Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.5 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 63848 323847 301209 2026-06-08T20:19:30Z Hasle 3503 Liten skrivefeil 323847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude><section begin="57"/>„Nei Tak, jeg skal nok prøve selv,“ sagde Prindsessen, og gik bort til Skorstenen og havde Aske paa. Saa gik Ringen af og blev borte i Asken. Bonde Veirsky gjorde sig til en Toppe, som spændte og sparkede efter Ringen i Skorstenen, saa Asken søg om Ørene paa dem. Men Hans gjorde sig til en Ræv og bed Hovedet af Toppen, og sad den Slemme i Bonde Veirsky, saa er det nu ude med ham. {{dobbel linje|8em|margin-tb=2em|height1=3px}} <section end="57"/> <section begin="58"/>{{midtstilt/s}} {{stor|'''{{rettelse|60|58}}.}} {{br}} {{stor|'''Det blaae Baand.'''}} {{midtstilt/e}} {{linje|4em|margin-tb=1em}} {{uten innrykk|{{stor initial|D|200%}}et var engang en Fattigkjærring, som havde været ude paa Bygden og bedt. Hun havde med sig en liden Gut. Da hun havde faaet Posen fuld, strøg hun nordover Aasen og skulde hjem til Bygden sin igjen. Da de vare komne et Stykke op i Aaslien, kom de til et lidet blaat Hosebaand, som laa i Kløvveien. Det bad Gutten om han fik Lov til at tage.}} „Nei,“ sagde Moderen, „det kan være Fanteri ved det,“ og saa truede hun Gutten til at følge sig. Da de vare komne lidt længere op, sagde Gutten, han maatte gaae et Stykke af Veien. Imens satte Kjærringen sig paa en Tømmertop. Men Gutten blev længe borte; for da han var kommen saa langt indi Skoven, at Kjærringen ikke kunde see ham, løb han ned der {{bindestrek1|Hosebaan|Hosebaandet}}<section end="58"/><noinclude><references/></noinclude> 8892322d2oi5w81mtdv3paatqi50p0e 104 63849 323848 125261 2026-06-08T20:25:17Z Hasle 3503 En del små «slagfeil». 323848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>det laa, tog det og knyttede det om Livet sit; da blev han saa stærk, at han syntes, han kunde løfte hele Aasen. Da han kom igjen, var Kjærringen vild og spurgte hvad han bestilte saalænge. „Dn er ikke bange for Tiden, du,“.sagde hun, „endda det lider paa Kvelden. Du veed, vi skal over Aasen, for det bliver mørkt.“ Saa gik de en Stund, men da de vare komne vel ind over Midten af Aasen, blev Kjærringen træt og vilde lægge sig under en Buske. „Kjære min Moer,“ sagde Gutten, „faaer jeg Lov at gaae op paa dette høie Bjerget her, mens du hviler, og see om jeg ikke kan see frem til Folk.“ Det fik han Lov til, og da han kom op Høiden, saa han, at det lyste strax nordpaa der. Gutten sprang tilbage igjen og sagde til Kjærringen: „Vi faaer til at gaae, Moer, det er ikke langt til Folk; jeg seer det lyser saa gildt tæt nordved her.“ Hun stod op og tog Tiggersækken og vilde med og see; men de havde ikke gaaet langt, for de kom imod et Tværbjerg. „Det kunde jeg troe,“ sagde Kjærringen, „nu kommer vi ikke. længer; det er vel grummere at ligge her.“ — Gutten tog Sækken under den ene Armen og Kjærringen under den anden og fløi op paa med dem. „Nu seer du det, at det ikke er langt til Folk; se der, hvor gildt det lyser,“ sagde Gutten. Men Kjærringen sagde, det var ikke Folk, det maatte være Bjergtrold, for hun var kjendt paa hele Bjørneskoven, og hun vidste, at der ikke fandtes Folk nogensteds, før paa den anden Side nord under Aasen. Da de havde gaaet et lidet Stykke, kom de ind til en stor rødmalet Gaard.