Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.13 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 328128 326517 2026-07-31T15:51:45Z Kåre-Olav 25 +2 328128 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> De Knyttede Næver (1911).djvu|page=1|link=[[De Knyttede Næver]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Knyttede Næver]]'', 1911 Guldaaren (1912).djvu|page=5|link=[[Guldaaren]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[Guldaaren]]'', 1912 De Sorte Gribbe (1913).djvu|page=5|link=[[De Sorte Gribbe]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Sorte Gribbe]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> gctlsgi9ia2w7s9wakejarid0382zb3 328234 328128 2026-07-31T21:02:39Z Øystein Tvede 3938 328234 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> De Knyttede Næver (1911).djvu|page=1|link=[[De Knyttede Næver]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Knyttede Næver]]'', 1911 Guldaaren (1912).djvu|page=5|link=[[Guldaaren]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[Guldaaren]]'', 1912 De Sorte Gribbe (1913).djvu|page=5|link=[[De Sorte Gribbe]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Sorte Gribbe]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> aitis6bzbiuo3ddo6do1z85y99te5mu 102 7414 328125 250991 2026-07-31T15:50:08Z Kåre-Olav 25 utvider 328125 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk historiker | sorter = Øverland, Ole Andreas | wikipedia = Ole Andreas Øverland }} ==Tekster== * ''Norske Grenaderer i den store Potsdamergarde'' (1884) * ''Professor Dr. Ludvig Daae'' (1884) * ''Lærebog i Norges nyeste Historie'' (1886) * ''[[Fra en svunden tid|Fra en svunden tid. Sagn og optegnelser]]'' (1888) * ''Lærebog i Norges historie for folkeskolerne'' ** Første del: Tiden før 1800, 1888. * ''Illustreret Norges Historie'' ** Første Bind. Fra de ældste Tider til Fredsslutningen i Konghelle (1019), 1887. * ''[[Af Sagnet og Historien]]'' (1897) * ''Kristiania Arbeidersamfunds Virksomhed i Tidsrummet 1864–1889'' (1889) * ''Karl Johan i Norge 1815'' (1898) * ''Hestekampe i Norden'' * ''Korstogenes Historie'' (1900) * ''Hvorledes P. Chr. Asbjørnsen begyndte som Sagnfortæller'' (1902) * ''[[Kornet Ramus og Løitnant Bruse]]'' (1902) * ''[[Trediepresten Ole Andreas Thulesius]]'' (1902) * ''Sterke-Nils'' (1902) * ''Norges Historie 1814–1902'' (1902) * ''Julebukken og Oskereien'' (1903) * ''Thraniterbevægelsen'' (1903) * ''Oberst Hans Helgesen'' (1903) * ''Syne-Marte'' (1904) * ''Erika Larsdatter Bogen'' (1904) * ''Christian IX'' (1906) * ''Da vort Kongepar kom'' (1906) * ''Det kgl. Selskap for Norges Vel'' (1909) * ''Den norske bogtrykkerforening 1884–1909'' (1909) * ''Det gamle Norge i billeder og tekst'' (1910) * ''De norske Bygdemagasiner'' (1913) * ''En Del av Forarbeidernes til O. A. Øverlands Verk om de norske Bygdemagasiner'' (1913) * ''Utvalgte historiske fortællinger'' (1922) === ''Norske historiske Fortællinger'' === * Bind I ** 1. ''Oberst Kruses Kamp med Karl XII i Høland'' (1895) ** 2. ''Hvorfor Peter Wessel blev holdt i Ørene'' ** 3. ''Store Hans Hæringstad'' ** 4. ''Trondhjemmerne og den gale Oberst'' ** 5. ''Fra Fantestien'' ** 6. ''Fortællingen om Ravnkel Freysgode'' ** 7. ''En Bergenser i venetiansk Tjeneste'' (1896) * Bind II ** 1. ''Sævlid-Gutten'' *** ''Sevle-Gutten'' (2det Oplag, 1897) ** 2. ''En Helt af Folket'' ** 3. ''Salve Nielsen og hans Hædersdaad'' (1897) ** 4. ''Foged Jens Holmboe og hans Nybygge'' ** 5. ''Grue Kirkes Brand'' * Bind III ** 1. ''Sagaen om Thorstein Stanghug'' (1896) ** 2. ''Lisbet Nypen'' ** 3. ''Sigmund Brestessøns Saga'' ** 4. ''Landsdommer Hans Lejerdahl Nansen'' (1896) * Bind IV ** 1. ''[[Jotunheimens Opdagelseshistorie]]'' (1896) ** 2. ''[[Møllergutten]]'' (1896) * ''Ny Serie'' ** 1. ''Ulabrand'' ** 2. ''En svensk Kaper udenfor Lyngør'' ** 3. ''Det dyre Lommeuhr'' ** 4. ''Eventyret om Branskrosse'' ** 5. ''Sagaen om Thorstein Hvite'' ** 6. ''Vaapnfjordingernes Saga'' ===Artikler=== * «Tordenskiold», i ''Folkevennen'' (1901) ==== ''[[Historisk Tidsskrift]]'' ==== * [[Armfeldts tog nordenfjelds 1718]] (1880) * [[Ravnebryllupet i Kraakelund]] (1880) * [[Om en paatænkt restauration af Trondhjems domkirke i begyndelsen af det 18de aarhundrede]] (1880) * [[Et Bidrag til den norske Lægestands Historie]] (1882) * [[Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass’s Biographi]] (1882) * [[Bonden og Lensherren (Historisk Tidsskrift)|Bonden og Lensherren]] (1884) * [[„Sjurdsmessedagen“]] (1884) * [[Forviklinger paa Oplandene i Midten af det 17. Aarhundrede]] (1884–1886) * [[Mandhusingen af Surendalen i 1718]] (1901) {{PD-old}} [[Kategori:Norske historikere]] bgvkckvjvu41o5hq95v0vllfbi2mx2v 328127 328125 2026-07-31T15:50:47Z Kåre-Olav 25 retter lenke 328127 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk historiker | sorter = Øverland, Ole Andreas | wikipedia = Ole Andreas Øverland }} ==Tekster== * ''Norske Grenaderer i den store Potsdamergarde'' (1884) * ''Professor Dr. Ludvig Daae'' (1884) * ''Lærebog i Norges nyeste Historie'' (1886) * ''[[Fra en svunden tid|Fra en svunden tid. Sagn og optegnelser]]'' (1888) * ''Lærebog i Norges historie for folkeskolerne'' ** Første del: Tiden før 1800, 1888. * ''Illustreret Norges Historie'' ** Første Bind. Fra de ældste Tider til Fredsslutningen i Konghelle (1019), 1887. * ''[[Af Sagnet og Historien]]'' (1897) * ''Kristiania Arbeidersamfunds Virksomhed i Tidsrummet 1864–1889'' (1889) * ''Karl Johan i Norge 1815'' (1898) * ''Hestekampe i Norden'' * ''Korstogenes Historie'' (1900) * ''Hvorledes P. Chr. Asbjørnsen begyndte som Sagnfortæller'' (1902) * ''[[Kornet Ramus og Løitnant Bruse]]'' (1902) * ''[[Trediepresten Ole Andreas Thulesius]]'' (1902) * ''Sterke-Nils'' (1902) * ''Norges Historie 1814–1902'' (1902) * ''Julebukken og Oskereien'' (1903) * ''Thraniterbevægelsen'' (1903) * ''Oberst Hans Helgesen'' (1903) * ''Syne-Marte'' (1904) * ''Erika Larsdatter Bogen'' (1904) * ''Christian IX'' (1906) * ''Da vort Kongepar kom'' (1906) * ''Det kgl. Selskap for Norges Vel'' (1909) * ''Den norske bogtrykkerforening 1884–1909'' (1909) * ''Det gamle Norge i billeder og tekst'' (1910) * ''De norske Bygdemagasiner'' (1913) * ''En Del av Forarbeidernes til O. A. Øverlands Verk om de norske Bygdemagasiner'' (1913) * ''Utvalgte historiske fortællinger'' (1922) === ''Norske historiske Fortællinger'' === * Bind I ** 1. ''Oberst Kruses Kamp med Karl XII i Høland'' (1895) ** 2. ''Hvorfor Peter Wessel blev holdt i Ørene'' ** 3. ''Store Hans Hæringstad'' ** 4. ''Trondhjemmerne og den gale Oberst'' ** 5. ''Fra Fantestien'' ** 6. ''Fortællingen om Ravnkel Freysgode'' ** 7. ''En Bergenser i venetiansk Tjeneste'' (1896) * Bind II ** 1. ''Sævlid-Gutten'' *** ''Sevle-Gutten'' (2det Oplag, 1897) ** 2. ''En Helt af Folket'' ** 3. ''Salve Nielsen og hans Hædersdaad'' (1897) ** 4. ''Foged Jens Holmboe og hans Nybygge'' ** 5. ''Grue Kirkes Brand'' * Bind III ** 1. ''Sagaen om Thorstein Stanghug'' (1896) ** 2. ''Lisbet Nypen'' ** 3. ''Sigmund Brestessøns Saga'' ** 4. ''Landsdommer Hans Lejerdahl Nansen'' (1896) * Bind IV ** 1. ''[[Jotunheimens Opdagelseshistorie]]'' (1896) ** 2. ''[[Møllergutten (Øverland)|Møllergutten]]'' (1896) * ''Ny Serie'' ** 1. ''Ulabrand'' ** 2. ''En svensk Kaper udenfor Lyngør'' ** 3. ''Det dyre Lommeuhr'' ** 4. ''Eventyret om Branskrosse'' ** 5. ''Sagaen om Thorstein Hvite'' ** 6. ''Vaapnfjordingernes Saga'' ===Artikler=== * «Tordenskiold», i ''Folkevennen'' (1901) ==== ''[[Historisk Tidsskrift]]'' ==== * [[Armfeldts tog nordenfjelds 1718]] (1880) * [[Ravnebryllupet i Kraakelund]] (1880) * [[Om en paatænkt restauration af Trondhjems domkirke i begyndelsen af det 18de aarhundrede]] (1880) * [[Et Bidrag til den norske Lægestands Historie]] (1882) * [[Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass’s Biographi]] (1882) * [[Bonden og Lensherren (Historisk Tidsskrift)|Bonden og Lensherren]] (1884) * [[„Sjurdsmessedagen“]] (1884) * [[Forviklinger paa Oplandene i Midten af det 17. Aarhundrede]] (1884–1886) * [[Mandhusingen af Surendalen i 1718]] (1901) {{PD-old}} [[Kategori:Norske historikere]] px2l3yhctptgdcim0cb61ks5xf50blp 104 67338 328266 327161 2026-08-01T07:27:32Z Kåre-Olav 25 o>O 328266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhold}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Første Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | Indledende Forklaringer. |- | || {{liten|Side.}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/1|§ 1.]] '''''Om Retsbegrebet.''''' |- | '''1.''' Definition. ({{sperret|Anmærkning}}: om Brugen af Ordet «Ret»). '''2.''' Ret er uafhængig af den Enkeltes vedtagelse '''3.''' Retsreglerne ere i Almindelighed aftvingelige. '''4.''' Forholdet mellem Ret og Moral. '''5.''' Forholdet mellem Ret og Religion. ({{sperret|Anm}}. 1: Historiske Oplysninger om Opfattelsen af Bibelen som Retskilde; {{sperret|Anm}}. 2: Hvorvidt Kirkeretten bør kaldes «Ret»). '''6.''' Om Inddelingen i positiv og almindelig (naturlig) Ret; al Ret er positiv. ({{sperret|Anmærkning}}: Dogmehistoriske Oplysninger angaaende «Naturretten») || {{nowrap|1–18}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/2|§ 2.]] '''''Om Retskildernes Begreb og Inddeling.''''' |- | '''1.''' Om Retskildernes Begreb. '''2.''' Om Retskildernes Inddeling; skreven og uskreven Ret. ({{sperret|Anm}}. 1: Om den forskjellige Brug af Udtrykkene «skreven» og «uskreven Ret.» {{sperret|Anm}}. 2: Kontrakter ere ikke Retskilder) || {{nowrap|18–21}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/3|§ 3.]] '''''Offentlig Ret og Privatret.''''' |- | '''1.''' Den positive Rets Inddeling i offentlig og privat Ret; de forskjellige Dele af den offentlige Ret. '''2.''' Hvorvidt der i Henseende til Gyldighed er nogen Rangorden mellem de forskjellige Dele af Retssystemet eller de forskjellige Retskilder; Folkeret, grundlovsbestemt Ret. '''3.''' Retsomraadets forskjellige Udstrækning for forskjellige Dele af Retssystemet. ({{sperret|Anm}}. Om Traktaters Egenskab af Retskilde) || {{nowrap|21–24}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/4|§ 4.]] '''''Den norske Privatrets almindelige Del. Literatur.''''' |- | '''1.''' Om Betydningen og Begrænsningen af «Privatrettens almindelige Del». '''2.''' Den norske og danske Privatrets almindelige Del; dens Literatur. '''3.''' Fremmed Literatur. || {{nowrap|24–27}} |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 50bmqhh286xdntlc8zotoikz1vwb4yn 2 93090 328177 318787 2026-07-31T17:22:23Z Johshh 5303 328177 wikitext text/x-wiki <div style="display:inline-table; vertical-align:top; float:right;"> [https://en.wikisource.org/wiki/Wikisource:WikiProject_Newspapers Wikisource:WikiProject_Newspapers] [https://en.wikisource.org/wiki/The_New_York_Times The New York Times] [https://en.wikisource.org/wiki/Help:Templates Help:Templates] [https://en.wikisource.org/wiki/Template:Daily_periodical_month Template:Daily_periodical_month] </div> <code>https://github.com/Lanjelin/NBNO.py</code> <code>nbno --id URN:NBN:no-nb_digibok_2016062108178 --pdf</code> <code>pdf2djvu -o output.djvu --dpi=75 digibok_2016062108178.pdf</code> == Diverse scripts == * <code>find . -type f -name '*.pdf' -exec sh -c 'pdf2djvu -o "${1%.pdf}.djvu" --dpi=900 "$1"' _ {} \;</code> * <code>djvm -d foo.djvu 170</code> * <code>for ( $i = 0; $i -lt 5; $i++ ) { djvm -d foo.djvu 170 }</code> ;PDF → JPG <code> pdfimages -j input.pdf page </code> ;JPG → PBM <code> for f in *.jpg; do magick "$f" -monochrome -compress none "${f%.jpg}.pbm" done </code> <code>for f in *.jpg; do c44 "$f" "${f%.jpg}.djvu"; done</code ;PBM → DjVu <code> for f in $(ls -v *.pbm) ; do cjb2 -clean "$f" "${f%.pbm}.djvu" done </code> ;Mergining <code> djvm -c book.djvu $(ls -v *.djvu) </code> === 1 lav kvalitet til 5 høg kvalitet === * <code>https://api.nb.no/catalog/v1/generate?urn=URN:NBN:no-nb_digibok_2008091603033&resolutionlevel=1&text=true</code> === Ting eg skal arbeide med === *[[Kategori:Aviser]] *[[Indeks:Fremskridt og Fattigdom.djvu]] *[[Indeks:Russland og vi.djvu]] *[[Indeks:Haandbog til Brug for alle.djvu]] *[[Indeks:Den Nye verdenskeiser.djvu]] *[[Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber]] *[[Indeks:Bibelen (1891).djvu]] === Bøker på nasjonalbibliotetket som eg skal digitalisere i framtida === *[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011092608009 Familien Magelssen. 3 : Farvermester Christian Magelssens efterkommere] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120100018 Socialismen og den sociale bevægelse] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011510008 Om Partierne i Storthinget og i Landet] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016051308099 Nogle Ord om Radikalismen og vor Folkeskole] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018080126023 Christelig Liberalisme : en Udvikling for Almeenheden af min Idee om vor Tids Frihedsstræben og dens Grund] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014022428001 Politiske og oekonomiske Betragtninger og Forslag : 1ste Række] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008082510001 Hvad bør Nationen Ønske, enten Krig eller Fred med Engelland? Nogle Biedrag til dette Spørgsmaals Besvarelse] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006081100009 Realisme eller klassicisme : et kapitel av 1830-aarenes kulturkamp] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013040508050 Kommunisme og religion] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120700054 Proletariatets diktatur : set og tænkt fra forsommeren 1923] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012101507189 Vore hjem, vore barn og kommunismen] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012071208093 Kommunisme og nordmænd] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061500028 En norsk 3-årsplan : veien frem til en socialistisk planøkonomi i Norge] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011201034 Norges politiske historie : Høires innsats fra 1814 til idag. 1] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092606070 Hvem er hvem? : haandbok over samtidige norske mændt og kvinder] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012061306068 Nye verdener : en letfattelig fremstilling av moderne socialisme] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048173 Liberalismens vei : politiske betraktninger] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048175 Reaksjon eller fremskritt : en oversikt over de fascistiske bevegelser og den økonomiske krise] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060948029 Philosophisk Beviis paa den christelige Religions Sandhed] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015090729005 A winter in Lapland and Sweden] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013042608002 Om Religionsfrihed og Kirkefrihed] *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017073107042 For Friheden : "En Troendes Ord"] *[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021100848043 Heidi kan bruge, hvad hun har lært] *{{Q|Q136333290}} e5l5vm3vv51swig7g7jtqbty3zas2i5 104 97747 328140 236019 2026-07-31T16:02:43Z Kåre-Olav 25 -}} 328140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Fridrikssons Islandske Læsebog.|141}}</noinclude>Landet er norsk, Levning af vort fordums Skriftsprog. Vi tro derfor, at Udgiveren burde have kaldet sin Bog: norrøn eller i al Fald {{sperret|gammel-islandsk}} Læsebog. Sin Oversigt over Formlæren forudskikker Udgiveren et Schema over Udtalen, saaledes som den nu er for Haanden paa Island, og skjønt det naturligviis maa være af Interesse for den, der vil forfølge vort Oldsprogs forskjellige Faser indtil vore Tider, at se hvorledes det tilsidst har antaget den Typus, under hvilken det nu fremtræder paa Island, Færøerne og i Norges mange Dialekter, saa kunne vi dog ikke billige, at han vil applicere de nuværende Islændingers Udtale af Vokalerne paa det gamle Sprog. Istedetfor at sige: {{sperret|Vokalerne og deres Udtale er følgende}}, burde han have sagt: {{sperret|Vokalerne og deres Udtale nu paa Island er følgende}}; thi her følger virkelig istedenfor den sandsynlige gamle Udtale (allerede fremsat af Rask i hans sidste Udgave af sin Grammatik, 1832) den nyislandske, hvilken Udg. kunde have anført ved Siden af som en Særegenhed ved det nuværende Islandske. Jeg tvivler paa, at han vil finde Medhold hos nogen Sagkyndig, hvis han for det gamle vil gjøre gjældende en Udtale som {{antikva|gnír}} for {{antikva|gnýr}} (Gny), {{antikva|birr}} for {{antikva|byrr}} (Bør), {{antikva|öiga}} for {{antikva|auga}}. En saadan Udtale vil i Norge i al Fald bidrage, til at hemme istedenfor at fremme Interessen for Oldsproget, da den vil fjerne det gamle Skriftsprog i utilbørlig Grad fra det endnu gængse Almuesprog. En nogenlunde opvakt Bonde i Øvre Thelemarken, Hardanger eller Sogn kan læse hele Sider af en Saga og forstaa næsten hvert Ord; det vilde neppe være Tilfælde, hvis han læste Fjølnir eller nogen anden nyislandsk Bog, trykt med den saakaldte orthophoniske Retskrivning. Af de Studerende i Norge, som lægge sig efter vort gamle Sprog, kjender sikkert den største Del (navnligen alle, som ere fra Landdistrikterne) en eller anden Almuesdialekt, hvorved han har en betydelig Hjælp til Oldsprogets Studium; det vilde være underligt og forvildende for ham, naar han, under Læsningen af en Saga, med Islændingerne skulde sige, for at tage et Exempel, {{antikva|hlít}} istedenfor {{antikva|hlýt}}, da han langt rigtigere efter sin egen Dialekt udtaler det {{antikva|lýt}}, som: {{antikva|eg lyt taka’nn}}, jeg maa, kommer til at tage ham, Oldn. {{antikva|ek hlýt (at) taka hann}}, Islandsk: {{antikva|jeg hlit}} o. s. v. Som Udsættelser paa Behandlingen af Sprogformen og Retskrivningen ville vi fremhæve nogle Enkeltheder. Vi tro saaledes ikke, at det stemmer med de bedste Haandskrifter at bruge {{antikva|o}} for {{antikva|á}} efter {{antikva|v}}, og skrive {{antikva|svo, von, vopn}} og lign. for {{antikva|svá, ván, vápn}}; sml. den lange Vokal i de tilsvarende Ord i Gotisk, {{antikva|svê, vêns, vêpn,}} oldh. {{antikva|wân, wâfan}}; man se endvidere Gislason i hans fortræffelige Bog: {{antikva|Um frumparta islen. tungu i fornöld}}, Pag. 29 og følg.,<noinclude> <references/></noinclude> dmhfzbxm9byh998owdycmlfemi58jff 106 107975 328139 288477 2026-07-31T16:01:37Z Kåre-Olav 25 Debes 328139 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[De elendige]] |Undertittel= |Bind=3 |Forfatter=[[Forfatter:Victor Hugo|Victor Hugo]] |Oversetter=[[Forfatter:Inge Debes|Inge Debes]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 from=5 to=392/> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[De elendige]]}} {{:Side:De elendige 1.pdf/8}} }} 6x224xpm9szx7jd0gb945oohxex597t 104 124556 328260 294359 2026-08-01T07:20:35Z Kåre-Olav 25 e>ø 328260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|434}}</noinclude>Professor L. M. B. Aubert har meddelt af Schweigaards Latinitet i sit interessante Skrift om dennes Barndom og Ungdom. Nogle Bagateller, hvoraf en nøieseende Filolog kunde tage Anstød, vilde naturligvis have været rettede, ifald det var en Renskrift og ikke et Blyantsudkast, der forelaa. {{høyre|{{liten|L. Daae.}}|2em}} {{---}} Et sane etiam si nullum aliud sui monumentum reliquisset Høyerus, quam constitutionem illam de juridicis examinibus, cujus auctor fuit, optime de disciplina nostra meruisse censendus esset. Hac enim constitutione effectum est, ut cum antea in munere quovis irrepere possent homines rudes et imperiti, nunc nemo ad rem publicam admitteretur, nisi cujus peritia juris et legum explorata esset. Longe autem uberiores fructus tulisset haec institutio, si quod Høyero propositum fuit quodque legis verbis continetur, fideliter esset servatum. Sed et hic gratia potentiorum praevaluit, cum iis qui illustri loco orti essent, privatim examinari liceret, qvamvis lex illa omnium sortem aequalem esse voluit. Longe autem latius patent Høyeri merita de juris prudentia nostra a contemtu revocanda. Primum medicae artis, deinde historiae studio addictus, sero tandem ad juris prudentiam transiit, praeterea non nostro sed Germanico sermone ab infantia usus est, qua lingua et praestantiora ipsius opera scripta sunt, cujusque colorem eum nunqvam deposuisse vel constitutiones ab ipso scriptae testantur. Mirum itaque non est eum de jure nostro libros ab omni parte absolutos et temporum vicissitudines victuros componere non potuisse. At alis viam monstravit et ingenii sui fervore praestantiorum discipulorum animos ita incendit et perfudit, ut per hodierna [?] efflorescerent semina, quae ipse sparserat nec potuit ad maturitatem perducere. Extat liber Latine ab Høyero compositus, qui inscribitur Idea jurisconsulti Danici. Primus in his terris juris encyclopaedia sive methodologia, quae ut miseram tunc temporis jurisprudentiae nostrae prae se fert speciem, ita sanum et justum auctoris sui ingenium docet. Non enim antea doctis hominibus persvasum fuit, nostram esse jurisprudentiam nisi juris Romani praeceptis superstructam et illustratam, contrarium docuit Høyerus, quem his in ''idea jurisconsulti'' loqventem inducimus<ref>Citatet af Høyer udelades her. Dets Indhold fremgaar af Schweigaards Tale.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> ir9u1kawx64pv4ozj3shuo6j65wu9fv 104 133307 328265 312974 2026-08-01T07:26:47Z Kåre-Olav 25 89 328265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|86}}</noinclude><section begin="26"/>(adeligt eller priviligeret) Jordegods ({{NL|5—3—39}} jfr. Sportell. {{§|161}}), og Læsning af Stævninger og Oppebørselsbetjentes Cautionsbreve efter L. {{NL|1—4—10}}, 11, 12, K. R. O. 18 Marts 1720 {{antikva|III}} {{§|1}}. De i L. {{NL|1—22—38}} omhandlede Commissairer til Execution hos Adelige bortfaldt ved Frdn. 25 Jan. 1805, og ligeledes Opnævnelse af Opbudsmænd, (L. {{NL|5—13—39}} og 40) ved L. 22 April 1824. <section end="26"/> <section begin="27"/>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|27}}.}} {{liten blokk|Høiesteret.}} {{midtstilt/e}} Høiesteret skal ifølge Grundls. {{§|88}} og L. 12 Septbr 1818 {{§|1}} bestaae af en Justitiarius og idetmindste sex Assessorer, og Retten er ikke fuldtallig, medmindre syv Medlemmer ere tilstede, jfr. og L. 15 Juli 1839 {{§|18}}. Naar Høiesteret er Overdomstol i Krigsretssager, tiltrædes desuden Retten af to høie Officierer, see Grls. {{§|89}}, Høiesteretsl. {{§|2}} og Lov af 15 Juli 1839 {{§|21}}. Disse Officierer, som Justitiarius tilkalder, beskikkes ikke for huer enkelt Sag, men udnævnes paa ubestemt Tid af Kongen, see L. 1 Juli 1816 {{§|4}} og L. 15 Juli 1839 {{§|21}}. Tilkaldelse af en Søofficier i Sager, der forhen hørte under Overadmiralitetsretten, og til hvis Paakjendelse Sømandskundskab er fornøden, omtales ikke i Høiesteretsloven, skjønt en kongelig Resol. 18 Septbr. 1815 om Overadmiralitetsrettens Ophævelse indeholder en saadan Bestemmelse. Ihvorvel det mindste Antal af de dømmende Medlemmer er fastsat til syv, anordner dog Høiesteretsloven {{§|8}} en Commission bestaaende af Justitiarius og de tvende øverste (ældste) Assessorer, for hvem de skriftlige Sager skulle procederes, for senerehen at paakjendes af den samlede Ret. Imidlertid har denne Afdeling af Høiesteret en, skjønt indskrænket, dømmende Myndighed, da Paragraphen selv taler om Commissionens Eragtninger angaaende Udsættelse. Forsaavidt er dens Beslutninger endelige, da det af Loven fremgaaer, at Commissionen, hvad Sagens Forberedelse angaaer, handler paa den samlede Rets Vegne. Høiesteret holdes i tvende Sessioner, hvorefter den første tager sin Begyndelse anden Tirsdag efter Nytaar, og den anden første Tirsdag i September. Betydningen af Sessionsinddelingen er, at hver Session gjælder som en særskilt Stævningstermin for civile Sager. Naar de fra foregaaende Halvaar tiloversblevne og de til Sessionen indstævnte civile Sager ere paadømte, ophører Rettens regelmæssige Møder, og Sessionen er endt, hvorimod Retten i Mellemtiden, og indtil en ny Sessions Begyndelse samles engang hveranden Uge saa mange Dage, som behøves til Justitssagernes Paadømmelse, see Høiesteretslovens {{§|3}}. Varigheden af <section end="27"/><noinclude> <references/></noinclude> n8lc2w8furmtoqvfl6ykw2avn092m3z 104 140374 328258 327100 2026-08-01T07:18:54Z Kåre-Olav 25 e>c 328258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XVIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |</noinclude>{{bindestrek2|arbejdede|udarbejdede}} større Lovudkast, der staa i en middelbar Forbindelse med Gr.ll.s § 94, og deres Skjebne: a) Proceslovarbejdet, b) Lovarbejder vedk. Arv og Skifte, c) vedk. Kreditlovgivningen, d) Søfartslov || {{nowrap|371—389}} |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg IV|IV.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''De norske Retskilder i forhenværende norske Landskaber og Bilande.''' |- | a) ''I forhenværende norske Bilande:'' 1) Færøerne, 2) Island, 3) Grønland, 4) Orknøerne og Shetlandsøerne; b) ''I de forhenværende norske Landskaber i Sverige:'' 5) Bahuslehn, 6) Jemteland og Herjedalen || {{nowrap|390—408}} |} {{===}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> r0bq9bl1o4c94v3rt0r1q2adtvi1lz9 104 140461 328259 326644 2026-08-01T07:19:37Z Kåre-Olav 25 ikke fet 328259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|243}}</noinclude>Paa den anden Side har Høiesteret i Dom af 10 Juli 1841 (Retstid. Side 594—7) erklæret, at det enkelte Medlem af en fleertallig Concursret, der er kaldet til at foretage Forseglingen, ikke kan fatte gyldig Beslutning om Boets Overtagelse til Concursbehandling, naar Reqvirentens Ret bestrides, men at Spørgsmaalet maa undergives den samlede Concursrets Paakjendelse. Og efter Tanken i denne Dom vilde da Lensmanden eller en anden Fuldmægtig have at henskyde Spørgsmaalet under Concursdommeren selv. {{---}} {{midtstilt|{{liten blokk|Incassatorer.}}}} I Lovbogen bestemmes intet om Cassererforretningerne ved Concursen. I Fr. 28de October 1702 § 1 siges det derimod, at de ved Salg indkomne Penge skulde forvaltes af Retten, som altsaa enten selv eller ved en af den antagen Fuldmægtig havde at besørge Pengeforretningerne. Saaledes har der været forholdt i det mindste indtil Fr. 30 October 1767. Efter denne Forordnings Tid har man derimod antaget, at der skulde vælges en særlig Incassator, og i denne Form gjengives Regelen i L. 6 Juni 1863, §§ 84 og 112. Valgretten tilkommer i den nye Concurs Creditorerne, med hvis Beskikkelse Opbudsmanden saaledes maa være tilfreds, uagtet hans Bo maaskee har Overskud, hvoraf nogen Deel kommer til at gaae gjennem en Mand, hvis Valg han har modsat sig. Og at den samme Regel ogsaa bliver at befølge i den gamle Concurs, ville i Hovedsagen alle være enige i. Ingen kan nemlig falde paa, at Valget skulde være hos Concursretten. Ingen kan heller for Alvor paastaae, at Arvinger, der have fragaaet Gjæld, skulde have Ret til at vælge Incassator, naar Boet er uvederheftigt. Efter den Sammenblanding, som er opstaaet mellem Skifte og Concurs, vil det vel forekomme Mange antageligt, at Valget af Incassator skulde være at overføre fra Creditorerne til Arvingerne [naar Boet paa Forhaand kunde sees at give Overskud] —. {{---}} {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Retsregler, der staae i Forbindelse med Concursens Aabning. Ny Concurs.}} {{midtstilt/e}} Er det fra en Creditor, at Stødet til Concursen er udgaaet, bliver der paa den Dag og til det Klokkeslet, som ved Paategning paa Reqvisitionen er berammet og Skyldneren forkyndt, at<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|16*}}|2em}}</noinclude> kcm99jv478jvc3mtlggt8mmb4bfmip9 104 140577 328264 326760 2026-08-01T07:24:55Z Kåre-Olav 25 r>n 328264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|359}}</noinclude><section begin="III"/>Gjenstanden, der svarer til hans Brøkdeel i det hele Bo. Forsaavidt som den Udelukkede har faaet Fyldestgjørelse hos sine Medeiere i Boet, bortfalder, som forstaaer sig, Tilbagesøgelsesretten, og denne synes efter de nu gjældende Begreber om Værdipapirer heller ikke at kunne gjøres gjældende, naar de Gjenstande, der i god Tro af tredie Mand ere erhvervede, bestaae i Actiebreve, Panteobligationer og deslige. Mellem Parter, der have deeltaget i Skiftet, bedømmes forefaldne Urigtigheder, hvad enten de ere grundede i Svig eller i Feiltagelse, efter de Grundsætninger, der gjælde i Læren om Contracter. Men for disse Grundsætninger fremstiller der sig dog kun en ligeartet Anvendelse, naar der er skiftet under en nøiagtig Gjennemgaaelse af Boets Bestanddele. Er Skiftet derimod opgjort efter løse Overslag, som let vil skee, naar Parterne indgaae paa at lade sig udløse mod en bestemt Sum af den Gjenlevende eller en Medarving, der har overtaget Boet og Gjælden, kan Handlingen ikke angribes blot af den Grund, at der befindes noget mere eller noget mindre end forudsat, da man ved at indgaae paa en saadan summarisk Fremgangsmaade, har givet Slip paa Fordringen om fuld Forholdsmæssighed i Loddernes endelige Værdi. Skiftet vil altsaa uagtet unøiagtigt i det endelige Udfald blive staaende, med mindre der enten har hersket en almindelig Uvidenhed om Boets Forfatning, eller den, der bliver den Vindende, har tilbageholdt den bedre Kundskab om Boets Tilstand, som det havde været hans Pligt at meddele de øvrige Parter. Hjemmelspligt. Noget fravendes den, der har overtaget Boets Gjæld. {{===}} <section end="III"/> <section begin="IV"/>{{midtstilt/s}} {{stor|'''IV.'''}} {{liten blokk|Om Grundene til Indtrædelse af Skifte.}} {{midtstilt/e}} Det Sameie, som stiftes ved Overtagelse af et Dødsbo, kan enhver af Parterne (Arvingen og Arveladerens ved Siden af dem heftende Enke) fordre ophævet naarsomhelst, med mindre han er bunden enten ved Aftale eller ved testamentarisk Bestemmelse af Arveladeren. Aftale om Fortsættelse af Uskifte, der jevnligen forekommer ved Fællesboer, er dog sjelden i den foreliggende Anvendelse og bør i Tvivlstilfælde forstaaes som et Tilkjendegivende, ved hvilket Ingen <section end="IV"/><noinclude> <references/></noinclude> sdcat73edrh23mab7wvbklnpdp2im84 106 140644 328220 327533 2026-07-31T20:22:19Z Øystein Tvede 3938 328220 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne verden]] |Undertittel=Vidunderlige og spændende eventyr oplevet av prof. E.C. Challenger, Lord Roxton, prof. Summerlee og E. D. Malone, medarb. i Daily Gazette |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} qevgexsw0gdbgulniq8dhonhtwdajcz 104 140648 328221 326909 2026-07-31T20:25:33Z Øystein Tvede 3938 328221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE {{xxx-større|{{sp|DEN FORSVUNDNE<br> VERDEN}}}} <poem> VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE </poem> {{liten|I AUTORISERT OVERSÆTTELSE<br> FOR NORGE OG DANMARK VED}} ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1913}}<noinclude><references/></noinclude> ktoqy90wjn6tc3pt26icd5svwl23262 328222 328221 2026-07-31T20:26:02Z Øystein Tvede 3938 328222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE {{xxx-større|{{sp|DEN FORSVUNDNE<br> VERDEN}}}} <poem> VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE </poem> {{liten|I AUTORISERT OVERSÆTTELSE<br> FOR NORGE OG DANMARK VED}} ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1913}}<noinclude><references/></noinclude> ojrs4wfjo4mrawpupeo02row2pdrf43 328223 328222 2026-07-31T20:26:39Z Øystein Tvede 3938 328223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|A. CONAN DOYLE {{xxx-større|{{sp|DEN FORSVUNDNE<br> VERDEN}}}} <poem> VIDUNDERLIGE OG SPÆNDENDE EVENTYR OPLEVET AV PROF. E. C. CHALLENGER, LORD ROXTON, PROF. SUMMERLEE OG E. D. MALONE, MEDARB. I DAILY GAZETTE </poem> {{liten|I AUTORISERT OVERSÆTTELSE<br> FOR NORGE OG DANMARK VED}} ELISABETH BROCHMANN KRISTIANIA<br> FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)<br> 1913}}<noinclude><references/></noinclude> l3h95zvsfnbi002y8mdr0l5zgfz9vjk 104 140649 328224 326832 2026-07-31T20:27:11Z Øystein Tvede 3938 328224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> 71qkww6r74jz6djxwicrlppnmx6zr9z 104 140650 328225 326906 2026-07-31T20:29:10Z Øystein Tvede 3938 328225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FORORD}} Undertegnede faar herved lov til at meddele at baade forbudet om at utgi dette skrift, samt truselen om injurieproces er tat tilbake av professor Challenger, som nu erklærer sig overbevist om at ikke nogetsomhelst i denne bok tilsigter at fornærme ham. Professor Challenger staar saaledes personlig inde for at der ikke skal lægges nogen hindringer i veien for bokens offentliggjørelse. Jeg vil gjerne nytte leiligheten til at takke Mr. Patrick L. Forbes, Rosslyn Hall, Hampstead for den kloke og dygtige utførelse av de fra reisen medbragte skisser — og mr. V. Ransford, Elin Row, for hans erfarne og kyndige fremstilling av fotografiplaterne. {{høyre|E. D. Malone.{{gap|3em}}}} {{gap|2em}}Streatham 1912.<noinclude><references/></noinclude> n1spqefr8o2we0yqgfscyze4fursmf0 104 140657 328229 326912 2026-07-31T20:47:53Z Øystein Tvede 3938 328229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg faar vente til det kommmer. — Men hvorfor kan De ikke elske mig, Gladys? Er det mit utseende, eller hvad er der iveien? Hun tøet virkelig litt op; rakte frem sin haand — ak, for en yndefuld bevægelse! — Nei, det er ikke det, sa hun tilslut. De er ikke indbildsk, saa jeg kan trygt si at det ikke er det. Det er noget dypere. — Min karakter? Hun nikket strengt. — Hvad skal jeg gjøre for at rette paa det? Sæt Dem ned og la os tale om det. — — Nei, jeg skal ikke — — bare De vil sætte Dem. Hun saa paa mig med en undrende mistro, som jeg likte meget bedre end den forrige aapne tillidsfuldhet. Saa satte hun sig. — Fortæl nu hvad galt der er paa færde med mig! — Jeg er forelsket i en anden, sa hun. Nu kom turen til mig at springe op. Det er ikke nogen bestemt, sa hun og maatte le av mit forfærdede ansigt. Det er bare et ideal. Jeg har aldrig truffet ham jeg mener. — Fortæl! Kjender De nogen som ligner ham? — Aa, han kunde godt ligne Dem. — Hvor snildt av Dem at si slikt. Hvad er det h a n gjør og ikke jeg. Bare si det! Avholdsmand, vegetarianer, flyver, teosof, — overmenneske — jeg skal prøve alt sammen, bare jeg faar vite hvad De liker. Han lo av mit elastiske sind — Ja, først og fremst, saa tror jeg ikke at mit ideal vilde snakke slik, sa hun. Det maa være en mere haard, alvorlig mand som ikke straks er færdig til at føle sig efter en ung pikes luner. Men fremfor alt maa han være em mand, som kan handle og se døden i øinene uten frygt — en mand med stolte gjerninger og som har oplevet det vidunderligste. Det er<noinclude><references/></noinclude> 4wphb056xes1x337fbl0yki3g8k4fmx 104 140661 328200 326846 2026-07-31T19:04:32Z Øystein Tvede 3938 328200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg, sa lord John, vil bruke min del til at utruste én fortræffelig ekspedition for at gjæste endda engang det kjære gamle platen. End De da gutten min? De vil naturligvis gifte Dem? — Ikke netop nu, sa jeg og smilte sørgmodig. Hvis De vil ha mig med, vil jeg hellere reise med Dem. Lord John ea ikke noget, men en brun haand blev sakt mig over bordet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> p10uwqykjkfq1mr7np28628s7qev0ju 328219 328200 2026-07-31T20:22:01Z Øystein Tvede 3938 328219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg, sa lord John, vil bruke min del til at utruste en fortræffelig ekspedition for at gjæste endda engang det kjære gamle plataa. End De da gutten min? De vil naturligvis gifte Dem? — Ikke netop nu, sa jeg og smilte sørgmodig. Hvis De vil ha mig med, vil jeg hellere reise med Dem. Lord John sa ikke noget, men en brun haand blev rakt mig over bordet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nb544u1je5lkv344nbn7w1dudj135le 0 140662 328233 327532 2026-07-31T21:00:15Z Øystein Tvede 3938 328233 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=1 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] * [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] * [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] * [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] * [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] * [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} el8oasn91puq3r1cavsyz6vn9upntv6 328235 328233 2026-07-31T21:06:24Z Øystein Tvede 3938 328235 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" next="[[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]]" from=1 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den forsvundne verden/01|Første kapitel]] * [[Den forsvundne verden/02|Andet kapitel]] * [[Den forsvundne verden/03|Tredje kapitel]] * [[Den forsvundne verden/04|Fjerde kapitel]] * [[Den forsvundne verden/05|Femte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/06|Sjette kapitel]] * [[Den forsvundne verden/07|Syvende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/08|Ottende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/09|Niende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/10|Tiende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/11|Ellevte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/12|Tolvte kapitel]] * [[Den forsvundne verden/13|Trettende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/14|Fjortende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/15|Femtende kapitel]] * [[Den forsvundne verden/16|Sekstende kapitel]] }} [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1913]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] [[Kategori:Romaner]] 944kpl7vtmojn5u7w35ywn3sppyoiqr 104 140672 328230 326874 2026-07-31T20:51:53Z Øystein Tvede 3938 328230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg kan kanske gaa saa vidt at jeg tilstaar ham altsammen. Hvis han er sportsmand, vil det kanske smøre ham. — Smøre!! Jo, tak! Jeg tænker det blir Dem som kommer til at bli smurt. Panserskjorte eller en amerikansk foot-ball-utrustning, det er {{sp|de|t}} De trænger. Men farvel! Svaret kommer til at indtræffe her onsdag morgen, hvis han i det hele tat nedværdiger sig til at gi noget svar. Det er et voldsomt, farlig og trættekjært menneske; hatet av alle der kommer i nærmere berøring med ham; en skyteskive for studenternes spot saa langt som de tør ta sig nogen friheter med ham. Det vilde kanske være det bedste for Dem aldeles ikke at faa noget svar.<noinclude><references/></noinclude> n2die4q7vamdhzqek5ynl384z29wpoo 104 140675 328231 326923 2026-07-31T20:53:19Z Øystein Tvede 3938 328231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ges nogen forklaring, saa skal jeg være villig til at motta Dem til nævnte tid, skjønt baade gjester og visitter er mig høist usmakelige. Hvad Deres bemerkning vedrører — at jeg kan ændre mening — vil jeg la Dem vite at det ikke er min skik, efter at jeg under grundig og moden overveielse har fremstillet en sak. Behag at vise konvolutten til min tjener, Austin, naar De kommer, da han har ordre til at bruke alskens forholdsregler som kan verge mig mot det pak som kalder sig „journalister“. {{c|Ærbødigst}} {{høyre|Georg Edward Challenger.{{gap|1em}}}} Dette var brevet. Jeg læste det høit for Torp Henry, som hadde indfundet sig tidlig for at høre utfaldet av mit vaagestykke. — Her har De et nyt medikament som heter Cuticura eller noget slikt, det skal være bedre end Arnica<ref>Arnica er, som kjendt, et godt gammelt husraad for slag og kvæstelser. O. A.</ref>, var alt hvad han sa. Enkelte mennesker kan ha de underligste ideer om hvad man forstaar ved en morsomhet. Klokken var allerede blit halvni, men jeg tok en bil og kom frem i god tid. Den anselige villa vi stanset utenfor, gav med sine altaner og taarner og svære gardiner for vinduerne et tydelig indtryk av at professoren var en velhavende mand. Døren blev lukket op av en besynderlig sortsmusket tjener av ubestemmelig alder, klædd i mørk sjømands-pjekkert og brune lær-gamascher. Senere fik jeg vite at det var chauffeuren, som her utfyldte pladsen for en hel række flygtende kjeldermestere. Han maalte mig opefter og nedefter med nogen granskende, vandblaa øine.<noinclude><references/></noinclude> hmfthq0jt97qndxtxctkdiy0and0cv1 104 140766 328137 327020 2026-07-31T16:01:05Z Kåre-Olav 25 midtstilt 328137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|127}}</noinclude><section begin="13"/>sig mere hjemme, tør der findes mere Nyt, (f. Ex. især D. L. 5—10). Endelig bør det bemærkes, at Fortegnelsen Intet oplyser om det ikke ringe Arbejde, som det har kostet at borttage enkelte ældre Institutioner af Loven. Paa den anden Side maa der ved Bedømmelsen af Forfatternes Arbejde tages Hensyn til, at enkelte nye Partier for det Meste ere udskrevne af fremmede Love f. Ex. enkelte Kapitler af 4de Bog. I det Hele vil det altsaa sees, at, om end den overvejende Del af Lovbogen var en reviderende Kodifikation af ældre Lovbud, var der dog netop i de privatretslige Afsnit mange vigtige nye Retssætninger, om end just ikke i synderlig Grad hele nye Instituter ere indførte. <section end="13"/> <section begin="14"/>{{midtstilt/s}} § 14. ''Fortsættelse.'' {{liten blokk|''II. Lovbogens Kilder i ældre danske og norske Love.<ref>Ogsaa i dette Emne finder man endnu i det Hele ingen bedre Vejledning end Brorsons ovenciterede Værk, hvilket ogsaa her maa bruges med megen Kritik. Det samme gjelder om følgende lille Arbejde, der blot indeholder en schematisk Opregning og alene angaar Norske Lov: „Anvisning til at finde de Steder i de gamle danske og norske Love, hvoraf Kong Christian V.s Norske Lov for den største Del er tagen, af L. E(vensen)“. Kbhvn. 1762. 4to. Ved en Del spredte Lovsteder kan som meget oplysende nævnes Kolderup {{sperret|Rosenvinges}} Afhandling i Nyt juridisk Archiv VII. 175—258 og VIII. 162—185 (fra 1814): „Bidrag til Fortolkningen af Christian den 5tes Lov ved Hjælp af vore gamle Love som Beviser paa disses Vigtighed for den Lovkyndige“. Man finder her Exempler fra hele Lovgivningen før Christian V., ogsaa den norske. Mange spredte Oplysninger findes ogsaa i Prof. {{sperret|Brandts}} retshistoriske Afhandlinger. Endelig kan ogsaa nævnes Kofod {{sperret|Anchers}} Fortale til Arnesens islandske Rettergang. Udenfor Literaturen finder man megen Hjælp i Codex Fredericius, hvor Kildestederne for en stor Del ere anførte i Marginen. Forfatteren har kun delvis havt Lejlighed til selvstændige Undersøgelser, forsaavidt angaar de ældre danske Love. Den her givne Undersøgelse maa derfor ligesom foregaaende af samme Slags kun ansees som et Forsøg.</ref>''}} {{midtstilt/e}} '''1.''' De ældre {{sperret|norske Love}} ere Kilde til det Allermeste af de Lovbogens Dele, som ere særegne for Norske Lov, idet, som før oplyst, deri lidet Nyt findes. Den største Kilde er her selvfølgelig Christian IV.s Norske Lov. Men ved Siden <section end="14"/><noinclude> <references/></noinclude> npcv5uvmzdnarsiwg5zbgwk8mkcmwha 104 140769 328133 327023 2026-07-31T15:55:41Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 328133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>hvorfra de ere tagne, da lignende Retssætninger findes i begge Landes ældre Love; Sandsynligheden er dog for, at i slige Tilfælde danske Love ere Kilden.<ref>F. Ex. 1. 21 (D. L. 23). 1 (jfr. C. IV. L. I. 4). Mærkes kan her, at enkelte Artikler i 4de Bog allerede fandtes i Chr. IV.s Norske Lov, men deri optagne fra Fredrik II.s Søret.</ref> — Der er omvendt Spor til, at ældre danske Love have været benyttede ved de Dele af Norske Lov, som ere særegne for denne.<ref>Saaledes har N. L. 6. 7. 10 sin Kilde i Christofer af Bajerns Stadsret, Artikel 75. Denne havde dog forresten, som før vist, maaske været gjeldende ogsaa i Norge.</ref> Som fælles Artikler i begge Love, der maa ansees tagne ligefrem fra ældre norske Kilder, kunne nævnes: {{liten blokk/s}} N. L. {{NL|1. 2. 24}} D. L. 27, (maaske C. IV. L. VII. 7); {{NL|1. 13. 4}} tildels (VII. 2); {{NL|1. 13. 7}} (VII. 12); {{NL|1. 17. 7}} D. L. 1. 19. i II. 8); {{NL|1. 22. 8}} D. L. 1. 24. 8 (III. 19 i. f.), {{NL|1. 22. 10}} (jfr. III. 11 i. f.), {{NL|1. 22. 31}} D. L. 1. 24. 29 (VII. 3 i. f.). {{NL|1. 22. 37}} D. L. 1. 24. 35 (? I. 4); 3. 19 (D. I. 17) 25 og 30 (IV. 14); 3. 21 (D. L. 19) 14 og 15 (VII. 22); {{NL|5. 2. 53}} (IV. 10); {{NL|5. 2. 15}} D. L. 74, (IV. 9); {{NL|5. 3. 42}} D. L. 31 (VI. 5, VII. 13), hvilken Art. endog ikke passer godt, da den gaar ud fra det ældre norske Princip, at Ejendomsret gik over ved den blotte Overenskomst, medens efter dansk Ret, som ellers i den beslægtede Materie er fulgt af Lovbogen, Overleverelse krævedes: {{NL|5. 7. 4}} (VII. 20); {{NL|5. 8. 2}} (VI. 37), {{NL|5. 8. 10}} og 14 D. L. 11 (VII. 14), {{NL|5. 8. 15}} D. L. 12 (VII. 19); {{NL|5. 13. 45}} D. L. 5. 14. 47 (VII. 6); {{NL|6. 6. 15}} og 16 (III. 9); {{NL|6. 7. 14}}, 15 og 16 D. L. 13—15 (III. 13 og 14); {{NL|6. 10. 5}} og 6 (VI. 33. 36): {{NL|6. 11. 3}}—6 (III. 12, hvoraf man ellers har undladt at tage Hovedartiklen om Vaadedrab i Almindelighed, skjønt den der var langt mere oplysende): {{NL|6. 14. 9}} D. L. 10 (VI. 15): {{NL|6. 17. 11}} og 12 (? VIII. 3. 4), {{NL|6. 17. 42}} D. L. 41 (? VI. 35); {{NL|6. 18. 4}} (? VII. 10); {{NL|6. 19. 6}} D. L. 5, 12 D. L. 10 (VI. 25 og 26); {{NL|6. 22. 2}} (IV. 2). — Af disse findes {{NL|3. 19. 25}} allerede i Codex Fredericius. De andre synes først at være optagne i de følgende Udkast. Den norske Kirkeordinants har direkte været benyttet som Kilde ved flere Artikler, saasom {{NL|2. 3. 9}}, {{NL|2. 5. 8}}, flere Artikler i {{NL|2—8}}, {{NL|2-18|18}} og 19, de fleste Artikler i {{NL|2—14}}. Forresten findes oftest de samme Artikler baade i Chr. III. og Chr. IV.s Kirkeordinants, saa at man ikke kan vide, hvilken af dem har været benyttet som Kilde. Christian IV.s Store Reces III—23 er Kilde til {{NL|1. 5. 31}} D. L. 27 og {{NL|1. 6. 13}} D. L. 15. {{liten blokk/e}} <!-- --><ref follow="p129">Store Reces II. 7. 3. igjen er optagen efter Forordn. for Norge af 29 Juli 1631 § 12 og 8 Juni 1639 § 3.</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7tcxd7o3ww513tkkw01tq3xpwiu22n8 104 140773 328136 327027 2026-07-31T15:59:59Z Kåre-Olav 25 5>6 328136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}} {{liten blokk/s}}</noinclude>{{NL|6-13-25|25}} (24) af Kold. Rec., {{NL|6. 13. 30}} (20) af Fdn. af 1658). — {{NL|6. 15. 2}}. — {{NL|6. 17. 36}} (35). — {{NL|6. 18. 5}}. — 6—21 (Kold. Rec.. Birkeret og Fredrik II.s Gaardsret). Endvidere flere spredte Forbrydelser mod Religionen, Barnemord, Trolddom. Ligesaa hører hid Vidneedens Forklaring, der skriver sig fra Fredrik II., og Dommereden med Undtagelse af, hvad der i denne angaar Enevoldsmagten. {{liten blokk/e}} '''5.''' Endelig kan mærkes, at ældre danske Domme (fra 16 og 17 Aarhundrede) og anden Sædvane er Kilden til adskillige, deriblandt flere meget vigtige, Artikler. Dette maa nemlig ansees at være Tilfældet ved følgende Lovsteder: {{liten blokk/s}} {{NL|5. 1. 4}} (Kolderup-Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme I. p. 34): {{NL|5. 4. 20 }}(l. c. I. p. 245); tildels {{NL|5. 7. 2}} (l. c. I. 301): {{NL|6. 14. 6.}} D. L. 7, forsaavidt Straffen angaar (l. c. II. 7): {{NL|1. 2. 15}} D. L. 18 (l. c. II. 116): 1. 21 (23). 13. Klausulen «En for Alle» (l. c. II. 143); {{NL|6. 18. 1}} «Stabel» (l. c. II. 147); D. L. 3. 12. 3 (l. c. II. 197): D. L. 3. 13. 31 (l. c. II. 212): D. L. 5. 10. 2 (l. c. III. 92): 1. 22 (D. L. 24). 7 (III. 114 og 11) {{NL|1. 13. 24}} D. L. 23 (III. 115); 1. 23 (25). 1 (III. 122); 13. 19 D. L. 18 (III. 131); {{NL|1. 15. 2}} (III. 136); {{NL|2. 21. 41}}, 42 D. L. 2. 22. 47, 48 (III. 178) {{NL|5. 3. 43}} D. L. 32 (III. 243 og IV. 198 jfr. {{sperret|Aagesen}} om Overdragelse af Ejendomsret etc. p. 44 ff.): D. L. 5. 3. 2 (III. 25); tildels 6. 21. 4 (jfr. IV. 126); {{NL|1. 21. 15}} (IV. 129): tildels {{NL|1. 5. 2}} og {{NL|3. 4. 4}} (IV. 170): {{NL|5. 5. 4}} D. L. 2 (IV. 199, i hvilken Dom der citeres af en ældre Dom, «at man saavel kunde fange Hævd paa Brug som paa Ejendom»); {{NL|5. 7. 15}} (IV. 218); {{NL|5. 13. 4}} eller D. L. 5. 14. 6 (IV. 245, hvor ogsaa ældre Domme citeres for samme Regel): tildels {{NL|5. 1. 1}} (sammesteds): 1. 20 (D. L. 22). 2 (IV. 346); {{NL|1. 4. 14}} D. L. 15 (IV. 400); tildels 6. 13. 6 (IV. 436). — D. L. 1. 4. 5 i. f. (findes ikke i N. L.), jfr. Evensens Saml. I. 1. 15; {{NL|1. 9. 5}} (ifølge Trojel, citeret hos Brorson); {{NL|5. 7. 7}}, («Skib»), 14, 17 (? jfr. {{sperret|Matzens}} danske Panterets Historie p. 410 og 428). — Det kan ogsaa her erindres, at Vindings andet Udkast netop i sin Overskrift betegnede, at det var sammensat ogsaa efter «Domme og gammel Sædvane». Som Exempel paa, at særlig norsk Sædvaneret er optagen i Lovbogen, kan anføres N. L. {{NL|1. 13. 9}} (se Revisionskommissionens Forhandlingsprotokol). {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2d9l6cx99i157my3km06f7xxwfz7381 104 140784 328132 327038 2026-07-31T15:54:52Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 328132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|145}}</noinclude>det stedse hyppigere, at ogsaa verdslige Herrer havde uddannet sig ved fremmede Universiteter, og i de for vort Emne vigtigste Aarhundreder, det 16de og 17de, hørte det netop med til enhver Adelsmands Opdragelse, at han gjorde sin «store Rejse» paa flere Aar til Mellemeuropas og Italiens Højskoler.<ref>Om de {{sperret|Danskes}} Studierejser se Kolderup-{{sperret|Rosenvinges}} Retshistorie I. § 46 ff. og N. M. {{sperret|Petersen}} dansk Literaturhistorie (2 Udg.) I. 73 ff., II. § 26, III. 28 og den paa disse Steder anførte Literatur. Jfr. ogsaa Ny Kirkehistoriske Samlinger I. 435 (Wittenberg), 513 (Paris), III. 660 ff. — Studierejserne gik i det 13de og 14de Aarhundrede især til Paris og Orleans, senere til Tysklands nyoprettede Universiteter, først og fremst Prag (oprettet 1348), Kölln (1388), Erfurt (1392), Rostock (1418), Greifswalde (1456). Fra Slutningen af det 16de Aarhundrede gjaldt Rejserne ikke længere saa overvejende Tyskland, og, især da Trediveaarskrigen afbrød Forbindelserne, rejstes der igjen mere til Frankrige, hvor den romanistiske Skole netop fra Slutningen af 16de Aarh. var saa berømt, og Italien, fornemmelig Padua, hvor der fra 1566—1644 studerede 242 Danske (jfr. Suhms Saml. II. 3, 6; enkelte Norske findes ogsaa deriblandt), deraf Mange, som siden kom i juridiske Stillinger. Ogsaa England og Holland (Leydens Universitet, stiftet 1575) besøgtes meget i denne Tid. Det er forøvrigt i Almindelighed vanskeligt at sige, i hvilken Udstrækning der har været studeret Lovkyndighed; thi af Matriklerne oplyses som oftest ikke Studiet. De ere ogsaa kun tildels trykte. Foruden den ovennævnte for Padua finder man i (Norsk) Historisk Tidsskr. III. 481 ff. en Matrikul over nordiske Studerende i Kölln i 16de Aarh. (c. 1503—37), meddelt af Hr. Professor L. L. {{sperret|Daae}}; ved nogle af disse, mest senere Præster, er juridisk Studium opgivet. Forf. har ogsaa velvilligen faaet Adgang til Hr. {{sperret|Daaes}} haandskrevne Optegnelser af flere andre Matrikler; Prags Matrikul oplyser Studiet, og fra 1372—1413 sees temmelig mange Nordboer, især Svensker, at have studeret Jus der; dette maa vel nærmest have været kanonisk Ret, da Romerretten dengang sandsynligvis kun doceredes som Bifag for denne. I Greifswalde have, ifølge samme Optegnelser, i 1497 to Munke fra Odense ladet sig immatrikulere causa audiendi jura ab excellentissimis Italiæ doctoribus (ɔ: Petrus Ravennas og Søn).</ref> Det er derfor sikkert nok, at de fleste af Danmarks Statsmænd og Lovgivere i denne Tid havde havt god Lejlighed til at blive kjendte med de vigtigste Retsforfatninger, fornemmelig den romerske.<ref name="p145">Om de ledende Danskes Studierejser findes Oplysning i deres Biografier, fornemmelig i {{sperret|Hofmanns}} Efterretninger om Danske Adelsmænd. Som</ref><!-- --><ref follow="p144">l. c. har givet, kan ikke med Sikkerhed nogen Jurist paavises før i det 17de Aarhundrede, da der var nogle faa. Af de Studerende i Kölln 1503—37 sees et Par, der senere blev Præster i Norge, at have studeret Jus. Nogle flere Nordmænd have studeret kanonisk Ret i Prag omkr. 1400, saaledes Erkebiskop Nikolaus Jakobsen (1382).</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|{{sperret|Aubert}}. De norske Retskilder. I.}} 10</noinclude> p2qtwnuc9liydx88cuxwrkf83rxkmfv 104 140820 328267 327074 2026-08-01T07:28:19Z Kåre-Olav 25 ordner mal 328267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|181}}</noinclude><section begin="16"/>{{bindestrek2|storiske|historiske}} Fortolkning har derfor havt en vigtig Opgave ved Christian V.s Lovbøger.<ref>Saaledes har D. L. 6. 7. 9 gjengivet Jydske Lov III. 32 „trælbarth“ med „trælbaaren“ i Stedet for „slaaet som en Træl“; i D. L. 5. 3. 13 (N. L. {{NL|5-3-29|29}}) er „vinde“ en aldeles urigtig Gjengivelse af Kildens wynnæ eller vitæ (J. L. I. 42) ɔ: have Ret til at føre Ed. Se i det Hele {{sperret|Rosenvinges}} Afhandling i Nyt jur. Arch. VII. og VIII., hvor mange Exempler paa saadanne Fejl og den historiske Fortolknings Nytte findes.</ref> {{sperret|Lovsproget}} fortjener i det Hele megen Paaskjønnelse. Om det end mangler adskilligt i Skarphed, staar det især i national Henseende langt over Sproget i det 16de til 18de Aarhundredes øvrige Lovgivning, jfr. ovenfor p. 160. Hvad der her er sagt til Bedømmelse af Christian V.s Lovbøger, passer i det Væsentlige lige meget paa dem begge. Dog flyder det af, hvad der ovenfor er oplyst om Lovbøgernes Forfattelse, at flere af de fremsatte Anker fortrinsvis ramme Christian V.s Norske Lov; i § 12 findes adskillige Beviser derfor. Men det følger ogsaa af, hvad der ovenfor p. 96—98 er meddelt om det norske Lovudkast, at ogsaa adskillige af Danske Lovs Mangler vilde været rettede, om man ikke havde holdt altfor meget paa Overensstemmelse i begge Lovbøger. {{---}} <section end="16"/> <section begin="17"/>{{midtstilt/s}} '''Andet Kapitel.''' {{større blokk/s}} Den nuværende skrevne Rets andre Kilder {{br}} indtil 1814. {{større blokk/e}} § 17. ''De ældre Retskilder, der paa Grund af sit Indhold ikke bleve'' ''ophævede ved Lovbogen.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Christian V. siger i Lovbogens Fortale, at «vi alle forrige Love, Ordinantser, Recesser og Forordninger, saavidt de her ikke findes indførte, ville ganske have ophævede.» Denne almindelige, ophævende Klausul maa imidlertid forstaaes med væsentlige Indskrænkninger. {{nop}} <section end="17"/><noinclude> <references/></noinclude> qazck8jo9yooxggisfyfsoz917fwvxb 104 140824 328261 327152 2026-08-01T07:21:36Z Kåre-Olav 25 rettelse: mangler punktum 328261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude>enten havde været aldeles ukjendt eller ialfald været overladt de snevrere Samfund, især Byerne —, og som stillede sig til Opgave ikke blot at sørge for Undersaatternes Sikkerhed, men ogsaa for deres aandelige og legemlige Velfærd. Denne noget mindre vide Brug af Ordet har været den almindelige lige ned til vort Aarhundrede og er endnu ikke ukjendt; en Levning deraf have vi saaledes i Modsætningen mellem Justits- og Politisager. Imidlertid brugtes «Politi» ogsaa allerede tidlig i en langt snevrere Betydning, der staar den nu almindelige meget nærmere. Under Indflydelse af den græske Opfattelse af Staten som et ethisk Væsen forstod man nemlig stundom ved «Politi» den Del af Statsstyrelsen, som sørgede for Undersaatternes Sædelighed, og henførte herunder f. Ex. især Luxuslovgivningen.<ref>Se {{sperret|Rau}} über den Begriff und Wesen der Polizei i Zeitschrift für die gesammte Staatswissenschaft for 1853. p. 605—23. jfr. {{sperret|Funcke}} die Auffassung der Polizei im vorigen (18) Jahrhunderte“ sammesteds for 1863 og 1864. Kolderup {{sperret|Rosenvinge}}, Grundrids af den danske Politiret. 2 Udg. 1828. § 3.</ref> Det er den anden og almindeligste af disse Ordets Betydninger, hvortil Christian V.s Fortale nærmest, om end uden Konsekventse, har sluttet sig. Dette fremgaar ikke blot af Fortalens Fremhæven af disse Lovbuds «Foranderlighed», men, som nedenfor vil blive klart, endmere af Lovbogens Indhold, navnlig dens Udeladelser og Henvisninger, foruden af flere samtidige Love.<ref>Se især Fdn. 22 Oktbr. 1701 „om Politiens Administration“, tildels gjentagende Instrux for Politimesterne i Danmark af 5 Septbr.; 1691, fornemmelig § 7 „Forseelse, som henhører til Justitien og hvorom i Loven findes“ § 8 „Loven og Politiforordningen“, § 11 „Alt Politien vedkommende.“</ref> I Korthed kan man uden for stor Unøjagtighed sige, at som henhørende under «Politilovgivningen» blev den ældre Økonomi- og Politilovgivning bestaaende.<ref>Dette kommer tydeligere frem i den svenske Lovbog af 1734, som i dette Stykke fulgte Christian V.s Lovbøger{{rettelse||.}} Dens Fortale siger, „at denne Lov ej indeholder det, — — som Ekonomie- og Politi{{shy}}forordninger angaar, hvilke efter forefaldende Omstændigheder findes mere Forandring at være underkastet.“ Samme Fortale nævner ogsaa som udeladt „Privilegier“. Det maa forøvrigt erindres, at efter svensk Grundlov har Kongen alene Lovgivningsmagten i Ekonomi{{shy}}lagstiftningen.</ref> Herunder gaa da igjen følgende Dele af Lovgivningen: Lovene om {{sperret|Politivæsenet i snevrere Forstand}}, eller<noinclude> <references/></noinclude> d5qj21227oa36oltz5mbkh0t9t0quv9 104 140843 328131 327097 2026-07-31T15:53:37Z Kåre-Olav 25 l>k 328131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|204}}</noinclude><section begin="18"/>Lovbuds stiltiende Ophævelse ved yngre Love.<ref>Se {{sperret|Scheel}} p. 53—4, hvor det samme er antaget ved Danske Lov.</ref> Det bør derfor ogsaa antages, at Reskr. 6 Septbr. 1688, forsaavidt det falder indenfor Lovbogens Ramme, er ophævet ved denne, og at altsaa de af dets Bestemmelser, som stride mod Lovbogens Artikler, staa tilbage for denne.<ref>Jfr. dens § 4 og L. {{NL|3. 12. 14}}; dens Bud om Afregning i § 2 og L. {{NL|5. 13. 49}}. Se dog {{sperret|Schweigaards}} Proces § 115, hvor det er forudsat, men uden nogen Undersøgelse, at Reskriptet strengt taget skulde have forandret Lovbogen. Iøvrigt er det let forklarligt, at man i Retslivet vedblev at anvende saa friske Love som Reskr. 6 Septbr. 1688. Saaledes tillod man vistnok længe i Medhold af Reskriptets § 8, trods L. {{NL|3. 12. 6}}, Almuen at hugge til Salg fra Almenninger.</ref> Flere Lovbud af nogen Interesse end de nævnte er der neppe fra denne Mellemtid. <section end="18"/> <section begin="19"/>{{midtstilt/s}} § 19. ''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder i Tidsrummet'' ''før 1814.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Mellem 1536 og 1660, da Rigernes øverste Styrelse laa hos Kongen og det danske Rigsraad, bleve de vigtigere Fælleslove udstedte af Kongen, efterat Rigsraadets, stundom ogsaa Stændernes, Samtykke først var blevet indhentet; de mindre vigtige Fælleslove samt de allerfleste særlig norske Love besluttedes derimod allerede dengang af Kongen alene.<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p 456 ff.</ref> Efter Enevoldsmagtens Indførelse var, som udtrykkelig sagt i Kongeloven af 1665 art. 3, Kongen ene Indehaver af Lovgivnings{{shy}}myndigheden. Selv Lovbogen, som tidligere ikke vilde kunne være given uden Folkets Samtykke, besluttedes nu af Kongen alene. Heller ikke var han bunden til visse Former ved Lovgivnings{{shy}}magtens {{sperret|Udøvelse}}. I Almindelighed fulgtes dog den Sædvane, som ogsaa tildels forudsættes i Provisional{{shy}}ordinantsen af 4 Novbr. 1660, at Sagen forberedtes og foredroges af vedkommende Regjeringskollegium, tildels efter indhentet Erklæring af General-Prokurøren, der ogsaa ofte havde udarbejdet Lovene,<ref>Enkelte Love ere ogsaa udarbejdede af andre Embedsmænd udenfor Kollegierne f. Ex. Norges Statholder.</ref> og at Beslutningen fattedes i det <section end="19"/><noinclude> <references/></noinclude> 81yybwgd644h840c3n6l4cvhr8zu91n 104 140844 328263 327104 2026-08-01T07:24:20Z Kåre-Olav 25 S>8 328263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I P. T. Mallings Boghandel}} erholdes:}} {| style="text-indent:-2em;padding-left:2em" |- | '''Getz,''' B. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med Henvisninger. {{flyt høyre|1 Kr. 20 Øre.}} |- | {{flyt høyre|Indb. 1 - 60 -}} |- | '''Hallager,''' Fr. Den norske Arveret. 1862. VIII. 264 S. 8vo. {{flyt høyre|4 Kr.}} |- | —, Den norske Søret. Anden gjennemseede Udgave. 1873. VIII. 348 S. st. 8vo. {{flyt høyre|Indb. 4 Kr. 80., solid indb. 5 Kr. 20.}} |- | '''Lasson,''' P. C. Haandbog i Criminalretten. Den almindelige Del. 1848. X. 453 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: I. Om Forbrydelse mod det Offentlige. 1849. 367 S. st. 8vo. {{flyt høyre|3 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. a. Om Forbrydelse mod Person. 1850. 248 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |- | —, Haandbog i Criminalretten. Den specielle Del: II. Om Forbrydelse mod Private. b. Om Forbrydelse med Hensyn til Gods og Formue. 1851. VI. 284 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr. 50.}} |- | —, Supplement til Lassons «Haandbog i Criminalretten» indeholdende nyere Retsdomme, Straffebestemmelser og Anskuelser, vedkommende Strafferetten, ordnede efter den i Hovedværket fulgte Plan. 1858. 202 S. st. 8vo. {{flyt høyre|2 Kr.}} |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> o275xg0oco7prv8x0l6t01tp1mjs6wm 104 140929 328129 327199 2026-07-31T15:52:49Z Kåre-Olav 25 ordner seksjon 328129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|263}}</noinclude><section begin="26"/>«eller den, han dertil bemyndiger.» Kun i nogle faa Tilfælde blive Vedtægterne gyldige uden saadan Stadfæstelse.<ref>L. 14 Aug. 1851, 21 Juli 1851 § 3, 26 Aug. 1854 § 5, forsaavidt det ej forlanges af nogen Interesseret, 6 Maj 1860 § 15 og 25 (Sundhedskommissionens Beslutninger), 12 Juni 1869 § 9, 5 Maj 1875 § 1.</ref> Naar denne meddeles af Kongen eller et Regjeringsdepartement, gjelder ifølge L. 1 April 1876 § 1 d en særegen Regel for Vedtægtens Kundgjørelse, hvorom senere. Af Vedtægterne, der for det Meste kun have Interesse for Administrativretten, kan fremhæves Christiania Politivedtægt 10 Januar 1874. <section end="26"/> <section begin="27"/>{{midtstilt/s}} § 27. ''Gjeldende Traktater.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Efter hvad der forhen (p. 24) er forklaret, ere Traktater — forsaavidt de give sig af med at ordne de Enkeltes, og ikke blot Statens, Retsforhold — at anse som Retskilder inden Landet, og de maa derfor ogsaa her medtages, da de oftere opstille privatretslige Sætninger. Under vor nuværende Forfatning ville saadanne Traktater hyppig gribe ind i den lovgivende Magts Omraade, og de ville da ikke vinde Gyldighed, medmindre enten en Lov har givet Fuldmagt til deres Afslutning (f. E. Krll. 1—6) eller Indholdet optages i en senere Lov (f. E. Tr. med Storbritanien 6 Novbr. 1824 jfr. Lov om Negerhandelen 24 Juli 1827). Og i disse Tilfælde har altsaa Retsregelen, middelbart eller umiddelbart, sin Kilde i de almindelige Love. Men ligesom Kongen før 1814 ogsaa her var aldeles uindskrænket, idet alle i Traktaterne vedtagne Regler uden videre bleve bindende for Undersaatterne, saaledes kan Kongen endnu, i Kraft af sin øverste administrative Myndighed og sin Stilling som Statens Repræsentant ligeoverfor fremmed Magt, i ikke ringe Udstrækning afslutte Traktater, der ogsaa kunne faa Betydning som Kilder for privatretslige Sætninger. '''2.''' Hvad angaar de før 1814 afsluttede Traktater, der her kortelig skulle berøres<ref>Se herom ellers {{sperret|Aschehoug}} Norges offentlige Ret II. 1. 124 ff.</ref> for ikke at splitte Emnet, da<section end="27"/><noinclude> <references/></noinclude> s6caid6qsmqpw9lz3kcu95aidjsbuur 104 141067 328262 327352 2026-08-01T07:22:45Z Kåre-Olav 25 +l 328262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|319}}</noinclude>8de Kap. «om Herværk» (6—14 og tildels 6—9); ode Kap. «om Ran» (L. 6—15 samt mange Artikler af processuelt Indhold, især om Nævninger); 10de Kap. «om Stigmand og Valrof» (L. 6—16); Kap. 11 findes ikke, rimeligvis blot paa Grund af fejlagtig Numerering; 12te Kap. «om Tyveri» (L. 6—17, tildels ogsaa 1—17 (19)); 13de Kap. «om Fredløse» (jfr. 1. 22 (24). 16); 14de Kap. «om Falsk» (L. 6—18); 15de Kap. «om Mordbrand og Hedebrynde» (D. L. 6—19); 16de Kap. «om Fæis Drab eller Saar» (L. 6—20); 17de Kap. «om Æresager» (L. 6—21); 18de Kap. «om Trolddom» (jfr. 6. 1. 9 ff.); 19de Kap. «om Borgen» (jfr. 1. 21 (23). 2—9); 20de Kap. «om Bøder og Exekution,» svarende til en Del af 1—22 (24) samt 1—18 (20). Man gjenkjender her en stor Del af Lovbogens Indhold og Inddeling; men allerede et løst Blik viser, at der er megen Ulighed. Det er, saavidt sees, udelukkende en rent udvortes Sammenskrivning af ældre Love i en vis Orden. Der er derfor ikke Tale om nogen Sammenarbejden af de forskjellige Lovtexter eller nogen Udskillen af forældede Artikler. Forskjellige Landsdeles Retsregler findes stundom anførte ved Siden af hinanden, og flere, da vistnok tildels forældede, processuelle Instituter som Nævninger og Mededsmænd spille en meget stor Rolle. Heller ikke kan det antages, at alt privatretsligt ældre Stof er medtaget, og omvendt findes Meget, som aldeles ikke hører hjemme i en Lovbog. De største indre Forskjelligheder finder man i (Lovens) 1ste og 5te Bog, medens de andre Bøger, Politimaterien fraregnet, er langt mere lige Lovbogens, hvad der naturlig hænger sammen med, at denne her er mindre original. Det vil altsaa skjønnes, at der efter dette Udkast endnu var Meget at gjøre, før man fik den nuværende Lovbog i Stand. Udkastet er benyttet noget af Rosenvinge i Nyt jur. Arch. VII. 209 ff. som historisk Fortolkningsmiddel ved et Par Artikler i 5—2. {{større|'''3.'''}} Vindings {{sperret|2det Udkast}} (af 1669) eller det i senere Reskripter om Lovarbejdet saakaldte «første Projekt» mener Kolderup-{{sperret|Rosenvinge}} (Nyt jur. Archiv VII. 188—9, Noten) at finde i det i den Thottske Samling paa det Danske Kongelige Bibliothek under No. 1183 fol. opbevarede Haandskrift, og han søger Beviset herfor især deri, at dette i Margin indeholder mange Tillæg og Rettelser mærkede S F V L, hvilke Bogstaver betegner Navnene paa de fire Revisorer fra 1675, og disse havde efter Rosenvinges og ældre Forfatteres, endog Resens, Mening at gjennemgaa Vindings Udkast af 1669. Foruden, hvad der nedenfor skal oplyses om dette Haandskrift og Tiden for Affattelsen af Vindings sidste Udkast, er det her tilstrækkeligt at anføre, at dets oprindelige Text altsaa bortseet fra de senere tilføjede Rettelser, Overstrygninger o. desl. — i mange Stykker, som senere vil blive vist, afviger fra et andet Haandskrift, der utvivlsomt indeholder Vindings Udkast af 1669, og at det derfor maa tilhøre et senere Standpunkt af Lovarbejdet. Dette sidstnævnte Haandskrift, der ligesom hint har været<noinclude> <references/></noinclude> d9renhgl3no00mxjnx5iqzz1t7yzwb5 10 141250 328226 327723 2026-07-31T20:35:36Z Øystein Tvede 3938 328226 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østby, som også oversatte Homer. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes il Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|210px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') 6vx3qoq2epjkv7zp430yzcyjt3kuros 328227 328226 2026-07-31T20:37:38Z Øystein Tvede 3938 328227 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes il Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|210px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') drby9vkxg5r6xdgl8c9qqoqh7b1181j 328228 328227 2026-07-31T20:39:43Z Øystein Tvede 3938 328228 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes til Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|210px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') 8jn8ewv3xbq6yh8ebzmb2int2d7c7pn 328236 328228 2026-08-01T00:05:07Z Øystein Tvede 3938 328236 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes til Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|260px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') k66ufutweely26skwd28mrny42vrrtm 328237 328236 2026-08-01T00:05:37Z Øystein Tvede 3938 328237 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes til Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|300px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') hooljy6arjw7kayysrbvyakwzkejei6 328238 328237 2026-08-01T00:06:12Z Øystein Tvede 3938 328238 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes til Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|400px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') 35pufwc73j33ro3ekhbc5qp0xzxrnp9 328239 328238 2026-08-01T00:07:19Z Øystein Tvede 3938 328239 wikitext text/x-wiki '''''[[Filoktetes]]''''' av Sofokles er et antikt drama med handling fra Troja-krigen. Gjendiktningen fra 1924 er ved Peter Østbye, som også oversatte '''''[[Iliaden]]''''' og '''''[[Odysseen]]'''''. Han presenterer forhistorien slik: Da Herakles hadde besteget baalet paa Oita, bad han sin ven Filoktetes om at tænde det og gav ham som løn sin bue og de aldrig feilende piler. Med denne bue drog Filoktetes med paa toget mot Troja. Paa veien dit blev det spaadd hellenerne at de ikke kunde indta byen, hvis de ikke ofret til nymfen Kryse, som hadde en helligdom paa øen av samme navn. Filoktet som visste hvor hendes alter var, fordi han hadde fulgt Herakles paa hans tog mot Troja, viste hellenerne vei; men blev i den hellige lund bidt av en giftig slange. Saaret voldte ham den ulideligste pine og hans smertensskrik forstyrret hæren ved alle ofringer. Agamemnon, Menelaos og Odyssevs lot ham derfor sætte i land paa øen Lemnos paa et øde sted ved kysten. Der levet han i stadige pinsler ti lange aar og opholdt livet ved kjødet av vilde dyr og fugler som han fældte med sine piler. Men i det tiende aar forkyndte den trojanske seer Helenos, som var tat til fange, at Filoktetes og hans bue maatte hentes til Troja. Ellers kunde ikke byen bli tat. Odyssevs paatok sig hvervet og valgte til følgesvend Neoptolemos, Akillevs’ unge søn. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Barry Philoctetes Lemnos.jpg|310px|right]] :::: {{sperret|ODYSSEV|S}}. Vi er paa stranden av et havomkranset land,<br> paa øen Lemnos, folketom og uten sti.<br> Vit, Neoptolemos, Akillevs’ ædle søn,<br> den fyrstes som var taprest i helleners hær:<br> Her var det jeg tilforn paa vore kongers bud<br> fik sat i land hin helt fra Malis, Poias’ søn,<br> da verken aat sig ind og dryppet fra hans fot,<br> saa intet offer røk og ingen viet drik<br> blev stænket ut; ti over hele leiren lød<br> hans suk og stønnen, stygge ord og jammerskrik.<br> Men hvorfor si dig dette? Vi har ikke tid<br> til lange taler netop nu. Han kunde let<br> bli var at jeg er kommet. Spildt var da den list<br> som straks, saa tør jeg tro, skal gi ham i min vold.<br> </div> :('''[[Filoktetes|Les mer...]]''') kq6aye59dq9856hup3vrdc9yn6hzai1 104 141269 327823 2026-07-31T12:01:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJORTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Talløse blodige stridigheter''<br> ''faar sin avslutning.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}i hadde indbildt os, at vore forfølgere, apekatfolket, ikke visste noget om vort skjulested der i krattet; men vi skjønte snart at vi tok feil. Der hørtes ikke en lyd i skogen, ikke et blad rørte sig paa trærne, og alt aandet fred rundt os. Men vi burde av erfaring visst hvor inderlig slue de var og hvor taalmodig de kunde vente til de fik en leilighet. Hvorledes end min skjæbne skal bli i denne verden, er jeg sikker paa at jeg aldrig har været i større livsfare end imorges. Men jeg vil fortælle Dem alt sammen i rækkefølge. Vi vaagnet utmattet efter gaarsdagens frygtelige sindsbevægelser og knappe kost. Summerlee var fremdeles saa svak, at Jian med nød og neppe kunde staa paa benene. Men dette menneske eier et slags surmulende mot, saa han aldrig gir sig over. Der blev holdt raad og besluttet at vi fremdeles skulde være i ro en times tid eller saa og spise den frokost, vi saa høilig trængte. Derefter vilde vi gaa tvers over plataaet og rundt Midtsjøen til hulerne, hvor jeg skjønte, efter de opdagelser jeg hadde gjort, at indianerne bodde. Vi regnet ut, at disse folk vi hadde reddet, vilde sikre os en god mottagelse hos deres kamerater. Og da vort hverv nu var utført og vi hadde skaffet os et ganske godt kjendskap til alle de skjulte ting i Maple White landet, skulde vi koncentrere alle vore tenker<noinclude><references/></noinclude> a6uh4f9ta0trwi3opc4nsylbyp3dtm0 327824 327823 2026-07-31T12:02:04Z Øystein Tvede 3938 327824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJORTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Talløse blodige stridigheter''<br> ''faar sin avslutning.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}i hadde indbildt os, at vore forfølgere, apekatfolket, ikke visste noget om vort skjulested der i krattet; men vi skjønte snart at vi tok feil. Der hørtes ikke en lyd i skogen, ikke et blad rørte sig paa trærne, og alt aandet fred rundt os. Men vi burde av erfaring visst hvor inderlig slue de var og hvor taalmodig de kunde vente til de fik en leilighet.}} Hvorledes end min skjæbne skal bli i denne verden, er jeg sikker paa at jeg aldrig har været i større livsfare end imorges. Men jeg vil fortælle Dem alt sammen i rækkefølge. Vi vaagnet utmattet efter gaarsdagens frygtelige sindsbevægelser og knappe kost. Summerlee var fremdeles saa svak, at Jian med nød og neppe kunde staa paa benene. Men dette menneske eier et slags surmulende mot, saa han aldrig gir sig over. Der blev holdt raad og besluttet at vi fremdeles skulde være i ro en times tid eller saa og spise den frokost, vi saa høilig trængte. Derefter vilde vi gaa tvers over plataaet og rundt Midtsjøen til hulerne, hvor jeg skjønte, efter de opdagelser jeg hadde gjort, at indianerne bodde. Vi regnet ut, at disse folk vi hadde reddet, vilde sikre os en god mottagelse hos deres kamerater. Og da vort hverv nu var utført og vi hadde skaffet os et ganske godt kjendskap til alle de skjulte ting i Maple White landet, skulde vi koncentrere alle vore tenker<noinclude><references/></noinclude> lj75qgem0xpt0rso64m3kq2k9mot19h 327856 327824 2026-07-31T12:39:57Z Øystein Tvede 3938 327856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FJORTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Talløse blodige stridigheter''<br> ''faar sin avslutning.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|V}}i hadde indbildt os, at vore forfølgere, apekatfolket, ikke visste noget om vort skjulested der i krattet; men vi skjønte snart at vi tok feil. Der hørtes ikke en lyd i skogen, ikke et blad rørte sig paa trærne, og alt aandet fred rundt os. Men vi burde av erfaring visst hvor inderlig slue de var og hvor taalmodig de kunde vente til de fik en leilighet.}} Hvorledes end min skjæbne skal bli i denne verden, er jeg sikker paa at jeg aldrig har været i større livsfare end imorges. Men jeg vil fortælle Dem alt sammen i rækkefølge. Vi vaagnet utmattet efter gaarsdagens frygtelige sindsbevægelser og knappe kost. Summerlee var fremdeles saa svak, at han med nød og neppe kunde staa paa benene. Men dette menneske eier et slags surmulende mot, saa han aldrig gir sig over. Der blev holdt raad og besluttet at vi fremdeles skulde være i ro en times tid eller saa og spise den frokost, vi saa høilig trængte. Derefter vilde vi gaa tvers over plataaet og rundt Midtsjøen til hulerne, hvor jeg skjønte, efter de opdagelser jeg hadde gjort, at indianerne bodde. Vi regnet ut, at disse folk vi hadde reddet, vilde sikre os en god mottagelse hos deres kamerater. Og da vort hverv nu var utført og vi hadde skaffet os et ganske godt kjendskap til alle de skjulte ting i Maple White landet, skulde vi koncentrere alle vore tanker<noinclude><references/></noinclude> 9zlx7oxcijfso224aw0hyv2iju8jity 104 141270 327825 2026-07-31T12:04:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa at finde en vei ned igjen. Seiv Challenger gik straks med paa, at vi nu hadde utført det vi var kommet for, og at det blev vor første pligt at la de civiliserte samfund faa høre om alle de forbausende ting vi hadde opdaget. Nu fik vi ogsaa leilighet til at ta nærmere i øiensyn de indianere vi hadde frelst. Det var smaa velskapte, spænstige, livlige folk med tyndt langt haar, som de bandt op i nakken med en lærrem. Deres hofteklæde var ogsaa av lær. Ansigterne var godmodige og velformede og uten skjeggehaar. De sønderrevne og blodige øreflipper viste, at de hadde baaret prydelser som var revet ut av deres hender. Deres sprog, som vi ikke forstod, var flydende naar de talte sig imellem. Da de pekte paa hverandre og gjentok ordet „''Akkala''" flere ganger i træk, gjettet vi at dette ord var navnet paa deres stamme. Nu og da hyttet de med knyttede næver mot skogen og deres ansigter var fortrukket av frygt og hat. Doda! Doda! ropte de. Det var sikkert navnet paa fienden. ― Hvad mener De om dem, Challenger? spurte lord John. En ting staar klart for mig, og det er, at den ene av dem, han med raket skalle, er deres høvding. Det var ogsaa tydelig at denne mand stod over de andre, og at disse aldrig vovet at henvende sig til ham uten med tegn paa den dypeste ærbødighet. Han saa ut til at være den yngste, men var allikevel saa stolt, at da Challenger la sin store haand paa hans hode, skvat han til som en sky fole og fjernet sig med et lynsnart glimt i de mørke øine fra professoren. Saa la han haanden paa sit bryst, og idet han rettet sig op med stor værdighet ytret han ordet {{sp|Mareta|s}} flere ganger. Men professor Challenger som ikke lot sig forknytte, grep da den næstfølgende indianer i skuldren og begyndte at holde et foredrag over ham som om han hadde været et eksemplar sat paa spiritus, til bruk for undervisningen i et skoleværelse.<noinclude><references/></noinclude> tsg2rhw4gikvnoc0v2jp145uszlc4tv 327857 327825 2026-07-31T12:41:59Z Øystein Tvede 3938 327857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa at finde en vei ned igjen. Selv Challenger gik straks med paa, at vi nu hadde utført det vi var kommet for, og at det blev vor første pligt at la de civiliserte samfund faa høre om alle de forbausende ting vi hadde opdaget. Nu fik vi ogsaa leilighet til at ta nærmere i øiensyn de indianere vi hadde frelst. Det var smaa velskapte, spænstige, livlige folk med tyndt langt haar, som de bandt op i nakken med en lærrem. Deres hofteklæde var ogsaa av lær. Ansigterne var godmodige og velformede og uten skjeggehaar. De sønderrevne og blodige øreflipper viste, at de hadde baaret prydelser som var revet ut av deres fiender. Deres sprog, som vi ikke forstod, var flydende naar de talte sig imellem. Da de pekte paa hverandre og gjentok ordet „''Akkala''“ flere ganger i træk, gjettet vi at dette ord var navnet paa deres stamme. Nu og da hyttet de med knyttede næver mot skogen og deres ansigter var fortrukket av frygt og hat. Doda! Doda! ropte de. Det var sikkert navnet paa fienden. ― Hvad mener De om dem, Challenger? spurte lord John. En ting staar klart for mig, og det er, at den ene av dem, han med raket skalle, er deres høvding. Det var ogsaa tydelig at denne mand stod over de andre, og at disse aldrig vovet at henvende sig til ham uten med tegn paa den dypeste ærbødighet. Han saa ut til at være den yngste, men var allikevel saa stolt, at da Challenger la sin store haand paa hans hode, skvat han til som en sky fole og fjernet sig med et lynsnart glimt i de mørke øine fra professoren. Saa la han haanden paa sit bryst, og idet han rettet sig op med stor værdighet ytret han ordet {{sp|Mareta|s}} flere ganger. Men professor Challenger som ikke lot sig forknytte, grep da den næstfølgende indianer i skuldren og begyndte at holde et foredrag over ham som om han hadde været et eksemplar sat paa spiritus, til bruk for undervisningen i et skoleværelse.