Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.13 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 67338 327161 326546 2026-07-29T15:26:16Z Kåre-Olav 25 sperret 327161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhold}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Første Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | Indledende Forklaringer. |- | || {{liten|Side.}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/1|§ 1.]] '''''Om Retsbegrebet.''''' |- | '''1.''' Definition. ({{sperret|Anmærkning}}: om Brugen af Ordet «Ret»). '''2.''' Ret er uafhængig af den Enkeltes vedtagelse '''3.''' Retsreglerne ere i Almindelighed aftvingelige. '''4.''' Forholdet mellem Ret og Moral. '''5.''' Forholdet mellem Ret og Religion. ({{sperret|Anm}}. 1: Historiske Oplysninger om opfattelsen af Bibelen som Retskilde; {{sperret|Anm}}. 2: Hvorvidt Kirkeretten bør kaldes «Ret»). '''6.''' Om Inddelingen i positiv og almindelig (naturlig) Ret; al Ret er positiv. ({{sperret|Anmærkning}}: Dogmehistoriske Oplysninger angaaende «Naturretten») || {{nowrap|1–18}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/2|§ 2.]] '''''Om Retskildernes Begreb og Inddeling.''''' |- | '''1.''' Om Retskildernes Begreb. '''2.''' Om Retskildernes Inddeling; skreven og uskreven Ret. ({{sperret|Anm}}. 1: Om den forskjellige Brug af Udtrykkene «skreven» og «uskreven Ret.» {{sperret|Anm}}. 2: Kontrakter ere ikke Retskilder) || {{nowrap|18–21}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/3|§ 3.]] '''''Offentlig Ret og Privatret.''''' |- | '''1.''' Den positive Rets Inddeling i offentlig og privat Ret; de forskjellige Dele af den offentlige Ret. '''2.''' Hvorvidt der i Henseende til Gyldighed er nogen Rangorden mellem de forskjellige Dele af Retssystemet eller de forskjellige Retskilder; Folkeret, grundlovsbestemt Ret. '''3.''' Retsomraadets forskjellige Udstrækning for forskjellige Dele af Retssystemet. ({{sperret|Anm}}. Om Traktaters Egenskab af Retskilde) || {{nowrap|21–24}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/4|§ 4.]] '''''Den norske Privatrets almindelige Del. Literatur.''''' |- | '''1.''' Om Betydningen og Begrænsningen af «Privatrettens almindelige Del». '''2.''' Den norske og danske Privatrets almindelige Del; dens Literatur. '''3.''' Fremmed Literatur. || {{nowrap|24–27}} |-<noinclude>|} <references/></noinclude> eknixufshe9xp1budw453i9ef501mpw 104 67342 327241 182129 2026-07-29T15:39:11Z Kåre-Olav 25 liten blokk 327241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Første Afsnit.'''}} {{x-større|Indledende Forklaringer.}} {{--}} § 1. ''Om Retsbegrebet.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' {{sperret|Ret i objektiv}} Forstand (Retsloven), er den Ordning, som, grundet i Samfundsmagten, behersker Menneskenes udvortes Forholde og i Almindelighed opretholdes ved ydre Tvangsmidler. Den heraf udledede Beføjelse for Nogen til at handle eller af Andre at kræve Handling eller Undladelse kaldes Ret i {{sperret|subjektiv}} Forstand (juridisk Ret, Rettighed). Den tilsvarende Nødvendighed at gjøre eller undlade Noget kaldes {{sperret|Forpligtelse}} (Pligt, Retspligt). {{sperret|Retsforhold}} kaldes ethvert Forhold, som beherskes af Retten og i hvilket der er (juridiske) Rettigheder og Pligter. {{liten blokk/s}} '''Anmærkning.''' Det er unegteligt en Ulempe ved Ordet »Ret«, at det ikke blot bruges i den ovennævnte objektive og subjektive Forstand, men ogsaa i samme Betydning som Domstol, stundom ogsaa som Retfærdighed. Denne Flertydighed tilhører imidlertid fra gammel Tid Sproget selv, idet den findes baade i det oldnorske Sprog og i vort Bygdemaal (se Ivar Aasens og Fritzners Ordbøger). Hin dobbelte (objektive og subjektive) Betydning kjendes ogsaa i flere andre Sprog (jus, droit, Recht). Der kunde vistnok tale noget for med enkelte germaniske Sprog (Engelsk, Svensk: law, lag; international law – Folke{{sperret|ret}}, svensk lag – svensk Ret) i Stedet at optage Ordet Lov. Denne Brug af »Lov« er ikke heller ganske ukjendt hos os, ligesom leg i vort gamle Sprog (jfr. dog {{sperret|Finsen}} Om de islandske Love i Fristatstiden Pg. 121) stundom betyder det samme som réttr. Men herved vilde man kun til Gjengjeld faa en anden Tvetydighed, da »Lov« i vor juridiske sprogbrug forlængst har faaet en anden, mere speciel Betydning (lex, loi). Man bør derfor vistnok helst<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> tbgz5rs8tk6wildmg56eyrubteebwdr 104 67343 327246 182130 2026-07-29T15:39:58Z Kåre-Olav 25 liten blokk 327246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|2}} {{liten blokk/s}}</noinclude>blive staaende ved det hidtil almindelige »Ret«. Dette Ord har den anden mindre Ulempe, at det i sin her vigtigste Betydning, Ret i objektiv Forstand, for Tiden ikke gjerne bruges med den bestemte Endelses-Artikel eller i Flertal. Men at disse Former ei stride mod Sproget, tør oldnorsken vise. »Ret« bruges ogsaa stundom omtrent i samme Betydning som »Retssætninge, »Retsregel« (jfr. ogsaa i oldnorsk Frostl. 2, 11). Ogsaa «Retslov» bruges stundom i samme objektive Forstand som «Ret», især dog i Modsætning til Moralloven. {{liten blokk/e}} '''2.''' Retten er altsaa et Udtryk for {{sperret|Samfundets}} Herredømme over den Enkelte. Herved er Retsordenen aldeles forskjellig fra Naturens Orden, som ogsaa binder Menneskenes Vilje, men med en selv for den menneskelige Samfundsmagt bydende Nødvendighed. Paa den anden Side er det herigjennem ogsaa udtalt, at Retten maa herske ved sin egen af Samfundsmagten udledede Kraft. Den er altsaa {{sperret|uafhængig af den Enkeltes Ved{{shy}}tagelse}}, mod hvem den udøves. Naar derfor en ordning kun hviler paa Kontrakt og alene kan gjøres gjeldende mod dem, der ere bundne af denne, indeholder den ingen Retsregel. Man maa ikke her vildledes af den Omstændighed, at de i Kontrakten fastsatte Forpligtelser kunne fremtvinges ved Samfundets Hjælp. Thi den Retsregel; som herigjennem haandhæves, er overalt den ene store, at Kontrakter i Almindelighed ere retskraftige, og det er kun {{sperret|indirekte}}, gjennem denne Retsregel som Mellemled, at den enkelte Kontrakts Bud blive støttede ved Samfundets Tvangsmidler. Dette Udgangspunkt maa man navnlig have for Øie, naar man rigtigt vil opfatte den Ordning, som hersker inden Nutidens store, ad kontraktmæssig Vej dannede Selskaber. Naar vi se, at der i Aktieselskaber er en Myndighed, der giver «Love», og at disse Loves Regler ligeoverfor Medlemmerne søges haandhævede ved de almindelige Domstole, saa er det fremdeles kun hin Retssætning om Kontrakters almindelige Gyldighed, som her kommer til Anvendelse. Der maa paa ethvert Punkt gaaes tilbage til Kontrakten, hvorved Foreningen er dannet. Det er ikke nok, at denne eller hin Selskabsregel er overtraadt; men det maa bevises, baade at Selskabskontrakten hjemler Opstilling af en saadan Regel, og at denne er bleven til paa kontraktmæssig Maade. Fra den juridiske Side er det Hele<noinclude><references/></noinclude> dniqm9s9trkiblu6i7lukm6e6i0j2zv 0 67353 327103 326560 2026-07-29T15:14:28Z Kåre-Olav 25 reklame 327103 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" header=1 from=4 to=22 /> <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" header=0 from=432 to=432 /> {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] [[Kategori:P. T. Mallings Forlag]] a6rblmkqfpd0b9gcq667ba4wld5hn6q 104 108048 327145 256827 2026-07-29T15:23:56Z Kåre-Olav 25 ordner sperring 327145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''Om Kroningsaktens Betydning'''}} {{stor|{{sperret|i vor Kirke}}.}} {{midtstilt/e}} {{linje|15%|margin-tb=1em}} {{liten blokk/s}} Udg. tillader sig at ledsage nærværende Afhandling med et Par Ord, for at Læseren, der i øvrigt antages at kjende til de af Trondhjems Biskop {{sperret|Riddervold}} fremsatte Tvivl mod Dronningers Kroning i Norge, paa eet Sted kan overskue de Aktstykker i Sagen, som Afhandlingens Forf. forudsætter bekjendte. I Septbr. f. A. udgav Hr. Biskoppen i Trykken et lidet Skrift, betitlet: „{{sperret|Bør Dronninger salves og krones i Norge}}? Tvende Skrivelser til det kgl. Kirkedepartement fra Trondhjems Biskop.“ (Trondhj. 16 S. 80). Han erklærer sig dertil foranlediget ved at have erfaret, at Indholden af disse Skrivelser i den almindelige Omtale fremstilledes i flere Henseender urigtig. Som Veiledning ved det Foredrag for Hs. Maj., som Biskoppens 1ste Skrivelse (af 6te Marts f. A.) foranledigede, indhentedes en Betænkning fra Prof. R. Keyser. Da denne omhandles saavel i Biskoppens 2den Skrivelse af 4de Mai som i nærværende Afhandling, og ikke hidtil er trykt, meddeles den med Forfs. Tilladelse her som et ikke ganske unødvendigt Led i Sagens Historie. Biskoppens lille Skrift vakte iøvrigt stor Opmærksomhed baade i og udenfor Riget, og Dagbladene have i det sidste Halvaar indeholdt forskjellige Opsatse om det af ham vakte Spørgsmaal, som imidlertid af næsten Alle, der hidtil have ytret sig, er besvaret bekræftende. Provst Krag i Frederikshald udgav i Novbr. et lidet Skrift under Titel: {{rettelse||„}}{{sperret|Be{{shy}}grundet For{{shy}}mening om at Dronninger bør krones i Norge}}.“ (Christiania 1846. Feilberg & Landmark. 16 S. 8.) Han kommer til det Resultat, at Dronninger bør krones, {{sperret|men ikke salves}}. Udgiveren tør da antage, at det her meddeelte nye Indlæg i Sagen vil læses med Interesse, især da det synes at være et almindeligt Ønske hos Nationen, at de Tvivl, som ere vakte mod de norske Dronningers Salving og Kroning, maatte baade i statsretlig og kirkelig Henseende ryddes af Veien. (Tallene i Afhandlingen henvise til Anmærkningerne ved dens Ende.) {{liten blokk/e}} {{linje|15%|margin-tb=2em}} Uagtet Biskop {{sperret|Riddervold}}, i sit Skrift i Anledning af den forestaaende Kroning, erklærer, at han ikke betragter “Kroningen som en Akt, hvorved den Kronedes Rettigheder i Staten udvides, eller hvoraf hans Regjeringsmyndighed er afhængig,“ saa henfører han dog denne Akt saa udelukkende til det {{sperret|kongelige Embede}}, at den bliver aldeles betydningsløs for den {{sperret|kongelige Værdighed}} som saadan. Paa Grund af denne Adskillelse anseer han det for et “betydningsløst Spil“ med det Hellige, at Dronningen krones her i Landet, efterdi hun er udelukket fra det kongelige Embede, og kun, som Kongens Gemalinde, deelagtig i den kongelige<noinclude> <references/></noinclude> i7nc9u90sjlx4nexufmtr2c9n2ebqe2 828 130645 327119 313234 2026-07-29T15:19:01Z Kåre-Olav 25 fjern mellomrom 327119 Scribunto text/plain --[=[ Denne modulen lager en lenke til «Kong Christian den Femtes Norske Lov» med utgangspunkt i en streng på formen "1-2-3" (bok-kapittel-artikkel) Den tillater også formen "1-2" eller "1-2-." (bok-kapittel) eller bare "1" (bok) Den fungerer med både korte og lange bindestreker. ]=] local p = { } function split_string(inputstr, sep) if sep == nil then sep = "%s" end local t = {} for part in string.gmatch(inputstr, "([^" .. sep .. "]+)") do table.insert(t, part) end return t end function p.do_combine (str, address) -- lenke til fortale, tavle, edenes forklaring if (str == "Fortale" or str == "Tavle") then local linkStr = address .. "/" .. str; return linkStr; elseif (str == "Dommere") then local linkStr = address .. "/" .. "Eeden, som Dommere skulle svære Kongen"; return linkStr; elseif (str == "Vidner") then local linkStr = address .. "/" .. "Vidners Eed"; return linkStr; end -- erstatt lange streker med kort bindestrek str = string.gsub(str, "—", "-"); str = string.gsub(str, "–", "-"); str = string.gsub(str, "%.", "-"); str = string.gsub(str, " ", ""); local t = split_string(str, "-"); local n = # (t); local bk = t[1]; if (n==1) then -- Hverken kapittel eller bok angitt local linkStr = address .. "/" .. bk; return linkStr; end local cap = t[2]; if (string.find(str, "%-%-") or n== 2) then -- Artikkel er ikke angitt local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. cap; return linkStr; end local art = t[3]; local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. cap .. "#" .. art; return linkStr; end function p.combine (frame) local str = frame.args[1] local address = frame.args[2] return p.do_combine(str, address) end return p 70qsmx814m0fctkvzpwjjstdldwo8pz 104 131230 327136 309484 2026-07-29T15:21:55Z Kåre-Olav 25 fet 327136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|433|{{sperret|Tredie Bog}}, 18 {{sperret|Capitel}}.|434}}</noinclude>Stæd ere Børnebørn og deris Børn ned ad, i hvor vit de sig nedstrække kunde. '''2.''' Brødre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab, enten de ere Fuld- eller Halv-Sødskinde; Broder maa ej heller tage til Egte Søsters, eller Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Broders, eller Søsters Børn avlis i hvor vit de sig nedstrække kunde. Ej heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller Søsters, Søn, ej heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrække. '''3.''' De, som i andet og tredie Leed ere beslægtede, det er Sødskindebørn, og Næstsødskindebørn: Item, om den ene Person er i andet Leed, og den anden i fierde Leed, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste, om den ene Person er i tredie og den anden i fierde Leed, maa have hinanden. '''4.''' En Mand skal holde sig ligesaavel fra sin Hustruis Slægt, som fra sine egne Slægtninge; Og en Qvinde skal holde sig ligesaavel fra sin Mands Slægt, som fra sine egne Slægtninge; Ti ligervis som een ikke maa have sin egen Søster til Egte, saa maa hand ikke heller have sin Hustruis Søster til Egte: Og ligesom en Qvinde maa ikke have sin Broder til Egte, saa maa hun ikke heller have sin Mands Broder til Egte, og saa fremdelis. Og skal herhos agtis, at Svogerskab, som hindrer Egteskab, ikke agtis videre, end iblant een Mand og alle hans Hustruis Slægtinge, og iblant een Qvinde og alle hendis Mands Slægtinge, og ikke iblant Mandens og Qvindens Slægtinge indbyrdis; Hvorfor Mandens og Qvindens Slægtinge ikke forbydis for Svogerskab at komme sammen i Egteskab: Saa maa da to Brødre have to Søstre, Fader og Søn have Moder og Daatter, og en Mand maa have<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|15}}|2em}}</noinclude> sinb5k3cp421azl1mbb9dgkk3jxdahy 104 131231 327126 309485 2026-07-29T15:20:00Z Kåre-Olav 25 nowiki 327126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|435|{{sperret|Tredie Bog}}, 18 {{sperret|Capitel}}.|436}}</noinclude>sin Stifmoders Moder eller Daatter, og saa fremdelis. 5. En Mand maa ikke have sin Hustruis Slægt, eller Hustruen hendis Mands Slægt, i andet, eller tredie Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hinanden; Men i fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed, maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de ere ikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden vilde gifte sig, da maa hverken hand have hendis, ikke heller hun have hans Slægt i andet eller<ref>Istedetfor: {{sperret|eller}} har Haandskriftet {{sperret|og}}.</ref> tredie Leed. 6. Ingen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person, sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, efter som saadant ikke alleniste strider imod den gemene Ærbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands Person ej tage til Egte sin Stifsøns efterlatte Hustru, eller Qvindis Person sin Stifdaatters efterlatte Husbond. 7.* Kommer nogen ellers uvitterlig med hver andre i disse forbudne Leed, som Sødskindebørn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom adskillis, eller straffis; Men forseer nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis paa deris Formue, og rømme det Ampt, som de boe udi. <nowiki>*</nowiki>8.* Begiver nogen sig uden Rigerne, der at lade sig i Egteskab sammenvie, som ellers i Kongens Riger imod Loven ikke burde tilsammen at stædis, og siden i Kongens Riger sig begive, eller nedersætte, da skulle de ikke allene straffis paa deris Formue, men og som Lovens underfundige Overtrædere, ikke i Kongens Riger sig opholde. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4h3231m0ghqz0fmusmros721w20327x 327135 327126 2026-07-29T15:21:21Z Kåre-Olav 25 fet 327135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|435|{{sperret|Tredie Bog}}, 18 {{sperret|Capitel}}.|436}}</noinclude>sin Stifmoders Moder eller Daatter, og saa fremdelis. '''5.''' En Mand maa ikke have sin Hustruis Slægt, eller Hustruen hendis Mands Slægt, i andet, eller tredie Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hinanden; Men i fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed, maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de ere ikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden vilde gifte sig, da maa hverken hand have hendis, ikke heller hun have hans Slægt i andet eller<ref>Istedetfor: {{sperret|eller}} har Haandskriftet {{sperret|og}}.</ref> tredie Leed. '''6.''' Ingen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person, sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, efter som saadant ikke alleniste strider imod den gemene Ærbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands Person ej tage til Egte sin Stifsøns efterlatte Hustru, eller Qvindis Person sin Stifdaatters efterlatte Husbond. '''7.'''* Kommer nogen ellers uvitterlig med hver andre i disse forbudne Leed, som Sødskindebørn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom adskillis, eller straffis; Men forseer nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis paa deris Formue, og rømme det Ampt, som de boe udi. <nowiki>*</nowiki>'''8.'''* Begiver nogen sig uden Rigerne, der at lade sig i Egteskab sammenvie, som ellers i Kongens Riger imod Loven ikke burde tilsammen at stædis, og siden i Kongens Riger sig begive, eller nedersætte, da skulle de ikke allene straffis paa deris Formue, men og som Lovens underfundige Overtrædere, ikke i Kongens Riger sig opholde. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> f29llpslixfiqm5a4uwu3fxw6tk9b5b 104 132715 327168 312131 2026-07-29T15:27:17Z Kåre-Olav 25 avstand 327168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|VII}}</noinclude>I nærværende Udgave er foretaget enkelte mindre Rettelser efter en fornyet Gjennemgaaelse af Manuscriptet. Derhos er der efter ældre af Forfatteren henlagte Manuscripter indtaget mindre Brudstykker S. 133 og S. 343—44 samt nogle mindre Tillæg til tyvende Afsnits Anhang S. 351 og S. 359—60. ::{{sperret|Christiania}} i November 1885. {{høyre|C. H. {{sperret|Schweigaard}}.|2em}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 5o94se9rkzti8k95ydzzbbk76d7p2er 104 132718 327190 312477 2026-07-29T15:31:24Z Kåre-Olav 25 lenker anhang 327190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XI}} {| class="_toc" |- | || || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | § || [[Den norske Proces/3/274|274.]] || Om Rettergangen ved Thinget, hvor et Concursbo eller Skyldneren med Virkning for Boet er Sagvolder || 211 |- | § || [[Den norske Proces/3/275|275.]] || Om Execution og dermed beslægtede Handlinger mod et Concursbo || 213 |- | § || [[Den norske Proces/3/276|276.]] || Om Fordringers Anmeldelse || 215 |- | § || [[Den norske Proces/3/277|277.]] || Om Paatale ved Concursret af Rettigheder, som staae udenfor Concursen || 217 |- | § || [[Den norske Proces/3/278|278.]] || Om det Tidspunct, ved hvilket den almindelige Gjældsforfølgning afspærres af Hensyn til Concursen || 217 |- | § || [[Den norske Proces/3/279|279.]] || Om Modsætningen mellem Concursens to Hovedafsnit || 221 |- | § || [[Den norske Proces/3/280|280.]] || Om Forholdet mellem Curators, Tillidsmændenes og Concursmødets Dispositionsret || 222 |- | § || [[Den norske Proces/3/281|281.]] || Om Concursmøder. a) Gjenstande || 228 |- | § || [[Den norske Proces/3/282|282.]] || Om Concursmøder. b) Sammenkaldelse || 232 |- | § || [[Den norske Proces/3/283|283.]] || Om Concursmøder. c) Afholdelse — Stemmeret — Beslutninger || 233 |- | § || [[Den norske Proces/3/284|284.]] || Om Boets Vederheftighed som Grund til Indskrænkning i Concursmøders Afholdelse || 235 |- style="height:1em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|Anhang til nittende Afsnit.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 19-I|'''I.''']]}} |- | || || Rettens Anordning — Inhabilitetsgrunde — Tvangsmyndighed || 239 |- | || || Incassatorer || 243 |- | || || Retsregler, der staae i Forbindelse med Concursens Aabning. Ny Concurs || 243 |- | || || Om Paatale og Gjenmæle ved Concursretten || 248 |- | || || Procesregler || 250 |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 19-II|'''II.''']]}} |- | || || Om Forvexlingen af Concurs og Skifte || 252 |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|'''III.'''}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Om Formuesrettens Regler i deres Anvendelse paa Concursboer}}.}} |- | § || [[Den norske Proces/3/1|1.]] || Om Concursboets Indtrædelse i Skyldnerens Ret || 257 |- | § || [[Den norske Proces/3/2|2.]] || Om Concursboets Indtrædelse i Skyldnerens Forpligtelser || 265 |- | § || [[Den norske Proces/3/3|3.]] || Om Contracter, der paa eengang begrunde Rettigheder og Forpligtelser || 267 |- | § || [[Den norske Proces/3/4|4.]] || Om Retsstiftelser mod Opbudsmanden (den Afdøde), der uforstyrrede opretholdes i hans Concursbo || 262 |- | § || [[Den norske Proces/3/5|5.]] || Om Regelen for Creditors Dækkelse, naar han tillige staaer i Gjæld til Boet || 273 |-<noinclude> |} <references/></noinclude> ev9zwlmv8gwt8g3ull86uoopytbbcg6 104 132720 327189 312335 2026-07-29T15:30:50Z Kåre-Olav 25 lenker anhang 327189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XIII}} {| class="_toc"</noinclude>|- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|Anhang til tyvende Afsnit.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 20-I|'''I.''']]}} |- | || || || {{liten|Side.}} |- | || || Begrundelse af den Sætning, at Skiftet ikke afgiver noget Retsmiddel for Creditorerne || 346 |- | || || Om Skifterettens Plads ved Siden af de øvrige Rette || 347 |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 20-II|'''II.''']]}} |- | || || Om Skiftets Bestyrelse || 349 |- | || || Om Skifteforvalteren som Haandhæver af Sameiernes Rettigheder || 349 |- | || || Om Emner, der ved Skifterne ikke beherskes af Retsregler men afgjøres efter Billighedshensyn || 351 |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 20-III|'''III.''']]}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Afhandlinger vedkommende privat Skifte.}}}} |- | || || Om Skiftets Styrelse || 351 |- | || || Om Behandlingen af Tvistigheder, der opstaae under et privat Skifte || 354 |- | || || Boets Opgjørelse — Skiftets Virkning i Forholdet mellem Sameierne selv || 346 |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|[[Den norske Proces/Anhang 20-IV|'''IV.''']]}} |- | || || Om Grundene til Indtrædelse af Skifte || 359 |} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 13zp5j1hqblenlz02ykzfj3mmv7sfyo 104 140232 327099 326379 2026-07-29T15:10:16Z Kåre-Olav 25 rettelse: undgom > ungdom 327099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Som den, der først har opfordret ''Hans Tønsager'' til at nedskrive og offentliggjøre disse sine barndoms- og ungdomserindringer om Henrik Wergeland, skal jeg tillade mig at forudskikke nogle faa ord. Det var paa vore fælles jagtture for nogle aar siden, naar vi om kvelden lunt og godt sad ved peisen og fortalte alle slags historier, at jeg først hørte min ven Hans Tønsager, — kjæk og {{rettelse|undgom|ungdom}}sfrisk trods sine hvide haar, — fortælle om Henrik Wergeland, med hvem han i sin opvækst havde været meget sammen, og for hvem han nærede lige stor kjærlighed som beundring. Det var ikke langt fra, at Hans blev rent forfærdet, da jeg sagde, at han burde nedskrive disse sine erindringer og lade dem udkomme i trykken. Dertil var de, mente han, altfor ubetydelige og kunde ingen interesse have for et større publikum, — «det var jo bare smaatterier». Det var først efter mange overtalelser og forsikringer om, at selv «smaatterier» har sin interesse, naar de angaar en mand som Henrik Wergeland, hvis karakter ogsaa de tjener til at belyse, at han endelig lod sig bevæge til at følge min opfordring, dog paa den betingelse, at jeg skulde gjennemse og «rette» hans manuskript. Det første har jeg gjort. Det andet kunde aldrig falde mig ind. Hvad Hans Tønsager har skrevet, staar efter min mening godt og karakteristisk, just som det staar. Jeg tilføier den oplysning, at Hans Tønsager, der nu har fyldt sine 80 aar, først i de sidste par-tre aar har nedskrevet og samlet disse sine erindringer. Han er søn af ''Lars Tønsager'', der i 1814 var medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold. Kristiania oktober 1897. {{høyre|''Kristian Gløersen.''|2em}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ke8bx39usvwf79wjverk030t0myq29j 104 140374 327100 326529 2026-07-29T15:11:33Z Kåre-Olav 25 strek 327100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XVIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |</noinclude>{{bindestrek2|arbejdede|udarbejdede}} større Lovudkast, der staa i en middelbar Forbindelse med Gr.ll.s § 94, og deres Skjebne: a) Proceslovarbejdet, b) Lovarbejder vedk. Arv og Skifte, e) vedk. Kreditlovgivningen, d) Søfartslov || {{nowrap|371—389}} |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg IV|IV.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''De norske Retskilder i forhenværende norske Landskaber og Bilande.''' |- | a) ''I forhenværende norske Bilande:'' 1) Færøerne, 2) Island, 3) Grønland, 4) Orknøerne og Shetlandsøerne; b) ''I de forhenværende norske Landskaber i Sverige:'' 5) Bahuslehn, 6) Jemteland og Herjedalen || {{nowrap|390—408}} |} {{===}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1jxbmckbig4peau9mn39lrplendc9i2 104 140395 327098 326578 2026-07-29T15:09:06Z Kåre-Olav 25 støy 327098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|177}}</noinclude>nærmeste i Virkeligheden, idet Indførselen ifølge den svenske Lov af 18 Septbr. 1862 gaaer ind igjen, hvis Udfaldet bliver Gjældsfragaaelse, og kun faaer Virkning, hvis Arvingerne {{rettelse|bebe|be}}slutte sig til at vedgaae Gjælden. Som oftere bemærket er Lovbogens Regel nu forandret ved sædvansmæssig Retsdannelse, der under Betænkningstiden ligesaalidt tilsteder Indførsel som uafhængig Fyldestgjørelse i anden Form. Denne Sætning er saaledes gaaen over i den almindelige Erkjendelse, at den ikke engang omtales end sige bestrides, og det er derfor næsten unødvendigt at bemærke, at den, saavidt skjønnes, af Høiesteret er stadfæstet i en Dom af 13 Mai 1824, indtagen i Rigstidenden for samme Aar No. 44. Bogstavelig taget begynder Betænkningstiden først at løbe for nærværende Arvinger fra Forseglingen og for fraværende fra Rettens Meldelse. Men det forstaaer sig, at hvad der her er sagt ligesaa vel gjælder i Mellemtiden fra Dødsfaldet, indtil Retten har taget Boet under Forsegling eller gjort Meddelelse til Arvingen. I Mangel af særlige Bestemmelser skulde de her givne Forklaringer være lige anvendelige, enten den Efterlevende, der betænker sig, er Arving eller Enke. Desuagtet undergaaer Regelen i sidste Tilfælde visse formildende Lempninger. Hvis nemlig Enkens Tvivlraadighed grunder sig derpaa, at hun først vil have Vished for, at det tillades hende at forblive hensiddende i uskiftet Bo, saa vil man ikke uden særlige Grunde skride til Forsegling i den Tid, der medgaaer for ifølge L. 30 Juli 1851 § 6 at see denne Uvished hævet. Undlades Forseglingen, er der vel ingen anden Udvei end at betragte hende som Boets Curatrix, der uden at ansees som vedgaaende Gjæld kan fortsætte Boets Forretninger, derunder indbefattet Betaling af løbende og forfaldne Krav og Stiftelse af saadan Gjæld, som Næringen fører med sig, alt uden at Adgangen til Fragaaelse af Gjæld lukkes, hvis Bevillingen negtes. Hvis den derimod som sædvanlig indrømmes, kunde det vel siges, at hun var bunden ved sin egen Handling, saa at hendes Erklæring om at fragaae Gjæld blev til et Opbud, der ikke befriede hende personlig. Men da en betinget Vedgaaelse af Gjæld ikke kan siges at være kjendt i Loven, vilde man maaske følge den mildere Mening, idet der vistnok kan siges at være en sædvansmæssig Stemning for, at Enkerne i dette vanskelige Punct bør behandles med Lempelighed. Har Enken ingen Ansøgning om Fritagelse for Skifte at paaberaabe sig som<noinclude><references/> {{liten|Schweig. Proces, III. 12}}</noinclude> 4olg79mfieyzh0rnntbrz0ezysue2vl 106 140644 327515 326853 2026-07-30T01:29:13Z Øystein Tvede 3938 327515 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerle |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Aattende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} tvx501te27zdytye7102ngf3lg03f11 327531 327515 2026-07-30T01:57:54Z Øystein Tvede 3938 327531 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerle |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} sme8swunfb8qd8h6prmaj7ewcva80mp 327533 327531 2026-07-30T02:02:56Z Øystein Tvede 3938 327533 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerlee og E. D. Malone, medarb. i Daily Gazette |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} om4exh89wwhrzrc3e9fr4se40arrumt 0 140662 327516 326851 2026-07-30T01:29:27Z Øystein Tvede 3938 327516 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] * [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] * [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] * [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] * [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] * [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/08|Aattende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} apd7cxvdgkx59xz1owicxbukn37wm9l 327532 327516 2026-07-30T01:58:12Z Øystein Tvede 3938 327532 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] * [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] * [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] * [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] * [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] * [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} 3q43drq71cjduxstzqdllvpmx6ml3n8 104 140684 327408 326932 2026-07-29T18:36:00Z Øystein Tvede 3938 327408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, før end mrs. Challenger kom styrtende ut av spise stuen. Den lille frue var overmaade opirret og sperret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge menden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke saa Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har slaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gaa nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> 39zpeedtter5nvk5vo0qgq6njkgfhkr 327418 327408 2026-07-29T18:52:49Z Øystein Tvede 3938 327418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, førend mrs. Challenger kom styrtende ut av spisestuen. Den lille frue var overmaade opirret og sperret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge menden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke saa Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har slaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gaa nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> 5rrvdc6z312trcos2srub0h2ispxufz 327439 327418 2026-07-29T21:34:18Z Øystein Tvede 3938 327439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJERDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Dette er det største som''<br> ''er hændt paa jorden.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}øren var ikke mere end saavidt lukket igjen, førend mrs. Challenger kom styrtende ut av spisestuen. Den lille frue var overmaade opirret og sperret veien for sin mand paa samme maate som en rasende kylling vilde prøve at stanse en bulbiter.}} — For en kjøter du er, Georg, ropte hun. Nu har du ødelagt den pene unge manden! Han pekte bakover med tommelfingeren. — Han er i god behold. Hun blev litt forlegen, men ikke saa svært endda. — Det var leit at jeg ikke saa Dem! — Det gjør ingenting, mrs. Challenger. — Hvor han har slaat det stakkars ansigtet paa Dem. Men Georg, hvor fæl du er! Aldrig andet end skandale hele uken igjennem. Alverden hater dig og driver gjøn med dig. Nu er det slut paa min taalmodighet. — Siudder og tøv! — Det er ikke nogen hemelighet, ropte hun. Du vet vel at hele gaten — ja hele London med, for den saks skyld — — — — De kan gaa nu, Austin, vi har ikke bruk for Dem. — — — — — Tror du at de ikke sladrer om dig?<noinclude><references/></noinclude> 77z73l8qcolidjol67bjovs2p4modkg 104 140685 327409 326937 2026-07-29T18:38:03Z Øystein Tvede 3938 327409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvor er din stolthet? Du, som kunde være den første professor ved et universitet med tusener av studenter til at beundre dig! Hvor er din stolthet, Georg? — Hvor er din, min ven? — Du gaar for vidt. En grobian — en bøffel — er du blit! — Vær nu snild, Jessie! — En brølende, rasende okse! — Nu faar det være nok, sa han. I skammekroken med dig. — Til min forbauselse bøiet han sig, tok fat i sin hustru og satte hende op paa en høi søile av sort marmor som stod i en krok av gangen. Den var mindst syv fot høi og saa smal at hun næsten ikke fik plads paa den. — Der blev hun sittende med et ansigt ganske for trukket av sinne og dinglende føtter — ræd for at falde ned. Jeg kunde næsten ikke tænke mig noget mere komisk. — Ta mig ned, jamret hun. — Be om forladelse! — Dit fæle menneske, ta mig ned paa flekken! Kom ind paa mit studerværelse, mr. Malone! — Ja, men, hr. professor, sa jeg og saa bedende hen paa fruen. — Mr. Malone ber for dig, Jessie. Si om forladelse, saa skal jeg ta dig ned. — Aa, dit fæle menneske! Om forladelse! Om forladelse! — Han tok hende ned, som om det skulde været en kanariefugl. — Du maa opføre dig ordentlig, min ven. Mr. Malone er journalist. Imorgen kommer han til at sætte altsammen i denne filleavisen sin og faa solgt et par hundre eksemplarer mere end vanlig blandt vore naboer: „Merkelig historie fra den fine verden“. — Følte du dig høit paa straa oppe paa den søilen, min ven? — og saa en undertitel: „Indblik i et eien-<noinclude><references/></noinclude> ry1e12wty1rywqf7j0fiyy7s0orl0fo 327419 327409 2026-07-29T18:56:53Z Øystein Tvede 3938 327419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvor er din stolthet? Du, som kunde være den første professor ved et universitet med tusener av studenter til at beundre dig! Hvor er din stolthet, Georg? — Hvor er din, min ven? — Du gaar for vidt. En grobian — en bøffel — er du blit! — Vær nu snild, Jessie! — En brølende, rasende okse! — Nu faar det være nok, sa han. I skammekroken med dig. Til min forbauselse bøiet han sig, tok fat i sin hustru og satte hende op paa en høi søile av sort marmor som stod i en krok av gangen. Den var mindst syv fot høi og saa smal at hun næsten ikke fik plads paa den. Der blev hun sittende med et ansigt ganske fortrukket av sinne og dinglende føtter — ræd for at falde ned. Jeg kunde næsten ikke tænke mig noget mere komisk. — Ta mig ned, jamret hun. — Be om forladelse! — Dit fæle menneske, ta mig ned paa flekken! Kom ind paa mit studerværelse, mr. Malone! — Ja, men, hr. professor, sa jeg og saa bedende hen paa fruen. — Mr. Malone ber for dig, Jessie. Si om forladelse, saa skal jeg ta dig ned. — Aa, dit fæle menneske! Om forladelse! Om forladelse! — Han tok hende ned, som om det skulde været en kanariefugl. — Du maa opføre dig ordentlig, min ven. Mr. Malone er journalist. Imorgen kommer han til at sætte altsammen i denne filleavisen sin og faa solgt et par hundre eksemplarer mere end vanlig blandt vore naboer: „Merkelig historie fra den fine verden“. — Følte du dig høit paa straa oppe paa den søilen, min ven? — og saa en undertitel: „Indblik i et eien-<noinclude><references/></noinclude> kmi97fouqk4mk3gpev0dfuls4nt0jji 104 140686 327410 326938 2026-07-29T18:39:26Z Øystein Tvede 3938 327410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dommelig familieliv“. Han er en lækkermund, denne Malone, ser du — jojo san, en aadselgrib som alle av det slaget, ''Porcus ex grege diaboli'' — et svin fra Fandens grisehus. Det er han, ikke sandt mr. Malone? — De er virkelig utaalelig, sa jeg heftig. Han brølte av latter. — Dette blir nok en sammenslutning av to magter, buldret han og skjøt frem sit vældige bryst. Saa ændret han pludselig væsen. — Undskyld denne letsindige intime spøk. Jeg tok Dem tilbake med mig for noget som er mere alvorlig end dette lille huslige optrin. Nu kan du løpe din vei, vesle kone, og ikke ærgre dig længer. Han la en tung haand paa hver av hendes skuldre. — Det er sandt altsammen hvad du sier. Jeg vilde være et bedre menneske hvis jeg gjorde som du sa, men bare ikke Georg Edward Challenger. Der er haugevis av bedre mænd, ven min, men bare en eneste G. E. C. Ta derfor op alt hvad han gjør i den bedste mening. Og pludselig gav han hende et smeldende kys, som forbløffet mig endda mere end hans voldsomhet fra før. — Se saa, mr. Malone, sa han overordentlig værdig: Værs’god. Vi gik atter ind i det værelse hvorfra vi var kommet ut paa saa eiendommelig en maate for ti minutter siden. Professoren lukket døren omhyggelig igjen efter os, førte mig hen til en lænestol og skjøv cigarkassen hen til mig. — Egte San Juan Colorado, sa han. Nervøse folk som De skal røke. Men bit ikke av spidsen, for alt i verden! Skjær — og skjær med ærefrygt! Sæt Dem saa godt tilbake, og hør nøiagtig efter det som jeg nu nedlater mig til at fortælle Dem. Hvis De føler trang til at komme med bemerkninger, kan De gjemme dem til en bedre leilighet.<noinclude><references/></noinclude> amjgwcf6l1x2sjwk5te77jkykjuc5zn 104 140687 327440 326939 2026-07-29T21:45:06Z Øystein Tvede 3938 327440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Først vil jeg nævne grunden til at De fik vende tilbake til mit hjem efter den retfærdige utkastelse, — han stak haken frem og glodde paa mig som om han baade ventet og ønsket motsigelse — efter den overmaade retfærdige utkastelse! — Naar jeg lot Dem komme ind igjen, saa var det paa grund av Deres svar til den embedsvigtige konstabel. Jeg syntes det røbet at De var av litt bedre art end Deres standsfæller. At De indrømmet at skylden for det indtrufne laa hos Dem, viste en smule aandelig overlegenhet, som tiltrak mig. Ellers betragter jeg folk av den høist ulyksalige stand De tilhører, som noget der staar dypt under min horisont. Deres ord løftet Dem pludselig op og vakte min opmerksomhet, og jeg fik lyst til at lære Dem nærmere at kjende. — Vær saa snild at slaa asken av Deres cigar paa det lille japanske bret som staar tilvenstre for haanden paa Dem! Saaledes drev han paa i en tone som en profesor der taler til et auditorium. Han hadde dreiet stolen rundt med ansigtet vendt imot mig, oppustet som en kjæmpepadde, hodet bøiet bakover og øinene halvt lukket. Pludselig snudde han sig til siden, og jeg fik ikke se andet av ham end en skog med pjusket haar rundt et rødt, utstaaende øre, mens han rotet rundt i papirerne paa bordet. Saa vendte han sig imot mig med noget i haanden; det saa ut som en skissebok. — Jeg vil fortælle Dem om Sydamerika, sa han. Nei, ikke nogen optegnelser, om jeg tør be! Først og fremst vil jeg si at ikke noget av det som jeg nu fortæller Dem maa offentliggjøres, uten min særegne tilladelse. Og den tilladelse kommer De efter al menneskelig beregning aldrig til at faa. Er det klart? — Det er svært haardt! svarte jeg, men om det nu blev rigtig forstaaelsesfuldt gjengit? Han la skisseboken paa bordet. Farvel! — Dermed er det slut! sa han.<noinclude><references/></noinclude> boslum91o6u13bbkrlh6riqwx9l79a9 327441 327440 2026-07-29T21:46:33Z Øystein Tvede 3938 327441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Først vil jeg nævne grunden til at De fik vende tilbake til mit hjem efter den retfærdige utkastelse, — han stak haken frem og glodde paa mig som om han baade ventet og ønsket motsigelse — efter den overmaade retfærdige utkastelse! — Naar jeg lot Dem komme ind igjen, saa var det paa grund av Deres svar til den embedsvigtige konstabel. Jeg syntes det røbet at De var av litt bedre art end Deres standsfæller. At De indrømmet at skylden for det indtrufne laa hos Dem, viste en smule aandelig overlegenhet, som tiltrak mig. Ellers betragter jeg folk av den høist ulyksalige stand De tilhører, som noget der staar dypt under min horisont. Deres ord løftet Dem pludselig op og vakte min opmerksomhet, og jeg fik lyst til at lære Dem nærmere at kjende. — Vær saa snild at slaa asken av Deres cigar paa det lille japanske bret som staar tilvenstre for haanden paa Dem! Saaledes drev han paa i en tone som en professor der taler til et auditorium. Han hadde dreiet stolen rundt med ansigtet vendt imot mig, oppustet som en kjæmpepadde, hodet bøiet bakover og øinene halvt lukket. Pludselig snudde han sig til siden, og jeg fik ikke se andet av ham end en skog med pjusket haar rundt et rødt, utstaaende øre, mens han rotet rundt i papirerne paa bordet. Saa vendte han sig imot mig med noget i haanden; det saa ut som en skissebok. — Jeg vil fortælle Dem om Sydamerika, sa han. Nei, ikke nogen optegnelser, om jeg tør be! Først og fremst vil jeg si at ikke noget av det som jeg nu fortæller Dem maa offentliggjøres, uten min særegne tilladelse. Og den tilladelse kommer De efter al menneskelig beregning aldrig til at faa. Er det klart? — Det er svært haardt! svarte jeg, men om det nu blev rigtig forstaaelsesfuldt gjengit? Han la skisseboken paa bordet. Farvel! — Dermed er det slut! sa han.<noinclude><references/></noinclude> 3nk7kmik9no1egsig5q4kb6bbdwps6z 104 140688 327411 326940 2026-07-29T18:40:19Z Øystein Tvede 3938 327411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Neida, nei! ropte jeg. Jeg underkaster mig hvilken som helst betingelse; smavidt jeg kan forstaa, er der ikke noget valg. — Ikke spor, sa han. — Ja, saa lover jeg det. — Paa æresord? — Paa æresord! Han saa tvilende par mig med sine fanatiske øine. — Hvad vet jeg jeg forresten om Deres æresfølelse? sa han. — Paa ære, ropte jeg heftig. De tar Dem sandelig store friheter! Aldrig har nogen fornærmet mig slik før. Der lot til at han blev mere optat end vred over min heftighet — Kortskallet, mumlet han ved sig selv. Branchyfal; graa øine; sort haar; antydning til negerrace. En kelter kanske? — Jeg er irlænder. — Irsk, irsk? — Ja. — Naturligvis. La mig se — De har git mig — Deres ord paa at det jeg betror Dem, ikke blir røbet? Naa — jeg vil si Dem paa forhaand at det langtfra blir fuldstændig. Men jeg skal gi Dem nogen faa punkter, som kun være av interesse. De vet kanske at jeg for to aar siden gjorde en reise til Sydamerika — en reise som engang vil bli kaldt enestaaende videnskapens historie? Maalet for min utflugt var at undersøke nogen paastande av Wallace og Bates, men dette kunde bare gjøres hvis jeg anstillet mine undersøkelser under de samme forhold som de hadde gjort sine iagttagelser og slutninger under. Om min reise hadde bare hat dette ene maal, vilde den ha været merkelig: men der hændte mig noget høist forunderlig mens jeg var der, som apnet en fuldstændig ny verden for undersøker. — De vet — eller i denne halvdannede tid vet<noinclude><references/></noinclude> 8o4ay2a3s2q6k9ltu8ozmrajblnt38c 327442 327411 2026-07-29T21:47:47Z Øystein Tvede 3938 327442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Neida, nei! ropte jeg. Jeg underkaster mig hvilken som helst betingelse; smavidt jeg kan forstaa, er der ikke noget valg. — Ikke spor, sa han. — Ja, saa lover jeg det. — Paa æresord? — Paa æresord! Han saa tvilende par mig med sine fanatiske øine. — Hvad vet jeg jeg forresten om Deres æresfølelse? sa han. — Paa ære, ropte jeg heftig. De tar Dem sandelig store friheter! Aldrig har nogen fornærmet mig slik før. Der lot til at han blev mere optat end vred over min heftighet. — Kortskallet, mumlet han ved sig selv. Branchyfal; graa øine; sort haar; antydning til negerrace. En kelter kanske? — Jeg er irlænder. — Irsk, irsk? — Ja. — Naturligvis. La mig se — De har git mig — Deres ord paa at det jeg betror Dem, ikke blir røbet? Naa — jeg vil si Dem paa forhaand at det langtfra blir fuldstændig. Men jeg skal gi Dem nogen faa punkter, som kun være av interesse. De vet kanske at jeg for to aar siden gjorde en reise til Sydamerika — en reise som engang vil bli kaldt enestaaende videnskapens historie? Maalet for min utflugt var at undersøke nogen paastande av Wallace og Bates, men dette kunde bare gjøres hvis jeg anstillet mine undersøkelser under de samme forhold som de hadde gjort sine iagttagelser og slutninger under. Om min reise hadde bare hat dette ene maal, vilde den ha været merkelig: men der hændte mig noget høist forunderlig mens jeg var der, som apnet en fuldstændig ny verden for undersøker. — De vet — eller i denne halvdannede tid vet<noinclude><references/></noinclude> ts6zkif4v7vzxfugyoq995n69rcjsx0 327443 327442 2026-07-29T21:49:39Z Øystein Tvede 3938 327443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Neida, nei! ropte jeg. Jeg underkaster mig hvilken som helst betingelse; smavidt jeg kan forstaa, er der ikke noget valg. — Ikke spor, sa han. — Ja, saa lover jeg det. — Paa æresord? — Paa æresord! Han saa tvilende par mig med sine fanatiske øine. — Hvad vet jeg jeg forresten om Deres æresfølelse? sa han. — Paa ære, ropte jeg heftig. De tar Dem sandelig store friheter! Aldrig har nogen fornærmet mig slik før. Der lot til at han blev mere optat end vred over min heftighet. — Kortskallet, mumlet han ved sig selv. Branchyfal; graa øine; sort haar; antydning til negerrace. En kelter kanske? — Jeg er irlænder. — Irsk, irsk? — Ja. — Naturligvis. La mig se — De har git mig — Deres ord paa at det jeg betror Dem, ikke blir røbet? Naa — jeg vil si Dem paa forhaand at det langtfra blir fuldstændig. Men jeg skal gi Dem nogen faa punkter, som kan være av interesse. De vet kanske at jeg for to aar siden gjorde en reise til Sydamerika — en reise som engang vil bli kaldt enestaaende i videnskapens historie? Maalet for min utflugt var at undersøke nogen paastande av Wallace og Bates, men dette kunde bare gjøres hvis jeg anstillet mine undersøkelser under de samme forhold som de hadde gjort sine iagttagelser og slutninger under. Om min reise hadde bare hat dette ene maal, vilde den ha været merkelig: men der hændte mig noget høist forunderlig mens jeg var der, som aapnet en fuldstændig ny verden for undersøker. — De vet — eller i denne halvdannede tid vet<noinclude><references/></noinclude> 8fpzckj4ylo5o7qs47fkouu392neped 104 140689 327407 326941 2026-07-29T18:34:39Z Øystein Tvede 3938 327407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De det kanske ikke — at landet ved visse egne rundt Amazonfloden er bare delvis undersøkt, og at en hel del bifloder, hvorav mange ikke er kartlagt, løper ut i hovedelven. Det var mit arbeide at undersøke dette ukjendte land og specielt dets dyreliv. Det forsynte mig med stof til adskillige kapitler i mit store og monumentale verk om zoologi. Et verk som vil vise at jeg ikke har levet forgjæves. Jeg skulde reise hjem; mit arbeide var gjort, da jeg kom til at overnatte i en liten indiansk flekke, paa et sted hvor en biflod — hvis navn og beliggen het jeg ikke vil si løper ut i hovedfloden. De indfødte var Cusama-Indianere, en godartet, men lavtstaaende race, hvis intelligens neppe staar over hvad en gjennemsnits londoner har at raade over. Jeg hadde kurert paa dem hist og her, paa min vei opover elven og gjort sterkt indtryk med min person, saa jeg var ikke forbauset over at merke at de ventet spændt paa mig ved nedturen. Av deres fagter kunde jeg slutte mig til at der var nogen som trængte haardt til lægehjælp, og jeg fulgte høvdingen til en av hans hytter. Da jeg kom ind, fandt jeg manden, jeg var hentet til, allerede død for et øieblik siden. Til min forundring var han ikke indianer, men hvit, ja i høieste grad hvit, kunde jeg si; for han hadde straagult haar og viste flere kjendetegn paa at være en albino. Klærne var i filler og han selv dygtig avmagret, med tydelige spor av at ha slitt svært ondt. Saavidt jeg kunde skjønne, var han aldeles fremmed for de indfødte; kommet til dem fra skogene og i fuldkommen utmattet tilstand. Mandens ransel laa ved siden av ham, og jeg undersøkte indholdet Hans navn stod skrevet paa et kort — Maple White, Lake Avenue, Detroit, Michigan. Det er et navn som jeg altid vil ta hatten av for. Det er ikke for meget at si at det engang vil faa rang ved siden av mit eget.<noinclude><references/></noinclude> sbvhw2rjkme0078oqrpubd5kn5332kp 327444 327407 2026-07-29T21:51:04Z Øystein Tvede 3938 327444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De det kanske ikke — at landet ved visse egne rundt Amazonfloden er bare delvis undersøkt, og at en hel del bifloder, hvorav mange ikke er kartlagt, løper ut i hovedelven. Det var mit arbeide at undersøke dette ukjendte land og specielt dets dyreliv. Det forsynte mig med stof til adskillige kapitler i mit store og monumentale verk om zoologi. Et verk som vil vise at jeg ikke har levet forgjæves. Jeg skulde reise hjem; mit arbeide var gjort, da jeg kom til at overnatte i en liten indiansk flekke, paa et sted hvor en biflod — hvis navn og beliggenhet jeg ikke vil si løper ut i hovedfloden. De indfødte var Cusama-Indianere, en godartet, men lavtstaaende race, hvis intelligens neppe staar over hvad en gjennemsnits londoner har at raade over. Jeg hadde kurert paa dem hist og her, paa min vei opover elven og gjort sterkt indtryk med min person, saa jeg var ikke forbauset over at merke at de ventet spændt paa mig ved nedturen. Av deres fagter kunde jeg slutte mig til at der var nogen som trængte haardt til lægehjælp, og jeg fulgte høvdingen til en av hans hytter. Da jeg kom ind, fandt jeg manden, jeg var hentet til, allerede død for et øieblik siden. Til min forundring var han ikke indianer, men hvit, ja i høieste grad hvit, kunde jeg si; for han hadde straagult haar og viste flere kjendetegn paa at være en albino. Klærne var i filler og han selv dygtig avmagret, med tydelige spor av at ha slitt svært ondt. Saavidt jeg kunde skjønne, var han aldeles fremmed for de indfødte; kommet til dem fra skogene og i fuldkommen utmattet tilstand. Mandens ransel laa ved siden av ham, og jeg undersøkte indholdet Hans navn stod skrevet paa et kort — Maple White, Lake Avenue, Detroit, Michigan. Det er et navn som jeg altid vil ta hatten av for. Det er ikke for meget at si at det engang vil faa rang ved siden av mit eget.<noinclude><references/></noinclude> cd4arek9x16403t4chtvvrx7rnhrmod 327445 327444 2026-07-29T21:53:26Z Øystein Tvede 3938 327445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De det kanske ikke — at landet ved visse egne rundt Amazonfloden er bare delvis undersøkt, og at en hel del bifloder, hvorav mange ikke er kartlagt, løper ut i hovedelven. Det var mit arbeide at undersøke dette ukjendte land og specielt dets dyreliv. Det forsynte mig med stof til adskillige kapitler i mit store og monumentale verk om zoologi. Et verk som vil vise at jeg ikke har levet forgjæves. Jeg skulde reise hjem; mit arbeide var gjort, da jeg kom til at overnatte i en liten indiansk flekke, paa et sted hvor en biflod — hvis navn og beliggenhet jeg ikke vil si løper ut i hovedfloden. De indfødte var Cusama-Indianere, en godartet, men lavtstaaende race, hvis intelligens neppe staar over hvad en gjennemsnits londoner har at raade over. Jeg hadde kurert paa dem hist og her, paa min vei opover elven og gjort sterkt indtryk med min person, saa jeg var ikke forbauset over at merke at de ventet spændt paa mig ved nedturen. Av deres fagter kunde jeg slutte mig til at der var nogen som trængte haardt til lægehjælp, og jeg fulgte høvdingen til en av hans hytter. Da jeg kom ind, fandt jeg manden, jeg var hentet til, allerede død for et øieblik siden. Til min forundring var han ikke indianer, men hvit, ja i høieste grad hvit, kunde jeg si; for han hadde straagult haar og viste flere kjendetegn paa at være en albino. Klærne var i filler og han selv dygtig avmagret, med tydelige spor av at ha slitt svært ondt. Saavidt jeg kunde skjønne, var han aldeles fremmed for de indfødte; kommet til dem fra skogene og i fuldkommen utmattet tilstand. Mandens ransel laa ved siden av ham, og jeg undersøkte indholdet. Hans navn stod skrevet paa et kort — Maple White, Lake Avenue, Detroit, Michigan. Det er et navn som jeg altid vil ta hatten av for. Det er ikke for meget at si at det engang vil faa rang ved siden av mit eget.<noinclude><references/></noinclude> 20kckp1lbx9460jrilnckl50b7sehtn 104 140690 327446 326942 2026-07-29T21:54:16Z Øystein Tvede 3938 327446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av indholdet i ranselen kunde jeg slutte at manden hadde været en kunstner og digter, som gik paa jagt efter fremmedartede motiver. Der var nogen ut kast til digte. Jeg gir mig ikke ut for at forstaa denslags, men jeg syntes de var alt andet end gode. Der var ogsaa nogen høist ordinære malerier fra elven, en malerkasse, en æske kulørt tegnekridt, nogen karter, det krumme ben, som ligger paa mit skrivetøi, et bind av Baxters „Møl og sommerfugler“, en billig revolver og nogen faa patroner. Han hadde formodentlig ikke eiet noget personlig utstyr, eller saa var det blit borte for ham paa reisen. Dette var alt hvad den forunderlige amerikanske bohem hadde eiet. Jeg skulde netop gaa fra ham, da jeg saa noget stikke op av lommen paa hans jakke. Det var denne skissebok, likesaa fillet som De ser den nu. Men jeg kan forsikre Dem, at det første folioark av et Shakespeare-manuskript ikke kan bli behandlet med større ærbødighet end denne relikvie efterat den kom i min besiddelse. Jeg lægger den nu i Deres haand, og ber at De ser paa den blad for blad og rigtig studerer indholdet. Han tok frem en cigar og lænet sig bakover med et barskt, forsicende blik, som om han vilde merke sig den virkning dokumentet kom til at øve paa mig. Jeg hadde aapnet heftet med visse forventninger, skjønt jeg kan ikke nærmere forklare hvori de bestod. Men første side skuffet mig ialfaldjder fandtes ikke andet end en mand; under billedet stod skrevet „fortællingen om Jimmy Colver paa postbaaten“. Saa fulgte nogen sider med smaa fortællinger om indianere og deres skikker. Dernæst en tegning av en svært tyk, glad og trivelig geistlig i prestehat; han sat ret imot en tynd europæer og under stod: „Lunch med Fra Cristoforo i Rosario“. Senere fulgte nogen sider med studier av kvinder og smaabarn og en række dyretegninger med forklaringer, som „Manet paa sandbanken“, „Turtelduen og dens egg“, o. l. . .<noinclude><references/></noinclude> fv30m6a5gmjrdhaz1y1e4c8yz6gshbz 327447 327446 2026-07-29T21:54:43Z Øystein Tvede 3938 327447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av indholdet i ranselen kunde jeg slutte at manden hadde været en kunstner og digter, som gik paa jagt efter fremmedartede motiver. Der var nogen utkast til digte. Jeg gir mig ikke ut for at forstaa denslags, men jeg syntes de var alt andet end gode. Der var ogsaa nogen høist ordinære malerier fra elven, en malerkasse, en æske kulørt tegnekridt, nogen karter, det krumme ben, som ligger paa mit skrivetøi, et bind av Baxters „Møl og sommerfugler“, en billig revolver og nogen faa patroner. Han hadde formodentlig ikke eiet noget personlig utstyr, eller saa var det blit borte for ham paa reisen. Dette var alt hvad den forunderlige amerikanske bohem hadde eiet. Jeg skulde netop gaa fra ham, da jeg saa noget stikke op av lommen paa hans jakke. Det var denne skissebok, likesaa fillet som De ser den nu. Men jeg kan forsikre Dem, at det første folioark av et Shakespeare-manuskript ikke kan bli behandlet med større ærbødighet end denne relikvie efterat den kom i min besiddelse. Jeg lægger den nu i Deres haand, og ber at De ser paa den blad for blad og rigtig studerer indholdet. Han tok frem en cigar og lænet sig bakover med et barskt, forsicende blik, som om han vilde merke sig den virkning dokumentet kom til at øve paa mig. Jeg hadde aapnet heftet med visse forventninger, skjønt jeg kan ikke nærmere forklare hvori de bestod. Men første side skuffet mig ialfaldjder fandtes ikke andet end en mand; under billedet stod skrevet „fortællingen om Jimmy Colver paa postbaaten“. Saa fulgte nogen sider med smaa fortællinger om indianere og deres skikker. Dernæst en tegning av en svært tyk, glad og trivelig geistlig i prestehat; han sat ret imot en tynd europæer og under stod: „Lunch med Fra Cristoforo i Rosario“. Senere fulgte nogen sider med studier av kvinder og smaabarn og en række dyretegninger med forklaringer, som „Manet paa sandbanken“, „Turtelduen og dens egg“, o. l. . .<noinclude><references/></noinclude> jefcxatpbks1mbsg6zy478i921rtrc6 327448 327447 2026-07-29T21:56:53Z Øystein Tvede 3938 327448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av indholdet i ranselen kunde jeg slutte at manden hadde været en kunstner og digter, som gik paa jagt efter fremmedartede motiver. Der var nogen utkast til digte. Jeg gir mig ikke ut for at forstaa denslags, men jeg syntes de var alt andet end gode. Der var ogsaa nogen høist ordinære malerier fra elven, en malerkasse, en æske kulørt tegnekridt, nogen karter, det krumme ben, som ligger paa mit skrivetøi, et bind av Baxters „Møl og sommerfugler“, en billig revolver og nogen faa patroner. Han hadde formodentlig ikke eiet noget personlig utstyr, eller saa var det blit borte for ham paa reisen. Dette var alt hvad den forunderlige amerikanske bohem hadde eiet. Jeg skulde netop gaa fra ham, da jeg saa noget stikke op av lommen paa hans jakke. Det var denne skissebok, likesaa fillet som De ser den nu. Men jeg kan forsikre Dem, at det første folioark av et Shakespeare-manuskript ikke kan bli behandlet med større ærbødighet end denne relikvie efterat den kom i min besiddelse. Jeg lægger den nu i Deres haand, og ber at De ser paa den blad for blad og rigtig studerer indholdet. Han tok frem en cigar og lænet sig bakover med et barskt, forskende blik, som om han vilde merke sig den virkning dokumentet kom til at øve paa mig. Jeg hadde aapnet heftet med visse forventninger, skjønt jeg kan ikke nærmere forklare hvori de bestod. Men første side skuffet mig ialfald; der fandtes ikke andet end en mand; under billedet stod skrevet „fortællingen om Jimmy Colver paa postbaaten“. Saa fulgte nogen sider med smaa fortællinger om indianere og deres skikker. Dernæst en tegning av en svært tyk, glad og trivelig geistlig i prestehat; han sat ret imot en tynd europæer og under stod: „Lunch med Fra Cristoforo i Rosario“. Senere fulgte nogen sider med studier av kvinder og smaabarn og en række dyretegninger med forklaringer, som „Manet paa sandbanken“, „Turtelduen og dens egg“, o. l. . .<noinclude><references/></noinclude> hs1hjs835i46ma5hgth8frjtj6ka4rz 104 140691 327449 326943 2026-07-29T21:58:37Z Øystein Tvede 3938 327449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Samlingen sluttet med et dyr som nærmest lignet en gris; allersidst en dobbeltside med studier av nogen yderst uhyggelige skjæl-firben med langstrakt hode. Jeg kunde ikke faa noget ut av dem, og dette sa jeg til professoren. — Dette her er vel bare krokodiller? — Alligatorer, alligatorer! Der finds neppe en krokodille i hele Sydamerika, Forskjellen mellem dem — — — Jeg mente, at jeg ikke fandt noget usedvanlig der, ingenting som kunde bekræfte hvad De netop har fortalt. Han smilte tryg. — Prøv næste side, sa han. Det var en helsides skisse av et landskap, en henkastet, farvelagt tegning, slike som friluftsmalerne senere bruker til hjælp naar selve billedet skal fremstilles. Der var en blekgrøn forgrund som langsomt høinet sig opover mot en mørk, rød fjeldmur. Denne strakte sig uten avbrytelse over hele bakgrunden og var fuldstændig nøken, likesom andre basalt-formationer. Paa siden av muren raket en enkelt pyramideformet klippe, med et vældig træ paa toppen og tilsyneladende skilt fra fjeldvæggen ved et dypt stup. Bak det hele en blaa tropisk himmel. En smal grøn linje paa toppen av fjeldmuren viste at der grodde noget deroppe. — Naa? spurte han. — Uten tvil en høist merkværdig formation, sa jeg. Men jeg er ikke nok geolog til at turde kalde den vidunderlig. — Enestaaende! ropte han. Den er utrolig! Ingen paa jorden har kunnet drømme om noget slikt! Se nu videre. Jeg bladet om og ropte høit, saa forbauset blev jeg. Det var et helsides billede av den forunderligste skabning som kunde tænkes. Likesom skapt av en opiumsrøkers vildeste drøm, av det mest løsslupne<noinclude><references/></noinclude> r7kmsni9a6ygafouqcy0vllzdrcq0tg 104 140692 327412 326944 2026-07-29T18:43:35Z Øystein Tvede 3938 327412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>febersyn. Hodet som paa en fugl, kroppen oppustet som paa en padde, den slæpende hale forsynet med opretstaaende pigger, og den buede rygkam med en takket frynse, som stod ret i veiret og lignet en række hanekammer. Foran uhyret var tegnet en pudsig mandsling, en dverg i menneskeskikkelse, som stod og stirret paa det. — Naa hvad siger De til det? sa professoren og gned sig triumferende i hænderne. — Det er et aldeles ubegripelig uhyre! — Men hvad fik ham til at tegne et slikt dyr? — Genever, tænker jeg — Der er altsaa den bedste forklaring De kan gi? Men hvorledes forklarer De det, professor? — At dyret er til, selvfølgelig. Jeg fik lyst til at le, men husket paa faldet nedover trapperne. — Ja, utvilsomt, sa jeg. Utvilsomt, — som naar en plaprer efter hvad en aandsvak sier, for ikke at sætte ham ut av humør. — Men jeg tilstaar, blev jeg ved, at denne menneskelige skabning forvirrer mig. Hvis det var en indianer, kunde man fastslaa at der finds en dvergrace ogsaa i Amerika: men det later til at være en europæer i solhat. Professoren brummet som en ophidset bjøra. — De er sandelig over alle grænser. De utvider mit syn for det utænkelige. Lam paa hjernen. Aandssvak! Makeløs! Han var altfor underlig til at jeg kunde bli sint. Det hadde ogsaa værer kraftspilde, for skulde jeg bli sint paa dette menneske tilgavns, hadde jeg ikke faat andet at bestille. Jeg nøiet mig med at smile mat. — Det slog mig at mandon var saa liten, sa jeg. Se her! ropte ben, lænet sig frem og pekte paa billedet med en tyk haaret pølse av en finger. De ser de veksterne der bak dyret; De tror kanske at det er en art løvetand eller rosenkaal? Men det er en elfenbens-palme, og de kan bli optil en femti, seksti<noinclude><references/></noinclude> t0fy6i0lewqyd7kefsng90y22hk2h85 327450 327412 2026-07-29T22:00:52Z Øystein Tvede 3938 327450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>febersyn. Hodet som paa en fugl, kroppen oppustet som paa en padde, den slæpende hale forsynet med opretstaaende pigger, og den buede rygkam med en takket frynse, som stod ret i veiret og lignet en række hanekammer. Foran uhyret var tegnet en pudsig mandsling, en dverg i menneskeskikkelse, som stod og stirret paa det. — Naa hvad siger De til det? sa professoren og gned sig triumferende i hænderne. — Det er et aldeles ubegripelig uhyre! — Men hvad fik ham til at tegne et slikt dyr? — Genever, tænker jeg. — Der er altsaa den bedste forklaring De kan gi? Men hvorledes forklarer De det, professor? — At dyret er til, selvfølgelig. Jeg fik lyst til at le, men husket paa faldet nedover trapperne. — Ja, utvilsomt, sa jeg. Utvilsomt, — som naar en plaprer efter hvad en aandsvak sier, for ikke at sætte ham ut av humør. — Men jeg tilstaar, blev jeg ved, at denne menneskelige skabning forvirrer mig. Hvis det var en indianer, kunde man fastslaa at der finds en dvergrace ogsaa i Amerika: men det later til at være en europæer i solhat. Professoren brummet som en ophidset bjørn. — De er sandelig over alle grænser. De utvider mit syn for det utænkelige. Lam paa hjernen. Aandssvak! Makeløs! Han var altfor underlig til at jeg kunde bli sint. Det hadde ogsaa været kraftspilde, for skulde jeg bli sint paa dette menneske tilgavns, hadde jeg ikke faat andet at bestille. Jeg nøiet mig med at smile mat. — Det slog mig at manden var saa liten, sa jeg. Se her! ropte ben, lænet sig frem og pekte paa billedet med en tyk haaret pølse av en finger. De ser de veksterne der bak dyret; De tror kanske at det er en art løvetand eller rosenkaal? Men det er en elfenbens-palme, og de kan bli optil en femti, seksti<noinclude><references/></noinclude> qdzz2q9d5b064xz60e423lz9yqg1ayv 104 140693 327451 326945 2026-07-29T22:05:36Z Øystein Tvede 3938 327451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fot høie. Ser De ikke hvorfor manden er sat der? Han kunde ikke ha staat ret imot det dyret og tegnet det uten at bli dræpt. Han tegnet sig selv bakefter, for at gi et begrep om dyrets størrelse. Han var la os si over fem fot høi. Træet er igjen ti ganger større. — Du store verden, ropte jeg. De tror altsaa at dyret var — — — Charing-Cross-station vilde neppe kunde huse et slikt kreatur! — Selv om det skulde være noget overdrevent, har det allikevel været et ganske velvoksent eksemplar, sa professoren fornøiet. — Men, sa jeg. Kan man bare paa grundlag av en tegning sætte hele menneskeslegtens erfaring ut av betragtning — jeg bladet rundt i boken og forvisset mig om at der ikke var mere — en tegning av en omvandrende amerikansk kunstner, som kanske kan ha utført den under en {{sp|haschis|h}}<ref>„Haschish“ et beruselsesmiddel, der brukes iblandt Syd-amerikas indfødte.</ref>-rus eller under feberfantasier eller kanske for at tilfredsstille en lunefuld indbildningskraft. Som videnskapsmand burde De ikke forsvare noget slikt. Som svar tok professoren en bok ned fra hylden. — Dette er en glimrende bok skrevet av min begavede ven Ray Lankester, sa han. Der er et billede her som vil interessere Dem. Her er det! Se paa det som staar under: „Saaledes omtrent har en Dinosaur Stegosaurus fra juratiden set ut. Bare bakbenet er dobbelt saa høit som en fuldvoksen mand“. Hvad sier De til det? Han rakte mig den aapne bok. Jeg blev forbløffet ved at se denne tegning. Dette opkonstruerte dyr fra en død verden lignet overordentlig meget tegningen av den ukjendte kunstner. — Det er ganske visst forunderlig, sa jeg. — Men De mener ikke at det er overbevisende? — Det er sikkert at de to billeder ligner hver-<noinclude><references/></noinclude> c3z6oweztowgrjkrqixrhmsddjeupaf 104 140694 327452 326946 2026-07-29T22:07:07Z Øystein Tvede 3938 327452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre. Men den amerikanske kunstner kan ha set et slikt billede og beholdt det i sin hukommelse. Det kan ogsaa godt tænkes at noget saadant kommer over et menneske under hans feberfantasier. — Vel, sa professoren rolig, la os tro det. Jeg vil nu be Dem se paa dette ben. Han rakte mig benet, som han netop hadde omtalt blandt de ting der blev fundet hos den døde mand. Det var omtrent seks tommer langt og tykkere end min tommelfinger; for enden var der likesom noget tørret brusk. — Hvad er det for en skabning vi kjender, som dette ben kan henføres til? spurte professoren. Jeg undersøkte det nøie, og prøvet at trække frem nogen av mine halvglemte kundskaper. — Det kunde være et ualmindelig tykt kraveben paa et menneske, sa jeg. Professoren vinket foragtelig og avvisende med haanden. — Det menneskelige kraveben er bøiet. Dette her er ret. Her gaar en fure som viser at en sene har ligget langsefter, og det er jo ikke tilfældet med menneskets kraveben. — Da maa jeg tilstaa at jeg ikke vet hvad det er. — De behøver ikke at skamme Dem over Deres uvidenhet; for jeg tror ikke at hele staben av South Kensingtons videnskapsmænd vet navnet engang. Han tok et litet ben saa stort som en bønne ut av en pilleæske. — Saavidt jeg skjønner, svarer dette menneskelige ben til det som De holder i Deres haand. Det vil gi Dem en forestilling om hvor stort dette dyr maa ha været. De vil forstaa av brusken at dette ikke er noget forstenet eksemplar, men at det er fra vore dage. Hvad sier De til det? — Ja, men hos en elefant —<noinclude><references/></noinclude> md0ueyhqfj7wjl6v9mtnxxi6f7mftsg 104 140695 327413 326947 2026-07-29T18:45:42Z Øystein Tvede 3938 327413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Professoren skar ansigter, som om han hadde faat ondt. — For noget sludder! Snak ikke om elefanter i Sydamerika! — Naajada, sa jeg, et andet sydamerikansk dyr, en tapir for eksempel. — De maa gaa ut fra, unge mand, at jeg kan begyndelsesgrundene i min videnskap. Dette er ikke noget ben av en tapir, eller av nogetsomhelst dyr som zoologer kjender. Det hører til et overmaade stort, overmaade sterkt og overmaade vildt dyr, som eksisterer paa Jordens overflate, men som videnskapen endnu ikke har faat tak i. De er ikke overbevist endnu? — Jeg er i det mindste sterkt interessert. — Da er det ikke haapløst. Jeg ser der finds en del sund sans hos Dem, og vi vil taalmodig prøve at faa den frem. Jeg vil nu forlate den døde amerikaner og gaa videre i min fortælling. De kan forstaa at jeg ikke kunde reise fra Amazonfloden uten at trænge dypere ind i saken. Der var ting som kunde antyde retningen den døde europæer var kommet fra. Selv de indianske sagn kom mig tilhjælp. Jeg opdaget snart at der gjemtes eventyr om dette vidunder land blandt alle de vilde stammer ved elven. De har vel hørt om Curipuri? — Nei aldrig. — Curipuri er skogaanden, en forfærdelig og grusom aand, som alle maa vogte sig for. Ingen kunde skildre hvorledes den saa ut, eller hvorledes den var, men Curipuri er et skrækkens navn langs Amazon-floden. Nu vet alle i hvilken retning Curupuri færdes. Det er just i samme retning amerikaneren kom fra. Noget forfærdelig maatte skjule sig derinde. Det blev mig beskikket at komme efter hvad det var. — Hvad gjorde De? Min smaavigtige snakkelyst var forsvundet! Denne merkelige mand paakaldte min hele opmerksomhet og ærbødighet.<noinclude><references/></noinclude> oky8n4c88ta2mxlqs9cbt9tmg3uht1m 327453 327413 2026-07-29T22:08:51Z Øystein Tvede 3938 327453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Professoren skar ansigter, som om han hadde faat ondt. — For noget sludder! Snak ikke om elefanter i Sydamerika! — Naajada, sa jeg, et andet sydamerikansk dyr, en tapir for eksempel. — De maa gaa ut fra, unge mand, at jeg kan begyndelsesgrundene i min videnskap. Dette er ikke noget ben av en tapir, eller av nogetsomhelst dyr som zoologer kjender. Det hører til et overmaade stort, overmaade sterkt og overmaade vildt dyr, som eksisterer paa Jordens overflate, men som videnskapen endnu ikke har faat tak i. De er ikke overbevist endnu? — Jeg er i det mindste sterkt interessert. — Da er det ikke haapløst. Jeg ser der finds en del sund sans hos Dem, og vi vil taalmodig prøve at faa den frem. Jeg vil nu forlate den døde amerikaner og gaa videre i min fortælling. De kan forstaa at jeg ikke kunde reise fra Amazonfloden uten at trænge dypere ind i saken. Der var ting som kunde antyde retningen den døde europæer var kommet fra. Selv de indianske sagn kom mig tilhjælp. Jeg opdaget snart at der gjemtes eventyr om dette vidunderland blandt alle de vilde stammer ved elven. De har vel hørt om Curipuri? — Nei aldrig. — Curipuri er skogaanden, en forfærdelig og grusom aand, som alle maa vogte sig for. Ingen kunde skildre hvorledes den saa ut, eller hvorledes den var, men Curipuri er et skrækkens navn langs Amazon-floden. Nu vet alle i hvilken retning Curupuri færdes. Det er just i samme retning amerikaneren kom fra. Noget forfærdelig maatte skjule sig derinde. Det blev mig beskikket at komme efter hvad det var. — Hvad gjorde De? Min smaavigtige snakkelyst var forsvundet! Denne merkelige mand paakaldte min hele opmerksomhet og ærbødighet.<noinclude><references/></noinclude> 0vvwz20cap9ygprytp528mh1wq6xm9m 104 140696 326950 2026-07-29T14:35:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|'''DEN NORSKE PRIVATRETS'''}} {{x-større|'''ALMINDELIGE DEL.''' {{---}} {{liten|'''FØRSTE AFDELING.'''}} '''DE NORSKE RETSKILDER OG DERES ANVENDELSE.''' {{---}} AF {{x-større|'''L. M. B. AUBERT,'''}} {{br}} {{x-mindre|PROFESSOR VED CHRISTIANIA UNIVERSITET.}} {{---|m=4em}} {{større|CHRISTIANIA.}} {{br}} P. T. MALLINGS BOGIIANDEL. {{sperret|1877}}. {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jl93ceshldwuel0v2wj6l0agg0z74hf 327101 326950 2026-07-29T15:13:04Z Kåre-Olav 25 ordner mal 327101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|'''DEN NORSKE PRIVATRETS'''}} {{x-større|'''ALMINDELIGE DEL.'''}} {{---}} {{liten|'''FØRSTE AFDELING.'''}} '''DE NORSKE RETSKILDER OG DERES ANVENDELSE.''' {{---}} {{mindre|AF}} {{x-større|'''L. M. B. {{sperret|AUBERT}},'''}} {{br}} {{x-mindre|PROFESSOR VED CHRISTIANIA UNIVERSITET.}} {{---|m=4em}} CHRISTIANIA. {{br}} {{liten|P. T. {{sperret|MALLINGS}} BOGHANDEL.}} {{liten|{{sperret|1877}}.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> t8le98or1pouosvw2k46dmtpeqb258i 104 140697 326951 2026-07-29T14:35:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større|DE NORSKE RETSKILDER}} OG {{x-større|'''{{sperret|DERES ANVENDELSE}}.'''}} {{liten|AF}} {{større|L. M. B. {{sperret|AUBERT}},}} {{br}} {{x-mindre|PROFESSOR VED CHRISTIANIA UNIVERSITET.}} {{--|m=3em}} '''FØRSTE DEL.''' {{--|m=3em}} {{større|CHRISTIANIA.}} {{br}} P. T. {{sperret|MALLINGS BOGHANDEL}}. {{br}} {{liten|1877.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dd75n97dh7w8xsu0suqikb9m6s9vofk 104 140698 326952 2026-07-29T14:39:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|59}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Søret og vedblev at gjelde, indtil den tyske Handelslovbog indførtes i 1867. (Vedel p. 44, Stemann II. 161, Goldschmidt, Handelsrecht I. 163). Endelig kan mærkes, at Als, Ærø og Thørninglehn altid i geistlig Henseende hørte umiddelbart under Danmark og saaledes under dettes kirkelige Lovgivning (Scheel p. 95—6). Med disse Undtagelser vedblev, Jydske Lov at være Grundlaget for den slesvigske Ret, og det er den tildels endnu. Christian den V’s Danske Lov er ligesom dansk Ret overhovedet forbleven gjeldende i de 1864 til Preussen afstaaede Dele af Ribe Stift (slesvigske Enclaver). Dette Forhold forandres dog efterhaanden, som den tyske Rigslovgivning skrider fremad, ligesom en stor Del deraf allerede er ophævet ved yngre Love for det preussiske Monarchi, jfr. {{sperret|Holtzendorffs}} Enecyclopædie 2den Udg. p. 1100. Omvendt blev det ved Lov 16de Februar 1866 bestemt, at de i Danmark 1864 indlemmede smaa slesvigske Distrikter (især Ærø) fra 1ste Januar 1867 skulde staa under den almindelige danske Ret, saaledes ogsaa under Christian V’s Lov. Jfr. F. J. {{sperret|Larsen}}. Om Grænserne for den danske Arverets Anvendelighed, 1867. Samtidig med Lovbogens Ophævelse af de ældre danske Landskabslove for Danmarks Vedkommende, ophørte ogsaa Skaanelovens Gyldighed i de til Sverige afstaaede Provinser, Skaane, Halland og Blekinge. Disse havde i Roskildefreden<ref>Ved Brömsebrofreden 1645 art. 27 var der givet lignende Forsikring for Halland i de 30 Aar, det skulde være under Sveriges Højhed som Pant for Danmarks Opfyldelse af Fredsvilkaarene.</ref> af 1658 ligesom Bahuslehn faaet Forsikring om at forblive ved sin gamle Ret og sine Privilegier, forsaavidt det ej stred mod Sveriges «Fundamentallov». Den Skaanske Lov skulde altsaa vedblive at gjelde her ligesaavel som paa Bornholm, der i 1660 tilbagegaves Danmark. Ved det nyoprettede Universitet i Lund ansattes ogsaa en professor juris Suecici et Danici. Allerede «Malmø Reces» af 1662 havde imidlertid befalet efterhanden at gjøre de svenske Love bekjendte der i Landet og foreløbig anvende dem som subsidiær Ret, indtil Folket var blevet mere fortroligt med dem. Under den skaanske Krig besluttede Karl XI., at den svenske Ret skulde indføres. Men der blev dog anvendt megen Forsigtighed i denne Plans Gjennemførelse, da Fredstraktaten til Lund af 1679 art. 8 og 13 stadfæstede Roskildefredens Forbehold. Instruktionen for den nye General-Guvernør over Provinserne, Johan Gyllenstjerna, af 1679 henviste til Kongens ham bekjendte Intention, men paalagde ham at virke derfor paa den Maade, at det kunde ske med Indbyggernes gode Vilje. Underdommerne begyndte ogsaa nu i stor Udstrækning at anvende de svenske Love, og endelig blev det ved Kongebrev af 20de Oktober 1683, som Svar paa en Forespørgsel fra Gøta Hofret, paalagt denne for Fremtiden at dømme efter den svenske Lov og Proces, eftersom den var begjært og vedtagen af en Del af disse Provinser selv og de {{bindestrek1|la|lavere}}<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 3gj3cpr6r1flzqhqtuk3ip45q1icvxd 104 140699 326953 2026-07-29T14:40:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|60}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="8" /> {{bindestrek2|vere|lavere}} Instanser rettede sig efter den. Den Skaanske Lovs netop stedfundne Ophævelse i Danmark (Bornholm) tør vel indeholde Forklaringen til, at dette Kongebud just nu saa aabent udstedtes. Den danske kirkelige Lovgivning vedblev dog tildels at gjelde til den Svenske Kyrkolag af 1686. Ogsaa har man Beviser paa, at der i de nærmeste Aar ved Underretterne fremdeles har været forholdt efter dansk Lov. Men der er ingen Grund til med Kofod Ancher (Dansk Lovhistorie I. 75.) at antage, at Skaaneloven først endeligen afskaffedes ved den svenske Lovbog af 1734. Forøvrigt maa henvises til, hvad der paa et andet Sted vil findes oplyst om den ældre norske Lovgivnings Fortrængelse i Bahuslehn. Se Mere herom hos Schlyter i hans Udgave af Skånelagen, Sveriges Gamla Lagar IX. p. CXXX—I. (185); {{sperret|Posses}} Bidrag til Svenska Lagstiftningens Historia, (1850) p. 152 ff.; {{sperret|Olivecronas}} kontratrykte Forelæsninger over svensk Retshistorie; {{sperret|Weibull}}, Samlingar utgifna för de skånska landskapens historiska och archeologiska förening I. 1874. p. 59—60. {{liten blokk/e}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} § 9 ''Nærmere Skildring af de norske Retskilders Tilstand i Tidsrummet'' ''næst før Christian V’s Lovbog.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Det er forhen forklaret, at der allerede før Middelalderens Slutning var indtraadt en Opløsningens Tilstand i den gamle norske Ret. Lovgivningen havde staaet stille i 150 Aar; Meget af det Gamle blev ikke længere forstaaet eller passede ikke paa de nye Livsforholde, og Retsbrugen tjente mere til Forvirring end til fortsat Udvikling. Denne Opløsning skred efter 1536 kun saameget raskere fremad. Den var ogsaa allerede kommen saa langt, at der krævedes en ualmindelig kraftig Lovgivning og dygtig Dommerstand for at bringe den nationale Retsforfatning paa Fode. Men begge Dele savnedes. {{sperret|Lovgivningen}} blev vistnok nu langt righoldigere end i Kalmarunionens Tidsrum. Efter Herredagene<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 382. Om Recesserne se {{sperret|Brandt}} Grundrids af den norske Retshistorie p. 22—23. Reces (Abschied) kaldes det Dokument, hvori Herredagen efter de tyske Rigsdages Mønster til Slutning samlede sine Afgjørelser af de almindelige Klagemaal (i Modsætning til Dommene). En noget lignende Brug af Ordet for andre Forholde findes i Christian IIIs Bergordning af 1540 c. II. art. 27 (Krag p. 725), hvor det befales at bringe alle Regninger hvert Kvartal for Regnskabets Skyld i en „kort Reces og Begreb.“</ref> i det 16de Aarhundrede kom der oftere — i Alt 7 — Recesser, og det <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> 0rbw3840s2xgtjto5whkivvpj9fd55c 104 140700 326954 2026-07-29T14:40:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|61}}</noinclude>tildels temmelig vidtløftige. Men de angik dog, naar bortsees fra Jordlejeforholdet, mindre den egentlige Privatret,<ref>Som vigtige for denne maa især fremhæves Fdn. 21 Juli 1591 art. 4 om Sorenskrivere, Anordn. af 29 Septbr. 1557 om Skifte mellem gjenlevende Egtefælle og Førstafdødes Arvinger (Krag og Stephani).</ref> end de søgte at stille de Klager, som paa Herredagen vare fremførte over Skatter og Embedsmænd af Almuens Repræsentanter. Samtidig gaves der vel vigtige fælles Love for Danmark og Norge. Men ogsaa disse rørte forholdsvis lidet ved Privatrettens Kjerne. Og i hvert Fald kunde denne Lovgivning, hvoraf endog Recessernes Regler om Jordleje smage af danske Tilstande, ikke være til synderlig Hjælp for den nationale Ret. Ved Siden af denne Rigslovgivning kom der fremdeles stundom Love for enkelte Egne (givne paa Lagthinget)<ref>F. E. Bergens Lagthings (ɔ: fh. Gulathings) Anordning om Umyndiges Midler inden Lagdømmet af 1551. Paus II. 310—11.</ref> eller Stænder (givne af disses Repræsentanter f. Ex. Præsternes Synodal{{shy}}beslutninger<ref>Se {{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 465, {{sperret|Nicolaysens}} Norske Magazin II. 92 og II. 238 (Synodalstatuter) jfr. Fortalen til Christian IV Norske Lov p. XII.</ref>, Især fortjener det her at nævnes, at nogle Byer, fornemmelig Bergen, med Hjemmel i den Tids almindelige Statsret, udøvede en ganske vidtstrakt Autonomie, idet der af Borgermester, Raad og Lagrettesmænd med Lehnsherrens Samtykke gaves «Vedtægter» for Byen. Disse, som mest angik Politi og Næringsveje, indeholdt ogsaa enkelte privatretslige Regler<ref name="p61">Det er først fra Slutningen af det 16de Aarhundrede, at man har dem levnede i nogen større Udstrækning, nemlig i de i Nicolaysens Norske Magazin aftrykte Skrifter om Bergen. Men man ser der ogsaa anført enkelte fra den tidligere Del af Aarhundredet, og fleresteds tales der om Byens „gamle Vedtægter“ (f. E. II. 272 fra 1600 jfr. under 12 Januar 1616). Som Vedtægter af privatretslig Interesse fra det 16de Aarhundrede kan nævnes en Luxusanordning af 1552 given af Stiftsbefalingsmanden „paa Kongelig Majestæts Vegne“, Superintendenten „paa Religions Vegne“ m. fl., hvor der forekommer Regler om Egteskabs Stiftelse for Præsten (N. Mag. I. 583), Jf. 9 Maj 1589, at Husleje ikke er „prioriteret Gjeld“, den hos Paus II. 441—5 aftrykte Raadmands-Skraa for Bergen, der er udskreven af den „gamle Husbog“ og indeholder flere processuelle Bestemmelser af Interesse, og især den Norske Saml. I. 280 omtalte Vedtægt angaaende Thinglysning (Indtegning) af Skjøder og Pantebreve, der maaske har været den samme som det i N. Mag. f. 583 nævnte Paabud af 1554 (jfr. {{sperret|Aubert}}, Kontraktspantets {{bindestrek1|histo|historiske}}</ref>. Men trods sin ikke ringe<noinclude> <references/></noinclude> h47z350p65xzvxw9qrl4659ziztva6e 104 140701 326955 2026-07-29T14:40:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|62}}</noinclude>retshistoriske Interesse havde de naturligvis liden Betydning for det hele Lands Retstilstand. Og hvad nu det 16de Aarhundredes {{sperret|Retsbrug}} angaar, da er det sikkert nok, at ligesom Folkets almindelige Lovkundskab stedse mere indsnevredes, var der hos dets Dommere ingensomhelst saadan Indsigt i Landets Ret, at deraf kunde være nogen Hjælp at vente<ref>Som Bevis paa, hvilken Sammensætning Sorenskrivernes Klasse havde, kan anføres, at den første Skriver i Hallingdal — egentlig Viceskriver for Sorenskriveren i Hallingdal og Ringerike — saaledes var en skotsk Skrædder, se Ugebl. f. Lovk. VIII. 16. Endnu i 1688 blev en, forøvrigt ganske kundskabsrig, Lakej, der Intet kjendte af Danske eller Norske Lov og forinden ikke engang vidste, hvad en Sorenskriver var, ansat i denne Stilling i Orkedalen. Skaanlunds Autobiografi ved L. {{sperret|Daae}} i Hist Tidsskr. III. 171.</ref>. '''2.''' Det maa ogsaa indrømmes, at de første Betingelser for Lovkyndigheden savnedes. Ikke blot vare nu Livsforholdene for en stor Del saa forskjellige fra dem, hvorunder Lovene fordum vare givne, at mange af disse ikke engang lode sig anvende uden Afændring. Men selve Lovtexterne bleve stedse mere usikre. Bogtrykkerkunsten var endnu ikke i Norge som i Danmark bragt i Anvendelse paa Lovbogen. Denne fandtes kun i Haandskrifter, hvis Text ved den fornyede Afskrivning kun forværredes. Og da mange Dommere, og for en stor Del ogsaa Almuen, ikke længere forstode det gamle Sprog, istandbragte man fra Midten af det 16de Aarhundrede en Mængde private Oversættelser<ref>Se Fortalen til {{sperret|Brandts}} og {{sperret|Hallagers}} Udgave af Christian IVs Norske Lov (1855) og {{sperret|Nicolaysens}} Fortale til Norske Magazin I. XXVIII. ff., hvor en stor Del af hin Tids Oversættelser af de gamle Love opregnes. — I Christian IVs egen Fortale til Lovbogen siges det, at hver Lagmand har „den Lovbog, som hos hans Laugstol fandtes, paa norske Sprog, som det nu brugelig er, udsat, en hver som hannem tyktes rettest være og som han bedst kunde; hvilke mange Versioner siden til mangehaande Meninger og Udtydelser haver givet Aarsag.“ Naar det sammesteds hedder, at „det gamle norske Sprog, som for nogle hundrede Aar haver været brugelig, det er ganske faa Folk udi Norge (Lagmændene undtagen) bevidst, da er vel dette en Overdrivelse, og have vel heller ikke netop alle Lagmænd været blandt Undtagelserne.</ref>. Men disse afvege ogsaa indbyrdes endnu mere end Originalerne. Om en dybere {{bindestrek1|For|Forstaaelse}}<!-- --><ref follow="p61">{{bindestrek2|riske|historiske}} Udvikling p. 73). — 1 Meddelelser fra Rigsarchivet I. 297 findes en Vedtægt fra Oslo af 1595 hvor der i art. 3 bestemmes Udpantning for resterende Skat og p. 301 ff. en lignende af 1601.</ref><noinclude> <references/></noinclude> l09t60vmps4enlrdz71p64sn0hfl411 104 140702 326956 2026-07-29T14:40:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|63}}</noinclude>{{bindestrek2|staaelse|Forstaaelse}} af Lovene kunde der under disse Omstændigheder saameget mindre være Tale. Der føltes derfor en stærk Trang til at faa Magnus Lagabøters Lov oversat og trykt. Allerede Christian III havde havt en lignende Tanke for Norge som for Danmark, idet han ikke blot tilsigtede en Oversættelse, men en Revision af Landsloven<ref>Kongebrev af 18 Januar 1557 om „Lovens Udtydning under Et over hele Norge“ i Norske Rigsregistranter I. 207 og Fortalen til Christian IVs N. L. p. V—VI.</ref>. Der blev imidlertid ligesaalidt Noget deraf, som af en paatænkt Oversættelse under Fredrik II<ref>Fortalen l. c. p. VII—VIII.</ref>, Under Christian IV’s Mindreaarighed, da i Danmark Jydske Lov ogsaa bragtes til Trykken (1590), kom først Sagen ordentlig i Gang, og i 1604 udkom da Kong {{sperret|Christian den Fjerdes Norske Lov}}. Den kalder sig selv «den Norske Lov-Bog, overseet, corrigeret og forbedret,« og den er ogsaa kun en trykt, noget revideret Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov med Tillæg af en Del senere Love<ref>Trykt første Gang i Kjøbenhavn 1604. I 1855 er som Universitetsprogram i Christiania udkommet en fortrinlig Udgave ved Hallager og Brandt, hvis særdeles oplysende Fortale indeholder udførlige Efterretninger om Lovarbejdet.</ref>, Det fortælles, at denne Lovbog med stor Glæde modtoges af Folket paa Thingene<ref>Slange, Christian IVs Historie. (fol.) p. 218.</ref>. Dette er ogsaa let at fatte. Man havde dog nu faaet en sikker Lovtext i et for Dommerne forstaaeligt Sprog og gjennem den trykte Udgave let tilgjængelig. Og dette maatte ialfald bidrage adskilligt til Formindskelse af den Lovløshed, som modstridende eller uforstaaelige Texter vare saa skikkede til at fremme. Men paa den anden Side kunde man ikke have faaet et mere slaaende Vidnesbyrd om den nationale Rets Forfald. Den nye Lovbog maatte mere end noget Andet lægge det klart for Dagen, at den norske Ret af Mangel paa ordentlig Pleje ikke længere passede for Tiden. Christian IVs Norske Lov kan man nemlig med den nye Udgaves Fortale (p. XXI) trygt kalde et »højst maadeligt« Arbejde. Efter Planen, som<noinclude> <references/></noinclude> 173x2ndocxyysm8oyas2r4a860g6xkc 104 140703 326957 2026-07-29T14:40:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|64}}</noinclude>i Grunden var god, skulde den være en Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov, med Udeladelse af, hvad der var forældet, og med Tillæg af senere Retterbøder. Som Oversættelse vrimler den imidlertid af grove Fejl<ref>Saaledes har Chr. IV. N. L. III. 21, hvis Kilde, M. L. IV. 25, satte Straf for Nidvise, som var {{sperret|fjorðungi lengra}} (ɔ: længere end et Fjerdedels Vers eller 2 Linjer), gjengivet dette Udtryk med: „saa det rygtes en Fjerdingvej eller længer.“</ref>. Udeladelsen af det forældede Stof have Forfatterne aldeles ikke magtet. Man møder i Christian IVs Norske Lov Institutioner, der forlængst vare hendøde (f. E. Viglysningen, Ledingsvæsenet), ja, man ser dem endog ved Siden af de nye, som ere traadte i Stedet, uden nogen Forsoning af Modsætningerne. Dette er især Tilfældet i Processen.. Paa andre Steder ere de gamle Institutioner fuldkommen misforstaaede, saaat der maatte opkomme den største Forvirring (f. Ex. i Bevissystemet<ref>Se Fortalen til {{sperret|Brandts}} Udgave p. XXI—II. {{sperret|Aubert}}, Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian Vs Lov i Ugebl. f. Lovk. IV. 263 (Separataftr. p. 125—6) og {{sperret|Sammes}} Kontraktspantets historiske Udvikling p. 64 og 69.</ref>). Og hvad nu endelig angaar Forandringer og nye Tillæg, — hvorpaa Planen forøvrigt kun for en liden Del gik ud — da ere disse for det første ikke mange<ref>Mærkeligst tør her de Bestemmelser henhørende til den offentlige Ret være, som man finder i L. I. 10 og 11. Paa samme Tid, som disse stadfæste Danmarks overordnede Stilling med Hensyn til Rigsraad og Kongevalg, vise de nemlig, at Landet endnu fra et statsretsligt Standpunkt maatte betragtes som et eget Rige og ikke blot som en Provins.</ref>, og desuden finder man ogsaa her stor Forvirring, idet det Nye, dansk Ret, oftere er indblandet i modstridende norsk Ret<ref>Exempel herpaa kan ogsaa findes i Bevismaterien.</ref>. Loven frembragte derfor ogsaa adskillig Lovstrid, hvor der forhen ingen var. Noget Nyt, som kunde svare til Tidernes Forandring eller grundig bøde paa den allerede før stedfindende Forvirring, maa man under disse Omstændigheder saameget mindre vente at finde. Det var Christian IVs Hensigt at tilvejebringe en fuldstændig »gemen Landslov,{{rettelse|»|«}} og Lovbogen afskaffede derfor, naar undtages kirkelige Forordninger, — som dog kort efter optoges af Kirkeordinantsen —, alle ældre Love. Dette maa<noinclude> <references/></noinclude> gjpod6seaqwzq0og2oawijt5eo43akm 104 140704 326958 2026-07-29T14:40:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|65}}</noinclude>dog langtfra tages bogstavelig. For det Første bleve de fælles Love fremdeles gjeldende, f. Ex. Frederik IIs Søret, idet kun en liden Del af denne findes optagen i Lovbogen. Og dernæst afskaffede denne heller ikke de partikulære og lokale Lovbud, ialfald forsaavidt de ikke vare af modstridende Indhold. Af denne Grund forbleve ogsaa Bergens Vedtægter og af Magnus Lagabøters Bylov dens 6te Bolk (Byordningen) gjeldende i samme Udstrækning som tidligere. Thi det var {{sperret|Lands}}loven, Christian IV havde lagt til Grund for sit Arbejde, medens han ikke tog Hensyn til Kjøbstadsforholdene og saaledes ikke optog Bylovens særlige Indhold. '''3.''' Christian den Fjerdes Norske Lov maatte altsaa være ganske uskikket til at rejse den synkende nationale Retsforfatning. Den maatte dertil havt Hjælp af en anden Lovkyndighed, end den, der fandtes hos Datidens Dommere, og som i Literaturen repræsenteres ved Kantsleren Jens Bjelkes Glossarium<ref name="p65">Jens Bjelke, Den Danske og Norske Lovs dens summariske Indhold o, s. v.</ref> eller Jakob Raschs Norske Lovs Memorial (1650 4to). Selv den særlige norske Lovgivning kunde i det Store taget ikke bygge videre paa den nye Lovbog. Denne Lovgivning — hvor rig den end under Christian IV. var paa det administrative Omraade, — indeholder overhovedet ligetil Christian V. forholdsvis Lidet af Betydning for Privatretten, naar undtages Landbovæsenet, og dette Lille havde andre Tilknytningspunkter end Christian IV’s Norske Lov.<ref>Her kan nævnes de privatretslige Emner, udenfor Landsbovæsenet, som de norske Forordninger fra denne Tid ved en overfladisk Gjennemgaaelse findes at omhandle: Fdn. af 1616 første Spor af Gjeldsfængsel, forskjellige Straffelove {{rettelse|navlig|navnlig}} om Løsagtighed og religiøse Forbrydelser, af 1622 og 1646 om Thinglysningsvæsenet, 1629 om Skiftevæsenet ({{sperret|Evensens}} Samlinger II. 3. 92.) Forøvrigt er det ved flere af de nævnte Forordninger vanskeligt at afgjøre, om de have været givne for Norge alene. Af de 43 Artikler i Store Reces, 3dje Bog, der er en Kodifikation af særlig norske Forordninger mellem 1630 og 1640, angaa de fleste Landbovæsen og administrativ Ret; dog findes ogsaa flere af større privatsretslig, især processuel Interesse saasom art. 13 (om ej at tilforhandle sig res litigiosæ), 15 (om Værger), 16 (om Arveskifter), 19 (om Thingbøger), 21 (om uendelige Domme), 22 (om Sorenskrivernes Indtægter og ordinære Thingdage), 23 om Paaanke af Kommissariers og Lagmænds Domme og om Kommissarier).</ref> Det<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}; De Norske Retskilder. I. 5}}</noinclude> bgxjv6ntgvtqj5v5ahlt1opwhxtx0l8 104 140705 326959 2026-07-29T14:41:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude>Samme var Tilfældet med Byernes Vedtægter, der i det 17de Aarhundrede vare ganske righoldige.<ref>Af disse har man fra det 17de Aarhundrede levnede ikke blot en Mængde fra Bergen, men ogsaa nogle fra Oslo, Christiania og især fra Stavanger (Meddelelser fra Rigsarchivet I, 287 ff.). Som Bestemmelser af privatretslig Interesse kan nævnes: Af {{sperret|Bergens}} Vedtægter (Norske Magazin III., hvor de dels ere aftrykte, dels ere nævnte under sit Datum med Henvisning især til Edvardssøns Bergens Beskrivelse). 22de Juli 1629 art. 11 om Forsegling af Bo, hvor der er umyndige og fraværende Arvinger, 5te Septbr. 1636 art. 5 om Prokuratorer, 13de Febr. 1643 Instrux for Overformyndere, 10de Januar 1646 Anordning om Prokuratorer og deres Løn, 10de Januar 1649 art. 29 om øjeblikkelig Forfølgning af Arrest (civil), art. 41 om Vinkelskrivere, art. 42 om Byskrivernes Eneret til at skrive Skjøder, art. 45 om Gjesteret („ligesom paa andre Steder i Danmark med Gjesteret forholdes“), 21de Marts 1655 Instrux for Mæglerne, 24de April 1655 Instrux for Overkjøbmænd. Af {{sperret|Stavanger}} Vide og Vedtægt af 1641: art. 3 Straf for Vold mod Øvrigheden, art. 11 Gjesteretsdom, naar Sagsøgeren er Gjest, med Henvisning til „Bjerkeretten”</ref> Denne den hjemlige Rets Mangelfuldhed blev ogsaa følt i Landet selv, og en stor Del af det forholdsvis korte Tidsrum mellem Christian IV’s og V’s Lovbøger optoges derfor af en Række svage og unyttige Forsøg fra norsk Side paa at istandbringe en Revision af den nye Lov. Det var især Rigets Kantsler Jens Aagesøn {{sperret|Bjelke}} (1580—1660), som i en stor Del af sit lange og virksomme Liv var Sjælen i disse Bestræbelser. Var det kommet an paa store Ord og højt flyvende Planer, kunde der kommet mærkelige Ting ud deraf. Bjelke fortæller nemlig selv i 1621, at han allerede havde konfereret den Norske Lov cum jure imperiali, med Jydske Lov og tildels cum lege divina forensi (kanonisk Ret?), samt at han agtede at sammenholde den, ej alene med den sjællandske, skaanske og svenske Lov, men ogsaa med den «Ryske Ret» og om muligt med den gamle skotske Lov — Altsammen til Lovens Forbedring.<ref>Se Brev fra Jens Bjelke til Kantsler Christian Friis af 29de Decbr. 1621 (Afskrift i Kildeskriftsfondets Papirer i det Norske Rigsarchiv No. 45), jfr. ogsaa Yngvar {{sperret|Nielsen}}, Jens Aagesøn Bjelke p. 88—90. Sammesteds og i Brandts Fortale til Udgaven af Christian IV’s Lov p. XX. findes Oplysninger om det Exemplar af Lovbogen, hvori han havde indført Parallelsteder af Jydske Lov etc.</ref> Men Jens<!-- --><ref follow="p65">— paa Vers — med Register over juridiske Termini, 158 p. 4to Kbhvn. 1634; paany, forsaavidt den norske Del angaar, i Udgaven af Norske Lov af 1657, jfr. {{sperret|Yngvar Nielsen}} Jens Aagesøn Bjelke p. 87—8.</ref><noinclude> <references/></noinclude> taeq5ff18jdlm5hk30bpzq5v0slj2b9 104 140706 326960 2026-07-29T14:41:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|67}}</noinclude>Bjelke, skjønt vistnok Norges første Mand paa hin Tid, besad i Virkeligheden kun liden Dygtighed. Saa vidtstrakte som hans Studier skulde være, saa overfladiske vare hans Lovforbedringer. Allerede i 1619 og 1622 fremsatte han, efter Samraad med de paa disse Aars Herredage forsamlede Lagmænd, Forslag om at faa en Reces til Loven, dog mest kun for at rette «ambiguitates» og «errata typographica», hvoraf der var en Hoben<ref>Skr. af 19de Juli 1619 til Kantsler Friis (ogsaa Afskrift i Kildeskriftfondets Papirer) jfr. Y. {{sperret|Nielsen}} p. 90 og 100.</ref>. I længere Tid blev der intet Hensyn taget til disse beskedne Ønsker. Men under Herredagen i Bergen 1631 fik Bjelke kraftigere Understøttelse af Lagmændene. Paa Grund af de sørgelige Erfaringer fra sin Dommervirksomhed androg disse — samtidigt med, at de, som siden skal omtales, forespurgte sig om en mulig Anvendelse af de danske Love — «at dennem nogen visse Forklaringer i Artiklers Vis maatte bevilges udi en Reces, paa hvis som endnu mørkt og misligt findes i den Norske Lov»{{rettelse||.}}<ref>Meddelt af Hr. Rigsarchivar Birkeland, jfr. ogsaa Y. Nielsen p. 193—4 jfr. 255.</ref> Dette Ønske blev ogsaa imødekommet, idet der ved Kongebrev af 29de Juli 1632 nedsattes et Slags Kommission, hvori Jens Bjelke og Christofer Urne foruden flere Lagmænd, med Paalæg om at afgive Betænkning over, hvad de fandt passende at indtage i en Reces til Loven, samt tillige for at overveje om de danske Loves Brug i norsk Rettergang. Rimeligvis har Kommissionen kun udtalt sig om det Sidste, hvorom senere. Andet Spor af dens Virksomhed kan idetmindste ikke findes. Under et senere Ophold i Danmark foreslog Jens Bjelke, at der ialfald skulde besørges en ny Udgave af Lovbogen med commentariis in margine, ligesom han foreslog nogen Forhøjelse af Straffebøderne.<ref>Se Y. {{sperret|Nielsen}} p. 302—4.</ref> Dette fandt Bifald. Under 12te Marts 1636 udgik der et Kongebrev til ham om en ny Udgave af Loven. Der befales ham i den Anledning sammen med andre lovkyndige Mænd at indkomme med Forslag om de Forbedringer og Forklaringer, som de fandt nødvendige ved den nye Udgaves Trykning.<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|5*}}|2em}}</noinclude> plws8f2500meiyy2jetbctjwlnm4pi9 104 140707 326961 2026-07-29T14:41:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|68}}</noinclude>Den norske Kantsler afgav ogsaa under 27de April 1637 en Forestilling i 17 Poster<ref>Findes i Rigsarchivet.</ref>. Han er dog heri fremdeles ikke kommen stort længere end til sine errata typographica og Antinomier, som atter opregnes; forøvrigt nævner han kun nogle Smaating, fornemmelig Bødernes Forhøjelse paa Grund af Myntværdiens Synken, og antyder i den 16de Post, at Lovens Huller kunde udfyldes af Danske Recesser og Forordninger. Bjelke sees selv ikke at have betragtet denne korte Erklæring som det endelige Udbytte af Overvejelserne, idet han omtaler, at han endnu venter paa Bidrag fra Forskjellige. Det er heller ikke usandsynligt, at han noget senere har fremsat en længere Række af Bemærkninger og Forslag. Man har nemlig levnet en «Designation paa de Poster, som udi den Norske Lov Forbedring og videre Forklaring behøver.» Denne har Kongen ladet forfatte i Danmark, og den er under 11te Juni 1639 oversendt Christofer Urne og Jens Bjelke med Paalæg, at de sammen med en Del Adelige og Borgerlige. Verdslige og Geistlige, skulde holde et Møde i Bergen 14 Dage før næste Herredag (1640) for at afgive sin Betænkning derover. Designationen havde tildels optaget Jens Bjelkes smaa Forbedringer fra den oven omhandlede Erklæring af 1637. Men dens 91 Poster henvise tydelig til en anden udførligere, ogsaa til Regjeringen indsendt Fortegnelse over Norske Lovs Mangler. Og det er jo nærmest at antage, at ogsaa denne har skrevet sig fra Jens Bjelke og hans Medarbejdere. I Designationen har forøvrigt Kongen dels henstillet Spørgsmaalene «til de Forsamledes Deliberation», dels ligefrem afgjort, hvad Loven skulde indeholde i vedkommende Emne. Hvorvidt disse Udkast til nye Lovartikler ere forfattede i Danmark eller kun stadfæste de fra Jens Bjelke indkomne Forslag, er ikke let afgjøre; tildels synes dog det Sidste at have været Tilfældet. Isaafald har dog Jens Bjelke endelig faaet Noget i Stand, som var af en anden Art end hans Trykfejl og Antinomier. Designationen er nemlig af adskillig Interesse, især paa Grund af det fremmede Præg,<noinclude> <references/></noinclude> 6swwrv0fsufjyosp1ey4n6h4nfkb4vk 104 140708 326962 2026-07-29T14:41:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|69}}</noinclude>som flere Bestemmelser have. Det Hele gaar dog kun ud paa spredte Lovforandringer;<ref>Designationen findes i Concept (?) i Rigsarchivet (Cancelliet 22, „Retten“ o. s. v. Pakke No. 20 b.) Af Indholdet kan mærkes: Post 19, at Ingen bør pinligen forhøres, før Dom er gangen paa hans Liv; 20, at Kongens Ombudsmænd skal søge og lade straffe Misdædere paa Kongens Bekostning, hvor Sagvolderen ikke vil eller ikke har Formue; 21, at den, som er dømt at skaffe Meded for sit Liv og kan det ej, skal pinlig forhøres, {{rettelse|“|„}}dersom han formodes efter visse indicia eller præsumtiones at være skyldig“, „fornemlig om det gemen Mand er“; „formodes han at være uskyldig og er ellers af god og christelig Forhold, da ske Bøn af Prædikestolen, og siden værge — — sig med sin Ener-Ed og bøde fuld Bøder og rømme Landet“. 24; Ingen skal paalægges Ed efter slet og ret Beskyldning, men skal først dømmes dertil af Lagmanden og det efter lovlig Aarsag; 25: „Hvilket ret Vaade og Nødværge er, det bør af Dommeren at dømmes og kjendes secundum acta et probata“; 71, at Skjøde efter Fdn. 1622 først skal have Kraft fra Thinglysningen, hvis det ej læses til næste Thing; 76, at den Pantsættende ikke er pligtig at løse sit Pant; 77, at belangende Pant, da forholdes dermed efter de Forordninger, her i Danmark er derom.“ Udenfor de numererede Poster og altsaa formodentlig uden nogen Forbindelse med den indsendte Forestilling ere ogsaa enkelte andre Sager overladte til Forsamlingens Deliberation, navnlig Processens Forkortelse.</ref> men der udtales tillige, at danske Forordninger, som kunde passe for Norge, skulde optages i den nye Lov. Den Norske Lovs Revision blev dog ikke fremmet ved dette Arbejde. Det nævnte Møde blev nemlig ikke afholdt, maaske paa Grund af Herredagens Udsættelse.<ref>Jfr. Brev fra Christofer Urne i Norske Mag. II. 206 (Noten).</ref> Samtidig (1636—1639) havde der været Forhandlinger om en Stadsret for Kjøbstæderne, men heller ikke dette ledede, ligesaalidt som senere lignende Forsøg, til Noget.<ref>Se Nyt (dansk) historisk Tidsskrift I. 456 ff. jfr. 444. Kongebrev af 9de Decbr. 1636 og 3die Febr. 1639 (i Rigsarchivet). Et Udkast til en fælles dansk-norsk Stadsret sendtes 1636 til Betænkning af de norske Kjøbstæder og Stænder. I 1648 begjærede Christiania Borgere en Bylov, hvilket blev lovet, men ej holdt. Kongebrev af 25de August 1648 jfr. ogsaa Yngvar {{sperret|Nielsen}} l. c. p. 337. I 1661 kom lignende Andragende fra alle Kjøbstæder. Se Kjøbstædernes Petition af 1661 § 20 i Meddelelser fra Rigsarchivet I. 38.</ref> At der yderligere har været samlet Noget til Lovrevisionen, er der vistnok Tegn til.<ref name="p69">Af senere Breve fra Jens Bjelke (1650) sees, at denne da under et Besøg i Danmark forespurgte sig hos Chr. Urne, der nu var bleven Danmarks Riges Kantsler, hvor der var blevet af Samlingerne til Loven; denne svarede imidlertid, at han Intet havde, og henviste til Jens Bjelke selv, eller til Danske Kancelli. Jens Bjelke havde imidlertid mistet alle sine {{bindestrek1|Haand|Haandskrifter}}</ref> Men Regjeringen har ri-<noinclude> <references/></noinclude> b3iyc5kr601jht4jd0aemdrei1anrkh 104 140709 326963 2026-07-29T14:41:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|70}}</noinclude>meligvis nu for det Første opgivet Haabet om noget Udbytte. Man finder ialfald ikke, at den senere har mindet om Arbejdet. Og maaske kan det forklares heraf, at der i Christian IV’s Store Reces af 1643 blev tilføjet en Bog, indeholdende en Kodifikation af de mellem 1630 og 1640 udkomne norske Forordninger<ref>{{sperret|Aschehoug}} fremsætter p. 470—1 den Formodning, at Recessens 3dje Bog kan have været Frugten af det her omtalte norske Lovarbejde. Men det er dog ikke sandsynligt, da dette, som det sees, havde gaaet i en ganske anden Retning.</ref>. Jens Bjelke selv opgav imidlertid aldrig Haabet om at se sin Yndlingsplan gjennemført. Efter nogle Aars Forløb finde vi atter, dels fra ham selv, dels efter hans Tilskyndelse, gjentagne Forsøg paa at bringe Lovarbejdet i ny Gang. Disse Bestræbelser bleve ogsaa imødekomne, forsaavidt der fremdeles udgik nogle unyttige Kongebud om Lovrevision. Saaledes fik efter en Forestilling af Jens Bjelke Statholderen under 2den August 1646 Brev om sammen med Kantsleren, Lagmænd og Andre «at erklære sig om den Norske Lovs Mørkhed.»<ref>I Rigsarchivet, jfr. Yngvar {{sperret|Nielsen}} l. c. p. 360.</ref> Og da Sagen atter var bragt paa Bane af Hannibal Sehested i hans Memorial af 11te Maj 1648 (Post 39), svarede Rigsraadet under 5te Juni 1648 med paany at begjære den 2 Aar forud æskede Erklæring. Endelig fik under 11te Novbr. 1653 Hannibal Sehested og Jens Bjelke et Tilhold af samme Art som de tidligere, men med samme Virkning. Dette er det sidste Spor af Jens Bjelkes langvarige Arbejde paa den norske Lovs Revision.<ref>Kongebrevene i Rigsarchivet. Jfr. Yngvar {{sperret|Nielsen}} l. c. p. 367. Maaske er det Jens Bjelke, man skylder det i 1657 udkomne Oplag af Christian IV’s Norske Lov, idet hans Glossarium der er indtaget.</ref> Det sidste sikre Forsøg paa at istandbringe en selvstændig norsk Lovrevision falder efter Jens Bjelkes Død (1660) og efter Souverainitetens Indførelse. Det udgik fra Statholder Gyldenløve, der overhovedet tog sig ivrigt af Norge. Under 22de<!-- --><ref follow="p69">{{bindestrek2|skrifter|Haandskrifter}} ved en Brand paa Ellinggaard, og om Frugten af hans Eftersporinger i Kancelliet ved man Intet. Jfr. Y. {{sperret|Nielsen}}, p. 367. Maaske har det, han har spurgt efter, især været den Forestilling, hvorved den ovenfor omhandlede Designation antages at være fremkaldt.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 73x9cvyxrv3p3xc9fhsgvef6etsweaf 104 140710 326964 2026-07-29T14:41:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>November 1664 indgav han en Memorial om forskjellige Gjenstande, hvoriblandt var det gamle Spørgsmaal om Revision af Christian den IV’s Norske Lov og tillige Kodifikation af senere Forordninger. Han fremhævede ved Siden af de ældre Grunde, hvoraf især gjenfindes Bødernes Forøgelse, at den gamle, højst tvivlsomme norske Lov om Kongens Arveret til Norge skulde være udeladt i 1604, men nu kunde indføres efter «E. M.s itzige Regjeringsret og Tidernes Beskaffenhed.» Arbejdet tænkte han sig udført ved den ogsaa af ham foreslaaede Overhofret, som han vilde gjøre til en norsk Højesteret.<ref>Meddelelser fra Rigsarch. I. p. 333 jfr. 335—6.</ref> Statscollegiet afgav en Betænkning til Gunst herfor, hvori foruden hint Punkt om Arveretten fremhæves, at Kongen allerede havde besluttet at lade Danmarks Love revidere for «at adapteres til itzige absolute og souveraine Arveregjering.» Sagen blev imidlertid liggende, indtil Gyldenløve ved en for en stor Del enslydende Memorial af 1 Februar 1666 bragte den frem igjen.<ref>Den første Memorial med Betænkning findes i Rigsarchivet. Den sidste med Tilbehør er trykt i Meddelelser fra Rigsarchivet I.; se p. 333, 335—6, 352—4.</ref> Denne Gang tog man sig kraftigere deraf, og efter en ny anbefalende Betænkning af Statscollegiet udgik der under 25de Marts 1666 et Kongebrev til Gyldenløve om den ansøgte Revision. Den skulde hovedsagelig afpasse de norske Love efter det nuværende absolutum dominium, forøge Bøderne og overhovedet varetage de kongelige Interesser saavelsom derefter observere Alt, «hvis udi den norske Lov til en Uniformitet og almindelig Observants kunde udkræves». Og den skulde, overensstemmende med Betænkningen foretages, ikke af Overhofretten, men under Gyldenløves Ledelse af Lagmændene, som havde at dele Loven mellem sig. Men uagtet man af Kjøbstædernes Petition af 1661 ser, at der dog nu ellers var begyndt at vaagne en Selvstændighedsfølelse i Norge, savnedes endnu ganske Kræfter for Lovarbejdet. Lagmændene viste sig ialfald uskikkede hertil. Det Eneste, man har fra dem, er en Skrivelse fra Lagmanden i Tøns-<noinclude> <references/></noinclude> bqu1aot6sb9lu9yv5ezord8znagmyc9 104 140711 326965 2026-07-29T14:42:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|72}}</noinclude>berg af 31 Okt. 1666 med Klager over, at han havde faaet formeget paa sin Part i Forhold til hans Embedes smaa Indtægter. Det Sidste, man finder om dette Revisionsforsøg, er en Skrivelse fra Gyldenløve af 14 Marts 1668 til Kommandanten paa Akershus om at sørge for, at Lagmændene hurtigst muligt indsendte, hvad der var dem paalagt at revidere af Norske Lov.<ref>Ligesom den foregaaende Skrivelse meddelt af Hr. Rigsarchivar Birkeland. Under 8 April 1667 havde allerede en Bogtrykker faaet Privilegium paa Lovens Trykning.</ref> Dette ledede dog heller ikke til Noget; ialfald er Intet derom bekjendt. Nu dukker Revisionssagen først op igjen i 1680, efterat man havde et næsten færdigt Udkast til Danske Lov, og da tog den snart en anden Retning, nemlig til Sammensmeltning af begge Rigers Ret. '''4.''' Denne lange Række af mislykkede Forsøg paa en norsk Lovrevision i det 17de Aarhundrede har adskillig historisk Interesse. Den giver paa den ene Side et sørgeligt Vidnesbyrd om den saare ringe Dygtighed, som udmærkede Landets første Mænd, idet der manglede dem enhver Evne til at lede en selvstændig Udvikling. Men paa den anden Side indeholder den et mærkeligt Bevis paa den danske Regjerings forsigtige Fremgangsmaade ligeoverfor Norge. Dette er alt Andet end en planmæssig Fordanskelse. Ethvert Ønske om en særlig norsk Lovrevision blev efterkommet, selv under Souverainiteten, om der end som naturligt ikke har været vist nogen Iver for at paase Udførelsen af de lagte Planer. Ja, som det senere skal vises, endog gjentagne Ønsker fra norsk Side om at faa en almindelig Tilladelse til at bruge de Danske Love bleve ubesvarede. Det var først, efterat mere end en Menneskealder var gaaet hen med unyttige Forsøg, og Norge saaledes syntes fuldstændig at have godtgjort sin egen Udygtighed, og først efterat Danmark havde istandbragt et brugbart Lovudkast, at man — og som det synes selv da først efter nogen Vaklen — aabent skred til Amalgamation. Da først kom der ogsaa, som nedenfor skal fortælles, til Syne en norsk Selvstændigheds{{shy}}følelse og Dygtighed, som stod i største Modsætning til de ovenfor skildrede Bestræbelser. Men da kom<noinclude> <references/></noinclude> 8kjdyeuvbs0vnisxjomip3834mf5zvx 104 140712 326966 2026-07-29T14:42:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude><section begin="9" /> den for sent. Sammensmeltningen var nu besluttet og blev gjennemført trods Modstand fra norsk Side. Men tidligere har, som den ovenfor givne Fremstilling vil have vist, den danske Regjering været langtfra at fremtvinge den Sammensmeltning af Retsforfatningen, som endeligen fandt Sted ved Christian V.s Norske Lov. <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt/s}} § 10. ''Fortsættelse. Dansk og anden fremmed Rets Indtrængen'' ''gjennem Lov og Sædvane.<ref>Dette højst interessante Emne venter endnu paa en grundig Undersøgelse, hvorfor Gjennemgaaelse af Tidens Retsprotokoller er den første Betingelse.</ref>'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Denne Sammensmeltning af Dansk og Norsk Ret, som fuldbyrdedes ved Christian V.s Lovbog, var imidlertid længe forberedt gjennem den historiske Udvikling. Allerede den forhen omtalte 300-aarige Stilstand i den norske Lovgivning er her af stor Betydning. Jordbunden var derved bleven velskikket til at modtage den nye Bygning, som kun paa de færreste Steder forefandt noget Gammelt at fortrænge. Størst Interesse har det dog at undersøge de Veje, hvorpaa denne vor Retshistories mærkeligste Forandring positivt forberedtes. Det er før omtalt, at ligefra 1536 havde selv den tarvelige, særligt norske Lovgivning, endog hvor den angik Landbovæsen, et dansk Præg, Noget, der let forklares ved danske Rigsraaders Ledelse af Herredagene. Den fælles dansk-norske Lovgivning fortjener dog i denne Forbindelse en ganske anden Opmærksomhed. Spor af en Fælleslovgivning findes allerede under Kalmarunionen; men den har da liden Interesse for Privatretten.<ref name="p73">Foruden nogle Love, hvis Udstrækning til Norge er tvivlsom, kan nævnes Christofer af Bajerns Frdn. af 12 Juni 1442 om Landefred og den tilsvarende særligt for Geistlige udstedte constitutio de armis non ferendis af 5 Juli 1442 (for alle 3 Riger); Christian I.s af 1475 (for Danmark og Norge), om Kjøbmandskab mellem Danske og Tyske (se den ovenfor nævnte Samling af danske Forordninger i Geheimearchivets Aarsberetninger V.); Kong Hans’s Frdn. af 1483 om personlig Arrest. Som tvivlsomme mærkes Forbud mod Røveri af 1442 (Paus), om Fredlysning af 1455, af 1521 om {{bindestrek1|Skib|Skibbrud}}</ref> Efter 1536 blev imidlertid denne Gren af <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> qh46k2ypibwj0zktmqde10h54ab0a7s 104 140713 326967 2026-07-29T14:42:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}}</noinclude>Lovgivningen saameget betydningsfuldere. Dels havde man jo faaet et fælles Rigsraad,<ref>Om dettes Deltagelse i Lovgivningen, se {{sperret|Aschehoug}} l. c. p. 456 ff.</ref> dels greb Kongemagten nu i det Hele langt kraftigere ind i Retsudviklingen. Og da disse fælles Love paa Grund af Norges afhængige Stilling naturligvis meget sjelden byggedes paa norsk Grundlag, maatte de blive et saameget virksommere Middel for en Sammensmeltning i dansk Aand. Begyndelsen blev gjort med Kirkeretten. Christian III.s Ordinants af 1539 med dens Supplement, Riber-Artikler af 1542, udvidedes til at gjelde Norge, idet hans Løfte om at give dette Land en egen Ordinants først blev opfyldt af Sønnesønnen.<ref>Det har vistnok ogsaa været Christian III.s Mening allerede ved Udgivelsen, at Ordinantsen midlertidig skulde anvendes i Norge; jfr. Fortalen til Christian IV.s N. L. p. V. og Krag og Stephani Christian III.s Historie p. 598. For Oslo og Hamars Stifter blev Ordinantsen udtrykkelig vedtagen som gjeldende; Dipl. Norv. I. p. 796 ff. At den ogsaa ellers har været anseet som gjeldende i Norge, fremgaar af Norske Rigsregistr. I. 225—6, 230, 243, 330, jfr. ogsaa Fdn. 21 Juli 1591 art. 15. For Throndhjems Stift se dog {{sperret|Daae}}, Thr. Stifts geistl. Hist. p. 28.</ref> Christian IV.s norske Kirkeordinants af 1607, der senere endog delvis blev gjort gjeldende for Danmark, var imidlertid efter Kongens Befaling udarbejdet paa Grundlag af den danske Ordinants for at bevare størst mulig Lighed i begge Rigers Kirker.<ref>Den var ogsaa gjennemseet af de theologiske Professorer i Kjøbenhavn. Se dens Fortale, der fortæller om Forholdet til den danske Lov ganske paa samme Maade som Fortalen til Christian V.s Lovbog. Forholdet var dog forsaavidt det omvendte, som der før havde været fuldstændigt Fællesskab og der nu gaves en norsk Ordinants, fordi det paa Herredagen 1604 var oplyst, at den danske i mange Stykker ikke passede med Norges særlige Beskaffenhed. Jfr. {{sperret|Daae}} l. c. p. 56.</ref> Under Fredrik II fik man især tre meget vigtige Fælleslove, Søretten af 1561, til hvis Forfattelse der<!-- --><ref follow="p73">{{bindestrek2|brud|Skibbrud}}. Vigtigere vilde det her have været, om Christofer af Bajerns Stadsret, saaledes som i Paus’s Samling af gamle Love og Forordninger II. 239 anført, var given for Norge. Men foruden hvad der før er sagt om dens Uægthed, er hin Opgave i hvert Fald urigtig. Og naar Paus (II. 259) aftrykker et Tillæg, hvorefter den 1543 blev konfirmeret for „vore Kjøbstæder“, saa gjelder dette, om det ellers er ægte, vistnok ogsaa kun de danske Kjøbstæder. Imidlertid er der enkelte Omstændigheder, som tale for, at den eller ialfald Hans’s Stadsret mod Tidsrummets Slutning blev anvendt i Norge. — Erik af Pommerns Gaardsret gjaldt vel derimod i alle 3 Riger.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ghx11qxzfty8la5pn0z5nc48jzqbsdl 104 140714 326968 2026-07-29T14:42:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|75}}</noinclude>sammenkaldtes Udsendinge fra norske som danske Byer, Gaardsretten af 1562 samt Egteskabsordinantsen af 1582, alle henhørende til Lovbogens vigtigere Kilder.<ref>Denne Egteskabsordinants synes efter sin Ordlyd kun given for Danmark, men har utvivlsomt været anseet som given ogsaa for Norge, hvad der ogsaa har et Slags authentisk Fortolkning for sig i den islandske Fdn. 2 Juni 1587 (Ketilsons Samling II. 106—26), hvor den siges forhen given „for vore Riger“ og nu udvidet til Island.</ref> Under Christian IV og de følgende Konger blev der fortsat paa samme Maade. Og fra Souverainitetens Indførelse have overhovedet vistnok Forordningerne i Almindelighed været givne for begge Riger, ganske som i det følgende Tidsrum. Det er dog forholdsvis faa blandt den overordentlig store Mængde Fælleslove i det 17de Aarhundrede, som angaa Privatretten.<ref>Her kan nævnes Fdn. 19 Juni 1613 om Exekution i Livs- og Æressager, 12 Okt. 1617 om Troldfolk, 1 Maj 1618 om Dueller, 7 April 1619 og 10 Decbr. 1621, Kilden til Store Reces II—3 og derigjennem til Lovbogens 3—2 ff., 1 Juli 1619 om Mindreaarige, 22 Marts 1620 om Manddrab, 16 Decbr. 1646 om Egteskab i forbudne Led, 1 Oktb. 1660 m. fl. om stemplet Papir, 1 Aug. 1669 om Udlændigers Ed, naar de besidde Jordegods i Rigerne. Mærkes kan det ogsaa, at nogle Artikler af Christian IV.s N. L. ere optagne efter fælles Love f. Ex. Kjøbeb. c. 24, 26.</ref> Ved nogle af dem er det ogsaa tvivlsomt, hvorvidt de ere givne for begge Riger, og dette gjelder netop den vigtigste af dem alle, nemlig store Dele af Christian IV.s Reces af 1643, hvorom mere siden. '''2.''' En langt større Betydning for den norske og danske Rets Sammensmeltning har dog de danske Loves Indtrængen gjennem Sædvanen. De norske Retskilder vare selv, som vi have seet, aldeles utilstrækkelige for Retsplejen, og Dommerne manglede al Evne til at gjøre noget Brugbart ud af dem eller til at lede en selvstændig Retsdannelse. Skulde der nu ikke paa mange Omraader opstaa fuldkommen Lovløshed, var der ingen nærmere liggende Udvej end at søge Hjælp i fremmede Retskilder. Og at dette maatte blive de danske, var under de daværende Forholde selvsagt. Den politiske, indre og ydre, Stilling medførte imidlertid, at dette Nødmiddel blev brugt i langt større Udstrækning end de norske Retskilders Mangelfuldhed retfærdiggjorde. Det er<noinclude> <references/></noinclude> ma9rijyucffnkhkzvb4tptz89mgp8cg 104 140715 326969 2026-07-29T14:42:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|76}}</noinclude>især Domstolenes Sammensætning, som her maa haves for Øje. En almindelig historisk Erfaring, der især i rigt Maal kan hentes fra den romerske Rets Reception i Mellemeuropa, viser, at denne Sammensætning i Tider, hvori Nationalfølelsen er lidet levende, er af ligesaa stor Betydning for fremmed Rets Optagelse som de hjemlige Loves Tilstand. Overgangen til faste Dommere og disses Udvælgelse blandt Retslærde eller Udlændinger er det, som især har banet Vej for den fremmede Rets Indtrængen gjennem Sædvanen. Denne Erfaring stadfæster sig ogsaa i Norges Retshistorie. Ved Siden af de almindelige folkelige Dommere, Lagrettesmændene, havde Landet forlængst faaet faste dømmende Embedsmænd af stor Indflydelse — Lagmændene. Embedernes Besættelse med Fremmede var ogsaa meget ældre end Statsforandringen af 1536. Allerede tidlig i det 15de Aarhundrede førtes der højlydte Klager over udenlandske, især danske Embedsmænds Ansættelse.<ref>{{sperret|Keyser}}, Den Norske Kirkes Historie II. 494, 507 ff.</ref> Og ialfald paa Fredrik Is Tid ankedes der endog over, at norske Retssager droges ned til Danmark.<ref>{{sperret|Allen}}, De tro nordiske Rigers Historie etc. IV. 2. p. 240.</ref> Der er derfor al Grund til med Udgiverne af Christian IVs Lov (Fortalen p. IV) at antage, at den danske Ret har faaet Indpas gjennem Domstolene allerede i dette foregaaende Tidsrum. Efter 1536 bleve de Grunde, som samvirkede til den danske Rets Optagelse gjennem Sædvanen saameget stærkere. Medens den hjemlige Rets Opløsning skred raskt fremad, var Riget nu ogsaa de jure blevet politisk afhængigt af Danmark. De faste Dommeres Indflydelse var paa Grund af Lagrettesmændenes Udygtighed eller Uvillighed til at røgte sit Hverv<ref>Se forskjellige Forordninger herom fra 16de Aarhundredes sidste Del hos Paus.</ref> i en rask Stigen og blev i den sidste Del af Tidsrummet, efter Sorenskriverembedets Oprettelse og Appelvæsenets Ordning, ganske overmægtig. De bleve ogsaa i stedse større Mængde tagne blandt Danske, ligesom de fra det 16de Aarhundredes Midte regelmæssig afholdte Herredage<ref>{{sperret|Aschehoug{{sperret|, Statsforfatningens Historie p. 382 f.</ref>) gjerne bestyredes af danske Rigsraader. Og paa disse fremmede Dommere kunde<noinclude> <references/></noinclude> hmfaz8ce18ug3uy6k4uliszabxmxf40 104 140716 326970 2026-07-29T14:42:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|77}}</noinclude>vel ogsaa hine Ord anvendes, som Statholderen Axel Gyldenstjerne 1590 skrev til Rigsraadet i Anledning af de gamle Lovbøger: «Saa kunne og de danske og tyske Lehnsmænd, Fogder og Præster ikke vel lære og forstaa dette Norske, besynderlig hvad dennem er imod».<ref>Se Norske Samlinger I. 540. Fortalen til Udgaven af Christian IVs Norske Lov p. VIII.</ref> Under saadanne Forholde kunde det lidet nytte, at Kongerne lovede at holde Indbyggerne «ved St. Olafs og Norges Riges Lov og gode gamle Landsens Sædvane uforkrænket i alle Maader»,<ref>Se Fredrik Is Haandfæstning i Dipl. Norv. VII. p. 603. Christian IIIs og Hertug Fredriks Hyldingsbrev af 1548, N. Rigsreg. I. 109.</ref> eller at der i Herredags-Instruktioner befaledes at dømme «efter Norges Lov og Ret».<ref>Fredrik Is Instrux til Herredagen af 1529 om at skaffe Enhver Ret „nach Erweisung des Norgischen Rechts, nach alter Gewohnheit“. N. Dipl. VIII. p. 610. Breve vedk. Herredagen af 1568 i N. Rigsreg. I. 597.</ref> Tingenes egen Magt var stærkere end Ord. Allerede i det 16de Aarhundrede se vi derfor Dommerne stedse hyppigere tage sin Tilflugt til de danske Love. Stundom ser man ældre danske Love (Jydske Lov) paaberaabte i de norske Domme paa denne Tid. Det var dog fornemmelig den nyeste danske Lovgivning, der saaledes kom til Anvendelse. Mest brugt blev den i sin Tid navnkundige og for Privatretten saa vigtige Koldinghusiske Reces af 1558.<ref>Se t. Ex. den i Norske Samlinger I. 281 meddelte Dom fra Bergens Lagthing af 1594 (5 proCents Rente efter Rec. art. 66); en Dom sammestedsfra af 1599 ang. Lejermaal efter Rec. art. 60, meddelt hos Paus II. 447. Bjelke fortæller ad Chr. IV N. L. I. 9, at der i Norge er gaaet mange Domme efter Kold. Reces art. 5, om at den, som stevner og udebliver, taber Sagen. Med Hensyn til Renter henviser Bjelke (se den nye Udgave af Chr. IVs N. L. p. 88 i Noten) til Recessen ganske som til en gjeldende Lov. Jfr. ogsaa Fortalen til Udgaven af Christian den IVs Lov p. VII; {{sperret|Brandts}} Grundrids af den Norske Retshistorie p. 23, Ugebl. for Lovk. V. 67. — Kongebrev af 30 Maj 1560 (Rigsreg. I. 293) søger Hjemmel i „Recessen“ for, at „Adelen igjen maa bekomme det Vicariegods, som der er rette Arvinger til“; dette er neppe Kold. Rec. art. 37, men Kjøbenhavnske Reces af 1536, 3die Post (Rosenvinges Samling III. 165). — Man maa ej af Kold. Rec. art. 51 lade sig forlede til at tro, at den er given for Norge, fordi „Lister“ der er nævnt blandt nogle Landskaber; det maa være Listerland paa Sylt. — Om Sammenblandingen af dansk og norsk Ret i Bevismidlerne allerede før Christian IVs Lov, se min Afh. om Criminalprocessens historiske Udvikling i Ugebl. f. Lovk. IV. p. 261 f.</ref> Dette faldt ogsaa saameget naturligere,<noinclude> <references/></noinclude> t04b8zy44jkyl2pt70o6mbr6f9mlge3 104 140717 326971 2026-07-29T14:43:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|78}}</noinclude>som den havde det store Fortrin fremfor alle norske Love, at den fandtes trykt, endog i mange Oplag, og derfor rimeligvis ogsaa i Norge var let tilgjængelig; ligeledes henvistes der stundom til den i Fælleslovene.<ref>Fredrik IIs Egteskabsordinants af 1582 c. 4 (Om Jomfrukrænkere). Dette blev i det følgende Aarhundrede ganske hyppigt. Fdn. om Løsagtighed 12 Okt. 1617 (?), Fdn. om Manddrab af 22 Marts 1620 jfr. Kold. Rec. art. 21., Fdn. om Markeder 15 Okt. 1622 jfr. Kold. Rec. art. 4., Fdn. 12 Okt. 1617 om Troldfolk (?) Fdn. 20 Novb. 1623 (fælles?), jfr. Rec. c. 10. Der findes derimod intet Spor til, at der er givet nogen almindelig Henvisning til Kold. Rec. for Norges Vedkommende, saaledes som det for Islands skete ved en Fdn. af 1563.</ref> I det 17de Aarhundrede gik det endnu langt raskere med den danske Rets Indtrængen gjennem Domstolene. Efter hvad der forhen er forklaret om Christian IVs Norske Lov, kunde den ikke stanse denne Retsudvikling, saameget mindre, som den selv, tildels meget ubehændig, optager adskillige rent danske eller dog fælles Retssætninger.<ref>Saaledes er ved Egtefællernes Formuesforhold i L. IV. 3. dansk Ret sammenblandet med gamle Sætninger fra Eidsivia- og Borgarthingslagen (se den nye Lovudgave p. 71 i Noten); i IV. 7 er uægte Barn udelukket fra Arv efter Faderen, Repræsentations{{shy}}principet gjennemført i Descendentsen, og Intestat-Arveretten udvidet indtil 7de Mand; (se Udgaven p. 77 og 83); om Værgepengenes Indførelse i IV. 14 se Udg. p. 87.</ref> De fælles eller endog de rent norske Love henviste nu ogsaa hyppigere til de danske Recesser, og end mere maatte det tjene til at fremme Sammenblandingen, at særligt danske Love stundom indeholdt Fællesbud eller opsendtes til Thinglysning i Norge.<ref>Den ellers rent danske Lille Reces har i art. 29 et saadant, og dette henviser til den rent danske Kallundborgske Reces art. 9. Lille Reces art. 39 har sin Kilde i den fælles Fdn. af 1613 om Exekution. Fdn. for Norge af 19 Marts 1619 om Straf for Lejermaal i de forbudne Led henviser til „vor sidst publicerede Reces“ ɔ: Lille Reces art. 26. Fdn. 28 Juni 1617, der fortolker lille Reces art. 21., sees af et Exemplar i Rigsarchivet thinglyst i Norge. Se ogsaa de ovenfor givne Oplysninger om Koldingske Reces.</ref> Langt vigtigere er her dog den Udvidelse af de faste Dommeres Magt, som nu var foregaaet ved Sorenskriverembedets Indstiftelse (1593). Sorenskriverne skulde egentlig kun gaa Lagrettesmændene til Haande; men i Virkeligheden bleve de snart Enedommere.<ref>Se navnlig Fdn. 24 Oktober 1634, gjentagen i St. Rec. III. 22. 2, hvorefter Sorenskriverne og kun for en ringe Del Lagrettesmændene skulde bære Ansvaret, om Dommen underkjendtes ved højere Ret. (Paus II. 767).</ref> Og disse nye Embedsmænd, der vistnok for<noinclude> <references/></noinclude> ggkifdjzllayna9v2imqy3f2vp6vj1f 104 140718 326972 2026-07-29T14:43:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|79}}</noinclude>en meget stor Del vare danske Skriverkarle, og hvis Forstand paa de norske Love naturligvis var endnu mindre end Lagmændenes, maatte nødvendigen paaskynde Optagelsen af den fremmede Ret. Allerede i 1631 var derfor den danske Rets Indflydelse bleven saa stor, at Lagmændene paa Herredagen i det samme Andragende, hvori de bade om en norsk Reces, fremsatte det Spørgsmaal, «om de i de Sager, der ikke vare forklarede i den Norske Lov, men derimod i de danske Recesser, maatte faa Tilladelse til at rette sig efter disse».<ref>Ordlyden er noget forskjellig angiven i forskjellige Breve i Rigsarchivet. Meningen er imidlertid ikke tvivlsom, jfr. ogsaa Y. {{sperret|Nielsen}}’s Jens Bjelke p. 193.</ref> Den før omtalte, ved Kongebrev af 29 Juli 1632 nedsatte Kommission blev det ogsaa paalagt at erklære sig herom. Og denne Erklæring blev virkelig afgiven under 8 Marts 1633, gaaende ud paa, «at udi de Sager, hvorom ingen fuldkommen Underretning udi den Norske Lov findes, efter den Danske Lov samt derudi Riget udgangne kongelige Recesser og Forordninger, som til Rettens Administration herudi Norge bedst og forsvarligst kunde appliceres, kjendes og dømmes».<ref>Efter en Afskrift i Rigsarchivet, meddelt af Rigsarchivar Birkeland; forhen ogsaa gjengiven hos {{sperret|Aschehoug}} p. 464 og i Ugebl. f. Lovk. IV. 257.</ref> I Korthed sagt, Erklæringen gik altsaa ud paa intet Mindre end, at de danske Love skulde ligefrem anerkjendes som subsidiære Retskilder i Norge. Man ved ikke, at der er givet nogen kongelig Afgjørelse af dette Spørgsmaal. Men sandsynligvis skete det ikke; herfor taler de gjentagne lignende Forespørgsler fra den følgende Tid, der stadig ledsagede Ønskerne om en Lovrevision. Om end disse intet ligefremt Svar fik af Lovgivningsmagten, vise de dog klart de ledende Dommeres Tilbøjelighed. Og denne har de visselig saameget mere fulgt, som der ikke blev gjort Alvor af den norske Lovrevision, medens den danske Lovgivning stadigt forbedredes, og nu endog tildels kodificeredes gjennem Store Reces. '''3.''' Denne Christian IVs Store Reces af 27 Februar 1643 er af største Betydning for den danske Rets Optagelse i Norge. Den omfattede store og vigtige Dele af Privatretten; dens<noinclude> <references/></noinclude> fa1x9fohpl9s5zhxvlr11rmtle2bfng 104 140719 326973 2026-07-29T14:43:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>tredje Bog var særskilt given for Norge, den var trykt og fandtes endelig i de norske Dommeres Hænder, idet den ved Skr. 2 Januar 1645 (Paus II. 819) opsendtes her til Landet for at thinglyses.<ref>Af en senere anført Forestilling fra Byfogden i Christiania synes fremgaa, at den ikke der var publiceret; det gjelder dog maaske kun de første 2 Bøger.</ref> Allerede dette maatte gjøre det fristende at anvende ogsaa dens tvende første Bøger, saa vidt det var muligt. Men hertil kom nu, at selve Indholdet af disse Bøger maatte stille Grænsen mellem danske og norsk Ret meget uklar. Recessens {{sperret|første Bog}}, «Om Geistligheden og hvis dertil hører,» havde for den største Del sin Kilde i fælles Forordninger;<ref>S{{rettelse|a|aa}}ledes har {{sperret|første}} Bogs 1 Kap. „Om Kirke- og Skole-Tjenere og Tjeneste, Sacramenternes Brug og anden Gudfrygtigheds Øvelse“ sin væsentligste Kilde i den vidtløftige, fælles Frd. af 27 Marts 1629 2den Post (Paus II. 696 f.), desforuden i Christian IVs Kirkeordinants, i de mindre Fdn. 23 Marts 1617 (Paus p. 595), 16 Febr 1621 (Paus p. 597), 12 Septbr. 1621 (Paus 603—5, thinglyst i Norge ifølge Attest paa et i Rigsarchivet opbevaret Exemplar), 9 Febr. 1631 (Paus 709—13; ogsaa thinglyst i Norge), hvilke ialfald sandsynligvis ogsaa vare givne for begge Riger, Fdn. 20 Novb. 1623 om Sværgen etc. (Paus 641), hvis Omraade er tvivlsomt, og kun for en mindre Del i utvivlsomt rent danske Forordninger. Hele {{sperret|2det}} Kapitel „Om Kirkens Embede og Myndighed mod Ubodfærdige“ har sin Kilde i den nævnte fælles Fdn. 27 Marts 1629, 1ste Post (Paus II. 682—96). Af det lille {{sperret|3dje}} Kapitel (om vildfarende Lære) er 1ste Art. vistnok tagen fra lille Reces art. 1., men „herudi Riget“ er netop forandret til „herudi {{sperret|Rigerne}}“, og art. 2 er tagen fra den fælles Fdn. 28 Febr. 1624 (Paus II. 625). {{sperret|4de}} Kapitel (Om Kirkernes Forsvarer og deres Tilsyn) har endog for en ikke ringe Del sin Kilde i særlig norske Forordninger, som Kirkeordinantsen, Fdn. 29 Juli 1632 § 11 (Paus II. 740).</ref> ja, mange af dens Artikler nævne udtrykkelig begge Riger.<ref>K. 4—13, 17, 21, 45 (som er optagen efter Koldingske Reces men med et Tillæg, som udvider den til ogsaa at gjelde Norge), 59, 65.</ref> Vistnok er der andre, som kun angaa Danmark, nærmest passe paa danske Forholde<ref>f. E. K. 1—27, 34—36 (her i Riget), 4—11, 53.</ref> eller have sin Kilde i særlig danske Forordninger; men paa den anden Side er der mindst ligesaa mange, der kun ere givne for Norge.<ref>K. 4-12, 15, 20, 22, 23, 27, (hvor det endog hedder „denne Ordinants“, fordi Art. er tagen lige ud af Christian IVs Norske Kirkeordinants) 37, 40, 49, 56, 61, 73, 83.</ref> Første Bog maatte derfor med fuld Føje ansees som given for begge Riger, kun saaledes, at der var mindre Dele deraf,<noinclude> <references/></noinclude> e8it6c7h8rkt2e5dmxdsl1jgh4id06a 104 140720 326974 2026-07-29T14:43:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|81}}</noinclude>som blot gjaldt det ene eller det andet af dem. Hvad angaar den for Privatretten ulige vigtigere {{sperret|2den Bog}},<ref>Betydningen af Recessens {{sperret|2den}} Bog vil sees af følgende Fortegnelse over dens Kapitler: 1ste Kapitel: Om Kongens Lehn og Lehnsmænd (især af Lille Reces); 2det Kapitel: Om Adels-Personer, deres Gods og Rostjeneste, (for det Meste dansk, men Norge nævnes dog); 3dje Kapitel: Kjøbstæderne anlangende (Kilden til Lovbogens 3dje Bogs Kap. 2—7, 20 samt tildels 21 og 22); 4de Kapitel: Hvorledes udi Pest og smitsom Sygdoms Tide udi Kjøbstæderne skal forholdes (Kilden er dansk Fdn. 15 Januar 1625); 5te Kapitel: Om Giftermaal og Løsagtighed (Kilde til Lovb. Artikler 6. 6. 13, og 3. 18. 19); 6te Kapitel: Om Dommere, Domme, Thinge og Rettergang (Kilden til Adskilligt af D. L. 1ste Bog, især 1—5 og 6, samt 1—9, 1—14, for en stor Del dog rent dansk af Indhold); 7de Kapitel: Om Arve (Kilden til 5. 2. 28, 35, 61, 77, 78, 81; 3. 19. 34); 8de Kapitel: Om Brylluper, Barsler, Begravelser og anden unyttig Bekostning (for det Meste dansk); 9de Kapitel: Om Møller (dansk); 10de Kapitel: Om Manddrab (Kilde til L. 6. 6. 13, 14; 6. 11. 14, 15); 11te Kapitel: Om Vægt og Maal (dansk jfr. L. 3—10); 12te Kapitel: Forbud og Forordning paa Adskilliges Ud- og Indførsel (dansk); 13de Kapitel: Om Øxenhandelen (dansk); 14de Kapitel: Om Tyve; 15de Kapitel: Om Gjelds Sager (Kilde til en stor Del af 5—7 og 5—13, især efter den vigtige danske Fdn. 1 Juli 1623 og 23 April 1632 og Udtrykkene ofte afpassede efter danske Forholde, f. Ex. især art. 7 og 15); 16de Kapitel; Om Registrering efter Husbondens Død (jfr. L. 3. 19. 14, efter Lille Reces); 18de Kapitel: Hvad V ærger maa sælge (L. 3. 19. 21—23); 18de Kap.: Om Mindreaariges Myndighed og Umyndighed (Kilde til L. 3. 19. 8, 36; 5. 3. 24; 1. 21. 12, 13); 19de Kapitel: Om Rottekrudt; 20de Kapitel: Om Humlekuler, Pilestager og Hampefrø (dansk); 21de Kapitel: Om Tjenestefolk og Løsgjængere (Kilde til flere Art. i L. 3—21); 22de Kapitel: Om Markeder (L. 3—9); 23de Kapitel: Om alfare Veje (dansk); 24de Kapitel: Om Vognmænd og Færgeløn (dansk); 25de Kapitel: Om Jagt og Fiskeri (dansk); 26de Kapitel: Om Ertsgruber; 27de Kapitel: Om Kroerhold og Gilder (dansk); 28de Kapitel: Om Troldfolk og deres Medvidere; 29de Kapitel: Om Hovednøgle; 30te Kapitel: Om Pris paa løse Stodheste (dansk); 31 Kapitel: Om Zise-Sedler (dansk).</ref> «Om verdslige Politie», der er Lovbogens betydeligste Kilde, da er den derimod for det Meste sammensat af rent danske Forordninger. Meget havde klarligen ogsaa kun Hensyn til Danmark eller passede ikke i Norge. Men paa den anden Side nævne mange Artikler udtrykkelig begge Riger<ref>Se II. 5. 3 (de forbudne Led i Egteskab, Kilde til 3. 18. 9) i. f. „rømme det Land udi Danmark og det Stift udi Norge{{rettelse||“}} (jfr. Fdn. for Norge af 24 Febr. 1658. Paus II. 898) og 7 „i Rigerne“ „vore Riger“ o. s. v.; II. 8. 6 „disse Riger Danmark og Norge“, medens den tilsvarende Artikel 9 i Kallundborgske Reces, som maaske tildels er Kilden, kun gjaldt Danmark; II 12. 4; II—19.; II—28.</ref> eller ere optagne efter<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De norske Retskilder. I. 6}}</noinclude> j6plel6jz3aeshsizbep3l1jlknwl4s 104 140721 326975 2026-07-29T14:43:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|82}}</noinclude>fælles<ref>Saaledes næsten hele det store 3dje Kapitel, som havde sin Kilde i de fælles Fdn. 7 April 1619 (Paus II. 574—81) og 10 Decbr. 1621 (Paus II. 609—12); II. 7. 1 er taget af Fdn. 23 April 1632, som vel er optagen blandt Paus’s norske Forordninger, men dog neppe er given for Norge. II. 10. 1 (L. 6. 6. 13) har til Kilde den fælles Fdn. 22 Marts 1620 (Paus 593). II—17 og 18 er tagen af den fælles Fdn. 1 Juli 1619 (Paus 582); II—19 af Fdn. 4 Maj 1635 om Rottekrudt, der af Attesten paa et i Rigsarchivet opbevaret Exemplar sees thinglyst i Norge; II. 21. 1 af den fælles (?) Fdn. 16 Novb. 1619 art. 4 (Paus 586); II—22 af Fdn. 15 Okt. 1622 (Paus 622); II—28 af den fælles Fdn. 12 Okt. 1617 om Troldfolk (Paus 568).</ref> eller endog rent norske<ref>Dette er Tilfældet med II. 7. 3 om Arvekjøb, der er optaget efter den norske Fdn. 29 Juli 1631 art. 12 (Paus 741); II. 6. 24 er maaske tagen fra den norske Fdn. 15 Marts 1633 (Paus II. 757).</ref> Forordninger; ja, det 26de Kapitel, om Ertsgruber, skjønt omtalende begge Riger, passer dog egentlig kun for Norge, og det uagtet 3dje Bogs 41 Kap. for dette Rige giver en særskilt, lignende Regel. Ogsaa en stor Del af 2den Bog kunde derfor med Grund antages given for begge Riger. Endelig kommer nu hertil, at Fortalen ved tvetydige Udtryk snarere bidrog til at gjøre Spørgsmaalet om Recessens Gyldighed i Norge endnu vanskeligere. Den sætter nemlig som Arbejdets Plan: «Alt hvad udi vor Regjeringstid siden Anno 1596 er bleven publiceret og paabøden, som Danmark og Norge i Almindelighed og ikke nogen særdeles Stiftelse, By eller des Beskaffenhed angaar<ref>Ved første Øjekast synes jo dette at vise, at hele Recessen skulde angaa Danmark og Norge; men Modsætningen mellem „i Almindelighed“ og „særdeles“ gjør, at man her ikke behøver at tænke paa Andet end, hvad der gjaldt for det hele Land, Danmark eller Norge.</ref> eller det, som idelig Forandring er undergiven, som Tolden, Accisens Oppebørsel, Myntens Værd og deslige, udi en fuldkommen Reces (dog er sommesteder Noget forbedret) at sammendrage.» Det vil efter dette let kunne forstaaes, at norske Dommere maatte være i stor Tvivl om, hvormeget af Store Reces de kunde eller skulde anvende i Norge. I alle Dele af Loven, og ikke blot i 3dje Bog, var der Spor til, at man ogsaa havde tænkt paa Norge. Paa den anden Side var der Adskilligt, som stred mod dettes endnu virkelig gjeldende Ret, eller som af andre Grunde der ikke kunde bruges. Denne Tvivl kom ogsaa til Orde gjennem flere Forestillinger. Saa-<noinclude> <references/></noinclude> s8atd7fzmf0lhqr5gfnslosh6zdhhle 104 140722 326976 2026-07-29T14:43:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|83}}</noinclude>ledes udbad Christiania Byfoged sig i en Skrivelse af 7 Februar 1648 Statholderens udtrykkelige Befaling til at forholde sig efter Recessen, da han ellers afvistes med det Foregivende, at den nye Reces ikke var publiceret i Norge.<ref>I Rigsarchivet, jfr. Yngvar {{sperret|Nielsen}}: Bjelke p. 347—8. {{sperret|Aschehoug}}, p. 464—5.</ref> Hannibal Sehested frembragte igjen Sagen for det under Thronledigheden regjerende Rigsraad i den forhen omtalte Memorial af 11te Maj 1648 Post 39, hvori han bad om en Afgjørelse, idet han gjorde opmærksom paa, at mange af Recessens Forskrifter «var aldeles imod Norges Lov og upraktikable.» Rigsraadet overlod i Svar af 5 Juni 1648 den samme Kommission, som skulde behandle Lovrevisionen, at løse denne Tvivl, idet den skulde erklære sig, inden den forestaaende Hylding, «om Noget udi den ny og sidst udgangne Reces kunde findes, som mod den Norske Lov kunde hentydes at være.<ref>Brev i Rigsarchivet til Hannibal Sehested og Jens Bjelke.</ref> En saadan Erklæring fremkom imidlertid neppe, og Hyldingen gik over uden nogen Afgjørelse.<ref>Det Eneste, som vides at være foregaaet paa denne vedkommende Loven, var, at Adelen bl. A. androg om „at erholdes ved Norges Lov og Ret, samt gammel, lovlig Sædvane.“ Se Yngvar {{sperret|Nielsen}}: Fredrik IIIs Hylding i Christiania 1648, (Norsk) Historisk Tidsskr. I. 46.</ref> Tvivlen var der altsaa fremdeles og nye Forestillinger indkom.<ref>Skrivelse til Statholderen fra Christiania Magistrat af 26 April 1649 (Rigsarchivet; jfr. Y. {{sperret|Nielsen}} Jens Bjelke p. 348), hvori den udtaler sin Tvivl og beder om Afgjørelse, da den overløbes med Spørgsmaal af Andre. — Kongebrevet af 1653, der er stilet til Statholder Gregers Krabbe og Jens Bjelke, er rimeligvis fremkaldt af den sidste.</ref> Det forhen nævnte Kongebrev af 11 Novbr. 1653, der atter optager Revisionssagen, byder derfor ogsaa Kommissærerne at erklære sig om, «hvorvidt Recessen i vort Rige Norge er gavnlig at observere», en Udtryksmaade, der vil sees at lade Spørgsmaalet om dens Anvendelighed mere aabent end hint Rigsraadets Brev. Dette var, saavidt vides, sidste Gang, Spørgsmaalet blev ligefrem rejst. Lovgivningsmagten har vistnok heller ikke nogensinde afgjort, at Store Reces i det Hele, saavidt muligt, skulde ansees som gjeldende i Norge. — Man har i disse Forhandlinger om Anvendelsen af dansk Ret i Norge, der mellem 1630 og 1660 gik Haand i Haand<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|6*}}|2em}}</noinclude> jlveoqhoh3gouelwrnrlnzzeuvyv57q 104 140723 326977 2026-07-29T14:44:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|84}}</noinclude>med Forsøgene paa den norske Lovrevision, et nyt endnu stærkere Bevis paa, hvor forsigtig den danske Regjering trods al Opmuntring fra Norge stillede sig ligeoverfor Retsforfatningens Sammensmeltning.<ref>Foruden hvad ovenfor er nævnt, kan ogsaa anføres, at de norske Kjøbstæder 1661 androge om Anvendelse af civil Arrest efter den danske Birkeret, men at Statscollegiet erklærede det raadeligst, „at den Norske Lov blev observeret som hidtil“; se Andragendet Post 21 i Medd. fra Rigsarch. 1. p. 38 og 46.</ref> At denne Forsigtighed endog synes voxet under Fredrik III, medens den var mindre hos det danske Rigsraad i 1648, tør maaske forklares af denne Konges Paastand om, at hans Adkomst til Kronen i Norge hvilede paa et andet Grundlag end i Danmark,<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 577, Yngvar {{sperret|Nielsen}} i Historisk Tidsskr. I. 25 ff.</ref> hvis man ellers ikke skal lægge Vægt paa det Løfte, han, overensstemmende med Adelens Andragende ved Hyldingen, havde aflagt om at holde Norges Indbyggere ved Norges Lov.<ref>Christian IV N. L. Thingfarebolken c. 10. {{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p 470.</ref> Hvad forøvrigt angaar Benyttelsen af Store Reces i Norge, fejler man vistnok ikke ved at antage, at Dommerne i den tilbageværende Del af Tidsrummet i Almindelighed anvendte den — ligesom Forholdet vistnok allerede længe havde været ved Koldingske Reces, — ganske som en norsk Lov, medmindre de nødvendige Forudsætninger savnedes<ref>F. Ex. de Artikler af II—6, som forudsætte den danske Procesmaade, „Rigens Ret og Dele.“</ref> eller dens Regler kom i Strid med Institutioner, der endnu vare i Kraft.<ref>Saaledes vedblev den norske Mededsinstitution, ialfald for en Del, at være upaavirket af St. Rec. 1—16. jfr. Ugebl. IV. 258 og 264. Ligesaa synes den norske Arveret uberørt af St. Rec. II—7.</ref> Dette kan man ikke blot paa Forhaand slutte af dens ovenforklarede Indhold, de norske Retskilders Tilstand og Dommernes Lyst til at bruge de danske Love. Men det bekræftes ogsaa af mange Domme fra denne Tid, ligesom forskjellige af dens Bestemmelser lejlighedsvis af Lovgivningen ere forudsatte at gjelde i Landet.<ref name="p84">Fdn. 24 Febr. 1658 („om Lejermaal i forbudne Led i Norge“) taler, som om Recessen II. 5. 3 allerede i sig selv burde være gjort gjeldende der. — Reskr. 29 Januar 1666 for Bergen byder, at Ingen maa vægre sig for at holde Skifte efter Afdøde efter Recessen (jfr. II—16) og Stadsretten. En</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rozi4yakfwslq6unixmpb8afdqburku 104 140724 326978 2026-07-29T14:44:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|85}}</noinclude>'''4.''' Men ogsaa andre danske Love bleve i denne sidste Tid fra Midten af det 17de Aarhundrede, og maaske især efter Statsforandringen, der var saa velskikket til at fremme enhver Amalgamation, anvendte i stedse større Udstrækning. Hvad særligt Stadsretten angik, blev det — som Svar paa de norske Kjøbstæders Andragende om, at der maatte forfattes dem en saadan<ref>Meddel. fra Rigsarch. I. 38. jfr. 29.</ref> — ved de almindelige Kjøbstadsprivilegier af 30 Juli 1662 g 10. «paa det at Byerne kan have Noget vist at rette sig efter», bevilget, «at den danske Stadsret maa i Byerne bruges, indtil Kongen derom anden Anordning lader gjøre».<ref>Se Wessel Bergs Reskriptsamling, jfr. ogsaa Reskr. 29 Januar 1666 sammesteds.</ref> Ved samme Lejlighed gjordes ogsaa flere danske Retsregler særskilt gjeldende i Byerne.<ref>Den vigtigste er den, at Byfogden fik Dommermyndighed og blev første Instants i Byerne istedetfor Raadstueretten, som nu blev anden Instants; Christiania var det allerede skeet 1661. {{sperret|Brandt}} i Norsk Tidsskr. for Videnskab og Literatur 1852 p. 146—7. Stavangers Vedtægt art. 12 synes henvise til Birkeretten. Meddel. fra Rigsarch. I. 290.</ref> Hvorvidt den nævnte Stadsret er Christofers eller Hans’s, er vel ej saa let at afgjøre; sandsynligst er maaske det første.<ref>En (utrykt) Overhofretsdom af 4 Februar 1685 dømmer efter „Stadsretten“ for et Overfald i Throndhjem til at bøde 3 Gange 40 Mark; denne Straf er fastsat for Fredsbrud i Christofers Stadsret c. 48, dog kun naar Kongen er i Byen, ellers blot 40 Mark. — I en i 17 Aarh. afskreven Samling Love i Rigsarchivet (R. A. Manuscr. No. 19 fol.) findes Kong Hans’s Stadsret indført.</ref> Naar nu saa store og vigtige Dele af den danske Lovgivning med hel eller halv Hjemmel anvendtes i Norge, er det naturligt, at dette maatte føre videre, og at de norske Dommere i det Hele vænnedes til at bruge de nyere danske Retskilder, hvor det lod sig gjøre. I den sidste Del af Tidsrummet foregik ogsaa en Omordning af de øverste Domstole, som tør have gjort Anvendelsen af dansk Ret regelmæssigere; Norge fik nemlig fra 1661 fælles Højesteret med {{bindestrek1|Dan|Danmark}}<!-- --><ref follow="p84">Vedtægt i Bergen af 16 Januar 1663 (Norske Mag. II. 383) paaberaaber Recessen (jfr. II. 8. 7) for forskjellige Forbud mod Luxus i Begravelser. Fdn. af 25 April 1682 (utrykt blandt „aabne Breve“ i Rigsarchivet; nævnt under sit Datum i Wessel-Bergs Samling af Reskripter) for Skien henviser ang. Prokuratorer til Recessen (jfr. Rec. II. 6. 16). — Reskr. 14 Juni 1687 henviser til Recessen i flere Sager, Kirkerne vedkommende.</ref><noinclude> <references/></noinclude> l8i3c646loqblaf2os9q7llrcpfyc0p 104 140725 326979 2026-07-29T14:44:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|86}}</noinclude>{{bindestrek2|mark|Danmark}}<ref>Der har dog neppe været mange norske Sager indankede for denne før 1688, idet ogsaa summa appellabilis da var meget høj (500 Lod Sølv mod 200 senere).</ref> og i {{korreksjon|1667|21}} en fast Overdomstol i Christiania (Overhofretten). Der vilde kræves en meget omfattende Undersøgelse af Datidens Retsprotokoller for at afgjøre, i hvilken Udstrækning den danske Ret trængte ind gjennem den norske Retsbrug før Lovbogen. Men det er neppe dristigt at antage, at de danske Love, der vare givne siden c. 1536, bleve anvendte omtrent paa samme Maade, som ovenfor er sagt ved Store Reces.<ref>Et Tegn paa, at Styrelsen allerede begyndte at anse Retsfællesskabet som Regel, har man maaske i Instrux for Generalfiscalen i Norge af 1664 (Geheimearchivets Aarsberetninger II. 171), at alle Forordninger, som udgik fra Cancelliet eller Rentekammeret, skulde tilstilles ham, da han havde at vaage over alle de Loves Overholdelse, som angik Justitien og Politien.</ref> Herfor taler et flygtigt Blik paa Domme fra denne Tid.<ref>Til Bedømmelsen af det Spørgsmaal, hvorvidt Store Reces samt de danske eller andre fremmede Retsregler, som siden optoges i Lovbogen, tidligere anvendtes i Norge, skal her hidsættes nogle Optegnelser fra et Par utrykte norske Retsprotokoller, nemlig Herredagsprotokollen for 1661 og Overhofrettens Doms- og Voteringsprotokol for 1685: Chr. III, Fr. II og Christian IVs Recesser anførte i en Sag om Radering af Domme; Chr. IIIs Reces anvendt, om ej citeret ved Rente, Hævd, Tortur af en fra Livet dømt Morder (Dom af 24 Febr. 1685); Chr. IVs Birkeret art. 13 om Arrests Forfølgning; Chr. IVs store Reces om samme, om Kjøbmandsbøger, om Oprejsning ved Appel (II. 6. 15), om at Fader skal betale Søns Gjeld, om Prioritet i Boer for Begravelsesomkostninger og Børnepenge, Overformyndere, Mindreaariges Kaution, Afhændelse af insolvent Bo, offentligt Skifte, Arvs- og Gjelds Fragaaelse; Dom om at sælge en Gaard ved offentlig Auktion under Aars og Dags Løsning; at Arv ej maa skiftes, før Gjeld er betalt. Endvidere findes sammesteds: Søassurance, Vexel, Kontrastævning, Klausulen i Gjeldsbreve „En for Alle og Alle for En“, Forloverens Forpligtelse ved alm. Kaution til at betale uden, at Hovedskyldneren var søgt, Prisedom for Kaper, Kaperpatent, Sklbes Nationalitet, Skadeserstatning med 6 pCt. fra den Tid, et Skib var ulovlig kapret (1661), Tvangsklausulen i Domme, Konfiskation og Auktion af Varer ved ulovlig Handel. Om Underpant og Thinglysning, se {{sperret|min}} Afh. om Kontraktspantets hist. Udvikl. p. 78 ff.</ref> Der er maaske ogsaa Spor til, at Christian Vs Danske Lov anvendtes i Norge i Mellemrummet mellem 1683 og 1688.<ref>Se Overhofretsdom af 16 Febr. 1685, hvor der ved Lovens Regel om Kald og Varsel til dem, som ere uden Riget, maaske er tænkt paa D. I. 1. 4. 10. Reskr. 9 Febr. 1684 til Bisperne i Norge henviser til D. L. 2—14.</ref> Derimod fik vistnok ikke de ældre Love, altsaa især<noinclude> <references/></noinclude> lqcl2497xayvlltcuyeuk4k5srzw1lr 104 140726 326980 2026-07-29T14:44:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|87}}</noinclude>Provinsiallovene, nogensinde Egenskaben af subsidiære Retskilder her i Landet. '''5.''' Det var forøvrigt ikke blot dansk Ret, der saaledes gjennem Lov og Sædvane fik Indpas i Norge før Lovbogen. Ligesom den danske Ret, der her anvendtes, selv for en stor Del var indført fra andre Lande, fandt flere fremmede Retsregler selv direkte sin Vej hertil, dels gjennem den særlig norske Lovgivning, navnlig maaske Byernes Vedtægter,<ref>F. Ex. af {{sperret|Bergens}} Vedtægter: Protokollation, Thinglysning, civil Arrest, Prokuratorer, Overformyndere, Gjesteret.</ref> dels ogsaa gjennem Sædvanen. Især kan her mærkes den Lybske Rets Indflydelse i Bergen.<ref>Se herom min Afhandling om Kontraktspantets hist. Udvikl. p. 73. Om Kejserretten se Ugebl. IV. 259.</ref> Meget heraf kom vistnok omtrent samtidigt til Danmark og Norge og blev siden optaget i Lovbogen. '''6.''' Hvad der af den gamle norske Ret endnu har været i Kraft ligetil Christian Vs Lovbog, kan naturligvis ikke siges med fuld Sikkerhed, saalænge ikke Retsprotokollerne ere nærmere undersøgte. Imidlertid har man dog ogsaa nu ganske gode Hjælpemidler til uden stor Unøjagtighed at træffe det Rette. For det Første kan man vide, at de gamle Lovbud, der siden fandt sin Plads i Christian Vs Lov, endnu have været gjeldende ogsaa i Livet, — altsaa især Alt, som vedkom Landboretten.<ref>Undtagelsesvis har dog af Mangel paa Kritik enkelte Lovbud været optagne, der vel vare forældede allerede før Lovbogen f. Ex. 6. 17. 14.</ref> Dernæst har man en god Vejledning i det af den norske Lovkommission i 1682 forfattede Udkast, der nedenfor skal blive omtalt. Der er nemlig al Grund til at mene, at de mange ældre norske Lovbud, som heri ere optagne, paa den Tid endnu have været i Kraft. Man vil da finde, hvad der ogsaa i sig selv er rimeligt, at de endnu gjeldende Dele af den gamle norske Ret især vare saadanne, som paa Grund af vedkommende Forholdes Hyppighed eller indgribende Betydning for Folkelivet holdtes i stadig Øvelse. Foruden Landboret gjelder dette især om Arveret, Familjeret — forsaavidt den økonomiske Side deraf betræffer<ref name="p87">Formuesfællesskab mellem Egtefæller har dog vistnok allerede længe før Lovbogen været meget udbredt, hvad der forøvrigt kun tildels synes</ref> — og tildels Strafferetten.<noinclude> <references/></noinclude> qy91ue5ct7it39sydc56j8yd1zt3wpn 104 140727 326981 2026-07-29T14:44:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|88}}</noinclude>Derimod havde det gamle Processystem, baade hvad Domstolenes Organisation og Rettergangsmaaden angaar, længe været i sin Opløsning eller endog ganske forældet. Forøvrigt maa Forholdet have været ulige i de forskjellige Landsdele; i de afsides Egne har selvfølgelig ogsaa da mere af den gamle Ret holdt sig og mindre af den fremmede trængt ind. Det skal ogsaa medgives, at det tilsammenlagt vistnok var en ikke liden Del af Christian IVs Lovbog, som endnu var gjeldende.<ref>Gaar man ud fra, at dette Udkast kun har foreslaaet optaget, hvad der endnu var praktisk gjeldende, vil man nemlig finde at dette har været Tilfældet med følgende Dele af Christian IVs Norske Lov: I {{sperret|Thingfarebolken}} det Meste af c. 1, 2, 3, 9 og en stor Del af 4. I {{sperret|Udfarebolken}}, hvor det Meste var forældet allerede, da Christian IVs Lov udkom, var kun c. 4, 11, 12 (Chr. Vs Lovs 3—17) i Kraft. I {{sperret|Mandhelgebolken}} c. 1, 2 i. f., 7, 8, lidt af 10, 12, 13, tildels 15 og 16, 18, 19, 20. — I {{sperret|Arvebolken}} c. 2, tildels 3, 7 (Arvetallet), 8, 12, tildels 14, c. 15, hvor man skulde tro, at 20 Aars-Alderen endnu gjaldt som Myndighedstermin trods Fdn. 1619, da Udkastet har foreslaaet 20 Aars Alderen bibeholdt som Grænse (maaske har den norske Praxis af Fdn. 1619 kun optaget Mindreaarigheds{{shy}}institutionen og dens Aldersgrænse opad), noget af c. 21 sidste Del, c. 22, 23. — I {{sperret|Odelsbolken}} var det Meste i Kraft; men ogsaa her var Noget allerede forældet paa Christian IVs Tid, hvad der noksom fremgaar af Lovens Misforstaaelser (f. Ex. c. 8). — I {{sperret|Landslejebolken}} var det Meste ved Magt; en Del deraf var forøvrigt ikke ældre end fra det 16 Aarhundrede. — I {{sperret|Kjøbebolken}} c. 1, 2 i. f., 5, 6, lidt af 8, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 21 in., 27, 28. — I {{sperret|Tyvebolken}} c. 1, 4, 7, 8, 9, 10, 12, 13. Herved maa det imidlertid mærkes, at en stor Del enkelte Bestemmelser, der ere indvævede i de nævnte Kapitler, vare forældede; dette gjelder især om Procesreglerne f. Ex. i Gjeldsmaterien.</ref> Men ser man paa den ene Side hen til, hvor stor en Del af Lovbogen der dog var ude af Kraft, samt hvilken Mængde privatretslige Forholde der laa ganske udenfor dens Rækkevidde, — og paa den anden Side til Udstrækningen af de fælles eller de særligt danske Loves Herredømme her i Landet, faar man alligevel Indtrykket af, at den egentlige norske Ret i det 17de Aarhundredes sidste Halvdel frembyder Billedet af en uddøende Urskov. '''7.''' Den oven skildrede Optagelse af dansk Ret i Norge var altsaa for en meget stor Del foregaaet gjennem Sædvanen. Vor Tid er det paafaldende, at fremmede Love saaledes uden videre bleve lagte til Grund for norske Domme,<!-- --><ref follow="p87"> at skyldes dansk Indflydelse, {{sperret|Brandt}}, Brudstykker af Forelæsninger over den norske Retshistorie § 55 (Ugebl. for Lovk. X).</ref><noinclude> <references/></noinclude> jwejfbntoeeue7l13p34ch4l20u1wo4 104 140728 326982 2026-07-29T14:44:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|89}}</noinclude>ganske som om de skulde have været gjeldende her i Landet. Det er imidlertid ingen ejendommelig norsk Retsdannelse, vi her have for os. Selv paa Steder, hvor den nationale Selvstændighed og Folkets Retsbevidsthed stod langt højere end i Norge, ser man en lignende Reception af fremmed Ret. Under de hjemlige Loves mangelfulde Tilstand og uden den Hjælp, som en national Retsvidenskab kunde have ydet, var det især i Slutningen af Middelalderen og Begyndelsen af den nyere Tid ganske sædvanligt at optage endog store Dele af et fremmed Retssystem, ikke blot ved Lovgivningens Mellemkomst, men ogsaa gjennem Retsbrugen. Det var just de subsidiære Retskilders Tid. Især var det i Middelalderens senere Del hyppigt, at de forskjellige Kredse inden samme Folk laante Ret af hinanden paa denne Maade, helst naar en eller anden Stadseller Landsret havde vundet stor Anseelse. Saaledes fik den ældre lybske Ret Indpas i mange østersøiske Stæder; det Samme var Tilfældet med Sachsenspiegel i Nordtyskland, og det var i disse Egne ligeledes almindeligt, at en Stad udbad sig en Retsafgjørelse af en fremmed anseet Overdomstol, om end maaske dennes Grundsætninger ikke stemte med de egne Love.<ref>Ogsaa i Norge blev et Landskabs Love overførte til andre, f. Ex. Gulathingslag til Valders og Hallingdal, Frostathingslag til Haalogaland, jfr {{sperret|Hertzberg}} l. c. p. 147—8. Om dette er skeet ved Sædvane eller ved formelig Lovbeslutning, er vel ikke let at afgjøre.</ref> Men heller ikke en aldeles fremmed Ret frygtede man for at gjøre en lignende Brug af. Det berømteste Exempel paa en saadan Retsdannelse er selve den romerske Rets Reception som subsidiær Retskilde i Mellemeuropa, og da fornemmelig i Tyskland; den foregik her netop i det 15de og især 16de Aarhundrede, væsentlig gjennem Retsbrugen, der lededes af Dommere, som vare doctores i den fremmede Ret, men lidet kjendte til den hjemlige. Ogsaa i Danmark har man fra den samme Tid mange Beviser paa en lignende Optagelse af udenlandske, især tysk-romerske Retssætninger.<ref>De samme danske Recesser, som anvendtes i Norge, bleve paa lignende Maade indførte i Slesvig, for hvilket Land de ikke vare givne; se om Koldingske og Store Reces, {{sperret|Stemann}}, Gesch. etc. II. 156.</ref> Tidens Mangel paa historisk Sans og Nationalfølelse {{bindestrek1|udeluk|udelukkede}}<noinclude> <references/></noinclude> rmapjbxvp862vklfh3yuxuciti4myvl 104 140729 326983 2026-07-29T14:45:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|90}}</noinclude><section begin="10" /> {{bindestrek2|kede|udelukkede}} endog for en stor Del Forstaaelsen af, at man herved uhjemlet brugte fremmede Love; det var den fuldkomnere Retsforfatning, som man alene havde Øje for.<ref>{{sperret|Stobbe}} Gesch. der deutsch. Rechtsquellen I. 639. II. 63 ff., {{sperret|Windscheid}} Pandektenrecht I. p. 2—3.</ref> Det er herefter saameget lettere at forstaa den danske Rets Reception i Norge. De Grunde, som andetsteds havde lignende Virkning, vare her tilstede i langt højere Grad. Den folkelige Retsbevidsthed var med Nationalfølelsen sunket saa dybt som muligt, Landets egen ældre Ret var i virkelig Opløsningstilstand, den nyere Lovgivning ganske uskikket til at raade Bod herpaa, og de Love, hvortil man søgte sin Tilflugt, tilhørte det Land, som Norge var blevet politisk underordnet, hvormed det delte Lovgivningsmagt og stedse flere fælles Love, og med hvis Ret de norske Dommere, om de end just ikke vare doctores deri, dog vare mest fortrolige. <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} § 11. ''Forfattelsen af Christian Vs Norske Lov.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Den Skildring, som i det Foregaaende er given af den norske Retstilstand i det 17de Aarhundrede, maa tilfulde have vist, at der trængtes en ny Lovbog for Landet. Vistnok hjalp man sig nu paa en Maade med dansk Ret. Men denne var jo selv i en saadan Forfatning, at man lige efter Enevoldsmagtens Indførelse havde lagt Haanden paa dens Ordning. Og desuden, hvorvidt de norske Dommere end gik i sin Anvendelse af den fremmede Ret, kunde de dog ikke Andet end føle Grunden svigte under sig, idet der idelig maatte opstaa Tvivl om, hvad der af de danske Love kunde bruges. Nogen fast Retsbrug havde her ialfald ikke faaet Tid til at uddanne sig, og navnlig var den vist meget vexlende i de forskjellige Egne. Siden Enevoldsmagtens Indførelse gjaldt nu ogsaa i Norge den Grund, som i Danmark var bleven fremhævet saa stærkt — Lovenes Afpassen efter den nye Regjeringsform. Dette Hensyn havde allerede i 1666, som før oplyst, bidraget <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> ck84xq5iqow232rj10guefb5049rcwm 104 140730 326984 2026-07-29T14:45:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|91}}</noinclude>til at fremkalde et nyt Forsøg paa en norsk Lovrevision. Forsøget havde imidlertid kun endnu engang vist, at Norge ikke ejede Kræfter til et selvstændigt Lovarbejde. Da man nu i Danmark kort efter fik et meget brugbart Udkast, hvis snarlige Ophøjelse til Lov kunde forudsees, maatte det — især efterat man nu i en Menneskealder var bleven vant til at se de danske Love anvendte i den norske Rettergang — være en nærliggende Tanke at benytte dette Udkast saavidt muligt ogsaa til en Lovbog for Norge. De politiske Grunde, som forhen maaske havde talt mod en Sammensmeltning af Retsforfatningen, vare ikke længere tilstede. Kongemagten var nu lige stærk i begge Riger, og det laa i dens som overhovedet i enhver Enevoldsmagts Interesse at arbejde paa en Udjevning af alle Forskjelligheder. Under den største Del af det danske Lovarbejde synes man dog endnu ikke at have tilsigtet en Sammensmeltning, og alle Vindings Udkast ere forfattede uden nogen Tanke paa, at Loven tildels skulde gjøres anvendelig for Norge. Herom har man ogsaa et mærkeligt Vidnesbyrd fra en af de vigtigste Lovkoncipister selv. I sine Anmærkninger af 1675 til Vindings andet Udkast siger nemlig Peder Lasson etsteds, hvor Ordet «Norge» var udeladt under Gjengivelsen af Kildens Text: «studio omittit (ɔ: Vinding eller Udkastet), ne duorum regnorum jura confundantur».<ref>Denne Bemærkning er fremsat ved D. L. 3. 16. 9—7 (N. L. 3. 18 s. A.), hvor Udkastet havde en Bestemmelse om, at Vedkommende skulde rømme „det Land i Danmark etc.“, medens Kilden, Store Reces, tilføjer „og — — Norge etc.“ Med Henvisning til denne Bemærkning vil Lasson af Udkastet ogsaa ved et, i Lovbogen ikke optaget, Kapitel af 3dje Bog have udeladt Opregningen af nogle norske Stæder. De her nævnte Lassons Anmærkninger ville blive nærmere omtalte i et Tillæg bag i nærværende Del af Bogen.</ref> Det er først i 1680, da man allerede havde taget fat paa Hovedrevisionen af det danske Lovudkast, at Tanken om den danske og norske Rets Sammensmeltning paa Grundlag af dette Udkast træder frem i Handling. '''2.''' Det er nemlig først fra det nævnte Aar 1680, at Arbejdet paa Forfattelsen af Christian Vs Norske Lov tog sin Begyndelse. Der synes imidlertid endnu nogen Tid i de ledende Kredse at have hersket Uklarhed om, hvad man egentlig vilde med det norske Lovarbejde. Maaske have endog<noinclude> <references/></noinclude> 0c6dkwqyzcvi21jhb7w8j56fhs6iwyo 104 140731 326985 2026-07-29T14:45:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|92}}</noinclude>modsatte Indflydelser gjort sig gjeldende hos Kongemagten. Thi saameget er ialfald vist, at medens man tidligere i Aarhundredet fra norsk Side kun havde begjæret den størst mulige Brug af danske Retskilder, have nu midt inde i Enevoldsmagtens Dage nogle fremragende Nordmænd, besjælede af en norsk Selvstændighedsaand, modarbejdet den danske Indflydelse, og det er ikke urimeligt, at de heri have fundet Bistand hos den mægtige og Norge velsindede Statholder Gyldenløve. Det første kjendte Kongebud vedkommende det nye norske Lovarbejde gik dog meget vidt i dansk Retning. Under 10de April 1680 udgik nemlig et Brev til den da forsamlede tredje Revisions{{shy}}kommission for Danske Lov, at, saasom Kongen havde for godt befundet den Norske Lov den Danske at lade annectere, skulde de danske Kommissærer tilligemed følgende norske, Chr. Stochfleth, Jens Rosenheim, Christen Jensen og Lauritz Christensen, foretage sig den Norske Lov» og conferere den med de danske Projecter, «saa og derhos med største Sindighed overveje, hvorledes saadant bedst og føjeligst kan ske».<ref>Ligesom det nedenfor omtalte Reskr. til samme Kommission af 5 Juni i Afskrift i det norske Rigsarchiv efter Original blandt Lovkommissionens Papirer i det danske „Kongerigets Archiv. Det er det samme Brev, hvorved det befales at udelukke Alt, „Politien“ vedkommende af Lovbogen. I den danske Kommissions Forhandlingsprotokol staar Hovedindholdet refereret saaledes: „at de skulde for sig tage den norske Lov og den med Projekterne conferere, hvorledes den den Danske Lov bedst kunde annecteres.“</ref> Her er altsaa, saavidt skjønnes af det i det Hele utydeligt affattede Reskript, fremsat Planen om en fælles Lovbog for begge Riger, hvori de for Norge nødvendige særlige Bestemmelser kunde tilknyttes, maaske paa en lignende Maade som 3dje Bog i Store Reces.<ref>Nogle Ytringer i den senere Del af Reskriptet, om at den danske Kommission ikke skulde lade sig opholde efter de Norske, men indsende Bog efter anden (af den Danske Lov?), eftersom de bleve færdige, kunde tale for, at der har været ment to, i Formen adskilte Lovbøger. Men ligesom ogsaa denne Del af Reskriptet er utydeligt, synes det følgende Reskript at tale for, at man virkelig havde tænkt paa {{sperret|en}} Lovbog.</ref> De to førstnævnte fra det senere Lovarbejde vel bekjendte Nordmænd sees ogsaa 16 April 1680 at have været tilstede i den danske Kommission, men for første og sidste Gang, og der findes Intet mere i Protokollen om hin Plan. Rimeligvis har den danske Kommission for sit<noinclude> <references/></noinclude> bgk4jnzfstyyohmd4kp75yrr980gwms 104 140732 326986 2026-07-29T14:45:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|93}}</noinclude>Hovedarbejdes Skyld modsat sig dens Udførelse, ligesom det ikke er usandsynligt, at den er bleven modarbejdet fra norsk Side. '''3.''' Under 5 Juni 1680 kom der nemlig et nyt Reskript, hvori Kongen, da han «fornemmer, at dersom [det] Værk her til sammen behørigen skulde gjennemgaaes, dertil altfor lang Tid vilde medgaa», befaler Kommissionen snarest muligt at tilendebringe sit danske Lovarbejde, idet Kongen havde besluttet at nedsætte en særskilt Kommission i Norge for Norske Lov. Om denne udgik der samme Dag ( Juni 1680) Kongebrev til Norges Statholder, hvori det paalægges ham «at forordne og beordre en Del Kgl. Betjente, som dertil dygtigst og ellers udi Rettens Materie kyndigst eragtes, hvilke Norske Lov til Revision der sammesteds (ɔ: i Norge) skal for sig tage».<ref>Dette Kongebrev har forgjæves været eftersøgt i Rigsarchivet og i danske Archiver, ligesom det ikke findes i den ellers temmelig fuldstændige Samling af Reskripter vedkommende Norske Lovs Forfattelse, som ere indtagne i Kommissions{{shy}}protokollens Afskrift i det danske Kgl. Bibliothek. Heller ikke har nogen Befaling fra Statholderskabet været at finde i dettes Archiv i Rigsarchivet. Det kjendes derfor kun af Uddrag i Reskriptet til den danske Kommission af s. D. (Original i Lovkommissionens Papirer) samt af det følgende Reskr. 14 Januar 1682. I Bergs Samling findes ved dette anmærket, at Stochfleth og Rosenheim vare beordrede allerede under 10 April 1680, hvilket maa sigte til hin ovennævnte Befaling om at tiltræde den danske Kommission.</ref> Denne her paabudne «Revision» synes ikke at have været af den Art, som omhandles i Lovbogens Fortale, og som senere bragtes i Udførelse, men har sandsynligvis skullet lægge de ældre norske Love og ikke det danske Udkast til Grund. Dette er man berettiget til at slutte ikke blot af det anførte Uddrag og af lignende Ytringer i et senere Reskript, men ogsaa af Lauritz Christensens nedenfor omhandlede dissenterende Votum; heri fortæller han nemlig, at han tidligere havde tildels villet optage det ældre norske Arvetal i Lovudkastet, fordi Kongens første Befaling; (i Modsætning til den seneste) var, at «vi skulde rette os efter den Norske Lov og den forklare». Som Følge af dette Reskript udnævnte da Statholderen den første Kommission for Forfattelsen af den nye norske Lovbog. Af dens Medlemmer kjender man Chr. Stochfleth,<noinclude> <references/></noinclude> 4ant9k4y11p8rui4llpnvm497q7dikw 104 140733 326987 2026-07-29T14:45:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|94}}</noinclude>L. Christensen, Rosenheim, Hoppener, Chr. Lund og Peter Drejer.<ref>Se Reskr. 14 Januar 1682 i Bergs Samling{{rettelse||.}} Desforuden har vel ogsaa den fjerde, i det før omhandlede Reskr. af 10 April 1680 nævnte, Lagmand Christen Jensen fra Fredrikstad, været Medlem.</ref> Det synes ved første Øjekast, som om ogsaa denne Kommission aldeles ikke har magtet sin Opgave, og ialfald som om Arbejdet ligesom ved tidligere Lejligheder er trukket i Langdrag. I det nedenfor nævnte Reskript af 14 Januar 1682 udtaler nemlig Kongen, at han «ugjerne fornemmer, hvorledes Værket hidindtil deroppe meget langsomt fra Haanden er gaaet». Der er dog Grund til at tro, at den følgende Kommission, hvis samtlige Medlemmer havde tilhørt denne første, havde god Nytte af dens Arbejde, og især tør man antage dette for 1ste Bogs Vedkommende, hvori det meste Arbejde er nedlagt, og hvorved vel denne første Kommission har opholdt sig længst. Muligt er det vel ogsaa, at Reskriptet ligesaa meget tør have sin Grund i det danske Lovudkasts Afsluttelse (3 Januar 1682 overgaves det til Trykken) som i Nordmændenes Langsomhed. Og naar man henser til det af den følgende Kommission afgivne Udkast, er det meget muligt, at der nu, om end tildels med Danske Lov som Grundlag, kunde være udarbejdet en for en stor Del selvstændig norsk Lovbog. Herpaa fik man nu ingen Prøve, idet Kommissionens Arbejde blev afbrudt ved det nysnævnte Reskript. '''4.''' I dette Reskript af 14 Januar 1682<ref>Koncept i Rigsarchivet; i Uddrag hos Wessel Berg.</ref> tilkjendegiver Kongen, at han har «for godt befundet at lade samme Dont til dets snarere Befordring her i Kjøbenhavn foretage», og byder derfor Statholderen at lade Christian Stochfleth nedskikke alt det Forrettede og selv med Flere at komme til Residentsstaden for der at afvente Kongens nærmere Befaling. Det synes alligevel, som om man endnu ikke havde fattet endelig Beslutning om at lægge det danske Lovudkast til Grund. Thi kort efter blev det ved Reskr. 4 Febr. 1682 befalet Bisperne «at efterse den norske Kirkeordinants», «om Noget til dens Forandring eller Forbedring kunde være at erindre», og nedsende sin Betænkning efter en Maaned, da Kongen «har for godt befundet at lade den Norske Lov ved visse Kommissarier<noinclude> <references/></noinclude> m1lfh5jj09x1xt7tps8vizgbbpzm6yg 104 140734 326988 2026-07-29T14:45:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|95}}</noinclude>— — i Kjøbenhavn at lade revidere». Men efterat Kommissarierne, — nemlig Etatsraad Christian Stochfleth, Amtmand Jens Toller Rosenheim, Assessor Lauritz Christensen og Borgermester Jens Alexandersen Hoppener — vare komne til Kjøbenhavn, blev der under 22 Marts 1682 givet dem et nyt Kommissorium. Og i dette blev Planen for Lovarbejdet paa Grundlag af Danske Lov endeligen fastslaaet. Kommissarierne skulde nemlig efter denne nye Instrux efterhaanden faa udleveret de forskjellige Bøger af Danske Lov. De skulde da «efterse denne og overveje, hvorvidt I formene, at den Norske Lov dermed kan overensstemme, hvilket vi ville derved at skulle forblive, {{sperret|paa det en Uniformitet i begge Rigers Love saavidt muligt herefter kan observeres}}; men hvis i bemeldte Norske Lov befindes af den Beskaffenhed ej efter den Danske Lov at kunne forandres, haver I udi hver Materie tilbørlig i Agt at tage, at det efter Norges Riges Skik og Sædvane vorder forfattet, dog at Alting paa den Maade vorder indrettet, saa det sig med vor Arveregjering bedst kan skikke og overenskomme».<ref>Efter en Koncept i Rigsarchivet og en af Hoppener attesteret Kopi i det danske Geheimearchiv. I Bergs Samling findes Reskriptet kun i et ganske kort Uddrag af Konceptet.</ref> De skulde forøvrigt holde Protokol, indsende Bog efter anden med sin Erklæring til Approbation, og i Tilfælde af Dissents skulde særskilte Betænkninger afgives til Kongen. Kommissionen skulde holde sine Møder i Højesterets Lokale paa Christiansborg og være færdig inden Udløbet af 1682<ref>Saa staar der i den Hoppenerske Kopi; i Konceptet og Bergs Samling staar „Mikkelsdag“.</ref> sammo Aar. '''5.''' Denne Frist blev heller ikke oversiddet, idet Kommissionen indleverede sit Udkast i de sidste Dage af Aaret, naar undtages, at Thingtavlen, til hvis Udarbejdelse der i Norge amtsvis var holdt Møder af geistlige og verdslige Embedsmænd (jfr. Reskr. 8 April 1682), først noget senere blev færdig. Det originale Udkast er endnu i Behold, hvorimod Protokollen neppe findes. Dette Udkast er et meget mærkeligt Arbejde. For det Første gjenfinder man al-<noinclude> <references/></noinclude> dvnf7uxnef62yb00hzfy8lyjm5j2l5j 104 140735 326989 2026-07-29T14:46:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|96}}</noinclude>lerede her de fleste af de Afvigelser fra Danske Lov, som ere gjorte i Lovbogen; thi udenfor 2den Bog er det faa af disse, som skyldes den senere norske Revisions kommission. Men dernæst sees det let, at Udkastet, naar undtages 2den og 4de Bog, havde en stor Mængde andre Afvigelser fra Danske Lov end dem, der findes i den færdige Lovbog. Dette gjælder først og fremst ved de Emner, hvor «Norges Beskaffenhed krævede andre Regler. Kommissionen havde meget vel forstaaet dette, og man vil derfor i dens Udkast næsten ikke finde nogen af de mange, i Norge aldeles ikke passende, rent danske Retsregler eller Udtryk, som ere optagne i Lovbogen (se nedenfor § 12). Men den var gaaet langt videre. Vistnok havde den udenfor de særligt norske Emner næsten heltigjennem lagt Danske Lov til Grund. Men den havde dog tilladt sig at gjøre Brud paa «Uniformiteten» i mange vigtige Tilfælde, hvor Norges særegne Forholde ikke kunde paaberaabes. Dels havde den nemlig rettet paa adskillige Fejl eller Uklarheder i Danske Lov, dels havde den udfyldt Huller i denne ved Hjælp af ældre norske Regler, dels havde den endelig og det var heri det egentlige Brud paa Kommissoriet laa<ref>Ved Anvendelsen af ældre norske Retssætninger, der ikke stred imod Danske Lov, men kun udfyldte dens Huller, kunde Kommissionen paaberaabe sig en Tvetydighed i Kommissoriet. Vel hed det, at der skulde være størst mulig Uniformitet, men ogsaa strax efter, at hvad der i „Norske Lov befindes at den Beskaffenhed ej efter den Danske Lov at kunne forandres, skulde efter Norges Riges Skik og Sædvane vorde forfattet. Kommissionen kunde fortolke dette saaledes, at det ikke kunde være Meningen at udelade af den nye Norske Lov saadanne Regler i den gjeldende Norske Lov, om intet Tilsvarende eller Modstridende havde i den Danske, da dette ikke egentlig kunde kaldes at forandre dem efter den Danske. At Kommissionen gik længere i sine Afvigelser, kan maaske tildels forklares af, at Medlemmerne allerede i den forrige Kommission kunne have udarbejdet en Del af vedkommende Artikler, og at de saa meget som muligt have villet udnytte det tidligere Arbejde. At der i 1ste Bog er gjort saa mange Afvigelser, er lettest forklarligt. For det Første var der ikke her nogen naturlig Grænse for, hvad der maatte være overensstemmende. Dernæst laa de Bestemmelser, hvori der paa Grund af den nødvendige og vidt indgribende Forskjel i Domstolenes Organisation maatte foreslaaes Afvigelser, ikke sammen i større Partier, men spredte omkring, ofte blot som smaa Dele af en Artikel. Og herved kom Kommissionen ind paa en Række større og mindre Forandringer, som let kunde strække sig videre end nødvendigt.</ref> — fremdeles uden nogen Grund i Norges særlige Forholde foreslaaet mange<noinclude> <references/></noinclude> fw92aprw0muap5e0hnmz5crjsi6rlap 104 140736 326990 2026-07-29T14:46:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|97}}</noinclude>Forandringer eller Tillæg, hvoraf nogle vel vare norske Retssætninger<ref>Idet der i det Hele maa henvises til den i Tillægget trykte Oversigt over Udkastets Indhold, kan her fremhæves som vigtigere {{sperret|ældre norske}} Regler, der foresloges bibeholdte, men som ikke senere optoges i Lovbogen: „Kongens Stevning“ ved Underretterne, Vidnepligtens Udstrækkelse til Aastedet, selv hvor ej dette laa inden den almindelige Værnethingskreds, Godtgjørelse til Vidner, Fredlysning, udførlige Regler om Færgemænd og Veje, „Giftemandsretten,“ om Umyndiges Forsørgelse, 20 Aar som Umyndigheds Grænse, Adskilligt af Formuesforholdet mellem Ægtefæller, Arvetallet udenfor Descendentsen, Ætledning, om Misregning, om skjulte Fejl ved Salg af Dyr, Ejendomsrettens Overgang ved Løsøre uden Overleverelse, om Modvidner i Odels- og Aastedssager, 30aarig Odelshævd samt 30 Aar ved almindelig Hævd paa Landet (20 Aar ved Kjøbstadsjord og „andet Løsøre“), Indløsning af brugeligt Pant, Ansvar for casus ved mora, Finderens Ejendomsret efter et halvt Aar, Landnamsstraf og ikke Tyvsstraf for ulovligt Fiskeri og almindelig ulovlig Skovhugst, Betaling ved Transport paa Gjeld, Veddemaal, Moratorium for Fattige, Kongsdag (Lejde) ved Drab, Udeladelsen af Begreberne Ran, Herværk og Vold, Straf for Selvtægt, Bøder for 1ste Gangs ringe Tyveri, adskillige Undtagelser fra Tyvsbegrebet, Dødsstraf for Indbrud, 4 Marks i Stedet for 3 Marks Bøder, Bødernes Deling mellem Kongen og den Fornærmede og Arvinger, men ikke med „Husbonden“, hermed sammenhængende Paatalepligt for Øvrigheden og ikke for „Husbonden“ og overhovedet mindre Rettigheder for Adelen end i Danske Lov.