Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 113293 326910 273874 2026-07-25T01:19:18Z Øystein Tvede 3938 326910 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == *''[[Hunden fra Baskerville]]'' (1911) *''[[Den forsvundne verden]]'' (1913) *''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' (1941) {{PD-old}} feyvntshekc52ajhjry7lbbet0kmp0s 102 115269 326915 274446 2026-07-25T01:35:54Z Øystein Tvede 3938 326915 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk forfatter og oversetter }} == Tekster == === Oversettelser === * {{forfatterl|Arthur Conan Doyle}}: ''[[Den forsvundne verden]]'' (1913) * {{forfatterl|Arthur Conan Doyle}}: ''[[Hunden fra Baskerville]]'' (1914) * {{forfatterl|Arthur Conan Doyle}}: ''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' (1941) {{PD-old}} lrl4miwjky1mpo80blym1bvy6y7fa1y 106 140644 326827 2026-07-24T16:07:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 326827 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerle |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} hldwiutls0rzgo5f6r2rv3k6xq4upwe 326852 326827 2026-07-24T21:42:46Z Øystein Tvede 3938 326852 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerle |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Åttende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} 5r8ci42coh2z1ow2od4e13ytmsdzlu7 326853 326852 2026-07-24T21:43:29Z Øystein Tvede 3938 326853 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerle |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Åttende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} g8ypnvsy4savbbuj78nxl4153t99tr4 104 140645 326828 2026-07-24T16:08:05Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 326828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 140646 326829 2026-07-24T16:08:20Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 326829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 140647 326830 2026-07-24T16:08:28Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 326830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 140648 326831 2026-07-24T16:09:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE DEN FORSVUNDNE VERDEN VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE 1 AUTORiSERT OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK VED ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1913}}<noinclude><references/></noinclude> mxcf9pual5plb35g3xtiya1lffubhd8 326908 326831 2026-07-25T01:15:00Z Øystein Tvede 3938 326908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE {{xxx-større|DEN FORSVUNDNE<br> VERDEN}} VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE I AUTORISERT OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK VED ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1913}}<noinclude><references/></noinclude> 5pisnbfognk27ygaf23qwqtnuwjnlnl 326909 326908 2026-07-25T01:15:21Z Øystein Tvede 3938 326909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE {{xxx-større|{{sp|DEN FORSVUNDNE<br> VERDEN}}}} VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE I AUTORISERT OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK VED ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1913}}<noinclude><references/></noinclude> f5tlrw0ykgotc9vyurpdzuv6e2jfzg0 104 140649 326832 2026-07-24T16:09:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}<noinclude><references/></noinclude> pwtuwc8eek4ar8fh9j6m4kc7q951g01 104 140650 326833 2026-07-24T16:10:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FORORD}} Undertegnede faar herved lov til at meddele at baade forbudet om at utgi dette skrift, samt truselen om injurieproces er tat tilbake av professor Challenger, som nu erklærer sig overbevist om at ikke nogetsomhelst i denne bok tilsigter at fornærme ham. Professor Challenger staar saaiedes personlig inde for at der ikke skal lægges nogen hindringer i veien for bokens offentliggjørelse. Jeg vil gjerne nytte leiligheten til at takke Mr. Patrick L. Forbes, Rosslyn Hall, Hampstead for den kloke og dygtige utførelse av de fra reisen medbragte skisser — og mr. V. Ransford, Elin Row, for hans erfarne og kyndige fremstilling av fotografiplaterne. E. D. Malone. Streatharn 1912.<noinclude><references/></noinclude> rqgyftache63goz3yarc7eeq7622krx 326906 326833 2026-07-25T00:59:59Z Øystein Tvede 3938 326906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FORORD}} Undertegnede faar herved lov til at meddele at baade forbudet om at utgi dette skrift, samt truselen om injurieproces er tat tilbake av professor Challenger, som nu erklærer sig overbevist om at ikke nogetsomhelst i denne bok tilsigter at fornærme ham. Professor Challenger staar saaledes personlig inde for at der ikke skal lægges nogen hindringer i veien for bokens offentliggjørelse. Jeg vil gjerne nytte leiligheten til at takke Mr. Patrick L. Forbes, Rosslyn Hall, Hampstead for den kloke og dygtige utførelse av de fra reisen medbragte skisser — og mr. V. Ransford, Elin Row, for hans erfarne og kyndige fremstilling av fotografiplaterne. E. D. Malone. Streatham 1912.<noinclude><references/></noinclude> c2du5qvl8kcax33kuidcgzorjgi3zez 104 140651 326834 2026-07-24T16:11:05Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 326834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 140652 326835 2026-07-24T16:11:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> Til gammen — helst for de unge men ikke for de altfor tunge er disse stubber vævet sammen. A. C. D. </poem><noinclude><references/></noinclude> shyri3ybl8rjsp0bher2gygm8jmqmmb 326907 326835 2026-07-25T01:01:01Z Øystein Tvede 3938 326907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} <poem> ''Til gammen ''— helst for de unge — ''men ikke for de altfor tunge ''er disse stubber vævet sammen. ''A. C. D.'' </poem><noinclude><references/></noinclude> awdjm2kkwbe4vu3l6efpz6hr4x3wth0 104 140653 326836 2026-07-24T16:15:01Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 326836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 140654 326837 2026-07-24T16:17:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> FØRSTE KAPITEL „Overalt rundt omkring os øves der heltegjerninger." Hendes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person. Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangs- maate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, hebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> l34ajqdz108eue88sme10h8m3tfwav4 326838 326837 2026-07-24T16:19:40Z Øystein Tvede 3938 326838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} „Overalt rundt omkring os øves der heltegjerninger." {{Uten innrykk|{{Stor initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangs- maate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, hebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> p179syonr2xo68hfnajwxc5vb18vh0k 326839 326838 2026-07-24T16:20:34Z Øystein Tvede 3938 326839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} {{høyre|''„Overalt rundt omkring os''<br> ''øves der heltegjerninger.''"}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangs- maate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, hebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> 1ycrmtr1o6e39jyiiys90oq6wulzml8 326850 326839 2026-07-24T21:36:15Z Øystein Tvede 3938 326850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} {{høyre|''„Overalt rundt omkring os''<br> ''øves der heltegjerninger.''“}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangs- maate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, hebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> a24pyv6o634mvlvzabdquam6gxwm8ig 326854 326850 2026-07-24T21:44:18Z Øystein Tvede 3938 326854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Overalt rundt omkring os''<br> ''øves der heltegjerninger.''“}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangs- maate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, hebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> 4edlwl1m106in0l7p35wkdofqzszdts 326855 326854 2026-07-24T21:46:56Z Øystein Tvede 3938 326855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Overalt rundt omkring os''<br> ''øves der heltegjerninger.''“}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen — et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangsmaate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, bebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> 4839427yvvauhr4a6ksc24q7jp97nyk 326933 326855 2026-07-25T10:25:55Z Øystein Tvede 3938 326933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FØRSTE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Overalt rundt omkring os''<br> ''øves der heltegjerninger.''“}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}endes far, mr. Hungerton, var virkelig det mest taktløse menneske av verden, en pjusket, opblæst, uappetitlig papegøie, som der ikke fandtes noget ondt i, men som bare var optat av sin egen taapelige person.}} Hvis noget skulde kunne drive mig væk fra Gladys, maatte det være tanken paa en slik svigerfar. Jeg er overbevist om at han for alvor trodde at jeg indtraf paa „Valnøtbo“ tre kvelder om uken for hans skyld, ikke mindst for at nyte godt av hans betragtninger over bi-metallismen — et emne han holdt paa at bli autoritet i. Den kveld sat jeg over en time og hørte paa hans ensformige pip om daarlige konjunkturer, der tilsidst viste sig heldige, om den nuværende selvværdi, om nedgangen i rubel-taksten og den rigtige fremgangsmaate naar man vilde spekulere paa børsen. — Tænk bare, ropte han og gjorde et mat tilløp til at bli ivrig, om al gjæld her i verden pludselig blev opsagt og der forlangtes øieblikkelig betaling. Hvad vilde saa indtræffe under vore nuværende forholde? Jeg svarte selvfølgelig at i det tilfælde vilde jeg bli en ødelagt mand. Da han hørte det, for han op fra stolen, bebreidet mig min vanlige overfladiskhet, som<noinclude><references/></noinclude> 7me0xk3eiixzcxw1wxugmsemwkrxmx6 104 140655 326840 2026-07-24T16:21:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjorde det umulig at drøfte fornuftige ting med mig og styrtet derefter ut av værelset for at klæ sig om til et møte i frimurerlogen. Endelig var jeg da blit alene med Gladys, og øie blikket kommet da min skjæbne skulde avgjøres. Hele kvelden hadde jeg følt mig som en soldat der venter paa signalet som skal sende ham ut i kuleregnen. Haap om seier og frygt for nederlag vekslet om over taket i mit sind. Hun sat saaledes at den stolte, fine profil tegnet sig mot de røde gardiner. Hvor deilig hun var! Men allikevel hvor utilnærmelig! Vi var venner, svært gode kamerater; men aldrig kunde jeg overvinde en følelse av at jeg stod i det samme kameratslige forhold til hende som til mine kolleger i pressen. Rigtig greit og hyggelig, men blottet for al erotik. Jeg synes det er et daarlig tegn naar en ung pike er altfor likefrem og fornøiet i samvær med mig. Det er aldeles ikke smigrende for nogen mand. Naar den virkelige kjærlighet vaagner, er ængstelse og mistillid dens følgesvende en arv fra gamle haardhændte tider, da elskov og voldshandlinger gik haand i haand. Bøiet hode, vikende blikke og frygtsomme bevægelser er sikre tegn paa kjærlighet, men ikke faste blik og frimodige svar. Selv i mit korte liv hadde jeg tænkt dette, eller kanske bare instinktmæssig ant det. Gladys var helt igjennem kvinde. Nogen trodde at hun var kold og haard, men det var bent ut bak talelse at si slikt. Den svakt bronsefarvede hud, der mindet om Orienten, de store øine med deres fugtige glans, de fyldige og uttryksfulde læber og det ravn sorte haar, alt viste tegn paa lidenskap. Jeg var mig bare sørgelig bevisst at jeg ialfald aldrig hadde kunnet løse hemmeligheten ved at faa lokket frem noget av den. Men iaften var det slut med at vente; nu skulde slaget staa. Hun kunde jo ikke svare værre end nei,<noinclude><references/></noinclude> 5ogkfbvl4fll3424plx4qclglpn50dz 326856 326840 2026-07-24T21:50:23Z Øystein Tvede 3938 326856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjorde det umulig at drøfte fornuftige ting med mig og styrtet derefter ut av værelset for at klæ sig om til et møte i frimurerlogen. Endelig var jeg da blit alene med Gladys, og øieblikket kommet da min skjæbne skulde avgjøres. Hele kvelden hadde jeg følt mig som en soldat der venter paa signalet som skal sende ham ut i kuleregnen. Haap om seier og frygt for nederlag vekslet om overtaket i mit sind. Hun sat saaledes at den stolte, fine profil tegnet sig mot de røde gardiner. Hvor deilig hun var! Men allikevel hvor utilnærmelig! Vi var venner, svært gode kamerater; men aldrig kunde jeg overvinde en følelse av at jeg stod i det samme kameratslige forhold til hende som til mine kolleger i pressen. Rigtig greit og hyggelig, men blottet for al erotik. Jeg synes det er et daarlig tegn naar en ung pike er altfor likefrem og fornøiet i samvær med mig. Det er aldeles ikke smigrende for nogen mand. Naar den virkelige kjærlighet vaagner, er ængstelse og mistillid dens følgesvende — en arv fra gamle haardhændte tider, da elskov og voldshandlinger gik haand i haand. Bøiet hode, vikende blikke og frygtsomme bevægelser er sikre tegn paa kjærlighet, men ikke faste blik og frimodige svar. Selv i mit korte liv hadde jeg tænkt dette, eller kanske bare instinktmæssig ant det. Gladys var helt igjennem kvinde. Nogen trodde at hun var kold og haard, men det var bent ut baktalelse at si slikt. Den svakt bronsefarvede hud, der mindet om Orienten, de store øine med deres fugtige glans, de fyldige og uttryksfulde læber og det ravnsorte haar, alt viste tegn paa lidenskap. Jeg var mig bare sørgelig bevisst at jeg ialfald aldrig hadde kunnet løse hemmeligheten ved at faa lokket frem noget av den. Men iaften var det slut med at vente; nu skulde slaget staa. Hun kunde jo ikke svare værre end nei,<noinclude><references/></noinclude> njhp35mmktx64jm2z38p9hijaze1bxp 104 140656 326841 2026-07-24T21:14:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og jeg vilde heller være en bortvist frier end bare at bli talt som „broderlig ven.“ Saa langt var jeg kommet i mine betagtninger og skulde just bryte den lange og uhyggelige taushet, da to krititiske mørke øine vendte sig imot mig. Gladys rystet sit stolte hode og smilte bebreidende. — Jeg har par følelsen at De vil fri, Edvard, sa hun. Ikke gjør det. er De spild. Det er meget byggeligere, slik som vi har det Jeg trak stolen litt nærmere. — Hvorledes. visste De at jeg vilde fri? spurte jeg med opriutig forbauselse. — Det forstaar vi kvinder bestandig. Tror De at en ung pike nogensinde er blit overrumplet av slikt? Men vi har været saanne gode, hyggelige kamerater, Edvard! Kan De tænke Dem noget san herlig som at en ung pike og en ung mand kan tale slik sammen pau tomandshaand som vi to har gjort? — Ja, jeg vet ikke hvad jeg skal si Giadys. Jeg kan jo tale med — — stationsmosteren ogsaa. Jeg har ikke anelse om hvorfor jeg bragte denne herre ind i samtalen. Sar brast vi begge i latter. — Det er ialføld ikke nok for mig, fortsatte jeg Jex vil saa gjerne ha Dem ind i armene mine og kjende Deres hode mot mit bryst. Ja, Gladys, jeg vil saa gjerne — — —. Hun fór op fra stolen, da hun sa tegn til at jeg helst vilde faa utføre nogen av disse mine ønsker i praksis. — De har ødelagt alt, Ned, sa hun. Alt var saa vakkert og naturlig, helt til dette kom. Nei saa sørgelig. Hvorfor kan De ikke beherske Dem! — Jeg har ikke fundet par det, forklarte jeg. Det er naturens lov. Det er kjærlighet. — Ja, hvis begge var forelsket kanske, men jeg har aldrig følt noget sandant. — Men det m a a De, Gladys! De, som er saa deilig og saa sjælfuld! Aa, Gladys De maa elske!<noinclude><references/></noinclude> 1i943xmyrlh6pd5gowxpyhmnywbx22z 326857 326841 2026-07-24T22:01:07Z Øystein Tvede 3938 326857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og jeg vilde heller være en bortvist frier end bare at bli talt som „broderlig ven.“ Saa langt var jeg kommet i mine betagtninger og skulde just bryte den lange og uhyggelige taushet, da to krititiske mørke øine vendte sig imot mig. Gladys rystet sit stolte hode og smilte bebreidende. — Jeg har paa følelsen at De vil fri, Edvard, sa hun. Ikke gjør det. er De snild. Det er meget hyggeligere, slik som vi har det. Jeg trak stolen litt nærmere. — Hvorledes visste De at jeg vilde fri? spurte jeg med oprigtig forbauselse. — Det forstaar vi kvinder bestandig. Tror De at en ung pike nogensinde er blit overrumplet av slikt? Men vi har været saanne gode, hyggelige kamerater, Edvard! Kan De tænke Dem noget saa herlig som at en ung pike og en ung mand kan tale slik sammen paa tomandshaand som vi to har gjort? — Ja, jeg vet ikke hvad jeg skal si Gladys. Jeg kan jo tale med — — stationsmesteren ogsaa. Jeg har ikke anelse om hvorfor jeg bragte denne herre ind i samtalen. Sar brast vi begge i latter. — Det er ialføld ikke nok for mig, fortsatte jeg. Jeg vil saa gjerne ha Dem ind i armene mine og kjende Deres hode mot mit bryst. Ja, Gladys, jeg vil saa gjerne — — —. Hun fór op fra stolen, da hun saa tegn til at jeg helst vilde faa utføre nogen av disse mine ønsker i praksis. — De har ødelagt alt, Ned, sa hun. Alt var saa vakkert og naturlig, helt til dette kom. Nei saa sørgelig. Hvorfor kan De ikke beherske Dem! — Jeg har ikke fundet paa det, forklarte jeg. Det er naturens lov. Det er kjærlighet. — Ja, hvis begge var forelsket kanske, men jeg har aldrig følt noget sandant. — Men det m a a De, Gladys! De, som er saa deilig og saa sjælfuld! Aa, Gladys De m a a elske!<noinclude><references/></noinclude> 0cbsykif2qvifnileg7q9l1dpg3fi5q 326911 326857 2026-07-25T01:23:05Z Øystein Tvede 3938 326911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og jeg vilde heller være en bortvist frier end bare at bli talt som „broderlig ven.