Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.13 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 130111 327722 307132 2026-07-30T23:31:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|VII}} {{x-større|{{sperret|FILOKTETE|S}}}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> s25k7e3hbzvolpu8v5a22yium63y13r 104 130114 327721 307135 2026-07-30T23:31:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten blokk/s}} Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes {{rettelse|il|til}} Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. {{liten blokk/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rrk9smddid2qveo9mp9xmgd1ve7hlz9 104 130117 327724 307139 2026-07-30T23:41:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|{{sperret|PERSONENE}}:}}}} {{ppoem| FILOKTETES ODYSSEVS. NEOPTOLEMOS. HERAKLES. ET BUD. }} {{midtstilt|{{liten|Kor av Neoptolemos’ hærmænd.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h03b4c5vx8196j3gf6f5qcl0jkx9loq 104 130119 327725 307141 2026-07-30T23:46:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{klasseblokk/s|_poem-container}} {{liten blokk/s}} Strand paa øen Lemnos. I bakgrunden en fjeldvæg med en hule. Odyssevs og Neoptolemos kommer ind fulgt av en tjener. {{liten blokk/e}} {{klasseblokk/e}} {{ppoem|start=open|end=stanza|class=_poem-container| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Vi er paa stranden av et havomkranset land, paa øen Lemnos, folketom og uten sti. Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn, den fyrstes som var taprest i helleners hær: Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn, da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot, saa intet offer røk og ingen viet drik blev stænket ut; ti over hele leiren lød hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik. Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid til lange taler netop nu. Han kunde let bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold. :Men ''du'' maa tjene mig med det, som staar igjen: Se efter hvor der er et hul i fjeldet her med dobbelt munding, slik at kuldskjær mand har sol paa tvende steder, mens ved sommertid en bris som stryker gjennem hulen, skjænker liflig søvn. Litt nedenfor, til venstre, kan du kanske se, saafremt den ei er tør, en bæk med drikkevand. Gaa varsomt hen og meld mig om hint kildevæld og hulen er just her og intet andet sted, saa skal du siden høre hvad jeg har at si om hvad vi saa i fællesskap skal ta os for. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}} {expl} <> (gaar op over stien). :Odyssevs, det du nævnte, er nok ikke fjernt. Jeg tykkes se et hul som det du skildret nys. }}<noinclude> <references/></noinclude> kp025ny4h2dj1ts966rt6wg0scza8d0 104 130120 327726 308165 2026-07-30T23:49:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ han>har 327726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|430|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Høit oppe, eller nede? Jeg forstaar ei ret. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Der oppe. Fottrin høres ei paa stien her. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Han har vel lagt sig ned og sover kanske nu. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei, hulen her er tom; her ser jeg ingen mand. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Og ingenting av det som trænges i et hus? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :En løvhaug tyder paa at en har ligget her. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Og intet andet? Ellers er hans hule tom? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Her er et drikkekar av træ. En klodset mand har gjort det. Fyrtøi ser jeg ogsaa her. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Det er vel alt hans indbo det du nu har nævnt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Aa fy! Her er nok mer. Her {{rettelse|han|har}} han hængt paa tørk en fille fuld av verk, som lugter rædselsfuldt. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Da er det klart at manden har sit tilhold her, og neppe er han fjernt; ti hvordan kan en mand med gammelt ulivssaar i foten komme langt? Han gik vel efter næring, eller om han vet at finde nogen urt som døve kan hans kval. Send ham som staar her, ut paa vakt, saa manden ei }}<noinclude> <references/></noinclude> s132wqd1mv6zel8hq83ldmkoho2c45d 104 130121 327727 307143 2026-07-30T23:53:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|431}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| kan komme paa mig uten varsel. Fik han valg, da tok han heller mig end al argeiers hær. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}} {expl} <> (som nu er kommet ned). :Ja vel, nu gaar han. Stien skal bli voktet godt. Hvad mer du har paa hjerte, faar du si mig nu. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Akillevs’ søn, det hverv du kom til, stiller krav til sindig kløkt, ei blot til legemskraft, og maa du høre hvad du ikke før har hørt, saa tjen mig dog; ti som min hjelper er du her. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad vil du jeg skal gjøre? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Du skal bruke list og narre Filoktetes med forstilte ord. Dog, spør han hvem du er og hvorfra du kom hit, saa svar «Akillevs’ søn». Da trænges ingen løgn; men at du seiler hjem og netop har forlatt akaiers hær og hater dem med bittert hat, fordi de lokket dig med bønner fra dit hjem da kun ved dig de kunde volde Trojas fald, men da du kom, ei vilde skjænke dig som løn Akillevs’ vaaben som du krævde som din ret, men gav dem til Odyssevs. Skjæld mig bare ut for det som værre er end værst, for alt du vil. Jeg bryr mig ei en døit om slikt; men hvis du ei vil gjøre dette, gjør du hver argeier sorg; ti hvis ei mandens bue kommer i vor vold, da kan du aldrig øde Dardanos’s land.<ref>Dardanos er den trojanske kongeslegts stamfar.</ref> Saa hør da hvorfor bare du, men ikke jeg kan tale trygt og tillidsfuldt med denne mand. }}<noinclude> <references/></noinclude> 1v5l6jcp88obbervus1m6mzqmovotn0 104 130122 327728 308164 2026-07-30T23:55:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|432|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Til Troja seilet du, ei bundet ved en ed, ei tvunget, og du var ei med paa første tog. Til ingenting av dette kan jeg svare nei, saa hvis han har sin bue, naar han ser mig her, er ''jeg'' fortapt og trækker dig, min fælle, med. Just dette maa vi pønse ut, at du med list kan faa det vaaben, ingen end har staat sig mot. Min søn, jeg vet jo godt, det ligger ei for dig at gjøre ondt med svik i gjerning eller ord; men tving dig til det. Vinde seirens ry er søtt. Vort retsind faar vi noksom vist en anden gang. Saa laan mig da din hjelp til det du blyges ved en liten stund idag, og bli saa siden prist for altid som retsindig fremfor alle mænd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :At gjøre selv hvad jeg med avsky hører nævnt, det er for mig, Laertes’ søn, den værste gru; ti hverken er jeg selv, ei heller var min far, saa sier folk, istand til underfundig svik. Nei, jeg er villig til med vold at faa ham med, men ei ved list, og støttet paa sin ene fot kan manden ei faa bugt med os, en talrik flok. Jeg sendtes med til hjelp for dig, men gruer for forrædernavnet. Heller vil jeg, høie drot, med ære tape alt end vinde seir med skam. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Du søn av ædlest far, selv var jeg ogsaa ung, og dengang var min tunge træg, men armen rap; men nu som mer erfaren ser jeg at blandt mænd gir ikke daad men tungeraphet førerrang. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad andet vil du faa mig til end si en løgn? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Faa Filoktetes i din vold med kløktig list. }}<noinclude> <references/></noinclude> 1qqgpqlcb975jly0csn0gqfeo9gkeix 104 130123 327729 307145 2026-07-30T23:56:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|433}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og hvorfor heller bruke list en gode ord? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Du faar ham ei med gode ord og ei med vold. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men eier han slik kraft at han kan være tryg? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Han piler bringer døden. Ingen undgaar dem. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Selv det at gaa ham nær er altsaa ikke trygt. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Nei, hvis han ei blir tat med list, som jeg har sagt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men tykkes det dig ingen skam at si en løgn? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Nei, ikke dersom frelse vindes ved en løgn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Med hvilket blik skal nogen kunne tale saa? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Du bør ei føle skam ved det som lønner sig. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og kommer han til Troja, hvilken løn faar jeg? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Hans bue kan alene volde Trojas fald. }}<noinclude> <references/> {{liten|28 — Sofokles: Tragedier.}}</noinclude> 2scc7go2su3dlhpcjl08t4mb74b0n3w 104 130124 327730 308163 2026-07-30T23:58:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|434|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og altsaa ikke jeg, som det blev sagt mig tidt. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Nei, hver for sig kan hverken du ei heller den. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, er det saa, da er den værd en farlig jagt. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Ja, dobbelt fordel vinder du ved dette verk. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men hvordan? Faar jeg visshet, vægrer jeg mig ei. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Du vil bli prist som klok og kjæk paa samme tid. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :La gaa! Jeg gjør det. Væk med al min falske skam! {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Men mon du mindes klart de raad jeg gav dig nys? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, du kan være tryg, naar jeg har git mit ord. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Nu vel, saa venter du og tar imot ham her. Selv gaar jeg bort imens for ikke at bli set. Vor speider sender jeg tilbake til vort skib. Men skulde ventetiden tykkes mig for lang, da agter jeg at sende denne samme mand paany tilbake til dig. Jeg skal la ham gaa forklædt i skipperdragt, saa ingen kjender ham. Og taler han, min søn, i gaadefulde ord, saa gjæt dig til den tydning som kan gi os held. }}<noinclude> <references/></noinclude> 9z7cont3vbrqmu2pgkzwhqdrnn0xk8z 104 130125 327731 307147 2026-07-30T23:59:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|435}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Maa Hermes, den forslagne, som har ført os hit og seirens dis, Atene, lede vore skridt. {expl} <> (Gaar). {person} <> {{sperret|KO|R}} {expl} <> (av sjømænd). {expl} <> Første strofe. Hvad skal jeg, herre, fremmed her paa fremmed jord fordølge eller si til en mistænksom mand? ::::Aa, si mig det; ti større kløkt ::::og større indsigt bor hos dem som fører herskerstaven, skjænket dem av Zevs. ::::For dig, min søn, er denne magt ::::en urtids arv. Saa sig hvad hjælp ::::du nu av mig vil kræve. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :::Nu ønsker du vel at skue det sted :::ved den ytterste pynt, hvor han hviler ved nat. :::Se trøstig derind! Men nærmer han sig, :::den farlige vandrer, da fly fra hans bo. :::Hold øie med mig og agt paa mit vink! :::::Søk ivrig at gaa mig til haande. {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Første motstrofe. Du nævner, herre, det som var forlængst min lyst: at vogte nøie paa dit vel. Men sig mig nu ::::i hvilket bo han holder til ::::og hvor han er. At faa besked er bedst, saa jeg kan være tryg for overfald. ::::Hvor er hans bo? Hvor er hans sti? ::::Hvor har han nu sit hvilested? ::::Derinde, eller ute? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :::Her ser du en tvemundet bolig av sten, :::::og hist har han redet sit leie. }}<noinclude> <references/></noinclude> l4qritrzxlfferacnca3brhmg3otzll 104 130126 327732 307148 2026-07-31T00:01:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|436|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :::Men staklen er borte. Hvor færdes han selv? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :::Det tykkes mig klart at han søker sig mat :::i vor nærhet og slæper sig frem paa sin sti. :::Han frister nu livet — saa er det mig sagt — :::med møie og nød ved at fælde paa jagt :::det flygtende vildt med sin vingede pil. :::Ei kommer en gjest som med lægende kunst ::::kunde lindre hans grufulde pine. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. {expl} <> Anden strofe. ::::Medynk føler jeg med hans nød ::::Ingen vennehaand pleier ham; ::::intet venneblik trøster ham. ::::Altid ene! Aa arme mand! ::::Sotten piner ham uten stans. ::::Raadløs er han i nødens stund. ::::Hvordan holder den arme ut? ::::Haardt slaar gudernes sterke haand. ::::Stakket lykke, naar støvets slegt ::::ei kan nøies med ringe kaar. {expl} <> Anden motstrofe. ::::Han som neppe for nogen drot ::::viker rangen i ædel byrd, ::::ligger ensom, fra andre fjern, ::::røvet alt som gir livet værd. ::::Plettet raadyr og laadden ulv ::::er hans gjester. Av sott og sult ::::blir han pint, og hans bitre kval ::::kan ei læges; men aldrig taus ::::bærer Ekko med dumpe svar ::::smertens veklager viden om. }}<noinclude> <references/></noinclude> sib3nlgl57oirz1ggm9afy93h9iq001 104 130127 327733 307149 2026-07-31T00:03:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|437}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ei undrer mig noget av det jeg har hørt; :ti skjønner jeg ret, er det guderne selv :som baade har sendt hvad han fordum har lidt :ved den hevnsyke Kryses ustyrlige harm :og denne hans ensomhets grufulde nød. :Tilvisse, en guddom har villet det saa, :at helten mot Troja ei skulde faa sendt :de dødssvangre piler, hin guddommens skjænk :før tiden er kommet, den varslede frist :::da byen ved disse skal falde. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. {expl} <> Tredje strofe. :Stille, søn? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Hvi saa? {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. +3> En lyd jeg hører. :::skrik som av en mand av smerten pint. :::Herfra kom det — eller kanske derfra. :::Skjelne kan jeg nu, ja skjelne klart :::klagerop fra en som møisomt skrider :::frem paa stien. Ikke tar jeg feil. :::Dumpe verop piner nu mit øre :::fra det fjerne. Vilde er hans skrik. {expl} <> Tredje motstrofe. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :::Søn! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Hvad er det? }}<noinclude> <references/></noinclude> m37jtt0lcny85r1472rmkp200wi14xq 104 130128 327734 307215 2026-07-31T00:05:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|438|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::{{skjult tekst|Manden er ei fjer}} Samle dine tanker! ::::Manden er ei fjern. Han er os nær. ::::Ikke spiller han som fjeldets gjæter ::::søtt paa fløite. Smerten tvinger frem ::::høie skrik, hvadenten han har snublet ::::eller han paa øde havn ei ser ::::skibet som hans speiderøie søker. ::::Jammerfuldt er mandens smertensrop. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}} {expl} <> (kommer). :Hør fremmedfolk. Hvem er I? Hvorfra kom I hit til dette land, hvor ingen bor, og intet skib kan finde havn? Hvad skal jeg nævne som jert land og som jer slegt og gjætte rigtig? Klædedragten er som den hellenerfolket bærer, den jeg liker bedst. Men gjerne vil jeg høre eders tungemaal. Og sky mig ikke; bli ei skræmt, fordi jeg nu ser ut som vildmand. Ynk en stakkars mand som ene og forlatt av alle, venneløs, maa lide ondt, saafremt I kom som venner hit. Aa, svar mig dog! ti hverken var det ret om jeg blev negtet svar av jer, ei heller I av mig. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Saa vit da fremmede: Fra Hellas stammer vi. Paa det du helst vil vite, har jeg først git svar. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvor kjær en lyd! Ak, bare det at faa et svar av slik en mand nu efter al den lange tid! Hvad var det for en nød, min søn, som drev dig hit, du kjære, hvilket ønske, hvilken gunstig bør? Fortæl mig alt, saa jeg kan vite hvem du er. }}<noinclude> <references/></noinclude> pg365ltrxh53rix5w18dq679m0nvrbh 104 130129 327735 307151 2026-07-31T00:07:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|439}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. Fra Skyros<ref>En liten ø i Ægæerhavet. Der var Lykomedes konge. Hans datter var Neoptolemos’ mor.</ref> er min slegt, en havomkranset ø. Jeg heter Neoptolemos, Akillevs’ søn, og er paa hjemfærd. Nu har du faat vite alt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa, søn av ham, min bedste ven! Aa kjære land! Den gamle Lykomedes’ kjække fostersøn! Hvi har du landet her, og hvorfra kom du hit? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Det er fra Troja jeg er kommet med mit skib. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad sier du? Du var jo ei fra først av med paa flaaten, da vi drog avsted til Trojas by. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Var ogsaa du blandt dem som drog til denne krig? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Min søn, du vet da ikke hvem det er du ser? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei, hvordan kan jeg kjende den jeg aldrig saa? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Er selv mit navn dig ukjendt? Har du intet hørt om al den pine som har bragt mig døden nær? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei. Intet har jeg hørt av det du spør mig om. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Saa ussel er jeg, saa forhatt av hver en gud at ei engang et rygte om min nød har naadd }}<noinclude> <references/></noinclude> 6z77yykouzm6gmdz81vsea6lc636o9n 104 130130 327736 307153 2026-07-31T00:09:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ apostrofe 327736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|440|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| til hjemmet eller nogetsteds i Hellas’ land! Men de som satte mig i land paa denne ø, kan haanlig le i stilhet, mens den grumme sott som altid piner mig, blir værre dag for dag. Her kan du se, min ven, Akillevs’ kjække søn, den mand du kanske har hørt nævnt som eiermand av pil og bue som Herakles bar tilforn. Jeg heter Filoktetes og er Poias’ søn. De to atreider og hin Kefalleners drot<ref>Odyssevs.</ref> har troløst landsat mig paa denne øde ø forpint av grufuld smerte, da en rædsom orm, hvis bid kan dræpe, rammet mig med giftig tand. Med sotten som min fælle satte de mig, søn, i land alene og drog bort, da de paa færd fra Kryses ø med flaaten styrte her til land. Saasnart de glade saa at jeg var faldt i søvn ved skibets slingren, lot de mig paa stranden her tilbake i en hule. Filler blev slængt hen som til en ussel tigger, og til livsophold litt næring. Gid de selv maa faa slik sultekost! Aa, hvordan tror du vel jeg dengang vaaknet op og hvor jeg stønnet høit og hulket i min nød, da jeg fik se at hvert et skib som fulgte mig, var seilet bort og ingen mand var efterlatt, nei ikke én som kunde gi en dødssyk mand litt hjælp og støtte. Skjønt jeg speidet overalt, var ingenting at finde, bare smertens kval; men derav fandt jeg meget, mer end nok, min søn. Og tider kom, og tider gik. Jeg maatte bo i dette usle hul alene, være selv min egen tjener. Det som stillet værste sult, har denne bue skaffet, naar den sikkert traf saa mangen vinget due; men naar pilen fløi fra buens streng og rammet, var jeg nødt til selv at slæpe mig til byttet paa min syke fot. Og naar jeg skulde hente mig litt drikkevand og bryte ved paa rimet mark ved vintertid, da var jeg arme nødt til selv at krype ut }}<noinclude> <references/></noinclude> qrz0a8nthh00ujzjpnmqj0gf704q8zs 104 130131 327737 308162 2026-07-31T00:11:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|441}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| og gjøre utvei til det. Saa gik ilden ut. Da gned jeg sten mot sten og kaldte frem med nød den lille gnist som altid er min trøst og hjælp. Et hus hvor ilden brænder og jeg finder ly, kan gi mig alt — kun ikke redning for min sott. :Om øen skal du ogsaa faa besked, min søn. Godvillig lægger ingen sjømand her til land; ti her er ingen ankerplass og intet sted, hvor han som velset gjest kan drive kjøp og salg. Hit styrer aldrig en forstandig mand sin kurs. Men mot sin vilje lander en vel av og til? Ja, slikt kan hænde tidt i tidens lange løp. Men naar saa disse kommer, ynker de, min søn, min lod med ord og gir mig, naar de saa har gjort, vel ogsaa litt til mat og et og andet plag; men om jeg trygler, vil dog ingen ta mig med og frelse mig til hjemmet. Alt et halvt snes aar har jeg forsmægtet her i bitter nød og sult som bytte for den sott som aldrig kan bli mæt. Slikt har de to atreider og hin onde skurk Odyssevs voldt mig, søn. Aa, maatte dog til straf Olympens guder la dem lide hvad jeg led! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Ja, søn av Poias! Ogsaa jeg maa ynke dig saa dypt som hine fremmedfolk, som før kom hit. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg selv kan ogsaa vidne trygt at dine ord er sande. Atrevs’ sønner har jeg truffet før. Om dem og om Odyssevs vet jeg bare ondt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Saa ogsaa du har grund til harm og klagemaal mot disse skurker? Ogsaa du led overlast? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, gid jeg fik min hevntørst slukt med væbnet haand! }}<noinclude> <references/></noinclude> i8da0805b78w2i49zq6sp8vy7jgn9gn 104 130132 327738 307155 2026-07-31T00:13:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|442|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Da fik vel Sparta og Mykene<ref>hovedstæderne i Menelaos’ og Agamemnons land.</ref> engang lært at ogsaa Skyros fostrer mænd med kraftig arm. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Vel talt, min søn. Men hvorfor føler du slikt hat og fører slike klagemaal mot disse mænd? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg svarer nødig, Poias’ søn, men vil dog si hvad krænkelser jeg led av disse, da jeg kom: Da skjæbnen vilde, at Akillevs fandt sin død — {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve! Fortæl ei mere! La mig først faa svar paa dette: Er det saa at Pelevs’ søn er død? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, fældet med en pil, men ei av nogen mand. Som folk fortæller, blev han dræpt av Foibos selv. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Da har en ættstor drapsmand dræpt en ættstor helt. Jeg er i tvil, min søn, om jeg skal spørre først om hvad ''du'' døiet, eller klage over ham. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Din egen pine, stakkars mand, maa være nok, om ikke du skal sukke over andres lod. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ak ja! Saa ta da op igjen din egen sak og si mig hvordan disse mænd har krænket dig. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Paa prægtig smykket fartøi kom som sendemænd }}<noinclude> <references/></noinclude> qo6pgs506lduahyuxzpdx4clfkp0apa 104 130133 327739 308161 2026-07-31T00:29:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|443}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Odyssevs fulgt av ham som fostret før min far.<ref>Akillevs’ fosterfar som fulgte ham til Troja, het Foiniks.</ref> De meldte — kanske var det sandhet, kanske løgn — at da min far var falden, var det skjæbnens bud at ingen uten jeg fik volde Trojas fald. Da de fortalte dette, maatte de forvisst ei vente længe, før jeg gik ombord og drog avsted. Mest drev mig længsel efter at faa se min far, før han blev gravlagt; ti jeg saa ham aldrig før. Men dertil kom jo tanken paa det ry jeg vandt, om jeg ved færden kunde vinde Trojas borg. Jeg seilte da for gunstig bør alt næste dag forbi Sigeions lumske pynt og lagde bi. Jeg gik i land, og hele hæren hilste glad og stimlet om mig. Alle svor at den de saa, var den som ikke levet mer, Akillevs selv. Ak nei, han laa paa baaren. Da jeg hadde graatt i sorg ved liket, gik jeg, da en tid var gaat til venner, trodde jeg, til Atrevs’ sønnepar, og krævet hvad min far av vaaben og av gods lot efter sig, men fik et uforskammet svar: «Akillevs’ søn, al anden farsarv kan du ta; men hine vaaben som din far har efterlatt, har nu en anden eiermand, Laertes’ søn.» Straks for jeg, ute av mig selv av vrede, op og brast i graat, og smerten presset frem mit svar: «Du frække! Har I vaaget, førend jeg blev spurt at skjænke mine vaaben til en anden mand?» Da tok Odyssevs ordet; ti han stod os nær: «Ja, unge mand. De gav mig dem med fuldgod ret; ti jeg kom til og bjerget dem og bjerget ham.» straks lot jeg alskens skjældsord hagle ned paa ham, forbitret som jeg var. Jeg sparte ei paa haan, saafremt han tok som rov den rustning som var min. Skjønt manden ei er heftig, drev jeg det saa vidt at det han hørte, bet ham, og han gav til svar: «Du var ei med os, da det gjaldt. Du holdt dig fjernt og bruker endda mund; men aldrig skal du faa hin rustning med, naar du til Skyros drager hjem.» }}<noinclude> <references/></noinclude> 30yexx0g5vew5tb9uy7adpohhoubvqc 104 130134 327740 307157 2026-07-31T00:32:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|444|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Fordi jeg hørte slikt og døiet haan og spot, er jeg paa hjemfærd, plyndret for min egen arv av denne skurk Odyssevs, ætling av en skurk. Og dog, jeg laster mer hans overmænd end ham. Ti som en stat er hver en hær git den i vold som fører den, og mænd som trodser lov og ret har lært sin ondskap av sin læremesters ord. :Nok herom. Gid de to atreiders avindsmand maa elskes like høit av guder som av mig. {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Strofe. Hør os, Gaia,<ref>Gaia er her den samme som Rea, gudernes mor. Hun dyrkedes særlig i Lilleasia. Paktolos er en elv som fløt forbi Lydiens hovedstad Sardes. Den førte guld. Rea fremstilles kjørende paa en vogn med løver til forspand.</ref> jordens guddom, Zevs’s mor og livets ophav. fjeldets dronning, ved hvis føtter Paktolos med guldsand strømmer. Ogsaa hist til dig jeg vendte, guders mor, min bøn om bistand, da de to atreider krænket uten blu min unge herre, da de skjænket hine vaaben, arven fra hans far, som kampløn — hør det du som stramt kan tøile stridig spand av glupske løver — skjænket herligst gudegave<ref>Rustningen var smidd av guden Hefaistos.</ref> til Laertes’ lumske søn. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Mig tykkes, fremmede, at I med sikre tegn paa fælles harm, har gjestet mig paa denne færd. Vor klage er den samme, saa jeg kan forstaa at dette er atreiders og Odyssevs’ verk. Jeg vet jo at han frækt tør ta den værste løgn paa tungen og ved underfundig svig faa frem tilsidst den uret som han vil ha sat i verk. }}<noinclude> <references/></noinclude> h4adfiri8kr356zrnbuu9qzc2dynb4p 104 130135 327741 307158 2026-07-31T00:34:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ AÅ>A 327741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|445}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Nei, ikke det, men noget andet undrer mig om mænd som Aias saa og fandt sig i hans færd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ak, fremmede, hans liv var endt; ti hadde han faat leve, var jeg ei blit plyndret for min arv. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad sier du? Saa ogsaa han er vandret bort? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, her hvor dagen lyser, er han ikke mer. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve! Men Tydevs’ søn<ref>helten Diomedes fra Argos.</ref> og han hvis rette far var Sisyfos, av hvem Laertes fik ham kjøpt, de dør nok ikke, skjønt de ei er livet værd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Aa nei, vær viss paa det. De trives nu som bedst, og begge staar i Argoshæren høit paa straa. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Men lever han som var min gamle gode ven, hin drot fra Pylos, Nestor; ti det var jo ham som tøilet deres ondskap tidt med vise raad. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Han har det ondt for tiden. Gubbens kjære søn Antilokos er vandret bort. Han fandt sin død. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve! Nu har du atter pekt paa tvende mænd hvis død jeg nødigst hørte. Aa hvor saart det er! Hvad skal vi trygt se hen til, naar saa gjæve mænd }}<noinclude> <references/></noinclude> l8j14i1u36mvjr2abzkvghj9bghnvan 104 130136 327742 308160 2026-07-31T00:35:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|446|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| er døde, mens Odyssevs endnu lever der hvor helst han burde meldes død i deres sted. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Vel er han slu at nappes med; men list og knep kan ogsaa, Filoktetes, komme tidt tilkort. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Men sig mig dog, hvor var, da dette hændte dig, Patroklos. Ingen var din far saa kjær som han. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ak, han var ogsaa død. I korthet vil jeg si: Med vilje vælger krigens vætte aldrig ut som bytte onde mænd. Den tar de gode først. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ja, jeg er enig. Netop derfor vil jeg nu faa vite av dig hvordan det staar til med en som intet dugde, men var tungerap og slu. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvem anden end Odyssevs kan du spørre om? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg mener ikke ham, men blandt os var en mand, Tersites,<ref>omtales i Homers Iliade II, 211.</ref> en som gjerne talte gang paa gang mot alles ønske. Vet du om han lever nu? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg saa ham ei; men at han lever har jeg hørt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Kan tænke det. Tilgrunde gaar jo intet ondt. Nei, guder sørger for at slike har det godt og lar med glæde, synes det, en dreven skurk }}<noinclude> <references/></noinclude> k1j2z0lawj1lzv5s5ro4n8yf4s5g9sa 104 130137 327743 307160 2026-07-31T00:39:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|447}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| faa komme op fra Hades,<ref>Han sigter til Sisyfos, om hvem det fortælles at han narret Hades til at la ham slippe op paa jorden igjen.</ref> mens de sender dit for evig hædersmænd som agter lov og ret. Hvad skal jeg tro om dette? Hvordan prise slikt, naar guders ondskap viser sig i deres verk? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du søn av ham som hersker hist ved Oitas fjeld, fra nu av skal jeg fra det fjerne sky hvert glimt av Atrevs’ onde sønnepar og Trojas by. Hvor rænkesmed har større magt en hædersmand, hvor kjækhet gaar til grunde, feighet vinder seir — nei, finde venner kan jeg ei blandt slike mænd. Min fjeldø skal fra nu av være nok for mig, mit Skyros, hvor jeg glad kan dvæle i mit hjem. Nu gaar jeg til mit fartøi. Poias’ søn, levvel! Levvel, og maatte guder fri dig fra din sott og gjøre dig sa karsk som du kan ønske dig! Kom, la os gaa, saa vi kan lægge ut fra land, saasnart en naadig guddom gir os gunstig bør. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Alt nu, min søn? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Ja, tiden kalder. Heller nær end fra det fjerne bør vi speide efter bør. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg ber dig bønlig ved din far og ved din mor. Jeg ber dig, søn, ved alt du i dit hjem har kjær: Forlat mig ei saa ene her, saa helt forlatt i denne bitre nød og pine som du ser og som du nu har hørt har fæstet bo hos mig. Aa kvi dig ei for meget for at ta mig med. Jeg vet det vil bli slemt at ha slik fragt ombord, men taal det. Mænd med arvet høisind hater alt }}<noinclude> <references/></noinclude> 479ivfcrc3rgv4ny9vpw7mmjokahalr 104 130138 327744 307161 2026-07-31T00:42:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ Káålkodon>Kálkodon 327744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|448|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| som gjør dem skam, og søker ry ved ædel daad. Du vil bli lastet, søn, saafremt du sier nei; men gjør du dette, vil du vinde herligst ry, hvis jeg i live kommer hjem til Oitas jord. Dit tunge hverv er endt paa mindre end én dag. Aa, find dig i det. Læg mig hvor du vil ombord, i rummet, forstavn eller bakstavn. Kast mig hen hvor jeg vil volde mindst besvær for dine folk. Ved Zevs, de svakes forsvar, si dog ja, min søn, og la dig røre. Se, jeg knæler for dig her, jeg arme, skjønt saa svak og pint av fotens saar. Aa la mig ei alene langt fra vei og sti; men før mig til dit hjemland, eller til hin ø Evboia, hvor kong Kálkodon har sit palads; ti derfra blir ei veien lang til Oitas fjeld, til Trakis’ aasryg og Sperkeios’<ref>en elv i hans hjemland.</ref> klare strøm, saa du kan la min kjære far faa se sin søn. Dog, længe har jeg frygtet at den gamle mand er vandret bort; ti ofte har jeg sendt ham bud med hver en gjest som kom og bedt og tryglet ham om selv at sende folk og frelst faa bragt mig hjem. Han er vel død og borte, eller jeg maa tro at ventelig har hine som jeg bad om hjælp kun litet agtet paa min bøn, men skyndt sig hjem. Nu ber jeg dig: Vær baade den som tar mig med og bringer bud. Aa frels mig, ynk mig, naar du ser hvor farefuld og uviss alles skjæbne er. Snart har de medgang, snart blir motgang deres lod. Den mand som sorgen sparer, bør ei være blind for faren, men naar lykken smiler, staa paa vakt, saa ikke livets lykke blir hans livs forlis. {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Motstrofe. Ynk ham, herre! Haarde trængsler, mangen kummer, tung at bære har han nævnt os. Maatte ingen som jeg elsker, faa hans skjæbne! }}<noinclude> <references/></noinclude> f3m6bb0o7nlo3kpgf1ox4o0emojy4vw 104 130139 327745 307162 2026-07-31T00:45:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ kursiv 327745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|449}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Herre, hvis dit hjerte gjemmer bittert hat til Atrevs’ sønner, vil jeg la de tvendes brøde regnes denne mand tilgode og paa vel utrustet snekke ro ham med de rappe aarer dit hvorhen hans hjerte higer, til det hjem han saart maa savne. Undfly vil jeg guders vrede, guders strenge straffedom. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Se til at ei du gav dit løfte altfor let, og at du, naar du har faat nok av sottens stank i samvær med den syke, ei kan holde ord. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Nei ingenlunde, herre! Aldrig skal det ske at du med rette skal faa laste mig for slikt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Da var det skam om denne mand fik se at jeg var mer uvillig til at gi ham hjælp end du. Vi seiler, hvis I vil, og ''han'' faar skynde sig; ti skibet vil nok uten vægring ta ham med naar bare milde guder lar os seile frelst fra denne øde ø til vore ønskers maal. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa herligste blandt dage, kjæreste blandt mænd, I kjære sjømænd, hvordan skal jeg dog faa vist i gjerning hvilken trofast ven I vandt i mig. Ja, la os fare, søn; men la os først gaa ind til avsked i et hjemløst hjem, saa du kan se hvad liv jeg førte og kan dømme om mit mot; ti om en anden bare saa det for sit blik, saa tror jeg ingen uten jeg holdt dette ut; men mig har nøden lært at lide ondt med taal. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Vent! La os høre! Se hist kommer tvende mænd, en fremmed, men den anden en av dine folk. Hør først hvad erend disse har og gaa saa ind. }}<noinclude> <references/> {{liten|29 — Sofokles: Tragedier.}}</noinclude> 2incp64davxqg9xrlrpd63axmgryjm9 104 130140 327746 307163 2026-07-31T00:47:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|450|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|EN SKIPPE|R}}. :Akillevs’ søn, den mand du ser, min følgesvend, som var som vokter paa dit skib med andre to, ham bad jeg si mig hvor du var at finde nu; ti helt uventet lot jeg nylig ved et træf mit fartøi lægge bi, hvor dit var ankret op. Paa eget skib, som ei har mange mand ombord, er jeg paa færd fra Troja til Pepáretos,<ref>en ø i Ægæerhavet, kjendt for sin vin.</ref> mit hjem hvor druer gror, og da jeg nu fik spurt at disse sjømænd alle er ombord hos dig, da fandt jeg ei at burde seile tyst forbi, men bringe melding først og faa en billig løn. Du vet vel endnu intet om din egen sak om onde anslag mot dig i argeiers raad, og ikke anslag bare, nei, det er nok alt blit sat i verk, og ei blir verket drevet slapt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Vel, fremmede, saasandt jeg er en hædersmand, skal denne omsorg for mit vel bli lønnet rikt. Tal ut om det du nævnte, saa jeg faar besked om disse onde anslag i argeiers raad. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Med Tesevs’ sønner er den gamle Foiniks sendt. Paa velutrustet skib forfølger de dig nu. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og vil de fange mig med smiger eller vold? {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Det vet jeg ei. Jeg melder kun hvad jeg har hørt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og har da Foiniks og hans fæller nu slik hast med straks at gjøre det som Atrevs’ sønner vil? }}<noinclude> <references/></noinclude> kh8fpv97ffhht3pgkijfwg3sy17n6hr 104 130141 327747 307164 2026-07-31T00:49:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|451}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|SEIPPERE|N}}. :Vær viss paa at det nu ''blir'' gjort, ei ''skal'' bli gjort. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men hvorfor var Odyssevs selv ei først og fremst til færden rede? Var det frygt som holdt ham fast? {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Det var en anden mand som han og Tydevs’ søn var rustet til at hente, da jeg seilte hjem. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvem var det da Odyssevs seilte efter selv? {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Det var en mand — men sig mig først: Hvem er han der? og det du sier, maa du ikke si saa høit — {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Han der er Filoktetes; velkjendt er hans navn. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Da spør mig ei om mere! Ta dig sammen straks og seil, saa snart du kan det, bort fra dette land! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad sier han, min søn? Hvad var det denne mand forrædersk hvisket nu om mig med dulgte ord? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Det vet jeg ikke endnu. Hvad han har at si bør siges høit til dig og mig og disse her. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Akillevs’ søn, la ikke hæren lægge mig for hat, fordi jeg røber det forbudte. Mangen skjærv er at fortjene der for mig, en fattig mand. }}<noinclude> <references/></noinclude> jytog16rk7pubehjgkm60sztckh22sc 104 130142 327748 307165 2026-07-31T00:50:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|452|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg hater Atrevs’ sønner. Denne arme mand er just min ven, fordi ''han'' ogsaa hater dem, og kom du hit til mig som ven, da maa du ei fortie for os noget ord som du har hørt. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Søn, tænk paa hvad du gjør! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Det har jeg gjort forlængst. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Men skylden maa bli din. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Javel; men tal nu ut! {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Saa faar jeg si det: For at hente denne mand er nu Odyssevs under seil med Tydevs’ søn. De svor, saafremt han ei blev overtalt med ord, at føre ham tilbake dit med vold og magt. Og at Odyssevs lovet dette dyrt, blev hørt av hver akaiisk kriger. Tryggest var jo han og stolte mere end den anden paa sit held. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men hvad er grunden til at Atrevs’ sønner nu, saa lang tid efter, vendte sig til denne mand som de for længe siden selv har landsat her? Hvi kom slik længsel paa dem? Var det guders magt og guders mishag, vink fra dem som refser synd? {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Jeg skal fortælle alt; ti neppe har du før faat fuld besked. Der var en seer, høi av byrd, en søn av Priamos. Hans navn var Hélenos. }}<noinclude> <references/></noinclude> 9nd7fsz97b1mndksfqb5qoecnb22850 104 130143 327749 307167 2026-07-31T00:52:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|453}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Hin rænkesmed Odyssevs som maa høre tidt paa alskens haansord for sin lumske færd, gik ut ved nat alene og fik tat og bundet ham og vist ham frem i leiren som en herlig fangst. Blandt alt det andet han forkyndte, varslet han at aldrig fik de styrtet Trojas faste borg, saasandt de ei fik overtalt just denne mand og førte ham fra hans bolig her paa denne ø. Odyssevs lovet straks, saasnart han hadde hørt hin seers varselsord, at hente denne mand og stille ham til skue i akaiers leir. Han trodde nok han skulde faa ham villig med, hvis ikke, da med magt. Enhver som hadde lyst, fik lov at ta hans hode, hvis det hele glap. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve mig arme! Svor han paa, hin fuldblods skurk, at faa mig med godvillig til akaiers leir? Saa villig vil jeg efter døden atter stige op til dagens lys fra Hades, som hans far<ref>Han paastaar atter at Odyssevs egentlig er en søn av Sisyfos.</ref> har gjort. {person} <> {{sperret|SKIPPERE|N}}. :Jeg vet ei hvad du mener; men jeg gaar nu ned til skibet. Maa en guddom naadig følge jer! {expl} <> (Gaar). {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvor uhørt frækt, du kjære, at Laertes’ søn har tænkt med sleske ord at faa mig med iland og stille mig til skue i argeiers leir! Nei, heller lyttet jeg til hin forhatte orm som voldte at jeg mistet bruken av min fot. Ja, alting tør hin usling si. Han vaager alt. Nu vet jeg da med visshet at han kommer hit. Kom, søn, og la os fare, saa vi kan bli skilt av havets vaate vidder fra Odyssevs’ skib. }}<noinclude> <references/></noinclude> pbirzjtkhnalaz9cu1vwlrdcnhvfjfe 104 130144 327750 307168 2026-07-31T00:54:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|454|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Ja, la os gaa; ti ilsom hast i rette tid vil gi os søvn og hvile, naar vort stræv er endt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja vel; men vi har motvind nu. Vi gaar tilsjøs, naar vinden ikke længer staar os stik i stevn. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Al vind er medbør, naar du flyr i farens stund. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei ikke nu; for de har ogsaa vinden mot. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Slikt røverpak har aldrig motvind, naar de blot kan se sit snit til tyveri og ran og vold. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nu, hvis du vil, saa la os fare. Gaa nu ind! Ta med dig det du helst vil ha, og trænger mest. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Litt har jeg jo av det som trænges — litet nok. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad har du da, som ikke findes paa mit skib? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg har en urt som altid lægges paa mit saar. Den dulmer bedst min smerte, saa den gir sig helt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, hent den ut! Hvad andet vil du helst ta med? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Alt tilbehør til buen, som jeg kan ha glemt og mistet, vil jeg ei la nogen anden faa. }}<noinclude> <references/></noinclude> 1xd3kqa24dj215eaibapzycdj1ryj01 104 130145 327751 307169 2026-07-31T00:55:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|455}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}} {expl} <> (peker paa buen). :Saa dette er den bue som blir prist saa høit? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ja, den og ingen anden har jeg i min haand. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Og faar jeg lov at komme nær og se paa den og ta og kysse den, som hædret jeg en gud? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ja, dig skal baade dette bli til del, min søn, og alt du ellers ønsker, hvis det staar til mig. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, ønsket har jeg; men med ønsket er det saa: Jeg vil, hvis det er ret; hvis ikke, si da nei. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Beskeden er din tale, søn; din ret er klar; ti du alene undte mig at vende trygt mit blik mot solens lys og gjense Oitas land min far og mine venner. Du har reist mig op da jeg av avindsmænd var trampet under fot. Vær tryg! Du skal faa røre den og siden gi mig den igjen og nævne stolt at ene du blandt mænd har rørt ved den som løn for ædel daad. Det var som løn for kjærlig hjælp jeg vandt den selv. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg angrer ei at jeg i dig har faat en ven, ti den som ret forstaar at lønne godt med godt vil bli en ven mer dyrebar end nogen skat. Saa gaa da ind! }}<noinclude> <references/></noinclude> nam36n3yxobpo1mopuxnxnplwdtvzqb 104 130146 327752 307170 2026-07-31T00:57:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|456|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :{{skjult tekst|Saa gaa da ind!}} Jeg tar dig med. Min syke fot kan trænge at du følger med og staar mig bi. {expl} <> (Begge gaar ind i hulen). <> {{strek|6em}} {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Første strofe. :::Frasagn har jeg hørt om uset pine, :::sagn om Iksion som frækt sig nærmet :::Zevs’s brud. Ham grep med almagts hænder :::Kronos’ søn og lænket ham til hjulet.<ref>Han blev av Zevs lænket til et gloende hjul som dreier sig rundt i al evighet.</ref> :::Dog, blandt støvets slegt jeg saa og hørte :::ingen faa en værre lod end denne. :::Ingen har han krænket, intet røvet; :::Godt med godt har helten stedse lønnet, :::blev dog skyldfri knust saa grumt av skjæbnen. ::::Ett har slaat idag min sjel med undren: ::::Hvordan, hvordan har han ensom ::::lyttende til bølgebraket ::::taalt et liv saa taarerikt? {expl} <> Første motstrofe. :::Taalt et liv som egen gjest og nabo, :::lam paa foten, uten hjælp av grander, :::som var nær, naar ut han maatte skrike :::lydt sin kval, saa tidt hans fælle, sotten, :::bet i blodig byld. Ak, ingen stillet :::saarets edderfyldte, hete blodstrøm :::lindt med urter sanket ind paa marken. :::Først naar smertens vanvidskvaler slap ham, :::krøp han vildsomt hit og dit paa vangen :::hjælpeløs som barn forlatt av ammen, ::::slæpende sig frem med møie }}<noinclude> <references/></noinclude> frjx5zi7yl4fiu7axq9qpcrdufn4rh0 104 130147 327753 307171 2026-07-31T00:59:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|457}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| ::::dit hvor lettest var at finde ::::lindring for hans sult og kval. {expl} <> Anden strofe. :::Jordens, den helliges, spirende grøde :::sanket han aldrig; han speidet forgjæves :::efter hvad andet vi mennesker nyter. :::Kun naar den lynrappe streng paa hans bue :::slynget den vingede pil mot sit bytte, :::stillet han sulten. Hans liv var en jammer. :::Nu paa det tiende aar blev hans læbe :::aldrig av vinen, den liflige, læsket: :::Stedse med speidende øie han søkte :::vandet det lunkne og slæpte sig dit. {expl} <> Anden motstrofe. :::Endt er hans vanheld; til hæder og lykke :::skal han bli løftet paany; ti han møtte :::høibaaren yngling, som fører ham atter :::baaret av bølgekløvende snekke :::trygt til hans hjem, hvor de maliske nymfer :::leker i løn ved Sperkeios’s bredder, :::hist hvor hin halvgud med blinkende malmskjold :::steg fra de lyntændte flammer paa Oita :::op til det høie som gudernes gjest. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}} {expl} <> (kommer tilbake med Filoktetes). :Saa kom da, kjære! Hvorfor blev du uten grund saa taus og staar som var du fjetret nu med ett. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::::Aa gru! aa gru! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad er det? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. >> Intet farlig. Gaa du kun, min søn! }}<noinclude> <references/></noinclude> tjrq2y2hla1dsm3g07fgwq1ep7oj7gg 104 130148 327754 307172 2026-07-31T01:00:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|458|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du pines da vel ikke av din syke fot? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei, langtfra. Smerten tykkes letne netop nu. Aa guder, hjælp! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvi stønner du og roper høit paa guders hjælp? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg ber dem komme hit og naadig frelse os. :::::Aa ve! aa ve! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad gaar der av dig? Hvorfor sier du det ei, men staar der taus? Jeg ser jo at du har det ondt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg er fortapt, min søn! Jeg kan ei dølge mer min pine. Aa, den farer gjennem mig! Den borer, borer! Ve mig arme arme mand! Min søn, jeg er fortapt! Den sliter i mig, søn! Aa ve! aa rædsom kval! aa hjælp mig, hjælp mig, hjælp! Ved alle guder, hvis du har et sverd, min søn, ved haanden her, saa ret et hugg mot fotens tær! Aa, skynd dig! Hugg dem av! Spar ei mit liv! Hugg til! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad er da dette nye som saa hastig kom og gjør at du maa stønne slik og skrike høit? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Du vet det, søn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Hvad er det? }}<noinclude> <references/></noinclude> cid4qkjs57h2vaqbuphfft2wvzg6l3n 104 130149 327755 307173 2026-07-31T01:01:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|459}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. >> Søn, du vet det jo. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg vet det ikke. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Jo, du vet det. Hjælp mig, hjælp! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvor rædsomt at din smerte stadig øker paa! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ja, rædsomt! Intet ord kan si det. Ynk mig, søn! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad skal jeg — {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Aa forlat mig ikke. Vær ei ræd! Det kommer av og til; men har det raset ut, saa er jeg længe tryg. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Aa stakkars, stakkars dig! Ja, klarlig blir du prøvet haardt av alskens nød. Du arme! Vil du jeg skal ta og støtte dig? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei ikke det. Ta bare fra mig buen her som nys du bad mig om. Ta vare paa den godt til denne pine i min arme syke fot kan slippe taket. Søvnen rinder paa mig straks, saasnart som denne rædselsrid er helt forbi. Før faar jeg ingen lindring. La mig sove ut i ro, og dersom hine skurker kommer hit imens, saa ber jeg dig ved alle guder: La dem ei godvillig eller mot din vilje faa den med, }}<noinclude> <references/></noinclude> noockbl1096u9qjq90nr3nplbpanozg 104 130150 327756 307174 2026-07-31T01:03:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|460|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| ei heller ved en list. Du voldte da dig selv og mig som trygler om din hjælp, den visse død. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Stol trygt paa mig; ti ingen uten du og jeg skal faa din bue. Ræk den hit, og lykke til! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Her er den. Ta den, søn, og bed en stille bøn til Avinds vætte, at den ei maa volde dig slik nød som mig og ham som eide den tilforn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :I høie guder, und os dette! La det ske at vi med gunstig bør og efter heldig fart maa naa vort maal med bistand av en naadig gud. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg frygter for, min søn, at bønnen ei blir hørt; ti atter drypper blodet fra det dype saar. Det strømmer rødt. Et anfald frygter jeg paany. :::::Aa ve, og atter ve! Aa fot, hvi skal du atter pine mig saa grumt! :::::Det kommer! Det kommer nær! Aa ve mig arme mand! :::::Aa ve, aa ve! Du lumske ven, du kefallener! Gid dit bryst blev gjennemboret av saa pinefuld en kval. Aa ve! — aa maatte dog I tvende styresmænd, du Agamemnon og din bror faa lide selv saa lang en tid som jeg av denne onde sott. :::::Aa ve mig, ve! Aa død! Aa død som jeg fra dag til dag i bøn har budsendt, hvorfor kan du aldrig komme hit? Aa søn, min ædle ven, aa ta mig, brænd mig straks i lemnisk ild som lokker mig fra fjeldet hist.<ref>Det ser ut som om Lemnos i oldtiden har hat en virksom vulkan.</ref> }}<noinclude> <references/></noinclude> q87s7w6750mwpred72n1uh5zlb32afm 104 130151 327757 307175 2026-07-31T01:04:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|461}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Aa gjør det, kjære! Ogsaa jeg var villig til at gjøre dette fordum for hin søn av Zevs og fik som løn den bue som du har i haand. :::::Hvad svarer du? Hvi er du taus! Hvor er du med din tanke, søn? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Alt længe har jeg ynket saart din bitre kval. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Min søn, vær trøstig. Disse anfald kommer hvast med skarpe sting, men svinder ogsaa hastig bort. Jeg ber dig bare: La mig ei alene her. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Vær tryg, vi blir her. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Vil du bli? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Vær ganske tryg. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg agter ei at binde dig med ed, min søn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Det var jo synd og skam, om jeg forlot dig her. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Bekræft dit ord med haandslag! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Vel, her er min haand. