Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 138735 324693 323499 2026-06-24T21:44:18Z Øystein Tvede 3938 324693 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Don Juan de Maraña]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Prosper Mérimée|Prosper Mérimée]] |Oversetter=[[Forfatter:Aksel Borge|Aksel Borge]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{AuxTOC| * [[Don Juan de Maraña (novelle)|Don Juan de Maraña]] * [[Venusstatuen]]}} }} iqbipij0rtgzxobfajmesvzdgmahpn7 104 139428 324687 2026-06-24T20:50:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg har hørt . . . man sier at don Diego Navarro hadde en søn som i seks—syvaarsalderen blev angrepet av en alvorlig sygdom den var saa sælsom at lægerne ikke kjendte noget middel mot den. Faren som ikke hadde andre barn, sendte da en mængde gaver til flere kapeller og lot den syke røre ved en hel del relikvier, alt forgjæves. I sin fortvilelse sa han en dag — heter det — mens han betragtet et billede av den hellige Michael: — «Siden ikke du kan frelse min søn vil jeg se om ikke han under dig har mere magt.» «Men det var da en skrækkelig gudsbespottelse!» ropte don Juan, i høieste grad forarget. Snart efter blev gutten frisk . . . og denne gut . . . det er don Garcia!» «Saa don Garcia har djævelen i kroppen siden dengang,» sa don Garcia leende idet han kom tilsyne — han lot til at ha overhørt samtalen skjult bak en søile i nærheten. Sandelig, Perico,» sa han i en kold og foragtelig tone til den forbløffede student, «hvis du ikke var slik kujon skulde jeg faa dig til at angre den dristighet du har vist ved at tale om mig. — Don Juan,» vedblev han henvendt til Marana, naar vi blir bedre kjendt, vil De ikke spilde Deres tid med at høre paa denne sladderhanken. Og, for at vise at jeg ikke er en ondskapsfuld djævel, ber jeg Dem gjøre mig den ære at følge mig til St. Peterskirken. Naar vi har forrettet vor andagt der vil jeg be Dem om tilladelse til at indby Dem til en tarvelig middag sammen med nogen kamerater.» Med disse ord tok han don Juan under armen og denne som skammet sig over at være blit overrasket i at høre paa Pericos sælsomme fortælling, skyndte sig at motta sin nye vens indbydelse for at vise ham hvor litet han brydde sig om den sladder han nys hadde hørt.<noinclude><references/></noinclude> enyji4qs9jr2p9uowsr0ripujeni12k 104 139429 324688 2026-06-24T20:51:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Kommet ind i St. Peterskirken knælte don Juan og don Garcia ned foran et kapel hvor en mængde fromme hadde søkt hen. Don Juan fremsa sine bønner med. sagte røst. Og skjønt han var optat en god stund med denne fromme øvelse, opdaget han da han løftet hodet at hans kamerat lot til at være grepet av en hellig ekstase — hans læber bevæget sig sagte og man skulde trodd han ikke var halvveis i sine bønner. Litt skamfuld over at være saa tidlig færdig gav don Juan sig til sagte at fremsi de litanier som kom ham i minde. Da han var færdig med det rørte don Garcia sig endnu ikke. Don Juan liret da adspredt nogen smaa forbønner av sig. Da han saa opdaget at hans kamerat fremdeles laa urørlig mente han han kunde se sig litt om for at for- drive tiden til denne evige andagt var over. Tre kvinder som laa paa knæ paa tyrkiske tepper, tiltrak sig først hans opmerksomhet. Den ene kunde, at dømme efter hendes alder, hendes briller og det værdige omfang av hendes hodetoi, ikke være andet end en duenna. De to andre var unge og vakre, og de holdt ikke sine øine saa stivt rettet ned mot rosenkransen at man ikke kunde se de var store, livlige og vakre. Don Juan fandt stort behag i at betragte den ene av dem, ja større behag end han burde følt paa et hellig sted. Han glemte sin kamerats andagt, trak ham i ærmet og spurte ham med dæmpet røst hvem den unge piken med den rosenkrans av rav var. «Det er donna Teresa de Ojeda,» svarte Garcia uten at synes forarget over avbrytelsen, og