“ Saa langt var jeg kommet i mine betagtninger og skulde just bryte den lange og uhyggelige taushet, da to kritiske mørke øine vendte sig imot mig. Gladys rystet sit stolte hode og smilte bebreidende. — Jeg har paa følelsen at De vil fri, Edvard, sa hun. Ikke gjør det. er De snild. Det er meget hyggeligere, slik som vi har det. Jeg trak stolen litt nærmere. — Hvorledes visste De at jeg vilde fri? spurte jeg med oprigtig forbauselse. — Det forstaar vi kvinder bestandig. Tror De at en ung pike nogensinde er blit overrumplet av slikt? Men vi har været saanne gode, hyggelige kamerater, Edvard! Kan De tænke Dem noget saa herlig som at en ung pike og en ung mand kan tale slik sammen paa tomandshaand som vi to har gjort? — Ja, jeg vet ikke hvad jeg skal si Gladys. Jeg kan jo tale med — — stationsmesteren ogsaa. Jeg har ikke anelse om hvorfor jeg bragte denne herre ind i samtalen. Sar brast vi begge i latter. — Det er ialfald ikke nok for mig, fortsatte jeg. Jeg vil saa gjerne ha Dem ind i armene mine og kjende Deres hode mot mit bryst. Ja, Gladys, jeg vil saa gjerne — — —. Hun fór op fra stolen, da hun saa tegn til at jeg helst vilde faa utføre nogen av disse mine ønsker i praksis. — De har ødelagt alt, Ned, sa hun. Alt var saa vakkert og naturlig, helt til dette kom. Nei saa sørgelig. Hvorfor kan De ikke beherske Dem! — Jeg har ikke fundet paa det, forklarte jeg. Det er naturens lov. Det er kjærlighet. — Ja, hvis begge var forelsket kanske, men jeg har aldrig følt noget sandant. — Men det m a a De, Gladys! De, som er saa deilig og saa sjælfuld! Aa, Gladys De m a a elske!<noinclude><references/></noinclude> any8p5c6cer5yylnrde8bz3q12258zc 104 140657 326842 2026-07-24T21:18:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg faar vente til det kommmer. — Mon hvorfor kan De ikke elske mig, Gladys? Er det mit utseende, eller hvad er der iveien? Hun ioet virkelig litt op; rakte frem sin haand — ak, for en yndefuld bevægelse! — Nei, det er ikke det, sa hun tilslut. De er ikke indbildsk, sam jeg kan uygt si ar dei ikke er det Det er noget dypere. — Min karakter? Hun nikket strengt — Hvad skal jeg gjøre for at reite paa det? Sæt Dem ned og la os tale om det. — — Nei, jeg skal ikke — — bare De vil sætte Dem. Hun saa pan mig med en undrende mistre, som jeg likte meget bedre end den forrige aapne tillidsfuldhet. Saa satte hun sig — Fortel nu bvad galt der er paa færde med mig! — Jeg er forelsket i en anden, sa hun. Nu kom turen til mig at springe op. Det or ikke nogen bestemt, sa hun og maatte le av mit fortærdede mnsigt. Det er bare et ideal Jeg har aldrig truffet ham jeg mener. Vortæl! Kjender De nogen som ligner ham? — Aa, han kunde godt ligne Dem. — Hvor snildt av Dem at si slikt. Hvad er det h a n gjør og ikke je; Bare si det! Avholdsmand. vegetarianer, flyver, teosof, — overmenueske — jeg skal prøve alt sammen, bare jeg faar vits hvad De liker. Han lo av mit elastiske sind — Ja, først og fremst, saa tror jeg ikke ar mit ideal vilde snakke slik, sa hun. Det mag være em mere haard, alvorlig mand som ikke straks er færdig ul at føle sig efter en ung pikes luner. Men fremfor alt maa han være em mand, som kan handle og se døden i øinene uten frygt — ea mand med stolte gjerninger og som har oplevet det vidunderligste. Det er<noinclude><references/></noinclude> dmi4mkgr4rjcky1amfymlst4xdhua97 326858 326842 2026-07-24T22:05:19Z Øystein Tvede 3938 326858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg faar vente til det kommmer. — Men hvorfor kan De ikke elske mig, Gladys? Er det mit utseende, eller hvad er der iveien? Hun tøet virkelig litt op; rakte frem sin haand — ak, for en yndefuld bevægelse! — Nei, det er ikke det, sa hun tilslut. De er ikke indbildsk, saa jeg kan trygt si at det ikke er det. Det er noget dypere. — Min karakter? Hun nikket strengt — Hvad skal jeg gjøre for at rette paa det? Sæt Dem ned og la os tale om det. — — Nei, jeg skal ikke — — bare De vil sætte Dem. Hun saa paa mig med en undrende mistro, som jeg likte meget bedre end den forrige aapne tillidsfuldhet. Saa satte hun sig. — Fortel nu bvad galt der er paa færde med mig! — Jeg er forelsket i en anden, sa hun. Nu kom turen til mig at springe op. Det er ikke nogen bestemt, sa hun og maatte le av mit forfærdede ansigt. Det er bare et ideal. Jeg har aldrig truffet ham jeg mener. Fortæl! Kjender De nogen som ligner ham? — Aa, han kunde godt ligne Dem. — Hvor snildt av Dem at si slikt. Hvad er det h a n gjør og ikke jeg. Bare si det! Avholdsmand, vegetarianer, flyver, teosof, — overmenneske — jeg skal prøve alt sammen, bare jeg faar vite hvad De liker. Han lo av mit elastiske sind — Ja, først og fremst, saa tror jeg ikke at mit ideal vilde snakke slik, sa hun. Det maa være en mere haard, alvorlig mand som ikke straks er færdig til at føle sig efter en ung pikes luner. Men fremfor alt maa han være em mand, som kan handle og se døden i øinene uten frygt — en mand med stolte gjerninger og som har oplevet det vidunderligste. Det er<noinclude><references/></noinclude> 71a1hl9et5v07peuovlmvop597wu9fk 326912 326858 2026-07-25T01:25:05Z Øystein Tvede 3938 326912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg faar vente til det kommmer. — Men hvorfor kan De ikke elske mig, Gladys? Er det mit utseende, eller hvad er der iveien? Hun tøet virkelig litt op; rakte frem sin haand — ak, for en yndefuld bevægelse! — Nei, det er ikke det, sa hun tilslut. De er ikke indbildsk, saa jeg kan trygt si at det ikke er det. Det er noget dypere. — Min karakter? Hun nikket strengt. — Hvad skal jeg gjøre for at rette paa det? Sæt Dem ned og la os tale om det. — — Nei, jeg skal ikke — — bare De vil sætte Dem. Hun saa paa mig med en undrende mistro, som jeg likte meget bedre end den forrige aapne tillidsfuldhet. Saa satte hun sig. — Fortel nu hvad galt der er paa færde med mig! — Jeg er forelsket i en anden, sa hun. Nu kom turen til mig at springe op. Det er ikke nogen bestemt, sa hun og maatte le av mit forfærdede ansigt. Det er bare et ideal. Jeg har aldrig truffet ham jeg mener. Fortæl! Kjender De nogen som ligner ham? — Aa, han kunde godt ligne Dem. — Hvor snildt av Dem at si slikt. Hvad er det h a n gjør og ikke jeg. Bare si det! Avholdsmand, vegetarianer, flyver, teosof, — overmenneske — jeg skal prøve alt sammen, bare jeg faar vite hvad De liker. Han lo av mit elastiske sind — Ja, først og fremst, saa tror jeg ikke at mit ideal vilde snakke slik, sa hun. Det maa være en mere haard, alvorlig mand som ikke straks er færdig til at føle sig efter en ung pikes luner. Men fremfor alt maa han være em mand, som kan handle og se døden i øinene uten frygt — en mand med stolte gjerninger og som har oplevet det vidunderligste. Det er<noinclude><references/></noinclude> 60nb583snlnu62vu1vn2oyhjv81bdlj 104 140658 326843 2026-07-24T21:21:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke manden seiv jeg vilde elske, men hans store gjerninger; for de kaster glans over mig. Tænk paa Richard Burton. Da jeg læste hvorledes hun skildret hans liv, da forstod jeg hvorfor hun elsket ham. Og lady Stanley! Har De læst det sidste vidunderlige kapitel i hendes bok om ham ? Det er denslags mænd kvinderne dyrker av hele sin sjæl. Hun vokser ved det og blir aldeles ikke ringere ved sin kjærlighet, men æres av hele verden som den der har inspirert manden til store gjerninger. Hun var saa vakker i sin begeistring, at jeg nær igjen hadde ødelagt hele grundlaget for vor samtale. Men hun holdt mig strengt i ave, og vi fortsatte at drøfte saken. — Alle kan ikke bli Stanley'er og Burton'er, sa jeg. Desuten faar vi ikke leilighet, ialfald har aldrig jeg hat nogen. Hvis jeg det hadde, skulde jeg prøve. — Men leilighet er der bestandig. Det er kjendemerket paa den mand jeg mener, at han skaper sig en chance. Han kan ikke stagges. Jeg har aldrig truffet ham, og allikevel synes jeg at jeg kjender ham saa godt. Der er nok av heltegjerninger som venter paa at bli gjort. Det er mændene som skal øve dem, og vi kvinder gir vor kjærlighet som løn til denslags mænd. Se paa den unge franskmand som gik op i ballon forrige uke. Der blaaste en orkan, men da det var bekjendtgjort at han skulde starte, vilde han avgaarde. Paa fire og tyve timer kom han midt ind i Rusland. Han var av den rette sort. Tænk paa den kvinde han elsket, og hvorledes andre kvinder har misundt hende. Det er det jeg vil jeg vil misundes for min mands skyld. — Jeg skulde gjøre det samme for at glæde Dem. — Men ikke bare for at glæde mig. De skulde gjøre det, fordi De ikke kan la være, fordi det er naturlig for Dem fordi {{sp|mande|n}} i Dem kræver heltegjerninger. Da De skrev om eksplosionen i gruben, skulde De selv<noinclude><references/></noinclude> 2a0328lb9jmalfmmawpvvmzt2kcejiu 326859 326843 2026-07-24T22:06:13Z Øystein Tvede 3938 326859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke manden selv jeg vilde elske, men hans store gjerninger; for de kaster glans over mig. Tænk paa Richard Burton. Da jeg læste hvorledes hun skildret hans liv, da forstod jeg hvorfor hun elsket ham. Og lady Stanley! Har De læst det sidste vidunderlige kapitel i hendes bok om ham? Det er denslags mænd kvinderne dyrker av hele sin sjæl. Hun vokser ved det og blir aldeles ikke ringere ved sin kjærlighet, men æres av hele verden som den der har inspirert manden til store gjerninger. Hun var saa vakker i sin begeistring, at jeg nær igjen hadde ødelagt hele grundlaget for vor samtale. Men hun holdt mig strengt i ave, og vi fortsatte at drøfte saken. — Alle kan ikke bli Stanley'er og Burton'er, sa jeg. Desuten faar vi ikke leilighet, ialfald har aldrig jeg hat nogen. Hvis jeg det hadde, skulde jeg prøve. — Men leilighet er der bestandig. Det er kjendemerket paa den mand jeg mener, at han skaper sig en chance. Han kan ikke stagges. Jeg har aldrig truffet ham, og allikevel synes jeg at jeg kjender ham saa godt. Der er nok av heltegjerninger som venter paa at bli gjort. Det er mændene som skal øve dem, og vi kvinder gir vor kjærlighet som løn til denslags mænd. Se paa den unge franskmand som gik op i ballon forrige uke. Der blaaste en orkan, men da det var bekjendtgjort at han skulde starte, vilde han avgaarde. Paa fire og tyve timer kom han midt ind i Rusland. Han var av den rette sort. Tænk paa den kvinde han elsket, og hvorledes andre kvinder har misundt hende. Det er det jeg vil jeg vil misundes for min mands skyld. — Jeg skulde gjøre det samme for at glæde Dem. — Men ikke bare for at glæde mig. De skulde gjøre det, fordi De ikke kan la være, fordi det er naturlig for Dem fordi {{sp|mande|n}} i Dem kræver heltegjerninger. Da De skrev om eksplosionen i gruben, skulde De selv<noinclude><references/></noinclude> qaup8bwk9chz2r1get953dpb4v74roi 326860 326859 2026-07-24T22:08:23Z Øystein Tvede 3938 326860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke manden selv jeg vilde elske, men hans store gjerninger; for de kaster glans over mig. Tænk paa Richard Burton. Da jeg læste hvorledes hun skildret hans liv, da forstod jeg hvorfor hun elsket ham. Og lady Stanley! Har De læst det sidste vidunderlige kapitel i hendes bok om ham? Det er denslags mænd kvinderne dyrker av hele sin sjæl. Hun vokser ved det og blir aldeles ikke ringere ved sin kjærlighet, men æres av hele verden som den der har inspirert manden til store gjerninger. Hun var saa vakker i sin begeistring, at jeg nær igjen hadde ødelagt hele grundlaget for vor samtale. Men hun holdt mig strengt i ave, og vi fortsatte at drøfte saken. — Alle kan ikke bli Stanley'er og Burton'er, sa jeg. Desuten faar vi ikke leilighet, ialfald har aldrig jeg hat nogen. Hvis jeg det hadde, skulde jeg prøve. — Men leilighet er der bestandig. Det er kjendemerket paa den mand jeg mener, at han skaper sig en chance. Han kan ikke stagges. Jeg har aldrig truffet ham, og allikevel synes jeg at jeg kjender ham saa godt. Der er nok av heltegjerninger som venter paa at bli gjort. Det er mændene som skal øve dem, og vi kvinder gir vor kjærlighet som løn til denslags mænd. Se paa den unge franskmand som gik op i ballon forrige uke. Der blaaste en orkan, men da det var bekjendtgjort at han skulde starte, vilde han avgaarde. Paa fire og tyve timer kom han midt ind i Rusland. Han var av den rette sort. Tænk paa den kvinde han elsket, og hvorledes andre kvinder har misundt hende. Det er det jeg vil — jeg vil misundes for min mands skyld. — Jeg skulde gjøre det samme for at glæde Dem. — Men ikke bare for at glæde mig. De skulde gjøre det, fordi De ikke kan la være, fordi det er naturlig for Dem fordi {{sp|mande|n}} i Dem kræver heltegjerninger. Da De skrev om eksplosionen i gruben, skulde De selv<noinclude><references/></noinclude> 5om97coitwhoqdhmyzao9ax6hmw8otz 326913 326860 2026-07-25T01:27:22Z Øystein Tvede 3938 326913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke manden selv jeg vilde elske, men hans store gjerninger; for de kaster glans over mig. Tænk paa Richard Burton. Da jeg læste hvorledes hun skildret hans liv, da forstod jeg hvorfor hun elsket ham. Og lady Stanley! Har De læst det sidste vidunderlige kapitel i hendes bok om ham? Det er denslags mænd kvinderne dyrker av hele sin sjæl. Hun vokser ved det og blir aldeles ikke ringere ved sin kjærlighet, men æres av hele verden som den der har inspirert manden til store gjerninger. Hun var saa vakker i sin begeistring, at jeg nær igjen hadde ødelagt hele grundlaget for vor samtale. Men hun holdt mig strengt i ave, og vi fortsatte at drøfte saken. — Alle kan ikke bli Stanley'er og Burton'er, sa jeg. Desuten faar vi ikke leilighet, ialfald har aldrig jeg hat nogen. Hvis jeg det hadde, skulde jeg prøve. — Men leilighet er der bestandig. Det er kjendemerket paa den mand jeg mener, at han skaper sig en chance. Han kan ikke stagges. Jeg har aldrig truffet ham, og allikevel synes jeg at jeg kjender ham saa godt. Der er nok av heltegjerninger som venter paa at bli gjort. Det er mændene som skal øve dem, og vi kvinder gir vor kjærlighet som løn til denslags mænd. Se paa den unge franskmand som gik op i ballon forrige uke. Der blaaste en orkan, men da det var bekjendtgjort at han skulde starte, vilde han avgaarde. Paa fire og tyve timer kom han midt ind i Rusland. Han var av den rette sort. Tænk paa den kvinde han elsket, og hvorledes andre kvinder har misundt hende. Det er det jeg vil — jeg vil misundes for min mands skyld. — Jeg skulde gjøre det samme for at glæde Dem. — Men ikke bare for at glæde mig. De skulde gjøre det, fordi De ikke kan la være, fordi det er naturlig for Dem — fordi {{sp|mande|n}} i Dem kræver heltegjerninger. Da De skrev om eksplosionen i gruben, skulde De selv<noinclude><references/></noinclude> 0z81o19plck343tpz5z2c2l7s5ih6py 104 140659 326844 2026-07-24T21:24:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ha steget ned i den og hjulpet dem som var der til- trods for at det var livsfarlig. — Det gjorde jeg. — Det har De aldrig fortalt. — Det var da ikke noget at tale om! — Der har jeg ikke vi Hun saa par mig med litt storre interesse end før — Det var kjækt gjort. — Jeg maatte! Den som vil skrive godt, man se alt selv. — For en prosaisk grund. Den tar ål romantikken hort fra det. Men alikevel er jeg glad forat De gik ned i gruben. Hun tok mig I haanden, men saa søtt og værdig. at jeg bare kunde bøie mig og kysse den — Jeg er vist bare en taapelig kvinde med en ung pikes nykker. Og allikevel mener jeg det saa at jeg ikke kan være anderledes. Jeg maa handle efier det. Hvis jeg gifter mig, vil jeg gifte mig med en teramt mand. Det skal De ogsea! ropte jeg. Det er sandanne kvinder som driver mændene frem. De har vækker mig. Gi mig en leilighet, og jeg skal bruke den Forresten bør, som De sa, en mand skape sig anledningen selv, og ikke vente Ul den kommer. Je, sandelig skal jeg utrette noget her i verden. Se pa Clive. Hau var kontormand og allikevel erobret han Indien. Hun lo av min pludselige og irske heftighet. — Hvorfor ikke? sa hun. De har alle betingels ungdom, krætter, dannelse, energi. Jeg var bedrøvet over ut De sa noget. Og nu er jeg saa glad, saa glad, hvis det har vakt disse tanker hos Dem. — Og hvis jeg —? Hendes huand Ian bløt pan mine læber: — Ikke mere nu. De skulde hm begyndt paa aften- arbeidet i avisen for en halv "me siden. Jeg har bare ikke hat hjerte til at minde Dem om det. En<noinclude><references/></noinclude> ersh9o9yruehora19gtp84rvepnwsjx 326861 326844 2026-07-24T22:13:13Z Øystein Tvede 3938 326861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ha steget ned i den og hjulpet dem som var der tiltrods for at det var livsfarlig. — Det gjorde jeg. — Det har De aldrig fortalt. — Det var da ikke noget at tale om! — Det har jeg ikke visst! Hun saa par mig med litt større interesse end før. — Det var kjækt gjort. — Jeg maatte! Den som vil skrive godt, man se alt selv. — For en prosaisk grund. Den tar al romantikken bort fra det. Men alikevel er jeg glad forat De gik ned i gruben. Hun tok mig i haanden, men saa søtt og værdig at jeg bare kunde bøie mig og kysse den. — Jeg er vist bare en taapelig kvinde med en ung pikes nykker. Og allikevel mener jeg det saa at jeg ikke kan være anderledes. Jeg maa handle efter det. Hvis jeg gifter mig, vil jeg gifte mig med en berømt mand. Det skal De ogsaa! ropte jeg. Det er saadanne kvinder som driver mændene frem. De har vækket mig. Gi mig en leilighet, og jeg skal bruke den. Forresten bør, som De sa, en mand skape sig anledningen selv, og ikke vente til den kommer. Ja, sandelig skal jeg utrette noget her i verden. Se paa Clive. Han var kontormand og allikevel erobret han Indien. Hun lo av min pludselige og irske heftighet. — Hvorfor ikke? sa hun. De har alle betingelser — ungdom, kræfter, dannelse, energi. Jeg var bedrøvet over at De sa noget. Og nu er jeg saa glad, saa glad, hvis det har vakt disse tanker hos Dem. — Og hvis jeg —? Hendes haand laa bløt pan mine læber: — Ikke mere nu. De skulde ha begyndt paa aftenarbeidet i avisen for en halv time siden. Jeg har bare ikke hat hjerte til at minde Dem om det. En<noinclude><references/></noinclude> teac9p6l0t61t2vf5s1sbv7lhjrldpr 104 140660 326845 2026-07-24T21:25:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dag kanske, naar De har vundet Dem en plads i verden, kan vi tale sammen igjen. Slik gik det til at jeg denne taakete novemberaften styrtet avsted efter sporvognen til Camberwell. Med hjertet brændende i mig, fast besluttet paa at der ikke skulde gaa en dag før jeg hadde fundet en gjerning som var denne unge pike værdig. Men hvem i verden skulde vel drømt om den utrolige skikkelse den skulde anta, eller de forunderlige trin som skulde føre mig op til maalet. For læseren maa dette kapitel synes at ha litet at gjøre med min fortælling; men uten dette kapitel vilde der i det hele tat ikke blit noget at fortælle. For det er bare nåar en mand drar ut i verden med den overbevisning at der er heltegjerninger at øve rundt omkring ham, og med sit længselsfulde hjerte er villig til at utføre hvad som helst der maatte bli krævet av ham, — at han bryter ut fra det liv som hittil har været hans, og vaager sig ut i det mystiske, skumringsmørke land hvor de store eventyr og store belønninger er at finde. Saaledes gik det til at jeg, den mest übetydelige medarbeider i den store Daily Gazette, besluttet mig til at finde den daad der var min Gladys værdig. Var det haardhet eller egoisme av hende at fordre at jeg skulde vaage mit liv for at bringe hende hæder? Slike tanker kan komme op hos en moden mand, men aldrig hos en tre og tyveaarig midt i hans første kjærlighets brændende feber.