<noinclude><references/></noinclude> df95dew0w9toljugjx4tzi1f01pg1mt 323854 323848 2026-06-08T21:01:02Z Hasle 3503 Liten slagfeil 323854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>det laa, tog det og knyttede det om Livet sit; da blev han saa stærk, at han syntes, han kunde løfte hele Aasen. Da han kom igjen, var Kjærringen vild og spurgte hvad han bestilte saalænge. „Du er ikke bange for Tiden, du,“.sagde hun, „endda det lider paa Kvelden. Du veed, vi skal over Aasen, for det bliver mørkt.“ Saa gik de en Stund, men da de vare komne vel ind over Midten af Aasen, blev Kjærringen træt og vilde lægge sig under en Buske. „Kjære min Moer,“ sagde Gutten, „faaer jeg Lov at gaae op paa dette høie Bjerget her, mens du hviler, og see om jeg ikke kan see frem til Folk.“ Det fik han Lov til, og da han kom op Høiden, saa han, at det lyste strax nordpaa der. Gutten sprang tilbage igjen og sagde til Kjærringen: „Vi faaer til at gaae, Moer, det er ikke langt til Folk; jeg seer det lyser saa gildt tæt nordved her.“ Hun stod op og tog Tiggersækken og vilde med og see; men de havde ikke gaaet langt, for de kom imod et Tværbjerg. „Det kunde jeg troe,“ sagde Kjærringen, „nu kommer vi ikke. længer; det er vel grummere at ligge her.“ — Gutten tog Sækken under den ene Armen og Kjærringen under den anden og fløi op paa med dem. „Nu seer du det, at det ikke er langt til Folk; se der, hvor gildt det lyser,“ sagde Gutten. Men Kjærringen sagde, det var ikke Folk, det maatte være Bjergtrold, for hun var kjendt paa hele Bjørneskoven, og hun vidste, at der ikke fandtes Folk nogensteds, før paa den anden Side nord under Aasen. Da de havde gaaet et lidet Stykke, kom de ind til en stor rødmalet Gaard.<noinclude><references/></noinclude> rf8jmoqvp4ap5u1yiy6gr1dyscrbgrm 323855 323854 2026-06-08T21:05:36Z Hasle 3503 323855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>det laa, tog det og knyttede det om Livet sit; da blev han saa stærk, at han syntes, han kunde løfte hele Aasen. Da han kom igjen, var Kjærringen vild og spurgte hvad han bestilte saalænge. „Du er ikke bange for Tiden, du,“ sagde hun, „endda det lider paa Kvelden. Du veed, vi skal over Aasen, for det bliver mørkt.“ Saa gik de en Stund, men da de vare komne vel ind over Midten af Aasen, blev Kjærringen træt og vilde lægge sig under en Buske. „Kjære min Moer,“ sagde Gutten, „faaer jeg Lov at gaae op paa dette høie Bjerget her, mens du hviler, og see om jeg ikke kan see frem til Folk.“ Det fik han Lov til, og da han kom op Høiden, saa han, at det lyste strax nordpaa der. Gutten sprang tilbage igjen og sagde til Kjærringen: „Vi faaer til at gaae, Moer, det er ikke langt til Folk; jeg seer det lyser saa gildt tæt nordved her.“ Hun stod op og tog Tiggersækken og vilde med og see; men de havde ikke gaaet langt, for de kom imod et Tværbjerg. „Det kunde jeg troe,“ sagde Kjærringen, „nu kommer vi ikke. længer; det er vel grummere at ligge her.“ — Gutten tog Sækken under den ene Armen og Kjærringen under den anden og fløi op paa med dem. „Nu seer du det, at det ikke er langt til Folk; se der, hvor gildt det lyser,“ sagde Gutten. Men Kjærringen sagde, det var ikke Folk, det maatte være Bjergtrold, for hun var kjendt paa hele Bjørneskoven, og hun vidste, at der ikke fandtes Folk nogensteds, før paa den anden Side nord under Aasen. Da de havde gaaet et lidet Stykke, kom de ind til en stor rødmalet Gaard.