<noinclude><references/></noinclude> 8w3m3av68cg5rgver1yo3tzcz3l980w 104 141271 327826 2026-07-31T12:06:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Enten man dømmer disse folk, sa han med sin rungende stemme, efter omfanget av deres hjerne skaller eller efter ansigtsformen, saa kan man ikke si at det er en lavtstaaende race. Tvertom maa man sætte den paa et betydelig høiere trin end mange sydamerikanske stammer, som jeg kjender. Vi kan umulig forklare hvorledes en saadan race har kunnet utvikle sig oppe paa dette sted. For den saks skyld er der et stort svælg bare mellem disse apefolk og de primi tive dyrearter som har holdt sig paa dette platåa, saa det er utænkelig, at de skulde ha utviklet sig der hvor vi fandt dem. ― Men for pokker, hvor er de da kommet dum pende fra? spurte lord Roxton. ― Et spørsmaal, som ganske visst vil bli ivrig drøftet i hvert eneste videnskabelig selskap i Europa og Amerika, svarte professoren. Han pustet sig voldsomt op og kastet arogante blikke rundt omkring sig. ― Min opfatning av situationen faar staa hen for hvad den er værd ; men jeg tror at utviklingen under slike særegne forhold som i dette land har naadd fremover til hvirveldyrstadiet, og at de gamle typer har kunnet holde sig og leve i selskap med de nyere. Saaledes har vi truffet paa saa moderne skabninger som tapiren ― et dyr med en anselig række forfædre ― kjæmpehjorten og myrslukeren i selskap med kryb dyrformer paa et meget primitivt stadium. Saa meget er klart. ― Og nu kommer apemenneskene ogindianerne til. Hvad skal videnskapen si om dem ? Jeg kan bare forklare det som en indvandring utenfra: Det er sandsynlig, at der har eksistert en menneskelignende ape i Sydamerika som kan ha fundet vei til dette sted. Den kan ha utviklet sig til de væsener vi just har truffet paa. Nogen av disse ― her stirret Challenger stivt paa mig var av en form og et ydre, som — hvis der hadde været en tilsvarende intelligens — vilde ha været en ære for hvilkensomhelst<noinclude><references/></noinclude> lyxj4o2smah0tr75c34tqu5yr8qlz5j 327849 327826 2026-07-31T12:34:48Z Øystein Tvede 3938 327849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Enten man dømmer disse folk, sa han med sin rungende stemme, efter omfanget av deres hjerne skaller eller efter ansigtsformen, saa kan man ikke si at det er en lavtstaaende race. Tvertom maa man sætte den paa et betydelig høiere trin end mange sydamerikanske stammer, som jeg kjender. Vi kan umulig forklare hvorledes en saadan race har kunnet utvikle sig oppe paa dette sted. For den saks skyld er der et stort svælg bare mellem disse apefolk og de primi tive dyrearter som har holdt sig paa dette plataa, saa det er utænkelig, at de skulde ha utviklet sig der hvor vi fandt dem. ― Men for pokker, hvor er de da kommet dum pende fra? spurte lord Roxton. ― Et spørsmaal, som ganske visst vil bli ivrig drøftet i hvert eneste videnskabelig selskap i Europa og Amerika, svarte professoren. Han pustet sig voldsomt op og kastet arogante blikke rundt omkring sig. ― Min opfatning av situationen faar staa hen for hvad den er værd ; men jeg tror at utviklingen under slike særegne forhold som i dette land har naadd fremover til hvirveldyrstadiet, og at de gamle typer har kunnet holde sig og leve i selskap med de nyere. Saaledes har vi truffet paa saa moderne skabninger som tapiren ― et dyr med en anselig række forfædre ― kjæmpehjorten og myrslukeren i selskap med kryb dyrformer paa et meget primitivt stadium. Saa meget er klart. ― Og nu kommer apemenneskene ogindianerne til. Hvad skal videnskapen si om dem ? Jeg kan bare forklare det som en indvandring utenfra: Det er sandsynlig, at der har eksistert en menneskelignende ape i Sydamerika som kan ha fundet vei til dette sted. Den kan ha utviklet sig til de væsener vi just har truffet paa. Nogen av disse ― her stirret Challenger stivt paa mig var av en form og et ydre, som — hvis der hadde været en tilsvarende intelligens — vilde ha været en ære for hvilkensomhelst<noinclude><references/></noinclude> 2q2wtohrin4aon3vnasw5jcxl7w82a6 327858 327849 2026-07-31T12:44:03Z Øystein Tvede 3938 327858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Enten man dømmer disse folk, sa han med sin rungende stemme, efter omfanget av deres hjerneskaller eller efter ansigtsformen, saa kan man ikke si at det er en lavtstaaende race. Tvertom maa man sætte den paa et betydelig høiere trin end mange sydamerikanske stammer, som jeg kjender. Vi kan umulig forklare hvorledes en saadan race har kunnet utvikle sig oppe paa dette sted. For den saks skyld er der et stort svælg bare mellem disse apefolk og de primitive dyrearter som har holdt sig paa dette plataa, saa det er utænkelig, at de skulde ha utviklet sig der hvor vi fandt dem. ― Men for pokker, hvor er de da kommet dumpende fra? spurte lord Roxton. ― Et spørsmaal, som ganske visst vil bli ivrig drøftet i hvert eneste videnskabelig selskap i Europa og Amerika, svarte professoren. Han pustet sig voldsomt op og kastet arogante blikke rundt omkring sig. ― Min opfatning av situationen faar staa hen for hvad den er værd; men jeg tror at utviklingen under slike særegne forhold som i dette land har naadd fremover til hvirveldyrstadiet, og at de gamle typer har kunnet holde sig og leve i selskap med de nyere. Saaledes har vi truffet paa saa moderne skabninger som tapiren ― et dyr med en anselig række forfædre ― kjæmpehjorten og myrslukeren i selskap med krybdyrformer paa et meget primitivt stadium. Saa meget er klart. ― Og nu kommer apemenneskene og indianerne til. Hvad skal videnskapen si om dem? Jeg kan bare forklare det som en indvandring utenfra: Det er sandsynlig, at der har eksistert en menneskelignende ape i Sydamerika som kan ha fundet vei til dette sted. Den kan ha utviklet sig til de væsener vi just har truffet paa. Nogen av disse ― her stirret Challenger stivt paa mig ― var av en form og et ydre, som — hvis der hadde været en tilsvarende intelligens — vilde ha været en ære for hvilkensomhelst<noinclude><references/></noinclude> fahmsvyi74b22ivyqmnixgatuk3d0xh 104 141272 327827 2026-07-31T12:08:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menneskerace. Det betænker jeg mig ikke paa at erklære. —- Hvad indianerne vedrører, saa maa jeg nærmest tro at de er senere indflyttere utenfra. Under hungersnød og krig har de muligens fundet vei hitop. Stillet ansigt til ansigt med vilde dyr, som de aldrig har set før, maatte de søge ly i disse huler som vor unge ven omtalte. Men uten tvil har de hat det stridt med at verge sig mot disse bester og især mot apemændene, som ser paa deres indtrængen som ulovlig. Derfor forfølger de dem übarmhjertig og med en sluhet, som dyrene ikke har nok intelligens til. Tilslut den kjendsgjerning at deres tal synes at være begrænset. ― Nu, mine herrer, har jeg løst gaaden ret, eller er der nogen punkter som De vil spørge mig om? For en gangs skyld var professor Summerlee for mat til at disputere, han indskrænket sig til at ryste dvgtig paa hodet som tegn paa sin dype uenighet. Lord John bare klødde sig i hodet og sa, at han ikke var mand for at drøfte saadanne spørsmaal. Jeg for min del kom bare med den prosaiske bemerkning, at en av indianerne var forsvundet. ― Han er gaat for at hente litt vand, sa lord John Roxton. Vi utstyrte ham med en tom kjøtboks og saa gik han. ― Til vor gamle leirplads? spurgte jeg. — Nei, til bækken. Det er derhenne mellem trærne. Bare en hundrede alen herfrå. Men snar er han ikke, stakkar! ― Jeg vil gaa og se efter ham, sa jeg. Jeg tok frem mine to rifler og gik henover til bækken, mens jeg overlot til kameraterne at sætte frem vor tarvelige frokost. De kan synes det var overilet at jeg, om end bare for nogen øieblikke, forlot vort ly i krattet. Men husk at vi var flere engelske mil fra apebyen, at vort skjul ikke var opdaget og at jeg med en rifle i hver haand ikke var ræd for dem. Dengang hadde<noinclude><references/></noinclude> 9bh2wtulfejoym9njw7u9fabcqw8qtj 327848 327827 2026-07-31T12:33:52Z Øystein Tvede 3938 327848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menneskerace. Det betænker jeg mig ikke paa at erklære. — Hvad indianerne vedrører, saa maa jeg nærmest tro at de er senere indflyttere utenfra. Under hungersnød og krig har de muligens fundet vei hitop. Stillet ansigt til ansigt med vilde dyr, som de aldrig har set før, maatte de søge ly i disse huler som vor unge ven omtalte. Men uten tvil har de hat det stridt med at verge sig mot disse bester og især mot apemændene, som ser paa deres indtrængen som ulovlig. Derfor forfølger de dem übarmhjertig og med en sluhet, som dyrene ikke har nok intelligens til. Tilslut den kjendsgjerning at deres tal synes at være begrænset. ― Nu, mine herrer, har jeg løst gaaden ret, eller er der nogen punkter som De vil spørge mig om? For en gangs skyld var professor Summerlee for mat til at disputere, han indskrænket sig til at ryste dvgtig paa hodet som tegn paa sin dype uenighet. Lord John bare klødde sig i hodet og sa, at han ikke var mand for at drøfte saadanne spørsmaal. Jeg for min del kom bare med den prosaiske bemerkning, at en av indianerne var forsvundet. ― Han er gaat for at hente litt vand, sa lord John Roxton. Vi utstyrte ham med en tom kjøtboks og saa gik han. ― Til vor gamle leirplads? spurgte jeg. — Nei, til bækken. Det er derhenne mellem trærne. Bare en hundrede alen herfrå. Men snar er han ikke, stakkar! ― Jeg vil gaa og se efter ham, sa jeg. Jeg tok frem mine to rifler og gik henover til bækken, mens jeg overlot til kameraterne at sætte frem vor tarvelige frokost. De kan synes det var overilet at jeg, om end bare for nogen øieblikke, forlot vort ly i krattet. Men husk at vi var flere engelske mil fra apebyen, at vort skjul ikke var opdaget og at jeg med en rifle i hver haand ikke var ræd for dem. Dengang hadde<noinclude><references/></noinclude> qe87kn4subqjtiqcdginz9rjuw6ea51 327850 327848 2026-07-31T12:35:31Z Øystein Tvede 3938 327850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menneskerace. Det betænker jeg mig ikke paa at erklære. — Hvad indianerne vedrører, saa maa jeg nærmest tro at de er senere indflyttere utenfra. Under hungersnød og krig har de muligens fundet vei hitop. Stillet ansigt til ansigt med vilde dyr, som de aldrig har set før, maatte de søge ly i disse huler som vor unge ven omtalte. Men uten tvil har de hat det stridt med at verge sig mot disse bester og især mot apemændene, som ser paa deres indtrængen som ulovlig. Derfor forfølger de dem übarmhjertig og med en sluhet, som dyrene ikke har nok intelligens til. Tilslut den kjendsgjerning at deres tal synes at være begrænset. ― Nu, mine herrer, har jeg løst gaaden ret, eller er der nogen punkter som De vil spørge mig om? For en gangs skyld var professor Summerlee for mat til at disputere, han indskrænket sig til at ryste dvgtig paa hodet som tegn paa sin dype uenighet. Lord John bare klødde sig i hodet og sa, at han ikke var mand for at drøfte saadanne spørsmaal. Jeg for min del kom bare med den prosaiske bemerkning, at en av indianerne var forsvundet. ― Han er gaat for at hente litt vand, sa lord John Roxton. Vi utstyrte ham med en tom kjøtboks og saa gik han. ― Til vor gamle leirplads? spurgte jeg. — Nei, til bækken. Det er derhenne mellem trærne. Bare en hundrede alen herfra. Men snar er han ikke, stakkar! ― Jeg vil gaa og se efter ham, sa jeg. Jeg tok frem mine to rifler og gik henover til bækken, mens jeg overlot til kameraterne at sætte frem vor tarvelige frokost. De kan synes det var overilet at jeg, om end bare for nogen øieblikke, forlot vort ly i krattet. Men husk at vi var flere engelske mil fra apebyen, at vort skjul ikke var opdaget og at jeg med en rifle i hver haand ikke var ræd for dem. Dengang hadde<noinclude><references/></noinclude> 7t857xwx3khpiz7oyhsk1rhjvq6jbso 327859 327850 2026-07-31T12:45:38Z Øystein Tvede 3938 327859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menneskerace. Det betænker jeg mig ikke paa at erklære. — Hvad indianerne vedrører, saa maa jeg nærmest tro at de er senere indflyttere utenfra. Under hungersnød og krig har de muligens fundet vei hitop. Stillet ansigt til ansigt med vilde dyr, som de aldrig har set før, maatte de søge ly i disse huler som vor unge ven omtalte. Men uten tvil har de hat det stridt med at verge sig mot disse bester og især mot apemændene, som ser paa deres indtrængen som ulovlig. Derfor forfølger de dem ubarmhjertig og med en sluhet, som dyrene ikke har nok intelligens til. Tilslut den kjendsgjerning at deres tal synes at være begrænset. ― Nu, mine herrer, har jeg løst gaaden ret, eller er der nogen punkter som De vil spørge mig om? For en gangs skyld var professor Summerlee for mat til at disputere, han indskrænket sig til at ryste dvgtig paa hodet som tegn paa sin dype uenighet. Lord John bare klødde sig i hodet og sa, at han ikke var mand for at drøfte saadanne spørsmaal. Jeg for min del kom bare med den prosaiske bemerkning, at en av indianerne var forsvundet. ― Han er gaat for at hente litt vand, sa lord John Roxton. Vi utstyrte ham med en tom kjøtboks og saa gik han. ― Til vor gamle leirplads? spurgte jeg. — Nei, til bækken. Det er derhenne mellem trærne. Bare en hundrede alen herfra. Men snar er han ikke, stakkar! ― Jeg vil gaa og se efter ham, sa jeg. Jeg tok frem mine to rifler og gik henover til bækken, mens jeg overlot til kameraterne at sætte frem vor tarvelige frokost. De kan synes det var overilet at jeg, om end bare for nogen øieblikke, forlot vort ly i krattet. Men husk at vi var flere engelske mil fra apebyen, at vort skjul ikke var opdaget og at jeg med en rifle i hver haand ikke var ræd for dem. Dengang hadde<noinclude><references/></noinclude> e4plo9lp1r42p6ppplyh4aphzqvfpr5 104 141273 327828 2026-07-31T12:09:22Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Apostel-gjermngar Iste Kapitlet. C^en fyrste Boki heve eg ""^ gjort, Teosilus, um alt det, forn lefus tok til baade aa lera og gjera, 2. til den Dagen daa han vart uppteten, etter at han i den heilage Ande hadde gjevet Apostlom, forn han hadde ut valt, fine Paabod, 3. deim forn han og li vande fynte feg fyre med mange Teikn, etter at han hadde lidet, og var i fyrti Dagar fynleg fyre deim og talade um det, forn hoyrer Guds Rike til. 4. Og daa han var faman med deim, baud han deim aa ittje vika fraa lerufalem, men venta paa Lovnaden fraa Fa deren, — "forn de hava hoyrt av meg. 5. For Johannes doypte vel med Vatn, men de stulo verta doypte med den heilage Ande um ittje mange Dagar". 6. Daa dei no var komne faman, fpurde dei honom og fagde: „Herre, er det i denne Tidi, du reifer uppatter Ritet fyre Israel?" 7. Men han fagde til deim : „Det er ikkje dykkar Sak aa vita Tid elder Stund, forn Faderen heve fett i si eigi Magt. 8. Men de stulo faa Krafti ny den heilage Ande, som stal koma yver dytter; og de stulo verta mine Vitne i Jerusalem og i heile Judea og Samaria og til Heimsens Endar". 9. Og daa han hadde sagt dette, vart han uppteten, me dan dei saag paa; og ei Sky tok honom burt fyre Augom deira. 10. Og forn dei stod og stirde mot Himmelen, daa han foor, fjaa, daa stod der tvo Menner hjaa deim i kvit Klednad, 11. og dei fagde: „Menner ifraa Galilea, kvat standa de og stira upp i Himmelen etter? Denne lefus, som var t upp teten ifraa dytter til Him melen, han stal foleides koma, paa fllme Maaten som de saag honom fara til Himmels". 12. Daa vende dei atter til lerufalem fraa det Berget, forn vert kallat Oljeberget, og forn er ner ved lerufalem, ein Kviledags Veg derifraa. 13. Og daa dei kom inn, gjett dei upp paa Salen og drygde der, baade Petrus og Jakob og Johannes og An dreas, Filippus og Tomas, Bartolomeus og Matteus, Jakob Nlfeus' Son og Simon Selotes og Judas Jakobs Broder.<noinclude><references/></noinclude> 46qn2mc9qw8bwvsttbiatmf2lwdclw2 104 141274 327829 2026-07-31T12:09:30Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>8 Kap. 2 14. Alle desfe heldt feg no famlynde ihop i Von og Paa talling faman med Kvinnom og Maria, lefu Moder, og med Brsdrom hans. 15. Og i dei Dagom stod Petrus upp midt imillom Lere sveinom og fagde (og der var ein Hop faman paa umkring hundrad og tjuge): 16. „Menner, Broder, det maatte ver ta uppfyllt det Skrift ordet, forn den heilage Ande fyreaat sagde ved Davids Munn um Judas, som er vorten Veg visar fyre deim, som tok Jesus ; 17. for han var retnad med millom ofs og tok si Deild i denne Tenesta. 18. Men han heve daa tilvendt seg eit Jordstykke fyre si Urettferds Lon, og daa han datt ned, brast han paa Midten, og all Innvolen i honom valt ut. 19. Og det vart tunnigt fyre alle deim, som bu i Je rusalem, so at det Jordstykket, paa deira Maal vert kallat Hakeldllma, det er Blodaaker; 20. for det er strivet i Salmeboki: Lat hans Bustad verta sydd, og lat ingen Mann byggja der; og lat ein annan taka Tilsyntenesta hans. 21. Difyre stal ein av dei Mennerne, forn hava voret med ofs heile Tidi, daa den Herre lefus gjekk inn og gjett ut millom oss, 22. radt fraa lohcmnes dcmpen til den Dagen han var t uppteten fraa oss, ein av desse verta Vitne saman med oss um hans Uppstoda". 23. Og dei stellte fram tvo: Josef, forn var tallad Barfllbas med Tilnamnet lu stus, og Mattias; 24. og dei bad og fagde: „Herre, du forn kjenner Hjarto i alle, syn oss den au desfe tvo, forn du heve utvalt 25. til aa taka Deild i denne Tenesta og Apostelgjer ning, som Judas veik ifraa til aa ganga til fin eigen Stad". 26. Og dei tastade Lut millom deim, og Luten fall paa Mattias, og han vart innskriven med dei elleve Apostlom. 2dre Kapitlet. daa Kvitfundagen var komen, var dei alle famlynde paa fåme Staden. 2. Og brandt kom det fraa Himmelen eit Ljod forn av eit villt framforende Veder, og det fyllte heile Hufet, der dei sat. 3. Og det synte seg fyre deim skilde Tungor liksom av Eld, og han sette seg paa tvar ein av deim. 4. Og dei vart alle fyllte med den heilage Ande og tok til aa tala i andre Tungor, etter forn Anden gav deim aa tala. 5. Men der var Jodar,<noinclude><references/></noinclude> 1dhiqn32mtepafgrawnl1ftvfx2zy8f 104 141275 327830 2026-07-31T12:09:38Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 2 9 som budde i Jerusalem, gude lege Menner av alle Folk under Himmelen. 6. Men daa dette Ljodet vart hoyrt, kom Mengdi sa man og vart forferd ; for kvar ein Mann hoyrde deim tala paa hans eiget Maal. 7. Og dei vart forferde og undrade feg og fagde til kvarandre: „Sjaa, ero ittje alle desfe, forn tala, Galilear? 8. og korleides kunna me daa, kvar av ofs, hoyra paa vaart eiget Maal, forn me ero fodde i: 9. Partar og Medar og Elamitar og me, forn bu i Mefopotamia , og i Judea, og i Kappaootm, Pontus og Asia, 10. Frygia og Pamfylia, ZEgypten og Libya-Lcmdet ved Kyrene, og me tilreisande Ro marar, 11. Jodar og jodetrucmde, Kretar og Arabar? me hoyra deim tala um Guds store Verk paa vaare Tungemaal?" 12. Men dei vart alle for ferde og raadville og fagde den eine til den andre: „Kvat stal daa dette vera?" 13. Men andre fpottade og fagde: „Dei ero drukne av fot Vin". 14. Men Petrus stod upp med dei elleve, lyfte Rsysti og talade til deim: „Menner av Judea og alle de, forn bu i lerufalem, dette stal vera dytter tunnigt, og merke mine Ord. 15. For desfe ero ikkje drukne, fo som de tru, — det er daa den tridje Timen paa Dagen — . 16. Men det er dette, forn er fagt ved Profeten Ioel: 17. Og det stal vera fo i dei fidste Dagar — segjer Gud — eg vil hella av min Ande utyver alt Kjot, og dyttar Soner og dyttar Dotter stulo tala i Syner og dei unge Gu tarne dyttar stulo fjaa Syner, og dei gamle Mennerne dytter stulo drsyma Draumar. 18. Ja endaa paa mine Tenarar og Tenestetuinnor vil eg hella ut av min Ande i deiDagarne, og dei stulo tala i Syner. 19. Og eg vil fyna Under upp i Himmelen og Teikn ned paa Jordi: Blod og Eld og Rsyt-Dimma. 20. Soli stal vendast til Myrter og Maanen til Blod, fyrr enn Herrens store og her lege Dag kjem. 21. Og det stal vera so, at kvar den, forn kallar paa Herrens Namn, han stal verta frelst. 22. Israelitifte Menner, hsyre desfe Ordi: lefus fraa Nafaret, ein Mann, forn er utmerkt av Gud imillom dytter ved veldige Gjerningar og Under og Teikn, som Gud<noinclude><references/></noinclude> polfw6obfpeu126ghxudysz1frxqfmh 104 141276 327831 2026-07-31T12:09:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>10 Kap. 2 gjorde ved honom midt imillom dytter, so som de og sjslve vita; 23. denne, som de tok og slo med urettferdigt Folks Hen der og krofsfeste, daa han var yuergjeven etter Guds fastsette Raadgjerd og Fyreviting; 24. han, som Gud upp reiste, daa han hadde lsyst Daudens Rider, avdi det ittje var moglegt, at han stulde ver ta halden fast av honom. 25. For David segjer um honom: Eg heve altid Herren framfyre mi Aafyn; for han er ved mi hsgre Hand, fo eg ikkje stal stakast. 26. Difyre er mitt Hjarta gladt, og mi Tunga full av Fagnad; for mitt Kjst og stal kvila i Von; 27. for du vil ittje yver lata mi Saal i Helheimen elder lata din heilage fjaa Rotning. 28. Du heve kunngjort meg Livsens Vegar; du vil fylla meg med Fagnad fyre di Aafyn. 29. Menner, Broder, lat meg tala beint ut til dytter um Patriarken David, at han baade doydde og vart gravlagd, og hans Grav er hjaa oss til denne Dagen. 30. Daa han no var ein Profet og vifste det, forn Gud hadde fvoret med ein Eid, at av Avtjsmet av hans Lender etter Kjstet vilde han uppreifa Kristus til aa sitja paa hans Trona, 31. so heve han voret fram synt og talat um Kristi Upp stoda, at hans Saal ikkje vart yverlati i Helheimen, og helder ittje faag hans Kjot Rotning. 32. Denne Jesus uppreiste Gud, som me alle ero Vitne til. 33. Og no daa han foleides er upphsgd til Guds hsgre Hand og av Faderen heve mot tetet Lovnaden um den heilage Ande, heve han no uthellt dette so, som de no sjåa og hoyra. 34. For David foor ittje upp til Himmels; men han segjer: Herren sagde til min Herre: sit ved mi hogre Hand, 35. til dess eg fer lagt dine Fiendar forn Skammel under dine Foter. 36. So vite daa heile Is raels Hus for vifst, at denne lefus, som de krofsfeste, honom heve Gud gjort til Herre og Kristus". 37. Men daa dei hoyrde det, gav det deim ein Styng i Hjarta, og dei sagde til Petrus og dei andre Apostlar : „Men ner, Broder, kvat stulo me gjera?" 38. Men Petrus fagde til deim: „Umvende dytter, og kvar av dykker late feg doypa i lefu Kristi Namn til For lating av Synderna, og de<noinclude><references/></noinclude> 1gaudqt3o0mzzchb9igehb0j8req15s 104 141277 327832 2026-07-31T12:09:54Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 3 11 stulo faa den heilage Ande til Gnava. 39. For Lovnaden er til dytter og dyttar Born og til alle deim, som ero langt burte, so mange som Herren våar Gud vil kalla til". 40. Med mange andre Ord og vitnade han og paaminnte og sagde: „ Frelse dytter ifraa denne forvende ZEtti". 41. Men dei daa, forn vil jugt tok imot hans Ord, dei vart doypte, og den Dagen vart det lagt attaat umkring tri tufund Snåler. 42. Og dei heldt stsdugt ved i Aposteluppleringi og Samfundet og Braudbrjotingi og Bsnerna. 43. Og der tom Otte paa kvar Saal, og der var gjort mange Under og Teikn ved Apostlarne. 44. Men alle dei truande heldt feg ihop og hadde allting til Sameiga. 45. Og fine Eigedomar og sitt Gods selde dei og skifte det ut til alle, etter forn nokon hadde Torv til. 46. Og daglege heldt dei famlynde ved i Templet, braut Braudet heima, aat Maten med Fagnad og Hjartans Einfald, 47. medan dei lovade Gud og hadde Dnde hjaa alt Folket. Men daglege lagde Herren til Kyrkjelyden deim, forn vart frelste. 3dje Kapitlet. Men Petrus og Johannes gjett saman upp i Templet i Bonetimen, den niande Timen. 2. Og ein Mann, som var halt fraa Moders Liv, var t framboren; og honom sette dei kvar Dag ved den Tempel dyrri, forn er tallad den vene, til aa bidja um Olmofa av deim, forn gjett inn i Templet. 3. Og daa han saag Petrus og Johannes, som dei vilde ganga inn i Templet, bad han um aa faa ei Olmofa. 4. Men Petrus og Jo hannes feste Augo paa honom og sagde „Sjaa paa oss". 5. Men han stirde pna deim og ventade aa faa notot av deim. 6. Men Petrus fagde: „Sylv og Gull heve eg ittje; men det, som eg heve, det giv eg deg: i lefu Kristi den Nasa rears Namn statt upp og gatt umkring". 7. Og han greip honom ved hsgre Handi og reiste ho nom upp. 8. Men strakst vart hans Foter og Otto sterke, og han fprang upp og stod og tok til aa ganga; og han gjett med deim inn i Templet, gjett um kring og fprang og lovade Gud. 9. Og alt Folket faag honom ganga umkring og lova Gud.<noinclude><references/></noinclude> 6oglev41a4iuj7nvdote07sfhx3pmm4 104 141278 327833 2026-07-31T12:10:03Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>12 Kap. 3 10. Og dei kjende honom, at det var han, forn hadde fetet etter Olmosa ved den vene Tempeldyrri. Og dei vart fulle av Undring og Redsla yver det, forn hadde hendt med honom. 11. Men daa den halte, forn var lekt, heldt seg til Petrus og Johannes, stroymde alt Folket faman um deim i Svalgangen, forn er tallad Salomons, og dei var forskotte. 12. Men daa Petrus det saag, svarade han Folket: „Is raelitiste Menner, tvi undrast de yver dette, elder kvi stira desopaaoss,somummeav v aar eigi Magt elder Gud vyrdnad hadde gjort, at han karm ganga? 13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vaare Fedra Gud, heve herleggjort sin Son Jesus, han, som de hava yver gjevet og neittat fyre Pilatus, daa han domde, at han stulde verta lauslaten. 14. Men de neittade den heilage og rettferdige og bad um, at ein Mordar-Mann maatte ver ta dytter unnt. 15. Men Livfens Fyrste flo de i Hel, han, forn Gud reiste upp fraa dei daude, forn me ero Vitne til. 16. Og ved Trui paa hans Namn heve hans Namn styrkt denne Mannen, forn de fjaa og kjenna ; og Trui ved honom gav denne Mannen hans fulle Helsa fyre Augom paa dytter alle. 17. Og no, Broder, eg veit, at de hava gjort det i Van kunna, likfom og Houdingarne dyttar. 18. Men det, forn Gud fyreaat fagde gjenom Munnen paa alle sine Profetar, at Kristus stulde lida, det heve han foleides uppfyllt. 19. Utnvende dytter difyre og fnu um til aa faa dyttar Synder utstrokne, at Kveik nings Tider maa koma fraa Herrens Aafyn, 20. og at han maa fenda den lefus Kristus, som er dytter fyrebodad, 21. han, forn Himlen stal hyfll til Tidi fyre Uppatter reisingi av alle Ting, som Gud heve talat um gjenom Munnen paa alle sine heilage Profetar fraa Upphavet. 22. For Mofes heve fagt til Federne: Herren, dyttar Gud vil uppreifa dykker ein Profet av dyttar Broder, lika som eg; honom stulo de hoyra i alt det, som han mun tala til dytter. 23. Men so stal det vera so, at kvar den Saal, som ittje mun hoyra den Profet, stal verta upprykt utor Folket. 24. Men alle Profetarne og fraa Samuel og dei femare, somange forn hava talat, dei<noinclude><references/></noinclude> 8912mh3uu46rxr1cc1bykhytto2knxq 104 141279 327834 2026-07-31T12:10:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ikke endda lært hvor listige og sterke de kunde være. Jeg hørte bækken risle foran mig, men der var en tæt floke av busk og krat mellem mig og den. Jeg brøt igjennem og naadde just saa langt, at mine kamerater ikke kunde se mig længer. Nu la jeg merke til noget rødt under et av trærne, mellem buskene. Da jeg kom nærmere blev jeg forfærdet over at se at det var liket av den forsvundne indianer. Han laa paa siden med optrukne føtter og hodet dreiet i en saa unaturlig stilling, at ansigtet næsten var vendt om paa ryggen. Jeg ropte høit for at varsle mine venner, og med det samme jeg løp fremover snublet jeg over den døde krop. Min skytsengel var sikkert nær mig i dette øieblik, for en følelse av noget ondt eller kanske en næsten umerkelig raslen av løvet fik mig til at se op. Ut av det tykke bladverk over mit hode strakte to lange, muskuløse, rødlodne armer sig langsomt nedover. Et øieblik til og de svære, listende armer vilde ha været om halsen paa mig. Jeg sprang bakover. Vel var jeg rap, men disse hænder var endda rappere. Ved mit tilbakesprang glap rigtignok det skjæbnesvangre grep; men en av hænderne fik allikevel tak i nakken paa mig og den andre i haken. Jeg verget for strupen med mine hænder, men nu strøk en vældig lab nedover mit ansigt og la sig over dem. Jeg blev lettet fra jorden og mit hode tvunget bakover, indtil det sortnet for øinene. Bevisstheten vilde svinde, men fremdeles verget jeg for strupen med rnine hænder. Jeg saa op i et frygtelig ansigt med kolde, vandblaa, grusomme øine, som stirret ind i mine. Der laa noget hypnotisk i dette blik. Jeg orket ikke at kjæmpe imot mere! Da uhyret følte at jeg blev slap i hans grep, gliste han med to forferdelige, hvite hugtænder i sin grufulde mund; taket blev fastere om min hals og tvang hodet op og bakover. En let opalfarvet taake la<noinclude><references/></noinclude> dhb1pyaz9v5k5sqv9vt4lhi6bbrpg2t 104 141280 327835 2026-07-31T12:11:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig for mine øine og smaa sølvbjelder ringte for ørene paa mig. Da hørte jeg fjernt og dumpt klikket av en rifle og fik en svak fornemmelse av at bli sluppet ned paa jorden, hvor jeg blev liggende uten at kunne sanse eller røre mig. Da jeg vaagnet laa jeg i græsset paa vort skjule sted. De hadde hentet vand fra bækken; lord Roxton holdt paa at vaske mit ansigt mens Challenger og Summerlee støttet mig. De saa riktig ængstelige ut, og jeg fik et glimt av menneskelige følelser under deres videnskabelige masker. Det var snarere forskrækkelsen end nogen virkelig skade der hadde gjort mig bevisstløs. Efter en halv time var jeg paa benene igjen trods hodepine og en stiv nakke. De kan være glad De slap fra det med livet, gutten min, sa lord John. Da jeg hørte at De skrek, sprang jeg til og saa at Deres hode var dreiet halvveis rundt. Jeg trodde vi var blit en færre. I for skrækkelsen skjøt jeg bom paa bestet, men det slap Dem allikevel og var væk som et lynslag. Ved George! Jeg skulde ønske jeg hadde femti mand med rifler her, saa jeg kunde utrydde denne djævelske bande og efterlate landet litt renere end vi først saa det. Apemenneskene hadde tydelig fundet os og vi blev nøie vogtet fra alle kanter. Vi hadde ikke saa meget at frygte om dagen, men om natten var det værre. Da vilde de sandsynligvis styrte sig over os, saa jo før vi kom ut av deres nabolag desto bedre. Paa tre sider var der tæt skog, saa der kunde de let ligge i bakhold. Men paa den fjerde side, den som heldet ind mot Midtsjøen, var der bare lave busker og spredte trær. Det var den vei jeg seiv hadde tat paa min ensomme vandring og den førte like forbi indianernes huler. Der maatte vi altsaa gaa. Vi var meget bedrøvet over at maatte forlate vor gamle leir, ikke alene paa grund av de forraad vi hadde der, men ogsaa fordi vi mistet forbindelsen med vor gamle Zambo, den eneste vi hadde med verden<noinclude><references/></noinclude> 17ykua9q940xgxzz3vwux6gubasamey 327860 327835 2026-07-31T12:48:48Z Øystein Tvede 3938 327860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig for mine øine og smaa sølvbjelder ringte for ørene paa mig. Da hørte jeg fjernt og dumpt klikket av en rifle og fik en svak fornemmelse av at bli sluppet ned paa jorden, hvor jeg blev liggende uten at kunne sanse eller røre mig. Da jeg vaagnet laa jeg i græsset paa vort skjule sted. De hadde hentet vand fra bækken; lord Roxton holdt paa at vaske mit ansigt mens Challenger og Summerlee støttet mig. De saa riktig ængstelige ut, og jeg fik et glimt av menneskelige følelser under deres videnskabelige masker. Det var snarere forskrækkelsen end nogen virkelig skade der hadde gjort mig bevisstløs. Efter en halv time var jeg paa benene igjen trods hodepine og en stiv nakke. De kan være glad De slap fra det med livet, gutten min, sa lord John. Da jeg hørte at De skrek, sprang jeg til og saa at Deres hode var dreiet halvveis rundt. Jeg trodde vi var blit en færre. I forskrækkelsen skjøt jeg bom paa bestet, men det slap Dem allikevel og var væk som et lynslag. Ved George! Jeg skulde ønske jeg hadde femti mand med rifler her, saa jeg kunde utrydde denne djævelske bande og efterlate landet litt renere end vi først saa det. Apemenneskene hadde tydelig fundet os og vi blev nøie vogtet fra alle kanter. Vi hadde ikke saa meget at frygte om dagen, men om natten var det værre. Da vilde de sandsynligvis styrte sig over os, saa jo før vi kom ut av deres nabolag desto bedre. Paa tre sider var der tæt skog, saa der kunde de let ligge i bakhold. Men paa den fjerde side, den som heldet ind mot Midtsjøen, var der bare lave busker og spredte trær. Det var den vei jeg selv hadde tat paa min ensomme vandring og den førte like forbi indianernes huler. Der maatte vi altsaa gaa. Vi var meget bedrøvet over at maatte forlate vor gamle leir, ikke alene paa grund av de forraad vi hadde der, men ogsaa fordi vi mistet forbindelsen med vor gamle Zambo, den eneste vi hadde med verden<noinclude><references/></noinclude> i1ilg6bfixxfdkote6m2wvgw8acepfw 104 141281 327836 2026-07-31T12:15:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utenfor os. Vi var forresten godt forsynt med patroner og tok med alle geværer, saa vi kunde klare os alene en tid. Vi haabet ogsaa at faa leilighet til at vende tilbake og træffe vor gode neger igjen. Zambo lovet at bli hvor han var, og vi tvilte ikke paa at han vilde holde ord. Tidlig paa eftermiddagen drog vi ut paa vor færd. Den unge høvding gik i spidsen som fører, men negtet harmfuld at bære noget. Bak ham kom de to indianere med vore eiendele paa ryggen. Vi fire hvite mænd sluttet rækken med ladte rifler. Da vi drog avsted hørtes pludselig et hyl fra apemændene i den tause, tætte skog bakenfor os. Det kunde enten være av glæde fordi vi drog vor vei eller av foragt fordi vi tok flugten. Vi saa os tilbake men kunde ikke opdage noget; men det langtrukne hyl meldte allikevel om mange fiender som lurte paa os hak træerne. Vi merket imidlertid ikke noget til at de forfulgte os, og da vi snart efter kom ut paa mere aapen plads, hadde vi ikke større at frygte av dem. Mens jeg gik der bak de andre, kunde jeg ikke dy mig for at smile over hvorledes mine kamerater saa ut. Var dette den fine verdensmand lord John Roxton som hadde sittet hin aften i Albany under rød belysning mellem sine billeder og persiske tepper? Og var dette den bydende professor som hadde tronet bak det store mahogny skrivebord i det tungt utstyrte rum i Enmore Park? Og endelig tilsidst, kunde dette være den alvorlige, formelle skikkelse, som hadde reist sig op og talt paa møtet i det zoologiske institut? Tre landstrykere av dem man træffer paa i Surrey kunde ikke ha set mere haabløse eller tilselte 11t. Vi hadde bare været en ukes tid paa plataaet, men vore andre klær var i leiren nedenfor, og denne enc uke hadde været haard for os alle, mindst for mig forresten, som ikke apemændenes hænder fik fat i. Miné tre venner hadde mistet sine hatter og bun-<noinclude><references/></noinclude> 8l79tcnw90qww65fi2gqvyx46zqrzk1 327861 327836 2026-07-31T12:50:45Z Øystein Tvede 3938 327861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utenfor os. Vi var forresten godt forsynt med patroner og tok med alle geværer, saa vi kunde klare os alene en tid. Vi haabet ogsaa at faa leilighet til at vende tilbake og træffe vor gode neger igjen. Zambo lovet at bli hvor han var, og vi tvilte ikke paa at han vilde holde ord. Tidlig paa eftermiddagen drog vi ut paa vor færd. Den unge høvding gik i spidsen som fører, men negtet harmfuld at bære noget. Bak ham kom de to indianere med vore eiendele paa ryggen. Vi fire hvite mænd sluttet rækken med ladte rifler. Da vi drog avsted hørtes pludselig et hyl fra apemændene i den tause, tætte skog bakenfor os. Det kunde enten være av glæde fordi vi drog vor vei eller av foragt fordi vi tok flugten. Vi saa os tilbake men kunde ikke opdage noget; men det langtrukne hyl meldte allikevel om mange fiender som lurte paa os hak træerne. Vi merket imidlertid ikke noget til at de forfulgte os, og da vi snart efter kom ut paa mere aapen plads, hadde vi ikke større at frygte av dem. Mens jeg gik der bak de andre, kunde jeg ikke dy mig for at smile over hvorledes mine kamerater saa ut. Var dette den fine verdensmand lord John Roxton som hadde sittet hin aften i Albany under rød belysning mellem sine billeder og persiske tepper? Og var dette den bydende professor som hadde tronet bak det store mahogny skrivebord i det tungt utstyrte rum i Enmore Park? Og endelig tilsidst, kunde dette være den alvorlige, formelle skikkelse, som hadde reist sig op og talt paa møtet i det zoologiske institut? Tre landstrykere av dem man træffer paa i Surrey kunde ikke ha set mere haabløse eller tilselte ut. Vi hadde bare været en ukes tid paa plataaet, men vore andre klær var i leiren nedenfor, og denne ene uke hadde været haard for os alle, mindst for mig forresten, som ikke apemændenes hænder fik fat i. Mine tre venner hadde mistet sine hatter og bun-<noinclude><references/></noinclude> 1grrrd74d18k8t2gc8qgdd9cdhm2lv7 104 141282 327837 2026-07-31T12:17:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det lommetørklær rundt hodet istedenfor. Klærne hang i pjalter omkring dem, og deres ubarberte, uvaskede ansigter var neppe til at kjende igjen. Baade Challenger og Summerlee haltet sterkt, mens jeg endnu drog paa foten, efter hvad jeg hadde oplevet om morgenen, og nakken var stiv som en kjep efter det morderiske grep. Vi frembød virkelig et bedrøvelig syn, og det undret mig siet ikke at vore indianske følgesvende av og til snudde sig rundt og saa paa os med skræk og avsky. Sent paa eftermiddagen naadde vi indsjøen. Da vi kom ut av krattet og saa vandspeilet foran os, utstøtte vore indianske venner et skingrende glædeshyl og pekte ivrig foran sig. Det var ogsaa et vidunderlig syn der møtte os. En stor flaate med kanoer skjøt frem paa den glasklare overflate og kom roende bent mot den bred vi stod paa. De var et par fjerdinger fra os, da vi først fik øie paa dem, men de skjøt en voldsom fart og var snart saa nær at roerne kunde se os. De rodde av alle kræfter over det mellemliggende stykke vand, trak baatene op paa sanden, styrtet hen til os og kastet sig med høie rop foran den unge høvding. Derefter løp en av dem frem, en ældre mand med snorer av store straalende glasperler om hals og armer, og skindet av et eller andet vakkert spættet ambrafarvet dyr slynget over skuldrene, ― og omfavnet med inderlig ømhet den unge mand. Saa betragtet han os, gjorde nogen spørsmaal og gik derefter frem med stor værdighet og omfavnet os alle efter tur. Han befalte ogsaa stammen at kaste sig ned paa jorden og hylde os. Personlig følte jeg mig übehagelig rørt av denne dyrkelse. Det samme læste jeg i ansigterne paa Summerlee og lord Roxton, mens professor Challenger straalte som en blomst, der just er spranget ut i solskinnet. ― La gaa, at denne race er litet utviklet, sa han, strøk sit skjeg og saa paa dem. Men vore mere ut<noinclude><references/></noinclude> f3hmcg8joykmi0izd1ao709xvqdwixn 327862 327837 2026-07-31T12:52:35Z Øystein Tvede 3938 327862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det lommetørklær rundt hodet istedenfor. Klærne hang i pjalter omkring dem, og deres ubarberte, uvaskede ansigter var neppe til at kjende igjen. Baade Challenger og Summerlee haltet sterkt, mens jeg endnu drog paa foten, efter hvad jeg hadde oplevet om morgenen, og nakken var stiv som en kjep efter det morderiske grep. Vi frembød virkelig et bedrøvelig syn, og det undret mig slet ikke at vore indianske følgesvende av og til snudde sig rundt og saa paa os med skræk og avsky. Sent paa eftermiddagen naadde vi indsjøen. Da vi kom ut av krattet og saa vandspeilet foran os, utstøtte vore indianske venner et skingrende glædeshyl og pekte ivrig foran sig. Det var ogsaa et vidunderlig syn der møtte os. En stor flaate med kanoer skjøt frem paa den glasklare overflate og kom roende bent mot den bred vi stod paa. De var et par fjerdinger fra os, da vi først fik øie paa dem, men de skjøt en voldsom fart og var snart saa nær at roerne kunde se os. De rodde av alle kræfter over det mellemliggende stykke vand, trak baatene op paa sanden, styrtet hen til os og kastet sig med høie rop foran den unge høvding. Derefter løp en av dem frem, en ældre mand med snorer av store straalende glasperler om hals og armer, og skindet av et eller andet vakkert spættet ambrafarvet dyr slynget over skuldrene, ― og omfavnet med inderlig ømhet den unge mand. Saa betragtet han os, gjorde nogen spørsmaal og gik derefter frem med stor værdighet og omfavnet os alle efter tur. Han befalte ogsaa stammen at kaste sig ned paa jorden og hylde os. Personlig følte jeg mig ubehagelig rørt av denne dyrkelse. Det samme læste jeg i ansigterne paa Summerlee og lord Roxton, mens professor Challenger straalte som en blomst, der just er spranget ut i solskinnet. ― La gaa, at denne race er litet utviklet, sa han, strøk sit skjeg og saa paa dem. Men vore mere ut-<noinclude><references/></noinclude> tmy0kro2ckaxh0kc1k2i9cn8jfndov9 104 141283 327838 2026-07-31T12:19:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>viklede europæere kunde lære av disse folk, hvorledes de burde opføre sig i sine overmænds nærværelse. Forunderlig hvor instinktet er rigtig hos disse natur folk! De indfødte var tydelig paa krigsstien; for hver eneste mand bar sit spyd ― en lang bambusstok med benspids ― sin bue og sine piler samt en slags klubbe eller stridsøks ved siden. De mørke, harmfulde blikke de kastet mot skogen, hvorfra vi kom, og det hyppig gjentagne ord „{{sp|Dod|a}}“ talte tydelig nok: Dette var en undsætningsekspedition, drat ut for at redde eller hevne den gamle høvdings søn; det kunde vi nemlig slutte os til at han var. Hele stammen såtte sig paa huk i en ring og holdt raad, mens vi slog os ned paa en fjeldknaus av basalt i nærheten og iagttok dem. To eller tre kri gere hadde ordet. Endelig holdt vor unge ven en ild fuld tale med slike megetsigende bevægelser, at vi forstod den likesaa godt som om vi hadde kunnet hans sprog. Hvad kan det nytte at vende hjem ? sa han, før eller senere maa det jo bli gjort. Eders kamerater er blit myrdet. Hvad kan det hjælpe om jeg slåp fri. De andre er blit pint ihjel. Der findes ikke nogen sikkerhet for os. Nu er vi samlet og forberedte. Saa pekte han paa os. ― Disse fremmede mænd er vore venner. De er store krigere og hater apefolket likesaa meget som vi. De har torden og lynild i sin magt. Her pekte han mot himlen. ― Naar faar vi slik leilighet igjen? La os dra ut og enten dø nu eller for fremtiden leve i sikkerhet. Hvorledes kan vi ellers vende tilbake til vore kvinder uten at skamme os? De smaa røde krigere lyttet spændt til den unge høvdings ord. Da han hadde talt ropte de høit av begeistring og svang sine vaaben i luften. Den gamle høvding kom hen til os og gjorde nogen spørsmaal mens han pekte utover skogen.<noinclude><references/></noinclude> 0ofxxxzsq9jegzpr5u040qvjysyd9fk 327851 327838 2026-07-31T12:36:26Z Øystein Tvede 3938 327851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>viklede europæere kunde lære av disse folk, hvorledes de burde opføre sig i sine overmænds nærværelse. Forunderlig hvor instinktet er rigtig hos disse natur folk! De indfødte var tydelig paa krigsstien; for hver eneste mand bar sit spyd ― en lang bambusstok med benspids ― sin bue og sine piler samt en slags klubbe eller stridsøks ved siden. De mørke, harmfulde blikke de kastet mot skogen, hvorfra vi kom, og det hyppig gjentagne ord „{{sp|Dod|a}}“ talte tydelig nok: Dette var en undsætningsekspedition, drat ut for at redde eller hevne den gamle høvdings søn; det kunde vi nemlig slutte os til at han var. Hele stammen satte sig paa huk i en ring og holdt raad, mens vi slog os ned paa en fjeldknaus av basalt i nærheten og iagttok dem. To eller tre kri gere hadde ordet. Endelig holdt vor unge ven en ild fuld tale med slike megetsigende bevægelser, at vi forstod den likesaa godt som om vi hadde kunnet hans sprog. Hvad kan det nytte at vende hjem ? sa han, før eller senere maa det jo bli gjort. Eders kamerater er blit myrdet. Hvad kan det hjælpe om jeg slap fri. De andre er blit pint ihjel. Der findes ikke nogen sikkerhet for os. Nu er vi samlet og forberedte. Saa pekte han paa os. ― Disse fremmede mænd er vore venner. De er store krigere og hater apefolket likesaa meget som vi. De har torden og lynild i sin magt. Her pekte han mot himlen. ― Naar faar vi slik leilighet igjen? La os dra ut og enten dø nu eller for fremtiden leve i sikkerhet. Hvorledes kan vi ellers vende tilbake til vore kvinder uten at skamme os? De smaa røde krigere lyttet spændt til den unge høvdings ord. Da han hadde talt ropte de høit av begeistring og svang sine vaaben i luften. Den gamle høvding kom hen til os og gjorde nogen spørsmaal mens han pekte utover skogen.<noinclude><references/></noinclude> 21veob0jspxx5qsrbw5n98hablktn2u 327863 327851 2026-07-31T12:54:15Z Øystein Tvede 3938 327863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>viklede europæere kunde lære av disse folk, hvorledes de burde opføre sig i sine overmænds nærværelse. Forunderlig hvor instinktet er rigtig hos disse naturfolk! De indfødte var tydelig paa krigsstien; for hver eneste mand bar sit spyd ― en lang bambusstok med benspids ― sin bue og sine piler samt en slags klubbe eller stridsøks ved siden. De mørke, harmfulde blikke de kastet mot skogen, hvorfra vi kom, og det hyppig gjentagne ord „{{sp|Dod|a}}“ talte tydelig nok: Dette var en undsætningsekspedition, drat ut for at redde eller hevne den gamle høvdings søn; det kunde vi nemlig slutte os til at han var. Hele stammen satte sig paa huk i en ring og holdt raad, mens vi slog os ned paa en fjeldknaus av basalt i nærheten og iagttok dem. To eller tre krigere hadde ordet. Endelig holdt vor unge ven en ildfuld tale med slike megetsigende bevægelser, at vi forstod den likesaa godt som om vi hadde kunnet hans sprog. Hvad kan det nytte at vende hjem? sa han, før eller senere maa det jo bli gjort. Eders kamerater er blit myrdet. Hvad kan det hjælpe om jeg slap fri. De andre er blit pint ihjel. Der findes ikke nogen sikkerhet for os. Nu er vi samlet og forberedte. Saa pekte han paa os. ― Disse fremmede mænd er vore venner. De er store krigere og hater apefolket likesaa meget som vi. De har torden og lynild i sin magt. Her pekte han mot himlen. ― Naar faar vi slik leilighet igjen? La os dra ut og enten dø nu eller for fremtiden leve i sikkerhet. Hvorledes kan vi ellers vende tilbake til vore kvinder uten at skamme os? De smaa røde krigere lyttet spændt til den unge høvdings ord. Da han hadde talt ropte de høit av begeistring og svang sine vaaben i luften. Den gamle høvding kom hen til os og gjorde nogen spørsmaal mens han pekte utover skogen.<noinclude><references/></noinclude> nyirwmrxjpvj2tcmpi3txis5008e5ud 104 141284 327839 2026-07-31T12:21:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lorden gjorde tegn til at han maatte vente paa svar, og derefter snudde vor kamerat sig mot os. ― Nuvel! sa han, dere faar seiv bestemme hvad dere vil. For min egen del har jeg en høne at plukke med dette apefolk, og hvis det kan lykkes os at fjerne det fra Jordens overflate, saa kan jeg ikke indse at verden bør sørge over det. Jeg følger med vore smaa kjække røde kamerater, og haaber at kunne hjælpe dem igjennem det. Hvad mener De, gutten min? ― Jeg blir naturligvis med. ― Og De, Challenger? ― Selvfølgelig vil jeg delta. ― Og De, professor Summerlee? ― Det ser ut som vi er kommet svært langt bort fra hensigten med denne ekspedition, lord John. Jeg forsikrer Dem, da jeg forlot mit kateter i London, tænkte jeg litet paa at det skulde være for at hjælpe en bande vildmænd i kampen mot en samling av menneskelignende aper. Ja, saa dypt er vi sunket, sa lord John og smilte. Men hvad skal vi gjøre? For mig ser det ut som et overmaade tvilsomt skridt, sa Summerlee, kranglevoren til det sidste. Men hvis dere gaar med, saa kan jeg ikke godt skjønne hvorledes jeg kan holde mig tilbake. ― Saa er det avgjort, sa lord Roxton. Han vendte sig mot høvdingen, nikket og slog paa sit gevær. Høvdingen tok os efter tur i haanden, mens hans mænd ropte høiere end nogensinde. Det blev for sent at dra videre den kveld, saa indianerne laget en slags improvisert leir. Paa alle kanter begyndte baal at flamme og sende røk op. Nogen av folkene som var forsvundet inde i junglen, kom straks efter tilbake med en ung leguan som de drev foran sig. Som de andre hadde den en asfaltflek i bringen. Det var først da vi saa en av de indfødte gaa frem med eiermine og gi sit samtykke til at dyret biev slagtet, at vi forstod at disse vældige dyr<noinclude><references/></noinclude> aa33c689jpli80z89k7d8z521i0govk 327840 327839 2026-07-31T12:21:54Z Øystein Tvede 3938 327840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lorden gjorde tegn til at han maatte vente paa svar, og derefter snudde vor kamerat sig mot os. ― Nuvel! sa han, dere faar seiv bestemme hvad dere vil. For min egen del har jeg en høne at plukke med dette apefolk, og hvis det kan lykkes os at fjerne det fra Jordens overflate, saa kan jeg ikke indse at verden bør sørge over det. Jeg følger med vore smaa kjække røde kamerater, og haaber at kunne hjælpe dem igjennem det. Hvad mener De, gutten min? ― Jeg blir naturligvis med. ― Og De, Challenger? ― Selvfølgelig vil jeg delta. ― Og De, professor Summerlee? ― Det ser ut som vi er kommet svært langt bort fra hensigten med denne ekspedition, lord John. Jeg forsikrer Dem, da jeg forlot mit kateter i London, tænkte jeg litet paa at det skulde være for at hjælpe en bande vildmænd i kampen mot en samling av menneskelignende aper. ― Ja, saa dypt er vi sunket, sa lord John og smilte. Men hvad skal vi gjøre? For mig ser det ut som et overmaade tvilsomt skridt, sa Summerlee, kranglevoren til det sidste. Men hvis dere gaar med, saa kan jeg ikke godt skjønne hvorledes jeg kan holde mig tilbake. ― Saa er det avgjort, sa lord Roxton. Han vendte sig mot høvdingen, nikket og slog paa sit gevær. Høvdingen tok os efter tur i haanden, mens hans mænd ropte høiere end nogensinde. Det blev for sent at dra videre den kveld, saa indianerne laget en slags improvisert leir. Paa alle kanter begyndte baal at flamme og sende røk op. Nogen av folkene som var forsvundet inde i junglen, kom straks efter tilbake med en ung leguan som de drev foran sig. Som de andre hadde den en asfaltflek i bringen. Det var først da vi saa en av de indfødte gaa frem med eiermine og gi sit samtykke til at dyret biev slagtet, at vi forstod at disse vældige dyr<noinclude><references/></noinclude> ak7r3roqtdk9otylqw2mlrdlouzysya 327864 327840 2026-07-31T12:55:37Z Øystein Tvede 3938 327864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lorden gjorde tegn til at han maatte vente paa svar, og derefter snudde vor kamerat sig mot os. ― Nuvel! sa han, dere faar selv bestemme hvad dere vil. For min egen del har jeg en høne at plukke med dette apefolk, og hvis det kan lykkes os at fjerne det fra Jordens overflate, saa kan jeg ikke indse at verden bør sørge over det. Jeg følger med vore smaa kjække røde kamerater, og haaber at kunne hjælpe dem igjennem det. Hvad mener De, gutten min? ― Jeg blir naturligvis med. ― Og De, Challenger? ― Selvfølgelig vil jeg delta. ― Og De, professor Summerlee? ― Det ser ut som vi er kommet svært langt bort fra hensigten med denne ekspedition, lord John. Jeg forsikrer Dem, da jeg forlot mit kateter i London, tænkte jeg litet paa at det skulde være for at hjælpe en bande vildmænd i kampen mot en samling av menneskelignende aper. ― Ja, saa dypt er vi sunket, sa lord John og smilte. Men hvad skal vi gjøre? For mig ser det ut som et overmaade tvilsomt skridt, sa Summerlee, kranglevoren til det sidste. Men hvis dere gaar med, saa kan jeg ikke godt skjønne hvorledes jeg kan holde mig tilbake. ― Saa er det avgjort, sa lord Roxton. Han vendte sig mot høvdingen, nikket og slog paa sit gevær. Høvdingen tok os efter tur i haanden, mens hans mænd ropte høiere end nogensinde. Det blev for sent at dra videre den kveld, saa indianerne laget en slags improvisert leir. Paa alle kanter begyndte baal at flamme og sende røk op. Nogen av folkene som var forsvundet inde i junglen, kom straks efter tilbake med en ung leguan som de drev foran sig. Som de andre hadde den en asfaltflek i bringen. Det var først da vi saa en av de indfødte gaa frem med eiermine og gi sit samtykke til at dyret blev slagtet, at vi forstod at disse vældige dyr<noinclude><references/></noinclude> 6cwkhsxdhze3xdwyi7yak6hpya6ar6t 104 141285 327841 2026-07-31T12:23:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var likesaa meget privat eiendom som vilde, og at disse asfaltflekker ikke var andet end eierens merke. Planteætende, vergeløse og dorske med vældig krop og bitte liten hjerne, kunde de baade fanges og inddrives av et barn. Paa faa minutter var det svære dyr ophugget og store stykker av det hang allerede over et halvt snes leirbaal sammen med nogen skjældækkede fisk, lik stør, som blev tat paa spid i Midtsjøen. Summerlee hadde lagt sig til at sove i sandet, mens vi andre drev langs stranden og prøvet at bli kjendt med noget mere av dette vidunderlige land. To ganger fandt vi huller fyldt med blaalere, make til det vi allerede hadde truffet paa i pterodaktylsumpen. Det var gamle vulkanske aapninger, og av en eller anden grund vakte de lord Roxtons interesse. Hvad der hadde størst tilrækning for Challenger, var en gurglende, varm gytjekilde, i hvilken en merkelig gasart dannet store bristende bobler paa overflaten. Han stak et hult rør op i den og ropte høit, lyksalig som en skolegut, da han ved at sætte en tændt fyrstikke bort til røret, fik frembragt en heftig eksplosion og en blåa flamme til at skyte frem. Han blev endda mer fornøiet, da han tok en lærpung over røret for at fylde den med gas og pungen derved hurtig for tilveirs. ― En tændbar gasart, meget lettere end luft, sa han. Jeg tør paastaa at den indeholder ikke litet vandstof eller en endda lettere gasart som vor videnskap ikke kjender. G. E. Challengers hjælpekilder er ikke uttømte, min unge ven! Jeg kan endnu vise Dem hvorledes en mægtig hjerne faar alt i naturen til at tjene sine planer. Han var aldeles bristefærdig av bare hemmelighetsfuldhet, men vilde ikke røbe mere. Men ikke noget av det vi saa paa stranden forekom mig saa vidunderlig som det store vandspeil foran os. Massen av folk og al den støi de voldte hadde skræmt alle levende vassener bort fra bredden.<noinclude><references/></noinclude> 33kdllv4g2gqek480dikyf1xikzjrvi 327852 327841 2026-07-31T12:37:09Z Øystein Tvede 3938 327852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var likesaa meget privat eiendom som vilde, og at disse asfaltflekker ikke var andet end eierens merke. Planteætende, vergeløse og dorske med vældig krop og bitte liten hjerne, kunde de baade fanges og inddrives av et barn. Paa faa minutter var det svære dyr ophugget og store stykker av det hang allerede over et halvt snes leirbaal sammen med nogen skjældækkede fisk, lik stør, som blev tat paa spid i Midtsjøen. Summerlee hadde lagt sig til at sove i sandet, mens vi andre drev langs stranden og prøvet at bli kjendt med noget mere av dette vidunderlige land. To ganger fandt vi huller fyldt med blaalere, make til det vi allerede hadde truffet paa i pterodaktylsumpen. Det var gamle vulkanske aapninger, og av en eller anden grund vakte de lord Roxtons interesse. Hvad der hadde størst tilrækning for Challenger, var en gurglende, varm gytjekilde, i hvilken en merkelig gasart dannet store bristende bobler paa overflaten. Han stak et hult rør op i den og ropte høit, lyksalig som en skolegut, da han ved at sætte en tændt fyrstikke bort til røret, fik frembragt en heftig eksplosion og en blaa flamme til at skyte frem. Han blev endda mer fornøiet, da han tok en lærpung over røret for at fylde den med gas og pungen derved hurtig for tilveirs. ― En tændbar gasart, meget lettere end luft, sa han. Jeg tør paastaa at den indeholder ikke litet vandstof eller en endda lettere gasart som vor videnskap ikke kjender. G. E. Challengers hjælpekilder er ikke uttømte, min unge ven! Jeg kan endnu vise Dem hvorledes en mægtig hjerne faar alt i naturen til at tjene sine planer. Han var aldeles bristefærdig av bare hemmelighetsfuldhet, men vilde ikke røbe mere. Men ikke noget av det vi saa paa stranden forekom mig saa vidunderlig som det store vandspeil foran os. Massen av folk og al den støi de voldte hadde skræmt alle levende vassener bort fra bredden.<noinclude><references/></noinclude> e3udsopqukcbub2waxvieike5m57qiu 327865 327852 2026-07-31T12:58:26Z Øystein Tvede 3938 327865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var likesaa meget privat eiendom som vilde, og at disse asfaltflekker ikke var andet end eierens merke. Planteætende, vergeløse og dorske med vældig krop og bitte liten hjerne, kunde de baade fanges og inddrives av et barn. Paa faa minutter var det svære dyr ophugget og store stykker av det hang allerede over et halvt snes leirbaal sammen med nogen skjældækkede fisk, lik stør, som blev tat paa spid i Midtsjøen. Summerlee hadde lagt sig til at sove i sandet, mens vi andre drev langs stranden og prøvet at bli kjendt med noget mere av dette vidunderlige land. To ganger fandt vi huller fyldt med blaalere, make til det vi allerede hadde truffet paa i pterodaktylsumpen. Det var gamle vulkanske aapninger, og av en eller anden grund vakte de lord Roxtons interesse. Hvad der hadde størst tilrækning for Challenger, var en gurglende, varm gytjekilde, i hvilken en merkelig gasart dannet store bristende bobler paa overflaten. Han stak et hult rør op i den og ropte høit, lyksalig som en skolegut, da han ved at sætte en tændt fyrstikke bort til røret, fik frembragt en heftig eksplosion og en blaa flamme til at skyte frem. Han blev endda mer fornøiet, da han tok en lærpung over røret for at fylde den med gas og pungen derved hurtig for tilveirs. ― En tændbar gasart, meget lettere end luft, sa han. Jeg tør paastaa at den indeholder ikke litet vandstof eller en endda lettere gasart som vor videnskap ikke kjender. G. E. Challengers hjælpekilder er ikke uttømte, min unge ven! Jeg kan endnu vise Dem hvorledes en mægtig hjerne faar alt i naturen til at tjene sine planer. Han var aldeles bristefærdig av bare hemmelighetsfuldhet, men vilde ikke røbe mere. Men ikke noget av det vi saa paa stranden forekom mig saa vidunderlig som det store vandspeil foran os. Massen av folk og al den støi de voldte hadde skræmt alle levende væsener bort fra bredden.<noinclude><references/></noinclude> nsbnaa8hz81puggwefzukldc07sbi65 104 141286 327842 2026-07-31T12:25:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Med undtagelse av nogen pterodaktyler som kredset over vore hoder og ventet paa resterne av den slagtede leguan, var alt stille omkring leiren. Anderledes med Midtsjøen som laa der rosenfarvet i solnedgangen. Den boblet og hævet og sænket sig, fuld av det forunderligste liv. Store skiferfarvede rygger og sagtakkede finner skjøt op og dannet sølvglinsende striper førend de atter sank ned i dypet. Sandbanken langt ute laa dækket med de sælsomste krypende skikkelser ― uhyre skildpadder, forunderlige øgler og et stort flatt væsen ― likesom en vældig matte av fett sort lær ― som vrikket sig langsommelig ut i sjøen. Her og der skjøt slangehoder op av våndet og skar fort gjennem det med en liten hestesko av skum foran og en lang hvit stripe bakefter sig. Ikke før hadde et av disse væsener vrikket sig op paa en sandbanke nogen hundrede alen fra os og vist en tøndeformet krop og et par vældige luffer bak sin lange slangehals, før Challenger og Summerlee, der var kommet hen til os, sang op en begeistret duet. ― Plesiosaurus! En ferskvands plesiosaurus! ropte Summerlee. At jeg skulde opleve at se dette! Vi er heldigere end alle andre zoologer siden verdens skapelse, kjære Challenger! Først da kvelden faldt paa og vore røde forbundsfællers baal begyndte at gløde i skumringen, fik vi trukket vore videnskapsmænd bort fra indsjøens forhistoriske tillokkelser. Og mens vi laa paa stranden i kveldingen kunde vi fra tid til anden høre, hvorledes dyrene i selve mørket snorkende trak veiret eller boltret sig i vandet. Ved daggry var vi allesammen paa benene og en time efter drog vi ut paa vort mindeværdige tog. Jeg hadde ofte drømt om at bli krigskorrespondent, men aldrig at jeg skulde delta i noget saa vildt som dette. Her følger da min beretning fra krigsskuepladsen. I løpet av natten hadde vi faat forsterkninger av en nok indianere fra hulerne, og vi talte mellem fire<noinclude><references/></noinclude> 3lgozelo7bl4w1osyeu5ux1k2venox8 327853 327842 2026-07-31T12:37:27Z Øystein Tvede 3938 327853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Med undtagelse av nogen pterodaktyler som kredset over vore hoder og ventet paa resterne av den slagtede leguan, var alt stille omkring leiren. Anderledes med Midtsjøen som laa der rosenfarvet i solnedgangen. Den boblet og hævet og sænket sig, fuld av det forunderligste liv. Store skiferfarvede rygger og sagtakkede finner skjøt op og dannet sølvglinsende striper førend de atter sank ned i dypet. Sandbanken langt ute laa dækket med de sælsomste krypende skikkelser ― uhyre skildpadder, forunderlige øgler og et stort flatt væsen ― likesom en vældig matte av fett sort lær ― som vrikket sig langsommelig ut i sjøen. Her og der skjøt slangehoder op av vandet og skar fort gjennem det med en liten hestesko av skum foran og en lang hvit stripe bakefter sig. Ikke før hadde et av disse væsener vrikket sig op paa en sandbanke nogen hundrede alen fra os og vist en tøndeformet krop og et par vældige luffer bak sin lange slangehals, før Challenger og Summerlee, der var kommet hen til os, sang op en begeistret duet. ― Plesiosaurus! En ferskvands plesiosaurus! ropte Summerlee. At jeg skulde opleve at se dette! Vi er heldigere end alle andre zoologer siden verdens skapelse, kjære Challenger! Først da kvelden faldt paa og vore røde forbundsfællers baal begyndte at gløde i skumringen, fik vi trukket vore videnskapsmænd bort fra indsjøens forhistoriske tillokkelser. Og mens vi laa paa stranden i kveldingen kunde vi fra tid til anden høre, hvorledes dyrene i selve mørket snorkende trak veiret eller boltret sig i vandet. Ved daggry var vi allesammen paa benene og en time efter drog vi ut paa vort mindeværdige tog. Jeg hadde ofte drømt om at bli krigskorrespondent, men aldrig at jeg skulde delta i noget saa vildt som dette. Her følger da min beretning fra krigsskuepladsen. I løpet av natten hadde vi faat forsterkninger av en nok indianere fra hulerne, og vi talte mellem fire<noinclude><references/></noinclude> ayx287gn7nipc4mjtuenhioivoiseab 104 141287 327843 2026-07-31T12:27:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og fem hundrede mand da vi rykket frem. En række med speidere blev sendt i forveien. Bak dem banet hovedstyrken sig vei i sluttet trop opover jungiebakken til vi naadde ytterkanten av skogen. Her spredte indianerne sig i en tynd linje med bueskyttere og spydkastere. Roxton og Challenger stillet sig paa høire fløi og Summerlee og jeg stod paa venstre. {{sp|D|e}} en hær fra stenalderen, og {{sp|v|i}} med geværer av sidste patent fra St. Jamesstreet og The Strand. Vi behovet ikke at vente længe paa fienden. Et rasende rop skingret gjennem skogen og en flok apefolk kom styrtende frem med klubber og stenslynger og satte midt indpaa indianernes rækker. Det var et modig men uheldig træk. De svære hjulbente skikkelser bevæget sig tungvindt mens deres motstandere sprang lynsnart omkring som katter. Det var stygt at se disse uhyrer som med fraaden om munden og stive øine kastet sig over og grep efter sine rapfodede fiender uten at faa fat i dem, mens pil efter pil satte sig fast i deres skind. En svær apemand for forbi mig og brølte av pine fordi et snes med piler stak ut av brystet og ribbenene paa ham. Av barmhjertighet sendte jeg ham en kule i panden, saa han faldt sprellende om i græsset. Det var det eneste skud som blev løsnet. Angrepet blev jo rettet mot vor midte og indianerne trængte ikke der hjælp til at støte det tilbake. Av alle de apemænd som her styrtet over os kom vist ikke en eneste uskadt fra det. Mere alvorlig gik det til da kampen blev flyttet mellem trærne. En times tid eller to kjæmpet vi som rasende i selve skogen. En stund saa det næsten ut til at være forbi med os. Her kastet apefolkene, væbnet med vældige træklubber sig over indianerne og hver av dem dræpte tre, fire stykker førend de seiv blev gjennemboret. Deres forferdelige slag knuste alt. Et smadret saaledes geværet til Summerlee og vilde derefter knust hode paa ham hvis ikke en indianer hadde jaget sit spyd i dyrets hjerte. Andre<noinclude><references/></noinclude> 4kk2nnpcues4mp8uxhlbma9krljuc6r 327866 327843 2026-07-31T13:01:59Z Øystein Tvede 3938 327866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og fem hundrede mand da vi rykket frem. En række med speidere blev sendt i forveien. Bak dem banet hovedstyrken sig vei i sluttet trop opover junglebakken til vi naadde ytterkanten av skogen. Her spredte indianerne sig i en tynd linje med bueskyttere og spydkastere. Roxton og Challenger stillet sig paa høire fløi og Summerlee og jeg stod paa venstre. {{sp|D|e}} en hær fra stenalderen, og {{sp|v|i}} med geværer av sidste patent fra St. Jamesstreet og The Strand. Vi behøvet ikke at vente længe paa fienden. Et rasende rop skingret gjennem skogen og en flok apefolk kom styrtende frem med klubber og stenslynger og satte midt indpaa indianernes rækker. Det var et modig men uheldig træk. De svære hjulbente skikkelser bevæget sig tungvindt mens deres motstandere sprang lynsnart omkring som katter. Det var stygt at se disse uhyrer som med fraaden om munden og stive øine kastet sig over og grep efter sine rapfodede fiender uten at faa fat i dem, mens pil efter pil satte sig fast i deres skind. En svær apemand fór forbi mig og brølte av pine fordi et snes med piler stak ut av brystet og ribbenene paa ham. Av barmhjertighet sendte jeg ham en kule i panden, saa han faldt sprellende om i græsset. Det var det eneste skud som blev løsnet. Angrepet blev jo rettet mot vor midte og indianerne trængte ikke der hjælp til at støte det tilbake. Av alle de apemænd som her styrtet over os kom vist ikke en eneste uskadt fra det. Mere alvorlig gik det til da kampen blev flyttet mellem trærne. En times tid eller to kjæmpet vi som rasende i selve skogen. En stund saa det næsten ut til at være forbi med os. Her kastet apefolkene, væbnet med vældige træklubber sig over indianerne og hver av dem dræpte tre, fire stykker førend de selv blev gjennemboret. Deres forferdelige slag knuste alt. Et smadret saaledes geværet til Summerlee og vilde derefter knust hode paa ham hvis ikke en indianer hadde jaget sit spyd i dyrets hjerte. Andre<noinclude><references/></noinclude> c6m0d1p971bodg4ic37zd2sknc02szn 104 141288 327844 2026-07-31T12:29:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>apemænd sat oppe i trærne og kastet sten og køller ned over os. Av og til hændte det at nogen av dem lot sig dumpe ned derfra og sloges rasende indtil de blev dræpt. En gang brøt fienden indianernes rækker og hadde det ikke været for vore velrettede dødbringende skud, vilde vore forbundsfæller sikkert ha tat flugten. Men de blev samlet igjen av den gamle høvding og atter styrtet de saa rasende frem, at apefolkene paa sin side begyndte at gi tapt. Summerlee var uvæbnet, men jeg ladet og skjøt saa fort jeg kunde, og fra den anden fløi hørte vi de stadige smeld av vore kameraters rifler. Saa brøt der pludselig ut panik blandt apefolket. De hylte og brølte og for til alle kanter i skogen, mens vore forbundsfæller såtte efter sine Hender med vilde jublende skrik. Alle feider gjennem utallige slegtled, alle grusomheter i deres historie, alle erindringer om mishandling og forfølgelse skulde hevnes den dag. Endelig skulde mennesket bli overherre og rnenneskedyret for altid bli anvist sin plads. Apefolket kunde flygte saa meget det vilde, det blev nu altfor sent at slippe undav de hidsige indianere. Og fra alle kanter i den tætte skog hørte vi rop og skrik, spænding af buer, braak og larm, naar apemændene blev tvunget ned fra sine skjulesteder i trærne. Jeg skulde just slaa følge med de andre, da jeg opdaget at professor Challenger og lord Roxton var kommet hen til os. Det er forbi, sa lord John. Jeg tror vi kan overlate rydningen til dem. Jo mindre vi ser av det, desto bedre faar vi sove, skulde jeg tro. Challengers øine straalte av mordlyst. — Vi har sandelig været heldige ropte han og krodde sig som en veddekamphane. Vi har faat være med paa et av de typiske slag i historien, de som avgjør verdens skjæbne. Hvad har det at si at en nation erobrer en anden, mine herrer? Ingenting! Det har jo altid de samme følger for historien. Men hine to<noinclude><references/></noinclude> nfx2crotnb4h3j69nleg6fk4jolpcii 327854 327844 2026-07-31T12:37:52Z Øystein Tvede 3938 327854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>apemænd sat oppe i trærne og kastet sten og køller ned over os. Av og til hændte det at nogen av dem lot sig dumpe ned derfra og sloges rasende indtil de blev dræpt. En gang brøt fienden indianernes rækker og hadde det ikke været for vore velrettede dødbringende skud, vilde vore forbundsfæller sikkert ha tat flugten. Men de blev samlet igjen av den gamle høvding og atter styrtet de saa rasende frem, at apefolkene paa sin side begyndte at gi tapt. Summerlee var uvæbnet, men jeg ladet og skjøt saa fort jeg kunde, og fra den anden fløi hørte vi de stadige smeld av vore kameraters rifler. Saa brøt der pludselig ut panik blandt apefolket. De hylte og brølte og for til alle kanter i skogen, mens vore forbundsfæller satte efter sine Hender med vilde jublende skrik. Alle feider gjennem utallige slegtled, alle grusomheter i deres historie, alle erindringer om mishandling og forfølgelse skulde hevnes den dag. Endelig skulde mennesket bli overherre og rnenneskedyret for altid bli anvist sin plads. Apefolket kunde flygte saa meget det vilde, det blev nu altfor sent at slippe undav de hidsige indianere. Og fra alle kanter i den tætte skog hørte vi rop og skrik, spænding af buer, braak og larm, naar apemændene blev tvunget ned fra sine skjulesteder i trærne. Jeg skulde just slaa følge med de andre, da jeg opdaget at professor Challenger og lord Roxton var kommet hen til os. Det er forbi, sa lord John. Jeg tror vi kan overlate rydningen til dem. Jo mindre vi ser av det, desto bedre faar vi sove, skulde jeg tro. Challengers øine straalte av mordlyst. — Vi har sandelig været heldige ropte han og krodde sig som en veddekamphane. Vi har faat være med paa et av de typiske slag i historien, de som avgjør verdens skjæbne. Hvad har det at si at en nation erobrer en anden, mine herrer? Ingenting! Det har jo altid de samme følger for historien. Men hine to<noinclude><references/></noinclude> te4jpg87h6bff0kpcd1uvcttwdon689 327867 327854 2026-07-31T13:03:54Z Øystein Tvede 3938 327867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>apemænd sat oppe i trærne og kastet sten og køller ned over os. Av og til hændte det at nogen av dem lot sig dumpe ned derfra og sloges rasende indtil de blev dræpt. En gang brøt fienden indianernes rækker og hadde det ikke været for vore velrettede dødbringende skud, vilde vore forbundsfæller sikkert ha tat flugten. Men de blev samlet igjen av den gamle høvding og atter styrtet de saa rasende frem, at apefolkene paa sin side begyndte at gi tapt. Summerlee var uvæbnet, men jeg ladet og skjøt saa fort jeg kunde, og fra den anden fløi hørte vi de stadige smeld av vore kameraters rifler. Saa brøt der pludselig ut panik blandt apefolket. De hylte og brølte og fór til alle kanter i skogen, mens vore forbundsfæller satte efter sine Hender med vilde jublende skrik. Alle feider gjennem utallige slegtled, alle grusomheter i deres historie, alle erindringer om mishandling og forfølgelse skulde hevnes den dag. Endelig skulde mennesket bli overherre og menneskedyret for altid bli anvist sin plads. Apefolket kunde flygte saa meget det vilde, det blev nu altfor sent at slippe undav de hidsige indianere. Og fra alle kanter i den tætte skog hørte vi rop og skrik, spænding af buer, braak og larm, naar apemændene blev tvunget ned fra sine skjulesteder i trærne. Jeg skulde just slaa følge med de andre, da jeg opdaget at professor Challenger og lord Roxton var kommet hen til os. Det er forbi, sa lord John. Jeg tror vi kan overlate rydningen til dem. Jo mindre vi ser av det, desto bedre faar vi sove, skulde jeg tro. Challengers øine straalte av mordlyst. — Vi har sandelig været heldige ropte han og krodde sig som en veddekamphane. Vi har faat være med paa et av de typiske slag i historien, de som avgjør verdens skjæbne. Hvad har det at si at en nation erobrer en anden, mine herrer? Ingenting! Det har jo altid de samme følger for historien. Men hine to<noinclude><references/></noinclude> 8o9nxbqtu3rm3vyazqkwszvayy7mioq 104 141289 327845 2026-07-31T12:31:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rasende kampe i tidernes morgen, da huleboerne holdt stand mot tigerne, eller da elefanten for første gang opdaget den hadde en overherre, ― det var kampe og virkelige erobringer ― seire som tæller. Skjæbnen har tillatt os at hjælpe til med at avgjøre saadan en kamp. For fremtiden skal dette platåa altid tilhøre mennesket! Der trængtes en robust tro for at hellige saa sørgelige midler. Da vi fulgtes gjennem skogen fandt vi hauger av apefolk liggende der, gjennemboret av piler og spyd. Her og der viste en liten gruppe sønderslitte indianere os, hvor en av apene hadde gjort motstand og solgt livet dyrt. Brølene og hylene foran os viste retningen av forfølgelsen. Apefolket var drevet tilbake til sin by. Atter var de overmandet og nu kom vi just tidsnok til at se det grufulde slutningsoptrin. Mellem otti og hundrede apemænd, de sidste som var blit igjen, blev drevet hen over den lille aapne plads foran randen til stupet, hvor vi selv hadde staat to dage i forveien. Da vi kom hadde en halvkreds av indianerne indesluttet dem, og et par minutter efter var det over. Treti eller firt i av de modigste døde paa stedet. De andre blev hylende og klorende kastet utover stupet og faldt, som deres fanger før hadde gjort, ned paa de spidse bambusstænger, seks hundrede fot nedenfor. Som Challenger hadde sagt: menneskets herredømme var for altid sikret i Maple White land. Apemændene utryddet, apebyen ødelagt, apekvinder og unger drevet bort for at leve i fangenskap. Talløse aarhundreders lange stridigheter hadde faat sin blodige avslutning. Personlig fik vi mange fordele av seiren. Vi kunde atter besøke vor leir og faa fat i vort forraad. Vi kom ogsaa i forbindelse med Zambo, som var blit meget forskrækket over at se en masse aper bli styrtet ut over stupet. ― Kom væk, massa! kom væk ropte han med<noinclude><references/></noinclude> e6jk0d12qt6nzth2hb964m2f887kp5j 327855 327845 2026-07-31T12:38:13Z Øystein Tvede 3938 327855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rasende kampe i tidernes morgen, da huleboerne holdt stand mot tigerne, eller da elefanten for første gang opdaget den hadde en overherre, ― det var kampe og virkelige erobringer ― seire som tæller. Skjæbnen har tillatt os at hjælpe til med at avgjøre saadan en kamp. For fremtiden skal dette plataa altid tilhøre mennesket! Der trængtes en robust tro for at hellige saa sørgelige midler. Da vi fulgtes gjennem skogen fandt vi hauger av apefolk liggende der, gjennemboret av piler og spyd. Her og der viste en liten gruppe sønderslitte indianere os, hvor en av apene hadde gjort motstand og solgt livet dyrt. Brølene og hylene foran os viste retningen av forfølgelsen. Apefolket var drevet tilbake til sin by. Atter var de overmandet og nu kom vi just tidsnok til at se det grufulde slutningsoptrin. Mellem otti og hundrede apemænd, de sidste som var blit igjen, blev drevet hen over den lille aapne plads foran randen til stupet, hvor vi selv hadde staat to dage i forveien. Da vi kom hadde en halvkreds av indianerne indesluttet dem, og et par minutter efter var det over. Treti eller firt i av de modigste døde paa stedet. De andre blev hylende og klorende kastet utover stupet og faldt, som deres fanger før hadde gjort, ned paa de spidse bambusstænger, seks hundrede fot nedenfor. Som Challenger hadde sagt: menneskets herredømme var for altid sikret i Maple White land. Apemændene utryddet, apebyen ødelagt, apekvinder og unger drevet bort for at leve i fangenskap. Talløse aarhundreders lange stridigheter hadde faat sin blodige avslutning. Personlig fik vi mange fordele av seiren. Vi kunde atter besøke vor leir og faa fat i vort forraad. Vi kom ogsaa i forbindelse med Zambo, som var blit meget forskrækket over at se en masse aper bli styrtet ut over stupet. ― Kom væk, massa! kom væk ropte han med<noinclude><references/></noinclude> 3x6h2d2gxxq35v4j0w4sa6jcijpoham 104 141290 327846 2026-07-31T12:32:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 327846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øinene halvveis ut av hodet. Djævelen sikkert ta Dem hvis Dem blir deroppe! ― Her taler den sunde fornuft, sa Summerlee med eftertryk, ― vi har hat nok av oplevelser, og mere sømmer sig ikke hverken for vor person eller vor stilling. Jeg tar Dem paa ordet, Challenger. Fra nu av maa De ofre hele Deres energi for at faa os ut av dette skrækkelige land og atter tilbake til civilisationen.<noinclude><references/></noinclude> 4ngb4pnhs70unbd5mbgi0oqa703tj3p 0 141291 327847 2026-07-31T12:33:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=192 to=207 header=1 /> 327847 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=192 to=207 header=1 /> ovranc0gv9zt11g1hr3twikzti859cf 104 141292 327868 2026-07-31T13:24:24Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 4 13 hava og fyreaat fortynnt desfe Dagarne. 25. De ero Borni av Pro fetom og den Pakti, forn Gud gjorde med vaare Feder, daa han fagde til Abraham: Og i ditt Sede stulo alle ZEtter paa Jordi verta velsignade. 26. Til dytter heve Gud, daa han uppreiste sin Son lefus, fendt honom til aa vel signa dykker, nåar tvar av dykker vender feg fraa fin Vondstap." 4de Kapitlet. Men medan dei talade til Folket, kom Ovsteprestarne og Hovudsmannen fyre Templet og Saddufearne yver deim 2. og harmade seg yver, at dei lerde Folket og fortynnte i lefus Uppstoda fraa dei^ daude; 3. og dei lagde Hand paa deim og fette deim i Fange hufet til neste Dagen; for det var alt Aftan. 4. Men mange av deim, forn hoyrde Ordet, trudde; og Talet paa Mennerne vart um kring fem Tufund. 5. Men det hende feg Da gen etter, daa kom dei faman i lerufalem Raadsherrarne deira og dei eldste og dei striftlerde, 6. og Annas øvstepresten og Kajafas og Johannes og Aleksander, og fomcmge forn var av svstepresteleg 3Ett. 7 . Og dei stellte deim fram fyre feg og fpurde: „Av kvat Magt elder i kvat Namn hava de gjort dette?" 8. Daa sagde Petrus til deim, fyllt av den heilage Ande: „De Hovdingar fyre Folket og de Israels eldste! 9. nåar me i Dag verta forhoyrde um Velgjerningi mot ein vanfsr Mann, kvat han er lekt ved, 10. fo stal det vera kun nigt fyre dytter alle og heile Israels Folk, at i lefu Kristi den Nasarears Namn, han som de krossfeste, men forn Gud uppreiste fraa dei daude, ved honom stend denne frist fram fyre dykker. 11. Han er den Steinen, som vart vrccklld av dytter, Bygningsmenner, den, som heve vor tet til Hyrnestein. 12. Og ittje er Frelsa ved nokon annan; for helder ikkje er der under Himmelen gjevet eit annat Namn millom Men nestjor, forn me stulo verta frelste i". 13. Men daa dei saag Pe trus og Johannes so hugheile og stynade, at det var ulerde Folk og Nlllmugesmenner, un drade dei seg; og dei kjende deim, at dei hadde voret med lefus. 14. Men daa dei saag den Menneskja, som hadde vortet<noinclude><references/></noinclude> 62600hl3sj1jn1k0cm9sjmfwuv6f61u 104 141293 327869 2026-07-31T13:24:30Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>14 Kap. 4 lekt, standande hjaa deim, hadde dei ittje nokot aa segja imot. 15. Men dei baud deim ganga ut ifraa Randet og fam raadde feg med kvarandre og fagde: 16. „Kvat stulo me gjera ved desse Mennestjorna? for at der er gjort eit tjennelegt Teikn ved deim, det er fann roynt fyre alle deim, forn bu i lerufalem, og me tunna ittje neitta det. 17. Men fyre det at det ittje stal verta boret vidare utyver til Folket, fo lat oss strengt paaleggja deim, at dei ittje meir maa tala til nokor Mennestja i dette Namn". 18. Og dei kallade deim og baud deim, at dei flett ittje maatte tala elder lera i lefu Namn. 19. Men Petrus og Jo hannes fvarade og fagde til deim: „Dome fjslve, um det er rett fyre Guds Aafyn aa lyda dytter meir enn Gud; 20. for me kunna ittje cmnat enn tala dei Ting, som me hava set og hoyrt". 21. Men dei trugade deim paa nytt og let deim ganga, daa dei ittje fann, korleides dei stulde straffa deim fyre Folket Skuld; for alle lovade Gud fyre det, forn hendt var. 22. For han var meir enn fyrti Aar gamalt den Mannen, som dette Teiknet med Letjingi hadde hendt med. 23. Men daa dei stapp lause, kom dei til sine eigne og fortalde det, forn Ovste prestarne og dei eldste hadde fagt til deim. 24. Men daa dei hoyrde det, lyfte dei famlynde si Royst til Gud og sagde : „Herre Gud, du som heve skapt Himmelen og Jordi og Havet og alt det, som i deim er, 25. du som sagde gjenom din Tenar Davids Munn: Kvifyre rafade Heidningarne, og msdde Folki feg med Faa fengd? 26. Kongarne paa Jordi reiste feg, og Hovdingarne sam lade seg saman imot Herren og imot hans Kristus. 27. For i Sanning dei slo seg saman mot' din heilage Son Jesus, som du salvade, baade Herodes og Pontius Pi latus faman med Heidningom og Israels Folk 28. til aa gjera det, som di Hand og di Raad fyreaat fastsette stulde henda. 29. Og no, Herre, sjåa til deira Trugsmaal, og giv dine Tenarar aa tala ditt Ord med all Heilhug, 30. med di du retter di Hand ut til Lekjingar, og at Teikn og Under maa timast ved din heilage Son Jesu Namn".<noinclude><references/></noinclude> e4ouvl9xkr8tmj6a5lk82q4nqisz3ch 104 141294 327870 2026-07-31T13:24:37Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 5 15 31. Og daa dei hadde bedet, riste det feg Romet, der dei var famantomne, og alle vart fyllte av den heilage Ande, og dei talade Guds Ord heil hugade. 32. Men Mengdi av dei truande var av eit Hjarta og ei Saal. Og inkje ein sagde, at nokot av hans Gods var hans eiget; men dei hadde alle Ting til Sameiga. 33. Og med stor Kraft bar Apostlarne Vitne um den Herre lefu Uppstoda; og stor Naade var yver deim alle. 34. Fsr ittje nokon av deim var trengande; for fo mange, forn natte Jord elder Hus, felde og bar fram Pengeverdet fyre det, forn dei hadde felt, og lagde det fyre Foterne paa Apostlom. 35. Og det vart utskift til kvar, etter forn nokon hadde Torv til. 36. Men lofes, forn av Apostlom var t tallad med Til namn Barnabas (det er um fett: Son av Troysti), ein Levit, ettad fraa Kypern, hadde eit Jordstykte og felde det og bar Pengarne fram, og lagde deim fyre Foterne paa Apostlom. ste Kapitlet. 3)l en ein Mann med Nam net Ananias med Safira, Kona si, felde ein Eigedom 2. og gjoymde undan nokot av Pengarne, fo hans Kona og vifste det, og bar fram ein Deil og lagde det fyre Foterne paa Apostlom. 3. Men Petrus sagde: „Anllnias, kvifyre heve Satan fyllt ditt Hjarta, at du lyg fyre den heilage Ande og gjoymer undan av Pengeverdet fyre Jordstykket? 4. Var det ittje ditt, medan du natte det? og daa det var selt, var ittje Pengeverdet i di Magt? Korleides heve du daa sett denne Gjerning fyre i ditt Hjarta? du heve ittje loget fyre Menneftjor, men fyre Gud". 5. Men daa Ancmias hoyrde desfe Ordi, fall han ned og gav upp Anden. Og det kom stor Otte paa alle deim, forn hoyrde dette. 6. Men dei unge Menner stod upp og lagde Litet til og bar honom ut og gravlagde honom. 7. Og det hende seg um kring tri Timar seinare, og hans Kona, som ittje visste um det, som hendt var, kom inn. 8. Men Petrus svarade henne: „Seg du meg, selde de Jordstykket fyre den Pris?" Men ho sagde: „la, fyre den Pris". 9. Men Petrus fagde til henne: „Korleioes ero de vortne famstellte um aa freista Herrens Ande? Sjåa, deira Foter, forn<noinclude><references/></noinclude> h8njgjh5286aq9heit47hzgz093mbvk 104 141295 327871 2026-07-31T13:24:43Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 5 16 gravlagde din Mann, ero ved Dyrri, og dei stulo bera deg ut". 10. Men ho fall strakst ned fyre hans Foter og gav upp Anden. Men dei unge Menner kom inn og fann henne daud og bar henne ut og grav lagde henne attved Mannen hennar. 11. Og det kom stor Otte paa heile Kyrkjelyden og paa alle deim, forn hoyrde dette. 12. Men ved Henderna til Apoftlarne var t det gjort mange Teikn og Under i Folket, og dei var alle famlynde i Salo mons Svalgang. 13. Men av dei andre vaa gade ingen aa flåa Lag med deim; men Folket hogvyrde deim; 14. og fleire, forn trudde paa Herren, var t lagde til, ei Mengd baade av Menner og Kvinnor, 15. fo at dei bar dei sjuke ut paa Gatorna og lagde deim paa Sengjer og Benkjer, fyre det at i det minste Skuggen av Petrus kunde overskyggja nokon av deim, nåar han kom. 16. Men der kom og ei Mengd fraa Byom der um kring faman til lerufalem og forde fjute med, og Folk; forn var plllllgade av ureine Andar ; og dei vart alle lette. 17. Men Ovstepresten stod upp og alle dei, som heldt med honom — det var Sadusear- flokken — og dei vart fulle av Illsta, 18. og dei lagde Hand paa Apoftlarne og tastade deim i eit aalmennt Fcmgehus. 19. Men Herrens Engel opnade Fangehusdyrrerna um Natti og forde deim ut og fagde: 20. „Gcmge og stige fram og tale i Templet alle dette Livfens Ord til Folket". 21. Men daa dei hoyrde det, gjett dei i Dagningi inn i Templet og lerde. Men daa Ovstepresten kom, og dei som heldt med honom, kallade dei saman Raadet og heile Eldsteraadet fyre Israels Born, og dei fende Bod til Fange hufet, at dei stulde fora deim fram. 22. Men daa Tenararne kom der, fann dei deim ittje i Fcmgehufet, men dei vende atter og fortalde det og fagde: 23. „Fangehufet fann me stengt med all Umfyn, og Vatterna utcmfyre standande ved Dyrrerna. Men daa me let upp, fann me ingen der inne". 24. Men daa baade Presten og Hovudsmannen fyre Templet og Ovsteprestarne hoyrde dei Ord, vart dei raadville fyre deim, kvat dette stulde verta til. 25. Men der kom ein og fortalde deim og fagde : „Sjaa, dei Mennerne, som de tastade<noinclude><references/></noinclude> evhm2kcx2gm39k6m2pypi9n6uip0s70 104 141296 327872 2026-07-31T13:24:49Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 5 17 i Fangehuset, dei standa i Templet og lera Folket". 26. Daa gjett Hovuds mannen dit saman med Te narom og forde deim fram, men ittje med Magt; for dei var redde fyre Folket, at dei ittje maatte verta steinade. 27. Men daa dei hadde fort deim fram, stellte dei deim fyre Raadet. Og Ovftepresten spurde deim og sagde: 28. „Bllud me dytter ittje strengt, at de ittje stulde lera i dette Namn? og fjaa, de hava fyllt lerufalem med dyttar Lera, og de vilja fora yver ofs denne Manns Blod". 29. Men Petrus og Apoft larne fvarade og fagde: „Ein stal lyde Gud meir enn Men nestjor. 30. Vaare Fedra Gud upp reiste Jesus, som de slo i Hel, daa de hengde honom paa eit Tre. 31. Denne heve Gud upp hogt til ein Fyrste og Frelsar ved si hsgre Hand til aa giva Israel Umvending og Forla ting av Synderna. 32. Og me ero hans Vitne um desse Ting og lita eins den heilage Ande, som Gud heve gjevet deim, som lyda honom". 33. Men daa dei hoyrde dette, star det deim i Hjarta, og dei raadlagde um aa slaa deim i Hel. Apllstel-gjerninZar. 34. Men det reiste seg ein Farifear i Raadet med Namnet Gamaliel, ein Loglerar, forn var hogvyrd av heile Folket, og han baud deim fora Apoft larne ut ei liti Stund. 35. Og han fagde til deim : „Israelitiste Menner, vare dytter, kvat de vilja gjera med desse Mennestjom. 36. For fyre desfe Dagom stod Teudas fram og fagde seg sjolv aa vera nokot, og ein Flokk med Menner um kring sire hundrad sto Lag med honom; han er slegen i Hel, og alle dei som lydde honom, ero dreivde fraa kvar andre og hava vortet til inkjes. 37. Etter denne stod Judas Galilearen fram, den Tid Sklltteinnstrivningi var, og egg jllde upp myket Folk med feg. Han og er oydelagd, og alle dei, forn lydde honom, ero drivne fraa kvarandre. 38. Og no fegjer eg dyk ker, halde dytter ifraa desse Mennestjom og lat deim fara. For derfom denne Raadi elder denne Gjerningi er av Men neskjor, vil det ver ta til inkjes. 39. Men dersom det er av Gud, so tunna de ittje gjera det til inkjes, at de ittje maa verta fundne stri dande jamvel mot Gud 40. Men dei lydde honom og kallade Apoftlarne fram og 2<noinclude><references/></noinclude> 47n380tzc29c7tgv00yc6x62pdsi45z 104 141297 327873 2026-07-31T13:24:57Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>18 Kap. 6 sto deim og baud deim aa ittje tala i lefu Namn og let deim ganga. 41. Men dei gjett daa burt fraa Raadet glade yver, at dei fyre hans Namns Skuld var haldne verdige til aa vezta vanvyrde. 42. Og dei heldt ittje upp med aa lera kvar Dag i Templet og heima og forkynna lefus Kristus. 6te Kapitlet. . Men i desse Dagom, daa Talet paa Leresveinom auka dest, knurrade dei gresttalcmde Jodar imot Hebrearom, at deira Enkjor vardt mishaldne ved den daglege Fatikhjelp. 2. Men dei tolv kallade heile Mengdi av Leresveinom saman og fagde: „Det er ittje hsvelegt, at me stulde forlata Guds Ord og tena ved Bordi. 3. Difyre, Broder, fjaa dytter ut imillom dytter fjcm Menner, forn hava godt Lov, fulle av den heilage Ande og Visdom, forn me kunna fetja til dette Umbooet. 4. Men me vilja vera trottuge i Bon og i aa tena Ordet". 5. Og den Tale tektest heile Mengdi, og dei valde Stefcmus, ein Mann full au Tru og den heilage Ande, og Filippus og Protorus og Ni tanor og Timon og Parmenas og Nitolaus, ein jsdetrucmde ifraa Antiokia; 6. og dei stellte deim fram fyre Apostlom. Og dei bad og lagde Henderna paa deim. 7. Og Guds Ord hadde Framgang, og Talet paa Lere fveinom llukadest myket i le rufalem, og ein stor Hop au Prestom var lyduge mot Trui. 8. Men Stefllnus full av Tru og Kraft gjorde Under og store Teikn imillom Folket. 9. Men det stod upp nokre av deim av den Skule, forn er tallad Skulen til Libertinarne og Kyrenearne og Aletsan drinarne, og av deim fraa Kilikia og Asia, og ordkastadest med Stefcmus. 10. Og dei kunde ikkje standa feg mot den Visdom og den Ande, som han talade ut av. 11. Daa stellte dei fram Menner, forn fagde : „Me hava hourt honom tala fpottelege Ord imot Mofes og Gud". 12. Og dei oste upp Folket og dei eldste og dei skrift lcerde, og dei fette paa honom og reiv honom med og forde honom fyre Raadet. 13. Og dei stellte fram fniste Vitne, forn fagde: „Denne Mennestja held ikkje upp med aa tala fpottelege Ord mot denne heilage Staden og mot Logi. 14. For me hava hoyrt<noinclude><references/></noinclude> nyz3lcz9taf0uml7g923dzp66e5a1rn 104 141298 327874 2026-07-31T13:25:04Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 7 19 honom fegja, at denne Jesus fraa Nafaret stal brjota denne Staden ned og umbrsyta dei Sedvanar, forn Moses gav oss". 15. Og daa alle dei, som sat i Raadet, stirde paa honom, faag dei hans Aasyn, som ein Engels Aasyn. 7de Kapitlet. 3)len Ovstepresten sagde: „Heve daa dette seg so?" 2. Men han sagde: „Men ner, Broder og Feder, hsyre, den Herlegdoms Gud open berrade seg fyre våar Fader Abraham, daa han var i Me sopotamia, fyrr enn han feste Vu i Karcm. 3. Og han fagde til honom: Gatt ut or ditt Land og or di 3Ett, og far til det Land, som eg stal syna deg. 4. Daa gjett han ut or Kaldea og feste Vu i Karcm; og deretter daa hans Fader doydde, let han honom flytja til dette Landet, der de no bu. 5. Og han gav honom ittje Eignalut der, ittje ei Fotbreidd eingong. Og han lovade aa giva honom det til Eiga, og hans Avtjsme etter honom, endaa han ittje hadde Barn. 6. Men Gud fagde fo leides: hans Avkjsme stal bu forn Utlendingar i framandt Land, og dei stulo gjera det til Trel og fara hardt med det i fire hundrad Aar. 7. 'Og det Folk, som dei trela fyre, vil eg doma, fagde Gud. Og deretter stulo dei draga ut og tena meg paa denne Staden. 8. Og han gav honom Umstjerings-patti; og foleides avlade han Ifak og umstar honom den nattande Dagen, og Ifak Jakob, og Jakob dei tolv Patriarkar. 9. Og. Patriarkarne var hatige paa lofef og felde honom til Wgypten. Og Gud var med honom 10. og friade honom ut or alle hans Trengslor og gav honom Naade og Visdom fyre Farao Mgyptar-kongen; og han sette honom til Hovding yver JEgypten og heile sitt Hus. 11. Men det kom Hunger yver heile ZEgyptarlcmdet og Kanaan, og stor Trengsla; og vaare Feder fann ittje Fsda. 12. Men daa Jakob hsyrde, at det var Korn i ZEgypten, fende han vaare Feder ut fyrste Gongen. 13. Og den andre Gongen var t lofef attertjend av Brs drom sine; og Farao lerde aa kjenna Josefs 3Ett. 14. Men lofef sende Bod og kallade sin Fader Jakob og alt Folket sitt dit, fem og fytti Saaler. 15. Og Jakob drog ned til JEgypten, og han dsydde, han og vaare Feder. 2"<noinclude><references/></noinclude> 12swdt8tenjqkb9x2hctznpwqhtpm8i 104 141299 327875 2026-07-31T13:25:12Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>20 Kap. 7 16. Og dei vart stutte yver til Sikem og lagde i den Gravi, forn Abraham tsypte fyre Sylv av Amors, Sitems Faders Born. 17. Men etter som Tidi kom ner fyre den Lovnaden, forn Gud tilfvor Abraham, cmkade Folket feg og vart mann sterke i ZEgypten, 18. til det kom ein annan Konge, forn ittje kjende til Josef. 