<noinclude><references/></noinclude> j8ywmuxy7y0nlwjzuebrqsymeerpiqw 326862 326845 2026-07-24T22:15:07Z Øystein Tvede 3938 326862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dag kanske, naar De har vundet Dem en plads i verden, kan vi tale sammen igjen. Slik gik det til at jeg denne taakete novemberaften styrtet avsted efter sporvognen til Camberwell. Med hjertet brændende i mig, fast besluttet paa at der ikke skulde gaa en dag før jeg hadde fundet en gjerning som var denne unge pike værdig. Men hvem i verden skulde vel drømt om den utrolige skikkelse den skulde anta, eller de forunderlige trin som skulde føre mig op til maalet. For læseren maa dette kapitel synes at ha litet at gjøre med min fortælling; men uten dette kapitel vilde der i det hele tat ikke blit noget at fortælle. For det er bare naar en mand drar ut i verden med den overbevisning at der er heltegjerninger at øve rundt omkring ham, og med sit længselsfulde hjerte er villig til at utføre hvad som helst der maatte bli krævet av ham, — at han bryter ut fra det liv som hittil har været hans, og vaager sig ut i det mystiske, skumringsmørke land hvor de store eventyr og store belønninger er at finde. Saaledes gik det til at jeg, den mest ubetydelige medarbeider i den store Daily Gazette, besluttet mig til at finde den daad der var min Gladys værdig. Var det haardhet eller egoisme av hende at fordre at jeg skulde vaage mit liv for at bringe hende hæder? Slike tanker kan komme op hos en moden mand, men aldrig hos en tre og tyveaarig midt i hans første kjærlighets brændende feber.<noinclude><references/></noinclude> aly1cinq3rf7u5dvs9suocs9hqoq44l 104 140661 326846 2026-07-24T21:28:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg, sa ford John, vil bruke min del til at utruste én fortræffelig ekspedition for at gjæste endda engang det kjære gamle platen. End De da gutten min? De vil naturligvis gifte Dem? — Ikke netop nu, sa jeg og smilte sørgmodig. Hvis De vil ha mig med, vil jeg hellere reise med Dem. Lord John ea ikke noget, men en brun haand blev sakt mig over bordet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2z9feqarv9cpmdwk0o3utv729jcx0if 0 140662 326847 2026-07-24T21:33:20Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 326847 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> fuu8zxwvbzenxtb5v6jmlyujfl7nmz9 326848 326847 2026-07-24T21:33:49Z Øystein Tvede 3938 326848 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] rpdshj7lq3aw7c63pphqyvp8hwmvllu 326851 326848 2026-07-24T21:42:12Z Øystein Tvede 3938 326851 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] * [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] * [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] * [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] * [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] * [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/08|Åttende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} hd52jvdkn3rw0ds3ryatzrffl78q8nq 0 140663 326849 2026-07-24T21:35:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=11 to=17 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 326849 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=11 to=17 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> lxjfwxiov0z3gneazkxw6j1ejso2cg8 326905 326849 2026-07-25T00:58:54Z Øystein Tvede 3938 326905 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=11 to=17 header=1 /> e1y7r3u5l08jd1u9mr4nswmsesw72xh 104 140664 326863 2026-07-24T22:35:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg likte godt vor gamle kjække Me Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne takete olympiske egne. Hau viste sig bare naar der loregik saa vigrige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os I sin ensomme høihet med tomme. stirrende. øine og tankerne par flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om vksplo- sionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden like- san. De har evne til ar gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne he Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> q79glngjfhbclx9tnos7e6jg6f26sio 326864 326863 2026-07-24T22:36:28Z Øystein Tvede 3938 326864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne takete olympiske egne. Hau viste sig bare naar der loregik saa vigrige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os I sin ensomme høihet med tomme. stirrende. øine og tankerne par flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om vksplo- sionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden like- san. De har evne til ar gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne he Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> f1fppmo0f4bg7lx0r90qw70a25dlw9j 326865 326864 2026-07-24T22:37:05Z Øystein Tvede 3938 326865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne takete olympiske egne. Hau viste sig bare naar der loregik saa vigrige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os I sin ensomme høihet med tomme. stirrende. øine og tankerne par flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne he Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> f3jry82bq6su0dze8dv6pbjc37jy73a 326876 326865 2026-07-24T23:06:52Z Øystein Tvede 3938 326876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne taakete olympiske egne. Han viste sig bare naar der foregik saa vigtige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os i sin ensomme høihet med tomme, stirrende øine og tankerne par flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne be Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> ef10q40rlykc4b5s1e4pzbh50uilwwo 326882 326876 2026-07-24T23:28:41Z Øystein Tvede 3938 326882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne taakete olympiske egne. Han viste sig bare naar der foregik saa vigtige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os i sin ensomme høihet med tomme, stirrende øine og tankerne paa flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne be Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> ocdmdqkfpb88zqu1zltbnapvr5kgq2v 326914 326882 2026-07-25T01:32:45Z Øystein Tvede 3938 326914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne taakete olympiske egne. Han viste sig bare naar der foregik saa vigtige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os i sin ensomme høihet med tomme, stirrende øine og tankerne paa flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Der gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne be Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> hiju8bu8sbs6w6smdyh3jmhgn1ex7nf 326916 326914 2026-07-25T01:37:47Z Øystein Tvede 3938 326916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|J}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne taakete olympiske egne. Han viste sig bare naar der foregik saa vigtige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os i sin ensomme høihet med tomme, stirrende øine og tankerne paa flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Det gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne be Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> 1dyjhox5tmnahken0s1wn87zfx0x0mf 326934 326916 2026-07-25T10:26:17Z Øystein Tvede 3938 326934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ANDET KAPITEL}} {{høyre|{{liten|„''Prøv Deres lykke hos''<br> ''professor Challenger“''}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}eg likte godt vor gamle kjække Mc Ardle, den rundryggede, rødhaarede redaktionssekretær, og jeg tror næsten at han ogsaa likte mig.}} Beaumont var naturligvis vor egentlige chef, men han opholdt sig i fjerne taakete olympiske egne. Han viste sig bare naar der foregik saa vigtige ting som internationale kriser eller splittelser indenfor regjeringen. Vi saa undertiden et glimt av ham naar han passerte os i sin ensomme høihet med tomme, stirrende øine og tankerne paa flugt over Balkanstaterne eller den Persiske Bugt. Beaumont var over os og omkring os. Men Mc Ardle var hans førsteadjutant, og det var h a m vi kjendte. Den gamle nikket da jeg kom ind, og skjøv brillerne høit op paa sin skaldepande. — Naa, Mr. Malone, sa han — det skotske hørtes saa velvilig. Det gaar jo bra? — Ja tak, bare bra, sa jeg. — Det var ganske godt det De skrev om eksplosionen i gruben, Malone. Southwark-ildebranden likesaa. De har evne til at gjøre en ting levende. Vil De tale med mig? — Jeg vilde gjerne be Dem om at gjøre mig en tjeneste.<noinclude><references/></noinclude> 2vj8aaiw3g2x21ub3y7ye5l4xe7thym 104 140665 326866 2026-07-24T22:40:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han flyttet urolig paa sig, og hans blik skydde mit. — Saa! Hvad vil det si? — Tror De at jeg kunde bli sendt ut par noget for avisen? Jeg skal gjøre mit bedste og skaffe Dem en god artikel. — Hvad var det nærmest De hadde tænkt Dem, Malone? — Helst noget som var litt eventyrlig eller farlig. Jeg skulde virkelig gjøre mit allerbedsie. Jo vanskeligere, jo bedre. — Det høres ut som De gjerne vil sære livet til? Nei, jeg vil tvertom bruke det. — Kjære Dem, Malone. Dette er svært, svært overprændt. De tider er forbi. kesultarerne av en saadan „utsendt“ lønner neppe utgifterne, og ihvertfald maatte det være en fagmand med et navn Som publikum har fuld tilid til som blev betrodd noget slikt. De store tomme flekker paa verdenskartet er nu utfyldte. Der fins ikke plads for romantik længer. — Skjønt — stop fe! lan smilte pludselig. Ved at nævne disse tomme flekker paa verdenskartet fik jeg en idé! Hvad siger De om at avsløre en humbugmaker? — en moderne Münchausen — og gjøre ham latterlig? De kunde fremføre ham som den storløgner han er! Det vilde være storartet, hvad? — Hvadsomhelst og hvemsomhelst — jeg tar hvad De gir mig. McArdle grundet nogen minutter. Jeg undres paa om De kunde komme paa venskabelig fot med — eller ihvertfald snakke med manden, sa han iilstt, Det ser ut som De har let for at sætte Dom i rapport med folk, enten det nu skriver sig fra felles sympati, dyrisk magnetisme eller noget slikt. Jeg dømmer fra mig selv. — Det or svært snildt av Dem at si slikt. — Saa hvorfor skulde De ikke prave Deres lykke hos professor Challenger, Emnore Park? Jeg saa vistnok noget forbløffet ut. — Challenger! ropte jeg. Professor Challenger,<noinclude><references/></noinclude> d0ahc2txjfil15j7j6jzsqv9swxuted 326877 326866 2026-07-24T23:10:26Z Øystein Tvede 3938 326877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han flyttet urolig paa sig, og hans blik skydde mit. — Saa! Hvad vil det si? — Tror De at jeg kunde bli sendt ut paa noget for avisen? Jeg skal gjøre mit bedste og skaffe Dem en god artikel. — Hvad var det nærmest De hadde tænkt Dem, Malone? — Helst noget som var litt eventyrlig eller farlig. Jeg skulde virkelig gjøre mit allerbedste. Jo vanskeligere, jo bedre. — Det høres ut som De gjerne vil sætte livet til? — Nei, jeg vil tvertom bruke det. — Kjære Dem, Malone. Dette er svært, svært overspændt. De tider er forbi. Resultarerne av en saadan „utsendt“ lønner neppe utgifterne, og ihvertfald maatte det være en fagmand med et navn som publikum har fuld tilid til som blev betrodd noget slikt. De store tomme flekker paa verdenskartet er nu utfyldte. Der fins ikke plads for romantik længer. — Skjønt — stop litt! Han smilte pludselig. Ved at nævne disse tomme flekker paa verdenskartet fik jeg en idé! Hvad siger De om at avsløre en humbugmaker? — en moderne Münchausen — og gjøre ham latterlig? De kunde fremføre ham som den storløgner han er! Det vilde være storartet, hvad? — Hvadsomhelst og hvemsomhelst — jeg tar hvad De gir mig. McArdle grundet nogen minutter. Jeg undres paa om De kunde komme paa venskabelig fot med — eller ihvertfald snakke med manden, sa han tilslut, Det ser ut som De har let for at sætte Dem i rapport med folk, enten det nu skriver sig fra felles sympati, dyrisk magnetisme eller noget slikt. Jeg dømmer fra mig selv. — Det er svært snildt av Dem at si slikt. — Saa hvorfor skulde De ikke prøve Deres lykke hos professor Challenger, Emnore Park? Jeg saa vistnok noget forbløffet ut. — Challenger! ropte jeg. Professor Challenger,<noinclude><references/></noinclude> mk77g8zgh7q5r4sca4of5q78h4go08e 326917 326877 2026-07-25T01:39:42Z Øystein Tvede 3938 326917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han flyttet urolig paa sig, og hans blik skydde mit. — Saa! Hvad vil det si? — Tror De at jeg kunde bli sendt ut paa noget for avisen? Jeg skal gjøre mit bedste og skaffe Dem en god artikel. — Hvad var det nærmest De hadde tænkt Dem, Malone? — Helst noget som var litt eventyrlig eller farlig. Jeg skulde virkelig gjøre mit allerbedste. Jo vanskeligere, jo bedre. — Det høres ut som De gjerne vil sætte livet til? — Nei, jeg vil tvertom bruke det. — Kjære Dem, Malone. Dette er svært, svært overspændt. De tider er forbi. Resultaterne av en saadan „utsendt“ lønner neppe utgifterne, og ihvertfald maatte det være en fagmand med et navn som publikum har fuld tilid til som blev betrodd noget slikt. De store tomme flekker paa verdenskartet er nu utfyldte. Der fins ikke plads for romantik længer. — Skjønt — stop litt! Han smilte pludselig. Ved at nævne disse tomme flekker paa verdenskartet fik jeg en idé! Hvad siger De om at avsløre en humbugmaker? — en moderne Münchausen — og gjøre ham latterlig? De kunde fremføre ham som den storløgner han er! Det vilde være storartet, hvad? — Hvadsomhelst og hvemsomhelst — jeg tar hvad De gir mig. McArdle grundet nogen minutter. Jeg undres paa om De kunde komme paa venskabelig fot med — eller ihvertfald snakke med manden, sa han tilslut, Det ser ut som De har let for at sætte Dem i rapport med folk, enten det nu skriver sig fra felles sympati, dyrisk magnetisme eller noget slikt. Jeg dømmer fra mig selv. — Det er svært snildt av Dem at si slikt. — Saa hvorfor skulde De ikke prøve Deres lykke hos professor Challenger, Emnore Park? Jeg saa vistnok noget forbløffet ut. — Challenger! ropte jeg. Professor Challenger,<noinclude><references/></noinclude> qhpbcmmlb2330jdqpayvhmebj6q7335 104 140666 326867 2026-07-24T22:44:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den berømte geolog! Var det ikke ham som slog ind hjerneskallen paa Blundell fra ''„The Telegraph"!'' Redaktøren smilte noget barskt. — Bryr De Dem om det? Sa De ikke at De gjerne vilde sætte Deres liv til? — Jo, svarte jeg. Men bare i sakens medfør. — Netop! Forresten er det ikke saa sikkert at han blir saa voldsom denne gang. Blundell kan ha truffet ham i daarlig humør, eller ikke forstaat at behandle ham. Dette ligger vist mere for Dem. Kanske De kan være heldigere eller ha mere takt. jeg tror De vil kunne gjøre noget ut av dette for bladet. — Jeg vet virkelig ikke det mindste om ham, svarte jeg. jeg husker bare hans navn i forbindelse med politiforhørene, fordi han hadde slaat Blundell ihjel. — Jeg har notert op litt som kan være Dem til nytte, Malone. Jeg har hat professoren i kikkerten i den senere tid. Han tok et papir op av en skuf. Her er nogen oplysninger om ham: „Challenger, Georg Edward. Født: Largs, N. B, 1863. Studert ved Largs akademi. — Edinburghs universitet. Assistent ved British museum 1892. Med bestyrer ved avdelingen for sammenlignende antropologi 1893. Tok avsked efter en masse kjegl samme aar. Vandt Crayton medaljen for zoologiske undersøkelser. Medlem av naa, en masse ting, her staar opregnet en tyve centimeter petit. Belgiske selskap. Det amerikanske videnskaps akademi. La Plata osv. osv. Ekspræsident for Palæontologisk selskap og for avdeling H i det britiske videnskaps selskap. Offenliggjorte avhandlinger: „ Nogen observationer angaaende en række kalmukskaller;" „ Oversigt over ryghvirvlernes utvikling." Samt i utallige dagblade : „Feilagtige slutninger i Weissmannismen" som gav leilighet til en heftig diskussion paa det zoologiske møte i Wien. Rekreation: Fotturer, tindebestigning. Adresse: Emnore Park, Kensington W.<noinclude><references/></noinclude> h8ms1yh33snht5082b7sy8i8k0gwl81 326878 326867 2026-07-24T23:13:58Z Øystein Tvede 3938 326878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den berømte geolog! Var det ikke ham som slog ind hjerneskallen paa Blundell fra ''„The Telegraph“!'' Redaktøren smilte noget barskt. — Bryr De Dem om det? Sa De ikke at De gjerne vilde sætte Deres liv til? — Jo, svarte jeg. Men bare i sakens medfør. — Netop! Forresten er det ikke saa sikkert at han blir saa voldsom denne gang. Blundell kan ha truffet ham i daarlig humør, eller ikke forstaat at behandle ham. Dette ligger vist mere for Dem. Kanske De kan være heldigere eller ha mere takt. jeg tror De vil kunne gjøre noget ut av dette for bladet. — Jeg vet virkelig ikke det mindste om ham, svarte jeg. jeg husker bare hans navn i forbindelse med politiforhørene, fordi han hadde slaat Blundell ihjel. — Jeg har notert op litt som kan være Dem til nytte, Malone. Jeg har hat professoren i kikkerten i den senere tid. Han tok et papir op av en skuf. Her er nogen oplysninger om ham: „Challenger, Georg Edward. Født: Largs, N. B, 1863. Studert ved Largs akademi. — Edinburghs universitet. Assistent ved British museum 1892. Med bestyrer ved avdelingen for sammenlignende antropologi 1893. Tok avsked efter en masse kjegl samme aar. Vandt Crayton medaljen for zoologiske undersøkelser. Medlem av — naa, en masse ting, her staar opregnet en tyve centimeter petit. Belgiske selskap. Det amerikanske videnskaps akademi. La Plata osv. osv. Ekspræsident for Palæontologisk selskap og for avdeling H i det britiske videnskaps selskap. Offenliggjorte avhandlinger: „Nogen observationer angaaende en række kalmukskaller;“ „Oversigt over ryghvirvlernes utvikling.