-05-21T13:15:13Z Øystein Tvede 3938 321697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{blank linje}} Nu kommer et langt Intermezzo med hendes Historie, der fortælles i nogle Breve vekslede mellem «jeg» og en Ven, som er ansat ved et Sindssygeasyl. Hun er bleven gal. Vi faar vide, at hun lever i de skrækkeligste Forhold i sit Hjem. Moderen er et frygteligt Menneske med «et Par vanvittige Øine, der lyser grønt som Fosfor i Natten». Og der er stadige voldsomme Scener mellem hende og Datteren. Under et af disse Sammenstød har denne kastet sig ud fra tredie Etage. Og saa bringes hun paa Galehuset. Nu — Tiden gaar. Hun bliver frisk, og en Dag mødes de paany. Den stille underlige Kamp mellem dem, hvor Seiren stadig har vippet fra den ene Side til den anden, begyvnder at nærme sig sin Afslutning. Hun eier den store alt betvingende Lidenskab, der lader hende i hans Fantasi vokse op til «en umaadelig Hetære, en Himmelens Houri med evigt Begjær». Han husker hendes svage bønlige Breve, han husker deres første Møde og hendes første Bøn om Kjærlighed. Han ser hende ligge i Vanvid, og da Vanviddets Ord jog ham ud af Værelset; og han ser hende paa Knæ foran sig i Bøn til Gud {{. . .}} Han føler det, for hver ny Gang han ser hende, tydeligere, at hun vil vinde. Der kommer en Angst over ham for det, der skal komme. Og hans Frygt staar ud i Undren over,<noinclude> <references/></noinclude> 81bdk19ygku7q8a1grkf31qgsea4mh4 104 32489 321698 177142 2026-05-21T13:16:46Z Øystein Tvede 3938 321698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>«hvordan han vilde bære det onde, hvordan han, naar han ved hendes sterke Vilje(!) var bragt til at synde mod sig selv, mod en anden, hvordan han da vilde føle det, — om det vilde gribe ham som en Ulykke, saare ham som en Nedværdigelse, om det vilde gjøre ham til et andet daarligere Menneske end før». «Han drømmer sig ind i en Verden fuld af Skygge og Ro, hvor det glimted i unge Pigeøine, men hvor de sænkede Blikket, naar en Mand vilde fange det, hvor de rødmede blygt, naar en dristig Mand tog en Kvindehaand i sin. En midnatsstille Verden, hvor Menneskene gled hen som Lygtemænd gjennem Mørke, en Verden uden Dagens Liv, med Ensomhedens sære Lyd, Lyd som Bladfald i Høstnætter, med en sortblaa Himmelhvælving, hvor Stjerner tindrer som længtende Kvindeøine, og hvor Maanen kaster sit dødningehvide Lys hen over Tage og fjerne Tinder, en lydløs Verden, hvor kun Øiekast er Tale; og Hænders tause Tryk». {{. . .}} For at vaagne til «den store Stund» — Forfatterens YndlingsUdtryk — da hun skal overvinde ham {{. . .}} Det er en sort Uveirsnat paa en steil nøgen Holme ude i det aabne Hav. Stormen farer med en hæs monoton Lyd over Huset, der virked paa Sindene som Feber. Der blev<noinclude> <references/></noinclude> 2hzcjojffxbopbwr5e346pg090nu5oe 104 32490 321699 177143 2026-05-21T13:17:19Z Øystein Tvede 3938 321699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>noget rastløst dirrende over dem, der kom en uendelig Sensibilitet over dem, saa de syntes at se hverandres lønligste Tanker fare som Lyn-Bølger gjennem Rummet {{. . .}} og alt overdøvende lød den sære mægtige Sus fra det strømmende Hav {{. . .}} Han hvisked en Bøn til Verdens Gud, en funklende Kydskhedsbøn, der kunde tvætte en Sjæl: du, som eier al Himmelens og Jorderigs Renhed &mdash; &mdash; Da saa han bag de vaade Ruder hendes Øine stirre paa sig, og bag det vaade Glas lyste hendes Øine som grønne Gløder, og hendes Ansigt var sort og grønt som irret Kobber. Skjønt han havde ventet hende, var det dog, som en Angst greb ham. Det var, ligesom et af de Nattens Syn stod for ham, der bragte Bud fra Døde. Sagte aabned kan Vinduet. — Kommer du? hvisker hun og griber hans Haand. — Ja, ja, hvisker han tilbage. — Kommer du, kommer du? — Ja, ja — jeg kommer. Og gjennem Stormen og Regnen følger han hende som draget i en Lænke. Han ved ei, hvor Veien gaar. Der er ingen Tid til at tænke. Han vilde have fulgt hende, om det var et Flammehav, hun ledte ham imod.<noinclude> <references/></noinclude> od6igq3w953qgwn8rf3obs3oh7nvndx 104 32491 321700 177144 2026-05-21T13:18:18Z Øystein Tvede 3938 321700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{blank linje}} Og langt om længe faar han Øie paa noget sort, et Hul i Fjeldvæggen, der synes at vide sig ud til en Hule. Det er kun nogle faa Fod fra den hvide Brænding. Tang og Tare ligger der sort og skinnende, Muslinger knuses under deres Fødder; hans Fod glider, han har traadt paa en Søstjerne. Han glider nok engang, og han føler Manæternes slimede Masse under sig. Og Stormen og Havet staar paa med umaadelig Vælde &mdash; &mdash; &mdash; Stormen herjede sterkt som før. Havet sugede sig opover Land i rastløs Vaande, og Natten hvælvede sig tyk og mørk. Men det var, som al denne imægtige Lyd i den store Høitidsstund blev til brusende Orgeltoner, til en alvorstung Salme, en Salme Bunget at en troende Menneskehed: <center> {| |<poem><small> Tro du paa Lyset, tro du paa Mørket! én Tro er evig: Kjærlighedens. </small></poem> |} </center> <center>* * *</center> Nan tilgive denne, maaske vel omstændelige Gjennemgaaelse af Arne Dybfests betydeligste Arbeide. Men «En Ensom» er til Dato vor Litteraturs eneste ægte Fremkringelse i den dekadente Genre, som der i den sidste Tid er produceret en<noinclude> <references/></noinclude> fbe21no8exkgs4pbls0n5rjctt0mb5k 321701 321700 2026-05-21T13:19:20Z Øystein Tvede 3938 321701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{blank linje}} Og langt om længe faar han Øie paa noget sort, et Hul i Fjeldvæggen, der synes at vide sig ud til en Hule. Det er kun nogle faa Fod fra den hvide Brænding. Tang og Tare ligger der sort og skinnende, Muslinger knuses under deres Fødder; hans Fod glider, han har traadt paa en Søstjerne. Han glider nok engang, og han føler Manæternes slimede Masse under sig. Og Stormen og Havet staar paa med umaadelig Vælde &mdash; &mdash; &mdash; Stormen herjede sterkt som før. Havet sugede sig opover Land i rastløs Vaande, og Natten hvælvede sig tyk og mørk. Men det var, som al denne imægtige Lyd i den store Høitidsstund blev til brusende Orgeltoner, til en alvorstung Salme, en Salme Bunget at en troende Menneskehed: <center> {| |<poem><small> Tro du paa Lyset, tro du paa Mørket! én Tro er evig: Kjærlighedens. </small></poem> |} </center> <center>* * *</center> Nan tilgive denne, maaske vel omstændelige Gjennemgaaelse af Arne Dybfests betydeligste Arbeide. Men «En Ensom» er til Dato vor Litteraturs eneste ægte Frembringelse i den dekadente Genre, som der i den sidste Tid er produceret en<noinclude> <references/></noinclude> f3z9fdn7fjslssnhca3s8idl9byr2wf 104 32492 321702 177145 2026-05-21T13:20:58Z Øystein Tvede 3938 321702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>slig Mængde Snak om. Man maa nemlig ikke tro, at alene Slaphed og Følelsesmathed og klog koldblodig Beregning kan skabe nogensomhelst Art af Kunst. Nei, den sande, virkelig kaldede Kunstner er altid en brændende Flamme — han være nu en flakkende Lygtemand, der nærer sig af Forraadnelsens Dunster og fører ud i Mørket, eller en herlig skinnende Stjerne, som viser Slegten Vei. Arne Dybfest {{sp|va|r}} Dekadent, var det af Blod og Gemyt. Han havde Dekadentens sygeligt vaagne og kræsne Sanser. Der findes i hans to større Noveller en hel Del vidunderlig rigt og fantasifuldt opfattede Bevidsthedsindtryk, formede i Ord med en hallucinerende Magt og Klarhed, der kun er naaet af slige Sansningens Analytikere som J. P. Jacobsen og Edgar Poe. Men særlig værdifuld for Forstaaelsen af hans kunstneriske Evner og Naturanlæg er den overordentlig talentfulde Studie «Den første Dag», der afslutter «To Noveller».<ref>Ved sin Død efterlod Dybfest sig et halvfærdigt Udkast til en Kristiania-Roman, Et Kapitel af denne findes offentliggjort i Ugebladet ''Tidssignaler'' No. 37, 19. Okt. 1895.</ref> Det er en Skildring at en ungdommelig Forbryders første Indtryk af Fængselslivet, udført med en lidelsesfuldt intens Sandhed, der minder om de store Russeres Kunst. Den lille Skisse er et Mesterværk af fantasifuld beskrivende Evne.<noinclude> <references/></noinclude> sw9wh7dgsz83ixbgtsfe5pupsxpvcl8 104 32493 321703 177146 2026-05-21T13:21:55Z Øystein Tvede 3938 321703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>Men alligevel grumses det Billede af et Menneskes ydmyge Underkastelse under en overmægtig Skjæbne, som en russisk Digter vilde, forstaaet at give, her af Dekadentens forfængelige Selvbevidsthed, der stikker sit lille bifaldslystne Komediantfjæs op af hver Linje. Men — forstyrrende eller forklarende — saa var Dekadencens Kjendetegn: det sygeligt følsomme, det sygeligt forfængelige, Sjælen i Dybfests Talent. I Sammenligning med ham gjør Hamsuns bizarre Paradox-Kunst et Indtryk af struttende sundned, og Vilhelm Krags dekadent anløbne Jeg-Poesi bliver den grønneste Uskyld og Friskhed. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 302lckc6y5jkl2sct8uvf58yon7mxrh 321704 321703 2026-05-21T13:22:42Z Øystein Tvede 3938 321704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>Men alligevel grumses det Billede af et Menneskes ydmyge Underkastelse under en overmægtig Skjæbne, som en russisk Digter vilde, forstaaet at give, her af Dekadentens forfængelige Selvbevidsthed, der stikker sit lille bifaldslystne Komediantfjæs op af hver Linje. Men — forstyrrende eller forklarende — saa var Dekadencens Kjendetegn: det sygeligt følsomme, det sygeligt forfængelige, Sjælen i Dybfests Talent. I Sammenligning med ham gjør Hamsuns bizarre Paradox-Kunst et Indtryk af struttende sundhed, og Vilhelm Krags dekadent anløbne Jeg-Poesi bliver den grønneste Uskyld og Friskhed. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> nr02ug5wly0xdtwcje4m95swgbcehlz 4 48116 321738 319366 2026-05-21T20:16:15Z Øystein Tvede 3938 /* 2026 */ 321738 wikitext text/x-wiki {{Wikitopp | tittel=Nye tekster | seksjon= | forrige=← [[Wikikilden:Indeks]] | neste= | snarvei= | noter=Dette er et arkiv over nye tekster som er lagt inn på Wikikilden. Legg samtidig inn teksten i [[Mal:Nye tekster]], slik at den vises på forsiden. }} == 2026 == === Mai === {{ny tekst|Ung Kjærlighed|Paul Bourget|1899}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} === April === {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} === Mars === {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} === Februar === {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} {{ny tekst|Smaabilleder af Folkelivet|Harald Meltzer|1862}} {{ny tekst|Den græske Tragoedie|Frederik Moltke Bugge|1849}} {{ny tekst|Dødsdiamanten|Max Mauser|1932}} === Januar === {{ny tekst|Horla|Guy de Maupassant|1918}} {{ny tekst|Sult|Knut Hamsun|1890}} {{ny tekst|Don Juans skjønneste Kjærlighed|Jules Barbey d'Aurevilly|1893}} {{ny tekst|Skafottets Hemmelighed|Auguste de Villiers de l'Isle-Adam|1883}} {{ny tekst|Amok|Stefan Zweig|1928}} == 2025 == === Desember === {{ny tekst|Taifun|Joseph Conrad|1930}} {{ny tekst|Skatten paa Sjørøverøen|Robert Louis Stevenson|1928}} {{ny tekst|Steen Steensen Blicher|Sigrid Undset|1957}} {{ny tekst|Palmyra|Maurits Hansen|1856}} {{ny tekst|En dødsdømts siste dag 18..|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Krotkaja|Fjodor Dostojevskij|1885}} {{ny tekst|Skisser fra fjeldbygden|Helene Lassen|1899}} {{ny tekst|Knut Veum|Jacob B. Bull|1910}} {{ny tekst|En julesang|Charles Dickens|1934}} {{ny tekst|Madame Telliers hus|Guy de Maupassant|1900}} === November === {{ny tekst|Jutulskaret|Jacob B. Bull|1909}} {{ny tekst|Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger/1|Maurits Hansen|1855}} {{ny tekst|Den forsvundne pølsemaker|Rocambole Pedersen|1919}} ===Oktober=== {{ny tekst|Othar af Bretagne|Maurits Hansen|år=1819/1855}} {{ny tekst|Levende og døde|Nils Collett Vogt|1922}} {{ny tekst|Jakob Harvis, spilleren|Øvre Richter Frich|1928}} {{ny tekst|Berit Ursin|Regine Normann|1917}} {{ny tekst|Halvkunstnere|Øvre Richter Frich|1925}} {{ny tekst|Eline Vangen|Jacob B. Bull|1906}} {{ny tekst|Østerdalskongen|Jacob B. Bull|1907}} {{ny tekst|Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde|Rudolf Muus|1914}} ===September=== {{ny tekst|Peter van Heeren har faat blod paa tand|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Theodors Dagbog|Maurits Hansen|år=1820/1855}} {{ny tekst|Blaafjeld|Jacob B. Bull|1914}} {{ny tekst|Aar og dag|Sven Elvestad|1913}} {{ny tekst|Ungdom. Digte|Sigrid Undset|1910}} {{ny tekst|Keadan eller Klosterruinen|Maurits Hansen|år=1825/1855}} {{ny tekst|Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen|Hanna Winsnes|1845}} {{ny tekst|Erindringer fra et dikterhjem|Erik Lie|1928}} {{ny tekst|Strenglege|Henrik Winter-Hjelm|1850}} {{ny tekst|Ein Soge-Bundel|Hans Ross|1869}} {{ny tekst|Norske Viser og Stev i Folkesproget|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Ephemerer|Andreas Munch|1836}} {{ny tekst|Vi børn|Dikken Zwilgmeyer|1890}} ===August=== {{ny tekst|Throndhjems Mysterier|Christian Monsen|1856}} {{ny tekst|Hunden fra Baskerville|Arthur Conan Doyle|1911}} {{ny tekst|Storegut|A. O. Vinje|1868}} {{ny tekst|Om de classiske Studiers Betydning for den høiere Almeendannelse|M. J. Monrad|1891}} {{ny tekst|Bergens Mysterier|Bernhard Roggen|1845}} {{ny tekst|Av dr. Watsons optegnelser|Arthur Conan Doyle|1941}} {{ny tekst|Samlede Værker (Kielland)/1|Alexander Kielland|1907}} {{ny tekst|På Sct. Jørgen|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Lauvduskar I. II||1868|forfatter=Det norske Samlaget}} ===Juli=== {{ny tekst|Mange slags kunst|Hans E. Kinck|1921}} {{ny tekst|Italienere|Hans E. Kinck|1904}} {{ny tekst|Mennesker og Dyr|Alexander Kielland|1891}} {{ny tekst|Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg|Ludvig Daae|1884}} {{ny tekst|Professor Hieronimus|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Arbeidsfolk|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|To noveller|Arne Dybfest|1892}} {{ny tekst|Det vilde kor|Knut Hamsun|1904}} {{ny tekst|Den Fremsynte|Jonas Lie|1870}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 1|Charles Dickens|1936/62}} {{ny tekst|Dyre Rein|Jonas Lie|1896}} {{ny tekst|Hermann og Dorothea|Johann Wolfgang von Goethe|1903}} {{ny tekst|Hr. Arnes Penge|Selma Lagerlöf|1904}} ===Juni=== {{ny tekst|En penneknegt|Hans E. Kinck|1911}} {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} ===Mai=== {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} ===April=== {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} {{ny tekst|Sagaen om Ravnkel Frøisgode|Alexander Bugge|1901}} {{ny tekst|Kornet Ramus og Løitnant Bruse|Ole Andreas Øverland|1902}} {{ny tekst|I Heimegrendi|Ivar Kleiven|1908}} ===Mars=== {{ny tekst|Rikka Gan|Ragnhild Jølsen|1904}} {{ny tekst|Ve's Mor|Ragnhild Jølsen|1903}} {{ny tekst|Stammens røst|Hans E. Kinck|1919}} {{ny tekst|Ole Høilands Penge|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Storkarer|Hans Aanrud|1901}} {{ny tekst|Statholderen i Judæa og andre noveller|Anatole France|1920}} ===Februar=== {{ny tekst|Adolphe|Benjamin Constant|1894}} {{ny tekst|Sylvestre Bonnards forbrydelse|Anatole France|1891}} {{ny tekst|Thaïs|Anatole France|1915}} {{ny tekst|Vertshuset Dronning Gåsefot|Anatole France|1934}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Bovary|Gustave Flaubert|1951}} {{ny tekst|Odysseen|Homer|1922}} ==2024== ===Desember=== {{ny tekst|Bakkantinderne|Evripides|1928}} {{ny tekst|Norske Rigs-Registranter/1|tittel=Norske Rigs-Registranter, Første Bind|forfatter=–|år=1861}} ===November=== {{ny tekst|I gamle Daagaa|Ivar Kleiven|1908}} {{ny tekst|Steder og folk|Hans E. Kinck|1924}} ===Oktober=== {{ny tekst|Akershusregisteret af 1622|Gunnar Tank|1916}} ===September=== {{ny tekst|Spanske høstdøgn|Hans E. Kinck|1912}} ===August=== {{ny tekst|Iliaden|Homer|1920}} {{ny tekst|Ordbog over det norske Folkesprog|Ivar Aasen|1850}} {{ny tekst|Det norske rigsraad|Yngvar Nielsen|1880}} {{ny tekst|Trediepresten Ole Andreas Thulesius|Ole Andreas Øverland|1902}} ===Mai=== {{ny tekst|Min vens bok|Anatole France|1922}} ===Januar=== {{ny tekst|Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848|Gunder Paulsen|1872}} {{ny tekst|Til undersøkelsen av lappiske stedsnavn|Konrad Nielsen|1920}} {{ny tekst|Omkring Degas|Paul Valéry|1938}} ==2023== ===Desember=== {{ny tekst|Fremmede Forfattere|Nils Kjær|1895}} ===Oktober=== {{ny tekst|Om Bygnings-Skikken paa Landet i Norge|Eilert Sundt|1861}} ===September=== {{ny tekst|Om Magnus Heinessøn|Ludvig Daae|1869}} ==2022== ===Desember=== {{ny tekst|Biskop Peder Herslebs Embedsskrivelser til Akershus Stifts Gejstlighed|Andreas Faye|1865}} ===Oktober=== {{ny tekst|De norske Klostres Historie i Middelalderen|Christian C. A. Lange|1856}} ===August=== {{ny tekst|Den norske Kirkes Historie under Katholicismen|Rudolf Keyser|år=1856–58}} ===Juli=== {{ny tekst|Ny Hungrvekja|Jan Prahl|1858}} ===Mai=== {{ny tekst|Leo Tolstoi, Ruslands digter-profet|Chr. Collin|1920}} ===Januar=== {{ny tekst|Flyvefisken|Øvre Richter Frich|1914}} ==2021== ===Desember=== {{ny tekst|I Sølvlandets Nat|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Den Gyldne Pest|Øvre Richter Frich|1914}} {{ny tekst|De Sorte Gribbe|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom II|Johan P. Sand|1872}} ===November=== {{ny tekst|Guldaaren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat (1706–37)|Ludvig Daae|1858}} {{ny tekst|Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814|Ludvig Daae|1863}} === Oktober === {{ny tekst|Segner fraa Bygdom IV|Hallvard Bergh|1879}} ===September=== {{ny tekst|André fra Kautokejno|Laura Kieler|1879}} {{ny tekst|Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede|Ludvig Daae|1864}} {{ny tekst|Søgnir fraa Hallingdal|Johan Eberhard Nielsen|1868}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom I||1871|forfatter=–}} ===Juli=== {{ny tekst|Krigen nordenfjelds 1564|Ludvig Daae|1872}} ===Juni=== {{ny tekst|En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros|Ludvig Daae|1897}} ===April=== {{ny tekst|Af Sagnet og Historien|Ole Andreas Øverland|1897}} {{ny tekst|Kondoren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid|Ludvig Daae|1880}} ===Mars=== {{ny tekst|Norges Helgener|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Fra en svunden tid|Ole Andreas Øverland|1888}} ===Februar=== {{ny tekst|Norske Bygdesagn, Anden Samling|Ludvig Daae|1872}} {{ny tekst|Norske Bygdesagn|Ludvig Daae|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre|Ludvig Daae|1875}} ==2020== ===November=== {{ny tekst|Biskop Karl II af Hamar|Ludvig Daae|1905}} {{ny tekst|Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov|Ludvig Aubert|1864}} ===Oktober=== {{ny tekst|Levninger af norsk Oldlitteratur, nylig opdagede i det norske Rigsarkiv|P. A. Munch|1847}} ===September=== {{ny tekst|Grundtrækkene i den ældste norske proces|Ebbe Hertzberg|1874}} ===August=== {{ny tekst|De Knyttede Næver|Øvre Richter Frich|1911}} ===Juli=== {{ny tekst|Kong Christian Frederiks dagbok fra hans ophold i Norge i 1814|Christian Fredrik|1814}} ===Mai=== {{ny tekst|Om foreløbige retsmidler i den gamle norske rettergang|Fredrik Brandt|1862}} {{ny tekst|Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret|Ludvig Aubert|1872}} ===Mars=== {{ny tekst|Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom|Ludvig Aubert|1883}} ===Januar=== {{ny tekst|Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods|Ludvig Daae|1895}} ==2019== ===Oktober=== {{ny tekst|Skiptvet herred 1814–1914|Anton Olsen Skipperud|1916}} {{ny tekst|Forelæsninger over den norske Retshistorie|Frederik Brandt|år=1880–1883}} {{ny tekst|Karl Marx og Friedrich Engels indtil 1848|Valborg Sønstevold|1920}} ===September=== {{ny tekst|Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab|Christopher Andreas Holmboe|1866}} {{ny tekst|Armenia og armenierne|Bodil Biørn|1944}} ===August=== {{ny tekst|K. M. A. Kvartalshilsen, Vol. 1. Nr. 2.