Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 140379 326562 2026-07-24T09:03:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|161}}</noinclude>ikke har været tilstede, og han derhos grunder sin Modforestilling derpaa, at der ved de for Fogedretten afgivne Forklaringer er indløbet en Feil. Saa meget mere maa han høres, naar han indrømmende Rigtigheden af den under samme tilveiebragte Oplysning paaberaaber sig en senere indtraadt Grund saasom en ham tilfalden Arv som Beviis paa sin Vederheftighed. En Reqvisition grundet paa forfaldet Krav afvæbnes ved Betaling ydet, forinden der endnu er afsagt Kjendelse for Concursens Fremme. Om uforfaldent Krav lod den modsatte Mening sig høre, eftersom Betalingen ifølge Lovens § 44 bliver ugyldig, saafremt det inden fire Uger kommer til Concurs enten ved Skyldnerens Opbudserklæring eller efter Reqvisition af en anden Creditor. Men det gaaer dog ikke an at paaberaabe sig noget, der kun er en Mulighed, som Grund til at negte Betalingen sin Virksomhed til at afvende en Retsforfølgning. Istedetfor Betaling kan derimod i det foreliggende Øiemed ikke sættes Stillelse af Sikkerhed, eftersom Lovens §§ 3 og 5 utvetydigen tilkjendegive, at Sikkerheden for at komme i Betragtning maa være stillet, før Reqvisition er fremkommen, og derhos bestaae i Pant. Er Concursgrunden Undvigelse for Gjæld eller Standsning med at betale, hjælper end ikke et tidligere stillet Pant. Lovens §§ 2 og 4. At Fordringen er sikret ved Borgen, beskytter Skyldneren ikke mod Concursen. Hvad der characteriserer Standsningen, er at Skyldneren i otte Dage forgjæves lader sig kræve for Gjæld, som han efter de i Handelsverdenen gjældende Begreber ikke kan lade ubetalt uden at vække grundet Formodning om, at han er ude af Stand til at rette for sig. At han lader sig stævne for Vexelobligations{{shy}}gjæld eller udpante for almindelige Skatter, vil saaledes ikke være at lægge videre Vægt paa, da den almindelige Mening ikke tillægger Mangel paa Nøiagtighed i saadanne Betalinger videre Betydning. Anderledes hvis han ikke indfrier protesterede Vexler, eller skjønt drivende Banquier{{shy}}forretninger lader Krav paa indsatte Penge uopfyldt. Derhos er der Grund til at antage, at der udfordres en Fleerhed, i det mindste to saadanne prompte Fordringer forat bringe Skyldneren ind under Lovstedets Virkekreds. Omvendt er det ikke sagt, at Begrebet om at indstille Betalinger aldeles bortfalder, hvis det ikke er Vexel- eller dermed ligeartet Gjæld, som bliver uopfyldt. Thi hvis Skyldneren i otte Dage fra alle Kanter har været bestormet med Krav af hvilkensomhelst Art uden at<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces, III. 11}}</noinclude> cpfr9d7qp6mwsof6ym5dbdr4hxtj46g 104 140380 326563 2026-07-24T09:03:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|162}}</noinclude>gjøre noget væsentligt til deres Berigtigelse, maa han siges at have standset med sine Betalinger. At Handelsmanden paa den Tid, da han indstiller sine Betalinger eller undlader at rette for sig efter Notarialopfordring, er ifærd med at skifte med sin afdøde Hustrus Arvinger, er en Omstændighed, der ikke afværger Concurs. At nogen kan famle ved en saa simpel og selvindlysende Sætning, hidrører fra den skjæve Lære, at Skiftet, naar det udføres under Medvirkning af Retten, selv medfører en lovhjemlet Standsning med at betale. Men denne Lære er kun en tom Talemaade, da ingen for Alvor mener, at en Handelsmand, der skifter med sin afdøde Hustrus umyndige Arvinger, altsaa under Tilkaldelse af Retten, i denne Forretning har nogen Retsgrund til Fritagelse for at paasee sine Vexelaccepter ved Forfaldsdag indfriede og sine Varebestillinger til Forfaldstid betalte. Hvad der her er sagt, findes ogsaa bogstavelig udtalt i Concurslovens § 109, skjønt det paa Grund af det i Udtrykket »Skiftebehandling« indeholdte Ordspil [er tvivlsomt], om Lovstedet er skrevet med klar Indsigt i, hvad der ligger i dets Ord. En særegen Regel for den Concurs, der betinges af Opfordring fra en Creditor, er, at den kun kan iværksættes efter en Omgang, der nogenlunde svarer til Anhængiggjørelse af Søgsmaal ved Extraret. L. 6 Juni 1863 §§ 8 og 9. Creditor har nemlig først at lade sin Reqvisition forsyne med Skifterettens Berammelse af Tid og Sted til Paakjendelse af Spørgsmaalet, om Handlingen kan tilstedes, og derpaa at besørge den forkyndt Skyldneren paa samme Maade som en Stævning og med Gjæsterets Varsel. Dette Gjæsterets Varsel er endog tilstrækkeligt, naar Skyldneren, som det heder i L. {{NL|1—4—10}} og {{NL|1-4-12|12}}, ingen Bopæl har i Riget og ikke vil lade sig finde, eller han er uden Riget, eller det ikke vides, hvor han er, og i disse Tilfælde fordres ikke mere, end at Forkyndelsen skeer paa det Sted, hvor han, som L. {{NL|1—4—10}} udtrykker sig: »sidste Bopæl eller Tilhold havt haver«, en Varslingsmaade, hvis Ufuldkommenhed ikke gjør synderligt Indtryk ved Siden af den ældre og i Danmark gjældende Lære, der ligesaalidt kræver Varsel til Concursen i dens tvingende Form som i dens øvrige Anvendelser. Kun naar Boet er under Concursbehandling paa gammel Maade, og en Skyldner ved at overtage Beviis for dets Uvederheftighed vil have den nye Concursmaade anvendt, bortfalder Forskriften om Reqvisitionens Forkyndelse for Modparten, L. 6 Juni 1863 § 109, hvilket Lov-<noinclude> <references/></noinclude> qrqr0k0m1fi3bl4jnaqm3p9m9s7z5ik 104 140381 326564 2026-07-24T09:03:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|163}}</noinclude><section begin="260" /> sted forøvrigt er unøiagtigt, da Standsning med eller Undladelse af at betale ikke kan komme i nogen Betragtning, naar Boet allerede er under Concurs. <section end="260" /> <section begin="261" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 261.}} {{liten blokk|Concursgrunde, der iværksættes uden Reqvisition af en Creditor. a. Opbud.}} {{midtstilt/e}} I sin sunde Tilstand er Opbudsinstitutionen bygget paa den Tanke, at naar Skyldneren selv erklærer sig villig til at taale Concurs, saa er Formodningen for, at ogsaa flere eller færre af Creditorerne ville have denne Behandlingsmaade anvendt, og at derfor Concursretten kan bemyndiges til at gribe ind uden at afvente Reqvisition fra deres Side. Denne Formodning om Creditorernes Villie er igjen grundet paa en anden Formodning nemlig paa den Forudsætning, at en Mand, der ønsker at see sin Gjæld aflagt paa Concursens Maade, maa antages at være uvederheftig, og det kunde derfor siges, at Opbudserklæringen burde afvises, naar det godtgjordes, at Boet havde Midler til at betale Enhver sit. Paa denne Lære er ogsaa den tydske Ret gaaet ind, men har til dens Iværksættelse maattet gribe til et temmelig afskrækkende Middel, nemlig at undergive Boets Tilstand en foreløbig Undersøgelse. En saadan Forundersøgelse er andetsteds og navnlig hos os ukjendt, og en Bevliisførelse om Boets Vederheftighed i den Hensigt at afværge Op budsbehandlingens Paabegyndelse tilstedes ikke. Saaledes stod Sagen ubestridt hos os før 1863, og det vilde være forgjæves at paastaae, at heri er skeet Forandring ved Concurslovens § 1, uagtet man ved at bibeholde Regelen i sin ældre Skikkelse maa indrømme, at den i Lovstedet givne Forklaring af en antagelig Opbudsmand: »Enhver, der ikke ser sig istand til at fyldestgjøre sine Gjældsforpligtelser«, kommer til at savne den Egenskab at være veiledende. Efter disse Forklaringer bliver Andragendet at antage ikke alene, naar det begrundes ved Uvederheftighed, eller det ingen Begrundelse indeholder, men ogsaa naar det paaberaaber sig Grunde, som ligge udenfor Concursens Øiemed, saasom om Opbudsmanden angiver hverken at mangle Midler eller at være i Forlegenhed, men at ville benytte Concursen som Middel til at komme ud af sine Forpligtelser som Borgen for Andre. {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|11*}}|2em}}</noinclude> pdksk8l0fqtd23p55l71mgds8mgcird 104 140382 326565 2026-07-24T09:03:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|164}}</noinclude>Ved disse Følgesætninger faaer Sagen vistnok det Udseende, som om man fremdeles var inde paa den urigtige Lære, at Loven har stillet Concursmidlet til Skyldnerens Raadighed som en ham tilkommende Ret. Men dette er kun et Skin, der ikke har mere for sig, end om man vilde paastaae, at Loven har lagt an paa at fritage formuende Mænd for Auctionssalarium, fordi den maa lade det skee, at de ved at lade sig udpante for Skatter, kunne faae Ting afhændede ved offentligt Salg uden Erlæggelse af det ellers paabudne Gebyr. L. 13 September 1830 § 61. Eet er, hvad Loven, naar et vist Øiemed skal naaes, ikke kan forhindre, et andet, hvad den tilsigter og vil. Er Skyldneren umyndig, maa Andragendet om Opbud udgaae fra hans Værge. Ligesaa nødvendigt vilde Curators Samtykke være for den Mindreaarige, hvis det var en rigtig Lære, at Andragendet om Opbud er en Handling, ved hvilken Skyldneren til sine Creditorer afstaaer en Ret over sit Gods. Men Opbudsandragendet er i sit Væsen en Uvederheftighed{{shy}}serklæring, og at denne skulde være at afvise, naar Curators Samtykke manglede, synes mindre stemmende med Opbudsinstitutionens Øiemed, som er at paaskynde det Vendepunkt, ved hvilket Adgangen til særlig Dækkelse lukkes. Hvor Personer i denne Alder have undergivet sig Concurs, kan det heller ikke erfares, at deres Curatorer ere tagne med paa Raad. See f. Ex. de i Retstid. for 1846 Side 195—209 og for 1858 Side 125—28 indtagne Sager, hvis Meddelelse dog maaske i dette Punkt er ufuldstændig. Ved Loven af 6 Juni 1863 er vel indført den nye Regel, at Skyldneren, hvor der til Concursen kræves Reqvisition af en Creditor, forud skal gives Varsel, der for den Mindreaarige vel tillige skulde omfatte hans Curator. Men heraf kan man neppe udlede nogen Nødvendighed for en større Formelighed ved Opbudserklæringen. Lige med Skyldneren selv regnes en Fuldmægtig, hvis Fuldmagt udtrykkelig giver Bemyndigelse til at gjøre Opbud. En Generalfuldmagt vilde man maaskee forhen have været mere tilbøielig til at tillægge samme Virkning end nu, da det ved Loven af 1863 er blevet saameget lettere at bringe Concursen i Gang ved Reqvisition fra Creditorernes Side. Er Skyldneren, hvad Loven af 12 October 1857 kalder forsvunden, efterladende sig en Fuldmægtig, der i den Grad er godkjendt af Øvrigheden, at han træder istedetfor Værge, som ellers vilde have været at beskikke (Lovens § 3 No. 2), bør han tillige antages at have Magt til at erklære Opbud. Efter Mandens Forsvinden maa denne Ret paa<noinclude> <references/></noinclude> k6ub7xcnx0806xoaygubj9qp0uo0fif 104 140383 326566 2026-07-24T09:03:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|165}}</noinclude>Grund af samme Lovsteds No. 1 gaae over paa Hustruen, som ellers ikke skjønnes at kunne gjøre Opbud paa Mandens Vegne. Som udvortes Bestemmelser ved Opbudserklæringen anfører Concurslovens § 7: 1. At den skal være skriftlig affattet samt 2. At den skal være ledsaget enten af en Status over Boet eller af en Forklaring af de Omstændigheder, der have hindret Opbudsmanden i Forskriftens Opfyldelse. Var Opbudet en Ret for Skyldneren, saa maatte Tilsidesættelsen af den ene eller den anden af disse Forskrifter have Andragendets Afviisning til Følge. Thi man vilde da være nødt til at slutte saa, at den, der vil vinde sin Ret, maa opfylde de for samme opstillede Betingelser. Men da Opbudet er et Middel til at paaskynde Concursens Aabning, vilde man ved Afviisningen af det fremkomne Andragende ramme ikke Skyldneren men hans Creditorer, og Høiesteret har derfor i Dom af 22 Februar 1866 (Retstid. s. A. Side 273—80) tilkjendegivet, at Begjæringen om Opbud kan antages med fuld Virkning, skjønt det fremsættes mundtligt. Det høieste man af Bestemmelsen kan udlede er altsaa, at Retten er ansvarsfri, naar den negter at antage det mundtlige Andragende under Omstændigheder, hvor der ikke paa anden Maade haves Beviis for, at det er fremkommet. Undladelse af at anføre Grunden til, at Status mangler, er en Omstændighed, der aldrig synes at kunne begrunde Afviisning. I eet Tilfælde, nemlig naar gjenlevende Mand (eller Enke, som har vedgaaet Gjæld) under Rettens Medvirkning skifter med afdød Ægtefælles Arvinger, gik man forhen langt videre (og gaaes der maaskee langt videre) i Formløshed ved Antagelse af Opbud. Retten skred nemlig til Concurs efter et Andragende fra den Gjenlevende, der i sin Conclusion lød paa Skifte mellem ham og den Afdødes Arvinger, dog, som let indsees, naar det enten underhaanden forklaredes, eller det af Omstændighederne skjønnedes, at det som mentes var Opbud. Og paa samme Maade gik man frem, naar det, efterat Skiftet var skredet et Stykke frem, paa en eller anden Maade bragtes til Rettens Kundskab, at Manden fandt det tilraadeligt eller nødvendigt at lade det komme til Concurs. Om man fremdeles vil forholde sig paa samme Maade, saa er det, som skeer, vist ikke af de store Feil, naar der, hvad der er Hovedsagen, haves Vished for, at det, som foretages, skeer med Skyldnerens (Enkemandens) Villie. Men hvad enten man under saadanne Omstændigheder holder paa<noinclude> <references/></noinclude> 0ueedglsqdwhbimdpwvrjr3rzxlxylf 104 140384 326567 2026-07-24T09:04:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|166}}</noinclude><section begin="261" /> Lovens Regel, et udtrykkeligt Forlangende fra Skyldneren, eller man lader sig nøie med hans underforstaaede Villiestil{{shy}}kjendegivende, maa det nøie bemærkes, at Concursen bliver at udføre efter ny og ikke efter gammel Ret. Dette er kun en bogstavelig Befølgelse af Lovtexterne og af den Anviisning, som Retsmidlets Natur afgiver, da der ikke lader sig anføre nogen Grund for, at Creditorerne skulde faae en anden Rettergangsmaade, fordi Skyldneren i sit Andragende til Retten bruger Ordet Skifte istedetfor Opbud eller Concurs, eller fordi han paa den Tid [sidder i Uskifte med sin afdøde Ægtefælles Arvinger{{rettelse|)|]}}. <section end="261" /> <section begin="262" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 262.}} {{liten blokk|Concursgrunde, der iværksættes uden Reqvisition af en Creditor. b. Fragaaelse af Gjæld efter afdød Skyldner.}} {{midtstilt/e}} Hvad der til Creditorernes Betryggelse skeer, naar den afdøde Skyldners Arving fragaaer Gjæld med Forbehold af Arv, er efter de fleste Lovgivninger, at der under en eller anden offentlig Control optages Registrering (Inventarium) over Boet. Hvor denne Ordning er foreskreven, pleie Forskrifterne om Gjældssøgningen efter Inventariets Istandbringelse at være formede i nærmere eller fjernere Lighed med de Regler, der gjælde i Skyldnerens levende Live. Hvor saaledes Skyldneren har aaben Adgang til at gjøre Opbud, pleier det tillige at overlades Arvingen, der har fragaaet Gjæld under beneficium inventarii, at paakalde Concursretten. Og efter samme Tanke tillades det sædvanligviis Arvecreditorerne at reqvirere Boet undergiven Concurs nogenlunde efter samme Regler, der gjaldt mod Skyldneren selv. Skeer ingen Henvendelse til Concursretten enten fra Arvingens eller fra Creditorernes Side, foregaaer Gjældssøgningen paa uafhængig Maade, i fornødent Tilfælde gjennem Dom og Indførsel, hvoraf i Uvederheftigheds{{shy}}tilfælde Følgen bliver, at de Creditorer, som ere sidst ude, ligesaalidt vinde nogen Dækkelse af Efterladenskabet, som de have nogen Regres mod Arvingen. Efter Justinians bekjendte Forordning (const. 22 § 4, Cod. 6—30), der er Grundlaget for Gjældens Aflæggelse under Inventarium, blev der saa meget lettere Plads for dette uheldige Udfald, som der aldeles ikke gives Anviisning paa Concurs: »heredes satisfaciant iis, qvi primi veniant creditores et, si nihil reliquum est, posteriores venientes repellantur«, Arvingerne skulle efter {{bindestrek1|Inven|Inventariets}} <section end="262" /><noinclude> <references/></noinclude> 8uz1qjv3mj425b2s1wefztyp1c9gb4b 104 140385 326568 2026-07-24T09:04:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|167}}</noinclude>{{bindestrek2|tariets|Inventariets}} Optagelse betale de Creditorer, som komme først, fuldt ud, hvorimod de, der komme, efterat Midlerne ere udtømte, afvises. Til Forebyggelse af saadanne Muligheder har det hos os altid været anordnet, at et Dødsbo, hvis Gjæld af Arvingen er fragaaet, undergives Concurs, uden at derom behøver at fremkomme Forlangende fra Creditorernes Side, en Regel, der nu er optagen ogsaa i Sverige, hvis Lovbog af 1734 med mindre Afvigelse fra den romerske Ret opstillede Gjældens Aflæggelse paa uafhængig Maade som Regel, som den først paalagde Arvingen at fravige ved Paakaldelse af Concursretten, naar han fandt, at Midlerne vilde blive utilstrækkelige, en Opdagelse, der vel ikke saa sjeldent først blev gjort, naar det var for seent. Efter Lovbogen udkrævedes der til Gjældens Fragaaelse (som dengang medførte Arvens Fortabelse), at Arvingen inden en vis Tid afgav sin udtrykkelige Erklæring. L. {{NL|5—13—28}}. Lod han, vidende om Arvefaldet, denne Termin gaae forbi, ansaaes han at være indtraadt som Skyldner i Arveladerens Sted. Sammenholdt med, hvad der gjælder i mange andre Lovgivninger, kan denne Virkning af Tausheden vel ikke siges at lide af en overvættes Haardhed. Men den befandtes dog at være for streng, da det uforholdsmæssig ofte skeede, at en Arving, der aldrig havde tænkt paa at vedgaae Gjæld, mod sin Villie kom til at hefte i Arveladerens Sted, fordi han havde glemt eller forsømt at sige fra i rette Tid. Et Vidnesbyrd herom staaer tilbage i Rescr. 26 Februar 1768 § 34, der tilkjendegiver, at Opreisninger, ved hvilke Arvinger efter Terminens Oversiddelse løstes fra deres Ansvar, vare gaaede over til at blive, hvad man kalder courante. Efter at det var kommet saa vidt, behøvedes der kun et lidet Skridt for at vende Regelen om. Og dette skede ved Forordningen af 8 April 1768, i hvis ubehjælpelige Talemaader det er indeholdt, at Oversiddelsen nu tillægges den modsatte Betydning, nemlig at skulle forstaaes som Fragaaelse af Gjæld (med Forbehold af Arv) og ikke som Vedgaaelse. Men det naturligste (skjønt maaskee ikke længer det almindeligste) er dog, at Arvingen tilkjendegiver sin Beslutning i en udtrykkelig Erklæring, hvilket Fr. 8 April 1768 i et lidet heldigt Billedsprog kalder »at overlade Efterladenskabet til vedkommende Øvrighed, hvem det tilfalder at forrette Skiftet.« At Concursretten, der forhen altid havde en udtrykkelig Erklæring at gaae efter, nu tilholdes at søge sin Impuls til Handling i Arvingernes udover en vis Tid fortsatte Taushed, var en<noinclude> <references/></noinclude> kffye7hexs9981orwrmnaqnvkswp7c9 104 140386 326569 2026-07-24T09:04:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|168}}</noinclude>Forandring, der skulde formodes at medføre sine Vanskeligheder-Men Forordningen af 1768 forudsætter, at Overgangen let vilde kunne iværksættes, en Forudsætning, der ogsaa er befunden rigtig. Forklaringsgrunden hertil er, at der allerede fra Lovbogens Tid havdes og haves et Bud, der paalægger Retten til Creditorernes Beskyttelse uopfordret at gribe ind paa et endnu tidligere Trin. Ifølge L. {{NL|5—2—86}}, {{NL|5—13—29}} og Fr. 4 Marts 1690 § 1 skal nemlig Retten strax efter Dødsfaldet tage Boet under Forsegling alene paa den Grund, at det endnu er uafgjort, om Arvingerne komme til at vedgaae Gjæld eller ikke, et Bud, til hvis Opfyldelse Retten nu finder en væsentlig Bistand i den Forskrift, at alle Dødsfald skulle anmeldes for den. See de to førstnævnte Lovsteder og Fr. 12 Septbr. 1792 § 8. Paa Grund af denne Ordning vil Retten paa den Tid, da Betænkningsfristen udløber, regelmæssig have Boet under sin Varetægt, og det fornødne Datum til at slutte, at Gjæld er fragaaen og Anledning til Concurs given, haves deri, at ingen Erklæring af modsat Indhold fra Arvingerne er indkommen. Den stiltiende Erklæring om Fragaaelse af Gjæld, der udledes af Betænkningstidens Oversiddelse, er forsaavidt gjenkaldelig, at et senere Tilkjendegivende af modsat Indhold afværger Concurs, hvis denne i Mellemtiden endnu ikke er aabnet. Men det samme vilde man i vore Dage antage, om Gjældens Frasigelse end var skeet i en udtrykkelig Erklæring. Disse Sætninger ere vistnok stridende mod Lovbogen, med hvis Lære det var uforeneligt, at en gyldigen afgiven Erklæring om at fragaae Gjæld senere om endog før Concursens Aabning kunde tilbagekaldes. Men dette grundede sig i Handlingens Egenskab af Arvsfragaaelse. Udgangspunctet for Betænkningstidens Løb (terminus a qvo) er i Lovbogen sat forskjelligt, eftersom Arvingerne ere tilstede i den By eller (rimeligviis) i det Thinglag, hvor den afdøde Skyldner hørte hjemme (L. {{NL|5—2—4}}) og derfor ansees at være vidende om Arvefaldet, eller de ere fraværende paa bekjendt Sted (udenfor Byen eller Thinglaget) og saaledes formodes derom at være uvidende, indtil der er gjort dem Meddelelse af Retten. I første Tilfælde regnes den fra Forseglingen af, i sidste fra Underretningen. See Modsætningen mellem første og anden Deel af L. {{NL|5—13—28}}. Forseglingen har saaledes faaet det besynderlige Hverv at tjene som Begyndelsespunct for et Tidsmaal, hvilket<noinclude> <references/></noinclude> 5lryxtla5z4tuxw7q3p2oa9gp436whw 104 140387 326570 2026-07-24T09:04:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|169}}</noinclude>ikke altid leder til den bedste Følge, naar Sikkerhedsmidlets Anvendelse tilfældigviis er blevet forsinket. Den Meddelelse, der ifølge L. {{NL|5—13—28}} (jfr. {{NL|5—2—4}} og L. 3 Marts 1866 § 2) skal gjøres Arvingerne, skeer nu i Almindelighed ved Brev gjennem Posten, og Betænkningstidens Løb regnes vel rettest ikke fra Skrivelsens Afgang, men fra dens beregnede Ankomst til Bestemmelsesstedet. At der skulde skaffes Beviis for, at Brevet er kommen Arvingen i Hænde, er derimod en Fordring, der strider mod Vilkaarene for deslige Underretninger. Derhos bør den Kundskab, der paa anden Maade er tilflydt Arvingen, sættes lige med den befalede Underretning, efterat Terminens Oversiddelse ikke længere har den Virkning at gjøre Arvingen ansvarlig for Gjælden. Opstaaer der Tvivl, om Arvingens Opholdssted skal ansees som bekjendt eller ubekjendt, bør man billigviis strække Regelen om det førstnævnte Tilfælde saa vidt som muligt. Til Sømænd, der gaae i bekjendte Farter, og andre Arvinger, der befinde sig under lignende Omstændigheder, bør der altsaa, saa vidt muligt udgaae Brev, der adresseres til Bestemmelsesstedet. Thi om Underretningen end ikke kommer til deres Kundskab, saa vindes derved dog, af den Tid, der maa afløbe, forinden der kan skrides til Concurs, bliver noget længere, end om de behandledes som de, der ikke ere at finde, saaledes som i næstfølgende Paragraf er forklaret. Saavidt om Begyndelsespunctet. Med Hensyn til Udmaalets modsatte Grændse er det i L. {{NL|5—13—28}} bestemt, at Betænkningstiden udløber i Kjøbstæderne med første Thing, og paa Landet med den første Forsamling ved Kirkegaarden (Kirketjeneste), der afholdes fjorten Dage efter det opstillede Udgangspunkt, det vil sige efter Forseglingen eller, hvis der er Arving paa bekjendt Sted, efter den fra Retten gjorte Meddelelse. At Slutningsterminen er knyttet til Thing og Samling ved Kirke, har sin Grund deri, at Arvingernes Erklæring efter Lovbogens Ordning var at afgive til Retten selv, der var at finde ved Thinget, og som det for denne Sags Skyld var paalagt at indfinde sig ved Kirketjenesten, et Bud, som dog maa have været iværksat gjennem Lensmændene, da Sorenskriveren ikke kunde være paa mere end eet Sted af Gangen. Nu staae disse Bestemmelser ttlbage som nøgne Tidsmaalere. Aabnes Concursen ikke strax, efterat Arvingerne (Enken) enten ved udtrykkelig Erklæring eller ved Terminens Oversid-<noinclude> <references/></noinclude> 95r24hod11ylekzxyk8846v32sep6i1 104 140388 326571 2026-07-24T09:04:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|170}}</noinclude>delse have fragaaet Gjæld, saa kommer dette Tillæg i Tid dem for saa vidt tilgode, som de, efter hvad der nylig er forklaret, endnu i den yderste Time kunne afværge Concurs ved sin Erklæring om Vedgaaelse af Gjæld, afgiven, inden det afgjørende Skridt af Concursretten er gjort. Herpaa er intet at sige, naar Tidsforlængelsen har sin Grund i nogen af de ydre eller tilfældige Omstændigheder, der kunne virke forhalende ikke mindre paa Rettergangshandlinger end paa andre menneskelige Idrætter. Derimod kan det ikke paastaaes, at der strengt taget tilkommer Retten en legal Myndighed til at udsætte Concursens Aabning i den bestemte Hensigt at give de Efterladte Anledning til at tilbagekalde deres stiltiende eller udtrykkelige Erklæring. Thi dette vilde være det samme som at tillægge den Beføielse til at forlænge Betænkningstiden efter eget Skjøn, hvortil man i Lovene forgjæves søger Hjemmel, haves der imidlertid enten i Ytringer fra tilstedeværende Fordringshavere eller i andre Omstændigheder Grund til at formode, at Stemningen hos Creditorerne ikke er imod nogen Udsættelse, er der vistnok liden Betænkelighed i, at Retten paa en lempelig Maade tager Hensyn til de Efterladtes Ønske. Især synes dette Ønske at egne sig til at komme i Betragtning, naar det udgaaer fra Enken, for hvem det undertiden kan være en Velfærdssag at holde Boet sammen ved Overtagelse af en Gjæld, hvis Størrelse i Forhold til Midlerne fylder hendes Sind med Ængstelse og Tvivlraadighed. Efter hvad der tidligere (§ 247) er forklaret, aabnes Concursen, naar intet mere er at vente paa, ved Kjendelse, hvis Kjendelse ikke afgives, ved Creditorernes Sammenkaldelse (L. {{NL|5—13—30}}) og, hvis ogsaa dette Skridt undlades, ved Udstedelse af Proclama. Efter denne Tid staaer det vel til Arvingerne (Enken) at gjøre sig til Skyldnere for Arveladerens Gjæld, men ikke med den Virkning, at Concursen derved afvendes eller, nøiagtigere talt, hæves. Concurs begrundet i Fragaaelse af Gjæld med Forbehold af Arv udføres paa gammel Maade. Dog staaer det til enhver Creditor at fordre den nye Concursform anvendt, naar han beviser, enten at det fragaaede Bo er uvederheftigt, eller at Skyldneren, da han ved Døden afgik, var Rømningsmand under Gjældstryk. See L. 6 Juni 1863 § 109 og den sammesteds indeholdte Henviisning til §§ 2 og 3. At der ved Gjældens Fragaaelse er standset med Betaling, afgiver derimod, som let indsees, ingen<noinclude> <references/></noinclude> fais792ze6a5ibnhol2gp4q3dszjce5 104 140389 326572 2026-07-24T09:04:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|171}}</noinclude>Grund til at sætte ny istedetfor gammel Concurs, og det anførte Lovsteds Henviisning til Lovens §§ 4 og 5 vedkommer derfor ikke vort Tilfælde. Naar Arvingerne havde vedgaaet Gjæld efter en Skyldner, der efterlod sig Testament, behøvede de [efter Lovbogen] ikke at tilsvare Legaterne videre, end Boets Kræfter tillod, hvoraf fulgte, at Legatarerne intet fik, naar Arvingerne gjorde Rede for, at alt var medgaaet til Creditorernes Betaling. Om denne Redegjørelse havdes ingen særskilte Forskrifter, og man maatte saaledes gaae frem efter Analogien af Reglerne for Aflæggelse af Regnskab. Nu antages derimod efter L. 31 Juli 1854 § 46 ingen anden Redegjørelse end den, som skeer ved Gjældsaflæggelse under Concurs. Hvis Arvingerne saaledes ere forvissede om, at Boet vil blive tilstrækkeligt til Creditorerne, men tvivle om det kan dække Legaterne, saa have de til sin Sikrelse at forholde sig, som om det var Creditorerne, de frygtede for, det vil sige, de maae fragaae Gjæld. Paa Grund af Særegenhederne ved den norske og danske Ægteskabsret fremkommer der et vidtgribende Arvefald, ved hvilket der ikke foreligger noget Valg mellem at vedgaae og at fragaae Gjæld, nemlig naar den arveladende er en Hustru, der overleves af sin Mand, med hvem hun har levet i fuldkomment Fællesskab. Thi under dette Forhold er Manden allerede før Konens Død Skyldner for den Gjæld, hun mod det sædvanlige maatte have, med den Virkning, at hendes Arvinger befries for personligt Ansvar uden nogen særlig Foranstaltning til Creditorernes Betryggelse. Ved den gifte Kones Død bliver der saaledes kun Plads for Concurs mellem Levende, navnlig fordi Manden gjør Opbud. Men derved bliver han ikke fri for den udækkede Deel af sine Forpligtelser, da ingen kan fragaae sin egen Gjæld. At Mande{{rettelse|a|n}} skulde behøve at gjøre Opbud for at vinde Adgang til at gjøre Afkortning i Legater, som Konen har gjort i større Omfang, end hendes Lod taaler, er en Mening, som ikke kan høres, og for hvilken det er forgjæves at paaberaabe sig L. 31 Juli 1854 § 46, der aabenbar kun er skreven for Tilfælde, hvor der haves det Valg at fragaae Gjæld. Hvad der her er sagt om Arvinger efter gift Kone, taber sin Anvendelse, hvis hun har levet i et Særeie undergivet saadanne Vilkaar, at hun kan paadrage sig Gjæld, som kun hefter paa hendes særlige Gods. Det samme kunde være at sige, hvis man antager, at der ogsaa under regelmæssigt Formuesfællesskab<noinclude> <references/></noinclude> 3eleob319bbhw7t5y5gdh3oenbyya0p 104 140390 326573 2026-07-24T09:05:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|172}}</noinclude>gives visse Gjældsstiftelser, saasom gjennem Forbrydelser, der ikke gaae over paa Manden personlig. Men paa vor Rets nærværende Udviklingstrin vilde man overskride det rette Maal ved at forfølge saadanne Spørgsmaal lige ud i Rettergangslæren, som de kun paa en fjern og afledet Maade vedkomme. Det sees af disse Forklaringer, at der saavel i almindelig Tale som i Lovene hersker megen Unøiagtighed, idet man idelig udtrykker sig, som om ethvert Arvefald medførte et Valg mellem at vedgaae og at fragaae Gjæld, en Unøiagtighed, som let drager Misforstaaelse og Tankefeil efter sig. Den samme Særegenhed ved den norske Ægteskabsret har til Følge, at Retten til at vedgaae Gjæld tilkommer Arveladerens efterladte Enke alene. De nærmere Betingelser for denne Forret er, at Enken i Kraft enten af L. 30 Juli 1851 eller af et (gjensidigt) Testament er berettiget til at fordre det Sameie, der forhen bestod mellem hende og den afdøde Mand, fortsat med hans Arvinger. Grunden til denne Sætning er, at Gjælden under saadanne Omstændigheder ikke gaaer over paa Arvingerne, der saaledes mangle retlig Beføielse til at forlange en Concursbehandling, der er ufornøden til at befrie dem for Ansvar. Ellers har en Erklæring afgiven af nogle blandt Arvingerne om at fragaae Gjæld (med Forbehold af Arv) samme Virkning til Fremkaldelse af Concurs, som om den var afgiven af dem alle. Thi Fr. 8 April 1768 har indrømmet enhver af de Efterladte Ret til at arve uden personligt Ansvar for Gjælden. Men denne Ret vilde betages ham, hvis de øvrige ved sin Erklæring om at overtage Gjælden, kunde afværge Concursbehandlingen, som just er det Middel, ved hvilket dette Ansvar forhindres. Det Ansvar, som nogle af Arvingerne have paadraget sig, bortfalder forøvrigt ikke derved, at de, der senere træde til, bringe Boet under Concurs ved Fragaaelse af Gjæld. Ifølge L. 6 Juni 1863 § 20 bliver Concursbehandling af en levende Skyldners Bo, der ikke engang kan betale Udgifterne ved Forretningen, vel at aabne. Men herved bliver det ogsaa, idet Handlingen indstilles, saasnart man har faaet Erfaring om Tilstanden. En tilsvarende Indskrænkning haves for Concurs efter Gjældsfragaaelse hverken i L. {{NL|5—13}} eller andetsteds. Men her gaaes desuagtet og det med Grund noget videre, idet Retten ikke engang indfinder sig paa Stedet, naar det enten paa antagelig Maade forklares, eller af Omstændighederne, saasom af den Afdødes Forsørgelse som Fattiglem, haves Kundskab om, at det,<noinclude> <references/></noinclude> rvlqhlujndscdsinogz7anc6ht6outp 104 140391 326574 2026-07-24T09:05:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|173}}</noinclude>som efterlades, er intet eller ikke mere, end der vil medgaae til Begravelsen. Om denne Undladelse af at gribe ind bør Retten dog, i det mindste naar den Afdøde er over Myndighedsalderen, gjøre Tilførsel i vedkommende Protocol for at beskytte Arvinger eller Enke mod senere Paastande af nogen Creditor om, at de ved at befatte sig med de efterladte Smuler stiltiende skulde have gjort sig ansvarlige for Gjælden. Men selv om det ikke er kommen til en saadan Udtalelse, at Retten har faaet Kundskab om, at et Tilfælde af Gjældsfragaaelse var forhaanden, bør de Efterladte være lige ansvarsfrie, naar det viser sig, at Grunden til det, som i sin Tid er gjort og undladt, var, at der ikke fandtes Stof for en offentlig Forretning. Denne Tanke ligger til Grund for Høiesterets Dom af 23 Februar 1865, indtagen i Retstid. for samme Aar Side 252—6. Vel var Forudsætningen her, at den Afdøde bogstavelig intet havde efterladt sig. Men Udfaldet vilde vist være blevet det samme, om der havde været forefundet saa meget som til Bestridelse af Begravelses- og deslige Omkostninger. Afgjørende er derhos den Betragtning, at den, som ved Hjælp af, hvad der forefindes, besørger Jordfæstelsen, ikke skalter og valter med et Efterladenskab, men udfører en nødvendig Omsorg. Regelen om Arvingernes Heftelsespligt paa Grund af Befatning med Boet vil imidlertid altid blive streng, naar der ikke haves Adgang til at løsbinde dem paa Beviis om Vildfarelse angaaende Formue og Gjæld. Men hertil har man aldrig havt noget Middel, da den Opreisning, hvorom der handles i Rescr. af 26 Februar 1768 § 34 alene, idet mindste efter sin Ordlyd, var en Opreisning mod en forløben Frist. I adskillige Tilfælde kan den Sandsynlighed, der haves for, at der ingen Gjæld gives, næsten kaldes Vished, saasom naar Efterladenskabet bestaaer i en Capital tilhørende en Umyndig, der ved Døden er afgaaen. Men Arvingerne kunne af denne Grund ikke paastaae, at der fra Regelen skal gjøres Undtagelse, hvorimod de eller deres Formyndere til Concursens Afværgelse have at gjøre Brug af det Middel, der i Loven anvises dem, som er at vedgaae Gjæld. {{---}} Det forstaaes af sig selv, at det er overladt enhver myndig Person med Gjælden tillige at fragaae Arven, naar han derved ikke forøver Svig mod sine Creditorer eller andre. L. 31 Juli 1854 § 75. I Fr. 11 Juni 1788 Afdeling 1 § 17 og L. 13<noinclude> <references/></noinclude> stltszqcpkdhvr1wj415a1p8105ck1x 104 140392 326575 2026-07-24T09:05:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|174}}</noinclude><section begin="262" /> Septbr. 1830 § 24 haves en efter Fr. 8 April 1768 unødig og kun ved Forvexling af gammel og ny Ret forklarlig Bestemmelse om Gebyr for Thinglysning af et saadant »Arvs- og Gjælds-Fragaaelses-Document eller Instrument.« Men hvad der aldeles ikke forstaaes af sig selv, er at Loven giver Arvingerne Ret til at forandre Concursens Form fra gammel til ny ved at indklæde sin Erklæring i en Talemaade lydende paa Fragaaelse af Arv og Gjæld«, hvad der falder dem ganske let, naar de vide, at Overskuddet er paa Gjældens Side. Finde Creditorerne sig misfornøiede med den forøgede Bekostning, som tomme og incompetente [Erklæringer], maaskee af dadelværdige Bevæggrunde, have paaført dem, saa kunne de søge nogen Hjælp i Concurslovens § 112, men noget Middel til fuldstændigt at værge sig have de ikke. Fragaae nogle af Arvingerne baade Arv og Gjæld, medens andre vedgaae den, afværges Concurs i enhver Form. Hvis de andre derimod ogsaa fragaae Gjælden, men med Forbehold af Arv, bliver Concursen efter den bedre Mening at udføre paa gammel Maade, da Tilfældet efter Henviisningen fra § 75 til § 71 i Arveloven af 1854 bogstaveligt gaaer ind under Fr. 8 April 1768. Efter hvad der her findes forklaret, er det vanskeligt at indsee andet, end at den 108de Paragraph ved en Misforstaaelse er kommen ind i Loven af 6 Juni 1863. <section end="262" /> <section begin="263" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 263.}} {{liten blokk|Tillæg til den foregaaende Paragraph: Retsregler, der under Betænkningstiden gjælde i Forhold til Creditorerne.}} {{midtstilt/e}} Til Creditorernes Sikrelse under Betænkningstiden findes der i Loven udtrykkelig paalagt Retten eet Hverv, men heller ikke flere, nemlig at tage og holde Boet under Forsegling. L. {{NL|5—2—86}}, {{NL|5—13—29}} og Fr. 4 Marts 1690 § 1. Men dens Befatning med Boet strækker sig meget videre, da den maa siges at være dets Curator for de Anliggender, der under Løbet af den uafgjorte Mellemtid kræve en Forsorg. Efter den strenge Regel er det saaledes Retten, der har at træffe de Forføininger, der have til Hensigt at afværge Tab for Boet, saasom at beslutte, hvad der skal skee til Fortsættelse af Forretninger og Drifter, der ikke uden øiensynlig Skade kunne <section end="263" /><noinclude> <references/></noinclude> 4i04hseka5jolx9c2d5gahwwydhc6x4 104 140393 326576 2026-07-24T09:05:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|175}}</noinclude>afbrydes. Jfr. L. 6 Juni 1863 § 19 samt L. {{NL|5—13—29}} i Slutningen. Men af forskjellige Grunde maa denne Lære i Anvendelsen tages paa den allerlempeligste Maade. Det lader sig nemlig ikke altid forhindre, at der efter Dødsfaldet hengaaer nogen Tid, inden Retten eller Nogen paa dens Vegne kommer i Berørelse med Boet. Disse Boers Mængde vilde derhos tillige undertiden gjøre det uoverkommeligt at føre et nærmere og stadigt Tilsyn med deres Anliggender, forinden deres Skjæbne er afgjort. Endelig er Concursen under Betænkningstiden endnu kun en Mulighed, der ikke kan sættes fuldkommen ved Siden af Tilstanden efter Concursens virkelige Aabning, som den anførte Paragraph af Concursloven har for Øie, en Bemærkning, som henter en særdeles Vægt derfra, at der blandt de Boer, der henstaae som mulig Gjenstand for Fragaaelse af Gjæld, findes saa mange velstaaende. Der bliver som Følge heraf under den Tilstand, som Betænkningstiden fremkalder, en videre Plads for den Indgriben, som man har kaldt uanmodet Forretningsførelse, end nogensinde ellers. De, der have havt Befatning med den Afdødes Forretninger, eller som af anden Grund ere at ansee som de nærmest kaldede, ville saaledes under Rettens Fraværelse ikke alene udføre saadanne uopsættelige Gjøremaal som at holde Gaardsdriften i Gang, at see en paabegyndt Afladning fuldført, at besørge en forfalden Vexel indfordret eller i fornødent Tilfælde protesteret, men efter Omstændighederne endog gaae videre ind paa den Mark, om hvilken der er givet Bestemmelser i Concurslovens § 19, og det uden at denne Befatning med Boet antager den farlige Egenskab af Gjældsvedgaaelse (Skalten og Valten), saafremt det er Arvingerne selv, i hvis Lod det falder at [tage sig af Tingene]. Er Efterladenskabet vitterlig vederheftigt, tillades der endnu større Friheder, men dette skeer dog vel, fordi en Slags Bemyndigelse i en eller anden Form er given af Retten. Det er ligeledes Retten, der paa Boets Vegne modtager Indkaldelse og Stævning, saafremt Nogen for at undgaae Præseription eller af andre Grunde {{rettelse|fl|fi}}nder at maatte anlægge Sag, førend Betænkningstiden er udløben. Er Stævning lydende paa den Afdødes Navn overgivet Kaldsmændene, medens han endnu var i Live, bør den antages at staae for fulde, om den end først efter hans Død forkyndes ved hans sidste Bopæl, og i denne lettende Bedømmelse til Sagsøgerens Fordeel bør der snarere endog gaaes noget videre, naar det, der foretages, er skeet i den<noinclude> <references/></noinclude> tgak0xnqho6bdz6d99j7xv62vcdi35r 104 140394 326577 2026-07-24T09:05:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|176}}</noinclude>første Tid efter og under Uvidenhed om Dødsfaldet. At bedømme Formerne for strengt vilde stride baade mod Retfærdigheden, der ikke tilsteder, at nogen Mand bliver retløs paa Grund af Vanskeligheder fremkaldt ved Modpartens Død, og mod Loven, der i {{NL|1—4—11}} bestemt og utvetydigt tilkjendegiver, at Stævnemaal forkyndte ved den Afdødes sidste Bopæl og ved Overretten i hvilkensomhelst Tidsafstand fra Dødsfaldet og uden Hensyn til dets Vitterlighed staae for fulde, naar kun hans Gjæld endnu ikke paa den Tid er vedgaaen (og, som forstaaer sig, heller ikke fragaaen). Man kunde gaae endnu et Skridt videre og kræve Beviis for, at den i L. {{NL|1—4—11}} foreskrevne Stævningsmaade er ophævet ved den sædvansmæssige Ret. Dette Beviis ligger da ene og udelukkende deri, at det ubestrideligen nu er en retsgyldig Fremgangsmaade at stævne Retten som Curator. Og har der saaledes dannet sig noget nyt, saa kan dette kun være skeet paa det gamles Ruiner. Hvad der sædvanligviis anføres mod den fortsatte Gyldighed af L. {{NL|1—4—11}} er, at der nu ikke kan gjøres Indførsel under Betænkningstiden. Men dette er nærværende Spørgsmaal uvedkommende, da her handles om at erhverve Dom, som alle erkjende ligefuldt kan vindes, skjønt indtil videre kun i andre Øiemed, saasom for at hindre Præscription eller for at vindicere sin Eiendom. Til Retten som Curator er det fremdeles, at man i Betænkningstiden har at gjøre de Anmeldelser, der i visse Tilfælde ere nødvendige forat holde en Rettighed i Kraft, saasom om at en af den Afdøde trukken Vexel er bleven protesteret for manglende Betaling. Men det er klart, at en saadan Underretning har den tilsigtede Virkning, om den i den første Tid efter Dødsfaldet, medens der ikke haves Rede paa, hvad der er indtruffet, er gjort ved den Afdødes sidste Bopæl. Under Betænkningstiden stod Adgangen aaben til uafhængig Gjældssøgning ved Indførsel i Kraft af Dom, erhvervet før eller efter Skyldnerens Død. L. {{NL|1—22—41}}, {{NL|5—6—7}} og {{NL|1—4—11}}. Følgerigtigen skulde der ogsaa have været Adgang til Fyldestgjørelse ad mindelig Vei. Men saa var det ikke, og paa halve Regler af denne Art findes Exempel ogsaa andetsteds, saasom i Sverige, hvor Betaling under Betænkningstiden vel ikke kunde vindes i Mindelighed, men indtil Aaret 1862 vel ved Indførsel, en Sætning, som end ikke nu er hævet i Formen, men paa det<noinclude> <references/></noinclude> i0pugufy9bem19iai24ch1b1xf5i4ns 104 140395 326578 2026-07-24T09:05:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|177}}</noinclude>nærmeste i Virkeligheden, idet Indførselen ifølge den svenske Lov af 18 Septbr. 1862 gaaer ind igjen, hvis Udfaldet bliver Gjældsfragaaelse, og kun faaer Virkning, hvis Arvingerne {{rettelse|bebe|be}}slutte sig til at vedgaae Gjælden. Som oftere bemærket er Lovbogens Regel nu forandret ved sædvansmæssig Retsdannelse, der under Betænkningstiden ligesaalidt tilsteder Indførsel som uafhængig Fyldestgjørelse i anden Form. Denne Sætning er saaledes gaaen over i den almindelige Erkjendelse, at den ikke engang omtales end sige bestrides, og det er derfor næsten unødvendigt at bemærke, at den, saavidt skjønnes, af Høiesteret er stadfæstet i en Dom af 13 Mai 1824, indtagen i Rigstidenden for samme Aar No. 44. Bogstavelig taget begynder Betænkningstiden først at løbe for nærværende Arvinger fra Forseglingen og for fraværende fra Rettens Meldelse. Men det forstaaer sig, at hvad der her er sagt ligesaa vel gjælder i Mellemtiden fra Dødsfaldet, indtil Retten har taget Boet under Forsegling eller gjort Meddelelse til Arvingen. I Mangel af særlige Bestemmelser skulde de her givne Forklaringer være lige anvendelige, enten den Efterlevende, der betænker sig, er Arving eller Enke. Desuagtet undergaaer Regelen i sidste Tilfælde visse formildende Lempninger. Hvis nemlig Enkens Tvivlraadighed grunder sig derpaa, at hun først vil have Vished for, at det tillades hende at forblive hensiddende i uskiftet Bo, saa vil man ikke uden særlige Grunde skride til Forsegling i den Tid, der medgaaer for ifølge L. 30 Juli 1851 § 6 at see denne Uvished hævet. Undlades Forseglingen, er der vel ingen anden Udvei end at betragte hende som Boets Curatrix, der uden at ansees som vedgaaende Gjæld kan fortsætte Boets Forretninger, derunder indbefattet Betaling af løbende og forfaldne Krav og Stiftelse af saadan Gjæld, som Næringen fører med sig, alt uden at Adgangen til Fragaaelse af Gjæld lukkes, hvis Bevillingen negtes. Hvis den derimod som sædvanlig indrømmes, kunde det vel siges, at hun var bunden ved sin egen Handling, saa at hendes Erklæring om at fragaae Gjæld blev til et Opbud, der ikke befriede hende personlig. Men da en betinget Vedgaaelse af Gjæld ikke kan siges at være kjendt i Loven, vilde man maaske følge den mildere Mening, idet der vistnok kan siges at være en sædvansmæssig Stemning for, at Enkerne i dette vanskelige Punct bør behandles med Lempelighed. Har Enken ingen Ansøgning om Fritagelse for Skifte at paaberaabe sig somnoinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces, III. 12}}</div></noinclude><noinclude></noinclude> 5ntv3pm4gdkydjsb4zholbsafj0synm 104 140396 326579 2026-07-24T09:06:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|178}}</noinclude>Grund for sin Betænkelighed, kan der vistnok lempes paa Forskrifterne om Forsegling. Men hermed vil hun ikke være hjulpen, saafremt hendes afdøde Mand var i en Stilling, der ikke taalte Udsættelse med Betaling af løbende Gjæld, saasom for forfaldne Vexler. Thi skal hun ikke kunne holde sig Adgang til at fragaae Gjæld aaben uden ved at lade disse komme under Protest, saa vil den Forretning, som det var hendes Tanke om muligt at bevare, blive kjendelig svækket. Og med en bred Pen at udtale, at hun uden at hefte for Boet kan gaae saa vidt [som til at betale Gjæld], kunde lede til store Misligheder. I denne vanskelige Sag, der synes at maatte behandles efter videregaaende Billigheds{{shy}}betragtninger, maa dog vel den Sætning staae fast, at den, der i god Tro har givet Enken Credit, medens hun med Rettens [Tilladelse] i Betænkningstiden forestaaer Boet uden Forsegling, maa kunne gjøre sin Fordring gjældende under Concursen, hvis Udfaldet bliver, at Gjæld fragaaes, forudsat at — {{---}} Ved Fr. 4 Marts 1690 og Fr. 19 August 1735 blev det Arvingerne tilladt at forlænge Betænkningstiden med et Tillæg af et Aar og sex Uger ved at udfærdige et Deliberations{{shy}}proclama. For Creditorerne var herved et tilsvarende Tidsrum spildt. Thi blev Udfaldet Fragaaelse af Gjæld, saa var imidlertid intet foretaget til Fremme for Concursen, som først blev at paabegynde et Aar senere end ellers vilde være skeet. Og blev Arvingernes Beslutning omvendt at vedgaae Gjæld, saa var Creditorernes Adgang til at vinde uafhængig Betaling i Mindelighed eller ved Indførsel i samme Grad forhalet, efterat L. {{NL|1—4—11}} var bleven forældet. Denne Byrde var imidlertid kun paalagt Creditorerne til Fordeel for Arvinger, bundne til det haarde Valg enten at overtage Gjældsansvaret eller at miste Arv, og maatte derfor bortfalde ved Forordningen af 8 April 1768, ved hvilken Arvinger stedte i denne Knibe ophørte at være til. Og Christian den syvende forlod herved rettelig Justinian, der ved en særskilt og udtrykkelig Bestemmelse modstræbende udvidede den Begunstigelse, der tidligere var indrømmet den gamle Rets Arvinger, til Arvingerne efter den nye Ret. Const. 22. § 13 Cod. 6—30. Der høres derfor ikke mere om Udstedelse af Deliberationsproclama, hvorfor Reglerne om Betænkningstidens Længde i foregaaende Paragraph ere fremstillede uden Hensyn til Forordningerne af 1690 og 1735. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> m0674c1gan0h26qeqo6391uby624sqq 104 140397 326580 2026-07-24T09:06:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|179}}</noinclude><section begin="263" /> Derimod har der i Skrifter været megen Tale om en ny Retsdannelse, der skulde have afløst de bortfaldne Forordninger. Istedetfor Deliberations{{shy}}proclama, der hindrer Concursens Paabegyndelse, skulde nemlig det almindelige Concursproclama, der først udstedes, efterat Forretningen er begyndt, være bleven saaledes forsvaget i sine Virkninger, at det stod til Arvingerne efter dets Udløb at vedgaae Gjæld med den Følge, at den paabegyndte og videre eller mindre vidt fremskredne Concursbehandling blev at hæve uden Creditorernes Samtykke eller mod deres Villie. Men dette er kun Misforstaaelse. Naar Concursen først engang er aabnet, er der for Creditorerne erhvervet en Ret, som det ikke staaer til Parterne paa den anden Side at betage dem, og det er kun den Formløshed, at Forretningen i Tilfælde af Gjældsfragaaelse aabnes uden udtrykkelig Kjendelse, der har gjort det muligt at oversee en saa simpel Sætning, der ikke kan tilsidesættes, uden at der gives Plads for de uholdbareste Følgesætninger. Den Ulempe, som Forordningerne af 1690 og 1735 tillade Arvingerne at paaføre Creditorerne ved at overtage Gjæld efter Udløbet af et Deliberationsproclama, indskrænker sig til et Tidsspilde. Ved at tillægge Forordningen af 8 April 1768 den her bestridte Virkning, skulde Sagen derimod være bragt derhen, at det stod i Arvingernes Magt at forspilde ikke alene Creditorernes Tid men ogsaa deres Arbeide, da alt hvad de under Concursproclamaets Løb havde foretaget til Forfølgningen af deres Krav, vilde blive virkningsløst, hvis det var overladt til Arvingerne at tage Sagen i sin egen Haand gjennem Vedgaaelse af Gjæld i den ellevte Time. Nogen Bestyrkelse for den her forkastede Tanke er det ligeledes forgjæves at søge i sidste Deel af Pl. 26 October 1792. Thi dette Lovbud handler om Undladelse af Proclama, fordi Gjæld er vedgaaen, men har intet at gjøre med det modsatte Tilfælde, at Proclama er udstedt, fordi Gjæld ikke er vedgaaen. <section end="263" /> <section begin="264" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 264.}} {{liten blokk/s}} Concursgrunde, der iværksættes uden foregaaende Reqvisition af en Creditor. c. Gjældens Forblivelse i uovertagen Tilstand uden eller mod Arvingernes Villie — Skyldnerens formodede Død. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} Af Grunde, der lede til at Gjælden forbliver uovertagen uden Arvingens Villie, nævner Lovbogen een, nemlig at han <section end="264" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|12*}}|2em}}</noinclude> 561kqlwapjicnc5c2ftgaxeva1re88z 104 140398 326581 2026-07-24T09:06:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|180}}</noinclude>som fraværende paa ubekjendt Sted er ude af Stand til at afgive nogen Erklæring af det det ene eller det andet Indhold. Efter Lovbogens Lære foregik Gjældssøgningen under den herved fremkomne Tilstand paa uafhængig Maade og det saa ubetinget, at der ikke gaves nogen Adgang til Concurs, hvor uvederheftigt Boet end maatte være. Denne Ubillighed har formodentlig været Grunden til, at Retsbrugen, som det synes, endnu før Fr. 8 April 1768 gik over til den modsatte Regel. Og da hiin Tids Ret kun gav liden Veiledning til at vælge Middelveien, skeede Forandringen saa ubetinget, at Concursformen blev lige nødvendig, enten Boet er gjældbundet, eller det er rigt. Saa ubegrændset har Regelen sine Ulemper. Thi til den almindelige Grund, at Creditorerne helst maae ønske fri Gjældssøgning, naar der er Midler nok, kommer det Baand, der paalægges de tilstedeværende Arvinger uden anden Aarsag, end fordi en Medarvings Opholdssted er ubekjendt. Hvis saaledes de tilstedeværende Arvinger ønske at optage Firmaet efter en formuende Arvelader, der har drevet omfattende Handels- eller Banquier{{shy}}forretninger, er det ikke let at undgaae Vanskeligheder og Afbrydelser, naar de ikke have det i deres Magt at afværge Concursbehandling, da endog det Skifte, der bliver tilbage, naar Concursen tænkes borte, kan gjøre det besværligt nok at vedligeholde Forretningens Gang uforstyrret. Det kunde derfor være Spørgsmaal, om der ikke havdes Adgang til at vende tilbage til Lovbogens Ordning, efter at man i L. 6 Juni 1863 § 109 har faaet en ny Bestemmelse, der vilde overlade det til Creditorerne at forlange Concurs ved at føre Beviis for Boets Uvederheftighed. Men Gjenoptagelsen af gammel Ret vilde her blive lige gjældende med ny Retsstiftelse, der vilde komme i Strid med andre Sætninger, som efter Lovbogens Tid have udviklet sig. Man kunde nemlig ikke paa ny indføre den Regel, at Creditorerne havde Adgang til Fyldestgjørelse ved Indførsel i et Bo med uovertagen Gjæld, uden tillige at lade den samme Lære gjælde for det Tilfælde, at alle Arvinger vel vare tilstede men endnu ikke havde fattet sin Beslutning om Indtrædelse i Arveladerens Sted. Det maa ogsaa erindres, at L. {{NL|5—2—6}} til 10 ere ophævede ved L. 12 October 1857 § 32. Men det er ved en Henviisning til disse Lovsteder, at L. {{NL|5—2—14}} andet Punctum tilkjendegav, at Retten paa Skifte mellem fraværende Arvinger skulde betale de indkomne Krav ikke efter<noinclude> <references/></noinclude> etdkexqnxvv0tuy1v6x15y5bx9wpzch 104 140399 326582 2026-07-24T09:06:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|181}}</noinclude>Concursens Regel men strax, det vil sige efterhaanden som de indkom. Men at gaae videre i Betragtninger af denne Art er mindre hjemmehørende i et Skrift, der handler om den Ret, der har udviklet sig, ikke om den, der maaskee kan komme til at udvikle sig. Er Arvingens Opholdssted vel bekjendt, men saa langt fraliggende, at Arvefaldet ikke inden Aar og Dag kan bringes til hans Kundskab, skulde han efter L. {{NL|5—2—9}} behandles, som om man ikke vidste, hvor han var at finde, hvilket før Loven af 12 October 1857 § 32 ledede til Concursbehandling. Skulde saadant Tilfælde under Nutidens Communicationer forekomme, er der vel ikke meget at sige mod, at der fremdeles forholdes paa samme Maade. Thi hvad der end kan siges mod den videre Anvendelse af Concursen udenfor Uvederheftigheds{{shy}}tilfælde, er der endnu mere at sige mod [at betragte den Arving, der er fraværende paa et fjernt Sted, som om han vedgik Gjælden]. Hvad der hidtil er sagt, kan sammenfattes i den Sætning, at Umulighed af at vedgaae Gjæld grundet i Arvingens Fraværelse, forsaavidt regnes lige med Uvillighed til at vedgaae Gjæld, at Concursretten i begge Tilfælde har at gribe ind. Af denne Sætni{{rettelse|u|n}}g er det en klar Følge, at Concurs indtræder, naar hvilkensomhelst anden Grund end Fraværelse gjør Gjældens Vedgaaelse umulig. Men man seer undertiden som Umulighedsgrunde anført Omstændigheder, der aldeles ikke høre hid, saasom at Arvingen er en Vanvittig, en Umyndig, en offentlig Stiftelse eller Statskassen. Thi intet er til Hinder for, at Personernes Værger eller Indretningens Bestyrelse vedgaae Gjæld og afværge Concurs. Gjøre de det ikke, saa er det, fordi de ikke ville, og Concursen har da sin Oprindelse af Gjælds Fragaaelse og ikke fra en Umulighedsgrund. Det samme er at sige om det Tilfælde, at nærmeste Arving i Kraft af Loven skal formodes død. Thi da han ifølge L. 12 October 1857 § 22 sættes ud af Betragtning, saa vil det beroe paa de i hans Sted trædende Arvinger at afvende Concurs ved at overtage Gjæld, uden at det her gjør nogen Forskjel, at de muligens igjen ville komme til at lægge Arven fra sig. De to Concursgrunde, at Arvinger ikke ville, og at de ikke kunne vedgaae Gjæld, have saa stor indbyrdes Lighed, at de som oftest forvexles med hinanden. Men bortseet fra Uligheden i Oprindelse er der mellem dem den virkelige Forskjel, at der i sidste Tilfælde ikke gives nogen Betænkningstid. For-<noinclude> <references/></noinclude> bd4djrgqsvhidt1ad4h03r28x149ai6 104 140400 326583 2026-07-24T09:06:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|182}}</noinclude><section begin="264" /> øvrigt befølges samme Regler som ved Concurs efter Fragaaelse af Gjæld, hvoraf blandt mere følger, at en Erklæring fra nogle Arvinger om at indtræde som Skyldnere lige saa lidt afvender Concurs, naar de øvrige ved Fraværelse eller af andre Grunde ere forhindrede fra at vedgaae Gjæld, som naar de dertil ere uvillige. Heraf følger igjen, at naar de tilstedeværende i den Tanke, at de ene vare Arvinger, gjennem Vedgaaelse af Gjæld have tilegnet sig Boet, saa er den senere opdukkende Medarving, som ikke er villig til at vedgaae Gjæld, berettiget til at lade Boet gaae under Concurs, en Sætning der er saa meget mere indlysende, naar det, som er skeet, i den Grad er urigtigt, at den senere fremtrædende Arving befindes at være nærmere end de andre, som derfor ganske maa vige Marken. At Skyldneren selv er forsvunden, bliver til en Concursgrund: naar Arvingerne erhverve Dom for, at Skyldneren skal formodes død, L. 12 October 1857 § 9, samt naar der er hengaaet et Aar efter den Tid, da Sag til Erhvervelse af saadan Dom kunde have været indledet, § 15. I første Tilfælde har Retten at aabne Concursen uopfordret, i andet Tilfælde at afvente Øvrighedens Beslutning. Adgangen til at vinde uafhængig Betaling ved Indførsel eller paa anden Maade vil man formodentlig efter Ligheden af, hvad der er vedtaget for Tilfælde af Gjældsfragaaelse, ansee lukket fra Dommen eller Øvrighedsbeslutningen. Concurs af den her anførte Grund indtræder, som let indsees, ikke naar den Forsvundne er en Hustru, hvis Mand sidder igjen, og efter Lovens § 10 heller ikke, naar det er en Ægtemand, hvis Hustru er berettiget til at beholde Boet uskiftet. <section end="264" /> <section begin="265" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 265.}} {{liten blokk|Tvivlsomme og urigtige Concursgrunde.}} {{midtstilt/e}} Efter Retsregelens Lydelse skulle den afdøde Skyldners Creditorer, naar Gjæld vedgaaes, tage hans Arving eller betingelsesviis hans Enke i hans Sted. Nogen særlig Ubillighed opstaaer heraf i sidste Tilfælde ikke, eftersom Enken ved sin Indtrædelse ikke paafører Boet anden Gjæld end den, hvorfor det allerede forhen heftede, medens Creditorerne, hvis Midlerne ere utilstrækkelige, mod den <section end="265" /><noinclude> <references/></noinclude> gj8gqgxi73ppsr85wl0cktp8gs97fqo 104 140401 326584 2026-07-24T09:06:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|183}}</noinclude>nye Debitrix have den samme Ret til Concurs, som de havde mod den oprindelige Skyldner. L. 6 Juni 1863 § 3. Anderledes hvis den afdøde Skyldners Efterfølger er en Arving, da denne har (eller kan have) Gjæld, som var Arveladeren uvedkommende. Til Retfærdighedens Opretholdelse bør det derfor antages, at Arvecreditorerne ved et saa kaldet beneficium separationis ere berettigede til at fordre det overtagne Dødsbo afsondret fra Arvingens øvrige Formue til særlig Fyldestgjørelse for dem, naar de vilde blive skadelidende ved at sammenblandes til eet Kuld med Arvingens særlige Creditorer. Og at denne Fyldestgjørelse da bliver at søge paa Concursens Maade, kan efter vor Ret ikke være tvivlsomt. Mod Antagelsen af saadan Ret, der vel er erkjendt i de fleste Lovgivninger, som have naaet frem til en fuldere Udvikling, fremstiller sig vistnok den Indvending, at den ganske ligger udenfor Loven. Men denne Tvivlsgrund er vist ikke afgjørende, efterat det er kommet saa vidt, at man før Loven af 6 Juni 1863 paa egen Haand har tilladt sig at tvinge den uvederheftige Skyldner selv til at taale Concurs paa Forlangende af en Creditor. Efterat man har slugt en saadan Kamel, vilde Negtelse af Separation være at udsie Myggen. Det Beviis, der paaligger en Arvecreditor, som forlanger Separation og Concursbehandling, bør ansees at være fyldestgjort, naar det oplyses, at Arvingen nylig før Boets Overtagelse er kommen ud af Gjældsarrest, forgjæves har været hjemsøgt med Indførsel, hvis det paa anden Maade overeensstemmende med L. 6 Juni 1863 § 3 godtgjøres, at han er uvederheftig, eller naar han snart efter Overtagelsen gjør Opbud, og det bliver da Arvingens Sag at afværge Concursen ved at gjøre Rede for, at hans Gjæld ikke er større, end at han ved Hjælp af Arvemidlerne er istand til at fyldestgjøre begge Kuld af Creditorer. Det er let at sige, at Beviis for Vederheftighed skulde kunne erstattes ved Stillelse af Sikkerhed for den hele Arvegjæld. Men det er vanskeligt at fatte, hvorledes Concursretten, der indtager en Dommers Stilling mellem Requirenten og Arvingen, skulde kunne fyldestgjøre det Hverv at modtage Sikkerhed for en ubestemt Gjældsmasse for ubekjendte Creditorer. Da dette Middel er aldeles ukjendt ved de Anvendelser af Concursen, som Loven med Nøiagtighed afhandler (L. 6 Juni 1863 §§ 2—5), hvor det dog mere vilde høre hjemme, saa er der vel liden Grund til at opstille det som antageligt i de ubenævnte Tilfælde. Derimod<noinclude> <references/></noinclude> mdomceubs0i3taelv2tzep0b1xcwqs5 104 140402 326585 2026-07-24T09:07:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|184}}</noinclude>er det vel klart, at den forlangte Separation bliver at negte, naar Arvingen paa Stedet betaler den eller dem, der ere optraadte som Requirenter; jfr. § 260. Ere af Arvingerne nogle uangribelige andre angribelige, saa bliver Regelen den samme, som om de alle vare i det sidste Tilfælde. Tanken maa nemlig være, at Sagen, saavidt Rettergangen vedkommer, gjennem Separationen bringes i samme Stilling, som om den uvederheftige Arving ikke havde vedgaaet Gjæld. Men var dette skeet, vilde Boet være kommen under Concurs uden Hensyn til de øvriges Indtrædelse i Gjælden, et Tilfælde, som kan fremkomme derved, at en overseet Arving, uvillig til at stille sig som Skyldner, optræder, efterat de øvrige have overtaget Boet. En videre Følge af den her antydede Sammenhæng er det, at en Concurs grundet i Separation rettest udføres paa gammel Maade. Dog er det vel tryggest at iagttage Forskriften i L. 6 Juni 1863 § 9 om Requisitionens Forkyndelse. Da der ikke haves nogen brugbar Tidsgrændse, der kan tjene som Forbillede, nødes man til at antage, at Separation kan søges, saalænge som der lader sig paavise Arvegods, der er Arvingens Raadighed undergivet. — Forøvrigt fremkalder denne Concursgrund mangfoldige Spørgsmaal, til hvis Gjennemgaaelse Tiden endnu ikke er kommen. I tvende meget forskjellige Tilfælde opstaaer der ved Gjældens Vedgaaelse ingen Sammenblandelse af den afdøde Skyldners og den Efterladtes Boer eller rettere af de to Kald Creditorer, og det, som tilsigtes ved Paastand om Separation, opnaaes da paa anden Maade. Det første af disse Tilfælde fremkommer, naar Arvingen ved Arvefaldet er under Concurs, og Tillidsmændene eller Creditorerne i hans Bo paa hans Vegne beslutte at tage Arv under Vedgaaelse af Gjæld. Naar dette er skeet, blive de, der havde Fordringer paa Arveladeren, Creditorer ikke i men af Arvingens Concursbo efter den Regel, der gjælder om dem, hvis Krav grunde sig paa Foretagender udførte af Tillidsmændene eller Curator paa Boets Vegne. Det andet Tilfælde fremkommer, naar den afdøde Skyldner er en offentlig Regnskabsbetjent, hvis Gjæld af Arvingerne vedgaaes. Anordn. 18 Marts 1720, Fr. 23 Februar 1748 §§ 1 og 4 samt L. 20 Juli 1824 § 6. Ifølge L. {{NL|3—1—5}}, {{NL|5—2—85}} og Anordn. 18 Marts 1720 Post 2 § 18 sammenblandes Statskassen<noinclude> <references/></noinclude> ewzu561zx86vyfu6bdgqw7tfxiin73c 104 140403 326586 2026-07-24T09:07:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude><section begin="265" /> eller vedkommende offentlige Stiftelse som Creditor ikke med Arvingernes egne Creditorer men kan med visse nærmere Begrændsninger holde sig til Efterladenskabet uden nogen Beviisførelse for Arvingernes Uvederheftighed. Denne Separation er imidlertid af en ganske særegen og uregelmæssig Beskaffenhed, da den alene skeer til Fordeel for Statskassen eller den offentlige Indretning med Udelukkelse af Arveladerens øvrige Creditorer, hvem det negtes at søge Fyldestgjørelse ved Indførsel, medens det saa meget mindre er Arvingerne tilladt at benytte Efterladenskabet som frivilligt Betalingsmiddel. Anordn. 1720 Post 2 § 18. Forøvrigt gjøres Statskassens Fordring i dette som i andre Tilfælde af Gjældsovertagelse gjældende paa uafhængig Maade. I Retsøvelsen er man tilbøielig til at antage en temmelig sælsom Concursgrund, nemlig Arveladerens Anordning gaaende ud paa, at hans Efterladenskab skal behandles i Concursform, uagtet Arvingerne maatte vedgaae Gjæld. <section end="265" /> <section begin="266" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 266.}} {{liten blokk|Om Concursbehandlingens Værnething.}} {{midtstilt/e}} Ifølge Fr. 21 Juni 1793 § 1 er Skyldnerens Hjemthing tillige hans Værnething under Concursforfølgningen. Er han ikke længere i Live, udføres Forretningen paa det Sted, hvor han havde sit Værnething, da han afgik ved Døden. Ved at henvise til det personlige Værnething henviser Forordningen til Bopælen. Hvis saaledes en Handelsmand, der har sine Forretninger i Byen men sit Bosted udenfor Bygrændsen, bringes under Concurs, saa hører Behandlingen under Sorenskriveren og ikke under Byretten. Og samme Regel gjælder om Concurs i Dødstilfælde. See Forordningens § 2, der ophæver den noget forskjellige Regel, der tidligere gjaldt, og de derpaa byggede Fortolkninger saasom Canc. Skrivelse af 12 Mai 1792. Heller ikke afændres den i Forordningen opstillede Grundregel derved, at Skyldneren paa den Tid, da han gjør Opbud, standser med Betaling, afgaaer ved Døden eller rammes af en anden Concursgrund, befinder sig udenfor sit retlige Hjemsted saasom paa en Reise i Udlandet, i en Strafanstalt eller i et Sindssygeasyl. Kun hvis han staaer i saadant Forhold til to Thingkredse, at han ifølge Lovens {{NL|1—2—23}} kan siges at have to <section end="266" /><noinclude> <references/></noinclude> ltptj1b6gpotmgh12id39jgpub78d4i 104 140404 326587 2026-07-24T09:07:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|186}}</noinclude><section begin="266" /> Værnething, vil Vægtskaalen i Tvivlstilfælde helde til den af de to Jurisdictioner, inden hvis Grændser han ved Dødsfaldet eller ved Overgangen til Concurs opholdt sig. Ligeledes bliver Opholdsstedet afgjørende, hvis han ikke havde fast Bopæl nogetsteds. See f. Ex. den i Retstid. for 1837 Side 49—55 indtagne Sag. Til paa Forhaand at vedtage en anden Ret til Concursens Udførelse (L. {{NL|1—2—17}}) haves der ingen Form, da der først ved Concursterminens Indtrædelse (Proclamas Udløb) haves legal Vished for, hvem Creditorerne er. Efter den Tid kan Uregelmæssigheder derimod hæves i sine Virkninger ved Parternes Samtykke. Denne Bemærkning gjælder ogsaa om den Handling, ved hvilken Concursen aabnes, uagtet det, der foretages, skeer i den Hensigt senere at overføre Forretningen til den Jurisdiction, hvor den hører hjemme. Den fremmede Concursret bør følgelig ikke indlade sig paa deslige Forlangender, hvor velmeente de end kunne være. I Lovgivningen for{{rettelse|n|u}}dsættes det paa flere Steder, at Gebyret af disse Forretninger skal betragtes efter samme Regel som Salarium af Auction over faste Eiendomme og altsaa tilfalde den Ret, ved hvilken Forretningen hører hjemme. See navnlig Indledningen til Fr. 21 Juni 1793 og den i Retstid. for 1840 Side 369—75 meddelte Sag. Det er dog formodentlig kun for Concurs i Dødstilfælde, at man erkjender denne Lære, der i ethvert Tilfælde kun giver Concursretten Grund til at kræve Gebyr men ikke til at hindre Forretningens Udførelse ved en anden Jurisdiction. <section end="266" /> <section begin="267" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 267.}} {{liten blokk|Forseglingen.