“ Samt i utallige dagblade: „Feilagtige slutninger i Weissmannismen“ som gav leilighet til en heftig diskussion paa det zoologiske møte i Wien. Rekreation: Fotturer, tindebestigning. Adresse: Emnore Park, Kensington W.<noinclude><references/></noinclude> 7iuakk639lz6anh88mtzkdnkmpgp6uc 326883 326878 2026-07-24T23:32:35Z Øystein Tvede 3938 326883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den berømte geolog! Var det ikke ham som slog ind hjerneskallen paa Blundell fra ''„The Telegraph“!'' Redaktøren smilte noget barskt. — Bryr De Dem om det? Sa De ikke at De gjerne vilde sætte Deres liv til? — Jo, svarte jeg. Men bare i sakens medfør. — Netop! Forresten er det ikke saa sikkert at han blir saa voldsom denne gang. Blundell kan ha truffet ham i daarlig humør, eller ikke forstaat at behandle ham. Dette ligger vist mere for Dem. Kanske De kan være heldigere eller ha mere takt. jeg tror De vil kunne gjøre noget ut av dette for bladet. — Jeg vet virkelig ikke det mindste om ham, svarte jeg. jeg husker bare hans navn i forbindelse med politiforhørene, fordi han hadde slaat Blundell ihjel. — Jeg har notert op litt som kan være Dem til nytte, Malone. Jeg har hat professoren i kikkerten i den senere tid. Han tok et papir op av en skuf. Her er nogen oplysninger om ham: „Challenger, Georg Edward. Født: Largs, N. B, 1863. Studert ved Largs akademi. — Edinburghs universitet. Assistent ved British museum 1892. Med bestyrer ved avdelingen for sammenlignende antropologi 1893. Tok avsked efter en masse kjegl samme aar. Vandt Crayton medaljen for zoologiske undersøkelser. Medlem av — naa, en masse ting, her staar opregnet en tyve centimeter petit. — Belgiske selskap. Det amerikanske videnskaps akademi. La Plata osv. osv. Ekspræsident for Palæontologisk selskap og for avdeling H i det britiske videnskaps selskap. Offenliggjorte avhandlinger: „Nogen observationer angaaende en række kalmukskaller;“ „Oversigt over ryghvirvlernes utvikling.“ Samt i utallige dagblade: „Feilagtige slutninger i Weissmannismen“ — som gav leilighet til en heftig diskussion paa det zoologiske møte i Wien. Rekreation: Fotturer, tindebestigning. Adresse: Emnore Park, Kensington W.<noinclude><references/></noinclude> bn2v3hcn2oxkmksxs68xi6sv70udsnz 104 140667 326868 2026-07-24T22:46:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> - Der, ta det med Dem. Jeg har ikke noget mere til Dem iaften. Jeg stak papiret i lommen. Et øieblik mr. McArdle, sa jeg, da hans. skaldede isse og ikke længere det røde ansigt pludselig mette mit. Jeg er ikke rigtig klar over hvorfor jeg skal interviewe denne herre. Hvad har han gjort? Hans ansigt viste sig paa ny. — Challenger drog alene ut paa en ekspedition til Sydamerika for to aar siden. Kom tilbake ifjor. Hadde utvilsomt været i Sydamerika, men negtet at opgi hvor det hadde været henne. Begyndte med at fortælle om sine oplevelser paa en egen, las maate; men han blev grepet i uoverens- stemmelser, og saa kapslet han sig ind som en østers. Enten er der hændt ham noget vidunderlig, eller saa er han en mester til at skrøne hvilket vel ogsaa er den nærmeste forklaring. Bragte med sig hjem nogen ramponerte fotografiplater eller forfalskninger efter andres paastand. Han er blit saa umulig, at han flyr paa alle som spør ham, og hiver reporterne ned over trapperne. Efter min mening lider manden av morder- galskap i forbindelse med sans for videnskabelige undersøkelser. Her har De Deres mand, Malone! Nu faar De gaa los paa ham og se hvad De kan gjøre ut av ham. De er stor nok til at passe paa Dem selv. Ellers kan De være tryg; almindelig ulykkesforsikring vet De! Et grinende, rødt ansigt, omkranset med en skog av skjeg snudde sig imot mig endda engang. Dermed var samtalen avsluttet. Jeg spaserte over til Savage-klubben, men istedenfor at gaa ind, lænet jeg mig over rækverket ved Adelfi- terrassen og stirret tankefuldt ned i den brune glin- sende elv. Jeg tænker altid bedst i fri luft. Jeg tok frem listen over professor Challengers bedrifter og læste den paa ny gjennem under den elektriske lampe. Saa fik jeg pludselig hvad jeg vil kalde en inspiration. Efter alt hvad jeg hadde hørt, følte jeg mig<noinclude><references/></noinclude> 6wt2lb2kpqmtz4qjwmi1xow3mbqd35y 326879 326868 2026-07-24T23:14:44Z Øystein Tvede 3938 326879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der, ta det med Dem. Jeg har ikke noget mere til Dem iaften. Jeg stak papiret i lommen. Et øieblik mr. McArdle, sa jeg, da hans. skaldede isse og ikke længere det røde ansigt pludselig mette mit. Jeg er ikke rigtig klar over hvorfor jeg skal interviewe denne herre. Hvad har han gjort? Hans ansigt viste sig paa ny. — Challenger drog alene ut paa en ekspedition til Sydamerika for to aar siden. Kom tilbake ifjor. Hadde utvilsomt været i Sydamerika, men negtet at opgi hvor det hadde været henne. Begyndte med at fortælle om sine oplevelser paa en egen, las maate; men han blev grepet i uoverens- stemmelser, og saa kapslet han sig ind som en østers. Enten er der hændt ham noget vidunderlig, eller saa er han en mester til at skrøne hvilket vel ogsaa er den nærmeste forklaring. Bragte med sig hjem nogen ramponerte fotografiplater eller forfalskninger efter andres paastand. Han er blit saa umulig, at han flyr paa alle som spør ham, og hiver reporterne ned over trapperne. Efter min mening lider manden av morder- galskap i forbindelse med sans for videnskabelige undersøkelser. Her har De Deres mand, Malone! Nu faar De gaa los paa ham og se hvad De kan gjøre ut av ham. De er stor nok til at passe paa Dem selv. Ellers kan De være tryg; almindelig ulykkesforsikring vet De! Et grinende, rødt ansigt, omkranset med en skog av skjeg snudde sig imot mig endda engang. Dermed var samtalen avsluttet. Jeg spaserte over til Savage-klubben, men istedenfor at gaa ind, lænet jeg mig over rækverket ved Adelfi- terrassen og stirret tankefuldt ned i den brune glin- sende elv. Jeg tænker altid bedst i fri luft. Jeg tok frem listen over professor Challengers bedrifter og læste den paa ny gjennem under den elektriske lampe. Saa fik jeg pludselig hvad jeg vil kalde en inspiration. Efter alt hvad jeg hadde hørt, følte jeg mig<noinclude><references/></noinclude> 15isixo87u82l9hgqhlq1zmuddetoa9 326884 326879 2026-07-24T23:33:54Z Øystein Tvede 3938 326884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der, ta det med Dem. Jeg har ikke noget mere til Dem iaften. Jeg stak papiret i lommen. Et øieblik mr. McArdle, sa jeg, da hans. skaldede isse og ikke længere det røde ansigt pludselig mette mit. Jeg er ikke rigtig klar over hvorfor jeg skal interviewe denne herre. Hvad har han gjort? Hans ansigt viste sig paa ny. — Challenger drog alene ut paa en ekspedition til Sydamerika for to aar siden. Kom tilbake ifjor. Hadde utvilsomt været i Sydamerika, men negtet at opgi hvor det hadde været henne. Begyndte med at fortælle om sine oplevelser paa en egen, las maate; men han blev grepet i uoverensstemmelser, og saa kapslet han sig ind som en østers. Enten er der hændt ham noget vidunderlig, eller saa er han en mester til at skrøne hvilket vel ogsaa er den nærmeste forklaring. Bragte med sig hjem nogen ramponerte fotografiplater eller forfalskninger efter andres paastand. Han er blit saa umulig, at han flyr paa alle som spør ham, og hiver reporterne ned over trapperne. Efter min mening lider manden av mordergalskap i forbindelse med sans for videnskabelige undersøkelser. Her har De Deres mand, Malone! Nu faar De gaa los paa ham og se hvad De kan gjøre ut av ham. De er stor nok til at passe paa Dem selv. Ellers kan De være tryg; almindelig ulykkesforsikring vet De! Et grinende, rødt ansigt, omkranset med en skog av skjeg snudde sig imot mig endda engang. Dermed var samtalen avsluttet. Jeg spaserte over til Savage-klubben, men istedenfor at gaa ind, lænet jeg mig over rækverket ved Adelfi-terrassen og stirret tankefuldt ned i den brune glinsende elv. Jeg tænker altid bedst i fri luft. Jeg tok frem listen over professor Challengers bedrifter og læste den paa ny gjennem under den elektriske lampe. Saa fik jeg pludselig hvad jeg vil kalde en inspiration. Efter alt hvad jeg hadde hørt, følte jeg mig<noinclude><references/></noinclude> 3wdtezphujoweuwfue0pypda6zfxp7s 326885 326884 2026-07-24T23:36:00Z Øystein Tvede 3938 326885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der, ta det med Dem. Jeg har ikke noget mere til Dem iaften. Jeg stak papiret i lommen. Et øieblik mr. McArdle, sa jeg, da hans skaldede isse og ikke længere det røde ansigt pludselig møtte mit. Jeg er ikke rigtig klar over hvorfor jeg skal interviewe denne herre. Hvad har han gjort? Hans ansigt viste sig paa ny. — Challenger drog alene ut paa en ekspedition til Sydamerika for to aar siden. Kom tilbake ifjor. Hadde utvilsomt været i Sydamerika, men negtet at opgi hvor det hadde været henne. Begyndte med at fortælle om sine oplevelser paa en egen, løs maate; men han blev grepet i uoverensstemmelser, og saa kapslet han sig ind som en østers. Enten er der hændt ham noget vidunderlig, eller saa er han en mester til at skrøne hvilket vel ogsaa er den nærmeste forklaring. Bragte med sig hjem nogen ramponerte fotografiplater eller forfalskninger efter andres paastand. Han er blit saa umulig, at han flyr paa alle som spør ham, og hiver reporterne ned over trapperne. Efter min mening lider manden av mordergalskap i forbindelse med sans for videnskabelige undersøkelser. Her har De Deres mand, Malone! Nu faar De gaa løs paa ham og se hvad De kan gjøre ut av ham. De er stor nok til at passe paa Dem selv. Ellers kan De være tryg; almindelig ulykkesforsikring vet De! Et grinende, rødt ansigt, omkranset med en skog av skjeg snudde sig imot mig endda engang. Dermed var samtalen avsluttet. Jeg spaserte over til Savage-klubben, men istedenfor at gaa ind, lænet jeg mig over rækverket ved Adelfi-terrassen og stirret tankefuldt ned i den brune glinsende elv. Jeg tænker altid bedst i fri luft. Jeg tok frem listen over professor Challengers bedrifter og læste den paa ny gjennem under den elektriske lampe. Saa fik jeg pludselig hvad jeg vil kalde en inspiration. Efter alt hvad jeg hadde hørt, følte jeg mig<noinclude><references/></noinclude> nrn72jcvgcgjy8sxaftd3w8zc2wkwou 326886 326885 2026-07-24T23:37:54Z Øystein Tvede 3938 326886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der, ta det med Dem. Jeg har ikke noget mere til Dem iaften. Jeg stak papiret i lommen. Et øieblik mr. McArdle, sa jeg, da hans skaldede isse og ikke længere det røde ansigt pludselig møtte mit. Jeg er ikke rigtig klar over hvorfor jeg skal interviewe denne herre. Hvad har han gjort? Hans ansigt viste sig paa ny. — Challenger drog alene ut paa en ekspedition til Sydamerika for to aar siden. Kom tilbake ifjor. Hadde utvilsomt været i Sydamerika, men negtet at opgi hvor det hadde været henne. Begyndte med at fortælle om sine oplevelser paa en egen, løs maate; men han blev grepet i uoverensstemmelser, og saa kapslet han sig ind som en østers. Enten er der hændt ham noget vidunderlig, eller saa er han en mester til at skrøne — hvilket vel ogsaa er den nærmeste forklaring. Bragte med sig hjem nogen ramponerte fotografiplater eller forfalskninger efter andres paastand. Han er blit saa umulig, at han flyr paa alle som spør ham, og hiver reporterne ned over trapperne. Efter min mening lider manden av mordergalskap i forbindelse med sans for videnskabelige undersøkelser. Her har De Deres mand, Malone! Nu faar De gaa løs paa ham og se hvad De kan gjøre ut av ham. De er stor nok til at passe paa Dem selv. Ellers kan De være tryg; almindelig ulykkesforsikring vet De! Et grinende, rødt ansigt, omkranset med en skog av skjeg snudde sig imot mig endda engang. Dermed var samtalen avsluttet. Jeg spaserte over til Savage-klubben, men istedenfor at gaa ind, lænet jeg mig over rækverket ved Adelfi-terrassen og stirret tankefuldt ned i den brune glinsende elv. Jeg tænker altid bedst i fri luft. Jeg tok frem listen over professor Challengers bedrifter og læste den paa ny gjennem under den elektriske lampe. Saa fik jeg pludselig hvad jeg vil kalde en inspiration. Efter alt hvad jeg hadde hørt, følte jeg mig<noinclude><references/></noinclude> ql4bavgyqsfwhr0lkmzp22gt91qy59r 104 140668 326869 2026-07-24T22:49:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overbevist om, at som bladmand vilde det bli mig umulig at faa adgang til denne trættekjære professor! Men efter hvad den kortfattede biografi meddelte om hans to motskrifter, maatte jeg tro han var en videnskabelig fanatiker. Skulde ikke der findes et punkt hvor han var tilgjængelig? Jeg fik prøve. Jeg gik ind i klubben. Klokken var litt over elleve og det store værelse var temmelig fuldt, skjønt den egentlige strøm ikke var kommet endnu. Jeg la merke til en høi, mager og knoklet skikkelse som sat i en lænestol ved kaminen. Han snudde sig da jeg drog min stol hen til hans. Det var just dette menneske jeg vilde ha valgt frem for alle andre — Torp Henry, medlem av „Naturens“ redaktion — en tynd tør person, human og velvillig mot alle som kjendte ham. Jeg gik like paa. — Kjender De noget til professor Challenger? Han rynket panden i videnskabelig misbilligelse. — Det var Challenger som møtte frem med disse røverhistorierne fra Sydamerika, sa han. — Hvad for en historie? — Aa, det var det skjære vaas om nogen vidunderlige dyr han hadde opdaget. Jeg tror han har tat det i sig siden. lalfald har han tiet stille med det. Han sendte sin beretning til Reuter, og der blev slikt opstyr, at han skjønte det gik ikke. Den var ikke til ære for ham den historie. Der var et par mennesker som var tilbøielige til at ta ham alvorlig; men dem fik han hurtig fra sig. — Hvorledes det? Jo, ved sin uutholdelige opførsel; — som likeoverfor gamle Wadley — stakkar — fra det zoologiske institut. Wadley sendte ham et telegram: „Formanden i den zoologiske forening sender professor Challenger sin lykønskning og ber om at han vil vise os den personlige ære og gunst at være tilstede ved vort møte den og den dag.“ Svaret lot sig ikke trykke. De sier da vel ikke det?<noinclude><references/></noinclude> i99sweydy8ax6onevki67ww8yfnw25o 326887 326869 2026-07-24T23:39:56Z Øystein Tvede 3938 326887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overbevist om, at som bladmand vilde det bli mig umulig at faa adgang til denne trættekjære professor! Men efter hvad den kortfattede biografi meddelte om hans to motskrifter, maatte jeg tro han var en videnskabelig fanatiker. Skulde ikke der findes et punkt hvor han var tilgjængelig? Jeg fik prøve. Jeg gik ind i klubben. Klokken var litt over elleve og det store værelse var temmelig fuldt, skjønt den egentlige strøm ikke var kommet endnu. Jeg la merke til en høi, mager og knoklet skikkelse som sat i en lænestol ved kaminen. Han snudde sig da jeg drog min stol hen til hans. Det var just dette menneske jeg vilde ha valgt frem for alle andre — Torp Henry, medlem av „Naturens“ redaktion — en tynd tør person, human og velvillig mot alle som kjendte ham. Jeg gik like paa. — Kjender De noget til professor Challenger? Han rynket panden i videnskabelig misbilligelse. — Det var Challenger som møtte frem med disse røverhistorierne fra Sydamerika, sa han. — Hvad for en historie? — Aa, det var det skjære vaas om nogen vidunderlige dyr han hadde opdaget. Jeg tror han har tat det i sig siden. lalfald har han tiet stille med det. Han sendte sin beretning til Reuter, og der blev slikt opstyr, at han skjønte det gik ikke. Den var ikke til ære for ham den historie. Der var et par mennesker som var tilbøielige til at ta ham alvorlig; men dem fik han hurtig fra sig. — Hvorledes det? Jo, ved sin uutholdelige opførsel; — som likeoverfor gamle Wadley — stakkar — fra det zoologiske institut. Wadley sendte ham et telegram: „Formanden i den zoologiske forening sender professor Challenger sin lykønskning og ber om at han vil vise os den personlige ære og gunst at være tilstede ved vort møte den og den dag.“ Svaret lot sig ikke trykke. — De sier da vel ikke det?