den anden er donna Fausta, hendes ældre søster. De er døtre av en auditør ved Castiliens provincialret. Jeg er forelsket i den ældste, forsøk nu De at bli det i den yngste. Se,» la han til, nu reiser de sig og gaar ut av kirken. La<noinclude><references/></noinclude> liquhznpxtdx512r5z7tbbiyrxbgj0y 104 139430 324689 2026-06-24T20:53:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>os skynde os at se dem stige tilvogns. Kanske vinden løfter deres kjoler op saa vi faar se en vakker læg eller to.» Don Juan var saa optat av donna Teresas skjønhet at han uten at lægge merke til det usømmelige i denne tale fulgte don Garcia til kirkedøren og saa da de fornemme damer stige ind i sin karosse og forlate kirkeplassen for at styre ind i en av de mest befærdede gater. Da de var borte ropte don Garcia muntert idet han trykket hatten fast paa hodet: «Det kalder jeg vakre piker! Fanden skal ta mig om ikke den ældste er min inden ti dager. Men hvordan gaar det med Dem og den yngste?» «Hvad behager? Hvordan det gaar med os?» svarte don Juan naivt, edet er jo første gang jeg ser hende!» «Ja, hvad saa!» ropte don Garcia. «Tror De jeg har visst om Fausta stort længer? Men idag har jeg git hende en billet som hun tok meget vel imnot.» «En billet?» Men jeg har da ikke set Dem skrive!» «Jeg har altid slike paa mig og naar man bare ikke nævner noget navn kan de brukes til hvemsomhelst. Pas bare paa ikke at bruke kompromitterende uttryk om øinenes eller haarets farve. Men suk, taarer, uro — det gaar like glat i blonde og mørke, unge piker og gifte koner.» Under denne passiar var don Garcia og don Juan naadd til det hus hvor middagen ventet dem. Det var studenterkost, mere rikelig end utsøkt og avvekslende, en mængde krydrede ragouter og salt kjøtt — alt saker som hisset tørsten. Desuten var der vin fra Andalusien og la Mancha i overflod. Nogen studenter, venner av Garcia, sat og ventet paa ham. Man gik straks tilbords og i nogen tid hørtes ikke anden lyd end tyggingen og klangen av flasker og glas. Men vinen satte snart sel-<noinclude><references/></noinclude> t3c83tf6c94dbggcx54icmkx707xvjy 104 139431 324690 2026-06-24T20:56:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skapet i humør, samtalen tok fart og blev mer og mer larmende. Der blev ikke talt om andet end dueller, kjærlighetshistorier og guttestreker. En fortalte om hvordan han hadde narret sin vertinde ved at flytte aftenen før han skulde betale. En anden hadde hentet nogen krukker vin hos en kjøbmand i en av de adstadigste professorers navn og været lur nok til at bringe krukkerne tilbake, saa professoren fik betale regningen ifald han hadde lyst. En hadde prylt en vægter, en anden hadde klatret op til sin elskerinde efter en taugstige tiltrods for en jaloux egtemands forsigtighetsregler. I begyndelsen lyttet don Juan forbløffet til beretningerne om alle disse optøier. Men litt efter litt fik vinen og hans kameraters lystighet bugt med hans snerperi. De historier han hørte fik ham til at le og han misundte tilslut det ry enkelte hadde vundet ved sinc kunststykker og sine bedragerier. Han begyndte at glemme de fornuftige principper han hadde hat med sig til universitetet og adopterte den almindelige regel for studenterlivet — en regel som var simpel og let at følge og som bestod i at tillate sig alt like overfor ''los pillos'', d. v. s. hele den del av menneskeheten som ikke var immatrikulert ved universitetet. En student mellem ''pillos'' er i fiendeland og han har ret til at optræ likeoverfor dem som hebræerne mot kananiterne. Men da hr. corregidoren desværre hadde liten respekt for universitetets hellige lover og bare søkte en leilighet til at skade de indviede maatte disse staa sammen som brødre, hjælpe hverandre og fremforalt holde tæt. Denne opbyggelige samtale varte saa længe flaskerne varte. Da de var tomme var samtlige temmelig omtaaket og følte en heftig trang til at sove. Da solen endnu stod paa sit høieste skiltes man for at ta sin siesta.