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nu dit! aa før mig dit. }}<noinclude> <references/></noinclude> nww7e3usrl7jaydd9sqn30d18152e9c 104 130152 327758 307176 2026-07-31T01:05:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|462|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :{{skjult tekst|Nu dit! aa før mig dit.}} Hvor vil du hen? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Ditop. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Dit sind er sykt. Hvi ser du op mot himlens hvælv? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa slip mig, la mig gaa. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Men hvorhen? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Slip mig, slip! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du faar ei lov. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Jeg dør saasandt du rører mig. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nuvel, jeg slipper, hvis du nu er mere klar. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa jord, aa la mig nu faa dø og ta mig straks! Min pine er for stor. Jeg kan ei mer staa op. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Om ikke længe hviler han i søvnens arm, saavidt jeg ser. Hans hode synker langsomt ned. Hans hele krop er badet overalt i sved, og fra en brusten aare i hans syke fot gaar blodet sort. Nu faar vi, la ham ligge her i ro og fred, saa han kan falde trygt i søvn. <> {{strek|6em}} }}<noinclude> <references/></noinclude> 1lpo13rk5s70vifsqxaj6cnv1kkehlf 104 130153 327759 307177 2026-07-31T01:07:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|463}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Strofe. ::Søvn, du som dulmer al smerte og kummer, :::::kom med dit svalende pust. ::Und ham dog lindring, et lykkestreif, hersker! :::::La for den sovendes øine ::skimre en stund dine straalende drømme. :::::Kom med din lægedom, kom! :{expl} <> (Til Neoptolemos): :::::Se dig for, søn, hvor du staar. :::::Se hvor din vei fører hen. ::Sig hvad jeg nu har at gjøre. Du ser det. ::Hvorfor ei skride til handling, men vente? ::Tiden er inde; den raader for alting. ::Nytter vi den har vi seiren i haand. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Visselig hører han ei vore ord; men jeg ser at forgjæves eier vi buen som bytte, hvis helten ei følger paa færden. Kransen blir hans. Det er ham som guden har budt os at bringe. Skjændig at prale av svik, og for os vil den end ikke lykkes. {person} <> {{sperret|KO|R}}. {expl} <> Motstrofe. ::Sørge for dette, min søn, vil en guddom. :::::Dog, vil du svare paany, ::svar da, min søn, med den sagteste hvisken. :::::Aarvaaken sover den syke. ::Let kan han høre hvert ord som blir sagt. :::::Se dig for, tænk dig om, søn! :::::Tænk med hver evne du har :::::hvordan dit verk skal bli gjort ::lønlig, ja lønlig, saa intet han aner. ::Visselig skjønner du godt hvem jeg mener. :::::Føier du ham, vil du volde :::::vanheld som trodser al kløkt. }}<noinclude> <references/></noinclude> sj6dkw4vlxgwse21wiiaesccqos0pl9 104 130154 327760 307178 2026-07-31T01:09:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|464|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {expl} <> Slutstrofe. :::::Søn, vi har bør, vi har medbør. ::Manden er vernløs; med lukkede øine ::ligger han sovende trygt som om natten. ::Deilig eer søvnen i solhetens brand. ::Magtesløs, lammet paa hænder og føtter ::ligner han dem som til Hades er vandret. ::Se dog, betænk om dit ord var det rette. ::Rimeligst tykkes mig tanker som denne: :::::Bedst er den farefri møie, min søn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hys, til nu stille! Intet ubesindig ord! ti manden løfter hodet. Hys, nu ser han op. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa dagslys efter bliden søvn! Aa trygge vakt av venner som holdt stand, da alt mit haab var slukt! Ti neppe hadde jeg for alvor kunnet tro at du, min søn, i medynk kunde holde ut at bli hos mig i al min kval og gi mig hjælp. De to atreider hist, vort kjække høvdingpar var ei saa rede til at taale det som du. Men ædel er du selv, min søn, og ædel var din tapre far, og alting faldt dig derfor let, skjønt du blev plaget mer end nok av skrik og stank. Og nu da det ser ut til at jeg atter faar en glemselsstund, en hvilestund for denne kval, saa ta mig, søn, og løft mig, reis mig varlig op saa vi, naar først min træthet gir sig litt, kan gaa til skibet ned og uten ophold sætte seil. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Glad ser jeg mot forventning dine øines blik og at du atter aander, fri for smertens sting. Ti efter disse kvaler tyktes alle tegn at tyde paa at hver en gnist av liv var slukt. Saa reis dig nu, og hvis du vil, skal disse mænd }}<noinclude> <references/></noinclude> rz6be5t4m11v1id6n2vhi1ibfzmggrk 104 130155 327761 307179 2026-07-31T01:10:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|465}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| forsigtig bære dig. De vil ei kvie sig saasandt som baade du og jeg har saa bestemt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg takker dig, og hjælp mig, som du lovet, søn, at komme op. La disse slippe, saa de ei av stanken plages, før de ''maa''. Vort samvær hist paa skibet vil bli plagsomt nok for disse mænd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, saa skal ske. Vel, ta min haand og reis dig op. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Vær trøstig! Gammel vane hjælper mig nok op. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Aa ve, hvad gjør jeg saa? Hvad blir mit næste skridt? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad er det. Hvortil sigtet disse ord, min søn? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg vet ei. Raadløs er jeg — finder intet svar. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad gjør dig raadløs? Tal dog ikke saa, min søn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Her staar jeg pint av tvil og vet ei ut ei ind. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Det er vel ikke saa at plagen ved min sott kan faa dig til at negte mig at gaa ombord? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ak, alting er en plage, naar man svek sig selv og faar sig til at gjøre det som ei er ret. }}<noinclude> <references/> {{liten|30 — Sofokles: Tragedier.}}</noinclude> ss2i0o3cr6z1zz0qhj5f8c5wzkd6ypp 104 130156 327762 307180 2026-07-31T01:11:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|466|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei, hjælper du en hædersmand i raad og daad, da svek du ei det sind du arvet fra din far. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Det blir et nidingverk. — Det piner mig forlængst. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Visst ei din gjerning; men jeg gruer for dit ord. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Aa Zevs, hvad skal jeg gjøre? Te mig som en skurk? Fortie sandheten paany og lyve frækt? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa, hvis jeg ei tar meget feil, vil denne mand forraade mig, forlate mig og seile bort. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei, ikke la dig ene; men det piner mig at du maa følge med mig dit du nødigst vil. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad sier du? Jeg fatter ei din tale, søn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei, intet vil jeg dølge. — Seile maa du nu til Troja, til akaier og atreiders hær. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad mente du, min søn? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Klag ei, før alt er sagt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Før hvad er sagt? Hvad agter du at gjøre nu? }}<noinclude> <references/></noinclude> o9tzwr31ua7v903h82hae2p6oeub7se 104 130157 327763 307181 2026-07-31T01:14:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|467}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Først frelse dig fra nøden; siden drage bort paa togt med dig og lægge øde Trojas land. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Og dette agter du for alvor? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Skjæbnens tvang. kan ingen bryte. Hør mig rolig! Tving din harm! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg arme er fortapt, forlatt! Aa fremmedkar, hvad har du gjort mig? Gi tilbake buen straks! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Umulig. Jeg maa lyde dem som magten har; saa byder baade retfærds krav og fælles tarv. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Du hete avgrundsbrand! du rædselsfulde skurk! forhatte rænkesmed, hvad har du gjort mot mig med grusom svik? Du frække, ser du uten skam paa mig som vendte mig til dig med bøn om hjælp? Du tok min bue, den som holder liv i mig. Aa, gi mig den tilbake, gi mig den, min søn! Ved vore fædres guder, ta dog ei mit liv! Jeg arme mand! Han under mig ei mer et svar, men skyr mit blik, som vil han aldrig slippe den. I bugter, nes og skjær, I fjeldets vilde dyr som var min omgang her, I bratte stup paa fjeld — Jeg vet ei andre som kan høre mine ord — til jer, de vante fæller, vil jeg rope ut den svik han øvet, han som er Akillevs’ søn. Med ed og haandslag lovet han mig hjemfærd nys, men fører mig til Troja. Buen har han tat, en hellig skat som Zevs’s søn, Herakles bar. Den vil han vise frem i argoshærens leir. Han later som jeg var en kjæmpe, tat med vold, }}<noinclude> <references/></noinclude> dx6cwcnp8khe9ymq6qzu6vir6yk5edl 104 130158 327764 307182 2026-07-31T01:16:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|468|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| og vet ei at han vog et lik, et usselt skin, kun skyggen av en røk; ti ta mig uten svik da jeg var sterk, var uraad, uraad endog nu. Bedraget er jeg. Aa, hvad skal jeg gripe til? Aa, gi mig den tilbake! Gaa dog i dig selv! Hvad svarer du? — Du tier? — Ak, jeg er fortapt. Du dobbeltport i fjeldet, atter maa jeg gaa til dig, men vernløs, uten det som gav mig mat. I denne hule skal jeg ensom tæres hen, og med min bue skal jeg aldrig fælde mer en vinget fugl, et dyr paa fjeld. Mit arme lik skal bli til mat for dem som var min næring før. Mit fordums bytte skal nu gjøre jagt paa mig. Jeg tvinges til at sone blod med eget blod av ham som tyktes mig saa god, saa fri for svik. Aa, maatte du — dog endnu ikke, før jeg vet om du vil skifte sind; hvis ikke — dø med skam! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Hvad skal vi gjøre herre? Du maa nu slaa fast om vi skal seile eller lytte til hans bøn. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Den inderligste medynk med den arme mand har fyldt mit sind forlængst, ei først i denne stund. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ved alle guder, ynk mig søn! La ingen mand forhaane dig, fordi du fik mig med ved svik! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad skal jeg gjøre? Gid jeg ei var draget bort fra Skyros; ti mit hverv er blit en byrde tung. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Du er ei ond, men har vel lært av onde mænd saa skjændig færd. La andre som vil ha det, faa dit stygge hverv. Drag bort; men gi mig buen først! }}<noinclude> <references/></noinclude> r1rvat0wcvyipfwt6xqg8bbdci01nfg 104 130159 327765 307707 2026-07-31T01:17:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|469}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad skal vi gjøre, venner? {expl} (Det ser ut til at Neoptolemos vil række Filoktetes buen. {expl} <> Odyssevs styrter frem.) {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. >> Usleste blandt mænd! Hvad gjør du? Gaa tilbake! Gi mig buen straks! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve, hvem er det? Hører jeg Odyssevs’ røst? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Odyssevs’ røst, javisst, den mands du her kan se. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa, jeg er solgt, jeg er fortapt. Det var da ham som fanget mig og røvet mig min bue nys. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Ja, jeg og ingen anden. Deri har du ret. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa slip den! gi mig buen, søn! {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Det kan han ei selv om han kanske vil det. Vit at ogsaa du maa følge med. Hvis ikke tar vi dig med magt. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Skal jeg, du nedrigste og frækkeste blandt mænd, bli tat med magt? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Ja, hvis du ei frivillig gaar. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa Lemnos! Aa du ild, som ildens gud har tændt du ild som alt kan knække, taaler I den skam at denne skurk vil skille mig fra jer med vold? }}<noinclude> <references/></noinclude> awrcn69rl1bf95xmifj8v6aq5vacj5k 104 130160 327766 307184 2026-07-31T01:19:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|470|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Saa vit at det er Zevs, ja Zevs som raader her. Det er hans vilje. Som hans tjener staar jeg her. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Forhatte niding, hvordan kan du tale saa? Du dækker dig bak guder, skylder ''dem'' for løgn. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Nei, sand er guders tale. Derfor ''maa'' du gaa. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei, sier jeg. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Jeg sier jo. Du maa gaa med. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve mig arme mand! Saa avlet da min far en ussel træl og ei en stolt, fribaaren søn. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Jo, netop en som er de bedstes likemand. I deres følge skal du styrte Trojas by. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei aldrig, selv om alt det værste blir min lod, saalænge denne avgrund aapner mig sit svælg. {person} <> {{sperret|0ODYSSEV|S}}. :Hvad vil du gjøre! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Styrte utfor stupet straks og slaa i knas mit hode mot det haarde fjeld. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Pas paa ham! Grip ham, før han sætter det i verk. {expl} <> (Hans mænd griper Filoktetes.) }}<noinclude> <references/></noinclude> a31oknxp43o27nx4fyoephtgbmavuh4 104 130161 327767 307185 2026-07-31T01:21:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|471}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa hænder, hvilken tort for jer at denne mand skal holde jer, fordi I savner buens streng! Aa du som aldrig har for rene tanker rum, hvor lumskt du atter snek dig frem og fanget mig! Du dækket dig i feighet bak et ukjendt barn, som er for god for dig og slegter paa mig selv. Han visste ikke bedre end at lystre blindt, og det er let at se at smerten piner ham ved det han feilet selv og det som jeg har lidt. Din onde sjel som altid speider fra sit skjul har lært ham op til mesterskap i onde knep, skjønt lysten mangler og han ei er skapt til slikt. Forvorpne, vil du føre mig i lænker bort fra denne kyst, hvor du har slængt mig hen tilforn som død blandt levende, et ensomt hjemløst lik. Forbandet være du! Det var saa tidt min bøn. Men ingen glæde blir av guder mig forundt. Du glæder dig ved livet; livet er for mig hvem mange trængsler gjester, blot en evig kval. For dig og Atrevs’ sønner er jeg kun til spot, det høvdingpar du tjener tro i denne stund, skjønt du med list blev tvungen til at seile med.<ref>Da sendemænd kom til Odyssevs for at minde ham om at holde sin ed og følge med paa toget til Troja, lot han som han var avsindig; men ved Palamedes’ list blev han røbet og maatte gaa med.</ref> Men mig, usalige, som villig satte seil med snekker, syv i tallet, jog de haanlig bort, som du fortæller; hine siger det var dig. Hvi henter I mig nu? Hvi fører I mig bort, en mand som intet er og død for jer forlængst? Du guders uven, hvorfor er jeg nu for dig ei halt og stinkende, og hvordan kan I nu faa ofret kjød og viet drik med mig ombord? ''Det'' var jo grunden til at jeg blev sat i land. Død over jer for al den uret jeg har lidt! Den kommer, dersom guder vil at ret skal ske. Jeg vet forvisst de vil det. Ellers kom I ei }}<noinclude> <references/></noinclude> 9vc3v8u8a31mg6k8lk0e2dpwu4izs06 104 130162 327768 307186 2026-07-31T01:23:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|472|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| paa denne færd til mig, den arme syke mand, hvis ikke guder drev jer hit med angstens brod. Aa fædres jord! Aa guder, I som skuer alt, aa tugt dem, tugt dem alle, om ei før saa nu, saa lang tid efter, hvis I ynker ogsaa mig. Ynkværdig er mit liv; men faar jeg se dem knust, vil sott og sygdom tykkes mig at være lægt. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Den mand er haard, Odyssevs. Haarde er de ord han talte nu. Hans nød har ikke bøiet ham. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Jeg har jo mangt at svare paa hans bitre ord, saafremt jeg hadde tid. Nu har jeg ett at si: Hvor slike mænd kan trænges, er jeg slik en mand, og hvor det gjælder hædersmænd av bedste sort, kan ingen findes mere from og god end jeg. Men jeg er slik at jeg vil seire overalt, dog ikke over dig. Frivillig gir jeg tapt. Saa slip da denne mand og rør ham ikke mer! La ham faa bli her. Vi har ingen bruk for ''dig'' naar vi har faat din bue; ti vi har jo før iblandt os Tevkros som forstaar just denne kunst og mig som nok kan spænde fuldt saa godt som du en buestreng med kraftig haand og sigte godt. Hvad skal du der? Farvel. Vank du paa Lemnos om. La os gaa bort. Kanhænde jeg med denne skat kan vinde mig et ry som burde være dit. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa ve, hvad skal jeg gjøre. Skal du bryste dig og te dig frem med buen i argeiers hær? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Prøv ei at si ord imot. Jeg gaar nu straks. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :{{rettelse|Askillevs|Akillevs}}’ søn, vil ogsaa du forlate mig og ikke unde mig et fattig ord til trøst? }}<noinclude> <references/></noinclude> bzv5iixcdkh7hakzk9ewgu7g6nicarz 104 130163 327769 307187 2026-07-31T01:25:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|473}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}} {expl} <> (til Neoptolemos). :Nei, kom nu! Se ei paa ham! Ellers kunde let dit gode hjertelag forspilde alt vort held. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa fremmede, vil ogsaa alle I gaa bort og uten medynk la mig bli alene her. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}} {expl} <> (peker paa Neoptolemos). :Der staar den unge mand som raader for vort skib. Det svar du maatte faa av ham er ogsaa vort. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}} {expl} <> (peker paa Odyssevs). :Han der vil la mig høre at jeg gaar for vidt i medynk; men hvis manden vil det, bli da her saa længe indtil vore folk faar gjort istand vort skib og vi faar bedt om høie guders hjælp. Kanhænde kommer ogsaa denne mand tilsidst paa bedre tanker. Vel nu gaar vi to ombord, og I skal bryte op i hast, naar I faar bud. <> {{strek|6em}} {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. {expl} <> Første strofe. :::Du hule i det haarde fjeld, :::snart het, snart kold som is! :::saa skulde da jeg arme mand :::ei skilles fra dig mer; :::men i min sidste tunge stund :::skal du min vaande se. ::::::Aa ve mig, ve! :::Du fængsel fuldt av minders hær, :::om al min kval og nød, :::hvor skal jeg nu, en vernløs mand, :::faa haab om daglig brød, :::naar fuglers flok, tilforn saa sky }}<noinclude> <references/></noinclude> rm86myttvda9kp1x9hot8pgn0dvldd9 104 130164 327770 307188 2026-07-31T01:26:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|474|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| :::slaar ned fra himmelhvælv :::med ilske skrik og jager mig, :::en kraftløs veidemand? {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. Aa du som fik saa tung en lod, du selv, du selv har skylden. Ei var det fra en størres haand det tunge slag dig rammet. Du hadde valget, valgte selv det værre for det bedre. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. {expl} <> Første motstrofe. ::::Aa ve mig arme, arme mand, :::av værste vaande pint, :::som aldrig mer fra denne dag :::skal færdes trygt blandt mænd :::men dvæle her i bitter nød, :::og lide dødens gru. ::::::Aa ve, aa ve! :::Ei kan jeg skaffe næring mer. :::Ei kan min sterke haand :::med pilen naa en vinget fugl. :::En lumsk, forslagen mand :::har daaret mig med falske ord. :::Aa maatte jeg faa se :::at rænkesmeden selv blev pint :::saa lang en tid som jeg! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Nei, skjæbnen, sendt av guder selv, ei svik fra mine hænder har voldt det. Vend dit vilde hats forbandelser mot andre! Jeg vil saa gjerne vise dig mit venskap. Vrak det ikke! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. {expl} <> Anden strofe. ::::Ve mig! Spottende mig og min nød :::sitter han nu ved det graalige hav. }}<noinclude> <references/></noinclude> dzkunvhc2dd0cp1cp9ljogqqn7k2uvq 104 130165 327771 307189 2026-07-31T01:28:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|475}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| :::Stoltelig svinger han nu i sin haand :::det som har næret mig, bjerget mit liv, :::vaabnet som aldrig en dødelig bar. :::Bue, du kjære, som ransmandens vold :::rev mig av hænde, hvis hjerte du har, :::ser du med ynk paa Herakles’s ven, :::han som nu aldrig skal spænde dig mer. :::Nu har en anden, en rænkesmed lumsk, :::faat dig, en mester i skjændig bedrag. :::Nu kan du se at en avindsmand grum :::volder mig arme med skjændigste svik :::ulykker svare som ingen tilforn. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Er du en mand, bør du nævne med ros :::det som er ret, og de krænkende ord :::burde du sky, naar de bare gjør ondt. :::En av de mange han var og blev sendt :::hit ved et magtbud og røktet sit hverv :::venner til baade og alle til gagn. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. {expl} <> Anden motstrofe. ::::Vingede fugler, mit bytte tilforn, :::skarpsynte skarer av dyr som paa fjeld :::finder jer føde, nu skal I ei mer :::fly fra mit bo, naar I kommer det nær. :::Magtstjaalen er jeg, en værgeløs mand. :::Ei har jeg længer i hænde som før :::kraftige piler til vern for mit hjem. :::Intet kan skræmme jer bort. I kan trygt :::nærme jer. Mæt nu jert mordlystne gap! :::Flæng, som I lyster, mit raatnende lik. :::Snart skal jeg skilles fra livet; ti hvor :::finder jeg næring? Hvem lever av luft, :::naar han ei evner at bringe til hus :::gaver vi faar av den nærende jord? }}<noinclude> <references/></noinclude> 5obg8saghnc1qhqpw19cn5b378r6hwb 104 130166 327772 307190 2026-07-31T01:29:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|476|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Agter du vennen som byr dig sin haand, :::ræk ham da haanden av hele dit hjerte. :::Vit at det staar til dig selv om du skal :::fly for din pine, den grufulde helsott. :::Aldrig du lærer at bære med taal :::utal av byrder, dens hærjende følge. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::Paany, paany du mindet mig :::om fordums ve, du bedste ven :::av alle som har gjestet mig. :::Hvi har du voldt mig dødsens kval? {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Hvad mener du med disse ord? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Du haaber jo at føre mig :::til Troja, hin forhatte by. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Til bedste, tror jeg, for dig selv. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Gaa bort! Gaa bort! Vig fra mig straks. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Saa kjært, saa kjært var dette bud. :::Jeg lyder villig. La os gaa :::ombord og røkte hver sin dont. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Aa gaa dog ei! Jeg ber ved Zevs :::den gud som tugter bandet mand. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Vær var og sky de stygge ord! }}<noinclude> <references/></noinclude> gnq7nnvvixy1ejaiipmi226yxavevco 104 130167 327773 307191 2026-07-31T01:41:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ : 327773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|477}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Ved alle guder, bli dog her! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::::Hvi disse skrik? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Aa guddom, aa hvor haardt du slaar! :::Jeg er fortapt jeg arme mand. :::Aa fot, hvad gjør jeg vel med dig :::fra nu av, om mig undes liv? :::Aa kom tilbake, venner, kom! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Hvad skal vi? Har du skiftet sind, :::og vil ei det du bød os før? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Aa vredes ei, om smertens storm :::kan drive en fortvilet mand :::til ord som vanvid gav ham ind. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::Kom da du arme og gjør som vi ber dig! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::Aldrig, nei aldrig i evighet sker det, :::selv om den straalende lynsvinger vilde ::brænde min krop med sin luende flamme. ::Ødes la Ilion! Ødes la alle ::hine som ledet av skurken ha vaaget ::::grusomt at jage en krøbling fra borde. — ::Venner, en eneste bøn maa I høre. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :::Hvilken? Hvad mener du? }}<noinclude> <references/></noinclude> kux9vdegbf2xp3z0vord9dzazpdyswq 327774 327773 2026-07-31T01:41:59Z Øystein Tvede 3938 327774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|477}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Ved alle guder, bli dog her! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::::Hvi disse skrik? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Aa guddom, aa hvor haardt du slaar! :::Jeg er fortapt jeg arme mand. :::Aa fot, hvad gjør jeg vel med dig :::fra nu av, om mig undes liv? :::Aa kom tilbake, venner, kom! {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Hvad skal vi? Har du skiftet sind, :::og vil ei det du bød os før? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Aa vredes ei, om smertens storm :::kan drive en fortvilet mand :::til ord som vanvid gav ham ind. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::Kom da du arme og gjør som vi ber dig! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::Aldrig, nei aldrig i evighet sker det, ::::selv om den straalende lynsvinger vilde ::brænde min krop med sin luende flamme. ::Ødes la Ilion! Ødes la alle ::hine som ledet av skurken ha vaaget ::::grusomt at jage en krøbling fra borde. — ::Venner, en eneste bøn maa I høre. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :::Hvilken? Hvad mener du? }}<noinclude> <references/></noinclude> 0zazypd17gjw40y1f4hc28kxcqiuv3y 104 130168 327775 308159 2026-07-31T01:43:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ Fjernet mellomrom 327775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|478|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::::::::Gi mig et vaaben, :::sverd eller øks eller spyd, om I har det. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Si hvilken gjerning du agter at øve. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. ::::Haanden skal fri mig for hode og lemmer. :::Tørst er min sjel; den er tørst efter blod. {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. ::::Hvorfor? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::::::::Min far vil jeg søke at finde. {person} <> {{sperret|KORFØTE|R}}. ::::Hvor vil du finde ham. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::::::::Nede hos Hades. :::Hvordan, du land som har fostret vor ætt, :::skal vel jeg arme faa se dig igjen; :::jeg som drog bort fra din hellige strøm, :::fulgte som hjælper en fiendeflok, :::lumske danaer — med døden som løn. {expl} <> (Gaar ind i hulen.) {person} <> {{sperret|KORFØRE|R}}. :Jeg var forlængst brutt op paa veien til mit skib og var vel ogsaa fremme snart, men venter her, fordi jeg ser Odyssevs og Akillevs’ søn som sammen kommer vandrende imot os hist. {expl} <> (Odyssevs og Neoptolemos kommer.) {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Men kan du ikke si mig hvilken grund du har til nu i hast at gaa tilbake samme vei? }}<noinclude> <references/></noinclude> m3xu34bk5pqm1gcah8ugezopongvdbc 104 130169 327776 307193 2026-07-31T01:44:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|479}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg vil faa rettet paa den feil jeg gjorde før. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Du taler gaadefuldt. Hvad var det for en feil? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Den feil at lyde dit og hele hærens bud. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Hvad er det du har gjort som ikke sømmer sig? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Lagt snarer for en mand med list og skjændig svik. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :For hvem? Du har vel intet ubesindig for? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei, intet ubesindig; men til Poias’ søn — {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Til ham? Hvad agter du? Jeg ræddes ved dit ord. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :fra hvem jeg røvet denne bue, agter jeg — {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Aa Zevs, hvad agter du? Vel ei at gi ham den? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jo, ti jeg fik den uten ret, ved lumpen svik. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Ved alle guder, agter du at haane mig? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, hvis det er en haan mot dig at tale sandt. }}<noinclude> <references/></noinclude> ahollea82h5ub9naf89mv4851j39bcz 104 130170 327777 307195 2026-07-31T01:45:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|480|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :A{{rettelse|K|k}}illevs’ søn, hvad mener du med disse ord? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Skal jeg da gjenta det jeg svarte, gang paa gang? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Helst ønsket jeg den ene gang var ingen gang. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Saa vit, at det du hørte var mit sidste ord. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Der er dog en som nok skal sætte bom for slikt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad sier du? Hvem er det som skal stanse mig. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Akaierfolkets hærmænd. Jeg er en av dem. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Saa klok du er, saa er din tale langtfra klok. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Men du er hverken klok i gjerning eller ord. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Dog bedre er at handle ret end handle klokt. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Men kan det være ret at gi tilbake det du fik ved mine raad? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Ja, friste vil jeg nu at bøte paa den stygge feil, jeg før har gjort. }}<noinclude> <references/></noinclude> lz3ybqb0heae1fa1561o5ifw0ms1emc 104 130171 327778 307196 2026-07-31T01:49:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|482|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Og frygter du ei hæren, naar du handler saa? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ei frygter jeg for trusler, naar jeg handler ret, ei heller lystrer jeg, om du vil bruke vold. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Vi skal da kjæmpe, ei mot troer, men mot dig? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad komme skal, faar komme. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Ser du at min haand om sverdets fæste griper? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Vel, men du skal se det samme gjort av mig i næste øieblik. {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. :Jeg lar dig faa din vilje; men den hele hær skal faa besked om dette. Den skal straffe dig. {expl} <> (Gaar.) {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du tok fornuften fangen. Er du like klok for eftertiden, gaar du kanske fri for tugt. {expl} <> (Roper op imot hulen.) Hør Filoktetes, Poias’ søn, kom ut til mig fra hulen hist i fjeldet, hvor du holder til. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvi lyder ved min hule atter høie rop? Hvad vil I, fremmede? Hvi kalder I mig ut? {expl} <> (Faar øie paa Neoptolemos.) }}<noinclude> <references/> {{liten|31 — Sofokles: Tragedier.}}</noinclude> bn6bmlkvietv67pvzcs6ecbby7drjsq 104 130172 327779 307197 2026-07-31T01:50:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|482|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Aa ve! Ondt varsler dette! Svar mig, kommer I med nye pinsler til de gamle plagers hær? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Vær trøstig! Hør paa det jeg har at melde dig. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg ræddes for dig. Ilde gik det mig tilforn, fordi jeg laante øre til de fagre ord. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men kan jeg ikke angre det jeg har forbrutt? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Slik var du ogsaa dengang du med falske ord fik lokket buen fra mig: lumsk, troværdig, slesk. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men ikke nu. Jeg spør dig om det er din agt at bli tilbake ene her og holde ut din pine, eller seile med. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Aa, ti dog! ti! Hvert ord du maatte si, vil være ganske spildt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Staar dette fast? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Ja mere fast end ord kan si. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg ønsker helst du skulde lyde mine raad; men hvis jeg ei kan rokke dig ved mine ord, saa faar jeg heller tie. }}<noinclude> <references/></noinclude> cilp9dbxwaiezzo895zkn54dcc65coc 104 130173 327780 307198 2026-07-31T01:52:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|483}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :{{skjult tekst|saa faar jeg heller tie.}} Ja, hvert ord er spildt; ti aldrig vil du faa mit sind velvillig stemt. Du lumpne søn av ædel far, du har jo tat med lumske rænker fra mig det som sikret mig mit livsophold og kommer nu med gode raad. Maa døden ramme jer, Laertes’ søn og dig, og Atrevs’ sønner først og fremst! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Forband ei mer! Ta straks igjen din bue! Ta den av min haand! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad sier du? Er dette svik for anden gang? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg sverger nei, ved Zevs, ved himlens rene drot. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Aa dyrebare ord! — saafremt du taler sandt. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du skal faa syn for sagn, faa se at det blir gjort. Her ser du buen. Ta den! Ræk kun ut din haand! {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}} {expl} <> (styrter frem). :Ved alle guder, stans dog! Jeg forbyr det strengt som talsmand for de to atreider og vor hær. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvem er det som jeg hørte rope nu, min søn? Vel ei Odyssevs? {person} <> {{sperret|ODYSSEV|S}}. +3> Jo det er just ham du ser, og han skal føre dig til Trojas land med magt, hvad end Akillevs’ søn vil si, om ja, om nei. }}<noinclude> <references/></noinclude> aips6aem0dsqau7289w42s41b69ix57 104 130174 327781 307199 2026-07-31T01:54:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|484|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Men ikke strafløst, hvis min pil kan naa sit maal. {expl} <> (Sigter paa Odyssevs.) {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ved alle guder, gjør ei dette! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Slip min pil! og slip for guders skyld min haand, min unge ven! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg slipper ei. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Aa ve, hvi har du nægtet mig at dræpe min forhatte uven med min pil? {expl} <> (Odyssevs fjerner sig.) {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ei sømmer dette sig for mig og ei for dig. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Se saa! Nu vet du da at hærens første mænd, akaierfolkets løgnerbud, er tapre nok i ord, men feige naar de ser en hvæsset odd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nu vel, du har din bue og har ingen grund til vrede længer eller klagemaal mot mig. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Vel har du talt, min søn; du har tilfulde vist fra hvilken ætt du stammer, ei fra Sisyfos, men fra Akillevs. Prist som han blev ingen mand i livet, og i døden har han samme ry. }}<noinclude> <references/></noinclude> 3w3sb6iv8lh3wwsctyj7wsjmj692p9k 104 130175 327782 307200 2026-07-31T01:57:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|485}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Det glæder mig at du har nævnt med ros min far og ogsaa mig. Men hør nu hvad jeg ber dig om: Vi mennesker er alle nødt til her paa jord med taal at bære det som guder sender os. Men alle de som selv har valgt sin nød, som du fortjener ei at vi skal synes de gjør ret, ei heller kan de ha paa medynk billig krav. Du raser som en vildmand, tar ei mot et raad, og hater den som venlig taler dig imot og tror i ham at se din værste avindsmand. Dog, tale vil jeg, og til vidne tar jeg Zevs. Husk mine ord og præg dem dypt i sjel og sind: En guddom sendte dig din pinefulde sott, fordi du kom for nær den orm som fra sit skjul i Kryses tempelløse lund skal holde vakt. Og vit, du finder aldrig hjælp og helsebot for sottens tunge tryk, saa længe himlens sol i østen stiger op og synker ned i vest, før du til Trojas sletter villig følger med og læges for din sott, naar du hos os har møtt Asklepios’s sønner,<ref>Podaleirios og Makaon var sønner av Asklepios, lægekunstens gud.</ref> og med buens hjælp har lagt med mig som fælle Trojas borg i grus. Hør, hvorfra jeg med vissthet vet at saa skal ske: Vi har en fangen troer, Helenos ved navn, i spaadomskunst en mester. Han har klart forkyndt at dette alt maa ske, og han har ogsaa sagt at Trojas by skal falde efter skjæbnens bud i denne sommer. Livet sætter han i pant, saafremt vi skulde finde at hans ord er løgn. Saa gi da efter, naar du vet at det er sandt. Skjøn blir den pris du vinder. I helleners hær vil du bli prist som ypperst helt, og lægedom for sotten vil du faa og vinde herligst ry naar du har ødet Trojas jammerfulde by. }}<noinclude> <references/></noinclude> h0b1zsiw45ew19c95j7ro5p0nq0299i 104 130177 327783 307202 2026-07-31T02:00:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ d>D 327783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|486|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Forhatte liv, hvi lot du mig ei vandre ned til Hades, men her oppe skue dagens lys? Aa ve, hvad skal jeg gjøre? Hvordan tvile mer paa denne yngling som har raadet mig som ven? Gi efter? Hvordan orket da jeg arme mand at vise mig? Hvem vaaget jeg at tale til? Og I, mit øienpar som saa min svare nød, hvor skal I kunne se mig nærme mig som ven til Atrevs’ sønner som har voldt mig al min ve, og til hin usle rænkesmed, Laertes’ søn? Det er ei det, jeg før har lidt, som nager mig, men det som jeg maa forutse at disse mænd vil la mig lide; ti et sind som ruger ut en udaad, lærer ogsaa op til andet ondt. Din egen færd har ogsaa undret mig, min søn. Du burde ei ha seilet med til Troja selv og burde hindret mig. De krænket dig jo haardt. {{rettelse|din|Din}} farsarv har de ranet. Vil du dog gaa med til kamp for dem, og vil du ogsaa tvinge mig? Aa gjør det ei min søn! Nei før mig heller hjem, som du med ed har lovet. Bli du selv i ro paa Skyros. La saa skurke dø som skurke bør. Da faar du dobbelt tak fra mig og fra min far og slipper for den skam at tykkes like ond som dem du vilde hjælpe, disse onde mænd. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Du taler som jeg ventet; men jeg ønsker dog at du i lit til guder og til mine ord med mig som ven skal seile bort fra dette land. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad mener du? Til Trojas land og Atrevs’ søn, min værste avindsmand, med denne syke fot? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Til dem som straks kan stanse verkens vilde brand i denne fot og frelse dig fra sottens kval. }}<noinclude> <references/></noinclude> clv6h9ffh56k0ck5xvig7eh2qq5cryk 104 130178 327784 307203 2026-07-31T02:00:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|487}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvad kan du mene med saa hjerteløst et raad? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Jeg mener det jeg ser er bedst for dig og mig. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Slikt tør du si og ei for guder føle skam? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvi skamme sig, naar andres bedste er ens maal? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvis bedste? Mener du Atreiders eller mit? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Dit eget. Venneraad jeg gir dig som din ven. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hvi saa, naar du vil gi mig avindsmænd i vold? {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Aa kære, lær dig av med trods i bitrest nød! {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg skjønner dig: Med dette vil du mit fordærv. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Nei ingenlunde: Tro mig, du forstaar mig ei. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Jeg vet at Atrevs’ sønner kastet mig i land. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja vel; men tænk paa at de nu vil frelse dig. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Nei; ti frivillig ser jeg aldrig Trojas by. }}<noinclude> <references/></noinclude> 3bgx87rpfljhungynmwkkvk1lli4ntf 104 130179 327785 307204 2026-07-31T02:04:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|488|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvad skal jeg gjøre, naar jeg ei kan bøie dig og faa dig overtalt ved et forstandig raad? Jeg bør da tie helst og la dig leve slik som nu du gjør i redningsløs elendighet. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Ja, du faar la mig lide hvad jeg lide maa. Men det du nys har lovet mig med haand og mund, at føre mig til hjemmet, gjør dog det, min søn. Og vent nu ei for længe! Nævn ei mer et ord om Troja. Dette navn har voldt mig taarer nok. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, staar det fast, saa la os gaa. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Vel talt, min søn. {expl} <> (Idet de gjør sig færdig til at gaa, slaar rytmen over i {expl} <> marsjtakt.) {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Sæt nu foten fast paa jorden. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Jeg skal gjøre hvad jeg kan. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvordan skal jeg undgaa dadel? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Fra akaier? Æns den ei! {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Men saafremt mit land de herjer? }}<noinclude> <!-- Dette ser ut til å være en slags duplikat av fotnoten på neste side --> Neoptolemos’ stamland Ftia var nær ved Filoktetes’ hjem. <references/></noinclude> 1ew1w4a92z1iwhjg69bt76hkyin2mlb 104 130181 327786 307206 2026-07-31T02:06:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|489}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :{{skjult tekst|Men saafremt mit land de herjer?}} Jeg er nær og staar dig bi.<ref>Filoktetes’ hjemland var nær ved Ftia.</ref> {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Hvilken bistand kan du bringe? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Herakles’s pile skal — {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Ja, hvad skal de? {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. +3> Stænge veien. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. +3> Kom da, si din ø farvel! {person} <> {{sperret|HERAKLE|S}} {expl} <> (aabenbarer sig i guddommelig glans). :Nei, gaa ikke endnu, før selv du har hørt mine ord, Filoktetes, du Poias’s søn. Ti vit at nu lyder Herakles’s røst for dit øre. Ham hører du; ham kan du se. For din skyld forlot jeg mit himmelske hjem :::::og kommer til dig for at melde dig Zevs, den almægtiges bud og hindre den hjemfærd du ruster dig til. :::Saa hør da det budskap jeg bringer. :Min egen skjæbne vil jeg minde dig om først: Alene gjennem haarde kampe vandt jeg frem til evig liv og guddomsrang, som her du ser. Og vit at denne lod skal ogsaa times dig. Et kvalfuldt liv skal bli et liv i ærens glans. Naar du med denne helt naar frem til Trojas by, }}<noinclude> <references/></noinclude> k76shbegjd1cnnagavra2irc4rn65at 104 130182 327787 307207 2026-07-31T02:07:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|490|{{sperret|Filoktetes}}}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| skal helsebot for denne sott bli dig til del, og siden skal du, valgt som hærens første helt, faa fældet Paris, som har voldt al kampens ve, med pilen fra den bue som tilforn var min. Du lægger Troja øde, sender til din far, til Poias i dit fædrehjem ved Oitas fot det seiersbytte hæren lar dig vælge ut. Til tak for buen skal du vie ved mit baal hver rustning, tat paa val i kamp med troers hær. Og dette gjælder ogsaa dig, Akillevs’ søn; ti dersom ei den ene staar den anden bi, kan ingen av jer styrte Trojas by i grus. Som tvende løver som gaar sammen ut paa rov, skal denne verne dig, og du skal verne ham. Og for at stanse sotten skal jeg sende selv Asklepios til Troja; ti for anden gang skal byen falde for min bue. Husk da paa, naar landet herjes, fromt at skaane guders bo.<ref>Dette paabud fulgte høvdingene ikke, og frygtelige straffedomme rammet flere av dem paa hjemveien.</ref> Ti gudsfrygt følger fromme mænd til gravens fred. Til grunde gaar den ei i liv og ei i død. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :Hil dig som omsider lot høre din røst, saa længselsfuldt ventet og kom mig til hjælp! :::Dit bud vil jeg lyde med glæde. {person} <> {{sperret|NEOPTOLEMO|S}}. :Mig tykkes det samme; hans vilje er min. {person} <> {{sperret|HERAKLE|S}}. :Saa skrid da til handling og nøl ikke mer. :::::Nytt tiden! Sæt seil! ::ti nu har I føielig medvind. {person} <> {{sperret|FILOKTETE|S}}. :::Saa hilser jeg da til avsked min ø. ::Farvel du bolig som voktet mig trygt! }}<noinclude> <references/></noinclude> qmc0qbnukadhyeyptg91qjaugk1zhur 104 130183 327788 307208 2026-07-31T02:08:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||{{sperret|Filoktetes}}|491}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| ::I nymfer paa eng og ved kilder, farvel! ::Farvel I bølger som tordnet mot strand! ::Her duggedes tidt i fjeldhulens vraa ::mit hoved av regntunge byger fra syd. ::Og fjeldet som Hermes har skjænket sit navn ::gav gjenlyd saa tidt av mit stønnende skrik, ::naar smerternes stormbyger tumlet mig om. ::I lykiske kilder, I bækker paa vang. ::Nu skilles jeg fra jer; vort samvær er endt. ::Hvad aldrig jeg haabet, skal times mig nu. ::Mit Lemnos, av brændingen kranset, farvel! ::Gi lykke paa færden og send mig nu dit, ::hvor skjæbnen, den sterke, vil styre min gang ::og vennernes raad og den vældige gud ::hvis almagt har fuldbyrdet dette. {person} <> {{sperret|KO|R}}. :::Saa gaar vi da alle og retter en bøn ::til nymfer i hav, at de følger os huldt :::::og verner os naadig paa færden. }}<noinclude> <references/></noinclude> tftodbjrmtfr9u6l9u05p3r4w94imal 104 141175 327597 327569 2026-07-30T13:09:29Z Øystein Tvede 3938 327597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IX KAPITEL.}} {{høyre|''„Hvem kunde ha forutsagt''<br> ''noget slikt?“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}er er hændt os noget skrækkelig, Hvem kunde ha forutsagt noget slikt. Jeg kan ikke se utgang paa altsammen! Vi blir muligens dømt til at tilbringe hele vort liv paa dette forunderlige, fuldstændig avsperrede sted. Jeg er endda saa forvirret at jeg neppe kan tænke klart over den nuværende tingenes tilstand eller over utsigterne for fremtiden. For mine tanker staar nuet som det frygteligste, og det som venter os, ugjen nemtrængelig sort som natten.}} Aldrig har mennesker været i en værre stilling. Der er ikke noget som helst gagn i at opgi nøiagtig den geografiske længde og bredde eller be vore venner om at sende en hjælpeekspedition. Selv om den kunde komme os til undsætning, vilde vor skjæbne være avgjort længe før den naadde Sydamerika. I virkeligheten er vi saa fjernt fra al menneskelig hjælp som om vi var paa maanen. Kan vi redde os, blir det udelukkende ved egne kræfter. Til kamerater har jeg tre mænd med stor hjernekraft og ubetvingelig mod. Der ligger vortene og eneste haap. Bare naar jeg ser paa deres rolige ansigter, er jeg istand til at skimte noget lys i mørket. Jeg vil haape at jeg tilsyneladende ser likesaa kjæk ut som de; men i mit inderste er jeg fuld av bange anelser.<noinclude><references/></noinclude> s6b9w1gxlgudnf7gfzdgigl5busarm8 327599 327597 2026-07-30T13:12:53Z Øystein Tvede 3938 327599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IX KAPITEL.}} {{høyre|''„Hvem kunde ha forutsagt''<br> ''noget slikt?“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}er er hændt os noget skrækkelig, Hvem kunde ha forutsagt noget slikt. Jeg kan ikke se utgang paa altsammen! Vi blir muligens dømt til at tilbringe hele vort liv paa dette forunderlige, fuldstændig avsperrede sted. Jeg er endda saa forvirret at jeg neppe kan tænke klart over den nuværende tingenes tilstand eller over utsigterne for fremtiden. For mine tanker staar nuet som det frygteligste, og det som venter os, ugjennemtrængelig sort som natten.}} Aldrig har mennesker været i en værre stilling. Der er ikke noget som helst gagn i at opgi nøiagtig den geografiske længde og bredde eller be vore venner om at sende en hjælpeekspedition. Selv om den kunde komme os til undsætning, vilde vor skjæbne være avgjort længe før den naadde Sydamerika. I virkeligheten er vi saa fjernt fra al menneskelig hjælp som om vi var paa maanen. Kan vi redde os, blir det udelukkende ved egne kræfter. Til kamerater har jeg tre mænd med stor hjernekraft og ubetvingelig mod. Der ligger vort ene og eneste haap. Bare naar jeg ser paa deres rolige ansigter, er jeg istand til at skimte noget lys i mørket. Jeg vil haape at jeg tilsyneladende ser likesaa kjæk ut som de; men i mit inderste er jeg fuld av bange anelser.<noinclude><references/></noinclude> 4fvmco4dtdyoe3a7toljjcfit18yxqa 104 141176 327600 327570 2026-07-30T13:15:31Z Øystein Tvede 3938 327600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa indgaaende som jeg kan vil jeg derfor meddele Dem i følgerække de oplevelser som førte til katastrofen. Da jeg sluttet mit sidste brev, var vi omtrent syv engelske mil<ref>7 miles = 11,2651 kilometer.</ref> fra den vældige basalt-mur som utvilsomt omringet den høislette professor Challenger har fortalt om. Eftersom vi kom nærmere, saa den ialfald paa enkelte steder ― ut til at være høiere end han hadde sagt ― paa sine steder løp den optil en tusen fot<ref>Engelsk maal. 1000 feet = 304,709 m.</ref>. Den var forunderlig forvitret, noget som jeg tror er karakteristisk for basalt dislokationer; man kan iagtta noget lignende ved Salisbury knauserne i nærheten av Edinburgh. Høisletten lot til at ha et frodig vekstliv, alleslags busker nær kanten, og længere borte mængdevis av høie trær. Der var ikke noget tegn til liv saavidt vi kunde merke. Om natten slog vi leir like under fjeldmuren ― et forferdelig vildt og øde sted. Fjeldmuren var ikke alene lodret, men den lutet endog utover, oppe ved kanten, saa der var ikke tale om at at bestige den. Tæt ved er den spidse, høie søile av en tind, før nævnt i denne fortælling. Den ligner et bredt, rødt kirketaarn, hvis top rækker op i høide med plataaet, men mellem begge er der et frygtelig stup. Øverst oppe paa „taarnet“, vokste et høit træ. Baade søilen og muren ret over var forholdsvis lave ― omtrent fem, seks hundre fot<ref>Engelsk maal. 500 feet = 152,8975 m.</ref> tænker jeg. ― Det var her, sa professor Challenger og pekte paa træet, at pterodachtylen sat. Jeg klatret halvveis op før jeg skjøt den. Jeg er tilbøielig til at tro at en god tindebestiger som jeg nok kunde ha kommet helt op paa toppen, skjønt jeg vilde naturligvis ikke være nærmere plataaet for det. Da Challenger talte om sin pterodachtyl, saa jeg hen paa professor Sommerlee, og for første gang syntes jeg at merke noget tegn paa gryende tillid og anger.<noinclude><references/></noinclude> 77lo4kbzzjofqipu4uhwpfzlfq2vnbk 104 141177 327601 327571 2026-07-30T13:18:05Z Øystein Tvede 3938 327601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ikke det vanlige spottende gjep, men tvertom et ansigt graablekt av spænding og forbauselse. Challenger la ogsaa merke til dette og gottet sig over denne sin første forsmak paa seiren. ― Selvfølgelig, sa han med sin tunge og ufine sarkasme, vil professor Summerlee forstaa at naar jeg taler om en pterodachtyl, saa mener jeg en stork ― men det vil si denslags storker som ikke har fjær, men læragtig hud, aarevinger og med tænder i sine kjæver. Han lo, blunket og nikket saa længe at hans kollega tilsist snudde sig og gik fra ham. Efter en tarvelig frokost ― kaffe og maniak<ref>{{sp|Mania|k}} er pulverisert rot av Kassava-busken.</ref> ― vi maatte være økonomiske med vore forsyninger ― holdt vi krigsraad om hvorledes vi bedst skulde komme op paa høisletten. Challenger præsiderte med en værdighet som om han var justitiarius i høiesteret. Tænk Dem ham sittende paa en fjeldknaus med sin morsomme guttestraahat skubbet langt bak i nakken. Mens det sorte skjeg bevæget sig hit og dit og de arrogante øine saa bydende paa os gjennem halvlukkede øienlok ― forklarte han os langsomt vor nuværende stilling og opgaven som fremtiden pekte paa. Og ved siden av ham igjen ― os andre tre. Jeg selv ― saa ung, men kraftig og solbrændt efter det langvarige friluftsliv. Dernæst Summerlee; høitidelig og kritisk som bestandig og med sin evindelige snadde i munden. Tilsist lord Roxton, hvas som en rakekniv; han støttet sin smidige slanke krop til riflen og fæstet intenst sine ørneøine paa ham som talte. Bakom os igjen sat de to mørkladne halvblods og den lille flok indianere, mens den takkete høie fjeldkam toppet og taarnet sig over og foran os. Jeg behøver ikke at si, sa vor leder, at ved mit forrige besøk her gjorde jeg alt mulig for at komme op paa plataaet; og naar dette ikke lyktes<noinclude><references/></noinclude> 4w3ugx3j8yktbgyyqyhxewfey9xx5pb 104 141178 327572 2026-07-30T12:08:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for mig, tror jeg det blir vanskelig for nogen anden; for jeg er nemlig litt av en tindebestiger. Dengang hadde jeg heller ikke nogen hjælpemidler med mig; men nu har jeg været mere omtænksom og er sikker paa at kunne klatre tiltops paa taarnet deroppe. Hvad høisletten derimot angaar, saa er det ugjørlig herfra ialfald at naa over til den. Jeg maatte skynde mig saa sidst, for regntiden nærmet sig. Jeg reiste seks mil<ref>6 miles = 9,6558 kilometer.