<noinclude><references/></noinclude> 1t4yf0sc0vzbf3yrtiuit7ni2ryeay1 104 140669 326870 2026-07-24T22:54:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, vil De endelig høre det, saa lød det omtrent saaledes: «Professor Challenger gjør sig herved den ære at be formanden i „Det zoologiske selskap" ora at vise sig den personlige gunst at dra pokker i vold". — Du store verden! — Ja, jeg skulde mene at gamle Wadley sa det samme. Jeg husker endda jammeren da han skulde aapne møtet: „Gjennem alle disse femti aar vor forening har bestaat, har den aldrig — — —“ Det knækket ham næsten, stakkars gamle mand! — Vet De noget mere om Challenger? — Ja, jeg er nu bakteriolog, lever i mit ni-hundrede-diameter mikroskop og gjør ikke krav paa at følge med saadant som kan sees med det blotte øie. Jeg er grænsevogter paa den yderste spids av det erkjendte, og føler mig helt ute av kurs nåar jeg er borte fra mit studerkammer og støter paa dere svære, drøie, drabelige skabninger. Jeg er derfor saa litet inde i skandalhistorier, men i embeds medfør har jeg hørt om Challenger, for han er en av det slags man ikke kan overse. Dygtig som der overhodet er raad til at kunne bli — et fuldladet batteri av kraft og vitalitet, men en trættekjær person, som rider sine kjephester og sætter sig utover alle regler. Han naadde toppunktet ved at lage falske fotografier fra sin ekspedition i Sydamerika. De nævnte hans kjephester? Kan De si mig hans yndlings-kjephest? Aa, han har tusen, men den sidste er noget om Weissmann og evolutionen. Han fik en forfærdelig grov mund for det i Wien, saa vidt jeg kan huske. — Kan De fortælle mig noget om det? — Ikke for øieblikket, men vi har en oversætteøse av forhandlingerne, og vil De bli med op i redaktionen, kan jeg finde den frem for Dem. — Det er storartet. Jeg skulde interviewe ham og trængte at faa litt besked. Det er overmaade<noinclude><references/></noinclude> 8v975xe98bzmvlw73qo3w7ku9zg3j8c 326871 326870 2026-07-24T22:54:49Z Øystein Tvede 3938 326871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, vil De endelig høre det, saa lød det omtrent saaledes: „Professor Challenger gjør sig herved den ære at be formanden i „Det zoologiske selskap“ om at vise sig den personlige gunst at dra pokker i vold“. — Du store verden! — Ja, jeg skulde mene at gamle Wadley sa det samme. Jeg husker endda jammeren da han skulde aapne møtet: „Gjennem alle disse femti aar vor forening har bestaat, har den aldrig — — —“ Det knækket ham næsten, stakkars gamle mand! — Vet De noget mere om Challenger? — Ja, jeg er nu bakteriolog, lever i mit ni-hundrede-diameter mikroskop og gjør ikke krav paa at følge med saadant som kan sees med det blotte øie. Jeg er grænsevogter paa den yderste spids av det erkjendte, og føler mig helt ute av kurs nåar jeg er borte fra mit studerkammer og støter paa dere svære, drøie, drabelige skabninger. Jeg er derfor saa litet inde i skandalhistorier, men i embeds medfør har jeg hørt om Challenger, for han er en av det slags man ikke kan overse. Dygtig som der overhodet er raad til at kunne bli — et fuldladet batteri av kraft og vitalitet, men en trættekjær person, som rider sine kjephester og sætter sig utover alle regler. Han naadde toppunktet ved at lage falske fotografier fra sin ekspedition i Sydamerika. De nævnte hans kjephester? Kan De si mig hans yndlings-kjephest? Aa, han har tusen, men den sidste er noget om Weissmann og evolutionen. Han fik en forfærdelig grov mund for det i Wien, saa vidt jeg kan huske. — Kan De fortælle mig noget om det? — Ikke for øieblikket, men vi har en oversætteøse av forhandlingerne, og vil De bli med op i redaktionen, kan jeg finde den frem for Dem. — Det er storartet. Jeg skulde interviewe ham og trængte at faa litt besked. Det er overmaade<noinclude><references/></noinclude> rp9f7wcbg0ekqt68ytf74ju4hs6s8d5 326888 326871 2026-07-24T23:47:24Z Øystein Tvede 3938 326888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, vil De endelig høre det, saa lød det omtrent saaledes: „Professor Challenger gjør sig herved den ære at be formanden i „Det zoologiske selskap“ om at vise sig den personlige gunst at dra pokker i vold“. — Du store verden! — Ja, jeg skulde mene at gamle Wadley sa det samme. Jeg husker endda jammeren da han skulde aapne møtet: „Gjennem alle disse femti aar vor forening har bestaat, har den aldrig — — —“ Det knækket ham næsten, stakkars gamle mand! — Vet De noget mere om Challenger? — Ja, jeg er nu bakteriolog, lever i mit ni-hundrede-diameter mikroskop og gjør ikke krav paa at følge med saadant som kan sees med det blotte øie. Jeg er grænsevogter paa den yderste spids av det erkjendte, og føler mig helt ute av kurs naar jeg er borte fra mit studerkammer og støter paa dere svære, drøie, drabelige skabninger. Jeg er derfor saa litet inde i skandalhistorier, men i embeds medfør har jeg hørt om Challenger, for han er en av det slags man ikke kan overse. Dygtig som der overhodet er raad til at kunne bli — et fuldladet batteri av kraft og vitalitet, men en trættekjær person, som rider sine kjephester og sætter sig utover alle regler. Han naadde toppunktet ved at lage falske fotografier fra sin ekspedition i Sydamerika. — De nævnte hans kjephester? Kan De si mig hans yndlings-kjephest? — Aa, han har tusen, men den sidste er noget om Weissmann og evolutionen. Han fik en forfærdelig grov mund for det i Wien, saa vidt jeg kan huske. — Kan De fortælle mig noget om det? — Ikke for øieblikket, men vi har en oversættelse av forhandlingerne, og vil De bli med op i redaktionen, kan jeg finde den frem for Dem. — Det er storartet. Jeg skulde interviewe ham og trængte at faa litt besked. Det er overmaade<noinclude><references/></noinclude> rshw7p6keo44z7egpa2ln92zlre1l0v 104 140670 326872 2026-07-24T22:59:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>snilt av Dem at hjælpe mig. Jeg vil gaa med Dem straks, hvis det ikke er for sent. En halv time derefter sat jeg paa redaktienskontoret med et trykt hefte foran mig: „Weismann mot Darwin“ mod undertitel: „Kraftig protest i Wien. Livlige forhandlinger.“ Da min videnskabelige utdannelse var noget man gelluld, blev det umulig for mig at følge hele bevis førelsen; men det var tydelig at den engelske professor hmdde forsvaret sine meninger paa en noksaa paagaaende og hovmodig maate og ærgret forsamlingen grundig. „Protester,“ „støi,“ „henvendelser til formanden“, var de første uttryk som fanget mit blik. Men ellers kunde det gjerne være skrevet pas kinesisk for alt jeg skjønte av det. — Jeg vilde enske De vilde oversætte det for mig, sa jeg til min folgesvond san medynksvækkende som mulig. — Det e r jo en oversærtelse. — Da vil jeg heller prave originalen. — Den tor jeg nok ligger vel høit for lægfolk. — Hvis jeg bare kunde finde en eneste god sæt- g med menneskelig indhold i, skulde jeg ikke si noget. Aa, hor fandt jeg én som gasr an! Jeg bar en ubestemt følelse av at jeg uæsten forstaar den. Jeg vil skrive den av. Dette skal være min tilknyr ning til den skrækkelige profussor. — Er der noget ellers jeg kan hjælpe Dem med? — Ja, tak: jeg agter at skrive fil ham. livis jeg faar lov til at sende det herfra og bruke redaktionens adresse, vil det muddele brevet en viss anseelse. — Saa hi manden her inden vi faar snudd os, ul at gjøre styr og slag i stykker møblerne for os! — Nei De skal faa læse brevet — ikke et uforsigtig ord forsikrer jeg Dem. — Ja, ja, da, der er mit bord og min stol. De finder papir der. Men jeg vil gjerne vensurere brevet før det gaar avsted. Det tok litt tid, men jeg smigret mig selv med<noinclude><references/></noinclude> 4bcp3wzwij90eey9u5rfqqd684n2s8y 326880 326872 2026-07-24T23:18:17Z Øystein Tvede 3938 326880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>snilt av Dem at hjælpe mig. Jeg vil gaa med Dem straks, hvis det ikke er for sent. En halv time derefter sat jeg paa redaktionskontoret med et trykt hefte foran mig: „Weismann mot Darwin“ mod undertitel: „Kraftig protest i Wien. Livlige forhandlinger.“ Da min videnskabelige utdannelse var noget mangelluld, blev det umulig for mig at følge hele bevisførelsen; men det var tydelig at den engelske professor hmdde forsvaret sine meninger paa en noksaa paagaaende og hovmodig maate og ærgret forsamlingen grundig. „Protester,“ „støi,“ „henvendelser til formanden“, var de første uttryk som fanget mit blik. Men ellers kunde det gjerne være skrevet pas kinesisk for alt jeg skjønte av det. — Jeg vilde enske De vilde oversætte det for mig, sa jeg til min folgesvond san medynksvækkende som mulig. — Det e r jo en oversættelse. — Da vil jeg heller prøve originalen. — Den tor jeg nok ligger vel høit for lægfolk. — Hvis jeg bare kunde finde en eneste god sætning med menneskelig indhold i, skulde jeg ikke si noget. Aa, her fandt jeg én som gaar an! Jeg bar en ubestemt følelse av at jeg uæsten forstaar den. Jeg vil skrive den av. Dette skal være min tilknytning til den skrækkelige profussor. — Er der noget ellers jeg kan hjælpe Dem med? — Ja, tak: jeg agter at skrive fil ham. Hvis jeg faar lov til at sende det herfra og bruke redaktionens adresse, vil det muddele brevet en viss anseelse. — Saa har vi manden her inden vi faar snudd os, ul at gjøre styr og slag i stykker møblerne for os! — Nei De skal faa læse brevet — ikke et uforsigtig ord forsikrer jeg Dem. — Ja, ja, da, der er mit bord og min stol. De finder papir der. Men jeg vil gjerne vensurere brevet før det gaar avsted. Det tok litt tid, men jeg smigret mig selv med<noinclude><references/></noinclude> 9x77ko2v8gyyl19ioocp0c77tiuujt3 326918 326880 2026-07-25T01:51:56Z Øystein Tvede 3938 326918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>snilt av Dem at hjælpe mig. Jeg vil gaa med Dem straks, hvis det ikke er for sent. En halv time derefter sat jeg paa redaktionskontoret med et trykt hefte foran mig: „Weismann mot Darwin“ med undertitel: „Kraftig protest i Wien. Livlige forhandlinger.“ Da min videnskabelige utdannelse var noget mangelfuld, blev det umulig for mig at følge hele bevisførelsen; men det var tydelig at den engelske professor hadde forsvaret sine meninger paa en noksaa paagaaende og hovmodig maate og ærgret forsamlingen grundig. „Protester,“ „støi,“ „henvendelser til formanden“, var de første uttryk som fanget mit blik. Men ellers kunde det gjerne være skrevet pas kinesisk for alt jeg skjønte av det. — Jeg vilde ønske De vilde oversætte det for mig, sa jeg til min følgesvend saa medynksvækkende som mulig. — Det e r jo en oversættelse. — Da vil jeg heller prøve originalen. — Den tror jeg nok ligger vel høit for lægfolk. — Hvis jeg bare kunde finde en eneste god sætning med menneskelig indhold i, skulde jeg ikke si noget. Aa, her fandt jeg én som gaar an! Jeg har en ubestemt følelse av at jeg næsten forstaar den. Jeg vil skrive den av. Dette skal være min tilknytning til den skrækkelige professor. — Er der noget ellers jeg kan hjælpe Dem med? — Ja, tak: jeg agter at skrive til ham. Hvis jeg faar lov til at sende det herfra og bruke redaktionens adresse, vil det muddele brevet en viss anseelse. — Saa har vi manden her inden vi faar snudd os, til at gjøre styr og slaa i stykker møblerne for os! — Nei De skal faa læse brevet — ikke et uforsigtig ord forsikrer jeg Dem. — Ja, ja, da, der er mit bord og min stol. De finder papir der. Men jeg vil gjerne censurere brevet før det gaar avsted. Det tok litt tid, men jeg smigret mig selv med<noinclude><references/></noinclude> 0x7v3xov6y4zytzr2tr5ifudf3vh357 104 140671 326873 2026-07-24T23:02:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det siet ikke var værst, da det blev færdig. jeg læste det høit for min kritiske bakteriolog og var virkelig litt stolt av det. „Kjære professor Challenger", skrev jeg. „Som en beskeden naturforsker har jeg altid interessert mig overordentlig for Deres undersøkelser angaaende avvikelserne mellem Darwin og Weissmann. Jeg har nylig hat anledning til at opfriske min hukommelse ved at læse omigjen —" — For en skrønebøtte mumlet Torp Henry. — „ved at læse omigjen Deres mesterlige tale i Wien. Deres ugjennemdrivelige og ypperlige argumenter maa vel bli sidste ord i denne sak. Der er dog et punkt som jeg skulde ønske forklaret nærmere. De sier: Jeg protesterer paa det kraftigste imot den utaalelige og fuldkommen pedantiske paastand at hvert særskilt individ er et mikrokosmos, som er bygget op, langsomt, gjennem rækker av generationer". Har ikke De følt trang til, med senere undersø kelser for øie, at ændre litt paa dette. Synes De ikke at der er lagt en overdreven vegt paa det? Med Deres tilladelse vil jeg be Dem om en samtale, da dette spørsmaal ligger mig sterkt paa sinde, og jeg her har enkelte tanker, som jeg bare kan forklare Dem mundtlig. Med professorens tilladelse haaper jeg at faa den ære at hilse paa Dem klokken elleve formiddag, i overmorgen. (Onsdag). Med forsikringer om min dypeste høiagtelse er jeg hr. professorens ærbødige {{høyre|Edward D. Malone."}} — Naa, hvad synes De? spurte jeg stolt. — Jo, kan Deres samvittighet ta det for godt saa — — — — Ja, den har aldrig plaget mig. — Men hvad vil De da foreta Dem? — Jeg vil faa indpas hos ham. Bare jeg er kommet ind paa kontoret, Ander jeg nok paa raad.<noinclude><references/></noinclude> ibzrguo5xnepd674xqktmvnntop4iof 326881 326873 2026-07-24T23:20:38Z Øystein Tvede 3938 326881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det slet ikke var værst, da det blev færdig. jeg læste det høit for min kritiske bakteriolog og var virkelig litt stolt av det. „Kjære professor Challenger“, skrev jeg. „Som en beskeden naturforsker har jeg altid interessert mig overordentlig for Deres undersøkelser angaaende avvikelserne mellem Darwin og Weissmann. Jeg har nylig hat anledning til at opfriske min hukommelse ved at læse omigjen —“ — For en skrønebøtte mumlet Torp Henry. — „ved at læse omigjen Deres mesterlige tale i Wien. Deres ugjennemdrivelige og ypperlige argumenter maa vel bli sidste ord i denne sak. Der er dog et punkt som jeg skulde ønske forklaret nærmere. De sier: „Jeg protesterer paa det kraftigste imot den utaalelige og fuldkommen pedantiske paastand at hvert særskilt individ er et mikrokosmos, som er bygget op, langsomt, gjennem rækker av generationer“. Har ikke De følt trang til, med senere undersøkelser for øie, at ændre litt paa dette. Synes De ikke at der er lagt en overdreven vegt paa det? Med Deres tilladelse vil jeg be Dem om en samtale, da dette spørsmaal ligger mig sterkt paa sinde, og jeg her har enkelte tanker, som jeg bare kan forklare Dem mundtlig. Med professorens tilladelse haaper jeg at faa den ære at hilse paa Dem klokken elleve formiddag, i overmorgen. (Onsdag). Med forsikringer om min dypeste høiagtelse er jeg hr. professorens ærbødige {{høyre|Edward D. Malone."}} — Naa, hvad synes De? spurte jeg stolt. — Jo, kan Deres samvittighet ta det for godt saa — — — — Ja, den har aldrig plaget mig. — Men hvad vil De da foreta Dem? — Jeg vil faa indpas hos ham. Bare jeg er kommet ind paa kontoret, Ander jeg nok paa raad.<noinclude><references/></noinclude> 7ltyfabbg1pwjnoc8xp9yl2mjdhmco4 326889 326881 2026-07-24T23:48:52Z Øystein Tvede 3938 326889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det slet ikke var værst, da det blev færdig. jeg læste det høit for min kritiske bakteriolog og var virkelig litt stolt av det. „Kjære professor Challenger“, skrev jeg. „Som en beskeden naturforsker har jeg altid interessert mig overordentlig for Deres undersøkelser angaaende avvikelserne mellem Darwin og Weissmann. Jeg har nylig hat anledning til at opfriske min hukommelse ved at læse omigjen —“ — For en skrønebøtte mumlet Torp Henry. — „ved at læse omigjen Deres mesterlige tale i Wien. Deres ugjennemdrivelige og ypperlige argumenter maa vel bli sidste ord i denne sak. Der er dog et punkt som jeg skulde ønske forklaret nærmere. De sier: „Jeg protesterer paa det kraftigste imot den utaalelige og fuldkommen pedantiske paastand at hvert særskilt individ er et mikrokosmos, som er bygget op, langsomt, gjennem rækker av generationer“. Har ikke De følt trang til, med senere undersøkelser for øie, at ændre litt paa dette. Synes De ikke at der er lagt en overdreven vegt paa det? Med Deres tilladelse vil jeg be Dem om en samtale, da dette spørsmaal ligger mig sterkt paa sinde, og jeg her har enkelte tanker, som jeg bare kan forklare Dem mundtlig. Med professorens tilladelse haaper jeg at faa den ære at hilse paa Dem klokken elleve formiddag, i overmorgen. (Onsdag). Med forsikringer om min dypeste høiagtelse er jeg hr. professorens ærbødige {{høyre|Edward D. Malone.“}} — Naa, hvad synes De? spurte jeg stolt. — Jo, kan Deres samvittighet ta det for godt saa — — — — Ja, den har aldrig plaget mig. — Men hvad vil De da foreta Dem? — Jeg vil faa indpas hos ham. Bare jeg er kommet ind paa kontoret, Ander jeg nok paa raad.<noinclude><references/></noinclude> i34u2qjl3hrcv0w8cm7fg6gqn4ap5b2 326919 326889 2026-07-25T01:54:11Z Øystein Tvede 3938 326919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det slet ikke var værst, da det blev færdig. jeg læste det høit for min kritiske bakteriolog og var virkelig litt stolt av det. „Kjære professor Challenger“, skrev jeg. „Som en beskeden naturforsker har jeg altid interessert mig overordentlig for Deres undersøkelser angaaende avvikelserne mellem Darwin og Weissmann. Jeg har nylig hat anledning til at opfriske min hukommelse ved at læse omigjen —“ — For en skrønebøtte mumlet Torp Henry. — „ved at læse omigjen Deres mesterlige tale i Wien. Deres ugjennemdrivelige og ypperlige argumenter maa vel bli sidste ord i denne sak. Der er dog et punkt som jeg skulde ønske forklaret nærmere. De sier: „Jeg protesterer paa det kraftigste imot den utaalelige og fuldkommen pedantiske paastand at hvert særskilt individ er et mikrokosmos, som er bygget op, langsomt, gjennem rækker av generationer“. Har ikke De følt trang til, med senere undersøkelser for øie, at ændre litt paa dette. Synes De ikke at der er lagt en overdreven vegt paa det? Med Deres tilladelse vil jeg be Dem om en samtale, da dette spørsmaal ligger mig sterkt paa sinde, og jeg her har enkelte tanker, som jeg bare kan forklare Dem mundtlig. Med professorens tilladelse haaper jeg at faa den ære at hilse paa Dem klokken elleve formiddag, i overmorgen. (Onsdag). Med forsikringer om min dypeste høiagtelse er jeg hr. professorens ærbødige {{høyre|Edward D. Malone.“}} — Naa, hvad synes De? spurte jeg stolt. — Jo, kan Deres samvittighet ta det for godt saa — — — — Ja, den har aldrig plaget mig. — Men hvad vil De da foreta Dem? — Jeg vil faa indpas hos ham. Bare jeg er kommet ind paa kontoret, finder jeg nok paa raad.<noinclude><references/></noinclude> gxt5ei6eccdals77p3072wd436gp9lk 104 140672 326874 2026-07-24T23:03:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg kan kanske gaa saa vidt at jeg tilstaar ham altsammen. Hvis han er sportsmand, vil det kanske smøre ham. — Smøre!! Jo, tak! Jeg tænker det blir Dem som kommer til at bli smurt. Panserskjorte eller en amerikansk foot-ball-utrustning, det er d e t De trænger. Men farvel! Svaret kommer til at indtræffe her onsdag morgen, hvis han i det hele tat nedværdiger sig til at gi noget svar. Det er et voldsomt, farlig og trættekjært menneske; hatet av alle der kommer i nærmere berøring med ham; en skyteskive for studenternes spot saa langt som de tør ta sig nogen friheter med ham. Det vilde kanske være det bedste for Dem aldeles ikke at faa noget svar.<noinclude><references/></noinclude> mke1xj7xadw9eg8fovt6d5zq2clyjev 0 140673 326875 2026-07-24T23:04:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=18 to=26 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 326875 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=18 to=26 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> kzwle99vwlc78zk84p7twsxlw34vk6e 326904 326875 2026-07-25T00:58:06Z Øystein Tvede 3938 326904 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=18 to=26 header=1 /> 97ljlz75v47f6qu9aejfygn7jcqronl 104 140674 326890 2026-07-25T00:15:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles'' ''urimelig menneske!“''}}}} Det Som min ven hadde hanpet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, lan der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: Eunore Park, W. Mr. D. G. Malone. „Naturen“. Jeg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: ,undersøkelser* om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en Saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidonhet og faklløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den. Jeg skulde tro at bare em undermaulsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> totk92rxfw5kn9ufocon22knbyyirt5 326891 326890 2026-07-25T00:17:00Z Øystein Tvede 3938 326891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles'' ''urimelig menneske!