19. Han foor med Svik raad mot våar 3Ett og foor hardt med vaare Feder, at dei stulde kasta sine Smaaborn ut, so dei ittje skulde ver ta livande. 20. I den Tidi vart Moses fodd, og han var yndeleg fyre Gud. Og han vart upp-alen i fin Faders Hus i tri Maa nadar. 21. Men daa han var ut sett, tok Faraos Dotter honom og ol honom upp som sin eigen Son. 22. Og Moses vart upp lerd i all 3Egyptar-Visdomen. Men han var megtig i Ord og Gjerningar. 23. Men daa han hadde fyllt fyrti Aar, fett han Hug paa aa gjesta sine Brsder, Is raels Born. 24. Og daa han saag, Ein leid Urett, varde han og tok Hemn yver honom, som laag under, og slo 3Egyptaren i Hel. 25. Men han tenkte, at hans Broder stulde styna, at Gud gav deim Frelfa ved hans Hand. Men dei stynade det ittje. 26. Og Dagen etter fynte han seg millom deim, daa dei slost, og han talde deim til aa halda Fred og sagde: Menner, de ero Broder; kvi gjera de Urett mot kvarandre? 27. Men han, forn gjorde sin Neste Urett, stoytte honom ifraa feg og fagde: Kven heve fett deg til Herre og Domar yver ofs? 28. Du vil vel ittje taka Livet av meg, liksom du tok Livet av den Mgyptaren igaar ? 29. Men Moses flydde fyre dette Ordet Skuld og var t ein Utlending i Midicms Land og avlade tvo Soner der. 30. Og daa fyrti Aar var lidne, openberraoe Herrens Engel feg fyre honom i Oyoe mar ti ved Sinai Berg i Eld logen i ein Klunger. 31. Men daa Moses saag det, undrade han seg yver den Syni. Men daa han gjett burttil og vilde sjåa, tom Her rens Rsyst til honom: 32. Eg er dine Fedra Gud, Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Men Moses vart skjelvande redd og torde ittje sjåa paa. 33. Men Herren sagde til honom: Lsys Skoerne av dine<noinclude><references/></noinclude> iu3xa58msm8lw60x6st60r1fwo2a73z 104 141300 327876 2026-07-31T13:25:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 7 21 Foter; for Staden, du stend paa, er heilag Jord. 34. Eg heve visfelege fet, kvat mitt Folk lid, forn er i ZEgypten, og hoyrt deira Sutt, og eg heve stiget ned til aa sria deim ut. Og no kom! eg vil fenda deg til Wgypten. 35. Denne Mofes, som dei neittade og fagde : kven heve fett deg til Herre og Domar? denne fende Gud til Herre og Utloyfar ved Handi til En gelen, forn openberradest fyre honom i Klungeren. 36. Denne forde deim ut, medan han gjorde Under og Teikn i ZEgyptarlandet og i Raudehavet og i Oydemarki i fyrti Aar. 37. Denne er den Mofes, forn fagde til Israels Born: Ein Profet likfom eg vil Herren dyttar Gud uppreifa dytter av dyttar Broder, hsyre honom. 38. Denne er den, som hjaa Kyrkjelyden i Oydemarki gjett med den Engelen, som talade til honom paa Sinai Berg, og Fedrom vaare, han, som mottok livande Ord til aa giva oss; 39. han, som dyttar Feder ikkje vilde lyda, men stsytte honom ifraa feg og vende i fine Hjarto atter til ZEgypten, fegjcmde til Aron: 40. Gjer ofs Gudar, forn kunna ganga framfyre ofs; for denne Mofes, forn forde ofs ut av ZEgypten, — me vita ittje, - kvat som heve hendt honom. 41. Og dei gjorde ein Kalv i dei same Dagom og bar Offer fram til den Avguden og gledde feg yver det, forn deira eigne Hender hadde gjort. 42. Men Gud vende seg' og gav deim til aa tena Him mel-Heren, so som det er skrivet i Profet-boti: Hava vel de, Israels Hus. gjevet meg Slagt offer og andre Offer fyrti Aar i Oydemarki? 43. Og de tok upp Moloks Tjeld og Remfcms, dyttar Guds Stjerna, dei Bilete, som de gjorde til aa tilbidja deim. Og eg vil flytja dytter burtum Babylon. 44. Vitnesburds-tjeldet var millom vaare Feder i Oyde marki, soleides som han, som talade til Moses, hadde bodet aa gjera det etter det Bilete, som han hadde set. 45. Det mottok ogso vaare Feder og forde det med inn med losva, i Eigendoms-Landet til dei Heidningefolk, som Gud dreiv burt fyre Aafyni paa vaare Feder til Davids Dagar, 46. han, forn fann Naade fyre Guds Aafyn og ynstte aa sinna Jakobs Gud ein Bustad. 47. Men Solomon bygde honom Hus. 48. Men den hsgste bus<noinclude><references/></noinclude> ihf4o8jfyrkurzjw4pqxwnisfghavxb 104 141301 327877 2026-07-31T13:25:31Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap 8 22 » ittje i handgjorde Templar lik som Profeten fegjer: 49. Himmelen er meg Trona, men Jordi Skammel under mine Foter. Kvat Slag Hus vilja de byggja meg? fegjer Herren, elder kvat Stad er min Kvilestad. 50. Heve ikkje mi Hand gjort alt dette? 51 . Harde Halsar og uum storne paa Hjartat og Oyrom, de standa altid den heilage Ande imot, forn dykkar Feder fo og de. 52. Kven av Profetom for fylgde ittje dyttar Feder? og dei flo deim i Hel, forn fyreaat fortynnte, at den rettferdige stulde koma, og hans For raadarar og Mordarar hava no de vortet. 53. De, som mottok Logi liksom Englebod og hava ikkje haldet henne". 54. Men daa dei hoyrde dette, star det deim i Hjarta, og dei beit Tennerna imot honom. 55. Men han var full au den heilage Ande og saag upp mot Himmelen og faag Guds Herlegdom og lefus standande ved Guds hsgre Hand. 56. Og han sagde: „Sjaa, eg ser Himlarne opnade og Mennestjefonen standande ved Guds hsgre Hand". 57. Men dei ropade med hsg Royst og heldt fyre Oyrom sine og styrmde famlynde inn paa honom. 58. Og dei tastade honom ut utcmfyre Byen og stemnde honom. Og Vitni lagde Kledi fine av ved Foterne til ein ung Mann, forn heitte Scmlus. 69. Og dei stemnde Ste fanuZ, som bad og sagde: „Herre Jesus, tak imot min Ande". 60. Men han fall paa Kne og ropade med hsg Rsyst: „Herre, lat ittje denne Syndi verta liggjande paa deim"; og daa han sagde dette, sov nade han au. Bde Kapitlet. <Ulen Saulus og hadde Hugnad i hems Mord. Men den Dagen tok det til ei stor Forfylgjing mot Kyrkjelyden i lerufalem, og dei var t spreidde ut yver Judea og Samaria Land, alle so ner som Apoft larne. 2. Men gudelege Menner gravlagde Stefcmus, og heldt stor Klaging yver honom. 3. Men Saulus herjade Kyrkjelyden, med di han gjekk Hus fyre Hus og drog fram Menner og Kvinnor og yver gav deim til Fcmgehus. 4. Men dei, som var spreidde utyver, gjett difyre umkring og fortynnte Ordet. 5. Men Filippus kom ned<noinclude><references/></noinclude> epjxpljmcz68r1yubvg1712ru2l1tjh 104 141302 327878 2026-07-31T13:25:44Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 8 23 til ein By i Samnrin og for tynnte Kristus fyre deim; 6. og Folket heldt feg fam lyndt til det, forn vart fagt au Filippus, daa dei hsyrde og fang dei Teikn, forn hnn gjorde. 7. For av mange, forn hadde ureine Andar, foor dei ut, ro pande med hsg Rsyst. Men mange verkbrotne og halte vart lette. 8. Og det vart stor Gleda i den Byen. 9. Men der var ein Mann med Namnet Simon, forn fyrr hadde drivet Trolldom i Byen og uppsst Folket i Samaritt, segjande, at han var stor. 10. Og alle heldt seg til honom baade smaa og store, og sagde: „Denne er Guds Kraft, den store". 11. Men dei heldt seg til honom, llvdi han i lang Tid hadde uppsst deim med Troll kunstar. 12. Men daa dei trudde paa Filippus, som fortynnte Evangeliet um Guds Rike og um lefu Kristi Namn, vart dei dsypte baade Menner og Kvinnor. 13. Men Simon sjolv og trudde, og daa han var t dsypt, heldt han ved Filippus, og daa han saag baade Teikn og store kraftige Gjerningar vart gjorde, var t han reint undrig. 14. Men daa Apoftlarne i lerufalem hsyrde, at Samaria hadde mottekst Guds Ord, fende dei til deim Petrus og Johannes, 15. forn kom ned og bad fyre deim, at dei maatte fan den heilage Ande, 16. — for endaa var han ittje fallen paa nokon av deim ; men dei var berre dsypte i den Herres lefu Namn. — 17. Daa lagde dei Hen derna pan deim, og dei fett den heilage Ande. 18. Men dan Simon fang, at den heilage Ande var t gjeven ved, at Apoftlarne lagde Hen derna paa, baud han deim Pengar og fagde: „Give ogfo meg denne Magt, at den, forn eg legg Henderna paa, maa faa den heilage Ande". 19. Men Petrus fagde til honom: „Ditt Sylv vere til Undergang faman med deg, fyre di du tenkte aa vinna Guds Gaava fyre Pengar. 20. Du heve ittje Deil elder Lut i dette Ord; for ditt Hjarta er ikkje rett fyre Gud. 21. Umvend deg difyre fraa denne din Vondstap, og bid til Gud, at ditt Hjartans Tanke maa ver ta deg forlaten ; 22. for i Illflllps Gall og Urettferds Band fer eg, nt du ligg". 23. Men Simon fvarade og fagde: „Bidje de til Herren fyre meg, at inkje maa koma<noinclude><references/></noinclude> 6lba0cailhy804nvcj5z4vfys4qjror 104 141303 327879 2026-07-31T13:25:50Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>24 Kap. 8 yver meg av det, som de havn sagt". 24. Men fo dnn dei hadde vitnat og talat Herrens Ord, vende dei atter til lerufalem og fortynnte Evangeliet i mange Snmnritnn-bynr. 25. Men Herrens Engel talade til Filippus og fagde: „Statt upp og gatt mot Sud paa den Vegen, forn gjeng ned fraa lerufalem til Gafa; det er ein Ond cveg". 26. Og han stod upp og gjett; og fjaa, det var ein Mann fraa 3Etiopia, ein Hav mann, ein Hovding hjaa Kan dllke, ZEtioparorotningi, ein som var sett yver heile hennar Skatt, og som var tomen til Jerusalem til aa tilbidja. 27. Og han var paa Heim vegen og sat paa si Vogn og Ins Profeten Efnins. 28. Men Anden fngde til Filippus: „Gatt burt til og hald deg ved denne Vogni". 29. Men Filippus fprang til og hsyrde, at han las Pro feten Efaias, og han fagde: „Stynar du daa og det, forn du les?" 30. Men han sagde : „Kor leides kunde eg daa det, utan at nokon rettleider meg?" Og han bad Filippus stiga upp og setja seg hjaa honom. 31. Men Innhaldet av det Skriftord, forn han las, var dette: Likfom ein Saud var t han fsrd til Slagting og lik fom eit tagalt Lamb fyre den, forn klipper det, foleides let han ittje upp sin Munn. 32. I hans lange Stand var Domen yver honom teken burt. Men tven karm utgreida hans 2Ett? for hans Liv er burttetet fraa Jordi. 33. Men Hovmnnnen fvn rnde og fagde til Filippus: „Eg bed deg? kven fegjer Pro feten dette um: um feg fjslv elder um nokon annan?" 34. Men Filippus opnade fin Munn og gjekk ut ifraa dette Skriftordet og fortynnte honom Evangeliet um lefus. 35. Men forn dei foor etter Vegen, kom dei til eit Vatn. Og Hovmnnnen fagde: „Sjaa, her er Vatn, kvat hindrar meg fraa aa ver ta osypt?" 36. Men Filippus sagde: „Trur du av heile ditt Hjarta, so er det tillatet". Men han svarade og sagde: „Eg trur, at lefus Kristus er Guds Son". 37. Og han let Vogni stadna; og dei gjett baade tvo ned i Vatnet, baade Filippus og Hovmnnnen, og han dsypte honom. 38. Men daa dei gjett upp or Vatnet, tok Herrens Ande Filippus burt, og Havmannen saag honom ittje meir; for han foor glad sin Veg. 39. Men Filippus vart funnen i Asdod. Og han<noinclude><references/></noinclude> 6jgri7pza7diqga278wrdshg69zy0dr 104 141304 327880 2026-07-31T13:25:59Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 9 25 gjekk umkring og fortynnte Evangeliet i alle Byom, til han kom til Cefarea. 9ande Kapitlet. 31len Saulus froste enno av Trugsmaal og Mord mot Herrens Lerefveinar og gjekk til Ovstepresten. 2. Og han bad honom um Brev til Damaflus, til Stem nestovorna, fo derfom han fann nokre, forn hsyrde den Vegen til, baade Menner og Kvinnor, han daa kunde fora deim bundne til lerufalem. 3. . Men daa han drog fram og kom ner til Damastus, lyste det brandt eit Ljos frnn Himmelen umkring honom. 4. Og hnn fall ned paa Jordi og hsyrde ei Rsyst, som sagde til honom: „Savl, Savl, kvi forfylgjer du meg?" 5. Men han sagde: „Kven er du, Herre?" Men Herren sagde : „Eg er Jesus, han som du forfylgjer. Det vert hardt fyre deg aa spenna mot Brodden". 6. Skjelvande og forststt sagde han: „Herre, kvat vil du, eg stal gjera?" Og Her ren segjer til honom: „Statt upp og gatt inn i Byen, og det stal ver ta sagt deg, kvat du heve aa gjern". 7. Men dei Mennerne, som vnr i Ferdnlag med honom, stod maallllufe, daa dei hsyrde Rsysti, men ingen saag. 8. Men Saulus reiste feg fraa Jordi. Men daa han opnade Augo fine, faag han ingen. Men dei leidde honom ved Handi og forde honom inn i Damllstus. 9. Og det var tri Dagar, forn han ittje faag, og ikkje aat elder dratt han. 10. Men der var ein Lere svein i Damllstus med Namnet Anllnias; og til honom fagde Herren i ei Syn: „Ancmias". Men han fagde: „Sjaa, her er eg, Herre". 11. Men Herren fagde til honom: „Statt upp og gatt til den Gata, forn er tallad den jamne, og spyr i Judas' Hus etter ein Mann fraa Tar fus, med Namnet Saulus ; for fjaa, han bid. 12. Og han heve iei Syn fet ein Mann med Namnet Ananias, forn kom og lagde Handi paa honom, at han stulde faa Syni atter". 13. Men Ananias fvarade: „Herre, eg heve hsyrt av mange um denne Mannen, kor myket vondt han heve gjort mot dine heilage i Jerusalem. 14. Og hit heve han Full magt frnn Ovsteprestom til nn binda alle deim, som paakalla ditt Namn". 15. Men Herren sagde til honom: „Gatt; for denne er<noinclude><references/></noinclude> ouj3puj5s1vist1f5ihbztgbqoc4pbe 104 141305 327881 2026-07-31T13:26:07Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>26 Kap. 9 meg ein utvald Reidstap til aa bera mitt Namn fram fyre Heidningar og Kongar og Is raels Born. 16. For eg stal fyna ho nom, kor myket han heve aa lida fyre mitt Namns Skuld". 17. Men Ananias gjett burt og kom inn i Huset og lagde Henderna paa honom og sagde: „Broder, Savl, Herren Jesus heve sendt meg, han som synte seg fyre deg paa Vegen, der du kom, fyre det at du stulde faa Syni atter og verta fyllt med den heilage Ande". 18. Og strakst fall der lik fom Flas fraa Augom hans, og han fekk Syni atter med det fåme. Og han stod upp og var t doypt 19. og tok Fsda og styrkte seg. Men Saulus vart hjaa Leresveinom i Damaskus nokre Dagar; 20. og strakst fortynnte han Kristus i Stemnestovom, at han er Guds Son. 21. Men alle dei, forn hoyrde det, var t forferde og fagde: „Er ittje dette han, forn i lerufalem forfylgde deim, forn paatllllllde dette Namn, og er komen hit til aa fora deim bundne til Ovsteprestarne?" 22. Men Saulus vart ster kare, og han maalbatt Isdarne, som budde i Damaskus, med di han synte, at denne er Kristus. 23. Men daa mange Da gar var lidne, famraadde lo darne feg um aa flåa honom i Hel. 24. Men deira Raadgjerd var t kunnig fyre Saulus; men dei vaktade og Portarne baade Dag og Natt, at dei kunde staa honom i Hel. 25. Men Lerefveinarne tok honom um Natti og sleppte honom ut igjenom Muren, med di dei let honom ned i ei Korg. 26. Men daa Saulus kom til Jerusalem, provde han aa halda seg til Leresveinarne, og alle ottadest fyre honom, avdi dei ittje trudde, at han var ein Leresvein. 27. Men Barnabas tok og forde honom til Apoftlarne, og han fortalde deim, torleides han paa Vegen hadde fet Herren, og at han talade til honom, og korleides han i Damllstus fritt fortynnte i lefu Namn. 28. Og han gjett inn og med deim i Jerusalem, og han fortynnte fritt i den Herres lefu Namn. 29. Og han talade og ord tastadest med dei gresttalande lodom. Men dei lagde seg etter aa faa flåa honom i Hel. 30. Men daa Broderne fett vita det, forde dei honom ned til Cesarea og sende honom fraa seg til Tarsus.<noinclude><references/></noinclude> 3traau51ikt0ycjvklo1pt4i4844plb 104 141306 327882 2026-07-31T13:26:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 10 27 31. Solsides hadde daa Kyrkjelydarne Fred yver heile Judea, Galilea og Samaria, og dei uppbygde seg og livde i Otte fyre Herren og autade feg ved Paaminningi av den heilage Ande. 32. Men det hende seg, daa Petrus foor umkring alle Stader, at han og kom til dei heilage, forn budde i Lydda. 33. Men der fann han ein Mann med Namnet ZEneas, forn i heile aatte Aar hadde leget fengfllst og var verkbroten. 34. Og Petrus fagde til honom : „3Eneas, lefus Kristus lekjer deg: statt upp og reid upp Sengi di". Og strakst stod han upp. 35. Og dei faag honom, alle dei, forn budde i Lydda og Saron; og dei umvende feg til Herren. 36. Men i loppe var der ei Lerefyster med Namnet Ta bitll, forn er utlagt ei Hind, Denne var rik paa gode Gjer ningar og Olmofor, forn ho gjorde. 37. Men det hende feg i dei fåme Dagom, at ho vart fjuk og dsydde. Men dei tvaadde henne og lagde henne paa Loftet. 38. Men daa Lydda ligg ner ved loppe, og Lerefvei narne hadde hoyrt, at Petrus var der, fende dei tvo Menner til honom og bad honom aa ittje drygja med aa koma til deim. 39. Men Petrus stod upp og gjett med deim; og daa han var komen dit, forde dei honom uppaa Loftet. Og alle Enkjorna stellte seg umkring honom og gret og synte fram alle dei Kjolar og Klede, forn „tzinoi" gjorde, medan ho var hjaa deim. 40. Men Petrus dreiv deim alle ut, fall paa Kne og bad. Og han vende seg til Liket og sagde: „Tabita, statt upp". Og ho opnade Augo sine; og daa ho saag Petrus, reiste ho seg i Sete. 41. Men han gau henne Handi og reiste henne upp og ropade paa dei heilage og En kjorna og stellte henne fram livande. 42. Men det vart tunnigt gjenom heile loppe, og mange trudde paa Herren. 43. Men han var t verande ei Tid i loppe hjaa ein Simon Garvar. loande Kapitlet. Men der var ein Mann i Cefarea med Namnet Korne lius, ein Hundradshovding av den Herflotten, forn vert tallad den italiste, 2. ein Mann, forn var gu deleg og ottadest fyre Gud med heile sitt Hus og gau Folket<noinclude><references/></noinclude> 47tpn7acuzy1c8uatzor1ew7kqnba99 104 141307 327883 2026-07-31T13:26:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>28 Kap. 10 mange Olmofor og bad altid til Gud. 3. Han faag klaart i ei Syn ved den niande Time paa Dagen ein Guds Engel, forn kom inn til honom og fagde: „Kornelius". 4. Men han stirde paa honom og fagde med Redd hug: „Kvat er det, Herre?" Men han fagde til honom: „Dine Bsner og Olmofor hava stiget upp til ei Minning fyre Gud. 5. Og fend no Folk til loppe og faa hit Simon, forn vert kallad med Tilnamnet Petrus. 6. Han bur hjaa ein Si mon Garvar, forn heve Hufet sitt ved Havet. Han stal fegja deg, kvat du heve aa gjera". 7. Men daa Engelen, som talade til Kornelius, gjett burt, ropade han paa tvo av Tena rom sine og ein gudeleg Her mann av deim, som altid var hjaa honom, 8. og han fortalde deim alt saman og sende deim ut til loppe. 9. Men andre Dagen, daa dei drog frametter og tom ner til Byen, steig Petrus uppaa Hufet og vilde bidja — um kring den sette Timen. 10. Men han vart hungrig og vilde faa feg Mat. Men medan dei lagade Maten til, kom der paa honom ei tzug lyfting, 11. og han fer Himmelen opnad og eit Ilaat, forn foor ned til honom liksom eit stort Linlnknn, bundet i dei sire Hyrnom, og vart latet ned paa Jordi; 12. og i det var der alle Slag firfotte Dyr paa Jordi, og ville Dyr og krjupande Dyr og Fuglar under Himmelen. 13. Og der kom ei Royst til honom: „Statt upp, Petrus, slllgta og et". 14. Men Petrus fagde: „Paa ingen Maate, Herre; for aldri heve eg etet notot vanheilagt elder ureint". 15. Og Rsysti tom paa nytt andre Gongen til honom: „Det, som Gud reinfade, maa ittje du halda fyre ureint". 16. Men dette hende feg tri Gonger; og Duken vart teken uppatter til Himmelen. 17. Men daa Petrus var reint raadvill paa, kvat den Syni stulde tyda, forn han hadde fet, fjaa, daa stod dei fyre Dyrri dei Mennerne, forn var utsende fraa Kornelius og hadde uppfpurt Simons Hus, 18. og dei ropade og fpurde um Simon, som var kallad med Tilnamnet Petrus, budde der. 19. Men medan Petrus grunade paa Syni, fagde Anden til honom : „Sjaa tri Menner leita etter deg.<noinclude><references/></noinclude> d9uxqph7jql4vydr4suudpih18nu1vc 104 141308 327884 2026-07-31T13:26:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 10 29 20. Men statt upp, gatt ned og fylg med deim utan aa tvika; for eg heve utsendt deim". 21. Men Petrus gjett ned til Mennerne, som var sende til honom fraa Kornelius, og fagde: „Sjaa, eg er den, som de leita etter ; kvat ZErend hava de her?" 22. Men dei sagde: „Fyre Kornelius, ein Hundradshov ding, ein rettferdig og gud vyrden Mann, forn heve godt Lov av heile lodefoltet, heve det vortet kunngjort ved ein heilag Engel, at han stulde faa deg til sitt Hus og hoyra dine Ord". 23. Han bad deim daa inn og gav deim Herbyrge. Men Dagen etter gjett Petrus av stad faman med deim ; og nokre av Brsdrom fraa loppe fylgde med honom. 24. Og Dagen etter kom dei til Cefarea. Men Kor nelius ventade deim og hadde bedet faman sine Frendar og gode Vener. 25. Men daa det hende feg, at Petrus kom inn, gjett Kornelius imot honom, fall ned fyre hans Foter og tilbad. 26. Men Petrus reiste ho nom upp og sagde: „Statt upp; eg er og ei Mennestja". 27. Og medan han talade med honom, gjett han inn og fann mange, forn var komne faman. 28. Og han sagde til deim: „De vita, kor ulsyvelegt det er fyre ein lode aa halda feg til nokon av eit annat Folk elder aa koma til honom. Og meg heve Gud vist, at eg ittje maa kalla nokor Mennestja vanheilag eller urein. 29. Difyre kom eg ogfo utan Motmele, daa eg var t bodfend. Eg fpyr daa, tvifyre de hava bodsendt meg". 30. Og Kornelius sagde: „Fyre fire Dagar sidan fastade eg til denne Timen, og ved den niande Timen bad eg i mitt Hus, og fjaa, ein Mann stod framfyre meg i flinande kvit Klednad; 31. og han fegjer: Kor nelius, di Bon er hsyrd og dine Olmofor ero ihugtomne framfyre Gud. 32. Send difyre Bod til loppe og lat kalla til deg Simon, forn er kallad med Tilnamnet Petrus; han bur i Hufet til Simon Gar var ved Havet; han stal tala til deg, nåar han kjem. 33. Difyre sende eg strakst Bod til deg; og du gjorde vel, at du kom. No ero me daa alle tilstadar framfyre Gud til aa hsyra alt det, forn er paalagt deg av Gud. 34. Men Petrus opnade Munnen og fagde : „Eg sinn i<noinclude><references/></noinclude> 49pm7t6dxoew1as0cod2c1yk14uedkz 104 141309 327885 2026-07-31T13:26:35Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>30 Kap. 11 Sanning, at Gud ittje gjerer Skilnad paa Folk; 35. men den au alle Folk, forn ottast fyre honom og gjerer Rettferd, er vellitad av honom. 36. Det Ordet, han fende ut til Israels Born, daa han fortynnte Evangeliet um Fred ved lefus Kristus (han er Herre yver alle), kjenna de, 37. det Ordet, som heve gjenget yver heile Judea byr jande fraa Galilea etter den Naup, forn Johannes fortynnte, 38. det um lefus fraa Nafaret, korleides Gud falvade honom med den heilage Ande og Kraft, han som gjett um kring og gjorde vel og lette alle deim, som var yvervaldade au Djevelen, for Gud var med honom. 39. Og me ero Vitne til alt det, som han gjorde baade i lodeland og i Jerusalem, han som dei sto i Hel, med di dei hengde honom paa eit Tre; 40. honom uppreiste Gud paa den tridje Dagen og let honom verta synleg, 41. ittje fyre alt Folket, men fyre dei Vitnom, forn fyrr var utvalde au Gud, fyre ofs, forn aat og dratt med honom, etter att han var uppstaden fraa dei daude. 42. Og han baud oss aa fortynna fyre Folket og vitna, at han er den, forn er fyre stipad til Domar yver livande og daude. 43. Um denne vitna alle Profetarne, at kvar den, forn trur paa honom, stal faa For lating fyre Synderna ved hans Namn". 44. Medan Petrus endaa talade desse Ordi, fall den heilage Ande paa alle deim, forn hoyrde Ordet. 45. Og dei av Umstje ringi, forn trudde, fo mange forn var komne med Petrus, var t forferde yver, at den hei lage Andes Gaava ogso vart uthellt yver Heidningarne ; 46. for dei hoyrde deim tala i Tungor og upphsgja Gud. Daa svarade Petrus: 47. „Karm vel nokon meinka Vatnet, at ittje desse maa ver ta dsypte, som hava mat telet den heilage Ande liksom og me?" 48. Og han baud, at dei stulde ver ta dsypte i Herrens Namn. Og dei bad honom drygja der nokre Dagar. 11te Kapitlet. Apoftlarne og Brs derne, forn var i Judea, hoyrde, at Heidningarne og hadde mat telet Guds Ord. 2. Og daa Petrus gjett upp til Jerusalem, ordkastadest dei av Umstjeringi med honom og fagde:<noinclude><references/></noinclude> 56ti8zoxwvkysz67w852vxv3sojk7ba 104 141310 327886 2026-07-31T13:26:42Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 11 31 3. „Du gjekk inn til Men ner, forn hava Forhud, og aat i Lag med deim". 4. Men Petrus tok til og greidde det ut fyre deim i Samanheng og fagde: 5. „Eg var i Byen loppe og bad og faag i Huglyfting ei Syn, eit Ilaat, forn kom ned likfom eit stort Linlakcm, som var t latet ned fra Him melen etter dei fire Hyrnom, og kom burttil meg. 6. Daa eg stirde paa det, vart eg var og faag dei fir fstte Dyr paa Jordi, og ville Dyr og krjupande Dyr og Fuglar under Himmelen. 7. Og eg hsyrde ei Rsyst, forn fagde til meg : Statt upp, Petrus, flagtll og et. 8. Men eg fagde: Paa ingen Maate, Herre; for nokot vanheilagt elder ureint kom aldri inn i min Munn. 9. Men Rsysti fvarade meg andre Gongen fraa Himmelen: Det, forn Gud reinfade, maa ittje du halda fyre ureint. 10. Men dette hende feg tri Gonger, og det vart alt faman dreget upp i Himmelen atter. 11. Og fjaa, i same Stundi stod der framfyre Hufet, forn eg var i, tri Menner, forn var utfende til meg fraa Cesarea. 12. Men Anden fagde til meg, at eg stulde fylgja med deim utan aa tvika. Men desfe fels Broderne gjett og med meg, og me kom inn i Huset til Mannen. 13. Og han fortalde ofs, korleides han hadde fet En gelen, forn stod i hans Hus og fagde til honom : Send Menner til loppe og lat henta Simon, forn vert kallad med Tilnamnet Petrus; 14. han stal fegja Ord, som du stal verta frelst ved og heile ditt Hus. 15. Men daa eg tok til aa tala, fall den heilage Ande paa deim likfom paa ofs og i det fyrste. 16. Men eg kom Herrens Ord ihug, daa han fagde: Jo hannes dsypte vel med Vatn; men de stulo verta doypte med den heilage Ande. 17. Derfom daa Gud heve gjevet deim litaeins Gaava som oss og, daa dei kom til Trui paa Herren Jesus Kristus, kven var daa eg, at eg stulde vera megtig til aa hindra Gud?" 18. Men daa dei hsyrde dette, gav dei seg til Ro, og lovade Gud og sagde: „So heve daa Gud og gjevet Heid ningom Umvendingi til Livet". 19. Men dei, som daa var spreidde av den Trengsla, som var t yver Stefcmus, dei gjett umkring til Fonikill og Kypern og Antiokia og talade ittje Ordet til nokon utan berre til Isdarne.<noinclude><references/></noinclude> jhf8bjv2wkjgtynjtw3ydp91u57xyok 104 141311 327887 2026-07-31T13:28:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>32 Kap. 12 20. Men der var nokre Menner av deim fraa Kypern og Kyrene, forn kom til An tiotia og talade til Grekarne og fortynnte Evangeliet um den Herre Jesus. 21. Og Herrens Hand var med deim, og eit stort Tal trudde og umvende seg til Herren. 22. Men Talen um deim kom Kyrkjelyden i Jerusalem fyre Oyro, og dei fende Bar nabas, at han stulde ganga til Antiokia. 23. Og daa han kom dit og faag Guds Naade, gledde han feg og tilstyrtte deim alle til aa halda fast ved Herren med Hjartans Raadgjerd; 24. for hmr var ein god Mann og Wl av den heilage Ande og Tru. Og myket Folk vart fort til Herren. 25. Men Barnabas gjekk ut til Tarsus til aa fstja Saulus; og daa han fann honom, forde han honom med til Antiokia. 26. Men det hende feg, at dei var t faman eit heilt Aar hjaa Kyrkjelyden og lerde myket Folk, og at i Antiokia var t Leresveinarne fyrst kallade kristne. 27. Men i desse Dagom kom der Profetar ned fraa lerufalem til Antiokia. 28. Men der stod fram ein av deim med Namnet Agabus og kunngjorde ved Anden, at der stulde koma ein stor Hunger yver heile Mann heimen, og han kom ogso under Keisar Klaudius. 29. Men Leresveinarne av talade aa senda nokot, etter som kvar av deim formaadde, til Hjelp fyre Brsdrom, forn budde i Judea. 30. Og det gjorde dei ogso og sende det til dei eldste ved Barnablls' og Saulus' Hand. 12te Kapitlet. ved den fåme Tidi lagde Kong Herodes Hand paa nokre av Kyrkjelyden og vilde fara illa med deim. 2. Men Jakob, Broder til Johannes, let han avliva med Sverd. 3. Og daa han faag, at det var lodom til Lags, dreiv han paa og tok ogfo Petrus — men det var det ufyrde Brauds Dagar. — 4. Og daa han hadde tetet honom, sette han honom i Fcmgehuset og yvergav til sire Vaktskifte paa sire Mann kvart til aa vakta paa honom, daa han etter Paaske vilde fora honom fram fyre Folket. 5. Petrus vart daa vattad i Fangehuset. Men av Kyrkje lyden vart der haldet inderleg Bsn til Gud fyre honom. 6. Men daa Herodes vilde fsra honom fram, sov Petrus<noinclude><references/></noinclude> bu3qx5c4k5pp71davf9f36wej25rljh 104 141312 327888 2026-07-31T13:28:52Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 12 33 den same Natti millom tvo Hermenner bunden med tvo Lettjor, og Vaktmennerne fram fyre Dyrri vaktade paa Fange huset. 7. Og sjåa, Herrens Engel stod der, og eit Ljos stein i Fangeromet. Men han stoytte Petrus i Sida, vakte honom og sagde: „Skunda deg og statt upp", og Lettjorna fall av Henderna paa honom. 8. Men Engelen fagde til honom: „Bitt upp um deg, og knyt paa deg Solarne dine". Men han gjorde fo. Og han fegjer til honom : „Kasta Kaupa umkring deg, og fylg meg". 9. Og han gjett ut og fylgde honom, og visste ittje, at det, forn hende ved Engelen, var femnt, men trudde, at han faag ei Syn. 10. Daa dei var komne igjenom den fyrste og den andre Vakti, kom dei til den larn dyrri, forn ber ut til Byen, og ho opnade seg fyre deim av feg fjolv. Og dei gjett ut og gjekk ei Gata frametter, og strakst var Engelen burte fraa honom. 11. Og Petrus kom til feg fjolv atter og sagde: „No veit eg fyre Sanning, at Herren utsende sin Engel og friade meg ut or Herodes Hand og fraa alt det, forn Isdefoltet tråar etter". 12. Og daa han no haadde Apostel-gjerninZai. seg, gjekk han til Huset hennar Maria, Moder til Johannes, han, som er tallad med Til namnet Markus; der var mange komne saman og heldt Bsn. 13. Men daa Petrus bcm kade paa Gateoyrri, tom ei Tenestegjenta, som heitte Rode, dit til aa hoyra etter. 14. Og daa ho kjende Petrus' Royst, vart ho so glad, at ho ittje let upp Dyrri, men sprang inn og fortalde, at Petrus stod utanfyre Dyrri. 15. Men dei fagde til henne: „Du er vitlaus du". Men ho visfade, at det var, forn ho fagde. Men dei fagde: „Det er hans Engel". 16. Men Petrus heldt paa aa banka. Men daa let dei upp og faag honom, og dei var t forferde. 17. Men han gjorde Teikn til deim med Handi, at dei stulde tegja, og fortalde deim, korleides Herren fsrde honom ut or Fcmgehufet. Men han sagde: „Forkynne Jakob og Brsdrom dette". Og han gjett ut og drog til ein annan Stad. 18. Men daa det vart Dag, kom der ittje liti Redsla paa Hermennerne: kvar kunde det daa hava vortet av Petrus? 19. Men Herodes let leita etter honom og fann honom ittje. Og han forhoyrde Her mennerne og baud, at dei stulde 3<noinclude><references/></noinclude> foyo0zatsue8673ykuzsf0swzjce507 104 141313 327889 2026-07-31T13:29:00Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>34 Kap. 13 ver ta forde burt. Og han drog ned fraa Judea til Cesarea og var t verande der. 20. Men Herodes var stor lege vreid paa Folket i Tyrus og Sidon. Men famlynde trod dei fram fyre honom, og daa dei hadde vunnet Blastus, ein Hovfvein hjaa Kongen, bad dei um Fred, avdi deira Land hadde si Nering fraa Kongens Land. 21. Men ein vifs Dag iforde Herodes feg kongeleg Klednad og fette seg paa Kongsstolen og heldt ein Tale til deim. 22. Men Folket ropade til honom: „Det er Guds Royst og ittje ei Mennestjersyst". 23. Men strakst slo Her rens Engel honom, fyredi han ittje gav Gud 3Era; og han vart uppeten av Matt og an dllde ut. 24. Men Guds Ord au kade seg og hadde Framgang. 25. Men Barnabas og Saulus vende atter fraa le rufalem, daa dei hadde fullfort fi Tenesta, og tok ogfo med seg Johannes, som er kallad med Tilnamnet Markus. 13de Kapitlet. Men i Antiokia hjaa Kyrkje lyden der var det nokre Pro fetar og Lerarar: baade Bar nabas og Simeon, som vart kallad Niger, og Lukius fraa Kyrene og Mannen. Foster broder til Fjordungsfyrsten Herodes, og Saulus. 2. Men daa dei gjorde Tenesta fyre Herren og fastade, fagde den heilage Ande: „Ut velje Barnabas og Saulus ant meg til det Vert, som eg heve knllllt deim til". 3. Daa fastade dei og bad og lagde Henderna paa deim og let deim fara. 4. Men daa desfe foleides var fende av den heilage Ande, gjett dei ned til Seleukia og siglde derifraa yver til Kypern. 5. Og daa dei var komne til Salamis, fortynnte dei Guds Ord i Stemnestovom aat lo dom, ogdei hadde ogfo Johannes med forn Medhjelp. 6. Men daa dei hadde gjenomfaret Oyi heilt til Pa fos, fann dei ein Trollmann, ein falst Profet; ein Isde, forn hadde Namnet Varjesus. 7. Han var hjaa Landshov dingen Sergius Paulus, ein klok Mann. Denne kallade til seg Barnabas og Saulus; han ynskte aa hoyra Guds Ord. 8. Men Elymas. Troll mannen (for foleides er hans Namn utlagt) stod deim imot og fotte aa avvenda Lands hovdingen fraa Trui. 9. Men Saulus, som ogso ver t kallad Paulus, vart fyllt av den heilage Ande og stirde paa honom og sagde:<noinclude><references/></noinclude> dgc9iamjj966r1i0790bi1jj9yr3pqv 104 141314 327890 2026-07-31T13:29:07Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 13 35 10. „Aa du, forn er fyllt av all Svik og Vondskap, du Djevels Barn, du Fiende av all Rettferd, vil du ittje halda upp med aa forvenda Herrens jamne Vegar. 11. Og no, fjaa Herrens Hand er yver deg, og du stal verta blind og ittje sygna Soli ei Tid". Og strakst fall Skodda og Myrker paa honom, og han gjekk umkring og fotte nokon, forn kunde leida honom ved Handi. 12. Men no, daa Lcmdshov dingen faag det, forn hadde hendt, trudde han, og han var t full av Undring yver Herrens Lera. 13. Men daa Paulus og Fylgjet hans drog fraa Pafos, kom dei til Perge i Pamfylia. Men Johannes ftilde feg fraa deim og drog tilbaka til le rufalem. 14. Men dei drog umkring ifraa Perge og kom til An tiokia i Pifidia og gjett inn i Stemnestova paa Kviledagen og sette seg. 15. Men etter Lesnaden au Logi og Profetarne fende Raads mennerne fyre Stemnestova Bod til deim og sagde: „Menner, Broder, dersom de havn notot Ord til Paaminning fyre Folket, fo tale". 16. Men Paulus stod upp og slo til Ljod med Handi og sagde: „Israelitiste Menner, og de, som ottast fyre Gud, hoyre: 17. Dette Folks, Israels, Gud utvalde vaare Feder, og han uphogde Folket under Burtevera i ZEgypten og forde deim ut av henne med hog lyft Arm. 18. Og umkring fyrti Aar igjenom tolde han deira Seder i Oydemarki. 19. Og daa han hadde avoydt sjau Folkeslag i Ka naans Land, stifte han deira Land til Eignalut fyre deim. 20. Og etter det gav han deim Domarar umkring fire hundrad og femti Aar, til Pro feten Samuel. 21. Sidan kravde dei ein Konge, og Gud gav deim i fyrti Aar Savl, Kis' Son, ein Mann av Benjamins 2Ett. 22. Og daa han hadde avsett honom, uppreiste han deim David til Konge, han, som han vitnade um og sagde: Eg fann David, Ifai Son, ein Mann etter mitt Hjarta, forn vil gjera all min Vilje. 23. Av hans Avtjsme gav Gud Israel etter Lovnaden ein Frelfar, lefus, 24. etter at Johannes fyre allt fyre hans Koma hadde for tynnt Daup til Umvending fyre heile Israels Folk. 25. Men daa Johannes fullfsrde sitt Livnadslaup, sagde han: Den, som de halda meg fyre aa vera, er eg ittje ; men fjaa, der kjem ein etter meg,<noinclude><references/></noinclude> rd9zrhlw9e57ies04q7kt7v5kcce8n0 104 141315 327891 2026-07-31T13:29:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>36 Kap. 13 forn eg ittje er verdig til aa loyfa Solarne av Foterne paa. 26. Menner, Broder, Soner av Abrahams 2Ett, og dei imil lom dytter, forn ottast fyre Gud, til dytter vart Ordet um denne Frelsa utsendt. 27. For dei, som bu i lerufalem, og Hovdingarne deira kjendest ikkje ved honom, og ved aa dsma honom upp fyllte dei Profettalen, forn ver t fyrelefen kvar Kviledag. 28. Og endaa dei ittje fann nokor Daudefak, bad dei Pi latus, at han maatte verta avlivat». 29. Men foleides fullfsroe dei alt det, forn er ftrivet um honom, og dei tok honom ned av Treet og lagde honom i ei Grav. 30. Men Gud uppreiste honom fraa dei daude; 31. og han fynte seg i fleire Dagar fyre deim, forn hadde gjenget med honom fraa Ga lilea upp til lerufalem, dei, forn no ero hans Vitne fyre Folket. 32. Og me fortynna dytter Evangeliet um den Lovnaden, forn var t Fedrom gjeven; 33. at Gud heve uppfyllt denne fyre ofs, deira Born, daa han uppreiste Jesus, fo leides forn det og er ftrivet i den andre Salmen: Son min er du; idag heve eg fodt deg. 34. Men fyredi han upp reiste honom fraa dei daude, fo at han aldri meir stal venda tilbaka til Rotning, heve han talat foleides: Eg vil giva dytter dei heilage og truverdige Lovnadar, som eg gav David. 35. Difyre fegjer han ogfo ein annan Stad: Du stal ittje lata din heilage fjaa Rotning ; 36. for David sovnade av, etter at han si Livetid hadde tent Guds Raadgjerd, og vart famlad med Fedrom fine og faag Rotning. 37. Men han, forn Gud uppreiste, saag ittje Rotning. 38. Det vere daa kunnigt fyre dytter, Menner, Broder, at i honom vert Forlating au Synderna fortynnt dytter; 39. og alt det, forn de ittje tunna ver ta rettferdig gjorde fraa ved Mofe Log, det stal tvar den, som trur, verta rettferdiggjord fraa i honom. 40. Sjåa difyre til, at det, forn er fagt hjaa Profetom, ittje stal koma yver dykker: 41. Sjåa, de Vanvyr darar, og undre dytter og verte til inkjes; for eit Vert vil eg gjera i dyttar Dagar, eit Verk, forn de ittje vilja tru, um nokon fortel dykker det". 42. Men daa dei gjett ut or Stemnestova aat lodom, bad Heidningarne, at desse<noinclude><references/></noinclude> d47gngurhjfnu39m2bu0qn7um3jh417 104 141316 327892 2026-07-31T13:29:20Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 14 37 Ordi maatte verta talade til deim den neste Kviledagen. 43. Men daa Gudstenesta var endad, fylgde der med Paulus og Barnabas mange av dei lodom og dei jode truande, forn dyrkade Gud; dei talade til deim og uppmodade deim til aa halda ved Guds Naade. 44. Men den neste Kvile dagen kom mest heile Byen faman til aa hoyra Guds Ord. 45. Men daa lodarne faag Folkemengderncl, vart dei fulle av Illstll, og dei motfagde det, forn vart fagt av Paulus, og gjorde Motlegg og fpottaoe. 46. Men Paulus og Bar nabas talade beint ut og fagde: „Det maatte fo vera, at Guds Ord var t talat fyrst til dytter; men nåar de stoyta det burt og ittje dsma dytter sjslve verdige til evelegt Liv, fjaa, daa venda me ofs til Heid ningarne. 47. For foleides heve Herren bodet ofs: Eg heve fett deg til Ljos fyre tzeidningom, at du stal vera til Frelfa radt til Heimsens Endar". ' 48. Men daa Heidningarne hsyrde det, gledde dei seg og lovade Herrens Ord, og dei trudde, so mange som var et lade til evelegt Liv. 49. Og Herrens Ord breidde seg ut yver heile Umtvervet. 50. Men Isdarne uppsste dei gudsdyrkllnde og uelvyrde Kvinnor og dei fyrste Menner i Vyen, og dei fett i Gang ei Forfylgjing mot Paulus og Barnabas, og dei jagade deim ut fraa fine Landemerke. 51. Men dei riste Dusti av Fotom fine yver deim og kom til Ikonium. 52. Men Lerefveinarne var t fyllte av Gleda og den hei lage Ande. 14de Kapitlet. 3)len det hende feg i Iko nium, at dei gjekk faman inn i Stemnestova aat lodom og talade soleioes, at ei stor Mengd baade med Jodar og Grekarar trudde. 2. Men dei Jodar, forn ikkje trudde, upposte og fette vondt imot Brodrom i Saali paa Heidningarne. 3. Dei dreiv daa der ei lang Tid med aa tala hugheilt i Herren, som gav sitt Naades ord Vitnesburd, med di han let Teikn og Under ver ta gjorde ved deira Hender. 4. Men Folket i Byen skilde seg: nokre var med lo dom, andre med Apostlom. 5. Men daa det vart stort Uppstyr baade paa tzeidningom og lodom med deira Hovdin gar, med di dei vilde svivyrda deim og steina deim, 6. og daa dei merkade det, flydde dei til By arne i Ly-<noinclude><references/></noinclude> 5btdsdl8dmaoc77lo727bvr0ruj9biq 104 141317 327893 2026-07-31T13:29:33Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>38 Kap. 14 taonia, Lystra og Derbe og Landet derumkring; 7. og der fortynnte dei Evan geliet. 8. Og i Lystra sat det ein Mann, som var magtlaus i Fotom og hadde voret vanfor fraa Moders Liv, og forn aldri hadde gjenget. 9. Han hoyrde Paulus tala, og daa han stirde paa honom og saag, at han hadde Tru paa cm verta heilbrigdad, fagde han med hsg Rsyst: 10. „Statt rett uppe paa Fotom dine". Og han sprang upp og gjett umkring. 11. Men daa Foltemengdi saag det, som Paulus hadde gjort, lyfte dei Rsysti og fagde paa lykaonift: „Gudarne hava telet paa feg Menneftjestapnad og ero komne ned til ofs". 12. Og dei kallade Bar nabas Zeus og Paulus Hen nes, audi han var den, forn fsrde Ordet. 13. Men Presten fyre det Zevs-Biletet, forn var utan fyre Byen deira, forde fram Ukfar og Kransar til Porten og vilde ofra faman med Folte mengdi. 14. Men daa Apoftlarne Barnabas og Paulus hoyrde det, reiv dei fine Klede funder og fprang inn millom Folket og ropade 15. og fagde: „Menner, kvi gjera de dette? me ero ogfo Menneskjor av fåme Slag forn de, og forkynna dykker Evangeliet um aa venda dytter burt fraa dei faafengde og til den livande Gud, fom gjorde Himmelen og Jordi og Havet og alt, som i deim er; 16. han, som i dei avlidne Aldrar let alle Heidningfolk faa ganga sine eigne Vegar, 17. og litoel ittje let seg utan Vitnesburd, med det han gjorde godt og gav dytter Regn og groderike Tider fraa Himmelen og mettade dytter Hjarta med Foda og Fagnad". 18. Og ved aa segja dette var det med Naud, at dei heldt Mengdi fraa aa ofra til deim. 19. Men der kom Jodar dit fraa Antiokia og Ikonium, og dei eggjade upp Mengdi, og dei stemnde Paulus og drog honom utum Byen i den Tru, at han var daud. 20. Men medan Lere sveinarne stod i kring um ho nom, reiste han seg upp og gjett inn i Byen. Og Dagen etter gjett han med Barnabas ut til Derbe. 21. Og daa dei hadde for tynnt Evangeliet der i Vyen og gjort mange til Lerefveinar, vende dei atter til Lystra og Ikonium og Antiokia, 22. og dei styrkte Saalerna aat Leresveinom og uppmodade deim til cm halda ved Trui, og sagde: „ Gjenom mange<noinclude><references/></noinclude> a37e8z5s9tqo6iray9miuj35z2j9sgc 104 141318 327894 2026-07-31T13:29:40Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 15 39 Trengslor hava me aa ganga inn i Guds Rike". 23. Men daa dei hadde utvalt eldste til deim fyre tvar Kyrkjelyd, heldt dei Bon og Fasta og yvergav deim til den Herre, forn dei trudde paa. 24. Og dei drog gjenom Pisidill og kom til Pamfylia; 25. og daa dei hadde talat Ordet i Perge, gjett dei ned . til Attalill. 26. Derifraa siglde dei til Antiokia, der forn dei hadde vortet yuergjevne til Guds Naade, til det Vert, forn dei hadde fullfort. 27. Men daa dei lom dit og hadde fllmlat Kyrkjelyden, fortalde dei, kor store Ting Gud hadde gjort ved deim, og at han hadde opnat Trudomsdyrri fyre Heidningom. 28. Og dei vart der ei ikkje kort Tid faman med Lere fveinom. 15de Kapitlet. nokre, forn kom ned fraa Judea, lerde Brodrom: „Derfom de ittje verta um storne etter Mofe Sedvane, fo kunna de ikkje verta frelste". 2. Daa der difyre vart Uppstyr, og Paulus og Bar nabas kom i ittje liti Tretta med deim, gjorde dei det fo, at Paulus og Barnabas og nokre andre av deim stulde ganga upp til Apoftlarne og dei eldste i Jerusalem fyre dette Spursmaalet Skuld. 3. Dei vart daa fylgde eit Stytte av Kyrkjelyden og drog gjenom Fsnikia og Samaria og fortalde um Heidningumven dingi; og dei gjorde alle Bro drom ei stor Gleda ved det. 4. Men daa dei naadde fram til lerufalem, vart dei fagnade av Kyrkjelyden og Apostlom og dei eldste, og dei fortalde, kor store Ting Gud hadde gjort ved deim. 5. Men der reiste seg nokre av Farisear-Flollen, forn trudde, og fagde: „Ein maa umstjera deim og paaleggjll deim aa halda Mose Log". 6. Men Apoftlarne og dei eldste lom saman til aa raad leggja um denne Saki. 7. Men daa det vart eit langt Ordlast, stod Petrus upp og sagde til deim: „Menner, Broder, de vita, at longo sidan gjorde Gud det Utval millom oss, at au min Munn stulde Heidningarne hoyra Ordet um Evangeliet og tru. 8. Og Gud, som kjenner Hjarto, han vitnade fyre deim, daa han gav deim den heilage Ande likfom og ofs; 9. og inkje Skil gjorde han paa 'ofs og deim, daa han ved Trui hadde reinfat deira Hjarto. 10. Kvifyre freista de daa Gud no fyre det aa leggja paa<noinclude><references/></noinclude> 9v647ojvejppt3n09lrx82qq586lcxf 104 141319 327895 2026-07-31T13:29:46Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>40 Kap. 15 Natten aat Lerefveinom eit Ot, som korkje Federne vaare elder me ortade aa bera? 11. Men ved den Herre lefu Kristi Naade tru me, at me stulo verta frelste — paa same Maaten som dei og." 12. Men heile Mengdi tagnade og hsyrde paa Bar nabas og Paulus, som fortalde, kor store Teikn og Under Gud hadde gjor t millom Heidningom ved deim. 13. Men daa dei tagde, svarade Jakob og sagde: „Men ner, Broder, hsyre paa meg. 14. Simon fortalde, tor leides Gud fraa det fyrste sytte fyre aa faa eit Folk av Heid ningom fyre sitt Namn. 15. Og med dette sam stavast Profetordet, forn det er skrivet : 16. Etter det vil eg venda atter og byggja uppatter Da vids nedfallne Bud, og det, forn er nedbrotet av henne, vil eg byggja uppatter og nyreisa henne, 17. fyre det at Resten av Mennestjom karm fokja Herren, og alle Heidningfolki, som mitt Namn er nemnt yver, segjer Herren, som gjerer alle desse Ting. 18. Fraa eveleg Tid veit Gud um alle sine Gjerningar. 19. Difyre domer eg, at ein ittje stal moda deim av Heidningom, forn venda feg um til Gud, 20. men skriva til deim, at dei stulo avhalda seg fraa Utstjemmingi med Avgudom og Horftapen og det, som strsypt er, og Blodet. 21. For Moses heve daa fraa gamle Dagar i kvar By deim, forn forkynna honom, daa han vert upplefen i Stemne stovom kvar Kviledag". 22. Daa vedtok Apoftlarne og dei eldste saman med heile Kyrkjelyden aa velja ut Menner millom seg og senda deim til Antiokia saman med Paulus og Barnabas: det var Judas, med Tilnamnet Barsabas, og Silas, Menner, som var hsg vyrde millom Brodrom. 23. Og dei skreiv dette med deim: „ Apoftlarne og dei eldste og Brsderne helsa Broderne av Heidningom i Antiokia og Syria og Kilitia: 24. Etter di me hava hsyrt, at nokre, som ero komne fraa oss, hava skremt dykker ved sin Tale og gjort dytter urolege i Sllali ved aa segja, at de maa ver ta umstorne og halda Logi — me hava ittje gjevet deim notot Paalegg — 25. so hava me vortet fam lynde og vedteket aa velja ut Menner og senda til dykker saman med vaare elstade Bar nabas og Paulus, 26. Menner, som hava yver-<noinclude><references/></noinclude> bolxkm3kw0jhy0lhepfvfo7un0bwg9b 104 141320 327896 2026-07-31T13:29:56Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 16 41 gjevet sine Saaler fyre våar Herre lefu Krifti Namn. 27. Me hava daa fendt Judas og Silas, forn og med Tale stal forkynna det fåme. 28. For den heilage Ande og me hava vedteket ikkje aa leggja nokor Byrda paa utyver det, forn er naudturvelegt, 29. at de avhalda dytter fraa Avgudsoffer og Blod og det stroypte og Hor, forn de vilja sinna dytter vel ved aa avhalda dytter ifraa. Live vel". 30. Men desfe, forn daa var fende avstad, kom til An tiokia, og dei kallade Mengdi faman og gav deim Brevet. 31. Men daa dei hadde lefet det, vart dei glade yver den Trsysti. 32. Men Judas og Silas, forn og fjolve var Profetar, tronstade Brsderne med mange Ord og styrkte deim. 33. Men daa dei hadde voret der ei Tid, fett dei fara med Fred til Apoftlarne fraa Brodrom. 34. Men Silas etlade feg til aa vera der. 35. Men Paulus og Bar nabas drygde i Antiokia og lerde og fortynnte Herrens Ord i Evangeliet faman med mange andre. 36. Men um nokre Dagar fagde Paulus til Barnabas: „Lat ofs gjera Ferdi uppatter og fjaa til vaare Broder i kvar By, der me fortynnte Her rens Ord — korleides dei hava det". 37. Men Barnabas raadde til aa taka Johannes med, forn er kallad Markus. 38. Men- Paulus fann det ittje rett aa taka honom med, forn hadde stilt feg fraa deim fraa Pamfylia og ikkje gjenget med deim til deira Gjerning. 39. Det kom difyre Mis tytte paa, fo dei skildest fraa kvarandre, og Barnabas tok Markus med feg og siglde av stad til Kypern. 40. Men Paulus valde feg ut Silas og drog burt og vart av Brodrom yvergjeven til Guds Naade. 41. Men han kom gjenom Syria og Kilikia og styrkte Kyrkjelydarne. 16de Kapitlet. O^g han kom til Derbe og Lystra. Og fjaa, der var det ein Leresvein med Namnet Timoteus, Son til ei jooifi Kvinna, som var truande, og ein gresk Fader. 2. Han hadde godt Lov av Brodrom i Lystra og Ikonium. 3. Honom vilde Paulus hava i Fylgje med seg paa Ferdi, og han tok og umstar honom fyre dei lodom Skuld, forn var paa dei Stadom; for<noinclude><references/></noinclude> 3t10dh90ksd2mbrek4gjyti5zihqa3p 104 141321 327897 2026-07-31T13:30:02Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>42 Kap. 16 alle kjende Fader hans, at han var ein Grekar. 4. Men som dei daa drog gjenom Byarne, so yvergav dei deim til aa liva etter dei Fyre setningar, som var vedtekne av Apoftlarne og dei eldste i Je rusalem. 5. Kyrkjelydarne vart daa foleides styrkte i Trui og au kllde seg i Tal med kvar Dag. 6. Men daa dei hadde faret gjenom Frygia og det galatiske Land, var t dei av den heilage Ande hindrade fraa aa tala Ordet i Asia. 7. Daa dei fo kom burt imot Mysill, freistade dei aa draga til Bitynia; og Anden gav deim ittje Lov. 8. So foor dei daa utanum Mysill og drog ned til Troas. 9. Og um Natti viste der feg ei Syn fyre Paulus: ein Mann fraa Makedonia stod og bad honom og fagde: 10. „Kom yver til Make donia og hjelp oss!" Daa han hadde set Syni, fotte me ftrakst aa koma yver til Ma kedonia, daa me kunde styna, at Herren hadde kallat ofs til aa forkynna Evangeliet fyre deim. 11. Me lagde difyre ut fraa Troas og siglde beint yver til Samotrate og Dagen etter til Neapolis, 12. og derifraa til Filippi, forn er den fyrste Byen i det Landskapet i Makedonia, ein By med romersk Rett. Men i den Byen drygde me nokre Dagar. 13. Og paa Kviledagen gjett me ut utanfyre Byen til ei Elv, der det plagade vera ein Bonestad; og me fette ofs der og talade til dei Kvinnor, forn der var komne saman. 14. Og ei Kvinna med Namnet Lydia, ei, som dreiv Purpurhandel, fraa Byen Tya tira, ei, forn dyrtade Gud, hoyrde paa. Og hennar Hjarta opnade Herren, so ho lydde etter det, som vart sagt av Paulus. 15. Mendaaho hadde vor tet dsypt, ho og hennar Hus, bad ho og sagde : „Dersom de tenkja, at eg trur fyre Herren, so kome inn i mit Hus og verte verande der". Og ho noydde oss. 16. Men det hende seg, daa me drog ut til Vone staden, at der motte oss ei Treltvinna, som hadde ein Spaadoms Ande og var Herrom sine til stor Vinning ved aa spaa. 17. Ho fylgde etter Paulus og ofs og ropade og fagde: „Desfe Mennestjornll ero den hogste Guds Tenarar, forn for kynna dytter Frelsevegen". 18. Men dette gjorde ho mange Dagar. Men Paulus vart harm og vende seg og sagde til Anden: „Eg byd deg<noinclude><references/></noinclude> 2sf4n7c0ivvcwo4t06cjemjw2nudgsu 104 141322 327898 2026-07-31T13:30:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>43 Kap. 16 i lefu Kristi Namn aa fara ut or henne". Og han foor ut or henne paa Timen. 19. Men daa hennar Herrar faag, at deira Von um Vin ning strauk, tok dei fat paa Paulus og Silas og drog deim burt paa Torget til Raads herrarne. 20. Og dei forde deim fram fyre Herhovdingarne og fagde: „Desfe Mennerne, forn ero Jodar, ssa reint upp våar By ; 21. og dei fortynna Sed vanar, forn me ittje hava Lov til aa taka imot elder liva etter, me forn ero Romarar". 22. Og Mengdi reiste seg og imot deim, og Herhovdin garne reiv Kledi av deim og baud, at dei stulde dengja deim. 23. Og daa dei hadde steget deim mange Slag, tastade dei deim i Fangehufet og paalagde Fangevaktaren aa taka vel Vare paa deim. 24. Daa han hadde fenget detHaalegget, tastade han deim i det inste Fcmgeromet og fette Foterne deira i Stokken. 25. Men umkring Midnatt heldt Paulus og Silas Bon og fong Lovfongar til Gud; men Fcmgarne lydde paa deim. 26. Men brandt kom der ein stor Jordskjelv, so nt Grunnvollen i Fangehufet riste feg, og strakst opnadest alle Dyrrer, og nlle Lettjor los nnde. 27. Men Fangevaktaren foor upp utor Svevnen, og daa han faag Dyrrerna i Fangehufet opnade, drog han Sverdet og vilde drepa feg, daa han trudde, at Fcmgarne hadde flytt. 28. Men Paulus ropade med hsg Rsyst og fagde: „Gjer ittje deg fjslv nokot vondt; for me ero her allefaman". 29. Men han bad um Ljos og fprang inn, og fall stjel vande ned fyre Paulus og Silas. 30. Og han forde deim ut og fagde: „Herrar, kvat maa eg gjera, at eg maa verta frelst?" 21. Men dei fagde: „Tru paa den Herre Jesus Kristus, og du stal ver ta frelst, du og ditt Hus". 32. Og dei talade Herrens Ord til honom og til alle deim i hans Hus. 33. Og han tok deim med feg den fåme Time um Natti og vastade deim etter Slagom og var t strakst doypt fjslv og alle hans. 34. Og han forde deim upp i sitt Hus, fette fram Bord og gledde feg, fyredi han med heile sitt Hus hadde tetet ved Trui paa Gud. 35. Men daa det vart Dag, fende Herhovdingarne Svei narne og fagde: „Late Men nerne laufe". 36. Men Fangevaktaren for-<noinclude><references/></noinclude> 6x59itot3qfj5xgdlh7zz4yakg92y2d 104 141323 327899 2026-07-31T13:30:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>44 Kap 17 talde Paulus desse Ordi: „Her hovdingarne hava sendt Bod, at de stulo steppa lause; difyre gange no ut og fare i Fred". 37. Men Paulus fagde til deim: „Dei hava openleg og utan Log og Dom dengt ofs, forn ero romerske Borgarar, og tastllt oss i Fangehufet, og no vilja dei jaga ofs burt i Lsyn dom. Men nei; lat deim daa koma fjolve og fora ofs ut". 38. Men Sveinarne for talde Herhovdingom desfe Ordi. Og dei vart redde, daa dei hoyrde, at dei var Romarar; 39. og dei kom og talade vel ved deim og forde deim ut og bad deim ganga ut or Byen. 40. Men dei gjekk ut or Fangehufet og gjett inn til Lydia; og daa dei saag Brs derne, uppmodade dei deim, og dei drog burt. 17de Kapitlet. daa dei hadde faret gjenom Amsipolis og Apollonia, kom dei til Tessalonita, der Stemnestova aat lodom vnr. 2. Men som Paulus'Sed vane var, gjett han inn til deim, og tri Kviledagar sam talade han med deim utor Skriftom, 3. med di han greidde ut og lagde fram, at Kristus stulde lida og standa upp fraa dei daude, og fagde: „Denne Jesus, som eg forkynner dytter, er Kristus". 4. Og nokre av deim vart yvertydde og heldt seg til Paulus og Silas, og ei stor Mengd av dei Grekarom, som dyrtade Gud, og ittje faa av dei metaste Kvinnom. 5. Men dei Jodar, som ikkje trudde, vart fulle av Illsta og tok med feg nokre vonde Menneskjor av Letingom paa Torget og gjorde eit Upplaup og sette Byen i Rora. Og dei stormade mot lasons Hus og sskte aa faa fsrt deim ut til Folket. 6. Men daa dei ittje fann deim, drog dei Jason og nokre av Brodrom fram fyre By raadet og ropade: „Desfe, forn hava fett heile Mannheimen i Uppror, dei ero ogfo komne hit, 7. og lafon heve fagnat deim. Og alle desse gjera beint imoiKeisarbodom og segja, at ein annan er Konge, det er Jesus". 8. Men dei fett og stremt upp Folkemengdi og Byraadet, daa dei hoyrde dette. 9. Og daa dei hadde fenget Trygd av Jason og dei andre, let dei deim lause. 10. Men Brsderne sende strakst um Natti baade Paulus og Silas avstad til Beroea, og daa dei tom dit, gjett dei burt i Stemnestova aat lodom. 11. Men desse var betre<noinclude><references/></noinclude> o5nb4fimmwsaxnn81m62l7dhkctxwzn 104 141324 327900 2026-07-31T13:30:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 327900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 17 45 enn dei i Tesfalonika; og dei mottok Ordet med all Godvilje og rannfatade Dag etter Dag i Skriftom, um dette hadde feg foleides. 12. Mange au deim trudde daa, og ittje faa av dei vel uyrde og greste Kvinnor og Menner. 13. Men daa Isdarne fraa Tesfalonika fekk vita. at Guds Ord ogfo var t fortynnt i Beroea au Paulus, kom dei og dit og eggjade upp Folkemengdi. 14. Men strakst fende daa Brsderne Paulus i Vegen til Havet; men baade Silas og Timoteus vart atter der. 15. Men dei, forn fylgde Paulus, forde honom til Aten og drog derifraa med det Bodet til Silas og Timoteus, at dei stulde koma til honom med det allra fyrste. 16. Men medan no Paulus i Aten ventade paa deim, har madest hans Ande i honom, daa han faag, at Byen var full av Avgudsbilete. 17. Han famtalllde difyre i Stemnestova med lodom og deim, forn dyrkade Gud, og paa Torget daglege med deim, forn han raakade paa. 18. Men nokre av dei epi- tureiste og stoiste Vismennerne gav seg i Ordtast med honom, og sume sagde: „Kvat er det, denne Stravlaren vil hava sagt?" Men andre sagde: „tzlln synest vera Talsmann fyre framande Guddomar"; for han fortynnte deim Evan geliet um lefus og Uppstoda. 19. Og dei tok og forde honom upp paa Ares-Haugen og fagde: „Kunna me faa vita, kvat det er for ei ny Lera dette, forn du talar? 20. For det er framande Saker, du forer oss fyre Oyro. Difyre vilja me faa vita, kvat det er, dette stal tyda". 21. Men alle Atenarar og dei framande, forn budde der, gav feg ikkje Stunder til annat enn aa fortelja elder hoyra nytt. 22. Men Paulus stod midt paa Areshaugen og fagde: „Menner, Atenarar, eg fer, at de i alle Maniar leggja Viljen ved i dykkar Gudsdyrking; 23. for daa eg gjett um kring og faag paa Heilag domarne dyttar, fann eg ogfo eit Altar, med den Paastrifti: „Fyre ein ukjend Gud". Han, forn de daa dyrka utan aa kjenna honom, denne forkynner eg dykker. 24. Gud, han, forn gjorde Verdi og alt det, som i henne er, han, som er Herre yver Himmel og Jord, han bur ittje i handgjorde Templar; 25. ittje tek han Tenesta av Menneskehender helder, som um han hadde Trong til nokon<noinclude><references/></noinclude> h8uw8c24runj3fbecr9796onri3oofz 104 141325 327901 2026-07-31T14:44:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større|JOTUNHEIMENS}} {{x-større|OPDAGELSESHISTORIE}} {{liten|AF}} {{større|'''O. A. ØVERLAND'''}} {{luft|8em}} KRISTIANIA OG KJØBENHAVN '''ALB. CAMMERMEYERS FORLAG''' {{br}} {{liten|LARS SWANSTRØM}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> puzexshfvnmx6uoja474uhke3is875u 104 141326 327902 2026-07-31T14:44:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{uten innrykk|'''Kilder:'''}} {| style="margin-left:2em;margin-bottom:4em;text-indent:-1em;padding-left:1em;font-size:83%" |- | Welhavens Samlede Skrifter, Bd. V, S. 84 fg. |- | Budstikken, anden og tredie Aarg. 1820—22. |- | C. J. Pontoppidan, Geografisk Oplysning til Kartet over det sydlige Norge. Kbh. 1785. |- | Topografisk-statistiske Samlinger, Bd. II, D. 2. |- | Den Norske Rigstidende f. 1819. |- | Hermoder, udg. af Th. Broch o. fl. (forsk. Aarg.) |- | Morgenbladet f. 1820. |- | Wergelands Skrifter, Bd. I og III. |- | J. Kraft. Topografisk Beskrivelse over Norge, 2den Udg. Bd II. |- | Naumanns Beyträge II, S. 172 fg. |- | Okens Isis f. 1822 o. fl. |} {{midtstilt|{{x-mindre|Centraltrykkeriet — Kristiania 1896.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 21u94zait0zscsdb5hp33t0t6cmskjd 104 141327 327903 2026-07-31T14:44:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| {{stor initial|H|200%}}øit over de norske Dales Pragt et Rige blandt Skyer er vidt udstrakt, og Klipper hæve sig der igjen af Ødemark og af Tjern paa Fjeld, og Sneens Tepper brede sig hen paa alle de sorte Klippers Knæ, og over de voksende Kildevæld har Isen lagt den taarnede Bræ. Paa Ødemark, under Jøklers Mur, Der styrter og stimler den vilde Ur, der gror Guldskjægget paa Klippeblok og Sølverklokker paa Klippetind, — der fostres de flygtige Reners Flok og farer som Blæst over Ur og Myr, — der drømmer det Alt i Jægerens Sind og vaagner og klinger i Eventyr. Saa friskt det klinger, det er dog ligt et Hedenolds-Billed, et Edda-Digt. Som Riser de sorte Klipper staa og friste dit Sind med Higen og Frygt, — i hvert et Syn, som Du stirrer paa, har Fjeldets Jetter en Gaade lagt; men Æsers Æt, med Kraft og med Kløgt, tør træde den nær og spilde dens Magt. }}<noinclude> <references/></noinclude> da8bne7ktumqdnerdh6ezusmjd8swh0 104 141328 327904 2026-07-31T14:44:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 4 —}}</noinclude>{{ppoem|start=open|end=close|style=font-size:83%| Med friere Liv, med fuldere Klang gaar Sagnet igjen paa den grønne Vang, og medens det bæres fra Mund til Mund. indblander Fjeldet sin Røst deri og slynger Skredet i Dalens Bund og sender i Lundene Stormens Gny og lader Fossen bruse forbi det Hegn, hvori Sagnet fødes paany. Saa stige de mægtige Aander ned til Dalens lyttende Arnested, og Blikket hos Folket er opadvendt, og Tanken stiger i Sagnets Spor, og Sjælens Vinge er vidt udspændt med Anelsens Kraft i Høidernes Storm, hvor Himlen virker af Skyers Flor et Slør om Jordens mægtigste Form. Det Hjem for Sagnet fra Heden-Old, den Klippe i Sky, skal ei kaldes gold; dens brusende Strøm er et Livsens Bad, og Veirets Klang fra dets hævede Bryst henbæres vidt som et aandigt Kvad. Der flyder et rigt Fornyelsens Væld, der lyder en stolt Forjættelsens Røst til Æsers Stamme fra Norges Fjeld. >> J. S. {{sperret|Welhaven}}. }} {{---}} Det høres noget utroligt ud, men det er dog sandt: der fandtes endnu, da man skrev det Herrens Aar 1820, i det søndenfjeldske Norge, i kun faa Miles Afstand fra Havet og fra de store Kommunikations{{shy}}forbindelser med det vesten- og nordenfjeldske, et Stykke Land af 100—150<noinclude> <references/></noinclude> f9c66aepobu0uwudk61i1cx67zf4a3r 328112 327904 2026-07-31T15:33:02Z Kåre-Olav 25 start=stanza 328112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 4 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Med friere Liv, med fuldere Klang gaar Sagnet igjen paa den grønne Vang, og medens det bæres fra Mund til Mund. indblander Fjeldet sin Røst deri og slynger Skredet i Dalens Bund og sender i Lundene Stormens Gny og lader Fossen bruse forbi det Hegn, hvori Sagnet fødes paany. Saa stige de mægtige Aander ned til Dalens lyttende Arnested, og Blikket hos Folket er opadvendt, og Tanken stiger i Sagnets Spor, og Sjælens Vinge er vidt udspændt med Anelsens Kraft i Høidernes Storm, hvor Himlen virker af Skyers Flor et Slør om Jordens mægtigste Form. Det Hjem for Sagnet fra Heden-Old, den Klippe i Sky, skal ei kaldes gold; dens brusende Strøm er et Livsens Bad, og Veirets Klang fra dets hævede Bryst henbæres vidt som et aandigt Kvad. Der flyder et rigt Fornyelsens Væld, der lyder en stolt Forjættelsens Røst til Æsers Stamme fra Norges Fjeld. >> J. S. {{sperret|Welhaven}}. }} {{---}} Det høres noget utroligt ud, men det er dog sandt: der fandtes endnu, da man skrev det Herrens Aar 1820, i det søndenfjeldske Norge, i kun faa Miles Afstand fra Havet og fra de store Kommunikations{{shy}}forbindelser med det vesten- og nordenfjeldske, et Stykke Land af 100—150<noinclude> <references/></noinclude> q0sv4cevqvdwlbjxe2xgnav3ksm2a2q 328252 328112 2026-08-01T07:13:19Z Kåre-Olav 25 rettelse: .>, 328252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 4 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Med friere Liv, med fuldere Klang gaar Sagnet igjen paa den grønne Vang, og medens det bæres fra Mund til Mund{{rettelse|.|,}} indblander Fjeldet sin Røst deri og slynger Skredet i Dalens Bund og sender i Lundene Stormens Gny og lader Fossen bruse forbi det Hegn, hvori Sagnet fødes paany. Saa stige de mægtige Aander ned til Dalens lyttende Arnested, og Blikket hos Folket er opadvendt, og Tanken stiger i Sagnets Spor, og Sjælens Vinge er vidt udspændt med Anelsens Kraft i Høidernes Storm, hvor Himlen virker af Skyers Flor et Slør om Jordens mægtigste Form. Det Hjem for Sagnet fra Heden-Old, den Klippe i Sky, skal ei kaldes gold; dens brusende Strøm er et Livsens Bad, og Veirets Klang fra dets hævede Bryst henbæres vidt som et aandigt Kvad. Der flyder et rigt Fornyelsens Væld, der lyder en stolt Forjættelsens Røst til Æsers Stamme fra Norges Fjeld. >> J. S. {{sperret|Welhaven}}. }} {{---}} Det høres noget utroligt ud, men det er dog sandt: der fandtes endnu, da man skrev det Herrens Aar 1820, i det søndenfjeldske Norge, i kun faa Miles Afstand fra Havet og fra de store Kommunikations{{shy}}forbindelser med det vesten- og nordenfjeldske, et Stykke Land af 100—150<noinclude> <references/></noinclude> laybuy8jiuzvvdo2ycmab4fwichall0 104 141329 327905 2026-07-31T14:45:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 5 —}}</noinclude>Kvadratmiles Udstrækning, til hvilket den civiliserede Verden ikke havde meget større Kjendskab end f. Ex. til Ny-Holland, Patagonien og det indre af Afrika, det vil sige Jordens mindst bekjendte Landstrækninger. Dette hidtil ubekjendte Stykke af det søndenfjeldske Norge var den store Fjeldstrækning mellem Gudbrandsdalen, Sogn og Valders, som endnu ikke havde faaet noget fælles Navn. Trakten var ganske vist ikke fremmed for de gudbrandsdalske, valderske og sognske Jægere, Fiskere og Fækarer, der hver Sommer tilbragte sit mest løsslupne Friluftsliv her, hvor der ikke raadede nogen anden Ret end den sterkeres, og hvor der var rundet en Helteold, der taaler at sammenlignes med den Tid, som Sagaerne skildrer os.<ref>Træk af dette Liv paa Høifjeldet er meddelte i No. 3 af Historiske Fortællinger: Store Hans Hæringstad. (Udkom August 1896 i 2det Oplag, 7de Tusinde.)</ref> Af og til, med Decenniers Mellemrum, hændte det vel ogsaa, at Øvrighedspersoner i Embeds Medfør tog opover mellem Fjeldene for at skifte Fjeldbeiter og Veidepladser samt Fiskeretten til de store Vande mellem Døler, Valderser og Sogninger, — et Sisyfos-Arbeid, som Øvrigheden aldrig høstede Tak og Paaskjønnelse for.<ref name="p5">I 1816 erhvervede en Del Opsiddere af Frons Prestegjæld kongelig Bevilling til at lade optage et Situationskart over Espedalens Konge-Almenning og de der beliggende Vinstervande, hvortil tolv Valderser af Slidre Prestegjæld havde gjort dem Fiskeretten stridig, til Trods for, at forskjellige ældre Domme {{nop}}</ref><noinclude> <references/></noinclude> cez7rhw9u70kqori55hdv337lp18ba6 328114 327905 2026-07-31T15:38:35Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 328114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 5 —}}</noinclude>Kvadratmiles Udstrækning, til hvilket den civiliserede Verden ikke havde meget større Kjendskab end f. Ex. til Ny-Holland, Patagonien og det indre af Afrika, det vil sige Jordens mindst bekjendte Landstrækninger. Dette hidtil ubekjendte Stykke af det søndenfjeldske Norge var den store Fjeldstrækning mellem Gudbrandsdalen, Sogn og Valders, som endnu ikke havde faaet noget fælles Navn. Trakten var ganske vist ikke fremmed for de gudbrandsdalske, valderske og sognske Jægere, Fiskere og Fækarer, der hver Sommer tilbragte sit mest løsslupne Friluftsliv her, hvor der ikke raadede nogen anden Ret end den sterkeres, og hvor der var rundet en Helteold, der taaler at sammenlignes med den Tid, som Sagaerne skildrer os.<ref>Træk af dette Liv paa Høifjeldet er meddelte i No. 3 af Historiske Fortællinger: Store Hans Hæringstad. (Udkom August 1896 i 2det Oplag, 7de Tusinde.)</ref> Af og til, med Decenniers Mellemrum, hændte det vel ogsaa, at Øvrighedspersoner i Embeds Medfør tog opover mellem Fjeldene for at skifte Fjeldbeiter og Veidepladser samt Fiskeretten til de store Vande mellem Døler, Valderser og Sogninger, — et Sisyfos-Arbeid, som Øvrigheden aldrig høstede Tak og Paaskjønnelse for.<ref name="p5">I 1816 erhvervede en Del Opsiddere af Frons Prestegjæld kongelig Bevilling til at lade optage et Situationskart over Espedalens Konge-Almenning og de der beliggende Vinstervande, hvortil tolv Valderser af Slidre Prestegjæld havde gjort dem Fiskeretten stridig, til Trods for, at forskjellige ældre Domme</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9h43lgpmiyic6tk2mswlwu7cv941np9 104 141330 327906 2026-07-31T14:45:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 6 —}}</noinclude>Men den dannedes, Videnskabsmandens, FHorestillinger om denne Trakt var i høieste Grad uklare. I Budstikkens tredie Aargang (udg. 1821—22) blev trykt en omkring Midten af det 18de Aarhundrede af Presten Herman Ruge forfattet Beskrivelse over Valders: «''Valdlresia reserata'', det er: Beskrivelse over Provindsen Valders, dens Situation og naturlige Beskaffenhed af Luft, Land, Vand, Producter, Folkets Egenskaber m. v.» I denne tales der om «de vidtløftige Fjelde», som skiller «Provindsen» fra Gudbrandsdalen, og der gjøres udførlig Rede for Fjeldvandene og deres Afløb. Men selv har Presten ikke kastet noget Blik ind i den fortryllede Heim. Til de høieste Fjelde regner han nemlig Grinde-Fjeldet i Vang og Olberg i Slidre, samt Mærlene i Rogne Anneks. Om de sidste skriver han: «De er høie og runde som store Taarne, kan sees langt borte, de tvende er næsten lige høie, men den tredie noget lavere. Paa den ene er øverst paa Toppen et af Mose (paa godt Landemaal Fljøt- eller Flaat- eller Flyde-Mose) tilgroet Tjern af maadelig Størrelse.» Men om «de vidtløftige Fjelde» skriver han alene: «Saa maa ei heller her glemmes Flyen Fjeldet, et Fjeld ovenpaa Fjeldene imellem Gudbrandsdalen og Valders, hvor Passagen falder<!-- --><ref follow="p5">havde kjendt Frons Almue eneberettiget dertil. Forretningen blev af Land-Inspektør Borchgrevink berammet til 16de September 1816.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 19svocul9f7cwnjvix2pmgeq7vsgx5e 328149 327906 2026-07-31T16:15:12Z Kåre-Olav 25 -H 328149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 6 —}}</noinclude>Men den dannedes, Videnskabsmandens, Forestillinger om denne Trakt var i høieste Grad uklare. I Budstikkens tredie Aargang (udg. 1821—22) blev trykt en omkring Midten af det 18de Aarhundrede af Presten Herman Ruge forfattet Beskrivelse over Valders: «''Valdresia reserata'', det er: Beskrivelse over Provindsen Valders, dens Situation og naturlige Beskaffenhed af Luft, Land, Vand, Producter, Folkets Egenskaber m. v.» I denne tales der om «de vidtløftige Fjelde», som skiller «Provindsen» fra Gudbrandsdalen, og der gjøres udførlig Rede for Fjeldvandene og deres Afløb. Men selv har Presten ikke kastet noget Blik ind i den fortryllede Heim. Til de høieste Fjelde regner han nemlig Grinde-Fjeldet i Vang og Olberg i Slidre, samt Mærlene i Rogne Anneks. Om de sidste skriver han: «De er høie og runde som store Taarne, kan sees langt borte, de tvende er næsten lige høie, men den tredie noget lavere. Paa den ene er øverst paa Toppen et af Mose (paa godt Landemaal Fljøt- eller Flaat- eller Flyde-Mose) tilgroet Tjern af maadelig Størrelse.» Men om «de vidtløftige Fjelde» skriver han alene: «Saa maa ei heller her glemmes Flyen Fjeldet, et Fjeld ovenpaa Fjeldene imellem Gudbrandsdalen og Valders, hvor Passagen falder<!-- --><ref follow="p5">havde kjendt Frons Almue eneberettiget dertil. Forretningen blev af Land-Inspektør Borchgrevink berammet til 16de September 1816.</ref><noinclude> <references/></noinclude> nzwn5b37f57x8hxhy89z5khon6fji1i 104 141331 327907 2026-07-31T14:45:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 7 —}}</noinclude>fra Valders over Fjeldet ved Gaarden Betto. Det er meget høit, en Mil langt, og Gud hjælpe den, som kommer paa det i Snedrev eller tykt Veirligt: han maa regne det for en særdeles Guds Forsyns Gjerning, at han bær sit Liv derfra som et Bytte.» C. J. Pontoppidan udgav 1785 et Kart over det søndenfjeldske Norge, ledsaget af en Beskrivelse. Paa Kartet findes hverken Bygdin eller Tyin rigtig afsat; det førstnævnte af disse Vande omtales dog (Boygde-Vandet) i en Note i Beskrivelsen. Paa Strækningen mellem Valders og Lom er afsat Fjelde, der ser ud som Udløbere af ringere Høide fra Lang- og Filefjeldenes Hovedkjæde; midt imellem Vang og Lom findes anbragt et Fjeld, som kaldes «Skagen Fjeld», i hvilket vi gjenkjender Skaget, der dog tilhører Østre Slidre, og længere sydpaa et andet, der kaldes «Flie-Fjeld», der neppe er andet end Valders- og Vinsterflyerne, over hvilke Veien fra Slidre til Vaage gjennem Sjodalen gaar. «Søndenfor Lang-Fjeldet», heder det i Beskrivelsen til Kartet, «vedvarer Sognefjeldet, som er den Del af Hovedstrækningen, som ligger imellem Sogn og Gudbrandsdalen og grændser mod Vest til Justedalen samt Aardals- og LysterFjorde, mod Nordost til Lom i Gudbrandsdalen, hvor det kaldes Lom-Fjeld. Søndenfor Bæver-Elven støder en meget stor og vidtløftig Fjeldstrækning til Sognefjeldet, som udbreder sig mod Ost og Sydost imellem Gudbrandsdalen og Valders indtil Otte-Vand, Lougen-<noinclude> <references/></noinclude> tdk1p8578j5vnzx4c1nmmsq7yzn79cf 328245 327907 2026-08-01T07:08:05Z Kåre-Olav 25 bindestrek 328245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 7 —}}</noinclude>fra Valders over Fjeldet ved Gaarden Betto. Det er meget høit, en Mil langt, og Gud hjælpe den, som kommer paa det i Snedrev eller tykt Veirligt: han maa regne det for en særdeles Guds Forsyns Gjerning, at han bær sit Liv derfra som et Bytte.» C. J. Pontoppidan udgav 1785 et Kart over det søndenfjeldske Norge, ledsaget af en Beskrivelse. Paa Kartet findes hverken Bygdin eller Tyin rigtig afsat; det førstnævnte af disse Vande omtales dog (Boygde-Vandet) i en Note i Beskrivelsen. Paa Strækningen mellem Valders og Lom er afsat Fjelde, der ser ud som Udløbere af ringere Høide fra Lang- og Filefjeldenes Hovedkjæde; midt imellem Vang og Lom findes anbragt et Fjeld, som kaldes «Skagen Fjeld», i hvilket vi gjenkjender Skaget, der dog tilhører Østre Slidre, og længere sydpaa et andet, der kaldes «Flie-Fjeld», der neppe er andet end Valders- og Vinsterflyerne, over hvilke Veien fra Slidre til Vaage gjennem Sjodalen gaar. «Søndenfor Lang-Fjeldet», heder det i Beskrivelsen til Kartet, «vedvarer Sognefjeldet, som er den Del af Hovedstrækningen, som ligger imellem Sogn og Gudbrandsdalen og grændser mod Vest til Justedalen samt Aardals- og Lyster-Fjorde, mod Nordost til Lom i Gudbrandsdalen, hvor det kaldes Lom-Fjeld. Søndenfor Bæver-Elven støder en meget stor og vidtløftig Fjeldstrækning til Sognefjeldet, som udbreder sig mod Ost og Sydost imellem Gudbrandsdalen og Valders indtil Otte-Vand, Lougen-<noinclude> <references/></noinclude> ne4e9fzsls1w9od6bb452vawjsrsjs2 104 141332 327908 2026-07-31T14:45:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 8 —}}</noinclude>Elv og Vinster-Vandene samt indtil Dokke- og Etne-Elvene. Det høieste af denne Fjeldtrakt nordenfor Valders kaldes i Almindelighed Skagen, den østlige Arm ligger imellem Gusdal og Dokke Vandene og kaldes Skielbræen-Fjeld. De mest bekjendte enkelte Fjelde i denne Strækning er: Flie-Fjeldet, nordenfor Hedals-Vand, og Skushorn-Fjeld, nord for Møse-Vand Landryggen, som er en Fortsættelse af dette Fjeld, gaar imellem Thoten og Hadeland over Øster-Aasen og derfra imellem Øieren og Bonnefjorden (Bundefjorden) indtil Follo, hvor den taber sig i de fladere Egne. {{...|5}} Fillefjeldet er en Fortsættelse af Sognefjeldet og forbenævnte østlige Fjeldtrakt og udgjør egentlig Strækningen mellem den øverste Del af Valders og Sogn.<ref>«Fillefjeldet begynder ved Elveton i Valders og endes ved Bjørloug i Sogn, dets egentlige Længde imellem N. og S. kan ei bestemmes.»</ref> {{...|5}}» Hverken Presten Hiorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen eller det Kart, som af Kaptein Arentz var dette Verk medgivet, skulde i nogen Mon øge Kjendskaben til den vidtløftige Fjeldtrakt. End ikke den store Flom, Ofsen kaldet, som indtraf i Juli Maaned 1789, og som udgik fra denne Egn, var tilstrækkelig Opfordring for Nationens Videnskabsmænd til at anstille Undersøgelser her. Den skulde derfor endnu længe være en Ørken, en Samling af «fæle Klippers, som man gjorde rettest i ikke at indlade sig med i Utrængs-<noinclude> <references/></noinclude> 9l8j0qu664o3uxzllt0ihbioqna2cih 328247 327908 2026-08-01T07:09:48Z Kåre-Olav 25 s>» 328247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 8 —}}</noinclude>Elv og Vinster-Vandene samt indtil Dokke- og Etne-Elvene. Det høieste af denne Fjeldtrakt nordenfor Valders kaldes i Almindelighed Skagen, den østlige Arm ligger imellem Gusdal og Dokke Vandene og kaldes Skielbræen-Fjeld. De mest bekjendte enkelte Fjelde i denne Strækning er: Flie-Fjeldet, nordenfor Hedals-Vand, og Skushorn-Fjeld, nord for Møse-Vand Landryggen, som er en Fortsættelse af dette Fjeld, gaar imellem Thoten og Hadeland over Øster-Aasen og derfra imellem Øieren og Bonnefjorden (Bundefjorden) indtil Follo, hvor den taber sig i de fladere Egne{{...|6}} Fillefjeldet er en Fortsættelse af Sognefjeldet og forbenævnte østlige Fjeldtrakt og udgjør egentlig Strækningen mellem den øverste Del af Valders og Sogn.<ref>«Fillefjeldet begynder ved Elveton i Valders og endes ved Bjørloug i Sogn, dets egentlige Længde imellem N. og S. kan ei bestemmes.»</ref> {{...|5}}» Hverken Presten Hiorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen eller det Kart, som af Kaptein Arentz var dette Verk medgivet, skulde i nogen Mon øge Kjendskaben til den vidtløftige Fjeldtrakt. End ikke den store Flom, Ofsen kaldet, som indtraf i Juli Maaned 1789, og som udgik fra denne Egn, var tilstrækkelig Opfordring for Nationens Videnskabsmænd til at anstille Undersøgelser her. Den skulde derfor endnu længe være en Ørken, en Samling af «fæle Klipper», som man gjorde rettest i ikke at indlade sig med i Utrængs-<noinclude> <references/></noinclude> 9lxcszlbkz8v9l7unys5pzre76e63ow 104 141333 327909 2026-07-31T14:45:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 9 —}}</noinclude>maal, og for Videnskaben forelaa der endnu i lettere tilgjængelige Dele af Landet taknemmelige Opgaver at løse. Det var som Følge af alt dette den 21de September 1820 forbeholdt den videnskabelige og dannede Verden hertillands en sand Overraskelse, og det en saa stor, at man neppe nuomstunder kan forestille sig den i dens hele Udstrækning. Den næste Dag bragte nemlig «Budstikken» — det eneste Organ hertillands i den Tid, som kunde kaldes videnskabeligt — en af Bergstuderende B. M. Keilhau forfattet geografisk Afhandlig «Nogle Efterretninger om et hidtil ubekjendt Stykke af det søndenfjeldske Norge,» ledsaget af en Skildring af den Opdagelsesfærd, som han i Følge med Botanikeren Stud. med. Chr. P. B. Boeck havde foretaget derhen den afvigte Sommer. {{midtstilt|{{stor|I.}}}} {{anker|1}} Jotunheimens Opdagelseshistorie indledes med Læge, senere Professor Christen Smiths botaniske Reiser i Norge. I Aaret 1813 reiste denne nemlig gjennem den vidtløftige Fjeldstrækning, som ligger mellem Valders og Øvre Gudbrandsdalen. «Mere end 14 Dage,» skriver han til en Ven, «tilbragte jeg paa Vandring i disse Fjelde, hvilken var ligesaa interessant som møisommelig, og jeg endte den omsider, udmattet af Sult og Strabadser og med forslidte Klæder nede i Vaage i Gudbrandsdalen.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dat449mgnd9b3bym0sfiwuwos66ns8e 104 141334 327910 2026-07-31T14:45:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 10 —}}</noinclude>Under denne sin Fjeldvandring besteg han Heensfjeld, Bitihorn, Synshorn og Besshø. Ved Bestigningen af Bitihorn havde han det Uheld at knække sit Barometer, saa han for Fremtiden maatte indstille sine Høidemaalinger og alene var henvist til at botanisere. Han gjennemvandrede derefter «Fjeldørkenen», «Valdersflyerne», og streifede i et Par Dage med Riflen paa Nakken i Følge med Renskyttere omkring «mellem høie, vilde Snekupper efter talrige Flokke af Rensdyr». Som bekjendt skulde Smith ikke fortsætte sine botaniske Reiser i Norge. Efter at være udnævnt til Professor reiste han over til England, hvorfra han foretog en Færd først til de kanariske Øer, senere til Kongo, hvor han September 1816 afgik ved Døden. Smiths botaniske Arbeider oppe i Trakterne ved Filefjeld blev i 1818 optagne af den unge tyveaarige Student Christian Peter Bianco Boeck, der tilbragte Vinteren 1818—1819 oppe i Slidre. I «Den Norske Rigstidende» for 30te Marts 1819 findes der indtaget et Brev, hvori han gjør Rede for sine Arbeider og Iagttagelser. I dette, der ogsaa fandt Vei til danske Aviser, heder det: «Det øvre, høie Valders, Vangs og tildels Slidres Prestegjæld har Fjeldstrækninger, hvilke, saavidt jeg kan dømme derom, fremfor andre i Stiftet er Alpevegetationen gunstige. Lerskiferen og andre Bergarter, der let forvitrer, forekommer hyppig. Egnen forener mange af det merkværdige Bergenhus Stifts Egenheder med<noinclude> <references/></noinclude> 2emdeje5mmhiy38q52e1tb8ti0kfmu1 104 141335 327911 2026-07-31T14:46:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 11 —}}</noinclude>Landets indre Fjordes almindelige Natur; thi de vaade Havvinde, som virker saa frappant i det vestenfjeldske Norge, udtømmes ikke altid, førend de naar det øverste Valders. Saaledes havde i forrige tørre Sommer Vang og fornemmelig Filefjeld dog nogen Regn, medens sydøstligere Egnes Vækster næsten forbrændte af Mangel paa Regn. Desuden har Vangsfjeldene (Vangsfjeldet eksisterer ikke) en saadan Dannelse, at deres Vegetation ikke i det hele lider saa meget af Mangel paa Regn som andre Steder; thi, naar de fleste Fjelde, jeg kjender, har vidtstrakte, jevne Rygge med aabne, lidet steile Lier (det karakteristiske som adskiller de nordiske Alper fra Syd-Europas) som bestaar af milevide Heder, der er udsatte for tørrende Vinde og ikkun vandes af Regnen, saa ligner Vangsfjeldene heri mere Schweiz, at idel Smaadale i alle Direktioner gjennemskjærer Bjergkjeden, oftest noget nedenfor Vegetationslinien, Precipicer og skarpe Tinder afveksler med hinanden. I disse høie Smaadale er Vækstriget allerfrodigst. Jorden er mindre tør og sandagtig, da den bestaar for det meste af den fine Muld, som Naturen tilbereder i de overhængende Klipperifter af forvitrede Stenarter, mængede med forraadnet Mose m. m., og som nedskylles med Vandet om Vaaren eller af sig selv udglider; desuden vandes disse Smaadale, og hele Stykker besprøites saa at sige ideligen af det fra de omstaaende Precipicer nedstyrtende uudtømmelige Snevand. Paa saadanne Steder er næsten de tørreste og hedeste Sommere de frugtbareste;<noinclude> <references/></noinclude> o4e0g8p49cyjs6b88jclrfgua6h92nx 104 141336 327912 2026-07-31T14:46:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 12 —}}</noinclude>thi Varmen driver ikke alene Væksterne i Veiret, men smelter ogsaa mere Sne foroven til Befrugtning. Jeg fornøiede mig meget i Sommer ved en Angelica Archangelica (Angelica), som man kan sige ret levede et Herreliv; den stod midt imod Middagssolen, ved en steil Klippevæg, ligesom i et Drivhus, og havde tillige næsten bestandig en mild Regn, thi en prægtig Kascade, ret en Staubbach, som fra flere Favnes Høide nedstyrtede tæt ved, kastede ved mindste Vind sine Støvdraaber hen paa den trivelige Matrone {{...}} De nordenfor den store Dal beliggende, vidtløftige Strækninger henimod Gudbrandsdalen har jeg endnu ikke besøgt; men efter Professor Smiths Udsagn er den høie Fjeldarm, som skiller Valders fra Gudbrandsdalen, den ‘planterigeste i Norge’. Fra Slidre til Lom, hvor man bekvemmest sætter over den, er 7—8 Mile; man kommer meget vel frem til Hest, om man ikke vil gaa. Jeg har forlængst foresat mig at gjøre denne Tur og glædet mig til den {{...|5}} Jeg har i Sommer tænkt at se de mærkværdigste Gletscher og har lagt Planen for en temmelig vidtløftig Vandring saaledes: Fra Valders igjennem den for sine Schweizer-Situationer bekjendte Leerdal hen til Legangers- og Sogndals-Egnene, der er historisk merkelige fra Snorre og Fridthjofs Saga; derfra til Justedalens Isbræer, over Sognefjeld til Lom i Gudbrandsdalen, og derfra over hin omtalte planterige Fjeldkjæde tilbage til Valders, en vistnok interessant Tur!» Reisen kom dog ikke til at foregaa efter den<noinclude> <references/></noinclude> e61cscv0u6l264qrs93pvp4pgkovugs 104 141337 327913 2026-07-31T14:46:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 13 —}}</noinclude>Plan, som saaledes var lagt, hvad enten dette havde sin Grund i Boecks Ansættelse ved Krigsskolen eller i andre Forhold. Der findes kun oplyst, at han paa en Ekskursion «fra Valdersdalen ind over Sletfjeldene mod Nord kom henunder flere Rækker af dem, der med spidse, efter Udseendet at dømme, ubestigelige Tinder, fra en Fod, der var belagt med evig Sne, endnu taarnede sig til skrækkelige Høider.» {{midtstilt|{{stor|II.}}}} {{anker|2}} Det følgende Aar (1820) vendte Boeck tilbage til disse Trakter, denne Gang ledsaget af den dygtige Bergstuderende, senere Professor B. M. {{sperret|Keilhau}}. Som bekjendt har man en vis Tilbøielighed til at tildele denne mere end Broderparten i Æren for de Opdagelser, som her gjordes. Men dette er ikke billigt. Naar der overhovedet skal gjøres Skilnad, maa Boecks Navn nævnes foran. Men Keilhau gjorde Rede for Opdagelserne først og med en stilistisk Færdighed, som fremdeles søger sin Lige. Efter Hjemkomsten fra Fjeldet begyndte Keilhau straks et frugtbart Forfatterskab over Oplevelserne i den høitliggende Trakt med en Afhandling over Kornets Vegetationslinie m. v. Men det var dog først i det for 21de September 1820 udgivne Nummer af det nu yderst sjelden forekommende Ugeblad «Budstikken», han lod indrykke den geografiske Beskrivelse over den undersøgte Landstrækning. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9ydjsre092grev6tys6lebiyiyxj5a2 104 141338 327914 2026-07-31T14:46:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 14 —}}</noinclude>Denne i sit Slags merkelige Skildring er i sin Helhed saalydende: {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{sperret|Nogle Efterretninger om et hidtil ubekjendt Stykke af det søndenfjeldske Norge}}. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} Det nordvestlige Aggershuus og en Del af det tilstødende Bergenhuus Stift gjemmer en paa vore Korter og i vort Lands Beskrivelser hidtil ubekjendt Strækning af omtrent 150 geogr. □ Miles Areal. Dette betydelige Stykke begrændses af de beboede Dale i Guldbrandsdalen, Sogn og Valders, og forsaavidt det har nogen Eier, regnes det til Prestegjældene Lom, Vaage, Vang, Leerdal, Lyster og Justedal. Det er en Fjeldegn, som upaatvivlelig er den vildeste og maaske den høieste i Norge; og da det hele store Stykke ikkun har en fast Menneskebolig, saa turde Kundskaben om Samme maaske være mindre vigtig for Oeconomen end for Physikeren. Det Hele er et Høiland, saadant som Nordens almindelige Fjeldegne; men den midterste Deel er opfyldt af „sande Alper i den Betydning, som Geognosterne tage dette Ord, d. v s. Fjelde af samme Thysiognomie som Schweizer-Alperne. I Geografien anføres Langfjeldene at gjennemsætte denne Egn fra Nord mod Syd; men man finder her ingen saadan Kjæde. Tværtimod løbe Rækkerne med smaae Afvigelser altid mellem Øst og Vest. Paa Stiftsgrændsen trænge de sig vel nærmere sammen og danne høie Punc-<noinclude> <references/></noinclude> cmoghhgm9miesa2yyljalxrclclhk1n 328244 327914 2026-08-01T07:07:26Z Kåre-Olav 25 støy 328244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 14 —}}</noinclude>Denne i sit Slags merkelige Skildring er i sin Helhed saalydende: {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{sperret|Nogle Efterretninger om et hidtil ubekjendt Stykke af det søndenfjeldske Norge}}. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} Det nordvestlige Aggershuus og en Del af det tilstødende Bergenhuus Stift gjemmer en paa vore Korter og i vort Lands Beskrivelser hidtil ubekjendt Strækning af omtrent 150 geogr. □ Miles Areal. Dette betydelige Stykke begrændses af de beboede Dale i Guldbrandsdalen, Sogn og Valders, og forsaavidt det har nogen Eier, regnes det til Prestegjældene Lom, Vaage, Vang, Leerdal, Lyster og Justedal. Det er en Fjeldegn, som upaatvivlelig er den vildeste og maaske den høieste i Norge; og da det hele store Stykke ikkun har en fast Menneskebolig, saa turde Kundskaben om Samme maaske være mindre vigtig for Oeconomen end for Physikeren. Det Hele er et Høiland, saadant som Nordens almindelige Fjeldegne; men den midterste Deel er opfyldt af sande Alper i den Betydning, som Geognosterne tage dette Ord, d. v s. Fjelde af samme Physiognomie som Schweizer-Alperne. I Geografien anføres Langfjeldene at gjennemsætte denne Egn fra Nord mod Syd; men man finder her ingen saadan Kjæde. Tværtimod løbe Rækkerne med smaae Afvigelser altid mellem Øst og Vest. Paa Stiftsgrændsen trænge de sig vel nærmere sammen og danne høie Punc-<noinclude> <references/></noinclude> m5w6i1iagp0b8pww4wwtwo2iroo0cuw 328253 328244 2026-08-01T07:13:51Z Kåre-Olav 25 rettelse: punktum 328253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 14 —}}</noinclude>Denne i sit Slags merkelige Skildring er i sin Helhed saalydende: {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{sperret|Nogle Efterretninger om et hidtil ubekjendt Stykke af det søndenfjeldske Norge}}. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} Det nordvestlige Aggershuus og en Del af det tilstødende Bergenhuus Stift gjemmer en paa vore Korter og i vort Lands Beskrivelser hidtil ubekjendt Strækning af omtrent 150 geogr. □ Miles Areal. Dette betydelige Stykke begrændses af de beboede Dale i Guldbrandsdalen, Sogn og Valders, og forsaavidt det har nogen Eier, regnes det til Prestegjældene Lom, Vaage, Vang, Leerdal, Lyster og Justedal. Det er en Fjeldegn, som upaatvivlelig er den vildeste og maaske den høieste i Norge; og da det hele store Stykke ikkun har en fast Menneskebolig, saa turde Kundskaben om Samme maaske være mindre vigtig for Oeconomen end for Physikeren. Det Hele er et Høiland, saadant som Nordens almindelige Fjeldegne; men den midterste Deel er opfyldt af sande Alper i den Betydning, som Geognosterne tage dette Ord, d. v{{rettelse||.}} s. Fjelde af samme Physiognomie som Schweizer-Alperne. I Geografien anføres Langfjeldene at gjennemsætte denne Egn fra Nord mod Syd; men man finder her ingen saadan Kjæde. Tværtimod løbe Rækkerne med smaae Afvigelser altid mellem Øst og Vest. Paa Stiftsgrændsen trænge de sig vel nærmere sammen og danne høie Punc-<noinclude> <references/></noinclude> qnz3dzxhdi17ycr6dcwq8hk62d14gos 104 141339 327915 2026-07-31T14:46:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 15 —}}</noinclude>ter mellem sig, som skille Vesterhavets og Christianiafjordens Vasdrag; men disse Knytninger ere saa ubestemte og udhæve sig saa lidet, at de ingenlunde berettige til at antage nogen fra Nord mod Syd løbende Hovedkjæde, hvoraf de andre skulde være Grene. Her existerer altsaa Langfjeldene i Virkeligheden, ligesaalidt som nogen af Indbyggerne kjender dette Navn, og det er ikke usandsynligt, at det Samme, paa den hele lange Linie ned til Christiansands Stift, er Tilfældet med Langfjeldene, som jeg vover at anse for indbildte. Hovedrækken i vort forehavende ''terra incognita'' turde være den, som danner Grændsen mellem Valders og Guldbrandsdalen og paa Vestsiden sænker sig mellem Lyster og Aardal, ligesom den i Øst afbrydes paa en milevid Fjeldslette, som Valderserne kalder Flye (Nordre Vinster-Flye og Bygdis-Flye). Denne Central-Samling af Fjelde er i Sogn og Valders tildels bekjendt under Navn af Horungtindene, Galdebergs{{shy}}knausene, Torfindtindene og Mugnafjeld; men en stor Del er aldeles ubekjendt. Iblandt de mægtige Grupper opstige Toppe, der i Høide neppe staa tilbage for Snehætten paa Dovre; ja der er grundet Formodning om, at Landets høieste Puncter dølge sig mellem denne frygtelige Egns evige Snee- og Iismasser. Endnu blot i dens Udkanter stiger {{sperret|Mugnafjeldet}} til 6,750 Fod, og Skaga-Stølens Tinde hæve sig meer end 7,000 Franske Fod over Havfladen; og en saadan Høide naae disse Tinde paa mindre<noinclude> <references/></noinclude> evol3j0twof58cqs66rulnxket3i8p5 104 141340 327916 2026-07-31T14:46:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 16 —}}</noinclude>end halvanden Mils Afstand fra Søen: Sognefjorden beskyller saagodtsom deres Fødder. Blandt de mangfoldige Vande i denne Egn fortjener at mærkes: 1) {{sperret|Bygdin}}, der strækker sig 3—4 Mile fra V. mod Ø. paa Sydsiden af den omtalte Centralrække og tilhører Vang i Valders. Den ligger efter et Middeltal af flere Maalinger 3,400 Franske Fod over Havet, og enkelte Sneefonde, som ikke borttøe i den hedeste Sommer, stige fra de bratte Fjeldsider lige ned til dens Vand. Ikke desto mindre har denne høitbeliggende Søe, især paa Nordsiden, meget græsrige Strandbredder. Disse herlige Græsgange benyttes 3—4 Maaneder om Sommeren af Slagtehandlerne, som her fede flere Hundrede Stykker Qvæg{{rettelse||.}} Men Træer findes ikke omkring Bygdin; de elendige Hytter eller Boder, som de kaldes, hvori Kreaturernes Vogtere opholde sig, bygges af løse Stene og Torv. Bygdins Vande, hvoraf meget er optøet Gletscher-Iis, flyde gjennem en Række af betydelige Søer ud i Guldbrandsdalens Hovedelv, Laugen. 2) {{sperret|Gjende-Vandet}} (Gjendin) løber paa Nordsiden af hin Fjeldrække omtrent parallel med Bygdin. Dets Speil ligger under Birkens Vegetationslinie, altsaa lavere end Bygdin, dog neppe mindre end 3,000 Fod. Indsenderen, som ikke selv har været der, formoder, at Guldbrandsdølerne have Sætre paa dets Bredder eller i det mindste Havnegange (Fælegre) af samme Beskaffenhed som ved Bygdin. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qnrbgemj6m5yxu8j6d0xttwnvsy3xaf 104 141341 327917 2026-07-31T14:47:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 17 —}}</noinclude>3) {{sperret|Tyen}} tilhører deels Valders, deels Sogn. Denne 2 Mile lange og meget brede Søe begynder {{brøk|1|4}} Mil vestenfor Bygdin og ender 3 Mile i N. N. V. for Nystuen paa Filefjeld, med Udløb i Aardal. Tyen ligger omtrent paa samme Høide som Bygdin, er fiskerig, og dens Bredder have skjønne Græsgange. I Høidalen omkring disse Søer opholde sig talrige Flokke af Rensdyr; Lemændene have ogsaa der deres sande Hjem. Naar man hertil lægger en enkelt Bjørn, og Vielfrassen, samt meget faa Fugle, saa findes der neppe flere vilde Dyr i de Trakter.» {{*|m=2em}} Til denne topografiske Beskrivelse knyttede sig følgende Skildring af Reisen: «Efter at have anvendt det meste af Juni Maaned paa den lavere Fjeldstrækning mellem Hallingdal og Valders, udrustede vi os endelig fra Hovedqvarteret i Slidre til at tage op mellem de høie Fjelde paa Nordsiden af Dalen Valders henimod Guldbrandsdalen. Fra Olberg i Slidre, fra Suultind paa Filefjeld og fra mange andre høie Puncter havde vi alt længe seet Horungtindenes og Galdeberg{{shy}}knausenes Pyramider og Mugnafjeldets Sneeflader i det fjerne Nord og længtes inderlig efter at komme op imellem disse vilde, ubekjendte Trakter. Nu var da endelig Sneen afgaaet saa meget, at vor Bagage, som skulde føres paa Kløv, kunde komme frem. En gammel erfaren Rensdyrskytter var den tredie<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 2</noinclude> 6x0zivs5p9ewzjsjplbepsddanz6npa 104 141342 327918 2026-07-31T14:47:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 18 —}}</noinclude>Person i Reiseselskabet<ref>[Veiviserens Navn var Ole Urden af Slidre.]</ref>. Man maa til en saadan Tour være vel forsynet med Klæder, Levnetsmidler og det nødvendigste Husgeraad; thi det indtraf virkelig, at vi i flere Dage ikke fandt Mennesker. Halvanden Mil fra Kongeveien i Valders, i Hurums Annex til Vang, forlode vi Skreberg, den sidste Gaard i Aggershuus Stift, for først igjen at se faste Menneskeboliger i Aardal, 11 Mile fra Skreberg. {{sperret|Rauhornet}}, ligeoverfor denne Gaard, har Kobberleier af ringe Værdi; man bragte mig og et Stykke Blende derfra. En halv Mil i Nord for Rauhorn hæver {{sperret|Bitihorn}} sig til en Høide af 5,000 Fr. Fod over Havet. Det har en umaadelig Synskreds, især henover de østlige og sydlige lavere Bjergstrækninger. I Vest og Nord ser man utallige Horn og Tinde, fjernt og nær, enkelte og sammenhobede under mangfoldige Skikkelser. Fra {{sperret|Mugna{{shy}}fjeldets}} Sneeflader glider Øiet ned i {{sperret|Bygdin}}, hvis Vand man seer at løbe ud i den nære Søe Vinsteren. Bitihornet har skrækkelige Præcipicer mod Øst og er selv et af de østligste Puncter i den Samling af Alper, som strække sig hen til Sogn, og som udelukkende bestaae af Syenit. Min Reisefælle botaniserede med særdeles Held paa og omkring Bitihornet. Ranunculus glacialis voxer lige til det øverste. Hødnstølen, d. e. Hornsæteren, ligger ved Hornets Fod paa en Høide af 3,250 Fr. Fod, og omkring den voxe endnu smaae Birker. Dette Træes Vegetationslinie turde være 3,500 Fr. Fod i Valders.<noinclude> <references/></noinclude> n395871mo44mfw8cfe07rbync9182i5 104 141343 327919 2026-07-31T14:47:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 19 —}}</noinclude>Vi lagde Veien over en Broe ved Vinstervandets nordre Oos, forbi Synshorn, vesterefter Bygdins nordre Bred. Her ankom vi den 11te Juli i et nedslaaende Veir til Hestevoldbod, hvor der var et Fæleger af 3—400 Stkr. Slagteqvæg. {{sperret|Mugna{{shy}}fjeldet}} stiger paa denne Side op af Bygdin, og Hestevoldboden ligger paa dens græsrige Fod. Den følgende Dag var Veiret godt, og vi bestege Mugnafjeldet. 1,600 Fod over Bygdin begynder den store Sneebræe, som uafbrudt vedvarer lige til det Øverste; paa det Sted, ovenfor hvilket den i Mands Minde aldrig var borttøet, foretoges en Maaling, som angav 5,000 Fr. Fod. Naar det nu antages, at de store Sneemasser selv nedsætte Temperaturen og derved foraarsage en Synken af Sneelinien, som ikke vilde finde Sted, dersom hin lokale, kuldebringende Aarsag var borte, saa er det vist rigtigt med v. Buch at ansætte den evige Snees Grændse til 5,200 Fod i denne Egn af Norge. Og er v. Buchs Angivelse ikke fuldkommen rigtig, saa ligger det kanske deri, at han regner 100 Fod for meget. Man seer ingen Iis paa denne Side af Mugnafjeldet; men det er sandsynligt, at den overordentlig tykke Snebræes underste Lag er virkelig Iis, der maaskee i meget varme Sommere henimod Høsten kommer tilsyne. I Førstningen gik vi ret magelig paa den faste Snee; som en fjern, fjern Torden hørtes en Elv under Bræen; ganske trygge gik vi lige over den, uden i Førstningen at vide, hvad det egentlig var. Op imod det verste blev Sneen blødere, og stundom sank vi<noinclude> <references/></noinclude> sl99p6lbk1r4lmzind9ukfqp0wwi572 104 141344 327920 2026-07-31T14:47:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 20 —}}</noinclude>ned i den til Armene. Jeg tør ikke afgjøre, om det Punct vi naaede og fandt 6,745 Fod over Havet, er det Høieste paa Mugnafjeldet. Saa jevnt det stiger op fra Bygdin, saa steilt er det afstyrtet mod Norden; græsselige Præcipicer indslutte der en gyselig Dal. Faldjøkler stige fra alle Sider ned mellem Fjeldkløfterne, og Gletscher af første Rang efter Saussures Inddeling opfylde Dalbunden. De temmelig faste Sneekaver hænge frem over de bratte Vægge som et Tag; og naar et saadant fremstikkende Stykke brister ved sin egen Vægt, saa fremkommer en heftig Sneelavine. Tvende saadanne fulgte strax paa hverandre under vort Ophold paa Mugnafjeldet og afgave en forbausende Scene. De virkede stærkt paa Barometeret. Det sank 0.25ʺ under den sidste Lavine. Thi en betydelig Luftkolonne maatte af den faldende Snee blive sammenpresset i den nedenfor værende Dal, medens Luften paa vort høie Standpunkt i samme Grad blev fortyndet. Endnu samme Dag fortsattes Reisen fra Hestevoldbod. Man kommer forbi {{sperret|Heste{{shy}}kampen}}, hvis høie Pyramider man ser ved Siden af Mugnafjeldet paa mange Steder i det lavere, sydligere Valders; her viser den sig ikke længer som en Spids, men afstumpet og paa Nordsiden sammenhængende med det høiere Mugnafjeld. Saa følge {{sperret|Torfind{{shy}}tindene}}, som danne en fuldkommen Kam. Mellem dem og {{sperret|Galde{{shy}}berg}} trænger Langsidalen sig ned til Bygdin, og nu blive denne Søes Bredder saa steile under Galdeberg, at man ikke længer kan følge dem. Op<noinclude> <references/></noinclude> 53kzmu7e2g6wdiyf3m7p3x2fwcai5q8 104 141345 327921 2026-07-31T14:47:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 21 —}}</noinclude>igjennem Langsidalen kom vi først ned til Stranden igien efter en meget besværlig Vandring i halvoptøet Snee. Veien maatte lægges over selve Galdeberg og var den høieste, vi passerede med Bagagen; en Barometer-Observation angav 4,747 Fod. Dette Bjerg er det mægtige Fodstykke, hvorpaa {{sperret|Galdeberg{{shy}}knausenes}} Pyramider og Kegler taarne sig. Mellem disse dannes betydelige Gletscher. Egnen er yderst vild og rædsom; men her vide Skytterne altid at træffe talrige Flokke af Rensdyr. Det var os umuligt at naae Bramboden den Aften; vi maatte derfor overnatte paa Stranden under aaben Himmel. Rensdyrskytterne vide under saadanne Omstændigheder fortræffeligen at hjælpe sig; med den lille Haandøxe rive de snart sammen et Baal af tørre Enebærbuske, slaae Ild, sætte paa den Feltkjedelen, og medens denne koger, tørre de deres Klæder. Vi maatte ogsaa finde os i dette og tilbragte taaleligen den smukke Sommernat i en Egn, hvor enkelte Snefonde aldrig optøe. Den 13de kom vi forbi Fælegret ved {{sperret|Bram{{shy}}boden}} og satte over en Elv, der formedelst sit Gletschervand kaldes Melkedøla. I Nærheden af dens Udløb i Bygdin forekommer et Fossil, som maaske turde være nyt. Ikke langt derfra forlader man Bygdin ved Eidsbod, en ussel Jordhytte, som Rensdyrskytterne have bygget omtrent i Middelpunctet af deres bedste Jagter. Omkring Rustekjernet og i Slottets Høidale (Sløtabøttadden) streife Dyrene i Hundretal; ligesaa i den nære Koldedal. Nu havde et Tordenveir adspredt og bortskræmt alle Rener fra disse Trakter. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3p6yn3d1wa1wnugkbh2olc7v37xi0cc 104 141346 327922 2026-07-31T14:47:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 22 —}}</noinclude> Fra Bygdin stiger man fra en ubetydelig Høide hen til det store Vand {{sperret|Tyen}}. Dette Pas, der ligesom Filefjeld deler Christiania-Fjordens og Sognsøens Vasdrag, angaves ved en Barometer-Observation 3,473 Fod over Havet, altsaa henimod 500 Fod høiere end Smeddalen paa Filefjeld. Fra {{sperret|Nordre Tybod}}, som var vort Qvarteer ved Tyen, foretoges den 1l4de Juli en Udvandring til Koldedalen, som i Nærheden af Tyboden kommer ned til Tyen. Ved saadanne Excursioner pakker man sit Tøi ned imellem nogle Stene og overlader Hestene til sig selv paa en god Græsgang; ere de forsynede med Bjelde, saa findes de igjen uden Vanskelighed. {{sperret|Koldedalen}} ligger omtrent 4,000 Fod over Havet og har næsten ingen Vegetation; det er kun Mosser og de høieste Fjeldvæxter, som trodse det haarde Klima. Man er omringet af 5—6 Faldjøkler; to overordentlig spidse Tinde af Horungerne kneise vældigen i det Øverste af Dalen og see ned i en Søe, som endnu var belagt med blaagrønne Iisfloker. Vi gik op paa den Bræe, som ligger midt for Dalens Indgang, paa den nordlige Side af den lille Søe. Ovenfor Iisen er en umaadelig Sneemasse, hvorpaa man uden Vanskelighed gaar frem. Over disse Bræer bliver man næsten altid vaer en vis skjælvende Bevægelse i Luften, lig den, som sees over en varm Ovn, eller over Jorden, naar der, især om Foraaret, kommer Solskin efter Regn. Der er sagt, at en Mængde Varme bliver frie i<noinclude> <references/></noinclude> s7bfl3r5r8t64gti3diui6iihrij1p9 104 141347 327923 2026-07-31T14:48:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 23 —}}</noinclude>Nærheden af og helst paa Bræerne; uagtet jeg under mange forskjellige Omstændigheder, i klart og tykt Veir, baade Morgen, Middag og Aften har havt Leilighed til at kunne gjøre denne Bemærkning, saa har det dog aldrig lykkes mig at iagttage nogen særdeles Varme-Udvikling paa disse Steder, hvor Theorien endog maa postulere det Modsatte. Den skjælvende Bevægelse i Luften kunde maaske ansees for en Følge af Uddunstningen; det er opløst Snee, luftformigt Vand, som opstiger og bølgende søger de høiere, lettere Regioner; det er en Operation, som nødvendig maa binde Varme, istedetfor at gjøre den frie. Det er en anden Sag, at Solstraalerne maaske virke noget sterkere paa Mennesker og andre Ting, naar de befinde sig paa den hvide Snee, end naar de, under ellers lige Omstændigheder, staae paa en mørk Jord; den høiere Varmegrad, som da fornemmes, forklares lettelig af Straalernes Tilbagekasten fra Sneefladen, hvilken med sine forskjellige Krumninger og Bugter, især naar den er belagt med glat Skare, er at ansee som et Speil. Imidlertid udfordres flere Iagttagelser. Der er mange Ting under Solen, siger Shakespeare, hvorom vi ikke finder noget i vort Compendium. Det lykkedes os at bestige den høie Tind, som hæver sin sorte Væg næsten lodret op af Sneen om dens Fod<ref>Skildringen af Koldedalstindens (Falketinds) Bestigning er af Keilhau udførligere fortalt andetsteds, hvorfor den her forbigaaes.</ref> {{...|5}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0gof49bt5f3uwfnbzz627jskhclfwpy 104 141348 327924 2026-07-31T14:48:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 24 —}}</noinclude>Fra en mindre Top i Koldedalen har man den fortræffeligste Udsigt til Horungernes tætte Grupper med deres utallige Snee- og Iisbræer. Dybe, trange Dale skjære sig ned til Sognefjorden; de smaa Søer og Aaerne føre det deiligste blaagrønne Iisvand. Mørke-Koldedalen kommer op fra Aardal til dette Sted, og Utledalen sætter langt ind imellem Høifjeldene. Langt oppe i Utledalen, trindt omringet af Horungtinderne, ere endnu faste Bopæle, hvor man dyrker Korn og har nogen Skov. Stedet kaldes {{sperret|Vormelie}}, beboes af nogle Huusmænd og regnes til Fortuns Annex i Lyster. Den, som vilde maale de høieste af Horungerne og undersøge denne merkværdige Egns Gletscher, burde tage sit Hoveddqvarteer i Vormelie. Vi kjendte ikke disse Omstændigheder, før det var for seent; ellers havde vi kunnet tage fra Bygdin gjennem Melkedalen lige til Utledalen, i Stedet for at gjøre den lange Omvei gjennem Tyendalen til Aardals Vand og derfra gjennem Fardalen til {{sperret|Helge{{shy}}dalen}} i Fortun. I Helgedalen ligge mange skjønne Sætre. Vi boede paa Ringadden ligeoverfor Skagastølen. I Sydost fordenne ligge den høie Slagsdølstind (!), som her ansees for den høieste af Horungerne. Det er egentlig ikke een Top, men tre, temmelig sterkt adskilte, og det er meget uvist, at de ere de høieste blandt den store, vidt udbredte Mængde Fjeldspidser; de staae yderst i Gruppen, og det er sjelden Tilfældet, at den høieste Top findes der, hvor en Række begynder eller endes. Deels<noinclude> <references/></noinclude> 5pfrj2009u2saun55jq1wphdmbnjbng 104 141349 327925 2026-07-31T14:48:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 25 —}}</noinclude>det mindre heldige Veir, deels Ubekjendtskab til Terrainet gjorde, at vi ikkun kunde bestige den nordligste af Slagstøls{{shy}}tindene. Snart var Luften klar, snart fulgte et sterkt Sneedrev. Barometeret stod paa 21 Tom. 5 Lin, og Varmegraden var ＋{{mellomrom}}4 Centes. Kl. 1{{brøk|1|2}} Midd. Maalingen, som angav lidt over 7,000 Pariser Fod, er kun lidet nøiagtig. Imidlertid er det vist, at den høieste af Skagastølens Tinde stiger meer end 7,000 Fod over Havet.<ref>Hr. Bohr i Bergen anfører (i Blandinger) en Maaling af Skagstølstinden; men naaer ikke 7,000 Fod. Han har beregnet den efter en Vinkel, som blev taget paa en barometrisk bestemt Høide, der laa henimod {{brøk|1|2}} Mil fra Tinden.</ref> Fra denne nedrasede frygtelige Sneelaviner; dens steile Vægge giver ikke Koldedalen stort efter. Et Reensdyrhorn fandtes nær ved Toppen af vor Spidse; til disse Høider tye Dyrene, naar de opskræmmes af Tordenens Brag. Ogsaa herfra seer man en Mængde Iis- og Snee-bræer. Fra Fortun gaar over Helgedalen en god Vei til Lom i Guldbrandsdalen; dens Vedligeholdelse foraarsager en besynderlig Strid blandt Almuen i Sogn og Valders. Det er en betydelig Strækning, hvorigjennem Veien løber, og nu procedere de om denne Strækning, ikke for at komme i Besiddelse af den, men for at blive den qvit. Saaledes havde vi da gjennemskaaret den store Fjeldegn og naaede Bygderne i Sogn. Nu fortsattes Reisen gjennem Lyster, Justedalen og Lom omkring vort ubekjendte Land, indtil vi<noinclude> <references/></noinclude> ogvy4i50rcsu5zpv7dy441vgzmbziio 104 141350 327926 2026-07-31T14:48:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 26 —}}</noinclude>igjen kom ind i dets sydlige Gebeet mellem Guldbrandsdalen og Valders. Fra Sjodalen ved Begyndelsen af Flyet seer man Mugnafjeldets Nordside bedækket med Snee og Iis, og mellem endnu steilere Fjelde end Bygdin naaer Øiet hen til Gjende-Vandet. Forbi Bitihornet kom vi ned i Hegge Annex til Slidre. Her findes den sjeldne Anatase (Octoëdrit) i Nærheden af Gaarden Dale. Fra Slidre gik Reisen skyndsomt tilbage til Christiania.» {{midtstilt|{{stor|III.}}}} {{anker|3}} Saa fortrinlig den her anførte Skildring af den Opdagelsesfærd, de to unge Studenter foretog, end maa siges at være, staar den dog langt tilbage for de mere detaljerede Beskrivelser, som Keilhau senere gav af Bestigningerne af Koldedalstinden (eller Falketinden, som den i nyere Tid er kaldt) og Lodalskaaben. De unge Opdagelsesreisende viser sig af disse at være djærve Tindestormere, der ikke giver vore Tiders Vovehalse noget efter i Udøvelsen af den halsbrækkende Sport. Ved den første Leilighed slap de da ogsaa merkelig godt fra denne «Formastelse»; ved den sidste skulde de derimod faa temmelig dyre Lærepenge. I et Stykke, betitlet «De høieste Fjelde i Norge» og indrykket i Ugebladet «Hermoder» for 23de November 1822, er indflettet en Skildring af Keilhaus og Boecks Bestigning af Koldedals{{shy}}tinden, der her skal hidsættes i sin Helhed: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 66cn6adon5u119y0rh4wnt8snik18yn 104 141351 327927 2026-07-31T14:48:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 27 —}}</noinclude>«Dybt inde i den høie Fjeldørken, tre Mile nordenfor Filefjeld, ligger Tyen, en stor Søe, som deels tilhører Aggershuus, deels Bergenhuus Stift. Den er omringet af flade Strande og sagte opstigende Fjeldlier, og skulde med sin Omegn danne et ret smukt Landskab, dersom Naturen der var mindre død og kold. De venlige Birkeskove og lyse, livlige Sæterpartier, der saa ofte omkrandse vore høie Fjeldsøer, søger man forgjæves ved Tyen. Graae Stenurder og uforgjængelige Sneefonde ere de nøgne, aabne Fjeldsiders eneste Bedækning. Ikkun Stranden og de i Søen udskydende Odder bære hist og her en Vidiebusk og nogle Alpevæxter. Det er disses fede Græs, deels og Tyens Overflødighed af Fisk og de hyppigen omsværmende Rensdyrflokke, som stundom friste de nærmeste Dales Beboere til at besøge Egnen med deres Hjorder, eller med Garn og Rifler. Jægere og Fiskere af Profession have anlagt nogle saakaldte Boder, hvis inderste Deel gjerne er et i en Jordbakke indgravet Hul, og som forresten ere opførte af løse Stene, Tørv og Bark. Man vil begribe, at Rummet derinde ikke er meget overflødigt eller beqvemt indrettet. Vort lille Reiseselskab, som havde taget et saadant Herberge i Besiddelse, priste sig imidlertid ikke lidet lykkeligt, at det havde fundet et Tag og Nattelye — en Herlighed, som den, der begiver sig saa langt ind i disse Ørkener, ofte maa savne. Vi krøb tidligen ud af Hulen og besluttede at anvende Dagen til at besøge Koldedalen, hvor høie Alpetinder vinkede os. Fra Norden styrter<noinclude> <references/></noinclude> 1q5jhir62dim9ud1evdv3cu5ca2wrw7 104 141352 327928 2026-07-31T14:48:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 28 —}}</noinclude>en skummende Elv ud i Tyen; vi fulgte den omtrent en halv Mil opad og stode nu ved Indgangen til Koldedalen. Der laae de tvende frygtelige Aiguiller lige for og, som vi i de foregaaende Dage saa ofte havde havt isigte og længtes efter. De opskyde strax sine sorte Spidser til en truende Høide; især er Koldetindens dristige Form en herlig Alpeskikkelse. Fjernere og mere tilhøire reiser en tredie Tind sig med kløvet Top eller dobbelt Spids — et nordisk Furca. Dalen selv indesluttes af lavere og mere jævne Fjelde, hvis brede Rygge bære et sammenhængende, evigt Sneedække, og hvis mørkegraae Sider tildeels indtages af hine rædsomskjønne Iismasser, som beundres saa meget mellem Sydens Alper og der kaldes Glacierer eller Gletscher, men i det gamle nordiske Sprog hedde Jøkler. Født af den evige Snee og ligesom udspringende fra dens uendelige Forraad paa Fjeldryggen vælter den enorme Iiskrop sig som en vældig, paa eengang stivnet Strøm ned imod Dalbunden, bevæger sig til visse Tider længere frem, men synes til andre igjen at trække sig tilbage. Dalen selv er fuld af Steendynger; graat og guult Mos er dens eneste Vegetation; en liden, endnu sidst i Juli med Iisfloker belagt Søe fylder endeel af dens høie Bassin, hvilket ligger omtrent 2,000 Alen lodret over Havets Speil. Den lille kolde Søe med sine døde graagule Bredder, de chaotisk sammenhobede Steenblokke, Jøklernes blaaliggrønne, fremmede Former, Sneemarkerne og de derigjennem opstikkende sorte truende Alpeskikkelser gjøre<noinclude> <references/></noinclude> b0lpp49xclzxyc4p19fx9u8k40i5cor 104 141353 327929 2026-07-31T14:49:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 29 —}}</noinclude>et ganske usædvanligt Indtryk, hvis Virkning forhøies ved det almindelige herskende Dødsstille. Ørkenroligheden afbrydes dog stundom af det Brag, som Jøklernes Bevægelser foraarsager, stundom af Lavinernes Torden, eller ogsaa af Stormens Røster mellem Fjeldtinderne. Grebne af disse Naturstemmer vovede vi ikke at blande vore Ord derimellem. Vi pegede blot paa Koldetindens høie Spidse og tilnikkede hinanden vor Ide. Saa gik det fremad. Ved Dalens øverste Jøkel søgte vi at nærme os de Klippevægge, hvormed Koldetinden stiger op igjennem Sneemarkens Flade. Paa denne kan man tydelig se Fjeldvæggens Beskaffenhed. Som en næsten overalt lodret Muur strækker den sig i en lige Linie omtrent en Fjerding mod Nordvest, intetsteds lavere end 400 Alen. Alle mine Forestillinger, at det vilde være umuligt at bestige den, var forgjæves; det var ligesom en Manie havde betaget min Reisefælle; han vilde absolut op paa den aldrig bestegne Tind og søgte at overtale vor uerfarne Ledsager om Muligheden. Til ingen Nytte indvendte denne, at det var Formastelse, han blev trukken afsted henimod Muren. Da Forsøget forekom mig aldeles frugtesløst, og jeg troede, at de ikke skulde kunne gjøre et eneste Trin fra Sneefladen op paa Præcipicen og altsaa ikke engang faa Anledning til at udsætte sig for Fare, saa tog jeg Veien til en lavere og mindre steil Fjeldtop, hvor jeg haabede imidlertid at gjøre en Del Observationer. Fra denne Høide, som jeg naaede efter en Times<noinclude> <references/></noinclude> ke9czocb8c7ehafrxf5ge2fle4ijgpj 104 141354 327930 2026-07-31T14:49:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 30 —}}</noinclude>Opstigen, har man en fortrinlig Udsigt over de vilde Alpegrupper, over Sneemarkerne og ned i tvende Dale, som fra Sognefjorden trænge sig op mellem Fjeldtinderne. Mangfoldige Smaasøer af denne dybe blaae Farve, der er egen for nogle Joøkelvande, ligge omkring i de lavere Strækninger, glindsende Elve slynge sig i næsten utallige Bugter mellem Søerne, omkring hvilke Egnens grønlandske Sommer møisommeligen fremdriver en Bord af sparsom Græs- og Busk-Vegetation, Et rigere Grønt erholder Landskabet af de hyppige Jøklers Iis, som kanskee mægtigere end nogensteds i Norden stige ned i Dalen fra Sneebræernes høie, mellem sorte Vægge ligesom indmurede Planer. Det var noget over Middag. Da tøer Sneen stærkest, og da formaae Bækkene især at løsne de glidefærdige Laviner. Virkelig rullede Stenene nu hyppigere, og Echo gjengav deres Torden mangefold; fornemmeligen drønnede det heftigst fra Koldetindens Præcipicer. En kold Gysen gjennemfoer mig; mine Reisefællers Forvovenhed lod mig ane det Frygteligste. Jeg ilede udover Klipperne og nedad Fjeldet. Der siges, at Cimbrerne glede nedad Alperne paa deres Skjolde; hvorledes det forholder sig dermed, veed jeg ikke, men erfarede, at en flad Steen, i Mangel af Andet, lader sig bruge som en Slæde paa de høie bratte Sneefonde, og at man i faae Minutter kan fare flere hundrede Alen ned, naar man ikke lader sig genere af Hurtigheden og af den omkringsprudende Snee. Efter to til tre Timers Fraværelse stod jeg<noinclude> <references/></noinclude> pie0orxoex6na13g0dfuqdhqq3gavos 104 141355 327931 2026-07-31T14:49:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 31 —}}</noinclude>atter paa det Sted, hvor vi havde adskilt os. Men forgjæves speidede jeg efter Koldetindens Stormere. Intet tilbagevendende Fodtrin i Sneen, intet Svar paa mine Raab, uden Echoet fra Klippevæggen. Jeg stævnede altsaa didhen; men her, lige under Muren, forsvandt deres sidste Spor. En smal Ridse eller Fure i Væggens næsten lodrette Styrtning lod sig med Øiet forfølge nedenfra næsten lige op til det favnetykke Sneetag, der rager frem over Murens Gavl; smaae Ujevnheder deels i, deels ved Siden af denne Fure syntes, saa langt Øiet kunde naae, at gjøre en Opstigning mulig. Men det fremspringende, ganske overhængende og maaske hvert Øieblik bristefærdige Sneetag blev jo altid den sidste uovervindelige Hindring. Ikke destomindre viste Fodsporene tydeligen, at de havde forladt Sneeplanen, som støder umiddelbar ind til det underste af Muren, og maatte have traadt op paa denne. Jeg gik noget tilbage ud fra Styrtningerne for om muligt at faae noget Lys i disse Uforklarligheder. Fra hiint Sneetag, som ligger temmelig fladt paa Klippemuren, svinger den egentlige spidse Tind sig iveiret med umaadelig Steilhed. Idet jeg i Fjernrøret betragter dens øverste Pynt, vise tvende Skikkelser sig paa Spidsen. Bedrager jeg mig, eller — det er virkelig dem! Jeg seer jo, hvorledes de svinge Hattene, jeg tror at høre deres Hurra. Netop nu naaede de Maalet, saa lang Tid havde de brugt. Der var intet Øieblik at tabe, dersom jeg vilde finde dem deroppe. Jeg steg med muligste<noinclude> <references/></noinclude> ptx69nw7j92twiykcrzvdipvcomdi8m 104 141356 327932 2026-07-31T14:49:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 32 —}}</noinclude>Hastighed op efter Riften. Vandet, som overflødigen faldt ud fra den ovenfor optøende Snee, løb ideligen ind i Ærmerne, naar Armen opraktes for at gribe i Klippens Ridser og fremspringende Ujævnheder; smaae skarpkantede Stene kom hyppigen neddandsende og erindrede, idet de ofte meddelte smertelige Stød og Saar, om de rædsomme Laviner, som nu i nogen Tid havde tiet. Endelig var Sneetaget naaet; men jeg maatte ikke have truffet det samme Sted som mine Formænd; thi her var det en Umulighed at komme ind paa samme. Enten maatte en Kanal graves skraat op igjennem den farligt{{shy}}hængende, altid truende Sneemasse, eller og maatte et Forsøg gjøres paa at komme hen til et Sted, hvor jeg saae, at Sneekavens udstikkende Deel allerede var brusten og nedstyrtet. Tidens Korthed nødte mig til at vælge det sidste Alternativ. Men det var et betænkeligt Forsøg — at klamre sig frem paa Randen af en Præcipice, der styrter 4—500 Alen under en Vinkel af 80 Grader, paa en svimlende Høide at have det usikreste Fæste for Fod og Haand og desuden at trues af den overhængende Snee. Jeg har siden besøgt Maristien i Vestfjorddalen, som er saa bekjendt for sin Farlighed og kan forsikkre, at den med alle sine Vanskeligheder ikke kan komme i Betragtning ved Siden af denne Vei paa Koldetindens Klippemur. Jeg gjorde det hellige Løfte aldrig at gaa ad den tilbage, om det lykkedes mig at komme op. Og det lykkedes. Saasnart jeg stod paa Sneetaget, mødtes vore Raab, og inden en halv<noinclude> <references/></noinclude> dnmsftg0m3l7ztbt787e8hdyb9b3lye 104 141357 327933 2026-07-31T14:49:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 33 —}}</noinclude>Time vare vi samlede paa Toppen. Koldetindens lodrette Høide over Havet er omtrent 3,400 Alen, hvoraf meer end en Fjerdepart udgjøres af den egentlige, paa Nordostsiden fuldkommen vertical fra Snebræen opskydende Aiguille. En Steen, udkastet tre Skridt fra os henimod denne Side, faldt i 8 Secunder uden at støde an mod Væggen, lige ned paa den underliggende Bræe. Paa Sydsiden ere Styrtningerne noget skraaere, men desto høiere. Vi satte med Lethed flere løse, faldefærdige Blokke i Bevægelse paa denne Kant, hvorved frygtelige Laviner udfore. Stene af en Qvadratfavns Indhold gjennemfoer i tre til fire Sæt en lodret Høide af tusinde Alen. Hvilke Spring, hvilke Buer! og nu Tordnen og Støvhvirvlerne. Spidsen selv bestaar af lutter løse, fra hinanden revnede Blokke og har et saa lille Omfang, at vi neppe fandt Plads deroppe. Endelig aabnedes Debatterne om Nedgangen. Vor Ledsager mente, at der man var kommen op, lod det sig vel gjøre at komme ned, og at man kunde træffe større Vanskelighed andetsteds. Jeg erindrede Selskabet om, at vi fra Koldedalen havde seet en Dal aabne sig mod Sydvest, nordenfor hvilken Koldetinden reiste sig med mindre farlige Præcipicer, og foreslog at søge ned til den, om end Veien skulde blive en Mil eller halvanden længere. Tilsidst blev Resultatet, at vi lode vor Ledsager gaa sin egen Kaas og selv søgte udover den lange steile Snebræce, som paa Sydvestsiden trækker sig op til Toppen. Efter en halv Times Fart møder en stor Jøkel,<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 3</noinclude> 7zvhpa36l85a1vn0siuvsk1nucyhx5n 104 141358 327934 2026-07-31T14:49:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 34 —}}</noinclude>som skyder sig ud i den Dal, ad hvilken vi haabede at komme frem. For ikke at sætte over den farlige Iis, nærmede vi os, ved Jøkelens Kant, Styrtningerne, som føre ud i Dalen. Det er bekjendt, at en Mængde Leer, Sand og løse Stene ledsage og opdynges af Jøklerne. Paa denne usikkre Dynge bleve vi nu, da Fjeldsiden begyndte at blive meget steil, ofte nødsagede til at søge Fodfæste. Men snart begyndte ogsaa den hele dyndige Masse at glide og truede at føre os med udover en høi Afsats, til hvilken den tog Veien. Vi sprang lykkeligvis af paa en liden, fremspringende Brink under en Hvælving af Iisen, hvis Vand overskyllede os. Nogle Alen nedenfor denne Brink var en anden, til hvilken det ikke var vanskeligt at komme ned. Jeg kastede min Hammer iforveien; men den fandt ikke forgodt at blive liggende, hvor jeg havde meent, og det første Spring den gjorde efter at have stødt an, overtydede os om, at der var en forskrækkelig Styrtning nedenfor Brinken. Her var der altsaa ikke muligt at komme ned. Imidlertid kunde man herfra overse en betydelig Deel af Dalsiden, og virkeligen viste der sig et Sted, hvor Nedgangen syntes muelig; men for at komme derhen maatte man først et betydeligt Stykke op igjen og derpaa passere den mistænkelige Jøkel. Til det Sidste var min Deeltager i disse Fataliteter ikke at formaae; han begyndte nu dybt at føle Vægten af vor Ledsagers Ord, men hos mig havde Grundene for mit Løfte paa Klippemuren heller intet tabt af deres Styrke.<noinclude> <references/></noinclude> d21fk9dnasyledvl2z6ypi9ol3lq4bf 104 141359 327935 2026-07-31T14:50:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 35 —}}</noinclude>En Stund stode vi tause ved Jøkelens Rand; det begyndte allerede at blive Aften; et rødligsort Uveir trak sammen i Vesten, allerede rullede den fjerne Torden. Endnu et Blik paa hinanden, og — vi adskiltes. Denne frosne Iis- og Sneenatur lægger sig tilsidst ogsaa kold om Hjertet; Farerne og Legemets Udmattelse nedstemmer, dræber Følelsen. Lad ham da længe nok gaae hen og knuse sig, den Forblindede, tænkte jeg. Det var hans Halstarrighed, som gjorde det største Indtryk paa mig. Ak jeg var jo selv lige saa blind, lige saa halstarrig. Jeg foer jo ud paa en Iis, hvor tynd, falsk Sne skjulte for Øiet de Svælg, der for hvert Skridt ere færdige at modtage den Dumdristige, som vover sig derhen blottet for ethvert af de Forsigtighedsmidler, man til den Hensigt har opfundet. Paa eengang standsede vi, vendte os om og vinkede, Men Ingen vilde forstaae Vinket; det forandrede sin Betydning og blev det sidste Farvel. Lykken stod mig bi; jeg kom over Jøkelen, steg ned i Dalen, undgik Lavinerne; jeg satte over tvende, halv med Iis belagte Smaasøer, gjennemvadede Koldedalens stærkstrømmende, meer end to Alen dybe Elv og naaede endelig efter fire til fem Timers forceret Vandring det Sted i Nærheden af Tyen, hvor vi skulde samles. Vor Bagage fandt jeg rigtignok i den Stenhule, hvori vi havde efterladt den; men intet Spor af mine Reisefæller, som dog begge, i Betragtning af min lange Omvei, for længst burde være kommet tilbage, dersom ingen Ulykke var tilstødt dem. Virkelig<noinclude> <references/></noinclude> 91fv1322mstgc7hlaguw2fmvzjxurkm 104 141360 327936 2026-07-31T14:50:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 36 —}}</noinclude>var ogsaa Bonden kommen for flere Timer siden; men da han savnede vor Pakhest, saa havde han gaaet omkring for at søge den. Snart kom han ridende hen til Steenhallen, hvor jeg laa mellem Tøiet, udmattet og fortvivlende for min udeblivende Medreisende. Det var alt Nat, og det regnede stærkt. Boden, som vi havde forladt om Morgenen, var i Nærheden. Vi besluttede endelig at søge et Par Timers Hvile i den for at gjenvinde saa mange Kræfter, at vi, naar det blev lysere, kunde tiltræde den sørgelige Vandring til Koldetindens Muur. Medens jeg skiftede de drypvaade Klæder med noget tørrere, fik Bonden endelig Ilden til at lue op paa det lille Arnested og Feltkjedlen til at koge. Efterat Punsch og en tarvelig Nadver havde vederqvæget os, skulde vi da egentligen hvile noget. Udstrakt paa de tørre Riisqviste faldt Bonden snart i en dyb Slummer; jeg følte, at Søvnen ogsaa lagde sig tungt paa mine Øienlaage; men saasnart de lukkedes, reve skrækkende Syner dem atter i Veiret. Han, som jeg havde forladt, stod der med knuust Hoved, med brudte blodstænkte Lemmer — eller jeg saae, hvorledes han styrtede fra den høie Muurtinde, hvorledes han stødte an mod Klippen og slyngedes tilintetgjort ud i gyselige Afgrunde. Nu var det mig umuligt at lukke et Øie. Den døende Ild paa Arnestedet slog den sidste, skjælvende Flamme i Veiret og belyste hurtigen den dunkle Hule. Et stærkt Tordenslag skraldede, som et Skybrud nedstyrtede Regnet. Da hørtes et Raab, en Stemme lød ned-<noinclude> <references/></noinclude> gefxdbslvcu851sdgokna0u003eoyhu 104 141361 327937 2026-07-31T14:50:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 37 —}}</noinclude>igjennem Tagets Røghul. Det var hans! Jeg foer sammen. Dog — de Døde tale ikke. Jeg havde ham lyslevende, heel og holden. Intet Uheld var tilstødt ham; den lange Udebliven var kun en Følge af den Forsigtighed, hvormed Nedstigningen var iverksat. Nu blev Boden os snart den gladeste Gjæstebudshal, nu var al Gjenvordighed glemt, og denne Nat, som først havde været den sørgeligste, lod os endnu nyde Øieblikke, hvis Erindring fra hele Reisen altid vil blive os den kjæreste.{{rettelse|«|»}} {{*|m=2em}} Desværre har vi fra Keilhaus Haand ingen udførlig Fremstilling af, hvorledes han og Boeck for første Gang besteg nordre Skagastølstind; kun hist og her vil man finde det berørt i hans Skildringer. Derimod har han paa sin sædvanlige uforlignelige Maade i Morgenbladet f. 27de August 1820 i en Skildring, overskrevet «Fjeld-Situation og Livsfare», beskrevet det mislykkede Forsøg, som han og hans Reisefælle gjorde for at komme op paa Lodalskaaben, — et Forsøg, som af flere Grunde maatte falde uheldigt ud. I Slutningen af denne Artikel, som nedenfor hidsættes i sin Helhed, slaar han Appel for et vordende norsk Turistliv: «Høifjeldene i Norge have Phænomener, Interesse og Farer fælles med Schweiz. Koldedalens Alper, Mugnafjeldets hængende Sneefonder, Gjesdalsfossens fulde<noinclude> <references/></noinclude> ovxdb1xcf42b6zp0get1nzysyp6gp22 104 141362 327938 2026-07-31T14:50:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 38 —}}</noinclude>Regnbuer skulde blot være Tiendeparten saa bekjendte som Chamouny, Buet og Staubbach for at erholde tusinde Beundrere.» {{*|m=2em}} «Øverst i Justedalen finder man, dybt imellem steile, iis- og snebedækkede Fjelde en vild Sæteregn. Fra de østlige Høider henimod Aggershuus Stift nedstyrter en skummende Elv i Dalbunden og forener sig med Lodals-Stegeholt{{shy}}bræens mælkefarvede Gletschervand. Løvskoven formaaer ikkun at stige et Par Hundrede Fod opad Fjeldene; snart afløses den af sorte Klippemasser. Saa kommer den blaae Iis og øverst den evige Snee. Kun faa Uger er dette Sted besøgt og benyttet af Mennesker; i den største Del af Aaret er der fuldkommen øde. Man hører da ingen oplivende Menneskestemme, ikke Qvægflokkenes muntre Klokkespil. Det er blot stundom, at man standser ved den store Naturs sterke Røster, naar Snelaviner nedtordne i Dalen, eller Stenstyrtninger med græsseligt Brag rase ud over Fjeldsiderne. Som en fjern Kanonade høres og paa varme Sommerdage Iisens Bevægelser i Bræerne. Ved dette høie Sprog forbauses den Reisende; Naturen, som forekom ham saa iiskold og død, bliver pludselig talende — men tier lige saa snart for at overlade den Forbausede til Tanken og Phantasien. Vi ankom den 3die August til dette Sted, som man kalder Stordalen. Regnveir nødte os<noinclude> <references/></noinclude> j32crn3svc59yia0wi27mj9fnxhqmpo 104 141363 327939 2026-07-31T14:50:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 39 —}}</noinclude>til at blive inde i en Hytte, Justedølerne have bygget for dem, der passere Oplandsfjeldet eller over Snebræen til Nordfjord. Næste Dag blev Veiret klart, og vi udrustede os til at bestige Lodalskaabe, en høi og steil Tind, som hæver sine sorte Sider over den lange lyse Sneeflade. — Ingen Dødelig, siges der, havde endnu besteget den, og saaledes er det beskikket, lægger Almuens Overtro til, at heller ingen maa komme derop. — Ikke desto mindre begave vi os paa Veien og lagde Planen saaledes, at fra Stegeholdt{{shy}}bræen skulde vi komme til Kaabens nordre Fod, stige op paa Sydvestsiden og retournere over Lodalsbræen, hvilken sædvanlig passeres. Men en ulykkelig Hændelse tilintetgjorde Planen og bestyrkede hines Overtroe iblandt Bønderne. Lige udaf en ret frodig Løvskov træder man over en smal Mouraine ind paa den haardeste Iis. For ret at blive fortrolig med Jøklernes merkelige Phænomener lagdes Veien tvert over Bræen, hvis Revner nu vare aldeles frie for Snee. Hvert Trin maatte med Øxe hugges i den faste Iis, som snart dannede frygtelige Steilheder, snart skarpe Kanter med styrtende Dyb paa begge Sider: det var en høist farlig Marsch, og endnu farligere blev den, saasnart den hidindtil dog sammenhængende Iis viste sig aldeles sønderrevet og ruinmæssigen sammenhobet. En gammel Beskrivelse fortæller, at der høres ligesom et Orgelspil, naar Bræen rykker frem; saa lidet troligt dette er, saa vist er det dog, at naar de paa Iisen henflydende Bække<noinclude> <references/></noinclude> g1hqvtbsogd64c9bw2v2w2hwihett9e 104 141364 327940 2026-07-31T14:50:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 40 —}}</noinclude>falde ned i de mægtige Sprækker og Bekkener, saa fornemmer man en herlig Klang, — dybe Undertoner opstige fra den sonore Iis. Og naar nu Stene nedfalde, Iisstykker aftøe og klingende støde an paa Revnernes Vægge, Alting bevæges af en usynlig Aand, da opvækkes Følelser og Betragtninger, som lade glemme al Fare, da forraader sig et mægtigt Liv i det Døde; det er Elementernes Kamp, chaotiske Rørelser — man drømmer sig hensat i Urtiden, før Organismen begyndte i Jordens Barndom. Efter fire Timer var Bræen lykkelig passeret. Nu skulde vi overstige den Høide, som adskiller Stegeholdtbræen fra Lodals Gletscher. Paa Venstre var en steil Væg og ovenpaa den, fem Hundrede Alen over vore Hoveder, en liden Faldjøkel. Denne, som Middagsvarmen just virkede paa, løskilede et mægtigt Klippestykke. Efter et græsseligt Sprang stødte det an og deeltes i mindre Stykker. Da en liden, foranliggende og, som vi troede, blød Snefond syntes at ville standse Stenene — hvilket vi oftere havde erfaret — saa nøde vi i Førstningen med Jubel denne interessante Scene; os, der stode lige i Faldlinien, forekom de nedfaldende Stene i nogle Øieblikke ligesom fasthæftede paa eet Punct i Luften; Steendandsen og Dunderet var høist imponerende. Nu naaede Steenene Sneefonden. Sprudende førtes Sneen foran dem, til de standsede; men til vor Skræk fortsatte tvende deres græsselige Hop. Den ene hvinede forbi mine Øren, og med Nød undveg vor Karl ved en<noinclude> <references/></noinclude> er4levbr5ejdsp6ukb5zbqug1smusog 104 141365 327941 2026-07-31T14:51:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 41 —}}</noinclude>behændig Vending det dræbende Slag. Saa heldig var ikke Hr. B., som stod længere nede; med rasende Force blev han styrtet ned bag en fremspringende Brink. Jeg saa ikke mere min vakre Reisefælle. — Det var stille — efter vore Raab, efter Steentordenen ikke en Lyd: kun et fjernt, huult Drøn af det sidste Anstød. Skrækkelige Øieblikke. — Men min Ven var frelst! Han levede og var ikke lemlæstet! Barometret, som hang vel indpakket over Skuldrene, havde modtaget og fordeelt Stødet, som ellers vilde knuust Ryggen og indstødt Ribberne. Stenen havde desuden truffet noget skjævt. Hr. B. slap med nogle lette Contusioner og en Stivhed i Siden, som gik over efter 8—14 Dages Forløb. Barometeret blev naturligvis aldeles knuust. At bestige Kaaben var nu ikke at tænke paa. Denne Gletscherreise, udtrykte vor Karl sig, var Formastelse, og han havde i visse Maader ret. Det var en bestandig Livsfare. Ved Hjælp af Reb, Stænger og Øxe naaede vi møisommeligen ned til Stordalens Sætre, og det var tydeligt at se paa Folkene, at de havde ventet vort Uheld.» {{midtstilt|{{stor|IV.}}}} {{anker|4}} Det Fjeldlandskab, som Keilhau og Boeck saaledes havde opdaget, gav den førstnævnte Navnet Jotunfjeldene — en Fornorskning af det tyske Ord Riesengebirge — et Navn, som straks kom i Brug og senere er bleven beholdt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gpw3go98ti7tfo79n11w6tdbj8gnul4 104 141366 327942 2026-07-31T14:51:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 49 —}}</noinclude>Medens de unge Videnskabsmænd saaledes flakkede om mellem Fjeldene, forsømte de ikke at studere det Folkeliv, som udfoldede sig her og som i saa mange Henseender skulde have en slaaende Lighed med Sagatiden<ref>Det er mere end sandsynligt, at det var Keilhau og Boeck, som henledede Welhavens Opmerksomhed paa den kort efter deres Ophold i Valders indtrufne Begivenhed, som skulde danne Sujettet for dennes Digt Asgaardsreien. Begivenheden, Bryllupet paa Dale, vil blive skildret i et af de næste Nummere af «Historiske Fortællinger».</ref>. Ogsaa med Fjeldbygdens Fortidssagn skulde de, som vi skal se, blive ret fortrolige. Ikke mindre Interesse har det for os, at Keilhau, der havde et betydeligt Talent for Tegning, førte sin Skissebog med og, saa ofte Leilighed gaves, optog Prospekter af de Trakter, hvor de færdedes. Efter Hjemkomsten til Kristiania glædede Keilhau sin Reisefælle med et Album smukt udførte kolorerede Haandtegninger, hvori Fjeldvandringen var malerisk fremstillet. Om Keilhau og Boeck har tænkt sig Muligheden af, at de vilde komme til at give en sammenhængende Fortælling om sin vovsomme og eventyrlige Færd, og at det var Meningen i saa Fald at lade Prospekter i Kobberstik eller Lithografi ledsage Skildringen, faar staa derhen. I ethvert Fald maa en saadan Plan hurtig være bleven opgivet, da de literære Forhold her-<noinclude> <references/></noinclude> d0ue8jwyj5tibw8bqzi0kq9ms7vxpcm 104 141367 327943 2026-07-31T14:51:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 43 —}}</noinclude>tillands neppe tillod Publikationen af et saadant Verk. Derimod tør de unge Forskere nok for Alvor have tænkt at offentliggjøre Tegningerne paa anden Vis. I Modsætning til andre Opdagelsesreisende synes Boeck og Keilhau fra først af at have vurderet sin Opdagelsesfærd temmelig lavt, og det var først gjennem den Interesse, hvormed den omfattedes af den dannede Almenhed, at dens vidtrækkende Betydning blev dem klar. I Aaret 1823 «startedes» det af Professorerne G. F. Lundh, Chr. Hansteen og H. H. Maschmann udgivne «Magazin for Naturvidenskaberne», der tilvisse for en ringe Del var beregnet paa at holdes oppe ved de Afhandlinger, som Keilhau og Boeck skulde levere. Jotunfjeldenes Opdagelse skulde paa en vis Maade bestemme Magazinets Program. Paa en Plads for sig selv i Begyndelsen af dets første Bind findes der nemlig optaget en af Professor G. F. Lundh paa Grundlag af Chr. P. B. Boecks Optegnelser og Meddelelser affattet Afhandling, der under Overskriften «Hurrungerne» giver en topografisk Skildring af Jotunfjeldene. Til denne hører et Billede af Keilhaus Album, saavidt vides, det eneste som blev reproduceret hertillands, før det i 1889 gjenfandtes hos en af Professor Lundhs Paarørende. Som et Pendant til Keilhaus ovenfor meddelte topografiske Fremstilling tør ogsaa Lundhs — eller rettere Boecks — her finde Plads. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hc8qcaxs91nfnp0qh2qaijnl0f0wukr 104 141368 327944 2026-07-31T14:51:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 44 —}}</noinclude>«Dybt inde i de umaadelige Fjeldegne, som udbrede sig der, hvor Agershuus og Bergens Stifter paa deres nordligere Grændser berøre hinanden, hæve sig — udmærkede fra alle øvrige — de kolossale {{sperret|Jotunfjelde}} med den evige Snee og de blaanende Gletschere. Ringe er den Kundskab, man hidtil besidder om disse Kjæmpefjeldes Omfang. Vi ville imidlertid her til en Begyndelse forsøge at betegne samme, være det end løseligen og i et blot flygtigt Omrids. Vi antage da, at de mod Østen ende under Navn af {{sperret|Galdeberg{{shy}}knauserne}}, {{sperret|Langsidals{{shy}}knatterne}}, {{sperret|Torfind{{shy}}tinderne}} og {{sperret|Mugna{{shy}}fjeld}}, med adskillige andre i N. og N. V. fra det Sidste liggende betydelige Høider, samt med de lavere mod Østen kneisende Fjeldtoppe {{sperret|Synshorn}}, {{sperret|Skaget}}, {{sperret|Hylle{{shy}}fjeld}} og {{sperret|store}} og {{sperret|lille Mellen}}, hvilken synes mod S. V. aldeles at slutte Fjeldgruppen. Vender man sig mod deres sydlige Grændser, saa møder man {{sperret|Bitihorn}}, {{sperret|Sneeseng{{shy}}fjeld}}, {{sperret|Heens{{shy}}fjeld}}, {{sperret|Remmis{{shy}}fjeld}}, {{sperret|Skudshorn}}, {{sperret|Grindadden}}, {{sperret|nordre}} og {{sperret|søndre Suul}}<ref>Ogsaa endnu sydligere Høider saasom Nøsekamp, Grønsendknippen og Skogshorn kunne maaske, især med Hensyn til Bergformationerne, henregnes hertil.</ref>. Mod Vesten ende de sig med {{sperret|Hurrungernes}} vestlige Rand; men de udmærkede Punkter, som paa den nordre Led omslutte Jotunfjeldene, have endnu ubekjendte eller vel endog maaskee ingen Navne; dog synes de her at nærme sig henad mod {{sperret|Bæver{{shy}}dalen}} og<noinclude> <references/></noinclude> dkkyzwpjt6vqus9n47xn5f2ksdv4h77 104 141369 327945 2026-07-31T14:51:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 45 —}}</noinclude>{{sperret|Gjendevand}}. Vel reise sig henimod Justedalen og Gudbrandsdalen adskillige Toppe som {{sperret|Lodals{{shy}}kaaberne}}, {{sperret|Tunderdals{{shy}}kirke}}, {{sperret|Lomseggen}} og {{sperret|Haalungen}}; men saavidt vides staae disse ei i anden Forbindelse med de her indgrændsede, end at de ligge paa det samme udbredte og mod Bergens Stift betydeligt stigende Plateau. Vilde man indeslutte Jotunfjeldene inden en engere, mere bestemt Kreds, da kunde man kanske antage {{sperret|Bygdin}}- og {{sperret|Tyen-Vandene}}, {{sperret|Fardalen}}, {{sperret|Bævers{{shy}}dalen}} og {{sperret|Gjende{{shy}}vandet}} som deres Hoved{{shy}}grændsepunkter. Imidlertid ere de her opregnede Navne enten i Almindelighed ganske ubekjendte, eller dog for lidet kjendte til at give et tydeligt Begreb om Jotunfjeldenes Beliggenhed. Tydeligere betegnes derfor denne, naar man erindrer, at de optaarne sig mellem Bygderne {{sperret|Leirdal}}, {{sperret|Lyster}} og {{sperret|Justedal}} i Sogn, {{sperret|Vang}} og {{sperret|Slidre}} i Valders, {{sperret|Lom}} og {{sperret|Vaage}} i Gudbrandsdal. Paa disse Fjeldes vestlige Grændse, henimod de Arme af den dybt indskjærende Sognefjord, som gaae op igjennem Lyster til Fortun og Aardal, ligger en særskilt, men til Jotunfjeldene hørende Alpegruppe: Hurrungerne<ref>Omegnens Beboere kalde dem Hurrungtindadden.</ref>, dannet af mange, deels adspredte, deels sammenhængende, synderligt formede Knipper. De ere endnu langt fra alle at være kjendte eller undersøgte; men man formoder dog, at dette Fjeldhavs omtrentlige Begrændsning vil være {{sperret|Melke{{shy}}dalen}},<noinclude> <references/></noinclude> mxwf1ey3txcujzp9thkfhsj911yw2o9 104 141370 327946 2026-07-31T14:51:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 46 —}}</noinclude>{{sperret|Kolde{{shy}}dalen}}, {{sperret|Tyen{{shy}}vandet}}, {{sperret|Valders{{shy}}dalen}}<ref>En mod Øst og tilfjelds mod Tyenvand og Valders gaaende Sidedal i Aardals Annex.</ref> og {{sperret|Fardalen}} i Aardal, samt {{sperret|Bærdalen}}<ref>En Dal, som strax søndenfor Fortuns Kirke gaaer op mod Sønden og møder Fardalen i Aardal.</ref> og den egentlige {{sperret|Fortun{{shy}}dal}}. De enkelte Partier, af hvilke denne høist mærkelige Fjeldegn bestaaer, som sandsynligvis frembyder de høieste Punkter i vort hele vidtstrakte Land — maaske i hele Skandinavien — ere, saavidt man hidtil ved, {{sperret|Bærstøls{{shy}}tinderne}}, {{sperret|Rings{{shy}}tinderne}} og {{sperret|Skagastøls{{shy}}tinderne}}<ref>Af disse er den nordligste bestegen af D’Herrer Keilhau og Boeck, som ved Barometermaaling fandt dens Høide at være omtrent 7,100 Fod over Havet. Den sydligste blandt dem, endnu ubestegen, formodes mindst 5—600 Fod høiere end disse.</ref> der formere en nordvestlig Gruppe, og længst borte mod S. O. {{sperret|Kolde{{shy}}tinderne}}<ref>Den ene af Koldetinderne er ligeledes bestegen af D’Herrer Keilhau og Boeck og ved Barometermaaling befunden 6,800 Fod over Havet.</ref>. Indenfor disse, og saa at sige i Centret af Hurrungrækken, findes et Par Grupper, en {{sperret|sydligere}}<ref>Af denne Gruppes Tinder sees den nærmest mod Sønden beliggende fra Mugnafjeld.</ref> og en {{sperret|anden}} i en noget nordøstlig Retning fra denne. Mellem den sidste og Skagastøls{{shy}}tinderne ligger endnu en anden navnløs Gruppe eller rettere, tvende parallelt med hinanden løbende Fjeldtindrækker, af hvilke den nordligste Top øines fra Grønsendklippen og Mourklephoug paa Filefjeld. Mod S. V. møder man i S. for Ringstinderne en<noinclude> <references/></noinclude> bvn1b8cn5rtsnwbcopfg3r6hv41yynl 104 141371 327947 2026-07-31T14:52:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 47 —}}</noinclude>isoleret hidtil navnløs Gruppe, som skal ligge i Øst for Fardalen, og om hvilken det endnu er uafgjort, hvorvidt den staar i Forbindelse med Ringstinderne eller ikke. Formedelst Taage blev den ei seet af D’Herrer Keilhau og Boeck, og dens Tilværelse antages derfor blot paa de Omkringboendes Fortælling. Vi have saaledes korteligen paapeget en af Norges mærkeligste Fjeldegne, hvis betydelige Udstrækning og den korte Tid, som er forløben siden den for Videnskabsmænd blev bekjendt, har gjort en nøiere Kundskab om samme hidtil umulig. Ikkuns i dens Udkanter er den nogenledes undersøgt; men da de i disse beliggende Tinder, som ere bestegne, allerede naae en saa betydelig Høide, synes det vist, at dybere inde i denne Fjeldsamling findes de høieste Bjerge i Skandinavien; en Forudsætning, som vinder betydelig i Styrke derved, at mange blandt de Toppe, som høiner sig nær hos de allerede bestegne Tinder, efter Øiemaal stige betydeligen op over disse.» {{midtstilt|{{stor|V.}}}} {{anker|5}} Samtidig med at Jotunheimens Opdagere i de videnskabelige Tidsskrifter, som fandtes hertillands, fremlagde for den lærde Verden sine Iagttagelser paa Geologiens og Vækstrigets Omraader, gjorde de tillige den store dannede Almenhed opmerksom paa, hvilket uudtømmeligt Væld<noinclude> <references/></noinclude> regz05kr8qctsnsnat3qh6m6brme7sr 104 141372 327948 2026-07-31T14:52:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 48 —}}</noinclude>af Folkepoesi og Mythedigtning der strømmer paa Høifjeldet. I det ovenfor omtalte, af Samtiden høit skattede Underholdningsblad «Hermoder» indrykkede de i første Halvaargang, No. 5, en Sagncyklus, «Hulebakstenen» kaldet. Fortællingen bærer Keilhaus Signatur (K.); men ifølge en Antegnelse i Universitets{{shy}}bibliothekets Eksemplar, der ved anstillet Undersøgelse viser sig at være fuldt autentisk, er den forfattet af de to unge Turister i Forening. Naar vi læser Asbjørnsens Huldreeventyr — dette i sit Slags enestaaende Epos over norsk Natur og norsk Folklynne —, tænker de færreste af os paa, at det er et Kunstverk i Ordets egentligeste Forstand. Staffagen, hvori Sagnene er indrammede, er nemlig saa mesterlig udført, at man ikke et Øieblik griber sig i Tvivl om, at Sagnene virkelig er fortalte af de Personer, i hvis Mund de lægges, og under de Situationer; hvori Digteren fremfører dem. I denne Illusion hensættes man ikke ved Keilhaus og Boecks Sagnfortælling. Træk for Træk lever og fortælles de her sammenkjedede Sagn endnu oppe i Bygderne — «Hurdabaksteinen» og «Hurdabak’en» findes, saavidt jeg ved, omtalt i Sagnsamlinger baade fra Valders og Hallingdal —; den indflettede Skildring af Vasetdansen er fortrinlig og Fremstillingen af Fjeldets Øde ved Vintertid særdeles slaaende. Men med alt dette vil Fortællingen om «Hulebakstenen», saaledes som den præsenterer sig i den gammel-<noinclude> <references/></noinclude> djdy8pkats75jflu13zzqmrlilvzq6w 104 141373 327949 2026-07-31T14:52:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>romantiske Dragt med det Tieckske Rittermärchens uægte Flitterstas, forekomme en Nutidens Læser fremmed og bizar. Men tiltrods herfor indtager denne lille fordringsløse Fortælling, ihvorvel den forlængst er glemt, en ret merkelig Plads i vor Literatur. En kyndig Læser vil se, at vi i den har Prototypen for det norske Huldreeventyr, saaledes som det et Snes Aar eller saa bagefter udformedes af Asbjørnsen. I mine Øine knytter der sig ikke mindre Interesse til den af den Grund, at den har afgivet Emne til Welhavens storslaaede, i sin dystre Gru gribende Digtning «Eivind Bolt», hvor Begivenhederne er henlagte til den store Mandedøds Tid. {{***|m=2em}} {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{sperret|Hulebak-Stenen}},}} et Brudstykke af en Dagbog, ført i {{br}} Sommeren 1820. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| So war er einst, so ist er noch zu schauen. Der Normann, wie die Sage ihn verklärt. Ein Hekla jetzt, umwölkt mit starren Grauen, Jetzt thränenschmelzend und der Thränen werth. Ein Gott an Kraft, ein Kind an weicher Güte, Im starren Sinne seinen Felsen gleich, Sein Aeuszeres Eis, sein Innres Lenzesbläthe, So arm an Wort, als an Empfindung reich. >> {{sperret|Amalie}} v. {{sperret|Helwig}}. {{gap}} }} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 4</noinclude> 03j0xc3rckge5hbj9ioib8i3g43255x 328151 327949 2026-07-31T16:18:21Z Kåre-Olav 25 ä>ü 328151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>romantiske Dragt med det Tieckske Rittermärchens uægte Flitterstas, forekomme en Nutidens Læser fremmed og bizar. Men tiltrods herfor indtager denne lille fordringsløse Fortælling, ihvorvel den forlængst er glemt, en ret merkelig Plads i vor Literatur. En kyndig Læser vil se, at vi i den har Prototypen for det norske Huldreeventyr, saaledes som det et Snes Aar eller saa bagefter udformedes af Asbjørnsen. I mine Øine knytter der sig ikke mindre Interesse til den af den Grund, at den har afgivet Emne til Welhavens storslaaede, i sin dystre Gru gribende Digtning «Eivind Bolt», hvor Begivenhederne er henlagte til den store Mandedøds Tid. {{***|m=2em}} {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{sperret|Hulebak-Stenen}}, et Brudstykke af en Dagbog, ført i {{br}} Sommeren 1820. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| So war er einst, so ist er noch zu schauen. Der Normann, wie die Sage ihn verklärt. Ein Hekla jetzt, umwölkt mit starren Grauen, Jetzt thränenschmelzend und der Thränen werth. Ein Gott an Kraft, ein Kind an weicher Güte, Im starren Sinne seinen Felsen gleich, Sein Aeuszeres Eis, sein Innres Lenzesblüthe, So arm an Wort, als an Empfindung reich. >> {{sperret|Amalie}} v. {{sperret|Helwig}}. {{gap}} }} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 4</noinclude> mudwbmkyzhu426m53h41fk8qy28k3qz 104 141374 327950 2026-07-31T14:52:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 50 —}}</noinclude>Henimod Aften ankom vi til Hestøe, en skjøn Sæterplads paa nogle betydelige Græssletter som beskylles af Storliens og Hydalens sammenflydende Elve. Denne Egn, hvis stolte Alpenatur forbauser og henriver, havde desuden et Slags klassisk Værd for os; thi det er hid, at Suhm har hensat Scenen for et Optrin i en af hans nordiske Fortællinger.<ref>[Nemlig den i Aaret 1776 skrevne Fortælling Haldan.]</ref> Kløvene blev aflæssede, og medens vore Heste græssede, gik vi opover for at se den berygtede Hulebak-Sten. Det er et afrevet Klippestykke, som dels Naturens, deels Kunstens Haand har udhulet og forsynet med tvende Aabninger. Vor Veiviser, en 60-aarig, men endnu fast ungdommelig rask Renskytter, tog Plads inde i Stenen, og det øvrige Reiseselskab, Kaptein S., Hr. B. og jeg leirede os omkring den for at høre Underhistorier om denne Stens fordums Beboer. Vor gamle Skytter fortalte Sagnet i sin naive Fjelddialekt og i en saa original Maner, at det er Skade, man ei kan levere det ordlydende. Han begyndte: {{*|m=2em}} «Hvor jeg nu sidder paa den haarde Sten, hvilede engang en Ridder paa guldfryndset Fløielsbolster, og hvor Riflens kolde Jern ligger hos min Side, klyngede sig en silkefin Fe op til Ridderen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> l48ai68ohozhfv3ig5x3uv1nbnvjcug 104 141375 327951 2026-07-31T14:52:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 51 —}}</noinclude>Det var i den gamle norske Adels sidste Dage, paa den Tid, da Kongen kløgtigen svækkede den stolte Æt, saa den snart tabte sig blandt Bønderne. Da skrinlagdes Eyvind Asbjørnson hist bag det høie Skogshorn, hvis gamle Sne den nedgangne Sol endnu forgylder. Sønnen Asbjørn Eyvindson var Odelsmand til hans vakre Gaard og Gods. Men Gjerrighed og nedrig Svig berøvede ham Arv og Eiendom i hans endnu umyndige Alder. Den unge Asbjørn græmmede sig, og Tanken om Hævn overfaldt ham ofte. Taus sad han engang i et Bryllupsgilde og skuede hen paa sin udkaarede Veninde, hende, som engang skulde være hans Brud, som med ham skulde dele hans Fædres Gaard og forplante deres gamle Æt. I Hallen var hans og Avindsmænd, og lystig blev der drukket af de vel arbeidede Birkeboller. Ud paa Natten blev Stemmerne alt lydeligere; der fulde Ukvemsord mellem Gjæsterne, og man endte ikke, før Mordstaalet blinkede. Tvende Mænd faldt for den mordiske Dolk: og Asbjørn havde givet dem Banesaaret. Saaledes pleiede de haarde Døler endnu gammel Sæd; men Øvrigheden pleiede en nyere skarp Lov. Da et halvt Aar var fremledet, var Asbjørn dømt og skulde lide en haard Død under Bøddelhaand. Han skulde nu snart igjen føres op mellem sine Fjelde og falde som et skrækkeligt Eksempel i sin Fødeegn. Men just nu fik han Leilighed til at undvige og søgte selv paa Snigveie op til Fædrenebygden. Da kom han over denne mægtige Aas, hvor vi nu sidder, og hvis<noinclude> <references/></noinclude> bksr46a1hkagrt97drjoalet0sekw83 104 141376 327952 2026-07-31T14:52:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 52 —}}</noinclude>fire Mile brede Ryg skiller de dybe Dale Valders og Hallingdal. Det var Midtvinter; her i disse Høidale ligger Sneen flere Favne dyb; af de store Birkelier ser man kun de høieste Trærs Toppe at stikke op over den store Sneflade. Utallige Ryper og enkelte Flokke af Rensdyr er da den vide Ørkens eneste Beboere. Der er saa dødt, saa taust. Kun en kold Nordenvind afbryder stundom Stilheden; da fyger den løse Sne saa tyk, saa tyk, at den klareste Dag bliver mørk. Paa pilsnare Ski for Asbjørn hen over de lange, jevne Bakker. Det sneede sterkt, tætte fulde Flokerne og fordunklede endnu mer den allerede heldende korte Vinterdag. Asbjørn stansede, rystede det hvide Pudder af Lokkerne og merkede, at han for vild. Nær ved ham stod Taget af en Sæterbod frem af Sneen. Her er det bedst at give sig til Ro, tænke han, til en ny Dag giver bedre Lys og Lykke. Med Skien skuffede han Sneen fra den lave Dør og traadte ind. Midt i Hytten under Ljoren tjener en flad Sten til Ildsted som paa gammel Vis. Der vred og krummede sig snart den blussende Næver; en munter Ild oplyste Røgstuen. Et Par Ryper, der var faldne for Asbjørns hurtige Skistav, blev brasede og udgjorde Fjeldmandens Natverd. Han spiste, lagde paa Ilden og strakte sig ud paa den haarde Briks. Da hørtes en fjern Kobjelde og snart derpaa trende sterke Slag paa Hytten. Det undredes ikke Asbjørn; thi vel vidste han, at der bor en talrig Æt i det hule Fjeld,<noinclude> <references/></noinclude> aztfeob9t28e2evp3yj16asab8b3he0 104 141377 327953 2026-07-31T14:53:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 53 —}}</noinclude>og at ligesom Mennesket færdes over Jord, saaledes sysler Haugefolket under Jord. Hel ofte havde han i sin tidlige Ungdom sanket de klare, deilige Krystaller, som hændig Dverg smeder i sorten Sten, og vel mindtes han de mange Sagn om de Familier, som bor udi Høie med fuld Boskab og anden menneskelig Bestyring. Han tegnede derfor Korset og sov snart ind. I Drømme bares det ham for, at han saa Inga, sin Fæstemø, som han just nu vilde besøge, og hos hvis Forældre han troede at blive skjult, og han saa Haldor, sin Fiendes Søn, og de sad hos hinanden og gantedes. Og han hørte sit Navn, og han hørte dem le. Asbjørn blussede. Blod, Blod! lynede det atter gjennem hans Sjæl. Hidsig for han op og vaagnede. Da svandt en Skikkelse forbi hans vaagne Øie: en herlig Kvindeskabning, skjønnere end nogen af Stadens Møer, havde staaet foran ham med truende Haand og blid advarende Mine; men Synet forsvandt, just idet han slog Øinene op. I det fjerne hørtes sterke, skurrende Toner. «Hvad,» tænkte han, «skulde ogsaa Inga være troløs? Den eneste paa Jorden, som syntes at deltage i min Skjæbne! Skulde jeg fly den hæslige Menneskeæt og bebo denne vilde Ørken?» Da lød behagelige, muntre Toner, og hin Beslutning, ganske at forlade Verden, befæstede sig hos Asbjørn. Han indslumrede atter og drømte mangt om den venlige Kvinde, som havde ladet sig se. Da han vaagnede, var det høi Dag; Solen havde alt vandret et Stykke af sin korte lave<noinclude> <references/></noinclude> gi1gvi1rsua53vbkxk092lwudp6t94q 104 141378 327954 2026-07-31T14:53:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 54 —}}</noinclude>Vinterbane og skinnede rødligt henover de hvide Fjelde; Nysneen nedtyngede de tynde Kviste med tusinde glimrende Diamanter. I dette herlige Lys forekom det Asbjørn, at Nattens mørke Billeder kun var lidet at agte. Sin tagne Beslutning ei at besøge Menneskene forandrede han snart og spændte Skierne paa Fod; men de sank dybt i den løse, nyfaldne Sne. Hel sagte gik det fremad. Efter faa Timer sank allerede Solen blodrød bag de sydvestlige Høider, og Asbjørn kunde heller ikke iaften naa Bygden. Han stansede ved en sort Fjeldvæg, der var saa brat, at Sneen ikke havde kunnet fæste sig paa den. Der var en Aabning i Væggen og et Hul i Klippen. Nysgjerrig traadte han ind. En lang snoet Gang førte ind til et rummeligt Lønkammer. Der sad Inga ved en liden Ild paa et Leie af tørt Mos. Det var ikke længer den fyldige rødmossede Fjeldpige. Den forhen vel føre Taille syntes at have formet sig efter en finere Model, og tung Sorg havde nedstemt Kindernes vel høie Farvetoner. Hun saa ikke den indtrædende, men vedblev med bøiet Hoved sin flittige Syssel. Tvivlende stod Asbjørn der. Hans Kjærlighed var ikke mere den klare lette Lue, som varmer saa mildt og lyser saa skjønt, som fri og munter flagrer op i den blaa Luft; langt mere lignede den hin Ild, som rødlig, indesluttet i Essen, tyranniseres af den barske Smed. Han saa hendes flydende Taare, han hørte hendes lønlige Suk; da sukkede ogsaa han. Men ikke sank han i hendes udbredte Arme, ikke slukkede han<noinclude> <references/></noinclude> h87tltk90tc6f5hksz7lj1kuppdpb8k 104 141379 327955 2026-07-31T14:53:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 55 —}}</noinclude>hendes Læbers Tørst med Gjenfindelsens Kys. «Du her, Inga!» sagde han med Kulde; «eller est du en ond Seidkvinde, som gjækker en ulykkelig?» Hendes Svar, hendes Ømhed, hendes Fryd og hendes Smerte begyndte endelig at overtyde Asbjørn; og ligesom hun ordnede de vaade Lokker tilside fra hans mørke Pande, saa opklaredes den efterhaanden, saa begyndte den Flamme atter at blusse, som det sidste Aars Hændelser havde indsluttet i dæmpende Tungsind og Tvivl. Inga forlangte af sin Ven, at han aldrig maatte forske efter, hvorledes han nu traf hende her, og overtalte ham til aldrig mere at se Verden. Han fandt adskillige Bekvemmeligheder, Husgeraad og Fødemidler i Hulen. Der var og en Rifle med Lod og Krudt. Inga bestyrede Husholdningen, baldyrede og sang; Asbjørn gik paa Jagt og skar kunstige Sager af flammet Birkerod. Saaledes hengik Vinteren. Da det led henad Sommeren, og Dalboerne var ventende tilfjelds med deres Kvæg, saa satte Inga en fryndset Hat paa Asbjørns Hoved og sagde, at han nu ikke kunde sees af Menneskegine, naar han vilde. Det var nyttigt, lagde hun til; thi snart monne Sæterfolkene være her; men ikke maa du søge dem. Asbjørn takkede sin omhyggelige Viv; men ilde holdt han sit Løfte ei at søge Mennesker. Useet under den bølgende Hat tog Jægeren engang Veien hen til sin Fædrenegaards Enemerker. Der, hvor den smale Vei kaster sig<noinclude> <references/></noinclude> j9gd71lebu027g06f00udg89h6xg6f2 104 141380 327956 2026-07-31T14:53:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 56 —}}</noinclude>udover Bjerget ned imod Dalen, mødte ham en hel Boskab, først den lokkende Melkepige, saa en Mængde Faar og Gjeder, derefter det store Kvæg, Kløvhestene, og tilsidst Husbonden og hans Hustru, hver paa sin Ganger; i en Kløvkurv sad paa en anden Hest et lidet Barn imellem dem. Toget, som aldeles har et patriarkalsk Præg og erindrer om hine nomadiske Oldefædre i Østen, drog sagte forbi den anende Asbjørn. Endelig kom Husbonden, og det var Haldor; hans Hustru var — Inga, den virkelige Inga! Rasende kastede Asbjørn sin Tryllehat mod Jorden og stillede sig hen for de forskrækkede. Efter en kort Ordveksel hævede Haldor en Stok, — Asbjørns Rifle gav Ild, og han var anden Gang Morder. Ogsaa Ingas Blod strømmede. Som en afsindig ravede Asbjørn bort fra Ligene. Det var Nat. Han ladede atter sin Bøsse. Om hele Verden skuffer mig, tænkte han, saa skal dog du ikke! Trangt gik Kuglen ned igjennem det riflede Løb. Der hørtes mange Menneskestemmer i Skoven, og sterkt Hundeglam lød høit mellem Fjeldene. Asbjørn havde sikkert tiltænkt sig selv den sidste Kugle; men nu besluttede han at fly, at heller ikke hans Lig skulde falde i Menneskenes Hænder og besudles af deres Forbandelse. Han merkede, at det var efter Morderen, man søgte. Pludselig, uden at vide, hvorledes det gik til, befandt han sig paa en herlig Hest, og Hatten sad atter paa hans Hoved. Hesten for afsted; Rytteren henfaldt i en Slags Dvale og lod den løbe. Først henimod<noinclude> <references/></noinclude> 1blzpx8kjwy4x71ncd8vwat68s0uiyw 104 141381 327957 2026-07-31T14:53:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 57 —}}</noinclude>Morgenstunden stansede den, Asbjørn slog Øinene op og saa sig foran Hulen. Ha! det fordømte Hul, tænkte han, slængte Hatten, sprang af Hesten og vandrede bort. Da hørtes bløde Klagetoner i Bjerget; men Asbjørn stansede ikke. Den opgaaende Sol fandt ham paa denne græsbløde Bakke. Paa høi Spænding følger gjerne Slaphed; Asbjørns Sjæl havde været i et rasende Oprør; nu var den træt, fuldkommen udmattet. En dæmpet Klagestemme bævede atter ud fra det nære Bjerg. Morgenen var saa skjøn, og Sangtrosten slog i Birketoppen. Asbjørn blev underlig blød om Hjertet og reiste sig halvt op, gjennemstrømmet af milde Følelser. Da fremstillede Feen, Beskytterinden, sig for den overraskede; lyslevende stod hun der, vemodig smilende, ikke mere i Ingas Skikkelse, men saadan som hun viste sig første Gang i Sæterhytten, Flere Aar skal de have boet her i Stenen, og mangen Saga fik Asbjørn høre i den lange Vinterkvæld om gammel Idræt; hvorlunde Harald hin Haarfagre gjæstede Valdershøvdingen paa Qvien og saa hans Fosterdatter, den fagre Gyda; hvorlunde den unge Konning red taus ud igjennem den lange Dal, og hvorledes han ikke fik Rist eller Ro, før de høviske Riddersmænd havde frembaaret hans Ord for den stolte Mø; hvorlunde den høie Kvinde modtog de høviske Riddersmænd, viste dennem Remmisfjeldets Sølverhjelm, lod dem merke paa Luefossens Tordenrøst og skue over alt det vide Norrig; hvorlunde Harald Konning blev mod i Hu, kjæmpede for<noinclude> <references/></noinclude> dbu4dwhdu9bbmte6dh2umx34dyph0s3 104 141382 327958 2026-07-31T14:54:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 58 —}}</noinclude>Gyda og lagde ned for hende alt det vide Norrig. Saa mælte ogsaa Feen den Saga, som gaar Mand imellem om Konningen paa Gummønes og de modige Hallinger, der red sig ud for Olbergs sorte Væg og knustes Hest og Mand i dyben Urd. Ja endnu høiere gik den vise Kvinde op i det fjerne Old; herligt var det Kvad, hun lagde om Asagudernes Landeskifte, hvorlunde Odin kaarede sig Danalund og Freyr udvalgte Svithjod, men, hvorlunde Norges Kjæmpefjelde huede den sterke Thor, da han forskende kastede Lueøiet over Skandien, og hvorledes han med vældigt Hammerslag keisede det høie Dovre. Men endog al denne Tale var liflig at høre, saa kunde dog ikke den, ikke Asbjørns gode Hest, ikke hans Elskerindes brandgule Koflok, neppe hendes varme Kjærlighed forjage hans Tungsind. I mørke Timer for han stundom ud iblandt Menneskene, og de fik altid Aarsag til at beklage sig over den hadefulde. Alle Omstændigheder syntes at have sammensvoret sig imod ham og at ville hindre enhver Forsoning med Menneskene. Jeg vil fortælle en hidhen hørende Hændelse. Det er en ældgammel Skik i disse Egne, at man paa en bestemt Dag om Sommeren kommer sammen paa et vist Sted i Nærheden af Sæterne for at fornøie sig og være glad, hver paa sin Vis. Ungdommen danser, Mændene kaprider, nogle brydes, andre slaar en Svir af, og alt er Lystighed. Især er der endnu den Dag idag i<noinclude> <references/></noinclude> 5ylxl42eil5a9iv68vkzb0xcw14ala8 104 141383 327959 2026-07-31T14:54:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 59 —}}</noinclude>Bjødalen en berømt Dansarfest, saa kalder man Stedet, hvor en Sammenkomst af hin Art holdes. Men Bjødalen var mange Mil fra Asbjørns Opholdssted. I vilde Marker havde han vandret flere Dage uden at se Mennesker. De var døde i hans Sjæl som i den Egn, han gjennemstreifede. Den ulykkelige følte sig ene og forladt. Pludselig laa en skjøn Sæterdal for hans Fødder; i dens fjerne Bund mylrede det af Mennesker. Det var Bjødalens Festdag. Asbjørn stanser overrasket: og visselig er det et sært Syn, naar man kommer fra den milevide Ørken at se de levende Grupper; der er tvende Kjæmpere omringede af opmuntrende Tilskuere; hist flyver nogle Ryttere afsted til det afstukne Maal, og i Midten af Folkevrimlen bevæger sig uafbrudt den dansende Kreds i en ensformig Runde. Dette sande nationale Optrin behager Asbjørn; men endnu hører han ikke de glade Stemmer, ikke den flittige Hardanger-Violin. Han rykker uvilkaarlig nærmere og lytter. Scenen behager ham endnu mere, og han længes efter Menneskene, sine Brødre. Han tog sin Hat af og blandede sig i Selskabet. En Stund gik det godt; men ikke før havde man, som Skik er, begyndt at fortælle gamle Sagn og Eventyr, før der kom en afskyelig og tillige latterlig Historie om Hulebaken, som havde forsvoret sig til den onde. Man gyste, man lo, man spottede. Asbjørn merkede snart, at han var Helten i den smukke Fortælling. Hans Kinder blegnede, og Øinene rullede vildt. Da ræddedes Pigerne for den<noinclude> <references/></noinclude> q4omckzqvhbrirfsiqde4a56gsyp6fm 104 141384 327960 2026-07-31T14:54:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 60 —}}</noinclude>fremmede Mand, og Fortælleren blev stum. Vel søgte Asbjørn at fatte sig, og de overgivne Ungersvende prøvede paa igjen at faa Dansen i Gang; men alt Liv var forsvundet, og enhver holdt sig langt fra den frygtelige Gjæst. Fuld af Nag reiste han sig pludselig og flygtede. Længe stirrede Forsamlingen efter den Bortilende og korsede sig. Hændte det sig, at han nogentid usynlig belurede Menneskene, saa var Talen hel ofte om ham selv. Blandt andet hørte han engang en hæslig Kærling true sin lille Stedsøn med Hulebaken, som man bestandig spotvis kalder ham. Han overvældedes af Harme og slængte den onde Moder hart imod Jorden. Alle Ugjerninger tillagdes nu Asbjørn, og man streifede idelig efter Ildgjerningsmanden. Det lykkedes endelig et Streifparti at opdage de friske Spor af hans Hest, som tilligemed ham var usynlig under Hatten, Asbjørn drillede dem en Tid lang, red derpaa hurtig over en Elv. Da blev Forfølgerne var Vandet, som sprudede omkring den travende Hest; derefter blev de sikre Rifler rettede. Asbjørn blev dødelig saaret, og idet Hesten satte ud ved Skuddet, faldt Hatten i Strømmen. Nu forfulgte de den Forraadte og bibragte snart Hesten Banesaar. Hist nede, hvor Aaen danner en liden Ø, der segnede den gode Hest, og der udaandede ogsaa Asbjørn. Den lille Holm blev hans Grav, og der græder endnu den skjønne Fe. Naar den strenge Vinter breder sit hvide Dække over den<noinclude> <references/></noinclude> twiwhweia3qwn16t1d9vfox0mes9d8a 104 141385 327961 2026-07-31T14:54:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 61 —}}</noinclude>frysende Jord, da rinder de varme Taarer paa Øens Græs, og saa hart som Vinterstormen rusker i de smale Blade, saa stivner de dog aldrig af Kuld, og saa tykt som Sneen styrter sig derpaa, saa maa den dog altid vige og snarligen henflyde i frugtbart Vand. Aldrig forsvinder Grønningen mellem de lyse Dynger.» {{*|m=2em}} Her taug Fortælleren. Vore Øine var stadigen heftede paa den lille skjønne Ø. Endelig vendte vi os mod Stenen. Igjennem dens mindre Aabning faldt en svag Lysning af Sommernatten og fremviste et Menneskes Gestalt. Lange Haarlokker flagrede for et sagte Vindpust omkring det gamle Ansigt. Skikkelsen var iklædt korte Skindklæder og sad ubevægelig i den mørke, underfulde Sten. Den af Fortællingen ophidsede Fantasi i den høitidelige Sommernat havde ganske ladet mig glemme, at det var vor Rensdyrskytter. Jeg hendømte mig i Fouqué’s eller Tiecks sære Underverden. Endelig blev Tiden vor Stenboer for lang; han sprang ud, og vi fulgte stiltiende. Reisen blev endnu fortsat et godt Stykke i det natlige Halvmørke. Selskabet talte ikke stort; enhver underholdt sig med sine Fantasier. Naar da en eller anden fæl Natfugl lod høre sin skrækkende Stemme, og Ekko svarede lydt mellem Bjergene, da gjøs Vandringsmændene. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9ad57x3y698b6cprrk7sp2vzhkdu3r1 104 141386 327962 2026-07-31T14:54:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 62 —}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|VI.}}}} {{anker|6}} Nogen Tid, før Keilhau og Boeck færdedes i den ubekjendte øde Fjeldtrakt, havde en anden Videnskabsmand gjæstet den. Det var den høit fortjente Lektor G. Bohr fra Bergen, som foretog en Undersøgelsesreise til Isbræerne i Jostedalen og en Bestigning af en Tind, som han kaldte Lodalskaaben. En Skildring af denne sin Færd gav han i det i Kristiania udkomne Tidsskrift «Blandinger». Bohr og hans Følge tog op fra Enden af Lysterfjorden og gjennem Dalsdal til Storhaugen og Størksellen, hvor Nidalen begynder at udfolde sig, — den første i Jostedalen. Ovenfor Gaarden Kregen mødte man «den første, vældige, himmelblaafarvede Ismasse, {{sperret|Berset{{shy}}bræen}}, en Arm af Lodals uhyre Iskaabe». Lidt østligere og længere op i Melvirsdalen mødte man Nigaardsbræen, om hvilken Bohr meddeler følgende Udtog af Indre Sogns Thing- og Justits-Protokol: «Paa Gaarden Berset i Krondalen var Aar 1742, den 21de August, Sorenskriver, Foged og seks opnævnte Synsmænd tilstede for at granske den Skade, Isbræen da havde foraarsaget. De fandt, at det hele Isfjeld havde nedtrængt sig 880 Fod fra Bersets Huse, imellem tvende Fjelde i et Fjeldskaar, Tufteskaaret kaldet. Denne Isbræ kommer fra Norden og viser imod Sønden til et Fjeld, Høineppen, paa hin Side af Elven.<noinclude> <references/></noinclude> avuei9z3j3ib34nshk5sep5h8aq5sbs 104 141387 327963 2026-07-31T14:54:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 63 —}}</noinclude>Tvende gamle Mænd forklarede, at Isbræen i deres Ungdom havde været øverst oppe i Tufteskaaret, men nu nedtrængt sig i de sidste 10 Aar omtrent 600 Fod paa den slette Mark. Denne Isbræ fører foran sig fra Grunden af alt det, der forekommer af Jord og Stene. (Disse Hobe af Sand, Grus og Sten kalder Jostedølerne ''Vorr'', Schweizerne Moræne og Islænderne Jøkelgjærder.) I Bredde havde Bræen tiltaget 1,680 Fod. I Vest, tvers over Dalen, er Fjeld og Mark, øverst fra ned til Elven, bedækkede af Isbræen. Fra Syd havde Bræen ogsaa trængt sig frem imellem Fjeldene til Vetledalen imod Veitestrand i Hafslo. Bersetgaarden var af Bræen næsten berøvet sine Græsmarker m. m. Den tilbagestaaende Ager var endnu ganske grøn; lidt Korn havde sat Aks, hvilke endnu var umoden formedelst den strenge Kulde og Vind, som Isbræen nu mere end tilforn pustede af sig, og formedelst dens Nedtrængen i Dalen, hvorfor og Kornet bortfrøs ved en Nats stille Veir. Engmarken var, som af et altfor varmende Skin (formodentlig Solstraalernes Reflektion fra Isfladen) ufrugtbar og bevokset med ganske lidet Græs. Alle Gaardens Huse var desuden borttagne af 2 Sneskred i 18 til 20 Aar, men nu opsatte paa nye «Tofter». «Gaardens Skatter», heder det videre i Bohrs Fremstilling, «blev nu formindskede, ligesom og Gaardene Elvekrogens og Melvirs, paa hvilke Isbræen havde vist lige saa frygtelige Virkninger som paa hin, hvilke de senere paa<noinclude> <references/></noinclude> cxaqqh8nlbxmjtxgd6lnmvh0a82jtcy 104 141388 327964 2026-07-31T14:55:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 64 —}}</noinclude>disse holdte Aftagsforretninger godtgjør. Til Elvekrogen havde Bræen udvidet sig 640 Fod i Længde og 448 Fod i Bredde. Til Melvir havde den ogsaa nærmet sig 40 Fod paa Siden. Nogle af Husene var allerede forladte for 4 Aar siden, og Bræens Høide befandtes at være 280 Fod. Efter nogle Mænds Forklaring havde Bræen overdækket en Strækning af en Fjerdedel Mil i Længde. Den mægtige Vorr (Moræne) foran Nigaardsbræen, lige fra Elvekrogen, viser endnu tydeligen, hvor langt den tilforn gik frem. Den 14de Juli var Bræens nederste Rands Afstand fra Vorren i en ret Linie fra Bræens Midte 1,726 Fod. De afragede Sider paa Fjeldene, Skarvenaasen imod Nord og Kampen imod Syd, tilkjendegiver ogsaa dens forrige Høide, der nu er over 200 Fod mindre. Det Sagn, at en hel Gaard, Nigaard kaldet, har staaet der, hvor Bræens nederste Rand nu er, synes at være aldeles grundet. En 92 Aars gammel Kone, som først døde 1810 ifølge Jostedals Ministerialbog, skal ofte have været paa gamle Nigaard, og dens forrige Beboere forlod den først efter hendes og fleres Sigende, da Bræen havde skudt Huset paa skraa. De byggede derefter den lille Plads Nigaard, hvor den nu staar, ved Fjeldet Skarvenaasen, og den har endnu en fuld Gaards Rettigheder i Bubeiter og Teige (Græsganger eller Høslaatter og Skovstrækninger); Bonden Klaus Elvekrogen har for 30 Aar siden seet Taget til et Hus, som Vorren<noinclude> <references/></noinclude> nyyxjmmiswejvf066r0jcaoswfg4mva 104 141389 327965 2026-07-31T14:55:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 65 —}}</noinclude>havde fremført. Adskillig Træboskab er ogsaa efter fleres Sigende flydt ud med Vandet under Bræen. Alt dette bestyrker dog den Mening, at en Del af den Dal, som Bræen nu indtager, fordum har været beboet i det mindste til {{brøk|1|4}} Mils Afstand fra Brævorren, hvilket er anført efter Justits{{shy}}protokollen. Upaatvivleligt er det ogsaa, at ei alene denne, men de andre Bræer i Justedalen, som det følgende vil stadfæste, nu betydeligen er formindskede saavel i Høide som i Længde. Men Størrelsen af denne Formindskelse er det ikke muligt at udfinde, fordi de Steder, fra hvilke der maaltes 1742, ikke nøiagtigen er betegnede. Mangel paa Iagttagelser saavel over Bræernes aarlige Forandring som over Atmosfærens Tilstand, Afvekslinger og Begivenheder, tillader endnu ei, hverken at bestemme, om Bræerne formindskes og forstørres periodisk, ei heller at udfinde Periodernes Størrelse, de Love, disse følger, den aarlige Temperaturs eller andre m. m. De Sagn, at de tager af og til hvert 7de eller 19de Aar, er lige saa utilforladelige som mange andre ugrundede Veirhypotheser.» Bohr giver derpaa en Skildring af sin Vandring op gjennem Stordalen, hvis gigantiske Natur maa have gjort et mægtigt Indtryk paa ham. «Lidt efter lidt hæver Bjørnestegsbræen sig som et uhyre Theater mellem isdækkede Fjelde, hvilke paa begge Sider som Kulisser, prydede med de mest maleriske Grupper, indfatter denne majestætiske Ismasse, hvis nederste Kants Vidde er endnu større end Nigaardsbræens og dens Høide<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 5</noinclude> 83i4jmfzsvyvgsl7pmdzszmhdjf5xhh 104 141390 327966 2026-07-31T14:55:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 66 —}}</noinclude>1,330 norske Fod over Havets Vandspeil. I Forgrunden viser adskillige af de Gjenstande, som omgiver Bræen, lydeligen, at ogsaa den ligesom alle Jostedalens Bræer tilforn var længere og høiere. Jostedalselven, som fordum gik under Bjørnestegsbræen, løber nu der, hvor fordum ogsaa Bræen strakte sig, og dens gamle Grænse bestemmes saavel her som foran Randen af de andre Bræer ved den fremskudte Vold eller Vorr. I seksten til atten hundrede Fods Afstand fra og omtrent 60 Fod over den forreste Brærand, paa det saakaldte Bræsva, ligger en Klop eller stenlagt Vei, over hvilke Bønderne gik til deres Sætre for omtrent 80 Aar siden. Dette Tidspunkt stemmer godt overens med det forhen anførte, i hvilke Nigaardsbræen viste sine frygtelige Virkninger. Bjørnestegsbræen skred ogsaa saa voldsomt frem, at de, der reiste til Sæters, neppe kunde aabne sig Vei med Økser gjennem de mægtige Affødninger, der var frembragte i et foregaaende Døgn. Denne Bræ indesluttes ligesom Berset- og Nigaardsbræen af Fjeldsiderne, der omkranser den. Den indtager den hele konkave Dal i Længde og hæver sig med Dalen alt mere og mere opad, indtil Foden af Lodalskaabe, fra hvis uudtømmelige Snefonn den og de øvrige udvældende Bræer stedse vil erholde ny Næring. Tæt ved det omtalte Bræsva, under truende Klipper og lige for Bræen, findes fuldvoksen Birk, Rogn samt adskillige andre Træer, Buske og almindelige subalpinske Planter{{...