}} {{midtstilt/e}} Ved L. {{NL|5—2—86}} og {{NL|5—13—29}} (eller om man vil ved Fr. 1 Juli 1623) blev det paabudt, at Dødsboer, hvis Gjæld kan blive eller er fragaaen, skulle tages under offentlig Forsegling. I Forhold til hvad der er skeet i flere andre Lande kan denne Foranstaltning hos os siges at være truffen temmelig tidlig. Det særegne ved Sikkerhedsmidlet i denne Anvendelse er, at det (hvis de Efterlevende ikke strax erklære sig) iværksættes paa en Tid, da det endnu er uafgjort, om det vil komme til Concurs. Og anderledes kan det efter Øiemedet heller ikke <section end="267" /><noinclude> <references/></noinclude> 3pnxcpooik5q3w417i489bazy3qyj90 104 140405 326588 2026-07-24T09:07:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|187}}</noinclude>godt være, da den Grund, der taler for Varetægten, efterat de Efterladte have fragaaet Gjæld, allerede er tilstede, medens de betænke sig. Af særegne Grunde gjøres der dog nogen Forskjel mellem disse to Tilstande, naar den Efterlevende, hvem Bestemmelsesretten tilkommer, er en Enke, da hun, efter hvad der i § 263 er forklaret, under visse Betingelser kan vente Fritagelse for Forsegling under Betænkningstiden, medens hun efter dens Udløb maa finde sig i samme Behandling, som om hun var Arving. Forseglingen har til Hensigt foreløbigen at sikre Godset, forinden det er blevet optegnet. Den bortfalder derfor, naar der er Anledning til at registrere Godset allerede paa den Tid, da det skulde have været forseglet. Denne Fremgangsmaade er saaledes den brugelige, naar Efterladenskabet er saa lidet, at det i kort Tid kan gjennemgaaes. Har Retten forvisset sig om, at det ikke vil mere end dække Begravelses{{shy}}omkostningerne, pleier den ikke engang at indfinde sig paa Stedet til Foretagelse enten af den ene eller af den anden Handling. Efter Ordlyden i de anførte Lovsteder skal Forseglingen udføres strax, efter at Retten har faaet Kundskab om et Dødsfald, der efterlader Gjælden uovertagen. Men af Nødvendighedsgrunde vil der i Landdistrikterne ofte medgaae en Tid, der ikke svarer til Betydningen af Ordet strax, ligesom det her jevnlig vil skee, at Dødsfaldet noget senere bringes til Rettens Kundskab, uden at Forsømmelse kan lægges Nogen tillast; jfr. Canc. Circ. af 1 December 1812. Disse Omstændigheder i Forbindelse med den store Uleilighed, som Varetægshandlingernes Forflerelse her medfører, ere formodentlig Grunden til, at man paa Landet oftere umiddelbart skrider til Registrering ogsaa af større Boer, saa at Forseglingerne have tabt meget af den stadige Brug, som de have i Byerne. Herpaa kan fra Concurslærens Side intet være at indvende, naar det ligesaa tidligt kommer til Registrering, som det vilde være kommet til Forsegling. Derimod kan der, hvis Spørgsmaalet om Gjældens Fragaaelse endnu er svævende, paa Arvingernes Vegne siges, at der istedetfor den lettere sættes en besværligere og bekosteligere Forretning, der ikke kommer til at gjøre nogen Nytte, hvis Udfaldet bliver, at Gjæld vedgaaes. Med Hensyn til Udgangspunctet for Betænkningstiden opstaaer derimod ingen Vanskelighed af Forseglingens Undladelse. Thi hvis Anvendelsen af dette Sikkerhedsmiddel af Retten eftergives til Fordeel for den efterlevende Enke, regnes Betænkningstiden fra Indrømmelsen af. Og træder Registreringen i Forseg-<noinclude> <references/></noinclude> mzsugqvtl78orelfhjcqe06z9bhataj 104 140406 326589 2026-07-24T09:07:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|188}}</noinclude>lingens Sted som Sikkerhedsmiddel, saa træder den tillige i dens Sted som Begyndelsespunct for Tidsmaalet. Ved Opbud blev der efter Lovbogens Anordning ingen Plads for Forsegling, fordi Boet ved den af Opbudsmanden ifølge L. {{NL|5—13—39}} indleverede Fortegnelse ansaaes at være bragt i samme Tilstand, som om det var registreret af Retten. Og den samme Bemærkning gjælder med en selvforstaaelig Forandring om de kort efter Lovbogens Tid indførte Anvendelser af Concurs mellem Levende af den Grund, at det hidhørende Lovbud lød paa, at der «strax» skulde skrides til Registrering. Fr. 28 October 1702 § 1. Men med det Bekjendtskab, man havde til Forseglingen fra andre Anvendelser af Concursen, kom Retsøvelsen snart til at rette dette halv uiværksættelige Bud ved den Lempning, at naar Boet ikke strax kunde registreres, saa burde det strax forsegles. Og heri er der ikke gjort synderlig Forandring ved L. 6 Juni 1863 § 13, der rigtigen henfører det, som skal skee «strax», til Forseglingen. Thi ved Concurs i Skyldnerens levende Live er der lige saa lidt nu som forhen noget til Hinder for, at Forsegling undlades, naar Registreringen kan skee strax. Forskriften om, at Sikkerhedsmidlet i den ene eller den anden Form iværksættes strax, overholdes strengere ved denne Anvendelse af Concursen, end naar der er Spørgsmaal om Fragaaelse af Gjæld. At paasee Budet om Forsegling overholdt, paaligger den Ret, under hvilken Concurshandlingen henhører, og det ved Henvendelse til vedkommende fremmede Ret, forsaavidt Boet tilhørende Gods findes under andre Jurisdictioner. L. 6 Juni 1863 § 13 og 13 Septbr. 1830 § 47. Uopfordret har derimod Retten i den anden Thingkreds ikke at gribe ind. Fra denne Sætning gjøres dog for saa vidt Undtagelse, hvor der er Spørgsmaal om Fragaaelse af Gjæld, som den fremmede Ret uden at afvente Opfordring fra Concursens vordende Hjemsted har at skride til Godsets Forsegling, naar Eieren inden dens Jurisdiction er afgaaet ved Døden. Ifølge L. 6 Juni 1863 § 13, der er lige saa anvendelig paa den gamle, som paa den nye Concurs, skal Forseglingen omfatte «Skyldnerens rørlige Eiendele, Papirer, Bøger og Brevskaber med de Undtagelser, som Gjenstandenes Natur eller Boets Tarv tilsiger.» Af den førstnævnte Grund undtages fra Forseglingen saadanne Producter, som ikke pleie at haves under Tag eller un-<noinclude> <references/></noinclude> pcxghyhpjvk44gjs2jzw7h93gwlb3eu 104 140407 326590 2026-07-24T09:07:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|189}}</noinclude>der Laas og Lukke, saasom Trælast, Tagsteen, for ikke at tale om, hvad der ikke taaler at opbevares eller indespærres. Endnu videre strækker sig den anden Undtagelsesgrund, da Boets Tarv jevnlig kræver Fortsættelse af Forretninger, Drifter og Foretagender, saasom af Jordbrug eller Fabrikvirksomhed, og hvor denne Fornødenhed er forhaanden, falder det af sig selv, at Adgangen maa holdes aaben til de uundværlige Driftsmidler være sig af Redskaber, Arbeidsstoffe, Underholdnings- og Lønningsmidler. L. 6 Juni 1863 § 19. Under saadanne Omstændigheder vil en af de Gjenstande, der baade i Fr. 28 Octbr. 1702 og i Loven af 1863 nævnes som fortrinlig egnede til Forsegling, nemlig Regnskabsbøger, blive at holde tilgængelige fremfor nogen anden Ting. Og den samme Bemærkning gjælder indtil en vis Grad tillige om Boets Papirer, da intet mere trænger til øieblikkelig Forsorg end Vexler og lignende Papirer, bag hvilke der lurer en hurtig indtrædende Præscription. Deels beslægtede med den sidstnævnte Undtagelse deels grundede i Humanitetshensyn ere Bestemmelserne i L. {{NL|5—13—29}} og L. 6 Juni 1863 § 37, der tilsige, at den nødvendige Kost og Boskab for Tilsynsfolket samt Klæder og andre Ting, som ere Skyldneren og hans Familie uundværlige til personligt Brug, skulle holdes udenfor Forseglingen. Det samme gjælder skjønt af en forskjellig Grund om Andre tilhørende Ting, i hvilke Boet ikke har Pant eller anden Besiddelsesret, naar der af Eieren eller paa hans Vegne gjøres Paastand paa deres Udleverelse. Indtages Tingen paa Grund af Uklarhed om Factum under Forseglingen mod Indsigelse af den mellemkommende Trediemand, bliver denne Handling kun at ans{{rettelse|eee|ee}} som et midlertidigt Seqvestrum og ikke som en Kjendelse, til hvis Omgjørelse der skulde udfordres Appel. L. 6 Juni 1863 § 27 No. 3. Ved Spørgsmaalets endelige Løsning ville de i Tillægget til § 193 udviklede Sætninger kunne tjene til Veiledning. Sikkerhedsmidlet iværksættes ved at anbringe Segl paa Aabningerne til de Rum, i hvilke Tingene bevares, være sig hele Bygninger saasom Pakboder, Dele af Bygninger saasom Værelser eller løse Bevaringssteder saasom Skabe. Til Sikrelse af vigtige Gjenstande bruges begge Forseglinger paa een Gang. Skulde der i Huset ikke findes noget sikkert Bevaringssted for Documenter og særdeles værdifulde Ting, maatte de kunne nedsættes hos en Tredie. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> g6uvjfjuh9p18gcynf3728z4pr2xlm1 104 140408 326591 2026-07-24T09:08:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|190}}</noinclude>Over Forretningen optages Protocol, i hvilken blandt mere anføres, hvilke Rum og Bevaringssteder der ere lagte under Segl, med tilføiet Forklaring om de Ting, som ere ladte udenfor Forseglingen. Paa dette Punct har Lovbogen lagt en ubegribelig Vægt, da det ikke mindre end paa tre Steder indskjærpes at registrere, hvad der ikke forsegles. L. {{NL|5—2—1}}, {{NL|5—2—86}} og {{NL|5—13—29}}. En Forsegling, der er iværksat, efter at Concursen er aabnet, hæves ialmindelighed ved en Handling, der hører til Concursforretningens Fortsættelse, nemlig Registreringeu. Anderledes naar et Dødsbo er lagt under Segl i Løbet af Betænkningstiden og Udfaldet bliver Vedgaaelse af Gjæld, eftersom Spørgsmaalet om Concurs derved er afgjort paa benegtende Maade. Men at bryde Seglene paa egen Haand tør dog Ingen ligeoverfor Crl. Cap. 10 § 20 tilraade Arvingerne eller Enken. Paa den anden Side er det heller ikke Meningen i L. 13 Septbr. 1830 § 47 Bogstav c, at Retten behøver at indfinde sig paa Stedet for at løse Forseglingen, hvorimod det er til{{rettelse|stække|strække}}ligt, at der afgives Erklæring om, at det Offentlige efter Gjældens Vedtagelse ikke længere har Befatning med Boet. I det Foregaaende er det forklaret, at Retten har at gribe ind med Forsegling alene af den Grund, at der inden dens Jurisdiction ved Døden er afgaaet en Person, hvis Gjæld staaer aaben for Fragaaelse. For ikke at afbryde Fremstillingen gives der først her Plads for de Bestemmelser, der gaae ud paa at bringe dette Factum til Rettens Kundskab. L. {{NL|5-2-86|5{{rettelse|.|}}—2—86}}, hvis hidhørende Deel lyder saaledes: «Ville rette Arvinger ei arve, og Ingen med Arven sig vil befatte, da skal Hustruen, Børnene eller Arvingerne, som myndige ere, eller de Umyndiges Formyndere, som tilstede ere, eller Andre, som Tilsyn i Huset have, strax ved Rettens Middel lade Boet forsegle eller og stande derfor som for anden vitterlig Utroskab til Rette.« L. {{NL|5—13—29}}, der bestemmer følgende: »Tager. Ingen ved Arv og Gjæld, da skulle de, som Arven fragaae, om de ere saa nær tilstede, eller deres Værger eller næste Frænder eller de, som i Huset ere, give Øvrigheden det strax tilkjende.{{rettelse|»|«}} Fr. 12 Septbr. 1792 § 8, hvis hidhørende Indhold kan sammendrages i disse Udtryk: «Naar Nogen ved Døden afgaaer, da skal hans (eller hendes) tilstedeværende Arvinger eller hvo som i Huset er under 100 Rdls. (320 Kroners) Straf strax angive Dødsfaldet for Stedets Skifteret.{{rettelse|»|«}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> b9vwqu71n63quv234k12x3amjgciab6 104 140409 326592 2026-07-24T09:08:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|191}}</noinclude>Af disse Lovsteder gaae de to første lige løs paa Sagen, da den Underretning, som der paabydes, skal indeholde, hvad der er det bestemmende for Retten, nemlig at Gjælden er uovertagen. Men det deri givne Tilhold er mere at ansee som en Anviisning eller Formaning end som et Paalæg, da det ikke er ledsaget af nogen tvingende Bevæggrund. Thi det i L. {{NL|5—2—86}} bestemte Ansvar for Undladelsen, nemlig Straf som for anden vitterlig Utroskab, har formodentlig altid været en tom Lyd, og ved Siden af Criminallovens Cap. 21 § 1 er det nu ganske umuligt at revse en undladt Anmeldelse med Straf for Svig. Ved Siden heraf har man vel paaviist et andet Virkemiddel til Sikrelse af Forskriften i L. {{NL|5—2—86}} og {{NL|5—13—29}} ved at opstille den Sætning, at Underretningens Forsømmelse, naar den var at tilregne Arvingerne eller Enken, skulde ansees som Vedgaaelse af Gjæld. Høier Side 383. Men endog efter Lovbogens Lære lader denne Mening sig kun forsvare for det Tilfælde, at Forsømmelsen havde varet saa længe, at Betænkningstiden, om alt var gaaet rigtigt til, kunde være afløben. Og for saa vidt er Lovbogen forandret ved Fr. 8 April 1768, der klart nok tilkjendegiver, at det, for at Arvingerne eller Enken skulle blive Skyldnere i den afdødes Sted, ikke er nok, at de tie og undlade, hvorom der her alene spørges, men at dertil udfordres positiv Handling, at de have skaltet og valtet eller befattet sig med Boet, hvad der er noget andet. Med denne Forandring staaer det i Sammenhæng, at de forhen saa hyppige Opreisninger mod Gjældsvedgaaelse udledede af Arvingernes Taushed (Rescr. 26 Febr. 1768 § 34) ganske ere bortfaldne, hvilket de ikke kunde være, hvis Fr. 8 April 1768 havde en anden Mening end her forklaret. . Aftvingeligt er altsaa kun Paabudet i Fr. 12 September 1792 § 8. Denne Forskrift er imidlertid fyldestgjort ved Anmeldelsen af det nøgne Factum, at den opgivne Person er afgaaet ved Døden. Heri ligger vel ikke det, som til Fyldestgjørelse af Concuslærens Fordringer behøver at vides. Men Erfaringen synes dog at godgjøre, at naar Retten først har faaet Kundskab om Dødsfaldet, indtræffer der sjeldent Feiltagelser med Hensyn til Behandlingen. Anmeldelsespligten paaligger ifølge Fr. 12 Septbr. 1792 § 8 sammenholdt med L. {{NL|5—2—1}} {{rettelse|«|»}}dem som i Huset ere, hvor den Afdødes Gods og Midler findes.« Blandt disse udhæver Fr. 10 Aug. 1697 «gjenlevende Ægtefælle og andre Vedkommende,»<noinclude> <references/></noinclude> 64r7svkse8voul516zhfemwr50je5pf 104 140410 326593 2026-07-24T09:08:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|192}}</noinclude>ved hvilket sidste Ord der nærmest er tænkt paa Arvinger. Herved er givet et Vink om, at Personer, der vel boe i samme Hus men ikke have staaet i nærmere Forbindelse med den Afdøde, blive ansvarsløse, naar der er eller efter deres Kundskab maatte antages at være Andre, hvem det nærmere paalaa at bringe Budet i Opfyldelse. Er Dødsfaldet skeet i Udlandet, vil det beroe paa Omstændighederne, om Nogen her hjemme kan ansees anmeldelsespligtig og da hvem. Anmeldelsen skal skee til Retten, som derom gjør Bemærkning i sin Protokol. Fr. 12 September 1792 § 8. Den skal derhos skee strax. Den sidste Forskrift maa, som forstaaer sig, lempes lidt efter de forskjellige Omstændigheder, og for at gjøre dens Efterkommelse mindre besværlig i Landdistricterne er det senere erklæret tilstrækkeligt, at Underretningen kan skee til Lensmanden, som senest inden 14 Dage har at gjøre Indberetning til Sorenskriveren. Canc. Circ. 1 December 1812. Har den Afdøde sin Bopæl paa et andet Sted i Riget, skulde Anmeldelsen af Retten paa Dødsstedet medddeles Hjemstedets Ret. Budet om[Dødsfaldenes betimelige Anmeldelse har man søgt at betrygge ved to tvingende Midler. Først ved en Mulct af 320 Kroner (Fr. 12 Septbr. 1792 § 8, sammenholdt med Fr. 10 August 1697) der dog, som det synes, kun bliver at indtale med dens enkelte Beløb, hvis der er flere Medskyldige, som da komme til at svare een for alle og alle for een. Og dernæst ved et Forbud mod, at Præsten kaster Jord paa den Afdøde, forinden der fremlægges Attest fra Retten eller Lensmanden for, at den befalede Anmeldelse er skeet (Canc. Prom. 1 Septbr. og 27 Octbr. 1810), hvilken Attest meddeles uden Betaling (L. 13 Septbr. 1830 § 221). Denne Bestemmelse taber i Landdistricterne en Deel af sin Virksomhed derved, at Begravelsen i Annexsognene som oftest maa skee, forinden Præsten kan udføre Jordpaakastelsen. {{luft|1em}} For at afværge Misforstaaelse af nogle Sætninger, der i det Foregaaende ere fremstillede, maa her indtages den Concurslæren uvedkommende Bemærkning, at vor Lovgivning ved indtræffende Dødsfald paabyder en vidtgaaende Anvendelse af Forsegling til Arvingernes Betryggelse, idet Sikkerhedsmidlet ifølge L. {{NL|5—2—1}} skal iværksættes, naar nogen af disse er umyndig<noinclude> <references/></noinclude> aydf3skhctxpdu4m6iky77oih6h03z0 104 140411 326594 2026-07-24T09:08:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|193}}</noinclude><section begin="267" /> eller fraværende (ved hvilken Anordning Statskassen som Arving altid henregnes til de fraværendes Klasse). Heraf følger, at hvis den Afdøde er en Kone, der overleves af sin Mand, har Retten i sin Egenskab af Concursret ikke at forsegle Boet, eftersom her ikke opstaaer Spørgsmaal om Fragaaelse eller Vedgaaelse af Gjælden, der vedbliver at paaligge den, som den før paalaa, nemlig Manden. Men med denne Bemærkning staaer det ikke i Strid, at Retten ligefuldt i sin Egenskab af Skifteret maa gribe ind, hvis Hustruen efterlader sig fraværende Udarving. Samme Bemærkning er at overføre paa Virkningen af Vedgaaelse af Gjæld. Herom er det i det foregaaende sagt, at den enten afværger eller hæver Forseglingen, eftersom Arvingerne enten strax ved Dødsfaldet eller først under Betænkningstiden erklære at indtræde som Skyldnere i den Afdødes Sted. Men dette er, som let indsees, at forstaae med den Indskrænkning, at der blandt dem, der have overtaget Gjælden, ikke er nogen Umyndig. Thi Gjælds Vedgaaelse paa den Umyndiges Vegne afværger kun den Forsegling, som ved L. {{NL|5—2—86}} og {{NL|5—13—29}} er foreskreven i Creditorernes Interesse, ikke derimod den, som til hans egen Betryggelse er paabudt i L. {{NL|5—2—1}}. Den her givne Forklaring indeholder Grunden til, at der ved Fremstillingen af Reglerne for Forseglingens Anvendelse paa Boer med uovertagen Gjæld ikke er talt om Lempninger paa Grund af Boets Velstand. I Velstandsboer bliver nemlig Gjælden sjelden uovertagen, med mindre nogen af Arvingerne er umyndig eller fraværende. Og skjønt der under saadanne Omstændigheder vilde kunne gjøres de videstgaaende Eftergivelser i Forseglingens Strenghed, naar der alene var at tage Hensyn til Creditorernes Tarv, [maa det erindres, at Forseglingen da tillige skeer til Sikrelse af det Overskud, som efter Concursens Slutning bliver at skifte mellem Arvingerne]. <section end="267" /> <section begin="268" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 268.}} {{liten blokk|Om Registrering med tilhørende Værdsættelse.}} {{midtstilt/e}} Efterat Skrivekunsten har vundet en vis Udbredelse, tilsiger det sig selv, at man til større Sikkerhed og Beqvemhed i Redegjørelsen optager skriftlige Fortegnelser, naar der skal føres Forhandlinger, som angaae en større Mængde af Gjenstande og <section end="268" /><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 13}}</noinclude> o0aemh14cjh23frc0ny0na8qiaxy22j 104 140412 326595 2026-07-24T09:08:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|194}}</noinclude>navnlig et heelt Bo. Paabudt ved Concurs{{shy}}behandlingen blev denne Foranstaltning dog først ved Lovbogen eller, om man vil, ved den danske Forordning af 1 Juli 1623. I vor ældre Ret søgte man derimod ved Creditorernes betimelige Sammenkaldelse nogenlunde at opnaae det samme som andetsteds ved det her omhandlede Middel til Redegjørelse. Af det i Retssproget usædvanlige Ord Register nødes man næsten til at antage, at en eller anden fransk Forordning har været benyttet som Kilde, da det ellers er vanskeligt at indsee, hvorledes Valget, naar et fremmed Ord endelig skulde bruges, kunde være faldet paa nogen anden Benævnelse end det saa godt som overalt brugelige Ord Inventarium. Efter mange Lovgivninger tillægges der Registreringen en langt større Vægt i Forhold til Creditorerne end hos os. Til at befrie Arvingerne for personlig Heftelsespligt er det nemlig nok, at de ved et lovformeligt Inventarium gjøre Rede for det efterladte Gods og derpaa anvende de af dets Salg udbragte Betalingsmidler, saa vidt tilstrække kan, til Gjældens Aflæggelse paa uafhængig Maade. Og uagtet Forordningen af 8 April 1768 ved sin urigtige Brug af Ordet beneficium inventarii for et Øieblik kunde vække Tanken om, at en lignende Ordning gjaldt hos os, veed Enhver, at dette ikke er saa, men at Arvingerne til sin Befrielse have at lade Boet gjennemgaae Concursbehandling. Saaledes indskrænket til at danne et lidet Led i Concurs{{shy}}forretningen, synker Registreringen ned til en Handling af underordnet Betydning, hvorimod det samme efter Lovbogens Lære ikke kunde siges om den dermed forbundne Værdsættelse. Efter Lovbogens Regler var Registreringen ved Concurs grundet i Opbud en privat Handling foretaget af Opbudsmanden selv (L. {{NL|5—13—39}}), en Anordning, der fremdeles gjælder som Hovedregel i den svenske Concursret. Ved Concurs grundet i Fragaaelse af Gjæld krævede derimod allerede Lovbogen Registrering ved Retten, og dette er nu blevet en fælles Forskrift for Concursen i alle dens Anvendelser, efter at den særlige Opbudsbehandling er afskaffet. Ved Concurs mellem Levende foretages Registreringen «snarest muligt efter Forseglingen.» L. 6 Juni 1863 § 13. Samme Regel bør under Aarsagernes Lighed ogsaa befølges i Dødstilfælde, saafremt Concursgrunden virkelig er indtraadt. Forsegles Boet derimod, medens Betænknings- eller Ventetiden endnu løber, bør dennes Tilendebringelse først afventes, da det vilde være<noinclude> <references/></noinclude> 73bgmrb0fv490ml0390oatpixclcp3y 104 140413 326596 2026-07-24T09:08:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|195}}</noinclude>voldsomt at tvinge Arvinger eller Enke, der tænke paa at afvende al videre Indblandelse ved at stille sig som Skyldnere, til at taale Registrering. Herimod er det forgjæves at paaberaabe sig L. {{NL|5—13—29}}, da det Fællesskab i Regler, som ifølge dette Lovsted skal gjælde mellem Skifte og Concurs, ikke omfatter Tidsbestemmelsen af 30 Dage efter Dødsfaldet (L. {{NL|5—2—3}}). Et saadant Fællesskab, der ligger udenfor Lovstedets Ord, vilde ikke passe paa Concursen, og at foretage Registrering i Betænkningsfristen var efter Udtrykkene i Fr. 4 Marts 1690 § 1 aabenbar en Særegenhed i det efter Lovbogens Tid opkomne Tilfælde, at den uvisse Tid paa usædvanlig Maade forlængedes ved Deliberations{{shy}}proclama. Noget andet er det, at Registreringen ikke behøver at udsættes efter Betænkningstiden, naar der blandt de Efterladte findes umyndig Arving, der er berettiget til Skifte, da Sikkerhedshandlingen her er nødvendig for den Umyndiges Skyld, hvad enten Udfaldet bliver Vedtagelse eller det bliver Fragaaelse af Gjæld. Efter flere fremmede Retter indskrænker Registreringen sig til, hvad man kalder Boets Activa, det vil sige dets Gods og Fordringer. Hos os skal den tillige omfatte Gjælden, idet man har lagt an paa ved dette Middel at tilveiebringe en Status. L. {{NL|5—13—29}} og L. 6 Juni 1863 § 13 sammenholdt med L. {{NL|5—2—3}}. Med hvilken Nøiagtighed Registreringen bør udføres og navnlig, hvorvidt der bør skrides til Veining, Maaling eller Tælling af Varebeholdninger, eller man kan lade sig nøie med Mængdernes Ansættelse paa anden Maade, vil tildeels beroe paa Omstændighederne, saasom Paalideligheden af de Opgaver, som fremlægges, de Midler, som haves til paa anden Maade at sikre sig mod Borteblivelse og Underslæb, samt Gjenstandenes Art, da det siger sig selv, at Silkestoffe og Guldfabricata maae behandles anderledes end Steenkul og Salt. Eiendele, der for Tiden ere utilgængelige, saasom’ Skibe eller indgaaende Ladninger paa Havet, Tømmer i Elvene, anføres i Registreringsforretningen efter den Kundskab, som haves, mod senere at optegnes med fuld Nøiagtighed. Hvad der findes i andre Thingkredse, registreres der af vedkommende Retsbetjent, saafremt man ikke foretrækker at lade det føre til Hovedforretningens Sæde. I Boer, hvor der har været ført ordentlige Regnskabsbøger, kan Ind- og Udgjælden anføres efter disse. Hvor saadanne<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|13*}}|2em}}</noinclude> 9tojmm8bth5491qs0bze9yt50gr4x6v 104 140414 326597 2026-07-24T09:09:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|196}}</noinclude><section begin="268" /> Kundskabskilder mangle, kan Forretningens Tilendebringelse ikke opsættes for at anstille vidtløftige Granskninger om, hvad der haves tilgode og skyldes, hvilket er Grunden til, at den sidste Deel af L. {{NL|5—2—3}} vel kan siges halvt at være gaaen af Brug. De almindelige Regler for Registrering ere givne for Gods, der tilhører Boet. Gjenstande, som aabenbart ere Boet uvedkommende, eller hvis Eiendomsforhold er uklart, eller hvori Boet har Interesse af anden Grund end Eiendomsret, saasom pantsat Gods, blive vel ikke at udelukke af Fortegnelsen men opføres særskilt og med Angivelse af de dem særskilt vedkommende Omstændigheder. De Boet tilhørende Eiendele blive, efterhaanden som de optegnes, at sætte i Værdi, og det er ikke vanskeligt at tænke sig Anvendelser, i hvilke denne Taxation kan blive af Interesse for Boets Parter, navnlig naar de paa Forhaand ønske at opgjøre en sandsynlig Beregning over Behandlingens endelige Udfald, eller noget kommer bort, og der bliver Spørgsmaal om derfor at gjøre Ansvar gjældende. Efter Lovbogens Lære havde den under Registreringen udførte Værdsættelse derhos et Øiemed, der gjorde den til et af de vigtigste Led i den hele Behandling. Den afgav nemlig den Maalestok, efter hvilken Creditorerne (L. {{NL|5—13—31}} og {{NL|5-13-41|41}}) ved Lodkastnihg skulde modtage, hvad der af Boet tilkom dem, og havde følgelig den samme Egenskab af Tvangstaxt som Udlæg efter Indførsel, og det uagtet den for Tvangstaxten gjældende Regel, at der skal have været givet de Paagjældende Varsel til at paasee sit Tarv, ikke kunde fordres iagttaget. <section end="268" /> <section begin="269" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 269.}} {{liten blokk/s}} Om Concursterminen. {{br}} a. Indledende Forklaringer. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} Efter vor ældre Ret var Concursen ikke ubetinget afsluttende. En Creditor, der ikke havde meldt sig ved Forretningen, kunde nemlig bagefter søge forholdsmæssig Dækkelse hos de Fordringshavere, der havde faaet Udlæg af det uvederheftige Concursbo, naar han beviste, at hans tidligere Udeblivelse var begrundet i lovligt Forfald. See Cap. 12 i Magnus Lagabøters Arvebalk. Denne Bestemmelse udelodes vel af de to senere Lovbøger. Men videre gik man heller ikke, og Regelen i {{bindestrek1|Chri|Christian}} <section end="269" /><noinclude> <references/></noinclude> joml4lly2gvgx1rt1buqm8nd4r09g7t 104 140415 326598 2026-07-24T09:09:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|197}}</noinclude>{{bindestrek2|stian|Christian}} den femtes Lovbog blev derfor, at ligesom en Creditor kom for seent, naar han først meldte sig, efter at Udlodningen var skeet, saaledes kom han tidsnok, naar han meldte sig, førend den var skeet. Christian den femtes Lovbog kjendte altsaa fælles med andre samtidige Lovgivninger ikke Brugen af Concurstermin, hvorved her forstaaes en af Retten paa Forhaand opstillet og bekjendtgjort Dag, inden hvilken Creditorerne under ellers paafølgende Tilsidesættelse have at melde sig. Og til Forandring i denne Tilstand blev i lang Tid saa godt som intet gjort gjennem Lov<ref>Det eneste ældre Lovsted, der bemyndiger Retten til at opstille en præclusiv Dag uden dertil erhvervet Bevilling er Fr. (17 Mai 1690) 28 October 1702 § 2, der dog kun er givet for Concurs grundet i Skyldnerens Undvigelse. Fr. 4 Marts 1690 angaaer derimod ikke Concurs{{shy}}proclamata.</ref>. Hvad der skete, skyldtes derimod væsentlig Bevillingssystemet, der i denne Anvendelse udvikledes saa hurtigt, at Regjerings{{shy}}bevillinger til Udstedelse af Proclamata i Concurs{{shy}}behandlingens Tjeneste ganske vist vare blevne, hvad man kalder courante længe, førend det kom til Udtalelse i Rescr. 26 Februar 1768 § 33. Herved fremkom en Overgangstid, under hvilken Sagen stod saaledes, at der havdes Valg mellem at udføre Forretningen med eller uden Concurstermin, eftersom man var villig eller uvillig til at søge og betale Tilladelsen til at udstede Proclama. For Concurs mellem Levende, hvis Gjenstand forudsættes altid at være af en vis Betydenhed, har denne Overgangstilstand ikke været af lang Varighed, da det i Fr. 18 Novbr. 1757 udtales som en Sætning, der forstodes af sig selv, at ingen Opbudsbehandling [foregik uden Proclama]. Men da Forandringen havde udviklet sig paa sædvansmæssig Maade, saa er det umuligt skarpt at angive det Tidspunct, ved hvilket den nye Regel først ansaaes at være saa befæstet, at en Opbudsforretning vilde være angribelig, fordi den var udført overeensstemmende med Lovbogen, det vil sige uden Proclama. Blandt Dødsboer, hvis Gjæld forbliver uovertagen, ere derimod mange saa høist ubetydelige, at en Regel, der foreskrev Brugen af Concurstermin ved Concurs i Dødstilfælde, var umulig, saa længe som hertil krævedes Regjeringsbevilling. Thi om man end seer bort fra Udgiften, saa vilde endog det udvortes Omsvøb ved dens Erhvervelse have været uforholdsmæssigt Besvær. Her maatte<noinclude> <references/></noinclude> fsfbk8rtk0p4tvu6c6s7mtu66bjjz7k 104 140416 326599 2026-07-24T09:09:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|198}}</noinclude>Valgfriheden vedblive, saalænge som Loven blev staaende, som den var, og indtil den nødvendige Lovforandring blev gjort, kunde ingen Concursforretning grundet i Fragaaelse af Gjæld angribes af den Grund, at den var udført paa Lovens Maade. Thi i de større Boer var det vistnok brugeligt at søge Bevilling ogsaa i Tilfælde af Gjældsfragaaelse. Men til en bindende Regel kunde det ikke komme, førend man ved Lov fik et Grændseskjel mellem stort og smaat. Dette er skeet ved Placaten af 26 October 1792, der bestemmer, at til smaae Dødsboer skulle henregnes de, hvis Midler efter Fradrag af, hvad der medgaaer til Begravelse og Dækkelse af prioriterede Fordringer, ikke overstige 80 Spdlr. For disse paabødes et Proclama uden Bevilling, som altsaa ikke medførte anden Udgift end Omkostningerne ved Bekjendtgjørelsen. Heraf udledede man med Grund, at Bevillingsproclamata i de større Boer fra den Tid af bleve en Nødvendighed. Og herved blev det da en almindelig Regel, at ingen Concursforretning kunde udføres uden Proclama eller Anmeldelsestermin. Saaledes stod Sagen, da Loven afskaffede Bevillinger til Proclamata. Senere er der ved Loven af 6 Juni 1863 §§ 50, 51, 59, 99 og 106 gjort mærkelige Forandringer i Reglerne saavel for Concursterminens Fastsættelse som om Virkningen af dens Oversiddelse. Hensigten i det Virkemiddel, som søges ved Benyttelsen af Concurstermin, er at afskjære Forhandlinger og Oprippelser, hvortil der bliver altfor megen Plads, naar Creditorerne uden at lide Tilsidesættelse kunne vedblive at melde sig, saalænge som den endelige Udlodning endnu ikke er skeet. Og dette Øiemed opnaaes ganske fuldstændigt, naar Terminens Oversiddelse tillægges den Virkning, at de, der melde sig senere, udelukkes fra at komme med i Concurs{{shy}}forretningen. At den udelukkede Fordring i anden og senere Rettergang tillægges sin fulde Virksomhed, er derimod Concursen ikke til Skade eller Afbræk. Den almindelige Regel rundt omkring i Verden er, at en præcluderet Fordring er god til alt undtagen til at medtages under den Concurs, til hvilken den er kommen for seent. Efter vor tidligere Ret, der ikke kjendte Brugen af Concurstermin, maatte den samme Sætning fremtræde under den Form, at en Fordring, der enten aldeles ikke eller først efter Udlodningen var anmeldt, desuagtet stod ved sin fulde Kraft. Og at dette<noinclude> <references/></noinclude> jq0zvb8h4jiigah6qw88ytox00umq37 104 140417 326600 2026-07-24T09:09:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude>var saa, lader sig vist ikke med gode Grunde bestride. I Magnus Lagabøters Arvebalk Cap. 12 siges det udtrykkelig, at en Creditor, der efter Skyldnerens Død er udebleven fra Concursen, har sin Ret forbeholdt til at søge Betaling hos Arvingerne, saavidt Overskuddet strækker sig. Denne Bestemmelse er vel udeladt af Christian den fjerdes Lov, men vistnok af den Grund, at der indtages en ny Sætning, hvorved tilkjendegives, at Arvingerne først ere frie, naar det hele Bo ved Concursen er udtømt. Christian den femtes Lov maa aabenbart ogsaa forstaaes saaledes, at den, der som uanmeldt er forbigaaet under Concursen, desuagtet har sin Tiltale mod Opbudsmanden, da der i den hele Ordning ikke findes en eneste Bestemmelse, hvoraf der skulde kunne udledes noget Spor af Grund til at ansee hans Ret som udslettet. Og det samme er at sige om den for Gjældsfragaaelse opstillede Concursordning, hvor forøvrigt Muligheden af et Overskud ikke engang bringes paa Tale. Man havde saaledes, da Brugen af Concurstermin blev indført, intet tidligere Forbillede, der skulde lede til at tillægge Oversiddelsen en videre Virkning end at udelukke fra Concursen. Overeensstemmende hermed er ogsaa Høiers Lære: {{rettelse|«|»}}Naar Creditor ikke har meldt sig til rette Tid, saa bliver han billig excluderet, dog at han ligefuldt har Tiltale til Debitor, derfra kan han ikke excluderes.« Desuagtet blev det en Regel, der endnu staaer tilbage i de Grene af Concursen, som ligge udenfor Loven af 6 Juni 1863, at Terminens Oversiddelse afkræfter Fordringen selv. Denne Feiltagelse kan neppe forklares anderledes, end at Forfatteren af Fr. 17 Mai 1690 (gjentagen i Fr. 28 Octbr. 1702 § 2), hvor det i en enkelt Anvendelse siges, at Kravet selv fortabes, har staaet i den feilagtige Mening, at Ordet præcludere er lige betydende ikke med excludere men med præscribere, og at denne feilagtige Betydning er vedblevet at klæbe ved Ordet i de talløse Regjerings{{shy}}bevillinger, hvori det under Aarenes Løb gjentoges (sub poena præclusionis)<ref name="p199_Var">{{liten|[Var.]}} — Som bekjendt har denne Vildfarelse desuagtet faaet Indgang i vor Ret, i hvilken det før Loven af 6 Juni 1863 var</ref>. Thi at en uvederheftig Mand, der er rømt, senere naar han kommer til Midler, fritages for at betale de Creditorer, som af en eller anden Grund ikke have meldt sig ved den i sin Tid afholdte Concurs, er en Sætning, der neppe kan forklares<noinclude> <references/></noinclude> 1nvpn2e2cev4pnbzavhkltd9o9tt8hy 104 140418 326601 2026-07-24T09:09:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|200}}</noinclude>paa anden Maade end deraf, at den, som først bragte den paa Bane, antog kun at gjengive, hvad efter hans Mening allerede gjaldt andetsteds. Da Fr. af 28 October 1702 § 2 er fortrængt af L. 6 Juni 1863, da Regjerings{{shy}}bevillingerne ere bortfaldne, samt da Pl. 26 Marts 1790 ikke udtrykkelig indeholder, hvad man deri har villet finde, saa kunde der spørges, om den rodfæstede Lære om Proclamas afkræftende Virkning ikke skulde kunne rokkes ved Siden af den nye Concurslov, der inden sit eget Omraade har bragt den rette Lære til Herredømmet. Men af en særlig Grund lader dette sig ikke vel gjøre. Ved Lovbogens {{NL|5—13—27}} sammenholdt med L. 28 Aug. 1851 er der givet Arvinger, der ere indtraadte i Skyldnerens Sted, en ubestridelig Ret til at opstille en Termin, ved hvis Oversiddelse vedkommende Arvecreditor mister sin Fordring. I vore Dage kunde der vistnok ikke være Tale om forfra at udvide denne Bestemmelse til Arvinger, som staae udenfor Gjældsansvaret, da de sidste ere saa meget bedre farne, at de aldrig kunne komme til at lægge mere fra sig, end de modtoge i Arv, medens de første overtage et Ansvar, der er uafhængigt af Arvemidlernes Størrelse. Men noget’andet er at tilbagekalde denne udvidende Anvendelse, efter at den i lange Tider har gjældt som ubestridelig Ret i Landet. Og dette vilde skee ved at frakjende<!-- --><ref follow="p199_Var">bleven en erkjendt Sætning, at Fordringen taber sin Gyldighed, naar der er overgaaet Skyldneren eller hans Dødsbo en Concurs, under hvilken den ikke betimelig har været anmeldt. Til en saa voldsom Lære skulde man vente at have en Lovhjemmel. Men denne haves ikke. Thi Lovens {{NL|5—13—27}}, der er Feiltagelsens første Kilde, paaberaabes ganske forgjæves, eftersom Menneskeforstanden gjør Oprør mod den Slutning, at Concursterminen maa virke udslettende, fordi Loven har tilladt Arvinger, der ere indtraadte som Skyldnere i den Afdødes Sted, at sætte en udslettende Dag for den overtagne Gjæld. Og § 2 i Fr. 28 Octbr. 1702, der sætter et præscriptivt Proclama for Concurs i Undvigelsestilfælde, er hævet ved L. 6 Juni 1863 § 2 og 50. Endelig lyder Placaten af 26 Marts 1790, der udelukkende er givet i den Hensigt at bestemme Concursproclamaets Virksomhed, ikke paa Fordringens Tilintetgjørelse. Men det er ingen Tvivl om, at Placaten havde denne Mening. —</ref><noinclude> <references/></noinclude> m0n2v6khw9o1o24bmb06fvh9kghgq8j 104 140419 326602 2026-07-24T09:09:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|201}}</noinclude>Oversiddelse af Proclama i den gamle Concurs afkræftende Virkning. Thi blandt Gjenstandene for denne Concursform danne Dødsboer med uovertagen Gjæld et overvældende Fleertal. For at faae Sammenhæng i disse Ting maatte der altsaa gjøres Forandring i L. {{NL|5—13—27}}. Men herfor synes Stemningen at være liden, da det anførte Lovsted endnu maaskee betragtes snarere med Gunst end med Ugunst. Paa Grund af den store Forskjel i Virkningen bør de Bekjendtgjørelser, ved hvilke Concursterminen bringes til almindelig Kundskab, ikke betegnes med det samme Navn. I denne Fremstilling kaldes Kundgjørelsen for den gamle Concurs Proclama, for den nye Terminberammelse. Men end ikke denne Skjelnen gaaer vidt nok, da det er blevet vedtaget at bruge Ordet Proclama om de Bekjendtgjørelser, hvori Arvinger, der have vedgaaet Gjæld, sætte sin Arveladers Creditorer en præscriptiv Dag. Her skjelnes derfor, hvor Utydelighed ellers kunde opstaae, mellem Concursproclama og Arvegjældsproclama. {{---}} Det er i det Foregaaende forklaret, at man (bortseet fra Fr. 28 Octbr. 1702 § 2) før Pl. 26 Octbr. 1792 maatte have Regjeringens Bevilling til Proclama, og at som en Følge deraf Concurs{{shy}}behandlingen i mindre Dødsboer udførtes uden dette Middel. Og i denne Ordning skeede ingen Forandring derved, at Opbudscommissarier og Retten tidlig begyndte under Navn af Proclamata at udstede Kundgjørelser, i hvilke der fastsattes en Dag, inden hvilken Creditorerne anmodedes om at melde sig. Thi en Termin, opstillet uden Hjemmel i Lovgivningen, gjaldt kun som en gavnlig Advarsel, og Domstolene holdt sig til den af Høier (Udgave af 1742 Side 383) fremsatte Lære, at Creditorerne, uagtet det selvgjorte Proclama, kunde melde sig med fuld Virkning, saa længe som Udlodningen ikke var skeet. En Concursforretning, i hvilken der var udstedt selvgjort Proclama, siges derfor tydeligere og bedre at være afholdt uden Proclama, hvilken Udtryksmaade i det Følgende benyttes. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fb8li244apl3epq96rvrcbuwrj23peb 104 140420 326603 2026-07-24T09:10:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|202}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 270.}} {{liten blokk/s}} Cm Concursterminen. {{br}} b. Kundgjørelsesmaade — Varsel. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} a. Gammel Concurs. Den første Regel, som her fremstiller sig for Iagttagelsen, er, at Concursterminen bekjendtgjøres i en saadan Ordlyd, at den ikke kan forvexles med et Arvegjælds{{shy}}proclama. Paa simpleste Maade skeer dette ved at betegne det Bo, hvorom der handles, ved sit rette Navn, Concursbo. Men skulde Nogen finde denne Betegning noget skurrende, forinden det rette Fagudtryk har fundet Indgang, er intet lettere end at vinde den fornødne Tydelighed ved en liden Omskrivning, saasom N. N.s Dødsbo «hvis Gjæld er fragaaen« eller «hvis Gjæld ikke er vedgaaen,» eller «der er taget under Rettens Behandling i Overensstemmelse med Forordningen af 8 April 1768. Proclamaet bekjendtgjøres ved to Gange at indrykkes i Kundgjørelses{{shy}}tidenden samt ved at opslaaes paa Thingstedet. L. 28 August 1851 sammenholdt med L. 19 Juni 1882. At Bekjendtgjørelsen gjentages oftere, er dog, som let indsees, ikke til Skade. Proclamaet lyder ikke paa en opgiven Dag men paa et vist Antal Maaneders Varsel beregnet fra et ved Udstedelsen i nogen Grad uvist Tidspunct, nemlig fra sidste Bekjendtgjørelse i offentlig Tidende. L. 28 August 1851. Udstederen faaer altsaa først nogen Tid efter at Bekjendtgjørelsen er udgaaet fra hans Haand, sikker Kundskab om den Dag, paa hvilken Concursterminen indfalder, ligesom det bliver enhver Creditors egen Sag at regne sig til den afgjørende Dag. Denne for Creditorerne ubeqvemmere Form for Tidsbestemmelsen vilde man neppe have valgt, hvis man ikke tidlig var kommen i Vane med at hente sit Forbillede fra Arvegjælds{{shy}}proclamaet (L. {{NL|5—13—27}}), som forøvrigt rammes af den samme Bemærkning. Ved den sidste Bekjendtgjørelse, hvortil der i L. 28 Aug. 1851 sigtes, er der vel nærmest tænkt paa anden Gangs Bekjendtgjørelse. Men gjentages den flere Gange, er det ganske klart, at Terminen derved rykkes fremad, endog om den overflødige Indrykkelse i Bladet grunder sig paa en Feiltagelse af Bogtrykkeren. | Længden af det Varsel, der i Proclamaet skal gives, er sex Maaneder, naar den, hvis Bo behandles, har staaet i omfattende<noinclude> <references/></noinclude> qyfngcxw3yk5q0m38waldqgdvdq8dus 104 140421 326604 2026-07-24T09:10:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|203}}</noinclude>Forbindelse som Handelsmand, Sagfører eller deslige, og i Særdeleshed naar han har havt udenrigsk Handel eller kan formodes at have Creditorer udenfor Riget, men i andre Tilfælde tre Maaneder. Bestemmelsesgrunden for Valget mellem det længere og det kortere Varsel er efter Lovens Forskrifter enten et Factum (at Skyldneren har havt udenrigsk Handel) eller et Skjøn over Factum (at hans Forbindelser have været omfattende, at han kan formodes at have Creditorer udenfor Riget). Paastaaes Retten i Anvendelsen af disse Bestemmelser at have begaaet en Feil ledende til Valget af det længere istedetfor det kortere Varsel, er derved intet at gjøre. Gaaer Paastanden i modsat Retning, kan vistnok Proclamaet angribes, naar som Angrebsgrund anføres Tilsidesættelse af et Factum, navnlig at der er sat tre Maaneders Varsel, uagtet Skyldneren beviislig havde havt udenrigsk Handel. Vanskeligere er det at komme nogen Vei, naar Udsættelsen rammer den skjønsmæssige Bedømmelse, saasom naar en Creditor, der er kommen for seent, paastaaer, at Concursskyldnerens Forbindelser have været omfattende, medens Retten ved at vælge 3 Maaneder lægger for Dagen, at de efter dens Bedømmelse af Forholdene ikke egnede sig til denne Benævnelse. I eet Tilfælde vilde man maaskee antage Anmeldelsen efter Forløbet af de tre Maaneder, uagtet intet er at udsætte paa Rettens Bedømmelse af Omstændighederne, nemlig naar den, der melder sig, er en udenrigsk Creditor. Saaledes forstodes i det mindste Lovstedets Kilde Pl. 26 August 1785 § 2 (Ørsteds Haandbog 4de Bind Side 429), og skjønt Ordene i Loven af 28de August 1851 ere af en Lydelse, der gaaer i modsat Retning, vilde man dog i Betragtning af dette Proclamas overdrevne Virkning maaskee fremdeles følge den samme Lære. Men den indenrigske Creditor, som kom for seent, vilde ikke kunne paastaae den samme Begunstigelse, som blev viist hans udenrigske Concurrent. Efter den Form, som Loven af 28 August 1851 har givet Reglerne om Proclama, er det ikke let at indsee, at en Creditor med Virkning kan angribe Varslets Ansættelse til 3 Maaneder, naar han først melder sig efter Forløbet af 6 Maaneder. Proclamata skrives paa stemplet Papir No. 3. L. 9 Aug. 1839 § 3 Bogstav h. b. De hidhørende Bestemmelser, der gjælde for den nye Concurs, ere i Sammenhæng følgende: Terminberammelsen skal fra Retten udgaae senest inden<noinclude> <references/></noinclude> ml7c9lvb10okf9hi5tdtjpizsstwa8k 104 140422 326605 2026-07-24T09:10:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|204}}</noinclude><section begin="270" /> 14 Dage efter Conc{{rettelse|n|u}}rsens Aabning. At den udgaaer senere har dog ingen Indflydelse paa dens Gyldighed. Den kan enten udstedes særskilt eller indtages i den almindelige Bekjendtgjørelse. Lovens § 50. Medens det gamle Proclama overlader det til Creditorerne selv at regne sig til Anmeldelsesterminen, skal Termin{{shy}}berammelsen i den nye Concurs lyde paa en bestemt udsat Dag. Denne skal sættes saaledes, at der fra dens anden (sidste lovbefalede) Bekjendtgjørelse i Kundgjørelses{{shy}}tidenden bliver et Tidsrum af i det mindste 6 Uger og i det høieste 3, men i Nordland og Finmarken 4 Maaneder (§ 51 jfr. L. 19 Juni 1882). Det, hvorpaa det kommer an, er at Tidsrummet fra anden Bekjendtgjørelse ikke bliver kortere end 6 Uger, thi at det bliver længere end 3 eller 4 Maaneder skader ikke, da Ingen kan angribe Varslet som for langt. Kundgjørelsen af Concursterminen skal indeholde Underretning om, at Anmeldelserne bør være affattede i skriftlig Form og ledsagede af de Documenter i Original eller Afskrift, hvortil Fordringerne støtte sig. Terminberammelsen, der skrives paa ustemplet Papir, bekjendtgjøres ved to Ganges Indrykkelse i Kundgjørelses{{shy}}tidenden ved Opslag paa Retsstedet samt paa Børsen, saafremt der er Børs paa Stedet. Det er derhos overladt til Retten, at lade Bekjendtgjørelsen skee i anden Tidende ved Siden af den lovbefalede, hvilken dog aldrig maa tilsidesættes. L. 6 Juni 1863 § 50 sammenholdt med § 15 samt med L. 28 August 1851 og L. 19 Juni 1882. <section end="270" /> <section begin="271" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 271.}} {{liten blokk/s}} Om Concursterminen. {{br}} c. Udstrækningen af dens Virksomhed — Følgerne af dens Oversiddelse. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} Concursterminen undergivne ere Fordringer, der i det foregaaende (§ 246) findes betegnede som concurrerende. Denne Sætning lider ingen Indskrænkning derved, at Fordringen allerede er paadømt ved upaaankelig Dom eller afgjort ved Forlig. Thi for Dividendeberegningens Skyld maa den desuagtet være betimelig indkommen, og Grændseskjellet mellem, hvad der her er betimeligt og ubetimeligt, er Concursterminen sat til at danne. {{midtstilt/e}}<noinclude> <references/></noinclude> 9go2bajhxrsdro1yasohxkj13ozzrvl 104 140423 326606 2026-07-24T09:10:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|205}}</noinclude>Samme Bemærkning gjælder om Krav, der samtidig med Concursen paatales ved anden Ret, uden at Boet er gjort til Part i Sagen, saasom om Erstatnings{{shy}}paastande, der af de Fornærmede gjøres gjældende under en Justitssag, ved hvilken Opbudsmanden tiltales for Falsk. Derimod vilde det være en mere spidsfindig end sund Mening, at Sætningen skulde være anvendelig ogsaa, naar Boet var bleven Part i Sagen enten ved at paaanke en Opbudsmanden overgaaen Namsdom, ved at modtage en fra den anden Side udfærdiget Ankestævning eller paa anden Maade. Befrielse for at iagttage Concursterminen siges at tilkomme Statskassen ved Anmeldelsen af dens Fordringer hos sine Oppebørselsbetjente ( Høiesteretsdom af 17 September 1835 i Retstid. for 1836 Side 38), hvilken Fritagelse grundes derpaa, at Forretningen ikke maa sluttes før 6 Maaneder, efter at der fra Retten er udgaaet Forespørgsel til Finantsdepartementet, om hvad det har at kræve. Anordning 18 Marts 1720 Cap. 2 § 18, jfr. L. {{NL|5—2—85}}. Samme Ret antages at gjælde til Fordeel for Krav, som offentlige Stiftelser, der staae under Stiftsdirectionen, have paa deres Regnskabsbetjente. Høiesteretsdom af 12 Febr. 1853 (Retstid. Side 280) bygget paa Fr. 23 Februar 1748 § 1 og 10 April 1795 § 1. Om Skatterestancer siges der i L. 6 Juni 1863 § 55 ikke mere, end at Retten kan anvise dem deres fordeelagtigere Plads i Udlægsordenen, uagtet der af Curator i Forslaget til deres Classification er begaaet en Feil, som ikke er bleven modsagt. Men det synes, som om man i Retsøvelsen heller ikke tager det strengt med Tiden for deres Anmeldelse, hvorfor man maaskee vilde paaberaabe sig Fr. 18 April 1781 § 10 og L. 20 Septbr. 1845 § 100. Skatter, der ere paalignede Boet for den Tid, der medgaaer, medens det er under Behandling, staae som selv paadragen Gjæld udenfor Concursen. Concursterminen undergivne ere omvendt ikke Rettigheder, der staae udenfor Concursen, det vil sige paa den ene Side Fordringer grundede i Gjæld, som Boet selv har paadraget sig, og paa den anden Side retlige Krav, der ikke høre til Fordringernes Klasse. Den sidste Deel af Sætningen vides ikke at have mødt Indvendinger i dens Anvendelse paa Eiendom, Servituter og Odelsret og i den nye Concurs heller ikke i dens Anvendelse paa Pant. Om den gamle Concurs har det derimod været antaget, at<noinclude> <references/></noinclude> cr7xpew77voejs58dpf03o434f1s4kb 104 140424 326607 2026-07-24T09:10:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|206}}</noinclude>den, der havde Underpant enten i Concursskyldnerens Løsøre eller ved et saakaldt Skadesløsbrev i hans faste Eiendom, ikke skulde kunne føre sig sin tinglige Ret til Nytte paa nogen anden Maade end ved Anmeldelse inden Concursterminen af den Fordring, til hvis Sikrelse Pantet var stiftet, Høiesteretsdom af 14 Decbr. 1854 i Retstid. for 1855 Side 167, en Sætning, hvis Grund beqvemmere prøves ved Fremstillingen af de Virkninger, som Concursterminens Oversiddelse medfører. En Panthaver, der optræder som simpel Creditor, det vil sige, der gjør Paastand paa Dividende af Boet, enten fordi hans Pant er utilstrækkeligt eller af hvilkensomhelst anden Grund, er, som forstaaer sig, forsaavidt undergiven Concursterminen. Hvad den, der har oversiddet Concursterminen, udsætter sig for, er i Hovedsagen, at han maa bære Udgifterne ved det Concursmøde, som afholdes til Prøvelse af den for seent anmeldte Fordring, L. 6 Juni 1863 §§ 58 og 59, samt at hans Adgang til at vinde Fyldestgjørelse ved Udlæg i Boet betinges af, at noget er tilbage efter de Udlodninger, som ere iværksatte eller endog besluttede, førend hans Fordring blev prøvet. Udenfor altsaa efter Concursen er hans Krav ligesaa godt og gyldigt, som om det i rette Tid havde været anmeldt. I den gamle Concurs er Virkningen af Terminens Oversiddelse derimod, som tidligere bemærket, at Fordringen selv afkræftes. Heraf har man villet udlede, at Fortabelsen ogsaa rammer Underpantet, naar dette er stiftet enten i Skyldnerens Løsøre eller ved et Skadesløsbrev i hans faste Eiendom. Men det indsees ikke andet, end at denne Mening er vildfarende. Undergivne Concursterminen ere nemlig alene de personlige Fordringer, og at Bevarelsen af den tingelige Ret ikke beroer paa betimelig Anmeldelse, sees deraf, at den, der ved Skadesløsbrev har Pant i et Hus, som Concursskyldneren har kjøbt af Pantsætteren, lige saa godt kan gjøre sin Ret gjældende efter som før Concursterminens Forløb. Men er dette saa, da har en Panthaver, der tillige er Concursskyldnerens Creditor, ved Undladelsen intet forsømt for Panterettens Vedkommende, og den maa derfor ligefuldt staae ved Magt. Herimod nytter det ikke at opstille som Almeensætning, at Panteretten bortfalder med Fordringen. Thi denne Sætning gjælder kun, hvor Fordringen afkræftes af en Grund, der tillige gjælder Pantet. Men er der nogen udslettende Grund, der [ikke] har denne Egenskab, maa det fremfor alt være Concursterminens Oversiddelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 84eqxd57ruj0v97dxrelzw6gk3ba9xo 104 140425 326608 2026-07-24T09:10:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|207}}</noinclude><section begin="271" /> En medvirkende Grund til den tidligere anførte Dom, som her bestrides, har maaskee ligget i den Betragtning, at Concursforretningen er udsat for at blive uredig, naar Rettigheder som Underpant stiftet enten i Løsøre eller ved Skadesløsbrev ikke betimelig søges gjort gjældende. Men dette Hensyn bortfalder nu, efter at det ganske er fortrængt fra det Omraade, som den nye Concurs indtager. <section end="271" /> <section begin="272" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 272.}} {{liten blokk|Om Begrændsninger af Concursrettens Domsmyndighed, hidrørende fra Boets Stilling som Part. — Om Concursrettens Befatning med andre judicielle Handlinger end Domssager.}} {{midtstilt/e}} Den særlig anordnede Concursret har, som forstaaer sig, kun Adgang til at dømme, naar Boet under Retssøgningen indtager Sagvolderens Plads, Under denne Ret henhører Sagen far vedkommer Boet, men i Egenskab af Sagsøger. Ved at dømme Boet dømmer Concursretten tillige Skyldneren, om Skyldner er til, men kun med executiv Virkning for det Gods, som er inden Boets Omraade. At dette er saa, hidrører fra den samme Grund, der tilsiger, at en Panthaver, der har erhvervet en Dom lydende paa Bemyndigelse til at tage Udlæg i sit Pant eller til at undergive det Tvangsauction, ikke med Hjemmel af samme kan gjøre Indførsel i Skyldnerens øvrige Formue for den udækkede Deel af sit Tilgodehavende. Thi Concursrettens Gjældsdomme give baade efter deres Mening og efter deres Ordlyd vedkommende Creditor kun Adgang til Fyldestgjørelse af en begrændset Mængde Gods, nemlig af Concursmassen. Ved at give Dommen en Udstrækning, der hjemlede Indførsel i hvad Skyldneren senere maatte erhverve, vilde man overskride Concursbehandlingens særlige Øiemed, en Overskridelse, om hvilken der vilde være at sige mere mod end for. Ved disse Indskrænkninger begrændses det Omraade, inden hvilket Concursrettens Jurisdiction virker. Men paa dette Omraade virker Concursretten med den fulde Magt og Myndighed, som overhoved tilkommer en Domstol. Desuagtet er det blevet den antagne Lære, at Concursretten savner Myndighed til at give Retsdeecreter, der til sin Fuldbyrdelse kræve Execution af Fogden, idet man slutter derfra, at <section end="272" /><noinclude> <references/></noinclude> ayojb0p2xlfublkekvqsnk5lr9oroph 104 140426 326609 2026-07-24T09:11:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|208}}</noinclude>Hovedmassen af dens dømmende Udtalelser, nemlig Decisioner angaaende Boets Gjæld, mangle denne Virkning, Men at de mangle denne Virkning, grunder sig ikke paa nogen Mangel ved Concursrettens Domsmyndighed, men er en simpel Følgesætning deraf, at Fuldbyrdelse af en paadømt Fordring under Concursen overhoved skeer ikke ved Execution af Fogden men ved Udlodning af Concursretten. Saaledes fuldbyrdes en før Concursens Udbrud erhvervet Høiesteretsnamsdom, uden at man nogensinde deraf har faldet paa at udlede nogen Ufuldstændighed ved Høiesterets Jurisdiction. Men bedre begrundet er det ikke, naar man fra den ligeartede Fuldbyrdelse af en Decision slutter til en Mangel ved den Domsmyndighed, fra hvilken den er udgaaen. Forsaavidt som der ved Siden af de anførte Indskrænkninger endnu bliver Plads tilbake til domfældende Retsdecreter, der ikke egne sig til Fuldbyrdelse af Concursretten selv, ber der intet være til Hinder for, at de afgives med den almindelige Henviisning til Execution af Fogden. Saadanne Ikjendelser ere: Tilsvarelse af Processens Omkostninger, Mulct for Uskikkelighed ved Retten og for utilbørlig Skrivemaade, Mulct for Sagens Forhaling ved uafbenyttede Udsættelser, Mulct for unødig Trætte. Efter den rette Betragtning af sædvansmæssig Ret grundet paa Vildfarelse synes der nu ikke at kunne gjøres Indvending mod at gaae over til den rette Lære i dens Heelhed, efter at den nye Concurslov har givet den Medhold i to væsentlige Anvendelser, nemlig at Procesomkostninger under Executions Tvang kunne paalægges ved Concursret, og at denne kan paalægge udeblivende Vidner Faldmaalsmulct. Lovens §§ 130 og 129. Den Sætning, der forbyder Boet som Sagsøger at indstævne sin Modpart for Concursretten, er dog ikke til Hinder for, at det som Sagvolder til sit Forsvar gjør gjældende en modstaaende Ret, der i almindelig Rettergang vilde have krævet Contrasøgsmaal. Staaer Rettighed mod Rettighed, saa bliver den endelige Følge Compensation. See den i Retstid. for 1855 Side 327 meddeelte Sag, under hvilken den af en Bygmester anmeldte Fordring for Opførelsen af en Bro decideredes Boet til Last med Fradrag af det Erstatningsbeløb, som ved Skjøn maatte findes at tilkomme Boet for Misligholdelse med Hensyn til Tiden. Ere de modstaaende Rettigheder ikke compensable, vil Decisionens<noinclude> <references/></noinclude> ea1bb9nacnlk6h7k4flae4y7pcdecnw 104 140427 326610 2026-07-24T09:11:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|209}}</noinclude><section begin="272" /> Indhold blive, at den i Boet nedlagte Paastand tages tilfølge mod at Sagsøgeren (først) opfylder, hvad der tilkommer Boet. Disse modstaaende Rettigheder gjøres fra Concursboets Side gjældende i Form af Exceptioner uden Contrastævning, hvoraf følger, at deres Virkning aldrig kan komme til at overskride Forsvarets Grændser. Hvis saaledes en Eier af en Ladning Steenkul ved Paastand for Concursretten vil fordre den udleveret — — {{liten blokk|— Naar der mod Eierens Paastand om Udleverelse af deponerede Varer fra Boets Side gjøres Fordring paa Fragt og Pakhusleie, vil Decisionen [opstille Fordringens Betaling som en Betingelse]. Exigibel Dom for Fordringen kan derimod ikke vindes [ved Concurs- retten]. —}} {{midtstilt/e}} <section end="272" /> <section begin="273" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 273.}} {{liten blokk|Om Begrændsningen af den Paatale, der egner sig til at udføres ved Concursret.}} {{midtstilt/e}} Efter Grundregelen ere de samme Fordringer, der ere undergivne Concursterminen, ogsaa undergivne Behandling ved Concursret. Men af særlige Grunde maa det dog skee, at visse Fordringer blive at paakjende ved anden Ret enten ubetinget eller med en vis Valgfrihed. Disse særlige Grunde ere: a. Fordringens Beskaffenhed. Denne Udelukkelses{{shy}}grund tilkommer tydeligst Fordringer paa Bøder, som Skyldneren før Concursen har gjort sig skyldig til. Ved Paatalens Overgang til almindelig Ret bortfalder dog ikke Regelen om betimelig Anmeldelse for Concursretten. Men ogsaa for reent civile Fordringer kan det ikke vel undgaaes at gjøre Undtagelse, naar der udkræves en Behandling, for hvilken Concursretten ikke er skikket. Denne Bemærkning finder navnlig Anvendelse paa Erstatningskrav grundede i Beskadigelser, der fordre en særlig Granskning, saasom naar der gjøres Paastand paa Godtgjørelse for Skade, som Opbudsmanden siges at have forvoldt ved at slippe Tømmer gjennem Vanddraget, eller naar Fordringen hidrører fra et Søretstilfælde, der egner sig til en halv skjønsmæssig Bedømmelse, da den hidhørende Sætning i L. 24 Marts 1860 § 124 maa forstaaes med den samme naturlige Begrændsning, der gjælder i Sager henhørende til By- eller Bygdethinget. Da et afgjørende Kjendemærke ikke <section end="273" /><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 14}}</noinclude> f579b9o6rtsn0g7v4inz19begmxjw6x 104 140428 326611 2026-07-24T09:11:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|210}}</noinclude>lader sig betegne, bliver Sondringen mellem Tilfældene vanskelig, og hvis Concursens Bestyrelse ikke indgaaer paa at lade sig saggive ved anden Ret, haves der maaskee ingen anden sikker Udvei end at anhængiggjøre Kravet ved Concursretten, hvis Afviisning da vil aabne Veien til anden Behandling. b. Fordringens accessoriske Forhold til en Hovedsag, der hører under anden Ret. Hvis saaledes Opbudsmanden af det Offentlige tiltales for Falsk, kan den fornærmede med Virkning for hans Concursbo faae sin Erstatnings{{shy}}paastand paakjendt under samme Sag. Men han har ogsaa det Valg forfra at anbringe Erstatnings{{shy}}paastanden for Concursretten, hvilket, som det synes, bliver hans eneste Udvei, hvis Falskneren døer, førend det er kommet til offentlig Sag. c. Prævention. Er Fordringen før Concursens Aabning bragt under Paatale ved Thinget, kan den mod Sagsøgerens Villie ikke drages derfra. Som paatalt ved Retten maa Fordringen betragtes, naar Domsstævningen før Concursens Aabning er bleven Skyldneren forkyndt. Ved at henføre Vendepunctet til et sildigere Trin i Rettergangen, vilde man uden Gavn for Retfærdigheden kun fremkalde Vanskeligheder, da Ingen kan sige, hvor det sildigere Trin skulde ligge. I Dødstilfælde sættes her Skyldnerens Død lige med Concursens Aabning. At Sagen med begge Parters Samtykke kan overføres fra Thinget til Concursretten, behøver ikke engang at bemærkes. Men man søger forgjæves efter en antagelig Grund, paa hvilken Concursens Bestyrelse (og saa meget mindre Skyldneren) skulde kunne modsætte sig Overflytningen. Regelen bliver derfor, at Sagsøgeren har Valget, dog at dette udøves, før Sagen er optagen til Dom. Saavidt om concurrerende Fordringer. Paatalen af Rettigheder, der staae udenfor Concursen, henhører omvendt efter Grundregelen ikke for Concursret, hvorimod det staaer til den, der af Curator bonorum har modtaget en Vexel, som bliver protesteret, eller som paastaaer at være Eier af en Gjenstand, der angives urettelig at henregnes til Massen, at saggive Concursens Bestyrelse til Thinget. Denne Sætning maa endog gjælde, selv om man antager, at den gamle Concurs i visse Tilfælde kræver Fordringens Anmeldelse i Boet til Panterettens Bevarelse. I den nye Concurs har man nemlig ingen Grund til at negte Panthaveren i Løsøre Adgang til Thingsdom lydende paa Bemyndigelse til at tage Udlæg i de pantsatte Ting. Men naar Anmeldelse er<noinclude> <references/></noinclude> 7up1vknyec57mf23vo1xpgdtq93j8un 104 140429 326612 2026-07-24T09:11:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|211}}</noinclude><section begin="273" /> skeet, saa har Panthaveren under den gamle Concurs sat sig i samme Stilling, som han i den nye Concurs indtager uden saadan Anmeldelse. Men skjønt Rettigheder, der staae udenfor Concursen, efter Begrebernes Stilling henhøre under Paatale ved Thinget, sees denne Vei lidet benyttet, fordi Sagsøgeren i Almindelighed har det Valg at anhængiggjøre sin Paastand ved Concursretten, der i de aller fleste Tilfælde fremstiller sig som en Lettelse. Spørgsmaalet bliver derfor, hvor langt denne Valgret strækker sig. Er den særlige Ret en Fordring (grundet i Gjæld stiftet af Boet selv) maa Creditor ubetinget have Valget, uden at der fra Boets Side kan gjøres den Indvending, at da han kunde have valgt den anden Vei, saa skal han ogsaa vælge den. Om saadanne Indsigelser høres der heller aldrig Tale, hvorimod Sagen gaaer, som om den tilhørte Concursretten. See t. Ex. den af Høiesteret 30 Juli 1840 paadømte Sag, Retstid. Side 705—10. Noget andet Princip kan vel ikke siges at gjælde om Paatalen af Rettigheder i Tingen. Men Grundsætningen afændres her noget derved, at der lettere forekommer Tilfælde, for hvis Behandling Concursretten ikke er skikket. Ingen vil saaledes falde paa at anlægge Odelssag eller Servitutpaastand bygget paa Hævd ved Concursret. Men er der ved Behandlingen ingen særegne Vanskeligheder, saasom naar der alene spørges om Virkningen af Documenter, saa vil Concursretten vist ikke kunne afvise den, og det vilde ikke være nogen rigtig Tanke, at Concursretten gjør en Indrømmelse, som den kunde have negtet, naar den, som saa ofte skeer, afgiver Decision om Skjøders og Pantebreves Gyldighed. <section end="273" /> <section begin="274" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 274.}} {{liten blokk|Om Rettergangen ved Thinget, hvor et Concursbo eller Skyldneren med Virkning for Boet er Sagvolder.}} {{midtstilt/e}} At Sagvolderen er et Concursbo, medfører, naar Forfølgningen skeer ved Thinget, i Almindelighed ingen Forandring i de ellers gjældende Rettergangsregler. Sagen maa saaledes ligefuldt ind for Forligelsescommissionen, har den sin Oprindelse fra en af Curator endosseret Vexel, kan den ligefuldt fordres behandlet ved Extraret o. s. v. <section end="274" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|14*}}|2em}}</noinclude> 8ccw3d45mxxanhdc4su7ndx57rt4d2l 104 140430 326613 2026-07-24T09:11:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|212}}</noinclude>Endog om Dommens Form gjælder denne Sætning, naar Søgsmaalets Gjenstand er en Rettighed, der staaer udenfor Concursen. Naar saaledes Nøgen enten som Odelsmand indtaler eller som Eier vindicerer et Jordegods, vil Dommen komme til at lyde paa Fravigelse under Udkastelsestvang, hvad enten Sagen forfra er anlagt mod Boet, eller den er bragt i Gang saa tidlig, at Retten kommer til at give sit endelige Udslag, førend den indstævnte Besidder har gjort Opbud. Efter samme Tanke har Dommeren at give Namsdom, naar Boet er sagsøgt for paaløben Afgift af et Pakhus, som det selv har leiet, eller for skyldig Forsikringspræmie af et Fartøi, som det selv har indmeldt i en gjensidig Assuranceforening. Og fra den opstillede Grundsætning kan der heller ikke gjøres Undtagelse, naar det af Loven anviste Executionsmiddel er løbende Mulct, da den, der tilbagesøger et ham tilhørende Actie- eller Pantebrev, har den samme Ret, enten Vindicationssøgsmaalet før Concursen anlægges mod Depositaren eller efter Opbudet mod hans Concursbo. Men det er ufornødent at bemærke, at Retten har at holde sig inden Grændserne af det, som er forlangt, og derfor ikke kan give Tvangsdom, naar Sagsøgeren, stolende paa at Opfyldelsen vil komme af sig selv, kun nedlægger Paastand om at «kjendes berettiget» til det omtvistede Jordegods. Er derimod Gjenstanden for det Søgsmaal, der anlægges mod Boet, en concurrerende Fordring, kan dette modsætte sig, at Dommen indklædes i en videre gaaende Form, end at Sagsøgeren kjendes berettiget til at nyde Udlæg i Concursboet efter Fordringens Beskaffenhed. Lyder Sagsøgerens Paastand paa Namsdom, er det nærmest Boets Sag at møde den med Berigtigelse. Er dette glemt, overskrider det vel ikke Dommerens Myndighed at foretage Rettelsen paa egen Haand. Skeer ingen af Delene, vil der fremkomme et Udslag, som har Formen af en Namsdom. Men efter hvad der i den næstfølgende Paragraph findes forklaret, vil Dommens Virkning i saadanne Tilfælde blive at bestemme efter dens Mening og ikke efter dens Ordlyd. I offentlige Sager, som mod Concurs{{shy}}skyldneren anlægges for Lovbrud, hvori han før Concursen har gjort sig skyldig, gjøres Boet ikke til Part, uagtet det, naar betimelig Anmeldelse skeer, ved Dommen forpligtes for Sagsomkostninger og Erstatninger til den Fornærmede, som paalægges Concurs{{shy}}skyldneren. Men det vilde ikke kunne negtes Boet at træde imellem for at forhindre Collusioner mellem den Tiltalte og den Fornærmede. At de her<noinclude> <references/></noinclude> mwqgkkqadqhm3td24tlcwlftcwep4gt 104 140431 326614 2026-07-24T09:11:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|213}}</noinclude><section begin="274" /> idømte Pengebeløb altid indklædes i Form af Namsdom medfører ingen Utydelighed, fordi Dommen lyder paa Concursskyldnerens og ikke paa Boets Navn. <section end="274" /> <section begin="275" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 275.}} {{liten blokk|Om Execution og dermed beslægtede Handlinger mod et Concursbo.