<noinclude><references/></noinclude> 58dfzjmek802lj5w0c6kdhb3cucs6yf 323856 323855 2026-06-08T21:07:54Z Hasle 3503 323856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>det laa, tog det og knyttede det om Livet sit; da blev han saa stærk, at han syntes, han kunde løfte hele Aasen. Da han kom igjen, var Kjærringen vild og spurgte hvad han bestilte saalænge. „Du er ikke bange for Tiden, du,“ sagde hun, „endda det lider paa Kvelden. Du veed, vi skal over Aasen, for det bliver mørkt.“ Saa gik de en Stund, men da de vare komne vel ind over Midten af Aasen, blev Kjærringen træt og vilde lægge sig under en Buske. „Kjære min Moer,“ sagde Gutten, „faaer jeg Lov at gaae op paa dette høie Bjerget her, mens du hviler, og see om jeg ikke kan see frem til Folk.“ Det fik han Lov til, og da han kom op Høiden, saa han, at det lyste strax nordpaa der. Gutten sprang tilbage igjen og sagde til Kjærringen: „Vi faaer til at gaae, Moer, det er ikke langt til Folk; jeg seer det lyser saa gildt tæt nordved her.“ Hun stod op og tog Tiggersækken og vilde med og see; men de havde ikke gaaet langt, for de kom imod et Tværbjerg. „Det kunde jeg troe,“ sagde Kjærringen, „nu kommer vi ikke længer; det er vel grummere at ligge her.“ — Gutten tog Sækken under den ene Armen og Kjærringen under den anden og fløi op paa med dem. „Nu seer du det, at det ikke er langt til Folk; se der, hvor gildt det lyser,“ sagde Gutten. Men Kjærringen sagde, det var ikke Folk, det maatte være Bjergtrold, for hun var kjendt paa hele Bjørneskoven, og hun vidste, at der ikke fandtes Folk nogensteds, før paa den anden Side nord under Aasen. Da de havde gaaet et lidet Stykke, kom de ind til en stor rødmalet Gaard.<noinclude><references/></noinclude> 6eszibrnyt5cpnkn8rszk1t9c5rztb2 104 110065 323849 261058 2026-06-08T20:29:55Z Hasle 3503 Små rettelser 323849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 367 —}}</noinclude>{{blank linje}} „Her tør vi ikke gaae ind,“ sagde Kjærringen, „for der boer Bjergtrold her.“ „Aa jo, vi gaaer ind; vi seer det lyser; det er nok Folk inde,“ sagde Gutten, han gik ind foran og Kjærringen efter; men i det samme han lukkede op Døren, daante hun, for hun fik see, der sad en stor svær Mand paa Bænken. „Godkvæld, Bedstefaer,“ sagde Gutten. „Nu har jeg siddet her i tre hundrede Aar, men det er ikke kommen Nogen, som har hilst Bedstefaer til mig,“ sagde Manden, som sad paa Bænken. Guten satte sig jævnsides Manden og tog paa at snakke med ham som om de vare gamle Kjendinger. „Men hvorledes gik det Moer din?“ sagde Manden, da de havde snakket en Stund; „jeg troer hun daante; du faaer see til hende.“ Gutten gik bort, tog Kjærringen og drog hende ind over Gulvet, saa kviknede hun i og krabbede bort og satte sig vel ind i Vedroen, men hun var saa ræd at hun næsten ikke turde see frem. Da det led paa lidt, spurgte Gutten, om de kunde faae Huus om Natten. Jo, det kunde de faae, sagde Manden. Saa snakkedes de ved en Stund, men ret som det var blev Gutten sulten og spurgte om de kunde faae Mad til Kvelds Jo, det skulde det nok blive Raad til, meente Manden. Da de havde siddet lidt, stod han op og lagde sex Tørgranlæs paa Varmen. Endda ræddere blev Kjærringen. „Nu vil han brænde os op ogsaa,“ sagde hun i Krogen, der hun sad. Da det var nedbrændt til Kul, stod Manden op og gik ud.