|6}}» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ofxqj1e6p61t1o9k2dgicr179jbjldz 104 141391 327967 2026-07-31T14:55:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>«Tre Fjerdedel Mil fra Faabergstølene bliver Stordalen alt trangere og trangere. Snart forandres den hele Scene, og alt vorder mere vildt og frygteligt. Gulnende Enge og grønne Fjeldlier berører nu store, øde Sletter af Sand, Grus, Smaasten og Klippestykker, store som Berge. Grussletterne gjennemskjæres af mange smaa, fra Bræens nederste og øverste Flade nedrislende Vandstrømme. Den hele Dal omfattes af nøgne Bjergkolosser, og i dens vestlige Baggrund fremstiller sig nu ligesom pludselig de nederste Kanter af Lodalskaabens tvende stolteste Affødninger, Lodals- og Trangedalsbræerne, 1,597 norske eller 1,543 Pariser Fod over Havfladen. Begge Bræer adskilles kun fra hinanden ved et smalt Fjeld, der oventil er bedækket med Sne og Is ligesom Fjeldet paa begge Bræernes Sider. De langstrakte, vældige, blaalige Ismasser udfylder de imellem Fjeldskraaningerne liggende Dale og er ogsaa nedtrængte fra Lodalskaabe. Bræernes forreste Rand har utallige Revner af pragtfuldt Udseende og blaa Farve. Vorrerne foran viser atter tydeligen, at ogsaa disse fordum havde større Længde, henved 1,700 Fod. Fjeldsiderne ved alle 5 Bræers forreste Rand er mørke og nøgne, som de var afragede, omtrent 200 Fod opad, saa høit som Bræerne fordum gik. Gangen til og paa Lodalsbræen var ikke vanskelig. Paa Bræen kunde magelig rides og kjøres, dersom der var Veie til den, paa hvilke det kunde være muligt at faa Kjøreredskaber derop. Ismassens forreste bratte Rand kan undgaaes.<noinclude> <references/></noinclude> mclurkxcb6ccbei4ds4vxfap4awecj8 104 141392 327968 2026-07-31T14:55:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 68 —}}</noinclude>Man kommer straks ned paa Isfladen fra den imod Syd liggende, med frodige Planter og Trær bevoksede Fjeldli. Vinter og Sommer ligger her smilende ved Siden af hinanden. Medens den ene Fod sættes paa Isbræen, hviler endnu den anden paa den grønne Fjeldside. Næsten al Sneen var optøet paa Lodalsbræen, enhver Revne altsaa synlig. Ved Bræens Forgrund var Sprækkerne sjeldne og smale, de fleste neppe 1 Fod brede, ligeløbende med Nabofjeldene. Høiere oppe paa Bræen viser det døde Isuhyre, at det har havt sterke indvendige Bevægelser og voldsomme Veer. Tyngden syntes her at have fremvirket en skrækkelig Art af Liv. Iskroppens Forbindelse var mindre jevn, Sprækkerne blev transverselle og bredere, fra 10 til 20, ja flere Fod. Deres Dybde er vist betydelig, maaske lige ned til Jordfladen i Dalen, over hvilken Bræen veltede sig; men den kan neppe maales, med mindre man kunde træffe paa en jevn Helding eller et lodret Faldpunkt. I de største Sprækker sees tydelig det Islag, med hvilket Bræen aarlig forøgedes. Man kunde ofte tælle 20 saadanne Lag, hvert et Aars Produkt, adskilte ved en mørkfarvet Stribe. Uden en vis Ængstelse beskuer eller skrider dog vel neppe nogen over disse glimrende Dødssvælg, hvor tillokkende end deres azurfarvede Vægge er. I deres kolde Afgrund fandt ogsaa stundom en enlig Vandrer en skrækkelig Grav. En Bonde, der for faa Aar siden skulde gaa fra Jostedalen til Nordfjord, faldt ned i en stor Sprække, som Sneen skjulte.<noinclude> <references/></noinclude> 6z0cstmfkj5x7yndy8fnh0jrcitd43v 104 141393 327969 2026-07-31T14:55:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 69 —}}</noinclude>Hans eneste Ledsager, en tro Hund, ilede gjøende og tudende ned til Jostedalen for at varsle om Hjælp. Ingen fattede Hundens Varsel, førend den nedstyrtede omsider savnedes, da nogle fulgte Hunden opad Bræen, hvor den standsede ved en Sprække og gav nogle Tegn, der gjorde det utvivlsomt, at dens Herre der var nedstyrtet. Der nedsænkedes Reb, der raabtes, men forgjæves. Døden havde Bonden fundet i den umaalelige Afgrund. Kun tvungen forlod Hunden Sprækken {{...|5}}» «Lidt efterat Solen havde begyndt at beskinne Bræen og dens Nabofjelde, begyndte Naturens store Opløsningsmiddel, Varmen, efterhaanden at ytre sine mægtige Virkninger. Vandet af den paa Bræen og dens Fjeldsider smeltede Is og Sne løb heftigere ned og dannede sig dybe Revner. Ismasser ved Brærevnerne styrtede sammen med et Brag som den sterkeste Tordens og nedrullede med utallige Gjenlyd igjennem de krumme Dale. Isflader sprængtes med heftige Drøn, naar Varmen udvidede den i Bræen indesluttede Luft. Paa de bratte Fjeldvægge løsnede uhyre Is- og Snemasser, som i Faldet knustes paa de haarde, lavere Klipper og væltede ned med et Tordenbrag, der længe omhvirvledes i de labyrintiske Sidedale. Fjorten eller femten saadanne stolte Laviner rullede ned, medens Solvarmen virkede. Den ved Stødets Kraft knuste Is hævede sig som en Støvhvirvel, og de tungere Dele fusede som den stolteste Fos ned paa Bræen. Stundom nedrullede ogsaa<noinclude> <references/></noinclude> jqflem2nuie6wviezg7qzg316uh3t2t 104 141394 327970 2026-07-31T14:56:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 70 —}}</noinclude>mægtige Klippestykker paa Siderne af Bræens Isflader. Mange smaa Elve som Sølvstriber og prægtige Vandfald, der spillede med Regnbuens yndigste Farver, rislede ned fra Nabofjeldene. Foran begge Bræers forreste Rand laa Vorrer omtrent i samme Afstand som de andre forhen omtalte. Bræernes Formindskelse i Høide var ogsaa paa det nærmeste lige stor med de øvriges. Oppe paa Lodalskaaben ligger ogsaa en Vorr, henved {{brøk|1|2}} Mil lang fra Bræens Begyndelse, næsten ligeløbende med det nordostlige Sidefjeld, 120 Fod bred ved Bræen og 30 Fod høi over den efter Middeltal. Den bestaar ligesom Vorren foran af en stor Mængde Sand, Grus og Sten, fra en Kubiklinies til hundrede og flere Kubikfavnes Størrelse. Den er smalest og lavest øverst paa Bræen, hvor den ender sig næsten i lige Høide med Nabofjeldene {{...|5}} Lidt ovenfor Brævorren, hvor Veien svinger sig henad til Nordfjord, begynder {{sperret|Lodals{{shy}}kaaben}} at fremstrække sit hvide Kjæmpehoved. Denne fører med Rette Navn efter Lodalen i Nordfjord og efter sit uhyre perenne Sne- og Isdække. Mine raske Ledsagere var lige saa ubekjendt som jeg med Opgangen til Kaaben. Isfjeldet havde den største Brathed, ligesom i Almindelighed de fleste mindre Fjelde, imod Sydvest. Opgangen begynder derfor imod Nordost ved Fjeldfoden paa Bræen, 4,500 Fod i lodret Linie over Vandspeilet. 750 Fod høiere var alt Vand forsvundet, og Sneens Høide tiltog nu<noinclude> <references/></noinclude> ocutchlf6micp9jhixqho5cs4hykeqp 104 141395 327971 2026-07-31T14:56:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 71 —}}</noinclude>efterhaanden, endskjønt Varmen var overordentlig, 29{{brøk|1|2}}° R. i Solen. Ansees Snegrænsen som en krum Flade, over hvilken hverken Sne eller Is smelter, maa dens laveste Punkt her være 5,260 norske eller 5,080 franske Fod over Havfladen. Andre Iagttagelser tillader ei at ansætte den lavere, endskjønt Bræens udstrakte Isleie formodentlig i koldere Aarstider bringer Islinien dybere. Fjeldets Brathed gjorde dog Opstigningen temmelig besværlig, og Sprækkerne bleve meget dybere og bredere end nede paa Bræen. Stundom skjultes de nu af Sne; det var derfor farligt at gaa over dem. Man har ofte kun et slibrigt Fodfæste imellem sig og Døden. Det første Feiltrin her er det sidste i Livet. Forsigtighed tilraadede at lade os assurere imod Døden ved et Toug om Livet, og modigen var vi nu snart komne over en 5 Alen bred frossen Snebro. Men Besværligheden forøgedes atter af en i saa stor Høide ubegribelig og næsten utaalelig Hede, der foraarsagede en usædvanlig Mathed og et næsten en halv Gang forøget Pulsslag i den fortyndede Luft. Kræfterne tog alligevel her lige saa hastig til som af, og snart var den nøgne Tinde bestegen, der fremstillede sig som en i langagtige Plader revnet Slakke af splitrigt Brud. Med nogen Bekymring klavredes der opad dette 150 Fod høie, løse, sorte Hoved, der let kunde ryste sig; men omsider var dette ogsaa besteget Kl. 11{{brøk|1|2}} om Formiddagen den 13de Juli {{...|4}}» «Direkte beregnet efter Laplaces Formular<noinclude> <references/></noinclude> 60m1jccgtxgch6nyao5xwe53ckyw2d0 104 141396 327972 2026-07-31T14:56:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 72 —}}</noinclude>ligger Kaabens sydlige Tinde 6,113 norske eller 5,905 Pariser-Fod over Havet. Det hele Isfjeld deler sig oppe i tre mindre Kolosser, hvis Tinder ikkun paa de bratteste Sider og et lidet Stykke af Overfladen var nøgne; forresten var Fjeldets Fod saavelsom dets Sider overalt bedækket med en evig, uafbrudt Is- og Snekaabe. Ved en let geodætisk Operation fandtes den østlige og høieste af de to andre nævnte Tinder at være 295 Fod høiere end den barometrisk først bestemte. Den østlige Tinde er altsaa 6,108 norske eller 6,190 Pariser-Fold {{...}} «Overfladen af en liden Sten paa Fjeldtoppen var paa enkelte Pletter overtrukken med tvende Arter af Lavslægten, den geografiske og Fjeldnerven. En Bjørn, hvis mørke I.une maa have ført den op til disse ensomme Steder, havde efterladt sig Spor i den for et Par Dage siden faldne Sne, og en Fjeldrype lod sin Skoggerlatter lignende Stemme høre. Iøvrigt var alt organisk Liv og al Vegetation forsvundet rundt om, og en evig Vinter havde her overalt fæstet sin Bolig. Tangenten fra Fjeldtoppen paa Jordens Radius eller den største Afstand, Øiet kan række formedelst Jordens Kugleform, er 21{{brøk|1|3}} geografisk Mil. Fra Kaaben oversees altsaa Overfladen af en Kalot, et Afsnit af Jorden, hvis Grundflades Tvermaal er 43 Mil; den største Synskreds altsaa næsten 131 Mil. Der overskues et Snehav af 1,470 geografiske Kvadratmils Fladeindhold, hvis Bølger synes pludselig at være størknede,<noinclude> <references/></noinclude> fpbuf9wzu5t9ywy0u42h08x6r6b8fab 328250 327972 2026-08-01T07:11:35Z Kåre-Olav 25 -l 328250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 72 —}}</noinclude>ligger Kaabens sydlige Tinde 6,113 norske eller 5,905 Pariser-Fod over Havet. Det hele Isfjeld deler sig oppe i tre mindre Kolosser, hvis Tinder ikkun paa de bratteste Sider og et lidet Stykke af Overfladen var nøgne; forresten var Fjeldets Fod saavelsom dets Sider overalt bedækket med en evig, uafbrudt Is- og Snekaabe. Ved en let geodætisk Operation fandtes den østlige og høieste af de to andre nævnte Tinder at være 295 Fod høiere end den barometrisk først bestemte. Den østlige Tinde er altsaa 6,108 norske eller 6,190 Pariser-Fod {{...}} «Overfladen af en liden Sten paa Fjeldtoppen var paa enkelte Pletter overtrukken med tvende Arter af Lavslægten, den geografiske og Fjeldnerven. En Bjørn, hvis mørke I.une maa have ført den op til disse ensomme Steder, havde efterladt sig Spor i den for et Par Dage siden faldne Sne, og en Fjeldrype lod sin Skoggerlatter lignende Stemme høre. Iøvrigt var alt organisk Liv og al Vegetation forsvundet rundt om, og en evig Vinter havde her overalt fæstet sin Bolig. Tangenten fra Fjeldtoppen paa Jordens Radius eller den største Afstand, Øiet kan række formedelst Jordens Kugleform, er 21{{brøk|1|3}} geografisk Mil. Fra Kaaben oversees altsaa Overfladen af en Kalot, et Afsnit af Jorden, hvis Grundflades Tvermaal er 43 Mil; den største Synskreds altsaa næsten 131 Mil. Der overskues et Snehav af 1,470 geografiske Kvadratmils Fladeindhold, hvis Bølger synes pludselig at være størknede,<noinclude> <references/></noinclude> khrh8e9gqiy924yog8751gky0ytj7h8 104 141397 327973 2026-07-31T14:56:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 73 —}}</noinclude>og over hvilket kun enkelte Fjeldtoppe hist og her hæver sine snedækkede Hoveder, hvilke nede i Dalene var indhyllede i Skyerne. Skagastølstinden<ref>[Bohr maalte den 5te Juli fra den tætved liggende Dyrhaugstind Skagastølstinden og fandt dens hele Høide at være 6,975 norske eller 6,737 franske Fod over Havet.]</ref> i Lyster, Tunderdalskirken henad Lom, Vangsen i Jostedalen var de merkeligste. Hartangens cylindriske Top og Folgefonnens Snekuppe var meget mindre. Hele Naturen var omgivet af Dødsstille og Øde. Sjælen gjennemtrænges derfor her let af Vemodighed over de legemlige Formers Forgjængelighed; men den hævedes tit af en usædvanlig Følelse af Naturens Storhed. Hvilket ubetydeligt Punkt er ogsaa Lodalstinden for den maalende Forstand! Neppe en seks Tusindedel af Jordens Tvermaal. Hvad er fremdeles selv Jorden, vort Opholdssted, imod den tusinde Gange større Solkugle? Lodalskaabens Isflader har den største sammenhængende Udstrækning fra Raudalen overst i Gudbrandsdalen, til Fjærland, omtrent 10 til 12 geografiske Mil i ret Linie fra O. N. O. til S. S{{rettelse||.}} V. Deres mindste Udstrækning er {{brøk|1|2}} Mil fra Østdalen i Jostedalen til Sødalen i Opstryn. Lidt rød Sne saaes et Par Steder paa Bræen, men ingen egentlige Ispyramider eller Jøkler. Nogle saadanne findes ved Bersetbræen i Jostedalen og maaske paa flere Steder af Kaaben. Fra denne udvæltede i en umindelig Fortid mæg-<noinclude> <references/></noinclude> tptusl9fksyas497klncvbkhllpm1l2 104 141398 327974 2026-07-31T14:56:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 74 —}}</noinclude>tige Isbræer til Kaabens Sidedale og opfyldte der store Strækninger med Lag paa Lag. I Særdeleshed bemerkes følgende 25 Arme, som har udstrakt sig: {| |- | style="text-align:right" | I. || til || Fjærland i Leganger: (1) Bøiebræen, (2) Suphellebræen og (3 og 4) to længere inde i Vetlefjorden og Sverres-fjorden; |- | style="text-align:right" | II. || til || Hafslo: (5) Veitestrandsbræen; |- | style="text-align:right" | III. || til || Lyster: (6) Tunsbergsdalsbræen; |- | style="text-align:right" | IV. || til || Jostedalen: (7) Berset-, (8) Nigaards-, (9) Bjørnestegs-, (10) Lodals- og (11) Trangdalsbræerne, (12) en til Østdalen mellem Jostedalen og Lom; |- | style="text-align:right" | V. || til || Lom i Gudbrandsdalen: (13) Mysecebøtte- og (14) Raudalsbræerne; begges Vandfald gaar til Lom, formodentlig til Ottaelven; |- | style="text-align:right" | VI. || til || Opstryn: (15) en Gren af Raudalsbræen, (16) Sødals-, (17) Vetledals-, (18) Greidungs- og (19) Fosdalsbræerne; |- | style="text-align:right" | VII. || til || Nedstryn: (20) Nesdals- og (21) Oldebræerne; |- | style="text-align:right" | VIII. || til || Breum: (22) Gjelledalsbræen; |- | style="text-align:right" | IX. || til || Jølster: (23) Aamotsdals- og (24) Kjøsfjords-Bræerne; og endelig |- | style="text-align:right" | X. || til || Førde: (25) Hukedals-Bræen. |} Nedgangen fra Kaaben var, efterat Veien over den nøgne Klippe var tilbagelagt, hastig og let. Efter 19 Timers Ophold i Sne- og Isregionen kom vi tilbage til Stordalen med svækkede Øine og meget opsvulmede Ansigter og Læber.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> eyecmf1zjw8iay9wobd64oy7pxck0je 328240 327974 2026-08-01T07:01:05Z Kåre-Olav 25 tabellstil 328240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 74 —}}</noinclude>tige Isbræer til Kaabens Sidedale og opfyldte der store Strækninger med Lag paa Lag. I Særdeleshed bemerkes følgende 25 Arme, som har udstrakt sig: {| class="_table" |- | I. || til || Fjærland i Leganger: (1) Bøiebræen, (2) Suphellebræen og (3 og 4) to længere inde i Vetlefjorden og Sverres-fjorden; |- | II. || til || Hafslo: (5) Veitestrandsbræen; |- | III. || til || Lyster: (6) Tunsbergsdalsbræen; |- | IV. || til || Jostedalen: (7) Berset-, (8) Nigaards-, (9) Bjørnestegs-, (10) Lodals- og (11) Trangdalsbræerne, (12) en til Østdalen mellem Jostedalen og Lom; |- | V. || til || Lom i Gudbrandsdalen: (13) Mysebøtte- og (14) Raudalsbræerne; begges Vandfald gaar til Lom, formodentlig til Ottaelven; |- | VI. || til || Opstryn: (15) en Gren af Raudalsbræen, (16) Sødals-, (17) Vetledals-, (18) Greidungs- og (19) Fosdalsbræerne; |- | VII. || til || Nedstryn: (20) Nesdals- og (21) Oldebræerne; |- | VIII. || til || Breum: (22) Gjelledalsbræen; |- | IX. || til || Jølster: (23) Aamotsdals- og (24) Kjøsfjords-Bræerne; og endelig |- | X. || til || Førde: (25) Hukedals-Bræen. |} Nedgangen fra Kaaben var, efterat Veien over den nøgne Klippe var tilbagelagt, hastig og let. Efter 19 Timers Ophold i Sne- og Isregionen kom vi tilbage til Stordalen med svækkede Øine og meget opsvulmede Ansigter og Læber.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> npkaju4biryvhg4bzf9gtsxhjgc2j64 104 141399 327975 2026-07-31T14:56:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|VII.}}}} {{anker|7}} Blandt det norske Turistlivs Pionerer maa vi ved Siden af Boeck, Keilhau og Bohr ogsaa nævne Presten Ulrik Fredrik Bøyesen, som ved denne Tid var Sogneprest til Lærdal og døde 1841 som Sogneprest til Ullensaker. Bøyesen var en af sin Tids mest anseede Prester hertillands og stod paa fortrolig Fod med flere af de mest bekjendte Eidsvoldsmænd; — han opholdt sig en Tid ogsaa ved Rigsforsamingen paa Eidsvold, skjønt han ikke var Medlem af denne. Hvad der dog giver ham den bedste Adkomst til at bevares i Efterslægtens Erindring er hans varme Fædrelandssind og hans Beundring for den norske Naturs storslagne Skjønhed, og denne havde han rig Anledning til at betragte paa sine Reiser omkring i sit vidtløftige Prestegjæld. Over dette, som dengang omfattede de fire Kirkesogne Tønjum, Hauge, Borgund og Aardal, forfattede han 1817 en topografisk Beskrivelse, der i Juli og August 1820 — altsaa noget over en Maaned, før Keilhaus Skildring saa Lyset — blev trykt i Budstikken, efterat et Udtog af den med nogle Tillæg Aaret i Forveien var bleven publiceret i det af Falsen, Rein m. fl. udgivne Ugeblad «Den norske Tilskuer». Paa det sidste Sted beskriver han under et samtlige Tinder af Sognefjeldet eller rettere den<noinclude> <references/></noinclude> gz9bs0v8637kr7zt0yxoc9cukgjqk1m 104 141400 327976 2026-07-31T14:57:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 76 —}}</noinclude>Arm af dette, som skyder ned mellem Lysters Prestegjeld og Aardals Anneks. «Horungerne,» siger han, «er et Fjeld i Lyster Prestegjæld, som gaar i Øst og Vest og strækker sig i Vest lige til Utledalen. Det udmerker sig ikke alene ved sine mange underlige, fremragende Toppe, men ogsaa derved, at det nok er det høieste bekjendte Fjeld i Bergens Stift og langt høiere end Suletinden. Omkring Foden af disse Tinder ligger evige Snebræer, medens Toppene eller Tinderne selv fremrager sorte og gyselige opimod de høiere Skyers Region. Fra disse Bræer udspringer flere Elve, hvoraf de fleste strømmer til Aardal. Horungerne bestaar af 7 saadanne høie Toppe; men det er kun mellem to af dem man kan komme over til Lyster. Man gaar da over Bræerne og har da et Toug imellem sig, saaledes at den ene stedse gaar foran den anden i en vis Afstand, saa at om en falder ned i en Sprække, de øvrige da ei alene advares, men ogsaa kan trække ham op igjen.» I Ugebladet Hermoders 2den Halvaargang (1822) indrykkede Bøyesen en Skildring af en Vandring, som han paa Forsommeren 1818 foretog til Vettisgjelen. Denne hans Naturskildring vakte i Samtiden ikke liden Opsigt og blev Aaret efter oversat baade paa Tysk og paa Engelsk og trykt i meget anseede Blade. I nyere Tid har P. Botten Hansen og F. Bætzmann forelagt Almenheden et Udtog af Beskrivelsen, der dog helst vistnok bør læses i uforkortet Stand. I Hermoder ledsagedes Bøyesens Skildring<noinclude> <references/></noinclude> ry8kmr43w5e1jhuk8nbkx7uo3gn4zty 104 141401 327977 2026-07-31T14:57:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 77 —}}</noinclude>af en Planche Norske Nationaldragter, hvortil knyttedes følgende Forklaring: «Scenen er i Sogn i Bergens Stift, hvis almindelige Karakter det i Baggrunden løselig udkastede Landskab omtrent viser. Et Par Kirkefolk fra Indre Sogn hilses af en Ytre Sogning, der just har været ude for at fiske. Konen er i sin Søndagsdragt med en Smekke af livlig Farve udsyet med Figurer i Guld og Brystdugen prydet med Sølvmailler sammenheftede med Sølvlænker, der krydser sig over Smekken. Beltet er sort, beslaaet med Sølv forgyldt. Indre Sogningen udmerker sig ved en zirligere Dragt, som Fjeldbonden i Almindelighed, og desuden ved Huens Farve og sine Hudsko fra Ytre Sogningen, hvis fornemste Særkjende er Indertroien af Faareskind og de tyksaalede Begsøms Sko.» {{midtstilt|{{stor|{{sperret|Vettis-Gjelen}}.}}}} Man havde saa ofte fortalt mig om denne merkelige Gjel<ref name="p77">Ved Ordet Gjel forstaar man her en saadan trang og snever Dal, hvor de steile Sider løber ganske tilsammen i Bunden, der udfyldes af den gjennem{{shy}}strømmende Elv. Man kan ikke oversætte Ordet med Spalte, som medfører Begrebet om noget, som har været forenet. Men dette lader sig her neppe tænke, og allermindst i Vettisgjelen, hvor begge Fjeldsider er af ganske forskjellig Natur, da den ene Side, hvor de vældige Fosse fremstyrter, synes at høre til Urbjergenes Klasse og bestaar enten af</ref>, den eneste Vei til en, formedelst<noinclude> <references/></noinclude> fp5q7l7ml0sbxesj2ns8fjjaqdu9zgl 104 141402 327978 2026-07-31T14:57:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 78 —}}</noinclude>sin Kvægavl især, temmelig betydelig Gaard. Ingen Prest eller nogen anden Embedsmand havde formedelst Veiens Farlighed og Besværlighed nogensinde været der. Ja, hvad som maa synes besynderligere: ikke engang de ældste Bønder paa Farnesset havde været paa Gaarden Vetti. Man levede altsaa og døde i Nærheden af denne Gaard og saa den aldrig. Didhen kom ingen andre end de, som stod i nogen nærmere Forbindelse med den der boende Familie, der følgelig levede saa isoleret, som det kun er muligt imellem Fjelde og i en forresten beboet Bygd. Min Nysgjerrighed var tilstrækkeligen vakt. Desuden havde jeg gjort mig det til en Regel ikke at lade nogen Vinkel af mit Prestegjæld ubesøgt for at<!-- --><ref follow="p77">Granit, Gneis eller nogen anden haard Stenart, — den anden Fjeldside derimod, hvor Vandringsmanden har sin Fodsti, formedelst sine løsere Bestanddele at høre til Fløtsbjergene eller maaske til Overgangsbjergenes Klasse. Ordet Gjel er altsaa karakteristisk, og ved i det mindste jeg intet at sætte i Stedet derfor. Hvo, som iøvrigt vil gjøre sig et ganske tydeligt Begreb om en Gjel, han tage, hvad som sedvanlig er nærmest for Haanden — to Ark Papir, opreise dem parallele ved Siden af hinandem saaledes at de oventil divergerer en Haandbred, men nedentil ikkun staar en Lillefingers Tykkelse fra hinanden, og i denne snevre Bund forestille han sig en skummende Elv, saa har han i Miniatur et høist beskueligt Billede af en Gjel. Tænker han sig nu en saadan Gjel af flere Miles Længde med behørige Dekorationer af Fosse paa den ene Side og Sten- og Jordskred paa den anden, saa staar Vettisgjelen livagtig for ham.</ref><noinclude> <references/></noinclude> opkwrujms8ohnglj3n8ziwbbffdsgsw 104 141403 327979 2026-07-31T14:57:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 79 —}}</noinclude>skaffe mig om Egn og Folk en lige tydelig og nøiagtig Kundskab. Faren selv har overalt en vis Tillokkelse; vel at have overstaaet den er en Triumf. Søndagen den 12te Juni 1818 efter Gudstjenesten begav jeg mig fra Prestegaard i Annekset Aardal i Følge med mange Kirkefolk til Aardalsvandet, som ligger omtrent 1500 Skridt fra dets Udløb mellem Herrøesbakken og Tangen. Dette Vand er 3 Fjerdinger langt og paa det bredeste en halv Fjerding, indsluttet paa begge Sider af høie Fjelde, som formedelst deres bratte, stundom lodret nedhængende Sider forbyde al Adgang fra Landsiden. Vandet er altsaa den eneste Passage og den almindelige Kommunikation mellem Vasbygden (de, som bor ovenfor Vandet) og den øvrige Aardals Bygd. Vi var mange Baade i Følge, hvoraf de fleste med Anstrengelse kappedes om at ro hverandre forbi. De er her ypperlige Rorsfolk, og saadan en Fart fra eller til Kirke sker aldrig uden Væddestrid, hvis eneste Formaal er alene den Ære at vinde. Det er en Fornøielse at se paa denne Kappen. Seks Mand, almindelig unge sterke Folk, sidder ved Aarerne, Baaden skyder frem som en Pil, og man kan tænke sig den Kraft, som anvendes, da undertiden Aarebladet springer tvert af i Vandet, hvilket skede ved den Baad, som kappedes med vores, og som da blev langt tilbage. Men da man i Hast havde faaet en Reserveaare udsat, blev vi, som var sværere lastede og vel 20 Mennesker i Baaden, snart indhentede og forbiroede. Saasnart den<noinclude> <references/></noinclude> 7qc4rk1uwgyxtr86dm6o8jcz7i76cte 104 141404 327980 2026-07-31T14:57:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 80 —}}</noinclude>Baad, man kapror med, er bleven et betydeligt Stykke tilbage, eller man merker, at det, al Anstrengelse uagtet, er umuligt at holde ud eller følge, er Striden forbi; Kampen ophører, ikke uden Spottegloser fra de seirendes Side, og man ror nu mere i Mag, dog altid rask fremad. Vi var snart paa det smukke Farnes, hvor Utledalselven, som løber i en Strækning af 6 Mile fra sit Udspring af fra Gudbrandsdals{{shy}}fjeldene, igjennem Utledalen, Vettisgjelen, Svalemsdalen og Farnesset, udgyder sig gjennem syv Mundinger. Det var allerede Aften og temmelig mørkt: jeg overnattede derfor paa Gaarden Ve, en betydelig Gaard, som har en interessant Beliggenhed paa den søndre Side af Utledalselven, ikke langt fra Farneset. Her ventede mig allerede min betingede Ledsager, en Husmand, som var godt kjendt paa Gaarden Vetti. Vi begav os tidlig om Morgenen paa Veiem og da denne tildels gaar over vakre, jevne Flader, steg jeg til Hest. I Nærheden af Ve kommer man forbi en mægtig Fos, som fra en Sidedal, Røsdalen, nedstyrter med et eneste Fald af 150 Favne. Længer frem i Øst er Valdersdalen, kaldet saaledes, fordi den i en Strækning af 4 Mile fører mod Valdersfjeldene. Igjennem denne Dal flyder Tya fra Fjeldvandet Tyen og styrter sig her ud i en meget stor os, som danner tre Kaskader. Over dens Udløb fører en Bro. Man ser nu, lidt længere frem i Dalen, paa den anden Side af Utledalselven, hvis Løb man hele Veien følger, en Bjergaas, som skjærer i Øst og Vest, Mokampen kaldet, der er ligesom nedsænket mel-<noinclude> <references/></noinclude> q5s5m2bes7a6cfdev2hmr1t1js02rrr 104 141405 327981 2026-07-31T14:57:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 81 —}}</noinclude>lem de til begge Sider langt høiere Fjelde. Ved dens Fod, rundt omkring, ligger et Par Gaarde og flere Husmandspladse. Fra Tya-Elv støder man paa en meget høi Sandbakke, nedenfor hvilken Gaarden Mo ligger. Naar man har arbeidet sig opad denne besværlige og meget steile Bakke, kommer man til Svalemsaasen, en liden Bjergryg, som gaar i Øst og Vest, bestaar af ganske nøgne, glatte Klipper (Svabjerg) og er derfor vanskelig og farlig at ride. Nu kommer man til de vakre Svalemssletter, der i en temmelig lang Strækning fører lige til Gaarden Hjelle. Man har nu fra Farnes reist en halv Mil; og her merker man, at Gjelen er nær. Naturen har allerede antaget en streng Karakter, dens Smil er rent forsvunden. Dalen kniber sig her tilsammen, høiere taarner sig paa begge Sider de sorte Fjeldmasser, der udbreder store melankolske Skygger. Førend man kommer til Gaarden Hjelle, har man passeret en Bro, som fører over Hjelle-Elven, der fra en meget høit beliggende, Gaarden tilhørende Sæterdal, udgyder sig i et Fossefald af omtrent 200 Favne. Alt er gigantisk og truende. Det er Naturens store Stil. Smaa Gjenstande forsvinder ved Siden heraf, og kun det bankende Hjerte, oprørt ved Forventningen af forestaaende Farer, erindrer om egen Lidenhed. Man gjør uden Tvivl vel i, naar man kommer til Hjelle for at reise videre fremad, at give sin Hest Afsked og fornemmelig betro sig til sine egne Ben. Man gjør kanske endnu bedre, naar man tillige herfra forsyner sig med nok en<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 6</noinclude> t83cn5kzgihf2te3jyhytr8qg2ij3uj 104 141406 327982 2026-07-31T14:58:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 82 —}}</noinclude>Ledsager. Gaardmanden Eyvind tilbød sig selv, og da han ikke kunde være den hele Vei med, lod han tillige sin Karl følge. Nu havde jeg da tre Ledsagere, alle vel bevandrede paa denne Vei og derfor ubekymrede ved vante Farligheder, men som godt kunde forestille sig, hvorledes den Mand maatte være tilmode, som opdragen udenfor deres Stand første Gang betraadte en saadan Sti, hvortil han aldrig havde seet, aldrig kunnet tænke sig Magen. Da Eyvind havde fundet sin Haandøkse, som han længe ledte efter, og hvis Brug og Nytte jeg først senere til min Forfærdelse skulde erfare, gik vi alle afsted. Et kort Stykke fra Gaarden Hjelles Vaaningshuse begynder den rædsomme Vei. Indgangen til Gjelen er samme fuldkommen værdig. Det er Hjellehøien, som man maa klavre op over. Den er en Udkant eller en saakaldet Kamp, bestaaende af Granit og Svabjerg, der som en liden Gren skyder ud fra Fjeldet og luder over Elven, som her beskyller dens Fod, der lodret eller snarere noget indbøiet, sænker sig i Grunden. Det er saaledes umuligt at tage nogen Vei nedenfor, da Klippevæggen selv udgjør saa at sige Elvens Ramme. Det er overordentlig tungt at stige opad den bratte Høi paa den vanskelige Sti i en meget anselig Høide og stedse paa Kanten af svimlende Styrtninger. Rimeligvis er det denne Høi, som har bestemt Høiden af Stien i selve Gjelen; thi ellers skjønner man ikke, hvorfor den er anlagt saa høit oppe paa Siden af den frygtelige Væg, at man ved at glide ud, nødvendig<noinclude> <references/></noinclude> egizcdux34u3x6arlhf4ddzq31j9hnu 104 141407 327983 2026-07-31T14:58:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 83 —}}</noinclude>maa være knust, inden man naar Vandskorpen. Har man nu naaet det øverste af Høien, maa man svinge til høire og kommer da ind i Gjelen formedelst en Bro af svigtende Træstammer, belagte med Næver, Torv og Grus, der alt tilhobe gynger sig under Vandrerens Fod. Fjeldet helder her noget udover den gaaendes Hoved, og gjerne helder man sig ind til samme som til en fortrolig Ven for ikke at blive var og om muligt undgaa Tanken om, at det er en Afgrund man svæver over, hvorom man dog ved det fra den gyngende Bro, eller rettere Klop, i Dybet nedstyrtende Grus altfor tydelig mindes. Nu er man da i Gjelen. Gud være med dig, Vandringsmand! Stien er her ikke bredere, end at man kan staa med begge Fødder ved Siden af hinanden, og undertiden har man kun Fæste for den ene Fod, ja stundom har man slet intet egentligt Fodfæste, fordi Jord- og Stenskred, hvis Almindelighed man her let kan tænke sig, har skjult store Stykker af Veien, og man maa da med Foden ligesom rode sig et Standpunkt i den løsere Jord, som her overdækker den hele uhyre Væg, til hvis øvre Del Vandreren, hele Veien igjennem staar i samme Forhold som det ene Ben til det andet i en meget spids Vinkel, idet han med den nedre Del af Fjeldvæggen danner en desto stumpere Vinkel, som kommer den lige Linie gyselig nær. Omtrent en halv Fjerding inde i Gjelen, paa den anden Side af Elven i Nord, høit oppe mod Fjeldets Tind, aabner sig en Tverdal, den merkelige Afdal. Gaardens Huse ligger paa en brat<noinclude> <references/></noinclude> lnjhbkp8ob37pi78rpy97iwlknprvcb 104 141408 327984 2026-07-31T14:58:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 84 —}}</noinclude>Skræntning, at medens den underste Svilstok hviler med den ene Ende paa den blotte Jord, maa den modsatte understøttes af en 4 Alen høi Mur for at faa en horizontal Beliggenhed. Agrene ligger saa gyselig bratte og saa aldeles i Nærheden af det rædsomme Stup, at ingen uvant engang vover sig derhen. Og naar man her fra Gjelen ser de Engesletter, som mere hænger end ligger ud over Dybet, og som dog aarlig slaaes med Stutaarven (en liden kort Ljaa, som føres med en Haand), saa begriber man ikke det fortvivlede Mod, som vover at færdes og sysle her, medens Afgrunden har aabnet sit græsselige Svælg for at modtage den Dumdristige. Noget ovenfor Vaaningshusene er en ganske taalelig Flade, og naar man spørger Manden, hvorfor han ikke har bygget sine Huse der, svarer han, at Stedet er ubebyggeligt formedelst Sneskred. Gjennem Dalen strømmer Afdals-Elven, som udspringer fra Horungtinderne<ref name="p84">Jeg har forhen ved en anden Leilighed [jfr. ovenfor S. 75] anmerket, at Horungerne regnes her blandt de høieste Fjelde i Bergens Stift, og meget høiere end Suletinden, som dog er 5514 Fod over Havfladen. De danner 7 uhyre Fjeldtoppe, hvorom jeg ei vil undlade at meddele det her gængse Sagn: Et Brudefølge, bestaaende tilligemed Brud og Brudgom af 7 Personer, alle ilde berygtede som meget ugudelige og ryggesløse Mennesker, reiste til Kirke, hvor Vielsen skulde fuldbyrdes. Underveis blev de af en straffende Guddom forvandlede til disse syv Fjeldtoppe, og man viser paa de to høieste Tinder som Bruden og Brudgommen. Se her en Ovidiansk Forvandling i nordisk Kjæmpemaner. Hos en nyere Forfatter har jeg seet Fjeldet kaldet Hurrungerne.</ref>, løber i en<noinclude> <references/></noinclude> r7i9pwjlivi17xf5rulff0vszjekp9i 104 141409 327985 2026-07-31T14:58:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 85 —}}</noinclude>Afstand af 30 Alen fra Gaardens Huse og omtrent 150 Alen fra samme udgyder sig med Tordenbrag i en vældig Fos. Drønet af samme og det ved dens Udstyrtning foraarsagede Lufttryk er saa sterkt om Sommeren, at Vaaningshuset synes at skjælve, og alt, hvad flydende der i aabne Kar fremsættes paa Bordet er i en bestandig rystende Bevægelse, fast som ombord paa et Skib i en urolig Sø. Væg og Vinduer, som vender ud mod Elven, er da altid befugtede af det pidskede Skum, som i uendelige Smaapartikler idelig kastes tilbage fra Fossen. Man angav dens Fald for 200 Favne. Og sænker man Øiet ned i Dybet, og igjen opløfter det til Elvens Udløb af den høie Dal, saa finder man dette Maal meget troligt. Ved Siden af denne Fos i den haarde Granitvæg, som den beskyller, er mineret en Rende — jeg kan ei kalde det en Vei, endskjønt den gjælder derfor — bred nok til, at et Menneske, og høit en liden vel afrettet Hest, dog ikke ved Siden af hinanden, kan gaa deri. Denne Rende, hvis Hvælving ikke er saa høi, at en voksen Mand kan gaa opreist, er Gaardens eneste Vei, der stiger op til en anselig Høide. Men da denne Fjeldrende ikke kunde forlænges i en tilbørlig Høide, saa har man udfyldt det tilbagestaaende Gab ved fire sammenføiede, omtrent 6 à 7 Alen<!-- --><ref follow="p84">Om dette er en blot Forfinelse, eller maaske den rigtige Udtale, skal jeg lade være usagt. Vist er det, at her i Egnen er Fjeldets Navn Horungerne, hvilket karakteristisk synes at pege hen til hint anførte Sagn.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ttkk96ky9vhyc0pmod4gmnx91d0x7vk 104 141410 327986 2026-07-31T14:58:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 86 —}}</noinclude>lange Tømmerstokke, der slutte til Fjeldrenden, og med deres øverste Ende hviler paa en høiere Fjeldknap, der tillige tjener til Fæste for Broen, som fører over Fossen I disse Stokke er indhugne Skurer, ligesom Trappetrin. Og naar man nu gaar opad disse Skurer, og da ser mellem Stokkene den skummende Fos under sig, medens man indhylles af dens Dampskyer, saa maa det være en Leirdøl, som da ikke sandser det, at hans Liv hænger af nogle Tommer skrøbeligt Træ. Det forstaar sig, hverken denne Trævei saa lidt som Fjeldrenden selv, ei heller Broen er forsynet med noget Slags Rækverk eller Haandrev. Svindel er ubekjendt for Leirdølen baade af Navn og Væsen. Han falder som andre — endskjønt han vist staar, hvor mange falder — slaar sig ihjel som andre; men det kommer alene af hans ubegribelige Forvovenhed og deraf, at han ingen Vinger har. Fast i fulde 10 Aar har jeg været her; men ikke et er gaaet forbi, uden at jo Folk har faldt ud over Fjeld og slaaet sig tildøde. Det hører her til en af de almindeligste Dødsmaader og vækker ingen videre Sensation, skjønt man dog tror, at saadanne Menneskers Sjæle gaar igjen efter Døden under Navn af Drauger for at skille dem fra andre Spøgelser — Dauinger. Naar Opsidderen i Afdal vil føre noget til Gaards, maa han nede ved Elven aflæsse sin Hest, lade den gaa løs foran sig og selv med sine Folk bære alt op paa Ryggen. Vandringen fremad i Vettisgjelen blev nu alt mer og mer besværlig og frygtelig. Snart<noinclude> <references/></noinclude> 9rk2xzog23ttbgea3a285cj6ct2iks2 104 141411 327987 2026-07-31T14:58:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 87 —}}</noinclude>stansedes man af Sneskred, hvor de skuffende Stene veg under Fodens Tryk, hvor man kun ved ilende at skride hen over de bevægelige Dynger kunde undgaa at glide ned i Dybet for paa en Gang at stenes og druknes. Snart stod man forbauset stille ved en Væg af Is, Sporet af en endnu ikke forsvunden Lavine Her syntes al videre Fremgang umulig. Men herpaa havde Eyvind forberedt sig. Med sin Økse hug han i Isspeilet en Skure, hvori han satte Foden, nok en Skure, hvori han satte den anden Fod; og saaledes vedblev han at hugge og gaa, indtil han var kommen over. Vi andre, En for En, skulde nu ogsaa over i de Spor, han havde betegnet. Her var intet andet for; man maatte tage Mod til sig. Med yderlig Betænksomhed, Øiet stivt heftet paa det Punkt, hvor man skulde træde, maatte man sætte Foden fremad, og stedse fremad, uden at stanse for at lette det hemmede Aandedræt. Mere end en halv Mil maatte vi gaa paa, Randen af lutter Afgrunde, og ofte over saadanne Sneskred, som endnu ei var optøede, der ligesom uhyre Speile hængte næsten lodrette fra den høie Fjeldryg lige ned i det ustyrtelige Dyb, og hvor alene Øksen kunde bane en høist usikker og farlig Sti, ved neppe haandbrede Skurer i den gyselig steile isfrosne Snevæg. En vaklende Fod, et usikkert, ikke noksom bestemt Trin, eller ogsaa den blotte Svindel, som altid truer at overvælde den uvante Vandrer — og man var i faa Øieblikke død, knust og begraven. Men saa var hele Veien gjennem Vettisgjelen, paa en Sti»<noinclude> <references/></noinclude> amfr76ce42w1s4q79bnjwh9fsiawpdo 104 141412 327988 2026-07-31T14:59:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 88 —}}</noinclude>hvor man stundom ei kunde sætte begge Fødder ved Siden af hinanden. Naar jeg træt af den anstrengende Strabads stundom var nødt til at hvile underveis, var Hvilen ikke vederkvægende, var tvertimod høist ængstelig. Det var bedre at gaa, ihvor udmattende det end var, end at sætte sig for at hvile Ved at gaa var man saa beskjæftiget med sin Fod og med at gjøre sikre Trin, at man fik kun lidet Stunder til at agte paa Naturens Grimaser og den overalt truende Død, som gabede os imøde. Men satte man sig ned for at hvile, kunde man ikke undgaa det, at se sig selv siddende paa Pynten af en Afgrund: ovenfor — de høie Fjeldrygge, som steilt heldede ned til den Pynt, hvor jeg sad; nedenfor — det endnu gyselige steile Dyb i lige Linie med min Fod; ligeoverfor, paa den anden Side af Gjelen — de vildeste Fosse, som i mere end hundrede Favnes næsten lodrette Fald styrtede ned; dybest i Gjelens Afgrund — Elven, som skummende, brusende, larmende i sin vilde pilsnare Fart, med bedøvende Lyd høit brølte om, hvor fælt det vilde være at vaske de blodige knuste Lemmer i dens fraadende Bølger; overalt, hvorhen man kastede Øie — intet uden Naturens Forfærdelser og Udsigten til den skrækkelige Sti, som bugtede sig høit oppe langs med den steile Fjeldvæg, hvorpaa vi skulde vandre videre fremad. Øiet lukkedes uvilkaarligt; Hjertet sammenklemtes — for ikke at faa ondt, maatte jeg staa op for at begive mig i nye Farer. Jeg spurgte mine Ledsagere, om da aldrig noget Menneske var kommen til Ulykke<noinclude> <references/></noinclude> 2luiq3l7k3fvvzbf0yej0jpkregrja2 104 141413 327989 2026-07-31T14:59:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 89 —}}</noinclude>paa denne Vei? Man vidste kun at tale om en Mand, som med en Næverkippe paa Ryggen, netop paa det Sted, hvor vi stod, var styrtet ud ved at gjøre et Feiltrin. Jeg forlod pludselig mit Standpunkt, uimodstaaelig overvældet af den Tanke: hvad om du blev den anden! og dog saa jeg intet tryggere Sted for mig. Det begyndte nu at regne, og, da det Strøg, hvorpaa vi var, just blev anseet for farligt formedelst Stenskred, ilede vi alt, hvad vi kunde. Gjelens Bund udvidede sig nu efterhaanden noget, og ved Høljefossen, en halv Fjerding omtrent fra Vette Gaard, er den paa det bredeste, nemlig henved 150 Skridt, og sagde man, at dette er det eneste Sted, hvor den er saa bred, ellers aldrig over 30, ja paa nogle Steder neppe 6 til 8 Alen bred. Min Fører Eyvind forlod mig her og vendte om tilbage med sin Økse, som han havde brugt saa vel, sigende, at nu var alle Besværligheder overstaaede. Det var de ogsaa i Sammenligning med dem, som hidindtil var overvundne. Høljefossen har intet stort Fald; den er meget mere et Vandfald i selve Utledals-Elven; men den har en Kraft, som neppe nogen anden Fos og styrter ud med et Brag, som bedøver Øret. Et lidet Bjerg har sat sig fast i Gjelens Bund. Derved er Elven bleven tvungen til at grave sig en overmaade trang Rende imellem dette Bjerg og den store høie Fjeldside. Og da nu Elvens hele Vandmasse trykker herpaa, saa trænger den sig frem i en Bøining omkring Bjerget, hvor den mødes af en liden Tverside i Fjel-<noinclude> <references/></noinclude> 5rqys3lfvjb81ri1chqzctq2f1980lo 104 141414 327990 2026-07-31T14:59:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 90 —}}</noinclude>det med en saa uimodstaaelig Vold, at Stene, som fra Fjeldet styrter ned i Fossen eller kastes deri, ikke synker tilbunds, men slænges langt bort af Fossen. Det regnede nu saa, at det skyllede ned; og jeg skyndte mig at faa Ende paa en formedelst sine Besværligheder og Farer saa trættende Vandring. Desuagtet kunde jeg ikke undgaa at blive aldeles gjennemblødet. Stien gik nu stedse mere nedad imod Elven. Fjeldet, ved hvis Væg vi den hele Tid havde været ligesom fæstede, syntes at vige mer og mer tilside og tilstedede en bredere skjønt ubanet Adgang. Pludselig kaster det ganske af til Høire, aabner en ordentlig Sidedal, og — førend jeg vidste et Ord deraf, stod jeg paa Vettis Marker, ikke meget høit over Elvskorpen. Tung og vaad af Regn, udmattet af Sved og af den besværligste Strabads var jeg glad ved at komme ned til den nærliggende Husmandsplads for i Ly at udhvile noget, førend jeg forsøgte paa at stønne op af den meget lange og høie Bakke, hvorpaa Gaarden Vettis Huse ligger. Paa Veien dertil mødte Manden Ole mig og ledsagede mig op. Det var Nons-Bel (Kl. 3 om Eftermiddagen). Familien havde just været til Bords, og hurtig blev alt bortryddet, da man ikke troede det godt nok til mig. Paa Bordet blev nu fremsat det herligste Smør, Ost, Spegekjød, Fladbrød, Lefsekling — kort alt, hvad man troede kunde lokke Appetiten hos en træt, udmattet Vandringsmand. Men paa mig var ingen Traad tør, og jeg befandt mig saare umagelig i<noinclude> <references/></noinclude> hqhe1ddvkf7p5r3124gxw9mc2xzhwmy 104 141415 327991 2026-07-31T14:59:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 91 —}}</noinclude>de dyngvaade Klæder. Manden vidste Raad, og i hans Kaave blev jeg forsynet med alle Fornødenheder. Fra Top til Taa iklædt Mandens Søndagsklæder sad jeg der nu — en metamorfoseret Leirdøl — midt iblandt den venlige Familie, som ikke kunde ophøre med deres Forundring over et Besøg, lige saa uventet som forhen uhørt, der ikke vidste, hvad godt de vilde gjøre mig, hjertelig beklagende, at jeg ikke havde ladet dem tilsige; thi da skulde alt været anderledes. Konen var høi frugtsommelig. Jeg ønskede Lykke til hendes forestaaende Nedkomst og spurgte hende, hvorledes hun vilde faa Barnet til Kirke? «Aa,» svarede hun smilende, «naar det kommer saa vidt, saa vil det ikke blive vanskeligt. Det svøbes vel ind i Reven, derudenom et Aaklæde, og i et Baand om Skuldrene bæres det af Tjenestekarlen til Kirken.» «Den samme Vei, som jeg er kommen?» «Ja, vi har ingen anden.» «Nu saa være da Gud baade med ham og Barnet!« «Aa, for Veien er vi ikke bange, den er vi saa vante til, og om nogle Uger bliver det bedre, naar al Isen er borte. Med Guds Hjælp kommer jeg snart selv til Kirke, naar Faer skal lede mig ind.» Jeg kunde ikke andet end prise hendes Mod, Munterhed og Tillid. Manden fortalte mig, at Gjelen ogsaa befares med Hest den bedste Tid af Sommeren, og at alt da føres i Kløv til Gaarden med hans egen Hest, som er vant til denne Tur. Og naar man betænker de smaa leirdalske Hestes Lethed og den overordentlige Sikkerhed, hvormed de kan gaa paa den<noinclude> <references/></noinclude> i1s4z7849tu7xabu8dv8ufjbkqxbfbp 104 141416 327992 2026-07-31T14:59:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 92 —}}</noinclude>allersmaleste Sti paa Kanten af de frygteligste Præcipicer, idet de kaster Fødderne saaledes foran hverandre, at ingen Sti er dem for smal saa bortfalder noget af det forunderlige. Fra Vetti Gaard fortsættes Gjelen i en Strækning af 3 Mile, saa at altsaa hele Gjelen er noget over halvfjerde Mil, og skal den paa den anden Side af Vetti Gaard, efter Mandens Udsagn, være endnu trangere, vanskeligere og frygteligere, end hvor jeg havde gaaet. Manden selv og hans Folk maatte ofte gaa der til Risskoven eller for andre Fornødenheders Skyld til Gaarden. Denne har forresten de fortræffeligste Sætre og Fjeldhavne, hvorfor ogsaa Kvægavlen er her af stor Vigtighed. Kornet fryser stundom i kolde Høste. Mere end den halve Del af Aaret er de to her boende Familier, Gaardmandens og den paa hans Gaard boende Husmands, adskilte fra alt menneskeligt Samkvem. Om Vinteren kan den almindelige Sti i Gjelen ei passeres formedelst Sne, Is og idelige Laviner, der efterlader sig Spor langt ude paa Sommeren, fordi Solens Øie ikkun en kort Tid opløfter sig over dette lange uhyre Gab og dvæler ei længe, saa at den til Is blevne Sne meget sent smelter og sjelden førend i Juli Maaned ganske forsvinder. Den korte Tid om Vinteren, da Utledals-Elven er tilfrossen, passeres vel Gjelens Bund, dog ikke uden Fare formedelst de ommeldte Laviner, som med Orkanens Vælde suser ned i Dybet, og hvis blotte Lufttryk er saa sterkt, at det kaster alt overende. Om Efterhøsten og Vaaren er al Adgang<noinclude> <references/></noinclude> bnlr2js6jmulkio5zefenodke62b068 104 141417 327993 2026-07-31T14:59:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 93 —}}</noinclude>til og fra Vetti fuldkommen spærret, og den sildige Høst fornemmelig ved Jord- og Stenskred, som da løsnes af den hyppige Regn. Bag Vettis Vaaningshuse, i nogen Afstand i Dalens Baggrund, reiser sig en uhyre Fjeldvæg. Udover samme, hvor en ny Gjel begynder, styrter sig den høieste Fos, jeg endnu har seet, Markefossen. Men høie Fossefald er her saa almindelige, at de omsider vækker mindre Opmerksomhed, især da deres Vandmasser just ikke altid er betydelige. Hvad som gjorde mig denne Fos fortrinlig merkværdig er dens aldeles perpendikulære Fald, da den ikke engang med en Draabe berører hele Fjeldsiden. Thi i Skaaret øverst, hvorfra den udvælder, helder Fjeldet sig noget forover og gjør med dets Side en Hvælving indad, saa at man, hvis der ellers var nogen Vei, gjerne kunde gaa imellem Fossen og Fjeldet. Da Vandmassen her ingen Modstand finder, saa gjør den heller ingen synderlig Larm, og jeg hørte kun Duret dybt nede i Gjelens Bund, som jeg dog ikke kunde komme til at se, fordi Udsigt og Adgang dertil spærredes mig af Klippespidser og en kaotisk Blanding af store Granitblokke. Oven over denne Klippevæg er Vettis Marker, hvor et af de herligste Skovstykker maaske i hele Stiftet, lutter Ahl-Fyr. Her vokser unyttede, og uden at kunne nyttes, de høieste Mastetrær af overordentlig Tykkelse, fordi de ei kan faaes ned gjennem Fossen uden at splintres i tusinde Stykker. Selv almindeligt Hustømmer er vanskeligt at nytte herfra, da man af 10 Stokke neppe beholder en<noinclude> <references/></noinclude> 54pmj5achs54xpp4ajq19t770d2pdc7 104 141418 327994 2026-07-31T15:00:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 94 —}}</noinclude>af tilstrækkelig Længde. Skoven eiedes fordum af Aardals Kobberverk, som havde herfra sine største Kulleverancer, hvortil den endnu vilde være herlig skikket, saa meget mere, da dens Beliggenhed har fredet om den. Jeg saa en Mand gaa opad den Fjeldvæg, som fører til denne Skov. I den Afstand, hvori jeg stod, forekom det mig, som naar et Insekt kryber paa en Væg. Men derved, at Stien slynger sig i idelige Bugter muliggjøres og lettes den. Atter en Vei, hvor intet er lettere end at brække en Hals! men saaledes født og opdragen, som dette Folk, mellem idelige Farer ser og agter man ei længer disse. Dristigheden vokser op med Drengen og Ynglingen, og Modet er hans Livs bestandige Ledsager. Af Fjeldtoppe vil jeg her alene anmerke Fleskenaastinden, fordi den ansees for den høieste næst Horungtinderne. Jeg overnattede paa Gaarden Vetti og var næste Morgen ude med Manden for at gjøre et nærmere Bekjendtskab med hans lille romantiske Dal, hvor Høie og Dale, Skov og Vand, de høie sorte Fjeldmasser, hvor udover de majestætiske Fosse udgjød sit skummende Sølv, grupperede sig til et høist malerisk Landskab, hvor Naturens strenge Miner forunderlig blandedes med deres yndigste Smil. Det var Spøg og Alvor i et Blik, begge ved Forening modereret. Kun savnedes Fuglekoret i Skov og Lund. For Luftens spæde Sangere synes Temperaturen her endnu for haard. Ingensinde her hvirvler Lærken i Sky, ogsaa Maaltrosten flyr til mildere Egne; ikkun Gjøgens<noinclude> <references/></noinclude> e3hh2asgahho9nmeldbnks18zahsqkk 104 141419 327995 2026-07-31T15:00:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 95 —}}</noinclude>monotone Kukuk opliver en kort Tid den tause Skov. Af Konen havde jeg lært, hvorledes man herfra fører Børn til Kirke; jeg var nu ogsaa nysgjerrig efter at faa vide af Manden, hvorledes man bærer sig ad for herfra at faa de døde begravne, da det var umuligt, at to Mennesker kunde gaa ved Siden af hinanden i Gjelen, og jeg heller ikke indsaa, hvorledes man kunde føre nogen Ligkiste til Hest. Jeg fik følgende Underretning: Liget lægges paa en Fjæl, hvori der er borede Huller paa begge Ender, som forsynes med Hanker af Toug; til denne Fjæl fastsurres Liget, indsvøbt i sit Linklæde, og nu bærer to Karle, en foran og en bagefter, Liget igjennem Gjelen til Gaarden Hjelle, hvor det kistelægges og føres derfra paa almindelig Vis til Kirkegaarden. Dør nogen om Vinteren, og Gjelens Bund maatte være ufremkommelig, da søger man, saavelsom om Vaar og Høst, at vedligeholde Liget i en stivfrossen Tilstand, hvilket ikke er vanskeligt, indtil det bortføres paa ovenmeldte Maade. Endnu besynderligere var den Maade, Manden fortalte mig, man for endel Aar siden i Husmandspladsen Vormelien havde betjent sig af for at føre et Lig til Graven. Den benævnte Plads ligger i Utledalen, som grændser til Vettismarken. Dens Beliggenhed ved Elven, dybt nede ved Gjelen, er overmaade fæl, og har den ingen anden Vei end en saare steil og smal Fodsti langs Fjeldvæggen ved Siden af de frygteligste Styrtninger ligesom ved Vettien. Da denne Pladses Beboere<noinclude> <references/></noinclude> s8cuikwrvpta4tguydb6zso1w59dvei 104 141420 327996 2026-07-31T15:00:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 96 —}}</noinclude>jevnligen var blevne omskiftede, saa var endnu ingen død her. Nu hændte sig første Gang, at en Dreng paa 17 Aar døde i denne Plads. Man gjorde sig ingen videre Betænkning over Maaden at føre ham til Graven paa, og man forfærdigede Ligkisten i Huset. Man lægger Liget i, fører det ud, og nu først ser man med Bestyrtelse, at det ei er muligt paa denne Maade at føre Liget med sig. Hvad var da nu at gjøre? Gode Raad var her dyre! Omsider beslutter man, at lade Ligkisten blive tilbage som et ''Memento mori'' og at sætte den døde skrævs over en Hest; Benene fastbindes under Hestens Bug; ved Hestens Manke fastgjøres en vel udstoppet Fodersæk, at Liget kan helde sig til samme, til hvilken igjen dette fastsurres: og saaledes maatte nu den Døde ride over Fjeldet til sit Hvilested ved Fortuns Kirke i Lyster — et gyseligt Rytteri! Efter en lang og trættende Vandring vendte jeg med Manden tilbage til hans Hus. En rygende Suppe, kogt paa fedt Bedekjød, slagtet Gaarsaftenen, dampede fra det dugede Bord. Kjødet var ypperligt. Og hvad er ikke ypperligt, naar det rækkes af gjæstfrie Hænder? Derfor skal, saa længe Natur og ædel Simpelhed foretrækkes for Kunst og Etikette, et saadant patriarkalsk Maaltid, hvor en tarvelig, men sund og nærsom Kost ligesaa hurtig tilbydes som taknemmelig modtages, beholde Fortrinnet for mangen Rigmands yppige Taffel, Vidnet kuns om Pral og Pragt. Man vilde endelig, jeg skulde blevet over paa Vetti ogsaa den Dag. Men da jeg havde<noinclude> <references/></noinclude> t70hi3tiqagvtezq6v3gys29llke3f9 104 141421 327997 2026-07-31T15:00:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 97 —}}</noinclude>bestemt mig til Afdal og siden over Fjeldene til nogle af Aardals Kobberverks Gruber, maatte jeg sige Farvel til de gode Folk, hvis merkværdige Bopæl jeg nu for første, vel ogsaa for sidste Gang havde seet. Med min forrige Ledsager og en Karl fra Vetti begav jeg mig nu paa den frygtelige Tilbagevei. Formedelst det sterke Regn var megen Is nu forsvunden, og vi havde selv den farlige Fornøielse at se en af de fatale Isspeile i tusinde Stykker klingende styrte i Dybet. Ikkun over et Par af de mest haardnakkede maatte Øksen atter bane os en rædsom Sti. Betids ankom jeg til Hjelle. Og her — hvor Ingen drømte om Fare — her styrtede min Hest med mig i et lidet Bakkeheld og væltede sig i Faldet ovenpaa mig. Saadan Ende fik denne Ekskursion, som havde saa vide Udsigter, og hvis hele Udbytte nu blev — {{sperret|Vettis{{shy}}gjelen}}. {{---}} {{midtstilt|{{stor|VIII.}}}} {{anker|8}} Allerede Aaret efter at Boeck og Keilhau havde bekjendtgjort Resultaterne af sin vovsomme Færd til Landets ubekjendte Fjeldtrakter, finder vi en fremmed Videnskabsmand af Rang paa Undersøgelsesreise der i Egnen. Det var Geologen, senere Professor C. F. Naumann, fra Dresden, som i Forening med stud.<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 7</noinclude> dq53nc42nn0s4olbzam7fjtc69rdu92 104 141422 327998 2026-07-31T15:00:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 98 —}}</noinclude>med. Schubert bereiste betydelige Strækninger af Landet og efter Hjemkomsten nedlagde Udbyttet af sine Forskninger i Norge i et Verk paa to Bind, betitlet »Beyträge zur Kenntniss Norwegens«. Dette Verk er efter mere end to Menneskealdres Forløb endnu ikke antikveret i videnskabelig Henseende, og inden Turistliteraturen hævder det fremdeles en udmerket Plads som en righoldig Kilde til Kundskaben om Norges Natur og Folkeliv. I de to Sommere, Naumann færdedes hertillands, udfoldede han en Flid og Ufortrødenhed, der maa ligetil opvække Forbauselse og Beundring. Selve Overskriften paa de forskjellige Afsnit i hans Bog lader os ane, hvad han udrettede. Han foretog Ekskursioner i Omegnen af Kristiania. Han har vandret gjennem Numedal, fra Kongsberg af gjennem Thelemarken til Suldal. Han har fra Ullensvang af streifet omkring i Hardangertrakten, draget over Folgefonnens Halvø til Samnangerfjord og reist rundt omkring paa Bergens Halvø. Øerne og Kysterne af Søndfjord og Ytre Sogn, Vossevangen og Urland har han besøgt, ligesom han har draget fra Romsdalen til Lesje; to Gang passerede han Filefjeld; han har været oppe mellem Horungerne, hvor han uden Fører var oppe paa den ene af Skagastøls{{shy}}tinderne paa det sidste hundrede Fod nær, som han fandt det utilraadeligt at bestige; han har flakket omkring paa Jostedalsbræen og dens Udløbere samt ved Lodalskaaben; han har gaaet over Fjeldet fra Skiaker gjennem Raudalen til Nordfjord; han har uden Veiviser vandret det farlige Stykke tilbage<noinclude> <references/></noinclude> 10jb7nnfbz3nl0w33pqdzf25bc00m6y 104 141423 327999 2026-07-31T15:00:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 327999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 99 —}}</noinclude>over Fjeldet fra Stordalen til Lom; han har færdedes omkring paa Dovre, besteget Snehætten og gjæstet de fra den store Tverkjede udgaaende Dalfører; endelig har han besøgt de tre Hoveddalfører, der udmunder i Throndhjemsfjorden. Naumann var ikke blot en dristig Turist, men en velvillig og velmenende Mand, som helst vilde se de gode Sider hos det Folk, blandt hvilket han færdedes. Man læse blot en almindelig Dom over den norske Nation som denne, paa en Gang saa træffende og saa smigrende: «Jeg tilstaar, at visse Sider af den norske Karakter, navnlig den fremtrædende Selvfølelse og Nationalstoltheden i Begyndelsen overraskede mig paa en mindre glædelig Maade, fordi jeg misforstod Ytringerne af disse energiske Karakterdrag, inden jeg blev fortroligere med det herlige Tænkesæt, som besjæler de norske Bjergboere. Men da jeg, bedre kjendt med Sprog og Skikke, for anden Gang gjennemvandrede Norges Dale, da erkjendte jeg først det indre høie Værd hos et Folk, som i mange af sine Stammer, f. Eks. den i Hardanger, kan vise en saa berettiget Grund til hin Selvfølelse gjennem sine beundringsværdige Evner og sin Tænkemaades sjeldne Ædelhed. Med Forbauselse har jeg der stundom hørt paa mine Veivisere, som i Samtale formelig søgte at udfritte mig om Ting, som var dem ufattelige, t. Eks. om Grunden for Høidemaaling med Barometer, med en Videbegjærlighed, som de søgte at faa tilfredsstillet paa en lige saa forstandig som beskeden Maade. Der findes vist ingen, som ikke<noinclude> <references/></noinclude> 24hbpm15mh3d0s3clv3xn92kb4vpgo0 104 141424 328000 2026-07-31T15:01:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 100 —}}</noinclude>kunde læse med Færdighed, sjelden en, som ikke forstaar at skrive og alle besidder den sundeste Forstand, den rigtigste Dømmekraft, — Fortrin, hvis Værd forhøies gjennem rørende Hjertensgodhed og en meget fin Følelse for det passende. Med et Ord: det er et Folk, af hvilket der kan gjøres alt, fordi det kun behøver en Opmuntring for at fremkalde de mangfoldigste Udviklinger ved det saa store Forraad af indre og ydre Kraft. Hvad kan man ikke virke hos et Folk, hvor der til slige Evner knytter sig en Tænkemaade, en saadan Hengivenhed for Regjeringen, en saadan religiøs Erbødighed overfor dens Beslutninger!» — Det Stykke af Reisebeskrivelsen, som her hidsættes, er taget af Bd. II, S. 172 fgg. Det var tidligere trykt i Okens Isis for 1822, S. 646 fgg. {{---}} {{midtstilt|{{stor|{{sperret|Horungtindernes Gruppe}}.}}}} Lysters Kirke ligger temmelig nær ved Enden af den sidste Forgrening af den store Sognefjord, som gjennemskjærer Fogderiet Ytre- og Indre Sogn fra Vest mod Øst. Ingen af de mange Fjorde trænger saa langt som denne ind i det Indre af Landet, hvorfor den i fortrinlig Grad begunstiger Samfærdselen derfra med den ydre Kyst og paa den anden Side østover. Den, som kjender Norges vestlige Skraaning, begriber<noinclude> <references/></noinclude> 93ems4cgrr7gf40l5pvml88qhbid5fv 104 141425 328001 2026-07-31T15:01:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 101 —}}</noinclude>let, at uden disse Fjorde vilde det hele Land til den frie Havkyst med Undtagelse af faa Dalstrækninger ligne en øde Ørken, medens nu disse dybe Skar i Fjeldet byder det virksomme Liv og dets muntre Samkvem de sikreste Asyler. Hvor Skraaningerne eller en nedadgaaende Dal kun giver Anledning dertil, saa vi Bredderne besat med stadselige Gaarde; Kornmarker i fuld Modning bølgede os imøde, i Haverne prangede Kirsebærtræer med modne Frugter, og Blomme- og Æbletræerne bøiede allerede nu sine frugtbetyngede Grene dybt nedad. I disse trange, af 4000 Fod høie, ofte ganske steile Vægge indesluttede Klippegrunde, hvis Bund dannes af Søens Speil, hersker der om Sommeren ofte en italiensk Hede, medens den evige Sne fra de høieste Punkter af Skrænterne alvorlig blinker ned i det lystige Dyb. Som tiest løber Enden af enhver Fjord og dens Forgreninger ud i en Dal af større eller mindre Udstrækning, hvori der flyder en Bjergelv tilhavs. Det længste, frugtbareste og yndigste Dalføre af denne Art er vel det, som fra Opheim løber over Vossevangen til Bolstadøren; et af de korteste saa vi derimod ved Matra paa Folgefonnens Halvø, som var hurtigt afsluttet og havde Karakter af en frygtelig vild Klippekjedel. Ogsaa Lysterfjorden ender som den nordligste Sideudløber af den store Sognefjord i en Dal, som fra Eide af stryger opover mod Sognefjeld og kaldes Fortun-Dalen efter den der liggende Kirke. En anden meget betydelig Dal begynder<noinclude> <references/></noinclude> 32lkjwzd7k7z977yg9gkbitlp7figqu 104 141426 328002 2026-07-31T15:01:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 102 —}}</noinclude>ved Gaupne, løber i Jostedals Sogn opover til Langfjeldenes høie Ryg og danner tillige med Brækkeelvens Dalføre, som paa Østsiden stryger nedover mod Gudbrandsdalen, Grænsen mellem Langfjeldene og Sognefjeld. Begge Fjelde hører til de høieste og frygteligste i Norge; thi undtager vi enkelte Punkter, viser Dovrefjeld i Almindelighed en langt ringere Høide og en ganske anden, mildere Karakter end denne Fjeldstrækning, hvis Ryg derhos henimod den vestlige Skrænt er udpræget i en grufuld ophøiet Stil. Hele det øde Høiland, som strækker sig mellem Akershus og Bergens Stift, danner en meget tydelig karakteriseret Platform i Ordets egentlige Forstand af 50 Miles Længde og en Bredde af 8 til 10 Mil, omendskjønt det er afbrudt af talrige Indsnit og Høidedrag. Det har sin største Middelhøide fra 4—5,000 Fod under 61°20ʹ—30ʹ n. Br., hvor det danner Basis for det høieste af alle nordeuropæiske Bjergsystemer, de kolossale Jotunfjelde. I Nord for disse synker Middelhøiden for Platformen i den Del, som adskilles under Navn af Sognefjeld og Langfjeld, vel kun meget ubetydelig, saa den neppe før i Romsdalen kan sættes henimod 1000 Fod lavere. Mod Syd sænker den sig ligeledes kun lidt efter lidt paa de Dele af sin Udstrækning, der adskilles under Navn af Filefjeld, Hardangerfjeld, Gutefjeld o. s. v. Vegetationen for den almindelige Birk falder saaledes overalt under Platformens Middelniveau, og allerede derfor<noinclude> <references/></noinclude> ie2yvufc0y6frq2cv5y6cne91d402lb 104 141427 328003 2026-07-31T15:01:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 103 —}}</noinclude>forestiller den en øde, bar, ørkenagtig Strækning. Hertil kommer, at Nordsøens Nærhed og den langt større Høide, som saavel enkelte Kupper som hele Kuppesystemer naar og foranlediger betydelige Ansamlinger af Sne, hvilke til og med paa den vestlige Grænse af Platformen og i Nord for Filefjeld i Tidernes Løb er saaledes vokset, at der (t. Eks. paa Folgefonnens Halvø, i de østlige Dele af Sogn, Sønd- og Nordfjord) viser sig udbredt et uafbrudt Snedække over Bjergryggen, som i de indtrængende Dale levner Vegetationen sparsomt Rum, ofte ogsaa indskrænker denne med frygtelige Bræer, som truende skrider ned i Alpedalene fra den evige Snes Regioner. Et helt eiendommeligt Udseende faar denne Platform ved de mer eller mindre hyppige Klippekolosser, som hæver sig op over den evige Snes Overflade ligesom Øer paa et Hav og med sine imposante, dumdristige Skikkelser i høiere Grad overrasker dem, som gjennemvandrer dette ensformige Felt af en til evig Død stivnet Natur. Jeg har ikke seet Schweiz; men jeg tvivler paa, at det kan opvise Udsigter, i hvilke den enhver Ynde forsmaaende Majestæt og Gletscher{{shy}}naturens frygtelig alvorlige, tause Karakter er udtalt paa en mere grotesk, mere overraskende Maade end Tilfældet er med Udsigterne paa Sognefjeld, Langfjeld og Jotunfjeld, disse øde Strækninger for den evige Frost, hvis Gravstilhed kun sjelden, men skrækkelig forstyrres af tordnende Sne- og Stenskred. Frygtelig steile<noinclude> <references/></noinclude> arbhvm6m3l3lbinwncj22m3g7k47vy4 104 141428 328004 2026-07-31T15:01:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 104 —}}</noinclude>Klippekupper, paa hvilke ingen Sne kan blive liggende, stirrer ud af det Sne- og Isdække, som overhvælver Fjeldet rundt omkring, og paa en eiendommelig Maade stikker deres mørke Graa af mod det blændende Hvide under og det klare Himmelblaa over den. Saaledes staar de stræbende mod Himmelen med sin dristige Høide, i uforgjængelig Ro trodsende den brusende Storm fra Nord, som Kjæmpemindesmerker over en begravet Verden. Ikke alle lader sig bestige; at klatre op paa mange af dem vilde være en til Galskab grænsende Dumdristighed, og om nogle af dem gaar der advarende Sagn om, at ingen af dem, som understaar sig at indlade sig paa et saadant Vovestykke, vilde vende hjem i Behold {{...|5}} I Sommeren 1821 berørte jeg kun den vestlige Fløi af den hele Kjæde, Horungtindernes Gruppe, som strækker sig mod Fortun i Lysters Prestegjæld og en halv Mil fra Sæteren Skagastølen i de tre Skagastøls{{shy}}tinder naar en meget betydelig Høide, om end ikke paa langt nær den største i den hele Kjæde. Til disse Skagastøls{{shy}}tinder kan man komme fra Lyster uden at træffe paa Snemarker eller andre Vanskeligheder, da deres Beliggenhed paa Ydergrænsen af det hele Kuppesystem fra denne Side at gjøre dem let tilgjængelige. Vi roede derfor den 13de August til Eide og fulgte derfra Dalen til Fortun, da Skagastøls{{shy}}tinderne ligger til Siden S. O. for Helgedalen, en Sidedal, som fra Fortun over Berge gaar op-<noinclude> <references/></noinclude> omtc41wwp0s2h5t0ma5vo58o1hpjnen 104 141429 328005 2026-07-31T15:01:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 105 —}}</noinclude>over mod Høifjeldet. Veien gaar i Begyndelsen henad den steile Fjeldside langs en liden Sø, som udfylder Dalen i dens hele Bredde; en spids Pig, hvis Basis løber fra Eide til Fortun, viser sig paa den nordlige Side, medens den sydlige danner Klippevægge, som uden Afbrydelse styrter ned og belives af talrige Vandfald. Fortuns Kirke ligger 140 Fod over Nordsøen. Forgjæves ser man sig ved Fortun om efter en Dal, som fra Berge af (640 Fod) stryger ned i Hoveddalen. Da gaar uventet Veien som en brat Fjeldsti i Zikzak 500 Fod høit opover den steile Glimmer{{shy}}skifervæg, med hvilken den fra Berge nedstrygende Helgedal pludselig sænker sig ned i Fortundalen. Veien kan passeres af Heste og danner nu en Del af den meget bereiste Vei over Platformen gjennem Bæverdalen til Lom i Gudbrandsdalen, hvorigjennem en betydelig Del af Kommunikationen mellem Øst- og Vestlandet foregaar. Flere Karavaner af Døler mødte os, alle til Hest, som førte over Huder og Smør, hvormed de fornemmelig driver Handel. Deres Dragt og Fysiognomi var helt forskjellig fra, hvad vi var vant til at se i Bergens Stift. Ovenfor Berge er Helgedalen snever, temmelig nøgen og stiger brat, saa at Elven i Fossefald paa Fossefald bruser ned over de mange Terrasser. Vore Bestræbelser for at faa fat paa en Veiviser var forgjæves, da Folk nødvendigvis maatte drive paa med Slaataannen; vi maatte da beslutte os til at gjøre Turen paa egen Haand,<noinclude> <references/></noinclude> nxlqo2u5sseo9j9g3rrtqbxs331vl40 104 141430 328006 2026-07-31T15:02:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 106 —}}</noinclude>da vi paa Sætrene blot kunde vente at finde Kvinder og Børn, som ikke var kjendte. Optun paa Elvens høire Bred er den sidste Gaard (1312 F.h.) men først i Nærheden af det øverste og sidste Vandfald aabner Baggrunden sig og med den Udsigten til den første Skagastølstind, den nærmeste og laveste af Horungerne<ref>Her følger en Række botaniske Iagttagelser, som forbigaaes.</ref> {{...|5}} Terrænet forandrer sig, og Udsigten udvides nu. Bækken flyder, saavidt Øiet kan forfølge den opad, i en lang øde Dalstrækning med temmelig jevn Bund. Efter nogle hundrede Skridt kommer paa den venstre Side ind en liden Sidedal, som udvider sig opad og indeholder nogle Sæterhytter og i Baggrunden lader frygtelige Klippekupper komme tilsyne. Til den slutter sig videre en fra Skagastøls{{shy}}tinderne nedstrygende Paralleldal; en Tverkløft forbinder dem begge, og paa Siden af denne ligger Sæteren Skagastølen i en Høide af 3000 Fod. De tre Skagastølstinder laa nu foran os i al sin Pragt, belyst af Aftensolen, medens Dalen allerede var svøbt i mørke Skygger; lette Skyer svævede lig en Glorie i Aftenrødens Glans om Hovederne paa disse Ørkenens evige Eneboere, som kun er klædte i simpelt Hvidt og Graat, Sneens og Stencns Farver. Den kolde Nat var høist ubehagelig i den trange Sæterhytte, og glade hilsede vi Solen den næste Morgen i det Frie. Græsset var overtrukket med Rim, og Jorden var haardfrossen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> oj6zpt7q1tfjvdda913jp41h4vrdx3z 104 141431 328007 2026-07-31T15:02:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 107 —}}</noinclude>Vi søgte at komme ind i den omtalte Paralleldal, som stiger opad høiere og høiere, ikke jevnt, men trappetrinvis i tre eller fire Afsatser til den evige Snes Regioner. Der er det ogsaa, at Skagastølstinderne paa den ene Side og en i sine øvre Dele til tre Horn spaltet Klippevæg paa den anden danner Dalens Sider, saa at Terrænet mellem begge allerede er høit fyldt med Sne, som strækker sig nedover et lavere Daltrin og finder sin Afslutning i en liden, grønlig Sø (4410 Fod). I Baggrunden, hvor Dalen kommer ned fra det store Sneplateau, er den sluttet ved en lav Fjeldkam, bag hvilken den taber sig i en uoverskuelig Sneflade. Længere nede fremviser Dalen en rig Alpeflora {{...|5}} Foran den nordligste Skagastølstind ligger i Nordvest en hvælvet nøgen Kuppe, som hjælper til med at danne den østlige Dalvæg; mellem begge gaar der et lidet paa denne Tid ganske snefrit Gjel østefter, der afbryder Sammenhængen i den øvre Dalside og fører over til de østligere Dele af Snemarken; i den træffer man en ubetydelig Vandansamling (5060 F.) og en pragtfuld Udsigt til de fjernere beliggende Regioner af Jotunfjeldene. Det var forbundet med stor Anstrengelse at naa op paa Toppen af den nordligste Skagastølstind gjennem den frygtelige Urd af Klippeblokke, som bedækker disse Kupper fra øverst til nederst, — en Besværlighed, der er forbunden med Fare, i Høiden, hvor løs Sne lumsk skjuler Stenkløfterne og Hulningerne i den sprukne Overflade. Da vi var uden Veiviser, vovede vi os<noinclude> <references/></noinclude> c3ipqiw4xt6rna0o5uzvf6qmny6r6lk 104 141432 328008 2026-07-31T15:02:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 108 —}}</noinclude>ikke op paa den steile Snemark, som bedækker Kuppen paa den østlige Side, og saa fandt vi omtrent 100 Fod under det høieste Punkt vor Vei spærret af lodrette Klippevægge, langs hvilke kun en smal, brat med Is og Sne bedækket Rand syntes at føre. Imidlertid behagede det os ikke at kjøbe en nøiagtig barometrisk Bestemmelse med Livsfare, og den skrækkelige Afgruund under et saa svimlende Standpunkt truede for alvorligt opad. Idet vi saaledes ved temmelig klar Himmel saa ned i det svælgende Dyb og udover de rundt omkring lysende, ubegrænsede Sneflader, lod der fra en nær Sidedal pludselig en frygtelig drønende Torden; med en rædsom hul Larm rullede det voldsomme Skrald omkring 30 Minuter, idet det i et mangedobbelt Ekko forkyndte, hvorledes det var naaet langt hen til fjernere Regioner. Vi befandt os her 6880 Fod over Havet; den store Lodalskaabe paa Langfjeldene viste sig i N. N. V. I Syd derimod omtrent 1/g Mil borte reiste sig en frygtelig Klippekegle, som i Høide langt syntes at overtræffe vort Standpunkt. Men endnu høiere og skrækkeligere taarned sig de to følgende spidse Skagastølstinder, og det blotte Syn over til den fra den bratte Side af den nordligste Tind volder Svimmelhed. Man kan sikkert sætte den hoieste 400 Fod over denne, og i en saadan Høide og Nærhed istemmer man gjerne den almindelige Mening, at det<noinclude> <references/></noinclude> 0t3ma06mhree6g8iijr2u4yqmy1235q 104 141433 328009 2026-07-31T15:02:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 109 —}}</noinclude>vilde være et ligesaa formasteligt som uudførligt Foretagende at ville klatre op paa disse Klipper. Uventet kom Skyer trækkende op fra Syd og indhyllede de fjernere Klippepyramider i et glimrende Slør; derfor skyndte vi os for at naa Dalen, før ogsaa vor Kuppe blev indhyllet. Før os er den nordligste Skagastølstind bleven besteget fra en anden Side af Herrerne Boeck og Keilhau, og fra dem har jeg den mundtlige Efterretning, at dens høieste Top neppe yder to Mennesker et sikkert Standpunkt; deres Høidebestemmelser giver over 7000 Pariser, altsaa over 7250 Rhinlandske Fod; men Keilhau selv stoler ikke paa Maalingens Rigtighed. Regner vi de 100 Fod, som vi efter omtrentligt Skjøn befandt os under Toppen, til Høiden af vort Standpunkt, saa giver dette 6980 eller 7000 Fod for Høiden af denne laveste af Skagastøls{{shy}}tinderne. Bohr maalte den foranliggende Dyrhougstind barometrisk og fik 6{{tusenskille}}352,{{liten|4}} Fod. Ved geometrisk Maaling derfra fandt han den ene Skagastølstind 622,{{liten|7}} Fod høiere Dette giver 6975 Fod, et Resultat, der paa en uventet Maade stemmer overens med det af os fundne. Herefter skulde altsaa den høieste Tinds sandsynlige Høide være 7400 Fod, som allerede langt overtræffer den, som Snøhætta paa Dovrefjeld har. Da nu Skagastøls{{shy}}tinderne ligger paa den yderste Ende af Jotunfjeldene, vilde det være en meget usandsynlig Antagelse, om man i dem søgte de høieste Kupper i det hele System. Tvertimod kan denne Omstændighed sikkert berettige til at holde dem<noinclude> <references/></noinclude> n06qumq51jbbom15cd80pgrgshitpu8 104 141434 328010 2026-07-31T15:02:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 110 —}}</noinclude>for lavere end de længere ind beliggende Klippehorn, af hvilke vel nogle turde rage op til en Høide af 8000 Fod. {{---}} {{midtstilt|{{stor|IX.}}}} {{anker|9}} Samme Aar — 1822 — som Naumann og Schubert gjæstede Trakterne omkring Skagastøls{{shy}}tinderne og Jotunheimen, kom der ogsaa et andet Selskab af Turister og Videnskabsmænd herhen. Om dette Selskabs Besøg i Egnen indeholder et Par Artikler i «Hermoder» Oplysninger, nemlig Stykket om «De høieste Fjelde i Norge» (3die Halvaarg. S. 235 fgg.) og «Fragmenter af en Fjeldreise i Sommeren 1822» (6te Halvaarg. S. 57, 89 og 161), — det sidste forfattet af Botanikeren M. N. Blytt. Blytt, der paa Færden ledsagedes af 3 Kunstnere, som han betegner med Bogstaverne M., F. og L., tog fra Aal i Hallingdal over Vidden til Hardanger, hvorpaa han over Voss begav sig til Indre Sogn. Her slog han ind paa den Vei, der gjennem Fortun- og Bergsdalen førte opover til Horungernes Række. «Fortundalen», skriver Blytt, «er rig paa maleriske Situationer. Paa en Bro nedenfor Kirken fik Malerne et stort og skjønt Prospekt. De drog videre længer op i Dalen til Ormeli og tilbragte hele Dagen med at tegne. Jeg fulgte<noinclude> <references/></noinclude> 03yi1yn6djgjekvfuvqfa8c01afjmu2 104 141435 328011 2026-07-31T15:02:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 111 —}}</noinclude>for Mosernes Skyld en Sti, der til høire Side førte op til Bergsdalen. Man kan, naar man ei er frygtsom, ride opad denne smale og steile Sti, som er anlagt yderligen paa Kanten af Klippeterrasserne. I Regnveir skal den være farlig, fordi man da er ideligen udsat for at blive foruleiliget af nedrullende Stene. Paa det høieste af Stien har man et interessant Syn ned i Fortundalen. Man staar som paa Galleriet af et høit Taarn og ser lodret ned. Tænker man sig 5—6 kjøbenhavnske Rundetaarne satte ovenpaa paa hverandre, saa vil Enhver, der har været i Kjøbenhavn, kunne gjøre sig et nogenlunde tydeligt Begreb om dette Sted. Efterat man er steget til denne Høide, kommer man ind i Bergsdalen, der endnu til begge Sider er begrænset af henved 2000 Fod høie Mure. Denne Dal er temmelig bratopgaaende, og Bergselven, som gjennemstrømmer den, danner en sammenhængende Række af større og mindre Vandfald. Her findes flere Gaarde, af hvilke Optun er den øverste, hvor Kornet kan dyrkes. Jeg skulde formode, at dens Høide over Havet er henved 2000 Fod; thi man ei ikke kommet ret langt ovenfor Optun, førend man møder de sande Sæteregne. Man har fra Optun neppe en halv Mils Vei til Foden af Skagstøls- og Ringstinderne, tvende Grupper i Hurungerækken; vi ansaa det derfor bekvemt at tage vort Natteherberge her for derfra næste Dag at foretage en Tur ind imellem Fjeldene .. Den 6te September, som var bestemt til at vandre ind mellem Fjeldene, blev vi tidlig om Morgenen<noinclude> <references/></noinclude> 2dmx1a6wruhis28md6zs1lprkrlrfi5 104 141436 328012 2026-07-31T15:03:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 112 —}}</noinclude>vækkede af Elvenes og Bækkenes Brusen og Bulder i Forening med en frygtelig Pladsregn og Storm. Vi fandt til megen Bedrøvelse Fjeldene og Dalen indhyllede i tyk Taagedamp, der tumledes frem og tilbage, og vi havde et Skuespil, som under andre Omstændigheder vilde have været ret interessant. Mens jeg, indhyllet i mit Reisetøi med Paraply over mig, stod ude paa Gaarden og betragtede den oprørte Natur, hørte jeg et Tordenbrag, som frembragtes ved et Stenskred fra den paa Elvens østlige Side liggende Fjeldforhøining. Bulderen overdøvede for et Øieblik aldeles Optunfossene og Høgalifossen, der dog ellers var dygtig høirøstede. Da Taagen adspredte sig saa meget, at jeg fik et Øiebliks Udsigt til den modsatte Fjeldside, blev jeg sat istand til at danne mig et Begreb om den korte Tid, Vandet i de trange Fjelddale behøver til at forøge sig, Jeg kunde paa et Areal af indskrænket Omfang tælle 24 mindre og større Elve og Bække, der alle styrtede sig som hvide Fosse ned fra Bratfjeldet, uagtet jeg Aftenen i Forveien kun havde tællet 3—4 af de større. Optunsfossene som de nærmeste havde hver halve Time et forandret Udseende paa Grund af Vandmassens bestandige Tilvækst. Om den Støi og Bulder, som Vandets Kraft{{shy}}anstrengelser frembragte, kan man kun gjøre sig en tydelig Forestilling, naar man har bivaanet et Uveir i en saadan Dal. Jeg har ikke været paa Havet i Storm; men jeg skulde fristes til at formode, at en Sømand, som befandt<noinclude> <references/></noinclude> 3b1lcdeqdmn603zrlre8b69kzsp68e6 104 141437 328013 2026-07-31T15:03:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 113 —}}</noinclude>sig i Bergsdalen, saadan som den idag viste sig, vilde gjenkjende sit ubændige Element. Manden paa Optun sagde mig, at et saadant Uveir ofte foraarsagede frygtelige Fjeldskred, især om Foraaret og Efteraaret. Det var ikke sjelden, at man af Frygt for disse Skred maatte flytte ud af Husene hen under de store Stenheller, som laa oppe paa de mindre steile Fjeldsider og hvor man troede sig sikrere end i de paa Dalens Bund liggende Gaarde. Man leder heller ikke længe efter Spor af Jerverne (Skredene); thi overalt opad Fjeldsiderne sees sorte Furer, dannede af de nedrullede Masser, og hele Dalens Dyb er opfyldt af større og mindre, i Faldet knuste Stenblokke. Naar man er oppe mellem Stenurderne og ser nedad, har man Møie med at gjenfinde de graa Huse mellem Stendyngerne. Optun ligger saaledes omgiven af Klippestykker, der overgaar Husene i Storhed, at man for at komme fra den ene Stue til den anden maa gjøre krogede Omveie {{...|4}} Vi begyndte næsten at opgive Haabet om at faa noget af Hurungerne at se, da det ud paa Eftermiddagen lod til at ville klare op. Mit Reiseselskab vilde nu have Heste for at ride op til Skagstølen, som ligger omtrent {{brøk|1|2}} Mil fra Optun ved Foden af Skagstøls{{shy}}tinderne. Da jeg forudsaa, at det vilde vare længe, førend disse Heste blev færdige, gik jeg ved det første Solglimt alene opigjennem Dalen {{...|4}} Da jeg var kommen saa høit op i Dalen, at jeg kunde gjøre mig Haab om at faa en Udsigt<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Jotunheimens Opdagelseshist.}} 8</noinclude> og1pzfh9weuvb3gyqysfrp6phayh4xn 104 141438 328014 2026-07-31T15:03:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 114 —}}</noinclude>til Hurungerne, blev jeg paany overfaldt af en styrtende Regn og en gjennemtrængende kold og sterk Vind. Det var forunderligt at se den Hurtighed, hvormed Skyerne trak hen over Himmelen. Ved at vende mig saa jeg hele Dalen under tykke Skybunker, der tumledes frem og tilbage for modsatte Vinde. Skyerne for mod hinanden og leverede et ordentligt Feltslag i Rummet. De sælsomt formede graa Masser rykkede frem og mødte lignende fra den modsatte Side af Dalen. Efter en synbar Kamp og Gjæring maatte de Kolonner, som anførtes af den svagere Vind, trække sig tilbage. Valpladsen var paa engang forladt, og paa den klare blaa Himmel fremstraalede atter Solen med et varmende og vederkvægende Skin. Da jeg vendte mig om for at fortsætte Vandringen op igjennem Dalen, forbausedes jeg ved Synet af en herlig stor Situation. Horizonten var bleven klar. Det høie afrundede, med store Snemasser bedækkede Barfjeld, Fannaraake, var den mest ophøiede Gjenstand i Gruppen og dannede Baggrunden i Maleriet; i Forgrunden havde jeg den høie vakre Dokkefos, og til begge Sider grønklædte, terrasse{{shy}}formede Klippe{{shy}}dekorationer. Min Veiviser, som just her indhentede mig, kaldte Stedet Vettegalden. Vi tog siden et Prospekt deraf. Nogle hundrede Skridt længere oppe, ved Fossegaldebroen, fik jeg et andet stort Fjeld at se. Det var Skurvenaasen, som stillede sig ved Siden af Fannaraake, og kappedes med det i Høide. Skurvenaasen var dannet som en afskaaret Kegle med<noinclude> <references/></noinclude> tg0d10gqd9d8dw5j4485kgm6sgp9ax9 104 141439 328015 2026-07-31T15:03:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 115 —}}</noinclude>et Par Terrasser paa Overfladen. Jeg stirrede nu med Begjærlighed hen mod den Kant, hvor Skagstølstinderne skulde ligge. Alt var indhyllet i tykke Skyer; men i et Øieblik fordelte disse sig, og til min store Fryd fremtraadte nu nogle spidse Tagger og Tinder, der ragede høit opover Fannaraake, Skurvenaasen og en hel Del andre afrundede Fjeldhøider. Det var de fire forreste af Skagstølstinderne. De var bedækkede med en nyfalden Sne, og Solstraalerne, som skinnede klart, gav Gruppen en overordentlig skjøn Glans. I Fordybningerne laa gammel Sne, der ikke havde det blaalige Skjær som den nyfaldne. En ny Skymasse for frem og indhyllede Scenen i Dunkelhed. Vi gik over Fossegaldebroen, og ved Ringshaugene var jeg atter saa heldig at faa se Skyerne for et Øieblik at adsplittes, og nu viste sig den femte og høieste af Skagstølstinderne, den saakaldte Hurungen, den af hvilken de forskjellige Grupper tilsammentagne kaldes Hurungerne. Denne ragede med en rundagtig kløvet Top høit op over alle de andre. Dens Basis var parallel med den høieste Spidse af den forreste i Rækken, den af Keilhau, Boeck og Naumann maalte 7000 Fod høie Skagstølstind. Skyerne borttog ogsaa snart dette Skuespil for mine Øine. Vi gik fra Ringshaugene videre til Skagstølen. Ved Ringadden, en Sæter, fik jeg Omridset af en ny Gruppe, der grænsede til Skagstøls{{shy}}tinderne, nemlig Ringstinderne. Den høieste af disse kaldes Dyrhaugstinden, den laveste, hvis underste Dele staar i umiddelbar Forbindelse med den isopfyldte For-<noinclude> <references/></noinclude> beat1hvscl2j9ad2j1p69qmmklzhcc7 104 141440 328016 2026-07-31T15:03:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 116 —}}</noinclude>dybning, som adskiller den fra Hurungen, det saakaldte Skagestøls- og Ringsbotten, lignede i Form Kobbertaarnet paa Throndhjems Domkirke, og var en skjønt afrundet Snekuppel. Da vi naaede Skagstølen, overfaldt os et nyt Uveir, der drev mig ind i Sælen {{...|4}} Da Veiret lagde sig noget henimod Aftenen, drog vi over Ringadden tilbage til Optun {{...|4}}» {{*|m=2}} Det havde, heder det i den anden Skildring af denne Færd, som ovenfor er nævnt, været Blytts og hans Reiseselskabs Agt at bestige Skagastøls{{shy}}tinderne, hvis det indtræffende Uveir ikke havde lagt Hindringer i Veien derfor. Nu maatte de nøies med at overskue den hele Tindrække fra Søvdenaasen ved Optun og anstille Sammenligning mellem Spidserne. Og saa heder det videre: «En af Reiseselskabet spurgte Eieren af Skagastølen, om det var vanskeligt at bestige den laveste af Skagastøls{{shy}}tinderne. «Man kan gjerne ride derop,» sagde han; «men de andre høie Tinder er aldeles ubestigelige.» Dog havde hans Farfader engang vovet paa at bestige den mellemste af dem. Lykkelig kom han ogsaa op paa Toppen; men enten nu den fortyndede Luft eller den spidse svinglende Tinde kunde have denne Virkning, nok er det, han blev ængstelig (fælen) og vilde skynde sig ned igjen. Men da var det ham umuligt at finde igjen de smaa Ridser, hvori<noinclude> <references/></noinclude> b5ohy2gepryj2i56ghk1sh6jgnsforz 328251 328016 2026-08-01T07:12:13Z Kåre-Olav 25 2em 328251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 116 —}}</noinclude>dybning, som adskiller den fra Hurungen, det saakaldte Skagestøls- og Ringsbotten, lignede i Form Kobbertaarnet paa Throndhjems Domkirke, og var en skjønt afrundet Snekuppel. Da vi naaede Skagstølen, overfaldt os et nyt Uveir, der drev mig ind i Sælen {{...|4}} Da Veiret lagde sig noget henimod Aftenen, drog vi over Ringadden tilbage til Optun {{...|4}}» {{*|m=2em}} Det havde, heder det i den anden Skildring af denne Færd, som ovenfor er nævnt, været Blytts og hans Reiseselskabs Agt at bestige Skagastøls{{shy}}tinderne, hvis det indtræffende Uveir ikke havde lagt Hindringer i Veien derfor. Nu maatte de nøies med at overskue den hele Tindrække fra Søvdenaasen ved Optun og anstille Sammenligning mellem Spidserne. Og saa heder det videre: «En af Reiseselskabet spurgte Eieren af Skagastølen, om det var vanskeligt at bestige den laveste af Skagastøls{{shy}}tinderne. «Man kan gjerne ride derop,» sagde han; «men de andre høie Tinder er aldeles ubestigelige.» Dog havde hans Farfader engang vovet paa at bestige den mellemste af dem. Lykkelig kom han ogsaa op paa Toppen; men enten nu den fortyndede Luft eller den spidse svinglende Tinde kunde have denne Virkning, nok er det, han blev ængstelig (fælen) og vilde skynde sig ned igjen. Men da var det ham umuligt at finde igjen de smaa Ridser, hvori<noinclude> <references/></noinclude> 30ppkfmi5xtqg3g4d97aprbhb6n19l4 104 141441 328017 2026-07-31T15:03:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 117 —}}</noinclude>han ved Opstigningen havde sat Hænder og Fødder. Han kom i Livsfare og lovede i denne sin Nød at give en Ko til de fattige, hvis han med Livet kom derfra, hvilket da ogsaa gik i Opfyldelse. Men siden den Tid anser Bønderne (og det har meget at sige) det for en Formastelse at ville tænke paa at klavre op paa nogen af disse Tinder.» {{midtstilt|{{stor|X.