}} {{midtstilt/e}} Grundreglen er, at Execution i eller mod et Concursbo tilstedes eller negtes, eftersom det der søges er en Ret, der staaer udenfor Concursen, eller en concurrerende Fordring. Om de indre Kjendemærker paa disse Modsætninger maa der i det Hele henvises til § 246. — — Den her gjældende Grundregel er indeholdt i L. {{NL|1—22—42}}, der overeensstemmende med Retsmidlets Grundtanke forbyder Indførsel, men ikke anden Execution i et Concursbo. Den, der ved Søgsmaal anlagt før eller efter Concursen har erhvervet Odelsløsnings- eller anden paa Udkastelse lydende Dom, vil saaledes have Adgang til at fuldbyrde den ved Fogdens Hjælp, hvis de, der staae for Concursboet, ikke frivilligen efterkomme den. Nogen Vanskelighed opstaaer, naar den paa tinglig Ret grundede og før Concursen faldne Dom lyder paa Udleverelse under løbende Mulct. Det før Concursen paadragne Beløb kan nemlig ikke exeqveres ved Indførsel, og Mulctens fornyede Løb kræver vistnok en ny Forkyndelse for Concursretten eller Curator. Hvad der her er sagt om Domme, gjælder ogsaa om den Udkastelse, som i særegne Tilfælde tilstedes uden Dom. Den, der har Pant i fast Eiendom, kan saaledes benytte sin Ret efter L. {{NL|5—7—8}} ogsaa mod et Concursbo (Høiesteretsdom af 19de April 1836 i Retstid. Side 382), og den samme Ret tilkommer den, der har Skjøde som Kjøber ved en Tvangsauction foranstaltet af Panthaveren med Hjemmel af Auctionsclausulen. Ligeledes har Huseieren den samme Ret til Udkastelse overensstemmende med L. {{NL|6—14—6}} efter som før Concursen. Ogsaa Namsdomme blive Gjenstand for Execution, naar de ere erhvervede for Gjæld, stiftet af Boets Bestyrelse paa dets Vegne, saasom for en protesteret Vexel trukken af rette Vedkommende efter Concursens Udbrud. Herimod nytter det ikke at paaberaabe sig L. {{NL|1—22—42}}, da dette alene kunde skee ved at gaae ud fra en Tanke, der anviste Fordringen en concurrerende <section end="275" /><noinclude> <references/></noinclude> g2ncht1hd594bc5vhpw92ufm9a0d45k 104 140432 326615 2026-07-24T09:12:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|214}}</noinclude>Plads ({{NL|5—13—36}}), hvilket vilde være en ganske tankeløs Uretfærdighed. Det vil af disse Forklaringer sees, at den Execution, der kræves foretaget i et Concursbo, let foranlediger særlige Spørgsmaal og Undersøgelser. Saaledes vil Execution lydende paa en bestemt Hest være at fremme, hvis Dommen grunder sig paa Domhaverens Eiendomsret, medens den bliver at negte, hvis det er et Dyr, som han af Concursskyldneren havde kjøbt, men endnu ikke faaet udleveret, da denne Dom lige med [andre Domme for personlige Fordringer maa concurrere i Boet efter forudgaaende Anmeldelse.] — Namsdomme, erhvervede over Skyldneren gjennem Søgsmaal anlagt før Concursens Aabning, kunne derimod ikke exeqveres i Boet (L. {{NL|1—22—42}} og {{NL|5—13—37}}), hvorimod de gjennem Concursretten have Adgang til den Dividende, som Boets Kræfter tilstede. Udslag i Anledning af Søgsmaal, anlagt efter Concursens Udbrud, burde ikke gives Namsdoms Form, med mindre Gjælden er stiftet af Concursbestyrelsen paa Boets Vegne, og i dette Tilfælde vilde [Dommen som anført] medføre Adgang til Execution ved Fogden, da L. {{NL|1—22—42}} her er uanvendelig. Reiser et saadant senere anlagt Søgsmaal sig derimod fra en Fordring paa Concurs{{shy}}skyldneren, saasom naar det hidrører fra en skadegjørende Handling, bør Formen af Namsdom undgaaes og Ordlyden være, at Sagsøgeren kjendes berettiget til at nyde Udlæg i Boet efter Fordringens Beskaffenhed. Men er dette overseet, maa Dommen forstaaes efter dens Mening, og Indførsel negtes. Er det før Concursen kommen saa vidt som til fuldbyrdet [og thinglæst] Indførsel, er det vanskeligt at indsee, med hvilken Ret man skulde bestride Adgangen til at udtage de med Nam belagte Ting ved Fogdens Hjælp. Tvistigheder om Tilstedelse eller Negtelse af en mod Boet reqvireret Fogedforretning blive, som forstaaer sig, at paakjende af Fogden, hvis Kjendelse, hvad enten den gaaer Reqvirenten eller Boet imod, er undergiven de almindelige Regler om Paaanke. Har den Søgende derimod, istedetfor at henvende sig til Fogden, undergivet sin Sag Concursretten, saa vil denne paa dømmende Maade have at erklære sig, selv om Grundlaget for den fremsatte Paastand er en afholdt Indførsel i Ting, som endnu ere i Boets Værge. See f. Ex. Høiesteretsdomme af 22 Febr.<noinclude> <references/></noinclude> d927za5j8gkna70mtqp3tbzapo8ajke 104 140433 326616 2026-07-24T09:12:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|215}}</noinclude><section begin="275" /> og 16 Mai 1866 (Retst. S. 273 og S. 507—11, Ugeblad for Lovkyndighed No. 38 og 50). <section end="275" /> <section begin="276" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 276.}} {{liten blokk|Om Fordringers Anmeldelse.}} {{midtstilt/e}} Det Andragende, ved hvilket der for en concurrerende Fordring gjøres Paastand om Udlæg ved den forestaaende Udlodning, er det efterhaanden bleven vedtaget at betegne ved Ordet Anmeldelse, der saaledes i Concurslæren har faaet Betydningen af et Fagudtryk. Vil man anstille Sammenligning med den almindelige Rettergang, kan man sige, at Anmeldelsen, hvis Fordringen bliver at paakjende ved Concursret, indbefatter baade Anhængiggjørelse af Søgsmaal og Reqvisition om Indførsel. Tilfalder Fordringens Paakjendelse derimod ikke Concursretten, enten fordi den allerede er afgjort ved Dom eller Forlig, eller fordi den vil finde sin Paadømmelse ved anden Ret, saasom naar Kravet er en Erstatningssum for Falsk, som den Fornærmede venter sig tilkjendt under en mod Opbudsmanden anlagt Justitssag, saa indeslutter Anmeldelsen kun den sidste af de to nævnte Handlinger. Men Ordet Anmeldelse af en Fordring er blevet til et Fagudtryk ogsaa i en anden Deel af vor Ret. Det bruges nemlig til at betegne den Underretning om Fordringens Tilværelse, som en Creditor for at afværge dens Afkræftelse har at meddele den oprindelige Skyldners Arvinger, der efter Vedgaaelse af Gjæld gjøre Brug af sin Ret til at udstede Arveproclama. I denne monitoriske Anmeldelse indeholdes intet Rettergangsskridt, da Creditor efter Anmeldelsen ikke er kommen videre frem, end han uden Anmeldelse vilde være, om intet Proclama var udstedt. Han har nemlig ligesaa lidt i det ene som i det andet Tilfælde nogen anden Udvei end at søge Betaling hos sine nye Skyldnere ved Dom og Indførsel, hvis Kravet ikke frivillig opfyldes. Det vil af det Følgende erfares, at denne Fleertydighed af Ordet giver Plads for nogen Forvirring. — — Forskjellig fra Fordringens Anhængiggjørelse er dens nøgne Anmeldelse, ved hvilken der hverken tilsigtes at vinde Decision eller Udlæg af Boet, men kun at forebygge dens Afkræftelse ved Proclama, fordi Anmelderen forudseer, at der vil blive et tilstrækkeligt Overskud, og af en eller anden Grund {{bindestrek1|fore|foretrækker}} <section end="276" /><noinclude> <references/></noinclude> nz0bdv1wxink7bzzfw9uaik8iqozdny 104 140434 326617 2026-07-24T09:12:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|216}}</noinclude>{{bindestrek2|trækker|foretrækker}} i sin Tid at holde sig til Arvingerne, der uden at være indtraadte som Skyldnere hefte inden Overskuddets Grændser. Ved en løs Talebrug, som heller ikke nærværende Fremstilling har kunnet lægge an paa at afskaffe, er det blevet sædvanligt at sammenblande disse Handlinger under det fælles Navn Anmeldelse. Heraf opstaaer ingen Tvetydighed, naar Meningen paa anden Maade tilstrækkelig betegnes. Enhver indseer saaledes let, hvorledes en Creditors Henvendelse til Retten er at tage, naar han enten paa den ene Side ved Siden af sin Fordring fremlægger en Dom, hvorved den er paakjendt, eller det paa den anden Side udtrykkelig siges, at Anmeldelsen alene har til Hensigt at afværge Præclusion. Mangler derimod en saadan nærmere Forklaring, kan Anmeldelsen vistnok siges at lide af en Utydelighed, men nogen Vaklen i Handling fremkommer ikke, da Retten i Tvivlstilfælde tager ethvert Tilkjendegivende, der bærer Navn af Anmeldelse, i Betydningen af Fordringens Anhængiggjørelse baade til Decision og til Udlæg, ladende det være vedkommende Creditors egen Sag, om han faaer en Kjendelse mod sig i Tilfælde, hvor det var hans Mening aldeles ikke at undergive sin Sag Concursrettens Afgjørelse. Anderledes kan det ikke være, naar man vil have Adgangen til Concursretten saa let og formløs, at nærved hver Mand, kyndig eller ukyndig, uden fremmed Hjælp skal kunne anhængiggjøre sin Sag. Og heri at gjøre nogen væsentlig Forandring ved Paabud af en større Formelighed vilde vist være betænkeligt. Uagtet Anmeldelsen er en Handling, ved hvilken Paatale anhængiggjøres, behøver den dog ikke at foretages i en Retssession, hvorved der vindes den næsten uundværlige Lettelse, at i Løbetiden hver Søgnedag kan benyttes til at foretage et Skridt, hvis Forsinkelse udover Concursterminen tilintetgjør Fordringen eller udsætter den for Fare. Under denne Løshed i Former maa der paa Concursrettens Contor eller ved Concursdommerens Bolig være Adgang til at gjøre Anmeldelser i Concurssager, medens det forstaaer sig, at vedkommende Retsbetjent ikke er forpligtet til at modtage disse Henvendelser, hvorsomhelst han er at finde, med mindre det er i en Retssession vedkommende den givne Concurssag, hvor Anmeldelserne egentlig maatte siges at høre hjemme, hvis Tingenes Nødvendighed ikke krævede en lettere Fremgangsmaade Ligesom der maa være et bestemt Sted, der er tilgængeligt for Anmeldelser, saaledes maa denne Adgang hver Søgnedag til<noinclude> <references/></noinclude> kc5ry33z5uht93b9u8aukl9mhp879rd 104 140435 326618 2026-07-24T09:12:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|217}}</noinclude><section begin="276" /> en vis Tid staae aaben. Denne Tid kan dog ikke bestemmes nøiere, end at den falder sammen med hvad man kalder almindelig Contortid, en Grændse, som vistnok er mere vaklende [end ønskeligt kunde være] ved saa vigtige Spørgsmaal, som om en Creditor, der paa den sidste Dag kommer efter Contortiden med sin Fordring, skal tilsidesættes ved Concursen, eller, om Terminen er sat i et Proclama, endog see sit Krav udslettet. Hvis det imidlertid lykkes ham inden sidste Dags Midnat at faae sin Anmeldelse, som det i L. 6 Juni 1863 § 12 heder, indleveret til Retten, bør Lovens Forskrift ansees som opfyldt. I den nye Concurs skal Anmeldelsen være skriftlig (L. 6 Juni 1863 § 50), uden at det derved er vedkommende Rettens Betjent formeent at optegne, hvad Anmelderen mundtligen tilsiger, i det mindste naar det skeer udenfor en Retssession, hvor ingen offentlig Forretning derved forsinkes. I den gamle Concurs er det derimod af L. {{NL|5—13—30}} klart, at Creditor i den til Mødet berammede Retssession kunde gjøre sin Anmeldelse mundtlig til Protokollen, en Bestemmelse, der som gjældende fremad i Tidens Løb heller ikke bør ansees ophævet ved den anførte Forskrift i den nye Concurslov. Ved Rettens Contor kan Anmeldelsen derimod vistnok forlanges skriftlig, da det ikke kan paaligge Dommeren at holde en Betjent af den Kyndighed, at deslige Optegnelser bør kunne betroes ham. Er Fordringen knyttet til Haandskrift, der fremlægges, kan dens Betegning udtrykkes i en henvisende Form, hvorved den falder ganske let. <section end="276" /> <section begin="277" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 277.}} {{liten blokk|Om Paatale ved Concursret af Rettigheder, som staae udenfor Concursen.}} — — — — — — — — — — — — — <section end="277" /> <section begin="278" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 278.}} {{liten blokk|Om det Tidspunkt, ved hvilket den almindelige Gjældsforfølgning afspærres af Hensyn til Concursen.}} {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} Den vigtigste af de hidhørende Sætninger er den, der bestemmer Tidsgrændsen for Adgang til Indførsel. For skarpt at betegne dette Vendepunct, maa man gjennemgaae de enkelte Concursgrunde hver for sig. {{nop}} <section end="278" /><noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 83mif6z5ix8di97pjkfhy2gbi11o7qq 104 140436 326619 2026-07-24T09:12:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|218}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Om Concurs i Dødstilfælde var, som allerede bemærket, Lovbogens Lære, at den over Skyldneren erhvervede Namsdom kunde iværksættes lige indtil hans Arvinger havde afgivet sin Erklæring om at fragaae Gjæld (see Lovens {{NL|1—22—42}}, {{NL|5—7—17}} og {{NL|5—13—37}} paa den ene Side samt dens {{NL|1—4—11}}, {{NL|1—22—41}} og {{NL|5—6—7}} paa den anden), medens Regelen senere paa sædvansmæssig Vei saaledes er omdannet, at Adgangen til Indførsel allerede lukkes ved Dødsfaldet og ikke igjen aabnes, med mindre Udfaldet senere bliver, at Gjæld vedgaaes. Denne Retsdannelse staaer i en aabenbar Sammenhæng med Fr. 8 April 1768, der fritager Arvinger, der ville fragaae Gjæld. for derom at afgive en udtrykkelig Erklæring og lader deres Taushed udover Betænkningstiden være en tilstrækkelig Hjemmel til Concursrettens Indgriben. Herved blev nemlig det afgjørende Vendepunct saa utydeligt, at man af Nød let kunde falde paa at sætte det ved Dødsfaldet selv. Under en endnu mere vildledende Form fremtraadte denne Utydelighed i den nye Lære, at der skulde skrides til Concurs allerede af den Grund, at Arvingerne som fraværende paa ubekjendt Sted ere ude af Stand til at erklære sig. Nogen sand Hindring mod at følge Lovbogens Regel efter dens Tanke ligger dog ikke i disse Omstændigheder, da Concursens Aabning enten ved Creditorernes Sammenkaldelse overeensstemmende med L. {{NL|5—13—30}} eller ved Udstedelse af Proclama nu danner et ligesaa bestemt Vendepuncet som forhen Arvingernes Erklæring paa Thinget eller ved Kirken. Desuagtet kan der ikke være Spørgsmaal om at vende tilbage til den tidligere Ret, da den nyere Sætning, skjønt oprindeligviis grundet i en Vildfarelse, har Strømningen i den nyere Concursret for sig, hvorfor man ogsaa i Sverige har forandret den der indtil Aaret 1862 gjældende Regel saaledes, at Indførsel efter Skyldnerens Død kun tilstedes, naar Domhaveren stiller Sikkerhed for, at Udlægget vorder Boet tilbagegivet, hvis Enden bliver, at Arvingerne fragaae Gjæld, en Ordning, der i Tingen selv nærved svarer til hvad der hos os allerede længe forud havde været anseet som saa utvivlsom Ret, at intet Spørgsmaal vides at være bragt for Domstolene siden 1824, i hvilket Aar Høiesteret ved en Dom af 13 Mai (Rigstid. No. 44) udtalte sig overeensstemmende med den her fremstillede Lære. Er det Skyldnerens Enke, hvem Spørgsmaalet om Fragaaelse eller Vedtagelse af Gjæld foreligger, bliver Regelen om Adgang til Indførsel den samme som naar det er hans Arving. Denne Sætning har maaskee ikke til alle Tider været anseet ganske klar, hvilket sluttes deraf, at den sidst anførte Dom angaaer et Tilfælde, i hvil-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ju2hh7r8xnzfvof85dvwwfmwwvv9hpl 104 140437 326620 2026-07-24T09:12:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|219}} {{liten blokk/s}}</noinclude>ket den Efterlevende var en Hustru. — At Konen afgaaer ved Døden, fremkalder intet hidhørende Spørgsmaal, da den personlige Skyldner lever igjen i Manden. Ved Opbud indtræder det afgjørende Vendepunct »i det Øieblik, da Skyldnerens Begjæring om Concursbehandling er indleveret til Retten«, L. 6 Juni 1863 § 12. Forhen tillodes Indførsel ogsaa efter denne Tidsgrændse, som det synes, saalænge som Concursretten ikke havde indfundet sig i Opbudsmandens Bolig. Men den nye Regel er som bestemtere tillige bedre. Skulde det træffe, at nogen Ret indlod sig paa Concursbehandling efter et stiltiende og underforstaaet Tilkjendegivende fra Skyldnerens Side, hvilket forhen ikke ganske sjeldent skete, naar Retten var indtraadt for at skifte mellem efterlevende Mand og afdøde Hustrus Arvinger, saa vilde Indførselen først standse ved Creditorernes Sammenkaldelse efter L. 6 Juni 1863 § 15. Hører Concursgrunden til dem, der alene kunne iværksættes efter Forlangende af en Creditor, saasom Rømning, Standsning med at betale, indtræder Forbudet mod Indførsel »i det Øieblik, da Retten har fattet Beslutning om, at Concursbehandling skal finde Sted.« L. 6 Juni 1863 § 12. I de Dage eller Uger, der hengaae fra Reqvisitionens Indgivelse, indtil Rettens Kjendelse falder, kunne følgelig Namsdomme og Forlig exeqveres i Boet, hvilket er anderledes i Sverige. Er Fogedmyndigheden, saasom i de fleste Kjøbstæder, henlagt under samme Embedsmand, som beklæder Concursretten, kan heraf opstaae Sammenstød, som ikke ere behagelige for dem, som skal løse dem. {{liten blokk/e}} Før Loven af 6te Juni 1863 var det nok, at der for Indførselens Fremme var afgivet Kjendelse af Fogden før det afgjørende Tidspunkt. Var dette skeet, kunde Forretningen fuldbyrdes ved Udlæg, efterat Concurs var kommen imellem. For denne Sætning haves flere Høiesteretsdomme, saasom af 5 Juni og 16 October 1821 (Rigstid. No. 53 og 87) samt af 21 Febr. 1823 (Rigstid. No. 23). Ved den nye Behandlingsmaade har den imidlertid tabt sin Anvendelse, fordi Udlægget ifølge L. 6 Juni 1863 § 128 for at faae Virkning maa være thinglyst eller taget i Besiddelse før Concursens Aabning (Høiesteretsdom af 4 October 1865, Retst. S. 808), hvilket bliver umuligt, naar det paa den Tid endnu ikke er til. Noget andet er at sige om den gamle Concurs, fordi en Indførsel, der af Fogden er besluttet før, men først fuldbyrdet efter Skyldnerens Død, ifølge samme Lovsted ubetinget bliver staaende ved Magt uagtet<noinclude> <references/></noinclude> rczz470rmc6c9xdxr4xltaq5xjt0ci5 104 140438 326621 2026-07-24T09:13:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|220}}</noinclude>Gjældsfragaaelse og Concurs, saafremt Boet er vederheftigt. Efter Ordlyden i Lovstedet skal det samme endog gjælde i Uvederheftigheds{{shy}}tilfælde, naar Thinglysningen eller Besiddelsestagelsen vel er skeet efter Skyldnerens Død, men førend Boet blev taget under Skiftebehandling, en Bestemmelse, der lader det uafgjort, hvad det vil sige at tage et Bo under Skiftebehandling. Var Indførsel urettelig negtet, tillodes det forhen ved Overrettens underkjendende Dom Creditor at faae Forretningen fremmet, skjønt Boet i Mellemtiden var kommet under Concurs (Høiesteretsdom af 27 Juni 1862, Retstid. Side 673). Under vor nærværende Ret kunde man paastaae, at det samme skulde gjælde, naar der mellem Negtelsen og det for Concursen afgjørende Vendepunct laa et Tidsrum langt nok til at levne Plads for Erhvervelse af Udlæg og for dets Besiddelsestagelse eller Thinglysning, saafremt Fogden havde afgivet en med Overretsdommen svarende Kjendelse. Men dette vilde være en meget vanskelig Lære. Ved Spørgsmaal om Sammenstød mellem Indførsel og Concurs gjør den allermindste Tidsdeel Udslaget. Hvis saaledes Skyldneren indfinder sig paa Thinget og der overleverer sin Reqvisition om Opbud, saa ville Udlægsforretninger, som Retten allerede har under sine Hænder, men med hvilke den ikke er naaet saalangt frem, som til at faae dem thinglyste, herved afkræftes. (Høiesteretsdom af 22de Februar 1866, Retstid. Side 273, Ugeblad for Lovkyndighed No. 38). Lader Tidsforholdet sig ikke bevise eller bringe til en Formodning, der kan gjælde som Beviis, er det efter den ældre Ret vel ikke tvivlsomt, at det er Indførselen eller Udlægget, der gaaer af med Seiren. Under den nyere Lovgivnings stærkere Bestræbelse for at tilveiebringe Lighed mellem Creditorerne og dens Ugunst mod Rettigheder, stiftede i den yderste Time, vil man være tilbøielig til at vende Forholdet om, hvorvel det altid kan siges, at den aabne Adgang til Retserhvervelse paa uafhængig Maade er den retlige Normaltilstand, der vælter Beviisbyrden over paa den, der paastaaer, at der er indtraadt en ophævende Grund. Efter dette vilde en Indførsel foretaget den 15de i Maaneden blive staaende, naar der om Skyldnerens Dødsfald kun havdes den Oplysning, at det var indtruffet i Ugen mellem den 11te og 18de samme Maaned, medens Indførselen foretaget hos en Mand som da beviislig var i Live, vilde falde, naar der saavel om Reqvisitionens Indleverelse til Concursretten som om den Handling, hvorved Udlægget toges<noinclude> <references/></noinclude> l02tcqh0dsf5a77heihhjw6jl2hhzw7 104 140439 326622 2026-07-24T09:13:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|221}}</noinclude><section begin="278" /> i Besiddelse, ikke lod sig oplyse mere, end at begge vare foretagne mellem Kl. 10 og 11 samme Dag. At Creditor, da han lod Indførsel iværksætte, Udlægget thinglyse eller tage i Besiddelse, var uvidende om, at Reqvisition om Opbud var indleveret eller Kjendelse om Concurs afsagt (Lovens § 12 og 128), er ham ikke til nogen Hjælp. Og den samme Lære maa under Aarsagernes Lighed ogsaa gjælde om den gamle Concurs. At paastaae, at en Indførsel, der som foretagen efter Skyldnerens Død maatte falde, hvis Creditor havde været vidende om Dødsfaldet, skulde staae, fordi dette var ham ubekjendt, vilde være at bringe Forvirring istedetfor Klarhed ind i Concurslæren. Saa meget mindre kan det nu lade sig høre, at Indførselen skulde vinde Styrke derved, at Concursen, da den foretoges, endnu ikke var bleven kundgjort til Thinge. <section end="278" /> <section begin="279" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 279.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem Concursens to Hovedafsnit.}} {{midtstilt/e}} For at Creditorerne selv eller ved valgte Fuldmægtige fuldstændigt skulle kunne tage Concursen i sin egen Haand, maa der være tilveiebragt legal Vished om deres Berettigelse og Antal. Dette skeer efter Concursterminens Udløb ved den over Fordringernes Antagelighed foretagne Prøvelse (L. 6 Juni 1863 § 54), der saaledes danner et Vendepunct, ved hvilken Forretningen deles i to Hovedafsnit, der i Lighed med Overskrifterne til Concurslovens andet og syvende Capitel kunde betegnes, det første som foreløbigt, det andet som endeligt. Denne Modsætning synes vel kun at faae liden Betydning, naar man bogstavelig holder sig til Lovstedernes Form og Ordlyd, der ikke er langtfra at indrømme de mødende Creditorer og dem, der handle paa deres Vegne, samme Beslutnings- og Dispositionsret paa Forretningens første, som paa det andet Trin, naar der bortsees fra saadanne Forskjelligheder, der falde af sig selv, saasom at der før Fordringernes Gjennemgaaelse ikke kan prøves Tvangsaccord eller gjøres Udlodning. Men anderledes stiller Forholdet sig, naar man gaaer ud fra Lovens Tanke. Thi det forstaaes da let, at der skal særegne Grunde og Omstændigheder til for at skride til saadanne Handlinger som at sælge Boets faste Eiendomme eller slutte eftergivende Forlig angaaende {{bindestrek1|bety|betydelige}} <section end="279" /><noinclude> <references/></noinclude> t68gwmde72rhsuboup2w4khangeblia 104 140440 326623 2026-07-24T09:13:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|222}}</noinclude><section begin="279" /> {{bindestrek2|delige|betydelige}} Fordringer under Forretningens første Afsnit, og at Realisationer, der enten have større Formuesdele til Gjenstand eller medføre Løsningen af særlige Forviklinger, regelmæssigen høre hjemme i det Afsnit af Forretningen, under hvilket alle Creditorer paa umiddelbar eller middelbar Maade kunne være med. Lovens § 81 og 85. Efter hvad der her er sagt, faaer Lovens § 29, der halvt forbyder Realisation af Boets Formue paa det tidligere Trin, naar Concursskyldneren er en Handelsmand, der agter at fremsætte Accordforslag, en mindre vidtstrakt Virkning, end man af dens exceptionelle Form skulde ledes til at formode. Thi ogsaa under andre Omstændigheder vil Virksomheden paa dette tidligere Trin indskrænke sig til bevarende og forberedende Handlinger. Som grundet i Sagen selv hører Forretningens Deling i to Hovedafsnit hjemme ogsaa i den gamle Concurs. Grændseskjellet er imidlertid her mindre skarpt, fordi der ikke haves nogen udtrykkelig Forskrift eller bindende Sædvansret for, at Fordringernes Prøvelse skal foregaae i en særlig og sammenhængende Handling. Man pleier derfor at udtrykke sig saaledes, at Forretningen indtræder i sit andet Afsnit allerede ved Proclamaets Udløb. Hermed rammes ogsaa Tingen i det Store taget, da Sagen ved dette Punct er skredet saa vidt frem, at man veed, hvem der paastaae at være Creditorer, medens det er Undtagelse, at de fremsatte Fordringer bestrides som ugrundede. Er Boet imidlertid saa simpelt og uforviklet, at Retten efter den formløse Fremgangsmaade, som i den gamle Concurs ansees tilstedelig, ikke finder Grund til at sammenkalde Creditorerne, saa bortfalder den Modsætning, hvorom der i nærværende Paragraph er handlet. <section end="279" /> <section begin="280" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 280.}} {{liten blokk|Om Forholdet mellem Curators, Tillidsmændenes og Concursmødets Dispositionsret.}} {{midtstilt/e}} Curator bonorum har efter alle Lovgivninger en begrændset Ret til friere Forføininger. At han har den hos os, viser sig tydeligst deri, at det gaaer an at tilendebringe Behandlingen af mindre Boer undergivne den gamle Concurs, uden at Creditorerne en eneste Gang have været sammenkaldte til Møde. Efter <section end="280" /><noinclude> <references/></noinclude> 5nfe2iq1nv966q8kdohuduasu0dvbjt 104 140441 326624 2026-07-24T09:13:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|223}}</noinclude>Concurslovens Bygning maa denne Myndighed siges at være indbefattet i dens §§ 24 og 81, af hvilke den første tilholder Curator paa Forretningens første Trin i det Hele at sørge for Boets. Tarv, og den sidste paa Forretningens andet Trin derhos at sørge for Salget af samtlige Boets Eiendele. Først ved denne Antagelse kommer Lovens øvrige Bestemmelser i et tankerigtigt Forhold til dens § 27, der har Formen af Indskrænkninger i en Myndighed, som forudsættes andetsteds at være tillagt Curator. Af disse Indskrænkninger fremgaaer paa middelbar Maade, at Curator paa egen Haand kan foretage følgende Forføielser: Bortsælge alt løst Gods undtagen Skibe og Fordringer ved offentlig Auction; No. sammenholdt med No. 5 og 6. Inddrive ved Søgsmaal (og Indførsel), Fordringen som tilkomme Boet efter dets Bøgers og Papirers Udvisende. Slutte fuldt altsaa meget mere halvt eftergivende Forlig angaaende Fordring, der ikke overstiger 100 Kr. No. 8 og 4. Forlig, hvori intet eftergives, gaaer ind under Regelen om Inddrivelse. Afgive Erkjendelse om andres Eiendomsret til Gjenstande af 100 Krs. eller mindre Værdi, der findes i Boets Besiddelse. No. 3. De i Lovens § 27 indeholdte Bestemmelser ere at ansee som veiledende Anviisninger, der kunne udvides efter Lighedens. Grundsætning. Saaledes vil Curator paa egen Haand kunne bortleie et Boet tilhørende Huus eller Pakbod, naar det kun skeer paa Vilkaar, der ikke hindrer den frie Adgang til deres Salg. Omvendt vil en Indskrænkning, der indeholdes i Lovens § 27, ophøre at være bindende for Curator, naar han i de almindelige Grundsætninger for uanmodet Forretningsførelse har en gyldig Grund til at handle. Saaledes følger det vel af det anførte Lovsted, at Curator i Almindelighed er uberettiget til at foretage Underhaandssalg af Boets løse Gods. Men handles der om Varer, som ere udsatte for en hurtig Bedærvelse, er det desuagtet hans Pligt at afvende Tab for Boet ved at gjøre dem i Penge paa hurtigste Maade, om det saa er ved Salg ud af Haanden. Den her betegnede Grændse for Curators Handlingsfrihed vil afgive Regelen ogsaa, naar cura bonorum varetages af Retten. For den nye Concurs er dette udtrykkelig sagt i Loven af 6 Juni 1863 § 115. Og ved at opstille en anden Rettesnor<noinclude> <references/></noinclude> 4d34i72kvmoc1zq1k4lngh16fikgdm2 104 140442 326625 2026-07-24T09:13:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|224}}</noinclude>for den gamle Concurs vilde man skabe Forvirring uden at have nogen gyldig Grund at paaberaabe sig. Hvad der her er sagt om den særlig antagne Curator der ogsaa om den midlertidige Bestyrer, dog at Concursrettens Bestemmelse indhentes, hvis denne Bestyrer er antagen af Retten selv for det Tidsrum, der ligger foran det første Concursmøde. See Lovens § 27 i Slutningen, sammenholdt med dens § 14. Overskrider den til Beslutning foreliggende Disposition Grændserne for Curators Fuldmagt, bliver Spørgsmaalet at forelægge Tillidsmændene, hvor disse haves; Lovens § 27, sammenholdt med §§ 22, 23, 80, 82, 83 og 28. Er der ikke foretaget Valg paa Tillidsmænd, anbringes det for Concursmødet. Lovens § 115, der vel kun skrevet for den nye men tillige er at anvende i den gamle Concurs. Spørgsmaal, der egne sig til Beslutning af Tillidsmændene komme dog ikke altid ind for dem, hvorimod de med deres Forbigaaelse blive at anbringe for Concursmødet, naar dette forlanges enten af Curator bonorum eller af nogen Tillidsmand eller af Retten uden eller efter fremsat Ønske af Skyldneren eller en Creditor. Beslutninger, der i Concursmødet ere fattede med lovbestemt Pluralitet, ere uden videre gyldige, dog kun naar Mødet er sammenkaldt efter Fordringernes Prøvelse. Ellers kunne de af Retten forkastes. Lovens § 85. Til en gyldig Beslutning udfordres under Forretningens andet Afsnit en Fleerhed af mere end Halvdelen af alle (nærværende og fraværende) Creditorer<ref>I Lovstedet heder det vel, at Stemmerne i Tal skal udgjøre mere end Halvdelen af Fordringernes Beløb, hvilket er meningsløst. At det, som Loven vil sige, rigtig er gjengivet i Texten, kan ikke være Gjenstand for Tvivl.</ref> og det Creditorer af den Betydenhed, at deres Fordringer overstige Halvdelen af Boets erkjendte Gjæld. I Møder afholdte før Fordringernes Prøvelse er simpel Fleerhed af de tilstedeværende Creditorer tilstrækkelig, dog at Retten tillige bifalder Beslutningen. See Slutningen af Lovens § 85, sammenholdt med dens tidligere Deel. Opnaaes ikke den nødvendige Fleerhed, falder Spørgsmaalet<noinclude> <references/></noinclude> 2asd1z51na6yvrumri78p1q468awhwq 104 140443 326626 2026-07-24T09:13:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|225}}</noinclude>paa Forretningens senere Trin tilbage til den Tilstand, hvori det vilde have befundet sig, hvis det ikke var kommet til Concursmøde, det vil sige, Sagen bliver at afgjøre af Tillidsmængdene. Og det samme maa antages at gjælde paa Forretningens første Trin, saavel naar simpel Pluralitet ikke opnaaes, som naar Retten negter sin Tiltrædelse. Dette er vel ikke udtrykkelig sagt i Lovstedet, men følger vistnok af Aarsagernes Lighed. At der skulde blive Plads for saadanne Beslutninger før Tillidsmændenes Valg, vilde næsten være et Særsyn. Hvis saadant forekom, vilde Sagen vel rettest blive beroende, indtil Valget var udført. Det sees af disse Forklaringer, at Loven under forskjellige Omstændigheder tillægger Fleerheden af de mødende Creditorer en mindre Magt end de Mænd, som i sin Tid ere valgte af et maaske mindre Fleertal. Men herved er det lettere at gjøre Udsættelser end Forbedringer. Ifølge Ordlyden i L. 6 Juni 1863 § 115 skal den Afgjørelse, som ellers vilde være at søge hos Tillidsmændene, søges hos Concursmødet, naar Creditorerne have foretrukket at lade Forretningen udføre uden Tillidsmænd. Denne Bestemmelse efterlader ingen Vanskelighed for det Afsnit af Concursen, som ligger foran Fordringernes Prøvelse, eftersom Pluraliteten her beregnes efter Antallet af de Tilstedeværende, hvorfor Mødet altid maa lede til en Beslutning, som det er muligt at skaffe Virksomhed ved Rettens Tiltrædelse. Anderledes paa Forretningens andet Trin, hvor Pluralitetsbeslutningerne, hvis Regelen i § 85 [kom til Anvendelse], vilde blive uhelbredelige, naar der enten ikke mødte saa mange, som udfordres til qvalificeret Fleerhed, eller Mødet vel havde denne Fuldtallighed men ikke de Stemmer, som danne Pluraliteten, da der under vor Forudsætning ikke haves Tillidsmænd, til hvem Sagen falder tilbage. Gaves der ingen Udvei, vilde Følgen altsaa blive, at naar der mødte en Pluralitet af alle Creditorer, som eenstemmig stemte for den foreslaaede Foranstaltning, saa vilde dennes Skjæbne dog blive den samme, som om de alle havde stemt mod den, saafremt de mødendes Fordringer ikke oversteg Halvdelen af Boets hele Gjæld. Denne Ordning vilde ikke alene være unaturlig men tillige udsætte Forretningen for at komme til at staa fast, fordi der blandt de Gjenstande, til hvilke Concursmødets Samtykke maa haves, er een, der ikke ved Valg af anden Udvei kan bringes<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 15}}</noinclude> 2hoimmkpj0cwyyssc1oi6w3kqv5y0bq 104 140444 326627 2026-07-24T09:14:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|226}}</noinclude>til at gaae, nemlig Salg af faste Eiendomme og Skibe. Thi om man her paa det nøiagtigste slutter sig til den fra Læren om Fogedudlæg udledede Regel, nemlig Auction, saa kan Curator ingen Vei komme, med mindre han faaer høiere Approbation paa Budet. L. 6 Juni 1863 § 27 No. 5. Da der saaledes i Henviisningen fra Lovens § 115 er noget feilagtigt, sees der ingen anden Udvei, end at en med simpel Pluralitet af de Mødende fattet Beslutning ogsaa paa Forretningens andet Trin, naar der ikke er r Tillidsmænd, bliver gyldig ved at tiltrædes s Retten, hvilket ikke er meget forskjelligt fra hvad man før Loven af 1863 lærte i lignende Tilfælde. Opnaaes derimod qvalificeret Pluralitet, bliver Beslutningen gyldig ved sig selv og uden Stadfæstelse af Retten. Alt hvad der her er sagt om den nye Concurs uden Tillidsmænd, bliver da ligefrem at overføre paa den gamle Concurs, som derved ikke undergaaer anden Forandring, end at en qvalificeret Pluralitet gjør Udslaget uden Stadfæstelse af Retten. Endnu maa der gives Plads for nogle Forklaringer om Udstrækningen af den Dispositionsret, der under Forudsætning af en tilstrækkelig Stemmefleerhed efter Omstændighederne uden eller med Rettens Stadfæstelse tilkommer Concursmødet eller i dets Sted Tillidsmændene. Allerede før 1863 tillod man sig paa egen Haand den største Frihed i Valg af Dispositioner i Concursboets Anliggender, uden at det vides, at disse nogensinde af Domstolene ere blevne erklærede ugyldige, som overskridende en sædvansmæssig Grændse, og det er derfor ikke sandsynligt, at hvad der hidtil ikke er skeet for Eftertiden let vil skee, efterat Creditorernes Beføielse i en saa vid Udstrækning er bleven stadfæstet ved Loven af 6 Juni 1863 § 27 og 85. For ikke at hefte sig ved saadanne unødige Bemærkninger, som at Creditorerne ikke kunne bortgive, hvad der tilhører Boet, skulde de Omstændigheder, der nærmest kunde give Anledning til Anker, være Dispositionens Farlighed eller dens Afvigelse fra den Fremgangsmaade, som i den frie Omsætning ansees svarende til Øiemedet. Den Fare, som kan vække Spørgsmaal, forekommer lettest ved Handlinger, som gaae ind under, hvad der i Loven af 1863 (§§ 19 og 27 No. 1) kaldes Fortsættelse af Skyldnerens Virksomhed. Men det er ikke let at angive Graden af den Fare, der skulde gjøre Foretagendet utilstedeligt. At fortsætte Driften<noinclude> <references/></noinclude> tveyirdv4zjmecqjzmlqj60dxsbrvcp 104 140445 326628 2026-07-24T09:14:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|227}}</noinclude>af et Bergværk eller en Fabrik, at fuldføre Huus under Bygning, at leie Sagbrug til Skur af Boets Tømmer, at udskibe dets Udførselsvarer til fremmede Markeder, (at indløse fast Eiendom under Indførsel eller Løsøre under Haandpant), at fortsætte Forudbetaling paa en Leverance for at sikre sig mod Fortabelse af det, som allerede før Concursen var erlagt, er alt Handlinger, der kunne ende med Tab, enten fordi Beregningen slaaer feil, eller fordi et saakaldt uventet Uheld støder til, saasom at den for en udskibet Ladning modtagne Vexel ikke bliver betalt. Men saadanne Forretninger ansaaes forhen tilladelige og maa saa meget mere nu være blevne det. At lade Skib under Forsikring gaae i Fragtfart videre end til Opfyldelsen af allerede tidligere sluttede Fragtcontracter gjøres ikke gjerne paa Grund af den Fare, som ikke afværges ved Forsikring. Men det gjøres dog. Men at lade det gaae paa Sælhundfangst vilde vel være dristigt, naar det ikke ved Concursens Udbrud laa udrustet. Fremgangsmaader, der blive utilladelige som staaende i Strid med den i fri Omsætning sædvansmæssige, kunne snarest forekomme ved Salg. Vel er det tydeligt indeholdt i Concurslovens § 27, at Tillidsmændene kunne underhaanden bortsælge Boets saavel løse som faste Gods (No. 7). Men at sælge mod kontant Betaling bør dog kun tillades, naar Gjenstandene ere almindelige Varer, navnlig naar Salget foregaaer i Smaat gjennem Bod, med mindre der kan oplyses særlige Omstændigheder, som godtgjøre, at Bevilgelse af Credit vilde være Kjøberen en ligegyldig Udsættelse. Overført paa Auction leder denne Grundsætning til, at naar den offentlige Salgsform vælges, saa bør man med Hensyn til Bekjendtgjørelses{{shy}}maade, Tids- og Betalingsfrist i det Væsentlige og uden store Afvigelser holde sig til de i L. 30 August 1842 og L. 6 Mai 1854 for Tvangsauctioner opstillede Regler. Disse svare nemlig nogenlunde til, hvad der ved hine Loves Udgivelse var og endnu er det sædvanlige ogsaa ved de frivillige Auctioner, hvad Bekjendtgjørelsen angaaer. See 2det Bind Side 528—29. Og hvad Betalingsterminerne angaaer, saa vil Forskjellen meest gaa i den Retning, at man ved frivilligt Auctionssalg af faste Hiendomme som oftest giver længere og ikke kortere Betalingstider. Mere end som et Forbillede eller en Analogie gjælde derimod de anførte Love ikke for Auctioner foranstaltede under en Concursbehandling. Thi hverken den historiske Anledning til<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|15*}}|2em}}</noinclude> lml5ko231z0w4kxmagicry07883xuxk 104 140446 326629 2026-07-24T09:14:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|228}}</noinclude><section begin="280" /> Loven af 30 August 1842 eller den i sammes § 1 opstillede Forklaring paa et Tvangssalg passer paa Auctioner under Concursen, og en fuldkommen Regeltvang vilde lidet stemme med den Frihed, der endog tillader Underhaandssalg. Denne Sætning er nu forsaavidt utvetydigen stadfæstet ved L. 6 Juni 1863 § 127. Kun naar der af et Bo, der er under Concursbehandling, ved Auction sælges faste Eiendomme eller Skibe, der ere beheftede med Pant, skulle ifølge det sidstnævnte Lovsted Bestemmelserne i de tvende anførte Love uden Forandring iagttages. Men dette skulde efter Lovens Tanke dog kun gjælde, naar man vil have Auctionen tillagt en udslettende Virkning paa Heftelser, der ikke kunne dækkes ved det høieste Bud. <section end="280" /> <section begin="281" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 281.}} {{liten blokk/s}} Om Concursmøder. a. Gjenstande. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} Ved Concursmøder forstaaes Sammenkomster med Retten, til hvilke Creditorerne ere kaldte. Hvad Creditorerne kaldes til, er enten at foretage Valg paa dem, der skulle handle paa deres Vegne, eller selv at deltage i Concursens Forhandlinger. Sammenkomsterne ere saaledes enten Valgmøder eller Forhandlingsmøder eller begge Dele paa en Gang. Efter Lovbogens Ordning udkrævede den gamle Concurs ingen Valgmøder, da Retten havde at udføre Curators derunder indbefattet Incassators Hverv, hvilket sidste under hiin Tids Forudsætninger blev meget ubetydeligt. Og heri er der ikke foregaaet nogen Forandring, som er ganske gjennemgribende. Thi vel følger det af Analogien fra, hvad der i Fr. 30 October 1767 er bestemt om Skifte, at særskilt Incassator nu maa antages. Men det ansees dog ikke ubetinget nødvendigt, at Antagelsen skeer gjennem Valg af Creditorerne, hvorimod det findes tilstedeligt, at Retten i ubetydelige Dødsboer beskikker Incassator, en Fremgangsmaade, som det vistnok har været Hensigten at stadfæste ved Rescr. 2 Juni 1775 og 24 Mai 1782 § 3 samt Resecr. 14 Novbr. 1781 § 7, skjønt disse Lovsteders Ordlyd gaaer i en noget forskjellig Retning. {{nop}} <section end="281" /><noinclude> <references/></noinclude> 1vaqkni53t8mbukmq0osn43206zcon5 104 140447 326630 2026-07-24T09:14:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|229}}</noinclude>Efter Reglementet for den nye Concurs ere to Valgmøder uundgaaelig nødvendige, det første til at udsee midlertidige, det andet til at vælge endelige Curatorer og Tillidsmænd. At disse Valg bortfalde, formindsker ikke Sammenkomsternes Tal, da der ogsaa til Undladelsen udfordres Beslutninger fattede i Concursmøder, hvorhos man ved at lade den særskilte Curators Plads ubesat gjør det nødvendigt at foretage et andet Valg nemlig paa Incassator. L. 6 Juni 1863 §§ 22—24, 78—80, 82 og 112—114. At Creditorerne kaldes til Forhandlingsmøder, skeer af to Grunde, der indbyrdes ere noget forskjellige, nemlig enten for at medvirke ved Rettergangshandlinger eller for at deeltage i Beslutninger, ved hvilke der forføies over Boets Midler. Forfølger man til det yderste den Tanke, der ligger til Grund for Creditorernes Sammenkaldelse i det førstnævnte Øiemed, saa vilde man faae en vid Mark for Concursmøder eller i det mindste for Indbydelser til at møde. Thi man kunde da paastaae, at intet Møde til Behandling af omtvistede Fordringer paa Boet kunde afholdes, med mindre alle Creditorer vare varslede til at overvære Forhandlingerne. Men det indsees let, at dette vilde være en unaturlig Overdrivelse baade af den almindelige Grund, at den, der engang er varslet til en Domshandling, selv maa søge sig underrettet om de efterfølgende Sessioner, i hvilke den vil komme for, og deels af den særlige Aarsag, at Creditorerne i Curator have en Repræsentant, i hvis Mandat det er en af Hovedposterne, at han skal beskytte deres Interesse mod ubegrundede Fordringer paa Boet. Ifølge denne Betragtning kan der ikke fordres mere, end at alle Creditorer indkaldes eller varsles til det første Møde, i hvilket et Krav kommer for. Overeensstemmende hermed bestemmer Loven af 6 Juni 1863, at alle Creditorer skulle indkaldes til den Prøvelse, som Fordringerne efter Concursterminens Udløb undergives (§§ 50, 54 og 58), medens den ved sin Taushed tilstrækkelig lægger for Dagen, at det er Creditorernes egen Sag at holde sig underrettede om de senere Forhandlinger angaaende Krav, der, som modsagte ved den første Prøvelse, ere blevne Gjenstand for en fortsat Rettergang. Concursrettens Sessioner, til hvilke Creditorerne ikke ere varslede, kunne benævnes Retsmøder. I den gamle Concurs er Formeligheden saa liden, at det ikke ansees som nogen bindende Regel, at Creditorerne skulle kaldes til at ytre sig angaaende de anmeldte Fordringer, uagtet<noinclude> <references/></noinclude> 6l96czrjfzf248eoifsn4z9bak3rr0r 104 140448 326631 2026-07-24T09:14:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|230}}</noinclude>Foreningen af Curators Hverv med Dommerens snarere kan siges at forstærke end at svække Grunden til Iagttagelsen af den formeligere Fremgangsmaade. Og hertil kommer endnu en Betragtning hentet fra den anden Side af Sagen. Ved at kalde enhver Creditor til at overvære Prøvelsen af de Fordringer, som ere anmeldte af de øvrige, underretter man ham tillige om den Tid, paa hvilken der indrømmende eller benegtende vil blive taget til Gjenmæle mod hans egen Fordring, og han sættes herved istand til at anbringe, hvad han anseer tjenligt til Imødegaaelsen af den fremsatte Indvending. Men haves der ingen Regel for, naar Modsigelsen mod det gjorte Krav skal fremkomme, og hvorledes Kundskab skal vindes om, at den er fremkommen, saa opstaaer der i Behandlingen en Vaklen, som endog kan lede til Usikkerhed. Man burde derfor ikke ved den Bekostning, som en Sammenkaldelse medfører, lade sig afholde sig fra at gjøre Fordringernes Prøvelse i Concursmøder til ubetinget Regel ogsaa i den gamle Concurs, hvilket, som nedenfor vil blive viist, kan skee alene ved at oplive en Bestemmelse, som skjult ligger i L. {{NL|5—13—30}}. Efter hvad der hidtil er forklaret, opstiller Loven af 6 Juni 1863 for den nye Concurs tre Handlinger, for hvis Skyld der ved hver enkelt Forretning maa holdes Concursmøde af reent reglementariske Grunde, det vil sige uafhængig af Omstændigheder, der i den Betydning ere tilfældige, at de forekomme ved nogle Forretninger, ved andre ikke. Disse tre Handlinger, nemlig det første Valg, Fordringernes Prøvelse og det endelige Val kræve dog efter Lovens Forudsætning sædvanligvis mere end to Concursmøder, fordi de to sidste tænkes udførte under een Sammenkomst, som da bliver et forenet Valg- og Forhandlingsmøde. Til Udførelse af en Concursbehandling efter ny Ret kræves følgelig mindst 2 Concursmøder. Den gamle Concurs opstiller derimod i sin nuværende Skikkelse intet reglementeret Møde, hvorfor det er brugeligt, at den hele Forretning kan tilendebringes uden at Creditorerne en eneste Gang have været kaldte sammen. Hvorledes denne Tilstand er fremkommen ved Siden af og mod L. {{NL|5—13—30}} (og {{NL|5-13-40|40}}), der nærved gjør Creditorernes Sammenkaldelse til Grundlaget for den hele Forretning, udledes for den største Deel af de Forklaringer, der i § 269 ere givne om Opkomsten af Proclama. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> d8cdnwv00jywjcsxlhi2ggldbfhal4n 104 140449 326632 2026-07-24T09:14:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|231}}</noinclude>Da Valghandlinger ikke forekomme i Lovbogens Ordning, havde den i L. {{NL|5—13—30}} foreskrevne Sammenkaldelse følgende faststaaende, det vil sige af den enkelte Forretnings særlige Omstændigheder uafhængige Øiemed: 1. At bringe Concursen til Creditorernes Kundskab samt at give dem Adgang til 2. at (anhængiggjøre) anmelde hver sine Fordringer. 3. at imødegaae Fordringer anmeldte af de øvrige, 4. at forsvare sine egne Fordringer mod andres Indsigelser og 5. at foretage det Valg blandt de taxerede Gjenstande, hvori Udlodningen i hiin Tid bestod. Af disse Øiemed bortfaldt de to første ved Proclama, der overlod det til den enkelte at melde sig hos Retten naarsomhelst inden Proclamas Udløb, og det sidste ved den fuldstændige Indførelse af Auction. De som 3 og 4 nævnte Øiemed ere aldrig bortfaldne, men ere under Mangelen paa udtrykkeligt Tilkjendegivende i Loven i Tidens Løb blevne halv overseede. En særskilt Anledning hertil er vel at søge deri, at man, saa længe som L {{NL|5—13—30}} bogstavelig stod ved Magt, ikke paa egen Haand dannede sig en Regel svarende til L. 6 Juni 1863 § 58, hvorimod Retten ganske vist paa egen Haand afgjorde Fordringer, som først bleve anmeldte efter det første Møde. Thi herved var der skeet et Hul i Hovedregelen, som lettede dens Tilsidesættelse. Endnu staaer tilbage at tale om de Concursmøder, der gaae ud paa at træffe Dispositioner over Boets Midler eller om Forhandlingsmøder i engeste Forstand. Hvad der i Almindelighed saavel i den gamle som i den nye Concurs er Gjenstand for Beslutning i disse Møder findes forklaret i §§ 279 og 280, hvortil her endnu føies følgende Bemærkninger: 1. For disse Møder er der en langt videre Plads i den gamle Concurs, hvor Retten som Curator staaer ene ligeoverfor Fordringshaverne, end i den nye, hvor Tlllidsmændene for den største Deel træde i Concursmøders Sted. 2. At Curator eller Tillidsmændene have Myndighed til selv at fatte endelig Beslutning i Sagen, forhindrer ikke, at der foretages Concursmøder til Afgjørelse, naar disse selv eller Retten finder det tjenligt. Paa denne Betragtning er Concurslovens § 85 bygget. 3. Blandt de til Concursbehandlingen hørende Dispositioner<noinclude> <references/></noinclude> bzy7ybd93dcp9bqeym6nk40pl54ylku 104 140450 326633 2026-07-24T09:15:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|232}}</noinclude><section begin="281" /> gives der tvende, som ligge udenfor Tillidsmændenes Hverv og derfor, naar de forekomme, maa besluttes i Concursmøder nemlig Tvangsaccord og Bevilling af Underholdningsbidrag til Skyldneren. Lovens Cap. 6 samt §§ 36 og 87. <section end="281" /> <section begin="282" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 282.}} {{liten blokk/s}} Om Concursmøder. b. Sammenkaldelse. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} 1. Ved Creditorernes Sammenkaldelse bør der foruden Tid og Sted tillige angives, hvilke Gjenstande der i Mødet skulle forhandles; jfr. Concurslovens §§ 15 og 50. 2. Om den korteste tilladelige Varselsfrist haves kun Bestemmelse for to Tilfælde. Først ved Indkaldelse til det Møde, i hvilket Fordringerne skulle prøves (L. 6 Juni 1863 § 51), og Grunden til Undtagelsen er, at dette Møde er sat i en vis Forbindelse med Concursterminen, ved hvilken et mindste Maal af Tid ikke vel kunde undværes. [Dernæst naar Møde af Creditorerne maa sammenkaldes, fordi Skifteretten har afskediget den midlertidige Bestyrer. L. § 26]. For andre Concursmøder har man ikke fundet det tilraadeligt at opstille nogen formel Regel. I Lovens § 15 No. 3 foreskrives imidlertid, at det første reglementerede Concursmøde ikke maa berammes til en senere Tid end 3 eller i Nordland og Finmarken 8 Uger efter Bekjendtgjøerelsens Udstedelse, hvoraf sluttes, at dette Tidsmaal i andre Tilfælde maa være fuldt eller mere end tilstrækkeligt. Men Tidens Beregning paa den her angivne Maade, det vil sige fra den Dag, paa hvilken Indkaldelsen er dateret, er ikke ganske god, da den lader den Tid, som medgaaer, forinden den gjennem Avis eller paa anden Maade kommer til offentlig Kundskab, ubestemt. Fjorten Dage beregnet paa denne mindre nøiagtige Maade sees at være en Frist, som jevnlig bruges udenfor Nordland og Finmarken. I de sidstnævnte Dele af Riget bør Maalestokken stilles høiere. 3. Om den Maade, paa hvilken Indkaldelsen bringes til Creditorernes Kundskab, haves kun ganske bestemte Regler for de to i den nye Concurslov reglementerede Møder, om hvilke det bestemmes, at de bekjendtgjøres med den samme Fuldstændighed <section end="282" /><noinclude> <references/></noinclude> p0cztws04ropt2xn4aruo9iuto0i6sz 104 140451 326634 2026-07-24T09:15:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|233}}</noinclude><section begin="282" /> i Formen, som er foreskrevet for Publication af Concurstermin. See Lovens §§ 15 og 50. Ellers skeer Bekjendtgjørelsen, som det i samme Lovs § 26 heder, paa sædvansmæssig Maade, der vel paa de fleste Steder bestaaer i Opslag paa Retsstedet, hvortil kommer i Kjøbstæderne Bekjendtgjørelse gjennem en Tidende, paa Landet Læsning fra Kirkebakken. Efter en vis Forstaaelse af Rescr. 2 Juni 1775 og 24 Mai 1782 § 2 samt Rescr. 14 Novbr. 1781 § 3 skulde der ved Sammenkaldelse af Concursmøde i Christiania, Hamar, Christianssand og Bergens Stifter være at forholde paa en fra den her beskrevne Ordning forskjellig Maade. Men ved disse Forskrifter er der vistnok kun sigtet til almindelige Retsmøder, til hvilke Creditorerne ikke kunne kræve nogen Indkaldelse. Feil ved Indkaldelsen. Udsættelsesmøder § 57. <section end="282" /> <section begin="283" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 283.}} {{liten blokk/s}} Om Concursmøder. c. Afholdelse — Stemmeret — Beslutninger. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} Creditorernes Sammenkomster ere ikke at henregne til de judicielle Møder, hvorfor de udvortes Regler, der ere givne for Retterne, ikke umiddelbart kunne overføres paa dem. Navnlig blive de uberørte af L. {{NL|1—3—4}}, der forbyder Afholdelse af Ret paa visse Søgnedage. Tilkaldte Vidner kunne derimod ikke vel undværes, eftersom der maaskee ellers kunde reises den Fordring, at de Mødende alle skulde underskrive Protocollen. Creditorer, der ville udøve Stemmeret, maae indfinde sig i Mødet enten personlig eller ved Fuldmægtig. Jfr. L. 6 Juni 1863 § 63. Ogsaa Indsigelser mod anmeldte Fordringer skulle efter Lovens § 54 fremsættes paa denne Maade. Men en skriftlig fremsendt Indvending faaer fuld Virkning derved, at Curator eller en tilstedeværende Creditor optager den som sin. Den uforfaldne Fordring giver samme Ret til at deeltage i Mødet, som om den var forfalden. Ikke derimod den betingede Fordring, saalænge som Vilkaaret endnu er svævende. Lige med betingede Fordringshavere regnes Concursskyldnerens Forlovere, der ikke have indfriet sit Ansvar, Lovens § 124. Den, der før Concursens Aabning har ladet sig en Fordring <section end="283" /><noinclude> <references/></noinclude> 3jo0w5b2snsh5drwjkopy4bofxzu9cv 104 140452 326635 2026-07-24T09:15:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|234}}</noinclude>overdrage, har samme Ret, som om den oprindeligen var stiftet af ham. Det samme derom Transporten først skeet efter Concursens Begyndelse, naar Cessionaren enten er Foslover (Lovens § 124), eller han har erhvervet Fordringen af en Cedent, som kun havde dette ene Krav. Derimod har det meget mod sig, at en Creditor, der har mere end een Fordring paa Boet, efter Concursens Udbrud skulde kunne forflere de Stemmeberettigedes Tal ved at sprede dem paa flere Hænder. Men da Loven tier om dette Tilfælde, er det ikke let at sige, hvorledes Misbrugen skulde mødes. Fordring, der eies af Flere i Fællesskab, giver kun een Stemme, Lovens § 124. Creditorer, der have betryggende Pant eller anden betryggende Fortrinsret, tilkommer der ingen Stemme, Lovens § 123. Før Loven af 20 August 1842, da Creditorernes store Tal deeltes i to Classer, de der havde, og de der ikke havde Haandskrift (L. {{NL|5—13—36}}), maatte man antage, at ogsaa de sidste og slettest stillede Fordringshavere vare udelukkede fra Stemmeret, naar det af Boets Tilstand klart fremgik, at der intet kunde blive tilovers for dem. Men den væsentligste Grund til at opstille en saadan Lære er nu bortfalden ved den anførte Lov af 1842. Til Løsningen af Meningsforskjel, der udenfor Accordmøder opstaaer om Nogens Stemmeret, har Loven givet Regelen for eet Tilfælde, fremkommende derved, at der i en før Fordringernes Prøvelse afholdt Sammenkomst reises Tvivl, om Nogen af de Mødende bør erkjendes som Creditor. De herfor givne Regler ere, at Retten med Virkning for det sammentraadte Møde afgjør Spørgsmaalet paa Stedet, at den derved gaaer frem efter Oplysninger, der kunne haves paa Forhaand saasom Skyldnerens Forklaringer og Bøgernes Udvisende, samt at Afgjørelsen skjønt kun bygget paa Sandsynligheds{{shy}}grunde og derfor tilsidesættelig ved senere Leiligheder ikke er Gjenstand for Appel, Lovens § 123 og 131. Men skjønt i Formen enestaaende ere disse Forskrifter at overføre paa andre Tvivlsmaal om Stemmeret, saasom naar der spørges, om en mødende Creditors Pant er saa betryggende, at han ikke bør være med. Tvivlsommere er det, om disse Regler ere anvendelige paa Stemmerets{{shy}}spørgsmaal, der allerede i en anden Form staae under retlig Afgjørelse, saasom naar der ved Fordringernes Prøvelse er gjort Exception mod det Krav, paa hvilket den Mødende grunder sin Beføielse til at deeltage i Mødet. Mod den bekræftende Mening kan vistnok anføres saavel Lovens § 123, der ved sin<noinclude> <references/></noinclude> kqrb2423bfxa5csg1xc8o75hlvd4k6y 104 140453 326636 2026-07-24T09:15:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|235}}</noinclude><section begin="283" /> Taushed synes at tilkjendegive, at en Fordring, der ved Prøvelsen er modsagt, ikke giver Stemme, som Lovens § 74, der i en enkelt Anvendelse siger det modsatte, samt endelig § 79, der ligefrem kræver Erkjendelse. Men det er dog en farlig Lære, at den enkelte Creditor indtil videre skulde kunne afvæbne saa mange af de øvrige, som han fandt for godt, ved at bestride deres Fordringer. Som Creditorernes Villie gjælder: Ved Valg af midlertidig Bestyrer, Curator og Incassator absolut Pluralitet af de Mødende, S§ 21, 79, 82—84. Ved Valg af Tillidsmænd relativ Pluralitet af de Mødende, §§ 22 og 80. Hvilken af disse Regler der skal gjælde, naar der vælges flere Bestyrere eller Curatorer, der skulle træde istedetfor Tillidsmænd, siger Loven ikke, §§ 23 og 82. Da Antallet af de Mødende ikke kommer i Betragtning, vil den hele Magt være i Eens Haand, hvis kun een Creditor giver Møde. Opnaaes ikke absolut Pluralitet ved Valg af Bestyrer, Curator eller Incassator, gaaer Beskikkelsen over paa Retten. Spredes Stemmerne ved Valg over Tillidsmænd, og flere faae lige mange, vil bundet Omvalg mellem dem, der have faaet flest, være at foretrække. Men Lodkastning kan under Lovens Taushed heller ikke forkastes. Ved Stemmegivning, der gaar ud paa noget andet end Valg. Beslutning om at Valg af midlertidig Bestyrer skal undlades. Har Retten fundet Antagelse af en særskilt Bestyrer ufornøden, synes simpel Stemmefleerhed at gjøre Udslaget paa samme Maade, som om Valg af Bestyrer er sagt. Vil Retten derimod have særskilt Bestyrer, udkræves der to Trediedele af de Mødende til modsat Beslutning. § 112. Hvis ingen midlertidig Bestyrer har været beskikket simpel Pluralitet [tilstrækkelig til at fatte Beslutning, om nogen Curator skal vælges]. § 113. Andre Beslutninger [see § 280]. Accord [Lovens § 65]. <section end="283" /> <section begin="284" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 284.}} {{liten blokk|Om Boets Vederheftighed som Grund til Indskrænkning i Concursmøders Afholdelse.}} {{midtstilt/e}} De Concursmøder, der i den nye Lov ere fast reglementerede nemlig til Valg og til Fordringernes Prøvelse, bortfalde ikke ved <section end="284" /><noinclude> <references/></noinclude> j57htic7l1kkgb1o52wlpik1rkivqp5 104 140454 326637 2026-07-24T09:15:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|236}}</noinclude>Boets Vederheftighed. Creditorerne have nemlig en fuld Interesse i at vælge sin Curator eller Incassator, uagtet der er nok for alle. Og at Midlernes Tilstrækkelighed afvæbner Creditorernes Indsigelser mod Fordringer paa Boet (§ 249) er ikke en saa ubetinget Sætning, at Forskriften i Lovens § 54 derved bortfalder. — — {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> nv4je1cnrd772nfoxwfcwsxqct0sx20 104 140455 326638 2026-07-24T09:15:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større|'''{{sperret|Anhan|g}}'''}} '''til Afsnittet''' {{stor|'''Om Concursbehandlingen.'''}} {{midtstilt/e}} {{--}} {{stor initial|D|200%}}e herunder meddelte Paragrapher vilde deels have været omarbeidede deels udeladte, hvis Skriftet var blevet fuldført af Forfatterens Haand. Under I ere indtagne nogle Afhandlinger vedkommende Concurs{{shy}}behandlingens Form, hvilke ikke have nogen indbyrdes Sammenhæng og derfor ikke ere forsynede med Numer. Paragraphen om Rettens Anordning m.v. er af en ældre Bearbeidelse, forfattet før 1863. Udgiveren har foretaget de Ordforandringer, som den af Forfatteren senere conseqvent gjennemførte Betegnelsesmaade har gjort nødvendige, ligesom nogle Bemærkninger om Commissarier ere udeladte. — Fragmentet om Incassatorer havde det formentlig været Forfatterens Hensigt at fuldføre. — Fremstillingen af de Retsregler, der staae i Forbindelse med Forretningens Aabning i den nye Concurs, vilde derimod uden Tvivl have været udeladt, efter at dens væsentligste Indhold havde faaet en udførligere Bearbeidelse i andre Paragrapher. Men da der i denne sammenhængende Fremstilling indeholdes flere Bemærkninger, som ikke gjenfindes andetsteds, er den indtaget paa dette Sted. — Stykkerne om Paatale og Gjenmæle og om Procesregler høre til Forfatterens ældste Bearbeidelse. De vare af ham lagte imellem § 277 og § 278 og det har vistnok været hans Hensigt, at de der skulde finde sin Plads i en omarbeidet Skikkelse. Den under II meddelte Afhandling om Forvexling af Concurs og Skifte har Forfatteren oftere omarbeidet. Men efterat det deri Paaviste endnu klarere fremgik af den hele Udvikling af Læren om Concurs og Skifte, saaledes som den nu foreligger, vilde denne Paragraph, der har Tallet § 254, ikke have kunnet finde nogen Plads, og det kan ogsaa af Forfatterens mundtlige Ytringer skjønnes, at det havde været hans Mening at udelade den. Udgiveren har imidlertid troet at burde meddele den paa denne Maade. Under III aftrykkes en Række Afhandlinger, som i en ældre Bearbeidelse have havt Overskriften »Anden Underafdeling. Om Formuesret-<noinclude> <references/></noinclude> qm367l80j3qa9n1ii91ok8kdog4irri 104 140456 326639 2026-07-24T09:16:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|238}}</noinclude>tens Regler i deres Anvendelse paa Concursboer.« Saavel af Forfatterens mundtlige Ytringer som af de Tal, hvormed Paragrapherne i Afsnittet om Skifte ere betegnede, kan det vides, at dette Stof ikke vilde have været medtaget i Skriftets endelige Redaction. Men det vil neppe findes tvivlsomt, at Afhandlingerne nu bør offentliggjøres. Paragrapherne have været betegnede ved løbende Tal fra 260. For at der ikke skal opstaae Forvirring, er der her givet dem en særskilt Nummerrække. Henvisninger til L. 6 Juni 1863 ere tilføiede som Veiledning for den Studerende. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> pqm13uka6tz6giirzki3en0xlg848s1 104 140457 326640 2026-07-24T09:16:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''I.'''}} {{liten blokk|Rettens Anordning — Inhabilitetsgrunde — Tvangsmyndighed.}} {{midtstilt/e}} L. {{NL|5—13—29}}, 30 og 31 henlægge Concursbehandlingen af et fragaaet Dødsbo under »Øvrigheden«. Herved har altid været forstaaet den Ret, der vilde have havt at foretage Skifte mellem Arvingerne, hvis de havde overtaget Gjælden istedetfor at frasige sig den. Denne Skifteret var igjen forskjellig efter den Afdødes Stand, en, hvis han havde henhørt til den almindelige Borgerclasse (L. {{NL|5—2—91}}, første Halvdeel), en anden, hvis han havde været geistlig Mand (Privil. 24 Juni 1661 § 11, L. {{NL|2—16—11}} og {{NL|5—2—91}}, anden Halvdeel), en tredie, hvis han var død som Landmilitær (Fr. 8 Juli 1690 m. fl), en fjerde, hvis han havde været ansat ved et Bergværk (Privil. 25 August 1687 § 9 m. f.). Behandlingen af en levende Skyldners Bo, der bragtes under Concurs i den Form, som Lovbogen kalder Opbud, udførtes ikke af nogen fast Ret men af tvende ved Lagthinget (senere Stiftsoverretten) for hvert Tilfælde udnævnte Opbudsmænd. L. {{NL|5—13—40}} og Fr. 11 August 1797 § 19. Kom endelig Skyldnerens Bo under Concursbehandling af nogen anden Grund saasom ved hans Undvigelse eller frivillige Concurserklæring, saa indtraadte atter »Øvrigheden«. Fr. 28 October 1702 § 1. Men ved Øvrigheden forstodes her den almindelige Skifteret, uden at Skyldnerens Stand kom i Betragtning. En geistlig Mands Bo kom saaledes under en forskjellig Concursret, eftersom han selv i levende Live eller Arvingerne efter hans Død overgave det til Concurs. Stampes Erklæringer 5te Bind, Side 467—9. I Tidens Løb er den geistlige, den militære og den bergamtlige Skifte- og Contursret ophævet ved Fr. 7 April 1809, L. 3 August 1824 § 15 og Fr. 7 September 1812 § 133 og ligeledes Opbudsbehandlingen ved L. 22 April 1824. Som en Følge heraf er den almindelige Skifteret nu bleven en ligesaa almindelig Concursret, fra hvilken man vel har villet undtage Grever og Baroner (Stampes Erklæringer 5te Bind Side 97—99) men,<noinclude> <references/></noinclude> l7nmufykr2uzswzhcjvafdy6m4rffdp 104 140458 326641 2026-07-24T09:16:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|240}}</noinclude>som det synes, uden tilstrækkelig Grund, da Lovbogen ved at henvise dem til Høiesteret i Domssager (L. {{NL|1—2—10}}) ikke tillige har anviist nogen særlig Ret til Concurs- og Skiftebehandlingen, Ørsteds Haandbog, 3die Bind Side 165. Den (nu) almindelige Concurs- og Skifteret beklædes paa Landet af Sorenskriveren som Hovedmand. Vel vil L. {{NL|5—2—91}} efter den danske Rets Mønster have disse Forretninger henlagte under »Amtmanden og Huusbonden« (den priviligerede Jorddrot). Men denne nye Anordning, der endog stod i en aabenbar Strid med L. {{NL|5—2—81}} blev ganske kort efter hævet ved Rescr. 31 Mai 1690, der igjen indsatte Sorenskriveren i den Stilling, som han havde været i Besiddelse af siden Indførelsen af Retsskifte med Umyndigeet halvt Aarhundrede tidligere (Fr. 29 Juli 1631 § 18). I Kjøbstæderne er Concurs- og Skiftebehandlingen overdraget Borgemester og Raad (Magistraten) samt Byfogden i Forening (Privil. 30 Juli 1662 § 8 og L. {{NL|5—2—91}}). Af denne Ordning er det udenfor de fire ældre Stiftsstæder en bogstavelig Anvendelse, at Byfogden som forenende Magistratsembedet i sin Person alene beklæder Retten paa samme Maade som Sorenskriveren i Landdistricterne, og ligeledes at Concurs- og Skiftebehandlingen i Throndhjem og Christianssand udføres af disse Stæders eneste Magistratsperson, Borgemesteren samt Byfogden. [L. 22 Mai 1869, Res. 8 Marts 1873, 26 April 1862, 24 Septbr. 1864]. Samme Anordning er truffen for Bergen, skjønt Borgemesteren her ikke staaer ene med Magistratens Forretninger. Resol. 18 April 1846. I Christiania bestod [indtil L. 17 Marts 1866 § 16] Rettens Medlemmer af Borgemesteren, første Raadmand samt en i Byfogdens Sted særlig ansat Skifteforvalter. Resol. 23 December 1819, sammenholdt med Resol. 2 Juli 1828 § 3 og Resol. 18 Juni 1840. Disse nyere Resolutioner, der lade eet eller to Medlemmer træde istedetfor den hele Magistrat, hvor denne er fleertallig, grundede sig paa en Forstaaelse af L. {{NL|5—2—91}}, der er stadfæstet ved flere ældre Lovbud. See Rescr. 16 Decbr. 1699, 6 Decbr. 1729, 14 Novbr. 1781 § 6 m. fl. Skriverforretningerne udføres ifølge L. {{NL|5—2—91}} og L. 13 Septbr. 1830 § 181 af Raadstuskriveren, hvor nogen er ansat i denne Egenskab, nemlig i de fire Stiftsstæder [L. 17 Marts 1866 § 16. L 22 Mai 1869 § 2]. Ellers er Tjenesten som Skriver henlagt under samme Person som Concursforvaltningen. L. 13 Septbr. 1830 §§ 39 og 140. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pce91ogakug7nkdquocd78w76a6mjg9 104 140459 326642 2026-07-24T09:16:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|241}}</noinclude>Hvor Conceursbehandlingen er overdraget een Person (Sorenskriver eller Byfoged), har han, som forstaaer sig, naar der skal sættes Ret, at tilkalde Retsvidner eller Lagrettesmænd (Rescr. 2 Juni 1775 og 24 Mai 1782 § 2 [L. 17 Marts 1866 § 16,] hvilke her som i andre Tilfælde opnævnes af Fogden (L. 13 Septbr. 1830 §§ 94 og 144) men kunne tages udenfor det i Overeensstemmelse med L. 28 August 1854 indrettede Mandtal, undtagen naar der handles om Værdsættelse af Jordegods (Lovens § 40). Hvor Retten er sammensat af to eller flere Medlemmer, skulde det derimod efter den almindelige Regel være ufornødent at lade Retsvidner tilkalde. Men dette er dog for Bergen anordnet ved Rescr. 14 Novbr. 1781 5 3. Om Protocoller ved Skifte- og Concursretterne, deres Autorisation, om Forbudet mod at skrive paa løst Papir samt om Tilladelse til at bruge foreløbige Forhandlingsbøger, see L. {{NL|5—2—91}} i Slutningen, Fr. 19 August 1735 § 25, Rescr. 2 Juni 1775 § 1, 14 Novbr. 1781 § 2, 24 Mai 1782 § 1 og 19 Februar 1805. Den almindelige Lære om Inhabilitet gjælder, naar det kommer til Retstvist. Concursdommeren maa derfor vige sit Sæde{{rettelse|.