</ref>, men mange ogsaa, ialfald som skreven Ret, nye baade i Danmark og Norge.<ref>Her kan fremhæves: Udførlige Regler om Kontrastevning, nøjagtigere Regler om Stevningens Forkyndelse, Bøder for Udeblivelse, Regler om Udsættelse, Dommerens 6 Uger til Affattelse af Dommen, flere Regler om skriftlig Procedure, udførlige Regler om Forkyndelsen af Domme og en gjennemført Fordring om Exekutions og Appelfristens Beregning fra denne, om Vidnekvæstioner og Vidners Afhørelse ved Modparten, {{sperret|Afskaffelse af Partsed i større kriminelle Sager}}, Erstatning for Spot o. s. v, ved ulovlig kriminel Arrest, udførligere Regler om Forbud, Stansning af Exekution ved Erklæring af Paaanke mod at stille Kaution i rede Sager, om Præskription af Namsdommes Exigibilitet og om Fornyelsesdomme, {{sperret|obligatorisk og gratuit Almueskole{{shy}}undervisning}} i Religion, Læsning og Skrivning i Kjøbstæderne, Tiendens Fastsættelse engang for alle (?), Udpantning efter Skatteseddelen, udførligere Regler om Collision mellem Kjøbere, Panthavere o. s. V., om periculum rei ved Salg, klar Regel om Hævd paa usynbare Servituter, at udlagt Kjøbstadjord og „andet Løsøre“ først blev Ejendom efter 6 Uger, Dommerens Deltagelse i kriminelle Skjøn, Optagelse af Kapitlet om Interessentskaber i Fdn. 16de April 1681.</ref> Udkastet var derfor paa en Gang en Bearbejdelse af Danske Lov for norske Forholde og en Revision deraf. Det er overhovedet i flere Retninger af stor Interesse. Udkastets Optagelse af norske Retssætninger er, som før forklaret, det bedste Vidnesbyrd om, hvad der endnu<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De Norske Retskilder. I.}} 7</noinclude> 4u3826lo3sbc3wcfob8r8g66a8gcb0g 104 140737 326991 2026-07-29T14:46:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|98}}</noinclude>af Christian IV’s Lov havde holdt sig i Kraft. Mange af dets Rettelser i Danske Lov vise, hvorledes Kommissionen forstod utydelige Steder i denne,<ref>Se f. E. ved 1. 5. 8., hvor Udkastet tydeligt viser, at de 6 Uger skulde regnes fra Optagelsen til Doms: ved 5. 5. 4. at Hævd ogsaa skulde vindes paa usynbare Servituter.</ref> og forskjellige af dets Tillæg (f. E. flere Regler om Proces{{sperret|maaden}}) indeholde vistnok kun, hvad der paa del Tid var uskreven Ret. Men især bare mange nye Lov-Artikler, ligesom Arbejdets Udførelse i sin Helhed, Vidne om, at der nu i Norge var Mænd med ganske anden Dygtighed i Lovarbejde end nogensinde forhen. Udkastet staar i en skarp Modsætning til Christian IV’s Norske Lov og den lange Række af ynkelige Revisionsforsøg i Aarhundredets tidligere Del og er et glædeligt Tegn paa, at ikke Selvstændigheds{{shy}}følelse og højere Aandsliv var udslukket i Landet. Dets Hovedforfatter {{sperret|Christian Stochfleth}} har Æren af at være den første, der i nyere Tid fortjener Navn af norsk Lovkyndig. Hans Minde skal derfor drages frem ved Siden af Rasmus Vindings. Visselig kunde ikke det norske Lovudkast af 1682 være blevet til uden det gode Grundlag, som Danske Lov afgav. Men det er ogsaa vist, at Lovbogen vilde være bleven langt bedre, at navnlig mange Fremskridt vilde være gjorte, som nu først tilhøre en meget senere Tid, og at saaledes et mere fremrykket Udgangspunkt for den følgende Ræetsudvikling vilde være vundet, om Udkastet var blevet ophøjet til Lov. '''6.''' Dette blev imidlertid ikke Tilfældet uden med saa store Forandringer, at netop næsten alt det Bedste i Udkastet gik tabt. Alle andre Hensyn ofredes for Uniformitetens. Skylden herfor ligger hos den under 23de Januar 1633 nedsatte {{sperret|danske Revisions{{shy}}kommission}}, bestaaende af Vinding, Moth, Schøller, Scavenius, Povel Nielsen og Assessor Vilhelm Worm. Disse skulde ifølge et Reskript af nævnte Dag foretage sig det indleverede{{rettelse|« | «}}Project af den Norske Lovbog og med Flid overveje, om Noget deri kunde være at forandre eller forbedre, item om Noget, som kunde være fornødent at indføres, var udelukt, eller det, som var indført, ikke saa lige kunde være Norges Lov, Skik og Sædvane conform<noinclude> <references/></noinclude> 4g8k07onc0hi9zfpdkbsffkenwrqtzx 104 140738 326992 2026-07-29T14:46:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|99}}</noinclude>eller og stride imod Vor absolutum dominium og Arveregjering, og ellers hvis saavel Materien som Stilen og Ordenen kunde angaa, flittigt at i Agt tage, paa det samme Værk kunde naa sin Fuldkommenhed».<ref>Reskriptet er kun kortelig nævnt i Reskriptsamlingerne; det findes i Koncept i det danske Geheimearchiv blandt Sjællandske Missiver og en Afskrift deraf i Rigsarchivet, hvilken her er benyttet; det Uddrag deraf, som indeholdes i den foran Lovudgaven af 1852 trykte Skrivelse fra Lovkommissairerne, stemmer ordlydende med Reskriptets væsentligste Del.</ref> De skulde, eftersom de bleve færdige, Bog efter anden Kongen til Approbation indskikke, og i Tilfælde af Uenighed skulde hver indgive sin Mening til Kongen. Arbejdet skulde være færdigt inden Paaske samme Aar (1683); men Fristen blev, som det vil sees, langt overskreden, skjønt der i den første Tid meget flittigt holdtes Møder. Denne Kommissions Opgave var i det kongelige Reskript altsaa stillet som enhver anden Revisionskommissions. Det var saalangt fra særlig nævnt, at den skulde paase Overensstemmelsen mellem begge Landes Lovbøger, at det meget mere var paalagt den at efterse, om Noget var indført, som ikke var «Norges Lov, Skik og Sædvane conform». Og i et Reskript af samme Dag udtalte Kongen til de norske Kommissarier, at han «med naadige Øjne har anseet Projectet.» Man kunde fristes til at tro, at der atter var en Vaklen i Planen, og at navnlig Stochfleths Patron, Gyldenløve, har talt det norske Lovudkasts Sag. Hvorledes nu end dette forholder sig, vist er, at den danske Revisions{{shy}}kommission strengt fastholdt Tanken om Retssammen{{shy}}smeltningen. Det er ogsaa let forklarligt, at denne Kommission, som udelukkende bestod af danske Mænd, og hvis Medlemmer alle paa en nær havde deltaget i Udarbejdelsen af Danske Lov<ref>Denne var {{sperret|Worm}} (f. 1633, physices experiment. et med. prof., 1679 Assessor, 1690 Justitiarius i Højesteret, † 1704), hvem man ved Siden af Stochfleth har tillagt størst Andel i det norske Lovarbejde (Worms Lexicon over lærde Mænd II. 636). Moth var Over-Sekretær for norske Sager i i Kancelliet, men var paa enkelt Gang nær kun tilstede i første Halvaar 1683 og under Revisionens Afslutning. Vinding sees stadig at have fremmødt indtil 10de Juni 1684, da hans Navn sidste Gang findes; han døde nemlig samme Aar.</ref>, satte sig som Hovedopgave at undersøge, om den engang opstillede Grundsætning, begge Lovbøgers størst mulige Overensstemmelse, var<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|7*}}|2em}}</noinclude> riivi46ucwm9qmlm66k8v9id8qkmojx 104 140739 326993 2026-07-29T14:46:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|100}}</noinclude>nøjagtig fulgt. Det maa alligevel højlig beklages, at Kommissionen altfor ensidigen har været optagen heraf, og at den under sit Arbejde paa at indskrænke Afvigelserne fra Danske Lov ikke alene har tabt af Sigte Værkets «Fuldkommenhed, men ogsaa, hvorvidt «det som var indført ikke saa lige kunde være Norges Lov, Skik og Sædvane conform». Ikke blot slettede den næsten alle de Afvigelser, som den norske Kommission havde gjort uden nogen i Norges Forholde grundet Nødvendighed, hvor paatagelige end Forbedringerne i Udkastet og de tilsvarende Fejl i Danske Lov vare. Men det er væsentlig denne Kommissions Skyld, naar der i Lovbogen ikke er taget tilstrækkeligt Hensyn til Norges særlige Forholde. Ja, skulde det have gaaet efter dens Ønske, vilde Overensstemmelsen være bleven endnu større paa Bekostning af Lovens Brugbarhed. Især gik den danske Kommission vidt ved 1ste Bog, hvori de Norske havde lagt saameget Arbejde; den forlod her endog Udkastet og lagde ligefrem Danske Lovs 1ste Bog til Grund. Den danske Kommission har ogsaa i det Hele vist liden Skjønsomhed ved Afgjørelsen af, hvad der burde blive staaende i det norske Forslag; thi medens den har indbragt mange Danismer, har den paa den anden Side taalt adskillige Afvigelser, som meget hellere kunde været strøgne. Det maa forøvrigt indrømmes Kommissionen, at den udførte sit Arbejde med Flid, og at den, naar den nu engang saa ensidig fastholdt den i Kommissoriet af 1632 udtalte Grundsætning om «Uniformiteten», havde en meget vanskelig Opgave, især som Følge af sit Ubekjendtskab med norske Forholde.<ref>Som Exempel instar omnium kan anføres, hvad der findes i Protokollen som Kommissionens Beslutning den 26 September 1683: „forespørges, om i Norge er Adelsgods, og hvad Underscheed der er mellem det og Odelsgods“.</ref> Det maa ogsaa paaskjønnes, at den, erkjendende dette, ikke stolte paa sin egen Dom om, hvorvidt den norske Kommission var gaaet for langt i sine Afvigelser fra Danske Lov. For det Første indhentede den saaledes angaaende nogle af de vigtigste Punkter Kongens Afgjørelse, hvilken faldt efter kyndige Mænds Betænkning 15 Marts 1684 og for en stor Del var til Gunst for Norske Lovs Ejendommeligheder.<noinclude> <references/></noinclude> a6jl8uni427spgmvdhbujjl96oamewz 104 140740 326994 2026-07-29T14:46:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|101}}</noinclude>Dernæst satte den sig i Forbindelse med de norske Kommissarier, hvoraf ifølge Reskr. 23 Jan. 1683 (jfr. Reskr. 17 Marts og 25 Maj s. A.) nogle vare forblevne i Kjøbenhavn for at gaa den danske Kommission til Haande. Den 1ste Bog blev endog en Gang helt gjennemgaaet sammen med Hoppener og Rosenheim. Da man var færdig med denne Bog, som unægtelig her voldte de største Vanskeligheder, hjemforløvedes de norske Kommissarier, og den danske Kommission fortsatte sit Arbejde paa egen Haand, indtil den i Sommeren 1684 tvende Gange havde gjennemgaaet Størstedelen af Udkastet. Dens Mangel paa Sagkundskab havde herunder gjentagende fremkaldt Tvivl, og forskjellige Spørgsmaal vare optegnede, som skulde sendes til kyndige Mænd i Norge, bl. A. vedkommende 2den Bog til Bisperne. '''7.''' Disse Vanskeligheder bragte heldigvis endeligen den danske Kommission paa den Tanke selv at andrage Kongen om Nedsættelse af en {{sperret|norsk Revisions{{shy}}kommission}}. «Saasom muligt en Del kunde findes, som ikke egentlig i Norge kan practiseres, en Del maaske være forglemt, som til Indbyggernes Bedste endnu kunde iagttages»,<ref>Uddrag af dens Andragende i Reskriptet til de Norske Kommissarier.</ref> foreslog den Kongen at forordne visse Kommissarier, «som i Norges Lov og Landets Skik bedst ere kyndige», der skulde tage for sig en Bog efter den anden, eftersom den blev dem tilsendt fra Kjøbenhavn, «og med Flid overveje, om derudi Noget endnu efter Landets Fornødenhed kunde være at forandre eller forbedre, saaledes dog at Uniformitet i begge Rigerne det Meste, muligt er, treffedes, og derhos iagttages, om Noget af den Danske Lov end ydermere kunde tilsættes, som til Ret og Retfærdigheds Befordring og det gemene Bedste kunde geraade». Dette blev ogsaa taget til Følge, og der udgik under 11 Oktober 1684 Reskript til Overhofrettens Justitiarius Christian Lund, fire af dens Assessorer (Peter Drejer, tillige Lagmand i Trondhjem, Lauritz Christensen<ref>Denne, som var den, der havde vist sig føjeligst ligeoverfor den paatænkte Sammensmeltning af dansk og norsk Ret, var altsaa det eneste Medlem af den norske Hovedkommission, der fik Sæde i Revisionskommissionen.</ref> tillige Lagmand i<noinclude> <references/></noinclude> d72vp337ljxqm9cfswg36y15rxay7qh 104 140741 326995 2026-07-29T14:47:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|102}}</noinclude>Christiania, Lauritz Andersen Undal, tillige Lagmand i Christianssand, og Lauritz Jakobsen, tillige Præsident i Christiania), Lagmand i Fredrikstad Werner Nielsen, Vice-Lagmand i Oplandene Morten Bentsen og Borgermester i Bergen Lauritz Sørensen.<ref>Ved to Reskripter af 31 Januar 1685 blev L. Christensen fritagen for Hvervet paa Grund af sin høje Alderdom og Lagmand i Oplandene Jørgen Philipsen udnævnt i hans Sted. Ved Reskr. 14 Febr. 1685 fritoges L. Andersen, jfr. Reskr. 28 Marts 1685 til P. Drejer.</ref> Disse Mænd fik heri Befaling om uden Ophold at sammentræde i Christiania for — overensstemmende med den danske Kommissions Andragende — «paa foreskreven Maade med Flid at overveje, om endnu Noget derudinden til Landets Tarv og Fornødenhed kunde være at forandre, forbedre eller i andre Maader derved at erindre». For 2den Bogs Vedkommende skulde Kommissionen tiltrædes af Rigets Superintendenter (Biskoper), der herom fik Reskript af samme Dag<ref>Begge Reskripter findes i Koncept i Rigsarchivet.</ref> med lignende Indhold, hvori det ogsaa fremhæves, «at Uniformitet i begge vore Riger det Meste, muligt er, treffes», og at det iagttages, «om Noget af den danske Lov i bemeldte 2den Bog endydermere kunde tilsættes». Ved sær vigtige Punkter, som den ej turde afgive paa egen Haand, skulde Kommissionen raadføre sig med Vice-Statholder Just Høeg. Den skulde, for at vinde Tid, ikke føre Protokol; men sine Forslag skulde den anmærke i Marginen paa den Afskrift af Lovudkastet «paa halv Papir», som det ved et tredje Reskript af 11 Oktober 1684 befaledes de danske Kommissarier at opskikke til Norge, eftersom de forskjellige Bøger bleve færdige fra deres Haand. Den 22 November sendtes den første Bog renskreven til Norge og derpaa efterhaanden de andre tre, som nu allerede anden Gang vare gjennemgaaede af den danske Kommission. Denne var imidlertid fra 29 August 1684 til 14 Februar 1685 optagen med Revisionen af Biskop Hans Baggers Udkast til Kirkeritual for Danmark og Norge.<ref>Forhandlingerne herom, der ere forholdsvis udførlige, findes i Flugt med Forhandlingerne om Norske Lovs Revision i samme Protokol.</ref> Først i anden Halvdel af Februar bleve de to tilbageværende Bøger (5te og 6te) gjennemgaaede for anden Gang og opsendte. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> p6quwtrxazupna2l8m8xcadph8do6po 104 140742 326996 2026-07-29T14:47:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|103}}</noinclude>Den norske Revisionskommission synes intet alvorligt Forsøg at have gjort paa at hævde de mange, af den første norske Kommission foreslaaede vigtige Afvigelser fra Danske Lov. Og dette havde den ogsaa paa Sagens daværende Trin og efter sit Kommissorium vanskeligt for at gjøre. Imidlertid skylder man den dog, at adskillige af den danske Revision foreslaaede og for Norge ikke passende Bestemmelser kom ud af Lovbogen; de fleste af disse synes dog at have været mindre vigtige. Ligesaa har den, især i anden Bog, hvor Bisperne deltoge, indbragt en Del særligt norske Lovregler. Thingtavlen blev af den forandret. '''8.''' Allerede 8 April 1685 fik den danske Kommission første Bog fra de Norske, der vare befalede at gjøre sig færdige til Paaske s. A. Den begyndte derefter sin {{sperret|tredje}} Læsning, hvorunder ogsaa nogle, som det synes — bortseet fra L. {{NL|3—14}}, hvor Fdn. 5 Febr. 1685 blev indarbejdet — ganske enkeltstaaende, Tillæg og Rettelser bleve foretagne, men hvor man i det Hele blev staaende ved de af den norske Revision foreslaaede Afvigelser fra Danske Lov. Denne sidste Gjennemgaaelse af Lovudkastet trak dog i Langdrag og sluttedes først i Juli 1687. Fortalen, der er forfattet i Stil med Danske Lovs og for en stor Del afskreven efter denne, er imidlertid allerede af 15 April 1687, som altsaa er Lovens Datum. Lovbogens Trykning blev først tilendebragt i Begyndelsen af det følgende Aar. En pragtfuld Pergamentcodex af Loven blev kort efter skreven til det danske Geheimearchiv, hvorfra den i 1824 kom til vort Universitetsbibliothek; men den kan, navnlig paa Grund af flere grove Fejl, ikke tillægges nogen authentisk eller officiel Betydning. '''9.''' Ved Fdn. af 14 April 1688 «om Kirkeritualets og den nye Norske Lovs Introduktion i Norge» fastsattes, at Lovbogen samtidig med Kirkeritualet skulde træde i Kraft «i vort Rige Norge» fra Mikkelsdag (29 September) 1688, idet det befaledes «alle saavel Over- som Underdommere og Rettens Betjente i Norge, at de fra bemeldte Mikkelsdag i alle forekommende Sager og forefaldende Lejligheder efter forbemeldte Lovbog kjender og dømmer og i alle Maader sig retter og forholder». Som det synes, var der herved givet Lovbogen<noinclude> <references/></noinclude> b5fvrl7v4g3gso0x70p89zb7urgyrd2 104 140743 326997 2026-07-29T14:47:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude>tilbagevirkende Kraft. Den nye Lov betegnes i Forordningen — rimeligvis fordi denne i det Væsentlige er afskreven efter den danske Fdn. 23 Juni 1683 — kun som en Revision, Forandring og Forbedring af «den Norske Lov, Recesserne og andre tilforn udgangne Forordninger, saavidt enten Vores souveraine og absolute Regjering eller samtlige Vore kjære og tro Undersaatters i Vort Rige Norge deres Gavn og Tarv udkrævede», — uden at Retsfællesskabet med Danmark er nævnt; dette er imidlertid fremhævet i Fortalen. Forordningen, der altsaa er en virkelig Indførelseslov, — saavidt vides den eneste hos os — blev thinglyst, medens Lovbogen selv, saavidt det kan sees, ikke ligefrem blev kundgjort paa denne Maade. Norske Lov indførtes ved Reskr. 12 Maj 1688 paa {{sperret|Færøerne}}, hvor den endnu er Grundlaget for Retsforfatningen. Den blev ogsaa efterhaanden delvis gjort gjeldende paa Island. Herom ville nærmere Oplysninger blive givne i et Tillæg. '''10.''' Den originale Udgave er trykt i Kjøbenhavn 1688 i Kvart, ligesom Danske Lov paa Lovkommissairen Caspar Schellers Forlag med kongeligt Privilegium paa 30 Aar; den tæller 1048 Sider foruden Thingtavlen og et udførligt Register; det er denne Udgave, som i forrige Aarhundrede citeres efter Sidetal. Den er ingenlunde saa nøjagtig som den tilsvarende Udgave af Danske Lov. Senere har man Udgaver i forskjellige Størrelser af 1723, 1752, 1757 og 1763, videre en i Duodez af 1800, udgiven under det juridiske Fakultets Opsyn, samtlige fra Kjøbenhavn. Fra Christiania har man en Udgave i Duodez af 1833 (2det Oplag 1842), ligesaa udgiven under det juridiske Fakultets Tilsyn, og endelig den nyeste (ved Professor Fr. Brandt) af 1852, for hvilke sidste hin Pergamentecodex tilligemed Kvartudgaven er lagt til Grund. Af Norske Lov haves en privat, og som det synes lidet heldig<ref>Schlegels Encyclopædie p. 178.</ref> Islandsk Oversættelse: Kongs Christians þess Fimmta Norsku Løg à Islendsku Utløgd. Hrappsey 1779.<noinclude> <references/></noinclude> diw40da9tzp2w31pgilm8ef0aadns15 104 140744 326998 2026-07-29T14:49:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude> {{midtstilt/s}} § 12. ''Om Forholdet mellem Christian Vs Danske og Norske Lov.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Kommissoriet for Lovarbejdet af 1682 gik som forklaret ud paa, at Danske Lov skulde lægges til Grund og Norske Lov gjøres saavidt muligt overensstemmende med den. Det staar tilsyneladende i Strid hermed, at Fortalen til Christian Vs Norske Lov etsteds ligesom Fdn. 14 April 1688 skildrer Lovbogen som en Revision af ældre Norske Love. Men strax derpaa hedder det i samme Fortale, at denne Revision er skeet saaledes, «at denne Norske med vor tilforn givne Danske Lovbog udi Orden, Mening og Ord det Meste, muligt var, og hvor Norges Beskaffenhed det ej anderledes fornødenlig udkrævede, kunde overensstemme.» Og det er dette Sidste, som indeholder den rette Betegnelse af Forholdet mellem begge. Norske og Danske Lov vare vistnok særskilte, hver for sit Rige gjeldende Lovbøger. Men der var dog i de største og væsentligste Dele fuldkommen Overensstemmelse imellem dem, idet Norske Lov for det Meste var ligefrem afskreven efter Danske Lov. Dette gjelder om den egentlige Rettergangsmaade, Strafferet, Obligationsret, Arveret, Familjeret, Søret, Kirkeret (bortseet fra Geistlighedens Indtægter) og de øvrige Dele af den offentlige Ret, som findes i Lovens 3dje Bog. Derimod er der betydelige Afvigelser i store Dele af Tingsretten og ved Domstolenes Organisation. '''2.''' Forholdet mellem begge Lovbøger vil efter dette bedst belyses ved nærmere at undersøge Forskjellen.<ref>F. {{sperret|Steensen}}. Norske Lovs Conference med Danske Lov. (Kjbhn. 1758. 8o.) er her et godt Hjælpemiddel, da alle Norske Lovs Afvigelser der ere aftrykte, hvorimod de Artikler af D. L., som ej findes i N. L., ikke ere optagne. Allerede tidligere findes lignende Arbejder, saasom i Sommers Oversættelse af Højers Idea Jurisconsulti Danici.</ref> Det er da en Selvfølge, at «Norges Beskaffenhed» først og fremst har krævet en egen Ordning af de Dele, som ere afhængige af de naturlige Forholde. Den største Forskjel findes derfor i {{sperret|Landbo{{shy}}retten}}, naar denne tages i videste Forstand. |D herved fremkaldte Afvigelser have især afpræget sig i 3dje Bog, hvor 12te til 15de og 17de Kapitel i Norske Lov ere<noinclude> <references/></noinclude> 7wguusfn6kn87nc7au9aby520vpj8zs 104 140745 326999 2026-07-29T14:49:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude>helt forskjellige fra de tilsvarende i Danske Lov,<ref>Denne har i Stedet kun 12te Kap. om Selvejerbønder, 13de om Landboe eller Fæstebønder og Landsby-Handel, 14de Kap. Om Vornede; D. L. 15de Kap. svarer til 16de i N. L. og 16de Kap. i D. L. (om Egteskab) til 8de i N. L.</ref> samt i te Bog, hvor Alt vedkommende Odels- og Aasædesret i Norske Lov mangler i Danske Lov,<ref>N. L. {{NL|5. 3. 1}}—17 (jfr. ogsaa {{NL|5. 3. 32}}) findes ikke i D. L., som til Gjengjeld har nogle Artikler om Lovbydelse af Jordegods foruden enkelte andre (26—27), som ikke findes i N. L. — Ligesaa mangler 5. 5. 1. og 2 i D. L. Og af samme Grund er ogsaa en Del Artikler i 5—2 afvigende ({{NL|5. 2. 19}}, 20, {{NL|5-2-63|63}}, {{5-2-68|68}}). Mærkes kan ogsaa her, at Reglerne om Sædegaarde ere lidt forskjellige (N. L. {{NL|5. 2. 63}}—65).</ref> og hvor Norske Lovs 9—12 Kap. ere meget forskjellige fra de tilsvarende 9—13 Kap. i D. L.<ref>I 9de Kap., som i begge Lovbøger handler om Hittegods, mangler N. L. 5. 9. 3—7 i D. L., og 8de Artikel er tildels forskjellig, medens D. L. 5. 9. 6. (hittede Bier) mangler i N. L. — D. L. 5—10 handler om „Jord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskeri“ i 56 Artikler, hvoraf 5. 10. 1—24 m. fl. ingen tilsvarende have i N. L., og Resten er ganske forskjellig fra N. L. 5—10 (om Jagt) og 5—11. D. L. 5—11 „om Møller og Vand“ i 9 Artikler mangler ogsaa i N. L., naar undtages, at N. I, 5. 11. 7—9 nogenlunde stemme med D. L. 5. 11. 6, 7, 9. — N. L. 5—12 om Hval og Sælevejde mangler naturligvis ganske i D. L., hvor til Gjengjeld 5—12 handler om Gjeder (som det kun tillades at holde, hvor de ej kunne skade Skoven) uudskaarne Heste, Stodhors og 5—13 om Bier og vilde Dyr (ɔ: Art. 10 om at føde op Ulve- og Bjørnehvalpe jfr. N. L. 6. 10. 4). — Desuden kan her mærkes, at N. L. {{NL|5. 8. 11}}, 12, 13 og {{NL|5. 13. 49}} i. f. mangler i D. L.</ref> Allerede de her nævnte Forskjelligheder vise, at de ikke blot ere fremkaldte ved Naturforholdene. Disse ere jo saaledes ikke til Hinder for, at Lovgivningen om Jordleje i Mangt og Meget kan ordnes ensartet i forskjellige Lande. Men Norges Beskaffenhed» kunde ej blot tages i hin indskrænkede Forstand. Selv hvor en Institution ikke just nødvendig maatte paavirkes af Landenes store Natur{{shy}}forskjelligheder, men den dog var saa rodfæstet eller saa indgribende, at den ikke uden store Omvæltninger i Folkets Liv eller Forstyrrelser af Mangfoldiges økonomiske Forholde kunde omdannes, maatte det være ganske uberettiget og utilraadeligt at forandre den blot for at frembringe Overensstemmelse med et beslægtet Lands Lov, og det maatte ogsaa her siges, at «Norges Beskaffenhed det anderledes fornødenlig udkrævede». {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> stgtt0wsvvawvrqcowm8lvcd3o7nwuq 104 140746 327000 2026-07-29T14:49:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|107}}</noinclude>Det er af disse Grunde, der ogsaa vil findes store Forskjelligheder i Domstolenes Organisation og enkelte andre udvortes Procesregler. Mest indgribende tør det her være, at Underdommeren paa Landet i Norge (Sorenskriveren) vedblev at være en fra Fogden forskjellig Embedsmand, medens den danske Herredsfoged baade var Underdommer og havde de norske Fogders dømmende og exekutive<ref>Dog brugtes i Danmark ved Indførsler hos Adelen „Ridemænd“ sammen med Fogden, hvilket har fremkaldt nogle Forskjelligheder (D. L. 1. 5. 5; 1. 6. 14; 1. 24. 36, 42; 5. 6. 1 og 2 jfr. N. L. samme Artikler).</ref> Myndighed, hvorimod han ikke var Kassebetjent, ligesom han havde en egen Retsskriver ved Siden. Naar undtages det sidste Punkt, der ikke har efterladt saamange Spor i Norske Lov, har denne Forskjel i første Instants fremkaldt Afvigelser i en Mængde Lovartikler og indvirket paa andre sammenhængende Emner, navnlig Skjønsmaterien.<ref>{{sperret|Schweigaards}} Proces I. § 119.</ref> Ogsaa var den norske Lagrettes{{shy}}institution noget forskjellig fra de danske Thinghørere (jfr. begge Loves 1—7), hvorimod Danske Lov til Gjengjeld har Sandemænd (D. L. 1—16)og Rebsmænd (1—18). Appelinstantserne vare ogsaa meget forskjellige. Anden Instants var i Norge paa {{sperret|Landet}} Lagmanden, i Danmark Landsdommeren (Lagthing og Landsthing). Herfra appelleredes i Danmark til Højesteret, men i Norge til Overhofretten og først derfra til Højesteret. Dette har fremkaldt Forskjel i mange Artikler; især kan mærkes, at {{sperret|summa appellabilis}} til Højesteret blev større i Norge end i Danmark, og at Overhofretten af lignende Grund i N. L.s Artikler oftere blev sat i Stedet for eller ved Siden af Højesteret (f. Ex. N. L. {{NL|5. 3. 33}}). For de norske Byer var Byfogden første, Raadstueretten anden{{korreksjon| og Overhofretten tredje Instants|, Lagthinget tredje og Overhofretten fjerde Instants|22}}, undtagen for de Byer, som havde «Lagthingsret», idet der her fra Raadstueret stevnedes lige til Overhofret (N. L. {{NL|1. 6. 8}}); i de danske Byer indstevnedes derimod Byfogdens Domme for Landsthing, undtagen hvor «Borgermester og Raad» (Raadstueret) havde Landsthingsret, i hvilket Tilfælde Byfogdens Domme indstevnedes for dem, medens deres Domme gik lige til Højesteret. Ogsaa de geistlige Retter vare forskjelligt organiserede,<noinclude> <references/></noinclude> 6qdfd5v7nb4n4xb54f13bdp0p6jsag6 104 140747 327001 2026-07-29T14:50:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|108}}</noinclude>idet Norske Lov navnlig ikke kjender Provstemoder (D. L. 1. 3. 9. ff.). Ligesaa havde de særlige Retter for Kjøbenhavn intet Tilsvarende i Norge. Det er især i 2, 3, 5, 6 og 22 (D. L. 24) Kapitel af 1ste Bog, hvor man af denne Grund vil finde Afvigelser fra Danske Lov. Nærmere Sammenhæng med Stedforholdene have N. L.s afvigende Regler i 1—3 om de faste Retsmøders Tider, idet der nemlig paa Landet kun skulde holdes 3 Bygdething aarlig efter Thingtavlen, medens de danske Herredsthing skulde holdes ugentlig.<ref>I Forbindelse hermed staar N. L. 1. 3. 9 om Budstikken, der intet Tilsvarende har i Danmark. Ligesaa er vel Udeladelsen af D, L. 1. 4. 5, 2det Led at forklare ved Thingenes sjeldnere Afholdelse i Norge; {{sperret|Nellemann}} ordin. civile Procesmaade (2 Udg.) p. 32.</ref> Ligesaa de forskjellige Varslers Længde, der i Norge naturligen blev gjort større end i Danmark.<ref>Dette gjelder ikke blot om Stevning, men ogsaa om andre Indkaldelser, se N. L. 1. 7. 4; 5. 13. 17, 28 jfr. 30.</ref> Paa en lignende Maade som i 1ste Bog har Norges Beskaffenhed» fremkaldt adskillige Afvigelser mellem Lovbøgernes 2den Bog, især forsaavidt angaar Geistlighedens Indkomster.<ref>Forskjellen findes især i 2—12 om Præsteboliger og Indkomster, 2— 13 om Naadsensaar og Præsteenker, N. L. 2—21 (D. 2—22), om Kirkernes Tilsyn etc. og 2—22 (D. L. 23), om Tienden, jfr. ogsaa N. L. {{NL|2. 10. 1}} i. f.; {{NL|2. 14. 13}}; {{NL|2. 15. 7}} og 8, som ikke findes i D. L., samt N. L. {{NL|2. 16. 10}} og {{NL|2. 17. 13}} og {{NL|2-17-24|24}}, hvor der er Afvigelser. Danske Lov har et Kapitel (20) om Professoribus, som ikke findes i N. L.</ref> Desuden er der en Del mindre vigtige, spredte Tilfælde, hvor begge Lovbøger paa Grund af Iæandenes naturlige Forskjellighed ere afvigende. Disse finder man især i 6te Bog.<ref>Hertil kan regnes N. L. 6. 9. 12 in. (Almuens Pligt til at eftersætte den, der ligger i „Skov og Skyl“), 6. 13. 13 (Hendømmelse til Bergværkerne og Fiskerlejerne), 6. 14. 8, 18.; 6. 15. 4, 5; 6. 17. 22, 27, jfr. 29, 30., hvilke ikke findes i D. L., som til Gjengjeld har 6. 14. 4 og 6. 17. 21. Men især er der Forskjel mellem begge Loves 6 —19, som i N. L. er overskrevet „om Mordbrand og anden Ildebrand“ og i D. L. „om Mordbrand og Hedebrynde“. — Udenfor 6te Bog kan nævnes N. L. 1. 24. 5 og 6., 3. 10. 1, jfr. D. L. 3. 10. 1; 3. 11. 1 og 2., 4. 1. 27. i f. (Skibe, som føre Trælast) og 4—9, hvor der i N. L. er 3 Artikler mere om Kongens Søfolk; 5. 8. 7.</ref> Selvfølgelig er der rundt om i Loven en stor Mængde Udtryk, som have maattet forandres ved Textens Overførelse til Norske Lov, fordi de ikke passede i Norge. Størst Interesse<noinclude> <references/></noinclude> ehuxpo70jw221stprwqgjmv1g1juosg 104 140748 327002 2026-07-29T14:50:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|109}}</noinclude>have her de enkelte Redaktions-Forandringer, som ere foretagne, fordi Norge fremdeles i statsretlig Forstand var et eget Rige.<ref>Saaledes er i 3. 2. 2 og 3 „indlændske“ sat istedetfor „danske“; af D. L. 4. 7. 6 er „Dansk“ udeladt foran „Skib“ ved Affattelsen af N. L., ja, i {{NL|3. 4. 8}} har man endog været saa samvittighedsfuld at sætte „Norsk Øl og Brød“ i Stedet for D. L.s „Dansk Øl“ etc. Beslægtede Afvigelser ere i N. L. „Landet“ for „Landsbyen’“, „Stiftet“ for „Provinsen“, „Thinglag“ for,„Herred“, „Bygdething“ for „Herredsthing“, „Landskyld“ for „Landgilde“. Oplysende for Norges daværende Vejvæsen er det, at „Vogn“ er udeladt, saavidt sees, i alle de Artikler af D. L., hvor Ordet findes, og som ellers ere optagne i N. L. ({{NL|2. 7. 4}}, {{NL|2. 21. 46}} jfr. D. L. 2. 22. 52; N. L. {{NL|3. 11. 1}} og 5 jfr. D. L. 3. 11. 1, 5, 6; N. L. {{NL|6. 15. 20}} jfr. D. L. 19).</ref> '''3.''' Undersøger man, hvorvidt der ved Norske Lovs Affattelse er taget tilstrækkeligt Hensyn til, hvad «Norges Beskaffenhed fornødenlig udkrævede», vil man snart finde, at dette ingenlunde har været Tilfældet. At forene dette Hensyn med Lovarbejdets Hovedprincip, den størst mulige Overensstemmelse mellem Lovbøgerne, var i sig selv ikke let, og det er derfor vel forklarligt, at der ved Uagtsomhed eller af Ukyndighed her kunde gjøres Fejl. Men vi have desuden seet, at den danske Revisionskommission under sit Arbejde lagde en rent ensidig Vegt paa Overensstemmelsen og fjernede en stor Mængde i det norske Udkast foreslaaede Afvigelser uden Hensyn til «Norges Beskaffenhed». Det er især dette, som her har indvirket forstyrrende paa Lovbogen. Man vil saaledes finde adskillige danske Retsregler, ja endog hele Institutioner optagne i Norske Lov, der manglede enhver Tilknytning i den norske Ret eller i de norske Forholde, og som derfor aldrig fæstede Rod, ja sandsynligvis maa ansees som dødfødte; dette gjælder især om 1ste Bogs 11te (om Hjemmel) og 20de Kapitel (om Maning) og {{NL|5. 5. 7}} (om Laghævd).<ref name="p109">Jfr. {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 530, {{sperret|Schweigaards}} Proces § 47 Anm., {{sperret|Hallagers}} Obligationsret 105 ff, jtr. dog Retst. 1855 p. 564 ff. Andre mindre vigtige Tilfælde, hvori danske Regler, Forholde, Udtryk uheldigen ere optagne i Norske Lov, ere: {{NL|1. 14. 8}} „Lov“ i Betydning af Tylvtered, er ganske unorsk (jfr. „lovfælt“ i 1. 9. 1 ff. og 1. 13. 30); {{NL|1. 22. 29}} passede heller ikke godt i Norge, hvorfor den ogsaa var udeladt i det norske Udkast, {{NL|1. 23. 12}} forudsætter urigtig, at der var særegne Lagthingsskrivere i Norge; 1—16 „Fællet og Avret“; {{NL|2. 22. 6}}, {{NL|3. 14. 26}} o. fl. („Avlsgaard“); {{NL|3. 16. 1}}. forudsætter danske Bebyggelsesforholde; — {{NL|3. 21. 5}} „{{bindestrek1|Ga|Gadehusmænd}}</ref> I andre Tilfælde ere vigtige norske<noinclude> <references/></noinclude> 20cztygpp4vh9y9x8uxzhsw34bui0ru 104 140749 327003 2026-07-29T14:50:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|110}}</noinclude>Retsinstitutioner, som endnu vare altfor friske til at kunne ophæves, ganske overseede; dette gjelder om Brugspantet.<ref>Vistnok sigtes der hertil i 5. 7. 8 og maaske ogsaa i flere Lovsteder, men disse Udtryk maa væsentlig forklares ved en Incurie i Danske Lov, og Regler om Forholdet savnes i hvert Fald. Jfr. {{sperret|Aubert}}, Kontraktspantets hist. Udvikling p. 83.</ref> Værre er det dog, at man i de Emner, som virkelig bleve ordnede paa en særegen Maade i Norske Lov, ikke har havt tilstrækkelig Oversigt over de heraf flydende Følgeslutninger og i beslægtede Forholde uforandret optaget modstridende Bestemmelser af Danske Lov; ved denne uheldige Sammenblanding af dansk og norsk Ret, hvoraf der forøvrigt allerede er Spor i Danske Lov (D. L. 5. 3. 31, N. L. 42), er der ikke blot opstaaet Lovstrid, men ialfald i en vigtig Materie (om Skjøn) en ikke liden Forvirring, der endog har trængt sig ind i senere Retskilder.<ref name="p110">Om Fejlene i Skjønsmaterien (1. 4. 1 forsaavidt den kræver Stevning til Mænds Opnævnelse, 1. 6. 2 jfr. 1—16 o. s. v.) se {{sperret|Schweigaards}} Proces § 119 og 125. — N. L. {{NL|1. 7. 1}}, der sætter Meddoms- og Lagrettesmændenes Tal til 8 (jfr. D. L. 1. 7. 1.), medens 1—16 og mange andre Steder bestemmer 6 Lagrettes- og Skjønsmænd i Aasteds- og Landbosager, kan maaske rettest ogsaa her nævnes, — {{NL|1. 5. 20}} gjør Borgermester og Raad til Meddomsmænd i de Byer, som ikke have Lagthingsret, idet Artikelen er ordlydende afskreven efter D. L. 1. 5. 19, overseende, at „Lagthingsret{{rettelse||“}} efter N. L. {{NL|1. 6. 8}} i Norge var forskjellig fra dansk Landsthingsret, jfr. ogsaa</ref> Omvendt er der ogsaa {{bindestrek1|Ex|Exempler}}<!-- --><ref follow="p109">{{bindestrek2|dehusmænd|Gadehusmænd}}“); {{NL|3. 21. 7}} („Husmænd“ i dansk Forstand); {{NL|3. 21. 18}}, hvor den danske Faredag 1 Juni og 1 December er optagen (jfr. D. L. 3. 19. 9), medens dog den norske er beholdt i den vigtigere {{NL|3. 21. 9}}. — {{NL|5. 2. 63}} „Strøgods“ er fremmed for Norge. I Bestemmelserne angaaende Sædegaarde i {{NL|5. 2. 63}} i. f., 65. 66 samt {{NL|5. 3. 34}} i. f. og 35 er ogsaa adskilligt Dansk indblandet, og endda er ikke det Danske i tilstrækkelig Grad optaget, saaledes ikke D. L. 5. 3. 21, hvorved Slutningen af {{NL|5. 3. 34}} er bleven meningsløs. {{NL|5. 2. 91}}, der fratog Sorenskriverne Skifterne paa Landet og henlagde dem til Amtmanden og Husbonden, efter dansk Forbillede, kan ogsaa her nævnes, da det ialfald for Amtmandens Vedkommende ikke passede mel de norske Amters Udstrækning; det forandredes ogsaa allerede ved Reskr. 31 Maj 1690, om hvis Tilblivelse se Skaanlunds Autobiografi i (Norsk) Historisk Tidsskrift III. p. 187, jfr. Norsk Retst. 1873 p. 677—8. — {{NL|5. 7. 11}} jfr. {{NL|1. 22. 20}} „kongelig Taxt“, der kun passer med den i Danmark brugelige Matrikulering. 5. 6. 2 tillader at indstevne Indførsler til Stadfæstelse ved Overhofretten med Forbigaaelse af Lagthinget, efter Forbillede af Danske Lovs 5. 6. 2. (henholdsvis Højesteret og Landsthing), overseende, at der tales om Ridemænds Indførsler. — {{NL|6. 14. 16}} er rent dansk og har vel aldrig været hos os anvendt.</ref><noinclude> <references/></noinclude> cqrs9kct0ala7uyh3xsoht0dqvw274a 104 140750 327004 2026-07-29T14:50:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|111}}</noinclude>{{bindestrek2|empler|Exempler}} paa, at Loven ved unødig at beholde ældre norske Retsregler er kommen i Strid med Lovbøgernes fælles Grundsætninger.<ref>Saaledes var vistnok 6. 17. 14, der kan føres tilbage til Gulathingsloven, allerede dengang ganske forældet, og dens Slutning passer slet ikke med Lovens Tyvsstraf, jfr. 5. 10. 7 (Ørsted I. 43).</ref> De allerfleste af disse Fejl vare undgaaede i det norske Lovudkast af 1682.<ref>Dette vil blive nærmere paavist i Tillægget.</ref> '''4.''' Men har nu end Norske Lov ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til Norges ejendommelige Forholde, saa er omvendt heller ikke Grundsætningen om Overensstemmelse mellem Lovbøgerne, hvor den kunde gjennemføres, fuldt ud gjort Fyldest. Der er nemlig i Norske Lov mange Afvigelser, som ikke ere en nødvendig Følge af Norges Beskaffenhed. En Del af disse finder sin naturlige Forklaring i Norske Lovs senere Affattelse, idet man her har havt Lejlighed til at bøde paa Utydelighed, Unøjagtighed eller ligefremme Fejl, som imidlertid ere opdagede i Danske Lov.<ref name="p111">Saadanne Tilfælde ere: I D. L. 1. 9. 5. „end beskyldes fordelt Mand“ lyder i N. L. „end beskyldes saadan lovfælt Mand“, hvilket henviser til foregaaende Artikel (jfr. dog Larsens saml. Skr. III. 1. 102—4); N. L. {{NL|1. 12. 2}}, som mangler i D. L.; {{NL|1. 13. 17}}, hvor „Forældre“, der mangler</ref> Disse {{bindestrek1|Rettel|Rettelser}}<!-- --><ref follow="p110">{{sperret|Schweigaards}} Proces I. § 17 (2 Udg.). — {{NL|1. 13. 12}} i. f. med sin nu meningsløse Henvisning til {{NL|5. 3. 13}}, som efter den danske Revisionskom.s Forslag optoges fra D. L., kan ogsaa her anføres. — {{NL|5. 13. 24}} forudsætter urigtigen ved en Forvexling med den danske Herredsfoged, at Sorenskriveren foretager Arrester. De fra gamle norske Love optagne Bestemmelser om Aaværk, der ikke har noget Tilsvarende i Dansk Lov, passe ikke altid godt med de fra D. L. optagne Regler om Herværk, ({{sperret|Ørsted}} I. p. 44—5). Den i {{NL|1. 22. 17}} (optaget fra ældre norske Love) bestemte højere Straf for Aaværk paa lovfæstet Ejendom passer ikke med Forbudsinstitutionen, der ialfald i sin nuværende Skikkelse er optagen fra Danske Lov, jfr. {{sperret|Schweigaards}} Proces § 227 i. f. og {{sperret|Brandt}} i Ugebl. f. Lovk. II. 365. — {{NL|3. 12. 22}} passer kun ilde med den fra D. L. optagne {{NL|6. 14. 19}}. — {{NL|6. 13. 25}} og {{NL|6-13-27|27}}, som ere optagne efter D. L. art. 24 og 26, tale om „at forvises Landet“, hvilket vistnok er fremkommet ved en misforstaaet Optagelse af det danske „Land“ (ɔ: Ø, se {{NL|3. 18. 9}}. 7 jfr. D. L. 3. 16. 9. 7). — {{NL|6. 17. 27}} første Led, som er optaget efter D. L. og sætter Tyvsstraf for Hugst i anden Mands Skov, strider aldeles imod de af ældre norske Love optagne {{NL|6. 17. 27}} 2det Led og {{NL|6. 17. 29}}, der kun sætter Skadegjeld og Landnam derfor. — Med {{NL|6. 14. 6}}, som er optagen af D. L., passer ilde den fra ældre Norske Love tagne {{NL|3. 14. 1}}., jfr. {{sperret|Schweigaards}} Proces II. § 206. {{NL|6. 19. 1}}, optagen væsentlig efter D. L., passer slet ikke med de norske {{NL|6. 19. 7}} og 8.</ref><noinclude> <references/></noinclude> hq20wvwyq9xw5h7aysvl6xoej8644qv 104 140751 327005 2026-07-29T14:50:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|112}}</noinclude>{{bindestrek2|ser|Rettelser}} vilde, som forhen oplyst, været langt flere, om ikke den danske Revisionskommission havde gaaet altfor vidt i at forandre det norske Lovudkast. Der mangler forøvrigt heller ikke omvendt paa Tilfælde, hvori ikke blot aabenbare Fejl ere bibeholdte i Norske Lov,<ref>N. L. {{NL|5. 6. 2}} henviser til {{NL|5. 3. 35}}, ligesom D. L. henviser til den tilsvarende 5. 3. 22; begge Henvisninger er lige urigtige, da det skulde været D. L. 5. 3. 23 og N. L. {{NL|5-3-36|36}}; {{sperret|Ørsted}} Hb. I. 44 jfr. 39.</ref> men hvor der endog først er opstaaet saadanne under Lovtextens Overførelse til denne Lov.<ref>Se f. Ex. N. L. {{NL|5. 2. 4}}, hvor det urigtigt hedder „Ere de uden By og Stigtet“ istedetfor „{{...}} og i Stigtet“, hvilket staar rigtigt i D. L. („i Provinsen“) jfr. {{sperret|Schweigaard}}, Om Konkurs etc. p. 249. — N. L. {{NL|1. 22. 24}} har „afsagt“ istedetfor det rette „afsat“ i D. L. Disse Fejl maa dog nærmest tilregnes Afskriverne og ikke Koncipisterne; ingen af dem fandtes i det norske Udkast.</ref> I andre Tilfælde medføre derimod de Afvigelser, som ikke kunne forklares af «Norges Beskaffenhed», en virkelig Forskjel i Retssætninger og det tildels af temmelig stor Vigtighed. Denne Forskjel fremkommer for det Meste derved, at Norske Lov har optaget Retsregler, som enten aldeles ikke eller ialfald i en anden Skikkelse findes i Danske Lov. Den mest bekjendte af saadanne for Norske Lov særegne Artikler er {{NL|5. 3. 51}} om Opløsning af Sameje.<ref name="p112">Saadanne for Norske Lov særegne Regler, der ikke hang sammen med „Norges Beskaffenhed“ ere: {{NL|1. 4. 12}} i. f. (Chr. IV. I. 9), {{NL|1. 8. 7}}. andet Passus (ny); {{NL|1. 13. 9}} (ny som skreven Retssætning, men rimeligvis før Sædvaneret) jfr. 12 (Chr. IV. VI. 22 og 15) i. f. (ny 7), hvilken Regel, uden forsaavidt Odelstrætter angaar, gjerne kunde gjeldt ogsaa for Danmark; {{NL|1. 17. 5}} sidste Del (ny); {{NL|1. 17. 10}} (tildels ny); {{NL|1. 22. 17}} og 18 (Chr. IV. VI. 18 og 19); {{NL|1. 22. 19}}, der har en for Norge ejendommelig Bod „{{bindestrek1|Kon|Kongens}}</ref> De fleste af disse ere<!-- --><ref follow="p111">i D. L. 1. 13. 16, i N. L. er tilføjet; N. L. {{NL|1. 22. 16}}, hvis Slutningsord „og siden skynde sig etc. mangle i D. L. 1. 24. 16.; {{NL|1. 22. 20}} (jfr. D. L. 1. 24. 18), hvor Taxtmaaden er nærmere forklaret; {{NL|3. 6. 4}}., hvor D. L. „Taxerborgerne skulle blive ved forrige Aars Taxt“ i N. L. er udfyldt saaledes: Taxerborgerne {{sperret|for deres egne Personer}} skulle blive etc.; {{NL|4. 1. 18}}., hvor Tobaksrøgning i N. L., men ikke i D. L., er forbudt sammen med „at gaa med Ild og Lys“; {{NL|6. 13. 3}}.: „dersom Nogen for Anden vorder {{sperret|formedelst kjendelige og skinbarlige Omstændigheder}} mistænkt og berygtet“, hvoraf de fremhævede Ord mangler i D. L.; N. L. {{NL|6. 15. 12}} jfr. D. L. 11; N. L. {{NL|6. 17. 33}} jfr. D. L. 32, hvor det ikke som i N. L. er udtrykkelig sagt, at Tyven skal miste sin Hud „i Fængslet“. Jfr. ogsaa {{sperret|Scheel}} p. 227, {{sperret|Ørsted}} Haandbog I. p. 49—51.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 4c9svb5w2wihg4hk7t1xt8o4bzvvke6 104 140752 327006 2026-07-29T14:50:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|113}}</noinclude>optagne efter ældre norske Love; men enkelte ere ogsaa nye i Lovbogen. Men omvendt er det ogsaa Tilfældet, at Danske Lov har Retsregler, som ikke ere optagne i Norske Lov, skjønt de ligesaa vel vare anvendelige i Norge. Nogle af disse ere meget vigtige; den mest bekjendte er D. L. 5. 10. 56, at Ingen maa have Vindue etc. ud til Andenmands Grund, naar Huset staar paa Grænseskjellet.<ref name="p113">Under Voteringen i den af H. R. 4 Oktb. 1867 (Retst. p. 786, Ugebl. VII. 174) paadømte Sag er der fremsat den Mening, at Regelen i D. L. skulde hænge sammen med ejendommelige Bebyggelsesforholde i de danske Byer, som vare ukjendte i Norge paa Lovbogens Tid. Dette turde dog ialfald være tvivlsomt. En Bebyggelse, som maaske ikke passer med Artikelen, er den, som endnu er kjendt i flere norske Byer, og hvorefter der mellem Træhuse skal levnes det saakaldte „Hammerslag“ eller Rum til Reparationer; dette forudsætter vistnok helst, at der af hver Tomt levnes et „Fortog“. Men denne Hammerslagsret, som vel er kommen fra Nordtyskland, hvor</ref> Andre saadanne Artikler i Danske Lov ere 3. 13. 31 og 32, (der hjemler Retten til at give lokale Vedtægter om forskjellige Landboforholde), 5. 10. 2 (om Vidisser), 5. 10. 3 (at den, som bor udenrigs, men ejer<!-- --><ref follow="p112">{{bindestrek2|gens|Kongens}} Sægt“, (Chr. IV. N. L. VII. 3) ophævet ved Pl. 31 Okt. 1800); 2. 11. 9 (Chr. IV. Norske Kirkeord. 40, a), {{NL|2. 11. 10}}, 2det Passus (Chr. IV. Kirkeordinants fol. 34); {{NL|2. 14. 1}}. i. f., {{NL|2. 14. 6}} (ny), {{NL|2. 15. 2}}, (Chr. IV. Kirkeord. 44); {{NL|3. 11. 8}}. (Chr. IV. VI. 43); 3. 20. 7. at Overformynderne skulle sætte fattige Børn i Skole (ny), hvilken Bestemmelse minder om den mærkelige af Udkastet udelukkede Artikel om obligatorisk Almueskole{{shy}}undervisning i Kjøbstæderne; {{NL|5. 2. 90}} (tildels efter Chr. IV. IV. 7 og 17), {{NL|5. 3. 25}} (Chr. IV. VII. 13 i. f.) og {{NL|5-3-51|51}} (Chr. IV. VII. 18.), 5. 8. 7. i. f.; {{NL|6. 7. 8}} („Klæders Sønderrivelse“ Chr. IV. III. 19), {{NL|6. 7. 10}} (Chr. af Bajerns Stadsret 75), {{NL|6. 10. 2}} sidste Passus (Chr. IV. III. 20); {{NL|6. 10. 5}} sidste P.; {{NL|6. 12. 3}}. 2det og 3dje Passus (om Lejdebrev) ældre Ret, men med adskillig Forandring; {{NL|6. 13. 13}} (Straf af aabenbart Skrifte, Fdn. for Norge af 24 Febr. 1658); {{NL|6. 17. 14}} (Chr. IV. VIII. 6); {{NL|6. 17. 43}} der endog sætter en egen kriminel Lavalder (14 Aar) for Tyveri i Norge, (Artikelen er dog ellers tagen fra Chr. IV. VIII. 7, men Aldersgrænsen, ligesom Risstraffen synes at være ny i N. L.), ja {{NL|6. 9. 12}} in. (ny), {{NL|6. 9. 15}}, og {{NL|6. 13. 22}} (jfr. Chr. IV. III. 2) sætte endog Livsstraf for Forbrydelser, som enten ikke engang ere nævnte i Danske Lov, eller dog straffedes ringere ({{NL|6. 9. 15}}). Disse Straffe for Stimænd kunne dog maaske forklares af Norges Naturforholde, som der gjorde dem farligere (Brorson). Den særegne Straf „Avindsbod“ (se f. Ex. {{NL|6. 19. 7}}) er ogsaa ejendommelig for Norske Lov. Forsaavidt ej Andet er anmærket, mangle disse Bestemmelser ganske i Danske Lov. De tilføjede Citater vise ogsaa, hvorvidt Retsreglerne ere nye eller tagne af ældre Love.</ref><noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I.}} 8</noinclude> 4d27av1vll8215hb7jtxju0twdf6g9q 104 140753 327007 2026-07-29T14:51:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|114}}</noinclude>Gods i Riget, skal have en Fuldmægtig til at modtage Søgsmaal), 5. 14. 1 og 2 (Omslagsterminer<ref>I forrige Aarhundrede søgtes de indførte i Norge jfr. {{sperret|Hallagers}} Obl. I. 309—10. Sammenhængende hermed er Forskjellen mellem D. L. 5. 14. 3 og N. L. {{NL|5. 13. 1}}., {{sperret|Hallagers}} Obl. I. 304.</ref>). De indbyrdes Forskjelligheder af denne Art kunne vistnok tildels forklares af rent ydre Omstændigheder. Saaledes tør Udeladelsen af D. L. 5. 10. 3 og 56, som allerede af Ørsted formodet, være foranlediget ved Artiklernes Plads i et Kapitel af Danske Lov, som ellers i det Hele ikke kunde overføres til Norske Lov, og det Samme gjelder vel om D. L. 3. 13. 31 og 32.<ref>Et stærkt Bevis paa, at en saadan ydre Grund har været medvirkende, er Ikke-Optagelsen af D. L. 5. 10. 3, skjønt en lignende Regel før fandtes i Christian IV. N. L. VI. 24. Omvendt har N. L. {{NL|3. 12. 10}} henvist til den gamle, aldeles forældede Procesmaade ved „vitterlig Gjeld“, fordi dette stod inde i en gammel Lovtext, som af anden Grund optoges.</ref> En Del af de for Norske Lov særegne Artikler skyldes vel ogsaa den Omstændighed, at den danske Revisionskommission dels kan have overseet dem, dels ikke har forstaaet at dømme om deres Berettigelse, dels vel og er gaaet træt af at slette alle de mange, i det norske Udkast foreslaaede, unødvendige Afvigelser; nogen Indflydelse tør det ogsaa have havt, at de fleste af dem kun indeholdt gjeldende Retssætninger. Sin dybere Grund have dog disse Uoverensstemmelser deri, at Lovbøgerne bleve givne for forskjellige Riger. Trods den for Udarbejdelsen af Norske Lov opstillede Grundsætning om den størst mulige Uniformitet fik det — og det langt ud over Rækkevidden af den naturlige «Beskaffenhed{{rettelse||»}} — en stor Indflydelse paa Udkastet, at Loven skulde gjelde i et andet Rige, der endnu for en ikke ringe Del havde sin egen Retsforfatning. Og denne Indflydelse kunde man paa Arbejdets senere Trin ikke frigjøre sig fra. Lovbogen blev endeligen vedtagen, uagtet hin Grundsætning for dens Affattelse ikke var ganske gjennemført. '''5.''' Dette maa ogsaa haves for Øje, naar der spørges om den ene Lovbogs Anvendelse i det andet Rige. Kongen havde vistnok nu den samme Lovgivningsmagt i begge Riger, og denne<!-- --><ref follow="p113">den endnu findes under samme Navn, har dog vist været kjendt ogsaa i Danmark, og den har vel heller ikke gjeldt overalt i Norge.</ref><noinclude> <references/></noinclude> eypu9wu7lb9udc1lmc2q2kbycmuc495 104 140754 327008 2026-07-29T14:51:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|115}}</noinclude>brugte han ogsaa til i Regelen at give fælles Love, hvor Forholdene tillode det. Men her, hvor Opgaven var under Et at samle den hele Privatret, gjorde det sig dog gjeldende, at det egentlig var to forskjellige Riger og især to forskjellige Retsomraader. Et svagt Forsøg paa at «annectere» Norske Lov til Danske maatte strax opgives som ugjørligt, fordi Forskjellighederne ikke kunde samles paa et Sted, men traadte frem rundt om i Loven. Kongen gav altsaa Lovbøgerne særskilt for hvert Rige. En nødvendig Følge heraf er det imidlertid, at man ingenlunde kan anse de Artikler af Danske Lov, der ere anvendelige i Norge uden at være optagne i Norske Lov, som her gjeldende eller omvendt.<ref>Instrux for det paatænkte nye Lovarbejde 22 Septbr. 1747 § 5 viser naturligvis kun, at slige Artikler kunde fortjene at optages i en ny Lovbog for det ene eller andet Rige.</ref> Noget ganske Andet er det, at enkelte i saadanne Artikler indeholdte Retsregler enten ved senere Love eller ved Sædvanen kunne være indførte i Norge.<ref>Saaledes er tildels samme Regel som i D. L. 5. 10. 56. ved Sædvanen gjort gjeldende ialfald i nogle norske Byer. Brandts Tingsret p. 99. Ugebl. VII. 155 ff.</ref> Ligeledes var det af samme Grund en urigtig Mening, at Norske Lov som yngre i visse Tilfælde kunde ansees som authentisk Fortolkning af Danske Lov, hvilken Mening dog siden Ørsted er ganske forladt.<ref>{{sperret|Nørregaard}} I. p. 11—12. jfr. {{sperret|Ørsteds}} Supplement I. p. 18 ff. Ørsted opfatter Nørregaard, som om han anser saadanne Artikler af Norske Lov ligefrem anvendelige i Danmark.</ref> Derimod kan Norske Lov, især hvor den har tydeliggjort Danske Lov, ved Fortolkningen bruges for at støtte Meninger, der ogsaa have andre Grunde for sig;<ref>{{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 45 ff. {{sperret|Scheel}} p. 226—8, p. 573 ff.</ref> og herved har det selvfølgelig sin Betydning, at den er udgaaet fra samme Lovgiver. Omvendt kan ogsaa Danske Lov, skjønt sjeldnere, bruges paa en lignende Maade i Norge, forsaavidt dens Bestemmelser ikke gjenfindes i Norske Lov.<ref>D. L. 1. 16. 17 om ringere Straf for Skjønsmænds Beedigelse af urigtig Forklaring end for Mened efter den ældre Ret, jfr. {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 59—60, hvorved dog er at mærke, at de øvrige der anførte Exempler neppe ere brugbare; saaledes har man i Norge ialfald ikke villet bruge Danske Lov (3. 13. 13 og 5. 10. 21) til at vise, at der heller ikke i Norge kan vindes Hævd paa usynbare Servituter.</ref> Men især kan den, ganske som andre Kilder, tjene til et hi-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|8*}}|2em}}</noinclude> qbole5etqpi4nc9omnbxfjo52nnq9xf 104 140755 327009 2026-07-29T14:51:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|116}}</noinclude>storisk Fortolkningsmiddel ved Norske Lov, f. Ex. til at forklare de ved ukritisk Optagelse af danske Lovtexter opstaaede Antinomier. '''6.''' I det Store taget havde altsaa Norge ved den Retsudvikling, som, begyndt med den nyere Tid, afsluttedes ved Christian V.s Norske Lov, faaet en med Danmark fælles Retsforfatning, idet ogsaa de udenfor Lovbogen liggende Emner for største Delen vare blevne ordnede ved fælles Love. Og dette Fællesskab var for Privatrettens Vedkommende væsentlig fremstaaet derved, at den i Danmark allerede gjeldende Ret, kodificeret og bearbejdet gjennem Danske Lov, var overført i den norske Lovbog. Tildels var dette ogsaa en nødvendig Følge af Landets sørgelige Stilling. Norges uafviselige Trang til en ny Lovbog var given; men paa samme Tid var det ogsaa givet, at ingen saadan kunde istandbringes paa Grundlag af den skrevne norske Ret. Om end den norske Hovedlov{{shy}}kommission var meget dygtigere end sine Forgjængere, maa det ogsaa ansees sikkert, at Norge ikke ejede Kræfter til en saa overordentligt vanskelig Opgave, som et større, selvstændigt Lovarbejde selv med almindelig Benyttelse af danske eller andre fremmede Hjælpemidler under Retskildernes daværende Tilstand vilde have været. Den eneste Maade, hvorpaa Norge kunde faa den saa nødvendige nye Lov, var derfor at bruge en fremmed Lovbog som Grundlag, og da var Valget af den danske selvfølgeligt. Men hvad der med Rette kan beklages, er, at Danske Lov i altfor stor Udstrækning blev lagt til Grund; den norske Lovkommission havde lagt for Dagen sin Evne til en langt friere Benyttelse af Kilden, end der, af uvedkommende politiske Hensyn, blev indrømmet, og Lovbogen kunde derfor være bleven ikke blot selvstændigere, men ogsaa langt bedre, end den nu er. Den nationale Betydning af den Forandring, som Christian V.s Norske Lov ved denne sin Sammensmeltning af dansk og norsk Ret medførte for vort Folk, maa dog ikke overdrives. Først og fremst maa her mærkes, at den Del af Lovbogen, hvori den ældre norske Ret optoges, vistnok er den ringeste og tildels den for Studiet mindst betydningsfulde, men paa den anden Side ogsaa den, som for Folkets daglige<noinclude> <references/></noinclude> 4ry3sqdjl3q9knyhhc0vjxxf03dzfo5 104 140756 327010 2026-07-29T14:51:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|117}}</noinclude>Liv, ja tildels for Samfundsforholdene maaske var den vigtigste. I et Land som Norge maatte det navnlig i høj Grad formindske Følelsen af Overgang til fremmed Lov, at Jordforholdene, bortseet fra nogle Enkeltheder, bleve urørte. Ikke blot den hele egentlige Landboret, men ogsaa beslægtede Dele af den øvrige Formueret forbleve i det Væsentlige som forhen; Odels- og Aasædesret var saaledes ubeskaaren (den sidste maaske endog udvidet), og selv det nye Thinglysningssystem havde stærke udvortes Tilknytningspunkter. Det samme gjelder om Landets andre vigtigste Næringsveje; Jagt og Fiskeri beholdt sine gamle Love, Handel og Søfart, der jo forøvrigt netop have en Trang til en ensartet Lovgivning i alle Lande, fandt ogsaa lidet nyt i Lovbogen, idet Søretten for største Delen var ordnet efter Kilder fra det 16de Aarhundrede. Paa lignende Maade forholder det sig med andre store Dele af Lovgivningen, hvormed Folket hyppigst kommer i Berørelse. Domstolenes Organisation var i Virkeligheden ikke saa meget forandret ved Lovbogen, som det ved første Øjekast synes, og Forandringen var desuden længe forberedt; Bevissystemet var vistnok ved den fuldstændige Afskaffelse af Mededen meget omdannet, men ogsaa her gjelder samme Bemærkning; forøvrigt var den egentlige Rettergangsmaade lidet behandlet af Lovbogen, men mest overladt til den sædvansmæssige Udvikling. De almindelige Kontraktsforholde vare ogsaa i liden Grad Gjenstand for Lovbogens Opmærksomhed, og den gav ogsaa her ikke særdeles meget forhen i Landet Ukjendt. Heller ikke det religiøse Liv kunde mærke stort til Overgangen. Den kirkelige Lovgivning, som jo for en stor Del er optagen i Lovbogen, blev — bortseet fra Menighedens Kaldsret, der forøvrigt allerede kort efter Enevoldsmagtens Indførelse havde tabt al Betydning — lidet forandret; den store Omvæltning var her foregaaet allerede ved Reformationen, og dennes Konsekventser vare efterhaanden, overensstemmende med Tidens Opfattelse, gjennemførte i det 16de og 17de Aarhundredes tidligere Love. — Ligeoverfor den Kjendsgjerning, at Lovbogen langt mere havde sin Kilde i ældre danske end i ældre norske Love — en Kjendsgjerning, som tildels maa beklages, da man derved gik Glip af mange nyttige Retssætninger — maa det ogsaa erindres, at de ældre<noinclude> <references/></noinclude> 6zetasqcveux90ot1vocy0ghs73ilce 104 140757 327011 2026-07-29T14:51:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude>danske Love, om der end findes store Forskjelligheder, dels ofte stemmede ganske med de ældre norske — saa at mange Artikler i Lovbogen gjerne kunne være tagne fra begge Folks Love — dels, og det endnu oftere, ialfald vare nær beslægtede med dem. Men især maa man, for at fælde en rigtig Dom om denne Sammensmeltnings Betydning, have for Øje, at en stor Del af de nye Institutioner og Retssætninger, som ved Lovbogen eller i den nærmest foregaaende Tid indførtes dels i Norge fra Danmark dels i begge Riger under Et, ikke tilhørte nogen bestemt fremmed Nationalitet, men selve det verdenshistoriske Tidsrum. Christian V.s Lovbøger danne den udvortes Afslutning af den mærkelige Retsudvikling, der kan betegnes som Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid. Den fremadskridende Civilisation krævede i stor Udstrækning en anden Retsordning. Den foretoges først i de store Kulturlande dels ved Gjenoplivelsen af den klassiske Oldtids Skatte, dels ved nye Retsdannelser. Men disse kom ogsaa andre Lande til Gode, hvor Udviklingen gik senere, idet Tiden langt mere end i Middelalderen stræbte efter en ensartet Ordning af de Forholde, som i Virkeligheden ere uafhængige af Land og Folk. De vilde derfor maaske i ikke synderlig mindre Grad være indforlivede i den norske Ret, om denne havde gaaet sin egen Gang. Dette gjelder ogsaa om de samtidige store Forandringer i Landets offentlige Ret: Enevældets Indførelse, den moderne Statsforvaltning, overalt kongevalgte Embedsmænd, Folkets Fortrængelse fra Retsplejen, fra Menigheds og Kommuneanliggender, skete samtidig i mange andre Lande og var i Norge endog længere forberedt og end mere begrundet i Folkets daværende Mangel paa Selvstyrelsens Evne. Endelig maa det erindres, at Overgangen ikke bestod i Christian IV.s og andre norske Loves Ombytning med Christian V.s Lovbog. Det Nye i Lovbogen var, som vist, i vid Udstrækning forberedt ved Sædvanerettens Optagelse af danske og andre fremmede Regler, og de gamle norske Love, gjengivne af Christian IV, stode for en stor Del kun paa Papiret eller vare dog i sin Opløsning. Den største Forandring laa længere tilbage; den nationale Retsudvikling var allerede af-<noinclude> <references/></noinclude> sqdhdgs923tjenzdqic4fl0mkgdzmzx 104 140758 327012 2026-07-29T14:51:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|119}}</noinclude>brudt sammen med Folkets øvrige Aandsliv. I sproglig Henseende var Christian V.s Lov endog en Vinding; de dengang i Norge før gjeldende Love vare skrevne paa Dansk, og det danske Sprog i Lovbogen er langt mere ægte nordisk end i mange af de ældre og yngre Love. Og for Norges statsretlige Stilling har det netop sin store Interesse, at Norske Lov i det Væsentlige var overensstemmende med Danske; thi naar man trods dette Forhold udgav en hel ny Lovbog, saa er dette et Vidnesbyrd om, at Norge dog ansaaes som eget Rige. Indførelsen af Christian V.s Norske Lov kan derfor i national Henseende langtfra sammenstilles med Receptionen af den romerske Ret i Mellemeuropa eller med den nyere Tids Indførelse af fransk Lovgivning i saamange germaniske og romanske Lande. Alligevel maatte Lovbogen naturligvis paa mange Punkter føles som en brat Overgang. I mange Enkeltheder var der gjort store Forandringer, og nogle af disse rammede Forholde, der grebe dybt ind i Folkelivet. Dette gjelder især om Arveretten, idet her først nu den gamle norske Lovgivning, hvori der dog allerede af Christian IV var gjort et Skaar, blev ombyttet med en fremmed, og om Familjeretten; først nu blev fuldstændigt Formuesfællesskab mellem Egtefæller, der dog allerede længe var forberedt, indført, Myndighedsalderen nedsattes fra 20 til 18 Aar, Giftemandsretten afskaffedes. Overgangen paa disse Punkter tør dog være tildels bleven mindre voldsom derved, at nye Love i hine Tider ofte først sent gjennemførtes.<ref>Pantebøger, som i Norge paabødes ved Lovbogen, bleve saaledes mangesteds først indførte i Løbet af 18de Aarhundrede. Ved Formuesfællesskabet mellem Egtefæller tør Lovbogens uheldige Sammenarbejden af gammel og ny Ret have bidraget til at forsinke den nye Retstilstands fuldstændige Gjennemførelse. I Folkevennen 1858 p. 389 meddeler Eilert {{sperret|Sundt}} Forholde paa Søndmøre, som synes tyde paa en sædvansmæssig Bevarelse af ældgamle Formuesregler mellem Egtefællerne lige til vor Tid.</ref> Ogsaa i Strafferetten, hvor overhoved Lovbogen indeholder meget Nyt, har vistnok Indførelsen af en fremmed og dertil strengere Lov været levende følt; Folkevisen har endnu opbevaret os Mindet om<noinclude> <references/></noinclude> t9l3nrti5ifp87nk93xrw6x29vt8hz5 104 140759 327013 2026-07-29T14:52:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|120}}</noinclude><section begin="12" /> det Indtryk, den nye Livsstraf for Drab har gjort i vore stridbare Fjeldbygder.<ref>Den mærkelige Vise om Aanund Gaangsøj i {{sperret|Landstads}} Samling p. 687. Tidligere kunde et „ærligt“ Drab endogsaa udsones med Bøder efter Udstedelse af „Landvistbrev“, hvilket nu kun blev beholdt for Nødværge og Vaadesgjerning jfr. 6. 12. 3. — Af andre Skjærpelser kan fremhæves Tyvsstraf for ulovligt Fiskeri og Bemægtigelse af Skovmaterialier i Stedet for Landnam, foruden andre Undtagelser fra Tyvsbegrebet; ligesaa blev Straffen for 1ste Gangs ringe Tyveri strengere, idet Tyven før kunde slippe med Bøder. Som en Byrde, der ogsaa maatte føles stærkt i det daglige Liv, kan mærkes Vidnepligtens Forøgelse derved, at den gamle Godtgjørelse for Møde bortfaldt. Se forøvrigt den udførlige Udsigt i Tillægget, hvor man ogsaa vil finde alle de Afvigelser fra den nuværende Lov, som bestod i Optagelse af gjeldende norske Regler.</ref> Vi have ingen Beretning om, hvorledes Christian V.s Lovbog modtoges af det norske Folk. Men det kan dog ikke fejle, at den hilsedes med ligesaamegen Glæde som Christian IV.s Lov, og det med langt bedre Grund. Og de oven skildrede Omstændigheder forklare, at den snart maatte skyde Rod i Landet. <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt/s}} § 13. ''Christian den Femtes Lovbøger i deres Forhold til den ældre'' ''danske og norske Ret.'' {{liten blokk|''I. Hvad der er nyt i Lovbogen.''}} {{midtstilt/e}} '''1.''' I Norge var det Meste af Christian V.s Lovbog nyt, ialfald som skreven Ret. Vil man imidlertid komme paa det Rene med, i hvilket Forhold Christian den Femtes Lovarbejde staar til den ældre Ret, hvad der er gammelt og hvad nyt, da maa man paa Grund af den indre Enhed i Arbejdet tage begge Lovbøger under Et. Og især maa Undersøgelsen gjelde begge Lovbøgers fælles Indhold, baade fordi dette udgjør den ulige større og vigtigere Del, og fordi allerede et flygtigt Blik paa Lovbøgernes særlige Retsregler viser, at de i det Væsentlige kun ere Gjengivelse af ældre Lovbud. '''2.''' Den foregaaende historiske Fremstilling vil have vist, at Hensigten med Lovarbejdet fra først af næsten kun var at <section end="13" /><noinclude> <references/></noinclude> dnsb90864we41uhj08f812xwooc9uw7 104 140760 327014 2026-07-29T14:52:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|121}}</noinclude>kodificere den ældre i Danmark gjeldende Ret, — bortseet fra de Partier af denne, der skulde blive staaende urørte, — men at man dog efterhaanden stedse mere fraveg denne Tanke; mellem det første Vindingske Udkast og den færdige Danske og Norske Lov er der en Forskjel, der betegner et meget stort Arbejde. Alligevel er Lovbogen i det Væsentlige at anse som en Kodifikation af forhen i Danmark eller Norge gjeldende Ret, hvormed dog har været forbundet en Revision, der har ledet til Afskaffelsen af Meget, som ikke længere passede, og en Optagelse af mange nye Enkeltheder. '''3.''' Lovbøgernes Fortale har tildels selv udtalt sig om dette Forhold til den ældre Ret, nemlig forsaavidt angaar det Gamle, der er udeladt. «Først Alt, hvis som ikke kunde bekvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve-Regjerings-Ret». Naar man nu erindrer, hvilken stor Vægt der i alle Reskripter om Lovarbejdet er lagt paa de ældre Loves Forandring af denne Grund, bliver man unegtelig overrasket ved at se, hvori den bestaar. Hvad der ligefrem hører herhen, er kun en Del Artikler i L. {{NL|6—4}} om Majestætsforbrydelser og Undtagelsen fra Landets almindelige Proces i det samme Tilfælde i L. {{NL|1—18}}. Den første Artikel i 1ste Bog kan nemlig ikke regnes hertil, da den alene er Uddrag af Kongeloven. Større ere de Forandringer, som kun middelbart staa i Forbindelse med den nye Forfatning. Hertil maa regnes den yderligere Indskrænkning af Folkets Deltagelse i Retsplejen, som fandt sit Udtryk i Sorenskrivernes Ophøjelse til Enedommere i Norge, Nævningers Afskaffelse i Danmark, Undertrykkelsen af den Spire til Handelsdomstole, som laa i de først nylig indførte Overkjøbmænd (Store Reces II. 3. 5, 6 jfr. L. {{NL|1. 6. 3}} og 4), — Forandringer, som dog dengang vist ikke have været synderlig følte. Sammenhængende hermed er i den offentlige Ret kommunale Embedsmænds Udnævnelse af Kongen i Stedet for af Borgerne, Menighedernes udtrykkelige Berøvelse af Præstevalget, der dog ogsaa i Virkeligheden allerede var skeet forhen. Derimod er den Statsmagtens Stilling ligeoverfor den Enkelte, som kommer til Syne i Strafferet og Straffeproces, næsten forbleven urørt af Lovbogen. Det var først senere og efterhaanden, at Skjærpelsen her indtraadte, ganske<noinclude> <references/></noinclude> 8mu7c7lrqcos5xmlw59ojwvf4rjqlrm 104 140761 327015 2026-07-29T14:52:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|122}}</noinclude>ligesom det i omvendt Retning er gaaet efter Statsforandringen i 1814. Enevoldsmagten var ved Lovbogens Udgivelse endnu saa ny, at man ikke havde vundet Tid til at gjennemføre den, overensstemmende med Datidens Opfattelse, i dens Konsekventser. «Dernæst», hedder det videre i Fortalen, «er og udeladt, hvis som hidindtil er befundet at have foraarsaget baade formedelst Menederi stor Guds Fortørnelse, saavelsom formedelst vidtløftige og langvarige Processer stor Bekostning» o. s. v. Herved sigtes til en betydelig Forandring, hvorom der kun findes et ganske lidet positivt Vidnesbyrd i Lovbogen ({{NL|1. 14. 8}}), men som har voldt et stort Arbejde, da en Mængde ældre Lovartikler paa Grund deraf maatte ændres. Det er den Forandring, som ligger i Bevissystemets endelige Omdannelse ved Mededsinstitutionens fuldstændige Ophævelse. Men ogsaa denne var i længere Tid forberedt.<ref>Jfr. {{sperret|Nellemann}} Forelæsninger om den ordinære civile Procesmaade 2 Udg. p. 265 ff. Det har dog ikke lykkets Forfatterne at udslette alle Spor af det gamle System af Lovbogen; jfr. {{NL|4. 3. 3}}, {{NL|4-3-8|8}} jfr. 22 og D. L. 6. 17. 29.</ref> De nævnte Ord tør forøvrigt ogsaa sigte til den Afskaffelse af enkelte gamle, danske Procesinstitutioner f. Ex. Forfølgning til Laas, som fandt Sted ved Lovbogen. Endelig omtaler Lovens Fortale ogsaa Udeladelsen af Privilegier. Forsaavidt herved menes noget Andet end, at de findes i særskilte Love, som forblive i Kraft ved Siden af Lovbogen,<ref>At der ej er ment Andet her, tør være det sandsynligste; Vindings andet Udkast havde nemlig endnu optaget forskjellige særegne Regler f. Ex. for Kjøbenhavn; men den 1ste Revision fik dem udelukkede.</ref> maa der sigtes til Formindskelse af Adelens Forrettigheder. Om Udeladelsen af Alt, hvad «Politien» angaar, skal senere tales. Grunden til, at disse sidste Udeladelser særlig fremhæves i Fortalen, er vistnok ellers den ydre, at de rammede Emner, som endnu vare medtagne i tidligere Udkast til Loven. Af {{sperret|det Nye}} i Lovbogen omhandler Fortalen ogsaa kun det rent udvortes: Inddelingen og Sprogforandringer. Herved er forøvrigt et betydeligt Arbejde omtalt. Inddelingen havde intet Tilsvarende i nogen ældre dansk eller norsk Lov, og i<noinclude> <references/></noinclude> aja5d1uiybs6klsy6a4khhbpg4nkwi7 104 140762 327016 2026-07-29T14:52:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|123}}</noinclude>mangfoldige Tilfælde, hvori ældre Lovtexter ere optagne, er der dog foretaget en Omarbejdelse. '''4.''' Derimod indeholder Lovbogens Fortale Intet om, hvorvidt Lovbogens {{sperret|Indhold}} er nyt. Her har man derfor kun den Vejledning, som ligger i at jevnføre Lovbogen med de ældre Love og se, hvad der ikke findes i disse. Dette store Arbejde er forsøgt af Brorson i hans Kommentar over Loven,<ref>{{sperret|Brorson}}, Forsøg til den første Bogs Fortolkning i Christian V.s danske og norske Lov og de ældre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Del af den dan-ske Lovgivning. Tilsvarende Titel ved de andre Bøger; udkommet 1793—1800.</ref> hvor der stadig er tilføjet, om Artikelen er tagen af ældre Kilder. Men Brorsons Værk, hvor værdifuldt det end i denne Henseende er, især da ingen Anden siden har gjort noget Lignende, er paa Grund af Retshistoriens daværende Standpunkt meget ukritiskt, og hans Oplysninger maa derfor bruges med stor Varsomhed. Nærværende Forfatter har blot tildels kunnet anstille selvstændige Undersøgelser, hvorunder adskillig Hjælp har været fundet i den Vindingske Codex Fredericius. En kommende, omhyggeligere Granskning vil vistnok vise, at der paa den ene Side er mere Nyt i Lovbogen, idet Kilden kun har indeholdt Antydninger af, hvad der i Loven findes fyldigere udført, dels, og det vel især, at ikke Alt, hvad der nu ansees for Nyt, virkelig er det, idet det saaledes forhen kan have gjeldt i Danmark som uskreven Ret. Rosenvinges Samling af gamle danske Domme vise allerede, at Christian V.s Lov ved forhen som nye anseede Artikler oftere kun har forandret uskreven Ret til skreven, og det Samme kommer mere til Syne, efterhvert som den enkelte Institutions Historie bliver skreven (f. Ex. gjennem Matzens den danske Panterets Historie). Den følgende Oversigt er derfor kun at betragte som et Forsøg, der i særlig Grad trænger til Gjennemsyn. '''5.''' Det Nye i Lovbogen (ɔ: det, som hverken i Norge eller Danmark forhen var gjeldende, skreven eller uskreven Ret) tør man da især finde i Følgende.<ref name="p123">Overalt, hvor ej Andet er bemærket, have Artiklerne de samme Tal i begge Lovbøger; hvor et Tal er tilsat i Parenthes, betyder det Artiklens Tal i</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> k4vi49rn43zfzucu1mcgxwuf4txekc2 104 140763 327017 2026-07-29T14:52:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|124}}</noinclude>{{liten blokk/s}} {{større|'''Første Bog:'''}} I {{sperret|2det}} Kapitel: {{NL|1. 2. 2}}, 6, 11 (13), 15 (18), 17 (20?), 18 (21), 20 (23), 22 (25), 23 (26), 24 (279). — 1 {{sperret|3dje}} Kap.: N. L. {{NL|1. 3. 6}}, 7, 8; {{NL|1. 3. 10}} (7). — I {{sperret|4de}} Kap.: {{NL|1. 4. 5}} (tildels), 6, 18 (19), 19 (20), 20 (21), 30 (28?), 37 (34). — I {{sperret|5te}} Kap.: {{NL|1. 5. 7}} i. f., 14, 15, 16. — I {{sperret|6te}} Kap.: {{NL|1. 6. 1}}, 2, 5 (6), 20 (22) sidste Halvdel, 21 (23). — I N. L. {{NL|1—7}} ere adskillige Forandringer baade m. H. t. Lagrettesmændenes Myndighed, Opnævnelse og Antal. — I {{sperret|8de}} Kap.: {{NL|1. 8. 7}}, 9, 10. — I {{sperret|9de}} Kap.: {{NL|1. 9. 6}}, 13. — I {{sperret|12te}} Kap.: den 1ste Artikel. — I {{sperret|13de}} Kap.: {{NL|1. 13. 2}}, 3, 6, 7, N. L. 9, 16 (15), 17 (16, tildels), 18 (17), 21—23 (20—22), 28 (27). — I {{sperret|14de}} Kap.: {{NL|1. 14. 1}}, 7, 8, ved hvilken sidste Artikel, som oven forklaret, betegnes Afslutningen paa en langvarig Udvikling af Bevissystemet, — I {{sperret|15de}} Kap.: {{NL|1. 15. 1}} og 3 (rimeligvis dog forhen Sædvaneret). — N. L. {{sperret|16de}} Kap.s eneste Artikel er tildels ny, især i sin Redaktion. — I {{sperret|17de}} (19) Kap.: {{NL|1. 17. 1}} (tildels), N. L. 5 i. f., 8, 9, tildels N. L. 10. — I det {{sperret|18de}} (20) Kap.s eneste Artikel Tortur og Undtagelse fra den almindelige Proces in crimine majestatis. — I {{sperret|19de}} (21) Kap. ere de fleste Artikler nye (2, 3, 4, 6, 7, 9—14, 16, 18, 21, 22), heraf dog ikke egentlig Hovedartiklerne, naar undtages den 22de. — — I det {{sperret|21de}} (23) Kap. den vigtige Artikel: {{NL|1. 21. 14}}. — I {{sperret|22de}} (24) Kap. forholdsvis faa Artikler, som især findes blandt de første, samt 11 (?), 14, 15, 34 (32) 37 (35?), 40 (38, tildels), 42 (40), 49 (279), 50 (48), 56 (54), 57 (55?). — I {{sperret|23de}} (25) Kap.: {{NL|1. 23. 16}} (15), 17 (16), 23 (20), 27 (24), 28 (25), 31 (28), 32 (29). — Desuden kan mærkes adskilligt Nyt ved Retternes Organisation netop særlig i Norske Lov, navnlig at Sorenskriverne ere blevne Enedommere, og at Lagrettesinstitutionen er forandret; hertil kommer ogsaa Thingtavlen, der dog maaske tildels kun stadfæster bestaaende Sædvaneret, som sandsynligvis har staaet i Strid med Store Recesss Regel om hyppigere Thing, jfr. {{sperret|Brandt}} i Norsk Tidsskr. for Vidensk. og Literatur 1852 p. 137. {{større|'''Anden Bog:'''}} Her er kun mindre vigtige Enkeltheder nye, naar undtages den nærmere Bestemmelse af de symbolske Bøger i 2—1 og Regelen om Præsteembeders Besættelse i 2. 3. 2. Forøvrigt kan mærkes {{NL|2. 3. 10}}; {{NL|2. 4. 16}}, 17; {{NL|2. 5. 4}}, 5, 21 (22), 23 (24); {{NL|2. 7. 6}} ( 2. 11 flere Artikler; N. L. {{NL|2. 13. 2}} og 3, 5—7 (8—10) med flere, maaske de fleste Artikler; N. L. {{NL|2. 14. 6}} og 13; i 2. 15 flere Art.; {{NL|2. 17. 1}}; 2. 18, 16; 2. 21 (22). 34—36 (40—42), 39 (45), 40 (46). I Norske Lovs særlige Bestemmelser ere her adskillige Enkeltheder nye, idet de ere foreslaaede af de norske Bisper, som vare Medlemmer af den norske Revisionskommission; de vigtigste af dem synes at være de, som gaa ud paa en Forhøjelse af Geistlighedens Indtægter.<!-- --><ref follow="p123">Danske Lov, medens det foran satte er dens Tal i Norske Lov; staar „N. L.“, vil det sige, at Artikelen kun findes i Norske Lov.</ref> {{nop}}<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> jcsiqh0sgy7ky87vx6a7irl26rlmevl 104 140764 327018 2026-07-29T14:52:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|125}} {{liten blokk/s}}</noinclude> {{større|'''Tredje Bog:'''}} Det Nye er ogsaa her forholdsvis Lidet. Det tør indskrænke sig til følgende Artikler: {{NL|3. 1. 3}}, 7; {{NL|3. 4. 1}} (kongelig Udnævnelse af Borgermester og Raad); N. L. {{NL|3. 12. 6}}; N. L. {{NL|3. 14. 3}} (?) og 29 (?); N. L. {{NL|3. 15. 8}} i. f.; 3. 16 (15), om Veje (?); 3. 18 (16). 8; 3. 19 (17). 3, 4, 11, 28, 31—33 (?), tildels 34 og 36, 37, tildels 41 og 42; herunder gaar Lagværgemaals og Kuratels nærmere Uddannelse; 3. 21 (19). 1, 2, 3, og tildels 14, 15. {{større|'''Fjerde Bog:'''}} Her er derimod mere Nyt. I de første fire Kapitler er det dog mest spredte Enkeltheder, nemlig 4. 1. 1, 6 i. f., 14 (?), 18, 2det p., 19 (?), 20, 26 (tildels forandret), 28 i. f., 30 (forandret), 34. — {{NL|4. 2. 19}}, 20 (største Del), 21, 22. — {{NL|4. 3. 2}}, 9 (forandret), 12—16, 18, 19, 21 i. f., 24 in. — {{NL|4. 4. 7}}, 8. — I 5te Kap. er Hovedartiklen kun nøjere bestemt; forresten er Kapitlet nyt. Det Samme er Tilfældet med det 6te, 7de<ref>Ved 7de Kap. maa dog mærkes Priv. 18 Febr. 1636 § 5, hvor Admiralskab omhandles; jfr. ved 4. 7. 5 Magnus Lagabøters Farmannaløg c. 19.</ref> og 8de Kap. '''Femte Bog:''' I {{sperret|1ste}} Kap.: {{NL|5. 1. 1}}—7, hvoraf dog det Meste maa antages forhen at have været uskreven Ret; {{NL|5. 1. 11}}—13. — I det vigtige {{sperret|2det}} Kap. er omtrent Halvdelen af Artiklerne nye; især maa mærkes flere for Arvebehandlingen vigtige Artikler: {{NL|5. 2. 2}}, 3, 5—6 (forandret), 15, 16, 17, 18, 19 (tildels), 20 ff., endvidere 36 (sidste to Passus), 43, 44 og den nærmere Udførelse af Arvetallet, N. L. {{NL|5. 2. 63}}, forsaavidt den udvider Aasædesret til at gjelde alt Jordegods (jfr. dog Rec. 1539 art. 19), 65, 66, 70, (69, tildels), 79 (78), 80 (79), 82 (81), 83 (82), 84 (83, tildels), 85 (84), 87—9, 91 (90). I 3dje Kap.: N. L. {{NL|5. 3. 3}}, N. L. 5 sidste Passus og 16 (forandret fra at gjelde Forsalejord til at gjelde Odelsløsning), 30 (15), 34 (20) ff., 39—41 (27—30 ɔ: den nærmere Udvikling af Thinglysnings{{shy}}væsenet, især den tilbagevirkende Kraft). — I {{sperret|4de}} Kap. er nyt det Meste om Gaver til Livsarvinger (5. 4. 6—10, 13) og den nærmere Bearbejdelse af Testamentretten. — I {{sperret|5te}} Kap.: N. L. {{NL|5. 5. 1}}, forsaavidt den sætter Odelshævdstiden til 20 Aar; {{NL|5. 5. 5}} (3). 6 (4). — I {{sperret|6te}} Kap.: {{NL|5. 6. 1}}, 4, 5. — I {{sperret|7de}} Kap.: {{NL|5. 7. 2}} og 3 (tildels), den nærmere Udvikling af Underpantet, især Ordningen af dets Realisation, (navnlig Art. 12) og 13, 16, 17 (?); i Forbindelse hermed staar, at Lovbogen ej direkte omhandler Brugspant. — I {{sperret|8de}} Kap.: {{NL|5. 8. 3}}, 4, 6, 9, 16 (13) i. f., 18 (15). — I det vigtige {{sperret|13de}} (14) Kapitel er forholdsvis lidet Nyt. Nævnes maa {{NL|5. 13. 5}} (7), største Del af Art. 27, (29), tildels 28 (30) og 35 (37), 36 (38) og i det Hele Fortrin for Haandskrift, 37 (39), 38 (40), forsaavidt den udvider Adgangen til Opbud, 43 (45), tildels 44 (46), hvis Kilde forøvrigt selv er ganske ny, nemlig Fdn. 12 Juni 1679, 53 (55, tildels), 54 (56). — Vexelartiklerne kunne ogsaa paa en Maade<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> g6p1qo6s96aqtnhcjbu9r3v2ytr02iy 104 140765 327019 2026-07-29T14:53:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|126}} {{liten blokk/s}}</noinclude>regnes som nye, da deres Kilde er Fdn. 16 April 1681, og de desuden ere adskilligt bearbejdede. {{større|'''Sjette Bog:'''}} Her er atter mindre Nyt. I {{sperret|1ste}} Kap.: {{NL|6. 1. 7}}, 8 (tildels). {{sperret|4de}} Kap. {{korreksjon||næsten|22}} helt igjennem, dog med adskillige Tilknytninger i ældre Love. — Størstedelen af 5te Kap. — I {{sperret|6te}} Kap.: {{NL|6. 6. 7}}. — I {{sperret|7de}} Kap.: {{NL|6. 7. 18}} (17). — Størstedelen af det {{sperret|8de}} Kap. — I {{sperret|9de}} Kap.: N. L. {{NL|6. 9. 12}} in. (?), 20. — I {{sperret|11te}} Kap.: {{NL|6. 11. 7}}, 8, 12, 13. — I {{sperret|12te}} Kap.: {{NL|6. 12. 6}}, 8, 9. — I {{sperret|13de}} Kap.: {{NL|6. 13. 2}}, 31 (30). — I {{sperret|14de}} Kap.: {{NL|6. 14. 6}} (7, tildels), 8 (9). — I 15de Kap.: {{NL|6. 15. 15}} (14). — I {{sperret|17de}} Kap.: N. L. {{NL|6. 17. 22}} (?), {{NL|6. 17. 28}} og forandrede Straffesatser for Tyveri, hvorved dog ogsaa havdes Tilknytninger i ældre Love; N. L. {{NL|6. 17. 43}}, forsaavidt den sætter Risstraf. — I {{sperret|18de}} Kap. {{NL|6. 18. 6}}, 7, 8. — I {{sperret|19de}} Kap.: {{NL|6. 19. 2}} (?). — 1 {{sperret|21de}} Kap.: {{NL|6. 21. 3}}, 8. — Det {{sperret|22de}} Kapitel helt igjennem. {{liten blokk/e}} '''6.''' Det vilde dog være uretfærdigt, om man vilde dømme Forfatternes Arbejde alene efter den ovenfor givne Fortegnelse. I denne er væsentlig kun opført Artikler indeholdende saadanne Regler, som ikke havde synderlig Tilknytning i ældre Love, hvorfor disse blot uegentlig kunne siges at være Kilden. Men nu er det meget ofte Tilfældet, at et Retsinstitut vistnok i det Hele er taget fra ældre Love, men dog i Lovbogen har faaet vigtige Forandringer i Enkelthederne eller er blevet mere udarbejdet. Nogle af de vigtigste saadanne Tilfælde er der taget Hensyn til i den foregaaende Oversigt; men der er vistnok adskillige andre, som kunde fortjene at fremhæves. Endnu flere ere de enkelte Artikler, som ved en Optagelse fra ældre Love have modtaget Tillæg eller Forandringer, uden at disse ere nævnte i Fortegnelsen, der kun har medtaget de vigtigste af disse. Endnu mindre viser naturligvis denne Fortegnelse alt det Arbejde, der er lagt paa Redaktionen af den hele Lovbog eller paa Omformningen af de enkelte Artikler. Dette sidste er ofte ganske betydeligt. Dog ere de ældre Texter mangesteds ogsaa ordret optagne. Især gjelder vistnok dette om Benyttelsen af de ældre norske Love, om der end ikke mangler Exempler paa, at noget Nyt blev indført i de særligt norske Emner — navnlig i 1ste Bog, som overhovedet i begge Lovbøger har været Gjenstand for det største Arbejde —, eller at de ældre norske Lovtexter ere omformede. I de tilsvarende Afsnit af Danske Lov, hvor Kommissarierne naturligvis følte<noinclude> <references/></noinclude> 2d4fyd3yn9dfmvkp5gh74qv6aud2n53 104 140766 327020 2026-07-29T14:53:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|127}}</noinclude><section begin="13" /> sig mere hjemme, tør der findes mere Nyt, (f. Ex. især D. L. 5—10). Endelig bør det bemærkes, at Fortegnelsen Intet oplyser om det ikke ringe Arbejde, som det har kostet at borttage enkelte ældre Institutioner af Loven. Paa den anden Side maa der ved Bedømmelsen af Forfatternes Arbejde tages Hensyn til, at enkelte nye Partier for det Meste ere udskrevne af fremmede Love f. Ex. enkelte Kapitler af 4de Bog. I det Hele vil det altsaa sees, at, om end den overvejende Del af Lovbogen var en reviderende Kodifikation af ældre Lovbud, var der dog netop i de privatretslige Afsnit mange vigtige nye Retssætninger, om end just ikke i synderlig Grad hele nye Instituter ere indførte. <section end="13" /> <section begin="14" /> § 14. ''Fortsættelse.'' {{liten blokk|''II. Lovbogens Kilder i ældre danske og norske Love.<ref>Ogsaa i dette Emne finder man endnu i det Hele ingen bedre Vejledning end Brorsons ovenciterede Værk, hvilket ogsaa her maa bruges med megen Kritik. Det samme gjelder om følgende lille Arbejde, der blot indeholder en schematisk Opregning og alene angaar Norske Lov: „Anvisning til at finde de Steder i de gamle danske og norske Love, hvoraf Kong Christian V.s Norske Lov for den største Del er tagen, af L. E(vensen)“. Kbhvn. 1762. 4to. Ved en Del spredte Lovsteder kan som meget oplysende nævnes Kolderup {{sperret|Rosenvinges}} Afhandling i Nyt juridisk Archiv VII. 175—258 og VIII. 162—185 (fra 1814): „Bidrag til Fortolkningen af Christian den 5tes Lov ved Hjælp af vore gamle Love som Beviser paa disses Vigtighed for den Lovkyndige“. Man finder her Exempler fra hele Lovgivningen før Christian V., ogsaa den norske. Mange spredte Oplysninger findes ogsaa i Prof. {{sperret|Brandts}} retshistoriske Afhandlinger. Endelig kan ogsaa nævnes Kofod {{sperret|Anchers}} Fortale til Arnesens islandske Rettergang. Udenfor Literaturen finder man megen Hjælp i Codex Fredericius, hvor Kildestederne for en stor Del ere anførte i Marginen. Forfatteren har kun delvis havt Lejlighed til selvstændige Undersøgelser, forsaavidt angaar de ældre danske Love. Den her givne Undersøgelse maa derfor ligesom foregaaende af samme Slags kun ansees som et Forsøg.</ref>''}} {{midtstilt/e}} '''1.''' De ældre {{sperret|norske Love}} ere Kilde til det Allermeste af de Lovbogens Dele, som ere særegne for Norske Lov, idet, som før oplyst, deri lidet Nyt findes. Den største Kilde er her selvfølgelig Christian IV.s Norske Lov. Men ved Siden <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> 3r5piy2tsto4pnayd7eqf98s544y5je 104 140767 327021 2026-07-29T14:53:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|128}}</noinclude>deraf ere adskillige særligt norske Recesser og Forordninger fra det 16de og navnlig det 17de Aarhundrede, lige indtil Fdn. 5 Febr. 1685, benyttede; den vigtigste af disse er 3dje Bog af Christian IV.s store Reces. De gamle Love, navnlig Magnus Lagabøters Landslov, ere da gjennem Christian IV.s Lov middelbart blevne Kilden til mange Artikler i Norske Lov, ja man finder, paa Grund af hin Landslovs Forhold til den ældre Ret, i Christian V.s Norske Lov mange Texter, som ere gangne i Arv ligefra Gulathings- og Frostathingslög. f. Ex. om Hval og Sælevejde, om Almenninger. Selvfølgelig er det Christian IV.s Norske Lovs Text, som i Almindelighed er gaaet over i Lovbogen, og da hin, som forklaret, var en meget uheldig Oversættelse, gjenfinder man derfor ofte de gamle norske Retssætninger i en forvansket Skikkelse. Dog er der ogsaa mange Beviser paa, at Forfatterne, der som før sagt have foretaget adskillige Forandringer i sine Kilder, selv have brugt Magnus Lagabøters Text i Originalsproget eller ialfald i ældre Oversættelser, og derefter rettet den gjeldende Lov. Disse Rettelser have dog ingenlunde altid været heldige, idet stundom blot den ene Fejl kommer i Stedet for den anden. At de gamle norske Landskabslove skulde være umiddelbart benyttede, kan neppe paavises. {{liten blokk/s}} Som saadanne Artikler, hvorved Forfatterne af Christian V.s Norske Lov have rettet Christian IV.s Lovtext efter dens Kilde, kunne anføres: {{NL|3. 12. 19}} har rettet Chr. IV. L. VI. 29 «Gjerde imellem By» til «Gjerde imellem Gaarde» (bæa i M. L. VII. 31). Den samme Rettelse findes oftere. — {{NL|3. 12. 21}} har rettet Chr. IV. L. VI. 30 «Ejermandens Forvaring» til «Ejermandens Eventyr» efter M. L. VII. 32: àbyrgd. — {{NL|3. 12. 12}} har «drive hans Fæ af Hjemgjerdet» istedetfor C. IV. L. VI. 38 «af deres By» (jfr. M. L. VII. 40 or husa haga sinum). — {{NL|3. 12. 13}} har rettet flere danske Udtryk i C. IV. L. VI. 39. — Om den uheldige Rettelse ved {{NL|3. 12. 5}} se Brandts Tingsret p. 175—76 Noten. Ved {{NL|5. 3. 1}}, 2 og 4 synes M. L. VI. 4 at være selvstændig benyttet. — {{NL|5. 10. 11}} har forandret C. IV.s L. VI. 60 efter M. L. VII. 63, men har ogsaa misforstaaet denne. — {{NL|5. 10. 3}} har rettet «Veidesta» i C. IV. L. VI. 57 til «Veidesti» efter M. L. VII. 59, men har dog ikke rettet den samme Artikel forøvrigt. — {{NL|5. 11. 14}} har berigtiget «Avindsboden» i C. IV. L. VI. 44 efter M. L. VII. 48. — {{NL|5. 11. 19}}. har rigtigen «og de ere ikke af hans egne Folk» efter M. L. VII. 51, som er misforstaaet i C. IV. L. VI. 47. — {{NL|5. 11. 20}} har rigtigen «Forkast»<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 4lek34dxegefg7cxkre4rur4e5rjwx0 104 140768 327022 2026-07-29T14:53:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|129}} {{liten blokk/s}}</noinclude>efter M. L. VII. 51 brigðverp i Stedet for «Forhindring paa hans Fiskegarn» i C. IV. L. VI. 48. — {{NL|5. 11. 21}} in. har tildels forandret C. IV. L. VI. 48 efter M. L., men ikke heldigen. — Samme Artikel har ogsaa af «fulla bjørg» givet en ny urigtig Oversættelse «fulde Bjering» istedetfor C. IV. L.s ogsaa urigtige «fuld Hjælp». — {{NL|5. 11. 22}} er helt optagen efter M. L. VII. 51 — og det paa det nærmeste rigtigt —, medens den ganske mangler i C. IV.s L. — {{NL|5. 12. 4}} har gjengivet M. L. VII. 64 «à markreinu» urigtigen med «paa Markerne», medens C. IV. I. VI. 61 ligesaa urigtigt oversætter «paa nogen Mands Græsmark». S. A. har rigtigen «Udgrunde» efter M. L. — {{NL|5. 12. 7}} har rigtigen «finder den paa Dybet» efter M. L., medens C. IV. L. VI. 61 sætter «og fører til Lands». — {{NL|5. 12. 8}}, som i det Hele er noget forandret, har rigtigen «afskjære et Mærke» i Stedet for C. IV. L. «skjære sin Mærke derpaa». — {{NL|5. 12. 15}} sidste Passus er ligefrem taget af M. L. VII. 65, hvis »stilli» (Dæmning) er gjengivet med Gildre. Denne Gjenoptagelse af det ældre Forbud fremkalder imidlertid en Lovstrid, fordi Chr. V. L. har gjengivet Artiklens første Del i den forvanskede Form, hvori den findes i C. IV. VI. 62; se {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 455 og Sammes Afhandling i Ugeblad f. Lovk. II. 365. — {{NL|6. 19. 8}} synes at have optaget «Avindsbod», som mangler i C. IV. L. VI. 26 efter M. L. VII. 28. — Det Spørgsmaal maa her lades uafgjort, om Lovbogens Forfattere have brugt den oldnorske Text eller muligens kun ældre Oversættelser af Magnus Lagabøters Landslov. — Disse Oplysninger ere samlede af Brandts Udgave af Chr. IV.s Norske Lov, sammenholdt med Lovbogen, (jfr. ogsaa {{sperret|Brandts}} Brudstykker etc., især §§ 69 ff.). Som Exempel paa, at Lovkoncipisterne ogsaa have benyttet C. IV. Lovs yngre Kilder, kan nævnes {{NL|5. 2. 63}}, sammenholdt med Recessen af 1539, jfr. {{sperret|Brandt}}. Brudstykker § 66. {{liten blokk/e}} '''2.''' I de Dele, som ere fælles for begge Lovbøger, have selvfølgelig, da de udelukkende ere sammensatte af danske Mænd, de ældre norske Love forholdsvis kun været lidet brugte. Imidlertid er dog Christian IV.s Norske Lov og enkelte samtidige norske Forordninger Kilde til ikke ganske faa Artikler i Danske Lov, og deriblandt finder man flere af de mest bekjendte. Det maa ogsaa erindres, at de fælles Love, som ere benyttede ved Affattelsen af Danske Lov, stundom have sin Kilde i ældre, særligt norske Forordninger; dette er navnlig som forhen vist, Tilfældet med Christian IV.s Store Reces 1ste Bog, som har hentet Meget af den norske Kirkeordidants.<ref name="p129">Som et andet Tilfælde kan mærkes {{NL|5. 2. 81}} D. L. 80, hvis nærmeste Kilde</ref> Ved nogle Lovsteder er det ikke let at afgjøre,<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I.}} 9</noinclude> 7s8h64uvfajleaeb0efz41toocfu15s 104 140769 327023 2026-07-29T14:53:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>hvorfra de ere tagne, da lignende Retssætninger findes i begge Landes ældre Love; Sandsynligheden er dog for, at i slige Tilfælde danske Love ere Kilden.<ref>F. Ex. 1. 21 (D. L. 23). 1 (jfr. C. IV. L. I. 4). Mærkes kan her, at enkelte Artikler i 4de Bog allerede fandtes i Chr. IV.s Norske Lov, men deri optagne fra Fredrik II.s Søret.</ref> — Der er omvendt Spor til, at ældre danske Love have været benyttede ved de Dele af Norske Lov, som ere særegne for denne.<ref>Saaledes har N. L. 6. 7. 10 sin Kilde i Christofer af Bajerns Stadsret, Artikel 75. Denne havde dog forresten, som før vist, maaske været gjeldende ogsaa i Norge.</ref> Som fælles Artikler i begge Love, der maa ansees tagne ligefrem fra ældre norske Kilder, kunne nævnes: {{liten blokk/s}} N. L. {{NL|1. 2. 24}} D. L. 27, (maaske C. IV. L. VII. 7); {{NL|1. 13. 4}} tildels (VII. 2); {{NL|1. 13. 7}} (VII. 12); {{NL|1. 17. 7}} D. L. 1. 19. i II. 8); {{NL|1. 22. 8}} D. L. 1. 24. 8 (III. 19 i. f.), {{NL|1. 22. 10}} (jfr. III. 11 i. f.), {{NL|1. 22. 31}} D. L. 1. 24. 29 (VII. 3 i. f.). {{NL|1. 22. 37}} D. L. 1. 24. 35 (? I. 4); 3. 19 (D. I. 17) 25 og 30 (IV. 14); 3. 21 (D. L. 19) 14 og 15 (VII. 22); {{NL|5. 2. 53}} (IV. 10); {{NL|5. 2. 15}} D. L. 74, (IV. 9); {{NL|5. 3. 42}} D. L. 31 (VI. 5, VII. 13), hvilken Art. endog ikke passer godt, da den gaar ud fra det ældre norske Princip, at Ejendomsret gik over ved den blotte Overenskomst, medens efter dansk Ret, som ellers i den beslægtede Materie er fulgt af Lovbogen, Overleverelse krævedes: {{NL|5. 7. 4}} (VII. 20); {{NL|5. 8. 2}} (VI. 37), {{NL|5. 8. 10}} og 14 D. L. 11 (VII. 14), {{NL|5. 8. 15}} D. L. 12 (VII. 19); {{NL|5. 13. 45}} D. L. 5. 14. 47 (VII. 6); {{NL|6. 6. 15}} og 16 (III. 9); {{NL|6. 7. 14}}, 15 og 16 D. L. 13—15 (III. 13 og 14); {{NL|6. 10. 5}} og 6 (VI. 33. 36): {{NL|6. 11. 3}}—6 (III. 12, hvoraf man ellers har undladt at tage Hovedartiklen om Vaadedrab i Almindelighed, skjønt den der var langt mere oplysende): {{NL|6. 14. 9}} D. L. 10 (VI. 15): {{NL|6. 17. 11}} og 12 (? VIII. 3. 4), {{NL|6. 17. 42}} D. L. 41 (? VI. 35); {{NL|6. 18. 4}} (? VII. 10); {{NL|6. 19. 6}} D. L. 5, 12 D. L. 10 (VI. 25 og 26); {{NL|6. 22. 2}} (IV. 2). — Af disse findes {{NL|3. 19. 25}} allerede i Codex Fredericius. De andre synes først at være optagne i de følgende Udkast. Den norske Kirkeordinants har direkte været benyttet som Kilde ved flere Artikler, saasom {{NL|2. 3. 9}}, {{NL|2. 5. 8}}, flere Artikler i {{NL|2—8}}, {{NL|2-18|18}} og 19, de fleste Artikler i {{NL|2—14}}. Forresten findes oftest de samme Artikler baade i Chr. III. og Chr. IV.s Kirkeordinants, saa at man ikke kan vide, hvilken af dem har været benyttet som Kilde. Christian IV.s Store Reces III—23 er Kilde til {{NL|1. 5. 31}} D. L. 27 og {{NL|1. 6. 13}} D. L. 15. <!-- --><ref follow="p129">Store Reces II. 7. 3. igjen er optagen efter Forordn. for Norge af 29 Juli 1631 § 12 og 8 Juni 1639 § 3.</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pyxdicpxy85gc454ot6pc1yokg09dbl 104 140770 327024 2026-07-29T14:53:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|131}}</noinclude>'''3.''' De {{sperret|danske Landskabslove}} og andre danske Love fra Middelalderen ere selvfølgelig Kilden til mange flere Artikler end de ældre norske Love, om end de atter ere langt mindre brugte end den senere Lovgivning. Fornemmelig har man brugt Jydske Lov, dog neppe i dens oprindelige Skikkelse, idet man synes at have holdt sig til den nydanske Oversættelse af 1590, saadan som denne gjengives i Udgaven af 1642.<ref>Jfr. Rosenvinge i jur. Arch. VII. 216.</ref> Langt sjeldnere har Sjællandske eller Skaanske Lov været benyttet som Kilde. Som Artikler i begge Lovbøger, hvortil de danske Love fra Middelalderen rimeligvis maa ansees som Kilden, kunne anføres:<ref>I det Følgende have Artiklerne samme Tal i begge Lovbøger, hvor Intet er tilføjet; er et Tal tilføjet i Parenthes, betyder dette Artiklens Plads i D. L., medens det foranstaaende er N. L.s Tal.</ref> {{liten blokk/s}} I {{sperret|første}} Bog: {{NL|1. 1. 2}}, 3, 4. — {{NL|1. 4. 2}}, 16 (17), 17 (18). — 10de Kapitel. — {{NL|1. 13. 1}}, 29 (28, tildels). — I. 17 (19). 2—5. — 1. 21 (23). {{NL|2—11}}. — 1. 22 (24). 9, 16, 29 (27), 52 (50). — I {{sperret|anden}} Bog er ialfald Intet ligefrem taget derfra. — I {{sperret|tredje}} Bog: 3. 18 (16). 1, 2, 4. — 3. 19 (17). 2, 5, 6, 9, 10, 15—19, 26 (tildels), 38. — I {{sperret|fjerde}} Bog Intet. — I {{sperret|femte}} Bog: {{NL|5. 1. 9}}, 10 (J. L. og Thord Degns Art.). — Meget af 2det Kap., nl. {{NL|5. 2. 4}}, 7, 8, 12, 19 (den Længstlevendes Broderlod), 29, 30, 32, 34, 38, 40—42, 52 (J. L. 1—5) og en Del om Intestatarv i 54—62, 69 (68, tildels), 71 (70), 76 (75). — Adskillige Artikler i 3dje Kapitel, nl. 5. 3. 19 (5), 21 (7), 22 (8), 23 (9), 26 (11), 27 (12), 28 (13, tildels), 29 (14), 31 (16), 39 (28) in., 44 (33). — En stor Del af 4de Kapitel, nl. især {{NL|5. 4. 3}}, 4, 5, 11, 12, 18, 19. — {{NL|5. 5. 7}} (5). — {{NL|5. 7. 1}} (jfr. {{sperret|Matzen}}, Panterettens Historie p. 315) — {{NL|5. 8. 1}} (J. og S. L. citeres i Codex Fr. som Kilde), 5, 7, 8, 16 (13), 17 (14). — {{NL|5. 9. 1}}, 2, 8, (4, tildels), 9 (5). — {{NL|5. 11. 7}}, 8, 9 (D. L. 6—8). — {{NL|5. 13. 27}} (29) in. — I {{sperret|sjette}} Bog: {{NL|6. 5. 5}} (Hustugt). — Det 7de Kapitel. — {{NL|6. 9. 3}}, 4, 5, 6, 9, 10, 21, 24. — {{NL|6. 10. 1}}, 2, 3, 4. — {{NL|6. 11. 1}}, 2, 9, 10, 11. — {{NL|6. 12. 2}}, 4, 5, 7. — {{NL|6. 13. 19}}—21. — Det Meste af det 14, 15 og 16 Kapitel. — {{NL|6. 17. 1}}—10, 13, 15—26, 31—32 (30—31{{mellomrom}}?), Inddelingen i ringe og grovt Tyveri, dog med en forskjellig Begrænsning (J. L.), 41 (40). — {{NL|6. 18. 1}}, 2, 3. — {{NL|6. 19. 1}}, 4 (3), 5 (4), 10 (7). — Det 20de Kapitel. — {{NL|6. 21. 7}} (Christofer af Bajerns Stadsret). — Desuden ere disse ældre Love middelbart Kilden til adskillige andre Artikler, som nærmest ere optagne fra senere<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|9*}}|2em}}</noinclude> pr27syjsoh35bwuckhltqgr6wi3f3ak 104 140771 327025 2026-07-29T14:54:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Love. Det vil altsaa sees, at, medens de ældre Love kun meget sjelden ere brugte ved de 4 første Bøger (ved 2den og 4de endog aldeles ikke), ere de ved de 2 sidste en stærkt benyttet Kilde, ved 6te Bog endog mere end de yngre Love. {{liten blokk/e}} '''4.''' Lovbøgernes fælles Indhold har dog sine uden Sammenligning vigtigste Kilder i den nyere Tids Lovgivning, naar denne regnes fra Christian II.s Geistlige og Verdslige Lov. Især maa her foruden disse fremhæves Christian III.s Koldingske Reces, Fredrik II.s Søret og Egteskabsordinants, Christian IV.s Birkeret, Rigens Ret og Dele og fornemmelig hans Store Reces, hvortil da endelig kommer en Mængde spredte Forordninger fra Fredrik III.s og Christian V.s egen, tidligere Tid. En stor Del af disse vare fælles Love. Hvad Lovbøgerne skylde disse Kilder, vil bedst sees af nedenstaaende Sammenstilling, hvorved dog maa erindres, at mange Enkeltheder i de anførte Lovartikler skyldes Koncipisterne. Lovgivningen fra det 16 og 17 Aarhundrede kan nemlig væsentlig ansees som Kilde til Følgende.<ref>Om Citationsmaaden bemærkes det Samme som ved Landskabslovene.</ref> {{liten blokk/s}} {{større|'''Første Bog:'''}} I 1ste Kap. {{NL|1. 1. 1}} (tildels af Kongeloven). 5, 6 (Fdn. {{brøk|12|6}} 1679). — En stor Del af {{NL|1—2}}, nl.: {{NL|1. 2. 3}} (Kold. R.), 4, 5, 7 (9), 8 (10), 9 (11), 10 (12), tildels 12 (15). 13 (16), 14 (17), 16 (19), 19 (22), 21 (24, Birkeret). — {{NL|1. 3. 1}}—4 (Store Reces og K. R.), 5 (Chr. II.) 14 (15), 15 (16). — {{NL|1. 4. 1}} (lignende Regel findes dog ogsaa tildels i Chr. IV.s N. L. I. 4), 3, 4, 10—12, 13, 14 (15), 15 (16), 23, 24, 25, 26, 29 (27), 30 (28), 31 (29), 32 (30, Chr. II.), 33 (31) ff — Størstedelen af {{NL|1—5}}, {{NL|1—6}}, {{NL|1—8}} og {{NL|1—9}}, hvilket sidste Kapitel er næsten helt (undt. 6 og 13) udskrevet af Store Reces. — Hele {{NL|1—11}}. — Af {{NL|1—12}} de fleste Artikler (Kold. Rec. 12 og Fdn. 30 Juni 1589). — {{NL|1. 13. 4}}, 5 (Chr. II. G. L. c. 67), 8, 10—15 (9—14), 17 (16, tildels Chr. II. G. L. 67). 20 (19), 25 (24), 26 (25), 27 (26), 30 (29, tildels). — {{NL|1. 14. 2}}—6. — 1. 18 (20) Tortur (undtagen ved erim. maj., af Kold. Rec.). — Meget af 1—19 (21), der især er taget af Birkeretten, nl. {{NL|1. 19. 1}}, 5, 8, 15, 17, 19, 20. — {{NL|1—20}} (22, Fdn. 1651). — 1. 21 (23). 1 (Kold. Rec. 45), 12 (Gaardsret 44). 13 (Store Rec.). — 1. 22 (24). 4, 11 (2), 12, 13, 19 (17), 20—23 (18—21, af Rigens Ret og Dele), 24—26 (22—24), 27 (25. Fdn. 13 Juni 1663), 28 (26), 30 (28), 31 (29, tildels), 32 (30), 33 (31), 35 (33), 36 (34), 38 (36), 39 (27), 40 (38, tildels), 41 (39). 43—48 (41—46, især Fdn. 12 Juni 1679: det maa dog bemær-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> mgsr138vwam2mllafm0uvyyoroeux11 104 140772 327026 2026-07-29T14:54:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|133}} {{liten blokk/s}}</noinclude>kes, at Gjeldsfængsel allerede fandtes i Riberetten, {{sperret|Stemann}} p. 262), 53—55 (51—53). — Størstedelen af {{NL|1—23}} (25, især Fdn. {{brøk|9|9}} 1649). — Hele {{NL|1—24}}. {{større|'''Anden Bog'''}} har for den største Del sin Kilde i Chr. III. og IV. Lovg., nemlig begge Kirkeordinantser, Riberartikler og ste Bog af Store Reces. Af Chr. III.s Kirkeordinants ere f. Ex. adskillige Artikler i {{NL|2—4}}, {{NL|2. 5. 9}}, 10—24 tagne; forøvrigt er det, som før sagt, i Alm. vanskeligt at vide, hvilken Ordinants er brugt som Kilde. Adskillige Regler vare i Virkeligheden meget ældre, idet de vare optagne fra den gamle katholske Kirkeforfatning. {{større|'''Tredje Bog:'''}} De 11 første Kapitler ere saagodtsom i sin Helhed tagne fra Store Reces, dog ogsaa noget fra den ældre danske Bylovgivning, f. Ex. Chr. af Bajerns Stadsret). — {{NL|3—18}} (16), undtagen de første Artikler (især efter Fr. II.s Egteskabsordning 1582 og Store Reces). — {{NL|3. 19. 1}}, 8, 12, 14, 20—24, 26, 27, 29, 30, 34 (tildels), 35, 36 (tildels), 39, 40, tildels 41 og 42, altsaa navnlig Mindreaarigheds{{shy}}institutionen, hvilken dog er meget udviklet ved Chr. V., der saaledes først nævner Kuratel. — {{NL|3—20}} (18, om Overformyndere). — Størstedelen af {{NL|3—21}}, nl. 3. 21 (19). 4, 6—10, 13, 16—21 (disse sidste især efter Fdn. 16 August 1655). — {{NL|3—22}} (Fdn. {{brøk|6|2}} 1651). {{større|'''Fjerde Bog.'''}} De 4 første Kapitler ere for det Meste ordlydende tagne af Fredrik II.s Søret; enkelte Artikler ere dog tilsatte. Ligesaa er derfra tagen Hovedbestemmelsen i {{NL|4. 5. 1}}. {{større|'''Femte Bog.'''}} {{NL|5. 2. 1}} (forandret), 14 (ligesaa), 25 (?), 26, 27, 28, 35—7, 39, 61, 67, 77 (76), 78 (77), 81 (80), 84 (83, tildels), 86. — {{NL|5. 3. 17}} (3), 18 (4, 2), 20 (6), 24 (10), 33 (18); i samme Kapitel Thinglysningsinstitutionen, som dog i Enkelthederne er forandret, idet f. Ex. den tilbagevirkende Kraft ej fandtes i Kilderne, og videre udviklet; {{NL|5. 3. 45}}—50 (34—39). — {{NL|5. 4. 2}}, 4, 16, 2det Passus (Chr. II. Verdsl. Lov c. 92, hvor den dog var optagen fra Margarethas Stadsret c. 40). — {{NL|5. 5. 3}} (Hævd, Kold. Rec.). — {{NL|5. 6. 2}}, 3, 6—8 (af «Rigens Ret og Dele»). — Underpant i {{NL|5—7}}, dog nærmere udviklet i Lovbogen. — En stor Del af det vigtige Kapitel {{NL|5—13}} (14), saaledes: {{NL|5. 13. 1}} (3, Fredrik III.), 2 (4, Lille Reces), 3 (5, Kold. Rec.), 6—26 (8—28, Vexellovgivningen efter Fdn. 16 April 1681), 28—34 (30—36, bearbejdet i Lovbogen), tildels 35 (37), 38—42 (40—44), altsaa Konkurs i Tilfælde af Arvefragaaelse og Opbud, hvilket sidste Konkurstilfælde i Lovbogen er udvidet, 44 (46, Fdn. 12 Juni 1679 art. 4), 46—52 (48—54. Store Reces og Fdn. 16 April 1681 c. 2). {{større|'''Sjette Bog.'''}} De 3 første Kapitler. — Størstedelen af {{NL|6—6}}. — {{NL|6. 7. 12}}, 13, 17 (Fredrik II.s Gaardsret). — {{NL|6. 8. 1}}, 4. — {{NL|6. 9. 1}}, 2, 7, 8, 11, 16—19, 23. — {{NL|6. 11. 14}}, 15 (Store Reces). — {{NL|6. 12. 1}}. — Det Meste af {{NL|6—13}} (Størstedelen af Store Reces og Fredrik II.s Egteskabsordinants; {{NL|6. 13. 10}} af Kall. Rec., {{NL|6. 13. 11}} og 12 af Fredrik II.s Gaardsret, {{NL|6-13-25|6. 13.}}<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 8d47ga1mtmg2d8ex5w1yg6d77cq0yyt 104 140773 327027 2026-07-29T14:54:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}} {{liten blokk/s}}</noinclude>{{NL|6-13-25|25}} (24) af Kold. Rec., {{NL|6. 13. 30}} (20) af Fdn. af 1658). — {{NL|6. 15. 2}}. — {{NL|6. 17. 36}} (35). — {{NL|6. 18. 5}}. — 6—21 (Kold. Rec.. Birkeret og Fredrik II.s Gaardsret). Endvidere flere spredte Forbrydelser mod Religionen, Barnemord, Trolddom. Ligesaa hører hid Vidneedens Forklaring, der skriver sig fra Fredrik II., og Dommereden med Undtagelse af, hvad der i denne angaar Enevoldsmagten. {{liten blokk/e}} '''5.''' Endelig kan mærkes, at ældre danske Domme (fra 16 og 17 Aarhundrede) og anden Sædvane er Kilden til adskillige, deriblandt flere meget vigtige, Artikler. Dette maa nemlig ansees at være Tilfældet ved følgende Lovsteder: {{liten blokk/s}} {{NL|5. 1. 4}} (Kolderup-Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme I. p. 34): {{NL|5. 4. 20 }}(l. c. I. p. 245); tildels {{NL|5. 7. 2}} (l. c. I. 301): {{NL|5. 14. 6.}} D. L. 7, forsaavidt Straffen angaar (l. c. II. 7): {{NL|1. 2. 15}} D. L. 18 (l. c. II. 116): 1. 21 (23). 13. Klausulen «En for Alle» (l. c. II. 143); {{NL|6. 18. 1}} «Stabel» (l. c. II. 147); D. L. 3. 12. 3 (l. c. II. 197): D. L. 3. 13. 31 (l. c. 1I. 212): D. L. 5. 10. 2 (l. c. III. 92): 1. 22 (D. L. 24). 7 (III. 114 og 11) {{NL|1. 13. 24}} D. L. 23 (III. 115); 1. 23 (25). 1 (III. 122); 13. 19 D. L. 18 (III. 131); {{NL|1. 15. 2}} (III. 136); {{NL|2. 21. 41}}, 42 D. L. 2. 22. 47, 48 (III. 178) {{NL|5. 3. 43}} D. L. 32 (III. 243 og IV. 198 jfr. {{sperret|Aagesen}} om Overdragelse af Ejendomsret etc. p. 44 ff.): D. L. 5. 3. 2 (III. 25); tildels {{NL|6. 21. 4}} (jfr. IV. 126); {{NL|1. 21. 15}} (IV. 129): tildels {{NL|1. 5. 2}} og {{NL|3. 4. 4}} (IV. 170): {{NL|5. 5. 4}} D. L. 2 (IV. 199, i hvilken Dom der citeres af en ældre Dom, «at man saavel kunde fange Hævd paa Brug som paa Ejendom»); {{NL|5. 7. 15}} (IV. 218); {{NL|5. 13. 4}} eller D. L. 5. 14. 6 (IV. 245, hvor ogsaa ældre Domme citeres for samme Regel): tildels {{NL|5. 1. 1}} (sammesteds): 1. 20 (D. L. 22). 2 (IV. 346); {{NL|1. 4. 14}} D. L. 15 (IV. 400); tildels {{NL|6. 13. 6}} (IV. 13 6). — D. L. 1. 4. 5 i. f. (findes ikke i N. L.), jfr. Evensens Saml. I. 1. 15; {{NL|1. 9. 5}} (ifølge Trojel, citeret hos Brorson); {{NL|5. 7. 7}}, («Skib»), 14, 17 (? jfr. {{sperret|Matzens}} danske Panterets Historie p. 410 og 428). — Det kan ogsaa her erindres, at Vindings andet Udkast netop i sin Overskrift betegnede, at det var sammensat ogsaa efter «Domme og gammel Sædvane». Som Exempel paa, at særlig norsk Sædvaneret er optagen i Lovbogen, kan anføres N. L. {{NL|1. 13. 9}} (se Revisionskommissionens Forhandlingsprotokol). {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> slnlzf8k03cre3zqge2uznue5qwka48 104 140774 327028 2026-07-29T14:54:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|135}}</noinclude>{{midtstilt/s}} § 15. ''Christian V.s Lovbøger i deres Forhold til fremmed Ret.<ref>En grundig Undersøgelse af dette Emne savnes endnu i den dansk-norske Literatur. Det Følgende kan kun betragtes som et lidet Bidrag, idet Emnet trænger en ganske anden Behandling, end der har kunnet gives det i et Værk som det nærværende. Tidligere Bidrag findes i {{sperret|Schlegels}} Encyclopædi, og dernæst i {{sperret|Rosenvinges}} Encycelopædi, {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 459 ff.; {{sperret|Matzen}}, danske Panterets Historie p. 1—16, {{sperret|min}} Afhandling om Kontraktspantets Historie, især p. 41—8 og 72 ff. Særlig for Romerrettens Vedkommende maa mærkes Prof. {{sperret|Ingstads}} Afhandling om „Romerrettens Betydning for Retsstudiet“ i det norske „Morgenbladet“ for 1875 (især Nr. 262 A), der ogsaa ventes særskilt udgiven.</ref>'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Siden Kofod Anchers Dage har det været en meget udbredt Mening,<ref>Kofod {{sperret|Anchers}} Anvisning for en dansk Jurist p. 141. Se endnu {{sperret|Scheel}} p. 30. En mærkelig Undtagelse danner {{sperret|Schlegel}} i sin Encyclopædi, især § 64. Ogsaa {{sperret|Ørsted}} I. 459 anser Anchers Ytring som „overdreven Patriotisme“.</ref> at Christian V.s Lovbøger heltigjennem ere nationale (ɔ: nordiske, særligt: danske) og altsaa kun lidet paavirkede af fremmed (ɔ: i denne Forbindelse ikke dansk eller norsk) Ret. Denne Mening er rigtig, saalænge man bliver staaende ved Formen. Den er ogsaa forholdsvis rigtig, naar man sammenligner Danmark og Norge med Lande, som i det Væsentlige have optaget fremmed, navnlig romersk Ret. Men forsaavidt som den indeholder, at fremmed Ret kun i ringe Udstrækning er Kilde for Lovbøgernes Sætninger, er den vildledende som grundet i en overfladisk Betragtning. Man har nemlig for meget slaaet sig til Ro med den Kjendsgjerning, at fremmede Retskilder ikke bleve synderligt benyttede ved selve Lovarbejdet. Men dette Forhold, som forøvrigt af Sagnet<ref name="p135">Sagnet fortæller nemlig, at der mellem de mest fremragende Lovkommissarier Lasson og Vinding var en Strid om, hvorvidt Romerretten skulde lægges til Grund, hvilken endte med en fuldkommen Sejr for Vindings nationale Mening, hvoraf da Følgen skulde være, at Romerretten aldeles ikke benyttedes. Til Støtte herfor anføres ogsaa, at Lasson i Fortalen til en latinsk Oversættelse af Jydske Lov har revet denne skarpt ned og i det Hele paa de danske Love anvendt Ciceros Ord i de oratore: Omne jus præter civile (sc. Romanum) inconditum est ac pæne ridiculum. {{sperret|Anchers}} Anv. p. 65; {{sperret|Badens}} Lovkyndighedens Historie p. 60. Fortællingen er forøvrigt i sig selv ikke sandsynlig. For det Første var det jo ved Kommissoriet afgjort, at Lovarbejdet næsten kun skulde være en Kodifikation. {{bindestrek1|Der|Dernæst}}</ref> og den ældre Videnskab har været meget<noinclude> <references/></noinclude> taqf7j08pj7scssfqoqe78b3n66xx0s 104 140775 327029 2026-07-29T14:54:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|136}}</noinclude>overdrevet, hænger sammen med, at Danske Lov, hvorpaa jo Norske Lov igjen er bygget, væsentlig er en Kodifikation. Og naar man nu af den Omstændighed, at Lovbøgerne altsaa for det Meste have sin Kilde i ældre danske Love, atter vil slutte, at fremmed Ret ikke har havt synderlig Indflydelse paa dem, da gaar man for rask til Værks. Thi hvad man først maa undersøge, er, om ikke Lovbøgernes eller rettere Danske Lovs — Norske Lovs særlige Indhold er nemlig næsten kun øst af rent nationale norske Love nærmeste Kilder igjen ere paavirkede af fremmed Ret, og om ikke denne saaledes middelbart er Kilde ogsaa for en Del af Lovbøgernes fælles Indhold. '''2.''' Men idet Undersøgelsen om den fremmede Rets Indflydelse saaledes væsentlig flyttes over til Lovbogens Kilder, blive Vanskelighederne kun saameget større. Man savner nemlig her i langt højere Grad Oplysninger om Lovenes Tilblivelse, der kunde lede paa Spor efter deres fjernere Ophav. Man er som oftest hovedsagelig henvist til selve Indholdet. Og her er det en nærliggende Fare, som der først og fremst maa gjøres opmærksom paa, at man skal slutte for meget af Lovbudenes Lighed med fremmede Retssætninger. Ligheden alene beviser nemlig ingenlunde nogen Indflydelse udenfra, idet den kan forklares paa forskjellige andre Maader. Der findes saaledes i alle Folks Love nogle Grundligheder, som kun ere et Udtryk for den menneskelige Retsfølelses Enhed. Der er andre og det langt talrigere Ligheder, som alene findes hos Folk af samme Stamme og bære Vidnesbyrd om, at Folkeslægtskabet har afpræget sig ogsaa i Retsforfatningen. Og der er atter andre, som vel kun findes hos enkelte Folk, men som, om ikke Ligheden er rent tilfældig, kunne forklares enten derved, at samme Aarsager fremkalde samme Virkninger, eller derved, at den menneskelige Retsfølelses Enhed her endnu kun hos dem har aabenbaret sig. Alle disse Ligheder bevise selvfølgelig Intet for Indflydelse fra det ene Retssystem<!-- --><ref follow="p135">{{bindestrek2|næst|Dernæst}} synes slet ikke Lasson at have været en saadan Foragter af de hjemlige Love, som man af Ovenstaaende skulde tro. Herom skal nærmere Oplysninger blive givne i Tillægget.</ref><noinclude> <references/></noinclude> paak1utqilsyh1x6z66gvoyj76y0vi0 104 140776 327030 2026-07-29T14:54:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|137}}</noinclude>paa det andet. Og da de tilsammen ere de fleste, er Formodningen ingenlunde for, at en Overensstemmelse i Retssætninger skal forklares ved en indbyrdes Paavirkning. Meget mere maa der, især hvor Ligheden ikke tillige viser sig ogsaa i Enkeltheder og mere vilkaarlige Forskrifter, kunne paavises historiske Grunde, der ialfald gjøre en fremmed Indflydelse sandsynlig. Her er det først og fremst af Vigtighed at undersøge, naar vedkommende Retsregel er opstaaet i den hjemlige Ret. Ved Christian V.s Lovbøger er det saaledes ogsaa for dette Spørgsmaal nødvendigt at vide, hvor de af deres Sætninger, der have sit Tilsvarende i fremmede Love, første Gang findes i vore Retskilder. Ligger denne Forekomst endnu bagenfor den Tid, da der paa Grund af almindelige historiske Forholde ikke kan tænkes nogen Berørelse med vedkommende fremmede Retssystem, er det altsaa strax givet, at Ligheden maa forklares paa anden Maade. Naar saaledes N. L. {{NL|6. 17. 14}} indeholder en Regel om Ransagning, der i høj Grad minder om de XII Tavlers Love (jfr. Gajus III. 192), maa man ikke heraf forledes til at antage nogen Paavirkning fra Romerretten. Thi det er kun den ældste romerske Ret, hvormed Ligheden er tilstede, og den har i det Hele ikke paavirket andre Landes Love. Og desuden er Lovstedets fjerneste Kilde den ældre Gulathingslov c. 255, og paa saa gamle norske Lovtexter har ikke engang den Justinianeiske Ret kunnet have nogen Indflydelse. Denne antike Lovartikel staar der derfor endnu som et Vidne om det ældgamle Stammeslægtskab blandt de indo-europæiske Folkeslag.<ref>Se {{sperret|Grimm}} „Die Poesie im Recht“ i Zeitschr. f. gesch. Rechtwissenschaft II. 91 ff. Jfr. ogsaa {{sperret|min}} Afhandl. om Kontraktspantets historiske Udvikling p. 9. Denne Lighed er allerede bemærket af J. {{sperret|Cold}} i hans Recension af Paus’s Lovsamling, oversat i Juridisk Archiv I., se især p. 61, hvor han netop nævner den Lighed mellem Regler om Trælle og Frigivne, som ganske nylig er paavist i Anvendelsen paa Gjeldstrældom (nexus) af K. {{sperret|Maurer}} og {{sperret|Brinz}}, jfr. Retst. 1874 p. 374 og 846. Cold fremhæver rigtigen selv de Tvivl, der tale mod den overfladiske Mening, at Gulathingsloven skulde være paavirket af Romerretten. Hans Ønske om, at dette Forhold maatte blive nærmere belyst, kan nu efter 122 Aar kun gjentages. — Se nu ogsaa J. C. {{sperret|Krogh}}: „Nogle Bemærkninger om den ældste indo-europæiske Samfundsudvikling{{rettelse||“}} i (norsk) Hist. Tidsskr. IV. 1—61.</ref> Saameget hyppigere træffer man i saa-<noinclude> <references/></noinclude> 11rsuh484faqrt2r388gtv39qb8z536 104 140777 327031 2026-07-29T14:55:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|138}}</noinclude>danne fra de ældste danske eller norske Love nedarvede Artikler Ligheder med andre germaniske Love paa Grund af det langt nærmere Stammeslægtskab inden disse Folk. Og man maa ikke derfor med Arild Huitfeldt slutte, at f. Ex. Sachsenspiegel har væsentlig paavirket Jydske Lov. Er man paa det Rene med, at vedkommende Sætning i Lovbogen ikke tilhører den oprindelige (danske eller norske) Retsforfatning, men at den i Kilderne først findes til en Tid, hvori der kan have gjort sig Indflydelse gjeldende udenfra, — da først kan der være Tale om, at Ligheden med en fremmed Retssætning skal forklares gjennem en stedfunden Efterligning. Men dette er dog endnu langtfra nok. Det maa undersøges, om det fremmede Retssystem, hvorfra Sætningen synes laant, overhovedet kan paavises at være benyttet. Man maa videre granske det fremmede Retsinstitut nærmere for at forvisse sig om, at der er en virkelig og ikke blot tilsyneladende Overensstemmelse. Og man maa endelig nøje kjende den hjemlige Retsudvikling for at se, om ikke det, der ved første Øjekast synes fremmed, er efterhaanden voxet frem paa egen Grund. Kommer man da efter en saadan Undersøgelse til at finde en Retsregels Kilde i fremmed Lov, bliver dette dog, især paa Grund af Retshistoriens lidet fremskredne Standpunkt, i de fleste Tilfælde kun en mere eller mindre sandsynlig Gjætning.<ref>Prof. {{sperret|Matzen}} har saaledes i sin danske Panterets Historie givet flere Beviser paa, hvorledes den grundige retshistoriske Forskning kan udelukke Rimeligheden af fremmed Indflydelse, hvor man ellers skulde værre tilbøjelig til at antage den.</ref> Da nu ogsaa de Resultater, som i det Følgende ville sees meddelte, væsentlig kun ere byggede paa Sandsynlighedsgrunde, vil det for at styrke disse være nødvendigt først noget nærmere at belyse de Veje, hvorpaa fremmede Retsregler overhovedet maa formodes og i forskjellige Tilfælde virkelig ogsaa kunne bevises at være trængte ind. Denne Undersøgelse, som paa Grund af de danske Retskilders Betydning for Lovbogen nærmest maa have Danmark for Øje, og som foreløbig ikke vil dvæle ved noget enkelt fremmed Retssystem, har ikke nogen særligt juridisk Charakter. Vi have nemlig her kun<noinclude> <references/></noinclude> k5i6a4dnu13vai8fa2muqoht3li54of 104 140778 327032 2026-07-29T14:55:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|139}}</noinclude>med en enkelt Side af et almindeligt historisk Forhold at gjøre. Ligesom Norge paa Grund af sin ejendommelige Stilling til Danmark ikke blot modtog dansk Ret, men ogsaa dansk Sprog, saaledes er ogsaa den Optagelse af fremmed Ret, som især i den første Del af den nyere Tid foregik i de nordiske Lande, kun et Led i den stærke Kulturstrømning, som udmærkede dette Tidsrum, og som afsatte sine Virkninger paa saamange Omraader af Folkelivet. '''3.''' De Traade, som knyttede de nordiske Folks Retsudvikling sammen med den almindelige europæiske, kunne allerede paavises langt tilbage i Tiden. Middelalderen udmærker sig vistnok i det Hele ved en Sondringens Aand. Ikke blot vare Folkene langt skarpere adskilte end senere; men inden Folket var der en Mængde mindre Samfund — dannede snart efter Stedshensyn, snart efter Klasser —, der ogsaa for en stor Del skilte sig fra hinanden i Retsforfatning. Men netop enkelte af disse mindre Samfund bidroge mægtigt til at udjevne Forskjellen mellem Folkene. De vare nemlig selv af en mere kosmopolitisk Natur, og ved sine Forbindelser med tilsvarende Kredse i fremmede Lande optoge de herfra nye Institutioner og bleve derved Planteskoler for en fremmedartet Retsudvikling inden Landet. Først og fremst møder os her den {{sperret|Kongedømmet}} nærmest omgivende Kreds eller det højere Embeds-Aristokrati og Hofmændene. Kongerne havde fra de ældste Tider stadige udenlandske Forbindelser. Ligesom Opfattelsen af Kongemagten selv herved paavirkedes af den almindelige europæiske, blev Kongernes Hird allerede i det 11te Aarhundrede ordnet efter fremmede Mønstre. Og Hirdskraaerne samt senere Borgretter og Gaardsretter indførte efterhaanden for stedse større Kredse, — højere Embedsmænd, Hoffet, Adelen og især dens Tjenere, Krigsfolket — mange særegne, for en stor Del fremmede Regler, især henhørende til den administrative Ret, men ogsaa f. Ex. til Strafferetten.<ref name="p139">Opfattelsen af Kongedømmet var allerede fra Magnus Erlingssøn den da almindelige europæiske, der egentlig hvilede paa Kirkens Lære om de to Sverde. — Om Hirdvæsenet skal her, uagtet det ikke har synderlig Interesse for Lovbogens Kilder, gives nogle nærmere Oplysninger, da de vise, hvor stor den fremmede Indflydelse allerede meget tidlig var paa enkelte</ref> Af stor<noinclude> <references/></noinclude> 8kythrweud18d9odr6rzj1r6bnr49bu 104 140779 327033 2026-07-29T14:55:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|140}}</noinclude>Betydning som Forbindelsesled med Udlandet vare endvidere {{sperret|Kjøbstæderne}}, hvor især paa Grund af deres vidtstrakte<!-- --><ref follow="p139">Omraader. Allerede Navnet „Hird“ tyder saaledes paa angelsachsiske Forbilleder. Den levende Forbindelse med England, hvori baade Danmark og Norge stod i det 11te Aarhundrede, paavirkede uden Tvivl stærkt Hirdens Ordning. Knuts Vitherlagsret bærer adskillige Vidnesbyrd herom. Forskjellige af de norske Hirdembedsmænds Navne (skutillsveinn, stallari jfr. ogsaa lávarðr, konungs sinnar), ere ligefrem en Oversættelse af angelsachsiske Titler og Udtryk. Fra den angelsachsiske Ret er sandsynligvis ogsaa taget Tjenesteeden (hollustu eiðr), Inddelingen af Vagten, Hirdens og Krigsfolkets husþing, der dog har faaet en noget forandret Betydning, enkelte Strafferegler f. Ex. huskarlagjöld, Hirdpræsterne og maaske Hirdbiskopen. Enkelte Udtryk tyde paa en frankisk Indflydelse, maaske over Normandiet f. Ex. det i Kongespeilet forekommende traust (frankisk trustis). Ogsaa fra Tyskland synes enkelte af Hirdskraaens Bestemmelser tagne. Saaledes tør det ved Optagelsen i Hirden brugelige Kys (minnask, Hirdskr. c. 35) være hentet fra den tyske Lehnsret; Drotseten, der først sikkert forekommer under Sigurd Jorsalafarer, er vistnok en Oversættelse af Truchsesz (plattysk Drost), skenkari, der forekommer omtr. samtidigt, af det tyske Schenk; maaske er det Korstogenes Indflydelse, som her gjør sig gjeldende. Ogsaa Kantslerembedet tør, efter Sprogformen (kanceler) at dømme, nærmest være taget fra Tyskland. Hirdskraaen, hvori alt dette forekommer, indeholdt for største Delen kun ældre Ret. — Den i Norges Gamle Love III. 144 aftrykte Borgret, der maa antages forfattet paa Haakon Magnussøns Tid, er heltigjennem fremmedartet. Her forekommer første Gang Vand- og Brød-Straf, der formodentlig er kanonisk. Men især vidne mange Udtryk om, at dens Regler ere af tysk Oprindelse. Saaledes er „hallda upp höndum sinum til guðs oc sveri“ en ganske unorsk Form for Eds-Aflæggelsen, men derimod tysk; „leysi hann vapn sin oc þing firir tunnu bjors“ og „laupi à kaf með klæðum sinum”, ere tyske Skikke; ligesaa ere rent tyske Udtryk som: skytta, folgutan (Slotsfoged), halldi hann firir ovin, liggja i stokki, borgari m. fl. Kolderup-{{sperret|Rosenvinge}} antager i Fortalen til Gaardsretterne i hans Samling, 5te Bind, at denne Borgret har paavirket de senere nordiske Gaardsretter, hvoraf den saakaldte Erik af Pommerns Gaardsret, som før oplyst, blev gjeldende i alle tre Riger. Dette er ogsaa muligt, da der er en stor Lighed tilstede. Men muligt er det ogsaa, at de alle have en fælles endnu ældre, nu tabt Kilde, nemlig en tilsvarende svensk Lov, der kan have været forfattet nærmest for tyske Lejetropper i det 13de Aarhundrede, og altsaa ligefrem have øst af tyske Kilder. Fredrik II.s Gaardsret, der er Kilde til adskillige Artikler i Lovbogen, er tildels bygget paa de ældre Gaardsretter, tildels selv paavirket fra Tyskland. — De allerfleste af de her givne Oplysninger skylder Forf. Hr. Professor {{sperret|Maurers}} mundtlige Meddelelser. Om „Frimarked“ i Gaardsretterne, se Sammes Artikel i Germania n. R. VII. Ogsaa Hr. Justitieraad {{sperret|Olivecrona}} har i sine ved Upsala Universitet afholdte, desværre kun kontratrykte Forelæsninger over Sveriges ydre Retshistorie gjort opmærksom paa Gaardsretternes Betydning for Indførelse af fremmed Ret.</ref><noinclude> <references/></noinclude> qfr272ie4za8pj9ga9yqtomrmw0jgjf 104 140780 327034 2026-07-29T14:55:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|141}}</noinclude>Autonomi mange fremmede Retsregler optoges.<ref>For Norges Vedkommende er der allerede forhen nævnt forskjellige Exempler fra den senere Tid. At man allerede meget tidlig kan spore denne Indflydelse, sees af den ældre norske Bylov, hvor man c. 13, 102, 137 og 172 finder Embedsmanden gjaldkyri (gjaldkeri), der intet Andet er end den tyske Schultheisz (Schuld heiszen, gjald kera, kræve Gjeld, da Embedsmanden ogsaa havde at indkræve Kongens Indtægter). I den nyere Bylov VI. 6 forekommer allerede ràðsmenn i den nyere Betydning af {{sperret|Raadmænd}}, der maa være en Oversættelse fra Tysk, da ràðsmaðr egentlig har en ganske anden Betydning.</ref> Det mærkeligste og betydningsfuldeste Samfund inden de enkelte Folk var dog den {{sperret|katholske Kirke}}. Forsaavidt den ogsaa i Norden fik indført sine kanoniske Retssætninger, skal dens Indflydelse senere omtales. Kirken var imidlertid overhovedet det Baand, som i Middelalderen knyttede Folkene stærkest sammen. Gjennem sin beundringsværdige Organisation havde den ikke blot over Størstedelen af Europa frembragt Enhed i Lære, men ogsaa allesteds forgrenet sine egne, ensartede Institutioner, og netop herved bidrog den meget til en mere levende, materiel og aandelig, Forbindelse mellem Folkene. I materiel Henseende var det dens udstrakte Pengeforretninger, som bragte de første Spor af den nyere fra Italien udgaaende Handelsret til Norden.<ref>Som det ogsaa er antydet af Dr. {{sperret|Zorn}} (i en Anmeldelse af {{sperret|Endemann}}, Studien in der Romanisch-Kanonischen Wirthschafts- u Rechtslehre bis gegen Ende des 17 Jahrh. I. 1874. i Krit. Viertelj. XVII. 446), findes Bidrag hertil i de af P. A. {{sperret|Munch}} udgivne Pavelige Nuntiers Regnskabs- og Dagbøger førte under Tiende-Opkrævning i Norden (Chr.ania 1864), samt i de i Dipl. Norv. VI. trykte Brevskaber fra det Vatikanske Archiv. Saaledes kan mærkes, at Brugen af Vexler ved Pengeforsendelse fra pavelige Indsamlere i Norge til Italien paabydes i den i D. N. VI. p. 540 aftrykte Instrux af 1448, ligesom der af Dipl. N. VI. p. 339 sees, at en norsk Kannik, som Faktor for Erkebiskopen af Nidaros, i Flandern allerede 1377 ved Hjælp af Vexler sendte Penge til Italien. Se ogsaa D. N. VII. p. 556—7, 561 og 575.</ref> Langt vigtigere er det dog, at det kirkelige Fællesskab allerede i det 13de og 14de Aarhundrede førte en Mængde nordiske Ynglinger lige til Frankriges og Italiens Universiteter, hvor de bleve kjendte med romersk og kanonisk Ret. Og hermed vare de Studierejser begyndte, som gjennem mange Aarhundreder spillede en saa stor Rolle i de nordiske Juristers Uddannelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h9cfr6atkzdypwpo73yefb6jxloxq71 104 140781 327035 2026-07-29T14:55:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|142}}</noinclude>Den fremmede Indflydelse, som paa disse Veje trængte ind, kan dog af ganske nærliggende Grunde ikke i nogen synderlig Grad spores i Lovbogens ældste Kilder, navnlig de danske Landskabslove. Vistnok er der ovenfor (p. 140) nævnt forskjellige Exempler paa tidligere Spor af fremmede Retsregler. Men de tilhøre saagodtsom alle den offentlige Ret. For den private Ret havde f. Ex. Christendommens Indførelse vel ogsaa havt Betydning; men denne viser sig dog mest i Afskaffelse af visse Institutioner, (f. Ex. Gudsdommene, Trældommen, hvilken sidste Kirken ialfald væsentlig formildede og indskrænkede) Dog finder man ogsaa i de danske og norske Landskabslove — ogsaa udenfor rent kirkelige Emner — enkelte positive Vidnesbyrd om Kirkens Indflydelse (f. Ex. de forbudne Led i Egteskab, der allerede forekomme i de ældre norske Christenretter, Testationsrettens Anerkjendelse, Daab som Betingelse for Arveret).<ref>Muligt er det dog, at denne Daabens juridiske Betydning kun er en Arv fra den hedenske Vandøsning, der ogsaa, som det af enkelte Sagaer sees, havde Indflydelse paa Barnets Retsstilling (Maurer).</ref> I Løbet af det 13de Aarhundrede er det især, at den fremmede Indflydelse begynder at voxe stærkt. Den krast nationale Afsondring, som udmærker den tidligere Middelalder, vare ogsaa de nordiske Folk nu traadte mere ud af. De vare komne til Ro efter hundredaarige indre Stridigheder. Kongemagten havde faaet en større Styrke og større Betydning for Retsudviklingen. Kjøbstæderne toge et stærkere Opsving. Og især vandt nu Kirken, om den end langtfra blev saa overvældig som i andre Lande, en fast og mægtig Stilling, der satte den i Stand til ogsaa at paavirke den verdslige Ret. Samtidig udfoldede sig ogsaa hos de store Kulturfolk, under Livets større Mangfoldighed, alt flere og flere nye Retsinstituter, som opfordrede til Efterligning. Middelalderens senere Retskilder vil man derfor i langt større Grad finde prægede af den almindelige europæiske Udvikling. Imidlertid maa det her bemærkes, at de skrevne Retskilder fra denne Tid forholdsvis ikke ere mange, og Sædvaneretten er endnu lidet kjendt. '''4.''' Reformationen knækkede Kirkens store Indflydelse og forstyrrede Trosenheden inden det europæiske Folkesamfund.<noinclude> <references/></noinclude> jabh6j21sat3qab3k3blgql83929nik 104 140782 327036 2026-07-29T14:55:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|143}}</noinclude>Herved indsnevredes ogsaa for nogen Del Kredsen af de Lande, hvormed Norden stod i aandelig Forbindelse. Til Gjengjeld blev denne nu saameget mere levende med et enkelt fremmed Land, nemlig Tyskland. Denne Forandring var dog allerede forberedt. Det var nemlig ogsaa Danmarks og Norges politiske og kommercielle Forbindelser, som havde bragt deres Sønner til fjerne fremmede Lande. Mod Middelalderens Slutning var især Norges Svaghed saa stor, at ligesom overhovedet Folket indestængte sig inden sine snevreste Enemærker, kom det væsentlig kun i Berørelse med de Fremmede, der selv opsøgte det. Dets Handel kom i Hansestædernes Hænder, og dette var bestemmende ogsaa for dets ringe aandelige Samkvem med Udlandet. Dette gjaldt i mindre Grad om Danmark. Men ogsaa i dette Land var Hanseforbundets Magt meget stærk og bidrog væsentlig til den tyske Indflydelses Fremvæxt. Denne tyske Indflydelse blev imidlertid i Danmark af andre nærliggende Grunde saameget større end i Norge. Dets Naboskab gjorde allerede dette naturligt. Men at den blev af saa indgribende Betydning for det danske Folk, var en Følge af Danmarks politiske Forholde. Disse førte ikke blot en stor Mængde Tyskere ind i Landet,<ref>Ifølge {{sperret|Allen}}, De nordiske Rigers Historie, IV. I. 134 ff., var Tyskernes Antal allerede fra Beg. af det 15de Aarhundrede meget stort i de danske Byer og deres Indflydelse i alle Retninger betydelig; i det 16de Aarhundrede var den aftagende.</ref> saaledes endog i høje Embeder, men bragte ogsaa de tyske Retsforholde, — saadanne som disse formede sig efter den stærke Paavirkning af romersk og anden fremmed Ret — nærmere under Øjnene. De danske Konger i Størstedelen af det 15de Aarhundrede vare Tyskere og i en stor Del af det 16de tysk opdragne. Det rent tyske Holsten, som ganske fulgte den almindelige tyske Retsudvikling, kom fra 1460 i en stadig, om end forskjellig udstrakt, politisk Forening med Danmark. Særlig maa dog her fremhæves det danske Grænselandskab {{sperret|Slesvigs}} Stilling.<ref name="p143">Herom se {{sperret|Stemann}}, Schleswigs Recht und Gerichtsverfassung im 17 Jahrhundert (1855), {{sperret|Sammes}} Gesch. des öff. u. Privat-Rechts des Herzogthums Schleswigs I. II. (1866); {{sperret|Vedel}} Den slesvigske Privatrets {{bindestrek1|alminde|almindelige}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ba2smw4jsxw5saklnae4sx50lvo6g0b 104 140783 327037 2026-07-29T14:56:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|144}}</noinclude>Skjønt aldrig hørende til det tyske Rige kom dog Slesvig fra den sidste Del af Middelalderen i nær Forbindelse med Holsten. Som et Udtryk for denne maa her nævnes Fællesskabet i Overdomstol, der varede ligetil Christian V.s Tid. Det var især herigjennem, at dette Landskab, som oprindelig havde havt ren dansk Ret, og hvor endog Jydske Lov tildels har Kraft den Dag idag, blev stærkt berørt af den tyske Retsudvikling. Men nu ophørte jo paa den anden Side Slesvig aldrig ganske at staa i Forbindelse med Danmark; i det 16de og 17de Aarhundrede, da denne var slappest, stod dog stedse en Del af Slesvig umiddelbart under den danske Krone, om end med særskilt Administration og Lovgivning. Netop Slesvigs dobbeltsidede Stilling var saaledes velskikket til at frembringe et Mellemled ogsaa for fremmed Rets Indflydelse i Danmark. '''5.''' Den vigtigste Vej, hvorpaa fremmede Retssætninger maa antages at være indkomne, er imidlertid Lovkyndighedens {{sperret|Studium}}. Naar det kan paavises, at de i Domstolene og Lovgivningen ledende Mænd have kjendt det fremmede Retssystem, hvormed der findes Overensstemmelse i samtidigt indførte Retssætninger, vinder unegtelig Sandsynligheden af en Efterligning betydeligt i Styrke. Og det er i mange Tilfælde let at paavise dette. En ganske særegen Opmærksomhed fortjener her Studierejserne. Det er allerede før antydet, at den katholske Kirke fra det 13de Aarhundrede fremkaldte Studierejser af Geistlige fra de nordiske Lande til de af den begunstigede Universiteter i Frankrige, og Hensigten hermed var netop hovedsagelig at skaffe dem Kundskab i kanonisk Ret. Disse Studierejser fortsattes, om end paa en forskjellig Maade, gjennem Aarhundreder. For Norges Vedkommende var det vistnok fra Indtrædelsen af dets Forfaldstid næsten kun vordende Geistlige, som droge ud.<ref name="p144">Om de {{sperret|Norskes}} Studier ved fremmede Universiteter, se {{sperret|Munchs}} Norske Folks Historie, IV. 2. 474 ff.; {{sperret|Keysers}} kirkehistorie, II. 525; {{sperret|Lange}} i Norske Samlinger I. 72—95. Jfr. ogsaa Ugebl. for Lovk. IV. 241—2. — I den Fortegnelse over norske Studerende i Rostock 1419—1690, som Lange</ref> Men i Danmark blev<!-- --><ref follow="p143">{{bindestrek2|lige|almindelige}} Del (1857); F. J. {{sperret|Larsen}}, Den slesvigske Criminalproces (1862); {{sperret|Allen}}, Det Danske Sprogs Historie i Slesvig I.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 47i7qqmpcs8hhqge19c97elsbr6nqzs 104 140784 327038 2026-07-29T14:56:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|145}}</noinclude>det stedse hyppigere, at ogsaa verdslige Herrer havde uddannet sig ved fremmede Universiteter, og i de for vort Emne vigtigste Aarhundreder, det 16de og 17de, hørte det netop med til enhver Adelsmands Opdragelse, at han gjorde sin «store Rejse» paa flere Aar til Mellemeuropas og Italiens Højskoler.<ref>Om de {{sperret|Danskes}} Studierejser se Kolderup-{{sperret|Rosenvinges}} Retshistorie I. § 46 ff. og N. M. {{sperret|Petersen}} dansk Literaturhistorie (2 Udg.) I. 73 ff., II. § 26, III. 28 og den paa disse Steder anførte Literatur. Jfr. ogsaa Ny Kirkehistoriske Samlinger I. 435 (Wittenberg), 513 (Paris), III. 660 ff. — Studierejserne gik i det 13de og 14de Aarhundrede især til Paris og Orleans, senere til Tysklands nyoprettede Universiteter, først og fremst Prag (oprettet 1348), Kölln (1388), Erfurt (1392), Rostock (1418), Greifswalde (1456). Fra Slutningen af det 16de Aarhundrede gjaldt Rejserne ikke længere saa overvejende Tyskland, og, især da Trediveaarskrigen afbrød Forbindelserne, rejstes der igjen mere til Frankrige, hvor den romanistiske Skole netop fra Slutningen af 16de Aarh. var saa berømt, og Italien, fornemmelig Padua, hvor der fra 1566—1644 studerede 242 Danske (jfr. Suhms Saml. II. 3, 6; enkelte Norske findes ogsaa deriblandt), deraf Mange, som siden kom i juridiske Stillinger. Ogsaa England og Holland (Leydens Universitet, stiftet 1575) besøgtes meget i denne Tid. Det er forøvrigt i Almindelighed vanskeligt at sige, i hvilken Udstrækning der har været studeret Lovkyndighed; thi af Matriklerne oplyses som oftest ikke Studiet. De ere ogsaa kun tildels trykte. Foruden den ovennævnte for Padua finder man i (Norsk) Historisk Tidsskr. III. 481 ff. en Matrikul over nordiske Studerende i Kölln i 16de Aarh. (c. 1503—37), meddelt af Hr. Professor L. L. {{sperret|Daae}}; ved nogle af disse, mest senere Præster, er juridisk Studium opgivet. Forf. har ogsaa velvilligen faaet Adgang til Hr. {{sperret|Daaes}} haandskrevne Optegnelser af flere andre Matrikler; Prags Matrikul oplyser Studiet, og fra 1372—1413 sees temmelig mange Nordboer, især Svensker, at have studeret Jus der; dette maa vel nærmest have været kanonisk Ret, da Romerretten dengang sandsynligvis kun doceredes som Bifag for denne. I Greifswalde have, ifølge samme Optegnelser, i 1497 to Munke fra Odense ladet sig immatrikulere causa audiendi jura ab excellentissimis Italiæ doctoribus (ɔ: Petrus Ravennas og Søn).</ref> Det er derfor sikkert nok, at de fleste af Danmarks Statsmænd og Lovgivere i denne Tid havde havt god Lejlighed til at blive kjendte med de vigtigste Retsforfatninger, fornemmelig den romerske.<ref>Om de ledende Danskes Studierejser findes Oplysning i deres Biografier, fornemmelig i {{sperret|Hofmanns}} Efterretninger om Danske Adelsmænd. Som</ref><!-- --><ref follow="p144">l. c. har givet, kan ikke med Sikkerhed nogen Jurist paavises før i det 17de Aarhundrede, da der var nogle faa. Af de Studerende i Kölln 1503—37 sees et Par, der senere blev Præster i Norge, at have studeret Jus. Nogle flere Nordmænd have studeret kanonisk Ret i Prag omkr. 1400, saaledes Erkebiskop Nikolaus Jakobsen (1382).</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De norske Retskilder. I.}} 10</noinclude> g5r1yxchh8guj2wfd9mhyysr1xm0efm 104 140785 327039 2026-07-29T14:56:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|146}}</noinclude>Af mindre Betydning er Studiet ved Danmarks eget, 1479 oprettede, Universitet i Kjøbenhavn. Thi vistnok foredroges her i et Par Aarhundreder kun fremmed Ret og mest af udenlandske Professorer.<ref>De ældste Statuter for Kjøbenhavns Universitet af 1478 anordne en Lærer i jus canonicum og jus civile jfr. Nyrups Skildring af Universitetet II. 410 ff.</ref> Men, som de hyppige Studierejser noksom vidne om, var det forholdsvis faa Indlændinger, som studerede der. Det er først i det senere Tidsrum, at Retsvidenskaben her faar en større Indflydelse. Ligeledes er det Noget, som kun skal nævnes, at fremmed Literatur allerede længe før Middelalderens Slutning havde faaet Indpas og saaledes kunde udbrede Kjendskab til fremmede Retssætninger blandt dem, der ikke selv havde været ude.<ref name="p146">Allerede i Middelalderen blev den populære kanonistiske Literatur oversat i Danmark og udbredt i Haandskrifter. Joh. Andre summula de processu judicii oversattes af Biskop Knut, hvilken Oversættelse er meddelt af {{sperret|Rosenvinge}} i Nye Danske Mag. VI. 179 jfr. Stintzings nedenanførte Værk p. 203. — Biskop Knut har ogsaa i sine Glosser til Jydske Lov indtaget mange romerske og kanoniske Sætninger, idet han mente, at ogsaa i Danmark romersk og kanonisk Ret havde subsidiær Gyldighed; de bleve trykte sammen med Jydske Lov 1504. Lignende var Forholdet ved enkelte andre Forklaringer til denne Lov fra 16de Aarhundrede, hvad der bliver saameget forstaaeligere, naar det erindres, at Jydske Lov gjaldt i hele Slesvig, hvor det fremmede Element allerede var trængt adskilligt ind. Jfr. Kofod {{sperret|Anchers}} Lovhistorie I. 199 ff. I Begyndelsen at den nyere Tid bleve saadanne danske Oversættelser eller Udtog af fremmede, til praktisk Brug forfattede, Skrifter vistnok endnu</ref><!-- --><ref follow="p145">bekjendte Statsmænd, der vides at have studeret længe ved fremmede Højskoler, kunne nævnes Følgende. I det 16de Aarhundrede: Johan Rantzau, Kantsleren Johan Friis, der sandsynligvis har medvirket ved Koldingske Reces’s Udarbejdelse (i Krag og Stephani, p. 397, omtales Rigsraadets Deltagelse ved denne Lejlighed), Erik Krabbe, der under Christian III. samlede Materialier til en ny dansk Lovbog, udleverede til Lovkommissionen i 18de Aarh. (Kongslev I. 66), Peder Oxe, Nils Krag (han var doctor juris jfr. Grams Fortale til Krags og Stephani Christian III.s Historie p. 7—8). Nils Kaas, der som Kantsler besørgede Jydske Lovs Revision. I det 17de Aarhundrede: Christian Friis den ældre og yngre, Jakob Ulfeld, Corfitz Ulfeld, Jonas Charisius, der var doctor juris og brugtes meget i Statsanliggender (Hoffmann II. 222). — Om Koncipisterne af Lovbogen er forhen talt. Af bekjendte Nordmænd med Indflydelse paa Retsudviklingen, der vides at have studeret udenlands, kan nævnes Jens Bjelke, der immatrikuleredes i Rostock 1600 (Lange l. c. p. 90) og Christiania Lagmand Wittikind Huss, der i sine Domme endog søgte at anvende den ganske nye jus naturæ (Herredagsprotokol i Rigsarchivet 1665).</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hs990u3duprjdgpbzbawme0mjb6o4vr 104 140786 327040 2026-07-29T14:56:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|147}}</noinclude>Vigtigere er, at mange fremmede, især Tyskere, fik Embeder baade i Norge og endmere i Danmark.<ref>Om Tyskernes Studier ved Kjøbenhavns Universitet og deres Ansættelse i Embeder se {{sperret|Petersen}} III. 27. Alene mellem 1618 og 48 studerede dersteds 120 Tyskere for at faa Embede i Landet; hvormange af disse vare Jurister, vides dog ikke. Endog i Norge var i den senere Del af Middelalderen Notarii publici ansatte med pavelig eller kejserlig Autorisation, jfr. {{sperret|Munch}} IV. 2. 653. Deres Indflydelse har dog vel ikke gaaet stort længere end til Optagelse af fremmede Udtryk og Vendinger uden virkeligt Indhold; det Samme gjelder vel om Efterligningen af fremmede Formularer i det Hele. Jfr. {{sperret|Matzen}} p. 11—12, 15; {{sperret|Stobbe}} Gesch. d. d. Rechtsqu. I. 647.</ref> Af særlig Interesse for vort Emne er det, naar det, som stundom er Tilfældet, kan paavises, at Udlændinger have været benyttede ved Affattelsen af vedkommende Love.<ref name="p147">Saaledes maa det antages, at ved Forfattelsen af Christian II.s Love, der indeholde saameget fremmedartet, har foruden den lærde Hans Mikkelsen, som havde studeret udenlands, Sigbrit havt stor Indflydelse, hvorfor det er let forklarligt, at man der gjenfinder adskillige hollandske Retssætninger, se {{sperret|Allen}} III. 2. p. 3 ff. jfr. II. 339—40. — Bugenhagen medvirkede ved forskjellige, især kirkelige, Loves Udarbejdelse under Christian III. — Den berømte tyske Politiker og Jurist Herman Conring (Professor i Helmstädt</ref><!-- --><ref follow="p146">hyppigere. Saaledes var velkjendt under Navn af „Kejserretten“ et dansk Udtog af Flamlænderen {{sperret|Damhouders}} over hele Europa udbredte Praxis rerum criminalium (se herom {{sperret|Holtzendorf}} Handbuch des Strafrechts I. 75), hvoraf der alene paa vort Universitetsbibliothek er 3 Explr. (fol. 8c., 4to. 2a og 318 f.). Jfr. ogsaa Kofod {{sperret|Anchers}} Fortale til Arnesens islandske Rettergang. — Om denne populære Literatur i Tyskland, hvorfra den vel er kommen til Norden, se ellers {{sperret|Stobbe}} l. c. I. 446 og II. 143, samt {{sperret|Stintzing}} Geschichte der populären Literatur des römisch-canonischen Rechts in Deutschland, Leipzig 1867; jfr. ogsaa {{sperret|Stobbe}} Deutsches Privatrecht. I. 89 ff. At Exemplarer af fremmede Love og Skrifter tidlig have været at finde i danske Bibliotheker, især Domkapitlernes, se {{sperret|Rosenvinge}} § 47 Note 1. og {{sperret|Nyrups}} Udsigt over Fædrenelandets Literatur i Middelalderen. I det 16de og 17de Aarhundrede har dette selvfølgelig været langt hyppigere. Endog til Norge have de fundet sin Vej. Baade romerske og kanoniske Retskilder ejedes saaledes af Domkapitler i Bergen og Nidaros jfr. {{sperret|Munch}} IV. 2. 474; {{sperret|Nyrup}} II. 172—3; {{sperret|Maurer}}; Island etc. (1874) p. 250, hvoraf ogsaa erfares, at c. 1290 en Flamlænder i Norge underviste Præster i kanonisk Ret. Senere synes Jens Bjelke at have havt en ikke saa liden Samling af fremmede Love o. desl.. om man kan slutte af hans ovenfor omtalte Lovstudier; i et Brev til Kantsleren af 1621 (Afskrift i Kildeskriftfondets Papirer No. 45), siger han, at han har konfereret den Norske Lov cum jure imperiali og at han vil subjungere in criminalibus statuta quædam singularium {{korreksjon|quarandam|quarundam|22}} provinciarum Germaniæ ex fasciculo de poenis M. Abraham Saur aliisque autoribus (ɔ: Abr. Saur fasciculus de poenis 1577).</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|10*}}|2em}}</noinclude> 4il2tm8t95jix28e97040o3itfzusuz 104 140787 327041 2026-07-29T14:56:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|148}}</noinclude>'''6.''' Efter i det Foregaaende at have paavist de Veje, hvorpaa fremmed Ret overhovedet kan antages at have trængt ind i Danmark og Norge og faaet Indflydelse paa Lovbogens Kilder, skulle vi nu noget nærmere undersøge Forholdet for hver enkelt af de vigtigste Retter, hvorom der her kan være Tale. Af de fremmede Retter, som har nogen Betydning for Lovbogen,<ref>Den angelsachsiske Rets Indflydelse tør nemlig være ældre; men Spor af denne findes vel neppe i Lovbogen.</ref> er den {{sperret|kanoniske Ret}} den, hvormed de nordliske Lande først kom i Berørelse.<ref>Forf. benytter denne Lejlighed til at gjøre opmærksom paa Prof. {{sperret|Zorns}} nye Arbejde: „Staat und Kirche in Norwegen bie zum Schlusz des 13 Jahrhunderts.“ München 1875.</ref> Den var den katholske Kirkes Ret, og den vandt derfor Indgang allerede samtidig med Christendommen. Til Gjengjeld ophørte dens Indflydelse af samme Grund saameget tidligere, hvorfor Sporene deraf i Lovbogen ere mindre stærke. Dens Indvirkning viser sig selvfølgelig først og fornemmelig i Kirkeretten. Den protestantiske Kirkeret har taget meget i Arv fra den katholske, og Lovbogens 2den Bog indeholder derfor Adskilligt, der allerede var gjeldende Ret hos os i Middelalderen. Dette er dog kun for den mindste Del optaget ligefrem fra den oprindelige Kilde. Men heller ikke paa Privatrettens Omraade blev den kanoniske Ret uden Indflydelse. Den kanoniske Ret var vistnok Kirkens Ret, men derfor ingenlunde blot Kirkeret. Den havde nemlig til Opgave at ordne de Retsforholde, som Kirken vilde inddrage under sin Højhed, og da herunder overhovedet hørte alle de Forholde, som angik geistlige Personer og Ting, kom den til at opstille et nogenlunde fuldstændigt privatretsligt System, herunder Proces og Strafferet indbefattet. Dette Ret»system var dog ikke originalt. Det var vistnok stærkt præget af den kirkelige Opfattelse af Bibelen; men ved Siden heraf havde det især optaget en stor Del romersk, tildels ogsaa germanisk Ret. Men derved blev netop den kanoniske Ret saameget mere skikket til efter sin Bestemmelse<!-- --><ref follow="p147">† 1681), indsendte paa Opfordring et Responsum om den bedste Indretning af Enevoldsmagten, hvilket i Oversættelse findes trykt i Minerva 1792, Augustheftet, men som neppe har havt nogen Indflydelse.</ref><noinclude> <references/></noinclude> gqa1gl1n1lf6nrcazwoasiew29rt00g 104 140788 327042 2026-07-29T14:56:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|149}}</noinclude>at gjøre sin Gyldighed uafhængig af Folkeslag og Rigsgrænser og inden de forskjellige Lande at faa Indflydelse udenfor Kirkens eget Omraade. Denne Indflydelse blev i de nordiske Lande aldrig saa stor som i de sydligere, dels fordi Kirkens Magt ej blev saa udstrakt, dels fordi der ej her var de Tilknytningspunkter som der, hvor Romerretten havde været indført. Imidlertid blev den dog heller ikke her uden dybt indgribende Betydning. Dette gjelder da især om de Grænsemarker, hvor Stat og Kirke altid mødes, og som i Middelalderen gjerne ganske overlodes Kirken. Saaledes blev Egteskabsretten, bortseet fra den formueretslige Side, ordnet efter kanonisk Vis, og dette har gjennem forskjellige Kilder stærkt afpræget sig i Lovbogen. Den katholske Kirke gjorde imidlertid ogsaa sine Meninger gjeldende paa adskillige rent verdslige Omraader, hvor de middelbart endnu spores i Lovbogen, fordi Reformationen heller ikke her brød med det Nedarvede. Dette var især Tilfældet ved forskjellige Forbrydelser, ikke blot mod Religionen, men ogsaa andre, fornemmelig mod Sædeligheden. Dertil maa ogsaa regnes Aager; den kanoniske Ret» Opfattelse af Penge og andet «dødt Fæ» havde en langvarig Indflydelse, der forgrenede sig dybt ind i Formueretten.<ref>Dette gjelder især om Panteretten, hvor Brugspantets stærke Udbredelse og Underpantets sildige Opkomst skyldes Kirkens Aagerforbud. {{sperret|Matzens}} danske Panterets Historie p. 14 og {{sperret|min}} Kontraktspantets Historie p. 19, 30.</ref> Efter Reformationen blev Opfattelsen en anden; men det endnu herskende Baand paa Rentefriheden ({{NL|5. 13. 3}}) er kun det gamle kanoniske Aagerforbud i en mildere Skikkelse. I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes, at Testamentrettens Anerkjendelse og den dermed sammenhængende Indskrænkning af Intestatarveretten (ogsaa ligeoverfor Gaver inter vivos) fra først af skyldes Kirkens Bestræbelser for at skaffe sig Indtægter. Her er allerede lejlighedsvis berørt Forholde, der egentlig laa udenfor den Kreds, som den kanoniske Ret havde til Øjemed at beherske. Den middelbare Indflydelse, som dens Fortrin for den nationale Lovgivning ogsaa i Norden gav den, strakte sig dog videre. Især efterlod den blivende Spor i Rettergangsmaaden. Denne var allerede tidlig forbedret ved nogle af Kirken fremkaldte Reformer f.<noinclude> <references/></noinclude> gk2v6eaq0p3qq0j1r9oqq5fk363xfzm 104 140789 327043 2026-07-29T14:57:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|150}}</noinclude>Ex. Afskaffelse af Gudsdommene. Senere hen virkede her den kanoniske Ret ved sit Forbillede. Den katholske Kirke havde vistnok ikke i Norden en saa udstrakt Jurisdiktion som i mange andre Lande; men den fik dog efterhaanden sat igjennem en stor Del af sine Fordringer. De geistlige Domstole fik derfor en ganske betydelig Praxis ogsaa i Lægmænds Sager, og deres Rettergangsmaade, der var rent kanonisk, blev derfor vel kjendt. Dennes Exempel virkede heller ikke saa lidet, især gjennem Retsbrugen. I Bevismaterien skyldes Partseden egentlig den, ligesom den bidrog til at trænge Mededsinstitutionen tilbage. Af end større Vigtighed er det, at de første Spirer til en inkvisitorisk Kriminalproces, hvoraf der endnu kun sees lidet i Lovbogen, men som i Virkeligheden gaa meget langt tilbage i Tiden, ere at henføre til en efter dens Forbillede opstaaet Sædvane. Ligesaa har den medvirket til, at Skriftligheden har begyndt at trænge sig ind.<ref>Ogsaa Skriftligheden udenfor Processen kan her nævnes, idet Dokumenterne særdeles hyppigt forfattedes af Geistlige. Dette skyldes vel tildels ogsaa, at der, som ovenfor (p. 147 i Noten) antydet, gjenfindes samme Vendinger, f. Ex. Indledningsordene, i norske som i udenlandske Brevskaber. Ligesaa kunne vel enkelte fremmede Retssætninger paa denne Maade være indkomne.</ref> Kanoniske Rettergangsregler tor ogsaa gjennem Tyskland være komne ind i den senere Lovgivning.<ref>Se ellers {{sperret|Rosenvinge}}: „Om den kanoniske Rets Indflydelse i Danmark“ i Kirkehistoriske Samlinger I. 33; {{sperret|Stemanns}} Retshistorie p. 35; {{sperret|Min}} Afhandling om Bevissystemets Historie i Ugebl. f. Lovk. IV. 242—6; {{sperret|Nellemanns}} Civilproces 2den Udg. p. 269.</ref> '''7.''' Den {{sperret|romerske}} Ret, hvis Indflydelse ogsaa paa vor Retsforfatning er af langt større Betydning end den kanoniske Rets, var allerede, forsaavidt dens Sætninger gjenfindes i denne, indirekte blevet lidt kjendt i de nordiske Lande. Med selve de romerske Retskilder blev dette først noget senere Tilfældet. Fra det 13de Aarhundredes Slutning studeredes de udenlands, ogsaa af verdslige Herrer, og man ved, at flere af disse, deriblandt enkelte Nordmænd, i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede ere blevne doctores juris civilis eller utriusque.<ref name="p150">Se {{sperret|Munchs}} Norske Folks Historie IV. 1. 505. 2. 473 ff.; {{sperret|Keyser}}s Kirkehistorie II. 525. Exemplarer af corpus juris’ forskjellige Dele fandtes</ref> Den Indflydelse af Romerretten, som her-<noinclude> <references/></noinclude> aizrh4r4370fqd0tmqfy6m5xumuf4qs 104 140790 327044 2026-07-29T14:57:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|151}}</noinclude>igjennem kan spores, er imidlertid overmaade liden og maa nærmest ansees som en Synderlighed. Den kan egentlig kun paavises i folkeretslige Dokumenter og i Statsretssager. I disse sidste var der overalt i Middelalderens senere Del, og det jo mere fremtrædende Fyrstemagten blev, en Stræben efter at bruge den kejserlige romerske Ret. For Norges Vedkommende kjender man fra denne Tid dog kun et Par ringe Forsøg paa at anvende den.<ref>Der fortælles saaledes, at Rigets Raad paaberaabte Senatusconsultum Tertullianum for Margarethas Arveret; {{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 27 (efter Styffe). Vincents Lunge, der var doctor juris fra Udlandet, paastod i en norsk Arvetvist, at Næstsødskendebørn efter „Kejserretten“ skulde gaa foran Søsterdatters Søn (!) jfr. {{sperret|Daae}} i Norsk hist. Tidsskr. III. 275. — Allerede i det Tunsbergske Forlig mellem Stat og Kirke af 1277 var der mange romerretslige Vendinger.</ref> I Danmark og tildels i Sverige ser man derimod i flere store Statssager, ligefra Erik Glippings Mord 1286, at Landets almindelige Ret er forladt, Rettergangen foregaaet paa romersk Vis og Dommen sandsynlig afsagt efter Lex Julia majestatis.<ref>Det er dette, som især oplyses i Dr. {{sperret|Paludan Müllers}} Afhandling i Dansk Vid.selskabs Forh. 1867. p. 53—92: „Om Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Kong Valdemar II.s Tid“. Jfr. {{sperret|Sammes}} Værk, „De første Konger af den Oldenborgske Slægt“ Kbhvn. 1874 p. 209 ff. (Kalmardommen), p. 228 (Povel Laxmands Sag, hvori ogsaa Dommen forelagdes Rigskammerretten).</ref> At dette har havt sin Grund i den dengang almindelige Opfattelse af Christenheden som et stort Retssamfund med det «hellige romerske Riges» Kejser som verdsligt Overhoved, fik et mærkeligt Udtryk, da det dansk-norske Rigsraad i 1505 indhentede Kejser Maximilians Stadfæstelse paa sin Dom («Kalmardommen») over det svenske Rigsraad. Denne Romerrettens Indflydelse i Middelalderen har imidlertid ogsaa i Danmark været saa enkeltstaaende, at den neppe har afsat andet Spor i Lovbogen end den Udtalelse i L. {{NL|1—18}}, «at in crimine majestatis i højeste Grad {{...}} Sagens Beskaffenhed ikke lider, at den almindelige Lands Proces kan følges».<ref name ="p151">{{sperret|Schlegel}} har vistnok (p. 287) ment, at man ogsaa i enkelte meget vigtige, fra den Jydske Lov optagne, Retsregler sporer den romerske Indflydelse; men naar det betænkes, at i Midten af det 13de Aarhundrede en saadan</ref><!-- --><ref follow="p150">ialfald i Bergen Dipl. Norv. II. p. 111 og 118 fra 1320 (udlaante fra Mariakirken til en Kannik og af ham paa Studierejse pantsatte i Flandern).</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hyvs6zputs83azj9uzmkjg30tlujex5 104 140791 327045 2026-07-29T14:57:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|152}}</noinclude>Større maatte Indflydelsen blive fra Middelalderens Slutning, da Tyskland, som nu paavirkede de nordiske Riger saa stærkt, var ifærd med at optage den romerske Ret som gjeldende.<ref>En udtømmende, tilfredsstillende Behandling af den romerske Rets Reception i Tyskland er endnu ikke skreven. Den bedste Oversigt over de hidtil fremkomne Undersøgelser og deres Resultater har man i den hollandske Professor {{sperret|Moddermanns}} lille Skrift, die Reception des römischen Rechts, (oversat med værdifulde Tillæg af Dr. karl {{sperret|Schulz}}, Jena 1875), hvilket forøvrigt ikke holder sig til Tyskland alene. Her er især fulgt {{sperret|Stobbe}} i hans Gesch. d. d. Rechtsquellen I. 609 ff., II. 1—143.</ref> Ogsaa i Tyskland, hvor den fremmede Ret først blev kjendt gjennem Studier i Bologna, var dens Indflydelse, skjønt større end i Norden, længe dog forholdsvis liden og viste sig, foruden i statsretslige Forholde, mest i Dokumenters Udtryk og Formler uden nogen dybere Betydning. Først fra Midten af det 15de Aarhundrede begyndte, bortseet fra enkelte spredte Retssætninger, den egentlige Reception. Den vigtigste hertil medvirkende Aarsag har vistnok været den stedse almindeligere Ansættelse ved Domstolene af doctores juris, der nu ogsaa i Mængde udgik fra tyske Universiteter.<ref>Om den Udstrækning, hvori Romerretten foredroges ved tyske Universiteter, i deres første Tid, ere Meningerne delte; den synes dog indtil Slutningen af 15 Aarhundrede i hvert Fald at have staaet i Skyggen for den kanoniske Ret. I Hamburg holdtes fra 1529 Forelæsninger over den.</ref> Først fik de Indpas ved de overordnede Retter, især efter Rigskammerrettens Oprettelse 1495; Fakulteterne bleve selv et Slags Appelinstantser, de nationale Oberhöfe svandt hen, og ved Underretterne blev en doctor juris gjerne ansat som Skriver til Hjælp for die Schöffen, men blev, som vore Sorenskriver ligeoverfor Lagrettesmændene, efterhaanden eneraadende. I Løbet af det 16de og den første Del af det 7de Aarhundrede fortrængte derfor de retslærde Dommere ganske de gamle nationale og af Lægmænd sammensatte Domstole.<ref name="p152">Om denne for det hele Receptionsspørgsmaal saa særdeles vigtige {{bindestrek1|Foran|Forandring}}</ref> Samtidig blev<!-- --><ref follow="p151">Indvirkning paa den tyske Lovgivning kun i yderst ringe Grad lader sig paavise, bliver Slutningen fra Ligheden i Retsreglerne (sat Værgemaal, Repræsentationsret ved Intestatarv i Descendentsen, Arverettens Begrænsning til 7de Mand) ialfald meget usikker. Det kan dog mærkes, at den lidt ældre (det ældste Haandskrift er fra 1240, men Bearbejdelsen er fra Aarhundredets Begyndelse) „gamle lybske Ret“ havde optaget enkelte romerske Regler om Værgemaal (jfr. {{sperret|Stobbe}} Gesch. d. d. Rechts. I. 653).</ref><noinclude> <references/></noinclude> rcbhfhcy0lkvzfaazz9gpzrt9pgs3yo 104 140792 327046 2026-07-29T14:57:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|153}}</noinclude>det efterhaanden almindelig anerkjendt, dels ved Sædvanen, men dels ogsaa ved Lovgivningen, at Romerretten var subsidiær Ret. Den fik imidlertid paa Grund af hin Forandring i Domstolenes Sammensætning i Virkeligheden en langt større Anvendelse, end man skulde vente af denne dens Egenskab af kun subsidiær. De retslærde Dommeres Ubekjendtskab med og Ringeagt for den indenlandske Ret bragte dem nemlig til at anvende romerske Sætninger i meget stor Udstrækning, hvor der virkelig fandtes brugbare tyske Regler. Denne saakaldte Reception foregik imidlertid langsomt og ujevnt, navnlig meget senere i Norden end i Syden. Saaledes holdt Hamburg og Lübeck ligetil Midten af det 16de Aarhundrede sig temmelig frie for den romerske Ret; først den Hamburgske Stadsret af 1605 indeholder Henvisninger til den fremmede Retskilde, men endnu ikke Lübecks reviderede Stadsret af 1586. Derimod anerkjendes den romerske Rets Gyldighed i den Holstenske Landgerichtsordnung af 1573, og i Almindelighed blev det samme Tilfældet i Nordtyskland i sidste Halvdel af 16de Aarhundrede. Receptionen blev dog aldrig fuldstændig, selv ikke ved den romerske Formueret, idet dels nogle af Romerrettens vigtigste Grundsætninger slet ikke optoges (f. Ex. Stipulationens Nødvendighed), dels enkelte tyske Instituter sommesteds holdt sig temmelig urørte (f. Ex. Indtegningsvæsenet). Det er altsaa let forklarligt, at Romerretten — udenfor Statssager — først i den nyere Tid kunde faa nogen Indflydelse i Danmark og derigjennem paa Lovbogens Kilder. Det var ogsaa naturligt, at denne Indflydelse, da den gjorde sig gjeldende, blev af en ganske anden Art end i Tyskland og flere andre af Mellem-Europas Lande. Mange af de Grunde, som her havde fremkaldt Receptionen, savnedes ganske i Danmark, for ikke at tale om Norge. Først og fremst hørte Danmark ikke med til det «hellige romerske Rige», og den romerske Ret var derfor her endnu langt mere en fremmed Ret end i Tyskland, hvis Kejsere ansaa sig som de romerske {{bindestrek1|Im|Imperatorers}}<!-- --><ref follow="p152">{{bindestrek2|dring|Forandring}} i Domstolenes Sammensætning maa nu især henvises til {{sperret|Stölzel}}, die Entwickelung des gelehrten Richterthums in deutschen Territorien. I. II. 1872.</ref><noinclude> <references/></noinclude> nxpql94g8t64gu1rrxbz2c7o474t962 104 140793 327047 2026-07-29T14:57:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|154}}</noinclude>{{bindestrek2|peratorers|Imperatorers}} Arvtagere. Heller ikke var der den Trang til Optagelse af den fremmede Ret som i de større Lande. Livsforholdene selv vare simplere, og om end den danske Retsforfatning var meget splittet, var den dog langt mere ensartet end den tyske og blev netop fra den nyere Tids Begyndelse meget forbedret ved nye Rigslove, der fulgte ganske godt med Tiden. Men især maa det fremhæves, at Domstolene her ikke bleve fyldte med doctores. Vistnok havde nu forholdsvis Mange studeret Romerret udenlands, og Fundatsen for det gjenoprettede Kjøbenhavns Universitet af 1539 paalægger den juridiske Professor at læse over Justinians Institutioner, «skjønt vi i disse Riger ikke følge romersk Lov og Vedtægt, da vi have vore egne», — ligesom der overhovedet ligetil det 18de Aarhundrede kun blev holdt Forelæsninger over fremmed, især romersk Ret. Men der var ikke Tale om, at der skulde være nok af studerte Jurister til Besættelse af Domstolene; endog længe efter Lovbogen var selv Højesteret kun for en Del besat af egentlige Lovkyndige. Den Forandring i Domstolenes gamle folkelige Sammensætning, der foregik i disse Aarhundreder ogsaa i de nordiske Lande, fik derfor ikke her den indgribende Betydning som i Tyskland. En anden Gang, den tyske mere lig, turde Udviklingen have taget, om Christian II. havde faaet indført sin «Kammerret», der skulde besættes med Dommere, kyndige i romersk og kanonisk Ret. Imidlertid gjør dog paa den anden Side allerede det ovenfor Oplyste det sandsynligt, at Romerretten efterhaanden maatte øve nogen Indflydelse. Kjendskabet til den var ikke saa lidet udbredt, og den var bleven gjeldende i Holsten samt en liden Del af Slesvig.<ref>Ogsaa for den øvrige Del af Slesvig fik den i dette Tidsrum en ikke ubetydelig Indflydelse, især ved de højere Retter, som vare fælles for begge Hertugdømmer, og det trods forskjellige Forbud, der fremhævede Modsætningen i Holstens og Slesvigs Retskilderr. {{sperret|Stemann}} Gesch. II. 166—7. Indflydelsen har været størst i Obligationsretten l. c. p. 278, jfr. dog {{sperret|Vedel}} p. 76—8.</ref> Den Vej, hvorpaa romerretslige Sætninger især trængte ind i Danmark og Norge, var det 16de og 17de Aarhundredes Lovgivning lige fra Christian II.s Love, som her ganske<noinclude> <references/></noinclude> 2euyh1145kp6b1ahs5izx9fgmpes4uc 104 140794 327048 2026-07-29T14:59:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|155}}</noinclude>særlig fortjene at fremhæves. Gjennem den er det derfor især, at man kan henføre adskillige af Lovbogens Artikler til Romerretten som sin fjernere Kilde, hvortil da ogsaa kommer den ikke mindre betydelige Brug, der blev gjort af den ved Udarbejdelsen af Lovbogens nye Indhold. Derimod har romerske Retssætningers Optagelse gjennem Sædvanen vistnok været mere sparsom. Rimeligvis har det ikke blot været de romerske Retskilder selv, der have været benyttede af vore Lovgivere; men det tør snarere have været de i Tyskland udarbejdede Lærebøger eller populære Vejledninger til praktisk Brug.<ref>En Formodning herom er med Anvendelse paa 5. 2. 17 fremsat af {{sperret|Schweigaard}}: Om Konkurs etc. s. 195. {{sperret|Kongslev}} bemærker I. 89, at {{NL|3. 18. 9}}—6 nærmest grunder sig paa de „sachsiske Lærere. — En nærmere Undersøgelse af dette Spørgsmaal vilde have sin store Interesse. Gode Oplysninger om det 16de og 17de Aarhundredes romerretslige Literatur findes i {{sperret|Stobbe}}, Gesch. d. deutschen Rechtsquellen II. 165 ff.</ref> Især er det vel de sidste, som kunne have været brugte i Rettergang.<ref>Idet der forøvrigt henvises til den følgende Oversigt, tør det have sin Interesse her paa et Sted at sammenstille i al Korthed de enkelte Lovartikler, hvori Romerrettens Indflydelse antages at kunne spores: {{NL|1. 2. 15}}, 18, 20. — {{NL|1. 4. 32}}. — {{NL|1. 9. 1}}. — {{NL|1. 13. 17}}, 28. — {{NL|1. 14. 7}} (?). — {{NL|1. 21. 13}}, 14. — {{NL|1—24}}. — {{NL|3. 18. 9}}—6. — {{NL|3. 19. 3}}, 11, 20, 34. — Havarie i 4de Bog. — {{NL|5. 1. 2}} (Undtagelsen). — {{NL|5. 2. 17}}, 37 ff., 84. — {{NL|5. 5. 3}} og 6. — {{NL|5. 7. 14}} (?). — {{NL|5. 13. 4}}, 28, 35, Principet i 38, 44. — {{NL|6—4}} (?). Dens Indflydelse er større efter Lovbogen, hvilket først vil blive paavist i en følgende Del af nærværende Værk.</ref> '''8.''' Den tyske Rets Indflydelse kan paa Grund af den stærke Berørelse, som fra gammel Tid fandt Sted mellem Folkene, i Danmark paavises længe før Middelalderens Slutning. Schlegels Mening, at Sachsenspiegel har været benyttet ved den lidet yngre Jydske Lovs Affattelse faar staa ved sit Værd.<ref>{{sperret|Schlegel}} i Kofod Anchers samlede Skr. II. 190—6; {{sperret|Sammes}} Encyclopædi p. 429 f.</ref> Som sikkert maa det derimod ansees, at i det samme 13de Aarhundrede Riberretten (1268) optog mange Artikler af «das alte lúbische Recht».<ref>{{sperret|Stemann}}, dansk Retshistorie p. 41, hvorefter 24 af Riberrettens 60 Artikler ere tagne af den lybske Ret; nærmere paavist af {{sperret|Rosenvinge}}: Saml. af gamle danske Love. V. Indl. p. XXXVI.</ref> Allerede tidlig kom enkelte tyske Instituter ind gjennem<noinclude> <references/></noinclude> hvnm0a7e7ncvo42mfnb8ejik7315sqr 104 140795 327049 2026-07-29T14:59:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|156}}</noinclude>{{sperret|Sædvanen}}, navnlig i Byerne, og det gamle danske Grænseland Slesvig var ogsaa her den naturlige Vej, om end, som det synes, i mindre Udstrækning, end man skulde have ventet.<ref>Grundrente og Rentekjøb, der fik Indflydelse paa Panteretten, trængte ind i Slesvig; den tyske Sætning „Haand skal Haand faa“ (jfr. {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 60—1) fulgtes i Kjøbstædernes Retsbrug, tildels lige til Christian V.s Lov, hvor den ej optoges; jfr. {{sperret|Matzen}}, danske Panterets Hist. p. 2 ff. Senere, 15—17 Aarhundrede, førte Slesvigs Forbindelse med Holsten naturligvis til en stærkere Optagelse af tysk Ret i den slesvigske Lovgivning. „Landgerichtsordnung“ af 1573 (revideret 1636) er for en stor Del bygget paa „kejserlig og sachsisk Ret“, {{sperret|Stemann}} II. 165. Carolina blev efterhaanden gjort gjeldende for en stor Del af Slesvig, indtil den blev helt reciperet i det 18de Aarhundrede; {{sperret|Stemann}} II. 227—8; {{sperret|Schütze}}, Samling af den Slesvigske Strafferet vedrørende Love og Fdn. Kjøbenhavn 1856. (Fortalen).</ref> Denne sædvansmæssige Indflydelse voxede stærkt mod Middelalderens Slutning og spores gjennem hele det Lovbogen nærmest forudgaaende Tidsrum. Hertil bidrog paa den ene Side den levende Handelsforbindelse og den stærke Indvandring af Tyskere til Byerne, og paa den anden de tyske Stadsretters heldige Udvikling i denne Tid før Romerrettens Reccption, især i alle Forholde, der havde Betydning for Handelsverdenen. Navnlig fortjener ogsaa her at fremhæves den lybske Ret, ikke blot dens første Kodifikation, men ogsaa yngre Retsinstituter; dens Overførelse til saamange andre Byer, hvoriblandt alle holstenske og endog enkelte slesvigske,<ref>I Tondern blev saaledes den lybske Ret allerede 1243 indført ifølge et Privilegium af Hertug Abel; den reviderede lybske Ret er senere ogsaa blevet gjeldende der. ({{sperret|Vedel}} p. 37).</ref> og Hanseaternes Overmagt i Norden gjorde den ikke blot vel kjendt, men skaffede den især en vidtstrakt Anseelse, som banede enkelte af dens Retssætninger Indgang ogsaa i Danmark. I endnu højere Grad var dog dette maaske Tilfældet i Bergen, hvor Lybekkerne gjennem «Kontoret» fik en saa stærk og langvarig Indflydelse.<ref>{{sperret|Min}} Afh. om Kontraktspantet p. 44 og p. 72 ff. Ovenfor (p. 141) er nevnt enkelte Exempler paa ældre Spor af tysk Rets Indflydelse i norske Kjøbstæder. Se ogsaa ovenfor p. 87.</ref> Særlig maa det fremhæves, at den hanseatiske Visbyske Søret overalt i Norden blev gjeldende, ogsaa gjennem Sædvanen. I det 17de Aarhundrede tør den hamburgske Ret have faaet en større Betydning for den sædvansmæssige<noinclude> <references/></noinclude> jepntvgv2autsa75jiy2esp6mpk7mlk 104 140796 327050 2026-07-29T15:00:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|157}}</noinclude>Retsudvikling i Danmark og Norge, ligesom Hamburg jo i det Hele nu blev den vigtigste Handelsplads for Norden. De tyske Rigslove sees i det 16de Aarhundrede anvendte endog ved Kongens Retterthing.<ref>Gamle d. D. I. p. 62. 270; II. 147. Se Ugebl. IV. 259, hvor der ogsaa findes omtalt Spor af Forsøg paa at indanke danske og norske Domme til Rigskammerretten.</ref> Fra Middelalderens Slutning (Christian II.s Love) er forøvrigt Lovgivningen den Vej, hvorigjennem tysk Ret især trænger ind i Danmark og Norge. Det nu langt stærkere aandelige Samkvem forøgede paa alle Omraader den tyske Indflydelse. Og da man ved en rigere Lovgivning maatte tilfredsstille den nye Tids mange Krav, blev det naturligen ogsaa tysk Ret, hvori man fornemmelig søgte sine Forbilleder. Ogsaa er Lovsproget allerede fra denne Tid stærkt fortysket, og Lovbudenes forskjellige Arter (Recesser = Abschiede, senere Forordninger og Reskripter) have tyske Mønstre. — Det var dog ikke rent national tysk Ret, som herved indførtes. Foruden at den tyske, skrevne og uskrevne, Ret ialfald i den senere Del af dette Tidsrum er stærkt opblandet med Romerret, gjelder ogsaa her noget Lignende, som ovenfor (p. 118) er bemærket om den danske Rets Indflydelse i Norge. Ligesom Danmark for Norge var det Land, hvorigjennem det væsentlig gjordes delagtigt i Tidens nye Tanker og Indretninger, saaledes var det, omend forholdsvis i mindre Udstrækning, Tyskland, hvorover Danmark (og Norge) indførte mange Retsinstituter, der mindre tilhøre det enkelte Land end det hele Tidsskifte. De tyske Love, som have paavirket det 16de og 17de Aarhundredes dansk-norske Lovgivning, tilhøre kun for en liden Del Rigslovgivningen; denne var overhovedet udenfor Strafferet og Proces temmelig fattig. Derimod maa man her især fæste Opmærksomheden paa de nordtyske Territoriers Kodifikationer. Foruden den reviderede lybske Ret af 1586 og Hamburgs Lovbog af 1605 fortjener især nærmere Undersøgelse den chursachsiske Lovgivning.<ref name="p157">Til Lettelse ved mulige Undersøgelser skal her meddeles Følgende. Om den tyske {{sperret|Rigs}}lovgivning findes især udførlige Oplysninger i {{sperret|Stobbe}} Gesch. d, deutschen Rechtsquellen II. p. 183—206, om den tyske {{bindestrek1|Territoriallov|Territoriallovgivning}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 5y2dz8f5qvnsrv88v2i62g7rkf1eg7d 104 140797 327051 2026-07-29T15:00:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|158}}</noinclude>Det er altsaa let forklarligt, at man vil finde mange Retssætninger i Christian V.s Love, som ere overførte fra {{bindestrek1|Tysk|Tyskland}}<!-- --><ref follow="p157">{{bindestrek2|givning|Territorial{{shy}}lovgivning}}, (Land- og Stadsretter) l. c. p. 206 ff., jfr. {{sperret|Sammes}} deutsches Privatrecht I. p. 64 og 71 ff. samt Oversigten i {{sperret|Holtzendorffs}} Encyclopædie 2den Udgave p. 989—1130. Særlig om den {{sperret|lybske}} Ret kan bemærkes: „Das alte lübische Recht“ i det plattyske Sprog, er udgivet af {{sperret|Hach}} 1839 med kritiske Undersøgelser; „das revidirte lübische Stadtrecht“ af 1585, er trykt i mange Udgaver under Titel „Lübeckische Statuta und Stadtrecht“ paa Højtysk. Af Literatur kan først mærkes David {{sperret|Mevius}} Commentarius in jus Lubicense (1ste Udg. 1642 4{{sup|o}}, 2den Udg. 1664 foll.), der ogsaa indeholder adskillig sachsisk og romersk Ret, og havde stor Indflydelse; den tør maaske allerede før Lovbogen have været kjendt i Danmark. Af nyere Forf. kan nævnes {{sperret|Pauli}} Abhandlungen aus dem Lübischen Recht i 4 Dele, 1837—1872, {{sperret|Wilmowski}}, Das Lübische Recht in Pomern, 1867. Ligesom de tyske Diplomatarier i det Hele fortjene Opmærksomhed, er dette især Tilfældet med Urkundenbuch der Stadt Lübeck (hidtil 4 Dele). — Af {{sperret|Hamburgs}} Gerichtsordnung und Statuta af 1603 (udgivet 1605), har man en udmærket Udgave af 1842, 40, ved „der Verein für Hamburgische Geschichte“, som indeholder mange interessante Oplysninger om den ældre hamburgske Theori og Praxis, men nu er vanskelig at overkomme, hvorfor Forf. desværre ikke har havt Adgang til den under Trykningen af nærværende Bog. Af den gjeldende Ret haves en fortræffelig Behandling af {{sperret|Baumeister}}, der freien und Hansenstadt Hamburgs Privatrecht 2 B. 1856. — Den {{sperret|chursachsiske}} Lovgivning, som havde et udstrakt Herredømme i Nordtyskland, findes samlet i Codex Augusteus fol., hvoraf 1ste Bind, udg. 1724, indeholder Lovene fra 16de Aarhundrede til Beg. af 18de, dog med Supplementer i de 2 følgende Bind; Corpus juris Saxonici (1672) er kun et slet Udvalg. — Den første {{sperret|preussiske}} (ɔ: for Hertugd. Preussen) Landret af 1628 (et Privatarbejde) tør ogsaa fortjene Undersøgelse; dens Indhold kan sees af „Verbessertes Landrecht des Königreichs Preussen“, Königsberg 1721. fol. — Især maaske for den senere Tid kan mærkes den Mark-{{sperret|Brandenburgske}} Lovgivning, udgivet i Corpus constitutionum Marchicarum. — Om den {{sperret|Mecklenburgske}} Ret se {{sperret|Böhlau}}, Mecklenburgisches Landrecht 1. 2. 1871—3 — For {{sperret|Holsten}} og tildels Slesvig se {{sperret|Falck}} Handbuch des schlesw.-holst. Privatrechts. I—V. 1825—48; {{sperret|Paulsen}}, Lehrbuch des Privatrechts der Herz. Schleswig, Holst. u. Lauenburg. 2 Aufl. 1842; {{sperret|Kriegers}} og {{sperret|Vedels}} Værker over den Slesvigske Privatret 1855—7; {{sperret|Stemann}} Gesch. des öff. u. Privatrechts Schleswigs. 2 B. 1866, jfr. ogsaa {{sperret|Holtzendorffs}} Encyclopædie 2 Udg. p. 1100—5. — Se i det Hele ogsaa {{sperret|Kraut}}, Grundrisz zu Vorlesungen über das Deutsche Privatrccht. 5 Ausg. 1872, især § 17 og 31 f. De her og især hos {{sperret|Stobbe}} deutsch. Priv. I. § 16—17 anførte mest benyttede tyske Forfattere fra 16de og 17de Aarh. turde fortjene Opmærksomhed for Emnet, da de vistnok have været kjendte ialfald afgendel danske Lovkyndige. Mærk ogsaa Literaturfortegnelsen i {{sperret|Goldschmidts}} Handbuch des Handelsrechts (2den Udg.) I. 24 ff., hvor der særlig findes gode Oplysninger om den hanseatiske Rets Literatur.</ref><noinclude> <references/></noinclude> liy4hmj2i4mxv6it0udmkuqognk3qkq 104 140798 327052 2026-07-29T15:00:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|159}}</noinclude>{{bindestrek2|land|Tyskland}}, eftersom dens vigtigste nærmere Kilder, Lov og Sædvane fra det 16de og 17de Aarhundrede, vare saa stærkt paavirkede derfra. At man ved Lovbogens Forfattelse ligefrem har benyttet tyske Kilder, tør heller ikke være saa vanskeligt at paavise. Erindres maa det ogsaa, at de romerske Retssætninger i Lovbogen sandsynligvis for en Del nærmest ere hentede fra tyske Love. '''9.''' Af anden fremmed Ret har især den {{sperret|franske}} Lovgivning, der i Ludvig XIV.s Tidsalder delte hans Lands almindelige høje Anseelse, været brugt. Af den {{sperret|svenske}} Lovgivning finder man Adskilligt i 4de Bog.<ref>Den svenske Lovgivnings Indflydelse paa Norges ældre Retskilder og omvendt ældre norsk Indflydelse i Sverige kunde fortjene Undersøgelse. I det 14de Aarhundrede tør den første have været ikke saa liden i Norges offentlige Ret.</ref> Den {{sperret|hollandske}} Lovgivning blev stærkt benyttet ved Christian II.s Love,<ref>Se herom de hos Kolderup-{{sperret|Rosenvinge}} i Indledn. til 4de Bind af hans Saml. af gamle danske Love meddelte Oplysninger (især p. XXIX ff).</ref> og det tør være, at der kan findes Spor heraf endnu i Lovbogen. Endelig maa det nævnes, at den {{sperret|mosaiske}} Ret («Guds Lov») har havt en betydelig Indflydelse paa enkelte Emner, som staa i nær Sammenhæng med Religionen (f. Ex. Egteskab). Denne Indflydelse, der forøvrigt for det Meste var formidlet dels gjennem kanonisk, dels gjennem tysk protestantisk Ret, maa nærmest forklares af den ovenfor (p. 10) omtalte Opfattelse af Moselovens Betydning for alle christne Folkeslag. '''10.''' Den Gjennemgaaelse af Lovbogen, som nedenfor er foretagen for at udfinde, hvad der af dens Indhold kan ansees for at være af fremmed Oprindelse, viser, at dette er Tilfældet med en ganske betydelig Del deraf. Det gjelder nemlig om næsten hele 2den og 4de Bog, en stor Del af 3dje og mange, mere eller mindre spredte, Artikler i de øvrige Bøger. Dette er dog intet overraskende Resultat. Der er store Dele af Retsforfatningen, hvor der enten, som i Sø- og Handelsretten, allerede i mange Aarhundreder har været en stærkt følt og villig imødekommet Trang til ensartede Regler, eller hvor, som i Kirkeretten og andre af Religionen afhængige Dele, lige historiske Forholde i mange Lande allerede tidlig fremkaldte en lige retslig Ordning. Og det er naturligt, at her<noinclude> <references/></noinclude> prtjf6jwh10g4xh8vk5beaootr76ut7 104 140799 327053 2026-07-29T15:00:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|160}}</noinclude>de mindre Folk fulgte de vigtigste Kulturlandes Lovgivning. Men det er ogsaa naturligt, at der i mange andre Emner blev laant fremmede Retsinstituter og Sætninger. Vi vide jo, at et lignende Laan saa ofte er gjort paa andre Kultmomraader, og her have vi netop at gjøre med et saadant, hvor den menneskelige Enhedsfølelse har en stærk Trang til at gjøre sig stedse mere gjeldende. Vi se ogsaa, hvorledes der i vor Tid med dens stærke Nationalitets{{shy}}bevidsthed stadig paa forskjellige Veje foregaar en Optagelse af fremmed Ret. Det er derfor heller ikke at undres over, at den ogsaa foregik i hine Aarhundreder, da Samfærselen mellem Folkene allerede havde mange Veje, og Nationalitetsfølelsen i de ledende Kredse kun var lidet vakt. Meget mere maa det anerkjendes, at den nationale Ret — naar herved tænkes paa national {{sperret|nordisk}}, ikke netop norsk Ret — forholdsvis holdt sig særdeles godt, naar man sammenligner Retsudvi’lingen med saamange andre Landes, hvor Romerretten trængte den hjemlige Ret ganske i Skyggen. Det maa ogsaa fremhæves, at den Brug af fremmede Retssætninger, som foregik, var temmelig fri. Det er vistnok sjeldnere Tilfældet, at de fremmede Retskilder ligefrem have været udskrevne. I Regelen er det Tankerne, som have været laante fra Retslivet i det fremmede Land; Enkelthederne ere ligesom Formen for en stor Del originale. Denne frie Bearbejdelse fremtræder især i Christian V.s Lovbog. Det er jo væsentlig kun gjennem ældre danske Love, den har optaget de fremmede Bestanddele. Disse ere her ofte anderledes, og det meget mere hjemligt, formede end paa deres forrige Plads.<ref>Sammenlign saaledes med N. L. {{NL|5. 13. 38}} Christian IV.s Store Reces II. 15. 1: „for det første efterdi cessio bonorum eller Godses Opbydelse er udi al Ret en tilladelig og billig Betaling, synderlig naar dolus malus og et bedrageligt Forsæt ikke med underløber etc.“</ref> Og takket være især Rasmus Vindings store Dygtighed som Lovkoncipist ere de i Almindelighed saa vel sammensmeltede med de nationale Bestanddele, at Lovbogen ingenlunde gjør et fremmed Indtryk. Den staar i national Henseende langt over Lovgivningen saavel i det foregaaende som i det nærmest følgende Aarhundrede.<ref name="p160">Der mangler dog heller ikke Exempel paa en misforstaaet Optagelse af</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> kjzx6rakw19bz89yktpdtzdidkwic6y 104 140800 327054 2026-07-29T15:00:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|161}}</noinclude>'''11.''' Efter dette skal der til Slutning søges givet en Oversigt over de Bestemmelser i Lovbogen, som formodes at skyldes fremmed Indflydelse, med tilføjet Oplysning om, fra hvilken Ret de antages at være laante. {{liten blokk/s}} {{større|'''Første Bog.<ref>Særligt for denne Bogs Vedkommende fortjener Opmærksomhed et i 1841 udkommet Skrift af den daværende Dr. jur., nu Professor i Wien L. {{sperret|Stein}}: Die Gesch. des dänischen Civilproceszes und das heutige Verfahren als Beitrag zu einer vergleichenden Rechtswissenschaft. Her forekomme forskjellige Bemærkninger om fremmed, især romerretslig Indflydelse paa den dansk-norske Proces.