||1908|forfatter=&nbsp;}} {{ny tekst|Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604||1604|forfatter=&nbsp;}} ===Mars=== {{ny tekst|Bidrag til den katholske Reaktions Historie i Norge i Christian IV’s Tid|Ludvig Daae|1895}} ===Februar=== {{ny tekst|Lappiske Eventyr og Folkesagn|Jens Andreas Friis|1871}} ===Januar=== {{ny tekst|Det kommunistiske manifest (1919)|tittel=Det kommunistiske manifest|forfatter=[[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] og [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]]|3=1919}} {{ny tekst|Haustbragd|Marthine Emilie Strømme|1930}} ==2018== ===November=== {{ny tekst|Lov om reindriften av 12. mai 1933||1935|forfatter=&nbsp;}} ===April=== {{ny tekst|Sophus Bugge (Moltke Moe)|Moltke Moe|1902|tittel=Sophus Bugge}} {{ny tekst|Storhetstid|Hans E. Kinck|1922}} {{ny tekst|Den Bergenske Biskop Arnes Bibliothek|Gustav Storm|1880}} ==2017== ===November=== {{ny tekst|Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet|Ludvig Aubert|1870}} ===Oktober=== {{ny tekst|Statsraad Birch-Reichenwald|Fredrik Brandt|1861}} ===August=== {{ny tekst|Oplysninger om det pavelige Archiv og dets Indhold|Peter Andreas Munch|1860}} ===Juli=== {{ny tekst|En nationalskald|Hans E. Kinck|1906}} {{ny tekst|Den norske Presses Udvikling i det 19de Aarhundrede|Hjalmar Christensen|1905}} ===Juni=== {{ny tekst|En hovmodig digter|Hans E. Kinck|1916}} {{ny tekst|Mit reisefølge|Hans E. Kinck|1901}} ===Mai=== {{ny tekst|Til retsvidenskabens metode|Francis Hagerup|1888}} ===April=== {{ny tekst|Torkel Halvorsen Aschehoug|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Bernhard Getz|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Om J. E. Sars's Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»|Ludvig Daae|1882}} {{ny tekst|Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd|Husmannskommisjonen|1852|forfatter=[[w:Husmannskommisjonen|Husmannskommisjonen]]}} {{ny tekst|Blik ud i Philosophiens Fremtid|Marcus Jacob Monrad|1896}} ===Januar=== {{ny tekst|Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold|Hans Christian Petersen|1836|tittel=Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod H. E. Statsminister Løvenskiold}} ==2016== ===April=== {{ny tekst|Protest og Exceptions-Skrift for Hans Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold i den mod ham anlagte Rigsretssag|Hans Christian Petersen|1836}} ==2013== ===September=== {{ny tekst|Martyra|Rasmus Olai Steinsvik|1892}} {{ny tekst|Fram over Polhavet|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Paa ski over Grønland|Fridtjof Nansen|1890}} {{ny tekst|De fortaptes hus|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Hvorledes Dr. Wrangel kom|Stein Riverton|1939}} {{ny tekst|Det store nashornet|Rasmus Løland|1901}} {{ny tekst|Moglunten|Ingvald Forsberg|1919}} {{ny tekst|Sydpolen|Roald Amundsen|1912}} {{ny tekst|Guttedager|Bernt Lie|1905}} {{ny tekst|Storhertuginnen av Speilsalen|Stein Riverton|1931}} {{ny tekst|Svend Bidevind|Bernt Lie|1911}} {{ny tekst|Friluftsliv|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Sorte Ørn|Bernt Lie|1950}} {{ny tekst|Morderen fra mørket|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter|Gustav Storm|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Kriton|O. P. Monrad|1883}} {{ny tekst|Det oldnorske Verbum|Christopher Andreas Holmboe|1848|tittel=Det oldnorske Verbum, oplyst ved Sammenligning med Sanskrit og andre Sprog af samme Æt}} {{ny tekst|Huldren (Kinck)|Hans E. Kinck|1892|tittel=Huldren}} ==2012== ===November=== {{ny tekst|Sendebrev til de Herrer Repræsentantere ved 12te ordentlige Storting|Nils Joachim Christian Vibe Stockfleth|1848}} {{ny tekst|Garman og Worse|Alexander Kielland|1880}} ===Oktober=== {{ny tekst|Forsvarssagen|Alexander Kielland|1890}} {{ny tekst|Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler|Anton Christian Bang|1879}} {{ny tekst|Tre Smaastykker for Scenen|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Renæssanse-mennesker|Hans E. Kinck|1916}} ===September=== {{ny tekst|Christian Science: Gjenfødelsen|Bicknell Young|1915}} {{ny tekst|A. M. Schweigaard (Bjørnson)|Bjørnstjerne Bjørnson|1870|tittel=A. M. Schweigaard}} {{ny tekst|Morgenbladet/1840/306||1840|tittel=Morgenbladet 2. nov. 1840|forfatter=forskjellige}} ===August=== {{ny tekst|Professor Lochmanns Tale ved Immatrikuleringen den 2den Septbr.|Ernst Ferdinand Lochmann|1874}} {{ny tekst|En norsk mor|Chr. Collin|1901}} {{ny tekst|Nationalforskeren P. A. Munch|Chr. Brinchmann|1910}} ===Juli=== {{ny tekst|Imod Pastor Kristensens Kristusfornægtelse|Kristofer Janson|1894}} {{ny tekst|Reisebilleder og Digte|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen|Hans Jæger|1888}} {{ny tekst|Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss|Ludvig Daae|1885}} {{ny tekst|Breve Chronicon Ringsagerense|forfatter=forskjellige|år=ca. 1600–1700}} {{ny tekst|Nye Novelletter|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Norges gamle Love||forfatter=[[Forfatter:Rudolf Keyser|R. Keyser]] og [[Forfatter:P. A. Munch|P. A. Munch]]|1846}} {{ny tekst|Keilhaus opdagelse af Jotunhejmen|Ernst Sars|1872}} {{ny tekst|En bestigelse af Galdhöpiggen|Jonas Nicolai Prahm|1868}} {{ny tekst|Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen|Johan Fritzner|1871}} ===Juni=== {{ny tekst|Heimskringlam|Sigbjørn Obstfelder|1889}} {{ny tekst|Else|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|Norges Dæmring (Welhaven){{!}}Norges Dæmring|Johan Sebastian Welhaven|1834}} {{ny tekst|Vor nasjonale Skam|Arne Garborg|1881}} {{ny tekst|Anmeldelse af Ivar Aasens og C. A. Holmboes Sprogarbejder|P. A. Munch|1850}} {{ny tekst|Digte (Obstfelder){{!}}Digte|Sigbjørn Obstfelder|1893}} {{ny tekst|Sanskrit og Oldnorsk|Christopher Andreas Holmboe‎|1846}} {{ny tekst|Krøniken om Hr. Villum|Vilhelm Krag|1913}} {{ny tekst|Anmeldelse af Lange’s og Unger’s „Diplomatarium Norvegicum“|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Symra|Ivar Aasen|1863}} {{ny tekst|Kong Christiern den Førstes norske Historie|Ludvig Daae|1879}} ===Mai=== {{ny tekst|Om Pronomen relativum|Christopher Andreas Holmboe‎|1850}} {{ny tekst|Eskimoliv|Fridtjof Nansen|1881}} {{ny tekst|Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen|P. A. Munch|1848}} ===April=== {{ny tekst|Billeder fra Bergenskysten|Johan Sebastian Welhaven|1842}} {{ny tekst|Vitaliebrødrenes Plyndretog til Bergen i 1393|Gustav Storm|1898}} {{ny tekst|Vasdrag og Skovmarker|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|En Jægers Erindringer|Bernhard Herre|1850}} ===Mars=== {{ny tekst|Ogsaa et Forslag til Lettelse af Arbejdet i vore Skoler|Knud Knudsen|1860}} {{ny tekst|Om tilnærmelse mellem Norsk, Dansk og Svensk|Knud Knudsen|1866}} {{ny tekst|Norsk Sprogreformation|P. A. Munch|1832}} {{ny tekst|Om en norsk Ordbog|Christopher Andreas Holmboe|1844}} ===Februar=== {{ny tekst|Svar til en kjölig svensk Unionsvän|Bredo Morgenstierne|1892}} {{ny tekst|Om Amund Sigurdssøn Bolt og Urolighederne i det sydlige Norge 1436–38|Gustav Storm|1892}} {{ny tekst|Fra det mørke Fastland|Arne Garborg|1893}} {{ny tekst|Vestlandsviser|Vilhelm Krag|1898}} ===Januar=== {{ny tekst|Felles trygghet - felles ansvar||2010}} {{ny tekst|Om Schweigaard|Aasmund Olavsson Vinje|1870}} {{ny tekst|Bidrag til Norges Historie i Aarene 1434–1442|Ludvig Daae|1875}} {{ny tekst|Åpen trusselvurdering 2012||2012}} {{ny tekst|Populær-videnskabelige Foredrag|Sophus Bugge|1907}} ==2011== ===Desember=== {{ny tekst|Ervingen|Ivar Aasen|1855}} ===November=== {{ny tekst|Æventyri paa vandring|Moltke Moe|1895}} {{ny tekst|Digte (Krag)|Vilhelm Krag|1894}} {{ny tekst|Cantate ved det norske Universitets Halvhundredaarsfest den 2den September 1861|Johan Sebastian Welhaven|1861}} 0eni9yubdmx71cib3x4442ztj2f87k4 102 99273 321737 317489 2026-05-21T20:04:30Z Øystein Tvede 3938 321737 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Hans |etternavn = Aanrud |beskrivelse = Norsk forfatter }} ==Tekster== * [[Storkarer]] (1901) * [[Hanen]] {{Indeks|Aanrud - Hanen.djvu}} (1906) ==Om Krag== [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]]: ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) {{PD-old}} cdscijy9cfv5hy7sc4piqb9iea0ijms 106 102491 321713 284209 2026-05-21T13:54:16Z Johshh 5303 321713 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Betragtning over Verdens Daarlighed]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Hans Nielsen Hauge|Hans Nielsen Hauge]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1796 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist from=7 7=3 to=80/> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Betragtning over Verdens Daarlighed.djvu/18}} }} msz7d49srlru0t011l2x2tszi4gkzhi 106 135807 321733 318328 2026-05-21T14:46:57Z Johshh 5303 321733 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Pollyanna]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Eleanor H. Porter|Eleanor H. Porter]] |Oversetter=[[Forfatter:Ingeborg von der Lippe Konow|Ingeborg von der Lippe Konow]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaard |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1914 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=31 kapittel }} 3di1pdss36qotc3bowfafiw29skps9y 0 136193 321872 320899 2026-05-22T00:59:10Z Øystein Tvede 3938 321872 wikitext text/x-wiki <pages index="Platon Gjestebodet.pdf" next="[[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]] * [[Gjestebodet Tekst|Gjestebodet]] * [[Gjestebodet Namn|Namn]] * [[Gjestebodet Andre opplysningar|Andre opplysningar]] }} [[File:Alte Nationalgalerie-Feuerbach-Das Gastmahl (Nach Platon). Zweite Fassung DSC8252.jpg|600px|center]] [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Tekster fra 1939]] pw9o6z7q0562drs0zkk7rdjqd3srbph 102 136933 321735 320253 2026-05-21T20:02:06Z Øystein Tvede 3938 321735 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Om Finne=== [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]]: ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) 2hqjhrs8e5d475a3xu1lvhlq5t4zr40 102 136934 321736 320254 2026-05-21T20:02:56Z Øystein Tvede 3938 321736 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Om Madsen=== [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]]: ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) 2nq61e69fg83yn5o57bafwe52etrjcp 104 137277 321670 321200 2026-05-21T12:15:09Z Øystein Tvede 3938 321670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under Liglagenet, — og han bliver stadig mere sikker paa, at det er ham, som har dræbt Manden. I sin Fortvilelse gjør han et forgjæves Selvmordsforsøg, der driver hans ulmende Vanvid frem i lys Lue. Og naar vi sidst ser ham, gaar han om som en haabløs, stilfærdig Gal, der bestandig spørger Folk, om de kan se en Giftflaske, han tror at holde i sin hule Haand. «I Drift» er i mange Henseender en uklar og usammenhængende Bog — hvad der jo ikke bør undre, naar man husker, at den er Theodor Madsens første. Som Roman strander den paa en ganske umulig Komposition. Den er, som ovenfor antydet, oprindelig planlagt som tendensiøs problem-debatterende Samfunds-Skildring; men da Forfatteren skulde fordybe sig i Fremstillingen af Orlow, maatte han opgive de omstændelige Beskrivelser for Analysen af sjælelige Tilstande. Dette har igjen til Følge, at Orlow faar uforholdsmæssige Dimensioner og kommer til at svæve i Luften. Forfatteren har vistnok følt dette selv: thi i den tre Aar senere udgivne Roman, «Guds Finger», tager han den samme Type under fornyet Behandling. Og denne Gang er Figuren sat ind i de rette Omgivelser. Det vidtløftige, uvedkommende sociale Milieu er sløifet og Hovedvegten lagt paa Fremstillingen af Personernes indre Liv.<noinclude><references/></noinclude> 8jrcj8ug8ojt6eukyhxflhrv51w3gh5 104 137278 321671 321333 2026-05-21T12:16:28Z Øystein Tvede 3938 321671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Selvfølgelig er dog ikke denne nye Skikkelse en blot og bar Gjentagelse af den første. Theodor Madsen er en altfor original Forfatter til at gidde repetere sig selv. Men med fuld Ret kan Thorvald Münther, Hovedpersonen i «Guds Finger», kaldes en Variation af den Mennesketype, hvis væsentligste Træk skildredes i Figuren Eduard Orlow. Og da den første er saa meget klarere og sikrere tegnet end den sidste, vil man let komme til at anse denne for overflødig. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II.}} Thorvald Münther er som Eduard Orlow et ulykkeligt, monomant Hjernemenneske. Hans Væsen er klar og kold Forstand og en Reflexion, der let slaar over i Fantasteri. Ogsaa han lider af en utrolig Skyhed — der gaar saa vidt, at han lader en Ven indlevere og trykke i sit Navn det, han skriver(!) — og Angst for Menneskene, hvilket dog ikke hindrer ham fra at betragte sig selv som tilhørende en meget høiere Sfære end de vanlige Verdens Børn. Hele Thorvald Münthers Personlighed og Skjæbne er karakteriseret i disse Linjer af Bogens første Kapitel: «Der laa en Fortid bag ham i<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jul6nb5htus8th2f04jsnml9xv25ait 104 137280 321672 321209 2026-05-21T12:18:27Z Øystein Tvede 3938 321672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Arbeide og Savn med Higen udad, opad, over Mængden, Trællene, som lever for at æde {{. . .}} Sjælen, den han havde lidt sig til, tænkt sig til i Angst, drømt sig til under Mareridt, og som han — med alle dens Skavanker — dog ikke vilde bytte fra sig for al Verdens Gods og Guld, al Himmelens Herlighed, den skulde tvinges til aldrig mere at hige, aldrig mere at leve sit eget Liv længere, men dødes, ofres Stykke for Stykke i Trældom for Kone og Barn!» Da vi lærer ham at kjende, staar han foran sit Livs største Afgjørelse. Han er drevet ind i et Forhold til en ham i alle Henseender underlegen Kvinde. — Thi ogsaa hans Vilje smelter som Voks for Driftens Ildpust. — Og dette Forhold er nu naaet derhen, at han maa lade sig binde til hende for altid. . Han føler allerede Ægteskabslænken skrue sig om Foden, thi han ved intet Middel at komme løs paa. Og hvorfor gruer han da saa for disse dagligdagse Ting? — Jo, netop nu skal hans Sjæl til at folde sig ud {{. . .}} en ung Digter er begyndt at leve inde i ham: han skriver Skuespil og tænker dybe Tanker, og det myldrer af Ideer og stolte Planer i hans Hoved. Det synes ham saa fortvilende ufatteligt dette, at han, som i egen Mening tilhører Hjerneadelen, nu maa tabe<noinclude><references/></noinclude> g4ge25gp223bvq2a4jz9ch93owtboz8 104 137284 321673 321216 2026-05-21T12:24:16Z Øystein Tvede 3938 321673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hans Tilværelse i de Dage og Timer, som følger efter hendes Død, er et eneste fortvilet Jag rundt i Ring om hans syge Sinds vanviltige Indfald. Hans Hjerne har tabt Ballancen, de vildest usandsynlige, mest grundløse og forrykte Fantasier surrer om derinde lig en opskræmt Insektsværm, og forstyrret af Angst styrter han stadig paany afsted i blindt Kredsløb. Forgjæves! Alt hans Skarpsind vender sig mod ham selv. Hver Gang han lettet puster ud efter at have stængt én Mistankes Dør, aabner Væggen sig bag ham, og ud af den myldrer nye uanede Rædsler. Og hvileløs farer han endnu en Gang ud mod den sig nærmende Tilintetgjørelse, men løber saa blot lige i Gabet paa Fienden. Han befries omsider for alle Sorger og nagende Tanker, da han en Dag overkjøres af et Jernbanetog, hvis Skinnevei han er kommen ind paa i den Hensigt at rydde afveien en eller anden mistænkelig Gjenstand. Jeg kjender ikke mange Sjælelivs-Skildringer i Samtidens Litteratur af dybere moral-psykologisk Værd end denne. Thorvald Münther fældes ikke af Samvittighedsnag, ikke af Anger. Det falder ham ikke ind, at han har gjort hendes Liv ulykkeligt. Han lagde bestandig al Skyld paa hende; — en sjelden Gang kunde hun røre ham til en Smule Medlidenhed. Det eneste, han vilde ind-<noinclude><references/></noinclude> gkt45woxgn7kl0qqgsx410yhpwztbcb 104 137287 321674 321219 2026-05-21T12:28:49Z Øystein Tvede 3938 321674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaar ud fra som Digter. Han erklærer sig her for Tilhænger af den «materialistiske Psykologi», — dermed mener han vel, hvad man vanlig kalder exakt, fysiologisk Psykologi, Psykologi uden Sjæl, for at benytte den tyske Filosof Albert Langes glimrende Udtryk. Vor Forfatters nærmere Forklaring af sine metafysisk-psykologiske Grundtanker lyder saaledes: «Ifølge Materialisternes Mening er det, man forstaar ved Intelligens, {{sp|ku|n}} en sig udviklende Egenskab ved den levende Organisme, afhængig af denne og forgjængelig som denne, og videre det i Mennesket ophobede intellektuelle Indhold {{sp|ku|n}} et Produkt af de bevidste og ubevidste Forestillinger, hvilke atter igjen er et Produkt af Forfædrenes og dets egne Sanseindtryk. De første — Forfædrenes — existerer hos os i den intellektuelle Del af Hjernen som Dispositioner, de sidste har vi selv levet os til. Det, vi kalder Vilje, er ud fra denne Betragtning af Sjælelivet {{sp|ku|n}} et Udslag af de bevidste og ubevidste Forestillingers Konstellation i Ytringsøieblikket.» Jeg har tilladt mig at understrege det tre Gange gjentagne {{sp|ku|n}}. Forfatteren har aabenhart følt sig som den, der reducerer ærværdige gamle, mystisk ophøiede og dunkle Forestillinger til deres sande og hverdagslig enkle Dimensioner.<noinclude><references/></noinclude> 16mi7uw9j17yzecaia71l7okx7x261o 104 137290 321675 321224 2026-05-21T12:33:33Z Øystein Tvede 3938 321675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Theodor Madsens foreløbig sidste Bog, Skuespillet «Marionetter», betegner intet nyt Stadium i Udviklingen af hans eiendommelige Syn paa de menneskelige Ting. Det har en vis Sammenhæng med hans ovenfor citerede Afhandling, — bærer det samme schematisk abstrakte, logisk udspekulerede, umenneskelige Præg som Tankegangen hist. Det værdifuldeste ved Stykket er næsten dets Titel, — den siger alt. Det er virkelig en Marionet-Komedie, ikke et Drama om stridende og lidende Karakterer. En Farce kunde jeg fristes til at kalde det, men rigtignok en temmelig uhyggelig Farce med en bitter Moral paa Bunden. Personerne gjør i de afgjørende Scener Indtryk af mekanisk optrukne Mannequiner, som lydigt spræller ud, hvergang Digteren trækker i Traadene. Saa graat og grundt, saa fladt og flygtigt er det Liv, som glider os forbi, at det Hele virker som et Skygge-Spil, som Tableauer med uforanderlige Masker og Silhouetter — tomt, uden Perspektiv, uden sjæleligt Indhold. Dog, hvor mange af Samtidens berømte ''comédies de moeurs'' er ikke noget lignende — maalt med menneskeligt Maal? Tre- og firkantede Typer og «Karakterer» er endnu Seenens ideale Mennesker. Theodor Madsens Stykke<noinclude><references/></noinclude> gufh2wt073czl9yngs84gl6j80vhe6t 104 137292 321676 321226 2026-05-21T12:35:46Z Øystein Tvede 3938 321676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre Forbindelser, har hun nu meget mod sin Faders Vilje giftet sig med Doktor Løken. Faderen er nemlig Høiremand, medens Doktoren er den dygtige Leder af Byens Venstre. Under Bryllupet indfinder imidlertid Schander sig. Det er ham naturligvis den letteste Sag af Verden at vinde hende for sig igjen, — især da der midt under Bryllupet optræder et Fruentimmer, som gjør Skandale ved at minde Doktoren om en ubehagelig gammel Historie. Denne Begivenhed kaster Edith helt i Armene paa Schander, — hun vil ikke se sin Mand mere. Synderlig længe formaar hun dog ikke at fængsle den uimodstaaelige Forfører. Schander finder snart et nyt Offer i Ediths yngre Søster Aasta. Og dernæst trænger han i høi Grad til Penge. Af Ediths Fader faar han Løfte paa en større Sum, ifald han ved en listig Manøvre kan bringe Splittelse ind i Venstre. Schander beslutter i den Anledning at gjøre Løken umulig inden sit Parti ved Ediths Hjælp. Løken er nemlig som de fleste Politikere en dreven Opportunist, der lige- over Folket ikke bekjender mer af sin Radikalisme, end dette mægtige Væsen kan være med paa. Han kjender sine Pappenheimere {{. . .|4}} «Den store Masse har kun sine egne, nære Maal for Øie, {{. . .|2}} peger man aabent ud mod andre og<noinclude><references/></noinclude> kvmdi38jvijhef7trl751ex4895xhou 321677 321676 2026-05-21T12:36:13Z Øystein Tvede 3938 321677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre Forbindelser, har hun nu meget mod sin Faders Vilje giftet sig med Doktor Løken. Faderen er nemlig Høiremand, medens Doktoren er den dygtige Leder af Byens Venstre. Under Bryllupet indfinder imidlertid Schander sig. Det er ham naturligvis den letteste Sag af Verden at vinde hende for sig igjen, — især da der midt under Bryllupet optræder et Fruentimmer, som gjør Skandale ved at minde Doktoren om en ubehagelig gammel Historie. Denne Begivenhed kaster Edith helt i Armene paa Schander, — hun vil ikke se sin Mand mere. Synderlig længe formaar hun dog ikke at fængsle den uimodstaaelige Forfører. Schander finder snart et nyt Offer i Ediths yngre Søster Aasta. Og dernæst trænger han i høi Grad til Penge. Af Ediths Fader faar han Løfte paa en større Sum, ifald han ved en listig Manøvre kan bringe Splittelse ind i Venstre. Schander beslutter i den Anledning at gjøre Løken umulig inden sit Parti ved Ediths Hjælp. Løken er nemlig som de fleste Politikere en dreven Opportunist, der ligeover Folket ikke bekjender mer af sin Radikalisme, end dette mægtige Væsen kan være med paa. Han kjender sine Pappenheimere {{. . .|4}} «Den store Masse har kun sine egne, nære Maal for Øie, {{. . .