|,}} naar der gjøres Indsigelse mod en af ham eller hans Sødskendebarn fremsat Fordring. Thi i en saadan Sag vilde han ikke kunne have dømt, hvis den var anbragt ved et By- eller Bygdething, som han beklædte, og at den i dets Sted anhængiggjøres for Concursretten, forandrer ikke Regelen. Det samme vil derimod i Almindelighed ikke gjælde, naar der opstaaer Retstvist med en anden Creditor i et Concursbo, blandt hvis øvrige Creditorer der findes nogen med Concursdommeren nærbeslægtet Person. Vel kan det siges, at denne har Interesse i, at Fordringen frakjendes den, af hvem den er fremsat, eftersom der herved vil blive saa meget mere at fordele mellem ham og de øvrige Concurrenter. Men denne afledede Interesse, som En har fælles med Flere, er dog meget forskjellig fra den, hvormed en Part er knyttet til Sagen, hvorfor han først ved at antage sig Sagen som sin træder i det Forhold til Concursdommeren, at denne maa fratræde. At Concursdommeren i sin Egenskab af Boets Curator har ytret sin Mening om den fremsatte Fordring, forinden den blev Gjenstand for Procedure, gjør ham ikke ugild til at paakjende den ved sin Decision. Efter en modsat Forestillingsmaade vilde de tvende Egenskaber, med hvilke han er beklædt som Bestyrer og Dommer, blive uforenelige med hinanden. Heraf følger om-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 16}}</noinclude> b67zyngoxdpoz3zdtm5v3rd0vaoxe48 104 140460 326643 2026-07-24T09:16:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|242}}</noinclude>vendt, at han heller ikke behøver at vige sit Sæde i en Sag, som efter hans Forestilling er anlagt ved det By- eller Bygdething, som han beklæder i sin Egenskab af Byfoged eller Sorenskriver. Høiesteretsdom af 17 Novbr. 1836 i Retstid. for 1837, Side 50—52. At Concursdommeren bliver ugild til Behandlingen af en enkelt Retstvist, har kun den indskrænkede Virkning, at en anden maa beskikkes i hans Sted for dette enkelte Punct i Concursen, som han i dens øvrige Dele ligefuldt vedbliver at behandle. Et andet Spørgsmaal er det, hvilke Grunde, der gjøre Concursdommeren ugild til overhovedet at befatte sig med Boet. Herom kan det vel med Vished siges, at hans Stilling til Boet som Creditor ikke har denne Virkning. Saa meget mindre kan det da være Concursdommeren til Forfang, at nogen af hans nær Beslægtede har Fordring paa Boet som Creditor. — — Naar Concursretten handler som Domstol, det vil sige, hører og paakjender Retstvistigheder i dertil berammede Sessioner, er den undergiven Domstolenes Regel, der ikke tilsteder Benyttelse af selvvalgt Fuldmægtig. Det samme gjælder om dens Function som Bestyrer af besluttende Concursmøder. Derimod synes den sædvansmæssige Ret og indtil en vis Grad Tingenes Nødvendighed at tilsige, at Retten ved Handlinger, der egne sig til Foretagelse udenfor Concursmøder (jfr. Rescr. 2 Juni 1775 § 2) har den samme Frihed som Fogden (og Auctionsforvalteren) til at bruge selvvalgt Fuldmægtig, en Sætning, som dog ikke faaer synderlig Anvendelse uden med Hensyn til Forseglinger og Registreringer. Men ved disse gjælder den vistnok, da kun eet Medlem pleier at være med, hvor Skifteretten er fleertallig, medens det vel altid paa Grund af Nødvendigheden har været brugeligt, at Sorenskriveren lader Boerne forsegle og optegne ved Lensmanden, hvilken Retsbrug ikke kan forklares uden af en Grund, der tilsteder at handle ved Fuldmægtig. See Reglem. 24 Februar 1708 § 7, Fr. 20 August 1778 §§ 38 og 39, Reglem. 11 Juni 1788 Afd. 3 § 8 samt L. 13de Septbr. 1830 § 111. Vel er det i sin Tid befundet fornødent ved et særskilt Rescript af 14 Juli 1769 at erklære det tilladeligt, at Lensmanden i Nordlandene udfører Forseglinger og Registreringer. Men deraf kan vel alene sluttes, at vedkommende Amtmand og Regjeringscollegium var uvidende om, hvad der andetsteds er blevet Retsbrug. Jfr. Canc. Circ. 1 Decbr. 1812. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 36ypv9dpjw211srpindxr50zoogvkte 104 140461 326644 2026-07-24T09:16:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|243}}</noinclude>Paa den anden Side har Høiesteret i Dom af 10 Juli 1841 (Retstid. Side 594—7) erklæret, at det enkelte Medlem af en fleertallig Concursret, der er kaldet til at foretage Forseglingen, ikke kan fatte gyldig Beslutning om Boets Overtagelse til Concursbehandling, naar Reqvirentens Ret bestrides, men at Spørgsmaalet maa undergives den samlede Concursrets Paakjendelse. Og efter Tanken i denne Dom vilde da Lensmanden eller en anden Fuldmægtig have at henskyde Spørgsmaalet under Concursdommeren selv. {{---}} {{midtstilt|{{liten blokk|'''Incassatorer.'''}}}} I Lovbogen bestemmes intet om Cassererforretningerne ved Concursen. I Fr. 28de October 1702 § 1 siges det derimod, at de ved Salg indkomne Penge skulde forvaltes af Retten, som altsaa enten selv eller ved en af den antagen Fuldmægtig havde at besørge Pengeforretningerne. Saaledes har der været forholdt i det mindste indtil Fr. 30 October 1767. Efter denne Forordnings Tid har man derimod antaget, at der skulde vælges en særlig Incassator, og i denne Form gjengives Regelen i L. 6 Juni 1863, §§ 84 og 112. Valgretten tilkommer i den nye Concurs Creditorerne, med hvis Beskikkelse Opbudsmanden saaledes maa være tilfreds, uagtet hans Bo maaskee har Overskud, hvoraf nogen Deel kommer til at gaae gjennem en Mand, hvis Valg han har modsat sig. Og at den samme Regel ogsaa bliver at befølge i den gamle Concurs, ville i Hovedsagen alle være enige i. Ingen kan nemlig falde paa, at Valget skulde være hos Concursretten. Ingen kan heller for Alvor paastaae, at Arvinger, der have fragaaet Gjæld, skulde have Ret til at vælge Incassator, naar Boet er uvederheftigt. Efter den Sammenblanding, som er opstaaet mellem Skifte og Concurs, vil det vel forekomme Mange antageligt, at Valget af Incassator skulde være at overføre fra Creditorerne til Arvingerne [naar Boet paa Forhaand kunde sees at give Overskud] —. {{---}} {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Retsregler, der staae i Forbindelse med Concursens Aabning. Ny Concurs.}} {{midtstilt/e}} Er det fra en Creditor, at Stødet til Concursen er udgaaet, bliver der paa den Dag og til det Klokkeslet, som ved Paategning paa Reqvisitionen er berammet og Skyldneren forkyndt, at<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|16*}}|2em}}</noinclude> d1mo71u071cn733njja4sjd13b72jrr 104 140462 326645 2026-07-24T09:17:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|244}}</noinclude>sætte Concursret til Afgivelse af Beslutning om Handlingens Fremme eller Negtelse. L. 6 Juni 1863 § 10. Dette Spørgsmaals Afgjørelse vil kunne medtage nogen Tid, især naar der fra Skyldnerens Side fremkommer Indvending. Men til Forsegling eller anden Foranstaltning kan der dog ikke skrides, saalænge som det henstaaer uafgjort. Er det derimod fra Skyldneren eller paa hans Vegne, at Reqvisition om Concursbehandling er fremkommen, skrider Retten til Handling uden en formelig og i Ord udtalt Beslutning, undtagen i det sjeldne Tilfælde, at der gjøres Indsigelse. Thi da maa Ret sættes, og Kjendelse i dømmende Former afgives. Til Fremsættelse af Indvendinger mod den forlangte Opbudsbehandling antages der at være Tid, indtil [Forsegling er skeet, eller Bestyrer udnævnt eller] Indkaldelse af Creditorerne til berammet Møde udfærdiget i Overeensstemmelse med Lovens § 15 No. 3. Den Beslutning, ved hvilken Opbudet negtes, bør, som forstaaer sig, altid udtales i siddende Ret. Naar Creditors Forlangende ved Beslutning er antagen, eller der mod Skyldnerens Opbudserklæring intet findes at indvende, har Concursretten strax at skride til Forsegling (Lovens § 13) og senest inden 48 Timer eller paa Landet snarest muligt at beskikke en midlertidig Bestyrer af Boet, ved hvis Antagelse der dog saa vidt muligt skal være givet de paa Stedet værende Creditorer Anledning til at være tilstede for at tilkjendegive sin Mening om Valget. Denne foreløbige Beskikkelse af en Bestyrer er dog ingen Nødvendighed, men bortfalder med Forbehold af Creditorernes Beslutningsret, naar Concursretten antager, at Boets Tilstand gjør Foranstaltningen ufornøden, eller at en skikket Person i en antagelig Afstand ikke er at finde. L. 6 Juni 1863 § 112. Concursretten har derpaa uopholdelig at udfærdige en Bekjendtgjørelse, i hvilken Creditorerne indbydes til Møde paa bestemt Sted, Dag og Klokkeslet, hvilken Sammenkaldelse indledes med en Beretning om, at Concurs er aabnet i Skyldnerens Bo, og om hvem der er beskikket til midlertidig Bestyrer, hvis saadan Beskikkelse er skeet. Dette Møde maa ikke sættes senere end 3 Uger eller i Nordlands, Tromsø og Finmarkens Amter 8 Uger fra Bekjendtgjørelsens Udstedelse. Lovens § 15. Som Forhandlingsgjenstande, der i Sammenkaldelsen særligt skulle opgives, nævner Loven: Valg eller efter Omstændighederne Stadfæstelse af Valg eller Undladelse af Valg paa midlertidig<noinclude> <references/></noinclude> 826wx3madcx0et1011n9ypl7dv8cyc4 104 140463 326646 2026-07-24T09:17:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|245}}</noinclude>Bestyrer, Tillidsmænd og Incassator (§§ 21, 22, 84 og 112), Spørgsmaal om Skyldnerens Forretninger for nogen Deel skulle fortsættes (§ 19), samt om der skal tilstaaes ham Underholdningsbidrag (§ 36). Men det forstaaes af sig selv og følger desuden af Lovens § 85 sidste Punctum, at der, hvor Omstændighederne kræve det, foruden de lovbefalede ogsaa kan opgives andre Gjenstande for vordende Overveielser og Beslutninger. I mange Tilfælde vil det, naar Sammenkaldelsen udfærdiges, næsten med Vished kunne forudsees, at det eneste, der vil udkomme af Mødet, er Valg af en Incassator. Ofte vil der nemlig paa Grund af Boets Beskaffenhed ikke blive Spørgsmaal om at fortsætte nogen Forretning. Ligeledes vil Valg af Bestyrer og Tillidsmænd jevnlig bortfalde, naar baade Formue og Gjæld er liden (§§ 112 og 114), og om der er Anledning til at foreslaae Underholdningsbidrag til Skyldneren, vil ogsaa være afhængigt af flere Omstændigheder. Men uagtet denne ofte indtrædende Tomhed, vilde det dog være meget urigtigt at betragte Lovens ubetingede og ueftergivelige Paabud om Mødes Berammelse som mindre vel begrundet. Concursbehandlingen er et Retsmiddel for Creditorerne, og at det befales, at der ubetinget skal gives dem Anledning til at møde, er kun Anvendelse af den Sætning, at enhver Mand bør have Adgang til at tage sin egen Sag i sin egen Haand. Bekjendtgjørelsen bringes til almindelig Kundskab paa samme Maade som Terminberammelsen og besørges af Retten (§ 15) med den Undtagelse, at det er den midlertidige Bestyrer, der kar at sende Exemplarer til de enkelte Creditorer (§ 18). Denne har ogsaa at sørge for, at Concursens Aabning ufortøvet bliver bekjendtgjort ved Skyldnerens Værnething samt ved ethvert Thing, inden hvis Kreds nogen ham tilhørende fast Eiendom er beliggende (§ 17). Efterat Bekjendtgjørelsen er udfærdiget, vil det som oftest være den rette Tid til at foretage Registrering af det forseglede Bo (§ 13). Inden de første 14 Dage har Retten derhos at lade udgaae Terminberammelse, i Forbindelse med hvilken der altid skal udsættes en bestemt Dag til Fordringernes Prøvelse. Denne Dag maa ikke bestemmes senere end i det høieste 4 Uger efter Concursterminen. Er Concursskyldneren Handelsmand, Skibsreder, Fabricant eller har han drevet Bergværk, skal Berammelsen af Dagen til Fordringernes Prøvelse tillige lyde paa Behandling af Forslag til Accord, uagtet et saadant Forslag paa den Tid, da<noinclude> <references/></noinclude> 2cxgpv8wgon3wkka6yovpzuppf6ir9h 104 140464 326647 2026-07-24T09:17:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|246}}</noinclude>Indkaldelsen skeer, endnu ikke er fremsat. Forøvrigt vil Terminberammelsen og Sammenkaldelsen til Fordringernes Prøvelse ikke altid fremtræde som egne Acter, da de kunne indtages i den Bekjendtgjørelse, hvorved Begyndelsesmødet tillyses. See herom Lovens §§ 50 og 51. Strax efter Registreringens Tilendebringelse har den midlertidige Bestyrer eller Retten selv, hvis ingen Bestyrer antages, at udarbeide, hvad man kalder en Status over Boet, hvilket Document udlægges til Eftersyn paa Rettens Contor. Lovens 3 31. Ligeledes skal der fra samme Haand inden 2 Maaneder fra Concursens Aabning afgives en Beretning om Aarsagerne til Concursen med tilføiet Forklaring, om der antages at være Grund til at søge Strafansvar gjort gjældende mod Skyldneren, Lovens § 32. Denne Beretning skal efter Ordene gives til Concursretten. Men er der ingen Bestyrer, saa haves der kun Valg mellem de to Udveie, enten at ansee Forskriften som bortfalden eller at addressere Beretningen, som da maatte forfattes af Retten selv, til Creditorerne. I det Tidsrum (af omtrent 3 til 4 Maaneders Tid), der hengaaer fra Concursens Aabning til Paabegyndelsen af det Afsnit, som Loven kalder den endelige Behandling, skal der afholdes to lovbefalede Møder (foruden de ulovbestemte, hvortil der efter Lovens § 85 er Anledning). I det første af disse (obligate) Møder fattes Beslutning om Antagelse af eller Undladelse af at antage midlertidig Bestyrer og Tillidsmænd og at foretage de til disse Beslutninger svarende Valg, der indskrænke sig til Valg af en Incassator, hvis der ikke findes Grund til at give Concursbehandlingen det fuldstændigere Udstyr. Lovens §§ 21, 22, 23, 112 og 114. Derhos afgives der, hvis Anledning foreligger, Bestemmelse om Underholdningsbidrag til Concursskyldneren samt om Fortsættelse af en eller flere af Forretningerne og lignende Spørgsmaal, Lovens § 65. I dette Møde [bør] Skyldneren afgive sin Erklæring om at fremsætte Accordforslag, § 29. Det andet Møde (med dets mulige Fortsættelse) indskrænker sig derimod til disse tvende Gjenstande: Fordringernes Prøvelse og for Tilfælde Accordforslagets Behandling. Lovens §§ 54 og 62. Hidtil er der handlet om den instrumentale Deel af Concursbehandlingens første Afsnit. Mere afhængigt af Omstændighederne bliver det, hvorvidt der paa dette Trin, uden at gribe<noinclude> <references/></noinclude> g752zyiwz9vqvffcwgmik1w2voc1u3y 104 140465 326648 2026-07-24T09:17:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|247}}</noinclude>ind i, hvad der hører til den endelige Behandling, kan gaaes i Foranstaltninger, hvis Plads i Tidsordenen ikke er bestemt ved Lov. Indtil det første Møde afholdes, har Retten med fornøden Bistand af sin Medhjælp ikke alene at sørge for Midlernes Bevaring, saasom ved at foranstalte Forsegling eller Optegnelse i fremmede Jurisdictioner, ved at paasee forfaldende Vexler incasserede eller protesterede, men ogsaa at træffe saadanne uregelbundne Foranstaltninger, der kun retfærdiggjøres ved deres Hensigtsmæssighed, saasom at beslutte en Forretningsgren fortsat for Boets Regning. Lovens § 19. Efter Lovens Form skulde derimod Underholdningsbidrag til Skyldneren ikke paa dette tidligere Trin bevilges. Lovens § 36. Men den sande Mening er dog, at man først senere kan bevilge Understøttelse som fast eller maanedlig. Paa dette tidligere Trin bør derhos den midlertidige Bestyrer i det mindste forberede og paabegynde Udarbeidelsen af den Status, som det ved Lovens § 31 er gjort ham til Pligt senere at fremlægge. Forøvrigt er der næsten intet Forretningsskridt, som ikke allerede paa dette tidlige Trin skulde kunne foretages, naar Boets Tarv kræver det. See navnlig Lovens § 27, der forudsætter, at der endnu før det andet ordentlige Concursmøde kan besluttes saadanne Handlinger som Salg af Boets faste Eiendomme. Men under sædvanlige Omstændigheder ville de vigtigste Realisationer blive at opsætte til Forretningens andet Afsnit, medens man i dens første vil indskrænke sig til Forføininger, som enten ere courante, saasom at indfordre Boets Tilgodehavende, eller som, hvis de skulle have den tilsigtede Nytte, ikke beqvemt kunne opsættes, saasom at afsætte Boets Varebeholdning gjennem Udsalg fra Krambod for ikke at tale om Foranstaltninger, som kunne henregnes til de uopsættelige, saasom at besørge Rettigheder, der ere under Præscription, paatalte, Ting, der ere udsatte for en snarlig Forringelse, solgte og deslige. Saaledes efter Regelen. Er Skyldneren derimod begunstiget med Hensyn til Accord og benytter sin Ret ved at anmelde Forslag i første ordentlige Concursmøde, saa kan der uden hans Samtykke paa dette Sagens Trin ikke træffes andre Forholdsregler end dem, der hører til de mere nødvendige. L. 6 Juni 1863, §§ 29 og 30. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fftvg1cg3g04mhm1bki0v2m529u966g 104 140466 326649 2026-07-24T09:17:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|248}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Paatale og Gjenmæle ved Concursretten.}} {{midtstilt/e}} Den Anmeldelse for Concursretten, der betimeligen maa skee for at afværge Virkningen af Præclusion, tjener regelmæssig tillige som Paatale. Den samme Handling forener saaledes i Almindelighed to Øiemed, at afvende Præclusion og at anhængiggjøre Sag. Nødvendig er denne Forening dog ikke, hvorimod det staaer til Creditor at indskrænke Anmeldelsens Virkning til det førstnævnte Øiemed, naar han ikke vil, at den tillige skal gjælde for Paatale, hvortil han især vil have Grund, naar han for Tiden maa lade sig nøie med at bevare sin Ret mod Opbudsmanden personlig, fordi han indseer, at de afgjørende Beviser ikke lade sig tilveiebringe inden Concursbehandlingens Tilendebringelse. Mod Skyldnerens Arvinger, der have fragaaet Gjælden (henskudt sig under beneficium inventarii), kan han som forstaaer sig ved denne Fremgangsmaade ikke sikre sin Fordring videre end indtil Grændsen af det Overskud, som Efterladenskaberne maatte give. Men selv om Creditor agter at gjøre sin Ret gjældende i og mod Boet, kan han have Grund til at udskille Paatalen fra Anmeldelsen, navnlig fordi han ønsker at anhængiggjøre sin Sag med en større Formelighed og under en stærkere Begrundelse, end han for Tiden seer sig istand til. Dog forstaaer det sig, at det forbeholdte Skridt maa iværksættes, forinden de paa Boet fremsatte Fordringer undergives en almindelig Afgjørelse, da det ikke kan staae i den Enkeltes Magt at forhale den for Flere fælles Behandling, saalænge som han finder for godt, skjønt det efter vor Ret er vanskeligt at sige, hvor dette afgjørende Tidspunct skal sættes. Giver den paastaaede Ret Adgang til at indstævne Boet for det almindelige Thing (saasom i Tilfælde af Vindication eller Indtalelse af Fordringer, stiftede mod Boet selv), ansees Søgeren, som forstaaer sig, at have opgivet eller fraskrevet sig dette Valg ved endeligen at anhængiggjøre sin Sag ved Concursretten. Her mangler man imidlertid et skarpt ydre Kjendemærke paa Beskaffenheden af den Handling, der uigjenkaldeligen binder Sagen til Concursretten, da den Søgende med Føie kan sige, at hans Anmeldelse kun er meent som Paakrav og hans Underhandling med Concursretten kun som Forsøg paa mindelig Afgjørelse, hvorved det ikke har været hans Tanke at give Slip paa nogen ham tilkommende Forfølgningsmaade. Begrunder den paastaaede Ret to særskilte Forfølgninger, hvoraf den ene udelukkende hører<noinclude> <references/></noinclude> t770i4wh6cmigj1jrzdj3541caso4wz 104 140467 326650 2026-07-24T09:17:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|249}}</noinclude>hjemme for Concursretten, medens kun den anden er valgfri, er det saa meget klarere, at Intet foregribes ved Paatale paa førstnævnte Sted. Ved at anhængiggjøre sin Fordring for Concursretten og paakalde dens Mellemkomst i Anledning af en mod Gjælden fremsat Indsigelse, har Creditor saaledes ikke frafaldt sin Ret til at tage Værdien ud af sit Haandpant gjennem den paa saadanne Tilfælde anvandelige Retsforfølgning, Tvangsauction. Thi som simpelt Gjældskrav, altsaa for den Deel, som muligens ikke kan udbringes af Pantet, hører Fordringen udelukkende for Concursretten, og i Creditors Henvendelse hid ligger altsaa kun, at han vil benytte sine Rettigheder fuldt ud, men ikke at han giver Slip paa nogen Forfølgningsmaade, som Loven hjemler ham. I de fleste Tilfælde gaae de fremsatte Krav fri for Indsigelse eller Modstand, og det bliver da ikke af de udvortes Former synligt, at Creditor har gjort et Rettergangsskridt ved at anmelde sin Fordring. Samme Bemærkning kan ogsaa siges at gjælde i flere Tilfælde, hvor mod Fordringen opkastes Tvivl eller gjøres Indvendinger. Thi hvis de herved fremkaldte Oplysninger og nærmere Forklaringer bringe Ophavsmanden til at frafalde sine Udsættelser, og heller ingen Anden optager dem, kommer Sagen igjen i samme Stilling, som om Kravet- fra først til sidst havde været uimodsagt. Hvis derimod en fremkommen Indsigelse ikke udjævnes paa denne Maade, bliver Sagen Gjenstand for Rettens Decision, og det sees da af dens Ende, at den er af en judiciel Beskaffenhed, skjønt det ikke altid skarpt kan angives, ved hvilket Punct dens Egenskab af Proces begyndte, hvis man ikke vil føre den tilbage til Anmeldelsen selv. Denne Uklarhed bemærkes her, fordi det ved Lovgivningen om Forligelsesvæsenet, nu L. 20 Juli 1824 § 26, er gjort Retten til Pligt at anstille Forligsmægling mellem de mødende Parter, naar der under Concursbehandling opstaaer Tvist, hvorfor man maa være opmærksom paa, at der ikke gaaes forvidt i Meningsudvexlinger og Forklaringer, forinden man gjør en Stands for enten at mægle Forlig eller i Protocollen at gjøre den Forklaring, at der hertil ikke var Anledning, fordi een af Parterne eller begge vare fraværende. Skjønnes det, at Anmelderen er forbleven uvidende om, at der mod hans Fordring er fremkommet Modsigelse eller Indvending, er det ikke usædvanligt, at Concursretten derom meddeler ham eller hans Fuldmægtig Kundskab. Men det lader sig ikke<noinclude> <references/></noinclude> 5vkg7ox7gbctldhurly9khemkwxhcwb 104 140468 326651 2026-07-24T09:18:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|250}}</noinclude>paastaae, at dette skulde være Concursrettens Pligt, saaat Decisionen skulde blive at kjende uefterrettelig, naar den var afsagt mod en Creditor, der først ved Efterretningen om, at hans Ret var ham frakjendt, kommer til Kundskab om, at den har været Gjenstand for Modsigelse. Som Sagen nu staaer, vil man nemlig sige, at det er enhver Anmelders egen Sag at høre efter, om Noget er fremkommet mod hans Krav. Derimod burde man kunne opstille den Sætning, at enhver Indsigelse, om hvilken der ikke havdes Vished for, at den var kommen til Modpartens Kundskab, skulde henstaae upaakjendt, indtil en passende Tid efter at den almindelige Gjennemgaaelse af Boets Fordringer var foretaget, da denne Handling afgiver et nogenlunde fast Holdepunct for Efterspørgslen. {{---}} {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Procesregler.}} {{midtstilt/e}} Naar Paatale af Rettigheder anstilles ved Concursret, befries den fra flere af de indskrænkende Formregler, der beherske den regelmæssige Gjældsforfølgning. Ved Concursretten er der saaledes aaben Adgang til at paakjende en Fordring, uagtet der for Tiden efter samme intet er at kræve, fordi dens Forfaldsdag endnu ligger i Fremtiden, fordi den er afhængig af et Vilkaar, som maaskee ikke vil indtræde, saasom at den Hovedskyldner, for hvem Boet hefter som simpel Cautionist, i sin Tid vil befindes ude af Stand til at betale, eller af en anden Grund. Tages Tingen meget strengt, kunde det siges, at denne friere Behandling grundede sig paa Hensynet til de concurrerende Creditorer, der altsaa skulde have det i sin Magt, at lade den uforfaldne Fordring henstaae upaakjendt, mod at det Fornødne til dens forholdsmæssige Dækkelse afsættes for det Tilfælde, at Paakjendelsen, efterat Kravet er blevet modent, falder ud i bekræftende Retning. Og det er vel vanskeligt at sige, med hvilken Grund Fordringshaveren fra sin Side skulde kunne bestride denne Fremgangsmaade. [Concursl. §§ 54 og 102]. I den anførte Sætning er det allerede udtalt, at Regelen om Afgjørelsens Endelighed har en anden Anvendelse ved Concursretten end ved den almindelige Domsret, da der efterat være falden Decision for, at der tilkommer den Berettigede en betinget Fordring paa Boet, bliver Plads tilbage for en ny Decision angaaende Spørgsmaalet, om Betingelsen nu er indtraadt og Gjælden bleven Gjenstand for Afkrævelse. Den samme Adgang<noinclude> <references/></noinclude> ems820bmc26m50mef4a6r0bksayk26w 104 140469 326652 2026-07-24T09:18:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|251}}</noinclude>til Forhandlingernes Udstykning strækker sig udover den hele Virkekreds, der er Concursretten anviist. Der bliver saaledes, efter at Fordringen med Forkastelse af Indvendingen om for sildig Anmeldelse ved Decision er antagen, Plads for nye Forhandlinger om en for samme paastaaet Panteret, og naar Rettens Afgjørelse i dette Stykke er gaaet Fordringshaveren imod, har han maaskee endnu at forelægge Retten Paastand om, at hans Krav i Concursordenen tilkjendes Fortrin for de simple og ubegunstigede Creditorer. [Concursl. § 55]. Hvad der her i Almindelighed sikrer den spredte Behandlingsmaade mod de Vanskeligheder, der vilde opstaae, om By- og Bygdethingene fulgte samme Regel, er, at Concursretten i sine Afgjørelser holder sig inden Grændserne af det, som den selv kan fuldbyrde og det ikke ved Tvang men gjennem Forføielser, over hvad den har under sine Hænder. Paa Grund af den samme Omstændighed er Rettergangens Udstykning ofte mere tilsyneladende end virkelig fremkommende derved, at Spørgsmaal, der under den regelmæssige Forfølgning falde deels paa Dommeren deels paa Fogden, flyde sammen og forenes hos Concursretten, der er sin egen Executor. Paa den anden Side kan det ikke undgaaes, at Formreglernes Slappelse fremkalder nogen Utydelighed og Famlen i Rettergangen. Det kan saaledes, naar Boet er meget forgjældet, interessere en Creditor at vinde Decision for en Egenskab ved Fordringen navnlig for dens Plads i Concursrækken, medens dens Tilværelse endnu henstaaer uafgjort og bestridt. Men det kan ikke negtes, at en saadan Forstyrrelse af Spørgsmaalenes naturlige Følgeorden tager sig fremmed og forkeert ud. Den maa dog tilstedes, naar ingen Indsigelse derimod fremkommer. Men den samme Fremgangsmaade bliver da med fælles Samtykke anvendelig paa Exceptionerne, saa at der kan gives Decision paa den Indvending, at Retten ved Proclama er udslettet, medens der er tagen Forbehold om at imødegaae Gjælden som betalt, saafremt Afgjørelsen af det første Tvistpunct falder ud til Fordringshaverens Tilfredshed. Da Vilkaaret er fælles Samtykke, kan Afvigelsen fra de almindelige Rettergangsregler maaskee siges ikke at være stor, da man, naar begge Parter ere enige, ogsaa under Domsbehandlingen ved Thinget nogenlunde kan faae det, som man vil. Men saa meget bliver dog vist, at Opfordringen til at benytte den regelløse Fremgangsmaade er saa meget større under Concursbehandlingen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 62b1ll9rxfxl91tbal9vnvuqb7577y5 104 140470 326653 2026-07-24T09:18:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|252}}</noinclude><section begin="I" /> Ved Concursretten foregaaer Paatale som bekjendt uden Stævning. Heraf følger da omvendt, at alle Forsvarsmidler anbringes i Form af Indsigelser, endog om de høre til dem, der ved Thinget havde maattet indledes ved Contrastævning saasom Modfordringer fra Boets Side. Fremdeles at den ved Domsretterne gjældende Indskrænkning mod flere Sagsøgeres Sammentrædelse under een Sag her for en stor Deel bortfalder, idet ved Concursretten intet er til Hinder for, at flere Creditorer slaae sig sammen om een Tvist, naar Stridspunctet angaaer en Egenskab ved Fordringerne, der er fælles for dem alle. See f. Ex. den i Retstid. for 1854 Side 740 indtagne Decision, der angaaer et Par Hundrede Creditorer under eet. {{===}} <section end="I" /> <section begin="II" /> {{midtstilt/s}} {{stor|'''II.'''}} '''Om Forvexlingen af Concurs og Skifte.''' {{midtstilt/e}} Overeensstemmende med Lovbogens Arve- og Skiftebalk (L. {{NL|5—2}}) er Skifte Deling af et Bo mellem Sameiere. Efter den norske (og danske) Ret forekommer denne Handling under to Hovedformer: som Arveskifte, naar det Sameie, som skal løses, er stiftet ved Arv, og som Skifte af Fællesbo, naar det er stiftet ved Ægteskab. Parterne i Arveskiftet ere alle Arvinger af samme Arvelader. Parterne i Skifte af et Fællesbo ere sædvanlig gjenlevende Ægtefælle og afdøde Ægtefælles Arvinger, da det lykkeligviis sjelden skeer, at det kommer til Skifte mellem Ægtefæller, som begge leve. Concursbehandlingen er derimod et Retsmiddel ikke for Sameiere men for Creditorer. Desuagtet har det i over et Hundrede Aar hos os været brugeligt at betegne Opbuds- og andre til Concursbalken (L. {{NL|5—13—28}} til {{NL|5-13-44|44}}) henhørende Forretninger med Navnet Skifte eller Skiftebehandling. Men denne Udtryksmaade, der hverken er kjendt i Lovbogen eller nogetsteds udenfor Norge og Danmark, bør som grundet i en Forvexling ganske opgives. Til at fravige de rette Fagudtryk opstaaer der heller ingen Grund deraf, at det samme Bo kommer til at gjennemgaae begge Forretninger, saasom derved at en Mand med Overskud i sit Bo gjør Opbud, og at hans Hustru inden Opbudsbehandlingens {{bindestrek1|Til|Tilendebringelse}} <section end="II" /><noinclude> <references/></noinclude> 7evbt9jxerd2x523apkd03q48lmf4dp 104 140471 326654 2026-07-24T09:18:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|253}}</noinclude>{{bindestrek2|endebringelse|Tilendebringelse}} afgaaer ved Døden efterladende sig umyndige Udarvinger. Hvad der her skeer, er, at der foretages først en Concursbehandling og derpaa et Skifte. Og med disse Navne bør Handlingerne ogsaa betegnes. At betegne begge Forretninger tilsammen vilde paa Lovbogens Tid have været en Umulighed, fordi Opbudsforretningen dengang udførtes af Commissarier (L. {{NL|5—13—40}}), men Skiftet af Skifteretten. Nu vilde denne Udtryksmaade vel ikke være lige umulig, men dog lige urigtig. Hvad der her er sagt, kommer ligeledes til Anvendelse, naar en formuende Mand døer ugift efterladende sig umyndige Arvinger, hvis Værger paa deres Vegne erklære sig uvillige til at vedgaae Gjæld. Ogsaa her foretages nemlig ifølge L. {{NL|5—13—28}} fg. først en Concurshandling paa Grund af Gjældsfragaaelsen, og naar denne er tilendebragt, bliver Overskuddet nu ifølge Fr. 8 April 1768 Gjenstand for et Skifte mellem Arvingerne. I Fr. 8 April 1768 forudsættes det imidlertid, at de to Forretninger skulle (eller kunne) udføres som et Protocolnummer og med enkelt Retsgebyr, hvilket ganske vist har været en medvirkende Grund til, at det er kommen i Brug at betegne de to Handlinger med det ene Ord Skifte eller Skiftebehandling. Men den Forbindelse, som Forordningen herved har tilveiebragt, er dog ikke af anden Beskaffenhed end den, der fremkommer, naar to Bøger sammenheftes i eet Bind, og det er derfor lige nødvendigt at bruge to Navne til at betegne, hvad der er to Handlinger, en Udtryksmaade, som i den følgende Fremstilling falder af sig selv, fordi de sammenheftede Acter løses fra hinanden og anvises hver sin Plads, den ene i Afsnittet om Concurs den anden i Afsnittet om Skifte. Hvad der hidtil er forklaret, kan paa tørreste Maade gjengives i følgende Udtryk: En Concursforretning bør benævnes ved sit rette Navn og ikke kaldes Skifte eller Skiftebehandling. To Forretninger, hvoraf den ene er en Concursbehandling den anden et Skifte, bør benævnes hver for sig ved sit rette Navn og ikke betegnes ved det sidste Navn alene. Saavidt til Berigtigelse af Fagudtrykkene. Hertil maa endnu føies en Berigtigelse af en Talemaade, lydende paa at et Skifte ved at stilles under Ledelse af Skifteretten skulde medføre Aflæggelse af Gjæld paa Concursens Maade. For at indsee det grundløse i denne Talemaade bør man betragte Skifte særskilt i hver af dets Hovedformer. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6q27oxdw9wj3eqtgv2apxres04i5ttu 104 140472 326655 2026-07-24T09:18:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|254}}</noinclude>Skifte af Fællesbo. Det er aldrig faldt nogen ind, at en Creditor skulde have Ret til at forlange sin Skyldner under Concurs alene af den Grund, at han paa egen Haand skifter med sin afdøde Hustrues Arvinger. Men det vilde være uden Sammenhæng i Tanken at tillægge ham denne Magt, naar Skyldneren til Skiftet tilkalder Skifteretten, enten fordi der opstaaer Tvist mellem ham og Hustruens Arvinger, eller fordi nogen af dem er umyndig eller fraværende. Thi da Rettens Deeltagelse i Skiftet ikke svækker Creditorernes Sikkerhed, kunne de ikke paaberaabe sig dette. Og hvad der er endnu værre, den her forkastede Sætning vilde være en stor Uretfærdighed. Thi at tvinge en Mand til at see sine Creditorer indkaldte og sin hele Gjæld, forfalden og uforfalden, aflagt paa een Gang eller med andre Ord, at tvinge ham til at gjennemgaae Concurs, er ofte det samme som at rykke ham op. Og dette Velfærdsspilde bør han være fri for, saalænge som han kan betale enhver sit. Arveskifte. Naar Arvingerne vedgaae Gjæld, staaer det ikke til Arveladerens Creditorer at forlange Dødsboet undergivet Con curs alene fordi Arvingerne skride til Skifte. Der er heller ingen Grund til at tillægge dem denne Ret, fordi man enten formedelst Tvist eller fordi nogen er umyndig benytter Skifteretten. Thi Grunden til at vedgaae Gjæld er just at undgaae Concurs, og det vilde derfor være selvmodsigende, om denne Hensigt skulde tilintetgjøres derved at de — — — I Arvinger, som selv eller gjennem sine Værger have vedgaaet Gjæld, have Arveladerens Creditorer faaet nye Skyldnere, hos hvem de have at kræve og i fornødent Tilfælde gjennem Dom og Indførsel at søge sin Betaling, hvad enten de forblive i Uskifte, eller de uden eller med Rettens Medvirkning foretage Skifte. Ville de nye Skyldnere (Arvingerne), medens de skifte ved Retten, fra sin Side fremkalde Concurs, saa staaer det vel dem som Andre frit for. Men dette maa da skee gjennem en Opbudserklæring, der rammer deres arvede og øvrige Formue under eet. Derimod ere de uberettigede til at paatvinge de Creditorer, til hvilke de have stillet sig som Skyldnere ved at overtage Arveladerens Gjæld, en Concurs, der indskrænkede sig til deres arvede Formue. At Arvinger, der have hensiddet 10 Aar i Uskifte, skulde kunne betage Arvecreditorerne den Ret til Ind-<noinclude> <references/></noinclude> and5vtndzapkji2qnkhkczqot4mdesx 104 140473 326656 2026-07-24T09:18:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|255}}</noinclude>førsel, som de i den mellemliggende Tid havde havt, ved at tilkalde Retten til Skifte af Efterladenskaberne, er en Sætning, der indeholder sin egen Gjendrivelse. Men det er kun en Selvskuffelse at antage, at Sætningen faaer en bedre Grund for sig, naar Tidsafstanden mellem Gjældens Overtagelse og Skifterettens Indtrædelse kun har været 10 Maaneder eller 10 Minutter. Sagen er, at Arvingerne, hvis de ville have Arveladerens Gjæld henviist til Arvegodset, maae fragaae den. Ved at overtage den sammenblande de sit eget med Arvegodset og sin egen med Arvegjælden, og begge gaae nu een Vei: enten Concurs eller Indførsel. At der skiftes, og at Retten er med i dette Skifte, gjør forsaavidt hverken fra eller til. Ligesaalidt kunne Arvecreditorerne fra sin Side paaberaabe sig den Omstændighed, at deres nye Skyldnere (Arvingerne) benytte Rettens Bistand ved deres Skifte, som Grund til at fordre Arvegodset undergivet Concurs. Ville de see dette Retsmiddel anvendt, maae de godtgjøre en Concursgrund, saasom at Arvingerne ere undvegne for Gjæld. Men herved kommer Skiftet ikke i Betragtning. Hvorvidt under saadanne Omstændigheder Arvegodset kan fordres separeret fra Arvingernes øvrige Formue, findes omhandlet i § 265. — — Rigtigheden af denne Sætning efter Christian den femtes Ret fremgaaer ganske simpelt deraf, at den ikke tilsteder den modsatte, det vil sige, Concursens Fremgangsmaade uden under een af de to Betingelser, at enten Skyldneren, om han lever, gjør Opbud, eller at Arvingerne fragaae hans Gjæld. Se Concursbalkens Art. 28—44. Men under vor Forudsætning er ingen af Delene skeet, og Concurs bliver altsaa uanvendelig. Overeensstemmende hermed mangler der i Skiftebalken ({{NL|5—2—1}} til {{NL|5-2-21|21}}) ethvert Spor om Anvendelse af de for Concursen særegne Regler, saasom om Creditorernes Sammenkaldelse til Møde (L. {{NL|5—13—30}}), om Betaling under een for dem alle fælles Udlægshandling ({{NL|5—13—31}}) samt om Forrettigheder og Kortning ({{NL|5—13—35}}, 36). Paa den anden Side haves der deels i Skiftebalken deels paa andre Steder Udtalelser nok, der give Anviisning paa den uafhængige Fremgangsmaade, saaledes som vil erfares af følgende Henviisninger: Frivillig Betaling. Denne maa (eller kan) ifølge anden Halvdeel af L. {{NL|5—2—14}} ydes {{sperret|strax}}, hvis nogen Creditor forlanger Betaling, medens et Arveskifte staaer for Retten. Men at betale strax er at betale uden Concurs, det vil sige paa den<noinclude> <references/></noinclude> lq6gapk66ovghi0jq0t8y8x3c9f4cma 104 140474 326657 2026-07-24T09:19:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|256}}</noinclude>Maade, der i den Grad er den almindelige, at den ikke har faaet noget eget Navn, hvorfor den i dette Skrift til Nød er stemplet med Tillægsordet uafhængig. Af den samme Sætning gjøres der i Lovstedets første Halvdeel Anvendelse paa Fællesboer, der skiftes under Medvirkning af Retten. Her siges det nemlig, at Parterne uden Aftale med Creditorerne kunne omgaaes med Gjælden, som om der skiftedes privat, navnlig ved at henlægge det fornødne Dækkelsesmiddel til den Længstlevende, der har at indestaae for, at hver faaer Betaling fuldt ud. Tvungen Gjældssøgning. Den væsentligste Bestemmelse, som herom haves i Lovbogen, er {{NL|1—4—11}}, der giver Creditorerne Anviisning paa Dom og Indførsel i Boer, der staae under Skifte ved Retten mellem Arvinger, der (paa Grund af Fraværelse) ikke have vedgaaet Gjæld. Den samme Adgang til Indførsel staaer naturligviis Creditorerne aaben, fordi det er mellem Arvinger, der have vedgaaet Gjæld, at Retten foretager Skiftet, hvilket er det Tilfælde, som nu kommer i Betragtning, efterat Retsbrugen har indført den Forandring, at Boer, hvis Gjæld af hvilkensomhelst Grund forbliver uovertagen, i vor Tid falde under Concurs. Ved Siden heraf opviser Lovbogen i {{NL|1—22—41}} og {{NL|5—6—7}} Exempler paa Indførsel, hvis Skifte er tilfaldt Retten af samme Grund nemlig Arvingernes Fraværelse paa ubekjendt Sted. At de anførte Lovsteder alle er knyttede til dette Vilkaar, har sin Grund deri, at intet var at sige om Indførselen, naar Retten skifter mellem Arvinger, der have stillet sig som Skyldnere i den Afdødes Sted. — — — Herimod er det forgjæves at bemærke, at det ikke er Creditorerne, som forudsættes at fremkomme med Forlangende om Concurs, men at Retten tænkes at overgaae til denne Behandlingsmaade uopfordret. Thi Ondet bliver, som let indsees, saa meget værre, naar Creditorerne ikke engang behøve at tilkjendegive en saadan Villie, fordi denne under deres Taushed skal formodes, uagtet vor Lovgivning nu, efterat Fr. 28 October 1702 § 1 er forandret, ikke kjender noget Tilfælde, hvor der uden udtrykkelig Reqvisition fra Creditorernes Side skrides til Concurs mod en levende Skyldner. Man vil herimod indvende, at der haves Exempler nok paa, at Retten er skreden til Concurs uden anden synlig Hjemmel end Reqvisition fra en Enkemand, lydende paa Skifte mellem ham og hans afdøde Hustrus Arvinger. Men da er Grunden, at Retten har skjønnet, at Manden vilde have sin Reqvisition for-<noinclude> <references/></noinclude> otis949ldmkbdtoz1ull97bzye733uh 104 140475 326658 2026-07-24T09:19:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|257}}</noinclude><section begin="II" /> staaet som en Opbudsmand. Herved bevises intet andet, end at man til Nød har tilladt en Enkemand, som gjør Opbud, at benytte to forskjellige Talemaader som Middel til at lægge denne Villie for Dagen. {{===}} <section end="II" /> <section begin="1" /> {{midtstilt/s}} {{stor|'''III.'''}} '''Om Formuesrettens Regler i deres Anvendelse paa Concursboer.''' {{stor|§ 1.}} {{liten blokk|Om Concursboets Indtrædelse i Skyldnerens Ret.}} {{midtstilt/e}} Ved Concursbehandlingen gaaer Skyldnerens Formue og Formuesrettigheder over paa hans Bo, hvilket egentlig talt vil sige, at de tages i Beslag til Dækkelse af hans Creditorer. Denne Sætning er dog at forstaae i det væsentlige med de samme Begrændsninger, der gjælde i Læren om Indførsel (§ 195), da Tankens Eenhed tilsiger, at hvad der er uangribeligt ved det ene Retsmiddel, heller ikke bør kunne rammes ved det andet. Udelukkede fra Concursmassen ere følgelig alle Formuesgjenstande og Rettigheder, der enten gjennem Lovens positive Forskrift eller ved deres overveiende personlige Egenskab ere beskyttede mod den almindelige Gjældsinddrivelse, saasom et den aldrende Opbudsmand tilkommende nødtørftigt Føderaad (L. 28 August 1851), hans militære Eqvipage (Fr. 24 Februar 1734), hans Fæsteret som Leilænding, hans Løsningsret som Odelsmand, hans Paatale af Erstatning for Fornærmelse paa Person eller for Tort i Anledning af en ulovlig Arrest. Erstatningskrav for Beskadigelse paa Gods høre derimod til de regelmæssige Formuesrettigheder, og det samme gjælder om contractmæssige Erhvervelser, uagtet et personligt Hensyn har været Bevæggrunden til deres Stiftelse. Saaledes vil Concursboets Ret til at fordre en fordeelagtig Kjøbecontract fuldbyrdet ved Skjøde ikke bortfalde af den Grund, at Sælgeren som Opbudsmandens Slægtning af Velvillie havde sat Eiendommen til Underpriis. [Jfr. Concursl. § 37]. Til Opbudsmandens Rettigheder kan man ogsaa henregne de Lettelser, der ere ham indrømmede som Vilkaar for Opfyldelse af en Pligt navnlig en betinget Henstand med Betalingen af en Gjæld. Er Henstanden rentefri, bliver dens Egenskab af {{bindestrek1|Værdi|Værdigjenstand}} <section end="1" /><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 17}}</noinclude> ou8cbkrfbtoa714ewky5ku9cfry5t0l 104 140476 326659 2026-07-24T09:19:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|258}}</noinclude>{{bindestrek2|gjenstand|Værdigjenstand}} ganske utvetydig. Men selv om det er vedtaget, at der indtil Forfaldstid af Gjælden skal erlægges Rente, betragtes Udsættelsen dog i Almindelighed som en Fordeel, hvilket navnligen fremgaaer deraf, at Indrømmelse af lange Terminer pleier at betragtes som et Middel til at faae en Eiendom godt betalt, skjønt vistnok mindre nu end under den trangere Rentefod, som Loven indtil nylig underkastede de lange Laan. At Concursboet lige saa vel kan tilegne sig saadanne begunstigende Vilkaar ved Concursskyldnerens Forpligtelser, som det indtræder i hans Rettigheder, gjælder vistnok som Grundsætning. Men dette maa da skee, uden at Modpartens Ret i sit Indhold forandres videre, end Concursbehandlingen som en Opgjørelse mellem Flere nødvendigviis medfører. Det indsees saaledes ikke, at Boet mod Creditors Villie kan føre sig den rentefrie Henstand med en almindelig Gjæld til Nytte ved at beregne ham et Afslag i Capital, svarende til Renten for Tidsforskjellen, da den Foranstaltning, som maa træffes med Hensyn til blot mulige Forpligtelser for Boet, godtgjør, at der i Concursformen ikke ligger nogen Nødvendighed for, at samtlige Gjældsposter skulle berigtiges paa een Tid. [Concursl. § 102]. Ere de efterhaanden forfaldende Poster derimod knyttede til Vilkaar, der ikke tillade nogen anden Opgjørelsesmaade end at omsætte dem til en strax betalbar Sum, hvilket navnlig gjælder om Livrenter, som Opbudsmanden har overtaget, vil man være henviist til en Beregning, gjennem hvilken Tidsforskjellen, som forstaaer sig, kommer Boet tilgode. Ellers vil det i Mangel af anden Aftale med Creditor beroe paa, om Boet kan drage Fordeel af Henstanden ved virkelig at benytte den, det vil sige, ved at lade Gjælden henstaae indtil dens Forfaldstid. Heraf vil dog ikke let kunne udbringes noget, saafremt de til Dækkelsen nødvendige rede Midler skulle afsættes. Anderledes, hvis det antages, at en Fordring, der er tilstrækkelig sikret i fast Eiendom, ikke foranlediger videre Forføielse fra Concursrettens Side, end at det, der forfalder, medens Behandlingen staaer paa, retteligen erlægges, og at Creditor forøvrigt henvises til sit Pant. Fra Billighedens Side har denne Fremgangsmaade meget for sig, da alene den er skikket til at skaffe Boet Fordelen af de langsigtige Betalingsvilkaar, der ofte ere dyrt kjøbte. Den anvendes derhos jevnlig i Retsøvelsen., Men om den er overgaaet til sædvansmæssig Ret, er desuagtet vanskeligt at sige, fordi<noinclude> <references/></noinclude> 0hen1viu4zv6r5bimkfew8jg87ykee8 104 140477 326660 2026-07-24T09:19:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|259}}</noinclude>Billigheden under denne Rettergangsform saa ofte faaer sin Gænge derved, at ingen Modsigelse fremkommer fra den, som skulde være berettiget til at modsætte sig. [Concursl. § 101]. Vil man antage, at det samme kan skee mod vedkommende Creditors Indsigelse, maa man til Begrundelse opstille de tvende Sætninger, først at en Creditor, hvis Fordring først forfalder længere hen i Tiden, ikke kan kræve, at Betalingsmidlet ved Corncursrettens Foranstaltning skal ligge færdigt paa Dagen, men kun at der skal være draget Omsorg for, at der haves en tilstrækkelig Værdi, af hvilken han i fornødent Tilfælde ved ny Rettergang kan udvinde, hvad der tilkommer ham. Og dernæst, at Concursretten, under hvilken det henhører at paasee den tilstrækkelige Eiendomsværdi afsat, til dette Øiemed lige saa vel maa kunne vælge Pantet selv som andre Gjenstande. Den første af disse Sætninger kan man imidlertid ikke antage i dens fulde Vidde, hvorfor noget særligt vilde komme til at gjælde om Pant. Mod den anden er der derimod ingen Indvending at gjøre, naar den første antages. Har Pantet ikke den overskydende Værdi, at det giver en for det værste Tilfælde betryggende Sikkerhed, vil der ikke let gives noget Middel til at bevare den Opbudsmanden tilkommende Henstand til Fordeel for Boet. Thi naar der bliver Spørgsmaal om at give Tillægssikkerhed, opstaaer den Tanke, at vedkommende Creditors Fortrinsret ikke strækker til at dække hans Fordring heelt, og at man altsaa vilde indrømme ham for meget ved at give ham yderligere Sikkerhed for den Deel af hans Fordring, for hvilken han, om Pantet ved Tvangsauction befandtes at briste, kun vilde have en concurrerende Creditors Ret. I den Sætning, at Concursboet indtræder i Creditors Ret, ligger omvendt, at hiint ingen Ret har, hvor denne ingen vilde have. Gods, som Concursboet gjennem Opbudsmanden besidder enten uden Retsgrund, saasom stjaalne Koster, eller i Eierens Navn, saasom Varer modtagne til Forhandling, blive saaledes ikke at inddrage i Massen men at tilbagegive rette Vedkommende. At de modtagne Varer vare ledsagede af Fuldmagt til at gjøre dem i Penge, vilde maaskee have forværret Afsenderens Stilling, saafremt de af Opbudsmanden virkelig vare afsatte. Men under vor Forudsætning, at Varerne findes usolgte, har Committenten ingen Skade af en Fuldmagt, som blot kunde have været benyttet men ikke er det. [Concursl. § 39]. Men uagtet denne Sætning uden Modsigelse erkjendes, har<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|17*}}|2em}}</noinclude> 6gx32wrz8cnn4s9q6pzv5h3rnbdqfmp 104 140478 326661 2026-07-24T09:19:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|260}}</noinclude>man dog været utilbøielig til at anvende den paa Vexler, Anviisninger og deslige løbende Papirer, der under den almindelige Endossementsformel: »For mig at betale til N. N.« eller med det ligegjældende Endossement in blanco ere sendte Opbudsmanden til Forhandling eller Indfordring. Efter den tydske Retsdannelse, der sees at være gaaet over til Rusland (Juridisk Tidsskrift 21 Bind Side 198—199) og for nogle Aar siden formodentlig med Virkning vilde være bleven paaberaabt ved vore Domstole, inddrog man Papirer med saadan Paategning i Concursmassen anvisende Remittenten Plads blandt de simple Creditorer for det modtagne Beløb. At Endossementet gjorde Modtageren til Eier, grundede man baade paa dets Ordlydelse og paa den ham indrømmede Raadighed, i Kraft af hvilken han lovligen vilde have kunnet ikke alene ved Forfaldstid incassere Forskrivelserne men endog før Forfaldstid gjort dem i Penge ved Bortdiscontering. Men Endossementets Ordfatning beviser intet i Forholdet mellem Afsender og Modtager, da det under den her antagne Forudsætning, at der intet skyldes, er klart, at den første vilde have kunnet fordre Vexlerne tilbage af den sidste, hvis Opbudet ikke var kommet imellem. Og at Opbudsmanden retmæssigen kunde have skilt Afsenderen med Papirerne endog før Forfaldstid, godtgjør ligesaalidt noget, da det samme kunde være skeet med Varer modtagne til Forhandling, uden at man derfor bestrider Afsenderens Ret, naar de findes usolgte i Boet. Den modsatte Lære, der gjælder i den franske Lovgivning (Code de commerce § 583), fortjener derfor Fortrinnet, ikke alene som mere hæderlig men ogsaa som bedre begrundet. Og denne Lære har i den senere Tid vundet en større Udbredelse. Den siges saaledes for nogle Aar siden at være bleven antagen i Hamburg, den er gaaen over i den danske Lov af 30 December 1858 § 10 og efter den Forandring, der ved L. 24 Marts 1860 §§ 63 og 64 er gjort i, hvad der forhen gjaldt om Connossementer, vil den vist blive antagen ogsaa ved vore Domstole. [Concursl, § 381. Hvad der her er sagt om Vexler, Anviisninger og lignende Papirer, endosserede til Opbudsmanden, gjælder under lige Omstændigheder ogsaa, naar de ere udstedte umiddelbart lydende paa hans Navn, og der er end ikke Grund til at gjøre Forskjel for det Tilfælde, at Remittenten aldeles ikke er nævnt paa Documentet selv, en Undladelse, der kun er altfor almindelig, idet mindre forretningskyndige Personer, der have noget at betale paa et fremmed Sted, jevnlig lade det Papir, som de kjøbe til Be-<noinclude> <references/></noinclude> f48jgujocqbvzjo03ab9f6x1uufnwot 104 140479 326662 2026-07-24T09:19:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|261}}</noinclude>talingsmiddel, stille til Ordre af den fremmede Commissionær, som de i Følgebrevet meddele den fornødne Anviisning om Pengenes Anvendelse. Med samme Ret som de endnu i Boet forefundne Varer selv tilkomme Committenten de endnu udestaaende Beløb for, hvad der af Opbudsmanden som Forhandler er udsat paa Credit. [Concursl. § 39]. At denne Grundsætning skulde tabe sin Anvendelse, fordi Opbudsmanden som Forhandler er optraadt i eget Navn lige overfor Kjøberen og saaledes for Exempel har ladet de for Varerne udstedte Vexler lyde paa sig, er vistnok en ilde begrundet Mening. Ligesaalidt gjør det nogen Forskjel, at han med sin Egenskab af Fuldmægtig forener Egenskab af Cautionist ved, som det heder, at staae del credere for Salgsbeløbene. Hvad det derimod kommer an paa, er at der haves Beviis for, at Gjældsposterne virkelig hidrøre fra Salg for Committentens Regning, hvilket vil falde vanskeligt, naar Opbudsmanden ikke har holdt ordentlige Bøger, eller han har slaaet egne og fremmede Varer sammen under samme Salg. Derhos forstaaer det sig, at Vareeierens Ret synker ned til en simpel Gjældsfordring, naar enten Forhandleren har truffet en endog mod Aftale stridende Forføielse over Salgsbeløbene, saasom ved at bortdiscontere de derfor modtagne Vexler, eller der mellem Parterne efter Varernes Afsætning er foregaaet noget, der maa forstaaes saaledes, at den uafgjorte Del af Vareværdien er gaaet over til en endelig Saldo i Regnskabet mellem Varernes oprindelige Eier og deres Forhandler. Disse Bemærkninger gjælde derhos kun om den sande Commissionshandel, hvis sidste Særkjende er, at Varerne, saavidt Prisen angaaer, sælges for Committentens Gevinst eller Forliis. Har Opbudsmanden derimod i sin Tid overtaget Varerne til en vis Pris, men med det Valg at kunne sende tilbage, hvad han ikke faaer afsat, saa er der vel meget for at — —<ref name="p261">{{liten|[Fragm.]}} — Hvad der er sagt om Vilkaarene for Contracter afsluttede af Opbudsmanden, gjælder ogsaa om Vilkaarene for Eiendomsstiftelser, der istandbringes af Boet selv. Findes der saaledes blandt Opbudsmandens Papirer et Tilbud, hvorved det henstilles til ham at beholde Gods, hvoraf han allerede er i Besiddelse, saasom et hos ham nedlagt Parti Varer til en vis Pris, saa kan Boet ikke med Retsvirkning antage Tilbudet og erhverve Eiendom over Gjenstanden paa andre Betingelser end mod fuld </ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2w8txurq003qzx9ci3thzwmg3qndxoa 104 140480 326663 2026-07-24T09:20:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|262}}</noinclude>Hidtil er det forudsat, at Remittenten aldeles intet skylder til Opbudsmanden. Har denne derimod Modfordring, saa bliver Vexelens eller Anviisningens Tilbageleverelse fra Concursboets Side vel i Almindelighed at negte. Men efter den bedre Mening skulde dette dog ikke gjælde, naar Remissen havde en særskilt og af Gjælden uafhængig Bestemmelse, da det vanskeligt kan negtes, at Concursboet halvt tager sig til Rette, naar det tilbageholder til Dækkelse for sig selv en Remisse, der er gjort med det udtrykkelige Forord, at den skal anvendes til Indfrielse af en hos Opbudsmanden domicilieret Vexel. Desuagtet er man vel, for at udbringe en sammenhængende Lære om Compensation, nødt til at følge den modsatte Mening, der ogsaa er optaget i den anførte danske Lov, som i dette Punct ikke har villet slutte sig til Frankrigs Handelslov. Hvor Concursboet tilbageholder det modtagne Handelspapir til Dækkelse af sin egen Fordring paa Remittenten, bør dets Overskud tilflyde ham uden Afkortning, og det er ikke antageligt, at vore Retter skulde ville indskrænke ham til en simpel<!-- --><ref follow="p261">Betaling, hvilket praktisk talt vil sige, at Varerne blive at holde Afsenderen tilhænde, da det ikke er en Concursbestyrelses Opgave at indlade sig paa saadanne Handeler. Er Tilbudet derimod beviisligen antaget af Opbudsmanden før Concursen, saa er Eiendomsretten strengt taget erhvervet, førend det kom til Concurs, og Sælgeren skulde følgelig have at nøies med Procenter for, hvad der tilkommer ham. Men den billigere Concursret skulde tilsige, at Opbudsmandens Erklæring skulde ansees som ikke afgiven, naar den var afgiven med Concursen for Øie. Denne Billighedsregel hører dog formodentlig endnu Fremtiden til for det her forudsatte Tilfælde, at det antagne Tilbud har været udtrykkeligt. Udledes Tilbudet derimod stiltiende deraf, at Varerne fra Eieren ere modtagne til Forhandling, saa er det indlysende, at Opbudsmandens Erklæring om at overtage dem for egen Regning ikke giver hans Concursbo Ret til at tilegne sig, hvad der findes i Behold, hvilket derimod bliver at udlevere til Committenten som betroet Gods. Herimod nytter det ikke at paaberaabe sig, at Forhandleren, naar han staaer del credere for Beløbet, har en ubunden Ret til at sælge, til hvem han vil, altsaa ogsaa til sig selv.</ref><noinclude> <references/></noinclude> o84q0p4330wustm4tuasopyy0r4gtv3 104 140481 326664 2026-07-24T09:20:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|263}}</noinclude>(concurrerende) Creditors Ret for det Beløb, der bliver tilbage, efterat Boet har faaet sit. Hvad der her er sagt om Vexler og lignende Papirer, gjælder ogsaa om Varer, sendte Opbudsmanden til Forhandling, og Boet er altsaa berettiget til heri at tage sig betalt for dets Modfordringer paa Eieren. — Den Sætning, at en Ret, der ikke tilkommer Skyldneren, heller ikke tilkommer hans Concursbo, gjælder endog om Penge, naar der tilveiebringes et efter Omstændighederne antageligt Beviis for, at de ere en Anden tilhørende. Har saaledes Opbudsmanden gjort sig skyldig i Tyveri, bør Penge, som efter hans egen Erkjendelse bestyrket ved Sagens øvrige Omstændigheder høre til de stjaalne Koster, ikke inddrages under Boets Midler, men udleveres til den Fornærmede. Samme Regel gjælder om Penge, som Opbudsmanden i Egenskab af Casserer for et Selskab eller en Indretning ikke alene efter sine Regnskaber men ogsaa i Bevaringsstedet har holdt saaledes afsondrede, at de ikke ere flydt sammen med hans egen Formue. Anvendt paa Proforma-Overdragelser giver den opstillede Grundregel intet almindeligt Udslag, hvorimod den efter de nærmere Omstændigheder bliver at lempe enten til den ene eller til den anden Side. Alle ville saaledes være enige i, at Boet ikke kan tilegne sig en Panteobligation, der før Concursen er udstedt til Opbudsmanden for derpaa at reise Penge til Fordeel for Pantets Eier, eller en Vexelobligation, som er gjort lydende paa Concursskyldnerens Navn som Creditor, for derpaa, efterat være forsynet med hans Endossement, af Udstederen at anbringes hos en Laangiver. Men Alle ville derhos være lige enige i, at Huse, Gaarde eller Skove, hvis Skjøder lyde paa Opbudsmanden, og hvis Bestyrelse han har forestaaet paa en Maade, der passer for en Eier, blive at inddrage i Boet, uagtet det under Concursbehandlingen bringes til Vished, at Adkomstdocumenterne ere udstedte pro forma, og at det virkelige Forhold er, at Eiendommene af Concursskyldneren have været drevne eller bestyrede for en Anden. Grunden til denne forskjellige Bedømmelse ligger deri, at den virkelige Eier ved sin forstilte Overdragelse i sidste Tilfælde forudsættes at have bidraget til at styrke Meningen om Opbudsmandens Formuenhed eller Vederheftighed og derved til at skaffe ham en Credit, til hvis Dækkelse han derfor maa finde sig i, at de pro forma overdragne Værdier tages i Beslag, medens det i<noinclude> <references/></noinclude> isdokov4kg1r8uxr1ct73267biln6tj 104 140482 326665 2026-07-24T09:20:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|264}}</noinclude>første Tilfælde antages, at ingen saadan Sammenhæng mellem den skrømtede Handling og Opbudsmandens Gjældsstiftelse har fundet Sted, og at hans Creditorer derfor vilde vinde en ubegrundet Fordeel paa Andres Bekostning, hvis den fremmede Eiendom desuagtet skulde tages til deres Dækkelse. Herved holder man sig til Tanken i den udenfor Concurs gjældende Regel, der kun lader Proformaeierens Salg staae, naar den senere Kjøber er bleven vildledet ved Skinnet af Sælgerens Adkomst. Det fremgaaer af disse Forklaringer, at den til Concursskyldneren paa Skrømt overdragne Værdi lettere undgaaer at inddrages i Boet, naar Handlingen er foregaaet nær foran, end naar den ligger længere tilbage i Tiden, lettere naar den er indklædt i Formen af thinglyst Pant, end naar den er Gjenstand for Skjødning, lettere naar Skjødningen angaaer et Skib, end naar derved er forføiet over en fast Eiendom. Thi ingen lader sig let vildlede af den Slutning, at den, der i Pantebogen staaer som Eier af en Obligation, ogsaa virkeligen er det, da den gyldigen kan transporteres underhaanden. Og en lignende Betragtning er anvendelig paa Skibe, hvis Eiendomsforhold ligeledes kan forandres, uden at Adkomstbøgerne derom bære Spor. I det Hele taget vil den nyere Concursret, der lægger an paa at indskrænke Overdrivelserne i Læren om vis attractiva concursus (Concursrettens Bord fanger), være mere tilbøielig end den ældre til at erkjende det virkelige Eiendomsforhold, naar dette er fordunklet ved forstilte Overdragelser til Concursskyldneren. Saaledes er det neppe antageligt, at Høiesteret nu vilde dømme som i Aaret 1834, da det under 20 September tilkjendte Concursboet en paa Opbudsmanden lydende Panteobligation, som den virkelige Eier paa Grund af sin ophøiede Stilling ikke havde kunnet lade udstede paa sit Navn. Den store Fare for Concursboerne ligger i skrømtede Overdragelser ikke til men fra Skyldneren. Noget andet er det, at den, der vil angribe sin egen Overdragelse som kun foretaget for Skinnets Skyld, er udsat for at tabe sin Sag, fordi han ikke kan fyldestgjøre Beviisbyrden, der, som forstaaer sig, paafalder ham med sin fulde Vægt. Med det Udfald, at Paastanden om Gjenstandens Tilbageleverelse forkastes, er det iøvrigt meget vel foreneligt, at der tilkjendes den afviste Eiendomssøger Ret som concurrerende Creditor for Værdien, hvorpaa som Exempel kan nævnes den sidst anførte Dom af 1834. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lr43207uhq3xcf8k8d4xhbxp78fghh6 104 140483 326666 2026-07-24T09:20:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|265}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 2.}} {{liten blokk|Om Concursboets Indtrædelse i Skyldnerens Forpligtelser.}} {{midtstilt/e}} De Forpligtelser, som en Person har paadraget sig, have i Almindelighed Adgang til Fyldestgjørelse ligesaavel gjennem det særlige Retsmiddel Concursbehandling som ad den regelmæssige Retsvei, Dom og Indførsel. Denne Sætning gjælder dog ikke uden al Indskrænkning, hvorimod der gives enkelte Krav, der i Betragtning af de særlige Grunde, hvoraf de udspringe, ikke antages ved Concursbehandling, skjønt de egne sig til Inddrivelse, naar Skyldneren sidder ved sit Bo. Herhen høre: Forsørgelsesrettigheder grundede i Familieforhold. Den fraskilte Hustru, der ved Forligelses{{shy}}commissionen har betinget sig et aarligt Underholdningsbidrag, vil saaledes i Mandens Concursbo forgjæves søge Udlæg for et længere Tidsrum end indtil Concursens Udbrud, med mindre Pensionen er Vederlag for en Formuesret saasom for hendes halve Bo, i hvilket Tilfælde hun nyder en concurrerende Creditors Ret ligesom for en kjøbt Livrente, forudsat at Fællesboet ved Forligets Afslutning var stærkt nok til at bære en saadan Udgift. Fremdeles Fordringer grundede i Tilsagn om {{sperret|Gave}}. See Hallagers Obligationsret § 76. [Concursl. § 42]. Fuldbyrdet bliver Gaven i Almindelighed uangribelig, hvorimod den ufuldbyrdet ikke kan indtales i Concursboet, hvor formuende Giveren end var paa den Tid, da han gjorde Løftet. Dog vil Tilsagnet, naar det er sikret ved Pant, blive at bedømme efter Regelen om opfyldte Gaver. Endvidere Tvangsmulcter, som Opbudsmanden har paadraget sig ved at sidde en efter L. {{NL|1—5—15}} clausuleret Dom overhørig. See de foran andet Bind Side 308 fremsatte Forklaringer, ifølge hvilke den allerede paaløbne Mulct bortfalder, naar den ikke længere har nogen Hensigt. Strafbøder henregnes derimod til Concursboets Gjæld men tage deres Plads sidst i Rækken. Fr. 6 December 1743 § 12. Om Skadeserstatningsretten gjælder den almindelige Regel uforandret, naar Skaden er begrundet i en af Concursen ganske uafhængig Handling, saasom i et af Skyldneren tidligere forøvet Tyveri eller Overfald paa Person, og det er saaledes ingen Tvivl underkastet, at den Bestjaalne eller Mishandlede concurrerer lige med Boets øvrige Creditorer for sin Igjæld eller Lægeløn. Deri-<noinclude> <references/></noinclude> g9b3vrxdk5pjqu56szt7xsddsk3rx7q 104 140484 326667 2026-07-24T09:20:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|266}}</noinclude>mod haves ingen sammenhængende Lære om Tab fremkaldt ved Concursen selv, det vil sige foranlediget derved, at en af Skyldneren contractmæssig overtagen Pligt paa Grund af Concursen ikke kommer til Opfyldelse. Regelen er vel, at saadant Contractsbrud ikke begrunder Ret til Skadeserstatning. Men denne Regel synes dog kun at være anvendelig under forskjellige Indskrænkninger navnlig til Fordeel for dem, hvem Concursskyldneren har forbundet sig til at lønne for personlige Tjenester. Saaledes møder det formodentlig ingen Indvending, at en fæstet Tjener har Ret til at concurrere i Boet for et Fjerdingaars Len, naar Fæstet ved den indtraadte Forandring i den anden Parts Stilling gaaer ind igjen, og at det samme gjælder om den halve Maaneds Hyre, der tilkommer en forhyret Sømand i Tilfælde af Contractens Ophævelse. Maaskee vilde man under den mildere Bedømmelse ogsaa indtage den Fordring paa halv Fragt, som Loven tilsiger et Fartøi i Erstatning for Brud paa Fragtcontracten. Men det indsees, at man ikke kan gaae langt i denne Retning uden Fare for at omstyrte Regelen selv og at fremkalde saadanne Felgesætninger, som at Kjøberen af en Eiendom skulde kunne indgive Regning til Boet over det Tab, han havde lidt ved, at Skjødet ikke overeensstemmende med Aftalen blev udfærdiget, førend Sælgeren gjorde Opbud, hvilket vilde være en aldeles ukjendt og i sine Følger uoverskuelig Lære. Maaskee vil der være en Stemning for at lade Erstatningsretten gjælde, naar det i Contracten udtrykkelig er bestemt, at og hvilken Skadesløsholdelse der skal gives for det Tilfælde, at Overeenskomsten lades uopfyldt, saasom en vis Sum Penge for hver Tylvt Tømmer, som ikke leveres. Men at paavise nogen Retsgrund for en saadan Forskjel vilde falde vanskeligt. Paa den anden Side er det klart, at Borgen eller Pant givet til Sikkerhed mod Tab ved et muligt Contractsbrud beholder sin Virksomhed, ogsaa naar Misligholdelsen foraarsages ved Concurs. Om den Erstatning for Afsavn, der erlægges i Form af Rente for Pengesummer, der ikke til rette Tid betales, haves følgende Brudstykker til en Lære. [Concursl. § 120]. Renter, der udtrykkeligen ere betingede, fortsætte deres Løb ogsaa under Concursbehandlingen af et overforgjældet Bo. Høiesteretsdom af 25 November 1834 i Retstid. for 1836 Side 631. Det samme gjælder om Renter, der uagtet ikke udtrykkeligen betingede dog indtræde inden Paatalen eller Forfølgelsen ved Retten, saasom for protesterede Vexler og efter den sædvansmæssige Handelsret<noinclude> <references/></noinclude> tq151z2fcrh325lb4vy3f4ni0gv9o26 104 140485 326668 2026-07-24T09:20:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|267}}</noinclude><section begin="2" /> efter Contocouranter mellem Kjøbmænd indbyrdes. Høiesteretsdom af 30 November 1854 i Retstid. for 1859 Side 208. Erstatningsrenter, der efter den almindelige Regel først begynde at løbe fra Klagen ved Forligelsescommissionen eller Stævning til Retten, tilstaaes derimod ikke ved Concursbehandling, med mindre de allerede ved Dom ere Creditor tilkjendte, Høiesteretsdom af 25 November 1831 i Jur. Saml. 4 Aargang 3 Hefte Side 177 og af 6 Februar 1841 i Retstid. Side 161. Man er saaledes kommen vidt i Renteberegningen, siden Ørsted i Aaret 1823 i en egen Afhandling (Jur. Tidsskr. 6 Bind Side 240) udtalte sig om denne Gjenstand. Men det er meget tvivlsomt, om Retfærdigheden bedre fremmes ved den nu gjældende halve Regel end ved Retsbrugen i ældre Tider, da Concursbehandlingen sagdes at udelukke Rentekrav. <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 3.}} {{liten blokk|Om Contracter, der paa eengang begrunde Rettigheder og Forpligtelser.