<noinclude><references/></noinclude> 14lby89j1jnbh9c7eowlgqnj2jdehrv 104 139432 324691 2026-06-24T20:57:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men don Juan fik anvist en seng hos Garcia. Ikke før hadde han strakt sig ut paa lærmadrassen før trætheten og vindunsterne sænket ham i en dyp søvn. I lang tid var hans drømmer saa bizarre og forvirrede at han bare følte et svakt ildebefindende uten at fange noget billede eller nogen tanke som kunde være grunden. Litt efter litt begyndte drømmen saaatsi at klarne, og han drømte da følgende: IIan syntes han var i en baat paa en stor elv, bredere og mere plumret end han nogensinde hadde set Guadalquivir om vinteren. Der var hverken seil, aarer eller ror i baaten og strømmen tumlet slik med den at hans ildebefindende fik ham til at tro han var ved Guadalquivirs munding hvor mobben fra Sevilla paa reise til Cadix begyndte at merke de første tegn til sjøsyke. Snart kom han til et sted hvor floden var betydelig smalere, saa han let kunde se og endog høres paa begge bredder. Da kom samtidig paa hver sin bred to straalende skikkelser til syne. De nærmet sig som for at komme ham til hjælp. Han vendte først hodet til høire og fik øie paa en olding med et alvorlig, strengt ansigt, med bare føtter og ikke andet paa sig end en tornekrone. Det saa ut som han strakte haanden ut mot don Juan. Han saa nu til venstre og fik øie paa en høi kvinde med et fint, dragende ansigt. I haanden holdt hun en blomsterkrans som hun rakte ut mot ham. Samtidig merket han at baaten styret efter hans ønske, uten aarer, bare lystrende hans vilje. Han vilde just. stige i land hos kvinden da et skrik fra høire bred fik ham til at vende hodet og styre mot den kant. Oldingen saa endnu mer streng ut end før. IIans legeme var fuld av saar, blaasvart og blodbestænkt. I den ene haand holdt han en tornekrans, i den anden en svøpe med jernpigger paa. Ved dette syn blev don Juan grepet av<noinclude><references/></noinclude> f05cpkk0jrbsitotcpr1hyweb5xgujw 104 139433 324692 2026-06-24T20:58:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rædsel. Han skyndte sig over til venstre bred. Det væsen som hadde henrykket ham slik var der endnu, Hendes haar flagret for vinden, hendes øine straalte av en overnaturlig glans og istedetfor kransen holdt hun en kaarde i sin haand. Don Juan stanset et øieblik før han steg iland og i det samme opdaget han ved at se efter nøiere at kaardens blad var rødt av blod og at nymfens haand ogsaa var rød. Rædselslagen reiste han sig overende. Idet han slog øinene op kunde han ikke tilbakeholde €t skrik ved synet av en kaarde som lynte et par fot fra hans seng. Men det var ikke nogen skjøn nymfe som holdt denne kaarden. Don Garcia skulde just til at vække sin ven og da han ved siden av sengen fik øie paa en kaarde av et sjeldent arbeide undersøkte han den med kjendermine. Paa bladet stod følgende inskription: «Bevar din troskap!» Og fæstet bai, som allerede sagt, Marana’ernes vaaben, navn og devise. «Det var en vakker kaarde du har, kamerat, sa don Garcia. Men du maa være uthvilt nu. Det er aften — la os ta en spasertur. Og naar de brave borgerfolk er gaat hjem, la os saa, om du har lyst, bringe vore tilbedte en serenade.» Don Juan og don Garcia blev gaaende og spasere en stund langs Tennes’ bred og kikket paa damerne som var ute for at trække frisk luft eller skotte til sine elskere. Efterhvert blev de spaserende færre og færre, tilslut var alle forsvundet. «Nu er tiden kommet da hele byen er studenternes,» sa don Garcia. «Pillos’erne vil ikke vove at forstyrre os i vore uskyldige fornøielser. Og hvis vi skulde komme i klammeri ined vægteren, behøver jeg ikke si dig at han er en slyngel som vi ikke trænger ta paa med silkhansker. Men hvis der skulde komme altfor mange<noinclude><references/></noinclude> 9kklwmpozni0hztkqac83ph507gkj7k