</ref> omtrent langsmed fjeldvæggen, men fandt intet sted hvor jeg kunde stige op. Hvad skal vi altsaa gjøre nu? ― Det later til at være en eneste fornuftig utvei, sa professor Summerlee. Siden De har undersøkt „østkysten“, bør vi nu prøve at reise langs foten av fjeldmuren mot vest, og se om der kan findes et rimelig sted hvor vi kan klatre op. ― Det høres rigtig, sa lord Roxton. Formodentlig er ikke denne høislette saa urimelig stor; la os spasere rundt den, til vi enten kommer op, eller hit tilbake igjen. ― Jeg har alt forklaret vor unge ven, sa Challenger ― han har en maate at tale til mig paa som om jeg skulde være en skolegut paa ti aar ― at det er aldeles umulig at her findes en let opstigning noget sted. Og av den simple grund at hvis det var tilfældet, saa hadde ikke stedet været saa isolert, og ikke de betingelser tilstede som har tillått en saa eiendommelig fravikelse fra de almindelige love for overlevelse. Jeg kan allikevel gaa med paa at her muligens findes mange steder hvor et menneske øvet i at klyve kunde komme op, mens allikevel et besværlig og tungt dyr ikke var istand til at komme ned. {{sp|De|t}} er sikkert, at der {{sp|finde|s}} et punkt hvor man kan komme op. ― Hvorav vet De det? spurte Summerlee skarpt. ― Fordi min forgjænger, amerikaneren Maple White, bevislig er klatret op der. Hvorledes skulde han<noinclude><references/></noinclude> p3t4kc5v7ybukyydo853cof7u9as422 327573 327572 2026-07-30T12:08:50Z Øystein Tvede 3938 327573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for mig, tror jeg det blir vanskelig for nogen anden; for jeg er nemlig litt av en tindebestiger. Dengang hadde jeg heller ikke nogen hjælpemidler med mig; men nu har jeg været mere omtænksom og er sikker paa at kunne klatre tiltops paa taarnet deroppe. Hvad høisletten derimot angaar, saa er det ugjørlig herfra ialfald at naa over til den. Jeg maatte skynde mig saa sidst, for regntiden nærmet sig. Jeg reiste seks mil<ref>6 miles = 9,6558 kilometer.</ref> omtrent langsmed fjeldvæggen, men fandt intet sted hvor jeg kunde stige op. Hvad skal vi altsaa gjøre nu? ― Det later til at være en eneste fornuftig utvei, sa professor Summerlee. Siden De har undersøkt „østkysten“, bør vi nu prøve at reise langs foten av fjeldmuren mot vest, og se om der kan findes et rimelig sted hvor vi kan klatre op. ― Det høres rigtig, sa lord Roxton. Formodentlig er ikke denne høislette saa urimelig stor; la os spasere rundt den, til vi enten kommer op, eller hit tilbake igjen. ― Jeg har alt forklaret vor unge ven, sa Challenger ― han har en maate at tale til mig paa som om jeg skulde være en skolegut paa ti aar ― at det er aldeles umulig at her findes en let opstigning noget sted. Og av den simple grund at hvis det var tilfældet, saa hadde ikke stedet været saa isolert, og ikke de betingelser tilstede som har tillatt en saa eiendommelig fravikelse fra de almindelige love for overlevelse. Jeg kan allikevel gaa med paa at her muligens findes mange steder hvor et menneske øvet i at klyve kunde komme op, mens allikevel et besværlig og tungt dyr ikke var istand til at komme ned. {{sp|De|t}} er sikkert, at der {{sp|finde|s}} et punkt hvor man kan komme op. ― Hvorav vet De det? spurte Summerlee skarpt. ― Fordi min forgjænger, amerikaneren Maple White, bevislig er klatret op der. Hvorledes skulde han<noinclude><references/></noinclude> 5k3ame0mjyjvd7gd12vrudn5bkbvj1e 104 141179 327574 2026-07-30T12:11:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers kunnet tegne det uhyre som jeg fandt i hans skissebok? ― Der ræsonnerer De ut fra en paastand som ikke er bevist, sa stridbukken Surnmerlee. jeg indrømmer at De har ret i Deres paastand om høisletten, men jeg har endda ikke overbevist mig om at der finds nogetsomhelst slags optænkelig liv deroppe. ― Hvad De indrømmer eller ikke indrømmer, er av svært liten vigtighet. Det glæder mig at høisletten er slaat fast i hodet paa Dem. Han kastet just blikket derop, og til vor store forbauselse reiste han sig med et sæt, grep Summerlee i nakken og tvang ham til at se op i luffen. ― Naa da! ropte han, hæs av sindsbevægelse. Har jeg nu faat Dem overbevist om at der finds dyre liv paa høisletten? Jeg har før sagt at der hang tykke grønne planter ned fra fjeldkanten. Ut av dem kom der just snikende en sort, glinsende tarm. Det var en meget lang slange med et særeget flatt spadeformet hode. Den bugtet og strakte sig et minut eller saa likeoverfor os, mens morgensolen spilte paa dens blanke, spiralformede krop. Saa trak den sig langsomt indover og blev borte. Surnmerlee var blit saa optat at han ikke hadde gjort nogen motstand da Challenger bøiet hans hode opover. Nu rystet han ham av sig og fik sin værdighet igjen. ― Jeg skulde ønske, professor Challenger, sa han, at De kunde komme med Deres bemerkninger uten at ta mig under haken. Seiv synet av en ganske almindelig pythonslange gir Dem ikke ret til at ta Dem slike friheter. ― Men der e r liv paa høisletten hvad De saa end siger, svarte hans kollega triumferende. Og nu, da denne vigtige kjendsgjerning er bragt paa det rene for enhver av os, seiv om han kan være aldrig saa fuld av fordom ― saa synes jeg at vi kan ikke gjøre<noinclude><references/></noinclude> jcvo95l1yieca1h5dk5o0127cdv9pdd 327596 327574 2026-07-30T13:08:48Z Øystein Tvede 3938 327596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers kunnet tegne det uhyre som jeg fandt i hans skissebok? ― Der ræsonnerer De ut fra en paastand som ikke er bevist, sa stridbukken Surnmerlee. jeg indrømmer at De har ret i Deres paastand om høisletten, men jeg har endda ikke overbevist mig om at der finds nogetsomhelst slags optænkelig liv deroppe. ― Hvad De indrømmer eller ikke indrømmer, er av svært liten vigtighet. Det glæder mig at høisletten er slaat fast i hodet paa Dem. Han kastet just blikket derop, og til vor store forbauselse reiste han sig med et sæt, grep Summerlee i nakken og tvang ham til at se op i luffen. ― Naa da! ropte han, hæs av sindsbevægelse. Har jeg nu faat Dem overbevist om at der finds dyre liv paa høisletten? Jeg har før sagt at der hang tykke grønne planter ned fra fjeldkanten. Ut av dem kom der just snikende en sort, glinsende tarm. Det var en meget lang slange med et særeget flatt spadeformet hode. Den bugtet og strakte sig et minut eller saa likeoverfor os, mens morgensolen spilte paa dens blanke, spiralformede krop. Saa trak den sig langsomt indover og blev borte. Surnmerlee var blit saa optat at han ikke hadde gjort nogen motstand da Challenger bøiet hans hode opover. Nu rystet han ham av sig og fik sin værdighet igjen. ― Jeg skulde ønske, professor Challenger, sa han, at De kunde komme med Deres bemerkninger uten at ta mig under haken. Selv synet av en ganske almindelig pythonslange gir Dem ikke ret til at ta Dem slike friheter. ― Men der e r liv paa høisletten hvad De saa end siger, svarte hans kollega triumferende. Og nu, da denne vigtige kjendsgjerning er bragt paa det rene for enhver av os, selv om han kan være aldrig saa fuld av fordom ― saa synes jeg at vi kan ikke gjøre<noinclude><references/></noinclude> 33bp0v3zvt6gozai3itv0uya1oh76o4 327602 327596 2026-07-30T13:22:11Z Øystein Tvede 3938 327602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers kunnet tegne det uhyre som jeg fandt i hans skissebok? ― Der ræsonnerer De ut fra en paastand som ikke er bevist, sa stridbukken Surnmerlee. jeg indrømmer at De har ret i Deres paastand om høisletten, men jeg har endda ikke overbevist mig om at der finds nogetsomhelst slags optænkelig liv deroppe. ― Hvad De indrømmer eller ikke indrømmer, er av svært liten vigtighet. Det glæder mig at høisletten er slaat fast i hodet paa Dem. Han kastet just blikket derop, og til vor store forbauselse reiste han sig med et sæt, grep Summerlee i nakken og tvang ham til at se op i luffen. ― Naa da! ropte han, hæs av sindsbevægelse. Har jeg nu faat Dem overbevist om at der finds dyreliv paa høisletten? Jeg har før sagt at der hang tykke grønne planter ned fra fjeldkanten. Ut av dem kom der just snikende en sort, glinsende tarm. Det var en meget lang slange med et særeget flatt spadeformet hode. Den bugtet og strakte sig et minut eller saa likeoverfor os, mens morgensolen spilte paa dens blanke, spiralformede krop. Saa trak den sig langsomt indover og blev borte. Summerlee var blit saa optat at han ikke hadde gjort nogen motstand da Challenger bøiet hans hode opover. Nu rystet han ham av sig og fik sin værdighet igjen. ― Jeg skulde ønske, professor Challenger, sa han, at De kunde komme med Deres bemerkninger uten at ta mig under haken. Selv synet av en ganske almindelig pythonslange gir Dem ikke ret til at ta Dem slike friheter. ― Men der e r liv paa høisletten hvad De saa end siger, svarte hans kollega triumferende. Og nu, da denne vigtige kjendsgjerning er bragt paa det rene for enhver av os, selv om han kan være aldrig saa fuld av fordom ― saa synes jeg at vi kan ikke gjøre<noinclude><references/></noinclude> 2fsqppuexsnsf45lvo686zyyfy89bsm 104 141180 327575 2026-07-30T12:14:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>noget bedre end at bryte op og dra vestover til vi finder et sted hvorfra vi kan naa derop. Grunden langs foten av fjeldet var fuld av stenknauser, saa det gik smaat og besværlig. Men pludselig traf vi paa noget som frydet vore hjerter. Et sted nemlig hvor der var tydelige merker efter en leirplads. Der fandtes adskillige tomme hermetiske kjøtbokser fra Chicago, en flaske merket cognac, en istykkerbrukket hermetikkniv og lignende ting. Et krøllet papir viste sig at være ''Chikago-Demokraten'', men datoen var revet væk. ― Ikke mit, sa Challenger. Det er Maple Whites. Lord Roxton stod og saa nysgjerrig paa de bregnepalmer som skygget over teltet. ― Se paa den her, sa han, den tror jeg skal bety en velviser. En fjæl av haard ved var spikret fast paa slik en maate at den pekte vestover. ― Naturligvis, sa Challenger. Hvad skulde den ellers bety? Vor pioner har skjønt at han gik et farlig erende; hvis nogen vovet sig i vei paa disse kanter, skulde han dermed forståa hvilken vei han selv hadde tat. Kanske kommer vi over flere slike merker eftersom vi gaar videre. Det gjorde vi ogsaa, men det var av en anderledes skrækindjagende og uventet art. Like under bergmuren grodde der et temmelig høit bambuskrat, maken til det vi hadde hugget os igjennem paa vor reise. Mange av disse rør var paa tyve fot<ref>20 feet = 6,09598 meter.</ref> med skarpe, spidse topper, saa de lignet nogen vældige spyd der de stod. Vi gik langs kanten av dette krat, da mit blik blev opmerksom paa noget hvitt indenfor. Jeg tvang mit hode ind mellem stammerne og fik øie paa en skalle. Hele skelettet laa der, men skallen var løsnet fra; den fandtes nogen fot længere bort. Et par hugg fra vore indianeres machetas skaffet en aapen plads rundt omkring os, og vi blev istand til at studere enkeltheterne ved denne gamle tragedie.<noinclude><references/></noinclude> qii1ncvqbrh11ek7k89exys3nelpqau 327603 327575 2026-07-30T13:24:09Z Øystein Tvede 3938 327603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>noget bedre end at bryte op og dra vestover til vi finder et sted hvorfra vi kan naa derop. Grunden langs foten av fjeldet var fuld av stenknauser, saa det gik smaat og besværlig. Men pludselig traf vi paa noget som frydet vore hjerter. Et sted nemlig hvor der var tydelige merker efter en leirplads. Der fandtes adskillige tomme hermetiske kjøtbokser fra Chicago, en flaske merket cognac, en istykkerbrukket hermetikkniv og lignende ting. Et krøllet papir viste sig at være ''Chikago-Demokraten'', men datoen var revet væk. ― Ikke mit, sa Challenger. Det er Maple Whites. Lord Roxton stod og saa nysgjerrig paa de bregnepalmer som skygget over teltet. ― Se paa den her, sa han, den tror jeg skal bety en veiviser. En fjæl av haard ved var spikret fast paa slik en maate at den pekte vestover. ― Naturligvis, sa Challenger. Hvad skulde den ellers bety? Vor pioner har skjønt at han gik et farlig erende; hvis nogen vovet sig i vei paa disse kanter, skulde han dermed forstaa hvilken vei han selv hadde tat. Kanske kommer vi over flere slike merker eftersom vi gaar videre. Det gjorde vi ogsaa, men det var av en anderledes skrækindjagende og uventet art. Like under bergmuren grodde der et temmelig høit bambuskrat, maken til det vi hadde hugget os igjennem paa vor reise. Mange av disse rør var paa tyve fot<ref>20 feet = 6,09598 meter.</ref> med skarpe, spidse topper, saa de lignet nogen vældige spyd der de stod. Vi gik langs kanten av dette krat, da mit blik blev opmerksom paa noget hvitt indenfor. Jeg tvang mit hode ind mellem stammerne og fik øie paa en skalle. Hele skelettet laa der, men skallen var løsnet fra; den fandtes nogen fot længere bort. Et par hugg fra vore indianeres machetas skaffet en aapen plads rundt omkring os, og vi blev istand til at studere enkeltheterne ved denne gamle tragedie.<noinclude><references/></noinclude> kl6bzqv16v6zcldhx0rhix2i7u0213t 104 141181 327576 2026-07-30T12:16:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Der fandtes bare nogen faa trevler av hans klær; men rester av støvler sat paa knokkelfatterne og manden hadde utvilsomt været en europæer. Et guldur fra Hudson, New-York og et kjede med trækblyant laa blandt skeletdelene. Der var ogsaa et cigaretui av sølv med „I C. fra A. E. S.“ paa lokket. Metallets glans syntes at vise at ulykken var skedd for ikke saa lang tid siden. ― Hvad kan det være for en? spurte lord Roxton. Stakkars mand! Hvert eneste ben i kroppen paa ham er brukket. ― Og bambusrøret gror tvers igjennem de brutte ribben, sa Summerlee. Det er en fortvoksende plante; allikevel er det næsten ikke mulig at dette skelet kan ha ligget saalænge at røret fik gro tyve fot i høiden. ― Jeg tror jeg vet hvem dette menneske er, sa professor Challenger. Da jeg reiste opover elven, førend jeg støtte sammen med dere, foretok jeg nøi- agtige undersøkelser om Maple White. I Para visste man ikke noget, men heldigvis sat jeg inde med en god nøkkel, for der fandtes et billede i skisseboken av White og en viss prest, som han sitter og spiser lunch sammen med i Rosario. Jeg traf denne prest dernede; og tiltrods for at han viste sig svært henfalden til at disputere og blev forbausende krænket hvergang jeg prøvet at vise ham hvorledes den moderne videnskap har virket tærende paa dogmerne, ― saa fik jeg allikevel nogen faktiske oplysninger av ham. Maple White passerte Rosario for fire aar siden; to aar før jeg saa ham igjen som lik. Han reiste ikke ganske alene paa den tid, men hadde en kamerat i følge med sig. Det var en amerikaner som hette James Colver, og han blev tilbake i baaten og traf ikke sammen med presten. Det kan vist derfor ikke være tvil om at det vi nu staar og ser paa, er de sidste rester av James Calver. ― Heller ikke kan der herske stor tvil om hvor-<noinclude><references/></noinclude> ih88pbj7xmqxkpbwya1vxj7og36pfgq 327595 327576 2026-07-30T13:07:54Z Øystein Tvede 3938 327595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Der fandtes bare nogen faa trevler av hans klær; men rester av støvler sat paa knokkelfatterne og manden hadde utvilsomt været en europæer. Et guldur fra Hudson, New-York og et kjede med trækblyant laa blandt skeletdelene. Der var ogsaa et cigaretui av sølv med „I C. fra A. E. S.“ paa lokket. Metallets glans syntes at vise at ulykken var skedd for ikke saa lang tid siden. ― Hvad kan det være for en? spurte lord Roxton. Stakkars mand! Hvert eneste ben i kroppen paa ham er brukket. ― Og bambusrøret gror tvers igjennem de brutte ribben, sa Summerlee. Det er en fortvoksende plante; allikevel er det næsten ikke mulig at dette skelet kan ha ligget saalænge at røret fik gro tyve fot i høiden. ― Jeg tror jeg vet hvem dette menneske er, sa professor Challenger. Da jeg reiste opover elven, førend jeg støtte sammen med dere, foretok jeg nøiagtige undersøkelser om Maple White. I Para visste man ikke noget, men heldigvis sat jeg inde med en god nøkkel, for der fandtes et billede i skisseboken av White og en viss prest, som han sitter og spiser lunch sammen med i Rosario. Jeg traf denne prest dernede; og tiltrods for at han viste sig svært henfalden til at disputere og blev forbausende krænket hvergang jeg prøvet at vise ham hvorledes den moderne videnskap har virket tærende paa dogmerne, ― saa fik jeg allikevel nogen faktiske oplysninger av ham. Maple White passerte Rosario for fire aar siden; to aar før jeg saa ham igjen som lik. Han reiste ikke ganske alene paa den tid, men hadde en kamerat i følge med sig. Det var en amerikaner som hette James Colver, og han blev tilbake i baaten og traf ikke sammen med presten. Det kan vist derfor ikke være tvil om at det vi nu staar og ser paa, er de sidste rester av James Calver. ― Heller ikke kan der herske stor tvil om hvor-<noinclude><references/></noinclude> d7rwoar5m2xd7ctlziml7zmqn3gvvps 104 141182 327577 2026-07-30T12:19:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ledes han døde, sa lord Roxton. Han er faldt eller blit skjøvet ned fra kanten og knust. Hvorledes skulde ellers skelettet være saa sønderbrutt og hvorledes kunde ellers hans ribben bli gjennemboret av bambusrør, som nu er tre ganger saa høie som vi? Vi stod der saa underlig stille og betragtet disse adspredte levninger, og forstod at lord Roxton hadde ret. Øverste top av fjeldtinden hang utover rørkrattet, og han maatte utvilsomt være faldt der ovenfra. Men var han virkelig faldt? Var det virkelig et ulykkestilfælde? Eller ― vi begyndte allerede at danne os mørke ubestemmelige tanker om dette ukjendte land. Tause fortsatte vi da vor vei rundt fjeldmuren. Den var likesaa übrutt som den antarktiske isbarriere, som jeg har set avbildet, og som strækker sig fra horisont til horisont og taarner sig op, høit over skibenes mastetopper. Paa fem mil<ref>5 miles = ca. 8 kilometer.</ref> saa vi hverken rift eller revne. Saa opdaget vi pludselig noget som fyldte os med nyt haap. I en indhulning i fjeldsiden, beskyttet mot regnet, var der med kridt tegnet en pil som pekte vestover. ― Maple White fremdeles, sa professor Challenger. Han har hat forutfølelsen av at værdige fottrin skulde følge i hans spor. ― Han hadde altsaa kridt? ― En æske med forskjellig farvet kridt var blandt de saker jeg fandt i hans ransel. Jeg husker at av det hvite var der bare en stump igjen. — Det er ganske sikkert et bevis, sa Summerlee. Vi kan bare følge hans anvisning og gaa vestover. Vi hadde gaat omtrent en fem mil til, da vi atter saa en hvit pil paa fjeldvæggen. Det var paa et sted hvor vi første gang saa at fjeldet var spaltet i en trang kløft. Inde i kløften var der nok en pil, som<noinclude><references/></noinclude> b97h21pskcr9w0b5zoqe9bjq8esgaje 327604 327577 2026-07-30T13:27:33Z Øystein Tvede 3938 327604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ledes han døde, sa lord Roxton. Han er faldt eller blit skjøvet ned fra kanten og knust. Hvorledes skulde ellers skelettet være saa sønderbrutt og hvorledes kunde ellers hans ribben bli gjennemboret av bambusrør, som nu er tre ganger saa høie som vi? Vi stod der saa underlig stille og betragtet disse adspredte levninger, og forstod at lord Roxton hadde ret. Øverste top av fjeldtinden hang utover rørkrattet, og han maatte utvilsomt være faldt der ovenfra. Men var han virkelig faldt? Var det virkelig et ulykkestilfælde? Eller ― vi begyndte allerede at danne os mørke ubestemmelige tanker om dette ukjendte land. Tause fortsatte vi da vor vei rundt fjeldmuren. Den var likesaa ubrutt som den antarktiske isbarriere, som jeg har set avbildet, og som strækker sig fra horisont til horisont og taarner sig op, høit over skibenes mastetopper. Paa fem mil<ref>5 miles = ca. 8 kilometer.</ref> saa vi hverken rift eller revne. Saa opdaget vi pludselig noget som fyldte os med nyt haap. I en indhulning i fjeldsiden, beskyttet mot regnet, var der med kridt tegnet en pil som pekte vestover. ― Maple White fremdeles, sa professor Challenger. Han har hat forutfølelsen av at værdige fottrin skulde følge i hans spor. ― Han hadde altsaa kridt? ― En æske med forskjellig farvet kridt var blandt de saker jeg fandt i hans ransel. Jeg husker at av det hvite var der bare en stump igjen. — Det er ganske sikkert et bevis, sa Summerlee. Vi kan bare følge hans anvisning og gaa vestover. Vi hadde gaat omtrent en fem mil til, da vi atter saa en hvit pil paa fjeldvæggen. Det var paa et sted hvor vi første gang saa at fjeldet var spaltet i en trang kløft. Inde i kløften var der nok en pil, som<noinclude><references/></noinclude> pqk6uunxnee10w9ih2407ovizash4jx 104 141183 327578 2026-07-30T12:23:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pekte ret op, som om det sted den viste hen til, laa endnu høiere. Det var et imponerende sted; kløftens vægger saa kjæmpemæssige, og sprækken, hvorigjennem vi saa et glimt av den blaa himmel, saa trang og saa overgrodd av grønt at bare et svakt uklart lys trængte ned til bunden. Vi hadde ikke spist paa flere timer og var meget trætte efter vor vandring paa de stenete og ujevne veier, men vore nerver var for meget under høitryk til at vi kunde hvile. Vi bestemte os allikevel til at slaa leir, og mens vi overlot dette til indianerne, prøvet vi fire og de to halvblods at klatre op over det trange pas. Det var ikke mer end firti fot<ref>Ca. 13½ meter.</ref> tversover aapningen, men blev i en fart trangere og trangere og endte i en spids vinkel, hvor der var for steilt og glat tii at klatre op. Nei, det var sikkert ikke dette sted vor forgjænger hadde ment at føre os til og vi maatte snu; hele sluket var ikke mer en en kvart mil<ref>¼ mil = litt over 400 meter.</ref> dypt. Pludselig faldt lord Roxtons gløgge øine paa det punkt vi gik og lette efter. Høit over vore hoder meliem de mørke skygger var der en sort runding. Det kunde ikke være noget andet end indgangen til en hule. Der var ur helt op, saa det gik noksaa let at klatre. Da vi naadde op, svandt al vor tvil. Ikke alene fandtes der en aapning i fjeldet, men ved siden av den stod der kridtet nok en pil. Her vistes stedet hvor Maple White og hans ulykkelige kamerat var klatret op. Vi blev altfor ivrige til at kunne vende tilbake til leiren og maatte straks gjøre vor første opdagelsestur. Lord Roxton hadde en elektrisk løgt i sin ransel og den tjente os da som lys. Han klatret foran og vi gik efter i gaasegang, mens skjæret fra løgten kastet en liten klar ring av gult lys foran os.<noinclude><references/></noinclude> 8h1adhrjdlxfcgjj0iszo73hbfz1ltl 104 141184 327579 2026-07-30T12:26:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hulen var just stor nok til at en voksen mand kunde huke sig igjennem. Den gik en femti yards<ref>En yard er 0,914 meter.</ref> i like linje ind i fjeldet, og der begyndte den at stige opover i en bugtning paa fem og firti yards. Pludselig blev det saa brat at vi maatte krabbe paa hænder og føtter, mens løse stener ramlet nedover rundt omkring os. Med engang ropte Roxton: ― Den er stængt. Vi samlet os omkring ham og fik i det gule lysfelt øie paa en mur av basalt som naadde op til taket. ― Taket er faldt ned! Forgjæves søkte vi at slite ut nogen av stenene, men opnaadde bare at de største løsnet derved og truet med at rulle ned og knuse os. Denne hindring vilde øiensynlig trodse enhver anstrengelse fra vor side. Den vei som Maple White hadde brukt, var ikke længer fremkommelig. Vi var altfor nedslaaede til at kunne si et ord og tumlet ut av den mørke tunnel og tilbake til leiren. Men der hændte allikevel noget før vi forlot hulen som kan være av interesse med hensyn til det som kommer senere. Vi hadde klumpet os sammen i en klynge nedi bunden av kløften, en firti fot nedenfor hulens munding, da en uhyre kampesten pludselig rullet nedover og for forbi os med frygtelig fart. Det var paa et hængende haar at vi greide os unda. Vi kunde ikke selv se hvorfra kampestenen kom, men vore halvblods, som fremdeles stod ved mundingen av hulen, sa at den fløi forbi dem, saa den maatte være kommet fra kanten av plataaet. Vi stirret opover, men kunde ikke opdage ringeste antydning til bevægelse i de grønne busker som kranset randen. Men der fandtes ikke tvil om at stenen var myntet paa os. Saa denne oplevelse maatte tydes slik at mennesker ― og det ondsindede mennesker ― færdedes paa høisletten. Vi trak os væk i en fart, mens tankerne tumlet med alle disse nye indtryk.<noinclude><references/></noinclude> p8hiyavpw77f7e1xsoyy395aizh71k6 327605 327579 2026-07-30T13:31:50Z Øystein Tvede 3938 327605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hulen var just stor nok til at en voksen mand kunde huke sig igjennem. Den gik en femti yards<ref>En yard er 0,914 meter.</ref> i like linje ind i fjeldet, og der begyndte den at stige opover i en bugtning paa fem og firti yards. Pludselig blev det saa brat at vi maatte krabbe paa hænder og føtter, mens løse stener ramlet nedover rundt omkring os. Med engang ropte Roxton: ― Den er stængt. Vi samlet os omkring ham og fik i det gule lysfelt øie paa en mur av basalt som naadde op til taket. ― Taket er faldt ned! Forgjæves søkte vi at slite ut nogen av stenene, men opnaadde bare at de største løsnet derved og truet med at rulle ned og knuse os. Denne hindring vilde øiensynlig trodse enhver anstrengelse fra vor side. Den vei som Maple White hadde brukt, var ikke længer fremkommelig. Vi var altfor nedslaaede til at kunne si et ord og tumlet ut av den mørke tunnel og tilbake til leiren. Men der hændte allikevel noget før vi forlot hulen som kan være av interesse med hensyn til det som kommer senere. Vi hadde klumpet os sammen i en klynge nedi bunden av kløften, en firti fot nedenfor hulens munding, da en uhyre kampesten pludselig rullet nedover og fór forbi os med frygtelig fart. Det var paa et hængende haar at vi greide os unda. Vi kunde ikke selv se hvorfra kampestenen kom, men vore halvblods, som fremdeles stod ved mundingen av hulen, sa at den fløi forbi dem, saa den maatte være kommet fra kanten av plataaet. Vi stirret opover, men kunde ikke opdage ringeste antydning til bevægelse i de grønne busker som kranset randen. Men der fandtes ikke tvil om at stenen var myntet paa os. Saa denne oplevelse maatte tydes slik at mennesker ― og det ondsindede mennesker ― færdedes paa høisletten. Vi trak os væk i en fart, mens tankerne tumlet med alle disse nye indtryk.<noinclude><references/></noinclude> pm34acr78iynm139w2v4pc6o02sj3nb 104 141185 327580 2026-07-30T12:30:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vor stilling var vanskelig nok i forveien, men hvis de vanskeligheter naturen stillet i veien for os, blev øket ved fiendtlige mennesker, varden sandelig haapløs. Men naar vi saa op mot den vakre jungel bare nogen faa hundrede fot over vore hoder, fandtes der allikevel ikke en blandt os som kunde tænke sig muligheten av at vende tilbake til London før vi var trængt tilbunds i alt det den gjemte i sit skjød. Efter at vi hadde drøftet stillingen frem og tilbake en stund, stod det endelig klart for os, at det bedste var at drive paa med vor vandring rundt høisletten i det haap at finde nogen maate at komme op paa. Fjeldet, som efterhaanden var steget betydelig i høide, begyndte nu at dreie av fra vest mot nord, og hvis vi derav kunde slutte at høisletten var cirkelformet, vilde vi om nogen dage komme tilbake til vort utgangspunkt. Den dag gik vi omtrent to og tyve engelske mil<ref>22 miles = omtrent 3½ norsk mil.</ref> uten at landskapet viste nogen forandring. Jeg maa nævne at fra vi forlot vore kanoer, var vi steget til ikke mindre en tre tusen fot over havet. Der var ogsaa en betydelig forskjel i temperatur og vekstliv, saa vi fik rystet av os denne grufulde insektplage, der forfølger en slik naar man reiser i troperne. Der kunde endda staa igjen en palme hist og her, men av denslags trær som gror langs Amazonfloden, var der ingen tilbake. Det var morsomt at træffe paa konvolvolus, passionsblomster og begonia ― for de mindet mig om hjemmet, her blandt disse litet gjestmilde fjeldknauser. Der var en rød begonia, maken til en som staar i et visst vindu i en av Streathams villaer ― men la mig ikke komme ind paa personlige minder. Den kveld ― jeg taler fremdeles om vor vandring første dag langs fjeldmuren ― ventet der os en stor overraskelse. For alle tider slog den ihjel enhver tvil vi kunde ha næret om de vidundere som fandtes like i nærheten av os. Efterhvert som De læser dette, kjære mr. McArdle, er<noinclude><references/></noinclude> arodysfk1wf3oleg6y46g9mbpgc2vm4 327606 327580 2026-07-30T13:33:47Z Øystein Tvede 3938 327606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vor stilling var vanskelig nok i forveien, men hvis de vanskeligheter naturen stillet i veien for os, blev øket ved fiendtlige mennesker, var den sandelig haapløs. Men naar vi saa op mot den vakre jungel bare nogen faa hundrede fot over vore hoder, fandtes der allikevel ikke en blandt os som kunde tænke sig muligheten av at vende tilbake til London før vi var trængt tilbunds i alt det den gjemte i sit skjød. Efter at vi hadde drøftet stillingen frem og tilbake en stund, stod det endelig klart for os, at det bedste var at drive paa med vor vandring rundt høisletten i det haap at finde nogen maate at komme op paa. Fjeldet, som efterhaanden var steget betydelig i høide, begyndte nu at dreie av fra vest mot nord, og hvis vi derav kunde slutte at høisletten var cirkelformet, vilde vi om nogen dage komme tilbake til vort utgangspunkt. Den dag gik vi omtrent to og tyve engelske mil<ref>22 miles = omtrent 3½ norsk mil.</ref> uten at landskapet viste nogen forandring. Jeg maa nævne at fra vi forlot vore kanoer, var vi steget til ikke mindre en tre tusen fot over havet. Der var ogsaa en betydelig forskjel i temperatur og vekstliv, saa vi fik rystet av os denne grufulde insektplage, der forfølger en slik naar man reiser i troperne. Der kunde endda staa igjen en palme hist og her, men av denslags trær som gror langs Amazonfloden, var der ingen tilbake. Det var morsomt at træffe paa konvolvolus, passionsblomster og begonia ― for de mindet mig om hjemmet, her blandt disse litet gjestmilde fjeldknauser. Der var en rød begonia, maken til en som staar i et visst vindu i en av Streathams villaer ― men la mig ikke komme ind paa personlige minder. Den kveld ― jeg taler fremdeles om vor vandring første dag langs fjeldmuren ― ventet der os en stor overraskelse. For alle tider slog den ihjel enhver tvil vi kunde ha næret om de vidundere som fandtes like i nærheten av os. Efterhvert som De læser dette, kjære mr. McArdle, er<noinclude><references/></noinclude> hkk72ytiz9js1ctc0bj5hgcib63q9hi 104 141186 327581 2026-07-30T12:34:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det vistnok gaat op for Dem at bladet ikke har sendt mig ut paa en vildandjagt, men at der venter verden en makesløs fin artikel naar vi faar professorens samtykke til at gjøre bruk av stoffet. Jeg tør allikevel ikke sende en slik artikel før jeg kan bringe beviserne med mig til England, ellers vilde jeg bli stemplet som en Münchausen-journalist for alle tider. Jeg gaar ut fra at De er av samme mening, og ikke vil utsætte bladet for kritik før vi kan ledsage artikelen med beviser. Derfor maa disse vidunderlige oplevelser, som kunde ha vakt slik opmerksomhet i vort gamle blad, indtil videre ligge og godgjøre sig i redaktionens skuf. Altsammen var forbi i et nu, og vi har ikke noget vidnesbyrd at peke paa; bare vor egen overbevisning. Saaledes gik det til: Lord Roxton hadde skutt en ajouti ― et litet dyr som ligner et svin ― halvparten var git til indianerne og vi holdt paa at steke resten. Det blir kjølig i luften straks mørket kommer, og vi hadde allesammen leiret os omkring baalet. Maanen var ikke oppe, men nogen faa stjerner, saa vi bare kunde se et litet stykke frem for os. Naa, pludselig ― ret ut fra mørket og natten slog der ned noget som surret lik et aeroplan. Hele vor lille klynge blev for et øieblik dækket av nogen vældige læragtige vinger, og jeg fik i et lyn indtryk av en lang, slangeagtig hals, et vildt, rødt, griskt øie og et vældig, snappende neb med smaa, skinnende tænder. I næste øieblik var det borte og ― steken ogsaa. En vældig, sort skygge ― saa'n en tyve fot tversover ― steg op i luften; et øieblik dækket vingerne for stjernerne, og saa forsvandt dyret over fjeldvæggen. Vi blev allesammen sittende som fjetret ― lik heltene i Vergil naar harpyrerne slog ned mellem dem. Det var Summerlee som avbrøt tausheten. ― Professor Challenger, sa han med høitidelig<noinclude><references/></noinclude> mqtugnriaqmu17n4qg30hk1sx18nby8 104 141187 327582 2026-07-30T12:35:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, jeg maa be Dem om undskyldning. Jeg har gjort Dem stor uret, og vil be Dem glemme dersom er passert. Dette var fint handlet; de to mænd gav hver andre haanden for første gang; saa {{sp|de|t}} opnaadde vi ialfald ved tydelig at faa øie paa den første pterodachtyl. Det var værdt en stjaalen aftensmat at to slike mænd blev bragt til at forståa hinanden. Men om der fandtes forhistorisk liv paa denne høislette, saa var det ialfald ikke rikt; for vi øinet ikke spor av det i de følgende tre dage. Vi gik gjennem et goldt og skrækkelig øde land; snart var det en stenet ørken, snart en avskyelig sump hvor vildfuglen skrek; dette var nord og øst for fjeldvæggen. Flere steder var det omtrent umulig at klare sig, og hadde der ikke været en rand langs fjeldet som vi kunde gaa paa, maatte vi sikkert ha vendt tilbake. Mange ganger gik vi i vand til op under armene i en eller anden gammel sump. Allerværsf at dette sted lot til at være et yndlingssted for jaracaca-slangen, det giftigste og mest blodtørstige kryp i hele Sydamerika. Atter og atter kom disse skrækkeiige reptiler bugtende og snikende sig mot os i denne giftdampende sump; og bare ved at holde geværerne klar, kunde vi føle os trygge for dem. En tøndeformet fordypning i moradset, som fik sin blygraa farve fra en slags lav som raatnet bort dernede, vil altid staa for mig som en skrækkelig mare. Saavidt jeg saa, var den selve redet for dette giftige kryp og hele skraaningen mylret av dem. Allesammen kom hvislende imot os; for det er et særpræg for denne sort slanger at den altid angriper mennesket straks den faar øie paa det. Der var altfor mange til ar vi kunde skyte dem; derfor tok vi simpelthen foten paa nakken og løp til vi var aldeles utkjørte, Jeg skal aldrig glemme at saa langt øiet rak saa vi hoderne og halsene paa disse motbydelige forfølgere indimellem krattet. Jaracaca-sumpen kaldte vi trakten paa det kart vi tegnet.<noinclude><references/></noinclude> hegthfyve6zw7es01w26at2w9ozae1g 327607 327582 2026-07-30T13:38:21Z Øystein Tvede 3938 327607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, jeg maa be Dem om undskyldning. Jeg har gjort Dem stor uret, og vil be Dem glemme det som er passert. Dette var fint handlet; de to mænd gav hverandre haanden for første gang; saa {{sp|de|t}} opnaadde vi ialfald ved tydelig at faa øie paa den første pterodachtyl. Det var værdt en stjaalen aftensmat at to slike mænd blev bragt til at forstaa hinanden. Men om der fandtes forhistorisk liv paa denne høislette, saa var det ialfald ikke rikt; for vi øinet ikke spor av det i de følgende tre dage. Vi gik gjennem et goldt og skrækkelig øde land; snart var det en stenet ørken, snart en avskyelig sump hvor vildfuglen skrek; dette var nord og øst for fjeldvæggen. Flere steder var det omtrent umulig at klare sig, og hadde der ikke været en rand langs fjeldet som vi kunde gaa paa, maatte vi sikkert ha vendt tilbake. Mange ganger gik vi i vand til op under armene i en eller anden gammel sump. Allerværsf at dette sted lot til at være et yndlingssted for jaracaca-slangen, det giftigste og mest blodtørstige kryp i hele Sydamerika. Atter og atter kom disse skrækkeiige reptiler bugtende og snikende sig mot os i denne giftdampende sump; og bare ved at holde geværerne klar, kunde vi føle os trygge for dem. En tøndeformet fordypning i moradset, som fik sin blygraa farve fra en slags lav som raatnet bort dernede, vil altid staa for mig som en skrækkelig mare. Saavidt jeg saa, var den selve redet for dette giftige kryp og hele skraaningen mylret av dem. Allesammen kom hvislende imot os; for det er et særpræg for denne sort slanger at den altid angriper mennesket straks den faar øie paa det. Der var altfor mange til at vi kunde skyte dem; derfor tok vi simpelthen foten paa nakken og løp til vi var aldeles utkjørte. Jeg skal aldrig glemme at saa langt øiet rak saa vi hoderne og halsene paa disse motbydelige forfølgere indimellem krattet. Jaracaca-sumpen kaldte vi trakten paa det kart vi tegnet.<noinclude><references/></noinclude> dom9u3ryr0vnwaub2ci18bb8hqvbn97 104 141188 327583 2026-07-30T12:38:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fjeldet paa den anden siden hadde mistet sin rødlige farve og var blit mer chokoladebrunt; trær forekom mere spredt langs kanten, og fjeldet var gaat ned til tre eller fire hundrede fot i høide, men ikke noget sted kunde vi finde et punkt hvor vi kunde klatre op. Ja, det var kanske endda umuligere her end noget andet sted. ― Men regnet, sa jeg, da vi overveiet stillingen, maa da skaffe sig avløp et sted. Der maa Andes avløp i fjeldet. ― Vor unge ven kan ha sine lyse indfald, sa professor Challenger og klappet mig paa skulderen. — Ja, men regnet maa da faa et avløp, gjentok jeg. ― Han holder fast paa sit tak i det faktiske, sa Challenger. Bare den feil at vore egne øine har set at der ikke findes vandavløp i fjeldet. ― Ja, men hvor løper da våndet hen? ― Jeg tænker vi maa anta at nåar det ikke skaffer sig avløp utad, saa maa det ske indad. ― Saa maa der findes en indsjø her paa fjeldsletten? ― Jeg skulde tro det. ― Det er mere sandsynlig at indsjøen er et gammelt krater, sa Summerlee. Hele formationen er naturligvis i høi grad vulkansk. Men hvorledes det nu end er, saa skulde jeg tro at høisletten skraaner indover, og at der i midten er et stort vand som skaffer sig avløp gjennem en underjordisk kanal til Jaracaca sumpen. ― Eller fordampningen kan skaffe likevegten, bemerket Challenger. De to lærde mænd fordypet sig nu i en av deres sedvanlige videnskabelige samtaler, som var det rene kinesisk for os. Den sjette dag hadde vi tilendebragt vor vandring rundt fjeldmuren, og vi vendte tilbake til vort første leirsted under „taarnet“. Noksaa mismodige, for trods den nøiagtigste undersøkelse hadde vi ikke fundet et<noinclude><references/></noinclude> cexqdzzcv1aqq9nyy79zzq4jxkqqz9z 327608 327583 2026-07-30T13:40:19Z Øystein Tvede 3938 327608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fjeldet paa den anden siden hadde mistet sin rødlige farve og var blit mer chokoladebrunt; trær forekom mere spredt langs kanten, og fjeldet var gaat ned til tre eller fire hundrede fot i høide, men ikke noget sted kunde vi finde et punkt hvor vi kunde klatre op. Ja, det var kanske endda umuligere her end noget andet sted. ― Men regnet, sa jeg, da vi overveiet stillingen, maa da skaffe sig avløp et sted. Der maa findes avløp i fjeldet. ― Vor unge ven kan ha sine lyse indfald, sa professor Challenger og klappet mig paa skulderen. — Ja, men regnet maa da faa et avløp, gjentok jeg. ― Han holder fast paa sit tak i det faktiske, sa Challenger. Bare den feil at vore egne øine har set at der ikke findes vandavløp i fjeldet. ― Ja, men hvor løper da vandet hen? ― Jeg tænker vi maa anta at naar det ikke skaffer sig avløp utad, saa maa det ske indad. ― Saa maa der findes en indsjø her paa fjeldsletten? ― Jeg skulde tro det. ― Det er mere sandsynlig at indsjøen er et gammelt krater, sa Summerlee. Hele formationen er naturligvis i høi grad vulkansk. Men hvorledes det nu end er, saa skulde jeg tro at høisletten skraaner indover, og at der i midten er et stort vand som skaffer sig avløp gjennem en underjordisk kanal til Jaracaca sumpen. ― Eller fordampningen kan skaffe likevegten, bemerket Challenger. De to lærde mænd fordypet sig nu i en av deres sedvanlige videnskabelige samtaler, som var det rene kinesisk for os. Den sjette dag hadde vi tilendebragt vor vandring rundt fjeldmuren, og vi vendte tilbake til vort første leirsted under „taarnet“. Noksaa mismodige, for trods den nøiagtigste undersøkelse hadde vi ikke fundet et<noinclude><references/></noinclude> 1pvz0y9h7gq9jlnwe106y4o9rq9nys0 104 141189 327584 2026-07-30T12:40:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste punkt hvor et menneskelig væsen kunde klyve op. Den vei som Maple Whites piler pekte paa, var nu stængt. Hvad skulde vi gjøre? Ammunition og føde hadde vi nok av endda, men den dag maatte komme da det vilde bli knapt med begge dele. Om et par maaneder hadde vi regntiden, og da vilde leiren bli skyllet væk. Fjeldet var haardere end marmor, og vi hadde hverken tid eller redskaper til at faa hugget vei ditop. Det var derfor ikke underlig at vi saa trist paa hinanden den kveld og tok vore tepper og la os uten at veksle et ord. Det sidste jeg husker før jeg sovnet, var Challenger. Han sat som en kjæmpefrosk foran baalet med sit svære hode i hænderne, øiensynlig hensunken i dype tanker; han hørte ikke at jeg sa godnat til ham. Men det var en ganske anden Challenger som vækket os om morgenen ― en Challenger som lyste av selvtilfredshet. Da vi var samlet til frokost, saa han paa os med et uttryk av falsk beskedenhet i øinene som om han vilde si: „Jeg vet at jeg fortjener alt dere vilde si, men kjære gjør mig allikevel ikke rød med at si det.“ Skjegget strittet hoverende; han såtte brystet frem og stak den ene haand indpaa trøien. Saaledes ser han ganske visst sig selv paa den ledige sokkel paa Trafalgarplads ― en ny rædsel føiet til Londons utsmykning. ― Eureka! ropte han, og det glimtet av tænderne inde i skjegget. Mine herrer, dere kan gratulere mig og vi kan gratulere hverandre. Gaaten er løst. ― De har fundet en vei op? ― Jeg drister mig til at tro det. ― Og hvor? Som svar pekte han paa „taarnet.“ Vore ansigter ― i det mindste mit ― viste skuffelse. At det kunde bestiges hadde vi vor kamerats ord for. Men en skrækkelig avgrund laa mellem det og høisletten.<noinclude><references/></noinclude> negot8kzsgpt84v2s0dsphlmp1i377p 327609 327584 2026-07-30T13:42:08Z Øystein Tvede 3938 327609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste punkt hvor et menneskelig væsen kunde klyve op. Den vei som Maple Whites piler pekte paa, var nu stængt. Hvad skulde vi gjøre? Ammunition og føde hadde vi nok av endda, men den dag maatte komme da det vilde bli knapt med begge dele. Om et par maaneder hadde vi regntiden, og da vilde leiren bli skyllet væk. Fjeldet var haardere end marmor, og vi hadde hverken tid eller redskaper til at faa hugget vei ditop. Det var derfor ikke underlig at vi saa trist paa hinanden den kveld og tok vore tepper og la os uten at veksle et ord. Det sidste jeg husker før jeg sovnet, var Challenger. Han sat som en kjæmpefrosk foran baalet med sit svære hode i hænderne, øiensynlig hensunken i dype tanker; han hørte ikke at jeg sa godnat til ham. Men det var en ganske anden Challenger som vækket os om morgenen ― en Challenger som lyste av selvtilfredshet. Da vi var samlet til frokost, saa han paa os med et uttryk av falsk beskedenhet i øinene som om han vilde si: „Jeg vet at jeg fortjener alt dere vilde si, men kjære gjør mig allikevel ikke rød med at si det.“ Skjegget strittet hoverende; han satte brystet frem og stak den ene haand indpaa trøien. Saaledes ser han ganske visst sig selv paa den ledige sokkel paa Trafalgarplads ― en ny rædsel føiet til Londons utsmykning. ― Eureka! ropte han, og det glimtet av tænderne inde i skjegget. Mine herrer, dere kan gratulere mig og vi kan gratulere hverandre. Gaaten er løst. ― De har fundet en vei op? ― Jeg drister mig til at tro det. ― Og hvor? Som svar pekte han paa „taarnet.“ Vore ansigter ― i det mindste mit ― viste skuffelse. At det kunde bestiges hadde vi vor kamerats ord for. Men en skrækkelig avgrund laa mellem det og høisletten.<noinclude><references/></noinclude> egj4qnv0xpu7dyocmiju5q894g1os0g 104 141190 327585 2026-07-30T12:43:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Vi kan aldrig komme over, sa jeg og mistet næsten pusten bare ved at tænke paa det. ― Vi kan ialfald komme derop allesammen, sa han, og er vi der først, saa tror jeg nok at jeg skal vise dere at en opfmdsom hjerne ikke mangler utveier. ― Efter frokost pakket vi ut de saker som vor leder hadde tat med sig for tindebestigningens skyld. Han tok ut en kveil av det sterkeste og letteste rep, et hundrede og femti fot<ref>150 feet = 45,71985 meter.</ref> langt og forsynet med klatrejern og andre ting. Lord Roxton var en erfaren tindebestiger og Summerlee hadde drevet med at klyve i fjeld nu og da, saa jeg var den eneste begynder i faget. Men at jeg var sterk og ivrig, erstattet kanske noget av det jeg manglet i erfaring. ― I virkeligheten var det ikke saa farlig det vi foretok os, skjønt haarene i enkelte øieblikke reiste sig paa mit hode. Den første halvdel gik næsten av sig selv, men derfra og op blev det brattere og brattere og de sidste femti fot maatte vi med hænder og føtter klore os fast til de smaa fremspring og sprækker som fandtes i fjeldet. ― Jeg hadde aldrig magtet det, heller ikke Summerlee, hvis ikke Challenger var naadd op ― merkelig at se hvor behændig han kan være med sin svære, tunge krop. Han hadde fæstet tauget rundt stammen paa det temmelig store træ som vokste der. Med dette som støtte greiet vi snart resten — og der stod vi paa den lille græsklædte platform, som omtrent var femogiyve fot bred paa alle kanter. ― Da jeg hadde faat pusten igjen, mottok jeg første indtryk av det eiendommelige land vi hadde gjennempløiet. Hele den endeløse brasilianske slette laa under os; i det fjerne fortonet den sig som blaa taake. I forgrunden var der lange skraaninger med stener og bregner, længere væk kunde jeg saavidt skimte de gule og grønne masser av bambusrør. Bakenfor dem øket vegetationen gradvis, indtil den<noinclude><references/></noinclude> 1riixmsmgje91chvmrscurk15b9cn7g 327610 327585 2026-07-30T13:43:44Z Øystein Tvede 3938 327610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Vi kan aldrig komme over, sa jeg og mistet næsten pusten bare ved at tænke paa det. ― Vi kan ialfald komme derop allesammen, sa han, og er vi der først, saa tror jeg nok at jeg skal vise dere at en opfindsom hjerne ikke mangler utveier. ― Efter frokost pakket vi ut de saker som vor leder hadde tat med sig for tindebestigningens skyld. Han tok ut en kveil av det sterkeste og letteste rep, et hundrede og femti fot<ref>150 feet = 45,71985 meter.</ref> langt og forsynet med klatrejern og andre ting. Lord Roxton var en erfaren tindebestiger og Summerlee hadde drevet med at klyve i fjeld nu og da, saa jeg var den eneste begynder i faget. Men at jeg var sterk og ivrig, erstattet kanske noget av det jeg manglet i erfaring. ― I virkeligheten var det ikke saa farlig det vi foretok os, skjønt haarene i enkelte øieblikke reiste sig paa mit hode. Den første halvdel gik næsten av sig selv, men derfra og op blev det brattere og brattere og de sidste femti fot maatte vi med hænder og føtter klore os fast til de smaa fremspring og sprækker som fandtes i fjeldet. ― Jeg hadde aldrig magtet det, heller ikke Summerlee, hvis ikke Challenger var naadd op ― merkelig at se hvor behændig han kan være med sin svære, tunge krop. Han hadde fæstet tauget rundt stammen paa det temmelig store træ som vokste der. Med dette som støtte greiet vi snart resten — og der stod vi paa den lille græsklædte platform, som omtrent var femogiyve fot bred paa alle kanter. ― Da jeg hadde faat pusten igjen, mottok jeg første indtryk av det eiendommelige land vi hadde gjennempløiet. Hele den endeløse brasilianske slette laa under os; i det fjerne fortonet den sig som blaa taake. I forgrunden var der lange skraaninger med stener og bregner, længere væk kunde jeg saavidt skimte de gule og grønne masser av bambusrør. Bakenfor dem øket vegetationen gradvis, indtil den<noinclude><references/></noinclude> rfd1v08e39cqkmjgaczgljlhyona769 104 141191 327586 2026-07-30T12:47:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik over til vældige skoger, som rak saa langt øiet kunde naa og endda tusener av kilometer bortenfor der igjen. Jeg stod aldeles overvældet av den vidunderlige utsigt da professor Challenger la sin tunge haand paa min skulder. — Der ligger veien min unge ven, sa han og pekte mot høisletten. ''Vestigia nulla retrosum''. Kast ikke blikket bakover, men altid frem mot vort herlige maal. Piataaet lignet aldeles det sted vi stod paa, med busker og trær saa nær at vi vanskelig kunde fatte hvor umulig det var at komme dit. Avstanden var vistnok en firti fot<ref>Omtrent 13½ meter.</ref>. Jeg tok om træet og lænet mig over stupet. Langt dernede saa jeg vore tjeneres smaa sorte skikkelser; de stod og stirret op efter os. — Dette er sandelig merkelig, sa professor Summerlee med sin knirkende røst. Jeg snudde mig og saa at han med største interesse undersøkte det træ jeg klynget mig til. Den glatte bark og disse smaa blade med de fine nerver syntes jeg nok jeg skulde kjende. — Hvad, ropte jeg, det er jo en bøk! — Netop, sa Summerlee, en landsmand i det fjerne! — Ikke alene en landsmand, kjære ven, sa Challenger, men ogsaa, hvis De tillater at jeg bruker et lignende billede — en høist værdifuld ailieret. Dette bøketræ vil greie vanskeligheterne for os. — Ja, sandelig! ropte lord Roxton. Vi gjør det om til en bro. — Netop mine venner, en bro ! Det var ikke for ingenting at jeg tok en time av min nattesøvn for at finde paa dette. Naar viljekraft og intelligens gaar haand i haand, da glir det, ser dere! Det gjaldt at finde en bro som vi kunde kaste over svelget, og der har vi den!<noinclude><references/></noinclude> 3yyjihhpjmt44kyftajt3aip0tpvtc0 327598 327586 2026-07-30T13:10:03Z Øystein Tvede 3938 327598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik over til vældige skoger, som rak saa langt øiet kunde naa og endda tusener av kilometer bortenfor der igjen. Jeg stod aldeles overvældet av den vidunderlige utsigt da professor Challenger la sin tunge haand paa min skulder. — Der ligger veien min unge ven, sa han og pekte mot høisletten. ''Vestigia nulla retrosum''. Kast ikke blikket bakover, men altid frem mot vort herlige maal. Piataaet lignet aldeles det sted vi stod paa, med busker og trær saa nær at vi vanskelig kunde fatte hvor umulig det var at komme dit. Avstanden var vistnok en firti fot<ref>Omtrent 13½ meter.</ref>. Jeg tok om træet og lænet mig over stupet. Langt dernede saa jeg vore tjeneres smaa sorte skikkelser; de stod og stirret op efter os. — Dette er sandelig merkelig, sa professor Summerlee med sin knirkende røst. Jeg snudde mig og saa at han med største interesse undersøkte det træ jeg klynget mig til. Den glatte bark og disse smaa blade med de fine nerver syntes jeg nok jeg skulde kjende. — Hvad, ropte jeg, det er jo en bøk! — Netop, sa Summerlee, en landsmand i det fjerne! — Ikke alene en landsmand, kjære ven, sa Challenger, men ogsaa, hvis De tillater at jeg bruker et lignende billede — en høist værdifuld ailieret. Dette bøketræ vil greie vanskeligheterne for os. — Ja, sandelig! ropte lord Roxton. Vi gjør det om til en bro. — Netop mine venner, en bro! Det var ikke for ingenting at jeg tok en time av min nattesøvn for at finde paa dette. Naar viljekraft og intelligens gaar haand i haand, da glir det, ser dere! Det gjaldt at finde en bro som vi kunde kaste over svelget, og der har vi den!<noinclude><references/></noinclude> ngi8avj5oukxlts0huc5nig7u7m34g5 104 141192 327587 2026-07-30T12:51:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var sikkert en ypperlig idé. Træet var godt og vel seksti fot<ref>Omtrent 20 meter.