<noinclude> <references/></noinclude> 89ga1jm4gcl8ss916zwyoft2kl3kqn5 104 110068 323850 261061 2026-06-08T20:37:37Z Hasle 3503 Småting 323850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 370 —}}</noinclude>det var greit at skjønne — om det kunde faae Kjærringen til at stelle for sig i nogle Dage, og da det led paa Dagen, tog Troldet en stor Jernbrækstang og spurgte Gutten om, han vilde være med bort i Bjerget og bryde Laftsteen. Ja, det vilde han gjerne, sagde han og gik med. Da de havde brudt nogle Stene, vilde Troldet have ham til at gaae nedved og see efter Stekker (Sprækker) i Bjerget. Mens Gutten skulde gjøre det, brød og bændede Troldet med Brækstangen, til det fik afsted et heelt Bjerg, som kom væltende ned over Gutten; men han støttede imod til han kom unna og lod saa Bjerget vælte. „Nu seer jeg hvorledes du mener det med mig,“ siger Gutten til Troldet, „Du vil slaae mig ihjel, men gaa nu du nedved og se efter Stekker, saa skal jeg staae oppaa.“ Troldet turde ikke Andet end gjøre som Gutten sagde, og Gutten brød end et digert Bjerg, som væltede over Troldet og brød af det ene Laarbenet paa ham. „Aa du er en Stakkel,“ sagde Gutten, steg ned og løftede op Bjerget og tog Manden unna det. Og saa maatte han tage ham paa Ryggen og bære ham hjem. Han foer afsted med ham som en Hest og rystede ham, saa han skreg som der sad en Kniv i ham. Da de kom hjem, maatte de lægge Troldet tilsengs og det blev liggende klein. Da det led paa Natten igjen, tog Troldet til at snakke med Kjærringen og undres paa hvorledes det skulde blive kvit Gutten. „Veed ikke du noget Raad til at blive kvit ham, saa veed ikke jeg,“ sagde Kjærringen.<noinclude> <references/></noinclude> 0rlcvwhrcwgahk5bl7k29cfcjv1ku2l 104 110070 323851 261063 2026-06-08T20:41:17Z Hasle 3503 Slagfeil 323851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 372 —}}</noinclude>sagde det. Da Gutten hørte det, truede han Troldet ud af Sengen og rev op Døren; Løverne risede op mod Troldet og tog fat paa det, saa Gutten maatte gaae imellem og løse Taget. Da det led paa Natten, begyndte Troldet at snakke med Kjærringen igjen. „Jeg veed ikke, hvorledes vi skal faae Livet af denne Gutten,“ sagde Troldet; „han er saa altfor stærk; veed ikke du noget Raad?“ sagde han til Kjærringen. „Nei, veed ikke du noget Raad med ham, saa veed ikke jeg,“ sagde Kjærringen. „Ja, jeg har to Brødre paa et Herreslot,“ sagde Troldet, „de ere tolv Gange stærkere end jeg er, derfor blev jeg udstødt og fik Gaarden; men de bruge Slottet, og der er en Frugthave med Æbler i, som er slige, at den, som spiser af dem, sover i tre Jævndøgn efter. Naar vi kunde faae denne Gutten did efter Frugt; han orkede ikke at bare sig for at smage paa Æblerne, og naar han først sov, saa rev Brødrene mine ham i Stykker.“ Kjærringen sagde, hun fik gjøre sig syg og sige, hun ikke blev brav, før hun fik af de Æblerne, saa gik han nok efter dem. Dette laa Gutten og lyede paa. Om Morgenen var Kjærringen saa klein, at hun skreeg baade Ak og Ve, og hun kunde ikke blive brav igjen med mindre hun fik Æbler fra den Haven, som laa ved det Slottet, som Brødrene til Manden eiede, men hun havde Ingen til at sende did. Jo, Gutten var strax villig til at gaae did, men de elleve Løverne fulgte med. Da han kom til Haven krøb han op i Æbletræet og aad saamange Æbler, han kunde raade med, og han var ikke kommen ned igjen, før han sovnede, men Løverne lagde sig i en Kreds omkring ham. Den tredie Dagen kom Brødrene til Troldet, men de kom ikke som<noinclude> <references/></noinclude> 2s886m8dvydnrzbnnuqdararv5s1uqo 104 110073 323852 261460 2026-06-08T20:46:17Z Hasle 3503 Småfeil 323852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 375 —}}</noinclude>{{blank linje}} „Har du det endnu da?