“''}}}} Det Som min ven hadde hanpet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, lan der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: Eunore Park, W. Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en Saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidonhet og faklløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare em undermaulsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> kmsnfqgr0qrxzohyn1hrg2mxdsyirrk 326892 326891 2026-07-25T00:17:12Z Øystein Tvede 3938 326892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} Det Som min ven hadde hanpet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, lan der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: Eunore Park, W. Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en Saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidonhet og faklløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare em undermaulsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> cmwttsjhomn0p84qn7o92pcn1geniz9 326893 326892 2026-07-25T00:18:11Z Øystein Tvede 3938 326893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} Det som min ven hadde haapet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, laa der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: Eunore Park, W. Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidenhet og faktløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare en undermaalsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> dc5wn2obwjyn5q1y6e6lvrm4btg61yg 326920 326893 2026-07-25T01:55:57Z Øystein Tvede 3938 326920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} Det som min ven hadde haapet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, laa der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: ''Emnore Park, W.'' Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidenhet og faktløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare en undermaalsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> k2w9s6c5k85oj9b55ydzzjjytsh1jlk 326921 326920 2026-07-25T01:56:13Z Øystein Tvede 3938 326921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} Det som min ven hadde haapet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, laa der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: ''Emnore Park, W.'' Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidenhet og faktløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later tl at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare en undermaalsmand kunde undgan at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> e7onyiz6n9uuzvacnpb60lcst55oonc 326922 326921 2026-07-25T01:57:07Z Øystein Tvede 3938 326922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} Det som min ven hadde haapet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse. Da jeg kom derop onsdag, laa der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: ''Emnore Park, W.'' Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidenhet og faktløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later til at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare en undermaalsmand kunde undgaa at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> qpcrii20b67jqbmkbletzmriran2rjd 326935 326922 2026-07-25T10:27:06Z Øystein Tvede 3938 326935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TREDJE KAPITEL}} {{høyre|{{liten|''„Det er et aldeles''<br> ''urimelig menneske!“''}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et som min ven hadde haapet og frygtet, gik allikevel ikke i opfyldelse.}} Da jeg kom derop onsdag, laa der brev til mig med poststempel fra West Kensington. Adressen var kloret med en skrift der lignet pigtraad. Indholdet lød sasledes: ''Emnore Park, W.'' Mr. D. G. Malone. „Naturen“. {{Uten innrykk|{{Stor initial|J|}}eg har mottat Deres brev, og ser derav at De gir mig ret i mine anskuelser, skjønt jeg kan ikke indse at jeg behøver nogen tilslutning hverken av Dem eller nogen anden. De har dristet Dem til at bruke ordet: „undersøkelser“ om min fremstilling av Darwinismen, og jeg vil gjøre Dem opmerksom paa at et slikt ord i en saadan forbindelse er i høieste grad fornærmelig. Forresten har jeg det indtyk av Deres brev at De har syndet mere av uvidenhet og faktløshet end av ondskap; men jeg skal ikke hefte mig ved det. De river en enkelt sætning ut av min avhandling, og det later til at De ikke har forstaat den.}} Jeg skulde tro at bare en undermaalsmand kunde undgaa at forstaa pointet, men hvis det virkelig træn-<noinclude><references/></noinclude> tg5yh56vh225kzaaqx9dmi6xfuqrcmy 104 140675 326894 2026-07-25T00:22:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ges nogen forklaring, saa skal jeg være villig til at motta Dem til nævnte tid, skjønt baade gjester og visitter er mig høist usmakelige. Hvad Deres bemerkning vedrører — at jeg kan ændre mening — vil jeg la Dem vite at det ikke er min skik, efter at jeg under grundig og moden overveielse har fremstillet en sak. Behag at vise konvolutten til min tjener, Austin, naar De kommer, da han har ordre til at bruke alskens forholdsregler som kan verge mig mot det pak som kalder sig „journalister“. Ærbødigst Georg Edward Challenger. Dette var brevet. Jeg læste det høit for Torp Henry, som hadde indfundet sig tidlig for at høre utfaldet av mit vaagestykke. — Her har De et nyt medikament som heter Cuticura eller noget slikt, det skal være bedre end Arnica<ref>Arnica er, som kjendt, et godt gammelt husraad for slag og kvæstelser. O. A.</ref>, var alt hvad han sa. Enkelte mennesker kan ha de underligste ideer om hvad man forstaar ved en morsomhet. Klokken var allerede blit halvni, men jeg tok en bil og kom frem i god tid. Den anselige villa vi stanset utenfor, gav med sine altaner og taarner og svære gardiner for vinduerne et tydelig indtryk av at professoren var en velhavende mand. Døren blev lukket op av en besynderlig sortsmusket tjener av übestemmelig alder, klædd i mørk sjømands-pjekkert og brune lær-gamascher. Senere fik jeg vite at det var chauffeuren, som her utfyldte pladsen for en hel række flygtende kjelder mestere. Han maalte mig opefter og nedefter med nogen granskende, vandblaa øine.<noinclude><references/></noinclude> 6keogmikoontzuwu2hwbvgahl9w9hq5 326923 326894 2026-07-25T01:59:27Z Øystein Tvede 3938 326923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ges nogen forklaring, saa skal jeg være villig til at motta Dem til nævnte tid, skjønt baade gjester og visitter er mig høist usmakelige. Hvad Deres bemerkning vedrører — at jeg kan ændre mening — vil jeg la Dem vite at det ikke er min skik, efter at jeg under grundig og moden overveielse har fremstillet en sak. Behag at vise konvolutten til min tjener, Austin, naar De kommer, da han har ordre til at bruke alskens forholdsregler som kan verge mig mot det pak som kalder sig „journalister“. Ærbødigst Georg Edward Challenger. Dette var brevet. Jeg læste det høit for Torp Henry, som hadde indfundet sig tidlig for at høre utfaldet av mit vaagestykke. — Her har De et nyt medikament som heter Cuticura eller noget slikt, det skal være bedre end Arnica<ref>Arnica er, som kjendt, et godt gammelt husraad for slag og kvæstelser. O. A.</ref>, var alt hvad han sa. Enkelte mennesker kan ha de underligste ideer om hvad man forstaar ved en morsomhet. Klokken var allerede blit halvni, men jeg tok en bil og kom frem i god tid. Den anselige villa vi stanset utenfor, gav med sine altaner og taarner og svære gardiner for vinduerne et tydelig indtryk av at professoren var en velhavende mand. Døren blev lukket op av en besynderlig sortsmusket tjener av ubestemmelig alder, klædd i mørk sjømands-pjekkert og brune lær-gamascher. Senere fik jeg vite at det var chauffeuren, som her utfyldte pladsen for en hel række flygtende kjeldermestere. Han maalte mig opefter og nedefter med nogen granskende, vandblaa øine.<noinclude><references/></noinclude> 6vsseglnuwx2w3hfwe4qtngj7274sdn 104 140676 326895 2026-07-25T00:26:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ventet? — Jeg kommer efter avtale. — Brev? Jeg gav ham konvolutten. — Vel! Dette lot til at være en faamælt mand. Da jeg fulgte efter ham, blev jeg pludselig stanset av en liten dame; hun kom ut fra en dør — som jeg senere forstod var det den som førte fra spisestuen — en vakker, livlig dame med noget lyst over sit væsen. Efter hendes utseende at dømme, var hun mere fransk end engelsk. — Et øieblik, sa hun. De kan vente, Austin. Kom ind her. Maa jeg spørre, har De truffet min mand før? — Nei, frue. Jeg har aldrig hat den ære — Da maa jeg paa forhaand be Dem om at være overbærende. Det er et aldeles urimelig menneske, skal jeg si Dem. Naar De vet det, vil De være mere tilbøielig til at gjøre indrømmelser. — Det er meget hensynsfuldt av Dem, frue. — Kom Dem fort ud av værelset hvis han be gynder at bli hidsig. Si ham ikke imot. Det har gaat mange galt som har gjort det. Efterpaa blir det offentlig skandale, og det gaar ut over mig altsammen. Jeg haaper ikke det er angaaende Sydamerika, at De søker ham? Jeg kunde ikke lyve for en dame. — Du store verden! Det er hans farligste tema. De vil ikke tro et ord av hvad han sier — og det kan jeg ikke undres over. Men si det bare ikke, for da blir han rasende. Lat som De tror ham, saa vil det gaa bra. Husk, han tror det seiv. Det maa De paa forhaand være overbevist om. Der findes ikke ærligere mand paa jorden end ham. Men la mig ikke opholde Dem længer, han kunde bli mistænksom. Hvis De mener der er nogen fare, — virkelig fare — saa ring paa klokken og hold Dem unda til jeg kommer. Seiv naar han er paa sit værste, kan jeg i almindelighet mesire ham. Med disse opmuntrende ord overlot damen mig til<noinclude><references/></noinclude> 8osjpl648kj742hrql87fl7lqbxphnk 326924 326895 2026-07-25T02:01:44Z Øystein Tvede 3938 326924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ventet? — Jeg kommer efter avtale. — Brev? Jeg gav ham konvolutten. — Vel! Dette lot til at være en faamælt mand. Da jeg fulgte efter ham, blev jeg pludselig stanset av en liten dame; hun kom ut fra en dør — som jeg senere forstod var det den som førte fra spisestuen — en vakker, livlig dame med noget lyst over sit væsen. Efter hendes utseende at dømme, var hun mere fransk end engelsk. — Et øieblik, sa hun. De kan vente, Austin. Kom ind her. Maa jeg spørre, har De truffet min mand før? — Nei, frue. Jeg har aldrig hat den ære. — Da maa jeg paa forhaand be Dem om at være overbærende. Det er et aldeles urimelig menneske, skal jeg si Dem. Naar De vet det, vil De være mere tilbøielig til at gjøre indrømmelser. — Det er meget hensynsfuldt av Dem, frue. — Kom Dem fort ud av værelset hvis han begynder at bli hidsig. Si ham ikke imot. Det har gaat mange galt som har gjort det. Efterpaa blir det offentlig skandale, og det gaar ut over mig altsammen. Jeg haaper ikke det er angaaende Sydamerika, at De søker ham? Jeg kunde ikke lyve for en dame. — Du store verden! Det er hans farligste tema. De vil ikke tro et ord av hvad han sier — og det kan jeg ikke undres over. Men si det bare ikke, for da blir han rasende. Lat som De tror ham, saa vil det gaa bra. Husk, han tror det selv. Det maa De paa forhaand være overbevist om. Der findes ikke ærligere mand paa jorden end ham. Men la mig ikke opholde Dem længer, han kunde bli mistænksom. Hvis De mener der er nogen fare, — virkelig fare — saa ring paa klokken og hold Dem unda til jeg kommer. Selv naar han er paa sit værste, kan jeg i almindelighet mestre ham. Med disse opmuntrende ord overlot damen mig til<noinclude><references/></noinclude> buhfdwaqp1u0zy24oaoxa5cn21siqsc 104 140677 326896 2026-07-25T00:28:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den tause Austin, der som en bronsestatue, et billede paa takt, hadde staat og ventet under denne vor korte samtale og nu førte mig hen til enden av gangen. En banking paa døren, et brøl som av en okse — og jeg stod ansigt til ansigt med professoren. Han sat paa en dreiestol bak et stort bord, som var dækket med bøker, karter og tegninger. Da jeg kom ind, snudde han sig rundt og stirret paa mig. Hans utseende tok rent pusten fra mig. Jeg var forberedt paa noget fremmedartet, men aldrig hadde jeg kunnet førestille mig noget saa overvældende. Den vældige skikkelse, de kjæmpemæssige dimensioner — hele hans imponerende personlighet. Hodet var det største jeg nogensinde har set paa en menneskelig krop. Om jeg hadde vovet at sætte paa mig hans floshat, hadde den sikkert faldt ned paa skuldrene av mig. Saaledes har jeg tænkt mig den assyriske okse. Ansigtsfarven blomstrende, og det næsten blaasorte, spadeformede skjeg flommende nedover brystet. Især var haaret eiendommelig, med en lang kruset lug fastklint nedover den svære pande. Øinene laa blaagraa under de buskete sorte bryn og hadde et overordentlig klart, bydende og gjennemtrængende blik. Nogen kjæmpemæssige skuldre, et bredt og hvælvet bryst som en tønde var det øvrige som viste sig over bordet, foruten et par vældige hænder overgrodd med lange, sorte haar. Dette, sammen med den brølende, buldrende, ramlende røst, var mit første indtryk av den berømte professor Challenger. — Naa, sa han og stirret uforskammet paa mig. Hvad er det De vil? Jeg maatte opretholde min videnskabelige interesse, ellers hadde samtalen øiensynlig været slut med en gang. — De var saa elskværdig at indrømme mig en samtale, hr. professor, sa jeg beskeden, og gav ham konvolutten. Han tok mit brev fra bordet og la det foran sig.<noinclude><references/></noinclude> 4xqphcipi7rlvt738uuj83ebu0remxa 326925 326896 2026-07-25T02:03:30Z Øystein Tvede 3938 326925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den tause Austin, der som en bronsestatue, et billede paa takt, hadde staat og ventet under denne vor korte samtale og nu førte mig hen til enden av gangen. En banking paa døren, et brøl som av en okse — og jeg stod ansigt til ansigt med professoren. Han sat paa en dreiestol bak et stort bord, som var dækket med bøker, karter og tegninger. Da jeg kom ind, snudde han sig rundt og stirret paa mig. Hans utseende tok rent pusten fra mig. Jeg var forberedt paa noget fremmedartet, men aldrig hadde jeg kunnet forestille mig noget saa overvældende. Den vældige skikkelse, de kjæmpemæssige dimensioner — hele hans imponerende personlighet. Hodet var det største jeg nogensinde har set paa en menneskelig krop. Om jeg hadde vovet at sætte paa mig hans floshat, hadde den sikkert faldt ned paa skuldrene av mig. Saaledes har jeg tænkt mig den assyriske okse. Ansigtsfarven blomstrende, og det næsten blaasorte, spadeformede skjeg flommende nedover brystet. Især var haaret eiendommelig, med en lang kruset lug fastklint nedover den svære pande. Øinene laa blaagraa under de buskete sorte bryn og hadde et overordentlig klart, bydende og gjennemtrængende blik. Nogen kjæmpemæssige skuldre, et bredt og hvælvet bryst som en tønde var det øvrige som viste sig over bordet, foruten et par vældige hænder overgrodd med lange, sorte haar. Dette, sammen med den brølende, buldrende, ramlende røst, var mit første indtryk av den berømte professor Challenger. — Naa, sa han og stirret uforskammet paa mig. Hvad er det De vil? Jeg maatte opretholde min videnskabelige interesse, ellers hadde samtalen øiensynlig været slut med en gang. — De var saa elskværdig at indrømme mig en samtale, hr. professor, sa jeg beskeden, og gav ham konvolutten. Han tok mit brev fra bordet og la det foran sig.