|2}} peger man aabent ud mod andre og<noinclude><references/></noinclude> ih4pz28qmwhj97u9o8uv69238yx5xup 104 137293 321678 321227 2026-05-21T12:36:54Z Øystein Tvede 3938 321678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fjernere Vidder, skræmmes den og kaster sig i Armene paa Reaktionen.» Schander faar nu Edith til at angribe Løken for denne Falskhed; den staar, siger hun til ham, i nøieste Forbindelse med hans svigefulde og løgnagtige Fremfærd mod hende. Vil han lade fare alt Bedrag og Fusk, da skal hun paa sin Side glemme det, som er hændt, og skjænke ham sin Tilgivelse fuldt ud. Ellers er der intet Haab for ham. Og Løken lader sig narre. Paa det store afgjørende Møde før Valget rykker han ud med hele sin uafkortede politiske Mening. Selvfølgelig blot med det Resultat, at han bliver hujet ned af den skuffede, forbitrede Mængde, — og at Partiets sikre Haab om Seir forvandles til den utvetydigste Vished om Nederlag. Endnu før dette sker, er Skjællene faldt fra Ediths Øine. Netop som hun kommer fra den skjæbnesvangre Samtale med Løken, overrasker hun Schander i en øm ''tête-à-tête'' med sin Søster. Hun har forraadt sin Mand. Nu er hun ogsaa selv forraadt. Og saa maa hun se paa, at det Frygtelige fuldbyrder sig lige for hendes Øine. Alle hendes Anstrengelser for at afvende Ulykken bliver frugtesløse. Ved dette Punkt i Udviklingen af Handlingen, hvor hun maa staa som ørkesløs Tilskuer og opleve hans borgerlige Ødelæggelse uden at kunne<noinclude><references/></noinclude> 1uzh7olkuqtirsk6t71kye2zkdsz400 104 137294 321679 321228 2026-05-21T12:42:20Z Øystein Tvede 3938 321679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stanse de onde Kræfter, hun selv har lokket frem, er Dramaet afsluttet. Den Forsoningsscene mellem de to, som omsider følger efter endel gjensidige Bekjendelser og Forklaringer, synes nærmest at være et Offer til gammel Teaterkonveniens. En Kritiker, der ønskede at være en Smule ubehagelig mod Forfatteren af det nu kortelig gjennemgaaede Stykke, og som dertil gjerne vilde slaa et Slag mod den Livsanskuelse, der med saa stor Energi udtales i hans hele Produktion, kunde faa et ganske godt Vaaben i «Marionetter». Det var jo let at paastaa, at dette Theodor Madsens sidste Verk aabenbarer, hvorhen hans Aandsretning fører. At den konsekvent ender med at gjøre Menneskene til Marionetter, Viljen til Forestillingernes flygtige Skygge og Sjælen til «en sig udviklende Egenskab ved den levende Organisme, afhængig af denne og forgjængelig som denne.» — Men for den, der alvorlig søger at {{sp|forsta|a}} Forfatteren, vilde det vanskelig lade sig gjøre at tage feil paa den Maade. I sine to Romaner har det lykkedes ham at føre os til den Menneskeopfatning, der betragter et andet Individ som Broder og Ven og omslutter det med den usvigelig sikre Sympati, som alene den fuldkomne Forstaaelse skaber. Og da har Digteren naaet sit høieste Maal.<noinclude><references/></noinclude> o4rk6pe587anlaeitw9nelofsau3yak 104 137295 321680 321229 2026-05-21T12:44:29Z Øystein Tvede 3938 321680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men vel er det saa, at der over Theodor Madsens Bøger ruger en haabløs mørk Fatalisme. Den hele Tilværelse sees som en eneste endeløs Blindgade, hvor man altid tilsidst løber Panden mod en Mur. Graat og gustent er Livet nede i Underverdenen, hvor Samfundets Fortrykte og Forstødte, — de mange Overflødige holder til. Men tusenfold ulykkeligere er de ensomme Høitbegavede, som lever oppe i fuldt Dagslys og forstaar og gjennemskuer Menneske-Existensens usle Komedie. Deres Livslidelse mangfoldiggjøres uendelig, fordi deres Sjæl altid er vaagen og deres Nerver ømme og modtagelige for ethvert Indtryk. Der rinder mig ihu nogle Verslinjer af en yngre dansk Lyriker, hvori jeg finder formuleret det Spørgsmaal, som Theodor Madsens Produktion uvilkaarlig tvinger ind paa en: <poem> {{mindre|Høit som Himlen over Havet Manden over Dyret rager! Vei det Sandsagn vel og nøie, før du tager det for vist. Sænk dit Hoved, lyt opmærksom efter Slegtens tusind Klager. ''Er vi ikke Dyr i Vaande? Er vort Fortrin ei en Brist?'' ''Er vi ikke syge Arter, hvem Bevidsthedsvanvid plager?''}} </poem> {{---}} {{høyre|{{x-mindre|Juni 94; Juli 97.{{gap|2em}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> h8jpzzt0qxypdh0pkfpg2u1i41gsezm 104 137302 321705 321243 2026-05-21T13:28:07Z Øystein Tvede 3938 321705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Besætning nær var gaaet under, fordi han, den ene Uretfærdige, var ombord i Skuden». Herunder havde han seet saa mærkelig paa Asmund, — det var tydeligt, at nogen havde sladret til Præsten. Kort og godt, Asmund vover ikke at lægge sig ud med Vorherre, «for han havde saa mange Maader at tage det igjen paa». Han kunde til Gjengjæld straffe Asmund paa Lotørken, eller han kunde gjøre ham helseløs {{. . .}} Vor Helt tager sit friske, duftende Hø og bærer det ud i Regnet. Ikke et Straa vil han beholde af det uretfærdige Gods. Og ikke før har han fuldbragt sin smertelige Offerdaad, før der viser sig en blaa Flæk paa Himlen. «Da kunde han ikke dy sig længer, men sagde halvhøit op mod Vorherre med en Betoning, som naar man føier et Barn: — Naa er du vel fornøigd da!» Dette lille tragikomiske Livsbillede er typisk for Forfatterens Fortællingskunst og psykologiske Karakteristik af sine Personer. Aanruds Bønder er i det store og hele et godmodigt, rettænkende og retfremt Folkefærd. De har jo sine Skavanker — baade de finere Letsindigheds Laster og de grove Ondskabssynder, men det slette stikker ikke dybt i dem. Lidt træge og lidt mistænksomme kan de være, men saa mener de det ogsaa alvorligt, naar de endelig beslutter sig til Handling eller<noinclude><references/></noinclude> 8md3id9ufgbgm3mbpwl8p6jxhiirq2b 104 137305 321706 321246 2026-05-21T13:32:08Z Øystein Tvede 3938 321706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Fortællinger har vi vel i vor Litteratur, som holder Maal med disse? <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II.}} Den godmodige, stille Humor, det elskværdige, spillende friske Lune og den varme Sympati, der er Aanruds herskende Evne som Menneskeskildrer, har med Rette vundet ham en Popularitet, som maaske ingen af vore yngre Forfattere kan glæde sig ved. Men det er de vidunderlig fine, følelsesfulde Naturstemninger og Landskabsbilleder, som altid indrammer hans Fortællinger, der giver dem deres særegne Charme for de mere kræsne Læsere. Og det er i dem, han hærver sig til lyrisk Flugt og bliver en Sanger for Herren. Som Landskabsmaler udmærker Hans Aanrud sig ved det indtrængende, ømme Foredrag: let og lindt samler Ordene de mange skjære Schatteringer, de næsten umærkelige Nuancer af Farve, Duft, Lyd og Stemningstone, der giver Billedet Liv og Sjæl. Det er altid Naturens Tone, han fanger: Musiken i det glade, strømmende Lys og de tause, dansende Skygger — og saa den susende Stilbed som en fjern, lokkende Klokkeklang. Medens Kinck som den haardhændte, voldsomme Eventyr-Lyriker hug-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 1zqo07n7ne33raq1jry6i6zlnwsxbc5 104 137307 321707 321248 2026-05-21T13:33:26Z Øystein Tvede 3938 321707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ger Natur-Sceneriet ud som et tungt, vildt, fjernt Relief, og Hamsun i mystisk Ekstase fremtryller sine exotiske dommedagsrøde og nordlyshvide Landskaber, viser Aanrud os den tilforladelige, hjemlige, vinter-hvide og sommer-grønne Natur, vi alle kjender og elsker. Vil De fornemme en Høstmorgens høitidsfulde, stille Dæmring — «Stjernerne var fuldstændig blegnet; det var ganske klart, Luften skjær og gjennemsigtig, smagte som tørt Salt. Nærmest viste alt sig i de granneste Konturer, Træernes fine Grene gik fuldstændig over i Luften. Der laa en fin, gul Grundtone over det hele, der langt, langt borte — yderst mod Himlen — gik jevnt over i et mat, rødligt Skjær som paa en kold Vinterdag. En matbleg Ildkugle drog over mod Vest, skar Himlen i to og forsvandt. Granskogen derover i Baglien, isprængt som den var med Løvskog, fik ogsaa en lysere Tone; tvers over den langs Lien laa en smal, tæt Taagestrime — tung og hvid. Den laa ganske stille . . .» Eller en Vinterkvelds kolde Klarhed — «Nordensnoen kom sydover langs Elvedraget. Den kom saa sagte og stilt, at den ikke hørtes, den havde ikke Magt til at bevæge en Gren eller Kvist; selv ikke de fjærfine, fjærlette Snedusker, der fra Træernes fineste Kviste sendte sine Naale og<noinclude><references/></noinclude> qi8gparhsv5jfxwyer7h93hydssymuf 104 137308 321708 321255 2026-05-21T13:34:32Z Øystein Tvede 3938 321708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stjerner langt ud i Luften, kunde den feie; bare paa Nordsiden af Skigardsstaurene, der i to parallele, ensformige Rækker fulgte den bugtede Vei — Skigarden selv var nedsned — gjennemisnede den dem, saa de dryssede ned som fint, glitrende Støv. Men alligevel, den sprængte sig ind i hver Spræk — i den morkne Skigard, under Træernes Bark, ned i Isen — og frembragte smaa, knitrende Smæld. En mat Dæmring laa over Dalen. Mørket gjennemkrydsedes af kolde Lysstraaler fra alle Kanter, fra Sneen, fra Stjernerne og fra Maanen, der midt oppe i Baglien trak sin Stribe. Ovenfor den laa alt i roligt, rødblegt Lys, der umærkelig gled nedover. Høit oppe i Bakkerne paa begge Sider gled hist og her et uroligt, flimrende Lysskjær udover; der brændte de nok Kveldsbaal paa Peisen. Oppe i Maanelyset paa Bagsiden gjøede en Hund nedover — langt og vedholdende, og paa Skyggesiden helt oppe under Skogen hukrede Haren forfrossent fra tre Steder. Inde i dette lød den enlige, frosne Bjælde.» Og saa en hvid Sommerdag — «Taagen gled sagte fra Syd langs Lierne og lukkede over {{. . .}} Der nede i Dalen var det lunt og varmt med stille Luft og fin, sommermættet Støvregn. Bækkene styrtede skumhvide ned langs<noinclude><references/></noinclude> kfzu1gd20arzvr1ucktr9vukuy43sqb 104 137311 321709 321252 2026-05-21T13:37:27Z Øystein Tvede 3938 321709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle disse Former, det grovskaarne Ansigt med de forunderlig faste, isblaa Øine og den brede, kraftige Mund og det store Bryst, der var næsten for stort til den smale Overkrop. Hendes Haar var lyst og stridt, men hun virked ikke nærmest lys, — der begyndte en svag mørkere Dun fra Halsen, den gik som en svag Skygge over hele Ansigtet, og den kom ogsaa frem igjen under Kjolelinningen paa Armene, næsten loddent, helt frem i den lille brune, faste Haand, der lidt usikkert arbeided med Sømmen.» Det er Brudesærken hun syr paa — mens langt ude paa den flade Mo Morderen kjører ned mod det mørke Elvestryg. Og sammen med de to Brødres gamle Moder sidder hun i den sene Kveldstund og skal vente paa ham, som aldrig mer vil komme hjem. Men Udaaden sender sin Skygge foran sig, den sniger sig ind i Stilheden, som kun brydes af Naalens hvislende Kradsen mod Tøiet og Urets Tik, og lægger Uro i den Gamles Hjerte. Det eneste rørlige Væsen, som vidner, at hun, den grusomme, ubøielige unge Sjæl, som sidder der i Lyskredsen midt i det mørke Rum, har faaet sin Vilje frem, er den lille Viser, der sniger sig rundt som en Skygge paa den hvide Skive {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> o1jm8hukmk8cl3nxn9krcj0162b15nr 104 137314 321710 321256 2026-05-21T13:40:59Z Øystein Tvede 3938 321710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hjælp — af Bomann hos vedkommende Dame med det Resultat, at han fjorten Dage efter er gift med hende. Det høitidelige Bryllup foregaar imidlertid i Løbet af det lange Tidsrum, som ligger mellem Tæppets hurtige Fald efter første og dets Opgang for anden Akt. — Fem Aar er nu forløbne, siden Kontorist Andrisen mødte Bomanns Veninde paa Bygdø. Vi faar vide, at den galante Fuldmægtig allerede i et Par Aar har fortsat den fortrolige Omgang med Fru Seladon, som afbrødes ved hendes Ægteskab. Den troskyldige Ægtemand har netop faaet sit andet Barn, en liden Pige, og dennes forestaaende Daab er Drivhjulet i de to sidste Akters Intrige. Fru Seladon vil nemlig absolut, at hendes Datter skal opkaldes efter Bomann, og at han skal være Fadder. Det samme ønsker Hr. Seladon, der er blevet Bomanns bedste Ven — i den Grad, at han klæder sig som han, bærer samme Slags Slips som han og efterligner ham i Gang og Manerer. Det lykkes ogsaa — ved en høist tvetydig Manøvre — at intrigere Bomann til at give sit Samtykke baade til det ene og andet. Barnet skal hede Amanda Seladine. I tredie Akt bivaaner vi det muntre Fadderselskab — alle Komediers naturlige Afslutning — hvorunder de let tilslørede Hemmeligheder i Hr. Seladons Ægteskab stilles i Transparent af ham<noinclude><references/></noinclude> 1145q88rdrt5nl4s4dl80wz6i3812d5 104 137315 321711 321257 2026-05-21T13:41:38Z Øystein Tvede 3938 321711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv. Med rigtig Forstaaelse af Komediens Nemesis-Lære lader Digteren den altfor elskværdige Fuldmægtig afstraffes derved, at Seladon i Drukkenskab holder en Tale for ham, — hvilken Tale lidt efter lidt udvikler sig til en meget oprigtig Skildring af, hvilken Rolle denne har spillet i den lidet romantiske Menages indre Forhold. Og da Tæppet gaar ned for «Storkens» tredie og sidste Akt, har Seladon Andrisen for første Gang i sit Liv faaet en Smule Hevn over den snedige Verden. Hvad der giver dette Stykke Værd, er den uovertræffelige Sikkerhed, hvormed det «folkelige» Kristianias Hverdagstale og Hverdagstanker er gjengivet. Vi har en Følelse, som om Forfatteren blot havde taget Væggen ud til Hr. Seladons Dagligstue, vi ser den villige Furer blinke polisk forstaaelsesfuldt med sine smaa plirrende Øine og hører ham aflevere sin spøgefulde og overlegne Livsvisdom. Forfatteren har naaet den næsten fuldkomne Objektivitet, som holder Figurerne paa deres eget Niveau — han hverken forringer eller forskjønner dem. Bare en af dem har Grund til at klage over nogen Ondskab fra hans Side, og det er den stakkels Opdal. Foruden at være Karikatur paa visse Halvdannelsens eiendommelige Udslag, har han faaet den ubehagelige Opgave at frembære Forfatterens uærbødige Skepsis ligeoverfor nogle<noinclude><references/></noinclude> ik76qnfx085e0n28x4qtt9pt2424qsp 104 137316 321712 321259 2026-05-21T13:42:26Z Øystein Tvede 3938 321712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>asketiske Moralister af stort Navn og Ry. Og det er virkelig uretfærdigt mod den brave Skolemester — som bliver snydt nok alligevel. Dette ene Træk røber en Brist i Stykket, som forklarer, at det paa mange vil virke pinligt. Dette er den ligefremme, dagligdagse, usmykkede Virkelighed, — og den lægger sig tungt for Brystet paa en, naar man merker Forfatteren bag. Derved forsvinder Afstanden mellem ham og hans Figurer. Han bliver god Kamerat med dem, — «Storken» er nemlig ingen Satire, men et Virkelighedsbillede, hvis Komik paa mere følsomme Nerver gjør et trist, brutalt Indtryk. {{---}} {{luft|4em}} {{høyre|{{x-mindre|Mai 96.{{gap|2em}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> npo7d9aszip9583wrftn1ezdwrhsju7 104 137323 321714 321279 2026-05-21T14:15:09Z Øystein Tvede 3938 321714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Inderlighed og ung Begeistring i Krags Variationer over de gamle Motiver. Han har gydt nogen ny Vin paa de gamle Læderflasker. Det er denne Tone, som redder dem. Men jeg finder dog blot {{sp|Glim|t}} af hans sande Temperament i disse Stemninger. Helt anderledes ægte og dybe er Poesier som «Mainat», — hvor al Vaarnattens længselssyge Tungsind er fanget i aandelette Akkorder. Og det samme gjælder om de faa Sange, der maa henregnes til erotisk Digtning: «Min Maidags Brud», «Jeg træder de Perler blanke», «Jeg havde begravet min Elskov» o. fl. Der gløder i disse Poesier en stille Henrykkelsens Ekstase, en naiv religiøs Mystik, som intet har med vor Støvels og Stoffets Verden at gjøre. Det er Følelser, som er groet «vestenfor Maane og søndenfor Hav» i det unge Sinds lyse Drømmelande. Her er Vilhelm Krag paa hjemlig Grund. Ingen Ord maler bedre den vidunderlig skjære Klang og Stemning i disse Digte end følgende Linjer, hvori han hylder sin Drømmebrud: <poem> {{liten|Den sarteste, vage Musik den klinger i dine Sange: Døgnfluevingers Susen i natteblød Luft, Jasmindufts Rislen gjennem Rosenblade og Stjerneskins sagte Synken i blankbløde Vande.}} </poem><noinclude><references/></noinclude> nfb89zmd7zxtq2gdunlv043vikp241q 104 137327 321716 321284 2026-05-21T14:21:13Z Øystein Tvede 3938 321716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vagt runder de sig som Kvindearme og Kvindekinder, og Maanesne ligger blødt ovenpaa. Det er som en Drøm om et Legeme — dunkelt aandeagtigt, hvidt og nøgent. Og det speiler sig i Havet, men Havet skinner hvidere; — da strækker de slanke Lemmer sig som Skum og Lys. Og se nu: — der kommer hun langsomt drivende paa de myge Sølvdønninger. Maanelyset falder paa hendes Kinder, og hun reiser sig halvt med den ene Arm støttet paa Havets dybe Bolstre, og hun slaar Øinene op — de underlige mørkegrønne Øine og stryger det vaade Haar bort fra den blege Pande. — — Jeg taler til hende, men ingen Klang lyder; — det er Tankerne, der taler som i Drømme. — — — Suleîma, Suleîma {{. . .}} dit Navn er som den hviskende Musik fra alle svingende Blomsterklokker, og det klinger stilt udover i tusen fine klangsmeltende Toner {{. . .}} Jeg har hørt din Røst i rimskummende Vers og fornummet din Graad i Høstens sørgmodige Klage {{. . .|4}}» Men er han træt af disse fjerne, koldt straalende Fantasier, da opsøger han en liden elleveaarig Pige, som er lige saa from og troskyldig og glad i smukke Eventyr som han selv. De to kommer godt udaf det med hinanden. De har begge<noinclude><references/></noinclude> pugjogymauvcrkwsqb6hf9nuiniy76r 104 137328 321717 321285 2026-05-21T14:23:17Z Øystein Tvede 3938 321717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>akkurat den samme Følelse af Fremmedhed for den «forbandede logiske Verden». «En af de unyttige Urter, et Klinteblad i Vorherres rige Hvedeager, en af de tiloversblevne Gjenstande i Gudfaders store Tombola» — er nok for dem. Indtil den Dag kommer, da Livets Dør slaaes i bag ham. I «Sidste Nat» skildres den Syges Frygt for Død og Dom, hans Længsel bort fra den jordiske Jammerdals vaandefulde Uro og Urenhed til «Sjælens evige Fred». I skiftende Billeder og Syner forkyndes for os de gamle Ord: Alverden lider og er sammen i sin Smerte. Den døende Drømmer ser kun i forvirrede flygtige Glimt Minderne fra det svindende Liv fare forbi. Det var dog altid Længselen, «den uendelige hulkende Længsel», som blev hans Lod af Livets Lyst og Livets Smerte. Og som et sidste Farvel fra den svindende Verden lyder Springvandets Plasken ind til ham. Det toner i dette Øieblik som Nytaars-Klokkernes Kimen, der forkynder ny Tid og nyt Liv {{. . .}} «Thi midt paa den øde Mark ser jeg en skinnende hvid Skikkelse. Han kommer hen til mig, og han tar mine vege, visne Hænder mellem sine varme, og han lægger sin Arm om. mit trætte Hoved, og han hvisker i mit Øre: Fred være med din Sjæl!<noinclude><references/></noinclude> 0cxemibwqj4vns00m00ri1ppc7l66pd 104 137333 321718 321292 2026-05-21T14:26:33Z Øystein Tvede 3938 321718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jo Høg vil hjem til sin Moder. Men Hjemveien bliver lang og besværlig. Han farer vild paa øde Heier og støder sammen med alskens underlige allegoriske Figurer. Da han langt om længe staar i Moderens Stue, er hun død. Han opnaar blot at faa sit Pas paaskrevet af Præsten som ulydig Søn og forhærdet Synder for Gud og Mennesker. Og da vi sidste Gang ser Jo Høg, staar han med udbredte Arm oppe paa en Fjeldknat. Hans Afskedsord til Verden lyder saalunde: <poem> {{liten|Mor, nu gaar jeg paa Kirkevei, Himmerigsklokkerne klinger, — Mor, nu flyver jeg hen til dig paa snehvide Svanevinger. —}} </poem> I det lyrisk-dramatiske Stemningsbillede «Vanitas» (trykt i ''Samtiden'' for 1894) og en Række Digte i Samlingen «Sange fra Syden» (1893) behandles fremdeles de kjendte Motiver: Menneskets Forladthedsfølelse og Afmagt i Verden, Livets ustanselige Flugt ud i Tilintetgjørelsens tomme Mørke, Lystens hurtigt henveirede Lykke og Dødens uafrystelige Sikkerhed og rædselsfulde Overmagt — denne Gang varieret med en noget larmende Farvepragt og en krampagtig forceret Høirøstethed, der skurrer pinligt gjennem den indsmigrende virtuose Prosa-Rytme og Versenes kjælne Musik. Det ti-<noinclude><references/></noinclude> at932akzmfyq3320l71upocc0cz8e7a 104 137334 321719 321293 2026-05-21T14:27:35Z Øystein Tvede 3938 321719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tanisk trodsige ligger aabenbart ikke for Vilhelm Krag. Hans Perserkonge, der spotter Guderne, gjør ikke det rette alvorlige Indtryk; og vi smiler, naar den blege længselssyge Hamoda knytter Haanden mod Himlen à la Goethes Prometheus. Helt sig selv er derimod Krag i den fine stemningsfulde Enakter «De Gamles Juleaften» (1894). Her har han ret af fuldt Hjerte givet Udtryk for sin pietetsfulde Kjærlighed til en nu næsten uddød Generation, hos hvem han har fundet den stille ægte Fornemhed og diskrete, beherskede Følelse, der staar for ham som de bedste og skjønneste Frugter af menneskelig Kultur. I det lille Skuespil har han faaet forløst alt det dæmpede, milde, sympatisk sentimentale i sit Væsen og stemt det sammen til en enkelt ren Akkord, der dør hen som Sommernatten, naar <poem> {{liten|Morgnens gyldne, Aftnens røde Straaler blidt hinanden møde med et Kys . . .}} </poem> Her kommer Døden som den lette Slummer efter Livets fredelige Arbeidsdag — medens Juleklokkernes glade Kimen forjætter det nye Livs lyse Morgenrøde.<noinclude><references/></noinclude> f4ute2t65c239rrd1l65ijrjc7hcgc6 104 137337 321720 321296 2026-05-21T14:29:24Z Øystein Tvede 3938 321720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uforstaaende og skjønhedsfiendtlige Mennesker, lærer at vende tilbage til de evige. Værdier: den frie Natur og Jorden, som grønnes og fornyer sig gjennem alle Tiders Omvæltninger. Han vokser op som en sky og fortænkt Gut, som mest gik om for sig selv og grundede. Der er i hans Natur noget gammelklogt, stilfærdigt, indadvendt, som faar udvikle sig frit i hans enslige gammeldags Hjem, hvor han omhegnes af en Tantes moderlige Ømhed. Sine Fridage fra Skolen tilbringer han ikke i vild Leg sammen med Kameraterne, men alene oppe paa nogle store Mørkelofter, hvor han ret har Spillerum for sit Fantasteri og sin Trang til det hemmelighedsfulde. Hans Barndoms største Oplevelse er, at han en Tid gaar Turer med en underlig fremmed Pige, som pludselig en Dag reiser bort. Dette Eventyr ligesom indvier ham til Livets Sorg, men dét hærder ham ogsaa til det Fortvilelsens Haab eller kanske rettere den Resignation, som er Lidelsens bedste Frugt. Den første Virkning af denne Oplevelse er en øget reflekterende Indadvendthed. Hans Sjæls Øie aabnes for Menneskenes evige Gaader: «Livet og Døden og alle de dybe Ting i Verden». «Snart stødte han paa mangt og meget, han ikke kunde raade med, og han begyndte derfor at læse kloge Mænds Bøger.