</ref> i høiden, og hvis det bare faldt den rette vei, kunde det række over til den anden side. Challenger hadde slængt sin feltøks paa nakken da han klatret op. Nu rakte han den til mig. — Vor unge ven har muskler og sener, sa han. Jeg tænker han blir den bedste til dette arbeide. Jeg maa bare be om at De ikke vil tænke selv, men gjøre det jeg sier. Efter hans ordre gav jeg stammen de hugg som kunde sikre os at træet vilde falde til den kant vi vilde. Det hadde en sterk naturlig helding i retning av høisletten, saa det var ikke vanskelig. Jeg tok kraftig fat og Lord Roxton løste mig av nu og da. En times tid derefter hørtes et knæk, og med et vældig brak faldt stammen overende og stak grenene dypt i græsset paa den anden side. Stammen trak sig helt ut til kanten av platformen og i et skrækkelig sekund trodde vi alle at den skulde gaa utfor. Den stoppet allikevel nogen faa tommer fra kanten og — der laa altsaa broen som førte til det hemmelighetsfulde land. Ingen av os sa et ord, men allesammen tok vi og klemte professor Challenger varmt i haanden; han løftet paa straahatten og bukket dypt for hver enkelt av os. — Jeg vil være den første som sætter foten paa den fremmede jord — sa han; det kunde være et passende motiv for et fremtidig historisk maleri. Han nærmet sig broen, da lord Roxton la sin haand paa hans arm. — Nei, kjære ven, sa han, det kan jeg ikke tillate. — Kan ikke tillate? Hvad mener De? Han kastet hodet tilbake saa skjegget strittet ret ut. — Naar det gjælder videnskapen, saa følger jeg<noinclude><references/></noinclude> n38u9idnvv8mgajvva34ghily56awza 104 141193 327588 2026-07-30T12:53:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Deres kommando fordi De er videnskapsmand. Men det er Deres pligt at følge mine ordrer naar De kommer ind paa mine enemerker. ― Deres enemerker? ― Vi har alle vor haandtering og min er at være soldat. Vi staar i begrep med at rykke ind i et nyt land, som baade kan være og ikke kan være pakfuldt av fiender av alle slags. Og at storme blindt paa uten at ta sine forsigtighetsregler, det er ikke min vis. Det var saa fornuftig sagt at man ikke kunde komme forbi det. Challenger rystet paa nodet og trak paa sine kjæmpestore skuldrer. ― Naa, hvad er det De vil? ― For alt det vi vet, kan der godt ligge en stamme menneskeætere blandt buskene og vente paa frokost, sa lord Roxton og saa dithen. Det er bedre at være klok paa forhaand end at komme i suppekjelen. Vi vil haape at der ikke er nogen fare, men allikevel handle som om der var det. Malone og jeg vil derfor gaa ned for at hente vore rifler og komme op igjen sammen med Gomez og de andre. Én mand kan gaa over og resten beskytte ham med geværerne, mens han undersøker om det er sikkert for allesammen at komme efter. Challenger satte sig ned paa træstubben og stønnet av utaalmodighet, men Summerlee og jeg mente begge at Roxton var vor fører naar det gjaldt praktiske ting. Klatringen blev meget lettere nu da repet hang der. En time efter var vi tilbake med riflerne og et haglgevær. De halvblods var ogsaa kommet op, og paa lord Roxtons befaling bragte de endel av vore levnetsmidler med sig, i tilfælde av at vor første undersøkeise skulde trække ut. Og allesammen hadde vi patronbelter. ― Naa, Challenger, hvis De altsaa fastholder at De vil være førstemand over, saa værsgod, sa lord Roxton da alle forberedelser var gjort. ― Jeg er Dem meget forbunden for Deres naadige tilladelse, sa den heftige professor. Aldrig har jeg set<noinclude><references/></noinclude> 03637nlx76d2peuirwzw86pbpnx9u0n 104 141194 327589 2026-07-30T12:55:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en mand som mindre vilde bøie sig for andres myndighet. Siden De er saa venlig at gi mig lov, skal det være mig en fornøielse at være den første ved denne leilighet. Han satte sig paa skrævs over træet og akte sig frem paa denne maate, indtil han naadde over til den anden side. Saa reiste han sig og viftet med begge armer. ― Endelig! ropte han, endelig! Jeg saa ængstelig paa ham med en ubestemt følelse av at der kunde lure en frygtelig fare bak disse grønne busker. Men der var rolig. Bare en mangefarvet fugl fløi op og forsvandt mellem trærne. Summerlee var næstemand. Den seige energi i slik en tør krop er beundringsværdig. Han gav sig ikke før han fik to rifler paa ryggen, saa begge professorer kunde ha hver sin efter han trygt var i havn. Saa kom turen til mig. Jeg prøvet ikke at se ned i det græsselige svelg. Summerlee holdt frem riflen imot mig, og jeg fik tak i den. Lord Roxton gik opreist over ― simpelthen! ― uten nogen støtte. Han maa ha nerver av staal. Der var vi da alle fire i vort drømmeland, i Maple Whites forunderlige drømmeland. Vi hadde alle sammen en overjordisk følelse av triumf. Hvem kunde ane at det var begyndelsen til vor største ulykke. La mig skildre med nogen faa ord hvorledes omslaget kom. Vi hadde trukket os tilbake fra kanten omtrent et hundrede fot ind i junglen, da vi hørte et skrækkelig brak bak os. Grepet av samme tanke styrtet vi tilbake. Broen var væk! Dypt i avgrunden laa træet splintret! Var det glidd utfor? Det var vor første tanke. Men saa fik vi øie paa Gomez over paa taarnet. Ja det var Gomez; men ikke længere Gomez med det stilfærdige smil og maskens stivnede uttryk. Her var et ansigt med flammende øine og forstyrrede træk, et ansigt fortrukket av hat og glædedrukkent av tilfredsstillet hevntørst . . .<noinclude><references/></noinclude> mjofsltaazg9m1pissqfn1h0uugjckw 104 141195 327590 2026-07-30T12:58:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Lord Roxton! skrek han. Lord John Roxton! ― Ja, sa vor kamerat, her er jeg. En hvinende latter hørtes tversover stupet. ― Ja, nu sitter du i fælden, din engelske hund, og der skal du bli! Jeg har ventet og ventet, endelig slog ogsaa min time. Det var tungt at klatre op, men det skal bli værre at komme ned! Fordømte fæ! Nu sitter dere der alle som en! Vi var for overvældet til at svare. Vi kunde bare staa overrumplede og stirre derover i forfærdelse. Et stort merke i græsset viste stedet hvor stammen var løsnet. Nu saa vi ikke hans ansigt, han hadde dukket sig ned; men der var det igjen. ― Vi hadde nær dræpt dere med stenen i kløften, skrek han, men dette er bedre. Det er langsommere og frygteligere. Her skal benene paa dere smuldre og ingen faa vite hvor dere er; ingen skal komme og kaste jord paa dere. Naar du ligger der og dør, saa tænk paa Lopez, som du skjøt for fem aar siden paa Putornago-floden. Jeg er hans bror og komme hvad der vil, saa vil jeg nu dø lykkelig fordi han er blit hevnet. En haand vinket rasende til os, og saa blev alt stille. Hvis den halvblods hadde utført sin hevn og flygtet, vilde kanske alt endt heldig for ham. Det var den romanske races taapelige trang til at være dramatisk som førte til hans fald. Lord Roxton, som hadde erhvervet sig navnet: „En svøpe for Herren“, var ikke den mand som lot sig haane. Gomez klatret ned paa den anden side; men før han kom halvveis, var lord Roxton løpet langs kanten, hen til et sted hvor han kunde faa øie paa ham. Der lød et eneste smeld fra hans rifle, og skjont vi ikke kunde se noget, hørte vi skriket og den fjerne, dumpe lyd av en krop som faldt nedigjennem. Lord Roxton kom tilbake til os med et ansigt haardt som en sten. ― Jeg har været for blind og troskyldig, sa han bittert.<noinclude><references/></noinclude> lynp3b0i1ix258vbyqhgsm81d87mamm 327611 327590 2026-07-30T13:51:00Z Øystein Tvede 3938 327611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Lord Roxton! skrek han. Lord John Roxton! ― Ja, sa vor kamerat, her er jeg. En hvinende latter hørtes tversover stupet. ― Ja, nu sitter du i fælden, din engelske hund, og der skal du bli! Jeg har ventet og ventet, endelig slog ogsaa min time. Det var tungt at klatre op, men det skal bli værre at komme ned! Fordømte fæ! Nu sitter dere der alle som en! Vi var for overvældet til at svare. Vi kunde bare staa overrumplede og stirre derover i forfærdelse. Et stort merke i græsset viste stedet hvor stammen var løsnet. Nu saa vi ikke hans ansigt, han hadde dukket sig ned; men der var det igjen. ― Vi hadde nær dræpt dere med stenen i kløften, skrek han, men dette er bedre. Det er langsommere og frygteligere. Her skal benene paa dere smuldre og ingen faa vite hvor dere er; ingen skal komme og kaste jord paa dere. Naar du ligger der og dør, saa tænk paa Lopez, som du skjøt for fem aar siden paa Putornago-floden. Jeg er hans bror og komme hvad der vil, saa vil jeg nu dø lykkelig fordi han er blit hevnet. En haand vinket rasende til os, og saa blev alt stille. Hvis den halvblods hadde utført sin hevn og flygtet, vilde kanske alt endt heldig for ham. Det var den romanske races taapelige trang til at være dramatisk som førte til hans fald. Lord Roxton, som hadde erhvervet sig navnet: „En svøpe for Herren“, var ikke den mand som lot sig haane. Gomez klatret ned paa den anden side; men før han kom halvveis, var lord Roxton løpet langs kanten, hen til et sted hvor han kunde faa øie paa ham. Der lød et eneste smeld fra hans rifle, og skjønt vi ikke kunde se noget, hørte vi skriket og den fjerne, dumpe lyd av en krop som faldt nedigjennem. Lord Roxton kom tilbake til os med et ansigt haardt som en sten. ― Jeg har været for blind og troskyldig, sa han bittert.<noinclude><references/></noinclude> tvyvjjdbxti1sb23nxc6ytdb6htc6fe 104 141196 327591 2026-07-30T13:00:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er min dumhet som har ført os alle i ulykken. jeg skulde ha husket at alle disse folk længe mindes sin blodhevn, og været paa min post. ― Hvad blev der av den anden? De maatte være to om at puffe træet utover. ― Jeg kunde ha skutt ham, men jeg lot ham gaa. Kanske han ikke hadde noget med det. Forresten burde jeg ha dræpt ham; for han kan, som De siger; ha hjulpet til. Nu da vi hadde nøkkelen tii hans væsen, kunde vi alle huske baade det ene og det andet som vi hadde lagt merke til hos denne halvblods. Han lurte stadig utenfor teltet for at faa rede paa vore planer; og ret som det var, kunde det lyse av hat i øinene paa ham. Mens vi fremdeles holdt paa at drøfte dette, blev vor opmerksomhet fængslet av et forunderlig optrin derover paa taarnet. En mand i hvite klær, som bare kunde være den anden halvblods, rendte som døden var i hælene paa ham. Bare nogen fot bak ham saa vi vor tro neger Zambos svære, ibenholtsorte skikkelse. Just som vi stod der og saa paa dem, sprang han op paa ryggen av flygtningen og grep ham med hænderne om strupen. De rullet overende. Et øieblik efter reiste Zambo sig, saa paa den utstrakte skikkelse og vinket fornøiet over til os. Den hvite krop laa ubevægelig midt paa platformen. Begge forrædere var døde, men den ugjerning de hadde gjort, levet efter dem. Det var aldeles umulig for os at vende tilbake til taarnet. Før hadde hele jorden været vor verden. Men nu var dette plateau blit vor verden; og denne lille verden og den store var aldeles adskilt og to helt forskjellige ting. Nedenfor laa sletten som førte til kanoerne. Der borte, bak den fiolette disige horisont var elven som førte tilbake til civilisationen. Men forbindelsen mellem os manglet. Ingen menneskelig kløkt kunde bygge en bro over det gapende<noinclude><references/></noinclude> df6v5iluz6scozy0cftd6eznz4pyy4l 104 141197 327592 2026-07-30T13:03:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svelg mellem os og vort forrige liv. Et eneste øieblik hadde forandret hele vor tilværelse. I slike øieblikke lærer man hvad der bor i menneskene. Mine kamerater var alvorlige, det er sandt ― og tankefulde, men klare og rolige. For øieblikket kunde vi ikke gjøre andet end at sitte der taalmodige mellem buskene og vente paa Zambo. Der saa vi atter hans ærlige sorte ansigt og herkuliske skikkelse paa toppen av taarnet. ― Hvad jeg gjøre nu? ropte han. Du si mig og jeg gjøre det. Det var et spørsmaal som var lettere at fremsætte end at svare paa. Bare én ting stod klart for os. Han var vor eneste paalidelige forbindelse med utenverdenen. For ingen pris maatte han forlate os. ― Neida, neida! ropte han. Mig aldrig gaa fra dere. Hvad som komme, dere finde mig her. Men ingen raad at holde paa indianerne. De mener her er Curipuri paa dette plads og de gaar hjem. Nu dere forlatt dem, mig ikke mulig holde paa dem. ― Faa dem til at vente til imorgen, Zambo, ropte jeg; saa kan jeg sende brev tilbake med dem. ― Javel, jeg love de vil vente til imorgen, sa negeren. Men hvad jeg gjøre for dere nu? Her var fuldt op av arbeide for ham, og det trofaste menneske utførte det altsammen beundringsværdig. Efter vor anvisning løste han først og fremst repet fra træstubben og kastet den ene ende over til os. Det var ikke tykkere end en klæssnor, men overordentlig sterkt, og skjønt vi ikke kunde lage nogen bro av det, vilde det bli uvurderlig om vi skulde faa bruk for at klatre. Saa surret han den anden ende om en kasse med levnetsmidler, og den blev halt over. Saa et par pakker med forskjellig, deriblandt en del ammunition. Og her sitter jeg da den første nat paa høisletten og skriver ved lyset av en eneste liten løgt. Vi spiste og vi sov paa selve randen av fjeldmuren<noinclude><references/></noinclude> id8iv9vemcsrt47dqfbd9rx54t0sfyi 104 141198 327593 2026-07-30T13:05:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slukket vor tørst med to flasker apollinaris, som var i en av kasserne. Det er et livsspørsmaal for os at flnde vand, men jeg tror at selv lord Roxton syntes at han hadde hat nok for idag, og ingen av os andre følte heller nogen lyst til at vandre i det ukjendte. Vi lot være at tænde varme og gjorde ikke unødvendig støi. Imorgen ― eller rettere sagt idag, for det er næsten morgen mens jeg skriver ― skal vi vaage os ind i det ukjendte land. {{sp|Naa|r}} jeg blir istand til at skrive igjen, eller rettere {{sp|o|m}} jeg blir istand til at skrive igjen, det vet jeg ikke. Jeg ser herfra at indianerne er der fremdeles, og jeg er sikker paa at den tro Zambo vil komme tidsnok til at ta mit brev. Jeg bare haaper at det vil komme frem. P. S. Jo mere jeg tænker over det, jo mere fortvilet synes jeg stillingen er. Jeg ser ikke nogen utvei til at komme tilbake igjen. Hvis der var et høit træ nær kanten, kunde vi kanske faa kastet det overende, men de trær som fins, er en hundrede fot væk. Vore forenede kræfter kunde ikke slæpe en saa svær stamme som vi maatte ha. Repet er naturligvis altfor kort til at vi kan klatre ned efter det. Nei, vor stilling er haapløs ― haapløs!<noinclude><references/></noinclude> pqmit320unklt3lbwye82x1qp9lqzl1 0 141199 327594 2026-07-30T13:07:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=104 to=127 header=1 /> 327594 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=104 to=127 header=1 /> ot0yagf9arc2qqresff9ujrqf094iei 104 141200 327612 2026-07-30T14:35:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|X KAPITEL.}} {{høyre|''De vidunderligste''<br> ''ting har vi oplevet.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}e vidunderligste ting har vi oplevet og stadig er der nyt i vente.}} Jeg har ikke andet at skrive paa end fem gamle notisbøker og nogen papirbeter, og jeg har bare en eneste blyant. Men saa længe jeg kan røre en haand, vil jeg fortælle om de indtryk og de erfaringer vi har gjort. Siden vi er de eneste menneskelige væsener som ser slike ting, er det av største vigtighed at jeg faar skrive om altsammen, mens jeg har det friskt i hu kommelsen, og før den skjæbne som synes uundgaaelig, har gjort det av med os. Enten nu Zambo kommer til at ta disse breve med sig, eller jeg paa en eller anden vidunderlig maate skal bli istand til at overbringe dem seiv, eller om det skulde lykkes en eller anden dristig opdager ― kanske ved hjælp av et fuldkomment aeroplan ― at finde denne bunke manuskripter ― i hvert fald skjønner jeg at hvad jeg skriver er bestemt for udødeligheten, som en enestaaende fremstilling av virkelige oplevelser. Morgenen efter at den hevngjerrige Gomez hadde stængt os inde paa høisletten, aapnet den sig til et nyt liv av erfaringer for os. Den første oplevelse var<noinclude><references/></noinclude> r6rgmfo6prvltaytt0ofleiwc3ohzdo 327628 327612 2026-07-30T15:20:12Z Øystein Tvede 3938 327628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|X KAPITEL.}} {{høyre|''De vidunderligste''<br> ''ting har vi oplevet.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}e vidunderligste ting har vi oplevet og stadig er der nyt i vente.}} Jeg har ikke andet at skrive paa end fem gamle notisbøker og nogen papirbeter, og jeg har bare en eneste blyant. Men saa længe jeg kan røre en haand, vil jeg fortælle om de indtryk og de erfaringer vi har gjort. Siden vi er de eneste menneskelige væsener som ser slike ting, er det av største vigtighed at jeg faar skrive om altsammen, mens jeg har det friskt i hukommelsen, og før den skjæbne som synes uundgaaelig, har gjort det av med os. Enten nu Zambo kommer til at ta disse breve med sig, eller jeg paa en eller anden vidunderlig maate skal bli istand til at overbringe dem selv, eller om det skulde lykkes en eller anden dristig opdager ― kanske ved hjælp av et fuldkomment aeroplan ― at finde denne bunke manuskripter ― i hvert fald skjønner jeg at hvad jeg skriver er bestemt for udødeligheten, som en enestaaende fremstilling av virkelige oplevelser. Morgenen efter at den hevngjerrige Gomez hadde stængt os inde paa høisletten, aapnet den sig til et nyt liv av erfaringer for os. Den første oplevelse var<noinclude><references/></noinclude> k576mfgnxmd1mf1dxw6be2odlf7wrqc 104 141201 327613 2026-07-30T14:40:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>just ikke skikket til at gi mig nogen gunstig mening om det sted vi hadde kjæmpet saa for at komme til. Efter at jeg hadde sovet en kort stund og skulde reise mig op om morgenen, fik jeg se noget forunderlig sitte paa mit ben. Det ene bukseben var krøpet op, saa leggen laa nøken nogen faa tommer ovenfor sokken. Og paa dette stykke sat likesom en vældig purpurrad drue. Jeg bøiet mig fremover for at ta den væk, men til min forbauselse sprak den mellem fingrene paa. mig. ― Aa, fy da! ropte jeg. Begge professorer kom hen til mig. ― Overordentlig interessant, sa Summerlee og boiet sig over leggen. Et uhyre av en blodigle, og saa vidt jeg kan forstaa, er den ikke klassificert. ― Den første frugt av vort arbeide, sa Challenger knusende overlegen som bestandig. Vi kan ikke gjøre andet end kalde den ''Ixodes Maloni''. Selv om det kan være litt ubehagelig at bli bitt, min unge ven, veier det da ikke op mot det storartede privilegium at faa sit navn for evig indskrevet i zoologiens udødelige historie. Ulykkeligvis har De knust dette fine eksemplar, just som det hadde forætt sig. ― For noget væmmelig kryp, ropte jeg. Professor Challenger trak øienbrynene sammen i godmodig ringeagt og la beroligende en lab paa min skulder. ― De skulde se at skaffe Dem et mere videnskabelig syn paa tingen, sa han. For en mand med et filosofisk temperament som mit er blodiglerne med deres lancetlignende snabel og elastiske mave likesaa vakre og smukke skabninger som paafuglen eller ― som nordlyset for den saks skyld. Det gjør mig ondt at høre Dem tale paa en slik nedsættende maate om dem. Men vi vil uten tvil komme over et andet eksemplar, naar vi ser os for. ― Det vil vi sikkert, sa Summerlee og lo; for der forsvandt just en bak skjortelinningen paa Dem.<noinclude><references/></noinclude> og8hwgnrm2zh4bfrho3n9i6i0nc0pz4 327629 327613 2026-07-30T15:22:17Z Øystein Tvede 3938 327629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>just ikke skikket til at gi mig nogen gunstig mening om det sted vi hadde kjæmpet saa for at komme til. Efter at jeg hadde sovet en kort stund og skulde reise mig op om morgenen, fik jeg se noget forunderlig sitte paa mit ben. Det ene bukseben var krøpet op, saa leggen laa nøken nogen faa tommer ovenfor sokken. Og paa dette stykke sat likesom en vældig purpurrød drue. Jeg bøiet mig fremover for at ta den væk, men til min forbauselse sprak den mellem fingrene paa mig. ― Aa, fy da! ropte jeg. Begge professorer kom hen til mig. ― Overordentlig interessant, sa Summerlee og bøiet sig over leggen. Et uhyre av en blodigle, og saa vidt jeg kan forstaa, er den ikke klassificert. ― Den første frugt av vort arbeide, sa Challenger knusende overlegen som bestandig. Vi kan ikke gjøre andet end kalde den ''Ixodes Maloni''. Selv om det kan være litt ubehagelig at bli bitt, min unge ven, veier det da ikke op mot det storartede privilegium at faa sit navn for evig indskrevet i zoologiens udødelige historie. Ulykkeligvis har De knust dette fine eksemplar, just som det hadde forætt sig. ― For noget væmmelig kryp, ropte jeg. Professor Challenger trak øienbrynene sammen i godmodig ringeagt og la beroligende en lab paa min skulder. ― De skulde se at skaffe Dem et mere videnskabelig syn paa tingen, sa han. For en mand med et filosofisk temperament som mit er blodiglerne med deres lancetlignende snabel og elastiske mave likesaa vakre og smukke skabninger som paafuglen eller ― som nordlyset for den saks skyld. Det gjør mig ondt at høre Dem tale paa en slik nedsættende maate om dem. Men vi vil uten tvil komme over et andet eksemplar, naar vi ser os for. ― Det vil vi sikkert, sa Summerlee og lo; for der forsvandt just en bak skjortelinningen paa Dem.<noinclude><references/></noinclude> 8s623vp32r4uyiyflvbmzqdrp3qqd2m 104 141202 327614 2026-07-30T14:42:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challenger hoppet høit i veiret mens han brølte som en okse og rev jakken og skjorten av sig. Summerlee og jeg lo saa vi næsten ikke kunde hjælpe ham. Endelig fik vi da klærne av denne vældige torso (fireogfemti tommer efter skrædderens maal). Hans krop var overgrodd av ut av denne jungle fik vi da endelig trukket frem den sorte haar, og hjemløse igle før den fik bite ham. Men buskene rundt omkring os var fulde av det motbydelige kryp; vi blev tydelig nødt til at skifte leirplads. Først av alt maatte vi træffe avtale med vor tro. neger, som just nu var oppe paa toppen av laarnet med kakao- og kjeksbokser som han kastet over til os. Av oplaget dernede fik han ordre til at holde tilbake saa meget at han hadde nok for to maaneder. Indianerne skulde ha resten for sin tjeneste og som betaling for at bringe vore breve til en station ved Amazonfloden. Nogen timer senere saa vi dem med hver sin bør paa skulderen gaa i gaasegang tilbake den samme vei vi var kommet. Zambo blev i vort lille telt ved foten av taarnet; den eneste forbindelse med verdenen utenfor os. Saa skulde vi da se at finde os en ny leirplads. Vi gik videre mellem tykt krat til vi naadde en liten lysning omgit av træer paa alle sider. I midten var der nogen flate stenblokker og tæt ved dem et herlig opkomme; der slog vi os ned for at lægge planer for vor indtrængen i det nye land. Fuglerne sang i løvet ― især en med et eiendommelig hæst skrik, nyt for os ― men utenom disse lyd var der ikke noget tegn paa liv. Først og fremst tok vi en fortegnelse over vore levnetsmidler for at bringe paa det rene hvad vi hadde at falde tilbake paa. Med det som vi selv hadde bragt og det som Zambo kastet over, var vi meget vel rustet. Og vigtigst av alt, vi hadde vore fire rifler og et tusen tre hundrede skud. Mat hadde vi for flere uker og nok av tobak; dertil nogen faa viden-<noinclude><references/></noinclude> tjjludejky15ewotut6zslnqugclige 327630 327614 2026-07-30T15:24:28Z Øystein Tvede 3938 327630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challenger hoppet høit i veiret mens han brølte som en okse og rev jakken og skjorten av sig. Summerlee og jeg lo saa vi næsten ikke kunde hjælpe ham. Endelig fik vi da klærne av denne vældige torso (fireogfemti tommer efter skrædderens maal). Hans krop var overgrodd av sorte haar, og ut av denne jungle fik vi da endelig trukket frem den hjemløse igle før den fik bite ham. Men buskene rundt omkring os var fulde av det motbydelige kryp; vi blev tydelig nødt til at skifte leirplads. Først av alt maatte vi træffe avtale med vor tro neger, som just nu var oppe paa toppen av taarnet med kakao- og kjeksbokser som han kastet over til os. Av oplaget dernede fik han ordre til at holde tilbake saa meget at han hadde nok for to maaneder. Indianerne skulde ha resten for sin tjeneste og som betaling for at bringe vore breve til en station ved Amazonfloden. Nogen timer senere saa vi dem med hver sin bør paa skulderen gaa i gaasegang tilbake den samme vei vi var kommet. Zambo blev i vort lille telt ved foten av taarnet; den eneste forbindelse med verdenen utenfor os. Saa skulde vi da se at finde os en ny leirplads. Vi gik videre mellem tykt krat til vi naadde en liten lysning omgit av træer paa alle sider. I midten var der nogen flate stenblokker og tæt ved dem et herlig opkomme; der slog vi os ned for at lægge planer for vor indtrængen i det nye land. Fuglerne sang i løvet ― især en med et eiendommelig hæst skrik, nyt for os ― men utenom disse lyd var der ikke noget tegn paa liv. Først og fremst tok vi en fortegnelse over vore levnetsmidler for at bringe paa det rene hvad vi hadde at falde tilbake paa. Med det som vi selv hadde bragt og det som Zambo kastet over, var vi meget vel rustet. Og vigtigst av alt, vi hadde vore fire rifler og et tusen tre hundrede skud. Mat hadde vi for flere uker og nok av tobak; dertil nogen faa viden-<noinclude><references/></noinclude> 9r8mr4ps7ymp2cl0mla4xbzixqn9rv3 104 141203 327615 2026-07-30T14:48:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabelige instrumenter. Blandt dem to store kikkerter, hvorav den ene var fortrinlig til jagtbruk. Alle disse ting samlet vi sammen paa pladsen; derpaa nugget vi en masse tornekrat, som vi bygget en ringmur av. Dette var altsaa vort hovedkvar er for øieblikket; et tilflugtssted for pludselig fare og det sikre gjemmested for vore saker. „Fort Challenger“ kaldte vi det. Vi blev ikke færdige før middag, men heten plaget os ikke I det hele tat var temperatur og vegetation normal; der vokste bøk og ek, ja til og med en og anden bjerk. Lord Roxton, som nu hadde tat ledelsen, grep derefter ordet: ― Saa længe som hverken mand eller dyr har set os er vi sikre, sa han. Fra det øieblik at de vet om os, begynder vanskeligheterne. Der er ikke noget teen til at de har opdaget os endnu. Saa vor opgave bør først være at holde os rolige og se om nogen av vore naboer opsøker os, før vi gir os ut paa vandring. ― Men vi maa da videre, vovet jeg at indskyte. ― For enhver pris, gutten min! Vist maa vi videre Men forsigtig. Vi maa aldrig gaa saa langt at vi ikke kan komme tilbake her. Fremforalt maa vi aldrig fyre av vore geværer, medmindre det gjælder livet. ― Men D e fyrte igaar! sa Summerlee. ― Ja: men det kunde ikke undgaaes. Og desuten blæste der en sterk vind utover. Det er ikke tænkelig at lyden er trængt dypt ind over høisletten. Men hvad skal vi kalde dette land? Vi har formodentlig ret til at gi det navn? Vi kom med flere forslag, mer eller mindre vellykkede, men Challengers blev det avgjørende. ― Det bør kaldes efter ham som opdaget det. Det er Maple Whites land. Og Maple Whites land blev det kaldt. Saaledes heter det ogsaa paa kartet, som de sa at jeg skulde<noinclude><references/></noinclude> g5xazu98nyfmzlug81udurq4ril5usq 327631 327615 2026-07-30T15:26:48Z Øystein Tvede 3938 327631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabelige instrumenter. Blandt dem to store kikkerter, hvorav den ene var fortrinlig til jagtbruk. Alle disse ting samlet vi sammen paa pladsen; derpaa hugget vi en masse tornekrat, som vi bygget en ringmur av. Dette var altsaa vort hovedkvarter for øieblikket; et tilflugtssted for pludselig fare og det sikre gjemmested for vore saker. „Fort Challenger“ kaldte vi det. Vi blev ikke færdige før middag, men heten plaget os ikke. I det hele tat var temperatur og vegetation normal; der vokste bøk og ek, ja til og med en og anden bjerk. Lord Roxton, som nu hadde tat ledelsen, grep derefter ordet: ― Saa længe som hverken mand eller dyr har set os er vi sikre, sa han. Fra det øieblik at de vet om os, begynder vanskeligheterne. Der er ikke noget tegn til at de har opdaget os endnu. Saa vor opgave bør først være at holde os rolige og se om nogen av vore naboer opsøker os, før vi gir os ut paa vandring. ― Men vi maa da videre, vovet jeg at indskyte. ― For enhver pris, gutten min! Vist maa vi videre. Men forsigtig. Vi maa aldrig gaa saa langt at vi ikke kan komme tilbake her. Fremforalt maa vi aldrig fyre av vore geværer, medmindre det gjælder livet. ― Men {{sp|D|e}} fyrte igaar! sa Summerlee. ― Ja; men det kunde ikke undgaaes. Og desuten blæste der en sterk vind utover. Det er ikke tænkelig at lyden er trængt dypt ind over høisletten. Men hvad skal vi kalde dette land? Vi har formodentlig ret til at gi det navn? Vi kom med flere forslag, mer eller mindre vellykkede, men Challengers blev det avgjørende. ― Det bør kaldes efter ham som opdaget det. Det er Maple Whites land. Og Maple Whites land blev det kaldt. Saaledes heter det ogsaa paa kartet, som de sa at jeg skulde<noinclude><references/></noinclude> 7yblddw4ccaviu0hn9afqmgbj8sa66a 104 141204 327616 2026-07-30T14:49:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tegne. Og saaledes haaper jeg det ogsaa skal bli kaldt paa fremtidens verdenskart. At trænge fredelig ind i Maple Whites land, var det arbeide som laa foran os. Vi hadde med vore egne øine set at der færdedes ukjendte væsener omkring paa høisletten; Maple Whites skissebok viste os at vi maatte være forberedt paa at møte endda skrækkeligere og mere farlige skabninger. At der ogsaa fandtes menneskelige væsener og av ondartet slag, kunde vi slutte os til av skelettet som vi hadde fundet spiddet paa bambusstokken. Der kunde ikke ha kommet der uten at være kastet utfor. Vor stilling, som ikke indeholdt nogensomhelst mulighet for flugt, ― i et slikt land, var tydelig overmaade farlig. Vor fornuft godkjendte derfor enhver forsigtighetsregel som lord Roxton med sin erfaring kunde uttænke. Men allikevel var det jo umulig at holde sig paa grænsen av denne hemmelighetsfulde verden, naar al vor higen stod til at lære den at kjende. Vi lukket derfor indgangen til vor leir ved at fylde den med mange tornebusker, saa den nu var helt omgit av tornehækken. Derefter gik vi langsomt og forsigtig indover, mens vi fulgte løpet av den lille back fra vort opkomme; vi vilde da være sikre paa at finde tilbake igjen. Vor vandring var knapt begyndt før vi fik varsel om at der ventet os merkelige ting. Først marsjerte vi nogen hundrede meter gjennem en tæt skog, som indeholdt flere for mig aldeles ukjendte trær. Men Summerlee, selskapets botaniker, bestemte dem som visse arter av bartrær der forlængst var forsvundet fra den verden som laa under os. Saa kom vi til et sted livor bækken blev bredere og endte i en noksaa stor myr. Her grodde tæt og heit nogen rør av en særegen type; de svaiet hit og dit i den friske vind. Pludselig stanset lord Roxton, som gik foran, og pekte ned i myren.<noinclude><references/></noinclude> j3k4g47t6dp3sztdk7p5ulfqtdfs0x6 327632 327616 2026-07-30T15:28:47Z Øystein Tvede 3938 327632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tegne. Og saaledes haaper jeg det ogsaa skal bli kaldt paa fremtidens verdenskart. At trænge fredelig ind i Maple Whites land, var det arbeide som laa foran os. Vi hadde med vore egne øine set at der færdedes ukjendte væsener omkring paa høisletten; Maple Whites skissebok viste os at vi maatte være forberedt paa at møte endda skrækkeligere og mere farlige skabninger. At der ogsaa fandtes menneskelige væsener og av ondartet slag, kunde vi slutte os til av skelettet som vi hadde fundet spiddet paa bambusstokken. Der kunde ikke ha kommet der uten at være kastet utfor. Vor stilling, som ikke indeholdt nogensomhelst mulighet for flugt, ― i et slikt land, var tydelig overmaade farlig. Vor fornuft godkjendte derfor enhver forsigtighetsregel som lord Roxton med sin erfaring kunde uttænke. Men allikevel var det jo umulig at holde sig paa grænsen av denne hemmelighetsfulde verden, naar al vor higen stod til at lære den at kjende. Vi lukket derfor indgangen til vor leir ved at fylde den med mange tornebusker, saa den nu var helt omgit av tornehækken. Derefter gik vi langsomt og forsigtig indover, mens vi fulgte løpet av den lille back fra vort opkomme; vi vilde da være sikre paa at finde tilbake igjen. Vor vandring var knapt begyndt før vi fik varsel om at der ventet os merkelige ting. Først marsjerte vi nogen hundrede meter gjennem en tæt skog, som indeholdt flere for mig aldeles ukjendte trær. Men Summerlee, selskapets botaniker, bestemte dem som visse arter av bartrær der forlængst var forsvundet fra den verden som laa under os. Saa kom vi til et sted hvor bækken blev bredere og endte i en noksaa stor myr. Her grodde tæt og høit nogen rør av en særegen type; de svaiet hit og dit i den friske vind. Pludselig stanset lord Roxton, som gik foran, og pekte ned i myren.<noinclude><references/></noinclude> ke4io8k40936sywcat7jrnqkw8pwka6 104 141205 327617 2026-07-30T15:00:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Se der! sa han. Sandelig maa ikke det være spor efter stamfaren til alle fugler. Merkerne efter en uhyre fot med tre tær var tydelig at se i sumpen foran os. Væsenet, hvad slags det nu end var, var gaat gjennem myren og ind i skogen. Vi stanset alle sammen for at undersøke disse vældige spor. Hvis dette virkelig var en fugl ― og hvilket andet dyr hadde kunnet efterlate et saadant spor? ― saa var foten saa meget større end paa en struds, at høiden, beregnet efter den, maatte være aldeles eventyrlig. Lord Roxton saa sig ivrig omkring og la to patroner til i magasinet paa sin rifle. Sporet er friskt, sa han. Det kan ikke være ti minutter siden at dyret gik her. Hør hvorledes våndet sildrer ind i de dype søkk! Og se her, her er spor efter en mindre! Det var sikkert nok; ved siden av de store spor fandtes nogen av samme slags, men mindre. De løp ved siden av de andre. ― Men hvad sier De om dette? ropte Summerlee triumferende og pekte paa det uhyre merke efter en femfingret menneskehaand blandt de andre spor. ― Wealdon! ropte Challenger begeistret. Jeg har set dem i Wealdon-leren. Det er dyr som gaar opreist paa føtter med tre tær, og som nu og da sætter sine femfingrede forpoter paa jorden. Ikke en fugl, min kjære Roxton, ikke en fugl. ― Et firføttet dyr? ― Nei; et krybdyr — en ''dinosaurus''. Ikke noget andet dyr kunde efterlatt slike spor. For niti aar siden studerte en værdig Sussex-doktor sig forstyrret paa det; men hvem i al verden kunde ha drømt om at faa det held at se et slikt syn som dette? Hans ord døde hen i hvisken, og vi blev staaende allesammen stumme av forbauselse. Vi hadde fulgt sporene, var kommet væk fra sumpen og trængte os nu frem gjennem en tæt kratskog. Paa den anden<noinclude><references/></noinclude> 6rjc7yb5c5r1jt7qwvj4eos4lz598g4 327633 327617 2026-07-30T15:30:46Z Øystein Tvede 3938 327633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Se der! sa han. Sandelig maa ikke det være spor efter stamfaren til alle fugler. Merkerne efter en uhyre fot med tre tær var tydelig at se i sumpen foran os. Væsenet, hvad slags det nu end var, var gaat gjennem myren og ind i skogen. Vi stanset alle sammen for at undersøke disse vældige spor. Hvis dette virkelig var en fugl ― og hvilket andet dyr hadde kunnet efterlate et saadant spor? ― saa var foten saa meget større end paa en struds, at høiden, beregnet efter den, maatte være aldeles eventyrlig. Lord Roxton saa sig ivrig omkring og la to patroner til i magasinet paa sin rifle. ― Sporet er friskt, sa han. Det kan ikke være ti minutter siden at dyret gik her. Hør hvorledes vandet sildrer ind i de dype søkk! Og se her, her er spor efter en mindre! Det var sikkert nok; ved siden av de store spor fandtes nogen av samme slags, men mindre. De løp ved siden av de andre. ― Men hvad sier De om dette? ropte Summerlee triumferende og pekte paa det uhyre merke efter en femfingret menneskehaand blandt de andre spor. ― Wealdon! ropte Challenger begeistret. Jeg har set dem i Wealdon-leren. Det er dyr som gaar opreist paa føtter med tre tær, og som nu og da sætter sine femfingrede forpoter paa jorden. Ikke en fugl, min kjære Roxton, ikke en fugl. ― Et firføttet dyr? ― Nei; et krybdyr — en ''dinosaurus''. Ikke noget andet dyr kunde efterlatt slike spor. For niti aar siden studerte en værdig Sussex-doktor sig forstyrret paa det; men hvem i al verden kunde ha drømt om at faa det held at se et slikt syn som dette? Hans ord døde hen i hvisken, og vi blev staaende allesammen stumme av forbauselse. Vi hadde fulgt sporene, var kommet væk fra sumpen og trængte os nu frem gjennem en tæt kratskog. Paa den anden<noinclude><references/></noinclude> 4drf2y1rqrur6lv2j2x33p29trn2kkn 104 141206 327618 2026-07-30T15:02:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>side var der en aapen plads, og paa denne fandtes fem av de merkværdigste væsener mine øine har set. Vi dukket os ned mellem buskene og kunde nu i ro og mak ta dem i øiesyn. Der var, som jeg sa, fem stykker, to voksne og tre unger. Vældige! Seiv ungerne var store som en elefants og de to voksne mangfoldige ganger større end noget dyr jeg har set. De hadde skiferfarvet hud, skjæhet som en krokodille og glinset i solen. Alle fem sat ret op og ned paa sine brede, tykke haler og vældige bakben med tre tær, mens de smaa femrmgrede forben bøiet ned grenene som de gnaget løv av. Jeg vet ikke hvorledes jeg bedre skal beskrive deres utseende end ved at si at de lignet kjæmpemæssige, tyve fot lange kænguruer, men med samme slags skind som paa sorte krokodiller. Jeg kan ikke fortælle hvor længe vi blev liggende og stirre paa dette forundelige skuespil. En sterk vind blaaste mot os, og vi laa vel skjult, saa der ikke var nogen fare for at bli opdaget. Stundom lekte de „smaa a rundt sine forældre, gjorde de pudsigste rundkast i luften og faldt ned paa jorden med dumpe drøn. Det lot til at forældrenes styrke var grænseløs; for en av dem, som hadde litt vanskelig for at naa en løvrik gren som vokste paa et umaadelig træ, lok simpelthen og slog sine forben om stammen og bøiet hele træet ned til sig, som om det skulde være en ungbjerk. Denne maate at finde en utvei paa vidnet baade om stor muskelkraft og liten intelligens, for hele træets vegt faldt over det. Dyret utstøtte da en række hæse bjef, som om det mente at der var grænser for hvad den kunde taale, hvor stort det end var. Den følte kanske at der ikke var trygt i nabolaget, for pludselig lunket den avsted gjennem skogen, fulgt av sin make og sine tre kjæmpeunger. Vi saa det<noinclude><references/></noinclude> pyhsyblcwbj9ecfr0m2914seoir9j0o 327634 327618 2026-07-30T15:32:53Z Øystein Tvede 3938 327634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>side var der en aapen plads, og paa denne fandtes fem av de merkværdigste væsener mine øine har set. Vi dukket os ned mellem buskene og kunde nu i ro og mak ta dem i øiesyn. Der var, som jeg sa, fem stykker, to voksne og tre unger. Vældige! Selv ungerne var store som en elefants og de to voksne mangfoldige ganger større end noget dyr jeg har set. De hadde skiferfarvet hud, skjællet som en krokodille og glinset i solen. Alle fem sat ret op og ned paa sine brede, tykke haler og vældige bakben med tre tær, mens de smaa femfingrede forben bøiet ned grenene som de gnaget løv av. Jeg vet ikke hvorledes jeg bedre skal beskrive deres utseende end ved at si at de lignet kjæmpemæssige, tyve fot lange kænguruer, men med samme slags skind som paa sorte krokodiller. Jeg kan ikke fortælle hvor længe vi blev liggende og stirre paa dette forundelige skuespil. En sterk vind blaaste mot os, og vi laa vel skjult, saa der ikke var nogen fare for at bli opdaget. Stundom lekte de „smaa“ rundt sine forældre, gjorde de pudsigste rundkast i luften og faldt ned paa jorden med dumpe drøn. Det lot til at forældrenes styrke var grænseløs; for en av dem, som hadde litt vanskelig for at naa en løvrik gren som vokste paa et umaadelig træ, tok simpelthen og slog sine forben om stammen og bøiet hele træet ned til sig, som om det skulde være en ungbjerk. Denne maate at finde en utvei paa vidnet baade om stor muskelkraft og liten intelligens, for hele træets vegt faldt over det. Dyret utstøtte da en række hæse bjef, som om det mente at der var grænser for hvad den kunde taale, hvor stort det end var. Den følte kanske at der ikke var trygt i nabolaget, for pludselig lunket den avsted gjennem skogen, fulgt av sin make og sine tre kjæmpeunger. Vi saa det<noinclude><references/></noinclude> j1zo7oh2ulwdnrqo6riuoe34a3jas0w 104 141207 327619 2026-07-30T15:04:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glinse og skinne i huden paa dem mellem trærne, mens deres hoder stak høit op over kratskogen. Og saa svandt de for vore øine. Jeg saa paa mine kamerater. Lord Roxton stod med fingeren paa avtrækkeren, øinene straalte av jagtlyst. Hvad vilde han ikke ha git for at ha et av disse hoder i sin samling. Allikevel holdt hans fornuft haanden tilbake; for skulde vi virkelig kunne faa se noget av livet i dette ukjendte land, maatte vi for enhver pris holde os skjult for dem som bodde der. De to professorer var i stille ekstase. I sin henrykkelse hadde de tat hverandre i hænderne og stod som to smaa barn der ser noget ukjendt, vidunderlig. Challengers ansigt var et eneste salig smil, og Summerlees bitre ironiske utttryk bløtt og andægtig. Hvad vil de si i England om dette! utbrøt han tilslut. ― Min kjære Summerlee, jeg skal betro Dem hvad de vil si i England, sa Challenger. De vi si at De er en pokkers løgner og en videnskabelig charlatan, just saaledes som De og de andre sa om mig. ― Men naar de faar se fotografierne? ― Bare fusk, Summerlee! Daarlig fusk! ― Og eksemplarerne? ― Ja, det er det eneste. Nu kommer naturligvis Malone og det fillebladet hans til at bjeffe vor pris. Den toogtyvende august saa vi fem levende kjæmpeleguaner i Maple Whites land. Skriv det ned i Deres notisbok, min unge ven, og send det til det bladet Deres. Og bered Dem til gjengæld paa at bli sparket ut av redaktøren, sa lord Roxton. Tingene tar sig anderledes ut paa Londons breddegrad, gutten min. Der er mangen en mand som aldrig gidder fortælle sine eventyr, fordi han ikke har noget haap om at bli trodd. Og kan vi fortænke folk i det? For om en<noinclude><references/></noinclude> d22hj38em2caatq26ctehn8fy313zvp 327635 327619 2026-07-30T15:34:32Z Øystein Tvede 3938 327635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glinse og skinne i huden paa dem mellem trærne, mens deres hoder stak høit op over kratskogen. Og saa svandt de for vore øine. Jeg saa paa mine kamerater. Lord Roxton stod med fingeren paa avtrækkeren, øinene straalte av jagtlyst. Hvad vilde han ikke ha git for at ha et av disse hoder i sin samling. Allikevel holdt hans fornuft haanden tilbake; for skulde vi virkelig kunne faa se noget av livet i dette ukjendte land, maatte vi for enhver pris holde os skjult for dem som bodde der. De to professorer var i stille ekstase. I sin henrykkelse hadde de tat hverandre i hænderne og stod som to smaa barn der ser noget ukjendt, vidunderlig. Challengers ansigt var et eneste salig smil, og Summerlees bitre ironiske utttryk bløtt og andægtig. ― Hvad vil de si i England om dette! utbrøt han tilslut. ― Min kjære Summerlee, jeg skal betro Dem hvad de vil si i England, sa Challenger. De vi si at De er en pokkers løgner og en videnskabelig charlatan, just saaledes som De og de andre sa om mig. ― Men naar de faar se fotografierne? ― Bare fusk, Summerlee! Daarlig fusk! ― Og eksemplarerne? ― Ja, det er det eneste. Nu kommer naturligvis Malone og det fillebladet hans til at bjeffe vor pris. Den toogtyvende august saa vi fem levende kjæmpeleguaner i Maple Whites land. Skriv det ned i Deres notisbok, min unge ven, og send det til det bladet Deres. Og bered Dem til gjengæld paa at bli sparket ut av redaktøren, sa lord Roxton. Tingene tar sig anderledes ut paa Londons breddegrad, gutten min. Der er mangen en mand som aldrig gidder fortælle sine eventyr, fordi han ikke har noget haap om at bli trodd. Og kan vi fortænke folk i det? For om en<noinclude><references/></noinclude> bu6hnkj50bnl1ahjnty8mqqy826oul3 104 141208 327620 2026-07-30T15:06:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaned vil dette staa for Dem som en drøm. Hvad var det De kaldte dem? ― Leguaner, sa Summerlee. De vil finde deres fotspor i sanden over hele Hastings, i Kent og i Sydengland, mens der endnu var nok saftig grønt løv til at mate dem. Vilkaarene forandret sig og dyrene døde. Her er det uforandret og de har kunnet leve. ― Hvis vi nogengang slipper herfrå, sa Lord Roxton, vil jeg ha med mig et hode. Du store verden, hvor de kommer til at bli grønne av misundelse! Jeg vet ikke hvad {{sp|der|e}} mener, kamerater, men det slaar mig at farvandet ikke er sikkert. Jeg hadde den samme fornemmelse av at der var fare paafærde rundt os. I skogtykningen kunde frygtelige dyr lure paa os, og vi tænkte paa det med uhygge i hjertet. Vistnok var de kjæmpedyr vi hadde set, ganske uskadelige, men i denne forunderlige verden kunde der findes andre frygtelige rovdyr. Jeg visste ikke stort om forhistorisk liv, men jeg hadde læst en bok hvor der stod om dyr som fortærte løver og tigre som en kat æter en mus. Tænk om disse ogsaa fandtes i skogene i Maple Whites land! Det blev ogsaa saaledes, at vi den samme morgen ― vor første i det nye land skulde komme ut for de farer som her gjemtes. Det var en motbydelig oplevelse, som jeg næsten ikke taaler at tænke paa. Hvis vi, som lord Roxton sa, kommer til at mindes kjæmpeleguanerne som en drøm, vil pterodaktylernes sump for altid bli os et mareridt. La mig nøiagtig fortælle hvorledes det var altsammen. Vi gik langsomt gjennem skogen, tildels fordi lord Roxton gik foran og speidet før han tillot os at komme efter, og dels fordi vore professorer faldt i ekstase for hvert andet skridt over alle de nye blomster og insekter som de ikke kjendte. Vi kunde vel ha gaat en to-tre mil ialt, idet vi holdt os til høire for bækken, da vi kom til en stor aapen plads mellem trærne. En tæt jungle førte os<noinclude><references/></noinclude> malfabrscae1ako6njtqpmx14kn1e6m 327636 327620 2026-07-30T15:36:10Z Øystein Tvede 3938 327636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaned vil dette staa for Dem som en drøm. Hvad var det De kaldte dem? ― Leguaner, sa Summerlee. De vil finde deres fotspor i sanden over hele Hastings, i Kent og i Sydengland, mens der endnu var nok saftig grønt løv til at mate dem. Vilkaarene forandret sig og dyrene døde. Her er det uforandret og de har kunnet leve. ― Hvis vi nogengang slipper herfra, sa Lord Roxton, vil jeg ha med mig et hode. Du store verden, hvor de kommer til at bli grønne av misundelse! Jeg vet ikke hvad {{sp|der|e}} mener, kamerater, men det slaar mig at farvandet ikke er sikkert. Jeg hadde den samme fornemmelse av at der var fare paafærde rundt os. I skogtykningen kunde frygtelige dyr lure paa os, og vi tænkte paa det med uhygge i hjertet. Vistnok var de kjæmpedyr vi hadde set, ganske uskadelige, men i denne forunderlige verden kunde der findes andre frygtelige rovdyr. Jeg visste ikke stort om forhistorisk liv, men jeg hadde læst en bok hvor der stod om dyr som fortærte løver og tigre som en kat æter en mus. Tænk om disse ogsaa fandtes i skogene i Maple Whites land! Det blev ogsaa saaledes, at vi den samme morgen ― vor første i det nye land ― skulde komme ut for de farer som her gjemtes. Det var en motbydelig oplevelse, som jeg næsten ikke taaler at tænke paa. Hvis vi, som lord Roxton sa, kommer til at mindes kjæmpeleguanerne som en drøm, vil pterodaktylernes sump for altid bli os et mareridt. La mig nøiagtig fortælle hvorledes det var altsammen. Vi gik langsomt gjennem skogen, tildels fordi lord Roxton gik foran og speidet før han tillot os at komme efter, og dels fordi vore professorer faldt i ekstase for hvert andet skridt over alle de nye blomster og insekter som de ikke kjendte. Vi kunde vel ha gaat en to-tre mil ialt, idet vi holdt os til høire for bækken, da vi kom til en stor aapen plads mellem trærne. En tæt jungle førte os<noinclude><references/></noinclude> p57r17ivzhs3l66qr3wii2k33ljxq4s 104 141209 327621 2026-07-30T15:08:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frem til nogen svære fjeldknauser og hele sletten var fuld av sten. Vi gik langsomt henimot disse knauser mellem busker som naadde os til livet. Med én gang blev vi opmerksom paa en underlig lav, gurglende og hvislende lyd, som fyldte luften med en ustanselig støi og syntes at komme fra et sted foran os. Lord Roxton holdt sin haand op som signal for os til at stoppe og sprang let fremover uren. Vi saa ham kike over en fjeldknaus, og gjøre en bevægelse som om han var i høieste grad overvældet av forundring. Og saa blev han staaende der og stirre som om han hadde glemt os aldeles, altfor optat av det han saa. Endelig vinket han til os, men holdt sin haand ret op for at paabyde forsigtighet. Hans væsen gav os et tydelig indtryk av at der laa noget høist vidunderlig, men farefuldt foran os. Vi krøp op til ham og kikket over knausen. Pladsen som vi saa ned pan, var et gammelt krater. Det var gryteformet og paa bunden ― et par hundrede meter under os ― var der dammer av stillestaaende, grønsket vand omgit av siv. Høist uhyggelig! Det var et utklækningssted for pterodaktyler. Fordypningen vrimlet av pterodaktylyngel og deres hæslige mødre, som ruget over sine læragtige, gule egg. Fra denne kravlende, flaksende masse av motbydelige kryp kom den støi vi hadde hørt og den forpestede skrækkelige, indestængte lugt som gjorde os syke. Men ret ovenfor dammerne sat de avskyelige hanner, hver paa sin sten, høie, graa, fortørkede, mere lik dødninger end levende væsener. De sat absolut ubevægelige, rullet bare nu og da med de røde wine eller aapnet sine rottesaksneb naar en øienstikker floi forbi. Ved at lægge forbenene ind mot brystet, saa de vældige vinger sloges ned om kroppen, lignet de kjæmpemæssige gamle kjærringer, indtullet i fæle graa sjaler og med rovlystne hoder stikkende op av disse.<noinclude><references/></noinclude> he13fhepynunko4719a56lmmikath0g 327637 327621 2026-07-30T15:39:23Z Øystein Tvede 3938 327637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frem til nogen svære fjeldknauser og hele sletten var fuld av sten. Vi gik langsomt henimot disse knauser mellem busker som naadde os til livet. Med én gang blev vi opmerksom paa en underlig lav, gurglende og hvislende lyd, som fyldte luften med en ustanselig støi og syntes at komme fra et sted foran os. Lord Roxton holdt sin haand op som signal for os til at stoppe og sprang let fremover uren. Vi saa ham kike over en fjeldknaus, og gjøre en bevægelse som om han var i høieste grad overvældet av forundring. Og saa blev han staaende der og stirre som om han hadde glemt os aldeles, altfor optat av det han saa. Endelig vinket han til os, men holdt sin haand ret op for at paabyde forsigtighet. Hans væsen gav os et tydelig indtryk av at der laa noget høist vidunderlig, men farefuldt foran os. Vi krøp op til ham og kikket over knausen. Pladsen som vi saa ned paa, var et gammelt krater. Det var gryteformet og paa bunden ― et par hundrede meter under os ― var der dammer av stillestaaende, grønsket vand omgit av siv. Høist uhyggelig! Det var et utklækningssted for pterodaktyler. Fordypningen vrimlet av pterodaktylyngel og deres hæslige mødre, som ruget over sine læragtige, gule egg. Fra denne kravlende, flaksende masse av motbydelige kryp kom den støi vi hadde hørt og den forpestede skrækkelige, indestængte lugt som gjorde os syke. Men ret ovenfor dammerne sat de avskyelige hanner, hver paa sin sten, høie, graa, fortørkede, mere lik dødninger end levende væsener. De sat absolut ubevægelige, rullet bare nu og da med de røde øine eller aapnet sine rottesaksneb naar en øienstikker fløi forbi. Ved at lægge forbenene ind mot brystet, saa de vældige vinger sloges ned om kroppen, lignet de kjæmpemæssige gamle kjærringer, indtullet i fæle graa sjaler og med rovlystne hoder stikkende op av disse.<noinclude><references/></noinclude> f9d5upkub28v8wdf8yhsj1h33ujjac8 104 141210 327622 2026-07-30T15:10:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med stort og smaat var der nede i dypet mindst tusen stykker av disse frygtelige best. Vore professorer vilde gjerne ha tilbragt resten av sine dage der, saa henrykte var de over saaledes at faa leilighet til at studere livet i den forhistoriske tid. De pekte paa døde fisker og fugler som laa mellem stenene som beviser for hvad disse dyr ernærte sig av; og jeg hørte dem lykønske hinanden med, at nu var grunden til det fænomen fastslaat at disse flyvende drager findes i slike masser i bestemte strøk. Nu kunde man se at de levet i flokker som pingviner. For at overbevise sig om at Summerlee hadde ret i en paastand, boiet Challenger sig ut over knausen og hadde nær bragt ødelæggelse over os alle. Øieblikkelig utstøtte den nærmeste han et hæst, skrattende skrik, spredte ut sine tyve fot brede lærvinger og svang sig op i luften. Hele massen av hunner og unger flokket sig sammen langs kanten av dammerne, mens en ring av skiltvakter lettet, alle som en, og svang sig op mot himmelen. Det var et vidunderlig syn at se mindst hundrede av disse vældige og uhyggelige skabninger seile over os i luften som svaler. Først floi de i en stor ring for likesom at overse rækkevidden. av faren. Saa dalet de og ringen blev trangere og trangere, indtil de flaksct rundt og rundt os; den tørre, surrende lyd av deres vinger fik mig til at tænke paa aeroplaner. ― La os naa skogen og holde tæt sammen, ropte lord Roxton, de har ondt i sinde, besterne! I samme øieblik vi prøvet paa at flygte, kom hele flokken ned over os. Vi slog efter dem med stokker og geværer, men der var ikke noget fast at slaa mot. Pludselig stak en lang hals sig ut og et rasende neb hakket efter os. Et til og endda et. Summerlee skrek og holdt hænderne for ansigtet, hvorfra blodet strømmet frem. Jeg blev hakket i nakken og holdt paa at tumle overende. Challenger faldt, og da jeg heiet mig for<noinclude><references/></noinclude> ezf32mt7b8b875dxdvsp976scdi77xw 327638 327622 2026-07-30T15:41:57Z Øystein Tvede 3938 327638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med stort og smaat var der nede i dypet mindst tusen stykker av disse frygtelige best. Vore professorer vilde gjerne ha tilbragt resten av sine dage der, saa henrykte var de over saaledes at faa leilighet til at studere livet i den forhistoriske tid. De pekte paa døde fisker og fugler som laa mellem stenene som beviser for hvad disse dyr ernærte sig av; og jeg hørte dem lykønske hinanden med, at nu var grunden til det fænomen fastslaat at disse flyvende drager findes i slike masser i bestemte strøk. Nu kunde man se at de levet i flokker som pingviner. For at overbevise sig om at Summerlee hadde ret i en paastand, bøiet Challenger sig ut over knausen og hadde nær bragt ødelæggelse over os alle. Øieblikkelig utstøtte den nærmeste han et hæst, skrattende skrik, spredte ut sine tyve fot brede lærvinger og svang sig op i luften. Hele massen av hunner og unger flokket sig sammen langs kanten av dammerne, mens en ring av skiltvakter lettet, alle som en, og svang sig op mot himmelen. Det var et vidunderlig syn at se mindst hundrede av disse vældige og uhyggelige skabninger seile over os i luften som svaler. Først fløi de i en stor ring for likesom at overse rækkevidden. av faren. Saa dalet de og ringen blev trangere og trangere, indtil de flakset rundt og rundt os; den tørre, surrende lyd av deres vinger fik mig til at tænke paa aeroplaner. ― La os naa skogen og holde tæt sammen, ropte lord Roxton, de har ondt i sinde, besterne! I samme øieblik vi prøvet paa at flygte, kom hele flokken ned over os. Vi slog efter dem med stokker og geværer, men der var ikke noget fast at slaa mot. Pludselig stak en lang hals sig ut og et rasende neb hakket efter os. Et til og endda et. Summerlee skrek og holdt hænderne for ansigtet, hvorfra blodet strømmet frem. Jeg blev hakket i nakken og holdt paa at tumle overende. Challenger faldt, og da jeg bøiet mig for<noinclude><references/></noinclude> r8ncb16j36q8vlefzd3tdun1g1pu9f0 104 141211 327623 2026-07-30T15:12:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at hjælpe ham op, blev jeg igjen hakket bakfra og faldt oppaa ham. I samme øieblik hørte jeg smeldet av lord Roxtons rifle, og da jeg løftet hodet, saa jeg et av besterne ligge med brukken vinge og sprelle paa jorden og fræse efter os gjennem det vidtaapne gap; oøinene var blodunderløpne og rullet, den lignet en djævel paa et middelaldersk maleri. Dens kamerater satte tilveirs ved den pludselige lyd og fløi i rundkreds over hoderne paa os. ― Kom! ropte lord Roxton. Det gjelder livet! Vi brøt os igjennem kratskogen, og just da vi naadde trærne, hadde vi besterne over os igjen. Summerlee blev slaat overende, men vi trak ham op og sprang for livet ind mellem trærne. Nu var vi i sikkerhet; for disse vældige vinger kunde ikke komme ned mellem grenene. Mens vi haltet videre, forslaat og sønderhakket, saa vi besterne flyve længe omkring deroppe; tilslut steg de saa heit at de ikke syntes større end skogduer. Men da vi svandt for deres eine i skogtykningen, opgav de jagten og vi saa ikke mere til dem. ― En overordentlig interessant og overbevisende oplevelse, sa Challenger, mens vi haltet ved siden av bækken og han badet sit ophovnede knæ. Vi har faat ualmindelig god greie paa hvorledes en rasende pterodaktyl bærer sig ad, Summerlee. Summerlee tørket blodet fra et hak i panden, mens jeg holdt paa at binde over et stygt saar i nakken. Lord Roxton hadde faat skulderstykket paa sin jakke flænget, kroppen derimot hadde bestets tænder bare saavidt streifet. ― Det var paa et hængende haar med os alle sammen, sa Roxton alvorlig, og jeg kan neppe tænke mig uslere død end at bli bragt ut av verden ved et slikt væmmelig kryp. Jeg var lei over at maatte fyre av mit gevær paa dem; ved Jupiter, der var ikke noget valg. ― Vi gik ikke her, hadde ikke De været, sa jeg med overbevisning.