</ref>'''}} Den dansk-norske Proces’s Hovedtræk, hvoraf navnlig maa fremhæves dens nuværende skarpe Sondring mellem Rettergangsmaaden i Civil- og Kriminalsager, ere tilblevne under en stærk Indflydelse fra den tyske («gemeinrechtliche») Proces, saadan som denne igjen havde uddannet sig efter romersk-kanoniske og italienske Forbilleder. Men da den Retsudvikling, som har frembragt den nuværende Procesmaade, for største Delen er yngre end Lovbogen, mærker man i denne ikke synderligt den fremmede Indflydelse ved den ordinære Procesmaade i 1ste Instants. Dog maa det erindres, at, forsaavidt Spirerne til den senere Inkvisitions{{shy}}proces og det skriftlige System gjennem Sædvanen strække sig bagenfor Lovbogen — hvilket de i ikke liden Grad gjøre —, træffes allerede her fremmede Procesregler, maaske oprindelig efter kanonisk Mønster. Derimod gjenfinder man i Lovbogens extraordinære Procesmaade enkelte fremmede Retsinstituter. Dette gjelder især om civil {{sperret|Arrest}}, som egentlig først er ordnet ved Christian IV.s Birkeret, men hvor der var Tilknytningspunkter allerede i danske Stadsretter fra det 13de Aarhundrede, som forøvrigt vel her atter ere paavirkede fra Tyskland; sandsynligvis er Institutet kommet til Danmark fra Hansestæderne, men oprindelig er det af italiensk Herkomst.<ref>Naar der allerede i et Brev fra Borgerne i Lynn (England) af 1340 (D. N. VI. No. 160) til Bergens Borgerskab føres Klage over, at quidam homines de terra et regione vestra injuste bona et mercimonia ac etiam debita conburgensium — arrestari procuraverunt, — saa er vel her kun ment den gamle Taksætning, jfr. ogsaa {{sperret|Brandt}} i Ugebl. f. Lovk. II. 357.</ref> {{sperret|Maning}} ({{NL|1—20}}), der allerede forekommer i danske Diplomer fra 13de Aarh., men, hvad Lovgivningen angaar, først nævnes i Fredrik II.s Gaardsret og har sin egentlige skrevne Kilde i Fdn. 1651 (jfr. {{sperret|Stemann}} p. 558), maa antages at være tysk (Inlager = Einlager, obstagium jfr. {{sperret|Schulte}} Rechtsgeschichte § 160, hvoraf det ogsaa sees,<!-- --><ref follow="p160">fremmed Ret. Heraf finder man flere i Vexelmaterien, der først kom ind under sidste Revision og i det Hele er for lidet bearbejdet; navnlig kan fremhæves, at Nødvendigheden af Valuta-Erklæringen efter 5. 13. 6 aldeles ikke hører hjemme i et Land, hvor aldrig den romerske Sætning om exc. non num. pecuniæ har været anerkjendt.</ref><noinclude> <references/> {{liten blokk/e}} {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I.}} 11</noinclude> d64l2p39mslz5ltdl4yee7m62z0u3zw 104 140801 327055 2026-07-29T15:00:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|162}} {{liten blokk/s}}</noinclude>at Institutet opretholdtes i Holsten efterat være afskaffet ellers i Tyskland). — Ogsaa {{sperret|Appellens}} nærmere Ordning, der først skete i 16de og 17de Aarhundrede, tør være en Efterligning af den tyske Ret, som dog heller ikke her er original. Maaske ogsaa den kanoniske Ret her tør have havt nogen direkte Indflydelse, idet der nemlig maa gjøres opmærksom paa J. L. II. 7, der underkaster Sandemændenes Dom Biskopens og de bedste Bygdemænds yderligere Paakjendelse (jfr. {{sperret|Rosenvinge}} i Kirkehist. Saml. I. 36 ff.). Ligesaa have vel de højeste kollegiale Instantser havt sine Forbilleder i Tyskland; saaledes minder den norske Overhofret allerede ved sit Navn om flere lignende tyske f. Ex. i Leipzig (oprettet 1483, {{sperret|Stobbe}} Gesch. II. 92). Ansættelsen af Retsskrivere og overhovedet Protokolvæsenet (Pantebøgerne indbefattede) er ogsaa i det 16de Aarhundrede kommet udenfra og sandsynligvis fra Tyskland; allerede Protokollernes Begyndelse (in nomine Jesu o. desl.) i den ældre Tid taler herfor, idet en saadan Intimation endog var blevet lovbefalet under Kejser Maximilian I., der forøvrigt kun synes at stadfæste almindelig Sædvane; se Forord. for Notarier af 1512 (i Goldasts Collectio constit. imper. Frankf. a. M, 1613 fol.) c. 1 §; «quum sit de jure communique practica et consuetudine introductum, ut servetur circea publica instrumenta eorumque solennitates talis forma, ut videlicet a principio advocato divino nomine, a quo cuncta bona progrediuntur». — Prokurator{{shy}}institutionen, som allerede omhandles i Christian II.s Lovgivning, men i Virkeligheden først forekommer under Christian IV, maa antages indført fra Tyskland. Forøvrigt kan mærkes følgende Enkeltheder i denne Bog: 1. 1. 1 er vel gjennem Kongeloven en Gjengivelse af Datidens almindelige Opfattelse af Enevoldsmagten. — I 2det Kapitel, som for en stor Del fra nyt af ordnede Værnethingsreglerne og var Gjenstand for megen Overvejelse, tør flere, især af de nye, Artikler henføres til Romerretten. Saaledes er maaske dette Tilfældet med {{NL|1. 2. 15}} (D. L. 18) jfr. {{sperret|Nov}}. 69 c. 1 (det maa dog mærkes, at man her havde en ældre uskreven Retssætning at bygge paa), {{NL|1. 2. 18}} (D. L. 21) jfr. fr. 19 § 1 og 2 D. 5—1., {{NL|1. 2. 20}} (D. L. 23) jfr. {{sperret|Nov}}. 96 c. 2. Ordlyden minder her tildels endog meget om de romerske Retskilder. Herpaa er der gjort opmærksom af {{sperret|Stein}} i det forhen citerede Værk. Han gaar dog noget vel vidt i at finde Overensstemmelser og Indflydelse. Navnlig er der ikke tilstrækkelig Grund til at antage, at {{NL|1. 2. 16}} (D. L. 19) skyldes Romerretten; lignende Regler findes nemlig i forskjellige ældre germaniske Love, endog i den islandske Graagaas, og det kan vel formodes, at Birkeretten, som tildels er Kilden, har bygget paa ældre dansk Ret. I denne Forbindelse kan det mærkes, at Gjæsteretsprocessen, som tydeligt forekommer i ældre danske Stadsretter (Rosenvinge § 201), vistnok ogsaa overalt i Norden har gamle indenlandske Spirer, hvorfor der neppe her er Grund til at gjætte paa tysk Indflydelse. — Ved {{NL|1. 4. 10}} og 12 har man tænkt paa de romerske Ediktalstevninger; men<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> rnd5irfnnfzaqosg3m2grmktfm26w1t 104 140802 327056 2026-07-29T15:01:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|163}} {{liten blokk/s}}</noinclude>ligesom en saadan Stevningsmaade er saa naturlig, at den helst kan tænkes opkommen af sig selv, kan den ogsaa forfølges helt tilbage til Frostathingsloven (X. 3 og XII. 8 jfr. Chr. IV. L. 1—9). — {{NL|1. 4. 32}} (D. L. 30), som tildels er optagen fra Christian II.s geistlige Lov, tør derimod, som flere af dennes Bestemmelser, være af romersk Oprindelse (jfr. Nov. 53 c. 4; Stein). Reglerne om Kost og Tæring i {{NL|1. 4. 32}} og {{NL|1. 6. 11}} m. fl. mener samme Forfatter p. 111 at være paavirkede sammestedsfra, jfr. c. 18 § 6 C. 3—1; men til denne Antagelse er der neppe Føje, da der vistnok har været lignende Regler i den ældre danske og norske Ret. — Reglerne om Mindremænds Sagførsel i {{NL|1—9}} tør være romerske. — I 13de Kap. er der adskillige Spor af fremmed Indflydelse. Vidneedens Form blev i det 16de Aarh. forandret (jfr. for Norge Ugebl. f. Lovk. IV. 26 7); den gamle «Bogered» — der, naar undtages, at «Bogen» var sat i Stedet for en anden hellig Gjenstand, vistnok var fra hedensk Tid<ref>Jfr. her den i {{sperret|Hertzbergs}} „Grundtrækkene af den ældste norske Proces“ 240—7 udviklede Mening, at Vidneeden først er bleven almindelig i 13de Aarh. under geistlig Indflydelse, en Mening, hvis Rigtighed dog ialfald tør være tvivlsom.</ref> — afløstes da efterhaanden af Ed «med oprakte Fingre», vistnok efter tysk Forbillede; se først Christian II.s G. L. c. 68 og V. L. 22, Kold. Rec. 16, L. {{NL|1. 13. 8}} og 10 (9), jfr. for Straffens Vedkommende Karl V.s peinl. Gerichtsordn. (Carolina) c. 107, der her dog kun gjengav ældre Ret. Vidneedens Forklaring, der skriver sig fra Fredrik II., er kun en Oversættelse af lignende tyske. {{NL|1. 13. 17}} (16), som dels er ny i Lovbogen, dels optagen efter Christian II.s Love, minder stærkt om fr. 4. 5. 7. 9. D. 22—5, og kan ialfald ikke antages at være udviklet af ældre indenlandske Love. {{NL|1. 13. 19}} (18) er egentlig kanonisk; i Lovbogen er den nærmest optagen efter en ældre dansk Dom men i Norge var Regelen allerede indført under Erik Magnussøn. {{NL|1. 13. 28}} (ny) tør være romersk. — I 14de Kapitel kan mærkes, at Partseden egentlig er opkommen under kanonisk Indflydelse, der ogsaa bidrog til at forberede Mededs-Institutionens Afskaffelse (jfr. {{sperret|Rosenvinge}} i Kirkehist. Saml. I. 32—33 og 52—53). {{NL|1. 14. 7}} (juramentum suppletorium) er vistnok romersk. — {{NL|1—18}} (20), forsaavidt den for visse Tilfælde anerkjender Tortur, tør maaske tildels skyldes fremmed Indvirkning (jfr. Ugebl. f. Lovk. IV. 267—8); men det kan dog mærkes, at det fra gammel Tid var brugeligt at «pine» Trælle. — For 1. 21 (23). 1 kunde man fristes til, gjennem Kold. Rec. c. 45, at søge Kilde i Carolina c. 176; men det maa dog mærkes, at Christian IV.s Norske Lov I. 4 efter Haakon Magnussøns Retterbod af 1303 har en lignende Regel. Samme Kap. 13de og 14de Art. ere vistnok gjennem Forordningen om Mindreaarige af 1619 noget paavirkede af Romerretten. Ellers kan her mærkes, at Sondringen mellem<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|11*}}|2em}}</noinclude> d7s2q68v5kpp0n99ep5atkq47gd96it 104 140803 327057 2026-07-29T15:01:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|164}} {{liten blokk/s}}</noinclude>simpel Kautionist og Selvskyldner (jfr. Hamburgs Stat. II. 6. 7 og 11) samt Benyttelsen af Klausulen «En for Alle og Alle for En» med dens særegne Virkning maa antages indkommen fra Tyskland. (Se min Afh. «om solidarisk Ansvarlighed i Handelsselskaber» No. 8 i Retst. for 1874; ogsaa særskilt). Ligesom Lovbogen vel ikke har gjort sig det klart, hvad den mente med Selvskyldner, saaledes var det ogsaa forhen i Tyskland omstridt, hvilken Betydning «Selbstschuldner» skulde have; {{sperret|Førster}} preuss. Privatr. I. p. 363, Note 58). Ved {{NL|1. 21. 15}} kan sammenholdes Hamburgs Statuta II. 6. 15—17. — Gjeldsfængsel havde vistnok i Norge et Tilknytningspunkt i Taksætningen, men staar neppe i nogen historisk Sammenhæng dermed. I Danmark forekommer det, som før nævnt, allerede i Riberetten; men selv her tør det være indkommet udenfra, og ialfald i sin senere udviklede Form er det vist en Efterligning af fremmede Mønstre; jfr. saaledes St. Reces II. 15. 14, der er den fjernere Kilde til {{NL|1. 22. 46}} ff., med Const. Saxon. II—XXII. — 1—24 D. L. 26) om Supplikationer, der efter Romersk Vis er stillet sammen med Rettergangsmaaden, tør ogsaa her nævnes. Overhovedet turde en nøjere Undersøgelse vise, at adskilligt Mere af 1ste Bog skyldes den «gemeinrechtliche Procesz» i Tyskland og derigjennem atter den romerske Proces. {{større|'''Anden Bog'''}} er den, som næst 4de Bog er mest paavirket af fremmede Kilder, navnlig af den tysk-protestantiske Kirkeret. Dens første danske Kilde, Christian III.s Kirkeordinants, var paa det nøjeste knyttet til de sachsiske Reformatorers Lovarbejder. Dens første Udkast var paa Grundlag af disse forfattet af danske Theologer, derpaa i det Væsentlige billiget af Luther og senere bl. A. bearbejdet af Bugenhagen. Dog ere de fremmede Kilder tildels benyttede med Selvstændighed; de mest originale Afsnit ere de, som angaa Kirkens ydre Stilling og Geistlighedens økonomiske Vilkaar. Ordinantsens tyske Kilder maa især søges i de af Bugenhagen forfattede Kirkeordninger, nemlig den brunsvigske af 1528, den lybekske af 1531 og hamburgske af 1529, eller maaske et af B. selv i 1531 udgivet Sammendrag af dem, og den pommerske af 1535 (denne brugtes dog først under Ordinantsens senere Bearbejdelse). Desuden synes den Wittenbergske Kirkeordning af 1533 og de sachsiske Visitationsartikler af 1533, fra hvilke særligt Skoleordningen er tagen, samt Melanchtons sachsiske Visitationsbog af 1528 at være benyttede. Den sidste blev ogsaa af Bugenhagen i 1538 oversat paa Latin for de danske Kirker under Titelen Instructio visitationis Saxonicæ og blev brugt som et Slags Kirkehaandbog, som baade Christian III.s (Udgaven af 1539) og Christian IV.s Kirkeordinants paalagde Præsterne at anskaffe sig; den er en vigtig Kilde for senere Ritual og Alterbog. (Se om den {{sperret|Schlegel}} p. 368—9 og {{sperret|Anchers}} Anvisning p. 107). Bugenhagen deltog ogsaa i Udarbejdelsen af de Riber-Artikler af 1542, der vel ogsaa ere noget paavirkede af tysk Kirkeret. Se om hele dette Forhold den nye,<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> cjwgud0cmvor8ftn0zfb7s9u364jtqf 104 140804 327058 2026-07-29T15:01:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|165}} {{liten blokk/s}}</noinclude>udtømmende Undersøgelse af Biskop C. T. {{sperret|Engelstoft}} i Ny Kirkehistoriske Samlinger II.: «Kirke-Ordinantsens Historie» især p. 46—74, 78, 98 ff., 396.<ref>Christian III.s Kirkeordinants skal til Gjengjeld have været benyttet ved Affattelsen af senere tyske Kirkelove ({{sperret|Engelstoft}} l. c. p. 441). Holberg fortæller i Danmarks og Norges geistl. og verdsl. Stat, 3dje Opl. p. 469, at ogsaa „Kong Gustav af Sverige — — — — har lagt den til Grund for sine Kirkelove.“ Denne Efterretning er dog vel noget tvivlsom. Det Eneste, som disse Ord kunne sigte til, er vel Gustav Vasas Forsøg i 1539 paa at forandre den svenske Kirkeforfatning; men det havde vistnok andre Forbilleder og gik ikke ud paa at istandbringe nogen hel Kirkelov. Maaske er der dog ment den første svenske Kirkeordning af 1571, der vistnok allerede var forfattet i Kong Gustavs Regjeringstid. Forf. kan ingen videre Oplysning give herom; han har forgjæves søgt derefter hos svenske Forfattere.</ref> Da Christian IV.s Kirkeordinants for største Delen er en Gjengivelse af Christian III.s, er ogsaa den indirekte øst af tyske Kilder; dens udførligere Regler om Skolevæsenet, der ikke optoges i Lovbogen, er vel dette ogsaa Tilfældet med (se saaledes en sachsisk Kirke- og Skoleordning af 1580). For Forholdet til fremmed Ret er det altsaa ikke af væsentlig Betydning, hvad enten man antager Christian III.s eller IV.s Kirkeordinants for at være benyttet af Lovbogens Forfattere. Af 2den Bogs øvrige Kilder tør vel den vigtigste, Fdn. af 1629 om Kirketugten (Store Reces 1ste Bog), antages ogsaa at være skreven under Indflydelse af den tyskprotestantiske Kirkeret. Forøvrigt er paa mange Omraader den kanoniske Ret den fjernere Kilde for 2den Bog, idet en stor Mængde af den katholske Kirkerets Regler uden videre blev optagen af de lutherske Reformatoger i Tyskland. En Del af anden Bogs Indhold er ogsaa i dens nærmeste Kilde — Christian III.s og IV.s Ordinantser — optagen ligefrem fra de ældre danske og norske Kirkelove, med eller uden Forandring. Dette gjelder især ved de Kapitler, som angaa Kirkens økonomiske Forholde, Præstegaarde, Tiende o. desl. Saaledes paaberaaber Christian IV.s Kirkeordinants fol. 36 ved Tiendepligten «den gamle Norske Kirke-Lov, som kaldes Christen-Retten», hvormed formodentlig menes Jons Christenret, der var bleven oversat af Biskop Hans Gaas i Throndhjem 1552 (se {{sperret|Paus}}’ Samling, hvor denne Oversættelse er trykt) og tildels endog synes at have været anseet som gjeldende (maaske som subsidiær Retskilde ved Siden af den danske Kirkeordinants) i dette Stift en Tidlang efter Reformationens Indførelse ({{sperret|Daae}}, Throndhjems Stifts geistlige Historie p. 28—9). {{større|'''Tredje Bog.'''}} Den administrative Del af denne Bog er vistnok oprindelig uddannet efter fremmede Mønstre. Særligt gjelder dette om Kjøbstadslovgivningen i Kap. {{NL|3—9}}. Under den stærke Indflydelse, som Tyskerne havde i de danske og norske Byer i<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ifgz87b9l732domtkw56qk7u2aa6utz 104 140805 327059 2026-07-29T15:01:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|166}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Middelalderens sidste Del, vare Kjøbstædernes særlige Forholde for en stor Del blevne ordnede paa tysk Vis. Dette har ogsaa afpræget sig i den vigtigste, nærmeste Kilde for disse Kapitler, Store Reces II—3 eller egentlig Fdn. af 1619 og 1621, der maaske selv direkte har laant fra den tyske Kjøbstadslovgivning. Ogsaa den beslægtede Del af Lovgivningen, der blev liggende udenfor Lovbogen, f. Ex. Laugsartiklerne, have et gjennemgaaende tysk Præg. — Størstedelen af {{NL|3—18}} (D. L. 16) om Egteskab, nemlig omtrent Alt udenfor de første fra Jydske Lov optagne Artikler, er egentlig af fremmed Oprindelse. Den vigtigste Kilde, Fredrik II.s Egteskabsordinants, der fra 1574—82 udarbejdedes af Rigsraader, Biskoper og lærde Mænd (Pontoppidans Annales eccl. Dan.), er sandsynligvis sammensat især efter Forbillede af den daværende tysk-protestantiske Egteskabsret; ogsaa den anden vigtigere Kilde, Store Rec. II—5 ({{NL|3. 18. 9}}) er vel paavirket fra samme Kant. Forholdet er overhovedet ved 3—18 et lignende som ved 2den Bog. Derfor har ogsaa den kanoniske Ret her havt stor Indflydelse, dels gjennem den tyske Egteskabsret, dels gjennem de ældre danske Retsregler, som fandtes i Lovbogens Kilder. Særligt maa her fremhæves Forbudet mod Indgaaelse af Egteskab med Beslægtede og Besvogrede, et Emne, hvorover den kanoniske Ret allerede tidlig fik Herredømme (se herom Kolderup {{sperret|Rosenvinge}} i Kirkehistoriske Samlinger I.: {{sperret|Brandts}} Brudstykker af Forelæsninger over Retshistorien § 54, i Ugebl. for Lovk. X. 301, jfr. ogsaa {{sperret|Rabenius}}’ Oplysninger om den kanoniske Ret i Sverige i Lärobok i Svenska Kyrko-Lagfarenheten. 1836). Lovbogens Beregningsmaade ved Slægtskabsledene i Egteskabssager er ganske kanonisk (jfr. Kofod {{sperret|Anchers}} Afhandling om den retteste og bedste Maade at regne Slægtskabs Led etc. Kbhvn. 1768 p. 79—80). Lysningen er fra først af indført efter den kanoniske Ret ({{sperret|Brandt}} l. c.) {{NL|3. 18. 8}} stemmer i det Væsentlige med en kanonisk Sætning, der allerede fandtes i Magnus Lagaboeters Christenretsudkast ({{sperret|Brandt}} l. c.); Art. er som skreven Regel ny i Danmark, men har maaske været ældre sædvansmæssig Ret (jfr. Kolderup {{sperret|Rosenvinge}} l. c. p. 16). «Guds Lov» eller den mosaiske Ret paaberaabes oftere i Kilderne til 3—18, i dette Kapitel selv kun i {{NL|3. 18. 16}}—1. Ogsaa Romerretten er fjernere Kilde for en af Kapitlets Artikler, nemlig {{NL|3. 18. 9}}—6, der længe efter Kofod {{sperret|Ancher}} (Anvisning p. 141—2) ansaaes for den eneste fra Romerretten hentede Artikel i den hele Lovbog; dens Kilde Fdn. 14 Decbr. 1646 er ifølge Ancher l. c. nærmest bleven til paa Grund af de samtidige sachsiske Kirkeretslæreres Autoritet; den fjernere Kilde er imidlertid fr. 15. D. 23—2. — I det 19de (D. L. 17) Kapitel er ogsaa Adskilligt af fremmed Oprindelse. {{NL|3. 19. 1}} (af Store Reces) tør være hentet fra tyske Love. Med {{NL|3. 19. 3}} (ny) maa sammenholdes § 5. Inst. 1—25. Med {{NL|3. 19. 11}} maa sammenholdes fr. 1 § 5 D. 27—1; Artiklen er ny som skreven Regel, men maaske optagen efter Biskop Knuts Glosser, hvor den<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 5ecxq6ia8wiz0wn813537egnaywuany 104 140806 327060 2026-07-29T15:01:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|167}} {{liten blokk/s}}</noinclude>romerske Sætning findes ved J. L. I. 30. jfr. Schlegel p. 287. Enkelte Regler om Godsadministrationen, saasom {{NL|3. 19. 20}} tør være romerske. Ligesaa har Christian IV. taget Mindreaarighed og Kuratel fra Romerretten. Derimod tør man neppe med Schlegel og Ingstad<ref>Se {{sperret|Ingstad}}. Om Romerretsstudiet. Christiania 1876, p. 41. Dette Skrift er en under Trykningen af nærværende Værk udkommen omarbejdet Udgave af den oven p. 135 nævnte Afhandling.</ref> antage, at det fra Jydske Lov optagne satte Værgemaal har den samme Kilde, (se oven p. 151—2); af lignende Grund neppe hellere {{NL|3. 19. 17}}. — Overformynder{{shy}}institutionen, der indførtes af Christian IV, tør være kommen fra Tyskland, hvor den bl. A. omhandles i R. P. O. af 1577. — {{NL|3. 22. 1}} tør ogsaa have tyske Forbilleder, da den stemmer med da gjængse tyske Love. {{større|'''Fjerde Bog'''}} er næsten helt af fremmed Oprindelse. De 4 første Kapitler have, som forhen forklaret, paa faa Artikler nær sin Kilde i Fredrik II.s Søret af 1561. Denne var nu for største Delen hentet fra den under Navn af Visbyske Søret bekjendte hanseatiske Samling, hvis forskjellige Afdelinger atter kunne ansees tagne henholdsvis fra den lybske Ret, Rôles d’Oléron og den Amsterdamske Søret.<ref>Dens fjernere Kilder ere noget omtvistede. Se herom {{sperret|Kaltenborn}} Seerecht I. 21, {{sperret|Schlyters}} Fortale til Sveriges Gamle Lagar VIII og {{sperret|Goldschmidts}} Anmeldelse deraf i Heidelberger Krit. Zeitschr. III. 21—56, {{sperret|Stemann}} Retshistorie p. 50—1. Goldschmidt citerer ogsaa i sin Handb. des Handelsrechts I. 25 en hollandsk Afhandling om den Visbyske Søret af {{sperret|Holtius}}.</ref> — I Havarie-Materien er ellers lex Rhodia de jactu (Dig. 14—1) her som ved alle nyere Sølove den fjerneste Kilde. Forøvrigt har Fredrik II.s Søret maaske benyttet noget de hanseatiske Recesser og den nederlandske Sølov af 1551 (se {{sperret|Pardessus}} collection des lois maritimes III.). De nye Dele af Chr. V.s Lovs 4de Bog ere især hentede fra den svenske Sjölag af 1667. Dette er navnlig Tilfældet med det 6te og 7de Kapitel, hvilke for en Del endog ere ligefrem oversatte derfra, for en Del kun uddragne, da den svenske Lov er udførligere. Endvidere ere sandsynligvis følgende spredte nye Artikler i 4de Bog laante sammestedsfra: {{NL|4. 1. 6}} i. f. (Svensk Sjölag I—3), {{NL|4. 1. 14}} (I—15), {{NL|4. 1. 18}} i. f. (I—17), {{NL|4. 1. 19}} (I—16), {{NL|4. 1. 34}} (III—9), {{NL|4. 3. 12}}—15 (?, se den svenske Lov V—8), {{NL|4. 5. 2}} (Bodmeribalken c. 2 in.), {{NL|4. 5. 5}} (c. 3), {{NL|4. 5. 9}}, (c. 9), {{NL|4. 8. 1}} (?), maaske ogsaa enkelte andre (se {{sperret|Pardessus}} l. c.). Den svenske Sjölag er nu vistnok heller ikke original; maaske er den foruden af de almindelige ældre Kilder paavirket af hanseatiske Recesser. I L. {{NL|4—5}} har endvidere den hollandske og engelske Søret havt Indflydelse; Scavenius, der var Forfatter af det endelige Udkast til 4de Bog, havde vistnok under sine Rejser havt særlig Anledning til at gjøre sig bekjendt dermed. Det hedder saaledes i Lovkommissionens Møde den 28 Februar 1681, at det yngste Bodmeri-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 1r9mmu33m7ft8bg3v1zavkseb9e8205 104 140807 327061 2026-07-29T15:01:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|168}} {{liten blokk/s}}</noinclude>brevs Fortrin for det ældre blev antaget, «eftersom Praxis er saaledes baade i England og Holland, hvor den største Fart falder.» — Pardessus mener ogsaa, at den franske ordonnance de marine af August Maaned 1681 skulde være benyttet (ved 4. 2. 19). Den er dog efter al Sandsynlighed bleven for sent bekjendt i Danmark til at kunne have havt Indflydelse paa Lovbogen, hvis Trykning paabegyndtes i Januar 1682; en Mulighed er der dog for, at den kan være brugt til Forandringer under Trykningen, idet man ved, at saadanne ere foretagne paa Grund af mellemkommende danske Love.<ref>Med Magnus Lagabøters Bylovs Farmannalög staar Lovens 4de Bog ikke i nogensomhelst historisk Sammenhæng. Hvad nu forøvrigt denne Farmannalög angaar, da mener Pardessus, at flere af dens Artikler ere hentede fra fremmede Kilder, saaledes c. 8 fra lex Rhodia eller deraf paavirkede senere Sølove, c. 16 maaske fra et Hamburgsk Statut af 1270, c. 17 fra f. 29 D. 9—2, c. 20 maaske fra Rôles d’Oléron. Denne Mening er dog neppe velgrundet. Det er sandsynligvis ældre norsk Ret, som her gjengives, idet den ældre Bylov i det Væsentlige vistnok har havt samme Indhold. Hvad særlig Havarieprincipet angaar (c. 8), da er dette i sig selv saa naturligt, at man ikke behøver at gjætte paa fremmed Indflydelse. Det samme Princip findes saaledes ogsaa i den islandske „Graagaas“, der ikke kan være paavirket uden fra Norge. Kun ved c. 20 synes Ordet akkeri (Anker) at tyde paa en nyere og maaske fremmed Oprindelse. (I det Væsentlige efter Prof. {{sperret|Maurers}} Meddelelser).</ref> {{større|'''Femte Bog.'''}} {{NL|5. 1. 2}} udtrykker i sin Hovedsætning en gammel germanisk Regel, der heller ikke i Tyskland blev fortrængt af Romerretten; Lovkoncipisterne kunne naturligvis meget vel uden fremmed Hjælp have sammensat Artiklen, men her kan dog mærkes, at en meget lignende Artikel findes ialfald i en tysk Lov, den ældste preussiske Landret af 1628, gjentagen i Udgaven af 121 IV. 16. 4 § 1.<ref>{{sperret|Kongslev}} finder (I. p. 89), at man indirekte kan mærke Grotius’s Indflydelse i {{NL|5. 1. 1}}—6, hvormed han nemlig sammenligner Grotius de jure belli et pacis II. c. 11 § 1—6; denne Mening bestyrkes dog ikke ved Gjennemlæsning af l. c. Endmere uhistorisk er samme Forf.s Bemærkning, at man i L. {{NL|6—12}} kan spore Indflydelse af Grotius II. c. 1 § 3 ff.</ref> Undtagelsen er rent romersk; jfr. saaledes c. 6 C. 2—3 (contra leges constitutionesque vel bonos mores.){{rettelse|»|}} I {{NL|5—2}} er Intestatarveretten ikke saa lidet paavirket af fremmed Ret, især romersk. Gradregningen, som allerede i de gamle Landskabslove havde været kanonisk ligesom ved Egteskab, blev senere hen romersk, og den civile Regningsmaade maa vel siges her at være fulgt ogsaa i Lovbogen. ({{sperret|Brandts}} Brudstykker § 59 i Ugebl. for Lovk. VI. 49, {{sperret|Schlegels}} Encyclopædie p. 369 jfr. 289; se dog Kofod {{sperret|Ancher}} om Ledregning p. 85 ff. og 88 ff., hvor han mener, at Koncipisterne atter have forladt den romerske Ledregning og brugt en selvstændig Maade;<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> imw5jmaiuzvdcotip97ds6iknfospo4 104 140808 327062 2026-07-29T15:02:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|169}} {{liten blokk/s}}</noinclude>om 7de Mand se {{sperret|Rosenvinge}} i Kirkehist. Saml. I. 23 jfr. Ancher l. c. p. 99 ff.). Af den kanoniske Regnemaade mener Ancher l. c. endnu at finde Spor i den fra ældre norske Love optagne N. L. {{NL|5. 5. 2}} om Odelsgods: «Saalænge bliver det uskilt med Arvingerne paa samme Side, indtil hver maa have den Andens Datter.» Dette er ogsaa forsaavidt rigtigt, som der her ved Odelsfølgen, der i det Hele faldt sammen med Arvefølgen, henvises til Egteskabsforbudene. Repræsentations{{shy}}principet i Sidelinjen ({{NL|5. 2. 37}} ff.) indførtes først ved Fdn. 23 April 1632 og sandsynligvis efter romersk Forbillede (jfr. {{sperret|Hallagers}} Arveret p. 2). Den ægte Fødsels store Fortrin skyldes egentlig Kirkens Indflydelse, idet den nationale Ret hverken i Danmark eller Norge gjorde synderlig Forskjel mellem ægte og uægte Børn ({{sperret|Brandt}} l. c.; {{sperret|Stemann}} p. 381—2). Legitimatio per subsequens matrimonium ({{NL|5. 2. 32}}), der forøvrigt kan føres tilbage til Romerretten, skyldes den kanoniske Ret. Medens nemlig F. L. III. 11 har en ganske anden Legitimationsregel, der endnu gjenfindes i Nyere Gul. Chr. art. 24 og Nyere Borgarth. Chr. art. 16, har Jons Christenret c. 46 og derefter M. L. V. 7 i. f. indført den rent kanoniske Legitimation, (jfr. {{sperret|Brandts}} Brudstykker § 54, i Ugebl. f. Lovk. X. 302), og i Danmark var Forholdet et lignende, idet ogsaa der J. L. I. 25, som vel her er Lovbogens Kilde, er rent kanonisk, medens ældre Love dels tie, dels have en anden Regel (jfr. {{sperret|Stemann}} p. 388—9). Sandsynligst er det jo ogsaa, at Daab som Betingelse for Arveret er kanonisk ({{NL|5. 2. 30}}, jfr. J. L. I. 1, som vel er Kilden; {{sperret|Stemann}} p. 405); her maa dog mærkes den ovenfor p. 142 omtalte Mulighed, at der har været et Tilknytningspunkt i den hedenske Vandøsning. Ved {{NL|5. 2. 17}} kan {{korreksjon|sees|eftersees|22}} {{sperret|Schweigaards}} Formodning i hans Konkursret p. 195 om dens romerske Oprindelse. Den samme Ret skylder man maaske ogsaa Hovedregelen i {{NL|5. 2. 84}} (D. L. 83). Stamhuse i {{NL|5. 2. 65}} ere vistnok hentede fra Tyskland. {{NL|5. 2. 77}} ff. (D. L. 76, om 6te og 10de Penge), der har sin Kilde i Store Reces, gjengiver formodentlig kun almindelig europæisk Ret. I {{NL|5—3}} er Thinglysningsinstitutionen, nemlig i sin moderne Form forbunden med Protokollation ved Stiftelse af tinglige Rettigheder, opkommen under stærk hanseatisk Indflydelse, (se min Kontraktpantets historiske Udvikling p. 45 ff., p. 73 ff.), men har dog senere udviklet sig selvstændigt. Den tilbagevirkende Kraft med Forskjellen mellem Thinglysning i rette og urette Tid minder meget om en Forordning af Ludvig XIV. fra 1673 (se {{sperret|Mascher}} das deutsche Grundbuch- und Hypothekenwesen p. 97); men denne kan ikke her have havt Indflydelse, da Reglerne herom allerede fandtes i Vindings andet Udkast (1669), ligesom Tanken i sig selv under visse Forholde er saa naturlig, at den meget let kan have havt en uafhængig Tilblivelse i forskjellige Lande. {{NL|5. 3. 45}}—49 (D. L. 34—38), hvis Kilde er en Fdn. af 1657, tør være hentede fra fremmede Love. — I {{NL|5—4}} er Testamentretten af fremmed Oprindelse. Allerede i 12te Aarhundrede lykkedes<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 3bole84uu3q87hb5b7vrsna21sb2f8l 104 140809 327063 2026-07-29T15:02:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|170}}</noinclude>det Kirken (i Norge og Sverige Nikolaus Brakespeare 1152) at faa indskrænket Intestatarveretten til Fordel for Sjælegaver. Lovbogens {{NL|5. 4. 14}} ff. kunne derfor delvis, gjennem Jydske Lov, føres tilbage til den kanoniske Ret; den fjerneste Kilde bliver forresten her Romerrettens Testamentlære (jfr. {{sperret|Stemanns}} Retshistorie p. 422 ff., {{sperret|Rosenvinges}} Retshistorie § 129). — I {{NL|5—5}} har man ment, at Hævdsinstitutet i sin Grundtanke gjennem Kold. Rec. er hentet for Romerretten, jfr. {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 488. Det tør dog være, at det oprindelig skyldes kanonisk Indflydelse paa Jydske Lov I. 44 (Hævd fra Kirken paa 40 Aar), jfr. Rosenvinge i Kirkehist. Samlinger I. 35 og Retshistorie § 130. {{NL|5. 5. 6}} tør være romersk; Peder Lassen citerer her i sine Anmærkninger ved Vindings andet Udkast adskillige Steder af de romerske Retskilder. Ved {{NL|5—7}} maa fremhæves, af Underpant baade i Danmark og Norge vistnok fra først af er blevet anerkjendt ved den rent tyske, særlig hanseatiske Rets Indflydelse. Dette er erkjendt allerede af {{sperret|Dons}} I. 94, der dog mener, at det især er den sachsiske Ret, som her har havt Indflydelse. Derimod kan ikke, som Schlegel mener, Romerretten her have virket. Se herom i det Hele {{sperret|min}} Afhandl. om Kontraktspantets historiske Udvikling p. 43 ff. og 73 ff. Paa andre Punkter af Pantematerien har imidlertid Romerretten vistnok ikke været uden Indflydelse. Dette gjelder saaledes om Auktionsvæsenet, der nævnes ved Haandpant i {{NL|5. 7. 3}} jfr. 3. 19. 20; nærmest er det vel ellers kommet fra Tyskland, hvor Tilslag gjennem Hammeren (se {{sperret|Grimms}} Rechtsalterthümer 2 Udg. p. 163) og den i den lidt yngre Fdn. 19 Dcbr. 1693 § 22 omtalte Skik at lade Lyset brænde ned før Tilslaget ogsaa har været kjendt. Desuden tør maaske {{NL|5. 7. 14}}, som har sin nærmeste Kilde i danske Domme, være optagen fra Romerretten. (Dette er tidligere ligefrem antaget, {{sperret|Schweigaards}} Proces II. § 211 og {{sperret|Ørsteds}} Haandbog VI. 194; se derimod nu {{sperret|Matzens}} danske Panterets Historie p. 428—30 jfr. min Kontraktspantets hist. Udv. p. 42—3). Kommissorialklausulens Ugyldighed, som var udtrykkelig udtalt i Fdn. 1623 og Store Reces, men ikke i Lovb. {{NL|5. 7. 10}}, var vel nærmest optagen fra tysk Ret (R. P. O. 1577), men den fjernere Kilde er isaafald Romerretten. Ligesaa har Romerrettens fordærvelige Hypotheklære gjennem tysk Praxis virket til, at Underpant i den hele Formue, ogsaa alt Løsøre, trængte ind gjennem Sædvanen, tildels allerede før Lovbogen. Ogsaa de stiltiende Panterettigheder, som dog ligge udenfor Lovbogen, ere vel oprindelig romerske. At {{NL|5. 7. 4}} skulde være hentet fra Romerretten (jfr. fr. 13 § 2 D. 20—1), er vel mindre sandsynligt, da dens Kilde er Christian IV.s Norske Lov. Lovbogens Realisationsmaade ved Underpant synes i det Hele at være Frugten af en selvstændig dansk Udvikling og hverken, som man ved første Øjekast skulde tro, at skyldes tysk eller romersk Ret, (se {{sperret|Matzen}} den danske Panterets Historie, der forøvrigt i det Hele gaar forvidt i at nægte den fremmede Indflydelse i Panteretten). {{nop}}<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> jjkryf3iqr7xykct92ggm5m0wurjqtr 104 140810 327064 2026-07-29T15:02:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|171}} {{liten blokk/s}}</noinclude>{{NL|5—13}} (D. L. 5—14) er vel det privatretslige Kapitel, hvor man vil finde de fleste Spor af fremmed Indflydelse. D. L. 5. 14. 1—3, der har sin Kilde i St. Rec. II. 15. 15, Fdn. 14 Dcbr. 1654 m. fil men hvoraf kun den sidste Artikel er optagen i N. L. ({{NL|5. 13. 1}}), maa vistnok ansees som en Efterligning af tysk Ret, idet «stehende Obligationen», «Umschlagstermine» og den dermed sammenhængende «Zahlungswoche» har været og tildels endnu er velkjendt i forskjellige nordtyske Territorier (jfr. saaledes {{sperret|Førster}} preuss. Grundbuchrecht p. 160). N. L. {{NL|5. 13. 2}} (D. L. 5. 14. 4), hvis Kilde er lille Reces art. 24 eller egentlig en Fdn. (for Danmark) af 1606, kunde man fristes til at føre tilbage til den romerske eller tysk-romerske Ret, og det kan saaledes mærkes, at Hamburgs Stat. I. 21. 2, der dog kun for en Del skyldes Romerretten ({{sperret|Baumeister}} I. p. 73), lader Præskription ved almindelig Privatgjeld inter absentes indtræde efter 20 Aar. Mere turde det dog have for sig, som allerede af Rosenvinge (Retshistorie g 142) antydet, at henføre Artiklens Hovedregel til ældre norske Kilder, idet disse overhovedet oftere anerkjende Præskription af Rettigheder og særlig M. L. VII. 6 lader Gjeld, der henstaar i 20 Aar eller længere, «forældes for Vidner.» En Overførelse heraf paa Gjelds{{sperret|breve}} er ganske naturlig; men det maa dog mærkes, at Artiklen ikke er gjentagen i Chr. IV.s N. L. Regelen om Afbrydelse af Præskription, der er ny i Lovbogen, kan maaske udledes fra den kanoniske Ret gjennem tyske Kilder, jfr. saaledes Hamb. Stat. I. 21. 2, 3 og {{sperret|Baumeister}} I. p. 77. — {{NL|5. 13. 3}} (D. L. 5. 14. 5) har sin nærmeste Kilde i den forøvrigt langt udførligere Kold. Rec. art. 66, som var affattet overensstemmende med Melanchtons Betænkning, hvilken Christian III. havde ladet indhente paa Grund af Meningsforskjellen om Rentes christelige Tilladelighed ({{sperret|Anchers}} Anvisning p. 108); Recessen stemmer forøvrigt temmelig overens med en sachsisk Fdn. af 1555 (Codex Aug. I. 51). Forhøjelsen fra 5 til 6 pro Cent, der lejlighedsvis skete ved Christian IV.s Store Reces II. 15. 11, tør hænge sammen med en lignende Forhøjelse, der var foretagen paa flere Steder i Tyskland, bl. A. i Hamburg, jfr. Oversigten over de ældre tyske Rentelove i {{sperret|Kraut}} Privatrecht g 138. Forøvrigt kan 5. 13. 3 som alle Aagerlove føres tilbage til den dels af den mosaiske Ret dels af Aristoteles paavirkede kanoniske Lære om «dødt Fæ» («Penge, Korn eller Andet» jfr. især Jons Christenret c. 55, hvor den havde fundet et godt Udtryk; {{sperret|Brandts}} Brudstykker § 75 i Ugebl. f. Lovk. VI.). — I {{NL|5. 13. 4}} (D. L. 5. 14. 6), der nærmest skyldes en dansk Dom, gjenfinde vi vistnok den romerske Regel i c. 14 § 1. C. 4—31, idet dog Skriftlighed er traadt i Stedet for Gjeldens Likviditet. Ved denne Artikel kan fortjene at eftersees Hamb. Stat. I—23. — Vexelartiklerne i {{NL|5. 13. 6}}—26 (D. L. 5. 14. 8—28) ere selvfølgelig i sit Indhold af fremmed Oprindelse, idet de gjengive den da almindelige Vexelret. Man finder i Lovbogen, og end tydeligere i dens temmelig frit benyttede Kilde Fdn. 16<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> l3wx7wuok6662g0rjob4aelvjzqj01p 104 140811 327065 2026-07-29T15:02:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|172}} {{liten blokk/s}}</noinclude>April 1681 c. 6, de Sætninger, som ere et Særkjende for hin Tids Vexellove f. Ex. Valutaerklæringens og Ordreklausulens Nødvendighed, kun en Gangs Endossement (hvilket med Sikkerhed fremgaar af Fdn. 1681 art. 11—13, der overhovedet maaske klarest af de samtidige Vexellove udtrykker den almindelige Regel jfr. Götz, Artikelen Giro i Ersch u. Grubers Encyclopädie Note 90). Flere enkelte Artikler i Fdn. 1681 c. 6 tør ogsaa være ligefrem tagne fra visse fremmede Love; saaledes finder man art. 1 om de bekjendte 4 Vexelpersoner i mange Love, bl. A. i den svenske af 1671 art. 2; art. 4 og 6 tør være tagne fra ord. de commerce af 1673 titre V. Men en Gjennemgaaelse af alle de ældre Vexellove, som Forf. har kunnet overkomme (nemlig for Amsterdam, Antwerpen, Besançon, Hamburg af 1603, Nürnberg af 1654, Lyon af 1667, Botzen af 1635, Frankfurt af 1666 og 1676, Sverige af 1671, Breslau af 1675, Augsburg af 1665, Frankrige af 1673, Kölln af 1675; den leipzigske af 1682, som man engang ansaa som Kilden, er for sildig til her at kunne komme i Betragtning) taler imod den Mening, at nogen enkelt fremmed Vexellov har været stærkt benyttet, og Bearbejdelsen af det fremmede Stof synes derfor ogsaa her at være meget selvstændig, idet man dog ikke har havt tilstrækkelig Kritik til ganske at undgaa fremmede Retsregler, der ikke passede med den hjemlige Ret (se ovenfor Noten p. 160—1). Overhovedet tør det maaske antages, at Fdn. 1681 c. 6 væsentlig er forfattet paa Grundlag af den Sædvaneret, der for Vexelmaterien efterhaanden havde uddannet sig paa de østersøiske og andre nordtyske Handelspladse. Herfor taler ogsaa den Omstændighed, at Danziger Vexelordning af 1701, der, om end meget udførligere, synes at være den, som har størst Lighed med den dansk-norske Vexelret, var den første betydeligere Vexellov paa Østersøens Kyst, ({{sperret|Neumann}} Gesch. des Wechsels im Hansagebiete); maaske dog D. L. kan have været benyttet ved dens Affattelse. Proklama i {{NL|5. 13. 27}} (D. L. 5. 14. 29) er laant fra fremmed Ret, maaske nærmest fra den hamburgske, se Hamb. Stat. I. 14. 4, jfr. I. 17. 10. I {{NL|5. 13. 28}} (D. L. 5. 14. 30), der er ny i Lovbogen, tør man finde det romerske beneficium deliberandi; men det er ialfald betydelig forandret. Opbudsprincipet er taget fra den romerske Ret, hvad der især kommer klart frem i Kilden St. Rec. II. 15. 1. Lovbogens Opbudstilfælde, der var et Privilegium for den solvente Skyldner, synes derimod at være ganske originalt. Om Udvidelsen af Konkursgrundene til Skyldnerens Undvigelse se {{sperret|Schweigaard}} om Konkurs, p. 40, jfr. Fdn. 28 Januar 1682. Af Privilegierne i {{NL|5. 13. 35}} og 36 (D. L. 5. 14. 37 og 38) vare enkelte vistnok meget gamle; saaledes findes allerede i Gulathingsloven c. 115 Privilegium for Umyndige. De fleste vare dog først indkomne kort før Lovbogen eller i Lovbogen selv og kunne vistnok tildels føres tilbage til den romerske Ret gjennem tyske Kilder. Nærmest ligger det her at tænke paa den hamburgske Ret, hvor ogsaa Haandskriftsgjelds<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> te5l7t93hetuclx4mhsvgswulj45l52 104 140812 327066 2026-07-29T15:02:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|173}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Fortrin for «Buchschulden» fandtes, jfr. Hamb. Stat. II—5. og Anmærkninger i Udg. af 1842; {{sperret|Baumeister}} I. 323 ff.; mærk ogsaa Const. Sax. af 1572 I XXVIII. (Den hamburgske Fallitordning af 1647 har Forf. ikke seet). — {{NL|5. 13. 44}} (D. L. 5. 14. 46) kan som alle beslægtede Regler i den europæiske Lovgivning, føres tilbage til den romerske actio Paulliana; den nærmeste fremmede Kilde kunde man maaske gjennem Fdn. 12 Juni 1679, hvis Udtryksmaade i art. 4 ogsaa minder mere om den fremmede Oprindelse, og hvis Præmisser paaberaabe Kreditorernes Sikkerhed i «alle andre vel beskikkede Stater og Politier», søge i Ludvig XIV.s ordonnance de commerce af 1673 titre XI. art 4. Maaske ogsaa Straffen for svigagtig Fallit i Fdn. 28 Jan. 1682, jfr. ord. de comm. XI. 10—13. — Reglerne om Kjøbmandsbøger i {{NL|5. 13. 46}} ff. (D. L. 5. 14. 48 ff.), hvis Hovedindhold har sin Kilde i Store Reces II. 15. 8, men hvis Detailler for en Del ere tagne fra Fdn. 16 April 1681 c. 2, tør maaske dels have tysk, dels fransk Herkomst, jfr. ord. de comm. titre I og III. {{større|'''Sjette Bog.'''}} Strafferetten er et af de Omraader, hvor Tidens almindelige Tanker have lettest for at gjøre sig gjeldende hos de enkelte Folk. Dette se vi vistnok især i vort Aarhundrede. Men allerede langt tilbage vil man finde en stor Lighed mellem de civiliserede Folks Straffelove. I Middelalderen havde just her den kanoniske Ret en mægtig Indflydelse, ogsaa i de nordiske Lande (jfr. bl. A. {{sperret|Stemann}} p. 579). I Løbet af det 16de og 17de Aarhundrede foregik der overalt, i nær Sammenhæng med Statsmagtens og særlig Kongedømmets voxende Styrke, en Skjærpelse i Straffene og en Opstillen af flere nye Forbrydelser, (jfr. {{sperret|Rosenvinge}} § 165, {{sperret|Stemann}} § 107). Den berømteste Straffelov fra denne Tid, Kejser Karl V.s peinliche Halsgerichts{{shy}}ordnung (Carolina) af 1532, der forøvrigt for den større Del indeholder Kriminalproces, fik adskillig Indflydelse ogsaa i Danmark. Senere var det især de inden det evangelisk-lutherske Kirkesamfund raadende, for en Del paa den mosaiske Ret grundede Anskuelser om Forbrydelse og Straf, som gav den nordiske Straffelovgivning sit Præg, og det var ganske naturlig tyske Love, der her ofte afgav det nærmeste Forbillede. Jfr. {{sperret|Goos}}, den danske Strafferet I. 67 ff., 453—4. Hvad nu Indvirkningen af dette Forhold paa Lovbogen angaar, finde vi saaledes strax, at {{sperret|Inddelingen}} ganske følger Dekalogens Orden; dette finder oftere Sted i ældre Straffelove og skyldes vistnok egentlig den kanoniske Ret, idet Dekretalernes 5te Bog havde samme Inddeling (jfr. {{sperret|Berners}} Strafrecht 6 Ausg, p. 53.<ref>I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes, at Fortalens Ytringer om Lovens Øjemed („derfor sættes Loven“ etc.) gjennem Fortalen til Jydske Lov ogsaa kan føres tilbage til den kanoniske Ret, jfr. {{sperret|Goos}}, den danske Strafferet I. p. 66.</ref> {{nop}}<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> sktw49gh0o7pogz0m6avy2hompcmwmz 104 140813 327067 2026-07-29T15:02:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|174}} {{liten blokk/s}}</noinclude>{{sperret|Straffearterne}} ere i det Væsentlige de samme som i de samtidige udenlandske Straffelove, idet Livs- og Legemsstraffene paa den ene og Bødestraffe paa den anden Side optage den største Plads, medens Frihedsstraffene endnu ere lidet udviklede. Hvad de første Straffearter angaar, skyldes denne Lighed dog vel for den mindste Del fremmed Indflydelse. Livsstraffen har ganske naturlig udviklet sig af Fredløsheden, og allerede i de ældste norske Love findes forskjellige Slags Legemsstraffe, f. Ex. Hudstrygningen. Dog nægtes ikke, at den overordentlige Udvidelse og Skjærpelse af Livsstraffen, som fandt Sted især i Tidsrummet nærmest før Lovbogen, kan være foregaaet under Trykket af Datidens europæiske Opfattelse. Om enkelte Legemsstraffe f. Ex. Brændemærking, der i Norge første Gang forekommer i M. L. IX. 1, tør det vel antages, at de ere komne udenfra. Æresstraffene synes at have udviklet sig efterhaanden af den nationale Ret. Frihedsstraffene skyldes derimod alle fra først af fremmed Indflydelse. Vand- og Brødstraffen, der første Gang forekommer i de gamle Borg- og Gaardsretter (se ovenfor p. 140), maa vistnok henføres til den kanoniske poenitentia cum aqua et pane, (jfr. ogsaa {{sperret|Rabenius}}, Svenska Kyrko-Lagfarenheten p. 20). Kanonisk Indflydelse har ogsaa i det Hele udbredt den simple Fængselstraf, der var meget anvendt i Kirkens Retspleje. I Norge forekommer den først i Magnus Lagaboeters Lovgivning (Bylov VI. 3 som subsidiær Straf for Bøder, jfr. ogsaa N. G. L. II. 286 og Hirdskraa c. 36); allerede Navnet myrkva stofa og end mere det i Sagaerne brugte dyflissa, der skal være slavisk, tyder paa den fremmede Oprindelse. I Danmark forekommer Fængselstraffen, saavidt vides, første Gang i Kjøbenhavns Stadsret af 1294 ({{sperret|Stemann}} p. 630). Først efter 1536 bleve Frihedsstraffene hyppigere anvendte i den verdslige Lovgivning. Nu indkommer ogsaa først Strafarbejdet. Tildels kan denne Straf vistnok føres tilbage til det romerske servitus poenæ. Dette er vel saaledes Tilfældet med Arbejdet paa «Bremerholm», der skyldes Christian IV.s Lovgivning, senere i Fæstningerne; det ældre, officielle Navn «Slaveri» for Anstalten og «Slaver» for Fangerne minder ogsaa derom. Strafarbejde i Bergværkerne, der nævnes i N. L. {{NL|6. 13. 13}} (Kilden er Fredrik III.s Fdn. 24 Febr. 1658, Paus II. 899), er vel ligeledes egentlig en Efterligning af den romerske damnatio in metalla. Tugthusstraf, der forekommer under dette Navn i St. Rec. II. 5—6, medens det i Lovbogen kaldes Spindehuset, indførtes under Christian IV. efter hollandsk Mønster. Se i det Hele Johan {{sperret|Hagstrømer}}, Om Frihetsstraffen (Ur Upsala Universitets Årsskrift 1875). Upsala 1875. p. 3—5, 69—70, 87 jfr. 113—23. Forbrydelserne mod Religion og Sædelighed (Kap. 1—3 og 13, jfr. 22 Kap.) har Lovbogen behandlet under stærk kirkelig Indflydelse, der tildels (især i {{NL|6—3}}) kan føres tilbage til den kanoniske Ret, men for det Meste vistnok skyldes senere tysk-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> bl5202dufecm2k0n7wkua3buhp21xui 104 140814 327068 2026-07-29T15:03:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|175}} {{liten blokk/s}}</noinclude>protestantiske Forbilleder. — 6. 1. 5, 6 gjengiver den ældre Folkerets Sætninger. I {{NL|6—4}}, der for største Delen er ny, kunne maaske forskjellige Bestemmelser gjennem andre fremmede Kilder føres tilbage til lex Julia majestatis (D. 48—4, C. 9—8). — I {{NL|6. 6. 1}}, der efter Koldingske Reces art. 21 (jfr. Chr. II. G. L. c. 57) byder «Liv for Liv» ved almindeligt Drab, kunde man være fristet til gjennem tysk-protestantiske Kilder at se den mosaiske Rets Indflydelse (jfr. Kofod {{sperret|Anchers}} Anvisning p. 110—111). Livsstraf for Drab er dog vistnok ganske national; den forekommer allerede i Riberretten og har vel ogsaa i Norge, hvor den forøvrigt paa Grund af Landvisten sjelden anvendtes, ganske naturligt udviklet sig af Utlegden. Imidlertid tør dog den mosaiske Rets Autoritet have været afgjørende for Livsstraffens Bibeholdelse i Lovbogen, ligesom den i den følgende Tid synes at have virket endog paa Benaadnings{{shy}}spørgsmaal, jfr. {{sperret|Bornemanns}} saml. Skr. III. p. 100. {{NL|6. 6. 7}}—10 indeholde Straffe for Forbrydelser, der først ere optagne i det 17de Aarhundrede, vistnok efter fremmed Mønster; særligt {{NL|6. 6. 8}} gjengiver en dengang ogsaa andetsteds almindelig opstillet Præsumtion, jfr. Ugebl. f. Lovk. IV. 269. Ved {{NL|6. 6. 21}} kunde man tænke paa en Efterligning af Carolina art. 135, der atter ifølge {{sperret|Berner}} Strafrecht p. 63 antages paavirket af Romerretten. Men herimod maa indvendes, at allerede i Magnus Lagaboeters Landslov (jfr. Chr. IV. N. L. III. 2) er Selvmord Ubotemaal, der altsaa havde Konfiskation til Følge. Ogsaa i ældre danske Love haves der Tilknytningspunkter, jfr. Brorson til 6te Bog p. 157—8. Imidlertid kan det mærkes, at den her citerede gamle Forordning, som er aftrykt hos Kofod {{sperret|Ancher}} II. 549—50 med Overskrift de crimine læsæ majestatis og indeholder Konfiskationsreglen for saadanne, der dræbe sig af Frygt for Straf, synes at have et romersk Præg, jfr. fr. 3 D. 48—21. Det er forøvrigt klarligt den kanoniske Ret (her dog vel igjen paavirket af Romerretten), som har faaet baade Forbrydelsen og Straffen indført i Norge; Ubotemaal gjengiver her den kanoniske Dødssynd, der ogsaa medførte Konfiskation. Om den kanoniske Oprindelse minder endnu den kirkelige Straf i {{NL|6. 6. 21}}, som allerede findes i de ældre norske Kirkelove (F. L. II. 15, J. C. c. 16). — {{NL|6—8}}, der for en stor Del er nyt i Lovbogen, tør have sin Kilde i et fransk Edikt, jfr. {{sperret|Schlegels}} Encycl. p. 471. Ved {{NL|6—13}} kan foruden, hvad ovenfor er sagt om Forbrydelser mod Sædeligheden, mærkes, at {{NL|6. 13. 15}} maa henføres til den kanoniske eller egentlig den mosaiske Ret; allerede i de ældste norske Kirkelove er Forbrydelsen opstillet, men Kilden er sandsynlig den skaanske Kirkeret ({{sperret|Rosenvinge}} i N. j. Arch. VIII. p. 275); der er derfor neppe Grund til her at antage Paavirkning af tysk Ret (Carol. art. 116); jfr. ogsaa {{sperret|Brorson}} p. 341 og {{sperret|Nørregaard}} V. 363 om den senere praktiske Anvendelse af Artiklen. Ved {{NL|6. 13. 16}} og 17 kan nævnes, at Kilden, Egte-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 1mhup5u1kjsldweiwymevfp9ngvc4c1 104 140815 327069 2026-07-29T15:03:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|176}} {{liten blokk/s}}</noinclude>skabs{{shy}}ordningen, paaberaaber «Guds Lov» for Dødsstraf ved gjentagen Voldtægt. Den i {{NL|6. 13. 25}}, D. L. 24 fastsatte Straf af Drukning tør være tagen fra tysk Ret, hvor Drukning var en almindelig Livsstraf for Kvinder. — {{NL|6. 16. 4}}, hvis Hovedbestemmelse findes allerede i Skaanske Lov og vel skyldes den kanoniske Ret, minder i sine Enkeltheder meget om Carol. art. 172—4, jfr. {{sperret|Schütze}} p. 186 f. I {{NL|6—17}} har {{sperret|Schlegel}}, Encycl. p. 434, troet at finde Carolina efterlignet ved Forskjellen mellem stort og ringe Tyveri ({{NL|6. 17. 37}}, D. L. 36). Herved maa dog mærkes, at Forskjellen i sig selv findes i alle germaniske Love. Derimod skal det ikke nægtes, at Benævnelsen «stort» og «ringe Tyveri», der maaske ikke findes i de ældre danske Love (jfr. derimod St. Rec. II—14), kan være laant fra den tyske Ret, ligesom Begrænsningen, 20 Lod Sølv, der er ny i Lovbogen, synes at svare til de 5 Gylden i Carol. art. 160, jfr. {{sperret|Schütze}} p. 172, {{sperret|Brorson}} p. 484, {{sperret|Nørregaard}} V. p. 231. Ved Straffeskalaen for gjentaget Tyveri, der er temmelig forskjellig fra de ældre danske Loves Bestemmelser og først findes i Vindings senere Udkast, kunde man maaske ogsaa ville søge efter tyske Forbilleder; men det er vel da rimeligere at søge Kilden i Chr. IV.s N. L. IX. 1, der indeholder meget lignende Regler. I denne Forbindelse kan ogsaa mærkes, at Regelen for Indbrud etc. i Krigsart. 9 Marts 1683 art. 25 maaske er tagen fra Carol. art. 159 ({{sperret|Schlegel}}, l. c.). N. I. {{NL|6. 17. 43}}, der ikke findes i D. L. og foruden at gjengive Regelen fra Chr. IV.s N. L. Tyvebolk c. 7, sætter en egen Lavalder, 14 Aar, for Tyveri (se ellers {{NL|1. 22. 9}}) samt Risstraf, kunde man være fristet til forsaavidt at antage paavirket af Carolina art. 164, og man vilde isaafald her have et interessant Exempel paa den norske Kommissions Benyttelse af fremmede Love. Men om end Kommissionen her har gaaet noget paa egen Haand og særlig fraveget sin Kilde ved Ansættelse af Lavalderen — denne var i Norge formodentlig ligefra Erik Magnussøns Retterbod af 1280 art. 9 15 Aar —, maa det dog mærkes, at ældre danske Love f. Ex. J. L. II. 50 som D. L. selv (6. 6. 19) kjender 14Aars-Lavalderen, og Risstraffen, der fandtes allerede i den norske Bjarkøret c. 116 (for Børn under 8 Aar), er anvendt fleresteds i Lovbogen, ja, D. L. 6. 6. 19 (N. L. {{NL|6-6-19|s. A.}}), der vistnok er ny, sætter netop Risstraf for Børn mellem 10 og 14 Aar, der begaa Drab. Der er vel derfor neppe tilstrækkelig Grund til at antage denne Efterligning. — {{NL|6. 21. 8}} (ny) er vistnok af fremmed Oprindelse, jfr. Carolina art. 110, der atter ifølge {{sperret|Berners}} Strafrecht er paavirket af Romerretten. — {{NL|6—22}}, der næsten helt er nyt, har vistnok havt fremmede Love for Øje, jfr. Carol. art. 122. Om fremmed Rets Indflydelse paa den Del af den ældre Lovgivning, der forblev i Kraft efter Lovbogen, ville nogle Oplysninger findes ved § 17. {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7qpt1g0droqlkemcfi6a9e7370zcipl 104 140816 327070 2026-07-29T15:03:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|177}}</noinclude>{{midtstilt/s}} § 16. ''Bemærkninger om Lovbøgernes Værd.<ref>Se herom i det Hele {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 7—34. {{sperret|Mandix}}, om Danmarks Lovgivning i Kong Christian V.s Tid (Kb.hvn 1831), har p. 1—53 stillet sig den Opgave at gjennemgaa Grundsætningerne i danske Lov, men giver kun et værdiløst Uddrag.</ref>'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Christian V.s Lovbøger eller, nøjagtigt talt, hans Danske Lov, nød i sin Samtid og endnu langt senere en særdeles høj Anseelse, og som et slaaende Bevis herpaa finder man gjerne hos vore ældre Lovkyndige fremhævet, at selv udenlandske Forfattere, der forøvrigt vare Danmark ugunstige, ikke noksom kunde rose den.<ref>Hermed sigtes til Memoires de M. {{sperret|Molesworth}}, envoyé de Sa Majesté Britannique à la cour de Danemarce l’an 1692. Nancy 1695. 80. pp. 358—82, hvor der gives en Oversigt over Retsforfatningen og Lovbogen, hvilken sidste, navnlig i Modsætning til de engelske Retskilders brogede Mangfoldighed, i justice, breveté et netteté overgaar alle ham bekjendte Love.</ref> Vor Tid vil ikke kunne samstemme i den ældre, overdrevne Ros, men maa dog indrømme dette Lovarbejde væsentlige Fortrin, naar man, som naturligt, trækker en Sammenligning med Datidens Love. Disse Fortrin vil man især finde fra et {{sperret|lovgivnings{{shy}}politisk}} Standpunkt. Der gaar saaledes gjennem Christian V.s Lov en stærk Stræben efter at gjøre Borgerne lige for Loven, idet Adelen i det Væsentlige kun beholdt saa mange Forrettigheder, som vare nødvendige for overhovedet at bevare den som en privilegeret Stand; navnlig maa det her fremhæves, at Straffen var lige for Alle — Noget, som andetsteds ingenlunde var almindeligt, og som heller ikke senere i disse Lande altid iagttoges. Den {{sperret|personlige Frihed}} har Loven i høj Grad agtet. Vistnok beholdt man i Danmark Vornedskabet i en mild Form. Men i Norge tog Loven Lejlændingernes talrige og vigtige Klasse under ganske særegen Beskyttelse og bidrog derved Sit til at sikre Tilværelsen af en forholdsvis uafhængig Gaardbrugerstand. Især maa man undre sig over, at Individets Ret er saa lidet krænket, naar man betænker, hvor meget der i Forvejen taltes om at afpasse Loven efter Enevoldsmagten, og hvorledes denne allerede i andre europæi-<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 12</noinclude> bxahqdjoos70rv8y6jjn5x6ibgxv6yj 104 140817 327071 2026-07-29T15:03:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|178}}</noinclude>ske Lande havde paavirket Lovgivningen i en tildels uheldig Retning. I {{sperret|Straffe{{shy}}processen}} kjender Lovbogen saaledes kun lidet til det andetsteds saa udbredte, strengt inkvisitoriske System; Tortur hjemler den kun for to svære Tilfælde, og dens Bestemmelser om den kriminelle Arrest ere ligefrem slappe, — ja, {{NL|1—19}} (D. L. 1—21) er forholdsvis strengere mod den almindelige Skyldner. I disse Henseender var dog Praxis allerede gaaet videre, forberedende det følgende Aarhundredes Lovgivning. Lovbogens {{sperret|Strafferet}} synes os streng; men i Forhold til sin Tid, saaledes navnlig i Tyvsstraffene, var den snarere human, og Eftertiden gik længe kun videre i skjærpende Retning, f, Ex. allerede Fdn. af 4 Marts 1690. Enkelte Forbrydelser, som en nyere Tid enten aldeles ikke vil anse som saadanne eller dog opfatter meget mildere — f. Ex. Trolddom, Gudsbespottelse —, vare vistnok grusomt straffede; men dette hører Tiden til. Forøvrigt lider Strafferetten af store Mangler, og 6te Bog er i det Hele den sletteste. Der er mange forkastelige Straffe, og der er et uheldigt Forhold mellem Straffesatserne; der springes for meget fra Bøder til haarde Legemsstraffe, medens Frihedsstraffene, der endnu ikke vare synderlig udviklede, altfor lidet anvendes. Man maa vel ogsaa indrømme, at Straffeudmaalingen altfor meget var overladt til Dommerens Vilkaarlighed. Paa den anden Side hører {{sperret|Civil}}processen til det Bedste i Lovbogen, ligesom dennes Forfattere her vel have nedlagt det meste Arbejde; uden at være upaavirket af de almindelige europæiske Procesregler har Lovbogen holdt sig fri for adskillige af Samtidens Fejl, navnlig Hemmelighed og Vidtløftighed. Mest Ros fortjene i denne Materie vel 1ste Bogs Kapitler om Bevis samt 5te Bogs Artikler om Konkurs og Arvebehandling, som Eftertiden aldeles har misforstaaet og forvansket. I {{sperret|Formue}}retten anføres det ofte som et særeget Fortrin, at Lovbogen i Almindelighed erklærer alle Kontrakter gyldige uden at kræve nogen vis Form ({{NL|5. 1. 2}}). Denne vigtige gammelgermaniske Grundsætning var imidlertid ikke blot bevaret i Norden, men havde paa denne Tid ogsaa sejret i Lande, hvor Romerretten havde havt en ganske anden Indflydelse, saasom i Tyskland. Et stort Gode havde Lovbogen i Thinglysningssystemet, som der<noinclude> <references/></noinclude> thyeil9s6phkshs8x73q1ytwa9l37hs 104 140818 327072 2026-07-29T15:03:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|179}}</noinclude>findes meget renere end i senere Love og Retsbrug, der tildels forvanskede det ved en altfor udstrakt Anvendelse; heller ikke dette Institut er dog særeget nordisk. '''2.''' Fra et mere {{sperret|juridisk}} og teknisk Standpunkt vil man derimod finde Lovbogen mindre værdig den gamle Ros. Dens Anlæg lader navnlig Meget tilbage at ønske. Arbejdet har aabenbart lidt under den oprindelige Plan, at man væsentlig skulde blive staaende ved en Samling af de gjeldende Love. Herved er der, trods de forskjellige Revisioner, især i 3dje og 5te Bog kommet ind adskilligt Stof, som aldeles ikke hører hjemme i en Lovbog, idet den for sent besluttede Udskillen af «Politilovgivningen» blev uheldigt gjennemført (se herom nærmere i § 17). Omvendt har af samme Grund mange vigtige Retsforholde fundet liden eller ingen Behandling. Vistnok indkom der under Arbejdets Gang langt flere nye Artikler, end man fra først af havde tænkt. Men i det Hele er der dog ikke medtaget flere Emner, end der allerede omfattedes af den bestaaende Lovgivning. Det afhænger derfor som oftest af den tilfældige Behandling i denne, hvorvidt og hvor fuldstændigt et Retsforhold findes ordnet i Lovbogen. Medens saaledes 1ste Bog i det Hele er ganske udførlig, fordi der som oftest havdes ældre Love at bygge paa, er den almindelige Rettergangsmaade, udenfor Bevismidlerne, næsten ikke behandlet, men efter som før Lovbogen mest overladt den sædvansmæssige Udvikling. Ved Siden af enkelte meget specielle Kontraktsforholdes, f. Ex. Kvæglejes, omstændelige Behandling finder man andre f. Ex. Interessentskab, Fuldmagt saagodtsom ikke berørte. Medens L. {{NL|5—3}} har optaget forskjellige politimæssige Bud vedkommende Kjøb og Salg, savner man næsten alle privatretslige Regler derom, f. Ex. om periculum rei. Da Loven i Almindelighed (jfr. dog ovenfor p. 134) kun har optaget ældre skrevne Retsregler, ere flere af de praktisk og theoretisk vigtigste Spørgsmaal blevne uløste af den og have senere fremkaldt megen Tvist. Dette er saaledes Tilfældet med Overleverelsens Nødvendighed ved Overdragelse af Ejendomsret til Løsøre, Forpligtelsens Art, hvor flere i Fællesskab have forbundet sig, — Spørgsmaal, der dog efter Danmarks ældre sædvansmæssige Ret vare paa det Rene. Overhovedet<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|12*}}|2em}}</noinclude> siwwqkgzob025q0ts3iic3c049wqsru 104 140819 327073 2026-07-29T15:03:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|180}}</noinclude>vil man af Regler, hørende til Kontraktsrettens og Strafferettens almindelige Del, kun finde meget faa. Ikke blot var Lovbogen altfor lidet systematisk anlagt til at komme ind derpaa; men Lovgiveren vilde heller ikke dengang have magtet Opgaven. Denne Mangel har forøvrigt medført det Gode, at Videnskaben i disse vanskelige Emner har med saameget større Frihed kunnet udvinde Retsreglerne af Forholdenes egen Natur. I denne Forbindelse tør det ogsaa nævnes, at man hyppig kun finder de mere vidtrækkende Sætninger udtalte i deres Anvendelse paa enkelte Klasser af Tilfælde, — en Kasuistik, der, om den end har sine Fordele og bedst passede med Tidens Evne, dog har voldt Fortolkningen store Vanskeligheder og aabnet Rum for megen Vilkaarlighed.<ref>Exempel paa denne Kasuistiks Fortrin er {{NL|6—11}} sammenlignet med Krll. 4—1. De generaliserende Regler, man har i Lovbogen, ere ofte lidet vejledende og have i høj Grad trængt Udfyldning og Begrænsning gjennem den sædvansmæssige Ret, f. Ex. {{NL|5. 5. 3}} og 4.</ref> Lovbogens Anordning af Stoffet er for 3dje og 5te Bogs Vedkommende ofte meget mangelagtig; mest paafaldende er det, at Reglerne om Forløfte i Stedet for at findes i 5te Bog ere optagne i L. {{NL|1—21}} (D. L. 1—23), fordi dette Kapitel behandler kriminel Borgen. Medens de nye Artikler i Lovbogen vistnok høre til det Bedste ved Lovarbejdet, lider Behandlingen af de ældre Lovtexter under store Fejl. Den overhovedet saa vanskelige Opgave i en Lovbog at passe Gammelt og Nyt sammen have Forfatterne kun ufuldkomment forstaaet at løse. Gamle Lovbud, der minde om en svunden Retstilstand, findes oftere i uforsonet Modsætning til de nye Regler; Formuesforholdet mellem Egtefæller frembyder et vigtigt Exempel derpaa. I det Hele ere mange ældre Lovbud optagne uden den Forandring, som nu var fornøden til Forstaaelse og Brugbarhed, Noget, der forøvrigt stemmer med den Erfaring, man allerede fra corpus juris har om Lovgiveres Uselvstændighed ved Benyttelsen af ældre Texter. Omvendt mangler der heller ikke Tilfælde, hvor Forfatterne i sin Omskrivning eller Oversættelse ganske have misforstaaet Kilden eller paa anden Maade gjort Budet uklarere, end det var paa sin forrige Plads. Den {{bindestrek1|hi|historiske}}<noinclude> <references/></noinclude> 6xby3fbz4qkj7n4t5c1qklvjb05i556 104 140820 327074 2026-07-29T15:04:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|181}}</noinclude> <section begin="16" /> {{bindestrek2|storiske|historiske}} Fortolkning har derfor havt en vigtig Opgave ved Christian V.s Lovbøger.<ref>Saaledes har D. L. 6. 7. 9 gjengivet Jydske Lov III. 32 „trælbarth“ med „trælbaaren“ i Stedet for „slaaet som en Træl“; i D. L. 5. 3. 13 (N. L. {{5-3-29|29}}) er „vinde“ en aldeles urigtig Gjengivelse af Kildens wynnæ eller vitæ (J. L. I. 42) ɔ: have Ret til at føre Ed. Se i det Hele {{sperret|Rosenvinges}} Afhandling i Nyt jur. Arch. VII. og VIII., hvor mange Exempler paa saadanne Fejl og den historiske Fortolknings Nytte findes.</ref> {{sperret|Lovsproget}} fortjener i det Hele megen Paaskjønnelse. Om det end mangler adskilligt i Skarphed, staar det især i national Henseende langt over Sproget i det 16de til 18de Aarhundredes øvrige Lovgivning, jfr. ovenfor p. 160. Hvad der her er sagt til Bedømmelse af Christian V.s Lovbøger, passer i det Væsentlige lige meget paa dem begge. Dog flyder det af, hvad der ovenfor er oplyst om Lovbøgernes Forfattelse, at flere af de fremsatte Anker fortrinsvis ramme Christian V.s Norske Lov; i § 12 findes adskillige Beviser derfor. Men det følger ogsaa af, hvad der ovenfor p. 96—98 er meddelt om det norske Lovudkast, at ogsaa adskillige af Danske Lovs Mangler vilde været rettede, om man ikke havde holdt altfor meget paa Overensstemmelse i begge Lovbøger. {{---}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt/s}} '''Andet Kapitel.''' {{større blokk/s}} Den nuværende skrevne Rets andre Kilder {{br}} indtil 1814. {{større blokk/e}} § 17. ''De ældre Retskilder, der paa Grund af sit Indhold ikke bleve'' ''ophævede ved Lovbogen.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Christian V. siger i Lovbogens Fortale, at «vi alle forrige Love, Ordinantser, Recesser og Forordninger, saavidt de her ikke findes indførte, ville ganske have ophævede.» Denne almindelige, ophævende Klausul maa imidlertid forstaaes med væsentlige Indskrænkninger. {{nop}} <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> 4856yx1vaidziokuxagilvkaocc7ck7 104 140821 327075 2026-07-29T15:04:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|182}}</noinclude>En saadan følger allerede af Fortalen selv, der paa et andet Sted siger, at alle Politilove vare udeladte af Lovbogen for senere at blive Gjenstand for særskilt Bearbejdelse, hvoraf sluttes, at de ældre herhen hørende Love indtil videre maatte forblive i Kraft. En mindre vigtig Undtagelse maa ogsaa ansees for at ligge i Fortalens Ytringer om de ældre Privilegier. Man maa imidlertid gaa meget videre. Saafremt man vilde tage Fortalen paa Ordet, vilde der nemlig, som nedenfor vil blive klarere, opstaa saa store Huller, at det umuligt kan være bogstaveligt ment, hvad der synes at ligge i hin ophævende Klausul. At Fortalen ikke udtrykkelig gjør flere Undtagelser, forklares sandsynligvis bedst derved, at den havde en ydre Opfordring til særlig at udtale sig om de nævnte Emner, fordi de vare optagne i det første Udkast, men udelodes under Lovarbejdets videre Gang (jfr. ovenfor p. 122). Den Fortolkning er forøvrigt mulig, at den ophævende Klausuls Udtryk «alle forrige Love, Ordinantser, Recesser og Forordninger» i sig selv ikke have en saa omfattende Betydning, men at derved tilsammen kun forstaaes den Klasse af Love, der svarer til de senere under Fællesnavnet «Forordninger» betegnede Retsregler.<ref>Det kan nemlig være muligt, at der her ved „Love“ kun er ment omtrent det samme som „Lovbøger“, altsaa i Norge Christian IV.s Norske Lov, i Danmark Jydske, Sjællandske og Skaanske Lov, samt Stadsretterne. Ordidinantser etc. ere jo Navne paa de til Borgerne i Almindelighed udstedte Lovbud.</ref> Heraf vilde følge, at, hvad der indeholdtes i de ældre Lovbud, der svare til de senere saakaldte «Reskripter», skulde forblive i Kraft, forsaavidt Emnet ej var optaget i Lovbogen. Imidlertid vilde der alligevel ingen sikker Vejledning være at finde i en bogstavelig Fortolkning af hine Udtryk. Høre end de fleste af de ældre Lovbud, som nedenfor ere fremstillede som undtagne fra Ophævelsen, — naar bortsees fra Politilovgivningen —, til «Reskriptklassen», saa er der dog ogsaa blandt dem enkelte «Ordinantser» og «Forordninger». Fortalen indeholder altsaa ingen fuld Afgjørelse af Spørgsmaalet om, hvilke ældre Love der skulde forblive i Kraft efter Lovbogens Udgivelse. Heller ikke finder man nogen saadan<noinclude> <references/></noinclude> s2r640p9f6ipkiikohayevuz76augtv 104 140822 327076 2026-07-29T15:04:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|183}}</noinclude>i Indførelses-Forordningen af 14 April 1688, jfr. 23 Juni 1683 for Danmark, der byder «i alle forekommende Sager» at dømme efter den nye Lov. Under disse Omstændigheder kan Spørgsmaalet kun løses rigtigt ved at hense til Lovbogens hele Indhold og derefter søge Hjælp i de almindelige Fortolkningsregler, der gjelde om ældre Loves {{sperret|stiltiende}} Ophævelse ved yngre.<ref>Jfr. {{sperret|Scheel}} p. 59.</ref> Og den Regel, hvorfor man her især har Brug, er den, at den yngre Lov ikke blot stiltiende hæver, hvad der i den ældre staar i Strid med den, men ogsaa ethvert andet ældre Lovbud vedkommende dens Emne, forsaavidt den selv kan skjønnes {{korreksjon|ikke||22}} at have villet give en udtømmende Ordning af dette. Men heraf følger omvendt, at, da den ophævende Klausul nu engang ikke kan forstaaes bogstaveligt, har Lovbogen villet lade den ældre Lovgivning forblive gjeldende i de Emner, som den enten aldeles ikke eller dog ganske ufuldstændigt har omhandlet. Kun maa paa Grund af hin Klausul Formodningen i Tvivlstilfælde være for Ophævelse af den ældre Lov. Med dette Udgangspunkt vil man snart finde, at Lovbogen paa den ene Side ikke har ladet uberørt alle de ældre Love, som den selv gjennem Udtrykkene «Politi» og «Privilegier» skyder fra sig, og især paa den anden Side, at den har ladet adskilligt flere Partier af den ældre Ret bestaa. Skjønt der fra først af ikke var opstillet nogen egentlig Plan for Arbejdet og navnlig ikke nogen Grænse for den ældre Lovgivnings Optagelse, have dog alle Udkast ligefra det første kun lagt an paa at samle den Del af de ældre Love, som efter den under Enevoldsmagten raadende Opfattelse kunde vedkomme Undersaatterne i Almindelighed. Heraf fulgte, at, medens man langtfra har ladet sig paavirke af videnskabelige Begreber som privat og offentlig Ret — hvad 2den og 3dje Bog noksom vise —, har man dog udeladt Alt, hvad der antoges alene at angaa Statsstyrelsen og Statshusholdningen. '''2.''' De Dele af den ældre Lovgivning, som bleve bestaaende efter Lovbogen, kunne nærmere henføres til følgende Emner: a) {{sperret|Politilovgivningen}}. Herom indeholder Lovbogens Fortale selv følgende: «For det tredje er ogsaa af denne Lov-<noinclude> <references/></noinclude> 7vjwaxqp5mcljh3wyqf0g79gei5rpwh 104 140823 327077 2026-07-29T15:04:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|184}}</noinclude>bog udeladt alt, hvis Politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kan gjøres, som jo efter Tidernes Lejlighed en eller anden Forandring kunde behøve; hvorfor Vi slige foranderlige Love og Anordninger, som ubrødeligen dog alligevel skal holdes, indtil anderledes allernaadigst vorder anordnet, i en sær Bog, Politi-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte eller beblandede med denne Lov, som i Vort Rige Norge (D. L. Danmark) udi stedsevarende Brug herefter skal forblive.» Allerede af denne Forklaring vil det forstaaes, at der under Politilovgivning her er indbefattet langt Mere, end der nu i Almindelighed henføres dertil. Ordet «Politi» har altid havt en meget ubestemt Betydning og har været meget forskjelligt opfattet til forskjellige Tider. Saaledes blev det i Begyndelsen af den nyere Tid taget omtrent i samme Forstand, hvori det ({{ggresk|πολιτεία}}) forekommer hos Aristoteles, nemlig Statens Indretning og Forfatning i Almindelighed. I denne Forstand findes Ordet ogsaa taget i forskjellige ældre danske Love.<ref>Se især Kallundborgske Reces art. 9: „eftersom det udi alle christelige Regimenter og {{sperret|Politier}} altid brugeligt været haver“, Provisional-Ordonnansen af 1660 Indl. „god Politie“ Fdn. 23 Juni 1679 Præmisserne: „Stater og Politier“ jfr. endnu L. {{NL|2. 20. 2}} „Regjeringen og Polìtien“ Noget mere indskrænket er Ordets Betydning i Store Reces. Dog synes denne derunder ogsaa at indbefatte Kirkeordningen, som man ellers gjerne udsondrede fra „Politi“, der brugtes om det verdslige Regimente (Jfr. {{sperret|Holtzendorffs}} Encyclopædie 2 Ausg. p. 848—9). Dette fremgaar allerede af Overskriften for 2den Bog „Om {{sperret|verdslig}} Politi etc.“ i Modsætning til 1ste Bog „Om Geistligheden“. Ordets Betydning i Recessen sees dog bedre af Fortalen, hvor det hedder: at der skulde samles Alt, „)som Danmark og Norge i Almindelighed og ikke nogen særdeles Stiftelse, By eller dens Beskaffenhed angaar, eller det som idelig Forandring er undergiven, saasom Tolden, Accisens Oppebørsel, Myntens Værd og deslige, ligesom senere hele den ældre Lovgivning ophæves, „medmindre det enten særdeles Fundatser etc. angaar eller og det, som før er sagt, {{sperret|for Tidernes Omstænde og Beskaffenhed ikke saa stadig kan anordnes}}, at der jo lettelig kan Forandring foraarsages og derfor Retten og Politien i Gemeen (ɔ: i Almindelighed) saa egentlig ikke angaar, at det udi Recessen burde indføres.“</ref> Men den almindelige Brug af «Politi» i disse Aarhundreder sigtede dog til den nye Gren af Statsvirksomheden, som udviklede sig fra Middelalderens senere Del, — medens den før<noinclude> <references/></noinclude> fe5y08ydomufidycwgrh1o9xam4mssp 104 140824 327078 2026-07-29T15:04:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude>enten havde været aldeles ukjendt eller ialfald været overladt de snevrere Samfund, især Byerne —, og som stillede sig til Opgave ikke blot at sørge for Undersaatternes Sikkerhed, men ogsaa for deres aandelige og legemlige Velfærd. Denne noget mindre vide Brug af Ordet har været den almindelige lige ned til vort Aarhundrede og er endnu ikke ukjendt; en Levning deraf have vi saaledes i Modsætningen mellem Justits- og Politisager. Imidlertid brugtes «Politi» ogsaa allerede tidlig i en langt snevrere Betydning, der staar den nu almindelige meget nærmere. Under Indflydelse af den græske Opfattelse af Staten som et ethisk Væsen forstod man nemlig stundom ved «Politi» den Del af Statsstyrelsen, som sørgede for Undersaatternes Sædelighed, og henførte herunder f. Ex. især Luxuslovgivningen.<ref>Se {{sperret|Rau}} iäber den Begriff und Wesen der Polizei i Zeitschrift für die gesammte Staatswissenschaft for 1853. p. 605—23. jfr. {{sperret|Funcke}} die Auffassung der Polizei im vorigen (18) Jahrhunderte“ sammesteds for 1863 og 1864. Kolderup {{sperret|Rosenvinge}}, Grundrids af den danske Politiret. 2 Udg. 1828. § 3.</ref> Det er den anden og almindeligste af disse Ordets Betydninger, hvortil Christian V.s Fortale nærmest, om end uden Konsekventse, har sluttet sig. Dette fremgaar ikke blot af Fortalens Fremhæven af disse Lovbuds «Foranderlighed», men, som nedenfor vil blive klart, endmere af Lovbogens Indhold, navnlig dens Udeladelser og Henvisninger, foruden af flere samtidige Love.<ref>Se især Fdn. 22 Oktbr. 1701 „om Politiens Administration“, tildels gjentagende Instrux for Politimesterne i Danmark af 5 Septbr.; 1691, fornemmelig § 7 „Forseelse, som henhører til Justitien og hvorom i Loven findes“ § 8 „Loven og Politiforordningen“, § 11 „Alt Politien vedkommende.“</ref> I Korthed kan man uden for stor Unøjagtighed sige, at som henhørende under «Politilovgivningen» blev den ældre Økonomi- og Politilovgivning bestaaende.<ref>Dette kommer tydeligere frem i den svenske Lovbog af 1734, som i dette Stykke fulgte Christian V.s Lovbøger Dens Fortale siger, „at denne Lov ej indeholder det, — — som Ekonomie- og Politiforordningergangaar, hvilke efter forefaldende Omstændigheder findes mere Forandring at være underkastet.“ Samme Fortale nævner ogsaa som udeladt „Privilegier“. Det maa forøvrigt erindres, at efter svensk Grundlov har Kongen alene Lovgivningsmagten i Ekonomilagstiftningen.</ref> Herunder gaa da igjen følgende Dele af Lovgivningen: Lovene om {{sperret|Politivæsenet i snevrere Forstand}}, eller<noinclude> <references/></noinclude> oz5su9qwz3av6gbcrj3fhk4jhgp0it3 327152 327078 2026-07-29T15:25:03Z Kåre-Olav 25 ü 327152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude>enten havde været aldeles ukjendt eller ialfald været overladt de snevrere Samfund, især Byerne —, og som stillede sig til Opgave ikke blot at sørge for Undersaatternes Sikkerhed, men ogsaa for deres aandelige og legemlige Velfærd. Denne noget mindre vide Brug af Ordet har været den almindelige lige ned til vort Aarhundrede og er endnu ikke ukjendt; en Levning deraf have vi saaledes i Modsætningen mellem Justits- og Politisager. Imidlertid brugtes «Politi» ogsaa allerede tidlig i en langt snevrere Betydning, der staar den nu almindelige meget nærmere. Under Indflydelse af den græske Opfattelse af Staten som et ethisk Væsen forstod man nemlig stundom ved «Politi» den Del af Statsstyrelsen, som sørgede for Undersaatternes Sædelighed, og henførte herunder f. Ex. især Luxuslovgivningen.<ref>Se {{sperret|Rau}} über den Begriff und Wesen der Polizei i Zeitschrift für die gesammte Staatswissenschaft for 1853. p. 605—23. jfr. {{sperret|Funcke}} die Auffassung der Polizei im vorigen (18) Jahrhunderte“ sammesteds for 1863 og 1864. Kolderup {{sperret|Rosenvinge}}, Grundrids af den danske Politiret. 2 Udg. 1828. § 3.</ref> Det er den anden og almindeligste af disse Ordets Betydninger, hvortil Christian V.s Fortale nærmest, om end uden Konsekventse, har sluttet sig. Dette fremgaar ikke blot af Fortalens Fremhæven af disse Lovbuds «Foranderlighed», men, som nedenfor vil blive klart, endmere af Lovbogens Indhold, navnlig dens Udeladelser og Henvisninger, foruden af flere samtidige Love.<ref>Se især Fdn. 22 Oktbr. 1701 „om Politiens Administration“, tildels gjentagende Instrux for Politimesterne i Danmark af 5 Septbr.; 1691, fornemmelig § 7 „Forseelse, som henhører til Justitien og hvorom i Loven findes“ § 8 „Loven og Politiforordningen“, § 11 „Alt Politien vedkommende.“</ref> I Korthed kan man uden for stor Unøjagtighed sige, at som henhørende under «Politilovgivningen» blev den ældre Økonomi- og Politilovgivning bestaaende.<ref>Dette kommer tydeligere frem i den svenske Lovbog af 1734, som i dette Stykke fulgte Christian V.s Lovbøger Dens Fortale siger, „at denne Lov ej indeholder det, — — som Ekonomie- og Politi{{shy}}forordninger angaar, hvilke efter forefaldende Omstændigheder findes mere Forandring at være underkastet.“ Samme Fortale nævner ogsaa som udeladt „Privilegier“. Det maa forøvrigt erindres, at efter svensk Grundlov har Kongen alene Lovgivningsmagten i Ekonomi{{shy}}lagstiftningen.</ref> Herunder gaa da igjen følgende Dele af Lovgivningen: Lovene om {{sperret|Politivæsenet i snevrere Forstand}}, eller<noinclude> <references/></noinclude> ra3yvu3e7bezmdaujp063qdzrfkjcnj 104 140825 327079 2026-07-29T15:04:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|186}}</noinclude>den Gren af Lovgivningen, der gjennem forebyggende Regler søger at værne om den ydre Orden, Sikkerhed, Sædelighed og Sundhed. Denne var dog dengang endnu kun i enkelte Retninger synderlig udviklet.<ref>Norge fik i 1686 sin første Politimester, nemlig i Throndhjem.</ref> Saaledes maa som bestaaende efter Lovbogen fremhæves Luxusanordningerne (jfr. L. {{NL|5. 4. 1}}, der i et herhenhørende Emne henviser til «Politiordningen»), navnlig Fdn. 13 Marts 1683, der neppe nogensinde helt er sat ud af Kraft, men forlængst ansees som forældet gjennem Sædvaneretten, — enkelte Love om Sundhedsvæsenet f. Ex. Fdn. om Begravelser af 7 Novbr. 1682 og formodentlig Store Reces II—4 om Pest og smitsom Syge, samt Brand- og Bygningslovgivningen, der maaske helst nævnes i denne Forbindelse. Af den sidste havdes der dog neppe endnu Andet end lokale Bud (navnlig Brandordn. for Bergen 31 Okt. 1675 foruden forskjellige tidligere Vedtægter), medmindre det kan antages, at enkelte Bestemmelser herom i Magnus Lagaboeters Byordning endnu bestod. Det vil dog vistnok være meget vanskeligt her at finde Exempel paa noget endnu gjeldende Lovbud, der ere ældre end Lovbogen, idet de nemlig enten ere ganske afskaffede eller optagne i nyere Love. En stor Del af {{sperret|Næringslovgivningen}}, hvorved Lovbogen selv fleresteds henviser til Politiordningen ({{NL|3. 3. 1}}, {{NL|3. 4. 10}}, {{NL|3. 7. 2}}), medens den selv kun giver enkelte ganske utilstrækkelige Regler. „Herunder maa da atter nævnes den ældre Lovgivning om {{sperret|Handelen}}, hvoraf Adskilligt var praktisk ligetil 1842, især Kjøbstadsprivilegierne af 30 Juli 1662.<ref>Jfr. {{sperret|Schweigaards}} Handelsret p. 1—2.</ref> Den vigtigste af de herhen hørende Love var forøvrigt Fdn. om Commercien af 16 April 1681, der kun, forsaavidt angaar Vexler og Kjøbmandsbøger, optoges af Lovbogen, men ellers først kan ansees ophævet ved Fdn. 4 Aug. 1742. Dernæst hører hid {{sperret|Haandværks}}{{shy}}lovgivningen, hvoraf Meget stod ved Magt til 1839, og en Del af de mange Laugsartikler af 4 Novbr. 1682 ligetil 1870 (jfr. Lov 4 April 1866 § 9). Endvidere Lovgivningen om {{sperret|Skovvæsenet}}, hvoraf vistnok Adskilligt bestod indtil Fdn. 22 April 1795 og en enkelt Forordning<noinclude> <references/></noinclude> mb7dpeft7gs0qm2m0k9dy96xl78hlao 104 140826 327080 2026-07-29T15:05:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|187}}</noinclude>(5 Decbr. 1685) indtil L. 23 Juni 1836, og om {{sperret|Bergvæsenet}}, idet der nys var udkommen en Bergordning af 23 Juni 1683, der først i 1812 afløstes af en ny. I denne Forbindelse nævnes maaske ogsaa rettest efter den Tids Opfattelse {{sperret|Medicinal}}{{shy}}lovgivningen, hvor den for en stor Del endnu gjeldende Fdn. om Medicis og Apothekere af 4 Decbr. 1672 danner Grundlaget for hele den senere Ordning. Fdn. 6 Febr. 1686 kan vel ogsaa paa Grund af sin Sammenhæng med hin Fdn.s § 19 fremdeles ansees bestaaende i Norge, skjønt den angaar Prioritet i Konkursbo (jfr. L. {{NL|5. 13. 35}}).<ref>Det kan dog maaske ogsaa paa Grund af dens Egenskab af et Privilegium forsvares at anse den som gjeldende efter Lovbogen jfr. {{sperret|Scheel}} p. 58.</ref> Endelig forblev nok ogsaa den ældre {{sperret|Tyende}}{{shy}}lovgivning tildels i Kraft, da L. {{NL|3—19}} langtfra gav udtømmende Bestemmelser. Lovgivningen om de saakaldte {{sperret|almen{{shy}}nyttige Ind{{shy}}retninger}}, der dog heller ikke dengang endnu var særdeles udviklet. Her kan nævnes som bestaaende efter Lovbogen forskjellige Forordninger vedkommende Mynt, (især Fdn. 22 Marts 1671), {{sperret|Maal}} og {{sperret|Vægt}}, idet L. {{NL|3—10}} «om Maal og Vægt» var ganske utilstrækkeligt; Fdn. 5 Maj 1683 om Maalere, Vejere etc. staar vistnok tildels endnu ved Magt, forsaavidt frivillig Maaling o. s. v. angaar,<ref>L. 9 Maj 1874 om Maaling af Brændeved vil dog’maaske lede til Afskaffelse af det Meste, som staar tilbage af denne Fdn.</ref> medens Fdn. 1 Maj 1683 i det Hele afløstes af L. 28 Juli 1824 og, forsaavidt den maaske endnu i et enkelt Punkt skulde være gjeldende, ialfald ganske ophæves ved L. 22 Maj 1875.<ref>Skibsmaalet var tildels bestemt i Traktater med Nederlandene (1647 og 1662) og i Toldrullen.</ref> Endvidere hører herunder Lovgivningen om {{sperret|Veje}}, idet 3—16 kun har et Par Regler, men forøvrigt henviser til «Politiordningen» ({{NL|3. 16. 3}}), om {{sperret|Havnevæsenet}}, hvorom der dog vel kun fandtes lokale Lovbud, medmindre Byordningens c. 15—18 tildels kunde ansees bestaaende, {{sperret|Skydsvæsenet}}, hvorom vel handles noget i {{NL|3—11}}, men hvor Fdn. 24 Debr. 1648 blev bestaaende ved Siden deraf, og Postvæsenet (Fdn. 30 Novbr. 1653, der afløstes af Fdn. 25 Dcbr. 1694). Det vil af den foranstaaende Fremstilling let sees, at Lov-<noinclude> <references/></noinclude> m58imvfxyia032338ofxdekp1tsfy9o 104 140827 327081 2026-07-29T15:05:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|188}}</noinclude>bogen ingenlunde har holdt sig konsekvent til den ovenfor forklarede Opfattelse af Politibegrebet. Dette kommer især til Syne ved Næringsretten. Medens den saaledes ganske har udeladt hele Bergretten, endog de vigtigste Grundsætninger, har den derimod medtaget Landboretten og Fiskeriretten,<ref>Dog blev en Del lokale Lovbud vedkommende Fiskerierne i Kraft, efter samme Regel som Privilegier. Se Fortegnelsen i Th. {{sperret|Boeck}}: Oversigt over Literatur, Love etc., vedrørende de norske Fiskerier. Christiania 1866. {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 449—50.</ref> hvor man vil finde mange Regler af politimæssigt Indhold, (f. Ex. N. L. {{NL|3—15}}, Gjerdelovgivningen i {{NL|3—12}}, jfr. D. L. 5—12 og 13). Forklaringen heraf er formodentlig den historiske, at disse nationale Næringsveje fra gammel Tid vare behandlede i Landsloven, ligesom de tildels af lignende Grund vare medtagne i Danske Lov, medens Bergverksdriften ikke blot var særegen for Norge, men ogsaa her ny og derfor først i senere Tider Gjenstand for Lovgivningens Omsorg. Af en lignende Grund har Lovbogen medtaget saadanne almennyttige Indretninger som Fattigvæsenet, der for Landets Vedkommende allerede var omhandlet i de ældre Love og derfor vel fulgte med Landboretten i {{NL|3—12}}, og for Byernes tildels havde været berørt i den kirkelige Lovgivning og derfor kom ind i L. {{NL|2—19}}, — samt Skolevæsenet, der paa Grund af sin Sammenhæng med Kirkeretten efter Ordinantserne behandledes i 2den Bog. Endmindre kan det forundre, at Helligbrøde findes behandlet i L. {{NL|6—3}} jfr. {{NL|3—9}}, da den efter Tidens Opfattelse stilledes i Klasse med almindelige Forbrydelser. I disse Tilfælde have altsaa historiske Grunde gjort sig gjeldende. Ligesaa kan det her paaberaabes, at Lovbogen, overensstemmende med Fortalens Ytringer, tør have lagt mere Vægt paa, at vedkommende Gren af Lovgivningen maaske ikke trængte saa meget til Forandring «efter Tidernes Lejlighed», end paa dens Indhold. Men det kan ikke nægtes, at Lovbogens Forhold til Politistoffet i andre Henseender lider af en ikke ringe Planløshed. Der er allerede ovenfor nævnt forskjellige Exempler paa, at Lovbogen har berørt flere af de Emner, hvor den ældre Lovgivning ellers i det Hele maatte<noinclude> <references/></noinclude> o3xgxmq54fmxq5ue8l2p9ajb8ldkkmi 104 140828 327082 2026-07-29T15:05:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|189}}</noinclude>blive bestaaende. I de fleste af disse Tilfælde er det, som indeholdes i Lovbogen, saa lidet, at det ikke bereder Vanskeligheder, om end den inkonsekvente Optagelse af saa rent politimæssige Forskrifter som {{NL|3—7}} og {{NL|3—8}} kan være paafaldende nok. Anderledes er det, hvor Lovbogen udførligere har indladt sig paa Emnet, f. Ex. ved Løsgjænger- og Pasvæsenet ({{NL|3—21}} og {{NL|3—11}}) og Handelsretten. Den sidste synes man, bortseet fra Søretten, paa et Punkt af Lovarbejdet at have tænkt ganske at udelade. Men denne Tanke blev ikke gjennemført, idet Lovbogen, som det vil sees af Ovenstaaende, optog en Del af Fdn. 16 April 1681, medens Kapitlet om Societeter med flere Dele af samme Forordning blev urørt og vistnok maatte ansees som gjeldende efter Lovbogen.<ref>Det har dog aldrig havt praktisk Gyldighed, jfr. Retst. 1873 p. 179. [Wikikildens note: I originalen mangler henvisningen til denne fotnoten i teksten, men er plassert her etter sammenhengen.]</ref> Men herom har der i sin Tid været tvistet meget, ligesom der i det Hele paa Grund af Lovbogens uklare Forhold til den ældre Ret i disse Emner har været mange vanskelige Spørgsmaal om ældre Loves fortsatte Gyldighed. Herved skal der dog ikke paa dette Sted dvæles, da de nu for det Meste have tabt sin praktiske Betydning. Enkelte herhen hørende Love ville dog blive berørte i den følgende §. Den her omhandlede Planløshed har forøvrigt ogsaa sin historiske Forklaring. Denne ligger deri, at de tidligere Udkast havde optaget ogsaa den ældre Politilovgivning, og at Tanken om at udskille denne først opkom paa et sildigt Trin af Lovarbejdet og blev uheldig gjennemført i den sidste Revision; den tredje Revision var mere konsekvent i sine herhen hørende Forslag.<ref>Det af denne gjennemgaaede Udkast med dets Overstrygninger og de tilsvarende Bemærkninger i Protokollen yder ogsaa Hjælp til Bestemmelsen af Politibegrebet fra Lovbogens Standpunkt. Det norske Lovudkast havde undgaaet enkelte af de ovenfor paapegede Inkonsekventser ved at optage Emnet mere fuldstændigt til Behandling f. Ex. i et Kapitel om „Handel og Kjøbmandsskab“ i 3dje Bog, hvor mere af Commercieforordningen var benyttet.</ref> Det var, som det vil sees af Fortalen, Lovbogens Tanke, at der skulde udarbejdes en egen «Politiordning», hvori alle herhen hørende ældre Love skulde samles. Den danske Revi-<noinclude> <references/></noinclude> hfbpohb42gd5344s5tdp8mr3w00anw1 104 140829 327083 2026-07-29T15:05:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|190}}</noinclude>sionskommission for Norske Lov havde ogsaa Kommissorium for Udarbejdelsen af denne Politiordning (jfr. Reskr. for Norge af 9 og 16 Maj 1685). Reskr. 7 Febr. 1691 viser, at Kommissarierne, hvoraf for Resten flere nu vare døde, havde naaet til at udarbejde en Del. Formodentlig er dog intet Helt kommet ud heraf. Thi under 15 Oktober 1701 gaves der et nyt Kommissorium til Schöller m. fl. om at efterse alle Forordninger vedkommende Justitien og Politien siden Store Reces og samle hvert Slags for sig. Imidlertid maatte endnu længe efter et Reskr. 18 Januar 1710 give ny Befaling til en Del af Kommissarierne om at fortsætte og fuldbyrde Værket. Nu synes de at være blevne færdige, forsaavidt som de dog have faaet i Stand en rent udvortes Samling af Politilove, hvilken Reskr. 17 Juli 1711 befaler Politi- og Commercekollegiet at revidere. Men dette er det sidste kjendte Skridt til Opfyldelsen af Lovbogens Løfte. «Politiordningen» i denne videre Udstrækning kom aldrig ud.<ref>Naar Pl. 2 Okt. 1741 § 1 paaberaaber „Politiordningen“, kan den ikke sigte til nogen enkelt Lov.</ref> Derimod blev der under 22 Oktober 1701 udgivet en Forordning om Politiens Administration i de danske Kjøbstæder, der dog væsentlig kun er en Instrux for Politimesterne. Den efterlignedes i de særlige Politilove for de norske Stiftsstæder (Fdn. for Bergen af 24 Januar 1710, for Christiania af 12 Febr. 1745, Reskr. for Throndhjem 23 Septbr. 1763 og for Christianssand 5 Juni 1776) og udvidedes ved Reskr. 8 Aug. 1738 til at gjelde for de norske Kjøbstæder, der ej havde særskilt Politilov. Udenfor denne Forordnings Omraade forbleve derfor de ældre Politilove enkeltvis i Kraft. Men det vil sees af Ovenstaaende, at der er meget faa af dem, som endnu ere gjeldende. '''4.''' Endvidere har Lovbogen ikke ophævet: b) {{sperret|Privilegier}} eller (i videre Forstand) Love, som undtage fra Landets almindelige Ret. Saadanne blive efter de om Forholdet mellem ældre Love og en yngre almindelig Lov gjeldende Fortolkningsregler i Kraft, naar det ikke særligt har været Hensigten at hæve dem. Dette finder ogsaa sin Anvendelse paa Lovbogen, som netop i sin Fortale tildels har stadfæstet dem.<noinclude> <references/></noinclude> 85116ganjhsbhou5zk1tgfrnkhu8pad 104 140830 327084 2026-07-29T15:05:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|191}}</noinclude>Den maa nemlig her antages at sigte til Embedsprivilegierne (jfr. de kgl. Betjentes Privilegier af 23 Novbr. 1661 og 11 Febr. 1679, Geistlighedens Privilegier af 24 Juni 1664) og Adelsprivilegierne, nemlig den norske Adels Privilegier af 18 Juli 1646, der først ganske ophævedes 1821, Grevernes og Friherrernes Privilegier begge af 25 Maj 1671, hvoraf det første endnu for en liden Del er ved Magt hos os, jfr. Retst. 1867. p. 715.<ref>Som mere specielle Privilegier kan nævnes Patent for Jarlsberg af 3 Febr. 1684, for Rosendal af 14 Januar 1678, Privilegium af 10 Maj 1636 om Udskibningsret for Kaupanger og Stedje, se ogsaa {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 255 fg. og 263.</ref> Som Exempel paa andre Privilegier kan nævnes Pr. for portugisiske Jøder af 19 Januar 1657 og Pr. for de Reformerte af 3 Januar 1685. Ligesom de egentlige Privilegier maa man ogsaa antage, at saadanne Undtagelseslove som Fdn. om Moratorier af 28 Januar 1682 §§ 1—3 og 6 i. f. vedbleve at gjelde.<ref>Jfr. {{sperret|Scheel}} p. 58—9 og {{sperret|Schlegels}} Skifteret p. 367.</ref> — Lovbogen er forøvrigt heller ikke her sin Plan tro, idet den har et lidet Kap. ({{NL|3—2}}) «om privilegerede Personer.» Af en lignende Fortolkningsgrund maa man ogsaa være berettiget til i de Emner, som Lovbogen ellers synes at ville behandle fuldstændigt, at anse som gjeldende ældre {{sperret|lokale}} Lovbud, forsaavidt de ikke komme i Strid med Lovbogens Bestemmelser. Dette finder sin Anvendelse ikke blot paa de ovenfor (p. 188 i Noten) nævnte lokale Fiskerilove, hvoraf Regler om Landslodden maaske her kunne fremhæves, men ogsaa paa mange specielle Bud henhørende til den kirkelige Lovgivning, da 2den Bog ingenlunde har villet udtømme alle Enkeltheder. Det Samme gjelder om Kommunalvæsenet, der delvis omhandles i 3dje Bog, idet adskillige Lokalbud, især for Bergen, maa antages at være forblevne i Kraft, f. Ex. Reskr. 31 Juli 1680 om de «eligerede Mænd». c) Den ældre {{sperret|kirkelige}} Lovgivning blev, forsaavidt almengjeldende Regler angaar, hævet ved Lovens 2den Bog. Dette kan dog ikke siges om det ældre Kirkeritual. Det forblev i Danmark i Kraft efter Danske Lov, indtil det afløstes ved det nugjeldende Kirkeritual af 25 Juli 1685. For Norges<noinclude> <references/></noinclude> 2vxi4rrkls0xvjw1a8dbqzu29wb4ip7 104 140831 327085 2026-07-29T15:05:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|192}}</noinclude>Vedkommende er dette vistnok efter sit Datum ældre end Lovbogen, men dog ikke i Virkeligheden, da det først indførtes ved samme Forordning som Lovbogen selv. Ogsaa den nye Alterbog, der ligeledes ligger udenfor Lovbogens Ramme, traadte i Norge i Kraft omtrent samtidig, nemlig ifølge Fdn. af 7 April 1688 fra Advent samme Aar.<ref>Om Alterbogens Egenskab af Lov se Retst. for 1872 p. 51—52.</ref> d) Den {{sperret|militære Ret}} ligger ganske udenfor Lovbogen, naar undtages Reglerne om Værnething i {{NL|1—2}} og Norske Lovs {{NL|3—17}}, der vistnok kun skylder de ældre norske Love og nærmest Chr. IV.s Lov sin Optagelse. De vigtigste herhen hørende Love vare udkomne omtrent samtidig med Danske Lov, nemlig Krigsartikelsbrev og Krigsrets-Instruktion for Landetaten af 9 Marts 1683, hvoraf endnu Adskilligt er gjeldende, især i den sidste (den første er for det Meste ophævet ved den militære Straffelov af 1866), samt Krigsartikler for Søetaten med Krigsrets-Instruktion af 27 Marts 1683, hvilke sidste forlængst ere ophævede (1752 og 1756). Den saaledes undtagne militære Lovgivning havde dengang et langt større Omraade end nu, idet dels saamange flere Personer henregnedes derunder, dels ogsaa borgerlige Forbrydelser begaaede af Militære omfattedes deraf. e) {{sperret|Skattelovgivningen}} var kun, forsaavidt Kjøbstædernes Ligningsvæsen ({{NL|3—6}}) angaar, optagen i Lovbogen, og de ældre Love forbleve altsaa her bestaaende f. Ex. Fdn. om Exekution af Skatter af 9 Juni 1683, der først helt ophævedes i 1816. Herhen hører da ogsaa Toldruller og Stempelpapirlove (Sportelvæsenet var derimod omhandlet i L. {{NL|1—23}}). Af beslægtet Indhold er den endnu gjeldende Landskyldstaxt af 1685, der dog udtrykkelig er stadfæstet i L. {{NL|3. 14. 15}}. Skattelovgivningen omtales her særskilt, da den ikke kan henføres til Politilovgivningen i videre Forstand. f) Den ældre Lovgivning henhørende til {{sperret|Stats{{shy}}forfatningen}} og {{sperret|Stats{{shy}}forvaltningen}}. Vedkommende den første maa naturligvis især mærkes Kongeloven af 14 Novbr. 1665, som kun for en liden Del er gjengiven i L. {{NL|1. 1. 1}}. Men siden 1814 er Intet heraf bestaaende. Af de Statsforvaltningen ordnende Bud,<noinclude> <references/></noinclude> jg26kcs4tcfygh3zzpnftuu2744afdd 104 140832 327086 2026-07-29T15:06:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|193}}</noinclude>der især findes i Reskripter, er endnu Adskilligt ved Magt; det Vigtigste deraf tør man finde i Instrux for Amtmændene i Norge af 7 Febr. 1685. Af ældre nu forlængst ophævede, herhen hørende Love, som forbleve gjeldende, er især af Interesse Provisional-Ordinantsen af 4 Novbr. 1660 tilligemed forskjellige Instruxer for Regjerings{{shy}}kollegierne, Forordning for Overhofretten af 14 Marts 1666, Instrux for samme af 20 Decbr. 1684 samt Instrux for Højesteret af 7 Maj 1677, hvilke sidste efter Datidens Opfattelse henregnedes til administrative Lovbud. Forøvrigt har Lovbogen med sin her sædvanlige Inkonsekventse i 3dje Bog adskillige Bestemmelser henhørende til Administrativretten (navnlig i {{NL|3—1}} og {{NL|3—4}}). Disse, der tildels kunne forklares ved et lignende Indhold i Store Reces, maa efter almindelig Regel gaa forud for modstridende ældre Lovbud. Det er en Selvfølge, at de ældre {{sperret|Traktater}} med fremmede Lande bleve urørte af Lovbogen. Her kan især nævnes Traktaten om Øresundstolden af 1645, Grænse-Traktaten mellem Sverige og Norge af 1661 (vedkommende Bahus Lehn) og Handels-Traktaten med Storbritannien af 11 Juli 1670, hvilke to sidste endnu, ialfald tildels, ere gjeldende. '''5.''' De vigtigste af de ældre Love, der saaledes forbleve i Kraft ved Siden af Lovbogen, ville sees at være fra Christian V.s egen Tid, der i det Hele taget havde stor Betydning for Lovgivningen.<ref>Se {{sperret|Mandix}}, Om Danmarks Lovgivning i Christian V.s Tid; Kjøbenhavn 1831.</ref> Dog sees ogsaa adskillige Love at tilhøre en ældre Tid. Man har her opkastet det Spørgsmaal, om der gives noget Tidspunkt, bag hvilket alle ældre Love ere ophævede, selv om de høre til de undtagne Klasser. Men noget saadant for alle Love afgjørende Vendepunkt kan ikke opstilles. Naar det af vore ældre Forfattere har været paastaaet, at alle «Politilove» ældre end Store Reces ere ophævede ved denne, da beror dette paa en Misforstaaelse af dens Fortale, der netop lod en Mængde saadanne urørte.<ref>Se ogsaa {{sperret|Scheel}} p. 57.</ref> Det var derfor ingen juridisk Umulighed, at Politilove og lig-<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I.}} 13</noinclude> l2b3f8h0h8yx8egbzt2kqwqyhk3ivqm 104 140833 327087 2026-07-29T15:06:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|194}}</noinclude>nende endog fra en meget ældre Tid kunde blive gjeldende efter Chr. V.s Lovbog. Saadanne tør man maaske især finde blandt de talrige Vedtægter fra det 16de Aarhundrede. En særlig Undersøgelse kunde det fortjene, hvorlænge Byordningen i Magnus Lagabøters Bylove, der ikke blev ophævet ved Chr. IV.s Norske Lov, er forbleven i Kraft.<ref>Her kan mærkes foruden, hvad ovenfor er anført om Havnevæsenet, at Byordningens Bestemmelser om Indbyggernes Pligter for Brandtilfælde (Bylovens VI. 12) vistnok bleve i Kraft efter Lovbogen, ja maaske først helt hævedes ved Brandforordn. 1767. I Bergen turde den sammesteds opstillede almindelige Pligt for Borgerne til Fremmøde ved Ildebrand have været gjeldende til Brandanordn. 16 Maj 1707, hvis 5te Kap. nærmere ordner den, jfr. Brandordn. for Christiania af 24 Febr. 1714 Kap. III. § 1, hvor Byordningens Bud om at have Vandkar ved Husene er optaget. Maaske har ogsaa enkelte Bestemmelser af Vagtordningen i M. L. VI. 3 i Bergen været i Kraft til Reskr. 9 Decbr. 1746 § 7, der tildels er bygget derpaa.</ref> Det er sandsynligt, at dette for enkelte Artiklers Vedkommende har været Tilfældet en Tidlang efter Chr. V.s Norske Lov. Forøvrigt vil det nu, bortseet fra enkelte specielle Reskripter og maaske Vedtægter, vistnok være vanskeligt at finde endnu gjeldende Lovbud ældre end Store Reces af 1643, — med hvilket Aar Samlingerne af Forordninger efter Kvartudgavens Forbillede begynde, eftersom de vel saagodtsom alle efterhaanden ere ophævede.<ref>Den første Forordning i de nu almindelige Samlinger er fra 1648, nemlig Forordn. om Skydsfærd af 24 December 1648, der netop selv henviser til tidligere Forordninger af 1622 og følgende Aar som fremdeles bestaaende; men Grunden hertil er den, at fra de mellemliggende Aar 1643—48 har man ikke fundet Noget nu længere at være af Interesse. — Af Store Reces, der i Instrux for Lovkomiteen af 1827 er nævnt som en af de Kilder, hvoraf den skulde øse, er maaske endnu i Kraft II—19, „om Rottekrudt“, til hvilket Kapitel der rimeligvis sigtes ved Henvisningen i Forordn. 4 Decbr. 1672 § 22; ligeledes var II. 8, 2 i Kraft indtil Trolovelsers Afskaffelse i 1799 paa Grund af Henvisningen i 5. 4. 1. — Under en theologisk Tvist i 1868—69 blev Fredrik II.s Forordn. af 1580 indeholdende Forbud mod Oversættelse af Konkordieformelen paaberaabt som gjeldende, ialfald i Danmark. Men denne Fdn., der var nøje sammenhængende med Datidens theologiske Stridigheder og derfor rimeligvis var bortfaldt før Chr. V.s Lov, hvori de geistlige Kommissarier netop foreslog at gjøre formula concordiæ til Bekjendelsesskrift, er ialfald bortfaldt ved den senere herhen hørende Lovgivning. — Det kunde fortjene nærmere Undersøgelse, om ikke Christian IV.s N. L.s Bestemmelser om Veje, der vare optagne fra de ældre Love, tildels forbleve i Kraft efter Lovbogen, ja maaske iangt ud i forrige Aarhundrede, jfr. Yngvar {{sperret|Nielsen}} i Hist. Tidsskr. IV. 249.</ref> Det eneste kjendte Exempel paa et almindeligt gjeldende<noinclude> <references/></noinclude> 1w2q741j0jdnxgq1rxgo3g1689dpagx 104 140834 327088 2026-07-29T15:06:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|195}}</noinclude>Lovbud fra ældre Tid er Jørgen Lykkes m. Fl.s Reces af 1568 art. 4 (Paus II. p. 352—3), der, saavidt vides, endnu indeholder den eneste Hjemmel for, at Amtmanden fastsætter Thingstederne (jfr. L. {{NL|1. 3. 2}}).<ref>Forf. skylder denne og enkelte andre Oplysninger i nærværende § Professor {{sperret|Aschehougs}} utrykte Forelæsninger over den administrative Ret.</ref> '''6.''' Lovbogen hæver kun ældre {{sperret|Love}}, «saavidt de her ikke findes indførte.» Den ældre {{sperret|uskrevne}} Ret blev vistnok, som tidligere vist, tildels optagen i Lovbogen, men ligesom dette i Grunden laa udenfor Lovarbejdets Plan, saaledes blev ogsaa mange vigtige uskrevne Retssætninger ikke optagne i Loven. Forsaavidt denne ikke indeholder modstridende Bestemmelser, maa saadanne ansees som fremdeles gjeldende efter Loven. Dette er, som forhen lejlighedsvis omtalt (se p. 179), især af Vigtighed for Processen. Herom vil blive handlet mere under et senere Afsnit af nærværende Værk. {{liten blokk/s}} {{større|'''Anmærkning 1.'''}} Spørgsmaalet om, hvilke Dele af den ældre Lovgivning der blev liggende udenfor Chr. V.s Lov, er ogsaa af Interesse, hvor det gjelder at begrænse vor nuværende Straffelovs Omraade. Straffeloven af 1842 havde nemlig til Hensigt at afløse Norske Lovs 6te Bog tilligemed de ældre Straffelove, der som Tillæg og Forandringer slutte sig til denne. De ældre Straffelove, der ligge udenfor 6te Bogs Ramme, bleve derimod i Almindelighed bestaaende efter Kriminalloven, forsaavidt den ej udtrykkelig har gjort Forandringer deri. Saaledes er ikke blot Politiforseelser, men ogsaa militære og Embedsforseelser blevne liggende udenfor Kriminalloven. Heller ikke har denne medtaget de Emner af den ældre Straffelovgivning — forsaavidt de henhøre til jus exceptum — der i Lovbogen ere omhandlede udenfor 6te Bog, f. Ex. i 2den og 4de. Forøvrigt maa dette anvendes med særligt Hensyn til den forandrede Opfattelse, som i Nutiden gjør sig gjeldende om de herhen hørende Forseelsers Karakter. Herved sigtes ikke blot til Militærretten, hvis Omraade er blevet saa væsentlig indskrænket, men ogsaa til Politiforseelser. Saaledes ansees visse Forseelser, der omhandles i de gamle Politianordninger, (se Forordn. af 22 Oktober 1701, VII. 5 jfr. Krll. 23—8, 11 og 21), nu som almindelige Justitsforbrydelser, medens omvendt Overtrædelser, der efter Datidens Opfatning stod i Klasse med almindelige Forbrydelser, ja endog straffedes strengt, se f. Ex. L. {{NL|6—2}} og {{NL|6-3|3}}, nu kun opfattes som Politiforseelser og derfor ere blevne uberørte af Kriminalloven. Ligeledes har denne af den administrative Lovgivning udskilt Embedsforbrydelser af ond Vilje. For-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|13*}}|2em}}</noinclude> qejkdddkih4pyyj3bmjaj58dqmxk6f1 104 140835 327089 2026-07-29T15:06:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|196}} {{liten blokk/s}}</noinclude>øvrigt har den ingenlunde været konsekvent, hvad der især gjelder om Uagtsomhedsforseelser, jfr. Motiverne til Kriminalloven p. 1—2. {{større|'''Anmærkning 2.'''}} ({{sperret|Om fremmed Rets Ind{{shy}}flydelse paa den udenfor Lovbogen liggende Del af den ældre Lovgivning}}). Her skal som et Tillæg til den i § 15 meddelte Oversigt gjøres nogle Bemærkninger om den fremmede Rets Indflydelse paa den Del af den ældre Lovgivning, der forblev uophævet ved lovbogen, idet der dog paa Grund af dens mindre Vigtighed for Privatretten ikke kan gaaes i Enkeltheder. Den fremmede Indflydelse har ved denne Del af Lovgivningen været adskilligt større end ved Lovbogens Indhold, og især er det da tyske Forbilleder, som her have været benyttede. Dette gjelder først og fremst om den store {{sperret|Militær}}{{shy}}lovgivning. Fredrik II.s «Trabantenartikel» af 1571 vare ikke blot affattede paa Tysk, men bød ogsaa at straffe «nach altem kaiserlichen Kriegsrecht und Gewohnheit.» (Danske Mag. V. p. 17 ff. jfr. {{sperret|Brandt}} i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur V. 157); ligesaa er Originaludgaven af Christian V.s egne Krigsartikelsbrev og Krigsrets-Instruktion af v Marts 1682 tysk, idet den senere danske Udgave endog maa ansees som en uautoriseret Oversættelse (jfr. Schous Udtog). Tysk var jo ligetil 1773 Militærsproget, og under den stærke tyske Indflydelse, som fremfor Alt paa dette Omraade gjorde sig gjeldende, kan det sikkert antages, at selve Retsreglerne for en stor Del ere optagne fra tyske Militærlove. I Krigsart. 1683 art. 37 gjenfindes Carol. art. 107 (jfr. {{sperret|Scheel}} p. 571), og i art. 25 Carol. 159 (se ovenfor p. 176). I en stor Del af den righoldige «Politilovgivning» spores ogsaa kjendelig de tyske Forbilleder; saaledes i Laugsartiklerne, Lovgivningen om Betleri og Luxus, hvor der findes mange tilsvarende tyske Love, Forstlovgivningen, den danske Jagtlovgivning. Politilovgivningen i strengeste Forstand maa for en stor Del antages at være af fransk Oprindelse, hvad der allerede tildels er antydet hos {{sperret|Schlegel}} p. 471. Fra Frankrige er ialfald selve Politietatens Oprettelse og Organisation fra først af udbredt til andre Lande (jfr. {{sperret|Rau}} i Zeitsch. für ges. Staatswiss. 1353); dette vedkommer dog maaske ikke Lovgivningen før Lovbogen, da den første Instruktion «for Politimesterne i Danmark» vel er den af 5 Septbr. 1691. Ogsaa Fdn. om Commercien af 16 April 1681 er delvis paavirket af fransk Ret, idet Kap. 3 om Societeter maa antages at være uddraget af ord. de comm. titre IV. og Kap. IV. om Arbitrage maaske har samme Kilde (jfr. min Afh. i Retst. 1873 p. 179). — Stempel{{shy}}papir{{shy}}lovgivningen, der begynder med 1657, skal egentlig have sin Oprindelse fra Holland. Medicinal{{shy}}lovgivningen (især Fdn. 1672) har vistnok ogsaa fremmede Forbilleder, uvist hvor. — Den norske {{sperret|Bergret}} er et af de Lovgivningsfelter, hvor tysk Indvirkning tidligst og klarest kan paavises. Christian II indkaldte tyske Bergmænd, og paa Herredagen i Odense 1539 vedtoges for de første norske Bergværker (særlig<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 61f3h4px60anrbel4dkpray8dbzy1e7 104 140836 327090 2026-07-29T15:06:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|197}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section end="17" /> Golmsberg i Thelemarken) en Bergordning, som selv-siger sig at være forfattet efter den Chursachsiske Bergret, til hvilken der ogsaa henvises som subsidiær Ret (jfr. Krag og Stephani p. 208); den er paa det Nærmeste optrykt i 1647, efterat et Paalæg om at udarbejde en ny Bergordning efter tysk Mønster ikke havde ledet til Noget. Den kort før Lovbogen givne Bergordinants af 23 Juni 1683 er ogsaa kjendelig tildels af fremmed Oprindelse; men da den er ganske utilstrækkelig og den lovede fuldstændige Bergordning ikke kom før 1812, maatte vel den ældre Bergordning for en stor Del vedblive at gjelde. Det tyske Princip om Bergværksretten som Regale findes allerede udtalt 1397 (jfr. {{sperret|Brandts}} Tingsret 409—12, {{sperret|Sammes}} Brudstykker § 68 i Ugebl. VIII). — Den egentlige {{sperret|Statsret}} er stemmende med Datidens almindelige offentlige Ret i Enevoldsstaterne. Baade Kongeloven og Provisionalordinantsen (Conceptet til den sidste er affattet paa Tysk ifølge {{sperret|Kongslev}} I. 80), ere vistnok stærkt paavirkede udenfra. Schlegel mener p. 471, at flere Bestemmelser i den første aabenbart ere hentede fra Frankrige, med hvis Forfatning Griffenfeld var vel kjendt. Den fremmede Lehnsret, der egentlig er af longobardisk Herkomst, skal være temmelig frit benyttet (jfv. {{sperret|Anchers}} Lehnsret 1777; {{sperret|Rosenvinge}} Encycl. § 58); imidlertid er der dog vel her overalt fremmede Forbilleder for Institutionerne. — Ogsaa den Del af den {{sperret|uskrevne}} Ret, som ikke optoges af Lovbogen, var udviklet under fremmed Indflydelse, jfr. ovenfor p. 161 om Spirerne til den inkvisitoriske Procesmaade. {{liten blokk/e}} <section end="17" /> <section begin="18" /> {{midtstilt/s}} § 18. ''Fra hvilken Tid Lovbogen indenfor sin Ramme hæver'' ''ældre Lovbud.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Begge Lovbøgers Fortale siger, at «alle forrige Love» o. s. v. skulle være ophævede, og forbyder, at de «{{sperret|efter denne Dag}} enten af Parterne i nogen Rettergang bruges eller af Dommerne i forefaldende Sager ansees.» Den bogstavelige Forstaaelse heraf er da, at alle Love, ældre end 15 April 1687 (i Danmark 1683) ere satte ud af Kraft ved Lovbogen, forsaavidt de ikke høre til de undtagne Klasseoer. Fortalen kan dog ikke her tages paa Ordet og har heller ikke i Almindelighed været forstaaet saaledes. '''2.''' Alle Forfattere før Ørsted have anvendt en mere eller mindre indskrænkende Fortolkning paa de ovennævnte Ord, idet <section end="18" /><noinclude> <references/></noinclude> odmingba7xr9s2nm9n6hdbj1pzos2gs 104 140837 327091 2026-07-29T15:06:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|198}}</noinclude>de have gaaet længere tilbage for at finde det afgjørende Vendepunkt. Den videst gaaende Mening, der især forsvaredes af Nørregaard (Forelæsninger I. § 15) og i sin Tid var meget udbredt,<ref>Hermed hænger det ogsaa sammen, at Schous bekjendte Udtog af Forordninger egentlig begynder med 1670.</ref> ansaa alle Christian V.s Forordninger som fremdeles bestaaende efter Lovbogen, navnlig paa Grund af, at enkelte Love fra dette Tidsrum (1670—83 eller 87), saasom Forbud paa Skjænk og Gave af 20 Marts 1676 jfr. Forbud af 23 Oktbr. 1700, ere nævnte som gjeldende i yngre Lovbud. Den mindre vidtgaaende og af de fleste ældre Forfattere<ref>{{sperret|Hesselbergs}} Collegium p. 3, {{sperret|Lybeckers}} Applicationsudtog p. 1, {{sperret|Hurtigkarls}} private Ret I. p. 23—4 og endnu {{sperret|Schlegels}} Encyclopædie p. 164.</ref> hyldede Mening søger kun at opretholde de Forordninger, der ere udkomne, efterat Lovbogen var overgiven til Trykken (jfr. ovenfor p. 57). Denne Mening støttes dels paa lignende Grund, dels derpaa, at disse Love jo ikke kunde benyttes ved Lovarbejdet, og det dog var urimeligt, at de blot skulde gjelde i den korte Tid, indtil Lovbogen var færdig. De her anførte Meninger ere forøvrigt egentlig kun fremstillede i sin Anvendelse paa Danske Lov; men Grundene passe ogsaa paa Norske Lov, undtagen forsaavidt som den Dag, da denne overgaves til Trykken, ikke vides. Disse Fortolkninger af Lovbogens ophævende Klausul maa imidlertid aldeles forkastes. Det første Tidspunkt er i sig selv rent vilkaarlig valgt, og den for det andet anførte særlige Grund er i hvert Fald ikke afgjørende ligeoverfor Lovbogens Fortale. Men især vilde man ved at følge disse Meninger komme til at fravige den vigtige Fortolkningsregel, at i Strid mellem ældre og yngre Love skulle under almindelige Omstændigheder de sidste have Fortrinet. Lovbogen har nemlig ofte andre Regler end dem, der indeholdes i hine ældre Forordninger. Og dette er ikke blot Tilfældet med Danske Lov — hvorved det turde siges, at ialfald de under dens Trykning givne Love ej der kunde faaet Indflydelse — men ogsaa med den 4 Aar yngre Norske Lov, som overalt har optaget Danske Lovs Bestemmelser, hvor disse ere i Strid med nys udkomne, men dog ældre<noinclude> <references/></noinclude> 7jgxd1rgua5c8hauw67fznbboc0mzlx 104 140838 327092 2026-07-29T15:07:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude>Love.<ref>Sammenlign saaledes N. L. 1. 22. 16 og D. L. 1. 24. 16 med Fdn. 12 Juni 1679 § 5, der sætter en anden Straf for at huse Fredløse end hine Artikler; N. L. 2. 5. 6 med samme Artikel i D. L. og Fdn. 13 Marts 1682 c. 3 § 1, hvilken sidste sætter en Bod af 30 Rdl. for ikke lade sine Børn døbe i rette Tid i Stedet for Lovbogens 20 Lod Sølv; N. L. 5. 6. 2 med s. A. i D. L. og Fdn. 28 Jan. 1682 § 2, hvilken ubetinget lader udlagt Jordegods staa til Løsning i 3 Aar uden at gjøre nogen Undtagelse for det i Lovbogen omtalte Tilfælde; N. L. 5. 13. 47—49 med D. L. 5. 14. 49—51 og Fdn. 16 April 1681 c. 2 § 5—17, der have uoverensstemmende Forskrifter om Kjøbmandsbøger; N. L. 6. 1. 5 med s. A. i D. L. og Fdn. 6 April 1676, hvilken har en anden Straffebestemmelse for dem, der besøge fremmed Religions Øvelse. Disse Exempler ere alle tagne fra {{sperret|Scheel}}.</ref> Men det er en Selvfølge, at man ikke i Norske Lov har villet efterligne ugjeldende i Stedet for gjeldende danske Retsregler. Hertil komme ogsaa enkelte andre Grunde. Ved Danske Lov blev det gjennem Reskr. 28 Febr. 1680 angaaende den tredje Revision netop befalet at uddrage af de sidste Aars Forordninger, «hvad tjenligt og fornødent kan være i Loven at indføres,» — og dette forudsætter naturligvis, at de forøvrigt ikke skulde blive gjeldende, forsaavidt de faldt indenfor Lovens Ramme. Hvad særligt angaar Fdn. om Commercien af 16de April 1681, dens Kapitel 6 om Vexler, som man engang ansaa gjeldende fremfor D. L. 5. 14. 8 ff., idet man ogsaa fejlagtig antog, at Lovbogens Trykning allerede var begyndt i Marts 1681, da er det bevisligt, at de anførte Artikler i D. L. først indkom under den fjerde Revision,<ref>Se herom {{sperret|mine}} Oplysninger i Retst. 1873 p. 457.</ref> der falder efter 16 April 1681. For Norske Lovs Vedkommende er det paa samme Maade Tilfældet, at ialfald en vigtig Forordning, der udkom under Lovarbejdet, for en Del er bleven benyttet ved dette, nemlig Fdn. om ulovlige Misbrugs Afskaffelse af 5 Febr. 1685; jfr. dens § 2 med {{NL|3. 14. 15}}, dens § 5 med {{NL|3. 14. 16}}, 20 og 22, dens 7 med {{NL|3. 14. 24}}, 25, 26 og {{NL|5. 13. 35}} m. fl. Endelig kan det mærkes, at enkelte under Danske Lovs Trykning udkomne Forordninger virkelig ere benyttede i Loven (D. L. 5. 3. 21 jfr. Fdn. 11 Decbr. 1682 § 1). Ligeoverfor disse Grunde vilde det ikke kunne komme i<noinclude> <references/></noinclude> o55p9dm35i7w2ng0wghe2shg6z7mxr1 104 140839 327093 2026-07-29T15:07:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|200}}</noinclude>Betragtning, om det virkelig i Almindelighed var rigtigt, at forskjellige ældre Forordninger i senere Love forudsættes som gjeldende. Men ved nærmere Undersøgelse viser det sig for det Meste, dels at disse ældre Forordninger høre til de undtagne Klasser, som, fordi de angik «Politi» o. s. v., overhovedet ikke ophævedes af Lovbogen (f. Ex. enkelte Dele af Fdn. 16 April 1681 jfr. Fdn. 4 Aug. 1742 § 13), — dels at hin Forudsætning om fortsat Gyldighed neppe gjelder hine Love selv, men nogle dermed atter sammenhængende Retsregler. Og forsaavidt virkelig enkelte ældre Forordninger, som ikke henhøre til de undtagne Klasser, selv skulde forudsættes gjeldende i senere Lovbud, maa dette hellere ansees som en Uregelmæssighed end som Udtryk for en Fortolkning, der, foruden at støde an mod Ordene i Lovbogens Fortale og de ovenanførte Grunde, ogsaa vilde komme i Strid med den alniindelige Forudsætning i Fdn. 13 Septbr. 1737 jfr. Reskr. 26 Febr. 1745.<ref>Der var opstaaet Tvivl om, hvorvidt Fdn. om Begravelser af 7 Novbr. 1682 for Danmark og Norge fremdeles var i Kraft, som udgaaen før Lovens Publikation; denne Tvivl erklære Præmisserne til den nævnte Forordn. af 1737 for ugrundet, da dog Loven udi dens Fortale befaler, „at alle forhen gjorte Anordninger Politien angaaende ubrødeligen skal holdes. Reskr. af 26 Febr. 1745 viser, at Fdn. 1682 dog skal staa tilbage for Lovbogens modsatte Bestemmelser i {{NL|2. 21. 25}} og {{NL|2-21-32|32}} (D. 2. 22. 31 og 38).</ref> At der kan være kommet en saadan fejlagtig Forudsætning ind sommesteds i den senere Lovgivning, er forøvrigt let forklarligt deraf, at under den Urede, som vistnok tidlig har hersket ved dette Spørgsmaals Besvarelse, have formodentlig forskjellige Lovbud fra disse Aar nærmest før Lovbogen, forsaavidt de ej ligefrem stred mod denne, beholdt sin Gyldighed i Retslivet, og det er vel dette, som især har fremkaldt hin Opfattelse i enkelte senere Love. Af lignende fejlagtige Forudsætninger, som maa tilsidesættes af den dybere gaaende Fortolkning, kjender Lovgivningen ogsaa i det Hele taget mange. Det hele Spørgsmaal, som især i Danmark engang var meget vigtigt, er nu paa Grund af den nyere Lovgivning, der i hvert Fald har hævet næsten alle de herhen hørende Forordninger, ikke af synderlig praktisk Betydning, hvorfor dets udførligere Drøftelse her er anseet overflødig, idet derom hen-<noinclude> <references/></noinclude> o55rcbeg815cau5ugkpsl8xp2se0wyx 104 140840 327094 2026-07-29T15:07:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|201}}</noinclude>vises til {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. p. 63—9 jfr. Jur. Maanedst. 1803. I. 4. p. 66—70 og {{sperret|Scheel}} p. 46 ff. '''3.''' Det maa altsaa opstilles som et sikkert og nu forlængst almindelig anerkjendt Resultat, at Norske Lov indenfor sin Ramme har ophævet alle Lovbud ældre end 15 April 1687. Heraf følger for det Første, at de ældre særligt norske Love ere ophævede. Dette gjelder saaledes — forsaavidt den ikke indeholder Politiforskrifter — om Fdn. 5 Februar 1685, f. Ex. dens § 13 om en særegen Rettergangsmaade i Sager mod Nordlandsfarere i Bergen,<ref>Den nævnte Fdn. af 1685 kan ikke opretholdes derved, at Reskr. 29 Maj 1683 bød Lovkommissærerne at overveje, om der burde udkomme en særskilt Forordning angaaende enkelte Forholde, hvorover der var ført Klage, eller om man skulde optage Reglerne derom i Lovbogen, og at som Følge deraf udkom, først Fdn. 4 Marts 1684 og dernæst Fdn. 5 Febr. 1685. Thi dette beviser kun, at man ansaa en særskilt Forordning saa paatrængende nødvendig, at man ej vilde oppebie Lovbogens Fuldførelse. Og saafremt man engang skulde havt den Tanke, at Fdn. 1685 skulde vedblive at gjelde ved Siden af Lovbogen — hvad der ikke er urimeligt, da den norske Revisionskommission ikke rørte ved den — saa blev den ialfald senere forladt, da Adskilligt af Forordningens Indhold, som ovennævnt, er optaget i L. {{NL|3—14}}. Dette skete dog paa et saa sildigt Trin af Lovarbejdet, at det let forklares, hvorledes Forordningen er bleven mindre vel udnyttet.</ref> om Anordn. 17 Decbr. 1681 m. fl. ang. Skriver- og Prokuratorløn o. s. v. for Christiania og flere Byer. Dernæst følger det heraf, at Norske Lov maatte ganske hæve saadanne ældre Fælleslove, der i Danmark allerede vare traadte ud af Kraft ved Danske Lov, men fremdeles indtil videre forbleve gjeldende i Norge, f. Ex. Fdn. 12 Juni 1679 jfr. Reskr. 10 Febr. 1683, Vexelkapitlet i Fdn. 16 April 1681, Fdn. 28 Jan. 1682, forsaavidt angaar Fallenter. Men det er endvidere ogsaa en nødvendig Slutning, at ligesaavel de, forøvrigt meget faa, fælles Lovbud, som indenfor Lovbogens Ramme ere givne efter Danske Lov og altsaa vedbleve at gjelde i Danmark, for Norges Vedkommende bleve ophævede ved Norske Lov. Derfor var den i Fdn. 27 Marts 1686 paabudne Bededag ikke egentlig at anse som lovbefalet efter 1688, da man havde forsømt at optage den i L. 2. 4. 5; for dens nuværende Helligholdelse kan dog paaberaabes ikke blot Sædvanen, men ogsaa senere Love, saasom Patent af 10 April 1731. Den vigtigste af de fælles Love fra denne Tid, Kirkeritualet af 1685, er, som før<noinclude> <references/></noinclude> p35mj76i0rqqjzfoqvfw24083bqy6j9 104 140841 327095 2026-07-29T15:07:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|202}}</noinclude>forklaret, egentlig ikke ældre end Lovbogen, da det først samtidigt traadte i Kraft (for Danmark jfr. Fdn. 16 Januar 1686). Det er ogsaa før (S. 187) nævnt, at Fdn. 6 Februar 1686 om Apothekeres privilegium exigendi maaske kan opretholdes som hørende til de undtagne Klasser. Andre Fælleslove af praktisk Interesse fra disse Aar er der neppe.<ref>Naar Fdn. 21 Marts 1685 „om dennem, som formedelst nogle uomgjængelige Forretninger paa deres Ære forulempes“ (f. Ex. Skorstensfejere, Natmænd), forudsættes gjeldende i den fælles Fdn. 11 Septbr. 1739, saa maa det, foruden hvad før er sagt om slige Forudsætninger, bemærkes, at hin Fdn. af 1685, hvis den ikke kan henføres til Politilovgivningen (jfr. dog L. 6 21), sandsynligvis kun er given for Danmark, og Udtrykkene i Fdn. af 1739 ere derfor neppe nøjagtige for Norges Vedkommende.</ref> '''4.''' Man maa imidlertid gaa videre i Udstrækningen af Lovbogens ophævende Kraft. Ved Fortalens «denne Dag» kan nemlig ikke forstaaes dens eget Datum «15 April 1687». Foruden at dette bevislig kun er fremkommet ved Antidatering, kan herimod især anføres Indførelses-Forordningen af 14 April 1688, hvormed den ophævende Klausul i Fortalen maa udfyldes. Efter denne Forordning skulde Lovbogen, som nævnt, først træde i Kraft Mikkelsdag samme Aar.<ref>Herimod kan det naturligvis ikke komme i Betragtning, at det i den ældre Instrux for Magistraten i Christianssand af 24 Januar 1688 § 1 bydes denne at dømme efter den Norske Lov „saasnart den vorder publiceret“ eller at Fdn. 13 Septbr. 1737 nævner „Lovens Publikation“ som Tidsgrænsen, da ialfald det sidste kun er et mindre nøjagtigt Udtryk. Denne Bemærkning ligesom enkelte andre Oplysninger i denne § skylder Forf. en af Justitiarius {{sperret|Lasson}} i Haandskrift efterladt Række af Afhandlinger vedkommende vore Retskilder, hvortil Forf. strax velvilligen har faaet Adgang, saasnart han kom til Kundskab om deres Tilværelse, hvilket han beklager først skete under Trykningen af nærværende Ark.</ref> Altsaa maatte den ældre Lovgivning indtil dette Tidspunkt forblive gjeldende, skjønt Fortalen siger, at den «efter denne Dag» skal være ophævet. Og maa man i denne Retning til Fordel for den ældre Lovgivning ved «denne Dag» forstaa Mikkelsdag 1688 og ikke 15 April 1687, maa man ogsaa omvendt gjøre den samme Forstaaelse gjeldende imod den og, udenfor de undtagne Klasser, anse den hel og holden, altsaa ogsaa hvad der var udkommet mellem 15 April 1687 og 29 September 1688, som traadt ud af Kraft fra den sidstnævnte Dag. Den Indvending herimod, at det dog ikke kan have været Lovgiverens<noinclude> <references/></noinclude> 4ywxwvq8uuy8zfxwl5e77es2synnues 104 140842 327096 2026-07-29T15:07:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|203}}</noinclude>Hensigt med de i 1687 og 1688 givne Love, at de blot skulde gjelde i nogle Maaneder, taber sin Kraft ligeoverfor en Tid, der var saa lidet omsigtsfuld i sin Lovgivervirksomhed, — Noget, hvorpaa man just har et slaaende Bevis i Reskr. om Kirkerne i Akershus af 14 Juni 1687, der i flere Punkter henviser til Store Reces, som om der endnu ikke var tænkt paa Lovbogen, hvis da saagodtsom færdige Text dog i sin 2den Bogs 21 Kapitel havde forskjellige Bestemmelser af lignende Indhold. Af større Vægt er den Indvending, at ogsaa enkelte af de Lovbud fra dette Tidsrum, som have størst praktisk Interesse, ere forudsatte gjeldende i senere Love. Saaledes maa Fdn. 31 Marts 1688 om Misbrug ved Vexler, der blandt Andet — forøvrigt har den forlængst tabt sin Betydning — indeholder Hjemmel for den Sætning, at man i andre Gjeldsbreve end Vexler og Vexelobligationer kan udtrykkelig vedtage den saakaldte Vexel-Arrest (jfr. Schweigaards Proces II. g 231), paa Grund af Reskr. for Danmark og Norge af 26 Maj 1694 endnu ansees gjeldende, forsaavidt den ikke nu er ophævet ved den nye Lov ang. Gjeldsarrest m. v. af 3 Juni 1874. Og til Reskr. 6 Septbr. 1688 § 2 om kontant Betaling til Bønder ved Tømmerhandel er der henvist i Reskr. 21 Oktbr. 1707 ligesom til dens § 3 (?) i Fdn. 20 Aug. 1726 g 5. Men disse Forudsætninger bør ej tillægges for megen Vægt. De nævnte Bestemmelser i Reskr. 6 Septbr. 1688 kunne maaske opfattes som henhørende til «Politi»lovgivningen. Og at Fdn. 31 Marts 1688 opføres blandt den gjeldende Vexelrets Kilder i hint Reskript af 1694, der gaves for begge Riger, er let forklarligt, fordi den i hvert Fald gjaldt i Danmark som yngre end Danske Lov. I modsat Retning kan det ogsaa anføres, at Reskr. til Statholderen i Norge af 31 Marts 1688 om Indhentelse af kongelig Resolution i dubiøse Livssager ikke nævnes i Reskr. 28 Maj 1735, der kun som gjeldende anfører Lovens Regel i 1. 22. 53 om Dødsdommens Konfirmation ved overordnet Ret, hvorved forøvrigt ogsaa omvendt kan anføres, at det sidstnævnte Reskript var baade for Danmark og Norge. Man bør derfor i hine senere Love, ligesom oven antydet i et lignende Tilfælde, hellere se en fejlagtig Forudsætning end Udtryk for en Regel, som vilde staa i Strid med den almindelige Lære om<noinclude> <references/></noinclude> rio94k8vcjzgle0ex8ih7kgcfx8esce 104 140843 327097 2026-07-29T15:07:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|204}}</noinclude><section begin="18" /> Lovbuds stiltiende Ophævelse ved yngre Love.<ref>Se {{sperret|Scheel}} p. 53—4, hvor det samme er antaget ved Danske Lov.</ref> Det bør derfor ogsaa antages, at Reskr. 6 Septbr. 1688, forsaavidt det falder indenfor Lovbogens Ramme, er ophævet ved denne, og at altsaa de af dets Bestemmelser, som stride mod Lovbogens Artikler, staa tilbage for denne.<ref>Jfr. dens § 4 og L. {{NL|3. 12. 14}}; dens Bud om Afregning i § 2 og L. {{NL|5. 13. 49}}. Se dog {{sperret|Schweigaards}} Proces § 115, hvor det er forudsat, men uden nogen Undersøgelse, at Reskriptet strengt taget skulde have forandret Lovbogen. Iøvrigt er det let forklarligt, at man i Retslivet vedblev at anvende saa friske Love som Reskr. 6 Septbr. 1688. Saaledes tillod man vistnok længe i Medhold af Reskriptets § 8, trods L. {{NL|3. 12. 6}}, Almuen at hugge til Salg fra Almenninger.</ref> Flere Lovbud af nogen Interesse end de nævnte er der neppe fra denne Mellemtid. <section end="18" /> <section begin="19" /> {{midtstilt/s}} § 19. ''De forskjellige Arter af skrevne Retslilder i Tidsrummet'' ''før 1814.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Mellem 1536 og 1660, da Rigernes øverste Styrelse laa hos Kongen og det danske Rigsraad, bleve de vigtigere Fælleslove udstedte af Kongen, efterat Rigsraadets, stundom ogsaa Stændernes, Samtykke først var blevet indhentet; de mindre vigtige Fælleslove samt de allerfleste særlig norske Love besluttedes derimod allerede dengang af Kongen alene.<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p 456 ff.</ref> Efter Enevoldsmagtens Indførelse var, som udtrykkelig sagt i Kongeloven af 1665 art. 3, Kongen ene Indehaver af Lovgivnings{{shy}}myndigheden. Selv Lovbogen, som tidligere ikke vilde kunne være given uden Folkets Samtykke, besluttedes nu af Kongen alene. Heller ikke var han bunden til visse Former ved Lovgivnings{{shy}}magtens {{sperret|Udøvelse}}. I Almindelighed fulgtes dog den Sædvane, som ogsaa tildels forudsættes i Provisional{{shy}}ordinantsen af 4 Novbr. 1660, at Sagen forberedtes og foredroges af vedkommende Regjeringskollegium, tildels efter indhentet Erklæring af General-Prokurøren, der ogsaa ofte havde udarbejdet Lovene,<ref>Enkelte Love ere ogsaa udarbejdede af andre Embedsmænd udenfor Kollegierne f. Ex. Norges Statholder.</ref> og at Beslutningen fattedes i det <section end="19" /><noinclude> <references/></noinclude> opfj60qwzwgtcym9v9bpjvan3hndqux 104 140844 327102 2026-07-29T15:13:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|I P. T. Mallings Boghandel}} erholdes:}} {| style="text-indent:-2em;padding-left:2em" |- | '''Getz,''' B. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med Henvisninger. {{flythøyre|1 Kr. 20 Øre.}} |- | {{flyt høyre|Indb. 1 - 60 -}} |- | '''Hallager,''' Fr. Den norske Arveret. 1862. VIII. 264 S.. Svo. |- | —, Den norske Søret. Anden gjennemseede Udgave. 1873. VIII. 348 S. st. 8vo. Indb. 4 Kr. 80., solid indb. {{flyt høyre|5 Kr. 20.}} |- | '''Lasson,''' P. C. Haandbog i Criminalretten. Den almindelige Del. 1848. X. 453 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —; Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: I. Om Forbrydelse mod det Offentlige. 1849. 367 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. a. Om Forbrydelse mod Person. 1850. 248 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. b. Om Forbrydelse med Hensyn til Gods og Formue. 1851. VI. 284 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr. 50.}} |- | —, Supplement til Lassons «Haandbog i Criminalretten» indeholdende nyere Retsdomme, Straffebestemmelser og Anskuelser, vedkommende Strafferetten, ordnede efter den i Hovedværket fulgte Plan. 1858. 202 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 7byylvz8uan403ucl19jnfrhhjzmom5 327104 327102 2026-07-29T15:15:45Z Kåre-Olav 25 ordner mal 327104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I P. T. Mallings Boghandel}} erholdes:}} {| style="text-indent:-2em;padding-left:2em" |- | '''Getz,''' B. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med Henvisninger. {{flyt høyre|1 Kr. 20 Øre.}} |- | {{flyt høyre|Indb. 1 - 60 -}} |- | '''Hallager,''' Fr. Den norske Arveret. 1862. VIII. 264 S.. Svo. |- | —, Den norske Søret. Anden gjennemseede Udgave. 1873. VIII. 348 S. st. 8vo. {{flyt høyre|Indb. 4 Kr. 80., solid indb. 5 Kr. 20.}} |- | '''Lasson,''' P. C. Haandbog i Criminalretten. Den almindelige Del. 1848. X. 453 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —; Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: I. Om Forbrydelse mod det Offentlige. 1849. 367 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. a. Om Forbrydelse mod Person. 1850. 248 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. b. Om Forbrydelse med Hensyn til Gods og Formue. 1851. VI. 284 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr. 50.}} |- | —, Supplement til Lassons «Haandbog i Criminalretten» indeholdende nyere Retsdomme, Straffebestemmelser og Anskuelser, vedkommende Strafferetten, ordnede efter den i Hovedværket fulgte Plan. 1858. 202 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> hg9q01tob1onucy2htuj6i6tj0pn0yo 0 140845 327105 2026-07-29T15:16:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327105 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=40 to=43 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> nojt1iknwr3zq4fr0ybpsyzrrhkeqr9 0 140846 327106 2026-07-29T15:16:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327106 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=43 to=46 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> ifywkmal5glpwjaixkoky535dxrhwoq 0 140847 327107 2026-07-29T15:17:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327107 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=46 to=49 fromsection="2" header=1 /> 5uy325nxqa0f04o6h6bkl50oktsmgzf 0 140848 327108 2026-07-29T15:17:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327108 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=50 to=64 header=1 /> h5r3tsw3iftp7peycl6unjgr5xsdwsn 0 140849 327109 2026-07-29T15:17:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327109 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=65 to=67 tosection="6" header=1 /> g7b5v5fy546s426dbrov3um0b1pxbpn 0 140850 327110 2026-07-29T15:17:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327110 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=67 to=74 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> c7ahu6ujf2in9m2hkdjknjt9c2b645g 0 140851 327111 2026-07-29T15:17:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327111 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=74 to=82 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> 33rdettu7frx9nvyt3ep5x1c9s49n0w 0 140852 327112 2026-07-29T15:17:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327112 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=82 to=95 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> 09bkol98bw2c8mpi8nf3298bu1i6ec2 0 140853 327113 2026-07-29T15:18:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327113 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=95 to=112 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> t6wus1meyweqcs74wlnbp81t5d68nmp 0 140854 327114 2026-07-29T15:18:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327114 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=112 to=126 fromsection="11" header=1 /> 63xbf1zid8oee5ia47pvdjvnyi4n2x9 0 140855 327115 2026-07-29T15:18:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327115 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=127 to=142 tosection="12" header=1 /> 9yf265joabl0u7hej94bot5h62ue6ov 0 140856 327116 2026-07-29T15:18:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327116 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=142 to=149 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> a53ni8qe3olpm4bv87qgafc27ziwq01 0 140857 327117 2026-07-29T15:18:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327117 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=149 to=156 fromsection="14" header=1 /> a4wb793bnfgfxjxz0903x92qnkvxl7a 0 140858 327118 2026-07-29T15:18:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327118 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=157 to=198 header=1 /> 2qu280ygg1mvrurun4c5i4f3aemjvl7 0 140859 327120 2026-07-29T15:19:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327120 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=199 to=203 tosection="16" header=1 /> l9e6s2kyqcjsgdt7x4kr39wmine8kf6 0 140860 327121 2026-07-29T15:19:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327121 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=203 to=219 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> mskegsp258h7wdnnz0f5b05dc81tgh4 0 140861 327122 2026-07-29T15:19:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327122 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=219 to=226 fromsection="18" tosection="18" header=1 /> 13dmmg9josjntbxhdlku5brp6di1105 0 140862 327123 2026-07-29T15:19:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327123 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=226 to=228 fromsection="19" tosection="19" header=1 /> it5nhhi7xpxbr7knjz18yhmpo5p1rrn 0 140863 327124 2026-07-29T15:19:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327124 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=228 to=231 fromsection="20" tosection="20" header=1 /> ld4l5a81qqninbcgktbcqtaw5wml1ur 0 140864 327125 2026-07-29T15:19:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327125 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=231 to=240 fromsection="21" tosection="21" header=1 /> r526elr2uhhtzunm0vasx533p30o3p1 0 140865 327127 2026-07-29T15:20:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327127 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=240 to=244 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> in0j3i02z5zvnpegoqxjw91hkwolvn6 0 140866 327128 2026-07-29T15:20:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327128 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=244 to=258 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> d9s976i5e7e7n9uiepzwm8nrvuriquq 0 140867 327129 2026-07-29T15:20:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327129 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=258 to=276 fromsection="24" tosection="24" header=1 /> mk67nx2ec6nt0ktsq2v78dczftqdx14 0 140868 327130 2026-07-29T15:20:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327130 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=276 to=280 fromsection="25" tosection="25" header=1 /> 5gk1xc4477y6mni2mdwuieemgtcvp45 0 140869 327131 2026-07-29T15:20:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327131 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=280 to=285 fromsection="26" tosection="26" header=1 /> 1jgkc7jfn0kaijagv45tiy3s1tp0qrt 0 140870 327132 2026-07-29T15:20:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327132 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=285 to=286 fromsection="27" header=1 /> fwqt8jqm3g2ibrltt7pydxyz17dazaj 0 140871 327133 2026-07-29T15:21:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327133 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=287 to=289 tosection="28" header=1 /> 3ikad660qg9cdncrfvddi0uumudd8xr 0 140872 327134 2026-07-29T15:21:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327134 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=289 to=295 fromsection="29" header=1 /> 0eqbmwbv8mjt9toyfx156qofxkoe176 104 140873 327137 2026-07-29T15:22:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|205}}</noinclude>egentlige Statsraad, Gehejme-Conseillet eller i senere Tid Gehejme-Statsraadet. Men denne Sædvane fraveges ofte, idet Kongen dels fattede Beslutning uden at have hørt Gehejmeconseillet, blot efter Foredrag af det enkelte Kollegium, dels endog uden at have hørt Conseil eller Kollegium i det saakaldte kongelige «Kabinet». Denne Uregelmæssighed fandt Sted i meget forskjellig Grad og kan ingenlunde siges at være bleven sjeldnere med Tiden, idet netop Fredrik VI. paa egen Haand fra sit Hovedkvarter udstedte mange vigtige Bud.<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 582 ff.; {{sperret|Sørensen}}, Kampen om Norge 1813—14 p. 12—15, jfr. Ugebl. f. Lovk. IX. 369 ff.</ref> '''2.''' Hvad Lovenes {{sperret|Udfærdigelse}} angaar, da var Kongen heller ikke før 1661 bunden ved visse Former. Dog iagttoges det gjerne allerede i Løbet af 16de Aarhundrede, at de Love, som ligefrem vedkom Undersaatterne enten i Almindelighed eller i en enkelt Landsdel, stiledes til dem («Vi N. N. gjøre Alle vitterligt» o. desl.) og kundgjordes ved Thinglysning, stundom ogsaa igjennem Trykken. Disse Love gik, bortseet fra Recesserne, oftest under det almindelige Navn af «aabne Breve», idet de dog enkeltvis kunde have forskjellige Navne (Ordinants, Artikler, Patent o. s. v.). Ved Siden heraf stiledes mange Bud, som ogsaa maa kaldes Love, blot til vedkommende Embedsmænd; disse kaldtes dengang gjerne «Missiver».<ref>Se Norske Rigs-Registranter I. Forord p. IV.</ref> Under Christian IV. bleve Formerne for de almindelige Loves Udfærdigelse fastere; de bleve nu i Regelen trykte, og deres Fællesnavn er allerede nu gjerne «Forordninger», idet man dog ogsaa fremdeles finder Benævnelsen «aabne Breve».<ref>Se den i 1643 udgivne Samling af Recesser og „aabne Breve“ eller „Forordninger“.</ref> Ogsaa nu blive fremdeles mange Lovbud alene stilede til Embedsmændene, og de kaldes da gjerne kun «Breve». Her har man allerede i sine Hovedtræk de to store Klasser af Lovbud, som fra den senere Tid ere saa velkjendte. Enevoldsmagtens Indførelse gjorde selvfølgelig ikke Kongen mere bunden i Valget af Lovgivningens Former. Kun indeholdt nu Kongelovens § 7, at «alle Regjeringens Ærender, Breve og Forretninger skal i ingen end udi Kongens Navn og under<noinclude> <references/></noinclude> skahxkk92zka6l6hy20ie8lpd72utom 104 140874 327138 2026-07-29T15:22:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|206}}</noinclude><section begin="19" /> Hans Signete udgaa, og skal Han altid selv sin Haand underskrive.» Men selv denne Forskrift, som forresten ikke blot gjaldt Love, satte man sig udover, og det ingenlunde blot i Struensees Tid. Det var dog ganske naturligt, at Enevoldsmagten her sluttede sig til den nedarvede Forretningsorden. De nysnævnte Former bleve derfor kun videre udviklede. Navnlig vedblev man fremdeles i Almindelighed at bruge en bestemt Form, naar der skulde gives Love, som ligefrem vedkom Undersaatterne. Lovbudene deles derfor for dette Tidsrums Vedkommende, eftersom den sædvanlige og egentlige Lovform er brugt eller ikke, i 2 Hovedklasser, hvilke man efter Lovgiverens egen Anvisning (jfr. Fdn. 13 Januar 1747 § 1 og Instr. 22 Septbr. 1747 § 1 og 10) har kaldt Forordninger og Reskripter. Til denne Forskjel i Form skulde der efter Tanken knytte sig en Forskjel i Indhold; men denne blev ingenlunde gjennemført. Fælles for begge Klasser er det, at baade {{sperret|Forordninger}} og {{sperret|Reskripter}} besluttedes af Kongen, og at de gjerne ere forsynede med Præmisser, som forklare de Grunde eller den Anledning, som har fremkaldt Lovbudet. <section end="19" /> <section begin="20" /> {{midtstilt/s}} § 20. ''Fortsættelse. Forordninger.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' {{sperret|Forordninger}} er da det fælles Navn,<ref>Som saadant forekommer ogsaa i dette Tidsrum „aabne Breve“ eller „aabne Breve og Forordninger.“</ref> hvorunder man sammenfatter de skrevne Retsregler, der ere udgivne i den sædvanlige Lovform. Denne bestaar deri, at Forordningerne a) udtrykkelig ere stilede til Undersaatterne i Almindelighed, hvad der kommer til Syne saavel i den -ædvanlige Indledning («Vi — — gjøre Alle vitterligt) som i Slutningen («Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette); b) gjordes tilgjængelige for Alle ved at trykkes i en officiel Udgave; {{nop}} <section end="20" /><noinclude> <references/></noinclude> 9wb50wppz8irreuit9f74c68lnww6ca 104 140875 327139 2026-07-29T15:23:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|207}}</noinclude>c) gjennem vedkommende Regjeringskollegium oversendtes til almindelig Kundgjørelse især ved Thinglysning, jfr. N. L. {{NL|1. 3. 10}} (D. L. 7) og Slutningen af hver enkelt Forordning.<ref>Se f. Ex. Slutningen af hver Forordning for Norge: „Thi byde og hermed befale Vi vor Statholder i Vort Rige Norge, Grever, Stiftsbefalingsmænd, Friherrer, Amtmænd, Lagmænd, Præsidenter, Borgemestre og Raad, Fogder og alle Andre, som denne Vor Anordning under Vort Cancellis (etc.) Segl tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder til Alles Efterretning strax lader læse og forkynde.“ I den seneste Del af Perioden sees dog dette udtrykkelige Tillæg om Thinglysning at være bortfaldt, idet Iagttagelsen heraf da har været forstaaet som selvfølgelig.</ref> I sine Enkeltheder synes denne Lovgivningsform at være udviklet noget før Lovbogen. Men i det Væsentlige er den, som antydet, en Arv fra ældre Tid. Sit oprindelige Forbillede har denne Klasse af Lovbud vistnok i de romerske Kejserlove, edicta eller constitutiones i snevrere Forstand, der ogsaa skulde kundgjøres, om end paa en anden Maade, hvis Enkeltheder forøvrigt ikke kjendes.<ref>Jfr. {{sperret|Savigny}}, System des heut. röm. Rechts I. 122—5. Navnet Constitutioner forekommer stundom i Danmark i det 17de Aarhundrede. Se saaledes {{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 471 om Adelens Fordring 1648, at Stændernes Samtykke skulde være nødvendigt til „Forordninger og Constitutioner.“</ref> En lignende Lovform var samtidigt almindelig ogsaa i andre Lande, især i Tyskland, hvorfra saavel Navnet «Forordning» som flere Enkeltheder nærmest tør være laante, uden at dog, som det synes, Modsætningen mellem Forordninger og Reskripter der var saaledes udviklet som i Danmark og Norge.<ref>Man kan saaledes af Corpus constitutionum Marchicarum oder {{..}} Brandenburgische {{...}} Ordnungen, Edicta, Mandata, Rescripta etc. se, at Forordningerne gjerne indlededes med Præmisser, og at deres Begyndelse og Slutning omtrent er som den oven meddelte. I den sachsiske Lovgivning fra det 17de Aarhundrede finder man ogsaa idelig „Forordninger“ og,„Reskripter“. I Tyskland iagttoges det ingenlunde altid, at de første bekjendtgjordes. Ogsaa i Sverige tales der samtidigt om constitutiones og rescripta regum; {{sperret|Posse}} p. 75.</ref> «Forordninger» er her brugt som et Fællesnavn. De enkelte Lovbud, som høre under denne Klasse, have indbyrdes meget forskjellige Navne, hvoraf de hyppigst forekommende ere Forordninger i snevrere Forstand, Anordninger,<ref>Dette bruges stundom som Fællesnavn baade for Forordninger og Reskripter, se Haandværkslov af 1839 § 93: „Love og Anordninger.“</ref> medens<noinclude> <references/></noinclude> tqtjliz28x24spept2mfhukuslzcsiv 104 140876 327140 2026-07-29T15:23:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|208}}</noinclude>mindre hyppige Navne ere: Privilegier, Instruktion, Fundation, Octroi o. s. v. Men det giver intet virkeligt Udbytte at undersøge, om der knytter sig nogen Forskjel i Indhold til denne Forskjel i Navn.<ref>{{sperret|Scheel}} p. 35. {{sperret|Krieger}} p. 89 ff.</ref> '''2.''' Forordningerne dele sig forøvrigt atter efter en liden Forskjel i den Maade, hvorpaa de bleve udgivne, i to Underklasser: a) Love, der udfærdigedes i {{sperret|Kongens Navn}} og forsynedes med hans Underskrift, hvilket var den almindeligst brugte Maade. b) Love, der vistnok ogsaa besluttedes af Kongen, men som af et Regjeringskollegium ifølge kongelig Fuldmagt foranstaltedes udgivne og bekjendtgjorte i dets eget Navn. Vedkommende Kollegiums Kundgjørelsesbrev danner altsaa her kun Skallen, den kongelige Resolution, der i Almindelighed paaberaabes som Hjemmel i Præmisserne, derimod Kjernen. De bare gjerne Navn af {{sperret|Plakat}},<ref>Stundom bruges ogsaa „Bekjendtgjørelse““, især vel naar Kundgjørelsen skete gjennem de offentlige Tidender, f Ex. 22 Febr. 1800 fra Gen. Land. Oek. og Comm. Coll. af Resol. 5 Febr. 1800. „Plakat“ bruges ogsaa ofte om Forordninger, der udgaves i den sædvanlige Form.</ref> i de almindelige Udgaver med Tillæg af det Kollegiums Navn, som har udgivet dem, f. Ex. Cancelliplakat af 10 April 1795<ref>Den kongelige Resolutions Datum er heri ikke nævnt; men den siger sig udtrykkelig at være given paa Kongens Befaling. Maaske har denne her dog kun indeholdt en Fuldmagt for Cance’liet til at fatte selve Lovbeslutningen.</ref> om offentlige Stiftelsers Midler, Admiralitetsplakat af 15 Dcbr. 1798 om Skibsbemandingslister, Rentekammerplakat af 14 Juni 1799 om Natural-Forplejningen ved Kongsberg Sølvværk, Generalpost{{shy}}amtsplakat 24 Novbr. 1804. Lokale Forordninger udstedtes maaske hyppigst i denne Form, men ingenlunde altid f. Ex. Fdn. om Fiskeriet i Fosen 21 December 1792. Som det vil forstaaes af de valgte Exempler, brugtes denne Form fornemmelig i den sidste Del af Tidsrummet, idet da især meget hyppigt det samme Kollegium, som havde foranlediget den kongelige Resolution, offentliggjorde denne i en Forordning. Imidlertid har man dog Spor deraf allerede i Midten af det<noinclude> <references/></noinclude> 3qjpnz9q59iazj9sm8pkrxawldwsx30 104 140877 327141 2026-07-29T15:23:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|209}}</noinclude><section begin="20" /> 18de Aarhundrede. Da det enkelte Kollegium ved denne Lovgivningsform lettere kunde faa sin Vilje igjennem ligeoverfor andre, bemærker Stampe i sine Erklæringer III. 422, at den ikke burde bruges uden i lidet vigtige Sager. Dette blev dog ingenlunde altid iagttaget. Om de af den lokale Øvrighed udstedte «Plakater», indeholdende Lovbud, skal tales i den følgende §. <section end="20" /> <section begin="21" /> {{midtstilt/s}} § 21. ''Fortsættelse. Reskripter.<ref>Se {{sperret|Scheel}} § 14; {{sperret|Ørsted}}, Haandbog I. 72 ff. Af Forfattere før Ørsted fortjener her at fremhæves {{sperret|Dons}}, I. p. 99—101.</ref>'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Ved {{sperret|Reskripter}} som Fællesnavn forstaaes altsaa alle de Lovbud, som ikke ere stilede til eller bekjendtgjorte for Undersaatterne, men ligefrem kun stilede til<ref>Ligesom Forordningerne begyndte med „Vi {{...}} gjøre Alle vitterligt,“ indlededes Reskripterne gjerne med „Vor Gunst tilforn,“ en Vending, der var nedarvet fra Missiverne i 16de Aarhundrede.</ref> og meddelte de Myndigheder, som havde at efterleve eller overholde dem. Egentlig gaar ethvert Kongebud, som ikke er Forordning, ind herunder, altsaa ogsaa alle Befalinger om enkelte, administrative Foranstaltninger, f. Ex. Nedsættelse af en Kommission, en Benaadning, Beslutning om et Vejanlæg; thi Formerne vare ganske de samme. Men det er kun Lovbudene, som her vedkomme os. Grænsen mellem disse forskjellige Arter af Kongebud er dog ikke skarp, og man finder ogsaa mange rent administrative Befalinger optagne i Reskriptsamlingerne, især vel paa Grund af deres historiske Interesse. '''2.''' I denne almindelige Form for Reskripternes Udfærdigelse er der dog flere Afændringer, der bidrage til at udviske Grænserne mellem de to store Klasser af Lovbud. Dette gjelder især om enkelte Reskripter, der ere sendte vedkommende lokale Myndighed med udtrykkeligt Paalæg om Offentliggjørelse f. Ex. Instrux for Magistraten i Christiania af 14 Sept. 1798, se navnlig dens § 30,<ref name="p209">Da denne udtrykkelig befaler, at „denne Instrux skal trykkes og offentligen bekjendtgjøres til almindelig Efterretning,“ maa den i sig selv være {{bindestrek1|udfær|udfærdiget}}</ref> Reskr. 31 Januar 1738 om {{bindestrek1|Kjøbmands|Kjøbmandsbøgers}} <section end="21" /><noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 14</noinclude> 3zr1rzoneabqxb4xmi6rwh58r0gsra6 104 140878 327142 2026-07-29T15:23:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|210}}</noinclude>{{bindestrek2|bøgers|Kjøbmandsbøgers}} Indretning, Reskr. 22 Septbr. 1758 (Skibsartiklerne). Langt hyppigere er det dog, at den lokale Myndighed paa egen Haand har kundgjort Reskripter, der havde en mere almindelig Interesse paa Stedet. Navnlig er dette gjort af Øvrigheden i de store Byer, saasom Bergen, Christiania og fremfor Alt i Kjøbenhavn, dels gjennem Thinglysning, dels gjennem de offentlige Tidender. Det var mest Lokallove, der saaledes kundgjordes, f. Ex. Raadstueplakat for Kjøbenhavn 2 Oktober 1754, meddelende Reskr. til Magistraten af 27 Septbr. s. A. m. fl. om Flyttetider og Opsigelsesfrister, jfr. Plakat 20 April 1813. Men man mangler heller ikke Exempler paa, at almengjeldende Reskripter sammesteds ere offentliggjorte af Øvrigheden, se f. Ex. Raadstueplakat af 8 Debr. 1800, som meddeler Reskr. for begge Riger af 28 Novbr. s. A. om en Folketælling, Hof- og Stadsretsplakat af 30 Oktober 1798, der meddeler Reskr. 19 Okt. s. A. for begge Riger om Prokuratorers Møde ved Forligelses-Kommissionen. «Plakat» er overhovedet den Titel, hvorunder ogsaa disse Kundgjørelser, ialfald i Kjøbenhavn, sædvanligvis forekomme, i de almindelige Udgaver med et Tillæg, der betegner vedkommende Øvrighed. Paa Grund af den Lighed, som saadanne {{rettelse|»|«}}Plakater» have med Forordningerne, vil man i Samlingen af disse finde en Del af dem optagne efter Kvartudgavens Mønster; dette er navnlig Tilfældet for Kjøbenhavns Vedkommende.<ref>Se {{sperret|Schous}} Udtog af Forordninger, Fortale XXXVI.</ref> — Denne Fremgangsmaade blev ganske naturligt især brugt i Tidrummets senere Del. En Cancelli-Skrivelse (for Danmark) af 2 Febr. 1811 udtaler, at Circulairer fra Regjerings-Kollegierne ikke behøvede at thinglyses. Ved Reskripter, der havde Interesse for Undersaatterne, maatte det dog naturligvis staa de lokale Myndigheder frit at kundgjøre dem. Men forpligtede dertil vare de ikke, og i det Hele var det vistnok ialfald i Norge udenfor de store Stæder en Undtagelse, at et Reskript kundgjordes.<ref>Af {{sperret|Scheel}} p. 125 sees, at Retterne i Danmark i den senere Tid oftest thinglyste de til dem stilede Reskripter.</ref> Naar Reskriptet var stilet til store Klasser af {{bindestrek1|Embeds|Embedsmænd}}<!-- --><ref follow="p209">{{bindestrek2|diget|udfærdiget}} som Reskript. Den er dog som de fleste af samme Art optagen i Samlinger af Forordninger.</ref><noinclude> <references/></noinclude> kb61cx7dwg8tfjvc3mbv9a5qdixf8qa 104 140879 327143 2026-07-29T15:23:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|211}}</noinclude>{{bindestrek2|mænd|Embedsmænd}} var det i den senere Tid sædvanligt at trykke det i Brevform. Dette var imidlertid ikke nogen Art af Kundgjørelse, men skete kun for at spare Arbejde. Enkelte ere dog maaske udgivne i Trykken af vedkommende Kollegium selv.<ref>Saaledes kan det maaske forklares, at „Reskript“ af 12 Juni 1799 om Indskrænkning i Kongsbergs Sølvværks Drift, der ogsaa forøvrigt har Reskripts Form, findes optaget i Kvartudgaven og derefter i senere Samlinger af Forordninger. Det kan nemlig være blevet trykt sammen med Rentekammerplakat af 14 Juni s. A., ogsaa angaaende Sølvværket, grundet paa en kgl. Resol. af samme 12 Juni.</ref> Der er ved Reskripterne den samme dobbelte Udfærdigelses{{shy}}maade som ved Forordningerne. De fleste bleve med Kongens egenhændige Underskrift tilsendte Vedkommende. I andre Tilfælde, og da vel især, hvor den skulde udgaa til mange Embedsmænd, er den kongelige Befaling i Afskrift (Aftryk) meddelt gjennem en Kollegial-Skrivelse (Cirkulære), under hvis Datum Reskriptet gjerne findes i Lovsamlingerne, f. Ex. Canc. Prom. til Stiftsbefalingsmændene og Amtmændene i Norge af 6 Decbr. 1794, der meddeler Reskr. om Umyndiges Midler af 9 Juli s. A., Canc. Prom. 3 Juni 1813, der meddeler Reskr. 27 Maj s. A. om Loves Ikrafttræden uden Hensyn til Thinglysning. '''3.''' Det er iøjnefaldende, at den oven skildrede almindelige Form for Reskripternes Udfærdigelse — den samme altsaa, der brugtes ved den daglige Styrelses Beslutninger — var lidet skikket for egentlige Love. Den berøvede dem den første Egenskab, en Lov bør have, Undersaatternes Adgang til at lære den at kjende. Det stærkeste Bevis for Rigtigheden af denne Bemærkning er, at Reskripter, indeholdende administrative Forskrifter til fremtidig Iagttagelse, stundom meget snart ere gangne i Forglemmelse hos selve det Regjerings-Kollegium, gjennem hvilket de vare udstedte.<ref>Se saaledes de Oplysninger, Forf. har meddelt i Ugebl. f. Lovk. VII. 149 om Reskript 9 Novbr. 1726 angaaende Stansning af Almenningers og Fiskevandes Salg.</ref> Det har vistnok ogsaa egentlig været Tanken, at alle Lovbud, der ligefrem vedkom Undersaatternes Retsforholde, skulde gives i den sædvanlige Lovform som Forordninger og altsaa kundgjøres, medens Alt, hvad der kun vedkom Embeds-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|14*}}|2em}}</noinclude> 7cr06g6pixxaxj8myqsf8qkg39nnct5 104 140880 327144 2026-07-29T15:23:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|212}}</noinclude>værket og ikke havde umiddelbar Interesse udenfor dette, skulde gives i Reskriptform. Men denne Tanke er man i dobbelt Retning bleven utro. Paa den ene Side har man i Form af Forordning ofte kundgjort Befalinger, der neppe kunde have Interesse for Andre end Embedsmænd, og endnu hyppigere er det naturligvis Tilfældet, at man i Forordningerne mellem almindeligt Lovstof har indtaget mange enkelte Forskrifter af rent administrativ Art. Langt vigtigere er dog det omvendte Forhold, at Reskriptformen er misbrugt. Vistnok maa det erkjendes, at den overvejende større Mængde af Reskripterne kun vedkomme Embedsmænd. Men de Reskripters Tal er ogsaa i sig selv meget stort, hvor man vil finde Retsregler, der i egentligste Forstand vedkomme Undersaatterne. Og de paa denne ufuldkomne Maade meddelte Lovbud vare dog i enhver Henseende ligesaa bindende for Undersaatterne som Forordningerne, da de havde sit Udspring fra den samme lovgivende Myndighed.<ref>Det her forklarede Forhold er ogsaa af Interesse under vor nuværende Forfatning, ved Spørgsmaalet om Kongens Raadighed over Lovgivningen fra Enevoldstiden. Det vil nemlig heraf sees, at Retsreglens Indklæden i Reskript- eller Forordningsform ikke her kan være afgjørende. Der er Forordninger, som Kongen i Kraft af sin administrative Myndighed kan forandre, medens der omvendt er Reskripter, som han ikke har Magt til at røre.</ref> '''4.''' Hyppigst finder man Lovbud, der ogsaa ligefrem vedkomme Undersaatterne, udfærdigede som Reskripter, naar de kun gaves for enkelte Landsdele. Men dette Tilfælde indtraf i hint Tidsrum langt oftere end nu, idet der endog om privatretslige Forholde, som godt kunde været ensartet ordnede for begge Riger eller ialfald for det ene, gaves Lokallove f. Ex. for et enkelt Stift paa Grund af den tilfældige Omstændighed, at det just var dettes Overøvrighed, som havde bragt den nye Ordning paa Bane. Saaledes er Lovgivningen om Behandlingen af de Umyndiges Midler (se Reskr. for Bergen af 9 Decbr. 1773 og det der Citerede jfr. Reskr. 26 Septbr. 1760, 25 Juli 1788 m. fl.), Fattig-(Anord. 2 Decbr. 1741, 29 Aug. 1755, 5 Maj 1786, Reskr. 3 April 1789), og tildels Tyendelovgivningen (Reskr. for Bergen 7 Aug. 1776, Plakat for Kjøbenhavn 3 Decbr. 1755 jfr. Reskr. for Christiania Stift 26 Januar 1776) ordnet gjennem Reskrip-<noinclude> <references/></noinclude> 2zm29a4wy4341s7gr3q6jpzrhqife64 104 140881 327146 2026-07-29T15:24:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|213}}</noinclude>ter for enkelte Stifter, der dog senere gjerne efterlignedes i tilsvarende for de andre. Finmarkens Lovgivning, der dengang paa saa mange flere Omraader end nu f. Ex. i Straffematerien afveg fra Landets almindelige Ret, bestod væsentlig af Reskripter; se f. Ex. Reskr. 25 Juni 1756, 8 Januar 1762, 2 Maj 1776. Meget hyppigt findes ogsaa Fortolkninger af den almindelige Lovgivning i Reskripter for de enkelte Landsdele f. Ex. Reskr. for Nordland og Finmarken 4 Juni 1745, at Ankestævningen ikke behøver at være forkyndt, men kun udtagen inden Fristens Udløb. Ligesom den lokale har ogsaa den partikulære Lovgivning gjerne været udfærdiget i Form af Reskripter; navnlig vil man finde mange saadanne for de til Militæretaten hørende Personer. Inden en saaledes begrænset Kreds har ogsaa denne Form mindst mod sig, da Kundskaben alligevel lettere kunde blive udbredt, ligesom vel ogsaa netop her vedkommende Øvrighed ofte har sørget for en formelig Kundgjørelse. Det er forøvrigt allerede ovenfor (p. 208) antydet, at man ogsaa finder mange Lovbud af disse Arter givne som Forordninger. Men ogsaa for det hele Rige eller for begge Riger under Et har man ofte i Reskriptform givet vigtige Forskrifter, der ligefrem vedkom alle Undersaatter. De fleste saadanne udgive sig som nærmere Forklaringer af allerede gjeldende Retsregler, ofte med særligt Hensyn til et foreliggende Tilfælde, men tillige i den Mening, at det Samme skal iagttages for Fremtiden; se f. Ex. Reskr. til Statholderen i Norge 23 April 1728, hvori udtales den store Sætning om Havfiskets Frihed, Reskript til Stiftsbefalings{{shy}}mændene i Norge {{korreksjon||13. Aug. 1745|22}} om Anvendelse af 1. 4. 10 paa dem, der vare undvegne fra Lægderne, Reskr. til Stiftsbefalings{{shy}}mændene i Danmark og Norge af 3 Januar 1755 om Ulovligheden af Sagers personlige Kumulation, Reskr. 12 Okt. 1770, at Bødedomme ikke præskriberes efter Aar og Dag, Cancelliprom. til General-Kommission angaaende Bygselgaarde for Kompagnicheferne i Norge af 24 Septbr. 1791, indeholdende en kongel. Resol., hvorefter Lejlændingens Enkes Brugsret utvivlsomt ophører ved nyt Egteskab.<ref>Flere Exempler ville findes hos {{sperret|Scheel}} p. 39—42.</ref> Men man<noinclude> <references/></noinclude> oc3ra654w1kiayrbl4iuwzlacqg9p7h 104 140882 327147 2026-07-29T15:24:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|214}}</noinclude>har desuden adskillige Reskripter for det hele Rige eller for begge Riger, der ligefrem indføre nye Retsregler af almindelig Interesse. Saaledes byder Reskr. til Statholderen 31 Marts 1688 at udsætte Exekutionen i dubiøse Livssager, indtil kongelig Resolution er indhentet; Reskr. 24 Novbr. 1764 til Stiftsbefalings{{shy}}mændene og Biskoperne i Norge anvender det før ukjendte Tvangsmiddel at sætte de Børn og Tjenestefolk, der ikke søge Undervisning, i Tugthuset; se ogsaa Reskr. til Stiftsbefalingsmænd og Amtmænd i begge Riger af 11 Maj 1798 om Hustruens Forsørgelse af Mænd, som unddrage sig fra Samlivet; Reskr. til Samme af 23 Okt. 1795 om Tvangsmiddel for modvillige Inkvisiter. Reskr. af 14 September 1770 til Universitetet, Biskoperne m. fl. indførte Trykkefrihed, ligesom denne omvendt atter ved Reskripter indskrænkedes i den følgende Tid indtil Fdn. 27 Septbr. 1799. Ja, endog svære Straffelove for det hele Rige gaves stundom i Reskriptform f. Ex. Reskript af 19 December 1738 til Højesteret, at de, der opbryde de Fattiges Blokke paa Marken, skulle straffes paa Livet, Reskr. 7 Decbr. 1742 m. fl. til Samme, om at de, der dømmes til Kagstrygning, tillige skulde ilægges Strafarbejde paa Livstid. Uformeligst er det dog, at oftere Lovbogen og almindelige Forordninger ere ligefrem forandrede eller endog ophævede ved Reskripter. Saaledes overdrager Reskr. 31 Maj 1690 Sorenskriverne Skifterne paa Landet, hvilke i L. 5. 2. 91 vare henlagte til Amtmændene; Fdn. 24 Marts 1694 om Vexler blev tilbagekaldt ved Reskript til alle Øvrigheder og Retter af 26 Maj s. A.; Reskr. 22 Decbr. 1758 afændrer den ved flere Forordninger fastsatte Straf for grove Mordere; Forordn. 31 Marts 1719 om Situationskarter er forandret ved Reskr. 9 Novbr. 1781.<ref>Jfr. {{sperret|Scheel}} p. 43—46. {{sperret|Schou}}, Udtog af Forordninger, Fortalen p. XIV.</ref> '''5.''' Den egentlige Grund til denne Sammenblanding af de to Lovgivningsarter er selvfølgelig den, at Kongen ikke var bunden til konstitutionelle Former, og at derfor alle Kongebud uden Hensyn til Form eller Bekjendtgjørelses-Maade vare lige gyldige (jfr. kgl. Resol. 27 Maj 1813 i Canc. Prom. 3 Juni s. A.). Af denne Regelløshed og den dermed sammen-<noinclude> <references/></noinclude> jyyah42x836d6f44kigcu4ws88ue1qu 104 140883 327148 2026-07-29T15:24:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|215}}</noinclude>hængende Mangel paa al Kontrol var det en nærliggende Følge, at man heller ikke var nøjeseende med Iagttagelsen af den Form, som Undersaatternes Tarv i det enkelte Tilfælde krævede. I nærmeste Forbindelse hermed staar det, at Enevoldskongen var Indehaver baade af den lovgivende, dømmende og administrative Myndighed. Dette har visselig bidraget meget til at udviske de naturlige Grænser mellem de forskjellige Arter af kongelige Beslutninger. Navnlig maa det i denne Sammenhæng fremhæves, at mange af de Reskripter, hvori der indeholdes almindelige Lovbud, for en overfladisk Betragtning nærmest havde Interesse for de Embedsmænd, der skulde iværksætte og overholde dem, og man tabte da Synet for den anden og vigtigere Side, nemlig Undersaatternes Krav paa at lære de Love at kjende, som de havde at efterleve. Dette gjør det mere forklarligt, at man i Reskripter, stilede til Domstolene, vil finde mange Retsplejen og Strafferetten vedkommende Lovbud. I Tidsrummets tidligere Del ser man ogsaa Kongen ved Reskript at afgjøre, hvorledes en allerede begaaet Forseelse skulde uden foregaaende Dom straffes eller af Domstolene paakjendes, tildels med Tilsidesættelse af den gjeldende Lovgivning, se f. Ex. Reskripter for Norge af 24 Decbr. 1703, 2 Novbr. 1705 jfr. de hos {{sperret|Scheel}} p. 44 anførte danske Reskripter. I den senere Tid ophørte denne Sammenblanding af dømmende og lovgivende Virksomhed.<ref>Om Kongens Afgjørelse af civile og kriminelle Retssager gjennem Reskript se {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 298—9, Sammes Afhandling i Jur. Tidsskr. III. 2. 31—8, {{sperret|Scheel}} p. 196 ff. Instrux for Højesteret 7 Decbr.11771 afskaffede alle ældre Bud, der i visse Tilfælde tillod eller paalagde Retten at {{rettelse|in|ind}}gaa til Kongen med Forespørgsel om Sagens Paakjendelse.</ref> Men derimod er Sammenblandingen af Administration og Lovgivning gjennem Reskripterne snarere bleven større under Enevoldsmagtens sløvende Indflydelse, paa samme Tid, som der dog er Tegn til, at Domstolene, hvis Uafhængighed var i Fremvæxt, begyndte at modvirke Vilkaarligheden.<ref>Et Reskr. af 4 Okt. 1799, som indeholdt Forskrifter om Anvendelsen og Forstaaelsen af Fdn. 27 Septbr. 1799, blev af Politimesteren strax bekjendtgjort i Kjøbenhavns offentlige Tidender; men Domstolene tog dog den Indsigelse af en Tiltalt til Følge, at han ej havde kjendt Reskriptet, jfr. {{sperret|Scheel}} p. 46.</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jnr10d06ohc604sndg1sukjlxwbopnq 104 140884 327149 2026-07-29T15:24:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|216}}</noinclude>Reskriptformens Misbrug i den senere Del af Tidsrummet kan vel ogsaa forklares af en mere udvortes Aarsag. Saadanne for Privatretten vigtige Reskripter bleve nemlig oftest til ved den ydre Foranledning, at der indløb Forespørgsel fra Embedsmænd om, hvorledes de skulde afgjøre visse foreliggende Spørgsmaal. Tanken har da maaske fra først af været den samme som den oprindelige ved de romerske rescripta, nærmest kun at afgjøre det foreliggende Tilfælde eller blot at forklare Landets gjeldende Ret. Men det laa da nær, især hvor det var Lovgiverens Forudsætning, at Indholdet egentlig allerede var gjeldende Ret, at give Svaret en større Rækkevidde, saasom ved at meddele dette til andre Embedsmænd. Og da de udtalte Sætninger i hvert Fald havde Lovskraft, var man naturligvis ikke nøjeseende med, om der under Skin af authentisk Fortolkning ogsaa indkom nye Retsregler. Men herved maatte atter Udviklingen lettelig komme til at gaa i den Retning, at man i Reskripter uden Omsvøb udgav nye privatretslige Lovbud. Den stedfundne Forespørgsel blev maaske altsaa den historiske Grund til i Almindelighed at bruge Reskriptformen selv der, hvor Svaret gaves i Skikkelse af en ny Lov. For Rigtigheden af denne Forklaring tør det tale, at Mængden af de privatretslige Reskripter synes at være betydelig større i Tidsrummets senere Del, og at det især er i Reskripterne til de enkelte Landsdeles Øvrigheder, man finder de privatretslige Regler. En noget lignende synes forøvrigt ogsaa Udviklingen at have været ved det fjernere Forbillede for denne Art Reskripter, de kejserlige romerske rescripta; ogsaa deri finder man, skjønt det ikke egentlig var deres Tanke at stifte ny Ret, vigtige nye Sætninger.<ref>Se f. Ex. epistola Divi Hadriani om beneficium divisionis, Gajus III. 121, jfr. {{sperret|Kuntze}} Institutionen und Gesch. des röm. Rechts I. 224 f. Ulpians Ord i fr. 1 § 1 D. I—4 Qvodcumque igitur imperator per epistolam — statuit, vel — — decrevit, — — vel edicto — — præcepit, legem esse constat, passe ganske paa den dansk-norske Enevoldskonge.</ref> '''6.''' Det gjelder om «Reskript» som om «Forordning-, at Ordet her er brugt som Fællesnavn for alle de Lovbud, der sammenbindes ved de ovenfor opstillede Kjendemærker. Ogsaa Reskripterne ere enkeltvis udgivne under meget forskjellige<noinclude> <references/></noinclude> acjs8v71hacqeuq9hpma2ce5mgerkff 104 140885 327150 2026-07-29T15:24:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|217}}</noinclude>Navne. Det hyppigst forekommende er dog vistnok {{sperret|Reskript}}, der egentlig vel kun skulde bruges, naar Hensigten var at give Svar paa indkommen Forespørgsel, men som snart brugtes om mange andre Kongebud. Et andet ofte forekommende Navner {{sperret|Resolution}}; saadanne afgaves almindeligst paa Forestilling fra Regjerings{{shy}}kollegierne og meddeltes altsaa kun disse, f. Ex. Resol. 4 Juli 1800 afgiven paa Cancelliets Forestilling angaaende dette Kollegiums Myndighed til at afgjøre Regjeringssager ad mandatum.<ref>Om de kongelige Resolutioner, som findes i Kollegiernes Plakater eller Cirkulærer, er talt ovenfor p. 208.</ref> Ofte ere de Navne, hvorunder de enkelte herhen hørende Lovbud forekomme, de samme som de, der ogsaa ere brugte i Forordningsklassen, hvorfor Navnet mangen Gang intet Vink indeholder om, hvor man skal søge Lovbudet, enten blandt Forordninger eller blandt Reskripter. Saaledes ere «{{sperret|Instructioner}}» for Embedsmænd snart Forordninger f. Ex. for Højesteret 7 Dcbr. 1771, for Overhofretten af 14 Januar 1778, snart, og det oftest ved administrative Myndigheder, Reskripter f. Ex. for Amtmændene af 7 Februar 1685, for Politimesteren i Christianssand af 5 Juni 1776. «Reglementer» ere oftest Reskripter, men stundom ogsaa Forordninger f.. Ex. Sportelreglement af 11 Juni 1788, Reglement for Jordemødre af 21 Novbr. 1810. Ja, endog «Anordninger», som man paa Forhaand altid skulde tro at maatte søge blandt Forordningerne, findes undertiden blandt Reskripterne f. Ex. Bevillings-Anordningen af 2 Marts 1708. Især synes Reskriptet at være kaldt saaledes, naar det egentlig har været Tanken, at Loven skulde udkomme som Forordning, men dette senere af en eller anden Grund har været opgivet, saasom Tugthus-Anordning af 2 Decbr. 1741<ref>Præmisserne tyde paa, at Udkastet var udarbejdet i den Tanke, at Loven skulde udstedes som Forordning. Sandsynligvis er den given i Reskriptform, fordi den udstedtes efter et Andragende fra Stiftsdirektionen og overensstemmende med et af den forfattet Udkast; se Reskr. til Stift direktionen af samme Dag.</ref> og den bekjendte «Udkast-Anordning» af 7 Februar 1794,<ref>Dennes officielle Titel er dog „Reskript“, men dette indeholder „Udkast til en Anordning for begge Riger“, der allerede forhen var omsendt til Erklæring, og som nu paabydes fulgt i Bergens og Akershus Stifter, indtil Forordningen selv udkommer.</ref> Det er forøvrigt ovenfor bemærket, at Udgaverne af {{bindestrek1|Forord|Forordninger}}<noinclude> <references/></noinclude> sogyad1olyrdckusqn4mbdcdyrj6spu 104 140886 327151 2026-07-29T15:24:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|218}}</noinclude><section begin="21" /> {{bindestrek2|ninger|Forordninger}} oftere indeholde egentlige Reskripter, fordi disse ere kundgjorte af lokale Myndigheder («Plakater»). <section end="21" /> <section begin="22" /> {{midtstilt/s}} § 22. ''Fortsættelse. Kollegialbreve. Norske Regjeringsmyndigheders'' ''Forskrifter.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Foruden de egentlige Kongebud finder man i Reskriptsamlingerne en stor Mængde Breve, der kunne sammenfattes under Navnet {{sperret|Kollegialbreve}} eller Skrivelser, Cirkulærer, Promemoriaer etc. fra Regjeringskollegierne. De vigtigste af disse Kollegier, der vare indrettede ved Enevoldsmagtens Indførelse, men senere undergik forskjellige Forandringer, vare Cancelliet (nærmest svarende til Kirke- og Justits- og tildels Indre-Departement), Rentekammeret (nærmest Finants- og tildels Indrepartement), Admiralitetet, Generalitetet m. fl. Disse Kollegialbreve havde ingenlunde i Almindelighed Lovskraft, da det som Hovedregel maa erindres, at Kollegierne ikke havde lovgivende Myndighed, men kun forberedte Lovene og senere sørgede for deres Iværksættelse gjennem de underordnede Øvrigheder. Fra denne Regel er der dog vigtige Undtagelser. '''2.''' Her maa det da for det Første erindres, at mange saadanne Skrivelser etc. indeholde virkelige Lovbud, idet de, som ovenfor forklaret, ofte kun meddele et kongeligt Reskript etc. Hermed beslægtet er det, at Kollegierne stundom efter en særskilt kongelig Bemyndigelse udstedte en Instruktion for underordnede Embedsmænd, f. Ex. Canc.-Instr. 14 Juni 1800 om Bevillingers Udfærdigelse, der netop paaberaaber en saadan Befaling. Hvad der imidlertid egentlig gjør Undtagelsen, er den Omstændighed, at Kollegierne ogsaa havde en, af Kongen overdragen, øverste administrativ Myndighed. I denne Egenskab havde de at give de til Lovenes Gjennemførelse nødvendige Forskrifter for de underordnede Embedsmænd. Herved kom en stor Del af de fra dem udgaaede Skrivelser til at faa Betydning af virkelige Retsregler. Den Udstrækning, hvori en saadan Lovgivningsmagt var Regjeringskollegierne overdragen, <section end="22" /><noinclude> <references/></noinclude> 10erkdm7cm11t24tsl1zisilcud7znv 104 140887 327153 2026-07-29T15:25:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|219}}</noinclude>lader sig ikke lettelig angive, da den kun i enkelte Klasser af Tilfælde hviler paa særskilt kongelig Bemyndigelse.<ref>Se Fdn. af 7 Novbr. 1809 § 6, der giver den nys oprettede Direktion for Universitetet og de lærde Skoler Ret til at udstede Reglementer o. s. v. for disse; Reskr. af 20 April 1791 henlægger den øverste Myndighed i Byernes kommunale Anliggender til Cancelliet; Instr. 14 Oktr. 1797 § 8 bemyndiger Generaltoldkammeret til at udstede Instruxer for Toldbetjentene.</ref> I det Hele taget har denne Myndighed først udviklet sig efterhaanden og for en stor Del været baaren af Traditionen inden det enkelte Kollegium. Eftersom Forretningernes Mængde vokste, er den bleven betydelig forøget, og navnlig synes dette at være Tilfældet fra 1772.<ref>{{sperret|Holck}}, Den danske Statsforvaltningsret p. 6—9; {{sperret|Aschehougs}} haandskrevne Forelæsninger over den norske Administrativret.</ref> Som almindelig Regel maa opstilles, at disse Forskrifter egentlig blot havde Retskraft paa det administrative Omraade. De kunde saaledes ikke binde Dommerne uden i den administrative Del af deres Embedsgjerning (f. Ex. Canc.-Prom. af 4 Oktober 1788 om Kriminalfortegnelser). Heller ikke kunde der paa denne Maade opstilles nye Retssætninger om Undersaatternes Rettigheder og Pligter. Imidlertid sees det dog, at Kollegierne oftere gjennem sine Forskrifter for Embedsførelsen ogsaa have strejfet ind paa den rent private Rets Enemærker. Som Kollegialbreve, der ialfald ligge paa Grænsen af det Lovlige, kan exempelvis nævnes Canc. Prom. 31 Juli 1790 om Umyndiges Midler, 9 Marts 1793 om Fogdernes Aktionsmyndighed og Magt til at lade Sagen afgjøre ved Vedtagelse af Bøder, 23 Marts 1799 om Fogdernes Aktionsmyndighed i Finmarken, 14 Juni 1783 om Braatebrænden. Enkelte maa vel utvivlsomt have overskredet Kollegiernes Myndighed, saaledes Canc. Prom. 26 Maj 1807 om Politivæsenet i Mandal, forsaavidt den endog fastsætter Bøder for Politiforseelser. Imidlertid ville vistnok ialfald de fleste af saadanne Bud stadig have været efterlevede, og de ville derfor nu gjennem Sædvanen have vundet den Gyldighed, som de maaske fra først af har savnet. '''3.''' Foruden disse befalende Forskrifter finder man ogsaa en langt større Mængde Kollegialbreve, som kun udtale vedkommende Kollegiums Mening om Lovens Forstaaelse, eller<noinclude> <references/></noinclude> n3o8e1x1lpjvh6nb0wopoi62838y6up 104 140888 327154 2026-07-29T15:25:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|220}}</noinclude>om hvad der overhovedet antages som gjeldende Ret i Tilfældet. Disse Skrivelser strække sig til Privatrettens hele Omraade. Men ligesom de ikke ere givne i Form af Befaling, have de heller ikke nogensinde havt Lovskraft. De indeholdt kun den overordnede Autoritets vejledende Svar paa de Underordnedes Forespørgsler, om de end ogsaa ofte meddeltes alle Embedsmænd af samme Klasse for at bidrage til en ligelig Forstaaelse af Loven. Skjønt i sig selv ikke Retskilder har dette Slags Kollegialbreve øvet en stor Indflydelse paa vor Retsudvikling. De bleve nemlig under Enevoldstidens Sammenblanding af dømmende og administrativ Myndighed ligesaavel rettede til Dommere som til andre Embedsmænd, og bleve paa Grund af Kollegiernes store Autoritet i Almindelighed fulgte. Derfor have mange i saadanne Skrivelser udtalte Retssætninger, skjønt oprindelig tvivlsomme eller endog aabenbart urigtige, paa denne Maade snart vundet sædvansmæssig Kraft. Som Exempel herpaa kan anføres den Regel, at Indkaldelse til Forhør sker under Afhentelsestvang ifølge Canc. Cirkul. af 3 Maj 1800, at Forligsmægling maa gaa forud for Tvangsauktion i Medhold af Panteklausulen, se Canc. Prom. 29 Oktober 1803 (Schweigaards Proces § 211), og at Bødedomme efter Aar og Dag tabte sin Exekutionskraft, hvilken mod et virkeligt Lovbud (Reskr. 12 Oktbr. 1770) aabenbart stridende Sætning ligetil den nyeste Tid har været fulgt paa Grund af Canc. Prom. af 28 Maj 1803 (se Schweigaards Proces II, 1ste Udgave, p. 346, L. 17 Marts 1866 § 49).<ref>Man ser stundom endog nyere Love tillægge saadanne Skrivelser en større Betydning, end de egentlig i sig selv have. Saaledes ophæver L. af 6 Juni 1863 {{rettelse||„}}den i Resol. af 26 April 1752 og Generalkommissariats-Kollegiets Skrivelser af 8 (21) Juli 1780 og 31 Januar 1811 omhandlede Forpligtelse for Lægdsbønder o. s. v.,“ skjønt ialfald den sidste kun meddeler Rentekammerets Formening.</ref> Den maaske største Del af disse Skrivelser indeholder dog kun en simpel Gjengivelse af Loven eller udtaler Retssætninger, om hvis Rigtighed der ikke kan være Tvivl (f. Ex. Prom. 14 Decbr. 1782, at Øvrigheden ikke for Mindreaariges Skyld maa befatte sig med Skifte, 11 Marts 1786 om Hazardkontrakters Tilladelighed). Men ogsaa disse have havt sin store Betydning for Lovenes Gjennem-<noinclude> <references/></noinclude> hpyawfo8h4ge0tsuew4j1fac7lqnqoh 104 140889 327155 2026-07-29T15:25:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|221}}</noinclude>førelse og rette, ensartede Forstaaelse i en Tid, da Retsvidenskaben endnu var i sin Barndom. Efter de her givne Forklaringer vil det ikke være vanskeligt at afgjøre, hvilken Vægt der nu skal tillægges saadanne Kollegialbreve ved vore Domstole. Saafremt de tilhøre et Omraade, hvor vedkommende Kollegium ingen lovgivende Myndighed havde, og den deri udtalte Retssætning heller ikke er fastslaaet ved Sædvanen, har Dommeren ligesaa frie Hænder som ligeoverfor en af Videnskaben opstillet Fortolkning. Om han finder den urigtig, kan han altsaa uden videre bortse derfra. Af saadanne vildfarende og i Retsbrugen heller ikke optagne Meninger kan man i Kollegialbrevene finde adskillige.<ref>F. E. Canc. Prom. 12 August 1786, at det ikke er Aager at betinge sig mere end de da ellers gjeldende 4 pCt. i Morarente, 17 Septbr. 1791, at den brugsberettigede Almue blot kan hugge i Almenning, forsaavidt Gaardene ikke have tilstrækkelig Hjemskov, jfr. Retst. 1875 p. 322, 15 Septbr. 1798, der sammenblander Husmænd og Lejlændinger, 18 Novbr. 1807, hvori udtales, at sædvansmæssige Vedtægter ikke forbinde Kontrahenterne, medmindre de i Kontrakten ere erkjendte.</ref> '''4.''' Ogsaa underordnede Myndigheder, saasom Amtmændene, var det for visse Klasser af Tilfælde dengang som senere overdraget at udstede administrative Forskrifter med Lovskraft. I Norge har denne Magt vistnok været udstrakt endnu længere end i Danmark; især gjelder dette om den Norske Statholder, se f. Ex. Vice-Statholderens Ordonnancer om Skydsvæsenet og Gjæstgiveriet paa Landet, udstedte for det hele Rige i «Kongens Navn» 20 Maj 1719. Enkelte Statholdere var der under overordentlige Tidsforholde overdraget en meget vidtgaaende Regjeringsmyndighed, der ogsaa omfattede store Dele af Lovgivningsmagten. Især var dette Tilfældet med U. F. Gyldenløve<ref>Se Fdn. af 9 August 1675 og 14 Decbr. 1677, begge i Reskriptsamlingen; Reskr. af 7 Oktbr. 1740 paaberaaber en Vejanordning af Gyldenløve eller rettere Vicestatholder Høegh af 10 April 1684.</ref> og Christian Frederik (Instr. 27 Maj 1813 § 12).<ref>I Kraft af denne har man fra Christian Fredrik forskjellige, dog især administrative Lovbud, f. Ex. Reskr. 19 Juli 1813 om Overkriminalrettens Oprettelse, Plakat 23 Juli 1813 om Skydsvæsenet. Ogsaa Vicestatholder Fredrik af Hessen udstedte flere lignende Bud, f. Ex. Bekjendtgj. 