}} {{midtstilt/e}} Om Contracter, der som ei fuldbyrdede begrunde Forpligtelser for begge Parter, er det Regelen, at Concursboet maa indgaae paa at opfylde sin Pligt uafkortet, saafremt det vil gjøre den modsvarende Ret gjældende. Efter Concursens Udbrud kan saaledes Sælgeren ikke tvinges til at udstede Skjøde uden paa Vilkaar af fuld Betaling, uagtet han vilde have været indskrænket til en concurrerende Creditors Ret for Kjøbesummen, saafremt Hjemmelsbrevet var bleven udfærdiget før denne Begivenhed. See den i Retstid. for 1855 Side 552—559 indtagne Høiesteretsdom af 19 Mai s. A. At Sælgeren har handlet contractstridigt ved at tilbageholde Skjødningen saa længe, gjør heri ingen Forskjel, da den mod Aftale stridende Forhaling vel kan faae sine Retsfølger, men ikke den Virkning, at Nogen skulde kunne tilpligtes at blive Boets Creditor paa concurrerende Vilkaar, naar han ikke allerede er det ved det afgjørende Vendepunct. At paastaae Opfyldelse af den contractmæssige Ret, naar intet Afslag i Vederlaget kan vindes, stemmer sjeldent med Concursboernes Interesse. Det almindelige er derfor, at Contracter fra denne Side opgives, med mindre en Deel af Værdien allerede er erlagt, saasom naar Opbudsmanden har givet Forskud paa Tømmer, som først senere skal leveres, eller naar han har betalt een <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> adxhp6qncadf5k6fukpjwg7cj1x59pf 104 140486 326669 2026-07-24T09:21:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|268}}</noinclude>eller flere Terminer af en Subscription, der fuldt erlagt giver Ret til Actiebrev. Finder man det end ikke under saadanne Omstændigheder tilraadeligt at udbetale det Tilbagestaaende for at vinde den tilsvarende Gjenstand for Contracten, saa skulde det i Mangel af anden Aftale være den strenge Regel, at Concursboet havde tabt al Ret mod den anden Part. En fordeelagtigere Stilling vilde fremkomme, naar man af Billighedshensyn kunde indrømme Concursboet det Valg at tage det Erlagte tilbage, saa vidt det ved Skjøn befandtes at overstige en passende Godtgjørelse for Contractens Misligholdelse. Men det er vanskeligt til Fordeel for Boet at begrunde et Fortrin, der saa øiensynligt maatte have været negtet Skyldneren selv, hvis han var bleven siddende ved sine Midler. Derhos er det noget uklart, om Concursboet, naar det imod Tilbud af fuld Betaling søger Contracten opfyldt, har noget Middel til at sikre sig de Lettelser, som af Concursskyldneren ere betingede, navnlig Henstand med Betaling mod Pant i den kjøbte Eiendom. Men antages det, at hertil er Adgang, naar Skjødet er udstedt før Concursen, saa tilsiger Tankens Eenhed, at det samme bør gjælde, naar Sælgeren efter denne Begivenhed saggives til at meddele Hjemmelsbrev. Lader Concursboet fra sin Side Contracten falde, vil den anden Part i nogle Tilfælde, som forhen forklaret, have Adgang til Skadeserstatning for Misligholdelsen. Hvor denne ikke staaer aaben, bør han vel, hvor der handles om Ydelse af Ting og ikke af Tjenester, kunne paatvinge sig Boet som concurrerende Creditor mod at levere, hvad der paaligger ham uafkortet. Denne Sætning vil uden Tvivl forekomme Mange at være ny og uantagelig, hvilket dog neppe kan have nogen anden Grund end den, at Ingen paa saa ufordeelagtige Vilkaar sees at forlange Contracten vedstaaet. Thi Ingen kan dog alvorligen forsvare en Lære, ifølge hvilken en Contrahent ligeoverfor Concursboet bliver aldeles retløs. Contracter, hvis Opfyldelse fra den ene Side bestaaer i Indrømmelse af en fortsat Brug eller i en fortsat Tjeneste, saasom Leie af Huus eller Antagelse som Tjener, blive, naar Concursen kommer imellem, efter at Forholdet er begyndt men endnu ikke tilendebragt, at bedømme efter Regelen om fuldbyrdede Contracter for den forbigangne men efter Grundsætningen om ufuldbyrdede for den tilbagestaaende Tid. Har Medceontrahenten Sikkerhed saasom Pant for, hvad han<noinclude> <references/></noinclude> i14h51on0sm3djlcg2tc1utpb2785lh 104 140487 326670 2026-07-24T09:21:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|269}}</noinclude><section begin="3" /> efter at have opfyldt Contracten fra sin Side vil have at fordre, saa bliver Concursens Mellemkomst uden skadelig Virkning for ham, da han [kan holde sig til sit Pant]. Bestaaer Sikkerheden i Caution, saa burde Cautionisten have forlods Dækkelse af den Værdi, der indflyder i Boet efter en Contract, for hvilken man holder sig til ham for Vederlaget. Men det er tvivlsomt, om dertil haves noget andet Middel, end at han indtræder i Boets Sted ved at erlægge Betalingen fuldt mod at indtræde i den dertil svarende Ret. Det sees af de foregaaende Forklaringer, at det er et unøiagtigt Udtryk, naar det siges, at en mellemkommende Concurs bryder (ophæver) Contracter, der paa ingen af Siderne ere opfyldte, da begge Parter beholde sin Tvangsret, Boet mod at betale fuldt, Medcontrahenten mod at nøies med Procenter. Hvad der i Gjerning ideligen skeer, er, at Contracten med fælles stiltiende Samtykke hæves, fordi ingen af Parterne finde sig tjente med dens Vilkaar. Derimod er det saa, at Concursens Mellemkomst faaer Virkning paa Reglerne om Misligholdelse og mora fra Medcontrahentens Side. Thi da denne, naar intet Forskud er modtaget, er berettiget til at gaa ud fra, at Boet vilde afvise ham med sin Fordring paa fuld Betaling, det eneste Vilkaar, paa hvilket han kan tvinges til at vedstaae Contracten, saa forfalder han ikke i Erstatningsansvar, fordi han ikke melder sig til Contractens Opfyldelse paa den med Opbudsmanden i sin Tid aftalte Tid. Tvertimod vil det være Boets Sag at give ham et Varsel, som han ikke kunde have fordret af Opbudsmanden, om han var bleven ved sit Bo, og kommer dette Varsel saa seent, at Omstændighederne maae siges at være forandrede, vil han kunne negte at vedstaae Contracten, uagtet Boet gjør fuldt Tilbud. <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 4.}} {{liten blokk|Om Retsstiftelser mod Skyldneren (den Afdøde), der uforstyrrede opretholdes i hans Concursbo.}} {{midtstilt/e}} Efter vor nu gjældende Lovgivning gaae Rettigheder mod Skyldneren eller den Afdøde først fri for Concursens Forstyrrelse, naar de ere stiftede med den Virkning, at de vilde have holdt sig i Sammenstød med senere Afhændelse og Indførsel: Herved udbringes en simpel og let overskuelig Lære, hvis Hovedtræk lade sig sammendrage i den Sætning, at en Rettighed <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> cdmhjvdoribcjsp91g3axv2oty278er 104 140488 326671 2026-07-24T09:21:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|270}}</noinclude>kun medfører Fortrin til bestemte Eiendomsgjenstande i Concursen, naar den vilde medføre saadant Fortrin i Sammenstød udenfor Concursen. Den maa altsaa for at komme i Betragtning videre end som concurrerende Fordring være stiftet som Eiendom, Pant, Servitut eller anden uafhængig Ret. Saa skarpt fattet er Regelen at betragte som en nyere Retsdannelse, der efterhaanden har udviklet sig i en Anvendelse efter den anden, indtil den omsider er bleven gjældende i sit fulde Omfang. Tidligere har man af Billighedsgrunde været tilbøielig til at opstille en løsere Lære og navnlig at erklære den til Stiftelse af Ret i Tingen foreskrevne Thinglysning ufornøden til Erhvervelse af Fortrin i Concursen. Endnu ved Midten af forrige Aarhundrede erklæres denne Lære at gjælde for Pantebreve, der efter Lovens Mening sagdes at medføre samme Fortrin fremfor de simple Concurscreditorer, hvad enten de vare thinglyste eller ikke. See Kofod Anchers Betænkninger Side 54 og 226. Men i denne betænkelige Anvendelse er det efter samtidigt Vidnesbyrd uantageligt, at Domstolene have fulgt den Mening, der opstilledes som bedre begrundet i Lovbogen. See Hesselberg § 236. See ligeledes en i Norske Samlinger I Side 278—82 indtagen Dom, ved hvilken Bergens Raadstueret allerede i Aaret 1594 negtede det uthinglyste Pantebrev Fortrinsret ogsaa i Concursen. Ikke saa tidligt synes den ældre Tanke at være fortrængt i dens Anvendelse paa Skjøder, ved hvilke Thinglysningens Eftergivelse frembød en mindre nærliggende eller dog mindre iøinefaldende Fare for Misbrug. I det mindste indskrænker Hesselberg i sit Forsvar for Thinglysningens Nødvendighed sig til Pantebreve og bygger det paa en Grund, som alene vedkommer dem, nemlig Ordlydelsen i L. {{NL|5—7—7}}, medens Nørregaard, der udvider Sætningen til ogsaa at gjælde Skjøder (§ 704), taler i Udtryk passende for den, der har en forhen ukjendt Lære at bringe for Lyset. Ny i bogstavelig Forstand var Sætningen dengang dog ikke, da Lovgiveren kort forud nemlig i Fr. 8 Juni 1787 havde paabudt den nu gjældende Regel i dens Anvendelse ikke alene paa Pantebreve men ogsaa paa Skjøder. Men herpaa fik hiin Forfatter først senere Anledning til at gjøre opmærksom (6te Bind Side 303), og endnu længe efter hans Tid fandtes Forsvarere af den Mening, at Billighedsretten beskyttede Ihændehaveren af det uthinglyste Skjøde, naar han før Concursen baade havde betalt Eiendommen og taget den i Besiddelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rs26u4keczzyo9cx53h628brlj0s01v 104 140489 326672 2026-07-24T09:21:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|271}}</noinclude>Saa meget mere betænkte man sig paa at gjøre den strengere Regel gjældende i dens Følgesætninger udenfor de i Fr. 8 Juni 1787 udtrykkelig nævnte Anvendelser: Eiendom og Pant. Saaledes var det en udbredt Mening, at Beboeren af et leiet Huus ikke af Eierens Concursbo kunde forstyrres i sin Brugsret, uagtet han havde undladt at thinglyse sin Leiecontract. Ligeledes reistes der Indvending mod at lade Mangel af Thinglysning gjælde som Grund til at omstøde det af en Creditor gjennem Fogden vundne Udlæg, naar Skyldneren gjorde Opbud, førend Gjælden var betalt (See foran § 197. 2). Men hvilken Føie der end forhen kunde være til at gaae ind paa disse og lignende Lempninger, saa haves der nu efter L. 12 October 1857 §§ 6 og 7 intet andet Valg end at opstille Regelen i den vide og skarpe Fatning, at Thinglysning er ligesaa nødvendig mod Concurs som mod Afhændelse, Pantsættelse eller Indførsel, ligesaa nødvendig, naar Retsstiftelsen gaaer ud paa at vinde Sikkerhed ved Udlæg eller Afsætning eller paa at begrunde Brugsret udover en kort Tid, som naar dens Gjenstand er Eiendom eller Pant. [Concursl. § 128]. Det er let at forklare, hvorfor Læren om Thinglysning som Beskyttelsesmiddel mod Concurs har havt en saa besværlig Udviklingsgang. Lovbogen ({{NL|5—3—39}}, 40 og 41) lod det uthinglyste Salg, Pant m. v. staae tilbage til Fordeel for dem, der ved Pantebøgernes Taushed vare forledede til senere at stifte Rettigheder i de samme Eiendomme gjennem Kjøb, Panttagelse eller anden Handling. Men det beroer paa tilfældige Omstændigheder, om Creditorerne, naar Skyldneren gjør Opbud, med Sandhed kunne sige, at det er Pantebøgernes Udvisende, der i sin Tid har forledet dem til at give ham en Credit, som de ellers vilde have negtet ham, og at de følgelig vilde blive skadelidende, saafremt det Uthinglyste skulde gjælde lige med det Thinglyste. Der gives tvende Rettigheder, som thinglyste antages at holde sig mod senere frivillige Forføielser, men at bukke under for Indførsel, nemlig den Ret, som erhverves ved Thinglysning af Kjøbecontract om fast Eiendom eller af Arrest i Gods. Om den første antages det, at den bortfalder ved Concursen, saa at Kjøberen, hvis han har betalt noget, maa concurrere i Boet, ligesaavel naar han har ladet en Kjøbecontract thinglyse, som naar han har ladet den uthinglyst. Med Hensyn til den Ret, som flyder af en thinglyst Arrest skulde man ved blot at holde sig til Lovbogens Bestemmelse i<noinclude> <references/></noinclude> dvtbazjfyxz7pzsk0hp1hdj9u5klw8f 104 140490 326673 2026-07-24T09:21:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|272}}</noinclude>{{NL|5—3—33}} komme til den Slutning, at Arresten har tabt ethvert Fortrin i Boet, naar Concursen foranlediges ved Skyldnerens Dødsfald, men at den derimod stod ved Magt mod den Concurs, som grunder sig paa Skyldnerens frivillige Overgivelse af Boet, eftersom det anførte Lovsted ikke tillod den Arresterede at gjøre Opbud, og saaledes skjelnede man indtil Lov af 12 October 1857 om Pant mellem Tilfældene, naar Spørgsmaalet var om thinglyst Dom eller Forlig. Men om Arrest havde man en herfra forskjellig Lære bygget paa Fr. 28 October 1702 § 2, der frakjender den nøgne (ved ingen Dom stadfæstede) Arrest ethvert Fortrin i Boer, der ved en frivillig Handling af Skyldneren var kommen under Concursbehandling, hvoraf atter Følgen er, at Arrest i intet Tilfælde er til nogen Hjælp i et Concursbo. Retstid. for 1841 Side 109. Den Thinglysning, der er nødvendig for at opretholde en Ret under Concursen, behøver dog ikke ubetinget at være foretagen før Concursens Udbrud, hvorimod den ogsaa med Retsvirkning kan foretages senere, naar derved Tidsafstanden mellem Thinglysningen og det frivillige Documents Udstedelse eller Tvangshandlingens Afholdelse ikke bliver saa lang som i Kjøbstæderne een og paa Landet tre Maaneder. L. 12 Octbr. 1857 §§ 6 og 7. [Concursl. § 128]. Rettigheder, der uden Thinglysning ere uangribelige saavel ved senere Forføielser som efterfølgende Indførsel, saasom Haandpant, Udlæg eller Leieret i Løsøre, som Creditor har taget i Hænde, Retentionsret m. v. angribes heller ikke ved Concurs. Derimod har det været ytret, at en Overleverelse fra Skyldnerens Side, der ikke var stærk nok til at stifte Ret imod senere Salg eller Indførsel, dog skulde kunne gjælde mod hans senere Concurs, navnlig naar Rettighedshaveren istedetfor at tage Tingen til sig havde ladet den beroe [hos Skyldneren til Opbevaring] (constitutum possessorium). Men denne Lære bør vistnok forkastes, da den i de Lande, hvor den har været antaget, nemlig forhen i Sverige og nu i flere af de nordamerikanske Stater har ledet til Misligheder langt værre end dem, man havde søgt at forebygge ved Afskaffelse [af Underpant i Løsøre]. Om Ret til Fordringer, der knytte sig til Haandskrift, gjælder i det Hele det samme som om Løsøre, hvorfor Overleverelse maa have fundet Sted for at Afhændelsen kan staae mod Boet. Fordringer uden Haandskrift kunne derimod ikke overleveres, og der efterlades derfor Plads for Misligheder, til hvis Forebyggelse<noinclude> <references/></noinclude> lsdj55lcfz0tydl3ghkm11kyan5cq7n 104 140491 326674 2026-07-24T09:21:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|273}}</noinclude><section begin="4" /> det vistnok vil være rettest at opstille den Sætning, at en saadan Fordring ikke kunde ansees at være gaaet ud af Boets Eie, med mindre den ved Transporten eller Udlægget var specificeret. <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 5.}} {{liten blokk|Om Regelen for Creditors Dækkelse, naar han tillige staaer i Gjæld til Boet.}} {{midtstilt/e}} Den, der paa eengang er Creditor af og Skyldner til et Concursbo, skal under visse Betingelser have sit Krav dækket efter den fuldere Maalestok, der vilde have gjældt, om de modstaaende Fordringer juridisk hævede eller udslettede hinanden, altsaa efter Regelen Daler for Daler, dog, som forstaaer sig, kun inden Grændserne af det fælles Beløb. Han vinder saaledes gjennem sin dobbelte Stilling et Fortrin for andre Creditorer, der kun nyde Betaling procentviis. [Concursl. § 119]. Dette Fortrin er en simpel Følge af den strenge Ret, naar den ene Ydelse i sin Tid er gjort i den synlige Tanke at tjene som Afdrag paa, hvad der fra samme Side skyldes. Men Billighedsretten gaaer meget videre og lader den samme Regel gjælde i de langt talrigere Tilfælde, hvor Fordringerne bestaae uafhængige af hinanden, navnlig naar Gjælden paa begge Sider er indklædt i Gjældsbreve. Og selv Indtrykket af Billighedsretten bliver svagt, naar man istedet for at betragte Regelen i Summen af dens Virkninger forfølger den til dens yderste Anvendelser, da det under en udbredt Øvelse af skriftlige Fordringers Transport ikke saa sjeldent skeer, at Gjensidighed i Gjældsforholdet opstaaer Parterne uafvidende. De almindelige Vilkaar for Anvendelsen af den foreliggende Regel ere: en vis Beskaffenhed ved de modstaaende Rettigheder og Tilværelsen af det gjensidige Forhold ved Concursens Udbrud. Til Opfyldelse af det første Vilkaar vil man formodentlig ansee det tilstrækkeligt, at Rettighedernes Gjenstande ere con.tractmæssige eller dermed beslægtede Ydelser overhoved, uden at disse just behøve at være bestemte i Penge. Saaledes synes det, at den, der paa den ene Side har Dom over Opbudsmanden til Opførelse af et Gjærde under løbende Mulct og paa den anden Side i Anledning af Vare-Kjøb staaer i Gjældsforhold til ham, er berettiget til at faae den Sum, der paa Grund af Concursen sættes istedet for Opfyldelsen af Domspaalægget, dækket<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 18}}</noinclude> 4s93jrsq59j0ypksizhcx3sh8s9ugcr 104 140492 326675 2026-07-24T09:22:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|274}}</noinclude>Daler for Daler, saavidt hans Gjæld strækker sig. Vilde man her istedet for at holde sig til Rettighedens obligatoriske Grund søge Afgjørelsen deri, at Penge og Gjærde ere meget forskjellige Ting, saa blev det ikke let at afvæbne den Paastand, at den, der skyldte Boet Korn, skulde betale fuldt ud mod at concurrere for, hvad han af en anden Grund saasom i Anledning af Pengelaan havde tilgode, hvilket vilde være at lægge større Vægt paa det Uvæsentlige end paa det Væsentlige. Den Pligt at tilbagegive enhver sin Eiendom er derimod juridisk forskjellig fra en obligatorisk Forbindtlighed, og en Creditor, der (om end godtroende) har kjøbt Koster frastjaalne Opbudsmanden, maa nøies med at concurrere for sin Fordring i Boet, ikke alene naar han dømmes til at tilbagelevere dem, men, som det synes, ogsaa naar han af hvilkensomhelst Grund tilpligtes at betale en Pengesum i deres Sted. Herom er der vel ingen Meningsforskjel, naar Kosterne endnu efter Concursen vare i hans Værge. Hvis den Begivenhed, der begrunder Omsætningen til Penge, er forefaldt før Concursen, er der formodentlig bedre Grund til at antage det samme, med mindre Concursskyldneren deri har deeltaget paa en saadan Maade, at han, medens han var sine Midler raadig, maa siges at have opgivet sin Eiendomsret og taget en Pengefordring istedet. — — — Hovedvilkaaret for den fuldere Beregningsmaade er, at Fordringernes Gjensidighed finder Sted ved Concursens Udbrud. Er Gjensidigheden hævet før Concursen ved en Handling fra Opbudsmandens Side navnlig ved Transport paa den ham tilkommende Fordring, saa vil Skyldneren i sin Egenskab af Creditor herved bringes i en ringere Stilling, saafremt han i sin Tid har givet Haandskrift fra sig, saasom han af Concursboet kun vil faae Procenter for, hvad han har tilgode, medens han maa indfrie Gjældsbrevet med dets fulde Beløb hos dets senere Erhverver. Har han derimod intet Gjældsbrev udstedt, vil han undgaae Tab ved contrasøgsmaalsviis at gjøre sin Modfordring eller den til Øiemedet svarende Deel deraf gjældende mod sin nye Creditor, der maa finde sig i at behandles efter samme Regel som hans Hjemmelsmand. Dette, hvis Transporten er skeet uden Skyldnerens baade Samtykke og Vidende. Er den skeet uden hans Samtykke men med hans Vidende, saasom naar Cedenten har underrettet ham om, at han nu har at betale til en anden, gjælder det samme om Modfordringer, som allerede vare stiftede før Underretningen.<noinclude> <references/></noinclude> go60t3y2dmt0bqb2xvlfk9bpqvdmjre 104 140493 326676 2026-07-24T09:22:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|275}}</noinclude>Har han derimod efter Underretningen erhvervet en Fordring paa Cedenten, maa han finde sig i at concurrere for den, naar Skyldneren gjør Opbud, forinden den er indfordret, og derhos betale sin egen Gjæld fuldt ud til sin nye Creditor. Er Fordringernes Gjensidighed først tilveiebragt efter Concursens Udbrud, har det vel den Virkning, at den, naar de øvrige Vilkaar ere tilstede, leder til Afgjørelse ved Compensation. Men den er uden Indflydelse paa den Maalestok, efter hvilken Fordringen paa Boet skal fyldestgjøres. Hvis saaledes Boet (efter Concursen) erhverver en Fordring paa en af sine Creditorer (saasom ved at tage en Vexel paa ham i Betaling fra en af sine Skyldnere), maa han, naar der gives ham Sag, finde sig i, at hans Contrasøgsmaal til Liqvidation kun tages tilfølge efter den nedsatte Maalestok, som Boets Dividende tilsteder. Og det samme gjælder, naar en af Boets Skyldnere efter Concursen tilkjøber sig en Fordring paa samme. Var Gjensidighedsforholdet ved Concursens Udbrud hævet, men senere igjen oprettes i Kraft af en nogen af Parterne paaliggende Heftelsespligt, bør det behandles, som om det bestod ved det afgjørende Tidspunct, en Sætning, der især faaer sin Anvendelse paa det Tilfælde, at en af Boets Skyldnere nylig før Concursen har bortendosseret en af Opbudsmanden accepteret Vexel, der efter denne Forandring falder tilbage paa ham selv til Indfrielse. — — Forskjelligt fra [Adgangen til Dækkelse med Daler for Daler] er det Fortrin, som bestaaer i Adgangen til Compensation. Thi hvad der vindes ved Compensationen er, at den, der indtager den dobbelte Stilling af Creditor i og Skyldner til Boet, undgaaer at betale, hvad han skylder, forskudsviis, og forinden han faaer, hvad han har at kræve. Men herved er intet udsagt angaaende det Spørgsmaal, om det, han har at kræve, skal regnes ham tilgode efter den ene eller den anden Maalestok. Det kan saaledes skee, at den, der stedes til Compensation, maa lade sig nøie med Procenter for, hvad han har tilgode, medens omvendt den, der nødes til at betale forskudsviis, hvad han skylder, har Ret til senere at faae sit Krav godtgjort efter Regelen Daler for Daler, dog, som forstaaer sig, kun indtil Grændsen af de modstaaende Fordringers fælles Beløb. Den første Krydsning indtræder, naar en Skyldner til Boet efter Concursens Aabning ved Arv eller Transport erhverver en skriftlig Fordring paa samme. Thi naar han da saggives til at<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|18*}}|2em}}</noinclude> lcrdiuh61hsg3httd9sko0201y2ige4 104 140494 326677 2026-07-24T09:22:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|276}}</noinclude>betale sin Gjæld, har han ifølge L. {{NL|5—13—4}} og 5 efter lovlig Omgang Ret til at qvitte. Men da han ikke kan paastaae en større Ret end den, i hvis Sted han efter Concursen er traadt, saa maa han finde sig i, at hans Modfordring kun bringes i Afdrag med de Procenter, som Boet kan yde sine Creditorer. Den anden Krydsning fremkommer, naar Boet ved Concursens Udbrud har upaaankelig Namsdom over en Skyldner, hvis Modfordring endnu svæver for Retten. Thi han kan da vistnok ikke fordre Compensation, da Dommen efter Boets Forlangende bliver at fyldestgjøre efter dens Lydelse om ikke paa anden Maade saa ved Indførsel. Men naar han derpaa vinder sin Sag, bør han inden Grændserne af, hvad han paa Conecurstiden skyldte Boet, have sin Dækkelse efter den samme Regel, som om hans Modfordring strax havde været i compensabel Stand, det vil sige efter Maalestokken Daler for Daler. Foreningen af en Creditors og en Skyldners Egenskab hos samme Person, fremkalder saaledes for Concurstilfælde tvende forskjellige Spørgsmaal, først hvorvidt den, der baade har tilgode af Boet og skylder til det, har Ret til fuld Betaling inden Grændserne af de modstaaende Beløb, og dernæst hvorvidt han har Ret til Compensation.<ref name="p276">{{liten|[Var.]}} — I Almindelighed siges dette Fortrin alene at tilkomme Creditor, naar der er Adgang til at gjøre det gjældende ved Compensation, med hvilket Retsmiddel det har et øiensynligt Slægtskab i sine indre Grunde. Saaledes fattet skulde Regelen lede til, at Creditor vel kom til at nyde den fuldere Betaling, naar Boet fra sin Side havde Forlig, Namsdom, Haandpant eller Udpantningsret og under Indførselen, Tvangsauctionen eller Udpantningen erkjendte hans Modfordring, fordi Retsmidlet da tager Formen af Compensation. Gaaer Tvangsforanstaltningen derimod til Fuldbyrdelse, fordi Concursboet ikke erkjender Modpartens Krav, saa skulde denne kun have Ret til Dækkelse ved Procenter,</ref> Til at begrunde den førstnævnte Ret, synes der ikke at kunne kræves mere, end at Gjensidigheds{{shy}}forholdet mellem Fordring og Modfordring er til paa den Tid, da Concursen udbryder. Vel har man seet det opstillet som Theori, at den, der paa eengang var Creditor og Skyldner, skulde tabe Retten til den bedre Fyldestgjørelse for sit Krav, naar det stod i Boets Magt at faae Fordringernes Gjensidighed ophævet, forinden det kom til Op-<noinclude> <references/></noinclude> r269iodk4pa0d6rxr7cdep52ywrb783 104 140495 326678 2026-07-24T09:22:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|277}}</noinclude>gjørelse paa begge Sider. Efter denne Forestilling skulde Fordringen paa Boet tabe ethvert Fortrin i Concursen, naar Boet for sin Modfordring havde Haandpant, Forlig eller Udpantningsret og kom sin Modpart i Forkjøbet ved Tvangsauction, Indførsel eller Udpantning, saa at han paa den Tid, da der gaves ham Udlæg i Boet, udelukkende var Creditor og ikke længere tillige Skyldner. Og det samme skulde gjælde, naar Boet for sit Tilgodehavende havde Gjældsbrev, som det enten borttransporterede, eller mod hvilket det under Indtalelse for Retten ikke tillod Skyldneren at anbringe sit Regningskrav, L. {{NL|5—13—4}}. Men denne Forestillingsmaade grunder sig vistnok paa en {{bindestrek1|Sammen|Sammenblandelse}}<!-- --><ref follow="p276">naar hans Fordring i sin Tid bringes paa det Rene, enten ved Dom efter tidligere Saggivelse eller ved Concursrettens Decision. Forfatteren af det foreliggende Skrift kan ikke erkjende denne Lære for at være velgrundet. Adgang til at kræve fuld Betaling i et Concursbo er en Fortrinsret, som der ikke er nogen naturlig Grund til at gjøre afhængig af uvæsentlige Forskjelligheder i Rettergangen og det Forskjelligheder, som det staaer i Modpartens egen Magt at fremkalde. Ved at forlade Compensationsregelen skeer heller ingen Afvigelse fra Loven, der forholder sig taus til Spørgsmaalet heelt igjennem og ligesaalidt tillader at give fuld Betaling for Fordringer, naar det skeer gjennem Compensation, som den forbyder at anvende denne fuldere Maalestok, naar Betalingen skeer ’i anden Form. Hvad der derimod i Forhold til Lovtexterne vindes, er at undgaae Brud paa klare og udtrykkelige Forskrifter, som man, for at gjøre den modsatte Lære mindre ubillig, har erklæret det tilladt at sætte sig udover. Saaledes tillægger L. {{NL|5—13—4}} den Creditor, der har et rigtigt og purt Haandskrift, Ret til at fordre Contrasøgsmaal for uklart Modkrav afviist, hvilken Ret man har villet frakjende et Concursbo, ikke fordi det skulde være mindre ubilligt, om dette ved Opspind fra Skyldnerens Side kom til at see sit Søgsmaal saaledes forhalet, at Dommen, naar den engang falder, bliver det unyttig, men fordi man i et enkelt Tilfælde har søgt at forebygge den Haardhed, som vilde fremkomme, om Modparten, saafremt hans Krav findes begrundet, ved at udelukkes fra Compensationen tillige skulde tabe sin bedre Ret. Men disse Vanskeligheder bortfalde, naar hver Regel tillades uforstyrret at virke inden sin Kreds.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ieai5bpd5si9vx2529g1oo4zdwivc87 104 140496 326679 2026-07-24T09:22:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|278}}</noinclude>{{bindestrek2|blandelse|Sammenblandelse}} af to forskjellige Retssætninger. Ved at tage sin Betaling ud af Pantet gjennem Tvangsauction kan Boet lukke sin Modpart Adgangen til at compensere, ligesaavist som Boets Skyldner ved at tilkjøbe sig en Fordring paa samme kan tiltvinge sig saadan Adgang. Men ligesaalidt som den sidstnævnte ved den efter Concursens Aabning foretagne Handling faaer Ret til den større Fyldestgjørelse for, hvad han har tilgode, ligesaalidt kan Boet ved sin efterfølgende Adfærd formindske den Fyldestgjørelse, som vilde tilkomme dets Modpart, om det tidligere bestaaende Gjensidighedsforhold i Fordringerne var blevet uforrykket. Hellere end at opstille en Regel, der gjør Modfordringens Fortrin afhængig af, hvad den ene eller den anden Part foretager efter Concursens Udbrud, maatte man opgive den hele Lære om et saadant Fortrin. [Concursl. § 119]. Da det afgjørende Punct altsaa ikke ligger deri, at begge Fordringer under almindelig Rettergang vilde kunne bringes mod hinanden under een Sag, saa bør det antages [ikke at skade en Concurscreditor], at de modstaaende Krav have en forskjellig Forfaldstid. Denne Uoverensstemmelse i Forfaldstiden vil heller ikke medføre nogensomhelst Afvigelse fra det almindelige, naar det er Boets Fordring, der forfalder senest, eftersom Skyldneren ved at erklære sig villig til at betale før Tiden kan fremkalde den samme Tilstand, som om de vare samtidige. Men selv om det er Boets Gjæld, der har den længste Dag, bør den samme Grundsætning befølges. Thi skjønt Fordringen paa Boet først forfalder langt frem i Tiden, saa maa der dog inden Concursens Slutning derom træffes en Bestemmelse enten ved derfor at give Udlæg med Afslag for Creditors Gevinst i Tid eller ved at afsætte det fornødne til dens Dækkelse, naar dens Forfaldstid kommer. Men hvilken af disse Udveie der i det givne Tilfælde gribes til, opstaaer ingen formel Vanskelighed derved, at Dækkelsen, saavidt Boets Modfordring strækker eller strakte sig, bestemmes efter Maalestokken Daler for Daler. [Concursl. § 119]. {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Concursens Udbrud som Hindring mod nye Retsstiftelser til Fordeel for Boet.}} {{midtstilt/e}} Under Concursboet indgaaer efter den strenge Regel kun Gods og Rettigheder, der af Skyldneren ere erhvervede før Concursen. Thi til den Formue, som han efter denne Tid erhverver, have hans senere Creditorer lige Ret med dem, der som tid-<noinclude> <references/></noinclude> ebpmcjyodxw39kcpmr5pcqsmrl08k7c 104 140497 326680 2026-07-24T09:22:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|279}}</noinclude>ligere deeltage i Concursen, og den kan derfor ikke inddrages under en Masse, fra hvilke hine vilde være udelukkede. See den i Retstid. for 1851 Side 529—44 indtagne Sag, der opviser Exempel paa to samtidige Concursbehandlinger foranledigede af samme Skyldner, den ene ved Opbud den anden ved Gjældsfragaaelse efter hans Død, der indfaldt inden den første Forretnings Afslutning. Fra denne Regel synes det at være bleven sædvansmæssig Ret at gjøre Undtagelse for Arv, der, naar den kun er falden før Concursens Afslutning, skal være at behandle, som om den var falden før dens Begyndelse, altsaa inddrages under Concursboet til Udelukkelse af dem, hos hvem Skyldneren senere har stiftet Gjæld. I Tidens Løb er formodentlig mere end een Arvepart saaledes opfanget af Concursretten, uden at dog noget Vidnesbyrd derfor lader sig paavise. Men vist er det, at Sætningen i Skrifter gjentagende og uden Modsigelse er bleven fremsat. Vel udtrykke sig de Forfattere, til hvilke der her sigtes, med en saadan Almindelighed, at Sætningen ikke blev at opstille som Undtagelse, men som Regel. Men dette er dog vel kun en unøiagtig Tale, hvis sande Mening indskrænker sig til Arv, da det umuligt gaaer an at tillægge et Concursbo Fortrinsret til Varer, Materialier, Redskaber, Bohave og deslige, med hvilke Andre være sig umiddelbart gjennem Pengelaan eller ved at stille sig som Borgen have forstrakt Opbudsmanden for at sætte ham i Vei, medens Concursbehandlingen endnu er i Gang. [Concursl. § 37]. Læren om Boets Ret til senere faldende Arv er ganske svag i sin Begrundelse, da man endog, naar Arveladeren er en Ascendent, forgjæves paaberaaber sig Børnenes Ret til Forældrenes Gods. Den er ligeledes svag i sin Begrændsning, da Concursens Afslutning er en Begivenhed lidet skikket til at danne et Vendepunct i Reglerne om Rettigheders Stiftelse. Men i sin Virkning tjener den maaskee mere til at fremme end til at modarbeide det Retfærdige. Grændsen mellem, hvad der udelukkende tilhører Boet i Modsætning til, hvad der bliver fælles for Opbudsmandens tidligere og sildigere Creditorer, maa bestemmes efter det Tidspunct, paa hvilket Retten om endog kun som obligatorisk stiftedes, uden Hensyn til naar den derved begrundede Indtægt falder. Uagtet først indkommende efter Opbudet, vil saaledes en Lotterigevinst heelt tilfalde Boet, naar Opbudsmanden, medens han var sine Midler raadig, havde erhvervet Lotterisedlen, der strengt taget<noinclude> <references/></noinclude> 2wzj6kzpwzxynu7bzgygfka18yzwp4b 104 140498 326681 2026-07-24T09:23:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|280}}</noinclude>ved Forseglingen eller Registreringen skulde have været opgivet og indbefattet blandt Godset. Det samme gjælder om en Livsforsikrings{{shy}}erstatning erhvervet ved Præmier udredede før Concursen. Har Skyldneren erlagt Præmier deels før deels efter denne Tid, skulde den ved hans Død faldende Sum strengt taget være at dele, saafremt intet andet kunde udledes af, hvad der mellem Parterne har været forhandlet. Under den nys anførte Retssag synes man dog ikke at have været inde paa den Tanke, at et og samme Forsikringsbeløb kunde blive at dele mellem den Forsikredes tvende Concursboer. Sin vigtigste Anvendelse faaer den fra Tidsforholdet hentede Bestemmelsesgrund paa Arv falden før Concursen men bunden for en ubestemmelig Tid ved den Arveladerens gjenlevende Ægtefælle tilkommende Ret til at forblive i Uskifte. Til Beskyttelse for Familieforholdene har Lovgivningen erklæret denne Ret uangribelig af Arvingens Concursbo endog i Tilfælde, hvor den er angribelig af Opbudsmanden selv (L. 30 Juli 1851 §. 10). Herved kan det skee, at der hengaaer meget lang Tid, forinden Arven bliver tilgængelig som Betalingsmiddel. Men naar den Tid kommer, bliver Arven at behandle efter samme Regel, som om den strax ved Concursens Udbrud havde været Gjenstand for fri Forføielse. Ved saadanne bundne Arvelodder vil man dog vist ikke til Udelukkelse af senere Creditorer ansee det tilstrækkeligt, at de ere faldne inden Concursens Slutning, skjønt efter dens Begyndelse. Afslutter Concursboet selv en Contract, maa det, som forstaaer sig, erlægge den fra sin Side overtagne Ydelse fuld og uafkortet. Samme Regel gjælder, naar det modtager Opfyldelsen af en Contract, der før Concursen er indgaaet af Skyldneren, skjønt den modsatte Regel for Vederlagets Erlæggelse vilde have gjældt, hvis Medcontrahenten før Concursen havde opfyldt Aftalen og saaledes var indtraadt i de concurrerende Creditorers Række. Har saaledes en Skoveier uvidende om, hvad der forestaaer, ladet Opbudsmandens Fuldmægtig mærke Tømmer baade den 20de og den 22de i Maaneden, og den afgjørende Concursdag falder paa den mellemliggende 21de, saa vil han efter den strenge Concursret kun vinde en concurrerende Fordring for den første Deel af Trælasten, medens han for den anden ikke behøver at taale Afkortning. Efter samme Regel vil Afsenderen af Varer, der af Opbudsmanden i sin Tid ere bestilte paa Credit, nyde den bedre eller ringere Ret for sin Betaling, eftersom Varerne ere<noinclude> <references/></noinclude> e2ahuh3irlkry9fq17urbu2r4bg5l3d 104 140499 326682 2026-07-24T09:23:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|281}}</noinclude><section begin="6" /> modtagne paa den sidste eller paa den første af de i Exemplet mod hinanden stillede Dage. Ifølge gjentagne Høiesteretsdomme gjaldt Sætningen forhen endog i den anstødelige Form, at det til at beholde Varerne mod at betale Afsenderen med Procenter var nok, at det paa samme udstedte Connossement var modtaget før Concursens Aabning. Men dette er nu forandret ved L. 24 Marts 1860 §§ 63 og 64 b, der beskytter Afsenderen, saafremt Varerne selv ikke ere modtagne inden den afgjørende Dag, forudsat at Connossementet er i Boets Værge. Thi har Opbudsmanden endeligen overdraget det til en anden, bliver der for Afsenderen ingen anden Ret tilovers, end at concurrere i Boet. [Concursl. § 40]. Den ovenfor anførte Sætning, at Boet tager de før Concursen overleverede Ting til Indtægt mod at affinde Sælgeren med Procenter, er aabenbar ubillig, naar Opbudsmanden havde sin nær forestaaende Concurs for Øie, da han modtog Gjenstanden. Naar Lovgivningen ved alle Midler endog Straf søger at forhindre Forføielser, der gaae i modsat Retning, nemlig at Concursskyldneren før Concursen paafører Fleerheden af Creditorer Skade ved at sikre enkelte Fordringer gjennem Pant eller Afhændelse, saa er det næsten en Modsigelse, at Loven beskytter den Handling gjennem hvilken Opbudsmanden [forøger Boets Masse paa Enkeltmands Bekostning]. — <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 7.}} {{liten blokk|Om Concursens Udbrud som Hindring mod nye Retsstiftelser til. Skade for Boet.}} {{midtstilt/e}} Ved Overgangen til Concursbehandling taber Skyldneren, som forstaaer sig, Evnen til at paadrage Boet Forpligtelser. Simplest falder denne Sætning i Anvendelsen paa beskadigende Handlinger, idet Spørgsmaalet, om Ansvar for Igjæld kan gjøres gjældende mod Boet, udelukkende beroer paa, om Concursskyldnerens Tyveri er begaaet før eller efter den afgjørende Tidsgrændse. Ved Forpligtelser grundede paa Contracter er Sætningen vel lige saa klar, naar alt er afsluttet enten før eller efter Concursens Begyndelse. Har derimod Opbudsmanden udført sin Deel af Handlingen før men Medceontrahenten efter det afgjørende Vendepunct, saasom ved at acceptere en Vexel trukken eller afsende et Parti Varer bestilt, medens Opbudsmanden endnu sad i <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> kexyd19dcv5ag5aodrunsenlxoo5ly0 104 140500 326683 2026-07-24T09:23:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|282}}</noinclude>sit Bo, saa maa der gjøres Forskjel, eftersom han paa den Tid, da han optraadte handlende, var uvidende eller vidende om det mellemkommende Opbud. I første Tilfælde forpligtes Boet, i andet ikke. Vistnok vil Medcontrahenten i Almindelighed ikke have tabt sit Værd, endog om han var vidende om Concursens Udbrud, da han indlod sig paa at opfylde den til ham rettede Anmodning. Men dette skeer da, fordi Værdien er kommen Boet tilgode, altsaa paa Grund af Principet om versio in rem, der vilde komme ham til Hjælp, endog om intet contractmæssigt Forhold havde fundet Sted. For skarpt at opfatte Spørgsmaalets Punct maa man tænke sig det modsatte og sjeldnere Udfald, at Varerne underveis forgaae, eller at den accepterede Vexels Beløb underslaaes af Concursskyldneren under hans Rømning. Medcontrahenten har da ingen Retsgrund mod Boet at paaberaabe sig udenfor sin contractmæssige Ret, der vil blive at bedømme efter det oven opstillede Synspunct. Gaaer Handlingen ikke ud paa at stifte en Forpligtelse mod Boet men paa at overføre en Eiendomsgjenstand eller en Ret fra samme, vil det end ikke være den modtagende Part til Skade, at han har Kundskab om Concursens Mellemkomst, naar Skyldneren har udført sin Deel af Handlingen, medens han endnu var sine Midler raadig. Saaledes skeer det jevnlig, at Anviisninger, Vexler, Vareladninger afsendte før Concursen efter [dennes Udbrud] indløbe til Opbudsmandens Handelskunde, som allerede har faaet Kundskab om, hvad der imidlertid er forefaldet, uden at det derfor falder nogen ind at rokke Retsstiftelsen. Men denne Sætning strækker sig vist ikke videre, end Øiemedet, at beskytte Modtageren for at blive concurrerende Creditor, tilsiger, og gjælder vistnok kun, hvor den oversendte Værdi tjener som Dækkelse for en Gjæld, hvori Opbudsmanden staaer til Modtageren. Derimod synes Boet, naar det fandt Salget uhensigtsmæssigt, ikke at være forpligtet til at erkjende Gyldigheden af et Skjøde udstedt til en Person, som slet intet havde at fordre, naar denne [før Skjødets Modtagelse] var bleven vidende om, at Udstederen efter dets Udstedelse havde gjort Opbud, og Conseqventsen heraf skulde være, at ogsaa andre Afhændelser til en Skyldner skulde kunne rokkes, naar Boet paa anden Maade holdt ham fuldt skadesløs [27]. Forsaavidt som Betingelserne ere tilstede for at tilbageholde en efter Concursen modtagen Værdi til Dækkelse af en Gjæld, kan det ikke komme i Betragtning, enten Spørgsmaalet bringes under Afgjørelse ved Thinget eller ved Concurs-<noinclude> <references/></noinclude> asl5jbu404prdc900xce9qhcxpzpinb 104 140501 326684 2026-07-24T09:23:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|283}}</noinclude>retten i Skyldnerens Bo, hvilket sidste [Tilfælde] fremkommer, naar Modtageren har mere tilgode, end der ved det Modtagne kan dækkes. Hvad der skal være gjort, for at Opbudsmanden kan siges i betimelig Tid at have udført sin Deel af Handlingen, vil undertiden komme til at beroe paa temmelig ubetydelige Forskjelligheder. Har han saaledes før Opbudet baade udfærdiget en Vexel og afsendt den med Posten til Accept, vil denne Fordring være opfyldt. Har han derimod inden det afgjørende Vendepunet blot skrevet den færdig og derpaa under sin Rømning for Gjæld anbringer den hos sin troskyldige Handelskunde, bliver Handlingen fra begge Sider at ansee som faldende indenfor Concurstiden og følgelig uforbindende for Boet. [Concursl. § 2 jfr. Fr. 28 October 1702 § 1]. Er Concursen allerede indtraadt paa den Tid, da Skyldneren forføier over nogen Boet tilhørende Ret, saasom ved at afhænde Varer, borttransportere Fordringer eller indkræve Gjæld, og Handlingen ikke lader sig forsvare som tilladelig Forretningsførelse eller af en særlig Grund, der udelukker Svig, gjør han sig skyldig i en strafbar Handling, og det er da klart, at den anden Part, naar han kjender Omstændighederne, derved ikke erhverver nogen Ret eller Befrielse, om han end kommer til at staae udenfor Deelagtighed i Strafansvar. Er den anden Part uvidende om Concursen, vil dette dog ved Retsstiftelser over fast Eiendom ikke være ham til nogen Hjælp, hvorimod den, der af Concursskyldneren efter Concursens Udbrud har ladet sig meddele et Skjøde eller en Leiecontract, aldeles ingen Ret erhverver, skjønt han har betalt Kjøbesummen eller Leiesummen. Hermed stemmer ogsaa L. 12 Octbr. 1857, af hvis 7de § det fremgaaer, at Thinglysning af et saadant Document [Concursl. § 128] aldrig faaer nogen Virkning, med mindre Concursen er mellemkommende. En anden Grundsætning gjælder derimod om Forføielse over bevægelige Værdier. Navnlig er det vel ubestrideligt, at Transport paa Fordringer, Qvittering for en modtagen Betaling samt Betaling af en Gjæld skjønt gjort efter Concursens Udbrud er gyldig, naar den anden Part hverken veed eller har Mistanke om, at Concurs er indtraadt. Tvivlsomt er det derimod, hvorledes man vil betragte umercantilt Løsøre. Den Sætning, at Kundskab om Concursen er Retsstiftelsen til<noinclude> <references/></noinclude> s8o2r61tr5fy3aorgod9nk3vmp1quvs 104 140502 326685 2026-07-24T09:23:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|284}}</noinclude><section begin="7" /> Skade, gjælder naturligviis kun under den Betingelse, at den anden Part havde Grund til at [troe, at Opbudsmanden var i sin Ret, f. Ex. ved] en Anviisning udstedt lydende paa Opbudsmandens Navn. For Handlinger udførte af en Fuldmægtig i Kraft af en ham af Opbudsmanden før Opbudet meddeelt Fuldmagt er Regelen, at de med Hensyn til Trediemand betragtes som om de af Opbudsmanden selv før den Tid vare udførte. Saavidt om Retsstiftelser gjorte i Opbudsmandens eget Gods. Om de judicielle Retsstiftelser, Udlæg og Afsætning. Concurs i Udlandet. <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 8.}} {{liten blokk|Om Concursens Virkning paa en af eller til Concursskyldneren tidligere udstedt Fuldmagt.}} {{midtstilt/e}} Grundregelen er, at Fuldmægtigen fra den Tid af, at han er bleven vidende om Opbudet, bør betragte den ham af Opbudsmanden meddeelte Fuldmagt som tilbagekaldt, saafremt der ikke fremstiller sig en særlig Grund til at handle, forinden nærmere Underretning kan indhentes fra Boets Bestyrelse. Den, der har faaet i Commission til Underpriis at sælge en Panteobligation, vil saaledes blive Boet ansvarlig for det derved forvoldte Tab, naar han uden at spørge sig for udfører Salget efterat være kommen til Kundskab om Mandantens Opbud. Grundregelen lider imidlertid en betydelig Indskrænkning ved det tilføiede Vilkaar, at Fuldmægtigen ikke har havt en af Fuldmagten uafhængig Grund til at handle. Spørgsmaalet finder nemlig sin Hovedanvendelse paa Fuldmægtige, der have modtaget det Hverv paa fraliggende Steder at udføre et eller andet i Opbudsmandens Interesse, og som derfor ofte blot paa Grund af Rumafstanden ikke uden Skade kunne undlade at handle, fordi man derved vilde udsætte sig for det Slags Tab, som er en Følge af hensigtsløse Transporter eller forgjæves Reiser. Navnlig gjælder dette om Skippere, der have faaet den Instrux paa Bestemmelsesstedet at søge en Fragt, for Rederens Regning, at tage en Retourladning eller deslige. — — {{nop}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> h4bg2327hrjj9clxcwoh90wpg85n00f 104 140503 326686 2026-07-24T09:23:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|285}}</noinclude><section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 9.}} {{liten blokk/s}} Nøiagtigere Angivelse af det Tidspunct, fra hvilket Concursbehandlingen begynder at virke som Hindring mod Stiftelser af Rettigheder i Forhold til Boet. {{br}} [Indholdet er andetsteds meddeelt i en nyere Bearbeidelse]. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 10.}} {{liten blokk|Hvorvidt Concursens Virkning kan regnes fra en Tid, der ligger foran dens Udbrud.}} {{midtstilt/e}} I Lovbogen er intet gjort til at forhindre, at en overforgjældet Skyldner med sin forestaaende Concurs for Øie begunstiger enkelte af sine Creditorer paa de øvriges Bekostning ved at skaffe eller tilsikre dem en fuldere Betaling, end der vilde tilfalde dem, hvis alle kom til at dele lige Skjæbne, en Tilstand der endnu gjenfindes i nogle fremmede Lovgivninger. Først ved Fr. 18 Novbr. 1757 blev der lagt an paa at sætte en Skranke for de mislige Følger af en saa ubunden Raadighed ved at bestemme Straf for den Skyldner, der strax før Opbudet bliver begjert til visse Creditorer pantsætter sine bedste Effecter, saa at der lidet eller intet bliver tilbage til de øvrige.« Dette noget raa Tankeemne er under en mere udviklet Form gjengivet i Crl. Cap. 21 § 25, der retter Straf, mod den Concursskyldner, der, førend hans Bo til Concursbehandling blev overladt, paa en Tid, da hans Tilstand var saadan, at han ikke kunde tilfredsstille sine Creditorer, svigagtigen har begunstiget nogen af Creditorerne de øvrige til Forfang a) ved at betale Gjæld, enten forinden denne var forfalden, eller forsaavidt Forfaldstiden var ubestemt, inden Paakrav var skeet eller b) ved at give ham større Adgang, end han forhen havde, til Fyldestgjørelse af saadan Gjæld. Efterat den begunstigende Handling var erklæret strafbar for Skyldneren, var det en nærliggende Tanke, at den maatte være ugyldig som Retsgrund for den Creditor, til hvis Fordeel den sigtede, i det mindste naar han havde modtaget Indrømmelsen vidende om, at Skyldneren omgikkes med Tanken om at gjøre Opbud. Men Vanskelighederne ved at udføre denne Sætning i den for Retssikkerheden nødvendige Begrændsning har man fundet at være for store, og efter nogen Famlen er det for længst bleven den gjældende Regel, skarpest maaskee udtalt i Høiesterets Dom af 8 Decbr. 1830 (i Brandts Repertorium 271), at ikke Creditors Medviden betager Pantsættelsen eller Afhændelsen sin Retskraft. [Concursl. § 44—49]. Men <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> 8vdjb3ew3mwqx8aky11765wcqpeoid0 104 140504 326687 2026-07-24T09:24:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|286}}</noinclude>naar Ydergrændsen gaaes saa nær, vil man vistnok kræve, at Handlingen heel skal være udført inden Concursens Udbrud. Har saaledes en Creditor skjønnende, at hans Skyldner staaer paa Nippet til Opbud, formaaet ham til at dække en uforfalden Fordring gjennem en Vareladning, bør det ikke være nok, at denne inden Concursen er afsendt, hvorimod den inden denne Tid bør være modtagen, idet den i § 7 fremstillede mildere Sætning rimeligvis kun gjælder under Forretningernes almindelige Gang og ikke, hvor der fra begge Sider er lagt an paa at sikre Een paa de øvriges Bekostning. Kun om Thinglysningen er det en formel og positiv Regel, at den foretaget inden en Maaned fra Documentets Udstedelse har den samme Retsvirkning, naar Concursen er mellemkommende, som naar den er efterfølgende L. 12 Octbr. 1857 § 6. [Concursl. § 128]. Den uheldige Sætning, der lader den samme Gjerning, der er strafbar for Opbudsmanden, være retsstiftende for den medvidende Creditor, gjælder, som let indsees, kun om Handlinger, der gaae ud paa at skaffe en sand Fordring enten fuld Dækkelse eller i det mindste en bedre Betaling, end Concursboet vilde kunne yde. Derimod er det overflødigt at bemærke, at der ikke stiftes Rettigheder gjennem Handlinger, ved hvilke Opbuds{{rettelse|manman|man}}den har opgivet usande Gjældsposter eller sande Gjældsposter med et større end deres virkelige Beløb, og det endog, om man ikke er bleven staaende ved Opgaven men gjennem Pant, Skjødning eller paa anden Maade inden Concursens Udbrud dertil har anviist Dækning. Saadant Bedrageri er i Forhold til den angivelige Creditor altid en ugyldig Gjerning, og er han deelagtig i, hvad der foregaaet, bliver han desuden medskyldig til Straf. Til Opdagelse af saadan fingeret Gjæld, der maatte være dækket ved Sikkerhedsstillelse eller Afhændelse af fast Eiendom, er det i L. {{NL|5—13—44}} anordnet, at Pante-, Kjøbe- og Mageskiftebreve udfærdigede af Concursskyldneren (eller den Afdøde) saavel af ham som af Modtageren ved høieste Ed skulle bekræftes, at der ingen Bedragelighed er under. I dens Anvendelse paa Udstederen er denne Ed (der desuden ikke passede paa Gjælds{{shy}}fragaaelsesboer) bortfalden med den forandrede Lære om Beviis i Misgjerningssager. Den samme Bemærkning kunde vel ikke uden Grund overføres paa Modtageren (i Lovens Sprog Creditor). Men forsaavidt har Edens Brug vedligeholdt sig (see f. Ex. den under Høiesteretsdom af 21 April 1855 meddelte Retssag i Retstid. for s. A. Side 506—513), skjønt den ikke forekommer ofte.<noinclude> <references/></noinclude> cxcmytogmmr58y31t12425cvdw05hfs 104 140505 326688 2026-07-24T09:24:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|287}}</noinclude>Edsthemaet formes, saavidt vides, altid i Lovens Udtryk »at der ingen Bedragelighed er under,« uagtet Erklæringen herved altfor meget faaer Præget af en Dom over egne Handlinger, en Ufuldkommenhed, som visseligen af Retsbrugen vilde være bleven afhjulpen, saafremt Eden rigtigt passede ind til vor nugjældende Beviislære. Mod falske Gjældsposter udækkede af Pant, Skjøder eller lignende Fuldbyrdelser har Loven ikke beskyttet Boet ved en Ed lydende paa, at der ingen Bedragelighed er under, skjønt Grunden er den samme. Kommer det derfor i saadanne Tiilfælde til Ed, saa vil man indklæde den i den for Gjældssager brugelige Form. [Concursl. § 94]. Den Handling, ved hvilken Skyldneren vedtager opdigtede Gjældsposter, opløser sig i en skjult og derfor under de angivne Omstændigheder svigagtig Gave. Er det aftalt, at Værdien ad Omveie atter skal vende tilbage til Opbudsmanden, er Gjerningen i Grunden en Forstikkelse til eget Brug. Har Handlingen denne underfundige Hensigt, gjælder, som forstaaer sig, samme Bedømmelse, naar der er givet den Navn af Gave. Det er da, som det heder i Crl. Cap. 21 § 24, en Forføielse {{sperret|under Skin af Gave}} uskikket til at stifte Ret for nogen af Parterne og strafbar for Enhver, som vidende om Tilstanden deri har deeltaget. Hvis Handlingen ikke blot benævnes men i den Betydning virkelig er en Gave, at Skyldneren har til Hensigt at gjøre en endelig Afstaaelse, faaer den for saa vidt et andet Præg, som intet er til Hinder for, at Modtageren kan være i god Tro. Fuldbyrdede Gaver eller deres Værdi burde kunne tilbagekaldes, naar de af Concursskyldneren ere gjorte paa en Tid, paa hvilken han skjønnes at have havt sin forestaaende Concurs for Øie, og det uden Hensyn til Modtagerens Uvidenhed om Tiilstanden, og lige med Gave burde man da behandle en uden Vederlag afstaaet Brugsret, saasom en fleeraarig Benyttelse af et Huus eller Jordegods, dog uden Tilbagevirkning paa den allerede tilbagelagte Brugstid, og ligeledes Salg til en Underpriis, af hvis Misforhold til den sande Værdi det fremgaaer, at Opbudsmanden har villet tilvende den anden Part (for ikke at sige sig selv) en Vinding paa sine Creditorers Bekostning, dog at Kjøberen, naar ingen særskilt Svig fra hans Side er indløben, holdes skadesløs for, hvad han har betalt. [Concursl. § 42—43]. Men det maa erkjendes, at denne Lære om fuldbyrdede Gaver er uden Hjemmel i det eneste Lovsted, som kan drages hid, nemlig L. {{bindestrek1|5—13-|5—13—44}}<noinclude> <references/></noinclude> 49nmjpl3vthi4482wlzak96asq2o4sn 104 140506 326689 2026-07-24T09:24:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|288}}</noinclude>{{bindestrek2|—44|{{NL|5—13—44}}}}, og at den ligeledes er ukjendt ved Retterne, hvem man kunde siges at forelægge en ved Lovene uhjemlet Opgave ved at tilholde dem, at optrække en Grændselinie mellem Tiden før og efter, at Opbudsmanden havde begyndt at tænke paa sin forestaaende Concurs. Men skjønt saaledes to til det yderste uforenelige Sætninger synes at være stillede op mod hinanden, opløser sig dog det, hvorom der kan tvistes, tilsidst i en Gradforskjel. Thi skjønt aldeles blottet for al Bistand fra Lovtexternes Side, vil dog ingen Dommer falde paa at lægge Retskraft til en Handling, ved hvilken en Mand aabenlyst og betegnende sin Gjerning med det rette Navn (altsaa uden Forvanskning af Sandheden) har bortgivet sine sidste EHiendele, Dagen førend han rømmer for Gjæld. Enhver indrømmer altsaa i Gjerningen, at Gave gjort med Concursen i Tanken bedømmes efter en anden Regel end Salg og Pantsættelse foretagne under samme Omstændigheder, og at Meningsforskjellen saaledes angaaer det factiske Spørgsmaal, hvilke ydre Omstændigheder der ere tilstrækkelige til at begrunde den Slutning, at Skyldneren paa den afgjørende Tid var paa Vei til at gjøre Opbud. I denne Henseende kan Bedømmelsen i de enkelte Tilfælde falde forskjellig, men Retssætningen selv lader sig ikke vel bestride. Er Gaven gjort mellem Ægtefolk, Forældre og Børn eller til (nærmeste) Arving, bliver den ifølge L. {{NL|5—13—44}} ugyldig, naar Boet paa den Tid var overforgjældet, uagtet Giveren ikke omgikkes med Tanken om at gjøre Opbud. Beviset for Boets Tilstand, hvorpaa Alt saaledes kommer til at beroe, tillader Lovstedet Creditorerne at føre ved at kræve de Paagjældende paa Ed, der dog, om den tillige er tænkt at skulle paalægges Modtageren, ikke kunde have en strengere Fatning, end at det paalagdes ham at bekræfte sin Formening om Boets Forfatning paa Gavetiden. Giveren skulde derimod efter Artikelens Tanke vistnok have at aflægge sin Forklaring om noget, hvorom han har vis Kundskab. Men det er antageligt, at denne Ed, der i Gjerningen opløser sig i en Bedømmelse af en Tilstand, lige saavel som Parts Ed i Misgjerningssager har ophørt at passe til vort gjældende Beviissystem og derfor maa henregnes til de ved Forældelse udslettede Retsmidler. (Forgjæves paastaaet i den af H. R. 28 Marts 1848 (Retst. 1849 Side 273—83) paadømte Sag). Bedømmelsen af, om Boet paa den afgjørende Tid skal ansees at have været overforgjældet, vil da gaae over paa Domstolene. Og da Sporene til Boets Uvederheftighed i Almindelighed ville blive<noinclude> <references/></noinclude> msi6r2l4rvlkozmmli8xsowlxo64994 104 140507 326690 2026-07-24T09:24:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|289}}</noinclude>utydeligere i samme Grad, som man gaaer længere op i Tiden, saa vil det ikke let træffe, at en Gave, der er gjort mange Aar før Concursen, bliver angribelig af den i L. {{NL|5—13—44}} nævnte Aarsag. Skulde man søge Regelen for de her omhandlede Forføielser i L. {{NL|5—4—8}} og den ved Arveloven ophævede {{NL|5—2—62}}, saa vilde Gaver af Forældre til Børn paa Grund af den senere indtrædende Concurs blive angribelige, hvor rig Giveren paa Gavetiden havde været. Efter den almindelige Grundsætning for Løsningen af Strid mellem samtidige Lovsteder bør L. {{NL|5—4—8}} og {{NL|5—2—62}} berigtiges efter L. {{NL|5—13—44}}, der udtaler Lovgiverens Tanke i dens fuldt udviklede Form. Saaledes kan man vel sige, at Loven i Gjerning har været forstaaet, da det i Tidens Løb ideligen er skeet, at velstaaende Familiefædre, der have udstyret deres Børn, navnlig deres Døtre, senere ere komne ud af Stand til at betale sin Gjæld, uden at man let skal kunne paavise noget Exempel paa, at Creditorerne have troet sig berettigede til at søge det givne tilbage, naar Boets Velmagt paa den afgjørende Tid var utvivlsom, og det indsees ikke andet, end at denne Forstaaelse er stadfæstet ved den af Høiesteret under 23 September 1848 (Retstid. Side 629 fl.) afsagte Dom. L. {{NL|5—13—44}} nævner forøvrigt kun »Afhændelser,« som skee ved Gave. Men forsaavidt er L. {{NL|5—4—8}} og {{NL|5—2—62}} afgjørende for, at det, naar Modtageren er Giverens Afkom, gjælder det samme, hvad enten Gavens Gjenstand har været en vindicabel Gjenstand eller en Pengesum. {{===}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 19}}</noinclude> hjex8xb2yw7luypdgjk9dhbsqlzoyym 104 140508 326691 2026-07-24T09:25:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|'''Tyvende Afsnit.'''}} {{stor|'''{{sperret|Om Skifte- og Arvebehandling}}.'''}} {{stor|§ 289.}} {{liten blokk|Almindelige Forklaringer.}} {{midtstilt/e}} {{stor initial|N|200%}}aar et Sameie skal opløses, kunne dets Parter ikke vinde, hvad der tilkommer dem, paa nogen anden Maade end ved at tage et for et andet. Rigtigheden af denne Bemærkning er udvortes iøinefaldende, naar Sameiets Gjenstand ikke fornuftigviis taaler at lægges i Stykker, saasom et Skib, da Sameierne, i det mindste alle paa een nær, maae tage sit Vederlag i noget, som er forskjelligt fra Skib, sædvanligviis i Penge. Men selv om Tingen taaler at lægges i Stykker, er Sætningen lige sand, da det, som hver af Parterne faaer igjen, saasom fuld Eiendom over det Halve er noget andet end halv Eiendom over det Hele, som han før havde. Paa Grund af denne Nødvendighed i, at et sættes for et andet, kan man sige, at der i en Opløsning af Sameie, iværksat efter Forlangende af een Part mod de øvriges Villie, ligger en expropriatorisk Afstaaelse, et tvungent Bytte, et tvungent Salg eller begge Dele. Ved Fremstillingen af det hidhørende Retsstof kan man ikke vel undvære et Udtryk, der i fuld Almindelighed betegner den Handling, ved hvilken et Sameie opløses mod Vederlag til Parterne. Hertil bruges Ordet Skifte, der ogsaa undertiden, saasom i Overskriften til Cap. 18 i Magnus Lagabøters Kjøbebalk, tages i denne vide Betydning, naar der tales ganske i Almindelighed, skjønt det ikke taaler at anvendes, hvor der særligt handles om Ting, der ikke tilstede, at hver faaer sit Stykke. Men fra denne Vanskelighed, der alene vedkommer Ordlyden, maa her sees bort, da det, hvorpaa det her kommer an, nemlig den retlige Grund-<noinclude> <references/></noinclude> rszirv720ihdeb7mktivhzuhln9h3t1 104 140509 326692 2026-07-24T09:25:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|291}}</noinclude>sætning er den samme, hvad enten Gjenstanden for det Sameie, der skal opløses, er en Jordeiendom, hvoraf hver faaer sin Strækning, eller den er en Vogn, der gjør det nødvendigt som Æqvivalent at benytte Penge. Lige betydende med Skifte bruges til Afvexling Ordet Deling, der dog lider af den samme Tranghed. Hvad der giver Læren om Skifte sit særlige Stof, er, at Handlingen under Modstand medfører tvungne Afstaaelser. Thi Loven kan ikke paalægge en Part at opgive, hvad han har, uden paa den anden Side at sikre ham ved at opstille betryggende Regler for Bestemmelsen af hans Vederlag, hvilket er en Opgave, der alene kan løses ved at anvise forskjellige Løsninger efter Gjenstandenes og Omstændighedernes Forskjellighed. Hvad der anvises som Æqvivalent, er saaledes snart en Deel af det fælles Gods, snart Penge. I begge Tilfælde bestemmes, hvilket Middel der skal vælges til Udbringelse af Lighed i Værdi saasom Maaling, Bonitering, ubundet Skjøn, Auction, alt Fremgangsmaader, hvis gjensidige Virkekreds kun med nogen Vanskelighed lader sig afgrændse. Ogsaa den Rettergang, ved hvilken Delingsreglerne iværksættes, er i de hovedsagelige Grene af Skiftet mere eller mindre afvigende fra den almindelige Procesmaade. Men af disse Særegenheder synes en Deel snarere at være begrundede i halv tilfældige Omstændigheder end udgaaede af Forretningernes eget Tarv. Saaledes synes der altid at have været en Sky for, at Retten ved Eiendomsdelinger afgiver Beslutninger med Tvangsog navnlig med Namsdoms Form og Virkning. Men ligesom Loven af 12 October 1857 har brudt denne Tradition ved Udskiftninger af Jord ved at give Anviisning paa Afsigter gaaende ud saavel paa Udkastelse som paa Nam og Indførsel (Lovens § 13 og § 19 d) [L. 13 Marts 1882 §§ 47 og 84], saaledes bør i Almindelighed intet være til Hinder for, at Forretningens Øiemed ogsaa i andre Tilfælde fremmes paa denne Maade, naar Paastanden tilbørlig er indledet. Kun har det Skifte, hvis Gjenstand er et Bo, antaget en Ordning, med hvis Former det maa siges at være uforeneligt, at der afsiges Namsdom. Men denne Indskrænkning hidrører kun fra den sædvansmæssige Retsudvikling og er ikke begrundet i Lovbogen, som derimod i {{NL|5—2—17}} siger, at naar Debitor staaer under Skifteforvalterens Ret og bør til hans Jurisdiction at svare, det vil her sige, naar Debitor er en Arving, som i Anledning af Skiftet og navnlig ved at have faaet mere Gods, end der falder paa hans Part, er bleven sine {{bindestrek1|Med|Medarvinger}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|19*}}|2em}}</noinclude> 6b1u5spmo59w29tw2jr2r7bao7qltx5 104 140510 326693 2026-07-24T09:25:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|292}}</noinclude><section begin="289" /> {{bindestrek2|arvinger|Medarvinger}} Penge skyldig, saa kan Skifteforvalteren tildømme ham at betale, en Sætning, der ved sin halv romerske Indklædning (Debitor, Jurisdiction tildømme at betale, der er Oversættelse af det her næsten techniske Ord condemnare) røber sin Oprindelse fra et Compendium over den romerske Ret. Foretages Delingen uden Medvirkning af Retten, bortfalder, som forstaaer sig, de Skifteregler, som alene angaae Rettergangen. Derimod beholde de materielle Delingsregler ligefuldt deres Virksomhed. Saaledes er det en Sætning, der gjælder uden Hensyn til Rettens Mellemkomst, at Opløsning af Sameie i Skib i Mangel af fælles Samtykke om det Modsatte skal skee ved Auctionssalg og Salgssummens Fordeling men ikke ved at sætte Skibet til en Priis, for hvilken vedkommende Part vil slippe eller beholde. L. 24 Marts 1860 § 8. Herimod er det ingen grundet Indvending, at den tvingende Delingsregel under Modsigelse ikke kan sættes igjennem uden ved Rettergang. Thi dette er noget, som gjælder om enhver Ret. Var den her bestridte Tanke rigtig, saa maatte man sige, at en ved Tingens Salg betinget Gjenkjøbsret for en bestemt Sum kun var virksom, naar dens Iværksættelse skete efter Lovmaal og Dom, ikke derimod, naar Kjøberen erkjendende sin Forpligtelse i Mindelighed lod Gjenstanden gaae tilbage til sin tidligere Eier. Noget andet er det, at Parterne under det reent private Skifte ved fælles Samtykke tilsidesætte den paa Tilfældet anvendelige Regel og opgjøre deres Mellemværende ved vilkaarlige Overeenskomster, saasom ved at lade en af dem beholde Gjenstanden eller Dele deraf mod en vedtagen Priis. Men der er Intet til Hinder for, at denne i den almindelige Civilret begrundede Fremgangsmaade anvendes, ogsaa naar Retten deeltager i Handlingen, skjønt den da ikke lettelig vil komme til at omfatte Skiftets hele Gjenstand. Hidtil er der indledningsviis handlet om Eiendomsdelinger af enhver Art. Det foreliggende Afsnits øvrige Indhold angaaer derimod kun en eneste Gren af Skifte, nemlig det, hvis Gjenstand er et Bo. <section end="289" /> <section begin="290" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 290.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem de tvende Hovedformer af Boskifte.