“ sagde Kjærringen. Ja han havde da det, han havde det under Buxelinningen sin, sagde han. Kjærringen bad om hun kunde faae see det. Ja, Gutten rev op Trøien og Brystdugen og skulde vise hende det. Saa greb hun til med begge Hænder, og rev det fra ham og virrede det om Næven. „Hvad skulde jeg gjøre ved dig, slig en Karnallie som du er?“ sagde hun; jeg skulde slaae til dig, saa Hjernen skulde skvætte!“ „Det var altfor let Død for slig en Skarv,“ sagde Troldet, „vi burde før brænde Øinene ud paa ham og sætte ham paa en liden Baad ud paa Havet.“ Det gjorde de ogsaa, alt det han peb og jamrede sig, men der Baaden drev foran, svømmede Løverne efter, og tilsidst tog de den og drog den ind paa en Ø, og satte Gutten op under en Told. De fangede Vildt til ham, og Fugl ribbede de, saa de lavede ham en heel Duunseng. Men han maatte æde Raat, og blind var han. Saa var det en Dag, den største Løven jagede en Hare, og den var blind, for ret som det var, løb den paa baade Stok og Steen, og tilsidst rendte den imod en Furulæg, saa den stupte Kraake bortefter Marken lige ned i en Kjærnpyt. Men da den kom op igjen af Vandet, fandt den Veien nok saa vel, saa at den friede Livet sit. „Naa, naa!“ tænkte Løven, drog Gutten til Kjærnet og dyppede ham nedi. Da han havde faaet Synet igjen, gik han ned til Vandet og gjorde Mine til Løverne, at de skulde lægge sig ved hverandre som en Flaade og han stod oppe paa Ryggen af dem, mens de svømmede til Land med ham. Da han vel var kommen i Land, gik han op<noinclude> <references/></noinclude> r9lc8x6124c6w6eauykttstyj110e9y 104 110076 323853 261069 2026-06-08T20:51:04Z Hasle 3503 Småfeil 323853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 377 —}}</noinclude>efter med Sværdet og skulde see hvad det var for en Larm, og da han fik see det, meente han, at det kunde ikke være nogen Sag at faae det itu, hug til det med Sværdet, saa Ægget kløvnede, og der kom ud en Unge saa stor som en Elefant. „Nu har vi vist gjort galt,“ sagde Gutten;“ dette kan komme til at koste vort Liv,“ sagde han og saa spurgte han Søfolkene om de vare Karle til at seile til Arabien paa fire og tyve Timer, naar de fik god Vind. — Jo, det skulde de være gode for, meente de. Saa fik de god Vind, seilede afsted og vare i Land i Arabien om tre og tyve Timer. Strax komanderede Gutten Skibsfolkene til at gaae op og grave sig ned i en Sandhaug, saa de netop kunde see Skibene. Skipperen og Gutten gik op paa et høit Bjerg og satte sig under en Told. Om en Time kom Fuglen med Bjergholmen i Kløerne og slap den over Flaaden, saa Skibene sank. Da han havde gjort fra sig det, fløi den til Sandhaugen og slog med Vingerne, saa den nær havde taget Hovederne af dem, og op under Tolden saa fort, at han svingede Gutten rundt omkring. Men Gutten var færdig med Sværdet og hug til Fuglen, saa den stupte død. Saa gik han til Staden, og der var sagtens Glæde, fordi Kongen havde faaet Datter sin igjen; men nu havde han gjemt hende bort selv og lovet ud den Belønning, at den, som kunde finde hende, skulde faae hende, endda hun var bortlovet før. Som han gik, traf Gutten En, som solgte Hvidbjørnhuder; en af de Hvidbjørnhuderne kjøbte han og trak paa sig. Den ene Skipperen maatte tage et Jernlænke og lede ham i, og saa reiste han om i Staden og gjorde Komedie. Tilsidst<noinclude> <references/></noinclude> j0ydjw52b71u1v551zfacsropw0n3qa 104 121253 323839 286385 2026-06-08T15:17:55Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 323839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|Fyre-ord}}}} {{Stor initial|D}}et er sagt, at ingji Bok næst