14 August 1811 om Land- og Forprang, 3 Febr. og 21 April 1813 om Skydsbetalingen.</ref> Stundom indsattes der et særeget norsk {{bindestrek1|Regjerings|Regjeringskollegium}}<noinclude> <references/></noinclude> izr9fpiw0kj7xhbz3peym6og7nf4euv 104 140890 327156 2026-07-29T15:25:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|222}}</noinclude><section begin="22" /> {{bindestrek2|kollegium|Regjeringskollegium}}, der ogsaa tillagdes Lovgivningsmagt, nemlig den ved Pl. 16 Febr. 1704 oprettede Akershus Slotslov, ophævet ved Reskr. 17 April 1722, jfr. Reskr. 6 Maj 1713, 3 Maj 1715, og den interimistiske Regjeringskommission 1807—10, jfr. Reskr. 24 Aug. 1807. Det ved Reskr. 31 Juli 1739 ophævede norske Cancelli var derimod kun et Expeditionskontor, især for Statholderen.<ref>Prof. {{sperret|Aschehougs}} haandskrevne Forelæsninger om Administrativretten ere tildels herved benyttede.</ref> <section end="22" /> <section begin="23" /> {{midtstilt/s}} § 23. ''Almindelige Bemærkninger om de skrevne Retskilder mellem'' ''Lovbogen og 1814. Historisk Oversigt.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' En strax iøjnefaldende Egenskab ved Lovgivningen i dette Tidsrum er den samme store Overflødighed, som allerede udmærker den fra Christian IV.s Tid af og efter 1660 kun blev end større. Kvartudgaven af Forordninger, som dog langtfra indeholder alle, udgjør fra 1683 til 1814 nær 20 Bind, og hertil kommer da den store Mængde Reskripter. Hvad nu Indholdet af denne Lovmasse angaar, da kan det i det Hele ingenlunde siges at staa højt. Den Skildring, som en Forfatter<ref>{{sperret|Stobbe}}: Geschichte der deutschen Rechtsquellen II. 222.</ref> har givet af de tyske Landes samtidige Lovgivning, kan ogsaa uden stor Unøjagtighed overføres paa den dansk-norske, særlig i Enevoldsmagtens første 100 Aar, da Udviklingen jo i det Hele gik ganske i Kjølvandet af den tyske. «Det 17de og 18de Aarhundrede» hedder det der, «frembragte en neppe overskuelig Mængde af Love. Paa den sørgeligste Maade aabenbarer sig her Lovgiverens Vilkaarlighed og hans Tilbøjelighed til at trænge ind i alle Livets og Hjemmets Forholde med sine Forskrifter, i alle Retninger at styre den Enkelte, at opkaste sig til hans Formynder og sætte ham Skranker. Folkets Sæder og Skikke bleve ringeagtede og enhver fri Bevægelse kvalt ved utallige Regler. — Lovgivningen opstillede en overordentlig Mængde af smaalige Politiforseelser, som det var ligefrem umuligt at gjennemføre, og som maatte forekomme som den sværeste Indskrænkning i den personlige {{bindestrek1|Fri|Frihed}} <section end="23" /><noinclude> <references/></noinclude> 8b8wbhlz6tka8fn5firjuej5zk3y597 104 140891 327157 2026-07-29T15:25:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|223}}</noinclude>{{bindestrek2|hed|Frihed}}. Uden at tage Hensyn til Folkets Trang eller underkaste Livsforholdene en indgaaende Overvejelse søger man kun at reformere for Øjeblikket for allerede i det næste Aar at udgive en ny Lov, der tager et ganske andet Udgangspunkt.» Det er ogsaa let forklarligt, at just Enevoldsmagten maatte være gunstig for en saadan Lovgivning. Statsmaskineriet gik jo nu meget lettere end forhen; Kongen trængte ikke længere noget Rigsraads, endsige Stænders Samtykke og var, som vi have seet, i det Hele uhindret af Former under Lovenes Udfærdigelse. Heller ikke satte Rigernes nye Grundlov (Kongeloven 14 Novbr. 1665) Skranker for Lovenes Indhold. Vistnok havde han ikke Magt til at gjøre Noget mod Kongeloven; men denne Indskrænkning bestod væsentlig kun deri, at han ikke maatte opgive eller formindske den kongelige Myndighed, forandre Arvefølgen eller krænke den evangelisk - lutherske Religion (Kongelovens Art. 1 og 3). I Almindelighed havde Kongen, om hvem det efter art. 26 gjaldt, at «Alt hvis om en absolut souveræn christen Arvekonge kan til Bedste siges eller skrives, det skal Altsammen ogsaa om Danmarks og Norges Enevolds-Arvekonge udi den yndeligste og bedste Mening forklares og udtydes» — ifølge Art. 3 fuld Lovgivnings- og Dispensationsmyndighed. Og navnlig havde Kongeloven naturligvis Intet gjort for at beskytte Individet. Denne fuldkomne Ubundenhed og Letvinthed aabnede det videste Spillerum til at bruge Lovgivningen som en Forsøgsmark for alskens umodne Tanker. Enevoldstidens stærke Centralisation af Magten sikrede nemlig ingenlunde Lovgivningens Enhed. Alt var afhængigt af de ledende Mænds Indflydelse, og denne vexlede meget hyppigt. Skarpest fremtræder dette i Forholdet mellem den Struenseeske og Guldbergske Styrelse, hvoraf den sidste havde til Hovedopgave at afskaffe den førstes Love. Men selv, hvor den øverste Styrelse ikke havde undergaaet saa voldsomme Omskiftelser, var der ofte en stor Mangel paa Enhed, idet endog forskjellige Embedsværk til samme Tid kunde udvirke Love i afvigende Retninger. Grunden hertil laa navnlig i den før berørte Omstændighed, at Kongen ofte udfærdigede en Lov blot efter Foredrag af et Regjerings-Kollegium uden at have hørt Statsraadet, der dog kunde have<noinclude> <references/></noinclude> kajjvl6zv0kj9itzy2bk97ed2b389c6 104 140892 327158 2026-07-29T15:25:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|224}}</noinclude>sikret imod, at der den ene Dag sagdes Et og den anden et Andet. Man har derfor adskillige Exempler paa Uoverensstemmelser mellem nærliggende Love og maaske endmere paa Loves ligesaa hastige Tilbagetagen, som Udgivelse.<ref>I 1697 blev der saaledes udgivet to Forordninger i Anledning af de svære Uaar i Norge, hvori fastsattes Toldfrihed for Kornindførsel, den ene af 21, den anden af 29 Juni (ingen af dem findes udenfor Titelen i Kvartudgaven); men da den ene var udgaaet gjennem Rentekammeret, den anden gjennem Toldkammeret, var der i den ene tilstaaet Toldfrihed i større Udstrækning end i den anden. Man maatte derfor udbede sig en „kongelig Elucidation“ for at bringe Lys i Mørket. (Rigsarchivet). Som Exempler paa Love, som ganske kort efter bleve omgjorte eller ophævede, kan nævnes Fdn. om Vexler 24 Marts 1694, ophævet ved Reskr. 25 Maj s. A.; Fdn. 10 Septbr. 1701, der hæver Fdn. 17 Maj 1690, hvis vigtigste Del dog gjenindførtes ved Fdn. 28 Oktober 1702. Andre Exempler ville ogsaa findes i det Følgende, bl. A. ved Omtalen af den norske Lovgivning.</ref> Ja, stundom gik det endog saavidt, at de forskjellige Kollegier gjennem Lovene og altsaa gjennem den samme Konges Bud laa i Krig med hinanden, — Noget, som lettere muliggjerdes ved Loves ovenfor (s. 208) omtalte Udfærdigelse i Kollegiernes Navn.<ref>Se {{sperret|Stampes}} Oplysninger i Erklær. III. 420 ff. om Plakat 26 Marts 1761 for Danmark, hvori Rentekammeret havde gaaet ind paa Cancelliets Omraade ved at foranledige en kgl. Resol. (24 Marts s. A.) for, at Jagtbetjentens Ed skulde være tilstrækkelig til at fælde Vildttyve i de kongelige Vildtbaner. Den blev derfor ogsaa tilbagekaldt, før den var bleven thinglyst. Lignende var Forholdet ved den ogsaa af Rentekammeret foranledigede Resol. 3 Maj 1762 om en voldsom Udvidelse af det norske General-Forstamts dømmende Myndighed; {{sperret|Stampe}} polemiserer stærkt herimod, især III. p. 559 ff.</ref> Forøvrigt har maaske netop Lovenes store Mangfoldighed og den dermed sammenhængende Vanskelighed ved at gjennemføre dem bidraget til, at Folket, — navnlig i Norge, hvor det vistnok i det Hele varede længere, før Lovene fik Indpas i Livet, — har lidt mindre herunder, end man skulde tro. '''2.''' For at hin Skildring ikke skal blive uretfærdig, er det dog nødvendigt at fremhæve, at Privatretten forholdsvis ikke led saa meget under Lovgivningens Mangler.<ref>At der ogsaa der var en skadelig Vaklen, ville enkelte af de anførte Exempler have vist; Modsætningen mellem Struensees og Guldbergs Styrelse traf ogsaa netop for en stor Del Privatretten.</ref> Dette ligger allerede i Privatrettens Væsen, der, om ikke altfor megen Forstyrrelse skal opstaa, ikke tillader en saadan Vilkaarlighed og Omskiftelighed i Retskildernes Behandling. Desuden<noinclude> <references/></noinclude> tu8cz9r6vy2kjdegzpz0nfcnor9idr0 104 140893 327159 2026-07-29T15:26:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|225}}</noinclude>maa det erindres, at man jo har Enevoldsmagten at takke for Lovbogen. Og denne gjorde det selvfølgelig inden sit Omraade saa meget mindre nødvendigt at sørge for nye Love. Den lagde dog ingenlunde et saa stærkt Baand paa Lovgiveren, som man skulde tro. Allerede Christian V selv, hvis Regjering i det Hele var saa rig paa betydningsfulde Love, begyndte strax at foretage Forandringer, og neppe 50 Aar vare forløbne efter Udgivelsen af den Lovbog, som efter sin Fortale skulde forblive «i stedsevarende Brug», førend man fandt de senere Loves Mængde saa stor, at man skred til at foretage en ny Kodifikation (1737), — et Arbejde, hvormed man uden Resultat var sysselsat i henved 40 Aar. Dette var dog et temmeligt unødigt Foretagende. Endog gjennem hele Tidsrummet modtog Lovbogen langt færre Forandringer, end man af Lovgivningens Mængde skulde vente at finde. Og især kan dette siges om dens privatretslige Del. De største af de Forandringer, som denne blev underkastet, skyldes Statsforfatningens Konsekventser og maa tildels ligesaa meget tilskrives Sædvanen som Lovgiveren. Begge Dele gjelde især om {{sperret|Processen}}. Vor skarpe Sondring mellem Civil- og Kriminalproces, der tilhører dette Tidsrum, er især uddannet gjennem en af Lovgivningen senere optagen og ordnet Retsbrug, under Indflydelsen af den stærke Kongemagt og det dermed sammenhængende Embedsvælde. Dog maa det her fremhæves, at man ikke paa langt nær gik saa vidt i Kriminalprocessens Skjærpelse som i andre Lande. Ogsaa i den øvrige Del af Processen foregik der i Enkelthederne mange Forandringer, baade gjennem Sædvane og — især i den senere Tid — Love. Om {{sperret|Straffe{{shy}}retten}} gjelder ogsaa den oven fremsatte Bemærkning, at Lovgivningen længe gik i skjærpende Retning; men i den senere Tid indtraadte der atter en væsentlig Formildelse. Hvad angaar Privatretten i snevrere Forstand, finder man Forandringerne især i {{sperret|Familje}}{{shy}}retten, navnlig i Lovgivningen om Egteskab og Umyndige. Derimod blev der for {{sperret|Formue{{shy}}retten}} gjort Lidet; som det Mærkeligste kan nævnes den videre Udvikling af Thinglysningsvæsenet samt Anvendelsen af Ordrepapir-Principet paa almindelige Gjeldsbreve (Fdn. 9 Febr. 1798). Ved Tidsrummets Slutning var<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I. 15}}</noinclude> fwif4ycw3az4rixzzzb9b0r1q86ahhj 104 140894 327160 2026-07-29T15:26:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|226}}</noinclude>derfor i Grunden de 5 sidste af Lovens Bøger forholdsvis lidet forandrede ved den skrevne Ret. At Lovgivningen ikke blandede sig mere ind i den egentlige Privatret, kan man kun være tilfreds med. Tiden manglede ganske den nødvendige videnskabelige Indsigt i den hjemlige Ret, og man vilde derfor vistnok, at dømme efter Udviklingen forøvrigt, have faaet se en misforstaaet Overførelse af fremmede Sætninger. Herfor taler ogsaa, at selv en saa dygtig Jurist som Stampe, der dog ivrigt arbejdede mod at sammenblande fremmede og nationale Retsprinciper, ingenlunde altid var heldig heri, netop fordi han ikke forstod sin egen Rets Grundsætninger (jfr. Fdn. af 8 April 1768). '''3.''' Ved den ovenfor givne almindelige Skildring maa det ogsaa mærkes, at den ingenlunde passer paa det hele Tidsrum, men som antydet egentlig kun paa dets første Halvdel. Indenfor denne fortjener Christian VI.s Regjeringstid (1730—1746) størst Opmærksomhed.<ref>Fra den forudgaaende Tid (1688— 1730) kan især mærkes: Fra {{sperret|Christian V.s Regjering}}: Fdn. 4 Marts 1690 om Tyves og utroe Tjeneres Straf (Dødsstraf for visse grove eller gjentagne Tyverier), s. D. om Tiden for Arvs og Gjelds Fragaaelse, Mortifikationer m. v., 17 Maj 1690 om Falliter, (Konkurs i Undvigelsestilfælde og Tvangsakkord), s. D. om Interlocutorie-Kjendelser og Namsdommes Præskription, 18 Marts 1693 om Underholdningspenge for Gjeldsfanger, 19 Decbr. 1693 om Auktions-Værket, 6 Febr. 1694 om Overlast og Drab at hindre og afværge, 19 Febr. 1695 om Rentens Nedsættelse til 5 pCt., 22 Juni 1695 om Pengesedler i det Nordenfjeldske, 10 August 1697 om Dødsboers Behandling, hvor den ene Egtefælle lever, 16 Oktober 1697 om grove Morderes Straf (en barbarisk Skjærpelse af Livsstraffen), 10 Januar 1698 om Maal og Vægt. Fra {{sperret|Fredrik IV.s Regjering}}: 28 Novbr. 1699 om den gregorianske Kalenders Indførelse, 10 Septbr. 1701 bl. A. om Thinglysning af Skiftebreve, 22 Oktbr. 1701 om Politiens Administration, 28 Oktbr. 1702 om Debitorer, som fallere og for Gjeld undvige etc., 19 Juni 1703 Forklaring om Krigsrets{{shy}}instruktionen, 28 Febr. 1705 om Landmilitien, 21 Marts 1705 om skibbruddent Gods, 8 Oktbr. 1708 om Gesandters Frihed for Arrest, 24 Jan. 1710 Politian. for Bergen, Brandan., for Bergen 16 Maj 1707 og Christania 24 Febr. 1714, 20 Febr. 1717 om Memorialer og Suppliker, 31 Marts 1719 bl. A. om Situationscharter, Kammerretsordning 18 Marts 1720, 7 Juli 1721 om en ny Matrikul, 18 Juni 1723 om Lejlændingers Forkjøbsret, 5 Novbr. 1723 om Edssager. Hertil kommer for Danmark Vornedskabets Ophævelse og Stavnsbaandets Indførelse ved Fdn. 21 Febr. 1702 jfr. 22 Febr. 1701 og 8 Febr. 1724.</ref> Som det, der mest har præget denne Konges Lovgivning, nævnes gjerne den her-<noinclude> <references/></noinclude> 301gdbms70wpl7e9y1ujktsyc3csksg 104 140895 327162 2026-07-29T15:26:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|227}}</noinclude>skende Pietisme. Denne har ogsaa fremkaldt adskillige kirkelige Love, hvorved især Statskirke{{shy}}principet gjennemføres med endnu langt større Strenghed end tidligere,<ref>Her kunne mærkes Sabbatsforordn. 12 Marts 1735, Fdn. 23 Decbr. 1735 om højere Kirkedisciplin imod skandaløse Synder, 13 Januar 1741 indeholdende Forbud imod gudelige Forsamlinger uden Præstens Tilladelse (ɔ: Konventikelplakaten, ophævet ved L. 27 Juli 1842), 1 Oktbr. 1737 om Oprettelse af et General-Kirke-Inspektionskollegium, hvorunder bl. A. Censuren blev lagt, men som ej længe blev staaende.</ref> idet man ved Siden heraf dog ogsaa skylder Tidens religiøse Retning Konfirmationen (Fdn. 13 Jan. 1736) og Almueskolevæsenets Grundlæggelse paa Landet (Fdn. 23 Januar 1739 og 5 Maj 1741). Det vilde imidlertid være misvisende blot at blive staaende ved denne Del af Christian VI.s Lovgivning. Ogsaa for Privatretten har denne Konges Tid stor Betydning. Retsvidenskaben grundlagdes nu af {{sperret|Andreas Højer}}, der gjennem flere Aar ogsaa var den ledende Mand i Lovgivningen og bl. A. fik indført den juridiske Examen (Fdn. 10 Febr. 1736), en Reform af største Vigtighed for Retsudviklingen, idet først nu efterhaanden Domstolene bleve besatte med studerte Jurister. Ved Siden heraf maa især fremhæves flere vigtige processuelle Love.<ref>Af processuelle Love mærkes: Fdn. 19 Aug. 1735 om Adskilligt, Justitien og Rettens Betjente vedkommende, s. D. om beneficium deliberandi 23 Decbr. om temere litigantes, 3 Marts 1741 om Vidners Indstevning og Førelse m. M., 19 Maj 1741 om Delinquents- og Tyvssagers Udførelse, 12 Febr. 1745 om Delinquentsags-Omkostningers Udligning paa Amtet, 6 Decbr. 1743 om Bøders Inddrivelse. Som henhørende til andre Dele af Privatretten kunne nævnes: Fdn. 26 Novbr. 1731 om Vexler, Reskr. 7 Decbr. 1731 om Moratorier, Fdn. 5 Marts 1734 om Egteskabsløfte, 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734 om Kirkernes Retsforholde, 7 Februar 1738 om Pantevæsenet, 7 Januar 1741 om Skriftejendomsret, 12 Febr. 1745 om Politiet i Christiania. Endvidere mærkes: Universitetsfundats 31 Marts 1732, Tugthusan. 2 Decbr. 1741, Fdn. om Commercien 4 Aug. 1742, den første Seddelbanks Oprettelse ved Fdn. 29 Oktbr. 1736.</ref> I Fredrik V.s Tid begynder Lovgivningen at komme ind i bedre Spor. Vistnok udgaves der ogsaa nu meget uheldige Tvangslove,<ref name="p227">F. Ex. Fdn. 6 Oktober 1753 om Hazardspil og 14 Marts 1754 om Mindreaariges Gjeld, Aager m. V. Disse urimelige Tvangsbud ere et godt Bevis paa, hvorledes Enevoldsmagten af forbigaaende Aarsager — de ere nemlig nærmest fremkaldte af nogle grove Optrækkerier i Kjøbenhavn — lod sig</ref> og den endnu særdeles overflødige, i de pri-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|15*}}|2em}}</noinclude> 3ak4fbnl9jg2myjzc2df3lthsiap4w0 104 140896 327163 2026-07-29T15:26:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|228}}</noinclude>vate Forholde dybt indgribende økonomiske Lovgivning lededes af skadelige Grundsætninger. Men Overgangen gjøres dog til en bedre Tilstand. Reskr. for Island 16 Maj 1760, indeholdende Instrux for det paatænkte Lovarbejde, udtaler saaledes meget gode Lovgivningsprinciper (se især dets § 9 og 10), og Reskr. til Magistraten i Kjøbenhavn 10 April 1761 jfr. Reskr. for Danmark og Norge af s. D. søger endog at bane Vej for Næringsfriheden.<ref>Forf. skylder de ovenfor (p. 202) omtalte haandskrevne Afhandlinger af afdøde Justitiarius {{sperret|Lasson}}, at han er bleven opmærksom herpaa Det Samme gjelder ogsaa om enkelte andre Citater i denne og foregaaende §§.</ref> Om det end varer længe, før disse Principer gjennemføres, begynder man dog at arbejde derpaa. Fortjenesten heraf tilkommer især den berømte Henrik {{sperret|Stampe}}, der som Generalprokurør især mellem 1750 og 1770 havde saa stor Indflydelse paa Danmarks og Norges Retsudvikling. Naar man i den senere Del af Tidsrummet i det Hele finder Lovene bedre overvejede af Mænd med Agtelse for det Hjemlige og med fremadskridende Indsigt i Retsforfatningen, naar man ser en større Fasthed og Enhed i Lovarbejdet, Domstolenes Uafhængighed anerkjendt og Ejendomsretten langt mere hellig,<!-- --><ref follow="p227">henrive til umodne, voldsomme Love, jfr. {{sperret|Stampes}} Erklæringer I. 75 og 138. Se ogsaa, hvad der nedenfor er bemærket om den særligt norske Lovgivning fra denne Tid. — Af andre Love fra Fredrik V.s Tid mærkes: Skatteanord. for Norge 13 Decbr. 1746, 13 Januar 1747 om Omkostninger i Delinquentsager, Fdn. 7 Febr. 1749 om grove Morderes Straf, 29 Maj 1750 om Procesmaaden i Skilsmissesager, 18 Decbr. 1750 om livsvarigt Fængsel som Skilsmissegrund, 21 Maj 1751, hvori Inkvisitionsprincipet i Kriminalprocessen fastslaaes, Grænsetrakt. 18 Oktbr. 1751, Krigsart. af 8 Januar 1752 og 29 Juli 1756, Fdn. 9 Oktbr 1750 og 29 April 1752 om Husmandsvæsenet, 26 Maj 1752 om Aasædesretten, 9 Aug. 1754 om Løsgjængere og Tjenestefolk paa Landet i Norge, Pl. 3 Decbr. 1755 om Tjenestetyende i Kjøbenhavn, 18 Novbr. 1757 om svigagtige Fallenter og Opbudsboers Behandling, 25 Maj 1759 om Konfirmationen, 7 Juni 1760 om Delinquentsagers Indstævning for højere Ret, 14 Oktbr. 1763 om uægte Børns Opdragelse, 18 Decbr. 1764 om Skylddeling. Ligesaa kan i denne Forbindelse mærkes fra den første Tid af {{sperret|Christian}} VII.s Regjering: 13 Febr. 1767 Rentens Nedsættelse til 4 pCt., 8 Juni 1767 Ophævelse af aabenbart Skrifte for Lejermaal, 18 Aug. 1767 Brandanordning, af s. D. om Brandforsikring, 30 Oktbr. 1767 om Inkassation i Dødsboer, 4 Decbr. 1767 om Lotterier, 18 Decbr. 1767 om Straf for dem, der ombringe Andre for selv at miste Livet, 15 Januar 1768 om Arv, der tilfalde „Slaver“, 8 April 1768 om benef. inventarii, 14 April 1769 om Deling af Gaarde mellem Børnene.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 5wegof8c2tvimh7k9din3pomxtlzi8j 104 140897 327164 2026-07-29T15:26:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|229}}</noinclude>— da er det især Stampe, som her med Dygtighed og Uforfærdethed har brudt Vejen. Overhovedet begynde det 18de Aarhundredes bedre Tanker nu at vinde Indgang. '''4.''' Den egentlige Repræsentant for «Oplysningens Tidsalder» med dens onde og gode Sider fremtræder dog først under Christian VII.s Regjering. Det er Johan Fredrik {{sperret|Struensee}}.<ref>Struensee var født i Halle 1737, studerede sammesteds Medicin, blev 1758 Stadsfysikus i Altona, 1768 Reiselæge hos Christian VII, 1769 Forelæser hos Kongen og Etatsraad, styrtede 15 Septbr. 1770 Grev J. H. Bernstorff (den ældre), blev 14 Januar 1771 Geheime-Kabinetsminister, efterat Geheime-Conseillet var ophævet 27 Decbr. 1770. Blev gjennem en Hofrevolution selv styrtet 17 Januar 1772 og grusomt henrettet 28 April s. A.</ref> Efterhaanden udrustet med et sandt Enevælde — han indehavde Kongens Segl og havde Fuldmagt til at underskrive i hans Navn<ref>Kabinets-Ordre 15 Juli 1771; {{sperret|Aschehoug}} I. p. 588.</ref> — vilde denne mærkelige Mand 1770—2 i Hast foretage de Omvæltninger, som længe vare forberedte af Tidens store Filosofer og samtidig andetsteds forsøgtes af aandsbeslægtede Lovgivere. Ligesom den Filosofi, han hyldede, var ganske blind for Nationalitetens og alle andre historiske Forholdes Krav, følte Struensee sig saa meget mere ubunden af det Bestaaende, som han var Udlænding og lidet kjendt med Rigernes Tilstand; flere af hans «Kabinetsordrer» udstedtes endog paa Tysk. Det maa imidlertid erkjendes, at de fleste af hans Lovgivningsreformer, om end for en stor Del udgaaede af en slet Aand, i sig selv ere gode, og de ere derfor næsten alle senere gjenindførte efter en Tid at have været afskaffede. Især gjelder dette om Retsplejen, som modtog ikke faa utvivlsomme Forbedringer, der ogsaa siden for det Meste forbleve urørte.<ref name="p229">De mange særlige Domstole i Kjøbenhavn bleve ophævede og i Stedet indrettedes Hof- og Stadsretten; Højesteret fik 7 Decbr. 1771 en ny Instrux, der fremmer Domstolens Selvstændighed ved Ophævelse af den gamle Regel om at foredrage store Sager for Kongen og er en vigtig Kilde for vor Højesteretslov. Fdn. 30 Decbr. 1771 afskaffer den „milde Tortur“, som var indkommen ved Inkvisitionskommissionen i Kjøbenhavn og udtaler bedre kriminal{{shy}}processuelle Principer i Beccarias og Voltaires Aand. *Pl. 3 April 1771 forbyder Politiets Husinkvisition, Fdn. 8 April 1771 paabyder Gjeldsinddrivelse uden Hensyn til Person, Fdn. 14 Juni 1771 om Kommissarier. Mærkes kan ogsaa i denne Forbindelse Fdn. 27 April 1771 om Afskaffelse af Dødsstraf for grovt Tyveri, *23 Januar 1772 om Rentens Forhøjelse til</ref> I stærkest Modsætning til de nedarvede<noinclude> <references/></noinclude> keps19xmtt86g76vvp21224sk279vyo 104 140898 327165 2026-07-29T15:26:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|230}}</noinclude>Anskuelser stod de mange Forandringer i den kirkelige og dermed efter Tidens Opfattelse beslægtede Lovgivning.<ref><nowiki>*</nowiki>Fd. 27 Decbr. 1770 samt *Fdn. 3 April 1771 tillader i forskjellige Grader Egteskab uden Bevilling, f. Ex. med Kones Søster; *Fdn. 13 Juni 1771 hæver al Straf for Lejermaal, afskaffer i Henseende til den juridiske Agtelse Forskjellen mellem ægte og uægte Børn og gjør Hor til en privat-publik Forbrydelse; Fdn. 27 Juli 1771 tillader i Almindelighed Hjemmedaab; Fdn. 26 Oktober 1770 ophæver den 3dje Helligdag paa de store Højtider foruden flere andre; Fdn. 8 April 1771 ophæver Forældres Ret til at sende Børn i Tugt- og Forbedringshuset (kun for Danmark); Fdn. 23 Decbr. 1771 om Religionsfrihed for Hernhutere. De under den Guldbergske Styrelse tilbagekaldte Love ere betegnede med *.</ref> Det var især disse, der vakte Forargelse og bidrog mest til hans Fald. Blandt Andet ved Hjælp af den af ham selv indførte Trykkefrihed (Reskr. 14 Septbr. 1770) rejstes der en stærk Ophidselse mod ham, og hans kraftige Styrelse tog snart en brat Ende. Den nærmest følgende Tid (1772—84), efter den ledende Minister kaldet den {{sperret|Guldbergske}}, udmærker sig især ved Omgjørelsen af en stor Del af Forgjængerens Love og Indretninger. Den heldigste Maade, hvorpaa denne Modsætning kom frem, var i Omsorgen for Nationaliteten.<ref>Sproget blev ikko blot hævdet i Undervisningen (Fdn. for de lærde Skoler 11 Maj 1775), men ogsaa i Administrationen; navnlig afskaffedes Brugen af Tysk i militær Kommando og militær Rettergang. Fdn. om Indfødsretten 15 Januar 1776 (tildels Kilde til Grdl. § 92) blev erklæret som „Grundlov“. Ellers mærkes Fundats for Enkekassen 30 Aug. 1775, Pl. 7 Aug. 1776 om Namsdommes Thinglysning, Instrux for Overhofretten 14 Jan. 1778, 16 Septbr. 1778 om Egtefællers Vidnesbyrd, 18 Oktbr. 1780 om Boslidsmænd, 4 April 1781 om Braatebrænden, 18 April 1781 om Udpantning af Skatter, 31 Maj 1781 om § pCt. Skatten, 13 Marts 1782 om Omslagsterminer.</ref> Lovgivningen lededes fra nu af heller ikke længere i saa afgjort tysk Aand. Ogsaa Stampe havde i denne Tid adskillig Indflydelse. '''5.''' Da Fredrik VI. som Kronprins tog Styret 1784, afskedigedes Guldberg, og de Mænd, som nu snart fik størst Indflydelse paa Lovgivningen, vare Danskeren Chr. Reventlov og især Nordmanden Christian {{sperret|Colbjørnsen}}.<ref name="p230">Denne berømte Nordmand venter endnu paa en Levnetsbeskrivelse; Bidrag hertil findes i det danske Blad „Fædrelandet“ for 1867 No. 24 og 25, {{bindestrek1|af|aftrykt}}</ref> I sin Stilling<!-- --><ref follow="p229">5 pCt., Oprettelse af Tallotteri ved Fdn. 12 Januar 1771, store Forandringer i den øverste Styrelse, hvoriblandt Oprettelsen af eget Udenrigsministerium ved Resol. 3 Januar 1771.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 8vfnksth7vkcawtlm4gr2w2birlrr5y 104 140899 327166 2026-07-29T15:27:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|231}}</noinclude>som Generalprokurør og Deputeret i Kancelliet (1788—1802) ledede Colbjørnsen de for Privatretten saa særdeles vigtige Grene af Lovgivningen, der hørte under dette Kollegium, og hans Indflydelse vedblev ogsaa senere at spores ligetil hans Død, der netop indtraf samtidig med Tidsrummets Slutning. Især kunne de fleste af denne Tids mange Procesreformer henføres til ham, idet han selv er Forfatter af de vigtigste Love, navnlig den bekjendte Fdn. 3 Juni 1796. Det er denne Tid, man skylder den endelige Fastslaaen af Kriminal- og Civilprocessens forskjellige Principer (Fdn. 8 Marts 1799). Den første modtog nu sin bestemte Skikkelse, og i den sidste indførtes der ogsaa mange Forbedringer.<ref name="p231">Foruden Fordn. 3 Juni 1796 kan her mærkes i {{sperret|Kriminal{{shy}}processen}}: Fdn. 5 Juli 1793, 5 April 1793 (Fængslernes bedre Indretning), Reskr. 25 Okt. 1795, Fdn. 31 Mai 1805, 31 Mai 1799 og 28 Mai 1800 (om Tyvsbeviset) og i {{sperret|Civil{{shy}}processen}}: Forligelsesvæsenets Indførelse ved Fdn. 10 Juni 1795 og 20 Januar 1797; Fdn. 13 Januar 1792, 12 April 1793, 20 Marts 1795, 18 Marts 1796, 15 Decbr. 1797, 7 August 1807, samtlige vedkommende Exekutionsmaterien; Fdn. 21 Juni 1793, 23 August 1793, 10 April 1795, 26 Oktober 1792, 28 Decbr. 1792, 21 Juni 1799, 12 Marts</ref> Medens der paa Strafferettens<!-- --><ref follow="p230">{{bindestrek2|trykt|aftrykt}} i det norske „Aftenbladet“ s. A. Her skal meddeles følgende: Christian Colbjørnsen var født i Sørum paa Romerike 1749 af den bekjendte norske Slægt af dette Navn; i 12 Aarsalderen kom han til en Slægtning, paa hvis Kontor han arbejdede; gik senere i Kristiania Skole. Efterat have taget juridisk Examen, blev han Højesteretsadvokat 1773, da Broderen J. E. Colbjørnsen blev Professor. Som Advokat blev han berømt ved sin Dygtighed og Veltalenhed og udnævntes derfor 1780 til Kammer-Advokat. I 1783 maatte han paa Grund af vedvarende Sygelighed tage Afsked, men kom sig ved et Aars landligt Ophold. Som Kammeradvokat havde han tildraget sig Reventlovs Opmærksomhed ved sine Betænkninger over Landboforholdene i Danmark, og 1786 blev han Medlem og Sekretær i den store Landbokommission, hvorved han fik den væsentligste Andel i de store Resultater af dennes Virksomhed, den danske Bondes Frigjørelse, Stavnsbaandets Løsning, Ordningen af Fæsteforholdet. 1788 blev han Generalprokurør og Deputeret i Kancelliet, hvilken Stilling han beklædte indtil 1802. I 1804 blev han efter Broderen Justitiarius i Højesteret, og som saadan døde han i December 1814. Om Colbjørnsens Andel i Trykkefriheds{{shy}}lovgivningen og hans Strid med Samtidens Literater, se Ørsted „Af mit Livs Historie“ 1ste Del p. 66—80. Forskjellige af hans Betænkninger og Udkast til Love ere trykte i Tidsskriftet „Astræa“ I. 1—51 (Fdn. 3 Juni 1796), 328 (Ordning af Politiet i Kjøbenhavn), II. 251 (om Værnepligten i Norge), 259, (om Husmandsskifter), 266, (ang. en Traktat med Sverige om Udleverelse af Forbrydere), III. 443, IV, 118 og 126, samt Arch. for Retsv. VI. 548 (Revision af Kriminalretten) og 599 om Odelsretten.</ref><noinclude> <references/></noinclude> sqxt9gotcfz7mokw6l40fahsrjxz85z 104 140900 327167 2026-07-29T15:27:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|232}}</noinclude>Omraade fra denne Tid ikke haves stort udenfor det paabegyndte Revisionsarbejide (mærk dog Fdn. 20 Febr. 1789, der indførte en væsentlig Formildelse i Tyvsstraffene), har man derimod for Formuesretten ogsaa flere meget vigtige Love.<ref>Her kan mærkes Pl. 8de Junf 1787 (efter I. E. Colbjørnsens Betænkning, se Arch. for Retsv. VI, 482), Pl. af 18 Januar 1788, 4 Decbr. 1795 (se herom Retst. 1871 p. 153), 9de Juni 1812, alle vedkommende Thinglysningsvæsenet; 6 Decbr. 1799 om Diskontoen, 26 Okt. 1804 om Mindreaariges Gjeldsbreve, 31 Juli 1801 om Tienden; af s. D. om Expropriation, Fdn. 17 Okt. 1794, Fdn. 5 April 1811 om Odelsretten, 29 Juni 1792 om Husmænd. Desuden: Umyndighedslovgivningen, især Reskr. 7 Febr. 1794, 12 Septbr. 1792 om Afgift af Arv; Bevillingsanordn. af 23 Maj 1800; Fdn. 4 Januar 1799 om Trolovelses Ophævelse; Fdn. af 18 Okt. 1811, hvorved Bevilling til Skilsmisse nærmere ordnedes; Fdn. 25 Maj 1804 om Stplpapir.</ref> Udenfor Privatretten maa især Trykkefriheds{{shy}}lovgivningen (Fdn. 27 Septbr. 1799) nævnes.<ref>Desuden kan her nævnes Univ.-Fund. 7 Maj 1788, Fdn. om de lærde Skoler af 7 Novbr. 1809, om Enkekassen 4 August 1788, Speciesbanken 24 Juni 1791, Toldfordn. af 1 Febr. 1797, Fdn. af 1 Novbr. 1799 og 3 Juli 1803 vedk. Værnepligten, Bergordning 7 Septbr. 1812, Fdn. om Kvaksalvere 5 Septbr. 1794, Fdn. om Skovvæsenet 22 April 1795.</ref> Her var der en Reaktion mod Aarhundredets tidligere Frihedsideer. Men for{{rettelse|ørigt|øvrigt}} blev ogsaa nu dets ædleste Tanker gjennemførte ved Stavnsbaandets Ophævelse i Danmark (1787—89) og Negerhandelens Afskaffelse (Fdn. 16 Marts 1792). I Tidsrummets sidste Aar begyndte man ogsaa i Lovgivningen (se f. E. Pengefdn. 5 Januar 1813) at nyde godt af den Mands Virksomhed, som efter 181 saa længe ledede Danmarks Retsudvikling, nemlig A. S. {{sperret|Ørsted}}. '''6.''' Lovgivningen var i dette Tidsrum i det Store taget fælles for de tvende Riger, saaledes at den samme Forordning i Almindelighed udstedtes for begge under Et. Dette gjelder naturligvis især paa Privatrettens Omraade, da næsten alle Partier i Lovbogen her vare lige, og man selvfølgelig ikke let opgav Fællesskabet, hvor det engang var vundet. Mangelen paa Enhed i Lovarbejdet og den hyppige Brug af lokale Love frembragte dog stundom nye Forskjelligheder. Vigtigst er i<!-- --><ref follow="p231">1790, 26 Marts 1790, alle henhørende til Skifte- og Konkursmaterien; endvidere Indførelse af Maanedsthing i Norge ved Fdn. 5 Maj 1797 og Appelinstantsernes Omordning ved Fdn. 11 August 1797. Mærkes kan ogsaa Sportelregl. af 11 Juni 1788.</ref><noinclude> <references/></noinclude> lcy35jerln7d9a4nqnpxcxsp8elx01c 104 140901 327169 2026-07-29T15:27:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|233}}</noinclude>denne Henseende Justitie-Forordningen af 19 August 1735, som har mange Bud, der meget vel kunde været udvidede til Danmark, men som blev given for Norge alene, fordi den var udarbeidet af Norges Statholder og tillige indeholdt nogle rent norske Artikler. Ogsaa Umyndigheds{{shy}}reskripterne ere af lignende ydre Grunde særligt norske. Overhovedet findes der blandt Reskripterne en stor Mængde særligt norske eller særligt danske; men de fleste af dem kunne paa Grund af sin Sammenhæng med den øvrige Ret anvendes i begge Riger. Der er ogsaa enkelte vigtige Forordninger, der ere givne for Danmark alene, skjønt de tillige kunde have passet for Norge.<ref>For Ex. Fdn. 4 Marts 1690 om Arv og Gjelds Fragaaelse m. V., der i en Overretsdom af 1840 skal være anseet som ugjeldende hos os, hvilket den vistnok ogsaa egentlig er, jfr. Ugebl. f. Lovk. IX. 375; Fdn. 1 Maj 1782 om Vidners Førelse.</ref> Paa de Omraader, hvor allerede Lovbogen var forskjellig for begge Riger, udkom der adskillige Love særskilt for det ene Rige, og det Samme gjelder om de Dele af Lovgivningen, som laa udenfor Lovbogens Ramme, og som trængte en forskjellig Ordning. De fleste saadanne Love vedkomme selvfølgelig Landboretten og beslægtede Emner (f. E. i Norge Odelsret, Jagt, Skovvæsen, Fiskeri, Rydningsværket, Husmandsvæsen; i Danmark Vornedskabets, senere Stavnsbaandets, Ophævelse, Fæstelovgivningen), men ogsaa andre Emner f. E. Domstolenes Organisation. Den særlig norske Lovgivning led oftere under den samme Mangel paa Kjendskab til Norge, der havde virket paa Lovbogen. Endog enkelte af Stampe forfattede Love (Fda. om Odelsretten 14 Januar 1771) kunne tjene som Exempel herpaa, skjønt han ærligt stræbte at sætte sig ind i norske Forholde, og han har ikke ringe Fortjenester ogsaa af den norske Lovgivning. Stundom forsøgtes danske Instituter utidigen indførte, f. Ex. da Christian VI efter dansk Mønster vilde forbeholde Grundeieren al Jagtret, hvilket dog snart maatte opgives (jfr. {{sperret|Brandts}} Tingsret p. 431). Ogsaa enkelte Fælleslove f. Ex. om Skjøn tog ikke tilstrækkeligt Hensyn til de forhen herskende Uligheder i Retsreglerne. Særligt i<noinclude> <references/></noinclude> m7z0dxmh4rf7arqvu2kiuvgw7jshaxw 104 140902 327170 2026-07-29T15:27:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|234}}</noinclude>Midten af Aarhundredet var Norge en Prøveklud for de herskende statsøkonomiske Vildfarelser.<ref>Lovgivningens Bestræbelse gik ud paa ved ethvert Middel at forøge Landets Befolkning for at skaffe flere Skatteborgere og Soldater. Det voldsomste Exempel paa dens Indgriben i private Forhold tør være Fdn. 6 Maj 1754 ang. nye Bønde-Gaardes Optagelse og Bebyggelse i Norge, hvorefter der saavel i Selvejernes Udmark som paa offentlig Jord uden videre anvistes Strækninger til Rydning og Bebyggelse for dem, der ønskede det. I Medhold heraf blev en stor Mængde (maaske henved 2000) Rydningspladse udmaalte i Hedemarkens Amt. Men der kom saamange Klager herover, at Fdn. blev hævet allerede ved Fdn. 15 Novbr. 1760.</ref> Men Norge led vistnok mindre herunder, ligesom overhovedet under Lovgiverens Indblanden i de private Forholde, end det nærmere liggende Danmark, og det har den samme Styrelse at takke for den første Husmandslovgivning (Fdn. 9 Okt. 1750 og 29 April 1752). I Tidsrummets Slutning blev ogsaa den norske Lovgivning meget bedre, bl. A. derved, at Nordmænd oftere kom ind i Regjeringens højere Stillinger. Der er ogsaa i dette Tidsrum Spor af ældre norske Loves Benyttelse som Kilder.<ref>Saaledes er ved den fælles Fdn. 4 Marts 1690 om Tyves og utro Tjeneres Straf Christian IV.s N. L. VII. 22 i. f., hvilken nye Bestemmolse sattes Straf for uredelige Tjenere, klarligen benyttet. Man er rimeligvis bleven opmærksom paa, at den burde været benyttet allerede i Lovbogen. Den danske Fdn. om døde Sælhunde 15 Juli 1791 er, som det udtrykkelig hedder i Præmisserne, forfattet i Overensstemmelse med de gamle norske Regler i N. L. 5. 12, 16 og 17.</ref> '''7.''' Ved Spørgsmaalet om Retsfællesskabets Udstrækning ved Tidsrummets Slutning maa man imidlertid ikke tabe den uskrevne Ret af Sigte. Forsaavidt dennes Udvikling lededes af Højesteret, var den ensartet, fordi denne Domstol var fælles for begge Riger. Men Højesterets Indflydelse var for Norges Vedkommende mindre betydelig, af forskjellige Grunde, hvoraf kan fremhæves norske Højesteretssagers Sjeldenhed og Dommenes Mangel paa Offentlighed. Meget forblev altsaa overladt til de underordnede Retter. Retsbrugen har derfor, selv hvor Lovgivningen var den samme, uddannet sig noget forskjellig, om end maaske de fleste af disse Forskjelligheder efterhaanden udjevnedes under danske Embedsmænds Indflydelse. Processen frembyder mange Exempler herpaa; navnlig i Exekutions- og Auktionslæren opstod der blivende Forskjelligheder, tildels dog<noinclude> <references/></noinclude> 9r6jk41crhxcxql9hun67l1mpst67d7 104 140903 327171 2026-07-29T15:27:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|235}}</noinclude>ogsaa som Følge af Afvigelser i Lovgivningen. Den Del af Sædvaneretten, som mere er afhængig af Folkets Retsliv, blev forskjelligere. Saaledes er Brugspant endnu kjendt i Norge, medens det i Danmark vel forsvandt omtrent paa Lovbogens Tid, og den gamle danske Regel, at der ogsaa ved Overdragelse af Ejendomsret i fast Gods kræves Overleverelse, — en Sætning, der mest hviler paa uskreven Ret og i Lovbogen kun har fundet et ufuldkomment Udtryk, (jfr. D. L. 5. 3. 32 og N. L. {{NL|5. 3. 43}}) — har aldrig vundet rigtig Indgang i Norge. Men ogsaa her har i mange Tilfælde Udviklingen været den samme, især hvor det gjaldt det større Forretningsliv. Og omvendt virkede Sædvanen ogsaa udjevnende ved efterhaanden at give Lovbøgernes Fællesbud, hvoraf mange i Norge nok længe bleve staaende paa Papiret, deres praktiske Gyldighed. Endelig maa det ogsaa erindres, at Meget, som endnu Lovbogen havde overladt en vistnok temmelig uensartet Sædvane, i Løbet af dette Tidsrum ordnedes ved fælles Love; herpaa afgiver den civile og kriminelle Rettergangsmaade det mærkeligste Exempel. Sammenfattes derfor hele den skrevne og uskrevne Ret, kommer man til den Slutning, at Retsfællesskabet mellem Danmark og Norge i Virkeligheden var ikke blot mere udstrakt, men især langt mere rodfæstet ved Tidsrummets Udgang end lige efter Udgivelsen af Christian V.s Norske Lov. Udenfor Privatretten var det meget hyppigt, at de samme Forordninger, der gaves for Danmark og Norge, samtidigt udstedtes ogsaa for Hertugdømmerne. Ved privatretslige Love var dette paa Grund af Forskjellen i den ældre Retsforfatning kun sjelden Tilfældet.<ref>Enkelte af Struensees Reformer, der jo i det Hele havde en almenmenneskelig Charakter, indførtes saaledes samtidigt i Hertugdømmerne.</ref> {{liten blokk/s}} {{større|'''Anmærkning.'''}} ({{sperret|Om Forsøget paa en Lov{{shy}}revission i det 18de Aarhundrede}}). I 1733 indgav en Assessor Wosemose Forestilling om Udgivelsen af en ny Lovbog paa Grund af de mange udkomne Forordninger, idet han samtidig som Prøve indleverede et «Projekt» til Lovens første og sidste Bog (findes<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> fy5p85z7vxaz9p6hnakhgmkf1ul25qc 104 140904 327172 2026-07-29T15:27:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|236}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="23" /> paa vort Universitetsbibl. i Afskrift), Ved Kanc. Skr. af 7 Novbr. 1733 æskes en Betænkning angaaende dette Projekt. Dette ledede sandsynligvis til, at der ved Reskr. af 11 Oktbr. 1737 nedsattes en Kommission, bestaaende af Andr. Højer og Justitiarius Sechmann, til at foretage Lovrevisionen, som af Kongen saaledes begrundedes: «Den daglige Erfarenhed viser, at, ihvorvel den af Kong Christian d. 5te publicerede Danske og Norske Lov med saadan Kongelig Forsigtighed, Retvished, Fynd og Tydelighed, efter de Tiders Beskaffenhed, er forfattet, at den derfor fremfor alle andre bekjendte Love hele Verden igjennem er berømmet, saa har dog den idelige Omskiftelse, som alle menneskelige Ting ere undergivne etc.» Skjønt der nedsattes den ene Kommission efter den anden og ligetil 1760 udgik en Mængde Reskripter, hvilke ere opregnede hos Krieger p. 106—8, og hvoraf man især kan mærke Instruxen af 22 Septbr. 1747, blev Øjemedet aldeles ikke opnaaet. Det eneste Udkast, som kjendes, er et vedkommende Lovens 1—13, der er udarbejdet som en Prøve af Kofod-Ancher og findes trykt i Astræa V, 305—90 tilligemed Anchers Forestilling om Lovarbejdets videre Fremme. Dog synes enkelte af de i denne Tid udkomne Love at skyldes disse Kommissioner. Ialfald har dette været Tilfældet endnu med Pl. af 16 Septbr. 1778, se {{sperret|Nellemann}} i Dansk Ugeskr. for Retsvæsen I. (1867), 753 jfr. Sammes Forel. over Civilprocessen 2den Udg. p. 406. Desuden har man fra disse Kommissioner en Mængde haandskrevet Materiale, som indeholder gode Oplysninger om Retspraxis i forrige Aarhundrede, hvilke tildels ere benyttede i Nellemanns Civilproces, den Udg.; en Del deraf findes i Afskrift ogsaa paa vort Universitetsbibliothek. Se ellers {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 33—36. Ved Reskr. 26 Septbr. 1800 nedsattes en Kommission for at udarbejde Grundsætninger for en ny Kriminallov. Dens under 27 Oktbr. 1803 afgivne Forestilling findes trykt i Jur. Samlinger III. 1. 87—135 og Chr. Colbjørnsens Betænkning herom af 1800 i Astræa VI. 548—98. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="23" /> <section begin="24" /> {{midtstilt/s}} '''Tredje Kapitel.''' {{større blokk/s}} De skrevne Retskilder siden Adskillelsen fra Danmark. {{større blokk/e}} § 24. ''Grundlovens § 94. Oversigt over Lovgivningen siden 1814.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Ligesom Enevoldsmagtens Indførelse var bleven ledsaget af det Kongebud, der gav Stødet til Forfattelsen af Danske og, middelbart tillige, Norske Lov, blev der ved <section end="24" /><noinclude> <references/></noinclude> dzodjoh7jy7jwet579ywvxqqbnturiw 104 140905 327173 2026-07-29T15:28:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|237}}</noinclude>Statsforandringen i 1814 fattet en lignende Beslutning om en ny Lovbog. Grundlovens § 94 fastsætter vistnok, at Statens gjeldende Love i Almindelighed skulle forblive i Kraft. Men dette skulde kun være midlertidigt. Den samme Artikel byder nemlig, at «en ny almindelig civil og kriminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første eller, om det ikke er muligt, paa andet ordentlige Storthing.» Denne Artikel fandtes allerede i Grundloven af 17de Maj (§ 99), og den er egentlig kun en Gjentagelse af en af Rigsforsamlingens første Beslutninger. Strax efterat de bekjendte 11 Grundsætninger for en Konstitution vare vedtagne, fremsatte nemlig C. M. Falsen 18 April 1814 — i Forbindelse med Forslaget om en Finantskomite og det endnu langt vigtigere, at Forsamlingen skulde hæves, saasnart Konstitutionen var vedtagen og Kongen valgt — Forslag om, at «en Komite bestaaende af 5 kyndige og erfarne Mænd, hvad enten i eller udenfor denne Forsamling, udnævnes af Rigsforsamlingen, saasnart denne har endt sine Forhandlinger, for at gjennemgaa og ordne vort Lovgivningsvæsen, hvorefter den har at forelægge den første eller, om det ikke er muligt, den anden lovgivende Forsamling Resultatet af sit Arbeide.» Dette Forslag blev allerede Dagen efter bifaldt med den lille Forandring, at Komiteen «saasnart muligt haver at forelægge den lovgivende Forsamling, saaledes som denne ved Konstitutionen bestemt vorder, Resultatet af sit Arbejde,» samt at den «ved Trykken haver at bekjendtgjøre sine Forhandlinger.» Vedtagelsen skete kun med et ubetydeligt Flertal. Men Modstanden søgte egentlig kun sine Grunde i Forslagets Ubetimelighed, idet man fandt, at der først burde forhandles derom, naar Konstitutionen var antagen. I selve Sagen synes man ikke at have været uenig. Grundl. § 99 (94) vedtoges senere mod 9 Stemmer, hvilke heller ikke vare imod en Lovbog, men kun vilde, at den ej skulde besluttes, men blot kritiseres af Storthinget.<ref>Rigsforsamlingens Forhandlinger I. 45—65, IV. 14—16, 26, V. 96. Storthings-Efterretninger 1814—21 p. 13—16, 75. Aalls Erindringer 2 Udg. p. 412—14.</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qe2wwece6iec852c00yqeuree46ugmf 104 140906 327174 2026-07-29T15:28:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|238}}</noinclude>'''2.''' Saavidt man kan se af det kortfattede Referat, har der under Forhandlingerne kun været fremsat enkelte korte og ganske overfladiske Bemærkninger om Arbejdets Nødvendighed. Det kan ogsaa med Sikkerhed antages, at Beslutningen fattedes uden nogen alvorlig Overvejelse af en ny Lovbogs Betydning, ja vel endog uden at gjøre sig Rede for, om man vilde have blot en Kodifikation eller en Omstøbning ogsaa af Lovgivningens Indhold. Dette fremgaar allerede af den Tro, at hele Lovarbejdet fra Komiteens Side muligens kunde være færdigt til 1ste ordentlige Storthing, hvis Sammentræde Rigsforsamlingen selv fastsatte til 1ste Februar 1815. Men maaske end sikrere vidne herom de ovenfor meddelte ydre Omstændigheder, hvorunder Beslutningen blev til. Disse pege paa en nær Sammenhæng med Øjeblikkets politiske Stilling. Falsens Forslag af 18 April 1814, der er Grundlovbudets Kilde, har nemlig neppe blot været fremkaldt af den samme Lyst til indgribende Lovreformer, som er kommen til Orde i det Adler-Falsenske Grundlovsudkast. Det forklares meget mere vel bedst derved, at det ogsaa, ligesom de andre af ham samtidig fremsatte Forslag, havde til Øiemed at hindre Rigsforsamlingen fra at sidde længe sammen og derved virke hemmende for en kraftig Optræden udad fra den exekutive Magts Side. Falsen og hans Meningsfæller havde en Frygt for, at Mindretallet vilde arbejde herpaa, og derfor var det vel ogsaa, han i sin Begrundelse fremhævede, at Forsamlingen kun var valgt til at bestemme Rigets Konstitution, og at den ikke kunde indlade sig i Lovgivningens Detail. For denne Opfattelse taler det maaske ogsaa, at der ingen tilsvarende Artikel findes i det Adler-Falsenske Udkast. '''3.''' Hermed skal det naturligvis ingenlunde nægtes, at Rigsforsamlingens ledende Mænd ogsaa virkelig ansaa en ny Lovbog nødvendig. Men denne Mening har vistnok været mere grundet i almindelige Theorier end i nogen selvstændig Overbevisning. For det Første har man vel havt en ubestemt Følelse af, at man efter Statsforandringen ikke længere kunde bruge en stor Del af de gamle Love, som gjennemtrængte af Absolu-<noinclude> <references/></noinclude> kbpqkcoj9vwuhn9c6sqpxi8xe1kxisq 104 140907 327175 2026-07-29T15:28:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|239}}</noinclude>tismen — ganske svarende til Opfattelsen {{korreksjon|i mosat Retning id|i modsat Retning i|22}} 1661 — og som lidet stemmende med Tidens store nye Grundsætninger. Hvor overfladisk denne Betragtning ialfald hos de Fleste har været, viser sig imidlertid af, at det varede saalænge efter 1814, førend man gjorde noget alvorligt Skridt til at gjennemføre den nye Forfatnings Konsekventser i Privatretten.<ref>Der kan saaledes nævnes, at, skjønt Adler-Falsens Udkast gik saavidt som til at foreslaa Jury, gik man endnu i 1827 — ved at ophæve det nødvendige Defensorat for den Anklagede — kun videre i Gjennemførelsen af det inkvisitoriske Princip i Kriminalprocessen, hvad der i hvert Fald lidet stemmede med den frie Forfatnings Aand.</ref> Men især maa Beslutningen, foruden ved Øieblikkets politiske Stilling, forklares af den i Samtiden overalt herskende Lære om nye Lovbøgers Nødvendighed. Denne Lære grundede sig ingenlunde blot paa Retskildernes forvirrede Tilstand i de største europæiske Lande. Meget mere havde den sit Udspring fra den i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede herskende Naturretsfilosofi, hvis Resultater i det Hele vare indforlivede i den almindelige Dannelse, fortrinsvis hos Juristerne. Denne retsfilosofiske Skole (se ovenfor p. 14 ff.) fordrede overalt nye Lovbøger, ikke blot for at kodificere den uordnede Mængde af forhaandenværende skrevne og uskrevne Retssætninger, men især for at faa sine Lærdomme stadfæstede af Lovgivningen. Og Fordringen var allerede efterkommen i Bayern (Codex Maximilianeus af 1756), Preussen (allgemeines Landrecht af 1794), Østerrige (allgemeines bürgerliches Gesetzbuch af 1811) og Frankrige (code civil af 1804 med de 4 dermed sammenhængende codes fra 1806—1810).<ref>Se {{sperret|Behrend}} i {{sperret|Holtzendorffs}} Encyklopædie 2 Ausg. 289—306: „Die neuesten Privatrechts{{shy}}codificationen.“ {{sperret|Stobbe}}, Gesch. d. d. Rechtsqu. II. 426 ff.</ref> Især denne sidste i sin Samtid og endnu langt senere saa berømte Code Napoleon havde i høj Grad styrket Troen paa nye Lovbøgers Nødvendighed og Iværksættelighed. Mod den herskende Mening blev der imidlertid netop i dette samme Aar rejst en Modstand af blivende Betydning.<noinclude> <references/></noinclude> gv2f9zgrt757kwmfrzs1voczow6hs91 104 140908 327176 2026-07-29T15:28:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|240}}</noinclude>{{sperret|Thibauts}} Fordring om en tysk Lovbog i hans lige efter Frihedskrigen i Begyndelsen af 1814 udkomne Skrift «ueber die Nothwendigkeit eines allgemeinen bärgerlichen Gesetzbuchs für Deutschland» blev strax mødt af {{sperret|Savigny}}’s berømte «Vom Beruf unserer Zeit für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft.» Dette Skrift, som i det Hele er en kraftig Indsigelse mod Naturretsfilosofiens aldeles uhistoriske Standpunkt, gjør især gjeldende, at nye Lovbøger ingenlunde i sig selv ere et ubetinget Gode, men at deres Ønskelighed meget mere er afhængig af Retsvidenskabens Tilstand, fornemmelig dens Behandling af den gjeldende Ret. Forfatteren fremhæver her, at de nye Lovbøger, man allerede havde faaet, i det Væsentlige dog kun vare Kodifikationer, og gjennem en skarp Kritik viser han da, at Indholdet for en stor Del er forfejlet, fordi Retsvidenskaben ikke endnu havde forstaaet den gjeldende Ret, og mange urigtige Retssætninger derfor vare blevne fastslaaede i Lovbøgerne, medens den rigtige Erkjendelse efterhaanden vilde være naaet ved Videnskabens Hjælp, om Udviklingen ikke var bleven afbrudt ved Kodifikationen. Savigny’s Skrift, som blev «den historiske Skoles» noget ensidige Program og i lang Tid stansede Kodifikations{{shy}}iveren i Forfatterens Hjemland, kom imidlertid for sent til at kunne være kjendt paa Eidsvold. Først nogle Aar senere (1818) sees Savigny’s Mening at være kommen til Orde ogsaa i Norges Nationalforsamling. De ledende Mænd i 1814 have derfor ved Beslutningen om den nye civile og kriminelle Lovbog kun vidst sig i Overensstemmelse med Tidens europæiske Lære. Især tør det antages, at, ligesom de i det Hele havde hentet mange Tanker fra Frankrige, har code civils Forbillede svævet dem for Øie. Den Hurtighed, hvormed denne franske Lovbog blev til, er det maaske ogsaa, som har forledet Grundlovens § 94 til at sætte saa kort en Frist for Arbejdets Tilendebringelse. '''4.''' Kan det saaledes antages, at den omhandlede Beslutning blev fattet under stærk Indflydelse af udenlandske Theorier, saa maa det ogsaa fremhæves, at Konstituenterne neppe have seet klart Forskjellen mellem Norge og de Lande, som allerede<noinclude> <references/></noinclude> rkwm5p7ma6qo8lcp1c3518a3agfpcl2 104 140909 327177 2026-07-29T15:28:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|241}}</noinclude>havde faaet nye Lovbøger. Vor Statsforandring ledsagedes ikke som den franske Revolution af nogen Omvæltning i Samfundsforholdene, der var af indgribende Betydning for Privatretten. Dens mulige Konsekventser for denne kunde, som Erfaringen ogsaa har vist, først efterhaanden træde frem i Dagen og vilde aldeles ikke kunne forstaaes inden den korte Frist, der var sat for Lovbogens Affattelse.<ref>Jfr. {{sperret|Hjelm}} i Dept.tid. 1843 p. 57.</ref> Der trængtes heller ikke endnu — bortseet fra Strafferetten, der forøvrigt ogsaa skulde behandles i en særskilt Lovbog — nogen saadan Mængde af Reformer, at derfor en Revision af Lovgivningen skulde være ønskelig, og forsaavidt man nærmest har tænkt sig en Kodifikation — hvad Udtrykkene i Beslutningen af 18 April 1814 tyde paa — maa det fremhæves, at Retskildernes Tilstand var uden Sammenligning langt bedre end i Tyskland og Frankrige. Medens den i disse Lande var højst forvirret, og Retsreglerne for en stor Del ikke blot vare af fremmed Oprindelse, men skrevne i et for Folkets store Masse uforstaaeligt Sprog, hvilede den norske Privatret hovedsagelig paa en forholdsvis endnu ikke gammel Lovbog, der netop i populær Henseende havde store Fortrin. Der klagedes vistnok paa Eidsvold over, at Lovsamlingerne vare for store og kostbare. Men naar man blot tager Hensyn til de Love, som der nu kunde være Tale om at optage i en Civillovbog, vil man finde, at de fleste af de herhen hørende Dele af Christian V.s Lov endnu vare gjeldende, og at der paa dens største Omraade ikke engang var nogen saadan udvortes Trang til Kodifikation, at Beslutningen kunde retfærdiggjøres ligeoverfor Tidens særegne Hindringer. Disse laa fornemmelig deri, at man allerede havde en Retsvidenskab og dog ingen tilstrækkelig udviklet. En ganske uvidenskabelig Tid f. Ex. Christian V.s kan lettere med Held foretage en Kodifikation, da den væsentlig nøjer sig med de bestaaende Retsregler og ikke har Øie for de store Huller i Indholdet, som derved efterlades. En saavidt fremskreden Tidsalder som den i 1814 vil derimod søge at istandbringe en systematisk Lovbog. De store Dele af denne, som ikke lade<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De norske Retskilder I.}} 16</noinclude> gogyjnvqigdo6ms89i1x5upssolw9y3 104 140910 327178 2026-07-29T15:28:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|242}}</noinclude>sig sammenskrive af allerede sikre Retssætninger, ville gjerne, som Erfaring viser, paavirkes af den nationale Retsvidenskabs Lære. Men er denne endnu lidet udviklet og prøvet, vil herved paa en Gang en stor Del Sætninger blive fastslaaede ved den nye Lovbog, som ved en nøjere Prøvelse snart vise sig fejlagtige. Og der er ligeledes Fare for, at man under den nationale Rets lidet bearbejdede Tilstand tildels fylder Hullerne med fremmede Retssætninger, som senere erkjendes for mindre vel stemmende med Lovbogens hjemlige Indhold. En Kodifikation netop paa en saadan Tid kan derfor lettelig gjøre større Skade end Gavn. Men et saadant lidet fremrykket Standpunkt havde netop vor Retsvidenskab, da denne Beslutning fattedes. Kunde den romanistiske Videnskab i Tyskland og Frankrige, der dog havde taget Aarhundreders Forskning i Arv, rammes af Savigny’s Umodenhedsdom, da passer denne endnu langt mere paa den danske og norske. Den havde just traadt de Børnesko, hvori den gjennem det 18de Aarhundrede havde gaact. Ørsted var endnu midt oppe i sit Rydningsarbejde, og den herskende Slægt af Jurister havde ikke engang lært i hans Skole. Der vrimlede derfor overalt i Retssystemet af Meninger, som ikke have kunnet holde Prøve for den senere Granskning, og endnu flere vare de Tilfælde, hvori den hjemlige Rets Indhold aldeles ikke var undersøgt og udvundet. Retsvidenskabens Tilstand var altsaa en afgjørende Hindring imod en gavnlig Kodifikation i den nærmeste Tid efter 1814. Og da nu de gjeldende Retskilder i sig selv ingenlunde, saaledes som paa tidligere Tider i Norge eller som samtidig i andre Lande, gjorde en Kodifikation nødvendig, maa det ansees som et Held, at Grundlovsbeslutningen ikke dengang kom til Gjennemførelse. Kun for den kriminelle Lovbogs Vedkommende, hvor der ikke blot var en stærkt følt Trang til gjennemgribende Reformer, men hvor man ogsaa lettere end paa noget andet Omraade — Handelsrettens undtagen — kunde efterligne de nye udenlandske Love, maa Beslutningen siges at være velgrundet. '''5.''' Hvad der ovenfor er oplyst om Rigsforsamlingens Beslutning og de Forholde, hvorunder den fremkom, giver<noinclude> <references/></noinclude> 6okyjecykuf58xdfzlwj74ujgwep2vq 104 140911 327179 2026-07-29T15:29:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|243}}</noinclude>allerede tildels en Forklaring til Lovarbejdets senere Skjebne. Men trods hint uheldige Udgangspunkt vilde man dog udvortes kunne have opfyldt Grundlovsbudet, om end ikke inden den satte Frist, hvis man ikke fra første Færd havde grebet Sagen uheldig fat, og der meget længe havde været den fuldstændigste Planløshed i Arbejdet. Skylden derfor ligger tildels allerede hos Rigsforsamlingen. Ordet «civil Lovbog» i § 94 kunde fra Omfangets Side være Gjenstand for forskjellige Tydninger. At Proceslovgivningen skulde indgaa derunder, kan dog efter den Tids Sprogbrug antages givet, saameget mere som Grundlovsforfatterne vistnok ved «criminel og civil Lovbog» ialfald have villet omfatte hele Privatretten i videste Forstand, og rimeligvis største Delen af det Stof, som var behandlet i Christian V.s Norske Lov. Allerede herved var Rammen for Lovarbejdet sat mere end vid nok. Men Rigsforsamlingen gjorde den endnu langt videre ved lige før Valget paa Lovkomiteens Medlemmer at beslutte, at «Forslag til nye militaire Love er indbefattet under det Arbejde, som i Overensstemmelse med den allerede bifaldte 99de § i Udkastet til Konstitutionen skal foretages af den Lovkomite, der skal nedsættes.» Uagtet Rigsforsamlingen samtidig valgte en særskilt Komite til Udarbejdelse af en Værnepligtslov (Grdl. § 109), havde den dog herved givet en nogetnær ubegrænset Anvisning paa at bruge Lovkomiteen udenfor dens egentlige Opgave — en Anvisning, som kun altfor meget blev fulgt. Hertil kom strax andre Omstændigheder. Der var øjeblikkelig Trang til forskjellige Love — for det Meste dog udenfor Privatretten —, til hvis Udarbejdelse der krævedes de bedste Kræfter, og disse havde man jo netop søgt at drage til Lovkomiteen. Herved blev man da fristet til strax at bruge denne til alskens mindre Lovarbejder. Den samme Mangel paa Kræfter i et Tidspunkt, da paa alle Omraader saa stort et Arbejde skulde udføres, berøvede imidlertid snart Lovkomiteen dens dygtigste Medlemmer. Dette i Forbindelse med andre udvortes Omstændigheder fremkaldte en stadig Skiften i dens Sammensætning. Ogsaa herved bragtes Komiteen til, hvor den selv valgte sit Stof, at behandle enkelte løsrevne Emner i Stedet for at arbejde efter en fast<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|16*}}|2em}}</noinclude> rfnwfwa6yy6wezujmtb7xsjdvwddviz 104 140912 327180 2026-07-29T15:29:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|246}}</noinclude>udgav Hjelm efterhaanden største Delen af de Udkast, som det var ham overdraget at forfatte. Men de led uheldigvis af Mangler, der gjorde dem uskikkede som Grundlag for videre Lovarbejder; de ere derfor blevne saa godt som unyttede.<ref>Nærmere Oplysninger om det Lovarbejde, der har Sammenhæng med Grdl. § 94, ville blive givne i et Tillæg.</ref> '''8.''' Efter 1845 blev Lovarbejdet en Tidlang drevet med Kraft og paa en mere praktisk Maade end tidligere. Man opgav foreløbig ikke Tanken om efterhaanden at se hele den civile Lovgivning omstøbt. Men overensstemmende med den af hint Aars Storthing udtalte Tanke skred man til at forbedre stykkevis, idet man tog for sig enkelte større Afsnit, hvor der var stærkest Trang til Reformer, og hvor man da formentlig kunde tage fat med størst Kraft og Indsigt. Paa den Maade fik man snart en Række vigtige privatretslige Udkast. Kun nogle af disse ere dog hidtil komne Lovgivningen til Gode. Det største Arbejde blev lagt paa Processen, men er ialfald hidtil kommet lidet til Nytte, for Civilprocessens Vedkommende paa Grund af Udkastets Indhold, for Kriminalprocessens som Følge af den langvarige Strid om Juryens Indførelse. I det Hele synes det, som om man i det sidste Tiaar atter har glemt den middelbare Opfyldelse af Grdl. § 94, som man planlagde i 1845. Det dengang begyndte Lovarbejde er hendøet, og siden 1869 er ingen Lov udkommen, der staar i nogen Sammenhæng dermed. Imidlertid har man i 1874 allerede faaet en ny Lov, der indeholder mange Forandringer i Kriminalloven. Det tør hænde, at man under Strafferettens raske Udvikling kan faa se en hel ny kriminel Lovbog, før man faar den civile. Og naar man engang faar en saadan eller større Dele deraf, vil det ikke længere kunne ansees som en Frugt af Grdl. § 94; den historiske Traad er her allerede brusten. '''9.''' Det vil af det Foregaaende indsees, at Tidsrummet siden 1814 forholdsvis ikke kan have nogen særdeles stor Betydning for Privatrettens skrevne Retskilder. Paa de fleste Omraader har man ganske savnet de almindelige, jevne Lovgivningsreformer, netop fordi man har afventet de større Lov-<noinclude> <references/></noinclude> 8edm7e428yl26k2x39mr8rxsjpkswyh 104 140913 327181 2026-07-29T15:29:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|247}}</noinclude>arbejder, og disse lidet Udbytte have givet. Udenfor Strafferetten<ref>Kriminalloven af 1842 med Loven af 3 Juni 1874, militær Straffelov 12 Maj 1866, Ansvarlighedslov 7 Juli 1828, Fængselslove 12 Juli 1848, 13 Okt. 1857, L. 17 Maj 1848 om Afskaffelse af forskjellige Strafarter.</ref> er det fornemmelig, takket være især det dygtige Arbejde nærmest efter 1845, Lovgivningen om «Kreditvæsenet,»<ref>L. 20 Aug. 1842 om Ophævelse af Haandskrifts Prioritet i Boer, 30 s. M. om tvungne Auktioner jfr. 6 Maj 1854, 8 Septbr. 1842 om fri Rentefod for visse Gjeldsforskrivelser, s. D. jfr. 8 Maj 1869 om smaa Gieldsfordringers Inddrivelse, 19 Aug. 1845 om Pantevæsenet, 28 Aug. 1851 jfr. 8 Maj 1859 om Indskrænkning i Adgangen til at søge Udlæg for Gjeld, 28 Aug. 1851 om Proklamata i Boer, s. D. om Afskaffelse af stiltiende Panteret i Værgers Bo m. V., 15 Septbr. 1851 om Rentefoden, s. D. om Hypothekforeninger, 18 Septbr. s. A. om Hypothekbanken, 12 Okt. 1857 om Rentefoden, s. D. om Pant og Thinglysning, Konkurslov 6 Juni 1863, 22 Juni 1863 om Forlængelse af Namsdommes Præskriptionsfrist til 3 Aar, 6 Marts 1869 om visse Heftelsers Udslettelse af Pantebogen, Mortifikation m. v., L. 8 Maj 1869 om smaa Gjeldssagers Paakjendelse ved Forligelses{{shy}}kommissionen m. V., 3 Juni 1874 om Indskrænkning af Gjeldsfængsel og Gjeldsarrest m. V.</ref> Arv<ref>L. om Arv 31 Juli 1854, om gjenlevende Ægtefælles Adgang til at sidde i Uskiftbo 30 Juli 1851, L. 12 Okt. 1857 om forsvundne og fraværende Personer jfr. L. 3 Marts 1866, L. 27 Marts 1869 om Skifte i mindre Dødsboer.</ref> og Søfart,<ref>Søfartslov 24 Marts 1860 træder næsten helt i Stedet for Lovbogens 4de Bog. Jfr. ogsaa Lodslove 22 Juni 1869, 3 Juni 1874.</ref> der har modtaget større Forbedringer. I den øvrige Del af Formueretten er det kun Landbovæsenet,<ref>L. om Matrikulen 17 August 1818, 17 Decbr. 1836 og 6 Juni 1863, Odelsloven 26 Juni 1821 jfr. 28 Septbr. 1857, Udskiftningslov 17 Aug. 1821 og den nugjeldende 12 Okt. 1857 med flere Tillæg, om det benificerede Gods 20 Aug. 1821, om Vands Ledning 28 Juli 1824 m. fl.; om Jordebogs{{shy}}rettigheder 17 Decbr. 1836, Jagtlove 4 Aug. 1845 og 22 Juni 1863, Husmandslov 24 Septbr. 1851; Almenningslov 12 Oktbr. 1857, Gjerdelov 16 Maj 1860, Skovlov 22 Juni 1863, om Gaardsveje 17 Juni 1869 og 18 Maj 1876, 23 Maj 1874 om visse Brugsrettigheder over fremmed Ejendom (afskaffer Hævd paa „usynbare Servituter“.</ref> som Lovgivningen har taget sig synderligt af. Ellers er der blot enkelte spredte Love af nogen større Vigtighed.<ref>Lov om Pengevæsenet 14 Juni 1816 og den nugjeldende 17 April 1875 jfr. 4 Juni 1873, Stempelpapirlov 9 Aug. 1839, Bergværkslov 14 Juli 1842, om Kirker og Kirkegaarde 24 Septbr. 1851, om Ret til Hval 22 Maj 1869, om Skriftejendomsret 8 Juni 1876.</ref> Særlig maa det fremhæves, at heller ikke dette Tidsrum har gjort noget alvorligt Skridt for at udfylde det store Savn af en<noinclude> <references/></noinclude> 5vnd8uaad28nr5tdpbmgn2uwansvh2i 104 140914 327182 2026-07-29T15:29:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|248}}</noinclude>Handelslov.<ref>Af herhen hørende særskilte Love fortjene egentlig kun at nævnes Love om Vexler 12 Septbr. 1818, 13 Septbr. 1830 og især 20 Aug. 1842, samt den vigtige Lov om Firmaregistre 3 Juni 1874 jfr. L. 24 Maj 1873. Lov om Handelen 8 Aug. 1842 med Tillæg er kun af politiretsligt Indhold.</ref> I Familjeretten er der kommet enkelte vigtige, for det Meste dog smaa, Love.<ref>L. om Underholdningspenge 1 Aug. 1821, om Kvindens Myndighed 16 Juli 1845 jfr. 11 April 1863, om Behbandlingen af Umyndiges Midler 28 Septbr. 1857, om Egteskabs Stiftelse mellem Ikke-Christne 22 Juni 1863, om Nedsættelse af Myndighedsalderen 27 Marts 1869.</ref> Kriminalprocessen har været undergiven enkelte betydeligere, skjønt langtfra gjennemgribende, Forandringer,<ref>L. om Referenter i offentlige Sager 24 Juli 1827, om offentlige Politisagers Indankning 1 Maj 1830, om Statens Overtagelse af Omkostninger i offentlige Sager 17 Decbr. 1836 jfr. 8 Maj 1869, om Procesmaaden i smaa kriminelle Sager, hvor der er egen Tilstaaelse, 6 Septbr. 1845, om Politiretten i Throndhjem og Christianssand 19 April 1851, om Udvidelse af Værnethingets Kreds i kriminelle Sager 15 April 1854, og især L. om forskjellige Forandringer i Kriminalprocessen 17 Marts 1866.</ref>) medens Civilprocessen berøres af et ikke ringe Antal Love, men forholdsvis kun har modtaget meget faa og ubetydelige Reformer, ialfald naar man bortser fra den for begge Processens Grene fælles Retternes Organisation og den ovennævnte Konkurslovgivning.<ref>L. om Højesteret 12 Septbr. 1818 med forskjellige Tillæg, hvoraf især maa fremhæves 11 April 1863, L. om Afskaffelse af Boers Behandling ved Opbudsmænd 22 April 1824, en ny Lov om Forligelsesvæsenet 20 Juli 1824, om Forandringer i Varslet efter L. 1. 4. 8 og 9 af s. D., om Grænserne mellem den civile og militære Jurisdiktion 3 Aug. 1824, om Afskaffelse af Ejendomsdom 14 Juli 1827, Sportellov 13 Septbr. 1830, om Delings- og Skyldsætnings{{shy}}forretninger 28 Maj 1845, Deling af Christiania Stiftsoverret 16 Juli 1845, om Adgang til at blive Sagfører 12 Aug. 1848 jfr. 28 Septbr. 1857 om Adgangen til at blive Højesteretsadvokat, om Lagrettesmænd 28 Aug. 1854, om Expropriationssager 10 Maj 1860, om Christiania Byret 17 Marts 1866, Forandring af Skifteprocessen i Dødsboer 24 April 1869, L. om Auktionsvæsenet 17 Juni 1869, L. om Indskrænkning af Edens Brug 22 Maj 1875.</ref> Selv om nu hertil regnes enkelte andre Love af forskjelligt Indhold<ref>F. E. Adelsloven 1 Aug. 1821, Dissenterloven 16 Juli 1845, L. om Kundgjørelse af Love 1 April 1876.</ref>) og de spredte Bestemmelser, der findes rundt om i de mange Love, hvis Indhold ligger udenfor Privatretten, er det sikkert nok, at den privatretslige Lovgivning siden 1814 langtfra har holdt Skridt med Tiden. Dette bliver saameget mere indlysende, naar det erindres, at dens Grundlag er en Lovbog<noinclude> <references/></noinclude> ozyzco0vitksgg2wikd9hivkc5va98h 104 140915 327183 2026-07-29T15:29:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|249}}</noinclude>fra 17 Aarhundrede, der i Mellemtiden havde modtaget endnu færre Forandringer, og naar man tager i Betragtning de store Lovgivningsreformer i de fleste andre civiliserede Lande. Lovgivningens forældede Tilstand føles dog mest i Processen, idet Formue- og Familjeret er langt mindre afhængig af Tidernes Udvikling. '''10.''' Da vi altsaa kun have faaet den i Grdl. § 94 paabudne kriminelle Lovbog, ere altsaa de ældre «civilretslige» Love fremdeles i Kraft, forsaavidt de ikke ere hævede ved senere Enkeltlove. Christian den V.s Lovbog, med dens Tillæg og Forandringer ældre end 1814, er altsaa fremdeles Grundlaget for vor Privatret. Der er dog netop i den sidste Menneskealder revet store Huller i den gamle Lovbog. Saa godt som hele to Bøger, dens 4de og 6te, ere ophævede ved Kriminalloven og Søfartsloven; ligeledes ere store Dele af 3die og 5te Bog erstattede af nye Love. Mest ved Magt staar dens 1ste og 2den Bog, idet den kirkelige Lovgivning siden det 17de Aarhundrede har været meget fattig; Sædvanen har dog her gjort adskillige Forandringer.<ref>Om Sædvanerettens Indflydelse ved 1ste Bog, se {{sperret|Nellemann}}, Civilprocessens almindelige Del p. 14 ff.</ref> I de vigtigste Dele af Proces-, Familje- og Formueret maa man fremdeles ty tilbage til Lovbogen.<ref>I {{sperret|første}} Bog er Mest ophævet og forandret i følgende Kapitler: 1, 3, 7 (Lagrettesloven), 8, 23 (Sportellov), 24, foruden de dødfødte 11 og 20. I {{sperret|anden}} Bog er Mest forandret i Kptl. 18—20. I {{sperret|tredie}} Bog er temmelig Lidet, ialfald umiddelbart, ved Magt af de 11 første Kapitler; ved Kap. 12 maa Gjerdeloven mærkes; 3—15, 16, 17 ere for det Meste forældede eller ophævede; ligesaa 22 og det Meste af 21. I {{sperret|fjerde}} Bog har Søfartsloven kun levnet nogle uvæsentlige Artikler i Kap. 6. I {{sperret|femte}} Bog har Arveloven med Tillægslove gjort store Skaar i 2det og 4de Kap.; i Kap. 3 ere de fleste Artikler hævede ved nyere Love om Odelsretten og Thinglysningen; 11 og 12 Kap., nogle af vor Rets mest urgamle Dele, ere i 1863 for det Meste ophævede ved Love om Sildfiske og Hval. I {{sperret|sjette}} Bog har Kriminalloven og Dissenterloven kun levnet enkelte spredte Bestemmelser.</ref> '''11.''' Hvad Lovgivningens Egenskaber angaar, tør det vel med Sikkerhed siges, at de i det Hele staa adskilligt over det forrige Tidsrums. Lovene sidde ikke nu længere saa løst som i Enevoldstiden. Men om der end nu er større Enhed i Ar-<noinclude> <references/></noinclude> ailfabebpn9wmhda4z0ubo4aa51lpa9 104 140916 327184 2026-07-29T15:29:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|250}}</noinclude>bejdet, har der dog, som det Foregaaende vil have vist, været lidet af Plan deri, og netop i den senere Tid har man atter grebet for meget til Stykkelove. Indholdet af de vigtigere privatretslige Love har, naar den første Tid efter 1814 undtages, i det Hele været fortjenstligt i juridisk Henseende. Lovgivningen har naturligvis ogsaa efterhaanden draget sig Videnskabens Fremskridt til Nytte. Vel kan man endog i de omhyggeligst udarbejdede Love finde Spor af Meninger, hvis Urigtighed en senere Granskning har paavist.<ref>F. E. Forudsætningen i L. 30 Juli 1851 § 11, at den længstlevende Egtemand, der skifter med Hustruens Arvinger, kan udstede præklusivt Proklama.</ref> Men i det Hele maa de vistnok kaldes vel udarbejdede og grundede paa Indsigt saavel i vor egen bestaaende Ret som i fremmede Love. Paa Lovsproget kan der, de største Love undtagne, være Mere at sige; der er for mange Hænder virksomme ved Affattelsen, og om end Formen er bedre end i den største Del af det 18de Aarhundrede, staar det dog tilbage f. E. for den Colbjørnsenske Tid. '''12.''' Retsfællesskabet med Danmark led vistnok et stort Afbræk derved, at hvert af Rigerne i 1814 fik sin særskilte Lovgivningsmagt og sin egen Højesteret. Men endnu bestaar det paa de fleste af de Omraader, hvor det fandtes i Foreningstiden. Grunden hertil ligger tildels hos Retsvidenskaben, der for en stor Del endnu maa kaldes en fælles Videnskab og derfor har bidraget meget til at lede Lovgivningen og især Retsbrugen<ref>Der mangler dog heller ikke Exempler paa, at denne i vigtige Tilfælde er afvigende f. E. ved Panterets Præskription, usynbare Servituters Hævd. I det sidste Tilfælde er den opstaaede Ulighed dog i det Væsentlige atter hævet ved den nye norske Lov af 1874.</ref> i de samme Spor; især gjelder dette om A. S. Ørsteds Skrifter, der længe efter Adskillelsen ogsaa vare norske Dommeres bedste Vejledning. Men den væsentligste og os her egentlig vedkommende Grund er dog den, at Lovgivningen<ref>Se her Professor {{sperret|Aagesens}} fortjenstfulde Skrift: Fortegnelse over Retssamlinger, Retsliteratur m. m. i Danmark, Norge, Sverige og tildels Finland, med Angivelse af vigtigere Lovbud fra en forholdsvis senere Tid. Kjøbenhavn 1876.</ref> forholdsvis ikke i noget af Landene har været meget virksom for Privatretten, og at den, hvor den har skredet ind, i mange<noinclude> <references/></noinclude> sfkqlqswo33fkhrzc1i03i5jdoj505l 104 140917 327185 2026-07-29T15:30:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|251}}</noinclude>Tilfælde har bevaret Enheden. Dertil har det for det Første bidraget, at den nye Lov stundom i det Væsentlige er bygget paa den fælles ældre Retstilstand, f. Ex. den danske Lov 30 Novbr. 1874 om Skifte af Dødsbo eller Fællesbo.<ref>Paa denne Lov har {{sperret|Schweigaards}} Belysning af den bestaaende Retstilstand i hans Værk om Konkurs- og Arvebehandling havt betydelig Indflydelse; jfr. Udvalgs-Betænkning ved Landsthinget 1872—73. Som andre Tllfælde tør nævnes Dansk Fdn. 30 April 1824 om Præstens Embede m. H. t. Egteskab, Dansk Fdn. 2 Juni 1830 og Lov 29 Marts 1873 om Udpantninger; den danske Vexelforordning af 1825 indfører heller ikke meget Nyt; Dansk Fdn. 8 Septbr. 1841 om Indiciebeviset; Dansk Fdn. 6 April 1842 om Tvangsmidler ved civile Exekutioner indeholder ogsaa mest Gammelt.</ref> Og især er det opnaaet derved, at, naar begge Lande have givet ny Lov om samme Emne, har man gjerne taget Hensyn til det Lands Lov, der er gaaet forud med Forandringen. Saaledes er den norske Arvelov af 1854, jfr. Lov 30 Juli 1851 om Uskifte, væsentlig paavirket af den danske Fdn. 21 Maj 1845; vor Tillægslov om Vexler af 1842 er tildels udskreven af den danske Fdn. 18 Maj 1825; den nye Lov 1 April 1876 om en Lovtidende o. s. v. er en Efterligning af den danske Lov 25 Juni 1870, og Loven om Skriftejendomsret 8 Juni 1876 er for en stor Del bygget paa den danske Lov 29 Decbr. 1857.<ref name="p251">Andre Exempler paa, at man i Norge har benyttet de danske Love efter 1814 er: L. 24 Juli 1827 om Forbud mod verdslige Kundgjørelser i Kirkerne har til Forbillede den danske Fdn. 8 Okt. 1824; den danske Fdn. 28 Marts 1845 er maaske noget brugt ved Udarbejdelsen af Resol. 19 Juli 1848 om Panteregistre, den danske Lov om Firmaer 23 Januar 1862 var for største Delen afskreven i det oprindelige Udkast til den norske Firmaregisterlov 3 Juni 1874, men dette blev efterhaanden betydelig forandret; den danske Lov 30 Decbr. 1858 indeholdende nogle Forandringer i Konkurslovgivningen er noget benyttet i vor Konkurslov; vor Lov 3 Juni 1874 om Indskrænkning i Gjeldsfængsel o. s. v. er vistnok paavirket af den danske Konkurslovs tredje Afsnit. Vor Tillægslov til Kriminalloven 3 Juni 1874 har taget enkelte Regler fra den danske Kriminallov af 1866. Fdn. 11 Septbr. 1839 er benyttet ved L. 12 Oktbr. 1857 om forsvundne og fraværende Personers Formue; vor Lov 30 Aug. 1842 om Tvangsauktioner indenolder noget lignende Bestemmelser om Betalingsfristerne som en dansk Fdn. 11 Septbr. 1833; dansk Lov 29 Decbr. 1857 om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene, der ogsaa har Betydning for Privatretten, er efterlignet i den norske L. 27 Febr. 1866; vor Lov om Kvindens Myndighed af 1863, er af lignende Indhold som den danske L. 29 Decbr. 1857; men Danmark har endnu ikke, som Norge senere har gjort, nedsat Myndighedsalderen til 21 Aar. Folitivæsenets Ordning ved</ref> Om-<noinclude> <references/></noinclude> f2yocqb7dxdnyu0mg3qne2dyyaxwmuw 104 140918 327186 2026-07-29T15:30:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|252}}</noinclude>vendt har den danske Kriminallov 10 Februar 1866 og den danske Konkurslov 25 Marts 1872 benyttet de tilsvarende norske Love.<ref>At den danske Kriminallov er særlig paavirket af den norske, er fremhævet af {{sperret|Goos}}, Indl. til den danske Strafferet p. 2. Desforuden skal anføres følgende andre Exempler paa, at yngre danske Love i det Væsentlige stemme med ældre norske, saaat en Efterligning i de fleste Tilfælde ligger nær at antage: Dansk Lov 30 Novbr. 1857 om Proklama er i det Væsentlige lig vor Lov af 1851; Lov 26 Maj 1868 om Adgang til Sagfører{{shy}}virksomheden er maaske noget paavirket af vore Love om Sagførere af 1848 og Højesterets{{shy}}advokater af 1857; L. 21 Juni 1867 om Pantelaanere ligner adskilligt vor Lov om Politivæsenet i Christiania 26 Maj 1866 § 2 a og 3; den danske Konkurslov af 1872, hvis Hovedindhold dels ligefrem er paavirket af den norske Lov dels har de samme fremmede Kilder, har et 2det Afsnit om Pant, der er adskillig paavirket af vor Lov 12 Oktbr. 1857, men ej gaar saavidt, undtagen ved Retspant, og et 3dje Afsnit, hvor der bl. A. er Regler om Exekution af lignende Indhold som vor „30 Dalers Lov“ af 1869; Lov om Udvandrere 1 Maj 1868 tør være paavirket af den norske L. 23 Maj 1863. Det vil altsaa sees, at, medens man i Norge helt siden Adskillelsen har efterlignet de nye danske Love, er det først i de sidste Aartier, man i Danmark har taget Hensyn til den nye norske Lovgivning.</ref> Andre Love have derimod gaaet i mere forskjellig Retning,<ref name="p252">Begge Lande have faaet temmelig afvigende Love om Behandlingen af Umyndiges Midler, se især dansk Lov om Overformynderiet 26 Maj 1868; vor Lov af 19 Aug. 1845 om Udslettelse af overskydende Heftelser er temmelig forskjellig fra dansk Fdn. 22 April 1817; vor L. 6 Marts 1869 om Mortifikationer ligeledes fra dansk Fdn. 7 Febr. 1823; dansk Plakat 28 Maj 1825 om Paternitetssager afviger fra vor L. 1 Aug. 1821; Lov 6 April 1855 om Rentefoden gaar adskilligt videre i Frihed end vor nyere Rentelovgivning; dansk Lov 8 Marts 1856 (jfr. L. 21 Febr. 1850, der afskaffer Domsafsigelsen i Kongens Navn) paalægger Højesteret at angive sine Domsgrunde enten ved Præmisser eller ved offentlig Stemmegivning, af hvilke Alternativer det første er valgt, medens vor L. 1863, der forøvrigt vistnok er paavirket af den danske Lov, ubetinget paabyder offentlig Votering; Fdn. 26 Oktbr. 1804 om Mindreaarige, der i Norge er ganske hævet ved L. 16 Juli 1845, er i Danmark ændret ved Fdn. 24 April 1839. Selvfølgelig er</ref> og endnu flere ere de Tilfælde, hvor der er opstaaet Afvigelser ved det ene Lands Fremgang under det andet Lands Stilstand. Saaledes har Danmark især faaet flere nye handelsretslige og civilprocessuelle Love, som Norge<!-- --><ref follow="p251">lokale Vedtægter er vistnok kommen til Norge ved Efterligning af den danske Lov 11 Febr. 1863 § 8; men hos os gaar Kommunebestyrelsens Myndighed langt videre end efter den danske Lov, Endelig kan nævnes, at Norge efter Tiltrædelsen af den skandinaviske Myntkonvention har faaet et med det danske (og svenske) i det Væsentlige ensartet Pengevæsen; se norsk Pengelov 17 April 1875 jfr. den danske 23 Maj 1873.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ovzk2a9y54y0x8xasl23g2rj5la0x02 104 140919 327187 2026-07-29T15:30:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|253}}</noinclude>mangler.<ref>Som danske handelsretslige Love maa nævnes: den fuldstændige Vexelforordn. 18 Maj 1825, der dog som nævnt ej indeholder saa meget Nyt, Fdn. 1 Juni 1832 og L. 23 Febr. 1866 om Handelsbøger, L. 19 Febr. 1861 om en Sø- og Handelsret i Kjøbenhavn, L. 23 Januar 1862 indeholder ogsaa Regler om Valg af Firma; L. 23 Febr. 1866 om Oplagshuse. Som civilprocessuelle danske Love, hvortil vi intet Tilsvarende have, kunne anføres: Fdn. 6 Aug. 1824 om summarisk Proces i smaa Gjeldssager, Fdn. 25 Januar 1828 om hurtigere Rettergangsmaade i klare Gjeldssager (ved Vedtagelse i Gjeldsbrev af hurtig Retsforfølgning, der ogsaa træder i Stedet for vor Panteklausul) jfr. L. 29 Marts 1873 2det Afsnit om Fraskrivelse af Lovmaal og Dom; Fdn. 11 Aug. 1819 om Mulkt for unødig Trætte, Fdn. 16 Januar 1828 indeholdende udførlige Regler om Rettens vedbørlige og hurtige Pleje, især om Udsættelser; Fdn. 10 April 1833 om Vidneedens Aflæggelse efter Provet i alle Sager; Fdn. 25 Juni 1842, der giver en ny Formular til Formaningstale for Vidner i Stedet for Lovbogens; L. 19 Febr. 1861 om svenske Dommes Exigibilitet. I 1876 er forelagt Rigsdagen et Udkast indeholdende nogle Forandringer i Forligelseslovgivningen. Endvidere kan i denne Forbindelse mærkes: Fdn. 25 Novbr. 1831 indeh. Tillæg til Fdn. 4 Decbr. 1795 for Landejendommes Vedk.; Fdn. 21 April 1847, at Leje paa 50 Aar og derover regnes som Salg f. E. ved Spørgsmaal om Skylddeling; hel ny Tyendelov 10 Maj 1854; L. 3 April 1868 om Æresoprejsning; L. 28 Febr. 1874, der ophæver de præceptoriske Omslagsterminer, indskrænker Anvendelsen af Løbedage; L. 14 Juni 1850 om Politisager jfr. 11 Febr. 1863 om Politisager i Kjøbenhavn; L. 15 Maj 1875 om Tilsyn med Fremmede jfr. L. 25 Marts 1871 indeholdende Forandringer i Indfødsloven.</ref> Paa sin Side har Norge faaet en fuldstændig ny Arvelov, en ny Søfartslov, ny militær Straffelov, ny Lov om Forligelsesvæsenet og forskjellige mindre Forandringer i Kriminalprocessen.<ref>Der foreligger et dansk Udkast til Søfartslov, der imidlertid har taget mindre Hensyn til den norske Søfartslov end til den yngre tyske; ligesaa et Udkast til ny dansk Militær-Straffelov, der sandsynligvis mere stemmer med den norske. Den norske L. 6 Septbr. 1845 og især 17 Marts 1866 indeholder adskillige Forbedringer i Kriminalprocessen, som endnu ikke ere foretagne i Danmark; den sidste Lov fjernede ellers atter den Ulighed, som L. 24 Juli 1827 havde fremkaldt ved Afskaffelse af befalede Defensorer. Af andre norske Love, hvortil der ikke er tilsvarende i Danmark, kan fremhæves: Adelsloven, L. om Myndighedsalierens Nedsættelse 27 Marts 1869, L. om Forlængelse af Præskriptionsfristen ved Namsdomme 22 Juni 1863.</ref> Alle disse Love have dog tilsammen endnu ikke gjort noget særdeles stort Skaar i Retsenheden. Men der er Udsigt til, at denne i en nær Fremtid kan blive langt mere forstyrret, da der i Danmark foreligger flere store Lovudkast, især paa det processuelle Omraade, dels afvigende fra nyere<!-- --><ref follow="p252">der ogsaa i de ovenanførte Love, som gjensidig ere paavirkede, adskillige Afvigelser af Vigtighed f. Ex. i Konkursloven og Kriminalloven.</ref><noinclude> <references/></noinclude> rd1721kbao38ql28hooz117ufnliayu 104 140920 327188 2026-07-29T15:30:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|254}}</noinclude><section begin="24" /> norske Love, dels af saadant Indhold, at det ialfald er meget tvivlsomt, om Norge vil bygge sine Lovreformer paa det samme Grundlag.<ref>Der findes dels færdige dels foreløbige danske Udkast til Lov om Strafferetsplejen (1875), om den almindelige Civilproces (1869), om Exekution (1871), om Domsmagtens, den offentlige Anklagemyndigheds, Politimyndighedens samt Sagførervæsenets Ordning (1876), om de foreløbige Retsmidler (1872); af disse har kun det første noget Tilsvarende i det norske Jurylovsudkast, som deri er adskilligt benyttet, men det er ialfald meget tvivlsomt, om Juryen vil blive indført i Norge, medens dette for Danmarks Vedkommende allerede er befalet i Grundloven. Om det danske Søfartslovsudkast se ovenfor.</ref> Paa den anden Side er der dog ogsaa i den sidste Tid Tegn til, at man herefter kan vente et mere planmæssigt Samarbejde i Lovgivningen. <section end="24" /> <section begin="25" /> {{midtstilt/s}} § 25. ''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder efter 1814.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Ogsaa i dette Tidsrum er der forskjellige Arter af skrevne Retskilder. Disse fremkomme dog nu ikke længere ved Lovgivningsmagtens vilkaarlige Valg af Former, idet meget mere disse selv ere grundlovsbestemte, men især derved, at der ogsaa nu i adskillige Tilfælde kan udgaa Forskrifter med Lovskraft fra andre Myndigheder. De færreste af disse have dog Betydning for Privatretten. '''2.''' Disse forskjellige Arter af skrevne Retskilder, hvoraf de fleste finde en udførligere Behandling i den offentlige Ret, ere: a) {{sperret|Grundlove}}, nemlig Grundloven af 4 Novbr. 1814, der indeholder forskjellige Bud af privatretslig Interesse (f. E. § 89, 92, 94, 95, 96, 97, 99, 102, 105, 107 o. fl.), og Grundlovs{{shy}}bestemmelser indeholdende Tillæg eller Forandringer, tilblevne i de i Grdl. § 112 foreskrevne Former, saasom Grdl.best. 21 Juli 1851 om Jøders Adgang til Riget, 29 Novbr. 1862. De øvrige Grundlove f. E. Rigsakten høre ikke hid. 3. b) {{sperret|Almindelige}} Love (Privatlove), tilblevne paa den i Grdl. g 76—79 omhandlede Maade og udfærdigede under den i § 81 (jfr. dog § 79) foreskrevne Form. Disse ere uden <section end="25" /><noinclude> <references/></noinclude> sxij9rh0faa68pq7kcfpnzmivkkcdcv 104 140921 327191 2026-07-29T15:32:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|255}}</noinclude>Sammenligning den vigtigste Kilde for Privatretten i dette Tidsrum, idet de sammen med Grundlovene danne den eneste Form for Lovgivningsmagtens Beslutninger (jfr. dog Grdl. § 17), og det væsentlig kun er med særlig Hjemmel af Lovgivningsmagten, at andre Myndigheder kunne ordne den private Ret. '''4.''' c) {{sperret|Provisoriske Anordninger}}, udstedte af Kongen i Kraft af den ham ved Grdl. § 17 tilstaaede Lovgivningsmagt for overordentlige Tilfælde. Paa Grund af den Begrænsning, som denne Magt har («Handel, Told, Næringsveje, Politi»), ville disse flygtige Retskilder, hvis Plads efter Indførelsen af aarlige Storthing er bleven saameget mere indsnevret, sjelden kunne have nogen privatretslig Interesse. Anderledes var det i den første Tid efter 1814, da Kongen her flere Gange overskred de grundlovbestemte Skranker.<ref>Se saaledes prov. An. 9 Juni 1815, der indeholdt en hel Højesteretslov jfr. Kundgj. 9 Juli 1816; An. om Vexler 20 Febr. 1817.</ref> '''5.''' d) De egentlige {{sperret|kongelige Resolutioner}}. Disse svare nærmest til de ældre Reskripter, ogsaa deri, at i Almindelighed den samme Form bruges saavel ved den daglige Styrelses Beslutning som ved Forskrifter til fremtidig Iagttagelse. Det er imidlertid en Selvfølge, at under den nuværende Forfatning de kongelige Resolutioner langtfra have Reskripternes Vigtighed som Retskilde. Regelmæssigen ere de blot Kilder for den administrative Ret, hvoraf store Dele falde ind under Kongens Myndighed. Det kan dog ogsaa paa flere Maader hænde, at de kongelige Resolutioner inden visse snevre Grænser indeholde privatretslige Regler. For det Første overdrager stundom Lovgivningen, især paa Grund af de Vanskeligheder, som for den ere forbundne med at gaa formeget i Enkelthederne, {{sperret|udtrykkelig}} Kongen at give nærmere Regler om Forholdet.<ref>Enkelte Love, der nærmest henhøre til den offentlige Ret, gaa her meget vidt, idet de kun indeholde den fornødne Fuldmagt for Kongen til at ordne Forholdet f. E. L. 28 Septbr. 1857 om Regler for Styring til Forebyggelse af Sammenstød mellem Fartøjer, jfr. Pl. 6 Marts 1858; L. 1 Juni 1848 om visse Forholdsregler for Søfarten i Krigstid jfr. Pl. 7 Marts 1864.</ref> I Medhold deraf har man mange kongelige Resolutioner af privatretslig Interesse f. E. 22 Decbr. 1853 om Jøders Ed jfr. L. 24 Septbr. 1851<noinclude> <references/></noinclude> 6rwg2m46g21196re305d9yoampuqeq0 104 140922 327192 2026-07-29T15:32:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|256}}</noinclude>§ 2, Res. 19 Juli 1848 om nye Panteregistre jfr. L. 19 Aug. 1845 § 4, Res. 27 Juni 1860 om Udvidelse af L. 28 Septbr. 1857 om Umyndiges Midler til Tromsø Stift jfr. Lovens § 19, Regl. for Christiania Byret 12 Juli 1866 jfr. L. 4 Juni 1866. Men ogsaa uden Lovens særlige Bemyndigelse kan Kongen i Kraft af sin almindelige administrative Myndighed give saadanne nærmere Forskrifter, som nødvendiggjøres til Lovenes Gjennemførelse af de administrative Embedsmænd. De forekomme derfor oftere i Form af Instruktioner til Embedsmændene. Uagtet de ikke kunne fastsætte Borgernes Retsforhold enten indbyrdes eller ligeoverfor Staten, kunne dog ogsaa saadanne Resolutioner oftere have Interesse for den private Ret, f. E. Res. 19 Aug. 1847 om Exekution af kriminelle Sager o. s. v., 25 Januar 1853 om Værgebøger, 30 Septbr. 1865 om Umyndiggjørelse. I den ældre Tid ser man, at Kongen stundom har overskredet sin Myndighed og kommet ind paa Lovgivnings{{shy}}magtens Enemærker.<ref>Saaledes allerede Christian Fredriks Kirkepoliti{{shy}}anordning 22 Juni 1814 jfr. Colletts Familjeret § 59.</ref> Det kan ogsaa mærkes, at Kongen paa visse Omraader har en videre gaaende Myndighed til at udstede bindende Forskrifter, især efter Grdl. § 16 i kirkelige Anliggender (f. E. Resol. 11 Oktbr. 1873 om Menighedsmøder). De kongelige Resolutioner have ligesom Reskripterne forskjellige Navne, saasom Kundgjørelse, Instrux, Plakat, Reskript (især i den første Tid), men dog især Resolution. Forskjellige fra de kongelige Resolutioner ere de saakaldte {{sperret|højeste Resolutioner}}, afgivne af den kongelige norske Regjering med Hjemmel af Grdl. § 13 og Res. 11 Oktbr. 1825 § 7. Disse have i Regelen kun mindre Interesse; men der er Intet til Hinder for, at de ifølge særskilt Fuldmagt kunne angaa endog de vigtigste Gjenstande, hvorom Kongen har at fatte Beslutning.<ref>Jfr. {{sperret|Aschehougs}} offentlige Ret II. p. 212.</ref> De opføres derfor her bedst sammen med de kongelige Resolutioner.<ref name="p256">I denne Forbindelse kunne ogsaa erindres de af Christian Fredrik som Norges midlertidige Regent udfærdigede Bestemmelser, der dog vel alle nu</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> isbkma4rflmyrzhlbg0urwum3er7urz 104 140923 327193 2026-07-29T15:32:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|257}}</noinclude>'''6.''' De enkelte {{sperret|Departementer}}<ref>Om dette Emne se {{sperret|Aschehougs}} offentlige Ret II. 1. p. 227 ff.</ref> have ikke arvet den Myndighed til paa Kongens Vegne at give Forskrifter med Lovskraft, som de ældre Regjeringskollegier ifølge {{sperret|sædvans{{shy}}mæssig}} Ret vare i Besiddelse af. Men ifølge Grdl. § 28 maa det antages, at naar saadan Myndighed ved {{sperret|udtrykkelig}} kongelig Befaling forhen var et Kollegium overdragen, er den nu gaaet over til vedkommende Departement, forudsat at den ligger indenfor Kongens nuværende Magtomraade. Paa lignende Maade har oftere under vor nuværende Statsforfatning særskilt kongelig Resolution eller endog en Lov — den sidste dels ligefrem ved at nævne et Departement, dels indirekte: f. E. «den, Kongen dertil bemyndiger» — henlagt saadan Myndighed til Departementerne. Det vil dog være sjeldent, at disse departementale Instruxer o. desl. ville have privatretslig Interesse. Som Exempel kan nævnes Schema for Firmaregistre m. v. af 12 Novbr. 1874 jfr. L. 3 Juni 1874 § 5. Derimod finder man i Lovsamlingerne en stor Mængde Departementsskrivelser, der til Vejledning, især for underordnede Embedsmænd, udtaler Departementets Mening om alskens Retsspørgsmaal, uden at det er deres Hensigt dermed at binde Nogen. De svare altsaa ganske til den ovenomtalte anden Klasse af Kollegialskrivelser. De gaa dog mindre vidt end disse, idet de navnlig paa Grund af den dømmende Magts Uafhængighed ikke let afgives til Dommerne. Forsaavidt Dommerne ogsaa have andre, mere administrative Forretninger, kunne de dog med Hensyn til disse vente at faa Departementets Formening meddelt f. E. Skr. 27 Marts 1860. Til Strafferetsplejen staa Dommerne paa Grund af det inkvisitoriske Princip i et saadant Forhold, at Justitsdepartementet uden at gaa Dommermagtens Uafhængighed for nær afgiver vejledende Svar og indskjærper Loven, dog kun forsaavidt angaar den forudgaaende Behandling, aldrig Dommen, jfr. f. E. Skr. 29 April 1856, 14 Juni 1858. I den civile Retspleje vil man vel vanskeligt finde Exempel {{bindestrek1|her|herpaa}}<!-- --><ref follow="p256">ere bortfaldne, den vigtigste, Anordn. 28 Marts 1814 om militære Straffe, hvis Gyldighed forøvrigt havde været tvivlsom, ved den militære Straffelov.</ref><noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 17</noinclude> pd4e4e78bu30znhyandajdvmy7fvrmh 104 140924 327194 2026-07-29T15:32:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|258}}</noinclude><section begin="25" /> {{bindestrek2|paa|herpaa}}.<ref>Naar Deptskr. 23 Decbr. 1859 antager, hvad en Dommer vil eragte om Telegrafisters Vidnepligt, da er dette kun skrevet som Instruktion for Telegrafdirektøren.</ref> Dog synes man ialfald forhen delvis at have henregnet Skiftebehandlingen til de administrative Forretninger, og man finder derfor Departements{{shy}}skrivelser f. E. om Nødvendigheden af offentligt Skifte (Skr. 28 Febr. 1857). Departementsskrivelserne have langtfra havt den Indflydelse paa Retsudviklingen som Kollegialbrevene. Dette forklares ikke blot deraf, at de gaa ind paa færre Omraader, men ogsaa af den ringere Autoritet, Departementerne have i Sammenligning med de gamle Kollegier, ligesom man paa Videnskabens nuværende Standpunkt har flere andre Kilder til Vejledning. At kongelige Resolutioner indlade sig paa blot at give Lovfortolkninger, er meget sjeldent; se som Exempel Resol. 24 Oktbr. 1838. '''7.''' Ogsaa underordnede (ikke centrale) administrative Myndigheder have i enkelte Tilfælde faaet Fuldmagt til at ordne Forholde med Lovskraft. Dette gjelder især om Amtmændene (se f. E. Vejloven 15 Septbr. 1851 §§ 45, 58) og endnu mere om Politimestrene, der fra gammel Tid have havt en i Politilovgivningens Tilstand begrundet temmelig ubestemt Ret til at udstede politimæssige Forskrifter i Byen, og stundom endnu af Loven selv udtrykkelig overdrages saadan Ret, se f. E. L. 12 Juni 1869 (for By § 14 jfr. for Landet § 16) om Forbud mod Spil paa Værtshuse, L. 22 Maj 1875 om dramatiske Forestillinger g 2. Slige administrative Bud ville dog yderst sjelden have Interesse for Privatretten. Se ogsaa Havnelov 24 Juli 1827 § 14. <section end="25" /> <section begin="26" /> {{midtstilt/s}} § 26. ''Fortsættelse. Vedtægter.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Det er forhen (p. 61 og 66) forklaret, at de enkelte Landsdeles ældgamle Ret til at give sig selv Love i en vis Udstrækning bevaredes endnu ned i den nyere Tid, og at den især kom til Syne i enkelte Byers Vedtægter. Disse stedlige <section end="26" /><noinclude> <references/></noinclude> dk3fyx3womdh20ibf9014p7wd00qnik 104 140925 327195 2026-07-29T15:32:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|259}}</noinclude>Love udfærdigedes gjerne af Byens eller Landskabets Embedsmænd og Lagret uden nogensomhelst Hjemmel i den almindelige Lovgivning.<ref>Jfr. {{sperret|Aschehoug}} I. p. 465—6. Om den tyske „Autonomi“ se {{sperret|Stobbes}} Privatrecht I. p. 114 ff.</ref> Denne Autonomi kunde ikke bestaa med en velordnet Statsforfatning, og den bortfaldt formodentlig allerede ved Enevoldsmagtens Indførelse. Som en Levning fra den ældre Tilstand maa det dog vel ansees, naar enkelte lokale Love fra Begyndelsen af det følgende Tidsrum ere tilblevne ved en Beslutning af Stedets Indvaanere eller deres Repræsentanter, der bagefter har faaet kongelig Stadfæstelse; denne maa da ansees som den egentlige Retskilde.<ref>Fra Norge haves ialfald et Exempel herpaa i den gamle vigtige kgl. Konfirm. af 31 Juli 1680 paa en Anordning „fra Bergens Raadstue“ af 14 August 1679 om Byens 16 „eligerede Mænd.“ Jfr. ogsaa Fdn. om Laugene i Kjøbstæderne i Danmark og Norge af 23 Decbr. 1681 § 1, hvor de ældre Laugsordninger, Skraaer og selvgivne Vedtægter forbydes, men hvori der maaske ligger en Opfordring til at tage kongelig Stadfæstelse paa saadanne. Jfr. for Danmark {{sperret|Scheel}} p. 89.</ref> Det er dog ikke usandsynligt, at man ved en nærmere Granskning af vor næsten ganske ubearbejdede Kommunehistorie vilde finde, at der i enkelte smaa By- eller Bygdeforholde som Levning fra den ældre Tid har været øvet et Slags egenmægtig Lovgivning endog uden at indhente kongelig Stadfæstelse. 2. Forskjellig fra denne egentlige, {{sperret|selvstændige}} Lovgivningsmyndighed er den {{sperret|afledede}} Myndighed, som Loven udtrykkelig har givet Kommuner og andre Samfund til angaaende visse Forholde at udstede Forskrifter med Lovskraft, hvilke nu ogsaa kaldes Vedtægter.<ref>Herfra maa man vel adskille de sædvansmæssige Vedtægter eller de ved Borgernes Sædvaner uddannede Retssætninger.</ref> I Danmark staar dette i nær historisk Sammenhæng med den før omhandlede stedlige Lovgivningsmagt. Koldingske Reces 1558 art. 41 handler om «Vide og Vedtægt» i By eller Torp, som Almuen med bindende Kraft giver om Gjerder og Hegn. Og denne ældre Lovartikel blev optagen i D. L. 3. 13. 31 jfr. 32, 39, 42 og 2. 23. 5 om beslægtede Landboforhold, som Høstning og Græsning; jfr. 2. 22. 39 om Betaling for Kirkens Klokker. Ogsaa den senere særlig danske Lovgivning gav stundom saadan Hjemmel (Scheel p. 89), og den nyeste Tids<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|17*}}|2em}}</noinclude> eh6cpljuzhi664knppyvgy54l5jhact 104 140926 327196 2026-07-29T15:32:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|260}}</noinclude>danske Vedtægter have derfor havt en gammel, aldrig ganske afbrudt Tradition at følge. Ogsaa Norske Lov indeholder i den efter D. L. 2. 22. 39 optagne {{NL|2. 21. 33}} Spor til en lignende Bemyndigelse for Kommunerne, idet den byder at betale for Klokkeringning i Kjøbstæderne, «saasom hidindtil Brug haver været eller som herefter af Kirkens Forsvar med de bedste Sognemænds Samtykke forordnet vorder.»<ref>Jfr. Reskr. 2 Jan. 1683, der taler om en „gjort Vedtægt“ i Christiania angaaende Orgelværkets Brug. Her kan ogsaa mærkes Reskr. til Stiftsbefalings{{shy}}mændene i Danmark og Norge 20 April 1791, der nævner Borgernes „Vedtægter“ uden nogen nærmere Forklaring.</ref> I den følgende Lovgivningsperiode er det kun et enestaaende Forhold, hvori der kan sees at have været givet en saadan Bemyndigelse. Det er Flødningsvæsenet, idet Loven for enkelte Vasdrag tilstod Flertallet af de Interesscerede Ret til at vedtage Forskrifter bindende for Alle.<ref>Der er allerede Spor heraf i Anordn. 5 Juni 1702 for Kværkhængslet, men især i Reskr. 27 Novbr. 1789 for det Arendalske Vasdrag; vistnok er det sidste „Konfirmation“ paa en „Overenskomst,“ men denne var atter kun vedtagen af Flertallet, og det er altsaa en virkelig Lov, man har for sig.</ref> Og netop i Flødningsvæsenet fik man de første nyere Love, der give en almindelig Hjemmel for Udstedelsen af saadanne Vedtægter, nemlig L. om Behandlingen af det saakaldte Krabastømmer og Bundtømmer 12 Juli 1848 § 2 og L. om Flødnings- og Flodrensningsvæsenet 26 Aug. 1854,<ref>Denne er i Virkeligheden ældre, da den er bygget paa en Storthingsbeslutning af 1851.</ref> Love, der altsaa kunde bygge paa en i dette Forhold kjendt Fremgangsmaade. Forøvrigt skyldes vistnok den senere Lovgivnings hyppige Anvisning paa Vedtægterne tildels danske Forbilleder, og særlig er Navnet hentet derfra.<ref>Dette forekommer, saavidt vides, første Gang i Lov 26 Maj 1866 om Politivæsenet i Christiania og er der vistnok nærmest laant fra den danske Lov om Politivæsenet i Kjøbenhavn af 11 Febr. 1863 § 8; noget Kjendskab til den gamle Brug af Vedtægter — Navnet var vel forøvrigt ogsaa da dansk — skyldes det neppe.</ref> Men i det Hele ere disse Vedtægter Frugten af en ganske naturlig Udvikling. Hvormeget man end bestræber sig for at gjøre Retsforfatningen ensartet, vil der dog altid være mange Forholde, som vanskelig eller umuligt<noinclude> <references/></noinclude> kyw4drk8lec75uishspjizgjs0i77an 104 140927 327197 2026-07-29T15:33:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|261}}</noinclude>kunne ordnes ved en fælles Lov for det hele Rige, fordi Steds{{shy}}forskjellighederne have for megen Indflydelse. At Lovgivningsmagten selv skulde give en Række Lokallove, vilde lede til besværlige Vidtløftigheder. Der frembyder sig da den Udvej at overlade den nærmere Ordning til Kongemagten eller til lokale Embedsmænd. Herpaa har man ogsaa mange Exempler. I senere Tid fastsættes det i slige Tilfælde ofte, at kommunale Myndigheders Erklæring eller endog Samtykke skal være indhentet. Men efterat Kommunernes Selvstyrelse atter er bleven kaldt til Live og har fæstet Rod, er det en nærliggende Tanke i mindre almenvigtige Sager at overlade dem selv at foretage den nærmere Ordning af Forholdet. Dette er ogsaa siden 1848 skeet i en Række af Love. De opstille alle en mere eller mindre vid Ramme, inden hvilken Kommunerne eller andre Samfund kunne eller skulle give de fornødne nærmere Forskrifter. Disse forsynes da paa Forhaand med Lovskraft, og, forsaavidt de ikke blot skulle indeholde visse Afændringer i Lovens Bud, blive de gjerne af denne udfyldte med den fornødne Straffeklausul for at sikre deres Overholdelse; thi Myndigheden til at fastsætte en saadan kan ikke overdrages. '''3.''' De Samfund, som Lovgivningsmagten saaledes har bemyndiget til at ordne forskjellige Emner inden sin Kreds gjennem Vedtægter, ere fornemmelig Herreds- og Bykommunerne ved deres Bestyrelse,<ref name="p261">L. 14 Aug. 1851 om Brugen af Ild og Lys i Havn (Afvigelser fra Havneloven af 1827 § 14 kunne vedtages af Havnekommissionen med Samtykke af Kommunebestyrelsen); L. 21 Juli 1851 om Maaler- og Vejervæsenet § 3; Lov om Bygningsvæsenet i Bergen 28 Septbr. 1857 § 13, 20, 25; Bygningslov for Christiania 8 Juni 1858 § 1 og 5 Juni 1875 § 83; L. 25 Febr, 1860 om Deling af Herred; Sundhedslov 16 Maj 1860 § 4 og 11; Almindelig Bygningslov 19 Maj 1860 § 4 og 5, jfr. § 15 og 25, hvor Myndigheden er tillagt Sundhedskommissionen; Lov om Politivæsenet i Christiania 26 Maj 1866 § 1 og 2 jfr. for de andre Byer 17 Juni 1869, Lov om Udsalg af visse Drikkevarer 12 Juni 1869 § 9 og 10 jfr. L. s. D. for Landet § 5, 9, 10, 15 og L. 1 Juni 1876; L. om Isvækning 12 Juni 1869 § 3; L. om Havneafgiften i Christiania 17 Juni 1869 § 1; L. om Opbevarelse af ildsfarlige Gjenstande 3 Maj 1871 § 23; L. om Børsafgift 25 Marts 1872; L. om Hingste, Springvædere o. desl. paa fælles Bejte 17 Maj 1873 (her trænges stundom flere Herredsstyrelsers Samstemmighed); L. om Maaling</ref> stundom ogsaa Amtsformand-<noinclude> <references/></noinclude> lwux6e2zl6cisehmf43tnltl4yaykfv 104 140928 327198 2026-07-29T15:33:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|262}}</noinclude>skaberne.<ref>L. 15 Septbr. 1851 § 1 angaaende Foranstaltninger mod Skabsygen, jfr. derimod prov. Anordn. 15 Septbr. 1849; Vejlov 15 Septbr. 1851 § 85 for de nordligste Amters Vedkommende; L. 17 Juni 1869 § 1 om Forhøjelse i Skydsbetalingen; Fattigl. for Landet § 78 har fremkaldt Planer, forfattede af Amtsformandskabet og approberede af Kongen, se f. E. kgl. Resol. 27 Oktbr, 1866.</ref> Men derhos har Lovgivningen for visse Forholde af de Deltagende dannet et Slags tvunget Interessentskab, hvor den har tillagt Flertallet eller en af dette valgt Bestyrelse Myndigheden til at give Regler, bindende for Alle. Dette gjelder saaledes netop ved den ovennævnte Lov om Flødningsvæsenet. Det vigtigste Exempel er ellers Almenningsreglerne.<ref>Se L. 12 Oktbr. 1857 § 1 og Skovloven af 22 Juni 1863; Reglerne vedtages af Almenningsbestyrelsen, der sammensættes (direkte eller indirekte) ved Valg af Ejere eller Brugsberettigede; den nævnte L. 1854 § 1 tillader Flertallet af dem, der fløde i et Vasdrag, med bindende Virkning for Mindretallet at beslutte Fællesflødning og at give Regler herfor; L. 23 Maj 1863 § 11 giver lignende Myndighed til Flertallet af de i Laxefiskeri Interesserede. L. 12 Juli 1848 § 2 jfr. 1 giver Tømmerdirektioner, Flødnings{{shy}}interessentskaber eller Lændseejere Ret til at udstede Reglement om Bjergning og Afhændelse m. v. af Krabastømmer, hvilket er bindende for dettes Ejer.</ref> Om saadanne Reglers Forskjel fra Kontrakter er talt ovenfor p. 2—3. For at sikre mod Misbrug og for i det Hele at varetage Almeninteresserne er disse Vedtægters Lovskraft i de fleste Tilfælde gjort afhængig af en Statsmyndigheds Stadfæstelse. Denne Myndighed er dels Amtmanden,<ref>L. 28 Septbr. 1857 § 20 (Bygningslov for Bergen), L. 17 Maj 1873, hvis Strækningen kun gaar over et Amt.</ref> dels et Departement,<ref>Skovloven 22 Juni 1863 § 26; i de Tilfælde, hvor Loven henlægger Stadfæstelsen til „Kongen eller den, han dertil bemyndiger,“ vil den ogsaa gjerne blive overdraget til Departementet.</ref> dels, og især Kongen,<ref>L. 12 Juli 1848 § 2, L. 15 Septbr. 1851 § 1, Vejl. 1851 § 85, L. 26 Aug. 1854 § 5 (saafremt det forlanges af en Interessent), 28 Septbr. 1857 §§ 13, 25 jfr. 8 Maj 1860 § 1, L. 16 Maj 1860 § 4, L. 19 Maj 1860 § 5, L. 23 Maj 1863 § 11, L. 26 Maj 1866 § 1, 12 Juni 1869 § 10, s. D. for Landet § 5 m. fl., 12 Juni 1869 om Isvækning § 3 („forsaavidt de fastsætte Straf“), 17 Juni 1869 § 3, Skydsl. 17 Juni 1869 § 1, L. 3 Maj 1871 § 23, L. 25 Marts 1872, 17 Maj 1873, forsaavidt Strækningen gaar over flere Amter, L. 9 Maj 1871 § 4, L. 22 Maj 1875 §§ 1, 4, L. 5 Juni 1875 § 83.</ref> stundom med Tillægget<!-- --><ref follow="p261">af Brændeved 9 Maj 1874 § 1; Tillægslov om Udskjænkning 5 Maj 1875 § 1; L. om dramatiske Forestillinger m. V. 22 Maj 1875 §§ 1 og 4.</ref><noinclude> <references/></noinclude> s42keictnxhdkir144fs9u8py1g8e3f 104 140929 327199 2026-07-29T15:33:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|263}}</noinclude><section begin="26" /> «eller den, han dertil bemyndiger.» Kun i nogle faa Tilfælde blive Vedtægterne gyldige uden saadan Stadfæstelse.<ref>L. 14 Aug. 1851, 21 Juli 1851 § 3, 26 Aug. 1854 § 5, forsaavidt det ej forlanges af nogen Interesseret, 6 Maj 1860 § 15 og 25 (Sundhedskommissionens Beslutninger), 12 Juni 1869 § 9, 5 Maj 1875 § 1.</ref> Naar denne meddeles af Kongen eller et Regjeringsdepartement, gjelder ifølge L. 1 April 1876 § 1 d en særegen Regel for Vedtægtens Kundgjørelse, hvorom senere. Af Vedtægterne, der for det Meste kun have Interesse for Administrativretten, kan fremhæves Christiania Politivedtægt 10 Januar 1874. <section end="26" /> {{midtstilt/s}} § 27. ''Gjeldende Traktater.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Efter hvad der forhen (p. 24) er forklaret, ere Traktater — forsaavidt de give sig af med at ordne de Enkeltes, og ikke blot Statens, Retsforhold — at anse som Retskilder inden Landet, og de maa derfor ogsaa her medtages, da de oftere opstille privatretslige Sætninger. Under vor nuværende Forfatning ville saadanne Traktater hyppig gribe ind i den lovgivende Magts Omraade, og de ville da ikke vinde Gyldighed, medmindre enten en Lov har givet Fuldmagt til deres Afslutning (f. E. Krll. 1—6) eller Indholdet optages i en senere Lov (f. E. Tr. med Storbritanien 6 Novbr. 1824 jfr. Lov om Negerhandelen 24 Juli 1827). Og i disse Tilfælde har altsaa Retsregelen, middelbart eller umiddelbart, sin Kilde i de almindelige Love. Men ligesom Kongen før 1814 ogsaa her var aldeles uindskrænket, idet alle i Traktaterne vedtagne Regler uden videre bleve bindende for Undersaatterne, saaledes kan Kongen endnu, i Kraft af sin øverste administrative Myndighed og sin Stilling som Statens Repræsentant ligeoverfor fremmed Magt, i ikke ringe Udstrækning afslutte Traktater, der ogsaa kunne faa Betydning som Kilder for privatretslige Sætninger. 2. Hvad angaar de før 1814 afsluttede Traktater, der her kortelig skulle berøres<ref>Se herom ellers {{sperret|Aschehoug}} Norges offentlige Ret II. 1. 124 ff.</ref> for ikke at splitte Emnet, da <section end="27" /><noinclude> <references/></noinclude> dwv6qqa5uzkyujy4stp2g5mhyq82vre 104 140930 327200 2026-07-29T15:33:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|264}}</noinclude>maatte de, paa Grund af Norges retslige Stilling som eget Rige ogsaa under Foreningen med Danmark, fremdeles i Almindelighed blive gjeldende, idet kun saadanne bortfaldt, der havde den ældre Forening til nødvendig Forudsætning (f. E. politiske Traktater). De fleste af dem ere dog efterhaanden ophævede. Som fremdeles bestaaende og her af Interesse kan nævnes Grænsetraktaten med Sverige af 1751, især dens Codicil om Lappevæsenet, og Traktaten med Storbritanien af 1670, især dens § 15.<ref>Exempel paa selve Grænsetraktatens privatretslige Betydning findes i en interessant Overretsdom Retst. 1873. 773 ff. Skjønt den citerede § 15 af Traktat 1670 utvivlsomt maatte ansees gjeldende og stadigen med norske Myndigheders Vidende har været praktiseret af britiske Konsuler her i Landet, er der dog ved Uagtsomhed fra norsk Side i 1869 blevet afsluttet en ministeriel Deklaration, som forudsætter dens Ikke-Gyldighed, idet den opstiller en langt stærkere begrænset Skiftejurisdiktion for norske og svenske Konsuler i det britiske Rige. Herved kan dog ej den ældre Traktat være hævet.</ref> Sammenhængende hermed er det, at Sveriges ældre Traktater ikke mere end de siden 1814 af Sverige alene afsluttede ere gjeldende for Norge, medmindre de senere ved særskilt Traktat ere udstrakte ogsaa til dette Rige. Dette finder ogsaa Anvendelse paa Forholdet til Danmark f. E. Bestemmelserne i Jønkøpingstraktaten af 1809 om Udlevering af Forbrydere, der først ved Konv. 7 Marts 1823 § 4 udvidedes til at gjelde mellem Danmark og Norge. '''3.''' Af de siden 1814 afsluttede Traktater — hvilke i Almindelighed, men ikke altid, medmindre de ere af politisk Art, indgaaes af Sverige og Norge i Fællesskab — er der en stor Mængde, som indeholde privatretslige Bestemmelser. Dette er saaledes Tilfældet med de fleste Traktater om Udleverelse af Forbrydere — disse ere kun for en Del givne med Hjemmel af Krll. 1—6 —, de fleste Handelstraktater, forsaavidt de indeholde Regler om Konsulernes Jurisdiktion, Traktater om Ophævelse af jus detractus<ref>Jfr. {{sperret|Hallagers}} Arveret p. 211—12.</ref>, Traktat med de nordamerikanske forenede Stater af 14 Juni 1871 om Emigranters Nationalitet, Parisertraktaten af 1856 om Forandringer i Søkrigsretten m. fl. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qgcua2njf7q2jyi80izv44bsny80c3e 104 140931 327201 2026-07-29T15:33:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|265}}</noinclude> {{midtstilt/s}} '''Fjerde Kapitel.''' {{større blokk|Om de skrevne Retskilders Kundgjørelse.<ref>Se herom {{sperret|Ørsteds}} Haandbog I. 259—67; den kontratrykte Indledning til den norske Retsvidenskab (Christiania 1845) §§ 10 og 11. {{sperret|Scheel}} p. 119—140; Storthforh. 1876; Oth. Prop. Nr. 9; {{sperret|Deloynes}}, de la publication des lois i Revue de droit international VI. (1874) 37—58, en Oversigt, der dog for de nordiske Lande er upaalidelig og forældet.</ref>}} § 28. ''Almindelige Bemærkninger om Kundgjørelse af Love.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Efterat der i det Foregaaende er givet en Fremstilling af vor skrevne Rets Kilder, skal der i Forbindelse dermed handles om deres Kundgjørelse, da Reglerne derom ere den anden store Klasse af Retskilder ganske uvedkommende. En Kundgjørelse af de vigtigere skrevne Retskilder, navnlig af Lovene, er en nødvendig Følge af Nutidens Samfundsforholde. Saalænge Lovene vedtages enten af hele det stemmeberettigede Folk eller i saa store repræsentative Forsamlinger som de gamle Thinge, føles ikke Trangen dertil synderligt. Men naar Lovene udstedes af Statsoverhovedet alene eller i Forening med en snevrere Folkerepræsentation, maa der aabnes Folkets store Masse, der ikke deltager i Lovgivnings{{shy}}arbejdet, Adgang til at lære de Love at kjende, som man paalægger den at følge. Det kan ikke svække denne Fordring, at Lovgivningsarbejdet foregaar offentligt og Kundskaben derom udbredes gjennem Pressen. Thi ogsaa da trænges en sikker Kundskab om, at Loven har faaet sin endelige Vedtagelse, og i hvilken Skikkelse dette er skeet. Og da Staten kræver, at Alle skulle lyde dens Love, maa det være dens Pligt at sørge for, at denne Kundskab kan erhverves. Heraf flyder med Nødvendighed en Handling, hvorved Loven bringes til almindelig Kundskab.<ref>Denne Handling kaldes publicatio legis, forskjellig fra promulgatio legis eller Lovens endelige Udfærdigelse, hvilken i Almindelighed falder sammen med Sanktionen.</ref> '''2.''' Nødvendigheden af en saadan Kundgjørelse af Love er ogsaa efterhaanden anerkjendt i de fleste civiliserede Stater.<noinclude> <references/></noinclude> 0pz3gplyebsah7ce3172e985se67pwu 104 140932 327202 2026-07-29T15:33:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|266}}</noinclude>I den engelske og nordamerikanske Ret er dette dog kun gjort med en særdeles væsentlig Indskrænkning. Vistnok er der ogsaa i disse Lande sørget for en officiel Udgave af Lovene; men Loven træder i Kraft samme Dag, den er sanktioneret, uden at der spørges efter Vedkommendes Kundskab; denne common law’s Regel er dog i den senere Tid forandret i forskjellige af de nordamerikanske Stater.<ref>Regelen skal have sin Oprindelse fra den Fiktion, at Folket gjennem sine Repræsentanter kjender Loven. I England gjaldt Loven forhen endog med tilbagevirkende Kraft fra det Parlaments Aabning, hvorunder den var udfærdiget paa Grund af den ældgamle Fiktion, at Parlamentet kun varede en Dag; act. 33 Georg III. c. 13 indførte først den nuværende Regel. De ovenantydede Forandringer i Nordamerika gaa ud paa, at Loven skal træde i Kraft en vis Tid efter Sessionens Slutning (New-York 20, Massachusetts 30, Missouri 60, Michigan 90 Dage). Se {{sperret|Kent}} commentaries on the American law, (ed. 1867) I. 492—8.</ref> I andre Lande har man forlængst gjort Kundgjørelsen til det afgjørende Vendepunkt for Lovenes Ikrafttræden. Den kundgjørende Handling var i ældre Tider af forskjellig Art, især Læsning fra Prædikestolen,<ref>Denne bruges endnu i Sverige, idet enhver Anordning ifølge en Resol. af 1833 træder i Kraft i vedkommende Sogn den Dag, Oplæsningen fra Prædikestolen er paabegyndt; Indførelsen i den officielle „Författnings-Samling“ har ingen retslig Virkning, se Storth.forh l. c. p. 9—10.</ref> paa Raadstuen eller til Thinge. I senere Tid er en anden Fremgangsmaade efter Mønster af den franske code civil indført i mange Lande. Kundgjørelsen sker nemlig nu i Almindelighed ved Indførelsen i en officiel Lovtidende, og Loven træder i Kraft en vis Tid, efterat vedkommende Nummer af Lovtidenden er udkommet.<ref name="p266">I Frankrig træder Loven ifølge code civil i Kraft til forskjellig Tid, der er afhængig af Afstanden fra Paris, idet der fra Udgivelsen af vedkommende Nr. af bulletin des lois beregnes 1 Dag for hver 10 Myriameter, Departementsstaden er fjernet fra Regjeringssædet, med Tillæg af en Dag, som ogsaa skal være hengaaet før Lovens Ikrafttræden i dette. Denne successive Ikrafttræden dadles af de bedste franske Forfattere, se {{sperret|Huc}} le code civil Italien et le code Napoléon (1868) I. p. 16. Ved et Dekret af le gouvernement pour la défense nationale af 5 og 6 Novbr. 1870 er der imidlertid gjort den væsentlige Forandring, at Lovens Indrykkelse i Journal officiel skal være afgjørende, saaledes, at Loven i ethvert Arrondissement træder i Kraft 1 Dag efter det officielle Blads Ankomst til dets cheflieu. Men Bulletin des lois skal fremdeles udgives, og for de Love, der maatte findes i denne uden at være optagne i Journal officiel, staar det gamle System ved Magt, jfr. {{sperret|Deloynes}} l. c. p. 53—4. — I {{sperret|Preussen}} træde nu Lovene</ref><noinclude> <references/></noinclude> 7jqpjn6ut79cmxel3h3bmeppwgvj4sp 0 140933 327203 2026-07-29T15:33:52Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=251 to=266 tosection="I" header=1 /> 327203 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=251 to=266 tosection="I" header=1 /> rjs0jxcof6zvotvcg5n7hl6lg7mo09q 104 140934 327204 2026-07-29T15:34:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|267}}</noinclude><section begin="28" /> Til dette System sluttede sig Danmark, som før havde den samme Thinglysning af Love som Norge, ved Lov 25 Juni 1870. Og denne er atter bleven det nærmeste Forbillede for den nye norske Lov 1 April 1876, der træder i Kraft 1ste Januar 1877. Det vil imidlertid endnu længe være af praktisk Interesse at kjende den hidtil brugelige Kundgjørelsesmaade, hvorfor denne først maa fremstilles.<!-- --><ref follow="p266">i Kraft paa en lignende successiv Maade som efter code civil, dog senest 14 Dage, efterat vedkommende Hefte af „Gesetzsammlung“ er udgivet i Hovedstaden. De {{sperret|tyske}} Rigslove træde overalt i Kraft 14 Dage efter deres Kundgjørelse i Lovtidenden, og samme Regel gjelder i {{sperret|Italien}}, dog med den Afændring, at ogsaa det officielle Blads Omtale af Indførelsen i Lovtidenden hører med til den nødvendige Publikation (se Storth.forh. 1876, Indst. O. No. 3. p. 5). — I {{sperret|Danmark}} er Fristen sat til 8 Dage efter Indrykkelsen i „Lovtidenden.“ — I {{sperret|Østerrige}} har siden 1849 Loven i Regelen forbindende Kraft for hele Riget den 45de Dag efter Udgivelsen af vedk. No. af „Reichs-Gesetzblatt,“ jfr. {{sperret|Unger}} østerr. Privatrecht I. 28 ff.</ref> <section end="28" /> <section begin="29" /> {{midtstilt/s}} § 29. ''Den hidtilværende Kundgjørelse af Love.'' {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} {{større|'''1.'''}} Vor nationale Kundgjørelsesmaade er ogsaa ved Love Thinglysning. Dens Spirer strække sig meget langt tilbage i Tiden, nemlig næsten ligesaa langt som til Magnus Lagabøters Lovbog. Denne havde lagt Magten til at give de fleste Love — nemlig alle de, der kun vare Forandringer eller Tillæg til Lovbogen (Retterbøder) — i Kongens Haand. Hermed var Trangen til en Kundgjørelse given. Stødet til denne gaves imidlertid ved den Regel, at dog ogsaa de vigtigste Retterbøder skulde forelægges til Vedtagelse paa Thingene. Denne Vedtagelse blev vistnok meget snart en tom Form, og den Forelæggelse for Folket, som den krævede, gik da over til en simpel Kundgjørelse. Der er Tegn til, at Udviklingen allerede er gaaet i denne Retning tidligt i det 14de Aarhundrede.<ref>Se Retterbod 2 Maj 1313 (N. G. L. III, 99), der i sin Indledning siges at være forfattet med bedste Mænds Raad og lyst i Kongsgaarden i Nidaros paa almindeligt Thing og samtykt med „lofa taki;“ jfr. {{sperret|Aschehoug}} Statsforfatningens Historie p. 160. — Det interessanteste og bedste Vidnesbyrd om den folkelige Vedtagelses Overgang til en ren Form giver maaske Jonsbogens Indførelse paa Island i 1281, saaledes som denne fortælles i Biskop Arnes Saga c. 25, 28 og 29. Forf. skylder Prof. {{sperret|Maurer}} at være bleven gjort opmærksom herpaa.</ref> Rimeligvis er det allerede længe før Middelalderens Slutning blevet sædvanligt at lyse de forøvrigt meget faa Love paa Lagthingene eller paa det Steds <section end="29" /><noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 23jy5ae0lgzg2c2nq3xoianuo6io7h5 104 140935 327205 2026-07-29T15:34:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|268}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Thing, som de angik. Nogen almindelig Lysning paa Herredsthingene kan neppe være kommen i Brug, før det blev sædvanligt at trykke Lovene, altsaa i Christian IV.s Tid. I Løbet af det 17de Aarhundrede sees det at være bleven Regel at thinglyse de «aabne Breve» (de senere Forordninger), og det var allerede før Udgivelsen af Christian V.s Lov gjeldende Ret, at Loven ialfald ikke havde vundet almindelig Gyldighed, saalænge den ikke var thinglyst.<ref>Fredrik II.s Søret af 1561 byder i sin sidste Artikel, at den aarlig skulde læses til Thinge. — Af Paategninger paa en stor Del trykte Forordninger fra Christian IV.s Tid (fra 1619 af), der opbevares i Rigsarchivet, sees, at de fleste have været thinglyste. Kongebrev til Statholderen 2 Febr. 1645 byder „paa tilbørlige Steder at lade forkynde den nye Reces,“ hvilke Udtryk synes at forudsætte en tilværende Sædvane. Forordningerne fra Christian V.s Tid nærmest før Lovbogen indeholde ogsaa allerede gjerne den oven p. 207 omhandlede Klausul, at de skulde læses til alle Thinge. Endelig er af særlig Interesse en Overhofretsdom af 4 Febr. 1685, hvor en Arrest, der var lagt paa en Baad Tobak ved Sundalens Marked i Nordmøre, blev kjendt ulovlig, bl. A., fordi det ikke var bevist, at Throndhjems Bys Privilegier, hvorved hint Marked paastodes ophævet, vare thinglyste paa behørige Steder ved Baadens Beslaglæggelse den 16 Septbr. 1652. Se ogsaa de nedenfor i § 31 meddelte Oplysninger.</ref> Ogsaa i Danmark har Udviklingen sandsynligvis været en lignende,<ref>Hin Klausul om Thinglysning fandtes ligesaavel i de fælles Forordninger som i de særligt norske. De nedenfor i § 31 anførte Forordninger, hvori Lovens Kraft regnes fra Thinglysningen, vare fælles Love. Se ogsaa Fortalen til Lille og Store Reces, hvor Publikationen af Love i Almindelighed er nævnt.</ref> ialfald i den senere Tid. Til denne Retstilstand slutter Lovbogen sig uden dog egentlig at optage den. Den paabyder nemlig ikke nogen Thinglysning af Love;<ref>Saaledes som det ved en Unøjagtighed stundom siges, f. E. Storth.forh. 1876, Oth. Prop. No. 9. p. 1.</ref> men forudsætter kun i {{NL|1. 3. 10}} (D. L. 7) jfr. 9, at den ofte foregaar efter særligt Paabud («paa Thinge skulle først læses, hvis kongelige Forordninger eller Befalinger blive fremskikkede og befalede at læses»), hvorved vistnok sigtes til hin allerede dengang sædvanlige Klausul i Forordningernes Slutning. Som før forklaret, indeholdt senere enhver Forordning hin Befaling, indtil den bortfaldt imod Slutningen af dette Tidsrum. Men dette skete blot paa Grund af dens Overflødighed, idet det nu forlængst var bleven en sikker sædvansmæssig Sætning, at alle Forordninger maatte thinglyses. Denne Regel er ogsaa forudsat i flere Lovbud fra denne Tid (Fdn. 5 Maj 1797 § 7, cfr. Kanc. skr. 25 Septbr. 1802 især § 3, Reskr. 18 August 1813). Derimod blev ikke andre Lovbud i dette Tidsrum thinglyste, idet det nemlig, som tidligere forklaret, kun var en Undtagelse, at Reskripter kundgjordes (se ovenfor p. 210). Heller ikke efter 1814 har man faaet nogen almindelig<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 9x8oz5ezvwuw3z6b6t5k4eoyxb1h514 0 140936 327206 2026-07-29T15:34:20Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=266 to=271 fromsection="II" tosection="II" header=1 /> 327206 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=266 to=271 fromsection="II" tosection="II" header=1 /> t7ebr53r8r6zpkgtf5omc3zzws325of 104 140937 327207 2026-07-29T15:34:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|269}} {{liten blokk/s}}</noinclude>skreven Regel om Loves Kundgjørelse. En hertil sigtende Bestemmelse kom ikke ind i Grundloven, og en Storthingsbeslutning af 1816 om Loves Kundgjørelse fra Prædikestolen, paa Kirkebakken og til Thinge blev nægtet Sanktion (Storthingsefterr. 1814—33, I. p. 239—40). Men det er naturligt, at den ved Forordninger brugelige Fremgangsmaade uden videre anvendtes paa de skrevne Retskilder, der nærmest ansaaes som deres Efterfølgere, og det har derfor altid været iagttaget, at Love ere blevne thinglyste. Tilværelsen af denne Regel er ogsaa forudsat i en Mængde nyere Love.<ref>Her kan fremhæves den nye L{{rettelse||.}} 1 April 1876 § 2: „Den hidtil foreskrevne Thinglysning af Love o. s. v. bortfalder. Ligesaa forudsætter en Mængde Love ved at tale om Lovens „Kundgjørelse,“ at der er en bestemt almengjeldende Kundgjørelsesmaade, se f. E. L. 1 Aug. 1821 § 12, L. 26 Maj 1866 om Politivæsenet i Christiania § 2. En Del andre Bevissteder ville blive anførte i en anden Sammenhæng.</ref> Nødvendigheden af Loves Thinglysning, der oprindelig er rent sædvansmæssig, har altsaa efterhaanden faaet Karakteren af en dels skreven dels uskreven Retssætning. {{større|'''2.'''}} Thinglysningen af Love skulde egentlig kun foregaa paa Bythinget og paa de almindelige Sage- og Skattethinge (N. L. {{NL|1. 3. 10}}, D. L. 7), efterat Almuen paa Landet ifølge N. L. {{NL|1. 3. 9}} var varslet om at paahøre deres Læsning, hvilken sidste Skik vel forlængst er gaaet af Brug paa de fleste Steder. Da Maanedsthingene indførtes ved Fdn. 5 Maj 1797, fastsattes det i dens § 7, at Læsningen af Forordninger vistnok kunde foregaa paa disse, men den skulde gjentages paa de almindelige Thinge, der ere saameget mere søgte af Almuen. Da denne Gjentagelse kun kan ansees foreskreven for at skaffe en yderligere Sikkerhed for, at Loven virkelig bliver bekjendt — ligesom de nedenfor omtalte overordentlige Kundgjørelsesmidler —, maa det antages, at Thinglysningen er fuldgyldig, selv om den ikke saaledes er gjentagen, og at Lovens Ikrafttræden altsaa regnes allerede fra dens Læsning paa Maanedsthinget (jfr. Analogien fra L. om Pant og Thinglysning af 12 Oktbr. 1857 § 10). I de om Extrathing gjeldende Lovbestemmelser (se den nævnte L. 1857 jfr. 26 Maj 1866) nævnes ikke Thinglysning af Love. Det kan heller ikke antages, at denne der med Retsvirkning kan foregaa. Thi disse Extrathinge ere kun indførte for at give en hyppigere Adgang til Thinglysning af Dokumenter, hvorved Rettigheder stiftes, og der er ingen Grund til en udvidende Fortolkning. Extrathingene ere nemlig endnu langt mindre søgte end Maanedsthingene, idet de eneste Tilstedeværende i Almindelighed er Retspersonalet (paa Landet vel oftest Sorenskriveren og 2 af hans Kontorbetjente eller Husfolk). Og Hensigten med Thinglysningen af Lovene vilde derfor aldeles forfejles, om den kunde foregaa ved disse. Anderledes er det ved Dokumenter, idet den egentlige Kundskabskilde her er Panteprotokollerne, hvor Lovene derimod aldeles ikke komme ind. Mod denne Mening kan man heller ikke<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> qe7f3ohvr6mxlv1cylak44y2digvffs 104 140938 327208 2026-07-29T15:34:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|270}} {{liten blokk/s}}</noinclude>paaberaabe HRD. 3 April 1861 i Retst. s. A. især p. 635 og 639;<ref>Et den 16 Juni 1860 paabegyndt Expropriationsskjøn paastodes mod Protest behandlet efter L. 10 Maj 1860, der kun var thinglyst i vedkommende Thinglag ved Extrathing den 4 Juni s. A. Dommeren tog denne Paastand til Følge, og hans Kjendelse stadfæstedes af Højesteret, hvorhen den var paaanket efter samme Lov. Men af Voteringen fremgaar, at her langtfra haves noget Præjudikat for Tilstrækkeligheden af Thinglysning ved Extrathing. Der lægges nemlig Vægt paa, at, dengang Kjendelsen afsagdes, var Loven forlængst thinglyst ved Maanedsthinget.</ref> jfr. Skr. 27 Marts 1860. I enkelte nordlige Egne har man dog, formodentlig paa Grund af de andre Thinges Sjeldenhed, brugt at læse Love paa Extrathingene. Loven thinglyses i det hele Land, selv om den kun har Betydning for et enkelt Sted. I Almindelighed har man nøjet sig med at oplæse Titelen. I nogle Egne har det dog til det Sidste været Skik, at Sorenskriveren samtidigt forklarede Thingalmuen det Vigtigste af Indholdet.<ref>Se Storth.forh. 1876, Oth. Prop. No. 9. p. 4; Indst. O. p. 7.</ref> Thinglysningen anmærkes paa sædvanlig Maade i Justitsprotokollen; men i Pantebog eller Register indføres Lovene ikke, hvilket er ganske rigtigt, da denne Kundgjørelse er en Levning af den ældgamle Lysning og Intet har med det moderne Thinglysnings- og Protokollationssystem at gjøre.“<ref>I forrige Aarhundrede ser man dog Lovene oftere indførte i Pantebøgerne.</ref> For at der kan føres Tilsyn med, at Thinglysningen af Love virkelig er foregaaet, skal der ske Indberetning derom til Amtmanden og Justitsdepartementet.<ref>Kanc. cirk. 25 Septbr. 1802 § 3 jfr. Prom. 26 Novbr. 1803, Rentekammercirk. 2 Juni 1804 og Kanc. cirk. 13 Oktbr. 1804; Skr. 24 Febr. 1815, Cirk. 7 Aug. 1849.</ref> Hvad ovenfor er forklaret om Thinglysning af Love, gjælder ogsaa provisoriske Anordninger. Om de andre skrevne Retskilder skal senere særskilt tales. {{større|'''3.'''}} I nær Sammenhæng med Lovenes Thinglysning staar {{sperret|Lovenes Trykning}}. Allerede lige efterat Bogtrykkerkunsten havde fundet Vej til Danmark, begyndte man at trykke de da gjeldende ældre Lovbøger.<ref>Den Wisbyske Søret 1505, Jydske Lov, den plattyske Oversættelse 1486, den danske Original 1504 og 1508, Skaanske og Sjællandske Lov 1505.</ref> Og i det 16de Aarhundrede blev de vigtigste nye Love trykte kort efter deres Udgivelse.<ref>Saaledes Christian III{{rettelse| |.}}s Kirkeordinants, Riberartikler, Bergordning, Koldingske Reces (6 Udgaver mellem 1559 og 1590), Fredrik II.s Søret, Kallundborgske Reces, Egteskabsordinarts o. s. v.</ref> Men i de fleste Tilfælde var denne Trykning kun et privat Foretagende af Bogtrykkerne. Dog ser man allerede i dette Aarhundrede, at enkelte især mindre Love ere trykte paa offentlig Foranstaltning eller i en officiel<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 4o8dxa7pxddx0dzj2xph2cpk78fe17y 104 140939 327209 2026-07-29T15:34:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|271}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Udgave.<ref>Dette gjelder saaledes allerede om Christian II.s Forordning om Vrag af 1521 jfr. Geistl. L. c. 140 „som Vi og derfor have ladet prente.“ Af Christian III.s Fdn. om Gjendøbere 1555 findes paa vort Univ.bibl. en Udgave i Form af en Plakat, der tør være officiel.</ref> Fra 1615, da Christian IV havde ladet samle sine vigtigste tidligere Forordninger i Lille Reces, blev dette ialfald langt hyppigere.<ref>Rigsarchivets Samling af trykte Forordninger begynder med 1616, og for den nærmest følgende Tid er der allerede mange. Lille Reces blev selv trykt ad officiel Vej. Ogsaa de særligt norske Forordninger fra denne Tid ere trykte.</ref> Og fra 1643 synes man paa faa Undtagelser nær at have trykt alle Forordninger hver for sig i en officiel Udgave.<ref>Forordningerne bleve især i Christian V.s og Fredrik IV.s Tid ofte trykte baade i Kjøbenhavn og Christiania; den norske Udgave blev da bekræftet af Statholderen. Alle de danske Exemplarer vare forsynede med Kongens Segl, derimod ikke de norske. Det almindelige Format i senere Tid var Kvart; men der findes ogsaa adskillige trykte i Plakatformat. Om Bogtrykkerprivilegiet se {{sperret|Bachke}} i Retst. 1872. 561—2.</ref> Derimod blev Reskripterne, som før forklaret, ikke i Almindelighed trykte. Noget Lovbud for denne Trykning af Forordninger var der vistnok ikke; den er dog forudsat i Kanc. cirk. 21 jfr. 25 Septbr. 1802, ligesom den jo i sig selv var nødvendig for Thinglysningens Skyld. Denne gamle Sædvane blev naturligvis overført paa de egentlige {{sperret|Love}} under vor nuværende Statsforfatning, der alle hidtil ere trykte hver for sig i en officiel Udgave, jfr. Regj. Resol. 29 Aug. 1815, der ligefrem byder, at alle «Anordninger» af Statssekretariatet skulle besørges trykte, jfr. kgl. Resol. {{korreksjon|2 Septbr. 1864|2 Juli 1864|22}}. De trykte Exemplarer af denne officielle Lovudgave have foruden til Thinglysning været sendte til en stor Del civile, geistlige og militære Myndigheder og Embedsmænd og forskjellige Andre, hvoriblandt især maa fremhæves Formandskaberne<ref>Tilsammen i et Antal af 3180. Se Storth.forh. 1876. Oth. Pr. No. 9. p. 10.</ref> (jfr. L. 14 Jan. 1837 § 57). Desuden skulle ifølge Resol. 29 Aug. 1815 Postmesterne holde Exemplarer deraf tilfals i alle Kjøbstæder. Denne Trykning og Forsendelse har dog kun tildels havt Egenskaben af selvstændig Kundgjørelse. Foruden at den hovedsagelig har til Hensigt at skaffe de for Thinglysningen og Embedsarchiverne fornødne Exemplarer, ligger dens største Betydning deri, at Staten herved sørger for, at der paa visse Steder altid findes authentiske Exemplarer af Loven. Nogen Retsvirkning er ikke knyttet dertil. En mere selvstændig Karakter af Kundgjørelse havde den Trykning af Lovene i Rigstidendens officielle Artikel, der foregik ligefra dette Blads Oprettelse i 1815 og indtil 1845 inkl. (jfr. Repertorium for praktisk Lovk. 2den Samling I. 22—3). Medens denne Trykning fremdeles foregaar ved enkelte andre skrevne Retskilder, er den ganske ophørt ved Love, idet den Meddelelse<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 73oc21yj2f2hv5l6wkus4k59rmfw6ub 104 140940 327210 2026-07-29T15:34:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|272}} {{liten blokk/s}}</noinclude>af disse, som endnu stundom finder Sted i Rigstidenden, ingen officiel Charakter har. {{større|'''4.'''}} Nogen almindelig Kundgjørelsesmaade ved Siden af Thinglysning og Trykning findes ikke efter den hidtil gjeldende Ret. Derimod er der ved enkelte Love paabudt særegne Foranstaltninger for yderligere at udbrede Kundskaben derom, navnlig at de altid skulle findes paa bestemte Steder,<ref>Saaledes skal Skydsloven findes i alle Skydsstationers Dagbøger, L. 6 Juni 1816 § 23; Sportelloven skal findes paa alle Thingsteder m. v. (L. 13 Septbr. 1830 § 232); Søfartsloven skal findes ombord paa ethvert Skib (§ 25); L. 14 Maj 1872 § 27 befaler paa alle Artilleri- og Kavallerikvarterer at opbevare et Exemplar af Loven. Lodsloven skal enhver Lods være i Besiddelse af, naar han er i Tjeneste, (L. 17 Juni 1869 § 71). Enkelte Bygningslove skulle omdeles til enhver Husejer (f. Ex. L. for Throndhjem 12 Juni 1869 § 70, L. for Christiania 5 Juni 1875 § S4). Omkring 1800 befaledes det oftere, at Forordninger om almennyttige Gjenstande skulde uddeles blandt Almuen. Pengeloven af 1816 skulde indrykkes i offentlige Tidender. Enkelte Love har Justitsdepartementet gjort opmærksom paa i Hamburgerblade paa Grund af deres Betydning for udenlandske Handelsmænd f. E. L. 9 Maj 1863 om fornyet Thinglysning af Dokumenter Om L. 19 Aug. 1845 se Cirk. 31 Marts 1847.</ref> eller at der ved visse Lejligheder skal finde en Oplæsning Sted.<ref>Krigsartikelsbrevet af 1682 skulde saaledes 4 Gange aarlig oplæses for Afdelingerne (§ 190), hvilket dog vistnok forlængst er ophørt. Forskjellige Forordninger f. E. Skovfdn. 8 Marts 1740, Fdn. 28 Febr. 1705, 21 Marts 1705 skulde aarligen læses til Thinge. Her kan ogsaa nævnes Grundlovens Oplæsning ved Valgforsamlinger, skjønt Grundloven ikke egentlig hører hid. Reskr. 22 April 1740 om Opkaldelse af Borgerskabet til Raadhuset og Læsning fra Kirkebakken er kun givet for Danmark, hvor det nu er ophævet ifølge Justitsmin. Kundgj. 28 Febr. 1871.</ref> Særlig maa her omtales Læsningen fra Prædikestolen eller fra Kirkebakken paa Landet og tilsvarende Kundgjørelsesmaader i Byerne. I 16de og 17de Aarhundrede var det ialfald sommesteds brugeligt at læse nye Love fra Prædikestolen.<ref>Se Norske Mag. I. 581; Præmisserne til Reskr. 3 Marts 1683 for Christianssands Stift.</ref> Dette blev ved Reskr. 3 Marts og 21 April 1683 forbudt, medmindre Forordningen udtrykkelig sendtes Præsterne med Paalæg om Læsning. Et saadant særskilt Paalæg gaves ogsaa stundom, ikke blot ved kirkelige,<ref>F. E. 2. 4. 13, jfr. Store Reces I. 1. 18; Sabbatsforordn. 1735, der aarlig skulde oplæses.</ref> men ogsaa ved verdslige Love,<ref>F. E. Fdn. om Hudens Aftagelse af døde Kreature af 31 Januar 1794 § 7, om Kvaksalvere af 5 Septbr. 1794 § 7, 5 Maj 1797 om Maanedsthinge, Pengelov 14 Juni 1816 § 36.</ref> hvoraf nogle endog skulde aarligen oplæses.<ref>Fdn. om Landmilitsen 28 Febr. 1705 § 52, Fdn. om strandet Gods 21 Marts 1705 § 21, Brandan. for Bergen 1707, Fdn. om Tjenestefolk paa Landet 9 Aug. 1754.</ref> I den Tid, da man<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> iqm0zabafbljd0ws3fjxibaf90racz4 104 140941 327211 2026-07-29T15:35:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|273}} {{liten blokk/s}}</noinclude>vilde forandre Kirken til en almindelig Oplysnings-Indretning, fik man et Kanc. cirk. 21 Septbr. 1802, der bød at kundgjøre fra Prædikestolen alle «Anordninger» med en kort Beretning om deres Indhold. Men ved L. 24 Juli 1827 blev denne Kundgjørelse — i Lighed med, hvad der for Danmark var skeet ved Fdn. 8 Oktbr. 1824 — atter afskaffet, idet dens §g 1 i Almindelighed forbyder Bekjendtgjørelser om verdslige Gjenstande fra Prædikestolen. De Bekjendtgjørelser, «hvorved Oplæsning fra Prædikestolen hidindtil har været anordnet» — forsaavidt de ej vedkomme Kirke-, Skole- og Fattigvæsenet, se L.s § 2 — skulde i Stedet «ske paa Landet ved Lensmanden fra Kirkebakken og i Byerne paa den for offentlige Bekjendtgjørelser ellers brugelige Maade» (f. E. ved Trommeslag, Opslag eller i Stedets Avis jfr. L. 6 Maj 1854 § 2). Holder man sig strengt til Ordene, er det altsaa kun de verdslige Love, hvorved (gjentagen) {{sperret|Oplæsning}} særlig var paabuden, som i Stedet skulle oplæses af Lensmanden o. desl., eftersom den ved Kanc. cirk. 21 Septbr. 1802 foreskrevne Kundgjørelse af «Anordninger» fra Prædikestolen ikke var forbunden med nogen «Oplæsning.» Om dette har været Lovens Mening, er dog tvivlsomt. Kirkekomiteen, der i sin Indstilling talte om Lovenes hidtilværende «Oplæsning» efter Kanc. cirk. af 1802, havde i sit Udkast til § 3: «hvilke andre Bekjendtgjørelser, der hidtil ere skete fra Prædikestolen, skulle herefter ske paa Landet ved Lensmanden» o. s. v. Efter dette var det klarligen Meningen at paabyde Læsning fra Kirkebakken af alle Love. Men senere fik §en sin nuværende Form, uden at det kan sees, hvad Grunden har været (se Storth.forh. 1827. Juni. 412—21). Saavidt vides, har Loven dog almindelig været forstaaet, som om Oplæsning af nye Love paa Kirkebakken ikke derved er foreskreven; der findes heller Intet nævnt herom i Forarbejderne til L. 1 April 1876. Det er vistnok ogsaa forlængst gaaet af Brug at foretage den nævnte aarlige Oplæsning af hine ældre kirkelige og verdslige Love. Den ved Reskr. 18 Aug. 1813 for det nuværende Tromsø Amt paabudne Læsning fra Prædikestole og Kirkebakker, der paa Grund af Thingenes Indskrænkning tillagdes samme Virkning som Thinglysning, er formodentlig bortfaldt, jfr. Retst. 1852 p. 76—80, hvor Spørgsmaalet netop drejede sig om en Lovs sildige Thinglysning i Senjen. Den nye Lov 1 April 1876 afskaffer ikke disse Bestemmelser, forsaavidt de endnu ere gjeldende. Deres Efterlevelse har imidlertid paa en enkelt Undtagelse nær (det nævnte Reskr. 15 Aug. 1813) aldrig havt nogen Betydning for Lovens Virksomhed.<ref>Jfr. {{sperret|Scheel}} p. 127—8. Kanc. skriv. 11 Marts 1813.</ref> Stundom har der været truffet særegne Foranstaltninger for at opfriske Kundskaben om enkelte ældre Lovbud.<ref name="p273">Ifølge en Adresse fra Storthinget blev det ved kgl. Resol. 5 Juni 1821 befalet at trykke og omsende Fdn. 27 Septbr. 1799 og Grdl. § 100. — Ved Justitsdept. Cirk. 18 April 1853 paalagdes det Overøvrighederne paa {{bindestrek1|hensigts|hensigtsmæssig}}</ref> {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 18</noinclude> hrn42iqluex4zgwflmp7dyugzgfrydh 104 140942 327212 2026-07-29T15:35:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|274}}</noinclude><section begin="29" /> <ref follow="p273">{{bindestrek2|mæssig|hensigtsmæssig}} Maade f. E. ved Thinglysning, Opslag, Budstikke at indskjærpe Reskr. 4 Marts 1778 om Natteløben. — Cirk. 6 Oktbr. 1853 opfordrer Amtmændene til at indskjærpe Lovgivningen om Vinkelskriveri.</ref> <section end="29" /> <section begin="30" /> {{midtstilt/s}} § 30. ''Den ved Lov af 1 April 1876 indførte Kundgjørelse af Love.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Den hidtil brugelige Thinglysning af Love er et lidet hensigtsmæssigt Kundgjørelsesmiddel. Den stiller sig nemlig her ganske anderledes end der, hvor den er mest brugt, ved Stiftelse af tinglige Rettigheder i fast Gods. At lære disse at kjende er sædvanligen kun af Interesse for de Enkelte, der komme i et vist Forhold til Gjenstanden eller dens Ejer, og da ere Panteprotokollerne den egentlige Kundskabskilde. En ny Lovs Udgivelse er det derimod strax af Vigtighed at kjende for en stor Kreds, der maaske er spredt over det hele Land. Og selve Thinglysningen er — især saadan, som den hyppigst er foregaaet, blot med Oplæsning af Lovens Titel — lidet skikket til at udbrede nogen Kundskab, saameget mindre som i vor Tid endog Skattethingene, for ikke at tale om Maanedsthingene eller Bythingene, mangesteds kun ere lidet besøgte. Hertil kommer den store Ulempe, at alle de Love, som ikke have sat nogen Frist for sin Ikrafttræden, under Thinglysnings{{shy}}systemet træde i Virksomhed til meget forskjellige Tider rundt om i Landet, da Thingenes Afholdelse falder meget ulige. Ligesaa har man anført, at denne Kundgjørelsesmaade nødvendiggjør et besværligt Tilsyn med, at Thinglysningen i de forskjellige Retskredse virkelig er foregaaet. Og endelig var der — som siden vil sees — enkelte vigtige Fortolkningsspørgsmaal, som Thinglysningen af Love fremkaldte, og hvis Besvarelse endnu ikke var bragt paa det Rene. Det ligger da nær i Stedet at benytte det Middel, som nutildags er det virksomste, naar Noget skal bringes til almindelig Kundskab, nemlig Udbredelse gjennem Trykken. Vistnok er dette allerede før skeet gjennem den officielle Udgave af Lovene. Men i denne maatte der foretages nogle Forandringer, før den kunde ophøjes til eneste Kundgjørelsesmiddel. {{nop}} <section end="30" /><noinclude> <references/></noinclude> fyjm7rguhx3dk75jxhojj5kgg3y4wrs 0 140943 327213 2026-07-29T15:35:16Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=359 to=362 header=1 /> 327213 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=359 to=362 header=1 /> ifia0cww48emsxolpxz0rqhf7r2t2ba 104 140944 327214 2026-07-29T15:35:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|275}}</noinclude>'''2.''' Dette er gjort ved den nye Lov angaaende Udgivelse af en Lovtidende og Bekjendtgjørelse af Love m. V. af 1 April 1876, der træder i Kraft fra 1 Januar 1877. I Stedet for, at de enkelte Love hidtil have været trykte hver for sig, skulle de herefter samles i en «Lovtidende.» Denne skal udgives paa offentlig Bekostning (L.s § 1). Exemplarer deraf skulle uden Betaling tilstilles alle Øvrigheder (hvormed her maa forstaaes baade Over- og Underøvrigheder), Dommere og Kommunebestyrelser (§ 5), ligesom til de Flere, som Kongen eller den, han dertil bemyndiger, i Medhold af § 7 maatte bestemme. Efter L.s § 6 skal ethvert Nummer af Lovtidenden snarest muligt bekjendtgjøres ved Opslag eller Udlæggelse i Retslokalet eller paa andre hensigtsmæssige Steder. Den egentlige hidtil brugelige Thinglysning skal efter § 2 bortfalde; men den nævnte § 6 gjør det nu til en almindelig Pligt for Underdommerne at give de paa Thinget (hvilket bør forstaaes som første By-, Maaneds- eller Skattething) Forsamlede Underretning om, hvilke Love ere indførte i Lovtidenden, samt at meddele en kort Oversigt over Bestemmelsernes væsentligste Indhold, forsaavidt dette kan antages for vedkommende Distrikt at være af Interesse. Kongen eller den, han dertil bemyndiger, kan ogsaa efter § 7 bestemme, at anden Bekjendt{{shy}}gjørelsesmaade skal blive at anvende ved Siden af den her nævnte. Disse i § 6 jfr. 7 omhandlede yderligere Kundgjørelsesmidler have dog ligesaalidt som deres Undladelse nogen Betydning for Lovens Gyldighed. Foruden ved den lovbefalede Uddeling af Lovtidenden vil denne ogsaa udbredes ved Salg, idet der tillige vil være Anledning til Abonnement. Den «norske Rigstidende» vil ligesaalidt herefter som i den senere Tid offentliggjøre Lovene. Men i dens officielle Artikel vil formodentlig fremdeles blive meddelt Underretning om en ny Lovs Sanktion, en Meddelelse, der, især paa Grund af dens sædvanlige Gjengivelse i mange andre offentlige Tidender, ogsaa her bør nævnes som bidragende til Kundskab om Lovens Udgivelse, skjønt ingensomhelst Retsvirkning dertil hos os er knyttet. Lovtidenden vil, som allerede antydet, blive udgiven i Nummere med uregelmæssige Mellemrum, eftersom Lovstoffet er tilstede, eller det kræves for Lovens Ikrafttræden. De en-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|18*}}|2em}}</noinclude> d05w8zf92ykb9rmbzpb58347vo73y7t 104 140945 327215 2026-07-29T15:35:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|276}}</noinclude>kelte Nummere ville derfor ogsaa kunne blive af ulige Størrelse. Hvert Nummer skal betegne den Dag, da det udgives, hvad der er nødvendigt, fordi vedkommende Nummers Udgivelse er afgjørende for Lovens Ikrafttræden. Lovtidenden er delt i 2 Afdelinger, den ene for de lovbefalede Kundgjørelser, den anden for saadanne, der blot ere tilladte, og hvortil Loven ingen Retsvirkning har knyttet (§ 4). Herom saavelsom om den lovbefalede Kundgjørelse af andre skrevne Retskilder vil blive handlet i en følgende §. Overtilsynet med Lovtidendens Udgivelse og Antagelsen af en lønnet Redaktør er ved kgl. Resol. 1 April 1876 — den samme, hvorved Lovbeslutningen sanktioneredes — overdraget til Statssekretariatet (jfr. § 7 «Kongen eller hvem han dertil bemyndiger»). '''3.''' Saafremt en Lov foreskriver, at den skal gjelde, forsaavidt tilsvarende Bestemmelser ere i Kraft i et andet Rige (f. Ex. L. om Vareførsel mellem de forenede Riger 18 Maj 1860 § 17, L om Norges og Sveriges gjensidige Handel 11 April 1874 § 18, 2det P.), skal ifølge L.s § 3 Lovtidenden indeholde Kundgjørelse om dette Vilkaars Indtræden eller Ophør og i Sammenhæng dermed om, fra hvilket Tidspunkt Loven skal træde i eller ud af Virksomhed i Norge. Det Samme bør vistnok antages at gjelde, om det blot er en Del af en Lov, hvortil Vilkaaret er knyttet f. E. Pengelov 17 April 1875 § 25. Saadan Kundgjørelse bør vel helst ske 4 Uger før Vilkaarets Indtræden; men da § 2 ikke er skrevet for dette Tilfælde, og det stundom kan blive umuligt at give saa langt Varsel, kan Lovens Ikrafttræden eller Ophør ikke heraf være afhængig. I Analogi af denne § bør det derhos antages, at ogsaa ellers, hvor en Lovs Ikraftfræden er gjort afhængig af en udenfor liggende Begivenhed, bør denne kundgjøres i Lovtidenden. Men saavidt sees, vil dette kun være praktisk, hvor det er overladt Kongen at fastsætte, naar Loven skal træde i Kraft, og de herhen hørende kongelige Resolutioner ville vel næsten altid alligevel gaa ind under L.s § 1 d., jfr. dog L. om ex. phil. 3 April 1875 § 4. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lv3h5de7giadzyj8jpm60zo7lkqjj6v 104 140946 327216 2026-07-29T15:35:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|277}}</noinclude>{{midtstilt/s}} § 31. ''Om Retsvirkningen af Loves Kundgjørelse.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Det ligger i Statsmagtens Begreb, at Borgerne ere pligtige til at adlyde Lovene. Denne Pligt vilde imidlertid blive betydningsløs, hvis de skulde kunne fri sig fra den ved Uvidenhed om, hvad der er gjeldende Ret. Det maa derfor ogsaa være Borgernes Pligt selv at skaffe sig Kundskab om de Love, som for dem ere af Vigtighed, og hvad der kan fordres af Staten, er alene, at den, som før forklaret, sørger for, at der er Adgang til at erhverve denne Kundskab. I et Land, hvor som hos os denne Fordring er fyldestgjort, følger det altsaa af Forholdets Natur, at fra en Lovs Kundgjørelse maa, saafremt ej Loven selv opstiller en anden Frist, Enhver finde sig i at blive dømt efter den — forudsat naturligvis, at den ikke derved gives tilbagevirkende Kraft — og det vil ikke engang kunne nytte at føre Bevis for den mest undskyldelige Uvidenhed uden i de særegne Tilfælde, hvori ignorantia juris overhovedet har nogen Betydning.<ref>Se {{sperret|Schweigaards}} Kommentar til Krll. 2den Udg. I. 309 ff. jfr. {{sperret|Ørsted}} i Eunomia II. 238—42, Ugebl. for Lovk. VI. 80.</ref> Disse naturlige Sætninger have altid været antagne i vor Ret, jfr. saaledes Reskr. 31 Juli 1744. De stadfæstes ogsaa indirekte af de enkelte Lovbud, der for visse Tilfælde kræve særlig Underretning som Vilkaar for sin Anvendelse, f. E. Fdn. 3 Marts 1741 § 1, 7 Juni 1760 § 1, Fdn. 31 Maj 1805 § 3, 3 Juni 1796 § 4 jfr. L. 24 Juli 1827, Reskr. 16 Septbr. 1785 § 16. '''2.''' Under den ældre Kundgjørelsesmaade var det altsaa Thinglysningen, som dannede det afgjørende Tidspunkt for Lovenes Virksomhed mod Alle. Og det fulgte af Thingenes Indretning, at dette Tidspunkt som oftest kom til at falde forskjelligt i de forskjellige Thingkredse.<ref>En utrykt Skr. fra Justitsdept. 4 Marts 1858 udtaler, at Intet var til Hinder for at afholde Extrathing for det hele Sorenskriveri, uagtet L. 12 Oktbr. 1857 ikke var thinglyst i alle dets Thinglag, men at den Pantekreditor, der boede i det Thinglag, hvor Loven ikke var thinglyst, kunde forlange i Kollisionstilfælde at behandles efter den ældre Lovgivning.</ref> At det indtraadte<noinclude> <references/></noinclude> qihbefayovpkm0igbkobpyjj0vlkj38 0 140947 327217 2026-07-29T15:35:50Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=363 to=365 tosection="II" header=1 /> 327217 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=363 to=365 tosection="II" header=1 /> 2n8n1md7s9feg6yba3sdlwsn1x80qjo 104 140948 327218 2026-07-29T15:35:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|278}}</noinclude>med selve Thinglysningen og ikke først ved den yderligero Kundgjørelse, som i visse Tilfælde skulde finde Sted, er ovenfor nævnt, jfr. ogsaa HRD. Retst. 1852. 76—80.<ref>Brændevinsl. 1848 § 41 var ej iagttaget i Thinglaget; Angj. bleve dog dømte. Forf. skylder denne og enkelte andre Oplysninger i dette Afsnit en i Haandskrift efterladt Række Afhandlinger om Thinglysning af Justitiarius {{sperret|Lasson}}.</ref> Den nye L. 1 April 1876 lader derimod det afgjørende Tidspunkt indtræde først 4 Uger efter Udgivelsen af det Nummer af Lovtidenden, hvori Loven findes indtagen. Denne Frist er given, for at enhver Lov kan træde i Kraft overalt i Riget paa en Gang, da man vilde undgaa de Ulemper, som efter det ældre System vare forbundne med, at der til samme Tid kunde gjelde en forskjellig Lov — den ældre og den yngre — selv i nærliggende Egne.<ref>Se f. E. HRD. 16 Juni 1820.</ref> '''3.''' Det er dog kun, forsaavidt Loven ikke selv bestemmer noget Andet, at den træder i Kraft til det nævnte Tidspunkt. Dette er udtrykkelig sagt i den nye Lovs § 2, men har allerede før været selvfølgeligt. Det har ogsaa i de sidste Aartier navnlig ved store hove været meget hyppigt at sætte en vis Frist, f. E. {{rettelse|»|«}}1 Januar næste Aar,» for Lovens Ikrafttræden, dels for at denne kunde falde overalt i Riget paa en Gang,<ref>Se om Straffeloven {{sperret|Motzfeldt}} i Retst. 1842 p. 754, hvoraf sees, at Lovens 28—15 er forandret for at undgaa den af tidligere Udkast flydende Sætning, at den skulde træde i Kraft ved sin Kundgjørelse. Se ogsaa Storth.forh. 1848. III. No. 34 i. f.</ref> dels for at give Tid til Forberedelser. Saadanne Love give Anledning til det Spørgsmaal, om Loven træder i Kraft til den Tid, den selv bestemmer, f. E. «1 Juli næstefter,» selv om den da ikke har været thinglyst, eller om nu de 4 Uger ikke ere forløbne. Dette maa dog antages saavel efter den ældre som efter den nye Ret. Om det end nemlig er Statens naturlige Pligt at sørge for Kundgjørelse, er dog Lovgivningsmagten, saalænge Rigets Konstitution tier, ikke derved saaledes bunden, at den jo i det enkelte Tilfælde kan lade en Lov træde i Kraft, forinden den er kundgjort. Nu fandtes vistnok i Rigsforsamlingens foreløbige Beslutning til Grundloven af 17 Maj 1814 § 105 (nu 97) indtaget<noinclude> <references/></noinclude> lxsmta6dwn5ujj80ohqcpxy8o3n0eip 104 140949 327219 2026-07-29T15:36:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|279}}</noinclude>et Tillæg om, at Kundgjørelse skulde være Betingelsen for Lovenes Gyldighed;<ref>„Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft eller {{sperret|gjelde, førend den er bekjendtgjort}}.“</ref> men dette udgik af den færdige Grundlov. Der er altsaa hos os Intet til Hinder for, at den enkelte Lov endog erklærer sig at træde i Kraft strax, om dette end naturligvis ikke bør ske uden Nødvendighed. Og naar en Lov sætter en vis Frist, der viser sig at være for kort for den almindelige Kundgjørelse, maa dens eget Bud som en gyldig yngre Undtagelse gaa foran den ældre almindelige Regel. For den nysindførte Retstilstands Vedkommende følger nu ogsaa dette Resultat med Nødvendighed af den nye L.s § 2; thi dennes Forbehold om, at dens Regel for Loves Ikrafttræden ikke skal anvendes, hvor den enkelte Lov selv bestemmer noget Andet, maa gjelde i begge Retninger, — baade til Fristens Forlængelse og til dens Forkortelse.<ref>Jfr. ogsaa Lovens Forarbejder l. c. p. 3.</ref> Saafremt Indførelsen skulde være forsinket ved Uagtsomhed, f. E. om Loven først har været indtaget i Tidendens i § 4 omtalte Afdeling, eller ved Trykningsuheld, da kan derfor dette kun bevirke Ansvar for den Skyldige, men ingen Indflydelse have paa Lovens Virksomhed. Under den ældre Kundgjørelsesmaade, hvorved Tilfældet især i Rigets nordlige Egne lettere kunde indtræffe, var derimod Spørgsmaalet ikke saaledes afgjort af Lovgivningen selv. Og det kunde her med Styrke siges, at enhver Lov, der satte sin Ikrafttræden til en vis Tid, maatte begrænses ved den almindelige sædvansmæssige Regel om Thinglysnings Nødvendighed, og dens Bud om sin Ikrafttræden derfor forstaaes med den stiltiende Betingelse, at Thinglysning da virkelig ogsaa overalt havde fundet Sted. Imidlertid vilde man vel ogsaa herved gjøre sig skyldig i en vilkaarlig Indskrænkning i Lovens udtrykkelige Indhold. Fristen vil vistnok i Almindelighed være afmaalt under den Forudsætning, at der vil være Tid for Thinglysningen. Men den naturlige Fortolkning er dog, at, om denne Forudsætning ikke overalt skulde slaa til, enten paa Grund af Thingenes Sjeldenhed eller Embedsmænds Forsømmelse, maa Lovens Ordlyd, der oftest netop er dikteret af<noinclude> <references/></noinclude> pmukkfsmxyzo63j7yqguwdl4errxli0 104 140950 327220 2026-07-29T15:36:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|280}}</noinclude>Ønsket om en samtidig Ikrafttræden i det hele Rige, have Fortrinet. Spørgsmaalet har dog indtil det Sidste været omtvistet, hvad der ogsaa anførtes som en Grund for en ny Lov om Kundgjørelsen.<ref>For den her forsvarede Mening, der deles af {{sperret|Aschehoug}} i Lovens Forarbejder l. c. p. 3, kunne paaberaabes de af {{sperret|Motzfeldt}} meddelte Oplysninger om Komiteindstillingerne til Kriminalloven i Retst, 1842. p. 755, hvoraf det ogsaa sees, at „Kundgjørelse“ i 28—11 kun er bleven staaende ved en Uagtsomhed. Der blev forøvrigt holdt et Extramaanedsthing i Finmarken for at faa Loven thinglyst før 1 Januar 1843, jfr. kgl. Resol. 9 Novbr. 1842, {{sperret|Schweigaards}} Komm, I. 64—5. Lignende extraordinær Foranstaltning skal være truffen i flere andre Egne i 1854 i Anl. af Lagrettesloven. Af tvivlsommere Art ere Udtalelserne vedkommende Arvelovens Ikrafttræden, se Storth.forh. 1851 V. U. p. 142. — Under Forhandlingerne i Odelsthinget angaaende Tillægslov til Maltloven af 20 April 1872 var der delte Meninger om Thinglysningens Nødvendighed i dette Tilfælde; det oplystes, at Komiteen havde forudsat denne og derfor sat Terminen for Lovens Ikrafttræden til 1 Juli i Stedet for den naturligere 1 Juni, hvilken førstnævnte Termin ogsaa antoges, uden at dog deri ligger nogen Afgjørelse af Spørgsmaalet, jfr. Odelsthingstid. 1872. p. 58—61. — Brændevinsloven af 17 Aug. 1848, hvis § 6 bød, at Brændevins{{shy}}apparaterne skulde anmeldes inden Udgangen af Januar 1849, thinglystes i Senjen først Vaaren 1849, og nogle, der vare tiltalte for Overtrædelse af den nævnte §, undskyldte sig hermed og med Uvidenhed om Loven. De bleve alligevel dømte af Højesteret, medens de vare frifundne af Overretten; men dette er dog intet Præjudikat, da Angj. vare blevne siddende med Apparaterne endnu et Fjerdingaar efter Lovens Thinglysning, jfr. Retst. 1852. p. 76—80.</ref> '''4.''' Det har ovenfor været vist, at Loven træder i Kraft mod Alle fra sin Kundgjørelse eller hvilken anden Tid, den selv maatte bestemme, uden at Uvidenhed hjælper. Et andet Spørgsmaal er det, om Loven gjelder mod Nogen før dette Tidspunkt eller, hvad der er det Samme, hvorvidt Kundskab om den udkomne Lov forpligter til at taale den tidligere anvendt mod sig, — et Spørgsmaal, som naturligvis kun kan opkastes ved de Love, som ikke selv sætte en vis Tid for sin Ikrafttræden. Der har været fremsat ikke uvægtige Grunde for, at en bekræftende Besvarelse er mest stemmende med Sagens egen Natur. Loven bør, siger man, i Almindelighed ansees for at være traadt i Kraft, saasnart den er færdig fra den lovgivende Magt; thi Lovgiverens Vilje er da bragt paa det Rene. Vistnok ere endnu ikke Alle uden Hensyn til sin Kundskab pligtige<noinclude> <references/></noinclude> 8hkr88sinnfrb6k0fkebhqrztk479mn 104 140951 327221 2026-07-29T15:36:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|281}}</noinclude>til at lyde den; men Enhver, som virkelig kjender denne Vilje, bør dog rette sig derefter, ellers giver man for meget Rum for slette Beregninger. Maa efter Offentliggjørelsen eller en derfra beregnet Frist Alle finde sig i at behandles som de, der kjende Loven, da er det dog kun en Konsekventse heraf at anvende Loven før denne Tid paa dem, der virkelig kjende den. Kundgjørelsen opfattes altsaa efter dette kun som et Vendepunkt for Bevisbyrden; forinden maa den, der paastaar Loven anvendt mod Nogen, bevise hans Kundskab, bagefter er der en uafbevislig Formodning for denne. Men denne Opfattelse hviler vistnok paa en Miskjendelse af Kundgjørelsens Væsen. Har en Stat indført en egen Kundgjørelseshandling, da maa dette fortolkes som indeholdende et Tilsagn til Borgerne om, at Loven, hvor den selv tier, ikke førend fra dette Øjeblik forbinder Nogen. Ingen nægter, at i saadanne Lande er først fra Kundgjørelsen Loven virksom mod Alle. Men det er urimeligt, at en Lov skal træde i Kraft til forskjellige Tider for de forskjellige Borgere, endog paa samme Sted. Dette er nemlig ensbetydende med, at den ældre og yngre Ret skal herske samtidig inden samme snevre Kreds. Følgerne heraf vilde være højst uheldige. Især vilde det være stødende at se Nogle blive dømte efter en vilkaarlig Politiforskrift, Andre frifundne, fordi hine have kjendt den, men disse ikke. Nogle Love ere af den Art, at de maa anvendes for Alle eller Ingen i vedkommende Retskreds, f. E. Proceslove, der kjendes af den ene Part og ikke af den anden. Og for de Vanskeligheder, der ogsaa efter det franske og vort tidligere System have kunnet indtræde ved Afgjørelsen af, hvilken Lov der skal dømmes efter, naar f. E. Kontrahenter bo i forskjellige Jurisdiktioner, vilde her aabnes en langt større Plads. At der er Tilfælde, hvori ingen saadanne Vanskeligheder ville indtræde, f. E. ved Skattelove (jfr. ogsaa det i Resol. 27 Maj 1813, indeholdt i Kanc. Skr. 3 Juni s. A., omhandlede Spørgsmaal), fordi Loven vil blive bekjendt for Alle der paa Stedet, kan ikke forandre den almindelige Regel. Naar det paa den anden Side fremhæves, at det ogsaa vil lede til stødende<noinclude> <references/></noinclude> p870jjg2jrexydl0lk8su7aq0h441d9 104 140952 327222 2026-07-29T15:36:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|282}}</noinclude>Resultater, at Loven ikke anvendes før sin Kundgjørelse mod dem, der kjende den, idet de derved sættes i Stand til at spekulere i en udkommen Lov, der ej er almindelig bekjendt, — da er dette et Hensyn, som nutildags har lidet at betyde, idet der er rig Anledning til at kjende Lovens Indhold allerede, før det i Formen er endelig vedtaget. Enhver, som har Kjendskab til den endnu ikke kundgjorte Lov, kan derfor med Grund forudsætte som Lovgiverens Vilje, at han ikke er pligtig til at lyde Loven tidligere end alle Andre paa samme Sted. Den Mening, der her er forsvaret som den naturlige, er nu ogsaa fulgt i L. 1 April 1876, idet denne udtrykkelig siger, at Lovene, hvor de selv tie derom, først træde i Kraft 4 Uger fra Indførelsen i Lovtidenden. Den, som imidlertid har lært en Lov at kjende, har jo her en almengjeldende Retssætnings Ord for, at han ikke endnu behøver at følge den. Og det gjør heri ingen Forskjel, om han er i det Offentliges Tjeneste eller kun Privatmand. Det Samme antages ogsaa nu i Danmark (efter L. 1870) og i flere andre Lande.<ref>{{sperret|Førster}} preuss. Privatr. I. 34. {{sperret|Demolombe}}, cours de code Napoléon I. 29—30.</ref> Denne Regel maa ogsaa gjelde om de af Storthinget alene med Hjemmel af Grdl. §g 79 givne Love. Det er imidlertid selvfølgelig Kongens Pligt snarest muligt at lade dem indføre i Lovtidenden, for at den almindelige Betingelse for deres Ikrafttræden kan blive opfyldt. {{liten blokk/s}} {{større|'''5.'''}} Under den hidtil bestaaende Rets Herredømme har det derimod været et meget omtvistet Spørgsmaal, hvorvidt en uthinglyst Lovs Indhold var forbindende vor ¹» der havde faaet Kundskab derom. Indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede synes det dog nærmest at have været den gjeldende Opfattelse, at Loven først traadte i Kraft fra Thinglysningen. Saavel før som efter Lovbogen har man saaledes forskjellige Love, der ved at knytte sin Ikrafttræden til Thinglysningen naturligst antages at slutte sig til en almengjeldende Regel.<ref name="p282">Se f. E. forskjellige Stempelpapir{{shy}}forordninger fra Fredrik III. hos Paus, der dels erklære sig at træde i Kraft ved Publikationen, dels en vis Tid efter samme; Fdn. om Udlændingers Ed 1 Aug. 1669 „inden Aar og Dag fra denne Fdn.s Publikation;“ Fdn. 5 Maj 1696, „2 Maaneder efter denne</ref> L. {{NL|1. 1. 5}}, at Kongens Undersaatter skulle rette sig efter Kongens Love, var selvfølgelig<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ez96u41zvv0qgb7cgiyki2u9s8ig0ap 0 140953 327223 2026-07-29T15:36:36Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=365 to=373 fromsection="III" tosection="III" header=1 /> 327223 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=365 to=373 fromsection="III" tosection="III" header=1 /> so2228cau5mxehq1sh5jkwzvb87df60 104 140954 327224 2026-07-29T15:36:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|283}} {{liten blokk/s}}</noinclude>ikke, som man har ment, afgjørende derimod, da det netop spørges, om det er Lovens Vilje at skulle blive adlydt før Kundgjørelsen. Spørgsmaalet blev, saavidt vides første Gang, rejst, da man vilde omgjøre Jagtplakat for Danmark af 26 Marts 1761, der endnu ikke var thinglyst, men dog var bleven adskillig bekjendt gjennem Aviserne. Rentekammeret, der havde fejlet ved Plakatens Udstedelse, gjorde gjeldende, at en Tilbagekaldelse var overflødig, da den ej var publiceret. Stampe var noget tilbøjelig til at være enig heri; men saavel han som Kancelliet fandt nu en Forordning derom nødvendig, fordi Plakaten imidlertid var bleven ikke blot trykt i den officielle Udgave, men ogsaa indrykket i Kvartudgaven (se {{sperret|Stampes}} Erklæringer III. 438—42 og IV. 111—14). Alligevel kan hverken i Schous Udtog eller Kvartudgaven nogen Forordning findes udstedt om dens Ophævelse, og sandsynligvis har derfor paa højere Steder Rentekammeret faaet Ret, idet man vel har nøjet sig med underhaanden at tilbagekalde den. Dette Resultat taler altsaa nærmest for, at man sluttede sig til den her forsvarede Mening. Theorien synes ogsaa at have været for denne.<ref>{{sperret|Nørregaard}}, I. § 36, hvor det hedder, at Lovene ikke forbinde, førend de ere forkyndte; dette er jo ikke utvetydigt, men synes dog helst at maatte forstaaes som her antaget. {{sperret|Hurtigkarl}} har i sit første Bind (udk. 1813) udtalt sig bestemt derfor. — Allerede P. Lasson har i et Lovudkast af 1663 villet fastslaa, at Loven først gjælder fra Kundgjørelsesdagen.</ref> Men i det sidste Aar før Adskillelsen fra Danmark fik man en utvivlsom Afgjørelse i modsat Retning ved den kongelige Resolution af 27 Maj 1813, meddelt i Kanc. skr. 3 Juni s. A. Pengeanordn. 5 Januar 1813 var bleven bekjendtgjort i Kjøbenhavns Aviser 13 Januar, men først thinglyst sammesteds den 18 næstefter, og der opstod da det særdeles vigtige Spørgsmaal, om Depositokassens Skyldnere i dette korte Mellemrum kunde forlange at indfri sin Gjeld efter den ældre Kurs, eller om Forordningens Omskrivning skulde virke strax mod de Mange, der vare komne til Kundskab om der. Dette Spørgsmaal, «om en Forordnings forbindende Kraft i enhver Henseende først begynder med den Dag, den er læst til Thinge» — som det udtrykkes i Præmisserne — blev underkastet Drøftelse af en Komité, hvoriblandt A. S. Ørsted, og efter dennes Udkast affattedes den kongelige Resolution, hvorefter «vore Love ikke kunne bindes til nogen Bekjendtgjørelses{{shy}}maade eller Form for at blive gyldige, men det er enhver af vore Undersaatters ubetingede Pligt at efterkomme og adlyde Vore Befalinger, saafremt han derom vidende er vorden,» og «bevislig Kundskab om nogen Forordning maa være fuldkommen saa tilstrækkelig til at paalægge Vedkommende<!-- --><ref follow="p282">Fdn.s Publikation;“ Skovfdn. 8 Marts 1740 § 9 „inden Aar og Dag efter denne Fdn.s Publikation;“ Fdn. 19 Febr. 1800 om Fiskeriet i Sogndalsfjorden „fra denne Anordnings Bekjendtgjørelse skal det være forbudt.“</ref><noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ftdta9p40q8psve7zm4j0wior705l0e 104 140955 327225 2026-07-29T15:36:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|284}} {{liten blokk/s}}</noinclude>den øjeblikkelige Pligt at efterleve som den formodede Kundskab, der ved Thinglysningen bevirkes.» Da Spørgsmaalet angik «Vore jura majestatica,» kunde det ikke, selv hvor det gjaldt Privates gjensidige Rettigheder og Pligter, tillades undergivet Domstolenes Prøvelse, men vedkommende Debitorer maatte nøje sig med denne Resolution. Kort iforvejen havde forøvrigt Højesteret ved Domme af 18 og 19 Marts 1813 anvendt den endnu uthinglyste Fdn. 9 Marts 1813 om de Fordringer i dansk Kurant, der ere lovlig paatalte eller afgjorte ved Dom eller Forlig før Bekjendtgjørelsen af Fdn. 5 Jan. 1813. Hermed var Sagen afgjort for Danmarks Vedkommende, idet ogsaa Theorien med Ørsted i Spidsen, bl. A. støttende sig paa de oven anførte almindelige Betragtninger, har bifaldt den af Kongen fastslaaede Opfattelse ({{sperret|Ørsteds}} Eunomia II. (1817) 243—4, Haandbog I. 264—5 jfr. VI. 451, {{sperret|Scheel}} I. p. 130 ff.). Foruden hvad før er indvendt mod dens Rigtighed, skal her tilføjes, at dens Tilhængere synes at være for meget paavirkede af den tilfældige Omstændighed, at Kundgjørelsens Form har været Thinglysning. Denne virker ellers stundom en uafbevislig Præsumtion om Kundskab, der utvivlsomt kan erstattes af et paa almindelig Maade ført Bevis, og dette har man nu, som ogsaa Reskriptets Grunde viser, overført paa Love uden at være fuldt opmærksom paa den store Forskjel mellem en Lov og f. E. en Arrestforretning. Den anførte Resolution af 1813 var, som udstedt af den fælles Konge om et begge Riger lige meget vedkommende Spørgsmaal, egentlig bindende ogsaa for Norge. Den er dog ikke afgjørende for vor Ret. Det er allerede ovenfor nævnt, at den foreløbig vedtagne Eidsvoldskonstitution i sin § 105 (den nuv. Grdl. § 97) efter Ordene: «Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft» indeholdt det Tillæg, at ingen Lov skal gjelde, førend den er bekjendtgjort. Det er jo muligt, at dette i sin Forbindelse kunde fortolkes saaledes, at ingen Lov maatte gjelde mod den, som ikke bevislig har været bekjendt med den, medmindre den var almindelig bekjendtgjort. Men den naturligste Forstaaelse er dog, at Loven før sin Bekjendtgjørelse slet ikke skulde træde i Kraft mod Nogen. Og under denne Forudsætning var altsaa udtalt en Opfattelse ganske modsat Enevoldskongens Resolution. Nu udgik vistnok dette Tillæg af den færdige Grundlov, uden at det kan siges, om det er skeet ved Skjødesløshed (som sandsynligvis er Tilfældet ved et lignende i § 2) eller med beraad Hu, og man kan altsaa ikke paaberaabe det. Men ligesaalidt kan man i omvendt Retning udlede Noget af Grdl. § 78 «bliver det Lov,» da dermed naturligvis kun er Meningen at udtale, at nu er det for Lovens Istandbringelse nødvendige Samtykke fra alle Vedkommende tilstede og altsaa Loven færdig. Og hint oprindelige Tillæg til 8 97 tjener ialfald som en historisk Forklaringsgrund. Thi det synes som om den Opfattelse, der ligger til Grund derfor og som efter det Foranstaaende synes at have været den forhen gjeldende, har været delt af vore Lovgivere lige siden 1814, medens Resolutionen af<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> kvowqndjbri32py2j4shft7ltzy5zu9 104 140956 327226 2026-07-29T15:37:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|285}} {{liten blokk/s}}</noinclude>1813, der i sin Tid kun var meddelt Finantskollegiet, synes at være gaaet hen uden nogen Indflydelse, ja neppe engang er bleven bekjendt i Norge førend gjennem senere Udgaver af Reskripterne. Man har nemlig lige fra 1814 en lang Række af Lovbud, som ialfald tilsammen vidne om, at den nyere norske Lovgivning hylder en anden Opfattelse af Thinglysningen end den, som er udtalt i Resol. 1813. Saaledes bestemmer allerede Pengelov 14 Juni 1816 g 36 om sig det Modsatte af, hvad der blev fastsat om Pengeanordn. 1813, nemlig at den skulde træde i Kraft i hvert Thinglag fra dens Thinglysning eller Oplæsning fra Prædikestolen; L. 1 Aug. 1821 § 12 siger, at Fdn. 14 Oktbr. 1763 skal gjelde «for de før denne Lovs Bekjendtgjørelse fødte uægte Børn;» Universitetsfundats 28 Juli 1824 § 39 lader nogle af sine Bestemmelser først træde i Kraft for Studerende, der senere end to Aar efter Fundatsens Publikation ved Kristiania Bything underkaste sig de befalede Embedsexamina; Lov om Afskaffelse af Ejendomsdom 14 Juli 1827: «naar efter denne Lovs Kundgjørelse fast Gods ved Indførsel udlægges;»<ref>Denne Lov viser ogsaa, at intet Modargument kan hentes fra den Omstændighed, at mange Love sige „herved,“ „nu,“ „for Fremtiden,“ „fremdeles“ etc., som om det skulde sigte til selve Lovens Datum; thi denne Lov sætter „Landslovens 5. 6. 2 og 5 {{sperret|herved}} ud af Kraft“ — men naturligvis først naar den selv træder i Kraft ɔ: ved Thinglysningen.</ref> L. 1 Septbr. 1830 § 1: «Klager over fejlagtig Matrikulering skulle fremsættes paa første Thing efter det Thing, hvor denne Lovs Publikation er skeet.» Og for at nævne Love fra den {{sperret|senere}} Tid, siger L. 18 Juli 1857 om Byskatten i Fredrikshald g 2 c: «umiddelbart efter denne Lovs Publikation skal Magistraten og Formandskabet udnævne» o. s. V., — og det uagtet jo netop Magistraten maatte kjende til Loven før Thinglysningen, jfr. L. 6 Marts 1869 om Skat i Throndhjem § 5, der byder Taxation «snarest muligt efter denne Lovs {{sperret|Kundgjørelse}}{{rettelse||»}} (se ved L. 18 Juli 1857), L. 6 Marts 1869 for Grimstad § 2 c. I L. 22 Juni 1863 om Indløsning af Bergens Adressekontors Priv. §g 4 hedder det: «inden 5 Aar fra Lovens Kundgjørelse ved Bergens Bything;» L. 6 Juni 1863 Skattelov for Kristiania g 12: «Reskr. 6 Septbr. 1780 træder ved denne Lovs Bekjendtgjørelse ud af Kraft,» jfr. L. om Lax og Søørret 23 Maj 1863 § 18, L. 26 Maj 1866 (om Politivæsenet i Kristiania) § 3, L. 25 Januar 1866 § 3, L. 14 Maj 1872, L. 3 Juni 1874 om Gjeldsfængsel § 7 («træde i Kraft ved nærværende Lovs Publikation»), hvortil endnu kunde føjes mangfoldige andre Exempler. Nu kunde det herimod erindres, at dette beviser ikke Andet, end at disse enkelte Love sætte sig i Kraft først ved Thinglysningen, men at dermed Intet er afgjort for andre Love, der tie herom. Men her maa det bemærkes, at de ere for mange til, at det er rimeligt, de skulde have anvendt en anden Tid for sin Ikrafttræden end den, de have<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 8znbzkzqoxen2dwo7uxxsnxi52ag7yp 0 140957 327227 2026-07-29T15:37:05Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=373 to=374 fromsection="IV" header=1 /> 327227 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 3.djvu" from=373 to=374 fromsection="IV" header=1 /> tenf5ak2z6iejlidryfnz0sjt7ypwh9 104 140958 327228 2026-07-29T15:37:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|286}} {{liten blokk/s}}</noinclude>forudsat som den almindelige, og man maatte da for at svække deres Beviskraft paa den anden Side kunne paapege en lignende Række af Love, som tale for, at Loven i Almindelighed træder i Kraft strax. Men Exempler herpaa ere vanskelige at finde. Vistnok hedder det oftere «herefter,» «for Fremtiden» etc.; men det er ovenfor ved L. 14 Juli 1827 vist, at hermed ikke netop menes Lovens Datum, men den Dag, den overhovedet træder i Kraft. Dog har man nogle faa mere talende Exempler, saaledes L. 25 Febr. 1860 om «Apothekerprivilegier,» hvor det hedder: «Apothekerbevillinger, som før denne Lovs {{sperret|Udfærdigelse}} ere meddelte.» Men lige overfor hin lange Række af Love forklares dette bedst som en Unøjagtighed i Udtrykket. Dette er ialfald sikkert ved L. 6 Juni 1863 § 13 om Matrikulen, om Fogdens Pligt til at meddele Opgaver over alle Ejendomme inden 2 Mdr., efterat denne Lov er udkommen;» her menes vistnok, «efter at Loven er traadt i Kraft,» da det i flere Landsdele omtrent vilde være en Umulighed for Fogden at blive færdig saa tidlig som 2 Maaneder efter Lovens Udgivelse. Nu kommer imidlertid hertil, at Udtrykkene i flere af hine Love netop ere saadanne, at de forudsætte Tilværelsen af en udenfor dem selv liggende Retsregel, navnlig de af dem, der sige, at visse Følger indtræde lige til 5 Aar, efterat Loven er thinglyst. Thi var der ikke en Regel om Lovens Ikrafttræden først ved Thinglysningen, da var det dog ved saa lange Frister naturligt at tage Udgangspunktet i Lovens Datum, der er given med Loven selv, medens Udfindelsen af hint kræver en Undersøgelse i Retsprotokollerne. Og endelig er der enkelte andre Love, som end mere utvivlsomt forudsætte en saadan almindelig Retssætning. L. 11 Septbr. 1818 § 1 om undvegne Forbrydere siger saaledes: «efterat denne Lov er traadt i Kraft;»<ref>Der er ingen Antydning til, at dette Tidspunkt er en lignende Lovs Ikrafttræden i Sverige.</ref> L. 28 Septbr. 1857 om visse ildsfarlige Indretninger: «forinden nærværende Lov træder i Kraft;» L. 21 Marts 1860 § 6 om Ophævelse af Pasvæsenet: «fra den Tid, nærværende Lov træder i Kraft,» hvor det ved Siden deraf i § 1 hedder «herefter;» L. 2 Juni 1863 (om Afhændelse af Statens Jord i Finmarken) § 9: «2 Aar efterat denne Lov er traadt i Kraft.» Alle disse Love pege ved de brugte Udtryk paa et andet Tidspunkt end Lovens Udfærdigelse, og da dette ikke er bestemt i Loven selv, maa det søges i en almindelig Regel, hvilken ikke kan være en anden end den, at Loven i Almindelighed træder i Kraft ved sin Kundgjørelse. Og maaske endnu mere bevisende er Odelsloven 28 Septbr. 1857, der føymst siger i § 1, at Odelshævden skal beregnes efter den ældre Lovgivning, forsaavidt den er begyndt at løbe, «førend denne Lov er traadt i Kraft,» og dernæst i § 3 siger, at den nye Præskriptionsfrist, 3 Aar, skal for de Ejendomme, som allerede ved Lovens Kundgjørelse ere i Frem-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> qb6uy02yblkpc3k4y0crderm5ygfkku 104 140959 327229 2026-07-29T15:37:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|287}} {{liten blokk/s}}</noinclude>medes Besiddelse, regnes fra Lovens Bekjendtgjørelse. Det er klart, at Lovens Kundgjørelse og Lovens Træden i Kraft her er brugt som ensbetydende Begreber og paa en Maade, som om dette falder af sig selv efter den gjeldende Ret. Disse Forudsætninger ere saa mange og saa stærke, at de tilsammen maa være tilstrækkelige til derpaa at bygge den Regel, at ogsaa efter vor hidtil bestaaende Ret Loven, naar den selv tier derom, aldeles ikke træder i Kraft før ved Thinglysningen, og at altsaa Resol. 1813, der desuden i sin Begrundelse er nær sammenhængende med den ældre Statsforfatning, ikke længere kan opretholde den modsatte i sig selv ogsaa unaturlige Mening. Spørgsmaalet har gjentagne Gange været procederet for Højesteret, men uden at man har faaet nogen Afgjørelse deraf. Navnlig opkastedes det i Anledning af den prov. An. 25 Aug. 1821, der paabød Toldens Betaling i Sølv i Stedet for i Sedler, og som blev adskillig bekjendt før sin Thinglysning, skjønt der hastedes med denne. Ingen af de Højesteretsdomme, den fremkaldte, afgiver imidlertid noget Præjudikat. HRD. 4 Marts 1823 (Kjøbmændene Moe, Benneche m. fl. mod Toldkassereren i Throndhjem, utrykt) frifandt Fortolderne for at betale i Sølv de før Thinglysningen angivne Varer; men Resultatet fremkom ved en Forening af forskjellige Meninger, hvoraf en ansaa Kundskab om Anordningen ubevist, en anden fandt den betydningsløs, medens Mindretallet (3), der ansaa Kundskaben bevist, sluttede sig til den Ørstedske Theori uden dog at paaberaabe Resol. 1813. Endnu mindre afgjordes Spørgsmaalet i de følgende tre HRD. af 4 Febr. 1824; i disse ensartede Sager var Kundskab om Anordningen, da Tilbud om at betale Kreditoplagstolden gjordes, bevist, og Kjøbmændene dømtes til at betale efter den, skjønt den ej da var thinglyst; men dette var væsentlig grundet deri, at Kreditoplagstold ansaaes først forfalden ved Kvartalets Slutning og betalbar efter de da gjeldende Love (jfr. HRD. 3 Juli 1823), hvoriblandt den nu thinglyste Anordning utvivlsomt var. Mere ind paa Sagen kom man tilsyneladende i HRD. 23 Marts 1854, Retst. p. 302—10, hvor en Brænderiejer blev dømt til at betale den forhøjede Afgift lige fra Brænderiets Aabning om Høsten 1851, skjønt Skattekundgjørelsen først blev thinglyst 8 Decbr. næstefter, medens han dog tidligere havde havt Kundskab om den. Men denne Dom er aldeles ikke afgjørende for det almindelige Spørgsmaal, om end ogsaa dette berørtes i Voteringen; thi efter Skattebeslutningens egen Ordlyd skulde den gjelde allerede fra 1ste Juli 1851 ɔ: Budgetterminens Begyndelse, skjønt den selv var af 2den s. M., og her er hele Tiden forudsat, at den uthinglyste Lov ikke selv bestemmer Noget om sin Ikrafttræden. Denne Dom er meget mere, som det ogsaa fremgaar af Voteringen, nærmest bevisende for, at de almindelige Skattebeslutninger træde i Kraft uden Hensyn til Thinglysning; men, som nedenfor i § 32 forklaret, er den overhovedet ikke i streng Forstand noget Præjudikat. Endelig har man været inde paa Spørgsmaalet i den ovenfor<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 8ipyb2tnj34jbhq7lp3908nvr2rldpe 104 140960 327230 2026-07-29T15:37:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|288}} {{liten blokk/s}}</noinclude>p. 270 meddelte HRD. i Retst. 1861. 621 og de nedenfor i § 32 nævnte i Retst. 1858. 193, 1874. 817 og 1875. 