}}}} {{anker|10}} Blandt dem, som i de første Decennier efter Jotunfjeldenes Opdagelse gjæstede Heimen, maa vi ogsaa mindes Henrik Wergeland, der Sommeren 1832 gik herigjennem og saavel i sin Digtning «Spaniolen» som i sine «Digte, anden Ring» nedlagde sine Indtryk herfra. I de sidste forekommer et storslaaet Digt, «Paa Skakastølstindens, som skildres i disse Strofer: {{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| «Hid steg ei Sky, men ren og blaa er denne Æthrens Ø. Dernede Lyn som Snekker gaa med gyldne Dragesnabler paa en Tordens Rullesjø. {{...|4}} Hist i det Skykarybdis midt endda en Tind! en Tind! En dristig Falk kan række hid. Men did? Min Tanke gaar kun did den Falk ifra mit Sind. }}<noinclude> <references/></noinclude> s0ks09kd7osspvdwirbow0zdv6g3s8a 104 141442 328018 2026-07-31T15:04:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 118 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| En Snehvirvl rundt den svarte Spids, lig splintret Seil om Mast! Det var en Verdens Skibbrud, hvis den Mast af Sten med Fløi af Is i Skyers Havgang brast. Den staar. De gamle Stjerner, som vor Klodes Fødsel saa, de dø; men da i Himlen tom skal Jorden i sin Alderdom ved denne Stav gjenstaa. Og hist af Skyens Hav en Tind sig snegledreier, lig en sno’d forstenet Hvirvelvind. Du Chaos’ Horn, du vover ind i Himlen bore dig? Og hisset lig on halvskabt Verd, en hjelmhvalt Jøkelkoll! Den staar som i en Jettefærd mod Alt — en blaalig Bræ til Sværd, det svarte Bryst til Skjold. — Hid steg kun over Fannens Vold En Ørn, en Storm og jeg. Fra Verden hist saa stiv og kold Krøb Isen hid paa Bræens Skjold sin sekellange Vei. Her aldrig Sorgen aandet har — ak! før fra dette Bryst. Hvis nogen aanded her, da var en Engel det, hvem Skjæbnen bar til fremmed Verdens Kyst {{...|5}}» }} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pzczxmkvcyi0mz6f7nc46j7krt2pm5l 104 141443 328019 2026-07-31T15:04:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 119 —}}</noinclude>Et andet Minde om Wergelands Færd gjennem Jotunheimen har man i hans Digt, «Spaniolen», hvis Slutningskatastrofe er bleven henlagt til Trakten omkring Fanaraaken. «Derunder,» heder det i Digterens Fortale til den første Udgave af Digtet, «gaar Lomværingers og Sogningers frygtelige Vei til hinanden over Sognefjeldets Alpørken, over Svaberg, Is og Sne, i Forgjængernes dybe Spor over Bræerne. Denne Stenrøs og denne der og hin hist betegner den; men hin Røs ude paa Fjeldørkenen er et Merke, hvor en dræbtes i gamle Dage eller fandtes død, begravet af en pludselig Sne-Iling fra Fanaraaken. I Nordost Kongsoxle{{shy}}tinderne, efterhermende Horungernes Alpeformer; disse i Syd i tre Taarnkolonner; midt imellem begge Fanaraaken, langt fra lignende en uhyre, en Verdens kulsorte Ligkiste med et nedrullende Lagen; nærmere synes Laaget mer og mer at brækkes op i en Spids, som om den døde vaagnede derunder; og se, der reiser han sig — et Skyggegespenst eller den rædsomme Fannrøg {{...|4}} Kun i det fjerne blaaskuldrede, hjelmrundede, kaabehvalte Fjelde; nærved Alt hvidt, sort, trodsigt, tindet. De ligner sortkalottede, hvidkaabede, strenge coeliberende Prælater; men midt imellem throner Fanaraaken som en bister Pave — de side hvide Arme talende udstrakte, Aftensolen giver Toppen Tiaraens Purpur —. Hine Blaaskuldrede, Hjelmrundede er læge Riddersmænd, der fjerner sig ærbødigt. Det er et Hildebrands{{shy}}koncilium. Her afgjøres Spørgsmaalet om Jordens Alder. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nxvajfkcwyykgkugoofuvct5mwsg5f7 104 141444 328020 2026-07-31T15:04:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 120 —}}</noinclude>Der under Fanaraaken sad jeg; — under et skrøbeligt, rødmalet Kors, hvorpaa der stod malet den venlige, men ofte forgjæves fulgte Advarsel: {{ppoem|style=font-size:83%| «Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind! Se hvor det griner bag Fanaraaktind!» }} {{...|4}} Stedet blev uhyggeligere, Advarselen vægtigere, jo mere jeg saa paa Korset, paa Dødsmerkerne henne paa det Øde, paa de taarnede Fanner. Men min Veivisers Fortælling om, hvorledes det gaar til, naar Fannen ryger løs, bandt mig. Det er en Eksplosion — umuligt at se for sig, snart umuligt at stolpe længer frem. Da være Gud en naadig. Stormen løsner de opad den sorte Side dyngede Snefanner, saa de, rygende om Toppen, giver Jøkelen Udseendet af en Vulkan.» — Wergeland forklarer Navnet Fannaraaken (eller Fannarauken) som «Fjeldet, der ligesom ryger af Snefanner». Ordets rette Etymologi er imidlertid «Fenaraaken» — Kvægveien. {{---}} {{midtstilt|{{stor|XI.}}}} {{anker|11}} I Aaret 1827 begyndte Jotunfjeldenes geografiske Opmaaling. Kaptein Theodor Broch gik i 1826 ud fra Linien Graahøgda—Elgepiggen i Trakten om Fæmundsjøen og førte Triangelnettet<noinclude> <references/></noinclude> bvc20eww5zcwy6uea5x6alnzwgl31tt 104 141445 328021 2026-07-31T15:04:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 121 —}}</noinclude>mod Vest over Nordre Østerdalen og Gudbrandsdalen til Trakten ved Bygdin. Hans vestligste Punkter var Storhøgda i Lesje, Lomseggen i Lom og Mugna [Kalvaahøgda] ved Bygdin. I 1836 fortsatte Broch det af ham paabegyndte Arbeide. I det nævnte Aar gik han ud fra Høgkampen, Ruten Graahø—Mukampen i Kristiania—Trondhjemsrækken med en Triangelrække over Vinstervandene og Valders til Suletind i Sogn og Skogshorn i Hemsedal. Denne Række stødte i Storhøpiggen og Skaget sammen med hans Triangulering for 1826—27. Hans Arbeide fortsattes i 1840 og følgende Aar af daværende Artilleriløitnant H. N. S. Wergeland. Kun tarvelige og uklare var de Oplysninger, som J. Krafts topografisk-statistiske Beskrivelse over Norge havde meddelt om den vidtstrakte Fjeldtrakt, dengang Verket første Gang udkom. Den hele Opdagelse var endnu for ny og lidet undersøgt. Da Krafts Beskrivelse i 1840 udkom i ny Udgave, meddelte Th. Broch i 2det Bind en udførlig og særdeles orienterende Beskrivelse over Fjeldtrakten, og da denne giver ham fuld Berettigelse til at nævnes blandt de Mænd, der spiller en Rolle i Jotunheimens Opdagelseshistorie, tør det godt forsvares at hidsætte denne Skildring, saa meget mere, som 2den Udgave af Krafts Bog forekommer endnu sjeldnere end den 1ste. {{*|m=2em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> r168tddzp2nhpl5snna64u8d6v21xc6 104 141446 328022 2026-07-31T15:04:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 122 —}}</noinclude>Jotunfjeldene, beliggende paa Høiryggen mellem Gudbrandsdalen, Valders og Indre Sogn, adskiller sig synligen fra alle omliggende Fjelde ved deres Høide, der med omtrent 2000 Fod overstiger selv de høieste Nabofjelde, ved de sammenhængende Sne- og Isbræer, som bedækker enhver Fordybning og Skraaning, der ikke er for steil til, at Sneen kan lægge sig paa den, og endelig ved deres Former, der i det mindste fra de fleste Sider antager Skikkelsen af Tinder, Horn eller Pigge. Ogsaa er denne Fjeldstrækning ved Elve, Vande og Høisletter eller saakaldte Flyer, temmelig skarpt afsondret fra det underliggende Høifjeld. Saaledes skiller de lange Fjeldsøer Bygdin og Tyen Jotunfjeldene mod Syd fra Sletfjeldet nordenfor Valdersdalen med dets mange anselige, over 5000 Fod høie, tildels med Snebræer belagte Toppe, saasom Bitihorn, Mugnatinden, Vennesfjeldet, Suletinden m. fl. Mod Øst adskilles de ved Vinsterflyene, Leirungsdalen, samt øvre og nedre Sjodalen indtil Veo-Elvens Forening med Sjoa, fra de mellem 4 og noget over 5000 Fod høie Rygge mellem Vinstervandene, Heimdalsvandet, Aakerdalen og Sjugulsøvandet, ligesom Veo-Elven adskiller dem fra Veoflyen med Fuglhøen og Grønflyen fra Kvitingskjølen og Heimfjeldet, og videre dannes Grændsen mod Nord af Bæver-Elven ligetil dens Udløb fra Bævervandene. Mod Vest er Grændsen mere ubestemt, og kan maaske regnes at være selve Sognefjorden, da et Par af de høieste Grupper ligger paa Kjølen mellem Aardals- og Fortun-<noinclude> <references/></noinclude> 89ftvh83icx70qpkhb95zy0cvyaa8hw 104 141447 328023 2026-07-31T15:04:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 123 —}}</noinclude>fjordene, adskilte ved Utledalen paa den ene, samt Leinings- og Bergsdalen paa den anden Side fra det øvrige Sletfjeld og Fannarauk med dets Snebræer i Nord. I de nævnte Indsøer og Elve, der danner Grændsen for Jotunfjeldene og, saa at sige, beskyller deres Fod, løber forskjellige mindre Elve tildels fra den høiestliggende sammenhængende Bræ eller Sneryg i Midten af Fjeldsamlingen der danner Vanddelet, og hvorfra Bække udstrømmer til alle Sider. Omkring disse Elve og Vande reiser de mangfoldige Fjeldtinder sig, og skiller sig derved i forskjellige Grupper eller Alpeknipper. Der er især nogle navngivne Isbræer i Midten af Samlingen, hvor Vandløbene deler sig. Den nordligste er ved Kirken, en ubestigelig Alpetinde, paa hvis nordre Side er Leirvandet og paa den søndre Langvandet, begge adskilte ved og omgivne af et aldrig optøet Snedække, der udbreder sig mod Vest under Navn af Smørstabbræen ned mod Utledalen, samt mod Syd og Øst under Navn af Veobræen og Mimerubræen ned mod Gjendin og Veodalen. I disse Bræer, hvorfra en Gruppe af høie og for det meste ubestigelige spidse Tinder hæver sig, saasom Kirken, Tværbottenhornet, Visdalspiggene, Langvattenhøen o. fl., dannes flere Elve, saasom Visa og Leira, der igjennem Visdalen og Leirdalen løber mod Nord til Bæver-Elven, Lille Utla, der længere nede forener sig med Store Utla fra Bræen ved Foden af Smørstabben og gjennem Utledalen løber ned til Aardal i Indre Sogn, samt en Elv, der fra Langvandet igjennem Langaadalen<noinclude> <references/></noinclude> 2cwyctc4c15i35eaqqjz1pgnijclsb6 104 141448 328024 2026-07-31T15:05:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 124 —}}</noinclude>løber ned i den nordre Ende af Gjendin. Mellem Visdalen og Leirdalen er ligeledes en høi Sneryg, hvorfra Galdehøpiggene hæver sig meget over 7000 Fod, og som nedskyder flere Isbræer, blandt hvilke Galdebræen ned mod selve Bæverdalen og Tværaabræen ned mod Visdalen, samt Illaabræen, mod Leirdalen; og en lignende Høiryg, en Arm af Smørstabbræen, er imellem Leirdalen og Bævervandene, der kaldes Veslefjeldet, som skyder flere Isbræer ned i Leirdalen, blandt hvilke Digerbræen er den største, og hvis yderste afrundede lavere Kuppe {{brøk|1|2}} Mil ovenfor Leiras Sammenløb med Bævra er 6715 Fod, men hvorfra de saakaldte Veslefjeldtinder stiger til langt større Høide. Søndenfor Kirken er Snokhullet, ligeledes en Del af den sammenhængende Høibræ i Vanddelet mellem det Sønden- og Vestenfjeldske, omgivet af en Gruppe Tinder, som fører Navn af Snokhultinderne, hvorfra en Elv løber mod Vest gjennem Raudalen og nedenfor Rauhornet forener sig med Utla, og en anden løber mod Øst til Gjendin, og søndenfor Snokhullet er Melkehullet, en Isbræ omgiven af Melkehuls{{shy}}tinderne, fra hvilken Bræ kommer Melka, som gjennem Melkedalen løber til Bygdin. Vestenfor Bygdin ligger Tyen, hvorfra Koldedalen stiger op mod Koldedals{{shy}}tinderne, fra hvis Bræer en Elv løber gjennem Mørkekoldedalen ned mod Utledalen, mellem hvilke til Aardals Sogn i det Vestenfjeldske hørende Dale og Raudalen reiser sig i en Mængde Tinder, under Navn af Utledals Tinderne, og længere mod Vest paa Høiryggen mellem Utledalen og<noinclude> <references/></noinclude> juz549nwysmeb1xlhfwfl8dnq9aq1ml 104 141449 328025 2026-07-31T15:05:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 125 —}}</noinclude>Bergsdalen, samt dennes Fortsættelse Leiningsdalen, hæver sig, afsondrede fra Utledals{{shy}}tinderne, de med et fælles Navn saakaldte Horunger, nemlig Skagestøls- og Ringstinderne, blandt hvilke især den første Gruppe i sin høieste Spidse, Store Skagastølstinden, har en af de høieste Tinder i den hele Fjeldsamling. I Jotunfjeldenes østlige Del er Gjendin, et omtrent 1 Mil langt og mere end 3000 Fod over Havet, dog under Birketræets Vegetationslinie, liggende Fiskevand henhørende til Lom, hvorfra udløber Sjoa Elven, der optager flere Side-Elve, og efterat have forenet sig med Veo-Elven bøier mod Øst ned mod Hedalen og forlader Jotunfjeldenes Strækning, hvorhos Gjendin paa Nordsiden optager Mimeru-Elven, hvilken sidste med Veo-Elven kommer fra samme Isbræ, der antager Navnet Veobræen i den nordlige Del, som fylder Veodalen, og Mimerubræen i den sydlige Del, der gaar ned mod Gjendin. Østligere i den af Gjendin, Sjoa og Veo-Elven indsluttede Trakt er Berse- eller Gjendinshøen, og nordenfor denne Nautgardstinden (7400 til 7500 Fod) med de lavere Hindnubber, og i samme Trakt mellem Gjendin og Bersevandet hæver sig Bers-Eggen saa skarp og steil fra begge Vande, at det ansees for et Vovestykke at passere den. Paa Nordsiden af Veodalen, mellem denne og Visdalen, reiser sig med en uhyre steil Styrtning ned i den første Dal Glittertinden, en af de høieste Tinder i den hele Samling, vistnok til nær 8000 Fods Høide, og længere oppe i Veodalen har man Veopiggen, samt endnu høiere oppe Mimerutinden.<noinclude> <references/></noinclude> m1lidjm3oaz1g6gxwb6x1atz216oxsn 104 141450 328026 2026-07-31T15:05:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 126 —}}</noinclude>Endelig er søndenfor Gjendin mellem denne og Leirungsdalen, der egentlig er en Fortsættelse af Sjodalen, Steenflybræen, med de meget over 7000 Jí’od høie Steenflybræpigge, og paa Sydsiden af Leirungsdalen er Synshornet og de mod Bygdin heldende Kalvaa- og Langelaupbræer, hvilke i Nord hænger som et Snetag ud over en lodret Væg af uhyre Høide mod Leirungsdalen, og i den vestligere Svartdal, der dannes af Svartvandet, et sjelden optøet lidet Vand i Bræen mellem Gjendin og Bygdin, hæver sig fra dette Vands Bredder ligefor nysnævnte lodrette Fjeldvæg og i S.V. fra Gjendin de steile Svartdalspigge, af hvilke den ene fra Kjølveien mellem Hadeland og Toten sees som en sort Husgavl over Kalvaahøidens Snetag. Mod Øst taber den sidstnævnte Bræ sig i den milebrede Vinsterfly, mod Vest derimod fortsættes den paa Nordesiden af Bygdin med flere Tinder, saasom Torfind{{shy}}tinderne, Langsidals{{shy}}knattene, Galdeberg{{shy}}knausene m. fl. Denne Fjeldtrakt ligger høiere end de Strækninger, hvori Sætere haves, derimod benyttes de større Fjeldvandes (Bygdins og Gjendins) græsrige Strande, saavelsom flere Fjelddale til Fælægere, hvilke tildels søges af Fæhandlere fra Indre Sogn. Disse Fjeldvande er tillige fiskerige, og i Veodalen, Leirungsdalen, Visdalen og Leirdalen falder godt Rensdyrskytteri under de i disse Dale nedstigende Bræer og fornemmelig under Nautgardtindernes Præcipicer.<noinclude> <references/></noinclude> 0a10j8fzkqxw3omuo8zgn60zm4oi3ot 104 141451 328027 2026-07-31T15:06:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|MØLLERGUTTEN}} ET BLAD AF DEN NORSKE ROMANTIKS HISTORIE {{liten|AF}} '''O. A. ØVERLAND''' KRISTIANIA OG KJØBENHAVN '''ALB. CAMMERMEYERS FORLAG''' LARS SWANSTRØM<noinclude> <references/></noinclude> f4okam3bjkexx6pgneg0685eipzt8qd 328117 328027 2026-07-31T15:41:55Z Kåre-Olav 25 lukker midtstilling 328117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|MØLLERGUTTEN}} ET BLAD AF DEN NORSKE ROMANTIKS HISTORIE {{liten|AF}} {{større|'''O. A. ØVERLAND'''}} {{luft|8em}} KRISTIANIA OG KJØBENHAVN '''ALB. CAMMERMEYERS FORLAG''' {{br}} {{liten|LARS SWANSTRØM}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hqfk9qzzkedwrs2hqz7scit6g4dv6g1 104 141452 328028 2026-07-31T15:06:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{stor|I.}}}} {{anker|1}} {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| {{stor initial|M|200%}}øllergutten sad ved Kværnehuset under Haukelidens Fjeld, og han hørte der i Elvesuset Hallingslaatten fra det dybe Væld. Fossegrimen sine Strenge rørte, Skummet sprang og hvirvlede dertil. Ingen uden Møllerguten hørte, hvordan Elven gik med Strengespil. Og han kunde siden med sin Bue stryge Fossegrimens Dans; aldrig før i Hytte og paa Tue var der hørt saa gjævt et Spil som hans; aldrig gik der over Gulv og Enge saadan Halling, som hvor han gav Klang; men han har vel og med sine Strenge gjort det stilt i Laget mangen Gang. Og der kom, hvorom han aldrig drømte, skjønt han gik saa tankefuld, Brev og Bud til ham fra den berømte, vidt bereiste Mester {{sperret|Ole Bull}}. Han, der turde selv ved Kongethroner }}<noinclude> <references/></noinclude> ek2vf8b9ju83sd0nbe571zf9c5x1gcl 104 141453 328029 2026-07-31T15:06:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|4}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| lade Slaatten over Strengen gaa, han erindred’, at dens bedste Toner lød paa Fjeldet i en Hyttevraa. Og da lod han Møllergutten bytte denne Hytte med en Hal, hvor vel fler end Tusind kunde lytte til de underbare Toners Fald. Moøllergutten sad, som naar man stirrer overbøiet paa et Elvdybs Pragt, og som Broen, hvor man dvæler, dirrer, saadan rysted Sædet ved hans Takt. Men hans Spil var og som Fossefaldet, der i stride Hvirvler gaar, og ved Spillet blev hver Tanke kaldet did, hvor Fossegrimen Harpen slaar, kaldet fjernt hen til de grønne Dale, der har Kilder fra et snedækt Fjeld, hvor vor Kunst i Toner som i Tale altid finde skal sit friske Væld. }} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em;text-align:center| J. S. {{sperret|Welhaven}} (i «Norsk Folkekalender» f. 1850.) }} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 93viapqktgv48mycfszvjultdvhu1t1 328120 328029 2026-07-31T15:44:15Z Kåre-Olav 25 avstand 4em 328120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|4}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| lade Slaatten over Strengen gaa, han erindred’, at dens bedste Toner lød paa Fjeldet i en Hyttevraa. Og da lod han Møllergutten bytte denne Hytte med en Hal, hvor vel fler end Tusind kunde lytte til de underbare Toners Fald. Moøllergutten sad, som naar man stirrer overbøiet paa et Elvdybs Pragt, og som Broen, hvor man dvæler, dirrer, saadan rysted Sædet ved hans Takt. Men hans Spil var og som Fossefaldet, der i stride Hvirvler gaar, og ved Spillet blev hver Tanke kaldet did, hvor Fossegrimen Harpen slaar, kaldet fjernt hen til de grønne Dale, der har Kilder fra et snedækt Fjeld, hvor vor Kunst i Toner som i Tale altid finde skal sit friske Væld. }} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:4em;text-align:center| J. S. {{sperret|Welhaven}} (i «Norsk Folkekalender» f. 1850.) }} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mzsxnb7qu2b2kow10euswxgf2zd6cme 328142 328120 2026-07-31T16:05:35Z Kåre-Olav 25 -o 328142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|4}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| lade Slaatten over Strengen gaa, han erindred’, at dens bedste Toner lød paa Fjeldet i en Hyttevraa. Og da lod han Møllergutten bytte denne Hytte med en Hal, hvor vel fler end Tusind kunde lytte til de underbare Toners Fald. Møllergutten sad, som naar man stirrer overbøiet paa et Elvdybs Pragt, og som Broen, hvor man dvæler, dirrer, saadan rysted Sædet ved hans Takt. Men hans Spil var og som Fossefaldet, der i stride Hvirvler gaar, og ved Spillet blev hver Tanke kaldet did, hvor Fossegrimen Harpen slaar, kaldet fjernt hen til de grønne Dale, der har Kilder fra et snedækt Fjeld, hvor vor Kunst i Toner som i Tale altid finde skal sit friske Væld. }} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:4em;text-align:center| J. S. {{sperret|Welhaven}} (i «Norsk Folkekalender» f. 1850.) }} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gskbflu4o99b9xbk6vbc6bfn8d6ye5l 104 141454 328030 2026-07-31T15:07:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|5}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|II.}}}} {{anker|2}} Naar en vil fortælle Møllerguttens Saga i dens Hovedtræk, maa han gaa noksaa langt tilbage, — kanske længere, end Læseren strengt taget vil finde nødvendigt. Men det faar staa sin Prøve. Jeg ved ialfald ikke, naar jeg har forudskikket Welhavens Digt, hvorledes jeg bedre skulde tage et Udgangspunkt for en Skildring som denne end at fortælle om, hvorledes det nationaleste af alle de Nationalinstrumenter, vort Land eier, blev til, hvad det har været for Mesterspillemænd, som Tiderne frem efter har vundet sig et Navn i Folkets bredere Lag, og hvorledes de har knyttet Fortidens Overleveringer til en og anden af de Slaatter, som tydelig har angivet Grundtonen i Toneverker, som bærer verdensberømte norske Komponisters Navne. Men det siger ogsaa sig selv, at stort mere end Antydninger kan her ikke gives. Vi begynder da med Hardangerfelen og dens Tilblivelseshistorie. Om Hardangerfelen og den Rolle, den spillede hos Befolkningen i Bergens Stift, har vi et Par Udsagn af Biskop Erik Pontoppidan i hans «Norges naturlige Historie». Her heder det Bd. II, S. 393: «I Hardanger, ikke langt herfra (ɔ: Bergen) gjør Bønderdrengene endogsaa deres egne Violiner til at spille paa, saa gode, at man har forsikret mig, de kunde ret vel bruges i en<noinclude> <references/></noinclude> qtoedzmfb3k8r2dar5pim80ydtgv8kh 104 141455 328031 2026-07-31T15:07:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 6 —}}</noinclude>Koncert.» Derefter udtaler han i en Anmerkning: «Ellers er en Violin den norske Bondes bedste Instrument og bruges her i Egnen hel utidig, det er endogsaa i Sørgestuen, hvor Spillemanden sidder, maaske som en Melancholi{{shy}}fordriver, Dagen igjennem just ovenpaa Ligkisten og spiller bestandig. Samme Sæde og Forretning holder han ved, naar Liget føres til Kirke paa en Baad, som sædvanlig sker her paa Vesterkanten for Situationens Skyld {{...|4}}» Hardangerfelen skal ifølge Traditionen være bleven til paa følgende Maade: I Vikør levede der omkring 1670 en Mand ved Navn Lars Klark, der var et Slags Skoleholder og for Morskabs Skyld syslede med en Smule Violinmageri. I Grunden havde han aldrig lært dette Haandverk; men til Tidsfordriv var han begyndt med at udhule nogle Træstykker, hvorover han spændte nogle Strenge. Det blev til en primitiv Violin — vistnok nærmest af den Form, som var i Brug, dengang Trondhjems Domkirke blev bygget. En Lærling fik Lars Klark i Isak Nilssøn Botnen, som var opvokset der i Egnen. Isak, der var en hændig Karl, begyndte med at gjøre Lars Klarks Violin efter, og lidt efter lidt lykkedes det ham at faa istand en bedre, mere fuldkommen Violin. De Instrumenter, han saaledes forfærdigede, blev meget søgte. Men der fattedes ham længe en Fernis, som ikke berøvede Klangen noget af dens Blødhed og Renhed. Af Presten Didrik Muus paa Stordøen, der var en<noinclude> <references/></noinclude> i4bc914uxivmxmidfhquhgmjui968d1 104 141456 328032 2026-07-31T15:07:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 7 —}}</noinclude>dygtig Billedskjærer og Maler, fik han Opskrift paa Tilberedningen og Anvendelsen af en Fernis, som kunde tjene til Opnaaelsen af dette Øiemed, og fra nu af forbedrede Isak sine Violiner i saa høi Grad, at de blev berømte baade indenlands og udenlands, og de blev endog af Virtuoser foretrukne for andre Instrumenter. Blandt dem, som ydede Isak Botnens Violiner sin fulde Anerkjendelse, var den i Samtiden meget anseede Musiker og Literat Johan Henrik Freithoff, der var ansat som første Violinist ved det kongelige Kapel i Kjøbenhavn fra 1745 til sin Død 1767. Isak havde flere Sønner, der lagde sig efter Violinmageriet. Men ingen af dem bragte det saa vidt som hans Søn Trond og hans Svigersøn Sjovat, der begge lærte Kunsten af ham. Sjovat drev det imidlertid ikke saa langt som Svogeren og Svigerfaderen, da han var for meget optaget af sit Jordbrug. Trond førte dog Kunsten meget videre, og han havde Aar om andet en rivende Afsætning paa sine Violiner og var langt fra istand til at kunne tilfredsstille Efterspørgselen. Alt, hvad han kunde tilvirke, blev solgt paa Røldals og Kongsbergs Marked og længere østefter, og det siger sig selv, at han blev en holden Mand. Saa længe Isak levede, beholdt han for sig selv Hemmeligheden med Tilvirkningen af Fernissen. Da han var død, fandt man efter ham forskjellige Opskrifter; men den rigtige fik Trond alene fat i. Om Isak Botnen fortaltes der en noksaa kuriøs Historie. Engang, heder det, fik han<noinclude> <references/></noinclude> eq24r8k30p0qtxsurhtwhdeht57j645 104 141457 328033 2026-07-31T15:07:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 8 —}}</noinclude>Besøg af en «fornemme» Mand, hvis Navn ikke nævnes. «Den fornemme Mand» var kommen reisende sent en bælgmørk Kveld til Botnen og havde spurgt efter Manden i Huset. Det blev sagt ham, at han sad inde i Stuen og arbeidede. Da han kom ind, blev han var, at gamle Isak i det fuldstændigste Mørke forfærdigede de fineste Elfenbenssirater og Træindlægninger paa sine Violiner. Da den reisende udtalte sin Forundring herover, fik han vide, at Isak fra sine yngre Aar havde vænnet sig til at arbeide i Mørke, idet han frygtede for at dele Faderens Skjæbne. Denne var bleven blind i sit 85de Aar, men havde faaet sit Syn igjen i Hundredeaars{{shy}}alderen, og derefter levede han endnu fem Aar. Hverken Isak, Trond eller Sjovat kunde spille paa de Violiner, som de forfærdigede. Trond var ogsaa en hændig Smed. Han boede først paa Gaarden Flatebø, men flyttede siden til Ytre Aalvik i Kinservik, hvor han endnu i 1766 var bosat. — Af de Mesterspillemænd, som den norske Bondestand i forrige Aarhundrede havde at opvise, har ingen vundet en saa stor Navnkundighed som de to Stortyve Arve Brakar og Malice-Knut, hvis Levnetsløb vi ved en anden Leilighed skal komme ind paa. Af Arve Brakars Tonestykker hidsættes hans bekjendte Halling («Intno til Stue og intno til Mat») efter en Optegnelse, som er bleven mig meddelt fra Urskog af den dygtige Violinist og Genealog Anders Heyerdahl. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ewzdwrqpg0vw3a06s4klxzlhcpep9mj 104 141458 328034 2026-07-31T15:07:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Arve Brakars Halling.png | width = 400px | align = center | cap = | capalign = | alt = }} Om Malice-Knuts Melodier skriver Henrik Wergeland i et Brev til Fredrika Bremer: «Der er samme Alf i Ole Bulls og den berygtede Malice-Knuts Violin og Kompositioner. Den første rører Enthusiasmen sterkest, naar han lader den sidstes forunderlige Toner — Tonen i hans Toner — klinge igjennem. I en Roman fra nyere, ikke nyeste, Tider vilde denne Karakter være fortræffelig. Han skal have været den mest gudsforgaaene Krop; men hans Halling- og Polks-dans-Kompositioner er af en beundringsværdig, Genialitet.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2mycunefnihynffcoqxp2xat44e66cs 328146 328034 2026-07-31T16:10:26Z Kåre-Olav 25 -komma 328146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Arve Brakars Halling.png | width = 400px | align = center | cap = | capalign = | alt = }} Om Malice-Knuts Melodier skriver Henrik Wergeland i et Brev til Fredrika Bremer: «Der er samme Alf i Ole Bulls og den berygtede Malice-Knuts Violin og Kompositioner. Den første rører Enthusiasmen sterkest, naar han lader den sidstes forunderlige Toner — Tonen i hans Toner — klinge igjennem. I en Roman fra nyere, ikke nyeste, Tider vilde denne Karakter være fortræffelig. Han skal have været den mest gudsforgaaene Krop; men hans Halling- og Polksdans-Kompositioner er af en beundringsværdig Genialitet.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rlqtpg8tuj0vkz8eh49bflsqsg6kgp2 104 141459 328035 2026-07-31T15:07:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 10 —}}</noinclude>Ved Siden af disse østlandske Mesterspillemænd staar en hel Del andre, der har havt sin Hjemstavn i Telemarken, Valders og Hallingdal og hvis Navn og Kompositioner fremdeles lever i Folkets Minde. I Regelen knytter deres Kompositioner sig til en eller anden opsigtvækkende Begivenhed deroppe i Dalene, til et Drab, til et Sagn eller et Eventyr. To af de merkeligste Kompositioner, der utvivlsomt er af meget høi Ælde og som navnlig paa Møllerguttens Strenge kom til sin Ret, var «Kivlemøslaatten» og «Førnesbrunen». Sagnet om Kivlemøerne er almindelig kjendt bl. a. fra Welhavens og A. Munchs Digte. Mindre kjendt er Sagnet om «Førnesbrunen», der er henlagt til den sorte Døds Tid. Under Mandedøden, heder det, uddøde hele Befolkningen paa Mjøsstranden. En brun Hest paa Gaarden Førnes blev saa vant til at trække Lig til Raulands Kirkegaard, at man ikke behøvede at give den nogen Ledsager med. Saasnart Liget var anbragt paa Slæden, drog den afsted, og naar Liget var taget af, vendte den hjem igjen. Der var ikke stor Hvile for den at faa; thi saa ofte den var kommen frem til Mjøsstranden, maatte den igjen afsted med et nyt Lig. Tit og ofte blev den træt og ørslede tilside ud i Snefonnerne; stundom sank den ned i Sneen og havde da Møie med at komme sig op igjen. Paa Skaren gik det af og til i Trav; men bedst det var, traadte den igjennem og skar sig, og da haltede den gjerne. Den sidste Mjøsstranding surrede<noinclude> <references/></noinclude> 988yubctenjp2xl1hnt4pkh0gu563p9 104 141460 328036 2026-07-31T15:08:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 11 —}}</noinclude>sig selv paa Slæden, da han merkede Dødens Komme, og «Førnesbrunen» lagde i Vei, som den pleiede. Paa Falkeriset mistede den sine Truger, saa den ikke kunde komme nogen Vei, og da vrinskede den saa sterkt, at den hørtes paa Raulandsstranden, og den fik da Hjælp derfra. Da det sidste Lig var bragt hen paa Kirkegaarden, gik Førnesbrunen omkring mellem Gravene og stansede op ved hver især af dem, som den havde skaffet Beboere. Dermed ansaa den sin Livsgjerning for at være afsluttet. Den begiver sig saa hen i en af Birketrær omkranset Dok østenfor Kirken, hvor den slaar Trugerne af, lægger sig med Hovedet under Boven, drager nogle Suk og dør. Stedet kaldes endnu Hestedokken. Bekjendt ialfald af Navn er Hallingens vilde Slaatt «Fanitullen»s, hvis Tilblivelse er skildret af Jørgen Moe i hans herlige Digt: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| I hine haarde Dage, da ved Øldrik og Svir Hallingdølens Knivblad sad løst i hans Slir, — da Kvinderne til Gilde bar Ligskjorten med, hvori de kunde lægge sin Husbonde ned, stod der et blodigt Bryllup i Hemsedal ensteds, hvor Leg og Dans var tystnet og Karlene slog Kreds. Thi midt paa Gulvets Tilje, i den mandslagne Ring, }}<noinclude> <references/></noinclude> 47fdud0brrxpvb3vqlf6c24xwjov0an 328154 328036 2026-07-31T16:27:03Z Kåre-Olav 25 -s 328154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 11 —}}</noinclude>sig selv paa Slæden, da han merkede Dødens Komme, og «Førnesbrunen» lagde i Vei, som den pleiede. Paa Falkeriset mistede den sine Truger, saa den ikke kunde komme nogen Vei, og da vrinskede den saa sterkt, at den hørtes paa Raulandsstranden, og den fik da Hjælp derfra. Da det sidste Lig var bragt hen paa Kirkegaarden, gik Førnesbrunen omkring mellem Gravene og stansede op ved hver især af dem, som den havde skaffet Beboere. Dermed ansaa den sin Livsgjerning for at være afsluttet. Den begiver sig saa hen i en af Birketrær omkranset Dok østenfor Kirken, hvor den slaar Trugerne af, lægger sig med Hovedet under Boven, drager nogle Suk og dør. Stedet kaldes endnu Hestedokken. Bekjendt ialfald af Navn er Hallingens vilde Slaatt «Fanitullen», hvis Tilblivelse er skildret af Jørgen Moe i hans herlige Digt: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| I hine haarde Dage, da ved Øldrik og Svir Hallingdølens Knivblad sad løst i hans Slir, — da Kvinderne til Gilde bar Ligskjorten med, hvori de kunde lægge sin Husbonde ned, stod der et blodigt Bryllup i Hemsedal ensteds, hvor Leg og Dans var tystnet og Karlene slog Kreds. Thi midt paa Gulvets Tilje, i den mandslagne Ring, }}<noinclude> <references/></noinclude> 5oaybiwbdw8dylbo0fha4dovn2spyn2 104 141461 328037 2026-07-31T15:08:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 12 —}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza|style=font-size:83%| stod to med dragne Knive og et Bælte spændt omkring. Og som udskaarne Støtter i hvilende Ro staa endnu fire Karle i Kredsen om de to. De løfte Tyrilysen mod det sorte Bjælketag, hvor Røgens Hvirvler samles til et rugende Lag. Forgjæves tvende Kvinder med Hyl trænge frem, at bryde det faste Gjærde, der er stillet foran dem. De kastes vredt tilbage af de muskelsterke Mænd — og Spillemanden rolig gaar til Kjældertrappen hen. Nu skal han ned at tappe, thi den seirende Mand kan sagtens vel behøve at kysse Bollens Rand. I Bæltespænding nappes de kun med Blodets Tab, saa maa vel Aaren fyldes fra Tøndetudens Gab. Men da han stod i Kjælderen, han saa i et blaaligt Skin en sidde der paa Tønden og stemme Felen sin. Og Karlen holdt den omvendt tæt op til Brystet klemt, og gav sig til at stryge, saa snart han havde stemt. }}<noinclude> <references/></noinclude> 9d4znnayqkrpzw3wlh4j45qnlvn2uyu 104 141462 328038 2026-07-31T15:08:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 13 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Det var et Spil, som dued: Det klang som vred Mands Ord, som Hug af staalsat Bile, og som Næveslag i Bord. Det jubled og det hulked i den skumle Kjælderhal, da Slaattens Toner endte med et rungende Mandefald. Taus Spillemanden lytted til de mægtige Løb; det var, som Spillets Hvirvler ned ad Ryggen ham krøb. Saa spurgte han den anden: „hvor lærte du den Slaatt?“ Han svared: „det er det samme, men mind dig den blot!“ Nu Manden ned sig luded og efter Tappen tog — da saa han Hestehoven, som Takt mod Tønden slog. Han glemte rent at tappe, han sprang i Stuen op — der løfted de fra Gulvet den faldne Mandekrop. {{sperret|Fanitullen}} kaldes endnu den vilde Slaatt, og Dølerne den spille, og spille den godt. Men lyde de grumme Toner under Øldrik og Svir, da løsner atter Kniven i Hallingdølens Slir. }} En anden Slaatt fra Hallingdal bærer Navn efter en bekjendt Slagskjæmpe, som hed Rotneims-<noinclude> <references/></noinclude> qafmer1i83wfrb5zs8t639dax5v6lc7 104 141463 328039 2026-07-31T15:08:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 14 —}}</noinclude>knut; fra Numedal har man Slaatten «Sevle’en», om hvis Oprindelse jeg har fortalt i den historiske Fortælling, som har Titelen «Sævlid-Gutten». Men Møllergutten, hvis Saga vi her skal fortælle, gav de fleste af sine Slaatter Navn efter dem, han havde lært dem af og som vel ogsaa i de fleste Tilfælde havde laget dem. {{---}} {{midtstilt|{{stor|III.}}}} Torgeir Audunsson — eller Targjei Augundsson, som hans Navn udtaltes i det telemarkske Maalføre — var født paa Pladsen Sværmyr i Saude Herred i Nedre Telemarken. Hans Fader var Møller, og dette gav Anledning til, at han al sin Tid fremefter kom til at gaa under Navnet «Møllergutten», og under dette blev han da ogsaa landskjendt. Fra hans Barndomstid af har man mange Frasagn om, hvorledes det var «Fossegrimen», som havde vakt hans Tonesans og lært ham de greie Greb og «Flaumen» i hans Spil. Opvokset som Torgeir var med de gamle Viser og Sagn, dannede disse paa en vis Maade en Del af hans Personlighed; han troede saa sikkert som nogen paa Huldren og Haugtussen, paa Fossekallen og Jutulen og paa alle de Aander og Magter, som husedes i Fjeld og Skog, i Fos og Urd. Han skal, heder det, for ramme Alvor have paastaaet,<noinclude> <references/></noinclude> 2baekifre0lpowp52y09i6e44z72inq 104 141464 328040 2026-07-31T15:08:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 15 —}}</noinclude>at han havde lært at spille af Fossegrimen, og av han havde tilbragt en hel Julenat hos ham. Saasnart Torgeir var saa stor, at han kunde skjøtte sig selv, blev han sat til at passe Husmandskoen og de 3—4 Sauerne og Gederne hans Far, og han likte sig godt, saa længe han fik holde sig oppe i Gjætleskogen og gaa for sig selv og gnide og file paa den vesle Træfelen sin. Men han passede ikke bedre paa Koen og Smaafæet, end at de fik gaa paa egen Haand og skjøtte sig, — han havde aldrig stor Greie paa dem. Og om Kvelden var det Stryk af Far og Vondord af Mor, og i Seng maatte den lille uden Kveldsværd. Slig gik det da Aar efter Aar, og Arbeidshugen hos Gutten blev mindre og mindre for hver Tid, som gik. Et sligt Væsen kunde da Faderen ikke have gaaende der og slænge, og Torgeir var ikke engang 9 Aar gammel, da han maatte paa Dør og sørge for sig selv. Allerede før den Tid var han bleven en Mester til at spille paa Fele, og han var en søgt Spillemand i de mægtigste Bønders Bryllupper. Liden, som han var af Vækst, blev han sat op paa den nederste og bredere Del af de store nationale Skabe, for at Danserne ikke skulde træde ham ned. Men naar han saa for tidlig blev træt af at spille, slog man paa ham Brændevin for at «friske ham», og han var derfor, sagdes der, allerede dengang han forlod Fædrenehuset, kommen ud paa et farligt Skraaplan. Saa ruslede han da omkring Bygderne imellem og sled meget ondt. Det var allerede store<noinclude> <references/></noinclude> 51geg92hj9rsxqun4cpndm2n4v1u53t 104 141465 328041 2026-07-31T15:08:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 16 —}}</noinclude>Ting, naar han fik ligge paa en Bænk frem ved Aaren; som tiest maatte han tage Nattekvarter i Udhuse, hvor han brugte Felehuset som Hovedpude. Men han fandt sig i det, da han neppe var stort bedre vant hjemmefra. Af og til traf han da ogsaa paa snille Folk, som gav ham Mad og Klæder; men atpaa fik han de venskabeligste Formaninger om, at han skulde lade Felen fare og tage sig nyttigere Arbeide for. Han forsøgte vel ogsaa af og til at hugge Favneved, grave Grøfter og andet sligt; men saadant Grovarbeide havde han ikke rigtig Haandlag for, og snart kom Spillemandshugen over ham igjen, saa han slængte Hakken og Øksen og drog ud. «Han gjorde», fortæller Vinje i en Biografi af ham, «Reiser til Skeen, Larvik og Fredriksværn, for, som han sagde, at søge Arbeide, og han saaes ofte paa Hugstepladsene med Felen i Haanden. Men en kummerlig Tilværelse fristede han; forsulten og pjaltet vandrede han som en Skygge fra Sted til Sted, og han blev snart lige saa berømt for sin Elendighed som for sit Felespil. «Byreisende» fra Øvre Telemarken fortalte ofte, naar de kom hjem, at de havde seet «Møllarguten» sove paa den bare, kolde Mark med Felehuset under Hovedet. Fordrukken eller forfalden til Brændevin var han aldrig i den Forstand, som man almindelig tager Ordet, og hvem ved ikke det, at Spillemanden altid først skal have sin Dram. I sine bedste Dage for han og spillede fra Bryllup til Bryllup, fra Gilde til Gilde, og var saaledes mere beruset end ædru. Naar man<noinclude> <references/></noinclude> cfa1dk3ft0pnrem2500el6yejj2b2u2 104 141466 328042 2026-07-31T15:09:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 17 —}}</noinclude>kjender den gamle Levevis, vil man finde dette lige saa undskyldeligt, som at Møllarguten af og til saa sig nødt til at traktere paa sine Velgjørere. Det var saa Skik, og der ligger megen Sandhed i Ordsproget: «Skik følge, eller Land fly». Brændevinsdrikken var desuden paa den Tid i sin mest ødelæggende Periode, og at modstaa Fristelsen vilde forudsætte en moralsk Kraft, som man hos Folk i Møllargutens Stilling ikke vel kan forlange». Det er ikke saa lige til at følge Møllergutten paa hans Reiser i Tyveaarene. Kun skal her meddeles, at han paa en saadan Færd i 1828 blev gift med Husmandsdatteren Ingeborg Richardsdatter Haugen af Vinje Prestegjæld, hos hvis Fader han efter den Dag i en lang Aarrække havde Tilhold, naar han ikke var ude paa sine lange Reiser, der gik snart til Kongsberg, snart vestover Fjeldet til Hardanger og Voss. Fra et af hans første Besøg paa Kongsberg Marked meddelte Professor M. J. Monrad i Tidsskriftet «For Hjemmet» i 1859 en karakteristisk Episode, der ikke taaler at gjenfortælles, men maa hidsættes med Professorens egne Ord: {{*|m=2em}} «For en tredive Aar siden var Kongsberg Marked noget langt lystigere og i mange Stykker betydningsfuldere, end de senere Tiders Pinagtighed har gjort det til {{...|4}} I de tilstødende Bygder i vid Omkreds gik der dengang et Ord om Livet paa Kongsberg<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Møllergutten.}} 2</noinclude> 5fr1y4q2hrcux62zkzs93ikl7a74ec0 104 141467 328043 2026-07-31T15:09:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 18 —}}</noinclude>Marked, som nu er nedsunket til Fortidens store Erindringer. Fra Sandshverv, Numedal og Telemarken samledes der alt, hvad der i en eller anden Henseende kunde gjøre Fordring paa Opmerksomhed; de «bedste Karle», d. e. de sterkeste Kjæmper, de sprækeste Dansere, de flinkeste Spillemænd skulde der vise sin Kraft og sin Kunst; de smukkeste og de „hurtigste Travere blev der stillede tilskue og prøvede i Kapridt og Kapkjørsel. Kort: det var for den hele troskyldige Omegn et Slags Verdensmarked, hvor enhver Bygdeberømthed først skulde faa et Stempel af almindeligere Gyldighed. Den Kjæmpe, der paa Kongsberg Marked havde «ryddet en Dansesal», eller den, hvis Skimmel der havde vundet en Seir, ja lige indtil den, der havde drukket de fleste Drammer uden at falde under Bordet — deres Ry gik vidt og bredt gjennem Bygderne, og de betragtedes med en vis Ærefrygt, hvorhelst de drog frem. Det lader sig ikke negte, at der var en Del Raahed i dette Liv; men det var ægte nationalt og ikke uden en vis karakteristisk Saftighed. Ved en af Markedsboderne havde en Spillemand fra Lislehered, {{sperret|Olaf Olafsson}}, vide berømt under Navnet {{sperret|Daavedokken}}, samlet en Klynge Tilhørere ved de Toner, han vidste at aflokke sin Hardangerfele. Hans Springere, Gangere og Hallinger lønnedes med Bifaldsytringer og Kobberskillinger, der efter hver endt Slaatt «gaves i Fedla» ɔ: stakkes ind gjennem Instru-<noinclude> <references/></noinclude> 3rw5yw2hijurr0b12sc3qtrsq7qaxb2 328155 328043 2026-07-31T16:28:27Z Kåre-Olav 25 støy 328155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 18 —}}</noinclude>Marked, som nu er nedsunket til Fortidens store Erindringer. Fra Sandshverv, Numedal og Telemarken samledes der alt, hvad der i en eller anden Henseende kunde gjøre Fordring paa Opmerksomhed; de «bedste Karle», d. e. de sterkeste Kjæmper, de sprækeste Dansere, de flinkeste Spillemænd skulde der vise sin Kraft og sin Kunst; de smukkeste og de hurtigste Travere blev der stillede tilskue og prøvede i Kapridt og Kapkjørsel. Kort: det var for den hele troskyldige Omegn et Slags Verdensmarked, hvor enhver Bygdeberømthed først skulde faa et Stempel af almindeligere Gyldighed. Den Kjæmpe, der paa Kongsberg Marked havde «ryddet en Dansesal», eller den, hvis Skimmel der havde vundet en Seir, ja lige indtil den, der havde drukket de fleste Drammer uden at falde under Bordet — deres Ry gik vidt og bredt gjennem Bygderne, og de betragtedes med en vis Ærefrygt, hvorhelst de drog frem. Det lader sig ikke negte, at der var en Del Raahed i dette Liv; men det var ægte nationalt og ikke uden en vis karakteristisk Saftighed. Ved en af Markedsboderne havde en Spillemand fra Lislehered, {{sperret|Olaf Olafsson}}, vide berømt under Navnet {{sperret|Daavedokken}}, samlet en Klynge Tilhørere ved de Toner, han vidste at aflokke sin Hardangerfele. Hans Springere, Gangere og Hallinger lønnedes med Bifaldsytringer og Kobberskillinger, der efter hver endt Slaatt «gaves i Fedla» ɔ: stakkes ind gjennem Instru-<noinclude> <references/></noinclude> josar6jiomeza0am0q60xj9n88bzy4f 104 141468 328044 2026-07-31T15:09:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 19 —}}</noinclude>mentets saakaldte Esser, saa at Tonerne, foruden af de bekjendte medklingende Metalstrenge under Gribebrettet, tillige mer og mer, idet Felen bevægedes, blev ledsagede af en Skrangel, der i det mindste af Spillemanden selv vistnok hørtes med stor Fornøielse. En og anden rask Karl opildedes endog til nu og da at prøve et Rundkast for at tage «Raftan under den store Himlingen». Som nu denne Fornøielse var i bedst Gang, kommer en fremmed ung Mand til, der standser, lytter til Spillet en Stund og spørger derpaa de nærmeststaaende: hvem der saaledes «reiv upp alle Traadene i Væven?» Denne Spydighed kunde ikke andet end vække Forargelse; der blev Mundhuggeri, og Tingen kom snart Virtuosen selv for Øre. Denne henvender sig til den nysankomne og spørger med den sædvanlige Tone, naar kraftigere Argumenter skal indledes: «Er det mig, du mener?» Den fremmede, der just ikke var bange, men paa ægte telemarkisk Vis vilde have sine Ord i Behold, svarede med paatagen Spagfærdighed: «Jeg mener nok ingen, jeg. Jeg spurgte bare, hvem der reiv upp alle Traadene i Væven. Der kan vel ingen forspørge sig». Daavedokken: «Kan du spille, du da, som er saa grei til at laste andre?» Den fremmede: «Nei, jeg kan nok ikke spille, jeg da». Men Gjermund Ramberg fra Hiterdal, som nok havde draget Kjendsel paa den fremmede, forsikrede, at denne kunde spille, og bad Daave-<noinclude> <references/></noinclude> rtbml2l5iwnbsqz6j0v55nsbwi9xgto 104 141469 328045 2026-07-31T15:09:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 20 —}}</noinclude>dokken, at han vilde laane ham sin Fele, for at de kunde faa høre, hvad Karl han var. Daavedokken vilde i Førstningen ikke, enten fordi han maaske begyndte at ane Uraad eller fordi han ikke vilde betro sin kostbare Fele i en fremmeds Hænder. Det var nemlig et Instrument af første Rang, arbeidet af Jon Helland i Bøhered, indlagt med Sølv og Perlemor, med forgyldt Tyrkehoved og med de fineste Arabesk-Forsiringer paa Laaget. Men flere og flere sluttede sig til Hiterdølens Forlangende; man sparede ikke at lade Daavedokken høre, at han kanske var ræd om sig, og Minerne blev snart saa truende, at Mesteren fra Lislehered fandt det raadeligst at give efter og overlade den fremmede sit Instrument. Denne lod sig paa sin Side lige saa meget nøde til at tage derimod, idet han bestandig gjentog, at «han kunde nok ikke spille, han». Saa begyndte han at stille og stemme, klunke og lytte og syntes neppe at blive færdig med at faa Stemningen efter Ønske. Endelig tog han nogle løse Strøg som Præludium, der efterhaanden og ligesom tilfældigt gik over i en ordentlig Ganger med dens afmaalte og ved begge Fødders Trampen sterkt fremhævede Takt. Stykket endte, som det havde begyndt, med nogle løse Strøg af ubestemmelig Toneart og Rhytmus, som om Spillemanden igjen vilde udviske Præget af bestemt Forsæt og en bestemt Skikkelse og lade det hele beholde Anstrøget af Tilfældighed. Gangeren var ligesom en lysende Kometkjerne med bløde<noinclude> <references/></noinclude> 7fnqlqaczqhlf7eosyqudi5fwclw715 104 141470 328046 2026-07-31T15:09:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 21 —}}</noinclude>Omrids hensvømmende i en omgivende Dunstkreds. Nu, dette maatte enhver dog sige var ganske godt spillet. Tilhørerne og ikke mindst Felens Eier havde fra de første Strøg af lyttet med en Opmerksomhed, som de ikke ganske kunde gjøre sig Rede for. Thi vel var Strøgene lette og greie og Tonerne klokkerene; men der syntes ikke at være nogen særegen Ild eller Kraft i Foredraget, snarere en vis Jevnhed og Tilbageholdenhed, der er bange for at gaa ud over det sædvanlige. Jo mere de bagefter spurgte sig selv om, hvad de havde hørt, desto mindre kunde de finde noget egentlig udmerket deri, noget; der kunde berettige den nye Spillemand til at slaa sig til Ridder paa deres yndede Daavedok. Havde ikke denne baade trampet sterkere og havt «mere Maal i Fedla»; havde han ikke gjort langt flere Kunster med hoppende Bue, med Klunk o. s. v.? Dette mente nok ogsaa Daavedokken selv og syntes allerede vis paa sin olympiske Seir. Men efter et nyt Intermezzo af Stillen og Stemmen og et nyt Præludinum begyndte igjen Medbeileren paa en Springer og denne Gang med stigende Liv. Snart følte den yngre Del af Tilhørerne sig som hensatte i det muntre Stim (Dans); under de hvirvlende Trioler havde de en Følelse, som de svingede de vakreste Jenter i Ring; de kjendte Danselystens Ryk i Kroppen og begyndte uvilkaarlig at kimse paa sig og slaa lystige Kneps med Fingrene efter Takten. Daave-<noinclude> <references/></noinclude> mue1h8rqdl5djz250chn910iq5nornd 104 141471 328047 2026-07-31T15:09:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 22 —}}</noinclude>dokken bliver efterhaanden dels betænkelig, dels henrives han selv af de lette Toners Jubel. To Aander kjæmper i ham. Og saa istemmedes efter en kort Pause en Halling. Nu var Spillemanden først bleven fuldkommen opvarmet eller, som Telemarkingen udtryksfuldt siger, {{sperret|opmøiket}} (gjort myg eller smidig). Al den sammentrængte og ligesom fjederspændt opsprettende Kraft, der kan ligge i denne for de raske Fjeldgutter mest eiendommelige Dans, vidste ogsaa Mesteren at lægge i sit Spil; det syntes, som om Buen selv dansede Halling paa Strengene, idet den snart seigt ligesom hang paa dem som for at tvinge Tonen til den yderste, mest udholdende Styrke snart muntert hoppede, som om ogsaa den vilde gjøre Rundkast op mod det blaa. Han henreves selv mere og mere. Han var nu ikke mere paa Kongsberg Marked, ifærd med at tilkjæmpe sig en Seir over en Medbeiler: han var i sin Hjembygd og spillede til Dans ved et Bryllup paa en af Bygdens gildeste Gaarde, medens de raskeste Gutter den ene efter den anden tog Bjelken i det høie Loft med Taaspidserne under alle de omstaaendes Jubel. Paa Tilhørerne havde den forsterkede Illusion den merkværdige Virkning, at den netop dæmpede enhver Antydning til Dansbevægelse; de blev tvertimod ganske stille og lyttede næsten med tilbageholdt Aande. Det var, som om de nu have nok med det indre Billede, den indre Bevægelse, der hævede dem over enhver legemlig Indflydelse og dennes Tilbagevirkning. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4bwk2ljxny5xquivs9vp29ch7oknerv 104 141472 328048 2026-07-31T15:10:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 23 —}}</noinclude>Og Daavedokken? — Han var mod Slutningen af Hallingen forsvunden og kom først ved dens Ophør tilbage — {{sperret|med en Dram i hver Haand}}, hvormed han havde forsynet sig ved en af de nærstaaende Diske. Han rækker den ene til Medbeileren med de Ord: «Enten er Du Fanden selv eller {{sperret|Møllergutten}}; thi en saadan Halling spiller ingen anden; men ihvo du er, maa jeg her drikke med min Mester. Den, som kan væve saa fin og sterk en Væv, skal have fuld Lov til at sige baade om mig og om alle de andre, at vi bare river og brøiter.» Møllergutten — thi ham var det virkelig — tog det tilbudne Glas og tømte det næsten med Taarer. Han var allerede dengang, som han bestandig siden har vist sig, yderst blødhjertet og bar ogsaa sine Følelser noget lettere frem, end det er almindeligt blandt hans Bygdesbørn, der er ligesom sammentrængte og har en stor Blufærdighed for at blotte det indre Menneske. Hans Medbeilers Anerkjendelse af hans Fortrin var saa uforbeholden og trohjertig, at den rørte ham og bragte ham til bitterlig at angre paa den uskaansomme Maade, hvorpaa han først havde ytret sig. Dette udtalte han da ogsaa, og de tvende Kunstnere — ialfald havde de begge en Kunstners Lidenskaber og maaske ikke saa lidet af en Kunstners naturlige Begavelse — sank vel ikke til hinandens Bryst, men rystede hinanden trofast i Hænderne og lovede hinanden og sig selv at være gode og fuldtro Venner for bestandigt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lieo38u47zapxsqjp32gxcwer20qwff 104 141473 328049 2026-07-31T15:10:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 24 —}}</noinclude>Hvo kjender ikke Historien om {{sperret|Lafont}}<ref>Charles Philippe Lafont, født i Paris 1781, omkom ved et Ulykkestilfælde i Sydfrankrige 1839, berømt Violinist og Komponist.</ref>, der paa en Koncert i Mailand spillede sammen med den unge, ham endnu ubekjendte, {{sperret|Paganini}}<ref>Verdensberømt Kunstner, muligens den største Violinvirtuos i nyere Tid, født i Genua 1784, død paa sin Villa nær Parma 1840. Blandt hans Tonestykker er „Karnevalet i Venedig“ det mest bekjendte.</ref>? Da han merkede dennes Overlegenhed, gik han pludselig hen og lagde sin Violin for hans Fødder. Det var smukt gjort og vakte den glimrende Forsamlings ustanselige Bravoraab. Men var ikke Daavedokkens Handling ganske den samme, uagtet den ikke foregik i det berømte Theater ''della scala'', men foran en Bod paa Kongsberg Marked, i Nærværelsen af nogle Numedølinger og Telemarkinger, der hverken raabte Bravo eller klappede i Hænderne, men som dog vistnok paa sin Vis havde godt af det forefaldne? Vist er det, at Daavedokken neppe sank i deres Agtelse, om end den afslørede Møllergut hilsedes med uforstilt Beundring. Og Gjermund Ramberg, Hiterdølen, smidskede saa veltilfreds og kyndigt og følte sig større, fordi han fra Begyndelsen, jeg kan nu ikke sige af hvad Grund, havde havt en Anelse om det store Incognito. Men nu var Møllergutten kommen i Aande, og nu vilde han spille for sin egen og sin nye Vens Fornøielse. Han tog nu frem de kosteligste<noinclude> <references/></noinclude> dajm1gjrbe031k9q9fhs6uielgi0bgf 104 141474 328050 2026-07-31T15:10:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 25 —}}</noinclude>Perler af sit Forraad, Stykker, som han ellers ikke lettelig spiller, enten for ligesom ikke at vanhellige dem, eller fordi de for sterkt angriber hans Sjæl. Hertil stemte han Felens Strenge i andre, fra de nu brugelige forskjellige Intervaller, hvorved den i det hele faar en sælsom fremmed Klang. Først gav han {{sperret|Kivlemøslaatten}}, hvormed efter Sagnet de tre hedenske Skjoldmøer i Silgjord havde forstyrret den kristne Gudstjeneste, hvorfor de blev forvandlede til Stene, — denne fra Slægt til Slægt opbevarede, vistnok af en ældgammel Kjerne udspirede Musik, hvori der, efter Digterens Udtryk, er Gjenlyd {{ppoem|style=font-size:83%| «fra det sagte Suk blandt Tjernets Siv og fra Stormens Kvad paa Vove, fra hin Offersang, hvori var lagt al den Sødme, al den Vildheds Magt, som kan bo i Norges Skove.» }} Saa kom «Bordstabelens, den Slaatt, som den slemme tullede, da han om Natten sad og kjørte paa den store Bordstabel i Slemdal. Og da Spillemanden nu engang var kommen ind i det dæmoniske Hjørne, tog han tilsidst paa at spille en, der ligefrem heder «Fandens Slaatt», som denne nemlig spiller til Heksernes Dans paa Bloksbjerg Sankthansnatten, medens han slaar Takten med sin Hestefod. Naar Møllergutten spiller denne forunderlige, vilde og gribende Musik, betages han ganske deraf; han lukker Øinene, hans Hoved synker ned mod Brystet, og han synes ganske aandsfraværende. Udentvivl<noinclude> <references/></noinclude> 2q63lya2aaemi4wurrr9bba8egs6ynx 328249 328050 2026-08-01T07:11:04Z Kåre-Olav 25 s>» 328249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 25 —}}</noinclude>Perler af sit Forraad, Stykker, som han ellers ikke lettelig spiller, enten for ligesom ikke at vanhellige dem, eller fordi de for sterkt angriber hans Sjæl. Hertil stemte han Felens Strenge i andre, fra de nu brugelige forskjellige Intervaller, hvorved den i det hele faar en sælsom fremmed Klang. Først gav han {{sperret|Kivlemøslaatten}}, hvormed efter Sagnet de tre hedenske Skjoldmøer i Silgjord havde forstyrret den kristne Gudstjeneste, hvorfor de blev forvandlede til Stene, — denne fra Slægt til Slægt opbevarede, vistnok af en ældgammel Kjerne udspirede Musik, hvori der, efter Digterens Udtryk, er Gjenlyd {{ppoem|style=font-size:83%| «fra det sagte Suk blandt Tjernets Siv og fra Stormens Kvad paa Vove, fra hin Offersang, hvori var lagt al den Sødme, al den Vildheds Magt, som kan bo i Norges Skove.» }} Saa kom «Bordstabelen», den Slaatt, som den slemme tullede, da han om Natten sad og kjørte paa den store Bordstabel i Slemdal. Og da Spillemanden nu engang var kommen ind i det dæmoniske Hjørne, tog han tilsidst paa at spille en, der ligefrem heder «Fandens Slaatt», som denne nemlig spiller til Heksernes Dans paa Bloksbjerg Sankthansnatten, medens han slaar Takten med sin Hestefod. Naar Møllergutten spiller denne forunderlige, vilde og gribende Musik, betages han ganske deraf; han lukker Øinene, hans Hoved synker ned mod Brystet, og han synes ganske aandsfraværende. Udentvivl<noinclude> <references/></noinclude> rshfo27otsmf1c3aysabmsg6xdfts1v 104 141475 328051 2026-07-31T15:10:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 26 —}}</noinclude>ser og hører han hele Bloksbjergs vilde Lystighed bruse omkring sig; hans Bue gjør de forunderligste Spring, og hans Fodslag, der angiver Takten, falder med en vis sælsom Tyngde, saa man fristes til at se efter, om det virkelig er en almindelig Menneskefod, der tramper. Musikens Aand virker som en formelig Besættelse, som en Trolddom, fra hvilken han ikke kan løsgjøre sig. Navnlig kan han ikke høre op med denne Slaatt, førend han ved ydre Magt udrives af sin Fortryllelse. Thi denne Musik er i sig selv ogsaa uden Afslutning, men gaar ud i en endeløs, urolig Hvirveldans om de samme, ideligt tilbagevendende, ligesom aldrig tilfredsstillede, Motiver. Saaledes ikke mindst den Gang paa Kongsberg Marked, da hans Kunstner-Raseri, om man saa tør udtrykke sig, var optændt til det yderste. Tilhørerne, der en lang Tid havde lyttet med stedse stigende Beundring og Henrykkelse, blev omsider uhyggelig tilmode. Henrevne af Illusioner, føler de næsten, som om det ikke var ganske rigtig omkring dem, som om det ikke var et naturligt Menneske, der sad og spillede. Men da de besindede sig og merkede, at han ikke var sig selv mægtig, men øiensynlig led under den overnaturlige Ophidselse, begyndte de at ynkes og tænke paa at frelse ham. Et Par sterke Arme omfavnede ham fast, men varligt, mens Daavedokken selv tog Felen ud af hans Hænder og gjorde saaledes Ende paa det dæmoniske Spil for denne Gang. Spillemanden faldt øieblikkelig<noinclude> <references/></noinclude> eu6pwu4cfyx4o0m902shztuuezanxz9 104 141476 328052 2026-07-31T15:10:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 27 —}}</noinclude>ganske sammen og blev afmægtig baaren til sit Herberg.» — — — — «Møllergutten,» saaledes afslutter Professor Monrad sin Skisse, «der nu som gammel Mand ikke gjerne fortæller den sidste Del af denne Tildragelse fra hans Ungdom, har alligevel intet imod forresten at dvæle ved sit Møde med Daavedokken paa Kongsberg Marked og kan ikke noksom ophøie dennes Ridderlighed, idet han ytrer uforstilt Anger over sin egen Mundkaadhed mod den ældre Mester. Men alligevel kan hans musikalsk-kritiske Sans ikke fornegte sig, idet han efter en Pause, i hvilken hans Erindring gaar tilbage til Daavedokkens Behandling af sit Instrument, uvilkaarligen udbryder: ‘{{sperret|Men det var sempelt Spel}}!’» {{---}} {{midtstilt|{{stor|IV.}}}} {{anker|4}} Det var i Aaret 1830, Ole Bull kom hjem fra sin første Udenlandsreise til Faderens Gaard Valestrand. Medens, han opholdt sig her, kom Torgeir med sin Hustru og sit ældste Barn dragende til Bygden, og Apotheker Bull, den berømte Violnisits Fader, sendte straks Bud efter ham. Han nølede ikke med at komme, da han havde lige saa megen Lyst til at lære af Ole Bull, som denne havde til at høre hans<noinclude> <references/></noinclude> b59xv8l6dvrnt0hkdlqn4ph8hjj42jx 328243 328052 2026-08-01T07:06:42Z Kåre-Olav 25 -komma 328243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 27 —}}</noinclude>ganske sammen og blev afmægtig baaren til sit Herberg.» — — — — «Møllergutten,» saaledes afslutter Professor Monrad sin Skisse, «der nu som gammel Mand ikke gjerne fortæller den sidste Del af denne Tildragelse fra hans Ungdom, har alligevel intet imod forresten at dvæle ved sit Møde med Daavedokken paa Kongsberg Marked og kan ikke noksom ophøie dennes Ridderlighed, idet han ytrer uforstilt Anger over sin egen Mundkaadhed mod den ældre Mester. Men alligevel kan hans musikalsk-kritiske Sans ikke fornegte sig, idet han efter en Pause, i hvilken hans Erindring gaar tilbage til Daavedokkens Behandling af sit Instrument, uvilkaarligen udbryder: ‘{{sperret|Men det var sempelt Spel}}!’» {{---}} {{midtstilt|{{stor|IV.}}}} {{anker|4}} Det var i Aaret 1830, Ole Bull kom hjem fra sin første Udenlandsreise til Faderens Gaard Valestrand. Medens han opholdt sig her, kom Torgeir med sin Hustru og sit ældste Barn dragende til Bygden, og Apotheker Bull, den berømte Violnisits Fader, sendte straks Bud efter ham. Han nølede ikke med at komme, da han havde lige saa megen Lyst til at lære af Ole Bull, som denne havde til at høre hans<noinclude> <references/></noinclude> 4rra5yoqix4lye04d4j4zzb378d7bch 328248 328243 2026-08-01T07:10:31Z Kåre-Olav 25 rettelse: Violnisits 328248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 27 —}}</noinclude>ganske sammen og blev afmægtig baaren til sit Herberg.» — — — — «Møllergutten,» saaledes afslutter Professor Monrad sin Skisse, «der nu som gammel Mand ikke gjerne fortæller den sidste Del af denne Tildragelse fra hans Ungdom, har alligevel intet imod forresten at dvæle ved sit Møde med Daavedokken paa Kongsberg Marked og kan ikke noksom ophøie dennes Ridderlighed, idet han ytrer uforstilt Anger over sin egen Mundkaadhed mod den ældre Mester. Men alligevel kan hans musikalsk-kritiske Sans ikke fornegte sig, idet han efter en Pause, i hvilken hans Erindring gaar tilbage til Daavedokkens Behandling af sit Instrument, uvilkaarligen udbryder: ‘{{sperret|Men det var sempelt Spel}}!’» {{---}} {{midtstilt|{{stor|IV.}}}} {{anker|4}} Det var i Aaret 1830, Ole Bull kom hjem fra sin første Udenlandsreise til Faderens Gaard Valestrand. Medens han opholdt sig her, kom Torgeir med sin Hustru og sit ældste Barn dragende til Bygden, og Apotheker Bull, den berømte {{rettelse|Violnisits|Violinists}} Fader, sendte straks Bud efter ham. Han nølede ikke med at komme, da han havde lige saa megen Lyst til at lære af Ole Bull, som denne havde til at høre hans<noinclude> <references/></noinclude> 0x61371t195kranxoahgdefduaglc4j 104 141477 328053 2026-07-31T15:10:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 28 —}}</noinclude>Musik. Først spillede Bull nogle Kompositioner af Mayseder; men det kunde Torgeir ikke forstaa kunde være Musik. Men da han fik høre nogle Stykker af Paganini, klarnede hans Aasyn op. Saa spillede Bull Ouverturen til Mozarts «Don Juan», og da kom Torgeir rent som fra sig selv af Glæde og Henrykkelse. Om Natten stod han op og gik omkring udenfor Gaarden og søgte at spille den efter; men det blev bare til Slaatt eller Halling altsammen, — en besynderlig Blanding af Mozart og Torgeir. Saa skulde Torgeir spille for Ole Bull, og denne vilde optegne hans Musik i Noder. Han bad da Torgeir om at spille lidt langsomt, og det lykkedes ham skjønt med nogen Vanskelighed. Da nu Bull havde faaet optegnet Dansen, spillede han den efter. Torgeir var ganske op i Under over, at Musiken kunde skrives; men han sagde dog med et lunt Smil: «Ja, det er rigtigt nok; men Løden (Farven) mangler». Blandt andet spurgte Bull Torgeir, hvad han ønskede at opnaa af Livets Goder. Torgeirs Fordringer til Livet var saa smaa, som man bedst kan tænke sig, Han ønskede at komme saa vidt, at han kunde kjøbe Sko til sit Barn og et Silketørklæde til sin Kone; thi hende holdt han inderlig af, og han kunde aldrig omtale hende uden at lægge til, at hun var en bedre Skjæbne værd. Saa skiltes da deres Veie, og først efter mere end en halv Menneskealders Forløb skulde de mødes igjen under ganske merkelige Forhold. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lkh1nqntkdl20x917o4nwecr9ofbhxf 104 141478 328054 2026-07-31T15:11:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 29 —}}</noinclude>Medens Ole Bull reiste til Paris og Italien for at søge Uddannelse og gjennem Nød og Savn kjæmpede sig frem til sin Verdensberømmelse, drog ogsaa Møllergutten omkring for at maale sig med alle de Mesterspillemænd, som fandtes i Telemarken og Numedal, i Hardanger og paa Voss. Paa Kongsberg kapspiller han med Tinddølen Knut Luraas og «Løitnantsdrengen» fra Numedal, «Sagafossen» o. fl, men maa flytte fra Sandshvervmoen, hvor Nattelogiet koster 1 Skilling Natten, til Nymoen, hvor han faar bo gratis, da han ved sit Spil trækker Kunder tilgaards og Værten finder større Afsætning paa sit Brændevin. Siden gaar han over Hardangervidden til Hardanger og Voss for at kapspille med Lofthus’en og Rekkveen. I Hardanger lærer han at spille Sekse’n. «Komen til Voss», skriver Vinje, «spilar han og Lars Lofthus i Skrompestoga der paa Vangen og Grimarstadgutarne dansa Hallingjen, slengjande ein svart liten Prikk etter Taai uppunder Bjelkjen, svingande rundt i Lufti og komande standande med den eine Foten ned paa Tilet og sveivande der paa Stortaai med den side Kufta svivande som ei Klokke og Slidri dinglande som Kolven i den. Under Spilet og Dansen sitja nokle handlande Hestar og Knivar, bannande og alle drikkande, og det heile endar med Slagsmaal og nokle Knivstikk; Myllargutens Fele verdt sunderslegi og han sjelv kastat som ein Vott Mannamillom, saa sterk han er, den vesle. Alt dette kan ein høyra i Slaattirne, Vosserullen og Lars Lofthus paa Voss. Paa Haukeland ved<noinclude> <references/></noinclude> fgkpg3y2mii3ufhz50da5d4e9vaibf9 104 141479 328055 2026-07-31T15:11:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 30 —}}</noinclude>Bergen, som han derefter reiser til, treffer han Eistein Luraas, den svartøygde, vene, store, sterke og spræke Tinddølen, som fekk den rike Haukelandsgjenta og slengde Hallingjen uppunder dei seks Alnir haage Bjelkar i Stoga hennes. Af honom lærde han ‘Luraasen’.» Alle disse Karle, han saaledes kapspillede med, erkjendte hans geniale Overlegenhed, idet de karakteriserede denne med en naiv Udtalelse som: «Vi kan ikke begribe, hvorledes det hænger sammen, vi faar aldrig den Lyd i Fela som han Møllergutten; desuden kan ingen kapspille med ham; om man lærer hans Slaatter, saa spiller han dem næste Gang anderledes». Saa viden omvankende som Møllergutten i sine unge Dage end var, saa opholdt han sig dog, efterat han var bleven gift, helst hjemme paa sin Svigerfaders Plads, Haugen i Haukelidgrænden, hvor hans Hustru sad hjemme hos den Aar for Aar voksende Børneflok. Men hvert Foraar besøgte han dog regelmæssig Hardanger og tilgrændsende Prestegjæld. «Han tjente», skriver A. O. Vinje i Morgenbladet f. 19de Januar 1849, «ganske godt paa disse Reiser og sattes derved istand til kummerlig at ernære sin talrige Børneflok. Iøvrigt blev han i Vinje og tilgrænsende Prestegjælde ofte hentet til Brylluper, som skulde betyde noget. Er Bryllupet prægtigt, tør Møllarguten ikke savnes. I de tilgrændsende Bygder bliver han t. Eks. i Julen ogsaa hentet til at spille i «Danse», og naar han uventet kommer til en Bygd, samles Bygdens Gutter og gaar fra Hus<noinclude> <references/></noinclude> 54vxwgzdnqgws4882kce0gnrmacy7kh 104 141480 328056 2026-07-31T15:11:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 31 —}}</noinclude>til Hus for at bede om en «Stue». Har man faaet Husmoderen til at indvilge i, at der «holdes Dans», bringes Møllarguten didhen, og man gaar omkring til Bygdens Jenter og siger: «paa Rismyr t. Eks. skal iaften være Dands, Møllarguten er der». Gutterne «lægge i Fela», og Møllarguten kan kjøbe en Tønde Potetes til sine Smaa. Han trækker ikke sjelden sine Poteter hjem paa en Kjælke, og med sine tynde Klæder kan han i den bidende Kulde staa hele Timer for Kjælken, trampe, dreie paa Hovedet og «tulle» (nynne paa en Slaat). Med sin Kjelke maa han ogsaa forsyne sin Hytte med Ved og Hø, naar det ikke lykkes ham at kunne spille for at faa hentet et Hø- eller Vedlas». Allerede tidlig digtedes der Stev til hans Pris. Et af disse lyder saaledes: {{ppoem|style=font-size:83%| „Ja, Myllarguten er god til spila, Det er liksom Slaatten fraa Fela filar; Han spilar Bruri og Brudgom in, Og han stryk so lystugt med Bogen sin“. }} Ogsaa i Landstads «Norske Folkeviser» findes han nævnt i en af Sangene «Bedlar og Bryllaup»: {{ppoem|start=open|end=follow| «Høyr no, høyr Værmaala<ref>Ekko.</ref> bort i Nuten, no læte Feðla aat Myllarguten: han spelar Bruðgom og Bruri in, han stryke hugheilt med Bogen sin. Nær dei hev etið, um dei kan sanse, saa burt paa Tilið og saa til danse, }}<noinclude> <references/></noinclude> psjmrbh53b2whkiakb5gxh5enq71lkh 328242 328056 2026-08-01T07:05:52Z Kåre-Olav 25 liten 328242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 31 —}}</noinclude>til Hus for at bede om en «Stue». Har man faaet Husmoderen til at indvilge i, at der «holdes Dans», bringes Møllarguten didhen, og man gaar omkring til Bygdens Jenter og siger: «paa Rismyr t. Eks. skal iaften være Dands, Møllarguten er der». Gutterne «lægge i Fela», og Møllarguten kan kjøbe en Tønde Potetes til sine Smaa. Han trækker ikke sjelden sine Poteter hjem paa en Kjælke, og med sine tynde Klæder kan han i den bidende Kulde staa hele Timer for Kjælken, trampe, dreie paa Hovedet og «tulle» (nynne paa en Slaat). Med sin Kjelke maa han ogsaa forsyne sin Hytte med Ved og Hø, naar det ikke lykkes ham at kunne spille for at faa hentet et Hø- eller Vedlas». Allerede tidlig digtedes der Stev til hans Pris. Et af disse lyder saaledes: {{ppoem|style=font-size:83%| „Ja, Myllarguten er god til spila, Det er liksom Slaatten fraa Fela filar; Han spilar Bruri og Brudgom in, Og han stryk so lystugt med Bogen sin“. }} Ogsaa i Landstads «Norske Folkeviser» findes han nævnt i en af Sangene «Bedlar og Bryllaup»: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| «Høyr no, høyr Værmaala<ref>Ekko.</ref> bort i Nuten, no læte Feðla aat Myllarguten: han spelar Bruðgom og Bruri in, han stryke hugheilt med Bogen sin. Nær dei hev etið, um dei kan sanse, saa burt paa Tilið og saa til danse, }}<noinclude> <references/></noinclude> cipbqo9zkab8pzlmxdqie7fredagvsj 104 141481 328057 2026-07-31T15:11:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 32 —}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| dei stænd i ein Ring og hev stelt seg til, með Torgeir stiller paa Feðla si. Eit litið vetta — og Torgeir spelar og trampar Takten med skodde Hælar, daa ber deð til baað i Ring og Rað og Bruri dansar med forgylte Lað.» }} Og medens han saaledes drog omkring, blev han en hel Sagnfigur, om hvem der fortaltes baade Digt og Sandhed. Hvad Digtningen angaar, saa var det en Variation af Fortællingerne om, hvorledes han stod i Ledtog med Mørkets Magter, og hvad sandt der fortaltes, bar Vidne om hans raske Opfatning og improvisatoriske Evne. Paa Kongsbergs Marked fik Torgeir høre nogle Aamotsdalsjenter og Tinddølsgutter «stevjast». Da lo han, lagde Hovedet paa Skakke og spillede Stevtonen efter med en eneste Gang. Saa var det engang en Vaar, han spillede i et Bryllup i Odde i Hardanger. Det var et stort Lag, og Møllergutten var eneste Spillemand. Han maatte kjøre paa i 2, 3, Døgn, som Skikken var, og fik i den Tid nok af Øl og Brændevin, men lidet af Mad og Søvn, — slig hang Folk over ham. Men ud paa Morgenkvisten den tredie Nat fik han liste sig væk fra Gjæsterne, og han traskede da bort i en afsidesliggende Lade, hvor han kastede sig bagover i Høet med Felen i den ene Haand og Buen i den anden, hvorefter han straks faldt i Søvn. Men det varede ikke længe, før han sprat op igjen, greb Felen og strøg en<noinclude> <references/></noinclude> b779nt6twj66tyn3k6ar7oo0r34vv7p 104 141482 328058 2026-07-31T15:11:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 33 —}}</noinclude>feiende Springdans. Han farer ned i Bryllupsgaarden og spiller Slaatten paany. «Den drøymde eg no!» sagde han. Den var laget paa Stedet, er anseet for at være en af Møllerguttens bedste og spilles ofte endnu den Dag idag. Engang spillede han i et Bryllup paa Voss, hvor Bygdens gamle Spillemand var tilstede. Han var nu blind og balede sig frem, saa godt han kunde, og vilde absolut have Rede paa, hvem det var, som kunde bruge Felen paa en saa mesterlig Maade. Nu havde han vidst, at han var den bedste Spillemand, som fandtes paa lang Led, og for at gjøre Ret og Skjel for sig spillede han op sin bedste Slaatt. Men saa sætter Møllergutten i med en, som er endda bedre, saa en til, og Slaatt følger paa Slaatt, saa Vosserne, der stimler sammen om ham, kjendte, hvor det gik dem i Kroppen; men endda bliver de staaende dyrgstille, som var det en Gravtale, de hørte paa. Og da Torgeir hørte op og skulde se efter, hvor det var bleven af Kallen, saa fandt han ham siddende inde under Bordet og graate saa saart som et Barn over det Nederlag, som han paa sine gamle Dage havde lidt. En anden Gang kom Torgeir tilfældigvis ind paa en Gaard i Ulvik, hvor der holdtes Bryllup, og saasnart det spurgtes, at Møllergutten var der, saa maatte de to faste Spillemænd straks lægge Felen bort. I Bryllupet var ogsaa Presten tilstede, og han likte godt Torgeirs Spil. «Naar Torgeir havde spillet sig varm og var kommen rigtig i Aande — kanske helst med et rimeligt<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Møllergutten.}} 3</noinclude> 16z617lt5i3wszytr7it4x0inab2e87 104 141483 328059 2026-07-31T15:11:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 34 —}}</noinclude>Rus — gjorde han altid forsvarlig store Bevægelser og paa de forskjelligste Maader: Skuldre og Hoved, Arme og Ben gik i taktmæssige Slag op og ned, frem og tilbage — ja, Møllergutten hel og holden var midt oppe i en siddende Dans. Presten blev rent overvældet af den vilde brusende Tonestrøm. Og før man ved Ordet af, ligger den gamle ærværdige Pastor paa Knæ foran Møllergutten, strævende ivrig med at holde hans Ben stive, medens han forbauset stirrer paa den sælsomme Spillemand. Møllergutten kom imidleitid — kanske ubevidst — for endel til at krænke den pastorale Værdighed. For han gjorde nemlig ingen Stansning eller Forandring i sine Fagter. Derfor kom ogsaa selve Presten til ganske ufrivilligt at gjøre smaa knælende Dansemesterkunster». Presten stak nu en 5-Daler i Næven paa Torgeir, der blev rent halvfjollet af Glæde; men de to andre Spillemænd blev misundelige paa Torgeir og søgte ved alle mulige Fantespik at faa gjort ham umulig. Men da Torgeir kom under Veir med dette, blev «han saa sint og spillede saa fælt, at man troede, Fanden sad inde i Felen hans og grylte». Alle, som i Laget var, blev ogsaa sinte, og de sprækeste Unggutter holdt endog paa at skulle prygle de to Spillemænd op. Det var ikke mere end saavidt, de slap fra den Historie med hele Ører. {{*|m=2em}} I «Hjemmet og Vandringen», en Aarbog for 1847», udgiven af P. Chr. Asbjørnsen, har Pro-<noinclude> <references/></noinclude> b9gmxajqbnktrwb92aotjnap82ilpdt 328254 328059 2026-08-01T07:14:42Z Kåre-Olav 25 rettelse: fjern » 328254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 34 —}}</noinclude>Rus — gjorde han altid forsvarlig store Bevægelser og paa de forskjelligste Maader: Skuldre og Hoved, Arme og Ben gik i taktmæssige Slag op og ned, frem og tilbage — ja, Møllergutten hel og holden var midt oppe i en siddende Dans. Presten blev rent overvældet af den vilde brusende Tonestrøm. Og før man ved Ordet af, ligger den gamle ærværdige Pastor paa Knæ foran Møllergutten, strævende ivrig med at holde hans Ben stive, medens han forbauset stirrer paa den sælsomme Spillemand. Møllergutten kom imidleitid — kanske ubevidst — for endel til at krænke den pastorale Værdighed. For han gjorde nemlig ingen Stansning eller Forandring i sine Fagter. Derfor kom ogsaa selve Presten til ganske ufrivilligt at gjøre smaa knælende Dansemesterkunster». Presten stak nu en 5-Daler i Næven paa Torgeir, der blev rent halvfjollet af Glæde; men de to andre Spillemænd blev misundelige paa Torgeir og søgte ved alle mulige Fantespik at faa gjort ham umulig. Men da Torgeir kom under Veir med dette, blev «han saa sint og spillede saa fælt, at man troede, Fanden sad inde i Felen hans og grylte». Alle, som i Laget var, blev ogsaa sinte, og de sprækeste Unggutter holdt endog paa at skulle prygle de to Spillemænd op. Det var ikke mere end saavidt, de slap fra den Historie med hele Ører. {{*|m=2em}} I «Hjemmet og Vandringen{{rettelse|»|}}, en Aarbog for 1847», udgiven af P. Chr. Asbjørnsen, har Pro-<noinclude> <references/></noinclude> 76wb4y476k8tj7yr7ektqoa2kcp72ou 104 141484 328060 2026-07-31T15:12:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 35 —}}</noinclude>fessor Theodor Kjerulf meddelt en Skildring af en Reise over Haukelidfjeld, som han nogen Tid i Forveien havde foretaget. Her traf han sammen med Møllergutten, hvis Livsvilkaar han lærte at kjende. «Hvo der tager fra Haukelid i Telemarken over Fjeldet til Røldal», skriver Kjerulf, «maa ikke glemme, naar han er kommen øverst i Haukeliddalen, lidt før han har naaet Gugaardens Vaaningshuse, at forhøre sig om en Person, bekjendt under Navnet Møllarguten, der bor et Stykke fra Landeveien tilhøire i en Plads, som ligger under Haukelid. Hvis ikke hans Ry allerede længe før har naaet dine Øren, hvis ikke Føreren her idetmindste, idet du rider opad en lille Bakke, viser dig en ussel lille smudsig Hytte, halv skjult bag en Høi ved en Elv, og siger: Der bor Møllarguten — saa har jeg ialfald givet dig dette Navn og denne Adresse med. Den Reisende ved ikke, hvad han drager forbi, naar han i Forbigaaende kaster Blikket paa dette lave Tag og ser den tynde Røg hvirvle sig i Veiret og nogle pjaltede Unger vælte sig om paa Grønsværet. Og maaske kommer der saa en lille fortrykt Kone med et blegt lidende Ansigt ud af Døren med en Slev i Haanden og fægter omkring sig og jager dem alle ind, idet hun pludrer nogle Ord, der for den uindviede lige godt kan være Spansk som Italiensk, men som du af visse kraftige Gebærder kan slutte dig til skal betyde saa meget som: Ind med Jer, I forbandede Unger, eller jeg skal<noinclude> <references/></noinclude> 2d531zl3a6epeqrmyb56yyzayvlgvmp 104 141485 328061 2026-07-31T15:12:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 36 —}}</noinclude>— —! Og maaske hører du ogsaa derimellem fra Stuen et Slags Klagen og Klynken, der blander sig ilde med Børnenes Skraal og Fruentimmerets Kaudervelsk. Men da skal du ikke drage videre, men stige af Hesten og gaa op til Hytten og træde ind; thi derinde sidder Møllarguten og spiller og søger for et Øieblik at trøste sig over sin huslige og kunstneriske Elendighed. Og naar du har fyldt dit Indre med disse Toner, da er du ogsaa bedre skikket til den lange Fart over det øde, sørgelige, milevide Fjeld. Da jeg i Sommer drog denne Vei, kjendte jeg allerede fra Raulandstranden af denne Mand af Navn, og havde i Vinje faaet nøie Underretning om, hvor han boede. Vi — min Reisefælle og jeg — lod Hestene og vore Sager med Førerne blive ved Landeveien og gik op til Hytten. Der stod den lille fortrykte Kone og stellede ved Peisen og rørte i en Gryde, som hang og kogte, men en halvnøgen liden en sad paa en Bunke Kviste oppe i Peisen og pustede med udspilede Kinder til Ilden. Tre andre Børn stod rundt omkring og saa til med længselsfulde Blikke, og paa en Kubbestol sad den allermindste og sugede paa sine smaa buttede skidne Fingre og saa med store kloge Øine ud i Verden, ganske ubekymret om det vigtige Optrin, som foregik ved Gryden. Men uvillig og ligesom sky reiste en Mand sig fra en Krog, hvor han havde siddet sammenrullet. Han var iført graa Benklæder og en graa Trøie, der var for stor og hang i vide Folder om ham. I det blege furede Ansigts haarde Træk laa noget<noinclude> <references/></noinclude> pqsbh748v5pt3jiprql9bnfmh61c1dh 104 141486 328062 2026-07-31T15:12:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 37 —}}</noinclude>stivt og ubøieligt, og de lysegraa Øine, der halv skjultes af et Par buskede Øienbryn, havde et Udtryk af Vildhed. Dette var Kunstneren, og dette var Kunstnerens Familie. To Sengesteder af sammenslaaede Brædder, et Bord, en Dragkiste, en Økse og to Violinkasser udgjorde det hele Bohave og formodentlig ogsaa Kunstnerens hele Eiendom foruden Konen og de fire Børn og Kubbestolen med den femte. Det var bleven os fortalt, at vi maatte gaa forsigtigt tilverks, hvis vi vilde faa ham til at spille; thi han havde ofte for Skik at slaa sig vrang, og da var det umuligt at faa en Tone af ham. Vi traadte hen til ham og forklarede ham, hvorfor og hvorledes vi havde opsøgt ham, og bad ham spille for os. Men længe svarede han kun undvigende og med faa Ord; thi han var i sit onde Lune. Han kviede sig og sagde, han kunde intet. Felen havde han ikke rørt paa lang Tid, og han viste mig sine Negle paa den venstre Haand, der var ganske krumvoksede. Imidlertid tog han dog en Kniv og gav sig til at skjære dem. Da der heri laa en stiltiende Indvilgelse, trængte vi for det første ikke mere ind paa ham, men gav os til at beundre hans Instrumenter. Det var begge Hardangerfeler med underspændte Strenge, de var malede og udsnittede og indlagte paa det kunstigste med forskjellige Træsorter paa Grebbrettet. Især var det ene udstyret prægtigt og havde en blød, fuld Tone. Han satte ogsaa megen Pris derpaa og fortalte, at han havde faaet<noinclude> <references/></noinclude> cqmy2h9euin470fmqhavub6su2vl3s7 104 141487 328063 2026-07-31T15:12:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 38 —}}</noinclude>den ifjor i Foræring af en rig Bonde fra Skeenskanten. Efter megen Nøden og mange Indvendinger fik vi ham endelig overtalt til at følge med os til en Gaard ovenfor Haukelid, hvor vi vilde hvile. Ja, siden du endelig vil, sagde han til mig; men jeg har sagt dig, jeg kan ikke. Gud hjælpe mig, for Spil det er. — Hermed tog han Felen og vilde gaa. Men den lille paa Kubbestolen udstrakte Hænderne efter den og vilde have den og udstødte et langt «Ih!», der skulde udtrykke baade Glæde og Villie paa en Gang. — Ja, han vilde altid have den, han, sagde Faderen, du har nok god Lyst, men du skal aldrig røre den, om du bliver nok saa stor, nei aldrig heller. Og mismodig lod han Hovedet synke og fulgte med os. Paa Veien gav vi os i Snak med ham, men det var ikke meget at faa ud af ham. Hans Tale var afbrudt og usammenhængende, og som oftest svarede han i Øst, hvor vi spurgte i Vest. Talte vi om hans Spil, da var han straks ængstelig for at komme over til noget andet. Folk sagde om ham, at han havde hørt Grimen, og vi søgte at bringe ham hen herpaa, men det lykkedes ikke. Engang, da jeg kom til at nævne Grimen, brød han pludselig af og gik en lang Tid taus ved Siden af Hesten og saa ned for sig. Men da han atter løftede Øinene op, saa han paa mig med et sigende Blik, som om han mente, at han nok kunde, om han vilde. Da vi var ankomne til Gaarden, der ligger paa Heldningen af Fjeldet øverst oppe i Dalen,<noinclude> <references/></noinclude> 5jev2zz8zl6tuitt4x87bg7dhknxb17 104 141488 328064 2026-07-31T15:12:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 39 —}}</noinclude>gjorde vi Anstalter til vor Middagsmad, medens Møllarguten stemmede sit Instrument. Ved Efterretningen om vor Ankomst kom flere til fra de omliggende Pladse, og en efter en stak Hovedet ind af Døren og vidste ikke, hvad han skulde skjænke mest Opmerksomhed, Møllarguten, som sad der med utrættelig Omhu og stemmede op paa Kvinten, eller mig, der kogte og stellede og var i megen husholderisk Virksomhed. Af og til gjorde Møllarguten nogle Strøg, men rystede saa paa Hovedet og gav sig atter til at stemme. Tonen kunde ikke blive ham klar og ren nok. Endelig var han dog færdig, han gjorde et lille Løb, nikkede tilfreds, strøg Haaret fra Øinene, satte sig ned paa Sengekrakken og begyndte at spille. Det første Buestrøg røbede det ualmindelige, og den lille Indledning, han gav os, førend han begyndte paa den Slaatt, han havde nævnt for os — en Opfordring ligesom til at høre ham — var mesterlig. Snart gav de omkringstaaende ved en sagte Mumlen sit Bifald tilkjende. Det nationale Felespil kjender ikke anden Musik end Slaatten, og denne bevæger sig stedse i Dansens Karakter. Derfor bliver den saa let trættende og monoton, og naar man kommer til en saadan Spillemand og har hørt nogle af hans Slaatter, saa synes man at have hørt dem alle. Men dette var ikke Tilfældet med Møllarguten, han forstod, uden nogensinde at falde ganske ud af Karakteren, at give sit Spil saa meget Liv og saa megen Variation, at det bestandig var<noinclude> <references/></noinclude> s1hscrkv111d461bafn0w07w4n57gzb 104 141489 328065 2026-07-31T15:12:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 40 —}}</noinclude>noget nyt. Jeg maa tilstaa, at han overraskede mig. Jeg havde tænkt, at han spillede sine Springere og Hallinger bedre end de fleste, færdigt og livligt, men at han kunde sidde saadan og spille, hvad der just faldt ham ind, og det saaledes, at det ordentlig gik i en, det havde jeg ikke regnet paa. I Mellemrummene skjænkede vi flittigt for ham; thi Drik, det er hans svage Side. Vi overøste ham med Ros, men derom vilde han intet høre, han var ganske skamfuld og forlegen. Imidlertid var der kommet saa mange til, at Stuen var ganske fuld, og vi fik ham derfor ud paa Grønningen foran Indgangen. Der placerede vi ham paa en stor Sten; thi han lod sig lede som et Barn; Brændevinet og Inspirationen havde allerede grebet ham. Det var et prægtigt Skue fra denne Høide med den lange trange Haukeliddal liggende foran os. Der sad Møllarguten og var inspireret og havde ikke Øie for noget, som foregik omkring ham, med lukkede Øine og gned Felen, medens Hoved og Skulder, Arme og Ben var i stadig Bevægelse og angav Takten dertil. Hovedet dinglede frem og tilbage, og en lang Haardusk daskede ham om Kinderne, Felen havde han stemmet tæt op til Hjertet; men Armene, som holdt den, var snart langt nede, snart høit i Veiret, og i to og to stødvise Slag løftede han Knæerne fra Gulvet og stampede Takten. Dertil spillede han i et Træk og blev aldrig træt. Men der var baade Lur og Lokk og en hel Buskap med<noinclude> <references/></noinclude> s1t65gdvnbuc5hf94pwpezidohx0gvh 104 141490 328066 2026-07-31T15:13:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 41 —}}</noinclude>klingende Bjælder oppe i hans Spil. Snart var det lutter Løb og Triller, Tonerne haglede saa tæt paa hinanden, at Øret neppe kunde følge dem, snart faldt han ligesom hen og aandede sig ud i Klage. Men omkring ham var der slaaet en Kreds af lyttende Jenter. De havde indfundet sig i deres Søndagsstas for at høre til, og i deres vekslende Miner kunde man læse, hvorledes Tankerne vekslede og skiftede, alt eftersom han spillede, og hvorledes de oversatte alle disse sælsomme Toner i deres eget Sprog, i deres egne naive, hjemlige Forhold. Der sad de med blussende Aasyn og saa med blaa Blikke ud i det blaanende Daldyb, der laa for deres Fødder, og af og til trak de hinanden i Ærmet og nikkede, som om de vilde sige, hvis de blot vovede at bryde Stilheden: Det er Gut, det, som kan. Og jeg følte mig grebet af dette Spil og søgte forgjæves af et Slags Stolthedsfølelse at kjæmpe derimod, idet jeg spurgte mig selv, hvor denne Mand havde faaet Magt fra til at fængsle og beslaglægge min Sjæl og til at fremmane Billeder der, hvorover jeg tænkte, at han mindst af alle havde at byde. Men vi maatte afsted. Hestene stod allerede færdige, og alle vore Sager var indpakkede. Vi tog Møllarguten tilside, trykkede ham nogle Sølvstykker i Haanden og vilde byde ham Farvel, Men han var nu kommen i sit rette Hjørne. Han bestormede os med Tak, med Spørgsmaal og med Fortælling paa en Gang. Paa sin sædvanlige forvildede, usammenhængende Maade for-<noinclude> <references/></noinclude> cy27jox8694ngkrci5m22aelo6s5fc9 328144 328066 2026-07-31T16:08:11Z Kåre-Olav 25 ikke avsnitt 328144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 41 —}}</noinclude>klingende Bjælder oppe i hans Spil. Snart var det lutter Løb og Triller, Tonerne haglede saa tæt paa hinanden, at Øret neppe kunde følge dem, snart faldt han ligesom hen og aandede sig ud i Klage. Men omkring ham var der slaaet en Kreds af lyttende Jenter. De havde indfundet sig i deres Søndagsstas for at høre til, og i deres vekslende Miner kunde man læse, hvorledes Tankerne vekslede og skiftede, alt eftersom han spillede, og hvorledes de oversatte alle disse sælsomme Toner i deres eget Sprog, i deres egne naive, hjemlige Forhold. Der sad de med blussende Aasyn og saa med blaa Blikke ud i det blaanende Daldyb, der laa for deres Fødder, og af og til trak de hinanden i Ærmet og nikkede, som om de vilde sige, hvis de blot vovede at bryde Stilheden: Det er Gut, det, som kan. Og jeg følte mig grebet af dette Spil og søgte forgjæves af et Slags Stolthedsfølelse at kjæmpe derimod, idet jeg spurgte mig selv, hvor denne Mand havde faaet Magt fra til at fængsle og beslaglægge min Sjæl og til at fremmane Billeder der, hvorover jeg tænkte, at han mindst af alle havde at byde. Men vi maatte afsted. Hestene stod allerede færdige, og alle vore Sager var indpakkede. Vi tog Møllarguten tilside, trykkede ham nogle Sølvstykker i Haanden og vilde byde ham Farvel, Men han var nu kommen i sit rette Hjørne. Han bestormede os med Tak, med Spørgsmaal og med Fortælling paa en Gang. Paa sin sædvanlige forvildede, usammenhængende Maade for-<noinclude> <references/></noinclude> jtg9zw059jzkopkjdj9ikhxv9on5kho 104 141491 328067 2026-07-31T15:13:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 42 —}}</noinclude>talte han, hvorledes han for 16 Aar siden, da han var ung, havde været i Bergen og der spillet for Ole Bull, der havde taget et stort Papir og lagt foran sig, og saa havde han sagt til Møllarguten: Nu skal du spille sagte, for her vil jeg fæste det altsammen. Men Møllarguten svarede, han kunde ikke spille sagte, for naar han spillede sagte, saa glemte han bort, hvad han vilde spille, alt mens han lod Buen gaa, og derfor spillede han som sædvanlig; men Ole Bull, han fæstede saa fort, saa fort, at det var en Gru. Og da han var færdig, sagde han: «Nu skal du høre!» Og saa tog han Felen og spillede altsammen for ham. Men Møllarguten tyktes, det gik forunderligt til, hvorledes Bull havde kunnet fæste Slaatten i saa kort Tid, — Nu vilde han spille den samme Slaatt for os; men han kunde ikke mindes den; — de seksten Aar, og hvad der laa mellem dem, havde udslettet hver Tone i hans Hukommelse. Men i Stedet vilde han da følge os et Stykke paa Veien, og nu gik Toget fremad paa Stien op efter Fjeldskrænten. Foran skred Møllarguten og gned Felen og ledsagede endnu stedse sit Spil med visse Legemets Kast og Svingninger. Derpaa fulgte vi paa vore Heste, saa Førerne med en ledig Hest, og bagerst Arm i Arm to Jenter, som syntes, de maatte være med i det længste. Ved Husene stod de øvrige og svingede med Armene efter os til Afsked. Men snart blev dog Veien saa steil og stenet, at Møllarguten ikke kunde gaa længer og spille, han stansede og rakte os Haanden til Afsked, og vi<noinclude> <references/></noinclude> od6yreduospz6y0cflnu3i94f4ujtug 104 141492 328068 2026-07-31T15:13:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 43 —}}</noinclude>drog videre alene. Men da vi var komne et godt Stykke op i Lien, hørte vi det klinge og lyde nedenfra. Da var det Møllarguten, som havde sat sig ved Stien og begyndt paa en ny Slaatt. Længe endnu kunde vi høre de sælsomme Toner, indtil de tilsidst tabte sig med Gjenstandene, der dæmrede hen i det Fjerne.» — Samtidig med at Kjerulf drog gjennem Telemarken, var ogsaa Digteren A. Munch paa Reise her. Ogsaa i hans Digtning klinger der fra denne hans Færd dybe nationale Toner igjennem, og af Digtet «Skjoldmøslaatten» ser man, at ogsaa han er kommen i Berøring med Møllergutten. Efterat han har skildret den Scene, hvori Skjoldmøernes Sang forstummer for evigt, og de selv forvandles til Bautastene, udtaler han om Slaatten: {{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| „Og skjønt tusindaarig Seir har lagt Sig derover, end den mindes; Hvad i Fjeldnaturen har sin Magt Aldrig ganske overvindes. Ja, af Sangens sidste Toneslag End en Efterklang den Dag i Dag Der i Bygden stundom findes. Nogle faa, som kjendte Fjeldets Aand, Har i Arv den taget længe, Kunne klimpre den med kunstløs Haand Paa Hardangerfelens Strenge. Men hvor klirrende, hvor brudte og Disse Toner lyde, kan de dog End til Bondens Marv sig trænge. }}<noinclude> <references/></noinclude> qyyap4auqdjtkcjr7r3a2tdunldvhaj 104 141493 328069 2026-07-31T15:13:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 44 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Langveisfra til Gilde hentes han, Som kan „Skjoldmøslaatten“ spille, Vildest Bryllupsfærd han lokke kan Til at lytte spændt og stille: Ved hans Toner kvæges hvert et Sind, Ved hans Toner over haardest Kind Milde, varme Taarer trille. Thi de Gjenlyd er fra Fædres Liv Og fra Mindets Fjeldalkove. Fra det sagte Suk blandt Tjernets Siv Og fra Stormens Kvad paa Vove — Fra hin Offersang, hvori var lagt Al den Sødme, al den Vildheds Magt, Som kan bo i Norges Skove. Endnu hviler den som Landets Saft, Bunden halvt i Bondens Gjemme, Men naar engang Norge samler Kraft Til at løsne Fjeldets Stemme, Skal den stige klar fra Skaldes Bryst, Skal Alverden, undrende, med Lyst Norges Offersang fornemme“. }} {{---}} {{midtstilt|{{stor|V.