etter Biblen heve voret utgjevi so mange Gongjer baade i Grunnskrift paa Latin og i Umskrifter paa mange Maal, som denne Boki „Um Kristi Etterfylgjing". Og dette er no ikkje so utrulegt helder, for det er vandt aa finna nokor Uppbyggjings-bok med slik einfeld, gudleg Ande som denne. Men det lyt einn koma vel i Hug, fyst han les Boki, at det er ein Munk som heve skrivet henne aat Folk i Klostri. Det er difyre ymse Ting i henne, som ikkje ero etter vaar lutherske Læra; soleis um aa beda til Heilagmenni, um {{Rettelse|Skirings elden|Skjærsilden}} og slikt nokot (sjaa 1. Boki 19, 6; 3. Boki 58, 7; 4. Boki 1, 13; 5, 2; 7, 4; 9, 5 og fleire Stader). Difyre hava dei ofta umsnutt eitt og annat i Boki og tekjet deg det som er mest katholst. Men det er stødt nokot meint med slike Umbrøytingar. Folk vilja no helst hava slik ei namngjeti Skrift fri fyre alt Brigde. Det tarv helder ikkje vera Otte fyre at ho gjere Folk katholste. Dei vilja nog styna, kvat som er etter vaar Tru og kvat som bøygjer av ifraa henne. Difyre er Boki her ubrigd. Umstrifti heve eg samanhaldet med Grunnskrifti, og ymse andre hava ogso gjenomsétt henne. Det er strævat aa faa henne so nær Grunnskrifti som det godt læt seg gjera. Det er ein gamall Tvist millom lærde Menner, kvenn som heve skrivet Boki, anti Tomas fraa Kempten elder nokon annan. Men det vøre nokot so nær gagnlaust aa roda vidt her um denne Tvisten. Eg meiner det er dei fleste som no tru at Tomas fraa Kempten (daaen 1471) heve sett upp Boki. {{c|Kristiania i Desember 1880.}} {{høyre|J. Belsheim.}}<noinclude><references/></noinclude> 17ioe5dghu52fzoigjr3e1rfumywgeg 104 121254 323840 286386 2026-06-08T15:19:27Z Johshh 5303 323840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Det er brukat her sume Ord, som ero minder i Bruk i ymse Bygder — soleis Alda, Frukt; Aahug Andakt (Aatanke); aahyggjen andektig; Blekk, Gufs, Gyfsa; Brikna, Herlegdom; brækja briffa, byrta seg; bu laga, stipa; eleg laak, arm; faafeng, gagnlaus; Fimor, Grillor; forn, gamall (um Tid); Fysna Lyst, Traaing; gaa (gaar, gaadde) verda var, kjenna; Gaum Merksemd; Ihuge, Jver; kjena, ormetta; Lost Lyst, Traa- ing; meta, vyrda; nema, taka; nærra seg, næma seg; Oge, Age; rina (rin, rein, rinet) bita paa; ræda, skræma, støkkja; smaa minka seg, nedlata seg; Togn, Tegjing; Trott, Annsemd, Jdugskap; Tægd Hygje, Hugnad; tagja, nøgja; vardveita taka Vare paa; Vaa, Otte; Vaarkunn, Medynk, (Daae); veita, staffa, gjeva; vesall arm, laak; Vægie, Age. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lv11ajy4v8src1t8hjskx4gzxd9lkgm 104 121255 323843 317956 2026-06-08T15:26:08Z Johshh 5303 323843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|1. Boki.}}}} {{c|{{xx-større|Gagnlege Uppmodingar til eine andleg Livnad.}}}} {{---}} {{c|{{x-større|1. Stykkjet.}}}} {{x-større|Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi.}} 1. Denn som fylgjer meg, gjeng ikkje i Myrkret, segjer Herren (1 Joh. 8, 12). Dette er Kristi Ord, og dei mana oss til aa taka etter Livet og Sederne hans, um me sanneleg vilja verda upplyste og frigjorde fyre all Blindleiken i Hjartat. Lat det difyre vera meste Traaingi vaar aa grunda paa Jesu Kristi Liv. 2. Lærdomen til Kristus er mykjet mætare en Lærdomarne til alle Heilagmenni, og kver denn som hedde Anden, fynne i honom det løynde Manna. Men det hender, at mange, endaa dei ofta høyra Vangilja, lika vel kjenna liti Lyst til henne, av di dei ikkje hava Kristi Ande. Denn som fullt vil skyna og smaka Kristi Ord, hann byr stræva aa laga heile Livet sitt etter honom. 