<noinclude><references/></noinclude> cmoax88bkjyv6yxbehsf1mnp7y76wuj 104 140678 326897 2026-07-25T00:36:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naaja, De er altsaa den unge mand som ikke forstaar engelsk, ikke sandt? Mine almindelige konklusioner har De været saa elskværdig at skjænke Deres bifuld, sanvidt jeg forstaar? — Fuldkommen, hr. professor, fuldkommen! sa jeg ivrig. —— Ja, vet De hvad. Det maa styrke min stilling svært, ikke sandt? Deres alder og utseende gjør Deres støtte dobbelt værdifuld. Naa, De er allikevel hedre end den svineflokken dernede i Wien, skjønt den var ikke værre end vore egne herhjemme. Han glodde bistert paa mig som om jeg var den tilstedeværende repræsentant for nævnte dyr. — Ja, de opførte sig avskyelig dernede, sa jeg — De kan stole paa at jeg selv skal kunne føre mit forsvar og ikke trænger Deres medfølelse. La mig staa alene, min ven, og med ryggen mot væggen. E. G. Challenger liker sig bedst smeledes. Men hør nu her, la os gjøre denne visit saa kort som mulig; den kan neppe være behagelig for Dem, og for mig er den ubegripelig trættende. De hadde nogen tilfølelser at gjøre, lot det til, angaaende den læresætning som jeg forfegtet i min ''thesis?'' Han spuree saa brutalt direkte, at det var umu at komme med utflugter. Jeg maatte holde ørene og avvente det beleilige øieblik. Alt hadde tat sig saa letvint ut paa avstand Professoren saa paa mig med iv vasse piue, haarde som flint. — Naa, naa? brummet ban — Jeg er jo bare student, sa jog med et flaut smil, bare en interessert lægmand. Paa samme tid forekom det mig at De var lit streng mot Weissmann i denne sak. Har ikke — er der ikke siden fremkommet beviser for — hm — som styrker hans stilling? — Hvad slags beviser? Han talte med truende ro. — Ja, jeg er fuldt opmerksom pan at der ikke er hvad De vil kalde avgjørende beviser. Jeg hentydet<noinclude><references/></noinclude> 2zzwnmdwiaxrxxmsoy9md7u1iwssjgr 326926 326897 2026-07-25T02:06:32Z Øystein Tvede 3938 326926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naaja, De er altsaa den unge mand som ikke forstaar engelsk, ikke sandt? Mine almindelige konklusioner har De været saa elskværdig at skjænke Deres bifuld, saavidt jeg forstaar? — Fuldkommen, hr. professor, fuldkommen! sa jeg ivrig. —— Ja, vet De hvad. Det maa styrke min stilling svært, ikke sandt? Deres alder og utseende gjør Deres støtte dobbelt værdifuld. Naa, De er allikevel hedre end den svineflokken dernede i Wien, skjønt den var ikke værre end vore egne herhjemme. Han glodde bistert paa mig som om jeg var den tilstedeværende repræsentant for nævnte dyr. — Ja, de opførte sig avskyelig dernede, sa jeg. — De kan stole paa at jeg selv skal kunne føre mit forsvar og ikke trænger Deres medfølelse. La mig staa alene, min ven, og med ryggen mot væggen. E. G. Challenger liker sig bedst saaledes. Men hør nu her, la os gjøre denne visit saa kort som mulig; den kan neppe være behagelig for Dem, og for mig er den ubegripelig trættende. De hadde nogen tilfølelser at gjøre, lot det til, angaaende den læresætning som jeg forfegtet i min ''thesis?'' Han spuree saa brutalt direkte, at det var umulig at komme med utflugter. Jeg maatte holde ørene og avvente det beleilige øieblik. Alt hadde tat sig saa letvint ut paa avstand. Professoren saa paa mig med to vasse øine, haarde som flint. — Naa, naa? brummet ban — Jeg er jo bare student, sa jeg med et flaut smil, bare en interessert lægmand. Paa samme tid forekom det mig at De var lit streng mot Weissmann i denne sak. Har ikke — er der ikke siden fremkommet beviser for — hm — som styrker hans stilling? — Hvad slags beviser? Han talte med truende ro. — Ja, jeg er fuldt opmerksom pan at der ikke er hvad De vil kalde avgjørende beviser. Jeg hentydet<noinclude><references/></noinclude> lz96zthbnhzdcyet2cgvcpj7xt7n23f 104 140679 326898 2026-07-25T00:41:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mere til retningen av den moderne tanke og den almindelige videnskabelige synsmaate, om jeg saa maa uttrykke mig: Han lænet sig frem med stort alvor. — Jeg gaar utifra, sa han, at De er opmerksom pan at studiet av hjerneskallens indhold er en staaende faktor? — Selvfølgelig, svarte jeg. — Og at telegoni fremdeles er et uavgjort spørsmaal? — Utvilsomt. — Og at spireplasmaet er forskjellig fra der jomfrufødte egg? — Ja, naturligvis, ropte jeg og frydet mig over min dristighet. — Men hvad heviser ''det?'' spurte han, mildt og indtrængende. — Nei, kjære, hvad ''beviser'' det? mumlet jeg. Hvad beviser det? — Skal jeg si Dem det? sa han, kurrende som en due. Ja, tusen tak! — Det beviser, brølte han og eksploderte pludselig av raseri, at De er den frækkeste og mest paagaaende laban som findes i London — et usselt kryp av en „bladlus“ som ikke eter en døit hverken av videnskaps- eller sømmelighetsfølelse i hele Deres foragtelige krop! Han hadde reist sig med øine som lyste av vanvittig raseri. Selv i dette frygtelige øieblik fik jeg tid til forbauset at lægge merke til at han ver en ganske liten mand, hvis hode ikke naadde lager end til min skulder — en i veksten stanset Herkules, hvis fænomenale livskraft hare var gaar til hjerne og muskler. — Vær og sludder! ropte han og lænet sig forover med fingrene paa bordet og hodet fremstrakt. Sludder og væv var det jeg snakket for Dem — videnskabelig pølsevæv! Trodde De at De kunde komme op mot mig i sluhet — De med Deres valnøtt av en hjerne.<noinclude><references/></noinclude> 7km54sx7pyip57c3b0i8ugqigkokxnn 326927 326898 2026-07-25T02:09:12Z Øystein Tvede 3938 326927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mere til retningen av den moderne tanke og den almindelige videnskabelige synsmaate, om jeg saa maa uttrykke mig: Han lænet sig frem med stort alvor. — Jeg gaar utifra, sa han, at De er opmerksom pan at studiet av hjerneskallens indhold er en staaende faktor? — Selvfølgelig, svarte jeg. — Og at telegoni fremdeles er et uavgjort spørsmaal? — Utvilsomt. — Og at spireplasmaet er forskjellig fra der jomfrufødte egg? — Ja, naturligvis, ropte jeg og frydet mig over min dristighet. — Men hvad heviser ''det?'' spurte han, mildt og indtrængende. — Nei, kjære, hvad ''beviser'' det? mumlet jeg. Hvad beviser det? — Skal jeg si Dem det? sa han, kurrende som en due. — Ja, tusen tak! — Det beviser, brølte han og eksploderte pludselig av raseri, at De er den frækkeste og mest paagaaende laban som findes i London — et usselt kryp av en „bladlus“ som ikke eter en døit hverken av videnskaps- eller sømmelighetsfølelse i hele Deres foragtelige krop! Han hadde reist sig med øine som lyste av vanvittig raseri. Selv i dette frygtelige øieblik fik jeg tid til forbauset at lægge merke til at han var en ganske liten mand, hvis hode ikke naadde længer end til min skulder — en i veksten stanset Herkules, hvis fænomenale livskraft bare var gaat til hjerne og muskler. — Vær og sludder! ropte han og lænet sig forover med fingrene paa bordet og hodet fremstrakt. Sludder og væv var det jeg snakket for Dem — videnskabelig pølsevæv! Trodde De at De kunde komme op mot mig i sluhet — De med Deres valnøtt av en hjerne.<noinclude><references/></noinclude> bvv22sdh99n61lwblnp9r0571d82jzu 104 140680 326899 2026-07-25T00:43:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dere tror at dere er almægtige, dere ondskapsfulae bladsmørere — hvad? At deres ros kan bringe en mand held og deres daddel slaa ham overende, hvad? Vi maa allesammen bukke for dere og prøve at faa en gunstig omtale hvad? Denne mand her skal vi puffe frem og denne her skal vi spænde ben under, hvad? Motbydelige kryp, jeg kjender dere. Nu maatte De frem av Deres smuthul! Det var paa tide at ørene blev snauet paa Dem! De har vist ganske glemt hvem De er! Opblæste ballonger! Jeg skal vite at holde dere paa plads. Nei, min gode mand, De har endnu ikke spillet mester paa G. E. Challenger. Her har De fundet Deres overmand! Han advarte Dem, men ''vilde'' De endda komme, fik det være paa egen resiko. Pant, min gode mr. Malone, skrek han. Betal pant! De har spillet et nok saa farlig spil, og det later til at De har tapt. Hør her, professor, sa jeg, trak mig baklængs hen mot døren og lukket den op. De kan skjelde saa meget De vil. Men der er en grænse. De skal ikke overfalde mig. — Skal jeg ikke det? Han kom nærmere, og det saa rigtig truende ut, men saa stoppet han pludselig op og stak begge de svære hænder ned i sidelommerne paa den korte guttejakke han hadde paa. — Jeg har kastet adskillige av dere ut av dette hus. De kommer til at bli den fjerde eller femte. Tre pund og femten shillings — det er jo det det koster? Dyrt — men saare paakrævet. Naa, min gode mand, hvorfor skulde De ikke slaa følge med Deres kamerater? Det tror jeg næsten De blir nødt til. Han kom atter nærmere paa sin uhyggelige, listende maate, og gik paa tærne som en balletdanser. Jeg kunde jo ha sprunget ut av halldøren, men det vilde ha været altfor nedværdigende. Desuten følte jeg en liten gnist retfærdig harme.<noinclude><references/></noinclude> 5eanqkbyy1xeit0d3d9mjoaybhkn9t6 326928 326899 2026-07-25T02:11:16Z Øystein Tvede 3938 326928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dere tror at dere er almægtige, dere ondskapsfulde bladsmørere — hvad? At deres ros kan bringe en mand held og deres daddel slaa ham overende, hvad? Vi maa allesammen bukke for dere og prøve at faa en gunstig omtale hvad? Denne mand her skal vi puffe frem og denne her skal vi spænde ben under, hvad? Motbydelige kryp, jeg kjender dere. Nu maatte De frem av Deres smuthul! Det var paa tide at ørene blev snauet paa Dem! De har vist ganske glemt hvem De er! Opblæste ballonger! Jeg skal vite at holde dere paa plads. Nei, min gode mand, De har endnu ikke spillet mester paa G. E. Challenger. Her har De fundet Deres overmand! Han advarte Dem, men ''vilde'' De endda komme, fik det være paa egen resiko. Pant, min gode mr. Malone, skrek han. Betal pant! De har spillet et nok saa farlig spil, og det later til at De har tapt. Hør her, professor, sa jeg, trak mig baklængs hen mot døren og lukket den op. De kan skjelde saa meget De vil. Men der er en grænse. De skal ikke overfalde mig. — Skal jeg ikke det? Han kom nærmere, og det saa rigtig truende ut, men saa stoppet han pludselig op og stak begge de svære hænder ned i sidelommerne paa den korte guttejakke han hadde paa. — Jeg har kastet adskillige av dere ut av dette hus. De kommer til at bli den fjerde eller femte. Tre pund og femten shillings — det er jo det det koster? Dyrt — men saare paakrævet. Naa, min gode mand, hvorfor skulde De ikke slaa følge med Deres kamerater? Det tror jeg næsten De blir nødt til. Han kom atter nærmere paa sin uhyggelige, listende maate, og gik paa tærne som en balletdanser. Jeg kunde jo ha sprunget ut av halldøren, men det vilde ha været altfor nedværdigende. Desuten følte jeg en liten gnist retfærdig harme.<noinclude><references/></noinclude> 8nyqc6nd1nt24wqkdf5r7e9skyxrboo 104 140681 326900 2026-07-25T00:46:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mens jeg før hadde hat saa haapløst uret, gjengav denne mands ondskap mig litt av min gode bevissthet. — Maa jeg anmode Dem om ikke at røre mig, sa jeg. Det taaler jeg ikke. — Nei, jasaa! Under den strittende sorte knebelsbart saa jeg blinket av en hvit hugtand, mens han lo haanlig. — Saa De vil ikke taale det! — Vær ikke dum, professor, ropte jeg. De vil da ikke maale Dem med mig! Jeg som er trænet og haard som en spiker og som spiller foot-ball hver lørdag i den irske londoner club. Jeg er ikke den mand, som — — I samme øieblik for han løs paa mig. Heldigvis hadde jeg hikket op døren, for ellers var vi røket tvers igjennem den. Vi slog hjul henover gangen og tok en stol med paa slæp. Min mund blev fuld av hans skjeg, vore armer og ben var sammenslynget, og stolbenene stak os paa alle kanter. Den omhyggelige Austin hadde slaat op gangdøren. Vi stupte kraake nedover trappen. Stolen røk i filler og vi rullet hver for os ut i sølen. Han sprang op, knyttet næverne og pæset som en astmatiker. — Faat nok? stønnet han. — Pokker til bøffel ogsaa! skrek jeg, mens jeg samlet mig selv sammen. Vi hadde sikkert røket paa hverandre igjen, for han kokte over av sinne, men heldigvis blev jeg sparet for denne offentlige skandale. En konstabel dukket op ved siden av os med sin noteringsbok i haanden. — Hvad er dette for noget? De skulde skamme Dem, sa konstabelen. Dette var den fornuftigste bemerkning jeg hadde hørt i Emnore Park. — Naa, hvad er det for noget, sa han og snudde sig mot mig. — Denne mand fór paa mig, svarte jeg. — Fór De paa ham? spurte konstabelen.<noinclude><references/></noinclude> hwe2u1ys2fx0ab1bi5vei93e7ci2aok 326929 326900 2026-07-25T02:13:24Z Øystein Tvede 3938 326929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mens jeg før hadde hat saa haapløst uret, gjengav denne mands ondskap mig litt av min gode bevissthet. — Maa jeg anmode Dem om ikke at røre mig, sa jeg. Det taaler jeg ikke. — Nei, jasaa! Under den strittende sorte knebelsbart saa jeg blinket av en hvit hugtand, mens han lo haanlig. — Saa De vil ikke taale det! — Vær ikke dum, professor, ropte jeg. De vil da ikke maale Dem med mig! Jeg som er trænet og haard som en spiker og som spiller foot-ball hver lørdag i den irske londoner club. Jeg er ikke den mand, som — — I samme øieblik fór han løs paa mig. Heldigvis hadde jeg lukket op døren, for ellers var vi røket tvers igjennem den. Vi slog hjul henover gangen og tok en stol med paa slæp. Min mund blev fuld av hans skjeg, vore armer og ben var sammenslynget, og stolbenene stak os paa alle kanter. Den omhyggelige Austin hadde slaat op gangdøren. Vi stupte kraake nedover trappen. Stolen røk i filler og vi rullet hver for os ut i sølen. Han sprang op, knyttet næverne og pæset som en astmatiker. — Faat nok? stønnet han. — Pokker til bøffel ogsaa! skrek jeg, mens jeg samlet mig selv sammen. Vi hadde sikkert røket paa hverandre igjen, for han kokte over av sinne, men heldigvis blev jeg sparet for denne offentlige skandale. En konstabel dukket op ved siden av os med sin noteringsbok i haanden. — Hvad er dette for noget? De skulde skamme Dem, sa konstabelen. Dette var den fornuftigste bemerkning jeg hadde hørt i Emnore Park. — Naa, hvad er det for noget, sa han og snudde sig mot mig. — Denne mand fór paa mig, svarte jeg. — Fór De paa ham? spurte konstabelen.<noinclude><references/></noinclude> ai2db9u9a5jca0vhr2yauj38cdvp06r 104 140682 326901 2026-07-25T00:48:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Professoren pustet tungt, men svarte ikke. — Det er ikke første gang, sa konstabelen og rystet strengt paa nodet. Forrige maaned kom De i uleilighet for det samme. De har jo slaat den unge manden, saa han er ganske sort over det ene øie. Skal jeg arrestere ham? spurte han mig. Men nu var jeg allerede blit god igjen. — Nei, sa jeg, det vil jeg ikke. — Hvad skal det bety da? spurte konstabelen. — Jeg er ikke ganske uten skyld. Jeg trængte mig ind til ham. Han advaret mig paa forhaand. Konstabelen slog noteringsboken igjen. — La os være fri for mere av det slaget nu, sa han. Naada, værs'god passer. Dette var til en slagtergut, en pike og nogen dagdrivere, som stimlet sammen. Han gik tungt nedover gaten og drev flokken foran sig. Professoren saa paa mig, og der lyste et visst humoristisk blink indi øienkroken paa ham. — Kom ind, sa han, jeg er ikke færdig med Dem endnu. Tonefaldet var just ikke blidt; ikke desto mindre fulgte jeg ham ind i huset. Og tjeneren Austin, et billede skaaret i træ, lukket døren efter os.<noinclude><references/></noinclude> 26kn5qohajdfp5imgk8bfhefl8gdm51 0 140683 326902 2026-07-25T00:49:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=27 to=35 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 326902 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=27 to=35 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> o0tlm8jd1cok87kxz7xx00atybyqsll 326903 326902 2026-07-25T00:57:53Z Øystein Tvede 3938 326903 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=27 to=35 header=1 /> ayulcv6rdayfhjctfovzf2c7d2pkol2 104 140684 326930 2026-07-25T10:24:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Stor initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, før end mrs. Challenger kom styrtende ut av spise stuen. Den lille frue var overmaade opirret og sper ret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge menden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke san Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har siaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gan nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> nb7c4qf3nqfqunba1fidenmv8tcdztq 326931 326930 2026-07-25T10:24:34Z Øystein Tvede 3938 326931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, før end mrs. Challenger kom styrtende ut av spise stuen. Den lille frue var overmaade opirret og sper ret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge menden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke san Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har siaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gan nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> ftpksykx2dvfz2dwegmrcil3orp519z 326932 326931 2026-07-25T10:25:25Z Øystein Tvede 3938 326932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, før end mrs. Challenger kom styrtende ut av spise stuen. Den lille frue var overmaade opirret og sperret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge menden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke saa Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har siaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gaa nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> azyt35d62dzd8hdk1i076kabmpz5hkm 104 140685 326936 2026-07-25T10:30:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvor er din stolthet? Du, som kunde være den første professor ved et universitet med tusener av studenter til at beundre dig! Hvor er din stolthet, Georg ? — Hvor er din, min ven? — Du gaar for vidt. En grobian — en bøffel — er du blit! — Vær nu snild, Jessie! — En brølende, rasende okse! — Nu faar det være nok, sa han. I skammekroKen med dig. — Til min forbauselse bøiet han sig, tok fat i sin hustru og såtte hende op paa en høi søile av sort marmor som stod i en krok av gangen. Den var mindst syv fot høi og saa smal at hun næsten ikke fik plads paa den. — Der blev hun sittende med et ansigt ganske for trukket av sinne og dinglende føtter — ræd for at falde ned. Jeg kunde næsten ikke tænke mig noget mere komisk. — Ta mig ned, jamret hun. — Be om forladelse! — Dit fæle menneske, ta mig ned paa flekken! Kom ind paa mit studerværelse, mr. Malone! — Ja, men, hr. professor, sa jeg og saa bedende hen paa fruen. — Mr. Malone ber for dig, Jessie. Si om forladelse, saa skal jeg ta dig ned. — Aa, dit fæle menneske! Om forladelse! Om forladelse! — Han tok hende ned, som om det skulde været en kanariefugl. — Du maa opføre dig ordentlig, min ven. Mr. Ma lone er journalist. Imorgen kommer han til at sætte altsammen i denne filleavisen sin og faa solgt et par hundre eksemplarer mere end vanlig blandt vore na boer: «Merkelig historie fra den fine verden". — Følte du dig høit paa stråa oppe paa den søilen, min ven? — og saa en undertitel: „Indblik i et eien-<noinclude><references/></noinclude> ouz3gqlgz5msp6f1rwx7nmpct28wfk8 326937 326936 2026-07-25T10:32:17Z Øystein Tvede 3938 326937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvor er din stolthet? Du, som kunde være den første professor ved et universitet med tusener av studenter til at beundre dig! Hvor er din stolthet, Georg? — Hvor er din, min ven? — Du gaar for vidt. En grobian — en bøffel — er du blit! — Vær nu snild, Jessie! — En brølende, rasende okse! — Nu faar det være nok, sa han. I skammekroken med dig. — Til min forbauselse bøiet han sig, tok fat i sin hustru og satte hende op paa en høi søile av sort marmor som stod i en krok av gangen. Den var mindst syv fot høi og saa smal at hun næsten ikke fik plads paa den. — Der blev hun sittende med et ansigt ganske for trukket av sinne og dinglende føtter — ræd for at falde ned. Jeg kunde næsten ikke tænke mig noget mere komisk. — Ta mig ned, jamret hun. — Be om forladelse! — Dit fæle menneske, ta mig ned paa flekken! Kom ind paa mit studerværelse, mr. Malone! — Ja, men, hr. professor, sa jeg og saa bedende hen paa fruen. — Mr. Malone ber for dig, Jessie. Si om forladelse, saa skal jeg ta dig ned. — Aa, dit fæle menneske! Om forladelse! Om forladelse! — Han tok hende ned, som om det skulde været en kanariefugl. — Du maa opføre dig ordentlig, min ven. Mr. Malone er journalist. Imorgen kommer han til at sætte altsammen i denne filleavisen sin og faa solgt et par hundre eksemplarer mere end vanlig blandt vore naboer: „Merkelig historie fra den fine verden“. — Følte du dig høit paa stråa oppe paa den søilen, min ven? — og saa en undertitel: „Indblik i et eien-<noinclude><references/></noinclude> 5xlqy8ii7xc4knb3p42gw4e72pn4g21 104 140686 326938 2026-07-25T10:35:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dommelig familieliv“. Han er en lækkermund, denne Malone, ser du — jojo san, en aadselgrib som alle av det slaget, ''Porcus ex grege diaboli'' — et svin fra Fandens grisehus. Det er han, ikke sandt mr. Malone? — De er virkelig utaalelig, sa jeg heftig. Han brølte av latter. — Dette blir nok en sammenslutning av to magter, buldret han og skjøt frem sit vældige bryst. Saa ændret han pludselig væsen. — Undskyld denne letsindige intime spøk. Jeg tok Dem tilbake med mig for noget som er mere alvorlig end dette lille huslige optrin. Nu kan du løpe din vei, vesle kone, og ikke ærgre dig længer. Han la en tung haand paa hver av hendes skuldre. — Det er sandt altsammen hvad du sier. Jeg vilde være et bedre menneske hvis jeg gjorde som du sa, men bare ikke Georg Edward Challenger. Der er haugevis av bedre mænd, ven min, men bare en eneste G. E. C. Ta derfor op alt hvad han gjør i den bedste mening. Og pludselig gav han hende et smeldende kys, som forbløffet mig endda mere end hans voldsomhet fra før. — Se saa, mr. Malone, sa han overordentlig værdig: Værs'god. Vi gik atter ind i det værelse hvorfra vi var kommet ut paa saa eiendommelig en maate for ti minutter siden. Professoren lukket døren omhyggelig igjen efter os, førte mig hen til en lænestol og skjøv cigarkassen hen til mig. — Egte San Juan Colorado, sa han. Nervøse folk som De skal røke. Men bit ikke av spidsen, for alt i verden! Skjær — og skjær med ærefrygt! Sæt Dem saa godt tilbake, og hør nøiagtig efter det som jeg nu nedlater mig til at fortælle Dem. Hvis De føler trang til at komme med bemerkninger, kan De gjemme dem til en bedre leilighet.