}} {{midtstilt/e}} Efter vor nærværende Ret forekommer Skifte i to Hovedformer, nemlig som Arveskifte og som Skifte af Fællesbo. Det <section end="290" /><noinclude> <references/></noinclude> lhpp2n5te2o5z3aqx29xfl8twty2rqu 104 140511 326694 2026-07-24T09:25:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|293}}</noinclude>første foretages mellem Arvinger, det andet mellem den ene Ægtefælle og den anden eller dens Arvinger. Mindre begrundet var denne Todeling i ældre Tider, fordi Fællesskabet mellem Ægtefolk som oftest kun strakte sig til visse Dele af deres Formue. Hvor dette var Tilfældet, bestod der under Ægteskabet tvende Boer, hvert indbefattende to forskjellige Bestanddele nemlig først, hvad der tilhørte den enkelte særligt, saasom Odelsgods, og dernæst hans (eller hendes) Part i det fælles Gods. Og kun dette sidste var det, som ved den ene Ægtefælles Død blev Gjenstand for Deling mellem den Gjenlevende og den Afdødes Arvinger, som derimod paa en umiddelbar Maade indtraadte i deres Rettigheder over Særeiendommene. Vilde man altsaa med et fælles Ord betegne den Handling, ved hvilken den Afdødes Arvinger affandt sig med den Efterlevende, saa kunde den ikke nøiagtig benævnes Skifte. Saa nøiagtig er ogsaa den svenske Lov, der med lignende Regler om Ægtefolkenes Formue benævner den Handling, ved hvilken Mandens og Konens Formuer afsondres fra hinanden, Afwittring, (naar den foretages i begges levende Live Boskilnad) indskrænkende Ordet Skifte til det Led i Afwittringen, som angaaer Løsøre og andet fælles Gods, der bliver Gjenstand for Deling. Af factiske Grunde skeer det imidlertid jevnlig, at Afwittringen ene og udelukkende bliver et Boskifte, nemlig naar ingen af Ægtefællerne have eiet Arvejord eller andet særligt Gods, og denne Bemærkning gjælder ligeledes om vor ældre Ret især i det Tidsrum, som ligger Lovbogen nærmere. Men den Regel, der forhen kun indtraadte under visse Forudsætninger, er nu bleven almeengjældende ved Christian den femtes Lovbog, der hæver Særeiet i Ægteskabet, saafremt ingen retsgyldig Aftale af modsat Indhold er truffet, hvilket saa sjeldent skeer, at man i en indledende Oversigt over vore Institutioner derfra kan see bort. Skifte af Fællesbo er saaledes blevet en ligesaa sand og virkelig Deling mellem Sameiere, som Arveskiftet allerede forhen var. De tvende Former af Skifte beherskes dog ikke i alle Dele af de samme Regler. Ved Arveskiftet er nemlig alle Parters Stilling lige, medens ved Skifte af Fællesbo den ene Part indtager en særlig Stilling lige overfor de øvrige, og det hvad enten der sees hen til Godset eller til Gjælden. Med Hensyn til Godset viser dette sig deri, at den efter-<noinclude> <references/></noinclude> 2abre6mpwnyg0aefs9wfqpzqvi4bejc 104 140512 326695 2026-07-24T09:26:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|294}}</noinclude>levende Ægtefælle under Skiftet har Ret til en rimelig Benyttelse af Fællesboets Eiendomme, som ingen Arving kan gjøre Paastand paa, naar Delingen er et Arveskifte. Og hvad mere er, den gjenlevende Ægtefælle har den Forret at tage Gods af Fællesboet efter Taxt, medens Arveskiftet ikke medfører et lignende Fortrin for enkelt Arving i Forhold til de øvrige. Hvad der her er sagt, gjælder dog paa det nærmeste kun til Fordeel for en Ægtefælle, som skifter med den andens Arvinger. Er det derimod mellem Mand og Kone, at Boet skiftes, saa har den ene intet positivt Fortrin for den anden. Større og langt videre gribende er dog den Forskjel, som begrundes ved Reglerne om Heftelsespligten. Naar nemlig Manden er en af Parterne i Skifte af Fællesboet, saa er det regelmæssigt ham og ham alene, der hefter for dets Gjæld, medens de, der staae paa den anden Side af Forretningen, nemlig Hustruen eller, hvis hun er død, hendes Arvinger, ere personlig uforpligtede. En anden Regel ligger til Grund for Aryeskiftet. Her staae alle Parter i lige Forhold, idet de alle hefte for Gjælden, være sig hver for sin Deel eller fælles. Ikke mindre fuldkommen er Ligheden, naar Boet er gaaet gjennem Concurs, førend det skiftes, da under denne Forudsætning alle ere frie for Gjældsansvar. Dette er det letteste Tilfælde, som her forbigaaes for ikke at afbryde Tankens Traad. Et Skifte af Fællesbo kommer efter dette, i det mindste i Tanken til at opløse sig i to Dele eller Afsnit, det ene indbefattende Gjældens Beregning og forlods Henlæggelse af det fornødne Dækkelsesmiddel til Skyldneren (den medskiftende Mand) det andet bestaaende i Overskuddets Fordeling. Er der intet Overskud, saa indskrænker Forretningen sig til en (Skifte-) Prøve, som det for Bevisets Skyld af flere Grunde kan være den gjenlevende Ægtefælle af Vigtighed at foretage. Deslige tomme Prøvehandlinger høre ikke alene hjemme i Læren om Skifte men forekomme ogsaa i andre Anliggender. Saaledes kan en Udlægshaver f. Ex. for at vinde Adgang til at søge den simple Cautionist finde sig opfordret til at forsøge en Tvangsauction, om hvilken han forud med Vished ved, at den ikke kan lede til noget Salg. Derimod er Gjældens Beregning ikke nødvendig ved Arveskiftet. Thi ingen af Arvingerne staaer her som Eneskyldner til de øvriges Befrielse, og der er følgelig Ingen, til hvem der bliver at henlægge en Sum af Betalingsmiddel, for hvis Størrelse<noinclude> <references/></noinclude> 64imhddg88fi4jjycn67rsf5uhucas6 104 140513 326696 2026-07-24T09:26:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|295}}</noinclude>Gjældens Beløb skulde tjene som Maalestok. Af samme Grund bliver der Plads for et lige sandt og virkeligt Skifte, uagtet Arvingerne enten af Vildfarelse eller af Agtelse for Arveladerens Minde have overtaget et Bo, hvis Gjæld tilsidst befindes at overstige dets Formue. Hvad der her er sagt om Heftelsespligtens Indflydelse paa det Skifte, hvis Gjenstand er et Fællesbo, gjælder kun ubetinget om det, i hvilket Manden er Part. Skiftes der derimod mellem gjenlevende Enke og Mandens Arvinger, saa indtræder en blandet Regel. Er nemlig Enken bleven ene Debitrix til Befrielse for Arvingerne paa den anden Side, hvilket skeer, naar hun ifølge L. 30 Juli 1851 eller i Kraft af Mandens Testament har hensiddet i Uskifte, saa indtræde ved Fællesboets Deling de samme Regler, som gjælde, naar den medskiftende Ægtefælle er Manden. Er Enken derimod ikke, bleven eneskyldende, men kun medforpligtet, fordi Mandens Arvinger have vedgaaet Gjæld i Forening med hende, saa gaaer Fællesboets Deling ind under Arveskiftets Regler, forsaavidt som disse have sin Grund i Gjældsansvaret. Til Undgaaelse af Forvirring maa der altsaa skjelnes mellem Skifte af Fællesbo med Eneskyldner og Skifte af Fællesbo under deelt Gjældsansvar. Men da hver af disse Udtryksmaader falder tung, vil man i den følgende Fremstilling, naar Sammenhængen viser, hvad der menes, jevnlig finde Udtrykket Skifte af Fællesbo sat uden videre Tillæg, hvor det forstaaes, at kun een af Parterne staaer for Gjældsansvaret. Den her opstillede Todeling af Skiftet er bygget paa de Formuesforhold, som ved Ægteskabet sædvanlig, for ikke at sige regelmæssig, begrundes. Herfra kan der skee Afvigelse af forskjellige Aarsager, saasom ved Ægtepakt begrundende Særeie, ved flere Boers Sammenblandelse hidrørende fra Forsømmelse af betimelig Deling (L. {{NL|5—2—70}}), ved Tilværelsen af en Hustruen allerede under Ægteskabet personlig paaliggende Gjæld. Og hvor Forudsætningen paa den ene eller den anden Maade forandres, kunne de tvende Hovedformer for Skiftet mere eller mindre komme til at gaae over i hinanden. Men til saadanne Tilfælde, der ligge udenfor Regelen, vil der i denne Fremstilling ikke blive taget Hensyn, fordi Læren om Skifte befinder sig i en Tilstand, der gjør det magtpaaliggende at tilsidesætte alt, hvad tilsidesættes kan, for det ene Øiemed at bringe dens Hovedtræk til at springe frem i skarpe og haandgribelige Omrids. Ved at overskue, hvad der hidtil er sagt, indseer Enhver,<noinclude> <references/></noinclude> 0c2urc6vetujyinp1u2kcny49x0uzi6 104 140514 326697 2026-07-24T09:26:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|296}}</noinclude>at der let opstaaer Uklarhed i Tanke og Udtryk, naar der om Skifte tales iflæng, det vil sige, uden at skjelne mellem Fællesboer og overtagne Dødsboer som Gjenstand for Delingen. Af en tilfældig Grund er Forvirringen her dog bleven langt større og videre gribende, end man, holdende sig alene til Tingen selv, skulde ansee muligt. Denne tilfældige Omstændighed er, at Lovens {{NL|5—2—14}}, der nu i lang Tid har været anseet som en af Hjørnestenene i Læren om Skifte, er bleven til paa den allerfarligste Vei, som en Lovgivning kan betræde, nemlig ved enkelte og spredte Lovsteders Optagelse eller Indlemmelse fra en ældre i en ny Retsordning. Den første Halvdeel af L. {{NL|5—2—14}} er nemlig hentet fra Christian den tredies Koldingske Reces (af 1558), der bestemmer, hvorvidt den Gjæld, der findes ved en Ægtefælles Død, skal gaa paa det fælles, hvorvidt paa det særskilte Gods, og den vedkommer saaledes i dens forandrede Form det Skifte, der har et Fællesbo til Gjenstand. Artiklens anden Halvdeel er taget af Christian den fjerdes Forordning af 1 Juli 1623 (gjengiven i den store Reces, B. 2, Cap. 15, Art. 2) anvisende en Fremgangsmaade ved Betalingen af den Gjæld, som Arvinger efter den afdøde Skyldner have overtaget. Den hører nu, hvis man tager Lovstedet paa Ordet, til Læren om Arveskifte. Hvad disse to Halvdele i deres omdannede Form sige, er, at ved den ene Ægtefælles Død skal den hele Gjæld gaae paa begge Ægtefællers forenede Formuer, og det øvrige eller dets Værdi blive een eneste Fordelingsmasse med Udslettelse af saa store Forskjelligheder, som den ældgamle Modsætning mellem Mandens og Konens Arvejord. Og dernæst (Artiklens andet Punctum) at en Arvecreditor, der melder sig, medens hans nye Skyldnere ere ifærd med at skifte, skal tage Gods i Betaling for Penge, hvis han ikke vil lade sin Fordring blive staaende. Men ved den uheldige Lovform kom disse Bestemmelser, hvoraf den første indeholder den største Forandring, der nogensinde er gjort i vor civile Ret, til at blive Kilden til Talemaader eller, om man vil, Lærdomme i Ord, som dens Forfattere ikke kunde have drømt om. Det sees nemlig at have været disse Forfattere meget magtpaaliggende at opstille et særligt Reglement om Omgangsmaaden ved Arvefald til Betryggelse for umyndige og fraværende Arvinger, i hvilken Ordning Paabudet om Rettens Medvirkning er Grundlaget. Herved kunde det let skee, at en Sætning, der angaaer Skiftet uden Hensyn til Rettens Mellemkomst, blev sat i en Forbindelse, der gav den Udseende af alene<noinclude> <references/></noinclude> id1hlzf352zcx4xinfiydtn38mqb8zz 104 140515 326698 2026-07-24T09:26:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|297}}</noinclude><section begin="290" /> at gjælde, naar Skifteretten er med, hvilket er Tilfældet med første Halvdeel af {{NL|5—2—14}}, der indledes ved de Ord: »Naar skiftes skal, {{sperret|og Boen rigtig registreret er, som sagt er}}«. Holdende sig hertil og overseende, at L. {{NL|5—2—19}} udtaler den samme Sætning uden Hensyn til Skifterettens Mellemkomst, kom man til den Slutning, at første Halvdeel opstillede en Regel, der ene og udelukkende gjaldt om Skifte af Retten. Og herfor fandt man en yderligere Grund i den uheldige Sammenstøbning af Artiklens første med dens anden Halvdeel, hvor (Skifte-) Retten udtrykkelig er nævnt. <section end="290" /> <section begin="291" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 291.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem det uafhængige og det afhængige Skifte.}} {{midtstilt/e}} Skiftet kan kaldes afhængigt, naar det indledes ved en Concursbehandling, uafhængigt derimod, naar der uden foregaaende Concurs skrides til Deling mellem Arvinger, Ægtefæller og den ene Ægtefælle og den andens Arvinger. For den førstnævnte Form af Skifte bliver der alene Plads, naar der er Overskud af Formue, medens det uafhængige Arveskifte ikke forhindres derved, at der er Overskud af Gjæld. Lovbogen handler alene om det uafhængige Skifte, en Sætning, som ved Gjennemgaaelsen af dens Forskrifter aldrig maa forglemmes. Naar det saaledes i anden Halvdeel af Lovens {{NL|5—2—14}} fremstilles som ganske tilfældigt, om noget skeer til Fyldestgjørelse af den afdøde Skyldners Creditorer, forinden Skiftet mellem hans umyndige Arvinger tilendebringes, saa bortfalder al Uklarhed ved den Bemærkning, at den paaberaabte Bestemmelse alene sigter til umyndige Arvinger, som selv ere blevne Skyldnere i Arveladerens Sted ved Gjældens Vedgaaelse. Hvad der for Arvecreditorernes Skyld skal skee, naar de umyndige Arvinger fragaae Gjæld, omhandler Skiftebalken ikke, og hertil havde den heller ingen Grund, fordi Arveretten og derved enhver Mulighed af Skifte efter hiin Tids Lære bortfaldt, naar Gjælden var fragaaet. I den nyere Lovgivning opstaaer derimod Tvetydighed, naar der uden nærmere Forklaring gives Bestemmelser om Forholdet mellem skiftende Arvinger, fordi der nu efter Fr. 8 April 1768 haves tvende Former af Arveskifte. Et saadant Lovsted er § 15 i Loven af 26 Juni 1821, der under visse Betingelser {{bindestrek1|ind|indrømmer}} <section end="291" /><noinclude> <references/></noinclude> hgwrwv7xr9i2o6vqhe72u8nl2icw7io 104 140516 326699 2026-07-24T09:26:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|298}}</noinclude><section begin="291" /> {{bindestrek2|rømmer|indrømmer}} den Odels- eller Aasædesberettigede Ret til Udsættelse hos sine Medarvinger, naar Jord udlægges ham paa {{sperret|Skifte}}. Hvad her menes med Skifte, maa afgjøres ved Fortolkning, der leder til, at Lovstedet er uanvendeligt i Forholdet mellem Arvinger, der skifte paa Lovbogens Maade, det vil sige efter Vedgaaelse af Gjæld. Uagtet denne uheldige Tvetydighed er det dog ikke Meningen, at de her brugte Betegninger uafhængigt og afhængigt Skifte skulde egne sig til Benyttelse enten i Lovene eller engang i Retssproget. Naar først Concurs{{shy}}behandlingen er bleven tilstrækkeligen afsondret fra Skiftet, vil den Modsætning, som afhandles i nærværende Paragraph, kunne udtrykkes ved andre og glattere Talemaader. Under den nu herskende Forvirring ansees det imidlertid nødvendigt at betegne Forskjellen ved bestemte Tillægsord, skjønt disse ikke tænkes at komme udenfor Grændserne af denne Bog. <section end="291" /> <section begin="292" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 292.}} {{liten blokk|Om urigtige Anvendelser af Ordet Skifte.}} {{midtstilt/e}} Den videst gribende Misbrug af Ordet Skifte er at anvende det lige betydende med Concursbehandling. Men om denne Urigtighed er der handlet saa fuldstændigt paa andre Steder, at det her maa være nok at nævne den. En anden Feil i Ordets Brug bestaaer deri, at Skifte eller skiftende sættes for at betegne den Omstændighed, at der handles om Arvinger, som have vedgaaet Gjæld. Saaledes benævnes Arvinger ikke sjeldent selvskiftende i Forbindelser, hvor alt Skifte er udenfor Spørgsmaalet, da det, man vil sige, kun er, at der tales om Arvinger, der ere indtraadte som Skyldnere i Arveladerens Sted. Til denne Unøiagtighed findes der Spor allerede i Lovbogen, der i {{NL|5—6—1}} om Udlæg af Arvinger paa Skifte giver en Regel, der ligesaavel gjælder om Udlæg af Arvinger, der sidde i Uskifte, medens L. {{NL|5—2—85}} til Arvinger efter Oppebørsels{{shy}}betjente stiller et Forbud, hvorved der efter Ordlyden formenes dem at skifte, medens det, som Lovstedet vil forhindre, er, at der skaltes og valtes med Efterladenskabet, hvorfor Forskriften ligefuldt gjælder, uagtet den Afdøde kun har efterladt sig een eneste Arving, for hvem Skifte er en Umulighed. Samme Bemærkning gjaldt ogsaa om anden Halvdeel af L. {{NL|5—2—14}}, der <section end="292" /><noinclude> <references/></noinclude> c1q7x2qyts6pwpadnnysf71t8gl7tll 104 140517 326700 2026-07-24T09:26:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|299}}</noinclude>efter Ordlyden kun giver skiftende Arvinger den Ret at bruge Gods som Betalingsmiddel istedetfor Penge, medens Tilladelsen saavel efter Lovstedets Kilde som dets Tanke maa antages at have været indrømmet Arvingerne alene som Skyldnere i den Afdødes Sted uden Hensyn til Skifte eller Antal. Men det er især i det efterfølgende Tidsrum, at denne tankeløse Brug af Ordet Skifte har befæstet sig. Det er saaledes næsten umuligt paa en utvetydigere Maade, end skeet er i L. {{NL|5—13—27}}, at udtale den Sætning, at Ret til at sætte sin Arveladers Creditorer en præscriptiv Dag (efter Nutidens Sprogbrug ved Proclama) er en Ret, som tilkommer hans Arvinger uden nogetsomhelst andet Vilkaar, end at de selv ere indtraadte som Skyldnere i hans Sted. Thi for det første siges dette i Lovstedet med tørre Ord. Og for det andet siges det i Gjældsbalken, altsaa paa et Sted, der blot ved den Ramme, hvori det er sat, danner et Værn mod Sammenblandelse med Skifte. Men ingen af disse Skranker har været stærk nok til at holde den urigtige Talemaade ude. Denne i L. {{NL|5—13—27}} givne Regel er derimod ved L. 28 August 1851 bragt til Udtalelse i følgende Ord: Varsel ved Proclamata, der i Anledning af {{sperret|Boers Deling}} udstedes, skal, naar den hvis {{sperret|Bo skiftes}} o. s. v., en Udtryksmaade, der formodentlig hos flere end Een vækker den alvorlige Tro, at L. {{NL|5—13—27}} nu er forandret, og at en Arvecreditor kan oversee det udstedte Proclama, saafremt Arvingerne ikke kunne bevise at have foretaget et eller andet Skridt, som kan siges at smage af Skifte, uagtet det er umuligt at paastaae, at Creditorernes Interesse lider det allermindste derved, at Arvingerne undlade at skifte, saa at der paa denne Grund mod dem skulde kunne bygges nogen Indsigelse, som vilde afvæbnes ved Beviis for Skifte. Den her paaankede Udtryksmaade har heller ikke været uden Indflydelse paa Stoffets Anordning i de juridiske Skrifter, hvorimod den har ledet til, at Behandlingen af en Deel Retssætninger, der angaae Forholdet mellem Creditorer og Arvinger, der ere indtraadte i den afdøde Skyldners Forpligtelser, have faaet Plads i Læren om Skifte. Da ogsaa heri ligger en medvirkende Grund til Forvirring, har man i dette Afsnit fra Skiftet udelukket, hvad der er Skiftet uvedkommende. Til de to hidtil gjennemgaaede Feil i Brugen af Ordet Skifte kommer endnu en tredie bestaaende deri, at det anvendes for at betegne Skifterettens Befatning med et Dødsbo, der er tilfaldt een eneste Arving og derfor udelukker enhver Mulighed af<noinclude> <references/></noinclude> caczxrrtdo1lwoz972u21kekbzhbwef 104 140518 326701 2026-07-24T09:27:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|300}}</noinclude><section begin="292" /> Deling. Naar saaledes en Mand kun har een umyndig Arving, der vedtager Arv, saa skal Retten paa Embeds Vegne være med ved Boets Redegjørelse, og denne Befatning udtrykkes i L. {{NL|5—2—16}} derved, at Retten skal være med ved »Skiftet«. Fragaaes Gjælden paa den umyndige Arvings Vegne, som efter Fr. 8 April 1768 er blevet det sædvanlige, saa indtræder Retten paa første Trin i en anden Egenskab, nemlig som Concursret. Men er der efter Concurs{{shy}}behandlingens Tilendebringelse Overskud, saa vedbliver Retten sin Virksomhed til Fordeel for den umyndige, og dette er da for at tale med L. {{NL|5—2—16}} i dens Egenskab af Skifteret. Samme Bemærkning er anvendelig, naar myndig Enearving fragaaer Gjæld, kun med den Forskjel, at Rettens fortsatte Virksomhed efter Concursen beroer paa Arvingens Villie. For at fordrive Uklarheden i alle dens Smuthuller have vi i dette Afsnit givet Skifterettens Befatning med et Dødsbo, som tilhører een eneste Person, Navnet Arvebehandling. Ved denne Udtryksmaade udelukkes, som forstaaer sig, den Virksomhed, som Retten har at udvikle i sin Egenskab af Concursret. <section end="292" /> <section begin="293" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 293.}} {{liten blokk|Almindelige Forklaringer om Skifterettens Medvirkning ved Forretningen.}} {{midtstilt/e}} Efter vore ældre Love havde den Part, der under et Boskifte blev uenig med de øvrige, ingen anden Retshjælp end den, der kunde vindes ved at bringe Tvistemaalene enkeltviis ind for Retten eller Thinget paa samme Maade, som om Striden var fremkaldt ved en enkelt Eiendomsdeling, i hvilket Tilfælde han heller ikke nu har nogen anden Udvei. Heri skete henimod Midten af det 17de Aarhundrede en Forandring, der dog først bragtes til en bestemt og almeen Udtalelse i Lovbogen, paa hvis Grundlag den efterfølgende Retsbrug har udviklet en særlig Retsordning for Boskiftet. Det Særegne ved denne Ordning viser sig fornemmelig i følgende to Hovedtræk: Først at det overlades den enkelte Part (Arving, Ægtefælle) at tilkalde Retten til Deeltagelse i Bodelingen i dens Heelhed og med den Virkning, at Retten kommer til at forestaae (L. {{NL|5—2—91}}) forhandle (L. {{NL|2—16—11}}), forrette (Kjøbst. Priv. 30 Juli 1662 § 8) eller, som det i Almindelighed heder (L. {{NL|1—23—27}}, <section end="293" /><noinclude> <references/></noinclude> ezjximqvm0a5fqx3k5xzh83bncz3fda 104 140519 326702 2026-07-24T09:27:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|301}}</noinclude>L. {{NL|5—2—81}}) {{sperret|forvalte}} Skiftet og til at paakjende de Tvistigheder som under samme opstaae. Herved blev paa den ene Side aabnet Vei til en offentlig Bistand, der forhen var ukjendt, da en Medvirkning, bestaaende i at optage Fortegnelse (Inventarium, Register) over Godset, at sammenkalde Parterne, at lede deres Forhandlinger og besørge dem protocollerede, efter de ældre Love hverken kunde kræves eller ydes af nogen Ret. Og paa den anden Side skabtes der en ny Form for den Retshjælp, som allerede tidligere stod aaben, idet Skiftetvistigheder, der forhen maatte indbringes for Thinget eller Retten gjennem Søgsmaal, nu bleve egnede til at afgjøres paa den simplere Maade, som tilstedes ved Incidentpuncter under en i et videre Øiemed anhængiggjort Sag. Da det staaer til den enkelte Sameier at lade Skiftet forvalte af Retten, saa er der saa meget mindre imod, at dette skeer efter Forlangende af dem alle. Dernæst at der indrømmes den enkelte Sameier i Boet Beføielse til at lade Retten tage dets Midler under sin Varetægt. For at vinde et Tilknytningspunct for denne noget usædvanlige Retsdannelse maa man sammenligne den med det tvungne Depositum af en bestridt Eiendomsgjenstand, der i andre Lovgivninger kan vindes ved en egen Seqvestrations{{shy}}kjendelse, men som hos os ellers alene og det paa en ufuldkommen Maade lader sig tilveiebringe gjennem Forbud. See § 232 i Slutningen. Man maa da forestille sig Sagen saa, at Boet ved Rettens Tilkaldelse til dets Skifte gaaer over til at blive betragtet som en Tvistgjenstand (res litigiosa), som den enkelte Sameier, der i samme har en ligesaa erkjendt Ret som de øvrige, ikke behøver at lade forblive i nogen anden Medeiers Besiddelse, men kan fordre overgiven en udenforstaaende Tredie til Varetægt, i hvilket Øiemed der gives Anviisning paa Retten selv. Denne Betragtning fører dog ikke videre, end at den enkelte Part ubetinget kan fordre Besiddelsen henlagt under Retten, naar Forretningen er et Arveskifte, da Arvefaldet ikke giver nogen enkelt Arving Besiddelsesret i Arveladerens Sted. Anderledes ved Skifte af Fællesbo. Her har den gjenlevende Ægtefælle, der alene staaer for Gjælden, en naturlig Beføielse til ogsaa under Skiftet at fortsætte sit tidligere Forhold til Boets Eiendomme, saa vidt som dette er foreneligt med den forandrede Tilstand, som opstaaer derved, at Sameiet er under Opløsning, Den Indskrænkning, som Enkemanden eller Enken efter Paa-<noinclude> <references/></noinclude> jwwjt5dbiak385gj88wjcs83t19hkey 104 140520 326703 2026-07-24T09:27:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|302}}</noinclude>stand fra den anden Side regelmæssig, og saalænge som ingen særlig Grund indtræder, behøver at finde sig i, gaaer derfor ikke videre, end at han eller hun maa taale at staae under Skifterettens Overopsyn og Overbestyrelse. Grundsætningen for det tvungne Depositum eller den judicielle Varetægt træder derimod først i Virksomhed, naar den gjenlevende Ægtefælle giver de medskiftende Parter en gyldig Klagegrund, saasom naar han (eller hun) omgaaes misligt med Boet eller negter at efterkomme gyldige Beslutninger. Herved skeer det, at Retten ogsaa ved Skifte af Fællesbo er løsbunden fra Formelighederne ved den egentlige Execution, idet den i Vægringstilfælde umiddelbart kan lægge Haand paa Godset til Fuldbyrdelse af, hvad der med samme skal iværksættes. Det Forhold, hvori Skifteretten paa Opfordring af en Part (eller af dem alle) kan stille sig til Boets Midler, er en Særegenhed ved vor (og den danske) Lovgivning, der ikke lidet har bidraget til at sammenblande og forvexle Concursbehandling med Skifte. Men Forskjellen er stor og væsentlig. Den Retsgrund, med hvilken Retten paa Creditorernes Vegne raader over et Concursbo, er nemlig den samme, i Kraft af hvilken Creditorerne selv raader over et Udlæg, der er gjort af Fogden. Man staaer altsaa her paa den executive Gjældsforfølgnings sikre og klare Grund. At en skiftende Part kan lade Retten tage Boets Midler under sine Hænder, skeer derimod med Hjemmel af en særlig Regel om Sameie i Bo. Heraf udspringe flere Forskjelligheder i Retsfølgerne, af hvilke det her kan være nok at nævne den ene, at Creditorerne under Concursen raade over fremmed Eiendom, hvorfor de ere bundne til visse Regler, som de end ikke med fælles Samtykke kunne sætte sig udover, medens Sameierne raade over sit eget Gods og derfor, naar de alle ere enige, kunne gjøre, hvad de ville, uagtet Retten er med i Skiftet. Den udvortes Lighed med Concurs{{shy}}behandlingen, som er opstaaet derved, at det er henstillet til den enkelte Part (og saa meget mere til dem alle), at lade Retten {{sperret|forvalte Skiftet}} og at lade den tage Godset under sig, har igjen ledet til Overførelsen af flere andre Formen vedkommende Regler fra hiin til denne Forretning. Navnlig bortfalder i det ene som i det andet Tilfælde Brugen af Stævning til Parterne, hvilket, efter at Skiftet er begyndt som sammenhængende Forretning, falder ganske naturligt, da de ofte ganske forskjellige og forfra uforudseelige Forhandlinger og<noinclude> <references/></noinclude> syynvxtnd5348xqz8l6he72xll0yugy 104 140521 326704 2026-07-24T09:27:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|303}}</noinclude>Tvistigheder, der kunne indtræffe paa Skiftets senere Trin, betragtes som Fortsættelse af en anhængiggjort Sag, hvorom ingen, der engang er bleven Part i Forretningen, mangler Anledning til at blive bekjendt. Til at paabegynde Forretningen skulde der derimod en Kaldelse til Parterne. Og under Lovens Taushed om dennes Form, er det ikke ganske frit for, at der i det mindste i Ord og Talemaader er opstaaet nogen Forvirring af den Analogie, der hentes fra Concurs{{shy}}behandlingen, hvis Kaldelse nu i lang Tid har lydt paa ubestemte Personer ({{NL|5—13—30}}), medens Skiftet har forud bestemte Personer for Øie. Dernæst er det efter Concurs{{shy}}behandlingens Mønster bleven Regelen ogsaa for Skiftet, at der under samme ikke kan afsiges Tvangs- og navnlig ikke Namsdomme. Grunden til denne Begrændsning er, at den tvingende Domsform ogsaa ved Skiftet i det store taget er bleven ufornøden ved den Ordning, der tillader, at Skifteretten tager Godset under sig, da denne derved i de fleste Tilfælde er istand til at skaffe enhver af Sameierne, hvad der tilkommer ham, ved at tage til, hvad den har i sin egen Haand. Men dette gjælder ogsaa kun i det store taget, ikke derimod altid. Saaledes gives der navnlig paa Grund af Odels- og Aasædesretten talrige Tilfælde, i hvilke en Arving endog mod sin Villie maa tage sin Arvelod i en først efter Skiftet forfaldende Pengefordring paa sin Medarving. Men den Ret, der benyttes som Middel til at paatvinge ham Fordringen, er uden Myndighed til at tillægge den Executionskraft. Denne Indskrænkning grunder sig [som tidligere bemærket] paa sædvansmæssig Ret i Strid med Lovbogen, der i {{NL|5—2—17}} erklærer Skifte{{shy}}forvalteren competent til at afsige Namsdom mod Skyldnere, der staae under hans Jurisdiction, det vil sige mod Arvinger, der paa Grund af Skiftet ere blevne Skyldnere til deres Medarvinger. I denne beklippede Skikkelse, under hvilken Skifterets{{shy}}jurisdictionen saaledes fremtræder, nødes man til at antage, at den bliver uanvendelig, og at Henvendelse til den oprindelige Domsret bliver nødvendig, naar Boet allerede er opløst paa den Tid, da Spørgsmaal om Skifte opstaaer, saasom naar den, der hidtil er bleven anseet som Enearving, efter at have gjort det hele Efterladenskab i Penge, erkjender en hidtil overseet Person som rette Medarving, med hvem han ikke kan enes om, hvad der tilkommer ham. Heri er der dog Mangel paa sammenhængende Tanke, deels fordi Domsretten ikke i alle Dele kan yde den samme Hjælp som Skifteretten, deels fordi denne efter Kaldelse ikke kan<noinclude> <references/></noinclude> nxfw0uuqhqeok8mmhoz3eicu67qg1yh 104 140522 326705 2026-07-24T09:27:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|304}}</noinclude>negte sin Bistand, saalænge som en Deel af Arvegodset er i Behold. Skjønt udviklet under Forudsætning af, at Skifteretten kaldes til at udføre et heelt Skifte, passer den her korteligen beskrevne Skifteordning næsten ligesaa godt for det Tilfælde, at den kun kaldes for at udføre en vis sammenhængende Deel deraf, saasom til at bringe Skiftet til Endskab, efterat det meste allerede er gjort af Parterne selv. See f. Ex. den i Retstid. for 1842 Side 377—88 indtagne Sag. Mindre passer denne Rettergangsform derimod, naar Skifterettens Tjeneste kun søges til en eneste dømmende Handling, navnlig til at afsige Decision i en mellem Parterne opstaaet Tvist. L. 13 Septbr. 1830 § 49 sætter kun Gebyr for en saadan Handling under den eneste Betingelse, at der af den Arvelader, hvis Bo skiftes, er indsat en executor testamenti. Men denne vildledende Lovform har den ganske tilfældige Anledning, at dette Tilfælde er nævnt i Placat af 29 April 1785, medens det er en Selvfølge, at Skifteretten som andre Retter har at behandle en Sag i det Omfang, hvori det af vedkommende Part forlanges. Forøvrigt fremgaaer det af de tidligere Forklaringer, at den Part, der undergiver Skifteretten en enkelt Retstvist uden at fordre, at den overtager Skiftet og tager Boet under sin Bestyrelse, kun vinder en Decision, som hverken kan iværksættes af Skifteretten eller af Fogden. Den Mangel paa Sammenhæng, som de hidtil givne Forklaringer opdage ved Skifte{{shy}}jurisdictionens Anordning, er begrundet i de særlige Omstændigheder ved dens Oprindelse. Gaaer man tilbage til Institutionens første Spire, saa finder man, at det, som fra Begyndelsen af tilsigtedes, ikke var at aabne skiftende Parter en ny Retshjælp ved Vanskeligheder og Uenigheder under deres Forretning, men at forstærke Værgemaalet for Umyndige (og noget senere tillige for Fraværende) i en enkelt vigtig Anvendelse. Henimod Midten af det 17de Aarhundrede opkom nemlig den Sætning, at der ved Modtagelse og Redegjørelse af Arv tilfalden en Umyndig ikke skulde stoles paa Formynderen alene, men at der ved hans Side eller over ham skulde stilles en Overværge. Da det, der ved Institutionen tilsigtedes, saaledes var at forstærke Controllen, var det heller ikke en dømmende Egenskab, der søgtes hos Overværgen, hvorimod Lovbogen i Arvebalkens 91 Artikel paa Landet dertil indsætter Amtmanden eller Husbonden og i Kjøbstæderne Magistraten som de, der ifølge L. {{NL|3—19—32}} skulde have Opsyn med de Umyndiges Gods og der-<noinclude> <references/></noinclude> c7g4wh655epcd8ulvtyfh9zlnhvrxgb 104 140523 326706 2026-07-24T09:27:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|305}}</noinclude>for under visse Omstændigheder kunde blive ansvarlige. Jfr. Kjøbstadspriv. af 30 Juli 1662 § 8, der paalagde Borgemester og Raad at svare for de Umyndige. For det Tilfælde, Boet tilhører en eneste umyndig (eller fraværende) Arving, bliver der heller ikke Plads for nogen dømmende Virksomhed, eftersom ingen kan have Sag med sig selv. Er der derimod ved Siden af den Umyndige andre Parter i Boet, bliver der Plads for et Skifte, og for Skiftets Tarv indsætter Lovbogen Overværge med dømmende Myndighed, L. {{NL|5—2—17}} og {{NL|1—6—5}}. Og da det er det langt hyppigere Tilfælde, at et Bo tilfalder flere Arvinger end een, medens Fleerheden fremkalder en betydelig [Mængde] af egne Retsregler og Retsspørgsmaal, der ikke kunne tænkes, naar een eneste eier det hele Bo, saa gav man Overværgen Navn af Skifteforvalter, en Benævnelse, der, naar Udgangspunetet for Bedømmelsen hentes fra Institutionens oprindelige Hensigt, kun udtrykker en Biside ved hans Virksomhed, og i det Tilfælde, at den Umyndige alene træder i Arveladerens Sted, er aldeles urigtigt. Men hvad man vil sige om Fagudtrykket, staaer det dog lige fast, at der paa denne Maade var dannet en egen Ret for Boskifter med umyndig eller fraværende Arving. Ved at fastholde denne historiske Sammenhæng forklarer man sig visse Eensidigheder ved vor Skifteordning. Først at den ikke beqvemt passer til at yde Retshjælp ved enkeltviis opstaaede Tvistigheder ved et Skifte, som Parterne udføre paa egen Haand. Dette Tilfælde kan nemlig ikke opstaae ved Skifter, hvor nogen af Parterne er umyndig eller fraværende, da Retten her skal overvære Skiftet paa Embeds Vegne. Thi selv om Retten aftræder, før Skiftet er tilendebragt, saasom fordi den umyndige qvindelige Arving indgaaer Ægteskab, eller først ind-træder, efterat det meste er gjort, saasom naar en Umyndig først bliver Medarving i Boet derved, at en af dets myndige Parter under Delingen afgaaer ved Døden, saa har den dog i første Tilfælde været kaldet til den hele Forretning og i andet til en sammenhængende Deel deraf med alt, hvad derunder kan forefalde. En lignende Bemærkning gjælder indtil en vis Grad om den Afkortning i Skiftejurisdictionen, at den ikke tilstedes Afsigelse af Tvangsdomme. Thi det er kun mellem lutter myndige og tilstede værende Arvinger, at Retten kan komme til at deeltage i eller forvalte Skifte, uden at den tillige kaldes til at tage Boets Midler under sin Besiddelse eller Overbestyrelse. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 20}}</noinclude> f0yg4n99bqypea1w0dxbxpictupebsb 104 140524 326707 2026-07-24T09:28:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|306}}</noinclude>Den noget usædvanlige Ordning, at Retten paa Grund af en Parts Umyndighed eller Fraværelse indtræder paa Embeds Vegne, er skikket til at vække et Par Misforstaaelser, hvorimod der maa advares. Den første af disse Misforstaaelser er, at Retten af denne Grund skulde være foruden Skifteret tillige Domsret (til Fordeel eller Skade) for Creditorerne. For her ikke at komme paa Vildspor, maa man fastholde, at Arvingernes Umyndighed ikke giver Skifteretten nogen anden Myndighed end denne ene at paasee den Umyndiges Tarv. Maa den altsaa i Kraft af Lovens Tilhold være med ved Skifte af Fællesbo, fordi den afdøde Hustrus medskiftende Arving er umyndig, saa vinde den efterlevende Mands Creditorer derved kun den samme Ret, som om Arvingen havde været myndig og Skifterettens Indtrædelse grundet i en vilkaarlig Tilkaldelse, det vil sige ingen. Og den samme Bemærkning er anvendelig paa Arveskifte, kun at Arvingens Umyndighed her nu sædvanlig vil lede til Gjældsfragaaelse og dermed til Concursbehandling, der er et Retsmiddel for Creditorerne. Hvad der her, medens Gjæld paa den Umyndiges Vegne maatte vedtages, og nu, hvis den vedtages, bidrager til at gjøre [Skinnet] mere vildledende, er, at Skifteretten efter den nyere Ordning af Værgemaalet for den Umyndiges Skyld maa lægge an paa at see Arvegjælden dækket, da det ikke passer med vore nærværende [Institutioner, at han], naar hans Midler indføres i Overformynderiet, bebyrdes med anden Gjæld, end der hefter i hans faste Eiendomme. Men der skal liden Eftertanke til at indsee, at paa denne administrative Forholdsregel kunne Creditorerne ikke grunde nogen Ret eller noget Retsmiddel. Den anden Misforstaaelse, hvorfor man maa holde sig fri, er, at den til den Umyndiges Beskyttelse paabudte Skifteordning for en myndig Part i Skiftet skulde medføre Indskrænkninger, som han kunde paastaae sig befriet for, hvis alle Parter vare myndige og tilstede. At hans Ret i begge Tilfælde er den samme, overbeviser man sig om ved følgende Betragtninger: Da den Umyndige (eller Fraværende) repræsenteret af en Værge ikke paa Skifte har større Rettigheder end enhver af de øvrige Parter, saa indsees det let, at myndige Arvinger ved at have umyndig Medarving heller ikke undergives større {{sperret|retlige}} Indskrænkninger, end om den umyndige ikke var med. Noget andet er, at de jevnlig føle sig mere indskrænkede, fordi der paa den Umyndiges Vegne ikke kan gaaes saa vidt i Indrømmelse<noinclude> <references/></noinclude> hjv00cdy145plntt8m4vq2nsnmidcd7 104 140525 326708 2026-07-24T09:28:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|307}}</noinclude><section begin="293" /> til friere Afgjørelsesmaader, som naar Sagen heelt igjennem ligger i myndige Parters Haand, der kunne gjøre med sit, hvad de ville. Forsaavidt gjælder det samme om Skifte som om andre Retssager, hvor den ene Part jevnlig vilde kunne gjøre sig Forventning om at see en forviklet Sag afgjort ved Forlig, naar han har med en myndig Modpart at gjøre, medens Sagen maa gaae efter den strenge Ret, hvis Modparten ikke selv raader over sit. Men den bundne Stilling, hvori en Person kommer ved at staae ligeoverfor en Umyndig, en offentlig Stiftelse eller en anden, hvis Anliggender styres efter faste Regler, kan ikke kaldes en Indskrænkning i hans Ret, da Indrømmelser og friere Afgjørelser er noget, som Ingen kan kræve som Ret. Ere alle Arvinger myndige, saa kan hvilkensomhelst af dem ved at kræve Lovens Regel befulgt under Skifte binde sine Medarvinger lige saa strengt, som om han var umyndig. <section end="293" /> <section begin="294" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 294.}} {{liten blokk|Om Regler for Skiftet udledede af Hensyn til Gjælden. {{br}} a. Indledning — Skifte af Fællesbo.}} {{midtstilt/e}} I de gjængse Talemaader tillægges der Hensynet til Gjælden en utilbørlig Indflydelse paa Reglerne for Skiftet. Den herved fremkaldte Uovereensstemmelse mellem Læresætningernes Ordlyd og de sande og gjældende Retssætninger hidrører for en Deel derfra, at man forvexler Fremgangsmaader, som Parterne for sin egen Skyld med fælles Samtykke i Almindelighed befølge, med Forskrifter, som den ene Part kan kræve iværksatte endog mod de øvriges Villie, hvilke sidste alene danne Stoffet for Læren om Skifte. Men for en Deel har Urigtigheden sin Grund i den vidtgribende Sammenblanding af Skifte og Concursbehandling. I denne Sagens Tilstand vil Fremstillingen af Gjældens Virkning paa Skiftet tillige væsentlig gaae ud paa at vise, hvilken Virkning der ikke tilkommer den. Ved Skifte af Fællesbo, for hvilket den ene af Parterne alene hefter (mellem Mand og Hustru eller hendes Arvinger samt mellem Enke, der er bleven eneskyldende, og Mandens Arvinger) maa Gjældens Størrelse bringes paa det Rene, fordi en til samme svarende Værdi først maa afsættes og henlægges til Manden eller Enken, der er Skyldner, forinden der kan skrides til Deling. <section end="294" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|20*}}|2em}}</noinclude> eewxfjfqj4otk663ju420n52pvqfmlv 104 140526 326709 2026-07-24T09:28:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|308}}</noinclude>Dette Skifte er saaledes efter sin Natur Skifte af et Overskud fremkommet ved Subtraction. Efter Ordene i det hidhørende Hovedsted, første Halvdeel af L. {{NL|5—2—14}}, skulde de medskiftende Arvinger (og følgelig tillige Skifteretten paa umyndig Arvings Vegne) have Magt til at paasee Anvendelsen af det udlagte Dækkelsesmiddel. Thi naar det keder, at dette kun maa overlades til den Efterlevende, om han dertil af »samtlige Arvinger betroes,« saa ligger heri, at de, om de ville, ogsaa ere berettigede til at nedsætte det hos en anden til Gjældens Aflæggelse. Men denne Bestemmelse er nu bortfalden som grundet paa Forudsætningen om en Arvingerne i den afdøde Ægtefælles Sted paaliggende Heftelsespligt, der er ophørt med den fuldere Udvikling af Formuesfællesskabet, og en Arving, der under Skifte efter afdød Hustru faldt paa at blande sig ind i Betalingen af Boets Gjæld, det vil sige i Forholdet mellem den gjenlevende Mand og hans Creditorer, vilde derfor i vore Dage være at afvise paa samme Maade, som om han angreb Enkemanden, fordi denne mod Lovens {{NL|5—3—31}} og 32 havde solgt Hustruens Odelsjord til Betaling ikke af hendes men af sin egen Gjæld. Det er derfor kun en Anvendelse af den almindelige Ret i vore Dage, at L. 30 Juli 1851 § 11 intet veed at sige om en Mellemkomst af Arvinger eller paa de Umyndiges Vegne af Skifteretten gaaende ud paa Aflæggelse af den gjenlevende Ægtefælles Gjæld. Af Mandens (Enkens) Stilling som Skyldner er det en videre Følgesætning, at han af Boet betimelig kan fordre de fornødne Midler til Dækkelse af Gjæld, som under Skiftet forfalder til Betaling. Dette er kun nødtørftig Retfærdighed, da den modsatte Lære vilde indeholde, at Arvingerne selv eller Skifteretten paa de Umyndiges Vegne kunde forspilde en vederheftig Mands Credit eller drive ham til Concurs. L. 6 Juni 1863 §§ 3—5. Hvad der hidtil er sagt, gjælder alene om det uafhængige Skifte. Hvis derimod en Mand, der med overskydende Formue sidder i uskiftet Bo, gjør Opbud og ved samme Leilighed vil skifte det tiloversblevne med den afdøde Hustrus Arvinger, saa indtræder ganske andre Regler, da der først maa afholdes en Concursforretning i et og alt overeensstemmende med L. 6 Juni 1863. I sig selv er Forholdet mellem disse to Forretninger klart nok. Desuagtet er heraf forhen opstaaet megen Forvirring, hvortil Anledningen var følgende: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qai1eyr7r96ku7fge1qf2oj4m0jweoq 104 140527 326710 2026-07-24T09:28:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|309}}</noinclude>Naar Retten enten ifølge Kaldelse eller paa Grund af Umyndighed i Kraft af Lovens Tilhold traadte imellem angivelig i det Øiemed at foretage Skifte mellem gjenlevende Mand og afdøde Hustrus Arvinger, ansaaes det tilstedeligt, at den betragtede den Villie til at gjøre Opbud, der kunde udledes af Mandens stiltiende Adfærd, lige med en udtrykkelig Opbudserklæring. Paa denne Maade har i Løbet af det sidste Hundrede Aar mange Enkemænd (og Enker) gjennemgaaet Concurs, uden at enten dette Ord eller det Ord, som under Forudsætningen af Godsets Utilstrækkelighed dermed ansees lige, nemlig Fallit har været brugt, være sig under Forretningens Udførelse eller efter dens Tilendebringelse. Hvilke Omstændigheder der skulde gjælde som Kjendetegn paa en saadan underforstaaet Villie og give Retten Adkomst til at handle som Concursret, skjønt Kaldelsen lød paa dens Egenskab af Skifteret, var i de fleste Tilfælde ikke vanskeligt at skjønne eller, som man siger, at læse mellem Linierne. Hvis saaledes en Enkemand (eller Enke), der havde Bevilling til at sidde i uskiftet Bo med sine Børn, istedetfor at benytte den dermed forbundne Tilladelse til at skifte med Samfrænder, indgav Reqvisition til Skifteretten og forlangte sit Bo lagt under Segl, saa behøvedes ikke stort mere for at indsee, hvad der var igjære. Thi skjønt Forsegling ikke var uforenelig med et virkeligt Skifte, saa var det dog altfor usandsynligt og uforklarligt, at Manden blot af Lyst skulde underkaste sig en Indskrænkning, som han ved Bevillingen var fritagen for, hvorfor det næsten faldt af sig selv, at det, som tilsigtedes, var en Forretning, hvortil Segls Paalæggelse var nødvendig, nemlig en Concursbehandling, og kunde der herom endnu være nogen Tvivl, saa vilde denne let løse sig, efter at Retten var traadt i Berørelse med Boet og med Enkemanden. Og samme Bemærkning vedblev at gjælde ogsaa efter Loven af 30 Juli 1851, der vel for Fremtiden ophæver Samfrændeskiftet, men istedet derfor (§ 11) indfører en Retsbehandling, der eftergiver Brugen af Segl. Grundede Skifterettens Mellemkomst sig derimod paa Lovens Forskrift, saa havdes vel forfra ikke noget Kjendetegn paa, at Forretningen ikke vilde blive noget andet end Skifte. Men fandtes Boet øiensynlig forviklet, saa kunde det ikke vare længe, forinden det enten af Enkemandens Ytringer i Ord eller Gjerning eller af hans Taushed til Rettens Forberedelse til Concurs fremgik, hvad der var hans Mening. Man kan saaledes sige, at der forhen var tilstaaet en Mand,<noinclude> <references/></noinclude> r1lo3jjauoavcm5hzkp9qkm79jpnjsp 104 140528 326711 2026-07-24T09:28:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|310}}</noinclude>der under Uskifte med sin Hustrus Arvinger agtede at gjøre Opbud, Valget mellem to Erklæringsformer, den ene bestaaende i en Reqvisition lydende paa Concurs, den anden bestaaende deri, at han, efter at der ved hans Begjæring eller af anden Grund var foranlediget Skifte, lagde for Dagen en Adfærd, af hvilken Retten kunde slutte, at det, der mentes, var Concursbehandling. Men hvad der ved en indtil Ydmygelse slet Retsbrug da tillodes, kan ikke tilstedes nu, i det mindste ikke med den tidligere Virkning. Det er nemlig klart, at en Mand, der under Uskifte med sin Hustrus Arvinger indgiver Reqvisition om Opbudsbehandling, uafværgeligen falder ind under Loven af 6 Juni 1863 og den nye Concurs, og at det ikke hjælper ham i sin Henvendelse til Retten udtrykkelig at erklære, at han vil have Concursen udført paa gammel Maade med præclusivt Proclama o. s. v. Men har Enkemanden ikke dette Valg, naar han har talt tydeligt, saa vilde det stride mod sund Fornuft at lade ham faae dette Valg ved at tale utydeligt, og at tillade ham at berøve sine Creditorer den Behandlingsmaade, som L. 6 Juni 1863 hjemler dem, ved at tilkalde Retten under Benævnelse af Skifteret og derpaa i forblommede Former at tilkjendegive, at det, som han mener, er Concurs. Staaer det saaledes fast, at en uudskiftet Enkemand, der vil undergive sig Concurs, er underkastet samme Regel som andre Opbudsmænd, og at han ikke ved utydelig Tale eller ved noget andet Middel kan undgaae den i L. 6 Juni 1863 opstillede Ordning, saa er al Sammenblanding af Concurs med Skifte af Fællesbo for Eftertiden afværget. Om en Skifteret ogsaa i Fremtiden paa umiskjendelige Kjendetegn fremdeles vil forstaae en Reqvisition lydende paa Skifte med afdød Hustrus Arvinger som en Opbudserklæring, er da mindre vigtigt, naar det kun ufravigeligt iagttages, at dette ikke kan skee paa noget andet Vilkaar end at [Forretningen] hjemfalder under den nye Concursbehandling. Herimod er det forgjæves at paaberaabe sig, at man paa denne Maade berøver Enkemanden en Lettelse, som han forhen havde ved Suppleringen af hans Reqvisition efter dens Mening. Om den feilagtige Mening, at Skifteretten paa Creditorernes Vegne skulde kunne bringe Enkemanden under Concurs, naar det kommer til Skiftebehandling. [Jfr. S. 254 og 255—56]. En anden feilagtig Talemaade, som det her er Plads til at<noinclude> <references/></noinclude> izl5h8aullji1lw80dj3o56h32cnrjl 104 140529 326712 2026-07-24T09:28:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|311}}</noinclude>berigtige, er, at der skulde tilkomme en Mand, der skifter med sin Hustrus Arvinger, Ret til at udstede Proclama. — — Til Skifte af et Fællesbo, for hvilket en Ægtefælle hefter alene, hører det med Nødvendighed, at Gjældens Beløb bringes paa det Rene. For dette Øiemeds Skyld er det naturligt, at vedkommende Ægtefælle fremlægger en Opgave over, hvad han eller hun (paa Boets Vegne) skylder. Ere de medskiftende Parter den Gjenlevendes Livsarvinger, saa have de Umyndiges Værger og Skifteretten i L. 30 Juli 1851 § 11 Bemyndigelse til at vedtage Opgaven, skjønt den er affattet i summarisk Form. Derimod maa Opgaven for ugransket at kunne vedtages være specificeret, saafremt de Umyndige eller Fraværende ere den først Afdødes Særkuldbørn eller Udarvinger. Herved er kun udtalt, til hvilken Grændse af Mildhed Formyndere og Skifteretten kunne gaae, naar de have Tillid til den Længstlevende og de af ham eller hende meddelte Opgaver. Men det forstaaer sig, at under den modsatte Forudsætning saavel disse paa de Umyndiges som myndige Arvinger paa egne Vegne kunne anstille de nærmere Undersøgelser og tilveiebringe de videre Oplysninger, som de finde fornødne. Den sædvanlige Retning i disse Undersøgelser vil naturligviis være at forvisse sig om, at Gjælden ikke er sat for høit. Men Erfaringen viser, at Enkemand eller Enke i mercantile eller andre Stillinger, som kræve Benyttelse af Credit, undertiden opgive sin Gjæld mindre (eller sin Formue større), end den virkelig er, og der bliver derfor Plads ogsaa for Undersøgelser gaaende i den modsatte Retning navnlig til Forebyggelse af, at der paa Creditorernes Bekostning tillægges Arvingerne Lod, hvor der efter en rigtig Opgjørelse af Boet intet vilde være at arve. Jfr. L. {{NL|5—4—7}} til {{NL|4-5-10|10}}. Heraf kunne fremkomme Tilstande, der undertiden ere piinlige nok for dem, som have Befatning med Skiftet, og navnlig for Skifteforvalteren, og som vise, at Fællesskab i Formue, skjønt i det Store taget en smuk Institution, saa længe som det bestaaer, medfører sine særlige Ulemper, naar det skal opløses. Og denne Vanskelighed kan for Skifteforvalteren ikke siges at blive lettere derved, at det tilsidst for en Deel vil beroe paa en moralsk Takt, om og hvorvidt han skal gribe ind for at controllere Manden eller Enken fra denne usædvanligere Side. Jfr. L. 30 Juli 1851 § 11. Befindes det enten umiddelbart af de fremlagte Opgaver eller ved en nærmere Gjennemgaaelse af Boets Bestanddele, at {{bindestrek1|Gjæl|Gjælden}}<noinclude> <references/></noinclude> 9j94r4brmvj2r1yxhrxr1griaz7cr2h 104 140530 326713 2026-07-24T09:29:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|312}}</noinclude><section begin="294" /> {{bindestrek2|den|Gjælden}} er lige saa stor eller større end Formuen, bliver Forretningen at slutte som Skifteprøve, der uagtet sin Ufrugtbarhed for de Medskiftende, dog har et Skiftes Virkning, saa at den gjenlevende Ægtefælle uhindret kan skride til nyt Ægteskab og er fri for nyt Krav fra Arvingernes Side, hvis han (eller hun) senere erhverver Formue. Denne Kravløshed bør tilstaaes den længstlevende Ægtefælle, om Skifteprøves Afholdelse i sin Tid end har været forsømt, naar det godtgjøres, at Undladelsen var grundet deri, at intet var at skifte. See den i Retstidenden for 1847 Side 788 meddeelte Høiesteretsdom af 2 December samme Aar. Er det imidlertid med sine egne Livsarvinger, at den længstlevende Ægtefælle sidder i Uskifte, gjælder denne Sætning dog ikke, da de Retsregler, der beherskede Sameiet i Ægtefællernes levende Live, her i mange Stykker fortsættes efter den enes Død. Ere Arvingerne i Boet uvillige til at indgaae paa nogen Skifteprøve, fordi de i Forveien have Vished for, at det for dem vil blive uden Frugt, saa bør det antages, at den Efterlevende vinder den attraaede Sikkerhed for Fremtiden ved vidnefast at forelægge dem sin Status, opvisende Underskud af Midler med Indbydelse til at møde paa en bestemt Dag til Boets Undersøgelse og med Forbehold af, at de ved at udeblive ville vorde anseede som vedtagende. Herom kan der efter den anførte Dom af 1847 ikke være Tvivl. Dette naar Arvingerne ere myndige og tilstede. I modsat Fald maatte Opfordringen tillige forelægges Skifteretten, som ikke vil kunne negte at indfinde sig og forvisse sig om Rigtigheden af den fremlagte Status. <section end="294" /> <section begin="295" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 295.}} {{liten blokk|Om Regler for Skiftet udledede af Hensyn til Gjælden. {{br}} b. Arveskifte.}} Efter at have vedgaaet Gjæld indtræde Arvingerne i samme Stilling til Arvecreditorerne, som den afdøde Skyldner selv indtog. De behøve som Følge heraf ikke at taale nogen særlig Indskrænkning eller Indblandelse af Creditorerne, naar de ville forføie over Godset, hvad enten dette skeer ved at skifte eller paa anden Maade saasom ved Salg. At der ved Skiftet ydes Bistand af Retten, er ligeledes en Creditorerne uvedkommende <section end="295" />noinclude> <references/></div></noinclude><noinclude></noinclude> b5xa9uk47xlu8gtqi2sw8amz0xyhrc3 104 140531 326714 2026-07-24T09:29:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|313}}</noinclude>Omstændighed, og det, hvad enten dens Mellemkomst hidrører fra en vilkaarlig Tilkaldelse, eller den grunder sig paa et Tilhold af Loven, der paabyder Skifteforvalterens Tilstedeværelse for at paasee umyndig eller fraværende Arvings Ret. Skifte mellem Arvinger, der have stillet sig som Skyldnere i Arveladerens Sted, er saaledes en Forretning, der ikke paalægges Baand af Hensyn til Gjælden. I Strid med, hvad der her er forklaret, høres det ideligen sagt, at Arveskifte, naar det foretages under Medvirkning af Retten, tillige er et Retsmiddel for Creditorerne. Men dette hidrører væsentlig derfra, at man nævner Skifte men mener Concursbehandling, navnlig Concursbehandling grundet i Fragaaelse af Gjæld. Og for saa vidt er det ufornødent at opholde sig ved den tilsyneladende Meningsforskjel, hvis Ugrund i det foregaaende Afsnit paa saa mange Maader er bleven opklaret. Men der anføres til Bestyrkelse for de urigtige Lærdomme nogle Lovsteder, der handle om det virkelige Skifte eller om Arvinger, som have vedgaaet Gjæld. Og til disses Imødegaaelse er her Stedet. Paa forreste Plads i Rækken fremstiller sig første Halvdeel af L. {{NL|5—2—14}} lydende paa, at Gjælden først skal betales, førend der kan arves. Men dette Lovsted kan affærdiges med den korte Bemærkning, at det hverken angaaer Arveskifte eller Gjældsaflæggelse men udtaler den Sætning, at Gjælden ved Skifte af Fællesbo maa beregnes til Skadesløsholdelse for den gjenlevende Skyldner (§§ 290 og 294). Dernæst kommer Lovstedets anden Halvdeel gaaende ud paa, at der strax maa gives enhver Creditor, som det begjærer, Udlæg i Gods. Men et Lovbud, der betingelsesviis tillader at bruge Gods som Betalingsmiddel for Penge, indeholder ingen Indskrænkning for de skiftende Skyldnere. Tilsidst anføres første Deel af L. {{NL|5—2—15}}, hvis Ordlyd er følgende: »Naar Gjælden er, saaledes som sagt er, aflagt eller af Arvingerne antagen, da skal det beholdne Bo deles mellem Arvingerne.« Men af denne Bestemmelse, der er skreven som en Instrux for Opgjørets Form, kan der ikke udledes nogen Indskrænkning for de skiftende Arvinger eller nogen Ret for Arvecreditorerne. Hvad den siger om Gjælden, bestaaer nemlig kun i en Henviisning til den foregaaende Artikel. Og overeensstemmende hermed faaer Udtrykket »beholden Bo« en tvetydig Mening. Anvendt paa Skifte af Fællesbo forstaaes nemlig derved det virkelige Overskud efter Fraregning af den efterlevende<noinclude> <references/></noinclude> kvdil2qvhknplwj4xsc6aoekoqron15 104 140532 326715 2026-07-24T09:29:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|314}}</noinclude>Ægtefælles hele Gjæld, der saavel her som i første Deel af {{NL|5—2—14}} unøiagtigt siges at være betalt, skjønt det, som er skeet, kun bestaaer deri, at det dertil svarende Dækkelsesmiddel er beregnet. — — {{liten blokk/s}} — Det beroer paa Arvingerne eller deres Repræsentanter, hvorvidt de ville inddrage Gjælden under Skiftet. Ere de i denne Henseende alle enige i, hvad der skal gjøres eller undlades, bliver det herved. Forklares bør det derimod, hvad den ene kan kræve iværksat uafhængigt af eller mod de øvriges Villie. Herom er Følgende at bemærke. Den enkelte Arving kan uafhængig af de øvriges Samtykke forlange, at der tilveiebringes en Oversigt over Gjælden ved Udstedelse af Proclama. I Lovens {{NL|5—13—27}}, der hjemler Arvingerne dette noget betænkelige Virkemiddel, er dette vel ikke udtrykkeligt sagt» da der ikke tales om Strid mellem de Efterladte. Men da Foranstaltningen, hvorledes man forøvrigt betragter den, nødvendigviis maa være tænkt som et Betryggelses{{shy}}middel, vilde det staae i Strid med Hensigten at kræve Enstemmighed som Betingelse for dens Anvendelse, og at lade det beroe paa Stemmegivning vilde være ganske [vilkaarligt]. Er nogen af Arvingerne umyndig, er det efter L. {{NL|5—13—27}} Formynderen, der, hvis ingen anden ønsker Proclama, paa den umyndiges Vegne kunde begjære, at der skulde udfærdiges Proclama. Men det ligger neppe udenfor Tanken i L. {{NL|5—2—16}} og maa idetmindste antages at følge af den nyere Ret, at Skifteretten i dette Punct kan overstemme Værgen i den Retning, som leder til Benyttelse af Proclama, medens det vel er tvivlsomt, om Sætningen gjælder omvendt. De fleste ville formodentlig antage, at Udstedelsen af Proclama, udenfor Skifter paa Landet ifølge Pl. 26 October 1792, efter Lovbogens Tid er blevet en Retsnødvendighed, naar der blandt Parterne er nogen umyndig, men skjønt udbredt er denne [Antagelse] ikke god. [Dette er dog] af mindre Vigtighed, fordi det idelig skeer at Gjæld fragaaes, naar nogen Arving er umyndig udenfor det i Pl. 1792 nævnte Tilfælde, medens her alene handles om Skifte med Gjældsvedtagelse. Hvad enten Proclama udstedes eller ikke, staaer det derhos i den enkeltes Magt at kræve en virkelig Aflæggelse af eller Afsætning af Midler til de Gjældsposter, for hvilke Arvingerne hefte een for alle og alle for een, det vil ifølge L. {{NL|5—2—84}} sige: 1, for Gjæld efter Arveladerens Forskrivelse af dette Indhold, 2, for Arveladerens Gjæld som Regnskabsfører for Staten, for Fattigvæsenet eller for<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 522f2ph2eirp4wosyuzv9pvkru1cgkr 104 140533 326716 2026-07-24T09:29:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|315}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="295" /> Kirken samt som Værge for Umyndige, 3, for Gjæld, for hvilken Betaling er søgt af Boet, førend det skiftes. Efter vor Tids Opfatning kan man vel sige, at enhver Fordring, der, naar Proclama er udstedt, anmeldes inden dettes Udløb, derved uden videre er forlangt betalt. — — {{liten blokk/e}} <section end="295" /> <section begin="296" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 296.}} {{liten blokk|Delingsregler. {{br}} a. Arveskifte. }} {{midtstilt/e}} Ved Delingsregel menes her den Rettesnor, som den ene Sameier endog mod de øvriges Indsigelse kan kræve befulgt ved Værdiens Bestemmelse og Fordeling. Efter vore ældre Love laa den gjennemgribende Deliingsregel saavel ved Skifte af Boer som af andre Gjenstande i en Forening af Værdsættelse og Lodkastning, der bragtes til Anvendelse omtrent paa følgende Maade: Jordegods sondredes i det udfordrede Antal Stykker, der gjennem Maaling og Skjøn vare bragte til Jevngodhed, hvorpaa Loddet afgjorde, hvilken af Parcellerne der skulde blive den enkelte Arvings Eiendom. See Magnus Lagabøters og Christian den fjerdes Odelsbalker Cap. 3. Løsøret sammenlagdes i det udfordrede Antal Hobe, der ved Værdsættelse vare bragte til Jevngodhed, og det øvrige udførtes ved Loddet. Arvebalkerne Cap. 18. Eiendom, der ikke uden Skade kunde deles, saasom Skib, gjordes efter Foranstaltning af den, som Loddet bestemte, i Penge, som skiftedes mellem Parterne. Kjøbebalkerne Cap. 18. Denne Ordning, hvortil Sidestykker endnu ere gjældende i andre Lande, saasom i Sverige og Frankrig (Ärfda Balken Cap. 12 og Code civil § 824 fg.), var det ikke vor nærværende Lovbogs Hensigt at afskaffe eller at forandre. Af de anførte Hovedbud gjentager den vel kun det første og det sidste (L. {{NL|5—2—68}} og {{NL|5—3—51}}) ikke derimod Arvebalkens Cap. 18. Men Udeladelsen er ganske vist uforsætlig foranlediget derved, at den ældre Forskrift tilfældigviis var knyttet til Skifte med fraværende Arvinger, en Materie, som Lovbogens Forfattere behandlede paa en ganske ny Maade (L. {{NL|5—2—5}} til {{NL|5-2-11|11}}), overseende herved, hvad der leilighedsviis var indskudt i den hidhørende Deel af de ældre Love, der for det særlige Emne intet Udbytte afgav. Om at <section end="296" /><noinclude> <references/></noinclude> dc6gx5tu6m97lb4enpmp71f9q8rfn7c 104 140534 326717 2026-07-24T09:29:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|316}}</noinclude>dette er saa, overbeviser man sig fuldelig ved den Betragtning, at man ganske vilde have manglet Delingsregler, hvis man ikke betragtede de gamle ligesom ved Arv overflyttede til vor nærværende Lovbog, der intet har sat istedet for, hvad man før havde. Det er imidlertid antageligt, at den gamle Delingsregel allerede længe før det syttende Aarhundrede var sunken ned til en Omgangsmaade, der kun lidet kom i Øvelse. Thi ved Odelsrettens Omdannelse til en Fortrinsret mellem lige nære Arvinger og ved Aasædesrettens Opkomst blev der saa sjelden Plads for Udstykning af Jord under Arveskifte, at Traditionen i Tidens Løb halvt maatte tabe sig. Men det var Anvendelsen paa Jord, der gav Lodkastningens Regel sin virkelige Magt, som Sveriges Exempel viser, og naar dens Brug først tabte sig i denne Hovedanvendelse, havde den vanskeligt for at holde sig paa Regelens øvrige Omraade. Herimod er det af liden Vægt, at Arnt Berentsen (3die Bog Side 366—72) fremstiller Skiftemaaden i det 17de Aarhundrede som bestaaende i Godsets Adskillelse i jevngode Hobe og ledsaget af en paafølgende Lodkastning. Thi den af ham opstillede Formular er i Hovedpunectet ikke overeensstemmende med den da gjældende norske Ret, og som kun given for Skifte mellem adelige Søskende indeholder den kun et upaalideligt Vidnesbyrd om, hvad der var den almindelige Fremgangsmaade i Danmark. I den lange Tid, der hengik fra Lodkastningens Forfald, og indtil der uddannede sig en gjennemgribende ny Delingsregel, maae Parterne i stor Udstrækning have hjulpet sig ved fri Overeenskomst, der under enhver Retsordning er et saa virksomt Hjælpemiddel for Skifterne. Til at vise Medgjørlighed maatte Parterne under hiin ældre Regel saa meget mere føle sig stemte, som Lodkastning (især anvendt paa andre Gjenstande end Jordegods) idelig udsætter den enkelte for at faae det, som han ikke vil have, og for ikke at faae, hvad han har Brug for, en Udsigt, der er skikket til at fremkalde Føielighed saavel i at gjøre som i at modtage Tilbud. Men Overeenskomst er dog intet sidste Løsningsmiddel, da Sagen staaer fast, naar nogen siger nei. Derhos er det vanskeligt at sige, hvorledes før vor nærværende Lovbog Værdsættelse og Lodkastning kunde undgaaes paa Skifte med fraværende Arvinger, da det ikke kan paavises, hvem der paa deres Vegne skulde være berettiget til at indgaae paa en vilkaarlig Overeenskomst. Efter Lovbogens Tid har den sædvansmæssige Ret skabt en<noinclude> <references/></noinclude> 9kqk1nxfgdqim7zmgepfi7sbgj79omu 104 140535 326718 2026-07-24T09:29:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|317}}</noinclude>ny Delingsregel bestaaende i at bringe Tingene til Salg ved offentlig Auction, der ved at forvandle Værdien til Penge fremstiller Fordelings{{shy}}gjenstanden i den Form, at hver faaer sit ved et Divisionsstykke og en Tælling. Til denne Retsdannelse har den oftere omtalte Sammenblanding af Skifte med Concurs bidraget. Lovens Regel er nemlig, at saavel en Creditor ved Concursbehandling (L. {{NL|5—13—31}}) som en Arving paa Skifte af Bo skal tage, hvad der tilkommer ham, i Gods efter Lodkastning. Og heraf slutter man, at naar desuagtet en nyere Sædvaneret tillader den første at kræve sit i Penge, saa maa den samme nyere Regel ogsaa gjælde til Fordeel for den sidste. Men i denne Slutning er der ingen Sammenhæng. Thi en Creditors Ret gaaer efter sit bogstavelige Indhold ud paa Penge, og hvad den nye Regel, der sætter Auction istedetfor Udlæg i Gods efter Taxtværdi, siger, er altsaa kun, at Creditor skal have, hvad der tilkommer ham, og være fri for at paatvinges noget andet istedet. Men Gjenstanden for en Arvings Ret er ikke Penge men en Deel af Boet. Og naar det desuagtet tillades ham mod de øvriges Villie at fordre Auction, vil det med andre Ord sige, at han kan paatvinge dem Penge istedetfor en Deel af det fælles Gods. Der er saaledes en mærkelig Forskjel mellem de tvende Tilfælde, og medens alle nogenlunde fremskredne Lovgivninger ere enige i Penges Tilveiebringelse, naar den berettigede er en Creditor, ere de ingenlunde enige i Anvendelsen af samme Regel, naar han er en Sameier, der vil skifte. Den sande Grund til Auctionsmidlets Brug ved Opløsning af Sameie ligger derimod deri, at der til Deling af Tingene selv i Almindelighed knytter sig flere Ulemper, af hvilke Mangel paa Lighed er den, som strækker sig videst, en Mangel, hvorom Lodkastningens Brug afgiver Vidnesbyrd, da dette Middel vilde være overflødigt, hvis det var muligt ved Sammenlægning og Adskillelse af Boets Gods at tilveiebringe en Jevngodhed, der erkjendtes af alle. Til Uligheden i Udfald kommer fremdeles Vanskeligheden i Udførelse. Denne Vanskelighed stiger undertiden til Umulighed, saasom naar der blandt Boets Eiendele er Huus eller Skib. Thi hvis der ved Siden heraf ikke findes nok Gods til deraf at danne et tilstrækkeligt Antal jevngode Lodder, saa har man til enhver Tid maattet gjøre Anvendelse af Lovens ældgamle Regel om Salg. Og af denne gamle Regel er det paa en vis Maade kun<noinclude> <references/></noinclude> skd9amdoe93knxidmc0prfnoj4kjktk 104 140536 326719 2026-07-24T09:30:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|318}}</noinclude>en Forbedring, at Auctionsmidlet anvendes, naar Nødvendigheden af at gjøre Tingene i Penge først er given. Lige med Umulighed kom man efterhaanden til at behandle en mærkelig Grad af Besværlighed, Uhensigtsmæssighed og Bekostning, en Bemærkning, der især faaer Anvendelse paa Jordegods. Tænkte man sig saaledes Lovens {{NL|5—2—68}} som fremdeles gjældende, saa vilde deri ligge, at en Arving skulde kunne tvinge sine tre Medarvinger, der stemme for det udeelte Jordegods Salg, til at taale Jorden ved Lodkastning lagt i fire jevngode Parter for at faae sin Deel ud ved Loddet, overladende de øvrige at samle sine Dele og sælge dem forenede, hvis de ikke vare blevne adskilte ved Beliggenheden af den Part, som var tilfalden den ene Delingslystne. Men eftersom Forholdet hos os opfattes, vilde den Mening [gjøre sig gjældende], at man ved en saadan Fremgangsmaade [altformeget udsattes] for at forringe Jordegodset, og paa denne Betragtning har der dannet sig en sædvansmæssig Regel, der af Arvingerne giver den Medhold, som modsætter sig Deling og kræver Auction, til Gavn for vort Jordbrug, som derved er blevet forskaanet for at taale tvungen Udstykning ved Siden af den, som grunder sig paa Alles Ønske. Gaaer man i den aftagende Retning over til det almindelige Løsøre, saa fremstiller baade Vanskeligheden og Uhensigtsmæssigheden sig som langt mindre. Men i denne Anvendelse havdes der heller ikke noget udtrykkeligt Lovbud for Jemkning og Lod. Skjønt de Grunde, som talte for Forandring, vare svage, saa var paa den anden Side den Modstand, som skulde overvindes, mindre stærk, og Auction blev ogsaa her det tvungne Delingsmiddel. Man kan saaledes sige, at Auction er erkjendt som mindre uhensigtsmæssig og derfor har fortrængt Lodkastning. Men uagtet bygget paa et Grundlag med ikke større Bærekraft er den lange Retsøvelse dog gaaet over til at blive bindende Retsbrug eller sædvansmæssig Regel. Thi medens den har forhindret ethvert andet almindeligt Delingsmiddel fra at komme til Orde paa Skifterne, har den bragt de sædvansmæssige Vedtægter, paa hvilke Fremgangsmaaden ved at lægge Boet i jevngode Lodder beroede, til at uddøe, og Lodkastningen er saaledes bortfalden af Mangel paa Regler for, hvorledes den skulde bringes i Anvendelse. Hvad der her er sagt, gjælder dog kun om denne Delingsmaade i dens tvingende Form, det vil sige tænkt som Regel,<noinclude> <references/></noinclude> 3g4vyk6vctmylb7ehqfjc435h2pzqp7 104 140537 326720 2026-07-24T09:30:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|319}}</noinclude>der af den enkelte Part i Skiftet skulde kunne sættes igjennem mod de øvriges Ønske og Villie. Med alle Parters Samtykke kan naturligviis Lodkastning lige saavel som enhver anden vedtagen Udvei benyttes. Ved den frivillige Anvendelse bortfalder ogsaa al Vanskelighed ved Loddernes Dannelse, fordi Parterne ikke gaae videre, end Enigheden strækker sig, og man kommer saaledes ikke i Forlegenhed ved saadanne Spørgsmaal som, om det er rigtigt at sætte Skib paa Lod mod Huus, Panteobligationer til fuld Værdi mod usikre Fordringer til Underpriis og deslige. I denne frivillige Form og med Begrændsning til passende Gjenstande formenes Lodkastning endnu en sjelden Gang at forekomme, navnlig ved smaa Efterladenskaber. Saa vidt som Loddet forhen strakte sig, strækker sig nu Auctionen som tvungen Delingsmaade men heller ikke videre. Som en Følge heraf bliver Gods, der er af en saa fuldkommen eensartet Beskaffenhed, at der til lige Mængde svarer en nøiagtig lige Værdi, paa Forlangende at fordele uden Mellemkomst af noget kunstigt Udjevningsmiddel efter Tal, Maal eller Vægt. Findes der saaledes blandt Efterladenskabet Actiebreve udstedte af et og samme Selskab eller Indretning, kan man ikke negte den Arving, som derom gjør Paastand, sin Part deraf efter Tal uden Hensyn til de øvriges Ønske om at bringe den hele Beholdning under Auction, alt dog saa vidt som Delingen lader sig iværksætte, uden at der opstaaer Fællesskab i de enkelte Documenter. Hvilken Grad af Eensartethed Godset maa have for at begrunde en tvingende Anvendelse af Delingen efter Tal, Maal eller Vægt, er det mindre fornødent her at undergive en almindelig Undersøgelse. Kun bemærkes, at private Pengefordringer efter den norske Ret ikke høre til denne Classe. Den romerske Regel, der giver hver enkelt Arving en Deel i hver enkelt Indgjældspost, fyldestgjør vel til det yderste Lighedens Lov. Men en saadan Udstykning af Kravene er altfor stridende mod den nu brugelige Behandlingsmaade af den ulegemlige Formue til, at den ene Sameier skulde kunne tvinge de øvrige til derpaa at gaae ind; og den anden Udvei at tildele hver sin forskjellige Fordring heel kan alene benyttes med fælles Samtykke, da det er umuligt at bevise, at lige store Fordringer paa forskjellige Skyldnere ere lige gode. Maa Godset for Delingens Skyld gjøres i Penge, vil den, der til Besparelse af Omkostninger paastaaer Underhaandssalg<noinclude> <references/></noinclude> cddb8xc2egr7q7dkrc3fxeal8bynhh3 104 140538 326721 2026-07-24T09:30:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|320}}</noinclude>fremfor Auction, være at give Medhold, naar Tingene høre til dem, der have en vitterlig og noteret Priis, saasom Hypothekbank- og Statsobligationer. Særdeles vidt gaaende Afvigelser fra de almindelige Delingsregler indtræde, naar Arveladeren er en ugift Ascendent, der efterlader sig Jordegods beliggende paa Landet. Disse Afvigelser bestaae deri: At den efter Lovens Ordning bedst berettigede Descendent (den Aasædes{{shy}}berettigede) har det Valg at tage det efterladte Jordegods, saafremt dette indskrænker sig til een Gaard, efter Taxtværdi, medens Valgretten strækker sig ned i en videre Kreds, saafremt Gaardenes Antal er større. L. 26 Juni 1821 §5§ 11 og 12, samt: At den Aasædesberettigede under visse Betingelser kan paatvinge sine Medarvinger istedetfor Betaling sin med sex Maaneders Frist opsigelige Forskrivelse, der dog skal være sikret ved Pant i Eiendommen. L. 26 Juni 1821 § 15. Efter den ældre Ret maatte Medarvingerne endog lade sig nøie med Landskyld, altsaa med Renten af den tilsvarende Deel af deres Arv uden at kunne kræve Arven selv. Reces af 1539 § 19, gjentagen i L. {{NL|5—2—63}}. Den Aasædesberettigede staaer det frit for at opgive en Erhvervelsesmaade, der er tænkt som et Fortrin, og det endog efterat han har ladet det komme til Taxt og Overtaxt, efter hvilken han finder, at Godset bliver ham for dyrt. Derimod kan han ikke paa Forhaand overføre sin Ret paa en anden, saasom paa sin yngre Broder, til hvem han derimod efter Erhvervelsen kan afstaae den for Taxtværdien. Hvilken Omgangsmaade Medarvingerne skulle benytte for at faae Ende paa Sagen, naar den Aasædesberettigede hverken er at formaae til at erklære sig for det ene eller det andet, er ikke saa ganske let at sige. Hvad der her er sagt om den Aasædes{{shy}}berettigede, gjælder med den fornødne Lempning ogsaa om de fjernere Arvinger i Forhold til de udenfor Aasædet efterladte Gaarde. Betingelsen for, at Medarvingerne skulle lade sig nøie med den Aasædesberettigedes Løfte om Betaling i Betalings Sted, er, at det øvrige Efterladenskab ikke strækker til at skaffe dem Fyldestgjørelse. L. 26 Juni 1821 § 15. [Jfr. S. 297—8]. Aasædesarvingens særskilte Formuenhed kommer derimod ikke i Betragtning, hvorfor Medarvingerne ligesaa lidt kunne negte ham Udsættelse, fordi det vilde være ham let at skaffe dem Penge,<noinclude> <references/></noinclude> oxdn3lozc0mmqwep0297vnvd2dv03ue 104 140539 326722 2026-07-24T09:30:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|321}}</noinclude>om de kunne negte ham Aasædesret, fordi han er ubemidlet og vil faa vanskeligt for at betale hver sit. Derimod er det antageligt, at Medarvingerne blive berettigede til at sætte Aasædet til Auction, naar det befindes, at Aasædestaxten i Forbindelse med det øvrige Efterladenskab ikke vil strække til at betale den efter Arveladeren overtagne Gjæld, saa at de ville komme til at gjøre Tilskud af egne Midler. Hvis Aasædesarvingen af sit eget lægger til, hvad der udfordres til at holde Medarvingerne skadesløse, saa bliver det ved Lovens Ord. Da Medarvingerne egentlig skulde have sin Betaling strax, saa tilsiger Tankens Sammenhæng, at den Pantefordring, som istedet derfor paanødes dem, burde kunne kræves udfærdiget i bedste Form, det vil sige forsynet med Auctionsclausulen, der i Tilfælde af mislig Betaling gjør Søgsmaal overflødigt. Herimod er det ikke afgjørende, at L. 31 Mai 1827 § 2 omtaler det som et Fortrin for umyndige Arvinger at kunne skride til umiddelbar Tvangsauction over det til Sikkerhed for deres Arvelod pantsatte Aasæde. Thi dette Lovsted forudsætter, at Auctionsclausulen ikke er bleven indført i det Document, der tjener Arvingen til Beviis, hvorimod her spørges, om han ikke er berettiget til at fordre den indtaget. Dette skulde han efter almindelige Betragtninger være, men det er dog tvivlsomt, om Domstolene ikke ved det i L. 26 Juni 1821 brugte skjødesløse for ikke at sige tankeløse Ord Udlæg ville føle sig bundne til at negte ham enhver Betryggelse, som kræver en særlig Vedtagelse. Om de øvrige Arvinger, som kunne kræve Jordegods efter taxeret Værdi, fordi der haves flere Gaarde, er det ikke udtrykkelig sagt, at de have den samme Lettelse i Betalingen som den Aasædesberettigede. Men Tankens Eenhed tilsiger vel, at de forsaavidt maa behandles lige, skjønt der ogsaa er stærke Grunde for den negtende Mening. For Odelsgods, der findes blandt Efterladenskabet, strækker den uregelmæssige Betalingsmaade sig endnu videre, da den af den odelsberettigede Arving kan paastaaes anvendt, uagtet Arven ikke er falden efter en Ascendent men f. Ex. efter en Farbroder. L. 26 Juni 1821 § 15. Men Meningen er dog vel, at dette kun skal gjælde, naar Odelen er kommen fra en Ascendent, som Arvingen har fælles med Arveladeren, og saaledes vil §en ikke gjælde, naar Arveladeren ved Kjøb har erhvervet et Gods, hvortil ikke han men en, som senere bliver hans Arving, har Odel.