3. Kvat batar det deg aa tala djupt um den to bet beg aa trifelde Gud, der du ikkje heve Audmykt og difyre mistekkjest den trifelde Gud? Høge Ord gjera sanneleg iffje nokon rettvis og heilag, men ein gudleg Livnad<noinclude><references/></noinclude> hkz8pxbd1cjw973rzstsylf4bccynm2 104 135328 323837 317287 2026-06-08T14:32:21Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 323837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{border/s|maxwidth=325px}}{{border/s|maxwidth=315px|style=padding:10px}} {{c| {{Xxx-større|Um Kristi Etterfylgjing}} {{større|av}} Tomas fraa Kempten {{større|i}} {{xx-større|Umskrift fraa Latin.}} {{større|Utgjevet}} {{større|av}} {{xx-større|J. Belsheim.}} {{xx-større|Kristiania.}} Det norske Samlags Forlag. Ringvolds Boktrykkeri. 1880. }} {{border/e}}<noinclude><references/></noinclude> 8h9dsliy642v3fydzckjovjt77i8xd0 0 135815 323838 317957 2026-06-08T14:59:00Z Johshh 5303 323838 wikitext text/x-wiki <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=227 to=230 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1880]] [[en:Of the Imitation of Christ]] k1nf2l8h54h8ewg9gbs6hkrqbidji4y 323841 323838 2026-06-08T15:20:23Z Johshh 5303 323841 wikitext text/x-wiki <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=5 to=6 /> {{Padded page break}} <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=227 to=230 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1880]] [[en:Of the Imitation of Christ]] 1v1qy5whds7u40k0oc9k11mc3okdtsc 323842 323841 2026-06-08T15:21:01Z Johshh 5303 fjerner ein side 323842 wikitext text/x-wiki <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=227 to=230 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1880]] [[en:Of the Imitation of Christ]] 38am1bw498gpvabsp7au1qz68hx7nuj 106 135910 323836 323554 2026-06-08T14:21:29Z Johshh 5303 323836 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Odyssevskvædet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Homer|Homerus]] |Oversetter=[[Forfatter:Arne Garborg|Arne Garborg]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1919 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=forside 2to3=forord from=1 to=3 /><br> <pagelist from=4 4=1 to=15 /><br> <pagelist 16=13 from=16 to=27 /><br> <pagelist 28=25 from=28 to=41 /><br> <pagelist 42=39 from=42 to=64/><br> <pagelist 64=62 from=65 to=78/><br> <pagelist 79=76 from=79 to=87/><br> <pagelist 88=85 from=88 to=97/><br> <pagelist 98=95 from=98 to=113/><br> <pagelist 114=111 from=114 to=129/><br> <pagelist 130=127 from=130 to=145/><br> <pagelist 146=143 from=146 to=163/><br> <pagelist 164=161 from=164 to=176/><br> <pagelist 177=174 from=177 to=188/><br> <pagelist 189=186 from=189 to=203/><br> <pagelist 204=201 from=204 to=218/><br> <pagelist 219=216 from=219 to=231/><br> <pagelist 322=228 from=232 to=248/><br> <pagelist 248=246 from=249 to=260/><br> <pagelist 261=268 from=261 to=277/><br> <pagelist 278=275 from=278 to=288/><br> <pagelist 289=286 from=289 to=300/><br> <pagelist 301=298 from=301 to=314/><br> <pagelist 315=312 from=315 to=325/><br> <pagelist 326=323 from=326 to=341/><br> UPPLYSNINGAR <pagelist 342=389 from=342 to=353/><br> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 17e2vx9yn2p0cspw76bqob00wa6lp23 104 138947 323835 2026-06-08T14:20:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Honom gav soleis svar den straal-øygde disi Atene: «Dette eg visseleg vil deg sant og skilleg