8; men ingen af dem afgive Præjudikater. Retsbrugen er altsaa ingenlunde til Hinder for at antage den oven forsvarede Mening. {{liten blokk/e}} '''6.''' Det maa altsaa antages, at ogsaa den hidtil brugelige Thinglysning har været det afgjørende Tidspunkt for Lovens Ikrafttræden i begge Retninger, saaledes at den paa den ene Side bagefter har gjeldt mod Alle, og at den paa den anden Side ikke forinden gjaldt mod Nogen, uanseet om han kjendte den eller ikke, — forudsat da, at den enkelte Lov ikke selv bestemte noget Andet. Her er imidlertid kun tænkt paa det almindelige Forhold, at der endnu ikke har været Lejlighed til Thinglysningen, eller at der altsaa kun er gaaet en kort Tid hen siden Lovens Udfærdigelse. Saafremt det ved en allerede for længe siden udkommen Lov skulde oplyses, at den ved en Fejl ikke er bleven kundgjort, staar Sagen anderledes. Findes nemlig Loven, som gjerne vil være Tilfældet, i de almindelige Samlinger, da vil dens Stilling i Virkeligheden være den samme som de kundgjorte Loves. Der er den samme Adgang til at lære den at kjende, den er paa samme Maade f. E. ved den videnskabelige Fremstilling bragt ind i den almindelige Bevidsthed, og det synes at være en ligegyldig historisk Synderlighed, om den kan oplyses i sin Tid ikke at have været thinglyst. Har nu Loven desuden været stadig anvendt af Domstolene, vil den jo i hvert Fald have sædvansmæssig Gyldighed. Er dette ikke Tilfældet, kunde det netop fra det forsvarcde Standpunkt indvendes, at den endnu ikke er traadt i Kraft, siden den ikke er kundgjort. Men denne Indvending taber sin Grund, naar det betænkes, at her den Tid forudsættes forlængst at være hengaaet, da den selv maatte beregne at være kundgjort. Hvor lang Tid der maa være forløben, før en uthinglyst Lov trods denne Mangel skal antages traadt i Kraft, kan ej med nogen Bestemthed siges; men om mange Aar vil der neppe nutildags blive Tale. Har Thinglysningen blot været forsømt i en enkelt Kreds og dette er vel den Fejl, som lettest har kunnet tænkes —, vil man nøje sig med Forløbet af en saa meget kortere Tid. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2gi9b6e9cf910cakj98v1x3oosh8k94 104 140961 327231 2026-07-29T15:37:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|289}}</noinclude><section begin="31" /> Under den nyindførte Kundgjørelsesmaade vil en saadan Fejl vanskeligere kunne indtræde ved Love. Men sker det, maa dens Virkning efter nogen Tids Forløb bedømmes paa lignende Maade; dog vil vel her Lovens Udeladelse af Lovtidenden ogsaa let hindre dens Optagelse i andre Samlinger og altsaa udelukke de Grunde, hvorpaa man trods Fejlen kunde støtte dens Gyldighed. Ved kongelige Resolutioner, Vedtægter o. desl. er en saadan Fejl derimod mere tænkelig, da den kan fremkomme ved en urigtig Fortolkning af L. 1 April 1876 § 1d (se nedenfor g 32); dens Bedømmelse maa blive den samme. <section end="31" /> <section begin="32" /> {{midtstilt/s}} § 32. ''Om Kundgjørelse af de andre skrevne Retskilder.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Af de andre skrevne Retskilder have {{sperret|Grundlovs}}{{shy}}bestemmelser hidtil i Almindelighed været læste til Thinge, ligesom de nu ogsaa efter L. 1 April 1876 § 1{{mellomrom}}a skulle indrykkes i Lovtidendens første Afdeling.<ref>Her er for Kortheds Skyld brugt „første Afdeling om den i § 1, „anden Afdeling“ om den i § 4 omhandlede, uden at det vides, om dette bliver det officielle Navn.</ref> Det har imidlertid forhen været antaget, at disse vigtige Retsregler, hvor de selv intet Andet maatte bestemme, træde i Kraft uden Kundgjørelse i det Øjeblik, deres Sanktion er Storthinget meddelt,<ref>{{sperret|Aschehoug}} Norges off. Ret II. 1. p. 62. Storth.forh. 1876 l. c. p. 12.</ref> og i denne Sætning, der er forudsat i dens Forarbejder, har den nye Lov ingen Forandring gjort, se L.s § 2, 3dje Passus. Grundlovsbestemmelsers Indførelse i Lovtidenden eller Undladelsen deraf har altsaa ingen Betydning for deres Ikrafttræden. '''2.''' Med de {{sperret|provisoriske Anordninger}} har der hidtil været forholdt ganske som med Love, idet de have været trykte i en officiel Udgave og thinglyste. De skulle nu ogsaa ifølge L.s § 1{{mellomrom}}e indføres i Lovtidenden, og om deres Ikrafttræden gjelder efter § 2, hvad der ovenfor om Love er forklaret. Heraf følger, at den enkelte prov. Anordning kan bestemme om sig selv, at den træder i Kraft før Udløbet af de 4 Uger, <section end="32" /><noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De Norske Retskilder. I.}} 19</noinclude> 9qsgoqkz2a5lehjlyxvmi33cb3quedl 104 140962 327232 2026-07-29T15:37:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|290}}</noinclude>hvilket netop ved disse Retsregler stundom kan blive nødvendigt. Ogsaa Kundgjørelser om de provisoriske Anordningers Ophør skulle efter samme § 1 e indføres i Lovtidenden. Og det maa vel antages, at selv, hvor Anordningen ophører paa Grund af Storthingets Forkastelse, forbliver den, hvor ej det Modsatte bestemmes, i Kraft indtil 4 Uger, efterat Kundgjørelsen derom er indrykket i Lovtidenden. Det er imidlertid Kongens Pligt snarest muligt at sørge for saadan Kundgjørelse, og hvor ikke vigtige Interesser derved krænkes, bør Regjeringen vistnok lade Anordningen træde ud af Kraft med kortere Varsel end den nævnte, hvad L.s § 2 ikke er til Hinder for. Saafremt Anordningens Indhold er ophøjet til Lov, trænges formentlig ingen Kundgjørelse om dens Ophør, idet alt Fornødent maa være iagttaget ved Lovens Indførelse i Lovtidenden. '''3.''' Lovens § 1{{mellomrom}}d byder ligeledes at indføre i Lovtidenden de «af Kongen eller et Regjeringsdepartement givne eller approberede Anordninger og Bestemmelser, hvis Overtrædelse kan paadrage Private Ansvar eller Tab af Rettigheder.» Herunder gaa da for det Første visse {{sperret|kongelige Resolutioner}}. Det sees dog snart, at det kun er en mindre Del af disse, hvis Indførelse i Lovtidenden her er gjort til Vilkaar for deres Gyldighed. Deres Indhold maa nemlig være af den Art, at deres Overtrædelse kan paadrage {{sperret|Private}} Ansvar eller Tab af Rettigheder. Og herved udelukkes det store Flertal af de kongelige Resolutioner, der ere Retskilder, da de fleste af dem blot vedkomme Administrationen. Grunden er nemlig, at disse ad Embedsværkets almindelige Veje lettere ville naa rette Vedkommende. Hvem der i denne Forbindelse skal forstaaes ved «Private,» er imidlertid ikke hævet over enhver Tvivl. Klart er det, at herved udelukkes ikke blot Embeds- og Bestillingsmænd, men ogsaa Ombudsmænd, saasom kommunale Myndigheder, Brandtaxationsmænd (f. E. Regl. 20 Juni 1866), Rodemestere, Overformyndere, Værger o. desl. i denne deres Egenskab. Heller ikke kunne Krigsfolk antages at være «Private,» hvorfor det ikke kan være nødvendigt at opfylde denne Del af Lovtidenden med Tjenestereglement for den norske Hær eller Plan for sømilitære Korps. Derimod tør det være mere tvivlsomt,<noinclude> <references/></noinclude> 3xoi6j3fokz1mnre27t0vni9ae41iat 104 140963 327233 2026-07-29T15:38:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|291}}</noinclude>hvorvidt Straf- og Varetægtsfanger eller Tvangsarbejdshuslemmer skulle henregnes dertil. Mest taler dog vel for, at nærværende Lovbud ikke kan have tænkt paa dem. Medens man nemlig her har andre sikre Midler, hvorved Forskrifterne kunne bringes til almindelig Kundskab inden vedkommende Kreds, vil jo netop Lovtidenden aldeles ikke naa inden Fængslets Mure. Det tør derfor antages, at f. E. kgl. Resol. 27 Oktbr. 1866, der approberer et i Henhold til Fattigl. § 78 udstedt Reglement for et Tvangsarbejdshus, ikke behøvede at indrykkes i Lovtidenden. Hvis derimod Reglementet indeholder Forbud, ved hvis Overtrædelse Private kunne være strafbart delagtige efter Krll. 2—13 (f. E. Forbud mod Tobak jfr. {{sperret|Schweigaards}} Kommentar I. 121), kan almindelig Kundgjørelse ikke undlades. Ogsaa i en anden Retning turde der være Føje til en indskrænkende Fortolkning, nemlig saaledes at der ved «Private» kun bør forstaaes ubestemte Personer. Thi naar Loven ikke vil have Forskrifterne satte i Kraft før 4 Uger efter Indrykkelsen i Lovtidenden, kan den neppe have tænkt paa Resolutioner, gjeldende alene for visse navngivne Mænd (f. E. Bevilling for en Ingeniør til at drive Hestelokomotiv jfr. Resol. 29 April 1871), da disse altid ville faa den fornødne Underretning gjennem Svar paa indgivne Andragender, hvis Skjebne de ikke let ville falde paa at søge i Lovtidenden. Paa den anden Side kan den Kreds af ubestemte private Personer, hvorfor Regelen kommer til at gjelde, være nok saa liden; selv de for de mindste Steder givne Resolutioner er det lige nødvendigt at indføre i Tidenden, naar ellers Betingelserne ere tilstede. Det er forøvrigt ikke alle de kongelige Resolutioner o. s. v., der have retslig Interesse for Private, hvorved Indførelse i Lovtidenden er en Nødvendighed. De herhen hørende Retsregler maa nemlig være af saadant Indhold, at deres «Overtrædelse kan paadrage Private {{sperret|Ansvar}} eller {{sperret|Tab}} af {{sperret|Rettigheder}}.» Ved Ansvar forstaaes for det Første Straf. Dette bringer især en Mængde Resolutioner ind i Tidendens vigtigste Afdeling, da der i saadanne med Hjemmel af Lov meget hyppigt fastsættes Bøder for Overtrædelsen. Exempel paa, at anden Straf kan indtræde, afgiver Reglementer om Behandlingen af<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|19*}}|2em}}</noinclude> 39ze67bzw3i2cpgyfhs58b2f8mtvxiw 104 140964 327234 2026-07-29T15:38:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|292}}</noinclude>Krabastømmer i Henhold til L. 12 Juli 1848, da Udstedelsen deraf har til Følge, at Bemægtigelsen bliver Tyveri i Stedet for Fordølgelse af Hittegods. Det er for Resten ikke nødvendigt for at bringe Resolutionen ind herunder, at den selv fastsætter Straf, naar den dog nærmere begrænser eller udfylder en Retsregel, for hvis Overtrædelse der er fastsat Straf andetsteds. Saaledes maa Lovtidendens 1ste Afdeling optage de mange kongelige Resolutioner, der med Hjemmel af L. ang. Fredning af Lax og Søørret 23 Maj 1863 § 3 afmærke visse Strækninger, i hvilke Sættegarn ikke maa udstilles, skjønt de ikke selv nævne Straf for Overtrædelsen, men denne paa Forhaand er fastsat i L.s § 7. Derimod maa det selvfølgelig kræves, at den kongelige Resolution ogsaa virkelig er Retxkilde, altsaa enten selv opstiller en Retsregel eller afændrer en ældre saadan. Det er derfor naturligvis ikke nødvendigt at forøge Lovtidenden med simple administrative Befalinger,<ref>F. E. om Kongen indkaldte de endnu ikke udskrevne Værnepligtige til Fremmøde ved Session.</ref> blot fordi Privates Overhørighed deraf medfører Straf; thi den Retsregel, for hvis Overtrædelse de straffedes, vilde her ligge i en Lov. Under «Ansvar» gaar endvidere {{sperret|Erstatning}}. Denne vil meget hyppigt være en Følge af de Overtrædelser, hvorfor der er sat Straf, hvorimod det vil være sjeldent, at Brud paa saadanne Retsregler alene leder til Erstatning; som Exempel kan maaske anføres de ifølge L. 28 Septbr. 1857 udstedte Plakater om Fartøjers Styring for at undgaa Sammenstød (Pl. 22 Juni 1863), hvis Overskridelse ialfald ikke nødvendigvis medfører Straf, naar Skade deraf er opstaaet. Hvorvidt «Ansvar» indbefatter mere end «Straf og Erstatning,» tør være tvivlsomt. I Lovens tidligere Udkast vare imidlertid disse Ord brugte, og det synes ikke at have være! Hensigten at forandre Meningen. Spørgsmaalet kan være praktisk ved Korrektion, saafremt man ikke vil udelukke Fanger o. s. v. fra Begrebet «Private. Korrektion er ikke Straf, hvorfra den er juridisk forskjellig deri, at den tildeles uden Vedtagelse eller Dom, og hvis Ansvar alene skal opløses i Straf og Erstatning, vil det altsaa ikke være nødvendigt at<noinclude> <references/></noinclude> ebbfae7bcggrh2emwcmt7uilqnqllrb 104 140965 327235 2026-07-29T15:38:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|293}}</noinclude>indføre i Lovtidenden de Regler, hvis Overtrædelse blot har Korrektion til Følge. Herimod kan det dog indvendes, at den nuværende Ordlyd dog heller ikke udelukker Korrektion, og at det er ligesaa vigtigt forud at kjende dennes Indtræden ved Retsreglens Krænkelse som Straffens. Imidlertid turde dog dette ikke være tilstrækkelig Grund til at fravige den Fortolkning af «Ansvar,» hvorfor Forarbejderne tale, og det er derfor maaske heller ikke fra denne Side betragtet nødvendigt at indføre Fængselsreglementer i Lovtidenden.<ref>Det maa her erindres, at den i Krll. 2—15 fastsatte „Hustugt, Fængsel i Enrum eller andet haardt Fængsel,“ naar Fange forser sig mod de i Strafarbejds{{shy}}anstalten gjeldende Bestemmelser, antages at kunne ilægges uden Dom (Schweig. Komm. I. 121), hvorfor 2—13 ikke nøder til Indførelse i Lovtidenden, hvis Korrektion overhovedet ikke gaar ind under „Ansvar.“ For den snevrere Forstaaelse af Ansvar kan maaske paaberaabes HRD. Retst. 1872. 653.<noinclude></ref> Resolutionen maa endvidere ogsaa indføres i Lovtidenden, hvis dens Overtrædelse har {{sperret|Tab af Rettigheder}} til Følge f. E. Konfiskation af Redskaber for Overtrædelse af Fiskeri{{shy}}resolutioner, Nedrivelse af Huse, ved hvis Bygning de ifølge 1. 19 Maj 1860 § 5 udstedte skjærpede Regler maatte være overtraadte — i begge disse Tilfælde vil dog i Regelen ogsaa Straf indtræde —, Tab af Skibets norske Nationalitet for Krænkelse af de ifolge L. 1 Juni 1848 udstedte Plakater o. s. v. For at Regelen skal komme ind herunder, er det imidlertid nødvendigt, at dens Overtrædelse har Tab af en allerede {{sperret|erhvervet}} Ret til Følge, hvorimod det ikke kan være nok, at man derved gaar glip af en Rets Erhvervelse, da dette ikke kan kaldes Tab af Rettighed, om end Tab af en Fordel. Saaledes kan det ej være nødvendigt at indføre Resolutioner udstedte i Medhold af Søfartsl. § 3 om, hvad der skal iagttages af fremmede Skibe, solgte til Norge, for at erhverve norsk Nationalitet før deres Ankomst til Landet. Endnu mindre kan det være nødvendigt ved Resolutioner om Taxter f. E. for Statens Jernbaner og Telegrafer eller Afgifter f. E. for Fremmedes Deltagelse i Finmarkens Fiskerier, skjønt det kan lede til Tab ikke at kjende dem. Det maa forøvrigt her mærkes, at Loven sætter det som<references/></noinclude> ia9j4epy49nu4wrip6702cvv9wl0pfe 104 140966 327236 2026-07-29T15:38:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|294}}</noinclude>et Kjendemærke, at Regelens {{sperret|Overtrædelse}} kan paaføre Tab af Rettigheder. Tages dette paa Ordet, vilde det ikke engang kunne fordres, at f. E. Resolutioner, hvorved ældre Skillemynt under Tab af Gangbarhed inden en vis Tid indkaldes, skulde optages i Tidenden. Thi om Vedkommende mister sine Penges Værd ved at blive siddende med dem over Tiden, kan han ikke just siges at {{sperret|overtræde}} Resolutionen, da det jo staar ham selv frit at undlade dens Efterfølgelse. Men det turde her være fuld Føje til at fortolke dette Ord mindre strengt, da det Tab af Rettigheder, som er en Følge af Lovens Ikke- Iagttagelse, kan være lige haardt, om den ikke netop indeholder en Overtrædelse, og der i det nævnte Exempel netop er al Grund til at bruge de kraftigste Kundgjørelses{{shy}}midler. At det maa være {{sperret|Privates}} egen Overtrædelse af Reglen, som bevirker Ansvar o. s. v. for dem, hvis det skal nødvendiggjøre Indførelsen, behøver kun at nævnes. Om altsaa Embedsmænds Overtrædelse f. E. af en Resolution om Panteregistres Indretning kan forvolde Private Tab af Rettigheder, er dette ikke tilstrækkeligt til at bringe den ind i Lovtidendens første Afdeling. En Del af de her omhandlede Resolutioner, nemlig de, der ikke blot have lokal Interesse, men angaa Borgerne i Almindelighed, f. E. Forbud mod Indførelse af Hornkvæg, Kundgjørelse om Indløsning af Skillemynt, Plakat om Tilsyn med Dampskibe, om Kvarantæne{{shy}}bestemmelser (jfr. Resol. Juli 1864 «Anordninger») have hidtil været trykte i en officiel Udgave paa samme Maade som Love. Dette vil da herefter ophøre. Ligesaa ophører formodentlig den Trykning i Rigstidendens officielle Artikel, som ved disse og en Mængde andre Resolutioner har fundet Sted. '''4.''' Lige med kongelige Resolutioner — hvormed højeste Resolutioner» her maa stilles i Klasse, da de ogsaa ere «givne af Kongen,» nemlig af den norske Regjering i Kongens Navn og paa Kongens Vegne, se Instr. 11 Oktbr. 1825 § 7 — sætter L. § 1{{mellomrom}}d under de samme Betingelser de af et Regjering»departement givne Bestemmelser f. E. de ifølge L. 27 Febr. 1866 § 4 af Indredepartementet udstedte Forskrifter. Regler, der udfærdiges af andre centrale Myndigheder, f. E. om Kongen maatte overlade Medicinal{{shy}}direktøren at bestemme de i det<noinclude> <references/></noinclude> hghz45eazjcvlqhrrjjixp8xr4o6df2 104 140967 327237 2026-07-29T15:38:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|295}}</noinclude>ind herunder ligesaalidt som Amtmænds, Politimesteres o. desl. Forskrifter (se ovenfor p. 258). Endvidere skulle indføres i Lovtidendens første Afdeling Bestemmelser, der ere {{sperret|approberede}} af Kongen eller et Regjerings{{shy}}departement. Herved er altsaa en stor Mængde lokale Vedtægter f. E. de fleste Almenningsregler stillede sammen med Lovene. Dette var ogsaa nødvendigt, naar først alskens lokale Retskilder skulde medtages, da der ingensomhelst Forskjel i Henseende til Indholdets Vigtighed er mellem mange af de Vedtægter, som approberes af Kongen, og de kongelige Resolutioner, der udfærdiges efter Andragende af Kommunestyrelser. For at den lokale Myndigheds Beslutning skal optages i Lovtidenden, maa det dog kræves, at den approberede Text selv indeholder fornøden Oplysning. Saaledes kan det neppe være Meningen, at Tidenden skal opfyldes med Reguleringsplaner; thi som oftest gjelder nok Approbationen her væsentlig kun et vedlagt Kart, medens den Regulerings{{shy}}kommissionens Beslutning, hvoraf dette er en Udførelse, i Almindelighed neppe engang medfølger. Og om det end ikke er ukjendt at se Tegninger som Bilag til Love (se f E. L. 16 Juli 1845 om Fartøjers Maaling, Pl. om Skibes Styring 22 Juni 1863), vilde dog Retsregler, hvis vigtigste Indhold var et endog meget detailleret Kart, ikke høre hjemme i en Lovtidende.<ref>Hvis ikke denne Opfattelse billiges, vil man maaske ikke kunne undgaa at indtage ogsaa Reguleringsplaner. Det kan nemlig ikke negtes, at ogsaa de ere lokale Retsregler ligesaavel som de nævnte Fiskeri{{shy}}bestemmelser; medens hist en Strækning fredes for Fiskeri, fredes den her for al Bygning, og Overtrædelse har Straf til Følge i Henhold til den almindelige Lovs Forskrifter. Heller ikke kunne vel Reguleringsplanerne siges givne alene for de kommunale Myndigheder; thi hvis den Private med Bygnings{{shy}}kommissionens Tilladelse bygger mod den approberede Reguleringsplan, maa han dog vel dømmes til at rive Huset ned („Tab af Rettighed““), om han end vel vil gaa fri for Straf, og om man maaske bagefter kunde tilstaa ham Erstatningskrav mod Kommunen.</ref> — Saafremt en Vedtægt aldeles ikke trænger Approbation eller den blot skal approberes af Amtmanden, er det derimod ikke nødvendigt at indføre den i Lovtidenden. Saaledes maa en Vedtægt om Forbud mod Hingste o. s. v. paa fælles Bejte for at træde i Kraft indføres i Lovtidenden,<noinclude> <references/></noinclude> 26fkeu2k2uqhbbx4ibv04xbzkuiu58b 104 140968 327238 2026-07-29T15:38:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|296}}</noinclude>hvis den skal gjelde for en under forskjellige Amter henhørende Havnestrækning, medens det i modsat Fald ikke er nødvendigt, idet den da kun trænger Approbation af Amtmanden (L. 17 Maj 1873 § 1). Denne Forskjel kan stundom lede til mindre gode Resultater. Det har saaledes ingen indre Rimelighed, at de Almenningsregler, som ere udfærdigede af Bestyrelsen overensstemmende med Skovlovens § 28 ikke skulle indføres i Lovtidenden ligesaavel som de med Departementets Approbation tilblevne.<ref>De ifølge § 27 udfærdigede Regler bør dog maaske her stilles lige med de af Dept. approberede.</ref> Imidlertid ville dog saadanne Uregelmæssigheder være sjeldne, da de Tilfælde, hvori Kongens eller Departementets Approbation ikke tiltrænges, i det Hele ere faa (se ovenfor p. 263). '''5.''' De i L. § 1{{mellomrom}}d omhandlede Retskilder ere indbefattede under den i L. § 2 udtalte Regel, at de først træde i Kraft 4 Uger efter Udgivelsen af Lovtidendens vedkommende Nummer. Dog gjelder ogsaa her, som det udtrykkelig er sagt i samme §, at Resolutionens eller Vedtægtens egen Bestemmelse om sin Ikrafttræden gaar foran for den almindelige Retssætning. Det vilde imidlertid være lidet passende med Lovens Regel, om Kongen eller et Departement uden Nødvendighed udfærdigede eller approberede en Bestemmelse, som erklærede sig at skulle træde i Kraft med kortere Varsel. Enkelte Love, der hjemle Udfærdigelsen af Vedtægter, fastsætte ogsaa, at de først skulle træde i Kraft efter en vis længere Frist fra den før brugelige Kundgjørelse f. E. Gjerdelovens § 13 (1 Aar), L. 17 Maj 1873 § 2 (6 Maaneder). Denne Fvist ber for at «forebygge Tvivl indtages i selve Resolutionen eller Vedtægten og Approbation paa denne nægtes, om ej saa er skeet. Saafremt imidlertid f E. en Resolution, hvori Fordringen til lovligt Gjerde er skjærpet efter L. § 13, er bleven udfærdiget, uden at man har iagttaget denne Forsigtighed, indsees dog ikke rettere end, at den i det nævnte Exempel først træder i Kraft 1 Aar efter Indførelsen i Lovtidenden. Thi den almindelige Regel om Ikrafttræden efter 4 Uger staar som nævnt tilbage for den enkelte Anordnings særlige Be-<noinclude> <references/></noinclude> kob8w5dwejn6lo69yk9i15jxd51p5my 104 140969 327239 2026-07-29T15:39:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|297}}</noinclude>stemmelse. Men lige med denne maa man sætte Indholdet af den Lov, som hjemler dens Udfærdigelse, og hvormed den stiltiende maa udfyldes. Den eneste Forandring, som L. 1 April 1376 her gjør, er, at Fristen skal regnes fra Indførelsen i Lovtidenden i Stedet for f. E. Thinglysningen eller Læsningen paa Kirkebakken.<ref>Ifr. hermed Lagthingstidende 1876 p. 8—10.</ref> At Thinglysningen falder bort i de Tilfælde, hvor den hidtil har været befalet ved Retskilder af den herhen hørende Art, er udtrykkelig sagt i § 2. Og det maa ligeledes antages at følge af § 2, 3dje Passus, at ikke længere Læsning paa Kirkebakke o. s. v. men kun Indførelse i Lovtidenden er den for Ikrafttrædelsen nødvendige Handling. Men ligesom Underdommerne ogsaa have at give de paa Thinget Forsamlede Underretning om de Anordninger (jfr. § 1{{mellomrom}}d), der have Interesse for Egnen, vil Kongen netop ved adskillige herhen hørende lokale Bud have Opfordring til at bruge sin i § 7 hjemlede Ret til at fastsætte yderligere Kundgjørelse f. E. Læsning paa Kirkebakken. Denne bliver dog heller ikke noget Vilkaar for Bestemmelsens Ikrafttræden, medmindre saadant maatte være udtrykkelig sagt af den selv. Loven har ikke saaledes som ved provisoriske Anordninger paabudt, at Resolutioner o. s. v., hvorved de her omhandlede Bestemmelser atter ophæves, skulle indtages i Lovtidenden, medmindre det skulde være Tilfældet, at ogsaa Uvidenhed derom kunde lede til Ansvar eller Tab af Rettigheder. Men uagtet saadanne Resolutioner i Almindelighed ikke gaa ind under Ordene i § 1{{mellomrom}}d, kan der dog vel neppe være Tvivl om, at den samme Afdeling af Lovtidenden, som meddeler en Retsregels Indførelse, ogsaa bør bære Vidnesbyrd om dens Ophør. Forøvrigt maa der hemvises til, hvad der ovenfor er forklaret om Loves Ikrafttræden. '''6.''' Det er altsaa ingenlunde nok til at bringe Bestemmelsen ind i Lovtidendens vigtigste Afdeling, at det er af stor Interesse for Private at lære den at kjende, naar ikke Interessen fremtræder i den skarpe Form, at Overtrædelsen<noinclude> <references/></noinclude> j30k6wqwna2yu18xpqwzqptblbyzrf8 104 140970 327240 2026-07-29T15:39:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|298}}</noinclude>kan medføre Ansvar eller Tab af Rettigheder. Lovens Tanke er nemlig den, at kun i dette Tilfælde er det nødvendigt at opstille den sædvanlige Kundgjørelse som Vilkaar for Regelens Ikrafttræden. Kundskaben om de andre Regler, som det ikke er saa nødvendigt at kjende allerede fra første Stund, har man stolet paa, vil kunne erhverves ad andre Veje f. E. gjennem de almindelige Lovsamlinger. Loven har ogsaa selv sørget herfor ved i § 4 at give Anvisning paa Indretning af en særskilt Afdeling af Lovtidenden, hvori der kan indrykkes saavel andre kongelige Resolutioner o. s. v. end de i § 1{{mellomrom}}d nævnte som Bestemmelser udfærdigede af andre Autoriteter (f. E. Medicinaldirektørens Sundhedsforskrifter, Vedtægter, der ej trænge Approbation af Konge eller Departement). Og ikke blot Retsregler kunne her finde Plads, men ogsaa «Skrivelser, hvorved især menes Departementernes Lovfortolkninger til Vejledning for administrative Myndigheder. Der er ingen anden Skranke sat for Optagelsen i denne Afdeling, end at disse Bestemmelser o. s. v. findes af saadan Betydning, at deres Offentliggjørelse paa denne Maade ansees hensigtsmæssig, idet den nærmere Gjennemførelse heraf er ganske overladt til Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Det er ogsaa at antage, at denne Afdeling vil komme til at indeholde en stor Del af det Stof, som findes i vore almindelige Lovsamlinger udenfor de i § 1 nævnte Retskilder. Ja, der er fra Lovens Side Intet til Hinder for at gjøre den til en fuldstændig officiel Samling af Love, Anordninger o. s. v. ved deri ogsaa at aftrykke Alt, hvad der tillige er optaget i Lovtidendens første Afdeling. Da den i hvert Fald vistnok vil blive temmelig omfangsrig og de der optagne enkelte Love, Anordninger o. s. v. lettere kunne oversees, er det saameget mere nødvendigt at fastholde, at Indførelse i den 2den Afdeling ikke kan have den samme Retsvirkning som Indførelsen i den 1ste. Er altsaa en Lov eller anden i § 1 nævnt Retsregel urigtigen indtagen i 2den i Stedet for i 1ste Afdeling, kan den ikke træde i Kraft før 4 Uger, efterat dette er berigtiget, saafremt den selv tier derom. Omvendt er der den store Forskjel mellem de i § 1{{mellomrom}}d og de i § 4 nævnte Anordninger o. s. v., at om end disse<noinclude> <references/></noinclude> 5fwus2lf8tqqbyxi30c36j0htbun8c8 104 140971 327242 2026-07-29T15:39:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|299}}</noinclude>ere af de Klasser, som efter Kongens Befaling (jfr. § 7) skulle indføres i Lovtidendens 2den Afdeling, har Undladelse heraf ingen Virkning for deres Ikrafttræden, om end Straf for Embedsforsømmelse kan blive Følgen. Dog maa herfra undtages det Tilfælde, at Retsregelen selv maatte indeholde den Bestemmelse, at den først træder i Kraft fra Indførelse i Lovtidenden. Der er endog Intet til Hinder for, at Kongen ved en almindelig Resolution fastsætter, at en vis Art af de fra ham selv eller et Regjeringsdepartement udfærdigede Anordninger», f. E. Instruxer for Embedsmænd, først træder i Kraft 4 Uger fra Indførelse i Lovtidenden, forudsat at ikke den Lov, der maatte hjemle Anordningens Udfærdigelse, indeholder modstridende Regel. Derimod har Kongen ikke Magt til at fastsætte, at Bestemmelsen optages i Lovtidendens 1ste Afdeling; thi den skarpe Grænse, som § 1 og 4 have sat mellem de to Afdelinger, for at ikke den vigtige 1ste Afdeling skal blive optagen af for uensartet Stof, taaler ingen Forrykkelse gjennem kongelig Resolution, og § 7 sigter ikke hertil.<ref>Se ogsaa Lagthingstid. 1876 p. 7—8.</ref> Af, hvad her er forklaret om Forholdet mellem de to Atfdelinger, følger, at, om end Tidendens udvortes Indretning ellers er overladt Kongen (Statssekretariatet), kræver dog en rigtig Gjennemførelse af Lovens Tanke (jfr. § 4 «særskilt Afdeling») at ikke de to Afdelinger findes i samme Nummer af Lovtidenden, men at de have sin særskilte Nummerfølge.<ref>Jfr. ogsaa Indst. O. No. 3 p. 6.</ref> Hvorvidt Kongen kan befale, at de af andre Myndigheder udfærdigede Bestemmelser — det forudsættes, at de ligge udenfor § 1{{mellomrom}}d — skulle indtages i Lovtidendens 2den Afdeling for at opnaa Lovskraft, er afhængigt af, om disse Myndigheder i Almindelighed i vedkommende Forhold ere Kongens Afgjørelse underkastede. At de af Amtmændene alene udstedte Instruxer for Vejinspektører først skulle træde i Kraft fra Indtagelse i Lovtidenden efter L. § 4, kan Kongen saaledes paabyde; men han kan vistnok ikke befale det Samme ved de af Amtmanden i Henhold til L. 17 Maj 1873 approberede Forbud mod Hingste o. s. v. paa fælles Bejte, da man her er ganske<noinclude> <references/></noinclude> 70porty87xgldy9l3ifk4m1ghto8itb 104 140972 327243 2026-07-29T15:39:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|300}}</noinclude>udenfor Statsanliggendernes Omraade. Ved Approbationen af Vedtægter skulde Kongen egentlig ikke kunne tilføje en saadan Indskrænkning, da hans Myndighed her ikke gaar ud paa at gjøre Forandringer eller Tillæg. Men der kunde dog være Føje til at tage dette mindre strengt. Thi da Kongen kan sætte et saadant Tillæg som Vilkaar for sin Approbation, maa han antages snarere at ramme f. E. Amtsformmandskabets Vilje ved uden videre at tilføje det Fornødne i Approbationen end ved at sende Sagen tilbage og derved maaske fremkalde et Aars Udsættelse. At Kongen kan befale alskens andre Myndigheders Bestemmelser indtagne i Lovtidenden uden saadant Tillægsvilkaar, følger ligefrem af § 4 Omvendt har paa Grund af § 7 ingen underordnet Myndighed Ret til at kræve sine Bestemmelser indtagne i Tidenden. '''7.''' Da den i § 4 omhandlede Kundgjørelse i Almindelighed er en frivillig Sag, opstaar det Spørgsmaal, om der ikke findes nogen {{sperret|nødvendig}} Kundgjørelsesform for de der nævnte Retsregler. Til Besvarelse heraf er det fornødent først at undersøge den før 1 Januar 1877 bestaaende Retstilstand. Den hidtil gjeldende Regel om Loves Thinglysning er som før forklaret tildels en sædvansmæssig Sætning. Som saamange andre Sætninger af denne Art savner den en skarp Begrænsning. Før 1814 var der en saadan given ved Forskjellen mellem Forordninger og Reskripter. Efter 1814 har det været sikkert, at alle Love og de dermed ligestillede provisoriske Anordninger skulde thinglyses. Men det vilde være urigtigt at overføre den før gjeldende vilkaarlige og ofte unaturlige Forskjel mellem Forordninger og Reskripter paa Forholdet mellem Love og andre skrevne Retsregler uden Hensyn til disses Indhold. Meget mere har en nærliggende Analogi fra Regelen om Love ledet til at bruge Thinglysning ved de med bindende Virkning for Borgerne i Almindelighed udstedte kongelige Resolutioner f. E. Forbud mod Indførelse af Hornkvæg, Plakat ang. Kvarantænebestemmelser mod Cholera. Disse have som før oplyst gjerne været trykte paa samme Maade som Love i en officiel Udgave og omsendte til Thinglysning. I enkelte Tilfælde har denne ogsaa været lovbe-<noinclude> <references/></noinclude> agyon04mvacnzz3iqfhxmx6a1zuoy2c 104 140973 327244 2026-07-29T15:39:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|301}}</noinclude>falet.<ref>L. 25 Januar 1866 ved en kongelig Bekjendtgjørelse om Indløsning af Skillemynt, L. 27 Febr. 1866 § 10 siger kun „offentliggjorte,“ skjønt der vel ogsaa sigtes til almengjeldende Regler.</ref> Det bør derfor vistnok helst antages som en gjeldende Retssætning, at saadanne Resolutioner først have traadt i Kraft fra sin Thinglysning paa hvert Sted ligesom Love, medmindre de selv have bestemt noget Andet. Alle de herunder indgaaende Resolutioner ere imidlertid af den Art, som ifølge L. § 1{{mellomrom}}d fra nu af skal kundgjøres i Lovtidenden. Hvad derimod angaar Resolutioner af rent stedlig Betydning, Lokalmyndigheders Forskrifter og Vedtægter, da er det jo vistnok en naturlig Fordring, at ogsaa disse, forsaavidt det er af retslig Interesse for Private at kjende dem, skulle bringes til almindelig Kundskab paa Stedet. Under vor nuværende Forfatning vilde man derfor neppe betænke sig paa at nægte dem Lovskraft, hvis aldeles ingen Kundgjørelse havde fundet Sted, ialfald ligeoverfor dem, der ikke bevislig kjendte dem. Men et andet Spørgsmaal er, om Kundgjørelsen just skal ske gjennem Thinglysning. Denne er i sig selv ingen hensigtsmæssig Kundgjørelsesmaade, og naturligere end at følge Analogien fra Love, der jo desuden have været udbredte gjennem den officielle trykte Udgave, er det da at efterligne den Kundgjørelse, som ellers plejer at bruges paa Stedet, og som gjerne vil være virksommere for Øjemedet. Herfor kan man ogsaa anføre forskjellige nyere Lovbud. Vistnok bestemme nogle af de Love, der hjemle Udstedelsen af lokale Resolutioner, Vedtægter o. desl., at de skulle thinglyses.<ref>L. 7 Septbr. 1854 § 7 lader de af Kongen udfærdigede Forbud mod Renbete i visse Strækninger træde i Kraft 14 Dage fra Thinglysningen i vedkommende Distrikter; den med Hjemmel af L. 12 Juli 1848 § 2 udstedte kongl. Resol. 24 Oktbr. 1849 byder, at Reglementet for Drammens Vasdrag skal thinglyses foruden at læses fra Kirkebakken og opslaaes paa Thingsted, og det samme er indtaget i Approbationen af flere lignende Reglementer; Gjerdel. 1860 § 13 kræver Thinglysning af de kongl. Resol., hvorved Gjerdepligten skjærpes.</ref> Men flere ere dog de, som nævne en anden Kundgjørelsesmaade eller henvise til, hvad der i Egnen er brugeligt<ref name="p301">L. 14 Aug. 1851 om Brug af Ild og Lys i Fartøjer: „Reglerne kundgjøres ved trykte Plakater og paa anden hensigtsmæssig Maade;“ Skovloven 22 Juni 1863 § 60 byder, at Almenningsregler skulle kundgjøres ved Læsning</ref>, eller anvende<noinclude> <references/></noinclude> 7d67009gr26qznl18f5hmyi6ebept8a 104 140974 327245 2026-07-29T15:39:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|302}}</noinclude>mere ubestemte Udtryk.<ref>Vejlovens § 58 „bekjendtgjøres;“ Sundhedsloven af 1860 § 26 „kundgjøres paa behørig Maade;“ Almenningsl. 1857 § 5 „vedbørligen kundgjorte;“ L. 12 Juli 1848 § 2 overlader til Kongen at fastsætte Kundgjørelsesmaaden ved Tømmerdirektionernes Reglementer.</ref> Ligesom disse Lovbud kunne paaberaabes for, at altid en Kundgjørelse bør finde Sted, bevise de ogsaa, at denne ikke, medmindre det udtrykkelig er befalet, netop behøver at være Thinglysning, men at Læsning paa Kirkebakken, Opslag, Avertissement o. desl., Alt efter Stedets Brug, er tilstrækkeligt. Paa den anden Side maa Thinglysning ogsaa kunne bruges, naar ej anden Kundgjørelse udtrykkelig er nævnt. For den her opstillede Mening kan ogsaa paaberaabes flere Højesteretsdomme, se Retst. 1858 p. 194, 1874 p. 817 og 1875 p. 8, jfr. 1869 p. 149 (Ugebl. IX. 89), der ialfald vise, at Thinglysningen ikke er nødvendig for saadanne lokale Retsreglers Ikrafttræden.<ref>For Overtrædelse af Bygningslov 6 Septbr. 1845, der ved kongelig Resolution lovmedholdigen var udvidet til at gjelde Haugesund, blev den herværende Lensmand straffældt ved den citerede HRD. af 1858, skjønt han paaberaabte sig, at hverken Resolutionens eller Regulering-planens Approbation var thinglyst; begge Dele vare nemlig sendte ham til Læsning fra Kirkebakken, ligesom det ogsaa ellers fremgik, at han maatte være kjendt med dem. — HRD. 27 Oktbr. 1874 anvendte en med Hjemmel af L. 17 Juni 1869 udfærdiget kongelig Fredningsbestemmelse for Throndhjem, skjønt den ved Overtrædelsen endnu ikke var thinglyst, men kun averteret i Throndhjems Adressekontors Efterretninger og opslaaet, hvortil kom, at Tiltalte havde kjendt den. — Ved HRD. 12 Novbr. 1874 (Retst. 1875 p. 7 ff.) dømtes en Mand for Overtrædelse af nogle Bygningsvedtægter for Bergen, der kun vare thinglyste i Bergens By, men ikke i Landsognet, hvor Vedkommende boede; men ogsaa her var hans Kundskab bevist. — HRVoteringen af 12 Januar 1869 (Ugebl. IX. 89) gaar i samme Retning ved en Havnepolitiplakat for Throndhjem, der kun var averteret og opslaaet, men Dommen blev fritindende, da Havnekommissionen ansaaes inkompetent til at udstede den. — Se ogsaa Forarbejderne til L. 1 April 1876, der opfatte den bestaaende Retstilstand paa en lignende Maade.</ref> HRD. i Retst. 1856 p. 191 kan ikke anføres derimod, da i det her paadømte Tilfælde Thinglysning just var befalet i vedkommende kongelige Resolution. De fleste herhen hørende Bestemmelser ere nu af dem.<!-- --><ref follow="p301">fra Kirkebakken, Opslag paa Thingstedet eller andre dertil brugelige Maader;“ L. 12 Juni 1869 om Udskjænkning i Byerne § 9 byder at kundgjøre „i offentlige Tidender eller paa anden brugelig Maade, s. L. for Landet § 10 byder at læse fra Kirkebakken, L. 17 Maj 1873 befaler Læsning fra Kirkebakken og Opslag paa belejlige Steder.</ref><noinclude> <references/></noinclude> orsbg5ej5ivr7rfwwo32kljwg1xehlv 104 140975 327247 2026-07-29T15:40:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|303}}</noinclude>som efter L. 1 April 1876 § 1{{mellomrom}}d skulle indføres i Lovtidenden, og at den forhen befalede Kundgjørelse da i Almindelighed bortfalder, er ovenfor bemærket. De af de her omhandlede Retsregler, der bør kundgjøres, fordi de vedkomme Private, men dog ikke indgaa under L. § 1, maa derimod fremdeles kundgjøres paa hidtil brugelig Maade. Blandt dem er der neppe nogen, hvorved Thinglysning er befalet, og denne Kundgjørelsesmaade vil derfor vistnok snart bortfalde ved alle Retsregler. Læsning fra Kirkebakken, Opslag og Avertissement vil da især være de Midler, som her maa anvendes, Alt efter vedkommende Lovbuds Indhold og Stedets Brug (se f. E. L. 17 Maj 1873, naar Regelen gjelder Strækning i flere Amter). At den i L. § 4 tilladte Indførelse i Lovtidenden skulde kunne være tilstrækkelig ved disse Lokalbud, kan under Lovens Taushed ikke antages, da den hidtil brugelige Kundgjørelsesmaade her er virksommere; i de Tilfælde, hvor denne har været lovbefalet, kan den i hvert Fald ikke ombyttes med den nye. De af Kongen eller et Departement udfærdigede Retsregler, der ikke vedkomme Private paa den i L. § 1 forklarede Maade, trænge ingen egentlig Kundgjørelse for sin Ikrafttræden, men maa selvfølgelig meddeles de Embedsmænd og andre Vedkommende, hvem de skulle forbinde, f. E. ved Skrivelse, Cirkulærer, Uddeling o. s. v. Er dette engang skeet, kan dog Regelen ikke anvendes mod Efterfølgere i Embedet, som ikke havde Adgang til at gjøre sig bekjendte med den. Men ligesom Uvidenhed ikke med Nytte vil kunne paaberaabes, naar den enten engang har været kundgjort f. E. ved Thinglysning, eller den findes i almindelige Lovsamlinger, saaledes vil en Indførelse i Lovtidenden efter L.s § 4 være tilstrækkelig til at afskjære en saadan Indsigelse. Derimod vil det efter Omstændighederne neppe være afgjørende mod Embedsmanden, at Resolutionen findes i hans Archiv. Se HRD. 24 Septbr. 1833 og 29 Marts 1850, Retst. s. A. p. 273 ff.<ref name="p303">En kgl. Resol. 15 Novbr. 1822, meddelt gjennem Stiftet den daværende Politimester og Toldäkasserer, fastsatte, at den Politimesteren i Christianssand ved flere Reskripter og Resolutioner tilstaaede Afgift af hver indført Korntønde ikke skulde beregnes af Korn, der blot indkom formedelst {{bindestrek1|Ha|Havari}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> kpqhrgx6knh0n8bck3d04xzd3lvcwvd 104 140976 327248 2026-07-29T15:40:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|304}}</noinclude>En lignende Synsmaade er ogsaa gjort gjeldende ligeoverfor Reskripter fra den forrige Lovgivningsperiode. Medens det selvfølgelig ikke engang lige efter 1814 kunde nytte at indvende, at et saadant Reskript ikke var thinglyst, har en HRD. 23 Septbr. 1859, Retst. p. 724 ff., nægtet at anvende mod en Embedsmand en Retsregel i et nær hundredaarigt Kollegialbrev, der hverken fandtes i Lovsamlinger eller i Embedsarchiver, men nys var draget frem af Rigsarchivet.<ref>Det gjaldt en Generalkrigsdirektorats Promemoria af 25 Maj 1764, at Garnisonsauditøren i Trondhjem er Medbestyrer af Slaveriets Kasse og derfor ansvarlig for denne; HR. stadfæstede in terminis en ORD., i hvis Præmisser findes anført: „Men slige gamle uthinglæste Bestemmelser, der hverken findes i trykte Samlinger eller ved Embedsarchiverne, eller var nogen af de overordnede Autoriteter bekjendte, kan det ikke retfærdigen eller billigen fordres, at N. N. skulde kjende. — — — Naar gamle Specialbestemmelser saa ganske ere komne til Side og gaaede ud af alle vedkommende Autoriteters Kjendskab — — —, maa de ansees som døde og bortfaldne, idetmindste indtil de igjen fra de overordnede Autoriteter kaldes til Live ved at meddeles eller indskjærpes.“</ref> '''8.''' {{sperret|Traktater}} høre ikke til de Retskilder, som efter g 1 maa indføres i Lovtidenden for at træde i Kraft, men findes kun nævnte i § 4. Dette er skeet af folkeretslige Hensyn, da det ene kontraherende Land ikke kan fordre, at alle dets paa Forhaand ensidigen udstedte Vilkaar for dets fremtidige Traktaters Gyldighed skulle forbinde Medkontrahenten ved Siden af eller maaske fremfor Traktatens eget Indhold. Vistnok er det en folkeretslig Sætning, at de konstitutionelle Indskrænkninger i Statsoverhovedets Myndighed til at afslutte Traktater, f. E. Nationalforsamlingens Samtykke til Udredelsen af Pengesummer eller Nedsættelse af Told, ikke behøve udtrykkelig at forbeholdes. Men det Samme kan ikke antages at gjelde om saadanne underordnede og vilkaarlige — udenfor Konstitutionernes sædvanlige Indhold liggende — Former som den nærværende; den maa altsaa udtrykkelig indtages i Traktaten,<!-- --><ref follow="p303">{{bindestrek2|vari|Havari}}; da den aldrig var thinglyst og ikke fandtes i Lovsamlingerne, ligesaalidt som den var nævnt i Bestallingsbrevet eller fandtes i Emhedsarchivet, blev den ikke anseet forbindende for en senere Politimester, som var uvidende derom ved sin Ansættelse; ved Voteringen lagdes der Vægt paa, at Afgiften var hjemlet i ældre Lovbud, der ikke kunde ansees hævede paa en for ham bindende Maade. HRD. af 1833, der ikke findes i Repertoriet, er kortelig refereret i Retst. 1850 p. 283.</ref><noinclude> <references/></noinclude> taq79ji2dzjtmbqxy6u86kvfxxwq39r 104 140977 327249 2026-07-29T15:42:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||65}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''Udledelſe af nogle Norſke Sted- og Folkenavne.'''}} {{liten|(Af Niels H. Trønnes, Student.)}} {{midtstilt/e}} {{---|m=1em}} {{liten blokk/s}} (Skjønt Udg., forſaavidt han tør tiltro ſig nogen ſelvſtændig Mening om Forf.s Beviisførelſe, frygter, at den ikke vil være tilſtrækkelig til at omſtøde den almindelige Udledning af vort Lands og Folks Navn, har han dog ikke taget i Betænkning at indtage denne lille Afhandling, der i ethvert Tilfælde bærer ſaa kjendelige Spor af ſelvſtændigt Studium og Granſkerflid, at den fortjener Sagkyndiges Opmærkſomhed, iſær ſom Brudſtykke af et omfattende Sprogarbeide, hvis Udgivelſe Forf. bebuder.) Efterfølgende Sprogunderſøgelſe er i det Væſentlige et Uddrag af et ſtørre Sprogarbeide, indeholdende Bidrag til nogle af vore Søndenfjeldſke (nemlig de Søndre-Øſterdalſke, iberegnet Solliens og Reendalens, ſamt de Soløerſke og Odalſke) Dialekters Bearbeidelſe, hvilket det er Forfatterens Agt med det Førſte at udgive i Trykken. Bemeldte Arbeide vil i fire Hovedafſnit behandle det Vigtigſte af Lydlæren, Formlæren og Orddannelſen, ſamt give Forklaringer over udvalgte Dialektord; hvortil komme to Tillæg, af hvilke det ene indeholder en Samling af de i ſproglig Henſeende mærkeligſte Stednavne, hvoraf her leveres et Par Prøver, det andet en Fortegnelſe paa omkring hundrede i de nævnte Dialekter brugelige Perſonnavne af Oldnordiſk Oprindelſe. — Da det paa den ene Side ikke kunde undgaas, at der i et Brudſtykke af ſaadant Indhold ſom nærværende oftere henviſtes til de øvrige Dele af vedkommende Værk, men det paa den anden Side ſyntes uhenſigtsmæsſigt ordret at udſkrive alle de jævnførte Steder, har jeg ladet det bero med de blotte Henviisninger i Forbindelſe med en kort Angivelſe af Citaternes Indhold, for i det Mindſte at gjøre opmærkſom paa, at de her leilighedsviis fremſatte Paaſtande ere paa ſine Steder underkaſtede en nøiere Underſøgelſe og Begrundelſe. Andre Egenheder ved dette lille Arbeide, ſaa ſom at de af det Oldnordiſke jævnførte Ord fortrinsviis ere tagne af den Eldre Edda (udgiven af Prof. P. A. Munch og C. R. Unger, Chriſtiania 1847; — ogſaa til Raſks Udgave ved Afzelius, Stockholm 1818, er henviiſt, ved {{antikva|R.}}) tilhøre det hele Værk. Ved {{antikva|K.}} menes de bekjendte ſaakaldte Amtskarter, hvis Skrivemaade jeg har fulgt i de Tilfælde, hvori jeg ikke har havt Anledning til at erfare et Stednavns Udtale i Folkets Mund. {{antikva|O.}} betyder Oldnordiſk. {{antikva|ä}} og {{antikva|ö}} i Dialektord ere Tegn for et dybere {{antikva|æ}} og {{antikva|ø}} eller for de Engelſke Vokallyde i {{antikva|fat}}, feed, {{antikva|but}}, men. {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Norge}}, {{sperret|Normænd}} med flere hermed beſlægtede Navne.}} Et ligeſaa mærkeligt ſom hyppig forekommende Stednavn er {{antikva|Noñ}},<ref>{{antikva|ñ}} er Tegnet for den Konſonant, ſom fremkommer, naar {{antikva|r}} eller tykt {{antikva|l}} ({{antikva|l̃}}) blandes med et efterfølgende {{antikva|n}}. At {{antikva|ñ}} i ovenanførte Ord bør opløſes ved {{antikva|rn}} ({{antikva|Norn}} eller {{antikva|Noren}}), ſees af Dativsformen i Enkelttal beſtemt {{antikva|Nørmo}}.</ref> m. Nom. og Akk. Enkelttal beſtemt, flere Pladſe, beliggende<noinclude> <references/> {{liten|Norſk Tidsſkrift.}} 5</noinclude> le1c9vdf7qyuzo3phma3ay5qwuvumuw 327262 327249 2026-07-29T15:44:46Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 327262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||65}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''Udledelſe af nogle Norſke Sted- og Folkenavne.'''}} {{liten|(Af Niels H. Trønnes, Student.)}} {{midtstilt/e}} {{---|m=1em}} {{liten blokk/s}} (Skjønt Udg., forſaavidt han tør tiltro ſig nogen ſelvſtændig Mening om Forf.s Beviisførelſe, frygter, at den ikke vil være tilſtrækkelig til at omſtøde den almindelige Udledning af vort Lands og Folks Navn, har han dog ikke taget i Betænkning at indtage denne lille Afhandling, der i ethvert Tilfælde bærer ſaa kjendelige Spor af ſelvſtændigt Studium og Granſkerflid, at den fortjener Sagkyndiges Opmærkſomhed, iſær ſom Brudſtykke af et omfattende Sprogarbeide, hvis Udgivelſe Forf. bebuder.) Efterfølgende Sprogunderſøgelſe er i det Væſentlige et Uddrag af et ſtørre Sprogarbeide, indeholdende Bidrag til nogle af vore Søndenfjeldſke (nemlig de Søndre-Øſterdalſke, iberegnet Solliens og Reendalens, ſamt de Soløerſke og Odalſke) Dialekters Bearbeidelſe, hvilket det er Forfatterens Agt med det Førſte at udgive i Trykken. Bemeldte Arbeide vil i fire Hovedafſnit behandle det Vigtigſte af Lydlæren, Formlæren og Orddannelſen, ſamt give Forklaringer over udvalgte Dialektord; hvortil komme to Tillæg, af hvilke det ene indeholder en Samling af de i ſproglig Henſeende mærkeligſte Stednavne, hvoraf her leveres et Par Prøver, det andet en Fortegnelſe paa omkring hundrede i de nævnte Dialekter brugelige Perſonnavne af Oldnordiſk Oprindelſe. — Da det paa den ene Side ikke kunde undgaas, at der i et Brudſtykke af ſaadant Indhold ſom nærværende oftere henviſtes til de øvrige Dele af vedkommende Værk, men det paa den anden Side ſyntes uhenſigtsmæsſigt ordret at udſkrive alle de jævnførte Steder, har jeg ladet det bero med de blotte Henviisninger i Forbindelſe med en kort Angivelſe af Citaternes Indhold, for i det Mindſte at gjøre opmærkſom paa, at de her leilighedsviis fremſatte Paaſtande ere paa ſine Steder underkaſtede en nøiere Underſøgelſe og Begrundelſe. Andre Egenheder ved dette lille Arbeide, ſaa ſom at de af det Oldnordiſke jævnførte Ord fortrinsviis ere tagne af den Eldre Edda (udgiven af Prof. P. A. Munch og C. R. Unger, Chriſtiania 1847; — ogſaa til Raſks Udgave ved Afzelius, Stockholm 1818, er henviiſt, ved {{antikva|R.}}) tilhøre det hele Værk. Ved {{antikva|K.}} menes de bekjendte ſaakaldte Amtskarter, hvis Skrivemaade jeg har fulgt i de Tilfælde, hvori jeg ikke har havt Anledning til at erfare et Stednavns Udtale i Folkets Mund. {{antikva|O.}} betyder Oldnordiſk. {{antikva|ä}} og {{antikva|ö}} i Dialektord ere Tegn for et dybere {{antikva|æ}} og {{antikva|ø}} eller for de Engelſke Vokallyde i {{antikva|fat}}, feed, {{antikva|but}}, men. {{liten blokk/e}} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Norge}}, {{sperret|Normænd}} med flere hermed beſlægtede Navne.}} Et ligeſaa mærkeligt ſom hyppig forekommende Stednavn er {{antikva|Noñ}},<ref>{{antikva|ñ}} er Tegnet for den Konſonant, ſom fremkommer, naar {{antikva|r}} eller tykt {{antikva|l}} ({{antikva|l̃}}) blandes med et efterfølgende {{antikva|n}}. At {{antikva|ñ}} i ovenanførte Ord bør opløſes ved {{antikva|rn}} ({{antikva|Norn}} eller {{antikva|Noren}}), ſees af Dativsformen i Enkelttal beſtemt {{antikva|Nørmo}}.</ref> m. Nom. og Akk. Enkelttal beſtemt, flere Pladſe, beliggende<noinclude> <references/> {{liten|Norſk Tidsſkrift.}} 5</noinclude> 4b0ephve2l0xw3wmau20gx0dr593zvj 327275 327262 2026-07-29T16:31:20Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||65}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''Udledelse af nogle Norske Sted- og Folkenavne.'''}} {{liten|(Af Niels H. Trønnes, Student.)}} {{midtstilt/e}} {{---|m=1em}} {{liten blokk/s}} (Skjønt Udg., forsaavidt han tør tiltro sig nogen selvstændig Mening om Forf.s Beviisførelse, frygter, at den ikke vil være tilstrækkelig til at omstøde den almindelige Udledning af vort Lands og Folks Navn, har han dog ikke taget i Betænkning at indtage denne lille Afhandling, der i ethvert Tilfælde bærer saa kjendelige Spor af selvstændigt Studium og Granskerflid, at den fortjener Sagkyndiges Opmærksomhed, især som Brudstykke af et omfattende Sprogarbeide, hvis Udgivelse Forf. bebuder.) Efterfølgende Sprogundersøgelse er i det Væsentlige et Uddrag af et større Sprogarbeide, indeholdende Bidrag til nogle af vore Søndenfjeldske (nemlig de Søndre-Østerdalske, iberegnet Solliens og Reendalens, samt de Soløerske og Odalske) Dialekters Bearbeidelse, hvilket det er Forfatterens Agt med det Første at udgive i Trykken. Bemeldte Arbeide vil i fire Hovedafsnit behandle det Vigtigste af Lydlæren, Formlæren og Orddannelsen, samt give Forklaringer over udvalgte Dialektord; hvortil komme to Tillæg, af hvilke det ene indeholder en Samling af de i sproglig Henseende mærkeligste Stednavne, hvoraf her leveres et Par Prøver, det andet en Fortegnelse paa omkring hundrede i de nævnte Dialekter brugelige Personnavne af Oldnordisk Oprindelse. — Da det paa den ene Side ikke kunde undgaas, at der i et Brudstykke af saadant Indhold som nærværende oftere henvistes til de øvrige Dele af vedkommende Værk, men det paa den anden Side syntes uhensigtsmæssigt ordret at udskrive alle de jævnførte Steder, har jeg ladet det bero med de blotte Henviisninger i Forbindelse med en kort Angivelse af Citaternes Indhold, for i det Mindste at gjøre opmærksom paa, at de her leilighedsviis fremsatte Paastande ere paa sine Steder underkastede en nøiere Undersøgelse og Begrundelse. Andre Egenheder ved dette lille Arbeide, saa som at de af det Oldnordiske jævnførte Ord fortrinsviis ere tagne af den Eldre Edda (udgiven af Prof. P. A. Munch og C. R. Unger, Christiania 1847; — ogsaa til Rasks Udgave ved Afzelius, Stockholm 1818, er henviist, ved {{antikva|R.}}) tilhøre det hele Værk. Ved {{antikva|K.}} menes de bekjendte saakaldte Amtskarter, hvis Skrivemaade jeg har fulgt i de Tilfælde, hvori jeg ikke har havt Anledning til at erfare et Stednavns Udtale i Folkets Mund. {{antikva|O.}} betyder Oldnordisk. {{antikva|ä}} og {{antikva|ö}} i Dialektord ere Tegn for et dybere {{antikva|æ}} og {{antikva|ø}} eller for de Engelske Vokallyde i {{antikva|fat}}, feed, {{antikva|but}}, men. {{liten blokk/e}} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Norge}}, {{sperret|Normænd}} med flere hermed beslægtede Navne.}} Et ligesaa mærkeligt som hyppig forekommende Stednavn er {{antikva|Noñ}},<ref>{{antikva|ñ}} er Tegnet for den Konsonant, som fremkommer, naar {{antikva|r}} eller tykt {{antikva|l}} ({{antikva|l̃}}) blandes med et efterfølgende {{antikva|n}}. At {{antikva|ñ}} i ovenanførte Ord bør opløses ved {{antikva|rn}} ({{antikva|Norn}} eller {{antikva|Noren}}), sees af Dativsformen i Enkelttal bestemt {{antikva|Nørmo}}.</ref> m. Nom. og Akk. Enkelttal bestemt, flere Pladse, beliggende<noinclude> <references/> {{liten|Norsk Tidsskrift.}} 5</noinclude> 2sipub3b8p44er3i37n35lwny9ddizq 104 140978 327250 2026-07-29T15:42:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|N. H. Trønnes. Udledelſe af}}</noinclude>omkring Bunden af et fra Glommen dybt indgaaende trangt Sund, Stor-Elvedalen (Aamot) i Søndre Øſterdalen. Dette Navn gjenfindes paa følgende Steder: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nord}}, to Gaarde paa det ſmale Eid mellem Glommen og Vinger-Søen, nær ved den Elv eller ſnarere det ſmale Sund, ſom forbinder denne med hiin, Vinger. Aldeles den ſamme Beliggenhed og det ſamme Navn have nogle Gaarde mellem Glommen og Nueren-So, Brandvold (Grue) i Soløer, {{antikva|K}}. {{antikva|K. Hannord}}, Gaard paa et fremſpringende Næs, tæt ved det ſmale Sund, ſom forbinder Sand-Søen med Stor-Søen, Sand i Odalen. ({{antikva|O.}} maaſke: {{antikva|Há–nórr}}, m. d. e. {{sperret|den høitliggende}} Gaard {{antikva|Nor}}). {{antikva|K. Magnord}}, flere Gaarde ved Vrangs-Elven, ikke langt fra Gauſtad-Søen og Næs-Søen, Eidſkoug (Vinger); og flere Steds.<ref>De her anførte Stednavne bør efter Dette ſkrives med blot {{antikva|r}} uden Tillæg af {{antikva|d}}: {{antikva|Nor, Hannor}}, o. ſ. v. ſaaledes ſom jeg med Vished veed, det førſtnævnte (fra Vinger og Brandvold) udtales. Derimod kunde Skrivemaaden {{antikva|Nord}}, o. ſ. v., regelmæsſig kun være rigtig under Forudſætning af en Dialektform: {{antikva|Nol̃}}, {{antikva|Magnol̃}}, o. ſ. v. (Se Lydlæren om Overgangen af den {{antikva|O.}} Konſonantforbindelſe {{antikva|-rð}}.)</ref> {{hengende innrykk/e}} Ogſaa i Danmark forekommer det: {{hengende innrykk/s}} “Nor, et, (Isl. {{antikva|Nor}}, et ſmalt Sund.) bruges om et nogenlunde ſtort Vand, ſom ved et ſmalt Indløb har Forbindelſe med Havet. Falſters {{sperret|Nor}}, Møens {{sperret|Nor}}.“ (Molbech, Danſk Ordbog). {{hengende innrykk/e}} Det er ligeledes iſær ſom Benævnelſe paa ſtilleſtaaende Vande (Indſøer, Fjorde), det forekommer baade i Norge og Sverige, hvorvel under mange forſkjellige Skikkelſer. Exempler: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nueren}}-Sø (udtales maaſke {{antikva|Nuñ}} ɔ: {{antikva|Nuren}}, jf. Dialektnavnet {{antikva|Noñ}} foran), Brandvold, ſe ovenfor. {{antikva|K. Norr}}-Fjællvatnet, Særna i Sverige. {{br}} {{antikva|Nord}}-Sø i Thelemarken hører vel ogſaa hid. {{antikva|K. Nar}}-Sø med {{antikva|Nøren}}-Elv, {{antikva|K.}}, og {{antikva|Nøren}}-Gaardene, {{antikva|K.}}, Ous (Tolgen) i Nordre Øſterdalen. {{nop}}<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> smpw3irlhxge9mqcszxwxlye9wvmz3t 327276 327250 2026-07-29T16:31:30Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>omkring Bunden af et fra Glommen dybt indgaaende trangt Sund, Stor-Elvedalen (Aamot) i Søndre Østerdalen. Dette Navn gjenfindes paa følgende Steder: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nord}}, to Gaarde paa det smale Eid mellem Glommen og Vinger-Søen, nær ved den Elv eller snarere det smale Sund, som forbinder denne med hiin, Vinger. Aldeles den samme Beliggenhed og det samme Navn have nogle Gaarde mellem Glommen og Nueren-So, Brandvold (Grue) i Soløer, {{antikva|K}}. {{antikva|K. Hannord}}, Gaard paa et fremspringende Næs, tæt ved det smale Sund, som forbinder Sand-Søen med Stor-Søen, Sand i Odalen. ({{antikva|O.}} maaske: {{antikva|Há–nórr}}, m. d. e. {{sperret|den høitliggende}} Gaard {{antikva|Nor}}). {{antikva|K. Magnord}}, flere Gaarde ved Vrangs-Elven, ikke langt fra Gaustad-Søen og Næs-Søen, Eidskoug (Vinger); og flere Steds.<ref>De her anførte Stednavne bør efter Dette skrives med blot {{antikva|r}} uden Tillæg af {{antikva|d}}: {{antikva|Nor, Hannor}}, o. s. v. saaledes som jeg med Vished veed, det førstnævnte (fra Vinger og Brandvold) udtales. Derimod kunde Skrivemaaden {{antikva|Nord}}, o. s. v., regelmæssig kun være rigtig under Forudsætning af en Dialektform: {{antikva|Nol̃}}, {{antikva|Magnol̃}}, o. s. v. (Se Lydlæren om Overgangen af den {{antikva|O.}} Konsonantforbindelse {{antikva|-rð}}.)</ref> {{hengende innrykk/e}} Ogsaa i Danmark forekommer det: {{hengende innrykk/s}} “Nor, et, (Isl. {{antikva|Nor}}, et smalt Sund.) bruges om et nogenlunde stort Vand, som ved et smalt Indløb har Forbindelse med Havet. Falsters {{sperret|Nor}}, Møens {{sperret|Nor}}.“ (Molbech, Dansk Ordbog). {{hengende innrykk/e}} Det er ligeledes især som Benævnelse paa stillestaaende Vande (Indsøer, Fjorde), det forekommer baade i Norge og Sverige, hvorvel under mange forskjellige Skikkelser. Exempler: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nueren}}-Sø (udtales maaske {{antikva|Nuñ}} ɔ: {{antikva|Nuren}}, jf. Dialektnavnet {{antikva|Noñ}} foran), Brandvold, se ovenfor. {{antikva|K. Norr}}-Fjællvatnet, Særna i Sverige. {{br}} {{antikva|Nord}}-Sø i Thelemarken hører vel ogsaa hid. {{antikva|K. Nar}}-Sø med {{antikva|Nøren}}-Elv, {{antikva|K.}}, og {{antikva|Nøren}}-Gaardene, {{antikva|K.}}, Ous (Tolgen) i Nordre Østerdalen. {{nop}}<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> 7lrjcqltq6khbfjlswz0gf8s99kxwfz 104 140979 327251 2026-07-29T15:42:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norſke Sted- og Folkenavne.|67}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{antikva|K. Nære}}-Sø, Skie (Krogſtad) i Akershuus Amt. {{antikva|K. Næhren}}-Sø, Ringsaker paa Hedemarken. {{hengende innrykk/e}} Af vor gamle Geografi høre blandt flere følgende Stednavne hid: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|Norar, ''Nora''–fjörðr, ''Nora''–nes}} i {{antikva|Sygna–fylki}} (ſe J. Aalls Snorre {{antikva|I}}, 43; {{antikva|III}}, 65, 66). {{antikva|Nori}} Sogn i {{antikva|Naumudalr}} (Aalls Snorre {{antikva|I}}, 66). {{hengende innrykk/e}} Beſlægtet med de her nævnte Ord, men ældre af Dannelſe, er: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|no}}, m. Stor-Elved.: et i Form af en langagtig, fiirkantet Kasſe {{sperret|udhulet}} heelt Træ, et Trug, i dette Ords førſte Betydning hos Molbech. Jf. {{antikva|O. ''Nóa''-tún}}, Njørds Bolig, {{antikva|Grimnis-Mál}} V. 16: „{{sperret|Baadenes}} eller {{sperret|Skibenes}} Land,“ F. Magnuſen. Jf. ogſaa {{antikva|O. Noar}}, Fleertal, en liden Søſtad ved Mundingen af Murray-Bugten i Skotland (Aalls Snorre {{antikva|III}}, 372). Navnet ſigtede maaſke, for ſaa vidt det er af {{antikva|O.}} Oprindelſe, til Havnens Form eller i Almindelighed til Byens Beliggenhed ved en trang Fjord. Dets nyere (Skotſke) Form: {{antikva|Nairn}} (Aalls Snorre ſ. St.) ſynes endog at viſe, at det fordum i Folkemunde pleiede at faa den beſtemte Artikel i Fleertal, lige ſom et andet Appellativ: {{antikva|Noarnir}} ({{antikva|Noarn}}, {{antikva|Narn}}, {{antikva|Nairn}}.) {{hengende innrykk/e}} Som den {{antikva|O.}} Nominativsform for de to ſidſt nævnte Ord og ſom ſvarende til det nævnte Dialektord {{antikva|no}}, m. kan opføres: {{antikva|nór}}, m. med følgende Betydninger: 1) et huult Rum: Huulning; Fjord, Kjern (ſe dog iſær de afledede Ord i det Følgende) 2) en huul Gjenſtand: Kasſe, Baad oſv.<ref name="p67">Den ovenfor fremſatte Udledelſe af det gamle Stednavn {{antikva|Noar}} i Skotland ſtyrkes ikke alene ved de foran nævnte beſlægtede Gaardnavne hos os: {{antikva|Nor}}, med den beſtemte Art: {{antikva|Noñ}}, {{antikva|Nøren}}, {{antikva|Hannor}} o. fl., men ogſaa ved en Mængde Hollandſke og Engelſke Stednavne, hvilke i det Hele eller for en Deel egentlig ere Appellativer med den ſamme Grundbetydning ſom {{antikva|O. nór}}, m. ({{sperret|Huulning}}, {{sperret|Vraa}}, {{sperret|Indelukke}}), men dernæſt ogſaa bruges ſom Navne paa Steder, der ligge ved dybe og ſmale Vande (Fjorde, Flodarme, Kanaler.) Af ſaadanne kunne mærkes: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|sluis}} eller {{antikva|sluyse}}, Holl. (Franſk: {{antikva|écluse}}; Eng.: {{antikva|sluice}}, (“{{antikva|a water-gate}},“ (Sam. Johnſon,) jf. Danſk: {{sperret|Sluſe}};) Exempler: {{antikva|Sluis}},</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|5*|2em}}</noinclude> b9qqxdu4wg8ghi3eh38uiqee1jl2a1y 327277 327251 2026-07-29T16:31:40Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|67}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{antikva|K. Nære}}-Sø, Skie (Krogstad) i Akershuus Amt. {{antikva|K. Næhren}}-Sø, Ringsaker paa Hedemarken. {{hengende innrykk/e}} Af vor gamle Geografi høre blandt flere følgende Stednavne hid: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|Norar, ''Nora''–fjörðr, ''Nora''–nes}} i {{antikva|Sygna–fylki}} (se J. Aalls Snorre {{antikva|I}}, 43; {{antikva|III}}, 65, 66). {{antikva|Nori}} Sogn i {{antikva|Naumudalr}} (Aalls Snorre {{antikva|I}}, 66). {{hengende innrykk/e}} Beslægtet med de her nævnte Ord, men ældre af Dannelse, er: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|no}}, m. Stor-Elved.: et i Form af en langagtig, fiirkantet Kasse {{sperret|udhulet}} heelt Træ, et Trug, i dette Ords første Betydning hos Molbech. Jf. {{antikva|O. ''Nóa''-tún}}, Njørds Bolig, {{antikva|Grimnis-Mál}} V. 16: „{{sperret|Baadenes}} eller {{sperret|Skibenes}} Land,“ F. Magnusen. Jf. ogsaa {{antikva|O. Noar}}, Fleertal, en liden Søstad ved Mundingen af Murray-Bugten i Skotland (Aalls Snorre {{antikva|III}}, 372). Navnet sigtede maaske, for saa vidt det er af {{antikva|O.}} Oprindelse, til Havnens Form eller i Almindelighed til Byens Beliggenhed ved en trang Fjord. Dets nyere (Skotske) Form: {{antikva|Nairn}} (Aalls Snorre s. St.) synes endog at vise, at det fordum i Folkemunde pleiede at faa den bestemte Artikel i Fleertal, lige som et andet Appellativ: {{antikva|Noarnir}} ({{antikva|Noarn}}, {{antikva|Narn}}, {{antikva|Nairn}}.) {{hengende innrykk/e}} Som den {{antikva|O.}} Nominativsform for de to sidst nævnte Ord og som svarende til det nævnte Dialektord {{antikva|no}}, m. kan opføres: {{antikva|nór}}, m. med følgende Betydninger: 1) et huult Rum: Huulning; Fjord, Kjern (se dog især de afledede Ord i det Følgende) 2) en huul Gjenstand: Kasse, Baad osv.<ref name="p67">Den ovenfor fremsatte Udledelse af det gamle Stednavn {{antikva|Noar}} i Skotland styrkes ikke alene ved de foran nævnte beslægtede Gaardnavne hos os: {{antikva|Nor}}, med den bestemte Art: {{antikva|Noñ}}, {{antikva|Nøren}}, {{antikva|Hannor}} o. fl., men ogsaa ved en Mængde Hollandske og Engelske Stednavne, hvilke i det Hele eller for en Deel egentlig ere Appellativer med den samme Grundbetydning som {{antikva|O. nór}}, m. ({{sperret|Huulning}}, {{sperret|Vraa}}, {{sperret|Indelukke}}), men dernæst ogsaa bruges som Navne paa Steder, der ligge ved dybe og smale Vande (Fjorde, Flodarme, Kanaler.) Af saadanne kunne mærkes: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|sluis}} eller {{antikva|sluyse}}, Holl. (Fransk: {{antikva|écluse}}; Eng.: {{antikva|sluice}}, (“{{antikva|a water-gate}},“ (Sam. Johnson,) jf. Dansk: {{sperret|Sluse}};) Exempler: {{antikva|Sluis}},</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|5*|2em}}</noinclude> dx40iu27gp59fd3t2856gzkfi8mj9ij 104 140980 327252 2026-07-29T15:42:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|N. H. Trønnes. Udledelſe af}}</noinclude>Af Dial. {{antikva|no}}, m. eller {{antikva|O. nór}}, m. kunne følgende Ord anſees for afledede: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|nöl̃e}}, f. St.-Elved., et {{sperret|rundhulet}}, langagtigt Trækar, et ſtort Trug, i dette Ords anden Betydning hos Molbech. (Se Orddannelſes-Klasſe {{antikva|XX}}, om Tillæg af {{antikva|l}}, {{antikva|l̃}}) {{antikva|Nor}}, m. Diall.; {{antikva|O. Nórr}} eller {{antikva|Nóri}}, m., Fleertal: {{antikva|Nórar}}, ſe ovenfor. (Ordd.-Kl. {{antikva|XXIII}}, om Tillæg af {{antikva|r}}, {{antikva|s}};) o. m. fl., ſe nedenfor. {{hengende innrykk/e}} Roden er uden Tvivl: {{antikva|n–k}}, eller fuldſtændigere: ({{antikva|k, g, h)n–k, g}}.<ref name="p68">Ved et Ords {{sperret|Rod}} forſtaas her de Begyndelſes- og Ende{{shy}}konſonanter, ſom ikke ere Orddannelſes- eller Vellydstillæg. Da disſe Rodkonſonanter altid vexle eller ſvæve inden visſe Grændſer (f. Ex. mellem {{antikva|k}} og {{antikva|g}}) endog i nær beſlægtede Ord, kan Roden ikke nøiagtig betegnes ved en eneſte Konſonant eller Konſonant{{shy}}forbindelſe i Begyndelſen og Enden, men maa opføres med alle eller dog de</ref> Heraf bortfalde ofte Gutturalerne foran {{antikva|n}} i {{bindestrek1|Begyndel|Begyndelsen}}<!-- --><ref follow="p67">Zeeland; {{antikva|Zwarte ''Sluis''}}, Over-Ysſel; {{antikva|Hellevoet-''sluis''}}, Syd-Holland, o. fl. {{antikva|dyke}}, {{antikva|dike}}, Eng., “{{antikva|a channel to receive water}},“ (Sam. Johnſon,) Vandgrav, Rende; {{antikva|dyke}}, {{antikva|dyk}}, Holl.; Exempler: {{antikva|Fos-''dyke''}}, Lincoln Shire; {{antikva|Ysen-''dyke''}}, {{antikva|Ellewouts-}} {{antikva|Krabben-}}, {{antikva|Wolfers-''dyk''}}, Zeeland. Jf. {{antikva|Dokkum}}, Stad i Friesland; {{sperret|Dogger}}-bank; Eng. {{antikva|dock}} — Da. Dokke; o. m. fl. Leilighedsviis kan her nævnes det ſandſynligviis beſlægtede Ord: {{antikva|dävä}}, m. Stor-Elved: en ſtørre Grøſt, ſom en Elv under Overſvømmelſe har gravet og fyldt med Vand, men ſom den udenfor Flomtiden ikke ſtaar i Forbindelſe med. Som Oldform maa man ifølge denne Dialekts ſædvanlige Lydovergangs-Love nærmeſt tænke ſig {{antikva|difi}}, {{antikva|defi}}, el. dſl. Derimod kunde {{antikva|f}} ({{antikva|v}}) her forklares ſom Overgang af {{antikva|g}} (ſe om denne mærkelige Overgang, hvoraf Spor findes allerede i {{antikva|O.}}, i Lydlæren under Overgangene af —{{mellomrom}}{{antikva|g}}), — hvorefter den ſande Rod ogſaa i Dial. {{antikva|dävä}} kom til at gaa ud paa en Guttural: {{antikva|g}}, {{antikva|k}}. (Om Betydningen af Rod ſe den følg. Note.) Endelig mærkes: {{antikva|O. dammr}}, m. (Molbech) Danſk og Diall. {{sperret|Dam}}, (“en liden inddæmmet Sø;“ dannet omtrent ſom {{antikva|O. straumr}} af {{antikva|strauk}}, Verb. (ſe Orddannelſes-Klasſe {{hengende innrykk/e}} {{antikva|XXV}} om Tillæg af m.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> qeqpx1s18w3v82jl3ki9hc6ldlfk5jv 327278 327252 2026-07-29T16:31:50Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Af Dial. {{antikva|no}}, m. eller {{antikva|O. nór}}, m. kunne følgende Ord ansees for afledede: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|nöl̃e}}, f. St.-Elved., et {{sperret|rundhulet}}, langagtigt Trækar, et stort Trug, i dette Ords anden Betydning hos Molbech. (Se Orddannelses-Klasse {{antikva|XX}}, om Tillæg af {{antikva|l}}, {{antikva|l̃}}) {{antikva|Nor}}, m. Diall.; {{antikva|O. Nórr}} eller {{antikva|Nóri}}, m., Fleertal: {{antikva|Nórar}}, se ovenfor. (Ordd.-Kl. {{antikva|XXIII}}, om Tillæg af {{antikva|r}}, {{antikva|s}};) o. m. fl., se nedenfor. {{hengende innrykk/e}} Roden er uden Tvivl: {{antikva|n–k}}, eller fuldstændigere: ({{antikva|k, g, h)n–k, g}}.<ref name="p68">Ved et Ords {{sperret|Rod}} forstaas her de Begyndelses- og Ende{{shy}}konsonanter, som ikke ere Orddannelses- eller Vellydstillæg. Da disse Rodkonsonanter altid vexle eller svæve inden visse Grændser (f. Ex. mellem {{antikva|k}} og {{antikva|g}}) endog i nær beslægtede Ord, kan Roden ikke nøiagtig betegnes ved en eneste Konsonant eller Konsonant{{shy}}forbindelse i Begyndelsen og Enden, men maa opføres med alle eller dog de</ref> Heraf bortfalde ofte Gutturalerne foran {{antikva|n}} i {{bindestrek1|Begyndel|Begyndelsen}}<!-- --><ref follow="p67">Zeeland; {{antikva|Zwarte ''Sluis''}}, Over-Yssel; {{antikva|Hellevoet-''sluis''}}, Syd-Holland, o. fl. {{antikva|dyke}}, {{antikva|dike}}, Eng., “{{antikva|a channel to receive water}},“ (Sam. Johnson,) Vandgrav, Rende; {{antikva|dyke}}, {{antikva|dyk}}, Holl.; Exempler: {{antikva|Fos-''dyke''}}, Lincoln Shire; {{antikva|Ysen-''dyke''}}, {{antikva|Ellewouts-}} {{antikva|Krabben-}}, {{antikva|Wolfers-''dyk''}}, Zeeland. Jf. {{antikva|Dokkum}}, Stad i Friesland; {{sperret|Dogger}}-bank; Eng. {{antikva|dock}} — Da. Dokke; o. m. fl. Leilighedsviis kan her nævnes det sandsynligviis beslægtede Ord: {{antikva|dävä}}, m. Stor-Elved: en større Grøst, som en Elv under Oversvømmelse har gravet og fyldt med Vand, men som den udenfor Flomtiden ikke staar i Forbindelse med. Som Oldform maa man ifølge denne Dialekts sædvanlige Lydovergangs-Love nærmest tænke sig {{antikva|difi}}, {{antikva|defi}}, el. dsl. Derimod kunde {{antikva|f}} ({{antikva|v}}) her forklares som Overgang af {{antikva|g}} (se om denne mærkelige Overgang, hvoraf Spor findes allerede i {{antikva|O.}}, i Lydlæren under Overgangene af —{{mellomrom}}{{antikva|g}}), — hvorefter den sande Rod ogsaa i Dial. {{antikva|dävä}} kom til at gaa ud paa en Guttural: {{antikva|g}}, {{antikva|k}}. (Om Betydningen af Rod se den følg. Note.) Endelig mærkes: {{antikva|O. dammr}}, m. (Molbech) Dansk og Diall. {{sperret|Dam}}, (“en liden inddæmmet Sø;“ dannet omtrent som {{antikva|O. straumr}} af {{antikva|strauk}}, Verb. (se Orddannelses-Klasse {{hengende innrykk/e}} {{antikva|XXV}} om Tillæg af m.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> cxl5nvcmdxy7ja4sygpv6xd3kki2mng 104 140981 327253 2026-07-29T15:42:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norſke Sted- og Folkenavne.|69}}</noinclude>ſen af Ordet baade i {{antikva|O.}} og Dialekterne (ſe Lydlæren om Overgangene af de {{antikva|O.}} Konſonantforbindelſer: {{antikva|kn–}}, {{antikva|gn–}}, {{antikva|hn–}}) Ligeledes kunne de gutturale Endekonſonanter optages i visſe forangaaende Vokaler ſaa vel i vort ældre ſom nyere Sprog (ſe Lydlæren om Overgangen af {{antikva|–ak}}, {{antikva|–ag}} til {{antikva|á}}; {{antikva|–ik}}, {{antikva|–ig}} til {{antikva|í}}; {{antikva|—ok}}, {{antikva|–og}} til {{antikva|ó}};<ref>De {{antikva|O.}} Ord af den her nævnte Rod, i hvis Hovedſtavelſe {{antikva|o}} forekommer uden efterfølgende Guttural, ſkrives derfor retteſt med {{antikva|ó}} (ɔ: {{antikva|ok}}, {{antikva|og}},) for {{antikva|o}} (ſe i Slutningen af denne Artikel.)</ref> o. ſ. v.) Til Grund for de før nævnte Ord: Dial. {{antikva|no}}, {{antikva|O. nór}} — Dial. {{antikva|nöl̃e}} — Dial. {{antikva|Nor}}, O. {{antikva|Nóri}} bør ſaaledes følgende fuldſtændigere Former tænkes at ligge: {| style="width:100%;text-align:center" |- | ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokr}} || ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokla}}, f; || ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokarr}}, |- | ({{antikva|hnokr}}, {{antikva|gnokr}}, o. ſ. v.) || {{antikva|nykill}}, m. {{antikva|nok’r}}, el. dſl. |}<!-- --><ref follow="p68">vigtigſte Afændringer. Saaledes høre Ordene: Diall. {{antikva|gnog}}, {{antikva|Nykel}} og {{antikva|O. hnikr}} (ſe i det Følgende) til en Rod, ſom fuldſtændig betegnes paa ovenanførte Maade, eller ſaaledes: {| style="margin:auto" |- | {{antikva|''kn''}} || row-span=4 style="vertical-align:center" | — |- | {{antikva|gn}} || {{antikva|k}} |- | hn || {{antikva|g}} |- | {{antikva|n}} |} {{uten innrykk/s}} {{sperret|Stammer}} kunne de enkelte Skikkelſer af Roden kaldes, i hvilke en vis Vokal (eller Samling, Afvexling af Vokaler) er forherſkende. Stammerne repræſenteres iſær af de eenſtavelſede Imperfekter (Subſtantiver og Adjektiver.) Exempler: {{uten innrykk/e}} {| style=font-size:83%" |- | Til Roden: || colspan=5 | ſlutte ſig følgende beſlægtede Stammer: |- | || 2 Konj. 1 Kl. || 2 — 2 || 2 — 3 || 3 — 1 || 3 — 2 |- | || {{antikva|á, æ, a, e}} || {{antikva|ie, á, æ}} || {{antikva|o, œ, a, e}} || {{antikva|ǎ, ǔ, y̆, ě, ǐ}} || {{antikva|ei, i, í}} |- | ({{antikva|''k'', ''g'', h}}) || {{antikva|nam}}, Verb. || — || {{antikva|hnóf}}, V || — || {{antikva|hneip}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, ''h''}}) || — || — || {{antikva|gróf}}, V || — || {{antikva|reif}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, h}}) || {{antikva|hraðr}}, Adj. || {{antikva|rieð}}, V || — || {{antikva|hratt}} V || {{antikva|reið}}, V |- | || || || || {{antikva|rann}}, V || {{antikva|greiðr}}, A |} {| style=margin:auto;font-size:83%" |- | || colspan=2 | 3 Konj. 3 Kl. |- | || colspan=2 | {{antikva|au, (ey), o, (u), ú, ý}}; |- | ({{antikva|k, ''g'', h}}) {{antikva|n–p}}, {{antikva|f}}, {{antikva|m}} || || {{antikva|hnaup}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, ''h''}}) {{antikva|r–''p''}}, {{antikva|f}}, {{antikva|''m''}} || || {{antikva|rauf}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, h}}) {{antikva|r–t}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|n}} || rowspan=2 style="text-align:center" | jf. || hraut, V |- | || || {{antikva|rauð}}, V |} {{uten innrykk/s}} O. ſ. v. (Se det Nærmere under Afſnittet {{sperret|Ord{{shy}}forklaringer}}, iſær i dets Slutning.) {{uten innrykk/e}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ki4xgppwj7tklaicdf542y0ym6cwl0p 327279 327253 2026-07-29T16:32:00Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|69}}</noinclude>sen af Ordet baade i {{antikva|O.}} og Dialekterne (se Lydlæren om Overgangene af de {{antikva|O.}} Konsonantforbindelser: {{antikva|kn–}}, {{antikva|gn–}}, {{antikva|hn–}}) Ligeledes kunne de gutturale Endekonsonanter optages i visse forangaaende Vokaler saa vel i vort ældre som nyere Sprog (se Lydlæren om Overgangen af {{antikva|–ak}}, {{antikva|–ag}} til {{antikva|á}}; {{antikva|–ik}}, {{antikva|–ig}} til {{antikva|í}}; {{antikva|—ok}}, {{antikva|–og}} til {{antikva|ó}};<ref>De {{antikva|O.}} Ord af den her nævnte Rod, i hvis Hovedstavelse {{antikva|o}} forekommer uden efterfølgende Guttural, skrives derfor rettest med {{antikva|ó}} (ɔ: {{antikva|ok}}, {{antikva|og}},) for {{antikva|o}} (se i Slutningen af denne Artikel.)</ref> o. s. v.) Til Grund for de før nævnte Ord: Dial. {{antikva|no}}, {{antikva|O. nór}} — Dial. {{antikva|nöl̃e}} — Dial. {{antikva|Nor}}, O. {{antikva|Nóri}} bør saaledes følgende fuldstændigere Former tænkes at ligge: {| style="width:100%;text-align:center" |- | ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokr}} || ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokla}}, f; || ({{antikva|O.}}) {{antikva|nokarr}}, |- | ({{antikva|hnokr}}, {{antikva|gnokr}}, o. s. v.) || {{antikva|nykill}}, m. {{antikva|nok’r}}, el. dsl. |}<!-- --><ref follow="p68">vigtigste Afændringer. Saaledes høre Ordene: Diall. {{antikva|gnog}}, {{antikva|Nykel}} og {{antikva|O. hnikr}} (se i det Følgende) til en Rod, som fuldstændig betegnes paa ovenanførte Maade, eller saaledes: {| style="margin:auto" |- | {{antikva|''kn''}} || row-span=4 style="vertical-align:center" | — |- | {{antikva|gn}} || {{antikva|k}} |- | hn || {{antikva|g}} |- | {{antikva|n}} |} {{uten innrykk/s}} {{sperret|Stammer}} kunne de enkelte Skikkelser af Roden kaldes, i hvilke en vis Vokal (eller Samling, Afvexling af Vokaler) er forherskende. Stammerne repræsenteres især af de eenstavelsede Imperfekter (Substantiver og Adjektiver.) Exempler: {{uten innrykk/e}} {| style=font-size:83%" |- | Til Roden: || colspan=5 | slutte sig følgende beslægtede Stammer: |- | || 2 Konj. 1 Kl. || 2 — 2 || 2 — 3 || 3 — 1 || 3 — 2 |- | || {{antikva|á, æ, a, e}} || {{antikva|ie, á, æ}} || {{antikva|o, œ, a, e}} || {{antikva|ǎ, ǔ, y̆, ě, ǐ}} || {{antikva|ei, i, í}} |- | ({{antikva|''k'', ''g'', h}}) || {{antikva|nam}}, Verb. || — || {{antikva|hnóf}}, V || — || {{antikva|hneip}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, ''h''}}) || — || — || {{antikva|gróf}}, V || — || {{antikva|reif}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, h}}) || {{antikva|hraðr}}, Adj. || {{antikva|rieð}}, V || — || {{antikva|hratt}} V || {{antikva|reið}}, V |- | || || || || {{antikva|rann}}, V || {{antikva|greiðr}}, A |} {| style=margin:auto;font-size:83%" |- | || colspan=2 | 3 Konj. 3 Kl. |- | || colspan=2 | {{antikva|au, (ey), o, (u), ú, ý}}; |- | ({{antikva|k, ''g'', h}}) {{antikva|n–p}}, {{antikva|f}}, {{antikva|m}} || || {{antikva|hnaup}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, ''h''}}) {{antikva|r–''p''}}, {{antikva|f}}, {{antikva|''m''}} || || {{antikva|rauf}}, V |- | ({{antikva|''k'', g, h}}) {{antikva|r–t}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|n}} || rowspan=2 style="text-align:center" | jf. || hraut, V |- | || || {{antikva|rauð}}, V |} {{uten innrykk/s}} O. s. v. (Se det Nærmere under Afsnittet {{sperret|Ord{{shy}}forklaringer}}, især i dets Slutning.) {{uten innrykk/e}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> d2ieqtrczp11bfkxy4dhos5neghjf4i 104 140982 327254 2026-07-29T15:43:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|N. H. Trønnes. Udledelſe af}}</noinclude>Disſe fuldſtændigere og oprindeligere Former, navnlig af de to førſtnævnte Ord, forekomme endnu hyppig i Stednavne. Exempler: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nok}}–{{sperret|Kjern}}, Mo (Sand) i Odalen.<ref>({{antikva|O.}}) {{antikva|nokr}} (eller {{antikva|nór}}, hvoraf det før omtalte Stednavn: {{antikva|Noar}}), Dial. {{antikva|Nok}}, er det Eng. {{antikva|nook}}, “{{antikva|a corner}},“ (Sam. Johnſon,) Vraa, (Vig) hvilket Ord forekommer f. Ex. i følgende Forbindelſe: {{ppoem| ::::{{antikva|— safely in harbour}} {{antikva|is the king’s ship, in the deep {{sperret|nook}}}}, — (Shakſpeare.) }}</ref> {{antikva|K. Nek}}–{{sperret|Sø-Sæter}}, Øvre-Reendalen i Nordre Øſterdalen. {{antikva|K. Nykel}}–{{sperret|Sø}}, Gol i Hallingdal. {{antikva|K. Nøkle}}-{{sperret|Vand}}, Soløer (i Veſt); Aker i Akershuus Amt. {{sperret|Smaa}}-{{antikva|Nøkl̃a}}, m. Fleert. beſt., det Hedemarkiſke Navn paa to ſmaa Kjern tæt ved og ſammenhængende med et ſtørre Vand (kaldet {{antikva|Møkkel̃–sjön}} ɔ: {{antikva|Møkkel–sjøn}}, {{antikva|O. mikill siór}}, egentl. {{sperret|Stor-Søen}}, {{antikva|K. Møkleby}}–{{sperret|Søen}}) i Stor-Elv. paa Grændſen af Ringsaker. {{antikva|K. Nøkle}}-{{sperret|By}}, Gaard i Stange paa Hedemarken, ikke langt fra et lidet Vand, ſom paa Kartet ſynes at føre Navnet {{antikva|Nøsle}} (ɔ: {{antikva|O. Nýrill}}, {{antikva|Nýsill}} for {{antikva|Nykrill}}, {{antikva|Nyxill}}, el. dſl.; ſe Ordd.-Kl. {{antikva|XXVI}}, om Tillæg af flere Konſonanter paa een Gang eller i ſamme Ord, her {{antikva|r}} eller {{antikva|s}} og {{antikva|l}}.) {{hengende innrykk/e}} Endelig fremtræder Roden under en fuldſtændig Form i Verbet {{antikva|gnog}}, {{antikva|gnaga}}, Sand i Odalen, gnave ɔ: pille af, {{sperret|udhule}}. Overſkuer man de ovenfor anførte Afledninger af Roden ({{antikva|k}}, {{antikva|g}}, {{antikva|h}}) {{antikva|n — k}}, {{antikva|g}}, finder man, at de ſamtlige kunne henføres til tre eller fire Grupper (Orddannelſes-Klasſer), hvilke jeg for Kortbeds og Tydeligheds Skyld vil betegne ved følgende Mønſterord af {{antikva|O.}} Form: {| style="margin:auto" |- | style="text-align:right" | {{antikva|I.}} || {{antikva|nokr}} eller {{antikva|nór}}, m.; |- | style="text-align:right" | {{antikva|II.}} || {{antikva|nykill}}, m., {{antikva|nóla}}, f.) |- | style="text-align:right" | {{antikva|III.}} || {{antikva|nórr}} eller {{antikva|nóri}}, m.; |- | style="text-align:right" | {{antikva|IV.}} || {{antikva|nysill}}, m. |} Disſe Ord bruges ſom geografiſke Navne førſt og fornemmelig om et (i en Huulning) ſtilleſtaaende Vand, om hvilket des-<noinclude> <references/></noinclude> r5fmd8ovc3dqg4q8s6rr1gnu09eeyc5 327280 327254 2026-07-29T16:32:10Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Disse fuldstændigere og oprindeligere Former, navnlig af de to førstnævnte Ord, forekomme endnu hyppig i Stednavne. Exempler: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|K. Nok}}–{{sperret|Kjern}}, Mo (Sand) i Odalen.<ref>({{antikva|O.}}) {{antikva|nokr}} (eller {{antikva|nór}}, hvoraf det før omtalte Stednavn: {{antikva|Noar}}), Dial. {{antikva|Nok}}, er det Eng. {{antikva|nook}}, “{{antikva|a corner}},“ (Sam. Johnson,) Vraa, (Vig) hvilket Ord forekommer f. Ex. i følgende Forbindelse: {{ppoem| ::::{{antikva|— safely in harbour}} {{antikva|is the king’s ship, in the deep {{sperret|nook}}}}, — (Shakspeare.) }}</ref> {{antikva|K. Nek}}–{{sperret|Sø-Sæter}}, Øvre-Reendalen i Nordre Østerdalen. {{antikva|K. Nykel}}–{{sperret|Sø}}, Gol i Hallingdal. {{antikva|K. Nøkle}}-{{sperret|Vand}}, Soløer (i Vest); Aker i Akershuus Amt. {{sperret|Smaa}}-{{antikva|Nøkl̃a}}, m. Fleert. best., det Hedemarkiske Navn paa to smaa Kjern tæt ved og sammenhængende med et større Vand (kaldet {{antikva|Møkkel̃–sjön}} ɔ: {{antikva|Møkkel–sjøn}}, {{antikva|O. mikill siór}}, egentl. {{sperret|Stor-Søen}}, {{antikva|K. Møkleby}}–{{sperret|Søen}}) i Stor-Elv. paa Grændsen af Ringsaker. {{antikva|K. Nøkle}}-{{sperret|By}}, Gaard i Stange paa Hedemarken, ikke langt fra et lidet Vand, som paa Kartet synes at føre Navnet {{antikva|Nøsle}} (ɔ: {{antikva|O. Nýrill}}, {{antikva|Nýsill}} for {{antikva|Nykrill}}, {{antikva|Nyxill}}, el. dsl.; se Ordd.-Kl. {{antikva|XXVI}}, om Tillæg af flere Konsonanter paa een Gang eller i samme Ord, her {{antikva|r}} eller {{antikva|s}} og {{antikva|l}}.) {{hengende innrykk/e}} Endelig fremtræder Roden under en fuldstændig Form i Verbet {{antikva|gnog}}, {{antikva|gnaga}}, Sand i Odalen, gnave ɔ: pille af, {{sperret|udhule}}. Overskuer man de ovenfor anførte Afledninger af Roden ({{antikva|k}}, {{antikva|g}}, {{antikva|h}}) {{antikva|n — k}}, {{antikva|g}}, finder man, at de samtlige kunne henføres til tre eller fire Grupper (Orddannelses-Klasser), hvilke jeg for Kortbeds og Tydeligheds Skyld vil betegne ved følgende Mønsterord af {{antikva|O.}} Form: {| style="margin:auto" |- | style="text-align:right" | {{antikva|I.}} || {{antikva|nokr}} eller {{antikva|nór}}, m.; |- | style="text-align:right" | {{antikva|II.}} || {{antikva|nykill}}, m., {{antikva|nóla}}, f.) |- | style="text-align:right" | {{antikva|III.}} || {{antikva|nórr}} eller {{antikva|nóri}}, m.; |- | style="text-align:right" | {{antikva|IV.}} || {{antikva|nysill}}, m. |} Disse Ord bruges som geografiske Navne først og fornemmelig om et (i en Huulning) stillestaaende Vand, om hvilket des-<noinclude> <references/></noinclude> ou4khits7c7kvo81w0i6yw93kr7171i 104 140983 327255 2026-07-29T15:43:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norſke Sted- og Folkenavne.|71}}</noinclude>uden een af følgende nærmere Beſtemmelſer i Almindelighed ſynes at kunne anvendes: {{sperret|lidet}}, {{sperret|ſmalt}}, {{sperret|trangt}}, {{sperret|dybt}}; et ſaadant Vand ligger ofte ved Siden af et andet ſtørre, hvormed det ſtaar i Forbindelſe. Dernæſt bruges de om en ved eller omkring et ſaadant Vand liggende „By“ (Bopæl) eller heel Bygd. Vort Land er, ſom bekjendt, gjennemſkaaret af en ualmindelig ſtor Mængde af ſlige Fjorde og Indſøer, hvorfor det ikke vilde være mere end naturligt eller venteligt, om en ſaa gjennemgribende Eiendommelighed fandtes antydet i det hele Lands Navn. Da nu tillige den førſte Deel af dette Navn i dets gamle Skikkelſe: {{antikva|Nor–vegr}}, {{antikva|Nor–egr}}, har en for Alle i Øine faldende Liighed med eet af de nys anførte {{antikva|O.}} Ord, ({{antikva|nór–r}}, {{antikva|nór–i}},) der, oprindelig ſom Appellativer, frem for andre lade til at være brugte om vore eiendommelig dannede Vande, ſynes Intet længer at være til Hinder for at forklare hiint Navn ſom ſigtende til Landets her antydede naturlige Skikkelſe. Thi de to almindelige Betingelſer, ſom maa være opfyldte for at et Ords Udledelſe ſkal anſees ſom beføiet, nemlig for det Førſte, at den antagne Orddannelſes{{shy}}maade er ſtyrket ved flere lignende Tilfælde, og dernæſt, at Afledningens ſæregne Betydning gjennem naturlige og med Sprogets Aand overeensſtemmende Begrebsovergange lader ſig føre tilbage til de beſlægtede Afledningers Fælles- eller Grundbetydning, ere begge til Stede hvad den førſte Deel af Ordet {{antikva|O. Nor–vegr}} angaar, ſe hvad ſom foran er anført om hine beſlægtede Afledninger ſamt om Dial. {{antikva|no}}, {{antikva|O. nór}}. Disſe Afledningers nye Fællesbegreb ({{sperret|trang Fjord}} eller {{sperret|Indſø}}), hvilket oprindelig uden Tvivl nærmere beſtemtes ved de forſkjellige Orddannelſes{{shy}}former, alt efter Fjordenes, o. ſ. v., forſkjellige Skikkelſe, Oprindelſe, el. dſl., gjentoges og overførtes dernæſt paa det hele Land ved det ſammenſatte Navn: {{antikva|Nor–vegr}} d. e. lige frem: {{sperret|Strøget}} ({{antikva|vegr}}) {{sperret|med de trange Fjorde og Indſøer}} ({{antikva|nórar}}), {{sperret|Sund-Landet}}, hvilken Beſkrivelſe af Norge, ſom allerede bemærket, er den meſt træffende, ſom kan gives i to Ord. Den nyere Form for dette Stednavn ({{sperret|Norge}}; Stor-Elv: {{antikva|Nörje}}) anſees retteſt for opkommen af den gamle Dativ ({{antikva|Noregi}}.) En lignende Oprindelſe har en Mængde nyere Gaardnavne ſaa vel ſom andre<noinclude> <references/></noinclude> sbtfcf2afgiesh0x1fdsxp7kfrhumud 327281 327255 2026-07-29T16:32:20Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|71}}</noinclude>uden een af følgende nærmere Bestemmelser i Almindelighed synes at kunne anvendes: {{sperret|lidet}}, {{sperret|smalt}}, {{sperret|trangt}}, {{sperret|dybt}}; et saadant Vand ligger ofte ved Siden af et andet større, hvormed det staar i Forbindelse. Dernæst bruges de om en ved eller omkring et saadant Vand liggende „By“ (Bopæl) eller heel Bygd. Vort Land er, som bekjendt, gjennemskaaret af en ualmindelig stor Mængde af slige Fjorde og Indsøer, hvorfor det ikke vilde være mere end naturligt eller venteligt, om en saa gjennemgribende Eiendommelighed fandtes antydet i det hele Lands Navn. Da nu tillige den første Deel af dette Navn i dets gamle Skikkelse: {{antikva|Nor–vegr}}, {{antikva|Nor–egr}}, har en for Alle i Øine faldende Liighed med eet af de nys anførte {{antikva|O.}} Ord, ({{antikva|nór–r}}, {{antikva|nór–i}},) der, oprindelig som Appellativer, frem for andre lade til at være brugte om vore eiendommelig dannede Vande, synes Intet længer at være til Hinder for at forklare hiint Navn som sigtende til Landets her antydede naturlige Skikkelse. Thi de to almindelige Betingelser, som maa være opfyldte for at et Ords Udledelse skal ansees som beføiet, nemlig for det Første, at den antagne Orddannelses{{shy}}maade er styrket ved flere lignende Tilfælde, og dernæst, at Afledningens særegne Betydning gjennem naturlige og med Sprogets Aand overeensstemmende Begrebsovergange lader sig føre tilbage til de beslægtede Afledningers Fælles- eller Grundbetydning, ere begge til Stede hvad den første Deel af Ordet {{antikva|O. Nor–vegr}} angaar, se hvad som foran er anført om hine beslægtede Afledninger samt om Dial. {{antikva|no}}, {{antikva|O. nór}}. Disse Afledningers nye Fællesbegreb ({{sperret|trang Fjord}} eller {{sperret|Indsø}}), hvilket oprindelig uden Tvivl nærmere bestemtes ved de forskjellige Orddannelses{{shy}}former, alt efter Fjordenes, o. s. v., forskjellige Skikkelse, Oprindelse, el. dsl., gjentoges og overførtes dernæst paa det hele Land ved det sammensatte Navn: {{antikva|Nor–vegr}} d. e. lige frem: {{sperret|Strøget}} ({{antikva|vegr}}) {{sperret|med de trange Fjorde og Indsøer}} ({{antikva|nórar}}), {{sperret|Sund-Landet}}, hvilken Beskrivelse af Norge, som allerede bemærket, er den mest træffende, som kan gives i to Ord. Den nyere Form for dette Stednavn ({{sperret|Norge}}; Stor-Elv: {{antikva|Nörje}}) ansees rettest for opkommen af den gamle Dativ ({{antikva|Noregi}}.) En lignende Oprindelse har en Mængde nyere Gaardnavne saa vel som andre<noinclude> <references/></noinclude> mck247clfzpigiuiq90i8ifiuh85rw5 104 140984 327256 2026-07-29T15:43:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|N. H. Trønnes. Udledelſe af}}</noinclude>Subſtantiver og Pronomener, hvorom det Nærmere maa efterſees i Formlæren. Se ogſaa under Artiklen {{sperret|Soløer}} i det Følgende. Derimod maa det af ſproglige Grunde erklæres for afgjort, at Navnet {{antikva|O. Norvegr}} Intet har at beſtille med det {{antikva|O.}} Adverbium {{antikva|norðr}}, i eller {{sperret|mod Nord}}, hvilket i Sammenſætning med {{antikva|O. vegr}} danner et Ord, der ikke alene i Betydning, men ogſaa i Form er ganſke forſkjelligt fra {{antikva|O. Norvegr}}, ſe f. Ex. {{antikva|Helga–Kviða Hundingsbana I}}, V. 4: {{ppoem|style=font-family: monospace, monospace| brá nipt Nera á ''norðr–vega'' einni festi, — }} {{uten innrykk/s}} d. e. “Nornen [eg. Neres Søſter] en Kjede kaſted mod {{sperret|Nord}}“ (F. Magnuſen.) For OØvrigt henviſes til Folkenavnet {{sperret|Normænd}} ſtrax i det Følgende, hvor ogſaa en anden Grund mod den allerede her beſtridte Udledelſe, hentet fra den herved fremkomne Aflednings Betydning, vil blive nøiere udviklet. Foreløbig hidſættes kun en Overſigt over de Lydovergange, ſom de to ſidſt nævnte {{antikva|O.}} Ord i ſine forſkjellige Former undergaa, eller dog maatte tænkes at undergaa, i Stor-Elved.: {{uten innrykk/e}} {| style="margin:auto" |- | colspan=2 style="text-align:center" | Nominativ || Dativ |- | {{antikva|O. ''Nor–vegr''}} || {{antikva|''Nor–egr''}} || {{antikva|''Nor–egi''}} |- | St-E. {{antikva|Nor–væjj}} || {{antikva|Nor–æjj}} || {{antikva|''Nörje''}}<ref>{{antikva|ö}} i Dial. {{antikva|Nörje}} er kort og bør anſees for en Forhøielſe (Smalgjørelſe) af {{antikva|o}} paa ſamme Maade, ſom nogle af disſe Diall. danne et Neut. {{antikva|gött}} af Adj. {{antikva|go}}, {{antikva|O. góðr}}, — ikke derimod for en Fordybelſe (Bredgjørelſe) af {{antikva|ø}}, hvortil {{antikva|O. ó}} ofte overgaar i disſe Diall. (i ſomme andre rimeligviis netop i det her anførte Navn: {{antikva|Nørje}}, jf. Stednavnet {{antikva|Nøren}}- Gaardene, Ous, foran.) I følgende Tilfælde ſynes derimod {{antikva|O. ó}} førſt at have overgaat til {{antikva|ø}} og derpaa at være fordybet til {{antikva|ö}}: {{antikva|O. tól, gólf}} = Stor-Elv: {{antikva|töl̃}}({{antikva|er}}), {{antikva|göl̃v}}, rimeligviis for {{antikva|tøl(er)}}, {{antikva|gølv}}. (Se Lydlæren under Overgangene af {{antikva|O. ó}}.)</ref> |- | {{antikva|O. norð–}} eller {{antikva|norðr–vegr}} || — || — |- | St. E. {{antikva|nol̃–væjj}} || {{antikva|nol̃—æjj}} || {{antikva|nöl̃je}} |} Den her antagne Forklaring af Stednavnet Norveer giver og-<noinclude> <references/></noinclude> klua6z28rnu67fghqabkmlwow83ryvz 327282 327256 2026-07-29T16:32:30Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Substantiver og Pronomener, hvorom det Nærmere maa eftersees i Formlæren. Se ogsaa under Artiklen {{sperret|Soløer}} i det Følgende. Derimod maa det af sproglige Grunde erklæres for afgjort, at Navnet {{antikva|O. Norvegr}} Intet har at bestille med det {{antikva|O.}} Adverbium {{antikva|norðr}}, i eller {{sperret|mod Nord}}, hvilket i Sammensætning med {{antikva|O. vegr}} danner et Ord, der ikke alene i Betydning, men ogsaa i Form er ganske forskjelligt fra {{antikva|O. Norvegr}}, se f. Ex. {{antikva|Helga–Kviða Hundingsbana I}}, V. 4: {{ppoem|style=font-family: monospace, monospace| brá nipt Nera á ''norðr–vega'' einni festi, — }} {{uten innrykk/s}} d. e. “Nornen [eg. Neres Søster] en Kjede kasted mod {{sperret|Nord}}“ (F. Magnusen.) For OØvrigt henvises til Folkenavnet {{sperret|Normænd}} strax i det Følgende, hvor ogsaa en anden Grund mod den allerede her bestridte Udledelse, hentet fra den herved fremkomne Aflednings Betydning, vil blive nøiere udviklet. Foreløbig hidsættes kun en Oversigt over de Lydovergange, som de to sidst nævnte {{antikva|O.}} Ord i sine forskjellige Former undergaa, eller dog maatte tænkes at undergaa, i Stor-Elved.: {{uten innrykk/e}} {| style="margin:auto" |- | colspan=2 style="text-align:center" | Nominativ || Dativ |- | {{antikva|O. ''Nor–vegr''}} || {{antikva|''Nor–egr''}} || {{antikva|''Nor–egi''}} |- | St-E. {{antikva|Nor–væjj}} || {{antikva|Nor–æjj}} || {{antikva|''Nörje''}}<ref>{{antikva|ö}} i Dial. {{antikva|Nörje}} er kort og bør ansees for en Forhøielse (Smalgjørelse) af {{antikva|o}} paa samme Maade, som nogle af disse Diall. danne et Neut. {{antikva|gött}} af Adj. {{antikva|go}}, {{antikva|O. góðr}}, — ikke derimod for en Fordybelse (Bredgjørelse) af {{antikva|ø}}, hvortil {{antikva|O. ó}} ofte overgaar i disse Diall. (i somme andre rimeligviis netop i det her anførte Navn: {{antikva|Nørje}}, jf. Stednavnet {{antikva|Nøren}}- Gaardene, Ous, foran.) I følgende Tilfælde synes derimod {{antikva|O. ó}} først at have overgaat til {{antikva|ø}} og derpaa at være fordybet til {{antikva|ö}}: {{antikva|O. tól, gólf}} = Stor-Elv: {{antikva|töl̃}}({{antikva|er}}), {{antikva|göl̃v}}, rimeligviis for {{antikva|tøl(er)}}, {{antikva|gølv}}. (Se Lydlæren under Overgangene af {{antikva|O. ó}}.)</ref> |- | {{antikva|O. norð–}} eller {{antikva|norðr–vegr}} || — || — |- | St. E. {{antikva|nol̃–væjj}} || {{antikva|nol̃—æjj}} || {{antikva|nöl̃je}} |} Den her antagne Forklaring af Stednavnet Norveer giver og-<noinclude> <references/></noinclude> dwlkn5bxmbqc2seh2f4czwi2n969v09 104 140985 327257 2026-07-29T15:43:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norſke Sted- og Folkenavne.|73}}</noinclude>ſaa Nøglen til Betydningen af Folkenavnet {{sperret|Normænd}} ſaa vel ſom af den fabelagtige Beretning om {{antikva|Norr}}, {{antikva|Gorr}} og {{antikva|Gói}}, Kong Thorres Børn i Finland, af hvilke de to førſte ſkulle have erobret og deelt Norge mellem ſig ſaaledes, at {{antikva|Norr}}, hvilket Navn finder ſin Forklaring i det Foregaaende, ved Delingen fik alt Landet lige fra Jøtunheim i Nord til Alfheim i Syd (d. e. det {{sperret|fjordrige}} Kyſtland og {{sperret|ſørige}} Indland), hvilket Strøg efter ham ſkal have faat Navnet {{antikva|Noregr}}.<ref>Ogſaa om det andet Broder-Navn, {{antikva|Gorr}}, ved hvis Begreb et nyt Træk føies til den Skildring af Landet, ſom ligger i Navnene: {{antikva|Norr}}, {{antikva|Norvegr}}, maa et Par Oplysninger her finde Plads. Det heder ſaaledes i den ſamme Beretning (“{{antikva|Hversu Noregr bygðist}},“ Kap. 1, i {{antikva|Fornaldar Sögur II}}, S. 3—5), at {{antikva|Gorr}} for ſin Deel fik de ydre ({{sperret|frarevne}}, {{sperret|fraſkilte}}) Øer. Søſterens Navn, {{antikva|Gói}}, viſer temmelig utvivlſomt, at Roden her blandt Andet har følgende Form: {{antikva|g–}}k, {{antikva|g}} ({{antikva|Gói}} ɔ: {{antikva|Goki}}, {{antikva|Gogi}}; ſe foran om Roden: {{antikva|n–k}}, {{antikva|g}}, hvoraf {{antikva|O. ''Nó''a—tún}}, o. fl.) Af denne Rod er {{antikva|Gorr}} ſamt et andet {{antikva|O.}} Ord: {{antikva|gári}}, ſom Molbech (D. Ordb. u. {{sperret|Gaare}}) overſætter ved Revne, dannet paa ſamme Maade, ſom {{antikva|O. Norr}} og {{antikva|Nori}}, eller endnu nærmere: ſom Dial. {{antikva|Nar}}-Sø ɔ: {{antikva|O. Nárr}} eller {{antikva|Nári}}, — af Roden: {{antikva|n–k}}, {{antikva|g}}. Til den førſt nævnte Rod ſynes ogſaa blandt andre det Ord, hvormed {{antikva|Háfa-Mál}} begynder, at høre: {{ppoem|style=font-family:monospace, monospace"| ''gáttir allar, áðr gangi fram, um skoðask skyli; — }} {{uten innrykk/s}} d. e. “alle {{sperret|Aabninger}} (eller {{sperret|Gader}}, {{sperret|Kroge}}) før du gaaer frem ſkulle omſkues“ (F. Magnuſen). (Se Ordd. — Kl. {{antikva|XIV}}: {{antikva|d}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|t}}.) Tydelig fremtræder Roden i Verbet: {{antikva|O. giekk, gánga}}, gaa ɔ: begive ſig af Stedet, fjerne ſig, {{sperret|ſkilles fra}}, o. ſ. v. Navnene {{antikva|Norr}} og {{antikva|Gorr}} ſynes ſaaledes at kunne forklares ſom blotte Perſonifikationer af vort Lands eiendommelige Dannelſe. {{uten innrykk/e}}</ref> Blandt de to forſkjellige Navne paa vort Folk: {{sperret|Nordmænd}} og {{sperret|Normænd}}, ſom begge nu forekomme ved Siden af hinanden, bør det ſidſte anſees for det rette allerede af den Grund, at det aabenbart ſlutter ſig til vort Lands nylig forklarede gamle Navn.<ref name="p73">Da nærværende Underſøgelſe, ſom allerede bemærket, er en ſproglig, ikke en hiſtoriſk, ligger det udenfor mit Forſæt, lige ſom det vilde</ref> Hvad det førſt anførte angaar, kan det tænkes opkom-<noinclude> <references/></noinclude> 4pbhsyavxnzcrs5ovulk2nmqrij3s78 327283 327257 2026-07-29T16:32:40Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 327283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|73}}</noinclude>saa Nøglen til Betydningen af Folkenavnet {{sperret|Normænd}} saa vel som af den fabelagtige Beretning om {{antikva|Norr}}, {{antikva|Gorr}} og {{antikva|Gói}}, Kong Thorres Børn i Finland, af hvilke de to første skulle have erobret og deelt Norge mellem sig saaledes, at {{antikva|Norr}}, hvilket Navn finder sin Forklaring i det Foregaaende, ved Delingen fik alt Landet lige fra Jøtunheim i Nord til Alfheim i Syd (d. e. det {{sperret|fjordrige}} Kystland og {{sperret|sørige}} Indland), hvilket Strøg efter ham skal have faat Navnet {{antikva|Noregr}}.<ref>Ogsaa om det andet Broder-Navn, {{antikva|Gorr}}, ved hvis Begreb et nyt Træk føies til den Skildring af Landet, som ligger i Navnene: {{antikva|Norr}}, {{antikva|Norvegr}}, maa et Par Oplysninger her finde Plads. Det heder saaledes i den samme Beretning (“{{antikva|Hversu Noregr bygðist}},“ Kap. 1, i {{antikva|Fornaldar Sögur II}}, S. 3—5), at {{antikva|Gorr}} for sin Deel fik de ydre ({{sperret|frarevne}}, {{sperret|fraskilte}}) Øer. Søsterens Navn, {{antikva|Gói}}, viser temmelig utvivlsomt, at Roden her blandt Andet har følgende Form: {{antikva|g–}}k, {{antikva|g}} ({{antikva|Gói}} ɔ: {{antikva|Goki}}, {{antikva|Gogi}}; se foran om Roden: {{antikva|n–k}}, {{antikva|g}}, hvoraf {{antikva|O. ''Nó''a—tún}}, o. fl.) Af denne Rod er {{antikva|Gorr}} samt et andet {{antikva|O.}} Ord: {{antikva|gári}}, som Molbech (D. Ordb. u. {{sperret|Gaare}}) oversætter ved Revne, dannet paa samme Maade, som {{antikva|O. Norr}} og {{antikva|Nori}}, eller endnu nærmere: som Dial. {{antikva|Nar}}-Sø ɔ: {{antikva|O. Nárr}} eller {{antikva|Nári}}, — af Roden: {{antikva|n–k}}, {{antikva|g}}. Til den først nævnte Rod synes ogsaa blandt andre det Ord, hvormed {{antikva|Háfa-Mál}} begynder, at høre: {{ppoem|style=font-family:monospace, monospace"| ''gáttir allar, áðr gangi fram, um skoðask skyli; — }} {{uten innrykk/s}} d. e. “alle {{sperret|Aabninger}} (eller {{sperret|Gader}}, {{sperret|Kroge}}) før du gaaer frem skulle omskues“ (F. Magnusen). (Se Ordd. — Kl. {{antikva|XIV}}: {{antikva|d}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|t}}.) Tydelig fremtræder Roden i Verbet: {{antikva|O. giekk, gánga}}, gaa ɔ: begive sig af Stedet, fjerne sig, {{sperret|skilles fra}}, o. s. v. Navnene {{antikva|Norr}} og {{antikva|Gorr}} synes saaledes at kunne forklares som blotte Personifikationer af vort Lands eiendommelige Dannelse. {{uten innrykk/e}}</ref> Blandt de to forskjellige Navne paa vort Folk: {{sperret|Nordmænd}} og {{sperret|Normænd}}, som begge nu forekomme ved Siden af hinanden, bør det sidste ansees for det rette allerede af den Grund, at det aabenbart slutter sig til vort Lands nylig forklarede gamle Navn.<ref name="p73">Da nærværende Undersøgelse, som allerede bemærket, er en sproglig, ikke en historisk, ligger det udenfor mit Forsæt, lige som det vilde</ref> Hvad det først anførte angaar, kan det tænkes opkom-<noinclude> <references/></noinclude> e1wih2o66nmqak18b89dg6g1s5mkfdn 104 140986 327258 2026-07-29T15:44:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>met paa een af følgende to Maader. Enten er det fra Først af brugt af de i Syd for vort Land boende og med os nær beslægtede Folkestammer, navnlig de Danske, paa samme Maade, som vi af vore Frænder paa det vestlig beliggende Iisland kaldtes {{antikva|Aust–menn}} ɔ: {{sperret|Østmænd}}, hvorefter det da er optaget af vore egne Sagaskrivere; eller det er en ved en let forklarlig Misforstaaelse foranlediget Forvandskning af {{sperret|Normænd}}, under hvilken Forudsætning det ligeledes kun vedkommer Literaturen. Thi hvorledes det end forholder sig hermed, synes følgende Kjendsgjerninger at tale afgjørende for, at Folket selv altid har kaldt sig Normænd. For det Første heder i Stor-Elvedalen og uden Tvivl i alle de foran nævnte Dialekter en Indbygger af Norge endnu undertiden {{antikva|Nor–mann}}, hvilket Navn forudsætter en Oldform {{antikva|Nór–maðr}}, ikke {{antikva|Norð–maðr}}, der i disse Dialekter, som før erindret (i Noten under Stednavnene {{antikva|Nord}}, {{antikva|Hannord}}, o. fl.), vilde have overgaat til {{antikva|Nol̃–mann}}. Den eneste Indvending, som kan reises mod hiint Dialektnavns Tjenlighed til at bevise en Oldform {{antikva|Nór–maðr}}, nemlig at disse vore Diall. kunde have optaget den Danske Udtale af {{sperret|Nordmand}}, — i Dansk (og Syd-Svensk) synes nemlig Overgangen af {{antikva|O. –rð}}, eller som det nu skrives: {{antikva|–rd}}, til {{antikva|r}} at være den sædvanlige, (se Lydlæren under Overgangene af den {{antikva|O.}} Konsonant{{shy}}forbindelse {{antikva|–rð}}) — bortfalder, naar man betænker, at det sidst anførte Folkenavn maa, hvis det skal tillægges nogen Vægt i historisk Henseende, have været til længe før, end det Danske Sprog fik Indpas og Overmagten hos os. Men i saa Fald maa det igjen, forudsat at det har været i Folkemunde, have {{bindestrek1|væ|været}}<!-- --><ref follow="p73">gaa over min Evne, at paavise, hvor gammelt ethvert af disse Folkenavne er, hvor de først ere komne i Brug, hvor vidt de have udbredt sig o. s. v. Kun bemærkes, at jeg ikke veed nogensinde at have seet et Stednavn {{antikva|O. Norð-}} eller {{antikva|Norðrvegr}} brugt ved Siden af og i Stedet for {{antikva|O. Norvegr}}, uden i al Fald som en Gisning eller et Forsøg paa at forklare dette sidstes Oprindelse. Ogsaa denne Omstændighed maatte indrømmes Indflydelse paa Valget mellem de to ovenanførte, hertil svarende Folkenavne, hvis ikke dette allerede var afgjort af andre gyldige Grunde (se ogsaa i det Følgende.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> 206844n4kree8xe9v94vtiwko60iyly 0 140987 327259 2026-07-29T15:44:18Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=79 to=98 forfatter="{{forfatterl|Niels H. Trønnes}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 327259 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=79 to=98 forfatter="{{forfatterl|Niels H. Trønnes}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] pn50clvn9qlgy3ewatlup68nspplmgv 104 140988 327260 2026-07-29T15:44:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|75}}</noinclude>{{bindestrek2|ret|været}} underkastet hver Dialekts Regler for Lydovergangene, og altsaa navnlig i disse Diall. i det Mindste en Gang i Tiden have havt Formen {{antikva|Nol̃–mann}}. At nu det sildigere Danske Sprog, eller vort Skriftsprog, skulde have mægtet at bryde en af Dialekternes fasteste Lydovergangs-Love i et Ord, der var oprundet af Sproget selv og allerede havde kommet i almindelig Brug, er ingenlunde antageligt, naar man seer hen til de nævnte Dialekters Forhold til Skriftsproget i det Hele. Altsaa kan ikke et {{antikva|O.}} Folkenavn {{antikva|Norð–maðr}} ansees for at ligge til Grund for Dialektnavnet {{antikva|Nor–mann}}. For det Andet haves i Stor-Elv., og tilgrændsende Diall. ved Siden af Navnet {{antikva|Nor–mann}}, en Indbygger af {{sperret|Norge}}, vistnok ogsaa et Folkenavn {{antikva|Nol̃—mann}}, hvilket netop forudsætter en Oldform {{antikva|Norð–maðr}}. Men dette Dialektnavn har naturligviis kun den af det Sted, hvor den Talende befinder sig, afhængige Betydning: En, som bor {{sperret|nordenfor}}, kommer {{sperret|nordenfra}}, og bruges navnlig paa det først nævnte Sted om Indbyggerne af Tønsets, Tolgens og Kvikne (?) Præstegjelde, Nordre Østerdalen, i hvilke Egne der tillige tales en fra den i Søndre Østerdalen afvigende Dialekt. Heraf sluttes, at et Folkenavn {{antikva|Nord–maðr}} i den absolute Betydning: en Indbygger af {{sperret|Norge}}, heller ikke i Oldtiden har levet paa vort Folks Tunge. Det er ogsaa i sig selv usandsynligt, at Folket i det Hele skulde have vedkjendt sig et Navn, som i det Høieste kunde passe fra en enkelt og derhos maaske meget fjærn Nabos Standpunkt. Den samme Indvending vilde ogsaa gjælde mod et Navn Nord eller {{antikva|Norðr–vegr}} paa vort Land, hvis det fandtes brugt.<ref name="p75">Desuagtet kan {{antikva|O. {{sperret|Norð}}-maðr}} som Bognavn allerede i lang Tid have fundets ved Siden af Dialektnavnet {{antikva|Nor-mann}}. Dialekterne eie nemlig en mærkværdig Kraft til at bevare især Navne paa Folk, Personer og Steder upaavirkede af Skriftsproget. Saaledes synes Mandsnavnet {{antikva|Sevat}} ({{antikva|O. Sighvatr}}), Søndre Østerdalen, i Ministerialbøgerne allerede for rum Tid tilbage at være skrevet {{antikva|Sevald}}, saaledes som det nok endnu almindeligst skrives; men dette er aabenbart et andet Navn ({{antikva|O. Sigvaldi}}), der er sat i Stedet for hiint af Bogførere, som intet Kjendskab have havt til Oldnordisk eller</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> d0w7l070eegwgm535z6qgx1ts1pv3ww 104 140989 327261 2026-07-29T15:44:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|76|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Til Slutning sammenstilles her de O. Former af nogle substantiviske og adjektiviske Egennavne, der ere afledede af den samme Rod, som den første Deel af Navnet {{antikva|O. Nór–maðr}}. Med Hensyn til Betydningen kunne nogle af disse Afledninger (Adjektiverne) siges at være underordnede under dette Folkenavn, for saa vidt de særlig betegne, hvad der hører en {{sperret|Normand}} eller {{sperret|Norge}} til; andre derimod sideordnede med det, idet de især fremhæve den fælles Grundbetydning. De forste forudsætte efter sin Form et Folkenavn {{antikva|Nór–maðr}} (uden {{antikva|ð}} i første Stavelse); de sidste bekræfte ved sin Betydning hvad som allerede ovenfor antoges, nemlig at Folkenavnet {{antikva|Nór–maðr}}, egentlig: {{sperret|Fjord}}- eller {{sperret|Sund-Mand}}, er beslægtet med Stednavnet {{antikva|Nor–vegr}}, d. e. {{sperret|Fjord}}- eller {{sperret|Sund-Landet}}. Ved denne Sammenstilling gaar jeg dog ikke længer tilbage end til Dialektnavnene Nar og Nor, hvilke, skjønt de selv ere Afledningsord (se foran), dog kunne betragtes som Stamme- eller Grundord i Forhold til de i det Følgende opførte Navne. {{antikva|a)}} Nærmest af Dial. {{antikva|Nar}}, {{antikva|O.}} rimeligviis {{antikva|Nárr}} eller {{antikva|Nári}}, ere, deels gjennem Omlyd, deels ved Endetillæg, følgende Ord dannede: {{hengende innrykk/s}} {{antikva|''Nær''–riki}}, d. e. det med {{sperret|Indsøer}} opfyldte Landskab {{antikva|Nerike}} ({{antikva|Ner–rike}}) i Sverige. (I {{antikva|Fornaldar Sögur III}}, 27, ned. findes {{bindestrek1|Nav|Navnet}}<!-- --><ref follow="p75">Dialekternes Lydovergange. Dog har dette Bognavn endnu ikke kunnet fortrænge eller forandre hiint Navn i Talesproget, ligesom det over Hovedet aldrig synes at have været i Brug i denne Egn. — Endog saadanne Stednavne, der efter Egnens i Tidernes Løb forandrede Naturbeskaffenhed ikke længer ganske passe, have holdt sig uforandrede; og det selv der, hvor allerede vort gamle Skriftsprog har søgt at indføre et i Grunden eensbetydende, men efter Landets forandrede Beskaffenhed lempet Navn. Exempler se under Artiklen {{sperret|Soløer}} i det Følgende. — Under disse Omstændigheder indsees ellers Nødvendigheden af at komme Dialekterne til Hjælp med en sprogrigtig Skrivemaade af deres Egennavne, om disse ikke tilsidst skulle ligge under for Skriftsprogets Vilkaarligheder eller endog rene Misforstaaelser, og saaledes den Kundskab om Landets første Udseende og Bebyggelse, om Sprogenes og Folkenes Slægtskab m. V., som endnu er at finde i Dialekternes ældgamle Sted-, Person-og Folkenavne, gaa uigjenkaldelig tabt.</ref><noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> 4r0t78z4qy4g4o0rrtzg7mquqluav26 104 140990 327263 2026-07-29T15:45:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|77}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{bindestrek2|net|Navnet}} skrevet paa den her angivne rigtige Maade, nemlig med fordoblet {{antikva|r}}.) Jf. med Hensyn til Orddannelsen: Diall. {{antikva|Næhren–}}, {{antikva|Nære}}–Sø, foran (skal vel være: {{antikva|Nær}}–Sø, eller {{antikva|Næñ}} ɔ: {{antikva|Næren}}, m. Enkelttal best.) Folkenavnet kunde være {{antikva|Nærir}}, Fleertal, eller: “{{antikva|''Niara'' dróttinn}},“ Genit. Fleert., {{antikva|Völundar–Kviða}}, V. 6. “{{sperret|Niarers}} Drot“, F. Magnusen, som ved dette Folkenavn ogsaa virkelig gjetter paa Indbyggerne af det nys nævnte Svenske Landskab Nerike. Nominativ Enkeltt. og Fleert. kunde hede: {{antikva|Niörr}}, {{antikva|Nirir}}. {{antikva|Nærskr}}, {{antikva|Nörskr}}, Adjj., se under {{antikva|O. Nœrskr}} nedenfor. (Ordd.Kl. {{antikva|III}}: {{antikva|k}}, {{antikva|g}} i Adjektiver; {{antikva|s}} er her kun Bindelyd.) {{antikva|Niörðr}} (dannet omtrent som Mandsnavnet {{antikva|O. Mörðr}} af {{antikva|O}}. [{{antikva|márr}},] {{antikva|marr}}, Havet,) i Almindelighed: Den, som har med {{sperret|Fjordene}} at bestille: {{sperret|Fjord{{shy}}manden}}; som ({{sperret|Fjord}}-) Skibsfartens Gud har han sine Sale i {{antikva|''Nóa''–tun}} (se foran). (Ordd.-Kl. {{antikva|XIV}}: {{antikva|d}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|t}}.) Paa samme Orddannelsestrin som den her opførte Stamme ({{antikva|Nar}}) staa følgende med {{antikva|Niörðr}} rimeligviis beslægtede Navne paa mytiske Væsener: {{antikva|Nori}}, {{antikva|Völu–Spá}}, V. 11 (V. 12 {{antikva|R}}), en Dverg, om hvem for Resten Intet vides; Nisse (se P. A. Munchs Gude- og Helte-Sagn, 1840, S. 50,) hvilket Væsen dog ikke har sit Tilhold i Vandets Huler, men i Husenes Vraaer. Endnu nærmere Roden staar Navnet paa de dybe Ferskvandes Beboer: {{antikva|O. hnikr}}, m., {{sperret|Nøkken}}. De Tydske Navne paa dette Væsen (P. A. Munch det anf. St. S. 49) svare med Hensyn til Orddannelsestrin paa følgende Maader til de her anførte Nordiske Former: {{hengende innrykk/e}} {| style=font-size:83% |- | || {{sperret|Stammeord}} || {{sperret|Ordd}}.-{{sperret|Kl}}. {{antikva|XX}}: l. || {{sperret|Ordd}}.-{{sperret|Kl}}. {{antikva|XXIII}}: {{antikva|r}}, {{antikva|s}} |- | {{sperret|Tydsk}}: || — || {{antikva|Nickel, –mann}} || {{antikva|Nixe}} |- | rowspan=2 style="vertical-align:center" | {{sperret|Nord}}: || ({{antikva|nokr}}) || ({{antikva|nykill}}, {{antikva|–maðr}}) || {{antikva|Nori}} |- | || {{antikva|hnikr}} || — || {{antikva|Nisse}} |} {{midtstilt|{{antikva|b)}} Af Dial. {{antikva|Nor}}, {{antikva|O. Nórr}} eller {{antikva|Nóri}}:}} {{hengende innrykk/s}} {{antikva|Nœrskr}}, {{antikva|Nýrskr}}; jf. ogsaa {{antikva|Nærskr}} og {{antikva|Nörskr}} ovenfor. Een af disse fire Former maa antages at ligge til Grund for enhver af de nu brugelige Dialektformer. (Oldformen: {{antikva|Norskr}}, {{antikva|Fornaldar Sögur III}}, 423, 437, o. fl. Steder, synes derimod at være<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> scz8op8yaunyp8ri691p8e2vd65h5ir 327274 327263 2026-07-29T15:50:22Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 327274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|77}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{bindestrek2|net|Navnet}} skrevet paa den her angivne rigtige Maade, nemlig med fordoblet {{antikva|r}}.) Jf. med Hensyn til Orddannelsen: Diall. {{antikva|Næhren–}}, {{antikva|Nære}}–Sø, foran (skal vel være: {{antikva|Nær}}–Sø, eller {{antikva|Næñ}} ɔ: {{antikva|Næren}}, m. Enkelttal best.) Folkenavnet kunde være {{antikva|Nærir}}, Fleertal, eller: “{{antikva|''Niara'' dróttinn}},“ Genit. Fleert., {{antikva|Völundar–Kviða}}, V. 6. “{{sperret|Niarers}} Drot“, F. Magnusen, som ved dette Folkenavn ogsaa virkelig gjetter paa Indbyggerne af det nys nævnte Svenske Landskab Nerike. Nominativ Enkeltt. og Fleert. kunde hede: {{antikva|Niörr}}, {{antikva|Nirir}}. {{antikva|Nærskr}}, {{antikva|Nörskr}}, Adjj., se under {{antikva|O. Nœrskr}} nedenfor. (Ordd.Kl. {{antikva|III}}: {{antikva|k}}, {{antikva|g}} i Adjektiver; {{antikva|s}} er her kun Bindelyd.) {{antikva|Niörðr}} (dannet omtrent som Mandsnavnet {{antikva|O. Mörðr}} af {{antikva|O}}. [{{antikva|márr}},] {{antikva|marr}}, Havet,) i Almindelighed: Den, som har med {{sperret|Fjordene}} at bestille: {{sperret|Fjord{{shy}}manden}}; som ({{sperret|Fjord}}-) Skibsfartens Gud har han sine Sale i {{antikva|''Nóa''–tun}} (se foran). (Ordd.-Kl. {{antikva|XIV}}: {{antikva|d}}, {{antikva|ð}}, {{antikva|t}}.) Paa samme Orddannelsestrin som den her opførte Stamme ({{antikva|Nar}}) staa følgende med {{antikva|Niörðr}} rimeligviis beslægtede Navne paa mytiske Væsener: {{antikva|Nori}}, {{antikva|Völu–Spá}}, V. 11 (V. 12 {{antikva|R}}), en Dverg, om hvem for Resten Intet vides; Nisse (se P. A. Munchs Gude- og Helte-Sagn, 1840, S. 50,) hvilket Væsen dog ikke har sit Tilhold i Vandets Huler, men i Husenes Vraaer. Endnu nærmere Roden staar Navnet paa de dybe Ferskvandes Beboer: {{antikva|O. hnikr}}, m., {{sperret|Nøkken}}. De Tydske Navne paa dette Væsen (P. A. Munch det anf. St. S. 49) svare med Hensyn til Orddannelsestrin paa følgende Maader til de her anførte Nordiske Former: {{hengende innrykk/e}} {| style="font-size:83%;margin:auto" |- | || {{sperret|Stammeord}} || {{sperret|Ordd}}.-{{sperret|Kl}}. {{antikva|XX}}: l. || {{sperret|Ordd}}.-{{sperret|Kl}}. {{antikva|XXIII}}: {{antikva|r}}, {{antikva|s}} |- | {{sperret|Tydsk}}: || — || {{antikva|Nickel, –mann}} || {{antikva|Nixe}} |- | rowspan=2 style="vertical-align:center" | {{sperret|Nord}}: || ({{antikva|nokr}}) || ({{antikva|nykill}}, {{antikva|–maðr}}) || {{antikva|Nori}} |- | {{antikva|hnikr}} || — || {{antikva|Nisse}} |} {{midtstilt|{{antikva|b)}} Af Dial. {{antikva|Nor}}, {{antikva|O. Nórr}} eller {{antikva|Nóri}}:}} {{hengende innrykk/s}} {{antikva|Nœrskr}}, {{antikva|Nýrskr}}; jf. ogsaa {{antikva|Nærskr}} og {{antikva|Nörskr}} ovenfor. Een af disse fire Former maa antages at ligge til Grund for enhver af de nu brugelige Dialektformer. (Oldformen: {{antikva|Norskr}}, {{antikva|Fornaldar Sögur III}}, 423, 437, o. fl. Steder, synes derimod at være<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> 0jmyle951qo8pj3vpq1791uxulkb9dv 104 140991 327264 2026-07-29T15:45:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|N. H. Trønnes. Udledelse af}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>fordærvet; thi Hovedvokalen [{{antikva|o}}, skal være {{antikva|ó}}, se i det Følg.] pleier under disse Omstændigheder at faa Omlyden; jf. {{antikva|O. Sygnskr}}, Adj., af {{antikva|O. Sogn}}.) Denne adjektiviske Form bruges nu i Diall. hyppigere end det før nævnte Subst. {{antikva|Nor–mann}} som Folkenavn. {{antikva|Norœnn}}, Adj., er dannet ved Tillæg af {{antikva|n}} eller oprindelig {{antikva|ð}} (efter Ordd.-Kl. {{antikva|XVII}}, eller egentlig, lige som flere af de under Nar og Nor foran opførte Ord, efter een af Afdelingerne i Ordd.-Kl. {{antikva|XXVI}}, nemlig ved Tillæg af flere Konsonanter.) Hiint Tillæg er i dette Ord knyttet til Stammen ved den noget usædvanlige Bindelyd {{antikva|œ}}. En saadan forekommer, hvorvel sjelden, dog utvivlsomt i Edda (i {{antikva|R}}’s Udgave afvexlende med {{antikva|æ}}.) Exempler: {{antikva|Fafnis–Mál}}, V. 6: “{{antikva|í barnœsku}}“ ɔ: i Barndommen, dannet af {{antikva|O. barn}} ved Tillæg af {{antikva|k}}, der her er tilknyttet baade ved Bindekonsonant, {{antikva|s}}, (lige som i {{antikva|O. Nærskr}}, s. d.) og ved Bindevokal (–{{mellomrom}}Diftong), {{antikva|œ}}. (Flere Bindevokaler se under Ordd.-Kl. {{antikva|XI}} og {{antikva|XII}}.) I {{antikva|Sigurðar–Kvida Fafnisbana III}} ({{antikva|Brynhildar–Kviða II, R.}}) V. 4 læses: “{{antikva|Sigurdr inn ''suðræni''}}“ ɔ: “Sigurd den sydlandske“ (F. Magnusen); og i {{antikva|Gudrúnar–Kviða II}} ({{antikva|Goðrúnar–Harmr, R}},) V. 14: {{ppoem| ::{{antikva|(hon) gull bókaði}} {{antikva|sali ''suðrœna''}} — (saaledes ogsaa {{antikva|R}}) }} {{uten innrykk/s}} d. e. (hun) Guld indsyede, sydlige Slotte“ (F. Magnusen); og saaledes {{antikva|O. sudrœnn}} fl. Steds. {{uten innrykk/e}} {{---}} Det er allerede berørt, under hvilke Omstændigheder {{antikva|o}} i de foran anførte {{antikva|O.}} Ord af Roden ({{antikva|k}}, {{antikva|g}}, {{antikva|h}}) {{antikva|n – k}}, {{antikva|g}} bør ombyttes med {{antikva|ó}}. Under samme Betingelser bør, strængt taget, ogsaa her skrives for {{antikva|a}} i de {{antikva|O.}} Former ({{antikva|gári}}, {{antikva|gátt}}); dog er Diftongen {{antikva|á}} allerede i Oldsproget ofte forandret (forenklet) til {{antikva|a}} (s. Lydlæren under Overgangene af Diftongerne: {{antikva|á}}, {{antikva|æ}}, {{antikva|au}}.) Beviset for denne Skrivemaades Rigtighed ligger middelbart i den Kjendsgjerning, at disse Ord tilhøre den nævnte Rod. Umiddelbart kan det med Hensyn til det {{antikva|O.}} Navn {{antikva|Nórmaðr}} føres deraf, at den her-<noinclude> <references/></noinclude> filh7k3hrf83719a4kq0kumdxk16ipa 327272 327264 2026-07-29T15:48:21Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 327272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|N. H. Trønnes. Udledelse af}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>fordærvet; thi Hovedvokalen [{{antikva|o}}, skal være {{antikva|ó}}, se i det Følg.] pleier under disse Omstændigheder at faa Omlyden; jf. {{antikva|O. Sygnskr}}, Adj., af {{antikva|O. Sogn}}.) Denne adjektiviske Form bruges nu i Diall. hyppigere end det før nævnte Subst. {{antikva|Nor–mann}} som Folkenavn. {{antikva|Norœnn}}, Adj., er dannet ved Tillæg af {{antikva|n}} eller oprindelig {{antikva|ð}} (efter Ordd.-Kl. {{antikva|XVII}}, eller egentlig, lige som flere af de under Nar og Nor foran opførte Ord, efter een af Afdelingerne i Ordd.-Kl. {{antikva|XXVI}}, nemlig ved Tillæg af flere Konsonanter.) Hiint Tillæg er i dette Ord knyttet til Stammen ved den noget usædvanlige Bindelyd {{antikva|œ}}. En saadan forekommer, hvorvel sjelden, dog utvivlsomt i Edda (i {{antikva|R}}’s Udgave afvexlende med {{antikva|æ}}.) Exempler: {{antikva|Fafnis–Mál}}, V. 6: “{{antikva|í barnœsku}}“ ɔ: i Barndommen, dannet af {{antikva|O. barn}} ved Tillæg af {{antikva|k}}, der her er tilknyttet baade ved Bindekonsonant, {{antikva|s}}, (lige som i {{antikva|O. Nærskr}}, s. d.) og ved Bindevokal (–{{mellomrom}}Diftong), {{antikva|œ}}. (Flere Bindevokaler se under Ordd.-Kl. {{antikva|XI}} og {{antikva|XII}}.) I {{antikva|Sigurðar–Kvida Fafnisbana III}} ({{antikva|Brynhildar–Kviða II, R.}}) V. 4 læses: “{{antikva|Sigurdr inn ''suðræni''}}“ ɔ: “Sigurd den sydlandske“ (F. Magnusen); og i {{antikva|Gudrúnar–Kviða II}} ({{antikva|Goðrúnar–Harmr, R}},) V. 14: {{hengende innrykk/e}} {{ppoem| ::{{antikva|(hon) gull bókaði}} {{antikva|sali ''suðrœna''}} — (saaledes ogsaa {{antikva|R}}) }} {{uten innrykk/s}} d. e. “(hun) Guld indsyede, sydlige Slotte“ (F. Magnusen); og saaledes {{antikva|O. sudrœnn}} fl. Steds. {{uten innrykk/e}} {{---}} Det er allerede berørt, under hvilke Omstændigheder {{antikva|o}} i de foran anførte {{antikva|O.}} Ord af Roden ({{antikva|k}}, {{antikva|g}}, {{antikva|h}}) {{antikva|n – k}}, {{antikva|g}} bør ombyttes med {{antikva|ó}}. Under samme Betingelser bør, strængt taget, ogsaa her skrives for {{antikva|a}} i de {{antikva|O.}} Former ({{antikva|gári}}, {{antikva|gátt}}); dog er Diftongen {{antikva|á}} allerede i Oldsproget ofte forandret (forenklet) til {{antikva|a}} (s. Lydlæren under Overgangene af Diftongerne: {{antikva|á}}, {{antikva|æ}}, {{antikva|au}}.) Beviset for denne Skrivemaades Rigtighed ligger middelbart i den Kjendsgjerning, at disse Ord tilhøre den nævnte Rod. Umiddelbart kan det med Hensyn til det {{antikva|O.}} Navn {{antikva|Nórmaðr}} føres deraf, at den her-<noinclude> <references/></noinclude> hnkxpe9602xk3dc1z3y3873ao58m3yb 104 140992 327265 2026-07-29T15:45:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|79}}</noinclude>til svarende Form i Stor-Elv. er {{antikva|Normann}} (med langt {{antikva|o}}); thi en {{antikva|O.}} Lydforbindelse {{antikva|–or}} vilde, om den fandtes i hiint Navn, helst overgaa til ør (altsaa fik man {{antikva|Nørmann}}), men aldeles ikke til {{antikva|ör}} (see Lydlæren und. Overgangene af {{antikva|O. o}}.) Efter Dette bor desuden følgende {{antikva|O.}} Ord skrives med {{antikva|ó}}: {{antikva|Nóar}}, {{antikva|Nórar}}, {{antikva|''Nóra''-fjörðr}}, {{antikva|''Nóra''–nes}}, {{antikva|Nóri}} (Sognet), {{antikva|Nóri}} (Dvergen), {{antikva|''Nór''–vegr}} og {{antikva|''Nór''–egr}}, {{antikva|Nórr}}, ({{antikva|Górr}}) {{antikva|Nórœnn}} (Deraf ogsaa Omlyden i {{antikva|O. Nœrskr}} og {{antikva|Nýrskr}}, ligesom {{antikva|O. bœli}} og {{antikva|bý–''býli''}} af {{antikva|O. ból}}.) At skrive Adj. {{antikva|Nórœnn}} med fordoblet {{antikva|r}} ({{antikva|Fornaldar Sögur II}}, 175, [513]: “{{antikva|tala á norræna túngu}}“) er der ingen Grund til. Efter at Undersøgelsen her er kommen ind paa Oldsprogets Grændser og navnlig til Forudsætningen om bestemte Kjendsgjerninger i dette, kunde det synes, som om Paalideligheden af dens sidst angivne Udbytte blev anhængig af, om hine bestemt forudsatte Kjendsgjerningers Tilværelse paa anden Maade kan bevises eller modbevises. Et saadant Beviis eller Modbeviis turde man igjen være tilbøielig til at søge i de gamle Pergamenthøgers Skrivemaade af hine Ord. Imidlertid tror jeg, at man ved opmærksomt at følge Gangen i denne Undersøgelse vil blive var, at den fra Først af er bygget paa Kjendsgjerninger i Dialekterne, og at hine for Oldsproget vundne Resultater først af disse ere udledede efter utvivlsomme Love for Sprogets Ytringer og Bevægelser. Men endskjønt saaledes hiin sidste Paastand om Ombytningen af {{antikva|o}} med {{antikva|ó}} i visse {{antikva|O.}} Ord vil, ligesom det Meste af det Øvrige, staa eller falde ved sig selv uden Hensyn til Modsigelse eller Medhold fra Pergament{{shy}}bøgernes Side, skal jeg dog tilføie et Par Oplysninger ogsaa om denne Side af Sagen blot for at vise, at Oldbøgerne allerede paa Grund af den Tilstand, hvori deres Retskrivning befinder sig, ingen afgjørende Vægt kunne tillægges enten for eller mod i det omspurgte Punkt. Foreløbig bemærkes, at jeg af Mangel paa Kjendskab til originale Oldbøger har været nødt til at indskrænke mig til et Par Aftryk samt et Faksimile. De to første findes foran i Munchs og Ungers før anførte Udgave af den Ældre Edda og erklæres utrykkelig for nøiagtige med Hensyn til Retskrivningen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0upbeppujocifibycw9m0glx7fmrb3u 104 140993 327266 2026-07-29T15:46:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|80|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Det ene af disse Stykker er taget af en Iislandsk Kodex, der henføres til Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, og indeholder paa nogle Linier nær Udgavens 16 første Vers af {{antikva|Völu–Spá}}. Med Hensyn til denne Oldbogs Betegnelse af {{antikva|á}}, {{antikva|í}}, {{antikva|ó}}, {{antikva|ú}} og {{antikva|ý}} samt {{antikva|a}}, {{antikva|i}}, {{antikva|o}}, {{antikva|u}} og {{antikva|y}} mærkes: {{hengende innrykk|{{antikva|á}} har i 1—2 Tilfælde i Kodex af 35 i Udgaven, uberegnet nogle Forkortninger, et eget Tegn:}} {{antikva|hár}} (Udg. V. 15) og maaske {{antikva|an}} (V. 11) {| |- | {{antikva|í}} || — || intet || — || 9 || — |- | {{antikva|ó}} || — || intet || — || 22 || — |- | ú || — || intet || — || 2 || — |} {{uten innrykk|{{antikva|y}} og {{antikva|ý}} betegnes afvexlende ved {{antikva|ý}} (6) eller blot {{antikva|y}} (3).}} Det andet Stykke er taget af en noget yngre, ligeledes Jislandsk, Kodex og indeholder Slutningen af {{antikva|Hymis–Kviða}}, fra og med V. 23, samt de 7 første Linier (i Udg.) af {{antikva|Völundar–Kviða}}. Her ere Forholdene følgende: {| |- | {{antikva|á}} || — || 5 || — || 32 || — |- | colspan=6 | {{antikva|eirt–fán}} (V. 23), {{antikva|''ár''}} (V. 25), {{antikva|lög—''fáki''}} (V. 27), {{antikva|''ást–ráð''}} (V. 30.) |- | {{antikva|í}} || — || 1—2 || — || 16 || — |- | colspan=6 | {{antikva|brim–''svin''}} (V. 27) og som det synes: {{antikva|öl–''kiol''}} (Udg. {{antikva|öl–kjól''}}, V. 33.) |- | {{antikva|ó}} || — || 3 || — || 28 || — |- | colspan=6 | {{gap|2em}} {{antikva|''Þórr''}} (V. 23), {{antikva|''móða''}} V. 34), {{antikva|''hóf''}} (V. 34.) |- | {{antikva|ú}} || — || intet || — || 8 || — |} {{antikva|y}} og {{antikva|ý}} betegnes altid (13) ved {{antikva|ý}}. Altsaa betegnes {{antikva|á, í, ó, ú, ý}} i det Høieste i 12 Tilfælde i disse Oldbogs-Brudstykker af 174 i Udg. paa en anden Maade end {{antikva|a}}, {{antikva|i}}, {{antikva|o}}, {{antikva|u}}, {{antikva|y}}; og hvad navnlig 6 angaar, da har denne Lyd kun i 3 Tilfælde af 50, og det, som det synes, blot ved et Træf, faat et andet Tegn en {{antikva|o}}. Det bemærkes, at heller ikke de faa Ord, i hvilke Diftongen har erholdt et eget Tegn, altid i samme Kodex betegnes eens; saaledes læses {{antikva|þor}} (V. 28), {{antikva|hof}} (V. 36) i {{antikva|Hymis–Kviða}} for {{antikva|Þór}}, {{antikva|hóf}}. I det omtalte Faksimile (bag i {{antikva|Fornaldar Sögur}} B. {{antikva|I}}), der leverer Prøve af en Iislandsk Kodex omtrent fra Midten af det 14de Aarhundrede og indeholder Slutningslinierne af Ragnar Lod-<noinclude> <references/></noinclude> 04nljlioec2wr022s5debr1lzkcig5r 104 140994 327267 2026-07-29T15:46:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|81}}</noinclude>broks Saga samt de fire første Vers vel af {{antikva|Kráku–Mál}}, gjøres aldeles ingen Forskjel mellem {{antikva|á}}, {{antikva|í}}, {{antikva|ó}}, {{antikva|ú}}, {{antikva|ý}} paa den ene og {{antikva|a}}, {{antikva|i}}, {{antikva|o}}, {{antikva|u}}, {{antikva|y}} paa den anden Side. {{uten innrykk|{{antikva|á}} og {{antikva|a}} betegnes saaledes overalt ved a}} {{dent/s|2em|0}} (undtagen maaske paa et eneste Sted, Udg. V. 1 af {{antikva|Kráku–Mál}}: “{{antikva|''á'' Gautlandi}},“ hvor {{antikva|á}} har en anden Form end sædvanligt, nemlig et sammenslynget {{antikva|''aa''}}.) {| |- | {{antikva|í}} og {{antikva|i}} || — || — || — || ved || {{antikva|i}} || (undert. ved blotiuden Pr.) |- | {{antikva|ó}} og {{antikva|o}} || — || — || — || – || {{antikva|o}} |- | {{antikva|ú}} og {{antikva|u}} || — || — || — || – || {{antikva|u}} |- | {{antikva|ý}} og {{antikva|y}} || — || — || — || – || {{antikva|ý}} || (stundom ved blot {{antikva|y}}.) |} Under disse Omstændigheder er det ikke nødvendigt eller engang rigtigt at erklære Oldbøgernes Skrivemaade af Navnene {{antikva|Nórar}}, {{antikva|Nóri}}, o. s. v. (nemlig: {{antikva|nori}}, Kodex af {{antikva|Völu–Spá}}, Udg. V. 11, o. s. v.) for fordærvet; den er i det Høieste kun unøiagtig og tvetydig.<ref>Undtagen maaske hvad Fordoblingen af {{antikva|r}} i Adj. {{antikva|Nórœnn}} angaar (se ovenfor), forudsat, at en saadan Skrivemaade er grundet i Oldbd.</ref> En saadan Toetydighed er naturligviis fjernet fra Udgaverne, der bruge et særskilt Tegn for hver af Lydene {{antikva|á}} og {{antikva|a}}, {{antikva|ó}} og {{antikva|o}}, o. s. v. Men at Udgaverne oftere feile i Brugen af disse Tegn, sees ogsaa deraf, at deres Opløsning af Oldbøgernes {{antikva|o}} i nogle af disse Ord vakler mellem {{antikva|o}} og {{antikva|ó}}. Men selv om Oldbøgerne mere afgjørende og eenstemmig, end det efter det ovenfor Anførte synes at kunne være Tilfældet, erklærede sig for, at hine Navne skulle have en Lyd {{antikva|o}}, ikke {{antikva|ó}}, vilde dog heraf i nærværende Tilfælde intet Videre kunne sluttes, end at Bevidstheden om hine Ords Oprindelse var tabt allerede paa Oldbøgernes Tid. Under slige Omstændigheder, som nu og da indtræffe i ethvert Skriftsprog, naar et Ord ældes eller naar det løsrives fra sin Forbindelse med Dialekterne, Sprogets stærke og altid friske Stamme, viser Erfaringen, at Skrivemaaden bliver afhængig af Tilfældet, navnlig enten af den i en enkelt Egn eller Kreds herskende (Dialekt-) Udtale, eller af de Skrivendes meget ofte blot øieblikkelige og næsten altid urigtige Meninger om vedkommende<noinclude> <references/> {{liten|Norsk Tidsskrist.}} 6</noinclude> tu1sf4oceq3rblfrrrogwil4zyrv2d9 327273 327267 2026-07-29T15:48:58Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 327273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|81}}</noinclude>broks Saga samt de fire første Vers vel af {{antikva|Kráku–Mál}}, gjøres aldeles ingen Forskjel mellem {{antikva|á}}, {{antikva|í}}, {{antikva|ó}}, {{antikva|ú}}, {{antikva|ý}} paa den ene og {{antikva|a}}, {{antikva|i}}, {{antikva|o}}, {{antikva|u}}, {{antikva|y}} paa den anden Side. {{uten innrykk|{{antikva|á}} og {{antikva|a}} betegnes saaledes overalt ved a}} {{dent/s|2em|0}} (undtagen maaske paa et eneste Sted, Udg. V. 1 af {{antikva|Kráku–Mál}}: “{{antikva|''á'' Gautlandi}},“ hvor {{antikva|á}} har en anden Form end sædvanligt, nemlig et sammenslynget {{antikva|''aa''}}.) {{dent/e}} {| |- | {{antikva|í}} og {{antikva|i}} || — || — || — || ved || {{antikva|i}} || (undert. ved blotiuden Pr.) |- | {{antikva|ó}} og {{antikva|o}} || — || — || — || – || {{antikva|o}} |- | {{antikva|ú}} og {{antikva|u}} || — || — || — || – || {{antikva|u}} |- | {{antikva|ý}} og {{antikva|y}} || — || — || — || – || {{antikva|ý}} || (stundom ved blot {{antikva|y}}.) |} Under disse Omstændigheder er det ikke nødvendigt eller engang rigtigt at erklære Oldbøgernes Skrivemaade af Navnene {{antikva|Nórar}}, {{antikva|Nóri}}, o. s. v. (nemlig: {{antikva|nori}}, Kodex af {{antikva|Völu–Spá}}, Udg. V. 11, o. s. v.) for fordærvet; den er i det Høieste kun unøiagtig og tvetydig.<ref>Undtagen maaske hvad Fordoblingen af {{antikva|r}} i Adj. {{antikva|Nórœnn}} angaar (se ovenfor), forudsat, at en saadan Skrivemaade er grundet i Oldbd.</ref> En saadan Toetydighed er naturligviis fjernet fra Udgaverne, der bruge et særskilt Tegn for hver af Lydene {{antikva|á}} og {{antikva|a}}, {{antikva|ó}} og {{antikva|o}}, o. s. v. Men at Udgaverne oftere feile i Brugen af disse Tegn, sees ogsaa deraf, at deres Opløsning af Oldbøgernes {{antikva|o}} i nogle af disse Ord vakler mellem {{antikva|o}} og {{antikva|ó}}. Men selv om Oldbøgerne mere afgjørende og eenstemmig, end det efter det ovenfor Anførte synes at kunne være Tilfældet, erklærede sig for, at hine Navne skulle have en Lyd {{antikva|o}}, ikke {{antikva|ó}}, vilde dog heraf i nærværende Tilfælde intet Videre kunne sluttes, end at Bevidstheden om hine Ords Oprindelse var tabt allerede paa Oldbøgernes Tid. Under slige Omstændigheder, som nu og da indtræffe i ethvert Skriftsprog, naar et Ord ældes eller naar det løsrives fra sin Forbindelse med Dialekterne, Sprogets stærke og altid friske Stamme, viser Erfaringen, at Skrivemaaden bliver afhængig af Tilfældet, navnlig enten af den i en enkelt Egn eller Kreds herskende (Dialekt-) Udtale, eller af de Skrivendes meget ofte blot øieblikkelige og næsten altid urigtige Meninger om vedkommende<noinclude> <references/> {{liten|Norsk Tidsskrift.}} 6</noinclude> tp4wu6vo8ihrrwmir7n3b5jtp3kdy15 104 140995 327268 2026-07-29T15:46:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|82|N. H. Trønnes. Udledelse af}}</noinclude>Ords Udledelse. Kun ved dybere gaaende og mere sammenhængende Forskninger paa Orddannelsens Omraade bliver man i Stand til at føre saadanne forvildede Ord, som man kunde kalde dem, tilbage til deres Udspring.<ref>{{hengende innrykk/s}} {{antikva|flaust}}, n., {{antikva|Helga-Kviða Hundingsb. I}}, 31 (uden Variant,) er nærmest dannet af O. {{antikva|flaut}}, flød, = {{antikva|O. floti}}, m. = noget {{sperret|Flydende}}, “Skib“ (F. Magnusen.) Ordet burde derfor egentlig skrives {{antikva|flautst}} ({{antikva|flauzt}}.) Jf. Dansk: {{sperret|vidste}}, {{sperret|bedst}}, af {{sperret|vide}}, {{sperret|bedre}}, (og {{antikva|O. þú veizt, skauzt}} af Verbb. {{antikva|vissa}}, {{antikva|vita}} og {{antikva|skaut}}.) {{antikva|fastr}}, Adj. burde ligeledes skrives {{antikva|fatstr}} ({{antikva|faztr}}), da det maa ansees for dannet af {{antikva|O. fat}}, fattede, greb, og egentlig betyder: {{sperret|omfattet}}, {{sperret|holdt}} ɔ: {{sperret|fæstet}}, {{sperret|fast}}. (Det Nærmere se under Ordforklaringerne, navnlig under Verberne {{antikva|flaut}}, 3 Konj. 3 Kl., og {{antikva|fat}}, 2—1. {{hengende innrykk/e}}</ref> {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Soløer}}.}} I Soløer danner Glommen hyppig indad- eller tilbagegaaende Viger (Evjer) med stillestaaende Vand (de saakaldte {{antikva|dau–vatn}} ɔ: døde eller raadne Vande.) At disse Evjer fordum have været større og ganske omgivet betydelige Strækninger, kan sluttes af flere endnu tilværende Stednavne i hiin Egn. Saaledes kaldes den Haug, hvorpaa Hofs Kirke tilligemed flere Gaarde er beliggende, den Dag i Dag: {{sperret|Øen}} (Dial. {{antikva|Æya}},) lige som en Gaard i Brandvold heder {{sperret|Ramsøen}}, {{antikva|K.}} ({{antikva|O.}} rimeligviis: {{antikva|Hrafns–ey}},) skjønt begge disse Steder for Tiden ere landfaste. Endnu bestemtere ligger denne Egns Skikkelse i forrige Tider antydet i Sammes gamle Navn: {{antikva|Sól–eyiar}}, hvoraf den sidste Deel øiensynlig er Fleertal af {{antikva|O. ey}}, f., en Ø, medens den første: ({{antikva|O. sól}}, n.?) synes at være det Stor-Elvedalske {{antikva|söl̃}}, n., i Soløerske Dialekter rimeligviis: {{antikva|säl̃}}, n. (se Lydovergangene af {{antikva|O. ó}} i Lydlæren) = Søl, Dynd. (Deraf Stor-Elv: {{antikva|söl̃ke}}, Verb. Et Par Exempler blandt flere paa Ord, hvis Udspring allerede i Oldsproget synes at være glemt eller dog ikke længer levende nok følt til at blive paaagtet i Retskrivningen, kunne her nævnes:<noinclude> <references/></noinclude> kopbfa5ag88xf0eivcqguhu0ziy87gv 102 140996 327269 2026-07-29T15:47:04Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = norsk filolog }} == Tekster == * [[Udledelse af nogle norske Sted- og Folkenavne]], i ''[[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] (1847) {{PD-old}} 327269 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk filolog }} == Tekster == * [[Udledelse af nogle norske Sted- og Folkenavne]], i ''[[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] (1847) {{PD-old}} tho34fa49k8c1i21h8sjqvibarzab1j 104 140997 327270 2026-07-29T15:47:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||nogle Norske Sted- og Folkenavne.|83}}</noinclude>1 Konj. 1 Kl. = tilsøle, se Ordd.-Kl. {{antikva|X}}: {{antikva|k}}, {{antikva|g}}, i Verber.) Ved dette Navn betegnedes altsaa Egnen som bestaaende af {{sperret|myr{{shy}}omgivne}} eller {{sperret|myr{{shy}}lændte}} Øer. Af sine egne Indbyggere kaldes denne Egn derimod {{antikva|Säl̃e}}, i Søndre Østerdalen, navnlig i Stor-Elved.: {{antikva|Söl̃e}}. Disse Former kunne umulig antages at være fremkomne gjennem Lydovergange af Oldnavnet {{antikva|Sól–eyiar}}; thi {{antikva|eyiar}} var her længe et altfor betydningsfuldt Tillæg, ligesom det endnu er et altfor almindeligt Ord, til at det i Tidens Løb skulde have svundet ind til den døde Endelse {{antikva|–e}}: {{antikva|Sal̃—e}}, medens endog det blotte Fleertalsmærke ({{antikva|r}}) har kunnet vedligeholde sig i et andet Dialektnavn: {{antikva|Vaal̃er}}, d. e. Vaaler, Annex til Hof i Soløer, formodentlig dannet af {{antikva|O. völr}}, m., “en rund Stav,“ Teen (jf. ogsaa Stednavnet {{antikva|K.}} {{sperret|Teen-aasen}}, Gaard i Osen, Tryssild,) — et Ord, som nu ellers sjelden eller aldrig hores i disse Diall. Det har derfor megen Sandsynlighed, at hiint Dialektnavn: {{antikva|Söl̃e}}, {{antikva|Säl̃e}} er det ældste lige som det er det simpleste, hvilket i Oldsproget, om det havde forekommet (skrevet) i dette, efter det ovenfor Anførte maatte have havt Formen: {{antikva|Sól}}, eller (Dativ: {{antikva|i}}) {{antikva|Sóli}}, d. e. lige frem (i) {{sperret|Dyndet}}, {{sperret|Myren}}. Navnet {{antikva|O. Sól–eyiar}} skriver sig saaledes rimeligviis først fra den Tid, da dette Strøg af Glomdalen var blevet beboeligt og havde faat historisk Interesse. Dog har det indtil denne Dag udelukkende tilhørt Sagaskriverne eller Literaturen, ikke Folket. Hermed stemmer i det Hele hvad Egnens Beboere endnu fortælle, at de Bygder, der ligge afsides fra Glommen mellem Aaserne, — navnlig {{sperret|Gjesbygden}} omkring Gjes-Søen, Aasnæs, i Ø. for Glommen; {{sperret|Aaserne}} eller {{sperret|Hofaaserne}} omkring Huke-Søen, Hof, i Vest; {{sperret|Hofaasroa}} (maaskee {{sperret|Ho-fos-vraaen}}) omkring Skadsen-Aa og Nueren-Sø, Brandvold, i Ø, — ere de ældste og tale det eiendommeligste Sprog. Det Sidste tror jeg ved Undersøgelser at have fundet bekræftet. Den her fremsatte, paa sproglige Grunde byggede, Mening om Betydningen af og Forholdet mellem de to Navne: Diall. {{antikva|Söl̃e}} eller {{antikva|Säl̃e}} og {{antikva|O. Sól–eyiar}} vil maaske styrkes ved en nærmere Beskrivelse af den betegnede Egn. I Soløer, hvor Aaserne gjerne<noinclude> <references/> {{høyre|6*|2em}}</noinclude> 33g9p1p286tvar02jtafvx3kbu5so2x 104 140998 327271 2026-07-29T15:47:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|84|N. H. Trønnes. Norske Sted- og Folkenavne.}}</noinclude>synke ned til flade Skovmarker, medens Dalen saaledes udvider sig, at Egnens Navn endog taber Tillægget {{sperret|–}}dal, har Glommen ikke længer det jævne og raske Løb som i Nordre og største Delen af Søndre Østerdalen, men danner brede, dybe, sagte rindende Vandsamlinger, hvilke dog hyppig afbrydes af til Deels meget bratte Helder eller Fosser. Aarsagen til, at Elvsengen har antaget denne Trappedannelse, er naturligviis at søge i Elvbundens løse (sandige eller leeragtige) Beskaffenhed, hvortil kommer, at Egnen i det Hele uden Tvivl har en betydelig Heldning. Herved har Vandet faat Magt til at bore sig dybere og dybere ned, indtil det paa forskjellige Steder stødte paa Klippebund og dannede de omtalte Fosser. Derefter er ogsaa Bundsandet i de mellemliggende Vandsamlinger efterhaanden saaledes flyttet ned over og skyllet bort, at Elvbundens øvre Ende er kommen til at ligge omtrent i samme Vaterpas, som dens nedre eller det nærmest nedenfor liggende Fossehoved. Men lige som Elvsengen nu intet Steds kan synke synderlig dybere, saalænge Fossernes Steengjærder dæmme imod, saaledes kan det efter de her beskrevne Naturforhold ikke betvivles, at den fordum har været meget høiere, især tæt under hver Fos. Følgelig har ogsaa Glommen her vædet eller endog ganske overskyllet mange af sine nu tørre Bredder, hvilke altsaa i hine Tider maa tænkes som Søer eller meget bløde Myrer. Den Gang passede derfor Navnet ({{antikva|O.}}) {{antikva|Sól}}, {{antikva|í Sóli}}, fuldkommen. Siden sank Glommen saaledes, at er, rimeligviis omgivne af stillestaaende Flodarme eller Sumper, dukkede op; disse kunde da kaldes {{antikva|O. Sól–eyiar}}. Endelig passer intet af disse Navne nu længer, efter at hine heelt omgivende Flod- eller Sumparme ere svundne ind til længere eller kortere Viger med fordærvet Vand (de omtalte {{antikva|dau–vatn}}.) {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> gyozfov67uywokl52kx7t11ver2wsa7 104 140999 327284 2026-07-29T16:34:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|355}}</noinclude>som dimitteret fra Christiania Skole, nævnes 1670 som Raadmand i Fredrikstad, var 1681 Borgermester og i nogle Aar, formodentlig indtil 1685, Vicepræsident i Christiania i Stedet for Stochfleth. (For de 3 sidste mest efter haandskrevne Optegnelser i Rigsarchivet). Det er at haabe, at den norske Kommissions Udkast i en ikke fjern Fremtid kan blive udgivet i Trykken. {{større|'''3.'''}} {{sperret|Den danske Revisionskommission}} har efterladt sin Forhandlingsprotokol, der er indbunden sammen med den forhen omhandlede Protokol for Danske Lovs Revisions kommission af 1680 i det danske Gehejmearchiv, og som nu i Afskrift findes blandt Kildeskriftfondets Papirer i Rigsarchivet. Den originale Protokol tæller tilsammen 25 Blade, for største Delen dog meget aabent skrevne, og de 9, netop de drøjeste, angaa alene Kirkeritualet. Protokollen er dog forholdsvis lidet oplysende, da den er slet og meget ufuldstændig ført; den er i det Hele af liden og meget forskjellig Udførlighed, en Mængde Forandringer ere slet ikke nævnte, andre kun antydede uden Oplysning om, hvori de bestod. Kun sjelden meddeles de enkelte Kommissariers Udtalelser og da kun i al Korthed. Af Kommissionens tvende Forespørgsler til Kongen haves den største særskilt (i Original i Gehejmearchivet, i Afskrift blandt Kildeskriftfondets Papirer); den anden (om Bøderne) er indtagen i Protokollen, Kongens Resolutioner og Gyldenløves Betænkning ligesaa. For første Bogs Vedkommende har man heldigvis (i Gehejmearchivet) udenfor den egentlige Protokol et Slags Blanding af Kladdeprotokol og Optegnelser ved den første Læsning, der, paa 7 forholdsvis tætskrevne Blade mod 2{{brøk|2|3}} aabne Blade i Protokollen, indeholde mange flere Oplysninger end Protokollen. Efter disse Kilder var {{sperret|Arbejdets Gang}} følgende: Den 5te—9de Februar 1683 bleve de 7 første Kapitler af {{sperret|1ste Bog}} gjennemgaaede i 4 Møder af de danske Kommissarier alene, og fra 12te Februar til 6te Marts blev hele 1ste Bog gjennemgaaet i 11 Møder af Kommissionen i Forening med de norske Kommissarier Hoppener og Rosenhejm. Under denne Gjennemgaaelse, som kan kaldes Bogens {{sperret|første}} Læsning, indskrænkede man sig væsentlig til at sammenholde Udkastet med Danske Lov, mærke sig alle Afvigelser, navnlig optegne de vigtigere i den før omtalte Kladdeprotokol, hvad der dog i Tilfælde af større Forandringer kun er gjort ved Ordet «forandret,» og diskuttere deres Nødvendighed med de norske Kommissarier; i adskillige Tilfælde har man dog ogsaa allerede ved denne 1ste Læsning besluttet, om Afvigelsen skulde blive staaende eller ikke. Efter denne Læsning fattede den danske Kommission under 7de Marts 1683 den Beslutning at udskrive Danske Lovs første Bog «og derefter 1ste Bog udi den norske at corrigeres.» Overensstemmende hermed foregik da den {{sperret|2den Læsning}} af 1ste Bog fra 17de Marts til Begyndelsen af Maj i 11 (?) Møder af<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|23*}}|2em}}</noinclude> 8nsh4bilpiud46g8et7qxfnn4yq0j6k 104 141000 327285 2026-07-29T16:34:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|356}}</noinclude>de danske Kommissarier alene. Dog konfererede de noget udenfor Møderne med Lauritz Christensen, som i dette Øiemed var forbleven i Kjøbenhavn (jfr. Reskr. 17 Marts 1683). Ved den nævnte Kladdeprotokol findes et Blad indeholdende nogle Punkter «til at forespørge sig hos Lagmand L. Christensen,» som rimeligvis ere fra denne Tid undtagen de sidste, hvis Datum er 28de April 1684 (ɔ: fra den 3dje Læsning); blandt disse Punkter er: «Om der er nogen Thingbøger i Norge;» «om der er Markeskjel og Skovskjel;» «om der er Rebning» (D. L. 1—18); «om Eignetrætter er det samme som Aaværk;» «om hvorledes forholdes med den Proces paa Aastedet.» Under denne 2den Læsning var det, at de fleste Forandringer i det norske Udkast til 1ste Bog vedtoges. Ligesaa var det da, Kommissionen indgik til Kongen med sin Forestilling af 9 Maj om 6 vigtige Punkter i 1ste Bog. I Maj og Begyndelsen af Juni foretoges første Læsning af {{sperret|2den Bog}} i 7 Møder. I Juni, August og den første Del af September læstes 3dje Bog første Gang i 6 Møder, 4de Bog medio September første og sidste Gang i 1 Møde; 5te Bog læstes første Gang i 9 Møder fra 12 September til 21 December. Størstedelen af denne Tid (10 Oktbr. til 14 Decbr.) hengik imidlertid paa Grund af Kommissariernes Faatallighed uden Møder, hvorfor ved Reskr. af 24 Novbr. 1683 3 gjordes til lovligt Medlemstal i Stedet for 4; det hændte dog ogsaa flere Gange siden, at Intet blev forrettet, fordi kun en eller to mødte. 8de Januar 1684 blev {{sperret|2den Bog}} atter gjennemgaaet og derudi efter General-Prokurørens Annotationer en Del overvejet og forandret indtil det 18de Kapitel inklusive.» {{sperret|6te Bog}} blev første Gang læst fra 11 Januar til 15 Febr. 1684 i 6 Møder; men Læsningen hindredes ved Tvivl om Bødernes Deling, hvorom Kommissionen under 24 Januar 1684 indgik med Forestilling til Kongen. Møderne stansede derpaa en Tid, idet man afventede Resolutionen. Denne faldt da under 15de Marts s. A. samtidig med den anden Resolution om de tidligere indsendte 6 Punkter (Budstikkens Afskaffelse, summa appellabilis fra Overhofretten, at Adelige skulde i Æres- og Livssager staa lige under Højesteret, om Udenretsstevning ved Underretterne, om Birkedommere skulde staa lige under Højesteret, om Fogderne skulde have exekutiv Myndighed og om Retsskrivere); den sidste afgaves overensstemmende med Statholder Gyldenløves ved Reskr. 22 Decbr. 1685 æskede Betænkning. — Den 8de April 1684 sammentraadte atter Kommissionen og foretog «en Del Forandringer, som fulgte af de omhandlede to kongelige Resolutioner. Den 22de April begyndte Kommissionen en ny Gjennemgaaelse af Udkastet. {{sperret|1ste Bog}} blev nu læst 3dje Gang indtil 10 Juni i 6 Møder; 2den Bog var forhen (8 Januar 1654) paa en Vis læst 2den Gang: 25 Juni læstes 3dje Bog 2den Gang. Efterat Tiden fra 28 August 1684 til 14 Februar 1655 havde været optaget af Kirkeritualet — naar undtages, at der i Møde den 22de Novbr. besluttedes om Opsendelsen af Udkastets<noinclude> <references/></noinclude> dhtqjt0p4rmv203lyq3rzfmnei1tszg 104 141001 327286 2026-07-29T16:34:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|357}}</noinclude>1ste Bog samt Thingtavlen til den norske Revisionskommission — læstes derpaa 5te Bog anden Gang 16 og 17 Febr. 1685, og 6te Bog 23—25de s. M. ligesaa anden Gang. — Den {{sperret|sidste}} Læsning foregik efter den norske Revision, hvorom senere. — Tilsammen holdt altsaa den danske Revisionskommission lidt over 70 Møder, hvoraf 35 alene til Revision af 1ste Bog; mange af disse have dog vistnok været meget korte. — Desuden afgav Kommissionen i Møde den 12 Juni 1683 Betænkning om et Udkast til Fdn. 4 Marts 1684, der gjennem Fdn. 5 Febr. 1685 er en af de vigtigste Kilder til N. L. 3—14 (jfr. Reskr. 23 Maj 1683); dens Flertal udtalte sig for, at Bygselsummens Størrelse skulde være Kontraktsfriheden hjemfalden, hvilket dog ej bifaldtes. Foruden den danske Revisionskommissions Protokol har man endnu levnet, ogsaa i Gehejmearchivet, fra dens Haand et {{sperret|revideret Udkast}} til de 3 første af Lovens Bøger. Udkastet til {{sperret|første Bog}} maa efter al Sandsynlighed være skrevet efter den 3dje Læsning April—Juni 1684; man finder nemlig der indtaget i selve Texten, og altsaa ikke i Form af Rettelser, de Forandringer, som vare en Følge af den kgl. Resol. 15 Marts s. A. (f. E. 1. 6. 16 200 Lod Sølv). Formodentlig er dette en Klad, hvorefter det Exemplar er renskrevet, som opsendtes til den norske Revisionskommission. Det Samme maa antages om Udkastet til {{sperret|tredje}} Bog, hvor f. E. 16de Kap. overensstemmende med Kommissionens Beslutning i Møde 28 Aug. 1683 er afskrevet ganske efter Danske Lov i Stedet for det norske Udkasts tilsvarende Kapitel; om Udkastet er skrevet efter den første Læsning eller efter den anden i Septbr. 1684, kan ej afgjøres, da den sidste kun tog et Møde og meget godt blot kan have foranlediget de Marginal-Rettelser, som findes i Udkastet. Af {{sperret|anden Bog}} findes 2 Udkast. Det ene, i 4 Fascicler, maa ogsaa sandsynligst antages at være det, hvorefter det til Norge sendte Udkast renskreves, og er altsaa formodentlig vel skrevet efter den 2den Læsning i Januar 1684. Vistnok kan dette Udkast selv heltigjennem kaldes renskrevet, da det ikke bærer Spor af andre Rettelser end de, der kunne være gjorte under Kollationeringen; alligevel var det vistnok ikke selv det til Norge sendte Exemplar, da det ellers maatte have baaret Spor af den norske Revisionskommissions Marginal-Rettelser. Det andet Udkast til 2den Bog, i et Hefte, er aabenbart ældre; men det er vanskeligt at sige, hvorledes det er blevet til. Det er aabenbart ikke en Afskrift af det norske Udkast, hvorfra det er temmelig afvigende, idet det i sin Text har optaget nogle rent danske Bestemmelser, som den norske Kommission havde fraveget (f. E. i 2—13). Heller ikke er det en simpel Afskrift af Danske Lov med tilføjede Afændringer; thi i selve den renskrevne Text fandtes Afvigelser fra Danske Lov, f. E. en Artikel svarende til N. L. 2. 14. 13, der ej findes i D. L. eller i dens Udkast, men hvoraf den største Del fandtes i det norske Udkast. Det har derfor sandsynligvis enten<noinclude> <references/></noinclude> prpex6aycu9ioapmhgnadcvdaxkym14 104 141002 327287 2026-07-29T16:35:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|358}}</noinclude>været forfattet efter den første Læsning i Maj og Juni 1683, eller ogsaa — hvad der maaske er sandsynligere, paa Grund af de mange Rettelser og Tilføjelser, der vanskeligen kan skrive sig fra den korte Gjennemgaaelse 8 Januar 1684 — har det før nogen Læsning underhaanden været besørget afskrevet efter Danske Lov, idet man samtidig har optaget fra det norske Udkast de faa Afvigelser fra denne, som ere gjorte i den renskrevne Del af Haandskriftets Text. Ved Hjælp af disse Kilder, sammenholdte med den norske Kommissions Udkast, kan man danne sig en nogenlunde klar Forestilling om, hvilken Indflydelse den danske Revisionskommission har havt paa Arbejdet. I hvilken Retning dette gik, er allerede forklaret ovenfor p. 99—100. Det vil af de ovenstaaende Oplysninger om den norske Hovedkommission fremgaa, at Resultatet af den danske Kommissions Arbejde væsentlig har været det negative, at hindre en stor Del Afvigelser fra Danske Lov. Og det vil ligeledes sees, at det hovedsagelig er dens Skyld, naar der er kommet Lighed med Danske Lov paa mange Punkter, hvor den ikke skulde have været. Thi saagodtsom overalt, hvor dette er Tilfældet, var det undgaaet i det norske Udkast, og det kan naturligvis ikke antages, at de skyldes den norske Revisionskommission; for de 3 første Bøger, har man ogsaa positivt Bevis for, at de maa henføres til den danske Kommission. At den under denne overdrevne Stræben efter Uniformitet endog gjorde sig skyldig i grov Inkurie, sees af 1. 13. 12, hvor Henvisningen til 5. 3. 13 blev staaende tom, fordi Kommissionen forandrede den af den norske Kommission her optagne gamle norske Regel om Dommerens arbitrium, hvortil Henvisningen sigtede (se ovenfor p. 347 under 5. 3. 13). — Sammenhængende hermed er det, at den danske Revisionskommission i Tilfælde, hvor Norske Lov maatte have særegne Regler, søgte at lempe disse efter de danske og især at gjøre de faa Tegn paa norsk Selvstændighed saa smaa som muligt. Den særegne norske Overhofret maatte den saaledes vistnok lade bestaa, men den indskrænkede betydelig dens Myndighed; saaledes fik den summa appellabilis til Højesteret nedsat fra 500 Rdlr., som den da var, og fra 300 Rdlr., som i det norske Udkast var foreslaaet, til 100 Rdlr. (200 Lod Sølv jfr. L. 1. 6. 16); ja, den foreslog den endog nedsat til 100 Lod Sølv, hvad Kongen imidlertid ikke gik ind paa (i Danmark 66 Lod Sølv jfr. D. L. 1. 6. 18). Birkedommernes Domme foreslog den at lade gaa Overhofretten forbi og (efter Grevernes og Friherrernes Privilegier) ligetil Højesteret, hvilket ogsaa antoges ved den kgl. Resol. 15 Marts 1683 (1. 6. 9); den lavere norske Adel foreslog den at sættes lige under Højesteret i Æres- og Livssager; men dette bifaldtes ikke (1. 2. 9). «Kongens Statholder,» som stod i adskillige Artikler (f. E. 1. 5. 28, 1. 6. 6) udelod den, formodentlig fordi det mindede om et eget Rige, dog ej overalt (se 1. 8. 2);<noinclude> <references/></noinclude> n1soyhvli3kc92r5q5v2wh7oe9ylisi 104 141003 327288 2026-07-29T16:35:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|359}}</noinclude>heller ikke gik den saavidt som til i N. L. 3. 2. 3 at rette «Indlændiske» til «Danske» efter D. L. 3. 2. 3. Det sees allerede af de nævnte Exempler, at den danske Revisionskommission i flere Tilfælde gik videre for at udslette de norske Ejendommeligheder, end der tilsidst vedtoges. Dette var ogsaa Tilfældet paa mange andre Punkter. Enkelte af sine Beslutninger i denne Retning frafaldt den selv efter nærmere Overvejelse (f. E. at Stevningsvarselet kun skulde være 8 Dage paa Landet, hvilket var vedtaget under dens første Læsning, og hvoraf der endnu findes Spor i Udkastets 1. 4. 13, der havde «8 Dage» for «en halv Maaned»). Andre og det temmelig mange bl-ve frafaldne efter den norske Revisionskommissions Forestilling (f. E. N. L. 1—16 og 2—13, hvor rent danske Bestemmelser findes indtagne i dens Udkast). I nogle vigtige Tilfælde foruden de ovennævnte vedkommende Over-Hofretten lykkedes det den ikke at opnaa Kongens Bifald. Dette gjelder især om dens Forslag, at den exekutive og dermed forbundne dømmende Myndighed skulde fratages Fogderne og ligesom i Danmark tillægges Dommeren (Sorenskriveren, som altsaa skulde ganske svare til Herredsfogden), samt at der skulde ansættes særskilte Retsskrivere, saaledes som det da og langt senere var Tilfældet i Danmark ({{sperret|Nellemann}}, Civilpr. alm. Del p. 220); det afgjordes af Kongen, at det «med Fogder og Sorenskrivere kunde efter gammel Sædvane forholdes;» imidlertid tør det hænge lidt sammen hermed, at der er kommet Danismer ind i Skjønsmaterien (jfr. 1. 4. 1, {{sperret|Schweigaards}} Proces § 119), ligesom der endnu i det reviderede Udkast (af 1684) paa flere Steder forudsættes en «Lagthingsskriver,» hvoraf der ved den norske Revisionskommissions Unøjagtighed endnu findes et Spor i 1. 23. 12. Videre kan nævnes, at den foreslog Afskaffelse af Budstikken i 1—3. Det sees af det Ovenanførte, at den danske Revisionskommission ogsaa stræbte at forøge {{sperret|Adelens Rettigheder}}; foruden det nys nævnte kan anføres, at den fik sat igjennem, at Straffebøder og andre Pengestraffe (Konfiskation f. E. 6. 6. 1) paa adelige Godser skulde tilfalde Herskabet i Stedet for Kongen. Dette maa dog helst antages at være en Følge af dens almindelige Bestræbelse for at frembringe saa stor «Uniformitet» som muligt, hvorfor den ogsaa vilde lade den norske Adel faa samme Rettigheder som den danske. Hvad angaar de Afsnit af Lovbogen, som skulde være afvigende fra Danske Lov, har den danske Revisionskommission, som venteligt, givet sig langt mindre af med dem, og der er vistnok faa Forandringer, som her skyldes den. Foruden de førnævnte, hvorved den har søgt at frembringe en større Lighed med de danske Regler, kan anføres: 1—7 eller Reglerne om Lagrettesmænd udskilte den til et eget Kapitel; 3. 14. 20 udelodes som stridende mod 3. 1. 6, men kom dog siden igjen i en anden Skikkelse; i 5. 5. 1 blev Odelshævdstiden sat til 20 Aar for at afpasse den efter den almindelige Hævd, hvorimod man<noinclude> <references/></noinclude> b7e97s8c5pe6jp7je6ptwknfhoipapd 104 141004 327289 2026-07-29T16:35:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|360}}</noinclude>glemte at forandre 3. 12. I paa samme Maade. 5. 12. 2 vilde den gjøre overensstemmende med Christian IV.s N. L. Odelsb. 61, 3dje Passus, hvilket dog ikke er udført; Kommissionen sees overhovedet oftere at have undersøgt Christian IV.s Norske Lov. At Kommissionen har frembragt Afvigelser fra Danske Lov, der ej vare foreslaaede af den norske Kommission, skal man vel have vanskeligt for at finde Exempel paa; dog synes det at være Tilfældet med sidste Sætning af 1. 4. 10. Derimod er det ikke saa sjeldent, at den har taalt Afvigelser, som uden Skade kunde været fjernede, naar endelig den størst mulige Uniformitet skulde gjennemføres, hvorom er talt i en anden Sammenhæng (se 8 12). {{større|'''4.'''}} Den {{sperret|norske Revisionskommission}} skulde ikke føre Protokol, men kun anmærke sine Forslag i Margin paa det opsendte Udkast. Desværre findes, saavidt vides, dette ikke. Da man imidlertid, som forklaret, har Udkastet til de 3 første Bøger efter al Sandsynlighed i den Skikkelse, hvori det af den danske Kommission blev afskrevet til den norske Revisionskommission, vil man for disse Bøgers Vedkommende ved at sammenligne dette Udkast med Lovbogen kunne danne sig en Forestilling om det norske Revisionsarbejde. Som det siden skal vises, har nemlig den danske Revision bagefter kun foretaget ganske enkeltstaaende Forandringer, og, hvor Lovbogen er forskjellig fra hint Udkast, fejler man derfor ikke let ved at henføre denne Forskjel til den norske Revisions Arbejde; for det Meste har man her ogsaa det indre Kjendemærke, at vedkommende Forskjel gjerne tillige er en Afvigelse fra Danske Lov, eller at den af anden Grund vanskelig kan være foreslaaet fra dansk Side. Naar bortsees fra simple Redaktionsforandringer, er af de første 3 Bøger Følgende bemærket, som paa denne Maade antages at kunne henføres til den norske Revisionskommission, idet, hvor en * er tilsat, Forandringen blot har bestaaet i at optage det første norske Udkasts Indhold. {{sperret|Første Bog}}. I 1. 3. 7 ere Lagthingenes Tider forandrede; 1. 4. 13 «halv Maaned» er sat i Stedet for Udkastets «« Dage;» 1. 4. 22 «Lagmandens Haand og Segl» er sat for «Lagthingsskriverens Haand og Lagmandens Segl;» i 1. 4. 25 ere forskjellige Forandringer foretagne; i 1. 4. 27 er tilsat «i Finmarken 6 Maaneder, i Nordlandene 3 Maaneder» og «Stavanger Amt,» medens efter Udkastet Finmarken og Stavanger Amt ej vare særlig nævnte og Nordlandene gik ind under de 8 Uger; i 1. 4. 20 indkom ogsaa det særlige Varsel for Finmarken og Nordlandene. 1. 5. 22 havde før «Tog» istedetfor «Forretning;» *1. 5. 25 sidste Punktum er tilsat; 1. 5. 26 er tilføjet. men i en anden Form end nu; ved denne Indskydelse maa man imidlertid have forglemt, at de følgende Artiklers Tal er blevet forrykket, idet i 1. 7. 1 fejlagtig er citeret I. 5. 29 for 1. 5. 30. I *1. 5. 27 in. udelodes D. L.s Udtryk (1. 5. 23) «Samfrænder bør at dømme udi, og som ellers ikke bekvemmelig» etc. 1. 7. 2 i. f. «medmindre» etc. er tilsat. 1. 8. 8 2det Punktum tilsat; *1. 8. 10 «Lagthingsskriver»s efter «Lagmand» udeladt. 1. 9. 4 «Dom overgaaen<noinclude> <references/></noinclude> ey0pg809197skiv6llkj8hvvzfsdxkq 104 141005 327290 2026-07-29T16:35:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|361}}</noinclude>og lovfælt» sat i Stedet for «fordelt;» 1. 9. 5 «lovfælt» i Stedet for «fordelt;» {{rettelse|* |*}}1. 9. 6 «Overhofret» tilsat; 1. 12. 6 ligesaa «Overhofret» tilsat. 1. 13. 30 «lovfælt» for «fordelt.» I 1—16 er * «Skovskifter» i Stedet for det danske «Skov, Skifter» maaske indkommen ved denne Lejlighed, da det danske Udkast tør have ment det sidste; vigtigere er det, at det er den norske Revisionskommission, som har givet den senere Del af Kapitlet dets nuværende Lydelse, i Stedet for Udkastets følgende altfor danske Sætning: «da skal Kongens Amtmand eller Foged eller og Byernes Magistrat skjellige Lagrettesmænd opnævne, som skulle komme paa Aastederne og der granske og besigtige {{...|5}} som ret er. Hvilket Syn og Besigtigelse de skulle til næste Thing derefter fremføre og bekræfte.» 1. 23. 2 er D. L. 1. 25. 2 i. f. («hvilke Penge» etc.), som stod i det danske Udkast, udeladt. 1. 23. 7 sidste P. tilsat. 1. 23. 11 «Landet» i Stedet for «Landsbyerne.» I. 23. 13 blev «til Skriveren» (jfr. D. L. 1. 25. 13) udeladt, hvilket derimod forsømtes i 1. 23. 12. I. 283. 15 indsat. 1. 24. 4 sidste Del samt 1. 24. 5 og 6 indsatte. I {{sperret|anden Bog}}: 2. 3. 1 «eller det snareste ske kan» tilsat; i 2. 4. 5 «dog til Fjelds og ved Søsiden om Løverdagen for Almuens Mageligheds Skyld» tilsat; 2. 9. 2 de to sidste Linjer tilsatte; 2. 4. 21 «Bøderne» for «Kongens Bøder;» 2. 10. 1 sidste Del, der mangler i det reviderede Udkast ligesom i Kvartudgaven, tilføjet; 2. 12. 1: «Gjerdefang og Braadrødning» tilsat; 2. 12. 2 i de tidligere Udkast havde her tilføjet sidste Passus af s. A. i D. L., men den er udeladt i Loven; 2. 12. 7 «in natura, om de det begjære,» tilsat, ligesaa: «af Alle, som med Alterens Sakrament betjenes;» ligesaa hele den sidste Passus «men paa Landet» etc. og den forudgaaende Regel indskrænket til Kjøbstadspræsterne. 2. 12. 8—10 tilsat. 2. 13. 1—3 ere satte i Stedet for D. L. 2. 13. 1—6, der vare optagne i det reviderede Udkast. *2. 13. 7 første Del (om Enkesæde) er bleven sat i Stedet for D. L. 2. 13. 10 første Del, som var optagen i Udkastet. 2. 14. 1 sidste P. tilsat. *2. 14. 6, som den danske Kommission havde slettet, blev gjenoptaget. 2. 15. 2 «hvor det ske kan» tilføjet; 2. 15. 7 «hvor de ikke have Livsmiddel» etc. indtil Enden tilsat. 2. 16. 10 «fri fornøden Skyds og Fordringskab» og i 2. 17. 13 «fornøden Fordringskab» tilsat, «med deres Folk og fire Heste» (jfr. D. L. s. A.) udeladt; 2. 17. 24 sidste P. tilsat. 2. 18. 11 sidste P. tilsat; *2. 19. 3 sidste P. (om Spedalske) tilsat; 2. 21. 3 og 4 udgjorde før en Artikel; 2. 21. 5 «hvert tredje Aar» er sat i Stedet for «aarligen;» 2. 21. 17 «20 November» sat i Stedet for D. L. «15 Januar:» *D. L. 2. 22. 17—23, som udgjorde det reviderede Udkasts 2. 21. 17 ff. (Udkastets 2. 21. 24 svarede til L. 2. 21. 18) ere udeladte; 2. 21. 22 havde i det rev. Udkast optaget 1ste P. af D. L. 2. 22. 28, hvilket er udeladt: 2. 21. 23 o. fl. «Kirkens Forsvar» sat i Stedet for «Kongens Amtmand;» 2. 22. 1 «Gejstlig, Civil og Militær» tilføjet, «og af Alt, hvad som saaes,» tilføjet; ligesaa<noinclude> <references/></noinclude> juln0nmxorys4klcj6pypb9f4yggctl 104 141006 327291 2026-07-29T16:35:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|362}}</noinclude>sidste P. («og skal Tienden» etc.); 2. 22. 3, 5 samt 11 i. f. («og maa ingen Præst» etc.) ere tilsatte; i 2. 22. 4 ere de Ord af D. L. 2. 23. 4 «efter den Brug og Skik, som hidindtil været haver» udeladte af Udkastet; *D. L. 2. 23. 5, 6 og 12, som vare optagne i Udkastet, ere udeladte; 2. 22. 12, som i det rev. Udkast var ganske afskrevet efter D. L. 2. 23. 13 med dens «Bisværme,» fik sin nuværende Form. {{sperret|Tredje Bog}}: 3. 11. 5 «Heste» alene er sat i Stedet for D. L.s «Heste og Vogne,» hvilket ikke passede paa Norges daværende Forholde; 3. 12. 14 «et Lod Sølv» sat i Stedet for «et Kvintin;» i 3. 12. 31 er der foretaget en Del mindre Forandringer, ligesom sidste Halvdel («Men til de 3de Thinge» etc. indtil Enden) er tilføjet. De Forandringer i 3—14, der vare en Følge af den mellemkommende vigtige Fdn. 5 Febr. 1685, synes kun for en Del at skyldes denne Kommission.<ref>Disse Forandringer bestaa især i, at 3. 14. 13, 19—26 ere tilføjede, 3. 14. 12, 15, 16 meget forandrede, 3. 14. 5 sidste Passus tilføjet; paa den anden Side ere enkelte af Udkastets Artikler udeladte.</ref> 3. 15. 8 sidste P. er tilføjet. 3. 20. 7 «af Overformynderne først sættes til Skole, at de udi deres Børnelærdom kunde undervises — — og siden til Haandværker sættes,» er sat i Stedet for D. L. 3. 18. 75 «til Haandværker sættes.» I 3. 21. 9 ere de norske Faredage 14 April og 14 Oktober satte i Stedet for det rev. Udkasts danske «1 Juni» og «1 December,» hvilke derimod ere bibeholdte som Løsgjænger-Inkvisitions{{shy}}terminer i 3. 21. 18. I 3. 22. 3 er tilføjet: «og de, som af Almuen — — — til Fogden.» For de 3 sidste Bøgers Vedkommende, hvor det danske reviderede Udkast ikke kjendes, har man dog adskillig Vejledning i det norske Udkast. Hvor nemlig Norske Lovs Afvigelser fra Danske Lov ikke allerede findes i det norske Udkast, er der al Grund til at antage, at de skyldes den norske Revisionskommission. I 4de Bog maa den saaledes have indbragt 4. 9. 2 og 3, da de ej findes i det norske Udkast. Af samme Grund maa følgende Artikler antages at skyldes den: 5. 3. 5 i. f., 5. 8. 7. i. f., 5. 11. 7 i. f., 6. 17. 14 i. f., der er rettet efter Tyvsb. c. 6, 6. 17. 21, 6. 19. 8 i. f. — Ligesaa faar man et Par Oplysninger vedkommende 6te Bog af det nedenfor omtalte Dokument (Des. I. 5 No. 27). De norske Revisorer vilde have udelukket 6. 15. 29 «saasom det skulde være skadeligt, om en Odelsbondre eller Jorddrot derved skulde forhindres at rydde og bebygge de Pladse udi Udmarken, hvor Lejlighed er,» hvortil det, som det synes af de danske Revisorer, med Rette er bemærket, at slig Rydning ikke forbydes «paa de Pladse, hvor Rydning kan tillades, men alene paa de Steder, som er i anden Mands Hævd, hvorfor denne Artikel nok kunde blive staaende.» Ligesaa foreslog de Norske at udelukke den ogsaa i det norske Udkast optagne D. L. 6. 17. 21 «i Henseende til den fattige Bonde, som liden Avling haver;» denne Udvidelse af den uskyldige Nyttesret gik ogsaa ud af Loven. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rdvavsdbul49rg2xgttgrh3q9ccd4wq 104 141007 327292 2026-07-29T16:35:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|363}}</noinclude>De største Forandringer falde altsaa paa 2den Bog, hvor de norske Bisper deltoge i Revisionen, og hvor der ikke blot er indkommet mange fra Danske Lov afvigende Forskrifter, som bedre passede med Norges Forholde, men hvor ogsaa den norske Gejstligheds økonomiske Interesser synes stærkere varetagne, end Tilfældet har været i Danmark. — Nogle af de Forandringer, som skyldes den norske Revisionskommission, har, som det vil sees, kun bestaaet i at gjenoptage den norske Hovedkommissions Forslag. I adskillige andre Tilfælde har Arbejdet vistnok ogsaa kun bestaaet i at indføre ældre norske Lovbestemmelser i Lovbogen. {{større|'''5.'''}} Om Thingtavlens Istandbringelse er det her Stedet at handle særskilt. Dens Udarbejdelse havde nemlig fremkaldt overordentlige Foranstaltninger. Ved Reskripter af 8 April 1682 til Statholder Gyldenløve og samtlige Amtmænd i Riget befalede Kongen dem hver i sit Amt «at sammenkalde Lagmænd, Præster, Fogder og Sorenskrivere for at overveje og betænke, paa hvordanne visse Tider de eragte for de Vedkommende bekvemmeligst, at Sagethinge udi hvert Thinglag eller Præstegjeld fire Gange om Aaret kunde holdes.» (Efter Koncept i Rigsarchivet). Som Følge af dette Reskript, der rimeligvis er foranlediget af den norske Kommission i Kjøbenhavn, sammenkaldtes i Christiania et Møde af en under Enevældet ganske usædvanlig Art og Talrighed. Slotsloven, som styrede Amtet paa Gyldenløves Vegne, tilsagde nemlig i denne Anledning til Møde paa Akershus Slot 16 Juni 1682<ref>Missiver af 3 Maj 1682 i Statholderskabets Protokol over udstedte Ordre og Befalinger 1670—89 (i Rigsarchivet).</ref> 2 Lagmænd, 8 Provster, 55 Sognepræster, 12 Fogder og 14 Sorenskrivere, tilsammen 91 Embedsmænd fra hele det daværende Akershus Amt, som indbefattede det nuværende Hamars og Christiania Stifter undtagen Hallingdal, Ringerike (Sognepræsterne herfra ere dog indkaldte), Eker, Modum og Sigdal, der tilsammen udgjorde et Amt, samt Ide og Marker, Onsø og Tune (o: Fredrikstad og Smaalehnenes Amt). De andre Møder have vel været mindre talrige. Forøvrigt kjendes Intet til dem. Men sandsynligvis er det deres Forslag, som efter gjentagen Revision ligger til Grund for Lovbogens Thingtavle. Formodentlig har den norske Kommission faaet Forslagene fra Norge for sent i Hænde til at faa gjennemgaaet dem inden Udgangen af 1682. — Om dens Forslag til Thingtavle og den dermed sammenhængende Ordning af Retsferierne skal oplyses Følgende. Kommissionen havde i sit Udkast til 1. 3. 4 kun foreslaaet de samme smaa Afvigelser fra D. L., som nu findes, og i 1. 3. 7 (nu 6) henvist til Thingtavlen. Med denne var Kommissionen sysselsat endnu efter Begyndelsen af den danske Revisionskommissions Møder, som det fremgaar af dennes Konceptprotokol, hvor det under 6 Februar 1683, da de norske Kommissarier endnu ikke vare tilkaldte, hedder, at 1. 3. 7 blev opsat, «inden at Thingtavlen kunde indkomme, som de Norske Kommissærer foregav at have under<noinclude> <references/></noinclude> n65ri5nxltp00gclqi4i7bzlzsk9yo1 104 141008 327293 2026-07-29T16:36:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|364}}</noinclude>Hænderne.» Den blev dog diskutteret; thi det hedder videre s. D.: «Om Thingtavlen blev holdet adskillige Diskurser, som de Norske Kommissærer til Bondens Lindring i hans Rejser mente nødvendig at maatte indrettes, saa den skete efter Thingfb. 9 c, aph. 2.» Dette maa de norske Kommissærer formodentlig underhaanden have gjort Forestilling om. Og det synes at have virket. Thi af den danske Revisionskommission blev s. D. «godt befunden, at de Ord i den gamle Norske Lovs Thingfb. 9 cap. 2 aph. havde bedst været at vedblive.» Efter dette skulde altsaa Retsferierne være de gamle norske, nemlig Julen indtil 13de Dag, Dimmelugen, fra 14 Dage efter Paaske til lode Juni, og 8de Juli—14de September (Korsmesse om Høsten). I sit sandsynligvis kort efter indleverede Forslag til Thingtavle<ref>Det kan neppe betvivles, at det er dens Forslag, som findes blandt Lovkommissionens Papirer Des. I. 5 No. 20. Dette er nemlig ikke saa lidet forskjelligt fra Lovbogens Tavle, idet det, foruden at det har rettet sig mere efter de gamle Retsferier, mangesteds i de tættere Bygder (saasom i Thrøndelagen, Gudbrandsdalen, Romerike, Smaalenene og Størstedelen af Christianssands Stift) har opført 4 Thing aarlig, andetsteds, som Thelemarken, kun 2, og paa atter andre Steder, navnlig Bergens Stift, 3. Og nu oplyser en Skrivelse fra Etatsraad Lund, Formand i den Norske Revisionskommission, af 31 Decbr. 1687 (l. c. No. 17), at man paa et senere Trin af Lovarbejdet kom paa den Tanke at sætte 3 Thing i Stedet for 4, og at han er i Besiddelse af Conceptet til den første Tavle, hvor der var 4 Thing; det er altsaa vel den, som har været opsendt til Revision sammen med det Øvrige, og da maa det være Hovedkommissionens Udkast.</ref> have ogsaa de norske Kommissærer paa det Nærmeste, og langt mere end i Lovbogens Thingtavle, ladet Thingene falde udenfor disse Ferier. Den danske Kommission optog imidlertid ved sin 2den Læsning, da den maaske ikke endnu havde faaet det norske Forslag til Thingtavle, i Begyndelsen af 1. 3. 4 Christian IV. Store Reces 3—22: «Ordinaire Thing paa Landet skal holdes hver Maanedsdag eller hver anden i det længste syndenfjelds, undtagen udi Thelemarken og Raabygdelaget, udi hvilke Fogderier saavelsom alle Steds Nordenfjelds ikkun engang hvert Fjerdingaar. Dog skal ingen Thing holdes» o. s. v., saaledes som før var besluttet efter Christian IV. N. L. Thingfb. (ɔ: de gamle Retsferier, se dens Protokol for 12 Marts 1683). Imidlertid er vel det norske Forslag indkommet, og den danske Kommission har maaske fundet at trænge yderligere Oplysninger. Det tør saaledes være efter dens Foranledning, at Vice-Statholderen under 24 Marts 1683 efter kongelig Befaling sees at have indhentet Fogdernes Betænkning bl. A. om Tiden for Thingenes Afholdelse. Under en senere Læsning maa imidlertid den danske Kommission have angret sin tidligere Indrømmelse af de sidste norske Fordringer. Thi i dens Udkast findes 1. 3. 4 optaget, ligesom i det første norske Udkast, ganske i samme Form som i Lovbogen. Og i samme Udkast sees den ogsaa at have opgivet den fra Store Reces optagne<noinclude> <references/></noinclude> so4kyilmlcqznl1yr07jttv2g39jg89 104 141009 327294 2026-07-29T16:36:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|365}}</noinclude>Regel for Thingenes Afholdelse og henviser i Stedet til Thingtavlen, formodentlig den af de Norske Kommissærer forfattede. Denne blev dog siden væsentlig omarbejdet af den norske Revisionskommission, der næsten overalt satte 3 Thing aarlig; dette Arbejde foretoges af Peter Drejer og Borgermester Lauritz Sørensen, som det oplyses i Lunds ovennævnte Brev af 31 Decbr. 1687. {{større|'''6.'''}} Den {{sperret|danske Revisions{{shy}}kommissions sidste}} Læsning, som foregik efter den norske Revision, synes ikke at have havt stor Indflydelse paa Lovbogen. Der oplyses herom i Protokollen Følgende: Den 8de April 1685 læstes i Kommissionen et Brev fra Etatsraad Lund i Christiania af 28 Marts s. A., hvorved den første Bog nedskikkedes i revideret Stand; «den 13 Maj blev foretaget den første Bog af den Norske Lov, som af de forordnede Kommissarier udi Norge var revideret og nedskikket. 1 Kap. 3 Art. blev tilsat: Enhver skal ved Lov og Ret tale sig til Rette. (Denne Forandring er ikke udført i Lovbogen). Lagmandstold ikke at skal (sic) oppebæres førend efter Lagmandens Død; og blev saaledes sat: Afstaar Nogen — — — ved Døden er afgaaen» etc. (ɔ: 1. 5. 26, hvis Text her findes indtaget). Umiddelbart derpaa hedder det: «Paa samme Maade er de efterfølgende 5 andre Bøger Tid efter anden, saasom de fra Revisions-Kommissarierne i Norge hid ere nedkomne, af Kommissarierne hernede igjennemgaaet og, hvad som helst siden udi den Norske Lov er bleven forandret eller tilsat, findes ved enhver Bog især ved Dag og Datum in margine annoteret;» og hermed slutter Protokollen uden Underskrift. Denne Protokollation giver det Indtryk, at de to nævnte Artikler ere de eneste i 1ste Bog, hvorved der paa dette Trin af Lovarbejdet er foretaget Noget; naar den særlig norske 1. 5. 26 her sees at være besluttet af den danske Kommission, synes det at maatte forklares saaledes, at den norske RevisionsKommission har foreslaaet den, men i en anden Form. Forøvrigt synes altsaa alle de af den norske Revisionskommission ved 1ste Bog foreslaaede Afvigelser fra Danske Lov at være forblevne urørte. Den danske Kommission er maaske bleven træt af Arbejdet, maaske har det ogsaa gjort Sit, at den vigtigste Forfatter af Danske Lov, Rasmus Vinding, nu var død. Sandsynligvis har ikke den danske Kommission i Almindelighed gjort synderligt Mere ved de andre Bøger. I 3—14 er det dog mærkeligt nok den, som tilsidst har indarbejdet Fdn. 5 Febr. 1685 i Lovbogen, Man finder nemlig i Lovkommissionens Papirer Des. I. 5 No. 31—34 adskillige Udkast vedkommende de nye eller forandrede Artikler i 3—14, hvilke, som Haandskriften viser, ere skrevne af den danske Kommissions Sekretær. Disse Udkast synes at være Afskrift af den norske Revisionskommissions Forslag; men de ere adskilligt forandrede af den danske Revisionskommission, tildels efter Indhenten af Gyldenløves Erklæring. At disse Forandringer foretoges paa dette sildige Trin af Lovbogens Forfattelse, tør vel ogsaa forklare, at de ere blevne saa mangelfuldt indarbejdede, en Bemærkning, der især gjelder Livsbygselen (f. E. 3.<noinclude> <references/></noinclude> 90p5j66f7w0gnb9xo2q7iuzmn6fycor 104 141010 327295 2026-07-29T16:36:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|366}}</noinclude>14. 10). Det er ogsaa denne Revision, som har faaet Privilegiet for Landskylden ind i 5. 13. 35. Ogsaa i 6te Bog blev der foretaget et Par Forandringer, som det fremgaar af et andet Dokument i samme Papirer (No. 27), der indeholder et Slags Opskrift for Spørgsmaalenes Foredrag i Kancellikollegiet, hvor de bleve afgjorte. Ved 6. 13. 12 vilde, som det synes, den danske Revision have en Udvidelse, saa at den ogsaa skulde gjelde Adelens Gaarde (jfr. art. 11); dette blev afslaaet. 6. 15. 19 bestemtes at skulle blive staaende. D. L. 6. 17. 21 udelodes derimod efter de Norske Revisorers Forslag. Og i 6. 17. 33 tilføjedes, som det synes paa de Danske Revisorers Forslag, at Huden skulde mistes «udi Fængslet,» hvilket mangler i D. L., og Motivet er, at «herved kunde fornemmes, af hvem og paa hvad Sted slig en Person, som med ringe Tyveri første Gang befindes, skal miste sin Hud.» Udkastet nævnte ogsaa, hvem der skulde exekvere Straffen; men dette udelodes. Fortalen er sandsynligvis forfattet af de Danske Revisorer. {{større|'''7.'''}} Protokollen oplyser altsaa heller Intet om Arbejdets Afslutning; det i Norge reviderede Udkast, som derefter ogsaa har tjent som Protokol, haves ikke, og den Skrivelse, hvorved de danske Kommissairer oversende det færdige Udkast (trykt foran i Udgaven af 1852), har i den Kopi, hvori vi kjende den, intet Datum. Ved første Øjekast kunde imidlertid den Slutning være nærliggende, at Lovbogen har været ganske færdig fra Kommissarierne senest i Begyndelsen af 1686<ref>Evensen mente endog Samll. II. 3 p. 24, at Fdn. 5 Febr. 1685 er „i visse Maader yngre end Lovbogen,“ fordi den skulde være udkommen, medens denne var under Trykning.</ref>, dels fordi — som det ogsaa har været fremhævet af tidligere Forfattere — den ved Fdn. 27 Marts 1686 indførte Bededag ikke findes blandt hellige Dage i L. 2. 4. 5, dels fordi Fortalen er af 15 April 1687, idet under Forudsætning af, at Trykningen da har været færdig (jfr. Udtrykkene «er vorden trykt»), denne vel kunde antages at have taget ligesaa lang Tid som ved Danske Lov (Januar 1682— April 1683). Denne Slutning er imidlertid urigtig. Af de i Lovkommissionens Papirer opbevarede, oven omhandlede Udkast til enkelte Lovartikler hidrørende fra den danske Revisionskommission kan nemlig af flere paategnede Datoer skjønnes, at denne har forhalet Arbejdet. 3—14 sees den saaledes at have behandlet 13—18de Juni 1686 og atter — maaske under Trykningen — 22 Februar 1687. Og Lovbogen i sin Helhed er ikke blevet fuldtfærdig fra Kommissionen før langt ud paa Sommeren. Thi hint Udkast vedkommende 6te Bog m. fl. har følgende Paaskrift, der er sat i Margin ved 6. 13. 11: «foretagen udi Cancellie-Collegio d. 28 Juli Anno 1687.» Lovbogens Fortale er altsaa antidateret, formodentlig fordi man vilde have samme Dag for Norske Lov som for Danske (15de April), og fordi man har ventet snart at<noinclude> <references/></noinclude> 7j2pwh9k6f0v9hpq9miq4kysvkf4dga 104 141011 327296 2026-07-29T16:36:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|367}}</noinclude>se Loven færdig fra Trykken.<ref>Naar det hedder „er vorden trykt“ i N. L.s Fortale, saa forklares denne lille Usandhbed let derved, at denne Del af Fortalen er afskreven af Danske Lovs.</ref> Trykningen har rimeligvis ogsaa da været adskilligt fremskreden. Man erfarer nemlig af en Brevvexling mellem den danske Kommissions Sekretær og et Par af de norske Kommissærer, at Lovbogen forøvrigt var færdigtrykt i Januar 1688, men at den videre Trykning forhaledes ved Tvivl om, hvilket Udkast til Bygdetavle var den af de norske Revisorer foreslaaede, en Tvivl, som løstes ved Borgermester Sørensens Brev af 30 Januar 1688. Lovbogen har altsaa først været færdigtrykt ud paa Vaaren 1688 — Originaludgaven har intet Aarstal — og Publikationsforordningen kunde først udkomme under 14 April 1688. Disse Spørgsmaal have forøvrigt ikke længere den praktiske Interesse som i forrige Aarhundrede, da man fejlagtig ansaa alle de Lovbud som staaende ved Magt, der vare udkomne, efterat Lovbogen var overgiven til Trykken (se ovenfor p. 198). {{større|'''8.'''