<noinclude><references/></noinclude> 971w2f9y6v1zml6uc1d4yay79ntasos 321721 321720 2026-05-21T14:30:25Z Øystein Tvede 3938 321721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uforstaaende og skjønhedsfiendtlige Mennesker, lærer at vende tilbage til de evige. Værdier: den frie Natur og Jorden, som grønnes og fornyer sig gjennem alle Tiders Omvæltninger. Han vokser op som en sky og fortænkt Gut, som mest gik om for sig selv og grundede. Der er i hans Natur noget gammelklogt, stilfærdigt, indadvendt, som faar udvikle sig frit i hans enslige gammeldags Hjem, hvor han omhegnes af en Tantes moderlige Ømhed. Sine Fridage fra Skolen tilbringer han ikke i vild Leg sammen med Kameraterne, men alene oppe paa nogle store Mørkelofter, hvor han ret har Spillerum for sit Fantasteri og sin Trang til det hemmelighedsfulde. Hans Barndoms største Oplevelse er, at han en Tid gaar Turer med en underlig fremmed Pige, som pludselig en Dag reiser bort. Dette Eventyr ligesom indvier ham til Livets Sorg, men det hærder ham ogsaa til det Fortvilelsens Haab eller kanske rettere den Resignation, som er Lidelsens bedste Frugt. Den første Virkning af denne Oplevelse er en øget reflekterende Indadvendthed. Hans Sjæls Øie aabnes for Menneskenes evige Gaader: «Livet og Døden og alle de dybe Ting i Verden». «Snart stødte han paa mangt og meget, han ikke kunde raade med, og han begyndte derfor at læse kloge Mænds Bøger.<noinclude><references/></noinclude> eo0s24tekpatmfkc61slbqqo73hf26c 104 137338 321722 321297 2026-05-21T14:31:28Z Øystein Tvede 3938 321722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvad han før kun utydelig havde skimtet, men som altid havde ligget paa Bunden af hans Væsen som dunkle Anelser, sprang her frem i skarpe Skikkelser og antog faste Former. Der var Svar at finde paa alting i de vise Bøger — kloge rolige Svar. — Alting i Verden blev saa klart, men ogsaa saa koldt og ubarmhjertigt og haabløst. — Og tilslut forekom det ham, at hele det Liv, der laa foran ham, var som en af de tidlige Vaardage, da Solen skinner saa hvidt, at det næsten piner Ens Øie, fordi den bare viser, hvor alt er forfærdelig goldt. — Man kan ikke tro paa en Sommer for al denne graa Elendighed; og man ved næsten ikke, om det engang er Umagen værd at haabe paa, at alt skal grønnes: det hele er jo bare en grusom Leg af en ond Skjæbne, der siden vil pine hver Blomst, hvert Straa langsomt ihjel, for at Savnet skal blive endnu smerteligere.» I disse Tanker og under Trykket af slige Stemninger henlever Erik Ravn sin Barndom og første Ungdom. Det gjør ingen Forandring i hans blege indadvendte Fantasiliv, at han bliver Student og kommer fra sin stille, lille underlige Fødeby ind til Kristiania. Eller at han vil være Maler og begynder at udforme sine Stemninger og Drømme i levende Billeder og Skikkelser. Thi det, han maler, er det henaandede, det som mere er hem-<noinclude><references/></noinclude> 2c31qu3e8o1h9zfi0w0igozrljy0dxf 104 137339 321723 321298 2026-05-21T14:32:29Z Øystein Tvede 3938 321723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>melighedsfuld Sjæl end Liv og Legeme. Vi forstaar derfor ogsaa godt, at han ikke gribes af den megen Bevægelse og Begeistring, som rører sig om ham og forener hans Jevnaldrende til Deltagelse i Dagens Strid. Han er den Fremmede, Udenforstaaende, — ikke engang Naturens urolige, alt overvældende Opstandelsesfest formaar at rive ham ud af hans uvirksomme, træt vemodige Dvaletilværelse. Dog ingen ung Sjæl kan undgaa at komme i Strid med Livet. Han har en Onkel, som en Dag meget mod hans Vilje sender ham tilfjelds. Deroppe paa de mennesketomme Høider og dybt inde i de tætte tyste Skove gribes han endelig af Livsfølelsens dunkle Magt. Hans Sanser vaagner. Hans Blod kommer i Brand. Og han kjender sig for første Gang med Sjæl og Krop i Samfund og Sammenhæng med den stridende og voksende Natur. «I den hede Solstilhed havde han fornummet hele Skogens hemmelighedsfulde Kamp — Kampen mellem de hundredfodhøie Træer, mellem disse Rødder, som vred sig i Knuder nede under Jorden, brødes og sled i hinanden som sterke, knudrede Kjæmpearme, lige ud til de fineste smaa Rodtrevler, der sloges om hvert Saftkorn, indtil den sterkeste drak det ind med grisk Mund — — — Ogsaa<noinclude><references/></noinclude> k75do6m9pmziprz3agou544dbpbulpg 104 137341 321724 321300 2026-05-21T14:34:09Z Øystein Tvede 3938 321724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Træets Stammesøile — var det til syvende og sidst ikke den, der bred og vældig stod rammet ned gjennem Menneskehedens Historie? Thi dette — Livsdriften — det var da Centrum i al Verdens Vilje. — Kjønnenes Dragning og Dragningen mellem Afkom og Ophav. Og denne Dragning strakte sig langt videre; derindunder kom alle Følelser, der i Historien havde potenseret Menneskeviljen til Heltedaad og Storhed. — Fædrelandskjærlighed for Exempel — var det ikke samme Dragning mod Ophavet, mod sit Hjem, sit Sprog, sit Landskabs Linjer? Og Religionen, — var det ikke netop denne Sammenhæng mellem den lille Celle høit oppe i Livstræet og Roden — Urcellen Gud — dybt nede i Tilblivelsens dunkle Mørke?» Og som han er vaagnet til Livsfølelse og Livsforstaaelse, saa vaagner han til Kjærlighed. En ung Kristianiadame af den sidste Generation — ''the new woman'', som den heder i England — erobrer ham ved sin Rovdyrmoral, Rovdyrmanerer og øvrige allermoderneste kvindelige Eiendommeligheder. Og de to reiser til Syden og kommer hjem igjen og skilles saa for stedse af den onde Skjæbne. Dermed er Erik Ravns Livsroman forbi. Han føler sig med ét stødt ud af Menneskenes Samfund. Han reiser bort fra alt hjemligt og kjendt.<noinclude><references/></noinclude> 9c9kxlzf6rmhalmwb5ocs35t1rxwwt3 104 137343 321725 321303 2026-05-21T14:35:01Z Øystein Tvede 3938 321725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Længe flakker han om i Udlandet. Men hans Tanker kredser om den tabte Elskede. Han oplever altid paany hele den korte Kjærlighedstragedie. Anklager de onde Mennesker, som røvede hans Lykke, fordyber sig intenst i sin Lidelse og Hjælpeløshed. Al Romanform er helt opgivet, — det er «jeg», det gamle sentimentale Jeg, fra Digtene og «Nat», som klager over sin Ensomhed og Forladthed iden onde, grusomme og hæslige Verden. Vi følger Erik Ravn gjennem de fremmede Byers Gader, hvor han driver om ubeslutsomt i sine sørgmodige Stemningers og Drømmes Vold. Uforstaaende, viljeløs, tankeløs vakler han afsted i Ring om sig selv, følgende ubevidst det Spor, hans Følelse har optraadt atter og atter. Vi er hos ham, naar han vaagner om Morgenen med Hotelværelsets fire graa gravkolde Vægge stirrende ham imøde. Ægtere Skildring af mat Modløshed og stille hensunken Sentimentalitet mindes jeg ikke at have læst. Da Erik Ravn staar overfor den i Romanerne og Virkeligheden ikke usædvanlige Løsning af Tilværelsens Vanskeligheder: Selvmord ved Hjælp af Revolver, viger han tilbage — fordi hans ømme Skjønhedssans oprøres ved Tanken paa de i æstetisk Henseende mindre tiltalende Følger af dette Skridt. «Det Menneske, som er meget alene: — alle hans Tanker flygter væk fra den Ensomhed, hvori<noinclude><references/></noinclude> a8hoi5ni02j2xp7pozkyy36r92qrs9t 104 137344 321726 321304 2026-05-21T14:36:14Z Øystein Tvede 3938 321726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han lever, og tilbage did, hvor de engang har slaaet dybe Rødder, og der gror de tilsidst ganske fast» {{. . .}} Der kommer en Dag, da han ikke længer holder ud at forsvinde i den Sværm af tusen ligegyldige Fremmede, som vrimler om i en udenlandsk Storbys Gader. Han begynder at længes «efter Naturen, efter Jorden». Han er træt af det rodløse, haabløse, golde Stemningsliv. Det bliver saa usigelig tomt tilsidst at gaa der som den fattige Drømmer og se paa, hvordan Livet sagtelig glider ham ud af Hænderne. En Vaardag vækker ham af Stemningsdvalen. Det nye sterke Lys, den linde, livssvangre Luft kalder frem i Dagen hans gamle Selv, det fordums kraft-beruste Jeg, der fornam Livssafternes og Livsattraaens sterke Tale i Skogens stille Dybder. Han længes efter at se «Kjølvandet af sit Arbeide, at se det gro og grønnes under sine Hænder». Og Erik Ravn reiser hjem — fuld af Vaar-Mod og Vaardrømme. Og han synes som alle, der en lys Middag sætter Foden paa den fædrene Stengrund, at her er godt at være — ''quand même''. Karl-Johan er den smukkeste af alle Verdens Gader og 17 Mai den skjønneste, stolteste Frihedsdag, et Folk eier {{. . .}} Menneskene kommer ham venligt imøde, de vil have ham med i den store Kamp for Landets Selvstændighed og Fremgang. —<noinclude><references/></noinclude> 7pmziz3f2mnxeruftiqq2xfejm94qtv 104 137345 321727 321305 2026-05-21T14:37:10Z Øystein Tvede 3938 321727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men personlig Modgang driver ham atter ud i Ensomheden. Han faar høre, at en Forfatter har bagvasket ham i en Bog, — og det er nok til at tage Modet fra ham. Hans Sind fyldtes af den gamle Ørkesløshed, den gamle Given op det hele. «Hvad havde jeg at gjøre blandt disse Mennesker? Og hvorfor skulde jeg da være kommet tilbage her, hvor bare alt reves op og ødelagdes den ene Gang efter den anden?» Nu vil han for altid bort fra alt, som heder Menneskesamfund, til de Steder, hvor Livet ikke skjuler sit Væsen under Løgn og forræderiske Masker. For anden Gang kommer Erik Ravn hjem til ''alma mater natura''. Hør, hvorledes han synger hendes Pris! {{. . .}} «Jeg takker dig min gamle, kloge Onkel, der første Gang sendte mig ud fra de daarlige Byer med deres smaa Mennesker. Jeg takker dig, thi da lærte jeg at elske Jorden og alt, hvad dens er. Dette er det, der skiller mig fra de andre og gjør mig til en Fremmed blandt Folket. For de elsker kun Verden, og Verden er kun Livets Form. Men jeg elsker Jorden, og den er Livet selv. Ja, jeg elsker dig Jord; thi du er den rige og den evige, du er den gaadefulde og almægtige, thi dit Væsen rummer baade Fødsel og Forgjængelse, baade Vorden og Død.<noinclude><references/></noinclude> 1plbgtzz56jddlnbj9adz97nyi3itn7 104 137348 321728 321309 2026-05-21T14:39:32Z Øystein Tvede 3938 321728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} {{. . .}} «Jeg vil plante Træer, hvor der før var nøgent; jeg vil lære Husmandsfolk op til at lægge Haver om sine smaa Hytter og gjøre dem glade i andet end Kjøkkenurter . . . Jeg vil lære dem at {{sp|holde a|f}}. Thi det adler Menneskesjælen.» «Jeg vil bare dyrke Jorden og se det vokse under mine Hænder. Og se Løvet dø om Høsten, og se det spire frem igjen hver evige Vaar» — det er Erik Ravns sidste Ord til os. Tilbage til Naturen! Tilbage til vor hellige hulde Moder! Tilbage til Barndommens Solskinsliv! Tilbage til Troens og det sterke Enfolds rene Idealer! Saa lyder de sidste Dages spæde Ekko af Parolen fra hin menneskesky, samfundshadende Drømmer og Eneboer, der for 150 Aar siden indledede sit Kultur-Anatema med de stolte Ord: «O Menneske! hvorfra du end kommer og hvilken Tro du end monne have, saa hør her din Historie, som jeg har læst den, ikke i dine vise Brødres Bøger, men i Naturens store Bog, der aldrig lyver.»<ref>J. J. Rousseau; Discours sur l'origine et les fondements de l'inégalité parmi les hommes. Introduction.</ref> <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|V.}} «Hjemve» forkynder sig paa Titelbladet som «første Bog om Familien Ravn». I den Tid, som<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> m7admlkcwz3j7i2kq9n9f4ir5bgaqjx 104 137350 321729 321336 2026-05-21T14:40:37Z Øystein Tvede 3938 321729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er henløbet, siden nævnte store Roman kom ud, har Vilhelm Krag skrevet to nye Bøger til om Familien Ravn: «Den glade Løitnant» og «Den sidste Dag». Disse Arbeider har en vis Sammenhæng sig imellem, men ingensomhelst med «Hjemve». Skjønt de ikke udgjør nogen værdifuld Forøgelse af Digterens Produktion, bør de tages med i denne Oversigt, og jeg skal derfor i al Korthed gjengive deres Indhold. «Den glade Løitnant» er en Jeg-Roman i tre indbyrdes løst forbundne Afsnit. Den skildrer, hvorlunde Carsten Ravn, en flot og feiende liden Springfyr, morer sig i sin grønne Ungdom, derefter bliver en overlykkelig Ægtemand og Fader, indtil han omsider ved sin Hustrus Utroskab kommer paa Kant med hele Tilværelsen og forvandles til en forbitret, menneskehadende Grubler og Ensling. En lyrisk Fortælling har Krag kaldt sin Fremstilling af Carsten Ravns tre Stadier paa Livets Vei. Og med Rette. Thi det, som er godt og fint og dybt i denne Bog, er Lyrikerens Verk: Stemningstonen, det blomstrende — altfor blomstrende! — Foredrag, den rytmisk bølgende, snart lette og lystige, snart høitidelige og mørke Prosa. Derimod savner man helt de solidere Egenskaber, som en Menneskeskildrer bør besidde: Evnen til at tegne Karakterer, til at beskrive en psykologisk Udvikling<noinclude><references/></noinclude> tuhatvmj3fdqcfxclfp7zrvoibrtrho 104 137351 321730 321313 2026-05-21T14:41:35Z Øystein Tvede 3938 321730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller motivere Katastroferne i Sjælens Liv. I saa Henseende staar Romanen «Hjemve» høit over denne Bog. Og det var ogsaa en lyrisk Fortælling. Første Afsnit af den glade Løitnants Saga udmaler med en meget oprigtig og meget naiv Hei-Hop-Heisan-Begeistring alle Paris’s Herligheder, saadan som de tager sig ud for en toogtyveaarig, velbeslaaet Nordmand. Han har faaet fat paa en liden nysselig Porcellænstøs, hvis Elskværdighed ikke koster overdrevent mange Penge, og med hende driver han rundt i de lyse Vaardage og er ellevild af Lykke, — indtil hun pludselig nappes bort lige for hans Øine af en anden Løitnant med blanke dristige Øine og viksede Moustacher. Dette lille Eventyr er ganske fikst fortalt, men Stilen hæver sig ikke synderligt over de bedre Pariserkorrespondaneers. I andet Afsnit beskrives paa en høist romantisk Maade hans pludselige Forelskelse i en liden landlig Uskyldighed, der noget affekteret benævnes «Dornröschen» og ellers udmales som et Vidunder af Ynde, Finhed og Skjønhed. Den Kjærlighedshistorie, som udspindes af de tos Møde, har desværre et saare ufriskt og uvirkeligt Præg — det er Reminiscenser og Konstruktion, ikke Liv og Blod. Der hviler en usigelig flau Stemning over<noinclude><references/></noinclude> 2z8qxebshk6qhik0n1ox73v2t3opmfu 104 137353 321731 321316 2026-05-21T14:43:31Z Øystein Tvede 3938 321731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Billeder, som brænder sig uudslettelig ind i Ens Erindring. Dette sidste Afsnit har naturligvis været det oprindelige Udgangspunkt for Fortællingen om den glade Løitnant. De to andre Dele er antagelig tildigtet senere. I hvert Fald har man en meget bestemt Følelse af, at de forskjellige Afsnit er blevet til uafhængig af hverandre. Derfor gjør Bogen intet Helheds-Indtryk, — og det burde ikke savnes i en lyrisk Roman. «Den sidste Dag» er et Skuespil i tre Akter, — en Slags Fortsættelse af «Den glade Løitnant». Hovedpersonerne i denne Skjæbnetragedie er nemlig Børnene af det ægteskabsbryderske Par, som skildredes i Fortællingen. Vilhelm Krag har maaske villet give oset rystende Billede af, hvordan Synd mod Slegten hevnes tusenfold i de følgende Led; thi ikke blot er det Kjærlighedsforhold, som er opstaaet mellem Helge Kaas og Eva Ravn, brødefuldt i almindelig Forstand, — hun er hans Broders Hustru — det viser sig endog at være en Forbrydelse mod al menneskelig og guddommelig Lov derved, at de to Elskende endydermere er kjødelige Søskende. Den megen lidenskabelige Erotik, som i de første Akter udmales med stor lyrisk Kraft, viser sig i sidste Akt at dække over<noinclude><references/></noinclude> hqathcx72cyxu78moxxakvz4bfps6jw 104 137355 321732 321318 2026-05-21T14:44:44Z Øystein Tvede 3938 321732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stande i Gudfaders rige Tombola. Han har neppe skrevet sandere Vers end Digtet om det blege bedrøvede Barn med de trætte Øine. Saa stille Liv, saa ringe Liv {{. . .}} saa lang en Drøm som muligt — <poem> {{liten|Aa Gud, lad mig altid drømme og lad det aldrig bli Morgen. Lad mig drømme bort hele Livet og Kviden og Graaden og Sorgen!}} </poem> {{---}} {{luft|4em}} {{høyre|{{x-mindre|April 96; Marts 97.{{gap|2em}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> nl5uxo6b3mqxsyd25axq5hipuqncun8 106 137443 321741 2026-05-21T21:26:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 321741 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nat. Digte i prosa]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=John Griegs forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 0w0w9mmu6km9wtwbkduoel61x72u8lw 321816 321741 2026-05-21T23:36:11Z Øystein Tvede 3938 321816 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nat. Digte i prosa]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=John Griegs forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Nat. Digte i prosa]] * [[Nat/01|MAINÆTTER]] [[Nat/02|Første nat]]. [[Nat/03|Anden nat]]. [[Nat/04|Tredie nat]]. [[Nat/05|Fjerde nat]]. * [[Nat/06|HØSTNÆTTER]] [[Nat/07|I]]. [[Nat/08|II]]. [[Nat/09|III]]. [[Nat/10|IV]]. [[Nat/11|V]]. [[Nat/12|Sidste nat]]. }} a4xamptyr9wxaxb8vlpbzcek2yszzza 321830 321816 2026-05-22T00:06:18Z Øystein Tvede 3938 321830 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nat. Digte i prosa]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=John Griegs forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Nat. Digte i prosa]] * [[Nat/01|MAINÆTTER]] [[Nat/02|Første nat]]. [[Nat/03|Anden nat]]. [[Nat/04|Tredie nat]]. [[Nat/05|Fjerde nat]]. * [[Nat/06|HØSTNÆTTER]] [[Nat/07|I]]. [[Nat/08|II]]. [[Nat/09|III]]. [[Nat/10|IV]]. [[Nat/11|V]]. [[Nat/12|Sidste nat]]. }} gjs6awk920w6lgn6gxktnmf5rh89qh5 104 137444 321742 2026-05-21T21:27:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VILHELM KRAG. NAT * DIGTE I PROSA JOHN BERGEN GRIEGS FORLAG 1892<noinclude><references/></noinclude> aa3yqqmb29cnkllbrk6qhezex33v29s 321743 321742 2026-05-21T21:27:58Z Øystein Tvede 3938 321743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VILHELM KRAG. NAT * DIGTE I PROSA JOHN BERGEN GRIEGS FORLAG 1892}}<noinclude><references/></noinclude> dag78tss4uvhlj3df5tq7bprizpkpmc 321827 321743 2026-05-21T23:47:22Z Øystein Tvede 3938 321827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VILHELM KRAG. '''{{xx-større|{{sp|NAT}}}}''' {{stor|{{sp|DIGTE I PROSA}}}} {{luft|5em}} BERGEN<br> {{x-mindre|JOHN GRIEGS FORLAG<br> 1892}}}}<noinclude><references/></noinclude> ditt9v4d8leaafgue34opby11r9ilzi 104 137445 321744 2026-05-21T21:28:19Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 321744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 137446 321745 2026-05-21T21:28:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>MAINÆTTER.<noinclude><references/></noinclude> 44mnof789ywsc1z6pxn55d36kcveaai 321817 321745 2026-05-21T23:36:59Z Øystein Tvede 3938 321817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-srørre|MAINÆTTER.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 0uwrmomx0087wfvxhiwwxogixf9zari 321818 321817 2026-05-21T23:37:10Z Øystein Tvede 3938 321818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|MAINÆTTER.}}}}<noinclude><references/></noinclude> e76dukhsls5a8sbe0q1fi6y7kx3ik30 104 137447 321746 2026-05-21T21:28:42Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 321746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 137448 321747 2026-05-21T21:31:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Første nat. Lun er løyets luft, lys er maiens nat, varm er dens ånde, som stryger mit hår og kysser min kind. Dystert er der i havernes dyb og over de øde veie. Kun springvandet viser og plasker i ensomheden. Hvereneste nat hører jeg det; evindelig og altid. Når al dagens lyd er tysnet, begynder dets dråbers uendelige sang. Ikke er sangen den samme: snart stiger det høit og langt og falder så tungt som lødigt sølv, — snart hvisler det væk og hvisker det ind<noinclude><references/></noinclude> 5bh5ta3ad77311udeckcid3zz1xz7qw 321778 321747 2026-05-21T22:41:01Z Øystein Tvede 3938 321778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Første nat.'''