}}}} {{anker|5}} Der har i vort offentlige Liv neppe været noget Tidspunkt, da den nationale Stræben i Literatur som i Kunst har pulseret saa sterkt som Vinteren og Vaaren 1848—49 fremefter eller — for at tale endnu nøiagtigere — den Vinter, da Ole Bull var vendt hjem fra sine Triumfer i Amerika og Frankrige og i Studen-<noinclude> <references/></noinclude> h3hx6iu57td5iup2xt96lxa6q8byzlw 104 141494 328070 2026-07-31T15:13:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 45 —}}</noinclude> ternes Leir proklamerede den nye Æra, som skulde være oprundet for vort Folk. Paa Studenternes Seksa for Bull den 10de December 1848 gjorde den verdensberømte Kunstner sit Publikum opmerksom paa Spillemanden paa Haukelidfjeldet og foredrog nogle af hans Slaatter, som han havde lært saa meget af. Han lovede ogsaa, at han lidt længere frem paa Vinteren skulde faa ham ind til Kristiania, hvor han vilde lade ham give en Koncert. I Januar 1849 kom Møllergutten i Følge med to Bondemænd fra Vinje ogsaa ind til Kristiania, hvor hans Komme anmeldtes som den store Kunstners, og hele Byen talte bare om ham og den Koncert, han skulde holde, og som imødesaaes med stor Forventning. I Christianiaposten f. 12te Januar stod der følgende Opsats at læse, signeret A. & G. — Initialerne til Asbjørnsens og A. W. Grøttings Navne — og indledet med et Motto af A. Munchs tidligere anførte Digt: «Møllarguten, denne musikalske Naturvirtuos er kommen hertil efter Opfordring af Ole Bull, der ved sin Assistance vil lade ham give en Koncert, som forhaabentlig skal udrive ham af hans økonomiske Elendighed, paa samme Tid som den vil gjøre det musikalske Publikum bekjendt med den nationale Tonedigtnings mægtigt tiltalende og gribende Kraft. Der gives dem, som vil sige, og det ikke uden al Grund, at Møllargutens Spil ikke hører hjemme i en Koncertsal, at hans rette Akkompagnement burde være Fosselarm og Fugle-<noinclude> <references/></noinclude> m8x6ekhp8yzevjmrcy0onimpo19vhoq 328246 328070 2026-08-01T07:08:42Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 328246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 45 —}}</noinclude>ternes Leir proklamerede den nye Æra, som skulde være oprundet for vort Folk. Paa Studenternes Seksa for Bull den 10de December 1848 gjorde den verdensberømte Kunstner sit Publikum opmerksom paa Spillemanden paa Haukelidfjeldet og foredrog nogle af hans Slaatter, som han havde lært saa meget af. Han lovede ogsaa, at han lidt længere frem paa Vinteren skulde faa ham ind til Kristiania, hvor han vilde lade ham give en Koncert. I Januar 1849 kom Møllergutten i Følge med to Bondemænd fra Vinje ogsaa ind til Kristiania, hvor hans Komme anmeldtes som den store Kunstners, og hele Byen talte bare om ham og den Koncert, han skulde holde, og som imødesaaes med stor Forventning. I Christianiaposten f. 12te Januar stod der følgende Opsats at læse, signeret A. & G. — Initialerne til Asbjørnsens og A. W. Grøttings Navne — og indledet med et Motto af A. Munchs tidligere anførte Digt: «Møllarguten, denne musikalske Naturvirtuos er kommen hertil efter Opfordring af Ole Bull, der ved sin Assistance vil lade ham give en Koncert, som forhaabentlig skal udrive ham af hans økonomiske Elendighed, paa samme Tid som den vil gjøre det musikalske Publikum bekjendt med den nationale Tonedigtnings mægtigt tiltalende og gribende Kraft. Der gives dem, som vil sige, og det ikke uden al Grund, at Møllargutens Spil ikke hører hjemme i en Koncertsal, at hans rette Akkompagnement burde være Fosselarm og Fugle-<noinclude> <references/></noinclude> midamskkffgteeyw05spbwdy84ek6je 104 141495 328071 2026-07-31T15:13:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 46 —}}</noinclude>kvidder, Lokk og Lur, eller Latter og Lyd af dansende Ungdom, og Scenen en enlig Sætervold eller et græsblødt, blomsterrigt Tun mellem mørke, mosdækkede Stabur oppe mellem Fjeldene; kun der vilde hans Fele give den rette Klang, kun der skulde vor Sans og vore Øren være aabne for denne eiendommelige og besynderlige Musik. Men hvor mange har vel Anledning til at høre ham deroppe? Man maa være Ole Bull høist taknemmelig, fordi han har faaet Møllarguten herind. Et friskt Vindpust fra Fjeldene strømmer os imøde gjennem hans Spil; Fjeldnaturen og Fjeldlivets Oprindelighed og vederkvægende Friskhed gaar op i klare Billeder ved hans vederkvægende energiske Slaatter og Gangare. Medbringer man i Koncertsalen Evnen til at fatte hans Spil, og til at give det den rette Værdi vil den ovenanførte Indvending let være hævet. Møllarguten er vidt og bredt bekjendt over alle til Telemarken grændsende Bygder; selv i Valders, Bergens Stift og Gudbrandsdalen er hans Navn og Fele kjendt, og hans Ry er nu ogsaa ved Th. Kjerulfs Beretning og især ved Bulls Lovtaler trængt frem til Byen og til de mere dannede Folk. Men disse svæver vistnok i en stor Vildfarelse med Hensyn til hans Kunstnerdygtighed, ikke, hvad hans virkelige Værd, men hvad Beskaffenhed af dette Værd angaar. Jeg tager neppe Feil, naar jeg siger, at man venter at faa høre frie Fantasier med kantabile Satser i en udviklet Kunstform, saadanne som de, hvori Ole Bull spiller vore nationale og folkelige Melo-<noinclude> <references/></noinclude> gyfbsoxcceiidg2er4ee6uz0ilfrsvq 104 141496 328072 2026-07-31T15:14:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 47 —}}</noinclude>dier. Man venter, at en Spillemand deroppe fra Dalene ved Hjælp af sin Genialitet skal have gjort det uhyre Spring fra en naiv folkelig Kunstform til den, som Verdens mest udmerkede Kunstnere har brugt Aarhundreder for at udvikle. Møllarguten spiller Springdans, Slaatt og Ganger og kommer ikke ud over denne snævre Form; men han spiller dem til Fuldendthed og med sand musikalsk Begeistring. Hans Spil er klokkerent og hans Buestrøg energisk. Han er med hele sin Sjel med i Spillet, og derfor river han Tilhørerne med sig i denne Hvirvel af jublende Lyst og dæmpet tilbagetrængt Smerte, som udtaler sig i disse hans Slaatter med de forunderligt kjæmpende Dissonantser og rene Harmonier. Men en saa usædvanlig Magt til ved slige Midler at henrive og ligesom bedaare Menneskets Sind, kunde hos Folket kun finde sin Forklaring i overnaturlige Kræfters Medvirken, og Møllarguten er derfor som en mythisk Person hjemfalden til en hel Cyklus af Sagn. Om ham heder det, han har ofret til Grim og Nøk et sort Lam, et Led af sin Lillefinger, da han en Torsdagsnat gik over Fossen paa den svaiende Bjelkebro. Og Grimen tog ham over Haanden til Tak, saa Blodet sprang frem under Neglene. Derfra har han denne Magt til at fremkalde Smil og Taarer og Latter og Klage, og intet kan modstaa hans Strenges Klang; «saalænge han spiller, saalænge gaar Dansen;» selv den døde Natur maa lystre hans Toner, og naar han lægger Felen bort, klinger Slaatten endda i dens Strenge. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2h3kk36uwmaw6yogvoa7e16z8tffeou 104 141497 328073 2026-07-31T15:14:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 48 —}}</noinclude>I Hallingdal gaar der et Sagn om en Spillemand, som reiste til Møllarguten for at høre hans Felespil. Han for over Fjeldvidden til Telemarken. Sent en {{rettelse|Kvæd|Kvæld}} kom han frem til Møllargutten, som sad alene hjemme, stur og tvær. Da Hallingen bad ham spille, svarede han, han kunde ikke spille noget, og det var ikke værd at komme saa lange Veie for at høre ham. Omsider lod han sig dog overtale til at tage Felen frem og «tullede» for ham. Dette Spil syntes Hallingen vel om, men han sagde, han troede, der var dem, som kunde «tulle» ligesaa godt i Hallingdal. Nu gik det i Møllarguten; han stemte Felen om igjen og bad Hallingen at gaa udenfor; thi han kunde kanske ikke taale at høre paa det, naar han var inde, og han bad ham, at han skulde vogte sig vel for at se ind gjennem Vinduet. Hallingen syntes, det tonede og klang gjennem hver Væggespringe; det løb ham koldt ned over Ryggen, og han følte en Lyst, han ikke kunde modstaa, til at stirre ind gjennem Blyvinduet paa Møllarguten, der sad ved det blussende Baal og aldrig syntes at ville holde op. Men derinde dansede Bordet, og Kubbestolene dansede og Bænken; og Mysekanden og Ølbollerne og Vedtræer og Kviste og Flise, der laa ved Arnen, hvirvledes om, saa at Stuen stod i en Røg, og selv syntes Hallingen, han maatte med ind i denne Hvirvel og spænde efter Loftsbjælkerne. Men han skjønte, det ikke gik rigtig til, og saa tog han Hyven fat, reiste hjem over det vide Fjeld og stansede ikke, før han var i Hallingdal». {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> auyj48ool1r8lpf0fjxeczy3u5dz2b5 104 141498 328074 2026-07-31T15:14:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 49 —}}</noinclude>Paa Koncerten, der blev given Mandag den 15de Januar, spillede Møllarguten i første Afdeling «Kivlemøerne», «Luraasen» og «Sevleen» samt i anden Afdeling «Rotneimsknut», «Rekveen», «Nøringens og «Møllargutens, medens Ole Bull gav Variation over et Thema af Bellini og «Polacca guerriera». Af Koncerten indeholdt «Morgenbladet» et Par Dage senere følgende Recension: «Sjelden er vel en Musiker for første Gang optraadt under merkeligere og gunstigere Vilkaar: Den simple Bondespillemand, indtil den seneste Tid fast ukjendt udenfor sin egen Kreds, bebuder en Koncert i Norges Hovedstad, med Bistand af Norges ypperste Harpeslager, hvis Ry gjenlyder fra trende Verdensdele, og hvis Lovtaler det i Særdeleshed er, som beredte Bondespillemanden en glimrende Modtagelse. Hvo er da denne Torgeir Audunsson? Som sagt, en simpel Bondespillemand fra Telemarken, høit anseet i sin egen og de tilgrændsende Bygder, der ved at fortælle de underligste Sagn om de Gaver, Huldren har lagt paa hans Vugge, og de Kræfter, han ved sine Toner formaar at sætte i Bevægelse. Og i Sandhed, det er store Vuggegaver, som er faldne i denne Mands Lod. Han kjender ikke en Note; hans Spil er vildt — den norske Fjeldnaturs Vildhed i sin Storhed, sin Rædsel og sin Fred klinger gjennem hans Gangare og hans Slaatter. Enhver, der har Sans for de ægte nordiske Melodier, deres Rigdom, deres Lyst og tilbagetrængte Smerte, vil føle og<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Møllergutten.}} 4</noinclude> 9o44pgushrmstl0o9axhjodp31bbxny 104 141499 328075 2026-07-31T15:14:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 50 —}}</noinclude>erkjende, at Torgeir Audunsson giver disse i deres nationale Fuldendthed. Hans Spil — næsten uafbrudt i Dobbelttoner — udføres med en Virtuoses Færdighed, Sikkerhed og Renhed; hans Bue er kraftfuld, men frembringer aldrig en raa eller skrigende Tone. Et meget bestemt Sforzato, Crescendo og Decrescendo vidner om denne Mands ualmindelige Opfatning, og især vækker hans synkoperede Satser Beundring. Og alt dette har han ved sit Genis Umiddelbarhed; thi af de Kunstord, vi her har tilladt os at nævne, kjender han ikke et eneste. Yderst merkeligt er dette «Vildspel», eller hans Behandling af de 4 Motiver, hvoraf Hallingen sædvanlig bestaar. T. Audunsson opløser ethvert af disse Motiver i dets Bestanddele, saaledes at han afvekslende tager en enkelt Sats af det ene, og sammenknytter det med en enkelt Sats af det andet og tvinger til Slutning den hele Melodi frem, men altid varieret baade ved nye Harmoni{{shy}}forbindelser og ved synkoperede eller paa mange andre Maader nuancerede Buestrøg. Det er denne rige og mesterligt udførte Afveksling, der giver T. Audunssons Spil en Art klassisk Præg, som al Verdens fremmede Violinister forgjæves vilde forsøge at efterligne. Han giver gjennem sin Fele Udtrykket af sit indre Liv, af den Natur, der omgiver ham; det er hans eller den norske Fjeldnaturs Sange uden Ord. Saare glædeligt var det at bemerke den stedse tiltagende Begeistring for disse hjemlige Toner, der aabenbarede sig paa den igaaraftes givne Koncert<noinclude> <references/></noinclude> mmj2x77mglti2qkdczo2ajskjta84su 104 141500 328076 2026-07-31T15:14:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 51 —}}</noinclude>Frimurerlogens Festivitetslokale, hvortil der var solgt mellem femten og seksten Hundrede Billetter. Det propfulde Hus hilsede Torgeir Audunsson efter ethvert Nummer med Klap og Bifaldsraab. Han fremkaldtes til Slutning, efter tidligere at have maattet spille et Nummer ''da capo'', gjentog ogsaa da en af sine Hallinger og blev atter sterkt applauderet. Publikum var sig bevidst, at Torgeir Audunsson har været lige saa fattig paa Lykkens Goder, som han er rigt begavet med musikalsk Geni, og at Ole Bull her havde udøvet en uegennyttig og ædel Handling, der vil blive dens Gjenstand og ham selv til Velsignelse». Hertil knytter sig følgende af A. Munch forfattede Føljeton i «Den norske Rigstidende» for 21de Januar, der af Samtiden betragtedes som det bedste, der blev sagt om Møllergutten og hans Spil: «Et ganske besynderligt Fænomen har i disse Dage beskjæftiget Hovedstadens Publikum. Efter at det i Vinterens Løb er blevet vant til musikalske Nydelser af et sjeldent Værd, efter at en Kunstner af første Rang, som Ole Bull, gjentagne Gange har ved sit geniale Spil henrevet det til Begeistring, efterat de tvende Arnolds ved deres gedigne og klassiske Præstationer har styrket og udviklet dets musikalske Sans, kommer tilsidst en simpel, fattig Bondespillemand, der ikke har Begreb om en Note, end sige om Musikens Theorier, vandrende ned fra sin Fjeldbygd og bringer den hele By til at tale om sig, forsamler<noinclude> <references/></noinclude> shxy8s2k8kkieooqr9wup6age9oeaxq 104 141501 328077 2026-07-31T15:14:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 52 —}}</noinclude>dette samme dannede Hovedstadspublikum talrigere end ved nogen anden Koncert, spiller for det i al Simpelhed paa Hardangerfelen sine Hallinger og Springdanse, og modtager derfor dets Penge og Ros, ja fremkaldes endog og overøses med Bifaldslarm. Hvorledes kan dette være gaaet til? Hvormange Bondespillemænd har man ikke før seet hernede i Markedsdagene at drive om paa Torvet og i Logementerne og for en liden Kreds af Graakjoler at afgnide deres Slaatter og Halliager, uden at det derfor er faldet nogen Sjæl ind, at føre saadanne nationale Virtuoser lige op i den store Frimurersal, for at spille for Byens store Publikum, thi de vilde da vistnok have fundet Salen mørk og øde, og ikke som nu straalende af Lys og fyldt med over 1400 Mennesker, beredte til at bringe de nationale Toner deres Hyldest. Men saa havde det heller ikke været Møllargutten, Huldrelærlingen fra Vinje, vil man indvende; der er ligesaa megen Forskjel paa hans Slaatter og paa de andres, som paa en Maaltrosts friske og dybe Slag i Skovene og en Sisiks Plapren i Buret. Meget muligt; men dette forandrer ikke Sagen, naar Fænomenet betragtes for sig; thi hvad kjendte man til dette bundne Naturgeni, og hvorledes tror man, at han var bleven optagen og bedømt her af Smagens Publikum, hvis det var tænkeligt, at han var optraadt som Koncertgiver af egen Drift, alene byggende paa egne Kræfter, om end i Ly af nogle Avisopsatser? Vi er bange for, at Udbyttet for. Torgeir da vilde blevet meget lidet, og Publi-<noinclude> <references/></noinclude> inf7udphqsvp1fev5g5c0i1zcz06hvc 104 141502 328078 2026-07-31T15:15:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 53 —}}</noinclude>kums Begeistring endnu mindre. Men nu stod der en mægtig Mand bag ham og overstraalede ham med et opmuntrende Smil, som for ham var Lykkens; nu ledtes han frem i den for ham saa fremmede Byverden ved en i Kunstens Rige altformaaende Haand, der har det i sin Magt at udjevne alle Vanskeligheder, at forædle alle vilde Strenge, den berører, at forbinde det instinktmæssigt naive med den høieste Kunsts udviklede Bevidsthed, at tvinge selv det indolenteste, det mest vantro Auditorium til at respektere, til med Kjærlighed at optage, hvad han byder. Ved at fremføre denne fattige Bondespillemand for Hovedstadens Publikum og sige til det: Hør med Velvillie paa denne Fjeldets raa Søn, thi af ham har jeg lært, — har Ole Bull hædret dette Publikum og sig selv lige meget. Vel var det en dristig Gjerning, han her foretog: at rive et ved Fjeldets inderste Kroge hængende, i sin snevrere Begrænsning afsluttet, sig selv næsten ubevidst Talent, ud fra dets egen Sfære, og stille det i al sin nøgne Umiddelbarhed ud paa et Stade og for et Publikum, der var adskilt fra dets hjemlige ved Civilisationens svælgende Dyb! Hvor let kunde ikke derved dette Naturbarns indre Standpunkt vorde forrykket, saa han ikke mere kunde gjenfinde sig selv og sin lykkelige Uvidenhed, hvor let uklare Drømme og Længsler vorde vakte i hans Sjæl om en høiere Tilværelse, om en kunstnerisk Udvikling, som det dog nu alligevel for ham var for sent at naa? Og at kaste en saadan Fristelsens Brand i et stille, fredeligt<noinclude> <references/></noinclude> 1t4i8zapbz170sx4opzfhbwwsqc6ur5 104 141503 328079 2026-07-31T15:15:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 54 —}}</noinclude>Naturliv, uden at kunne tilfredsstille den, at borttage de velgjørende Fjeldskranker, der skiller et saadant Naturgeni fra Verdens, fra Kunstens lokkende Herligheder, uden at kunne give det Kraft og Vinger til med fuld Flugt at drage ud i disse, det er næsten en Synd mod Naturens Helligaand, som intet materielt Gode, ingen Pengebelønning kan udsone. Men Ole Bull kjendte ved denne Leilighed sin Mand, som sit Publikum. Han troede sikkert, at Torgeir Audunssons fra Vinjes musikalske Evne var saa urokkelig befæstet indenfor hans vilde Fjeldlivs Skranker, at han ikke kunde udrives deraf, om han ogsaa forandrede Sted, at hvor han gik, tog han hele sin afsluttede Hjemkreds med sig, at han selv i den glimrende Koncertsal maatte føle sit Sind omsluttet af de vante Fjeldskranker, og at det forfinede Publikums ellers berusende Bifaldsstorm ikke vilde røre ham mere, maaske ikke saa meget, som Fjeldfolkenes Hujen og Kast og Trampen ved hans Spil i de trange, sorte Røgstuer. Denne Tiltro bekræftede sig ogsaa fuldkomment ved Møllerguttens Optræden her. Det saaes tydeligt paa ham, som han sad der paa sin Forhøining med bøiet Hoved, med halvlukkede Øine, rokkende frem og tilbage, og med Foden slaaende Takten til sit rivende Hallingspil, at han endnu var aldeles inde i sin vante Forestillingskreds fra Sætervolden og Fjeldlien, og at den for ham eventyrlige Pragt og Glands i den gyldne Sal, hvori han befandt sig, at den brogede, smykkede, myldrende, for ham saa fremmede Menneske-<noinclude> <references/></noinclude> rwri8663gte32a0sndcypggpmehrxqi 104 141504 328080 2026-07-31T15:15:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 56 —}}</noinclude>mængde, der omgav ham, og med tusinde ukjendte Øine stirrede paa ham, ikke i mindste Maade var istand til at forvirre ham eller bringe ham ud af Koncepterne, thi den var ham ufattelig og uvedkommende, skjønt han spillede i den og for den. Han saa blot sine Fjeldbønder omkring sig og tænkte sig at spille for dem til Bryllups; men det har han rigtignok siden tilstaaet, «at saa gjævt et Bryllup havde han aldrig før spillet paa». Denne Sikkerhed og indre Nødvendigheds Fylde, som er Naturmennesket egen, og som vi, den kunstige Tilstands Skabninger med Nydelsen af Kundskabsfrugten uigjenkaldeligt har givet Slip paa, var det ogsaa, som klang fra hans kraftige og dybe Buestrøg, og banede hans simple Toner Vei til vort Hjerte gjennem Fordommens og Civilisationens tredobbelte Ertspantser. Det var den samme oprindelige, ustanselige, ufeilbare Tonestrøm, som høres i Fossens Larm, i Grantoppenes Susen, i Fjeldliernes underlige Stemmer, i Skovfuglenes Latter, Lokken og Klynken, gribende som denne, men ogsaa monoton, uklar og evig sig gjentagende, som denne. De, der var komne med Forventning om af Møllargutten at faa høre sangbare, lange og hendøende Toner, Lurlokk og Ekko, blødt smigrende Adagios, afvekslende med stormende Vildhed, alle de blev vistnok høilig skuffede, da de hørte hans evige Hallinger, altid i den samme Takt og i den samme Springetone, den ene som den anden. Men denne Skuffelse kan de blot tilskrive sig selv, ikke den uskyldige Spillemand, thi han ud-<noinclude> <references/></noinclude> np6ub776o8ca5ppfgfobw602a0gjwsw 104 141505 328081 2026-07-31T15:15:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 56 —}}</noinclude>førte sin Dont med en Kraft og Virtuositet, der var over al rimelig Forventning, men han traadte ikke og kunde ikke træde udenfor sin Grændse, han var og blev Spillemand paa Hardangerfelen. Dette alene burde hine skuffede have søgt i ham, og ikke en Sanger; hans Instrument har i hans Hjemstavn, som i alle vore Fjeldegne sin faste Bestemmelse, det er at spille til Dans, og ganske udenfor dette Felt ligger Visen og Kvædet. Møllarguttens Slaatt i alle dens Nuancer var derfor intet andet end Gangar og Springdans og atter Gangar i et Kjør, men naar man ret nøie hørte efter, saa dukkede hele Fjeldlivets og Fjeldensomhedens Naturpoesi op deraf med dens Klage og bitre Spot, med al dens djærve Kraft og dens lullende Ømhed. Dog havde man en pinlig Følelse af, at al denne Naturpoesi laa bundet og ligesom trangt indhyllet i hans hulkende Overgange, i hans mystiske Dobbeltgreb, man følte en brændende Længsel efter at faa denne bundne Harmoni befriet og forædlet, efter at merke den tage i Kunstens Vinger og paa den hæve sig til det fulde og sande Skjønhedsideals klare Regioner. Og Opfyldelsen af denne levende Længsel, af dette drømmende Befrielsesønske skulde idetmindste dennegang ikke længe lade vente paa sig, skulde i legemlig Form træde os imøde, klar og forsonende, som en Berettigelse for den stakkels Torgeirs Fremagen paa en Bykoncert, som Aftenens Symbol. Thi efterat den i sig selv sammenkrøbne, ligesom i en Puppe indhyllede Fjeldspillemand var forsvundet fra<noinclude> <references/></noinclude> 2608zpcpl37ib4p255au423y2qjklbe 104 141506 328082 2026-07-31T15:15:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 57 —}}</noinclude>sin Forhøining, og ene Efterklangen af hans særtbundne, vilde Toner endnu dirrede for alles Øren og ligesom forlangte sin Opløsning til fuld Harmoni, da traadte en høi, herlig Gestalt frem, med hævet Bryst og Hoved, med aabent Blik, ogsaa i det Ydre et Vidne for den nordiske Naturs frie og dog kunstneriske Udvikling. Det var Ole Bull, som nu med sin mægtige Arm strøg over Fjeldviolinens Strenge og løste, hvad der havde været bundet, og gav Møllarguttens dunkelhvirvlende Slaatter Sangens Forklaring og Fuldendelse. I sit Tonedigt vil han vel sige til sit Folk: «Fatter du, hvad jeg symbolsk har villet lægge dig paa Hjerte denne Aften? Dit Lands bundne Naturpoesi skal du, som jeg har gjort det, dukke dig ned i og hædre, for at vorde sterk, men du skal ikke fortabe dig heri, ikke tage Stoffet raat hen og dvæle derved alene, du skal i Sang som i Gjerning hæve dig atter op af den friske Fjelddal til en inderlig Forening af Naturbarnets Kraft og Hjertelighed med Kulturlivets kunstneriske Bevidsthed og skjønne Udvikling.» Disse Udtalelser var dog langt fra de eneste, som fremkom i Pressen om Møllergutten og hans Spil. I Morgenbladet for 12te Februar findes der optaget et Digt paa Landsmaal, undertegnet W. T. V., der lyder saaledes: {{midtstilt/s}} {{sperret|Gudbrandsdø''l''en paa Mjø''l''nar{{shy}}gutens Koncert}}. {{midtstilt/e}} {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| E tykte, e høi''l''de kaa Fjeille gret, Aa Taarein trilla, saa staut en leet, Saa onle e va''l''t, da e høi''l''d ’en. }}<noinclude> <references/></noinclude> rr4g6aslj7porxpstc2hwpugw88qcvz 104 141507 328083 2026-07-31T15:15:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 58 —}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Da læt’ e at Augun, aa bu''l''te e va, E tykte, e sat onde Fjeille da, Aa leet gjo''l''de Mjø''l''narguten. Da tykt ’e de dansa ront kring me Steine aa Busko’ aa store Tre, Men inkje kunna e danse; E lydde paa Leiken, fortusta va, E tykte, e eilder ha høi''l''dt de før da, Men leil saa va de ’kje fræmmont. Men naa e veit, kaa de kom se taa, Som deingang e sat aa ondras saa paa, Kaar før e skul høi''l''t sligt Læte; De æ saa onle me Skog aa Fjeil Døm kein inkje taa''l''aa, men taa''l''aa leil Aa stupande Fosse e høi''l''de. I meire heil tvau tjuge Aar en leet, Neer Alt kring en dansa, da sat en aa gret, Aa eilder en viste taa G''l''ee, Men Aare døm seig, aa Dagarne rein, Da va''l''t en umtaa''l''aa lite um sein. Aa meir aa meir lysta døm høir ’en. Kaa før va Olykke, naa Lykke æ, Gu jeva en bæræ beheilde ho fæ Aa Fre kein i Jæ''l''ta bekaammaa, Daa vil os høir’ en ein ae’n Gaang Saa løstogt laate, som Smaafuge''l''n saang Um Sommorqveiln høgt up i Da''l''om. }} Men det vakreste i al den Hyldest, som blev Møllergutten bragt, var dog Welhavens Digt, der er sat i Spidsen for dette Livsbillede; thi det vil leve, saa længe norsk Kunst og norsk Digtning eksisterer. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7a8pqgijaac1i972xnxpzjmvxnmy6r1 104 141508 328084 2026-07-31T15:16:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 59 —}}</noinclude>Mere end denne ene Koncert kom Møllergutten denne Gang ikke til at give i Kristiania. Der stod vel Opfordringer i Byens Aviser til ham og Bull om at give en Koncert til, og fra Theaterdirektionen fik han vel Tilbud om at give nogle Nummere mellem Akterne for godt Honorar; men det var nok Bull, som satte sig derimod. Denne gav heller ikke sit Samtykke til at han efterkom de private Anmodninger, hvormed han bestormedes fra Morgen til Aften, om at spille ude i Byen. Kun for en gammel hæderlig Musikelsker, der paa Grund af Alderdomssvaghed var forhindret fra at besøge Møllerguttens Koncert, lod Bull ham gjøre en Undtagelse, «og der spillede Møllergutten ogsaa ret med Frihed og efter Hjertens Lyst for de mangfoldige Tilhørere, der samlede sig baade i og udenfor Huset. Den Tvangens Byrde, som Koncertnummernes bestemte Rækkefølge og det store glimrende Publikum havde paalagt ham, følte han sig befriet for i den næsten ekstemporerede Privatkoncert, og han tumlede sig fra Gangere og Slaatter i de viltreste Hallinger uden Ophør, og hans Fele havde en manende Klang og hans Buestrøg en Energi, der gik Forsamlingen til Marv og Ben.» Medens Møllergutten opholdt sig i Kristiania, førte han et særdeles stille, ædrueligt og tilbageholdende Liv, og «Morgenbladet» kunde endog paastaa, at han i et Tidsrum af 20 Aar ikke havde været beruset en eneste Gang. En af dem, der skrev Møllerguttens Biografi paa denne Tid,<noinclude> <references/></noinclude> 7clcytv6q4lowi0qsz676fu7h41a992 104 141509 328085 2026-07-31T15:16:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 60 —}}</noinclude>betoner sterkt hans eiendommelige, til det barnagtige gaaende Hængen ved, hvad der havde grebet ham, og hans Uformuenhed til at slippe en Tanke eller Gjenstand, der sterkere end sædvanligt havde beskjæftiget hans Sind. «Tilligemed en Maler og et Par andre Bekjendte,» skriver han, «fulgte jeg Møllergutten og hans Bygdemænd hen i Kunstforeningen, hvor han med megen Interesse betragtede Billederne og de forgyldte Rammer. «Nei, det var fint, og saa gildt udroset da,» sagde han for hvert Billede og for hver Ramme, han kom til. Fra Kunstforeningen fulgtes vi hen til en Bekjendt, en Prestesøn fra Telemarken, og skjønt Samtalen nu dreiede sig om alt andet end om Billeder og forgyldte Rammer, vedblev Møllergutten dog stadigen at mumle hen for sig: ‘Nei, saa fint og saa gildt udroset da.’» Men trods al den Herlighed, han saa i Byen, og trods den Høflighed og Forekommenhed, han mødte paa alle Hold, længtes han dog snart tilbage til sin Hytte og sine Fjelde. Allerede den anden Dags Morgen var han og hans Ledsagere paa Veien hjem til Vinje. Men hans Sjæl var opfyldt af de sterkeste Indtryk af den Velvillie og Imødekommenhed, han havde mødt; men først og sidst talte han om sin store Velgjører, Ole Bull, om hvem han ytrede: «Ingjen kan holle sin Fa’r hell sin Bror kjærare, hell eg holler Olaf Bull,» og han bad de penneføre Mænd om at skrive for ham til den verdensberømte Kunstner og frembære hans<noinclude> <references/></noinclude> 92czr4ce91h2eba9ggiysnbwhhs0c9n 104 141510 328086 2026-07-31T15:16:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 61 —}}</noinclude>Tak. «Olaf Bull kunde gjønne tænkje, at eg inkje skjønnor nok paa alt de goe, han har gjort mot meg, for æg e saa klein te tala for meg, at eg fattas Or te aa tala ut de, eg meinar.» Og Aviserne strømmede derfor ogsaa over med Taksigelser. I Morgenbladet f. 6te Marts 1849 stod der en versificeret Taksigelse i «Møllargutens» Navn at læse. Den var dateret Hjertdal 23de Februar, og Forfatteren var nok ingen anden end Presten M. B. Landstad. {{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| Aa Myllaren sat upp i Haukeli, Sorgja kverkte ti Bringa; jæmsis sat Kjæring aa Unger ni, men ho’s sku ’en Sorgja lindra? Fe’ Fela paa Hjellen seg kvilte naa, aa Myllarguten han tenkte paa: haa Raa’ skaa eg bruke? Som Fuglen syter fe Maakaan sin, nær den ifraa ’en hev tikje, saa sytleg va Myllaren uti Sinn; fe Føa dæ va inkje likle’, te gaa ikring Garænn for stolt ’en va. „Eg tenkjer, eg tæk a’ Norland avsta’, saa Pengar eg tenar“. Dæ va inkje liklek aa taakaa av aa søkkjen att’ Boni heime, fe gaa ikring Garænn mæ Tiggarstav: dæ, maa du tru, æ inkje beine; saa gla’ som Fuglen Smaa-Boni æ, dei kjenn’ ikje Sorgja som tvingar me. Gu hjølpe meg, arme! }}<noinclude> <references/></noinclude> l2bp1o1xhqu4ows0aaz8pgn9v1wyret 104 141511 328087 2026-07-31T15:16:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 62 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Men Myllaren sette si Trøst te Gud, um Hugverken braut no te Skrællen, Ti største Naua saa kom der Bud te Myllaren seint um Kvelden, at han laut no kommaa te Kristian’ aa laakaa Fela si mæ paa Sta’n; fe Bull ’en sku spølaa. So lett som Fisken sprett’ uti Aa saa blei no ’en Targjer Haugen; Saa triv ’en Fela ta Hjellen naa aa bar ’te spølaa en Taugen; ti Fela spølaa ’en som ein Tull: „Aa Gu’ velsigne han Ola Bull, som meg Aarder hev gjeve!“ „Imorgo, mi Ingjebjør, reiser eg te Kristians Sta’, den gjilde; stell du mæ Boni, syt inkje fe meg; eg reiser te Bull, den snilde. Aa no me va ti den største Nau no gjev dæ Gud, me fær Mat aa Brau, nær eg heim heve komme“. Aa snegt gjekk Vegen te Kristian’; sjaa Bull blei ’en gjævt mottikjen, ’ti Avisum saag me, at han paa Sta’n laut spølaa fe mange aa rike, dei klappa ti Hendenn fe kvar ein Slaatt, dei toss no Myllaren spølaa godt; men daa spølaa ’en Targjer. Aa mangein Skjeling saa fek han inn, men Baagaan sto inkje stille; no va’ en saa lett og saa gla ti Sinn, te han treft’ en Bull den snilde; men Bull han stansaa no Fele naa, ta Myllarguten sku Penning faa heim te dei smaa Boni. }}<noinclude> <references/></noinclude> o4awq2jijy16gm4eroxrja8qx0tzbv9 104 141512 328088 2026-07-31T15:16:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 63 —}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Med Glee naa Myllaren reiste heim; ivi Bull kunn ’en inkje fullaate, saa glalig bruka han sine Bein, ta Glee saa laut ’en no graate; han velsigna ’n Bull no, haar ’en kom, at Maakaan hans inkje i Norgjes Land, nei, Maakaan fins inkje. “Du Bull æ den, gjævast i Norgjes Land, paa Fela gjildast te spølaa, aa sea slik ein velsigna Mann, som fe Fatige Annen ve børaa. Du Ola Bull, du navngjeten æ, som saa uto Naua hev fria me, ja, du ver velsigna. Ja, som ein Bro’ir du æ mot mæg, Eg have deg stødt uti Tanker; aa Gud ti Himlen han lønner deg, ja haar i Væra du vanker! No heve eg Mat te Boni smaa, eg tar inkje syte fe Føa naa, Ola Bull, du ver takka.“ Ja Takk me skikkar deg kvaar aa ein, som bur ti dei Fjølla høge; du stelte Myllaren saa paa Bein daa han i Naua sat nøke. Aa haar du reiser ti Væra ut, kons Bøn æ: han vil bevare deg, Gud. Men Tak fe du Myllaren hjølpte. }} — Udbyttet af Møllerguttens Koncert i Kristiania beløb sig til henved 700 Spd. (ca. 2800 Kroner), der blev tilstillet Presten og Formandskabet i hans Hjembygd. Lidt efter lidt forøgede han paa nye Koncertreiser denne Kapital — endnu samme Sommer gav han godt besøgte Koncerter<noinclude> <references/></noinclude> hc7opkcbzt7stug9brjbj0efegvpmkm 104 141513 328089 2026-07-31T15:16:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 64 —}}</noinclude>i Porsgrund, Larvik, Sandefjord og Fredriksværn — og sattes istand til at kjøbe Ødegaarden i Rauland, tæt ved Urebøurden, som Tor efter Bygdesagnet hamrede ned i Totakvandet. Men det var dog, som Lykken aldrig ret vilde følge ham. {{---}} {{midtstilt|{{stor|VI.}}}} {{anker|6}} Da Ole Bull om Sommeren 1849 kom tilbage til sin Fødeby efter et langt Fravær, modnedes under Indflydelsen af den varmhjertede Modtagelse, han i denne fandt, Beslutningen om at faa oprettet en national Scene her. Allerede i Juli Maaned var Planen saavidt gjennemarbeidet, at den kunde fremlægges for Almenheden, og i November Maaned kunde man gaa i Gang med Prøverne. Da det var det nationale, som Bull vilde reise et Tempel for i den bergenske Scene, siger det sig selv, at han ikke glemte den geniale Spillemand paa Haukelidfjeld, men satte ham Stevne i Bergen til den Tid, Scenen skulde aabnes. Det er et helt lidet Sagaoptrin, hvorledes Torgeir kom til Bergen. Ole Bull har fortalt om det til den danske Forfatter M. A. Goldschmidt, og denne har gjenfortalt det i sit Tidsskrift, «Nord og Syd», for 1851, og herfra blev det optaget i forskjellige norske Aviser. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jk498r2odxtm18eere8l505oaw75s81 104 141514 328090 2026-07-31T15:17:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 65 —}}</noinclude>«Da Bull havde faaet Theatret istand, vilde han have Torgeir til at spille og sendte en Bondegut, Jakob Jøsendal, for at hente ham. Bull skildrer denne Jakob Jøsendal som en merkelig smuk Skikkelse, blond, høi, smækker om Livet og med ganske smaa Hænder og Fødder. Man kommer til at tænke paa Bulwers Beskrivelse af den skjønne normanniske Race, der indtog England, og som bl. a. udmerkede sig ved sine smaa Hænder, saa at man endnu undres over de smaa Haandgreb paa deres Sværd. Jakob Jøsendal drog afsted paa Ski over Fjeldene og undlod ikke, stolt af sin Ambassade, at fortælle i alle Bygder, at han var sendt af Ole til Torgeir for at hente ham til Norges Theater. Da han kom til Haukelidfjeldet, var Torgeir ikke hjemme; men hans Hustru beredte straks Nisten, eftersom der ikke kunde være Tale om andet, end at hendes Husbond skulde reise. Saasnart Torgeir kom hjem, lagde han sig til at sove for at kunne reise tidlig den næste Dag, og om Morgenen før Solopgang begav de sig paa Veien. I Bygderne vidste man, at Toget vilde komme, nemlig Torgeir og Jakob, og man ytrede stor Glæde over det Hverv, som kaldte dem. Men etsteds havde en rig Bonde indbudt Gjæster paa Torgeirs Spil og kom ham nu imøde med den Anmodning, at han skulde blive og spille i hans Salon, havde jeg nær sagt, om Aftenen. Torgeir erklærede, at han kunde ikke, eftersom Ole Bull ventede ham, hvorpaa Bonden, der allerede havde indbudt sine Gjæster, blev ivrig<noinclude> <references/> {{liten|Øverland: Møllergutten.}} 5</noinclude> a9s3tu7qrkvcj8e46i8n1yfnvoxswf1 104 141515 328091 2026-07-31T15:17:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 66 —}}</noinclude>og sagde: Jeg vil give dig 10 Specier, hvis Du vil blive. — Nei, jeg kan ikke, han Ole venter mig, jeg skal spille paa Norges Theater. — Da blev Bonden ganske rød i Ansigtet, og det var tydeligt, at han vilde bruge Magt. Jakob Jøsendal tog Torgeir tilside og sagde til ham: Du faar føie Dig efter hans Villie; men naar Du kommer ind i Stuen, skal Du sige, Du er træt, og bede om at turde sove lidt. Saa vil de anvise Dig et Kammer. Læg da Merke til, naar jeg fløiter udenfor; saa skal Du tage Din Fele og springe ud af Vinduet. Det skede efter denne Aftale, og da Torgeir var kommen ud af Vinduet, traf han Jakob, der havde skaffet sig to Heste. De steg op og for afsted. Men i Bondens Stue merkede man Uraad, og Gildesgjæsterne med Bonden i Spidsen styrtede ud, søgte til Stalden og ilede efter dem. Det blev et vildt Ridt; Jakob Jøsendal taler endnu om, hvilken prægtig Hest han red, skjønt den, oprigtig talt, ikke kunde staa sig; tætved næste Bygd blev de indhentede af de flinkeste Forfølgere. Mændene var da meget vrede, og Jakob Jøsendal drog sin Kniv. De andre gik imod ham. Men nu blev den ellers saa tause Kunstner veltalende. Han sagde, at det var Forræderi mod Norge, om nogen vilde stanse ham paa hans Vei; han var kaldt af Ole Bull til at spille paa Norges Theater, og den Synd skulde de vel betænke, om de afholdt ham herfra og gjorde sig til Fædrelandsforrædere. Vilde de give Tid, til han kom tilbage, saa vilde<noinclude> <references/></noinclude> czzo65lkxxb97eb94j73cjycea8vekr 104 141516 328092 2026-07-31T15:17:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de forlangte det; men nu skulde de holde Fred og lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.» Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske Publikum, var ved det Selskab, som Bergens Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære i Selskabet «Den gode Hensigtss Lokale den 26de Januar; men først den 15de Marts fik han Anledning til at optræde. Billetterne reves bort paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans fra Hardanger«, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord», «Grungedalen, Springer fra Vinje», «Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»; den sidste gaves ''da capo''. Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen og begav sig derefter til Kristiania, hvor han ligeledes spillede et Par Gange. Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania, og han havde da her den Ære at spille for Kong Oscar I. {{---}} {{stor|VII.}} {{anker|7}} Møllergutten skulde endnu engang tildrage sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude> <references/></noinclude> j4wh44fuq5l8zpaw9m73dro8r0s99rm 328122 328092 2026-07-31T15:45:22Z Kåre-Olav 25 midtstilt 328122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de forlangte det; men nu skulde de holde Fred og lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.» Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske Publikum, var ved det Selskab, som Bergens Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære i Selskabet «Den gode Hensigtss Lokale den 26de Januar; men først den 15de Marts fik han Anledning til at optræde. Billetterne reves bort paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans fra Hardanger«, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord», «Grungedalen, Springer fra Vinje», «Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»; den sidste gaves ''da capo''. Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen og begav sig derefter til Kristiania, hvor han ligeledes spillede et Par Gange. Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania, og han havde da her den Ære at spille for Kong Oscar I. {{---}} {{midtstilt|{{stor|VII.}}}} {{anker|7}} Møllergutten skulde endnu engang tildrage sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude> <references/></noinclude> t9iljpue6mm2x3rkruk6dep5t0joyi8 104 141517 328093 2026-07-31T15:17:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 68 —}}</noinclude>Gang var det atter Ole Bull, som drog ham frem, en Stund efter hans Hjemkomst fra hans bekjendte Uheld i Amerika. Det var om Vinteren 1858, netop som Reaktionen mod Firtiaarenes Romantik var paa sit høieste; man forstod da simpelthen ikke mere den Begeistring, som Møllergutten ved sin Optræden 10 Aar tidligere havde vakt, og man var nærmest tilbøielig til at henføre den til den Fortryllelse, som Ole Bulls Personlighed og blotte Navn førte med sig. Man klappede til hans Spil, da han gav sin Koncert i Frimurerlogens store Sal, og Vinje skrev i «Dølen» varme Ord om, «at Kunsti er aalmenn, og at eitt Blod i Alle renner, liksom det visar den nationale Aand, som no er vaknad hos alle gode Folk». Men medens «Dølen» i sin Rørelse følte sig, som han «mest vilde kovna af Tankar» og kjendte, hvorledes Graaden tog ham, sad andre rent op i Under over, hvad de hørte. Men ingen vovede at sige noget. Mand og Mand imellem gav de kunstforstandige ondt fra sig om den «Komedie», som Ole Bull havde faaet istand med «den stakkars fordrukne Møllergut». Siden reiste Møllergutten omkring fra Sted til Sted, og han kom da herunder ogsaa helt frem til Kjøbenhavn, hvor man i Virkeligheden heller ikke forstod hans Spil, om der end var en og anden, som mere velment end oprigtig søgte at rose det. I sine sidste Leveaar levede da Møllergutten<noinclude> <references/></noinclude> fizc7zsn3toycypg2htk32yw07vda1h 104 141518 328094 2026-07-31T15:17:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 69 —}}</noinclude>stille paa sin Gaard oppe ved Urebøurden, af hvilken han sidstpaa bare beholdt et ganske lidet Stykke af Jordveien. Her afgik han i November Maaned 1872 ved Døden. Straks efter Møllerguttens Bortgang bragte Aftenbladet en Korrespondance fra Rauland, hvori der oprulledes et Billede af den gamle Spillemands sidste ensomme Aar. «Han havde — heder det i denne — saagodtsom spillet ud, længe for han døde. «Felen min bliver saa stiv og forstemt stundom, at jeg ikke faar den til; — eller det er vel jeg selv», sagde han enkelte Gange. Ja, han var selv bleven stiv og forstemt i de senere Aar. En og anden Turist, som besøgte Urebøviken nordenfor Vaa ved Songas Udløb i Totakvand, fik ham til at tage Violinen ned af Væggen; men ofte skal han have givet et tvært Afslag, «han havde aldeles ingen Lyst paa det». Her vil kanske en og anden erindre Wessels Epitaf over sig selv: {{ppoem|style=font-size:83%| „Han uden Drik var sjelden glad, Sine Støvlehæle gik han skjæve“; }} {{uten innrykk/s}} men jeg tror dog, at hans Ulyst havde en anden og dybere Grund. Det er bekjendt nok, at han ikke bedre end saa mange andre Bondespillemænd overvandt den Fristelse, som de mange tæt efter hinanden følgende Bondebrylluper lagde saa nær, navnlig i hans yngre Aar. Men paa sine gamle Dage {{sperret|søgte}} han dog ikke enten Drik eller Selskabelighed. Han levede stille og ædrueligt i sit fattige<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> hipbfjsj5fdal29y7tkr82upuwnt6pj 104 141519 328095 2026-07-31T15:17:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 70 —}}</noinclude>Hjem. Selv sagde han: «Jeg har spillet nok, og vel saa det». Men dette absolute «nok» maa atter have en Grund, en Forklaring. En saadan gav han ikke gjerne uden antydningsvis, og for at faa Antydningen frem maatte man saa at sige gaa foran og trække ham efter. Heller ikke gik Forklaringen altid i en og samme Retning. Kanske var han ikke sig selv mere klar i dette Punkt end i saa mange andre. En Gang kunde han sige: «Jeg tror ikke, der følger synderlig godt med Spil, ialfald ikke mit Spil». Paa Spørgsmaalet: hvorledes det? svarede han en Gang, at han troede, at det havde noget dæmonisk forførende ved sig, baade for ham selv og andre, det gjorde Folk snarere værre end bedre, forvirrede og forvendte dem, styrkede deres Lidenskaber og rev dem ud af deres daglige Sfære, saa de havde ondt for at finde det tabte Fodfæste igjen i det daglige Liv. Hvad specielt han selv angik, saa havde han ikke fundet, at Musikens Gave, naar alt toges med i Beregning, havde bragt ham synderlig. Lykke i nogen Henseende, om det end havde forekommet baade ham og andre saa en Stund, efterat han havde faaet «Brev og Bud fra den berømte vidtbereiste Mester Ole Bull». De Penge, han havde tjent med sit Spil, havde aldrig havt nogen Drygsel, hvor forsigtig han end havde vendt og dreiet paa sine Skillinger. Det, som havde saa liden Velsignelse ved sig, kunde i sig selv neppe være godt. En anden Gang kunde han udbryde: «Kan der være noget galt i at fremlokke Toner ved Hjælp af to Fjæle,<noinclude> <references/></noinclude> s4uin51sjp0gqr1y5bmxylbd256pi1e 104 141520 328096 2026-07-31T15:18:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 71 —}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>fire Strenge og nogle Hestetagl paa en Kjæp? Jeg har aldrig hørt noget saa snurrigt. Er ikke Tonerne skabte af ham, som skabte alt andet? Er det Synd at fremkalde Tonerne, saa var det vel Synd at skabe dem og, saa var det vel Synd at skabe os og». Men om en Stund igjen hed det: «Spillet virker ikke saa godt endda, det har jeg seet nok af; det er dog noget besynderligt ved det alligevel, at det skal omskabe og forvirre Folk slig». Her var da en Kamp for at vinde frem til klar Erkjendelse af Musikens Væsen under en tung og urolig Tvivl. Han havde desværre mere end tilstrækkeligt Kjendskab til, at det tidligere raa og vilde Liv havde taget «Felen» i sin Tjeneste som sit udvalgte Redskab. Mangesteds paa Landet var det dengang kommen saavidt, at man ikke kunde nævne Felespil uden tillige at fremmane Forestillingen om alskens Vildskab — og denne Erfaring sendte snart sine mørke Slagskygger ind i hans Sjæl og voldte Uklarhed og indre Strid hos ham. Det var dog bedre, mente han, at arbeide og stræve og lære Børnene det samme; spille Violin burde de nu ikke. {{uten innrykk/e}} Ja, stræve og arbeide, det gjorde han, stundom altfor tungt, men just ikke altid paa den frugtbareste Maade. Han havde afgjort Modbydelighed for alt Fuskeri og Sluskeri i Arbeidet, var «velhændt» eller «nethændt», men kom da ofte til at sidde uforholdsmæssigt længe med et Økseskaft eller deslige, før han fik det fint og færdigt. Karakteristik er det, at han engang skal have<noinclude> <references/></noinclude> 2lcbwdt3mhzxxdo7ad7bnqnq9sckitp 104 141521 328097 2026-07-31T15:18:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 72 —}}</noinclude>siddet 2 Dage med at spikke Pinder til at lægge nogle Fisketømmer gjennem Isen. Formodentlig tumlede mange Tanker sig i hans Sjæl under Arbeidet, saa han for sent lagde Merke til Tidens Flugt. Pinderne blev som dreiede, men en mere praktisk Mand vilde have begivet sig ud at fiske, medens Veiret tillod ham at drage tilfjelds til Tjernene, — Pinder vilde han i en Hast have skaaret af det første det bedste Træ. Det var sagtens ikke behageligt for ham tit og ofte at opdage, at han under sin Flid i Enkeltheder havde forglemt og forsømt det almindelige og vigtigere. Paa sin Rundreise med Ole Bull tjente han saa mange Penge, at han kunde faa sig en Gaard. Nu syntes han at være kommet godt i det — han var jo en arbeidsom Mand. Men han havde sit Liv i en anden Sfære end den, hvori han arbeidede; for at kunne leve af en Fjeldgaard maa man forstaa at tage Sagen praktisk; men dette forstod Møllergutten ikke. Derhos blev Børneflokken stor, og omsider blev han nødt til at sælge sin Jordvei og tage blot et lidet Stykke unda. Der boede han da paa sine gamle Dage i en liden og lav Stue, tungsindigt grublende og lidende. Men Liv kom der i ham, naar man nævnte enten Ole Bull eller en anden af dem, som havde taget sig kjærligt af ham; da straalede hans Øine af Glæde, og Talen strømmede over af Taknemmeligheds{{shy}}ytringer. Det var mangt og meget, han tænkte paa, men gjerne noget andet og anderledes, end hvad der beskjæftiger Folk i Almindelighed. Engang var her stor Mangel paa<noinclude> <references/></noinclude> ap4ooqya2t84umc035e3z8jutzpxhy0 104 141522 328098 2026-07-31T15:18:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 73 —}}</noinclude>Kværnevand; selv Songa og Bitu var næsten tørre. Ogsaa Møllergutten var i Forlegenhed. «Ja nu», sagde han da, «er jeg atter begyndt at studere paa, om det ikke gik an at faa en Kværn til at gaa med en god Del Lodder». Gav man ham til Prøve en liden Antydning til et Maskineri, som han aldrig havde seet, saa begyndte han straks ihærdigt at studere videre og kom snart med en Udvikling, som syntes forstandig. Engang bar han en Tønde Rug over Fjeldet fra Suldal til sit Hjem, skjønt han langtfra var nogen sterkbygget Mand. «Ja, slig jeg strævede og strævede med den Tønden! Jeg fik store Vabler om Akslerne efter Tauget, men hjem vandt jeg dog med den, og gladere Stund, end da den vel var kommen i Stuen, har jeg aldrig havt. Vi havde længe godt af den». Han syntes dog udrustet til noget andet end at bære Rugsække over Haukelidfjeldet. Han var ikke uden Takt for det sømmelige; men det er rimeligt nok, at den ikke blev rigtigt forstaaet, naar han kom i uvante Omgivelser. En vis Egenhed eller Ensidighed syntes at hænge ved ham næsten i et og alt. Læste han en Prædiken eller en Betragtning høit, saa gjentog han gjerne mange Gange de Afdelinger eller Tirader, som særligt tiltalte ham, — hvilket selvfølgelig just ikke altid tjente til at øge Opbyggelsen hos Tilhørerne. Han var en fredelig Mand; men saa vek og værgeløs, som han saa ud til, var han dog ikke. I Tillid til sin Overlegenhed gav en stor og sterk Karl sig engang til at stikle paa ham i et stort Selskab. Møller-<noinclude> <references/></noinclude> bpa38lps872y6kpkupn4ga9afjy58k1 104 141523 328099 2026-07-31T15:18:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 74 —}}</noinclude>gutten lod først til ikke at tage Notis deraf; men omsider reiste han sig langsomt op og gav Angriberen en paa Øret, saa denne var nær ved at tabe Ballancen, og satte sig saa roligt ned igjen. Han havde rystet Naalene af sig, og Fornærmeren skrev sig bag Øret den Lærdom, han havde faaet ikke oftere at overfalde sagesløs Mand. Døden kom ham ikke uventet — den havde alt længe sendt ham «sine visse Bud» —, og den kom heller ikke imod hans Ønske. Han var træt af Verden; enten havde han gaaet en skjæv Gang gjennem den, eller ogsaa havde den gaaet skjævt for ham; han var glad ved at faa gaa til Hvile. Simpel, som hans Livsforhold havde været, var ogsaa hans Ligbegjængelse. Men det gjør nu intet til Sagen for ham. Det er vanskeligt at dømme med Sikkerhed om en saadan Mands Sjæleliv eller hele indre Tilstand. En skurrende Mislyd fra Omverdenen havde trængt sig ind mellem hans Harmonier. De ydre Forhold stod i en skjærende Kontrast til hans Evner og Aandsretning. Intet Under altsaa, at han blev et Slags Dobbeltperson, der snart røbede kun lidet Skjøn, snart lod fremglimte klare Tanker, — snart arbeidede sværere end mange, snart hengav sig til Smaatterier og ørkesløs Grublen. Han efterlod Indtrykket af et paa engang godsligt og dog noget lunefuldt Naturbarn. Saa taknemmelig han var mod Ole Bull, skal dog denne have havt vanskeligt for at<noinclude> <references/></noinclude> ehe1mrfhkgfmgqa2ag7gn8pilz62jk9 104 141524 328100 2026-07-31T15:18:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 75 —}}</noinclude>faa ham til at spille til bestemt Tid og Sted og forøvrigt holde inde. «Det kom over mig stundom, saa jeg var i Nødvendighed for at spille; men stundom var det næsten borte», sagde han. Han havde altsaa ikke Herredømmet over sin Gave. Jeg har hørt ham tvende Gange spille, og begge Gange kom jeg ganske tilfældigvis dertil. I Førstningen forbausedes jeg vistnok over den Virtuositet, han lagde for Dagen, men havde dog ventet at finde noget andet og mere. Om en Stund blev Fjelddanserne trætte af sin tunge Trampen og groteske Kast, og Møllergutten fik en Hvilestund. Jeg henvendte nogle Ord til ham angaaende hans Spil, af hvilke han drog den Slutning, at jeg havde et andet Begreb om Musik end hans Publikum i Almindelighed. Som jeg ventede, havde jeg rørt ved den rette Streng; hans Blik opklaredes, med et Smil ytrede han nogle Ord, hvis Mening var den, at Flokken gaber og tramper, bare han spiller fort. «Men nu kommer jeg nok til at spille bedre,» lagde han til. Han greb Violinen, og ganske vist fik den en anden Klang. Hver Streng syntes mig at give en mig uforklarlig Dobbeltlyd, der stundom syntes at falde ind som udenfra. Det steg snart til et Slags Ekstase, som med magisk Kraft syntes at gribe de fleste. Der er ofte vakt Spørgsmaal om, hvordan en Mand han vilde være bleven, om han i rette Tid var kommen i de rette Forhold. Enkelte har antaget, at hans Talent da ikke kan have været saa betydeligt endda, siden det ikke drev<noinclude> <references/></noinclude> ahf1xqtvh8h1iocp3qeuxn09go7ybgw 104 141525 328101 2026-07-31T15:18:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 328101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 76 —}}</noinclude>ham til i Tide at søge en ordentlig kunstnerisk Uddannelse, og fremdeles har de ment, at han i ethvert Fald vilde blevet en noget egen og lunefuld Person, efterdi han ikke engang i sine modnere Aar opnaaede en mere harmonisk indre Enhed og Klarhed. «I Armod født som i sit Mos paa Taget Stedmorsblommen» opvokste Møllergutten i Armod. Hans Omgivelser kunde formodentlig ikke bedømme Graden af hans Anlæg. Tungt legemligt Arbeide blev snart hans Lod, og da han havde stiftet Familie, var Veien til høiere Uddannelse stængt for ham. Da Ole Bull tog sig af ham, var det vel forsent; han var forlængst stivnet i sit. At Kristiania var en By, havde han vistnok Kundskab om, men at man der satte Pris paa Musik, havde han kanske ikke hørt, og mindst af alt ventede han vel, at man der vilde interessere sig for en simpel Bondespillemand.» {{*|m=2em}} Ved Festen til Fædrenes Minde, som holdtes i Kristiania Vinteren efter Møllerguttens Bortgang, stod hans Navn at læse paa Mindestenen. Nogle Aar senere, i 1876, tog Kr. Janson forskjellige Træk af Møllerguttens Liv og gjorde dem til Gjenstand for novellistisk Behandling i sin Bog «Den Bergtekne». Græstørven havde forlængst fæstnet sig paa Møllerguttens Grav paa Raulands Kirkegaard, da der dukkede op den Tanke, at man skulde reise ham en simpel Mindestøtte. En Subskription blev aabnet i dette Øiemed, og i 1889 blev Støtten reist. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> btqfb9a542sv8ghsh2ie5dh5pexjri8 106 141526 328102 2026-07-31T15:24:49Z Kåre-Olav 25 Ny side: 328102 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Jotunheimens Opdagelseshistorie]]'' og ''[[Møllergutten (Øverland)|Møllergutten]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Ole Andreas Øverland}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania og Kjøbenhavn |Ar=1896 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1to3=- 4=ill. 5=tittel 6=- 7=1 133=- 134=ill. 135=tittel 136=- 137=1 213to215=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* I. ''[[Jotunheimens Opdagelseshistorie]]'' * II. ''[[Møllergutten (Øverland)|Møllergutten]]'' }} o4tqyb2tibptkvglh6gc7qthzk6sn5a 328255 328102 2026-08-01T07:16:09Z Kåre-Olav 25 samling 328255 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=''Norske historiske Fortællinger'' |Undertittel= |Bind=IV |Forfatter={{forfatterl|Ole Andreas Øverland}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania og Kjøbenhavn |Ar=1896 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1to3=- 4=ill. 5=tittel 6=- 7=1 133=- 134=ill. 135=tittel 136=- 137=1 213to215=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* I. ''[[Jotunheimens Opdagelseshistorie]]'' * II. ''[[Møllergutten (Øverland)|Møllergutten]]'' }} 6owuob50idr9qzs7ng997zspdsnyv22 104 141527 328103 2026-07-31T15:25:01Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 328103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 104 141528 328104 2026-07-31T15:25:11Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 328104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 104 141529 328105 2026-07-31T15:25:21Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 328105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 104 141530 328106 2026-07-31T15:26:10Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 328106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-mindre|Kristiania. — Centraltrykkeriet. 1896.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> g7m5k21mm7jo43a8h3kgsbtndkha20l 104 141531 328107 2026-07-31T15:27:16Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 328107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = A Bloch - Jotunheimens Opdagelseshistorie.jpg | width = 400px | align = center | cap = | capalign = | alt = }} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c1ehnmi0ibirjm009lwz0b69mbpqu98 104 141532 328108 2026-07-31T15:28:27Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 328108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''I.'''}} {{x-større|'''JOTUNHEIMENS OPDAGELSESHISTORIE'''}} {{midtstilt/e}} {{--}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qvv40ysabqf1lm2hi80kma75smf7ooi 104 141533 328109 2026-07-31T15:29:23Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 328109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = A Bloch - Møllergutten.jpg | width = 400px | align = center | cap = | capalign = | alt = }} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j3mbv9mtg1iee7kxsgp1scjmyih07py 104 141534 328110 2026-07-31T15:29:29Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 328110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>46 Kap. 18 Ting, daa han sjolv giv alle Liv og Ande og alle Ting; 26. og han heve latet alle Folteflag millom Mennestjom av eitt Blod bu yver heile lord kringen og fastsett visse Tider og Landemerki fyre deira Bustad, 27. at dei stulde sskja Gud, um dei daa kunde leita seg fram til honom og sinna honom, endaa han er vel ittje langt burte fraa nokon einaste av ofs ; 28. for i honom liva me, rora me oss og ero me til, liksom og nokre av Staloom dyttar hava sagt: For hans 3Ett ero me og. 29. Naar me daa ero Guds 3Ett, maa me ittje tenkja, at Guddomen er lik Gull elder Sylv elder Stein, som er ut skoren etter menneskeleg Kunst og Tanke. . 30. Etter at han daa hadde havtTolmed Vllntunne-tiderna, forkynner Gud no alle Men neskjor, at dei stulo umvenda seg alle Stader, 31. etter forn han heve fastfett ein Dag, daa han vil doma Mannheimen med Rett ferd ved ein Mann, forn han fyreftipade til det, etter aa hava gjevet larteigner fyre alle ved aa reisa honom upp fraa dei daude". 32. Men daa dei hsyrde um Uppstoda fraa dei daude, fpottade nokre, men andre fagde : „Me vilja hoyra ein Gong til um dette". 33. Og foleides gjett Paulus ut ifraa deim. 34. Men nokre Menner heldt seg til honom og trudde, millom deim ogso Dionysius, ein av Domarom paa Ares- Haugen, og ei Kvinna med Namnet Damaris og andre med deim. 18de Kapitlet. Men etter dette drog Paulus fraa Aten og kom til Korint; 2. og han fann der ein Isde med Namnet Akvilas, som var ettad fraa Pontus og nyst var tomen fraa Italia, og Pristilla, Kona hans; for Klaudius hadde paabooet, at alle Jodar stulde hava seg burt fraa Rom; og til deim heldt han feg; 3. og daa dei dreiv same Handverket, vart han verande hjaa deim og arbeidde ; for dei var Tjeldmatarar av Handverk. 4. Men han heldt Sam talar i Stemnestova tvar Kvile dag, og yvertydde Jodar og Grekarar. 5. Men daa baade Silas og Timoteus kom ned fraa Makedonia, var t Paulus sterkt driven av Anden og vitnade fyre lodarne um Jesus Kristus. 6. Men daa dei gjorde Motstand og spottade, riste han Kledi fine og fagde til<noinclude><references/></noinclude> 2fyf3i99azalw0n18c6x7yeh9e1ctlu 104 141535 328111 2026-07-31T15:30:15Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 328111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''II.'''}} {{x-større|'''MØLLERGUTTEN'''}} {{midtstilt/e}} {{--}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e3bfd6a5x6ep8njwb0pzhs37eq9k1aj 0 141536 328113 2026-07-31T15:37:00Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=4 to=132 header=1 tittel="''Jotunheimens Opdagelseshistorie''" current="" prev="" next="" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] 328113 wikitext text/x-wiki <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=4 to=132 header=1 tittel="''Jotunheimens Opdagelseshistorie''" current="" prev="" next="" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] s5zw5h8bgl9rr6cq0q7ifp0ces5txul 328256 328113 2026-08-01T07:17:12Z Kåre-Olav 25 328256 wikitext text/x-wiki <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=4 to=132 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] 03lxcjesu8o44uv46qnnxr9xt8sszon 104 141537 328115 2026-07-31T15:41:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FEMTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Vore øine har skuet undere.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}enne beretning skriver jeg fra dag til dag, men jeg haaber førend den blir avsluttet, at jeg skal kunne fortælle, at vi endelig skimter lys mellem skyerne. Vi aner forresten ikke hvorledes vi skal komme ned igjen, men vi stunder inderlig mot at utfries. Alligevel kaa jeg tænke mig den dag vil komme da vi er glade, fordi vi mot vor vilje blev opholdt saa vi fik se endda mere av dette sælsomme sted og av de væsener som bor her. Indianernes seir og apefolkets nederlag tegner et vendepunkt i vor skjæbne, fra nu av var vi de virkelige herrer paa plataaet, for de indfødte saa paa os med en blanding av frygt og taknemlighet efterat vi hadde hjulpet dem til at ødelægge deres arvefienden For sin egen skyld saa de kanske helst, at slike farlige og überegnelige folk som vi kom os væk, men de har ikke git os nogetsomhelst vink om hvorledes vi skal slippe ned igjen. Saavidt vi kunde opfatte de tegn de gjorde, hadde der været en tunnel hvorigjennem man kunde komme op paa plataaet, den samme som vi hadde fundet indgangen til nedenfra. Gjennem den var uten tvil baade apefolket og indianerne til forskjellige tider kommet herop, og Maple White og hans kamerat hadde tat samme vei. Men i det sidste aar har tunnellens øvre aapning styrtet sammen under et skrækkelig jordskjælv og er aldeles forsvundet.<noinclude><references/></noinclude> 74czhcea95nski43hjx7fxkfv3757bp 328116 328115 2026-07-31T15:41:40Z Øystein Tvede 3938 328116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FEMTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Vore øine har skuet undere.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}enne beretning skriver jeg fra dag til dag, men jeg haaber førend den blir avsluttet, at jeg skal kunne fortælle, at vi endelig skimter lys mellem skyerne. Vi aner forresten ikke hvorledes vi skal komme ned igjen, men vi stunder inderlig mot at utfries. Alligevel kaa jeg tænke mig den dag vil komme da vi er glade, fordi vi mot vor vilje blev opholdt saa vi fik se endda mere av dette sælsomme sted og av de væsener som bor her.}} Indianernes seir og apefolkets nederlag tegner et vendepunkt i vor skjæbne, fra nu av var vi de virkelige herrer paa plataaet, for de indfødte saa paa os med en blanding av frygt og taknemlighet efterat vi hadde hjulpet dem til at ødelægge deres arvefienden For sin egen skyld saa de kanske helst, at slike farlige og überegnelige folk som vi kom os væk, men de har ikke git os nogetsomhelst vink om hvorledes vi skal slippe ned igjen. Saavidt vi kunde opfatte de tegn de gjorde, hadde der været en tunnel hvorigjennem man kunde komme op paa plataaet, den samme som vi hadde fundet indgangen til nedenfra. Gjennem den var uten tvil baade apefolket og indianerne til forskjellige tider kommet herop, og Maple White og hans kamerat hadde tat samme vei. Men i det sidste aar har tunnellens øvre aapning styrtet sammen under et skrækkelig jordskjælv og er aldeles forsvundet.<noinclude><references/></noinclude> dtegpler84bveo9nbczjqlgonh7vnos 328162 328116 2026-07-31T16:38:20Z Øystein Tvede 3938 328162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FEMTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„Vore øine har skuet undere.“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}enne beretning skriver jeg fra dag til dag, men jeg haaber førend den blir avsluttet, at jeg skal kunne fortælle, at vi endelig skimter lys mellem skyerne. Vi aner forresten ikke hvorledes vi skal komme ned igjen, men vi stunder inderlig mot at utfries. Alligevel kaa jeg tænke mig den dag vil komme da vi er glade, fordi vi mot vor vilje blev opholdt saa vi fik se endda mere av dette sælsomme sted og av de væsener som bor her.}} Indianernes seir og apefolkets nederlag tegner et vendepunkt i vor skjæbne, fra nu av var vi de virkelige herrer paa plataaet, for de indfødte saa paa os med en blanding av frygt og taknemlighet efterat vi hadde hjulpet dem til at ødelægge deres arvefiender. For sin egen skyld saa de kanske helst, at slike farlige og uberegnelige folk som vi kom os væk, men de har ikke git os nogetsomhelst vink om hvorledes vi skal slippe ned igjen. Saavidt vi kunde opfatte de tegn de gjorde, hadde der været en tunnel hvorigjennem man kunde komme op paa plataaet, den samme som vi hadde fundet indgangen til nedenfra. Gjennem den var uten tvil baade apefolket og indianerne til forskjellige tider kommet herop, og Maple White og hans kamerat hadde tat samme vei. Men i det sidste aar har tunnellens øvre aapning styrtet sammen under et skrækkelig jordskjælv og er aldeles forsvundet.<noinclude><references/></noinclude> q6vljogfmox5b175gul2vhxb21krkbm 0 141538 328118 2026-07-31T15:42:59Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=134 to=212 header=1 tittel="''Møllergutten''" current="" prev="" next="" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] 328118 wikitext text/x-wiki <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=134 to=212 header=1 tittel="''Møllergutten''" current="" prev="" next="" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] g8zu0gpyld9mgowfgcfw92zdfxed5qs 328141 328118 2026-07-31T16:04:28Z Kåre-Olav 25 kat. 328141 wikitext text/x-wiki <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=134 to=212 header=1 tittel="''Møllergutten''" current="" prev="" next="" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] kqq7zc6x65g2d4is52zvdyrv0bpv8mt 328257 328141 2026-08-01T07:17:38Z Kåre-Olav 25 328257 wikitext text/x-wiki <pages index="O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf" from=134 to=212 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] 2625otpifoysjyw380zgalt41vl0m6u 104 141539 328119 2026-07-31T15:44:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indianerne bare rystet paa hoderne og trak paa skuldrene, nåar vi ved tegn uttrykte vort ønske om at komme ned. Det kan hænde, at de ikke kan, men det kan ogsaa hænde, at de ikke vil hjælpe os til at reise herfra. Efter det seirrige slag blev de gjenlevende apefolk drevet over plataaet ― deres jammerrop var frygtelige ― og fik lov til at slaa sig ned i nærheten av indianernes huler. Herefter kom de til at være slavisk avhængige av sine herrer. Det var som etslags grovt og raaskaaret billede av jøderne i Babylon eller israeliterne i Ægypten. Om natten kunde vi høre langtrukne jamrende hyl inde mellem trærne, nåar en eller anden primitiv Ezekiel sørget over sit folks faldne storhet og gjenkaldte mindet om deres berømmelige by. Tømmerhuggere og vandbærere var de fra nu av reduceret tii at være. To dage efter slaget var vi sammen med vore forbundsfeller gaat tilbake over plataaet og slog leir ved foten av deres fjeldknauser. De vilde saa gjerne, at vi skulde bo i deres huler, men dette negtet lord John bestemt. Det var, sa han, at gi sig i deres vold, hvis de skulde vise sig som forrædere senere hen. Vi bevarte derfor vor uavhængighet og sørget for, at vaabnene var iorden om noget uventet skulde indtræffe. Paa samme tid holdt vi ved live det venskabeligste forhold. Vi gjæstet ofte deres huler, som var høist eiendommelige, men det var os umuligt at av gjøre enten menneskene eller naturen hadde skabt dem. De laa alle i samme lag uthulet i en slags blød stenart som fandtes mellem den vulkanske basalt der dannet de forrevne fjeldknauser over dem og den haarde granit som dannet grundmuren. Indgangen laa omtrent otte fot over jorden og der var hugget trappetrin op til den, men saa smale og bratte, at ikke noget stort dyr kunde gaa opover dem. Indvendig var hulerne tørre og varme og prydet med mange udmerkede billeder. Disse var utført med forkullede stikker og forestillet de forskjellige dyr paa<noinclude><references/></noinclude> miqwyq9p6d0m5ykloox9pc9floqko2z 328121 328119 2026-07-31T15:44:28Z Øystein Tvede 3938 328121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indianerne bare rystet paa hoderne og trak paa skuldrene, naar vi ved tegn uttrykte vort ønske om at komme ned. Det kan hænde, at de ikke kan, men det kan ogsaa hænde, at de ikke vil hjælpe os til at reise herfra. Efter det seirrige slag blev de gjenlevende apefolk drevet over plataaet ― deres jammerrop var frygtelige ― og fik lov til at slaa sig ned i nærheten av indianernes huler. Herefter kom de til at være slavisk avhængige av sine herrer. Det var som etslags grovt og raaskaaret billede av jøderne i Babylon eller israeliterne i Ægypten. Om natten kunde vi høre langtrukne jamrende hyl inde mellem trærne, nåar en eller anden primitiv Ezekiel sørget over sit folks faldne storhet og gjenkaldte mindet om deres berømmelige by. Tømmerhuggere og vandbærere var de fra nu av reduceret tii at være. To dage efter slaget var vi sammen med vore forbundsfeller gaat tilbake over plataaet og slog leir ved foten av deres fjeldknauser. De vilde saa gjerne, at vi skulde bo i deres huler, men dette negtet lord John bestemt. Det var, sa han, at gi sig i deres vold, hvis de skulde vise sig som forrædere senere hen. Vi bevarte derfor vor uavhængighet og sørget for, at vaabnene var iorden om noget uventet skulde indtræffe. Paa samme tid holdt vi ved live det venskabeligste forhold. Vi gjæstet ofte deres huler, som var høist eiendommelige, men det var os umuligt at av gjøre enten menneskene eller naturen hadde skabt dem. De laa alle i samme lag uthulet i en slags blød stenart som fandtes mellem den vulkanske basalt der dannet de forrevne fjeldknauser over dem og den haarde granit som dannet grundmuren. Indgangen laa omtrent otte fot over jorden og der var hugget trappetrin op til den, men saa smale og bratte, at ikke noget stort dyr kunde gaa opover dem. Indvendig var hulerne tørre og varme og prydet med mange udmerkede billeder. Disse var utført med forkullede stikker og forestillet de forskjellige dyr paa<noinclude><references/></noinclude> 8bnl6v8fl7onxei0vwnpj4uvaijy6gw 328160 328121 2026-07-31T16:33:18Z Øystein Tvede 3938 328160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indianerne bare rystet paa hoderne og trak paa skuldrene, naar vi ved tegn uttrykte vort ønske om at komme ned. Det kan hænde, at de ikke kan, men det kan ogsaa hænde, at de ikke vil hjælpe os til at reise herfra. Efter det seirrige slag blev de gjenlevende apefolk drevet over plataaet ― deres jammerrop var frygtelige ― og fik lov til at slaa sig ned i nærheten av indianernes huler. Herefter kom de til at være slavisk avhængige av sine herrer. Det var som etslags grovt og raaskaaret billede av jøderne i Babylon eller israeliterne i Ægypten. Om natten kunde vi høre langtrukne jamrende hyl inde mellem trærne, naar en eller anden primitiv Ezekiel sørget over sit folks faldne storhet og gjenkaldte mindet om deres berømmelige by. Tømmerhuggere og vandbærere var de fra nu av reduceret tii at være. To dage efter slaget var vi sammen med vore forbundsfeller gaat tilbake over plataaet og slog leir ved foten av deres fjeldknauser. De vilde saa gjerne, at vi skulde bo i deres huler, men dette negtet lord John bestemt. Det var, sa han, at gi sig i deres vold, hvis de skulde vise sig som forrædere senere hen. Vi bevarte derfor vor uavhængighet og sørget for, at vaabnene var iorden om noget uventet skulde indtræffe. Paa samme tid holdt vi ved live det venskabeligste forhold. Vi gjæstet ofte deres huler, som var høist eiendommelige, men det var os umuligt at av gjøre enten menneskene eller naturen hadde skabt dem. De laa alle i samme lag uthulet i en slags blød stenart som fandtes mellem den vulkanske basalt der dannet de forrevne fjeldknauser over dem og den haarde granit som dannet grundmuren. Indgangen laa omtrent otte fot over jorden og der var hugget trappetrin op til den, men saa smale og bratte, at ikke noget stort dyr kunde gaa opover dem. Indvendig var hulerne tørre og varme og prydet med mange udmerkede billeder. Disse var utført med forkullede stikker og forestillet de forskjellige dyr paa<noinclude><references/></noinclude> qmw993x7zsknjvfxzalx9uw5oy9k0uv 328163 328160 2026-07-31T16:40:32Z Øystein Tvede 3938 328163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indianerne bare rystet paa hoderne og trak paa skuldrene, naar vi ved tegn uttrykte vort ønske om at komme ned. Det kan hænde, at de ikke kan, men det kan ogsaa hænde, at de ikke vil hjælpe os til at reise herfra. Efter det seirrige slag blev de gjenlevende apefolk drevet over plataaet ― deres jammerrop var frygtelige ― og fik lov til at slaa sig ned i nærheten av indianernes huler. Herefter kom de til at være slavisk avhængige av sine herrer. Det var som etslags grovt og raaskaaret billede av jøderne i Babylon eller israeliterne i Ægypten. Om natten kunde vi høre langtrukne jamrende hyl inde mellem trærne, naar en eller anden primitiv Ezekiel sørget over sit folks faldne storhet og gjenkaldte mindet om deres berømmelige by. Tømmerhuggere og vandbærere var de fra nu av reduceret til at være. To dage efter slaget var vi sammen med vore forbundsfeller gaat tilbake over plataaet og slog leir ved foten av deres fjeldknauser. De vilde saa gjerne, at vi skulde bo i deres huler, men dette negtet lord John bestemt. Det var, sa han, at gi sig i deres vold, hvis de skulde vise sig som forrædere senere hen. Vi bevarte derfor vor uavhængighet og sørget for, at vaabnene var iorden om noget uventet skulde indtræffe. Paa samme tid holdt vi ved live det venskabeligste forhold. Vi gjæstet ofte deres huler, som var høist eiendommelige, men det var os umuligt at avgjøre enten menneskene eller naturen hadde skabt dem. De laa alle i samme lag uthulet i en slags blød stenart som fandtes mellem den vulkanske basalt der dannet de forrevne fjeldknauser over dem og den haarde granit som dannet grundmuren. Indgangen laa omtrent otte fot over jorden og der var hugget trappetrin op til den, men saa smale og bratte, at ikke noget stort dyr kunde gaa opover dem. Indvendig var hulerne tørre og varme og prydet med mange udmerkede billeder. Disse var utført med forkullede stikker og forestillet de forskjellige dyr paa<noinclude><references/></noinclude> l31vhjc7gu7de0mkscx1s8gwsrab4pd 104 141540 328123 2026-07-31T15:46:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>piataaet. Om alt levende blev utslettet av landet, vilde fremtidens forskere paa væggene i disse huler' finde tydelige vidnesbyrd om den forunderlige dyreverden, dinosaurer, leguaner og øglefisken som hadde levet der paa saa sent et tidspunkt. Da vi hadde opdaget, at de væidige leguaner blev holdt som tamme av sine eiere og simpelthen var vandrende kjødlagre, slog vi ogsaa som fast, at mennesket, seiv med slige ufuldkomne vaaben hadde skaffet sig herredømmet paa piataaet. Men vi skjønte snart, at det var ikke saaledes og at mennesket kun blev taalt. Det var den tredje dag efterat vi hadde slaat leir, at det sørgelige skuespil blev opført. Challenger og Summerlee var gaat sammen ned til sjøen hvor nogen av de mdfødte under deres ledelse holdt paa at harpunere ei par eksemplarer av de store firben. Lord John Roxton og jeg var blit tilbake i leiren, mens endel indianere sat paa græsbakken ret utenfor hulerne, sysselsat paa forskjellig vis. Pludselig blev der et vældig opstyr, og ordet ''itopu'' hørtes av sikkert hundrede tunger. Mænd, kvinder og barn fløi omkring i vild panik og sværmet opover trapperne til hulerne i den mest sansesløse hast. Da vi kastet blikket derop, kunde vi se hvorledes de vinket med armene, for at vi ogsaa skulde gjemme os som de. Vi tok vore rifler og sprang ut for at se hvori faren bestod. Pludselig styrtet en tolv femten indianere frem av skogen. De løp for sit liv; lige i hælene paa dem kom nemlig to av disse frygtelige bester som hadde rumstert i vor leir og forfulgt mig paa min ensomme utflugt. De var skapt som skrækkelige padder og bevæget sig i en følgerække av hop. Men av omfang var de større end den største elefant. Vi hadde aldrig før set dem uten ved nattetid, og de var virkelig ogsaa udelukkende natdyr, undtagen naar de saaledes som nu blev forstyrret i sin søvn. Vi blev staaende forbløffet og stirre paa dem, for deres flekkede og vortede hud hadde de forunderligste farver der mindet om skindet paa en fisk og spillet<noinclude><references/></noinclude> 3k8ynnhweyo0tr54u5i67eaaryvlcgz 328124 328123 2026-07-31T15:49:06Z Øystein Tvede 3938 328124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>plataaet. Om alt levende blev utslettet av landet, vilde fremtidens forskere paa væggene i disse huler finde tydelige vidnesbyrd om den forunderlige dyreverden, dinosaurer, leguaner og øglefisken som hadde levet der paa saa sent et tidspunkt. Da vi hadde opdaget, at de vældige leguaner blev holdt som tamme av sine eiere og simpelthen var vandrende kjødlagre, slog vi ogsaa som fast, at mennesket, selv med slige ufuldkomne vaaben hadde skaffet sig herredømmet paa plataaet. Men vi skjønte snart, at det var ikke saaledes og at mennesket kun blev taalt. Det var den tredje dag efterat vi hadde slaat leir, at det sørgelige skuespil blev opført. Challenger og Summerlee var gaat sammen ned til sjøen hvor nogen av de indfødte under deres ledelse holdt paa at harpunere et par eksemplarer av de store firben. Lord John Roxton og jeg var blit tilbake i leiren, mens endel indianere sat paa græsbakken ret utenfor hulerne, sysselsat paa forskjellig vis. Pludselig blev der et vældig opstyr, og ordet ''itopu'' hørtes av sikkert hundrede tunger. Mænd, kvinder og barn fløi omkring i vild panik og sværmet opover trapperne til hulerne i den mest sansesløse hast. Da vi kastet blikket derop, kunde vi se hvorledes de vinket med armene, for at vi ogsaa skulde gjemme os som de. Vi tok vore rifler og sprang ut for at se hvori faren bestod. Pludselig styrtet en tolv femten indianere frem av skogen. De løp for sit liv; lige i hælene paa dem kom nemlig to av disse frygtelige bester som hadde rumstert i vor leir og forfulgt mig paa min ensomme utflugt. De var skapt som skrækkelige padder og bevæget sig i en følgerække av hop. Men av omfang var de større end den største elefant. Vi hadde aldrig før set dem uten ved nattetid, og de var virkelig ogsaa udelukkende natdyr, undtagen naar de saaledes som nu blev forstyrret i sin søvn. Vi blev staaende forbløffet og stirre paa dem, for deres flekkede og vortede hud hadde de forunderligste farver der mindet om skindet paa en fisk og spillet<noinclude><references/></noinclude> b8kk8plnil51bctare5kwh5rg4asys3 104 141541 328126 2026-07-31T15:50:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som stadig vekslende regnbuer i solen, naar dyrene bevæget sig. Vi fik liten tid til at se paa dem, for i et nu hadde de indhenter de flygtende og anrettet et forfærdelig myrderi blandt dem. De gik frem paa den maate, at de kastet sig ned over sine ofre efter tur og med sin fulde tyngde. Naar den ene var knust, kastet de sig oppaa den næste. De arme rødhuder skrek av forfærdelse, men var hjælpeløse overfor disse frygtelige udyr. En efter en blev de knuste, og der var knapt igjen seks stykker, da min kamerat og jeg endelig kunde komme dem tilhjælp. Men den var dem til liten gagn og bragte bare os selv i den største fare. Paa en avstand av sytti alen tømte vi vore magasiner paa dem men ikke med større virkning end det hadde været papirkugler vi kastet. Deres træge krybdyrnatur gav en god dag i smerte. Det eneste vi kunde gjøre var at henlede deres opmerksomhet med blinket og smeldet av vore rifler og dermed gi baade de indfødte og os selv tid til at naa trinene som førte til frelsen i hulerne. Men hvad det tyvende aarhundredes kugler ikke kunde udrette det greiede de indfødtes forgiftede pile. De var dyppet i strophantussaft og indgnidd med raaddent aadsel. Slike pile er til liten nytte for jægeren, som angriper dyrene, fordi de virker sent i en saadan organisme, og før kræfterne kunde ha svigtet vilde de sikkert faa tid til at indhente og dræhe sin angriber. Men med det samme disse uhyrer hadde jaget os lige til foten av trapperne suste der en regn av piler over dem fra alle kanter. I løpet av et minut var besterne aldeles oversaad. Alligevel lot det ikke til at de følte noget, for med et frugtesløst raseri drev de paa med at klore og savle paa trinene som førte op til deres ofre. De klumset sig opover nogen alen og gled derefter ned paa jorden igjen. Men tilsidst virket giften. Den ene stønnet dybt og gurglende og lot sit tunge kvabsede hode synke ned mod jorden. Den anden suurret rundt under skarpe jamrende hyl.