<noinclude><references/></noinclude> 6ebw1cycvjvqprduz4ha7ot8pt17qrg 327624 327623 2026-07-30T15:13:11Z Øystein Tvede 3938 327624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at hjælpe ham op, blev jeg igjen hakket bakfra og faldt oppaa ham. I samme øieblik hørte jeg smeldet av lord Roxtons rifle, og da jeg løftet hodet, saa jeg et av besterne ligge med brukken vinge og sprelle paa jorden og fræse efter os gjennem det vidtaapne gap; øinene var blodunderløpne og rullet, ― den lignet en djævel paa et middelaldersk maleri. Dens kamerater satte tilveirs ved den pludselige lyd og fløi i rundkreds over hoderne paa os. ― Kom! ropte lord Roxton. Det gjelder livet! Vi brøt os igjennem kratskogen, og just da vi naadde trærne, hadde vi besterne over os igjen. Summerlee blev slaat overende, men vi trak ham op og sprang for livet ind mellem trærne. Nu var vi i sikkerhet; for disse vældige vinger kunde ikke komme ned mellem grenene. Mens vi haltet videre, forslaat og sønderhakket, saa vi besterne flyve længe omkring deroppe; tilslut steg de saa heit at de ikke syntes større end skogduer. Men da vi svandt for deres eine i skogtykningen, opgav de jagten og vi saa ikke mere til dem. ― En overordentlig interessant og overbevisende oplevelse, sa Challenger, mens vi haltet ved siden av bækken og han badet sit ophovnede knæ. Vi har faat ualmindelig god greie paa hvorledes en rasende pterodaktyl bærer sig ad, Summerlee. Summerlee tørket blodet fra et hak i panden, mens jeg holdt paa at binde over et stygt saar i nakken. Lord Roxton hadde faat skulderstykket paa sin jakke flænget, kroppen derimot hadde bestets tænder bare saavidt streifet. ― Det var paa et hængende haar med os alle sammen, sa Roxton alvorlig, og jeg kan neppe tænke mig uslere død end at bli bragt ut av verden ved et slikt væmmelig kryp. Jeg var lei over at maatte fyre av mit gevær paa dem; ved Jupiter, der var ikke noget valg. ― Vi gik ikke her, hadde ikke De været, sa jeg med overbevisning.<noinclude><references/></noinclude> oxovkxdy0c68bxomgtz9isv4hn3k3mx 327639 327624 2026-07-30T15:43:39Z Øystein Tvede 3938 327639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at hjælpe ham op, blev jeg igjen hakket bakfra og faldt oppaa ham. I samme øieblik hørte jeg smeldet av lord Roxtons rifle, og da jeg løftet hodet, saa jeg et av besterne ligge med brukken vinge og sprelle paa jorden og fræse efter os gjennem det vidtaapne gap; øinene var blodunderløpne og rullet, ― den lignet en djævel paa et middelaldersk maleri. Dens kamerater satte tilveirs ved den pludselige lyd og fløi i rundkreds over hoderne paa os. ― Kom! ropte lord Roxton. Det gjelder livet! Vi brøt os igjennem kratskogen, og just da vi naadde trærne, hadde vi besterne over os igjen. Summerlee blev slaat overende, men vi trak ham op og sprang for livet ind mellem trærne. Nu var vi i sikkerhet; for disse vældige vinger kunde ikke komme ned mellem grenene. Mens vi haltet videre, forslaat og sønderhakket, saa vi besterne flyve længe omkring deroppe; tilslut steg de saa høit at de ikke syntes større end skogduer. Men da vi svandt for deres øine i skogtykningen, opgav de jagten og vi saa ikke mere til dem. ― En overordentlig interessant og overbevisende oplevelse, sa Challenger, mens vi haltet ved siden av bækken og han badet sit ophovnede knæ. Vi har faat ualmindelig god greie paa hvorledes en rasende pterodaktyl bærer sig ad, Summerlee. Summerlee tørket blodet fra et hak i panden, mens jeg holdt paa at binde over et stygt saar i nakken. Lord Roxton hadde faat skulderstykket paa sin jakke flænget, kroppen derimot hadde bestets tænder bare saavidt streifet. ― Det var paa et hængende haar med os alle sammen, sa Roxton alvorlig, og jeg kan neppe tænke mig uslere død end at bli bragt ut av verden ved et slikt væmmelig kryp. Jeg var lei over at maatte fyre av mit gevær paa dem; ved Jupiter, der var ikke noget valg. ― Vi gik ikke her, hadde ikke De været, sa jeg med overbevisning.<noinclude><references/></noinclude> fpc5wgf7i4k4xy39fsu38cd8vl5ski2 104 141212 327625 2026-07-30T15:15:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Jeg tænker ikke skuddet har gjort større skade, sa han. I disse skoger maa der forekomme mangt et heit brak av trærne naar de falder eller knækker; jeg tror at det nok kan ligne et rifleskud. Men mener dere som jeg, saa har vi oplevet nok for idag og vi bør gaa tilbake til leiren og hente litt antiseptiske saker av doktorskrinet. Hvem vet hvad slags gift disse bester kan ha i sine rædsomme kjæver. Men slik en dag har sikkert ikke noget menneske oplevet siden verdens skabelse. Endda ventet der os nye overraskelser. Da vi endelig naadde leiren og fik sic paa tornehækken, tænkte vi at nu maatte det vel være slut med vore eventyr. Men vi fik mer at tænke paa før vi kom os til ro. Porten til „Fort Challenger“ var urørt og hækken ubrutt. Men allikevel hadde et eller andet vældig best gjestet leirpladsen under vort fravær. Ikke noget slags fotspor kunde opdages, men vi forstod at det maatte ha været et sterkt og ondsindet væsen, for alle vore saker laa strødd utover og en boks hermetisk kjøt var aldeles knust. En kasse med patroner laa i smadder. Atter kom skrækken over os, og vi saa med rædde eine paa de mørke skygger som omgav os; der kunde jo lure alslags farer. Hvor velgjørende det var at høre Zambo rope til os. Da vi gik hen til kanten, saa vi ham sitte paa taarnet og smile til os. ― Alt vel, massa Challenger! ropte han. Mig bli her. Ingen fare. De altid finde mig naar De trænger. Hans ærlige, sorte ansigt og det umaadelige landskap foran os, som bragte os halvt tilbake til Amazonfloden, fik os til at huske at vi virkelig levet i det tyvende aarhundrede og ikke ved nogen trolldom var blit flyttet til en ubebodd planet i den tidlige og vilde urtid. Og den fiolette stripe langt, langt derute var den store elv, hvor der gik dampskibe og hvor folk talte om hverdagslivets forretninger, mens vi var kastet ind<noinclude><references/></noinclude> 6jsyreyvu2e63vumg2fur976gvqkqza 327640 327625 2026-07-30T15:45:39Z Øystein Tvede 3938 327640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Jeg tænker ikke skuddet har gjort større skade, sa han. I disse skoger maa der forekomme mangt et høit brak av trærne naar de falder eller knækker; jeg tror at det nok kan ligne et rifleskud. Men mener dere som jeg, saa har vi oplevet nok for idag og vi bør gaa tilbake til leiren og hente litt antiseptiske saker av doktorskrinet. Hvem vet hvad slags gift disse bester kan ha i sine rædsomme kjæver. Men slik en dag har sikkert ikke noget menneske oplevet siden verdens skabelse. Endda ventet der os nye overraskelser. Da vi endelig naadde leiren og fik øie paa tornehækken, tænkte vi at nu maatte det vel være slut med vore eventyr. Men vi fik mer at tænke paa før vi kom os til ro. Porten til „Fort Challenger“ var urørt og hækken ubrutt. Men allikevel hadde et eller andet vældig best gjestet leirpladsen under vort fravær. Ikke noget slags fotspor kunde opdages, men vi forstod at det maatte ha været et sterkt og ondsindet væsen, for alle vore saker laa strødd utover og en boks hermetisk kjøt var aldeles knust. En kasse med patroner laa i smadder. Atter kom skrækken over os, og vi saa med rædde øine paa de mørke skygger som omgav os; der kunde jo lure alslags farer. Hvor velgjørende det var at høre Zambo rope til os. Da vi gik hen til kanten, saa vi ham sitte paa taarnet og smile til os. ― Alt vel, massa Challenger! ropte han. Mig bli her. Ingen fare. De altid finde mig naar De trænger. Hans ærlige, sorte ansigt og det umaadelige landskap foran os, som bragte os halvt tilbake til Amazonfloden, fik os til at huske at vi virkelig levet i det tyvende aarhundrede og ikke ved nogen trolldom var blit flyttet til en ubebodd planet i den tidlige og vilde urtid. Og den fiolette stripe langt, langt derute var den store elv, hvor der gik dampskibe og hvor folk talte om hverdagslivets forretninger, mens vi var kastet ind<noinclude><references/></noinclude> rz0x5ny31xw5js6qywu470nbngnh49r 104 141213 327626 2026-07-30T15:18:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem væsener som tilhørte en forgangen tid. Vi kunde bare stirre derut og længte — — — Nok et minde har jeg fra denne dag, og med det vil jeg slutte mit brev. De to professorer, som uten tvil var litt grætne over de støt og saar de hadde faat, var kommet i trætte om hvorvidt vore angripere tilhørte arten pierodaktylus eller dimorphodon og der blev brukt sterke ord. For at nndgaa at høre paa deres disput, trak jeg mig litt tilbake. Jeg sat paa et nedfaldent træ og søkte, da ford Roston kom hen til mig. — Hør, Malone, sa han, husker De steder hvor disse bester holdt Ul? ― Jeg skulde mene det! — Et slags vulkansk krater, ikke sandt? — Netop. ― La De merke til jorden? — Bare sten. ― Men rundt dammen hvor de hedde sine reder? ― Det saa ut som blaalere. — Netop. Et vulkansk krater fuldt av blaalere. ―Ja, hvad er det med det? spurte jeg. — Aa, ingenting, ingenting, sa han og gik tilbake til de trærtende professorer. Jeg vilde ikke tenkt mere over lord Roxtons bemerkning hvis jeg ikke hadde hørt ham senere par kvelden mumle for sig selv: — Blaalere — lere i et vulkansk krater! Det var de sidste urd jeg hørte før jeg sovnet tangt ind.<noinclude><references/></noinclude> mgj43tux4113asuzcmdjpyvhz8wfyht 327641 327626 2026-07-30T15:47:29Z Øystein Tvede 3938 327641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem væsener som tilhørte en forgangen tid. Vi kunde bare stirre derut og længte — — — Nok et minde har jeg fra denne dag, og med det vil jeg slutte mit brev. De to professorer, som uten tvil var litt grætne over de støt og saar de hadde faat, var kommet i trætte om hvorvidt vore angripere tilhørte arten pierodaktylus eller dimorphodon og der blev brukt sterke ord. For at undgaa at høre paa deres disput, trak jeg mig litt tilbake. Jeg sat paa et nedfaldent træ og søkte, da lord Roxton kom hen til mig. — Hør, Malone, sa han, husker De stedet hvor disse bester holdt til? ― Jeg skulde mene det! — Et slags vulkansk krater, ikke sandt? — Netop. ― La De merke til jorden? — Bare sten. ― Men rundt dammen hvor de hadde sine reder? ― Det saa ut som blaalere. — Netop. Et vulkansk krater fuldt av blaalere. ― Ja, hvad er det med det? spurte jeg. — Aa, ingenting, ingenting, sa han og gik tilbake til de trættende professorer. Jeg vilde ikke tenkt mere over lord Roxtons bemerkning hvis jeg ikke hadde hørt ham senere paa kvelden mumle for sig selv: — Blaalere — lere i et vulkansk krater! Det var de sidste ord jeg hørte før jeg sovnet tungt ind.<noinclude><references/></noinclude> 3hvfxrjiuxu8s1h6yitzd1yw3hclr6n 0 141214 327627 2026-07-30T15:18:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=128 to=141 header=1 /> 327627 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=128 to=141 header=1 /> qd0hwkq5r1f9hriciugp1amnc6c1l5j 104 141215 327642 2026-07-30T15:53:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ELLEVTE KAPITEL.}} {{høyre|''For engangs skyld blir det''<br> ''mig som er helten.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ord Roxton fik ret i sin tro at disse frygtelige besters bid kunde være giftig. Morgenen efter vort første eventyr paa heisletten hadde nemlig baade Summerlee og jeg svære smerter og feber, mens knæet til Challenger var saa forslaat at han neppe kunde hinke omkring. Derfor holdt vi os i leiren hele dagen. Lord Roxton drev paa med at gjøre tornehækken tykkere og høiere, og vi hjalp til saa meget vi magtet. Jeg kan huske at jeg flere ganger om dagen hadde en følelse av at vi blev neie iagttat, skjønt jeg ikke kunde si hvorfra og av hvem. Dette hadde jeg saa sterkt indtryk av at jeg maatte fortælle det til professor Challenger, som sa at det maatte skrive sig fra at hjernen var blit saa sterkt ophidset ved feberen. Atter og atter stirret jeg til alle kanter og trodde at jeg skulde opdage noget; men jeg saa bare krat og de mørke grener, som hang over hoderne paa os og dannet en mørk hvælvet hule. Jeg tænkte paa den indiske overtro om Curipuri, ― den forfærdelige lurende skogaand ― og kunde næsten forstaa at forestillingen om hans gruopvækkende nærvær spøkte i hjernen paa den som trængte sig ind paa hans enemerker. Om natten ― den tredje i Maple White landet ―<noinclude><references/></noinclude> 5i34wv69w5k63i1tccegs6jdg6yuu0x 327643 327642 2026-07-30T15:53:23Z Øystein Tvede 3938 327643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ELLEVTE KAPITEL.}} {{høyre|''For engangs skyld blir det''<br> ''mig som er helten.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ord Roxton fik ret i sin tro at disse frygtelige besters bid kunde være giftig. Morgenen efter vort første eventyr paa heisletten hadde nemlig baade Summerlee og jeg svære smerter og feber, mens knæet til Challenger var saa forslaat at han neppe kunde hinke omkring. Derfor holdt vi os i leiren hele dagen. Lord Roxton drev paa med at gjøre tornehækken tykkere og høiere, og vi hjalp til saa meget vi magtet.}} Jeg kan huske at jeg flere ganger om dagen hadde en følelse av at vi blev neie iagttat, skjønt jeg ikke kunde si hvorfra og av hvem. Dette hadde jeg saa sterkt indtryk av at jeg maatte fortælle det til professor Challenger, som sa at det maatte skrive sig fra at hjernen var blit saa sterkt ophidset ved feberen. Atter og atter stirret jeg til alle kanter og trodde at jeg skulde opdage noget; men jeg saa bare krat og de mørke grener, som hang over hoderne paa os og dannet en mørk hvælvet hule. Jeg tænkte paa den indiske overtro om Curipuri, ― den forfærdelige lurende skogaand ― og kunde næsten forstaa at forestillingen om hans gruopvækkende nærvær spøkte i hjernen paa den som trængte sig ind paa hans enemerker. Om natten ― den tredje i Maple White landet ―<noinclude><references/></noinclude> dy3xiofgmb0llt39wdj3833yxxk20k5 327667 327643 2026-07-30T18:15:08Z Øystein Tvede 3938 327667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ELLEVTE KAPITEL.}} {{høyre|''For engangs skyld blir det''<br> ''mig som er helten.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ord Roxton fik ret i sin tro at disse frygtelige besters bid kunde være giftig. Morgenen efter vort første eventyr paa høisletten hadde nemlig baade Summerlee og jeg svære smerter og feber, mens knæet til Challenger var saa forslaat at han neppe kunde hinke omkring. Derfor holdt vi os i leiren hele dagen. Lord Roxton drev paa med at gjøre tornehækken tykkere og høiere, og vi hjalp til saa meget vi magtet.}} Jeg kan huske at jeg flere ganger om dagen hadde en følelse av at vi blev nøie iagttat, skjønt jeg ikke kunde si hvorfra og av hvem. Dette hadde jeg saa sterkt indtryk av at jeg maatte fortælle det til professor Challenger, som sa at det maatte skrive sig fra at hjernen var blit saa sterkt ophidset ved feberen. Atter og atter stirret jeg til alle kanter og trodde at jeg skulde opdage noget; men jeg saa bare krat og de mørke grener, som hang over hoderne paa os og dannet en mørk hvælvet hule. Jeg tænkte paa den indiske overtro om Curipuri, ― den forfærdelige lurende skogaand ― og kunde næsten forstaa at forestillingen om hans gruopvækkende nærvær spøkte i hjernen paa den som trængte sig ind paa hans enemerker. Om natten ― den tredje i Maple White landet ―<noinclude><references/></noinclude> ebtg5b57g7enoxnlr5c239togk3nlvd 104 141216 327644 2026-07-30T15:56:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oplevet vi noget som efterlot et frygtelig indtryk i vor erindring, og gjorde os taknemmelige mot lord Roxton fordi han hadde arbeidet saa haardt med at gjøre vort tilflugtssted uigjennemtrængelig. Vi laa allesammen og sov rundt det hendøende baal, ― da vi blev vækket ― eller jeg kunde gjerne si skutt op ― av vor søvn ― ved en række skrik og hyl saa frygtelige, at jeg aldrig i mit liv har hørt maken. Jeg vet ikke noget som kan lignes med denne overvældende lyd, som lot til at komme fra et sted nogen hundrede meter fra vor leir. Den var likesaa øresønderrivende som pipen fra et jernbanetog; men det er jo en haard, klar, skarp lyd, mens dette lød mere dypt og skjælvende, ― et hyl av ytterste rædsel og forfærdelse. Vi holdt hænderne for ørene for at dæmpe dette oprivende skrik. En kold sved sprang frem av kroppen paa mig. Alle livets talløse sorger, dets martrende ve over at føle sig kastet ut fra himmelen og lyset var samlet og forsterket i dette eneste græsselige skrik. Og ved siden av denne rystende lyd hørtes nu og da noget andet, en lav brummende gurglende latter, langt nede i strupen, som dannet et avskyelig akkompagnement til skriket, som det blandet sig med. I en tre, fire minutter stod det paa, mens hele løvverket rystet av skræmte fugler som fløi op. Saa sluttet det likesaa fort som det var begyndt. En lang stund blev vi sittende maalløse. Saa kastet lord Roxton noget kvist paa varmen, som blusset op og lyste paa kameraternes spændte ansigter og paa grenene over og omkring vore hoder. ― Hvad var det? hvisket jeg. ― Det faar vi vite imorgen, sa lord Roxton. Det var like indpaa os. ― Vi har været saa heldige at overvære et forhistorisk optrin, det slags skuespil som gik for sig mellem sivene og langs bredderne paa en jurassisk indsjø naar de større drager fik dukket en mindre fast i slammet, sa professor Challenger, mere høitidelig end<noinclude><references/></noinclude> ck45blmh7672swbo75kndbl8v53pp8p 104 141217 327645 2026-07-30T16:02:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg nogensinde hadde set ham. Det er godt for mennesket at det fulgte senere i skabelsens orden. Der fandtes naturkræfter i de dage, som ikke noget mod eller nogen slags mekanisme hadde kunnet staa sig for. Hvorledes skulde menneskets slynge, dets kastespyd eller dets bue kunne verge det mot slike magter som har været paafærde i denne nat? Seiv med en moderne rifle vilde man komme tilkort like overfor slike uhyrer. ― Jeg tænker jeg skal kunne klare ham, sa lord Roxton, mens han klappet sin rifle. Men udyret vilde ganske sikkert ha de største chancer. Summerlee løftet haanden. ― Hysh, hvisket han. Jeg synes jeg hører noget. I den dype dødsens stilhet hørte vi tydelig en tung regelmæssig trakking. Det var fotlaget av et dyr ― myke, tunge forsigtige traak De stjal sig langsomt rundt leiren og standset nær ved utgangen. Der hørtes en sterk regelmæssig hvislende lyd, et dyr som pustet. Bare vort skrøpelige gjærde skilte os fra dette nattens uhyre. Hver av os grep riflen og lord Roxton tok væk nogen busker og gjorde et litet hul i hækken. ― Ved St. Georg, sa han. Jeg tror jeg kan se den. Jeg kikket over hans skulder. Ja, jeg saa den, jeg ogsaa. I den dype skygge fra træet var der en endda dypere skygge, en krum ryg. Den var ikke høiere end en hest, men det taakede omrids lot ane et uhyre om fang. Den vældige pust, regelmæssig som en dampmaskine, meldte om en kjæmpemæssig organisme. En gang da den rørte paa sig, syntes jeg tydelig jeg saa det glimte i to skrækkelige grønne øine. Det raslet uhyggelig som om det kom langsomt fremover. ― Jeg tror den ligger paa sprang! sa jeg og holdt riflen i spænd. — Ikke fyr! ikke fyr! hvisket lord Roxton. Smeldet av gevær i denne stille nat vil høres milevidt. La det være vort sidste kort.<noinclude><references/></noinclude> lf8bi0q60dgfprciouwpv4fk3ipglyl 327646 327645 2026-07-30T16:17:10Z Øystein Tvede 3938 327646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg nogensinde hadde set ham. Det er godt for mennesket at det fulgte senere i skabelsens orden. Der fandtes naturkræfter i de dage, som ikke noget mod eller nogen slags mekanisme hadde kunnet staa sig for. Hvorledes skulde menneskets slynge, dets kastespyd eller dets bue kunne verge det mot slike magter som har været paafærde i denne nat? Selv med en moderne rifle vilde man komme tilkort like overfor slike uhyrer. ― Jeg tænker jeg skal kunne klare ham, sa lord Roxton, mens han klappet sin rifle. Men udyret vilde ganske sikkert ha de største chancer. Summerlee løftet haanden. ― Hysh, hvisket han. Jeg synes jeg hører noget. I den dype dødsens stilhet hørte vi tydelig en tung regelmæssig trakking. Det var fotlaget av et dyr ― myke, tunge forsigtige traak De stjal sig langsomt rundt leiren og standset nær ved utgangen. Der hørtes en sterk regelmæssig hvislende lyd, et dyr som pustet. Bare vort skrøpelige gjærde skilte os fra dette nattens uhyre. Hver av os grep riflen og lord Roxton tok væk nogen busker og gjorde et litet hul i hækken. ― Ved St. Georg, sa han. Jeg tror jeg kan se den. Jeg kikket over hans skulder. Ja, jeg saa den, jeg ogsaa. I den dype skygge fra træet var der en endda dypere skygge, en krum ryg. Den var ikke høiere end en hest, men det taakede omrids lot ane et uhyre om fang. Den vældige pust, regelmæssig som en dampmaskine, meldte om en kjæmpemæssig organisme. En gang da den rørte paa sig, syntes jeg tydelig jeg saa det glimte i to skrækkelige grønne øine. Det raslet uhyggelig som om det kom langsomt fremover. ― Jeg tror den ligger paa sprang! sa jeg og holdt riflen i spænd. — Ikke fyr! ikke fyr! hvisket lord Roxton. Smeldet av gevær i denne stille nat vil høres milevidt. La det være vort sidste kort.<noinclude><references/></noinclude> sw7jcrp5ynmffshn5aypoc00ryye297 327668 327646 2026-07-30T18:19:08Z Øystein Tvede 3938 327668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg nogensinde hadde set ham. Det er godt for mennesket at det fulgte senere i skabelsens orden. Der fandtes naturkræfter i de dage, som ikke noget mod eller nogen slags mekanisme hadde kunnet staa sig for. Hvorledes skulde menneskets slynge, dets kastespyd eller dets bue kunne verge det mot slike magter som har været paafærde i denne nat? Selv med en moderne rifle vilde man komme tilkort like overfor slike uhyrer. ― Jeg tænker jeg skal kunne klare ham, sa lord Roxton, mens han klappet sin rifle. Men udyret vilde ganske sikkert ha de største chancer. Summerlee løftet haanden. ― Hysh, hvisket han. Jeg synes jeg hører noget. I den dype dødsens stilhet hørte vi tydelig en tung regelmæssig trakking. Det var fotlaget av et dyr ― myke, tunge forsigtige traak. De stjal sig langsomt rundt leiren og standset nær ved utgangen. Der hørtes en sterk regelmæssig hvislende lyd, ― et dyr som pustet. Bare vort skrøpelige gjærde skilte os fra dette nattens uhyre. Hver av os grep riflen og lord Roxton tok væk nogen busker og gjorde et litet hul i hækken. ― Ved St. Georg, sa han. Jeg tror jeg kan se den. Jeg kikket over hans skulder. Ja, jeg saa den, jeg ogsaa. I den dype skygge fra træet var der en endda dypere skygge, en krum ryg. Den var ikke høiere end en hest, men det taakede omrids lot ane et uhyre omfang. Den vældige pust, regelmæssig som en dampmaskine, meldte om en kjæmpemæssig organisme. En gang da den rørte paa sig, syntes jeg tydelig jeg saa det glimte i to skrækkelige grønne øine. Det raslet uhyggelig som om det kom langsomt fremover. ― Jeg tror den ligger paa sprang! sa jeg og holdt riflen i spænd. — Ikke fyr! ikke fyr! hvisket lord Roxton. Smeldet av gevær i denne stille nat vil høres milevidt. La det være vort sidste kort.<noinclude><references/></noinclude> 3buftwioiospkt5rnd2xnr60yjz3zc3 104 141218 327647 2026-07-30T16:22:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Kommer den over hækken, er vi færdige, sa Summerlee. Hans stemme slog over og han lo nervøst. ― Nei, den maa ikke komme over, sa lord Roxton; men vent med at smelde løs. Kanske jeg kan gjøre noget ved karen. Jeg vil prøve i ethvert fald. Det blev saa modig en daad som nogensinde et menneske kan ha utført. Han bøiet sig over varmen, grep en brændende kvist og krøp ut gjennem et hul han hadde gjort i „porten“. Bestet rykket frem med et frygtelig grynt. Lord Roxton betænkte sig ikke længe, men sprang imot det med faste lette skridt og dasket den flammende gren midt i gapet paa det. Jeg fik et glimt likesom av en kjæmpepadde, av flækket hud tæt besat med vorter, et hængende gap, tilsmurt med blod. Et øieblik efter hørte vi det knase i smaaskogen og vor skrækkelige gjest var gaat. ― Det var det jeg trodde, at han blev red varmen, sa lord Roxton og lo. Han kom tilbake og kastet grenen paa baalet igjen. ― Det var altfor vaagsomt det De gjorde der, sa vi allesammen. ― Jeg visste ikke anden raad. Hvis den var kommet ind mellem os, hadde vi kanske skutt hverandre. mens vi prøvet at faa bugt med den. Og hvis vi hadde skutt gjennem hækken og saaret den, vilde bestet været over os i et sætt. Jeg synes nu at vi blev kvit den paa en fin maate. Hvad var det forresten for en kar? Vore lærde mænd saa tvilraadige paa hinanden. ― Jeg for min del har vanskelig for at klassificere bestet, sa Summerlee og tændte snadden ved varmen. ― De tør ikke uttale Dem, fordi De er bange for at bli stillet i gapestokken, sa Challenger overlegent. Jeg vil ikke si mere end at jeg føler mig overbevist om at vi inat har været i berøring med en slags dinosaurus. Jeg har for uttalt at der fandtes noget av det slaget her oppe paa høisletten.<noinclude><references/></noinclude> 0tmnbornwjyv5s5vi0ke0bge9svgokp 327669 327647 2026-07-30T18:20:57Z Øystein Tvede 3938 327669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Kommer den over hækken, er vi færdige, sa Summerlee. Hans stemme slog over og han lo nervøst. ― Nei, den maa ikke komme over, sa lord Roxton; men vent med at smelde løs. Kanske jeg kan gjøre noget ved karen. Jeg vil prøve i ethvert fald. Det blev saa modig en daad som nogensinde et menneske kan ha utført. Han bøiet sig over varmen, grep en brændende kvist og krøp ut gjennem et hul han hadde gjort i „porten“. Bestet rykket frem med et frygtelig grynt. Lord Roxton betænkte sig ikke længe, men sprang imot det med faste lette skridt og dasket den flammende gren midt i gapet paa det. Jeg fik et glimt likesom av en kjæmpepadde, av flækket hud tæt besat med vorter, et hængende gap, tilsmurt med blod. Et øieblik efter hørte vi det knase i smaaskogen og vor skrækkelige gjest var gaat. ― Det var det jeg trodde, at han blev red varmen, sa lord Roxton og lo. Han kom tilbake og kastet grenen paa baalet igjen. ― Det var altfor vaagsomt det De gjorde der, sa vi allesammen. ― Jeg visste ikke anden raad. Hvis den var kommet ind mellem os, hadde vi kanske skutt hverandre. mens vi prøvet at faa bugt med den. Og hvis vi hadde skutt gjennem hækken og saaret den, vilde bestet været over os i et sætt. Jeg synes nu at vi blev kvit den paa en fin maate. Hvad var det forresten for en kar? Vore lærde mænd saa tvilraadige paa hinanden. ― Jeg for min del har vanskelig for at klassificere bestet, sa Summerlee og tændte snadden ved varmen. ― De tør ikke uttale Dem, fordi De er bange for at bli stillet i gapestokken, sa Challenger overlegent. Jeg vil ikke si mere end at jeg føler mig overbevist om at vi inat har været i berøring med en slags dinosaurus. Jeg har før uttalt at der fandtes noget av det slaget her oppe paa høisletten.<noinclude><references/></noinclude> kjq52hko62b23vae98l1qzhijrkfchy 104 141219 327648 2026-07-30T17:34:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Ja-ja, svarte Summerlee, jeg foreslaar at vi sover paa det. ― Men ikke uten skiltvagt, sa Roxton bestemt. Vi kan ikke la os overraske mere paa denne maate. To timer for hver av os! ― Da vil jeg røke min pipe, mens jeg tar den første, sa Summerlee. Fra den stund turde vi aldrig sove uten vakt. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om morgenen varte det ikke længe førend vi opdaget aarsaken til den avskyelige støi som hadde vækket os om natten. Leguanpladsen var et eneste stort slagteri. Efter de vældige pøler med blod og svære kjøtstykker at dømme maatte en hel masse dyr være dræpt. Da vi saa nærmere paa levningerne, opdaget vi imidlertid at de skrev sig fra et eneste av disse bester, slitt istykker av et andet dyr, som kanske ikke var større, men langt vildere. Vore to professorer blev sittende i funderinger mens de tok for sig stykke for stykke, som viste merker efter skrækkelige tænder og vældige klør. ― Vi maa vente med vor avgjørelse, sa professor Challenger. Han sat med en svær hvitagtig kjøtklump mellem knærne. ― Disse levninger skulde nærmest tyde paa at en sværdtandet tiger har grassert her, slike som endnu kan findes i huler, men dette dyr har utvilsomt været større og av en mere krybdyragtig karakter. Jeg for min del skulde nærmest tro det har været en allosaurus. ― Eller megallosaurus, sa Summerlee. ― Netop. En av de større kjøtætende dinosaurer kommer det kanske nærmest. Blandt dem findes de frygteligste typer paa dyrisk liv som nogensinde har været en forbandelse for jorden og ― en fryd for senere tiders samlinger i museerne. Han lo høit av sit eget indfald, for vel hadde han<noinclude><references/></noinclude> qnrh0vwttqbt3rqq4h57271em55n1ar 104 141220 327649 2026-07-30T17:37:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>liten sans for humor, men den mindste spøk fra hans egen mund fik ham altid til at brøle av latter. ― Jo mindre støi, jo bedre, sa lord Roxton kort. Vi vet ikke hvem eller hvad som kan være i nærheten. Hvis en slik kar skulde komme tilbake for at hente rester av sin frokost og finde os her ― saa faar vi ikke stort at le av. Men hvad er det for et merke der paa leguanens hud? Paa den matte, skjællete, slangefarvede hud, et sted oppe ved skulderen, var der en egen slags rund sort flik av et stof som mindet om asfalt. Ingen av os kunde bestemme hvad det var, skjønt Summerlee mente han hadde set noget lignende paa en av ungerne to dage iforveien. Challenger sa ingenting, satte hare næsen i sky med en kry og ironisk mine, som om han vilde vise at han nok kunde si det bare han vilde. Tilslut spurte lord Roxton bent ut hvad professoren mente om dette. ― Hvis Deres høihet naadigst vil tillate mig at lukke op munden, skal det være mig en fornøjelse, sa han. Jeg pleier ikke at la mig behandle paa den maate som det later til at Deres høihet har for vane. Jeg var ikke opmerksom paa at det var nødvendig at spørre Dem om lov førend jeg tillot mig at smile av en harmløs spøk. Først efter at vor pirrclige ven hadde mottat lord Roxtons undskyldning, kunde han nedlate sig til at bli forsonlig. Da hans oprørte følelser endelig var kommet til ro, satte han sig paa et nedfaldent træ i passende avstand, og talte som vanlig til os paa en maate som om han henvendte sig med vigtige meddelelser til et auditorium paa omkring tusen tilhørere. Hvad det merke vedrører, sa han, er jeg tilbøjelig til at slutte mig til min ven og kollega, professor Summerlee, naar han mener det er asfalt. Da dette plataa er i høieste grad vulkansk og asfalt er en substans man forbinder med vulkanske kræfter, kan jeg ikke tvile paa at det er tilstede i flytende tilstand, og at<noinclude><references/></noinclude> 5qs156dtqka7bgsmbfo1d0mufcmm0hn 327670 327649 2026-07-30T18:24:50Z Øystein Tvede 3938 327670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>liten sans for humor, men den mindste spøk fra hans egen mund fik ham altid til at brøle av latter. ― Jo mindre støi, jo bedre, sa lord Roxton kort. Vi vet ikke hvem eller hvad som kan være i nærheten. Hvis en slik kar skulde komme tilbake for at hente rester av sin frokost og finde os her ― saa faar vi ikke stort at le av. Men hvad er det for et merke der paa leguanens hud? Paa den matte, skjællete, slangefarvede hud, et sted oppe ved skulderen, var der en egen slags rund sort flik av et stof som mindet om asfalt. Ingen av os kunde bestemme hvad det var, skjønt Summerlee mente han hadde set noget lignende paa en av ungerne to dage iforveien. Challenger sa ingenting, satte hare næsen i sky med en kry og ironisk mine, som om han vilde vise at han nok kunde si det bare han vilde. Tilslut spurte lord Roxton bent ut hvad professoren mente om dette. ― Hvis Deres høihet naadigst vil tillate mig at lukke op munden, skal det være mig en fornøjelse, sa han. Jeg pleier ikke at la mig behandle paa den maate som det later til at Deres høihet har for vane. Jeg var ikke opmerksom paa at det var nødvendig at spørre Dem om lov førend jeg tillot mig at smile av en harmløs spøk. Først efter at vor pirrelige ven hadde mottat lord Roxtons undskyldning, kunde han nedlate sig til at bli forsonlig. Da hans oprørte følelser endelig var kommet til ro, satte han sig paa et nedfaldent træ i passende avstand, og talte som vanlig til os paa en maate som om han henvendte sig med vigtige meddelelser til et auditorium paa omkring tusen tilhørere. Hvad det merke vedrører, sa han, er jeg tilbøjelig til at slutte mig til min ven og kollega, professor Summerlee, naar han mener det er asfalt. Da dette plataa er i høieste grad vulkansk og asfalt er en substans man forbinder med vulkanske kræfter, kan jeg ikke tvile paa at det er tilstede i flytende tilstand, og at<noinclude><references/></noinclude> 87ev06a82efl14srzr26bkptcfga5ls 104 141221 327650 2026-07-30T17:41:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dyrene er kommet i berøring med det. Et langt vigtigere problem er spørsmaalet om tilværelsen av dette kjøtætende dyr, som har efterlatt sine spor her paa sletten. Vi kan gaa ut fra at dette plataa omtrent er saa stort som et middels engelsk grevskap. Paa denne begrænsede flek har et visst antal skabninger mest typer som er utdød i verden nedenfor ― levet sammen fra umindelige tider. Nu staar det klart for mig at i et saa langt tidsrum kunde man ventet at de kjøtætende dyr, som stadig har formert sig, enten maatte ha opbrukt sin tilgang av føde og for en del blit nødt til at avlægge sine kjøtætende vaner, ― eller dø av sult. Dette ser vi ikke er tilfældet. Vi kan derfor bare slutte os til at likevegten i naturen reguleres av en vegtstang som begrænser antallet av disse vilde dyr. Et av de interessanteste problemer, som venter paa vor løsning, og derfor at opdage av hvad art denne vegtstang er, og hvorledes den arbeider. Jeg vover at haabe at vi skal faa 'eilighet til et mere indgaaende studium av de kjøtete ide dinosaurus. ― Og jeg tør virkelig haabe at vi ikke faar den leilighet, sa jeg. Professoren trak øienbrynene i veiret og saa paa mig, som en skolemester ser paa en uskikkelig gut som kommer med næsvise bemerkninger. ― Kanske professor Summerlee kan ha noget at si herom? sa han. De to lærde steg derefter op i en høiere videnskabelig atmosfære, hvor muligheten av en indskrænkning i fødslerne blev veict mod nedgangen paa tilstrækkelig adkomst til føde som en vegtstang i kampen for tilværelsen. Den morgen kartla vi en liten del av heisletten paa øststiden av bækken. I den retning var landet. tæt skog med saa meget filtret underkrat at vi bare kunde trænge meget langsomt fremover. Til denne tid har jeg mest opholdt mig ved rædslerne i Maple White landet. Det hadde ogsaa sine<noinclude><references/></noinclude> 08j8jk5lratkfyz6v740e2vdn2hvgob 327665 327650 2026-07-30T18:11:23Z Øystein Tvede 3938 327665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dyrene er kommet i berøring med det. Et langt vigtigere problem er spørsmaalet om tilværelsen av dette kjøtætende dyr, som har efterlatt sine spor her paa sletten. Vi kan gaa ut fra at dette plataa omtrent er saa stort som et middels engelsk grevskap. Paa denne begrænsede flek har et visst antal skabninger mest typer som er utdød i verden nedenfor ― levet sammen fra umindelige tider. Nu staar det klart for mig at i et saa langt tidsrum kunde man ventet at de kjøtætende dyr, som stadig har formert sig, enten maatte ha opbrukt sin tilgang av føde og for en del blit nødt til at avlægge sine kjøtætende vaner, ― eller dø av sult. Dette ser vi ikke er tilfældet. Vi kan derfor bare slutte os til at likevegten i naturen reguleres av en vegtstang som begrænser antallet av disse vilde dyr. Et av de interessanteste problemer, som venter paa vor løsning, og derfor at opdage av hvad art denne vegtstang er, og hvorledes den arbeider. Jeg vover at haabe at vi skal faa leilighet til et mere indgaaende studium av de kjøtete ide dinosaurus. ― Og jeg tør virkelig haabe at vi ikke faar den leilighet, sa jeg. Professoren trak øienbrynene i veiret og saa paa mig, som en skolemester ser paa en uskikkelig gut som kommer med næsvise bemerkninger. ― Kanske professor Summerlee kan ha noget at si herom? sa han. De to lærde steg derefter op i en høiere videnskabelig atmosfære, hvor muligheten av en indskrænkning i fødslerne blev veict mod nedgangen paa tilstrækkelig adkomst til føde som en vegtstang i kampen for tilværelsen. Den morgen kartla vi en liten del av høisletten paa øststiden av bækken. I den retning var landet. tæt skog med saa meget filtret underkrat at vi bare kunde trænge meget langsomt fremover. Til denne tid har jeg mest opholdt mig ved rædslerne i Maple White landet. Det hadde ogsaa sine<noinclude><references/></noinclude> 8su7ge06byghcp21ffh4eyj82qznd1b 327671 327665 2026-07-30T18:26:50Z Øystein Tvede 3938 327671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dyrene er kommet i berøring med det. Et langt vigtigere problem er spørsmaalet om tilværelsen av dette kjøtætende dyr, som har efterlatt sine spor her paa sletten. Vi kan gaa ut fra at dette plataa omtrent er saa stort som et middels engelsk grevskap. Paa denne begrænsede flek har et visst antal skabninger mest typer som er utdød i verden nedenfor ― levet sammen fra umindelige tider. Nu staar det klart for mig at i et saa langt tidsrum kunde man ventet at de kjøtætende dyr, som stadig har formert sig, enten maatte ha opbrukt sin tilgang av føde og for en del blit nødt til at avlægge sine kjøtætende vaner, ― eller dø av sult. Dette ser vi ikke er tilfældet. Vi kan derfor bare slutte os til at likevegten i naturen reguleres av en vegtstang som begrænser antallet av disse vilde dyr. Et av de interessanteste problemer, som venter paa vor løsning, og derfor at opdage av hvad art denne vegtstang er, og hvorledes den arbeider. Jeg vover at haabe at vi skal faa leilighet til et mere indgaaende studium av de kjøtetende dinosaurus. ― Og jeg tør virkelig haabe at vi ikke faar den leilighet, sa jeg. Professoren trak øienbrynene i veiret og saa paa mig, som en skolemester ser paa en uskikkelig gut som kommer med næsvise bemerkninger. ― Kanske professor Summerlee kan ha noget at si herom? sa han. De to lærde steg derefter op i en høiere videnskabelig atmosfære, hvor muligheten av en indskrænkning i fødslerne blev veiet mod nedgangen paa tilstrækkelig adkomst til føde som en vegtstang i kampen for tilværelsen. Den morgen kartla vi en liten del av høisletten paa øststiden av bækken. I den retning var landet. tæt skog med saa meget filtret underkrat at vi bare kunde trænge meget langsomt fremover. Til denne tid har jeg mest opholdt mig ved rædslerne i Maple White landet. Det hadde ogsaa sine<noinclude><references/></noinclude> aqjw7pib0fowa4uiwcv3sd02qi7lsj0 104 141222 327651 2026-07-30T17:43:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lysere sider, som den morgen vi spaserte mellem de deiligste blomster ― mest gule og hvite. Vore professorer forklarte at dette var de første blomsterfarver. Flere steder var skogbunden ganske overgrodd av dem, og mens vi gik til ankelen i dette skjønne teppe, var duften næsten bedøvende sterk og søt. Den hjemlige bi summet rundt omkring os. Paa mange av de trær vi gik under, hang grenene bøiet av frugt; nogen sorter kjendte vi, mens andre var ganske nye. Ved at lægge merke til hvilke sorter fuglene spiste av undgik vi de giftige og fik derved en behagelig avveksling i vor føde. I den jungle som vi brøt os igjennem, var mangt et spor efter vilde dyr og paa mere myrlændte steder fik vi øie paa masser av underlige fotspor, deriblandt ofte leguanens. Engang saa vi adskillige av disse dyr beite i en lund, og lord Roxton opdaget med sin kikkert at de ogsaa hadde asfaltflekker, skjønt paa andre steder end hvor de hadde sittet paa det døde dyr. Hvad dette fænomen skulde bety, kunde vi ikke komme efter. Vi traf paa mange mindre dyr, som pindsvin, myrsluker og et spraglet vildsvin med lange krumme hugtænder. Engang saa vi gjennem en aapning mellem trærne en grøn bakke, som tegnet sig mot himmelbrynet og over den satte et vældig mørkladent dyr avsted med stor fart. Det passerte saa fort at vi ikke kunde forstaa hvad det var. Lord Roxton mente en hjort, men da maa den ha været likesaa stor som den uhyre irske elg, som endog i vore dage dukker op i mit fødelands sumper. Efter at vi hadde hat den mystiske gjest i vor leir, vendte vi altid tilbake med en viss spænding. Men denne gang fandt vi alt i orden. Om kvelden hadde vi ivrig drøftet den nuværende stilling og vore fremtidsplaner. Dette maa jeg fortælle noget omstændelig, da det ledet til en ny utflugt, som satte os istand til<noinclude><references/></noinclude> naucjn718nxstglobd1rre7kpwxwfo0 104 141223 327652 2026-07-30T17:45:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at faa et mere indgaaende kjendskap til Maple White landet end vi ellers vilde faat i løpet av mange uker. Det var Summerlee som aapnet samtalen. Han hadde været trættekjær hele dagen og nu fik en bemerkning av lord Roxton ― om hvad vi skulde gjøre næste dag ― bægeret til at flyte over. ― Hvad vi bør gjøre idag og imorgen og alle dage, sa han, er at finde vei ut av den fælde vi er dumpet op i. Dere tænker hare paa at trænge ind i landet. Jeg mener vi bør ogsaa tænke litt paa hvorledes vi skal komme ut igjen. Challenger strøk sit mægtige skjeg. - Jeg er forundret, sa han, over at en videnskapsmand kan overgi sig til en saa litet nobel tankegang. De er i et land som byr en ærgjerrig naturforsker leilighet til at studere naturen slik som det ikke er blit forundt nogen siden verdens skabelse, og ― ved St. Georg ― saa tænker De paa at opgi det før vi har naadd til det overfladigste kjendskap. Jeg hadde høiere tanker om Dem, professor Summerlee. ― De skal huske paa, sa Summerlee, at jeg har et stort auditorium i London, som i mit fravær maa nøie sig med en yderst tarvelig vikar. Dette gjør min stilling forskjellig fra Deres, professor Challenger, da De, saavidt jeg vet, aldrig har været overdrat nogen ansvarsfuld lærergjerning. ― Netop, svarte Challenger. Jeg har altid følt det som helligbrøde at bruke en hjerne som er istand til den høieste originale forskning, til noget ringere. Det er grunden til at jeg altid bestemt har motsat mig at holde forelæsninger. ― Jasaa? sa Summerlee eggende. Lord Roxton skyndte sig at vende samtalen. ― Jeg maa tilstaa, sa han, at jeg synes det vilde være beskjæmmende at komme tilbake til London førend jeg vet en god del mere om dette land end jeg nu gjør. ― Jeg vilde aldrig vove at gaa bakveien engang ind i redaktionskontoret og staa ansigt til ansigt med<noinclude><references/></noinclude> jtzu9u41m9yk61z027jj3moy707vm82 327663 327652 2026-07-30T18:08:56Z Øystein Tvede 3938 327663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at faa et mere indgaaende kjendskap til Maple White landet end vi ellers vilde faat i løpet av mange uker. Det var Summerlee som aapnet samtalen. Han hadde været trættekjær hele dagen og nu fik en bemerkning av lord Roxton ― om hvad vi skulde gjøre næste dag ― bægeret til at flyte over. ― Hvad vi bør gjøre idag og imorgen og alle dage, sa han, er at finde vei ut av den fælde vi er dumpet op i. Dere tænker hare paa at trænge ind i landet. Jeg mener vi bør ogsaa tænke litt paa hvorledes vi skal komme ut igjen. Challenger strøk sit mægtige skjeg. ― Jeg er forundret, sa han, over at en videnskapsmand kan overgi sig til en saa litet nobel tankegang. De er i et land som byr en ærgjerrig naturforsker leilighet til at studere naturen slik som det ikke er blit forundt nogen siden verdens skabelse, og ― ved St. Georg ― saa tænker De paa at opgi det før vi har naadd til det overfladigste kjendskap. Jeg hadde høiere tanker om Dem, professor Summerlee. ― De skal huske paa, sa Summerlee, at jeg har et stort auditorium i London, som i mit fravær maa nøie sig med en yderst tarvelig vikar. Dette gjør min stilling forskjellig fra Deres, professor Challenger, da De, saavidt jeg vet, aldrig har været overdrat nogen ansvarsfuld lærergjerning. ― Netop, svarte Challenger. Jeg har altid følt det som helligbrøde at bruke en hjerne som er istand til den høieste originale forskning, til noget ringere. Det er grunden til at jeg altid bestemt har motsat mig at holde forelæsninger. ― Jasaa? sa Summerlee eggende. Lord Roxton skyndte sig at vende samtalen. ― Jeg maa tilstaa, sa han, at jeg synes det vilde være beskjæmmende at komme tilbake til London førend jeg vet en god del mere om dette land end jeg nu gjør. ― Jeg vilde aldrig vove at gaa bakveien engang ind i redaktionskontoret og staa ansigt til ansigt med<noinclude><references/></noinclude> nbigy40kbqzul5onw574ajw74r454j2 327672 327663 2026-07-30T18:31:29Z Øystein Tvede 3938 327672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at faa et mere indgaaende kjendskap til Maple White landet end vi ellers vilde faat i løpet av mange uker. Det var Summerlee som aapnet samtalen. Han hadde været trættekjær hele dagen og nu fik en bemerkning av lord Roxton ― om hvad vi skulde gjøre næste dag ― bægeret til at flyte over. ― Hvad vi bør gjøre idag og imorgen og alle dage, sa han, er at finde vei ut av den fælde vi er dumpet op i. Dere tænker bare paa at trænge ind i landet. Jeg mener vi bør ogsaa tænke litt paa hvorledes vi skal komme ut igjen. Challenger strøk sit mægtige skjeg. ― Jeg er forundret, sa han, over at en videnskapsmand kan overgi sig til en saa litet nobel tankegang. De er i et land som byr en ærgjerrig naturforsker leilighet til at studere naturen slik som det ikke er blit forundt nogen siden verdens skabelse, og ― ved St. Georg ― saa tænker De paa at opgi det før vi har naadd til det overfladigste kjendskap. Jeg hadde høiere tanker om Dem, professor Summerlee. ― De skal huske paa, sa Summerlee, at jeg har et stort auditorium i London, som i mit fravær maa nøie sig med en yderst tarvelig vikar. Dette gjør min stilling forskjellig fra Deres, professor Challenger, da De, saavidt jeg vet, aldrig har været overdrat nogen ansvarsfuld lærergjerning. ― Netop, svarte Challenger. Jeg har altid følt det som helligbrøde at bruke en hjerne som er istand til den høieste originale forskning, til noget ringere. Det er grunden til at jeg altid bestemt har motsat mig at holde forelæsninger. ― Jasaa? sa Summerlee eggende. Lord Roxton skyndte sig at vende samtalen. ― Jeg maa tilstaa, sa han, at jeg synes det vilde være beskjæmmende at komme tilbake til London førend jeg vet en god del mere om dette land end jeg nu gjør. ― Jeg vilde aldrig vove at gaa bakveien engang ind i redaktionskontoret og staa ansigt til ansigt med<noinclude><references/></noinclude> j2xsss2jvjqlyk1x7yrbje9khur3567 104 141224 327653 2026-07-30T17:47:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gamle McArdle, sa jeg. (Ja, De maa undskylde, Sir, at jeg er saa freidig at fortælle dette igjen.) Han vilde aldrig tilgi mig at jeg var stanset paa halvveien. Desuten er det faafængt, saavidt jeg kan skjønne, at drøfte denne sak; vi kan jo ikke komme ned, saa gjerne vi end vilde. ― Vor unge mands sunde sans gjør ham ære, bemerket Challenger. De hensyn han tar til sin beklagelsesværdige profession, kommer ikke os ved. Og, som han sier, vi kan ikke komme herfra, saa det er ørkesløst at drøfte dette. ― Det er tvertom vor pligt først og fremst at faa paa det rene hvorledes vi skal komme herfra, sa Summerlee surt. La mig minde om at vi reiste avsted med et sterkt begrænset opdrag fra Det zoologiske museum i London. Dette opdrag var at konstatere at professor Challenger hadde talt sandt. Nu har vi beviserne for det. Vort hverv er derfor endt. Hvad en nøjagtig undersøkelse av dette høideplataa vedrører, saa er det saa vældig en opgave, at bare en stor eks. pedition utrustet specielt for oiemedet kunde ta det paa sig. Hvis vi prøver paa det, vil det ene mulige utfald bli at vi aldrig vender tilbake og derved unddrar videnskapen de store opdagelser vi allerede har gjort. Professor Challenger fandt ut en genial maate som skaffet os op paa høisletten, da det saa ut til at være ugjørlig. La os nu paakalde hans opfindsomhet og be ham føre os tilbake til den verden vi er kommet fra. Jeg indrømmer at slik som Summerlee nu fremstillet saken, forekom det mig helt igjennem forstandig. Selv Challenger blev panvirket av den tanke at hans fiender vilde hoverere hvis stadfæstelsen av det han hadde paastaat, aldrig skulde naa frem til dem som tvilte paa ham. ― Hvorledes vi skal komme ned igjen, er ved første øiekast en gaate, sa han. Men jeg tviler ikke paa at intelligensen allikevel kan løse den. Jeg er enig med vor kollega i at et forlænget ophold i Maple<noinclude><references/></noinclude> 0cblmez67rp46x86dmx1w0d0vbcf4gc 327673 327653 2026-07-30T18:33:18Z Øystein Tvede 3938 327673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gamle McArdle, sa jeg. (Ja, De maa undskylde, Sir, at jeg er saa freidig at fortælle dette igjen.) Han vilde aldrig tilgi mig at jeg var stanset paa halvveien. Desuten er det faafængt, saavidt jeg kan skjønne, at drøfte denne sak; vi kan jo ikke komme ned, saa gjerne vi end vilde. ― Vor unge mands sunde sans gjør ham ære, bemerket Challenger. De hensyn han tar til sin beklagelsesværdige profession, kommer ikke os ved. Og, som han sier, vi kan ikke komme herfra, saa det er ørkesløst at drøfte dette. ― Det er tvertom vor pligt først og fremst at faa paa det rene hvorledes vi skal komme herfra, sa Summerlee surt. La mig minde om at vi reiste avsted med et sterkt begrænset opdrag fra Det zoologiske museum i London. Dette opdrag var at konstatere at professor Challenger hadde talt sandt. Nu har vi beviserne for det. Vort hverv er derfor endt. Hvad en nøjagtig undersøkelse av dette høideplataa vedrører, saa er det saa vældig en opgave, at bare en stor ekspedition utrustet specielt for øiemedet kunde ta det paa sig. Hvis vi prøver paa det, vil det ene mulige utfald bli at vi aldrig vender tilbake og derved unddrar videnskapen de store opdagelser vi allerede har gjort. Professor Challenger fandt ut en genial maate som skaffet os op paa høisletten, da det saa ut til at være ugjørlig. La os nu paakalde hans opfindsomhet og be ham føre os tilbake til den verden vi er kommet fra. Jeg indrømmer at slik som Summerlee nu fremstillet saken, forekom det mig helt igjennem forstandig. Selv Challenger blev panvirket av den tanke at hans fiender vilde hoverere hvis stadfæstelsen av det han hadde paastaat, aldrig skulde naa frem til dem som tvilte paa ham. ― Hvorledes vi skal komme ned igjen, er ved første øiekast en gaate, sa han. Men jeg tviler ikke paa at intelligensen allikevel kan løse den. Jeg er enig med vor kollega i at et forlænget ophold i Maple<noinclude><references/></noinclude> dp9ri0xchm62dvdmdu4b92vcriphqma 104 141225 327654 2026-07-30T17:50:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>White land er utilraadelig og at vi i allernærmeste fremtid maa begynde at tænke paa nedfarten. Men jeg negter absolut at dra herfra for vi i det mindste har faat et løselig overblik over landet og kan fremvise noget som ligner et kart over det. Professor Summerle gryntet utaalmodig. ― Vi har tilbragt to dage med undersøkelser, sa han, og vi vet ikke mere om stedets geografi end da vi første gang tok det i øiesyn. Her vokser tydelig tæt med skog og det vilde ta maaneder at gaa det igjennem fra ende til anden. Hvis der var en fjeldtop i midten, som vi kunde overskue altsammen fra, vilde det være en anden sak, men hele landet helder mot midten, saavidt jeg kan skjønne. Jo længere indover vi gaar, jo mindre haab har vi om at skaffe os et overblik. Da fik jeg en lys tanke. Mit blik streifet tilfældigvis den vældige knudrede stamme paa gingkotræer, som bredte sine svære grener over os. Da stammen her var tykkere end paa de andre trær, maatte det sikkert ogsaa være høiere. Hvis randen av høisletten var det høieste punkt, maatte dette vældige træ kunne gjøre mig tjeneste som et vakttaarn hvorfra jeg kunde ha utsigt over hele platanet. Nuvel! Som gut hjemme i Irland var jeg flink til at klatre i trærne. Mine kamerater stod kanske over. mig i at klyve i fjeldet, men jeg visste jeg vilde være den første naar det gjaldt at greie sig oppe i trærne. Kunde jeg bare faa tak fra de nederste av disse vældige utløbende grener, skulde det være underlig om jeg ikke klarte mig op til toppen. Mine kamerater blev rigtig fornøiet over min idé. Challenger smilte saa hans røde eplekinder poset sig like op til øinene. ― Vor unge ven er istand til at eve akrobatiske kunster som vilde være umulige for en mand av et mere solid ydre. Jeg skjænker ideen mit bifald. Lord Roxton klappet mig paa skulderen. ― Sandelig, det var en god utvei, ropte han. Tænk,<noinclude><references/></noinclude> pzuyo2o7swebplaigpqxrab8a9vtyvl 327674 327654 2026-07-30T18:35:17Z Øystein Tvede 3938 327674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>White land er utilraadelig og at vi i allernærmeste fremtid maa begynde at tænke paa nedfarten. Men jeg negter absolut at dra herfra for vi i det mindste har faat et løselig overblik over landet og kan fremvise noget som ligner et kart over det. Professor Summerle gryntet utaalmodig. ― Vi har tilbragt to dage med undersøkelser, sa han, og vi vet ikke mere om stedets geografi end da vi første gang tok det i øiesyn. Her vokser tydelig tæt med skog og det vilde ta maaneder at gaa det igjennem fra ende til anden. Hvis der var en fjeldtop i midten, som vi kunde overskue altsammen fra, vilde det være en anden sak, men hele landet helder mot midten, saavidt jeg kan skjønne. Jo længere indover vi gaar, jo mindre haab har vi om at skaffe os et overblik. Da fik jeg en lys tanke. Mit blik streifet tilfældigvis den vældige knudrede stamme paa gingkotræer, som bredte sine svære grener over os. Da stammen her var tykkere end paa de andre trær, maatte det sikkert ogsaa være høiere. Hvis randen av høisletten var det høieste punkt, maatte dette vældige træ kunne gjøre mig tjeneste som et vakttaarn hvorfra jeg kunde ha utsigt over hele platanet. Nuvel! Som gut hjemme i Irland var jeg flink til at klatre i trærne. Mine kamerater stod kanske over mig i at klyve i fjeldet, men jeg visste jeg vilde være den første naar det gjaldt at greie sig oppe i trærne. Kunde jeg bare faa tak fra de nederste av disse vældige utløbende grener, skulde det være underlig om jeg ikke klarte mig op til toppen. Mine kamerater blev rigtig fornøiet over min idé. Challenger smilte saa hans røde eplekinder poset sig like op til øinene. ― Vor unge ven er istand til at øve akrobatiske kunster som vilde være umulige for en mand av et mere solid ydre. Jeg skjænker ideen mit bifald. Lord Roxton klappet mig paa skulderen. ― Sandelig, det var en god utvei, ropte han. Tænk,<noinclude><references/></noinclude> 2piugbqowbq3rzzwefkbe72ruta3d66 104 141226 327655 2026-07-30T17:52:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at vi ikke har fundet paa det før. Der er bare én time igjen av dagslyset, men hvis De tar Deres blok, maa De kunne tegne et løst rids over stedet. Hvis vi sætter disse tre kasser med ammunition under grenen, skal jeg løfte Dem op. Jeg snudde mig mot stammen, lord Roxton stod paa kasserne og lempet mig opover, da professor Challenger hoppet op og gav mig slikt et puf med sine svære næver at jeg næsten blev skutt op i træet. Med begge hænder fik jeg grepet om grenen; jeg strævet med knær og føtter førend jeg fik godt tak. Der var imidlertid tre fortræffelige grener og jeg klatret opefter med slik fart at jeg snart ikke længere saa jorden, men bare løvverket under mig. Challengers durende røst hørtes svakere og svakere. Der var imidlertid et mægtigt træ saa jeg fremdeles ikke saa nogen lysning over hodet paa mig. Jeg fik nu øie paa en tyk klump, likesom en busket utvekst paa selve træet. Jeg boiet mig frem for at undersøke den nærmere og holdt paa at falde ned igjen av bestyrtelse og skræk. Et ansigt stirret ind i mit paa en avstand av en fot eller to. Det var et menneskelig ansigt ― eller i det mindste langt mere menneskelig end jeg har set det hos nogen ape. Det var langt, hvitagtig, flekket av finner, med flat næse og underkjæven kranset av „skipperskjeg“. De dyriske og vilde øine glodde frem under tykke, buskede bryn, og da det lukket op munden for at knurre ― det hørtes ut som en frygtelig ed ― saa jeg at den var fuld av hugtænder. Et øicblik læste jeg hat og trusel i de onde øine, men i næste nu fik de et uttryk av overvældende frygt. Det knaket i grenene da uhyret flygtet ind mellem grenene nedenfor. Jeg saa et glimt av en børstet krop, lik en lyserød gris, og san forsvandt den mellem løvet og grenene. ― Hvad er paafeerde? ropte Roxtons stemme nedenfra. Er der nogenting iveien med Dem? ― Saa De det? skrek jeg.