<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. III. 21}}</noinclude> pfymcgdhtdmw2az0p6dvb2vwih1d5vk 104 140540 326723 2026-07-24T09:30:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|322}}</noinclude><section begin="296" /> At Arvingerne ved at tiltræde Boet have forregnet sig, saa at de af egne Midler maae gjøre Tilskud til Arvegjældens Betaling, giver dem forøvrigt ingen Ret til at negte Odelsmanden at løse Godset efter Taxt. <section end="296" /> <section begin="297" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 297.}} {{liten blokk|Delingsregler. {{br}} b. Skifte af Fællesbo.}} {{midtstilt/e}} Efter hvad der tidligere (§ 290) er forklaret, blev der ogsaa efter vor ældre Ret i Almindelighed noget at skifte, naar den afdøde og den gjenlevende Ægtefælles Boer skulde adskilles. I de allerfleste Tilfælde er denne Deling uden Tvivl bleven iværksat ved frivillig Overeenskomst navnlig ved at lade hver af Parterne beholde Gods, svarende til hans Part til en Priis, som vedtoges med Samtykke fra alle Sider. Blev man imidlertid af Mangel paa Enighed nødt til at slaae ind paa den tvingende Udvei, saa tilveiebragtes Løsningen paa den i forrige Paragraph beskrevne Maade, af hvilken Brugen af Lodkastning altid var en Bestanddeel. At der skulde gaaes frem saaledes, er vel, saavidt vides, intetsteds udtalt i Ord. Men denne Taushed kan ikke have nogen anden Grund, end at det ansaaes som selvforstaaeligt, og det er kun en Følge af den yngre Lovgivnings omhyggeligere Form, at det i den svenske og den franske Lov bringes til Udtalelse i en henvisende Sætning. Man kan efter dette sige, at Arveskiftets Delingsregler forhen tillige vare anvendelige paa Skifte af Gods, der ved Siden af Særeiet havde tilhørt gjenlevende og afdøde Ægtefæller i Fællesskab. Overført paa vor nærværende Ret vilde denne Sætning sige, at Arveskiftets Delingsmaade tillige var gjældende ved Skifte af Fællesbo, og at saaledes Paakaldelse af Auction i Mangel af mindelig Overeenskomst blev Løsningsmidlet, ikke alene naar der skiftes mellem Arvinger, men ogsaa naar der skiftes mellem den efterlevende Ægtefælle og den afdødes Arvinger. Men i dette Punct har vor Ret taget en anden Udviklingsgang gjennem et videre Skud af den Følelse, paa hvilken det fuldkomne Formuesfællesskab mellem Ægtefolk hviler. Saalænge som et vidtstrakt Særeie var den større Regel, (hvilket det i gamle Dage skjønt ikke just lige til Christian den femtes Tid var), dannede Mandens og Hustruens Gods i deres levende Live <section end="297" /><noinclude> <references/></noinclude> 91wxulqft9vpvjm6shd7krl33nhddcf 104 140541 326724 2026-07-24T09:30:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|323}}</noinclude>to særskilte Formuer, og der blev derfor ved den enes Død mindre Grund til at lægge an paa at holde det sammen til Fordeel for den Gjenlevende. Anderledes efterat Ægteskabet var bleven en Magt til at sammensmelte, hvad begge eiede, til een Formue, som hver af dem, saalænge Baandet bestod, paa en vis Maade kunde betragte som sin. Thi denne Ordning kunde ikke andet end fremkalde en Bestræbelse gaaende ud paa at gjøre Forrykkelsen ved det først indtrædende Dødsfald saa lidet følelig for den Efterlevende som muligt. For en større Deel vare de Indrømmelser, som der i dette Øiemed fandtes Grund til at gjøre, af en altfor positiv Natur til, at de kunde udvikle sig paa anden Maade end ved Lovens eller Lovgiverens egen Mellemkomst, og hertil høre Bestemmelserne om, at der i nogle visse Tilfælde tillagdes den Længstlevende en Arveret efter den først Afdøde, i andre Tilfælde en Adgang eller en Ret til at beholde Brugen af den Afdødes hele Boes Eiendele. Men en af de hidhørende Begunstigelser var af det bøieligere Stof, som det laa indenfor den sædvansmæssige Retsdannelses Kræfter at bearbeide, og paa denne Maade udviklede der sig en Delingsregel, der tillader Enkemanden eller Enken af Fællesboet at beholde, hvad han eller hun ønsker, efter taxeret Værdi. Om Rigtigheden af, hvad der her er sagt, vil man udentvivl overbevise sig ved at gaae tilbage til Grundtanken i de tilsyneladende spredte Anvendelser, i hvilke Sætningen paa en mere synlig Maade er kommen til Udtalelse. Det var forhen en erkjendt Lære, at Arvingerne vare aldeles uberettigede til at fordre Auction, naar den Gjenlevende skiftede med Samfrænder efterat have erhvervet Bevilling til at sidde i uskiftet Bo. Vistnok søgte man at forklare sig dette af Bevillingen, gaaende ud fra den Tanke, at Arvinger, som allerede ved Arvefaldet vare myndige, havde Ret til at lade Boets Eiendele gaae gjennem Auctionshammeren, men at Arvinger, der først senere bleve myndige, af Regjeringen vare berøvede denne Ret ved en Bevilling indeholdende Tilladelse for den Efterlevende til at forblive i Uskifte. Men det Anstødelige i en saadan Retsberøvelse beviser denne Forklaringsgrunds Urigtighed. Det sande var, at den efterlevende Ægtefælles Adgang til at tage Eiendelene efter Taxt ikke skyldtes Bevillingen men ved Brugen var bleven til en Ret, der kunde kræves, enten der skiftedes med Samfrænder eller paa anden Maade. — — {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|21*}}|2em}}</noinclude> gqw9kqcqdkdt3lpmb8qh0hs64svltht 104 140542 326725 2026-07-24T09:31:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|324}}</noinclude><section begin="297" /> {{liten blokk/s}} [Rescr. 7 Februar 1794 § 2 og Frd. 21 Juni 1799 § 2 give Skifteretten og Værgerne Bemyndigelse til at lade umyndige Livsarvinger i visse Tilfælde tage Udlæg i en Fordring paa den Længstlevende uden den i Almindelighed foreskrevne Sikkerhed, men begrændse ikke den Længstlevendes Ret til at tage Gjenstande efter Taxt mod at betale strax. Det ligger udenfor disse Lovsteders Øiemed at fastsætte noget om denne Længstlevendes Beføielse, der forudsættes bestemt ved den gjældende (sædvansmæssige) Ret. Af Frd. 21 Juni 1799 § 4 bør ikke udledes, at den Gjenlevende, der skifter med sin Ægtefælles Udarvinger, maa taale Auction. L. 30 Juli 1851 § 12 ansees som en Anvendelse af en almindelig Regel, og tilsteder saaledes ikke den indirecte Slutning, at der ligeoverfor Udarvinger skulde gjælde det modsatte af, hvad der udtales om Skifte med den Afdødes Børn. Høiesteretsdom 8 April 1811 (Hansens danske Skiftevæsen S. 79) og Høiesteretsdom 7 Juni 1811. (Juridisk Arkiv XXX Side 273—74)]. — Den her fremstillede Retsregel har ikke fundet et ganske skarpt og tydeligt Udtryk i L. 30 Juli 1851 § 12, hvis Ordlydelse, at den Længstlevende {{sperret|paa sin Lod}} kan tage saa mange af Boets Eiendele, som han eller hun ønsker, kunde vække den Forestilling, at Fortrinsretten maatte holdes inden Grændsen af det halve Bo. Var man ved Ordene tvungen til at forstaae Lovstedet saaledes, saa vilde Loven ved en Ubehjælpelighed i Udtrykket have forfeilet sin Hensigt, jfr. Justitsdepartementets Indstilling i Storthingsforh. for 1851, 5te Bind BB Side 6, hvor Bestemmelsen siges at være i det væsentlige overeensstemmende med den almindelige Praxis (der aldrig har været for Fortrin i det halve Bo). Men Lovens Tanke er dog reddet fra Skibbrud ved den tilføiede Sætning »mod at Arvingerne ved Penge eller paa anden Maade vorde fyldestgjorte,« hvoraf fremgaaer, at den overlevende Ægtefælle ikke er indskrænket til det Beløb, der udgjør hans eller hendes Deel i Boet. {{liten blokk/e}} — I det sjeldne Tilfælde, at Skiftets Parter ere to Ægtefæller, indtræder ingen anden Ulighed i deres Rettigheder end den, at Manden som Skyldner for Gjældens Beløb forlods kan tage sin Dækkelse i Gods efter taxeret Værdi. Forøvrigt bliver Delingen i Mangel af anden Overeenskomst at udføre efter Arveskiftets Hovedregler, altsaa ved Auction, saafremt der ikke er Anledning til Lodkastning eller Deling efter Tal, Vægt eller Maal. Derhos forstaaer det sig, at den Odelsret, der særskilt tilkommer den ene af Ægtefællerne, efter Ægteskabets Opløsning lige saavel gjælder mod den anden som mod fremmede Personer. <section end="297" /> <section begin="298" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 298.}} {{liten blokk|Om Skiftegrundens Indtrædelse.}} {{midtstilt/e}} Om en Parts Ret til at kræve {{sperret|Arveskifte}} opstaaer der neppe nogensinde Tvivl, fordi den Forbindelse, som Arvinger indgaae ved at vedtage Arveladerens Gjæld, ikke stiftes for at <section end="298" /><noinclude> <references/></noinclude> q50mco3plg0wgkfi7ljuw3uwjcaf3zb 104 140543 326726 2026-07-24T09:31:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|325}}</noinclude>vedblive men for at opløses, saa snart som Omstændighederne tillade det, hvorfor den enkelte endog mod de øvriges Ønske er berettiget til at fordre, at der strax lægges Haand paa Skiftet. En udtrykkelig Aftale om Sameiets Fortsættelse, hvorpaa der undertiden sees Exempel (Retstid. for 1843 Side 246—55) bør i Tvivlstilfælde kun forstaaes som et Tilkjendegivende, ved hvilket Ingen er bunden længere, end han selv vil. Skulde der forekomme en Overeenskomst affattet i en strengere Form, saa haves ingen positiv Grændse for dens Gyldighed saaledes som i den franske Lov, der indskrænker dens forpligtende Kraft til fem Aar. Fuldt saa klart er Spørgsmaalet om Skiftegrundens Indtrædelse ikke i dets Anvendelse paa Skifte af {{sperret|Fællesbo}}. Opløses Ægteskabet i Ægtefolkenes levende Live, staaer det naturligviis til hver af dem strax at fordre Skifte uden Hensyn til, om Skilsmissen grunder sig paa Dom eller paa Regjeringens Resolution. Heller ikke bestrides det, at hver af tvende Ægtefæller, der ere separerede med Hensyn til Bord og Seng, er berettiget til Skifte, naar Aftale herom er truffen i den Overeenskomst, der gaaer forud for Separationsbevillingen. Selv om ingen saadan Aftale er truffen, synes der ikke at herske Meningsforskjel om, at Skifte kan kræves af den ene Part, nemlig Manden, og efter Cancelliets Antagelse (Skr. 12 April 1803) skulde Hustruens Ret ikke være ringere. Derimod haves en Høiesteretsdom af 15 December 1849 (Retstid. 1850 Side 56), der er modtagelig for den Forstaaelse, at den separerede Hustru er uberettiget til at tvinge Manden til Skifte, naar ingen Aftale er truffen. Til Bevarelse af Lighed i Rettigheder for begge Parter synes det imidlertid at være rettere at lægge en anden Mening ind i denne Dom. Naar Ægteskabet opløses ved Døden, opstaaer altid en Ret til Skifte for den overlevende Ægtefælle. At denne nogensinde af den afdøde Ægtefælles Arvinger skulde kunne tvinges til at fortsætte Sameiet, er en ganske ukjendt Sætning. Som Ret for den afdøde Ægtefælles Arvinger mod den Gjenlevende er Regelen derimod indskrænket ved tvende Undtagelser, hvoraf den ene er meget indgribende. For det første ere Arveladerens Udarvinger jevnlig ved hans Testament forhindrede fra at forurolige den Gjenlevende med Krav paa Skifte. Hjemmelen til saadanne Testamenter laa efter Lovbogens Ret i en særlig Lovbestemmelse, L. {{NL|5—4—20}}, men indeholdes nu i den Sætning, at enhver, der ikke har Livsarvinger, i sin sidste Villie kan gjøre med sit, hvad han vil. Der<noinclude> <references/></noinclude> d3h989jhui5i4kurg4l801xknwyzstv 104 140544 326727 2026-07-24T09:31:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|326}}</noinclude>er derfor intet til Hinder for, at Fritagelse for at skifte kan meddeles den Længstlevende i et eensidigt Testament, skjønt det sædvanlige er, at denne som andre testamentariske Indrømmelser Ægtefolk imellem gjøres under Gjensidighedens Form. L. 31 Juli 1854 § 59 og 60. Den Længstlevendes Ret til at forblive i Uskifte pleier at begrændses ved den Indskrænkning: saalænge som han (eller hun) i ugift Stand (L. {{NL|5—4—20}}: Enkestand) forbliver. Mangler denne Begrændsning, saa tages Testamentet, uagtet en uforsætlig Udeladelse er at formode, desuagtet paa Ordet, og den Førstafdødes Arvinger ville da, hvis den Overlevende gifter sig paa ny, komme til at tage Arv i et Bo, der er sammensat af tre Personers Formue, hvilket ogsaa vil skee, naar Arvinger opgive deres Ret efter L. {{NL|5—2—13}} og tillade den Efterlevende at gifte sig paa ny uden først at gjøre deres Ret til Skifte gjældende. Dernæst har man ved en følgerigtig Udvikling af den Tanke, hvorpaa det ægteskabelige Fællesskab i Formue hviler, efterhaanden saaledes forandret Lovbogens Regler om Skifte, at det inden temmelig vide Kredse er bleven gjenlevende Ægtefælle tilladt at modsætte sig Skifte med den afdøde Ægtefælles Efterladte. Afdød Qvindes Børn og Børnebørn og saa fremdeles nedad ere nemlig aldeles uberettigede til at kræve Mødrenearv ved Skifte hos deres egen Fader, Farfader eller Morfader, saa længe som han forbliver ugift. Og noget nær den samme Regel gjælder om en Mands Børn eller Børnebørn under 25 Aar i Forhold til deres egen Moder, Farmoder eller Mormoder, dog at her i de fleste Tilfælde udfordres en Øvrighedsbevilling, som dog kun ganske undtagelsesviis kan negtes. Endelig kan det under visse Omstændigheder tillades, at den længstlevende Ægtefælle forbliver i Uskifte med Stedbørn. De hidhørende Retsbud fortjene paa Grund af Gjenstandens store Vigtighed en nøiagtig Gjennemgaaelse. Men da Materien paa andre Steder finder sin fulde Behandling, maa det her være nok at henvise til den Lov, der nu særlig handler om gjenlevende Ægtefælles Ret til at beholde Boet uskiftet, nemlig Loven af 30 Juli 1851. I Forholdet til afdød Ægtefælles Udarvinger gjælde Lovbogens Skifteregler uden Forandring. En Erklæring, ved hvilken den først afdøde Ægtefælles Arvinger i almindelige og ubestemte Udtryk tillade den gjenlevende Ægtefælle at forblive i Uskifte, bør ikke ansees stærkere forbindende, end at den kan tilbagekaldes, naar de Samtykkende<noinclude> <references/></noinclude> p0itt09f6mqvrd3oeom26421pv8q2o2 104 140545 326728 2026-07-24T09:31:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|327}}</noinclude><section begin="298" /> forandre sin Villie. Vil den Efterlevende erhverve en sikrere Ret, saa maa Aftalen indklædes i en Form, der gjør det ganske utvetydigt, at Arvingerne have villet afskjære sig Tilbagegangen. En modsat Fortolkningsmaade gjælder imidlertid, naar den Efterlevende er Arvingens egen Moder eller Bedstemoder, da hun endog gjennem et i ubestemte Udtryk afgivet Tilsagn vinder en Ret for sin hele Livstid og det ikke alene mod Arvingen selv men mod dennes Arvinger og Ægtefælle. L. 30 Juli 1851 § 10. Og maaskee gaaer man ikke udenfor Tanken i denne Lov ved at anvende samme Fortolkningsregel til Fordeel for Stedforældre i Forhold til Stedbørn. Har et Samtykke den stærkere forbindende Kraft enten paa Grund af sin Ordfatning eller som afgivet til en begunstiget Ægtefælle, bør det dog forstaaes med de stiltiende Betingelser, at den Gjenlevende forbliver i ugift Stand L. 30 Juli 1851 § 10, samt at der ikke skiftes med nogen anden. — <section end="298" /> <section begin="299" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 299.}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Skifterettens ukaldede Medvirkning ved Skifte.}} {{midtstilt/e}} Ifølge L. {{NL|5—2—16}} er Rettens Deeltagelse i Skiftet nødvendig, naar nogen af dets Parter er umyndig eller fraværende Arving. Denne Sætning bliver at anvende, ogsaa naar Umyndigheden er efterfølgende, saasom naar af lutter myndige Parter, der skifte paa egen Haand, nogen døer inden Forretningens Tilendebringelse efterladende sig umyndig Arving. Derimod begrundes ikke Rettens Mellemkomst derved, at en af Parterne under Skiftet forsvinder, saafremt han efterlader sig Fuldmægtig, jfr. L. 12 October 1857 § 19, der dog forudsætter, at Skifteretten forfra har været med. Har han derimod Ingen efterladt med Fuldmagt til at varetage sit Tarv, vil Forskriften i L. {{NL|5—2—16}} træde i Virksomhed, saafremt hans Udeblivelse fra Skiftet er mere end en midlertidig Fraværelse. Forlanger ingen anden Sameiet ophævet, har Retten i Almindelighed selv at sætte Skiftet i Gang, saafremt den Umyndige eller Fraværende har Ret til at kræve sin Lod udskiftet. Men denne Sætning er dog underkastet nogle Begrændsninger. Hvis saaledes Uskiftets Fortsættelse grunder sig paa et ubestemt Samtykke fra Arvingens Side, kan han vel til enhver Tid selv kræve Skifte. Men sættes han i Umyndighedstilstand, eller <section end="299" /><noinclude> <references/></noinclude> fqm5ykuvf8ybtqnmpdpbk1oy55ipcim 104 140546 326729 2026-07-24T09:31:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|328}}</noinclude>forlader han Hjemmet uden at lade høre fra sig, følger heraf ikke, at der paa hans Vegne strax skal forlanges Deling, og endnu mindre at det er Skifteretten, som har at optræde i hans Navn, hvorimod dette Hverv oftere vil tilfalde hans Værge. Jfr. L. 12 October 1857 §§ 1 og 2. At Skifteretten forfra skal gribe ind paa den Umyndiges eller Fraværendes Vegne, er derhos en Sætning, der efter Lovenes Ordlyd er knyttet til det Vilkaar, at hans Arveret er given, Her gaaes der vel et Skridt videre, idet man tillige lader Skifteretten optræde som Arvesøger for Personer, som henhøre under Lovens {{NL|5—2—16}}. Men denne videre Anvendelse af Grundsætningen maa dog for nogenlunde at overholde Civilrettens Grundtanke knyttes til det Vilkaar, at den paastaaede Arveret lader sig bringe paa det Rene uden Fremskaffelse af vidtløftige Beviisligheder. Reises der saaledes en Arvepaastand, der beroer paa Omstyrtningen af et efter alle ydre Mærker og Omstændigheder gyldigt Testament, saa vil det i Almindelighed være den Umyndiges eller Fraværendes Værge eller Frænde, til hvem det maa overlades at see Paatalen istandbragt, naar Skifteretten ikke af andre Grunde har Adgang til at befatte sig med Skiftet. Jfr. den i Retstid. for 1853 Side 118—136 meddelte Retssag. Endelig siger det sig selv, at Retten ikke bør skride til Skifte, naar det kan forudsees, at Umyndigheden eller Fraværelsen snart vil ophøre, saasom fordi den Umyndige kun mangler lidt paa sine 18 Aar, eller den Fraværende er en Sømand, der snart kan ventes tilbage fra sin Reise. Saaledes naar intet Hensyn er at tage til Creditorernes Interesse, f. Ex., fordi den Afdøde er en Hustru, hvis efterlevende Mand staaer for Gjælden. Fremkalder Dødsfaldet derimod Spørgsmaal om Fragaaelse eller Vedtagelse af Gjæld, bliver Fremgangsmaaden at bestemme efter Concurslærens Fordringer. See §§ 262—64. Ligeledes forstaaer det sig, at Retten ikke kan gjøre Ophold med Skiftet, naar dette forlanges af nogen anden Sameier saasom af gjenlevende Mand. Ogsaa naar alle Arvinger ere myndige og tilstede, skeer det ofte, at Retten befatter sig med Skiftet uden at have modtaget nogen udtrykkelig Opfordring fra nogen af Parterne. Men dette staaer ikke i Forbindelse med Forskriften i L. {{NL|5—2—16}} om Skifterettens Deeltagelse paa Embeds Vegne, hvorom man overbeviser sig ved nærmere at betragte de væsentligste af de hidhørende Tilfælde, nemlig Naar Forretningen er begyndt som Concursbehandling,<noinclude> <references/></noinclude> oeavuxnumilt4o7p5l6argz48p03rvu 104 140547 326730 2026-07-24T09:31:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|329}}</noinclude>grundet i Fragaaelse af Gjæld. Her vil Retten under Arvingernes Taushed ogsaa befatte sig med Skifte af Overskuddet. Men dette skeer kun i Kraft af en Fortolkningsregel, efter hvilken Taushed under saadanne Omstændigheder ifølge Fr. 8 April 1768 betragtes som et stiltiende Ønske. Retten har derfor, naar en Erklæring af modsat Indhold fremkommer, ganske at afholde sig fra Skiftet, som det staaer til Arvingerne, Retten uafvidende, at forberede under Concursforretningens Gang og at tilendebringe efter dens Slutning. Det er ogsaa kun ved Concursbehandling i Dødstilfælde, at Arvingernes Taushed forstaaes paa denne Maade. Er Boet derimod bragt under Concurs ved Opbud, og Opbudsmanden døer før dens Afslutning, vil det aldrig falde Retten ind at befatte sig med Overskuddets Deling mellem hans myndige Arvinger, medmindre dens Bistand forlanges. — — — Er Skiftet hjemmehørende i Norge, taber Forskriften i L. {{NL|5—2—16}} ikke sin Anvendelighed derved, at den umyndige eller fraværende Arving er en Udlænding, hvis øvrige Formue ligger udenfor den norske Stats Tilsyn. Hvad der i Lovstedet er sagt om Arvinger, gjælder ogsaa om Ægtefælle, og Skifterettens Mellemkomst bliver altsaa nødvendig, naar en Hustru afgaaer ved Døden, og hendes myndige Udarvinger under Mandens Fraværelse ville foretage Skifte-Derimod er den af L. {{NL|5—2—16}} udledede Regel ikke anvendelig paa Legatarer, hvis Umyndighed eller Fraværelse følgelig ikke giver Skifteretten Grund eller Hjemmel til at gribe ind. Den her omhandlede Ordning var det, som enhver indseer, ifølge Lovbogens {{NL|5—2—16}} ikke overladt den vordende Arvelader paa egen Haand at omstyrte ved en testamentarisk Bestemmelse af modsat Indhold. Desuagtet høres der undertiden Ytringer, som om det gjennem sædvansmæssig Retsdannelse var kommen derhen, at en Arvelader ved at indsætte en Executor testamenti derved sætter Forskriften i L. {{NL|5—2—16}} ud af Kraft. Men det er vanskeligt at bevise Tilværelsen af en saadan Sædvaneret, da Fr. 5 April 1754, Pl. 29 April 1785 og L. 13 Septbr. 1830 §§ 48 og 49 ikke vel kunne antages at angaae andre Executores end dem, der ved Confirmation paa et Testament kunde siges at have Regjeringens Beskikkelse (jfr. Stampes Erklæringer Bd. 1, Side 320) en Stadfæstelses{{shy}}maade, der nu kan betragtes som bortfalden. Er Executor derimod alene udnævnt af Arveladeren, kan han vel i Kraft af Testamentet have nogen selvstændig Befatning, navnlig til at paasee, at Legatarerne faae, hvad der<noinclude> <references/></noinclude> 6kya97wpqo1z7rkx9hnwjdxnfxbkbh6 104 140548 326731 2026-07-24T09:32:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|330}}</noinclude><section begin="299" /> tilkommer dem. At derimod ogsaa Varetagelse af de umyndige eller fraværende Arvingers Tarv overlades til Executor testamenti, er vistnok rettest at ansee som begrundet i en Tolerance, som Skifteretten ikke vilde kunne udvise, naar der enten ved Udnævnelsen var noget formløst, saasom naar den, der selv var Arving i Boet, var gjort til Executor ligeoverfor sine umyndige Medarvinger, eller naar hans Fremgangsmaade egnede sig til Misbilligelse. Som umyndig ansees efter en gammel Forstaaelse af L. {{NL|5—2—16|{{rettelse|5 2—16|5—2—16}}}} kun den, der staaer under Formynder. En mindreaarig Arving kan saaledes med sin Curators Bistand foretage Skifte uden Skifterettens Deeltagelse. See Rescr. for Danmark af 27 Septbr. 1748 samt L. 13 Septbr. 1830 § 41 og L. 30 Juli 1851 § 11. Derimod kan det neppe undgaaes, at den, som er umyndiggjort ved Øvrighedsbeslutning, betragtes, som om han var umyndig paa Grund af Ungdom. Som fraværende betragtes en Arving (eller Ægtefælleh. der opholder Sig udenfor, sit Hjemsted men kun indtil han har tilgendegrvet m Villie. Fra den Tid aftræder Skifteretten, saafremt hans Udtalelse gaaer i en Retning, som dertil giver Anledning. (L. {{NL|5—2—8}} »søge Arv personlig eller ved Skrivelse«). At Arvefaldet gjennem Rettens Skrivelse ifølge L. {{NL|5—2—4}} eller paa anden Maade beviislig er kommet til den fraværende Arvings Kundskab, ophæver ikke Anvendelsen af Regelen i L. {{NL|5—2—16}}, naar Arvingen forholder sig taus og uvirksom. Har Arvingen før Arvefaldet udstedt Fuldmagt, som udtrykkelig lyder paa at varetage hans Tarv under Skifte, saa faaer Fuldmagten kun Virkning, naar der føres særskilt Beviis for, at Udstederen har overlevet Arveladeren. Thi oplyses dette ikke, saa overgaaer han til Classen af de præsumtive Arvinger, hvis Lod ifølge L. 12 October 1857 § 21 skal indsættes i Overformynderiet, en Anordning, der kræver, at Retten er med allerede ved Skiftet. <section end="299" /> <section begin="300" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 300.}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Arvebehandling.}} {{midtstilt/e}} Med et Bo, der ikke kan blive Gjenstand for Skifte, fordi det tilhører een Eier, har Skifteretten i denne sin Egenskab (altsaa i Modsætning til Concursretten) kun Befatning, naar denne ene Eier er umyndig eller fraværende. <section end="300" /><noinclude> <references/></noinclude> 2jn1idoxs9ab5e0p2r9rwmed1pe0ysu 104 140549 326732 2026-07-24T09:32:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|331}}</noinclude>Indholdet af denne Paragraph indskrænker sig saaledes til en Begrundelse af den Sætning, at Skifteretten i sin offentlige Egenskab ikke har Befatning med Bo, der er tilfaldt een myndig og tilstedeværende Arving. Aarsagen hertil er, at der under de angivne Omstændigheder mangler alt Retsstof for Skifteforvalterens embedsmæssige Virksomhed. Et Skifte kan han nemlig ikke skride til, fordi det er lige saa umuligt at skifte med sig selv som at indgaae Ægteskab med sig selv. Og som Overværge kan han heller ikke virke, fordi det ikke staaer til myndig Mand at lade sig behandle som umyndig. Herimod er det forgjæves at sige, at Enearvingen, naar han efter Gjælds Vedgaaelse tilkalder Skifteforvalteren, derved lægger for Dagen, at han finder Urede og Vanskeligheder, til hvis Udjevning han ønsker Bistand. Thi det samme kunde maaskee Arveladeren, medens han levede, ogsaa have sagt, uden at dette derfor kunde have gjældt som Grund for Skifterettens Mellemkomst, medens det omvendt er Arvingen ligesaa uforment, som det vilde have været Arveladeren, at gjøre Opbud og saaledes at vinde Bi{{rettelse|stad|stand}} hos Concursretten, dog at han opbyder saavel sit arvede som sit tidligere Gods, som nu er flydt sammen i een Formue. Og den samme Grundregel bliver afgjørende, ogsaa naar den myndige Enearving har valgt at fragaae Gjæld. Her indtræder Retten som Concursret. Men naar den har tilendebragt sit Hverv i denne Egenskab ved at skaffe Creditorerne deres Betaling, har den i Egenskab af Skifteret ligesaalidt nogen Befatning med Overskuddet, som om dette var fremkommet af et Opbudsbo, hvis Eier overlevede Concursens Slutning. Grunden er den samme, som tidligere anført, nemlig at Arvingens Eenhed udelukker Muligheden af Skifte, medens hans Myndighed og Tilstedeværelse udelukker Muligheden af Overværgemaal. Meningen med hvad her er sagt, er dog ikke, at det skulde være Skifteforvalteren forbudt at efterkomme den myndige Enearvings Kaldelse. Kun bliver det, han foretager, ikke andet, end hvad der med samme Virkning kan foretages af enhver Privatmand, hos hvem Arvingen maatte søge Bistand. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> en4nrjv49l1a5zs6xcls81k7lvoczls 104 140550 326733 2026-07-24T09:32:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|332}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 301.}} {{liten blokk|Om den dømmende Behandling af Tvistigheder angaaende Retten til at fordre Skifte.}} {{midtstilt/e}} Den, der erkjendt er Medeier i et Bo, men hvis Ret til for Tiden at ophæve Sameiet bestrides, kan kræve sin Paastand om Deling afgjort af Skifteretten. See for Exempel det i Retstid. for 1850 Side 49—59 indtagne Tilfælde, i hvilket denne Retsvei sees betraadt af en separeret Hustru mod Manden, der ansaa sig berettiget til fremdeles at besidde Boet udeelt. Men man gaaer et Skridt videre og anseer den samme Fremgangsmaade anvendelig, naar Stridens egentlige Gjenstand er, om den, der paakalder Retten, er, eller han ikke er Medeier i Boet, en Retsdannelse, der lader sig betegne saaledes, at Arvesøgning (hereditatis petitio) kan gjøres gjældende gjennem Henvendelse til Skifteretten ved at indklædes i Form af Paastand om Skifte paa en Tid, da det endnu er uafgjort, om den, der fremkommer med Opfordringen, er Arving eller ikke. Af en i Rigstidenden for 1819 No. 23 under 4 Marts indtagen Sag seer man, at denne Fremgangsmaade endnu saa seent som for et halvt Aarhundrede siden betragtedes som omtvistelig. Men nu har den vist ophørt at fremkalde Modsigelse (see f. Ex. de i Retstid. for 1847 Side 337—51 og for 1853 Side 118—36 indtagne Sager) og det med Grund. Det er nemlig antageligt, at man lige fra Lovbogens Tid af har tilladt Arvesøgning i denne Form, naar den Søgende først paakaldte Skifteretten, {{sperret|efter}} at denne havde overtaget Skiftets Forvaltning enten paa Grund af L. {{NL|5—2—16}} eller efter Forlangende af en erkjendt Arving. Og kunde man ikke negte Arvepaastandenes Behandling ved den allerede satte Skifteret, saa vil det være uden Sammenhæng at negte at sætte Skifteret til deres Prøvelse. Er Arveprætendenten enten umyndig eller fraværende, har Skifteretten vel under sædvanlige Omstændigheder at sætte sig i Bevægelse paa hans Vegne. Men denne Pligt gaaer dog ikke saa vidt, at den, naar den Umyndiges Arveret bestrides, skulde have at optræde som handlende paa hans Vegne, naar Tvisten medfører Forviklinger, til hvis Løsning der udfordres Vidneførsler eller andre deslige Oplysninger, hvorimod Arvingens Sag da maa paatales af hans Værge eller af en for Tilfældet beskikket Sagfører, hvis Mellemkomst tillader Retten at indtage sin Stilling som Dommer i Tvisten. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2ds9ozq3bqgfqsqrxahim9yfyn6qdkx 104 140551 326734 2026-07-24T09:32:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|333}}</noinclude>Hvad der hidtil er sagt er knyttet til den Forudsætning, at Delingen kan foregaae ved et uafhængigt Skifte, saasom mellem den gjenlevende Mand og hans afdøde Hustrus myndige eller umyndige Udarvinger. Men Grundsætningen bliver den samme, om det forestaaende Skifte end er indledet ved en forudgaaende Concursbehandling. Naar saaledes en Opbudsmand afgaaer ved Døden, forinden Forretningen er tilendebragt, saa er intet til Hinder for, at en Arveprætendent, hvis Ret til Deel i det forventede Overskud bestrides af de erkjendte Arvinger, strax efter Dødsfaldet anhængiggjør sin Paastand for Skifteretten. Denne Fremgangsmaade var aabenbar tilstedelig før Loven af 22 April 1824, uagtet Opbudsretten og Skifteretten beklædtes af ganske forskjellige Personer. Og saa meget mere tillades den nu, da Opbudsretten altid, skjønt i en anden Egenskab, tillige er Skifteret. Det uregelmæssige i Fremgangsmaaden indskrænker sig nemlig dertil, at det tillades Arvingerne at føre Retssager angaaende det mulige Overskud paa en Tid, da det endnu ligger heftet i Concursbehandlingens Baand. Men dette er aabenbar en Uformelighed, som vor Ret har sat sig udover: Sin Hovedanvendelse har denne Bemærkning paa det Skifte, som indledes ved Concurs grundet i Gjældsfragaaelse. Her indtræder kun den for Sagen selv uvæsentlige Forskjel, at det tilstedes at behandle Arvespørgsmaalet paa en Tid, da Concursbehandlingen ikke er kommen videre end til at være aabnet og maaskee ikke engang saa vidt, og under Omstændigheder, der gjøre det uvist, om der er noget at stride om, det vil sige, om der efter Concursbehandlingens Tilendebringelse vil blive noget Overskud som Stof for Skifte. Paa den ene Side er Adgangen til Hjælp af Skifteretten kun betinget, naar den først paakaldes, efterat Boet allerede er opløst, saasom naar det først er, efterat Manden har skiftet med Hustruens Brodersønner, at hendes Testament kommer for Dagen, eller at hendes forbigaaede Søstersøn indfinder sig. Thi hvis hans Arveret bestrides saasom paa Grund af angivelige Feil ved Testamentet, indsees det ikke, at der bliver Plads for Skifteretten, forinden Arvesøgeren har vundet Thingsdom for sin Ret. Er dette skeet, eller erkjendes den sildige Arvesøgers Ret uden Dom, maa Skifteretten vel følge Kaldelsen. Men om den kan yde nogen virkelig Hjælp, vil under dens Mangel paa Executionsmidler komme til at beroe paa Omstændighederne. Paa den anden Side vil man være tilbøielig til den Mening,<noinclude> <references/></noinclude> j7d1ay4lg5jvomzjsdswzzcnn2m0gl6 104 140552 326735 2026-07-24T09:32:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|334}}</noinclude><section begin="301" /> at Adgangen til Arvesøgning ved Thinget lukkes, naar Boet allerede staaer under Behandling ved Skifteretten. Har saaledes den afdøde Hustrus Testaments-Arving forlangt Skifterettens Mellemkomst til Deling med den gjenlevende Mand, vil man helst antage, at hendes Brodersøn, der bestrider Testamentets Gyldighed, ligeledes har at henvende sig til Skifteretten, skjønt denne Lære vel er temmelig ugrundet, naar Skifterettens Tilkaldelse har været en fri og vilkaarlig Handling. <section end="301" /> <section begin="302" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 302.}} {{liten blokk|Om den dømmende Behandling af Tvistigheder angaaende Retten til at fordre Skifte. b. Retsformer.}} {{midtstilt/e}} Det lovbefalede Skifte paabegyndes i de allerfleste Tilfælde ligesom Concurs{{shy}}behandlingen uden indledende Retskjendelse, idet Skifteforvalteren lader Gjerning træde istedetfor Ord. Gjennem formelig Eragtning vil Retten imidlertid have at udtale sig, naar den enten finder at maatte afslaae et gjennem Reqvisition forlangt Skifte, eller den omvendt ved sin Optræden støder paa Indsigelser, som ikke med Taushed kunne forbigaaes. Det samme gjælder, naar Skifte besluttes, efterat Boet allerede er adsplittet, saa at der ikke gives nogen Gjenstand for umiddelbar Paavirkning. Formreglerne for Rettergangen i de her foreliggende Spørgsmaal ere vel i Almindelighed dannede efter det samme Forbillede for Skiftet som for Concursbehandlingen. Men de blive desuagtet i flere Puncter afvigende fra hinanden. Creditorer staae i et ganske andet Forhold til sine Skyldnere end afdød Ægtefælles Arvinger til gjenlevende Ægtefælle. Der vil saaledes her ikke være nogen væsentlig Grund mod, at Forhandlingerne om Skiftets Fremme eller Negtelse føres med den samme Fuldstændighed og Bredde som i en Thingsag, medens det vel er forgjæves at bestride, at Boet, medens Tvisten er svævende, kan tages under Segl. Dette er vistnok en Ulempe for den gjenlevende Ægtefælle og det, hvad enten Tvisten vedkommer ham, eller den føres mellem den Afdødes angivelige Arvinger indbyrdes, saasom mellem Slægtninge og umyndige Testamentsarvinger, hvis Ret modsiges. Men det er vanskeligt at forstaae L. {{NL|5—2—1}} saaledes, at dens Anvendelse skulde bortfalde, fordi den Umyndiges Arveret bestrides, og det saa meget mere, som Forseglingen <section end="302" /><noinclude> <references/></noinclude> 6331f4vsw7nxp6tcn86rveuz0adi09h 104 140553 326736 2026-07-24T09:32:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|335}}</noinclude><section begin="302" /> ikke her som i Concurstilfælde har en skadelig Indflydelse paa Nogens Credit. — {{liten blokk/s}} — En Kjendelse, ved hvilken Skiftebehandling er negtet Fremme, vil man neppe tillægge en stærkere Virkning, end at den senere paa den engang forkastede Grund efter ny Kjendelse kan foretages, naar det, som forhen manglede, var et Beviis, som nu tilveiebringes. Jfr. andet Bind Side 300 Punct 3 og § 202. At Retten forandrede sin Mening om Loven og derved indgik paa en Forretning, som den tidligere i dømmende Former havde undslaaet sig for at udføre, vilde derimod ikke tage sig godt ud. Den samme Lære gjælder, som det synes, aldeles ubestrideligt om Beslutninger, ved hvilke Skiftet er aabnet, naar denne Beslutning alene har aabenbaret sig i Handling og altsaa ikke er bleven udtalt i Kjendelse, og det falder neppe nogen ind at tvivle paa, at en Skifteret, der har taget et Bo under Behandling i den Tanke, at [en Arving var umyndig], paa egen Haand kan lade den gaae tilbage, naar [vedkommende Arving indfinder sig og oplyser Feiltagelsen]. Men der synes at være Grund til at gaae videre og at anvende den samme Lære endog paa det Tilfælde, at Skiftet er besluttet ved formelig Kjendelse. Jfr. § 241. Erindres maa dog, at en Eragtning, der under Form af et Bos Overtagalse til Skifte tilkjender Nogen en Arveret, grundet eller ugrundet ikke kan søges omgjort paa nogen anden Maade end ved Paaanke opad, og ligeledes at en saadan Paaanke stiller Skiftet i Bero saa vidt, at den endelige Arvedeling eller, som det heder, Udlodning til Arvingerne ikke kan foretages, saalænge som Tvisten hen staaer uafgjort. — — Det regelmæssige Middel til at see en Kjendelse mod eller for Skiftebehandling forandret er Anke til Overretten, da den forhen nævnte Vei ikke med Rimelighed kan betrædes, uden naar der i det mindste skaffes nyt Beviis enten for det, som er forkastet, eller mod det, som er antaget. Ved en saadan Paaanke standser, som forstaaer sig, ikke den faldne Beslutnings Iværksættelse ved Forsegling og heller ikke dens videre Udførelse, skjønt man vil indskrænke sig til den mindst mulige Handling, naar — — {{liten blokk/e}} <section end="302" /> <section begin="303" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 303.}} {{liten blokk|Om Forsegling samt om Registrering i Anledning af Skifte.}} {{midtstilt/e}} Ifølge L. {{NL|5—2—86}} og {{NL|5—13—29}} og en dertil knyttet senere Retsdannelse skal ved en Persons Død hans Bo tages under <section end="303" /><noinclude> <references/></noinclude> cy0lowcpna6m7qmcfefac4km4n51afh 104 140554 326737 2026-07-24T09:33:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|336}}</noinclude>Forsegling, saafremt hans Gjæld ikke er personlig repræsenteret. Grunden til denne Forskrift er, at der under saadanne Omstændigheder haves Vished eller Mulighed for, at det vil komme til Concurs. See foran § 267. Men skjønt Forseglingen altsaa skeer til Beskyttelse for Creditorerne, tjener den tillige til Sikkerhed for Arvingerne, saafremt Boet befindes at give et Overskud, som efter Concursens Slutning skal fordeles mellem dem. Ved Siden heraf foreskriver L. {{NL|5—2—1}}, at Boet for Arvingernes Skyld skal forsegles, saafremt der blandt disse findes nogen, som er umyndig eller fraværende. Efter hvad der nylig er forklaret, faaer dette Lovsted kun en selvstændig Betydning, naar enten den Afdøde er en gift Person, for hvis Gjæld den efterlevende Ægtefælle hefter som personlig Skyldner, eller Gjælden vedgaaes af de Efterladte myndige og umyndige. I Lovstedet tales der, som om denne (af Concurs uafhængige) Forsegling enten skulde lede til et Skifte eller en Arvebehandling. Men dette er kun den sædvanlige Feil i mindre fuldkomne Love at forvexle det, der hyppigst skeer, med det der skeer med Nødvendighed. Hvis nemlig den fraværende Arving efterat være underrettet om Arvefaldet tilkjendegiver, at han vil lade Uskiftet vedblive, saa forstaaer det sig, at Forseglingen uden videre Forhaling bliver at hæve — — — L. {{NL|5—2—1}} bestemmer, at Skifteretten, uagtet den efterlevende Ægtefælle hefter for Boets Gjæld, strax ved Underretningen om Dødsfaldet skal skride til Forsegling, saafremt der er umyndig, fraværende, udlændisk eller ingen Arving. Disse fire Omstændigheder, der skulde begrunde Nødvendigheden af at anvende Forsegling, kunne dog sammenfattes i de to, som ere nævnte i L. {{NL|5—2—16}}. Thi at Arvingen er Udlænding gjør intet til Sagen, saafremt han er myndig og tilstede. Og at Boet skal forsegles, naar Arveladeren døer uden Familie eller Testaments-Arvinger, grunder sig derpaa, at Statskassen, der da indtræder som Arving, altid maa betragtes som fraværende ved Arvefaldet, hvorfor Sikkerhedsmidlet midlertidig maa anvendes med Forbehold for Statskassens Repræsentant, som her maatte være Finants{{shy}}departementets Chef, senere at erklære, at Skifterettens Tjeneste ikke ønskes videre benyttet. Det Tilfælde, som Bestemmelsen i L. {{NL|5—2—1}} om ingen Arvinger angaaer, kan forøvrigt nu paa Grund af L. 31 Juli 1854 § 30 ikke længere forekomme. Men Regelen vilde blive den samme, om nogen i<noinclude> <references/></noinclude> a4ewxigsdvi6244zx0qv03ag29tjfp5 104 140555 326738 2026-07-24T09:33:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|337}}</noinclude>Testament indsatte Statskassen eller endog en offentlig Stiftelse som Arving. Har Loven, Øvrigheden eller den først afdøde Ægtefælle betroet den gjenlevende at beholde Boet uskiftet indtil en vis Begivenhed, kan der paa den umyndige eller fraværende Arvings Vegne ikke fordres Forsegling, naar denne Begivenhed indtræder. Dette er ligefrem indeholdt i L. 30 Juli 1851 § 11 for det Tilfælde, at Uskiftet grunder sig paa Nærheden i Familieforholdet mellem Arvingen og den gjenlevende Ægtefælle. Men Regelen maa blive den samme, naar Tilliden hviler paa en anden Grund, navnlig naar den gjenlevende Ægtefælle i Kraft af et gjensidigt Testament har besiddet det hele Bo, men nu paa Grund af et forestaaende nyt Ægteskab ifølge samme Testament maa skride til Skifte med den afdøde Ægtefælles umyndige Udarvinger. Men er den gjenlevende Ægtefælle fri for at taale Forsegling, naar han eller hun benytter sin Ret, indtil Betingelsen for Skifte indtræder, saa kan hans eller hendes Stilling ikke forværres derved, at denne Ret lades ubenyttet. Hvis derfor en Fader strax ved Hustruens Død erklærer, at han vil skifte med sine umyndige Børn, saa er han fri for at taale Forsegling. Som en Følge heraf er den særlige Bestemmelse i L. {{NL|5—2—2}} opslugt af L. 30 Juli 1851 § 11, forsaavidt som den angaaer den efterlevende Mand, derimod kunde det vel siges, at Lovstedet beholder en selvstændig Betydning til Fordeel for Enken, der sidder igjen med umyndige Fællesbørn uden Særkuldbørn. Men den rette Opfattelse er dog, at L. 30 Juli 1851 § 2 hjemler enhver Enke Frihed for at taale Forsegling ikke alene i 30 Dage men i den hele Tid, som medgaaer til Ansøgningen om at sidde i uskiftet Bo, og at det samme gjælder, om der end er Særkuldbørn, saa at Ansøgningen har at gjennemgaae de større Vanskeligheder, som opstilles i Lovens § 6. — {{liten blokk/s}} — Det forseglede Bo skal ifølge L. {{NL|5—2—3}} registreres. Registreringen bliver saavel ifølge det anførte Lovsted som ifølge sin Hensigt at fremme, uagtet det paa den Tid, da den foretages, er uvist, om Boet vil blive at skifte ved Retten, navnlig fordi der er fraværende Arvinger, som ved at indfinde sig hæve Grunden til Skifteforvalterens Mellemkomst. Den til Forretningen bestemte Tid er efter L. {{NL|5—2—3}} og 4 den tredivende Dag efter Arveladerens Død, en Forskrift, der i sin Tid har havt en vis Vigtighed, fordi Arvingerne, der ikke varsles til Handlingen, i Loven selv havde Underretning om, naar de skulde møde for at varetage sit Tarv. Denne<noinclude> <references/> {{liten blokk/e}} {{liten|Schweig. Proces. III. 22}}</noinclude> lmzwy532vt57vc953kh6x47x9ndub95 104 140556 326739 2026-07-24T09:33:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|338}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Interesse bestod væsentlig i at paasee Rigtigheden af Værdsættelsen, der senere lagdes til Grund saavel for Udlægget af det Gods, hvortil den enkelte havde Fortrinsret, navnlig Aasædesjord, som for Sammensætningen af de jevngode Masser, der skulde undergives Lodkastning. Men herom gjælder nu andre Regler, og den tredivende Dag har saaledes under de forandrede Omstændigheder ophørt at være Mærkedag. Senere bør Forretningen ikke afholdes uden særlig Grund, saasom at det forudsees, at Boet om kort Tid vil gaae ud af Rettens Hænder. Men at det skeer tidligere, antages {{rettelse|u|n}}u ikke længere at have noget mod sig, men har undertiden meget for sig, navnlig til Forkortelse af den Tid, i hvilken den gjenlevende Ægtefælle ved Forseglingen holdes bunden. Med Registreringen forbindes ifølge L. {{NL|5—2—3}} altid Værdsættelse, uagtet denne nu har tabt sin gamle Betydning. Ved Skifte mellem den ene Ægtefælle og den andens Arvinger er den gjenlevende, efterat Forseglingen er løst, berettiget til at blive siddende i Boet under den Tid, som medgaaer til Skiftets Udførelse. Dette fremgaaer af L. {{NL|5—2—2}}, {{NL|5-2-12|12}} og {{NL|5-2-27|27}}, der forudsætte denne Ret som given og dels udvider den, dels advarer mod dens Misbrug. — — Ved Skifte af Fællesbo er der altid en Part nemlig den ansvarlige Sameier, der forudsættes at have en saa nøiagtig Kundskab om Boets Tilstand, som et Menneske overhovedet kan have om sin Formue. Naar her derfor tales om særlige Foranstaltninger til at vinde Vished om Godset, saa er det de øvrige Medeiere, til hvis Ret og Tarv der sigtes. Det Middel, som Loven til dette Øiemed anviser dem, er ved Skifteretten at lade optage Fortegnelse over Boet eller, som det heder, at lade det registrere. I den hermed forbundne Tvang maa Manden finde sig i det for ham gunstigste af alle Tilfælde, nemlig naar han skifter med sine egne Børn som Livsarvinger efter den afdøde Hustru. L. 30 Juli 1851 § 11, og det samme gjælder da saa meget mere, naar han skifter med Hustruen selv eller med hendes Udarvinger, eller naar Deling foretages mellem gjenlevende Enke og Mandens Arvinger. Er blandt Arvingerne nogen umyndig eller fraværende, bliver Registrering nødvendig undtagen ved Skifte mellem den ene Ægtefælle og den andens Livsarvinger. L. {{NL|5—2—3}}, L. 30 Juli 1851 § 11. Registreringen er kun lidet skikket til at skabe Oplysning om den Deel af Boets Formue, der bestaaer i Gjældsfordringer. Forsaavidt som denne ikke kan udfindes af Boets Regnskaber eller af<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> t1dfpa4ny8ghj9t9u89rfnbl05d174x 104 140557 326740 2026-07-24T09:33:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|339}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="303" /> Gjældsbreve, som forefindes, vil man væsentlig have at gaae efter den ansvarlige Ægtefælles Opgave og Forklaring. — At Gjælden ikke antages større end den virkelig er, er af væsentlig Interesse for Hustruens Arvinger, naar de skifte med den afdøde Mand, da denne skal have forlods Dækkelse for, hvad Boet, det vil sige han selv, skylder, hvorfor der ved en overdreven Ansættelse af Gjælden vil tilfalde ham for meget og de Medskiftende for lidet. De ville derfor, hvis de mistænke Enkemanden, være berettigede til at undersøge Rigtigheden af hans Opgaver ved Gjennemgaaelse af hans Regnskabsbøger eller ved at forhøre sig hos de angivelige Creditorer. Noget særligt Middel til at vinde Kundskab om Gjælden er derimod ikke anviist dem. — — — Som Foranstaltninger sigtende til at betrygge Skiftets Udførelse paa lovbefalet Maade mærkes først Paabudet, om at alle Dødsfald under Mulet skulle meldes for Skifteretten (§ 267) og dernæst Forbudet mod, at Præsten antager Enkemand eller Enke til Ægtevielse, med mindre der fremlægges Beviis for, at Skifte efter første Ægtefælle om fornødent er afholdt L. {{NL|2—8—4}} og Rescr. 29 April 1796, en Anordning, hvis Virkekreds meget er udvidet ved den nyere Ret, der ved sin Tilladelse til at sammenholde Boet uskiftet efter den ene Ægtefælles Død opstiller Skiftegrunde, som først indtræde i større eller mindre Tidsafstand fra Arvefaldet. L. 30 Juli 1851 § 10. Ved Modtagelsen af Underretning om et Dødsfald har Skifteretten inden rimelige Grændser at undersøge, om nogen af Arvingerne er i den Stilling, der begrunder dens Mellemkomst paa Embeds Vegne. En lignende Undersøgelsespligt begrundes derimod neppe ved Efterretningen om andre Begivenheder, der efter Mulighed kan afføde Nødvendigheden af Skifte under offentligt Tilsyn, saasom at en Enkemand er skredet til nyt Ægteskab. {{liten blokk/e}} <section end="303" /> <section begin="304" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 304.}} {{liten blokk|Om Skiftets Paabegyndelse.}} {{midtstilt/e}} Ifølge L. {{NL|5—2—4}} har Skifteretten at gjøre Meldelse om Dødsfaldet til fraværende Arvinger, hvis Opholdssted kjendes, hvilket i Almindelighed lettest skeer ved Brev gjennem Posten. Fra denne Regel undtages dog det Tilfælde, at Arvingens Opholdssted vel kjendes men er saa langt fraliggende, at han ikke inden Aar og Dag kan møde personlig eller, som det i L. {{bindestrek1|5—2-|5—2—8}} <section end="304" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|22*}}|2em}}</noinclude> 0254au4hxza37nw262ohomz8yb2sj4u 104 140558 326741 2026-07-24T09:33:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|340}}</noinclude>{{bindestrek2|—8|{{NL|5—2—8}}}} heder, ved Skrivelse. See L. {{NL|5—2—9}}. Men dette Tilfælde vil med vor Tids Communicationsmidler ikke let forekomme, og L. {{NL|5—2—9}} er udtrykkelig ophævet ved L. 12 October 1857 § 32. Som Fraværelse ansees det i L. {{NL|5—2—4}}, at Arvingen opholder sig udenfor Byen, og følgelig ogsaa, at han opholder sig udenfor Thinglaget, naar den Afdøde har havt sin Bopæl paa Landet<ref>Ved en Feil, der formodentlig hidrører fra det oprindelige Haandskrift, heder det i andet Punctum af L. {{NL|5—2—4}}: »Ere de uden By og Stigtet« istedetfor: »Ere de udenfor By og i Stigtet.« I den danske Lovbog siges derimod rigtigt: »Ere de uden By og i Provinsen.«</ref>. — — Efter Civilprocessens strenge Regel skulde denne Underretning have den Virkning, at Boet, naar en tilstrækkelig Tid var forløben, blev at udlevere de øvrige myndige Sameiere til privat Skifte, eftersom det er den Fraværendes egen Sag selv at sørge for sit Tarv, naar han har faaet Kundskab om den ham tilfaldne Ret. Dette er imidlertid og vel med Grund befundet at være for strengt af Lovgiveren, der kun lader Sagen gaae til privat Skifte, naar den Fraværende i betimelig Tid indfinder sig personlig eller ved Fuldmægtig, hvorimod Skifte{{shy}}forvalteren faaer det Hverv at blive med ved Skiftet, naar den Fraværende, om endog uden al Grund, aldeles udebliver, see L. {{NL|5—2—8}} sammenholdt med Art. 6. Dette naar nogle møde, og andre udeblive. Udeblive de derimod alle, saa skulde efter Lovbogens Regel aldeles intet Skifte afholdes, men Boet udeelt sættes under en Tilsynsværge, L. {{NL|5—2—5}}, omtrent som naar en Mand forsvinder, uden at man har tilstrækkelig Grund til at ansee ham for død. L. 12 Octbr. 1857 § 1. Denne Bestemmelse er der maaskee ikke Grund til at ansee ophævet for Skifte med Ægtefælle (Konen døer, medens Manden er paa Reise, og ingen Arvinger er tilstede). Derimod er det ikke antageligt, at omvendt Skifteretten har at gribe ind i et privat Skifte, i hvilket en af Sameierne har deeltaget fra Begyndelsen af, men senere har absenteret sig. — — Til fraværende Arvinger, hvis Opholdssted er ubekjendt, forbyder det sig selv at gjøre Meddelelse, og Lovbogen har heller ikke forsøgt noget andet Middel til at skaffe dem Underretning om Arvefaldet, men lader det beroe ved Opnævnelse af Værger (L. {{NL|5—2—10}}, nu ophævet). Efterat Dagbladene havde faaet større Udbredelse, begyndte man efterhaanden at benytte<noinclude> <references/></noinclude> psy8duw29599qt2dftcblfztnqrmv0y 104 140559 326742 2026-07-24T09:33:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|341}}</noinclude>dem som Middel til Arvefaldenes Bekjendtgjørelse for Arvinger, om hvis Opholdssted man var i Uvidenhed, og indtog for Beqvemheds Skyld sædvanligen denne Underretning i Proclamaet til Creditorerne. Heraf er ved en Tankeforvirring opkommen den Sprogbrug, at betegne en saadan til Arvingerne gjennem offentligt Blad rettet Bekjendtgjørelse ved Ordet Proclama. L. 12 October 1857 § 21. Før det sidstnævnte Lovsted var denne Bekjendtgjørelse til fraværende Arvinger kun en frivillig Foranstaltning, som Retten anvendte, hvor den fandt den tjenlig, da de spredte Spor, som findes i Lovgivningen, nemlig Kr. Art. Br. 29 Juli 1756 § 777 samt Rescr. 30 Mai 1777 ikke afgav nogen almindelig Regel, og det vilde ikke være den bedste Jurisprudents at antage, at Sagen nu efter L. 12 October 1857 § 21 staaer anderledes, endog blot af den Grund, at man forgjæves vilde søge at angive en Regel, for hvad saadant Proclama til Arvingerne skulde [betyde]. — — — For umyndige samt for fraværende Arvinger, hvis Opholdssted ikke kjendes, skal Skifteforvalteren i fornødent Tilfælde besørge Værge udnævnt, en Regel, hvis første Deel kun forudsætningsviis er udtalt i Loven, medens dens anden Deel udtrykkeligen er foreskreven i L. {{NL|5—2—10}}, sammenholdt med den næstforegaaende Artikel samt i L. 12 Octbr. 1857 § 21. For umyndige Arvinger, der have sin Bopæl udenfor Jurisdictionen, haves der efter Omstændighederne maaskee Valg mellem en fast Værge paa Hjemstedet og en Forretningsværge inden Skiftets Thingkreds. Men til Varetagelsen af den Fraværendes Tarv er der i L. {{NL|5—2—10}} vistnok kun tænkt paa det sidstnævnte Middel, og Artikelen er saaledes et Beviis paa, at Værgemaalsbyrden under visse Omstændigheder kan paalægges Thingkredsens Indvaanere til Fordeel for Personer, der høre hjemme udenfor dens Grændser. Paa Lovbogens Tid var Værgers Deeltagelse eller Beskikkelse halv nødvendig for at faae Skiftet til at gaae. Dette har i Tidens Løb meget forandret sig ved den stærkere Indgriben fra Skifteforvalterens Side, hvorfor Forskriften om Værgers Beskikkelse ved smaa Skifter nok jevnlig endog aldeles oversees, ligesom det ofte skeer, at samme Person beskikkes til Værge for flere af de skiftende Parter, hvilket ligeledes mindre passede paa Lovbogens Tid, da Delingen mere foregik ved Udlæg in natura. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 84oy1q9wrtqoakemfmfiqxgp2rv8to7 104 140560 326743 2026-07-24T09:34:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større|{{sperret|'''Tillæg'''}}}} {{stor|'''til det nittende og tyvende Afsnit.'''}} {{stor|§ 330.}} {{liten blokk|Om Redegjørelse for eller mellem Legatarer.}} {{midtstilt/e}} {{stor initial|N|200%}}aar en Arvelader har gjort større Legater, end hans Efterladenskab (eller hvis han har Livsarvinger en Fjerdedel deraf) kan taale, maae Legatarerne finde sig i en Nedsættelse i, hvad der er dem tiltænkt. At Midlerne ere utilstrækkelige til at bære Legaternes fulde Beløb, lader sig imidlertid ikke oplyse uden gjennem en Redegjørelse, der har et heelt Bo til Gjenstand. Hvilke Fordringer der skal stilles til denne Beviismaade, er kun for en Deel bestemt ved Lovgivningen. Forat vinde en Oversigt over de hidhørende Spørgsmaal, maa det fastholdes, at der ikke bliver Spørgsmaal om nogen Nedsættelse i Legaterne og altsaa heller ikke om nogen Redegjørelse for Boet, naar Testator er en ugift Person, hvis Arv og Gjæld vedgaaes af hans Arving eller Arvinger. Ifølge Arvelovens § 46 har nemlig Arvingen ved denne Handling stillet sig som personlig Skyldner for Legaternes fulde Beløb, og Boets Tilstand ophører saaledes at vedkomme Parternes Ret. Derimod bliver der Anledning til Gavernes Reduction og derved til Beviis om Boets Tilstand. Naar Gjæld fragaaes efter den, der har oprettet Testamentet, hvilket kan skee, naar den Afdøde er ugift Person eller Mand, der overleves af sin Hustru. Fremdeles naar Testatrix er en Hustru, der overleves af sin Mand. Denne Sætning tilsiger sig selv og fremgaaer derhos af Ordene i L. 31 Juli 1854 § 46. Endelig naar Testator er en Mand, hvis Enke ved at blive hensiddende i uskiftet Bo eller paa anden lovlig Maade vedgaaer<noinclude> <references/></noinclude> n2homlwlxoc9sebrn2bljzmp5mjj938 104 140561 326744 2026-07-24T09:34:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|343}}</noinclude>hans Gjæld under Befrielse for hans Arvinger. Ogsaa denne Sætning ligger indenfor det bogstavelige Indhold af Lovens § 46. Arvingerne hefte nemlig under vor Forudsætning ikke til Creditorerne, og de hefte som Følge heraf heller ikke til Legatarerne. Skulde altsaa nogen uden Hensyn til Boets Tilstand blive Skyldner for Legaternes hele Sum, maatte det være Enken, som har stillet sig i dette Forpligtelsesforhold til Creditorerne. Men da det ofte paaberaabte Lovsted ene og udelukkende taler om (nævner) Gjælds Vedgaaelse som en Grund, der forpligter Arvinger til at svare for Legater, saa vilde det kun være gjennem en Udvidelse af Lovens Ord, at man kunde overføre den samme Regel paa Enken. Men en saadan Udvidelse vilde være ganske urigtig. Det er let at sige, at naar Loven til Legatarernes Betryggelse ikke har villet tillade Arvinger at vedgaae Gjæld og at skalte og valte med Boet uden at gjøre sig personlig ansvarlige for Legaterne, saa kan det ligesaa lidt tillades Enken, og at hun derfor maa fragaae Gjæld, saafremt hun vil høres med den Indsigelse, at Boet eller den frie Fjerdedeel af Mandens Boeslod er utilstrækkelig til at bære de testamentariske Byrder. Men herved sees der kun paa den ene Side af Sagen. Vender man derimod Blikket mod den anden Side, saa fremstiller sig den Betragt- ning — — {{liten blokk/s}} — Udenfor de i Lovgivningen nævnte Tilfælde bliver der Spørgsmaal om Skifterettens Tjeneste til Optagelse af en Status, der agtes benyttet som Beviis for Boets Utilstrækkelighed til at kunne paabyrdes de efterladte Legaters Sum uformindsket, og det navnlig under følgende Omstændigheder: a) Naar de overdrevne Legateríhidrøre fra en Kone, som overleves af sin Mand. Her er det klart, at Manden for at tilveiebringe Beviis for at Legaterne maae kortes som overstigende Værdien af det halve Fællesbo ikke behøver at undergive dette Concursbehandling, hvilket vilde forudsætte, at han maatte gjøre Opbud, hvorimod det er indlysende, at en i betimelig Tid ved Skifteretten optaget Status over Boet er fyldestgjørende. Spørgsmaalet er derimod, om Skifterettens Mellemkomst ved Optagelsen af denne Status er nødvendig, det vil sige, om Manden, hvis han gaaer paa egen Haand, uden videre bliver ansvarlig for Legaternes hele Beløb, hvilket ikke bør antages. Før Frd. 8 April 1768 var der ikke engang Mulighed for den Tanke, at Manden skulde have at træffe nogensomhelst Foranstaltning for at bevare sin Ret til at nedsætte Hustruens overdrevne Legater. Og den i modsat Retning gaaende Lære, som man (og det først meget sent) udledede af Forordningen, og som nu er stadfæstet ved L. 31 Juli 1854 § 46 angaaer alene Legater af Dødsbo, det vil sige, af et Efterladenskab, hvis Gjæld det staaer Arvingerne frit for at frasige sig. Den omfatter saaledes ikke det foreliggende Tilfælde. Og den Slutning, at Legatarer, hvem det tilsiges at<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> qt6a23vzkdhjj2g1o6b836vowoygu75 104 140562 326745 2026-07-24T09:34:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|344}} {{liten blokk/s}}</noinclude>lide {{rettelse|Af kortning|Afkortning}}, paa Grund af Aarsagernes Lighed bør have en særlig Beskyttelse mod den efterladte Mand, efterat der er sørget for dem i Forhold til Arvinger, er ingen god Slutning, fordi en Ægtefælle, der fortsætter en oprindelig Ret til Boet, har Krav paa en Skaansel, der ikke naturligen tilkommer en Arving, der udleder sin Ret fra samme Kilde, som Legatarerne. Derimod er det vel vanskeligt at negte Legatarerne Ret til fra sin Side at kræve Skifterettens Mellemkomst til Optagelse af en Status, naar der gjøres Paastand om, at de skulde lide Afkortning. — — — — —— Det er tilstrækkeligt, at Boets Redegjørelse overhoved foregaaer under Medvirkning og Tilsyn af Retten. Herimod kan vistnok gjøres den velgrundede Bemærkning, at der i Loven ikke haves noget Maal for den Control, der af Skifteretten maa være udøvet, for at Opgjørelsen skal staae for fulde i Forhold til Tredie, her Legatarerne. Henter man nemlig Forbilledet fra Skifte mellem myndige Arvinger, saa vindes aldeles ingen Regel, da det staaer til disse her som i andre frie Civilsager at overlade til Rettens Bestemmelse og Deltagelse saa meget og saa lidet, som de selv finde forgodt. Tages Forbilledet derimod fra Skifte med Umyndige, saa haves vistnok en Regel, men en Regel, som ikke passer, da de Umyndige indtage Stillingen af Parter i Forretningen, som henter sin Retskraft mod den derved, at de under Forretningen have været repræsenterede ved deres Formyndere og ved Retten som Overværge, medens det er ukjendt, at Legatarerne ved Opgjørelsen af den Afdødes Efterladenskaber anvises en lignende Stilling. Men dette kan ikke gjælde som en sand Tvivlsgrund. — — — {{liten blokk/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 97bgmp81bq6w2hpdo3pb7icmsm0hn20 104 140563 326746 2026-07-24T09:34:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større|'''{{sperret|Anhan|g}}'''}} '''til Afsnittet''' {{stor|'''Om Skifte- og Arvebehandling.'''}} {{midtstilt/e}} De under I meddelte tvende Paragrapher vilde formodentlig efterat være omarbeidede og sammenføiede have fundet en Plads i det færdige Værk. Forfatteren vilde maaskee have stillet og løst Spørgsmaalene noget anderledes, efterat det ved hele Udarbeidelsen af Skiftelæren var traadt saa klart frem, at denne Rettergangsform ikke er noget Middel for Gjældsinddrivelse. Det første Stykke har Numer 297, paa det andet og ældre har Tallet 288 været forandret til 302. De under II aftrykte Brudstykker have ikke kunnet finde en passende Plads i Hovedtexten. De have baaret Tallene 295, 266 og 294. De med III betegnede Afhandlinger angaae det private Skifte, der i en ældre Bearbeidelse var omhandlet i et særskilt Capitel, medens Forfatterens endelige Plan aabenbart har været kun at fremstille Skifte som en egen Rettergangsform og derunder at indtage de processuelle Bemærkninger, som Tvistigheder mellem selvskiftende Lodeiere kunne fremkalde. Under IV meddeles to Brudstykker af ældre Bearbeidelser af Stoffet i § 298: Om Skiftegrundens Indtrædelse. {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cqn8o8i80cofwjwq1gnpg0yrciwidae 104 140564 326747 2026-07-24T09:34:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|'''I.'''}} {{liten blokk|Begrundelse af den Sætning, at Skiftet ikke afgiver noget Retsmiddel for Creditorerne.