Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 139417 324672 2026-06-20T12:02:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 19. Men hans Fader vægred sig og sagde: Jeg ved det, min søn, jeg ved det. Ogaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men alligevel skal han yngre Broder blive større end han og hans Afkom skla blive en Mangfoldighed af folk. 20. Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Isræl velsigne og sige: GUd gjør dig som Efra'im foran Manasse. 21. Og Israel sagde til Josef: Se, jeg dør og Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders… 324672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>19. Men hans Fader vægred sig og sagde: Jeg ved det, min søn, jeg ved det. Ogaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men alligevel skal han yngre Broder blive større end han og hans Afkom skla blive en Mangfoldighed af folk. 20. Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Isræl velsigne og sige: GUd gjør dig som Efra'im foran Manasse. 21. Og Israel sagde til Josef: Se, jeg dør og Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land. 22. Og jeg giver dig fremfor dine Brødre et Stykke Land, som jeg tager fra Amoriternes Haand med mit Sverd og med min Bue. Joh. 4, 5. 49 Kapitel {{liten|''Jakob forsamler sine tolv Sønner og forkynder dem, hvad der skal vederfares dem og deres Slægt i de kommende Tider, og herunder, at Messias skal fremgaa af Juda, 1-28, befaler dem at begrave ham hos hans Fædre og ddør, 147 Aar gammel, 29-33''}} Og Jakob kaldte sine Sønner til sig og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad der skal vederfares eder i de sidste Dage*. 5 Mos, 33, 1fg. *d, e. i den Tid da Spaadommene blive opfyldte. 2. Kommer tilhobe og hører, i Jakobs Sønner, hører paa Israel, eders Fader! 3. Ruben, min Førstefødte er du min Kraft og min Styrkes første Frugt, men Fortrin i Værdighed, med Fortrin i Magt. 4. Du bruser over som Vandet, du skal ei have Fortrinet, thi du steg op paa din Faders Leie; de vanhelligede du det -- i min Seng steg han op! 5. Simeon og Levi ere Brødre<noinclude><references/></noinclude> jkmcm21jw0uwbn00kiccxfhq1b9uz05 0 139418 324673 2026-06-20T12:06:05Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Bibelen (1891).djvu" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1891]] [[Kategori:tekster fra 1907]] 324673 wikitext text/x-wiki <pages index="Bibelen (1891).djvu" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1891]] [[Kategori:tekster fra 1907]] fy2gsgyo12l5mfg4cnj8ligxlmzqz2t 104 139419 324674 2026-06-21T11:41:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Medan me heldt paa og tala um detta, kom storhopen av folket i byen og vilde trøysta grannen min og vera han til hjelp. Dei budde liket og la det ned i ei stor kiste, og ned i den la dei og alle dei fine klædi og all den sylv- og gullstas som hadde høyrt den avlidne kaana til. So tok dei baade kista og mannen og drog utor byen med, og daa dei var komne burtunder eit høgt fjell utmed sjøen, velte dei upp ei stor svær steinhelle, som laag der. Daa kom det til synes ei djup hole… 324674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 57 —|høyre=}}</noinclude>Medan me heldt paa og tala um detta, kom storhopen av folket i byen og vilde trøysta grannen min og vera han til hjelp. Dei budde liket og la det ned i ei stor kiste, og ned i den la dei og alle dei fine klædi og all den sylv- og gullstas som hadde høyrt den avlidne kaana til. So tok dei baade kista og mannen og drog utor byen med, og daa dei var komne burtunder eit høgt fjell utmed sjøen, velte dei upp ei stor svær steinhelle, som laag der. Daa kom det til synes ei djup hole, paa lag som ein brunn. Der slepte dei kista nedi. So batt dei eit langt bastereip kring livet paa mannen, og fira han ned i hola. Han fekk med seg ei stor krukke med vatn og sjau tjukke braudsleivar til niste, og daa han var komen ned paa botnen av hola, løyste han reipet av seg, og dei drog det upp att. Sidan velte dei steinhella attfyri og gjekk sin veg, og let venen min vera att i gravi med den daude kaana si. Daa me var komne attende fraa likferdi, gjekk eg inn til kongen og spurde: «Koss hev det seg at de jordar dei livande i hop med dei daude her i landet?» «Det er so vaar vis,» svara kongen. «Naar ein mann døyr, vert kaana hans jorda livande i same gravi som han, og like eins mannen, dersom kaana døyr fyrst, so dei tvo inkje skal skiljast aat, korkje i livet elder i dauden. Det er ein skikk me hev ervt fraa forfederne vaare. » ''bu,'' stella, klæda.<noinclude><references/></noinclude> 9katvoi7kyeghkaz5yc6b97ss4d2bdo