<noinclude><references/></noinclude> 4l4g2svew9ssfaytef9e1psvkdsfpbd 327675 327655 2026-07-30T18:37:20Z Øystein Tvede 3938 327675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at vi ikke har fundet paa det før. Der er bare én time igjen av dagslyset, men hvis De tar Deres blok, maa De kunne tegne et løst rids over stedet. Hvis vi sætter disse tre kasser med ammunition under grenen, skal jeg løfte Dem op. Jeg snudde mig mot stammen, lord Roxton stod paa kasserne og lempet mig opover, da professor Challenger hoppet op og gav mig slikt et puf med sine svære næver at jeg næsten blev skutt op i træet. Med begge hænder fik jeg grepet om grenen; jeg strævet med knær og føtter førend jeg fik godt tak. Der var imidlertid tre fortræffelige grener og jeg klatret opefter med slik fart at jeg snart ikke længere saa jorden, men bare løvverket under mig. Challengers durende røst hørtes svakere og svakere. Der var imidlertid et mægtigt træ saa jeg fremdeles ikke saa nogen lysning over hodet paa mig. Jeg fik nu øie paa en tyk klump, likesom en busket utvekst paa selve træet. Jeg bøiet mig frem for at undersøke den nærmere og holdt paa at falde ned igjen av bestyrtelse og skræk. Et ansigt stirret ind i mit paa en avstand av en fot eller to. Det var et menneskelig ansigt ― eller i det mindste langt mere menneskelig end jeg har set det hos nogen ape. Det var langt, hvitagtig, flekket av finner, med flat næse og underkjæven kranset av „skipperskjeg“. De dyriske og vilde øine glodde frem under tykke, buskede bryn, og da det lukket op munden for at knurre ― det hørtes ut som en frygtelig ed ― saa jeg at den var fuld av hugtænder. Et øieblik læste jeg hat og trusel i de onde øine, men i næste nu fik de et uttryk av overvældende frygt. Det knaket i grenene da uhyret flygtet ind mellem grenene nedenfor. Jeg saa et glimt av en børstet krop, lik en lyserød gris, og saa forsvandt den mellem løvet og grenene. ― Hvad er paafeerde? ropte Roxtons stemme nedenfra. Er der nogenting iveien med Dem? ― Saa De det? skrek jeg.<noinclude><references/></noinclude> 3t4td71w972h9waokb91u3xahds9rvu 104 141227 327656 2026-07-30T17:54:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg klamret mig fast til grenen. Alle mine nerver dirret. ― Vi hørte et brak og trodde De var gledet. Hvad var det? Jeg blev saa opskaket ved det pludselige syn av dette apemenneske at jeg et øieblik tænkte paa at klatre ned og fortælle altsammen til mine kamerater. Men jeg var allerede saa hoit oppe i det store træ, at jeg syntes det var skam at gaa ned igjen uten at ha fuldført mit erende. Efter at ha sittet en stund for at faa igjen pusten klatret jeg derfor videre. Engang traadte jeg paa en tør gren og hang nogen sekunder i hænderne, men i det hele tat var det ikke vanskelig at klatre op. Efterhvert blev løvverket tyndere og tyndere, jeg kjendte at vinden strøk mig over ansigtet, og jeg sat nu høit over alle de andre trær i skogen. Allikevel bestemte jeg mig til ikke at stanse førend den aller høieste top var naadd, saa jeg drev paa indtil den øverste gren beiet sig under min vegt. Saa satte jeg mig paa en spaltet gren og derfra saa jeg ut over det vidunderligste panorama som kunde tænkes. Solen stod just over himmelbrynet og kvelden var særlig lys og klar, saa jeg med lethet kunde overskue hele plataact under mig. Fra denne høide saa det ut som det var ovalt med en længde av omtrent tredive engelske mil og en bredde av omtrent tyve. Det lignet nærmest en tragt, fordi landet paa alle sider heldet indover mot en noksaa stor indsjø i midten. Denne indsjø maa ha været en ti engelske kvadratmil i utstrækning. Den laa der grøn og vakker i kveldingen, kranset av tykt siv. Hist og her stak der op gule sandbanker, der lyste som guld i den nedgaaende sol. En hel del mørke væsener, for brede til at være alligatorer og for lange til at være kanoer, laa paa kanten av disse sandbanker. Med kikkerten kunde jeg tydelig se de var levende, men av hvad art de var, kunde jeg umulig opfatte.<noinclude><references/></noinclude> bg82haaysr3k4vwrqt26oware8oc87e 327676 327656 2026-07-30T18:39:09Z Øystein Tvede 3938 327676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg klamret mig fast til grenen. Alle mine nerver dirret. ― Vi hørte et brak og trodde De var gledet. Hvad var det? Jeg blev saa opskaket ved det pludselige syn av dette apemenneske at jeg et øieblik tænkte paa at klatre ned og fortælle altsammen til mine kamerater. Men jeg var allerede saa høit oppe i det store træ, at jeg syntes det var skam at gaa ned igjen uten at ha fuldført mit erende. Efter at ha sittet en stund for at faa igjen pusten klatret jeg derfor videre. Engang traadte jeg paa en tør gren og hang nogen sekunder i hænderne, men i det hele tat var det ikke vanskelig at klatre op. Efterhvert blev løvverket tyndere og tyndere, jeg kjendte at vinden strøk mig over ansigtet, og jeg sat nu høit over alle de andre trær i skogen. Allikevel bestemte jeg mig til ikke at stanse førend den aller høieste top var naadd, saa jeg drev paa indtil den øverste gren bøiet sig under min vegt. Saa satte jeg mig paa en spaltet gren og derfra saa jeg ut over det vidunderligste panorama som kunde tænkes. Solen stod just over himmelbrynet og kvelden var særlig lys og klar, saa jeg med lethet kunde overskue hele plataaet under mig. Fra denne høide saa det ut som det var ovalt med en længde av omtrent tredive engelske mil og en bredde av omtrent tyve. Det lignet nærmest en tragt, fordi landet paa alle sider heldet indover mot en noksaa stor indsjø i midten. Denne indsjø maa ha været en ti engelske kvadratmil i utstrækning. Den laa der grøn og vakker i kveldingen, kranset av tykt siv. Hist og her stak der op gule sandbanker, der lyste som guld i den nedgaaende sol. En hel del mørke væsener, for brede til at være alligatorer og for lange til at være kanoer, laa paa kanten av disse sandbanker. Med kikkerten kunde jeg tydelig se de var levende, men av hvad art de var, kunde jeg umulig opfatte.<noinclude><references/></noinclude> hv1w7rrn0jqbgm5pjqt85m7xyihdygk 104 141228 327657 2026-07-30T17:55:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fra den side av plataaet hvor vi hadde vor leir, strakte der sig et skogland paa en fem, seks engelske mil ned mot sjøen, med aapne pladser her og der. Under mig saa jeg leguanpladsen og litt længere henne fik jeg øie paa pterodaktylernes sump. I den motsatte reting hadde landskapet en ganske forskjellig karakter. Der fandtes høie basaltklipper, som kunde være et par hundre fot høie med skogklædte bakker nedenfor. Ved foten av disse rode klipper, litt over jorden, kunde jeg gjennem kikkerten skjelne en del mørke punkter, som jeg sluttet maatte være indgangen til huler. Ved aapningen til en av dem glimtet noget hvitt, men jeg var ikke istand til at se hvad det var. Jeg sat og tegnet kart over stedet til solen var gaat ned og jeg ikke længere kunde opfatte enkeltheterne. Saa klatret jeg ned til mine kamerater, som under sterk spænding ventet paa mig ved foten av det store træ. For engangs skyld var jeg ekspeditionens helt. Alene hadde jeg fundet paa det og alene hadde jeg utført det. Og her var kartet, som vilde spare os hele den maaned, som vi ellers hadde maattet bruke til at trænge blindt frem mellem ukjendte farer. Enhver av dem trykket mig heitidelig i haanden. Men førend de gav sig til at drøfte enkeltheterne paa mit kart, maatte jeg fortælle dem om mit møte med apemennesket deroppe mellem grenene. ― Han har været der hele tiden, sa jeg. ― Hvorledes vet De det? spurte lord Roxton. ― Fordi jeg hele tiden har hat paa følelsen at en fiende utspcidet os. Jeg nævnte det til Dem, professor Challenger. ― Vor unge ven sa ganske visst noget slikt. Han er ogsaa den eneste mand iblandt os som med sit keltiske temperament skulde være mottagelig for saadant. Mens han stoppet sin snadde, begyndte professor Summerlee. ― Hele denne teori om telepati ― ― ―.<noinclude><references/></noinclude> dmqnzxyniegy3ete8jszcsrecap26bi 327677 327657 2026-07-30T18:40:53Z Øystein Tvede 3938 327677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fra den side av plataaet hvor vi hadde vor leir, strakte der sig et skogland paa en fem, seks engelske mil ned mot sjøen, med aapne pladser her og der. Under mig saa jeg leguanpladsen og litt længere henne fik jeg øie paa pterodaktylernes sump. I den motsatte reting hadde landskapet en ganske forskjellig karakter. Der fandtes høie basaltklipper, som kunde være et par hundre fot høie med skogklædte bakker nedenfor. Ved foten av disse røde klipper, litt over jorden, kunde jeg gjennem kikkerten skjelne en del mørke punkter, som jeg sluttet maatte være indgangen til huler. Ved aapningen til en av dem glimtet noget hvitt, men jeg var ikke istand til at se hvad det var. Jeg sat og tegnet kart over stedet til solen var gaat ned og jeg ikke længere kunde opfatte enkeltheterne. Saa klatret jeg ned til mine kamerater, som under sterk spænding ventet paa mig ved foten av det store træ. For engangs skyld var jeg ekspeditionens helt. Alene hadde jeg fundet paa det og alene hadde jeg utført det. Og her var kartet, som vilde spare os hele den maaned, som vi ellers hadde maattet bruke til at trænge blindt frem mellem ukjendte farer. Enhver av dem trykket mig høitidelig i haanden. Men førend de gav sig til at drøfte enkeltheterne paa mit kart, maatte jeg fortælle dem om mit møte med apemennesket deroppe mellem grenene. ― Han har været der hele tiden, sa jeg. ― Hvorledes vet De det? spurte lord Roxton. ― Fordi jeg hele tiden har hat paa følelsen at en fiende utspeidet os. Jeg nævnte det til Dem, professor Challenger. ― Vor unge ven sa ganske visst noget slikt. Han er ogsaa den eneste mand iblandt os som med sit keltiske temperament skulde være mottagelig for saadant. Mens han stoppet sin snadde, begyndte professor Summerlee. ― Hele denne teori om telepati ― ― ―.<noinclude><references/></noinclude> d4i3a2rhq878tc4ylnhd2ws8ujmkcun 104 141229 327658 2026-07-30T17:58:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det har vi ikke tid til at opholde os ved nu, sa Challenger myndig. Med en mine som en biskop der taler til eleverne ved en søndagsskole, vedblev han: — Si mig, la De merke til om kreaturet kunde lægge tommelfingeren tvers over haandflaten? — Nei, i sandhet, det gjorde jeg ikke. - Hadde han hale? — Nei, - End gripeføtter? — Ja, jeg tænker mig, det kunde ikke komme saa fort avgaarde mellem grenene hvis det ikke ogsaa kunde gripe med føtterne. ― Saavidt min hukommelse ikke slaar feil, er der omkring en seks og tredive slags aper i Sydamerika — ja, hvad mener De, professor Summerlee? — men den menneskelige ape er ukjendt. Det er allikevel klart at den findes i dette land, og at den ikke er den haarede varietet som ligner gorillaen og som aldrig har været set utenfor Afrika eller Østerland. (Mens jeg stod og betragtet ham, åk jeg lyst til at indskyte at jeg her saa hans første fætter fra Kensington.) — Dette, vedblev han, er cn skjegget farveløs type. Spørsmaalet er om den nærmer sig mere til apen end til mennesket. I sidste fald man den vistnok være det som kaldes „det manglende mellemled“. At løse dette spørsmaal er vor pligt for sieblikket — Ikke nogen av delene, sa professor Summerlee pludselig. Siden mr. Malone har været saa raa og uforfærdet (jeg kan ikke Ia være at gjengi det han sa) at skjænke os dette kart, er det nu vor eneste pligt at skaffe os levende og i god behold bort fra dette skrækkelige sted. — Civilisationens kjøtgryter, sukket Challenger. — Videnskapens blækhuser, svarte Summerlee. Det er vor sak ai optegne hvad vi har set og overlate den mere indgaæende undersøkelse til andre. Dette var vi<noinclude><references/></noinclude> 45a4iwyk6oz9q0stgsabcij6wp8kn7p 327664 327658 2026-07-30T18:09:36Z Øystein Tvede 3938 327664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det har vi ikke tid til at opholde os ved nu, sa Challenger myndig. Med en mine som en biskop der taler til eleverne ved en søndagsskole, vedblev han: — Si mig, la De merke til om kreaturet kunde lægge tommelfingeren tvers over haandflaten? — Nei, i sandhet, det gjorde jeg ikke. ― Hadde han hale? — Nei, ― End gripeføtter? — Ja, jeg tænker mig, det kunde ikke komme saa fort avgaarde mellem grenene hvis det ikke ogsaa kunde gripe med føtterne. ― Saavidt min hukommelse ikke slaar feil, er der omkring en seks og tredive slags aper i Sydamerika — ja, hvad mener De, professor Summerlee? — men den menneskelige ape er ukjendt. Det er allikevel klart at den findes i dette land, og at den ikke er den haarede varietet som ligner gorillaen og som aldrig har været set utenfor Afrika eller Østerland. (Mens jeg stod og betragtet ham, åk jeg lyst til at indskyte at jeg her saa hans første fætter fra Kensington.) — Dette, vedblev han, er cn skjegget farveløs type. Spørsmaalet er om den nærmer sig mere til apen end til mennesket. I sidste fald man den vistnok være det som kaldes „det manglende mellemled“. At løse dette spørsmaal er vor pligt for sieblikket — Ikke nogen av delene, sa professor Summerlee pludselig. Siden mr. Malone har været saa raa og uforfærdet (jeg kan ikke Ia være at gjengi det han sa) at skjænke os dette kart, er det nu vor eneste pligt at skaffe os levende og i god behold bort fra dette skrækkelige sted. — Civilisationens kjøtgryter, sukket Challenger. — Videnskapens blækhuser, svarte Summerlee. Det er vor sak ai optegne hvad vi har set og overlate den mere indgaæende undersøkelse til andre. Dette var vi<noinclude><references/></noinclude> 8lmnwefpjh7fmnpuem1wyx9slu6iopm 327666 327664 2026-07-30T18:13:21Z Øystein Tvede 3938 327666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det har vi ikke tid til at opholde os ved nu, sa Challenger myndig. Med en mine som en biskop der taler til eleverne ved en søndagsskole, vedblev han: — Si mig, la De merke til om kreaturet kunde lægge tommelfingeren tvers over haandflaten? — Nei, i sandhet, det gjorde jeg ikke. ― Hadde han hale? — Nei, ― End gripeføtter? — Ja, jeg tænker mig, det kunde ikke komme saa fort avgaarde mellem grenene hvis det ikke ogsaa kunde gripe med føtterne. ― Saavidt min hukommelse ikke slaar feil, er der omkring en seks og tredive slags aper i Sydamerika — ja, hvad mener De, professor Summerlee? — men den menneskelige ape er ukjendt. Det er allikevel klart at den findes i dette land, og at den ikke er den haarede varietet som ligner gorillaen og som aldrig har været set utenfor Afrika eller Østerland. (Mens jeg stod og betragtet ham, fik jeg lyst til at indskyte at jeg her saa hans første fætter fra Kensington.) — Dette, vedblev han, er cn skjegget farveløs type. Spørsmaalet er om den nærmer sig mere til apen end til mennesket. I sidste fald man den vistnok være det som kaldes „det manglende mellemled“. At løse dette spørsmaal er vor pligt for sieblikket — Ikke nogen av delene, sa professor Summerlee pludselig. Siden mr. Malone har været saa raa og uforfærdet (jeg kan ikke Ia være at gjengi det han sa) at skjænke os dette kart, er det nu vor eneste pligt at skaffe os levende og i god behold bort fra dette skrækkelige sted. — Civilisationens kjøtgryter, sukket Challenger. — Videnskapens blækhuser, svarte Summerlee. Det er vor sak ai optegne hvad vi har set og overlate den mere indgaæende undersøkelse til andre. Dette var vi<noinclude><references/></noinclude> irb4vwjiyzfm1b62jtwp8pc1ux14gdd 327678 327666 2026-07-30T18:42:46Z Øystein Tvede 3938 327678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det har vi ikke tid til at opholde os ved nu, sa Challenger myndig. Med en mine som en biskop der taler til eleverne ved en søndagsskole, vedblev han: — Si mig, la De merke til om kreaturet kunde lægge tommelfingeren tvers over haandflaten? — Nei, i sandhet, det gjorde jeg ikke. ― Hadde han hale? — Nei, ― End gripeføtter? — Ja, jeg tænker mig, det kunde ikke komme saa fort avgaarde mellem grenene hvis det ikke ogsaa kunde gripe med føtterne. ― Saavidt min hukommelse ikke slaar feil, er der omkring en seks og tredive slags aper i Sydamerika — ja, hvad mener De, professor Summerlee? — men den menneskelige ape er ukjendt. Det er allikevel klart at den findes i dette land, og at den ikke er den haarede varietet som ligner gorillaen og som aldrig har været set utenfor Afrika eller Østerland. (Mens jeg stod og betragtet ham, fik jeg lyst til at indskyte at jeg her saa hans første fætter fra Kensington.) — Dette, vedblev han, er en skjegget farveløs type. Spørsmaalet er om den nærmer sig mere til apen end til mennesket. I sidste fald man den vistnok være det som kaldes „det manglende mellemled“. At løse dette spørsmaal er vor pligt for øieblikket — Ikke nogen av delene, sa professor Summerlee pludselig. Siden mr. Malone har været saa raa og uforfærdet (jeg kan ikke la være at gjengi det han sa) at skjænke os dette kart, er det nu vor eneste pligt at skaffe os levende og i god behold bort fra dette skrækkelige sted. — Civilisationens kjøtgryter, sukket Challenger. — Videnskapens blækhuser, svarte Summerlee. Det er vor sak at optegne hvad vi har set og overlate den mere indgaæende undersøkelse til andre. Dette var vi<noinclude><references/></noinclude> dlso5x13v30di9s8bqxyccupmo99a7i 104 141230 327659 2026-07-30T18:05:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jo enige om allesammen førend mr. Malone gav os kartet. — Vel, sa Challenger, jeg indrømmer jeg vil føle mig mere tornøiet naar jeg er forvisset om at utfaldet av vor ekspedition skal bli meddelt vore venner. Hvorledes vi skal komme ned fra dette sted, har jeg allikevel endda ikke noget begrep om. Men jeg har rigtignok aldrig staat likeoverfor et problem, som min opfind somme hjerne ikke har kunnet klare, og jeg lover at jeg fra imorgen skal henvende min opmerksomhet paa spørsmaalet om var nedfart. — Saa lot vi da temaet hvile for den dag, men den kveld blev i skinnet fra baalet og et eneste lys det første kart over „Den forsvundne verden“ utarbeidet. [[File:Den forsvundne verden kart2.png|5px|center]] Hver enkelthed jeg løselig hadde notert oppe fra mil vakttaarn blev mu ordentlig utført<noinclude><references/></noinclude> glpo062ljj57pd8m9xvc9q4i091yrbn 327660 327659 2026-07-30T18:05:33Z Øystein Tvede 3938 327660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jo enige om allesammen førend mr. Malone gav os kartet. — Vel, sa Challenger, jeg indrømmer jeg vil føle mig mere tornøiet naar jeg er forvisset om at utfaldet av vor ekspedition skal bli meddelt vore venner. Hvorledes vi skal komme ned fra dette sted, har jeg allikevel endda ikke noget begrep om. Men jeg har rigtignok aldrig staat likeoverfor et problem, som min opfind somme hjerne ikke har kunnet klare, og jeg lover at jeg fra imorgen skal henvende min opmerksomhet paa spørsmaalet om var nedfart. — Saa lot vi da temaet hvile for den dag, men den kveld blev i skinnet fra baalet og et eneste lys det første kart over „Den forsvundne verden“ utarbeidet. [[File:Den forsvundne verden kart2.png|500px|center]] Hver enkelthed jeg løselig hadde notert oppe fra mil vakttaarn blev mu ordentlig utført<noinclude><references/></noinclude> 1z8y6k58kh5zw4cw14wc18gg1qq0p6g 327679 327660 2026-07-30T18:43:53Z Øystein Tvede 3938 327679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jo enige om allesammen førend mr. Malone gav os kartet. — Vel, sa Challenger, jeg indrømmer jeg vil føle mig mere fornøiet naar jeg er forvisset om at utfaldet av vor ekspedition skal bli meddelt vore venner. Hvorledes vi skal komme ned fra dette sted, har jeg allikevel endda ikke noget begrep om. Men jeg har rigtignok aldrig staat likeoverfor et problem, som min opfindsomme hjerne ikke har kunnet klare, og jeg lover at jeg fra imorgen skal henvende min opmerksomhet paa spørsmaalet om vor nedfart. — Saa lot vi da temaet hvile for den dag, men den kveld blev i skinnet fra baalet og et eneste lys det første kart over „Den forsvundne verden“ utarbeidet. [[File:Den forsvundne verden kart2.png|500px|center]] Hver enkelthed jeg løselig hadde notert oppe fra mil vakttaarn blev mu ordentlig utført<noinclude><references/></noinclude> st5xfsicc30c6ea3o0z9ezpfep0a2aa 104 141231 327661 2026-07-30T18:07:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challengers blyant pekte paa sjøen. — Hvad skal vi kalde den? spurte han. — Hvorfor ikke gripe leiligheten til seiv at gjøre Deres navn udødelig? sa Summerlee paa sin vanlige sure maate. — Kjære ven, jeg er forvisset om at mit navn vil mindes av eftertiden for mere personlige fortjenester, sa Challenger hidsig. Enhver dumrian kan sikre sig en værdiløs udødelighet ved at sætte sit navn paa en elv eller et fjeld. Jeg trænger ikke den slags monumenter. Summerlee smilte surt og skulde just til at gjøre et nyt indhugg, da lord Roxton hurtig avvendte det. — Det er Dem, som skal døpe sjøen, gutten min, sa han. De saa den først, og har De lyst til at kalde den Malone-sjøen, saa har ingen nogen større ret til det end De. — Enig, sa Challenger. Vor unge ven skal gi den navn. Jeg blev rød. — La os saa kalde den Gladys-sjøen, sa jeg. — Synes De ikke at Midt-sjøen er mere beskrivende? indskjøt Summerlee. — Jeg skulde foretrække Gladys-sjøen, sa jeg, Challenger saa forstaaelsesfuldt paa mig og rystet paa hodet, velvillig misbilligende. — Gutter er gutter, sa han. Gladys-sjøen, la gaa!<noinclude><references/></noinclude> 0eohdhwjbnop6fdmhy187hwzpjy2n42 327680 327661 2026-07-30T18:45:43Z Øystein Tvede 3938 327680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Challengers blyant pekte paa sjøen. — Hvad skal vi kalde den? spurte han. — Hvorfor ikke gripe leiligheten til selv at gjøre Deres navn udødelig? sa Summerlee paa sin vanlige sure maate. — Kjære ven, jeg er forvisset om at mit navn vil mindes av eftertiden for mere personlige fortjenester, sa Challenger hidsig. Enhver dumrian kan sikre sig en værdiløs udødelighet ved at sætte sit navn paa en elv eller et fjeld. Jeg trænger ikke den slags monumenter. Summerlee smilte surt og skulde just til at gjøre et nyt indhugg, da lord Roxton hurtig avvendte det. — Det er Dem, som skal døpe sjøen, gutten min, sa han. De saa den først, og har De lyst til at kalde den Malone-sjøen, saa har ingen nogen større ret til det end De. — Enig, sa Challenger. Vor unge ven skal gi den navn. Jeg blev rød. — La os saa kalde den Gladys-sjøen, sa jeg. — Synes De ikke at Midt-sjøen er mere beskrivende? indskjøt Summerlee. — Jeg skulde foretrække Gladys-sjøen, sa jeg, Challenger saa forstaaelsesfuldt paa mig og rystet paa hodet, velvillig misbilligende. — Gutter er gutter, sa han. Gladys-sjøen, la gaa!<noinclude><references/></noinclude> 0ryx5bu74c3g4rlcexp40fukm6e2kaa 0 141232 327662 2026-07-30T18:08:18Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=142 to=158 header=1 /> 327662 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=142 to=158 header=1 /> k6svk94y7ick12h49b5pe9luxzfe0fc 104 141233 327681 2026-07-30T22:07:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TOLVTE KAPITEL.}} {{høyre|''Rædsier i skogen.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}eg har fortalt ― eller kanske jeg ikke har fortalt det ― for min hukommelse slaar feil av og til i disse dage, at jeg blev rod av stolthet da tre slike mænd som mine kamerater takket mig for at ha reddet stillingen. Som den yngste, ikke bare av aar, men ogsaa av erfaring og kundskap, den yngste i alt som skaper en mand, ― var jeg i begyndelsen blit litt overset av dem, men nu ophøiet til deres likemand. Jeg blev varm ved at tænke paa det.}} Ak, hovmod staar for fald. Denne uklare følelse av selvtilfredshet og selvtillid forledet mig samme kveld til et av de frygteligste eksperimenter i mit liv. Det endte med en rystelse som endda gjør mit hjerte sykt naar jeg tænker paa det. Det gik slik for sig. Jeg var blit overnervøs av det jeg oplevet oppe i træet og kunde umulig sovne. Summerlee hadde vakten og sat bøiet over baalet med riflen over knæet og sit spidse bukkeskjeg svingende hit og dit, eftersom han bevæget hodet. Lord Roxton laa taus, indhyllet i sin sydamerikanske kappe, mens Challenger snorket saa det durte i skogen. Fuldmaanen lyste klart og luften var frisk og kjølig. For en nat til at ta sig en tur i. Hvorfor ikke? slog det pludselig ned i mig. Om jeg listet mig avgaarde. Om jeg fandt frem til Midtsjøen og var tilbake igjen til frokost med en eller anden erindring fra stedet ―<noinclude><references/></noinclude> a2u1qovlmxl8jrqtd1yj06w1wt6650o 327699 327681 2026-07-30T22:45:04Z Øystein Tvede 3938 327699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TOLVTE KAPITEL.}} {{høyre|''Rædsler i skogen.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}eg har fortalt ― eller kanske jeg ikke har fortalt det ― for min hukommelse slaar feil av og til i disse dage, at jeg blev rod av stolthet da tre slike mænd som mine kamerater takket mig for at ha reddet stillingen. Som den yngste, ikke bare av aar, men ogsaa av erfaring og kundskap, den yngste i alt som skaper en mand, ― var jeg i begyndelsen blit litt overset av dem, men nu ophøiet til deres likemand. Jeg blev varm ved at tænke paa det.}} Ak, hovmod staar for fald. Denne uklare følelse av selvtilfredshet og selvtillid forledet mig samme kveld til et av de frygteligste eksperimenter i mit liv. Det endte med en rystelse som endda gjør mit hjerte sykt naar jeg tænker paa det. Det gik slik for sig. Jeg var blit overnervøs av det jeg oplevet oppe i træet og kunde umulig sovne. Summerlee hadde vakten og sat bøiet over baalet med riflen over knæet og sit spidse bukkeskjeg svingende hit og dit, eftersom han bevæget hodet. Lord Roxton laa taus, indhyllet i sin sydamerikanske kappe, mens Challenger snorket saa det durte i skogen. Fuldmaanen lyste klart og luften var frisk og kjølig. For en nat til at ta sig en tur i. Hvorfor ikke? slog det pludselig ned i mig. Om jeg listet mig avgaarde. Om jeg fandt frem til Midtsjøen og var tilbake igjen til frokost med en eller anden erindring fra stedet ―<noinclude><references/></noinclude> 1gw21jr4jok21rx2v62yumzvjzh5a6a 327705 327699 2026-07-30T22:51:11Z Øystein Tvede 3938 327705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TOLVTE KAPITEL.}} {{høyre|''Rædsler i skogen.''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}eg har fortalt ― eller kanske jeg ikke har fortalt det ― for min hukommelse slaar feil av og til i disse dage, at jeg blev rød av stolthet da tre slike mænd som mine kamerater takket mig for at ha reddet stillingen. Som den yngste, ikke bare av aar, men ogsaa av erfaring og kundskap, den yngste i alt som skaper en mand, ― var jeg i begyndelsen blit litt overset av dem, men nu ophøiet til deres likemand. Jeg blev varm ved at tænke paa det.}} Ak, hovmod staar for fald. Denne uklare følelse av selvtilfredshet og selvtillid forledet mig samme kveld til et av de frygteligste eksperimenter i mit liv. Det endte med en rystelse som endda gjør mit hjerte sykt naar jeg tænker paa det. Det gik slik for sig. Jeg var blit overnervøs av det jeg oplevet oppe i træet og kunde umulig sovne. Summerlee hadde vakten og sat bøiet over baalet med riflen over knæet og sit spidse bukkeskjeg svingende hit og dit, eftersom han bevæget hodet. Lord Roxton laa taus, indhyllet i sin sydamerikanske kappe, mens Challenger snorket saa det durte i skogen. Fuldmaanen lyste klart og luften var frisk og kjølig. For en nat til at ta sig en tur i. Hvorfor ikke? slog det pludselig ned i mig. Om jeg listet mig avgaarde. Om jeg fandt frem til Midtsjøen og var tilbake igjen til frokost med en eller anden erindring fra stedet ―<noinclude><references/></noinclude> rqk8xys5o7eg2ibq2lxz9poku1cja8l 104 141234 327682 2026-07-30T22:09:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde jeg ikke da være et endda mere værdig medlem av ekspeditionen? Hvis saa Summerlees vilje fik overtaket og der kunde findes en utvei til at slippe ned igjen kunde ― vi fremstille os i London med første haands kjendskap til den ukjendte sjø, som intet andet menneske end jeg hadde set. Jeg tænkte paa Gladys og hendes ord om at der ligger heltegjerninger rundt omkring og venter paa os. Jeg syntes jeg hørte hendes stemme da hun sa det. Jeg tænkte ogsaa paa McArdle. For en trespaltet artikel i vort blad! Et grundlag for min karriere! At bli korrespondent i den næste store krig, vilde da ligge indenfor min rækkevidde. Jeg tok et gevær, puttet lommerne fulde av patroner og listet mig ut av aabningen paa vort tornebuskgjærde. Det sidste jeg saa av leiren, var Summerlee, som ikke merket noget. Som skiltvakt var han næsten værdiløs; han sat der og nikket som en mekanisk dukke. Jeg var knapt gaat hundrede alen førend jeg. dypt angret at jeg hadde været saa tankeløs og letsindig. Jeg har vistnok engang for i denne beretning sagt at jeg eier for meget fantasi til at være et virkelig modig menneske; men at jeg tillike har en overvældende frygt for at nogen skal tro jeg er ræd. Det var denne magt som nu drev mig fremover. Jeg kunde ikke liste mig tilbake uten at ha utrettet noget. Selv om mine kamerater ikke skulde savne mig og aldrig faa vite om min svakhet, vilde jeg altid skamme mig over mig selv. Allikevel grøsset det i mig og jeg vilde gjerne git alt jeg eiet for paa hæderlig maate at kunne slippe fri for hele turen. Det var frygtelig uhyggelig i skogen. Trærne stod saa tæt og løvverket var saa tykt, at maanen ikke kunde trænge igjennem, undtagen hvor der var en liten aapning mellem grenene. Da niet hadde vænnet sig til dunkelheten, opdaget jeg at der var forskjellige grader av mørke blandt trærne nogen steder kunde jeg skimte stammerne, mens der mellem<noinclude><references/></noinclude> bxymqlbhogwcqwz98adycl8y8j5sul5 327706 327682 2026-07-30T22:52:38Z Øystein Tvede 3938 327706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde jeg ikke da være et endda mere værdig medlem av ekspeditionen? Hvis saa Summerlees vilje fik overtaket og der kunde findes en utvei til at slippe ned igjen ― kunde vi fremstille os i London med første haands kjendskap til den ukjendte sjø, som intet andet menneske end jeg hadde set. Jeg tænkte paa Gladys og hendes ord om at der ligger heltegjerninger rundt omkring og venter paa os. Jeg syntes jeg hørte hendes stemme da hun sa det. Jeg tænkte ogsaa paa McArdle. For en trespaltet artikel i vort blad! Et grundlag for min karriere! At bli korrespondent i den næste store krig, vilde da ligge indenfor min rækkevidde. Jeg tok et gevær, puttet lommerne fulde av patroner og listet mig ut av aabningen paa vort tornebuskgjærde. Det sidste jeg saa av leiren, var Summerlee, som ikke merket noget. Som skiltvakt var han næsten værdiløs; han sat der og nikket som en mekanisk dukke. Jeg var knapt gaat hundrede alen førend jeg. dypt angret at jeg hadde været saa tankeløs og letsindig. Jeg har vistnok engang for i denne beretning sagt at jeg eier for meget fantasi til at være et virkelig modig menneske; men at jeg tillike har en overvældende frygt for at nogen skal tro jeg er ræd. Det var denne magt som nu drev mig fremover. Jeg kunde ikke liste mig tilbake uten at ha utrettet noget. Selv om mine kamerater ikke skulde savne mig og aldrig faa vite om min svakhet, vilde jeg altid skamme mig over mig selv. Allikevel grøsset det i mig og jeg vilde gjerne git alt jeg eiet for paa hæderlig maate at kunne slippe fri for hele turen. Det var frygtelig uhyggelig i skogen. Trærne stod saa tæt og løvverket var saa tykt, at maanen ikke kunde trænge igjennem, undtagen hvor der var en liten aapning mellem grenene. Da niet hadde vænnet sig til dunkelheten, opdaget jeg at der var forskjellige grader av mørke blandt trærne nogen steder kunde jeg skimte stammerne, mens der mellem<noinclude><references/></noinclude> 7cxm9iun1z94w9ofwodchie8evv5aox 327707 327706 2026-07-30T22:54:22Z Øystein Tvede 3938 327707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde jeg ikke da være et endda mere værdig medlem av ekspeditionen? Hvis saa Summerlees vilje fik overtaket og der kunde findes en utvei til at slippe ned igjen ― kunde vi fremstille os i London med første haands kjendskap til den ukjendte sjø, som intet andet menneske end jeg hadde set. Jeg tænkte paa Gladys og hendes ord om at der ligger heltegjerninger rundt omkring og venter paa os. Jeg syntes jeg hørte hendes stemme da hun sa det. Jeg tænkte ogsaa paa McArdle. For en trespaltet artikel i vort blad! Et grundlag for min karriere! At bli korrespondent i den næste store krig, vilde da ligge indenfor min rækkevidde. Jeg tok et gevær, puttet lommerne fulde av patroner og listet mig ut av aabningen paa vort tornebuskgjærde. Det sidste jeg saa av leiren, var Summerlee, som ikke merket noget. Som skiltvakt var han næsten værdiløs; han sat der og nikket som en mekanisk dukke. Jeg var knapt gaat hundrede alen førend jeg dypt angret at jeg hadde været saa tankeløs og letsindig. Jeg har vistnok engang før i denne beretning sagt at jeg eier for meget fantasi til at være et virkelig modig menneske; men at jeg tillike har en overvældende frygt for at nogen skal tro jeg er ræd. Det var denne magt som nu drev mig fremover. Jeg kunde ikke liste mig tilbake uten at ha utrettet noget. Selv om mine kamerater ikke skulde savne mig og aldrig faa vite om min svakhet, vilde jeg altid skamme mig over mig selv. Allikevel grøsset det i mig og jeg vilde gjerne git alt jeg eiet for paa hæderlig maate at kunne slippe fri for hele turen. Det var frygtelig uhyggelig i skogen. Trærne stod saa tæt og løvverket var saa tykt, at maanen ikke kunde trænge igjennem, undtagen hvor der var en liten aapning mellem grenene. Da øiet hadde vænnet sig til dunkelheten, opdaget jeg at der var forskjellige grader av mørke blandt trærne ― nogen steder kunde jeg skimte stammerne, mens der mellem<noinclude><references/></noinclude> 8ku2ijswxcfph7yqmupyiocskbhnran 104 141235 327683 2026-07-30T22:10:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse igjen var kulsorte huller, lik indgang til huler. Fra disse vek jeg tilbake med skræk. Jeg tænkte paa de gruelige skrik som den dræpte leguan hadde utstøtt ― de fortvilte hyl som da gjenlød i skogen. Jeg tænkte ogsaa paa det glimt jeg hadde faat i skinnet fra Lord Roxtons fakkel ― av dyrets bloddryppende gap, fuldt av vorter. Nu fandt jeg mig just paa slagtemarken. Hvert øieblik kunde det kaste sig over mig, derinde fra tykke skogen ― dette navnløse og skrækkelige uhyre. Jeg stanset, tok en patron i lommen og skulde putte den i geværet; men da jeg rørte ved hanen, blev hjertet tungt i brystet paa mig. Det var haglbørsen jeg hadde tat istedenfor riflen! Atter tænkte jeg paa at vende tilbake. I dette tilfælde kunde jeg gjøre det uten at skamme mig. Der fandtes ikke nogen som vilde tænke nedsættende om mig for det. Men atter meldte den taapelige stolthet sig. Jeg kunde ikke, maatte ikke lide dette nederlag. Forresten vilde riflen sandsynligvis ha vist sig likesaa unyttig som haglbørsen likeoverfor slike farer som jeg kunde træffe paa. Hvis jeg gik tilbake til leiren for at bytte vaaben, kunde jeg neppe vente at slippe ind og ut igjen uten at bli lagt merke til. I det tilfælde maatte jeg forklare mig og blev ikke længere alene om min bedrift. Efter at ha betænkt mig litt, tok jeg mod til mig og fortsatte min vei med det unyttige skytevaaben under armen. Mørket i skogen hadde gjort mig urolig, men endda værre virket det hvite stille maaneskin paa den aapne leguanplads. Jeg gjemte mig mellem buskene og kikket ut. Ingen av de vældige dyr var at øine. Kanske de var drevet hort fra sit beite paa grund av det sørgelige endeligt som hadde rammet den ene av dem. I den sølvhvite nat saa jeg ikke tegn paa noget liv. Jeg fattet mod, gik tvers over pladsen og mellem junglen fandt jeg igjen bækken, som atter blev<noinclude><references/></noinclude> frehkf3jqzzpiatyelhd7gi7p8hiw46 327708 327683 2026-07-30T22:58:03Z Øystein Tvede 3938 327708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse igjen var kulsorte huller, lik indgang til huler. Fra disse vek jeg tilbake med skræk. Jeg tænkte paa de gruelige skrik som den dræpte leguan hadde utstøtt ― de fortvilte hyl som da gjenlød i skogen. Jeg tænkte ogsaa paa det glimt jeg hadde faat i skinnet fra Lord Roxtons fakkel ― av dyrets bloddryppende gap, fuldt av vorter. Nu fandt jeg mig just paa slagtemarken. Hvert øieblik kunde det kaste sig over mig, derinde fra tykke skogen ― dette navnløse og skrækkelige uhyre. Jeg stanset, tok en patron i lommen og skulde putte den i geværet; men da jeg rørte ved hanen, blev hjertet tungt i brystet paa mig. Det var haglbørsen jeg hadde tat istedenfor riflen! Atter tænkte jeg paa at vende tilbake. I dette tilfælde kunde jeg gjøre det uten at skamme mig. Der fandtes ikke nogen som vilde tænke nedsættende om mig for det. Men atter meldte den taapelige stolthet sig. Jeg kunde ikke, maatte ikke lide dette nederlag. Forresten vilde riflen sandsynligvis ha vist sig likesaa unyttig som haglbørsen likeoverfor slike farer som jeg kunde træffe paa. Hvis jeg gik tilbake til leiren for at bytte vaaben, kunde jeg neppe vente at slippe ind og ut igjen uten at bli lagt merke til. I det tilfælde maatte jeg forklare mig og blev ikke længere alene om min bedrift. Efter at ha betænkt mig litt, tok jeg mod til mig og fortsatte min vei med det unyttige skytevaaben under armen. Mørket i skogen hadde gjort mig urolig, men endda værre virket det hvite stille maaneskin paa den aapne leguanplads. Jeg gjemte mig mellem buskene og kikket ut. Ingen av de vældige dyr var at øine. Kanske de var drevet bort fra sit beite paa grund av det sørgelige endeligt som hadde rammet den ene av dem. I den sølvhvite nat saa jeg ikke tegn paa noget liv. Jeg fattet mod, gik tvers over pladsen og mellem junglen fandt jeg igjen bækken, som atter blev<noinclude><references/></noinclude> g4uffb31ytha59ecoaejeukucgsof9m 104 141236 327684 2026-07-30T22:14:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min veiviser. Det var en opmuntrende følgesvend. Den rislet og klukket just som den kjære gamle ørretelv hjemme paa vestlandet, hvor jeg hadde fisket en kveld i mine guttedage. Naar jeg fulgte den fremover, maatte jeg komme til sjøen, og naar jeg fulgte den tilbake igjen, maatte jeg finde veien til leiren. Imellem mistet jeg den av syne paa grund av det tætte krat, men jeg holdt mig altid inden hørevidde av dens rislen og susen. Eftersom jeg steg ned, ryndet skogen og busker vekslet med trær. Jeg kunde derfor godt gaa paa; selv se, uten at bli set. Jeg gik tæt forbi pterodaktylernes sump, og med det samme jeg passerte, fløi et av uhyrene op ― den maalte mindst tyve fot mellem vingespidsene ― og kredset omkring i luften tæt ved mig. Da den fløi forbi maanen, skinte lyset klart gjennem de hindeagrige vinger; den saa ut som et flyvende benrangel mot den hvite tropiske straaleglans. Jeg gjorde mig liten mellem buskene; for jeg visste fra sidst at et eneste skrik fra bestet kunde jage op hundrede av dens avskyelige staldbrødre. Først da den var dalet ned igjen, turde jeg vove mig videre. Natten hadde været overordentlig stille, men pludselig blev jeg opmerksom paa en lav, surrende lyd, en stadig dur et sted foran mig. Den blev høiere efterhvert som jeg gik frem, indtil den tilslut var ganske nær mig. Naar jeg stod stille, hørtes lyden jevn og som den holdt sig paa et og samme sted, som en kokende tekjel eller en stor boblende gryte. Jeg opdaget snart aarsaken, for midt paa en stor plads fandt jeg en pøl ― ikke større end springvandet paa Trafalgar Square ― med et sort bekagtig stof, hvis overflate steg og sank mens den kokte og sydet. Jorden omkring var saa het at jeg med nød og neppe kunde berøre den med haanden. Denne asfaltpel viste, at det vældige vulkanske utbrud, som hadde hævet dette merkelige plataa for en uendelighet av aar siden, ― endnu ikke hadde<noinclude><references/></noinclude> 52fjdd9tz21ooouq9n3skgz1iib63j5 327709 327684 2026-07-30T23:00:35Z Øystein Tvede 3938 327709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min veiviser. Det var en opmuntrende følgesvend. Den rislet og klukket just som den kjære gamle ørretelv hjemme paa vestlandet, hvor jeg hadde fisket en kveld i mine guttedage. Naar jeg fulgte den fremover, maatte jeg komme til sjøen, og naar jeg fulgte den tilbake igjen, maatte jeg finde veien til leiren. Imellem mistet jeg den av syne paa grund av det tætte krat, men jeg holdt mig altid inden hørevidde av dens rislen og susen. Eftersom jeg steg ned, ryndet skogen og busker vekslet med trær. Jeg kunde derfor godt gaa paa; selv se, uten at bli set. Jeg gik tæt forbi pterodaktylernes sump, og med det samme jeg passerte, fløi et av uhyrene op ― den maalte mindst tyve fot mellem vingespidsene ― og kredset omkring i luften tæt ved mig. Da den fløi forbi maanen, skinte lyset klart gjennem de hindeagtige vinger; den saa ut som et flyvende benrangel mot den hvite tropiske straaleglans. Jeg gjorde mig liten mellem buskene; for jeg visste fra sidst at et eneste skrik fra bestet kunde jage op hundrede av dens avskyelige staldbrødre. Først da den var dalet ned igjen, turde jeg vove mig videre. Natten hadde været overordentlig stille, men pludselig blev jeg opmerksom paa en lav, surrende lyd, en stadig dur et sted foran mig. Den blev høiere efterhvert som jeg gik frem, indtil den tilslut var ganske nær mig. Naar jeg stod stille, hørtes lyden jevn og som den holdt sig paa et og samme sted, som en kokende tekjel eller en stor boblende gryte. Jeg opdaget snart aarsaken, for midt paa en stor plads fandt jeg en pøl ― ikke større end springvandet paa Trafalgar Square ― med et sort bekagtig stof, hvis overflate steg og sank mens den kokte og sydet. Jorden omkring var saa het at jeg med nød og neppe kunde berøre den med haanden. Denne asfaltpøl viste, at det vældige vulkanske utbrud, som hadde hævet dette merkelige plataa for en uendelighet av aar siden, ― endnu ikke hadde<noinclude><references/></noinclude> mwcvfak7qs01lj8kfs6ozvhqkkry59j 104 141237 327685 2026-07-30T22:16:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uttømt sine kræfter. Jeg fik ikke tid til at undersøke den nøiere, for jeg maatte skynde mig hvis jeg vilde tilbake til leiren før morgen. Det var en uhyggelig spasertur, som vil huskes saalænge jeg eier hukommelse. Langs skogkanten listet jeg mig i skyggen over de store maanelyse sletter. Jeg krøp fremover i jungelen og stoppet op med hjertet hamrende i mig hvergang jeg hørte knas av grener, sondertraakket av vilde dyr som passerte. Nu og da drog store skygger forbi mig, store tause skygger, der likesom lusket omkring paa tunge føtter. Ofte stanset jeg og tænkte at nu vilde jeg snu, men hvergang vandt stoltheten over frygten, og jeg gik videre, fast bestemt paa at naa maalet. Tilslut ― da mit ur viste at klokken var ett ― saa jeg vandet glitre mellem krattet, og ti minutter efter stod jeg mellem sivene ved bredden av Midtsjøen. Jeg var frygtelig tørst og la mig ned og drak av vandet i lange drag; det var friskt og koldt. Her laa en bred sti med mange fotspor, saa jeg hadde tydelig fundet en vandingsplads for dyrene. Tæt ved vandkanten var en høi og fritstaaende lavablok. Jeg klatret derop, la mig ned paa den, og fik saaledes udmerket utsigt i alle retninger. Jeg blev saa forundret over det første jeg opdaget. Da jeg skildret utsigten fra det store træ, fortalte jeg vistnok at jeg kunde skimte en hel række med mørke flekker paa de fjerne bergknauser, og at disse saa ut som aapninger til huler. Da jeg nu kastet blikket derhen, opdaget jeg skimt av lys i alle retninger, røde, tydelig adskilte pletter som kahytsgluggene paa en damper, efter mørket er faldt paa. Et øieblik trodde jeg det var glødende lava fra et vulkansk utbrud; men det kunde ikke være tilfældet. Slikt vilde ha kommet fra dypet og ikke ligge spredt høit oppe i fjeldet. Men hvad var det? Vidunderlig! Men det kunde jo ikke være andet. Disse røde flekker maatte være lysninger fra baal inde i hulerne, baal, som bare kunde tændes av menneskelige hænder.<noinclude><references/></noinclude> qg5uz5z5nux94qldk6ld74zwr4nrfhd 327710 327685 2026-07-30T23:01:51Z Øystein Tvede 3938 327710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uttømt sine kræfter. Jeg fik ikke tid til at undersøke den nøiere, for jeg maatte skynde mig hvis jeg vilde tilbake til leiren før morgen. Det var en uhyggelig spasertur, som vil huskes saalænge jeg eier hukommelse. Langs skogkanten listet jeg mig i skyggen over de store maanelyse sletter. Jeg krøp fremover i jungelen og stoppet op med hjertet hamrende i mig hvergang jeg hørte knas av grener, søndertraakket av vilde dyr som passerte. Nu og da drog store skygger forbi mig, store tause skygger, der likesom lusket omkring paa tunge føtter. Ofte stanset jeg og tænkte at nu vilde jeg snu, men hvergang vandt stoltheten over frygten, og jeg gik videre, fast bestemt paa at naa maalet. Tilslut ― da mit ur viste at klokken var ett ― saa jeg vandet glitre mellem krattet, og ti minutter efter stod jeg mellem sivene ved bredden av Midtsjøen. Jeg var frygtelig tørst og la mig ned og drak av vandet i lange drag; det var friskt og koldt. Her laa en bred sti med mange fotspor, saa jeg hadde tydelig fundet en vandingsplads for dyrene. Tæt ved vandkanten var en høi og fritstaaende lavablok. Jeg klatret derop, la mig ned paa den, og fik saaledes udmerket utsigt i alle retninger. Jeg blev saa forundret over det første jeg opdaget. Da jeg skildret utsigten fra det store træ, fortalte jeg vistnok at jeg kunde skimte en hel række med mørke flekker paa de fjerne bergknauser, og at disse saa ut som aapninger til huler. Da jeg nu kastet blikket derhen, opdaget jeg skimt av lys i alle retninger, røde, tydelig adskilte pletter som kahytsgluggene paa en damper, efter mørket er faldt paa. Et øieblik trodde jeg det var glødende lava fra et vulkansk utbrud; men det kunde ikke være tilfældet. Slikt vilde ha kommet fra dypet og ikke ligge spredt høit oppe i fjeldet. Men hvad var det? Vidunderlig! Men det kunde jo ikke være andet. Disse røde flekker maatte være lysninger fra baal inde i hulerne, baal, som bare kunde tændes av menneskelige hænder.