}} Lun er løyets luft, lys er maiens nat, varm er dens ånde, som stryger mit hår og kysser min kind. Dystert er der i havernes dyb og over de øde veie. Kun springvandet viser og plasker i ensomheden. Hvereneste nat hører jeg det; evindelig og altid. Når al dagens lyd er tysnet, begynder dets dråbers uendelige sang. Ikke er sangen den samme: snart stiger det høit og langt og falder så tungt som lødigt sølv, — snart hvisler det væk og hvisker det ind<noinclude><references/></noinclude> ctitb7e5av8z568h0k9od4a5l8p7u2u 104 137449 321748 2026-05-21T21:32:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem spirende løv og pippende græs og nattens skjælvende stilhed. Når jeg så sidder alene her på bænken og hører det evindelige lydrisl og ånder i længtende luft og ser udover trærnes vemodigt hvælvede kupler, da kommer det over mig det tause tungsind, som ikke har ord og ei melodi og ikke har tankes rythme. Da ønsker jeg, at jeg var det spirende blad på birken, der ånder duft ud i maiblød luft, da ønsker jeg, at jeg var en faldende dråbe, der klang og sank og drukned i nattens fred. Eller jeg ønsker at kunne lægge mit hoved tungt tilbvile i dit skjød. At lukke øinene og mens så du la din bånd på min pande, føle, hvordan blodet, som slår derinde i evig uro, slumred langsomt bort, stilned i sød fred og slukned, — mens springvandets risl lød fjonere og fjernere, til min sjæl<noinclude><references/></noinclude> q3q2lh5iik3t4391hcrlaj4bbq0pesi 104 137450 321749 2026-05-21T21:33:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vuggedes hen på luftningens hviskende vove. svandt som et suk i nattens drømmende nyn . . . Nu begynder det alt at lysne; — så er altså denne nat forbi — denne forunderlige nat! Langt borte gol en hane, og så er igjen alt stille, — — og jeg er atter alene, nu, da hele verden ligger lummer af længsel, mu da hele verden er elskov og knop og fylde. . . . Å gud, å gud, hvor jeg dog er fattig, og hvor det dog er forfærdeligt at være fattig i en nat som denne! . . . Jeg vilde ha git dig et perlebånd, du! Et perlebånd af store rubiner. Og jeg vilde ha slynget det om dit blonde hår i mange, mange vindinger. — Men d e rubiner skulde være smeltede i djævelens digel og rensede over helvedes luer,<noinclude><references/></noinclude> 0qkl16ugt4a5vb4ezm3wftd4b92r9xc 104 137451 321750 2026-05-21T21:34:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og kostelige skulde de være, de kolde stene, så kostelige, at en eneste kun skulde kunne kjøbes for en udødelig menneskesjæl . . . Nei. Jeg vil ikke tænke på det. Jeg vil ikke tænke på noget tungt, men jeg vil høre på musiken, vil jeg; — nu begynder den at spille derborte, — en vals er det, vor egen jublende vals, du! Den når kun dæmpet herhid, blandet med summen af stemmer og sommervindens sus i løvet. Og der skinner sol på mit ansigt, og jeg ser bare det brede lys og runde kvindeskuldre, som langsomt vugger forbi, og så kommer musiken tyst derbortefra — over det fine gvæs, rislende gjennom mailøvets spæde grønt. Da vokser den op, da stiger den frem, marmorhvid, solbeskinnet, — hallen; høi og båret af slanke søiler, blank og bred og bonet som havet ved vår. Men intet ser jeg derinde uden en kvinde,<noinclude><references/></noinclude> avd93r7ajmewb9u6kkib9fvke313nk3 104 137452 321751 2026-05-21T21:37:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ikke kjender, en høi kvinde med slør for sit ansigt og nedover skuldre og ryg. Silke, grøn som skummende sjø, spænder sig stramt omkring slanktrunde lemmer, slår om brystet i en høi bølge og strømmer så sagte ind imod bæltets sølv. Om hendes fødder stiger det snart i blanke vover, sænker sig så atter i dybtgrønne folder; — men længst nede slår det hele sammen i en brænding af brusende kniplingeskum. Men om halsen står de store rubiner, rødt som knivstik i den fine hud. Da hviner violiner, da skingrer der horn, og som en sværm af kvidrende fugle flyver tonene fra væg til væg, fra gulv til tagets høieste tinde. Og straks hvirvler der'en dans over hallens gulv: kneisende, høibrystede kvinder og sterke, bredbringede mind, og musiken stiger i et jublende crescendo — stramme strenge<noinclude><references/></noinclude> b9mqmp13pk3hztay6ellrjk9rby87jm 104 137453 321752 2026-05-21T21:44:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krumme buer —, det er gleden de spiller — afsindig vild. Da kommer dernede en mand, et stolt hoved høiere end alle de andre: jeg kjender ham ikke, men alle viger ærbødigt tilside for ham. Og han går opimod hende og knæler for hende, og hun løfter sine nøgne arme og dra- ger det sølvvirkede slør fra sit ansigt . . . Dig! Dig — er det, i brudeslør, med brudekrans, og du bøier dig ned mod ham — du! — Jeg skriger dit navn, men ingen lyd presser sig frem mellem mine sammenbidte læber, og du kysser ham, og du tar ham i din favn, læner dig ind til ham og smiler i lykke, og du går summen med ham nedover mellem den unge jublende skjønhed . . . ind i lyset, i vårens sang, i maidagens sol . . . Forbi mig går du, ser mig ikke, går, bort<noinclude><references/></noinclude> mtu2gibmc8msor8d0ivqxxli829j9sp 321828 321752 2026-05-21T23:48:20Z Øystein Tvede 3938 321828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krumme buer —, det er gleden de spiller — afsindig vild. Da kommer dernede en mand, et stolt hoved høiere end alle de andre: jeg kjender ham ikke, men alle viger ærbødigt tilside for ham. Og han går opimod hende og knæler for hende, og hun løfter sine nøgne arme og drager det sølvvirkede slør fra sit ansigt . . . Dig! Dig — er det, i brudeslør, med brudekrans, og du bøier dig ned mod ham — du! — Jeg skriger dit navn, men ingen lyd presser sig frem mellem mine sammenbidte læber, og du kysser ham, og du tar ham i din favn, læner dig ind til ham og smiler i lykke, og du går summen med ham nedover mellem den unge jublende skjønhed . . . ind i lyset, i vårens sang, i maidagens sol . . . Forbi mig går du, ser mig ikke, går, bort<noinclude><references/></noinclude> q921d69y59ucrtf49jwkhwfor3io5ur 104 137454 321753 2026-05-21T21:47:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra mig . . . Og lyset viger med dig, følger dig, til jeg står alene i mørket og ser solskinnet svinde langt borte mellem hvide søiler . . . Å gud! . . . Hys, der pipped en fugl mellem birkens løv; nu synger den med en lang, levende trille. Det var bare en ond drøm det hele; en af nattens mange. Men mu står snart solen op, og da må ingen drømme more; da vågner verden, da stiger livets storke sang fra lyse sletter, fra fossende vand, fra luften, som står og dirrer solens skin. Men mangen gang, når jeg vågede en slig nat igjennem og så mørket tyst og tungt stå over min seng, når jeg badet i sved så den grå dag komme puslende indad vinduerne: — når da maimorgenen steg med sin glade, ynkløse sol, med himmel blank som en skjøges<noinclude><references/></noinclude> p2oqvngjg51xou5j90vl65do3e05s86 104 137455 321754 2026-05-21T21:49:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øie og luft vellystlummer og svanger på attrå og hed ånde — Gud, hvor jeg da har hadet! Og så har jeg mødt dig, og jeg har seet et lykkeligt smil om din mund; men når du traf mig, da døde smilet, og jeg mødte dine store, medynksfulde øine. Just derfor, fordi du er så god, fordi jeg aldrig kan hade dig, derfor er det, jog græder. Men mu er natten forbi, og det er lyst over havernes løv og over de øde veie. D e t skal du dog vide, at inat sank der stål i mit bryst, og blodet risled frem i fine strenge. Hvorfor smiler du så tungt, og hvorfor spiller du så sårt på blodets strenge? Nei, ingen salmer vil jeg ha; jeg vil be- graves i en gylden kiste, og blodige luer skal slå mod himlen og vride sig som en afsindigs hænder.<noinclude><references/></noinclude> c7z4bg51pz32gyml9wymb2g06q5wg6c 321755 321754 2026-05-21T21:49:29Z Øystein Tvede 3938 321755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øie og luft vellystlummer og svanger på attrå og hed ånde — Gud, hvor jeg da har hadet! Og så har jeg mødt dig, og jeg har seet et lykkeligt smil om din mund; men når du traf mig, da døde smilet, og jeg mødte dine store, medynksfulde øine. Just derfor, fordi du er så god, fordi jeg aldrig kan hade dig, derfor er det, jog græder. Men mu er natten forbi, og det er lyst over havernes løv og over de øde veie. D e t skal du dog vide, at inat sank der stål i mit bryst, og blodet risled frem i fine strenge. Hvorfor smiler du så tungt, og hvorfor spiller du så sårt på blodets strenge? Nei, ingen salmer vil jeg ha; jeg vil begraves i en gylden kiste, og blodige luer skal slå mod himlen og vride sig som en afsindigs hænder.<noinclude><references/></noinclude> golsnwyaehr3dzxyi1hq9ajcq7af33f 104 137456 321756 2026-05-21T21:50:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men ingen prest og ingen salmer! Nei, spil en vals, {{c|en strålende vals,}} og vi vil danse sammen for sidste gang, livets jublende vals, mens solen rider. —<noinclude><references/></noinclude> 7ze6syqrzrmowaovqs6rlxj5tywrbyl 104 137457 321757 2026-05-21T21:57:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Anden nat. Der ligger lumre skyer over hele himmelen, og det fine mairegn grysser lunkent over kastanjernes blomster. Duften driver lavt og dovent over spirende jord og ynglende muld, og ind gjennem det åbne vindu svømmer den synlige parfym fra birk og hæg. En blir ør og træt og tung i hovedet af al den sterke duft, — jeg lægger mig tilbage i sofaen og ser døsigt ud i det mørke værelse. Udenfor hvisker det fine regndrys mellem løyet; — og så or der ingenting mere i hele den vide verden.<noinclude><references/></noinclude> 2wtxe479t0w6j4pi2lcczwri3eo74nk 321777 321757 2026-05-21T22:40:33Z Øystein Tvede 3938 321777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Anden nat.'''}} Der ligger lumre skyer over hele himmelen, og det fine mairegn grysser lunkent over kastanjernes blomster. Duften driver lavt og dovent over spirende jord og ynglende muld, og ind gjennem det åbne vindu svømmer den synlige parfym fra birk og hæg. En blir ør og træt og tung i hovedet af al den sterke duft, — jeg lægger mig tilbage i sofaen og ser døsigt ud i det mørke værelse. Udenfor hvisker det fine regndrys mellem løyet; — og så or der ingenting mere i hele den vide verden.<noinclude><references/></noinclude> r5xmplybqkskvhdpvh9qul4s3g7430r 104 137458 321758 2026-05-21T22:04:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> På bordet står der et glas med absinth, grågrøn som natten, dulmende som nattens ånde, bedøvende som den søvn, der aldrig vil komme. Et svagt lysskjær fra vinduet lægger et sløvt skin i glasset. og som det står der, det ensomme lyspunkt med den tunge, store nat bag, ser det ud som e6 ondt, grønligtlysende øie på mørkets kvælende mare. Jeg ligger og ser og ser, til jeg tilsidst neppe før ånde, det er som det vil suge mig til sig, det stirrende øie der, som aldrig glipper, som bare ser langt og dødt på mig. Tilsidst holder jeg det ikke ud længer; jeg reiser mig hurtigt, snapper glasset, tømmer det raskt og legger mig atter tilbage og blir liggende ganske stille. Hvor mørkt her blev. Hvor stort mørket blev. Det var et liv, som slukned. Et øie,<noinclude><references/></noinclude> 9hg0tf77g3v11moy07qb4pt5ymc6mfa 104 137459 321759 2026-05-21T22:08:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som brast. Et lys, som gik ud. — Hvorfor vinger klokkeme mu midt på natten? . . . Lys, lys! Det kvæler mig alt det sorte. — Hvad var det? Hvem var det, som nævnte mit navn? Nei, vær nu rolig; hør hvor regnet hvisker i løvet udenfor. Og mu blir det snart morgen, og da blir det så blændende alt, og da vil jeg tænde min lygte og gå ud på torvet for at finde en lykkelig. Hvorfor sidder dere så stille og ser på mig med slige alvorlige øine? Er dere kanske rædde for at være med mig inat, når jeg skal ud i ørkenen — ud i den brændende ørken, hvor seiroeeoen flyver igjennem luften som en hvid flamme. Ha, ha, du ser bekymret på mig og ryster dit brave hoved, Absalon du hædersmand; — ja forresten, hvorledes skulde du kunne forstå det?<noinclude><references/></noinclude> nyxrnwz3ogbfkrmxx2mmmr03peh8onf 104 137460 321760 2026-05-21T22:09:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Eller har du kanske nogensinde skuet udover den solglødede ørken herinde, har du kjendt natmørkets vampyrmund suge dine pulse tomme? Har du? Men se, jeg vil føre dig langt ind i østerland; for inat, — å denne nat stirrer min sjæl udover den gule flods hellige vande, og den skjælver å solens brand og lytter til luftens lyd, og den ser, hvordan heden ligger sittrende som i feber henover vandene. De glatte flodbølger glider døsigt ind i soldamp og røde skyers røg, og alting er så angstfuldt tyst Bredden er sandig, skrånende op til hvidnende marker, den bugter sig som i kvide med guldflmrende rygge og krumme arme strukne langt ud i floden; — indtil øverst oppe hedens dunst og damp kaster sig over<noinclude><references/></noinclude> in3delykgb14zihcls98vc7j525a1i2 104 137461 321761 2026-05-21T22:10:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>al jord og alt liv og brænder bort hver fon og hver farye. I floden står de høie siv, og å tættrængt stimmel vader de længer og længer ud, indtil de yderste dukker sig helt under for at søge svalning i det hede vand. Og udover flod og lund, over mark og vei, over verdens vide rund ligger solbranden stinkende og kvælende, og jorden gisper og pines, visner og rådner. Indtil de røde skyer nede ved hinmnelranden stiger hurtigt og lydløst høit op på himmelen, — bagenfor glimter det blåligt og flimrer det gult: — det er, som var der vokset rød, vablet hud over himmelens hvælv, og som der banked dødssygt blod i dens store pulse. — Så med ét springer et rasende lyn bortover hele himmelhvælvingen, og et langt buldrende tordenbrag ruller henover de flade marker.<noinclude><references/></noinclude> jox307hdgg73gyi493a9qtmm0jnvmgq 104 137462 321762 2026-05-21T22:12:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da krymper jorden sig sammen i åudeløs vædsel, og stilheden synker som en mare over flodens vand. . . . Da glider en langstrakt, sort båd ind på den blyblanke flade, sivet krummer sig ned langs dens sider og svaier trægt op igjen bag dens agterstevn; så blir de stående krumme og dorske med hængende aks i heden. Hurtig piler båden frem, åreslagene høres kort å stilheden, Indtil et dumpt tordendrøn ruller lavt henover de mørke marker, og lynet slynges glødende ned i det hede vand. Bort — langt — ruller skraldet og svinder histude. Da høres pludselig en vild latter, og en forvildet skingrende stemme synger af fuld hals: Jeg går, jeg går mig til bryllupsdans, {{gap|5em}}hei hop, hei hop, hei bille!<noinclude><references/></noinclude> b3g8f9sntoa811ro7sdwftrzts3gb2a 321763 321762 2026-05-21T22:13:16Z Øystein Tvede 3938 321763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da krymper jorden sig sammen i åudeløs vædsel, og stilheden synker som en mare over flodens vand. . . . Da glider en langstrakt, sort båd ind på den blyblanke flade, sivet krummer sig ned langs dens sider og svaier trægt op igjen bag dens agterstevn; så blir de stående krumme og dorske med hængende aks i heden. Hurtig piler båden frem, åreslagene høres kort å stilheden, Indtil et dumpt tordendrøn ruller lavt henover de mørke marker, og lynet slynges glødende ned i det hede vand. Bort — langt — ruller skraldet og svinder histude. Da høres pludselig en vild latter, og en forvildet skingrende stemme synger af fuld hals: Jeg går, jeg går mig til bryllupsdans,<br> {{gap|4em}}hei hop, hei hop, hei bille!<noinclude><references/></noinclude> 6gaah9t82efmlhedqv1xizty4c1bx8z 104 137463 321764 2026-05-21T22:14:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg er Rhadamantys med silkesvans,<br> {{gap|4em}}hei hop, hei hop, hei hill Man kan ikke se manden; han ligger på bunden af båden, kun mu og da blir nogle sprikende tær, en nøgen fod, stramtsnøret af seige reb synlig ovenover bådens ræling, idet den slår takten til den afsindige sang. Og mørket hviler tungt henover vandene, de giftigblå skyer har vokset over al himmelens tag; — kun lengst nede i vest spyr en strime flammende gult lange ildstråler udover markerne og brænder nedover flodvandet i brede, luende flager. Og skrald følger på skrald, og sivene bøier sig i bøn, og vandfladen krymper sig i sorte striber. Men et øieblik, da skraldene tysner, og jorden ligger hen og venter på det næste, lyder atter skingret udover vandene, vrængende ad bimlen og uveiret:<noinclude><references/></noinclude> t9wmysl6zkrrwf5sw3mgud863p46gbb 104 137464 321765 2026-05-21T22:17:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|De brægende skalmeier, de uldne får, he, he!}} Da ryster rorskarlen sin gule skaldepande, og pidsken svinger hid og did, og sveden perler frem på den' fede, porede hud. Og årene sænkes sløvt i floden, løftes ikke mere, men ligger i det blygrå vand og pløier op en lys strime på hver side af båden. Rorskarlen falder på sit ansigt og mumler vilde bønner, og lynet slår og torden ruller og ild regner over jorden og flammer stiger fra vandet, og luer flimrer i luften. . . . Verden brænder! Al jordens udstrakte befæstning er i luer, men syng, syng, syng hånende sange hei hop, hei hop, hei hille! . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . .. . . . . . .. . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . Hvem er det,) som sidder derborte og ser på mig? Hvem er det, som er herinde i værelset? Væk med dig, jeg holder ikke ud<noinclude><references/></noinclude> bimssxcefod8vuiv1iof7sd03yl88q8 104 137465 321766 2026-05-21T22:18:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at se dit grønne, døde øie . . . Men det er jo ikke der; deter derbag, nogen sidder og sor på mig . . . . Der! — Å, er det d i g! Herregud er det dig, husked du alligevel på mig! Og så at du kom så ganske stille ind og satte dig derborte og så på mig med dine deilige øine. Dine deilige øine. Som nattens hav er de, du; — som nattens hav derude, hvor der er tusen mil tillands, hvor der er tusen mil tilbunds, og hvor der er tusen mil op til de tindrende stjerner. Dine deilige øine! Jeg vil ligge og blunde og kjende dig se på mig, og så skal jeg fortælle dig om den therosen, jeg fik af dig hin aften. Bleg og blond som dit hår er therosens blade. Dens ånde er kun en drøm om duft,<noinclude><references/></noinclude> htv4ydl32xg5nyitbylcz3gi8o1k4pa 104 137466 321767 2026-05-21T22:19:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men dog beruser den min sjæl med høstens farvefine lengsler. Endnu er den knop, og kronbladene slynger sig tæt sammen, og ingen ved, at dybt de inde sidder solalven og nynner vemodige drømme. Men nu inat, mens løvet dufter efter regn, mens himlen er bleg og luften hun, nu hører jeg solalvens sang. Ord er brede og toner tunge, og ingen menneskenmund kan ånde, hvad alven nynner. Verden skal ei fornemme dem; det er kun mainattens blege skjær og mine lyseste lengsler, som vugger sig på de vage rytmer. Men hvad solalven synger, det er din hvide sjæls nyn; og derfor er jeg så glad over, at du gav mig rosen, mens den var khop. Aldrig, aldrig? skal din rose springe ud, og ingen skal kysse min solalvs mund. Men mangen bleg mainat vil jeg sidde som mu, og<noinclude><references/></noinclude> b8yhokxpxyuwwdthvt4ly1fx6f6yefe 104 137467 321768 2026-05-21T22:20:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>når så min sjæl skjælver i andagt, da vil jeg atter høre solalvens sang, og da vil mine lyseste længsler vugge sig på sangens rythmer og kysse din sjæl den hvide . . . dog ved også om nogle andre roser, som hang døde på armene af et sort marmorkors; men det var store tunge blodsdråber, og jeg hørte de enkle, korte dryp i natten. Fattig stod den gule halm og dækked over tuen derunder; men vinden tuded sørgmodig og ånded så kold over den gamle kirkegård. Foran det sorte marmorkors stod Absalon og lo. Men da blev der liv på de fattige tuer, du blev der ånde inatteluften; intet kunde man se og intet høre; man fornam kun sjælene, der levede allevegne. — Og der lød en røst gjennem natten henover de lave tuer: „Tag dine sko af; thi det sted, du står<noinclude><references/></noinclude> oj95ctrwwmrzantbh6oiwwaztv5eqd7 104 137468 321769 2026-05-21T22:23:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>på, er holligt! Ser du ikke, at rosome er blod; ved du ikke, at marmoret er helligt?“ Slig er det røsten taler, og så glider det bort altsammen. Dødens matte ro flyder gjennom mine årer, al dagens sorg og al nattens kvide dæmpes bort og lulles ind i vage sanges lyse slør, og der kommer en solstråle og drysser tusen tindrende perler over birkens blade. Og det blir tindrende lyst derude, og det blir tindrende lyst herinde, og jeg lukker mine øine, og jog føler atter dine hvile på mig, — dine deilige, deilige øine . . .!<noinclude><references/></noinclude> ik2t3c9w8nbzoe7vklipmah2rifihfs 104 137469 321770 2026-05-21T22:24:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ja jeg vil være med dig, jeg vil være med dig alle, alle dage! Og du lægger hermelinskåben om min sjæl, og taus og tryg vandrer jeg med dig den ensomme gang ind i stjernefreden ind i den sabbatsstille høitid . . . Jesus Christus!<noinclude><references/></noinclude> eepkz60ob409waq0d59abv6xciidwmr 0 137470 321771 2026-05-21T22:27:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=7 to=7 header=1 /> 321771 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=7 to=7 header=1 /> bcocgau4lmtjjjb3lti2tc30eyjps59 321772 321771 2026-05-21T22:36:34Z Øystein Tvede 3938 321772 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=7 to=7 header=1 /> {{AuxTOC| * [[Nat/01|MAINÆTTER]] [[Nat/02|Første nat]]. [[Nat/03|Anden nat]]. [[Nat/04|Tredie nat]]. [[Nat/05|Fjerde nat]]. * [[Nat/06|HØSTNÆTTER]] [[Nat/07|I]]. [[Nat/08|II]]. [[Nat/09|III]]. [[Nat/10|IV]]. [[Nat/11|V]]. [[Nat/12|Sidste nat]].}} 5pfvk8448fjyh6ejpv9rpjgwul3p0pz 321825 321772 2026-05-21T23:44:20Z Øystein Tvede 3938 321825 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=7 to=7 header=1 /> {{AuxTOC| * [[Nat/01|MAINÆTTER]] [[Nat/02|Første nat]]. [[Nat/03|Anden nat]]. [[Nat/04|Tredie nat]]. [[Nat/05|Fjerde nat]]. * [[Nat/06|HØSTNÆTTER]] [[Nat/07|I]]. [[Nat/08|II]]. [[Nat/09|III]]. [[Nat/10|IV]]. [[Nat/11|V]]. [[Nat/12|Sidste nat]].