fortelja. Mentes, son av den djerve Ankilaos, byrg eg meg nemner; hovding eg er for dei aareforfarne tafiske sjøfolk, No paa farmannsferd hit til eit frammandmælt folk er eg komen, siglande yver det vinmyrke hav med skipsfolki mine; til meg Témesa-malm for det blanke jønn vil eg vende. Skipet mitt la' eg til land ved strandi eit stykke fraa byen, ute i Reitron-vik, inn-under det sko… 323835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Honom gav soleis svar den straal-øygde disi Atene: «Dette eg visseleg vil deg sant og skilleg fortelja. Mentes, son av den djerve Ankilaos, byrg eg meg nemner; hovding eg er for dei aareforfarne tafiske sjøfolk, No paa farmannsferd hit til eit frammandmælt folk er eg komen, siglande yver det vinmyrke hav med skipsfolki mine; til meg Témesa-malm for det blanke jønn vil eg vende. Skipet mitt la' eg til land ved strandi eit stykke fraa byen, ute i Reitron-vik, inn-under det skogrike Neion. Fedra gjestvéner me med byrgskap kann ifraa gamalt kalle oss; spør um det den gamle helten Laértes, han som nok elles no, etter det eg høyrer, til byen ikkje meir kjem, men ligg og vantrivst ute paa landet med ei gamal terne i lag, som maten og drykken set for gamlingen fram, naar han sliten, med ut-tròta lémer seinført krabbar seg inn fraa den fagre, vin-rike hagen. Hit tok eg vegen, av di dei meg sa', at endeleg far din attkomen var; men nei; enn gudarne heimferdi hindrar. Ikkje døydde paa jordi han enn, den gjæve Odyssevs; livet han hev; men langt einkvarstad ut i villande havet arge villmenner held honom fast paa ei øy, so at der han innestengd sit og slepp ikkje burt, kor gjerne han vilde. Men eg skal spaa deg noko no, som udøyande gudar gjev meg i hugen, og so eg trur det kjem til aa gange, endaa um framsynt ikkje eg er eller fuglefiòg-kunnig. Lenge han visst ikkje no fraa fedraheimen sin kjære burte verande vert, um so jønnlekkjur batt honom; raadsløg er han og visseleg heim han utveg finn til aa koma. Men du segje meg eitt, og lat meg sanningi vita: kann Odyssevs hava ein son so vaksen som du er? Lik honom er du so visst, av aasyn som òg i dei fagre ango; med honom i lag var eg tidt, fyrr saman med hine Argos-drottnann' med skipi dei lange han siglde til Troia. Sidan eg ikkje Odyssevs hev set; han meg ikkje heller.» Att henne svara Telémakos so, den vìtuge sveinen: «Dette eg gjerne, framande mann, vil skillegt deg segja. Mor mi fortèl meg, at son hans eg er; sjølv veit eg det ikkje; vissmun ingen kann faa, dun veit, um sjølveige upphav.<noinclude><references/></noinclude> g96m1fise0iub2jaa58qdb1kupowya8 106 138948 323844 2026-06-08T17:39:52Z Johshh 5303 Ny side: 323844 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Tiltalebeslutning mot Anders Behring Breivik]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde= |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} d62bqirs4n5bqnn1a7iip595qzgs4e7 323845 323844 2026-06-08T17:40:00Z Johshh 5303 323845 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Tiltalebeslutning mot Anders Behring Breivik]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde= |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 48jrmfofzwnecb1ng8kumerrr8haize 323846 323845 2026-06-08T17:40:19Z Johshh 5303 323846 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Tiltalebeslutning mot Anders Behring Breivik]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=2012 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jvqgsn8q7esskac2g1g8qg2g06251va