<noinclude><references/></noinclude> 5klvk5w0knl238nu4cmzy486jvrkzdz 104 141238 327686 2026-07-30T22:20:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der fandtes saaledes mennesker paa sletten. For et storartet resultat av min spasertur. Ja dette var noget at vende tilbake til London med! Jeg blev længe liggende og vogte paa dette røde flakkende lys. Det var formodentlig ti engelske mil borte; men seiv paa den avstand kunde jeg tydelig se hvorledes det fra tid til anden blaffet op eller dækkedes av skikkelser som passerte. Jeg vilde git alt for at kunne krype derop og kikke ind til dem, saa jeg hadde kunnet fortælle mine kamerater hvorledes den menneskerace saa ut som bodde paa dette vidunderlige sted. Der var ikke spørsmaal om noget slikt for øieblikket; allikevel kunde vi ikke forlate stedet førend vi hadde faat rede paa dette punkt. Gladys-sjøen ― min egen sjø ― laa foran mig som et teppe av kviksølv, badet i maaneskin. Her maatte være grundt ― for flere steder saa jeg lave sandbanker stikke op av vandet. Overalt paa den stille flate saa jeg tegn til liv, undertiden bare ringer og striper i vandet, undertiden skinnet av en stor sølvglinsende fisk i luften, undertiden den buede slangefarvede ryg av et større dyr. Tilsidst paa en gul sandbanke, saa jeg et dyr, likesom en vældig svane med tung krop og lang bøielig hals, vralte avsted langsmed bredden. Nu plumpet den ut i vandet og en stund laa jeg og saa paa hvor ledes den bøiet halsen og lutet med hodet mens den svømmet. Saa dukket den under og jeg fik ikke øie paa den mere. Min opmerksomhet blev snart trukket bort fra disse fjerne optrin og bragt tilbake til det som foregik ret under mig. To skabninger, der lignet svære beltedyr, var kommet til vandingspladsen og drak nede ved stranden. Deres lange tynde tunger, som lignet røde baand, gik ut og ind mens de dråk. Et kjæmpemæssig dyr med hjortehorn, en skjøn skabning der førte sig som en konge, kom nu ned med sin hun og to kalve, og drak ved siden av beltedyrene. Et saadant dyr<noinclude><references/></noinclude> 66nb50rclmsnm1d60qha7d5oo0lfgpv 327702 327686 2026-07-30T22:48:02Z Øystein Tvede 3938 327702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der fandtes saaledes mennesker paa sletten. For et storartet resultat av min spasertur. Ja dette var noget at vende tilbake til London med! Jeg blev længe liggende og vogte paa dette røde flakkende lys. Det var formodentlig ti engelske mil borte; men seiv paa den avstand kunde jeg tydelig se hvorledes det fra tid til anden blaffet op eller dækkedes av skikkelser som passerte. Jeg vilde git alt for at kunne krype derop og kikke ind til dem, saa jeg hadde kunnet fortælle mine kamerater hvorledes den menneskerace saa ut som bodde paa dette vidunderlige sted. Der var ikke spørsmaal om noget slikt for øieblikket; allikevel kunde vi ikke forlate stedet førend vi hadde faat rede paa dette punkt. Gladys-sjøen ― min egen sjø ― laa foran mig som et teppe av kviksølv, badet i maaneskin. Her maatte være grundt ― for flere steder saa jeg lave sandbanker stikke op av vandet. Overalt paa den stille flate saa jeg tegn til liv, undertiden bare ringer og striper i vandet, undertiden skinnet av en stor sølvglinsende fisk i luften, undertiden den buede slangefarvede ryg av et større dyr. Tilsidst paa en gul sandbanke, saa jeg et dyr, likesom en vældig svane med tung krop og lang bøielig hals, vralte avsted langsmed bredden. Nu plumpet den ut i vandet og en stund laa jeg og saa paa hvor ledes den bøiet halsen og lutet med hodet mens den svømmet. Saa dukket den under og jeg fik ikke øie paa den mere. Min opmerksomhet blev snart trukket bort fra disse fjerne optrin og bragt tilbake til det som foregik ret under mig. To skabninger, der lignet svære beltedyr, var kommet til vandingspladsen og drak nede ved stranden. Deres lange tynde tunger, som lignet røde baand, gik ut og ind mens de drak. Et kjæmpemæssig dyr med hjortehorn, en skjøn skabning der førte sig som en konge, kom nu ned med sin hun og to kalve, og drak ved siden av beltedyrene. Et saadant dyr<noinclude><references/></noinclude> 8jdynymqtomkclem2o1c1jo1lf8zjv0 327711 327702 2026-07-30T23:03:23Z Øystein Tvede 3938 327711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der fandtes saaledes mennesker paa sletten. For et storartet resultat av min spasertur. Ja dette var noget at vende tilbake til London med! Jeg blev længe liggende og vogte paa dette røde flakkende lys. Det var formodentlig ti engelske mil borte; men selv paa den avstand kunde jeg tydelig se hvorledes det fra tid til anden blaffet op eller dækkedes av skikkelser som passerte. Jeg vilde git alt for at kunne krype derop og kikke ind til dem, saa jeg hadde kunnet fortælle mine kamerater hvorledes den menneskerace saa ut som bodde paa dette vidunderlige sted. Der var ikke spørsmaal om noget slikt for øieblikket; allikevel kunde vi ikke forlate stedet førend vi hadde faat rede paa dette punkt. Gladys-sjøen ― min egen sjø ― laa foran mig som et teppe av kviksølv, badet i maaneskin. Her maatte være grundt ― for flere steder saa jeg lave sandbanker stikke op av vandet. Overalt paa den stille flate saa jeg tegn til liv, undertiden bare ringer og striper i vandet, undertiden skinnet av en stor sølvglinsende fisk i luften, undertiden den buede slangefarvede ryg av et større dyr. Tilsidst paa en gul sandbanke, saa jeg et dyr, likesom en vældig svane med tung krop og lang bøielig hals, vralte avsted langsmed bredden. Nu plumpet den ut i vandet og en stund laa jeg og saa paa hvorledes den bøiet halsen og lutet med hodet mens den svømmet. Saa dukket den under og jeg fik ikke øie paa den mere. Min opmerksomhet blev snart trukket bort fra disse fjerne optrin og bragt tilbake til det som foregik ret under mig. To skabninger, der lignet svære beltedyr, var kommet til vandingspladsen og drak nede ved stranden. Deres lange tynde tunger, som lignet røde baand, gik ut og ind mens de drak. Et kjæmpemæssig dyr med hjortehorn, en skjøn skabning der førte sig som en konge, kom nu ned med sin hun og to kalve, og drak ved siden av beltedyrene. Et saadant dyr<noinclude><references/></noinclude> ithopjg725immzj6e1tq4ms3t9mqqq0 104 141239 327687 2026-07-30T22:21:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>findes ikke noget andet sted paa jorden; for elgen, som jeg har set hjemme, hadde knapt rukket den til lænderne. Nu bræket den advarende og strøk avsted med sin husstand mellem sivene, mens beltedyrene ogsaa søkte ly. En ny skabning, et rent uhyre, kom nemlig nedover stien. Et øieblik studerte jeg paa hvor jeg kunde ha set dette uhyggelige best, den buede ryg med takket kam og det underlige fuglehode, som det holdt like nede ved jorden. Saa husket jeg det. Det var en stegosaurus ― den samme skabning som Maple White hadde tegnet i sin skissebok, og som var den første ting der vakte Challengers opmerksomhet. Her stod den kanske til og med det samme eksemplar som den amerikanske kunstner hadde tegnet. Jorden rystet under dens vegt, og da den slurpet i sig vandet, kunde det høres vidt og bredt i den stille nat. I fem minutter stod den saa nær lavablokken, at hadde jeg rakt ut haanden, kunde jeg rørt ved de avskyelige takker paa ryggen. Saa traakket den avgaarde igjen og forsvandt. Klokken var nu blit halvtre, og det var paa høi tid at jeg tok fat paa hjemveien. Det var ikke vanskelig at finde retningen, for jeg hadde hele tiden fulgt den vesle bækken paa venstre haand, og den faldt ut i Midtsjøen, et stenkast fra lavablokken, hvor jeg hadde holdt utkik. Jeg var derfor i straalende humør ved bevisstheten om at ha utrettet noget ved at kunne bringe mine kamerater vigtige nyheter. Først og fremst om hulene jeg hadde set, og som beviste at der fandtes et slags huleboere paa plataaet. Men desuten kunde jeg jo skildre Midtsjøen, som jeg hadde set med mine egne øine. Jeg kunde bevidne at den var fuld av sælsomme dyr; og jeg hadde tillike iagttat forskjellige former av urlivet som vi ikke før var støtt paa. Mens jeg gik hjemover til leiren, tænkte jeg at faa mennesker i verden kunde ha tilbragt en forunder-<noinclude><references/></noinclude> t15d3g4wkwvhmas4qq0h5u0qvh2v9yw 104 141240 327688 2026-07-30T22:24:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligere nat, eller paa en eneste nat tilføiet videnskapen saa merkelige opdagelser. Mens jeg tænkte paa dette og sagte gik opover skraaningen og vel var kommet omtrent halvveis, blev jeg pludselig opmerksom paa en forunderlig lyd bak mig. Noget mellem en snorken og en brummen, dyp og yderst truende. Et eller andet dyr maatte sikkert være i nærheten. Men da jeg ikke kunde oine noget, skyndte jeg mig avsted. Endnu en halv fjerding videre, saa hørte jeg atter lyden, fremdeles bak mig, men heiere og endda mere truende. Mit hjerte stod stille, da det fór igjennem mig at dyret, hvad det end var, sikkert jog efter mig. Jeg blev isende kold og haarctic reiste sig paa hodet av mig. Jeg husket det av blod tilsølte gap som vi hadde set i lyset fra Lord Roxtons fakkel; det var som et frygtelig levende indblik i den dypeste avgrund av Dantes Helvede. Med svigtende knær blev jeg staaende og stirre paa den maanelyse sti like bak mig. Men alt var rolig som i et drømmeland. Da hørte jeg atter den forfærdelige truende knurren, høiere og nærmere end før. Der kunde ikke længere være tvil. Nogen var efter mig og rykket nærmere for hvert minut. Jeg blev fremdeles staaende som lamslaat og stirret paa veien jeg kom fra. Da fik jeg pludselig øie paa skabningen. Jeg var just naadd en lysning i skogen og der kom det hoppende ret ut i det klare maaneskin! Jeg sier med vilje „hoppet,“ for bestet bevæget sig som en kænguru; i opreist stilling hoppet det paa. sine vældige bakben, mens det holdt forbenene bøier. Av vældig størrelse og kraft, som en elefant, men trods sit uhyre omfang bevæget dyret sig let og hurrig. Jeg haabet for et øieblik at det kunde være en av de harmløse leguaner, men skjønte straks at dette var noget ganske andet. Istedetfor det fromme raadyragtige hode hos den svære planteæter hadde dette best et bredt flatt hode som en padde, lik det som hadde skræmt os slik i vor leir. De rasende brøl<noinclude><references/></noinclude> sdmw0q9ih3owzhpateak1zmr1fpv2pt 327703 327688 2026-07-30T22:49:06Z Øystein Tvede 3938 327703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligere nat, eller paa en eneste nat tilføiet videnskapen saa merkelige opdagelser. Mens jeg tænkte paa dette og sagte gik opover skraaningen og vel var kommet omtrent halvveis, blev jeg pludselig opmerksom paa en forunderlig lyd bak mig. Noget mellem en snorken og en brummen, dyp og yderst truende. Et eller andet dyr maatte sikkert være i nærheten. Men da jeg ikke kunde oine noget, skyndte jeg mig avsted. Endnu en halv fjerding videre, saa hørte jeg atter lyden, fremdeles bak mig, men heiere og endda mere truende. Mit hjerte stod stille, da det fór igjennem mig at dyret, hvad det end var, sikkert jog efter mig. Jeg blev isende kold og haarene reiste sig paa hodet av mig. Jeg husket det av blod tilsølte gap som vi hadde set i lyset fra Lord Roxtons fakkel; det var som et frygtelig levende indblik i den dypeste avgrund av Dantes Helvede. Med svigtende knær blev jeg staaende og stirre paa den maanelyse sti like bak mig. Men alt var rolig som i et drømmeland. Da hørte jeg atter den forfærdelige truende knurren, høiere og nærmere end før. Der kunde ikke længere være tvil. Nogen var efter mig og rykket nærmere for hvert minut. Jeg blev fremdeles staaende som lamslaat og stirret paa veien jeg kom fra. Da fik jeg pludselig øie paa skabningen. Jeg var just naadd en lysning i skogen og der kom det hoppende ret ut i det klare maaneskin! Jeg sier med vilje „hoppet,“ for bestet bevæget sig som en kænguru; i opreist stilling hoppet det paa. sine vældige bakben, mens det holdt forbenene bøier. Av vældig størrelse og kraft, som en elefant, men trods sit uhyre omfang bevæget dyret sig let og hurrig. Jeg haabet for et øieblik at det kunde være en av de harmløse leguaner, men skjønte straks at dette var noget ganske andet. Istedetfor det fromme raadyragtige hode hos den svære planteæter hadde dette best et bredt flatt hode som en padde, lik det som hadde skræmt os slik i vor leir. De rasende brøl<noinclude><references/></noinclude> e2v0nzb01n2c1fhscbo7wd2frdg2qc9 327712 327703 2026-07-30T23:06:24Z Øystein Tvede 3938 327712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligere nat, eller paa en eneste nat tilføiet videnskapen saa merkelige opdagelser. Mens jeg tænkte paa dette og sagte gik opover skraaningen og vel var kommet omtrent halvveis, blev jeg pludselig opmerksom paa en forunderlig lyd bak mig. Noget mellem en snorken og en brummen, dyp og yderst truende. Et eller andet dyr maatte sikkert være i nærheten. Men da jeg ikke kunde øine noget, skyndte jeg mig avsted. Endnu en halv fjerding videre, saa hørte jeg atter lyden, fremdeles bak mig, men høiere og endda mere truende. Mit hjerte stod stille, da det fór igjennem mig at dyret, hvad det end var, sikkert jog efter mig. Jeg blev isende kold og haarene reiste sig paa hodet av mig. Jeg husket det av blod tilsølte gap som vi hadde set i lyset fra Lord Roxtons fakkel; det var som et frygtelig levende indblik i den dypeste avgrund av Dantes Helvede. Med svigtende knær blev jeg staaende og stirre paa den maanelyse sti like bak mig. Men alt var rolig som i et drømmeland. Da hørte jeg atter den forfærdelige truende knurren, høiere og nærmere end før. Der kunde ikke længere være tvil. Nogen var efter mig og rykket nærmere for hvert minut. Jeg blev fremdeles staaende som lamslaat og stirret paa veien jeg kom fra. Da fik jeg pludselig øie paa skabningen. Jeg var just naadd en lysning i skogen og der kom det hoppende ret ut i det klare maaneskin! Jeg sier med vilje „hoppet,“ for bestet bevæget sig som en kænguru; i opreist stilling hoppet det paa sine vældige bakben, mens det holdt forbenene bøiet. Av vældig størrelse og kraft, som en elefant, men trods sit uhyre omfang bevæget dyret sig let og hurrig. Jeg haabet for et øieblik at det kunde være en av de harmløse leguaner, men skjønte straks at dette var noget ganske andet. Istedetfor det fromme raadyragtige hode hos den svære planteæter hadde dette best et bredt flatt hode som en padde, lik det som hadde skræmt os slik i vor leir. De rasende brøl<noinclude><references/></noinclude> ahsgsv8mwumoieafl5rg7cisvz3a4l3 104 141241 327689 2026-07-30T22:26:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den energiske maate det forfulgte mig paa, fik mig snart til at forstaa at det maatte være en av de vældige kjøttende dinosaurer, det frygteligste dyr som nogensinde har lovet paa jorden. Da det vældige dyr nu hoppet, stupte det fremover. paa snuren, i en fjorten femten meters avstand fra mig, og kunde ikke længer lugte mit spor. Men det vilde vel snart igjen faa teften og forfølge mig endda hidsigere end før. Naar jeg gjenkalder mig disse frygtelige øieblikke, bryter sveden endnu frem paa panden av mig. Hvad kunde jeg gjøre? Min unyttige haglbørse holdt jeg frem- deles i haanden. Hvad hjælp kunde den yde mig? Fortvilet saa jeg mig omkring efter en fjeldknaus eller et træ, men jeg var i tæt jungle, og selv om ct almindelig træ hadde vokset der, vilde bestet kunde ha knækket dette likesaa let som et siv. Den eneste mulige maate at redde sig paa var at flygte. Jeg kunde ikke komme hurtig from paa det stenete ujevne jordsmon, men da jeg atter stirrer raadvild omkring mig, fik jeg øie paa en tydelig og haardtraakket sti like foran mig. Vi hadde set forskjellige slike under vore turer paa sletten. Ved at slaa ind paa den kunde jeg kanske redde mig, for jeg var flink til at løpe og kroppen i udmerket stand. Jeg kastet haglbørsen og en halv fjerdings vei sprang jeg slik som jeg aldrig i hele mit liv har gjort. Arme og ben verket, brystkassen holdt paa at sprænges, og jeg mistet pusten; men jeg sprang og jeg sprang med al rædselen like i hælene paa mig. Tilslut stoppet jeg op, neppe længere istand til at røre mig. For et øieblik trodde jeg mig frelst. Men pludselig hørte jeg atter knasingen i krattet, drønet av kjæmpeføtter og en aldeles overnaturlig pusten, ― den var igjen efter mig. Like i hælene paa mig. Jeg var færdig! Maanelyset faldt like paa de svære utstaaende eine, den frygtelige tandgar og de grusomme klør paa de kjæmpemæssige, men korte forben.<noinclude><references/></noinclude> qpmg0vxsfgef0f9se5gecl0sv6ne809 327700 327689 2026-07-30T22:45:31Z Øystein Tvede 3938 327700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den energiske maate det forfulgte mig paa, fik mig snart til at forstaa at det maatte være en av de vældige kjøttende dinosaurer, det frygteligste dyr som nogensinde har lovet paa jorden. Da det vældige dyr nu hoppet, stupte det fremover. paa snuren, i en fjorten femten meters avstand fra mig, og kunde ikke længer lugte mit spor. Men det vilde vel snart igjen faa teften og forfølge mig endda hidsigere end før. Naar jeg gjenkalder mig disse frygtelige øieblikke, bryter sveden endnu frem paa panden av mig. Hvad kunde jeg gjøre? Min unyttige haglbørse holdt jeg fremdeles i haanden. Hvad hjælp kunde den yde mig? Fortvilet saa jeg mig omkring efter en fjeldknaus eller et træ, men jeg var i tæt jungle, og selv om ct almindelig træ hadde vokset der, vilde bestet kunde ha knækket dette likesaa let som et siv. Den eneste mulige maate at redde sig paa var at flygte. Jeg kunde ikke komme hurtig from paa det stenete ujevne jordsmon, men da jeg atter stirrer raadvild omkring mig, fik jeg øie paa en tydelig og haardtraakket sti like foran mig. Vi hadde set forskjellige slike under vore turer paa sletten. Ved at slaa ind paa den kunde jeg kanske redde mig, for jeg var flink til at løpe og kroppen i udmerket stand. Jeg kastet haglbørsen og en halv fjerdings vei sprang jeg slik som jeg aldrig i hele mit liv har gjort. Arme og ben verket, brystkassen holdt paa at sprænges, og jeg mistet pusten; men jeg sprang og jeg sprang med al rædselen like i hælene paa mig. Tilslut stoppet jeg op, neppe længere istand til at røre mig. For et øieblik trodde jeg mig frelst. Men pludselig hørte jeg atter knasingen i krattet, drønet av kjæmpeføtter og en aldeles overnaturlig pusten, ― den var igjen efter mig. Like i hælene paa mig. Jeg var færdig! Maanelyset faldt like paa de svære utstaaende eine, den frygtelige tandgar og de grusomme klør paa de kjæmpemæssige, men korte forben.<noinclude><references/></noinclude> 6lb1nuzpew62rrj4g4qkt5aepuqa8nm 327713 327700 2026-07-30T23:07:55Z Øystein Tvede 3938 327713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den energiske maate det forfulgte mig paa, fik mig snart til at forstaa at det maatte være en av de vældige kjøttende dinosaurer, det frygteligste dyr som nogensinde har lovet paa jorden. Da det vældige dyr nu hoppet, stupte det fremover. paa snuren, i en fjorten femten meters avstand fra mig, og kunde ikke længer lugte mit spor. Men det vilde vel snart igjen faa teften og forfølge mig endda hidsigere end før. Naar jeg gjenkalder mig disse frygtelige øieblikke, bryter sveden endnu frem paa panden av mig. Hvad kunde jeg gjøre? Min unyttige haglbørse holdt jeg fremdeles i haanden. Hvad hjælp kunde den yde mig? Fortvilet saa jeg mig omkring efter en fjeldknaus eller et træ, men jeg var i tæt jungle, og selv om et almindelig træ hadde vokset der, vilde bestet kunde ha knækket dette likesaa let som et siv. Den eneste mulige maate at redde sig paa var at flygte. Jeg kunde ikke komme hurtig frem paa det stenete ujevne jordsmon, men da jeg atter stirrer raadvild omkring mig, fik jeg øie paa en tydelig og haardtraakket sti like foran mig. Vi hadde set forskjellige slike under vore turer paa sletten. Ved at slaa ind paa den kunde jeg kanske redde mig, for jeg var flink til at løpe og kroppen i udmerket stand. Jeg kastet haglbørsen og en halv fjerdings vei sprang jeg slik som jeg aldrig i hele mit liv har gjort. Arme og ben verket, brystkassen holdt paa at sprænges, og jeg mistet pusten; men jeg sprang og jeg sprang med al rædselen like i hælene paa mig. Tilslut stoppet jeg op, neppe længere istand til at røre mig. For et øieblik trodde jeg mig frelst. Men pludselig hørte jeg atter knasingen i krattet, drønet av kjæmpeføtter og en aldeles overnaturlig pusten, ― den var igjen efter mig. Like i hælene paa mig. Jeg var færdig! Maanelyset faldt like paa de svære utstaaende øine, den frygtelige tandgar og de grusomme klør paa de kjæmpemæssige, men korte forben.<noinclude><references/></noinclude> eokk0ppzy5ku5eifszp965xmhsl19kr 104 141242 327690 2026-07-30T22:29:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg skrek av rædsel, snudde mig og styrtet atter nedover stien, mens jeg nærmere og nærmere hørte hvorledes den knurret og trak pusten. Nu var den næsten like ved siden! Hvert øieblik ventet jeg at føle klørne i nakken paa mig. Saa braket det pludselig under mine føtter ― jeg faldt utover, og altsammen blev mørkt og stille. Da jeg kom til mig selv efter besvimelsen, som knapt kan ha varet mere end nogen minutter, merket jeg en aldeles frygtelig og gjennemtrængende lugt. Jeg stak haanden frem i mørket og kom nær noget som lignet en stor kjøtklump, mens den anden haand fik tak i et svært ben. Over mig kunde jeg øine en liten rund ring av himmelen, og jeg opdaget at jeg laa paa bunden av en dyp grav. Jeg reiste mig langsomt op og følte paa mig selv over hele kroppen. Jeg var stiv og saar fra isse til fot, men der fandtes ikke noget ben som ikke kunde røre sig, ikke noget led som ikke kunde bøies. Da min forvirrede hjerne magtet at gjøre sig rede for hvorledes det gik til at jeg var faldt ned der, saa jeg op i forfærdelse og ventet at faa sic paa det skrækkelige hode mot den lyse himmelrand. Men jeg saa hverken noget tegn til bestet eller hørte nogen lyd derovenfra. Jeg begyndte da at spasere litt omkring dernede, og følte mig frem paa alle steder for at finde ut hvad slags sted dette kunde være, som jeg var dumpet ned i. Som jeg sa, maatte det være en grav med sterkt skraanende sider og en flat bund, omtrent tyve fot tversover. Denne bund var fyldt med store stykker kjøt i sidste stadium av forraatnelse. Dette forgiftet luften og stinket gyselig. Efter at ha snublet nogen ganger over de forraatnede stykker, støtte jeg pludselig mot noget haardt, og jeg opdaget at en høi pæl raket ret op i midten av graven. Den var saa høi, at jeg ikke kunde naa toppen med min opstrakte arm, og det kjendtes ut som om den var indsmurt med fett. Pludselig husket jeg paa den lille æske med voks-<noinclude><references/></noinclude> acl3d2oyjflzc61yve6k7n0d98ii6wa 327714 327690 2026-07-30T23:09:33Z Øystein Tvede 3938 327714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg skrek av rædsel, snudde mig og styrtet atter nedover stien, mens jeg nærmere og nærmere hørte hvorledes den knurret og trak pusten. Nu var den næsten like ved siden! Hvert øieblik ventet jeg at føle klørne i nakken paa mig. Saa braket det pludselig under mine føtter ― jeg faldt utover, og altsammen blev mørkt og stille. Da jeg kom til mig selv efter besvimelsen, som knapt kan ha varet mere end nogen minutter, merket jeg en aldeles frygtelig og gjennemtrængende lugt. Jeg stak haanden frem i mørket og kom nær noget som lignet en stor kjøtklump, mens den anden haand fik tak i et svært ben. Over mig kunde jeg øine en liten rund ring av himmelen, og jeg opdaget at jeg laa paa bunden av en dyp grav. Jeg reiste mig langsomt op og følte paa mig selv over hele kroppen. Jeg var stiv og saar fra isse til fot, men der fandtes ikke noget ben som ikke kunde røre sig, ikke noget led som ikke kunde bøies. Da min forvirrede hjerne magtet at gjøre sig rede for hvorledes det gik til at jeg var faldt ned der, saa jeg op i forfærdelse og ventet at faa øie paa det skrækkelige hode mot den lyse himmelrand. Men jeg saa hverken noget tegn til bestet eller hørte nogen lyd derovenfra. Jeg begyndte da at spasere litt omkring dernede, og følte mig frem paa alle steder for at finde ut hvad slags sted dette kunde være, som jeg var dumpet ned i. Som jeg sa, maatte det være en grav med sterkt skraanende sider og en flat bund, omtrent tyve fot tversover. Denne bund var fyldt med store stykker kjøt i sidste stadium av forraatnelse. Dette forgiftet luften og stinket gyselig. Efter at ha snublet nogen ganger over de forraatnede stykker, støtte jeg pludselig mot noget haardt, og jeg opdaget at en høi pæl raket ret op i midten av graven. Den var saa høi, at jeg ikke kunde naa toppen med min opstrakte arm, og det kjendtes ut som om den var indsmurt med fett. Pludselig husket jeg paa den lille æske med voks-<noinclude><references/></noinclude> suju3fzywz4ylqdg91vh7wf88appw7a 104 141243 327691 2026-07-30T22:30:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fyrstikker jeg hadde i lommen. Jeg strøk av en og blev endelig istand til at gjøre mig op en mening om den grav jeg var faldt ned i. Der kunde ikke være tvil om hvad den skulde brukes til. Det var en fælde gravet av menneskelige hænder. Den omtrent ni fot lange pæl var spidset av mot toppen, sort og tilsmurt med størknet blod efter de dyr som blev spiddet og dræpt paa den. Og levningene som laa strødd omkring efter ofrene, blev saaledes skaaret fra pælen for at holde den klar til næste dyr som dumpet nedi. Jeg husket hvad Challenger hadde sagt, at mennesket ikke kunde være til paa høisletten fordi det hadde altfor skrøpelige vaaben til at ta op kampen mot de uhyrer som fandtes der. Men nu forstod jeg hvorledes det kunde klare sig. De indfødte bodde i sine trange huler og der kunde dyrene ikke trænge ind. Mens de første med sin utviklede hjerne ogsaa vari istand til at lage fælder, dække disse med grener og lægge dem pan de stier hvor dyrene færdedes. Paa den maate fik de drept disse bester, som var mangfoldige ganger sterkere end dem selv. Mennesket er altid herskeren. For en letvint ungdom som jeg var det ikke vanskelig at klyve opad skraavæggene paa graven; men jeg betænkte mig længe førend jeg vovet at stille mig indenfor rækkevidden av dette skrækkelige best, som nær hadde gjort ende paa mig. Jeg kunde jo ikke vite om den laa paa lur i nærmeste krat. Jeg fattet allikevel mod ved at erindre en samtale mellem Challenger og Summerlee om organismen hos disse store skjælfirben. Begge var enige om at uhyrene praktisk talt ikke hadde hjerne, eller at der ialfald ikke var plads for nogen fornuft i deres smaa hjernekasser. Derfor maatte de forsvinde fra den øvrige verden. Det var deres egen dumhet som gjorde det umulig for dem at finde sig tilrette under ændrede livsbetingelser. Hvis dyret fremdeles laa paa lur, vilde det bety det samme som at det hadde lagt merke til<noinclude><references/></noinclude> oav2j2h1aocby5xxlcgeg81z1wtbs5n 327715 327691 2026-07-30T23:11:13Z Øystein Tvede 3938 327715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fyrstikker jeg hadde i lommen. Jeg strøk av en og blev endelig istand til at gjøre mig op en mening om den grav jeg var faldt ned i. Der kunde ikke være tvil om hvad den skulde brukes til. Det var en fælde gravet av menneskelige hænder. Den omtrent ni fot lange pæl var spidset av mot toppen, sort og tilsmurt med størknet blod efter de dyr som blev spiddet og dræpt paa den. Og levningene som laa strødd omkring efter ofrene, blev saaledes skaaret fra pælen for at holde den klar til næste dyr som dumpet nedi. Jeg husket hvad Challenger hadde sagt, at mennesket ikke kunde være til paa høisletten fordi det hadde altfor skrøpelige vaaben til at ta op kampen mot de uhyrer som fandtes der. Men nu forstod jeg hvorledes det kunde klare sig. De indfødte bodde i sine trange huler og der kunde dyrene ikke trænge ind. Mens de første med sin utviklede hjerne ogsaa var i istand til at lage fælder, dække disse med grener og lægge dem pan de stier hvor dyrene færdedes. Paa den maate fik de drept disse bester, som var mangfoldige ganger sterkere end dem selv. Mennesket er altid herskeren. For en letvint ungdom som jeg var det ikke vanskelig at klyve opad skraavæggene paa graven; men jeg betænkte mig længe førend jeg vovet at stille mig indenfor rækkevidden av dette skrækkelige best, som nær hadde gjort ende paa mig. Jeg kunde jo ikke vite om den laa paa lur i nærmeste krat. Jeg fattet allikevel mod ved at erindre en samtale mellem Challenger og Summerlee om organismen hos disse store skjælfirben. Begge var enige om at uhyrene praktisk talt ikke hadde hjerne, eller at der ialfald ikke var plads for nogen fornuft i deres smaa hjernekasser. Derfor maatte de forsvinde fra den øvrige verden. Det var deres egen dumhet som gjorde det umulig for dem at finde sig tilrette under ændrede livsbetingelser. Hvis dyret fremdeles laa paa lur, vilde det bety det samme som at det hadde lagt merke til<noinclude><references/></noinclude> io7235ve9bu79h0527b5vy5hwocqobo 104 141244 327692 2026-07-30T22:31:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad der var hændt mig. Og dette forutsatte igjen at det hadde begreper om aarsak og virkning. Det var mere som talte for at et hjerneløst væsen, som udelukkende handlet efter et ubestemt rovdyrinstinkt, vilde opgi jagten da jeg forsvandt. Efter at ha staat der en stund og gapt, vilde det formodentlig gjøre helt om og lete efter nyt bytte. Jeg kløv op til kanten av graven og kikket op stjernerne blev blekere, himmelen lysnet og den kolde morgenvind blæste forfriskende ind i ansigtet paa mig. Jeg hverken saa eller hørte noget til min fiende. Sagte krøp jeg helt op og blev sittende en liten stund paa jorden, rede til at hoppe ned igjen hvis nogen fare skulde nærme sig. Men der hersket absolut srilhet overalt. Det lysnet mere og mere. Jeg tok mod til mig for alvor og listet mig tilbake langs den samme sti jeg var kommet. Efter at ha gaat litt fandt jeg igjen haglbørsen og kort efter bækken, som hadde været min veiviser. Saa gav jeg mig paa vei hjemover, men kastet mangt et ængstelig blik bak mig. Pludselig hørte jeg noget som mindet mig om mine fraværende kamerater. I den klare stille morgenstund hørtes et skarpt rifleskud langt borte. Jeg blev staaende og vente, men der kom ikke flere. Det faldt mig et øieblik ind at de uventet var stedt i fare. Men i næste fór det gjennem mig at skuddet maatte gjælde mig. Det var nu fuldt dagslys. De hadde naturligvis lagt merke til at jeg ikke var der, og tænkte formodentlig at jeg var gaat vild i skogen. Saa fyrte de av dette skud for at vise mig retningen. Jeg skyndte derfor paa alt jeg formaadde, for saa hurtig som mulig at berolige dem. Jeg var utkjørt og verkende, saa det gik ikke med den fart jeg ensket. Men tilslut begyndte jeg at kjende mig igjen. Der hadde jeg pterodaktylernes sump tilvenstre og der ret foran mig laa leguanpladsen. Nu skilte bare et eneste skogholt mig fra Fort Challenger. Jeg hævet stemmen til et muntert rop for at forjage<noinclude><references/></noinclude> 8p0lcuk50f63ywoywluwtc04oz4si1n 327716 327692 2026-07-30T23:12:53Z Øystein Tvede 3938 327716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad der var hændt mig. Og dette forutsatte igjen at det hadde begreper om aarsak og virkning. Det var mere som talte for at et hjerneløst væsen, som udelukkende handlet efter et ubestemt rovdyrinstinkt, vilde opgi jagten da jeg forsvandt. Efter at ha staat der en stund og gapt, vilde det formodentlig gjøre helt om og lete efter nyt bytte. Jeg kløv op til kanten av graven og kikket op stjernerne blev blekere, himmelen lysnet og den kolde morgenvind blæste forfriskende ind i ansigtet paa mig. Jeg hverken saa eller hørte noget til min fiende. Sagte krøp jeg helt op og blev sittende en liten stund paa jorden, rede til at hoppe ned igjen hvis nogen fare skulde nærme sig. Men der hersket absolut stilhet overalt. Det lysnet mere og mere. Jeg tok mod til mig for alvor og listet mig tilbake langs den samme sti jeg var kommet. Efter at ha gaat litt fandt jeg igjen haglbørsen og kort efter bækken, som hadde været min veiviser. Saa gav jeg mig paa vei hjemover, men kastet mangt et ængstelig blik bak mig. Pludselig hørte jeg noget som mindet mig om mine fraværende kamerater. I den klare stille morgenstund hørtes et skarpt rifleskud langt borte. Jeg blev staaende og vente, men der kom ikke flere. Det faldt mig et øieblik ind at de uventet var stedt i fare. Men i næste fór det gjennem mig at skuddet maatte gjælde mig. Det var nu fuldt dagslys. De hadde naturligvis lagt merke til at jeg ikke var der, og tænkte formodentlig at jeg var gaat vild i skogen. Saa fyrte de av dette skud for at vise mig retningen. Jeg skyndte derfor paa alt jeg formaadde, for saa hurtig som mulig at berolige dem. Jeg var utkjørt og verkende, saa det gik ikke med den fart jeg ønsket. Men tilslut begyndte jeg at kjende mig igjen. Der hadde jeg pterodaktylernes sump tilvenstre og der ret foran mig laa leguanpladsen. Nu skilte bare et eneste skogholt mig fra Fort Challenger. Jeg hævet stemmen til et muntert rop for at forjage<noinclude><references/></noinclude> 1jpn3q3r7x7yb5g3m8zzy3ckk2idmq7 104 141245 327693 2026-07-30T22:34:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres frygt. Men ikke noget svar hilste mig tilbake. Hjertet blev saa tungt, og jeg satte paa sprang. Der laa leiren saaledes som jeg hadde gaat fra den, men porten var aapen. Jeg styrtet derind. Et sørgelig syn i det kolde morgenlys: Alle vore saker i vild uorden. Mine kamerater forsvundet, og tæt ved asken av vort baal var græsset farvet rødt av en avskyelig pol med blod. Jeg blev saa bedrøvet og oprevet av denne pludselige rystelse, at jeg tror jeg for en stund mistet forstanden. Som en mindes en ond drøm, kan jeg uklart huske at jeg bare sprang omkring paa leirpladsen og ropte paa mine kamerater som avsindig. Men fra de tause skoger kom ikke noget svar tilbake. Den skrækkelige tanke at jeg aldrig fik se dem igjen, at de hadde forlatt mig paa dette forfærdelige sted, som det ikke var mulig at komme ned fra, ― at jeg skulde leve og dø i dette mareridtland, drev mig til raseri. Jeg kunde revet haaret av mig og slaat mig i hodet av fortvilelse. Nu forstod jeg hvorledes jeg hadde lært at større mig til mine kamerater, til Challengers pompose selvtillid og lord Roxtons overlegne spøkefulde koldblodighet. Uten dem var jeg som et barn i mørket, raadløs og avmægtig. Jeg visste ikke hvor jeg skulde vende mig hen eller hvad jeg først skulde foreta mig. Jeg blev sittende der fortumlet, indtil jeg endelig prøvet at ta mig sammen for om mulig at komme efter hvad det var for en ulykke der hadde rammet mine kamerater. At hele leirpladsen var i slik vild uorden, viste at et eller andet overfald hadde fundet sted og rifleskuddet angav tiden for dette. At der bare faldt ett skud maatte bety at altsammen hadde været et øiebliks sak. Riflerne laa endnu paa marken, og i en av dem ― lord Roxtons ― fandt jeg et tomt patronhylster. Tepperne til Challenger og Summerlee ved siden av ildstedet viste at de hadde sovet paa den tid, da overfaldet fandt sted. Amunition- og matbokser laa strødd omkring i største uorden sammen med vore<noinclude><references/></noinclude> 8ovc18qguu7bdt1626bcrk634n7p9ns 327717 327693 2026-07-30T23:14:20Z Øystein Tvede 3938 327717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres frygt. Men ikke noget svar hilste mig tilbake. Hjertet blev saa tungt, og jeg satte paa sprang. Der laa leiren saaledes som jeg hadde gaat fra den, men porten var aapen. Jeg styrtet derind. Et sørgelig syn i det kolde morgenlys: Alle vore saker i vild uorden. Mine kamerater forsvundet, og tæt ved asken av vort baal var græsset farvet rødt av en avskyelig pøl med blod. Jeg blev saa bedrøvet og oprevet av denne pludselige rystelse, at jeg tror jeg for en stund mistet forstanden. Som en mindes en ond drøm, kan jeg uklart huske at jeg bare sprang omkring paa leirpladsen og ropte paa mine kamerater som avsindig. Men fra de tause skoger kom ikke noget svar tilbake. Den skrækkelige tanke at jeg aldrig fik se dem igjen, at de hadde forlatt mig paa dette forfærdelige sted, som det ikke var mulig at komme ned fra, ― at jeg skulde leve og dø i dette mareridtland, drev mig til raseri. Jeg kunde revet haaret av mig og slaat mig i hodet av fortvilelse. Nu forstod jeg hvorledes jeg hadde lært at større mig til mine kamerater, til Challengers pompøse selvtillid og lord Roxtons overlegne spøkefulde koldblodighet. Uten dem var jeg som et barn i mørket, raadløs og avmægtig. Jeg visste ikke hvor jeg skulde vende mig hen eller hvad jeg først skulde foreta mig. Jeg blev sittende der fortumlet, indtil jeg endelig prøvet at ta mig sammen for om mulig at komme efter hvad det var for en ulykke der hadde rammet mine kamerater. At hele leirpladsen var i slik vild uorden, viste at et eller andet overfald hadde fundet sted og rifleskuddet angav tiden for dette. At der bare faldt ett skud maatte bety at altsammen hadde været et øiebliks sak. Riflerne laa endnu paa marken, og i en av dem ― lord Roxtons ― fandt jeg et tomt patronhylster. Tepperne til Challenger og Summerlee ved siden av ildstedet viste at de hadde sovet paa den tid, da overfaldet fandt sted. Amunition- og matbokser laa strødd omkring i største uorden sammen med vore<noinclude><references/></noinclude> p41pazf12mry81dcdml6qsxa1p904ii 104 141246 327694 2026-07-30T22:38:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fotografiapparater og „kjøkkensaker“ og „bordtøi“, men ikke noget var horte. Paa den anden side var der forsvundet en hel del proviant. Det maatte saaledes være dyr og ikke indfødte som hadde gjort indryk; for de sidste vilde sikkert ikke latt noget bli tilbake. Men hvis det hadde været dyr eller bare et enkelt skrækkelig dyr, hvor var da mine kamerater henne? Et vildt dyr vilde sikkert ha sønderrevet dem og latt levningerne bli igjen. Vistnok fortalte blodpølen derborte om vold. Et slikt uhyre som hadde forfulgt mig om natten kunde likesaa let ha gjort det av med en av dem som katten tar en mus. Men i det tilfælde vilde de andre sat efter vilddyret. Men da vilde de ogsaa sikkert ha tat riflerne med sig. Jo mere alt dette tumlet omkring i min forvirrede, tunge hjerne, desto mindre kunde jeg finde en rimelig forklaring. Jeg lette omkring i skogen, men ingensteds kunde jeg finde spor, der hjalp mig til at trække nogen slutninger. En gang fór jeg vild, og først efter at ha vandret omkring et par timer, fandt jeg igjen leiren. Pludselig kom jeg paa en tanke som bragte mit hjerte litt trøst. Jeg var aldeles ikke alene i verden. Nedenunder taarnet og inden hørevidde hadde jeg vor trofaste Zambo. Jeg gik hen til randen av plataaet og saa ned. Jo, der sat han mellem sine tepper ved siden av baalet. Men til min forbauselse sat der en anden mand ret overfor ham. Et øieblik hoppet hjertet i mig av fryd, da jeg trodde en av mine kamerater kunde være undsluppet og ha fundet vei ned. Men like saa snart blev haabet skuffet. Den opgaaende sol skinte rød paa mandens hud. Det var en indianer. Jeg ropte høit og viftet med lommetørklæet. Øieblikkelig saa Zambo op og begyndte at klatre opover taarner. Litt efter stod han ret overfor mig og hørte med stor bedrøvelse paa det jeg fortalte ham. ― Djævelen har sikkert slaat kloen i dem, Massa Malone. Dem kommet til djævelens land og han er grisk og tar dere allesammen. Her mit raad, Massa<noinclude><references/></noinclude> aphwy6ptaa16bdaplz5usgtvo5x77rz 327718 327694 2026-07-30T23:15:53Z Øystein Tvede 3938 327718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fotografiapparater og „kjøkkensaker“ og „bordtøi“, men ikke noget var horte. Paa den anden side var der forsvundet en hel del proviant. Det maatte saaledes være dyr og ikke indfødte som hadde gjort indryk; for de sidste vilde sikkert ikke latt noget bli tilbake. Men hvis det hadde været dyr eller bare et enkelt skrækkelig dyr, hvor var da mine kamerater henne? Et vildt dyr vilde sikkert ha sønderrevet dem og latt levningerne bli igjen. Vistnok fortalte blodpølen derborte om vold. Et slikt uhyre som hadde forfulgt mig om natten kunde likesaa let ha gjort det av med en av dem som katten tar en mus. Men i det tilfælde vilde de andre sat efter vilddyret. Men da vilde de ogsaa sikkert ha tat riflerne med sig. Jo mere alt dette tumlet omkring i min forvirrede, tunge hjerne, desto mindre kunde jeg finde en rimelig forklaring. Jeg lette omkring i skogen, men ingensteds kunde jeg finde spor, der hjalp mig til at trække nogen slutninger. En gang fór jeg vild, og først efter at ha vandret omkring et par timer, fandt jeg igjen leiren. Pludselig kom jeg paa en tanke som bragte mit hjerte litt trøst. Jeg var aldeles ikke alene i verden. Nedenunder taarnet og inden hørevidde hadde jeg vor trofaste Zambo. Jeg gik hen til randen av plataaet og saa ned. Jo, der sat han mellem sine tepper ved siden av baalet. Men til min forbauselse sat der en anden mand ret overfor ham. Et øieblik hoppet hjertet i mig av fryd, da jeg trodde en av mine kamerater kunde være undsluppet og ha fundet vei ned. Men like saa snart blev haabet skuffet. Den opgaaende sol skinte rød paa mandens hud. Det var en indianer. Jeg ropte høit og viftet med lommetørklæet. Øieblikkelig saa Zambo op og begyndte at klatre opover taarnet. Litt efter stod han ret overfor mig og hørte med stor bedrøvelse paa det jeg fortalte ham. ― Djævelen har sikkert slaat kloen i dem, Massa Malone. Dem kommet til djævelens land og han er grisk og tar dere allesammen. Her mit raad, Massa<noinclude><references/></noinclude> lvi56fxc59qie7rikko0l7mrpvyqaqn 104 141247 327695 2026-07-30T22:42:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Malone, og kom hurtig ned, ellers han slaa kloen i Dem ogsaa. — Hvorledes kan jeg komme ned, Zambo? — Riv slyngplanterne av trærne, massa Malone, sa han. Jeg surre dem rundt denne stammen og saa har De en bro. — Vi har tænkt par det, men her findes ikke slyngplanter som kan hære os. — Send bud efter rep, massa Malone. — Hvem kan jeg sende og hvorhen? — Send bud ti indianerleirene. Masse lærrep hos indianerne. Her en indianer nede; send ham. — Hvem er han? — En av dem indianerne vore. De andre overfaldt ham og tat hans penge fru ham. Han komme tilbake os. Han bringe brev og rep og alt mulig- Bringe brev? Ja, hvorfor ikke. Han kunde kanske skaffe os hjælp. I ethvert tilfælde kunde han sikre os mot at vort liv blev ofret aldeles frugtesløst og hjælpe os til at en beretning om ælt som her var indvundet for videnskupen, kunde komme frem til vore venner derhjemme. Jeg hadde to breve færdige og vilde nu nyte dagen til at skrive et tredje om de sidste oplevelser, san var det hele ført ganske å jour. Indianeren fik det nok frem til folk. Jeg bad derfor Zambo komme op igjen om kvelden og tilbragte selv den sørgelige ensomme dag med at skrive om mit natlige eventyr. Jeg skrev ogsa en billet som skulde leveres til en eller anden hvit kjabmand eller dampskibsfører — eftersom indianeren taf pan dem. Der bønfaldt jeg om at der blev sendt os nogen rep, da det gjaldt livet for os at fan tak i noget slikt. Disse skrivelser kastet jeg om kvelden over til Zambo sammen med min pung, som indeholdt tre engelske sovereigns<ref>En sovéreipn — 19 kr 25 øre</ref> som indianeren skulde faa. Han<noinclude><references/></noinclude> q79zps4x8q7jrjxmhybigzc34d4y24q 327696 327695 2026-07-30T22:43:11Z Øystein Tvede 3938 327696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Malone, og kom hurtig ned, ellers han slaa kloen i Dem ogsaa. — Hvorledes kan jeg komme ned, Zambo? — Riv slyngplanterne av trærne, massa Malone, sa han. Jeg surre dem rundt denne stammen og saa har De en bro. — Vi har tænkt par det, men her findes ikke slyngplanter som kan hære os. — Send bud efter rep, massa Malone. — Hvem kan jeg sende og hvorhen? — Send bud ti indianerleirene. Masse lærrep hos indianerne. Her en indianer nede; send ham. — Hvem er han? — En av dem indianerne vore. De andre overfaldt ham og tat hans penge fru ham. Han komme tilbake os. Han bringe brev og rep og alt mulig- Bringe brev? Ja, hvorfor ikke. Han kunde kanske skaffe os hjælp. I ethvert tilfælde kunde han sikre os mot at vort liv blev ofret aldeles frugtesløst og hjælpe os til at en beretning om ælt som her var indvundet for videnskupen, kunde komme frem til vore venner derhjemme. Jeg hadde to breve færdige og vilde nu nyte dagen til at skrive et tredje om de sidste oplevelser, san var det hele ført ganske å jour. Indianeren fik det nok frem til folk. Jeg bad derfor Zambo komme op igjen om kvelden og tilbragte selv den sørgelige ensomme dag med at skrive om mit natlige eventyr. Jeg skrev ogsa en billet som skulde leveres til en eller anden hvit kjøbmand eller dampskibsfører — eftersom indianeren traf paa dem. Der bønfaldt jeg om at der blev sendt os nogen rep, da det gjaldt livet for os at fan tak i noget slikt. Disse skrivelser kastet jeg om kvelden over til Zambo sammen med min pung, som indeholdt tre engelske sovereigns<ref>En sovéreipn — 19 kr 25 øre</ref> som indianeren skulde faa. Han<noinclude><references/></noinclude> dd8ygackt2ffs635o68r1d6zdq6fmyc 327701 327696 2026-07-30T22:46:04Z Øystein Tvede 3938 327701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Malone, og kom hurtig ned, ellers han slaa kloen i Dem ogsaa. — Hvorledes kan jeg komme ned, Zambo? — Riv slyngplanterne av trærne, massa Malone, sa han. Jeg surre dem rundt denne stammen og saa har De en bro. — Vi har tænkt par det, men her findes ikke slyngplanter som kan hære os. — Send bud efter rep, massa Malone. — Hvem kan jeg sende og hvorhen? — Send bud ti indianerleirene. Masse lærrep hos indianerne. Her en indianer nede; send ham. — Hvem er han? — En av dem indianerne vore. De andre overfaldt ham og tat hans penge fru ham. Han komme tilbake os. Han bringe brev og rep og alt mulig. Bringe brev? Ja, hvorfor ikke. Han kunde kanske skaffe os hjælp. I ethvert tilfælde kunde han sikre os mot at vort liv blev ofret aldeles frugtesløst og hjælpe os til at en beretning om ælt som her var indvundet for videnskupen, kunde komme frem til vore venner derhjemme. Jeg hadde to breve færdige og vilde nu nyte dagen til at skrive et tredje om de sidste oplevelser, san var det hele ført ganske å jour. Indianeren fik det nok frem til folk. Jeg bad derfor Zambo komme op igjen om kvelden og tilbragte selv den sørgelige ensomme dag med at skrive om mit natlige eventyr. Jeg skrev ogsa en billet som skulde leveres til en eller anden hvit kjøbmand eller dampskibsfører — eftersom indianeren traf paa dem. Der bønfaldt jeg om at der blev sendt os nogen rep, da det gjaldt livet for os at fan tak i noget slikt. Disse skrivelser kastet jeg om kvelden over til Zambo sammen med min pung, som indeholdt tre engelske sovereigns<ref>En sovéreipn — 19 kr 25 øre</ref> som indianeren skulde faa. Han<noinclude><references/></noinclude> cn9mm0a7jth5g5fmcvr2lp5pmx5tx4g 327704 327701 2026-07-30T22:50:12Z Øystein Tvede 3938 327704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Malone, og kom hurtig ned, ellers han slaa kloen i Dem ogsaa. — Hvorledes kan jeg komme ned, Zambo? — Riv slyngplanterne av trærne, massa Malone, sa han. Jeg surre dem rundt denne stammen og saa har De en bro. — Vi har tænkt par det, men her findes ikke slyngplanter som kan hære os. — Send bud efter rep, massa Malone. — Hvem kan jeg sende og hvorhen? — Send bud ti indianerleirene. Masse lærrep hos indianerne. Her en indianer nede; send ham. — Hvem er han? — En av dem indianerne vore. De andre overfaldt ham og tat hans penge fru ham. Han komme tilbake os. Han bringe brev og rep og alt mulig. Bringe brev? Ja, hvorfor ikke. Han kunde kanske skaffe os hjælp. I ethvert tilfælde kunde han sikre os mot at vort liv blev ofret aldeles frugtesløst og hjælpe os til at en beretning om ælt som her var indvundet for videnskupen, kunde komme frem til vore venner derhjemme. Jeg hadde to breve færdige og vilde nu nyte dagen til at skrive et tredje om de sidste oplevelser, san var det hele ført ganske à jour. Indianeren fik det nok frem til folk. Jeg bad derfor Zambo komme op igjen om kvelden og tilbragte selv den sørgelige ensomme dag med at skrive om mit natlige eventyr. Jeg skrev ogsa en billet som skulde leveres til en eller anden hvit kjøbmand eller dampskibsfører — eftersom indianeren traf paa dem. Der bønfaldt jeg om at der blev sendt os nogen rep, da det gjaldt livet for os at fan tak i noget slikt. Disse skrivelser kastet jeg om kvelden over til Zambo sammen med min pung, som indeholdt tre engelske sovereigns<ref>En sovéreipn — 19 kr 25 øre</ref> som indianeren skulde faa. Han<noinclude><references/></noinclude> hik1phkswgw77y1vwmf7gjrwoiij46b 327719 327704 2026-07-30T23:17:30Z Øystein Tvede 3938 327719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Malone, og kom hurtig ned, ellers han slaa kloen i Dem ogsaa. — Hvorledes kan jeg komme ned, Zambo? — Riv slyngplanterne av trærne, massa Malone, sa han. Jeg surre dem rundt denne stammen og saa har De en bro. — Vi har tænkt par det, men her findes ikke slyngplanter som kan hære os. — Send bud efter rep, massa Malone. — Hvem kan jeg sende og hvorhen? — Send bud til indianerleirene. Masse lærrep hos indianerne. Her en indianer nede; send ham. — Hvem er han? — En av dem indianerne vore. De andre overfaldt ham og tat hans penge fru ham. Han komme tilbake os. Han bringe brev og rep og alt mulig. Bringe brev? Ja, hvorfor ikke. Han kunde kanske skaffe os hjælp. I ethvert tilfælde kunde han sikre os mot at vort liv blev ofret aldeles frugtesløst og hjælpe os til at en beretning om alt som her var indvundet for videnskupen, kunde komme frem til vore venner derhjemme. Jeg hadde to breve færdige og vilde nu nyte dagen til at skrive et tredje om de sidste oplevelser, san var det hele ført ganske à jour. Indianeren fik det nok frem til folk. Jeg bad derfor Zambo komme op igjen om kvelden og tilbragte selv den sørgelige ensomme dag med at skrive om mit natlige eventyr. Jeg skrev ogsa en billet som skulde leveres til en eller anden hvit kjøbmand eller dampskibsfører — eftersom indianeren traf paa dem. Der bønfaldt jeg om at der blev sendt os nogen rep, da det gjaldt livet for os at faa tak i noget slikt. Disse skrivelser kastet jeg om kvelden over til Zambo sammen med min pung, som indeholdt tre engelske sovereigns<ref>En sovéreipn — 19 kr 25 øre</ref> som indianeren skulde faa. Han<noinclude><references/></noinclude> icldxuwung6vq8t7j1d9lggsr4swuj0 104 141248 327697 2026-07-30T22:43:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev lovet det tredobbelte hvis han kom tilbake med lærrepene. Saa nu vet De, kjære Mr. McArdle, hvorledes denne meddelelse er sendt Dem, og De kjender sandheten, sely om De aldrig mere skulde fan høre noget fra Deres korrespondent. Iaften er jeg for slitt og træt til at kunne læyge nogen plan. Imorgen mas jeg tænke uten maate som baade kan holde mig i forbindelse med leiren og hjælpe mig til at Ende spor ufter mine ulykkelige venner.<noinclude><references/></noinclude> rjt4htuhb6w30bfgee0faielbnxmq67 327720 327697 2026-07-30T23:18:42Z Øystein Tvede 3938 327720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev lovet det tredobbelte hvis han kom tilbake med lærrepene. Saa nu vet De, kjære Mr. McArdle, hvorledes denne meddelelse er sendt Dem, og De kjender sandheten, selv om De aldrig mere skulde faa høre noget fra Deres korrespondent. Iaften er jeg for slitt og træt til at kunne lægge nogen plan. Imorgen maa jeg tænke ut en maate som baade kan holde mig i forbindelse med leiren og hjælpe mig til at finde spor efter mine ulykkelige venner.<noinclude><references/></noinclude> 685qty7wkeuqy3l860nufzke75gs5sn 0 141249 327698 2026-07-30T22:44:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=159 to=174 header=1 /> 327698 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=159 to=174 header=1 /> inh0231l4o5lot7msoipgdbzzsigvjo 10 141250 327723 2026-07-30T23:39:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama som med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østby, som også oversatte Homer. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofre… 327723 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama som med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østby, som også oversatte Homer. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes il Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|210px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') fyhci4xy3gafk0q9s6nceosj8tf3tks 104 141251 327789 2026-07-31T09:37:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TRETTENDE KAPITEL.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|M}}ed det samme solen stod op efter denne sørgelige nat, saa jeg indianeren gaa henover den uendelig store slette nedenunder mig.}} Jeg fulgte ham med øinene hele dagen, ― indtil dette vort eneste svake haab om redning forsvandt i kuldetaaken ved elven i solnedgangens rosenfarvede skyer langt langt borte. Det var blit ganske mørkt, da jeg endelig snudde mig for at vende tilbake til vor herjede leir. Det sidste indtryk jeg tok med mig, var baalet til Zambo. Det eneste lyspunkt i hele den vide verden utenfor plataact var, at denne paalitelige mand ogsaa var det eneste lyspunkt i min av sorger overskyggede sjæl. Allikevel følte jeg mig mere lettet, end jeg hadde gjort siden dette bedøvende slag hadde rammet mig; for det gjorde godt at huske paa, at verden nu vilde faa vite, hvad her var utrettet. I værste fald skulde ikke vore navne de med vor krop, men mindes sammen med utbyttet av vore anstrengelser. Det var uhyggelig at lægge sig til at sove i den forstyrrede leir; allikevel blev det endda mere avskrækkende at vælge junglen til sovested; men en av delene maatte jeg gjøre. Paa den ene side raadet fornuften mig blot at være paa post, paa den anden krævet naturen hvile for min utmattede krop. Jeg klatret op paa en gren av det store tree; men der fandtes ikke noget<noinclude><references/></noinclude> 0gpp7d3jqn155x1gkakjfkqtdyx9jzx 327808 327789 2026-07-31T10:40:30Z Øystein Tvede 3938 327808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|TRETTENDE KAPITEL.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|M}}ed det samme solen stod op efter denne sørgelige nat, saa jeg indianeren gaa henover den uendelig store slette nedenunder mig.}} Jeg fulgte ham med øinene hele dagen, ― indtil dette vort eneste svake haab om redning forsvandt i kuldetaaken ved elven i solnedgangens rosenfarvede skyer langt langt borte. Det var blit ganske mørkt, da jeg endelig snudde mig for at vende tilbake til vor herjede leir. Det sidste indtryk jeg tok med mig, var baalet til Zambo. Det eneste lyspunkt i hele den vide verden utenfor plataaet var, at denne paalitelige mand ogsaa var det eneste lyspunkt i min av sorger overskyggede sjæl. Allikevel følte jeg mig mere lettet, end jeg hadde gjort siden dette bedøvende slag hadde rammet mig; for det gjorde godt at huske paa, at verden nu vilde faa vite, hvad her var utrettet. I værste fald skulde ikke vore navne dø med vor krop, men mindes sammen med utbyttet av vore anstrengelser. Det var uhyggelig at lægge sig til at sove i den forstyrrede leir; allikevel blev det endda mere avskrækkende at vælge junglen til sovested; men en av delene maatte jeg gjøre. Paa den ene side raadet fornuften mig blot at være paa post, paa den anden krævet naturen hvile for min utmattede krop. Jeg klatret op paa en gren av det store tree; men der fandtes ikke noget<noinclude><references/></noinclude> fd8ghkgu2mew0grqz6rjaap9yyd4p6y 104 141252 327790 2026-07-31T09:39:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høvelig sted at lægge sig paa og jeg vilde sikkert ha faldt ned og brukket nakken, straks jeg vel var sovnet. Jeg kom mig ned igjen og studerte paa, hvad jeg skulde gjøre. Tilslut stængte jeg indgangen til leiren, tændte tre baal i en trekant, og efter at ha spist mig god og mæt, sovnet jeg tungt. Jeg blev vækket paa en forunderlig og glædelig maate. I den tidlige morgenstund, just i gryet av dag, la en haand sig paa min ene arm. Jeg fór op og famlet med haanden efter riflen, men ropte dernæst høit av glæde; for i det kolde graa lys saa jeg det var lord Roxton som knælte ved siden av mig. Ja, det var ham ― og allikevel var det ikke ham. Jeg hadde forlatt ham som en der var rolig i sit væsen og omhyggelig med sin person og i sin dragt. Nu var han blek i ansigtet, med forstyrrede øine og han pustet, som om han hadde sprunget baade langt og hurtig. Det magre ansigt var opklort og blodig; klærne hang i filler, og han hadde ikke nogen lue. Jeg stirret forbauset paa ham; men han gav mig ikke tid til at spørge om noget. Han drev bare paa med at pakke sammen av vore saker; imens talte han hviskende til mig. ― Skynd Dem, gutten min, skynd Dem! ropte han. Hvert øieblik er kostbart. Ta begge riflerne. Jeg har de to andre. Og saa alle de patroner, De kan faa sopt sammen. Fyld lommerne. Og saa litt mat! Et halvt snes bokser klarer sig. Det er hra! Hverken tal til mig eller tænk! Det er bra. Og saa avsted, ellers er vi dødsens. Jeg var ikke rigtig vaaken endda, og ikke istand til at fatte hvad han mente heller. Men jeg sprang efter ham gjennem skogen med en rifle under hver arm og hænderne fulde av en mængde forskjellige saker. Lord Roxton banet sig vei hvor krattet var tættest, indtil han kom til en ugjennemtrængelig floke. Her sprang han ind uten at bry sig om tornerne og trykket mig ned ved siden av sig.<noinclude><references/></noinclude> ffackfiff25xledaiz5x3lc95med6vx 327809 327790 2026-07-31T10:42:29Z Øystein Tvede 3938 327809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høvelig sted at lægge sig paa og jeg vilde sikkert ha faldt ned og brukket nakken, straks jeg vel var sovnet. Jeg kom mig ned igjen og studerte paa, hvad jeg skulde gjøre. Tilslut stængte jeg indgangen til leiren, tændte tre baal i en trekant, og efter at ha spist mig god og mæt, sovnet jeg tungt. Jeg blev vækket paa en forunderlig og glædelig maate. I den tidlige morgenstund, just i gryet av dag, la en haand sig paa min ene arm. Jeg fór op og famlet med haanden efter riflen, men ropte dernæst høit av glæde; for i det kolde graa lys saa jeg det var lord Roxton som knælte ved siden av mig. Ja, det var ham ― og allikevel var det ikke ham. Jeg hadde forlatt ham som en der var rolig i sit væsen og omhyggelig med sin person og i sin dragt. Nu var han blek i ansigtet, med forstyrrede øine og han pustet, som om han hadde sprunget baade langt og hurtig. Det magre ansigt var opklort og blodig; klærne hang i filler, og han hadde ikke nogen lue. Jeg stirret forbauset paa ham; men han gav mig ikke tid til at spørge om noget. Han drev bare paa med at pakke sammen av vore saker; imens talte han hviskende til mig. ― Skynd Dem, gutten min, skynd Dem! ropte han. Hvert øieblik er kostbart. Ta begge riflerne. Jeg har de to andre. Og saa alle de patroner, De kan faa sopt sammen. Fyld lommerne. Og saa litt mat! Et halvt snes bokser klarer sig. Det er bra! Hverken tal til mig eller tænk! Det er bra. Og saa avsted, ellers er vi dødsens. Jeg var ikke rigtig vaaken endda, og ikke istand til at fatte hvad han mente heller. Men jeg sprang efter ham gjennem skogen med en rifle under hver arm og hænderne fulde av en mængde forskjellige saker. Lord Roxton banet sig vei hvor krattet var tættest, indtil han kom til en ugjennemtrængelig floke. Her sprang han ind uten at bry sig om tornerne og trykket mig ned ved siden av sig.