}} [[Kategori:Prosadikt]] gp6xtqe6jkoyzf8f4m456n3taf7jpwn 0 137471 321773 2026-05-21T22:37:26Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=9 to=9 header=1 /> 321773 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=9 to=9 header=1 /> bb3ce8ckma4nkhnu9vmpley0pwgec08 0 137472 321774 2026-05-21T22:38:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=11 to=19 header=1 /> 321774 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=11 to=19 header=1 /> 2pfokk10yv0hhdcqim58ej8tecxjj1y 0 137473 321775 2026-05-21T22:38:59Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=20 to=31 header=1 /> 321775 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=20 to=31 header=1 /> 3cl2iowgjikkzwqi57mc3x85zlpsf4k 0 137474 321776 2026-05-21T22:39:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=32 to=49 header=1 /> 321776 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=32 to=49 header=1 /> dcufoua0gbq14wgrl6a0q8xbgiqk919 104 137475 321779 2026-05-21T22:42:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Tredie nat.'''}} Jeg går på dækket rastløst frem og tilbage. Aftenen falder på; en sur, kold regn siver henover sjøen og lægger sig som et gråt spindelvæv over min frakke. Jeg har havt en tid fuld af modgang, en tid, der har gjort det af med mange års illusioner. Og mens jeg opholdt mig derude i det fremmede land, kom efterretningen om, at hun var farlig syg, og at jeg straks måtte komme. Jeg har gået hele dagen omkring i den store by så besynderlig sløv, uden egentlig at forstå nogenting; – men som jeg nu går<noinclude><references/></noinclude> hph2o6vxm3e9oqvv5m8e12d9l4t0obu 104 137476 321780 2026-05-21T22:43:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>på dækket ved aften og nogle lange dønninger kommer dragende indover fra havet. som ligger sort og truende derude, da kommer den kvælende angst, og det står for mig så vist og ubønbørligt afgjort, at mu er hun ikke mere — mu er hun ikke mere. Jeg lener mig til rælingen og det er, som jeg tilsidst synker sammen, og der kommer over mig en mat lede, en sløv, smertelig hjælpeløshed. Vinden tar til. fyger henover havet, der toppes hvidt og brummer vredt og kaster sig mod skibets baug i tunge sjøer. Det lider mod nat. Himlen er sort, og havet er sort; — alt omkring mig synker ind i det store sorte, og gjennem mørket flyver den hylende storm. Henne på fordækket står nogle heste bundne. Sjøgangen gjør dem urolige — de snøfter og spænder i dækket, og engang da<noinclude><references/></noinclude> t7hu1yygbvia5jr7qgu1iyusf5glr6e 104 137477 321781 2026-05-21T22:45:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et salt sjøsprøit skyller henover deres rygge, steilör de høit og udstøder nogle lange gurglende skrig. Når jeg på min vandring frem og tilbage over det gyngende dk kommer forud, hører jeg undertiden et barns klynken, og jeg skimter utydelig en sort bylt liggende hengst forud. Det er en kone som ligger med et spædbarn i læ af en kasse. Nys, da jeg gik forbi hende, så jeg, hvor hun var bleg og syg, og hvorledes hun halvt sansesløs trykkede sit barn op til sig: Så kommer der en matros henover dækket med en twændt lanterne, hvis skin flakker uroligt henover for hvert skridt. Han klattrer op på rælingen, surrer lanternen fast i kassen og skynder sig atter ned i kabytten. Endnu en stund står jeg og ser ud i mørket, og gjennem sjøens brusen hører jeg de evindelige lyd: maskinens tunge stempelslag,<noinclude><references/></noinclude> 4x9m9n03pznvyy42rqn3tx434pmr1vr 104 137478 321782 2026-05-21T22:47:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestehovenes stampen mod dæksplankerne og barnets sagte klynkende gråd. Så går jog langsomt med i kahytten. En liden svag lampe gynger under taget, og rundt om på sofaerne skimtes blege ansigter som lyse plet- ter i dunkelheden. Jeg sætter mig ved bordet under lampen og støtter hovedet i mine hænder. Og den kommer atter over mig, denne angstfulde vished, om at hun nu er død, og jog sidder henge ubevægelig og kjender en sort tomhed æde om sig inde i brystet Da or det nogen, som uden videre skubber mig væk; — jeg ser op: det er en opvarter, som ganske rolig dækker på bordet. — Jeg væmmes ved madstanken og lister mig op på dækket. — Jeg funler mig hen til røgelugaren: der er ikke tændt lys, men jeg sætter mig derind alligevel. Herinde er mørket endnu dybere end udenfor og ensomheden større.<noinclude><references/></noinclude> jqninol1ziwi3qqhfwirsa730mmdhr5 321829 321782 2026-05-21T23:48:55Z Øystein Tvede 3938 321829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestehovenes stampen mod dæksplankerne og barnets sagte klynkende gråd. Så går jog langsomt med i kahytten. En liden svag lampe gynger under taget, og rundt om på sofaerne skimtes blege ansigter som lyse pletter i dunkelheden. Jeg sætter mig ved bordet under lampen og støtter hovedet i mine hænder. Og den kommer atter over mig, denne angstfulde vished, om at hun nu er død, og jog sidder henge ubevægelig og kjender en sort tomhed æde om sig inde i brystet Da or det nogen, som uden videre skubber mig væk; — jeg ser op: det er en opvarter, som ganske rolig dækker på bordet. — Jeg væmmes ved madstanken og lister mig op på dækket. — Jeg funler mig hen til røgelugaren: der er ikke tændt lys, men jeg sætter mig derind alligevel. Herinde er mørket endnu dybere end udenfor og ensomheden større.<noinclude><references/></noinclude> bqu1wnzc2y8x06fbxctrikguq4boq9u 104 137479 321783 2026-05-21T22:49:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men pludselig synes jeg, som jog blir så fremmed for altsammen, det er som jeg står udenfor det hele og ser mig selv famlende om etsteds langt borte, og jog ler høit. Og jeg hører min egen latter, hvor den klinger fremmed, og jeg bliver helt bange for at være alene. Så trykker jeg mig opi en krog og blir siddende slig lenge uden at røre mig. Udenfor hviner stormen i taugene, og nu og da, når skibet krænger sterkt i sjøerne, kommer der et kort klemt fra skibsklokken. . . . Men der er såmange lyd inde i stormen, nei, ikke her, men langt derinde, . . . stundom er det som der kommer en tonesus fra et stort orkester . . . Eller er det kanske vinden, som rusker i trærne? Men alle blomster er jo faldne, der hænger bare en stor, ensom klokke og slænger hid og did på den yderste gren. Og så er det en liden hvid<noinclude><references/></noinclude> kux6xl0z2jmy45ub1k5eaiqkx58tlh9 104 137480 321784 2026-05-21T22:51:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hund, som kommer springende bortover græsplænerne og følger mig lige i hælene. Jeg vil jage den fra mig, men den vil ikke gå, står bare taus og se på mig med store menneskeøine, og jeg vil springe fra den, men stadig er den lige efter mig . . . Så er det inde i en kirke, der smutter den lille hvide hund ind og ud mellem de mørke bænkerader, og der sidder bare en gammel kone i hele kirken, men oppe ved alter knæler en ung kvinde . . . Og du kommer hen til mig så ganske nær; og du ser mig lige ind i øinene og læggor din hånd på min skulder, og du smiler varmt og lyst og siger ganske høit: „Skal vi så danse vor vals?“ . . . . . Jeg er med ét lys vågen igjen, men den glade stemme klinger endnu i mit øre, og jeg synes at føle, at der er noget som lever omkring mig. Jeg: springer op og «kriger ud i mørket:<noinclude><references/></noinclude> 4h1boda3wn7a6teyqkfb92br84gqqlo 321785 321784 2026-05-21T22:53:01Z Øystein Tvede 3938 321785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hund, som kommer springende bortover græsplænerne og følger mig lige i hælene. Jeg vil jage den fra mig, men den vil ikke gå, står bare taus og se på mig med store menneskeøine, og jeg vil springe fra den, men stadig er den lige efter mig . . . Så er det inde i en kirke, der smutter den lille hvide hund ind og ud mellem de mørke bænkerader, og der sidder bare en gammel kone i hele kirken, men oppe ved alter knæler en ung kvinde . . . Og du kommer hen til mig så ganske nær; og du ser mig lige ind i øinene og lægger din hånd på min skulder, og du smiler varmt og lyst og siger ganske høit: „Skal vi så danse vor vals?“ . . . . . Jeg er med ét lys vågen igjen, men den glade stemme klinger endnu i mit øre, og jeg synes at føle, at der er noget som lever omkring mig. Jeg springer op og «kriger ud i mørket:<noinclude><references/></noinclude> lfvwopjq27f1y66krfquu84oyt4p5xu 104 137481 321786 2026-05-21T22:54:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Hvem er det?“ Og atter føler jeg det leve og ånde omkring mig, og jeg styrter ud på daækket. — Og der slår om mig et hyl som af alle helvedes ånder — det er latter og det ev skrig — og høit over skibets baug slår lange lysende sprøit, som derpå feies lig en rasende styrtregn henover dækket. Rundtomkring skibssiderne står hele havet i kog med skum og skavl, og så langt jeg kan se ind i mørket, er det bare de vældige bølger, som kommer væltende imod os fra alle kanter som mørke sjøuhyrer, og vort lille skib arbeider sig skjælvende og prustende afsted imod dem; og det er som seilede vi ind. i det store sorte intet. Jeg har atter måttet ty ned i den kvalme kahyt. Ved bordet sidder opvarteren og to jydske hesteprangere og spiser tilaftens. De er alle i glimrende humør, og ler hjertelig af hverandres historier.<noinclude><references/></noinclude> 4e8apxvmqwl1aosvbmirva9h79k5gc1 104 137482 321787 2026-05-21T22:57:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg trækker frakken af og kaster mig fuldt påklædt i en køie. Jeg ligger med øret trykket tæt ind mod væggen, som snart begraves dybt i vandmusserne, snart løftes høit op, så sjøen risler ned på alle kanter. Men nu og da kommer en vældig bølge og slår som med en kjæmpes knytnære mod baugen, så hele skroget skjælver, og brådsjøen vælter sig å fos over dækket. Så blir det ganske roligt en stund, jeg ligger og lytter og lytter. Jeg kan ikke høre maskinen arbeide, men endelig kommer de fjerne lyd, og jeg ånder ud, som om jeg havde lyttet efter en døendes sidste pulsslag. I køien ved siden af mig ligger en liden mand, ganske krum af sjøsyge. Han har lukket øinene og er ganske gråbleg i ansigtet, og hvergang skibet duver ned ad en endeløs bølge; ynker han høit. Men midt på gulvet står hesteprangeren<noinclude><references/></noinclude> c288g3nkhisck0iaecv52lmtc0r6tv1 104 137483 321788 2026-05-21T22:58:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med hvid nathue på hovedet. Han ler med sin store mund og viser de sterke tænder, – så sparker han sine støvler af sig og synger med tordnende, altoverdøvende bas: <poem> „Bøljen, ja bøljen den ruller imod land – la' den rolle, la' den rolle si'er jeg.“ </poem> Så lægger han sig også, lampen slukkes, og lidt efter lidt blir det roligt i kahytten. — Jeg ligger og stirrer ud i mørket; og tilsidst forekommer det mig at være så underligt gult; – for mine øine former der sig så mange sære ting: store planter med tykke blade og opsvulmede frugter; men alt er i en uafbrudt strøm, det driver stadig videre og videre over mig, og stadig kommer der nye planter forbi. Men indimellem kommer nu og da flydende noget forunderligt blegt; i førstningen er det utydeligt og langt borte, men det kommer nærmere og nærmere, og<noinclude><references/></noinclude> 4q520x8nir4ao7hxgxq2q4z0fwc7hhc 104 137484 321789 2026-05-21T22:59:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilsidst ser jeg, at det er druknede mennesker med åbne munde og stive øine, som stirrer på mig. Kvælende langsomt strømmer det lunkne havvand over mig, og alle mine lemmer blir tunge som bly, og jeg synker dybt, dybt ned . . . . . . Hvorlænge jeg ligger slig, ved jeg ikke; men langt ud på natten vækkes jeg af et fortvivlet skrig. Jeg farer op sikker på, at det nu er forbi. Men i mørket høres en stemme, halvkvalt af rædsel, hvæse: „Få hunden ud siger jeg, den sorte hunden, som står foran køien. Få den ud, siger jeg!“ Jeg sidder overende i køien: her er en hund herinde, jeg synes, jeg ser dens skygge glide henimod mig, og jeg tror at føle dens hede ånde opi mit ansigt. Som en rasende slår jeg omkring mig med armene, men i<noinclude><references/></noinclude> b2tnimbhnshssjsxg3iumwwcs5v4ive 104 137485 321790 2026-05-21T23:01:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme øieblik tændes en fyrstik i den anden ende af kahytten, og jeg hører den ene hestepranger spørge, hvad djævelen det er. I det spæde lys ser jeg en hvid skikkelse vælte sig på gulvet, med krumme arme og strittende fingre. Fyrstikken går ud, en ny tændes, og den stakkels mand blir lagt op i køien igjen. — Imidlertid er de blevne lysvågne inde i damekahytten, jeg hører gråd og hulken derindefra — en hvinende stemme gjentar i det uendelige: „Vi går under, vi går under.“ Og midt opi al tummelen begynder så en gammel kone at bede fadervor med høi, lydelig stemme. Endelig blir de dog alle bercoligede, og en stund efter er atter lampen slukket, og kun stormen og sjøen høres. Og da kommer atter det lunkne havvand strømmende imod mig, først piblende dråbe for dråbe, men stadig voksende, indtil det til-<noinclude><references/></noinclude> gkf75bzjloh6co8rba4ht4kq3awtymd 104 137486 321791 2026-05-21T23:02:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slut blir en svær, grå mass e, der puffer sig frem lige mod mig og lægger sig over mig som en ækkel, blød manæt med slimede, led deløse fangarme. Og det fører mig ned på dunkle dybder, hvor alt svulmer, tykt og gråt . . . . . . . Det er næste natt Det svundne døgn ligger bag mig som et tungt mareridt. — Men nu er vi snart hjemme. Hjemmel! I den dødsstil e nat glider dampskibet næsten lydløst frem gjennem. det dybe vand. Det risler og silrer foran baugen, der jeg står og stirrer ind i dunkelheden. Nu og da glider en bølge af varm duft forbi mig fra det slumrende land, som ligger bredt og disigt i sommernatten. Jeg sætter mig på bænken længst forud, og den evindelige lyd fra vandet dysser mig<noinclude><references/></noinclude> nauru3n2wat3d4y11zdq582ormi25qh 104 137487 321792 2026-05-21T23:03:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind i en svag dvale, og tilsidst lukker mine øins sig i fredelig slummer. Og jeg har en deilig drøm: Det er en blå sommerhimmel, hvælvet høit over blomsterhvide trær. De står i tungt, skinnende skred nedimod jorden, men inde bag trærnes skygge, hvor solskinnet kun trænger gjennem det tæt virkede blomstertæppe som en svagtrød gløden, der sidder du i slank, lyseblå kjole. Så tankefuld sidder du med bøiet hoved og hænderne foldede i skjødet. — Det er ganske dunkelt herinde i den dybe allé, men ved det mindste vindstød går der som et hvirvlende sneveir henover græsset, og der er to blade, der flagrer nedigjennem solluften som to legende sommerfugle, og de blir hængende og gynge i halsens dun, der kruser sig i solen som gyldent spindelvæv. . . . . Jeg vågner ved at dampskibet støder mod<noinclude><references/></noinclude> nl3xpsdndamqtkbrxqtnb5kc2fkrioh 104 137488 321793 2026-05-21T23:05:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bryggen. I halvsøvne ser jeg mig omkring, og jeg føler mig atter hjemme igjen: — den forfærdelige reise er over, og rundt om mig aner jeg en af disse vidunderlige sommernætter med tusmørke og duft. — Men idet jeg reiser mig, slår atter angsten kold og svidende ned i min overtrætte hjerne, mine øine blir så vågne og så åbne; — jeg skynder mig fra borde og går hurtigt opad gaden. Den ligger ganske mennesketom hen mellem de høie, mørke huse, og ekkoet af mine skridt lyder kort og skarpt. Hurtigere og hurtigere går jeg opover, jeg brænder over hele legemet, og i sløv fortvivlelse begynder jeg at bede til gud: Du må hjælpe mig nu herregud. Hører du, gudfader i himlenel Du må jo se, at jeg ikke kan holde dette ud længere. Du må ikke ta den fattiges eneste lam. Såsandt du er deroppe, så må du ikke gjøre det. Hører<noinclude><references/></noinclude> etk7ykc62hxta8lp9b2cqlmofqmozd9 104 137489 321794 2026-05-21T23:06:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du, gudfader, himmelens og jordens skaber, du m å ikke, du m å ikke . . . Nei hys, jeg bare ber dig, jeg ber dig af din store nåde, jeg råber til dig af dybsens nød. Herre g u d;, herre gud! . . . Men angsten stiger, og jeg begynder at springe opover gaderne. Jeg kjender gråden tyk i halsen, og knytter hænderne, så neglerne skjærer ind i huden. Snart står jeg ved alléens begyndelse; jeg stanser forpustet ved det nederste træ og læner mig opimod dets stamme. – Springvandet pladsker så tungt og lydt, og med hovedet støttet mod den hårde bark græder jeg ud. Så tar jeg mig atter sammen, går skridt for skridt opigjennem alléen og stanser ved havegrinden. Hele huset er sort og lukket, det er mørkt i hendes værelse; men hjørnevinduet står<noinclude><references/></noinclude> kw0sc4bdmkl96phdur3ie032g2vq3f3 321795 321794 2026-05-21T23:06:50Z Øystein Tvede 3938 321795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du, gudfader, himmelens og jordens skaber, du m å ikke, du m å ikke . . . Nei hys, jeg bare ber dig, jeg ber dig af din store nåde, jeg råber til dig af dybsens nød. Herre g u d, herre gud! . . . Men angsten stiger, og jeg begynder at springe opover gaderne. Jeg kjender gråden tyk i halsen, og knytter hænderne, så neglerne skjærer ind i huden. Snart står jeg ved alléens begyndelse; jeg stanser forpustet ved det nederste træ og læner mig opimod dets stamme. – Springvandet pladsker så tungt og lydt, og med hovedet støttet mod den hårde bark græder jeg ud. Så tar jeg mig atter sammen, går skridt for skridt opigjennem alléen og stanser ved havegrinden. Hele huset er sort og lukket, det er mørkt i hendes værelse; men hjørnevinduet står<noinclude><references/></noinclude> 3vh680zytmv5pw5i7cfps4nlje6teki 104 137490 321796 2026-05-21T23:07:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>åbent; morgenrøden skinner svagt i de to øverste ruder. Havegrinden skriger på sine hængsler, da jeg abner den; så forsigtig lister jeg mig opad gangen — ganske stiv af spænding. — Porten står åben; jeg går ind i den bælmørke gang og famler mig hen til trappen. Jeg får fat i gelænderet, og skridt for skridt sniger jeg mig opad trinene. Sà står jeg for entredøren. Min hånd tar skjælvende i låsen. Døren er stængt. Og jeg tør ikke ringe for ikke at vække hende; jeg må vente til imorgen; men hvordan i guds navn skal jeg holde ud at vente til imorgen! Jeg lægger mig på knæ og trykker øret mod nøglehullet, med mine hede hænder trykket mod det kolde, ruflede glas. Ingen lyd. Bare det dybe, dybe mørke. Og halvt sansesløs støtter jeg hovedet mod håndgrebet og ånder ud . . .<noinclude><references/></noinclude> h5m7m6hsz1lnhmpqu8hoiqlzqkunkc4 104 137491 321797 2026-05-21T23:09:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> . . . Det er en liden, sød, vammel lugt, som kribler i næsen, – jeg spærrer næse borene vidt op, så blodet tilsidst hamrer i hjernen, og mine hænder krammer krampagtig opover glasset. – Jeg raver op, sjangler udover trappene udaf porten, ud, ud! Men som en stor bølge kommer hele den varme sommernats duftfylde væltende over mig – duft af syrener, hæg og kastanjer, kvælende, væmmelig sødladen lugt. Den forfølger mig — liglugten, — hele verden lugter lig inat! — Som en afsindig styrter jeg frem gjennem alléeens mørke, nu og da dasker en tung blomstergren mod mit ansigt, men jeg slår omkring mig, hugger mig vei med armene, så der falder et helt blomsterdrys over mine klæder. Udover veien løber jeg, uden at turde<noinclude><references/></noinclude> n2s47q5fhlmm2yzixz231qpag6o53ii 104 137492 321798 2026-05-21T23:09:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ånde, med hænderne for ansigtet; men det er som duften trænger sig ind overalt, jeg kjender den gjennem alle legemets porer. — Udifra veien går det, udover engene, til jeg omsider synker udmattet om i det våde græs, gnurer mit hoved ned i væden og borer mine hænder dybt i den kolde jord {{. . .}} . . . .<noinclude><references/></noinclude> j51ld1pcf76f7020sn9ys6qk3hllmnp 104 137493 321799 2026-05-21T23:15:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Fjerde nat.'''}} <poem> Og der intet liv i luf- ten og ingen lyd, intet kryb mellem mosen,ingen blomst, intet blad — intet, intet, uden mit ensomme, ban- kende hjerte. </poem> Faret vild over flyen . . . Gået og gået time på time uden vardes mærke, uden livs spor; — bare sprød, død mose og sorte skarpe sten. Og nu breder natten lange skygger over den grå vidde, og den kvælende stilhed sniger sig som et stort spøgelse over al jordens rund.<noinclude><references/></noinclude> lywqk5ch51ykyby95gvurcbt0vrvgvm 321800 321799 2026-05-21T23:15:43Z Øystein Tvede 3938 321800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Fjerde nat.'''}} <poem> {{liten|Og der intet liv i luf- ten og ingen lyd, intet kryb mellem mosen,ingen blomst, intet blad — intet, intet, uden mit ensomme, ban- kende hjerte.}} </poem> Faret vild over flyen . . . Gået og gået time på time uden vardes mærke, uden livs spor; — bare sprød, død mose og sorte skarpe sten. Og nu breder natten lange skygger over den grå vidde, og den kvælende stilhed sniger sig som et stort spøgelse over al jordens rund.<noinclude><references/></noinclude> c7gqmzpy8zj37ygj5qogg9xls1sv7sh 321801 321800 2026-05-21T23:15:53Z Øystein Tvede 3938 321801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Fjerde nat.'''