}} Det færdige Lovudkast blev af Kommissarierne indsendt til Kongens Approbation, sandsynligvis ledsaget af den foran i Lovudgaven af 1852 aftrykte Skrivelse fra Kommissarierne. Den kongelige Beslutning om Lovens Udfærdigelse synes afgiven, uden at Loven er bleven underskreven af Kongen. Thi ellers vilde vel Fortalen i Kvartudgaven eller Pergamenthaandskriftet være forsynet med Vidnesbyrd om Kongens Underskrift; men i ingen af dem er dette Tilfældet. Det af Kongen bifaldte Haandskrift, altsaa den egentlige Original, tør maaske igjen have været det Exemplar af den danske Kommissions Udkast, som var blevet opsendt til Norge, der forsynet i Margin med den norske Revisionskommissions Forslag og atter nedsendt til Kjøbenhavn for der, efter hvad nu er forklaret, at modtage det sidste Gjennemsyn af den danske Kommission. Det i Udgaven af 1852 saakaldte «Original-Manuskript» fortjener ikke dette Navn og kan ikke tillægges nogen officiel Charakter. Denne Pergamentcodex er vistnok i ydre Henseende særdeles pragtfuldt udstyret, skreven særdeles zirligt med smukke forgyldte Initialer og Titler og indbunden i tykke graverede Sølvplader med Spænder.<ref>Dette Bind anskaffedes i 1809 og kostede 572 Rdlr. {{sperret|Schyth}} l. c. p. 9.</ref> Den er ogsaa skreven med den udtrykkelige Hensigt at henlægges i det danske Gehejmearchiv, hvor den forvaredes, indtil den i 1824 af Fredrik VI. skjænkedes til vort Universitets bibliothek.<ref>Den er ikke, som i Fortalen til Udgaven af 1833 og 1852 sagt, i 1822 udleveret „fra det danske Gehejmearchiv.“ Endnu i 1823 var den i Kjøbenhavn og den har ikke været indbefattet under den ifølge Konv. 2 Septbr. 1819 art. VIII., jfr. Kielertraktaten art. 21, i 1822 stedfundne Udleverelse af Archivsager.</ref> Men der er alligevel baade indre og ydre Grunde, som tale mod at anse enten denne eller den tilsvarende Codex af Danske Lov som det authentiske Originalexemplar. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mo4110h24nqdphd4jhetfic0bll37hq 104 141012 327297 2026-07-29T16:36:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|368}}</noinclude>Ifølge de i Aarsber. fra Gehejmearchivet I. Tillæg p. 27 af Prof. {{sperret|Kall Rasmussen}} meddelte Oplysninger blev der under 8 Decbr. 1683 bevilget Archivskriver Johannes Laverentzen en vis aarlig Løn, fordi han var antagen «til at renskrive de Exemplarer af Lovene (ɔ: D. og N. L.), som udi Vores Archiv og Danske Cancelli<ref>Hvorvidt en Afskrift af Norske Lov til det danske Kancelli kom i Stand, vides ikke; blandt Fortegnelsen over norske Sager i Kancelliets Archiv findes den ikke. Den for Kancelliet istandbragte Afskrift af Danske Lov findes derimod i det danske Justitsministerium, eller nu formodentlig i det danske Kongerigets Archiv (se {{sperret|Schyth}} l. c. p. 14).</ref> skulle henlægges og forvares.» Allerede den Omstændighed, at Afskriften først foretoges, efterat Danske Lov var færdig, tyder paa, at Hensigten ikke egentlig har været at frembringe nogen Normalcodex. Dette kunde vistnok være opvejet ved en senere kongelig Underskrift; men en saadan er heller ikke hin Pergamentcodex af Danske Lov forsynet med. Kun er der tilføjet den en Kopi af den Skrivelse, hvormed Lovkommissarierne oversendte det færdige Udkast til Kongen, og denne har faaet Kommissariernes egenhændige Underskrift. Men denne udaterede Kopi af en Skrivelse, som egentlig sigtede til et endnu ikke approberet Udkast, kan neppe have havt til Hensigt at stemple denne Codex af den udfærdigede Lovbog som et Normalexemplar. Ikke engang Danske Lovs Pergamentcodex kan altsaa ansees for mere end et Privatarbejde til Gehejmearchivets (ɔ: Kongens personlige Archivs) Berigelse, om den end er udført med saa stor Nøjagtighed, at den ikke skal have nogen egentlig Fejl ({{sperret|Schyth}} l. c. p. 13). Naar det paa det netop anførte Sted hedder, at det var «paa den utvetydigste Maade anerkjendt som det officielle Exemplar» ved at forelægges Kong Fredrik VI. i Gehejmestatsraad 21 Febr. 1823, saa er det nok til at omstøde dette Bevis, at Norske Lovs Pergamentcodex samtidig forelagdes paa samme Maade og efter samme Befaling; det Hele synes at have været en simpel Forevisning for Kongen, maaske i Anledning af den norske Codex’ Udleverelse. Naar nu den danske Pergamentcodex ikke kan antages at have været «det officielle Exemplar,» kan dette endnu mindre antages at være Tilfældet med den norske. Hvilken Vegt man end vil lægge paa Mangelen af kongelig Stadfæstelse, og hvad man end mener om den Danske Lovs Codex, saa forbyde dog de grove Fejl, som findes ved den norske at tillægge den nogen officiel Betydning. Om disse Fejl kan man overbevise sig ved at efterse Noterne i Udgaven af 1852; se f. E. 2. 18. 10 og 2. 19. 15, i hvilke begge Artikler to Linjer ere udeladte, og især 5. 1. R, som helt er udeladt, og 3. 18. 14 No. 7, som ligeledes helt er udeladt, medens No. 8 har faaet Nummer 7 jfr. 3. 14. 10 og 32. En Codex med saadanne Fejl kan jo aldeles ikke være gjennemseet, og saameget mindre kan man anse den bekræftet af Kommissarierne. Vistnok er dens 2det Blad, der hænger<noinclude> <references/></noinclude> 7bjsobitffvlneqg9c5jm4qa7pkzcyq 104 141013 327298 2026-07-29T16:36:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|369}}</noinclude>sammen med Titelbladet, optaget af den ovennævnte af Moth og Schøller egenhændig undertegnede Skrivelse. Men dennes Ydre gjør dog det Indtryk, at den kun er en udateret Afskrift af Originalskrivelsen, der er tagen for at indbindes i denne Codex og bestemt til at faa alle Kommissariernes Underskrift, men som af en eller anden Grund kun har faaet de tvendes Underskrift (deres Navne findes nemlig paa en Plads, der forudsætter Andres følgende Medunderskrift). Sandsynligvis er ogsaa denne Codex ligesom den danske skreven først efter Lovens Udgivelse, da den maa have taget en Mands Arbejde i over Aar og Dag. Trykningen af den nu brugelige Udgave kan ogsaa kun uegentlig siges at være skeet efter hin Pergamentcodex, skjønt det i Fortalen hedder, at denne gjennem den i 1833 af det juridiske Fakultet besørgede Recension ligger til Grund derfor. Meget mere kan — bortseet fra Retskrivningen — fuldt saa vel Kvartudgaven som hin Pergamentcodex siges at være lagt til Grund for de nyeste Udgaver. Og det med Rette. Thi vistnok er Kvartudgaven af Norske Lov ingenlunde saa god som Kvartudgaven af Danske Lov; saaledes er i 2. 10. 1 flere Linjer udeladte. Men unegtelig ere de grove Fejl her langtfra saa mange som i Haandskriftet. Heldigt er det, at det, saavidt vides, kun er paa et Par Steder, samme Fejl findes i begge (6. 4. 14: «Gjerning''er''» let forstaaeligt for «Gjerning''en'',» som der ogsaa staar i det norske Udkast; 1. 22. 24 i. f., hvor «afsagt» vist er urigtigt i begge for «afsat,» der ikke blot findes i D. L., men i det danske Udkast til N. L., samt maaske 3. 12. 16, hvor Udkastet synes at have det vistnok rigtigere «Hafnegaarde» for «Havegaarde;» de tvende sidste Fejl ere ej anmærkede i Udgaven af 1852). Begge tilsammen have derfor kunnet danne et brugbart Grundlag for en paalidelig Udgave. Forøvrigt vilde der ved en vordende ny Udgave af Lovbogen nu være god Hjælp at finde i de ovenomtalte Udkast til denne. Dette gjelder især om det danske reviderede Udkast, der ligger Lovbogen adskillig nærmere end det norske Udkast. Det viser sig ogsaa her af en Sammenligning, at Kvartudgaven i Almindelighed fortjener at følges, da den i de fleste Tilfælde, hvor den afviger fra Pergament{{shy}}haandskriftet, har det danske reviderede Udkast paa sin Side, nemlig i 1. T. 2 «Tab,» 1. 7. 5 «rettist» og «en anden,» 1. 22. 31 «Skade,» 2. 17. 18 «Dom,» 2. 18. 10, 2. 19. 15, 3. 12. 23, 3. 14. 6, 3. 14. 10, 3. 14. 32, 3. 14. 35, «afflaa,» 3. 18. 14—7, ja, selv ved 2. 10. 1. hvor Kvartudgaven har udeladt de sidste Linjer, mangle disse og endnu flere Linjer i Udkastet.<ref name="p369">Denne Fejl kan maaske forklares derved, at Kvartudgavens Trykning tør være foregaaet efter det af de norske Revisorer benyttede Exemplar af Udkastet; de norske have nemlig just tilføjet den sidste Halvdel af 2. 10. 1 og deriblandt det i Kvartudgaven udeladte Stykke, og denne Udeladelse kan da forklares af, at man under Trykningen kan have oversprunget en Del af</ref> Den samme 2. 10. 1 frembyder<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 24</noinclude> 8r81xh54mlk8syesfpw87s3bixw9kj9 104 141014 327299 2026-07-29T16:37:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|370}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Exempel paa et Tilfælde, hvori Pergamentcodex i sin Uenighed med Kvartudgaven har Udkastet med sig; der staar nemlig ligesom i D. L. i begge «Landsbyerne,» hvilket her ligesom paa mange andre Steder af den norske Revisionskommission vistnok er blevet rettet til «Landet,» som der staar i Kvartudgaven. Rimeligvis har Afskriveren af Pergament{{shy}}haandskriftet her overseet de norske Revisorers Marginalrettelse i det danske Udkast. Paa lignende Maade tør Haandskriftets «Dansk Skib» i 4. 7. 6 overensstemmende med D. L. forklares; det er rimeligvis ogsaa slettet af den norske Revisionskommission, ligesom Tilfældet er i Kvartudgaven. Forøvrigt er det kun i et Par ubetydelige Tilfælde, hvor det danske Udkast stemmer med Pergamenthaandskriftet i dets Afvigelse fra Kvartudgaven (1. 7. 5 «foregaar,» 1. 22. 27, 2. 21. 25 «nedre»). For de tre sidste Bøger har man som før forklaret ikke det danske reviderede Udkast, men kun det oprindelige norske. I de Artikler, hvor ingen Forandringer foretoges, byder imidlertid dette i Almindelighed god Vejledning ved Valget af Læsemaade, om end to Afskrifter ligger mellem det og Kvartudgaven eller Pergamentcoder. Ogsaa her viser det sig, at i de allerfleste Tilfælde har Kvartudgavens Læsemaade det norske Udkasts Vidnesbyrd for sig. Dette gjelder saaledes om Varianterne i 4. 1. 31, 4. 5. 9, 4. 7. 5, 5. 2. 4 (dog saa, at Udkastet her rigtigen ogsaa tilføjer den udeladte Præposition «i»), 5. 2. 14 (dog: «og endelig af Odelsgods»), 5. 2. 71, 5. 2. 77, 5. 2. 83, 5. 3. 17, 5. 8. 11, 5. 11. 22, 5. 11. 23, 5. 12. 4, 6. 6. 5, 6. 11. 14, 6. 17. 34, 6. 19. 3, 6. 19. 7. Kun i 4. 1. 8, 4. 2. 10, 5. 2. 65, 5. 9. 7, 6. 1. 9 stemmer Udkastet med Pergament{{shy}}haandskriftet. Sommesteds, som i 5. 3. 2, 5. 13. 15, er Læsemaaden afvigende fra begge. Udgaven af 1852 har som før forklaret mest fulgt Kvartudgaven, og naar den ikke har fulgt den endmere, ligger Grunden tildels deri, at dens Fortrin først opdagedes under Trykningen. Ved nogle af de ovennævnte Varianter, hvor Kvartudgaven stemmer med det danske reviderede Udkast, og de fleste af dem, hvor den har det norske Udkast paa sin Side, har dog Udgaven af 1852, der ikke har kjendt hine Udkast, fulgt en anden Læsemaade. I Regelen kan den Læsemaade, der har Kvartudgaven med et af hine andre Vidner for sig, med Sikkerhed betegnes som den rette og bør altsaa optages ved en vordende ny Udgave af Christian V.s Norske Lov.<!-- --><ref follow="p369">Marginalrettelsen. Eller ogsaa — hvad der maaske er rimeligere — er Kvartudgaven trykt efter en Afskrift af det reviderede Udkast, hvori hin Fejl er begaaet.</ref> {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> kfeswahtokie4g1llreay4dhdrvbou6 104 141015 327300 2026-07-29T16:37:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|371}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''III.''' '''Nærmere Oplysninger om det ifølge Grundl. § 94''' '''stedfundne Lovarbejde.<ref>En sammenhængende og oplysende Fremstilling af dette Lovarbejde indtil Aaret 1841 finder man i Dagbladet „Den Konstitutionelle“ for s. A. No. 112 ff. Ligesaa findes en delvis Fremstilling i J. H. {{sperret|Vogts}} Optegnelser om sit Liv etc. p. 116—32. Oplysninger om den ældre Lovkomite samt om Kriminallovkommissionens Samarbejde med den svenske findes ogsaa i {{sperret|Naumanns}} Tidskrift för Lagstiftning etc. for 1865 p. 566—71. De vigtigste Kilder for nærværende Fremstilling ere Storthingsforhandlingerne, Storthingsefterretninger 1814—33 og Departementstidenden, især for 1829 p. 81 ff., 1843 p, 33 ff., 1853 p. 133 ff. og 1855 p. 145 ff. For nogen Del ere ogsaa utrykte Kilder benyttede; men Forf. maa beklage, at det kun i forholdsvis ringe Grad har lykkets ham at overkomme saadanne. Til Rigsarchivet er næsten Intet af herhen hørende Papirer blevet afleveret. {{sperret|Lov{{shy}}komiteens}} Protokol og Archiv har Forf. forgjæves søgt at efterspore; ifølge Storthingsbeslutning af 27 Aug. 1830 skulde dens Archiv afleveres til Lovkommissionen (Storth.forh. 1830. VI. 384—5). {{sperret|Lov{{shy}}kommissionens}} Protokol og noget af dens Archiv (deriblandt Chr. Krohgs Efterladenskaber) findes i Justits departementet. Resten deraf, og sandsynligvis tillige deriblandt Komiteens Archiv, har vel ogsaa i sin Tid været sammesteds, men er der, efter de Forf. meddelte Oplysninger, nu ikke længere, formodentlig som Følge af den beklagelige Maade, hvorpaa dette Departements ældre Archivsager have været opbevarede.</ref>''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} {{større|'''1.'''}} Lovkomiteens Medlemmer bleve valgte af Rigsforsamlingen den 16 Maj 1814. De vare: Assessor i Throndhjem Christian {{sperret|Krohg}}, Sorenskriver og Byfoged i Laurvik {{sperret|Diriks}}, Professor Etatsraad {{sperret|Treschow}}, Generalauditør {{sperret|Bergh}} og Assessor i Christiania Stiftsoverret {{sperret|Debes}}. Ved Kong Christian Fredriks Reskript 26 Maj 1814 bleve de Valgte «udnævnte og beskikkede til at sammentræde i en Komite for at gjennemgaa og ordne Rigets Lovgivningsvæsen og udarbejde et Forslag til en almindelig civil og kriminel Lovbog.» Komiteen skulde afholdes i Christiania, og dens Medlemmer stilledes der i Udsigt en «billig Erstatning af Nationen» (Original i Rigsarchivet). Under 12 Juli holdt Komiteen sit første Møde i Christiania; men dens videre Arbejder bleve, da Medlemmerne tildels vare optagne ved mere paatrængende Forretninger, udsatte til Høsten. I September holdt Komiteen atter nogle Møder og udstedte da en Indbydelse til Landets samtlige Embedsmænd om at indsende Betænkninger og Forslag angaaende Lovgivningen, hvad der ogsaa af Mange blev efterfulgt, men, som det synes, uden synderligt Udbytte. Det overordentlige Storthing Oktober—November 1814 fremkaldte atter en Stansning<noinclude> <references/> {{liten blokk/e}} {{høyre|{{liten|24*}}|2em}}</noinclude> h15v6cmjvoycegwy56efu8w2wr5js4q 104 141016 327301 2026-07-29T16:37:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|372}}</noinclude>i Arbejdet, og kort efter mistede allerede Komiteen sine tre vigtigste Medlemmer, idet Diriks, Krohg og Treschow udnævntes til Statsraader og som Følge heraf i Januar 1815 gik over til kun at være overordentlige Medlemmer af Lovkomiteen. I deres Sted indtraadte de af Rigsforsamlingen udnævnte Suppleanter: Sorenskriver paa Thoten (senere Amtmand) L. {{sperret|Weidemann}}, Stiftamtmand {{sperret|Christie}} og Assessor, senere Justitiarius i Christianssand {{sperret|Gjertsen}}. Det synes dog, som om Lovkomiteen i den korte Tid, dens oprindelige Medlemmer virkede, har gjort en kraftig Begyndelse. Krohg afleverede nemlig i December 1814 til Komiteen en Afhandling, der betegnes som en Frugt af disse dens første Overvejelser: «Grundsætninger og Regler, som formentlig blive at følge ved Udarbejdelsen af den nye almindelige Kriminallov.» Denne Afhandling, hvortil Treschow kort efter havde forfattet Bemærkninger, blev i 1830 trykt af Morgenstjerne i det af ham medudgivne Tidsskrift «Juridiske Samlinger» IV. 2. p. 1—40. Det har ikke liden Interesse og vidner ogsaa om, at Komiteen var kommen et godt Stykke paa Vej i Forarbejderne til en Kriminallov. De opstillede Grundsætninger handle i 89 §§ — der dog ikke ere redigerede i Lovstil — om Straffetheorierne og almindelige Regler om Forbrydelse og Strafskyld (§§ 1—13), om Straffene (udførligt i §§ 14—47), om en Mængde specielle Forbrydelser (temmelig planløst i §g§g 48—74, hvoraf forholdsvis det Meste om Tyveri og Injurier, hvilke sidste skulde dømmes ved Hjælp af Jury) og i §§ 75—89 atter om forskjellige almindelige Regler. Komiteen havde dog naturligvis snart selv indseet, at den ikke kunde blive færdig til det første ordentlige Storthing, men erklærede dog under 16 Novbr. 1814, at den haabede at blive færdig til Storthinget i 1818. Ved kgl. Resol. 5 Januar 1815 (Storth.efter. I. 193) sattes ogsaa, overensstemmende med Storthingets Andragende, Komiteens Medlemmer i Stand til indtil videre helt at vie Lovarbejdet sine Kræfter, idet de fritoges for andre Embedsforretninger. Det udtalte Haab om Arbejdets Afsluttelse til 1818 modvirkede Komiteen imidlertid snart selv ved til Storthinget i 1815 at udarbejde Lovudkast angaaende nogle Reformer, som den ansaa det paatrængende nødvendigt at fremme strax, siden selve Lovbogen ikke kunde udkomme paa dette Thing. Det er nemlig paa dens Udkast L. 25 Okt. 1815 om Afskaffelse af visse Straffe, Rigsretsreglementet af 18 Sept. 1815 (dens Forslag er særskilt udgivet 1815) og L. 14 Juni 1816 om Diæter etc. for Valgmænd og Repræsentanter hviler. Disse Love kunde være paatrængende nok, men burde dog ikke mere end de mange andre Love fra dette første Thing draget Lovkomiteen bort fra dens egentlige Opgave. Under det langvarige Storthing 1815—16 blev Komiteen stanset i Arbejdet derved, at flere af dens Medlemmer, deriblandt især Storthingspræsidenten Christie, vare ganske optagne af Thinget; enkelte af dens Medlemmer fortsatte dog hver for sig<noinclude> <references/></noinclude> 0bbxd3sabge8v58wrn0r11sye558ffj 104 141017 327302 2026-07-29T16:37:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|373}}</noinclude>med Lovarbejder, især angaaende Forandringer i Strafferet og Proces for ringere Tyverier (Storthingsefterretninger I. p. 430). Storthinget gjorde det muligt for Komiteens Medlemmer fremdeles at ofre sig til dette Arbejde uden Hinder af deres Embeder, fastsatte, at et Medlem stadig skulde opholde sig i Christiania uden andet Hverv, og bemyndigede i denne Hensigt Regjeringen til at antage den danske Højesteretsassessor, Nordmanden {{sperret|Engelhardt}} — ved Assessor Gjertsens Afgang var en Plads bleven ledig — som fast gageret Lovkommissær, hvad der ogsaa skete (Storth.efterr. I. 409). Men paa den anden Side skadede Storthinget højlig Lovarbejdet ved at lede Komiteen endnu videre paa den Afvej, hvorpaa den selv havde slaaet ind, idet det oversendte den mange af de paa dette Thing i saa stor Mængde fremsatte mindre Lovforslag, saasom angaaende Løsgjængeri, den «offentlige Cultus,» Fattigregnskaberne, Delings- og Taxationsforretningers Afholdelse uden Sorenskriveren, om Maanedsthingenes Ophævelse, Medicinalvæsenet i Nordland o. s. v. (Storth.efterr. I. 430 ff.). Ligesom nu mange af disse Emner Intet havde med Lovbogen at gjøre, paalagde ogsaa Storthinget Lovkomiteen særskilt at gjøre Udkast til en ny Berganordning — i hvilken Hensigt sagkyndige Mænd tilforordnedes den (Storth.efterr. I. 348) — og flere andre ligesaa uvedkommende Love. Det er derfor ganske forklarligt, at det kun 1 Aar senere sammentrædende Storthing i 1818 intet Kriminallov-eller Civillovudkast forefandt, men vel nogle mindre Lovudkast, nemlig til Lov om Bergværkerne (første Udkast til Loven af 1842, særskilt trykt 1818), om de lærde Skoler (trykt i 1817, Lovbeslutningen sanktioneredes ikke og er, saavidt vides, aldrig siden benyttet), om Examen artium (trykt 1817, ligesom det foregaaende udarbejdet i Forbindelse med tre Professorer; Lovbeslutningen sanktioneredes ikke, men er vistnok benyttet i senere Reglement), om ny Skatte-Matrikul for Grundejendomme for Landet (trykt 1817, jfr. L. 11 Septbr. 1818), — samtlige udarbejdede efter særskilt Paalæg af det foregaaende Storthing, samt Udkast til Lov om Forligelsesvæsenet (trykt 1817, jfr L. 20 Juli 1824), ligesom den efter lignende Paalæg havde under Arbejde Udkast til en Værnepligtslov (Lovbeslutning herom fattedes senere af samme Storthing, men sanktioneredes ikke), til L. om Almuskolevæsenet paa Landet (egentlig forfattet af Treschow, trykt in 4to. 1818, forkastedes af Storthinget i 1818, jfr. L. 14 Juli 1827), og et Forslag til Indretning af en Frihavn i Christianssand (egentlig forfattet af en kongelig Kommission i denne By), som der heller ikke kom Noget ud af. Naar der nu hertil føjes, at en ikke liden Tid var medgaaet for Komiteen til paa Kongens Befaling at forfatte Udkast til en Rangforordning (jfr. Regl. 26 Juli 1820), vil det forstaaes, at der næsten ikke havde været levnet den Tid til at gjøre Noget for Civillovarbejdet; kun Forslag om Straffe for Ejendomsforbrydelser, et Udkast til Lov om Trykkefriheden og om den kriminelle Proces var af enkelte Medlemmer affattet, ligesom der var skeet «Udarbejdelser i den almindelige Del af Kriminal-<noinclude> <references/></noinclude> 0xa0a6hctm0rkghimmirww51to2acwx 104 141018 327303 2026-07-29T16:37:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|374}}</noinclude>nalretten og i den civile Proces samt i Lovgivningen om Vexler.» Det første var formodentlig Krohgs Afhandling; hvad det Øvrige har været, vides ikke.<ref>I Rigsarchivet findes (blandt Archivsager fra Justitsdept. No. 399) en haandskreven Afhandling af J. A. {{sperret|Hjelm}} fra 1815 om Forandringer i vor Kriminalproces, hvilken vistnok er fremkaldt ved Lovkomiteens Nedsættelse og synes at være indsendt til den. Maaske sigtes der hertil, naar der tales om den kriminelle Proces.</ref> Baade Lovkomiteen og vedkommende Storthingskomite vare imidlertid nu komne til Indsigt om, at Udsættelsen med Lovarbejdet blot kunde være til Gavn for dette, da det, udført tidligere, vilde være blevet umodent, og navnlig fremhævede den sidste, — næst at nævne «de Tvivl, som adskillige indsigtsfulde Forfattere have ytret om den nuværende Tidsalders Kald til et saadant Foretagende» — at «den nye Forfatning først burde fundet Lejlighed til at udvikle sine Grundprinciper gjennem en Række af specielle Love.» Grundlovens Bud krævede imidlertid nu «faste Skridt til at forskaffe Nationen en til Rigets nuværende Forfatning, Tidsalderens Krav og Folkets Karakter saavidt muligt svarende Lovbog.» Og hertil var det nødvendigt, at den første Udarbejdelse overdroges en enkelt Mand, som dertil ganske kunde opofre sig. Denne Mening vandt Bifald hos Storthinget. Da Engelhardt allerede efter Ansøgning — der formodentlig var fremkommen, fordi Storthinget havde afæsket Komiteen Oplysninger om det grundlovbestemte Lovarbejdes Fremgang, hvorom dens første Indberetning havde tiet — var bleven entlediget af Storthinget, og sandsynligvis ingen af de øvrige ordentlige Kommissærer dertil ansaaes skikket, besluttede Storthinget at overdrage Hovedarbejdet til daværende Statsraad Christian {{sperret|Krohg}}, der ikke samtidig skulde beklæde noget andet Embede, men oppebære en aarlig Gage af 2000 Spd. for Lovarbejdet. Han skulde for det Første udarbejde Udkast til Kriminallov, som man ansaa lettest og mest paatrængende, samt Kriminalproces; det første skulde han have færdigt til Udgangen af Juli 1820, da det skulde afleveres til den øvrige Lovkomites Revision, saa at det reviderede Lovudkast kunde være trykt inden Storthingets Sammentræde i 1821. Lovkomiteens øvrige ordentlige Medlemmer skulde foruden dettes Revision fortsætte med sine «specielle Udarbejdelser,» blandt hvilke Storthinget især imødesaa et Forslag om Odelsretten og de ved Rigsforsamlingens Beslutning bestemte militære Love; Krohg skulde ogsaa forrette som Lovkomiteens Formand. Samtidig bestemtes, at Komiteens Medlemstal for Eftertiden kun skulde være 3 foruden Krohg — et Tal, hvortil den ogsaa var blevet indskrænket ved Engelhardts og Weidemanns Afgang. Krohg modtog det af Storthinget overdragne Hverv og udnævntes ved kgl. Resol. 26 Okt. 1818 til Formand for Lovkomiteen, hvormed Kongen udtalte sin særdeles Tilfredshed, samtidig med at han approberede Stor-<noinclude> <references/></noinclude> 4g1z6zt1itfiylrwb6295psrhnxfh1b 104 141019 327304 2026-07-29T16:37:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|375}}</noinclude>thingets øvrige Beslutninger (Storth.eft. I. 641—5, Storth.forh. 1818. Febr. p. 105 ff. Marts 112 ff, og VI. p. 224). {{større|'''2.'''}} Christian {{sperret|Krohg}}, hvis Navn spiller en saa stor Rolle i vort Lovarbejdes Historie, var en af det nye Norges mest ansete Mænd og navnlig en af de yderst faa Jurister, som havde faaet nogen virkelig videnskabelig Uddannelse. Født paa Romerike 1777 var han allerede 1800 blevet Adjunkt (Docent) og 1803 Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet, i hvilken Stilling han 1803 stiftede det første betydelige juridiske Tidsskrift «Juridisk Archiv» og udgav «et Forsøg til Ledetraad ved Forelæsninger over Folkeretten.» — Allerede i 1804 blev han imidlertid Assessor i Throndhjem, i hvilken Stilling Aaret 1814 endnu fandt ham. Han havde negtet at følge gjentagne Kaldelser til det nyoprettede norske Universitet, ligesom han havde afslaaet at blive Assessor i Højesteret, men modtog nu Rigsforsamlingens Valg til Lovkommissær og i November 1814, da han som Storthingsmand for søndre Throndhjems Amt opholdt sig i Christiania, endog Udnævnelse til Statsraad. Hans beskedne Karakter lod ham imidlertid ikke finde sig vel paa denne Plads; allerede i Januar 1816 havde han saaledes søgt om at udtræde af Statsraadet, hvilket afsloges (meddelt af Rigsarchivar Birkeland), og det var vistnok ikke mindst Lysten til at komme væk, som ledede ham til at følge Opfordringen om at overtage Ledelsen af Lovarbejdet og ene at forfatte Kriminallovudkastet. Han erklærede dog selv senere, at han havde anseet sig selv uskikket til det vigtige Hverv. Dette troede man dengang kun at være et Udtryk for hans store Beskedenhed. Men Udfaldet viste, at han havde Ret. Krohgs videnskabelige Dygtighed opvejedes ved dette Hverv af hans frygtsomme og, som det synes, noget ubestemte Karakter. De politiske Arbejder, som have forhvervet ham saa stort et Ry, navnlig Konstitutionskomiteens bekjendte Indstilling af 1824, udførte han overensstemmende med en i Fællesskab med kraftigere Mænd fattet Beslutning. Men hvor det gjaldt at gaa frem paa egen Haand og selv alene bære Ansvaret, der var han ikke paa sin Plads; hans Virksomhed lammedes da af Mangel paa Selvtillid og Frygt for den offentlige Kritik (jfr. {{sperret|Vogts}} Optegnelser l. c. især 131—2 og {{sperret|Holsts}} efterladte Optegnelser p. 205). Krohg fik Tilladelse til under Lovarbejdet at blive boende paa Munkvold ved Throndhjem. Som Repræsentant fra Søndre Throndhjems Amt mødte han paa alle Storthing 1821—1828. Herved forstyrredes naturligvis hans Lovarbejde i høj Grad; men Opholdet i Christiania under som ligefør og efter Thinget benyttedes dog til Møder med den øvrige Lovkomiíte dels angaaende Kriminalloven dels angaaende de mindre, civile Arbejder. Til Storthinget 1821 var intet Andet færdigt fra Krohgs Haand end 43 §§ af Kriminalloven, som han med Overanstrængelse lige under Thinget havde faaet i Stand til den øvrige Komites Gjennemsyn. Storthinget satte derfor en ny Frist til Juli 1822, men overdrog<noinclude> <references/></noinclude> 12x2gageaftgzqiwta2l30fgl3oi2uz 104 141020 327305 2026-07-29T16:38:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|376}}</noinclude>ham nu tillige Politilov og Politiproces, der skulde være færdige fra ham inden Nytaar 1823. Men da Storthinget mødte 1824, havde han Intet leveret. Man indgik imidlertid paa ny Frist, idet samtlige Udkast inden Udgangen af Oktober 1825 skulde afleveres til de øvrige Lovkommissærers Revision. Men atter kom Storthinget i 1827 sammen uden at forefinde Nogetsomhelst fra Krohgs Haand. Storthinget, der behandlede den ansete Mand, tilmed dets Præsident, med den største Hensynsfuldhed, bevilgede ham efter hans eget Andragende endnu en ny Frist til Udgangen af Maj 1827. Men ogsaa denne Frist forløb uden Nytte, og man havde nu det pinlige Syn at se Krohg mange Gange paa Rad begjære 8 Dages Udsættelse, hvilken ligesaamange Gange tilstodes. For sidste Gang udløb den endelige Frist 18 Juli 1827. Og Dagen efter indsendte Krohg virkelig en Del Materialier, men ledsagede af ny Ansøgning om Udsættelse med Arbejdets Fuldførelse. Storthinget, som formodentlig havde fattet nye Forhaabninger og rimeligvis slet ikke har undersøgt det Fremsendte, tilstod Udsættelsen til Udgangen af Februar 1828, da Arbejdet skulde afleveres til den øvrige Lovkomite, som nu fik en anden Formand; i modsat Fald skulde Krohgs Gage fra Storthingets Slutning tilbagebetales, et Vilkaar, der dog holdtes hemmelig for Almenheden, ligesom Forhandlingerne om Krohg altid førtes for lukkede Døre. Under det overordentlige Storthing 1828, hvoraf Krohg fremdeles var Medlem, kom Sagen ikke paa Tale, skjønt hin Frist forgjæves var forløbet. Lovkomiteen følte sig nu kaldet til kraftig Optræden. Dag og Time blev efter Aftale med Krohg sat for Afleverelsen, men ligesaa ofte kom Forfaldsskrivelse fra denne, og ligesaa ofte blev ny Tid berammet, — atter med det samme Udfald. Man forstod nu endelig, at det var forgjæves at vente paa Krohg, og Regjeringen skred alvorlig ind. Allerede under 25 April 1826 havde Kongen, hvis tidligere Velvilje mod Krohg nu var afløst af Unaade, nedsat en Kommission (Diriks, J. H. Vogt, J. C. Berg, Assessor Lange, Generalauditør Stenersen) for at udarbejde Lovforslag om Tyveri og dermed beslægtede Forbrydelser og den Procesform, som herved bliver at følge, samt til forandret Indretning af Strafanstalterne, idet det ansaaes saa paatrængende nødvendigt at faa nye Love om disse Emner, at man ikke længere vilde afvente Resultatet af Krohgs Arbejde. Kommissionen indgav tvende Udkast til Lov om Tyveri og dermed beslægtede Forbrydelser, det ene for Civile (29 §§), det andet (9 §§) indeholdende de for Militære fornødne Ændringer. Disse Udkast bleve senere omarbejdede efter Kongens Paalæg i Resol. 13 Marts 1827 for at formilde Straffen for første Gangs Tyveri til Fængsel paa Vand og Brød (ensomt Fængsel for Militære), men de bleve ikke forelagte for Storthinget, uden at Grunden kjendes; de oversendtes senere til «Lovkommissionen» og findes blandt dens Papirer i Justitsdepartementet. Derimod var det efter denne «Tyvslovkommissions» Forslag, at L. 24 Juli 1827 om Referenter i Delinkventsager udkom, idet Kommissionen<noinclude> <references/></noinclude> kdczuvsegaedipfj70rpgrrmy1zxq1y 104 141021 327306 2026-07-29T16:38:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|377}}</noinclude>ikke foreslog nogen særlig Procesform for Tyveri o. desl., men kun bragte paa Bane den formentlige mest nødvendige Reform — navnlig til Sagernes Paaskyndelse — i den for alle Delinkventsager fælles Procesmaade. Med Strafanstalternes Forbedring fandt Kommissionen det rettest at vente, indtil den hele Kriminallov blev færdig (jfr. Storth.forh. 1827. V. 190). I 1828 fandt man ikke længere at kunne blive staaende ved saadanne Foranstaltninger. Da Lovkomiteen som nævnt forgjæves havde affordret Krohg Resultatet af hans Arbejde, og imidlertid den af Storthinget for Krohg udnævnte Suppleant, Højesteretsassessor Langberg, var afgaaet ved Døden, paalagde Kongen under 10 Juli 1828 den norske Regjering at komme med Indstilling om Sagen. Justitsdepartementet forelagde nu, efter at have indhentet Lovkomitemedlemmernes Betænkning, Krohg en yderste Frist til Afleverelse af sit Udkast eller Materialier. Da denne — 30 September — udløb, uden at Noget var kommet fra Krohg, indstillede den norske Regjering under 3 Oktober 1828 til Kongen at nedsætte en ny særskilt Kommission til Behandling af de Gjenstande, hvorom det var overdraget Krohg at udarbejde Lovudkast, hvilken skulde sætte sig i Forbindelse med ham. «Havde man fra Begyndelsen af gaaet frem paa denne Maade og sat Krohg dygtige Mænd ved Siden, som med ham kunde dele Ansvaret, de han uden Tvivl i en saadan Kommission med sine Kundskaber have været et særdeles tjenligt Medlem, medens nu, da Arbejdet til ham alene var overdraget, Græmmelse over, at han havde paataget sig, hvad hans medfødte Ængstelighed ikke gjorde ham det muligt at udføre, sandsynligvis bidrog til før Tiden at lægge ham i Graven» ({{sperret|Holst}} l. c. p. 207, {{sperret|Vogt}} især p. 126—7). Inden denne Indstilling var forelagt Kongen, afgik nemlig Krohg 10 November 1828 pludselig ved Døden i Christiania, hvor han siden det overordentlige Storthing var forblevet, kun 53 Aar gammel. Hin Indstilling kunde derfor ikke nu tages ganske til Følge; men ved kgl. Resol. 22 Novbr. 1828 nedsattes en ny Kommission til at udarbejde «Udkast til en Kriminallov, en almindelig Lov om Politiovertrædelser samt til en Lov angaaende den Rettergangsmaade, som i kriminelle Tilfælde og i Anledning af Politiovertrædelser bør bruges.» Denne Kommission, der til Forskjel fra den ældre «Lovkomite» almindelig gaar under Navn af «Lov{{shy}}{{sperret|kommissionen}},» bestod af Justitiarius Chr. Magnus {{sperret|Falsen}}, Justitiarius J. Chr. {{sperret|Berg}}, Sorenskriver B. {{sperret|Morgenstjerne}} og fornemmelig Statsraad J. H. {{sperret|Vogt}}, der forhen havde været Medlem ikke blot af «Tyvslovkommissionen, » men ogsaa af selve Lovkomiteen, og nu blev denne Kommissions virksomste Medlem. Den nye Kommission modtog som Arv fra Krohg de i hans Bo fundne Materialier vedkommende Lovarbejdet. Men heriblandt vare kun 51 redigerede Paragrafer af Kriminallov{{shy}}udkastet — næsten kun om Straffene — og Resten bestod, bortseet fra den førnævnte Afhandling og enkelte Oversættelser, af alskens Optegnelser, Uddrag<noinclude> <references/></noinclude> 3op5szqj4l0gtlbcxs6i0n25726zwkk 104 141022 327307 2026-07-29T16:38:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|378}}</noinclude>og andre forberedende Arbejder, af saadant Udseende, at ingen Anden kunde bruge dem; de findes i «Lovkommissionens» Papirer i Justitsdepartementet. Den omtalte Afhandling blev af Lovkommissionen gjennemgaaet i dens fire første Møder i Februar 1829; Morgenstjerne havde forfattet en Række Bemærkninger til den (Koncept i Justitsdept.), Bergh og Vogt omredigerede nogle af de til den almindelige Del henhørende Paragrafer, maaske ogsaa nogle flere, og det tør vel være, at Noget heraf kan spores i Kriminalloven f. E. i det 2det Kapitel. Men i det Hele gjelder det, at Kommissionen saagodtsom ingen Nytte havde af Krohgs Efterladenskaber, det sørgelige Udbytte af saamange Aars Arbejde ({{sperret|Vogt}} l. c. 128—31 jfr. Depttid. 1829 p. 81 ff. 159). Man er dog vistnok uretfærdig mod Krohg, hvis man antager, at disse Efterladenskaber vare det Eneste, han havde faaet i Stand. Med Statsraad Holsts efterladte Optegnelser (p. 205—6) maa man meget mere finde det sandsynligt, at Meget af ham har været udarbejdet, men at han uden Tvivl af en utidig Frygt for, at det skulde befindes altfor ufuldkomment, har førend sin Død tilintetgjort det. Herfor taler ikke blot Usandsynligheden af, at en saa flittig og samvittighedsfuld Mand efter 10 Aars Forløb, om han end tildels havde været afbrudt ved Storthingene, Sygdom og Sorg (jfr. Storth.eft. II. 527), intet Mere skulde have udarbejdet, og at han skulde have ført Storthinget bag Lyset ved sin Erklæring om, at Arbejdet snart var færdigt,<ref>Foruden hvad ellers er oplyst, skal Forf. her af en utrykt Skrivelse fra Krohg af 12 Juli 1827 til Storthingsrepræsentant, Amtmand Heidmann, der er ham velvillig meddelt af Rigsarchivar Birkeland, hidsætte Følgende: „Formedelst min Upasselighed har jeg seet mig nødsaget til at ansøge Storthinget om nogle faa Dages Udsættelse endnu for at kunne aflevere det Udarbejdede om Kriminalvæsenet m. V., hvilket ufejlbarligen vil kunne ske i næste Uge“ — — —</ref> men det bør ogsaa erindres, at ligesom han i 1814 havde gjort sig endog meget hurtigt færdig med de oftere omtalte «Grundsætninger,» havde han dog allerede i 1821 redigeret 43 §§g og havde ogsaa senere flere Gange bestilt Afskrivere til sig for at diktere Mere. Hans ængstelige Karakter gjør det paa den anden Side forklarligt, at han kunde tilintetgjøre sit Udkast. Om Kriminallovarbejdets videre Gang, indtil det afsluttedes ved Udgivelsen af L. 20 Aug. 1842, kan sees den i {{sperret|Schweigaards}} Indledning til Kommentaren over den Norske Kriminallov 1ste Bind p. 3—6 meddelte Oversigt, jfr. {{sperret|Vogts}} Optegnelser p. 138 ff., 150, 169 ff. {{større|'''3.'''}} {{sperret|Det civile Lovarbejde}} havde, som vist, Storthinget i 1818 ikke blot ladet gaa sin planløse Gang, men ogsaa draget end længere bort fra sit Maal ved det almindelige Paalæg til Lovkomiteen om at fortsætte de specielle Lovarbejder foruden ved enkelte særskilte Paalæg, saasom om at udarbejde Love om Handel,<noinclude> <references/></noinclude> e8ou8z5ocgdat0qxihqua927hn2uf05 104 141023 327308 2026-07-29T16:38:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|379}}</noinclude>Skibsfart og Haandværk (Storth.forh. 1824. August. VIII. p. 86 jfr. {{sperret|Vogts}} Optegnelser p. 349—50). Ganske den samme Stilling til Lovarbejdet indtog de følgende Storthing i 1821 og 1824. Man modtog Indberetning fra Lovkomiteen om Arbejdets Gang og gjentog Paalægget om de specielle Lovarbejder; i 1824 føjedes dog hertil et Bud om at fremkomme med en Plan for Civillovbogens Udarbejdelse (Storth.efterr. 1814—33 II. p. 235 ff., p. 527 ff.). Imidlertid skiftede ogsaa Medlemmerne temmelig ofte. Af de ældre Medlemmer var allerede i 1818 foruden Weidemann og Engelhardt ogsaa Debes afgaaet og i hans Sted indvalgt Expeditionssekretær, senere Statsraad J. H. Vogt, en Mand, der i det Hele har store Fortjenester af vort nyere Lovarbejde. Ved kgl. Resol. 10 April 1819 entledigedes Christie, og i hans Sted indtraadte den allerede i 1816 valgte Suppleant Sorenskriver i Hadeland og Land J. G. Thaulov. I 1821 indtraadte dog atter Diriks som ordentligt Medlem, og Komiteen bestod nu indtil 1827, foruden af Krohg som Formand, af Generalaud. Bergh, Diriks, Thaulov og Vogt, dog saaledes, at ved Berghs Død i 1825 Suppleanten Højesteretsassessor Lorentz Lange rykkede op. I 1827 søgte Thaulov sig entlediget, og i hans Sted indtraadte Suppleanten Justitiarius Berg, medens Diriks blev Formand i Stedet for Krohg. Lovkomiteen fortsatte under disse Forholde paa samme Maade som tidligere med sit spredte og Civillovbogen næsten ganske uvedkommende Arbejde ligetil 1830. En stor Del af de i dette Tidsrum udkomne vigtigere Love kunne derfor henføres til Udkast fra Lovkomiteen, nemlig foruden den før nævnte Forligelseslov (Udk. særskilt trykt 1824 i en ny, betydelig omarbejdet Udgave, skyldes især J. Chr. Berg), Almueskolelov for Landet og tildels Universitetsfundatsen, Odelsloven (Udk. særsk. trykt 1821, skyldes især Generalaud. Bergh) og Udskiftningsloven af 1821 (Udk. særskilt trykt 1821<ref>Udkastet er forfattet af Thaulov; men rimeligvis har man havt adskillig Nytte af nogle i Begyndelsen af Aarhundredet udarbejdede Udkast (i Rigsarchivet).</ref>, L. 1 Aug. 1821 om Underholdningspenge for Børn (Udk. særsk. trykt 1821), L. 28 Juli 1824 om Vands Ledning (trykt 1821), L. 22 April 1824 om Afskaffelse af Boers Behandling ved Opbudsmænd (trykt med Motiver 1824), Ansvarlighedsloven af 1828, L. 13 Septbr. 1830 om Eftertryk (forfattet efter Opfordring fra Danmark som Følge af Fdn. 7 Maj 1828; se Storth. forh. 1830 VI. 369), L. s. D. om Handelen i Finmarken med nogle andre lignende Love fra samme Aar. Desuden udarbejdede Lovkomiteen det første Udkast til forskjellige senere udkomne Love, saasom Formandskabslovene<ref name="p379">Man har en Række af Udkast til disse Love fra Lovkomiteens Haand; Udkast til en Lov om Formænds Ansættelse i Thinglagene paa Landet, særskilt udgivet 1820 (oprindelig forfattet af Thaulov, men med adskillige Forandringer af Vogt, behandlet paa Storthinget 1821, men udsat), revideret</ref> af 1837, Haandværksloven af<noinclude> <references/></noinclude> it91e5xgxkrc142r2b3n4dv1t480np6 104 141024 327309 2026-07-29T16:38:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|380}}</noinclude>1839, (Udkast særskilt udg. 1824, 1827, opr. udarbejdet af Diriks), og Bergværksloven af 1842, (3 forskjellige Udkast af 1818, 1824 og 1826, hvoraf det ældste var langt udførligere end de senere). Et Udkast til Lov om faste Skjøns- og Taxationsmænd m. v. (indeholdende bl. A. Regler om Delings- og Aabodsforretninger, derunder ogsaa om Fremgangsmaaden ved Taxten) udkom 1820 og 1830, men er neppe blevet brugt. Næsten intet af disse Udkast var ledsaget af Motiver. — Af Arbejder, som mere vedkom Civillovbogen, omtale Indberetningerne fra denne Tid Udkast om Vidner, Pant, Arv og Skifte; men de synes aldrig at være naaede saalangt som til den samlede Komites Behandling og ere neppe nogensinde komne til Nytte. Treschow, der var vedbleven som overordentligt Medlem, udtalte, at han ønskede sit, i 3 Dele 1820—3 udgivne, Værk «Lovgivningsprinciper» anseet som hans Bidrag til Arbejdet. (Jfr. Storthingsefterr. 1814—33. II. p. 235 ff.. 527 ff.). Til Storthinget 1827 fremkom endelig Lovkomiteen med Udkast til en Plan eller Instrux for Civillovbogens Udarbejdelse. Den gik herved ud fra den Synsmaade, at det i Grundlovens § 94 foreskrevne Lovarbejde ikke blot skulde være en Kodifikation, men «et med sand videnskabelig Aand opfattet System.» Og ligesom Planen i det Hele var altfor theoretisk og opstillede altfor store Fordringer, saaledes bidrog ogsaa den til at lede paa Afveje ved udenfor det egentlige Civillovarbejde, der allerede havde faaet samme Ramme som Christian V.s Norske Lovs fem første Bøger, — den fjerde maaske undtagen — at omtale fortsat Udarbejdelse af alskens uvedkommende Love (Storth.forh. 1827. IV. 419—56). Selve Planen blev næsten i alle Punkter bifaldt af Storthinget, som imidlertid fraveg Lovkomiteens Indstilling ved at overdrage Civillovbogens Udarbejdelse — med Undtagelse af Proceslovgivningen — til en eneste Mand, nemlig daværende Lektor juris Claus Winter {{sperret|Hjelm}}<ref>Hjelm var født 1797, juridisk Kandidat med Udmærkelse 1823, 1824—6 konstitueret Docent i Philosophi ved Universitetet, 1826 Lector og 1834 Professor juris, 1827 Lovkommissær, 1843 Assessor i Højesteret. Død 1872.</ref>, som ved sine ualmindelige juridiske Kundskaber og grundige filosofiske Fordannelse dertil ansaaes særlig skikket. Lovkomiteen skulde fortsætte med sine mindre Arbejder og revidere Hjelms Udkast. Storthinget 1830 ophævede den imidlertid som unyttig, idet dens mindre Arbejder fandtes at kunne besørges af Regjeringen, de militære Loves Forfattelse allerede i 1827 vare paalagte Generalauditøren og Revisionen af disse samt af Hjelms Udkast overdroges til Lovkommissionen (Storth.forh. 1830. V.<!-- --><ref follow="p369">Udkast 1824; Udkast til Lov om Formænd og eligerede Mænd i Kjøbstæderne, særsk. udg. 1824; revideret Udkast til do. samt Udkast til Lov om Formænd udenfor Kjøbstæderne, 1826; begge Udkast reviderede, atter udgivne sammen 1829. Repræsentantskabsinstitutionen kom først ind i de især af Arntzen og Rye bearbejdede senere Udkast og skyldes (ifølge Rigsarchivar Birkelands Meddelelse) egentlig den Førstnævnte.</ref><noinclude> <references/></noinclude> fcnc47zxisb1x6ug22nzkbk272igh60 104 141025 327310 2026-07-29T16:38:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|381}}</noinclude>362—85). Denne Beslutning toges af Kongen i det Væsentlige til Følge ved Resol. 13 Septbr. 1830. Hermed var altsaa den paa Eidsvold nedsatte Lovkomite hævet. Af de oprindelige Medlemmer var nu kun Diriks tilbage; han havde dog 1814—1 821 kun lidet deltaget. {{større|'''4.'''}} Hjelm var ifølge Storthingets Beslutning af 1827 udnævnt til fast Lovkommissær med aarlig Gage af 2000 Spd. Han havde fratraadt sit Universitets{{shy}}lærerembede uden dog at tage Afsked derfra og kunde saaledes anvende hele sin Tid paa Lovarbejdet. I de første Aar kunde dette ogsaa uforstyrret vies Civillovbogen, og han havde i 1831 ifølge sin Indberetning istandbragt et første løst Udkast til en almindelig Del, Personret og Tingsret. I det nævnte Aar fattedes imidlertid en Beslutning om Lovarbejdet, som atter forstyrrede Udsigterne til en Civillovbog. Lovkommissionen af 1828 var nu strax færdig med sit første Kriminallovudkast, og den havde allerede arbejdet noget paa en Kriminalproces, ja denne havde endog været Gjenstand for Forhandling i den med den svenske Lovkommission i 1830 i Anledning af Kriminalloven (kgl. Resol. 30 Novbr. 1829) stedfundne Konference ({{sperret|Vogt}} p. 140). Da nu ogsaa Lovkomiteen var hævet, fandt man at kunne forandre noget de ældre Kommissorier. Og ved kgl. Resol. 11 Aug. 1831 paalagdes det Lovkommissionen i Forbindelse med Hjelm at udarbejde Udkast til ny almindelig Proceslovgivning saavel i civile og kriminelle som i Politisager ({{sperret|Vogt}} p. 142—3, Dept.tid. 1833 p. 133). Som Følge heraf blev Proceslovgivningen nu i de nærmeste Aar den vigtigste Gjenstand for Lovarbejdet, idet særlig Hjelm havde overtaget Civilprocessen. Men allerede i 1834 blev Proceslovarbejdet for største Delen stanset for længere Tid, først derved, at Lovkommissionen i henved 2 Aar optoges med Forfattelsen af Straffelovens Motiver, og siden (1835—6) derved, at Lovkommissionens samtlige Medlemmer efterhaanden ombyttedes med Andre. Dog foretoges i Mellemtiden en Revision af det Udarbejdede, og i 1836 kunde man sende et Aftryk af 5 Kapitler af Proceslovudkastet med Motiver til Regjeringen, hvilke i det næste Aar efterfulgtes af 6 andre i Afskrift (Dept.tid. 1843 p. 37). Først i 1837 efter daværende Expeditionssekretær, senere Justitiarius C. {{sperret|Arntzens}} og Assessor, senere Byskriver J. H. {{sperret|Ryes}} Indtræden begyndte Proceslovarbejdet med ny Kraft. Hjelm, der efter Lejlighed havde fortsat med Civillovbog{{shy}}udkastet, blev imidlertid nu ikke blot atter forstyrret ved Deltagelse i Civilprocesudkastet, men af idelige mindre Lovarbejder, tildels i ganske uvedkommende Emner. Man var vendt tilbage til den gamle Fejl at sende alskens Lovsager til Lovkommissionen. Saaledes havde Hjelm i 1835 afgivet et første Udkast til en Kreditlov (indtaget i Dept.tid. 1835 p. 557 ff.) og et Udkast til en fuldstændig Vexellov,<ref name="p381">Dette er egentlig Omarbejdelse af et Udkast i 54 §§, som var forfattet af en under 22 Novbr. 1831 nedsat Kommission. Hjelms Bemærkninger ved</ref> som aldrig fremmedes (jfr. Storth.forh. 1842. VII. 200),<noinclude> <references/></noinclude> j4yfguv3z8butqi8psfx2h8at1bhhwz 104 141026 327311 2026-07-29T16:39:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|382}}</noinclude>idet man nøjede sig med den efter den danske Fdn. 1825 forfattede Novelle af 20 Aug. 1842. Disse Udkast kunde dog paa en Maade ansees som Dele af Civillovudkastet. Men hertil kom snart forskjellige Betænkninger om langt mere uvedkommende Love, saasom om Handel og Haandværk. Lovkommissionen var ved kgl. Resol. 1 Marts 1836 fritagen for Politilovgivningen, men havde til Gjengjeld faaet militær Straffelov og Rettergangslov, ligesom Udkast til Højesteretsloven af 1839 forfattedes af den. I 1839 var det dog allerede kommet saalangt med samtlige større Arbejder, Civil- og Kriminalproces, militær Straffelov og Proces, at deres endelige Afslutning fra Lovkommissionens Haand kunde stilles Storthinget i nogenlunde nær Udsigt. Men Kommissærerne bleve nu atter meget forstyrrede. Paa Grund af den ved haarde Misvæxtaar fremkaldte økonomiske Tilbagegang i mange Landdistrikter, der tilfulde havde vist det Mislige ved Lovgivningen om Gjeldsinddrivelsen, blev det paalagt Kommissionen strax at udarbejde Forslag til Forandringer i denne. Som Følge heraf udarbejdede den 1841 et Udkast til Lov om Kreditvæsenet. Langt mere forstyrrende var det, at det i Januar 1841 blev paalagt Lovkommissionen at udarbejde Lovudkast om Værnepligt og Sessionsvæsenet, og at Hjelm tillige i disse Aar var optagen med Udkast til Fattiglov og Dissenterlov. — Naar bortsees fra de militære Love, var det derfor i 1842 endnu langt fra, at de store Lovudkast vare sin Fuldendelse nær. Og navnlig var der i flere Aar næsten Intet gjort for at fremme Civillovudkastet, skjønt Hjelm idelig havde andraget om de udarbejdede Deles Revision. Hertil kom nu ogsaa, at nogle af Hjelms Udkast, især hans «Betænkning og Forslag til en Lov om Grænserne for Religionsfriheden og navnlig om Separatister og gudelige Forsamlinger» (udgivet 1840), hvorimod der var rejst en levende Modstand, havde vakt stærk Frygt for, at hans Arbejdes Resultat aldrig vilde kunne vinde synderlig Tilslutning hos Folkerepræsentationen. Den Utaalmodighed, som allerede var kommen til Orde paa Storthinget i 1839, brød i 1842 ud langt stærkere som Følge af Mistilliden til det endelige Udbytte. Denne Følelse fandt sit Udtryk i en Beslutning af 16 Septbr. 1842, hvorved Storthinget stillede meget korte Frister for Lovudkastenes endelige Fuldbringelse og i modsat Fald truede med Tilbageholdelse af de bevilgede Gager (Storth.forh. 1842. IX. 472—97). Paa denne Betingelse vilde Lovkommissærerne ikke gaa ind, ligesaalidt som den toges til Følge ved kgl. Resol. 8 Decbr. 1842, der lod Arbejdet fortsættes af Hjelm og Arntzen, det eneste endnu tilbageværende Medlem af Lovkommissionen, idet Rye efter Ansøgning samtidig entledigedes (Dept.tid. 1843 p. 33 ff.). I Løbet af 1843 og 1844 fandt dog begge disse Lovkommissærer paa Grund af det usikre<!-- --><ref follow="p381">det ældre Udkast ere trykte i Dept.tid. 1835. 461—84 og hans eget Udkast sammesteds p, 533 ff. Det sidste i 46 §§ er ogsaa særskilt trykt, men neppe udgivet.</ref><noinclude> <references/></noinclude> l6emz0vqbar8s21jji0p24mugi4hf7r 104 141027 327312 2026-07-29T16:39:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|383}}</noinclude>Forhold, hvori Sagen efter Storthingets sidste Beslutning var kommen, at burde benytte Lejligheden til at søge sig en anden fast Embedsstilling, idet de dog lovede at fortsætte med Lovarbejdet, saavidt deres Embedsforretninger tillod det. Lovkommissionen, som under 27 Maj s. A. havde holdt sit sidste Møde, blev derfor ved kgl. Resol. 17 Aug. 1843 erklæret hævet, idet det dog paalagdes Arntzen at fortsætte med Udkastet til en Kriminalproces og Revision af den militære Rettergangslov. Storthinget i 1845 besluttede enstemmig ikke at træffe nye Foranstaltninger for at opfylde Grundloven paa den Maade, hvorpaa man hidtil havde søgt at gjøre det, nemlig gjennem Forfattelsen af en samlet Lovbog. Vedkommende Komite udtalte, at «Grdl. § 94 i den Stilling, hvori Sagen nu befinder sig, og efterat den i samme foreskrevne Termin engang er oversiddet, ikke nødvendig kan antages at fordre, at alle til en almindelig civil Lovbog hørende Gjenstande behandles under Et og som et samlet Helt forelægges Storthinget, men at den Fremgangsmaade maa kunne bruges, der bedst og sikrest leder til Maalet. Erfaring og den derved vundne Indsigt i disse Ting maa have lært, at Omarbejdelsen — thi ved en blot og bar Kodifikation vil man vel ikke længere blive staaende — af den hele gjeldende Lovgivning er et saa kolossalt Værk, at det er tvivlsomt, hvorvidt en enkelt Mands eller en Kommissions Levetid vil strække til samme» etc. (Storth.forh. 1845. IX. 251 ff.). {{større|'''5.'''}} Aaret 1845 danner altsaa et Vendepunkt i vort Lovarbejdes Historie, idet man efter 30 Aars forgjæves Anstrængelser opgav at udarbejde en samlet Civillovbog. De hidtilværende Forsøg havde ogsaa været dyrekjøbte. De havde kostet mange af Landets bedste Kræfter og en Sum af mindst 150,000 Spd. Og Maalet, at faa en Civillovbog, stod man ikke synderlig nærmere. Man maa imidlertid vogte sig for med Storthingskomiteen af 1842 at fælde en for streng Dom over Lovkommissærernes Arbejde. Det er her Stedet at vise, hvad der var ydet. Man havde først og fremst faaet Kriminalloven. Der var endvidere af Lovkommissærerne lige siden 1814 udarbejdet Udkast til en lang Række af senere udkomne Love, som ovenfor ere nævnte, men som for største Delen ikke staa i nogen Forbindelse med Civillovbogen. Dernæst havde man faaet og fik fremdeles, især ved Hjelms fortsatte Arbejde, Udkast til de større Love, som nærmest skulde være en Opfyldelse af g 94. Disse ere: a) Det ovennævnte {{sperret|Kreditlov}}-Udkast trykt under Titel: Udkast til Lov om Kreditvæsenet af Lovkommissionen og Professor Hjelm tilligemed Ht.assessor Ryes afvigende Stemme med tilhørende 3 Lovudkast. 1841. 8{{sup|o}}. Dette Udkast, som var det første større Lovarbejde af saadant Indhold, at det kunde kaldes en Del af en Civillovbog, indeholdt i 214 g§g Regler om Exekution, Auktion, Konkurs, Indtegning m. v. tilligemed Motiver. Det blev efter kgl. Resol. 30 Decbr. 1843 (Dept.tid. 1844 p. 61) gjennemgaaet af en Kommission, bestaaende af Højeste-<noinclude> <references/></noinclude> b4v93u2l5bwo7g57e64r4pkvjjvawfp 104 141028 327313 2026-07-29T16:39:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|384}}</noinclude>rets{{shy}}assessorerne U. A. Motzfeldt og Bruun, Byfoged Thrap, Højesteretsadvokat Dunker og Kjøbmand Schwensen; men dennes Indstilling af 31 Maj 1845 gik ud paa, at Kommissionen ikke kunde billige de Hovedprinciper, hvorpaa Udkastet var bygget (jfr. Dunkers Kritik i Norsk jur. Tidsskrift I. 214—47 og Hjelms Svar p. 326—400). Det har derfor heller ikke været synderlig benyttet ved de senere Arbejder i dette Emne. Det Udkastet ledsagende dissenterende Votum af Rye havde derimod dannet Grundlaget for Loven af 30 August 1842 om tvungne Auktioner, 8 Septbr. 1842 om smaa Gjeldsfordringers Inddrivelse, 20 August s. A. om Ophævelse af Fortrinsret i Boer for Haandskrift. b) «Udkast til en {{sperret|militær Straffe{{shy}}lov}},» forfattet af den militære Lovkommission, særskilt trykt 1841, fra først af udarbejdet af Rye, men afgivet af Lovkommissionens Medlemmer (ikke Hjelm) med tilkaldte Militære, hvilke tilsammen danne den saakaldte «militære Lovkommission.» Dette er det første Grundlag for Loven af 23 Marts 1866. Et revideret «Udkast til militær Straffelov med Motiver,» tildels af de samme Mænd, udkom 1850. Det første Udkast fremkaldte et Skrift af daværende dansk Professor A. W. Scheel (en født Nordmand), hvem Lovkommissionen allerede 1832 havde foreslaaet til at forfatte de militære Lovudkast.: {{dent|1em|2em|A. W. {{sperret|Scheel}}. Om militære Straffelove. En Bedømmelse af Udkast til en militær Straffelov for Kongeriget Norge. Kbhvn. 1842. 136 pp.}} c) «Udkast til en {{sperret|Militær-Retter{{shy}}gangs{{shy}}lov}},» afgivet af den samme militære Lovkommission tilligemed Hjelm; trykt som Manuskript, med et dissenterende Votum af Rye 1841. Dette Udkast fremkaldte følgende Skrift: {{dent|1em|2em|A. W. {{sperret|Scheel}}: Om militære Rettergangslove. Med Bemærkninger til Udkast til en militær Rettergangslov for Kongeriget Norge. Kbhvn. 1844. 418 pp.}} Udkastet skulde efter kgl. Resol. 17 Aug. 1842 6te Post revideres samt forsynes med Motiver af Rye, forsaavidt Tiden tillod ham det; men dette er ikke skeet, og Udkastet er derfor ikke videre fremmet. Først ved kgl. Resol. 11 Oktbr. 1873 blev paa Grund af en Anmodning af Odelsthinget en ny Kommission nedsat til Udarbejdelse af Udkast til en militær Retterganmgslov med Motiver. Men denne Anmodning synes ikke at være grundet paa noget Kjendskab til det forladte Lovarbejde. (Dept.tid. 1874. p. 1—9). d) Udkast til Lov om {{sperret|Værnepligt}} og Udskrivning med Betænkning om Sessionsvæsenet. Afgivet af den militære Lovkommission. Særskilt trykt 1845. Delvis er dette Udkast benyttet ved I. om Værnepligten 26 Aug. 1854. e) Udkast til {{sperret|almindelig borgerlig Lovbog}} for Kongeriget Norge,» udarbejdet af Hjelm, trykt 1845—6 med Motiver. 1ste Afdeling indeholdende de almindeligste Bestemmelser, 236 pp. og 2den Afdeling indeholdende de paa personlige Egenskaber<noinclude> <references/></noinclude> bo9qccbt5kp0ogpdvgy2afzvlfwzfpv 104 141029 327314 2026-07-29T16:39:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|385}}</noinclude>og Forholde grundede almindelige Bestemmelser. 243 pp. — Det er, som det vil sees, ufuldendt, idet det kun indeholder Civilrettens almindelige Del, hvorunder ogsaa Meget af Formuerettens almindelige Del, Person- og Familjeret samt Arveret. Dette Udkast blev undergivet en meget haard Kritik af Advokat Rolfsen i norsk juridisk Tidsskrift I. 193—213 jfr. Hjelms Svar sammesteds 294—325. Det maa ogsaa indrømmes, at Udkastet lider af saa gjennemgribende Fejl, at man ikke kunde tænke paa at ophøje det til Lov selv efter store Forandringer. Det har i det Hele taget altformeget lagt an paa at give «et med sand videnskabelig Aand opfattet System» — de Udtryk fra Instruxen af 1827, som Hjelm i sin Erklæring, Dept. 1843 p. 61, selv har fremhævet. Det har herved ikke blot faaet et altfor theoretisk Tilsnit baade i Indhold og Form — det indeholder saaledes en Mængde svævende Almensætninger (f. Ex. §§ 39 ff. 45 ff. 56 ff.) og sammenblander Ret og Moral (f. Ex. §§ 233, 236, 278, 283, 455, 464 ff.) — men ogsaa alt for meget løsrevet sig fra den bestaaende Retsforfatning, (f. Ex. gjennem et meget udførlig udarbejdet og vidtstrakt Indtegningsvæsen), hvorunder endog mange farlige nye Retssætninger, især medførende en stærk Indgriben i den personlige Frihed, ere foreslaaede, (f. Ex. §§ 26, 38, 90, 132, 250, 403, 428, 396, 454). Navnlig fik man gjennem Udkastet Vished for, at Forfatteren havde søgt at gjennemføre særegne Meninger i saa stor Udstrækning, at Udkastet aldrig kunde vinde den for en Lov nødvendige Tilslutning. Man havde paany faaet Erfaring for, hvor betænkeligt det er at overlade et saa stort Lovarbejde til en enkelt Mand. Det skal dog naturligvis ikke negtes, at Udkastet indeholder enkelte Regler, som siden have været benyttede (især i Arveloven), ligesom der maaske kunde være endnu flere, der endnu vare brugbare. f) Udkast med Begrundelse til en {{sperret|almindelig Rettergangslov}} for Kongeriget Norge. I. II. Indledning og Lovtext, 470 §6, i XXXVI og 129 pp., Motiver i 644 pp. Christiania 1854. 8. Dette Udkast, der er trykt i Løbet af Aarene 1848 til 1854, er Frugten af Hjelms fortsatte Arbejde, efter at han havde søgt Afsked som Lovkommissær; det indeholder under Et den ordinære Civilproces og Kriminalprocessen, hvorved er benyttet det af Arntzen tidligere udarbejdede, ufuldendte Kriminalprocesudkast; de øvrige Dele af Civilprocessen havde Hjelm forhen for det Meste givet i Kreditlovudkastet. Det vil altsaa sees, at man 25 Aar efter Kommissoriet af 1827 dog havde faaet Udkast til det Meste af, hvad der henhørte til Civillovbogen, og desforuden en Del andre større Lovarbejder. Navnlig sees det, at Hjelm havde ydet omtrent Alt, hvad der var paalagt ham; thi vistnok havde han ej fuldført det egentlige Civillovudkast: men til Gjengjæld havde han udarbejdet Udkast til Kriminalproces. Det kan heller ikke med Føje klages over, at Arbejdet havde taget for lang Tid, naar det betænkes, at Lov.<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 25</noinclude> tet6rh1k3fi7fn62nqyv82ffvvhupf7 104 141030 327315 2026-07-29T16:39:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|386}}</noinclude>kommissærerne for en stor Del samtidig vare optagne af uvedkommende Lovarbejder eller andre Embedsforretninger. I hvert Fald bliver det dog lige beklageligt, at Indholdet netop af de vigtigste Lovudkast var saadant, at det ej kunde komme Lovgivningen synderlig til Nytte. {{større|'''6.'''}} Storthinget i 1845 nøjede sig dog ikke med det negative Resultat at stanse det tidligere Lovarbejde. Det besluttede at slaa ind paa en ny Vej, hvorpaa man stykkevis vilde forsøge at opfylde Grdl. § 94. Komiteen udtalte, at «man for det Første i Tidsrummet indtil næste Storthing skulde sætte sig et mere indskrænket Formaal, nemlig at søge fuldførte eller yderligere forberedte de Dele af Lovgivningsværket, som enten paa Grund af det Arbejde, der allerede paa dem er anvendt, eller formedelst Gjenstandens paatrængende Vigtighed fortrinsvis staa for Tur til at behandles», og tilføjede, at «naar man paa denne Maade fortsætter, er det sandsynligt, at Maalet ikke alene bedre og sikrere, men ogsaa hurtigere naaes, end om Kræfterne skulde anvendes paa Lovbogen som et Helt.» Overensstemmende hermed anmodede Storthinget Regjeringen om «at træffe de fornødne Anstalter til, at der kan blive næste Storthing forelagt: a. Forslag til Lov om Arveretten og de øvrige Dele af Civilretten, der maatte skjønnes at staa i saadan Forbindelse hermed, at de under Et bør behandles; b. Forslag til Lov om Kreditvæsenet, og c. Forslag til en militær Straffelov.» Samtidig bevilgedes 3000 Spd. til Rejsestipendier «for i Europa og Amerika at anstille Undersøgelser om Jury-Institutionen i civile, almindelige kriminelle og militære Sager,» om hvilken Institutions Indførelse der allerede paa samme Storthing havde været fremsat Forslag. {{større|'''7.'''}} Disse Beslutninger bleve af Kongen tagne tilfølge, og der dreves nu i en Række af Aar med Kraft paa Lovarbejdet efter den nye Plan. a) Hvad nu først {{sperret|Proceslov{{shy}}arbejdet}} angaar, fik daværende Prokurator, senere Sorenskriver E. {{sperret|Aubert}} og Cand. jur., nu Konsul, {{sperret|Munch-Ræder}} ved kgl. Res. af 28 Febr. 1846 det bevilgede Stipendium. Resultatet af deres Rejser foreligger i de af dem udgivne Værker: {{dent/s|1em|2em}} E. {{sperret|Aubert}}. Om mundtlig Rettergang og Edsvorne. Christiania 1849. 688 S. 8. {{sperret|Munch-Ræder}}. Jury-Institutionen i Storbritanien, Kanada og de forenede Stater af Amerika. I—III. Christiania 1850—1852. {{dent/e}} Under 9 Septbr. 1851 anmodede Storthinget, hvor atter Forslag om Jurys Indførelse var blevet fremsat, Regjeringen om at foranstalte det Fornødne til at forelægge om muligt næste Storthing «Udkast til en Proceslov derunder indbefattet Indførelse af Juryer». Efterat man havde afventet Trykningen af de ovennævnte Rejseberetninger, blev ved kgl. Resol. 11 Januar 1853 en Kommission, bestaaende af daværende Sorenskriver P. C. Lasson, Prof. Hallager og Advokat Lous, hvilke bemyndigedes til at til-<noinclude> <references/></noinclude> ma8zxaxvsy6a3fi6xccqsj5i0wf3pyb 104 141031 327316 2026-07-29T16:39:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|387}}</noinclude>kalde Assessor Hjelm og Expeditionssekretær Munch-Ræder, nedsat «for at tage under Overvejelse og afgive Betænkning om, hvilke væsentlige Forandringer Proceslovgivningen bør undergaa, og derunder navnligen at undersøge, hvorvidt Indførelsen af Juryindretningen i videre eller snevrere Udstrækning kan anses at være forenelig med Grundloven, praktisk gjennemførlig og i det Hele hensigtsmæssig.» Resultatet af denne Kommissions Arbeide paa {{sperret|Straffe{{shy}}processens}} Omraade foreligger i følgende Værk: {{dent|1em|2em|Om Forandringer i Straffeproceslovgivningen med eller uden Jury. Christiania 1856—1859. I—III Bind.}} Heraf indeholder det 3dje Bind Udkast med Motiver til Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager, hvilket ikke har optaget Jury, men dog foreslaar en gjennemgribende Forandring af det bestaaende System, grundet paa Kollegialretsbehandling i første Instans, samt et Anhang indeholdende Justitsdepartementets Foredrag, taget tilfølge ved kgl. Res. 15. Septbr. 1858, om Bemyndigelse til at udarbejde dette Udkast. Storthinget havde allerede i 1854, da det forstod, i hvilken Retning den kongelige Kommission vilde gaa, nedsat en «parlamentarisk» Kommission af Mænd i og udenfor sin Midte til at forfatte Udkast til en Rettergangslov i Straffesager grundet paa Anvendelsen af Jury, hvilket extraordinære Skridt allerede i 1851 — det var da tillige tænkt at skulle omfatte Arv, Skifte- og Auktionsvæsen — var foreslaaet, men forkastet (jfr. Dept. Tid. 1855 p. 145.) Denne Kommissions Udkast indkom som privat Forslag paa Storthinget i 1857, der vedtog det med faa Forandringer, uden at det dog opnaaede kongelig Sanktion. — Efterat man imidlertid ved en Grundlovsforandring havde fjernet de Indvendinger, som fra enkelte Grundlovsbud vare blevne hentede mod Indførelsen af Jury, forelagdes for Storthinget i 1863 tre Lovudkast: Proceslov{{shy}}kommissionens Udkast af 1859, en kongelig Proposition, der holdt sig mere til det bestaaende, og endelig et Jurylovforslag, udarbejdet af en ny kongelig Kommission. Intet af disse blev imidlertid antaget, idet det eneste, som toges under Behandling, Jurylovforslaget, faldt i Plenum, hvortil det var kommet paa Grund af Lagthingets Dissens. Da det antoges, at efter denne nye Vending Tidspunktet for et endeligt Valg mellem de modsatte processuelle Systemer endnu ikke var kommet, blev der for Storthinget i 1866 kun fremsat en mindre omfattende kongelig Proposition, der ledede til L. 17 Marts 1866 om Forandringer i Behandlingen af Straffesager, hvilken Lov, der nøjer sig med at rette paa de værste Mangler ved det Bestaaende, for det Meste er tagen ud af Proceslov{{shy}}kommissionens Udkast og saaledes maa ansees som et Led af det heromhandlede Lovarbejde. Hertil kan endelig føjes, at man i L. 8 Maj 1869 om Omkostningerne i offentlige Sager har benyttet noget af den ældre Proceslov{{shy}}kommissions Forslag (Storth.fhn 1868—9 O. No. 18). Se ellers om Kriminalproces{{shy}}lovarbejdet Oversigten i Hamiltons Nordisk Tidskrift för Politik,<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|25*}}|2em}}</noinclude> 8mz27689ywwgf8catj2kgo1vot6j8fz 104 141032 327317 2026-07-29T16:40:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|388}}</noinclude>Ekonomi och Literatur 1867 p. 41 ff.; Tidsskrift for Retsvæsen 1863, 471—97. Hvad {{sperret|Civil}}processen angaar, fik man ogsaa her et Udkast fra den i 1853 nedsatte Lovkommission, trykt under Titelen {{dent|1em|2em|Om Forandringer i Civilproces{{shy}}lovgivningen. Udkast til Lov om Rettergangsmaaden i civile Sager ved Underretten; med Motiver. Christiania. 1868. 303 pp.}} Dette Udkast behandler kun Rettergangsmaaden ved de ordinære Underretter, altsaa ikke Exekution, Auktion o. s. v., hvorom Forslag vare afgivne af andre Kommissioner. Det er i det Væsentlige kun en Kodifikation af den bestaaende Ret og synes derfor ikke at skulle blive benyttet som Grundlag for videre Arbejde. Senere er intet Udkast afgivet fra denne Lovkommission; dog kan tilføjes, at L. 8 Maj 1869 om Paakjendelse af smaa Gjældssager ved Forligelses{{shy}}kommissionerne etc. tildels er bygget paa et af denne Kommission i 1865 forfattet Udkast (Stort.fh. 1865—66 Prop. O. No. 4). Desuden afgav Kommissionen i 1865 en Betænkning angaaende Forandringer i Tyvslovgivningen med Lovudkast. der for en stor Del er benyttet i L. 9 Juni 1866. (Storth.flh. 1865—66. Prop. O. No. 7). b) Lovarbejder vedkommende {{sperret|Arv og Skifte}}. Ved kgl. Res. af 7 Februar 1846 nedsattes i Overensstemmelse med Storthingets Anmodning en Kommission, bestaaende af Sorenskriver, senere Justitiarius Lasson, Professorerne Hallager og Collett, for at udarbejde Udkast til Lov om Arv og dermed sammenhængende Emner. De af denne Kommission forfattede Udkast ({{sperret|Udkast til Lov om Arv}} med Motiver og Anhang. Christiania 1847. 157 pp., ogsaa i Storth.fh. 1851. V.), der tillige omhandlede Arvingernes Forhold til Kreditorer (senere optaget i det nedenomtalte Udkast til Skiftelov) blev senere delt i tre; det er nemlig Kilde til Lov af 30 Juli 1851 om Adgang til Uskifte, til Arveloven af 31 Juli 1854 og til Lov om forsvundne og fraværende Personer af 12 Oktober 1857. Den samme Kommission (undtagen Prof. Collett) forfattede ogsaa senere et «{{sperret|Udkast til Lov om Dødsbo{{shy}}skifte}}» med Motiver og Anhang. Christiania 1853. Dette Udkast er hidtil ikke blevet benyttet uden, forsaavidt som et Par Paragrafer ere gaaede over i Konkursloven. Under 7de Septbr. 1848 havde den samme Kommission afgivet til Justitsdpt. en udførlig «Betænkning om, hvorvidt Stervboer bør kunne deles uden Mellemkomst af offentlig Autoritet» (særskilt trykt, formodentlig som Storth.dok. 1851; 46 pp.). Lov af 28 Septbr. 1857 om Umyndiges Midler kan paa en Maade ogsaa regnes til de herhen hørende Arbejder. (Dept.tid 1851 p. 493 ff. og 1854 p. 465 ff.). c) Lovarbejder vedkommende {{sperret|Kredit{{shy}}lovgivningen}}. Til at udarbejde Udkast henhørende til denne blev der ligeledes under i Febr. 1846 nedsat en kgl. Kommission bestaaende af Sorenskriver, senere Assesor I’. A. Motzfeldt, Amtmand, nu Assessor Thomle og Advokat Dunker. (Dept.tid. 1846. 178). Denne afgav allerede under 13 Septbr. 1847 ikke mindre end 8 Udkast<noinclude> <references/></noinclude> l8jgk5lvajt6ieqntdugkonjt5hiwol 104 141033 327318 2026-07-29T16:40:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|389}} {{liten blokk/s}}</noinclude>til herhen hørende Love (trykt i 1848 som Storth.dok. No. 17; 50 pp.). Heraf maa No. III om Fallit og Fallit-Boers Behandling (jfr. Revideret Udkast til Lov om Fallit og Fallitboers Behandling med yderligere Motiver; Christiania 1852, 21 pp., af samme Kommission) tildels ansees som første Kilde til Konkursloven af 6 Juni 1863, hvilken ellers nærmest hviler paa et af Advokat Dunker i 1859 forfattet Udkast (se Storth.forh. 1859—60. Prop. O. No. 7, jfgr. Kommissionsbetænkning i Forh. 1862—63. Prop. O. No. 9). Et andet, No. IV, c(jfr. Revideret Udkast til Lov indeholdende nærmere Bestemmelser om Pant og Thinglæsning med Bemærkninger; Christiania 1855, 13 pp., af samme Kommission) er Kilde til Lov om Pant og Thinglysning af 12 Oktbr. 1857. Et tredje Udkast (No. VII) om Mortifikation af Gjeldsbreve m. m. blev dengang ikke fremmet videre, men blev langt senere noget benyttet i den Lov om samme Gjenstand, der udkom under 6 Marts 1869 (se Storth.forh. 1868—9. Prop. O. No. 9. p. 13). Et fjerde Udkast (No. I) til Lov om Gjeldsinddrivelse (Exekution, Auktion) blev senere revideret af den samme Kommission (Revideret Udkast til Lov om Gjelds Inddrivelse med Bemærkninger; Christiania 1855, i 28 §§, 10 pp.), men kan ikke sees at være blevet benyttet uden i Lov af 17 Juli 1857 om Indskrænkning i Gjeldsfængsel. Derimod ere de øvrige 4 Udkast, — nemlig No. II. indeholdende nogle Bestemmelser betræffende Stevninger til Overretten og Højesteret, No. V om Kompensation, No. VI om Præskription af Gjeldsfordringer og VIII om Gjeldsfordringers Betalingssted og deres Transport — ikke komne videre (jfr. Dept. 1851. 493 ff. 1854. 465 ff.). d) Udenfor Storthingets Anmodning gjorde Indredepartementet i 1846 Skridt til Udarbejdelsen af en ny {{sperret|Søfartslov}}. Et af Amtmand {{sperret|Aall}} forfattet Udkast (aftrykt i Storth.forh. 1851. IV. litr. N) blev senere revideret ved en i 1850 nedsat Kommission, bestaaende af Indredepartementets Chef, Amtmand Aall, Proff. Hallager og Schweigaard, Kjøbm. Stephansen og Dispachør Gjessing (Dept.tid. 1850 S. 49), og er Grundlaget for den under 24 Marts 1860 udkomne Lov om Søfarten. Siden 1869 er der ingen Lov kommen. der kan henføres til det her omhandlede, i 1845 paabegyndte Lovarbejde. Siden Civilproceslovudkastets Udgivelse i 1868 har dette Arbejde ogsaa ganske hvilet. Om den ligefremme Opfyldelse af Grdl. § 94 har der neppe for Alvor været Tale siden 1845. Et Forslag om Udarbejdelsen af en almindelig Lovbog blev vistnok af en Repræsentant fremsat paa Storthinget i 1854, men kom ikke under Behandling, da det sattes i «2den Klasse» (Storth.forh. 1854. IX. 14—15). {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> hkcc8amfzhoppqrxaomast9zz0s85ok 104 141034 327319 2026-07-29T16:40:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|390}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''IV.''' '''De norske Retskilder i forhenværende norske''' '''Landskaber og Bilande.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} Christian V.s Norske Lov skulde gjelde for hele «Norges Rige», og det Samme var Tilfældet med de andre skrevne Retskilder, forsaavidt de ej udtrykkelig vare givne alene for en Del af Landet. Til «Norges Rige» i videre Forstand hørte imidlertid dengang flere nu fraskilte Bilande, der dog stod i forskjelligt Forhold til Riget, og hvor der derfor ogsaa forholdtes paa forskjellig Maade med Lovbogens og andre Retskilders Indførelse. Forf. benytter Lejligheden til her at samle de Oplysninger, han har kunnet finde om de norske Retskilders Historie overhovedet i disse Bilande og medtager ogsaa for den historiske Sammenhængs Skyld de norske Bilande eller Landskaber, som allerede paa Lovbogens Tid vare løsrevne fra Norge. Han føler sig saameget mere opfordret dertil, som han for de svenske Landskabers Vedkommende er sat i Stand til at meddele enkelte nye Oplysninger af Interesse. Forf. skylder dette især Hr. Professor {{sperret|Bergfalk}} i Stockholm. Ikke alene har Professoren med største Velvilje imødekommet Forf.s Anmodning om de Oplysninger, som hans egen store Lærdom i saa rigt Maal tillod ham at give. Men Professor Bergfalk har endog, trods sin høje Alder, med sin ungdomsfriske, videnskabelige Iver uopfordret foretaget en møjsommelig og langvarig Gjennemgaaelse af en Mængde Retsprotokoller i det svenske Rigsarchiv for deraf at meddele Forf. Bidrag til nærværende Afhandling. {{liten blokk/e}} {{midtstilt|a) ''Forhenværende norske Bilande.''}} {{liten blokk/s}} 1) {{større|'''Færøerne'''}} hørte ligefra Magnus den Godes Tid og indtil 1814 til Norges Rige (jfr. f. E. Kongebrev af 1545 i Norske Rigsreg. I. 83: «Kongens og Norges Krones Land Færø»). I det 17de Aarhundrede forstyrredes dog den administrative Forbindelse, idet først Øerne i gejstlig Henseende henlagdes under Sjællands Biskop og i verdslig Henseende, efterat de siden 1552 som et Fogderi havde hørt under Lehnsherren paa Bergenhus, under Fredrik III først blev et eget Lehn (Amt) og derpaa lagdes under Stiftsbefalingsmanden paa Island, indtil de ved Resol. af 6 Septbr. 1775 kom under Sjællands verdslige Overøvrighed. (Se især Reskr. 12 Maj 1688 i Wessel-Bergs Samling og det der anførte). Naar {{sperret|Scheel}} p. 98 anfører Udstedelsen af en egen Arvehyldingsakt for Færøerne som Bevis paa, at disse allerede 1661 ikke betragtedes som «nogen egentlig Del af Kongeriget Norge,» saa maa hertil bemærkes, at hin færøiske Akt rettest ansees som en Del af den norske Arvehyldingsakt (jfr. Aarsber.<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 38kezh46yqvcblylh270yozmn3256i7 104 141035 327320 2026-07-29T16:40:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|391}}</noinclude>fra Gehejmearch. II. 143), og at den kun udstedtes særskilt, fordi Færøingerne havde vanskeligt for at komme til Christiania — en Opfattelse, som det forresten ej her er Stedet at udvikle. — Hvad særlig Lovgivning og Dommermyndighed angaar, udgjorde Øerne et eget Lagdømme, der i ældre Tid stod ved Siden af de øvrige norske. Derfor blev Magnus Lagabøters Landslov vedtagen paa Færøernes Lagthing eller «Althing,» som det da kaldtes, ganske som paa de øvrige Thing (se Haakon Magnussøns Retterbod for Færøerne eller Sauðabréf af 1298 i N. G. L. III. 33 ff.). Den for Færøerne vedtagne Recension af Landsloven synes saaledes ikke at have været forskjellig fra den nyere Gulathingslov og de andre Udgaver af Landsloven uden, som disse indbyrdes, i Thingfarebolken og maaske i enkelte Benævnelser (se Varianterne i N. G. L. II. p. 11 og 13 jfr. dog {{sperret|Munch}}, norske Folks Historie IV. 2. 276—7). Den følgende Tids norske Love, forsaavidt de vare givne for det hele Rige, bleve da ogsaa gjeldende for Færøerne, sl. Kongebrev af 1545 (N. Rigsreg. I. 83), at Fogden skal holde Indbyggerne «ved Norges og Færøs Lov og Ret» og Instr. for Færøernes Lagmand af 1601, at han skulde «forhjælpe alle og hver, Fattige og Rige, som for Dom og Ret hænder for hannem at indkomme, hvis Norges Lov og Ret er» (Norske Rigsreg. III. 630), jfr. dog Kongebrev 6 Juni 1606, (Reg. IV. 153), at Forord. om nyt Maal i Byerne ej paa Færøerne skulde giøres gjeldende, saaledes som man havde forsøgt, da den ej derom «er ment eller in specie formeldet.» Christian IV.s Norske Lov af 1604 blev altsaa ogsaa indført paa Færøerne og gjaldt der, indtil Christian V.s Lov udkom; (se J. Chr. {{sperret|Berg}} i Noten ved Reskr. 12 Maj 1688; jfr. ogsaa {{sperret|Debes}} Færoa reserata, Kbhvn. 1673, p. 262: «Lands Lov have de ingen særdeles som udi Island, men rette sig efter Norges Lov»). Paafaldende er det imidlertid ved første Øjekast, at Christian IV.s N. L. i Thingfarebolken c. 1 ingen Regel indeholder om Færøernes Lagthing, og at Færøernes Lagmand ej er opregnet i det Kongebrev af 4 Juni 1605, som i Grunden indførte Loven i Norge (se Norske Rigsreg. IV. 118 og Fortalen til den nye Udgave af Loven p. XIX.). Men dette forklares maaske helst deraf, at Færøerne, som forhen en Tidlang havde havt Lagmand sammen med Hjaltland ({{sperret|Munch}} l. c.), vistnok paa denne Tid havde sin egen Lagmand, men at denne sandsynligvis har været underordnet Bergens og Gulathings Lagmand og har mødt paa Gulathing ligesom Hjaltlands Lagmand; den oven anførte Instrux’s Indhold tyder ogsaa paa, at Færøernes Lagmand i det 17 Aarh. nærmest har staaet i Klasse med Sorenskrivere. — Af det her forklarede Forhold skulde nu følge, at Christian V.s Norske Lov ligesom forhen den norske Ret i Almindelighed maatte gjelde paa Færøerne, uden at derom trængtes nogen særegen Befaling; om Færøernes særegne Beskaffenhed maaske gjorde enkelte Dele deraf uanvendelig, saa var det ej Andet, end hvad der ogsaa var Tilfældet ved andre norske Landsdele. Nu blev imidlertid Lovbogen indført<noinclude> <references/></noinclude> c2orum695skze8uv636p1aao70szhg2 104 141036 327321 2026-07-29T16:40:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|392}}</noinclude>i Norge ved en særskilt Forordning af 14 April 1688; denne synes ikke at have været anseet tilstrækkelig for Færøerne og er rimeligvis ikke sendt did til Thinglysning; derimod blev Norske Lov særlig indført paa Færøerne ved Reskr. 12 Maj 1688. Maaske er denne særskilte Indførelseslov funden fornøden blot for i en saa vigtig Sag at afskjære enhver Tvivl, der kunde opstaa. dels fordi Færøerne ikke i geografisk Henseende regnedes til «Norge» (jfr. Reskr. 12 Maj 1688 «Kongens Undersaatter- paa Færø ligesaavel som de i Norge), dels fordi jo, som forklaret, den administrative Forbindelse med Norge nu allerede var løsnet noget. Se ogsaa Forordn. om Handelen paa Færø 30 Maj 1691 især dens § 14, der i Anledning af nogle fremkomne Klager i Almindelighed henviser til «den Norske Lov.» Ifølge {{sperret|Scheel}} p. 99—100 har det været anseet tvivlsomt, hvorvidt de efter Lovbogen givne Love vare gjeldende paa Færøerne, naar ej særegen Bestemmelse derom var fattet. Denne Tvivl synes dog uberettiget, idet paa Grund af den nedarvede Retsenhed det Rigtige maatte være, at indtil 1814 enhver for begge Riger eller for Norge alene udstedt Forordning skulde gjelde ogsaa for Færøerne, naar den ej der var uanvendelig eller ikke Andet udtrykkelig var sagt, og at den traadte i Kraft der, saasnart den sammesteds var thinglyst. Sandsynligvis ere ogsaa de fleste fælles eller særskilt norske Forordninger opsendte til Thinglysning og tillige der blevne anvendte, forsaavidt Forholdene have tilladt det. Efter 1849 gjelde alle danske Love for Færøerne, naar ej det Modsatte fremgaar af Loven. Se ellers foruden Scheel l. c. {{sperret|Krieger}} § 31. Christian V.s Norske Lov er dog fremdeles Grundlaget for Øernes Retsforfatning, og man kan der endnu finde norske Retssætninger, der ere afskaffede i Norge f. E. Nødvendigheden af Loves Thinglysning, idet den danske Lov 25 Juni 1870 efter sin § 8 ikke gjelder for Færøerne. 2) {{større|'''Island'''}} var fra Fristatens Undergang og indtil 1814 i folkeretslig Forstand en Del af Norges Rige. Det havde imidlertid den hele Tid en vis provinsiel Selvstændighed og vedblev saaledes at have sine særegne Retskilder. hvorfor de norske Love ikke gjaldt der ipso jure. Den gjeldende Lovbog var den i 1281 indførte {{sperret|Jonsbog}}, der i det Væsentlige var en Efterligning af Magnus Lagabøters Landslov; den er endnu for en liden Del Grundlaget for Islands Privatret, forsaavidt som den aldrig er bleven afløst af nogen ny Lovbog, ligesom Biskop Arnes Kristenret af 1275 endnu i enkelte Dele gjelder for Kirkeretten. Fra det følgende Tidsrum er der kun faa Love, og de norske Love bleve ikke udstrakte til Øen. Efter 1536 begyndte derimod paa en lignende Maade som i Norge Lovgivning og Praxis at frembringe større Lighed med den norske og danske Ret, om der end ogsaa fremdeles gaves vigtige særskilte islandske Love, saasom især «Storedommen,» en kriminel Lov af 1565. Flere vigtige danske, norske eller dansk-norske Love, navnlig Kirke{{shy}}ordinantserne og Egteskabs{{shy}}ordinantsen, gjordes efterhaanden udtrykkelig gjeldende<noinclude> <references/></noinclude> 3f6w2firrbxayr1lzqysirpdfhw4bws 104 141037 327322 2026-07-29T16:40:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|393}}</noinclude>paa Øen, ja en Fdn. af 20 Marts 1563 bød endog Dommeren at bruge Koldinghusiske Reces som subsidiær Retskilde. Hermed fortsattes der saameget mere efter Enevoldsmagtens Indførelse. Det var ogsaa Tanken paa Grundlag af Christian V.s Norske Lov at udarbejde en Islandsk Lovbog, hvorfor man ogsaa synes at have begyndt paa at oversætte hin Lov paa Latin (Reskr. af 14 April 1688 — altsaa netop samtidig med den norske Indførelseslov — og Instrux for Amtmanden af 5 Maj 1688, den sidste i Aarsber. fra Gehejmearch. IT. 276); men Arbejdet blev langt om længe opgivet, ligesom flere lignende Planer (se navnlig den udførlige Instrux af 16 Maj 1760 hos {{sperret|Krieger}} p. 127) fra det 18de Aarhundredes senere Del bleve uden Resultat ({{sperret|Scheel}} p. 109—10). Derimod blev ved Reskr. 2 Maj 1732 den norske Rettergangsmaade («Formaliteterne og Processernes Maade,» altsaa ikke Domstolenes Organisation, jfr. en Afh. i Jur. Tidsskr. XIII. 2. 192—226) og ved Reskr. 19 Febr. 1734 en væsentlig Del af den norske Strafferet («om Drab og Tyveri) altsaa en stor Del af Lovbogen med tilhørende senere Love — erklæret anvendelig paa Øen; hertil kom senere ogsaa den norske Arveret, Odelsret (Reskr. 28 Marts 1776) og Vexelret; dog have i de fleste af disse Emner nyere Love traadt i Stedet for Norske Lov, især en islandsk Anord. af 15 Aug. 1832 om Processen. Desuden blev det i hint Reskript 19 Febr. 1734 tilladt at bruge Norske Lov som subsidiær, hvor den kunde passe for Island, og i Praxis blev saaledes saavel Norske Lovs 2den Bog som Kirkeritualet af 1685 anseet som gjeldende. Senerehen, især efter 1814, er en stor Del danske eller dansk-norske Love (mest om Strafferet og Straffeproces) udvidede til Island, medens der dog fremdeles er givet mange særlige islandske Love. Overhovedet er der paa denne Maade opstaaet en forvirret Retstilstand, idet det ingenlunde altid er klart, hvilke danske og norske Love kunne anvendes paa Øen, og en i dette Aarhundrede paatænkt Kodifikation heller ikke er istandkommen. Ifølge dansk Lov af ½ Januar 1871 g 3 skal den borgerlige Ret, Strafferetten og den dertil hørende Retspleje henregnes til Islands særlige Anliggender, og ifølge Islands nye Forfatningslov af 5 Januar 1874 § 1 har Landet i disse særlige Anliggender sin egen Lovgivningsmagt, Kongen og Althinget. Som Følge heraf ville for Fremtiden danske Love ikke i Formen blive udvidede til at gjelde Island; men om saadant, hvad Indholdet angaar, skulde ansees ønskeligt, vil en islandsk Lov af lignende Indhold udkomme; saaledes synes der forøvrigt ogsaa at have været forholdt i den nærmest forudgaaende Tid. Se ellers {{sperret|Scheel}} p. 101 ff.; {{sperret|Krieger}} § 32—35; {{sperret|Maurer}} i Holtzendorffs Encyclopædie p. 261—3 og udførligere i Kritische Vierteljahrschrift VII. p. 162—74; Jon {{sperret|Sigurdsson}} om Islands statsretslige Forhold, Kjøbenhavn 1855. 3) {{større|'''Grønland,'''}} der oprindelig ligesom Island var en Fristat, kom omtrent samtidig med dette som Skatland under Norge og hørte herunder ligetil 1814, idet det regnedes til «Norges Rige» ogsaa<noinclude> <references/></noinclude> p8l4iwqdr3sp2sf55lzc607s7ri060e 104 141038 327323 2026-07-29T16:41:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|394}}</noinclude>i den Tid, Vejen dertil var ukjendt (se Kongebrev af 1579 i Rigsreg. II. 337: «eftersom Grønland med al Billighed og Ret hører under vort Rige Norge og Norges Krone»). Det stod imidlertid kun i en løs Forbindelse med Moderlandet. I Middelalderen gjaldt i det Væsentlige den islandske Ret, forsaavidt den der kunde finde Anvendelse; der fandtes dog ogsaa særlig grønlandske Retssætninger. Ifølge en usikker, men ikke usandsynlig Beretning skal ogsaa Jonsbogen være indført der ligesom paa Island. (Se {{sperret|Maurer}} i die zweite deutsche Nordpolarfahrt 1869 u. 1870 unter Führung des Kapitain Koldewey I. 225—8). Efter Gjenopdagelsen kjendes ikke Forholdet førend i 18de Aarhundrede, da den danske Lovgivning saavidt muligt blev bestemt at skulle gjelde for den europæiske Befolkning, Kolonisterne og den grønlandske Handels eller Missions Undergivne. {{sperret|Scheel}} p. 115—16. 4. {{større|'''Orknøerne og Hjaltland'''}} (Shetlandsøerne), — hvoraf hine udgjorde et eget Jarledømme, men dette fra 1195 (ligetil 1469 ?) hørte umiddelbart under Norges Krone — bleve, de første i 1468 (Dipl. Christ. I. p. 205) og dette i 1469, af Christian I stillede Kongen af Skotland som brugeligt Pant til Sikkerhed for Datterens Medgift, saaledes at Ejendoms- og Gjenløsningsretten skulde tilkomme Norges Konger (jfr. Kongebrev i N. Rigsreg. I. 275). Dette Forhold er strengt taget maaske endnu retsligt bestaaende; men ligesom Norges Ret ligesiden 17de Aarhundrede fra skotsk og engelsk Side har været bestridt,<ref>Om Forhandlingerne se Traktaterne af 1621 art. 19 i {{sperret|Dumonts}} Samling V. 2. 393—5, og af 1657 l. c. VII. 1. 56. Se ellers Arent {{sperret|Berentsen}} Norges og Danmarks frugtbare Herlighed I 322; {{sperret|Torfæus}} Orcades, Havniæ 1697; {{sperret|Højers}} jus publicum p. 12; {{sperret|Holbergs}} geistlige og verdslige Stat; det partikularistiske nedenanførte Skrift af David {{sperret|Balfour}} p. 7—8, jfr. Grimur {{sperret|Thomsen}} den nordiske Nationalitet paa Shetlands- og Orknøerne i Annaler for nord. Oldkyndighed 1862 p. 3—28, se ogsaa {{sperret|Wegener}} die Landeshoheit über das alte Rendsburg p. 90—2.</ref> er der naturligvis nu ingen Tale om at kunne gjøre den gjeldende. Øerne beholdt imidlertid paa Grund af sin midlertidige Stilling<ref>Skotske Forfattere sige, at dette var lovet i Traktaterne; men ialfald i Traktaten om Orknøerne staar Intet derom.</ref> sin ældre gjeldende Ret. Denne ældre Ret bestod hovedsagelig i Magnus Lagabøters Landslov, der formodentlig har været vedtagen paa Øernes Lagthing paa en lignende Maade som paa Færøerne ({{sperret|Munch}} IV. 2. 277, Note). {{sperret|Hibbert}} har imidlertid i sin description of the Shetland islands (1822 p. 193) en Beretning, der, om den er rigtig, vilde vise, at der ikke skulde have været ublandet norsk Ret paa Hjaltland. Han fortæller nemlig, at, da Skotterne — længe før Pantsættelsen — begyndte at indflytte did, gjaldt den, som han mener, ældre norske Regel, at, medens Arven forøvrigt skulde deles lige, tilfaldt Hovedbøllet den yngste Søn; de indflyttede Skotter fore-<noinclude> <references/></noinclude> ccuu96io3n80kwjxwti9e5a65y349s5 104 141039 327324 2026-07-29T16:41:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|395}}</noinclude>trak imidlertid i sine indbyrdes Arveforhold at anvende en nyere norsk Lov, hvorefter Hovedbøllet skulde tilfalde den ældste Søn, da dette stemmede bedre med deres tilvante Retsbegreber. Nu har det imidlertid aldrig været norsk Ret, at den yngste Søn skulde have noget Fortrin, men derimod er det, saavidt vides, navnlig keltisk Ret. Paa den anden Side blev Aasædesretten, der før var ukjendt i Norge, i sit Princip anerkjendt for ældste Søn i Magnus Lagabøters Landslov ({{sperret|Brandts}} Brudstykker i Forel. over den norske Retshistorie § 60). Altsaa skulde først de indvandrede Skotter have anvendt denne Magnus Lagabøters Regel. Men den hele Beretning lyder usandsynlig og stemmer neppe heller med de Oplysninger, som ere givne i det sagkyndige lille Skrift af James {{sperret|Mackenzie}}: the general grievances and oppressions of the isles of Orkney and Shetland (1750, optrykt med Noter, Edinburgh, 1836) p. 9—10. Igjennem det 16de Aarhundrede forblev denne Retstilstand i det Hele uforstyrret. Man har saaledes en, forøvrigt som det synes paa Engelsk affattet, Dom, afsagt 1514 af Lagmanden paa Orknøerne og Hjaltland, hvorved et paa Orknøerne foregaaet Salg stadfæstes som gyldigt efter «Lovbogen» ɔ: Magnus Lagabøters Landslov ({{sperret|Mackenzie}} Appendix 2). Ligesaa findes der i Dipl. Norv. II. p. 833 en paa Hjaltland overensstemmende med «Gulathingsloven» (ɔ: Magnus Lagabøters Landslov i dens Recension for Gulathingslagen) afsagt og i det daværende dansk-norske Sprog affattet Dom fra Aaret 1537.<ref>Der staar 1538 i Diplomet, men sandsynligvis er det en Skrivfejl, da den nedenfor omtalte Dom, hvorved den stadfæstes, er afsagt tidligere paa Aaret i 1535.</ref> Ligeindtil Slutningen af Aarhundredet har man ogsaa flere skotske Kongebreve, som erkjende Øernes Ret til at dømmes efter egne nedarvede Love ({{sperret|Mackenzie}} l. c. 4—5), ja, denne Ret skal ogsaa i 1567 være stadfæstet af det skotske Parlament ({{sperret|Balfour}} p. 7—8). I dette samme Aarhundrede er ialfald Hjaltland endog i judiciel Henseende vedblevet at høre under Norge, idet Lagmandens Forhold der synes at have været et lignende som ovenfor antaget ved Færøerne. Ikke blot har man en Dom af 1485 afsagt i Bergen af Bergens- og Gulathings Lagmand, bl. A. sammen med Hjaltlands Lagmand, angaaende et paa Hjaltland foregaaet Salg, ({{sperret|Mackenzie}} l. c. Appendix I. og derefter aftrykt med Rettelse og Oversættelse i Samll. til N. F. Spr. og Hist. VI. 510—11). Men endnu i 1538 har der været appelleret fra Hjaltlands Lagmand (Nils Thomessøn) til Bergens og Gula-Lagthing, hvor Dommen stadfæstedes (Dipl. Norv. II.p. 833—25). I 1509 sees ogsaa Bergens og Gulathings Lagmand paa Embeds Vegne at have været tilstede ved et Thing paa Hjaltland (Dipl. Norv. VI. p. 684). Ja, efter en Notits om et Kongebrev fra 1538 i Rigsregistranterne skulde man endog tro, at Lagmanden, ialfald paa<noinclude> <references/></noinclude> gjv98uv78tr195931puit5haw6pfl0l 104 141040 327325 2026-07-29T16:41:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|396}}</noinclude>Hjaltland, da fremdeles ansattes af Norges Konge. Det hedder nemlig blandt forskjellige i Uddrag eller ved Titel meddelte Kongebreve (Norske Rigsreg. I. 75): «Til Gervall Willemsen at være Lagmand paa Hetland» (ɔ: Hjaltland). Dette er unegtelig paafaldende, da ellers Statssuveræniteten ligefra Pantsættelsen udøvedes af Skotland. Men maaske har det enten paa Grund af Lagmandens Forhold til Gulathing været anseet nødvendigt ialfald at give ham en Stadfæstelse fra den norske Konge, eller, hvad der er sandsynligere, man har af Mangel paa egne Lovkyndige maattet søge en Mand i Norge og da faaet ham udnævnt af Kongen. Denne sidste Gjætning støttes nemlig ved følgende Beretning af Huitfeldt i hans Krønike (Folioudg.) p. 908: «Paa det Land Orknøer brugtes udi de Dage (ved 1466) norsk Maal og norsk Ret; end udi vor Tid og Mands Minde er skeet, at de have fra Norge hentet dennem en Landsdommer; men nu (ɔ: c. 1595) er Landet mest bebygt og opfyldt med Skotter, saa de det nu ikke mere behøve.» Vistnok taler Huitfeldt om Orknøerne; men hvis der ikke ber er en Forvexling tilstede, kunne jo disse, ialfald stundom (se ovenfor ved Dommen af 1514), have havt Lagmand sammen med Hjaltland. Og «i Mands Minde» kan godt gaa saalangt tilbage som til 1538.<ref>Citatet af Huitfeldt er Forf. meddelt af Prof. L. L. {{sperret|Daae}}, der ogsaa har gjort ham opmærksom paa det anførte Sted i Rigsreg.</ref> Naar ved Kongebrev 5 Marts 1582 det af Gyrvild Fadersdatter til Kongen solgte Jordegods paa Hjaltland lægges under Lehnsherren paa Bergenhus (Norske Rigsreg. II. 457—8), kan dette derimod vel kun have havt privatretslig (fiskalsk) Betydning.<ref>Mærkes kan her ogsaa den i N. Mag. II. 51—2 omtalte løjerlige gamle Retssædvane, som endnu c. 1550 har været øvet af Lehnsherren paa Bergenhus ligeoverfor Skibe fra „Hetland.“</ref> Det sidste bekjendte Diplom fra Øerne i det dansk-norske Sprog er et fra Hjaltland af 1586, der er meddelt af {{sperret|Munch}}, Samlede Afhandlinger III. 151—2. Endnu i de første Aar af det 17de Aarhundrede dømtes der paa Øerne efter den gamle norske «Lovbog», og paa Hjaltland vedtoges der endog 1604 en Lov, som udtrykkelig stadfæstede den ældre Regel om Forpligtelsen til at lovbyde Jordegods til Frænderne før Salg ({{sperret|Mackenzie}} p. 8—10). Men nu begyndte med den tyranniske Jarl Patrick en Række af Undertrykkelser. Paa Hjaltland skulle alle gamle Lovbøger være blevne ødelagte og i Stedet 1611 paa Lagthinget være indført en ny Lovbog «Country Acts of Shetland» ({{sperret|Hibbert}} p. 270 ff.). Af de den nye Udgave af Mackenzies Skrift forudskikkede Noter p. XXI synes det imidlertid, som om dette kan bero paa en Misforstaaelse, og de gamle norske Love i mange Dele endnu have vedblevet at gjelde paa Orknøerne og Hjaltland. Magnus Lagabøters Landslov har ialfald gjeldt noget længere paa disse Øer, end den formelt forblev i Kraft i Norge. Omtrent i Midten af 17de Aar-<noinclude> <references/></noinclude> sstcbcmxrocl0tt25koxj1w9jrk5dg5 104 141041 327326 2026-07-29T16:41:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|397}} {{liten blokk/s}}</noinclude>hundrede synes dog de norske Loves Fortrængsel ved den skotske Ret i det Hele taget at have været fuldendt ({{sperret|Mackenzie}} p. 26). Lagthinget vedvarede til 1670, og endnu i forrige Aarhundrede sagde Shetlændingerne sine Love at være givne af St. Olaf, ganske som det i Norge i Middelalderen hedte om vore gamle Love. Om nu end alle skrevne norske Retskilder for længst have ophørt at gjelde paa disse Øer, er dog endnu gjennem Sædvanen enkelte gammelnorske Retsregler bevarede, ligesom i endnu flere Tilfælde Navnene minde om norske Institutioner. Saaledes kaldes endnu Jordejerne paa Shetlands- og Orknøerne Odallers eller Udallers og deres Ejendomsret Odal- eller Udalright (se {{sperret|Barclay}} digest of the law of Scotland 3 ed. 1865 p. 996; David {{sperret|Balfour}} Odal rights and feudal wrongs; a Memorial for Orkney. Edinburgh 1860). Bestillingsmændene law-right-men, der endnu fandtes i forrige Aarhundrede, have taget Lagrettesmændenes Navn i Arv ({{sperret|Mackenzie}} p. 12). Endnu for ikke længe siden synes de gamle norske Landskyldspecies tildels at have dannet Grundlaget for Øernes Skattevæsen ({{sperret|Mackenzie}} Noterne p. XXIX ff., jfr. Munch i Norske Folks Historie IV. 1. 467 og i Samlede Afhandlinger III. p. 63—4), og under en stor Proces, der havde rejst sig om Størrelsen af Vægterne, og som fremkaldte det oftnævnte Skrift af Mackenzie, indhentedes i 1748 Bergens Borgermesters Erklæring om norsk Mark, Pund og Bismerpund ({{sperret|Mackenzie}} p. 25—26; {{sperret|Munch}} Norske Folks Historie IV. 1. 467). Paa Shetlandsøerne er der maaske endnu Levninger af den gamle norske Hvalret; den der gjældende særegne Regel, at mindre Hvale, som ere drevne til Land, halvt tilhøre Grundejeren og halvt «the captor», medens ellers i Skotland saadanne helt tilfalde den sidste ({{sperret|Stewart}} treatise on the law of Scotland, relating to the rights of fishing. 1869 p. 47), tør saaledes stamme fra M. L. VII. 64 (Chr. V. N. L. 5. 12. 6.);, men Regelen er for ufuldstændig oplyst af den skotske Forfatter til at noget Bestemt herom kan siges. Hele Spørgsmaalet om de norske Retskilders Skjæbne paa disse Øer er overhovedet endnu lidet oplyst og kunde fortjene en udførligere Undersøgelse. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/s}} b. ''De forhenværende norske Landskaber i Sverige.'' {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} 5) {{større|'''Bahuslehn,'''}} der tidligere altid havde været Norge umiddelbart tilhørende, afstodes tilligemed Halland, Skaane og Blekinge til Sverige ved Roskildefreden af 1658. Fredstraktatens Artikel 9 tilsikrede imidlertid de afstaaede Provinsers Indbyggere at beholde sine private Rettigheder og fortsætter derefter saaledes: «Similiter retinebunt consueta sua jura, leges, antiqua privilegia et immunitates sine omni impeditione et turbatione, in quantum tamen illa non contrariantur vel pugnant cum Legibus Fundamentalibus Regnorum Sueciæ.» Dette Tilsagn forbød dog ikke at indføre den svenske Ret, naar Indbyggernes Samtykke dertil opnaae-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> d78gnh932tjddo0fy776ihuol6q7r05 104 141042 327327 2026-07-29T16:41:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|398}}</noinclude>des. Fra første Stund blev der ogsaa gjort Anstrengelser fra den svenske Regjerings Side for at opnaa dette, idet man dog herunder gik frem med den Forsigtighed, som i det Hele udmærker Sveriges Behandling af de nyvundne Landskaber. Allerede i den Instruktion, der under 30 Juli 1662 udfærdigedes for den til Bahuslehn forordnede, af de to Rigsraader Bengt Skytte og Harald Stake bestaaende Kommission, heder det i § 3: «At efterdi baade den norske Lov og Justitiens Administration var ifra Sveriges Lov og Rettergangsordinants i nogle Stykker differente, kunde Kommissarierne overlægge, hvori Forskjellighederne bestode, og om ikke Undersaatterne skulde kunne «medh godt nøije» overtales at akkomodere sig til Svensk Lov og Rettergangsproces, saasom Lighed deri formodentlig skulde hjælpe noget til Enighed og Gemytternes nøjere Forening (förknippande); dog maatte Kommissarierne først vel betragte, hvorvidt det var praktikabelt, og om H. K. M. dermed kunde naa og indhente sin Intention.» Ethvert Forsøg i denne Retning strandede imidlertid paa den bestemteste Modstand fra Bahuslehningernes Side. I den af Bengt Skytte til Kongen afgivne Indberetning heder det herom i det 8de Punkt, «at man for denne Gang ikke havde fundet det raadeligt at mentionere stort om den svenske Lov, al den Stund hele Landet før Kommissariernes Ankomst var opfyldt af Forestillinger om, at deres Kommission alene gik ud derpaa, at den norske Lov skulde kasseres og de saaledes miste sin Frihed, og derimod den svenske Lov introduceres, hvilken de holdt for at være en Trældom, saa at alle deres Supplikationer, saavel de fælles som de særskilte, først og fremst førte i Munden at blive beskyttede ved den norske Lov, hvilket Kommissarierne ogsaa forsikrede dem paa Kongens Vegne, men derhos ihukom at tillægge, at, eftersom Sveriges Lov var meget bedre end deres egen, vilde Kommissarierne af forfarne Mænd lade uddrage Forskjellen mellem begge Love, paa det Bahuslehningerne kunde faa en ret Underretning og siden hos Kongen søge, hvad de fandt dem nyttigst at være, hvilket forsikredes dem ikke skulde af Kongen vægres, men deres Velfærd saameget mere end af de Danske søges, som de vare Sverige saa meget nærmere beliggende end Danmark, og vi af den Grund saa meget mere behøve dem end Danmark.» Det Hverv at jevnføre begge Landes Love overdroges en norsk Lagmand Hans Frantsen tilligemed en svensk Heredshøvding, uden at Resultatet er bekjendt.<ref>Det om denne Kommission Oplyste er Forf. meddelt ar Hr. Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Denne Bahuslehningernes Ulyst til at give Slip paa sin nedarvede Ret kom ogsaa senere gjentagne Gange til Orde og fremkaldte nye kongelige Forsikringer om, at de skulde faa beholde den. Dette var saaledes Tilfældet paa Rigsdagen 1664, da Almuen i sin til Kongen indgivne Petition indførte Begjæring om «allernaadigst at vorde haandhævet ved Lov og Ret og kongelige Recesser og oprettede Traktater,» hvilket ogsaa lovedes den i en Resol. af 30<noinclude> <references/></noinclude> h77k7ljp6695h0l5fluz6ahwu7w7jtp 104 141043 327328 2026-07-29T16:41:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|399}}</noinclude>August s. A.<ref>Efter Meddelelser af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Et lignende Andragende skal, ifølge {{sperret|Posse}}, Bidrag til svenska lagstiftningens historia p. 153, Adelen have indgivet paa den samme Rigsdag og med samme Udbytte. Særlig klagede Almuen over, at den hindredes i at bruge sine egne Skove overensstemmende med gammel Lov og Forordninger, hvorved der vistnok især sigtedes til den svenske Skovlovgivnings Forbud mod Hugst af Eg og Bøg — Træsorter, der netop i Bahuslehn vare meget udbredte. Klagerne herover kom igjen i 1668; men de fik her ligesaalidt som i 1664 noget synderlig imødekommende Svar.<ref>Efter Meddelelser af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Til denne samme Rigsdag i 1668 var der indkommet ogsaa forskjellige andre Klagemaal fra samtlige de nye Provinser. Ligesom den Bahuslehnske Adel atter særlig blev forsikret om at «nyde den Lov, Reces og Kirkeordinants, som tilforn haver været» (Schmedemanns Justitiæ-Værk p. 546), ledede disse Klager til, at der under 21 August 1669 udfærdigedes Fuldmagt for kongelige Kommissarier til Skaane, Halland, Blekinge og Bahuslehn med det Hverv at ransage og afgjøre alt det, som stod til at rette. I en særskilt, hemmelig Memorial paalagdes det imidlertid Kommissarierne at overveje, hvorledes man med bedste Lempe kunde afstedkomme, at alle Stænder i Skaane og Bahus i Privilegier kunde konformeres med de Svenske, og at én Lov og Kirkeordning kunde blive brugt; men man burde i dette Punkt betage Folk den Mening, at Hans Majestæt vilde, de skulde antage, hvad der nu i Sverige praktiseredes, da hans Hensigt blot var at anstille en Revision af den svenske Lov og Kirkeordning og derved ogsaa betjene sig af den skaanske samt gjøre deraf en saadan Union, som bedst og nyttigst af alle i Fællesskab kan prøves ({{sperret|Posse}} p. 153—54). Hvorvidt dette har ledet til Foranstaltninger i Bahuslehn, er ubekjendt; men i de skaanske Provinser, hvor der allerede fra først af havde været en langt større Modtagelighed for den svenske Ret, udtalte Stænderne sin Villighed til den paatænkte Sammensmeltning. Medens allerede mellem 1660 og 1670 den svenske Ret i Skaane har været anvendt som subsidiær (se ovenfor p. 59), viser en af Hr. Professor {{sperret|Bergfalk}} foretagen Gjennemgaaelse af de Bahuslehnske Hereders Domsbøger fra 1671—75, at der da fremdeles i det Hele taget dømtes efter norsk Ret og kun i to Tilfælde efter svensk Lov, nemlig, foruden ved de ovennævnte Overtrædelser af Skovlovgivningen, i Tilfælde af enkelt Hor, hvor der dømtes efter Kristinas Strafordning af 1653, medens der ved andre Lejermaalsforseelser endnu dømtes efter «Recessen». Under den skaanske Krig mellem 1675 og 1679 fattede imidlertid Karl XI, der nu ikke længere følte sig bunden af Fredstraktaten, den Plan at paaskynde den svenske verdslige og geistlige Rets Indførelse i de nye Provinser. I et Brev af 10 April 1678 (trykt i Samlingar til Skånes historia, fornkunskap og beskrifning, for 1868—69 p. 39—41) til vedkommende Biskoper<noinclude> <references/></noinclude> 67vq3wxyk7cxp2s1gamhk8gcgwvrjzn 104 141044 327329 2026-07-29T16:42:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|400}}</noinclude>og Superintendenter angaaende Uniformitet i Kirke- og Skolevæsen, der nedenfor skal blive nærmere omtalt, berøres denne Plan ogsaa for «Justitiens og Politiens Administrations» Vedkommende, og i en senere Instruktion for de skaanske Provinsers Generalguvernør af 1679 henvises der til Kongens ham bekjendte Intention i den Henseende. Den kort efter afsluttede Fredstraktat i Lund af 1679 nødede vistnok Kongen til her at gaa forsigtigere til Værks, idet den stadfæstede Roskildetraktatens ovennævnte Forbehold; men han ændrede dog ikke derfor i nogen væsentlig Grad sin under Krigen fattede Plan. I den nysnævnte Instrux for Generalguvernøren af 7 Decbr. 1679 (i {{sperret|Weibulls}} samlingar I. p. 59—60 jfr. ovenfor p. 60) heder det i tredje Punkt: «Hvad Justitiens Administration anbelanger, saa ved Rigsraadet og Generalguvernøren K. M.s derom fattede Intention og lader det i den Henseende efterhaanden saa begaa, at Indbyggerne selv maa faa Hu til en Lighed i dette Tilfælde med K. M.s Undersaatter i Sverige, hvorfor ogsaa de, som kunne have bekommet K. M.s Brev paa Heredshøvdings{{shy}}tjenester her i Provinserne, de samme ikke endnu for Tiden faa excercere og forrette.»<ref>Forsaavidt var altsaa Planen ændret, som Kongen ikke strax vilde ansætte svenske Heredshøvdinger for at lade dem uden videre dømme efter svensk Ret.</ref> For Bahuslehns Vedkommende udgik der et noget lignende Brev {{rettelse|tli|til}} Generalguvernøren Rutger von Ascheberg, der under 11 Jan. 1680 havde tilladt sig at minde Kongen om dennes under hans Besøg i Skaane fremsatte ovenomtalte Plan, «eftersom han ingen Ordre derom havde faaet og ikke var underrettet om, hvorvidt man formedelst Fredstraktaterne var nødt til at regulere sig efter den norske eller den danske Lov.» Herpaa svarede nemlig Karl XI under 22 s. M., at han med naadigt Velbehag optog Paamindelsen om sin Plan «at indføre sit Riges Lov i de konkvesterede Provinser, idet han fuldt gjerne saa, at saadant maatte kunne lade sig gjøre: men saa var det derhos nødigt, at man omgikkes varsommeligen dermed og lagede det saa med Undersaatterne, at de selv saa ’smaaningom’ og efterhaanden kunde faa Lyst dertil, at det ikke maatte have noget Anseende, som om saadant skete med Tvang.»<ref>Meddelt af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Det viser sig ogsaa efter de af Prof. {{sperret|Bergfalk}} foretagne Undersøgelser i Lehnets Heredsdomsprotokoller for 1680—81, at man har begyndt med at dømme efter svensk Lov, men paa en saa forsigtig Maade, at man synes netop derigjennem at have villet fremkalde hin Lyst hos Almuen til at se den anvendt i videre Udstrækning. Det var nemlig kun i Forbrydelser, denne Anvendelse fandt Sted, og her blot, hvor Straffen derved fandtes at blive mildere, saaledes for Knivstik, Lejermaal — hvor Manden dømtes efter den svenske Landslovs Giftermaalsbolk c. 3 i Stedet for efter Store Reces II. 5. 4 (henholdsvis 2 og 5 Rdlr. i Stedet<noinclude> <references/></noinclude> 3zluqnu2elv957gdtb9lf8ba51bsdmd 104 141045 327330 2026-07-29T16:42:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|401}}</noinclude>for 12) og Kvinden til halv Bod efter Recessen<ref>Den svenske Lov omtaler ej Kvindens Straf. At der anvendtes „Gadeløb“ efter svensk Lov i Stedet for den norske Fængselstraf, hvor Bøderne ej kunde betales, har dog maaske været betragtet som Skjærpelse,</ref> — for Æresfornærmelser, hvor i Stedet for de i Chr. IV.s N. L. Mandhelgeb. c. 21 fastsatte 4 Marks Bøder (= 12 svenske Mark) den svenske Lovs 40 Mark anvendtes, idet den norske Straf alligevel her ansaaes strengere paa Grund af den deri liggende Æreløshed. Denne mildere Straf efter den svenske Lov blev stundom begjæret af Forbryderen, en Gang endog af den Fornærmede selv. En Gang paaberaabes som Grund til den svenske Rets Anvendelse, at Kongen havde bifaldt Almuens Begjæring om at faa blive ved Sveriges Lov, hvad der dog er udeladt af den af Dommeren overensstemmende ed den svenske Regel til Hofretten indsendte Kopi af Domsbogen; en anden Gang paaberaabes det, at Kongen har paabudt efterhaanden at bruge og «indmænge» Sveriges Lov: i andre Tilfælde skete Anvendelsen uden videre Forklaring. Af svenske «økonomiske» Love anvendtes foruden den førnævnte Skovlovgivning nu ogsaa Loven om Rovdyrs Udrydning og Forbudet mod ulovligt Ølsalg. I civile Sager sees fremdeles i disse Aar altid den norske Ret anvendt. Vidneeden aflagdes en enkelt Gang efter svensk Lov, Heredshøvdings- og Nævndemændseden altid. Mod Slutningen af Aaret 1681 har man rimeligvis fundet Bahuslehningerne tilstrækkelig forberedte for det afgjørende Skridt, og der blev nu istandbragt Ansøgninger fra Almuen om at faa den svenske Ret endeligen indført. Paa det den 10—12 Oktober 1681 afholdte Høstthing for «Norrvijkans» Fogderi, hvor Landshøvdingen, Generalmajor Lybecker var tilstede, indkom «samtlige Almue gjennem deres underskrevne Supplik til hans høje Naade, Generalmajor og Landshøvdingen, og ydmygst begjærede, at de maatte faa nyde og blive inkorporerede, ligesom alle svenske Indbyggere, med dets Kirkeceremonier, ligesaa nyde Sveriges Lov og dermed udi alt blive indforlivede og maintenerede saa som alle indfødte, troe Svensker.» Denne Supplik var, ifølge Heredshøvdingens Tilførsel, paa Almuens Vegne og efter dens Begjæring af ham underskreven og med Heredets Segl forsynet. Den 14 og 15 Oktbr. 1681 holdtes Høstthinget for det søndenfor liggende «Synnerwijkans» Fogderi fremdeles i Nærværelse af Landshøvdingen, og her fremkom Ord til andet den samme Supplik, tilbleven paa den samme Maade.<ref>Udskrift af Protokollen paa Svensk er velvilligen meddelt Forf. af Gøtha Hofrätts Archivarius, Baron von {{sperret|Schwerin}} gjennem Hr. Hofrättsråd H G. v. {{sperret|Gegerfelt}}.</ref> Den 19 Oktober næstefter holdtes Høstthinget for det endnu sydligere liggende Inlands med flere Hereder, hvor da findes Protokollen tilført Følgende: «Hans Excellenee (d. e. Landshøvdingen) lod forelæse Almuen en Supplik, som de af Syn-<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I}} 26</noinclude> 3mugmuzgsitji000d4stkf3qssnzoj0 104 141046 327331 2026-07-29T16:42:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|402}}</noinclude>nerwijkans Fogderi have imploreret, hvorudi de have begjæret Sveriges Lov, og at de som andre Sveriges Indbyggere maatte blive haandhævede og med dem inkorporeres; saaledes, eftersom Norr- og Synnerwijkans Fogderiers Almue dette have indgaaet, have ogsaa disse 3 Hereder udi Inlands Fogderi dette konsenteret og Sveriges Lov modtaget.» For Lehnets sydligste Hereder haves ingen Oplysninger. Det saaledes istandbragte Andragende behøvede ikke at vente længe paa Svar. Allerede under 24 Oktober 1681 svarer Kongen Landshøvdingen, at han med Velbehag havde seet Bahuslehns Almues Ønske at faa blive ved den svenske Lov og erkjendes for ærlige svenske Mænd;<ref>Dette som enkelte andre Sætninger i Brevet er en noget fri Omskrivning af Almuens protokollerede Andragende.</ref> han befaler Landshøvdingen paa Kongens Vegne forklare Almuen sit naadige Velbehag og forsikre den, at den skulde nyde alle de samme Fordele, Friheder og Rettigheder som hans andre Undersaatter, der fra Alders Tid havde lydt og ligget under Sveriges Krone.<ref>Meddelt af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Paa det næstfølgende Thing, Vinterthinget 1682, blev ogsaa dette Kongebrev publiceret i alle Bahuslehns Hereder, idet dets Indhold i Protokollerne betegnes saaledes: «angaaende det, Bahuslehns Indbyggerne have søgt og begjæret at blive beneficerede med Sveriges Lov og Proces, det K. M. dem allernaadigst har bevilget.»<ref>Meddelt af Baron v. {{sperret|Schwerin}}.</ref> Det er skikket til at vække Opmærksomhed, at Bahuslehns Almue, der forhen havde holdt saa ivrig paa sin traktatmæssige Ret til at dømmes efter norsk Lov, nu endog selv androg om at faa den svenske indført. Allerede dette fremkalder Mistanke om, at her har en «Pression» været anvendt, og denne Mistanke stiger, naar man seer, at det er de nordligste, Norge nærmest liggende Hereder, hvorfra Ønsket er udgaaet, medens den sydligere Del tydelig har vist en større Ulyst og kun har ladet sig overtale til et nøgent Samtykke ved at foreholdes de nordligere Fogderiers Exempel. Naar man nu ogsaa tager i Betragtning, hvorledes Ansøgningen i de nordlige Hereder efter Protokollens Oplysning er bleven underskreven, ligger det nær med Professor {{sperret|Bergfalk}} at slutte, at Lokkemidler ere blevne anvendte fra den svenske Styrelses Side for at fremkalde Almuens Ansøgning. Bahuslehns Tilstand var efter den skaanske Krig i høj Grad sørgelig, og særlig havde den nordlige Del lidt overordentlig ved stadig at være Gjenstand for Krigens Herjninger. Det er da ikke usandsynligt, at Indbyggerne især i denne Del af Lehnet ere blevne foreholdte, at deres Tilstand skulde saavidt muligt blive lindret, om de erklærede sig villige til en fuldstændig Indforlivelse i Sverige. Det er dog ogsaa muligt, naar hensees til, hvad nedenfor findes oplyst om Præsteskabet, at Nationalhadet kan have været stærkest i den sydlige Del af Lehnet, der vel tidligere i Almindelighed havde ligget mest udsat for Svenskernes Indfald. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> kjztrga2v9r7bjr22ba5z5wxjqe1cra 104 141047 327332 2026-07-29T16:42:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|403}}</noinclude>Ogsaa {{sperret|Adelens}} Samtykke til den svenske Lovs Indførelse ansaaes nødvendig. Naar dette er afgivet, vides imidlertid ikke; kun kan det oplyses, at Generalguvernør Ascheberg under 5 Januar 1682 samtidig med, at han beretter om sine Udsigter til at vinde et lignende Samtykke af den skaanske Adel skriver til Kongen, at det ingen Vanskeligheder turde have med den svenske Lovs Antagelse i Bahuslehn, idet han selv og en anden svensk Adelsmand der havde betydelige Jordejendomme, og de andre Adelsmænd sig vel skulde bekvemme dertil.<ref name="p403">Meddelt af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Med {{sperret|Geistlighedens}} Samtykke til Indførelsen af svensk Kirkeret og svenske Kirkeceremonier samt svensk Sprog ved Gudstjenesten og i Skolen gik det ikke fuldt saa let. I det førnævnte Brev af 10 April 1678, der ogsaa afsendtes til Biskopen i Gøteborg, under hvem Bahuslehns sydlige Del, og Superintendenten i Karlstad, under hvem dets nordlige Del hørte, fremhæver Kongen i Fortrolighed Vigtigheden af, at Indbyggerne i de nyvundne Landskaber maatte vænnes til svensk Skik og Brug. I dette Øjemed befaler Kongen baade i de højere og lavere Skoler at indføre svenske i Stedet for danske Bøger, at svenske Salmer der skulde synges og den svenske Bibel forelæses; i Kirken burde de i det øvrige Sverige brugelige Ceremonier indføres, ligesom Gudstjenesten og saaledes ogsaa Prædiken holdes i det svenske Sprog og Præsterne bruge den svenske Præstedragt; derfor burde ogsaa ved alle Kirker svenske Præster og svenske Degne ansættes, hvorimod de i de nye Provinser fødte og der ansatte Præster og Degne burde forflyttes til gammelsvenske Kirker og Menigheder, hvorfor de skulde lære sig det svenske Sprog. Alt dette maatte dog kun gjennemføres underhaanden og saa «smaaningom». Den kort efter afsluttede Fredstraktat gjorde det ogsaa her saameget mere nødvendigt at gaa forsigtigt til Værks. Men derfor blev hin i Fortrolighed meddelte Plan ingenlunde opgiven. Allerede den førnævnte for Generalguvernøren i de skaanske Provinser udfærdigede Instrux af s Decbr. 1679 viser, at det blev stillet frem som et af de vigtigste Maal underhaanden at indføre svensk Gudstjeneste og svensk Undervisning i de nye Landskaber. Hvad særlig Bahuslehn angaar, have Biskoperne ogsaa der strax søgt at fremme en lignende Sammensmeltning. Af en kongel. Resol. 27 Novbr. 1680, afgiven som Svar paa et Andragende (fremsat paa den daværende Rigsdag?), sees det, at Præsteskabet i Bahuslehns nordre Provsti allerede havde antaget svensk Præstedragt: Kongen udtaler herover sit Velbehag og sit Haab, at det ogsaa iøvrigt skulde være villigt til en fuldkommen Ensformighed med det svenske Kirkevæsen, hvorved det ingenlunde var Kongens Hensigt, som det syntes opfattet, at «obligere dem til nogen Umulighed eller det, som dem altfor svært skulde falde.»<ref name="p403" /> Præsteskabet i Bahuslehns søndre Provsti samt Halland synes at have vist større Uvil-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|26*}}|2em}}</noinclude> i0h004z9okhihqj0lktkhpkheagrh1h 104 141048 327333 2026-07-29T16:42:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|404}}</noinclude>lighed og paa Rigsdagen 1650 fremsat Klage over Biskopens Forsøg paa at indføre de svenske Kirkeceremonier. I en anden Resol. af samme Dag 27 Novbr. 1680 til Biskopen af Gøtheborg, hvorunder disse Provstier hørte, udtalte Kongen sig udførligt om de Forholdsregler, der burde iagttages for at opnaa Øjemedet. Det var heller ikke Kongens Hensigt, at der her skulde handles uden med Lempe og «efter Gjørlighed», hvorfor Biskopen maatte gaa frem med Forsigtighed og god Lempe og undvige «alle Konjunkturer, som skulle synes at ville foraarsage noget Bulder og Uvæsen.» Dette skulde dog ikke være til Hinder for, at Biskopen skulde anvende den svenske Kirkeordnings Korrektion paa den Præst, som af Gjenstridighed ikke vilde arbejde til det Maal, Kongen heri søgte at naa, ligesom Kongen selv strengelig vilde lade straffe en saadan Foragten af de kongelige Bud. Samtidig paalægges det Biskopen at sørge for Anskaffelsen af svenske Læse- og Andagtsbøger. Det synes imidlertid, som om det ikke er gaaet hurtigt nok med Præsteskabets Imødekommen af de saaledes gjentagende udtalte kongelige Ønsker. Medens den skaanske Geistlighed allerede under 3 Maj 1681 havde givet efter<ref>Samlingar til Skånes historia o. s. v., for 1868—69 p. 48—9; citeret af Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref>, maatte der i Bahuslehn en yderligere Bearbejdelse til. Som det vil sees, indeholdt ogsaa det ovenfor omhandlede Andragende fra de nordlige Fogderiers Almue tillige Ønsket om at blive «inkorporerede med Sveriges Kirkeceremonier»; rimeligvis er denne Del af Andragendet særlig bleven fremkaldt ved Indvirkning ovenfra for at gjøre det nødvendige Tryk paa Geistligheden saameget stærkere. Det varede dog flere Maaneder efter Almuens Andragende, før det Bahuslehnske Præsteskab faldt til Fode. Oplysning herom indeholdes i et Brev fra Kongen til Lybecker af 17 Marts 1682.<ref>Meddelt af Prof. {{sperret|Bergfalk}} efter den svenske Rigsregistratur.</ref> Ifølge dette havde Bahuslehns Præsteskab, formodentlig i Februar s. A., hos Landshøvdingen skriftlig andraget om at maatte faa nyde alle de «Fordele, som vare Præsteskabet i Sverige forundte, samt Ensformighed i Kirkevæsenet i Henseende til alle Ceremonier som her oppe i Riget.» Kongen befaler derfor Landshøvdingen paa sine Vegne at tillade dem at indføre den ønskede Ensartethed i Kirkevæsenet og Ceremonierne paa samme Maade, som det i Skaane skete med Generalguvernørens og Biskopens Vidende, ligesom han skulde lade Præsteskabets Indtægter, Fordele og Rettigheder lempes efter, hvad der ellers i Sverige var brugeligt, saavidt Landets Beskaffenhed tillod det, dog saaledes, at de derfor intet Afbræk maatte lide i sine hidtilværende Indtægter og Rettigheder. Gjennemførelsen af de saaledes paabudne svenske Kirkeceremonier sees dog fremdeles at have stødt paa Vanskeligheder, ialfald i den sydligere Del. Paa Rigsdagen 1682 ansøgte Præsteskabet i Elfsyssels Provsti om, at der maatte tages Hensyn til Muligheden af Budets Iværksættelse og Enhvers Alder,<noinclude> <references/></noinclude> mcybc1yzibuwxinnjwckkx07nu7mu48 104 141049 327334 2026-07-29T16:42:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|405}}</noinclude>samt at Sagen af Kongen maatte blive oversendt til det paa Rigsdagen forsamlede Kleresi, for at der kunde overlægges, hvorvidt den befalede Forandring kunde iværksættes uden Menighedernes Hinder i deres Saligheds Opbyggelse. Kongen henviste det imidlertid i Resolution af 4 Decbr. 1682 til Biskopernes Overlæggelse, «hvorledes det bekvemmest kunde sættes i Værk, al den Stund, hvad selve Sagen vedgik, Kongen havde resolveret, at den ufejlbarlig skulde ske og have sin Fremgang.» — Den svenske Kirkeordning synes allerede nu at have været noget anvendt (se den ovenfor anførte kgl. Resol. af 27 Novbr. 1680). Men den fuldstændige Sammensmeltning af Kirkeretten skete dog vel egentlig først ved den nye endnu gjeldende svenske Kyrkolag af 1686. Hvad angaar Indførelsen af den svenske {{sperret|Stadsret}}, da ere de Oplysninger, som derom nu kunne skaffes, mere nødtørftige; men ogsaa de vise, at der her er gaaet frem paa en lignende Maade, og at der er mødt Modstand. Ifølge Uddevalla Stads Domsbog var den 4 Juli 1681 Stadens Magistrat og Borgerskab samlede paa Generalguvernørens Befaling, eftersom «Hr. Generalmajor og Landshøvding har proponeret, at vi ville supplicere til Hans Kongelige Majestæt, som Marstrand og Kongelf have gjort, at Sveriges Lov og Kirkeceremonier her i Staden maatte bruges.» Paa Spørgsmaalet om, hvad Borgerskabet herom vilde resolvere, svarede dette, «at det vilde gaa tilsammen, naar Kl. er 12 og derom konsultere, givende deres skriftlige Svar.» Dette Svar har imidlertid ladet vente paa sig længere. Baade 18 Juli og 1 August blev Borgerskabet tilsagt at møde paa Raadstuen for efter Generalguvernørens gjentagne Paalæg at afgive det begjærede Svar; men, som det heder i Protokoltilførselen under sidstnævnte Datum: «Ingen komparerede uden forbemeldte Raadmænd (2 Navne) med Stadsskriveren, hvorfor vi faa, som tilstede vare, ikke kunde for den ganske Stad slutte Noget, eftersom de fleste af Raadet og ingen af Borgerskabet komparerede.» Den 6te August lykkedes det endelig at istandbringe et Slags Supplik, der var konciperet af «velvise Hr. Magistraten» og blev oplæst for Borgerskabet og «foreholdet, de vilde den underskrive.» «Jøran Haakanson fremstod og hertil svarede, at han er en gammel Mand, og kunde ikke for sin Sjæls Saligheds Skyld underskrive førberørte i Stadsstuen konciperede Supplik, saavidt Kirkeceremonierne ere angaaende; thi han forstaar sig ikke paa den svenske Musik, som nu i Kirken bruges. Men hvad Loven angaar, tilkommer det Magistraten at ansvare. Blev altsaa af en Del af de andre af Borgerskabet, som tilstede vare, med samtl. Magistraten denne Stads Supplik underskreven.»<ref>Efter en Udskrift paa Svensk meddelt af Baron v. {{sperret|Schwerin}} gjennem Prof. {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Nogen kongelig Resolution om den svenske Stadsrets Indførelse kjendes ikke; men sandsynligvis er den kort efter bleven iværksat. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cdfwk94t9sb832tbwyr1lk17u3vj33b 104 141050 327335 2026-07-29T16:43:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|406}}</noinclude>Aaret 1682 er altsaa i det Væsentlige Vendepunktet for Retskildernes Historie i Bahuslehn, idet der fra nu af dømtes og forhandledes efter svensk Ret i By og paa Land. Christian IV.s Norske Lov har altsaa her i det Hele været afskaffet, før Christian V.s Norske Lov afløste den i Norge. Dette er dog ikke til Hinder for, at enkelte norske Retsregler ved Sædvanen længere Tid holdtes i Live, ja, endog efter Indførelsen af Sveriges nuværende Lovbog af 1734. Dette ligger det naturligvis nærmest at formode for Landborettens Vedkommende. Af {{sperret|Ødmans}} Chorographia Bahusiensis, der udkom 1746, p. 57, ser det ogsaa ud til, at Lejlændingsvæsenet da fremdeles holdt sig der i sin norske Form og med Anvendelse af norske Retsregler, hvoraf citeres Landslejeb. c. 1., og forsaavidt synes altsaa Christian IV.s Norske Lov at have været anvendt i Sverige længe, efter at den havde ophørt at gjelde i Norge. Ogsaa brugeligt Pant omtales af Ødman som fremdeles almindeligt i den samme Form, hvori det fandtes i Norge. Naar den samme Topograf (p. 55—6) oplyser, at ogsaa den norske Odelsret fremdeles bestod, da skulde man være tilbøjelig til at tro, at dette her som andetsteds kun har gjeldt Navnet som Udtryk for den fulde Ejendomsret; thi Prof. {{sperret|Bergfalk}} har meddelt Forf., at han har fundet den tilsvarende svenske «bördsrätt» indført i Lehnet allerede 1688-89. Men det er dog mærkeligt, at Ødman omtaler flere norske Retssætninger angaaende Odelsretten (O. B. c. 1 om Odelsrettens Erhvervelse og c. 7) paa saadan Maade, at man faar det Indtryk, at de endnu anvendtes i Bahuslehn i Midten af det forrige Aarhundrede. I en Artikel om Fiskerierne i «Morgenbladet» for 1872 No. 6 A oplyses det endog, at ikke alene Regler, der stamme fra de gamle bahuslehnske «Modbøger,» kunne paavises efterfulgte henimod vor Tid, men at endog den gamle norske Regel om Havfiskets Frihed, der var forskjellig fra den i Sverige ellers gjeldende, ved Sædvanen holdt sig i Bahuslehn lige til den almindelige svenske Fiskeri-Stadga 29 Juni 1852. Men Forholdet til den ældre svenske Ret turde her tiltrænge nærmere Oplysning. 6) {{større|'''Jemteland og Herjedalen.'''}} Jemteland hørte vistnok i Størstedelen af Middelalderen og Begyndelsen af den nyere Tid til Norge, og saavel Magnus Lagabøters Landslov som Christian IV.s N. L. vare der blevne indførte. Men ligesom Landskabet i geistlig Henseende hørte under Upsalas Erkebiskop lige indtil 1570, var det i det Hele at betragte som et Overgangsland: dette kunde ogsaa spores i retslig Henseende, idet Jemteland havde flere særegne Retsinstitutioner, hvoraf ialfald en enkelt kan forklares ved svensk Indflydelse (jfr. hermed L. L. {{sperret|Daae}} i Hamiltons Nordisk Tidskrift för politik o. s. v. 1867 p. 133—4). Som Følge heraf maatte det ogsaa gaa lettere med Sammensmeltningen i dette Landskab. Da Jemteland og Herjedalen ved Brømsebrofreden af 1645 afstodes til Sverige, blev der heller ikke gjort noget Forbehold om, at de skulde blive ved Norges Love. I den under 10 Oktober 1645 for Rigskansleren Axel Oxenstjerna udfærdigede «Kon-<noinclude> <references/></noinclude> 004pm0tdgxtrbut3pu61st5u178df6s 104 141051 327336 2026-07-29T16:43:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|407}}</noinclude>firmation»<ref>Ved dette Udtryk betegnes, at disse Landskaber under Krigen 1611—13 havde været midlertidig henlagte under det samme Lagmandsdømme.</ref> paa Jemtelands og Herjedalens Lydende under Vester-Norrlands Lagmandsdømme gives der ham Fuldmagt «som Lagmand at optage alle de Sager og Ærinder, som i Jemteland og Herjedalen for Rette kunde komme, samt afgjøre (åtskilja) og paadømme dem aldeles efter Sveriges Lov og Forordninger (laga stadgar»).<ref>Meddelt af Professor {{sperret|Bergfalk}}.</ref> Forf. har ogsaa i det svenske Rigsarchiv ved Undersøgelse af Domsprotokollerne erfaret, at den svenske Ret strax bragtes i Anvendelse. Medens der i de derværende, i det dansk-norske Sprog skrevne Protokoller for Jemteland og Herjedalen fra 1622 til 1643 — den 17 December 1643 er den sidste Forretning protokolleret af den norske Embedsmand — sees stadig dømt efter Christian IV.s Norske Lov, vise de svenske Retsprotokoller, der begynde med 1647 — fra Aarene 1644—46 findes, saavidt vides, ingen Protokoller —, at der fra første Stund har været forhandlet og dømt efter svensk Lov, navnlig Christofers Landslov. Dog sees norsk Lov at have været anvendt, hvor Loven ellers vilde have faaet en aabenbart tilbagevirkende Kraft; saaledes blev et i 1627 oprettet reciprokt Testament paa en Fjerdedel af Boet (Fjerdingsgave?) kjendt gyldigt, «eftersom lovligen dermed var procederet (efter) Arvb. 22 Cap. i Norges Lov.» Vistnok finder man fremdeles i andre Tilfælde norske Benævnelser som «Odel» og «Bygsel»; men herved har neppe været forbundet norske Retsregler; «Odel» har ialfald kun været Udtryk for den fulde Ejendomsret til Jorden eller været brugt i samme Betydning som det svenske «arfjord«. At Sædvanen kan have bevaret enkelte norske Retssætninger, ialfald indtil 1734 Aars Lov, er dog ikke usandsynligt. I geistlig Henseende foregik mærkelig nok Sammensmeltningen ikke saa hurtigt. Jemtelands (og Herjedalens?) Præsteskab fik nemlig ved kgl. Resol. 24 Decbr. 1645 paa sit Andragende Løfte om, at Kirkeceremonierne skulde blive uforandrede, indtil Sagen kunde blive overlagt af Kongel. Maj. og Kleresiet, især af Erkebispen, under hvis Stift Jemteland før havde lydt, hvorhos dog Kgl. Maj. erklærede sig ikke at tvivle paa, «at Præsteskabet efter sin Skyldighed vænnede og bekvemmede sig til det svenske Sprog det meste, de kunde» (meddelt af Prof. {{sperret|Bergfalk}}). Det synes dog, som om ingen Forandring blev foretagen i den første Menneskealder. Thi det oftnævnte Kongebrev af 10 April 1678 om Indførelse af svenske Kirkeceremonier og svensk Undervisning i de nyvundne Landskaber er ogsaa sendt til Superintendenten i Hernøsand med Opfordring til at virke derfor i de Dele af hans Stift, hvor forhen danske Kirkeceremonier og dansk Undervisning var brugelig, og dette kunde her alene være Jemteland og Herjedalen, hvilke hørte under dette Stift. Det er dog ikke derfor sagt, at Alt i Kongebrevet passede lige godt paa alle Landskaber, og navnlig er det vel sandsynligt, at i Jemteland det svenske<noinclude> <references/></noinclude> 2180q5u81yhvwcbx8hqhstkzo9ebkki 104 141052 327337 2026-07-29T16:43:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|408}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Sprog tidligere har trængt ind, ialfald i Undervisningen. Rimeligvis er ogsaa Kongebrevet af 1678 uden videre strax blevet efterfulgt i Jemteland og Herjedalen, da Sverige her ikke var bundet af nogen Traktat, og der allerede i Resol. af 1645 var bebudet en endelig Ordning af Sagen. Hvad Kirkeretten i sin Helhed angaar, tør det vel være, at ogsaa her først Kyrkolagen af 1686 har endeligen fortrængt den norske Ret. Ialfald har Forf. i en haandskreven Jemtlands Beskrivelse paa Upsala Universitetsbibliothek (de Nordinske Samlinger vol. X) seet anført en kgl. Resol. 25 Septbr. 1668, hvorefter de Indtægter, som Kirkerne havde i den norske Tid, bleve konfirmerede. {{sperret|Idre}} og {{sperret|Särna}} Sogne, der bleve erobrede 1644 og derefter faktisk tilhørte Sverige, hvortil de først udtrykkelig afstodes ved Grænsetraktaten 1751, have rimeligvis været behandlede ganske paa samme Maade som Jemteland og Herjedalen (jfr. Yngvar {{sperret|Nielsen}} i (norsk) Historisk Tidsskrift III. 195 ff.). {{sperret|Throndhjems}} Stift tilhørte som bekjendt 1658—60 Sverige, men beholdt i denne korte Tid ifølge Fredstraktaten sin norske Ret. Ved sin tvungne Bortdragen fra Byen lod ogsaa den svenske Guvernør Claes Stjernskjöld sig under 11 December 1658 give en Raadstueattest bl. A. om, at han havde havt «flittigste Omhu at pleje og pleje lade enhver forekommende i deres tvistige Sager efter Norges Lov og Ret» (Norske Mag. II. 437). {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4b09ltifc6ni9hrfh5s0td9ldm4hf9l 104 141053 327338 2026-07-29T16:45:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|305}}</noinclude>om den efter vedkommende Lands Lov er nødvendig.<ref>Dette ser man stundom Exempel paa; se de tvende Traktater med Portugal af 17 Decbr. 1863 resp. art. 11 og art. 2 — Bestemmelser, der da lidet passede paa Norge.</ref> Traktatens Optagelse i vor Lovtidendes 2den Afdeling kommer derfor kun til at træde i Stedet for den Trykning i den sædvanlige officielle Udgave, som hidtil har været brugt ved de fleste Traktater.<ref>Ikke alle Traktater efter 1814 ere officielt udgivne, især fra den første Tid; saaledes kom en Traktat med Rusland af 1827 endog først til den norske Regjerings Kundskab i 1840. Senere er det enkelte, rent politiske Traktater og navnlig de store internationale Traktater, hvori Norge har deltaget, som ej ere officielt udgivne. Navnlig maa det beklages, at Genfer{{shy}}konventionen om Syges og Saaredes Behandling i Krigstid med Tillæg ikke er besørget udgiven. Ligesaa er det uheldigt, at forhen Traktaternes egentlig gjeldende, ratificerede Text, der næsten altid er et fremmed Sprog — selv i Forhandlinger med Danmark var endnu 1840—50, ja stundom langt senere f. E. Deklaration af 19 Januar 1865, Tysk eller Fransk det diplomatiske Sprog — ofte ikke er trykt. I den senere Tid er, saavidt vides, altid den originale Text trykt ved Siden af Oversættelsen. Denne savner imidlertid enhver anden Autorisation end den, der ligger i dens Trykning. Saavidt vides, er den kun bleven til derigjennem, at der i vedkommende Departement, hvor Spørgsmaalet om Ratifikation forberedes, udarbejdes som Bilag en Oversættelse, der dog ikke forsynes med nogen Embedsmands Underskrift, og denne Oversættelse er det da, som siden trykkes. Det er heller ikke vanskeligt at finde urigtige eller unøjagtige Oversættelser, hvorover der allerede klagedes af Konstitutionskomiteen i 1842, men hvorpaa man ogsaa senere har forskjellige Exempler, se f. E. Udleverings-Traktat med Italien af 1866 art. 1. og med Frankrig af 1869 art. 1., hvor henholdsvis „le gouvernement de Sa Majesté le roi de Suède et de Norvège“ og „le gouvernement de Suède et de Norvège“ er oversat med den „svensk-norske Regjering.“ Endog i Oversættelsen af Kielertraktaten er der ikke uvigtige Fejl baade i den svenske og norske Oversættelse, jfr. {{sperret|Aschehoug}} Norges off. Ret II. 1. p. 14—15 og {{sperret|Rydins}} Skrift om Foreningen mellem Norge og Sverige p. 24—5.</ref> '''9.''' {{sperret|Skattebeslutninger}} ere, om end hos os ikke i Formen, en Art af Love og skulle derfor her medtages for Fuldstændigheds Skyld, skjønt de egentlig høre hjemme i den offentlige Ret. De herhen hørende Toldtariffer, almindelige Skattekundgjørelser o. s. v. har det været sædvanligt at thinglyse, hvad der historisk er ganske konsekvent, da de før 1814 udkom i Form af Forordninger. Det har imidlertid været antaget — en Mening, for hvilken HRD. 23 Marts 1854 (Retst. p. 302) tildels kan paaberaabes —, at de gjelde uden<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De norske Retskilder I.}} 20</noinclude> jqkh983gjpyf4aknw2olv7phy5rr5bt 104 141054 327339 2026-07-29T16:45:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|306}}</noinclude><section begin="32" /> Hensyn til Thinglysningstiden fra det Tidspunkt, de selv bestemme, altsaa i Almindelighed fra Budgetterminens Begyndelse, medmindre de i Virkeligheden først ere komne senere i Stand (HRD. 27 April 1841, Retst. s. A. p. 276).<ref>Se Prof. {{sperret|Aschehougs}} Fremstilling i Storth.forh. 1876. O. No. 9 p. 4. — Den nævnte Højesteretsdom af 1854 er dog ikke noget Præjudikat herfor; thi af Voteringen fremgaar, at vistnok Flertallet (6 Medl.) ansaa Thinglysningen unødvendig, in.en der anførtes tillige som en i hvert Fald afgjørende Grund, at Vedkommende kjendte den uthinglyste Skattebeslutning.</ref> Efter Lov 1 April 1876 § 1 e skulle de nu indføres i Lovtidendens 1ste Afdeling og skulle efter § 2 ligesom Love først træde i Kraft 4 Uger fra Indførelsen. Men da efter samme § Beslutningens eget Indhold gaar foran, vil i Virkeligheden den ældre Regel her i Almindelighed blive uforandret, da de allerfleste Skattebeslutninger erklære sig at træde i Kraft med Budgetterminen.<ref>Storth.forh. 1876, Indst. O. p. 7. jfr. Prop. O. No. 9 p 13.</ref> <section end="32" /> <section begin="33" /> {{midtstilt/s}} § 33. ''Samlinger af de skrevne Retskilder.<ref>Udførligere Oplysninger herom findes for den ældre Tid i {{sperret|Schlegels}} Encyklopædi p. 163 ff. og {{sperret|Schous}} Udtog, 2den Udgave, Fortalen, jfr. ogsaa {{sperret|Kriegers}} Grundlag § 26, {{sperret|Scheel}} § 34, {{sperret|Aagesen}}, Fortegnelse over Retssamlinger o. s. v., Bibliotheca Danica I.</ref>'' {{midtstilt/e}} '''1.''' I Afsnitet om de skrevne Retskilders Kundgjørelse gives ogsaa mest passende en Oversigt over de forskjellige Samlinger af de skrevne Retskilder, da de yde et væsentligt Bidrag til at udbrede Kundskab om Lovene. Det er forhen forklaret, at der af de enkelte Love findes en officiel Udgave. Nogen officiel Samling af Love gives hverken før eller efter 1814, men vil jo nu blive istandbragt gjennem Lovtidenden. Af Samlinger, der omfatte de skrevne Retskilder fra de forskjellige Tidsrum, findes kun nogle, der ere udgivne til populært Brug, og derfor alene have medtaget de vigtigere Love.<ref>For Danmarks Vedkommende henledes Opmærksomheden paa den ved Indenrigs{{shy}}ministeriets Foranstaltning udgivne, „Samling af endnu gjeldende Love og Anordninger m. v. af mere almindelig Interesse.“ I—IX (1683—1875).</ref> Disse ere: {{nop}} <section end="33" /><noinclude> <references/></noinclude> hh6rcy7443opf9o36wnqf68pcre8hc8 104 141055 327340 2026-07-29T16:45:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|307}}</noinclude>{{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} Almindelig Norsk Lovsamling for Tidsrumet fra 1660 —1860, udgiven af O. {{sperret|Mejlænder}}. I—II Bind. Christiania 1859—61. 8. 2den Udgave (til 1870). Christiania 1872. 8. Norsk Lovsamling for Aarene 1667—1858, indeholdende de vigtigste Forordninger, Reskripter, kgl. Resolutioner, de gjeldende almindelige Storthingslove m. v., udgiven al M. Ø. {{sperret|Berg}} og {{sperret|Falck-Ytter}}. Chr.ania 1859. 8. Suppl. indeholdende Love 1859—60. Chr.ania 1860. Norsk Lovsamling for Folk paa Landet, indeholdende Love, Forordninger, Reskripter, Departements- Skrivelser m. m. indtil Aaret 1870, udgiven af Otto B. A. {{sperret|Aubert}}. Christiania 1870. 8. 2det Binds 1ste Hefte, indeholdende Supplement fra 1870—1873. Christiania 1873. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} '''2.''' Den udførligste Samling af {{sperret|Forordninger}} indtil 1814 er den saakaldte {{sperret|Kvartudgave}}, der udkom fra det kongelige privilegerede Bogtrykkeri fra Aaret 1670 og fra Fredrik IV.s Tid aarligen. Det første Bind deraf, 1670—83, regnes forresten i Almindelighed som det tredje, da man som de to første Bind af Kvartudgaven gjerne medtager den paa H. Gjødes Forlag udkomne Samling (1643—60 og 1660—70). Heller ikke denne Samling, der forøvrigt omfatter hele det danske Monarchi, er fuldstændig, idet adskillige Forordninger ere ganske udeladte, mange flere, som blot have midlertidig Interesse, kun gjengivne ved deres Titel. Det maa fastholdes, at den ingen officiel Charakter har. Den lider ogsaa af slemme Trykfejl (jfr. Ugebl. IX. 373). Den er imidlertid den eneste Samling, der lægger an paa at meddele Forordningerne i uforkortet Text og er derfor fremdeles af Interesse for den videnskabelige Forskning. For Danmarks Vedkommende er den fortsat efter 1314. Næst denne har man den udførligste Udgave i: {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} J. H. {{sperret|Schou}}: Kronologisk Register over de Forordninger, aabne Breve samt andre trykte Anordninger, som fra ’Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Udtog af de endnu gjeldende, forsaavidt samme i Almindelighed angaar Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alfabetisk Register. 16 Bind.<ref>Af de første 10 Bind til Aaret 1792 inklusive er der udkommet 3 Udgaver, begyndte henholdsvis 1777, 1795 og 1812. Samlingen er for Danmarks Vedkommende fortsat efter 1814, dels af Schou dels af forskjellige Andre. Den 2den Udgave er den tjenligste for Nordmænd, da særligt norske Forordninger ere udeladte i den 3dje.</ref> {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|20*}}|2em}}</noinclude> qho4420bsqbeeev27t2pvvr6d3jfqbf 104 141056 327341 2026-07-29T16:45:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|308}}</noinclude>Denne fortjenstfulde Samling, der er den vigtigste Kilde for de forskjellige senere, mindre Samlinger, indeholder, som Titelen angiver, ikke paa langt nær alle Forordninger. Ligeledes maa det fremhæves, at den, og efter den de senere Samlinger, ialfald for den ældre Tid kun meddeler en forkortet Text af Forordningerne. Dette Udtog er visselig foretaget med stor Skjønsomhed, saa at man sjelden vil savne noget Ord, der er af Vigtighed; men det er dog ikke vanskeligt at finde Exempel paa Lovbud, hvis Mening er forstyrret ved Forkortelsen (Ugebl. IX. 370). En bekjendt Fejl, der endog har ledet til Forvirring i den senere Lovgivning, findes ved Fdn. 14 Maj 1754 § 4 jfr. L. 9 Aug. 1839 § 29 ({{sperret|Hallagers}} Oblig. I 308). Af norske Udgaver af Forordninger til Brug ved Studiet kan mærkes {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} J. A. S. {{sperret|Schmidt}}: Forordninger, aabne Breve, Plakater m. m. for Kongeriget Norge, i Tidsrummet fra 1648-1813. Til Brug for den Lovstuderende udtogsvis udgivne. 2 Bind med Reg. Christiania 1851—2. 68. P. H. {{sperret|Smith}}: Kgl. Forordn. o.s.v. fra 1670—1814 vedk. Kgr. Norges Lovgivning. 3 Dele. Christiania 1823—26. Register 1828. {{sperret|Timme}}: Kongelige Forordninger, aabne Breve og andre trykte Anordninger for Norge, udkomne 1648— 1814. Udgivne i Udtog. 2 Dele. Chr.ania 1841—042. 8. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} 3. Af {{sperret|Reskripterne}} har man, foruden ældre Samlinger for mindre Tidsrum: {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} {{sperret|Fogtman}}: Kongelige Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve for Danmark og Norge, udtogsvis udgivne 1 kronologisk Orden fra 1670—1812. I 23 Bind, iberegnet et udførligt Register. (Ogsaa denne Samling er for Danmarks Vedkommende fortsat). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} Senere har man med særligt Hensyn paa Norge faaet {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} {{sperret|Wessel Berg}}: Kongelige Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve i Tidsrummet 1660—1813. Udgivne i Udtog. 4 Bind samt Register. Christiania 1841—47. 8. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} Denne fortrinlige Samling, der i historisk Henseende er bleven saameget vigtigere ved Justitiarius J. C. Bergs oplysende Anmærkninger, er med Hensyn til de fælles Reskripter bygget paa den Fogtmanske. Men for Norges Vedkommende<noinclude> <references/></noinclude> 4ycfrikb5lx12jq82m004z5e1br6lpo 104 141057 327342 2026-07-29T16:45:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|309}}</noinclude>giver den meget Nyt, idet der af Rigsarchivet er fremdraget en Mængde forhen ukjendte norske Reskripter og Kollegialbreve. Imidlertid er dog her endnu en Efterslæt at gjøre, idet de i 1850 fra Danmark udleverede Archiver, deriblandt Rentekammerets, ikke endnu ere offentlig benyttede. Ialfald for den ældre Tid ere Reskripterne ofte kun meddelte i Uddrag. Et Savn er det, at de særligt danske Reskripter, ogsaa de, der ere af Interesse for Lovstudiet, ere udeladte. Kortere Reskriptsamlinger til Brug for de Studerende ere: {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} F. {{sperret|Stang}} og B. {{sperret|Dunker}}: Samling af Norge vedkommende kongelige Reskripter o. s. v. Christiania 1838. 8. Tillæg og Anhang af Dunker. 1840. Alfabetisk Register af Samme. 1841. J. A. S. {{sperret|Schmidt}}: Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve for Kongeriget Norge 1660—1813. 2 Bind. Christiania 1847. 8. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} Den sidste Samling, der er den nu almindeligst brugte, indeholder ogsaa de for os vigtigste danske Reskripter. '''4.''' Af de skrevne Retskilder efter 1814 er den udførligste Saniling den efter de første Udgivere saakaldte {{sperret|Vogt-Arntzenske}} eller {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} Love, Anordninger, Kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m. m. vedkommende Kongeriget Norges Lovgivning og offentlige Bestyrelse for Aaret 1814 (paa det nærmeste med lignende Titel for de følgende Aar indtil 1875, 19 Bind indtil 1871, senere 1 Bind for hvert Aar). Christiania 1816—7 6. 8. Register 1814—35 og 1835—45. Chr.ania 1837. 1848. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} Fra og med Aargangen 1863 er Udgivelsen skeet med Bidrag af det Offentlige og Redaktionen besørget ved en af Statssekretariatet valgt Mand jfr. Resol. 18 Marts 1865.<ref>Jfr. Storth.forh. 1876, Oth. Prop. No. 9 p. 2—3. Hvorvidt Samlingen vil blive fortsat længere end for Aargangen 1876, er nu efter Lovtidendens Istandbringelse meget tvivlsomt.</ref> Selv denne Samling kan dog ikke tillægges nogen officiel Charakter, ligesom den heller ikke er fuldstændig, idet f. E. de fleste Vedtægter mangle. Af mindre Samlinger mærkes: {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}} Samling af Love, Traktater, Kundgjørelser, Resolutioner, Departementsskrivelser m. m., som siden 1814<noinclude> {{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 9i1asc7euonw5ttz8nsfxmqjf9hwuv0 104 141058 327343 2026-07-29T16:46:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|310}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>ere udkomne, i tidsfølgende Orden og udtogsvis udgivne af Forskjellige. 6 Bind (indtil 1860). Christiania {{korreksjon|18 —62|1837—63|22}} (ɔ: den saakaldte {{sperret|Guldbergske}} Samling). Love, Anordninger, Traktater, Resolutioner, Kundgjørelser, Departementsskrivelser, Cirkulærer m. m. for Kongeriget Norge i Tidsrummet 1814—48 (50), til Brug for den Lovstuderende udgivne af J. A. S. {{sperret|Schmidt}}. 3 Bind med Register. Christiania. 1849—51. 8. — Senere fortsat at H. {{sperret|Munck}} og Otto {{sperret|Mejlænder}} indtil 8de Bind, indbefattende Love o. s. v. indtil Aaret 1875. Christiania 1857—76. (ɔ: Den {{sperret|Schmidtske}} Lovsamling). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} En Samling af de paa hvert Storthing udkomne Love er siden 1851 udgivne kort efter Storthingets Slutning. Forarbejderne til Forordninger og Reskripter findes for den ældre Tid i Archiverne, nemlig i de danske, forsaavidt de fælles Lovbud angaar, i det norske Rigsarchiv for de særligt norskes Vedkommende. Forholdsvis Lidet heraf er udgivet eller endog benyttet.<ref>Det Vigtigste er, hvad der findes i Stampes Erklæringer; ogsaa en Del af Colbjørnsens Betænkninger ere trykte. Jfr, ogsaa Ugebl. IX. 369.</ref> For Tiden efter 1798 findes Adskilligt deraf i Kollegialtidenden. Efter 1814 afgive de trykte Storthings{{shy}}forhandlinger den vigtigste Kilde for Lovenes Vedkommende. Ved de øvrige skrevne Retskilder findes en stor Del forberedende Foredrag fra 1829 trykte i Departements{{shy}}tidenden. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 4ksmdypp0n2mw7aek02b6x1fyzw1sl3 104 141059 327344 2026-07-29T16:46:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Tillæg.}}}} {{---}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3he1ak3i3sipzhyq43visbsrunu9kka 104 141060 327345 2026-07-29T16:46:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 104 141061 327346 2026-07-29T16:46:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''I.''' '''Om Forarbejderne til Christian V.s Danske Lov.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{liten blokk/s}} '''1.''' I nærværende Afhandling er det Forfatterens Agt at meddele udførlige Oplysninger om de egentlige Forarbejder til Danske Lov, altsaa Vindings Udkast og deres Revision. Det tidligere Lovarbejde var det egentlig ikke hans Hensigt at omtale videre, end skeet er ovenfor i § 8, — dels paa Grund af dets ringe retshistoriske Betydning, dels og især, fordi han derom tidligere ikke saa sig i Stand til at meddele Mere, end der allerede findes hos {{sperret|Kofod Ancher}} i Jurid. Archiv I. 68 ff.<ref>Se ogsaa {{sperret|Werlauff}} om Jørgen Seefelt i Nyt historisk Tidsskrift VI. 208—14.</ref> Efterat Fremstillingen i § 8 er bleven trykt, har Forf. imidlertid af Hr. Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}} velvilligen faaet udlaant dennes egenhændige Uddrag af Statskollegiets Forhandlinger 1661 og følgende Aar, ligesom han selv under et kort Ophold i Kjøbenhavn har havt Lejlighed til at se ialfald de fleste af de dette ældre Lovarbejde vedkommende Manuskripter, som endnu ere i Behold. Han er herved sat i Stand til at meddele enkelte nye Oplysninger om det ældre Lovarbejde, der antages at være af Interesse, hvilke derfor her skulle forudskikkes, idet dog ogsaa for Sammenhængens Skyld nogle forhen bekjendte Oplysninger have maattet medtages. I det ved Provisional-Ordonancen af 4 Novbr. 1660 oprettede Collegium eller Consilium Status blev under 10 Januar 1661 — samme Dag, Enevoldsakten underskreves — fattet Beslutning om Højesterets Indretning. Som det synes, staar Tanken om den nye Lovbog i nærmeste Sammenhæng med Oprettelsen af denne nye Domstol. Under 12 Januar 1661 findes nemlig i Statskollegiets desværre defekte Forhandlingsprotokol følgende: «Blev proponeret, hvorledes Rettergangen og Instantiæ, som bør at foregaa Appellationen til den høieste Ret her i Riget, kunde indrettes og administreres. Derpaa blev sluttet, at med Landsthinge, Gaardsret, Consistorierne — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —<ref>Den øverste Halvdel af Bladet mangler.</ref> (pro?)cess til videre Revision og Hs. Kongl. Maj.s naadigste<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> nifm22zj580pwpntlkpz8bhplxx168z 104 141062 327347 2026-07-29T16:46:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|314}}</noinclude>Approbation, saaledes kunde befales at opsætte, at en Vished og gavnlig Uniformitet derudi over det hele Rige kunde haves, og kunde bem{{sup|te}} Kommissarier, om det saaledes Hs. Kongl. Maj. behagede, tilligest foretage dette Riges forrige Love, Recessen og andre Forordninger derudi observere og corrigere, hvis de eragte sig ej at skikke og overenskomme med nærværende — — — — — — — — — — — — — — — — — — »<ref>Den øverste Halvdel af Bladet mangler.</ref> Resten mangler, men kan efter al Sandsynlighed udfyldes ved Hjælp af Reskriptet til Lovkommissionen af 26 Januar 1661, hvoraf det Vigtigste er meddelt ovenfor p. 52—3. Den under 16 November 1662 nedsatte anden Kommission (N. Trolle, O. Krag, D. Ernst og P. Lasson) gav sig først og fremst i Færd med Processen, for hvis Skyld man jo ogsaa nærmest havde sat Lovarbejdet i Gang. Den blev meget snart færdig med sit Udkast til en ny Rettergangsmaade, idet det er dateret allerede den 26 Marts 1663. Det findes i det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn i Gammel kongelig Samling No. 3233, 4to.; sammesteds findes ogsaa forskjellige andre Papirer hidrørende fra denne Kommission, formodentlig Størstedelen af, hvad Kofod Ancher omtaler. Om enkelte Punkter i Rettergangsmaaden, hvori Kommissærerne vare uenige, blev der ifølge Reskr. 25 April 1663 (Kofod Ancher l. c.) forhandlet i Statskollegiet i mange Møder fra 1 Juni s. A. Forhandlingsprotokollen indeholder dog kun noget Referat, forsaavidt angaar Mødet 9 Juli 1664, da Kollegiets adelige Medlemmer opsatte en Relation til Forsvar for sin Mening, at ved Udlægsforretninger hos Adelen skulde begge Ridemændene være af adelig Stand, samt om Aar og Dag til Indløsning af udlagt Jordegods. — Kommissarierne af 1662 fik ikke nogen anden større Del af Lovbogen færdig. Men de synes dog at have forfattet forskjellige mindre Udkast f. E. om Dueller (se Bilag til Statskollegiets Forhandlingsprotokol 9 Juli 1664). Blandt disse Bilag findes der ogsaa adskillige Betænkninger, dels fra samtlige Kommissarier, dels fra nogle af dem om tvistige Punkter, især om forskjellige processuelle Emner, fornemmelig henhørende til Gjeldsforfølgningen. Herunder sees ogsaa opført et af Trolle, Krag, Ernst og Lasson under 20 April 1664 afgivet Lovudkast om Arv. Maaske dette er en Revision af det af Lasson alene forfattede og under 15 Decbr. 1663 til Kongen afgivne Udkast om Arv og Arvekjøb, der ogsaa er omtalt af Kofod Ancher. Selv findes dette paa det store kgl. Bibliothek (Gl. Kongel. Saml. No. 824 fol.) og er ikke uden Interesse. Det indeholder nemlig foruden Lovudkastet en Fortale, der dels opstiller visse lovgivningspolitiske Grundsætninger samt nogle vigtige Retsregler af mere almindelig Art, dels giver en begrundet Plan for Lovbogens Inddeling. De førstnævnte ere tildels udtagne af ældre Love (f. E. «med Lov skal Land bygges), som L. indledningsvis erklærer at burde følges saavidt muligt baade i Indhold<noinclude> <references/></noinclude> 3egca3zgbntud42wpv1gel7b9uvcj2u 104 141063 327348 2026-07-29T16:46:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|315}}</noinclude>og Form, eller af klassiske Forfattere. Nogle af dem fortjene her at nævnes. Saaledes haves der en Artikel svarende til L. 5. 1. 2: «Hvad Enhver vedtager, det bør han og at holde og efterkomme og gjelde saa vidt som vide (?) ligges: medmindre det er tvert imod Lovens Forbud og Menings Gavn (herfor citeres J. L. 2—28, 3—5, 42, 57; Christian IV. Rec. p. 286, 278, 263). I Art. 11 fastsættes, at, hvor Loven ej selv afgjør Tilfældet, skal man dømme efter Analogi, «Billighed» eller Retsbrug. Art. 12 siger: «Loven gjælder først den Dag, hun er forkyndet og ikke før, medmindre at hun forklarer den Lov, tilforn givet var og vrang forstanden, synderlig Guds og Naturens Lov.» For denne Sætning er citeret Christian IV Forordn. 1 Juli 1623 Art. 1 i. f. og 115de Novelle. Lassons Plan for Lovbogen i 3 Bøger slutter sig til Menneskelivets forskjellige Trin. Ligesom Barndommen her er det første, bør der efter L.s Mening begyndes med Arv, hvorpaa følger Værgemaal, Egteskab, de forskjellige Kontrakter, som Egtefolk maa indlade sig i, saasom Kjøb, Pant o.s.v. Endelig gives da som et Forsøg Udkast til Begyndelsen af 1ste Bog, nemlig meget udførlige Bestemmelser om Arv i 21 Kapitler. Ifølge L.s egenhændige Tilskrift blev dette 15 Decbr. 1663 leveret i Kongens egen Haand. Kongen fandt da godt Behag i det, idet han gjennemlæste en god Del deraf i Kantslerens Nærværelse og samtalede med Lasson derom. Men den følgende Dag spurgte Kongen i mange Andres Nærværelse Lasson om den efter J. L. 3—43 (45?) optagne Sætning, at Hver kan give, hvad han vil, ved Testament til Kirker, Skoler o. s. v. «Jeg svarede hannem underdanigst, men det synes han ikke nøjets dermed, ej heller de andre fornemme Regis ad exemplum, dog Gud ved, hvad derunder var.» Paa det store kongelige Bibliothek findes flere Afskrifter under Titel: «Samling af Fredrik III.s Befalinger Lovenes Revision angaaende samt den af Kommissarierne allerunderdanigst forfattede Lovenes Projekt 1669» (se især Ny kongel. Saml. No. 828 fol.). Denne Titel maa dog skyldes en senere Tids Fejltagelse. Der er nemlig aldeles Intet bekjendt om, at nogen Lovkommission har forfattet et Udkast til Loven. Derimod kan det vel med Vished antages (jfr. ogsaa {{sperret|Ancher}} l. c. p. 86), at man her har det af Lasson, til Efterkommelse af det kongelige Paalæg i Reskr. 8 Marts 1667, udarbejdede Udkast (se ovenfor p. 55). Naar undtages, at 1ste Bog — der forøvrigt blot findes i Titel, idet der angaaende Indholdet henvises til Store Reces — handler om Geistligheden, stemmer Planen nemlig ganske med den af Lasson allerede i 1663 udkastede. 2den Bog «om verdslig Handel og Politi» har saaledes: 1ste Kapitel om Arv, 2det Kap. om Værgemaal, 3dje Kap. om Egteskab, 4de Kap. om Kontrakter i Almindelighed (kun efter ældre Love, især om Pant og Thinglysning), 5te Kap. om Gjeldssager, 6te Kap. om Kjøb og Salg, 7de Kap. om Leje, 8de Kap. om Fællet og Madskapi (ɔ: kun Jordfællesskab, Fællig, Fledføring), 9de Kap. om Jagt, Fiskeri, 10de Kap.<noinclude> <references/></noinclude> iyrek38s6pxwhuiac2skd0mvljq07df 104 141064 327349 2026-07-29T16:47:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|316}}</noinclude>om Bygning, 11te Kap. om Rebning, 12te Kap. om Luxus, 1 3de Kap. om Kjøbstæderne, 14de Kap. om Pest; Resten af Bogen indeholder Straffelovgivningen. 3dje Bog handler om Rettergang og Proces og synes ved et flygtigt Gjennemsyn at være i det Væsentlige stemmende med det oven omtalte Udkast af 1663. Efter de 3 Bøger skulde følge nogle «Særlove, som Søretten, Krigsretten, Gaardsretten, Toldvæsen og deslige, Kjøbenhavn item Norge sær angaaende.» Vedkommende disse Særlove er der dog — naar undtages Søretten, hvortil der meddeles et, som det synes, af Flere forfattet Udkast — kun givet nogle Optegnelser, der væsentlig indskrænke sig til at opregne de herhen hørende nyere Forordninger. For Norges Vedkommende indledes de saaledes: «Norge haver sin egen sær og synderlig Lov, herforuden adskillige sær Skikkelser og Ordning sammendragne udi Christian IV Reces 3die Bog, hvortil her føjes, hvis siden Recessen udi Tryk udgik.» I Udkastet er i Margin overalt tilføjet Kilderne, og det synes efter et hurtigt Gjennemsyn saagodtsom alene at være en Kodifikation. Det taler altsaa ganske imod det gamle Sagn, at Lasson endelig vilde, imod Vinding, have lagt Romerretten til Grund. At Udkastet, som Titelen siger, først skulde være forfattet 1669, er jo muligt; men det er dog neppe sandsynligt, at det først skulde være blevet færdigt saalænge efter Vindings første Udkast. Selv det ældste af Haandskrifterne (Ny kgl. Saml. 828 fol.), der formodentlig er det samme, Ancher omtaler som forsynet med Lassons egenhændige Anmærkninger, kan ikke være det originale Udkast, da der med samme Haand og Blæk findes citeret senere Forordninger, saasom «Christian V const. 1672 8 Novbr.» (fol. 43). Maaske er denne Afskrift tagen af Lasson til Brug ved Revisionen af 1672. Endnu skal nævnes et Udkast, som nærmest hører herhen. Der findes nemlig paa det danske Universitetsbibliothek (den Rostgaardske Samling, fol. No. 57) et Haandskrift med den mærkelige Titel: «Konning Fredrichs Louff publiceret Anno Chr. 1668.» Det er et renskrevet Exemplar, dog med enkelte Rettelser, efter Stil og Haandskrift at dømme formodentlig omtrent fra hin Tid, medens der paa det store kongelige Bibliothek findes en meget yngre Afskrift (Ny kgl. Saml. fol. 825, ogsaa fra Rostgaards Samlinger). Selvfølgelig kan dette, som i Katalogen bemærket, kun være et Udkast. Det er ogsaa ganske forskjelligt fra alle de andre bekjendte Udkast. Det er inddelt i 3 Bøger, men efter en ganske anden Plan end Lassons Udkast. Indholdet er kun tildels en Kodifikation, idet de ældre Love synes temmelig frit behandlede, og der vistnok er adskilligt Nyt. I Udkastets 1. 3. 1 opstilles saaledes i fuld Almindelighed Formuesfællesskab mellem Egtefæller, og midt inde i 3dje Bog, der ellers handler om Processen — Udkastet er i det Hele meget planløst — finder man et ikke saa ganske kort Kapitel om Vexler, der er temmelig forskjelligt fra Lovbogens Regler. Om Udkastets Tilbliven indeholder Haandskriftet ingensomhelst Oplysning, ligesom Forf. heller<noinclude> <references/></noinclude> az2ovllqb5sworyx49c9y18e21jiw4j 104 141065 327350 2026-07-29T16:47:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|317}}</noinclude>ikke nogetsteds har seet det omtalt. Man kunde jo gjætte paa, at det var forfattet af en af de andre Kommissærer, der sammen med Vinding og Lasson i 1667 fik Befaling om hver for sig at indlevere et Udkast. Men dette er neppe rimeligt. En af Udkastets nye Retssætninger (1ste Bog 1 Kap. 2 Art.) lyder nemlig saaledes: «Kongen beskikker sig selv en Successor af sine Børn eller Blodsforvandte.» Naar det nu tages i Betragtning, hvorledes alle Reskripter om Lovarbejdet lægge en særegen Vægt paa, at den vordende Lovbog maatte stemme overens med den nye Enevolds- og Arveregjering, — er det neppe sandsynligt, at nogen af de kongelige Lovkommissærer skulde have dristet sig til et saadant Brud paa de almindelige Successions{{shy}}principer. Heller ikke er det nogetsteds oplyst, at andre Kommissærer end Lasson og Vinding indgave noget Udkast. Forf. ved derfor ingen anden Forklaring af Haandskriftet end den, at det sandsynligvis er et Privatarbejde, som en eller anden Lovkyndig har foretaget sig paa egen Haand. Skjønt det altsaa neppe staar i nogen Sammenhæng med Lovarbejdet, tør det dog have saamegen Interesse, at det kunde fortjene en nøjere Undersøgelse end den, nærværende Forfatter har kunnet lade det blive til Del. '''2.''' {{sperret|Codex Fredericius}} eller Vindings {{sperret|første}} Udkast af 1667 findes i Original i det Kgl. Danske Gehejmearchiv (Danske Samlinger 566 b. fol.), renskrevet af en Anden, men med Vindings egenhændige Underskrift, ligesom han har gjort enkelte Rettelser og Tillæg samt tilføjet i Margin Artiklernes Tal og Indhold. Desuden haves der mange Afskrifter, hvoraf to paa vort Universitetsbibliothek (Mscr. fol. No. 355 og 4to. No. 492, hvoraf det første er benyttet af Forf., dog tildels sammenholdt med Originalen), Udkastets Titel lyder saaledes: «Codex Fredericius eller den Danske Lovbog efter Vor Allernaadigste Herres og Konnings, Konning Fredrik den Tredjes naadigste Befaling af Loven,. Recesserne og Forordninger udi Orden sammendragen Aar 1667.» Det er dateret Kjøbenhavn 26 April 1667 og sandsynlig ialfald delvis forfattet af egen Drift allerede før det kgl. Reskr. af 8 Marts 1667 (jfr. ogsaa Ancher l. c. p. 83). Foruden en Fortale, hvorom Begyndelsen i Lovbogens Fortale og 1 Kap. 1 Art. minder noget, indeholder det i 5 Bøger en ordnet Samling af den ældre skrevne Ret, forsaavidt den ej stred mod den «souveraine Arveregjering,» i Almindelighed med Anførelse af Kilden. Den {{sperret|første}} Bog handler om Rettens Personer og svarer altsaa til Lovens første Bog, men har dog et meget snevrere Indhold og en temmelig forskjellig Inddeling. Udkastets 1ste Kap. «om Dommere i Almindelighed» indeholder nogle almindelige Bestemmelser, der gjenfindes i nogle Artikler af L. 1—5 og tildels 1—3; 2det Kapitel «om Dommere i Sær» svarer til 1—2, 3, 5 og 6; 3dje Kapitel handler «om Thingskrivere» og svarer især til L. 1—8, 23 (D. L. 25) og tildels 22 (D. L. 24); 4de Kap. handler «om Thingmænd og Thingsvidner» og har kun 3 smaa Artikler, især svarende til 1. 13. 29 (D. L. 28); 5te Kap.<noinclude> <references/></noinclude> 8i3zxkaf6dvcjw0jkkj5nv16d06de62 104 141066 327351 2026-07-29T16:47:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|318}}</noinclude>«om Sandemænd;» 6te Kap. «om Nævninger;» 7de Kap. «om Høringer;» 8de Kap. «om Kald og Varsel og Stevning»s» (ɔ: L. 1—4 og 10); 9de Kap. «om Ed og Vidner» svarende til L. 1—13 og 14 og bibeholdende Mededsinstitutionen; 10de Kap. handler «om Hjemmel;» 11te Kap. «om Prokuratorer;» 12te Kap. «om Ulyd paa Thinge» med en Artikel om Arrest. Altsaa mangler ganske Kap. 1 (jfr. dog Fortalen) og 15. Det 17de Kap. (D. L. 19) fandtes for en stor Del under Tyvskapitlet i 5te Bog; det 18de (D. L. 20) Kap. var sat allersidst i 5te Bog; det 19de (21) Kap. stod tildels i Gjeldskapitlet i 4de Bog; det 20de (22) Kap. ligesaa; det 21 (23) Kap., forsaavidt angaar kriminel Borgen, udgjorde det 19de Kap. af 5te Bog; 1. 21 (23). 13 findes i 3dje Bogs Kap. om Værger etc. og 1. 21. 9—12 i 4de Bogs Kap. om Gjeld, hvor der ogsaa findes meget af N. L. 1—22 (24) Kap.s Indhold; nogle Artikler af 1—22 fandtes ogsaa i sidste Kap. af 5te Bog. Det 24 (26) Kap. findes i Udkastets 3—1. — Af {{sperret|anden}} Bog «om Gejstligheden» giver Udkastet ligesom Lassons kun Titelen. — Tredje Bog «om Verdslig Folk i alle Stænder» svarer i Indholdet paa det Nærmeste til det senere Udkasts 3dje og 4de Beg, idet den dog har optaget end mere af Christian IV.s Store Reces’s politimæssige Indhold (f. E. om Pest St. Rec. 2—4, Christian IV.s og Fredrik III.s Lovgivning om Klædedragt, Brylluper og Begravelser) samt Gaardsretten og desuden har Kapitlet om Arv. — {{sperret|Fjerde}} Bog «om Gods og Gjeld» handler i 1ste Kap. om «Hvo Jord og Andet maa sælge, bortgive, kjøbe og eje» (ɔ: den første Del af D. L. 5—3). 2det Kap. «om Skjøde og Hævd» har 2 Art. svarende til L. 5. 3. 39 (D. L. 28) in. og 44 (33) og ellers svarende til en Del af 5—5. 3dje Kap. handler «om Forfølgning til Laas;» 4de Kap. «om Møller og Fiskegaarde» (D. L. 5—11); 5te Kap. «om Ejendomstrætter» svarende især til D. L. 1—18 om Rebsmænd og D. L. 5—10; te Kap. «om Markeskjel» svarende til nogle Art. i D. L. 1—16; 7de Kap. «om fælles Ejendom, Jagt og Fiskeri» svarende til en Del af D. L. 5—10; 8de Kap. «om Øxenhandel;» 9de Kap. «om Geder, uudskaarne Heste, Stodhors» (D. L. 5—12); 10de Kap. «om Bier og vilde Dyr» (D. L. 5— 13); 11te Kap. «om Hittegods, Vrag og Ertsgruber» (jfr. især D. L. 5—9); 12te Kap. «om Laan og Leje» (jfr. L. 5—8): 13de Kap. «om Gjeld» svarende til en Del af L. 5—13 (14), især 5. 13 (14). 1—3 (D. L. 1—5), 28 (30) ff., 46 (48) ff., samt til 1—20 (22), en stor Del af 1—22 (24), især om Gjeldsfængsel, Udlæg og Indførsel, (ogsaa L. 5—6). 1—19 (21), 1. 21 (23). 9— 12 og til 5—7. — {{sperret|Femte}} Bog «om Misgjerninger» handlede i 1ste Kap. «om Løsagtighed» (L. 6—13 jfr. 6); 2det Kap. «om Manddrab» (6—6 og 8, D. L. 1—16); 3dje Kap. «om Afhug og Saar» (6—7); 4de Kap. «om Husfred og Helligbrøde» (6—3, 5 og 9); 5te Kap. «om Saar og Drab, som Loven tillader» (L. 6. 12. 2, 4, 5); 6te Kap. «om Orbotemaal» (kun 1 Art.); 7de Kap. «om Saar af Anden Mands Vaaben, Fæ, Hund (L. 6—10, 6. 11. 9 og 11);<noinclude> <references/></noinclude> nr0txwln8uwo7nrythjg2e2065lz9c0 104 141067 327352 2026-07-29T16:47:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|319}}</noinclude>8de Kap. «om Herværk» (6—14 og tildels 6—9); ode Kap. «om Ran» (L. 6—15 samt mange Artikler af processuelt Indhold, især om Nævninger); 10de Kap. «om Stigmand og Valrof» (L. 6—16); Kap. 11 findes ikke, rimeligvis blot paa Grund af fejlagtig Numerering; 12te Kap. «om Tyveri» (L. 6—17, tildels ogsaa 1—17 (19)); 13de Kap. «om Fredløse» (jfr. 1. 22 (24). 16); 14de Kap. «om Falsk» (L. 6—18); 15de Kap. «om Mordbrand og Hedebrynde» (D. L. 6—19); 16de Kap. «om Fæis Drab eller Saar» (L. 6—20); 17de Kap. «om Æresager» (L. 6—21); 18de Kap. «om Trolddom» (jfr. 6. 1. 9 ff.); 19de Kap. «om Borgen» (jfr. 1. 21 (23). 2—9); 20de Kap. «om Bøder og Exekution,» svarende til en Del af 1—22 (24) samt 1—18 (20). Man gjenkjender her en stor Del af Lovbogens Indhold og Inddeling; men allerede et løst Blik viser, at der er megen Ulighed. Det er, saavidt sees, udelukkende en rent udvortes Sammenskrivning af ældre Love i en vis Orden. Der er derfor ikke Tale om nogen Sammenarbejden af de forskjellige Lovtexter eller nogen Udskillen af forældede Artikler. Forskjellige Landsdeles Retsregler findes stundom anførte ved Siden af hinanden, og flere, da vistnok tildels forældede, processuelle Instituter som Nævninger og Mededsmænd spille en meget stor Rolle. Heller ikke kan det antages, at alt privatretsligt ældre Stof er medtaget, og omvendt findes Meget, som aldeles ikke hører hjemme i en Lovbog. De største indre Forskjelligheder finder man i (Lovens) 1ste og 5te Bog, medens de andre Bøger, Politimaterien fraregnet, er langt mere lige Lovbogens, hvad der naturlig hænger sammen med, at denne her er mindre original. Det vil altsaa skjønnes, at der efter dette Udkast endnu var Meget at gjøre, før man fik den nuværende Lovbog i Stand. Udkastet er benyttet noget af Rosenvinge i Nyt jur. Arch. VII. 209 ff. som historisk Fortolkningsmiddel ved et Par Artikler i 5—2. {{større|'''3.'''}} Vindings {{sperret|2det Udkast}} (af 1669) eller det i senere Reskripter om Lovarbejdet saakaldte «første Projekt» mener Kolderup-{{sperret|Rosenvinge}} (Nyt jur. Archiv VII. 188—v, Noten) at finde i det i den Thottske Samling paa det Danske Kongelige Bibliothek under No. 1183 fol. opbevarede Haandskrift, og han søger Beviset herfor især deri, at dette i Margin indeholder mange Tillæg og Rettelser mærkede S F V L, hvilke Bogstaver betegner Navnene paa de fire Revisorer fra 1675, og disse havde efter Rosenvinges og ældre Forfatteres, endog Resens, Mening at gjennemgaa Vindings Udkast af 1669. Foruden, hvad der nedenfor skal oplyses om dette Haandskrift og Tiden for Affattelsen af Vindings sidste Udkast, er det her tilstrækkeligt at anføre, at dets oprindelige Text altsaa bortseet fra de senere tilføjede Rettelser, Overstrygninger o. des. — i mange Stykker, som senere vil blive vist, afviger fra et andet Haandskrift, der utvivlsomt indeholder Vindings Udkast af 1669, og at det derfor maa tilhøre et senere Standpunkt af Lovarbejdet. Dette sidstnævnte Haandskrift, der ligesom hint har været<noinclude> <references/></noinclude> rcpeosv1156pcec0jn2sg74ucjuze3b 104 141068 327353 2026-07-29T16:47:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|320}}</noinclude>velvilligen udlaant til Forf.s Afbenyttelse i Christiania, findes ogsaa i det store kongelige Bibliothek i Gammel kgl. Saml. No. 3237, 4to., med Titel: «Project til Christian 5ti Danske Lov-Bog.» At denne Bog i Afskrift indeholder Vindings andet Udkast (af 1669), kan neppe være Gjenstand for Tvivl. Afskriften gjengiver nemlig ogsaa i Margin en Mængde Bemærkninger af Peder Lasson. Og disse vise mangesteds klart, at det var dette Udkast, som blev revideret af Scavenius, Lasson og Reetz i 1672, og det kan intet andet Udkast være end det af 1669. Hertil kan ogsaa til Overflod føjes et Vidnesbyrd fra Revisionsprotokollen af 1680. Det berettes nemlig her (under Mødet 4 Marts 1680), at 1. 1. 1 kun stod i det «første Project;» men Artikelen findes ganske rigtigt netop i det her omhandlede Udkast, med Bemærkning om, at den skulde udgaa af Loven og henføres til Fortalen. — Af dette 2det Udkast findes der ialfald endnu et Haandskrift, nemlig i «Lovkommissionens» (ɔ: den af forrige Aarhundrede) Papirer i det Danske «Kongerigets Archiv» (Design. A. I. 5 No. 3), tilsammen 27 løse Hefter in folio, samlede i et løst Pergamentbind, og tillige indeholdende Revisions-Bemærkningerne fra 1672, hvorom siden. De ovennævnte {{sperret|Peder Lassons Anmærkninger}} ere af ikke ringe Interesse. De ere sandsynligvis forfattede i Løbet af flere Aar, idet nogle synes at være ældre end Revisionen af 1672, og de yngste synes affattede samtidig med den 2den Revision under hans egen fornyede Gjennemgaaelse, hvad der fremgaar af, at Bemærkningerne til første Bog stundom oplyse om Forandringer, som allerede vare foretagne ved den 2den Revisions Møder i Marts 1675, men intet Saadant indeholde ved de andre Bøger. De ere vistnok kun nedskrevne til eget Brug; derved forklares nemlig deres Form og især de enkelte skarpe Bemærkninger mod Udkastets Forfatter, Vinding.<ref>Foruden hvad nedenfor lejlighedsvis er anført, kan mærkes, at der ved 6. 19. 4 forekommer følgende Anmærkning, der rimeligvis sigter til den borgerlige Vinding (som altid betegnes med ipse) „Svinesti) valde ipsi familiare sed juri inconveniens hospitium.“</ref> Deres Indhold bidrager stundom til Fortolkningen f. E. ved 5. 10. 56, hvor det oplyses, at «Fortog» er 3 Alen, ved 5. 7. 7, hvor Anmærkningen taler for, at ej andet Løsørepant end det haandfaaede anerkjendtes. De ere næsten altid, hvor de ej indeholde Forandringer i Lovtexten, skrevne paa Latin. De tør ogsaa vise den Kyndighed i Romerretten, hvorfor Lasson var bekjendt, idet de oftere henvise til romerske Kilder eller Retssætninger.<ref>Exempler ere: at Kvinden burde udelukkes fra Vidnesbyrd i kriminelle Sager og Ed, flumen navigabile, Lex Rhodia, en Mængde Retssætuinger i Anledning af 5. 5. 6</ref> Paa den anden Side er han omhyggelig for Sprogets Danskhed.<ref name="p320">Saaledes bemærker han ved D{{rettelse||.}} L. 5. 14. 6 (N. I. 5. 13. 4), hvor Udkastet havde „opgaa“ (i Loven: „ansees’): „forte a latino compensari, sed {{bindestrek1|in|incongrue}}</ref> Ja, han holder<noinclude> <references/></noinclude> e8d9efyqdt277xncux31kxtyyh6i70d 104 141069 327354 2026-07-29T16:47:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|321}}</noinclude>endog ofte paa de ældre danske Love, f. E. paa Mededsinstitutionen, mod de 3 andre Revisorer i 1675; ligesaa har han forudskikket en anden Inddeling af Loven i 3 Bøger «efter Landsens Vane og Brug,» — en Inddeling, der i det Væsentlige stemmer med hans eget Udkast og hans i 1663 foreløbig givne Plan, og som i mange Stykker har bedre indre Sammenhæng end Lovbogens — hvorfor han paaberaaber Jydske Lov og Store Reces. Dette synes ligesom det oven (p. 314) Oplyste at tale imod Beretningen om hans Foragt for de gamle danske Love og navnlig om hans Iver for at faa Romerretten lagt til Grund. Det kan dog maaske tildels, som enkelte Bemærkninger synes at vise, forklares deraf, at han følte sig bunden ved det kongelige Kommissorium, maaske ogsaa af Lyst til at kritisere Vinding, som ellers skal have hævdet den indenlandske Ret. — Foruden Lassons egen Mening oplyse Bemærkningerne oftere de Forandringer, som vare foreslaaede af Revisorerne i 1672, hvilke, som ogsaa andetsteds kan sees, ikke have været saa faa; ligesaa flere af Vinding selv i hans sidste Udkast gjorte Ændringer. Ogsaa Lassons Bemærkninger findes i den nævnte haandskrevne Bog kun i Afskrift, hvorom mere siden. En Oversigt over Indholdet af dette andet Udkast skal blive meddelt ved Omtalen af det 3dje Udkast. {{større|'''4.'''}} {{sperret|Vindings 3dje Udkast}} eller «det sidste Projekt,» som det almindelig kaldes i Forarbejderne, haves, paa nogle Kapitler nær, i det før omtalte Haandskrift No. 1183 i den Thottske Samling i det «store Kongelige Bibliothek.» Herom kan der trods {{sperret|Rosenvinges}} Mening i Nyt jur. Archiv l. c. neppe være nogen Tvivl. Her skal kun anføres, at efter Reskriptet af 28 Februar 1680 var det dette Udkast, som nærmest skulde lægges til Grund for Revisionen. Og i Haandskriftet finder man paa det Nærmeste alle dennes Beslutninger som Tillæg, Rettelser eller Overstrygninger. Andre Beviser ville fremgaa af det Følgende. Haandskriftet er efter al Sandsynlighed kun en ufuldstændig Kladde-Afskrift af Vindings Udkast, indeholdende Oplysninger i Margin om de tvende tidligere Revisioners Anmærkninger, fornemmelig den andens. I første Bog er det overalt tilføjet, om denne anden Revision er enig, hvad der betegnes ved Ordet «Concord»<ref>At dette „Concord“ her sigter til 2den Revision flyder af de Tillæg, som stundom ere gjorte, f. E. „Concord F(og) og V(inding), men L(asson) og S(cavenius) bliver ved Revisionen“ (ɔ: den forrige).</ref> eller om den vil have Forandringer, og om der er Meningsforskjel mellem dens Medlemmer, dog kun i al Korthed. Revisionen af 1672 er der ved de andre Bøger oftere taget Hensyn til, men i 1ste Bog kun, hvor der er henvist til den i Revisions{{shy}}anmærkningerne af 1675. Endelig oplyser Haandskriftet<!-- --><ref follow="p320">{{bindestrek2|congrue|incongrue}}, suus enim cuique linguæ modus certus loquendi lege at actis.“ Ved D. L. 3. 19. 10, hvor Udkastet paabød Præsteattest paa Latin, vil han have det strøget, fordi det „neque ingenuitati danicæ convenit.“</ref><noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 21</noinclude> be5ccosjgrl462z8rr6hey3xye1sekb 104 141070 327355 2026-07-29T16:48:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|322}}</noinclude>hist og her om afvigende Indhold i «Projektet,» hvorved maa menes «første Projekt» ɔ: det af 1669; denne Betydning af Ordet fremgaar især ved 2. 8. 9, hvor det ved Artikelens sidste Del, der allerede findes i Haandskriftet, er tilføjet: «er ikke i Revisionen, var ikke heller i Projekten,» og naar man efterser det før omtalte Kvart Haandskrift, ser man, at hele Artikelen mangler i selve Udkastet, og at kun den første Del er tilføjet i Revisionen. Den her omhandlede Afskrift af Vindings sidste Udkast med tidligere Revisionsanmærkninger synes tagen allerede efter Begyndelsen af den 3dje Revision i 1680. Herfor taler det, at nogle Kapitler, som man i denne Revision besluttede at stryge eller omarbejde, f. E. om Forfølgning til Laas og 3—19 om Søhandelen, kun ere antydede ved Overskrift og Tal, men ikke afskrevne. Foruden nogle saadanne Kapitler mangle i Haandskriftet de to første Kapitler, formodentlig fordi de første Blade ere blevne borte (Haandskriftet er indbundet i nyere Tid). Dette Haandskrift har foruden det Øiemed at give en Oversigt over den forrige Revisions Anmærkninger ogsaa aabenbart skullet tjene som en Klad under den nye Revision. Medens Udkastets egentlige Text og Oplysningerne fra tidligere Forarbejder sandsynligvis ere afskrevne paa en Tid, har det senere, men som det ganske vist synes med samme Haand, modtaget en Mængde Rettelser, Overstrygninger, Tillæg og Bemærkninger, som af Protokollen kunne sees at tilhøre den 3dje Revision; sandsynligvis vil man finde dennes allerfleste Beslutninger her indførte, medens Protokollen langtfra oplyser alle Enkeltheder. Haandskriftet indeholder ogsaa enkelte Tillæg, som vedkomme den 4de og sidste Revision, saaledes ialfald et indskudt Blad, hvori Optegnelser vedkommende Vexelartiklerne i 5—14 (N. L. 13). Det her omhandlede Manuskript maa efter al Sandsynlighed være skrevet af en af Lovconcipisterne. Dette fremgaar af det nysnævnte indskudte Blad, skrevet saavidt skjønnes med den samme Haand og indeholdende Bemærkninger især ved enkelte af Vexelartiklerne, som efter sin Form maa hidrøre fra en Mand, der var Medlem af den sidste Revisionskommission, hvori disse Artikler optoges, og som tillige deltog i den 3dje Revision. Dette var kun Tilfældet med Vibe, Scavenius og Vinding. Og Haandskriften har en saa stor Lighed med Vindings egenhændige Underskrift — det Eneste Forfatteren ellers har havt Anledning til umiddelbart at sammenligne med denne Codex<ref>Under et senere kort Ophold i Kjøbenhavn har Forf. havt Anledning til at se Mere af Vindings Haandskrift i den originale Codex Fredericius, og han maa efter dette vedblive den ovenfor fremsatte Formodning. Han havde dog ikke samtidig det her omtalte Haandskrift tilstede.</ref> —, medens den paa den anden Side er ganske forskjellig fra Scavenius og Vibes Underskrifter, at det kan opstilles som en meget sikker Formodning, at Manuskriptet er skrevet af den berømte Forfatter selv. At det dog ikke er det originale Haandskrift til sidste Udkast<noinclude> <references/></noinclude> 8gawa801dphh7soyx4rafz1fx05d0a2 104 141071 327356 2026-07-29T16:48:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|323}}</noinclude>— altsaa det samme som i Reskr. 28 Febr. 1680 siges «med Vindings egen Haand skreven» — synes at fremgaa af de ovennævnte Omstændigheder, navnlig dets udvortes Egenskab af Klad.<ref>Den stærkeste Indvending mod at antage det for at være det originale Concept ligger maaske i, at der efter 1—14 i Flugt med Texten (altsaa ikke in margine) er en Oplysning om Revisionen af 1675, nemlig om Udelukkelsen af „Lov.