<noinclude><references/></noinclude> qmrmfrnp6a6rab9n3st4itn1no2zhju 104 140687 326939 2026-07-25T10:37:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Først vil jeg nævne grunden til at De fik vende tilbake til mit hjem efter den retfærdige utkastelse, — han stak haken frem og glodde paa mig som om han baade ventet og ønsket motsigelse — efter den overmaade retfærdige utkastelse! — Naar jeg lot Dem komme ind igjen, saa var det paa grund av Deres svar til den embedsvigtige konstabel. Jeg syntes det røbet at De var av litt bedre art end Deres standsfæller. At De indrømmet at skylden for det indtrufne laa hos Dem, viste en smule aandelig overlegenhet, som tiltrak mig. Ellers betragter jeg folk av den høist ulyksalige stand De tilhører, som noget der staar dypt under min horisont. Deres ord løftet Dem pludselig op og vakte min opmerksomhet, og jeg fik lyst til at lære Dem nærmere at kjende. — Vær saa snild at slaa asken av Deres eigar paa det Ulle japanske bret som staar tilvenstre for haanden paa Dem! Saaledes drev han paa i en tone som en profesor der taler til et auditorium. Han hadde dreiet stolen rundt med ansigtet vendt imot mig, oppustet som en kjæmpepadde, hodet bøiet bakover og øinene halvt lukket. Pludselig snudde han sig til siden, og jeg fik ikke se andet av ham end en skog med pjusket haar rundt et rødt, utstaaende øre, mens han rotet rundt i papirerne paa bordet. Saa vendte han sig imot mig med noget i haanden; det saa ut som en skissebok. — Jeg vil fortælle Dem om Sydamerika, sa han. Nei, ikke nogen optegnelser, om jeg tør be! Først og fremst vil jeg si at ikke noget av det som jeg nu fortæller Dem maa offentliggjøres, uten min særegne tilladelse. Og den tilladelse kommer De efter al menneskelig beregning aldrig til at faa. Er det klart? — Det er svært haardt! svarte jeg, men om det nu blev rigtig forstaaelsesfuldt gjengit? Han la skisseboken paa bordet. Farvel! — Dermed er det slut! sa han.<noinclude><references/></noinclude> n0fsp6cst04otw44hwgze8eh1e3xmtq 104 140688 326940 2026-07-25T10:43:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Neida, mei! ropte jeg. Jeg underkaster mig hvilken som helst betingelse; smavidt jeg kan forstaa, er der ikke noget valg. — Ikke spor, sa han. — Ja, saa lover jeg det. — Paa æresord? — Paa æresord! Han saa tvilende par mig med sine fanatiske øine. — Hvad vet jeg jeg forresten om Deres æresfølelse? sa han. — Paa ære, ropte jeg heftig. De tar Dem sandelig store friheter! Aldrig har nogen fornærmet mig slik før. Der lot til at han blev mere optat end vred over min heftighet — Kortskallet, mumlet han ved sig selv. Branchyfal; graa øine; sort haar; antydning til negerrace. En kelter kanske? — Jeg er irlænder. — Irsk, irsk? — Ja. — Naturligvis. La mig se — De har git mig — Deres ord paa at det jeg betror Dem, ikke blir røbet? Naa — jeg vil si Dem paa forhaand at det langtfra blir fuldstændig. Men jeg skal gi Dem nogen faa punkter, som kun være av interesse. De vet kanske at jeg for to aar siden gjorde en reise til Sydamerika — en reise som engang vil bli kaldt enestaaende videnskapens historie? Maalet for min utflugt var at undersøke nogen paastande av Wallace og Bates, men dette kunde bare gjøres hvis jeg anstillet mine undersøkelser under de samme forhold som de hadde gjort sine iagttagelser og slutninger under. Om min reise hadde bare hat dette ene maal, vilde den ha været merkelig: men der hændte mig noget høist forunderlig mens jeg var der, som apnet en fuldstændig ny verden for undersøker. — De vet — eller i denne halvdannede tid vet<noinclude><references/></noinclude> mtvqes7ujchr4poyxi79s4jkrdwfwix 104 140689 326941 2026-07-25T10:45:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De det kanske ikke — at landet ved visse egne rundt Amazonfloden er bare delvis undersøkt, og at en hel del bifloder, hvorav mange ikke er kartlagt, løper ut i hovedelven. Det var mit arbeide at undersøke dette ukjendte land og specielt dets dyreliv. Det forsynte mig med stof til adskillige kapitler i mit store og monumentale verk om zoologi. Et verk som vil vise at jeg ikke har levet forgjæves. Jeg skulde reise hjem; mit arbeide var gjort, da jeg kom til at overnatte i en liten indiansk flekke, paa et sted hvor en biflod - hvis navn og beliggen het jeg ikke vil si løper ut i hovedfloden. De indfødte var Cusama-Indianere, en godartet, men lavtstaaende race, hvis intelligens neppe staar over hvad en gjennemsnits londoner har at raade over. Jeg hadde kurert paa dem hist og her, paa min vei opover elven og gjort sterkt indtryk med min person, saa jeg var ikke forbauset over at merke at de ventet spændt paa mig ved nedturen. Av deres fagter kunde jeg slutte mig til at der var nogen som trængte haardt til lægehjælp, og jeg fulgte høvdingen til en av hans hytter. Da jeg kom ind, fandt jeg manden, jeg var hentet til, allerede død for et øieblik siden. Til min forundring var han ikke indianer, men hvit, ja i høieste grad hvit, kunde jeg si; for han hadde straagult haar og viste flere kjendetegn paa at være en albino. Klærne var i filler og han selv dygtig avmagret, med tydelige spor av at ha slitt svært ondt. Saavidt jeg kunde skjønne, var han aldeles fremmed for de indfødte; kommet til dem fra skogene og i fuldkommen utmattet tilstand. Mandens ransel laa ved siden av ham, og jeg undersøkte indholdet Hans navn stod skrevet paa et kort — Maple White, Lake Avenue, Detroit, Michigan. Det er et navn som jeg altid vil ta hatten av for. Det er ikke for meget at si at det engang vil faa rang ved siden av mit eget.<noinclude><references/></noinclude> kn811q0ljn1p4f2gbpdp9rgthyj5kwp 104 140690 326942 2026-07-25T10:48:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av indholdet i ranselen kunde jeg slutte at man den hadde været en kunstner og digter, som gik paa jagt efter fremmedartede motiver. Der var nogen ut kast til digte. Jeg gir mig ikke ut for at forstaa denslags, men jeg syntes de var alt andet end gode. Der var ogsaa nogen høist ordinære malerier fra elven, en ma lerkasse, en æske kulørt tegnekridt, nogen karter, det krumme ben, som ligger paa mit skrivetøi, et bind av Baxters „Møl og sommerfugler“, en billig revolver og nogen faa patroner. Han hadde formodentlig ikke eiet noget personlig utstyr, eller saa var det blit borte for ham paa reisen. Dette var alt hvad den forunderlige amerikanske bohem hadde eiet. Jeg skulde netop gaa fra ham, da jeg saa noget stikke op av lommen paa hans jakke. Det var denne skissebok, likesaa fillet som De ser den nu. Men jeg kan forsikre Dem, at det første folioark av et Shakespeare-manuskript ikke kan bli behandlet med større ærbødighet end denne relikvie efterat den kom i min besiddelse. Jeg lægger den nu i Deres haand, og ber at De ser paa den blad for blad og rigtig studerer indholdet. Han tok frem en cigar og lænet sig bakover med et barskt, forsicende blik, som om han vilde merke sig den virkning dokumentet kom til at øve paa mig. Jeg hadde aapnet heftet med visse forventninger, skjønt jeg kan ikke nærmere forklare hvori de bestod. Men første side skuffet mig ialfaldjder fandtes ikke andet end en mand; under billedet stod skrevet „fortællingen om Jimmy Colver paa postbaaten“. Saa fulgte nogen sider med smaa fortællinger om indianere og deres skikker. Dernæst en tegning av en svært tyk, glad og trivelig geistlig i prestehat; han sat ret imot en tynd europæer og under stod: „Lunch med Fra Cristoforo i Rosario“. Senere fulgte nogen sider med studier av kvinder og smaabarn og en række dyretegninger med forklaringer, som „Manet paa sandbanken“, „Turtelduen og dens egg“, o. l. . .<noinclude><references/></noinclude> 6qcfkft7sdigy4x5mmngyc88oodb9g4 104 140691 326943 2026-07-25T10:55:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Samlingen sluttet med et dyr som nærmest lignet en gris; allersidst en dobbeltside med studier av nogen yderst uhyggelige skjæl-firben med langstrakt hode. Jeg kunde ikke faa noget ut av dem, og dette sa jeg til professoren. — Dette her er vel bare krokodiller? — Alligatorer, alligatorer! Der finds neppe en krokodille i hele Sydamerika, Forskjellen mellem dem — — — Jeg mente, at jeg ikke fandt noget usedvanlig der, ingenting som kunde bekræfte hvad De netop har fortalt. Han smilte tryg. — Prøv næste side, sa han. Det var en helsides skisse av et landskap, en henkastet, farvelagt tegning, slike som friluftsmalerne senere bruker til hjælp nåar selve billedet skal fremstilles. Der var en blekgrøn forgrund som langsomt høinet sig opover mot en mørk, rød fjeldmur. Denne strakte sig uten avbrytelse over hele bakgrunden og var fuldstændig nøken, likesom andre basalt-formationer. Paa siden av muren raket en enkelt pyramideformet klippe, med et vældig træ paa toppen og tilsyneladende skilt fra fjeldvæggen ved et dypt stup. Bak det hele en blaa tropisk himmel. En smal grøn linje paa toppen av fjeldmuren viste at der grodde noget deroppe. — Naa? spurte han. — Uten tvil en høist merkværdig formation, sa jeg. Men jeg er ikke nok geolog til at turde kalde den vidunderlig. — Enestaaende! ropte han. Den er utrolig! Ingen paa jorden har kunnet drømme om noget slikt! Se nu videre. Jeg bladet om og ropte høit, saa forbauset blev jeg. Det var et helsides billede av den forunderligste skabning som kunde tænkes. Likesom skapt av en opiumsrøkers vildeste drøm, av det mest løsslupne<noinclude><references/></noinclude> hiu1wtp7gjt05i1pzyskmiiec5l8q3i 104 140692 326944 2026-07-25T10:58:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>febersyn. Hodet som paa en fugl, kroppen oppustet som paa en padde, den slæpende hale forsynet med opretstaaende pigger, og den buede rygkam med en takket frynse, som stad ret å veiret og lignet en række hanekammer. Foran uhyret var tegnet en pudsig mandsling, en dverg i menneskeskikkelse, som stod og stirret paa det — Naa hvad siger De til det? sa professoren og gned sig triumferende i hænderne. — Det er et aldeles ubegripelig uhyre! — Men hvad fik ham til at tegne et slikt dyr? — Genever, tænker jeg — Der er ultsan den bedste forklaring De kan gi? Men hvorledes forklarer De det, professor? — At dyret er til, selvfølgelig. Jeg fik lyst til at le, men husket paa faldet nedover trapperne. — Ja, utvilsomt, sa jeg. Utvilsomt, — som naar en plaprer efter hvad en sandsvak sier, for ikke at sætte fam ut av humør — Men jeg tilstaar, blev jeg ved, at denne menneskelige skabning forvirrer mig. Hvis det var en indianer, kunde man fastslaa at der finds en dvergrace ogsaa i Amerika: men det later til at være en europæer i solhat. Professoren brummet som en ophidset bjøra. — De er sandelig over alle grænser. De utvider mit syn for det utænkelige. Lam paa hjernen. Aandssvak! Makeløs! Han var altfor underlig til at jeg kunde bli sint. Det hadde ogsaa værer kraftspilde, for skulde jeg bli sint paa dette menneske tilgavns, hadde jeg ikke faat andet at bestille. Jeg nøiet mig med at smile mat. — Det slog mig at mandon var saa liten, sa jeg. Se her! ropte ben, lænet sig frem og pekte paa billedet med en tyk haaret pølse av en finger. De ser de veksterne der bak dyret; De tror kanske at det er en art løvetand eller rosenkaal? Men det er en elfenbens-palme, og de kan bli optil en femti, seksti<noinclude><references/></noinclude> ag72ifs53v8aok925xxxv9intouelgl 104 140693 326945 2026-07-25T11:03:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fot høie. Ser De ikke hvorfor manden er sat der? Han kunde ikke ha staat ret imot det dyret og tegnet det uten at bli dræpt. Han tegnet sig selv bakefter, for at gi et begrep om dyrets størrelse. Han var la os si over fem fot høi. Træet er igjen ti ganger større. — Du store verden, ropte jeg. De tror altsaa at dyret var — — — Charing-Cross-station vilde neppe kunde huse et slikt kreatur! — Selv om det skulde være noget overdrevent, har det allikevel været et ganske velvoksent eksemplar, sa professoren fornøiet. — Men, sa jeg. Kan man bare paa grundlag av en tegning sætte hele menneskeslegtens erfaring ut av betragtning — jeg bladet rundt i boken og forvisset mig om at der ikke var mere — en tegning av en omvandrende amerikansk kunstner, som kanske kan ha utført den under en {{sp|haschis|h}}<ref>„Haschish“ et beruselsesmiddel, der brukes iblandt Syd-amerikas indfødte.</ref>-rus eller under feberfantasier eller kanske for at tilfredsstille en lunefuld indbildningskraft. Som videnskapsmand burde De ikke forsvare noget slikt. Som svar tok professoren en bok ned fra hylden. — Dette er en glimrende bok skrevet av min begavede ven Ray Lankester, sa han. Der er et bil lede her som vil interessere Dem. Her er det! Se paa det som staar under: „Saaledes omtrent har en Dinosaur Stegosaurus fra juratiden set ut. Bare bak benet er dobbelt saa høit som en fuldvoksen mand“. Hvad sier De til det? Han rakte mig den aapne bok. Jeg blev forbløffet ved at se denne tegning. Dette opkonstruerte dyr fra en død verden lignet overordentlig meget tegningen av den ukjendte kunstner. — Det er ganske visst forunderlig, sa jeg. — Men De mener ikke at det er overbevisende? — Det er sikkert at de to billeder ligner hver-<noinclude><references/></noinclude> 1jbfov6d9a1yv019nwl7mu8cejl6srs 104 140694 326946 2026-07-25T11:05:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre. Men den amerikanske kunstner kan ha set et slikt billede og beholdt det i sin hukommelse. Det kan ogsaa godt tænkes at noget saadant kommer over et menneske under hans feberfantasier. — Vel, sa professoren rolig, la os tro det. Jeg vil nu be Dem se paa dette ben. Han rakte mig benet, som han netop hadde omtalt blandt de ting der blev fundet hos den døde mand. Det var omtrent seks tommer langt og tykkere end min tommelfinger; for enden var der likesom noget tørret brusk. — Hvad er det for en skabning vi kjender, som dette ben kan henføres til? spurte professoren. Jeg undersøkte det nøie, og prøvet at trække frem nogen av mine halvglemte kundskaper. — Det kunde være et ualmindelig tykt kraveben paa et menneske, sa jeg. Professoren vinket foragtelig og avvisende med haanden. — Det menneskelige kraveben er bøiet. Dette her er ret. Her gaar en fure som viser at en sene har ligget langsefter, og det er jo ikke tilfældet med menneskets kraveben. — Da maa jeg tilstaa at jeg ikke vet hvad det er. — De behøver ikke at skamme Dem over Deres uvidenhet; for jeg tror ikke at hele staben av South Kensingtons videnskapsmænd vet navnet engang. Han tok et litet ben saa stort som en bønne ut av en pilleæske. — Saavidt jeg skjønner, svarer dette menneskelige ben til det som De holder i Deres haand. Det vil gi Dem en forestilling om hvor stort dette dyr maa ha været. De vil forstaa av brusken at dette ikke er noget forstenet eksemplar, men at det er fra vore dage. Hvad sier De til det? — Ja, men hos en elefant<noinclude><references/></noinclude> 4ozlcbk5ii1azyp866w3fxd811h1dcx 104 140695 326947 2026-07-25T11:07:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Professoren skar ansigter, som om han hadde faat ondt. — For noget sludder! Snak ikke om elefanter i Sydamerika! — Naajada, sa jeg, et andet sydamerikansk dyr, en tapir for eksempel. — De maa gaa ut fra, unge mand, at jeg kan begyndelsesgrundene i min videnskap. Dette er ikke noget ben av en tapir, eller av nogetsomhelst dyr som zoologer kjender. Det hører til et overmaade stort, overmaade sterkt og overmaade vildt dyr, som eksisterer paa Jordens overflate, men som videnskapen endnu ikke har faat tak i. De er ikke overbevist endnu? — Jeg er i det mindste sterkt interessert. — Da er det ikke haapløst. Jeg ser der finds en del sund sans hos Dem, og vi vil taalmodig prøve at faa den frem. Jeg vil nu forlate den døde amerikaner og gaa videre i min fortælling. De kan forstaa at jeg ikke kunde reise fra Amazonfloden uten at trænge dypere ind i saken. Der var ting som kunde antyde retningen den døde europæer var kommet fra. Selv de indianske sagn kom mig tilhjælp. Jeg opdaget snart at der gjemtes eventyr om dette vidunder land blandt alle de vilde stammer ved elven. De har vel hørt om Curipuri? — Nei aldrig. — Curipuri er skogaanden, en forfærdelig og grusom aand, som alle maa vogte sig for. Ingen kunde skildre hvorledes den saa ut, eller hvorledes den var, men Curipuri er et skrækkens navn langs Amazon floden. Nu vet alle i hvilken retning Curupuri færdes. Det er just i samme retning amerikaneren kom fra. Noget forfærdelig maatte skjule sig derinde. Det blev mig beskikket at komme efter hvad det var. — Hvad gjorde De? Min smaavigtige snakkelyst var forsvundet! Denne merkelige mand paakaldte min hele opmerksomhet og ærbødighet.<noinclude><references/></noinclude> e06aoz64be242uwbhlorb3mup1f80ul