}} <poem> {{liten|Og der intet liv i luf- ten og ingen lyd, intet kryb mellem mosen,ingen blomst, intet blad — intet, intet, uden mit ensomme, ban- kende hjerte.}} </poem> Faret vild over flyen . . . Gået og gået time på time uden vardes mærke, uden livs spor; — bare sprød, død mose og sorte skarpe sten. Og nu breder natten lange skygger over den grå vidde, og den kvælende stilhed sniger sig som et stort spøgelse over al jordens rund.<noinclude><references/></noinclude> ez1511p0g1gl9cmf5wafbbyetlt90ga 104 137494 321802 2026-05-21T23:16:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg hører mit åndedrag og jeg hærer, hvor blodet slår; men så er der intet liv mere, så langt mit øie kan se. Jeg stanser og stirrer udover den dystre flade, og pludselig gribes jeg af en uendelig lede og synker ned i mosen. . Hvor jeg er forfærdelig træt! Jeg lukker Øinene og ønsker, at jeg kunde få sove ind her på den endeløse vidde. Der kommer en enkelt tanke, så en ond, så en lys; der kommer en høi tone klingende forbi; – hvor skal den hen ikveld så sent og så alene? Atter fjerner den sig og blir borte; men fra den anden side kommer rappe, dumpe lyd: — det er fødder, som kommer springende herhid, det er en mand, som løber over vidden. De kommer opifra floden og mørket, de rappe fodslag; nu og da klinger det skarpt<noinclude><references/></noinclude> h7zww9poh8hpmzgnsi5dsdk7eanv634 104 137495 321803 2026-05-21T23:18:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som stål mod sten; men altid er det den dumpe lyd, som vokser og vokser og blir til tunge drøn i al denne taushed, den stiger mod himmelen, den fylder hele rummet og knuger mig sammen. Nu skimter jeg ham i tusmørket; — jeg ser, hvor han er dødsens bleg, jeg ser den sammenklemte mund, jeg ser øinene: nu kan han ikke mere, og se der bag ham, — bag ham kommer den blege rytter paa den sorte hest. Nu er han ganske nær, jeg vil reise mig, men kan ikke, — der snubled han, se han falder, og den blege. rytter styrter sig over ham og borer sin magre hånd i hans nakke. Jeg springer fortumlet op. Hvad var dette for noget? Det er jo ingen mand, som kommer løbende over vidden og ingen rytter {{. . .|5}} men hvad kunde det så være? Jeg sidder og skotter stjålent omkring,<noinclude><references/></noinclude> jigtcxs5zwgsmmrn8li68jvr8vry4hj 104 137496 321804 2026-05-21T23:19:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nu og da farer der en febergysning ned over ryggen, og jeg kjender det skjælve i ansigtets hud. Så ler jeg angst og siger halvhøit til mig selv: „Nei, det var naturligvis ingenting; det var bare trætheden, eller kanske blodet, som bankede i øret“. Jeg sidder og river i mosen; — jeg tør ikke lægge mig ned igjen, — jeg vil være vågen og se på, hvor vakkert alting er inat: langt ude står en hel mur af høie snefjelde, og over det høieste står der en stjerne. Hvor den blinker sterkt; det er som et levende øie, det er som den vilde si mig noget; men jeg kan ikke forstå det, for den er så langt, langt borte den stjerne, som blinker så høit over viddens mørke flade . . . Å herregud, jeg holder det ikke ud længer. . . . Jeg ligger atter med hovedet boret ned i mosen, og det er, som jeg synker og synker,<noinclude><references/></noinclude> 0vfpei3ge5h9hne1tq1jcj4l5bhn9ab 104 137497 321805 2026-05-21T23:21:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg er så træt, at jeg ikke længer kan gjøre modstand. Så kommer den høie tone klingende tilbage, og nu synes jeg tydelig, jeg kan se den også: den ligner en rød, rund granat; — men tilsidst svinder den inde i mørket. Men så hører jeg en sum som af mange stemmer, fjernt og utydeligt som fra en fjern festsal. Jeg skjelner ikke noget enkelt ord; det summer snart nærmere, snart fjernere i et dumpt tonemulm; så med ét kommer det ganske nær — en kort hånsk latter, en høi skinger stemme: „Det er livets svulmen, vi trænger, — den sterke glæde, den sterke sorg, de sterke arme, de sunde sind.“ Så fjerner det sig atter og tilsidst svinder det hele. Men da stiger d i n stemme i stilheden,<noinclude><references/></noinclude> p0kd3nfbhzv7lkb19c9kiwuz6tx12ei 104 137498 321806 2026-05-21T23:22:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>langsom, sørgmodigt gjentagende: „De sterke arme, de sunde sind!“ Da flygter jeg udover øde veie, og jeg vanker ensom fra livets latter, for min glæde er ikke Eders glæde, og min sorg er ikke Eders sorg. Min glæde er som en duftløs blomst, og inat fødes den, ja i denne nat fødes den, hvor alle veie mødes ved verdens yderste ende. Den spirer af min længsel, den vokser 1 min drøm, og ved midnattens tide åbner den sit blodige bæger under maiens blåblege himmel. Så flygter jeg udover øde veie, så vanker jeg ensom fra livets latter ved midnatstide, og jeg går imod verdens yderste ende, hvor alle veie mødes. Ved veikanten sidder en gammel mand med hånd under hage. Og jeg spør den gamle mand: „Hvorfra<noinclude><references/></noinclude> rdr5j7cp5c70buku56yj727fdgqu8t4 104 137499 321807 2026-05-21T23:24:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer du?“ Og han svarer så ganske sagte: „Fra verdens ende, hvor alle veie mødes.“ Og jeg spør ham atter: „Hvor skal du hen så sent på nat?“ Og han hæver det trætte hoved, og han åbner de sluknede øine, og han svarer: „Hjem.“ Sà sænker han atter det trætte hoved, og jeg går ud i den dystre nat, ud over den sorte vidde. Men i en kreds står de høie snefjelde derude, så sælsomt blålys-blege som en dødningehær på vagt, og ovenover hvælver sig den store himmel, så sort og så dyb som et dommedagshav. Og inderst i det uendeligste mørke er gud, og han har været død i mange tusen år, og der er ingen gud, ingen, ingen . . . Det er bare natten og tomheden og dødningerne derude og den ensomme vidde og min ensomme sjæl. — Og det er en dyb stemme, som siger:<noinclude><references/></noinclude> t1j1g5790935jnio9ut98pjwgzy3apm 104 137500 321808 2026-05-21T23:27:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„Dette er livet.“ Og jeg står ved randen af en bundløs afgrund, og opifra mørket kommer stemmen dyb i natten: «Dette er livets ensomhed." Og jeg stanser stiv og stum af rædsel. . . . Da tændes et lys histude. Snelt som et stik, et lyn, et skrig. Og jeg åbner mine øine vidt, og jeg strækker mine arme ud, og jeg går skridt for skridt fremover. Det svulmer inde i brystet, det strømmer så sterkt det hede blod: min lykkes blomst, min lykkes blomst! Og med ét kaster jeg mig fremad i jublende løb, som flygtede jeg fra rædselen og natten. Snart ser jeg den: høit paa den svaiende stængel skjælver en valmues røde blomst; – men så er det ikke længer nogen blomst: det er blod der brænder, det er blod, der drypper i luende dråber og springer i stykker<noinclude><references/></noinclude> 7u8xkq1zm30v6z04v955hdkeftsnhj9 104 137501 321809 2026-05-21T23:29:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod jorden i funklende gnister. De lyser rundtomkring med et rødligt skjær, og ved dette ser jeg en død, skinnende hvid kvinde. Stor og skjøn ligger hun der strakt på båre, og rundt hende går i en lang række viddens små grå mænd og synger en sælsom sang. Jeg lister mig frem og får se hendes ansigt. Det er dig. Og der falder en tung vemodighed over mig, og jeg går langsomt hen til dig og knæler ved din side, mens de små grå mænd synger langsomt og dæmpet. Og jeg lægger mit hoved i dit skjød og græder. . . . . Men da stryger to hænder nedad mine kinder, isnende som blankt stål, og jeg skriger og vågner skjælvende af kulde. . . . .<noinclude><references/></noinclude> ed0pu6iwy0o9ox0yw7xicl5r7yn6czj 104 137502 321810 2026-05-21T23:30:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg ser mig rundt omkring: Faret vild over flyen! Den breder sig vidt udover i tusmørket, trøstesløs som et liv, der ikke kan leves, og den skråner nedad mod den sorte elv. Den er vist dyb, den elven, og isnende kold og truende taus. Jeg kan ikke høre dens brusen hidop; nei den bruser vist sletikke, den bare flyder sort og snygg afsted, uden lyd, uden kluk. Trøstesløs som et liv, der ikke kan leves, breder flyen sig nedover mod elven, og her er jeg ensom, ensom i den vide verden; — og der vandrer ingen mand, og der synger ingen fugl, og der ringer ingen blomstrende klokke over den store vidde. . . . Død, mat stilhed. Og jeg springer op i unævnelig angst, trykker hænderne mod tindingerne og skriger langt udover den tusmørke flade. —<noinclude><references/></noinclude> 7pqnlua8qye0te3nndyjzqopls8n5d8 104 137503 321811 2026-05-21T23:30:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men klangen når kun kort og knapt ud i det uendelige rum; den dør som i en uhyre grav, stænget af snefjeldene derude, lukket af nathimlen deroppe den dybe forfærdelige. Og jeg ligger nede i denne øde grav, og jeg hører kun mit eget hjertes rappe slag, og jeg støtter panden i min hånd, og jeg vugger frem, og jeg vugger tilbage, og min ensomme sjæl blir bedrøvet indtil døden.<noinclude><references/></noinclude> 6j3rwhbayvhjiden0kue64ofguojtey 104 137504 321812 2026-05-21T23:31:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|HØSTNÆTTER}}}}<noinclude><references/></noinclude> 9w30d3zbkareu09t55075t0ybtod0fw 104 137505 321813 2026-05-21T23:31:54Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 321813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 137506 321814 2026-05-21T23:32:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=61 to=61 header=1 /> 321814 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=61 to=61 header=1 /> 050fsrt56wk996fg9y6kokwekjjgdju 0 137507 321815 2026-05-21T23:33:42Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=50 to=60 header=1 /> 321815 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=50 to=60 header=1 /> bhu9zz4sbolmqeozqsvnm5ep0zy5ep5 0 137508 321819 2026-05-21T23:38:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=63 to=67 header=1 /> 321819 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=63 to=67 header=1 /> ltcfyetdq5e5svbqgw0gm4bns3luuh5 0 137509 321820 2026-05-21T23:39:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=68 to=70 header=1 /> 321820 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=68 to=70 header=1 /> kbcbe53mycoi2b9zpvu5sxzun1ijfj1 0 137510 321821 2026-05-21T23:40:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=71 to=73 header=1 /> 321821 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=71 to=73 header=1 /> r4453u3hgyvf9qpm2fhn4or81sydbi6 0 137511 321822 2026-05-21T23:40:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=74 to=79 header=1 /> 321822 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=74 to=79 header=1 /> s32bw3jehwvjskp35snaisd18j32h5r 0 137512 321823 2026-05-21T23:40:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=80 to=83 header=1 /> 321823 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=80 to=83 header=1 /> 1de5ynnohh7ucd7fjr499oykvn1wswo 0 137513 321824 2026-05-21T23:41:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Krag Nat.pdf" from=84 to=100 header=1 /> 321824 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=84 to=100 header=1 /> k0lydy8or6w4eu0vvrptc2zts2hzwsq 14 137514 321826 2026-05-21T23:44:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: [[Kategori:Skjønnlitterær prosa]] 321826 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skjønnlitterær prosa]] sx58wqa7yqzmc81j1uztz1ugabl0z1e 104 137515 321831 2026-05-22T00:07:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Hvor her er uendelig trist! For her er ingen sol idag — det er bare så gråt og vådt altsammen. Så sidder der en gal kone i sideværelset, — en fed, styg én med blanke, sluknede øine og mimrende underlæbe, — og hun har siddet og pint mig i hele eftermiddag med en drævende syngen salmer. Og vinden uler så langt over moen, en dør slår op og igjen, op og igjen, regnen pidsker mod ruderne, og det er så trøstesløst altsammen, altsammen! Jeg sidder ved vinduet, syg og ensom, og<noinclude><references/></noinclude> 8noq3g28zzi8sbms8mugar67kvzkhdz 104 137516 321832 2026-05-22T00:10:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg trykker ansigtet mod det kolde glas og stirrer ud i høsten . . . Fattig kom jeg fra moders liv, og fattig vender jeg tilbage; ti alle de øine, jeg elskede, or brustne, og de læber, jeg holdt af, er hvide og tause. Men længselen lever – den uendelige længsel; den lever ved nat og ved dag, den lever med mig og den dør med mig, længselen efter hende, den evige, hvis blik er sjælens hvile, og hvis tale er dødens fred. Hun skal ha et navn, der skal klinge varmt og deiligt; men jeg kan intet finde og så kalder jeg hende Suleîma! Suleîma, Suleîma . . . Å herregud, nu begynder salmesangen derinde igjen! Den gjør mig gal, den piner mig om dagen og gir mig onde drømme om natten. Inat drømte jeg igjen noget uhyggeligt. –<noinclude><references/></noinclude> 80jn6v24vlb7ni32klrnq2rqiu0jl6d 104 137517 321833 2026-05-22T00:13:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Der var stor fest etsteds inde i en skinnende, høi sal. Udenfor var der rygende storm og uhygge, men inde var der lyst og varmt og dans og latter og sang og alt! Så ringer det pludselig heftigt på den tunge portklokke. Og det blir med engang blikstille i salen. Alle lys synker, det blir tusmørkt; men udenfor hyler stormen vildere end før, og da jeg ser mig omkring, er jeg alene. Jeg hører det skrabe i gangen udenfor salen, så går døren lydløst op, og en liden bleg kvinde kommer ind; jeg gjenkjender min mor, som døde forlængst. Hun vinker i tanshed på mig, og mekanisk går jeg ud. Og jeg ser noget sort tulle bortover gulvet, noget sort forunderligt noget med ansigt og klør. Og det ser op på mig, og jeg vågner i rislende rædsel.<noinclude><references/></noinclude> fsxqeewu9jwt2aqhxkqmq8q5gjny1hn 104 137518 321834 2026-05-22T00:13:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men som jeg sidder her ikveld alene i hele verden, kommer der over mig en sælsom angst, en rædsel for dette liv, som jeg ikke formår at bære . . . Og så hører jeg kun vinden, som hyler over moen og døren, som slår op og i, op og i. og så sangen den pinende salmesang: <poem> Dagen viger og gaar bort, Luften bliver tyk og sort, Solen alt har dalet plat, Det gaar ad den mørke Nat. Tiden sagte lister sig, Glasset rinder hastelig, Døden os i Hælen gaar Evigheden forestaar. Fire Fjæle er den Pragt, Hvorudi jeg bliver lagt, Med et Lagen og lidt mer, Pier ikke saa en Fjær. </poem><noinclude><references/></noinclude> hjiqo001j4xypuy1k746k0jmyoskrvt 104 137519 321835 2026-05-22T00:14:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <poem> Alle verdslig' Ting forgaar, Jeg til Herlighed opstaar, Naar Gud ved Basunens Lyd Kalder mig til evig Fryd. </poem><noinclude><references/></noinclude> fw5ia0g4zn9prznpyho5buz3nvhputk 104 137520 321836 2026-05-22T00:16:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}} Viwie er 11 år og kan synge „Da barnet sov ind,“ og hun har mørke øine og rødblondt hår. Hendes fader lensmanden er et fæ med stort skjæg og brede støvler, et fæ, som har kaldt sin søde lille pige Majsa — tænk Majsa! Men Viwie er snil hun, og derfor vil jeg kalde hende Viwie. Og Viwie er dum hun, for hvis hun var klog, vilde hun ikke være snil, ei hellere være glad i mig og sidde på mit fang og høre eventyr. Siger du nei Viwie? — Er du ikke dum kanske? Eller skjønner du dig noget på det kategoriske imperativ eller den absolute prædestination?<noinclude><references/></noinclude> 4s4wn8kbaybu8nqkhv6254a74wrd2wd 104 137521 321837 2026-05-22T00:17:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nei, skål du lille søde dompap! Du skal få vin og druer og eventyr, du; og du skal synge for mig, og så går hele verden om udenfor og grubliserer over lykkens love. . . . Eller skal vi ro ud på fjorden, Viwie, derude, hvor vandet er blåt og stille, og hvor der ingen lyd er, hvor vi to dumme er alene, ganske alene, i denne forbandede logiske verden; og skal vi så falde på knæ og bede til havet, at det vil ta os begge . . . Synke, du Viwie, i blå fløiel, synke nøgne i sort, kold silke . . . ah! — Lad mig lægge mit hoved i dit fang, Viwie; og sid så ganske stille og stryg mig over håret, men langsomt, langsomt . . . Og vil du så ikke læse fadervor for mig; det må vist være så vakkert at høre på! — Og bed så for en af de unyttige urter, for et klinteblad i vorherres rige hvedeager,<noinclude><references/></noinclude> d5npl3ctgl9q0ax3matxjphbu4395kn 104 137522 321838 2026-05-22T00:17:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for en af de tiloversblevne gjenstande i gudfaders store tombola . . . . . . Langsomt, Viwie, stryg langsomt . . .<noinclude><references/></noinclude> o9pm8tflrw62ks59xg5d6314cjsbs0o 104 137523 321839 2026-05-22T00:19:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|III.}} Jeg brænder to lamper og mange lys på mit lille værelse nu, — jeg synes ikke, jeg kan få det lyst nok. Jeg gik ud i eftermiddag, langt bortover strandbredden. Og det var så stille: sol i luften, sol over hav, og sol over alle de brune marker. Men så lidt efter lidt skyede det over, og alt blev så dystert og tyst. Da jeg gik hjemover, kom der farende et heftigt vindstød, så pludseligt, så underlig uhyggeligt i al den blege stilhed. Og nu er det begyndt at blæse; tagrenden<noinclude><references/></noinclude> m9dosgbc2i39gisnge6n38q1s0o53i3 104 137524 321840 2026-05-22T00:19:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klaprer ustanselig frem og tilbage, og det bruser så besynderlig dybt og langt i det store træ udenfor huset. Derfor tænder jeg to lamper og mange lys i mit lille rum. Og jeg ordner op herinde, lægger i ovnen, strør røgelse på pladen og sætter stolene frem for mine gjæster – som i gamle dage. Og jeg tar hendes breve frem, og læser dem omhyggelig; — men de er alle så gamle, og idet jeg ser op, betages jeg af en sær uhygge ved alle de tomme stole og alle de brændende lys. Så sætter jeg igjen stolene tilside og slukker alle lys, og jeg lægger mig på sofaen for at hvile. Men en melodi, som har forfulgt mig i mange dage, en klage, som følger mig overalt, nynner omkring mig – omigjen ustanselig de samme ord:<noinclude><references/></noinclude> qexb170k4s4l8s921bdnqmdjwpe1tli 104 137525 321841 2026-05-22T00:20:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> Und die Herzen, die vergessen, und die Augen schlafen ein. </poem> Og det blir sent på nat, og jeg sidder alene her, mens stormen tar til derude.<noinclude><references/></noinclude> hbjsmkfuhppuhvis9revtws9p5tdstk 321842 321841 2026-05-22T00:20:48Z Øystein Tvede 3938 321842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> Und die Herzen, die vergessen, und die Augen schlafen ein. </poem> Og det blir sent på nat, og jeg sidder alene her, mens stormen tar til derude.<noinclude><references/></noinclude> rv4wkh8727j6t53oj1h90z6jq7sm12g 321843 321842 2026-05-22T00:21:02Z Øystein Tvede 3938 321843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> Und die Herzen, die vergessen, und die Augen schlafen ein. </poem> {{Blank linje}} Og det blir sent på nat, og jeg sidder alene her, mens stormen tar til derude.<noinclude><references/></noinclude> ep53urval8x5z3yjor0ilmu7vbnce41 321844 321843 2026-05-22T00:21:09Z Øystein Tvede 3938 321844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> Und die Herzen, die vergessen, und die Augen schlafen ein. </poem> {{Blank linje}} Og det blir sent på nat, og jeg sidder alene her, mens stormen tar til derude.<noinclude><references/></noinclude> 1gq7fi51gg3wf6n3nr6qq606xfar5iy 104 137526 321845 2026-05-22T00:22:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IV.