“</ref> Rimeligt er det, at det er et Exemplar, Vinding har skrevet til eget Brug under Lovarbejdets Fortsættelse. — Hvad nu angaar Tiden for Affattelsen af Vindings sidste Udkast, da har det tidligere, navnlig af Rosenvinge været anseet som forfattet efter den 2den Revision af 1675. Denne Mening har unægtelig Ordene i Kommissoriet af 1680 nærmest for sig, saaledes som disse af Resen i Uddrag ere gjengivne.<ref>Reskriptet i sin Udførlighed har Forf. intetsteds seet; det mangler i den Samling, som findes i en nedenfor omtalt Afskrift af Kommissionens Forhandlingsprotokol.</ref> Det Kgl. Reskript af 28 Febr. 1680 befaler nemlig Kommissærerne, «at de den sidste Projekt til en Lovbog, som efter H. K. M.s Befaling er sammenskreven og med E. Vindings egen Haand skreven tilligemed den første Projekt, som efter H. K. M.s Faders — — Befaling er sammenskrevet af E. Vinding Aar 1669 og dens Revision, som skete baade af P. R., P. L. og P. S. og siden af P. L., E. V., P. S. og I. F., skulde foretage, med Flid gjennemgaa og overveje og den første Projekt og dens Revision tilligemed den sidste Projekt flittigen konferere» etc. Dette taler jo nærmest for, at Vindings sidste «Projekt» maa være forfattet efter den 2den Revision af 1675, da Reskriptet kun sætter Revisionerne i Forbindelse med Udkastet af 1669. Ligesaa har Rosenvinge Resen for sig, idet denne oplyser, at den mundtlige Befaling af 1675 gik ud paa at revidere det i 1669 forfattede Projekt.<ref>I Hofmanns biografiske Efterretninger om Peder Lasson i hans Fundationer etc. p. 32 (Noten) berettes dog kun, at Revisorerne af 1675 fik Befaling til at overveje, hvad de forrige Revisorer havde indgivet.</ref> Alligevel maa denne Mening af andre Giunde bestemt forkastes, Allerede samme Reskript viser, at det sidste Udkast maa være forfattet adskillige Aar før 1680. Det siger nemlig, at Kommissarierne skulde tage for sig, «hvis kgl. Forordn., som i nogle Aar, imidlertid dette Værk har hvilet, ere udgangne.» Og Anmærkningerne fra den anden Revision i det nysomtalte Haandskrift vise uimodsigeligt, at det er dette Udkast, som har været revideret af de 4 Mænd i 1675. Foruden de mange ydre Mærker herpaa kan her som indre Grund fremhæves, at Udkastet indeholder forskjellige Kapitler, hvorved det er bemærket, at Kommissærerne, deriblandt Vinding selv, vilde have dem udelukkede (se navnlig ved 3—2, nedenfor p. 328 i Noten). Rosenvinge er ogsaa paa det Rene hermed. Men er dette indrømmet, saa er det ogsaa med det Samme sikkert, at Vindings sidste Udkast<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|21*}}|2em}}</noinclude> 17okturw0qabkatgzz15ksc6kd2xeov 104 141072 327357 2026-07-29T16:48:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|324}}</noinclude>er ældre end 1675. Man har nemlig foruden {{sperret|Codex Fredericius}} aldrig hørt tale om mere end 2 Udkast af Vinding, det af 1669 og et senere. Og at det heromhandlede Udkast ikke kan være det af 1669, hvilket derimod findes i det forhen omtalte KvartManuskript, er ovenfor paavist. Altsaa er dette Udkast Vindings sidste og følgelig er det dette, som er revideret i 1675. Hertil skal endnu føjes, at blandt de forskjellige spydige Bemærkninger, som hint Kvart-Manuskript af det andet Udkast (1669) indeholder fra Lassons Haand, og hvoraf ingen formodentlig er yngre end 1675, findes ved 1—9 følgende: «hoc caput abbreviatum per Vinding post nostram revisionem (nostra revisio er i Lassons Sprog altid den af 1672), recte vel secus ipse viderit.» Dette maa da være skeet i det sidste Udkast, hvor der ganske rigtigt — tildels dog ved Sammensmeltning — er 17 Artikler i Stedet for 21 i det andet. Dette sidste Udkast er noget benyttet som Fortolkningsmiddel af Rosenvinge l. c. og i Nyt jur. Tidsskr. II. p. 14 og 22. {{større|'''5.'''}} {{sperret|Indholdet af Vindings andet og tredje Udkast}} fremstilles bedst under Et, da de indbyrdes væsentlig kun afvige i Enkeltheder. De falde begge i det Store taget forsaavidt sammen med Lovbogen, som de indeholde det Allermeste af, hvad der findes i denne, men ere forskjellige deri, at de tillige indeholde meget mere Stof, som først efterhaanden gjennem Revisionerne blev udskilt. Det andet Udkasts Overskrift<ref>Det „andet Udkast“ er for Kortheds Skyld i det Følgende betegnet med II, det tredje med III.</ref> — det tredjes findes ikke — lyder: «Udkast paa den Danske Lovbog samlet af Loverne, Ordinantsen, Recesserne, Forordningerne, afsagte Domme, Conferentser og Landets Sædvane.» {{sperret|Første Bog}} i begge Udkast havde 28 Kapitler, altsaa 2 mere end Danske Lov, idet begge havde et Kapitel «om Høringsdele» (12te i II. og 16de i III.), samt et 26de Kapitel «om Laghævd» og i II. «Forfølgning til Laas.» Herved er fra det 12te Kapitel Tallene blevet noget forskjellige fra Lovens. Derimod gjenfindes alle Lovens 26 Kapitler i begge Udkast. Den største Forskjel fra Loven findes ved 14de Kapitel, hvor 2det Udk. under Overskriften «om Sigtelse, Ed og Lov,» giver mange Regler om Mededsinstitutionen, hvori adskillige Forandringer vare foreslaaede af 1ste Revision, medens det sidste Udkast synes ganske at have udeladt dem.<ref>Det hedder i Haandskriftet, hvor ingen Artikler derom findes, lige efter L. 1. 14. 7. „De Paragraphi om Lovs eller Kjøns Ed, som baade i Projekten og i Revisionen p. 67. 68. 69. 70 findes, udelukkes ganske efter S. F. V. Meninger; men L. bliver ved Revisionen.“</ref> Forøvrigt var der i denne Bog i Enkelthederne temmelig megen Forskjel fra Lovbogen især vel i 2det Kapitel. {{sperret|Anden Bog}} var derimod i det Hele taget ikke synderlig<noinclude> <references/></noinclude> 0xcrjl8zqs72jihymsrnmnabmkxllnn 104 141073 327358 2026-07-29T16:48:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|325}}</noinclude>forskjellig. Den vigtigste Forskjel fandtes ved det 1ste Kapitel, hvis Indhold i Udkast III. senere skal omtales, og som i Udkast II. ikke fandtes, hvorimod der i Stedet var et 21de Kapitel, der henviste til Fredrik II.s Religionsartikler af 1569. D. L.s 23de Kap. mangler ganske i Udkast II. I Udkast III. stemmer Kapitlernes væsentlige Indhold ganske med Lovbogen, ligesaa Tal og Overskrifter. {{sperret|Tredje}} og {{sperret|Fjerde}} Bog ere derimod de, hvori man finder den største Forskjel i Stoffet. I Udkast II. var der i det Hele kun 5 Bøger, idet Lovens 4de Bog var skudt ind i 3dje Bog, hvis Titel var «om Verdslig Stand og Handel.» Udkast III. havde ligeledes skudt Søretten ind i sin 3dje Bog «om Verdslig Stand;» men den havde til Gjengjeld udskilt de sidste Kapitler af det forrige Udkasts 3dje Bog til en egen «fjerde Bog,» under Titel «om Hus-Stand.» Der var ogsaa en forskjellig Orden i Kapitlerne. Med disse Forskjelligheder i Inddelingen vare begge Udkast forøvrigt her i det Hele fra Indholdets Side overensstemmende. Dette Indhold var da følgende, idet det bemærkes, at sidste Udkast (III.) er ment, hvor Intet er tilføjet: {{sperret|Tredje}} Bogs 1—7 Kap. i III. svarer til D. L 1—7. Derimod mangler i II. 3dje Kap., som dog er optaget i Kap. om Øvrighed i Kjøbstæderne, medens til Gjengjeld et Kap. 6 handler om smaa Bestillinger i Kjøbstæderne, som dog blot indeholder 3. 4. 9; 7de Kap. i II. svarer til 7de Kap. i III. og i Loven; men II. Kap. 8 handler om «Gjæstebud og Drikkelag,» tildels optaget i L. 3. 4. 12. Kap. 8 (i II. Kap. 9), handler om Overkjøbmænd og Skrivere i Kjøbmandslauget = Chr. IV. Store Reces 3. 3. 5 og 6; Kap. 9 (II. 10) = D. L. 3—8 om omløbende Kræmmere; Kap. 10 (II. 11) om Vinhandlere og Øltappere (om disse sidste handles dog her ikke i II.) = Store Reces 2. 3. 11. Her indskyder II. et Kapitel 12 «om Vare, som i Kjøbstæderne skal være tilfals og dens Taxt» = St. Rec. 2. 3. 10; Kap. 11 (II. 13) om Markeder = L. 3—9; Kap. 12 (II. 14) = L. 3—10 om Maal og Vægt. Her indskydes i II. et Kap. 15 om «Øltappere og deslige,» som i III. er slaaet sammen med Kap. 10. Kap. 13 (II. 16) om Haandværkere e St. Rec. 2. 3. 9. Kap. 14 (II. 17) om Guldsmede, Kandestøbere og Smede = Fdn. 1 Febr. 1651 og St. Rec. 2—29. Kap. 15 (II. 18) om Værtshuse = St. Rec. 2. 3. 18. Kap. 16 (II. 23) om Vogne- og Færgemænd = D. L. 3—11. Kap. 17 (mangler i II.) om Gaderne i Kjøbstæderne (Kilden vides ikke). Kap. 18 (II. 24) om Pest og smitsom Syges Tider = St. Rec. 2—4. Kap. 19 (II. 19) om Søhandelen = L. 4—1, 2, 3 samt 4. 5. 1. Kap. 20 (II. 20) om Skibbrud og Vrag = L. 4—4. Kap. 21 (II. 21) om ulovlige Havne og Drifter = Christian IV.s Fdn. 15809, Lille Reces, Fredrik III.s Fdn. 1661. Kap. 22 (II. 22) om forbuden Vare = St. Rec. 2—12 og forskjellige senere Forordninger. Kap. 23—26 (II. 25—28) = D. L. 3—12, 13, 14, 15. — Derpaa fulgte da i Udkast III: {{sperret|Fjerde}} Bog «om Hus-Stand» i 8 Ka-<noinclude> <references/></noinclude> 44ohvd8fh41ya7sg0cmijfafqb8mxob 104 141074 327359 2026-07-29T16:48:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|326}}</noinclude>pitler, nemlig: 1 Kap. om Egteskab = D. L. 3—16 (N. L. 18); 2 Kap. om Umyndige og Værger = D. L. 3—17 (N. L. 19); 3 Kap. om Overformyndere og Børn, der svarede til D. L. 3—18 (N. L. 20), men dog indeholdt adskilligt Mere «til Politien» henhørende, efter St. Rec. 2. 3. 8; 4 Kap. om Tjenestefolk etc. = D. L. 3—19: 5 Kap. om Betlere, maaske efter Fredrik II.s Fdn. 1588 og St. Rec. 2. 21. 3: 6 Kap. om Fledføringer = L. 5. 1. 9—12, men dog ogsaa indeholdende flere andre Artikler; 7 Kap. om Jøder og 8 Kap. om Tatere, tilsammen = D. L. 3—20 (N. L. 22). Disse Kapitler udgjorde da i Udkast II. Kap. 29—356. {{sperret|Femte Bog}} stemmer igjen i begge Udkast (i II. er det altsaa 4de Bog) langt mere med Lovbogen. Kun har de begge et Kapitel «om Øxenhandelen» (Store Reces 2—13) og tælle altsaa 15 Kapitler i Stedet for Danske Lovs 14. Enkelte Afvigelser maa dog mærkes. I 5—1 fandtes Intet om Fledføringer, hvorom var handlet forhen; ellers er Kapitlet i det Hele som det nuværende allerede i det 2det Udkast, dog med den Afvigelse ved 5. 1. 6, som flyder af, at dette Udkast endnu havde bevaret Mededsinstitutionen. I 5—2 var der ikke faa Forskjelligheder, især i det andet Udkast. I 3dje Kap. manglede Størstedelen af D. L. 19—27, medens Udkastene forbød Uprivilegerede at kjøbe «frit Adelsgods;» den vigtige Forandring, som Lovbogen her indførte, synes først foretagen ved den sidste Revision. I det 14de Kapitel var der kun 5 Artikler om Vexler. {{sperret|Sjette Bog}} var endnu meget mere stemmende med Lovbogen; dog kan nævnes, at det andet Udkast havde et Kapitel «om Orbodemaal,» som heller ikke findes i sidste Udkast. Forøvrigt ville Bemærkningerne om den 3dje Revisions Arbejde ogsaa oplyse Noget om disse tvende Udkast. {{større|'''6.'''}} {{sperret|Den første Revisions}} Arbejde (af 1672) kjender man af 3 forskjellige Haandskrifter, nemlig de to ovennævnte Exemplarer af Vindings andet Udkast samt af en Folioprotokol i Lovkommissionens Papirer i det danske «Kongerigets Archiv» (Des. I. a. 5 No. 2), hvilke sidste ogsaa have været udlaante til Forf.s Afbenyttelse i Christiania. Det ovennævnte Haandskrift fra det Store kgl. Bibliothek, hvori P. Lassons Anmærkninger findes (Gammel kgl. Samling No. 3237, 4to.) har nemlig en stor Del Forandringer, Tillæg og Overstrygninger, foretagne med en anden Haand og andet Blæk end den øvrige Afskrift. Herom indeholder en med den samme anden Haand skreven Anmærkning sidst i Bogen følgende Oplysning: {{luft|1em}} «Udi Lov-Commissionen fandtes denne Projekt til Loven med Peder Lassons in margine hostegnede Annotationer, hvilken Projekt var siden derefter forandret og igjen renskreven, som af dette Exemplar kan sees, da Forandringen er skreven med denne Haand og kan derefter renskrives om forlanges.» {{luft|1em}} Disse Forandringer o. s. v. ere, naar undtages nogle enkelte,<noinclude> <references/></noinclude> gen81t0k0hjr6z6o1cp669rg5oj5opk 104 141075 327360 2026-07-29T16:48:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|327}}</noinclude>der blot indeholde Peder Lassons egne Bemærkninger, hvilke den anden Afskriver kan have forglemt, — netop de samme, som ogsaa findes foretagne i det andet Exemplar i «Kongerigets Archiv» (Des. I. a 5. No. 3), der igjen indeholder nogle faa selvstændige Bemærkninger, især om senere Forandringer. Med begge disse stemmer atter — naar undtages enkelte smaa Afvigelser, som kunne forklares ved Unøjagtighed — det nysnævnte tredje Haandskrift, Des. I. a 5, No. 2.<ref>Forf. har ikke kunnet konferere Manuskripterne i sin Helhed; men han har sammenholdt saamange Artikler, at han her føler sig forvisset om Bemærkningens Rigtighed.</ref> Dette er dog ikke som de andre en Afskrift af Vindings andet Udkast, hvori er tilføjet Forandringer; men i Virkeligheden et revideret Udkast, idet alle Revisionens Forslag der ere indarbejdede. Sandsynligvis er det det samme renskrevne Exemplar, som omtales i den oven gjengivne Bemærkning i Kvart-Manuskriptet; overalt hvor det i dette hedder, at Noget findes eller er udeladt i det «renskrevne Concept» eller «i det tredje Concept» passer det netop paa denne Codex. Af lignende Grund maa det antages, at Des. I. 5 No. 3 er det Haandskrift, som i Kvart-Manuskriptet oftere kaldes {{rettelse|»|«}}den anden Concept.» Intet af disse Haandskrifter er vel foranstaltet af Revisionen selv. Denne har ført en Protokol — som der flere Gange henvises til i Haandskrifterne under Navnet «Protokollen,» «Revisionsbogen» —, men neppe afgivet noget Udkast, hvad der ikke var paalagt den i dens Instrux, som kun gik ud paa postvis at opsætte de Anmærkninger, den havde at gjøre. Forandringerne o. s. v. i de to ovennævnte Haandskrifter ere rimeligvis et rent Privatarbejde, gjort af de enkelte Medlemmer eller andre. Hvis hin Oplysning om det Lassonske Exemplar er nøjagtig, ere Forandringerne deri først gjorte efter 1675, ligesom det renskrevne Exemplar vel da først er affattet, rimeligvis for at vise, hvordan Udkastet vilde se ud med Indarbejdelse af den første Revisions Forslag. — Det er ovenfor forudsat som givet, at det er denne første Revisions Forslag, som findes i de 3 her nævnte Haandskrifter. Dette er ogsaa let at bevise, skjønt intet af dem selv indeholder nogen almindelig Bemærkning derom. For det første tale Lassons Anmærkninger herfor; navnlig kan her fremhæves hans Anmærkning ved Kapitlet om Værnething, der oplyser, at der «in revisione» er foretaget en fuldstændig Omarbejdelse, som derefter i sin Helhed gjengives; og denne stemmer ganske med Kapitlets Indhold i det renskrevne Exemplar. Men især kan det mærkes, at det før omhandlede Haandskrift af Vindings tredje Udkast (Thottske Saml. No. 1183 fol.) indeholder mange Oplysninger, om hvilke Forandringer eller afvigende Meninger der fandtes i «Revisionen,» og disse Oplysninger stemme atter med Indholdet af de nævnte 3 Haandskrifter. Og «Revisionen» betegner i dette Vindingske Haandskrift, som overhovedet i disse Aar, netop altid den første Revision eller rettere dens Arbejde.<noinclude> <references/></noinclude> 7ano5kjf4118opt7pa0z5klmoejen8t 104 141076 327361 2026-07-29T16:49:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|328}}</noinclude>Denne Betydning fremgaar især af de mangfoldige Steder i Vindings Haandskrift, hvor «Revisionen» anføres i Modsætning til de 4 Revisorer af 1675, der stadig betegnes ved sine Forbogstaver.<ref>Et godt Exempel paa Udtryksmaaden har man ved 2det Kapitel i 3dje Bog „om dem, der adelig Frihed have,“ hvor det i Margin hedder: „Dette Kapitel er baade i Projektet og Revisionen, men L. S. F. V, mener, at det bør udelukkes.</ref> «Revisionen» citeres endog med Sidetal og da disse altid, hvor Forf. har undersøgt det, — paa et Par Undtagelser nær, som godt kunne forklares af Unøjagtighed — stemme med Sidetallet i det renskrevne Exemplar, maa det antages, at der ved «Revisionen» i det Vindingske Haandskrift nærmest er tænkt paa den første Revisions Arbejde, saadant som det foreligger i dette renskrevne Exemplar af det reviderede Udkast. Hvad nu dette Revisionsarbejdes Indhold angaar, ser man, at Revisionen har foreslaaet en Mængde Forandringer baade i Indhold og Form; især har dette været Tilfældet med 1ste Bog, derimod langt mindre ved 2den, 3dje og 4de; i Arvekapitlet havde den forandret meget, rimeligvis efter Forslag af Lasson, som i sin Tid havde udarbejdet et Forslag om Arv og Arvekjøb; i 6te Bog vilde den have en hel Del Artikler udelukkede. Noget af dens Arbejde er vistnok kommet til Gode ved at optages i Vindings sidste Udkast. Men det synes dog, at dens Forslag i det Store taget ikke ere blevne bifaldte. Sjælen i dens Arbejde var sandsynligvis Peder Lasson, og han søgte i den 2den Revision ofte forgjæves at optage den første Revisions Forandringer. Og af den 3dje Revision var han — rimeligvis paa Grund af den Sygelighed, hvorunder han i sine sidste Leveaar led — ikke Medlem. Det er dog denne 2den Revision, som har foranlediget, at de i Lovbogens Fortale nævnte «Privilegier» bleve udeladte. Man ser nemlig, at der har været optaget i det første Udkast en Del lokale Lovbud, indeholdende Privilegier af privatretslig Betydning, for visse Byer, og disse bleve nu udeladte, for at Loven skulde være «uniform.» Revisionen vilde forøvrigt gaa endvidere, end der her siden antoges. {{større|'''7.'''}} {{sperret|Den anden Revision}}, hvis Kommissorium ikke kjendes, synes kun at have givet Bemærkninger ved det sidste Udkast. Og disse synes, efter de Oplysninger, som findes i Haandskriftet af det sidste Udkast, ikke at have gaaet i Enkelthederne, navnlig ikke rørt ved Formen, men væsentlig kun udtalt, hvorvidt Noget skulde udelukkes eller blive staaende. Vinding var her Hovedmanden; to af de andre have i Regelen stillet sig paa hans Side mod Lasson, og Revisionen har derfor for det Meste erklæret sig «Concord» med det sidste Udkast. Dog har den udtalt sig for Borttagelse af enkelte Kapitler, og da Vinding her tildels har været enig med de Andre, viser ogsaa dette, at Vindings sidste Udkast, hvori disse Kapitler netop findes, er forfattet før Revisionen. Dette gjelder saaledes om 3dje Bogs 2det Kapitel (altsaa<noinclude> <references/></noinclude> 1qcpjvqzv1uxmx3ir6b9bzlyvqo9p85 104 141077 327362 2026-07-29T16:49:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|329}}</noinclude>ligesom 1ste Revision), som dengang havde adskilligt flere Artikler end i Loven, men som dog ikke ganske udelukkedes af denne. Flertallet — om Vinding var heriblandt, er ej sikkert, da der er to modstridende Anmærkninger — vilde have forandret og tildels ganske udelukket Kapitlet «om Høringer;» Lasson og Scavenius vilde have udelukket «Forfølgning til Laas,» og Alle undtagen Lasson vilde have afskaffet Mededsinstitutionen, hvilket dog ogsaa synes at have været Meningen i selve Vindings sidste Udkast. Den har altsaa bragt paa Bane flere af de Forandringer, som bleve endelig vedtagne i 3dje Revision. Dens fleste Bemærkninger findes ved 1ste Bog; 2den Bog har den, saavidt sees, slet ikke revideret; ved 3dje og 4de Bog er meget faa Bemærkninger, ved 5te Bog noget flere, ved 6te næsten ingen. Det er vel ikke usandsynligt, at dens Arbejde er ufærdigt. Dens Medlem, Borgermester Fog, blev som Griffenfeldts Svoger arresteret 20 Marts 1676. Hans Mærke «F.» findes sidste Gang i hint Haandskrift ved 6—13, og siden er der heller ikke noget Spor af denne Revision, ligesom den overhovedet som nævnt har rørt meget lidet ved 6te Bog. Det tør være, at den, skjønt et Aar nu var hengaaet siden dens Begyndelse, kun havde naaet til foreløbig at gjennemgaa Udkastet, og at den ganske ophørte ved hin Begivenhed. Det er heller ikke usandsynligt, at det hele Arbejde led ved Griffenfeldts Fald, og at dette har medvirket til, at det ganske hvilede i nogle Aar, som det udtrykkelig hedder i Reskr. 28 Febr. 1680. Griffenfeldt havde været ivrig for Lovværket, og Vinding, der ogsaa var en gammel fortrolig Ven af Peter Schumacher, tør være kommen i Unaade for sin frifindende Stemmegivning i den store Statsproces. Maaske er det dog ogsaa en tilstrækkelig Forklaringsgrund baade til Revisionens formodede Afbrydelse og Lovarbejdets Stansning, at man nu var helt optagen af Krigen med Sverige, som begyndte i September 1675 og først sluttede ved Freden til Lund af 6 Oktober 1679. Det vilde vel ligge noget fjernt at gjætte paa, at Lovværkets Fuldførelse endog udsattes i Haab om, at de i 1660 tabte Provinser skulde gjenvindes, og Loven saaledes gjøres gjeldende ogsaa for det gamle Skaanske Retsomraade. {{større|'''8.'''}} {{sperret|Den 3dje Revision}}. Medens de foregaaende Kommissioners Protokoller rimeligvis ere tabte (jfr. {{sperret|Ancher}} l. c. p. 67), har man Protokollen for denne Hovedrevision i det danske Gehejmearchiv<ref>Der er flere gamle Afskrifter af denne Protokol; ialfald i en af dem — paa det store kongelige Bibliothek — er Afskrift af de fleste angaaende Lovværket udgangne Reskripter. Den er nu ogsaa afskrevet til Kildeskriftfondets Papirer i det norske Rigsarchiv.</ref> under Titel: «Commissionsprotokol, som er ført udi den kongelige anordnede Commission om Lovens Revision og Forandring begyndt 1ste Marts 1680 og kontinueret til 13 Maj 1685.» Denne Titel er imidlertid skuffende, da den stanser ved den tredje Kommissions sidste Møde den 28de Marts 1681 og<noinclude> <references/></noinclude> 1qlojd4smbqwch7irravfxjux4m21u6 104 141078 327363 2026-07-29T16:49:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|330}}</noinclude>først begynder igjen med Protokollen for den danske Revisionskommission ved Norske Lov. Man finder saaledes deri Intet om den fjerde Revision af Danske Lov. Af hin Protokol har {{sperret|Ancher}} og Kolderup-{{sperret|Rosenvinge}} l. c. meddelt enkelte smaa Oplysninger. Desuden har {{sperret|Schlegel}} benyttet Forhandlingerne om Revisionen af 2den Bog, forsaavidt angik Spørgsmaalet om Optagelsen af formula concordiæ blandt de symbolske Bøger og enkelte andre til 2—1 henhørende Emner, se hans Afhandling i Skandin. Museum for 1803 II. 1, 139, gjengiven i en noget forandret Skikkelse paa Tysk i Falcks Neues Staatsbürg. Magazin II. 473 jfr. Holger {{sperret|Rørdam}} den danske Kirkes symbolske Bøger i Ny. kirkehist. Saml. V. 606 f. Endelig har nærværende Forfatter deraf meddelt Alt, hvad der vedkommende 2den Bog er af Interesse i «Forhandlingerne om Christian V Danske og Norske Lovs anden Bog og om Kirkeritualet for Danmark og Norge» i Theol. Tidsskr. for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge. Ny R. IV. (1871). Forøvrigt vides den ikke forhen at have været benyttet; dens Udgivelse turde være af Interesse. Kommissionen har ikke forfattet noget nyt Udkast, men, hvor den foreslog Forandringer og ikke blot Udelukkelser, har den selv redigeret sine Forslag i Lovstil som Anmærkninger ved Vindings sidste Udkast. Det oven omhandlede Haandskrift af dette giver i Forbindelse med Protokollen gode Oplysninger om Kommissionens Andel i Lovarbejdet. Revisionskommissionen, hvis Møder varede fra 4 Marts 1680 til 28 Marts 1681, læste samtlige Bøger 2 Gange undtagen 1ste Bog, der læstes 3 Gange; 2den Bog blev begge Gange læst fammen med «Geistligheden» og har uden Sammenligning fremkaldt de længste og interessanteste Forhandlinger og den udførligste Protokollation; ved de andre Bøger, ialfald udenfor den første, er denne temmelig mager og indeholder vistnok de færreste af de virkelig vedtagne Forandringer. De største af disse falde paa 3dje og 4de Bog. Under 16de April 1680 blev i Kommissionen læst en kongelig Befaling om at uddrage og udelukke af Loven Alt, «hvis Politien angik, eftersom Hans Majestæt var tilsinds derom en sær Forordning at lade udgaa.» Kommissærerne har dog ej dristet sig til paa egen Haand at afgjøre, hvad der skulde udelades af denne Grund. Under 17 Januar 1681 blev det nemlig, «saasom de fleste Kommissarier formente, at de meste Kapitler i 3dje Bog vedkom Politien,» «for godt befundet, at de Kapitler, som angik Politien og {{sperret|Commercien}} (udhævet af Forfatteren) skulde excerperes og Hans Maj.s Vilje fornemmes, om de i Loven skulde indføres eller ved sær Forordning publiceres.» Man har maaske faaet Kongens Befaling til selv at komme med bestemt Forslag. Thi under 10 Februar 1681 og i flere senere Møder udtalte Kommissionen sig bestemt om, hvilke Dele af Loven den formente at burde udgaa af denne Grund. Revisionen gik i Udrensningen af Politibud adskilligt videre end Lovbogen selv. Saaledes foreslog den ikke blot at udelukke Udkastets<noinclude> <references/></noinclude> t4cdhxxklx57lgmgvnemshdy9mkjw90 104 141079 327364 2026-07-29T16:49:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|331}}</noinclude>ovennævnte Kapitler 8, 10, 13—15, 17, 18, 21, 22 i 3dje Bog, Noget af 4de Bogs 3dje Kap. (Overformyndere) og 4de Kap. (om Tjenestefolk), hele dens 5te Kap. (om Betlere), hvorom man forhen, 20 Juli 1680, havde særskilt besluttet at indhente Kongens Afgjørelse, og hele 5te Bogs Kapitel om Øxenhandelen, — men ogsaa de nuværende D. og N. L. 3—6, 7, 8, 9, 10 og 11, og D. L. 5—12 og 13 Kap. — Ligesaa vedtog Revisionen at udskille af 3dje Bog Søretten, hvortil der nu fremkom et nyt af General-Prokurør Scavenius forfattet Udkast, som rimeligvis har omarbejdet det ældre Stof og optaget de i Lovens 4de Bog nye Artikler og Kapitler.<ref>Man har blandt Lovkommissionens Papirer i det danske „Kongerigets Archiv“ (Des. I. a. 5 No. 21) et saakaldt „)Commercecollegies Projekt“ til Søretten. Dette synes dog blot at være en Revision af Vindings sidste Udkast. Det har vistnok ikke Datum, men det har Overskrift „Kap. 19 om Søhandel“ og „Kap. 20 om Vrag.“ Dette kunde passe paa begge Vindings senere Udkast. Men da Kapitlet om Vrag — det eneste af dem, som findes i alle Haandskrifter, da 3—19 er udeladt i det sidste Udkast, naar undtages Overskriften — indeholder flere Artikler, som hverken findes i det andet og tredje Udkast eller deres Revision, medens et Par af dem (4. 4. 6 og 7) ere optagne i Lovbogen, er det rimeligst “t antage, at Kommercekollegiets Revision har gjeldt det sidste Udkast. Kollegiet tilføjer forøvrigt, at Artiklerne burde i en bedre Ordning stilles „som vi dennem hjemstille, som sig Umagen med det Øvrige paatager. Formodentlig er det forfattet mellem 2den og 3dje Revision og tildels blevet benyttet af Scavenius i hans Udkast, der er det nærmeste Grundlag for 4de Bog. „Projektet“ er medundertegnet af Hans Nansen ɔ: den Yngre, som blev Assessor i Kommercekollegiet 27 Decbr. 1670 (Geneal. og biogr. Archiv I. 170), Pedersen-Lerche og Røtlin; netop disse samme Underskrifter findes under en Betænkning i vort Rigsarchiv ang. Hamborger Bergefarere af 1 Marts 1673; men de kunne jo have været i Kollegiet endnu et Par Aar senere. — Der findes forøvrigt ogsaa bagi det forhen omtalte Haandskrift af Lassons Udkast til Loven, der antages at skrive sig fra Revisionstiden, et Udkast til Søretten, der synes forfattet af en Kommission eller et Kollegium. Maaske er det det samme som det her omtalte; Forf. har ikke havt Anledning til at sammenholde dem.</ref> Det kan ikke sees, at Kommissionen selv har foretaget de Forandringer i Udkastet, som bleve en Følge af dens Beslutninger om Udelukkelse af Politistoffet, eller sammensmeltet Udkastets 3dje og 4de Bog. Dog findes de fleste herhen hørende Kapitler overstrøgne i det oven omhandlede Haandskrift, men uden Forandring i Inddelingen. Her kan endnu tilføjes, at Kommissionen besluttede at indhente Kongens Vilje ved det 6te Kapitel i 4de Bog (om Fledføringer), hvilket Kommissionen fandt burde udelukkes af Loven, «eftersom det er contra bonos mores.» I de andre Bøger har denne Revision ikke foretaget saa store Forandringer i Udkastets Indhold. Men som det bedst sees i Haandskriftet af Vindings Udkast, hvor dens allerfleste Beslut-<noinclude> <references/></noinclude> 4hs0s9axdag9ixe5jtlknaiknz91pz8 104 141080 327365 2026-07-29T16:49:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|332}}</noinclude>ninger findes indførte, er det den, man skylder de fleste Forandringer i Enkelthederne, idet den nøjagtig har gjennemgaaet ogsaa selve Ordlyden. Størst og flest, skjønt ingenlunde i sig selv særdeles mange, vare Forandringerne i {{sperret|første}} Bog; saaledes udelodes her hine 2 Kapitler «om Høringer» og «Forfølgning til Laas,» hvilken gamle Rettergangsmaade ved Danske Lovs Udgivelse forsvinder af Retshistorien. — 1. 1. 1, som i en anden Form havde staaet i det andet Projekt, men var udeladt af det sidste, blev optagen efter et af Schøller forfattet Udkast; i 1. 6. 12 (N. L. 10) indkom Appelfristen 6 Maaneder istedetfor «Aar og Dag» og i 1. 6. 14 (N. L. 12) «Aar og Dag» i Stedet for det foreslaaede «3 Aar, efter at de ere givne beskrevne;» i 1. 6. 18 (N. L. 16) indkom Reglen om objectum appellabile. Edens Forklaring udelodes af 1. 13. 8 og sattes bag i Lovbogen;<ref>En Del af Kommissarierne mente, at „derudi (ɔ: Edens Forklaring) Noget Mere om timelig Straf burde indføres, eftersom det noksom desværre fornemmes, at den gemene Mand har større Frygt for timelig Straf og Forbandelse end for det, som deres Sjæl og Salighed angaar“ (Protokol for 15 Marts 1680.</ref> I. 14. 8 tilsattes, idet man optog en Artikel af 2det Udkast, men med den Hovedforandring, at det nu kom til at hedde: «Ingen maa findes til Lov, som er tolv Mands Ed for {{sperret|nogen}} Sag,» medens det før hed «for nogen {{sperret|Mumme}}sag» (ɔ: blot paa Grund af Folkesnak); 1. 19. 21 og 22 (Forbud) indkom. Den senere Del af det 24 Kap. (N. L. 22) omarbejdedes efter et nyt Udkast dertil af Vinding, som indeholdt flere nye Artikler, formodentlig især efter Fdn. 12 Juni 1679. Forøvrigt kan her mærkes, at 2 Kommissarier foreslog, at første Bog skulde handle «de jure personarum.» Ved den {{sperret|anden Bog}} er, som nævnt, de bedste Oplysninger at finde i Protokollen, formodentlig fordi saamange Spørgsmaal her bleve refererede til Kongens egen Afgjørelse. «Geistligheden» fremsatte en Række Forslag, som tildels mødte stærk Modstand hos de verdslige Kommissarier. De vigtigste angik Religionsfrihedens yderligere Indskrænkning. Udkastet var her noget mere frisindet end det andet Udkast og den første Revision, der begge vilde have Fredrik II.s Religionsartikler optagne.<ref>Et Udkast til 21 Kap., som især indeholder en Omarbejdelse af disse, findes i Lovkommissionens Papirer i „Kongerigets Archiv;“ Forf. har meddelt det i Theol. Tidsskrift for den ev. luth. Kirke i Norge. Ny R. IV. p. 580.</ref> Det var dog i sig selv strengt nok. Det bestemte nemlig i 2—1, hvis første Passus indeholdt det Samme som nu Lovens 2—1, at indvandrende Fremmede skulde foreholdes Luthers lille Katechismus med dens Tillæg og «de sædvanlige Ceremonier i Kirketjenesten og Sakramenterne,» og «skulde Ingen tilstedes at bo i Kongens Riger og Lande uden de, som fornævnte Katechismus og Ceremonier samtykke eller annamme vil, langt mindre Nogen for Borger af Borgermester og Raad antages, førend han om sig fra<noinclude> <references/></noinclude> f1ydbivmb80arkcuvp9y91gp4qqsku3 104 141081 327366 2026-07-29T16:49:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|333}}</noinclude>Geistligheden der paa Stedet fører Kundskab.» De geistlige Kommissærer optoge vistnok ikke Religionsartiklerne, men foreslog at tilføje: «og sig til vor Kirke vil holde, annamme Sakramentet og ej vil lade sig finde i nogen fremturende kjættersk Vildfarelse» (Møde 16 April), ligesom de under en tidligere foreløbig Behandling (1 April) havde foreslaaet, at de Fremmede, som vilde nedsætte sig i Landet, ogsaa skulde examineres »efter Augustanam confessionem eller efter de Bøger, som i Begyndelsen af dette Kapitel omformeldes.» Derhos foreslog de, at formula concordiæ skulde gjøres forbindende for Kirkens Lærere. Intet af dette blev imidlertid bifaldt af Kongen, idet endog hin Udkastets Bestemmelse om Fremmedes Examination i Kathechismen udgik. Et Forslag om, at Katholiker ikke maatte være Faddere, kom ej ind i Lovbogen; men Reskr. 6 Septbr. 1690 (ophævet ved Dissenterloven) gik snart efter endnu videre. Derimod vedtoges at sætte «Athanasii Symbol» i Stedet for «Ambrosii,» hvorom for Resten ogsaa Kongen blev spurgt (jfr. {{sperret|Schlegel}} l. c. p. 154—157). En svær Kamp stod dernæst om Præsters Kaldelse. Vindings Udkast havde her fastslaaet den Tilstand, som faktisk allerede var bleven den almindelige, at Merigheden var berøvet al Indflydelse paa Præstevalget, og alle geistlige Embeder besattes af Kongen, hvor ej Private indehavde Patronatsretten (jfr. {{sperret|Daae}} i Luth. Kirketid. 1869. Ny Række I. 237 ff.). De geistlige Kommissærer havde imidlertid indgivet et udførligt Forslag om Oprettelse af et praktisk theologisk Seminarium, om Adgang til geistlige Embeder alene for de fra dette udgaaede Kandidater, og om en, forøvrigt ved den geistlige Øvrigheds Indflydelse stærkt begrænset, Valgret for Menigheden. Denne Forestilling, hvori alle danske og norske Biskoper vare enige, der findes i Lovkommissionens Papirer i det danske Kongerigets Archiv (Des. I. 5 No. 24) og er trykt blandt Forf.s Meddelelser i Theol. Tidsskr. for den ev. luth. Kirke i Norge, Ny R. IV. p. 586, var det sidste Forsøg paa at redde Kirkens Raadighed over Præsteembedernes Besættelse og er i det Hele ogsaa interessant som det sidste Sværdslag fra Kirkens Side mod den fuldstændige, ydre Opgaaen i Staten, som fuldbyrdedes i det 16 og 17 Aarhundrede. Det havde ikke synderligt mere Held med sig end de andre Forslag. Dog skyldes det vel denne Optræden, at L. 2. 3. 2, som det synes efter Forslag af Vinding, gav Menigheden en Forkastelsesret, der imidlertid vistnok aldrig har havt praktisk Betydning. Heller ikke bifaldtes Gejstlighedens Forslag om, at Anmeldelse til Altergang paa Landet maatte ske 8 Dage forud for Præsten. Som Spørgsmaal, der vakte megen Diskussion, kan ogsaa nævnes Indskrænkning af de lærde Skolers Tal, hvortil der ogsaa blev aabnet Vejen ved Omredaktionen af 2. 18. 1, sammenholdt med den tilsvarende Artikel i Christian IV.s Kirkeordinants, og Degnenes Aflønning. Det var efter Forslag af denne Kommission, at der kort efter blev taget fat paa Udarbejdelsen af et Kirkeritual for Danmark og Norge. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cc01f08eg9ulzbmujjzibdxztllc49d 104 141082 327367 2026-07-29T16:50:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|334}}</noinclude>I {{sperret|Femte Bog}} foretoges heller ikke mange Forandringer, men dog enkelte af Interesse. Især findes disse i 5—2; saaledes indkom D. L. 5. 2. 17, 18, 81; ligesaa 5. 4. 10, 5. 7. 3, 6, Ordene «eller Skib» i 5. 7. 7; enkelte Forandringer foretoges i 5. 7. 11, hvoraf navnlig maa fremhæves, at det ældre Forbud mod clausula commissoria ombyttedes med den nuværende Regel om den i Forskrivelsen nævnte Taxt; 5. 7. 17 sidste Del optoges; ligesaa 5. 14. 29 (N. L. 5. 13. 27) 3dje Passus, idet Resten af denne lange Artikel maa skyldes den 4de Revision, 5. 14. 46 (N. L. 5. 13. 44, jfr. Fdn. 12 Juni 1679). Derhos foreslog Kommissionen, at Udkastets 3 næstsidste Kapitler, som før forklaret, skulde udelukkes. Om Hævd paa «Mobilier» var der meget forskjellige Meninger; Nogle vilde have den forbudt, medens de Fleste fandt, at Hævdstiden her burde sættes til 6 Aar, hvorimod Ingen ytrede sig for længere Tid end 10 Aar; alligevel har Lovbogen som bekjendt ingen Forskjel gjort mellem Hævd paa løst og fast Gods. Ved 5. 13. 3 (D. L. 5. 14. 5) mente de Fleste, at man burde nedsætte Rentefoden fra 6 til 5 pCt., medens blandt Andre Vinding holdt paa 6 pCt., «fordi Fattige, Skoler og Kirker ellers vilde lide Skade;» Lovbogen fulgte Vindings Mening, men Nedsættelsen skete alligevel kort efter ved Fdn. 19 Febr. 1695. Ved {{sperret|sjette Bog}} foretog denne Revision saare faa Forandringer; mærkes kan, at den foreslog nye Bestemmelser om Dueller, formodentlig de, der ere indkomne i Lovbogen, da Udkastet her temmelig Lidet indeholder. I 6—3 blev «Aftensang» sat som Termin i Stedet for Udkastets «Højmesse.» {{større|'''9.'''}} {{sperret|Den fjerde Revisionskommission}} vides ikke at have efterladt sig Protokol eller Optegnelser, paa det Lidet nær, som findes i det oftnævnte Manuskript af Vindings sidste Udkast. Det vil imidlertid af den ovenstaaende Forklaring skjønnes, hvad denne Revisionskommission har udrettet. Det var saaledes den, som foretog den endelige Udskillelse af Politimaterien, hvori den forøvrigt ikke gik saavidt som af den forrige Kommission foreslaaet, formodentlig paa Grund af falden kongelig Resolution. Det var den, som udskilte Søretten til en egen Bog, og ligeledes var det den, som foretog den ved disse Forandringer nødvendige nye Inddeling, idet Udkastets 3dje og 4de Bog sammensmeltedes, Kapiteltallet forandredes. Fledføringskapitlet, som trods Revisionen fandt Naade for Kongens Øine, blev indført i 5—1. Kort, — den ydre Anordning i dens endelige Skikkelse tilhører den. Bortseet fra denne Udrensning af Stoffet foretog den forskjellige Forandringer, som vare en Følge dels af Kongens Afgjørelse i de mange andre Punkter, som vare refererede for ham, navnlig vedkommende 2den Bog, dels af mellemkommende Forordninger (f. E. Fdn. 16 April 1681 c. 2 om Vexler, som indtoges i 5—13, jfr. Forf.s Afh. i Retst. 1873. 457). Endelig have ogsaa enkelte andre, mere selvstændige Forandringer været foretagne. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1pk4u309umz0ji5kpi2b02ve9n39kq7 104 141083 327368 2026-07-29T16:50:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|335}} {{liten blokk/s}}</noinclude>Hvis man kunde antage, at alle de af den tredje Revisionskommission foretagne Forandringer ere udførte i det oftnævnte Haandskrift af Vindings tredje Udkast (Thottske Samling 1183 fol.), vilde man altsaa være berettiget til at slutte, at overalt, hvor Lovbogen er afvigende fra Udkastet og disse Anmærkninger, skyldes dette den 4de Revision. Imidlertid er hin Antagelse og den deraf flydende Slutning neppe ganske sikker. Omvendt kan det hænde, at ogsaa flere Tillæg i Haandskriftet end det indskudte Blad i D. L. 5—14 (N. L. 13) skrive sig fra den 4de Revision, f. E. Bemærkningen om Fledføringskapitlet. Her kan forøvrigt nævnes blandt Artikler, der ikke findes i Udkastet, D. L. 5. 2. 87, 88, det Meste af D. L. 5. 3. 19—27, 5. 4. 7, 5. 14. 29 (N. L. 5. 13. 27) de sidste Passus. Hvorvidt denne sidste Revisionskommission har gjort sine Bemærkninger i Form af helt nyt revideret Udkast eller blot knyttet sine Forslag til en Afskrift af Vindings sidste Udkast, vides ikke. Det Første er dog det sandsynligste, da Arbejdet jo blev overrakt Kongen til Approbation. Man kunde maaske tro at se et saadant Udkast i et paa det store kongelige Bibliothek opbevaret Haandskrift (Thottske Samling No. 1184 fol.), der er et renskrevet Exemplar og indledes med den Skrivelse fra Revisionskommissionen, som findes trykt i Schyths Udgave af Danske Lov, idet nemlig Skrivelsen er forsynet med Kommissærernes egenhændige Underskrift. Da imidlertid dette Haandskrift ogsaa indeholder Fortalen, maa det, skjønt ikke omtalt af Schyth, antages at være et renskrevet Exemplar af den af Kongen vedtagne færdige Lov. At den ovennævnte Skrivelse heri findes, er intet Bevis herimod, da der, som det sees af Pragthaandskriftet af Danske Lov i det kgl. danske Gehejmearchiv, maa have været udstedt flere egenhændig underskrevne Exemplarer af den til Brug ved forskjellige Codices. At man ikke har Mere levnet af Forarbejderne til Danske Lov — og navnlig, at man ikke har Vindings originale Udkast eller det færdige reviderede Udkast af 1681, og i det Hele saa Lidet af den 4de Revisions Papirer — tør forklares derved, at Gehejmeraad Kaspar Schøller, der havde Privilegium paa Lovbogens Trykning, fik de fleste Dokumenter overladte, og at de efter hans Død bleve liggende hos hans Søn Konferentsraad og Amtmand Schøller i Vordingborg, hvor de skulle være opbrændte ved en Ildsvaade i Amtmandens Hus. Se den mundtlige Tradition hos Kofod {{sperret|Ancher}} om Ledregning (1768) p. 117. {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> pc4kgtn0kd0vuk50k8ovoej6xzui85o 104 141084 327369 2026-07-29T16:50:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|336}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''II.''' '''Nærmere Oplysninger om det norske Lovarbejde''' '''1680—7.''' {{større blokk/e}} {{liten blokk/s}} {{større|'''1.'''}} Om den {{sperret|første norske Kommission}} i Christiania ved man næsten Intet. Den synes at have været sammen et Par Gange; thi Lagmand Peter Drejer i Throndhjem klager i et senere Brev over, at han tvende Gange i den Anledning har været 20 Uger fra sit Hjem paa egen Bekostning (Meddelt af Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}}). Den sees ogsaa at have staaet i nogen Forbindelse med den samtidige Revisionskommission for Danske Lov. La{{rettelse|n|u}}ritz Christensen, som var uenig med sine Medkommitterede om Arvetallet og havde opsat et eget Udkast til dette, tilskrev nemlig herom Statholderen i en Memorial, dateret Kjøbenhavn 31 August 1680 og bad om Kongelig Resolution for, hvorvidt den danske Ret og særlig Store Reces’ Arveretsregler skulde følges i visse opgivne Poster, hvor man i Norge hidtil ikke havde fulgt dem, og om den norske Arveret forøvrigt kunde beholdes.<ref>Original blandt Lovkommissionens Papirer i det danske „Kongerigets Archiv“ Des. I. a. 5. No. 16; i Afskrift blandt det norske Kildeskriftfonds Papirer i Rigsarchivet.</ref> Dette foranledigede en Befaling fra Statholderen til ham om at møde i den danske Kommission. Lauritz Christensen sees ogsaa af dennes Protokol at have været tilstede i dens Møde 10 Marts 1681 — den var da ellers sysselsat med 3dje Bog — for at konferere om det norske Arvetal, og blev da «for godt befundet» at opstille tre vigtige Arvegangsregler i den tydelige Hensigt, at de burde indføres i Norske Lov,<ref>Den 2den lyder: „At Moderen, naar Faderen var død, skulde arve sit Barn lige med Søn, om Søn er til, og Datter, om Søn ej er til, ligesom her i Danmark brugeligt været haver; dog hvor ingen Børn er, følger Odelsgodset den Gren, som det er kommet fra,“ jfr. 5. 2. 36.</ref> ligesom der blev lovet at tilsende ham Udskrift af Arvelinjen, «paa den Maade, som efter den nye Projekt af Loven her i Danmark brugeligt er, at han derefter kunde opsætte sin Betænkning, om det paa samme Maade i Norge kunde være praktikabelt.» Der findes ogsaa i Lovkommissionens Papirer en Afskrift af Udkastet til D. L. 5—2, som maaske er den samme, som efter hint Løfte tør være sendt L. Christensen. {{større|'''2.'''}} {{sperret|Den anden norske Kommission}} eller {{sperret|Hoved{{shy}}kommissionen}} — hvortil der i det Følgende altid sigtes med «den norske Kommission» — har ikke efterladt nogen Protokol. Derimod har man blandt den i forrige Aarhundrede til Lovbøgernes Revision nedsatte Lovkommissions Papirer i det danske «Konge-<noinclude> {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 7hgs3l7ch2kuyxy1icy34gf7wufk2ta 104 141085 327370 2026-07-29T16:50:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|337}} {{liten blokk/s}}</noinclude>rigets Archiv» (Des. I. a. No. 5. 1) dens originale Udkast i et smukt renskrevet Exemplar med Kommissærernes Oversendelsespaategning og egenhændige Underskrift. Forf. skylder Nordmanden, Hr. Translatør A. {{sperret|Larsen}}, der er ansat som midlertidig Assistent ved det norske Rigsarchiv for at udføre Arbejder i danske Archiver, at han er sat paa Spor efter dette interessante Udkast. Hr. Larsen oplyste nemlig i en anden Anledning indirekte Forf. om, at der blandt Lovkommissionens Papirer i det danske Kongerigets Archiv ogsaa var Adskilligt vedkommende Udarbejdelsen af Christian V.s Norske Lov. Forf. benyttede sig af dette Vink til gjennem vedkommende Myndigheder, der viste den største Velvilje, at faa først Designationen over Lovkommissionens Papirer og dernæst de af disse, der efter Designationen antoges at være af Interesse for nærværende Værk, opsendte til Afbenyttelse i det norske Rigsarchiv. Det viste sig da heldigvis, at det Udkast til Norske Lov, som Designationen indeholdt, var den norske Kommissions originale Udkast, som Forf. forhen forgjæves havde forsket efter, og som hidtil neppe heller har været bekjendt udenfor vedkommende Archiv<ref>Efter at Ovenstaaende er sat, erfarer Forf., at Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}} allerede tidligere har kjendt Haandskriftets Tilværelse.</ref> og ialfald aldrig været benyttet i nogen videnskabelig Fremstilling. Paa Grund af sin store Interesse skal dette Udkast her omtales noget nærmere, end det har kunnet ske ovenfor p. 96 ff. Hver af de 6 Bøger er indbunden særskilt, da de ifølge Kommissoriet hver for sig skulde indgives, eftersom de bleve færdige. 1ste Bog har Datum 28 Novbr. og 6te Bog 30 Decbr. 1682. Udkastet er renskrevet paa halvt Papir og har kun ganske faa Rettelser. Det er i Margin i Almindelighed forsynet med Henvisninger til de ældre norske Love og Forordninger, hvorfra vedkommende Artikel er hentet. Ligesaa ere de Artikler eller Dele deraf, som ere afvigende fra eller ikke findes i Danske Lov eller rettere sagt det færdige Udkast dertil, som Kommissionen havde benyttet, i Margin mærkede med Streger eller Klammer, formodentlig hidrørende fra den danske RevisionsKommissions Gjennemgaaelse. Forøvrigt er der saagodtsom ingen Anmærkninger deri. Foruden Udkastet har man Lauritz Christensens dissenterende Votum om enkelte Artikler, der i Original findes i det danske Gehejmearchiv (Afskrift i Kildeskriftfondets Papirer), og som ikke er uden Interesse (se nedenfor ved 1—16. |3. 12. 6, 6. 13. 25 og Arvekapitlet).<ref>Ved Fortolkningen af 3. 12. 6 er det benyttet i Forf.s Afhandling i Retst. 1875. p. 323. Se ogsaa ovenfor p. 93.</ref> Det er ovenfor (p. 97) forklaret, at dette Udkast indeholder en Mængde Afvigelser fra Danske Lov, som ikke gjenfindes i den gjeldende Lovbog. Her skal nu meddeles en Oversigt over de interessantere af disse, idet det bemærkes, at en stor Mængde mindre Ændringer ikke ere omtalte, hvoriblandt ogsaa var Udeladelse eller Rettelse af maaske de fleste i Norge ufor-<noinclude> <references/> {{liten blokk/e}} {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I. 22}}</noinclude> 99b1pd16z6djxj7lyb2ohh18hj7peny 104 141086 327371 2026-07-29T16:50:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|338}}</noinclude>staaelige eller urigtige danske Udtryk, som endnu findes i Lovbogen. Tallene ere, hvor ej Andet er sagt, Lovbogens. {{sperret|Første Bog}} havde i Udkastet kun 22 Kap., idet det 20de Kap. (om Maning) var ganske udeladt, og det 7de (om Lagrettesmænd) var indskudt i det 3dje. Fortalen fandtes ikke. I {{sperret|1ste Kap}}. synes der ej at have været foreslaaet Forandringer af Betydning. I det {{sperret|2det Kap}}. var der ikke saa liden Forskjel i de undtagne Værnething Navnlig havde 1. 2. 12 en anden Bestemmelse om den gejstlige Jurisdiktion, idet Konsistorialretten anvendtes som første «Instants i de Sager, som Præsternes (og lærde Mænds) Embede angaa.» I 1. 2. 15 var ogsaa foreslaaet et eget Værnething, hvor Arven var falden, naar der var Trætte om Arvegods, og Artikelen havde følgende Tillæg: «Iligemaade (ɔ: fast Ejendoms Værnething) forholdes, om Nogen søges for Landskyld eller Husleie, desligeste ogsaa for Aabodsfald paa Huse, Sauger eller andet» jfr. L. 1. 4. 18. 1. 2. 18 vilde have Regnskabsværnething udstrakt til Privates Fuldmægtige, hvilket af den danske Kom. blev udeladt, «fordi det udi den 3dje Bog omtales» (maaske sigtes herved til 3. 1. 7, som var udeladt i det norske Udkast). — I {{sperret|3dje Kap}}., som i Alt havde 26 Artikler, udgjorde det nuværende Kapitel om Lagrettesmænd Art. 11—13 og 18—19 og var desuden, hvad 1. 7. 4 angaar, noget forskjelligt fra L. 1—7. Ligesaa var det nuværende 1. 12. 2 her optaget. Kapitlet havde ogsaa andre, siden ganske udeladte, Artikler, hvoraf den vigtigste var en Artikel om Afholdelse af Extraret<ref>Det kan her erindres, at Indførelsen af Extraret skete ved Fdn. 19 Aug. 1735 for Norge og efter Forslag af Norges Statholder. Norges særegne Forholde, som ej tillod saa hyppige Bygdething som i Danmark, maatte ogsaa der gjøre Trangen føleligst, jfr. Ugebl. f. Lovk. IX. 370.</ref> (sær Thing og Rettergang), «naar Sagerne det udkræver og ej kan lide Forhal, saasom de der angaa Konfiskation i Tolden og Tiendevæsenet, Arrest, Femtestevne, Gjesteret eller andet deslige, samt og til sær Vidnesbyrd at tage beskreven udi Livssager eller andet vigtigt.» Endelig kan nævnes en Artikel om Provsterettens regelmæssige Afholden m. m. Om Retsferierne og Thingtavlen skal siden tales. — I {{sperret|4de Kap}}. var i 1. 4. 1 de bekjendte Ord «Mænds Opkrævelse» udeladt; derefter fulgte en længere Artikel, som siden blev udeladt, hvori «kongelig Stevning» paabødes ikke blot ved Overretterne, men ogsaa i større Sager ved Underretterne (jfr. Chr. IV. Tgfb. c. 9), medens der i mindre Sager kun skulde bruges «Varsel» (paa Landet «mundtlig,» i Byerne Varselseddel) ved Stevnevidner eller paa Landet Egen-Stevning paategnet af Fogden og «anvist ved Vidne» (jfr. nu 1. 4. 21); Art. indeholdt tillige Reglerne om Stevnevidners Opnævnelse, Nægtelse af Stevning eller dens Forkyndelse (jfr. Chr. IV. Tfb. c. 4) etc. Efter denne Artikel passede ogsaa 1. 4. 3 in. bedre. I Forbindelse hermed indeholdt Udkastets 1. 4. 8—10 (svarende til L. 1. 4. 7—9, 22, 27, 30) Regler forskjellige fra<noinclude> <references/></noinclude> ouureub92926561o25jg1l7jm0rg2bq 104 141087 327372 2026-07-29T16:50:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|339}}</noinclude>de nuværende, idet navnlig «Varsel» til Bything kunde gives 3 Dage forud, og det udtrykkelig bestemtes, at Forkyndelsesdagen, men ikke Tægtedagen skulde regnes med i de 14 Dage o. s. v. ved kongelig Stevning; Varselstiden til OHR. og HR. var for flere Egne sat kortere end nu. 1. 4. 7, 2det P. var i Udkastet 6. 14. 39. Udk. 1. 4. 9 og 10 (L. 1. 4. 29) tillod Forkyndelse efter Tiden, naar Ophold var skeet forsætlig. Udk. 1. 4. 11 indeholdt særegne Forskrifter for det Tilfælde, at Vedk., der {{sperret|havde Bopæl}}, ikke vilde lade sig finde, idet 1. 4. 30 i. L. her optoges som almindelig Regel, og det befaledes at læse Stevningen for Naboerne og give dem Kopi med Forpligtelse for dem til siden at bevidne det. L. 1. 4. 10 sidste Sætning fandtes ej i Udk. Udk. 1. 4. 14 indeholdt først en særskilt Varselsfrist for dem, som ikke bo «udi Norges Rige, men i andre Kongens Lande eller Steder;» dernæst fulgte en Passus svarende til L. 1. 4. 12, men mere efter Tgfb. c. 9, og endelig en sidste Passus, som med nogen Forandring — især med „Udvidelse til Odelsløsning — gjengav Chr. IV.s Odelsb. c. 10, 2. I 1. 4. 5 forlangtes, at Sagen skulde «klarligen specificeres» i Stevningen. L. 1. 4. 13—16, 18 fandtes ikke. I 1. 4. 19 var det gjort til Betingelse, at Arven fremdeles var i Stervboen. Udk. 1. 4. 17 (L. 24) var temmelig forskjellig, idet den kun handlede om «Opsættelse,» før Sagen toges under «Forhør,» og som Grund for «Opsættelse» ogsaa anerkjendte, at Indstævnte var forrejst før Forkyndelsen, saaat han ikke havde kunnet skaffe Fuldmægtig, eller og havde lyst lovligt Forfald (jfr. 1. 4. 32). Udk. 1. 4. 19 indeholdt en længere, interessant Artikel om Kontrastevning.<ref>Den lød saaledes: „Haver nogen udtaget en Kontrastevning udi nogen Sag, det være sig om Gjenregning eller andet, da skal den være gyldig, i hvor kort Tid før Rettens Begyndelse den bliver Vederparten forkyndt. Dog kan Dommeren Sagen da efter Forefindelse opsætte. — Men hvis Kontrastevningen siden befindes af nogen at være udtagen paa en løs Grund, og uden skjellig Aarsag, Sagen ikkun at forvilde og opholde, da skal den, som samme Stevning udtog, om han taber sin Sag, med saa meget les større Kost og Tærings Udgivelse ansees. Dersom og Sagsøgerens Fordring bestaar udi en klar Obligation, og den, som kontrastevner, ej haver en lige klar Obligation eller andet Udisputerligt derimod at indgive, da skal Sagen ingenlunde opholdes, men strax gaa til Endelighed og Exekution efter Obligationen: dog saa, at om en vederhæftig Mand, som for Sagen er, trøster sig til at vinde den Sag, han selv derimod haver stevnet udi, og han kjendes at have Aarsag til at mistro sin Vederparts Vederhæftighed, kan han udi Retten nedsætte den Summa, som han skulde til Vederparten betale, indtil hans egen Sags forderligste Uddrag.“</ref> I. 4. 20 (L. 32) satte Bøder for første Gangs Udeblivelse uden lovligt Forfald, men krævede ny Stevning. Kapitlet havde kun 25 Artikler. — i {{sperret|5te Kapitel}} indeholdt 1. 5. 6 en nøjagtig Bestemmelse om Dommeres Inhabilitet paa Grund af Slægtskab og Svogerskab kun i samme Tilfælde som Vidner) eller Fiendskab. 1. 5. 7. i. f. fastsatte<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|22*}}|2em}}</noinclude> jtby5531q2ejcjna4mlpnh010lkstl3 104 141088 327373 2026-07-29T16:51:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|340}}</noinclude>Straf for forsætlig vrang Fremstilling af Sagen i Stevning eller Indlæg. 1. 5. 8 indeholdt flere og klarere Regler om Udsættelse, blandt hvis gyldige Grunde nævnes, at den ene Part vil føre Vidner eller skaffe andet bestemt opgivet Bevis, hvortil en vis Tid skulde tilstedes i «Opsættelsen;» de 6 Uger vare i Udkastet tydelig regnede fra Procedurens Slutning; thi det hed «ej heller maa en Dommer, efterat Sagen med alle tilbehørige Vidnesbyrd, Akter og Dokumenter paa begge Sider er af hannem fuldelig forhørt, have Magt nogen Sag at optage længere end i 6 Uger» (jfr. hermed {{sperret|Schweigaard}} Proces II. § 143, Noten, {{sperret|Nellemanns}} ordin. civile Procesmaade 2den Udg. p. 714). Man tør heri ogsaa have et Bevis for, at Skriftligheden var temmelig almindelig allerede før Lovbogen. 1. 5. 13 fastsatte, at Dommene først skulde indføres i Protokollen, og indeholdt i Slutningen udførlige Regler om Afskrifter af Domsprotokollen, navnlig om Fejl ved disse; Udkastet gjorde det ogsaa tydeligt, at det kun var «Dommenes Afsægter eller Slutninger,» som skulde oplæses (jfr. Schweigaard Proces II. p. 50, 2den Udg.). 1. 5. 15 havde en sidste Passus, at der i Gjeldsdommes «Afsægt» skulde indføres Trusel om Udlæg, Nam og Vurdering, om den skyldige ikke retter for sig (Proces § 141 i. f.). 1. 5. 17 bød ogsaa Fogderne at bo i sit Distrikt. 1. 5. 20 henlagde i alle Kjøbstæder disse Sager under Magistraten alene; den nævner «Æressag, som ikke kan afgjøres ved Erklæring.» 1. 5. 22 havde særlig Regel for det Tilfælde, at en højere Overret fandt Fejl hos Underdommeren, som den nærmeste ikke havde ænset. — I {{sperret|6te Kapitel}} havde 1. 6. 2 et Tillæg, som tildels reddede den fra dens nuværende Urigtighed: «eller om det er Øvrigheds Befaling, da indstævnes de, som det forrettet have, for deres rette Dommere.» I 1. 5. 10 ff. var Forkyndelsen sat som terminus a qvo i Stedet for Afsigelsen (jfr. under 1—22). 1. 6. 16 satte summa app. til HR. til 300 Lod. S. — Om {{sperret|7de Kapitel}} se under det 3dje. — I {{sperret|8de Kapitel}} (Udk. 7de) havde 1. 8. 4 Befaling om Førelse af en sær Bog» paa Raadstuen for Alt, «Retten i Særdeleshed ej vedkommende,» saasom Mandtal over Borgerskabet (jfr. tildels 3. 4. 7). 1. 8. 6 var temmelig forskjellig; navnlig gaves Skriveren Ret til at afvise vidtløftige Indlæg og paalægge Parterne at forfatte nye, kortere. 1. 8. 9 var meget længere, idet den omtalte Provsternes Domme og gav Parterne Ret til at faa «Afsigten» beskreven til Forkyndelse inden 2 Dage, dog saa at Exekution maatte ske alene efter den hele «Doms Beskrivelse. — I {{sperret|9de Kapitel}} havde 1. 9. 1 o. fl. udeladt «lovfælte. 1. 9. 4 henviste til 22de Kap.: 1. 9. 5 var udeladt. 1. 9. 7 tillagde Øvrigheden saavel i By som paa Land at beskikke «Ombudsmænd,» hvortil fortrinsvis skulde tages den, Parterne selv formaaede dertil. 1. 9. 13 tilføjede udtrykkelig «Ombudsmænd» og efter «given er»: «eller og forsømmer Noget.» Udkastet havde efter 1. 9. 14 optaget en Artikel efter Chr. IV. Kb. c. 8 i. f. Desuden adskillige mindre Afvigelser, hvoriblandt i 1. 9. 17 i. f. «bevise»<noinclude> <references/></noinclude> 0rlrblzbaxjf01nbwhnxwktsgl6ujnz 104 141089 327374 2026-07-29T16:51:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|341}}</noinclude>i Stedet for «lade sværge.» — I {{sperret|10de—12te Kap}}. var næsten ingen Afvigelser; i 1—11 var dog «Hjemmel» nærmere forklaret: »træde i en Andens Sted og sig en Sag saasom Hovedmand paatage til Thinge» o. s. v. — I {{sperret|13de Kap}}. vare derimod mange vigtige Ændringer gjorte, som ej siden godkjendtes. 1. 13. 1 tilføjede: «som tillige og paa en Tid have hørt eller seet det, de vidne.» I. 13. 2 havde en længere Bestemmelse om Straf for Udeblivelse efter Vidnestevning o. des: og forpligtede Vidnerne i Odels- og Aastedstrætter at møde ved forum rei sitæ, hvilket Scavenius i den danske Revisionskommissions Møde 1 Maj 1683 oplyste altid at have været Sædvaneret i Norge. Til Gjengjeld gav 1. 13. 3 alle Vidner Ret til en «billig Fornøjelse for deres Omkostning og Forsømmelse» efter Dommerens Kjendelse (jfr. Chr. IV. Tgfb. c. 4. 3dje Afsnit, Udg. af 1855 p. 13 øverst). Derpaa fulgte en lang, siden ganske udeladt Artikel, som især bød, at Vidner ej maatte føres førend Saggivelsen; dog undtoges paatrængende Tilfælde (Alderdom, Sygdom, Bortrejse), og naar Sagen hørte for højere Ret. 1. 13. 5 og 6 havde byttet Plads, hvad der ogsaa synes naturligt. 1. 13. 7 i. f. satte Æresstraf for «modvillig Nægtelse af Vidnesbyrd eller Ed.» 1. 13. 8 indeholdt udførlige Regler om Vidnernes Afhørelse; denne skulde ske ved Dommeren, men efter Parternes «mundtlige Underretning» eller skriftlige, kort affattede Vidnekvæstioner, saafremt ikke Stevningen indeholdt fornøden Oplysning; ingen Part maatte dog forhindre den anden i «at gjøre Spørgsmaal til Vidnerne,» «dog skal Dommeren have Opsyn, at saadant skikkeligt og med god Maner for Retten tilgaar» o. s. v. Artikelen overlod ogsaa Dommeren ganske at afgjøre, naar han fandt det nødvendigt at afhøre Vidnerne «hver for sig alene.» 1. 13. 13 in. havde «Findes der nogen Tid svorne Vidner imod hinanden,» og Slutningen var der rigtig, da det Fornødne fandtes i Udk. 5—3. 1. 13. 14 gjorde det udtrykkelig afhængigt af, om Parten foregav Vidnestrid, hvorvidt de andre Vidner skulde stevnes. 1. 13. 20 fastsatte, at Barn under 15 Aar ikke engang maatte føres som Vidne. 1. 13. 27 og 30 fandtes ikke. — I {{sperret|14de Kapitel}} havde 1. 14. 6 følgende mærkelige Tillæg: «dog skal herudinden ej forstaaes de Sager, som ere om Liv eller Lemmers Beskadigelse eller anden Voldsgjerning; item om Forræderi, stort Tyveri og andre Sager, som ere udaf stort Anliggende; thi derudi maa endelig en klar Bevis eller egen Bekjendelse ske, om Beskyldningen skal gjelde; Parternes Ed imod Ed» o. s. v. 1. 14. 7 tillod kun Sigtelsesed «udi saadanne Sager, som han til visse kan vide.» 1. 14. 8 var udeladt. — I {{sperret|15de Kapitel}} var ingen Forandring gjort. — {{sperret|16de Kapitel}} var meget afvigende. Det lød nemlig saaledes: «Naar Nogen beklager sig at være forurettet ved Aaværke, Haandsgjerning eller deslige, hvorudi straxens behøves Besigtelse, førend Sagens Proces kan begyndes, da skal Kongens Amtmand eller Foged eller og Byernes Magistrat, saasnart som Begjæringen sker, tilnævne skjellige Lagrettesmænd til Besigtelse,<noinclude> <references/></noinclude> 7k9f7ycz73si6ro47vtssojozfmjcne 104 141090 327375 2026-07-29T16:51:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|342}}</noinclude>som skal ske udi Fogdens Nærværelse, om Sagen det synes at udkræve. Men udi de Sager, som ere om Markeskjel, Skovskifter, Vandfald, Fiskeri eller deslige, skal Dommeren selv, med hossiddende Mænd, saa som sædvanligt, Besigtelsen forrette, og Vidnerne paa Aastedet forhøre, og siden derudinden dømme, som rettelig forefindes.» Her havde Lauritz Christensen foreslaaet, at Aaværk ikke først skulde besigtiges af Lagrettesmænd alene; han har her faaet Medhold i Loven. — I {{sperret|17de Kapitel}} tillod 1. 7. 5 efter Chr. IV. Mhb. c. 7 Sagsøgeren i dette Tilfælde at sætte Misdæderen fangen paa Øvrighedens Bekostning; Misforstaaelsen af Kilden (M. L. IV. 8) var altsaa ikke her rettet. 1. 17. 6 tilstod Erstatning for «Spot, Fortræd eller Skade» foruden Bøder ved ulovlig kriminel Arrest. 1. 17. 8 fandtes ikke. — I 1—18 var tilføjet efter «Ugjerning»: «og man vil erfare, hvem hannem dertil har bragt, og hvem derudi haver med hannem været.» I {{sperret|19de Kapitel}} havde 1. 19. I «tvende uvillige Lagrettesmænd» i Stedet for Dannemænd. I. 19. 17 havde i Stedet for de danske Voldsbøder 60 Lod Sølv. I. 19. 22 lød: «Ved alle Slags Forbud eller Beslag, som gjøres enten ved Kongens Foged, ved Mænd eller til Thinge, være sig paa urørligt Gods ej at afhænde eller paa et Skib eller andet deslige, skal forholdes ligesom med Arrest i alle Maader. Og skal Ingen fordriste sig til at handle om det beslagne Gods med den, som Beslaget er ansagt» (jfr. Schw. Proces II. 502 f. 2den Udg.). Derpaa fulgte 2 nu udeladte Artikler. 1. 19. 23 handlede meget udførligt om Fremgangsmaaden ved Forsegling af Bo efter Dom og Øvrighedens Befaling; de der udføre Forretningen efter Øvrighedens Befaling, skulde søges for Overret ligesom Kommissarier. 1. 19. 24 handlede om Fredlysning efter Chr. IV. Landsl. e. 17. — {{sperret|20de Kapitel}} var ganske udeladt; alligevel nævntes Maning i Udkastets 1. 22. 41 (L. 46) I 21de Kapitel tilføjede 1. 21. 10 ved »Fællig» «og uskift Bo hos sin Fader.» — I {{sperret|22de Kapitel}} var «{{sperret|Nam}}» udeladt af Overskriften. 1. 22. I begyndte saaledes: «Ingen maa udtage nogen Mands Sagefald uden lovlig Søgning og Dom» (med Citat af Thingfh. c. 4). 1. 22. 4, 5, i vare udeladte. 1. 22. 9 lød: «For et Barn, som er under sine 15 Aar, gjeldes Skaden» etc. I. 21. 11 var delt i Artikler. 1. 21. 12 havde en forskjellig Regel om Jords Forbrydelse, idet der navnlig henvistes til Bestemmelserne om «Ubodegjerning.» Derpaa fulgte en meget lang Artikel (3 Sider folio) om {{sperret|Forkyndelse}} «af alle Slags Domme» ved 2de Mænd, fra hvilken Tid først Exekutionsfristen skulde beregnes (jfr. Forslagene i 1—6, {{sperret|Schweigaard}} Proces II. § 184, {{sperret|Nellemann}} om Exekution p. 35), «saa han imidlertid kan beraade sig, om han vil appellere, hvilket han isaafald senest strax efter hin Frists Udløb skal give beskrevet paa Dommen,» hvorpaa han, om han var vederheftig, var fri for Exekution til Appelfristens Udløb. Hvis Nogen af Sagsøgeren og Øvrigheden maatte skjelligen eragtes for uvederheftig og dette ved Forkyndelsen meddeltes, skulde han dog<noinclude> <references/></noinclude> axmjhzfvqdq4qilwd4ouc4kn8xakp3g 104 141091 327376 2026-07-29T16:51:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|343}}</noinclude>i «rede Betalingssag,» for at være fri for Nam (indtil Udløbet af Appelfristen), stille Borgen inden Exekutionsfristens Udløb. Hvis Nogen ikke appellerede, skjønt han havde anmeldt det, blev han erstatningspligtig for Forhalingen. Øvrigheden tilpligtedes at betale Erstatning, om nogen bevislig Uvederheftig forskaanedes for Exekution uden at have stillet Borgen. Efter 1. 22. 14 skulde ved ringere Bøder Udsøgning ske som ved vitterlig Gjeld, og betales 3 Lod Sølv, om man lader sig Nam overgaa. Derefter var indtaget i samme Artikel 1. 22. 48, dog med nogen Forandring paa Grund af de ovennævnte Regler om Forkyndelse og Appel. 1. 22. 14 tilføjede, at Virkningen kunde afvendes ved Appel og havde som sædvanligt 4 Mark for 3 Mark. 1. 22. 17 og 18 var i Udkastet 6. 14. 37, 38. 1. 22. 15 havde adskillige Afvigelser som Følge af de foreslaaede, nysnævnte Forandringer. 1. 22. 19 var af samme Grund ganske omredigeret og forandret. «Kongens Sægt» var som i Chr. IV. Kb. c. 9 kun {{brøk|1|2}} Lod Sølv; for Odelsmænd gjordes ingen Undtagelse; i Slutningen havdes Regel om Kontinuations-Exekution for det Tilfælde, at Sagsøgeren, efter forhen forgjæves at have søgt Udlæg, kunde paavise tilstrækkeligt Gods. 1. 22. 20 in. var temmelig afvigende; Kjøbstadgods var som ellers ofte i Loven stillet sammen med Løsøre, og «Kongens Taxt» var, som dansk, ej omtalt (jfr. dog 5. 7. 11). Derefter fulgte en Artikel (Udk. 18), som lod Udlægshaveren, Odelsgods undtagen, blive Ejer, hvis Løsning ej skete inden 6 Uger (se 5. 6. 6). I. 22. 22 lod den første Forkyndelse af Dommen være afgjørende, hvor ej Skriveren havde forhalet Domsudskriften. 1. 22. 23 var forandret overensstemmende hermed; den tilføjede en Forklaring om, hvad der skulde forstaaes ved «lige gamle Domme» (afsagte paa et Thing, en Raadstue o. s. v.). 1. 22. 24 i. f. havde ligesom D. L. det rigtige «afsat» for «afsagt.» 1. 22. 27 havde en skarpere og udførligere Regel om Forskaaning af Jordegodset. 1. 22. 28 gjorde Undtagelse for det Tilfælde, at lige godt Gods kunde anvises Sagsøgeren; dennes Namsdomme maatte være forkyndte. 1. 22. 29 var udeladt. 1. 22. 31 havde affattet sit 2det p. efter Kjøbeb. c. 3, 4de Passus og Kold. Rec. c. 54. 1. 22. 34 gav ogsaa Skyldneren Ret til Overskjøn. 1. 22. 36 bød, at Taxten for hvert Stykke skulde paaskrives Dommen. Derpaa fulgte en Artikel om Præskription af appellable Namsdommes Exigibilitet efter Aar og Dag og om Fornyelsesdomme, hvorfor citeres som Kilde en Fdn. af Fredrik III. (?) (jfr. nu Fdn. 17 Maj 1690, hvor Regelen blev optagen). 1. 22. 38 med sit Adelsprivilegium fandtes ikke. 1. 22. 39 i. f. forklarede udførlig, at den Umyndige, naar han blev myndig, kunde indtræde i Værgens og den nye Værge i den forrige Værges Proces. 1. 22. 42 tilføjede: «men der skal andre lige berettigede Kreditorer gaa lige med den, som haver Nams eller Indførsels Dom.» 1. 22. 44 var udeladt, da Udkastet ikke opstillede særskilte Exekutionsregler for Adelige. 1. 22. 45 var tildels optagen i 1. 22. 37. 1. 22. 52 var udeladt. 1. 22. 55<noinclude> <references/></noinclude> jol6bjkrz7m0152erw5jllp0gmg7gcj 104 141092 327377 2026-07-29T16:51:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|344}}</noinclude>havde «Kongens Foged» i Stedet for «Sagsøgeren» og «Husbonden.» 1. 22. 56 lod overensstemmende med førnævnte foreslaaede Forandringer Exekutionen udsættes ved Paategning om Appellation mod Borgen. 1. 22. 57 lod Misdæderen faa 8 Dages Frist til Appel. — I det {{sperret|23de Kapitel}} var en stor Del Forandringer foretagne, der dog som mindre vigtige forbigaaes. I {{sperret|anden Bog}} havde Kommissionen lagt mindst Arbejde, formodentlig fordi der intet geistligt Medlem var og man ventede Betænkninger fra Bisperne; ja, Kommissionen havde her endog taalt saadanne danske Ord, som den ellers havde rettet, f. E. «Landsbyen» for «Landet.» De fleste foreslaaede Forandringer vare derfor kun af det Slags, som fulgte af Norges særegne Beskaffenhed, og som derfor ogsaa optoges i Lovbogen. Af andre Forslag kan mærkes: I 2. 3. 3 havde Udkastet kun bestemt denne Fremgangsmaade ved Patronatskald; hvor, som i Almindelighed, Kongen havde Kaldsretten (hvilket nu gaar ind under «den, som Rettighed dertil haver»), skulde Vedkommende uden at høres af Menigheden strax begive sig til Overhøring og Ordination. Menighedens Ret var altsaa her endnu mere indskrænket end i Lovbogen. 2. 6. 2 gjorde til Betingelse for Straf, at Ungdommen forsætlig afholdtes fra Børnelærdommen, eller at der var «modvillig Forsømmelse.» 2. 8. 2 tillagde, at Ingen maatte trolove Kapellaner uden deres Sognepræsts Vilje og Videnskab. 2. 9. 1 var forskjellig redigeret, og Tallet var kun bestemt til «2 eller flere.» 2. 9. 8 indskjærpede Præsten her ikke at handle af private Følelser eller efter løse Berettelser. 2. 9. 9 in, tilføjede efter «ingen Frugt vil skaffe:» «saa den Advarede aabenbarligen og bevisligen fremturer udi sin Synd.» 2. 12. I i. f. havde «Arilds Tid» i Stedet for almindelig Hævd. 2. 12. 6 tillagde, at Kirkeværgerne skulde forsørge Kjøbstadspræsterne med Boliger «med et bekvemt Studerekammer» og holde dem vedlige (jfr. Chr. IV. Ordin. fol. 41 b). 2. 12. 11 gjorde Præsten ansvarlig, om Jord o. s. v. var frakommet ved hans Forsømmelighed. I 2—13 havde Udkastet Regler, der baade vare afvigende fra D. L. og fra den nuværende N. L. 2. 13. 1 paalagde Enken eller Arvingerne at holde Kapellan. 2. 13. 7 tilføjede ved Udtagelse af Enkesæde «saasom hidindtil har været brugeligt.» 2. 14. 13 tilføjede, at, hvor der var tillagt den resid. Kap. for liden «Pension» af Kaldet, skulde der rettes derpaa af Stiftsdirektionen «ved at gjøre en vis Skik og Afgift i saadanne Sogne.» En særskilt, siden udslettet Artikel tillagde Kapellaner i Kjøbstæderne samme Indkomst, som deres Formænd havde havt. 2. 15. I bestemte, at udenfor Patronatskald skulde Degnen «eller Klokkeren» kaldes af Sognepræsten med Provstens og 6 fornemste Sognemænds Samtykke (jfr. Chr. IV. Ord. fol. 432 b, Udg. af 1607); han skulde prøves, om han «forstaar Kathechismen og kan synge.» 2. 15. 2 var temmelig forskjellig: særlig var det paalagt Sogn-præsten at føre Tilsyn med Undervisningen og selv stundom at undervise Ungdommen. 2. 15. 4, 8, 9 manglede og<noinclude> <references/></noinclude> py9o0f0qjw0grfinhk1pk18l7uczq6f 104 141093 327378 2026-07-29T16:51:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|345}}</noinclude>af 2. 15. 7 fandtes kun Begyndelsen. 2—16 havde en egen Artikel om Provsternes Skolevisitats i Kjøbstæderne; Udkastet havde optaget D. L. 2. 16. 12, om at sammenkalde Præsterne til Forhandlingsmøde, hvilket siden er udeladt. 2. 17. 8 havde i. f. «dømme» fra Embedet for «sætte af.» 2. 17. 12 var udeladt. 2. 17. 13 bød Stiftsbefalingsmanden at skaffe fri Fordringskab. En udeladt sidste Artikel handlede om annus refusionis. 2—18 havde afvigende Regler om de 4 store Skoler i Stiftsstæderne; saaledes skulde Rektorer udnævnes af Kongen og være Magistri; til de store Skoler skulde Børnene sendes fra de smaa Latinskoler i andre Kjøbstæder, før de dimitteredes til Universitetet, hvilket skulde ske paa samme Aarets Tid som Dimissionen. Ingen Skolemester maatte antage nogen Discipel fra anden Skole uden Rektors Testimonium. Om Skolevisitation ved Geistligheden var optaget udførlige Regler. Ligesaa gaves Regler om Skolens Tilkommende for Sang og Musik ved Begravelse, Brudevielser og dermed sammenhængende Stipendier for Skolebørnene af Indtægten. 2. 18. 11 havde udførligere Regler om Skole-Embedsmænds Straffe. 2. 18. 13 bød, at der i hver Kjøbstad «kun skulde være en latinsk Skole» og «derimod» alle Pugeskoler være afskaffede. Størstedelen af disse afvigende Regler vare optagne fra Christian IV.s Kirkeordinants, dog med nogen Bearbejdelse. Derpaa fulgte en Artikel om Skolebetjentes Boliger (Kirkeord. fol. 72). Efter den nuværende 2. 18. 14 fulgte en ny, meget udførlig og mærkelig Artikel (Udk. 20), der bød i enhver Kjøbstad at forordne en Skolemester for fattige Folks Børn mod Løn og Bolig af Byen. Han skulde undervise gratis i Læsning, Skrivning og Christendomskundskab, 2 Timer om Formiddagen og 2 om Eftermiddagen; streng Skolepligt opstilledes, idet Forældrene, der trods Advarsel ej vilde sende sine Børn paa Skolen, tilligemed Børnene skulde forvises af Byen, og kun Skolens Børn havde Ret til at betle, idet andre Børn, som alligevel gjorde det, skulde «hudstryges.»<ref>I Margin ved denne Artikels Begyndelse er tilføjet et Ord, som synes at maatte læses „Jers.“ Forf. gjætter paa, at dette skal betyde Biskop Jersin i Stavanger, og at Artikelen er at henføre til den af ham, formodentlig efter Foranledning af Reskr. 4 Februar 1682, indsendte Betænkning. Paa vedkommende Sted plejer nemlig ellers Artikelens Kilde at være anført. Af Jersins Betænkning findes Noget (om Menighedens Valgret) meddelt i Professor {{sperret|Daaes}} Afhandling „om geistlige Embeders Besættelse i Norge efter Reformationen, Luth. Kirket. 1869, ny Række I. Ellers vides Intet om Indholdet af disse Biskopernes Betænkninger.</ref> 2—19 havde foruden forskjellige mindre Afvigelser i 2. 19. 9 (jfr. nu 2. 19. 3) særegne Regler om Hospital for Spedalske («udi de Stifter, hvor nogen Spedalske endnu findes») og om Behandlingen af fattige Syge, angrebne af smitsomme Sygdomme (Ordin. fol. 78 b, 79 a). En særegen Artikel, som forøvrigt forbød Betleri, befalede Øvrigheden at give vanføre, gamle o. desl. Fattige, som det tilstodes at bede om Almisse, et Tegn<noinclude> <references/></noinclude> 70lob6squw3ungjhzicp9n8yntxb5x8 104 141094 327379 2026-07-29T16:52:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|346}}</noinclude>paa deres Klæder (Ordin. fol. 81). 2. 21. 1 forklarede, at «Kirkens {{sperret|Forsvar}}» i Almindelighed er «Stiftamtmænd, Amtmænd og Superintendenterne eller Patronus;» «Kirkens {{sperret|Tilsynsmænd}}» ere i Kjøbstæderne Byens Øvrighed, Sognepræsten og Kirkeværgerne, paa Landet Provsten, Præsten, Stiftsskriveren og Kirkeværgerne. 2. 21. 2 henlagde dette til Tilsynsmændene og var ellers afvigende. 2. 21. 17 lod Sognemændene være fortrinsberettigede til at forpagte Kirkens Tiende. 2. 21. 31 tilføjede: «Paa Landet nyder Almuen fri Begravelse paa Kirkegaardene.» 2. 21. 32 sidste P. fandtes ikke. 2. 21. 33 havde «som herefter af Kirkens Tilsynsmænd forordnet vorder;» paa Landet henvistes til Sædvanen. En egen, senere udeladt Artikel optog den gamle norske Regel om Almuens Vedligeholdelse af Kirkegaardsmuren, hver Bonde sit Stykke. 2. 21. 18—20, 22—24, 27, 63 vare udeladte. 2. 22. 1 havde udeladt «Pebersvende» og enkelte andre danske Udtryk og havde «give Tiende af alle Slags Korn» i Stedet for «til gode Rede tiende hvert tiende Neg» etc. 2. 22. 5 bød først, at Tiendekornet skulde være aftærsket senest 14 Dage efter Mortensdag; dernæst indeholdt den en Regel om Tiendens Fastsættelse en Gang for alle i Møde af Foged, Sognepræst, Stiftsskriver og Almuen for Sorenskriver og 6 Mænd; Grundlaget skulde være Almuens rigtige Angivelse af dens «Korntiende af alle Slags, saasom de ville tilsvare;» saaledes opfatter ialfald Forf. Artikelen. 2. 22. 7 havde meget udførligere Regler om Tiendesvig. 2. 22. 8 lod Lagrettesmænd her være Meddomsmænd: 3 udeladte Artikler af Udkastet indeholdt udførlige Regler om Tiendens Levering og, forsaavidt angaar Kongetienden, dens Førelse. 2. 22. 12 var udeladt. I {{sperret|tredje Bog}} var efter Forholdets Natur Afvigelserne langt betydeligere. De fleste af disse bleve paa Grund af «Norges særlige Beskaffenhed» staaende. Men den norske Kommission var dog gaaet endnu langt videre. — 3. 1. 2 var betydelig kortere, idet der i Stedet for de sidste 2 Passus kun var en kort Regel om, at Befalingsmanden selv skulde stande til Rette, hvis han ej skaffede hver Mand Ret, som for ham klagede. 3. 1. 7 var udeladt; 3. 2. 2 og 3 ligesaa. 3. 6. 1 var meget udførligere; Skatten skulde ilignes saavel af Huse og Gaarde som særlig af Næring og Handel; Borgermester og Raad skulde udnævne Taxerborgerne, om det forsømtes af Borgerskabet. 3. 6. 6 tilføjede, at der efter Skattemandtallene skulde «saavel for Byens Skatter som for andet, der paabydes, ske Exekution foruden videre Proces.» Derpaa fulgte et langt, senere ganske udeladt Kapitel «om Handel og Kjøbmandskab,» som efter en tilføjet Bemærkning var tagen «en Del af Privilegier, en Del af Commercie-Forordningen, en Del af nærmeste Betænkning til Nytte» (Commerce{{shy}}collegiets Betænkning?). Størstedelen af dette Kapitel var mest Politilovstof: men af Fdn. 16 April 1681 var dog optaget Kapitlet om Societeter eller «Madskapier.» L. 3—8 bortfaldt som Følge heraf. I 3—10 var der adskillig flere Afvigelser. 3—11 var<noinclude> <references/></noinclude> r2dluh9buvj0p946w7ffkiicp7o2kno 104 141095 327380 2026-07-29T16:52:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|347}}</noinclude>meget udførligere og havde en fuldstændig Skyds- og Gjæstgiverlov (jfr. Fdn. 1648), ligesom det for Færgemænd havde optaget Landslejeb. c. 43; heraf er kun 3. 11. 8 beholdt. Ved 3. 12. 6 havde L. Christensen foreslaaet, at Hugstretten ikke skulde indskrænkes til Gaardens Behov, men ogsaa kunde ske til Salg. 3—16 var meget langt og ganske forskjelligt fra det nuværende, idet Landslejeb. c. 32, 40, 41, 42 her vare optagne. — I 18de Kapitel havde Udkastet i 5 Artikler, der svarede til L. 3. 18. 2—4, meget udførligere Regler om «Giftemandsretten,» tildels efter Arvebolken c. 2, men tildels ogsaa nye, tildels ogsaa med Benyttelse af Danske Lov. — I 19de Kapitel havde Udkastet bagefter 3. 19. 19 optaget 4 længere Artikler om Umyndiges Forsørgelse efter Arveb. c. 14, 15, 21, 23; en af dem bød Øvrigheden i Byen og Sognepræsten med Fogden paa Landet at tage sig af uformuende Umyndige uden Frænder og forsørge dem som andre Fattige. 3. 19. 32 havde et Tillæg om Øvrighedens Eftersyn af Registreringen ved sin Tiltræden. 3. 19. 37 lod Umyndigheden vedvare til det 20de Aar efter ældre norsk Ret. I Stedet for «Kurator» brugtes Udtrykket «Værge.» 3. 21. 5—7 og 20 vare udeladte. I 3. 21. 9 var «Paaske» og «Mikkelsmesse» sat som Faredag. Ved {{sperret|Fjerde Bog}} har Kommissionen selv bemærket, at den har «fast Intet forefundet, som derudi efter Norges Lov, Skik og Sædvane kunde blive tillagt eller anderledes forfattet.» {{sperret|Femte Bog}}. 5. 2. 4 har rigtigen efter D. L. «Ere de uden Byen og i Stiftet» (D. L. Provincien) jfr. {{sperret|Schweigaards}} Konkursret p. 249. 5. 2. 19 var meget afvigende, med Benyttelse af Arvebolk c. 3. 5. 2. 20 ligesaa. 5. 2. 21 udeladt. 5. 2. 25 lod «den Efterlevende» her beholde Alt, hvad der var gjort «Forord» om i eller før Bryllupet, naar der ej var Livsarvinger; overensstemmende hermed var 5. 2. 26 forandret; Fæstens- og Morgengave var ej nævnt. 5. 2. 35 havde optaget Arveb. c. 7, 8de Pass. (Udg. af 1855 p. 79). I Stedet for 5. 2. 36—51 havde Udkastet med nogen Omarbejdelse optaget de ældre norske Arveregler efter Arvebolken c. 7. L. Christensen havde her i sit Votum næsten uforandret fulgt Danske Lov, idet han dog havde gjort Arvetallet meget vidtløftigere, fordi der dengang i Norge levede gamle Folk, som havde Børn i 5te eller 6te Led efter hinanden. 5. 2. 54, 57—60, 66 vare i Udkastet udeladte. Efter 5. 2. 71 var indtaget en Artikel, der opretholdt den gamle {{sperret|Ætledning}} efter Arveb. c. 8. 5. 9) 76 udeladt. I 5. 2. 91 skyldes Skifternes Henlæggelse til Amtmanden virkelig den norske Kommission; men han skulde kunne udføre dem enten selv eller ved Fogden. — I det 3dje Kapitel havde en udeladt Artikel (Udk. 5. 3. 13) den Regel, hvortil der henvises i L. 1. 13. 12, at Dommeren (Underretten eller stundom Lagmanden) i Tilfælde af Modvidner ved Odelsløsning skulde afgjøre, hvem der skulde stedes til Ed (jfr. Landslejebolken c. 22. M. L. VII. 24). 5. 3. 22 udtalte som almindelig Regel, at Hustru Intet maatte kjøbe,<noinclude> <references/></noinclude> m6x4mroqzjejem95v6pxmdlk9yp4c2x 104 141096 327381 2026-07-29T16:52:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|348}}</noinclude>sælge eller i anden Maade afhænde uden hendes Husbonds Vilje og Samtykke. 5. 3. 23 udeladt. I Stedet for 5. 3. 26 var optaget 5. 3. 42 — der selv er en gammel, norsk Regel — dog uden Anvendelse paa Leje, men med Tillæg om, at det Samme skulde gjelde, om man uden at give Pantsættelsen tilkjende havde solgt eller pantsat tidligere pantsatte Ting. Denne Hovedregel var dog udtrykkelig indskrænket til Hus og Jord. For Løsøre havde Artikelen faaet et meget langt Tillæg, hvori især fastsattes, at den, som først kjøbte, skulde beholde det, «skjønt den sidste har faaet det i Hænde.» Dette taler maaske for, at for Hus eller Jords Vedkommende menes der i Udk. ved «Salg» Skjødning og ikke blot Kjøbekontrakt. 5. 3. 28 havde «30 Aars Hævd.» 5. 3. 30 var udeladt. I Stedet for 5. 3. 30 og 31 første Passus havde Udkastet optaget Odelsb. c. 8 sidste ogsaa her var 30 Aar sat i Stedet for 20. 5. 3. 34—8 udeladte. 5. 3. 39 havde udeladt Begyndelsen: «Paa Thinge; man Hus og Jord skjøde,» der var optaget efter J. L., men passer med det nyere Thinglysningsvæsen; der var heller særligt Værnething for «frit Jordegods»; ligesaa var «tr „e Thing» yderste Grænse for Thinglysning i ret Tid, naar Skj t var dateret udenfor Stiftet. Om Paaskrivningen paa Thinget talte Art. ikke. 5. 3. 43 begyndte: «Skjøder man anden Hus eller Jord med slige Forord og Vilkaar, at Godset ikke skal følge den, som det skjødet er, men at den Sælgende» etc. (jfr. {{sperret|Aagesen}} Bidrag til Læren om Overdragelse af Ejendomsret p. 44) 5. 3. 44 var udeladt. Til Gjengjeld var her optaget 3 Artikler efter Kjøbebolken c. 2, sidste Punktum (om Misregning), og c. 16 om Salg af Dyr med skjulte Fejl og om periculum rei, hvorved den ældre Regel dog var udvidet til alt Gods og nærmere begrænset saaledes, at, hvor ej andre «Forord» vare gjorte, skulde p. r. være hos Sælgeren, indtil Tingen var kommen Kjøberen eller Fuldmægtig i Hænde, eller han lovlig var advaret om at annamme den. — 5. 4. 3 skulde gjelde ligesom i Kilden Jydske Lov III. 43 1ste P. og endnu i Vindings sidste Udkast, «enten de have Børn sammen eller ej,» og Undtagelse var gjort for Fjerdingsog Tiendegave eller, naar Gaven skete «ved Testament efter Kongens Tilladelse.» 5. 4. 4, 6, 7 var udeladt. I Stedet for 5. 4. 14 og 15 var optaget lignende Regler om Fjerdings- og Tiendegave som i Arveb. 22 jfr. 12, dog indskrænket til Dødsgaver: Egtekvinde maatte ej give saadan Gave til Andre end sin Mand uden hans Samtykke; Gave af fast Gods skulde thinglyses. 5. 4. 18 og 19 var udeladt. — 5. 5. 1 havde som Kilden 30 Aars Odelshævd. 5. 5. 3 lod 20 Aarshævden kun angaa «Kjøbstedgods og deslige Ejendom» (Løsøre?). 5. 5. 4 var saalydende: «En Tings Brugelse, saasom en Vej eller Drift, hvilken man idelig uden lovlig Paaklage har brugt gjennem en Andens Gods og Ejendele, Udsigt over en Andens Gaard og Plads, Tagdraab eller deslige, kan man fange Hævd paa i 20 Aar, saaat man derefter ej maa forbydes at nyde og bruge det.» Dette er vel<noinclude> <references/></noinclude> gy0t3mweo41su202souvrwr2ks9ax0k 104 141097 327382 2026-07-29T16:52:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|349}}</noinclude>et stærkt Bevis for, at 5. 5. 4 virkelig har ment at tillade Hævd paa usynbare Servituter, da Artikelen i Udk. vel kun er en nærmere Opløsning af Begrebet «Brug» efter Datidens Forstaaelse. 5. 5. 7 (Lavhævd) var udeladt. — 5. 6. 6 gav Ejermanden en Løsningsfrist af 6 Uger i begge Tilfælde. — 5—7 havde en Artikel om Indløsning af brugeligt Pant efter Odelsb. c. 8, men uden dennes forældede «Salg til Gjenløsning,» og med et nyt Tillæg om Panthaverens Opsigelse af Pengene og, om de udebleve, hans Ret til lovlig Realisation. 5. 7. 13 havde 30 Aars Hævd. 5. 7. 16 og 17 (der først synes tilkomne i Danske Lovs 3dje Revision) vare udeladte. — I 5—8 var efter 5. 8. 7 indtaget 2 Artikler om Ansvar for casus ved mora (jfr Landsb. c. 37, Kjøbeb. c. 27) og om Straf for at tage Laan igjen før Tiden. I 5. 8. 14 samt en udeladt følgende Art. var optaget Kjøbeb. c. 14 2det—4de Pass. Artiklernes Orden var temmelig forskjellig fra Lovbogens. — 5—9 havde overalt «{{sperret|fundet}} Gods» for Hittegods. 5. 9. 2 havde optaget det Meste af Tyvebolken c. 13 og tillod desuden Finderen at afhænde Tingen, om han i et halvt Aar efter Lysning upaatalt havde besiddet den. 5. 9. 3—5 havde ikke fulgt Kilden, Odelsb. c. 11, saameget som Lovbogen, idet der ikke gjordes nogen Forskjel, om Ejermanden var Odelsmand eller ikke. — Det 1Ode Kapitel handlede om Jagt og Fiskeri og svarede altsaa tildels til det nuværende 10de og 11te, idet dog 5. 11. 7—9 ikke fandtes, og 5. 11. 10—Enden var indtaget i 6—14 (Art. 9—22). Mærkes maa her, at den til 5. 11. 13 svarende Artikel (Udk. 6. 14. 12) som de ældre norske Love kun fastsatte Landnam og ikke Tyvsstraf for ulovligt Fiskeri. I 5—11 og 12 var endnu flere af Christian IV. Lovs Misforstaaelser af Magnus Lagabøters Landslov rettede end i Lovbogen f. E. i 5. 11. 19 (Udk. 6. 14. 18) in. og 5. 12. 4, hvor ganske rigtigt Udkastet bl. A. har «Markereene» for «Markerne» (se ovenfor p. 128—9). — I 5— 13 var udeladt Regelen om Løbedage i 5. 13. 1, idet de hang sammen med de i N. L. ikke optagne Danske Omslagsterminer. 5. 13. 22—26 vare udeladte, hvilke, at dømme efter Indholdet af et i det ovenomtalte Haandskrift af Vindings tredje Udkast indskudt Papir, ogsaa synes at være indkomne i Danske Lov senere end de andre Vexelartikler. 5. 13. 39 ff. havde Amtmanden istedetfor Lagmanden. 5. 13. 51 indskrænkede Regelen til «Restants paa Skatter eller deslige.» En udeladt Artikel havde optaget Kjøbebolken c. 21 om Betaling gjennem Transport af Fordringer. En anden ligeledes udeladt Artikel tillod samme Moratorium for Fattige, der havde mistet sit Gods ved Ulykkestilfælde, som Kjøbeb. c. 5. 5. 13. 53 tilføjede: «Det samme er og, om Nogen vædder tilsammen» jfr. Kjøbeb. c. 28. I {{sperret|sjette Bog}} vare Afvigelserne vistnok færre, men dog i de vigtigste Kapitler betydelige nok. 6. 3. 6 sidste Halvdel («Hvorimod Forældre» etc.) var udeladt. 6. 5. 1 gav udtrykkelig Forældrene Ret til i dette Tilfælde at udelukke fra Arv, dog<noinclude> <references/></noinclude> oac1ib2eazyibslj0rv969tf4oi8obk 104 141098 327383 2026-07-29T16:52:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|350}}</noinclude>saaledes, at Dommeren, om det paataltes, «kunde skjelligen kjende, at der er stor og billig Aarsag dertil.» 6. 5. 4 straffede med «Fængsel og Anholdelse.» 6. 6. 5 og 6 vare udeladte. 6. 6. 13 optog i Stedet for 2 og 3 P. en udførligere Bearbejdelse af Mandh. c. 15 in. 6. 6. 22 var udeladt. Vigtigere er det, at, skjønt 6. 6. 1 i Almindelighed opstillede Livsstraf for Manddrab, indeholdt en senere udeladt Artikel (Udk. 6. 6. 14) en almindelig Forudsætning om, at der fremdeles kunde gives den undvegne Manddraber «Kongsdagsbrev,» dog vel i Almindelighed kun med den Virkning, at han kunde frit møde paa Thinge og forsvare sig, og saaledes, at han stillede Forsikring for, at han ikke imidlertid afhændede Noget af sit Gods. Dette indskrænkedes siden af Lovbogen til det i 6. 12. 3 omtalte Tilfælde, der ej var særlig nævnt i Udkastets 6. 12. 3, som ganske svarede til D. L. Det synes dog, som om Udk. har ment, at Drabsmanden, ialfald naar der havde været Nødværge, kunde faa sin Fred uden at bøde; under den Forudsætning er Udk. 6. 12. 9 (L. 10) affattet. — 6. 7. 8 havde i Stedet optaget Mhb. c. 19, 1; herfra er «Klæders Sønderrivelse» kommet ind i N. L., medens det mangler i D. L. 6. 7. 9 havde omskrevet D. L.s urigtige «trælbaaren.» 6. 9. 2 tilføjede to Retssætninger efter Mhb. c. 16, 2 og 18, 2. 6. 9. 11 var udeladt. — 6. 10. 5 var udeladt og i Stedet for denne besynderlige, fra D. L. optagne Artikel, havde Udkastet 9 senere udeladte Artikler efter Landslejeb. 33, 34, 36. — 6. 12. 9 var udeladt. — 6. 13. 11 og 12 vare udeladte. 6. 13. 18 var forandret, tildels efter Mandhb. e. 2 i. f. 6. 13. 19 overlod ogsaa Sagen mere til Dommerens og 8 Mænds Afgjørelse. 6. 13. 22 var udførligere, efter Mandhb. c. 2. 6. 13. 25 var meget forskjellig, idet den gifte Persons Straf, saavidt skjønnes, ialfald første Gang var gjort afhængig af Skilsmisse. Angaaende Godsets Forbrydelse havde L. Christensen dissenteret. — Udk. 6—14 svarede til D. L. 6—14 og 15, 1. 22. 17, 18, 5. 11. 10 ff. og adskilligt af 6—17. Dets Overskrift var: «Om Skade, som man gjør Anden paa Gods, Hus, Fiskeri, Jord, Skov eller Andet.» 6. 14. 1 var udeladt, men i Stedet var optaget en længere Artikel om Straf for Selvtægt efter Kjøbeb. e. 1 jfr. Thingf. c. 4, samt et Afsnit, ogsaa efter Kjøbeb. c. 1, svarende til I. 6. 14. 2: 6. 14. 3 var ogsaa heri optagen. Derpaa fulgte en til 6. 14. 4 svarende Artikel; men saa var Størstedelen af 6—14 forøvrigt udeladt; Begrebet «Vold» og «Herværk» var slet ikke optaget — Straf af de 60 Lod Sølv var dog anvendt —, og Resten af Artikelen eller, hvad dertil svarede, fandtes først i Slutningen af Kapitlet; dette gjaldt om 6. 14. 8, 9 (dog adskilligt afvigende efter Landslejeb. c. 15), 10 (ligesaa), 11, 18. — 6. 15. 1 var udeladt. I L. 6. 15. 2 (Udk. 6. 14. 3) var kun Tvigjeld — dog ikke Navnet — anvendt, men ikke Igjeld; Ordet «Haandran» fandtes her; men «Ran» forøvrigt brugtes ikke, idet Ordet var omskrevet i de eneste Artikler af D. L. 6—15, som ellers her vare optagne, nemlig 6. 15. 20 og 22 (6. 15. 11 og 17 fandtes<noinclude> <references/></noinclude> q2tep6jm6inzofi8vxixbaxegq0qty5 104 141099 327384 2026-07-29T16:52:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|351}}</noinclude>i 3—12); udeladte vare altsaa 6. 15. 1, 3, 4, 6—19, 21, 23. I Stedet for 6. 15. 4 havde Udk. 6. 14. 7 optaget Landsb. c. 37; i Stedet for 6. 15. 6—8 var der en tilsvarende, formodentlig ny Artikel. Ligesaa var foruden en Del Artikler, svarende til flere i 6—17 — hvorom siden —, optaget flere nu ganske udeladte; saaledes var Udk. 6. 14. 26 affattet efter Landsb. c. 15, dog mærkeligt nok med Gjenoptagelse af den i M. L. VII. 17 fastsatte Straf af 3dobbelt Erstatning i Stedet for Tyvsstraffen i Landslejeb. 15 i. f.; ligeledes var Udk. 6. 14. 31 skrevet efter Landslejeb. c. 19 i. f., Udk. 6. 14. 34 tildels efter Landsl. c. 32; Udk. 6. 14. 36 efter Mandhb. c. 10 (Udg. af 1855 p. 50) om Anstiftelse af Skade paa Liv og Gods. — 6—17 (Udkastets 6—16) var temmelig forskjelligt fra det nuværende, da saamange i 6—17 omhandlede Ejendomsindgreb vare behandlede i Udkastets l14de Kapitel og unddragne fra Tyvsbegrebet. Saaledes svarede til L. 6. 17. 23 og 24 Udk. 6. 14. 24, der kun satte Tyvsstraf, hvor man brød Gjerdet, eller stjal for mere end 8 Skill., men ellers Bøder, væsentlig efter Tyvsb. c. 10. Til 6. 17. 27 svarede Udk. 6. 14. 29, der dog kun satte Landnam for Skovtyveri; samme Artikels øvrige Afsnit svarede ogsaa til G. 17. 25 (dog adskilligt afvigende efter Landsl. c. 50 i. f.), 31, 32, idet der dog kun var sat Bøder for Overtrædelsen. 6. 17. 29 var i Udk. 6. 14. 32, 6. 17. 30 ligesaa 6. 14. 30; 6. 17. 42 var i Udk. 6. 14. 25, der kun satte Tyvsstraf for anden Gangs Melkning. Ganske udeladt var, saavidt sees, 6. 17. 26, 28, 41; som Følge heraf svarede Udkastets 6. 16. 24 ff. til L. 6. 17. 33 ff. Forøvrigt kan i dette Kapitel mærkes: 6. 17. 7 tilføjede «medmindre han gjør sin Ed, at han kjøbte det ærligen paa et almindeligt Marked eller af en vejfarende Mand, som han ej mere kan gjøre Besked om;» herefter var 6. 17. 8 forandret; ligesaa var her i. f. optaget Noget af Tyvsb. c. 4. En anden Regel (Ret til aaben Sclvtægt) var ligeledes fra Tyvsb. c. 4 optagen i 6. 17. 12. 6. 17. 14 i. f. var noget afvigende, idet nemlig Kilden, Tyvsb. c. 6, ikke her var fulgt. 6. 17. 20 gav samme Regel ved «slaget Hø» og ved enhver lønlig Bemægtigelse, selv om den ikke skete om Natten. 6. 17. 21 stemte i Udkastet med D. L. 6. 17. 21 og tilføjede Tyvsb. c. 12. Efter 6. 17. 22 fulgte en Artikel om Tyvsstraf for Flytning af Mærkestene, ganske efter Tyvsb. c. 9 (jfr. L. 6. 18. 1). 6. 17. 33 tillod ved Iste Gangs Tyveri at løse sin Hud med 9 Lod Sølv til Kongen jfr. Tyvsb. c. 1. 6. 17. 39 (Udk. 6. 16. 30) lod i dette Tilfælde Kvinde straffes «med Sværdet» og satte samme Straf for Indbrud. 6. 17. 40 brugte ikke Navnet «Igjeld» og «Tvigjeld» og lod først Forbrydelse af Hovedlod indtræde ved anden Gangs ringe Tyveri. I 6. 17. 43 var Risstraffen endnu ikke optagen. — 6. 18. 1 indeholdt ingen Regel om Mærkesten (jfr. under 6—17), havde ved Salg af Guld benyttet Kjøbeb. c. 10, 2 P. og satte som Straf 60 Lod Sølv eller som Afsoning Strafarbejde. 6. 18. 4 var afændret noget efter Kjøbeb. c. 10 3dje P. og tilføjede den<noinclude> <references/></noinclude> 2fl34umm0euze8v2wmyjmbogedgvp3y 104 141100 327385 2026-07-29T16:53:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|352}}</noinclude>civilretslige Regel, at Salg af Varer, der vare solgte som gode, men viste sig at være fordærvede, skulde gaa tilbage igjen. 6. 19. 9 lod Dommeren være med ved Skjønnet. 6. 19. 10 var udeladt. — 6. 20. 1 havde en anden Straf end Voldsbøder og udelod sidste Passus. 6. 20. 3 lod Dommeren være med i Skjønnet. 6. 20. 4 bestemte, at «naar Svin eller Gjeder kom ind i Andens Ager eller Eng, skjønt deres Ejermand før er advaret, da tage han Skade for Hjemgjeld, om de siden noget vederfares.» 6. 20. 5 fandtes ikke; i dets Sted befalede Udk. 6. 19. 5 at holde skabbede eller galne Dyr inde. — 6. 21. 8 tilføjede efter Paskiller: «eller digtet Rim eller Viser om Nogen,» som det synes en gammel national Tilbøjelighed (jfr. Chr. IV. Mandhb. c. 21. Udg. af 1855 p. 64). — Desuden maa som en gjennemgaaende Afvigelse mærkes, at der i Stedet for 3 Marks-Bøderne var optaget de gamle norske 4 Marks-Bøder (jfr. Chr. IV. Thingfb. c. 6), hvilket ogsaa indvirkede paa adskillige Artikler i andre Bøger. Ligesaa havde Udkastet gjort den indgribende Forandring i Danske Lov, at Bøderne, forsaavidt de ej tilfaldt den Fornærmede eller Arvinger, skulde tilfalde Kongen og ikke Herskabet. Dette fik ogsaa Indflydelse ved Paatalen, som var henlagt til Kongens Amtmand eller Foged, i Stedet for til Herskabet (jfr. saaledes 6. 6. 3). — Udkastet indeholdt hverken Edens Forklaring eller Thingtavlen. Enkelte af de ovennævnte Afvigelser fra Danske Lov maa forklares derved, at den norske Kommission ikke har benyttet den færdigtrykte Danske Lov. Vistnok giver Reskr. 22 Marts 1682, naar det siger, «at de af Caspar Schøller, som besørgede Trykningen, skulde faa udleveret Bog efter anden,» nærmest den Mening, at de skulde benytte Bøgerne, eftersom de vare færdigtrykte. Men naar det erindres, at Danske Lov neppe var færdig fra Trykken før ialfald i April 1683, vil det indsees, at Kommissionen ikke kan have havt Andet end Afskrifter af Danske Lov. Herved forklares det, at i de Tilfælde, hvori Kvartudgaven og den danske Pergamentcodex have forskjellige Læsemaader (se Tavlen bagi Schyths Udgave af Danske Lov), stemmer Norske Lov snart med den ene snart med den anden. — Vigtigere er det imidlertid, at den norske Kommission ikke engang kan antages at have havt den endelig vedtagne Danske Lov som Grundlag. Der forekommer nemlig i Udkastet adskillige Artikler eller Dele deraf, der ikke findes i Danske Lov, men derimod fandtes i det sidste Udkast til denne. Dette er saaledes Tilfældet med 3 udeladte Artikler af 3—6 (især om udenbys Husejeres Skat af Huslejen og Byens Ret til at bruge Husene, om de staa ledige i 3 Aar); disse findes i det sidste Vindingske Udkast, men med Tilføjende: «skal tages i Betænkende,» og derefter overstrøgne. Sandsynligvis ere de først endelig udeladte under Trykningen af Danske Lov. Den danske Revision har ikke engang sat det sædvanlige Mærke i Udkastet om Afvigelsen, hvorfor rimeligvis heller ikke den ved første Gjennemgaaelse har brugt den færdige<noinclude> <references/></noinclude> iyvc9cwllxyv2t4qksabxm98wibz4tw 104 141101 327386 2026-07-29T16:53:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|353}}</noinclude>Danske Lov. Lignende er Tilfældet med en Artikel i 3—16 og en Artikel i 5—3 om Kongens Løsningsret til solgt Krongods; ligesaa ved 5. 3. 48, der udgjorde 2 Artikler i Udkastene. Se ogsaa ovenfor ved 5. 4. 3 og 5. 13. 22 ff. Det staar endnu tilbage at meddele nogle biografiske Oplysninger om denne mærkelige Kommissions Medlemmer. Dens Hovedmand {{sperret|Christian Stochfleth}} var eneste Søn af Biskop Henning Stochfleth (f. i Haderslev, Rektor i Christiania 1635, Professor ved Christiania Gymnasium i Logik og Metafysik 1637, Sognepræst til Aker 1639, Biskop i Akershus Stift 1646, død 5 Febr. 1664 jfr. Budstikken III. 494 ff.) og Magdalena Schoeller eller Schnell. Hans Fødselsaar vides ikke; men det maa have faldt mellem 1635 og 1640, da han som Student deltog i Kjøbenhavns Forsvar 1658 og ved sin Død 1704 var 65 eller 68 Aar gl. Hans Fødested har derfor efter al Sandsynlighed været Christiania. Som ung Mand gjorde han den sædvanlige «store Rejse,» hvorunder han besøgte Tyskland, England, Frankrige, Nederlandene og Italien. Efter sin Hjemkomst blev han — om det var hans første Embede, vides ikke — 8 Maj 1668 udnævnt til Præsident og Kommercedirektør i Christiania og indgik efter forud erhvervet Dispensation 14 April 1670 Ægteskab med sit Næstsødskendebarn Isabella Margarethe Mecklenborg. I 1680 finde vi Stochfleth som Sekretær i det Norske Kancelli i Christiania, og i 1682 udnævntes han til Kancelliraad. Kort efter Afslutningen af den norske Lovkommission i Kjøbenhavn blev han under 20 Januar 1683 Envoyé extraordinaire ved det svenske Hof med 5000 Rdlr. i Traktement og 1000 Rdlr. i Ekvipering, hvorhos det tillodes ham at lade sit Sekretærembede bestyre ved sin Fætter Hannibal Stochflethn. Han ankom til Stockholm 8 April 1683 og forblev her til 1691, i hvilken Tid han havde flere vanskelige Sager at behandle. Hans Indberetninger som Gesandt samt de til ham udgaaede Ordres findes i det danske Gehejmearchiv. I 1692 tiltraadte han det Embede som Stiftamtmand over Christianssands Stift og Amtmand over Nedenæs og Bamle, hvortil han var udnævnt maaske allerede i 1685 (Instrux af 24 Novbr. 1691 i Gehejmearchivets Aarsberetninger II. 318—21), ligesom han imidlertid ogsaa havde faaet Titelen Etatsraad. Med det nye Embede kom han ogsaa snart til at forene Justitiariuspladsen i Overhofretten, hvad der dog kun kan have været en Bisyssel, da han herfor kun oppebar 200 Rdlr. aarlig mod 1000 Rdlr. som Stiftamtmand. Overhofretten var ogsaa dengang kun en kort Tid om Aaret samlet. I 1694 udnævntes Stochfleth til Stiftsbefalingsmand over Akershus Stift samt Amtmand over Akershus Amt med Bibeholdelse af sin Plads som Justitiarius (Instrux i Geh. Aarsb. II. 318). Paa Grund af Uenighed med Vicestatholderen Gabel — Stochfleth skildres som en myndig og hidsig Herre — blev han under 30 Septbr. 1699 udnævnt til Stiftamtmand i Bergen, ligeledes med Bibeholdelse af sit Justitiariusembede, ligesom han i Civilreglementerne<noinclude> <references/> {{liten|Aubert. De norske Retskilder. I.}} 23</noinclude> buk71ltlzuphjq7r9zrqby9p799m70r 104 141102 327387 2026-07-29T16:53:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|354}}</noinclude>fra 1700—3 ogsaa er opført som Amtmand i Bergenhus. Han var imidlertid, dels paa Grund af Sygelighed dels paa Grund af Kommissioner, oftere fraværende fra Bergen og opholdt sig da mest i eller ved Christiania. Under 16 Febr. 1704 blev han udnævnt til Medlem af Slotsloven paa Akershus. Han døde imidlertid allerede 31 Marts 1704 paa sin Gaard Tøjen ved Christiania og blev begravet i Gamle Akers Kirke, hvorfra hans Ligkiste under Kirkens Restauration c. 1860 med de andre flyttedes ud i en stor Grav paa Kirkegaarden. Hans mandlige Slægt uddøde 1750. — Stochfleth omtales som en flittig Dyrker af Videnskaberne og han skal have efterladt sig en stor Samling af Bøger og Haandskrifter, deriblandt Optegnelser; en stor Del af denne skal af Arvingerne være solgt til Sverige ({{sperret|Werlauff}} om det store kgl. Bibl. p. 86). Biografiske Meddelelser om Stochfleth findes allerede i det gamle literære Tidsskrift Nova literaria maris Baltici et Septentrionalis for 1704 p. 269—70 i en Bergensisk Nekrolog, og især i Saml. til det Norske Folks Sprog og Hist. IV. 293—7 af J. Chr. Berg. Hvad der ovenfor ikke er øst af de nævnte Kilder, er Forf. velvilligen meddelt i det Kgl. danske Gehejmearchiv. — Allerede hin samtidige Beretning vidner om, at det er S., som har havt Hovedfortjenesten af det Norske Lovarbejde. Han havde jo ogsaa en Uddannelse, som dertil maatte gjøre ham vel skikket. Hans lange Rejser maa have gjort ham vel bekjendt med fremmede Love og Indretninger, og dette kommer vistnok ogsaa til Syne i forskjellige af Udkastets nye Forslag. Det er maaske ogsaa ham, som har havt den Indsigt i det gamle norske Sprog, som er kommen Kommissionen til Nytte, og det tør vel endelig være ham, en Rektors og Biskops Søn, der har havt den Interesse for det højere og lavere Skolevæsen, hvorom Udkastets 2den Bog vidner. Jens Toller {{sperret|Rosenhejm}} var af en anseet, ogsaa fra Haderslev indvandret, Borgerslægt, Toller eller egentlig Tolder i Christiania, først Conrector i Christiania, 1666 Lagmand i Bergen og Gulathings Lagdømme, fik 24 April 1668 og 5 April 1669 Bevilling for sin og Hustrus Levetid paa 150 Rdlr. af Fisketienden for Bergenhus «for sin allerunderdanigst gjorte Tjeneste udi den engelske Attaque for Bergen,» 1673 Assistentsraad ved Overhofretten, adledes 1676 under Navn af Rosenhejm, 1677 Amtmand i lister og Mandal samt senere tillige i Nedenæs og Bamle. Fra 1683 kjendes hans Stilling ikke. Han døde 1690 som Over-Krigskommissær ved de dansk-norske Tropper i Irland. Jfr. Saml. til N. F. S. og H. VI. 221 ff.; Budstikken III. 504; Bekkers Samlinger til Danmarks Historie II. 424; Reskr. 15 Maj 1688. — Lauritz Christensen var 1666 Viceborgermester paa Bragernæs og Raadmand i Christiania, fra 1671 Lagmand i Oslo, senere tillige Assessor i Overhofretten, var, som Reskr. 4 Marts 1684 viser, allerede under Lovarbejdet en gammel Mand. — Jens {{sperret|Hoppener}}, der tillige var Kommissionens Sekretær (jfr. Reskr. 8 April 1682), blev 1652 indskreven ved Universitetet<noinclude> <references/></noinclude> fxw0iwrf2f9y5idagcchzqff89oi4xz 104 141103 327388 2026-07-29T16:55:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|244}}</noinclude>Plan paa sit store Værk. Den blev derfor fra første Stund et Lovkontor for Forfattelse eller Bearbejdelse af alle de Love, hvortil der for Øjeblikket var størst Trang, uanseet om de stod i nogen Forbindelse med Grundl. § 94. Lovkomiteen har saaledes Andel i de fleste Love, som udkom mellem 1818 og 1830. '''6.''' Kun Kriminallovarbejdet blev taget planmæssig, men dog først fra 1818. Paa dette Storthing, da det Hele skulde været færdigt, var endnu ikke engang en Plan lagt, og heller ikke var saagodtsom noget Lovarbejde udført, der kunde kaldes en delvis Opfyldelse af § 94. I Storthingskomiteens Indstilling kom nu til Orde de forskjellige Betænkeligheder mod Grundlovsbudet, endog den Savigny’ske Theori. Men dette var for sent, og Arbejdet maatte nu gjøres saa godt som muligt. Til Udarbejdelsen af den kriminelle Lovbog udnævntes en egen Mand, Statsraad Christian Krogh, der fritoges fra anden Embedsvirksomhed for ganske at ofre sig dertil. Valget viste sig imidlertid uheldigt; thi Krogh efterlod sig ved sin Død 1828, trods de mange ham givne Udsættelser og Paalæg, intet brugbart Materiale. Kriminal{{shy}}lovarbejdet maatte altsaa nu optages fra Nyt af, hvad der skete ved den under 22 Novbr. 1828 nedsatte Kommission. Denne udførte sit Arbejde med Raskhed og Dygtighed, og dens Udkast blev Grundlaget for den under 20 August 1842 udkomne Lov om Forbrydelser, hvorved altsaa den ene og mindre Del af Budet i Grdl. § 94 endelig var opfyldt. '''7.''' Lovkomiteen havde Storthinget i 1818 paalagt at fortsætte med sine specielle Lovarbejder for senere at indkomme med en Plan for Civillovbogsarbejdet. Det samme gjentog sig paa de følgende Storthing, og først Storthinget i 1827 vedtog en af Lovkomiteen forfattet Plan, der imidlertid udmærkede sig mere ved Talemaader end praktisk Indsigt og som Maal ikke satte en simpel Kodifikation, men «et med sand videnskabelig Aand opfattet System.»<ref>{{sperret|Hjelm}} i Dept.tid. 1843 p. 61.</ref> Det overdrog ogsaa det egentlige Civillovarbejde til en Mand, som udelukkende skulde ofre sig dertil, nemlig daværende Lektor C.<noinclude> <references/></noinclude> 7gbyj2kmlj58eetslc50dam6xfbvgdy 104 141104 327389 2026-07-29T16:55:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|245}}</noinclude>Winter {{sperret|Hjelm}}. Lovkomiteen, som fremdeles kun var sysselsat med alskens forskjellige mindre Love, blev endelig ophævet i 1830. De af den udarbejdede Love lade ikke beklage, at den Intet havde gjort for en Civillovbog; de vidne kun om, at denne baade i indre og ydre Henseende vilde være blevet et uheldigt Arbejde, præget af Videnskabens tidligere mangelfulde Standpunkt.<ref>Som Exempel herpaa kan navnlig anføres Forll. § 49, der har optaget den aldeles urigtige, men forhen gjængse Fortolkning af {{NL|5. 5. 6}}., hvorefter Renter af Gjeld først skulde løbe fra Forligsklagen.</ref> Lovkommissionen af 1828 havde tillige faaet Paalæg om at udarbejde Proces- og Politilovbog. Men uheldigvis gjorde man sig i 1831 atter skyldig i den gamle Fejl at sprede Kræfterne ved at paalægge Hjelm at deltage i Proceslov{{shy}}arbejdet. Herved blev denne meget forstyrret i sit egentlige Hverv. Og senere hen kom man end mere ind paa det gamle Misbrug at sætte Kommissærerne til alskens mindre Grdl. § 94 ganske uvedkommende Lovarbejder. Disse mange Forstyrrelser og siden 1835 en hyppigere Skiften af Lov{{shy}}kommissionens Medlemmer bidrog væsentlig til, at endnu Storthinget i 1842 ikke mod grundet Forventning forefandt noget af de større civile Lovarbejder færdige, om der end var kommet temmelig vidt med forskjellige Udkast. Kjed af de mange Skuffelser satte Storthinget nu meget korte Frister for Lovudkastenes endelige Fuldførelse. Skjønt dets Beslutning ikke af Kongen toges til Følge, ledede den dog til Lovkommissionens Opløsning i 1843. Og Storthinget i 1845 besluttede ikke at nedsætte nogen ny Kommission. Hermed var den ligefremme Opfyldelse af Grdl. § 94 opgivet. 30 Aars Erfaring havde nu vist, at Beslutningen af 18 April 1814 havde været let at fatte, men at Tiden ikke havde været moden for dens Udførelse. Det vilde dog være ganske fejlagtigt at tro, at udenfor Kriminalloven Intet var ydet. For det Første skylder man {{sperret|Lov{{shy}}komiteen}} en Mængde spredte Love mellem 1814 og 1830. Lovkommissionen havde dernæst givet Udkast til vigtige Dele af Lovgivningen, hvoraf nogle allerede vare fremmede og flere kom til Nytte ved senere Arbejder. Endelig<noinclude> <references/></noinclude> ngwcexmu4n87o7ops1w1itnz8r8qboy 104 141105 327390 2026-07-29T16:56:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 0 141106 327391 2026-07-29T16:56:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327391 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=296 to=298 header=1 /> jw9j2sg9t4mq0a1yr17600k6zpttyk4 0 141107 327392 2026-07-29T16:56:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327392 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=299 to=311 tosection="31" header=1 /> t9khp40aj3rm99c8wp8rm49djnqm76a 0 141108 327393 2026-07-29T16:56:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327393 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=311 to=328 fromsection="32" tosection="32" header=1 /> p9aiu8d0i2ecci0sanjqebqbg88iw5x 0 141109 327394 2026-07-29T16:56:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327394 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=328 to=332 fromsection="33" header=1 /> gwohkmp112xfrb789v9rxgj5uz3s9mb 0 141110 327395 2026-07-29T16:56:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327395 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=333 to=357 header=1 /> jglmzbtlq385ghjypckb3nc9tutvhxp 0 141111 327396 2026-07-29T16:57:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327396 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=358 to=392 header=1 /> tgfz6q9axvtwafjr5eokeohfycladoc 0 141112 327397 2026-07-29T16:57:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327397 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=393 to=411 header=1 /> gq8i82rui1lv0ddlg6j79lzgbvq6hwa 0 141113 327398 2026-07-29T16:57:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327398 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=412 to=430 header=1 /> 1z8x3pjiftjby10e2vzyrimj87eual7 104 141114 327399 2026-07-29T18:20:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg overvandt frygten hos de indfødte — en trygt som endog hindret dem i at tale om saken — og ved overtalelser og gaver, og — jeg indrømmer — ogsaa ved hjælp av smaa trusler, fik jeg dem til at følge mig. Efter mange hændelser, som jeg finder overflødig at fortælle, og efter at ha reist en strekning som jeg ikke vil nævne, og i en retning som jeg holder hemmelig, kom vi tilslut til en egn som aldrig har været skildret eller endog gjestet av andre end min ulykkelige forgjænger. Han rakte mig et fotografi. — Den daarlige gjengivelse skyldes den kjendsgjerning, sa han, at baaten gik rundt da vi rodde nedover elven, og æsken som indeholdt platerne, istykker, saa meget blev sørgelig ødelagt. er av de faa som kom vel fra det. Denne forklaring maa De behage at ta for god. Folk har talt om forfalskning, men jeg er ikke oplagt til at drøfte noget slikt. Billedet var ogsaa meget utydelig; en smaalig kritik kunde nok ha tolker en saa dunkel overflate paa feilagug vis. Det var graat i graat altsammen men eftersom jeg gradvis i enkeltheterne, sag jeg at billede: forestillet en mægtig fjeldrække, der paa avstand tok sig ut som en vældig fos — med en svakt skraanende slette med trær i forgrunden. — Jeg tror dette maa være det samme landskap jeg saa fremstillet paa maleriet, sa jeg. — Det er det samme sted, svarte professoren. Jeg fandt merker efter stedet hvor den reisende kunstner hadde slaat leir. Se nu paa dette! Ogsaa dette billede var meget utydelig, men jeg kunde allikevel skjelne em fritstaaende fjeldsøile med træet paa toppen. — Ja, dette kan jeg aldeles ikke tvile par, sa jeg — Dermed er ikke saa litet vundet, sa han. Det gaar fremover med os, ikke sendt? Vil De nu behage at se paa toppen av søilen? Opdager De noget der? — Et kjæmpemessig træ.<noinclude><references/></noinclude> adqsrllavwecv8x03zfvh38niz117ag 327414 327399 2026-07-29T18:46:48Z Øystein Tvede 3938 327414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg overvandt frygten hos de indfødte — en trygt som endog hindret dem i at tale om saken — og ved overtalelser og gaver, og — jeg indrømmer — ogsaa ved hjælp av smaa trusler, fik jeg dem til at følge mig. Efter mange hændelser, som jeg finder overflødig at fortælle, og efter at ha reist en strekning som jeg ikke vil nævne, og i en retning som jeg holder hemmelig, kom vi tilslut til en egn som aldrig har været skildret eller endog gjestet av andre end min ulykkelige forgjænger. Han rakte mig et fotografi. — Den daarlige gjengivelse skyldes den kjendsgjerning, sa han, at baaten gik rundt da vi rodde nedover elven, og æsken som indeholdt platerne, istykker, saa meget blev sørgelig ødelagt. er av de faa som kom vel fra det. Denne forklaring maa De behage at ta for god. Folk har talt om forfalskning, men jeg er ikke oplagt til at drøfte noget slikt. Billedet var ogsaa meget utydelig; en smaalig kritik kunde nok ha tolker en saa dunkel overflate paa feilagug vis. Det var graat i graat altsammen men eftersom jeg gradvis i enkeltheterne, sag jeg at billede: forestillet en mægtig fjeldrække, der paa avstand tok sig ut som en vældig fos — med en svakt skraanende slette med trær i forgrunden. — Jeg tror dette maa være det samme landskap jeg saa fremstillet paa maleriet, sa jeg. — Det er det samme sted, svarte professoren. Jeg fandt merker efter stedet hvor den reisende kunstner hadde slaat leir. Se nu paa dette! Ogsaa dette billede var meget utydelig, men jeg kunde allikevel skjelne en fritstaaende fjeldsøile med træet paa toppen. — Ja, dette kan jeg aldeles ikke tvile par, sa jeg — Dermed er ikke saa litet vundet, sa han. Det gaar fremover med os, ikke sendt? Vil De nu behage at se paa toppen av søilen? Opdager De noget der? — Et kjæmpemessig træ.<noinclude><references/></noinclude> 2mkq17kh1f0sgwec777xhn7du3nn6uv 327454 327414 2026-07-29T22:12:06Z Øystein Tvede 3938 327454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg overvandt frygten hos de indfødte — en frygt som endog hindret dem i at tale om saken — og ved overtalelser og gaver, og — jeg indrømmer — ogsaa ved hjælp av smaa trusler, fik jeg dem til at følge mig. Efter mange hændelser, som jeg finder overflødig at fortælle, og efter at ha reist en strekning som jeg ikke vil nævne, og i en retning som jeg holder hemmelig, kom vi tilslut til en egn som aldrig har været skildret eller endog gjestet av andre end min ulykkelige forgjænger. Han rakte mig et fotografi. — Den daarlige gjengivelse skyldes den kjendsgjerning, sa han, at baaten gik rundt da vi rodde nedover elven, og æsken som indeholdt platerne, istykker, saa meget blev sørgelig ødelagt. Platen her er av de faa som kom vel fra det. Denne forklaring maa De behage at ta for god. Folk har talt om forfalskning, men jeg er ikke oplagt til at drøfte noget slikt. Billedet var ogsaa meget utydelig; en smaalig kritik kunde nok ha tolket en saa dunkel overflate paa feilagtig vis. Det var graat i graat altsammen men eftersom jeg gradvis fik tak i enkeltheterne, saa jeg at billedet forestillet en mægtig fjeldrække, der paa avstand tok sig ut som en vældig fos — med en svakt skraanende slette med trær i forgrunden. — Jeg tror dette maa være det samme landskap jeg saa fremstillet paa maleriet, sa jeg. — Det er det samme sted, svarte professoren. Jeg fandt merker efter stedet hvor den reisende kunstner hadde slaat leir. Se nu paa dette! Ogsaa dette billede var meget utydelig, men jeg kunde allikevel skjelne en fritstaaende fjeldsøile med træet paa toppen. — Ja, dette kan jeg aldeles ikke tvile paa, sa jeg. — Dermed er ikke saa litet vundet, sa han. Det gaar fremover med os, ikke sandt? Vil De nu behage at se paa toppen av søilen? Opdager De noget der? — Et kjæmpemessig træ.<noinclude><references/></noinclude> h6nbfsb43bz7p7lika3f2xhil0m2weo 104 141115 327400 2026-07-29T18:23:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men i træct? — En vældig fugl. Han rakte mig en lupe. — Ja, sa jeg. Der sitter en vældig fugl i træet. Det ser ut som om den har et stort svært neb. Jeg tror næsten det maa være en pelikan. — Jeg kan ikke gratulere Dem mod Deres syn, sa professoren. Det er ikke mogen pelikan; nei, i virkeligheten er det ikke nogen fugl. Det vil interessere Dem at høre at det lyktes mig at skyte dette merkelige eksemplar. Det var det eneste ubsolute vidnesbyrd om min opdagelse som jeg var i stand til at bringe med mig. — De har det altsaa? Dette var da endelig et haandgripolig bevis. — Jeg hadde det. Men jeg mister det ulykkeligvis med saa meget andet under dun samme kantring av baaten som ødela mine fotografier. Jeg grep efter det i samme pieblik det skulde forsvinde i strømhvirvlene, og fik en del av vingen i haanden. jeg var bevisstløs da jeg blev kastet i land, men fremdeles holdt jeg fast pan denne elendige levning av mit enestaaende eksemplar: og mu lægger jeg det frem for Dem. Fra en skuf tok han frem noget som mindet om den øverste del av vingen paa en flaggermus. Den var mindst to fot lang og benet bøiet med en gjennemsigtig hinde nederst. — En kjæmpemmssig flaggermus? gjettet jeg mig frem. — Ikke noget av denslags, sa professoren morsk. Jeg som lever i videnskahelig luft, kan ikke fatte at de første grundlag for zoologi er saa ualmindelig litet kjendt. Er det mulig at De ikke kjender den elementære kjendsgjerning i sammenlignende anatomi, at vingen av en fugl i virkeligheten er dens armer eller forben, mens vingen paa en flaggermus bestaar av tre fange tingre med cn hinde imellem? Nan, i dette tilfælde er ikke vingen et forben, og De kan selv se at<noinclude><references/></noinclude> q4d5e1gu8sdh0dgzue6a0no6xn5t6ek 327401 327400 2026-07-29T18:23:22Z Øystein Tvede 3938 327401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men i træet? — En vældig fugl. Han rakte mig en lupe. — Ja, sa jeg. Der sitter en vældig fugl i træet. Det ser ut som om den har et stort svært neb. Jeg tror næsten det maa være en pelikan. — Jeg kan ikke gratulere Dem mod Deres syn, sa professoren. Det er ikke mogen pelikan; nei, i virkeligheten er det ikke nogen fugl. Det vil interessere Dem at høre at det lyktes mig at skyte dette merkelige eksemplar. Det var det eneste ubsolute vidnesbyrd om min opdagelse som jeg var i stand til at bringe med mig. — De har det altsaa? Dette var da endelig et haandgripolig bevis. — Jeg hadde det. Men jeg mister det ulykkeligvis med saa meget andet under dun samme kantring av baaten som ødela mine fotografier. Jeg grep efter det i samme pieblik det skulde forsvinde i strømhvirvlene, og fik en del av vingen i haanden. jeg var bevisstløs da jeg blev kastet i land, men fremdeles holdt jeg fast pan denne elendige levning av mit enestaaende eksemplar: og mu lægger jeg det frem for Dem. Fra en skuf tok han frem noget som mindet om den øverste del av vingen paa en flaggermus. Den var mindst to fot lang og benet bøiet med en gjennemsigtig hinde nederst. — En kjæmpemmssig flaggermus? gjettet jeg mig frem. — Ikke noget av denslags, sa professoren morsk. Jeg som lever i videnskahelig luft, kan ikke fatte at de første grundlag for zoologi er saa ualmindelig litet kjendt. Er det mulig at De ikke kjender den elementære kjendsgjerning i sammenlignende anatomi, at vingen av en fugl i virkeligheten er dens armer eller forben, mens vingen paa en flaggermus bestaar av tre fange tingre med cn hinde imellem? Nan, i dette tilfælde er ikke vingen et forben, og De kan selv se at<noinclude><references/></noinclude> l4oyyp4rh3mginyt2gsnw5g11d60liw 327415 327401 2026-07-29T18:47:46Z Øystein Tvede 3938 327415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men i træet? — En vældig fugl. Han rakte mig en lupe. — Ja, sa jeg. Der sitter en vældig fugl i træet. Det ser ut som om den har et stort svært neb. Jeg tror næsten det maa være en pelikan. — Jeg kan ikke gratulere Dem mod Deres syn, sa professoren. Det er ikke mogen pelikan; nei, i virkeligheten er det ikke nogen fugl. Det vil interessere Dem at høre at det lyktes mig at skyte dette merkelige eksemplar. Det var det eneste absolute vidnesbyrd om min opdagelse som jeg var i stand til at bringe med mig. — De har det altsaa? Dette var da endelig et haandgripolig bevis. — Jeg hadde det. Men jeg mister det ulykkeligvis med saa meget andet under dun samme kantring av baaten som ødela mine fotografier. Jeg grep efter det i samme pieblik det skulde forsvinde i strømhvirvlene, og fik en del av vingen i haanden. jeg var bevisstløs da jeg blev kastet i land, men fremdeles holdt jeg fast pan denne elendige levning av mit enestaaende eksemplar: og mu lægger jeg det frem for Dem. Fra en skuf tok han frem noget som mindet om den øverste del av vingen paa en flaggermus. Den var mindst to fot lang og benet bøiet med en gjennemsigtig hinde nederst. — En kjæmpemmssig flaggermus? gjettet jeg mig frem. — Ikke noget av denslags, sa professoren morsk. Jeg som lever i videnskahelig luft, kan ikke fatte at de første grundlag for zoologi er saa ualmindelig litet kjendt. Er det mulig at De ikke kjender den elementære kjendsgjerning i sammenlignende anatomi, at vingen av en fugl i virkeligheten er dens armer eller forben, mens vingen paa en flaggermus bestaar av tre lange fingre med en hinde imellem? Nan, i dette tilfælde er ikke vingen et forben, og De kan selv se at<noinclude><references/></noinclude> bhgqs6y3y3pywnn9r0nuficbaivkwad 327455 327415 2026-07-29T22:14:29Z Øystein Tvede 3938 327455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men i træet? — En vældig fugl. Han rakte mig en lupe. — Ja, sa jeg. Der sitter en vældig fugl i træet. Det ser ut som om den har et stort svært neb. Jeg tror næsten det maa være en pelikan. — Jeg kan ikke gratulere Dem mod Deres syn, sa professoren. Det er ikke mogen pelikan; nei, i virkeligheten er det ikke nogen fugl. Det vil interessere Dem at høre at det lyktes mig at skyte dette merkelige eksemplar. Det var det eneste absolute vidnesbyrd om min opdagelse som jeg var i stand til at bringe med mig. — De har det altsaa? Dette var da endelig et haandgripelig bevis. — Jeg hadde det. Men jeg mister det ulykkeligvis med saa meget andet under den samme kantring av baaten som ødela mine fotografier. Jeg grep efter det i samme øieblik det skulde forsvinde i strømhvirvlene, og fik en del av vingen i haanden. jeg var bevisstløs da jeg blev kastet i land, men fremdeles holdt jeg fast paa denne elendige levning av mit enestaaende eksemplar: og nu lægger jeg det frem for Dem. Fra en skuf tok han frem noget som mindet om den øverste del av vingen paa en flaggermus. Den var mindst to fot lang og benet bøiet med en gjennemsigtig hinde nederst. — En kjæmpemmssig flaggermus? gjettet jeg mig frem. — Ikke noget av denslags, sa professoren morsk. Jeg som lever i videnskabelig luft, kan ikke fatte at de første grundlag for zoologi er saa ualmindelig litet kjendt. Er det mulig at De ikke kjender den elementære kjendsgjerning i sammenlignende anatomi, at vingen av en fugl i virkeligheten er dens armer eller forben, mens vingen paa en flaggermus bestaar av tre lange fingre med en hinde imellem? Naa, i dette tilfælde er ikke vingen et forben, og De kan selv se at<noinclude><references/></noinclude> dr7sxn65e1qauagpu844l21d7jh0xp3 104 141116 327402 2026-07-29T18:26:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette er en enkel hinde som hænger fra et enkelt ben, og derfor kan det ikke høre til en flaggermus; men hvad er det da for noget, nåar det hverken tilhører en fugl eller en flaggermus? — Mit lille forraad av kundskaper var uttømt. — Jeg vet sandelig ikke, sa jeg. Han aapnet det standard verk som han før hadde henvist til. — Her, sa han, og pekte paa billedet av en underlig flyvende skabning, er en udmerket gjengivelse av dimonfodonen eller pterodachtylen, et flyvende krybdyr fra juratiden. Paa næste side er en tegning av hvorledes vingerne er konstruert, sa han. Vær saa snild at sammenligne den med det De holder i Deres haand. Jeg blev aldeles overvældet da jeg stirret paa det Jeg var overbevist. Det var ikke til at komme fra' Beviserne var klare. Skissen, fotografierne, beretningen og vingen det var altsammen i orden. Og det sa jeg ogsaa, i varme ord, for jeg skjønte at professoren var en miskjendt mand. Han lænet sig bakover i stolen med halvtlukkede øielok og et overbærende smil, mens han badet sig i det pludselige solskin. — Dette er det største som er hændt paa jorden, sa jeg; skjønt det var mere journalistens end videnskapsmandens begeistring som blev vakt i mig Det er kjæmpemæssig. De er videnskapens Columbus; De har opdaget den forsvundne verden. — Jeg er svært bedrøvet for at jeg i begyndelsen viste mig tvilende. Det hørtes saa utrolig ut altsam men. Men jeg forstaar beviser nåar jeg ser dem, og dette burde kunne overbevise alle og enhver. Professoren sat saa blid som en malende kat. — Og hvad gjorde De saa, professor? — Det var den vaate aarstid, mr. Malone, og det var slut med provianten. Jeg undersøkte en del av denne høie fjeJdvæg, men jeg var ikke i stand til at bestige den. Søilen som jeg opdaget og skjøt<noinclude><references/></noinclude> mguopmqtg1jcqec8i663nx3g0toi5ig 327416 327402 2026-07-29T18:48:45Z Øystein Tvede 3938 327416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette er en enkel hinde som hænger fra et enkelt ben, og derfor kan det ikke høre til en flaggermus; men hvad er det da for noget, nåar det hverken tilhører en fugl eller en flaggermus? — Mit lille forraad av kundskaper var uttømt. — Jeg vet sandelig ikke, sa jeg. Han aapnet det standard verk som han før hadde henvist til. — Her, sa han, og pekte paa billedet av en underlig flyvende skabning, er en udmerket gjengivelse av dimonfodonen eller pterodachtylen, et flyvende krybdyr fra juratiden. Paa næste side er en tegning av hvorledes vingerne er konstruert, sa han. Vær saa snild at sammenligne den med det De holder i Deres haand. Jeg blev aldeles overvældet da jeg stirret paa det Jeg var overbevist. Det var ikke til at komme fra. Beviserne var klare. Skissen, fotografierne, beretningen og vingen det var altsammen i orden. Og det sa jeg ogsaa, i varme ord, for jeg skjønte at professoren var en miskjendt mand. Han lænet sig bakover i stolen med halvtlukkede øielok og et overbærende smil, mens han badet sig i det pludselige solskin. — Dette er det største som er hændt paa jorden, sa jeg; skjønt det var mere journalistens end videnskapsmandens begeistring som blev vakt i mig Det er kjæmpemæssig. De er videnskapens Columbus; De har opdaget den forsvundne verden. — Jeg er svært bedrøvet for at jeg i begyndelsen viste mig tvilende. Det hørtes saa utrolig ut altsam men. Men jeg forstaar beviser naar jeg ser dem, og dette burde kunne overbevise alle og enhver. Professoren sat saa blid som en malende kat. — Og hvad gjorde De saa, professor? — Det var den vaate aarstid, mr. Malone, og det var slut med provianten. Jeg undersøkte en del av denne høie fjeJdvæg, men jeg var ikke i stand til at bestige den. Søilen som jeg opdaget og skjøt<noinclude><references/></noinclude> g385h5tr55936n643dwj29yzxkhph6t 327456 327416 2026-07-29T22:17:27Z Øystein Tvede 3938 327456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette er en enkel hinde som hænger fra et enkelt ben, og derfor kan det ikke høre til en flaggermus; men hvad er det da for noget, naar det hverken tilhører en fugl eller en flaggermus? Mit lille forraad av kundskaper var uttømt. — Jeg vet sandelig ikke, sa jeg. Han aapnet det standard verk som han før hadde henvist til. — Her, sa han, og pekte paa billedet av en underlig flyvende skabning, er en udmerket gjengivelse av dimonfodonen eller pterodachtylen, et flyvende krybdyr fra juratiden. Paa næste side er en tegning av hvorledes vingerne er konstruert, sa han. Vær saa snild at sammenligne den med det De holder i Deres haand. Jeg blev aldeles overvældet da jeg stirret paa det. Jeg var overbevist. Det var ikke til at komme fra. Beviserne var klare. Skissen, fotografierne, beretningen og vingen — det var altsammen i orden. Og det sa jeg ogsaa, i varme ord, for jeg skjønte at professoren var en miskjendt mand. Han lænet sig bakover i stolen med halvtlukkede øielok og et overbærende smil, mens han badet sig i det pludselige solskin. — Dette er det største som er hændt paa jorden, sa jeg; skjønt det var mere journalistens end videnskapsmandens begeistring som blev vakt i mig. Det er kjæmpemæssig. De er videnskapens Columbus; De har opdaget den forsvundne verden. — Jeg er svært bedrøvet for at jeg i begyndelsen viste mig tvilende. Det hørtes saa utrolig ut altsammen. Men jeg forstaar beviser naar jeg ser dem, og dette burde kunne overbevise alle og enhver. Professoren sat saa blid som en malende kat. — Og hvad gjorde De saa, professor? — Det var den vaate aarstid, mr. Malone, og det var slut med provianten. Jeg undersøkte en del av denne høie fjeldvæg, men jeg var ikke i stand til at bestige den. Søilen som jeg opdaget og skjøt<noinclude><references/></noinclude> tri138cefrsfk18j42ehihchbginzze 104 141117 327403 2026-07-29T18:28:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuglen paa, var derimot lettere at greie, jeg er jo litt av en tindebestiger, saa jeg rak op paa den. Fra vidden fik jeg bedre utsigt over fjeldrækken. Den lot til at være uendelig stor. Hverken i øst eller vest kunde jeg se ende paa de grøntoppede fjeldknauser. Dernede var der myr og jungle, slanger, insekter og feber, just den naturlige beskyttelse for et slikt vidunderland. — Saa De andre spor av liv? — Nei, det gjorde jeg ikke; men i den uke vi laa i leir ved foten av fjeldmuren, hørte vi forunderlige lyd derovenfra. — Men dyret som amerikaneren tegnet? Hvorledes kan professoren forklare det? — Vi kan bare tænke os at han maa være kommet op paa fjeldmuren og har set det der. Derfor vet vi at det er mulig at komme derop. Vi skjønner ogsaa at det maa være vanskelig, ellers vilde dyrene ha kommet ned og oversvømmet egnen. Det er klart! — Men hvorledes kan de være kommet til at leve der? — Jeg tror ikke den gaate er vanskelig at løse, sa professoren. Der kan bare gives én forklaring. Sydamerika er et granitland, som De kanske kan ha hørt. Paa denne plet har der i fjerne tider fundet en hævning sted i det indre, av vulkansk natur. — Disse fjeld er av basalt og derfor vulkanske. Et stykke land — la os si av størrelse som Sussex — er blit løftet op sammen med alt som da levet der, og skaaret av med saa haard og glat og brat en mur at den trodser al indtrængen i landet. Hvad er følgen? Jo, naturens almindelige love gjælder ikke her. De aarsaker som ellers altid medvirker paa kampen for tilværelsen i verden, er her blit ophævet eller forandret. Væsener vedblir at leve som ellers vilde forsvinde. Læg merke til baade pterodactylen og stegosaurusen er fra juratiden og derfor ældgamle i verdensordningen. — Deres bevisførelse er sikkert uomstøtelig, sa<noinclude><references/></noinclude> hgur4zi4wzfxj0zrhz60j38zrvy6kby 327457 327403 2026-07-29T22:20:33Z Øystein Tvede 3938 327457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuglen paa, var derimot lettere at greie, jeg er jo litt av en tindebestiger, saa jeg rak op paa den. Fra vidden fik jeg bedre utsigt over fjeldrækken. Den lot til at være uendelig stor. Hverken i øst eller vest kunde jeg se ende paa de grøntoppede fjeldknauser. Dernede var der myr og jungle, slanger, insekter og feber, just den naturlige beskyttelse for et slikt vidunderland. — Saa De andre spor av liv? — Nei, det gjorde jeg ikke; men i den uke vi laa i leir ved foten av fjeldmuren, hørte vi forunderlige lyd derovenfra. — Men dyret som amerikaneren tegnet? Hvorledes kan professoren forklare det? — Vi kan bare tænke os at han maa være kommet op paa fjeldmuren og har set det der. Derfor vet vi at det er mulig at komme derop. Vi skjønner ogsaa at det maa være vanskelig, ellers vilde dyrene ha kommet ned og oversvømmet egnen. Det er klart! — Men hvorledes kan de være kommet til at leve der? — Jeg tror ikke den gaate er vanskelig at løse, sa professoren. Der kan bare gives én forklaring. Sydamerika er et granitland, som De kanske kan ha hørt. Paa denne plet har der i fjerne tider fundet en hævning sted i det indre, — av vulkansk natur. — Disse fjeld er av basalt og derfor vulkanske. Et stykke land — la os si av størrelse som Sussex — er blit løftet op sammen med alt som da levet der, og skaaret av med saa haard og glat og brat en mur at den trodser al indtrængen i landet. Hvad er følgen? Jo, naturens almindelige love gjælder ikke her. De aarsaker som ellers altid medvirker paa kampen for tilværelsen i verden, er her blit ophævet eller forandret. Væsener vedblir at leve som ellers vilde forsvinde. Læg merke til baade pterodactylen og stegosaurusen er fra juratiden og derfor ældgamle i verdensordningen. — Deres bevisførelse er sikkert uomstøtelig, sa<noinclude><references/></noinclude> 1nuq8m6lu0023p0kuftom0eglwabk5d 104 141118 327404 2026-07-29T18:31:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg. De har nu bare igjen at lægge den frem for rette vedkommende. — Det trodde jeg ogsaa i min enfoldighet, sa professoren bitter. Jeg kan bare si Dem at jeg er blit møtt med mistro fra alle kanter — dels et utspring av dumhet og dels av miskjendelse. Det er ikke min natur at klænge mig ind paa nogen, eller prøve paa at bevise en kjendsgjerning efter at folk har tvilt paa mit ord. Jeg la derfor ikke frem mine beviser for disse mennesker. Det hele blev motbydelig for mig. Jeg gad ikke tale mere om det. Naar folk kom som repræsentanter for publikums latterlige nysgjerrighet, for at forstyrre mig i mit hjem, var jeg ikke istand til at møte dem med værdig tilbakeholdenhet. Jeg er hidsig av naturen, det tilstaar jeg, og jeg kan bli aldeles rasende nåar man utfordrer mig. Det fik De føle, er jeg bange for. Jeg strøk mig over øiet, men holdt mund. — Min kone gaar ofte i rette med mig for dette, og allikevel tror jeg at ethvert tænkende menneske maa ha følt det samme som jeg. laften skal jeg gi Dem et storartet eksempel paa selvbeherskelse. Jeg indbyr Dem til at være tilstede ved demonstrationen, Han rakte mig et kort som laa paa skrivebordet. — De ser Mr. Percival Waldron, en ganske kjendt naturforsker, skal holde foredrag klokken halvni for Det zoologiske institut om „de genealogiske perioder“. Jeg er specielt bedt om at være tilstede og paa tilhørernes vegne takke for foredraget. Jeg vil da med det samme uendelig taktfuldt og fint — kaste ut nogen faa bemerkninger, som kanske kommer til at vække auditoriets interesse og gi enkelte av dem lyst til at trænge ind i stoffet. Bare nogen antydninger, forstaar De, om at der fins større dybder at lodde. Jeg skal holde mig i skindet, og se om jeg derved kan opnaa gunstig resultat. — Og der skal jeg faa lov til at bli med? spurte jeg ivrig. — Javist, sa han hjertelig.<noinclude><references/></noinclude> qn4uqke3eophidpxybd2gniohnceih8 327417 327404 2026-07-29T18:49:58Z Øystein Tvede 3938 327417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg. De har nu bare igjen at lægge den frem for rette vedkommende. — Det trodde jeg ogsaa i min enfoldighet, sa professoren bitter. Jeg kan bare si Dem at jeg er blit møtt med mistro fra alle kanter — dels et utspring av dumhet og dels av miskjendelse. Det er ikke min natur at klænge mig ind paa nogen, eller prøve paa at bevise en kjendsgjerning efter at folk har tvilt paa mit ord. Jeg la derfor ikke frem mine beviser for disse mennesker. Det hele blev motbydelig for mig. Jeg gad ikke tale mere om det. Naar folk kom som repræsentanter for publikums latterlige nysgjerrighet, for at forstyrre mig i mit hjem, var jeg ikke istand til at møte dem med værdig tilbakeholdenhet. Jeg er hidsig av naturen, det tilstaar jeg, og jeg kan bli aldeles rasende naar man utfordrer mig. Det fik De føle, er jeg bange for. Jeg strøk mig over øiet, men holdt mund. — Min kone gaar ofte i rette med mig for dette, og allikevel tror jeg at ethvert tænkende menneske maa ha følt det samme som jeg. laften skal jeg gi Dem et storartet eksempel paa selvbeherskelse. Jeg indbyr Dem til at være tilstede ved demonstrationen, Han rakte mig et kort som laa paa skrivebordet. — De ser Mr. Percival Waldron, en ganske kjendt naturforsker, skal holde foredrag klokken halvni for Det zoologiske institut om „de genealogiske perioder“. Jeg er specielt bedt om at være tilstede og paa tilhørernes vegne takke for foredraget. Jeg vil da med det samme uendelig taktfuldt og fint — kaste ut nogen faa bemerkninger, som kanske kommer til at vække auditoriets interesse og gi enkelte av dem lyst til at trænge ind i stoffet. Bare nogen antydninger, forstaar De, om at der fins større dybder at lodde. Jeg skal holde mig i skindet, og se om jeg derved kan opnaa gunstig resultat. — Og der skal jeg faa lov til at bli med? spurte jeg ivrig. — Javist, sa han hjertelig.<noinclude><references/></noinclude> prlpnqylh61o619pb9mrj0wpy53qe2z 104 141119 327405 2026-07-29T18:33:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik pludselig noget storartet hyggelig ved sig, som overvældet mig næsten like saa meget som hans voldsomhet fra før. Især var hans velvillige smil aldeles vidunderlig naar kinderne bulket ut som to røde epler mellem det halvt igjenknepne øine og store sorte skeg. — Kom for enhver pris! Det vil være en trøst for mig at vite at jeg har en tilhænger i salen, hvor übetydelig og uvidende om emnet han end kan være. en Der kommer vist en masse folk, da Waldron stor charlatan forresten er svært godt likt av publikum. Ja, mr. Malone, nu har jeg git Dem meget mere av min tid end jeg hadde tænkt mig. Individet maa ikke lægge beslag paa det som bør være fælles eiendom. Det skal bli mig en fornøielse at se Dem paa foredraget iaften. Imidlertid forstaar De at der ikke maa skrives et ord om noget av det jeg har sagt Dem. — Men, mr. McArdle — redaktøren vet De — vil ha greie paa hvad jeg har utrettet. Si ham hvad De vil. Blandt andet, at om han skulde finde paa at sende nogen anden end Dem hit op for at plage mig, saa skal han trakteres med ridepisken. Men jeg stoler paa at De ikke sætter et ord av alt dette paa tryk. ja, — paa gjensyn halvni i aften paa Det geologiske institut. Jeg fik et sidste indtryk av de røde kinder, fanatiske øine og det flammende blaasorte skjeg da han vinket mig ut.<noinclude><references/></noinclude> pginjhwt412e78zlyevrsbceg4ku8y7 327458 327405 2026-07-29T22:24:41Z Øystein Tvede 3938 327458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik pludselig noget storartet hyggelig ved sig, som overvældet mig næsten like saa meget som hans voldsomhet fra før. Især var hans velvillige smil aldeles vidunderlig naar kinderne bulket ut som to røde epler mellem det halvt igjenknepne øine og store sorte skeg. — Kom for enhver pris! Det vil være en trøst for mig at vite at jeg har en tilhænger i salen, hvor ubetydelig og uvidende om emnet han end kan være. Der kommer vist en masse folk, da Waldron — en stor charlatan forresten — er svært godt likt av publikum. Ja, mr. Malone, nu har jeg git Dem meget mere av min tid end jeg hadde tænkt mig. Individet maa ikke lægge beslag paa det som bør være fælles eiendom. Det skal bli mig en fornøielse at se Dem paa foredraget iaften. Imidlertid forstaar De at der ikke maa skrives et ord om noget av det jeg har sagt Dem. — Men, mr. McArdle — redaktøren vet De — vil ha greie paa hvad jeg har utrettet. Si ham hvad De vil. Blandt andet, at om han skulde finde paa at sende nogen anden end Dem hit op for at plage mig, saa skal han trakteres med ridepisken. Men jeg stoler paa at De ikke sætter et ord av alt dette paa tryk. ja, — paa gjensyn halvni i aften paa Det geologiske institut. Jeg fik et sidste indtryk av de røde kinder, fanatiske øine og det flammende blaasorte skjeg da han vinket mig ut.<noinclude><references/></noinclude> o26x3lg573ee9r3g6o84pt0rdvvwqin 0 141120 327406 2026-07-29T18:34:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=36 to=52 header=1 /> 327406 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=36 to=52 header=1 /> n3e117pfbxbut8ryaxnz7ha1fxwt9gz 327438 327406 2026-07-29T21:30:07Z Øystein Tvede 3938 327438 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=36 to=53 header=1 /> m63zxsfmk7gp27or863y719pf7pl065 104 141121 327420 2026-07-29T20:50:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|FEMTE KAPITEL.}} {{høyre|''„Bevis!“''Det engelske: ''Question!'' Et utrop som tilhørerne ved foredrag eller indledning til diskussioner avbryter taleren med hvergang der ytres noget som ikke blir tat for godt. O. A.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|B}}aade min første og den anden samtale med professor Challenger hadde gjort mig saa medtat paa krop og sjæl, at journalisten var noksaa sløv i mig da jeg atter stod ute i Emnore Park. Mit verkende hode tumlet med den tanke at det virkelig var sandt hvad denne mand fortalte, at alt vilde trække überegnelige følger efter sig og betyde en masseutbredelse av min avis, hvis jeg bare fik lov til at fortælle altsammen.}} En automobil ventet ved enden av gaten; jeg sprang ind i den og kjørte til redaktionskontoret. McArdle var paa sin post, som altid. — Nu, — sa han forventningsfuld. Hvad blev det til? Men kjære unge mand, De ser jo ut som De har været i krigen. De vil da vel ikke fortælle mig at han har overfaldt Dem? — Vi var litt uenige i begyndelsen, sa jeg. — For et menneske! Hvad gjorde De med ham? — Jo, han blev jo rimelig siden og vi fik os en samtale. Men jeg kunde ikke faa noget ut av ham, alfald ikke for avisen. — Jeg er ikke saa sikker paa det. De fik et blaat<noinclude><references/></noinclude> k4kq0m781a6dkqsk97bxsqh752vcmlj 327421 327420 2026-07-29T20:51:24Z Øystein Tvede 3938 327421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|FEMTE KAPITEL.}} {{høyre|''„Bevis!“''<ref>Det engelske: ''Question!'' Et utrop som tilhørerne ved foredrag eller indledning til diskussioner avbryter taleren med hvergang der ytres noget som ikke blir tat for godt. O. A.</ref>}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|B}}aade min første og den anden samtale med professor Challenger hadde gjort mig saa medtat paa krop og sjæl, at journalisten var noksaa sløv i mig da jeg atter stod ute i Emnore Park. Mit verkende hode tumlet med den tanke at det virkelig var sandt hvad denne mand fortalte, at alt vilde trække überegnelige følger efter sig og betyde en masseutbredelse av min avis, hvis jeg bare fik lov til at fortælle altsammen.}} En automobil ventet ved enden av gaten; jeg sprang ind i den og kjørte til redaktionskontoret. McArdle var paa sin post, som altid. — Nu, — sa han forventningsfuld. Hvad blev det til? Men kjære unge mand, De ser jo ut som De har været i krigen. De vil da vel ikke fortælle mig at han har overfaldt Dem? — Vi var litt uenige i begyndelsen, sa jeg. — For et menneske! Hvad gjorde De med ham? — Jo, han blev jo rimelig siden og vi fik os en samtale. Men jeg kunde ikke faa noget ut av ham, alfald ikke for avisen. — Jeg er ikke saa sikker paa det. De fik et blaat<noinclude><references/></noinclude> ji22isc7682muwmbrvxoqy7ez88jry0 327459 327421 2026-07-29T22:34:51Z Øystein Tvede 3938 327459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|FEMTE KAPITEL.}} {{høyre|''„Bevis!“''<ref>Det engelske: ''Question!'' Et utrop som tilhørerne ved foredrag eller indledning til diskussioner avbryter taleren med hvergang der ytres noget som ikke blir tat for godt. O. A.</ref>}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|B}}aade min første og den anden samtale med professor Challenger hadde gjort mig saa medtat paa krop og sjæl, at journalisten var noksaa sløv i mig da jeg atter stod ute i Emnore Park. Mit verkende hode tumlet med den tanke at det virkelig var sandt hvad denne mand fortalte, at alt vilde trække uberegnelige følger efter sig og betyde en masseutbredelse av min avis, hvis jeg bare fik lov til at fortælle altsammen.}} En automobil ventet ved enden av gaten; jeg sprang ind i den og kjørte til redaktionskontoret. McArdle var paa sin post, som altid. — Nu, — sa han forventningsfuld. Hvad blev det til? Men kjære unge mand, De ser jo ut som De har været i krigen. De vil da vel ikke fortælle mig at han har overfaldt Dem? — Vi var litt uenige i begyndelsen, sa jeg. — For et menneske! Hvad gjorde De med ham? — Jo, han blev jo rimelig siden og vi fik os en samtale. Men jeg kunde ikke faa noget ut av ham, alfald ikke for avisen. — Jeg er ikke saa sikker paa det. De fik et blaat<noinclude><references/></noinclude> 7r477ysxn3zj0ox6y4z2y44ci933k5e 104 141122 327422 2026-07-29T20:53:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øie, det er for avisen. Vi kan ikke finde os i dette skrækregimente, Malone. Vi maa avsløre manden. Jeg vil skrive en liten leder om ham, som nok skal trække blærer. Bare gi mig stoffet, saa skal jeg gjøre det av med ham for bestandig. Professor Munchausen — det er en bra overskrift. Jeg vil stille ham frem som den humbugmaker han er. — Det vilde jeg ikke gjøre, McArdle. — Hvorfor ikke? — Fordi han aldeles ikke er nogen humbugmaker. — Hvad! brølte McArdle. Det er vel ikke meningen at fortælle mig at De virkelig tror paa dette sludder om mammutdyr og mastodonter og svære sjøorm er. — Ja, det vet jeg ikke noget om. Men jeg tror at han virkelig har opdaget noget nyt. — Saa skriv det ned da mand, skriv det ned! — Jeg længes ogsaa efter det, men alt det jeg vet, har han meddelt mig i fortrolighet, og paa den betingelse at jeg ikke skrev noget av det i avisen. Jeg gjengav med faa ord professorens beretning. — Slik staar det. McArdle saa gruelig vantro ut. — Vel, Malone, sa han tilslut, dette møte iaften er ialfald ikke nogen hemmelighet. Jeg tror ikke et eneste av de andre blade vil ha noget om det, for Waldron har været referert saa mange ganger, og ingen er opmerksom paa at Challenger vil tale. Vi maa komme de andre i forkjøpet og rigtig gjøre et storkast. De skal i ethvert fald være der og skaffe os et fint referat. Jeg skal holde plads aapen til midnat. Det blev en travel dag. Jeg spiste i klubben med Torp Henry, som jeg fortalte litt om min oplevelse. Han hørte paa mig med et skeptisk smil paa sit magre ansigt, og skrek av latter da jeg sa at professoren hadde overbevist mig. — Nei gutten min, slikt noget hænder ikke i det virkelige liv. Folk snubler ikke over store opdagelser og mister beviserne derefter. Manden er saa fuld av<noinclude><references/></noinclude> mlppw8wl5w34jp7u37syqe06e1dzpx3 327423 327422 2026-07-29T20:53:57Z Øystein Tvede 3938 327423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øie, det er for avisen. Vi kan ikke finde os i dette skrækregimente, Malone. Vi maa avsløre manden. Jeg vil skrive en liten leder om ham, som nok skal trække blærer. Bare gi mig stoffet, saa skal jeg gjøre det av med ham for bestandig. Professor Münchausen — det er en bra overskrift. Jeg vil stille ham frem som den humbugmaker han er. — Det vilde jeg ikke gjøre, McArdle. — Hvorfor ikke? — Fordi han aldeles ikke er nogen humbugmaker. — Hvad! brølte McArdle. Det er vel ikke meningen at fortælle mig at De virkelig tror paa dette sludder om mammutdyr og mastodonter og svære sjøorm er. — Ja, det vet jeg ikke noget om. Men jeg tror at han virkelig har opdaget noget nyt. — Saa skriv det ned da mand, skriv det ned! — Jeg længes ogsaa efter det, men alt det jeg vet, har han meddelt mig i fortrolighet, og paa den betingelse at jeg ikke skrev noget av det i avisen. Jeg gjengav med faa ord professorens beretning. — Slik staar det. McArdle saa gruelig vantro ut. — Vel, Malone, sa han tilslut, dette møte iaften er ialfald ikke nogen hemmelighet. Jeg tror ikke et eneste av de andre blade vil ha noget om det, for Waldron har været referert saa mange ganger, og ingen er opmerksom paa at Challenger vil tale. Vi maa komme de andre i forkjøpet og rigtig gjøre et storkast. De skal i ethvert fald være der og skaffe os et fint referat. Jeg skal holde plads aapen til midnat. Det blev en travel dag. Jeg spiste i klubben med Torp Henry, som jeg fortalte litt om min oplevelse. Han hørte paa mig med et skeptisk smil paa sit magre ansigt, og skrek av latter da jeg sa at professoren hadde overbevist mig. — Nei gutten min, slikt noget hænder ikke i det virkelige liv. Folk snubler ikke over store opdagelser og mister beviserne derefter. Manden er saa fuld av<noinclude><references/></noinclude> 1in5zf87wbya92foeh0ygs0xh3ishh1 327460 327423 2026-07-29T22:42:36Z Øystein Tvede 3938 327460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øie, det er for avisen. Vi kan ikke finde os i dette skrækregimente, Malone. Vi maa avsløre manden. Jeg vil skrive en liten leder om ham, som nok skal trække blærer. Bare gi mig stoffet, saa skal jeg gjøre det av med ham for bestandig. Professor Münchausen — det er en bra overskrift. Jeg vil stille ham frem som den humbugmaker han er. — Det vilde jeg ikke gjøre, McArdle. — Hvorfor ikke? — Fordi han aldeles ikke er nogen humbugmaker. — Hvad! brølte McArdle. Det er vel ikke meningen at fortælle mig at De virkelig tror paa dette sludder om mammutdyr og mastodonter og svære sjøormer. — Ja, det vet jeg ikke noget om. Men jeg tror at han virkelig har opdaget noget nyt. — Saa skriv det ned da mand, skriv det ned! — Jeg længes ogsaa efter det, men alt det jeg vet, har han meddelt mig i fortrolighet, og paa den betingelse at jeg ikke skrev noget av det i avisen. Jeg gjengav med faa ord professorens beretning. — Slik staar det. McArdle saa gruelig vantro ut. — Vel, Malone, sa han tilslut, dette møte iaften er ialfald ikke nogen hemmelighet. Jeg tror ikke et eneste av de andre blade vil ha noget om det, for Waldron har været referert saa mange ganger, og ingen er opmerksom paa at Challenger vil tale. Vi maa komme de andre i forkjøpet og rigtig gjøre et storkast. De skal i ethvert fald være der og skaffe os et fint referat. Jeg skal holde plads aapen til midnat. Det blev en travel dag. Jeg spiste i klubben med Torp Henry, som jeg fortalte litt om min oplevelse. Han hørte paa mig med et skeptisk smil paa sit magre ansigt, og skrek av latter da jeg sa at professoren hadde overbevist mig. — Nei gutten min, slikt noget hænder ikke i det virkelige liv. Folk snubler ikke over store opdagelser og mister beviserne derefter. Manden er saa fuld av<noinclude><references/></noinclude> f54t0ztolnvrgncjlmnscybh11m2wt4 104 141123 327424 2026-07-29T20:57:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paafund som apekattene i Dyrehaven. Det er bare tøv altsammen. — Men hvad sier De om den amerikanske digter? - Han har aldrig eksistert. — Jeg saa hans skissebok. — Challengers skissebok ja! — Tror De han bare har tegnet dyret? — Naturligvis. Hvem ellers? — Men fotografierne? — Det har ikke noget at si. Efter hvad De selv indrømmer, har De jo bare set en fugl. — En pterodachtyl, ja. — Det sier h a n. Han kan jo ha puttet pterodachtylen ind i hodet paa Dem. — Men benene da? — Dem har han kokt irsk suppe paa for det første, og for det andet vist dem frem for anledningen. Det er likesaa let at forfalske et ben som et fotografi. — Jeg blev urolig. Jeg hadde kanske været for snar til at ta altsammen for god vare. Men saa fik jeg pludselig en god idé. — Vil De gaa med mig paa møtet? spurte jeg. Tarp Henry blev tvilraadig. — Han er ikke nogen populær mand denne geniale Challenger, sa han. Der er en hel del som har en høne at plukke med ham. Jeg skulde tro han er omtrent det mest forhatte menneske i London. Hvis de medicinske studenter sætter salen paa taket, blir der ikke ende paa opstyr. Jeg har ikke lyst til at gaa ind i en bjørnekule. — De kan ialfald vise ham den retfærdighed at høre ham forfegte sin egen sak. — Ja, det er kanske det retfærdigste. ''All right.'' jeg skal staa til Deres tjeneste. — Da vi kom derhen, fandt vi mangfoldig flere tilhørere end vi hadde ventet. En række biler såtte av hvitskjeggete professoren, mens den store strøm av mere beskedne fotgjængere, som trængte sig ind<noinclude><references/></noinclude> mdnb7l0ih8r5hfat48av9myerbpg4al 327461 327424 2026-07-29T22:45:29Z Øystein Tvede 3938 327461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paafund som apekattene i Dyrehaven. Det er bare tøv altsammen. — Men hvad sier De om den amerikanske digter? — Han har aldrig eksistert. — Jeg saa hans skissebok. — Challengers skissebok ja! — Tror De han bare har tegnet dyret? — Naturligvis. Hvem ellers? — Men fotografierne? — Det har ikke noget at si. Efter hvad De selv indrømmer, har De jo bare set en fugl. — En pterodachtyl, ja. — Det sier h a n. Han kan jo ha puttet pterodachtylen ind i hodet paa Dem. — Men benene da? — Dem har han kokt irsk suppe paa for det første, og for det andet vist dem frem for anledningen. Det er likesaa let at forfalske et ben som et fotografi. — Jeg blev urolig. Jeg hadde kanske været for snar til at ta altsammen for god vare. Men saa fik jeg pludselig en god idé. — Vil De gaa med mig paa møtet? spurte jeg. Tarp Henry blev tvilraadig. — Han er ikke nogen populær mand denne geniale Challenger, sa han. Der er en hel del som har en høne at plukke med ham. Jeg skulde tro han er omtrent det mest forhatte menneske i London. Hvis de medicinske studenter sætter salen paa taket, blir der ikke ende paa opstyr. Jeg har ikke lyst til at gaa ind i en bjørnekule. — De kan ialfald vise ham den retfærdighed at høre ham forfegte sin egen sak. — Ja, det er kanske det retfærdigste. ''All right.'' jeg skal staa til Deres tjeneste. — Da vi kom derhen, fandt vi mangfoldig flere tilhørere end vi hadde ventet. En række biler satte av hvitskjeggete professorer, mens den store strøm av mere beskedne fotgjængere, som trængte sig ind<noinclude><references/></noinclude> odqm1gmp0itktdlrcp10avf5epnjiur 104 141124 327425 2026-07-29T20:58:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjennem den buede indgangsdør, viste at der var likesaa mange lægfolk som videnskapsmænd blandt tilhørerne. Straks vi var kommet paa plads, forstod vi at der raadet en ungdommelig, for ikke at si gutteagtig stemning paa galleriet og de bakerste pladser i salen. Naar jeg snudde mig, saa jeg rader med ansigter av den utprægede medicinske studenter-type; de store hospitaler hadde øiensynlig sendt sine folk hit. Tilhørerne var i godt humør for nærværende, men tydeligvis opsatte paa litt ondskap. Som præludium til et viden skabelig foredrag virket det underlig at flere begeistret sang stubber av populære viser i kor. Allerede nu kom der tilsyne likesom en lyst til at drive gjøn, som lovet en munter aften for tilhørerne, seiv om det kanske kunde være en tvilsom ære for dem det skulde gaa ut over. Da gamle Meldrum med sin velkjendte, bredbremmede operahat viste sig paa platformen, blev der spurt fra alle kanter: „Hvor har De kjøpt den gamle pøsen henne?" saa han skyntet sig at ta den av og gjemte den forsigtig under en stol. Da den gigtsvake dr. Wadby kom hinkende ind paa sin plads, kom der saa mange kjærlige og indgaaende spørsmaal om hans podagra, at det øiensynlig gjorde ham meget forvirret. Men den værste støi vakte min nye kjending, professor Challenger, da han gik hen for at indta sin plads, yderst i første række paa platformen. De hylte og ropte slik velkommen, at jeg begyndte at tro at Tarp Henry hadde ret, og at folk ikke kom for at høre foredraget, men fordi der var kommet rygter ut om at den berømte professor vilde ta del i forhandlingerne. De velklædde tilhørere paa salens fremste bænkerlosaa bifaldende, at det lot til at studenternes demonstrationer i dette tilfælde ikke var dem uvelkomne. Studenterne seiv brølte saa voldsomt som vilde dyr, der paa fråstand hører vogteren nærme sig med deres kjøtrationer. Der laa kanske noget fornærmelig i dette; men<noinclude><references/></noinclude> 83987175w6o1ck1i8m6xfyuzefv3y7u 327462 327425 2026-07-29T22:48:43Z Øystein Tvede 3938 327462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjennem den buede indgangsdør, viste at der var likesaa mange lægfolk som videnskapsmænd blandt tilhørerne. Straks vi var kommet paa plads, forstod vi at der raadet en ungdommelig, for ikke at si gutteagtig stemning paa galleriet og de bakerste pladser i salen. Naar jeg snudde mig, saa jeg rader med ansigter av den utprægede medicinske studenter-type; de store hospitaler hadde øiensynlig sendt sine folk hit. Tilhørerne var i godt humør for nærværende, men tydeligvis opsatte paa litt ondskap. Som præludium til et videnskabelig foredrag virket det underlig at flere begeistret sang stubber av populære viser i kor. Allerede nu kom der tilsyne likesom en lyst til at drive gjøn, som lovet en munter aften for tilhørerne, selv om det kanske kunde være en tvilsom ære for dem det skulde gaa ut over. Da gamle Meldrum med sin velkjendte, bredbremmede operahat viste sig paa platformen, blev der spurt fra alle kanter: „Hvor har De kjøpt den gamle pøsen henne?“ saa han skyntet sig at ta den av og gjemte den forsigtig under en stol. Da den gigtsvake dr. Wadby kom hinkende ind paa sin plads, kom der saa mange kjærlige og indgaaende spørsmaal om hans podagra, at det øiensynlig gjorde ham meget forvirret. Men den værste støi vakte min nye kjending, professor Challenger, da han gik hen for at indta sin plads, yderst i første række paa platformen. De hylte og ropte slik velkommen, at jeg begyndte at tro at Tarp Henry hadde ret, og at folk ikke kom for at høre foredraget, men fordi der var kommet rygter ut om at den berømte professor vilde ta del i forhandlingerne. De velklædde tilhørere paa salens fremste bænker lo saa bifaldende, at det lot til at studenternes demonstrationer i dette tilfælde ikke var dem uvelkomne. Studenterne selv brølte saa voldsomt som vilde dyr, der paa frastand hører vogteren nærme sig med deres kjøtrationer. Der laa kanske noget fornærmelig i dette; men<noinclude><references/></noinclude> fkwvtmpzj6tzab10frihnxe422q4pcz 104 141125 327426 2026-07-29T21:01:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allikevel slog det mig at larmen mere gav uttryk for interesse og fornøielse end avsky og foragt. Professor Challenger smilte overlegent og litt foragtelig, som naar en godmodig, stor hund hører paa gneldringen av nogen smaa skjødehunder. Han satte sig langsomt, skjøt brystet frem, strøk skjegget og saa overlegent gjennem de halvtlukkede øienlok paa den fuldpakkede sal foran sig. Støien fremkaldt ved hans komme, hadde endnu ikke lagt sig da professor Ronald Murray, formanden, og mr. Waldron, foredragsholderen, gik hen til katetret, og forhandlingerne begyndte. Jeg haaper professor Murray vil undskylde mig naar jeg sier at han lider av samme feil som de fleste englændere, han taler utydelig. Noget av det mest uforstaaelige og merkelige i vor tid er den kjendsgjerning, at mange mennesker som virkelig har noget at sige, allikevel ikke gjør sig den fjerneste flid for at tale saaledes at tilhørerne kan opfatte dem. De bærer sig likesaa tungvint ad som den der vil helde et eller andet kostbart stof ned i beholderen gjennem et tilstoppet rør som allikevel med største lethet kunde ha været renset. Professor Murray gjorde forskjellige bemerkninger til sit hvite slips og til vandkaraffelen, med enkelte humoristiske blunk og „avsides“ hemerkninger til sølvstaken tilhøire. Saa satte han sig ned, og den kjendte mr. Waldron reiste sig under sterk applaus. Det var en barsk, mager mand med et frastøtende væsen, men han visste at tilegne sig andre folks tanker og fremstille dem paa en klar og interessant maate, saa legfolk kunde opfatte dem. Han hadde en lykkelig evne til at faa noget morsomt ut av det mest utænkelige — selv teorien om tidspunktet for jevndøgnets forskyvning gjennem tiderne, eller en beskrivelse av ryghvirvlerne, blev morsom naar han la ut om det. Han gav os nu et fugleperspektiv av skabelses- historien, slik som videnskapen forklarer den; talte<noinclude><references/></noinclude> lfyb2qx480nt4yjb61krv6kdeyr2f09 327463 327426 2026-07-29T22:50:49Z Øystein Tvede 3938 327463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allikevel slog det mig at larmen mere gav uttryk for interesse og fornøielse end avsky og foragt. Professor Challenger smilte overlegent og litt foragtelig, som naar en godmodig, stor hund hører paa gneldringen av nogen smaa skjødehunder. Han satte sig langsomt, skjøt brystet frem, strøk skjegget og saa overlegent gjennem de halvtlukkede øienlok paa den fuldpakkede sal foran sig. Støien fremkaldt ved hans komme, hadde endnu ikke lagt sig da professor Ronald Murray, formanden, og mr. Waldron, foredragsholderen, gik hen til katetret, og forhandlingerne begyndte. Jeg haaper professor Murray vil undskylde mig naar jeg sier at han lider av samme feil som de fleste englændere, han taler utydelig. Noget av det mest uforstaaelige og merkelige i vor tid er den kjendsgjerning, at mange mennesker som virkelig har noget at sige, allikevel ikke gjør sig den fjerneste flid for at tale saaledes at tilhørerne kan opfatte dem. De bærer sig likesaa tungvint ad som den der vil helde et eller andet kostbart stof ned i beholderen gjennem et tilstoppet rør som allikevel med største lethet kunde ha været renset. Professor Murray gjorde forskjellige bemerkninger til sit hvite slips og til vandkaraffelen, med enkelte humoristiske blunk og „avsides“ bemerkninger til sølvstaken tilhøire. Saa satte han sig ned, og den kjendte mr. Waldron reiste sig under sterk applaus. Det var en barsk, mager mand med et frastøtende væsen, men han visste at tilegne sig andre folks tanker og fremstille dem paa en klar og interessant maate, saa legfolk kunde opfatte dem. Han hadde en lykkelig evne til at faa noget morsomt ut av det mest utænkelige — selv teorien om tidspunktet for jevndøgnets forskyvning gjennem tiderne, eller en beskrivelse av ryghvirvlerne, blev morsom naar han la ut om det. Han gav os nu et fugleperspektiv av skabelseshistorien, slik som videnskapen forklarer den; talte<noinclude><references/></noinclude> iwc4ylvk50awcf0bqkho295hpwofssc 104 141126 327427 2026-07-29T21:04:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>altid klart og stundom ganske malende. Han fortalte om jorden, som før var en vældig masse av glødende gasarter; om kondensationen, avkjølingen, dampen som blev til vand, og hvorledes den dannet sig, litt efter litt den skorpe som vi færdes paa. Hvorledes livet var opstaat paa vor klode, berørte han ganske let. At livsspirerne ikke hadde kunnet leve i den oprindelige ildmørje, maatte betragtes som git. Derfor maatte det være kommet senere. Hadde det dannet sig selv ut av de avkjølede uorganiske elementer? Kan ikke tænkes. Var kimerne kommet utenfra gjennem en meteor? Det var neppe trolig. Vi kunde ikke lage organisk liv av uorganiske stoffer. Svelget mellem det døde og det levende kunde vi ikke bygge bro over. Men der fandtes en høiere kemi, som vi ikke var istand til at fatte. Dermed maatte han la det bero. Derefter gik foredragsholderen over til hele skalaen av dyrisk liv, begyndte med bløtdyrene, tok saa ormene og fiskene, til vi naadde frem til kænguru-rotten, et dyr som føder levende unger, den direkte stamfar til alle pattedyr, og følgelig til hver eneste av dem som var tilstede („Nei, nei,“ fra en skeptisk student nederst i salen.) Hvis den unge mand i rødt slips som ropte „nei, nei,“ og som kanske mener at være klækket ut av et egg, vilde hilse paa ham efter foredraget, skulde det være ham en forneielse at bli kjendt med en saadan raritet. (Latter.) Det var underlig at tænke sig at resultatet av utviklingen i seklernes løp var en slik mand i rødt slips. (Latter.) Foredragsholderen vendte derpaa tilbake til urtiden, og skildret hvorledes sjøerne tørret ind og der dannet sig sandbanker; hvorledes sjødyrene søkte hen til fjæren, hvor der fandtes mat for dem i overflod og hvor de formerte sig vældig. — Herfra, mine damer og herrer, tilføiet han, stammer den frygtelige øgleyngel som det endda den dag idag forfærder os at se avtrykkene av i skiferbruddene paa Solenhofen eller i Wealdon; disse dyrearter var hel-<noinclude><references/></noinclude> kg4z49ps61gwd1pko7r0jsh5v9r2s7j 327464 327427 2026-07-29T22:56:38Z Øystein Tvede 3938 327464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>altid klart og stundom ganske malende. Han fortalte om jorden, som før var en vældig masse av glødende gasarter; om kondensationen, avkjølingen, dampen som blev til vand, og hvorledes den dannet sig, litt efter litt den skorpe som vi færdes paa. Hvorledes livet var opstaat paa vor klode, berørte han ganske let. At livsspirerne ikke hadde kunnet leve i den oprindelige ildmørje, maatte betragtes som git. Derfor maatte det være kommet senere. Hadde det dannet sig selv ut av de avkjølede uorganiske elementer? Kan ikke tænkes. Var kimerne kommet utenfra gjennem en meteor? Det var neppe trolig. Vi kunde ikke lage organisk liv av uorganiske stoffer. Svelget mellem det døde og det levende kunde vi ikke bygge bro over. Men der fandtes en høiere kemi, som vi ikke var istand til at fatte. Dermed maatte han la det bero. Derefter gik foredragsholderen over til hele skalaen av dyrisk liv, begyndte med bløtdyrene, tok saa ormene og fiskene, til vi naadde frem til kænguru-rotten, et dyr som føder levende unger, den direkte stamfar til alle pattedyr, og følgelig til hver eneste av dem som var tilstede („Nei, nei,“ fra en skeptisk student nederst i salen.) Hvis den unge mand i rødt slips som ropte „nei, nei,“ og som kanske mener at være klækket ut av et egg, vilde hilse paa ham efter foredraget, skulde det være ham en fornøielse at bli kjendt med en saadan raritet. (Latter.) Det var underlig at tænke sig at resultatet av utviklingen i seklernes løp var en slik mand i rødt slips. (Latter.) Foredragsholderen vendte derpaa tilbake til urtiden, og skildret hvorledes sjøerne tørret ind og der dannet sig sandbanker; hvorledes sjødyrene søkte hen til fjæren, hvor der fandtes mat for dem i overflod og hvor de formerte sig vældig. — Herfra, mine damer og herrer, tilføiet han, stammer den frygtelige øgleyngel som det endda den dag idag forfærder os at se avtrykkene av i skiferbruddene paa Solenhofen eller i Wealdon; disse dyrearter var hel-<noinclude><references/></noinclude> gvyqphf7y4ofxgxc7wnxfikx243a0lh 104 141127 327428 2026-07-29T21:08:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>digvis utdød længe før der fandtes mennesker paa vor planet. — Betviles! brølte en stemme paa platformen. Mr. Waldron holdt streng disciplin; hans giftige tunge, der nys hadde gjort det av med den unge mand i rødt slips, gjorde det farlig at avbryte ham. Men dette forekom ham saa absolut meningsløst, at han blev uviss om hvorledes han skulde ta det. Han saa ut som en fanatisk Shakespeareianer der blir motsagt av en Bacon-discipel, eller en astronom som angripes av en stakkars jordorm. Han stoppet op et øieblik, saa gjentok han langsomt de sidste ord som var ytret: „før der fandtes mennesker.“ — Betviles! brølte stemmen nok en gang. Waldron saa forbløffet nedover professorernes række, til hans blik fæstet sig paa Challengers ansigt. Professoren laa tilbake i sin stol med lukkede øine og et fornøiet uttryk, som om han smilte i søvne. — Jasaa da! sa Waldron med et skuldertræk, det er min ven professor Challenger. Og under latter fra forsamlingen gik han videre i sit foredrag, som om der ikke trængtes mere forklaring. Men det var ikke slut hermed. Hvilken vei foredragsholderen end slog ind paa igjennem urtidens ødemarker, kom han altid tilbake til sin paastand angaa ende det utdøde eller forhistoriske liv, hvilket øieblikkelig frembragte det samme oksebrøl fra Challenger: „Betviles!“ Tilhørerne begyndte at forstaa naar de kunde vente det, og jublet av fornøielse nåar det indtraf. De pakfulde bænker med studenter stemte i med, og hver gang Challengers skjeg aapnet sig, og endog før han hadde sagt noget, brølte de: „Betviles!“ „Stille!“ ropte nogen. „For en skam!“ skrek andre. Waldron, som ellers var en hærdet foredragsholder og en sterk mand, blev forvirret. Han stanset, hakket, gjentok, gik vild i en lang sætning og vendte sig tilslut rasende mot ophavsmanden. — Det er virkelig utaalelig! ropte han. Jeg maa<noinclude><references/></noinclude> ep94kz4n1i873m844p78752z2j6ebgm 327465 327428 2026-07-29T22:59:35Z Øystein Tvede 3938 327465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>digvis utdød længe før der fandtes mennesker paa vor planet. — Betviles! brølte en stemme paa platformen. Mr. Waldron holdt streng disciplin; hans giftige tunge, der nys hadde gjort det av med den unge mand i rødt slips, gjorde det farlig at avbryte ham. Men dette forekom ham saa absolut meningsløst, at han blev uviss om hvorledes han skulde ta det. Han saa ut som en fanatisk Shakespeareianer der blir motsagt av en Bacon-discipel, eller en astronom som angripes av en stakkars jordorm. Han stoppet op et øieblik, saa gjentok han langsomt de sidste ord som var ytret: „før der fandtes mennesker.“ — Betviles! brølte stemmen nok en gang. Waldron saa forbløffet nedover professorernes række, til hans blik fæstet sig paa Challengers ansigt. Professoren laa tilbake i sin stol med lukkede øine og et fornøiet uttryk, som om han smilte i søvne. — Jasaa da! sa Waldron med et skuldertræk, det er min ven professor Challenger. Og under latter fra forsamlingen gik han videre i sit foredrag, som om der ikke trængtes mere forklaring. Men det var ikke slut hermed. Hvilken vei foredragsholderen end slog ind paa igjennem urtidens ødemarker, kom han altid tilbake til sin paastand angaaende det utdøde eller forhistoriske liv, hvilket øieblikkelig frembragte det samme oksebrøl fra Challenger: „Betviles!“ Tilhørerne begyndte at forstaa naar de kunde vente det, og jublet av fornøielse naar det indtraf. De pakfulde bænker med studenter stemte i med, og hver gang Challengers skjeg aapnet sig, og endog før han hadde sagt noget, brølte de: „Betviles!“ „Stille!“ ropte nogen. „For en skam!“ skrek andre. Waldron, som ellers var en hærdet foredragsholder og en sterk mand, blev forvirret. Han stanset, hakket, gjentok, gik vild i en lang sætning og vendte sig tilslut rasende mot ophavsmanden. — Det er virkelig utaalelig! ropte han. Jeg maa<noinclude><references/></noinclude> 2ix8xsisibizduqgmmtdnu3i139zb5q 104 141128 327429 2026-07-29T21:12:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>be Dem, professor Challenger, at slutte med disse meningsløse og uhøflige avbrytelser. Det blev ganske stille i salen, studenterne sat stive som pinder av fryd over at se Olympens høie guder trætte. Challenger reiste langsomt sin svære krop op av stolen. — Jeg paa min side maa be Dem mr. Waldron, sa han, om at slutte med at komme med paastande som ikke er bygget paa videnskabelige fakta. Ved disse ord brøt orkanen løs. „For en skam, for en skam!“ „Gi ham en tilrettevisning!“ „Kast ham ut!“ „Skyv ham ned av platformen!“ Formanden reiste sig, flakset med begge armer og mumlet ophidset: „Professor Challenger — personlig — synsmaater — senere“, var det eneste som kunde opfattes. Challenger smilte, bukket, strøk skjegget og lot sig falde ned i stolen igjen. Waldron, stridslysten og dygtig rød i ansigtet, begyndte atter med sine utlægninger. Nu og da, naar han kom med en paastand, skottet han giftig hen paa sin opponent, som syntes at sove trygt, med det samme brede og lykkelige smil paa sit ansigt. Endelig sluttet foredragsholderen — jeg er tilbøielig til at tro at det var før han egentlig hadde tænkt, for sidste avsnit var forhastet og litet koncentrert. Traaden var pludselig klippet over, og tilhørerne sat urolige og ventet paa noget. Waldron satte sig, og efter en liten kvidder fra formanden reiste professor Challenger sig og kom helt frem til kanten av platformen. For bladets skyld skrev jeg ordret ned hvad han sa. — Mine damer og herrer, begyndte han under fortsatte avbrytelser fra bakgrunden av salen. Jeg ber undskylde! — mine damer, herrer og barn! Av vanvare hadde jeg nær glemt en overveiende del av det publikum som fylder denne sal. (Røre.) Imens stod professoren og løftet den ene haand i veiret og nikket velvillig med sit vældige hode, som om han vilde lyse en pontifikansk velsignelse ut over forsamlingen.<noinclude><references/></noinclude> nhe6c1oaqnegaxyhkk41i06x86pao1a 104 141129 327430 2026-07-29T21:14:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg er blit opfordret til af fremføre en tak til mr. Waldron for det malende og fantasifyldte foredrag som vi netop har hørt. Der er punkter i det som jeg er uenig i, og det har været min pligt at paapeke dem eftersom de kom frem; men ikke desto mindre har mr. Waldron utredet sit emne godt — hensigten var jo at gi en liketil og interessant fremstilling av hvad han mener er vor planets historie. Populære foredrag er det letteste av alt at høre paa, men mr. Waldron (her smillte Challenger og blunket til foredragsholderen) vil undskylde mig nåar jeg siger at de nødvendigvis er baade overflødige og vildledende, fordi de maa avpasses efter et uvidende auditoriums fatteevne. (Ironiske bifald.) Efter sin natur maa populære foredragsholdere være snyltedyr. (Mr. Waldrons minespil viser at han protesterer paa det kraftigste.) For at bli berømt eller tjene penger, annekterer de det arbeide som er gjort av deres fattige eller ukjendte brødre. Den mindste opdagelse gjort i laboratoriet, en eneste sten tillagt videnskapens tempel opveier mangfoldige ganger ethvert andenhaands foredrag, som folk gaar og hører paa for at slaa en time ihjel, men som de ikke har det ringeste utbytte av. Jeg gjør ikke disse selvfølgelige bemerkninger av trang til at nedsætte mr. Waldron i særdeleshet, men for at publikum ikke skal miste sansen for værdierne og ikke ta klokkeren for presten. (Her hvisket mr. Waldron noget til formanden, som reiste sig halvt og sa nogen strenge ord til vandkaraffelen.) Men nok om dette! (Langvarig bifald.) La mig gaa over til et emne av større interesse. Hvad var det for et punkt hvor jeg som oprindelig forsker er nødt til at bestride foredragsholderens nøiagtighet? Det er der hvor han snakker om tillstedeværelsen av visse dyrearter her paa jorden. Jeg taler ikke om dette som amatør, heller ikke, — kan jeg tilføie, — som populær foredragsholder, men som den hvis viden-<noinclude><references/></noinclude> 0ki3zyi89c9na61ylkljf117g7hcovr 327466 327430 2026-07-29T23:04:27Z Øystein Tvede 3938 327466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg er blit opfordret til af fremføre en tak til mr. Waldron for det malende og fantasifyldte foredrag som vi netop har hørt. Der er punkter i det som jeg er uenig i, og det har været min pligt at paapeke dem eftersom de kom frem; men ikke desto mindre har mr. Waldron utredet sit emne godt — hensigten var jo at gi en liketil og interessant fremstilling av hvad han mener er vor planets historie. Populære foredrag er det letteste av alt at høre paa, men mr. Waldron (her smilte Challenger og blunket til foredragsholderen) vil undskylde mig naar jeg siger at de nødvendigvis er baade overflødige og vildledende, fordi de maa avpasses efter et uvidende auditoriums fatteevne. (Ironiske bifald.) Efter sin natur maa populære foredragsholdere være snyltedyr. (Mr. Waldrons minespil viser at han protesterer paa det kraftigste.) For at bli berømt eller tjene penger, annekterer de det arbeide som er gjort av deres fattige eller ukjendte brødre. Den mindste opdagelse gjort i laboratoriet, en eneste sten tillagt videnskapens tempel opveier mangfoldige ganger ethvert andenhaands foredrag, som folk gaar og hører paa for at slaa en time ihjel, men som de ikke har det ringeste utbytte av. Jeg gjør ikke disse selvfølgelige bemerkninger av trang til at nedsætte mr. Waldron i særdeleshet, men for at publikum ikke skal miste sansen for værdierne og ikke ta klokkeren for presten. (Her hvisket mr. Waldron noget til formanden, som reiste sig halvt og sa nogen strenge ord til vandkaraffelen.) Men nok om dette! (Langvarig bifald.) La mig gaa over til et emne av større interesse. Hvad var det for et punkt hvor jeg som oprindelig forsker er nødt til at bestride foredragsholderens nøiagtighet? Det er der hvor han snakker om tilstedeværelsen av visse dyrearter her paa jorden. Jeg taler ikke om dette som amatør, heller ikke, — kan jeg tilføie, — som populær foredragsholder, men som den hvis viden-<noinclude><references/></noinclude> lvb8vvvd6z3d0sslzl0bi6l6ntmtzx4 104 141130 327431 2026-07-29T21:18:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabelige samvittighed tvinger ham til at holde sig tæt op til kjendsgjerningerne. Og mener jeg, at mr. Waldron har stor uret naar han paastaar at fordi om han aldrig har set et saakaldt forhistorisk dyr, saa er disse dyr ikke mere til. Som mr. Waldron sa, er de i virkeligheten vore stamfædre, men de er ogsaa, — om jeg kan bruke det uttrykk — vore {{sp|samtidig|e}} stamfædre; de kan fremdeles findes med alle deres frygtelige og forunderlige egenskaper, hvis man bare har energi og utholdenhet til at lete efter de steder hvor de holder til. Dyr som vi trodde var forhistoriske, som kan traakke under sig vore største og vildeste pattedyr, eksisterer fremdeles. Rop: „Sludder!“ „Hvorledes vet D e det?“ „Bevis!“ „Betviles!“ Hvorledes jeg vet det, spør De mig? Jeg vet det fordi jeg har gjestet deres skjulte tilholdssteder. Jeg vet det fordi jeg har set nogen av dem. Bifald. Støi. En stemme: „Løgner!“ — Er jeg en løgner? Almindelig og slaaende tilslutning. — Hørte jeg nogen si at jeg var en løgner? Vil den person som sa at jeg var en løgner, være saa venlig at reise sig op, saa at jeg kan dra kjendsel paa ham? En stemme: Her er han! En stilfærdig liten mand med briller blir trods hidsig motstand løftet op av nogen studenter. — Vover De at kalde mig for løgner? — Nei da, nei da, hylte den anklagede og forsvandt som et troll i sin æske. Hvis nogen i denne forsamling vover at tvile paa mit ord, skal det være mig en fornøielse at tale et par ord med ham bakefter. („Løgner!“.) Hvem sa det? Atter blev den stilfærdige løftet høit i veiret. Hvis jeg bare kommer ned blandt dere siden. — Skrik og skraal: „Kom, min elskede, kom!