}} {{midtstilt/e}} Det er tidligere paaviist, at Creditorerne, medens Skifte foretages, have den samme Adgang til Fyldestgjørelse gjennem Indførsel eller tvingende Concurserklæring, som om intet Skifte var forhaanden. Hvad der endnu staaer tilbage at godtgjøre er, at der omvendt heller ikke tilkommer dem noget andet Retsmiddel, og at det navnlig ikke staar i deres Magt at gjøre Skifteretten til Gjældsdommer og Gjældsexecutor. I Hovedsagen maa denne Sætning siges at være almindelig erkjendt. Ingen paastaaer nemlig, at en Creditor for sin Skyld kan paakalde Skifterettens Mellemkomst i Skiftet. Hvis saaledes en Mand paa egen Haand skifter med sin Hustrus Efterladte, eller Arvinger efter Vedgaaelse af Gjæld foretage Arveskifte uden Retshjælp, saa ere alle enige i, at Creditorerne i Mangel af frivillig Betaling kun have den Udvei at gaae gjennem Thinget og Fogden, med mindre de kunne gjøre en Concursgrund gjældende. Derimod høres der jevnlig Tale om, at den her bestridte Sætning skulde gjælde i en afledet og betinget Anvendelse, nemlig i den Form, at en Creditor istedetfor Thinget og Fogden skulde kunne vælge Skifteretten, naar denne af en ham aldeles uvedkommende Grund havde faaet Befatning med Skiftet. En saadan Retsdannelse vilde være uden Sammenhæng i Tanke. Naar det er overladt til en Enkemand at skifte med sin afdøde Hustrus tilstedeværende Brødre uden at behøve at taale Indblandelse af sine Creditorer, saa søger man forgjæves efter en Grund, hvorfor han skulde have at finde sig i deres Mellemkomst, fordi en af Svogrene ved Skiftets Begyndelse er fraværende, da den Bistand, som Skifteretten har at yde, udelukkende er begrundet i Hensynet til Arvingen. Og ligesaa umuligt vilde det være at forklare sig, hvorfor Arvinger, der have stillet sig som Skyldnere i Arveladerens Sted, ikke skulde<noinclude> <references/></noinclude> dpcp0isw1g26kcfvhq3o797b9g167v0 104 140565 326748 2026-07-24T09:34:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|347}}</noinclude>have andet Valg end at bringe sine Tvistigheder for Domsretten, med mindre de ved at gaae til Skifterøtten vilde udsætte sig for, at denne ganske mod deres Villie bliver Dommer og Executor i Sager mellem dem og Personer, der ikke ere Parter i Skiftet. — — {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Skifterettens Plads ved Siden af de øvrige Retter.}} {{midtstilt/e}} Skifterettens egentlige Bestemmelse er at tilveiebringe Ret mellem de sande Parter i Skiftet, nemlig Boets Sameiere. Paa denne Mark træder den under forskjellige Betingelser istedet ikke alene for Domsretten men ogsaa for Foged- og Auctionsretten. I Retsøvelsen er man imidlertid ikke bleven staaende herved, hvorimod man har givet Skifterettens Virkekreds en saadan Udvidelse, at den tillige bliver en Tilflugt for Udenforstaaende, saasom for de skiftende Parters Creditorer og for Eiere, der søge deres Ting ud af Boets Besiddelse. Den meest gjennemgribende Betingelse herfor er, at Parterne i Skiftet give deres Samtykke til, at Gjælds-, Vindications- eller anden Retssag af en Udenforstaaende mod dem anhængiggjøres ved Skifteretten. Paastaae de derimod betimelig, at den deres Forretning uved{{rettelse|kommde|kommende}} Sag fra Skifteretten skal afvises, og at Søgeren faaer søge dem ved det almindelige Thing, saa vil der overensstemmende hermed blive at forholde. Men selv om der er Enighed paa begge Sider, møder dog en Grændse, udover hvilken Skifteretten ikke kan følge med, men maa skyde Sagen fra sig. Med Hensyn til Pengeforpligtelser sættes Grændsen ved det Punct, at under Arveskiftet kun den Gjæld, for hvilken Arvingerne ere blevne Skyldnere i den Afdødes Sted, og ved Skifte med Ægtefælle kun den Gjæld, som den forpligtede Mand eller Hustru har paadraget sig før Forretningens Begyndelse, kan bringes til Afgjørelse under Skiftebehandlingen, medens Gjæld, der paaligger Arvingerne af en anden Grund end Boets Overtagelse, efter den bedre Lære bør holdes udenfor Skifterettens Omraade, skjønt det er vanskeligt at sige, om Retterne under deres store Tilbøielighed til at følge Parternes fælles Ønske ansee denne Skranke som ganske uoverstigelig. Ved Tilbagesøgning af Rettigheder, der følge bestemte Ting, er Regelen endnu løsere, og man vil formodentlig ansee det tilstrækkeligt, at Gjenstanden factisk findes i Boet. Saaledes sees af den i Høiesteret under 23 Octbr. 1835 paakjendte Sag (hos Brandt), at Skifteretten med Parternes Samtykke uden Betænkelighed har afgjort en Tvist mellem Jorddrotten og den<noinclude> <references/></noinclude> 7rndv68bj5ihhqyonx0ru2t1ail5oz8 104 140566 326749 2026-07-24T09:35:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|348}}</noinclude>afdøde Leilændings Enke om den sidstes Ret til fortsat Brug af Bygselgodset. Er der Uenighed mellem de skiftende Parter, saa vil der under Skifte med Ægtefæller i Gjældssager være at forholde efter den forpligtede Mands eller Enkes Villie. Skulde det saaledes falde nogen Creditor ind at anbringe sin Fordring under Skifte, der overensstemmende med L. 30 Juli 1851 § 11 afholdes mellem en Mand og hans afdøde Kones Arvinger, saa vilde det ikke nytte, at disse sidste erklærede sig for Gjældens Prøvelse af Skifteretten, naar den personlige Skyldner (den medskiftende Mand) modsatte sig Creditorernes Indblandelse i en Sag mellem ham og de øvrige Sameiere. Et andet Forhold indtræder ved Arveskiftet. Her hefter hver enkelt Arving for enhver Fordring, der betimeligen er krævet, og det maa derfor, i det mindste naar Skifteretten har Betalingsmidlet i sin Haand, staae til den enkelte at forhindre Kravets Afviisning fra Skifteretten, uagtet de øvrige henskyde sig under Thinget. Er det fornødne Samtykke til Fordringens Behandling ved Skifteretten af rette Vedkommende meddeelt, saa kan det ikke eensidigen tages tilbage, hvorimod Paastanden bliver at paakjende, hvor den er anbragt, med mindre ogsaa Creditor fra sin Side lader Sagen falde ved Skifteretten for at optage den ved Thinget. I videre Omfang ere Sameierne i Boet derimod ikke bundne. Have de derfor forfra stillet Boets Midler under Skifterettens Varetægt, saa bortfalder deres Ret til at fordre sig dem igjen udleverede ikke derved, at de have indladt sig paa et Gjældskrav, der endnu staaer uafgjort for Skifteretten. Herved kan vistnok opstaae en Skuffelse for Creditor, der maaskee alene har lagt sin Vei gjennem Skifteretten af den Grund, at han ved samme ventede ikke alene Kjendelse for sin Fordring men virkelig Betaling, hvilken Forventning glipper, naar Sameierne tage Betalingsmidlet ud af Rettens Haand. Men herimod er ingen Hjælp, da det paa den ene Side vilde være altfor naturstridigt, om en Eier skulde tabe Raadigheden over sine Midler, fordi han er indgaaet paa at modtage Saggivelse ved en Ret, fra hvilken han kunde have fordret Sagen afviist, og det derhos vilde være uforeneligt med Civilrettens første Grundsætninger, at en Ret, der er tilkaldt til privat Forretning, skulde kunne tage Magten fra de Parter, af hvilke den er kaldet. Hvad der hidtil er sagt om Creditorer, gjælder ogsaa om Legatarer. Om de, fordi Arvingerne vælge at tilkalde Skifteretten, kunne faae deres Fordringer paakjendte og deres Legater sig tildelte ved Skifteretten, vil beroe paa Sameiernes Imødekommen. — — {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 598pm73wakhiemgt53w43dbx8zpyjay 104 140567 326750 2026-07-24T09:35:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|349}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|II.}} {{liten blokk|Om Skiftets Bestyrelse.}} {{midtstilt/e}} Efter den nu gjældende Ret optræder Skifteforvalteren som Forretningens Leder og har i denne Egenskab uopfordret at holde Møde med Sameierne, saa snart og saa ofte som Omstændighederne tillade og udkræve, at forelægge dem sine Forslag, at sørge for, at de fornødne Beslutninger tilveiebringes, og at de fattede Beslutninger betimelig og tilbørlig iværksættes. Denne Styrelsesform hviler dog paa en forskjellig Grund, eftersom Retsskiftet er nødvendigt, eller det er frivilligt. I første Tilfælde udgjør den et Led i den Ordning, som Loven og endnu mere den sædvansmæssige Ret har opstillet til Sikrelse for umyndige eller fraværende Arvinger, og kan saaledes ikke vilkaarligen fraviges. I sidste Tilfælde er Regelen ikke befalende, hvorimod det staaer til Sameierne mere eller mindre at tage Skiftets Styrelse i sin egen Haand saasom ved at holde Møder og fatte Beslutninger {{rettelse|n|u}}den Deeltagelse af Skifteforvalteren. Men dette kan kun skee, naar alle Sameiere ere enige; og naar de ere saa lige stemte og villige til at overtage den Uleilighed og det Arbeide, som Delingen medfører, pleie de heller at udføre Skiftet som privat Handling fra først til sidst. Det almindelige er derfor, at Skifteforvalteren ogsaa i det frivillige Retsskifte indtager den ledende Stilling, hvortil han allerede har Opfordring nok deri, at Parterne efterat have tilkaldt ham forholde sig tause angaaende Fremgangsmaaden, eller ikke blive enige om at fravige, hvad der er det sædvanlige. {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Skifteforvalteren som Haandhæver af Sameiernes Rettigheder.}} {{midtstilt/e}} Naar Retsbehandlingens Gjenstand er et Skifte, paaligger det Retten i et langt videre Omfang at haandhæve Parternes, det vil her sige Sameiernes, Rettigheder, end naar dens Medvirkning paakaldes ved en almindelig Thingsag. Meest uafhængig fremtræder Rettens Virksomhed i det Øiemed at forhindre, at nogen Sameier af Mangel paa Kundskab udelukkes fra Skiftet, idet Retten saavel har at eftergranske Sporene efter Arvinger af tvivlsom Tilværelse som at paasee, at deres Tarv varetages ved Værge, naar Ubekjendtskab til deres Opholdssted gjør det umuligt at meddele dem personlig Underretning om Skiftet, hvis<noinclude> <references/></noinclude> 4zfvwey11jv2o7dmta98jl7ta3qosrz 104 140568 326751 2026-07-24T09:35:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|350}}</noinclude>Udførelse som Retshandling bliver nødvendig blot ved den Omstændighed, at der gives eller antages at være Medeiere, som intet vide om, hvad der foregaaer. Efterat det er kommen saa vidt, at Værger ere beskikkede for dem, der efter Loven skulle have saadant Forsvar, bortfalder vel enhver særskilt Indgriben fra Rettens Side, saafremt Parterne og deres Formyndere selv foretage, hvad der udfordres til Haandhævelse af deres egen eller deres Myndlingers Ret. Forholde disse sig derimod uvirksomme, vil Skifteretten have at antage sig deres Sag efter Omstændighederne paa en mere eller mindre virksom Maade. Til nærmere Forklaring herom bemærkes Følgende. Undlader den, der er varslet som Medeier, saasom en angivelig Arving, hvis Opholdssted vides, at melde sig og paatale sin Ret, synes Skifteforvalteren, naar den bestrides, ikke at kunne gaae videre end til at gjøre gjældende de Grunde, som af de fremkomne Documenter og Beviisligheder lade sig udlede, medens det ligger udenfor hans Virkekreds at sørge for nye Beviisligheders Tilveiebringelse. Gjøres der saaledes Indsigelse mod den Fortolkning af Testamentet, ifølge hvilken den som Arving indkaldte men udeblivende Person skulde være at ansee som den før Testator afdøde Arvings Substitut, saa har Retten fuld Raadighed over de i Testamentet liggende Grunde, der tale for den Fraværende. Det samme gjælder om Thingsvidner og andre Beviisligheder fremlagte af dem, der have lige Interesse med den Udeblivende under en Tvist om Testamentets Gyldighed. Er den Fraværende derimod den ene Interesserede i Testamentets Opretholdelse, synes Retten ikke at kunne foranstalte Vidner afhørte til Fordeel for den, der selv lader sin Sag forsvarsløs. Rettens hele Virksomhed kommer saaledes i disse Tilfælde ikke til at gaa synderlig udenfor de i L. {{NL|1—4—32}} optrukne Grændser, uden forsaavidt som der ikke gjøres nogen Forskjel, eftersom den Forsømmelige indtager en Sagvolders eller en Sagsøgers Stilling, hvilket egentlig er en Følge deraf, at Sameierne i deres indbyrdes Tvistigheder paa engang indtage begge Stillinger. Hvad der her er sagt om en Sameier, der aldeles udebliver, gjælder ogsaa, naar han vel er tilstede, men undlader at antage sig sin Sag, idet hans Taushed til Modpartens Anførsel ikke ganske fortolkes som en lignende Adfærd for en Domsret. Indlader han sig derimod paa Sagen, men ufuldstændigt og utilstrækkeligt, er det vistnok vanskeligt for Retten at [hjælpe ham]. — {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9o27j3s1n8l9b369bjcabwq4tukmjpz 104 140569 326752 2026-07-24T09:35:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|351}}</noinclude><section begin="II" /> {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Emner, der ved Skifterne ikke beherskes af Retsregler, men afgjøres efter Billighedshensyn.}} {{midtstilt/e}} Den Opgave, der her foreligger, er at angive Udstrækningen af den Mark, inden hvis Grændser ubestemte Billighedshensyn som Afgjørelsesgrunde træde istedetfor faste Retsregler. I det Store taget gjælder her vel den samme Synsmaade som ved Concursbehandlingen (§ 247). Men da Øiemedet er stærkere og vægtigere, naar det gaaer ud paa at formindske Tab, end naar det, der arbeides paa, er at forøge en Vinding, saa vil den friere Fremgangsmaade blive at anvende med mindre Dristighed og større Indskrænkning ved Skiftet end ved Concursbehandlingen, medmindre Arvingen (og Enken) skulde have forregnet sig ved at overtage Boet, saa at Tilskud af egne Midler er at forudsee eller at befrygte. Hertil kommer, at Billighedens Sætninger ved Concursbehandlingen finde en dobbelt Anvendelse, nemlig saavel til Fordeel for Creditorerne mod en Skyldner, der gjør ugrundede Indsigelser mod Benyttelsen af friere Udveie, som i Forholdet mellem Creditorerne indbyrdes, medens der ved Skifte strengt taget kun i Forholdet mellem Arvingerne er Plads for denne Afgjørelsesmaade. — — {{===}} <section end="II" /> <section begin="III" /> {{midtstilt/s}} {{stor|III.}} '''Afhandlinger vedkommende privat Skifte.''' {{liten blokk|Om Skiftets Styrelse.}} {{midtstilt/e}} Ved det rene Arveskifte har ingen af Sameierne noget Fortrin til at besidde Boet. Hvem dets Varetægt og umiddelbare Forvaltning under Opløsningstilstanden skal betroes til, vil saaledes være at afgjøre ved Overeenskomst. Kan Enighed herom ikke tilveiebringes, er den sidste Udvei, der staaer tilbage, at gjøre Skifteretten til Depositarius og Forvalter af Godset. Men herved ophører Skiftet at være privat. Samme Regel er ligeledes i det Væsentlige anvendelig paa Skifte mellem Enke og afdød Mands Arvinger, der i Forening ere indtraadte i hans Gjæld. Thi de, der staae lige i Gjældsansvaret, behøve ikke <section end="III" /><noinclude> <references/></noinclude> 70ij4ez4rcflrgfbgtcegzwv0wo3hsp 104 140570 326753 2026-07-24T09:35:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|352}}</noinclude>at taale, at Enken tiltager sig en fortrinlig Raadighed over Godset, en Sætning, som L. {{NL|5—2—27}} udtrykkeligen stadfæster ved at forbyde hende at befatte sig med Boets Midler, Indgjæld eller Udgjæld, saalænge som Sameiet med Mandens Arvinger endnu ikke er bragt til Opløsning. Noget har hun imidlertid forud for Arvingerne, da hun ifølge L. {{NL|5—2—1}} er berettiget til at fortsætte Huusholdningen paa Boets Bekostning og derhos, hvis hun agter at fortsætte sin afdøde Mands Virksomhed, kan forlange at komme i Besiddelse af det aller nødvendigste Driftsmiddel, naar hun enten ved Beviis for Boets gode Stilling eller ved Stillelse af Sikkerhed betrygger Arvingerne mod al Fare for Tab. Som den, der sidder midt inde i Boet, vil hun derhos i Overgangstiden, og forinden nærmere Anordning er truffen, være den nærmest kaldede negotiorum gestrix i Anliggender, der ikke taale Opsættelse. Har Enken, forinden det kommer til Opgjørelse med Mandens Arvinger, hensiddet i uskiftet Bo, hører Tilfældet til den følgende Deel af dette Capitel. [Om Skifte af Fællesbo]. Grundregelen for Udførelsen af det private Skifte er fælles Samtykke til de enkelte Handlinger. Men denne Sætning er dog her, hvor der spørges om et tilfældigt stiftet Sameies Ophævelse, at forstaae med saadanne Lempninger, at man siger for meget ved at gjengive den i den skarpe Form, at den, der er imod at noget skeer, er stærkere end de, der ere derfor. — (Arveskifte). — Forsaavidt som Arvingerne alle ere enige, gaaer Skiftet fremad efter den fælles Villie. Opstaaer der Tvist, er den regelmæssige og trygge Udvei at paakalde Retten. Paa den anden Side kan en Skiftehandling, som nogle af Arvingerne have iværksat mod de øvriges Villie og Indsigelse, kun med Nytte angribes, naar den opgivne Klagegrund befindes gyldig. Den, der under Bestridelse af en Jordeiendoms Egenskab af Aasædesgods har modsat sig dens Udlæggelse til den ældste Medarving, vil saaledes forgjæves ved Retten anke over, hvad der er skeet, naar Aaasædesretten kjendes at være begrundet. Ligesaalidt nytter det den, der har paastaaet Auction anvendt og Penge sig tildeelte, at klage over, at hans Medarvinger mod hans bestemte Indvending have deelt Bankactier efter Tal, Korn efter Maal eller Stangjern efter Vægt. Paa Grund af Arvingernes Forhold til Efterladenskabet vil nemlig den i Formen egenmægtige Handling sjeldent fremtræde under Skikkelse af Selvtægt, der i de anførte Tilfælde ikke forudsættes at have fundet Sted. Desuagtet er det snarere forvirrende end veiledende at opstille som Regel, at det Parti af Arvingerne, der under krydsende Meninger<noinclude> <references/></noinclude> q00o1kg8dlehzyjgz4nm7oehl887g2h 104 140571 326754 2026-07-24T09:35:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|353}}</noinclude>har Loven paa sin Side, paa egen Haand kan handle med samme Ret, som om alle vare enige. Thi da under den antagne Forudsætning begge Partier paastaae at have Loven paa sin Side, saa afgiver denne Lære ingen paa Forhaand brugbar Rettesnor, men den er derimod kun en anden Form for den Sætning, at en Skiftebehandling, der gjøres til Gjenstand for efterfølgende Paatale, kan blive kjendt gyldig og ansvarsløs, uagtet den er iværksat under bestemt Indsigelse fra en eller flere af de medskiftende Parter. — — Hidtil er der talt om de Skifteregler, som den ene kan fordre iagttagne mod den andens Villie. Er der Spørgsmaal om et Valg mellem flere Fremgangsmaader, af hvilke ingen gaaer ind under en saadan bindende Regel, saasom om at antage en Bestyrer af Boets Anliggender istedetfor at lade dem besørge ved Arveladerens Betjente, om at fortsætte en Fabrikdrift til Oparbeidelse af en Beholdning Raastoffe istedetfor strax at standse den, vil Fleerhedens Mening gjøre Udslaget. Denne Sætning kan med saa meget mindre Betænkelighed opstilles efter vore Love, som det altid staaer den Misforneiede frit for at lade Boet overtage af Skifteforvalteren, hvorfor hans Undladelse af at gjøre dette Skridt med Feie gjælder som en Erkjendelse af, at han foretrækker at lade det gaae efter deres Villie, med hvem han ikke er enig. Da Skifte som privat Handling kun kan lykkes mellem Parter, som indtil en vis Grad ere medgjørlige, og som have for Tanken, at de ved at drive Paastaaeligheden for vidt bringe Boet i Skifterettens Hænder, saa er det sjeldent, at Meningsforskjellen fremtræder under den skjærende Form af Stemmegivning, hvorfor det let forklares, at endog Regelen for Stemmernes Beregning kan tænkes som Gjenstand for Tvivl. Den almindelige Mening er vistnok, at Stemmerne skal tillægges Vægt efter Størrelsen af de Lodder, for hvilke de afgives, og uagtet det er let herimod at gjøre Indvendinger, vilde den modsatte Bedømmelse dog være endnu uantageligere. — Saa meget klarere staaer det til enhver af Parterne at kræve Forhandlingerne sikrede og bevarede ved skriftlig Optegning eller, som det nu i Forretningssproget heder, ved Protocolførelse. Dette er vel intetsteds sagt, og for noget over et Par Hundrede Aar siden vilde Fordringen vistnok have været overdreven. Men efterat Benyttelsen af Skrift i alle vigtigere Anliggender er bleven saa almindelig, falder det af sig selv, at den enkelte Sameier kun paastaaer, hvad han er berettiget til, naar han endog med Bekostning for det fælles Bo og mod de øvriges Villie vil have Beviset for, hvorledes alt ved Skiftet er tilgaaet, tilveiebragt i den varigere Form, som alene vindes<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces III. 23}}</noinclude> t86u47h7de5dcrwy8bknm3fd2is4f26 104 140572 326755 2026-07-24T09:36:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|354}}</noinclude>ved Forfattelse af Skiftebrev. Dette kan nemlig til fremtidigt Brug blive af Vigtighed, ikke alene i det indbyrdes Forhold mellem Parterne, men ogsaa i Forhold til Creditorerne, saasom navnlig naar Arvingerne ville beskytte sig mod solidarisk Ansvar ved at bevise, at Skiftet, paa den Tid Fordringen blev fremsat, allerede var sluttet (L. {{NL|5—2—84}}, sidste Deel), eller mod Deeltagelse i deres afgangne Faders Gjæld ved at godtgjøre, at der paa den Tid, deres Mødrenearv tilskiftedes dem, var Gods nok tilbage til Creditorernes Fyldestgjørelse (L. {{NL|5—4—9}}). {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Behandlingen af Tvistigheder, der opstaae under et privat Skifte.}} {{midtstilt/e}} Den, der under Deling af et Bo kommer i Tvist med de øvrige Sameiere, har efter Lovgivningens almindelige Medfør sin Adgang aaben til Søgsmaal ved By- eller Bygdethinget. Ved Siden heraf har han den for Skifter særlige Udvei at søge Hjælp hos Skifteretten. Denne Tilladelse udledes af L. {{NL|5—2—16}}, der ved at forbyde Skifteretten at befatte sig med Skifter mellem myndige og nærværende Arvinger »{{sperret|uden}} det af dem begjæres«, omvendt tilkjendegiver, at den, naar tilbørlig Opfordring fremsættes, har at tage sig af Sagen. Et frit Valg mellem de tvende Retsveie har Søgeren dog kun, naar hans Klage gaaer ud paa, at der negtes ham en ham tilkommende {{sperret|Ret}}, saasom naar hans Medskiftende kun ville tilkjende ham sin Intestatlod i Boet, medens han paastaaer en større Part som testamentarisk Arving, eller naar hine paakalde Auction, medens denne som efterlevende Ægtefælle anseer sig berettiget til at tage Godset efter taxeret Værdi. Dreier Tvisten sig derimod om et af de forskjelligartede Hensigts{{shy}}mæssigheds- eller Forvaltning{{shy}}sspørgsmaal, for hvilke der omtrent bliver den samme Plads under Skiftet som ved Concursbehandlingen, saa kan den alene anbringes ved Skifteretten, hvorimod det vil være et forgjæves Forsøg at henvende sig til By- eller Bygdethinget. Saadanne Spørgsmaal bringes nemlig til Afgjørelse paa en særlig Maade under Overlægning med Parterne i samlet Møde samt med tilbørligt Hensyn til Stemmevæsgten paa begge Sider. Og til denne Behandlingsmaade egner sig alene Skifteretten, ikke derimod den almindelige Domsret. Tager den misfornøiede Part Anledning til at lade Boet »overtage« til Skiftehandling af Retten, saa ophører Skiftet at være en privat Forretning og gaar ind under [Retsskiftets Former]. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> coatouflzlr4attfw31x9oxtsc3wj83 104 140573 326756 2026-07-24T09:36:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|355}}</noinclude>Indskrænker han sig derimod til at forelægge Skifteretten et eller flere bestemt opgivne Tvistepuncter, vedbliver Skiftet desuagtet ligesaa fuldt at være privat, som om han havde søgt Hjælp ved By- eller Bygdethinget. Et privat Skifte udført under Benyttelse af Skifterettens Bistand er imidlertid en saa lidet kjendt Forretning, at Mange formodentlig ville negte dens Forenelighed med de gjældende Retsregler. Man vil nemlig sige, at der savnes en Formregel, under hvis Iagttagelse Skifterettens Decision paa et enkelt Tvistpunct kan gjøres forbindende for Modparterne uden med deres eget Samtykke. Thi Stævning er i denne Rettergang utilstedelig. Og at tillægge en løs og vilkaarlig Indkaldelse eller Underretning den Følge, at den udeblivende Sagvolder maa lade den derefter ergangne Afgjørelse gjælde mod sig, vilde ikke kunne skee uden ved at sætte sig udover den almindelige Regel for Rettergangen. Men var denne Indvending grundet, saa vilde den gjælde ikke alene i den Anvendelse, som her er under Betragtning, men mod Skifteprocessen i Almindelighed. Har nemlig Skifteretten, som man siger »overtaget« Dødsboet, saa erkjende Alle, at en Decision, ved hvilken Nogen i Kraft af Testament erklæres for Medarving i Boet, faaer Retskraft mod den udeblivende Intestatarving, uagtet det Varsel, han har faaet om Rettergangen, maaskee indskrænker sig til et Brev fra Skifteretten, ved hvilket det i sin Tid embedsmæssigen er meddeelt ham, at Arveladeren er død. Men er en formløs Indkaldelse tilstrækkelig i det større Tilfælde, at Skifteforvalteren kommer til at tage sig af Boets Behandling i Almindelighed, saa kan den ikke blive utilstrækkelig i det mindre Tilfælde, at Rettens Mellemkomst indskrænker sig til Arvespørgsmaalet alene. En anden Tvivlsgrund kunde man søge deri, at en Decision angaaende et enkelt Spørgsmaal i et forøvrigt privat Skifte vilde savne den Kraft, der skulde sikre den sin Fuldbyrdelse. Thi om Bistand af Fogden kan der ikke være Tale, og den Udvei, der ellers træder istedetfor Execution af Fogden, nemlig at Skifteretten selv opfylder sine egne Afsigter, er forfra lukket, naar denne Ret kun er tilkaldt for et enkelt Tilfælde, men ikke har Boet under sin Varetægt. [jfr. § 293]. — — De ved et privat Skifte foranledigede Tvistigheder ere som oftest af det Indhold, at der tilstedes ligesaavel den ene som den anden af Parterne at optræde saggivende. Saaledes er Fremgangsmaaden lige regelmæssig, enten den gjenlevende Mand ved Retten anhængiggjør Paastand om Udlæg efter Taxtværdi, eller det er de<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|23*}}|2em}}</noinclude> km4clxm212574np1iebmnonh327jhbc 104 140574 326757 2026-07-24T09:36:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|356}}</noinclude>Medskiftende, der først sætte sig i Bevægelse ved at søge Rettens Kjendelse for, at Godset skal undergives Auction. Optræde begge Parter handlende og vælge hver sin Vei, den ene Thinget, den anden Skifteretten, bliver Spørgsmaalet at afgjøre ved den Ret, hvor Sagen er anhængiggjort først, saafremt den der hører hjemme. {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Boets Opgjørelse — Skiftets Virkning i Forholdet mellem Sameierne selv.}} {{midtstilt/e}} I den foregaaende Fremstilling er der alene handlet om Skifteregler, det vil sige Forskrifter, hvis Befølgelse det staaer i den ene Sameiers Magt at paatvinge de øvrige endog mod deres Villie. Da disse Regler med Alles Samtykke ere fravigelige, saa skeer det ideligen, at Skifterne i det hele eller for en Deel opgjøres paa anden Maade, saasom at Parterne enes om en Priis, til hvilken Boets Eiendele blive hos flere eller færre af dem, istedetfor at undergives Auction (eller Lodkastning), at de træffe Aftale, om at een eller flere af Arvingerne paatager sig Berigtigelsen af den Afdødes Gjæld. Men om Skiftemaader, der grunde sig paa ganske frivillige Vedtagelser fra alle Sider, er det ufornødent at tale med Omstændelighed, da alt, hvad der kunde siges, kun vilde være en Forklaring af L. {{NL|5—1—2}}, der stadfæster ærlige og lovlige Overeenskomster i enhver Form. Hvad der gjennem Skifte overføres paa den enkelte Sameier, siges efter en nyere Sprogbrug at {{sperret|udlægges}} ham. See Fr. 19 August 1735 § 18 og mange yngre Lovsteder. Lovbogen kjendte derimod kun Udlæg til Creditorer. Ved denne videre Sprogbrug er dog Medeiendomsret ikke bleven mere beslægtet med Gjældsfordring, end den tidligere var. Ingen vil saaledes finde nogen sand Lighed mellem en Creditor, der paa Skiftet faaer sin Betaling, og den Aasædesberettigede, der maa betale det Hovedbøl, som han lader sig udlægge, af egne Midler, fordi Boet intet Overskud efterlader. Men selv om Aasædet dækkes ved hans Arvelod, er Ligheden dog kun udvortes og tilsyneladende. Udlægges til nogen af de skiftende Parter Gods, der ved Kjøb og Salg regelmæssigen ledsages af skriftlig Overdragelse, er han berettiget til at fordre, at det hjemles ham i skriftlig Form. For fast Eiendom og Skib udfordres hertil stemplet Papir, med mindre den, hos hvem Godset forbliver, er gjenlevende Ægtefælle. L. 14 August 1851. Skeer Udlægget til en anden Sameier, beregnes Stempel-Gebyret efter Værdien med Fradrag af den Anpart, som han selv<noinclude> <references/></noinclude> 2wpmwq79sikbpa66rswrp0qbfzd9o26 104 140575 326758 2026-07-24T09:36:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|357}}</noinclude>repræsenterer i Boet. L. 12 October 1857, der saaledes ganske forandrer L. 9 August 1839 § 11. Er der ingen Stempelpligt, vil den skriftlige Hjemmelserklæring ofte kunne meddeles som Paategning paa et tidligere D{{rettelse|e|o}}cument, saasom paa det Pante- eller Actiebrev, der skal overføres. Dog vil den, der skal beholde Tingen, sjelden finde Grund til at lade sig meddele Paategning paa det tidligere Document, naar dette forfra lyder paa hans Navn, et Tilfælde, der især jevnlig indtræffer paa Skifte med gjenlevende Mand. De Documenter eller Paategninger, der skulle tjene til Eiendomsbeviis, underskrives sædvanligviis ogsaa af den, til hvem Udlægget skeer. Denne mindre tankerigtige men uskadelige Form medfører den udvortes Fordeel, at alle Udfærdigelser om Skiftet komme til at bære de samme Underskrifter. Ved senere Forføielser over Tingene saasom ved Salg eller Pantsættelse medføre Udlægsbreve fra det private Skifte den Uleilighed, at de ikke i sig bære Beviis om Udstedernes Berettigelse. Man seer derfor undertiden, at den, hvis Interesse tilsiger det, strax lader Udstedernes Egenskab af selvskiftende Parter bevidne af Skifteretten. I saadan Attest ligger efter Tanken vel ikke mere end Beviis for den Kjendsgjerning, at Skiftet uden Rettens Mellemkonist har været udført af de angivne Personer. Men paa middelbar Maade stadfæstes herved tillige, saavidt skee kan, at Hjemmelen er i sin Orden, da Skifteretten til Opfyldelse af sin Pligt med Hensyn til umyndige og fraværende Arvinger kommer til at paasee, at selvskiftende Sameiere ogsaa ere de rette Parter. De Handlinger, gjennem hvilke Fællesskabet løses, saasom Udlæg af Eiendomme, Overtagelse af Gjældsposter med videre, vil det ofte falde beqvemmest at fuldbyrde enkeltviis og efterhaanden, som de blive modne til Iværksættelse, og der bliver derfor maaskee lidet at foretage ved Skiftets Tilendebringelse eller som man siger {{sperret|Slutning}}. I overtagne Dødsboer har denne Handling dog for saa vidt en juridisk Følge, som Gjæld, der først senere kræves, kun forbinder Arvingerne hver for sin Deel, medens den, hvis Skiftets Tilendebringelse var bleven saa længe udsat, at Anmeldelsen var falden indenfor dette Vendepunct, vilde have forpligtet dem een for alle og alle for een. L. {{NL|5—2—84}}, sidste Deel. Opstaaer der Tvist, om Skiftet paa den Tid, da Kravet blev fremsat, kunde ansees at være tilendebragt eller ikke, maa der vel gjøres nogen Forskjel, eftersom Parterne i sin Tid paa en formelig Maade have betegnet Forretningens Endetermin, eller om de kun have skiftet i Gjerning uden Forsøg paa at efterligne nogen af de ved Retterne brugelige Formeligheder.<noinclude> <references/></noinclude> jpt3g75hpjy496i0xv9ukkbm9e5jaw5 104 140576 326759 2026-07-24T09:36:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|358}}</noinclude>Er der saaledes udfærdiget Skiftebrev, i hvilket Handlingen paa en bestemt Dag er erklæret sluttet, saa vil det vanskeligt til Udelukkelse af det strengere Gjældsansvar hjælpe Arvingerne at godtgjøre, at Boet i Gjerningen var skiftet en rum Tid, førend de [afgave Erklæring derom]. — — Virkningen af et retteligen udført privat Skifte er udtalt i den enkelte Sætning, at det forbinder de forhenværende Sameiere, hvorfor her kun videre bliver at handle om Følgerne af Feil, indløbne under Delingen. Er nogen Sameier ved Skiftet aldeles forbigaaet, hvilket i Dødsboer, til hvilke der er mange Arvinger, kun altfor let kan skee, saa er der som oftest begaaet en dobbelt Feil, een i Formen, fordi Skiftet for den fraværende Arvings Skyld ifølge L. {{NL|5—2—16}} burde have været udført af Retten, een i Tingen, idet nogle af de rette Eiere have faaet for meget, medens een eller muligens flere intet have faaet. Til at rette Formfeilen ved Skifteforvalterens Overtagelse af et Bo, som factisk har ophørt at være til, synes der ikke at være Adgang, hvorimod den Skadelidende har at søge sin Ret ved det almindelige Thing. Ved dette har han sit Søgsmaal mod de Medeiere, der ved hans Udelukkelse have faaet for meget, og derhos efter Omstændighederne mod dem, der paa anden Haand ere komne i Besiddelse af Boets Eiendele. Have nogle af de skiftende Parter handlet mod bedre Vidende (med Kundskab om den forbigaaede Lodhavers Tilværelse) hefter han for det Hele og derhos ifølge L. {{NL|5—2—90}} for Afvæxt eller Renter. De, der have handlet i god Tro, hefte derimod kun i Forhold til deres Parter. Fremstaaer der saaledes en femte Arving, efterat fire have deelt Boet mellem sig, kan der hos hver af dem kun fordres en Tyvendedeel af Boets hele Beløb. Thi kun saa meget besidde de uden Retsgrund, medens det øvrige retteligen tilhører dem. Heller ikke forøges deres Ansvar derved, at de Medskiftende ere ude af Stand til at udrede, hvad der paafalder dem, og de ere derhos ifølge første Deel af L. {{NL|5—2—90}} fri for at svare Afvæxt eller Renter for den Tid, som gaaer foran Klagen til Forligelsescommissionen. Deri- mod gjælder efter mange Landes Lovgivninger og formodentlig ogsaa efter vor den fra den almindelige Vindicationslære forskjellige Regel, at Værdien af Gjenstande, som de Skiftende have modtaget som Udlæg og senere gjort i Penge, træder i Tingenes Sted, naar der er Spørgsmaal om, hvad der af den Forbigaaede kan indtales. Mod tredie Erhverver af Boets Eiendomme har den Forbigaaede Tilbagesøgningsret, der dog ikke gaaer videre end til den Deel af<noinclude> <references/></noinclude> jmir96tomj6ogqguoiahr4w1ccrnpb4 104 140577 326760 2026-07-24T09:36:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|359}}</noinclude><section begin="III" /> Gjenstanden, der svarer til hans Brøkdeel i det hele Bo. Forsaavidt som den Udelukkede har faaet Fyldestgjørelse hos sine Medeiere i Boet, bortfalder, som forstaaer sig, Tilbagesøgelsesretten, og denne synes efter de nu gjældende Begreber om Værdipapirer heller ikke at kunne gjøres gjældende, naar de Gjenstande, der i god Tro af tredie Mand ere erhvervede, bestaae i Actiebreve, Panteobligationer og deslige. Mellem Parter, der have deeltaget i Skiftet, bedømmes forefaldne Urigtigheder, hvad enten de ere grundede i Svig eller i Feiltagelse, efter de Grundsætninger, der gjælde i Læren om Contracter. Men for disse Grundsætninger fremstiller der sig dog kun en ligeartet Anvendelse, naar der er skiftet under en nøiagtig Gjennemgaaelse af Boets Bestanddele. Er Skiftet derimod opgjort efter løse Overslag, som let vil skee, naar Parterne indgaae paa at lade sig udløse mod en bestemt Sum af den Gjenlevende eller en Medarving, der har overtaget Boet og Gjælden, kan Handlingen ikke angribes blot af den Grund, at der befindes noget mere eller noget mindre end forudsat, da man ved at indgaae paa en saadan summarisk Fremgangsmaade, har givet Slip paa Fordringen om fuld Forholdsmæssighed i Loddernes endelige Værdi. Skiftet vil altsaa uagtet unøiagtigt i det endelige Udfald blive staaende, med mindre der enten har hersket en almindelig Uvidenhed om Boets Forfatning, eller den, der bliver den Vindende, har tilbageholdt den bedre Kundskab om Boets Tilstand, som det havde været hans Pligt at meddele de øvrige Parter. Hjemmelspligt. Noget fravendes den, der har overtaget Boets Gjæld. {{===}} <section end="III" /> <section begin="IV" /> {{midtstilt/s}} {{stor|'''IV.'''}} {{liten blokk|Om Grundene til Indtrædelse af Skifte.}} {{midtstilt/e}} Det Sameie, som stiftes ved Overtagelse af et Dødsbo, kar enhver af Parterne (Arvingen og Arveladerens ved Siden af dem heftende Enke) fordre ophævet naarsomhelst, med mindre han er bunden enten ved Aftale eller ved testamentarisk Bestemmelse af Arveladeren. Aftale om Fortsættelse af Uskifte, der jevnligen forekommer ved Fællesboer, er dog sjelden i den foreliggende Anvendelse og bør i Tvivlstilfælde forstaaes som et Tilkjendegivende, ved hvilket Ingen <section end="IV" /><noinclude> <references/></noinclude> 60ylnv66e87bgqvtlem26vn94kq6p5a 104 140578 326761 2026-07-24T09:37:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|360}}</noinclude>er {{rettelse|or|for}}pligtet længere, end han selv vil. Men ved Tilføielse af nærmere Vilkaar navnlig med Hensyn til Varighed og Styrelsesmaade kunne deslige Overenskomster vinde en stærkere forbindende Kraft efter de Grundsætninger, der gjælde om Selskabscontracter. Endnu mindre er det kjendt, at der ved Testament gives Bestemmelse om Fortsættelse af dette Slags Sameie. Efter Grundregelen for vedtagne Vilkaar maatte man vel sige, at en saadan Bestemmelse gav den ene Arving Ret til at modsætte sig de øvriges Forlangende om Skifte inden de Grændser, som Grundlovens Forbud mod Fideicommisser og Livsarvingers ubetingede Ret t{{rettelse|l|i}}l de tre Fjerdeparter lader frie. Men det vilde desuden være fornødent, at Testamentet foreskrev en Styrelsesform, der gav den nødvendige Myndighed i Forvaltningen, da Domstolene maa erklære Sameiet endt, naar dets Opløsning er det eneste Middel til at skaffe Hjælp mod en retløs Tilstand. Var det Testamentets Hensigt at opretholde Uskiftet mod samtlige Arvingers Ønske, saa vilde der til Virksomheden af en saadan Bestemmelse udfordres, at der kunde paavises Nogen, som var berettiget til Paatale, naar det, som ikke skulde skee, skeede. En testamentarisk Bestemmelse, der forbød Arvingerne at forblive i Sameie, naar de ønskede det, vilde være et ulovskikket Tilhold. Vel forudsætter Frd. 5 April 1754, at en testamentarisk Anordning, hvori Commissarier eller Executores testamenti indsættes, faaer Virkning, ogsaa naar Boet er tilfaldt lutter myndige Arvinger, som overtage Gjælden<ref>Uden Vedtagelse af Gjæld kunde de paa hiin Tid ikke blive Arvinger.</ref>. Men denne Virkning bestaaer ikke deri, at de over Boet raadige Sameiere af de indsatte Fuldbyrdere af Testamentet skulde kunne tvinges til at skifte, naar de selv ikke vilde, hvorimod Lovstedet faaer Betydning derved, at de af Testator indsatte Fuldbyrdere af Testamentet skulde være med for at paasee Iværksættelsen af dets øvrige Bestemmelser, navnlig dets Legater — — — Den Adgang, som den enkelte Sameier har til at kalde de øvrige for Skifteret, staaer ham aaben ikke alene fra Begyndelsen af men paa ethvert Trin, til hvilket Parterne ved at skifte paa egen Haand ere naaede frem, dog at det som allerede før gyldigen er besluttet, vedtaget eller iværksat bliver staaende ved Magt. Denne Sætnings Rigtighed falder af sig selv, saafremt den optrædende Medeier først paa denne sildigere Tid er bleven vidende om sin Ret, saasom naar en overseet Arving indfinder sig, efter at hans Medarvinger have paabegyndt Skiftet. Men om han endog selv heri har været med, er Sætningen lige utvivlsom, da Ingen kan forspilde sin Adgang til Retten, fordi han først paakalder dens Mellemkomst, efter at han dertil har faaet en særskilt Anledning, og denne kan ligesaavel først opstaae, efterat den private Forretning er kommet et Stykke fremad, som ved Begyndelsen. — — — {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3iua6uz2m4o49kx69uhri865aqikkmh 0 140579 326762 2026-07-24T09:39:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326762 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=153 to=157 fromsection="253" tosection="253" header=1 /> exg5p9h2pa8hwl5mm4nnqqarvj9dyaf 0 140580 326763 2026-07-24T09:40:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326763 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=157 to=159 fromsection="254" header=1 /> d87t15ly2yn3vgkmgy9s8xfgl7q4ftv 0 140581 326764 2026-07-24T09:40:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326764 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=160 to=165 tosection="256" header=1 /> 1ed6z7i7udyra2j596k2s5ik8k5m83i 0 140582 326765 2026-07-24T09:40:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326765 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=165 to=167 fromsection="256" tosection="256" header=1 /> k4ylut2pgfb4ldneda3gq1e0lhcvs1h 0 140583 326766 2026-07-24T09:40:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326766 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=167 to=170 fromsection="257" tosection="257" header=1 /> o3qs4iunn08s8leiv2s94601745hwd8 0 140584 326767 2026-07-24T09:40:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326767 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=170 to=171 fromsection="258" header=1 /> rsztz41ri4qppa9dx42q3ondorf69tt 0 140585 326768 2026-07-24T09:40:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326768 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=172 to=172 header=1 /> la4cpzf1efcub2donav5s774xg8xysn 0 140586 326769 2026-07-24T09:41:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326769 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=173 to=177 tosection="260" header=1 /> aph8q2uuqt8fosza1b95iqxrj4l5f0v 0 140587 326770 2026-07-24T09:41:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326770 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=177 to=180 fromsection="261" tosection="261" header=1 /> 80t9q7l3p16ow2vhbv5fq3e5giy94c0 0 140588 326771 2026-07-24T09:41:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326771 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=180 to=188 fromsection="262" tosection="262" header=1 /> lmiso46ii3ddcx3v6kopsgfvq5w2p6i 0 140589 326772 2026-07-24T09:41:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326772 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=188 to=193 fromsection="263" tosection="263" header=1 /> isjte1i4t4pz01qcscc7g6qarj0y031 0 140590 326773 2026-07-24T09:41:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326773 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=193 to=196 fromsection="264" tosection="264" header=1 /> 455n18bq5bn3yftn0hfv8kvzqbvnj8u 0 140591 326774 2026-07-24T09:41:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326774 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=196 to=199 fromsection="265" tosection="265" header=1 /> 6awvr91wirbl2fm64pxj4p1evm6wer5 0 140592 326775 2026-07-24T09:42:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326775 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=199 to=200 fromsection="266" tosection="266" header=1 /> m0k2bswvbfsvarfr5j1i2l0zqgwo9uq 0 140593 326776 2026-07-24T09:42:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326776 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=200 to=207 fromsection="267" tosection="267" header=1 /> 3897qh9p1h4mlx0kea7gmdd22b7xrs2 0 140594 326777 2026-07-24T09:42:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326777 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=207 to=210 fromsection="268" tosection="268" header=1 /> soo2zy123fvdwravezgnzuesex9fv27 0 140595 326778 2026-07-24T09:42:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326778 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=210 to=215 fromsection="269" header=1 /> h9zab3g4syolp3t536naz2lsrrg4a3k 0 140596 326779 2026-07-24T09:42:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326779 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=216 to=218 tosection="270" header=1 /> m19o6u6semma7xd3trcgto0alf113wd 0 140597 326780 2026-07-24T09:42:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326780 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=218 to=221 fromsection="271" tosection="271" header=1 /> paj0qrkia1tvwweazuqlteego5ec1wo 0 140598 326781 2026-07-24T09:43:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326781 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=221 to=223 fromsection="272" tosection="272" header=1 /> 7i1yjwv8owkfaptsce8ptl6c24bhr5e 0 140599 326782 2026-07-24T09:43:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326782 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=223 to=225 fromsection="273" tosection="273" header=1 /> 4ybya6kxstmwgpknf7xb2l1vx2xqs8x 0 140600 326783 2026-07-24T09:43:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326783 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=225 to=227 fromsection="274" tosection="274" header=1 /> 8uqe71yswxb8rjz4yqzp659h9lc0o6c 0 140601 326784 2026-07-24T09:43:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326784 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=227 to=229 fromsection="275" tosection="275" header=1 /> 7t85gsnteb3hoirtfpbhtjk70t6kj5m 0 140602 326785 2026-07-24T09:43:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326785 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=229 to=231 fromsection="276" tosection="276" header=1 /> qh3xb7paycfnryfu5wf1i2azvfibidj 0 140603 326786 2026-07-24T09:43:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326786 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=231 to=231 fromsection="277" tosection="277" header=1 /> qm7v8tq7mgj520sqvhhjsnelmjqrb33 0 140604 326787 2026-07-24T09:44:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326787 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=231 to=235 fromsection="278" tosection="278" header=1 /> dqy23cukdyr2krji2c80bb80c1yy9de 0 140605 326788 2026-07-24T09:44:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326788 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=235 to=236 fromsection="279" tosection="279" header=1 /> s105lefabrz3uy45imusatej6n54aou 0 140606 326789 2026-07-24T09:44:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326789 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=236 to=242 fromsection="280" tosection="280" header=1 /> 9bajj30aa7leenqev9t08btzo84wyep 0 140607 326790 2026-07-24T09:44:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326790 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=242 to=246 fromsection="281" tosection="281" header=1 /> 0e6sciwdjwqf9vs76g2td4p4awuz8d9 0 140608 326791 2026-07-24T09:44:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326791 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=246 to=247 fromsection="282" tosection="282" header=1 /> 9cagloqnyy0ynmi4b235zf5ahmxbhiy 0 140609 326792 2026-07-24T09:44:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326792 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=247 to=249 fromsection="283" tosection="283" header=1 /> gaxqrdbh3ra90lfjl4p5k3mzb8uyuf7 0 140610 326793 2026-07-24T09:45:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326793 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=249 to=250 fromsection="284" header=1 /> 8y3hh1bs0u1oor6okmqjb1v0cj1pg3o 0 140611 326794 2026-07-24T09:46:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326794 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=304 to=306 tosection="289" header=1 /> 11oftot2njgsfsb1z9hzhccmh93hh1h 0 140612 326795 2026-07-24T09:46:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326795 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=306 to=311 fromsection="290" tosection="290" header=1 /> f8p8y61jn0haxftsush3bpdsg9pcxq2 0 140613 326796 2026-07-24T09:46:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326796 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=311 to=312 fromsection="291" tosection="291" header=1 /> h1mzm4f6m20dn1bin7lkfykkmonsqd0 0 140614 326797 2026-07-24T09:46:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326797 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=312 to=314 fromsection="292" tosection="292" header=1 /> 3h3vy53qjkiw7dn7wd1acn2boxi013m 0 140615 326798 2026-07-24T09:47:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326798 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=314 to=321 fromsection="293" tosection="293" header=1 /> jjgtbf0q557nls208rcxq0d1j14vyol 0 140616 326799 2026-07-24T09:47:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326799 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=321 to=326 fromsection="294" tosection="294" header=1 /> giwz3z4hqmavsyap5sgok316potce48 0 140617 326800 2026-07-24T09:47:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326800 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=326 to=329 fromsection="295" tosection="295" header=1 /> m24z5mhq16gtytnxxwnkj3t9xx3iltl 0 140618 326801 2026-07-24T09:47:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326801 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=329 to=336 fromsection="296" tosection="296" header=1 /> gevmpp0zwa6whswr0rz40839s9n6byb 0 140619 326802 2026-07-24T09:47:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326802 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=336 to=338 fromsection="297" tosection="297" header=1 /> trzmr1grc12hjceihpvbnr0des6lb59 0 140620 326803 2026-07-24T09:47:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326803 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=338 to=341 fromsection="298" tosection="298" header=1 /> d9ce3vi6i0bgaeeszq0j7t0n1d8pfbv 0 140621 326804 2026-07-24T09:48:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326804 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=341 to=344 fromsection="299" tosection="299" header=1 /> r1hxftji1ez8l1ritxzh8l5th780hap 0 140622 326805 2026-07-24T09:48:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326805 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=344 to=345 fromsection="300" header=1 /> cfigez1wiuwaqmmoxvhgsudjl1jvt6a 0 140623 326806 2026-07-24T09:48:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326806 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=346 to=348 tosection="301" header=1 /> lghn629lcmlidyowby4xrba27b5d7i8 0 140624 326807 2026-07-24T09:48:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326807 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=348 to=349 fromsection="302" tosection="302" header=1 /> s2bl54vpb24yrv2m30i9etlvdxssn38 0 140625 326808 2026-07-24T09:48:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326808 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=349 to=353 fromsection="303" tosection="303" header=1 /> ppb15pz1r8vayayucv1x7n4txoq3yaz 0 140626 326809 2026-07-24T09:48:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326809 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=353 to=355 fromsection="304" header=1 /> omhorik85gjvp7y07vbei3vkfhijrto 0 140627 326810 2026-07-24T09:49:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326810 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=356 to=358 header=1 /> 0l5araecu3p53da4pl9w2gwuzbm4r37 0 140628 326811 2026-07-24T09:50:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326811 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=271 to=278 fromsection="1" header=1 /> s6oq4vyqlppdpceelj91rka90emekbg 0 140629 326812 2026-07-24T09:51:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326812 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=279 to=281 tosection="2" header=1 /> 2m4y1zb3d8f297jk07yll01iq03j8nx 0 140630 326813 2026-07-24T09:51:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326813 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=281 to=283 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> cnc6q88e61of3ynugi89sxa0md64shz 0 140631 326814 2026-07-24T09:51:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326814 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=283 to=287 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> ex89amotgtbshfkdc39r7ip64vws9p0 0 140632 326815 2026-07-24T09:51:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326815 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=287 to=292 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> 4v2lcg1crtiys77zvzhfdte37i6sq7y 0 140633 326816 2026-07-24T09:51:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326816 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=292 to=295 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> 3bkk51189bvu1asumzj7xo7nvgguo61 0 140634 326817 2026-07-24T09:51:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326817 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=295 to=298 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> n6z622gg8ro2d1lzirbair4vlzk8t10 0 140635 326818 2026-07-24T09:52:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326818 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=298 to=298 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> 41evdlfq0ttkkof34iuw7i84z133bvn 0 140636 326819 2026-07-24T09:52:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326819 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=299 to=299 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> pltagksfddysvrvfutah9xvudnv9728 0 140637 326820 2026-07-24T09:52:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326820 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=299 to=303 fromsection="10" header=1 /> 9z77tpm2u133ry6hxkq9y4hqms1m2g9 104 140638 326821 2026-07-24T10:07:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|155}}</noinclude>Arvingerne skulde være for skarp i de mange Tilfælde, hvor man lader velstaaende Dødsboer falde under Concurs. Men det er en feilagtig Forudsætning, at den gamle Concurs i Skarphed staaer tilbage for den nye. For at overbevise sig herom behøver man blot at gjennemlæse L. {{NL|5—13—28}} til 37. Og heri er det forgjæves at paastaae, at der ved Fr. 8 April 1768 og sædvansmæssig Ret er gjort Forandring. Vil man nemlig opstille den Lære, at Arvinger, der have fragaaet Gjæld med Forbehold af Arv, kunne benytte Concursen som et moratorium til sin Fordeel, naar de bevise, at Boet er sin Gjæld voxen, saa maa man tillige kunne paavise et Tidsmaal af Forhaling, hvori Creditorerne paa Grund af Midlernes Tilstrækkelighed skulde have at finde sig. Men saadant Tidsmaal haves ikke, og at paastaae, at Tidsmaalet hviler hos Retten, der skulde kunne forhale Behandlingens Gang af Hensyn til Arvingerne vilde være at erklære Creditorerne for retløse. Vil Loven give Arvingerne til et formuende Bo, hvis Gjæld er fragaaet, større Rettigheder mod Creditorerne end den, der tilkom den formuende Skyldner selv, om det var ham, der i levende Live havde bragt Boet under Concurs ved at gjøre Opbud, saa maa Loven selv sige til, men ingen anden kan her træde i dens Sted. Naar det desuagtet vistnok jævnlig skeer, at Boets Godhed bliver en Grund ikke til at paaskynde men til at forsinke Behandlingen, hidrører dette alene fra Creditorernes Føielighed. Heller ikke kan man som Grund for Reglementets Dobbelthed anføre, at man for Dødstilfælde troede at maatte bibeholde et Proclama med udslettende Virkning, medens Terminens Oversiddelse i den nye Concurs lader Fordringen selv blive staaende ved Magt. Thi den præscriptive Virkning af Proclama er en Sag for sig, der med et Par Pennestrøg kunde have været bibeholdt for den Concurs, som først indtræder efter Skyldnerens Død, saafremt der ikke havde været andre Hindringer mod at lade Loven af 6 Juni 1863 optage Concursens hele Mark. Ved den her givne Sammenstilling af de to Concursordninger er der alene taget Hensyn til Forskjelligheder, der ere saa betydelige, at de maa ansees for at have været betragtede som Hindringer mod at sammensmelte den hele Concursmaade i een Støbning. Mindre Afvigelser, der ikke med Nytte kunne sammendrages under een Oversigt, ville i det Følgende paa sine Steder blive fremhævede. Paa dette Sted er herom kun at bemærke, at en stor Deel af den nye Lovs Bestemmelser ere at<noinclude> <references/></noinclude> ksyalzdbvd9kxtfqjui7rozes81yszu 104 140639 326822 2026-07-24T10:07:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|156}}</noinclude><section begin="257" /> ansee som Følgesætninger af Concursens almindelige Grundsætninger, der ikke kunne være forskjellige, eftersom Behandlingen foregaaer paa gammel eller paa ny Maade, hvorfor Loven af 6 Juni 1863 ideligen vil blive paaberaabt som indeholdende Regelen ogsaa for Concurs i Dødstilfælde, hvorpaa som Exempel kan anføres Alt, hvad der indeholdes i dens 4de og 12te Capitel. I nogle Tilfælde bliver det imidlertid tvivlsomt, om den afvigende Bestemmelse saaledes er begrundet i Særegenhederne ved den tidligere Concurs, at det gamle bliver staaende ved Siden af det nye, eller maa vige derfor, hvorfor denne som andre halv reformerende Love fremkalder to Classer af Fortolkninger: hvorledes den skal forstaaes inden sit eget Omraade, og om den kan gjøres gjældende inden Omraadet af den gamle Concurs. Omvendt bliver den nye Concurslov i ikke ringe Grad at fuldstændiggjøre ved den Concursret, der gjaldt før dens Udgivelse og endnu danner en Hovedkilde for Concurs i Dødstilfælde. Som Exempel herpaa er det nok at anføre, at Loven af 1863 med Hensyn til Udlægsordenen i det Hele stiltiende henviser til Lovbogens {{NL|5—13—35}} og 36 med de senere givne Forskrifter om denne Gjenstand, samt at Reglerne for Retstvistigheders Udførelse og Behandling under Concursen for den største Deel er at hente fra den ældre (sædvansmæssige) Ret. <section end="257" /> <section begin="258" /> {{midtstilt/s}} {{stor|§ 258.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem den fuldstændige og den ufuldstændige Form af den nye Concurs.}} {{midtstilt/e}} Til det fuldstændige Udstyr af Concursen i sin nye Form udkræves, at der antages en Curator bonorum, der paa Forretningens første Trin, om han saa tidlig udnævnes, bærer Navnet af midlertidig Bestyrer, L. 6 Juni 1863 § 78 sammenholdt med 88 21 og 113. Med Antagelse af Curator eller Bestyrer forbindes derhos altid Valg af Tillidsmænd. L. 6 Juni 1863 §§ 22, 23, 80 og 82. Af Grunde, som i den foregaaende Paragraf i en noget forskjellig Anvendelse findes anførte, har Loven dog ikke vovet at udtale Forskriften om Antagelse af Curator (med Tillidsmænd) som Befaling, hvorimod den overlader det til Creditorerne at beslutte, at Forretningen skal udføres uden saadan Medhjælp (Ls. §§ 112—114), i hvilket Tilfælde Retten har at besørge Curators <section end="258" /><noinclude> <references/></noinclude> obshqdh687chf2lj743cjwuh62cs2km 104 140640 326823 2026-07-24T10:07:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|157}}</noinclude>Hverv (Ls. § 115). Hvor ingen Curator (med Tillidsmænd) antages, kan man sige, at den nye Concurs udføres i en ufuldstændig Form. Uagtet Valg af særlig Bestyrer, Curator og Tillidsmænd besluttes undladt, udføres Concursen dog forøvrigt efter det i Loven af 6 Juni 1863 givne Reglement. Der bliver følgelig ligefuldt en Forskjel tilbage mellem den nye Concurs i sin ufuldstændige Skikkelse og den gamle Concursform. Hvori denne Forskjel bestaaer, er forklaret i den foregaaende Paragraf. For denne Forskjel bliver der ligeledes Plads, naar et Bo, der ifølge Loven er den gamle Concurs hjemfalden, af en Creditor med Hjemmel af Lovens § 109 er forlangt behandlet i de nye Concursformer. Thi uagtet de øvrige Creditorer ikke kunne modsætte sig, at dette Forlangende tages tilfølge, saa have de det dog ifølge Lovens §§ 112—115 i deres Magt at forhindre Antagelsen af Curator (og Tillidsmænd) med den deraf følgende Udgift. Derimod er det ikke sagt i Loven, at Creditorerne omvendt kunne antage Curator til en Concursforretning, der forøvrigt udføres paa gammel Maade. Thi da dette ifølge Retsbrugen forhen antoges at være dem tilladt, sees der ingen Grund, hvorfor det nu skulde være dem formeent. Dette naar Dødsboet er uvederheftigt. Har det derimod Midler til at skaffe hver sit, vil man vel negte Creditorerne Ret til at antage en Curator paa dets Bekostning, skjønt denne Ret ligefrem staaer dem aaben, naar det er den vederheftige Skyldner selv, der har fremkaldt Concursen gjennem Opbud. Valg af Tillidsmænd i den gamle Concurs vilde derimod [ligge udenfor den sædvansmæssige Ret]. Det sees af disse Forklaringer, at Loven af 1863 ved sine vaklende Bestemmelser om Valg af Curator har gjort Forholdet mellem den gamle og den nye Concurs noget mere forviklet end Dobbeltheden i Concursordningen nødvendigviis medfører. Men ogsaa inden den nye Lovs eget Omraade fremkaldes der noget Urede derved, at den indeholder Bestemmelser, der ere skrevne under Forudsætning af, at Tillidsmænd ere udnævnte (§ 85) eller Curator beskikket særskilt (§§ 81, 88 og 968), uden at det er sagt, hvorledes der skal forholdes, naar Retten staaer alene ligeoverfor Parterne. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 94hmpbolcauawj75n1mhakmrq4wrymh 104 140641 326824 2026-07-24T10:07:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|158}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 259.}} {{liten blokk|Om Concursgrundenes Ordning og Benævnelse.}} {{midtstilt/e}} Forat vinde en veiledende Oversigt over Concursgrundene ansees det tjenligt at ordne dem efter Hensynet til Nødvendigheden eller Unødvendigheden af Reqvisition fra den sagsøgende Side. Herved vil man lettest kunne angive Forskjellen i den Fremgangsmaade, som ved de enkelte Concursgrunde er at iagttage for at bringe det saavidt som til Forretningens Aabning. Lovbogen stempler de to Concursgrunde, som den kjender, med Benævnelser, der skulde tages som Fagudtryk: (Arvs- og) Gjælds-Fragaaelse og Opbud. Det første af disse Udtryk er saa lidet velklingende og saa lidet beqvemt til at indgaae i andre sproglige Forbindelser, at man kunde have ønsket Lovforfatterne et større Held i deres Orddannelse, som man nu maa tage, som den er. Ved Opbud forstodes i Lovbogen kun den frivillige Concurserklæring, som afgaves af en Skyldner, der fremlagde en Status opvisende en Formue, tilstrækkelig til at skaffe Creditorerne fuld Betaling. For at gjøre Tjeneste som Fagudtryk maa Ordet Opbud nu strækkes saa vidt, at det faaer samme Betydning som frivillig Paakaldelse af Concursretten uden Hensyn til Skyldnerens Formuestilstand, en Forandring i Sprogbrugen, der forlængst har vundet almindelig Erkjendelse og efter Loven af 22 April 1824 ingen Tvetydighed fremkalder. Ved en Unøiagtighed bruger Lovbogen de tvende Fagudtryk lige betydende med den dertil knyttede Forretning, saa at Opbud og Fragaaelse af Gjæld sættes istedetfor Concurs grundet i Opbud eller i Gjældsfragaaelse. See f. Ex. L. {{NL|5—13—44}}. Men saadanne Friheder vil man endog med Lovens egen Auctoritet for sig i vore Dage ikke ansee tilstedelige. Ogsaa af de andre Concursgrunde ere nogle modtagelige for en halv fagmæssig Betegning, saasom Undvigelse for Gjæld, Standsning med at betale. Med dette bliver dog kun muligt derved, at de nærmere i Loven opstillede Betingelser underforstaaes, saasom at den, der indstiller sine Betalinger, er Handelsmand eller hvad dermed regnes lige. Ordene Fallit og Bankerot samt Udtryk, der stamme fra samme Rod, bør derimod ganske forvises fra Concurslæren som uskikkede til at betegne enten Concursen i alle dens Anvendelser eller nogen bestemt Green deraf. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3mmxgnsxjpxogfdondc629tflowbyfn 104 140642 326825 2026-07-24T10:07:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|159}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 260.}} {{liten blokk|Concursgrunde, til hvis Iværksættelse der udfordres Reqvisition af en Creditor.}} {{midtstilt/e}} De Concursgrunde, der ikke sættes i Virksomhed uden Reqvisition fra en Creditor, ere efter L. 6 Juni 1863 fire, nemlig to, der gjælde mod Skyldnere i enhver Stilling, og to, der kun gjælde mod Handelsmænd og dem, der regnes lige med Handelsmænd. De to førstnævnte ere: Beviist Uvederheftighed, Lovens § 3, og Formodning om Uvederheftighed begrundet deri, at Skyldneren enten er undvegen for Gjæld, eller at han, efterat have forladt Riget, forbliver i Udlandet med den Hensigt at forhindre eller opholde sine Fordringshaveres Forfølgning. Lovens § 2. De to Concursgrunde, der kun gjælde mod Skyldnere i mercantil Stilling, ere ifølge Lovens §§ 4 og 5: Formodning om Uvederheftighed fremkaldt ved en Standsning, som mindst har varet i otte Dage og som ikke igjen er hævet, samt Samme Formodning grundet i Undladelse af at betale uimodsagt eller klarlig beviist, forfalden Gjæld senest paa den tredivte Dag, efterat Skyldneren gjennem Notarius publicus eller paa Landet gjennem Stævnevidnerne har modtaget Opfordring til at afgjøre Gjælden, dog at Creditor gjør sin Ret gjældende inden den femtende Dag. Ved Skyldner i mercantil Stilling forstaaes: Handelsmænd, Skibsredere og De, der drive Fabrik eller Bergværk, med den Udvidelse, at Personer, der for ikke længere Tid siden end eet Aar have været i saadan Stilling eller Næringsdrift, betragtes, som om de endnu vare i den. Hvem der med Hensyn til Concursretten skal henregnes til Handelsmænd, forklares i Lovens g 6. Ved Standsning med at betale og ved Undladelse af at betale efter Paakrav ved Notarius er det efter Lovens klare Udtryk alene Skyldnerens Stilling og ikke Gjældens Oprindelse, der kommer i Betragtning. Er han altsaa Handelsmand, saa gjør det ved Spørgsmaalet om Concurs ingen Forskjel, enten Credi-<noinclude> <references/></noinclude> 3o2dlm0wib8kmdl38txu5vtzkdxpj8m 104 140643 326826 2026-07-24T10:07:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|160}}</noinclude>tors Fordring grunder sig paa Huusleie eller paa en protesteret Vexel. Er han omvendt ikke Handelsmand, saa kan han ikke bringes under Concurs, fordi Gjælden er stiftet af en Handelsmand, saasom af hans Arvelader, i hvis Sted han som Arving er bleven Skyldner. Mellem de her foreliggende fire Concursgrunde er der nogle Forskjelligheder, der fortjene at paavises, fordi de ikke følge af sig selv. Den, der beviser, at hans Skyldner er undvegen for Gjæld, eller at han uagtet Handelsdrivende har indstillet sine Betalinger eller er uvederheftig, kan saaledes optræde som Reqvirent af Concursbehandling, skjønt hans Fordring endnu ikke er forfalden. Lovens §§ 2 og 4. Vil han derimod gjøre beviist Uvederheftighed gjældende som Concursgrund mod en Skyldner, som ikke er Handelsmand eller hvad dermed regnes lige, saa maa hans Fordring være forfalden (Lovens § 3), og det samme gjælder, som forstaaer sig, naar han paaberaaber sig et forgjæves Paakrav gjennem Notarius (§ 5). Fremdeles, naar Reqvirenten beviser, at Skyldneren har indstillet sine Betalinger, har undladt at efterkomme en Notarialopfordring eller er undvegen for Gjæld, afværges den forlangte Concurs ikke ved Beviis for hans Vederheftighed. I sidste Tilfælde vil dog dette Beviis kunne komme i Betragtning ved Spørgsmaalet, om Undvigelsen er skeet af den i Loven opgivne Aarsag nemlig Gjældstryk. Ved den i Lovens § 3 nævnte Concursgrund er Beviis for Skyldnerens Vederheftighed ikke alene virksomt men overflødigt, da det er Reqvirenten, som har at føre Beviis for, at hans Modpart skylder mere end han eier. Efter Ordlyden i Lovens § 3 og Tanken i den hidhørende Deel af Concursretten skulde der for Skyldneren ikke engang blive Plads til at gjøre Vederheftighed gjældende som Modbeviis mod, hvad der er oplyst under en Indførsels-, Afsætnings- eller Arrestforretning. Den heromhandlede Concursgrund vilde nemlig tabe for meget af sin Brugbarhed, naar Reqvirenten end ikke med et saadant Beviis i Haanden skulde kunne faae Concurs fremmet uden at gaae gjennem de Uendeligheder, som Granskningen af et Boes Tilstand er skikket til at fremkalde. Imidlertid vilde det være haardt paa Forhaand at afvise Skyldnerens Indsigelse, naar han under den paaberaabte tidligere Forretning<noinclude> <references/></noinclude> 2wmsayjbn5fm00eea3dqqzjq38yrfuf