}} Der ligger måneskin udover hele fjorden. I vage lys og stille skygger. Intet bølgeklynk mod stranden; — bare sagte, sagte hvisken. Min lyse båd ligger indunder strandens skygge, jeg støder den langsomt fra land og ror udover. Morild i det mørke vand, bløde åredyp, bræmmed af silkehvide rande. Lidt rislen foran baugen, der den skjærer det natblanke hav, glidende lydløst ud ifra fjeldets skygge ind i månenattens skimmer. Vidt og bredt, listende og stilfærdigt smyger månelyset om. På den anden side af<noinclude><references/></noinclude> 0kr5vxe08f7g6zd6y1cm8yf1ara5103 104 137527 321846 2026-05-22T00:23:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fjorden det tunge, alvorlige land; — to gule lys stirrer udover sjøen. Ingen lyd. Ikke engang bølgernes kluk mod bådens bund. Jeg tar årene ind, lægger mig agter og ser udover vandet. — Månesølv på hver død dønning, glitterstøv på hvert glidende bølgeskvulp. Langt ude, helt nede ved havbrynets rand drømmer nogle dunkle tåger. Vagt runder de sig som kvindearme og kvindekinder, og månesne ligger blødt ovenpå. Det er som en drøm om et legeme, dunkelt åndeagtigt, hvidt og nøgent. Og det speiler sig i havet, men havet skinner hvidere; der strækker de slanke lemmer sig som skum og lys. Og se nu: der kommer hun langsomt drivende på de myge sølvdønninger. Månelyset falder på hendes kinder, og hun reiser<noinclude><references/></noinclude> r004rdcxw5tgcc19x53l33393amxtua 104 137528 321847 2026-05-22T00:25:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig halvt med den ene arm støttet på havets dybe bolstre, og hun slår øinene op – de underlige mørkegrønne øine og stryger det våde hår bort fra den blege pande. Høiere reiser hun sig; morilden spil er om hendes hvide lemmer i skinnende ringe og drypper i havet i tunge, sølverne dråber. Og de slanke arme bøier sig hid, hendes sjøgrønne øine ser tåreblanke på mig, og munden åbner sig i kvide. Men tier. Og matte synker igjen hendes arme. Hun glider tilbage på de sølvbræmmede dønninger, og hele hendes deilige skumlegeme hviler på det sorte hav. Jeg taler til hende, men ingen klang lyder; — det er tankerne, der taler som i drømme. Jeg vil bygge dig et slot, Suleîma. Og det vil jeg befale mine tanker, og det<noinclude><references/></noinclude> 1rup35sf4use3fx617l8fcqtx3berim 104 137529 321848 2026-05-22T00:26:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine drømme og mine fagre sange: Stil Eder sammen i skinnende geledder, I tanker, og byg mig et slot! Og alle de farver, I eier, mine drømme, alt det guld, I gjemmer, mine sange, drys det udover væg og tag, og lad vårens sol drive gylden om høie tinder. Men inde skal hver larm tie; isblanke søiler skal slanke springe mod slottets himmelblå loft, og på alle gulve skal rosenblade dufte. Opefter alle vægge skal blomsterklokker spire, og høiest oppe i salen, hvor farverne slukner i det blændende hvide, der hæver sig d i n trone, Suleima. Den er betrukken med liljernes fine silkehud og blege rosers bløde fløiel, og fuchsierne rinder nedover i tunge, blødende knopper. Suleîma, Suleîma, dronning i mine drømmes skinnende slotte, Suleima, Suleima! Dit navn er som den hviskende musik fra alle<noinclude><references/></noinclude> lo2okp44gveqxik5g29uneg4nk4qhh3 104 137530 321849 2026-05-22T00:27:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svingende blomsterklokker, og det klinger stilt udover i fine klangsmeltende toner. Suleîma, Suleîma! Jeg har hørt din røst i rimskummende vers og fornummet din gråd i høstens sørg modige klage. Jeg byggede dig et slot af mine drømmes blankeste guld, jeg fyldte luften med mine sanges sarteste klange, men dig selv, Suleima, dig så jeg aldrig. Men nu dirrer hver fiber af jubel; når jeg lukker mit øie, kjender jeg dit bliks varme, og du stryger sagte mit hår med din hånds hvide fingre. Jeg hører din stemmes milde klang, og jeg føler din munds kys ånde rosers sødme på mine tørstige læber. Og jeg kaster mig for tronens fod, favner dine fødder og kysser din kjortels hvide søm. Suleîma, Suleîma! Min tanke tier, og hendes sørgmodige<noinclude><references/></noinclude> nnwsxebjh2rh1v4jp71k2gqh4brizrb 104 137531 321850 2026-05-22T00:30:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mund smiler, og øinenes låg sænker sig som i lykke, — og hun begynder at synke. Jeg rækker mine arme ud imod det svindende hvide og råber: „Tag mig med dig, Suleîma, og jeg vil være hos dig, evig, evig!“ Og hun ser på mig med sine sjøgrønne øine. Et eneste stort blik. Og synker . — . Borte fra fjordens anden bred kommer en sagte, vemodig sang. En kvindestemme er det, og den stiger, og den daler, og den dør langsomt bort: <poem> „Og alt hvad i verden jeg elsked, det skal jeg aldrig, aldrig få.“ </poem> En uendelig tungsindig jodlen; og høstnatten ligger atter stor og stum og stille. Men jeg kaster mig på bådens bund og hulker. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> duoh4egujh4wsjo39t02m54o1hmkn4t 104 137532 321851 2026-05-22T00:31:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|V.}} Lille Viwie! Lille kjære Viwie! Du vil nok sidde hos mig, til jeg skal bort — ikke sandt, du? Mine øine er så trætte af at våge og af at vente, men nu blir det snart aften, og solen går ned, og skyggerne blive så lange . . . At ikke vognen kommer snart, kan du se den bortefter veien, — den svære, stygge vognen, som ser ud som en ligkiste. For jeg skal lægges ind i den ikveld, og kjøres langt afsted, og bæres ind i et halvmørkt rum, hvor nogle sorte koner, som jeg ikke kjender, går lydløst omkring med hvide, alvorlige ansigter, og hvor der er mange<noinclude><references/></noinclude> d1wk40kpsiv9se9wutp9it6gyvcu5ol 104 137533 321852 2026-05-22T00:32:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmede mennesker, som alle ligger og skal dø. Og alle øine skal lukkes, og alle hjerter skal glemme mig, og når det begynder at mørknes mod nat, og jeg ligger med hovedet vendt mod den blege, døende dag, og mine øine nølende slipper den sidste lysstrime, og mørket vælder ind, da begynder den klagende melodi at nynne omkring mig. Og jeg ved ikke, om mørket er tonerne eller tonerne mørket, men jeg synker dybere og dybere ned i en kvalfuld hede, — det er som hele værelset er en eneste sort lue, der lang somt smyger sig rundt hele mit legeme, ind til jeg tilsidst ligger i et eneste bål af smerte. Og melodien slår op om mig i store ubarmhjertige bølger, og jeg skjuler mit ansigt i puden og hvisker ud i mørket: „Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig?“ . . . .<noinclude><references/></noinclude> 9dew58p69tgkpjkxiqzc544mjvnqqdb 104 137534 321853 2026-05-22T00:34:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lille, kjære Vivis! Du lægger din svale barnehånd på min feberhede pande; — å bliv hos mig, Viwie, for det stunder mod aften, og dagen helder. Et menneske, som skal dø, er så armt og så fattigt, og når jeg nu snart skal sige farvel til dig, Viwie, da siger jeg farvel til den sidste, jeg holdt af her i verden. Og det blir så stort og tomt omkring mig, og det er som basuners lyd og mange vandes brusen: „Om jeg end skal vandre i Dødens Skyggers Dal, frygter jeg ikke for ondt; thi Du er med og Din Kjæp og Din Stav, de trøste mig.“ Det lærte min mor mig, da jeg sad på hendes fang, og da var det så mildt, men nu er det som tordenens drøn og som mange klokkers klang. Men jeg har ingen gud, Viwie, de tog ham fra mig i min barndom, de tog alt fra mig Viwie, alt, alt!<noinclude><references/></noinclude> 69nencxgwjmdwwiihhuzog14232fd2h 104 137535 321854 2026-05-22T00:35:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Uden rædselen. Den kunde de ikke tage. Den beholdt jeg. Og derfor må jeg endnu engang gå ensom over vidden, ind i natten. Men når jeg så har stridt natten tilende, da er det søndag og kirkeklokkerne kime, og min mor og jeg går til kirke. Og alle springvand skal tie i den lyse dag og alle bankende hjerter få fred. Og når så orgelet begynder at spille, da vil vi alle falde på knæ og bede Viwie: Fadervor, Du som er i Himlene . . .<noinclude><references/></noinclude> h5q4zau62i3ut02yij4y4m7b97949rs 104 137536 321855 2026-05-22T00:36:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|Sidste nat.}}}} Så kommer atter den forfærdelige nat! Sygelampen står tændt på bordet bag mig og breder et svagt lysskjær udover værelset. Jeg ligger hen i en mat døsighed efter den dulmende mæedicin, jeg fik for lidt siden. Vågekonen har lagt sig på sofaen; hun sover allerede; jeg hører hendes tunge, sunde andedrag. Hvor alt er underligt inat! Så høitideligt tyst, som i et helligt kapel, hvor alle andagtsfulde dæmper sin tale. Slig er det herinde.<noinclude><references/></noinclude> csnxky3fsu771ryorduouhx1tf8s8dd 104 137537 321856 2026-05-22T00:37:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvereneste nat, når jeg vågner, hører jeg det hviske rundt om i værelset. Reiser jeg mig og spørger, om der er nogen, så svarer ingen, så tysner alt; — men straks jeg lægger mig tilbage, begynder det igjen. Og så er det tillige sligt uveir inat; stormen pidsker regnen mod ruderne; det lyder som rappe fingre, der trommer på glasset, og jeg har lagt mærke til, at der nu og da stryger et koldt luftdrag gjennem værelset. Jeg ved ikke, hvad det kan være; kanhænde det er feberen, der kommer. Og så synes jeg, at Viwies rose der på bordet har lukket sig tættere sammen; bare det ikke er for koldt og klummert for den herinde. Den er jo endnu så skjær og lys og ung: men det varer vel ikke længe, før den springer ud; . . . tænk om dæn da kom til at<noinclude><references/></noinclude> r5c7ctpck5cm0n9csusy6bn1yjikoyb 104 137538 321857 2026-05-22T00:38:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligge fyldig og duftende mellem mine stive hænder . . .! Eller på kisten, der den stod i det dystre kapel, overdynget med rige, kostbare blomster, mens der lød dæmpet hvisken fra de mørke kroge, og orgelet spil ede en salme. — Nei, ingen salme, — spil en vals, en strålende, jublende vals; ikke sandt, dere har lovet mig det? Hys, de spiller alligevel en salme, og nu hæver dybe mandsræster sig: i langsomt følge kommer tonerne som en flok sørgmodige oldinge, der vandrer mellem grave, og trætte synker de i mørket, som visne blade en sen høstdag. Øverst i kapellet har de tændt et enkelt blus, som skinner svagt henover alle kistens hvide blomster. Balmens toner svinder sagtelig; og varligt løftes kisten op og bæres nedigjennem den<noinclude><references/></noinclude> hza11nhn0xgjb6w5td8a9uxgy42n805 104 137539 321858 2026-05-22T00:39:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høie, dystre hvælving ned til kapellets dør og ud i natten. Som et hylende, sultent dyr kommer stormen springende over gravene, feiende med sig blindende sne og visne kranse, rivende de skjære roser af min kiste og tumlende dem som lette snefnug. Men så daler de atter, tættere og tættere, dynges i tunge fonner på min kiste, så den tilsidst blir stor og høi af snehvide roser. Stanser så det stille tog ved en sort, gabende grav, de dybe mandsrøster hæver sig atter, men klangen rives istykker af den rasende storm; og så lyder det fjernere og fjernere . . . tre dumpe døn over kistelåget . . . de kaster muld over mine roser . . . sort jord . . . af jord er du tagen og til jord skal du blive . . . Taushed, nat og havdybt mørke. — . . . Det er en hånd, som famler opover brystet,<noinclude><references/></noinclude> 6a7vm75molh37v6263vcb5wkyq7jriy 104 137540 321859 2026-05-22T00:40:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stryger så nedover armen, får fat i håndledet, klemmer det hårdt som i en skruestikke og drager mig afsted. Længe går vi, og jeg ved ikke hvorhen; men tilsidst skimter jeg en lang, vissen slette med et eneste nøgent træ sprikende op imod himlen og en liden sti, som smutter angst forbi og blir borte. En vid, vissen slette under en månegrå himmel; et sygeligt lys, der ikke er dag og ikke er nat, kun blind, bleg skumring. En skjærende skarp lyd hviner over slet ten; jeg ser did, lyden kommer fra: det er en sort hund, som står under det nøgne træ og hvæsser sin tand på dets bark, idet den nu og da skotter hen imod mig. Ved træets fod sidder en skikkelse i lange, hvide klæder, med bøiet hoved og hensunken i dybe tanker. Endelig lægger hunden sig ned, men straks<noinclude><references/></noinclude> 63y5v1mybhfqk7u3nvbl9ag75u90fo7 104 137541 321860 2026-05-22T00:41:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lyder der klokkeklemten fra alle verdens kanter dumpt, uheldssvangert ud i den blege skumring, spændende en vældig lydring omkring hele sletten. Ude i synsbrynet stiger der rullende røg og sittrende lyn, og klang og røg kommer nærmere, vælter vældigt henad sletten, og i angst kaster jeg mig på jorden og trykker hænderne for øinene. Da jeg atter vover at tage hænderne bort, er alt stille. Jeg ligger ubevægelig og ånder ud, dybt og længe. Men pludselig stryger en våd dyresnude prustende henover min hals, og jeg farer sammen og springer op. Det er den sorte hund, som står over mig med fråde om munden og fosforglans i de syge øine. Den hvide skikkelse derborte har reist sig, nu vender han hovedet herhid . . .!<noinclude><references/></noinclude> b8om6jg60y4yjr047as6psximhvvrls 104 137542 321861 2026-05-22T00:43:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hunden springer hylende ind på mig med glubske glæfs, og den krumme skikkelse skridter imod mig med lange steg og strækker sin knokkelarm ud mod mig. Men nu føler jeg, at livet er over mig: som en rasende springer jeg mod ham, slår armen bort med min knyttede næve og skriger: „Rører du mig, da knuser jeg dig, knækker hver knokkel istykker over mit knæ og knaser din skalle under min fod! For jeg har et liv, som står og venter, en himmel som smiler så høi og blå — alverdens deilig hedhar jeg . . .“ Vor vals, vor vals, vor strålende vals . . . en klingrende flom af toner, og hvide blomster — eller er det svanedun? — se, som det drysser og glittrer ned gjennem den solflimrende luft . . . og jubel i mit blod, ja jubel i mit blod . . . ! Jeg sidder og ser og ser, til mine øine<noinclude><references/></noinclude> fw90zrcxooroel2zd4iow9vfjoracwx 104 137543 321862 2026-05-22T00:45:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blir store og våde, og du sidder hos mig og du spørger mig i angst glæde: Hvad er det? Og uden at vide, hvad jeg siger, svarer jeg: „Dette er livet.“ Og du spørger mig atter: «Hvad er det?» Og atter svarer jeg sansesløs: „{{sp|Dett|e}} er livet!“ Og i vild jubel sønderriver jeg mine klæder, og strækker mine nøgne arme op i den solvarme luft; jeg kjender blomsterbladenes kildren nedover brystets hud, og jeg græder og ler af glæde. Så kommer der en stor svane flyvende gjennem blomsterdrysset, og bladene står i skumhvid sprøit om dens barm, der den skjærer den stille lukt. Og jeg slår mine arme om dens hals, og høit går det i den blå, skinnende solluft, til alting forgår – himmel, jord . . . og det bare blir sol altsammen . . .<noinclude><references/></noinclude> omjtomg6k5egai2w5vcxcz0h81qcwuo 104 137544 321863 2026-05-22T00:46:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> . . . . Hvad er det, dere vil mig? Er det vågekonen? . . . Hvorfor skulde De vække mig just nu, — kunde De ikke ha ladet mig sove i fred . . . Ja, om så var, at jeg ynkede mig i søvne, så skulde De alligevel ha ladet mig i fred. For jeg er så forfærdelig træt og så tung i alle lemmer . . . Er det medicinen, De har der? Tak. Nu blir det så godt . . . altsammen . . . det er som gik en sval susning gjennem blodet . . . Hys, her må være ganske stille herinde! Har De lagt Dem? Sig mig, kan De forstå, hvem det er, som sidder herinde og hvisker og tisker rundt i alle kroge? Kan De ikke bede dem være rolige om natten ialfald! Hys da mennesker! Ved dere ikke, her er syge folk i værelset? Og så holder en min hånd; — nu er den<noinclude><references/></noinclude> l8v1e11queilu2x2iqmr7hg7jri15k3 104 137545 321864 2026-05-22T00:47:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>så veg og vissen, og jeg er så træt, at øinenes låg lukkes . . . Men der er en, som holder min hånd og trykker den svagt. Jeg kjender det båndtryk; der ligger så forunderligt meget i det, jeg kjender det, ja jeg kjender det så godt, du . . . Tak! Tak fordi du kom inat! Inat da den store høitid er. Sabbaten. Inat da døden kommer. Du må holde mig i hånden, når han kommer; du må være med mig da, du! For å det er så ondt at skulle dø, det er så svært, så svært! Ikke sandt — du vil være hos mig hele tiden, være med mig ind i den skinnende høitid, sabbaten, fredens hvide fest. Det er derfor, der er sligt måneskin inat,<noinclude><references/></noinclude> jew4shse52ryvs276tjzkkzjf16tuhm 104 137546 321865 2026-05-22T00:48:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sligt deiligt, dødsens stort måneskin udover hele verden. Ser du: himlen synker — hele himlen! Et faldende hav af taushed, knugende sammen med sin store sørgmodighed og rædselsfulde stilhed, — sabbatens stilhed. At der ikke kommer et skrig, du, skarpt og skingert, flængende månesløret i lange, forbittrede flager, splittende istykker stilheden, et helvedesbyl fra himmel til jord . . . Ja for, ved du hvad d e t er? Jo, ser du, skriget, det er d e t som ligger herinde og brænder, skriget, som aldrig får luft, som er kvalt i alle de lange år . . . å gud, du, det er længselen, den uendelige hulkende længsel . . . Du trykker taus min hånd; — ja, jeg skal tie. — Jeg skal tie, for natten er så lys, og når<noinclude><references/></noinclude> 1rlqw2r3tmnnraq5d8ack63nksvyltk 104 137547 321866 2026-05-22T00:49:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du trykker min hånd, da blir min sjæl så hvid og så stille og så langt borte. Men så må du love at være med mig og sidde hos mig på bænken, du ved nok. Og så vil jeg læne mit hoved mod din skulder og lade mit blik glide ud i månedisen. Og alt det faldende lys, se det er dit ansigt, og det er dit krusede hår, og nathimlens havdybe blå, det er dine øine. Og de hviler underligt og længe på mig, og de spørger mig sørgmodigt om noget, dine øine. Og de spørger mig, om jeg elsker dig. Men jeg kan ikke svare dig, jeg bare ser og ser ind i dit unge ansigt og hårets gyldne lysbrus og dine dybe, deilige øine. Langt og bedrøvet ser du på mig, og så blir det borte altsammen. — Og lyset blegner, og atter falder hele himlen, stor og ustanselig. Alene er jeg midt i natten, og jeg støtter<noinclude><references/></noinclude> h4j0mt0jo6dukdtptv5q5n3j260jg2p 104 137548 321867 2026-05-22T00:51:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet i mine hænder, og atter ser jeg dine øine for mig, store, spørgende. Nei, nei, nei, s l i g har jeg aldrig elsket dig, slig har jeg aldrig tænkt på dig — nei det var noget ganske andet, du kjære, det var mine tankers tungsind og mine drømmes vemod, — og længselen, den nendelige, hulkende længsel, den har du sist. Og dog, — nei jeg kon aldrig få sagt dig det, aldrig få forklaret dig det: jeg kan end ikke hviske det til dig en tusmørk time, når sjælene aner . . . Jeg sidder og lytter og lytter, om jeg ikke skulde høre dine kjendte skridt; men jeg hører intet andet end springvandet, som risler og plasker så døende langt i månenatten. Så sukker det langt bagved mig: eller kanske det var nattevindens sus i trærnes tunge løv. Jeg vender mig om; men jeg ser bare en<noinclude><references/></noinclude> rgc07u13jnvudgzzwm23c60medl7pgt 104 137549 321868 2026-05-22T00:52:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lang, dødningebleg månestråle, som snor sig kold ned gjennem dø store blade, — jeg stirrer angst på den og flygter ind i alléens dyb og ud på den vide slette. Og forladt af alle, af dig og hele verden, vandrer jeg uden gråd og uden sorg ind i dødens dal. Men midt på den øde mark ser jeg en skinnende hvid skikkelse. Han kommer hen til mig, og han tar mine vege, visne hænder mellem sine varme, og han lægger sin arm om mit trætte hoved, og han hvisker mildt i mit øre: „Fred være med din sjæl!“ Og der falder fred i min sjæl, og jeg støtter mit hoved til hans arm og ser ham ind i hans lyse ansigt. Og jeg spørger: „Er du Jesus Christus?“ Og han svarer: „Jeg er sjælens evige fred.“ Mellem de halvtlukkede øine skimter jeg<noinclude><references/></noinclude> mhahhrqyltwee2mxhyjmln4tlc9oiix 104 137550 321869 2026-05-22T00:54:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den dunkle himmel, og som en søvngjænger går jeg langsomt videre med ham. Så står vi oppe på et såre høit bjerg, og i månenatten skuer vi vidt ud over alverdens riger, alverdens herlighed, alverdens jammer. Og vi ser et stort syn af smerte: sorg i alle sjæle, synd i alle sind og angst i alt liv. Og i nattens vældige ensomhed, i høstens månelyse stilhed ånder han hen de ord: „Alverden lider og er sammen i sin smerte.“ Da synker jeg til hans bryst, og atter får Øinene tårer, og jeg hulker høit: „Men jeg har forhånet dit ord, og jeg har bandet dit bud og slettet dit navn af mit hjerte.“ Men han stryger blødt mit hår, og han siger: „Jeg har intet navn uden dette: sjælens evige fred for dem, der ere besværede.“ Så lægger han sin hånd over mine øine, og straks er vi inde i et stort lyshav: skin-<noinclude><references/></noinclude> jokacwdi73ezo38os7gtws1x7a7ulhm 104 137551 321870 2026-05-22T00:55:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nende soldis, så dybt jeg kan øine, så høit mit syn kan nå. — Og som jeg vågner, kjender jeg endnu varmen af hans hånd over mine øine. Langsomt åbner jeg de tunge låg; jeg ser ind i en uendelig tindren, en glittrende sol- strøm falder henover mit ansigt. Det er dagen, som er kommet. Den store sabbatens dag. Med hvilens stilhed og alle de brændende lys. — Eller mon det er hermelin, det hvide, som skinner derude? Min hvide hermelinskåbe, hvorover nattens store hænder strøede det fine diamantstøv? Men det er dine hænder, du deilige dagens sol, det er dine varsomme hænder, som stryger henover min pande. Du stænker vievandet på mine øine, det varme, hellige purpur. Og det unge blod fra de åbne årer, solens blod i dybe bølger.<noinclude><references/></noinclude> irgv3adenqdfr4q4u7liti71wlburmj 321871 321870 2026-05-22T00:56:51Z Øystein Tvede 3938 321871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nende soldis, så dybt jeg kan øine, så høit mit syn kan nå. — Og som jeg vågner, kjender jeg endnu varmen af hans hånd over mine øine. Langsomt åbner jeg de tunge låg; jeg ser ind i en uendelig tindren, en glittrende solstrøm falder henover mit ansigt. Det er dagen, som er kommet. Den store sabbatens dag. Med hvilens stilhed og alle de brændende lys. — Eller mon det er hermelin, det hvide, som skinner derude? Min hvide hermelinskåbe, hvorover nattens store hænder strøede det fine diamantstøv? Men det er dine hænder, du deilige dagens sol, det er dine varsomme hænder, som stryger henover min pande. Du stænker vievandet på mine øine, det varme, hellige purpur. Og det unge blod fra de åbne årer, solens blod i dybe bølger.<noinclude><references/></noinclude> en3nzdep75ip3pzt8kwb93oqz0e2tbf