“. Forhandlingerne maatte avbrytes i nogen øieblikke, mens formanden stod og svang begge armene, — det saa ut som han dirigerte et musikkorps. Professoren<noinclude><references/></noinclude> 6z7gzbmn18w26zxr6hftsihu0y6rtt3 104 141131 327432 2026-07-29T21:21:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var nu i egte berserkhumør, med ildrødt ansigt, dirrende næsebor og strittende skjeg. — Alle store opdagelser er blit møtt med den samme mistro — det sikre kjendetegn paa en slegt med daarer. Naar store kjendsgjerninger lægges frem for dem, saa eier de ikke den umiddelbarhet og fantasi som kunde hjælpe dem til at opfatte altsammen. De kan bare kaste søle paa de mænd som har sat sit liv ind paa at aapne nye feiter for videnskapen. De forfølger profeterne! Galilei, Darwin og jeg — Langvarig bifald og avbrytelser. Alt som her fortælles, efter hvad jeg rablet ned i farten, gir et daarlig begrep om den fuldstændige opløsning i forsamlingen. Der hersket slik larm og ophidselse at flere ældre damer forsøkte at frelse sig ved flugten. Seiv ældre, værdige herrer blev paavirket av ilterheten; jeg saa mænd med hvitt skjeg reise sig op og knytte næverne mot den fritalende professor. Hele det store auditorium boblet og sydet som en gryte i kok. Professoren tok et skridt frem og hævet begge sine hænder. Der var noget saa vældig og fængslende ved manden, at ropene og støien stilnet paa hans bydende mine og mægtige blik. Det saa ut som han hadde noget avgjørende at meddele. De hysset for at faa høre det. — Jeg vil ikke opholde Dem, sa han. Det er ikke umaken værd. Sandhet er sandhet, og det at nogen taapelige unge mænd — og jeg maa føie til en del likesaa taapelige ældre — driver gjøn med det, kan ikke gjøre noget til saken. Jeg gjør krav paa at ha opdaget et helt nyt felt for videnskabelig forskning. De tror det ikke? (Bifald.) Da vil jeg gi Dem beviset. Vil De opnævne en eller flere av denne forsamling, og sende dem ut som Deres repræsentanter? De skal forvisse sig om sandheten av hvad jeg har sagt? Mr. Summerlee, den ældste professor i sammenlignende anatomi, reiste sig. Det var en høi, tynd,<noinclude><references/></noinclude> oin9mc9y8bbxmei9slore4db4vzvssr 327467 327432 2026-07-29T23:09:03Z Øystein Tvede 3938 327467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var nu i egte berserkhumør, med ildrødt ansigt, dirrende næsebor og strittende skjeg. — Alle store opdagelser er blit møtt med den samme mistro — det sikre kjendetegn paa en slegt med daarer. Naar store kjendsgjerninger lægges frem for dem, saa eier de ikke den umiddelbarhet og fantasi som kunde hjælpe dem til at opfatte altsammen. De kan bare kaste søle paa de mænd som har sat sit liv ind paa at aapne nye felter for videnskapen. De forfølger profeterne! Galilei, Darwin og jeg — Langvarig bifald og avbrytelser. Alt som her fortælles, efter hvad jeg rablet ned i farten, gir et daarlig begrep om den fuldstændige opløsning i forsamlingen. Der hersket slik larm og ophidselse at flere ældre damer forsøkte at frelse sig ved flugten. Seiv ældre, værdige herrer blev paavirket av ilterheten; jeg saa mænd med hvitt skjeg reise sig op og knytte næverne mot den fritalende professor. Hele det store auditorium boblet og sydet som en gryte i kok. Professoren tok et skridt frem og hævet begge sine hænder. Der var noget saa vældig og fængslende ved manden, at ropene og støien stilnet paa hans bydende mine og mægtige blik. Det saa ut som han hadde noget avgjørende at meddele. De hysset for at faa høre det. — Jeg vil ikke opholde Dem, sa han. Det er ikke umaken værd. Sandhet er sandhet, og det at nogen taapelige unge mænd — og jeg maa føie til en del likesaa taapelige ældre — driver gjøn med det, kan ikke gjøre noget til saken. Jeg gjør krav paa at ha opdaget et helt nyt felt for videnskabelig forskning. De tror det ikke? (Bifald.) Da vil jeg gi Dem beviset. Vil De opnævne en eller flere av denne forsamling, og sende dem ut som Deres repræsentanter? De skal forvisse sig om sandheten av hvad jeg har sagt? Mr. Summerlee, den ældste professor i sammenlignende anatomi, reiste sig. Det var en høi, tynd,<noinclude><references/></noinclude> q2stj6kbkk4xbh26h99qx9eg14bw3tq 104 141132 327433 2026-07-29T21:23:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>streng mand med et asketisk ydre. Han vilde gjerne spørge professor Challenger, sa han, om de resultater som han hentydet til, var opnaadd paa de reiser til Amazonflodens kilder som han foretok for to aar tilbake. Professor Challenger svarte at det var saa. Mr. Summerlee vilde gjerne vite hvorledes professor Challenger kunde være saa heldig at gjøre nye opdagelser i de egne som var blit undersøgt av Wallace, Bates og andre forskere med grundfæstet videnskabelig ry. Professor Challenger svarte at det lot til at mr. Summerlee forvekslet Amazonfloden med Themsen; at den første var en adskillig større elv; at det maatte interessere mr. Summerlee at høre at gjennem dens forbindelseselv Orinoco var der aapnet adgang til en femti tusen kvadratmil<ref>Engelske mile.</ref> nyt land, og at der paa saa stor en strækning var muligheter for den ene at finde hvad den anden kunde ha overset. Mr. Summerlee erklærte at han var fuldt opmerksom paa forskjellen mellem Amazonfloden og Themsen; om ikke av anden grund, saa av den, at for Themsens vedkommende kunde man skaffe beviser for paastande, men ikke for Amazonflodens. Han skulde være professor Challenger forbunden om han vilde opgi længde- og breddegraden for det sted de forhistoriske dyr var at finde. Professor Challenger svarte, at han av gode grunde beholdt disse oplysninger for sig seiv. Han var imidlertid villig til paa visse betingelser at overgi dem til en komité, valgt av auditoriet. Vilde mr. Summerlee være med i en saadan komité og i egen person overbevise sig om sandheten av hans ord? Mr. Summerlee: Ja, det vil jeg. (Stort bifald.) Professor Challenger: Da skal jeg indestaa for at lægge et slikt materiale i Deres hænder at De nok skal finde den rette vei. Det er forresten bare retfærdig, at siden mr. Summerlee reiser for at kontrolere<noinclude><references/></noinclude> osy4hmdstggryr62ky7xzrogruh57xb 327468 327433 2026-07-29T23:11:35Z Øystein Tvede 3938 327468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>streng mand med et asketisk ydre. Han vilde gjerne spørge professor Challenger, sa han, om de resultater som han hentydet til, var opnaadd paa de reiser til Amazonflodens kilder som han foretok for to aar tilbake. Professor Challenger svarte at det var saa. Mr. Summerlee vilde gjerne vite hvorledes professor Challenger kunde være saa heldig at gjøre nye opdagelser i de egne som var blit undersøgt av Wallace, Bates og andre forskere med grundfæstet videnskabelig ry. Professor Challenger svarte at det lot til at mr. Summerlee forvekslet Amazonfloden med Themsen; at den første var en adskillig større elv; at det maatte interessere mr. Summerlee at høre at gjennem dens forbindelseselv Orinoco var der aapnet adgang til en femti tusen kvadratmil<ref>Engelske mile.</ref> nyt land, og at der paa saa stor en strækning var muligheter for den ene at finde hvad den anden kunde ha overset. Mr. Summerlee erklærte at han var fuldt opmerksom paa forskjellen mellem Amazonfloden og Themsen; om ikke av anden grund, saa av den, at for Themsens vedkommende kunde man skaffe beviser for paastande, men ikke for Amazonflodens. Han skulde være professor Challenger forbunden om han vilde opgi længde- og breddegraden for det sted de forhistoriske dyr var at finde. Professor Challenger svarte, at han av gode grunde beholdt disse oplysninger for sig selv. Han var imidlertid villig til paa visse betingelser at overgi dem til en komité, valgt av auditoriet. Vilde mr. Summerlee være med i en saadan komité og i egen person overbevise sig om sandheten av hans ord? Mr. Summerlee: Ja, det vil jeg. (Stort bifald.) Professor Challenger: Da skal jeg indestaa for at lægge et slikt materiale i Deres hænder at De nok skal finde den rette vei. Det er forresten bare retfærdig, at siden mr. Summerlee reiser for at kontrolere<noinclude><references/></noinclude> r2zeiieq8mcklzzirpqqnozwtmbw87b 104 141133 327434 2026-07-29T21:26:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den av mig fremsatte paastand, saa skulde jeg ogsaa ha en eller flere med som kunde kontrolere ham. Jeg vil ikke skjule for Dem at der er vanskeligheter og farer. Mr. Summerlee vil trænge en yngre reisefælle. Er der nogen som er villig? Saaledes kommer det pludselige vendepunkt i et menneskes liv. Kunde jeg vel ha indbildt mig, da jeg traadte ind i salen, at jeg stod like overfor noget slikt som at forpligte mig til at dra ut paa eventyr, som ikke engang hadde foresvævet mig i mine vildeste drømme. Men Gladys — var det ikke netop noget slikt hun mente? Gladys vilde jeg skulde følge med. Jeg reiste mig. Jeg talte uten at tænke mig om. Torp Henry trak mig i jakken, og jeg hørte ham hviske: Sit ned, Malone. Gjør ikke nogen dumheter! Paa samme tid la jeg merke til at en høi, tynd mand med rødlig håar, som sat nogen pladser fra mig, ogsaa hadde reist sig. Han glodde paa mig med nogen haarde, sinte øine, men jeg gav mig ikke. — Jeg vil reise, hr. formand! gjentok jeg atter og atter. — Navn ! Navn ! ropte pulikum. — Mit navn er Edward Dun Malone. Jeg er reporter ved „''Daily Gazette“''. Jeg erklærer at jeg er et ganske fordomsfrit vidne. — Hvad er D e r e s navn? spurte formanden min høie rival. — Jeg er lord John Roxton. Jeg har alt været ved Amazonfloden, er godt kjendt der og har særlige kvalifikationer for denne undersøkelse. Lord John Roxtons navn som sportsmand og reisende er jo verdensberømt, sa formanden. Paa den anden side vilde det jo være fordelagtig at ha et medlem av pressen med paa en slik ekspedition. Da foreslaar jeg, sa professor Challenger, at begge disse herrer vælges som repræsentanter for dette møte for at ledsage professor Summerlee paa hans reise. De kan begge undersøke og gi beretning om sandheten av mine paastande.<noinclude><references/></noinclude> 2gesow8c6gm9kh34pacx131o2g2pv5k 327469 327434 2026-07-29T23:15:14Z Øystein Tvede 3938 327469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den av mig fremsatte paastand, saa skulde jeg ogsaa ha en eller flere med som kunde kontrolere ham. Jeg vil ikke skjule for Dem at der er vanskeligheter og farer. Mr. Summerlee vil trænge en yngre reisefælle. Er der nogen som er villig? Saaledes kommer det pludselige vendepunkt i et menneskes liv. Kunde jeg vel ha indbildt mig, da jeg traadte ind i salen, at jeg stod like overfor noget slikt som at forpligte mig til at dra ut paa eventyr, som ikke engang hadde foresvævet mig i mine vildeste drømme. Men Gladys — var det ikke netop noget slikt hun mente? Gladys vilde jeg skulde følge med. Jeg reiste mig. Jeg talte uten at tænke mig om. Torp Henry trak mig i jakken, og jeg hørte ham hviske: Sit ned, Malone. Gjør ikke nogen dumheter! Paa samme tid la jeg merke til at en høi, tynd mand med rødlig haar, som sat nogen pladser fra mig, ogsaa hadde reist sig. Han glodde paa mig med nogen haarde, sinte øine, men jeg gav mig ikke. — Jeg vil reise, hr. formand! gjentok jeg atter og atter. — Navn! Navn! ropte pulikum. — Mit navn er Edward Dun Malone. Jeg er reporter ved „''Daily Gazette''“. Jeg erklærer at jeg er et ganske fordomsfrit vidne. — Hvad er D e r e s navn? spurte formanden min høie rival. — Jeg er lord John Roxton. Jeg har alt været ved Amazonfloden, er godt kjendt der og har særlige kvalifikationer for denne undersøkelse. Lord John Roxtons navn som sportsmand og reisende er jo verdensberømt, sa formanden. Paa den anden side vilde det jo være fordelagtig at ha et medlem av pressen med paa en slik ekspedition. Da foreslaar jeg, sa professor Challenger, at begge disse herrer vælges som repræsentanter for dette møte for at ledsage professor Summerlee paa hans reise. De kan begge undersøke og gi beretning om sandheten av mine paastande.<noinclude><references/></noinclude> a0w78elga5aaf0blu3pwsvttyktv13n 327470 327469 2026-07-29T23:15:43Z Øystein Tvede 3938 327470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den av mig fremsatte paastand, saa skulde jeg ogsaa ha en eller flere med som kunde kontrolere ham. Jeg vil ikke skjule for Dem at der er vanskeligheter og farer. Mr. Summerlee vil trænge en yngre reisefælle. Er der nogen som er villig? Saaledes kommer det pludselige vendepunkt i et menneskes liv. Kunde jeg vel ha indbildt mig, da jeg traadte ind i salen, at jeg stod like overfor noget slikt som at forpligte mig til at dra ut paa eventyr, som ikke engang hadde foresvævet mig i mine vildeste drømme. Men Gladys — var det ikke netop noget slikt hun mente? Gladys vilde jeg skulde følge med. Jeg reiste mig. Jeg talte uten at tænke mig om. Torp Henry trak mig i jakken, og jeg hørte ham hviske: Sit ned, Malone. Gjør ikke nogen dumheter! Paa samme tid la jeg merke til at en høi, tynd mand med rødlig haar, som sat nogen pladser fra mig, ogsaa hadde reist sig. Han glodde paa mig med nogen haarde, sinte øine, men jeg gav mig ikke. — Jeg vil reise, hr. formand! gjentok jeg atter og atter. — Navn! Navn! ropte pulikum. — Mit navn er Edward Dun Malone. Jeg er reporter ved „''Daily Gazette''“. Jeg erklærer at jeg er et ganske fordomsfrit vidne. — Hvad er D e r e s navn? spurte formanden min høie rival. — Jeg er lord John Roxton. Jeg har alt været ved Amazonfloden, er godt kjendt der og har særlige kvalifikationer for denne undersøkelse. Lord John Roxtons navn som sportsmand og reisende er jo verdensberømt, sa formanden. Paa den anden side vilde det jo være fordelagtig at ha et medlem av pressen med paa en slik ekspedition. — Da foreslaar jeg, sa professor Challenger, at begge disse herrer vælges som repræsentanter for dette møte for at ledsage professor Summerlee paa hans reise. De kan begge undersøke og gi beretning om sandheten av mine paastande.<noinclude><references/></noinclude> ku0pvj55iq364pmi7eemqdslznjyas3 104 141134 327435 2026-07-29T21:28:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saa var vor skjæbne avgjort, under hurra og applaus. Jeg drev med strømmen mot døren, medens mine tanker tumlet med de nye planer der saa pludselig var kommet paa. Jeg kan huske at der stod en stor klynge glade studenter utenfor da jeg traadte ut av hallen, og at jeg saa en som strævet med en stor paraply, der steg tilveirs og atter faldt ned iblandt dem. Saa kom professor Challengers elegante, lukkede bil kjørende frem; den drog bort under et virvar av hurrarop og piping. Jeg gik nedover Regent street, hvor elektriske lamper lyste og straalte som sølv, med tankerne optat av Gladys og min underlige fremtid. Pludselig rørte nogen ved armen min. Jeg snudde mig; og saa ind i de humoristiske øine til den høie magre mand som skulde være min kamerat paa denne sæisomme utfart. — Mr. Malone, sa han. Vi skal være reisekamerater — ikke sandt? Jeg bor ret over gaten. Kanske De vil skjænke mig en halv times tid, for der er et par ting jeg svært gjerne vilde si Dem.<noinclude><references/></noinclude> tgi4opeo0itx6hz4w2a7rr22puo4xm3 327471 327435 2026-07-29T23:16:56Z Øystein Tvede 3938 327471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saa var vor skjæbne avgjort, under hurra og applaus. Jeg drev med strømmen mot døren, medens mine tanker tumlet med de nye planer der saa pludselig var kommet paa. Jeg kan huske at der stod en stor klynge glade studenter utenfor da jeg traadte ut av hallen, og at jeg saa en som strævet med en stor paraply, der steg tilveirs og atter faldt ned iblandt dem. Saa kom professor Challengers elegante, lukkede bil kjørende frem; den drog bort under et virvar av hurrarop og piping. Jeg gik nedover Regent street, hvor elektriske lamper lyste og straalte som sølv, med tankerne optat av Gladys og min underlige fremtid. Pludselig rørte nogen ved armen min. Jeg snudde mig; og saa ind i de humoristiske øine til den høie magre mand som skulde være min kamerat paa denne sælsomme utfart. — Mr. Malone, sa han. Vi skal være reisekamerater — ikke sandt? Jeg bor ret over gaten. Kanske De vil skjænke mig en halv times tid, for der er et par ting jeg svært gjerne vilde si Dem.<noinclude><references/></noinclude> 7ikifopf11i7s32acczz35p625j19no 0 141135 327436 2026-07-29T21:28:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=53 to=67 header=1 /> 327436 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=53 to=67 header=1 /> 44njcijgjhxw9f8i2q6pd62wnigd72e 327437 327436 2026-07-29T21:29:08Z Øystein Tvede 3938 327437 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=54 to=67 header=1 /> 71c50rk2d7wju3psa4lfmsu468zw5an 104 141136 327472 2026-07-29T23:20:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SJETTE KAPITEL.}} {{høyre|''„Jeg var en svøpe for Herren.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ord Roxton og jeg gik sammen nedover Vigo Street og derefter ind gjennem det berømte gamle kraakeredes mørke portaler. For enden av en lang graabrun gang lukket min nye kjending op en dør, og dreiet paa den elektriske knap. En mængde lamper kastet et straalende skjær gjennem sine farvede kupler, saa den store stue laa som badet i rødlig gyldent lys.}} Allerede i døraapningen fik jeg et overvældende indtryk av pragt og komfort, men med et visst mandfolkeagtig præg, ungkarens skjødesløse uorden og den rike mands kræsne luksus og smak. Rundt omkring paa gulvet laa kostbare skind og regnbuefarvede orientalske tepper, mens væggene overalt var dækket med kobberstik og målerier, som selv mit uøvede blik kunde se var utsøkte og kostbare. Skisser av danserinder, boksere og væddeløpshester vekslet med malerier av Fragonard, Gerardet og Turner og saa videre. Der fandtes ogsaa her og der en del trofæer, som fik mig til at huske paa at Lord Roxton var en av sin tids berømte sportsmænd og atleter, En mørkebrun og en kirsebærrød aare lagt i kors over kaminhylden mindet om Oxford-roeren, mens fegtehansker og floretter over og under tilhørte en mand som hadde vundet mesterskapet i begge retninger. Som en frise rundt øverste<noinclude><references/></noinclude> 2hpp1wo9fccy3fa56wqinqpl3wxhpv1 327484 327472 2026-07-29T23:49:25Z Øystein Tvede 3938 327484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SJETTE KAPITEL.}} {{høyre|''„Jeg var en svøpe for Herren.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ord Roxton og jeg gik sammen nedover Vigo Street og derefter ind gjennem det berømte gamle kraakeredes mørke portaler. For enden av en lang graabrun gang lukket min nye kjending op en dør, og dreiet paa den elektriske knap. En mængde lamper kastet et straalende skjær gjennem sine farvede kupler, saa den store stue laa som badet i rødlig gyldent lys.}} Allerede i døraapningen fik jeg et overvældende indtryk av pragt og komfort, men med et visst mandfolkeagtig præg, ungkarens skjødesløse uorden og den rike mands kræsne luksus og smak. Rundt omkring paa gulvet laa kostbare skind og regnbuefarvede orientalske tepper, mens væggene overalt var dækket med kobberstik og malerier, som selv mit uøvede blik kunde se var utsøkte og kostbare. Skisser av danserinder, boksere og væddeløpshester vekslet med malerier av Fragonard, Gerardet og Turner og saa videre. Der fandtes ogsaa her og der en del trofæer, som fik mig til at huske paa at Lord Roxton var en av sin tids berømte sportsmænd og atleter, En mørkebrun og en kirsebærrød aare lagt i kors over kaminhylden mindet om Oxford-roeren, mens fegtehansker og floretter over og under tilhørte en mand som hadde vundet mesterskapet i begge retninger. Som en frise rundt øverste<noinclude><references/></noinclude> o0bcv7oia0wv9xi6at2s9kl6m6cx2z3 104 141137 327473 2026-07-29T23:23:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>del av væggen hang en række dyrehoder, pragtfulde jagttrofæer, de bedste av hver sin race fra alle kanter av jordkloden, mens hodet av Lado Enclaves sjeldne hvite Rhinoceros kneiset øverst og sænket sit hovmodige tryne nedover dem alle. Midt paa det kostbare, røde gulvteppe var stillet et sort og forgyldt bord i Louis XV stil; den herligste antikvitet, men skjæmmet av merker efter glas og cigarstumper. Paa bordet stod et sølvbret med røkesaker og en polert opsats; fra denne og en siphon i nærheten gik min tause vert igang med at brygge os to høie glas. Efter at ha skjøvet en lænestol hen til mig og stillet glasset ved siden av, rakte han mig en lang og fin havaneser. Derefter såtte han sig ret overfor og saa længe og stivt paa mig med sine forunderlige, straalende øine, kolde og lyseblaa som et brævand. Gjennem den lette cigarrøk la jeg merke til enkeltheterne i dette ansigt, som jeg kjendte fra fotografier — den sterkt krummede næse, de furete kinder, det tynde rødlig-mørke håar, den krøllete kraftige knebelsbart og den lille kjække skjegstubb paa hans fremstikkende hake. Der var noget av Napoleon 111 og noget av Don Quixote ved ham, og meget av det som er kvintessensen ved den dannede engelske landmand, dette greie livfulde friluftsmenneske som elsker hunder og hester. Hans hud var barket ganske rødbrun av veir og vind, og de buskete og lange øienbryn gav hans av naturen kolde øine et næsten truende uttryk, som blev end mere fremhævet ved den mægtige, furete pande. Av figur var han sterkbygget — og der var sandelig ikke mange mænd i England som hadde git slike prøver paa kraft og utholdenhet. Han var litt over seks fot høi, men gjorde indtryk av at være lavere paa grund av en eiendommelig runding paa skuldrene. Slik saa han ut den berømte lord Roxton, mens han sat der ret overfor mig, iagttok mig skarpt og gjorde mig rent forvirret med sin absolute taushet. — Naaja, sa han endelig, saa har jeg altsaa gaat<noinclude><references/></noinclude> 3th2i82yf26b7y6eagt5nv6ggmlrrnc 327485 327473 2026-07-29T23:50:10Z Øystein Tvede 3938 327485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>del av væggen hang en række dyrehoder, pragtfulde jagttrofæer, de bedste av hver sin race fra alle kanter av jordkloden, mens hodet av Lado Enclaves sjeldne hvite Rhinoceros kneiset øverst og sænket sit hovmodige tryne nedover dem alle. Midt paa det kostbare, røde gulvteppe var stillet et sort og forgyldt bord i Louis XV stil; den herligste antikvitet, men skjæmmet av merker efter glas og cigarstumper. Paa bordet stod et sølvbret med røkesaker og en polert opsats; fra denne og en siphon i nærheten gik min tause vert igang med at brygge os to høie glas. Efter at ha skjøvet en lænestol hen til mig og stillet glasset ved siden av, rakte han mig en lang og fin havaneser. Derefter satte han sig ret overfor og saa længe og stivt paa mig med sine forunderlige, straalende øine, kolde og lyseblaa som et brævand. Gjennem den lette cigarrøk la jeg merke til enkeltheterne i dette ansigt, som jeg kjendte fra fotografier — den sterkt krummede næse, de furete kinder, det tynde rødlig-mørke haar, den krøllete kraftige knebelsbart og den lille kjække skjegstubb paa hans fremstikkende hake. Der var noget av Napoleon 111 og noget av Don Quixote ved ham, og meget av det som er kvintessensen ved den dannede engelske landmand, dette greie livfulde friluftsmenneske som elsker hunder og hester. Hans hud var barket ganske rødbrun av veir og vind, og de buskete og lange øienbryn gav hans av naturen kolde øine et næsten truende uttryk, som blev end mere fremhævet ved den mægtige, furete pande. Av figur var han sterkbygget — og der var sandelig ikke mange mænd i England som hadde git slike prøver paa kraft og utholdenhet. Han var litt over seks fot høi, men gjorde indtryk av at være lavere paa grund av en eiendommelig runding paa skuldrene. Slik saa han ut den berømte lord Roxton, mens han sat der ret overfor mig, iagttok mig skarpt og gjorde mig rent forvirret med sin absolute taushet. — Naaja, sa han endelig, saa har jeg altsaa gaat<noinclude><references/></noinclude> r0rc6ang5yn44nznt29ml3rm9cby06c 327493 327485 2026-07-29T23:55:52Z Øystein Tvede 3938 327493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>del av væggen hang en række dyrehoder, pragtfulde jagttrofæer, de bedste av hver sin race fra alle kanter av jordkloden, mens hodet av Lado Enclaves sjeldne hvite Rhinoceros kneiset øverst og sænket sit hovmodige tryne nedover dem alle. Midt paa det kostbare, røde gulvteppe var stillet et sort og forgyldt bord i Louis XV stil; den herligste antikvitet, men skjæmmet av merker efter glas og cigarstumper. Paa bordet stod et sølvbret med røkesaker og en polert opsats; fra denne og en siphon i nærheten gik min tause vert igang med at brygge os to høie glas. Efter at ha skjøvet en lænestol hen til mig og stillet glasset ved siden av, rakte han mig en lang og fin havaneser. Derefter satte han sig ret overfor og saa længe og stivt paa mig med sine forunderlige, straalende øine, kolde og lyseblaa som et brævand. Gjennem den lette cigarrøk la jeg merke til enkeltheterne i dette ansigt, som jeg kjendte fra fotografier — den sterkt krummede næse, de furete kinder, det tynde rødlig-mørke haar, den krøllete kraftige knebelsbart og den lille kjække skjegstubb paa hans fremstikkende hake. Der var noget av Napoleon III og noget av Don Quixote ved ham, og meget av det som er kvintessensen ved den dannede engelske landmand, dette greie livfulde friluftsmenneske som elsker hunder og hester. Hans hud var barket ganske rødbrun av veir og vind, og de buskete og lange øienbryn gav hans av naturen kolde øine et næsten truende uttryk, som blev end mere fremhævet ved den mægtige, furete pande. Av figur var han sterkbygget — og der var sandelig ikke mange mænd i England som hadde git slike prøver paa kraft og utholdenhet. Han var litt over seks fot høi, men gjorde indtryk av at være lavere paa grund av en eiendommelig runding paa skuldrene. Slik saa han ut den berømte lord Roxton, mens han sat der ret overfor mig, iagttok mig skarpt og gjorde mig rent forvirret med sin absolute taushet. — Naaja, sa han endelig, saa har jeg altsaa gaat<noinclude><references/></noinclude> d7cp51yr5sm73ekdt1lkkklzs6jig1d 104 141138 327474 2026-07-29T23:28:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hen og gjort det da, gutten min. Vi er hoppet uti, De og jeg. De hadde vel heller ikke en tanke paa det da De kom ind i salen? — Ikke en tanke. — Slik var det med mig ogsaa. Ikke en tanke paa slikt. Og nu sitter vi i det til opover ørene. Jeg kom for tre uker siden fra Uganda og tænkte at slaa mig ned i Skotland, har underskrevet kjøpekontrakten paa gaarden og alting. Javist ja. Hvorledes vil dette komme til at se ut for Dem, — Naa, det passer jo for mit arbeide. Jeg er ansat i „Gazetten“. — Naturligvis. Det sa De jo ogsaa da De tok det paa Dem. A propos, jeg har ogsaa et litet arbeide for Dem, hvis De vil hjælpe mig. — Med fornøielse! — De er ikke ræd for et litet vovestykke vel? — Hvad er det for noget? — Ja, det er Ballinger det gjælder. Har De ikke hørt tale om ham? — Nei. — Men kjære Dem, unge mand, hvor har De levet henne? Sir John Ballinger er den bedste gentleman-jockey i Nordengland. Jeg er like god som han paa sletten, men i hop er han min overmand. Det er en offentlig hemmelighet at nåar han ikke træner, drikker han frygtelig „over gjennemsnittet" som han seiv siger. Han fik delirium i torsdags, og siden har han raset som en ren djævel. Han bor her ovenpaa. Doktoren siger at det gaar den veien hønen sparker, hvis han ikke faar mat i sig, men som han ligger der i sengen med en revolver oppåa teppet og bander paa at han skal blæse seks huller gjennem kroppen paa den som kommer ham nær, saa er der blit litt streik blandt tjenerne. Det er en haard plugg, og en mesterskytte er han ogsaa. Men vi kan da ikke la en stor national helt ligge der og dø — vel? — Hvad mener De vi skulde gjøre? spurte jeg. — Jo, jeg hadde tænkt at De og jeg skulde kunne<noinclude><references/></noinclude> ko0v24g23r268mrmfwdlc6xvymryn4c 327486 327474 2026-07-29T23:51:11Z Øystein Tvede 3938 327486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hen og gjort det da, gutten min. Vi er hoppet uti, De og jeg. De hadde vel heller ikke en tanke paa det da De kom ind i salen? — Ikke en tanke. — Slik var det med mig ogsaa. Ikke en tanke paa slikt. Og nu sitter vi i det til opover ørene. Jeg kom for tre uker siden fra Uganda og tænkte at slaa mig ned i Skotland, har underskrevet kjøpekontrakten paa gaarden og alting. Javist ja. Hvorledes vil dette komme til at se ut for Dem, — Naa, det passer jo for mit arbeide. Jeg er ansat i „Gazetten“. — Naturligvis. Det sa De jo ogsaa da De tok det paa Dem. A propos, jeg har ogsaa et litet arbeide for Dem, hvis De vil hjælpe mig. — Med fornøielse! — De er ikke ræd for et litet vovestykke vel? — Hvad er det for noget? — Ja, det er Ballinger det gjælder. Har De ikke hørt tale om ham? — Nei. — Men kjære Dem, unge mand, hvor har De levet henne? Sir John Ballinger er den bedste gentleman-jockey i Nordengland. Jeg er like god som han paa sletten, men i hop er han min overmand. Det er en offentlig hemmelighet at nåar han ikke træner, drikker han frygtelig „over gjennemsnittet" som han seiv siger. Han fik delirium i torsdags, og siden har han raset som en ren djævel. Han bor her ovenpaa. Doktoren siger at det gaar den veien hønen sparker, hvis han ikke faar mat i sig, men som han ligger der i sengen med en revolver oppaa teppet og bander paa at han skal blæse seks huller gjennem kroppen paa den som kommer ham nær, saa er der blit litt streik blandt tjenerne. Det er en haard plugg, og en mesterskytte er han ogsaa. Men vi kan da ikke la en stor national helt ligge der og dø — vel? — Hvad mener De vi skulde gjøre? spurte jeg. — Jo, jeg hadde tænkt at De og jeg skulde kunne<noinclude><references/></noinclude> momvguzshj3dmv9aiqx18oo5htp4k6x 327487 327486 2026-07-29T23:51:41Z Øystein Tvede 3938 327487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hen og gjort det da, gutten min. Vi er hoppet uti, De og jeg. De hadde vel heller ikke en tanke paa det da De kom ind i salen? — Ikke en tanke. — Slik var det med mig ogsaa. Ikke en tanke paa slikt. Og nu sitter vi i det til opover ørene. Jeg kom for tre uker siden fra Uganda og tænkte at slaa mig ned i Skotland, har underskrevet kjøpekontrakten paa gaarden og alting. Javist ja. Hvorledes vil dette komme til at se ut for Dem, — Naa, det passer jo for mit arbeide. Jeg er ansat i „Gazetten“. — Naturligvis. Det sa De jo ogsaa da De tok det paa Dem. A propos, jeg har ogsaa et litet arbeide for Dem, hvis De vil hjælpe mig. — Med fornøielse! — De er ikke ræd for et litet vovestykke vel? — Hvad er det for noget? — Ja, det er Ballinger det gjælder. Har De ikke hørt tale om ham? — Nei. — Men kjære Dem, unge mand, hvor har De levet henne? Sir John Ballinger er den bedste gentleman-jockey i Nordengland. Jeg er like god som han paa sletten, men i hop er han min overmand. Det er en offentlig hemmelighet at naar han ikke træner, drikker han frygtelig „over gjennemsnittet" som han selv siger. Han fik delirium i torsdags, og siden har han raset som en ren djævel. Han bor her ovenpaa. Doktoren siger at det gaar den veien hønen sparker, hvis han ikke faar mat i sig, men som han ligger der i sengen med en revolver oppaa teppet og bander paa at han skal blæse seks huller gjennem kroppen paa den som kommer ham nær, saa er der blit litt streik blandt tjenerne. Det er en haard plugg, og en mesterskytte er han ogsaa. Men vi kan da ikke la en stor national helt ligge der og dø — vel? — Hvad mener De vi skulde gjøre? spurte jeg. — Jo, jeg hadde tænkt at De og jeg skulde kunne<noinclude><references/></noinclude> qmixr64dcvmc41mtnkbo6lholepdpf2 327494 327487 2026-07-30T00:02:10Z Øystein Tvede 3938 327494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hen og gjort det da, gutten min. Vi er hoppet uti, De og jeg. De hadde vel heller ikke en tanke paa det da De kom ind i salen? — Ikke en tanke. — Slik var det med mig ogsaa. Ikke en tanke paa slikt. Og nu sitter vi i det til opover ørene. Jeg kom for tre uker siden fra Uganda og tænkte at slaa mig ned i Skotland, har underskrevet kjøpekontrakten paa gaarden og alting. Javist ja. Hvorledes vil dette komme til at se ut for Dem, — Naa, det passer jo for mit arbeide. Jeg er ansat i „Gazetten“. — Naturligvis. Det sa De jo ogsaa da De tok det paa Dem. A propos, jeg har ogsaa et litet arbeide for Dem, hvis De vil hjælpe mig. — Med fornøielse! — De er ikke ræd for et litet vovestykke vel? — Hvad er det for noget? — Ja, det er Ballinger det gjælder. Har De ikke hørt tale om ham? — Nei. — Men kjære Dem, unge mand, hvor har De levet henne? Sir John Ballinger er den bedste gentleman-jockey i Nordengland. Jeg er like god som han paa sletten, men i hop er han min overmand. Det er en offentlig hemmelighet at naar han ikke træner, drikker han frygtelig „over gjennemsnittet“ som han selv siger. Han fik delirium i torsdags, og siden har han raset som en ren djævel. Han bor her ovenpaa. Doktoren siger at det gaar den veien hønen sparker, hvis han ikke faar mat i sig, men som han ligger der i sengen med en revolver oppaa teppet og bander paa at han skal blæse seks huller gjennem kroppen paa den som kommer ham nær, saa er der blit litt streik blandt tjenerne. Det er en haard plugg, og en mesterskytte er han ogsaa. Men vi kan da ikke la en stor national helt ligge der og dø — vel? — Hvad mener De vi skulde gjøre? spurte jeg. — Jo, jeg hadde tænkt at De og jeg skulde kunne<noinclude><references/></noinclude> dtzmf7lnlfg8dhgoi67cww1hfmh5az2 104 141139 327475 2026-07-29T23:32:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>magte ham. Han er vistnok nu blit litt døsig; i værste fald vil han bare skadeskyte den ene av os, og imidlertid faar den anden tak paa ham. Hvis vi kan surre armene fast med overteppet og telefonere efter en mavepumpe, skal vi nok faa tilstrækkelig aftensmat i gamlingen. Det var et aldeles fortvilet arbeide at komme op i. Jeg tror ikke at jeg er noget særlig modig av mig. Min irske fantasi forespeiler sig det uprøvede og ukjendte endnu skrækkeligere end det er. Paa den anden side var jeg opdraget til at frygle feighet og at bli brændemerket for noget slikt. Jeg tror godt at jeg likesom Hunnerne i verdenshistorien skulde kunne kaste mig ned i et stup hvis nogen tvilte om mit mod, men allikevel vilde det sikkert være mere stolthet og frygt end mod som drev mig dertil. Og tiltrods for at hver eneste nerve vek tilbake for den whiskygale skikkelse jeg utmalte mig i værelset ovenpaa, saa svarte jeg allikevel: — Det er ikke nogen hjælp i at tale om det. Kom an! Jeg reiste mig fra min stol og han fra sin. Saa lo han hjertelig, dunket mig en to-tre ganger paa brystet og puffet mig tilbake — ned i stolen igjen. — All right, min son, De kan, sa han. Jeg saa forbauset op. — Jeg tok mig av Jack Ballinger imorges, sa han. Han skjøt hul i min nye slobrok. Gud vil velsigne de gamle rystende næverne paa ham; men vi fik bundet ham og han er like god igjen om en uke. Hør her, gutten min, De er vel ikke fornærmet paa mig! Bare mellem os sagt, saa ser jeg paa denne amerikanske ekspeditionen som en rigtig alvorlig sak. Derfor tok jeg maal av Dem paa flekken, og er nødt til at indremme at De kom vel fra det. For, skal jeg ha en kamerat med, maa det være en jeg kan lite paa. Det er os to det kommer an paa, skjønner De, for dette gamle Summerlee-mennesker maa vi være barnepike for helt fra først av. A propos, De skulde vel tilfældigvis<noinclude><references/></noinclude> gwwgugqbhbnvlksmp4lamekn7pmpvo6 327495 327475 2026-07-30T00:04:08Z Øystein Tvede 3938 327495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>magte ham. Han er vistnok nu blit litt døsig; i værste fald vil han bare skadeskyte den ene av os, og imidlertid faar den anden tak paa ham. Hvis vi kan surre armene fast med overteppet og telefonere efter en mavepumpe, skal vi nok faa tilstrækkelig aftensmat i gamlingen. Det var et aldeles fortvilet arbeide at komme op i. Jeg tror ikke at jeg er noget særlig modig av mig. Min irske fantasi forespeiler sig det uprøvede og ukjendte endnu skrækkeligere end det er. Paa den anden side var jeg opdraget til at frygte feighet og at bli brændemerket for noget slikt. Jeg tror godt at jeg likesom Hunnerne i verdenshistorien skulde kunne kaste mig ned i et stup hvis nogen tvilte om mit mod, men allikevel vilde det sikkert være mere stolthet og frygt end mod som drev mig dertil. Og tiltrods for at hver eneste nerve vek tilbake for den whiskygale skikkelse jeg utmalte mig i værelset ovenpaa, saa svarte jeg allikevel: — Det er ikke nogen hjælp i at tale om det. Kom an! Jeg reiste mig fra min stol og han fra sin. Saa lo han hjertelig, dunket mig en to-tre ganger paa brystet og puffet mig tilbake — ned i stolen igjen. — All right, min søn, De kan, sa han. Jeg saa forbauset op. — Jeg tok mig av Jack Ballinger imorges, sa han. Han skjøt hul i min nye slobrok. Gud vil velsigne de gamle rystende næverne paa ham; men vi fik bundet ham og han er like god igjen om en uke. Hør her, gutten min, De er vel ikke fornærmet paa mig! Bare mellem os sagt, saa ser jeg paa denne amerikanske ekspeditionen som en rigtig alvorlig sak. Derfor tok jeg maal av Dem paa flekken, og er nødt til at indrømme at De kom vel fra det. For, skal jeg ha en kamerat med, maa det være en jeg kan lite paa. Det er os to det kommer an paa, skjønner De, for dette gamle Summerlee-mennesker maa vi være barnepike for helt fra først av. A propos, De skulde vel tilfældigvis<noinclude><references/></noinclude> 4r77ag6jxk20b6oscehbema7m918h87 104 141140 327476 2026-07-29T23:35:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke være den Malone som man venter skal komme ind i Rugby-match partiet for Irland? — I det høieste en reserve. — Jeg syntes ogsaa jeg husket Deres ansigt. Jeg var der dengang De fik den chansen likeoverfor Richmond — — — det fineste drille-opløp jeg saa i hele sæsonen. Jeg forsømmer aldrig en Rugby-match, da den er den mandigste sport vi har tilbake. Men vi er ikke her for at tale sport. Vi maa ordne vore saker. Her er ruterne paa første side i „Times“. Der er en baat som gaar til Para næste onsdag, og hvis professoren og De kan greie det, tænker jeg vi tar den, ikke sandt? Vel, jeg skal ordne det med ham. Hvorledes er det med Deres utstyr? — Det sørger avisen for. — Kan De skyte? — Høist middelmaadig. — Du store verden, staar det saa daarlig til? Det er jo den sidste ting dere unge mennesker tænker paa at lære. Allesammen bier uten brod naar det gjælder at verge kuben. Dere kommer en dag til at staa der som nogen store taaper hvis en eller anden skulde ville slikke honningen. I Sydamerika blir De nødt til at sigte godt. Hvad enten vor ven professoren lyver eller taler sandt — kommer vi sikkert til at støte paa forunderlige ting inden vi vender tilbake igjen. Hvad slags gevær er det De har? Han skraadde over til et eketræs skap, hvor jeg fik se et glimt av en række skinnende løp, likesom piperne i et orgel. Jeg skal undersøke om jeg kan overlate Dem noget av mit eget batteri, sa han. Lord Roxton tok ned ett efter ett hele rækken av de herlige geværer, aapnet og lukket mekanismen med et smek, og naar han derefter hængte dem tilbake, blev de strøket likesaa ømt som en mor klapper sine barn.<noinclude><references/></noinclude> k5tgus592o6umfaipq9cqjsyshlykdr 104 141141 327477 2026-07-29T23:38:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Dette er en Bland 577, Axit-ekspress. Jeg har skutt den svære karen deroppe med den. Han kastet blikket op til den hvite rhinoceros. — Bare ti meter nærmere, — og d e n vilde ha føiet mig til s i n samling. {{liten|Av denne lille kule nu hænger alt dit held,<br> den svakes vegtskaal tynger den i kampen mot den sterke.}} — De kan vel Deres Gordon; hestens og riflens digter, og mandens, som kan haandtere dem begge? Men, se her! Dette er et nyttig redskap! 470, kikkertsigte, dobbelt patron utkaster 53, raserende bane. Her er den rifle jeg brukte mot de peruvianske slavedrivere for tre aar siden. Jeg var en svøpe for Herren, kan jeg fortælle Dem, skjønt De ikke vil se det optegnet i vore offentlige rapporter. Der findes stunder, unge mand, hvor enhver av os maa staa til ansvar for at menneskelig ret og retfærdighet sker fyldest, ellers vilde De likesom aldrig føle Dem ren mere. Derfor førte jeg en liten krig. Erklærte den seiv, førte den seiv, og endte den seiv. Ethvert av disse hak betyr en slavedrivers død — en pen række, ikke sandt? Det største hak betyr Pedro Lopez, deres høvding, som jeg dræpte i en av Putomayo-elvens bakevjer. Her har jeg endelig noget for Dem! Han tok ut en skjøn brun-skjæftet rifle med beslag og indlæg av sølv. — Den er godt avpasset i skjæftet, med fint sigte. Fem patroner i magasinet. Den kan De betro Deres liv til. Han rakte mig den og lukket saa døren igjen til eketræskapet. — A propos, vet De egentlig noget om denne professor Challenger? — Jeg har aldrig set ham før idag. — Heller ikke jeg. Det er pudsig at vi skal reise avsted med forseglede ordrer fra en mand vi ikke kjender. Det lot ut til at være en kjæphøi gammel kraake, som heller ikke hans embedsbrødre<noinclude><references/></noinclude> cj39sz3t2fotccspoh184p2oncit32h 327488 327477 2026-07-29T23:52:47Z Øystein Tvede 3938 327488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Dette er en Bland 577, Axit-ekspress. Jeg har skutt den svære karen deroppe med den. Han kastet blikket op til den hvite rhinoceros. — Bare ti meter nærmere, — og d e n vilde ha føiet mig til s i n samling. <poem> {{liten|Av denne lille kule nu hænger alt dit held, den svakes vegtskaal tynger den i kampen mot den sterke.}} </poem> — De kan vel Deres Gordon; hestens og riflens digter, og mandens, som kan haandtere dem begge? Men, se her! Dette er et nyttig redskap! 470, kikkertsigte, dobbelt patron utkaster 53, raserende bane. Her er den rifle jeg brukte mot de peruvianske slavedrivere for tre aar siden. Jeg var en svøpe for Herren, kan jeg fortælle Dem, skjønt De ikke vil se det optegnet i vore offentlige rapporter. Der findes stunder, unge mand, hvor enhver av os maa staa til ansvar for at menneskelig ret og retfærdighet sker fyldest, ellers vilde De likesom aldrig føle Dem ren mere. Derfor førte jeg en liten krig. Erklærte den seiv, førte den seiv, og endte den seiv. Ethvert av disse hak betyr en slavedrivers død — en pen række, ikke sandt? Det største hak betyr Pedro Lopez, deres høvding, som jeg dræpte i en av Putomayo-elvens bakevjer. Her har jeg endelig noget for Dem! Han tok ut en skjøn brun-skjæftet rifle med beslag og indlæg av sølv. — Den er godt avpasset i skjæftet, med fint sigte. Fem patroner i magasinet. Den kan De betro Deres liv til. Han rakte mig den og lukket saa døren igjen til eketræskapet. — A propos, vet De egentlig noget om denne professor Challenger? — Jeg har aldrig set ham før idag. — Heller ikke jeg. Det er pudsig at vi skal reise avsted med forseglede ordrer fra en mand vi ikke kjender. Det lot ut til at være en kjæphøi gammel kraake, som heller ikke hans embedsbrødre<noinclude><references/></noinclude> sbwhm6uyqgv4p8u0rfzp6p4rgbaja91 327491 327488 2026-07-29T23:54:42Z Øystein Tvede 3938 327491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Dette er en Bland 577, Axit-ekspress. Jeg har skutt den svære karen deroppe med den. Han kastet blikket op til den hvite rhinoceros. — Bare ti meter nærmere, — og d e n vilde ha føiet mig til s i n samling. <poem> {{liten|Av denne lille kule nu hænger alt dit held, den svakes vegtskaal tynger den i kampen mot den sterke.}} </poem> — De kan vel Deres Gordon; hestens og riflens digter, og mandens, som kan haandtere dem begge? Men, se her! Dette er et nyttig redskap! 470, kikkertsigte, dobbelt patron utkaster 53, raserende bane. Her er den rifle jeg brukte mot de peruvianske slavedrivere for tre aar siden. Jeg var en svøpe for Herren, kan jeg fortælle Dem, skjønt De ikke vil se det optegnet i vore offentlige rapporter. Der findes stunder, unge mand, hvor enhver av os maa staa til ansvar for at menneskelig ret og retfærdighet sker fyldest, ellers vilde De likesom aldrig føle Dem ren mere. Derfor førte jeg en liten krig. Erklærte den selv, førte den selv, og endte den selv. Ethvert av disse hak betyr en slavedrivers død — en pen række, ikke sandt? Det største hak betyr Pedro Lopez, deres høvding, som jeg dræpte i en av Putomayo-elvens bakevjer. Her har jeg endelig noget for Dem! Han tok ut en skjøn brun-skjæftet rifle med beslag og indlæg av sølv. — Den er godt avpasset i skjæftet, med fint sigte. Fem patroner i magasinet. Den kan De betro Deres liv til. Han rakte mig den og lukket saa døren igjen til eketræskapet. — A propos, vet De egentlig noget om denne professor Challenger? — Jeg har aldrig set ham før idag. — Heller ikke jeg. Det er pudsig at vi skal reise avsted med forseglede ordrer fra en mand vi ikke kjender. Det lot ut til at være en kjæphøi gammel kraake, som heller ikke hans embedsbrødre<noinclude><references/></noinclude> 5wewzzf17gipuknirruw4bmcq0trpbh 104 141142 327478 2026-07-29T23:40:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var altfor glad i. Hvorledes kom De til at interessere Dem for saken? Jeg fortalte ham kort og godt mine erfaringer fra om morgenen, og han hørte opmerksomt efter. Saa tok han frem et kart over Sydamerika og la det paa bordet. — Jeg tror at hvert ord han sa til Dem var sandhet, sa han alvorlig, og læg merke til at jeg har noget at bygge paa nåar jeg sier slikt. Jeg elsker Sydamerika, og jeg tror at det helt fra Darien til Fuego er det rikeste og vidunderligste stykke jord paa kloden. Folk kjender det ikke endda og fatter ikke hvad det kan bli til. Jeg har reist der baade høit og lavt, fra den ene kant til den anden, og oplevet to tørketider i samme egn hvor jeg førte den krig jeg fortalte Dem om. Nuvel, da jeg opholdt mig der, hørte jeg nogen eventyr av samme slags og traditioner mellem indianerne der utvilsomt gjemte noget mellem ordene. Jo mere De lærer landet at kjende, unge mand, desto mere vil De indse at der er alting mulig — alting. Folk kan færdes langs disse trange vasdrag, — men utenfor dem igjen hersker et ugjennemtrængelig mørke. Her, for eksempel langsmed Matto Grande — han strøk med eigaren over et sted paa kartet — eller oppi denne kroken hvor tre lande støter sammen, her skulde ingenting overraske mig. Som professoren bemerket ikveld, er der en femti tusen rnils vandvei, som gaar gjennem en skog som er nær saa stor som hele Europa. De og jeg kunde være saa langt fra hinanden som fra Skotland til Konstantinopel og allikevel færdes i samme vældige brasilianske skog. Menneskene kan ha sat et merke hist, et rids her. Kjære Dem, i de bedste egne har elven en vandstandsforskjel paa femti fot og halve landet er en ufremkommelig myr. Hvorfor skulde der ikke findes noget nyt og vidunderlig iet saadant land? Og hvorfor skulde ikke vi være mænd for at finde det ut? — Desuten tilføiet han, og det eiendommelige ansigt<noinclude><references/></noinclude> 2tc6a9c1u1lnnz6k6b7r0orpezmj2cn 327489 327478 2026-07-29T23:53:11Z Øystein Tvede 3938 327489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var altfor glad i. Hvorledes kom De til at interessere Dem for saken? Jeg fortalte ham kort og godt mine erfaringer fra om morgenen, og han hørte opmerksomt efter. Saa tok han frem et kart over Sydamerika og la det paa bordet. — Jeg tror at hvert ord han sa til Dem var sandhet, sa han alvorlig, og læg merke til at jeg har noget at bygge paa naar jeg sier slikt. Jeg elsker Sydamerika, og jeg tror at det helt fra Darien til Fuego er det rikeste og vidunderligste stykke jord paa kloden. Folk kjender det ikke endda og fatter ikke hvad det kan bli til. Jeg har reist der baade høit og lavt, fra den ene kant til den anden, og oplevet to tørketider i samme egn hvor jeg førte den krig jeg fortalte Dem om. Nuvel, da jeg opholdt mig der, hørte jeg nogen eventyr av samme slags og traditioner mellem indianerne der utvilsomt gjemte noget mellem ordene. Jo mere De lærer landet at kjende, unge mand, desto mere vil De indse at der er alting mulig — alting. Folk kan færdes langs disse trange vasdrag, — men utenfor dem igjen hersker et ugjennemtrængelig mørke. Her, for eksempel langsmed Matto Grande — han strøk med eigaren over et sted paa kartet — eller oppi denne kroken hvor tre lande støter sammen, her skulde ingenting overraske mig. Som professoren bemerket ikveld, er der en femti tusen rnils vandvei, som gaar gjennem en skog som er nær saa stor som hele Europa. De og jeg kunde være saa langt fra hinanden som fra Skotland til Konstantinopel og allikevel færdes i samme vældige brasilianske skog. Menneskene kan ha sat et merke hist, et rids her. Kjære Dem, i de bedste egne har elven en vandstandsforskjel paa femti fot og halve landet er en ufremkommelig myr. Hvorfor skulde der ikke findes noget nyt og vidunderlig iet saadant land? Og hvorfor skulde ikke vi være mænd for at finde det ut? — Desuten tilføiet han, og det eiendommelige ansigt<noinclude><references/></noinclude> j7qj6mx49zx4rjzmladmux3djq95r4f 327496 327489 2026-07-30T00:09:46Z Øystein Tvede 3938 327496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var altfor glad i. Hvorledes kom De til at interessere Dem for saken? Jeg fortalte ham kort og godt mine erfaringer fra om morgenen, og han hørte opmerksomt efter. Saa tok han frem et kart over Sydamerika og la det paa bordet. — Jeg tror at hvert ord han sa til Dem var sandhet, sa han alvorlig, og læg merke til at jeg har noget at bygge paa naar jeg sier slikt. Jeg elsker Sydamerika, og jeg tror at det helt fra Darien til Fuego er det rikeste og vidunderligste stykke jord paa kloden. Folk kjender det ikke endda og fatter ikke hvad det kan bli til. Jeg har reist der baade høit og lavt, fra den ene kant til den anden, og oplevet to tørketider i samme egn hvor jeg førte den krig jeg fortalte Dem om. Nuvel, da jeg opholdt mig der, hørte jeg nogen eventyr av samme slags og traditioner mellem indianerne der utvilsomt gjemte noget mellem ordene. Jo mere De lærer landet at kjende, unge mand, desto mere vil De indse at der er alting mulig — alting. Folk kan færdes langs disse trange vasdrag, — men utenfor dem igjen hersker et ugjennemtrængelig mørke. Her, for eksempel langsmed Matto Grande — han strøk med cigaren over et sted paa kartet — eller oppi denne kroken hvor tre lande støter sammen, her skulde ingenting overraske mig. Som professoren bemerket ikveld, er der en femti tusen mils vandvei, som gaar gjennem en skog som er nær saa stor som hele Europa. De og jeg kunde være saa langt fra hinanden som fra Skotland til Konstantinopel og allikevel færdes i samme vældige brasilianske skog. Menneskene kan ha sat et merke hist, et rids her. Kjære Dem, i de bedste egne har elven en vandstandsforskjel paa femti fot og halve landet er en ufremkommelig myr. Hvorfor skulde der ikke findes noget nyt og vidunderlig i et saadant land? Og hvorfor skulde ikke vi være mænd for at finde det ut? — Desuten tilføiet han, og det eiendommelige ansigt<noinclude><references/></noinclude> 7hs18bepxr2lj7ti5hanmq5iikmmy84 104 141143 327479 2026-07-29T23:41:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>straalte av glæde — er der sports-spænding paa hver eneste mil. Jeg ligner en gammel golf-ball, jeg har faat slaat av mig ai den hvite malingen for længe siden. Livet kan kaste mig hvorsomhelst uten at det slaar merke i mig. Men sports-spændingen, unge mand, den er livets salt. Da er livet værd at leve igjen. Vi holder allesammen paa at bli for bløtagtige, kjedelige og makelige. La mig faa de vældige, øde strækninger og vidt alburum med et gevær i næven og noget enestaaende at gaa efter. Jeg har provet krig og steeple chase og aeroplaner, men at gaa paa jagt efter dyr der ser ut som det man drømmer efter at ha spist hummer til kvelds, d e t er en splinterny oplevelse. Og han gottet sig inderlig ved utsigten. Jeg har kanske været for vidtløftig i skildringen av denne min nye kjending. Men han skulde jo være min reisefelle gjennem lange tider, derfor har jeg prøvet at vise hvorledes jeg først opfattet ham, hans eiendommeiige personiighet og underlige maate at tale og tænke paa. Det var bare for at faa ind referatet av møtet at jeg tilsidst maatte gaa fra ham, mens han sat i det rødlig-gyldne lys og smurte laasen paa sin yndlingsrifle og smilte fremdeles for sig seiv ved tanken paa de eventyr som ventet os. Det stod klart for mig, at om der laa farer paa vor vei, kunde jeg ikke i hele England ha fundet et koldere hode og en dristigere sjæl at dele dem med. Skjønt jeg var dødstræt efter dagens begivenheter, blev jeg sittende længe oppe med McArdle og forklarte situationen for ham; næste morgen forebragte han saken for chefen, sir George Beaumont. Det blev besluttet at jeg skulde sende brev til avisen om mine oplevelser, og at disse skulde komme ind efterhvert eller offentliggjøres senere, eftersom professor Challenger ønsket. Vi kjendte jo ikke de betingelser han maatte kunne stille ved siden av de anvisninger som skulde lede os i det fremmede land. Som svar paa et spørsmaal i telefonen fik vi bare en tordentale mot pressen. Den sluttet med den bemerk-<noinclude><references/></noinclude> cytxfmg26f4f926vy33m3g53xpd3u5z 327492 327479 2026-07-29T23:55:06Z Øystein Tvede 3938 327492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>straalte av glæde — er der sports-spænding paa hver eneste mil. Jeg ligner en gammel golf-ball, jeg har faat slaat av mig ai den hvite malingen for længe siden. Livet kan kaste mig hvorsomhelst uten at det slaar merke i mig. Men sports-spændingen, unge mand, den er livets salt. Da er livet værd at leve igjen. Vi holder allesammen paa at bli for bløtagtige, kjedelige og makelige. La mig faa de vældige, øde strækninger og vidt alburum med et gevær i næven og noget enestaaende at gaa efter. Jeg har provet krig og steeple chase og aeroplaner, men at gaa paa jagt efter dyr der ser ut som det man drømmer efter at ha spist hummer til kvelds, d e t er en splinterny oplevelse. Og han gottet sig inderlig ved utsigten. Jeg har kanske været for vidtløftig i skildringen av denne min nye kjending. Men han skulde jo være min reisefelle gjennem lange tider, derfor har jeg prøvet at vise hvorledes jeg først opfattet ham, hans eiendommeiige personiighet og underlige maate at tale og tænke paa. Det var bare for at faa ind referatet av møtet at jeg tilsidst maatte gaa fra ham, mens han sat i det rødlig-gyldne lys og smurte laasen paa sin yndlingsrifle og smilte fremdeles for sig selv ved tanken paa de eventyr som ventet os. Det stod klart for mig, at om der laa farer paa vor vei, kunde jeg ikke i hele England ha fundet et koldere hode og en dristigere sjæl at dele dem med. Skjønt jeg var dødstræt efter dagens begivenheter, blev jeg sittende længe oppe med McArdle og forklarte situationen for ham; næste morgen forebragte han saken for chefen, sir George Beaumont. Det blev besluttet at jeg skulde sende brev til avisen om mine oplevelser, og at disse skulde komme ind efterhvert eller offentliggjøres senere, eftersom professor Challenger ønsket. Vi kjendte jo ikke de betingelser han maatte kunne stille ved siden av de anvisninger som skulde lede os i det fremmede land. Som svar paa et spørsmaal i telefonen fik vi bare en tordentale mot pressen. Den sluttet med den bemerk-<noinclude><references/></noinclude> 0ap5ixz35i7d9n6lvlutb2xqa6ay659 327497 327492 2026-07-30T00:11:50Z Øystein Tvede 3938 327497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>straalte av glæde — er der sports-spænding paa hver eneste mil. Jeg ligner en gammel golf-ball, jeg har faat slaat av mig al den hvite malingen for længe siden. Livet kan kaste mig hvorsomhelst uten at det slaar merke i mig. Men sports-spændingen, unge mand, den er livets salt. Da er livet værd at leve igjen. Vi holder allesammen paa at bli for bløtagtige, kjedelige og makelige. La mig faa de vældige, øde strækninger og vidt alburum med et gevær i næven og noget enestaaende at gaa efter. Jeg har prøvet krig og steeple chase og aeroplaner, men at gaa paa jagt efter dyr der ser ut som det man drømmer efter at ha spist hummer til kvelds, {{sp|de|t}} er en splinterny oplevelse. Og han gottet sig inderlig ved utsigten. Jeg har kanske været for vidtløftig i skildringen av denne min nye kjending. Men han skulde jo være min reisefelle gjennem lange tider, derfor har jeg prøvet at vise hvorledes jeg først opfattet ham, hans eiendommeiige personiighet og underlige maate at tale og tænke paa. Det var bare for at faa ind referatet av møtet at jeg tilsidst maatte gaa fra ham, mens han sat i det rødlig-gyldne lys og smurte laasen paa sin yndlingsrifle og smilte fremdeles for sig selv ved tanken paa de eventyr som ventet os. Det stod klart for mig, at om der laa farer paa vor vei, kunde jeg ikke i hele England ha fundet et koldere hode og en dristigere sjæl at dele dem med. Skjønt jeg var dødstræt efter dagens begivenheter, blev jeg sittende længe oppe med McArdle og forklarte situationen for ham; næste morgen forebragte han saken for chefen, sir George Beaumont. Det blev besluttet at jeg skulde sende brev til avisen om mine oplevelser, og at disse skulde komme ind efterhvert eller offentliggjøres senere, eftersom professor Challenger ønsket. Vi kjendte jo ikke de betingelser han maatte kunne stille ved siden av de anvisninger som skulde lede os i det fremmede land. Som svar paa et spørsmaal i telefonen fik vi bare en tordentale mot pressen. Den sluttet med den bemerk-<noinclude><references/></noinclude> b7tppetbdlw23t71jxugwikfk416va7 104 141144 327480 2026-07-29T23:44:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ning, at vilde vi opgi med hvilken baat vi reiste, saa skulde han gi os nogen raad som kunde bli nyttige, Paa næste opringning fik vi aldeles ikke noget svar, uten en jamrende meddelelse fra fruen om at hendes mand var i et rasende humør, og at hun haapet vi ikke vilde foreta os noget som kunde gjøre ham endda værre. Et tredje forsøk senere paa dagen resulterte i et frygtelig smeld, og en stund bakefter kom der besked fra centralen at professor Challengers apparat var blit knust. Hvorefter vi indstillet alle forsøk paa at komme i forbindelse med ham, {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og nu, min taalmodige læser, kan jeg ikke længer henvende mig direkte til Dem. Fra nu av (hvis der virkelig kommer nogen fortsættelse paa denne beretning) kan den bare komme gjennem avisen jeg repræsenterer. Jeg overleverer i redaktionens hænder alt jeg har optegnet om det som hændte og som førte til en av de merkeligste ekspeditioner i England. Hvis jeg ikke kommer tilbake, vet man allikevel hvorledes det gik til. Jeg skriver disse sidste linjer i salonen ombord paa ''Francisca'', og de vil bli bragt til McArdles varetægt av lodsen. La mig tegne et sidste eneste billede før jeg lukker boken — et billede som blir det sidste minde fra det gamle land som jeg forlater. Det er en vaat, taaket morgen langt paa vaaren; det duskregner. Tre karer i glinsende vaate regnfrakker gaar nedover til kaien og arbeider sig frem til landgangen paa den store linjedamper, fra hvilken lodsflaget vaier. Foran dem trækker et bybud en kjærre med kufferter, pakker og geværkasser. Professor Summerlee gaar med slæpende skridt og bøiet hode, en lang, bedrøvelig skikkelse, som allerede ser ut som han er høist bekymret over sig seiv. Lord Roxton gaar med<noinclude><references/></noinclude> gnkhjps9w8o6fi3kjc65ff5n8ck9w0p 327490 327480 2026-07-29T23:53:48Z Øystein Tvede 3938 327490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ning, at vilde vi opgi med hvilken baat vi reiste, saa skulde han gi os nogen raad som kunde bli nyttige, Paa næste opringning fik vi aldeles ikke noget svar, uten en jamrende meddelelse fra fruen om at hendes mand var i et rasende humør, og at hun haapet vi ikke vilde foreta os noget som kunde gjøre ham endda værre. Et tredje forsøk senere paa dagen resulterte i et frygtelig smeld, og en stund bakefter kom der besked fra centralen at professor Challengers apparat var blit knust. Hvorefter vi indstillet alle forsøk paa at komme i forbindelse med ham, {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og nu, min taalmodige læser, kan jeg ikke længer henvende mig direkte til Dem. Fra nu av (hvis der virkelig kommer nogen fortsættelse paa denne beretning) kan den bare komme gjennem avisen jeg repræsenterer. Jeg overleverer i redaktionens hænder alt jeg har optegnet om det som hændte og som førte til en av de merkeligste ekspeditioner i England. Hvis jeg ikke kommer tilbake, vet man allikevel hvorledes det gik til. Jeg skriver disse sidste linjer i salonen ombord paa ''Francisca'', og de vil bli bragt til McArdles varetægt av lodsen. La mig tegne et sidste eneste billede før jeg lukker boken — et billede som blir det sidste minde fra det gamle land som jeg forlater. Det er en vaat, taaket morgen langt paa vaaren; det duskregner. Tre karer i glinsende vaate regnfrakker gaar nedover til kaien og arbeider sig frem til landgangen paa den store linjedamper, fra hvilken lodsflaget vaier. Foran dem trækker et bybud en kjærre med kufferter, pakker og geværkasser. Professor Summerlee gaar med slæpende skridt og bøiet hode, en lang, bedrøvelig skikkelse, som allerede ser ut som han er høist bekymret over sig selv. Lord Roxton gaar med<noinclude><references/></noinclude> sy8a6jbpj2sjsxsujzualmalh7orc06 104 141145 327481 2026-07-29T23:46:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raske, clastiske skridt, og hans magre, ivrige ansigt lyser straalende frem mellem jagthuen og halstørklædet. Hvad mig selv angaar, er jeg glad over at være kommet over de besværlige og hjerteklap voldende farvel-optrin, og jeg tviler ikke paa at mit utseende bærer præg av det. Pludselig, med hører vi et bral. det samme vi skal gan ombord, Det er professor Challenger, som har lovet at se os vel avgaarde. Han løper efter os, kortpustet, sint, og rød i ansigtet. — Nei tak, sier han, jeg foretrækker ikke at gaa ombord. Jeg har bare et par ord at si, og kan meget godt gjøre det her vi staar. Jeg ber dere endelig ikke tro at jeg føler mig gjældbunden fordi dere foretar denne reise. Jeg vil dere skal forstaa at det er mig fuldkommen likegyldig, og jeg negter absolut at være dere det ringeste forbunden av den grund. Sandhet er sandhet, og intet av hvad dere kan berette, gjør nogen forandring. Min veiledning angaaende retningen av veien findes i denne forseglede konvolut. Den kan aapnes naar De kommer til en by ved Amazonfloden som heter Manaos, men ikke før den dato og time som staar skrevet utenpaa. Har De forstaat mig? At dere overholder neiagtig mine betingelser, overlater jeg til deres æresfølelse. Nu, mr. Malone, jeg vil ikke lægge noget baand paa Deres korrespondancer, da det jo gjælder for Dem at faa bragt de videnskabelige fakta paa det rene. Farvel sir; De har opnaadd at mildne litt mine følelser for den overmaade frastøtende stand som De er saa uheldig at tilhøre. Farvel lord Roxton! Saavidt jeg forstaar, er videnskapen en lukket bok for Dem; men De kan glæde Dem til de jagtmarker som venter Dem, og De kommer utvilsomt til at skildre i ''The Field'' hvorledes De nedla dimorphordonen paa høiplateauet. Lev vel De ogsaa professor Summerlee! Hvis De<noinclude><references/></noinclude> 6lj6g6oxhrllo6zyckrih16ffpisn2r 327498 327481 2026-07-30T00:15:11Z Øystein Tvede 3938 327498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raske, elastiske skridt, og hans magre, ivrige ansigt lyser straalende frem mellem jagthuen og halstørklædet. Hvad mig selv angaar, er jeg glad over at være kommet over de besværlige og hjerteklap voldende farvel-optrin, og jeg tviler ikke paa at mit utseende bærer præg av det. Pludselig, med det samme vi skal gan ombord, hører vi et brøl. Det er professor Challenger, som har lovet at se os vel avgaarde. Han løper efter os, kortpustet, sint, og rød i ansigtet. — Nei tak, sier han, jeg foretrækker ikke at gaa ombord. Jeg har bare et par ord at si, og kan meget godt gjøre det her vi staar. Jeg ber dere endelig ikke tro at jeg føler mig gjældbunden fordi dere foretar denne reise. Jeg vil dere skal forstaa at det er mig fuldkommen likegyldig, og jeg negter absolut at være dere det ringeste forbunden av den grund. Sandhet er sandhet, og intet av hvad dere kan berette, gjør nogen forandring. Min veiledning angaaende retningen av veien findes i denne forseglede konvolut. Den kan aapnes naar De kommer til en by ved Amazonfloden som heter Manaos, men ikke før den dato og time som staar skrevet utenpaa. Har De forstaat mig? At dere overholder nøiagtig mine betingelser, overlater jeg til deres æresfølelse. Nu, mr. Malone, jeg vil ikke lægge noget baand paa Deres korrespondancer, da det jo gjælder for Dem at faa bragt de videnskabelige fakta paa det rene. Farvel sir; De har opnaadd at mildne litt mine følelser for den overmaade frastøtende stand som De er saa uheldig at tilhøre. Farvel lord Roxton! Saavidt jeg forstaar, er videnskapen en lukket bok for Dem; men De kan glæde Dem til de jagtmarker som venter Dem, og De kommer utvilsomt til at skildre i ''The Field'' hvorledes De nedla dimorphordonen paa høiplateauet. Lev vel De ogsaa professor Summerlee! Hvis De<noinclude><references/></noinclude> tju974ppvjbu7f83ggpypn5nkgi3jc7 104 141146 327482 2026-07-29T23:47:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endda skulde kunne utvikles, vil De vende tilbake til London som et visere menneske! Saa snudde han sig om paa hælen og et minut senere saa jeg fra dækket hvorledes hans drøie, lavvokste skikkelse stabbet avgaarde i det fjerne for at naa toget. Ja nu er vi allerede i Kanalen. Klokken ringer for sidste gang efter posten, og vi sier farvel til lodsen. Gud velsigne alle vi reiser fra og sende os i god behold tilbake igjen.<noinclude><references/></noinclude> cvwzklrlnkpyb0yp76t3ob796szbx0z 0 141147 327483 2026-07-29T23:47:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=68 to=78 header=1 /> 327483 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=68 to=78 header=1 /> 1npx1y8pf6kd5tk9xi43fuqeidu7932 104 141148 327499 2026-07-30T00:48:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi<br> bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vil førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa. en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisckamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> cf3c240lxhuwx841utf0lte2439mimy 327500 327499 2026-07-30T00:49:17Z Øystein Tvede 3938 327500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi<br> bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vil førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa. en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisckamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> mqfm7n1i7zazlt2op7b5mgulj0oelr4 327501 327500 2026-07-30T00:49:50Z Øystein Tvede 3938 327501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi<br> bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vil førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa. en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisekamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> gl7zf9tyrcjvwrqk35byx9yobjga2ni 327518 327501 2026-07-30T01:32:51Z Øystein Tvede 3938 327518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi''<br> ''bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vil førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa. en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisekamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> ckb7ryv4q09e6lblozrkzditkky2zcz 327519 327518 2026-07-30T01:37:25Z Øystein Tvede 3938 327519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi''<br> ''bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vi førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa. en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisekamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> bs5o1o98pc0bdk68bz5127jpzb6osga 327520 327519 2026-07-30T01:37:58Z Øystein Tvede 3938 327520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi''<br> ''bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vi førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig moltat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisekamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> ku69x158diod7oevui9fp6gkj03eu6e 327521 327520 2026-07-30T01:39:06Z Øystein Tvede 3938 327521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SYVENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I morgen svinder vi''<br> ''bort i det ukjendte.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}en som kanske kommer til at læse dette, vil jeg ikke trætte med at skildre det overdaadige liv vi førte ombord paa ocean-damperen, eller hvorledes vi tilbragte de otte dage i Para. Jeg vil ogsaa bare saavidt nævne reisen opover en bred træg, leret elv paa en dampbaat som næsten var like saa stor som den der hadde ført os over Atlanteren. Tilslut kom vi opover Albidos trange farvande og til byen Manaos. Her blev vi elskværdig mottat av mr. Shortmann, repræsentanten for det britisk-brasilianske handelskompani. Han sparte os for at bli nærmere kjendt med byhotellets litet tiltrækkende egenskaper, og i hans gjestfrie villa tilbragte vi tiden indtil vi hadde lov til at aapne professor Challengers brev med hans instrukser. Før jeg kommer til det som vi den dag skulde opleve, vil jeg gjerne gi en litt nøiere beskrivelse av mine reisekamerater og de folk som vi samlet sammen i Sydamerika til at være med os.}} Jeg taler like fra leveren, og overlater til Deres egen takt, mr. McArdle, hvorledes De vil bruke mine meddelelser, siden de skal gaa gjennem Deres hænder førend andre faar se dem. Professor Summerlee er saa altfor vel kjendt som<noinclude><references/></noinclude> 7kkgka2nhcp7qftfv98mjv6tofzheyw 104 141149 327502 2026-07-30T00:52:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmerket videnskapsmand til at jeg behøver at repetere noget herom. Han er bedre skikket for en saadan ekspedition end man skulde tro nåar man ser ham for første gang. Hans høie magre figur vet ikke av at bli træt, og hans tørre, litt sarkastiske og ofte usympatiske væsen er stadig uforandret, saa han aldrig lar sig paavirke av nogetsomhelst som møter ham. Skjønt han er seks og seksti aar gammel, har jeg aldrig hørt ham klage over de forskellige slags anstrengelser som reisen fører med sig. Jeg hadde været noget betænkelig ved tanken paa at han skulde bli en klamp om foten for os andre, men jeg maa nu indrømme at han er likesaa utholholdende som jeg. Av temperament er Summerlee litt sur og skeptisk, og han har hele tiden aapenlyst vedstaat at han ser paa professor Challenger som en bedrager: Vi vil bare bli skuffet og utsat for farer i Sydamerika og følgelig for latter senere i England. Slike utsigter for fremtiden tutet han os ørene fulde med helt fra Southampton til Manaos, mens hans bukkeskjeg bevæget sig hit og dit og hans ansigt skar de heftigste grimacer. Siden han kom i land, har han forsonet sig med tilværelsen; en hel verden av de skjønneste og mest forsjellige insekter og fugler optar hele hans interesse, da han av ganske hjerte er sin videnskap hengiven. Han bruker dagene til at gjennemstreife skogene med sit gevær og sommerfuglnet og til at klassificere de mange arter han har indfanget. Det virker mindre tiltalende at professor Summerlee holder sig litet ren og er svært slurvet med sit ydre, dertil er han ualmindelig distrait og henfalden til at røke snadde — den er omtrent ikke ute av munden paa ham. Han har været med paa adskillige videnskabelige ekspeditioner i sin ungdom; at leve i baat og telt er ikke noget nyt for ham. Lord Roxton har enkelte træk tilfælles med professor Summerlee; i andre retninger er de skarpe mot<noinclude><references/></noinclude> 25eac8a49l1v94xygli6cj75b9s5jc2 327514 327502 2026-07-30T01:28:36Z Øystein Tvede 3938 327514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmerket videnskapsmand til at jeg behøver at repetere noget herom. Han er bedre skikket for en saadan ekspedition end man skulde tro naar man ser ham for første gang. Hans høie magre figur vet ikke av at bli træt, og hans tørre, litt sarkastiske og ofte usympatiske væsen er stadig uforandret, saa han aldrig lar sig paavirke av nogetsomhelst som møter ham. Skjønt han er seks og seksti aar gammel, har jeg aldrig hørt ham klage over de forskellige slags anstrengelser som reisen fører med sig. Jeg hadde været noget betænkelig ved tanken paa at han skulde bli en klamp om foten for os andre, men jeg maa nu indrømme at han er likesaa utholholdende som jeg. Av temperament er Summerlee litt sur og skeptisk, og han har hele tiden aapenlyst vedstaat at han ser paa professor Challenger som en bedrager: Vi vil bare bli skuffet og utsat for farer i Sydamerika og følgelig for latter senere i England. Slike utsigter for fremtiden tutet han os ørene fulde med helt fra Southampton til Manaos, mens hans bukkeskjeg bevæget sig hit og dit og hans ansigt skar de heftigste grimacer. Siden han kom i land, har han forsonet sig med tilværelsen; en hel verden av de skjønneste og mest forsjellige insekter og fugler optar hele hans interesse, da han av ganske hjerte er sin videnskap hengiven. Han bruker dagene til at gjennemstreife skogene med sit gevær og sommerfuglnet og til at klassificere de mange arter han har indfanget. Det virker mindre tiltalende at professor Summerlee holder sig litet ren og er svært slurvet med sit ydre, dertil er han ualmindelig distrait og henfalden til at røke snadde — den er omtrent ikke ute av munden paa ham. Han har været med paa adskillige videnskabelige ekspeditioner i sin ungdom; at leve i baat og telt er ikke noget nyt for ham. Lord Roxton har enkelte træk tilfælles med professor Summerlee; i andre retninger er de skarpe mot<noinclude><references/></noinclude> ga6ccbms8nirya9sxx09vdx2y4pm4ta 327522 327514 2026-07-30T01:41:22Z Øystein Tvede 3938 327522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmerket videnskapsmand til at jeg behøver at repetere noget herom. Han er bedre skikket for en saadan ekspedition end man skulde tro naar man ser ham for første gang. Hans høie magre figur vet ikke av at bli træt, og hans tørre, litt sarkastiske og ofte usympatiske væsen er stadig uforandret, saa han aldrig lar sig paavirke av nogetsomhelst som møter ham. Skjønt han er seks og seksti aar gammel, har jeg aldrig hørt ham klage over de forskellige slags anstrengelser som reisen fører med sig. Jeg hadde været noget betænkelig ved tanken paa at han skulde bli en klamp om foten for os andre, men jeg maa nu indrømme at han er likesaa utholholdende som jeg. Av temperament er Summerlee litt sur og skeptisk, og han har hele tiden aapenlyst vedstaat at han ser paa professor Challenger som en bedrager: Vi vil bare bli skuffet og utsat for farer i Sydamerika og følgelig for latter senere i England. Slike utsigter for fremtiden tutet han os ørene fulde med helt fra Southampton til Manaos, mens hans bukkeskjeg bevæget sig hit og dit og hans ansigt skar de heftigste grimacer. Siden han kom i land, har han forsonet sig med tilværelsen; en hel verden av de skjønneste og mest forsjellige insekter og fugler optar hele hans interesse, da han av ganske hjerte er sin videnskap hengiven. Han bruker dagene til at gjennemstreife skogene med sit gevær og sommerfuglnet og til at klassificere de mange arter han har indfanget. Det virker mindre tiltalende at professor Summerlee holder sig litet ren og er svært slurvet med sit ydre, dertil er han ualmindelig distrait og henfalden til at røke snadde — den er omtrent ikke ute av munden paa ham. Han har været med paa adskillige videnskabelige ekspeditioner i sin ungdom; at leve i baat og telt er ikke noget nyt for ham. Lord Roxton har enkelte træk tilfælles med professor Summerlee; i andre retninger er de skarpe mot-<noinclude><references/></noinclude> 3wz87ykwcj766en1w8cfte2sbw007xq 104 141150 327503 2026-07-30T00:57:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætninger. Han er tyve aar yngre, men sitter inde med noget av den samme seige fysik. Hans ydre har jeg vist beskrevet før i det avsnit av en beretning som ligger igjen i London. Lorden er overordentlig sirlig og nøie med sin person, gaar i hvite klær og høie, brune moskitostøvler og barberer sig minst én gang om dagen. Som de fleste impulsive, handledygtige mænd er han ordknap og synker hen i sine egne tanker; men allikevel altid rede til at svare paa et spørsmaal og delta i en samtale. Roxton taler paa en underlig, avbrutt, halvt humoristisk maate. Hans kjendskap til verden og da særlig til Sydamerika er forbausende, og han tror saa sikkert at vor reise skal bringe noget nyt, trods professor Summerlees tvil og mistro. Han har en bløt stemme og et rolig væsen, men man føler at hans tindrende ørne ogsaa kan lyne av harme og uforsonlig hat; desto mere farlig kanske fordi han holder det under laas og lukke. Han talte ikke stort om sine bedrifter i Brasilien og Peru, men jeg blev forbauset over at lægge merke til den fortrolige fot han stod paa med de ind fødte De saa op til ham som deres kamerat og beskvtter og kaldte ham „Den røde høvding.“ Hans bedrifter var dog allerede gaat over til legenden iblandt dem, men selve kjendsgjerningerne syntes overvældende, saavidt jeg kunde forstaa. Nogen aar i forveien hadde nemlig Lord Roxton opholdt sig i dette herreløse land, som med halvveis utstukne grænser ligger mellem Peru, Brasilen og Columbia. Her vokser det vilde gummitræ i rik overflødighet, og paa samme maate som i Congo var dette blit til en slik forbandelse for de indfødte at det bare kunde sammenlignes med deres trældom under spamerne i Dariens gamle sølvgruber. En haandfuld slyngelagtige halvblods gjorde sig til herrer over landet; de avvæbnetdem av de indfødte som krøp for dem, mens resten maatte underkaste sig som deres slaver. De satte skræk i disse ved umenneskelige pinsler for at tvinge dem til<noinclude><references/></noinclude> 5rqv135o01ji6wk7dhu9w72it8wqtsx 327523 327503 2026-07-30T01:44:26Z Øystein Tvede 3938 327523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætninger. Han er tyve aar yngre, men sitter inde med noget av den samme seige fysik. Hans ydre har jeg vist beskrevet før i det avsnit av en beretning som ligger igjen i London. Lorden er overordentlig sirlig og nøie med sin person, gaar i hvite klær og høie, brune moskitostøvler og barberer sig minst én gang om dagen. Som de fleste impulsive, handledygtige mænd er han ordknap og synker hen i sine egne tanker; men allikevel altid rede til at svare paa et spørsmaal og delta i en samtale. Roxton taler paa en underlig, avbrutt, halvt humoristisk maate. Hans kjendskap til verden og da særlig til Sydamerika er forbausende, og han tror saa sikkert at vor reise skal bringe noget nyt, trods professor Summerlees tvil og mistro. Han har en bløt stemme og et rolig væsen, men man føler at hans tindrende øine ogsaa kan lyne av harme og uforsonlig hat; desto mere farlig kanske fordi han holder det under laas og lukke. Han talte ikke stort om sine bedrifter i Brasilien og Peru, men jeg blev forbauset over at lægge merke til den fortrolige fot han stod paa med de indfødte. De saa op til ham som deres kamerat og beskvtter og kaldte ham „Den røde høvding.“ Hans bedrifter var dog allerede gaat over til legenden iblandt dem, men selve kjendsgjerningerne syntes overvældende, saavidt jeg kunde forstaa. Nogen aar i forveien hadde nemlig Lord Roxton opholdt sig i dette herreløse land, som med halvveis utstukne grænser ligger mellem Peru, Brasilen og Columbia. Her vokser det vilde gummitræ i rik overflødighet, og paa samme maate som i Congo var dette blit til en slik forbandelse for de indfødte at det bare kunde sammenlignes med deres trældom under spanierne i Dariens gamle sølvgruber. En haandfuld slyngelagtige halvblods gjorde sig til herrer over landet; de avvæbnet dem av de indfødte som krøp for dem, mens resten maatte underkaste sig som deres slaver. De satte skræk i disse ved umenneskelige pinsler for at tvinge dem til<noinclude><references/></noinclude> h4z6uik9grkr8fcw68qvthcj07f29m8 104 141151 327504 2026-07-30T01:01:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at samle gummi, som derefter blev fløtet nedover elven til Para. For at lindre lidelserne hos disse ofre prøvet Lord Roxton at tale deres sak, men fik bare trusler til tak. Han erklærte da Don Pedro Lopez, føreren for slavedriverne, — formelig krig, ordnet en liten avdeling med bortrømte slaver, gav dem vaaben og fik istand et felttog, med den utgang at den herygtede halvblods blev dræpt ved Lord Roxtons haand, og hele systemet sprængt. Det var derfor ikke underlig at manden med silkestemmen og det lette og frie væsen blev set paa med den største beundring. De følelser han vakte, var selvfølgelig noget blandede; da taknemligheten hos de indfødte blev opveiet av harmen og hatet hos de halvblods, som gjerne hadde villet utnytte og misbruke de andre til det yderste. En ting kom lord Roxton til nytte: at han under sit forrige fleraarige ophold hadde lært at snakke flytende ''lingoa geral'', det sprog som her brukes, og som er dannet av en tredjedel portugisisk og to tredjedele av de indfødtes tale. Jeg har før sagt at lord Roxton var en stor beundrer av Sydamerika. Han talte om landet med en begeistring, som virket smittende; for saa ukyndig jeg end var, gjorde den mig agtpaagivende, interessert og spændt. Hvor jeg skulde ønske jeg kunde gjengi den maate han fortalte paa, — denne særegne blanding av indgaaende viden og flammende indbildningskraft. Selv professor Summerlees kyniske smil forsvandt fra det magre ansigt naar lorden fortalte. Lord Roxton skildret Amazonfloden, hvor tidlig den var blit befaret, fordi de første erobrere av Peru bokstavelig seilte gjennem hele landet paa dens vande — og allikevel, hvor ukjendt og fremmed naar en husket paa alt der laa indenfor dens bredder. — Er der ikke en masse muligheter i dette land? sa han og pekte nordover. Skog og myr og ugjennem-<noinclude><references/></noinclude> reqaiv1lxoxw8vdcdazv335dpkjg8ym 327524 327504 2026-07-30T01:46:18Z Øystein Tvede 3938 327524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at samle gummi, som derefter blev fløtet nedover elven til Para. For at lindre lidelserne hos disse ofre prøvet Lord Roxton at tale deres sak, men fik bare trusler til tak. Han erklærte da Don Pedro Lopez, føreren for slavedriverne, — formelig krig, ordnet en liten avdeling med bortrømte slaver, gav dem vaaben og fik istand et felttog, med den utgang at den berygtede halvblods blev dræpt ved Lord Roxtons haand, og hele systemet sprængt. Det var derfor ikke underlig at manden med silkestemmen og det lette og frie væsen blev set paa med den største beundring. De følelser han vakte, var selvfølgelig noget blandede; da taknemligheten hos de indfødte blev opveiet av harmen og hatet hos de halvblods, som gjerne hadde villet utnytte og misbruke de andre til det yderste. En ting kom lord Roxton til nytte: at han under sit forrige fleraarige ophold hadde lært at snakke flytende ''lingoa geral'', det sprog som her brukes, og som er dannet av en tredjedel portugisisk og to tredjedele av de indfødtes tale. Jeg har før sagt at lord Roxton var en stor beundrer av Sydamerika. Han talte om landet med en begeistring, som virket smittende; for saa ukyndig jeg end var, gjorde den mig agtpaagivende, interessert og spændt. Hvor jeg skulde ønske jeg kunde gjengi den maate han fortalte paa, — denne særegne blanding av indgaaende viden og flammende indbildningskraft. Selv professor Summerlees kyniske smil forsvandt fra det magre ansigt naar lorden fortalte. Lord Roxton skildret Amazonfloden, hvor tidlig den var blit befaret, fordi de første erobrere av Peru bokstavelig seilte gjennem hele landet paa dens vande — og allikevel, hvor ukjendt og fremmed naar en husket paa alt der laa indenfor dens bredder. — Er der ikke en masse muligheter i dette land? sa han og pekte nordover. Skog og myr og ugjennem-<noinclude><references/></noinclude> rots4o9gcw427pzpiyi6ux4s0gc5xdd 104 141152 327505 2026-07-30T01:04:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trængelig jungle. Hvem vet hvad der kan bli fundet indenfor? Og der sør? Et vildnis av sump og skog hvor aldrig nogen hvit mand har sat sin fot. Det ukjendte lokker paa alle kanter. Hvad kjender vi utenom elvene? Hvem vet hvad der findes i slikt et land? Hvorfor skulde ikke gamle Challenger ha ret? Men her kom det skeptiske smil tilbake paa professorens ansigt; han rystet paa sit sardoniske hode og sank hen i vantro taushet bak rokskyerne fra snadden. Dette faar være nok foreløbig om disse mine to hvite kamerater, hvis karakter og begrænsning likesaa sikkert vil utvikles eftersom min fortælling skrider fremover. Men vi har ogsaa hvervet andre følgesvender, som muligens kan komme til at spille en rolle i det følgende. Først er det kjæmpenegeren Zambo, en sort Herkules, villig som en hest og omtrent likesaa intelligent. Vi tok ham med os i Para, efter anbefaling av dampskibsselskapet, paa hvis skibe han hadde lært at snakke et haltende engelsk. Det var ogsaa i Para vi tok Gomez og Manuel i tjeneste, to typer paa blandet race, mørke, skjeggete og ubeherskede; snare og lette som panteren. Begge to hadde levet sit liv i de egne ved Amazonfloden som vi netop skulde undersøke, og det var grunden til at lord Roxton fæstet dem. Gomez talte udmerket engelsk. Disse to skulde være vore tjenere; koke og ro og gjøre alt som forlangtes, for femten dollars maaneden. Foruten disse hadde vi tre Majo-indianere fra Bolivia — de er de bedste fiskere og roere av alle indfødte stammer ved elven. Førstemand av disse kaldte vi Majo efter hans stamme og de andre to José og Fernando. Tre hvite mænd altsaa, to av halvrace, en neger og tre indianere var deltagerne i den lille ekspedition som laa og ventet i Manaos paa sine instrukser førend de reiste ut til sin egentlige bestemmelse. Endelig kom dagen og timen. Vi sat i den skyggefulde stue paa villa St. Ignatio to mil fra byen Manaos. Utenfor laa solskinnet over mark og eng, og<noinclude><references/></noinclude> gs0tnp9fr73pwamlh9y5k46zifp9y9q 327525 327505 2026-07-30T01:48:23Z Øystein Tvede 3938 327525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trængelig jungle. Hvem vet hvad der kan bli fundet indenfor? Og der sør? Et vildnis av sump og skog hvor aldrig nogen hvit mand har sat sin fot. Det ukjendte lokker paa alle kanter. Hvad kjender vi utenom elvene? Hvem vet hvad der findes i slikt et land? Hvorfor skulde ikke gamle Challenger ha ret? Men her kom det skeptiske smil tilbake paa professorens ansigt; han rystet paa sit sardoniske hode og sank hen i vantro taushet bak røkskyerne fra snadden. Dette faar være nok foreløbig om disse mine to hvite kamerater, hvis karakter og begrænsning likesaa sikkert vil utvikles eftersom min fortælling skrider fremover. Men vi har ogsaa hvervet andre følgesvender, som muligens kan komme til at spille en rolle i det følgende. Først er det kjæmpenegeren Zambo, en sort Herkules, villig som en hest og omtrent likesaa intelligent. Vi tok ham med os i Para, efter anbefaling av dampskibsselskapet, paa hvis skibe han hadde lært at snakke et haltende engelsk. Det var ogsaa i Para vi tok Gomez og Manuel i tjeneste, to typer paa blandet race, mørke, skjeggete og ubeherskede; snare og lette som panteren. Begge to hadde levet sit liv i de egne ved Amazonfloden som vi netop skulde undersøke, og det var grunden til at lord Roxton fæstet dem. Gomez talte udmerket engelsk. Disse to skulde være vore tjenere; koke og ro og gjøre alt som forlangtes, for femten dollars maaneden. Foruten disse hadde vi tre Majo-indianere fra Bolivia — de er de bedste fiskere og roere av alle indfødte stammer ved elven. Førstemand av disse kaldte vi Majo efter hans stamme og de andre to José og Fernando. Tre hvite mænd altsaa, to av halvrace, en neger og tre indianere var deltagerne i den lille ekspedition som laa og ventet i Manaos paa sine instrukser førend de reiste ut til sin egentlige bestemmelse. Endelig kom dagen og timen. Vi sat i den skyggefulde stue paa villa St. Ignatio to mil fra byen Manaos. Utenfor laa solskinnet over mark og eng, og<noinclude><references/></noinclude> butq2s3va2pshtb73gn5l4yvj6gtizh 104 141153 327506 2026-07-30T01:08:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>palmetrærenes skygge tegnet sig likesaa skarpt som trærne selv. Luften var stille, insekterne summet i kor, — man hørte den dype surr av humle sammen med myggens fine sz — sz — sz. Utenfor verandaen laa en have og rundt dens kaktushækker flagret store blaa sommerfugler, og de smaa kolibrier hoppet om i solskinnet. . . . Der sat vi rundt bambusbordet med den forseglede konvolut. Utenpaa stod med Challengers taggete skrift: „Instrukser til John Roxton og hans fæller. Aapnes i Manaos den femtende juli klokken tolv præccis.“ Lord Roxton hadde lagt uret ved siden av sig paa bordet. — Vi har syv minutter igjen, sa han. Vor gamle kamerat er svært nøie paa det. Professor Summerlee smilte bittert og tok konvolutten op med sin magre haand. — Det maa da være aldeles likegyldig enten vi venter de syv minutterne eller ikke, sa han. Det er vel i ett og alt bare utslag av den humbug som brevskriveren er saa kjendt for. — Nei, vi maa noiagtig gjøre som vi har lovet, sa lord Roxton. Det er den betingelse gamle Challenger har sat, og vi er her efter hans vilje, saa det vilde være lumpent av os ikke at følge hans instrukser med hensyn til brevet. — Jo, det er et vakkert forehavende! ropte Summerlee bittert; det slog mig allerede i Kensington at det var overilet gjort, og det indser jeg nu mere og merc. Jeg vet ikke hvad der er i denne konvolut, men hvis det ikke er noget meget avgjørende, skulde jeg være tilbøielig til at ta næste baat og naa ''Bolivia'' i Para. Jeg har noget bedre at ta mig til end at løpe rundt efter en gal mands instrukser. Men nu er det vist tiden, Roxton. — Nu er tiden der, sa lord Roxton. De kan blaase signalet.<noinclude><references/></noinclude> 1wxf57uom18meyv84fjwv042ko58da0 327517 327506 2026-07-30T01:31:18Z Øystein Tvede 3938 327517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>palmetrærenes skygge tegnet sig likesaa skarpt som trærne selv. Luften var stille, insekterne summet i kor, — man hørte den dype surr av humle sammen med myggens fine sz — sz — sz. Utenfor verandaen laa en have og rundt dens kaktushækker flagret store blaa sommerfugler, og de smaa kolibrier hoppet om i solskinnet. . . . Der sat vi rundt bambusbordet med den forseglede konvolut. Utenpaa stod med Challengers taggete skrift: „Instrukser til John Roxton og hans fæller. Aapnes i Manaos den femtende juli klokken tolv præcis.“ Lord Roxton hadde lagt uret ved siden av sig paa bordet. — Vi har syv minutter igjen, sa han. Vor gamle kamerat er svært nøie paa det. Professor Summerlee smilte bittert og tok konvolutten op med sin magre haand. — Det maa da være aldeles likegyldig enten vi venter de syv minutterne eller ikke, sa han. Det er vel i ett og alt bare utslag av den humbug som brevskriveren er saa kjendt for. — Nei, vi maa nøiagtig gjøre som vi har lovet, sa lord Roxton. Det er den betingelse gamle Challenger har sat, og vi er her efter hans vilje, saa det vilde være lumpent av os ikke at følge hans instrukser med hensyn til brevet. — Jo, det er et vakkert forehavende! ropte Summerlee bittert; det slog mig allerede i Kensington at det var overilet gjort, og det indser jeg nu mere og merc. Jeg vet ikke hvad der er i denne konvolut, men hvis det ikke er noget meget avgjørende, skulde jeg være tilbøielig til at ta næste baat og naa ''Bolivia'' i Para. Jeg har noget bedre at ta mig til end at løpe rundt efter en gal mands instrukser. Men nu er det vist tiden, Roxton. — Nu er tiden der, sa lord Roxton. De kan blaase signalet.<noinclude><references/></noinclude> hc6hicyf20p4nd0o066fl3thqg443wn 327526 327517 2026-07-30T01:50:02Z Øystein Tvede 3938 327526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>palmetrærenes skygge tegnet sig likesaa skarpt som trærne selv. Luften var stille, insekterne summet i kor, — man hørte den dype surr av humle sammen med myggens fine sz — sz — sz. Utenfor verandaen laa en have og rundt dens kaktushækker flagret store blaa sommerfugler, og de smaa kolibrier hoppet om i solskinnet. . . . Der sat vi rundt bambusbordet med den forseglede konvolut. Utenpaa stod med Challengers taggete skrift: „Instrukser til John Roxton og hans fæller. Aapnes i Manaos den femtende juli klokken tolv præcis.“ Lord Roxton hadde lagt uret ved siden av sig paa bordet. — Vi har syv minutter igjen, sa han. Vor gamle kamerat er svært nøie paa det. Professor Summerlee smilte bittert og tok konvolutten op med sin magre haand. — Det maa da være aldeles likegyldig enten vi venter de syv minutterne eller ikke, sa han. Det er vel i ett og alt bare utslag av den humbug som brevskriveren er saa kjendt for. — Nei, vi maa nøiagtig gjøre som vi har lovet, sa lord Roxton. Det er den betingelse gamle Challenger har sat, og vi er her efter hans vilje, saa det vilde være lumpent av os ikke at følge hans instrukser med hensyn til brevet. — Jo, det er et vakkert forehavende! ropte Summerlee bittert; det slog mig allerede i Kensington at det var overilet gjort, og det indser jeg nu mere og mere. Jeg vet ikke hvad der er i denne konvolut, men hvis det ikke er noget meget avgjørende, skulde jeg være tilbøielig til at ta næste baat og naa ''Bolivia'' i Para. Jeg har noget bedre at ta mig til end at løpe rundt efter en gal mands instrukser. Men nu er det vist tiden, Roxton. — Nu er tiden der, sa lord Roxton. De kan blaase signalet.<noinclude><references/></noinclude> ipn5a3alyiigktixllej0vn17t2crhh 104 141154 327507 2026-07-30T01:11:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han grep konvolutten og skar den op med sin pennekniv, tok et papir frem og foldet det flatt ut paa bordet. — — — Det var blankt! Han snudde det. Blankt! Vi saa paa hverandre i forvirret taushet, fulgt av et skjærende utbrud av spottende latter fra professor Summerlee. — Det er aapen tilstaaelse, sa han. Hvad mere behøver vi? Manden vedgaar sin humbug. Vi har bare at reise hjem igjen og avsløre ham som den frække hedrager han er. — Kanske det er usynlig blæk, foreslog jeg. — Jeg tror ikke det! sa lord Roxton og holdt papiret mot lyset. Nei, unge mand, la os se tingen som den er. Jeg staar inde for at der aldrig har været skrevet noget paa dette papir. — Maa jeg komme ind? tordnet en stemme fra altanen. Skyggen av en kort, firskaaren skikkelse viste sig i solstripen paa gulvet. Stemmen! Denne vældige skulderbredde! Vi sprang op med et forbauset utrop da Challenger, i rund guttehat med kulert baand Challenger med hænderne i trøie-lommerne, føtterne i lerretssko og i dansemester position viste sig i den aapne dør. Han kastet hodet tilbake, overgydt av sol og lignet med sit pragtfulde sorte skjeg en gammel assyrer. Der stod han i al sin medfødte uforskammethet; og lot sine fanatiske øine hvile paa os gjennem halvt lukkede øienlok. — Jeg er ræd for, sa han og saa paa sit ur, at jeg er et par minutter for sent. Da jeg gav dere denne konvolut, maa jeg bekjende at jeg aldrig hadde tænkt at den skulde bli aapnet; for det var min faste bestemmelse at være hos dere før den fastsatte tid. Skylden. for den uheldige forsinkelse kan deles mellem et fæ<noinclude><references/></noinclude> 5rf8mgeru94acflzilid01c8d8koyjx 327527 327507 2026-07-30T01:51:52Z Øystein Tvede 3938 327527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han grep konvolutten og skar den op med sin pennekniv, tok et papir frem og foldet det flatt ut paa bordet. — — — Det var blankt! Han snudde det. Blankt! Vi saa paa hverandre i forvirret taushet, fulgt av et skjærende utbrud av spottende latter fra professor Summerlee. — Det er aapen tilstaaelse, sa han. Hvad mere behøver vi? Manden vedgaar sin humbug. Vi har bare at reise hjem igjen og avsløre ham som den frække hedrager han er. — Kanske det er usynlig blæk, foreslog jeg. — Jeg tror ikke det! sa lord Roxton og holdt papiret mot lyset. Nei, unge mand, la os se tingen som den er. Jeg staar inde for at der aldrig har været skrevet noget paa dette papir. — Maa jeg komme ind? tordnet en stemme fra altanen. Skyggen av en kort, firskaaren skikkelse viste sig i solstripen paa gulvet. Stemmen! Denne vældige skulderbredde! Vi sprang op med et forbauset utrop da Challenger, i rund guttehat med kulørt baand Challenger med hænderne i trøie-lommerne, føtterne i lerretssko og i dansemester position viste sig i den aapne dør. Han kastet hodet tilbake, overgydt av sol og lignet med sit pragtfulde sorte skjeg en gammel assyrer. Der stod han i al sin medfødte uforskammethet; og lot sine fanatiske øine hvile paa os gjennem halvt lukkede øienlok. — Jeg er ræd for, sa han og saa paa sit ur, at jeg er et par minutter for sent. Da jeg gav dere denne konvolut, maa jeg bekjende at jeg aldrig hadde tænkt at den skulde bli aapnet; for det var min faste bestemmelse at være hos dere før den fastsatte tid. Skylden for den uheldige forsinkelse kan deles mellem et fæ<noinclude><references/></noinclude> 4ou0levg1sy0gi308421azzgo4p2imh 104 141155 327508 2026-07-30T01:14:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sjømand og en sandbanke. Jeg er ræd for at min ven professor Summerlee har faat anledning til nogen skumlerier. — Ja, jeg maa si, sa lord Roxton med et barskt anstrøk i stemmen, at det var paa tide De kom, for vor opgave syntes unegtelig at være reducert til ingenting. Selv nu kan jeg ikke for mit liv begripe hvorfor De har baaret Dem saa merkelig ad. Isteden for at svare gik professor Challenger hen og trykket lord Roxton og mig i haanden, mens han bukket ironisk dypt for professor Summerlee; saa kastet han sig ned i en kurvstol, som knaket og braket under hans vegt. — Er alt i orden til reisen? spurte han. — Vi kan drage avsted imorgen. — Saa gjør det. Nu behøves der hverken karter eller instrukser, siden dere vil ha den uvurderlige fordel at ha mig selv til fører. Helt fra begyndelsen hadde jeg bestemt mig til det. Som dere forstaar, er de bedste karter daarlig erstatning for min egen intelligens og erfaring. Hvad den lille spøk angaar som jeg tillot mig, er det klart, at om jeg hadde fortalt dere om alle mine planer, hadde jeg bare maattet verge mig mot paaheng om at slaa følge med dere. — Ikke fra min side! sa professor Summerlee hjertelig. Ikke saa længe der fandtes en anden skute paa Atlanteren. Challenger viftet ham væk med sin store, haarete haand. — Deres sunde fornuft vil si Dem at jeg kom just i rette øieblik. De kommer til at naa frem dit De skal. Fra nu av tar jeg kommandoen over ekspeditionen, og jeg maa be at dere blir færdige iafren, saa vi kan komme avgaarde tidlig imorgen. Min tid er kostbar, og det samme kan, om end i mindre grad siges om deres. Jeg foreslaar derfor at vi skynder os mest mulig, til jeg har kunnet forevise hvad dere er kommet hit for at se.<noinclude><references/></noinclude> ksi59y4i4wxyvnqkhlcyvxeih4qpsxl 327528 327508 2026-07-30T01:53:31Z Øystein Tvede 3938 327528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sjømand og en sandbanke. Jeg er ræd for at min ven professor Summerlee har faat anledning til nogen skumlerier. — Ja, jeg maa si, sa lord Roxton med et barskt anstrøk i stemmen, at det var paa tide De kom, for vor opgave syntes unegtelig at være reducert til ingenting. Selv nu kan jeg ikke for mit liv begripe hvorfor De har baaret Dem saa merkelig ad. Isteden for at svare gik professor Challenger hen og trykket lord Roxton og mig i haanden, mens han bukket ironisk dypt for professor Summerlee; saa kastet han sig ned i en kurvstol, som knaket og braket under hans vegt. — Er alt i orden til reisen? spurte han. — Vi kan drage avsted imorgen. — Saa gjør det. Nu behøves der hverken karter eller instrukser, siden dere vil ha den uvurderlige fordel at ha mig selv til fører. Helt fra begyndelsen hadde jeg bestemt mig til det. Som dere forstaar, er de bedste karter daarlig erstatning for min egen intelligens og erfaring. Hvad den lille spøk angaar som jeg tillot mig, er det klart, at om jeg hadde fortalt dere om alle mine planer, hadde jeg bare maattet verge mig mot paaheng om at slaa følge med dere. — Ikke fra min side! sa professor Summerlee hjertelig. Ikke saa længe der fandtes en anden skute paa Atlanteren. Challenger viftet ham væk med sin store, haarete haand. — Deres sunde fornuft vil si Dem at jeg kom just i rette øieblik. De kommer til at naa frem dit De skal. Fra nu av tar jeg kommandoen over ekspeditionen, og jeg maa be at dere blir færdige iaften, saa vi kan komme avgaarde tidlig imorgen. Min tid er kostbar, og det samme kan, om end i mindre grad siges om deres. Jeg foreslaar derfor at vi skynder os mest mulig, til jeg har kunnet forevise hvad dere er kommet hit for at se.<noinclude><references/></noinclude> dfyo7joqyuh6slrxsl090qumxj7ph62 104 141156 327509 2026-07-30T01:21:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lord Roxton hadde leiet en stor dampfærge ''Esmeralda'' til at føre os op over elven. Hvad temperaturen angaar, kunde det være likegyldig paa hvilken aarstid vi reiste ut, da den vekslet mellem fem og sytti og nitti<ref>Her menes selvfølgelig Fahrenheit. Omgjort i celcius blir det: 22.5-33,5°.</ref> grader baade sommer og vinter — og ikke nogen merkbar forskjel i heten. Men med hensyn til fugtigheten er det anderledes; fra december til mai er regnperioden og da stiger vandet til næsten ti fot<ref>Engelske fot. Omgjort i meter blir 10 fot = 3.04799 meter.</ref>. over den sedvanlige høide. Det oversvømmer bredderne og gjør det umulig at komme frem hverken tilfots eller med baat. I juni begynder vandet at falde og er paa sit laveste i oktober eller november. Vor ekspedition startet saaledes paa en overmaade gunstig aarstid. Strømmen er svært svak i denne elv og faldet er ikke større end otte tommer paa en mil<ref>Engelsk maal. Regnet ut i metermaal blir faldet 20,32 cm. 1,6093 km.</ref>. En bedre elv til skibsfart kan neppe tænkes; derfor kan seilfartwier jevnt og hurtig naa opover omtrent til grænsen av Peru, og saa atter drive hjem igjen nedover strømmen. I vort tilfælde hadde Esmeralda saa udmerkede maskiner at vi ikke var avhængige av strøm og vind, men kom like hurtig frem paa elven som paa en stille indsjø. I tre dage dampet vi opover en elv, som allikevel skjønt tusen mil fra utløpet var saa bred at vi saavidt kunde skimte bredderne paa begge sider mot horisonten. Den fjerde dag efter vi var reist fra Manaos, kom vi ind i en bielv, som ved utløpet var litt smalere end hovedelven. Den blev trangere og trangere, og to dage efter kom vi til en indiansk landsby,<noinclude><references/></noinclude> og3185xsgeml4ujq58nabd2uryqxysj 327513 327509 2026-07-30T01:27:47Z Øystein Tvede 3938 327513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lord Roxton hadde leiet en stor dampfærge ''Esmeralda'' til at føre os op over elven. Hvad temperaturen angaar, kunde det være likegyldig paa hvilken aarstid vi reiste ut, da den vekslet mellem fem og sytti og nitti<ref>Her menes selvfølgelig Fahrenheit. Omgjort i celcius blir det: 22.5―33,5°.</ref> grader baade sommer og vinter — og ikke nogen merkbar forskjel i heten. Men med hensyn til fugtigheten er det anderledes; fra december til mai er regnperioden og da stiger vandet til næsten ti fot<ref>Engelske fot. Omgjort i meter blir 10 fot = 3.04799 meter.</ref>. over den sedvanlige høide. Det oversvømmer bredderne og gjør det umulig at komme frem hverken tilfots eller med baat. I juni begynder vandet at falde og er paa sit laveste i oktober eller november. Vor ekspedition startet saaledes paa en overmaade gunstig aarstid. Strømmen er svært svak i denne elv og faldet er ikke større end otte tommer paa en mil<ref>Engelsk maal. Regnet ut i metermaal blir faldet 20,32 cm. 1,6093 km.</ref>. En bedre elv til skibsfart kan neppe tænkes; derfor kan seilfartwier jevnt og hurtig naa opover omtrent til grænsen av Peru, og saa atter drive hjem igjen nedover strømmen. I vort tilfælde hadde Esmeralda saa udmerkede maskiner at vi ikke var avhængige av strøm og vind, men kom like hurtig frem paa elven som paa en stille indsjø. I tre dage dampet vi opover en elv, som allikevel skjønt tusen mil fra utløpet var saa bred at vi saavidt kunde skimte bredderne paa begge sider mot horisonten. Den fjerde dag efter vi var reist fra Manaos, kom vi ind i en bielv, som ved utløpet var litt smalere end hovedelven. Den blev trangere og trangere, og to dage efter kom vi til en indiansk landsby,<noinclude><references/></noinclude> e9zghoqd3g6rqlz21stuzsqqn690rnv 327529 327513 2026-07-30T01:55:10Z Øystein Tvede 3938 327529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lord Roxton hadde leiet en stor dampfærge ''Esmeralda'' til at føre os op over elven. Hvad temperaturen angaar, kunde det være likegyldig paa hvilken aarstid vi reiste ut, da den vekslet mellem fem og sytti og nitti<ref>Her menes selvfølgelig Fahrenheit. Omgjort i celcius blir det: 22.5―33,5°.</ref> grader baade sommer og vinter — og ikke nogen merkbar forskjel i heten. Men med hensyn til fugtigheten er det anderledes; fra december til mai er regnperioden og da stiger vandet til næsten ti fot<ref>Engelske fot. Omgjort i meter blir 10 fot = 3.04799 meter.</ref>. over den sedvanlige høide. Det oversvømmer bredderne og gjør det umulig at komme frem hverken tilfots eller med baat. I juni begynder vandet at falde og er paa sit laveste i oktober eller november. Vor ekspedition startet saaledes paa en overmaade gunstig aarstid. Strømmen er svært svak i denne elv og faldet er ikke større end otte tommer paa en mil<ref>Engelsk maal. Regnet ut i metermaal blir faldet 20,32 cm. 1,6093 km.</ref>. En bedre elv til skibsfart kan neppe tænkes; derfor kan seilfartøier jevnt og hurtig naa opover omtrent til grænsen av Peru, og saa atter drive hjem igjen nedover strømmen. I vort tilfælde hadde Esmeralda saa udmerkede maskiner at vi ikke var avhængige av strøm og vind, men kom like hurtig frem paa elven som paa en stille indsjø. I tre dage dampet vi opover en elv, som allikevel skjønt tusen mil fra utløpet var saa bred at vi saavidt kunde skimte bredderne paa begge sider mot horisonten. Den fjerde dag efter vi var reist fra Manaos, kom vi ind i en bielv, som ved utløpet var litt smalere end hovedelven. Den blev trangere og trangere, og to dage efter kom vi til en indiansk landsby,<noinclude><references/></noinclude> 819gx7165bf8zhcdrt8j4dtb8d23x7y 104 141157 327510 2026-07-30T01:24:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor professoren sa vi skulde lægge til og sende Esmeralda tilbake til Manaos. Nu da vi stod ved porten til det ukjendte land, var det bedre jo færre vi indviet i vor hemmelighet. Og vi selv maatte alle gi vort æresord paa ikke at gi nogensomhelst oplysning om hvor vi foretok vore undersøkelser henne. Tjenerne blev allesammen tat i ed paa samme maate. Av den grund blir jeg nødt til at være meget ubestemt vedrørende saadanne punkter i min fortælling, og for sikkerhets skyld vil jeg ogsaa meddele min læser at hvor korrekte end mine karter kan bli med hensyn til forskjellige steders forhold til hverandre, saa er alle kompasstreker med vilje utelatt, saa ikke nogen av dem kan bli brukt som veivisere til det ukjendte land. Professor Challengers grunde til at holde dette hemmelig kan være saa litet gyldige de være vil. Vi har allikevel ikke noget andet valg end at bøie os for dem, da han sikkert heller opgav hele ekspeditionen end at lempe paa de vilkaar han har sat os. Det var den tredje August at vi avskar den sidste forbindelse med utenverdenen, idet vi tok farvel med ''Esmeralda''. Vi leiet to store kanoer av indianerne, saa lette — huder over bambusrør — at vi i tilfælde skulde kunne bære dem. Disse kanoer ladet vi med alle vore saker og tok to indianere med til at styre. Jeg kan skjønne at det er de samme som fulgte med professor Challenger paa hans forrige reise. De lot til at være skrækslagne over at maatte foreta den endnu engang, men stammens høvding har patriarkalsk myndighet i disse egne; er forretningen god i hans oine, levnes dem intet valg. Imorgen dukker vi ned i det ukjendte. Denne heretning skrives i kanoen, og kanske det er det sidste vore kjære hører om vor skjebne. Jeg har efter vor avtale adressert brevet til Dem, kjære mr. McArdle, og jeg overlater til Dem at stryke og rette gjøre med det hvad De vil.<noinclude><references/></noinclude> hlxlsuks5eroviqxi5easn97zsun49w 327530 327510 2026-07-30T01:57:13Z Øystein Tvede 3938 327530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor professoren sa vi skulde lægge til og sende Esmeralda tilbake til Manaos. Nu da vi stod ved porten til det ukjendte land, var det bedre jo færre vi indviet i vor hemmelighet. Og vi selv maatte alle gi vort æresord paa ikke at gi nogensomhelst oplysning om hvor vi foretok vore undersøkelser henne. Tjenerne blev allesammen tat i ed paa samme maate. Av den grund blir jeg nødt til at være meget ubestemt vedrørende saadanne punkter i min fortælling, og for sikkerhets skyld vil jeg ogsaa meddele min læser at hvor korrekte end mine karter kan bli med hensyn til forskjellige steders forhold til hverandre, saa er alle kompasstreker med vilje utelatt, saa ikke nogen av dem kan bli brukt som veivisere til det ukjendte land. Professor Challengers grunde til at holde dette hemmelig kan være saa litet gyldige de være vil. Vi har allikevel ikke noget andet valg end at bøie os for dem, da han sikkert heller opgav hele ekspeditionen end at lempe paa de vilkaar han har sat os. Det var den tredje August at vi avskar den sidste forbindelse med utenverdenen, idet vi tok farvel med ''Esmeralda''. Vi leiet to store kanoer av indianerne, saa lette — huder over bambusrør — at vi i tilfælde skulde kunne bære dem. Disse kanoer ladet vi med alle vore saker og tok to indianere med til at styre. Jeg kan skjønne at det er de samme som fulgte med professor Challenger paa hans forrige reise. De lot til at være skrækslagne over at maatte foreta den endnu engang, men stammens høvding har patriarkalsk myndighet i disse egne; er forretningen god i hans øine, levnes dem intet valg. Imorgen dukker vi ned i det ukjendte. Denne beretning skrives i kanoen, og kanske det er det sidste vore kjære hører om vor skjebne. Jeg har efter vor avtale adressert brevet til Dem, kjære mr. McArdle, og jeg overlater til Dem at stryke og rette gjøre med det hvad De vil.<noinclude><references/></noinclude> h3e87d7tts3bb7qnaqwk1hk7qeicaks 104 141158 327511 2026-07-30T01:25:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der er noget saa sikkert i professor Challengers maate at være paa at jeg — tiltrods for professor Summerlees vedvarende tvil og mistro — maa tro at det vil lykkes for vor fører at bevise sine paastande, og at vi virkelig kommer til at opleve vidunderlige ting.<noinclude><references/></noinclude> 86k1kfsiz5l2q4u7y8gs261h93gtw5j 0 141159 327512 2026-07-30T01:26:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=79 to=89 header=1 /> 327512 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=79 to=89 header=1 /> kfebq5ym0n17l21ar2usul5nrixf8j5 104 141160 327534 2026-07-30T08:40:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|OTTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Opdagerne av en ny<br> verden drager nu ut!.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}ore venner hjemme kan glæde sig med os, for vi er ved vort maai, og til et visst punkt ialfaid har vi set at professor Challenger har ret. Vel er vi endnu ikke kommet op paa fjeldsletten, men den ligger like foran os, og seiv professor Summerlee er i et mere rimelig humør. Ikke saa at han et øieblik vil gaa med paa at hans rival kunde ha ret, men han er litt mindre paastaaelig og motsigelseslysten, og er for det meste sunket hen i en iagttagende taushet.}} Men først maa jeg gaa litt tilbake, og fortsætte min beretning hvor jeg sidst slåp. Vi sender hjem en av indianerne som har skadet sig, og jeg betror dette brev i hans varetægt under store tvil om at det nogensinde kommer frem. Da jeg sidst skrev, stod vi netop paa vei til at forlate den indianske leir hvortil vi var kommet med ''Esmeralda.'' Jeg maa desværre begynde min beretning med daarlige nyheter; for det første personlige uheld ― jeg springer over de evige trætter mellem professorerne ― hændte igaaraftes og kunde let ha faat et sørgelig utfald. Jeg har før omtalt vor engelsk talende halvblods Gomez ― en flink og smidig kar, men efter min<noinclude><references/></noinclude> iccpk1168hhfq0d8ryk9ebs5k4vyeur 327551 327534 2026-07-30T09:33:07Z Øystein Tvede 3938 327551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|OTTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Opdagerne av en ny<br> verden drager nu ut!.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}ore venner hjemme kan glæde sig med os, for vi er ved vort maal, og til et visst punkt ialfaid har vi set at professor Challenger har ret. Vel er vi endnu ikke kommet op paa fjeldsletten, men den ligger like foran os, og seiv professor Summerlee er i et mere rimelig humør. Ikke saa at han et øieblik vil gaa med paa at hans rival kunde ha ret, men han er litt mindre paastaaelig og motsigelseslysten, og er for det meste sunket hen i en iagttagende taushet.}} Men først maa jeg gaa litt tilbake, og fortsætte min beretning hvor jeg sidst slap. Vi sender hjem en av indianerne som har skadet sig, og jeg betror dette brev i hans varetægt under store tvil om at det nogensinde kommer frem. Da jeg sidst skrev, stod vi netop paa vei til at forlate den indianske leir hvortil vi var kommet med ''Esmeralda.'' Jeg maa desværre begynde min beretning med daarlige nyheter; for det første personlige uheld ― jeg springer over de evige trætter mellem professorerne ― hændte igaaraftes og kunde let ha faat et sørgelig utfald. Jeg har før omtalt vor engelsk talende halvblods Gomez ― en flink og smidig kar, men efter min<noinclude><references/></noinclude> bmx4dnhft6bhjiy98t2nkpbptd03qtb 327553 327551 2026-07-30T09:36:16Z Øystein Tvede 3938 327553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|OTTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Opdagerne av en ny''<br> ''verden drager nu ut!.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}ore venner hjemme kan glæde sig med os, for vi er ved vort maal, og til et visst punkt ialfaid har vi set at professor Challenger har ret. Vel er vi endnu ikke kommet op paa fjeldsletten, men den ligger like foran os, og seiv professor Summerlee er i et mere rimelig humør. Ikke saa at han et øieblik vil gaa med paa at hans rival kunde ha ret, men han er litt mindre paastaaelig og motsigelseslysten, og er for det meste sunket hen i en iagttagende taushet.}} Men først maa jeg gaa litt tilbake, og fortsætte min beretning hvor jeg sidst slap. Vi sender hjem en av indianerne som har skadet sig, og jeg betror dette brev i hans varetægt under store tvil om at det nogensinde kommer frem. Da jeg sidst skrev, stod vi netop paa vei til at forlate den indianske leir hvortil vi var kommet med ''Esmeralda.'' Jeg maa desværre begynde min beretning med daarlige nyheter; for det første personlige uheld ― jeg springer over de evige trætter mellem professorerne ― hændte igaaraftes og kunde let ha faat et sørgelig utfald. Jeg har før omtalt vor engelsk talende halvblods Gomez ― en flink og smidig kar, men efter min<noinclude><references/></noinclude> 2dy9tx8xkz4xhvfo9sbg6jfqkbzupf8 327554 327553 2026-07-30T09:37:33Z Øystein Tvede 3938 327554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|OTTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Opdagerne av en ny''<br> ''verden drager nu ut!.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}ore venner hjemme kan glæde sig med os, for vi er ved vort maal, og til et visst punkt ialfald har vi set at professor Challenger har ret. Vel er vi endnu ikke kommet op paa fjeldsletten, men den ligger like foran os, og selv professor Summerlee er i et mere rimelig humør. Ikke saa at han et øieblik vil gaa med paa at hans rival kunde ha ret, men han er litt mindre paastaaelig og motsigelseslysten, og er for det meste sunket hen i en iagttagende taushet.}} Men først maa jeg gaa litt tilbake, og fortsætte min beretning hvor jeg sidst slap. Vi sender hjem en av indianerne som har skadet sig, og jeg betror dette brev i hans varetægt under store tvil om at det nogensinde kommer frem. Da jeg sidst skrev, stod vi netop paa vei til at forlate den indianske leir hvortil vi var kommet med ''Esmeralda.'' Jeg maa desværre begynde min beretning med daarlige nyheter; for det første personlige uheld ― jeg springer over de evige trætter mellem professorerne ― hændte igaaraftes og kunde let ha faat et sørgelig utfald. Jeg har før omtalt vor engelsk talende halvblods Gomez ― en flink og smidig kar, men efter min<noinclude><references/></noinclude> q6oyo820fkshyafxpduaqxurteol4te 104 141161 327535 2026-07-30T08:42:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening besat av nysgjerrighetens dæmon —, høist almindelig blandt denslags folk. Igaarkveld hadde Gomez vistnok gjemt sig nær det telt hvor vi drøftet vore planer og var der blit opdaget av vor kjæmpeneger Zambo; han er tro som en hund og eier hele sin races hat mot en halvblods. Gomez blev trukket frem og ført hen til os. Den halvblods trak da kniven, og hadde ikke kjæmpen truet vaabenet ut av haanden paa ham, var negeren vistnok blit stukket ihjel. Det endte med overhøvling fra vor side, slaaskjæmperne maatte gi hinanden haanden, og der er haap om at alt vil ende godt. Hvad feiden mellem de to lærde angaar, er den seig og bitter. Det maa medgives at Challenger er i høieste grad eggende, men Summerlee har en skarp tunge, og det gjør saken værre. Igaarkveld sa Challenger at han likte aldrig at spasere paa kaiene ved Themsen og kaste blikket opover elven-; for han blev saa trist av at gaa der og se paa sin egen grav. Han er selvfølgelig overbevist om at han engang kommer til at hvile i Westminster abbediet. Men Summerlee tok sig straks betalt, smilte surt og sa han hadde forstaat det slik at Millbank fængslet var nedlagt. Challenger er imidlertid saa overordentlig indbildsk at han aldrig kan bli rigtig fornærmet heller. Han bare smilte i skjegget og gjentok: „Nei jasaa, nei jasaa!“ i en tone som man snakker til smaabarn. De er to barn den ene fortørket og trættekjær, den anden fuld av overdrivelse og arrogance, men hver av dem eier en begavelse som sætter dem i første række blandt videnskapsmænd i deres tid. Begavelse, karakter, aand, og dog har erfaringen her vist mig at folk med disse egenskaper kan være høist forskjellige. Næste dag startet vi da vor merkværdige ekspedition. Vi saa at hele vor udrustning fik udmerket plads i de to kanoer, og delte personalet slik at der blev seks i hver kano. Jeg tilfaldt Challengers avdeling; han var i straalende humør, gik omkring i stille ekstase<noinclude><references/></noinclude> e5cphnx2be576bhn8i0yppfmbec7dph 327550 327535 2026-07-30T09:31:54Z Øystein Tvede 3938 327550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening besat av nysgjerrighetens dæmon —, høist almindelig blandt denslags folk. Igaarkveld hadde Gomez vistnok gjemt sig nær det telt hvor vi drøftet vore planer og var der blit opdaget av vor kjæmpeneger Zambo; han er tro som en hund og eier hele sin races hat mot en halvblods. Gomez blev trukket frem og ført hen til os. Den halvblods trak da kniven, og hadde ikke kjæmpen truet vaabenet ut av haanden paa ham, var negeren vistnok blit stukket ihjel. Det endte med overhøvling fra vor side, slaaskjæmperne maatte gi hinanden haanden, og der er haap om at alt vil ende godt. Hvad feiden mellem de to lærde angaar, er den seig og bitter. Det maa medgives at Challenger er i høieste grad eggende, men Summerlee har en skarp tunge, og det gjør saken værre. Igaarkveld sa Challenger at han likte aldrig at spasere paa kaiene ved Themsen og kaste blikket opover elven; for han blev saa trist av at gaa der og se paa sin egen grav. Han er selvfølgelig overbevist om at han engang kommer til at hvile i Westminster abbediet. Men Summerlee tok sig straks betalt, smilte surt og sa han hadde forstaat det slik at Millbank fængslet var nedlagt. Challenger er imidlertid saa overordentlig indbildsk at han aldrig kan bli rigtig fornærmet heller. Han bare smilte i skjegget og gjentok: „Nei jasaa, nei jasaa!“ i en tone som man snakker til smaabarn. De er to barn den ene fortørket og trættekjær, den anden fuld av overdrivelse og arrogance, men hver av dem eier en begavelse som sætter dem i første række blandt videnskapsmænd i deres tid. Begavelse, karakter, aand, og dog har erfaringen her vist mig at folk med disse egenskaper kan være høist forskjellige. Næste dag startet vi da vor merkværdige ekspedition. Vi saa at hele vor udrustning fik udmerket plads i de to kanoer, og delte personalet slik at der blev seks i hver kano. Jeg tilfaldt Challengers avdeling; han var i straalende humør, gik omkring i stille ekstase<noinclude><references/></noinclude> irjsnplsfh7bl0rlappvby42pbf5s7j 327556 327550 2026-07-30T09:40:47Z Øystein Tvede 3938 327556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening besat av nysgjerrighetens dæmon —, høist almindelig blandt denslags folk. Igaarkveld hadde Gomez vistnok gjemt sig nær det telt hvor vi drøftet vore planer og var der blit opdaget av vor kjæmpeneger Zambo; han er tro som en hund og eier hele sin races hat mot en halvblods. Gomez blev trukket frem og ført hen til os. Den halvblods trak da kniven, og hadde ikke kjæmpen truet vaabenet ut av haanden paa ham, var negeren vistnok blit stukket ihjel. Det endte med overhøvling fra vor side, slaaskjæmperne maatte gi hinanden haanden, og der er haap om at alt vil ende godt. Hvad feiden mellem de to lærde angaar, er den seig og bitter. Det maa medgives at Challenger er i høieste grad eggende, men Summerlee har en skarp tunge, og det gjør saken værre. Igaarkveld sa Challenger at han likte aldrig at spasere paa kaiene ved Themsen og kaste blikket opover elven; for han blev saa trist av at gaa der og se paa sin egen grav. Han er selvfølgelig overbevist om at han engang kommer til at hvile i Westminster abbediet. Men Summerlee tok sig straks betalt, smilte surt og sa han hadde forstaat det slik at Millbank fængslet var nedlagt. Challenger er imidlertid saa overordentlig indbildsk at han aldrig kan bli rigtig fornærmet heller. Han bare smilte i skjegget og gjentok: „Nei jasaa, nei jasaa!“ i en tone som man snakker til smaabarn. De er to barn ― den ene fortørket og trættekjær, den anden fuld av overdrivelse og arrogance, men hver av dem eier en begavelse som sætter dem i første række blandt videnskapsmænd i deres tid. Begavelse, karakter, aand, og dog har erfaringen her vist mig at folk med disse egenskaper kan være høist forskjellige. Næste dag startet vi da vor merkværdige ekspedition. Vi saa at hele vor udrustning fik udmerket plads i de to kanoer, og delte personalet slik at der blev seks i hver kano. Jeg tilfaldt Challengers avdeling; han var i straalende humør, gik omkring i stille ekstase<noinclude><references/></noinclude> 7pf62ci9kungkd6177oe27i904lzlk9 104 141162 327536 2026-07-30T08:45:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ansigtet lysende av velvilje. Jeg har allikevel hat erfaringer for at han let kan skifte om i andre luner, og skal bli den sidste som forbauses hvis pludselig lynet slaar ned fra klar himmel. Det er vismok umulig at finde sig vel i hans selskap; men det er likesaa umulig at holde sig sløv under samværet med ham, for man gaar altid i en viss halvængstelig spænding for det pludselige omslag i dette væidige temperament. 1 to dage padlet vi opover en elv, som var flere hundrede meter bred, mørk av farve, men klar, saa vi som oftest kunde se bunden. Halvdelen av Amazonflodens bielver er farvet slik, mens den anden er lys, opalfarvet. Forskjellen er avhængig av det land de flyter igjennem. De mørke viser skogland, mens de andre peker paa leret jordbund. To ganger kom vi bort i stryk og maatte gjøre omveier paa en halv mil eller saa for at undgaa dem. Paa begge sider var vi omgit av urskog; den er lettere at komme igjennem end skog som har vokset op for anden gang, saa det var ikke vanskelig at komme frem med vore kanoer. Hvorledes skulde jeg nogensinde kunne glemme urskogens storslagne majestæt? Trærnes høide og stammernes tykkelse overgik alt hvad jeg bymenneske nogensinde hadde kunnet tænke mig. Himmelhøie og ranke som søiler skjot de i veiret og strakte sine kjæmpemæssige grener. Det var saa uendelig høit over hodet paa os, at vi bare saavidt kunde skimte stedet hvor de kastet ut sine sidegrener i gotiske buer; disse møtte hverandre og dannet et tæt, sammenhængende hvælv, hvorfra bare leilighetsvis en gylden solstraale kunde skjære sig igjennem, ― en smal, svirrende lysstripe nedigjennem hele dette majestætiske mørke. Mens vi vandret stilt henover det bløte teppe, vævet av længst fortærede plantestoffe, faidt den samme høitidsfulde stemning over vore sjæle som om vi var<noinclude><references/></noinclude> s2m6p905jv85fwnhh1jbttijb2hzbea 327537 327536 2026-07-30T08:46:38Z Øystein Tvede 3938 327537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ansigtet lysende av velvilje. Jeg har allikevel hat erfaringer for at han let kan skifte om i andre luner, og skal bli den sidste som forbauses hvis pludselig lynet slaar ned fra klar himmel. Det er vismok umulig at finde sig vel i hans selskap; men det er likesaa umulig at holde sig sløv under samværet med ham, for man gaar altid i en viss halvængstelig spænding for det pludselige omslag i dette væidige temperament. I to dage padlet vi opover en elv, som var flere hundrede meter bred, mørk av farve, men klar, saa vi som oftest kunde se bunden. Halvdelen av Amazonflodens bielver er farvet slik, mens den anden er lys, opalfarvet. Forskjellen er avhængig av det land de flyter igjennem. De mørke viser skogland, mens de andre peker paa leret jordbund. To ganger kom vi bort i stryk og maatte gjøre omveier paa en halv mil eller saa for at undgaa dem. Paa begge sider var vi omgit av urskog; den er lettere at komme igjennem end skog som har vokset op for anden gang, saa det var ikke vanskelig at komme frem med vore kanoer. Hvorledes skulde jeg nogensinde kunne glemme urskogens storslagne majestæt? Trærnes høide og stammernes tykkelse overgik alt hvad jeg bymenneske nogensinde hadde kunnet tænke mig. Himmelhøie og ranke som søiler skjøt de i veiret og strakte sine kjæmpemæssige grener. Det var saa uendelig høit over hodet paa os, at vi bare saavidt kunde skimte stedet hvor de kastet ut sine sidegrener i gotiske buer; disse møtte hverandre og dannet et tæt, sammenhængende hvælv, hvorfra bare leilighetsvis en gylden solstraale kunde skjære sig igjennem, ― en smal, svirrende lysstripe nedigjennem hele dette majestætiske mørke. Mens vi vandret stilt henover det bløte teppe, vævet av længst fortærede plantestoffe, faldt den samme høitidsfulde stemning over vore sjæle som om vi var<noinclude><references/></noinclude> 237z00b1gwb936hseoed2us9hplkd2g 327557 327537 2026-07-30T09:42:19Z Øystein Tvede 3938 327557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ansigtet lysende av velvilje. Jeg har allikevel hat erfaringer for at han let kan skifte om i andre luner, og skal bli den sidste som forbauses hvis pludselig lynet slaar ned fra klar himmel. Det er vistnok umulig at finde sig vel i hans selskap; men det er likesaa umulig at holde sig sløv under samværet med ham, for man gaar altid i en viss halvængstelig spænding for det pludselige omslag i dette væidige temperament. I to dage padlet vi opover en elv, som var flere hundrede meter bred, mørk av farve, men klar, saa vi som oftest kunde se bunden. Halvdelen av Amazonflodens bielver er farvet slik, mens den anden er lys, opalfarvet. Forskjellen er avhængig av det land de flyter igjennem. De mørke viser skogland, mens de andre peker paa leret jordbund. To ganger kom vi bort i stryk og maatte gjøre omveier paa en halv mil eller saa for at undgaa dem. Paa begge sider var vi omgit av urskog; den er lettere at komme igjennem end skog som har vokset op for anden gang, saa det var ikke vanskelig at komme frem med vore kanoer. Hvorledes skulde jeg nogensinde kunne glemme urskogens storslagne majestæt? Trærnes høide og stammernes tykkelse overgik alt hvad jeg bymenneske nogensinde hadde kunnet tænke mig. Himmelhøie og ranke som søiler skjøt de i veiret og strakte sine kjæmpemæssige grener. Det var saa uendelig høit over hodet paa os, at vi bare saavidt kunde skimte stedet hvor de kastet ut sine sidegrener i gotiske buer; disse møtte hverandre og dannet et tæt, sammenhængende hvælv, hvorfra bare leilighetsvis en gylden solstraale kunde skjære sig igjennem, ― en smal, svirrende lysstripe nedigjennem hele dette majestætiske mørke. Mens vi vandret stilt henover det bløte teppe, vævet av længst fortærede plantestoffe, faldt den samme høitidsfulde stemning over vore sjæle som om vi var<noinclude><references/></noinclude> g6ir6q8rgoqm5h5sj4r1hqlu9uu5qcy 104 141163 327538 2026-07-30T08:51:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i kirken. Selv professor Challengers fulde brysttoner sank ned til hvisking. Hvis jeg var gaat her alene, hadde jeg ikke visst hvad slags trær det var; men vore videnskapsmænd lærte os at der var ceder-tracet og der silke-bomulds-træet og der rudveds-træet, ja, av dem fik vi vite navnet paa alt dette rike planteliv, hvis make ikke findes i verden. Merkelige orchideer og slyngplanter i de vidunderligste farver visnet bort paa de sorte halvraatne træstammer. Og hvor der tilfældigvis faldt en fuld straale av lys over gyldne allamandere, rikt dypblaa ipomear og skarlagensrøde stjerneklynger av tacsoniar ― virket det som drømme om et eventyrland. I disse umaadelige skogstrækninger stræbte ogsaa alt liv op mot lyset. Enhver plante, selv den mindste kjæmpet sig opover mot det grønne løvtak for at slikke en straale av sol, og orket de ikke selv, klynget de sig til sine høiere og sterkere brødre. Slyngplanterne eier stor kraft og pragtfuld yppighet i sig selv, men endog slike som ellers aldrig er kjendt for at klatre, lærte sig kunsten at flygte fra det uhyggelige mørke, saa man kunde se nesle, jasmin, ja selv jacitara-palmen slynge sig om stammen paa cedertræet og stri for at naa op til kronen. Av dyreliv saa vi ikke noget mellem de majestætisk hvælvede bueganger vi gik igjennem, men bevægelsen i grenene over os fortalte at slange og ape, fugl og dovendyr holdt til deroppe i solskinnet, og de saa vistnok med undren paa vore smaa, sorte skikkelser i det mørke dyp langt, langt under dem. Ved daggry og i kveldskumringen holdt brøleaperne et frygtelig leven, men paa den hete tid av døgnet fyldtes øret av insektsummen, der hørtes ut som fjern fossedur, mens ingenting rørte sig mellem de tætte stammer vi strøk forbi. Bare engang opdaget vi en hjulbent skabning, myresluker eller bjørn, som stolpret klodset bort ind mel-<noinclude><references/></noinclude> todepu0qj29ntta5vrr6yc44sk5rj1r 327558 327538 2026-07-30T09:44:25Z Øystein Tvede 3938 327558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i kirken. Selv professor Challengers fulde brysttoner sank ned til hvisking. Hvis jeg var gaat her alene, hadde jeg ikke visst hvad slags trær det var; men vore videnskapsmænd lærte os at der var ceder-træeet og der silke-bomulds-træet og der rudveds-træet, ja, av dem fik vi vite navnet paa alt dette rike planteliv, hvis make ikke findes i verden. Merkelige orchideer og slyngplanter i de vidunderligste farver visnet bort paa de sorte halvraatne træstammer. Og hvor der tilfældigvis faldt en fuld straale av lys over gyldne allamandere, rikt dypblaa ipomear og skarlagensrøde stjerneklynger av tacsoniar ― virket det som drømme om et eventyrland. I disse umaadelige skogstrækninger stræbte ogsaa alt liv op mot lyset. Enhver plante, selv den mindste kjæmpet sig opover mot det grønne løvtak for at slikke en straale av sol, og orket de ikke selv, klynget de sig til sine høiere og sterkere brødre. Slyngplanterne eier stor kraft og pragtfuld yppighet i sig selv, men endog slike som ellers aldrig er kjendt for at klatre, lærte sig kunsten at flygte fra det uhyggelige mørke, saa man kunde se nesle, jasmin, ja selv jacitara-palmen slynge sig om stammen paa cedertræet og stri for at naa op til kronen. Av dyreliv saa vi ikke noget mellem de majestætisk hvælvede bueganger vi gik igjennem, men bevægelsen i grenene over os fortalte at slange og ape, fugl og dovendyr holdt til deroppe i solskinnet, og de saa vistnok med undren paa vore smaa, sorte skikkelser i det mørke dyp langt, langt under dem. Ved daggry og i kveldskumringen holdt brøleaperne et frygtelig leven, men paa den hete tid av døgnet fyldtes øret av insektsummen, der hørtes ut som fjern fossedur, mens ingenting rørte sig mellem de tætte stammer vi strøk forbi. Bare engang opdaget vi en hjulbent skabning, myresluker eller bjørn, som stolpret klodset bort ind mel-<noinclude><references/></noinclude> 6t81s4k42b6h4s315gx5q3guexo5ix7 104 141164 327539 2026-07-30T08:57:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lem skyggerne. Det var det eneste animalske liv jeg kunde øine dernede i de store Amazonflodens skoger. Men allikevel var der tegn til at selv mennesker færdedes i disse hemmelighetsfulde egne. Den dag blev vi opmerksom paa en forunderlig dump regelmæssig lyd, rytmisk og bestemt. De to kanoer padlet i nogen meters avstand fra hverandre da vi først hørte det, og vore indianere sat ubevægelige, som støpt i bronse, mens de lyttet spændt med et forfærdet uttryk i ansigtet. ― Hvad er det? spurte jeg. ― Trommer, sa lord Roxton likegyldig, krigstrommer. Jeg har hørt det før. ― Ja netop krigstrommer, sa Gomez, den halvblods. Vilde indianere, røvere; de vogter paa os hele veien opover; dræper os om de kan. ― Hvorledes kan de vogte paa os? spurte jeg og saa ind i det ugjennemtrængelige mørke. Den halvblods trak paa sine brede skuldre. ― Indianerne vet nok besked om os. De har sine egne veier. De passer paa os. De snakker til hverandre med trommerne. Hvis de bare kan, saa dræper de os. Om eftermiddagen samme dag ― min lommedagbok viser mig at det var tirsdag 18de august ― hørtes mindst seks eller syv trommer fra forskjellige kanter. I mellem slog de fort, imellem langsomt; østfra kom en skarp staccato hvirvel, som fulgtes av dumpe drøn nordenfra. Der var noget ubeskrivelig nervepirrande og truende i disse stadige trommehvirvier; tilslut syntes jeg de trommet den sætning som den halvblods stadig gjentok: „Vi vil dræpe dig om vi kan, vi vil dræpe dig om vi kan.“ Der rørte sig ikke meget liv i de mørke skoger; de aandet dyp fred; men bakenfor hørte vi stadig trommerne: „Vi vil dræpe dig om vi kan,“ sa manden i øst. „Vi vil dræpe dig om vi kan“, sa manden i nord. Heie dagen rumlet og hvisket trommerne, mens<noinclude><references/></noinclude> 91lot5lzypgrl64hp7k3p3zurhoky14 104 141165 327540 2026-07-30T09:02:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres trusler gjenspeilet sig i ansigterne paa vore farvede følgesvender. Det lot til at selv de tykhudede, brautende halvblods blev kuet av dette. Den dag lærte jeg forresten engang for alle at baade Summerlee og Challenger sat inde med den høie ste grad av mod, det mod som besjæler den videnskabelige aand. Det var den slags mod som holdt Darwin oppe blandt gauchoerne (spansk-amerikanerne) i Argentina og Wallace blandt hovedjægerne paa Malaga. Det er saaledes forordnet av den barmhjertige na.ar at den menneskelige hjerne ikke kan tænke paa to ting ad gangen; naar den er optat av videnskabeJig forskertrang, tar den ikke almindelige, menneskelige hensyn. Hele dagen, mens den hemmelighetsfulde tromming vedvarte, holdt disse to øie med hver fugl i luften og hver busk paa bredden under mangen en ordrik drøftelse, hvor Summerlee's hvæsing faldt rapt ind efter Challengers brumming. Ikke nogen av dem tok mere notis av de trommende indianere end om de hadde sittet sammen i røkeværelset i Det kongelige geografiske selskap i St. James, London. Bare én gang nedlot de sig til at tale om trommingen: Miranha- eller Amajuaca-kanibaler, sa Challenger og pekte med tommelfingeren mot skogene. ― Uten tvil, svarte Summerlee. Som alle slike stammer er de sikkert av mongolsk type, mens deres sprog er polysynthetisk. ― Selvfølgelig er det polysynthetisk, sa Challenger overlegent. Jeg vet ikke av at andre sprogformer fins i denne verdensdel, og jeg har da optegnet over hundrede, men ovenfor Deres teori om mongolsk type stiller jeg mig meget skeptisk. ― Jeg skulde tro at selv et høist begrænset kjendskap til den sammenlignende anatomi vilde være tilstrækkelig til at anerkjende den, sa Summerlee bittert. Challenger stak sin krigerske hake frem saa han blev bare skjeg og hattebrem.<noinclude><references/></noinclude> 2ot0h8zmfrveiurhc973qf7bh9u91tl 327559 327540 2026-07-30T09:49:13Z Øystein Tvede 3938 327559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres trusler gjenspeilet sig i ansigterne paa vore farvede følgesvender. Det lot til at selv de tykhudede, brautende halvblods blev kuet av dette. Den dag lærte jeg forresten engang for alle at baade Summerlee og Challenger sat inde med den høieste grad av mod, det mod som besjæler den videnskabelige aand. Det var den slags mod som holdt Darwin oppe blandt gauchoerne (spansk-amerikanerne) i Argentina og Wallace blandt hovedjægerne paa Malaga. Det er saaledes forordnet av den barmhjertige natur at den menneskelige hjerne ikke kan tænke paa to ting ad gangen; naar den er optat av videnskabeJig forskertrang, tar den ikke almindelige, menneskelige hensyn. Hele dagen, mens den hemmelighetsfulde tromming vedvarte, holdt disse to øie med hver fugl i luften og hver busk paa bredden under mangen en ordrik drøftelse, hvor Summerlee's hvæsing faldt rapt ind efter Challengers brumming. Ikke nogen av dem tok mere notis av de trommende indianere end om de hadde sittet sammen i røkeværelset i Det kongelige geografiske selskap i St. James, London. Bare én gang nedlot de sig til at tale om trommingen: Miranha- eller Amajuaca-kanibaler, sa Challenger og pekte med tommelfingeren mot skogene. ― Uten tvil, svarte Summerlee. Som alle slike stammer er de sikkert av mongolsk type, mens deres sprog er polysynthetisk. ― Selvfølgelig er det polysynthetisk, sa Challenger overlegent. Jeg vet ikke av at andre sprogformer fins i denne verdensdel, og jeg har da optegnet over hundrede, men ovenfor Deres teori om mongolsk type stiller jeg mig meget skeptisk. ― Jeg skulde tro at selv et høist begrænset kjendskap til den sammenlignende anatomi vilde være tilstrækkelig til at anerkjende den, sa Summerlee bittert. Challenger stak sin krigerske hake frem saa han blev bare skjeg og hattebrem.<noinclude><references/></noinclude> rqmpy9w48kztz3mi8u8rdwdazpxkjtf 104 141166 327541 2026-07-30T09:06:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Uten tvil vilde et begrænset kjendskap ha den virkning. Naar man vet mere, kommer man tii andre slutninger. Saa glodde de tause og utfordrande paa hinanden mens trommerne drev paa at hviske: Vi vil dræpe dig om vi kan; vi vil dræpe dig om vi kan. Om natten la vi vore kanoer for anker midt ute i elven ― vi brukte tunge stener ― og gjorde os færdige til at ta imot eventuelt angrep. Der hændte imidlertid ingenting, og da det blev morgen, fortsatte vi opover, mens trommehvirvlerne døde bort bak os. Ved tretiden om eftermiddagen kom vi til et voldsomt; stridt stryk, over en engelsk mil langt; det var her professor Challenger hadde forlist paa sin første reise. Jeg tilstaar at synet av dette sted trøstet mig ― i virkeligheten den første lille bekræftelse paa at det var sandt hvad han hadde fortalt. Indianerne drog først vore kanoer og saa vor oppakning gjennem skogkrattet, der er overmaade tykt paa dette sted; foran gik vi fire hvite med rifler paa nakken som vern mot de farer der kunde ramme os fra skogen. Før kvelden var vi kommet vel forbi strykene, var naadd en ti engelske mil ovenfor dem, og la os her for anker for natten. Paa dette sted regnet jeg ut at vi var kommet ikke mindre end omtrent en hundrede engelske mil op gjennem bielven fra hovedelven. Tidlig efter middag næste dag drog vi avgaarde for alvor. Helt siden daggry hadde professor Challenger været urolig: han undersøkte hver eneste sandgrund i elven. Pludselig hørte vi at han ropte fornøiet, mens han pekte paa et enkelt staaende træ som vokste paa den anden side. ― Hvad slags træ er det? spurte han, ― Sikkert en assaj-palme, svarte Summerlee. ― Ganske rigtig! Og det var en assaj-palme som jeg sidst brukte til landmerke. Den hemmelige indgang er en halv engelsk mil opover, paa den anden side av elven. Der er ikke nogen avbrytelse i træ-<noinclude><references/></noinclude> 958hre0j949caqsnwhymyiz2etjo6kk 327560 327541 2026-07-30T09:51:30Z Øystein Tvede 3938 327560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Uten tvil vilde et begrænset kjendskap ha den virkning. Naar man vet mere, kommer man tii andre slutninger. Saa glodde de tause og utfordrende paa hinanden mens trommerne drev paa at hviske: ― Vi vil dræpe dig om vi kan; vi vil dræpe dig om vi kan. Om natten la vi vore kanoer for anker midt ute i elven ― vi brukte tunge stener ― og gjorde os færdige til at ta imot eventuelt angrep. Der hændte imidlertid ingenting, og da det blev morgen, fortsatte vi opover, mens trommehvirvlerne døde bort bak os. Ved tretiden om eftermiddagen kom vi til et voldsomt; stridt stryk, over en engelsk mil langt; det var her professor Challenger hadde forlist paa sin første reise. Jeg tilstaar at synet av dette sted trøstet mig ― i virkeligheten den første lille bekræftelse paa at det var sandt hvad han hadde fortalt. Indianerne drog først vore kanoer og saa vor oppakning gjennem skogkrattet, der er overmaade tykt paa dette sted; foran gik vi fire hvite med rifler paa nakken som vern mot de farer der kunde ramme os fra skogen. Før kvelden var vi kommet vel forbi strykene, var naadd en ti engelske mil ovenfor dem, og la os her for anker for natten. Paa dette sted regnet jeg ut at vi var kommet ikke mindre end omtrent en hundrede engelske mil op gjennem bielven fra hovedelven. Tidlig efter middag næste dag drog vi avgaarde for alvor. Helt siden daggry hadde professor Challenger været urolig: han undersøkte hver eneste sandgrund i elven. Pludselig hørte vi at han ropte fornøiet, mens han pekte paa et enkelt staaende træ som vokste paa den anden side. ― Hvad slags træ er det? spurte han, ― Sikkert en assaj-palme, svarte Summerlee. ― Ganske rigtig! Og det var en assaj-palme som jeg sidst brukte til landmerke. Den hemmelige indgang er en halv engelsk mil opover, paa den anden side av elven. Der er ikke nogen avbrytelse i træ-<noinclude><references/></noinclude> byo2yei0hz5ap6tl5zvcgaon6yymsv9 104 141167 327542 2026-07-30T09:08:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rækken. Det er det vidunderlige og hemmelighetsfulde ved saken. Der hvor De ser grønt løv istedenfor mørkegrøn underskog, der, mellem de store bomuldstrær, der fins min private dør til det ukjendte. Bare driv paa, saa skal De se. Det var ogsaa et vidunderlig sted. Da vi naadde den plet som var avmerket med lysegrønt siv, padlet vi vore kanoer nogen hundrede meter frem gjennem dette og kom derefter ut i rolig, klart vand med sandbund. Elven kunde vel være en tyve alen bred, og var paa begge sider overdaadig kranset med de mest pragtfulde trær og busker. Bare den som hadde lagt merke til at underskogen paa et kort stykke her var ombyttet med siv, kunde ha anet at der eksisterte slik en strøm, eller drømt om at der fandtes et slikt eventyrland indenfor. Ingen fantasi kunde førestille sig noget skjønnere. Trærne møttes og hvælvet sig i en buegang over vore hoder; i gyldent halvlys fløt denne glasblanke strøm, hvor de bløteste og mangfoldigste farver vekslet paa en bundfarve saa grøn som bræens is. Just en værdig indgang til eventyrlandet! Alle merker efter mennesker forsvundet, mens dyrelivet var mere utviklet, og dyrenes tamhet viste at de ikke hadde greie paa at der fandtes noget slikt som jægere. Smaa muntre, fløielsorte aper med melkehvite tænder og straalende, spillende øine skravlet til os naar vi passerte. Nu og da kunde en alligator med et dorskt, tungt plask kaste sig utfor bredden og en tung, klodset tapir stirre paa os gjennem en aapning i buskerne, snu sig og igjen traske ind mot skogen. En anden gang stak ogsaa den gule puma sig frem mellem krattet, og dens grønne, giftige øine saa hatefuldt paa os. Fugler fandtes i overflødighet, især vadefugler, stork, heire og ibis, blaa, knaldrøde og hvite. De hadde samlet sig i flokker paa hver træstamme som Saa ut fra bredden, mens der under os i det klare vand svømmet fisk av enhver tænkelig form og farve.<noinclude><references/></noinclude> coeoqalcooy0ow0od4j2tynfpeqp787 327561 327542 2026-07-30T09:53:30Z Øystein Tvede 3938 327561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rækken. Det er det vidunderlige og hemmelighetsfulde ved saken. Der hvor De ser grønt løv istedenfor mørkegrøn underskog, der, mellem de store bomuldstrær, der fins min private dør til det ukjendte. Bare driv paa, saa skal De se. Det var ogsaa et vidunderlig sted. Da vi naadde den plet som var avmerket med lysegrønt siv, padlet vi vore kanoer nogen hundrede meter frem gjennem dette og kom derefter ut i rolig, klart vand med sandbund. Elven kunde vel være en tyve alen bred, og var paa begge sider overdaadig kranset med de mest pragtfulde trær og busker. Bare den som hadde lagt merke til at underskogen paa et kort stykke her var ombyttet med siv, kunde ha anet at der eksisterte slik en strøm, eller drømt om at der fandtes et slikt eventyrland indenfor. Ingen fantasi kunde forestille sig noget skjønnere. Trærne møttes og hvælvet sig i en buegang over vore hoder; i gyldent halvlys fløt denne glasblanke strøm, hvor de bløteste og mangfoldigste farver vekslet paa en bundfarve saa grøn som bræens is. Just en værdig indgang til eventyrlandet! Alle merker efter mennesker forsvundet, mens dyrelivet var mere utviklet, og dyrenes tamhet viste at de ikke hadde greie paa at der fandtes noget slikt som jægere. Smaa muntre, fløielsorte aper med melkehvite tænder og straalende, spillende øine skravlet til os naar vi passerte. Nu og da kunde en alligator med et dorskt, tungt plask kaste sig utfor bredden og en tung, klodset tapir stirre paa os gjennem en aapning i buskerne, snu sig og igjen traske ind mot skogen. En anden gang stak ogsaa den gule puma sig frem mellem krattet, og dens grønne, giftige øine saa hatefuldt paa os. Fugler fandtes i overflødighet, især vadefugler, stork, heire og ibis, blaa, knaldrøde og hvite. De hadde samlet sig i flokker paa hver træstamme som saa ut fra bredden, mens der under os i det klare vand svømmet fisk av enhver tænkelig form og farve.<noinclude><references/></noinclude> b11ysf13w67m1p0mn743fjellscj7l8 104 141168 327543 2026-07-30T09:12:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I tre dage reiste vi gjennem denne tunnel i det disige solskin. Naar vi saa langt fremover, var det næsten umulig at skjelne hvor den grønne strøm. slutter og den grønne buegang begyndte. Den dype fred som laa over denne forunderlige vandvei, blev ikke forstyrret av noget tegn til mennesker. ― Her fins ikke indianere. De er altfor rædde Curupuri, sa Gomez. ― Curupuri er skogaanden, forklarte lord Roxton. Det er navnet paa alt djævelskap. De stakkars væsener tror at der fins noget frygtelig paa denne kant av landet, og derfor undgaar de det. Den tredje dag skjønte vi at det snart var slut med at kunne bruke baat; for elven blev mere og mere grund, og i løpet av to timer støtte vi to ganger. Saa trak vi haatene ind mellem sivskogen og tilbragte vor første nat paa land. Morgenen efter gik lord Roxton og jeg to mil opover og fulgte elven; men den blev mere og mere grund. Vi gik da tilbake og meldte at det forholdt sig som professor Challenger allerede hadde antat, at vi var paa det heieste punkt hvor man kunde bruke baat. Saa trak vi dem paa land, skjulte dem mellem buskene, og blinker trærne med vore økser san vi kunde finde dem igjen. Derefter delte vi børene mellem os ― geværer, ammunition, matvarer, telt, uldtepper og saa videre, og med alt dette paa skulderen drog vi avsted paa den mere slitsomme del av reisen. Den begyndte forresten med en kjedelig trætte mellem vore to stridbukker. Challenger hadde fra den stund han sluttet sig til os, utdelt befalinger til hele selskapet, og dette var øiensynlig Summerlee svært misfornøiet med. Da Challenger nu gav en ordre til Summerlee ― det var om at bære et aneroid-barometer ― brast det pludselig for ham. ― Maa jeg spørre Dem, sa Summerlee med tilkjæmpet ro, i hvilken egenskap De tiltar Dem ret til at utdele disse ordrer?<noinclude><references/></noinclude> 563ka609guxf3ezcgcjymr1tmfvf69s 327562 327543 2026-07-30T09:55:18Z Øystein Tvede 3938 327562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I tre dage reiste vi gjennem denne tunnel i det disige solskin. Naar vi saa langt fremover, var det næsten umulig at skjelne hvor den grønne strøm slutter og den grønne buegang begyndte. Den dype fred som laa over denne forunderlige vandvei, blev ikke forstyrret av noget tegn til mennesker. ― Her fins ikke indianere. De er altfor rædde Curupuri, sa Gomez. ― Curupuri er skogaanden, forklarte lord Roxton. Det er navnet paa alt djævelskap. De stakkars væsener tror at der fins noget frygtelig paa denne kant av landet, og derfor undgaar de det. Den tredje dag skjønte vi at det snart var slut med at kunne bruke baat; for elven blev mere og mere grund, og i løpet av to timer støtte vi to ganger. Saa trak vi baatene ind mellem sivskogen og tilbragte vor første nat paa land. Morgenen efter gik lord Roxton og jeg to mil opover og fulgte elven; men den blev mere og mere grund. Vi gik da tilbake og meldte at det forholdt sig som professor Challenger allerede hadde antat, at vi var paa det høieste punkt hvor man kunde bruke baat. Saa trak vi dem paa land, skjulte dem mellem buskene, og blinker trærne med vore økser saa vi kunde finde dem igjen. Derefter delte vi børene mellem os ― geværer, ammunition, matvarer, telt, uldtepper og saa videre, og med alt dette paa skulderen drog vi avsted paa den mere slitsomme del av reisen. Den begyndte forresten med en kjedelig trætte mellem vore to stridbukker. Challenger hadde fra den stund han sluttet sig til os, utdelt befalinger til hele selskapet, og dette var øiensynlig Summerlee svært misfornøiet med. Da Challenger nu gav en ordre til Summerlee ― det var om at bære et aneroid-barometer ― brast det pludselig for ham. ― Maa jeg spørre Dem, sa Summerlee med tilkjæmpet ro, i hvilken egenskap De tiltar Dem ret til at utdele disse ordrer?<noinclude><references/></noinclude> fzpl4y9wcd4rv693ykj0s2rqzt6t7fr 104 141169 327544 2026-07-30T09:18:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challenger glodde og reiste børster. ― Jeg gjør det, professor Summerlee ― som leder av denne ekspedition. ― Jeg er nødt til at si Dem at jeg ikke anerkjender Dem som saadan. ― Saa? Challenger bukket uendelig ironisk. ― Kanske De vil si mig hvad jeg da er for noget? ― Ja. De er en mand hvis sanddruhet skal prøves og denne komite er her for at undersøke den. De gaar her med Deres dommere. ― Jasaa! sa Challenger og satte sig paa baatkanten. I det tilfælde maa De naturligvis gaa foran og jeg komme bakefter i ro og mak. Hvis jeg ikke er leder, kan De heller ikke vente at jeg skal lede. Heldigvis var der to fornuftige folk med ― lord Roxton og jeg ― ellers hadde sikkert disse to lærde professorers taapelige trætter sendt os tomhændet tilbake til England. Og slik som vi maatte drive paa med at overtale, forklare og gjøre dem forestillinger, førend vi fik dem til at gaa i sig selv! Tilsidst satte da Summerlee sig i bevægelse og gik foran med sit haanlige grin og sin snadde, mens Challenger kom vaggende og brummende bakefter. Omtrent pan den tid gjorde vi heldigvis og tilfældigvis den opdagelse at begge vore lærde mænd hadde de samme smaa tanker om dr. Illingworth i Edinburgh. Senere blev det vor eneste tilflugt; hvergang det trak op til uveir, gled det over ved at vi førte samtalen hen pan den skotske zoolog. Begge vore professorer sluttet da foreløbig alliance og venskap paa grund av sin ringeagt for og beskyldninger imot denne deres fælles kollega. Efterhvert som vi i gaasegang gik opover langs bredden, smalnet elven mere og mere av til en bæk. Den endte tilsidst i en svær grøn myr, hvor vi sank nedi til knæs. Luften var sort av moskitosværmer og alskens flyvende plager, saa vi<noinclude><references/></noinclude> h7efy6ggkvpaq8nqbisjsfl7bsnmok0 327563 327544 2026-07-30T09:57:11Z Øystein Tvede 3938 327563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challenger glodde og reiste børster. ― Jeg gjør det, professor Summerlee ― som leder av denne ekspedition. ― Jeg er nødt til at si Dem at jeg ikke anerkjender Dem som saadan. ― Saa? Challenger bukket uendelig ironisk. ― Kanske De vil si mig hvad jeg da er for noget? ― Ja. De er en mand hvis sanddruhet skal prøves og denne komite er her for at undersøke den. De gaar her med Deres dommere. ― Jasaa! sa Challenger og satte sig paa baatkanten. I det tilfælde maa De naturligvis gaa foran og jeg komme bakefter i ro og mak. Hvis jeg ikke er leder, kan De heller ikke vente at jeg skal lede. Heldigvis var der to fornuftige folk med ― lord Roxton og jeg ― ellers hadde sikkert disse to lærde professorers taapelige trætter sendt os tomhændet tilbake til England. Og slik som vi maatte drive paa med at overtale, forklare og gjøre dem forestillinger, førend vi fik dem til at gaa i sig selv! Tilsidst satte da Summerlee sig i bevægelse og gik foran med sit haanlige grin og sin snadde, mens Challenger kom vaggende og brummende bakefter. Omtrent paa den tid gjorde vi heldigvis og tilfældigvis den opdagelse at begge vore lærde mænd hadde de samme smaa tanker om dr. Illingworth i Edinburgh. Senere blev det vor eneste tilflugt; hvergang det trak op til uveir, gled det over ved at vi førte samtalen hen paa den skotske zoolog. Begge vore professorer sluttet da foreløbig alliance og venskap paa grund av sin ringeagt for og beskyldninger imot denne deres fælles kollega. Efterhvert som vi i gaasegang gik opover langs bredden, smalnet elven mere og mere av til en bæk. Den endte tilsidst i en svær grøn myr, hvor vi sank nedi til knæs. Luften var sort av moskitosværmer og alskens flyvende plager, saa vi<noinclude><references/></noinclude> 3x9vstpyeto785fptmllt2yip9dnymg 104 141170 327545 2026-07-30T09:22:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev svært fornøiet da vi fandt fast grund igjen ved at gjøre en lang omvei mellem trærne; derved undgik vi dette pestbefængte morads, der paa frastand bruste som et orgelverk, fuldt som det var av insekter. Den anden dag efter at vi hadde forlati vore kanoer, fandt vi landskapets karakter forandret. Veien gik i høiden, og efterhvert som vi steg, blev skogene tyndere og tyndere og mistet sin tropiske overdaadighet. De høie trær paa slettelandet ved Amazonfloden hadde veket pladsen for føniks- og kokuspalmen, som avvekslende vokste i store klynger blandt det høie krat. Vi gik bare efter kompas og en eller to ganger var der meningsforskjel mellem Challenger og de to indianere, og vi var alle enige om at „fæste mere lid til de ufundamenterte instinkter hos disse vildmænd end til det høieste produkt av moderne europæisk kultur, — men gjerne for mig!“ for at citere vor harmfulde professor. At vi hadde gjort ret, fik vi bevis for tredje dag, da Challenger indrømmet at han kjendte igjen forskjellige landmerker fra sin forrige reise, og et sted traf vi paa fire tilrøkte stener, hvor der maatte ha været en leirplads. Veien steg fremdeles og vi gik over en aasryg; dette tok os to dage. Vegetationen hadde atter forandret sig, og der var nu bare elfenbenspalmen igjen av trærne der nedefra, men masser av de skjønneste orchideer, blandt hvilke jeg lærte at kjende den sjeldne ''Nuttonia Vexilleria''. Nu og da traf vi paa bækker med det klareste vand, hvor vi fanget en slags blaa fisk, som lignet ørreten hjemme og smakte storartet tilkvelds. Den niende dag efterat vi hadde forlatt kanoerne, hadde vi vel gaat en hundrede mil<ref>I denne bok brukes betegnelsen {{sp|mi|l}} kun om den engelske mil.</ref>. Det blev nu mere smaat med trær; tilslut fandtes bare dvergarter. Pladsen blev istedenfor optat av et umaadelig bambus-krat,<noinclude><references/></noinclude> grrt0lk24f00h3ltzmk158dr5fa6pdn 327564 327545 2026-07-30T09:58:53Z Øystein Tvede 3938 327564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev svært fornøiet da vi fandt fast grund igjen ved at gjøre en lang omvei mellem trærne; derved undgik vi dette pestbefængte morads, der paa frastand bruste som et orgelverk, fuldt som det var av insekter. Den anden dag efter at vi hadde forlatt vore kanoer, fandt vi landskapets karakter forandret. Veien gik i høiden, og efterhvert som vi steg, blev skogene tyndere og tyndere og mistet sin tropiske overdaadighet. De høie trær paa slettelandet ved Amazonfloden hadde veket pladsen for føniks- og kokuspalmen, som avvekslende vokste i store klynger blandt det høie krat. Vi gik bare efter kompas og en eller to ganger var der meningsforskjel mellem Challenger og de to indianere, og vi var alle enige om at „fæste mere lid til de ufundamenterte instinkter hos disse vildmænd end til det høieste produkt av moderne europæisk kultur, — men gjerne for mig!“ for at citere vor harmfulde professor. At vi hadde gjort ret, fik vi bevis for tredje dag, da Challenger indrømmet at han kjendte igjen forskjellige landmerker fra sin forrige reise, og et sted traf vi paa fire tilrøkte stener, hvor der maatte ha været en leirplads. Veien steg fremdeles og vi gik over en aasryg; dette tok os to dage. Vegetationen hadde atter forandret sig, og der var nu bare elfenbenspalmen igjen av trærne der nedefra, men masser av de skjønneste orchideer, blandt hvilke jeg lærte at kjende den sjeldne ''Nuttonia Vexilleria''. Nu og da traf vi paa bækker med det klareste vand, hvor vi fanget en slags blaa fisk, som lignet ørreten hjemme og smakte storartet tilkvelds. Den niende dag efterat vi hadde forlatt kanoerne, hadde vi vel gaat en hundrede mil<ref>I denne bok brukes betegnelsen {{sp|mi|l}} kun om den engelske mil.</ref>. Det blev nu mere smaat med trær; tilslut fandtes bare dvergarter. Pladsen blev istedenfor optat av et umaadelig bambus-krat,<noinclude><references/></noinclude> sovikrtghpfbnri4eeiu0tkdb6tra1p 104 141171 327546 2026-07-30T09:24:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa tæt at vi med nød og neppe slog os igjennem ved at hugge os en sti med indianernes økser og macheter. Det tok os en hel dag fra syv om morgenen til otte om kvelden, hvorunder vi to ganger hvilte os en time, at bryte igjennem denne hindring. Noget mere ens formig og trættende kan neppe tænkes. For seiv paa de mere aapne steder kunde jeg ikke se længere end syv til otte meter frem, og hadde ikke utsigt til andet end baken paa lord Roxtons bomuldsjakke foran mig og den gule væg paa begge sider av den sti vi hugget. Ovenfra kom en knivskarp solstraale, og femten fot over vore hoder saa vi toppen av rørene som svaiet mot himmelens dype blåa. Jeg har ikke greie paa hvadslags væsener det er som holder til i en slik tykning, men imellem hørte vi tramping av store, tunge dyr tæt ved os. Lord Roxton trodde at det maatte være et slags vilde kjør. Like før kveldstid kom vi endelig ut av bambusskogen og slog øieblikkelig leir, utmattet efter den endeløse dag. Tidlig næste morgen var vi oppe igjen, og saa at landskapet atter hadde vekslet. Bak os var bambusskogen, saa avgrænset som et elveløp. Foran os laa en aapen slette, som skraanet let opover og endte i en lang, hvalrygget aas. Derop naadde vi ved middagstid; nedenfor var en dal og paa den andre side av dalen en lav aas, som tegnet sig skarpt mot himmelen. Mens vi gik over den første av disse lave aaser, hændte der noget, som baade {{sp|ka|n}} være av betydning og ikke. Professor Challenger, som med de to indfødte indianere gik forrest, stoppet pludselig og pekte ivrig tilhøire. Vi fulgte retningen og fik øie paa noget som lignet en vældig mørk fugl i omtrent en mils avstand. Den svang sig langsomt op fra jorden, fløi lavt og i ret linje, indtil den blev borte bak trærne. — Saa De den? ropte Challenger i sterk bevægelse. Sunrfnciiee, saa De den?<noinclude><references/></noinclude> 1kfmz3r4hnwi15n9u11iugkrtj39pb4 327552 327546 2026-07-30T09:35:25Z Øystein Tvede 3938 327552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa tæt at vi med nød og neppe slog os igjennem ved at hugge os en sti med indianernes økser og macheter. Det tok os en hel dag fra syv om morgenen til otte om kvelden, hvorunder vi to ganger hvilte os en time, at bryte igjennem denne hindring. Noget mere ens formig og trættende kan neppe tænkes. For seiv paa de mere aapne steder kunde jeg ikke se længere end syv til otte meter frem, og hadde ikke utsigt til andet end baken paa lord Roxtons bomuldsjakke foran mig og den gule væg paa begge sider av den sti vi hugget. Ovenfra kom en knivskarp solstraale, og femten fot over vore hoder saa vi toppen av rørene som svaiet mot himmelens dype blaa. Jeg har ikke greie paa hvadslags væsener det er som holder til i en slik tykning, men imellem hørte vi tramping av store, tunge dyr tæt ved os. Lord Roxton trodde at det maatte være et slags vilde kjør. Like før kveldstid kom vi endelig ut av bambusskogen og slog øieblikkelig leir, utmattet efter den endeløse dag. Tidlig næste morgen var vi oppe igjen, og saa at landskapet atter hadde vekslet. Bak os var bambusskogen, saa avgrænset som et elveløp. Foran os laa en aapen slette, som skraanet let opover og endte i en lang, hvalrygget aas. Derop naadde vi ved middagstid; nedenfor var en dal og paa den andre side av dalen en lav aas, som tegnet sig skarpt mot himmelen. Mens vi gik over den første av disse lave aaser, hændte der noget, som baade {{sp|ka|n}} være av betydning og ikke. Professor Challenger, som med de to indfødte indianere gik forrest, stoppet pludselig og pekte ivrig tilhøire. Vi fulgte retningen og fik øie paa noget som lignet en vældig mørk fugl i omtrent en mils avstand. Den svang sig langsomt op fra jorden, fløi lavt og i ret linje, indtil den blev borte bak trærne. — Saa De den? ropte Challenger i sterk bevægelse. Sunrfnciiee, saa De den?<noinclude><references/></noinclude> 161hpx3at2qeb0vlg1mfj8od8qrkqof 327555 327552 2026-07-30T09:37:58Z Øystein Tvede 3938 327555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa tæt at vi med nød og neppe slog os igjennem ved at hugge os en sti med indianernes økser og macheter. Det tok os en hel dag fra syv om morgenen til otte om kvelden, hvorunder vi to ganger hvilte os en time, at bryte igjennem denne hindring. Noget mere ens formig og trættende kan neppe tænkes. For selv paa de mere aapne steder kunde jeg ikke se længere end syv til otte meter frem, og hadde ikke utsigt til andet end baken paa lord Roxtons bomuldsjakke foran mig og den gule væg paa begge sider av den sti vi hugget. Ovenfra kom en knivskarp solstraale, og femten fot over vore hoder saa vi toppen av rørene som svaiet mot himmelens dype blaa. Jeg har ikke greie paa hvadslags væsener det er som holder til i en slik tykning, men imellem hørte vi tramping av store, tunge dyr tæt ved os. Lord Roxton trodde at det maatte være et slags vilde kjør. Like før kveldstid kom vi endelig ut av bambusskogen og slog øieblikkelig leir, utmattet efter den endeløse dag. Tidlig næste morgen var vi oppe igjen, og saa at landskapet atter hadde vekslet. Bak os var bambusskogen, saa avgrænset som et elveløp. Foran os laa en aapen slette, som skraanet let opover og endte i en lang, hvalrygget aas. Derop naadde vi ved middagstid; nedenfor var en dal og paa den andre side av dalen en lav aas, som tegnet sig skarpt mot himmelen. Mens vi gik over den første av disse lave aaser, hændte der noget, som baade {{sp|ka|n}} være av betydning og ikke. Professor Challenger, som med de to indfødte indianere gik forrest, stoppet pludselig og pekte ivrig tilhøire. Vi fulgte retningen og fik øie paa noget som lignet en vældig mørk fugl i omtrent en mils avstand. Den svang sig langsomt op fra jorden, fløi lavt og i ret linje, indtil den blev borte bak trærne. — Saa De den? ropte Challenger i sterk bevægelse. Sunrfnciiee, saa De den?<noinclude><references/></noinclude> ftf04t6tvogpijj8oxo977foc65kkia 327565 327555 2026-07-30T10:00:57Z Øystein Tvede 3938 327565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa tæt at vi med nød og neppe slog os igjennem ved at hugge os en sti med indianernes økser og macheter. Det tok os en hel dag fra syv om morgenen til otte om kvelden, hvorunder vi to ganger hvilte os en time, at bryte igjennem denne hindring. Noget mere ensformig og trættende kan neppe tænkes. For selv paa de mere aapne steder kunde jeg ikke se længere end syv til otte meter frem, og hadde ikke utsigt til andet end baken paa lord Roxtons bomuldsjakke foran mig og den gule væg paa begge sider av den sti vi hugget. Ovenfra kom en knivskarp solstraale, og femten fot over vore hoder saa vi toppen av rørene som svaiet mot himmelens dype blaa. Jeg har ikke greie paa hvadslags væsener det er som holder til i en slik tykning, men imellem hørte vi tramping av store, tunge dyr tæt ved os. Lord Roxton trodde at det maatte være et slags vilde kjør. Like før kveldstid kom vi endelig ut av bambusskogen og slog øieblikkelig leir, utmattet efter den endeløse dag. Tidlig næste morgen var vi oppe igjen, og saa at landskapet atter hadde vekslet. Bak os var bambusskogen, saa avgrænset som et elveløp. Foran os laa en aapen slette, som skraanet let opover og endte i en lang, hvalrygget aas. Derop naadde vi ved middagstid; nedenfor var en dal og paa den andre side av dalen en lav aas, som tegnet sig skarpt mot himmelen. Mens vi gik over den første av disse lave aaser, hændte der noget, som baade {{sp|ka|n}} være av betydning og ikke. Professor Challenger, som med de to indfødte indianere gik forrest, stoppet pludselig og pekte ivrig tilhøire. Vi fulgte retningen og fik øie paa noget som lignet en vældig mørk fugl i omtrent en mils avstand. Den svang sig langsomt op fra jorden, fløi lavt og i ret linje, indtil den blev borte bak trærne. — Saa De den? ropte Challenger i sterk bevægelse. Summerlee, saa De den?<noinclude><references/></noinclude> kroa8xqt7icaxx1fvr74h8kec8s4sm1 104 141172 327547 2026-07-30T09:29:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hans kollega stirret paa det sted hvor det flyvende væsen var forsvundet. ― Hvad tror De det var? spurte Sommerlee. ― Saavidt jeg kan forstaa en pterodachtylus flyveøgle. Summerlee brast i en spottende latter. ― Sludder! En ptero ― vrøvlekop! Var ikke dette en stork, saa har jeg aldrig i mit liv set en stork. Challenger var altfor rasende til at kunne svare. Han bare svang pakningen op paa ryggen igjen og marsjerte videre. Lord Roxton kom hen til mig, og hans ansigt var alvorligere end eliers. Han hadde nu kikkert i haanden. ― Jeg tør ikke paata mig at si hvad det er for noget, sa han. Men jeg vil sætte mit gode navn som sportsmand i pant paa at jeg aldrig har set slik en fugl før. Saaledes staar sakerne. Er vi virkelig like paa grænsen av det ukjendte, og har vi allerede støtt paa den ytterste forpost av den forsvundne verden som vor fører taler saa meget om. Jeg fortæller dette ganske simpelt, saaledes som det indtraf, saa vet De likesaa meget som jeg selv. Denne oplevelse er enestaaende i sit slags; ellers traf vi ikke paa noget som kan kaldes unaturlig. Og nu min læser ― hvis jeg faar nogen ― har jeg ført Dem op gjennem den brede elv, gjennem siv og krat og den grønne tunnel, opover den lange bakke med palmetrær, gjennem bambusskog og tversover sletten med træbregner. Tilsidst ligger stedet for vor bestemmelse aldeles tydelig like foran os. Da vi nu var kommet paa toppen av den anden aas, saa vi en ujevn slette med palmelunde og tiisidst den høie røde fjeldvæg som jeg hadde set paa billedet. Her ligger den foran mig mens jeg skriver, og der kan ikke være tvil om at det er den samme. Det nærmeste punkt er omtrent syv mil fra vor nuværende<noinclude><references/></noinclude> 4tyilb70qc6402qg6usb3jootnh270z 327566 327547 2026-07-30T10:02:53Z Øystein Tvede 3938 327566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hans kollega stirret paa det sted hvor det flyvende væsen var forsvundet. ― Hvad tror De det var? spurte Sommerlee. ― Saavidt jeg kan forstaa en pterodachtylus flyveøgle. Summerlee brast i en spottende latter. ― Sludder! En ptero ― vrøvlekop! Var ikke dette en stork, saa har jeg aldrig i mit liv set en stork. Challenger var altfor rasende til at kunne svare. Han bare svang pakningen op paa ryggen igjen og marsjerte videre. Lord Roxton kom hen til mig, og hans ansigt var alvorligere end ellers. Han hadde nu kikkert i haanden. ― Jeg tør ikke paata mig at si hvad det er for noget, sa han. Men jeg vil sætte mit gode navn som sportsmand i pant paa at jeg aldrig har set slik en fugl før. Saaledes staar sakerne. Er vi virkelig like paa grænsen av det ukjendte, og har vi allerede støtt paa den ytterste forpost av den forsvundne verden som vor fører taler saa meget om. Jeg fortæller dette ganske simpelt, saaledes som det indtraf, saa vet De likesaa meget som jeg selv. Denne oplevelse er enestaaende i sit slags; ellers traf vi ikke paa noget som kan kaldes unaturlig. Og nu min læser ― hvis jeg faar nogen ― har jeg ført Dem op gjennem den brede elv, gjennem siv og krat og den grønne tunnel, opover den lange bakke med palmetrær, gjennem bambusskog og tversover sletten med træbregner. Tilsidst ligger stedet for vor bestemmelse aldeles tydelig like foran os. Da vi nu var kommet paa toppen av den anden aas, saa vi en ujevn slette med palmelunde og tilsidst den høie røde fjeldvæg som jeg hadde set paa billedet. Her ligger den foran mig mens jeg skriver, og der kan ikke være tvil om at det er den samme. Det nærmeste punkt er omtrent syv mil fra vor nuværende<noinclude><references/></noinclude> 8j6agud1m43va0vzc5s467herli1ge4 104 141173 327548 2026-07-30T09:30:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>leir, og jeg ser den fortsætte saalangt øiet rækker. Challenger spankulerer om som en præmie-paafugl og Summerlee er taus og fremdeles skeptisk. En vakker dag vil vel al tvil bli avgjort. José har faat armen brukket av en bambusstok og vil absolut hjem saa sender jeg dette brev med ham. Jeg haaper bare at det maa komme frem engang. Jeg lægger denne kartskisse av vor reise indi; den vil kanske gjøre det lettere at forstaa min fortælling. [[Fil:]]<noinclude><references/></noinclude> by5ckky8x1200sfaansnfft7chau9y8 327567 327548 2026-07-30T10:30:41Z Øystein Tvede 3938 327567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>leir, og jeg ser den fortsætte saalangt øiet rækker. Challenger spankulerer om som en præmie-paafugl og Summerlee er taus og fremdeles skeptisk. En vakker dag vil vel al tvil bli avgjort. José har faat armen brukket av en bambusstok og vil absolut hjem saa sender jeg dette brev med ham. Jeg haaper bare at det maa komme frem engang. Jeg lægger denne kartskisse av vor reise indi; den vil kanske gjøre det lettere at forstaa min fortælling. [[File:Den forsvundne verden kart.png|500px|center]]<noinclude><references/></noinclude> 621se1ny3o9e5fllz4jjplyfnto1r2s 0 141174 327549 2026-07-30T09:31:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=90 to=103 header=1 /> 327549 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=90 to=103 header=1 /> 39m6ew650ndv1han893bt63i23risoz 104 141175 327568 2026-07-30T10:34:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IX KAPITEL.}} {{høyre|''„Hvem kunde ha forutsagt''<br> ''noget slikt?“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}er er hændt os noget skrækkelig, Hvem kunde ha forutsagt noget slikt. Jeg kan ikke se utgang paa altsammen ! Vi blir muligens dømt til at tilbringe hele vort liv paa dette forunderlige, fuldstændig avsperrede sted. Jeg er endda saa forvirret at jeg neppe kan tænke klart over den nuværende tingenes tilstand eller over utsigterne for fremtiden. For mine tanker staar nuet som det frygteligste, og det som venter os, ugjen nemtrængelig sort som natten. Aldrig har mennesker været i en værre stilling. Der er ikke noget som helst gagn i at opgi nøiagtig den geografiske længde og bredde eller be vore venner om at sende en hjælpeekspedition. Selv om den kunde komme os til undsætning, vilde vor skjæbne være avgjort længe før den naadde Sydamerika. I virkeligheten er vi saa fjernt fra al menneskelig hjælp som om vi var paa maanen. Kan vi redde os, blir det udelukkende ved egne kræfter. Til kamerater har jeg tre mænd med stor hjernekraft og ubetvingelig mod. Der ligger vortene og eneste haap. Bare naar jeg ser paa deres rolige ansigter, er jeg istand til at skimte noget lys i mørket. Jeg vil haape at jeg tilsyneladende ser likesaa kjæk ut som de; men i mit inderste er jeg fuld av bange anelser.<noinclude><references/></noinclude> 4z8h44dp78g6z0usgqv3taocvqxlgyv 327569 327568 2026-07-30T10:34:27Z Øystein Tvede 3938 327569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IX KAPITEL.}} {{høyre|''„Hvem kunde ha forutsagt''<br> ''noget slikt?“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}er er hændt os noget skrækkelig, Hvem kunde ha forutsagt noget slikt. Jeg kan ikke se utgang paa altsammen ! Vi blir muligens dømt til at tilbringe hele vort liv paa dette forunderlige, fuldstændig avsperrede sted. Jeg er endda saa forvirret at jeg neppe kan tænke klart over den nuværende tingenes tilstand eller over utsigterne for fremtiden. For mine tanker staar nuet som det frygteligste, og det som venter os, ugjen nemtrængelig sort som natten.}} Aldrig har mennesker været i en værre stilling. Der er ikke noget som helst gagn i at opgi nøiagtig den geografiske længde og bredde eller be vore venner om at sende en hjælpeekspedition. Selv om den kunde komme os til undsætning, vilde vor skjæbne være avgjort længe før den naadde Sydamerika. I virkeligheten er vi saa fjernt fra al menneskelig hjælp som om vi var paa maanen. Kan vi redde os, blir det udelukkende ved egne kræfter. Til kamerater har jeg tre mænd med stor hjernekraft og ubetvingelig mod. Der ligger vortene og eneste haap. Bare naar jeg ser paa deres rolige ansigter, er jeg istand til at skimte noget lys i mørket. Jeg vil haape at jeg tilsyneladende ser likesaa kjæk ut som de; men i mit inderste er jeg fuld av bange anelser.<noinclude><references/></noinclude> nk0ekgc9ehsl3z606xyc0viyki9rmnb 104 141176 327570 2026-07-30T10:38:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa indgaaende som jeg kan vil jeg derfor meddele Dem i følgerække de oplevelser som førte til katastrofen. Da jeg sluttet mit sidste brev, var vi omtrent syv engelske mil<ref>7 miles = 11,2651 kilometer.</ref> fra den vældige basalt-mur som utvilsomt omringet den høislette professor Challenger har fortalt om. Eftersom vi kom nærmere, saa den ialfald paa enkelte steder ― ut til at være høiere end han hadde sagt ― paa sine steder løp den optil en tusen fot<ref>Engelsk maal. 1000 feet = 304,709 m.</ref>. Den var forunderlig forvitret, noget som jeg tror er karakteristisk for basalt dislokationer; man kan iagtta noget lignende ved Salisbury knauserne i nærheten av Edinburgh. Høisletten lot til at ha et frodig vekstliv, alleslags busker nær kanten, og længere borte mængdevis av høie trær. Der var ikke noget tegn til liv saavidt vi kunde merke. Om natten slog vi leir like under fjeldmuren ― et forferdelig vildt og øde sted. Fjeldmuren var ikke alene lodret, men den lutet endog utover, oppe ved kanten, saa der var ikke tale om at at bestige den. Tæt ved er den spidse, høie søile av en tind, før nævnt i denne fortælling. Den ligner et bredt, rødt kirketaarn, hvis top rækker op i høide med plataaet, men mellem begge er der et frygtelig stup. Øverst oppe paa „taarnet", vokste et høit træ. Baade søilen og muren ret over var forholdsvis lave ― omtrent fem, seks hundre fot<ref>Engelsk maal. 500 feet = 152,8975 m.</ref> tænker jeg. ― Det var her, sa professor Challenger og pekte paa træet, at pterodachtylen sat. Jeg klatret halvveis op før jeg skjøt den. Jeg er tilbøielig til at tro at en god tindebestiger som jeg nok kunde ha kommet helt op paa toppen, skjønt jeg vilde naturligvis ikke være nærmere plataaet for det. Da Challenger talte om sin pterodachtyl, saa jeg hen paa professor Sommerlee, og for første gang syntes jeg at merke noget tegn paa gryende tillid og anger.<noinclude><references/></noinclude> b9rozl2yxkein9c091s18cw6vun4gjt 104 141177 327571 2026-07-30T10:45:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ikke det vanlige spottende gjep, men tvertom et ansigt graablekt av spænding og forbauselse. Challenger la ogsaa merke til dette og gottet sig over denne sin første forsmak paa seiren. ― Selvfølgelig, sa han med sin tunge og ufine sarkasme, vil professor Summerlee forstaa at naar jeg taler om en pterodachtyl, saa mener jeg en stork ― men det vil si denslags storker som ikke har fjær, men læragtig hud, aarevinger og med tænder i sine kjæver. Han lo, blunket og nikket saa længe at hans kollega tilsist snudde sig og gik fra ham. Efter en tarvelig frokost ― kafre og maniak<ref>{{sp|Mania|k}} er pulverisert rot av Kassava-busken.</ref> ― vi maatte være økonomiske med vore forsyninger ― holdt vi krigsraad om hvorledes vi bedst skulde komme op paa høisletten. Challenger præsiderte med en værdighet som om han var justitiarius i høiesteret. Tænk Dem ham sittende paa en fjeldknaus med sin morsomme guttestraahat skubbet langt bak i nakken. Mens det sorte skjeg bevæget sig hit og dit og de arrogante øine saa bydende paa os gjennem halvlukkede øienlok forklarte han os ― langsomt vor nuværende stilling og opgaven som fremtiden pekte paa. Og ved siden av ham igjen ― os andre tre. Jeg selv ― saa ung, men kraftig og solbrændt efter det langvarige friluftsliv. Dernæst Summerlee; høitidelig og kritisk som bestandig og med sin evindelige snadde i munden. Tilsist lord Roxton, hvas som en rakekniv; han støttet sin smidige slanke krop til riflen og fæstet intenst sine ørneøine paa ham som talte. Bakom os igjen sat de to mørkladne halvblods og den lille flok indianere, mens den takkete høie fjeldkam toppet og taarnet sig over og foran os. Jeg behøver ikke at si, sa vor leder, at ved mit forrige besøk her gjorde jeg alt mulig for at komme op paa plataaet; og naar dette ikke lyktes<noinclude><references/></noinclude> psgx1ey9627iqxirr7eoky4zr5ll4ni