<noinclude><references/></noinclude> 1l101ivgh08b7d31dnxw18fxephyzuq 104 141253 327791 2026-07-31T09:46:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Der! stønnet han. Her tænker jeg vi er sikre. De kan være aldeles viss paa, de drar til leiren. Det blir deres første tanke. Men dette maa vildlede dem. ― Hvad betyr dette? spurte jeg, da jeg hadde faat igjen pusten. Hvor er begge professorerne? Og hvem er det, som er efter os? ― Apemenneskene, ropte han. Ved Jupiter, for nogen udyr! Ikke tal høit, for de har lange ører ― skarpe oine ogsaa, men ikke nogen lugt, saavidt jeg kan skjønne; saa jeg tror ikke de kan snuse os op. Hvor har De været henne, gutten min? Det ser ut som De har gaat igjennem litt av hvert. Saa kortfattet som mulig hvisket jeg til ham hvad jeg hadde gjort og oplever. ― Fælt! sa han, da han hadde hørt om dinosauren og dyregraven. Det er ikke just stedet for en rekreationskur dette her, gurren min. Men jeg hadde ikke idé om hvor frygtelig det var her, førend disse apedjævlene kom over OS. De menneskestende Papuanegre hadde engang faat tak i mig; men de var engle imot dette utviet her. ― Hvorledes gik det til? spurte jeg. ― Jo, vore lærde hadde saavidt faat øinene paa gløt. De var ikke vaakne nok til at trætte endda. Pludselig begyndte det at regne med aper. De dumpet ned som epler av et træ. De hadde samlet sig mens det var mørkt. Især var visst træet over hoderne vore fulde av dem. Jeg skjøt en i maven, men før vi visste ord av det, hadde vi dem i ryggen paa os. Jeg sier aper. Men de bar stener og stokker i hænderne og pludret et slags sprog med hverandre. Dernæst bandt de hænderne paa os med nogen slyngplantekvister, saa de staar over hvilket som helst dyr jeg har truffet paa alle mine reiser. Apemennesker, det er de; det saakaldte „manglende mellemled“. Jeg skulde bare ønsket de hadde manglet fremdeles. De bar sin saarede kamerat bort; han blødde som en gris. Saa såtte de sig rundt os<noinclude><references/></noinclude> fq5gb73e6s84qyuyi13fons3fdu1yv1 327810 327791 2026-07-31T10:44:59Z Øystein Tvede 3938 327810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Der! stønnet han. Her tænker jeg vi er sikre. De kan være aldeles viss paa, de drar til leiren. Det blir deres første tanke. Men dette maa vildlede dem. ― Hvad betyr dette? spurte jeg, da jeg hadde faat igjen pusten. Hvor er begge professorerne? Og hvem er det, som er efter os? ― Apemenneskene, ropte han. Ved Jupiter, for nogen udyr! Ikke tal høit, for de har lange ører ― skarpe øine ogsaa, men ikke nogen lugt, saavidt jeg kan skjønne; saa jeg tror ikke de kan snuse os op. Hvor har De været henne, gutten min? Det ser ut som De har gaat igjennem litt av hvert. Saa kortfattet som mulig hvisket jeg til ham hvad jeg hadde gjort og oplevet. ― Fælt! sa han, da han hadde hørt om dinosauren og dyregraven. Det er ikke just stedet for en rekreationskur dette her, gutten min. Men jeg hadde ikke idé om hvor frygtelig det var her, førend disse apedjævlene kom over os. De menneskeetende Papuanegre hadde engang faat tak i mig; men de var engle imot dette utøiet her. ― Hvorledes gik det til? spurte jeg. ― Jo, vore lærde hadde saavidt faat øinene paa gløt. De var ikke vaakne nok til at trætte endda. Pludselig begyndte det at regne med aper. De dumpet ned som epler av et træ. De hadde samlet sig mens det var mørkt. Især var visst træet over hoderne vore fulde av dem. Jeg skjøt en i maven, men før vi visste ord av det, hadde vi dem i ryggen paa os. Jeg sier aper. Men de bar stener og stokker i hænderne og pludret et slags sprog med hverandre. Dernæst bandt de hænderne paa os med nogen slyngplantekvister, saa de staar over hvilket som helst dyr jeg har truffet paa alle mine reiser. Apemennesker, det er de; det saakaldte „manglende mellemled“. Jeg skulde bare ønsket de hadde manglet fremdeles. De bar sin saarede kamerat bort; han blødde som en gris. Saa satte de sig rundt os<noinclude><references/></noinclude> pjzz3uolo3t706v3l1ystzstcapnog3 104 141254 327792 2026-07-31T09:48:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hvis jeg nogensinde har set kold myrdelyst i nogen eine, saa har jeg set det her. Det var svære karer; likesaa store som andre mennesker men adskillig sterkere. De hadde nogen forunderlige glasne øine, under rade bryn, og de blev sittende der og glo og glo og glo. Challenger er just ikke nogen hare, men selv han var ikke videre spreek. Han magtet dog al komme sig paa henene igjen og lynte, tordnet og raste mot dem som han var gal. Om det hadde været en forsamling av hans elskede pressemænd, kunde han ikke brukt værre mund. ― Og hvad gjorde de saa? Jeg blev sittende overvældet, mens lord Roxton hvisket alt dette i ørene paa mig, Hans skarpe øine speidet i alle retninger og haanden holdt riflen i spænd. ― Jeg trodde det var ute med os, men foreløbig ialfald tok det en anden vending. De pludret og skraalet sammen, mens den ene av dem stillet sig op ved siden av Challenger. De vil le, gutten min, men, ved George, om de ikke maa være i familic. Jeg vilde ikke trodd det, hadde jeg ikke set det med mine eguc aine. Den gamle apemand ― deres høvding formodentlig ― var en slags rød Challenger paa en prik. Han hadde samme slags korte krop, brede skuldre og hvælvede bryst, ikke nogen hals, men en svær tufs med skjeg, buskete bryn, og samme „reis til Bloksbjerg med Dem“-uttryk i oinenc, og saaledes videre forresten. Da apemanden stillet sig ved siden av Challenger og la sin pote paa hans skulder, blev likheten likesom fuldkommen. Summerlee var blit litt hysterisk, og han lo til han graat. Apemrendene lo ogsaa. Det vil si, de satte i med en pokkers kakling ― og sna gav de sig til at trække avgaarde med os gjennem skogen. De vilde ikke røre ved geværene eller noget andet ― de trodde vel det var farlig ― men de tok med sig alle lose matvarer som de kom over. Summerlee og jeg blev noksaa haardhændt behandlet underveis ― det<noinclude><references/></noinclude> 9euenufawo3oh79ikyjnsvmg2p1u6ie 327793 327792 2026-07-31T09:50:16Z Øystein Tvede 3938 327793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hvis jeg nogensinde har set kold myrdelyst i nogen øine, saa har jeg set det her. Det var svære karer; likesaa store som andre mennesker men adskillig sterkere. De hadde nogen forunderlige glasne øine, under rade bryn, og de blev sittende der og glo og glo og glo. Challenger er just ikke nogen hare, men selv han var ikke videre spreek. Han magtet dog al komme sig paa henene igjen og lynte, tordnet og raste mot dem som han var gal. Om det hadde været en forsamling av hans elskede pressemænd, kunde han ikke brukt værre mund. ― Og hvad gjorde de saa? Jeg blev sittende overvældet, mens lord Roxton hvisket alt dette i ørene paa mig, Hans skarpe øine speidet i alle retninger og haanden holdt riflen i spænd. ― Jeg trodde det var ute med os, men foreløbig ialfald tok det en anden vending. De pludret og skraalet sammen, mens den ene av dem stillet sig op ved siden av Challenger. De vil le, gutten min, men, ved George, om de ikke maa være i familie. Jeg vilde ikke trodd det, hadde jeg ikke set det med mine egne øine. Den gamle apemand ― deres høvding formodentlig ― var en slags rød Challenger paa en prik. Han hadde samme slags korte krop, brede skuldre og hvælvede bryst, ikke nogen hals, men en svær tufs med skjeg, buskete bryn, og samme „reis til Bloksbjerg med Dem“-uttryk i øinene, og saaledes videre forresten. Da apemanden stillet sig ved siden av Challenger og la sin pote paa hans skulder, blev likheten likesom fuldkommen. Summerlee var blit litt hysterisk, og han lo til han graat. Apemændene lo ogsaa. Det vil si, de satte i med en pokkers kakling ― og sna gav de sig til at trække avgaarde med os gjennem skogen. De vilde ikke røre ved geværene eller noget andet ― de trodde vel det var farlig ― men de tok med sig alle lose matvarer som de kom over. Summerlee og jeg blev noksaa haardhændt behandlet underveis ― det<noinclude><references/></noinclude> ozd8b4so981wob4h2t7qdcvirb5m6q0 327811 327793 2026-07-31T10:47:19Z Øystein Tvede 3938 327811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hvis jeg nogensinde har set kold myrdelyst i nogen øine, saa har jeg set det her. Det var svære karer; likesaa store som andre mennesker men adskillig sterkere. De hadde nogen forunderlige glasne øine, under røde bryn, og de blev sittende der og glo og glo og glo. Challenger er just ikke nogen hare, men selv han var ikke videre spræk. Han magtet dog at komme sig paa henene igjen og lynte, tordnet og raste mot dem som han var gal. Om det hadde været en forsamling av hans elskede pressemænd, kunde han ikke brukt værre mund. ― Og hvad gjorde de saa? Jeg blev sittende overvældet, mens lord Roxton hvisket alt dette i ørene paa mig, Hans skarpe øine speidet i alle retninger og haanden holdt riflen i spænd. ― Jeg trodde det var ute med os, men foreløbig ialfald tok det en anden vending. De pludret og skraalet sammen, mens den ene av dem stillet sig op ved siden av Challenger. De vil le, gutten min, men, ved George, om de ikke maa være i familie. Jeg vilde ikke trodd det, hadde jeg ikke set det med mine egne øine. Den gamle apemand ― deres høvding formodentlig ― var en slags rød Challenger paa en prik. Han hadde samme slags korte krop, brede skuldre og hvælvede bryst, ikke nogen hals, men en svær tufs med skjeg, buskete bryn, og samme „reis til Bloksbjerg med Dem“-uttryk i øinene, og saaledes videre forresten. Da apemanden stillet sig ved siden av Challenger og la sin pote paa hans skulder, blev likheten likesom fuldkommen. Summerlee var blit litt hysterisk, og han lo til han graat. Apemændene lo ogsaa. Det vil si, de satte i med en pokkers kakling ― og saa gav de sig til at trække avgaarde med os gjennem skogen. De vilde ikke røre ved geværene eller noget andet ― de trodde vel det var farlig ― men de tok med sig alle løse matvarer som de kom over. Summerlee og jeg blev noksaa haardhændt behandlet underveis ― det<noinclude><references/></noinclude> h46duvgsreykrzq3t2x5lrqulp8bq4v 104 141255 327794 2026-07-31T09:58:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vises paa mine fillete klær og mit revne skind ― for de førte os i ret linje gjennem busk og krat. Deres eget skind er som puntlar. Challenger blev storartet behandlet. Fire av dem bar ham pau paa skulderen, som han skulde ha været en romersk keiser. Men hvad er det? Langt borte hørte vi en kneppende lyd, ikke ulik kastagnetter. ― Der kommer de, sa min kamerat. Han holdt nu paa med at putte patroner i den anden rifle. ― Læg patroner i allesammen, gutten min, for at være sikker. Vi lar dem ikke ta os levende! Slik banker de, mand, naar de er ophidset. Ved Jupiter! skal de ikke snart faa noget at bli ophidset over! Dette blir ikke som Den graa brigades sidste forsvar: <poem> {{liten|Med riflen klemt i den stivnede haand I en ring av døde de stod!}} </poem> som en eller anden klodsmajor synger. Kan De høre dem nu? ― Ja, men svært langt borte. ― Denne lille klatten kan ikke gjøre os noget, men de har sine speidere ute overalt. Nuvel Jeg holdt jo paa at fortælle Dem denne vor sørgelige historie. De førte os hurtig til sin by ― omtrent tusen hytter av grener og løv i en tæt skogstrækning like ved randen av klippen. Disse uappetitlige bæst fingrede paa mig over hele kroppen, saa jeg synes likesom jeg aldrig kan bli ren mere. De bandt os ― og den karen som bandt mig slog knuter som en hel baatsmand. Saa laa vi der med næsen i vciret under et træ, mens et vældigt udyr stod vagt over os med en klubbe i haanden. ― Naar jeg siger vi, mener jeg professor Summerlee og jeg. Gamle Challenger sat oppe i et træ og spiste annanas og hadde det aldeles storartet. Jeg maa ikke glemme at si, at han fik skaffet ogsaa os<noinclude><references/></noinclude> 7dqwbvuj3ro5umurh896q10hhbirwym 327812 327794 2026-07-31T10:49:41Z Øystein Tvede 3938 327812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vises paa mine fillete klær og mit revne skind ― for de førte os i ret linje gjennem busk og krat. Deres eget skind er som puntlær. Challenger blev storartet behandlet. Fire av dem bar ham paa paa skulderen, som han skulde ha været en romersk keiser. Men hvad er det? Langt borte hørte vi en kneppende lyd, ikke ulik kastagnetter. ― Der kommer de, sa min kamerat. Han holdt nu paa med at putte patroner i den anden rifle. ― Læg patroner i allesammen, gutten min, for at være sikker. Vi lar dem ikke ta os levende! Slik banker de, mand, naar de er ophidset. Ved Jupiter! skal de ikke snart faa noget at bli ophidset over! Dette blir ikke som Den graa brigades sidste forsvar: <poem> {{liten|Med riflen klemt i den stivnede haand I en ring av døde de stod!}} </poem> som en eller anden klodsmajor synger. Kan De høre dem nu? ― Ja, men svært langt borte. ― Denne lille klatten kan ikke gjøre os noget, men de har sine speidere ute overalt. Nuvel ― Jeg holdt jo paa at fortælle Dem denne vor sørgelige historie. De førte os hurtig til sin by ― omtrent tusen hytter av grener og løv i en tæt skogstrækning like ved randen av klippen. Disse uappetitlige bæst fingrede paa mig over hele kroppen, saa jeg synes likesom jeg aldrig kan bli ren mere. De bandt os ― og den karen som bandt mig slog knuter som en hel baatsmand. Saa laa vi der med næsen i veiret under et træ, mens et vældigt udyr stod vagt over os med en klubbe i haanden. ― Naar jeg siger vi, mener jeg professor Summerlee og jeg. Gamle Challenger sat oppe i et træ og spiste annanas og hadde det aldeles storartet. Jeg maa ikke glemme at si, at han fik skaffet ogsaa os<noinclude><references/></noinclude> sz5f9gwbj3460ghye270fyf7qyss737 104 141256 327795 2026-07-31T10:02:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>litt frugt, og at han løsnet vore rep med sin egen haand. Ja, De skulde set ham sitte der og fraternisere med sin tvillingbror og synge: „Kimer, kimer, vrede klokker“ med sin vældige bas, fordi alskens musik likesom satte dem i godt humør ― saa hadde De maattet smile. Men en har just ikke humør til at smile kan De forstaa. Inden visse grænser lot de ham gjøre som han vilde, mens de var svært strenge mot os. Det var en stor trust at vite, at De gik frit omkring og hadde arkivet i behold. ― Og nu, gutten min, skal jeg fortælle Dem noget som vil overraske Dem. De meddelte os jo, at De hadde set spor av fælder, baal og mennesker og alt saadant. Og nu har vi truffet paa disse indfødte selv. Det var nogen stakkars smaa væsener med sørgmodige fjæs, og det var mere end nok av det som kunde gjøre dem sørgmodige ogsaa. Det ser ut som om menneskene holder sig paa den ene side av platanet der, hvor De opdaget alle hulerne ― og aperne paa den anden, og at de ligger stadig i krig med hinanden. ― Slik er stillingen, saasandt jeg kan forstaa. Nuvel! Igaar fik apemændene fat i et halvt snes av disse karerne og forte dem med som fanger. De skulde aldrig i Deres levedage ha hørt slike hyl og slik kakling. De menneskelige var nogen smaa redhuder og saaledes bitt og opkloret, at de næsten ikke kunde gaa. Apemændene rev to av dem ihjel mens vi saa paa det, slet hokstavelig armene av den ene. Men det var nogen kjække smaa karer, det er sikkert. De gav knapt en lyd fra sig. Vi blev aldeles syke av at se paa det. Summmerlee besvimte, og selv Challenger fik mere end han næsten kunde klare. De er visst gaat sin vei igjen, ikke sandt? Vi lyttet spændt, men hare fuglelokken brøt skogens dype fred og stilhet. Lord Roxton gik derfor videre i sin fortælling. ― Jeg tror dette har frelst Deres liv, gutten min. Det var jagten efter indianerne, som fik tanken paa<noinclude><references/></noinclude> pao4mb8muss9wfd94n2x7ncibq82h5t 327813 327795 2026-07-31T10:51:53Z Øystein Tvede 3938 327813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>litt frugt, og at han løsnet vore rep med sin egen haand. Ja, De skulde set ham sitte der og fraternisere med sin tvillingbror og synge: „Kimer, kimer, vrede klokker“ med sin vældige bas, fordi alskens musik likesom satte dem i godt humør ― saa hadde De maattet smile. Men en har just ikke humør til at smile kan De forstaa. Inden visse grænser lot de ham gjøre som han vilde, mens de var svært strenge mot os. Det var en stor trøst at vite, at De gik frit omkring og hadde arkivet i behold. ― Og nu, gutten min, skal jeg fortælle Dem noget som vil overraske Dem. De meddelte os jo, at De hadde set spor av fælder, baal og mennesker og alt saadant. Og nu har vi truffet paa disse indfødte selv. Det var nogen stakkars smaa væsener med sørgmodige fjæs, og det var mere end nok av det som kunde gjøre dem sørgmodige ogsaa. Det ser ut som om menneskene holder sig paa den ene side av platanet der, hvor De opdaget alle hulerne ― og aperne paa den anden, og at de ligger stadig i krig med hinanden. ― Slik er stillingen, saasandt jeg kan forstaa. Nuvel! Igaar fik apemændene fat i et halvt snes av disse karerne og førte dem med som fanger. De skulde aldrig i Deres levedage ha hørt slike hyl og slik kakling. De menneskelige var nogen smaa rødhuder og saaledes bitt og opkloret, at de næsten ikke kunde gaa. Apemændene rev to av dem ihjel mens vi saa paa det, slet bokstavelig armene av den ene. Men det var nogen kjække smaa karer, det er sikkert. De gav knapt en lyd fra sig. Vi blev aldeles syke av at se paa det. Summmerlee besvimte, og selv Challenger fik mere end han næsten kunde klare. De er visst gaat sin vei igjen, ikke sandt? Vi lyttet spændt, men hare fuglelokken brøt skogens dype fred og stilhet. Lord Roxton gik derfor videre i sin fortælling. ― Jeg tror dette har frelst Deres liv, gutten min. Det var jagten efter indianerne, som fik tanken paa<noinclude><references/></noinclude> 6551b3uwhpsdx0be89h3ruf8reioe95 104 141257 327796 2026-07-31T10:14:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem aldeles væk fra hoderne paa dem. Vær De sikker! Ellers var de sat avgaarde for længe siden til leiren for at hente Dem. Naturligvis har de vogtet paa os oppe fra træet, saaledes som De sa, og de visste udmerket godt at vi er en for faa, men de var bare optat med denne nye fangsten, derfor blev det mig og ikke en haug med apekatter som kom over Dem imorges. ― Naa Saa hændte der noget aldeles forfærdelig. Ved Jupiter, for en skrækkelig nattemare, det var altsammen! De husker vel de spidse rørene dernede, som vi fandt skelettet av amerikaneren spiddet paa? Det er ret under apebyen, og det er her de kaster sine fanger utover. Jeg tror vi skulde kunne finde hauger av skeletter der, hvis vi saa efter. De har en slags aapen paradeplads deroppe paa toppen og de gjør en hel ceremoni ut av det. En efter en blir disse arme smaakryp kastet ned, og interessen samler sig om enten de blir slaat i smadder eller blir spiddet paa piggene. Fire av fangerne blev kastet utover, og piggene gik tvers igjennem dem som strikkepinder i en smørklump. Ikke noget under at vi fandt skelettet av den stakkars yankee med røret spirende op mellem ribbenene. Det var aldeles forfærdelig! Men vi fulgte optrinnet med en viss interesse, for vi tænkte jo paa, at næste gang var det vor tur paa springbrettet. ― Nuvel! Det blev ikke saa allikevel. De sparte seks av indianerne saavidt jeg forstod ― men det blir nok vi, som skal danne kronen paa forestillingen tror jeg, Challenger faar kanske slippe. Men Summerlee og jeg er dømt. Deres sprog bestaar mest av tegn, saa det er ikke vanskelig at følge raadslagningerne. Derfor tænkte jeg det var bedst, vi avbrøt forestillingen! Jeg hadde grundet litt over vor stilling og var kommet paa det rene med to ting. Det maatte bli mig som skulde finde paa noget, for Summerlee var umulig og Challenger ikke stort bedre. Straks de<noinclude><references/></noinclude> lqcs93uqbsw4xsaklbwsdt1jow2etuh 327814 327796 2026-07-31T10:54:13Z Øystein Tvede 3938 327814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem aldeles væk fra hoderne paa dem. Vær De sikker! Ellers var de sat avgaarde for længe siden til leiren for at hente Dem. Naturligvis har de vogtet paa os oppe fra træet, saaledes som De sa, og de visste udmerket godt at vi er en for faa, men de var bare optat med denne nye fangsten, derfor blev det mig og ikke en haug med apekatter som kom over Dem imorges. ― Naa! Saa hændte der noget aldeles forfærdelig. Ved Jupiter, for en skrækkelig nattemare, det var altsammen! De husker vel de spidse rørene dernede, som vi fandt skelettet av amerikaneren spiddet paa? Det er ret under apebyen, og det er her de kaster sine fanger utover. Jeg tror vi skulde kunne finde hauger av skeletter der, hvis vi saa efter. De har en slags aapen paradeplads deroppe paa toppen og de gjør en hel ceremoni ut av det. En efter en blir disse arme smaakryp kastet ned, og interessen samler sig om enten de blir slaat i smadder eller blir spiddet paa piggene. Fire av fangerne blev kastet utover, og piggene gik tvers igjennem dem som strikkepinder i en smørklump. Ikke noget under at vi fandt skelettet av den stakkars yankee med røret spirende op mellem ribbenene. Det var aldeles forfærdelig! Men vi fulgte optrinnet med en viss interesse, for vi tænkte jo paa, at næste gang var det vor tur paa springbrettet. ― Nuvel! Det blev ikke saa allikevel. De sparte seks av indianerne saavidt jeg forstod ― men det blir nok vi, som skal danne kronen paa forestillingen tror jeg, Challenger faar kanske slippe. Men Summerlee og jeg er dømt. Deres sprog bestaar mest av tegn, saa det er ikke vanskelig at følge raadslagningerne. Derfor tænkte jeg det var bedst, vi avbrøt forestillingen! Jeg hadde grundet litt over vor stilling og var kommet paa det rene med to ting. Det maatte bli mig som skulde finde paa noget, for Summerlee var umulig og Challenger ikke stort bedre. Straks de<noinclude><references/></noinclude> cfb1jbrjt546lyie7gm5f28etaghntp 104 141258 327797 2026-07-31T10:17:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom i nærheten av hverandre, begyndte de at trætte om den videnskabelige klassifikation av disse avskyelige djævle som hadde faat tak i os. De er jo aldeles gale. ― Men som sagt. Jeg hadde fundet ut et par ting, som jeg trodde kunde bli nyttige for os. Det ene var, at disse bæst ikke kan springe saa hurtig som et menneske. De har korte, krumme ben og tunge svære kropper. Selv Challenger vilde kunne springe fra dem, og De og jeg er jo rene hurtigløpere. Det andet var, at de jo ikke vet noget om geværer. Jeg tror ikke de kan fatte hvorledes det gik til, at den karen jeg skjøt, blev saaret. Hvis vi nu bare kunde faa tak i vore skytevaaben, var det ikke tale om andet end at vi greiet dem. ― Saa brøt jeg ut tidlig imorges; gav min vogter et spark i maven, saa han tumlet, og løp henimot leiren. Der fandt jeg Dem og geværene, og her er vi begge to! ― Men professorerne! ropte jeg forfærdet. ― Javisst. Vi maa straks gaa tilbake og hente dem. Jeg kunde ikke ta dem med mig. Challenger sat oppe i træet og Summerlee klarte ikke at løpe. Den eneste mulige maate var at faa tak i geværene og prøve ar frelse begge to. Naturligvis kan de dræpe dem for at hevne sig. Jeg tror allikevel ikke de vil rore Challenger, men jeg tør ikke svare for Summerlee. De hadde ham jo i ethvert tilfælde i sin magt, saa jeg har ikke gjort saken værre ved at ta tilbens. Selvfølgelig er en nødt til at gaa tilbake og enten befri dem eller dele skjæbne allesammen. Saa De faar gjøre op Deres regnskap, gutten min; for inden kvelden er det blit til enten det ene eller det andre med os. Jeg har prøvet at gjengi lord Johns kjække maate at tale paa, hans korte greie sætninger og den halvt humoristiske, halvt likeglade tone som gik gjennem alting han sa. Men han er født fører. Efterhvert som faren øket, blev han ivrigere og talen kvikkere. Hans<noinclude><references/></noinclude> 0cywkeynwqvg31pjxf87r7d57ar4clw 327815 327797 2026-07-31T10:57:26Z Øystein Tvede 3938 327815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom i nærheten av hverandre, begyndte de at trætte om den videnskabelige klassifikation av disse avskyelige djævle som hadde faat tak i os. De er jo aldeles gale. ― Men som sagt. Jeg hadde fundet ut et par ting, som jeg trodde kunde bli nyttige for os. Det ene var, at disse bæst ikke kan springe saa hurtig som et menneske. De har korte, krumme ben og tunge svære kropper. Selv Challenger vilde kunne springe fra dem, og De og jeg er jo rene hurtigløpere. Det andet var, at de jo ikke vet noget om geværer. Jeg tror ikke de kan fatte hvorledes det gik til, at den karen jeg skjøt, blev saaret. Hvis vi nu bare kunde faa tak i vore skytevaaben, var det ikke tale om andet end at vi greiet dem. ― Saa brøt jeg ut tidlig imorges; gav min vogter et spark i maven, saa han tumlet, og løp henimot leiren. Der fandt jeg Dem og geværene, og her er vi begge to! ― Men professorerne! ropte jeg forfærdet. ― Javisst. Vi maa straks gaa tilbake og hente dem. Jeg kunde ikke ta dem med mig. Challenger sat oppe i træet og Summerlee klarte ikke at løpe. Den eneste mulige maate var at faa tak i geværene og prøve ar frelse begge to. Naturligvis kan de dræpe dem for at hevne sig. Jeg tror allikevel ikke de vil røre Challenger, men jeg tør ikke svare for Summerlee. De hadde ham jo i ethvert tilfælde i sin magt, saa jeg har ikke gjort saken værre ved at ta tilbens. Selvfølgelig er en nødt til at gaa tilbake og enten befri dem eller dele skjæbne allesammen. Saa De faar gjøre op Deres regnskap, gutten min; for inden kvelden er det blit til enten det ene eller det andre med os. Jeg har prøvet at gjengi lord Johns kjække maate at tale paa, hans korte greie sætninger og den halvt humoristiske, halvt likeglade tone som gik gjennem alting han sa. Men han er født fører. Efterhvert som faren øket, blev han ivrigere og talen kvikkere. Hans<noinclude><references/></noinclude> 9kevqrrbtp0aigyrftazhf26ngqzke6 104 141259 327798 2026-07-31T10:20:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kolde blaa øine glitret av liv. Hans forkjærlighet og trang til eventyr og farlige situationer ― al fare var det samme som sport for ham, et sansesløst spil mellem ham og skjebnen, med døden som indsats ― gjorde ham i slike øieblikke til en fortræffelig kamerat. Hadde jeg ikke været saa ængstelig for de to andre reisefæller, vilde det været en hel lyst at kaste mig ind i et saadant eventyr. Vi skulde just reise os op og forlate vort skjulested, da jeg pludselig kjendte at han tok mig haardt i armen. ― Ved Jupiter! Der kommer de hvisket han. Fra der vi laa kunde vi se nedover en brun sti, overskygget av lovverk. Paa den kom en hel del apemænd gaaende i gansegang, med bøiede knæer og krum ryg; deres hænder rørte nu og da ved jorden og de dreier hoderne tilvenstre og tilhøire mens de vraltet avsted. Mange av dem brukte stok, og paa avstand lignet de en række sterkt haarete, vanskapte menneskelige væsener. Et øieblik saa jeg dem aldeles tydelig. Saa blev de atter borte mellem buskene. Lord Roxton hadde lagt riflen an. ― Ikke denne gang, sa han nu. Det bedste vi kan gjøre er at ligge stille, til de har opgit at lete. Derefter skal vi prøve om vi ikke kan liste os tilbake til deres by og anfalde dem der. Vi skjænker dem en time, og saa vil vi gaa herfra. Vi nyttet tiden til at aapne en av vore matbokser og tok os noget frokost. Min kamerat hadde ikke smakt mat siden igaarmorges og spiste som en træsker. Derefter stoppet vi lommerne fulde av patroner, og med en rifle i hver haand gav vi os ut paa vort redningsarbeide. Før vi gik avsted, merket vi os baade dette lille gjemsel i krattet og retningen mot fort Challenger, for at vi kunde finde det igjen om det trængtes. Vi listet os tause gjennem krattet, indtil vi naadde randen av klippen tæt ved vor første leir. Der stoppet vi, og lord John Roxton gav mig en oversigt over sine planer.<noinclude><references/></noinclude> qf793w39sn8s99qqbgsw3dlvy50gtlc 327816 327798 2026-07-31T10:59:32Z Øystein Tvede 3938 327816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kolde blaa øine glitret av liv. Hans forkjærlighet og trang til eventyr og farlige situationer ― al fare var det samme som sport for ham, et sansesløst spil mellem ham og skjebnen, med døden som indsats ― gjorde ham i slike øieblikke til en fortræffelig kamerat. Hadde jeg ikke været saa ængstelig for de to andre reisefæller, vilde det været en hel lyst at kaste mig ind i et saadant eventyr. Vi skulde just reise os op og forlate vort skjulested, da jeg pludselig kjendte at han tok mig haardt i armen. ― Ved Jupiter! Der kommer de! hvisket han. Fra der vi laa kunde vi se nedover en brun sti, overskygget av løvverk. Paa den kom en hel del apemænd gaaende i gaasegang, med bøiede knæer og krum ryg; deres hænder rørte nu og da ved jorden og de dreiet hoderne tilvenstre og tilhøire mens de vraltet avsted. Mange av dem brukte stok, og paa avstand lignet de en række sterkt haarete, vanskapte menneskelige væsener. Et øieblik saa jeg dem aldeles tydelig. Saa blev de atter borte mellem buskene. Lord Roxton hadde lagt riflen an. ― Ikke denne gang, sa han nu. Det bedste vi kan gjøre er at ligge stille, til de har opgit at lete. Derefter skal vi prøve om vi ikke kan liste os tilbake til deres by og anfalde dem der. Vi skjænker dem en time, og saa vil vi gaa herfra. Vi nyttet tiden til at aapne en av vore matbokser og tok os noget frokost. Min kamerat hadde ikke smakt mat siden igaarmorges og spiste som en træsker. Derefter stoppet vi lommerne fulde av patroner, og med en rifle i hver haand gav vi os ut paa vort redningsarbeide. Før vi gik avsted, merket vi os baade dette lille gjemsel i krattet og retningen mot fort Challenger, for at vi kunde finde det igjen om det trængtes. Vi listet os tause gjennem krattet, indtil vi naadde randen av klippen tæt ved vor første leir. Der stoppet vi, og lord John Roxton gav mig en oversigt over sine planer.<noinclude><references/></noinclude> 1htl2c3lc6dtsvomw4ojeyw2rsgu62f 104 141260 327799 2026-07-31T10:23:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Saalænge vi færdes mellem trærne, er disse fæle bæst vore herrer, sa han. De kan se os, men vi kan ikke se dem! Paa sletten er dog forholdet det motsatte. Der kan vi løpe hurtigere end de. Vi maa saavidt mulig holde os unda skogen. Her ute paa randen er det tyndere med trær end længere inde. Saa nu lægger vi veien her. ― Gaa langsomt, ha øinene med Dem og riflen parat. Fremforalt la Dem ikke bli tat tilfange, saalænge der er en patron igjen. Det er mit sidste ord til Dem, gutten min! Da vi naadde helt ut paa randen saa jeg over den og fik øie paa vor gode, gamle, sorte Zambo. Han sat paa en fjeldknaus og røkte, ret under os. Jeg skulde git meget for at ha kunnet rope og fortælle ham hvorledes vi var stillet. Men det var for farlig; nogen kunde gjerne ha hørt os. Det lot til at skogen var fuld av apemænd, for vi hørte den underlige kneppende lyd igjen og igjen. Naar der hændte, dukket vi ned i nærmeste krat og blev liggende stille, indtil lyden døde bort. Det gik derfor ikke hurtig med os; men efter et par timers forløp skjønte jeg av lord Johns forsigtige bevægelser, at nu maatte vi være i nærheten av vort bestemmelsessted. Han gjorde miner til mig at jeg skulde ligge stille, mens han selv krop fremover. Et minut efter var han tilbake igjen og hans ansigt skalv av iver. ― Kom! sa han. Fort! Jeg haaber til Gud at vi ikke kommer for sent! Ogsaa jeg skalv av nervøs spænding, da jeg krøp fremover paa alle fire og la mig ned ved siden av ham. Gjennem buskene hadde vi utsigt over en slette. Det var et syn, jeg vil mindes til min dødsdag. Saa stygt og oprørende, at jeg ikke vet hvorledes jeg skal faa Dem til at tro mig, eller hvorledes jeg om nogen aar skal faa mig selv til at tro det, hvis det endnu en gang i mit liv skal forundes mig at sitte i en sofakrok i Savageklubben og se ut over kaien. Jeg vet at det da<noinclude><references/></noinclude> 92zqjbh7m5ke8yxyzioexqjrddo79oq 327817 327799 2026-07-31T11:01:51Z Øystein Tvede 3938 327817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Saalænge vi færdes mellem trærne, er disse fæle bæst vore herrer, sa han. De kan se os, men vi kan ikke se dem! Paa sletten er dog forholdet det motsatte. Der kan vi løpe hurtigere end de. Vi maa saavidt mulig holde os unda skogen. Her ute paa randen er det tyndere med trær end længere inde. Saa nu lægger vi veien her. ― Gaa langsomt, ha øinene med Dem og riflen parat. Fremforalt la Dem ikke bli tat tilfange, saalænge der er en patron igjen. Det er mit sidste ord til Dem, gutten min! Da vi naadde helt ut paa randen saa jeg over den og fik øie paa vor gode, gamle, sorte Zambo. Han sat paa en fjeldknaus og røkte, ret under os. Jeg skulde git meget for at ha kunnet rope og fortælle ham hvorledes vi var stillet. Men det var for farlig; nogen kunde gjerne ha hørt os. Det lot til at skogen var fuld av apemænd, for vi hørte den underlige kneppende lyd igjen og igjen. Naar der hændte, dukket vi ned i nærmeste krat og blev liggende stille, indtil lyden døde bort. Det gik derfor ikke hurtig med os; men efter et par timers forløp skjønte jeg av lord Johns forsigtige bevægelser, at nu maatte vi være i nærheten av vort bestemmelsessted. Han gjorde miner til mig at jeg skulde ligge stille, mens han selv krøp fremover. Et minut efter var han tilbake igjen og hans ansigt skalv av iver. ― Kom! sa han. Fort! Jeg haaber til Gud at vi ikke kommer for sent! Ogsaa jeg skalv av nervøs spænding, da jeg krøp fremover paa alle fire og la mig ned ved siden av ham. Gjennem buskene hadde vi utsigt over en slette. Det var et syn, jeg vil mindes til min dødsdag. Saa stygt og oprørende, at jeg ikke vet hvorledes jeg skal faa Dem til at tro mig, eller hvorledes jeg om nogen aar skal faa mig selv til at tro det, hvis det endnu en gang i mit liv skal forundes mig at sitte i en sofakrok i Savageklubben og se ut over kaien. Jeg vet at det da<noinclude><references/></noinclude> swkzbna25ejgewrgftvi1pgpgy30kgw 104 141261 327800 2026-07-31T10:26:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil forekomme mig som en fæl drøm, et feberdelirium. Men jeg vil skrive det ned nu med det samme, mens. det er friskt i min hukommelse, og én i det mindste ― den mand, som nu ligger i det fugtige græs ved siden av mig ― vil vite om jeg lyver. En stor aapen plads like foran mig, nogen hundrede alen tversover, med grøn torv og lave busker. Den strakte sig helt frem til randen av klippen. Rundt denne plads var en halvcirkel av trær med nogen underlige hytter bygget av lovverk, den ene over den anden mellem grenene. En kraakekoloni, hvor hvert rede var et litet hus, kan gi Dem den bedste forestilling derom. Aapningerne tii disse hytter og alle grener paa trærne var fyldt med aper, som efter deres størrelse at dømme, var stammens kvinder og barn. De dannet bakgrunden paa billedet og allesammen stirret med graadig spænding paa det samme optrin, der ogsaa skræmte os og tok vore øine fangen. Paa sletten og nær randen av klippen var der samlet nogen hundrede av disse lodne, rødhaarede væsener, hvorav nogen var overmaade svære og allesammen skrækkelige at se paa. Der holdtes en viss disciplin blandt dem, for ingen prøvet at bryte linjen som var dannet. Foran den var stillet en liten flok spinkle indianere med glat, rød hud, der glødet som blankpudset kobber i den sterke sol. Ved siden av disse stod en høi, mager, smalskuldret, benet mand med bøiet hode og armene korslagt, et billede paa rædsel og motløshet. Der kunde ikke herske tvil; det var professor Summerlees fortørkede skikkelse. Foran og rundt denne flok bedrøvelige fanger sat der nogen apefolk, som passet nøie paa og gjorde en hver flugt umulig. Og derhenne, i ret linje fra fangerne, stod to skikkelser saa forunderlige og ― under andre omstændigheter ― saa komiske at det optok hele min opmerksomhet. Den ene var vor kamerat, professor Challenger.<noinclude><references/></noinclude> g0vh2auckzp4pe78m9ttlpn5m9bnwgy 327818 327800 2026-07-31T11:03:59Z Øystein Tvede 3938 327818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil forekomme mig som en fæl drøm, et feberdelirium. Men jeg vil skrive det ned nu med det samme, mens det er friskt i min hukommelse, og én i det mindste ― den mand, som nu ligger i det fugtige græs ved siden av mig ― vil vite om jeg lyver. En stor aapen plads like foran mig, nogen hundrede alen tversover, med grøn torv og lave busker. Den strakte sig helt frem til randen av klippen. Rundt denne plads var en halvcirkel av trær med nogen underlige hytter bygget av løvverk, den ene over den anden mellem grenene. En kraakekoloni, hvor hvert rede var et litet hus, kan gi Dem den bedste forestilling derom. Aapningerne til disse hytter og alle grener paa trærne var fyldt med aper, som efter deres størrelse at dømme, var stammens kvinder og barn. De dannet bakgrunden paa billedet og allesammen stirret med graadig spænding paa det samme optrin, der ogsaa skræmte os og tok vore øine fangen. Paa sletten og nær randen av klippen var der samlet nogen hundrede av disse lodne, rødhaarede væsener, hvorav nogen var overmaade svære og allesammen skrækkelige at se paa. Der holdtes en viss disciplin blandt dem, for ingen prøvet at bryte linjen som var dannet. Foran den var stillet en liten flok spinkle indianere med glat, rød hud, der glødet som blankpudset kobber i den sterke sol. Ved siden av disse stod en høi, mager, smalskuldret, benet mand med bøiet hode og armene korslagt, et billede paa rædsel og motløshet. Der kunde ikke herske tvil; det var professor Summerlees fortørkede skikkelse. Foran og rundt denne flok bedrøvelige fanger sat der nogen apefolk, som passet nøie paa og gjorde en hver flugt umulig. Og derhenne, i ret linje fra fangerne, stod to skikkelser saa forunderlige og ― under andre omstændigheter ― saa komiske at det optok hele min opmerksomhet. Den ene var vor kamerat, professor Challenger.<noinclude><references/></noinclude> 5l1dmla3xv1aiqqrwx7j4rvvz96fxg1 104 141262 327801 2026-07-31T10:28:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Resterne av hans trøie og skjorte hang i filler ned fra skuldrene, og hans vældige skjeg løp i ét med det svære håar som dækket hans bryst. Han hadde mistet hatten, og haaret som var vokset langt under vore vandringer, strittet vildsomt til alle kanter. Det saa ut som en eneste dag hadde forandret ham fra det høieste produkt av europæisk civilisation til den mest forsorne vildmand i Sydamerika. Ved siden av ham igjen stod hans overvinder, apefolkets konge. Som lord John hadde sagt, i et og alt et tro biliede av vor professor paa det nær, at hans haar var rødt og ikke sort. Samme korte, svære krop, samme brede skuldre, samme korte, forover hængende arme, samme buskede skjæg som smeltet sammen med det haarede bryst. Bare ovenfor øienbrynene hvor den skråa pande og lave krumme skalle hos apemanden stod i skarp motsætning til den brede pande og prægtige hjerneskalle hos europæeren ― kunde man se der var forskjel. Paa ethvert andet punkt var kongen en komisk karikatur av professoren. Alt dette, som tar saa lang tid at skildre, iakttok jeg i løpet av et par sekunder. Vi hadde andet at tænke paa, for nu utviklet der sig et drama derhenne ved randen av klippen. To av apemenneskene hadde grepet en av indianerne og trukket ham derhen. Kongen hævet sin haand til signal. De løftet fangen op efter foten og haanden og svinget ham to ganger bakover og forover med skræk indjagende fart. Og saa slynget de den stakkars vesle karen utover stupet. Med slik styrke kastet de ham, at han beskrev en høi bue i luften førend han faldt. Da indianeren forsvandt for deres øine, renate hele haugen undtagen vagtposterne frem til randen av stupet. Der kom et langt ophold fulgt av sansesløse glædeshyl. De sprang omkring, fegtet rundt i luften med sine lange haarede armer og hvinte av skadefryd. Saa korn de tilbake igjen, stillet sig atter op i rad og ventet paa det næste offer. Dennegang kom turen til Summerlee. To av hans<noinclude><references/></noinclude> jo3irxuas0ylahwttskpeozt6vw0f3q 327819 327801 2026-07-31T11:06:22Z Øystein Tvede 3938 327819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Resterne av hans trøie og skjorte hang i filler ned fra skuldrene, og hans vældige skjeg løp i ét med det svære haar som dækket hans bryst. Han hadde mistet hatten, og haaret som var vokset langt under vore vandringer, strittet vildsomt til alle kanter. Det saa ut som en eneste dag hadde forandret ham fra det høieste produkt av europæisk civilisation til den mest forsorne vildmand i Sydamerika. Ved siden av ham igjen stod hans overvinder, apefolkets konge. Som lord John hadde sagt, i et og alt et tro billede av vor professor paa det nær, at hans haar var rødt og ikke sort. Samme korte, svære krop, samme brede skuldre, samme korte, forover hængende arme, samme buskede skjæg som smeltet sammen med det haarede bryst. Bare ovenfor øienbrynene hvor den skraa pande og lave krumme skalle hos apemanden stod i skarp motsætning til den brede pande og prægtige hjerneskalle hos europæeren ― kunde man se der var forskjel. Paa ethvert andet punkt var kongen en komisk karikatur av professoren. Alt dette, som tar saa lang tid at skildre, iakttok jeg i løpet av et par sekunder. Vi hadde andet at tænke paa, for nu utviklet der sig et drama derhenne ved randen av klippen. To av apemenneskene hadde grepet en av indianerne og trukket ham derhen. Kongen hævet sin haand til signal. De løftet fangen op efter foten og haanden og svinget ham to ganger bakover og forover med skrækindjagende fart. Og saa slynget de den stakkars vesle karen utover stupet. Med slik styrke kastet de ham, at han beskrev en høi bue i luften førend han faldt. Da indianeren forsvandt for deres øine, rendte hele haugen undtagen vagtposterne frem til randen av stupet. Der kom et langt ophold fulgt av sansesløse glædeshyl. De sprang omkring, fegtet rundt i luften med sine lange haarede armer og hvinte av skadefryd. Saa kom de tilbake igjen, stillet sig atter op i rad og ventet paa det næste offer. Dennegang kom turen til Summerlee. To av hans<noinclude><references/></noinclude> hauketyxjyuih6a0zgkeswdaf07oqb2 104 141263 327802 2026-07-31T10:30:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vogtere grep ham om haandleddene og slæpte ham voldsomt frem foran fronten. Den tynde skikkelse fegtet og flakset med sine lange armer som en kylling der blir trukket frem av en kurv. Challenger hadde vendt sig mot kongen og bar sig som avsindig. Han bad, tryglet og bønfaldt om kameratens liv. Apemanden puffet ham raat tilside og rystet paa hodet. Det blev den sidste bevisste bevægelse i hans liv; lord Johns rifle knaldet og kongen sank om som en rød sprællende masse. ― Skyt midt oppe i haugen! ropte min kamerat. Skyt gut, skyt! Der Andes uutgrundelige dybder i sjælen paa selv det mest almindelige menneske. Jeg er bløt om hjertet av naturen og har mange ganger faat taarer i øinene bare ved at høre skriket av en saaret hare. Men nu var blodtørsten kommet over mig. Jeg reiste mig op, skjøt og skjøt. Ladet paany og skjøt, mens jeg hylte og skrek av vildskap og slagterglæde. Med vore fire rifler anrettet vi et forfærdelig blod bad. Begge vogterne som holdt Summerlee blev skutt, og han ravet omkring som en drukken mand, uten at kunne fatte at han var fri. Hele flokken av aper jog rundt som avsindige. De begrep ikke hvor fra dette dødens veir var kommet eller hvad det skulde bety. De vinket til dem som var faldt, fegtet med armene, skrek og sparket paa likene. Pludselig for de hylende ind mellem trærne for at søke ly og lot sine faldne kamerater ligge igjen efter sig. Fangerne blev nu staaende tilbake alene paa pladsen. Challengers hurtige hjerne fattet straks hvorledes det forholdt sig. Han grep den halvt sansesløse Summerlee i armen og begge kom løpende henimot os. To av vogterne satte efter dem, men faldt for lord Roxtons kuler. Vi sprang da ut paa sletten for at ta imot vore venner og presset en rifle ind i haanden paa hver av dem.<noinclude><references/></noinclude> qz9gs1bqpwm0wdmtm2cbf087gz11dit 327820 327802 2026-07-31T11:09:32Z Øystein Tvede 3938 327820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vogtere grep ham om haandleddene og slæpte ham voldsomt frem foran fronten. Den tynde skikkelse fegtet og flakset med sine lange armer som en kylling der blir trukket frem av en kurv. Challenger hadde vendt sig mot kongen og bar sig som avsindig. Han bad, tryglet og bønfaldt om kameratens liv. Apemanden puffet ham raat tilside og rystet paa hodet. Det blev den sidste bevisste bevægelse i hans liv; lord Johns rifle knaldet og kongen sank om som en rød sprællende masse. ― Skyt midt oppe i haugen! ropte min kamerat. Skyt gut, skyt! Der findes uutgrundelige dybder i sjælen paa selv det mest almindelige menneske. Jeg er bløt om hjertet av naturen og har mange ganger faat taarer i øinene bare ved at høre skriket av en saaret hare. Men nu var blodtørsten kommet over mig. Jeg reiste mig op, skjøt og skjøt. Ladet paany og skjøt, mens jeg hylte og skrek av vildskap og slagterglæde. Med vore fire rifler anrettet vi et forfærdelig blodbad. Begge vogterne som holdt Summerlee blev skutt, og han ravet omkring som en drukken mand, uten at kunne fatte at han var fri. Hele flokken av aper jog rundt som avsindige. De begrep ikke hvor fra dette dødens veir var kommet eller hvad det skulde bety. De vinket til dem som var faldt, fegtet med armene, skrek og sparket paa likene. Pludselig for de hylende ind mellem trærne for at søke ly og lot sine faldne kamerater ligge igjen efter sig. Fangerne blev nu staaende tilbake alene paa pladsen. Challengers hurtige hjerne fattet straks hvorledes det forholdt sig. Han grep den halvt sansesløse Summerlee i armen og begge kom løpende henimot os. To av vogterne satte efter dem, men faldt for lord Roxtons kuler. Vi sprang da ut paa sletten for at ta imot vore venner og presset en rifle ind i haanden paa hver av dem.<noinclude><references/></noinclude> i6lbaijfzmw7648yh4fgjfjqnuux37b 104 141264 327803 2026-07-31T10:32:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men kræfterne til Summerlee var aldeles uttømte. Han kunde knapt rave sig fremover. Og nu var apemændene ogsaa kommet sig av skrækken. De brøt gjennem kratskogen og truet med at spærre veien. Challenger og jeg løp med Summerlee mellem os, mens lord Roxton fyrte atter og atter saasnart et rødt hode stak frem av buskene. En hel engelsk mil hadde vi de skraalende bester i ihælene paa os. Saa sakket de av; de hadde lært at kjende vor magt og vilde ikke længere være maal for den sikkert træffende rifle. Da vi endelig naadde leiren og saa os tilbake, var vi blit alene. Saaledes forekom det os, men vi tok feil. Vi hadde knapt stængt vor tornebuskport, trykket hverandre i hænderne og andpustne kastet os ned paa jorden, før vi hørte lette trin og derefter et sagte klagende rop utenfor indgangen. Lord John løp frem med riflen i haanden oglukket den op. Der laa de overlevende fire smaa indianere. De rystet av skræk for os, men bønfaldt allikevel om vor beskyttelse. Med en uttryksfuld bevægelse pekte den ene mot skogen rundt omkring.og søkte at forklare os at den var fuld av farer. Derefter slynget han sine arme om lord Roxtons knær og trykket ansigtet mot dem. ― Hvad pokker skal vi gjøre med disse smaa karerne? ropte lord Roxton. Han strøk sine barter i stor forlegenhet. ― Staa op lille ven og ta ansigtet væk fra støvlerne mine sa han. Summerlee sat og stoppet tobak i denfgamle snadden sin. Dere har reddet dem, sa han, og trukket os allesammen ut av dødens klør. Det var godt gjort siger jeg! ― Beundringsværdig, ropte Challenger. Beundringsværdig! Ikke alene vi, som individer, men hele den europæiske videnskap staar i dyp taknemmelighets-<noinclude><references/></noinclude> 8tcytrrdsomjzjbhb449qbymtp3nbnf 327821 327803 2026-07-31T11:11:26Z Øystein Tvede 3938 327821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men kræfterne til Summerlee var aldeles uttømte. Han kunde knapt rave sig fremover. Og nu var apemændene ogsaa kommet sig av skrækken. De brøt gjennem kratskogen og truet med at spærre veien. Challenger og jeg løp med Summerlee mellem os, mens lord Roxton fyrte atter og atter saasnart et rødt hode stak frem av buskene. En hel engelsk mil hadde vi de skraalende bester i ihælene paa os. Saa sakket de av; de hadde lært at kjende vor magt og vilde ikke længere være maal for den sikkert træffende rifle. Da vi endelig naadde leiren og saa os tilbake, var vi blit alene. Saaledes forekom det os, men vi tok feil. Vi hadde knapt stængt vor tornebuskport, trykket hverandre i hænderne og andpustne kastet os ned paa jorden, før vi hørte lette trin og derefter et sagte klagende rop utenfor indgangen. Lord John løp frem med riflen i haanden og lukket den op. Der laa de overlevende fire smaa indianere. De rystet av skræk for os, men bønfaldt allikevel om vor beskyttelse. Med en uttryksfuld bevægelse pekte den ene mot skogen rundt omkring. og søkte at forklare os at den var fuld av farer. Derefter slynget han sine arme om lord Roxtons knær og trykket ansigtet mot dem. ― Hvad pokker skal vi gjøre med disse smaa karerne? ropte lord Roxton. Han strøk sine barter i stor forlegenhet. ― Staa op lille ven og ta ansigtet væk fra støvlerne mine sa han. Summerlee sat og stoppet tobak i den gamle snadden sin. Dere har reddet dem, sa han, og trukket os allesammen ut av dødens klør. Det var godt gjort siger jeg! ― Beundringsværdig, ropte Challenger. Beundringsværdig! Ikke alene vi, som individer, men hele den europæiske videnskap staar i dyp taknemmelighets-<noinclude><references/></noinclude> 9sph0nclna2pvx3o8jm7wr1rw4wemzk 104 141265 327804 2026-07-31T10:34:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjæld til dere. Jeg betænker mig ikke paa at si, at det vilde blit et alvorlig tap for den moderne zoologiske videnskap, hvis professor Summerlee og jeg var forsvundet. De og vor unge ven har gjort deres saker overordentlig godt. Et bredt, faderlig smil laa over hele hans ansigt. Mon om ikke den moderne europæiske videnskap allikevel var blit noget forbauset, om den hadde set sit kjælebarn og fremtidshaab med strittende håar, nøkent bryst og sønderrevne klær! Challenger sat med en matboks mellerh knærne og et stort stykke australsk sauekjøt i hænderne. India neren kastet øinene paa ham, skrek dæmpet og klynget sig atter ind til lord Roxtons føtter. ― Vær ikke ræd, vesle gutten min, sa lorden og klappet indianeren paa hans filtrete hode. Det er Dem som skræmmer ham, professor Challenger og det er ikke saa forunderlig. Nei, vær ikke ræd du, vesle stumpen min, han er et menneske som vi andre. ― Nei, vet De hvad! ropte Challenger. ― Ja, det var til held for Dem, Challenger, at De ikke er saa aldeles lik andre folk. Hvis De ikke hadde lignet saa kongen — ― ― ― Paa min ære, lord John Roxton, De tar Dem vel store friheter! ― Ja, men det er da sandt! ― Tør jeg be Dem være saa venlig at forandre emnet for vor samtale. Deres bemerkninger er i høi grad misvisende og grundløse. Spørsmaalet som føre ligger er, hvad vi skal gjøre med disse indianere? Det rimeligste var at følge dem hjem, hvis vi bare visste hvor de bodde henne. ― Det er ikke nogen sak, sa jeg. De bor i hulerne paa den anden side av Midtsjøen. ― Vor unge ven vet saaledes hvor de bor. Det er sandsynligvis ikke nogen kort spasertur? ― Godt og vel tyve engelske mil, svarte jeg. Summerlee stønnet. ― For min del er jeg ikke istand til at gaa dit, sa<noinclude><references/></noinclude> sxka07gstluirt5t49w4mglswxvg7uc 327822 327804 2026-07-31T11:13:20Z Øystein Tvede 3938 327822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjæld til dere. Jeg betænker mig ikke paa at si, at det vilde blit et alvorlig tap for den moderne zoologiske videnskap, hvis professor Summerlee og jeg var forsvundet. De og vor unge ven har gjort deres saker overordentlig godt. Et bredt, faderlig smil laa over hele hans ansigt. Mon om ikke den moderne europæiske videnskap allikevel var blit noget forbauset, om den hadde set sit kjælebarn og fremtidshaab med strittende haar, nøkent bryst og sønderrevne klær! Challenger sat med en matboks mellerh knærne og et stort stykke australsk sauekjøt i hænderne. Indianeren kastet øinene paa ham, skrek dæmpet og klynget sig atter ind til lord Roxtons føtter. ― Vær ikke ræd, vesle gutten min, sa lorden og klappet indianeren paa hans filtrete hode. Det er Dem som skræmmer ham, professor Challenger og det er ikke saa forunderlig. Nei, vær ikke ræd du, vesle stumpen min, han er et menneske som vi andre. ― Nei, vet De hvad! ropte Challenger. ― Ja, det var til held for Dem, Challenger, at De ikke er saa aldeles lik andre folk. Hvis De ikke hadde lignet saa kongen — ― ― ― Paa min ære, lord John Roxton, De tar Dem vel store friheter! ― Ja, men det er da sandt! ― Tør jeg be Dem være saa venlig at forandre emnet for vor samtale. Deres bemerkninger er i høi grad misvisende og grundløse. Spørsmaalet som foreligger er, hvad vi skal gjøre med disse indianere? Det rimeligste var at følge dem hjem, hvis vi bare visste hvor de bodde henne. ― Det er ikke nogen sak, sa jeg. De bor i hulerne paa den anden side av Midtsjøen. ― Vor unge ven vet saaledes hvor de bor. Det er sandsynligvis ikke nogen kort spasertur? ― Godt og vel tyve engelske mil, svarte jeg. Summerlee stønnet. ― For min del er jeg ikke istand til at gaa dit, sa<noinclude><references/></noinclude> rav2jvdau7prhva183qfsnzmp9bq2gf 104 141266 327805 2026-07-31T10:36:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han. Jeg synes altid saa tydelig at kunne høre hvorledes disse bester hyler og er i hælene paa os. Mens han talte hørte vi dypt inde paa skogen den kneppende lyd av apemændenes skrik. Atter kom indianerne med sit dæmpede jammerrop. ― Vi maa gaa vor vei og det fort, sa lord Roxton. De faar støtte Summerlee, gutten min, og indianerne faar provianten. Skynd dere, før de faar øie paa os. Paa mindre end en time var vi naadd hen til vort skjulested i krattet og der gjemte vi os. Hele dagen hørte vi apefolket hyle og kakle i retning av vor gamle leir. Men ingen av dem kom paa vor kant, og vi utasete flygtninger — baade de hvite og de røde ― fik os en lang og dyp søvn. Jeg laa og døset litt i kveldskumringen, da nogen rørte ved min arm, og jeg saa Challenger bøie sig over mig. ― Det er jo saa at De holder dagbok over disse ting, og at den senere skal offentliggjøres, mr. Malone? ― Ja, jeg er her udelukkende som avisreporter. — Netop! De hørte naturligvis den vaasete bemerkning av lord Roxton, at der skulde være en viss ― viss likhet ― ―. ― Jo, jeg hørte den. ― Jeg behøver vel ikke at si at hvis det kom ut, vilde det bli høist ubehagelig for mig. ― Jeg skal holde mig strengt til sandheten. ― Lord Johns bemerkninger er av og til overmaade besynderlige og han er istand til at komme med ting som aldeles mangler den respekt, som selv uciviliserte stammer viser folk av betydning og berømmelse. Forstaar De mig? ― Fuldstændig. ― Jeg overlater da altsammen til Deres takt. Efter et ophold føiet han til: Kongen over disse apemænd var virkelig et i<noinclude><references/></noinclude> kery6lkx7r8jygwi8d8oqcskgsfee7a 104 141267 327806 2026-07-31T10:37:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høieste grad fremragende væsen ― en ganske overordentlig tiltalende og intelligent fremtoning. Slog ikke dette ogsaa Dem? ― Et høist merkelig væsen, svarte jeg, Og med lettet sind la professoren sig atter ned for at sove.<noinclude><references/></noinclude> adqxjtra6meh4jv9jw3vxetdvujmo2m 0 141268 327807 2026-07-31T10:38:18Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=175 to=191 header=1 /> 327807 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=175 to=191 header=1 /> 7jnnikitjrtwnuus06vzr1mnj07bkv6