<noinclude><references/></noinclude> r2a08r11ba67y09v9hhziks1ia4er8m 328164 328126 2026-07-31T16:46:21Z Øystein Tvede 3938 328164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som stadig vekslende regnbuer i solen, naar dyrene bevæget sig. Vi fik liten tid til at se paa dem, for i et nu hadde de indhentet de flygtende og anrettet et forfærdelig myrderi blandt dem. De gik frem paa den maate, at de kastet sig ned over sine ofre efter tur og med sin fulde tyngde. Naar den ene var knust, kastet de sig oppaa den næste. De arme rødhuder skrek av forfærdelse, men var hjælpeløse overfor disse frygtelige udyr. En efter en blev de knuste, og der var knapt igjen seks stykker, da min kamerat og jeg endelig kunde komme dem tilhjælp. Men den var dem til liten gagn og bragte bare os selv i den største fare. Paa en avstand av sytti alen tømte vi vore magasiner paa dem men ikke med større virkning end det hadde været papirkugler vi kastet. Deres træge krybdyrnatur gav en god dag i smerte. Det eneste vi kunde gjøre var at henlede deres opmerksomhet med blinket og smeldet av vore rifler og dermed gi baade de indfødte og os selv tid til at naa trinene som førte til frelsen i hulerne. Men hvad det tyvende aarhundredes kugler ikke kunde udrette det greiede de indfødtes forgiftede pile. De var dyppet i strophantussaft og indgnidd med raaddent aadsel. Slike pile er til liten nytte for jægeren, som angriper dyrene, fordi de virker sent i en saadan organisme, og før kræfterne kunde ha svigtet vilde de sikkert faa tid til at indhente og dræbe sin angriber. Men med det samme disse uhyrer hadde jaget os lige til foten av trapperne suste der en regn av piler over dem fra alle kanter. I løpet av et minut var besterne aldeles oversaad. Alligevel lot det ikke til at de følte noget, for med et frugtesløst raseri drev de paa med at klore og savle paa trinene som førte op til deres ofre. De klumset sig opover nogen alen og gled derefter ned paa jorden igjen. Men tilsidst virket giften. Den ene stønnet dybt og gurglende og lot sit tunge kvabsede hode synke ned mod jorden. Den anden suurret rundt under skarpe jamrende hyl.<noinclude><references/></noinclude> e4ivnrj4htezff60zo2p4o02idmcsn7 104 141542 328130 2026-07-31T15:53:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saa la den sig ned og vred sig nogen minutter i dødsangsten før den blev liggende stiv og stille. Indianerne ropte høit av glæde, løp ut av sine huler og danset en vild seirsdans rundt de døde kroppe, sansesløse av fryd over, at to av deres allerfarligste fiender var fældet. Om natten skar de dem op og bar altsammen bort, ikke for at spise dem for giften virket fremdeles, men for at de ikke skulde bli aarsak til pest. Men de svære krybdyrhjerter ― hvert av dem saa stort som en hodepude ― blev liggende der og slaa langsomt og regelmæssig uavhengig av kroppen. Det var først den tredje dag, at de skrækkelige tingester blev stille. En dag naar jeg sidder ved et bedre skrivebord end denne hermetikboks og har bedre ting at hjælpe mig med end en blyantstump og en fillet notisbok vil jeg skrive en mere fyldig heretning om Accalaindianerne, om vort liv mellem dem og det indblik vi fik i dette sælsomme Maple White land. Ialfald kommer hukommelsen aldrig til at svigte mig, for saa længe jeg kan puste vil hver time og hver oplevelse være prentet saa tydelig i erindringen som de første merkelige begivenheter i min barndom. Ikke nogen nye indtryk har kunnet utslette dette, som har skaaret sig saa dybt ind i mit sind. Naar tiden kommer, vil jeg skildre den uforglemmelige maaneskinsnat ved den store Midtsjø, dengang da en ung iktiosaurus ― en forunderlig skabning, halvt sæl halvt fisk med et bendækket øie paa hver side av snuten og et tredje midt oppe i panden ― blev viklet ind i indianernes net og nær hadde væltet vor kano, førend vi fik trukket den paa land. Samme kveld skjøt en stor vandslange sig op fra sivet og omslynget og førte bort styresmanden for Challengers baat. Jeg vil ogsaa fortælle om den store hvite natskapning indtil idag vet vi ikke om den var pattedyr eller krybdyr som levet i en uhyggelig sump paa Østkanten av sjøen og som flakset omkring i mørket med en svag fosforagtig glans. De rede blev saa for-<noinclude><references/></noinclude> qjhwb8vc71vj1amrn6x2jpkgjnd5rij 328165 328130 2026-07-31T16:49:20Z Øystein Tvede 3938 328165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saa la den sig ned og vred sig nogen minutter i dødsangsten før den blev liggende stiv og stille. Indianerne ropte høit av glæde, løp ut av sine huler og danset en vild seirsdans rundt de døde kroppe, sansesløse av fryd over, at to av deres allerfarligste fiender var fældet. Om natten skar de dem op og bar altsammen bort, ikke for at spise dem for giften virket fremdeles, men for at de ikke skulde bli aarsak til pest. Men de svære krybdyrhjerter ― hvert av dem saa stort som en hodepude ― blev liggende der og slaa langsomt og regelmæssig uavhengig av kroppen. Det var først den tredje dag, at de skrækkelige tingester blev stille. En dag naar jeg sidder ved et bedre skrivebord end denne hermetikboks og har bedre ting at hjælpe mig med end en blyantstump og en fillet notisbok vil jeg skrive en mere fyldig heretning om Accalaindianerne, om vort liv mellem dem og det indblik vi fik i dette sælsomme Maple White land. Ialfald kommer hukommelsen aldrig til at svigte mig, for saa længe jeg kan puste vil hver time og hver oplevelse være prentet saa tydelig i erindringen som de første merkelige begivenheter i min barndom. Ikke nogen nye indtryk har kunnet utslette dette, som har skaaret sig saa dybt ind i mit sind. Naar tiden kommer, vil jeg skildre den uforglemmelige maaneskinsnat ved den store Midtsjø, dengang da en ung iktiosaurus ― en forunderlig skabning, halvt sæl halvt fisk med et bendækket øie paa hver side av snuten og et tredje midt oppe i panden ― blev viklet ind i indianernes net og nær hadde væltet vor kano, førend vi fik trukket den paa land. Samme kveld skjøt en stor vandslange sig op fra sivet og omslynget og førte bort styresmanden for Challengers baat. Jeg vil ogsaa fortælle om den store hvite natskapning ― indtil idag vet vi ikke om den var pattedyr eller krybdyr ― som levet i en uhyggelig sump paa østkanten av sjøen og som flakset omkring i mørket med en svag fosforagtig glans. De rede blev saa for-<noinclude><references/></noinclude> d3u0wx14j0o3j4y3tl6ycr2hs2mw1r6 104 141543 328134 2026-07-31T15:56:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>færdet over den, at de ikke turde drage derhen. Og skjønt vi to gange gjorde utfarter efter den og hvergang fik øie paa dyret, saa kunde vi ikke komme frem gjennem den bundløse myr, hvor det opholdt sig. Jeg kan bare si, at det saa ut til at være større end en ko og lugtet besynderlig av moskus. Da vil jeg ogsaa fortælle om en umaadelig fugl som jaget Challenger helt op til hulerne en dag. En vældig lepefugl, meget større end en struds med gribbehals og et grumt hode, som sikкert spredte død omkring sig. hvor den gik. Med det samme Challenger krøb ind og var frelst, hakket den hælen av hans støvle og det saa ret som det skulde være gjort med et huggjern. Men denne gang ialfald fik de moderne vaaben overtaket, og det vældige dyr ― tolv fot fra isse til fot ― blev strakt til jorden av lord Roxstons rifle. Phororachus var fuglens navn, sa vor andpustne og triumferende professor. Den faldt om som en sky av hvirvlende viftende fjær, mens den sparket med benene og glodde paa os med et par grumme gule eine. Gid jeg maatte opleve at faa se dens flate hjerneskalle mellem trofæerne i Albany. Tilsidst vil jeg da komme med en skildring av det kjæmpemæssige marsvin med fremstaaende hugtænder og ti føtter som vi dræbte, mens det stod og drak av sjøen en morgen i graalysningen. Jeg skal nok skrive mere utførlig om dette endag. Og til alt det spændende skal jeg føie en henrykt skildring av disse deilige sommeraftener med den dypblaa himmel over os. Naar vi laa i græsset stirret op i luften og pratet kameratslig og undret os over fuglen som kredset heit deroppe eller over de snurrige nye skabninger som krøb ut av sine huler for at kike paa os. Naar grenene over vore hoder bugnet av herlig frugt, og græsset var fuldt av forunderlige og vakre blomster, som tittet op til os fra det grønne. Eller disse lange maanelyse nætter, naar vi laa ute paa den store Midtsjøs skinnende overflate og med forundring<noinclude><references/></noinclude> 8b3nig4p9dz6vzmwwobp4ff0qkvioep 328166 328134 2026-07-31T16:52:56Z Øystein Tvede 3938 328166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>færdet over den, at de ikke turde drage derhen. Og skjønt vi to gange gjorde utfarter efter den og hvergang fik øie paa dyret, saa kunde vi ikke komme frem gjennem den bundløse myr, hvor det opholdt sig. Jeg kan bare si, at det saa ut til at være større end en ko og lugtet besynderlig av moskus. Da vil jeg ogsaa fortælle om en umaadelig fugl som jaget Challenger helt op til hulerne en dag. En vældig lepefugl, meget større end en struds med gribbehals og et grumt hode, som sikкert spredte død omkring sig. hvor den gik. Med det samme Challenger krøb ind og var frelst, hakket den hælen av hans støvle og det saa ret som det skulde være gjort med et huggjern. Men denne gang ialfald fik de moderne vaaben overtaket, og det vældige dyr ― tolv fot fra isse til fot ― blev strakt til jorden av lord Roxstons rifle. Phororachus var fuglens navn, sa vor andpustne og triumferende professor. Den faldt om som en sky av hvirvlende viftende fjær, mens den sparket med benene og glodde paa os med et par grumme gule øine. Gid jeg maatte opleve at faa se dens flate hjerneskalle mellem trofæerne i Albany. Tilsidst vil jeg da komme med en skildring av det kjæmpemæssige marsvin med fremstaaende hugtænder og ti føtter som vi dræbte, mens det stod og drak av sjøen en morgen i graalysningen. Jeg skal nok skrive mere utførlig om dette endag. Og til alt det spændende skal jeg føie en henrykt skildring av disse deilige sommeraftener med den dypblaa himmel over os. Naar vi laa i græsset stirret op i luften og pratet kameratslig og undret os over fuglen som kredset høit deroppe eller over de snurrige nye skabninger som krøb ut av sine huler for at kike paa os. Naar grenene over vore hoder bugnet av herlig frugt, og græsset var fuldt av forunderlige og vakre blomster, som tittet op til os fra det grønne. Eller disse lange maanelyse nætter, naar vi laa ute paa den store Midtsjøs skinnende overflate og med forundring<noinclude><references/></noinclude> s4l37y9xpi6m2aqy3ev4xiqm843e4no 104 141544 328135 2026-07-31T15:58:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa de vældige ringer paa vandet efter et fantastisk uhyre, som dukket under. Eller det grønagtige skimmer langt nede paa dypt vand av en eller anden sælsom skabning, der vilde gjemme sig bort i mørket. Slike optrin vil min erindring og min pen engang i fremtiden dvæle ved i alle deres enkeltheter. Men, spør De, hvorledes kunde De opholde Dem ved dette, naar De og Deres kamerater nat og dag bare burde grunde over, hvorledes De skulde komme ned til den civiliscrte verden igjen? Mit svar er, at der ikke var en av os, som ikke strævet med disse tanker, men at vort arbeide hittil hadde været forgjæves. En ting kom vi hurtig paa det rene med: indianerne vilde ikke hjælpe os. Paa alle andre omraader var de vore venner ― jeg kunde gjerne si hengivne slaver ― men naar vi hentydet til at de kanske kunde hjælpe os at slaa en bro over stupet eller naar vi prøvet paa at faa dem til at gi os lærstrimler eller slyngplanter, for at vi kunde sno rep til at fire os ned med, ― blev vi møtt med ct godmodig, men bestemt avslag. De smilte, blinket med øinene, rystet paa hoderne, og dermed var det slut. Selv den gamle høvding mødte os med den samme stivsindede rysten paa hodet. Det var bare Maretas, den yngste, som vi hadde reddet, som saa vemodig paa os og viste os med sit minespil, at han var bedrøvet over, at de satte sig imot vore ønsker. Efter deres berømmelige seir over apefolket saa de paa os som overmennesker, der kunde sikre dem herredømmet paa grund av de forunderlige vaaben. Og de trodde, at saalænge vi var hos dem, vilde lykken følge dem. En liten rødhudet hustru og en hule for os selv blev tilbudt hver av os, hvis vi bare vilde glemme vort eget folk og bli hos dem for bestandig oppe paa plataaet. De var meget velvillige mor os, men vilde ikke paa nogen maate imøtekomme vore ønsker. Vi skjønte derfor, at vore planer om at reise maatte holdes hemmelige, og vi fik al grund til at tro, at de vilde holde os tilbake med magt.<noinclude><references/></noinclude> 0bl9xsd3hmz43yd3m9cs95q62jp2eqq 328167 328135 2026-07-31T16:55:07Z Øystein Tvede 3938 328167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa de vældige ringer paa vandet efter et fantastisk uhyre, som dukket under. Eller det grønagtige skimmer langt nede paa dypt vand av en eller anden sælsom skabning, der vilde gjemme sig bort i mørket. Slike optrin vil min erindring og min pen engang i fremtiden dvæle ved i alle deres enkeltheter. Men, spør De, hvorledes kunde De opholde Dem ved dette, naar De og Deres kamerater nat og dag bare burde grunde over, hvorledes De skulde komme ned til den civiliserte verden igjen? Mit svar er, at der ikke var en av os, som ikke strævet med disse tanker, men at vort arbeide hittil hadde været forgjæves. En ting kom vi hurtig paa det rene med: indianerne vilde ikke hjælpe os. Paa alle andre omraader var de vore venner ― jeg kunde gjerne si hengivne slaver ― men naar vi hentydet til at de kanske kunde hjælpe os at slaa en bro over stupet eller naar vi prøvet paa at faa dem til at gi os lærstrimler eller slyngplanter, for at vi kunde sno rep til at fire os ned med, ― blev vi møtt med et godmodig, men bestemt avslag. De smilte, blinket med øinene, rystet paa hoderne, og dermed var det slut. Selv den gamle høvding mødte os med den samme stivsindede rysten paa hodet. Det var bare Maretas, den yngste, som vi hadde reddet, som saa vemodig paa os og viste os med sit minespil, at han var bedrøvet over, at de satte sig imot vore ønsker. Efter deres berømmelige seir over apefolket saa de paa os som overmennesker, der kunde sikre dem herredømmet paa grund av de forunderlige vaaben. Og de trodde, at saalænge vi var hos dem, vilde lykken følge dem. En liten rødhudet hustru og en hule for os selv blev tilbudt hver av os, hvis vi bare vilde glemme vort eget folk og bli hos dem for bestandig oppe paa plataaet. De var meget velvillige mot os, men vilde ikke paa nogen maate imøtekomme vore ønsker. Vi skjønte derfor, at vore planer om at reise maatte holdes hemmelige, og vi fik al grund til at tro, at de vilde holde os tilbake med magt.<noinclude><references/></noinclude> 7fwry0e6r7bnm7ifza8wyxoamztg9nn 104 141545 328138 2026-07-31T16:01:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tiltrods for de farlige dinosaurer, som ikke er fremme uten om natten ― for, som jeg før har sagt, er de sjelden paafærde, uten der er mørkt ― har jeg to gange været henne ved leiren og talt med vor gamle neger, som stadig holder vakt ved foten av klippen. Mine øine speidet ivrig utover den store slette dernede i haap om at opdage den hjælp, som vi bad til Gud om. Men de lange med kaktus dækkede sletter strakte sig fremdeles langt utover øde og tomme, indtil linjen med rørkrattet begyndte i det fjerne. ― De komme snart nu, massa Malone. For uken gaat vender indfødt tilbake, bringer rep og henter Dem ned. Saadanne opmuntrende ord ropte vor prægtige Zambo op til mig. Jeg oplevet noget merkelig, da jeg gik hjem fra dette besøk, som hadde tvunget mig til at være en nat borte fra mine kamerater. Jeg kom gaaende tilbake den kjendte vei og var naadd en fjerdingsvei eller saa fra pterodaktylernes sump, da jeg saa noget ganske forunderlig nærme sig mig. Det var en mand, som gik indeni en ramme laget av sammenflettede rør, saa han paa alle kanter var omringet av et klokkeformet bur. Da han kom imot mig. blev jeg endda mere forbauset ved at se, at det var lord John Roxton. Ved at træffe mig tok han væk sin forunderlige rustning. Han lo, men jeg syntes, han likesom saa litt forlegen ut. ― Naa, Gutten min, sa han, hvem kunde ha drømt om at træffe Dem her? ― Men hvad i alverden mener De med dette her? spurte jeg. ― Jeg er pae besøk hos mine venner pterodaktylerne, sa han. ― Men hvorfor det? ― Interessante dyr vet De, men lidet gjæstfri. Svært ubehagelige mot fremmede, husker De vist. Saa<noinclude><references/></noinclude> j8hymrta1lmxt0oo8ku7mm8j388ibhg 328168 328138 2026-07-31T16:57:41Z Øystein Tvede 3938 328168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tiltrods for de farlige dinosaurer, som ikke er fremme uten om natten ― for, som jeg før har sagt, er de sjelden paafærde, uten der er mørkt ― har jeg to gange været henne ved leiren og talt med vor gamle neger, som stadig holder vakt ved foten av klippen. Mine øine speidet ivrig utover den store slette dernede i haap om at opdage den hjælp, som vi bad til Gud om. Men de lange med kaktus dækkede sletter strakte sig fremdeles langt utover øde og tomme, indtil linjen med rørkrattet begyndte i det fjerne. ― De komme snart nu, massa Malone. Før uken gaat vender indfødt tilbake, bringer rep og henter Dem ned. Saadanne opmuntrende ord ropte vor prægtige Zambo op til mig. Jeg oplevet noget merkelig, da jeg gik hjem fra dette besøk, som hadde tvunget mig til at være en nat borte fra mine kamerater. Jeg kom gaaende tilbake den kjendte vei og var naadd en fjerdingsvei eller saa fra pterodaktylernes sump, da jeg saa noget ganske forunderlig nærme sig mig. Det var en mand, som gik indeni en ramme laget av sammenflettede rør, saa han paa alle kanter var omringet av et klokkeformet bur. Da han kom imot mig. blev jeg endda mere forbauset ved at se, at det var lord John Roxton. Ved at træffe mig tok han væk sin forunderlige rustning. Han lo, men jeg syntes, han likesom saa litt forlegen ut. ― Naa, Gutten min, sa han, hvem kunde ha drømt om at træffe Dem her? ― Men hvad i alverden mener De med dette her? spurte jeg. ― Jeg er pae besøk hos mine venner pterodaktylerne, sa han. ― Men hvorfor det? ― Interessante dyr vet De, men lidet gjæstfri. Svært ubehagelige mot fremmede, husker De vist. Saa<noinclude><references/></noinclude> lynlwf8rv1qrk0j5pr76muoat287dqj 104 141546 328143 2026-07-31T16:07:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har jeg laget dette hus, som hindrer dem fra at være altfor nærgaaende mot mig. ― Men hvad er det, De vil studere i sumpen? spurte jeg. Han saa noksaa gjennemtrængende paa mig. Jeg syntes likesom, at han baade var forlegen og ærgerlig. ― Det er vel andre end professorer, som kan ha lyst til at faa vite litt, sa han tilsidst. Jeg studerer disse pene dyr. Kan ikke det være nok for Dem. ― De maa endelig ikke bli vred paa mig, sa jeg. Hans gode humør vendte tilbake. Han lo. ― Ikke spor, gutten min. Jeg er ute for at faa tak i en søt liten kylling til Challenger. Det er bare en av de ting jeg har sat mig fore. Nei, De skal ikke være med mig. Buret beskytter mig, men De har ikke noget. Farvel saa længe. Jeg kommer igjen tilkvelds. Han snudde sig og gik dypere ind i skogen med sit forunderlige bur. Hvis lord John opførte sig merkelig, saa var Challenger endda mere underlig. Jeg maa fortælle, at indianerkvinderne var aldeles forstyrret efter ham. Derfor hadde han altid med sig en stor vidstrakt palmegren, som han viftet dem væk med som fluer, naar de blev altfor nærgaaende. At se ham vandre omkring som en sultan i operetten med symbolet paa sin magt i haanden, med sit sorte strittende skjæg og føtterne i dansemesterposition og en hale med let draperte storøiede unge piker bakefter sig ― vil altid være et av de mest groteske billeder, jeg tar med mig hjem. Hvad Summerlee angaar var han bare optat med fugle- og insektverdenen paa plataaet. Naar vi trækker fra den betydelige del, som gik med til at skose Challenger, fordi han ikke fik hjulpet os ut av vor vanskelige stilling ― brugte han hele sin tid med at sortere og klæbe op sine eksemplarer. I det sidste hadde Challenger hat for vane at gaa ut for sig selv hver eneste morgen. Han kom altid<noinclude><references/></noinclude> jceizkovm47i30pspisz667qfnu28ls 104 141547 328145 2026-07-31T16:09:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilbage med det ansigt, som det menneske sætter op, der bærer hele vegten av store planer paa sine skuldre. En dag fulgte vi med ham. Han hadde palmegrenen i haanden og hele flokken av forelskede unge piker efter sig. Han førte os til sit skjulte verksted og satte os ind i sine hemmelige operationer. Det var en liten aapen plads midt i en palmelund. I centrum laa en av disse kokende grumsede kilder, som jeg før har skrevet om. Langs bredden laa der strøet utover endel lærremmer skaaret av leguanernes hud. Dertil en stor rynket blære, som viste sig at være den tørrede og skrapede mavesæk til en av de store fiskeagtige firben fra Midtsjøen. Denne svære sæk var syet sammen, saa der bare var en liten aapning paa den ene ende. Gjennem denne ene aapning stak endel bambusrør. Den anden ende av disse stod igjen i forbindelse med kegleformige lærtragter, som samlet den gas, der arbeidet sig op gjennem varmekilden. Litt efter litt begyndte den slakke sæk at utvide sig og vise saadanne opadstræbende tilbøieligheter, at Challenger fæstet rebene, som holdt den, til træstammerne. Efter en halv times forløp var der dannet en temmelig stor gasballong, og de kraftige ryk i rebene viste, at den nok kunde taale en ganske tung byrde. Challenger stod og strøk skjægget, mens han smilte som en lykkelig far over sin førstefødte. Stolt og selvtilfreds blev han staaende og se paa, hvad hans hjerne hadde utrettet. Det var Summerlee, som først brøt tausheten. ― Det er vel ikke Deres mening, at vi skal op i den tingesten, Challenger, sa han i sin sure tone. ― Jeg mener, min kjære Summerlee, at gi Dem et slikt bevis paa dens kraft, at De ikke vil nære nogen betænkelighet ved at gaa op i den. ― Ikke noget paa jorden skal faa mig til at være med paa slik daarskap, sa Summerlee bestemt. Lord John, jeg haaber, at De ikke vil gaa med paa slik galskap?<noinclude><references/></noinclude> qk4tcuqhognsqoo43ooc324p202dxfo 104 141548 328147 2026-07-31T16:11:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Pokkers genialt, sa vor lord. Det skulde være morsomt at se, hvorledes den arbeider. ― Det skal De faa se, sa Challenger. Ide sidste dage har jeg tumlet med tanken om, hvorledes vi skulde komme ned igjen fra disse klipper. Vi har bragt paa det rene, at vi ikke kan klatre ned, og at der ikke findes nogen tunnel. Vi er heller ikke istand til at bygge nogen slags bro, der kunde føre os tilbake til „taarnet“, som vi kom fra, hvorledes skulde jeg da finde en maate at fri os ut paa? For kort tid siden sa jeg til vor unge ven, at der fra varmekilden utviklet sig gas av en usædvanlig lethet. Tanken paa en ballong var den naturlige følge. Det skal indrømmes, at jeg et øieblik var i forlegenhet med hvad jeg skulde finde, som kunde indeslutte gassen. Saa husket jeg de vældige indvolde hos Midtsjøens øgler, og det løste problemet. Her har de utfaldet! Han stak sin ene haand ind under den pjaltede frakke og pegte stolt med den anden. Ballongen hadde nu utviklet sig til en anselig størrelse, og den siet voldsomt i rebene. ― Den rene galskap, raabte Summerlee og fnøs foragtelig. Lord John var begeistret over opfindelsen. ― Storartet gammel kar! hvisket han til mig. Derefter vendte han sig til Challenger. ― Men har De nogen kurv? ― Det er den, jeg nu skal tænke paa. jeg har alt planlagt, hvorledes den skal arbeides og fæstes. Imidlertid vil jeg gjerne vise Dem, at mit apparat er sterkt nok til at kunne bære enhver av os. ― Os allesammen vel? ― Nei. Det er endel av min plan, at vi skal stige ned efter tur likesom i en faldskjærm. Ballongen maa trækkes op igjen hver gang ved midler, som ikke skal falde mig vanskelig at finde ut. Hvis den kan bære vegten av et menneske og føre ham sagte ned, saa har den vist, hvad den duger til. Jeg vil nu gjøre et forsøk, som skal overbevise Dem.<noinclude><references/></noinclude> sswo3lclso2960zzklsd0ht7fbt374n 328169 328147 2026-07-31T17:03:02Z Øystein Tvede 3938 328169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Pokkers genialt, sa vor lord. Det skulde være morsomt at se, hvorledes den arbeider. ― Det skal De faa se, sa Challenger. I de sidste dage har jeg tumlet med tanken om, hvorledes vi skulde komme ned igjen fra disse klipper. Vi har bragt paa det rene, at vi ikke kan klatre ned, og at der ikke findes nogen tunnel. Vi er heller ikke istand til at bygge nogen slags bro, der kunde føre os tilbake til „taarnet“, som vi kom fra, hvorledes skulde jeg da finde en maate at fri os ut paa? For kort tid siden sa jeg til vor unge ven, at der fra varmekilden utviklet sig gas av en usædvanlig lethet. Tanken paa en ballong var den naturlige følge. Det skal indrømmes, at jeg et øieblik var i forlegenhet med hvad jeg skulde finde, som kunde indeslutte gassen. Saa husket jeg de vældige indvolde hos Midtsjøens øgler, og det løste problemet. Her har de utfaldet! Han stak sin ene haand ind under den pjaltede frakke og pegte stolt med den anden. Ballongen hadde nu utviklet sig til en anselig størrelse, og den siet voldsomt i rebene. ― Den rene galskap, raabte Summerlee og fnøs foragtelig. Lord John var begeistret over opfindelsen. ― Storartet gammel kar! hvisket han til mig. Derefter vendte han sig til Challenger. ― Men har De nogen kurv? ― Det er den, jeg nu skal tænke paa. Jeg har alt planlagt, hvorledes den skal arbeides og fæstes. Imidlertid vil jeg gjerne vise Dem, at mit apparat er sterkt nok til at kunne bære enhver av os. ― Os allesammen vel? ― Nei. Det er endel av min plan, at vi skal stige ned efter tur likesom i en faldskjærm. Ballongen maa trækkes op igjen hver gang ved midler, som ikke skal falde mig vanskelig at finde ut. Hvis den kan bære vegten av et menneske og føre ham sagte ned, saa har den vist, hvad den duger til. Jeg vil nu gjøre et forsøk, som skal overbevise Dem.<noinclude><references/></noinclude> 84rlwxim4zdavpau5s5atvf7xap8qf3 328170 328169 2026-07-31T17:04:51Z Øystein Tvede 3938 328170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Pokkers genialt, sa vor lord. Det skulde være morsomt at se, hvorledes den arbeider. ― Det skal De faa se, sa Challenger. I de sidste dage har jeg tumlet med tanken om, hvorledes vi skulde komme ned igjen fra disse klipper. Vi har bragt paa det rene, at vi ikke kan klatre ned, og at der ikke findes nogen tunnel. Vi er heller ikke istand til at bygge nogen slags bro, der kunde føre os tilbake til „taarnet“, som vi kom fra, hvorledes skulde jeg da finde en maate at fri os ut paa? For kort tid siden sa jeg til vor unge ven, at der fra varmekilden utviklet sig gas av en usædvanlig lethet. Tanken paa en ballong var den naturlige følge. Det skal indrømmes, at jeg et øieblik var i forlegenhet med hvad jeg skulde finde, som kunde indeslutte gassen. Saa husket jeg de vældige indvolde hos Midtsjøens øgler, og det løste problemet. Her har de utfaldet! Han stak sin ene haand ind under den pjaltede frakke og pegte stolt med den anden. Ballongen hadde nu utviklet sig til en anselig størrelse, og den slet voldsomt i rebene. ― Den rene galskap, raabte Summerlee og fnøs foragtelig. Lord John var begeistret over opfindelsen. ― Storartet gammel kar! hvisket han til mig. Derefter vendte han sig til Challenger. ― Men har De nogen kurv? ― Det er den, jeg nu skal tænke paa. Jeg har alt planlagt, hvorledes den skal arbeides og fæstes. Imidlertid vil jeg gjerne vise Dem, at mit apparat er sterkt nok til at kunne bære enhver av os. ― Os allesammen vel? ― Nei. Det er endel av min plan, at vi skal stige ned efter tur likesom i en faldskjærm. Ballongen maa trækkes op igjen hver gang ved midler, som ikke skal falde mig vanskelig at finde ut. Hvis den kan bære vegten av et menneske og føre ham sagte ned, saa har den vist, hvad den duger til. Jeg vil nu gjøre et forsøk, som skal overbevise Dem.<noinclude><references/></noinclude> iy77s0z2l6gobagf7ds3fszteyfnbju 104 141549 328148 2026-07-31T16:13:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han kom frem med en basaltsten av anselig størrelse og bandt et taug om den. Dette taug var det eneste, vi hadde ført med os over til plataaet, efterat det var blit brukt til at klatre op til „taarnet“ med. Det var over hundrede fot langt, ikke tykt men meget sterkt. Challenger hadde laget etslags krave av lær, hvorfra en hel del remme gik ut. Denne krave blev anbragt over ballongens kuppel, og de hængende remme samlet under den, saa trykket av vegten fordeltes paa en betydelig overflate. Saa blev basaltstenen fæstet til remmerne, og tauget fik lov til at hænge frit ned og enden blev surret tre gange om professor Challengers arm. Han smilte i glad forventning. ― Nu vil jeg vise, sa han, hvor stor bæreevne denne ballong kan ha. Mens han sa dette, tok han kniven og skar over de forskjellige remmer, som holdt den. Aldrig har vor ekspedition været i større fare for at forsvinde end i dette øieblik, for den utvidede mavesæk skjøt op i luften med en frygtelig fart. I et nu blev Challenger slynget med ballongen og trukket avgaarde. Jeg fik saavidt tid til at slaa mine arme om hans liv, da jeg selv blev løftet bakefter. Lord John fik et rottesaksgreb om mine ben, men jeg følte, at han ogsaa blev trukket op opefter. En kort stund saa jeg likesom i aanden fire eventyrere som en kjæde av pølser svæve over det land, de hadde gjennemstreifet. Men heldigvis var der grænser for, hvad tauget kunde taale, derimod tilsyneladende ikke for den dæmoniske gas. Der hørtes et skarpt smeld, og vi faldt allesammen paa jorden i en haug. Da vi var istand til at komme os paa benene, saa vi høit oppe mod himlens blaa en mørk flek der, hvor basaltstenen nu drog paa reise. Storartet! ropte den uryggelige Challanger og gned sig paa armen, som han hadde stødt. En i høieste grad tilfredsstillende prøve. Jeg kunde ikke tænkt mig, at det skulde bli i den grad vellykket. Jeg lover<noinclude><references/></noinclude> l5dpy1myh9adbhjfnmykvy6dp1rgqpd 104 141550 328150 2026-07-31T16:16:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine herrer, at om en uke skal en anden ballong være færdig, og De kan da regne paa at være sikkert og trygt nede paa det første trin av vor hjemreise. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og saaledes gik det ogsaa for sig. Jeg har optegnet alt, hvad vi oplevet efterhvert som det indtraf. Nu ser jeg gjennem min fortælling i den gamle leir, hvor Zampo har ventet saa længe paa os. Alt farlig og anstrengende, som vi har gjennemgaaet, ligger bak os som en drøm paa toppen av disse vældige forrevne fjeldknauser, som taarner sig op over vore hoder. Vi er kommet lykkelig ned skjønt paa en høist uventet maate, og alt er vel med os. Om seks uker eller to maaneder er vi tilbake i London, og det er mulig, at dette brev ikke vil træffe Dem, førend vi er der selv. Vore hjerter længes og vore tanker flyver mot den store moderby, som gjemmer saa meget, der er dyrebart for os. Mit instinkt fortæller mig, at sidste kapitel av vore eventyr kanske vil bli det merkeligste og det som er mest rikt paa oplevelser av dem allesammen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det var samme kveld, som vi hadde hat det farefulde reise med Challengers hjemmelavede ballong, at det glædelige indtraf. Jeg har sagt, at den eneste, som hadde vist sig velvillig like overfor vore forsøk paa at komme bort, var den unge høvding. Det var ham alene, som ikke gjerne vilde holde os tilbake mot vor vilje i et fremmed land. Han hadde fortalt os dette paa sit uttryksfulde tegnsprog. Om aftenen i skumringen kom han ned til vor lille leir. Av en eller anden grund hadde han kastet sin elsk paa mig, kanske fordi jeg var nærmest ham i alder. Han gav mig en liten rui, laget av neveren paa et<noinclude><references/></noinclude> ih9ql7e47160dfztvrzey4p3ymze1v2 328171 328150 2026-07-31T17:08:01Z Øystein Tvede 3938 328171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine herrer, at om en uke skal en anden ballong være færdig, og De kan da regne paa at være sikkert og trygt nede paa det første trin av vor hjemreise. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og saaledes gik det ogsaa for sig. Jeg har optegnet alt, hvad vi oplevet efterhvert som det indtraf. Nu ser jeg gjennem min fortælling i den gamle leir, hvor Zampo har ventet saa længe paa os. Alt farlig og anstrengende, som vi har gjennemgaaet, ligger bak os som en drøm paa toppen av disse vældige forrevne fjeldknauser, som taarner sig op over vore hoder. Vi er kommet lykkelig ned skjønt paa en høist uventet maate, og alt er vel med os. Om seks uker eller to maaneder er vi tilbake i London, og det er mulig, at dette brev ikke vil træffe Dem, førend vi er der selv. Vore hjerter længes og vore tanker flyver mot den store moderby, som gjemmer saa meget, der er dyrebart for os. Mit instinkt fortæller mig, at sidste kapitel av vore eventyr kanske vil bli det merkeligste og det som er mest rikt paa oplevelser av dem allesammen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det var samme kveld, som vi hadde hat det farefulde reise med Challengers hjemmelavede ballong, at det glædelige indtraf. Jeg har sagt, at den eneste, som hadde vist sig velvillig like overfor vore forsøk paa at komme bort, var den unge høvding. Det var ham alene, som ikke gjerne vilde holde os tilbake mot vor vilje i et fremmed land. Han hadde fortalt os dette paa sit uttryksfulde tegnsprog. Om aftenen i skumringen kom han ned til vor lille leir. Av en eller anden grund hadde han kastet sin elsk paa mig, kanske fordi jeg var nærmest ham i alder. Han gav mig en liten rul, laget av neveren paa et<noinclude><references/></noinclude> pfutv4d2vaedu6jtq86xn4sl65iwsup 104 141551 328152 2026-07-31T16:23:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træ. Samtidig pekte han alvorlig op mot hulerne, la fingeren paa sin mund, for at vi skulde være forsigtige og listet sig derefter tilbake til sit folk. Jeg tok neveren hen til varmen, og vi undersøkte den nøie sammen. Den var omtrent en fot bred, og paa indsiden var der tegnet endel underlige streker, som jeg her har ridset av. [[File:Doyle Verden.png|400px|center]] Det var omhyggelig prentet med trækul og lignet ved første øiekast et slags primitivt musikpartitur. ― Hvad det nu end er, tør jeg staa inde for, at det har betydning for os, sa jeg. Det kunde jeg læse i hans ansigt, da han gav mig det. ― Hvis det ikke er en skøierstrek, sa Summerlee. for det tror jeg er noget av det første, menneskene selv paa et lavt utviklingstrin Ander paa. ― Det er tydelig et slags skrift, sa Challenger, — Det ligner nærmest en præmie-rebus, mente lord John og bøiet sin høie skikkelse nedover for at kunne se det bedre. Saa strakte han pludselig haanden ut og grep rebussen. ― Ja sandelig, ropte han, tror jeg ikke, jeg har gjættet den. Se her. Hvor mange tegn er der paa dette papir? Atten. Nu, hvis Dere tænker efter, saa er der atten huler deroppe. ― Han pekte ogsaa op imot hulerne, da han gav mig rullen, sa jeg. ― Vel, det er avgjørende. Dette er et kart over hulerne. Atten og alle i en række, nogen korte, nogen dybe, nogen med sidegange slik som vi har set dem. Det er et kart og her er et kryds. Hvad betyr det? Det er for at vise, at den ene av hulerne er meget dypere end de andre.<noinclude><references/></noinclude> qbnw3wivmhw5waudzgcop3de0ugtex7 104 141552 328153 2026-07-31T16:25:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og fører os ut herfrå! ropte jeg. ― Jeg tænker, vor unge ven har lost gaaden, sa Challenger. Hvis hulen ikke fører ut, kan jeg ikke forstaa, hvorfor denne ungdom, sorn har al grund til at mene os det godt, skulde ha iedet vor opmerksomhet hen paa den. Men hvis den {{sp|føre|r}} ut paa den anden side, da har vi bare hundrede fot at fire os ned. ― Hundrede fot! Summerlee gren paa næsen. ― Nuja, tauget er endda over hundrede fot langt, ropte jeg. Vi kan sikkert komme ned. ― Men indianerne inde i hulen da? indvendte Summerlee. ― Der er ingen indianere i nogen av hulerne over vore hoder, sa jeg. De blir allesammen brukt til oplagsrum og kornmagasiner. Hvorfor kan vi ikke gaa op med engang og utspeide landet. Der vokser et slags tørt fett træ paa plataaet ― et slags araucaria, sier vor botaniker. Dette træ bruker indianerne som fakler. Hver av os tok da en bundt av slike, og saa klatret vi op ad de mosgrodde trapper til den specielle huie, som var avmerket paa kartet. Den var som jeg trodde tom, nåar undtas, at en hel del flaggermus sværmet om ørene paa os. Da vi ikke vilde, at indianerne skulde ha nogen greie paa dette, tumlet vi omkring i mørke, til vi hadde svinget om endel hjørner og var trængt et godt stykke ind i hulen. Saa tændte vi endelig faklerne. Det var en pen tør tunnel med glatte gråa vægge dækket med de indfødtes tegninger. Et lunt tak hvælvet sig over os og hvidt skinnende sand laa under vore føtter. Vi skyndte os ivrig videre, indtil vi med et utrop av dyp skuffelse maatte stanse. En steil fjeldvæg viste sig for os. Der fandtes ikke engang saapas aapning, at en mus kunde trænge sig igjennem. Vi stod og stirret med tungt hjerte paa den uventede hindring. Denne tunnel var ikke blit stængt ved en jordrystelse som hin, der førte op til plataaet. Væggen for enden av gangen var aldeles lik sidevæggene. Den var, som det altid hadde været ― en sækkegate.<noinclude><references/></noinclude> diusm68g7woso1yin7059p9zdjagh6o 328161 328153 2026-07-31T16:35:53Z Øystein Tvede 3938 328161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og fører os ut herfra! ropte jeg. ― Jeg tænker, vor unge ven har lost gaaden, sa Challenger. Hvis hulen ikke fører ut, kan jeg ikke forstaa, hvorfor denne ungdom, sorn har al grund til at mene os det godt, skulde ha iedet vor opmerksomhet hen paa den. Men hvis den {{sp|føre|r}} ut paa den anden side, da har vi bare hundrede fot at fire os ned. ― Hundrede fot! Summerlee gren paa næsen. ― Nuja, tauget er endda over hundrede fot langt, ropte jeg. Vi kan sikkert komme ned. ― Men indianerne inde i hulen da? indvendte Summerlee. ― Der er ingen indianere i nogen av hulerne over vore hoder, sa jeg. De blir allesammen brukt til oplagsrum og kornmagasiner. Hvorfor kan vi ikke gaa op med engang og utspeide landet. Der vokser et slags tørt fett træ paa plataaet ― et slags araucaria, sier vor botaniker. Dette træ bruker indianerne som fakler. Hver av os tok da en bundt av slike, og saa klatret vi op ad de mosgrodde trapper til den specielle huie, som var avmerket paa kartet. Den var som jeg trodde tom, nåar undtas, at en hel del flaggermus sværmet om ørene paa os. Da vi ikke vilde, at indianerne skulde ha nogen greie paa dette, tumlet vi omkring i mørke, til vi hadde svinget om endel hjørner og var trængt et godt stykke ind i hulen. Saa tændte vi endelig faklerne. Det var en pen tør tunnel med glatte gråa vægge dækket med de indfødtes tegninger. Et lunt tak hvælvet sig over os og hvidt skinnende sand laa under vore føtter. Vi skyndte os ivrig videre, indtil vi med et utrop av dyp skuffelse maatte stanse. En steil fjeldvæg viste sig for os. Der fandtes ikke engang saapas aapning, at en mus kunde trænge sig igjennem. Vi stod og stirret med tungt hjerte paa den uventede hindring. Denne tunnel var ikke blit stængt ved en jordrystelse som hin, der førte op til plataaet. Væggen for enden av gangen var aldeles lik sidevæggene. Den var, som det altid hadde været ― en sækkegate.<noinclude><references/></noinclude> krrr68my8e0efwznbzobbwey1815nry 328172 328161 2026-07-31T17:14:35Z Øystein Tvede 3938 328172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og fører os ut herfra! ropte jeg. ― Jeg tænker, vor unge ven har løst gaaden, sa Challenger. Hvis hulen ikke fører ut, kan jeg ikke forstaa, hvorfor denne ungdom, som har al grund til at mene os det godt, skulde ha ledet vor opmerksomhet hen paa den. Men hvis den {{sp|føre|r}} ut paa den anden side, da har vi bare hundrede fot at fire os ned. ― Hundrede fot! Summerlee gren paa næsen. ― Nuja, tauget er endda over hundrede fot langt, ropte jeg. Vi kan sikkert komme ned. ― Men indianerne inde i hulen da? indvendte Summerlee. ― Der er ingen indianere i nogen av hulerne over vore hoder, sa jeg. De blir allesammen brukt til oplagsrum og kornmagasiner. Hvorfor kan vi ikke gaa op med engang og utspeide landet. Der vokser et slags tørt fett træ paa plataaet ― et slags araucaria, sier vor botaniker. Dette træ bruker indianerne som fakler. Hver av os tok da en bundt av slike, og saa klatret vi op ad de mosgrodde trapper til den specielle hule, som var avmerket paa kartet. Den var som jeg trodde tom, naar undtas, at en hel del flaggermus sværmet om ørene paa os. Da vi ikke vilde, at indianerne skulde ha nogen greie paa dette, tumlet vi omkring i mørke, til vi hadde svinget om endel hjørner og var trængt et godt stykke ind i hulen. Saa tændte vi endelig faklerne. Det var en pen tør tunnel med glatte graa vægge dækket med de indfødtes tegninger. Et lunt tak hvælvet sig over os og hvidt skinnende sand laa under vore føtter. Vi skyndte os ivrig videre, indtil vi med et utrop av dyp skuffelse maatte stanse. En steil fjeldvæg viste sig for os. Der fandtes ikke engang saapas aapning, at en mus kunde trænge sig igjennem. Vi stod og stirret med tungt hjerte paa den uventede hindring. Denne tunnel var ikke blit stængt ved en jordrystelse som hin, der førte op til plataaet. Væggen for enden av gangen var aldeles lik sidevæggene. Den var, som det altid hadde været ― en sækkegate.<noinclude><references/></noinclude> cdpx5vx8rh12qqzlfjafzfkbplriumi 104 141553 328156 2026-07-31T16:28:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Jaja kjære venner, sa den uovervindelige Chalienger. De har fremdeles mit sikre løfte om ballongen. Summerlee stønnet. ― Kan vi være i en feilagtig huie? gjættet jeg. ― Nei desværre, gutten min, sa lord John. Den syttende fra høire og den anden fra venstre side. Det er den rette huie, det er sikkert nok. Jeg saa nærmere paa det tegn han pekte paa. Pludselig ropte jeg høit av glæde. ― Jeg tror, jeg skjønner det! Kom efter mig! Kom efter! Jeg skyndte mig tilbake den vei vi var kommet med faklen i haanden. ― Her, sa jeg og pegte paa nogen avbrændte fyrstikker, som laa paa jorden, her er det sted, vi tændte faklerne. ― Netop! ― Nuja, merket her er gaffelformet, og i mørket gik vi videre uten at se, at veien skilte sig. Paa høire side, naar vi gaar videre mot utgangen maa vi finde en længere arm. Det var som jeg sa. Efter at ha gaat en tredive skridt, viste en stor aapning sig i muren. Vi gik ind der og opdaget, at det var en tunnel meget bredere end den første. Vi skyndte os flere hundrede alen videre, forpustede, tause og utaalmodige. Med et, midt i den bælgsorte hvælving, saa vi foran os et glimt av mørkerødt lys. Vi blev staaende forbauset og stirre. En rolig flamme der likesom et forhæng faldt tvers over gangen og vilde stænge os veien. Vi skyndte os henimot det. Ingen lyd, ingen hete, ingen bevægelse kunde spores fra det, men det lysende store forhæng glødet fremdeles foran os, forsølvet hulen og forandret sandkornene til knuste diamanten Endelig kom vi saa nær, at vi opdaget en rund skive. ― Ved George, det er maanen! ropte lord John. Vi er ved utgangen, gutter, vi er ved utgangen. Det var virkelig fuldmaanen, som skinnet gjennem<noinclude><references/></noinclude> 9i2646tyuc34nik288a930iup3ur8tf 328174 328156 2026-07-31T17:16:11Z Øystein Tvede 3938 328174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Jaja kjære venner, sa den uovervindelige Chalienger. De har fremdeles mit sikre løfte om ballongen. Summerlee stønnet. ― Kan vi være i en feilagtig hule? gjættet jeg. ― Nei desværre, gutten min, sa lord John. Den syttende fra høire og den anden fra venstre side. Det er den rette huie, det er sikkert nok. Jeg saa nærmere paa det tegn han pekte paa. Pludselig ropte jeg høit av glæde. ― Jeg tror, jeg skjønner det! Kom efter mig! Kom efter! Jeg skyndte mig tilbake den vei vi var kommet med faklen i haanden. ― Her, sa jeg og pegte paa nogen avbrændte fyrstikker, som laa paa jorden, her er det sted, vi tændte faklerne. ― Netop! ― Nuja, merket her er gaffelformet, og i mørket gik vi videre uten at se, at veien skilte sig. Paa høire side, naar vi gaar videre mot utgangen maa vi finde en længere arm. Det var som jeg sa. Efter at ha gaat en tredive skridt, viste en stor aapning sig i muren. Vi gik ind der og opdaget, at det var en tunnel meget bredere end den første. Vi skyndte os flere hundrede alen videre, forpustede, tause og utaalmodige. Med et, midt i den bælgsorte hvælving, saa vi foran os et glimt av mørkerødt lys. Vi blev staaende forbauset og stirre. En rolig flamme der likesom et forhæng faldt tvers over gangen og vilde stænge os veien. Vi skyndte os henimot det. Ingen lyd, ingen hete, ingen bevægelse kunde spores fra det, men det lysende store forhæng glødet fremdeles foran os, forsølvet hulen og forandret sandkornene til knuste diamanten Endelig kom vi saa nær, at vi opdaget en rund skive. ― Ved George, det er maanen! ropte lord John. Vi er ved utgangen, gutter, vi er ved utgangen. Det var virkelig fuldmaanen, som skinnet gjennem<noinclude><references/></noinclude> qgtn4ejiaxblt6lf0itewy6idthcopv 104 141554 328157 2026-07-31T16:30:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hullet i fjeldsiderne. Det var en betydelig aapning, større end et bredt vindu og let at komme ut igjennem.' Da vi stak hodet ud, saa vi, at det ikke var vanskeligt at fire sig ned. Det var ikke underlig, at vi ikke hadde set hullet nedenfra, da klipperne rundet av oventil. En opstigning vilde her vist sig umulig. Det var nok for os, at vi ved hjælp av tauget kunde finde veien ned igjen. Vi vendte glade tilbake til leiren for at gjøre os færdige til næste aften. Vi maatte skynde os og la alle forberedelser være skjult for indianerne, at de ikke skulde merke noget og holde os tilbake. Vore forraad vilde vi sætte igjen. Vi tok bare geværer og patroner med os. Men Challenger hadde nogen uhaandterlige saker, som han saa inderlig gjerne vilde trække med sig. Jeg tør ikke nu si, hvad det var, men det skaffet os mere bry end noget andet. Dagen gik langsomt, men da kvelden kom, var vi færdige til at reise. Med stor møie fik vi slæpt vore saker opover trappetrinene. Saa stanset vi og kastet et langt avskedsblik paa dette forunderlige land. Det skal vel snart være et bytte for jægere og skjærpere, men for os fire vil det staa som det romantiske eventyrland, hvor vi vovet saa meget, led saa meget og lærte saa meget. Vort land som vi altid saa kjærlig vil kalde det. Paa venstre haand kastet de nærmeste huler et muntert rødlig lys ut i mørket fra baalene. Oppe fra bakken kunde vi høre indianernes stemmer, hvorledes de lo og sang. Paa den anden side laa de svære skoge og i midten skimtet vi dunkelt gjennem mørket den store Midtsjø, mor til alle de forunderlige uhyrer. Mens vi stod der og saa os omkring, hørtes tydelig et vildt høit skrik gjennem mørket. Det var fra et eller andet skrækindjagende dyr. Det var Maple White landets røst, som bød os farvel. Saa snudde vi heltom og krøp ind i hulen, som førte os til vort hjem. To timer derefter stod vi med vore kasser og ah<noinclude><references/></noinclude> tdbzycs2yn9h950puooj5fbkco4bmhw 328176 328157 2026-07-31T17:17:44Z Øystein Tvede 3938 328176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hullet i fjeldsiderne. Det var en betydelig aapning, større end et bredt vindu og let at komme ut igjennem. Da vi stak hodet ud, saa vi, at det ikke var vanskeligt at fire sig ned. Det var ikke underlig, at vi ikke hadde set hullet nedenfra, da klipperne rundet av oventil. En opstigning vilde her vist sig umulig. Det var nok for os, at vi ved hjælp av tauget kunde finde veien ned igjen. Vi vendte glade tilbake til leiren for at gjøre os færdige til næste aften. Vi maatte skynde os og la alle forberedelser være skjult for indianerne, at de ikke skulde merke noget og holde os tilbake. Vore forraad vilde vi sætte igjen. Vi tok bare geværer og patroner med os. Men Challenger hadde nogen uhaandterlige saker, som han saa inderlig gjerne vilde trække med sig. Jeg tør ikke nu si, hvad det var, men det skaffet os mere bry end noget andet. Dagen gik langsomt, men da kvelden kom, var vi færdige til at reise. Med stor møie fik vi slæpt vore saker opover trappetrinene. Saa stanset vi og kastet et langt avskedsblik paa dette forunderlige land. Det skal vel snart være et bytte for jægere og skjærpere, men for os fire vil det staa som det romantiske eventyrland, hvor vi vovet saa meget, led saa meget og lærte saa meget. Vort land som vi altid saa kjærlig vil kalde det. Paa venstre haand kastet de nærmeste huler et muntert rødlig lys ut i mørket fra baalene. Oppe fra bakken kunde vi høre indianernes stemmer, hvorledes de lo og sang. Paa den anden side laa de svære skoge og i midten skimtet vi dunkelt gjennem mørket den store Midtsjø, mor til alle de forunderlige uhyrer. Mens vi stod der og saa os omkring, hørtes tydelig et vildt høit skrik gjennem mørket. Det var fra et eller andet skrækindjagende dyr. Det var Maple White landets røst, som bød os farvel. Saa snudde vi heltom og krøp ind i hulen, som førte os til vort hjem. To timer derefter stod vi med vore kasser og alt<noinclude><references/></noinclude> e9qt3pnlemfrpcqltx5ezf0h4yp5ole 104 141555 328158 2026-07-31T16:31:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det vi eiet ved foten av klippen. Med undtagelse av det ene colly til Challenger gik det let altsammen. Vi lot vore saker ligge der vi kom ned og gik med engang mot Zambos leir. Vi kom dit tidlig om morgenen, men opdaget til vor forbløffelse, at der ikke sat en, men tyve mand paa sletten. Undsætningslaget var kommet. Tyve indfødte fra elven med staker og rep, som kunde ha været nyttige til bro over stupet. Nu hadde vi ialfald ikke vanskelig for at faa folk til at bære vore saker, naar vi imorgen tiltræder reisen tilbake til Amazonfloden. Saa slutter jeg da denne beretning med vemod og taknemlighet. Vore øine har skuet store undere, og sjælen er oprevet efter alt vi har gaat igjennem. Vi er alle blit et bedre og dypere menneske, hver paa vor vis. Det er mulig, at vi stanser i Para for at gjøre os litt istand. Hvis det blir tilfældet, kommer dette brev en post førend os. Hvis ikke naar det til London samme dag som jeg selv. I alle tilfælde, kjære mr. McArdle, glæder jeg mig til at ta Dem hjertelig i haanden.<noinclude><references/></noinclude> ipgk53wlkmkrvemrqugv0ss5vanr58t 0 141556 328159 2026-07-31T16:32:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=208 to=225 header=1 /> 328159 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=208 to=225 header=1 /> phza07nc6objtko2qr8ol800ywa7f5e 106 141557 328173 2026-07-31T17:14:49Z Johshh 5303 Ny side: 328173 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Gamal norsk homiliebok]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Gustav Indrebø|Gustav Indrebø]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=hovudkommisjon hjaa Dybwad |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1931 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 884usat4xp5ilojeftw839v94t541m8 102 141558 328175 2026-07-31T17:16:43Z Johshh 5303 Ny side: {{Forfatter}} == Tekster == * ''[[Gamal norsk homiliebok]]'' (1931) {{Indeks|Gamal norsk homiliebok (1931).djvu}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} 328175 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Tekster == * ''[[Gamal norsk homiliebok]]'' (1931) {{Indeks|Gamal norsk homiliebok (1931).djvu}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} 8k72yeg60heqkzbskpqrr6k042jcnvl 104 141559 328178 2026-07-31T18:16:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SEKSTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I procession! I procession!“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|M}}ed denne artikel vilde jeg saa gjerne faa sende en tak til vore venner ved Amazonfloden for den store og venskabelige gjæstfrihet de viste os, da vi kom tilbake fra vor utfart. Særlig vil jeg takke Signor Penalosa og andre brasilianske embedsmænd for det særegne arrangement, der hjalp os til straks at reise videre. Ogsaa Signor Pereira i Para, som iforveien hadde sørget for anstændige klær, saa vi atter kunde vise os mellem civiliserte folk.}} Det kan se smaalig ut at vi til gjengjæld for al deres elskværdighet bare maatte skuffe dem. Men vi hadde ikke noget valg. Jeg maa desværre ogsaa si dem at de kaster bort baade tid og penge, hvis de skulde ville prøve at følge vort spor. Endog navnene er forandret i vore indberetninger og jeg er sikker paa, at ikke en eneste sjæl kan finde frem til vort ukjendte land, om de end studerte vore papirer aldrig saa grundig. Vi hadde tænkt os at den voldsomme opsigt vi vakte i de sydamerikanske landstrækninger som vi reiste igjennem ― bare var stedlig. Og jeg tør forsikre vore venner i England at vi hadde ikke spor av anelse om den spænding som bare rygtet om vore eventyr hadde vakt over hele Europa. Først da ''Ivernia'' var nogen hundrede mil fra Southampton, og den traadløse bragte bud fra blad efter blad, byraa efter byraa, at de vilde betale hvilkensomhelst sum for en kort uttalelse om<noinclude><references/></noinclude> 0fwdta0awp2u5j1x55ty3h28qo6y4wb 328179 328178 2026-07-31T18:17:14Z Øystein Tvede 3938 328179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SEKSTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I procession!<br> I procession!“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|M}}ed denne artikel vilde jeg saa gjerne faa sende en tak til vore venner ved Amazonfloden for den store og venskabelige gjæstfrihet de viste os, da vi kom tilbake fra vor utfart. Særlig vil jeg takke Signor Penalosa og andre brasilianske embedsmænd for det særegne arrangement, der hjalp os til straks at reise videre. Ogsaa Signor Pereira i Para, som iforveien hadde sørget for anstændige klær, saa vi atter kunde vise os mellem civiliserte folk.}} Det kan se smaalig ut at vi til gjengjæld for al deres elskværdighet bare maatte skuffe dem. Men vi hadde ikke noget valg. Jeg maa desværre ogsaa si dem at de kaster bort baade tid og penge, hvis de skulde ville prøve at følge vort spor. Endog navnene er forandret i vore indberetninger og jeg er sikker paa, at ikke en eneste sjæl kan finde frem til vort ukjendte land, om de end studerte vore papirer aldrig saa grundig. Vi hadde tænkt os at den voldsomme opsigt vi vakte i de sydamerikanske landstrækninger som vi reiste igjennem ― bare var stedlig. Og jeg tør forsikre vore venner i England at vi hadde ikke spor av anelse om den spænding som bare rygtet om vore eventyr hadde vakt over hele Europa. Først da ''Ivernia'' var nogen hundrede mil fra Southampton, og den traadløse bragte bud fra blad efter blad, byraa efter byraa, at de vilde betale hvilkensomhelst sum for en kort uttalelse om<noinclude><references/></noinclude> h2mqo2mf0w1d05fsbrz22z7si164tsd 328180 328179 2026-07-31T18:17:29Z Øystein Tvede 3938 328180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|SEKSTENDE KAPITEL.}} {{høyre|''„I procession!''<br> ''I procession!“''}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|M}}ed denne artikel vilde jeg saa gjerne faa sende en tak til vore venner ved Amazonfloden for den store og venskabelige gjæstfrihet de viste os, da vi kom tilbake fra vor utfart. Særlig vil jeg takke Signor Penalosa og andre brasilianske embedsmænd for det særegne arrangement, der hjalp os til straks at reise videre. Ogsaa Signor Pereira i Para, som iforveien hadde sørget for anstændige klær, saa vi atter kunde vise os mellem civiliserte folk.}} Det kan se smaalig ut at vi til gjengjæld for al deres elskværdighet bare maatte skuffe dem. Men vi hadde ikke noget valg. Jeg maa desværre ogsaa si dem at de kaster bort baade tid og penge, hvis de skulde ville prøve at følge vort spor. Endog navnene er forandret i vore indberetninger og jeg er sikker paa, at ikke en eneste sjæl kan finde frem til vort ukjendte land, om de end studerte vore papirer aldrig saa grundig. Vi hadde tænkt os at den voldsomme opsigt vi vakte i de sydamerikanske landstrækninger som vi reiste igjennem ― bare var stedlig. Og jeg tør forsikre vore venner i England at vi hadde ikke spor av anelse om den spænding som bare rygtet om vore eventyr hadde vakt over hele Europa. Først da ''Ivernia'' var nogen hundrede mil fra Southampton, og den traadløse bragte bud fra blad efter blad, byraa efter byraa, at de vilde betale hvilkensomhelst sum for en kort uttalelse om<noinclude><references/></noinclude> ibcvxw4lklwjnw66yk7kdnrh9wrz9u0 104 141560 328181 2026-07-31T18:19:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det vundne utbytte ― kunde vi forstaa, hvor spændt forventningerne var blit. Ikke alene i videnskabelige kredse, men ogsaa blandt almindelige folk. Vi var imidlertid blit enige om at ikke nogen meddelelse skulde gaa til pressen, før vi hadde hat møte med medlemmerne av det Zoologiske Institut. Da vi var sendt ut av dem, pligtet vi ogsaa først at lægge frem resultaterne av vore undersøkelser der. I Southampton traf vi paa en masse pressefolk. Men vi avslog bestemt at uttale os. Derav fulgte at al interesse naturligvis samlet sig om dette møte, som skulde finde sted den syvende november om kvelden. Det Zoologiske Institut viste sig altfor litet. Møtet maatte derfor holdes i ''The Queens Hall'' i ''Regent Street''. Som det viste sig kunde indbyderne gjerne brukt ''Albert Hall'' og endda faat for lite plads. Møtet var fastsat anden kveld efter vor hjemkomst. Den første hadde vistnok enhver av os sine private og vigtige interesser at vareta. Mine egne magter jeg ikke at nævne endda. Naar jeg faar det litt mere paa avstand, vil jeg kanske kunne tale om det med mindre sindsbevægelse. I begyndelsen av denne beretning viste jeg læseren hvad det var som kom til at drive mig til at reise ut. Det var kanske derfor rigtigst at fortsætte og si hvorledes det gik tilslut. Den dag kan muligens ogsaa komme, da jeg ikke vilde det skulde gaat anderledes end det gjorde. Ved dette blev jeg ialfald trukket med paa denne reise og jeg kan ikke andet end at føle mig taknemlig mot den magt, som drev mig til det. Og dermed tar jeg fat paa det sidste og mest forunderlige kapitel i hele vor historie. Mens min hjerne arbeider med hvorledes jeg hedst skal gaa igang med det, falder mine oine paa mit eget blad. I dettes morgennummer for den ottende november staar et utførlig og udmerket referat skrevet av min ven og kollega Macdona. Kan jeg gjøre noget bedre end at trykke av dette referat ― overskrifter, omtalen av de optrædende personer og altsammen? Det skal indrømmes at vort blad er<noinclude><references/></noinclude> jqpabyfjo9u35ak4uv5lsdk2yx54c7r 328202 328181 2026-07-31T19:25:54Z Øystein Tvede 3938 328202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det vundne utbytte ― kunde vi forstaa, hvor spændt forventningerne var blit. Ikke alene i videnskabelige kredse, men ogsaa blandt almindelige folk. Vi var imidlertid blit enige om at ikke nogen meddelelse skulde gaa til pressen, før vi hadde hat møte med medlemmerne av det Zoologiske Institut. Da vi var sendt ut av dem, pligtet vi ogsaa først at lægge frem resultaterne av vore undersøkelser der. I Southampton traf vi paa en masse pressefolk. Men vi avslog bestemt at uttale os. Derav fulgte at al interesse naturligvis samlet sig om dette møte, som skulde finde sted den syvende november om kvelden. Det Zoologiske Institut viste sig altfor litet. Møtet maatte derfor holdes i ''The Queens Hall'' i ''Regent Street''. Som det viste sig kunde indbyderne gjerne brukt ''Albert Hall'' og endda faat for lite plads. Møtet var fastsat anden kveld efter vor hjemkomst. Den første hadde vistnok enhver av os sine private og vigtige interesser at vareta. Mine egne magter jeg ikke at nævne endda. Naar jeg faar det litt mere paa avstand, vil jeg kanske kunne tale om det med mindre sindsbevægelse. I begyndelsen av denne beretning viste jeg læseren hvad det var som kom til at drive mig til at reise ut. Det var kanske derfor rigtigst at fortsætte og si hvorledes det gik tilslut. Den dag kan muligens ogsaa komme, da jeg ikke vilde det skulde gaat anderledes end det gjorde. Ved dette blev jeg ialfald trukket med paa denne reise og jeg kan ikke andet end at føle mig taknemlig mot den magt, som drev mig til det. Og dermed tar jeg fat paa det sidste og mest forunderlige kapitel i hele vor historie. Mens min hjerne arbeider med hvorledes jeg hedst skal gaa igang med det, falder mine øine paa mit eget blad. I dettes morgennummer for den ottende november staar et utførlig og udmerket referat skrevet av min ven og kollega Macdona. Kan jeg gjøre noget bedre end at trykke av dette referat ― overskrifter, omtalen av de optrædende personer og altsammen? Det skal indrømmes at vort blad er<noinclude><references/></noinclude> lkh3kwmjqtmxlprwkxexok13vanpa1w 104 141561 328182 2026-07-31T18:23:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overstrømmende i sin begeistring ― men de andre store dagblade staar ikke tilbake med ros i sine artikler heller. Her følger referatet av min ven Mac. <poem> {{c|'''Den forsvundne Verden.''' Stort møte i The Queens Hall. Overmaade livlige optrin. Noget høist underlig indtraf. „Hvad var det?“ Opløp om natten i Regent Street.}} </poem> Der meget omtalte mete i det Zoologiske Institut holdtes igaar i den store Queens Hall. Det var sammenkaldt for at høre indberetningen av den ekspedition, som ifjor blev sendt til Sydamerika og som skulde undersøke professor Challengers paastand om at der fremdeles fandtes spor av forhistorisk liv paa dette fastland. Det er sikkert at dette møte blev en merkedag i videnskabens historie, idet forhandlingerne visto sig at være av en saa vidunderlig og sensationel art, at ingen deltager nogensinde vil glemme den. (Aa, min bror Macdona for et kjempemæssig indledningsavsnit, du der har laget!) Det het sig, at utdelingen av billetter skulde indskrænkes til medlemmer og deres venner. Men det sidstnævnte hegrep er høist elastisk, og længe før klokken otte, den fastsatte tid for møtets begyndelse, var salen blit pakkende fuld. Det store publikum som uten spor av grund følte sig tilsidesat stormet døren et kvarter før otte. Der opstod en langvarig tumult hvorunder flere kom tilskade, deriblandt inspektør Scoble, av politidistrikt H., som desværre fik sit ene ben brukket. Efterat folk saa uretmæssig hadde truet sig ind og ikke alenc fyldte alle gangene, men endog trængte sig ind paa de pladse som var reservert pressen, maa vi anslaa tallet til næsten fem tusen. Da ekspeditionens medlemmer kom, tok de plads<noinclude><references/></noinclude> pq4tr0twq2d3nnablx73djy21j8u2tv 328183 328182 2026-07-31T18:24:21Z Øystein Tvede 3938 328183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overstrømmende i sin begeistring ― men de andre store dagblade staar ikke tilbake med ros i sine artikler heller. Her følger referatet av min ven Mac. <poem> '''{{c|{{stor|Den forsvundne Verden.}} '''Stort møte i The Queens Hall. '''Overmaade livlige optrin. '''Noget høist underlig indtraf. '''„Hvad var det?“ '''Opløp om natten i Regent Street.'''}} </poem> Der meget omtalte mete i det Zoologiske Institut holdtes igaar i den store Queens Hall. Det var sammenkaldt for at høre indberetningen av den ekspedition, som ifjor blev sendt til Sydamerika og som skulde undersøke professor Challengers paastand om at der fremdeles fandtes spor av forhistorisk liv paa dette fastland. Det er sikkert at dette møte blev en merkedag i videnskabens historie, idet forhandlingerne visto sig at være av en saa vidunderlig og sensationel art, at ingen deltager nogensinde vil glemme den. (Aa, min bror Macdona for et kjempemæssig indledningsavsnit, du der har laget!) Det het sig, at utdelingen av billetter skulde indskrænkes til medlemmer og deres venner. Men det sidstnævnte hegrep er høist elastisk, og længe før klokken otte, den fastsatte tid for møtets begyndelse, var salen blit pakkende fuld. Det store publikum som uten spor av grund følte sig tilsidesat stormet døren et kvarter før otte. Der opstod en langvarig tumult hvorunder flere kom tilskade, deriblandt inspektør Scoble, av politidistrikt H., som desværre fik sit ene ben brukket. Efterat folk saa uretmæssig hadde truet sig ind og ikke alenc fyldte alle gangene, men endog trængte sig ind paa de pladse som var reservert pressen, maa vi anslaa tallet til næsten fem tusen. Da ekspeditionens medlemmer kom, tok de plads<noinclude><references/></noinclude> hspin334nu7jiyyv352gd4v41h5kzoo 328203 328183 2026-07-31T19:27:49Z Øystein Tvede 3938 328203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overstrømmende i sin begeistring ― men de andre store dagblade staar ikke tilbake med ros i sine artikler heller. Her følger referatet av min ven Mac. <poem> {{c|{{stor|'''Den forsvundne Verden.}} '''Stort møte i The Queens Hall. '''Overmaade livlige optrin. '''Noget høist underlig indtraf. '''„Hvad var det?“ '''Opløp om natten i Regent Street.'''}} </poem> Der meget omtalte møte i det Zoologiske Institut holdtes igaar i den store Queens Hall. Det var sammenkaldt for at høre indberetningen av den ekspedition, som ifjor blev sendt til Sydamerika og som skulde undersøke professor Challengers paastand om at der fremdeles fandtes spor av forhistorisk liv paa dette fastland. Det er sikkert at dette møte blev en merkedag i videnskabens historie, idet forhandlingerne viste sig at være av en saa vidunderlig og sensationel art, at ingen deltager nogensinde vil glemme den. (Aa, min bror Macdona for et kjempemæssig indledningsavsnit, du der har laget!) Det het sig, at utdelingen av billetter skulde indskrænkes til medlemmer og deres venner. Men det sidstnævnte hegrep er høist elastisk, og længe før klokken otte, den fastsatte tid for møtets begyndelse, var salen blit pakkende fuld. Det store publikum som uten spor av grund følte sig tilsidesat stormet døren et kvarter før otte. Der opstod en langvarig tumult hvorunder flere kom tilskade, deriblandt inspektør Scoble, av politidistrikt H., som desværre fik sit ene ben brukket. Efterat folk saa uretmæssig hadde truet sig ind og ikke alene fyldte alle gangene, men endog trængte sig ind paa de pladse som var reservert pressen, maa vi anslaa tallet til næsten fem tusen. Da ekspeditionens medlemmer kom, tok de plads<noinclude><references/></noinclude> 8n9c9ig5jixto4gugvv83o3u5y6z93q 104 141562 328184 2026-07-31T18:26:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ret overfor en forhøining som allerede var fyldt av ledende videnskabsmænd, ikke alene fra vort land, men ogsaa fra Frankrike og Tyskland. Sverige repræsentertes av professor Sergius, den navnkundige zoolog fra universitetet i Upsala. Da de fire traadte ind blev det signalet til en sjelden velkomsthilsen; hele forsamlingen reiste sig op under flere minutters hyldningsrop. En skarp iagttager vilde kanske ha lagt mærke til enkelte mislyd mellem bifaldene og derav sluttet at møtet muligens vilde hli mere livlig end egentlig harmonisk. Men det kan trygt siges at ingen paa forhaand kunde ha anet den vending som forhandlingerne tok i virkeligheten. Vi behøver ikke at hefte os med hvorledes de fire vandringsmænd ser ut; i de sidste uker har jo deres portrætter staat i alle aviser. De bærer ikke nogen. merker efter alle de strabadser folk fortæller vore reisende har gjennemgaat. Professor Challengers skjæg er kanske blit endda stridere; professor Summerlees uttryk endda mer asketisk og lord John Roxtons ansigt endda magrere. Alle tre er mere solbrændte end da de forlot vore kyster, men alle tre ser ut til at være i fuld vigor. Ilvad pressens egen repræsentant vedrører, den kjendte atlet og internationale Rugby fotball- spiller E. D. Malone saa er han i ypperlig forfatning. Med det samme han ser utover den tætpakkede sal gaar der et muntert og fornøiet smil over hans ærlige og hyggelige ansigt. (All right, Mac; vent til jeg faar dig paa tomandshaand!) Efterat der er faldt ro over forsamlingen og man atter har indtat sine pladser efter de stormende leverop, aapner formanden, hertugen av Durham, møtet. Han vil ikke stille sig mere end nogen faa øieblikke ― sier han ― mellem den talrike forsamling og det som nu ligger foran dem. Han vil ikke foregripe hvad professor Summerlee, ekspeditionens ordfører, har at si, men der gaar rygter om at deres arbeide er kroner med usedvanlig held. (Bifald.) Romantikens dage er tydeligvis<noinclude><references/></noinclude> kuose2fm63edgiz24s0o0j1vs9amihr 328204 328184 2026-07-31T19:30:44Z Øystein Tvede 3938 328204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ret overfor en forhøining som allerede var fyldt av ledende videnskabsmænd, ikke alene fra vort land, men ogsaa fra Frankrike og Tyskland. Sverige repræsentertes av professor Sergius, den navnkundige zoolog fra universitetet i Upsala. Da de fire traadte ind blev det signalet til en sjelden velkomsthilsen; hele forsamlingen reiste sig op under flere minutters hyldningsrop. En skarp iagttager vilde kanske ha lagt mærke til enkelte mislyd mellem bifaldene og derav sluttet at møtet muligens vilde bli mere livlig end egentlig harmonisk. Men det kan trygt siges at ingen paa forhaand kunde ha anet den vending som forhandlingerne tok i virkeligheten. Vi behøver ikke at hefte os med hvorledes de fire vandringsmænd ser ut; i de sidste uker har jo deres portrætter staat i alle aviser. De bærer ikke nogen merker efter alle de strabadser folk fortæller vore reisende har gjennemgaat. Professor Challengers skjæg er kanske blit endda stridere; professor Summerlees uttryk endda mer asketisk og lord John Roxtons ansigt endda magrere. Alle tre er mere solbrændte end da de forlot vore kyster, men alle tre ser ut til at være i fuld vigør. Hvad pressens egen repræsentant vedrører, den kjendte atlet og internationale Rugby fotballspiller E. D. Malone ― saa er han i ypperlig forfatning. Med det samme han ser utover den tætpakkede sal gaar der et muntert og fornøiet smil over hans ærlige og hyggelige ansigt. (All right, Mac; vent til jeg faar dig paa tomandshaand!) Efterat der er faldt ro over forsamlingen og man atter har indtat sine pladser efter de stormende leverop, aapner formanden, hertugen av Durham, møtet. Han vil ikke stille sig mere end nogen faa øieblikke ― sier han ― mellem den talrike forsamling og det som nu ligger foran dem. Han vil ikke foregripe hvad professor Summerlee, ekspeditionens ordfører, har at si, men der gaar rygter om at deres arbeide er kronet med usedvanlig held. (Bifald.) Romantikens dage er tydeligvis<noinclude><references/></noinclude> rzxcd1qteqhst0iqjkzk60zo4rswtuo 104 141563 328185 2026-07-31T18:29:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke forbi; her vil vi faa høre om en virkelig fælles grund, hvor romanforfatterens mest vildslupne fantasi møtes med de moderne videnskabelige forskninger efter sandheten. Før han sætter sig vil han tilføie, at han ― og alle tilstedeværende med ham ― er hjertelig glad for at disse mænd er vendt tilbake friske og i god behold fra sit vanskelige og farefulde hverv. Det kan ikke negtes at hvis der var tilstøtt denne ekspedition nogen ulykke, var det blit et uoprettelig tap for den zoologiske videnskap. (Stort bifald; man lægger merke til at professor Challenger tar ivrig del i dette.) Nu reiser professor Summerlee sig. Atter nye rop av begeistring som gjentar sig hele tiden under hans foredrag. Dette vil her ikke bli gjengit ''in extenso'', fordi en fuldstændig beretning om alle ekspeditionens oplevelser skal offentliggjøres som supplement i vort blad, meddelt av vor specielle korrespondent. Derfor kan nogen almindelige bemerkninger være tilstrækkelige. Efter ar ha skildret, hvorledes reisen blev av og han har sagt nogen hoist anerkjendende ord om sin ven, professor Challenger, her han om undskyldning for den vantro hvormed han før mette de panstande, som nu fuldstændig er godtgjorte. Derefter gaar han over til at skildre reisen, stadig omhyggelig for ikke at komme med nogen oplysning som skulde kunne hjælpe folk til at finde ut hvor plataaet ligger. Professoren gir en kort skildring av farten opover elven indtil de naadde „taarnet“, og tar pusten fra tilhørerne under fortællingen om ekspeditionens mange anstrengelser for at bestige dette. Endelig krones deres desperate forsøk med held, mens dette dog koster to av deres tjenere livet. (Den forbløffende maate at forklare hint optrin paa skyldes Summerlees umake for at undgaa nærgaaende spørsmaal paa metet.) Efter i fantasien at ha ført forsamlingen hen til toppen av „taarnet“ og faat den til at grøsse ved at beskrive hvorledes broen over stupet tilintetgjøres, fort-<noinclude><references/></noinclude> 7n89jj4ddggw8970xu2xfgy1xghpiwf 328205 328185 2026-07-31T19:36:04Z Øystein Tvede 3938 328205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke forbi; her vil vi faa høre om en virkelig fælles grund, hvor romanforfatterens mest vildslupne fantasi møtes med de moderne videnskabelige forskninger efter sandheten. Før han sætter sig vil han tilføie, at han ― og alle tilstedeværende med ham ― er hjertelig glad for at disse mænd er vendt tilbake friske og i god behold fra sit vanskelige og farefulde hverv. Det kan ikke negtes at hvis der var tilstøtt denne ekspedition nogen ulykke, var det blit et uoprettelig tap for den zoologiske videnskap. (Stort bifald; man lægger merke til at professor Challenger tar ivrig del i dette.) Nu reiser professor Summerlee sig. Atter nye rop av begeistring som gjentar sig hele tiden under hans foredrag. Dette vil her ikke bli gjengit ''in extenso'', fordi en fuldstændig beretning om alle ekspeditionens oplevelser skal offentliggjøres som supplement i vort blad, meddelt av vor specielle korrespondent. Derfor kan nogen almindelige bemerkninger være tilstrækkelige. Efter at ha skildret, hvorledes reisen blev av og han har sagt nogen høist anerkjendende ord om sin ven, professor Challenger, ber han om undskyldning for den vantro hvormed han før møtte de paastande, som nu fuldstændig er godtgjorte. Derefter gaar han over til at skildre reisen, stadig omhyggelig for ikke at komme med nogen oplysning som skulde kunne hjælpe folk til at finde ut hvor plataaet ligger. Professoren gir en kort skildring av farten opover elven indtil de naadde „taarnet“, og tar pusten fra tilhørerne under fortællingen om ekspeditionens mange anstrengelser for at bestige dette. Endelig krones deres desperate forsøk med held, mens dette dog koster to av deres tjenere livet. (Den forbløffende maate at forklare hint optrin paa skyldes Summerlees umake for at undgaa nærgaaende spørsmaal paa møtet.) Efter i fantasien at ha ført forsamlingen hen til toppen av „taarnet“ og faat den til at grøsse ved at beskrive hvorledes broen over stupet tilintetgjøres, fort-<noinclude><references/></noinclude> 4bjvv02hj2eyet68qyj285f4nvznhde 104 141564 328186 2026-07-31T18:31:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætter professoren med at omtale baade det tiltrækkende og frygtelige i dette vidunderlige land. Han sier lite om sine personlige oplevelser, men lægger vægten paa hvorledes videnskapen er blit gjort rik ved opdagelsen av visse sælsomme dyr, fugler og insekter og alt der overdaadige planteliv paa plataaet. Særlig opholder han sig ved de vingedækkede og de skjelvingede. Seks og firti nye arter av de første og fire og nitti av de andre er fanget i løpet av faa uker. Forsamlingens interesse samler sig dog mest om de dyrearter som man trodde forlængst var utdøde. Over disse kunde han levere en anselig liste, men han tviler ikke paa at den kan bli meget længere naar stedet er blit grundigere undersøkt. Han og hans kamerater har set mindst et halvt snes slike skabninger ― de fleste paa avstand ― som ikke ligner nogen av dem videnskapen kjender til. Disse vilde med tiden bli grundig undersøkt og sat i klasse. Professoren nævner eksempelvis en slange hvis skind er femti fot langt. En firføddet skabning, antagelig er pattedyr, der lyser tydelig som fosfor i mørke. Tilslut en sort snog hvis bid indianerne mener er forfærdelig giftig. Disse helt nyc dyrearter ufortalt er plataaet meget rikt paa kjendte forhistoriske dyrearter. Blandt dem nævner professor Summerlee den vældige og hæslige stegosaurus som engang blev set av Malone nede ved sjøen og tegnet i skisseboken av den forvovne amerikaner som først var trængt ind i den ukjendte verden. Han beskriver ogsaa leguanen og pterodaktylen, to av de første undere som de hadde truffet paa. Det gaar koldt ned gjennem ryggen paa forsamlingen naar de faar høre om den skrækkelige kjøtætende dinosaurus som ved mere end én leilighet har forfulgt ekspeditionens medlemmer og som er den vældigste av alle de dyr, som de har set deroppe. Summerlee gaar derefter over til at fortælle om den kjæmpemæssige og rasende fugl, phororasus, og den svære elg som endda streifet omkring oppe i dette høiland. Det er allikevel først da han skildrer Midt-<noinclude><references/></noinclude> 4bwk6r3p5w7d5j3fry8j65axnb5qrh6 328206 328186 2026-07-31T19:38:32Z Øystein Tvede 3938 328206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætter professoren med at omtale baade det tiltrækkende og frygtelige i dette vidunderlige land. Han sier lite om sine personlige oplevelser, men lægger vægten paa hvorledes videnskapen er blit gjort rik ved opdagelsen av visse sælsomme dyr, fugler og insekter og alt der overdaadige planteliv paa plataaet. Særlig opholder han sig ved de vingedækkede og de skjælvingede. Seks og firti nye arter av de første og fire og nitti av de andre er fanget i løpet av faa uker. Forsamlingens interesse samler sig dog mest om de dyrearter som man trodde forlængst var utdøde. Over disse kunde han levere en anselig liste, men han tviler ikke paa at den kan bli meget længere naar stedet er blit grundigere undersøkt. Han og hans kamerater har set mindst et halvt snes slike skabninger ― de fleste paa avstand ― som ikke ligner nogen av dem videnskapen kjender til. Disse vilde med tiden bli grundig undersøkt og sat i klasse. Professoren nævner eksempelvis en slange hvis skind er femti fot langt. En firføddet skabning, antagelig er pattedyr, der lyser tydelig som fosfor i mørke. Tilslut en sort snog hvis bid indianerne mener er forfærdelig giftig. Disse helt nye dyrearter ufortalt er plataaet meget rikt paa kjendte forhistoriske dyrearter. Blandt dem nævner professor Summerlee den vældige og hæslige stegosaurus som engang blev set av Malone nede ved sjøen og tegnet i skisseboken av den forvovne amerikaner som først var trængt ind i den ukjendte verden. Han beskriver ogsaa leguanen og pterodaktylen, to av de første undere som de hadde truffet paa. Det gaar koldt ned gjennem ryggen paa forsamlingen naar de faar høre om den skrækkelige kjøtætende dinosaurus som ved mere end én leilighet har forfulgt ekspeditionens medlemmer og som er den vældigste av alle de dyr, som de har set deroppe. Summerlee gaar derefter over til at fortælle om den kjæmpemæssige og rasende fugl, phororasus, og den svære elg som endda streifet omkring oppe i dette høiland. Det er allikevel først da han skildrer Midt-<noinclude><references/></noinclude> c43za61jr0w3v753amfq0e30p247blr 104 141565 328187 2026-07-31T18:34:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sjøens mysterier at tilhørernes fulde interesse og begeistring blir vakt. En maa klype sig i armene for at bli sikker paa at man ikke drømmer naar en hører denne sindige og praktiske professor i kjelige, avmaalte uttryk beskrive de svære fiskefirben med tre øine, og de vældige vandslanger som bor i denne fortryllede sjø. Professoren gir ogsaa omrids av indianerne og den besynderlige koloni av menneskelignende aper. Skulde nogen væsener kaldes „det manglende mellemled“, saa maatte det være disse. Under tilhørernes munterhet beskriver han tilsidst professor Challengers geniale, men overordentlig farlige opfindelse, luftballongen, og gir en rask skildring av de midler som ekspeditionen tilsidst fandt for at vende tilbake til civilisationen. Efterat professor Sergius fra Upsala universitet, støttet av de andre, tilbørlig har takket og lykønsket, skulde man ha trodd at forhandlingerne dermed vil være avsluttet; men det viste sig snart at ikke alt skal gaa saa glat. Fra tid til anden gjennem hele aftenen har der vist sig tegn til opposition, og nu reiser dr. James Illingworth fra Edinburgh sig op, midt i salen. Han spør om der ikke skal fremsættes et forslag, før møtet vedtar nogen resolution. Formanden: Jo, hvis professoren finder at det er nødvendig. Dr. Illingworth: Ja, hr. formand, jeg er ræd for at et forslag blir nødvendig. Formanden: Saa la os faa høre det. Professor Summerlec farer op: Maa jeg oplyse, hr. formand, at dette menneske er min personlige fiende efter vort sammenstet i „Videnskabelig maanedsskrift“, i anledning av dybdemaalingen. Formanden: Jeg kan desværre ikke blande mig i personlige opgjør. Videre! Dr. Illingworth blir aldeles overdevet av hysjing fra ekspeditionens venner. Man prøver ogsaa at trække ham ned fra forhøiningen. Men da han har uhyre legemskræfter og en vældig rest, skaffer han sig snart ørenslyd. Fra det øieblik han begynder at tale, viser det sig at han har en del venner og meningsfæller i<noinclude><references/></noinclude> rhstcfy18hf5b93kf7rlguk00phpl6h 328207 328187 2026-07-31T19:41:03Z Øystein Tvede 3938 328207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sjøens mysterier at tilhørernes fulde interesse og begeistring blir vakt. En maa klype sig i armene for at bli sikker paa at man ikke drømmer naar en hører denne sindige og praktiske professor i kjølige, avmaalte uttryk beskrive de svære fiskefirben med tre øine, og de vældige vandslanger som bor i denne fortryllede sjø. Professoren gir ogsaa omrids av indianerne og den besynderlige koloni av menneskelignende aper. Skulde nogen væsener kaldes „det manglende mellemled“, saa maatte det være disse. Under tilhørernes munterhet beskriver han tilsidst professor Challengers geniale, men overordentlig farlige opfindelse, luftballongen, og gir en rask skildring av de midler som ekspeditionen tilsidst fandt for at vende tilbake til civilisationen. Efterat professor Sergius fra Upsala universitet, støttet av de andre, tilbørlig har takket og lykønsket, skulde man ha trodd at forhandlingerne dermed vil være avsluttet; men det viste sig snart at ikke alt skal gaa saa glat. Fra tid til anden gjennem hele aftenen har der vist sig tegn til opposition, og nu reiser dr. James Illingworth fra Edinburgh sig op, midt i salen. Han spør om der ikke skal fremsættes et forslag, før møtet vedtar nogen resolution. Formanden: Jo, hvis professoren finder at det er nødvendig. Dr. Illingworth: Ja, hr. formand, jeg er ræd for at et forslag blir nødvendig. Formanden: Saa la os faa høre det. Professor Summerlee farer op: Maa jeg oplyse, hr. formand, at dette menneske er min personlige fiende efter vort sammenstøt i „Videnskabelig maanedsskrift“, i anledning av dybdemaalingen. Formanden: Jeg kan desværre ikke blande mig i personlige opgjør. Videre! Dr. Illingworth blir aldeles overdøvet av hysjing fra ekspeditionens venner. Man prøver ogsaa at trække ham ned fra forhøiningen. Men da han har uhyre legemskræfter og en vældig rest, skaffer han sig snart ørenslyd. Fra det øieblik han begynder at tale, viser det sig at han har en del venner og meningsfæller i<noinclude><references/></noinclude> t6ksugfleij1kni3zb6ia65kk1f36on 104 141566 328188 2026-07-31T18:36:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>salen, skjønt de er et mindretal i forsamlingen. Flertallet indtar en nøitral, men spændt holdning. Dr. Illingworth begynder sine bemerkninger med at uttale sin varme anerkjendelse baade av professor Challengers og professor Summerlees videnskabelige arbeide. Han beklager meget at man har tat hans indvendinger fornærmelig op; de var udelukkende diktert av hans ønske om at finde den videnskabelige sandhet. Hans standpunkt er i virkeligheten det samme som professor Summerlees i forrige møte. Dengang hadde jo professor Challenger fremsat forskjellige paastande som hans kolleger ikke kunde godkjende. Nu kommer professor Summerlee tilbake fra sin reise med de samme paastande og venter at de ikke skal kunne motsiges. (Ja! Nei! Vedvarende avbrytelse. Man hører professor Challenger forlange formandens tilladelse til at kaste dr. Illingworth ut paa gaten.) ― For et aar siden var der én mand som kom og fortalte os merkelige ting. Nu er der fire, og de fortæller os noget som er endda merkeligere. Er dette tilstrækkelig som endelig bevis i en sak som denne, hvor det omstridte spørsmaal er saa rent revolutionært og utrolig? Vi har nylig hat beviser paa at reisende er kommet fra ukjendte egne med visse fortællinger som altfor hurtig er tat for godt. Staar det zoologiske institut i London i begrep med at gjøre sig skyldig i en saadan overilelse? Han indrømmer at ekspeditionens medlemmer er karakterfaste folk. Men den menneskelige natur er meget sammensat. Selv professorer kan fare vild, naar de gjerne vil bli berømte. Som møllet elsker vi alle at flagre mot lyset. Flinke jægere vil gjerne overtrumfe sine rivalers fortællinger, og hvad journalister angaar, saa er de ikke at stole paa naar det gjelder at servere noget som vækker opsigt, endog der hvor fantasien blir nødt til at lappe paa kjendsgjerninger. Hver av ekspeditionens medlemmer har saaledes sin egen lille grund til at gjøre det mest mulige ut av saken. (Fy! Skam Dem! Skam Dem!)<noinclude><references/></noinclude> 7tv6hxdo48dbgdu1obsu83ihatt9zko 104 141567 328189 2026-07-31T18:37:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ikke hans mening at fornærme nogen. (Det er jo det De gjør! Avbrytelse.) Beviset for at disse eventyrlige beretninger var sande viser sig virkelig at være altfor tyndt. Hvori bestaar det? En del fotografier! Er det mulig at fotografier i denne kunstfilmernes tidsalder skal tages for godt som bevis? Og hvad mere foreligger der? Man fortæller os nogen historier om en ballong og om en nedstigning ved hjælp av et rep. Det er genial, men det overbeviser os ikke. Vi har hørt lord John Roxton. paastaa at han har ført hjem hjerneskallen til en phororachus. Han vilde bare si at han nok skulde ønske at faa se denne hjerneskalle. Lord John Roxton: Kalder det menneske mig for en løgner? Uro. Formanden: Jeg kalder forsamlingen til orden! Dr. Illingworth, jeg maa be Dem slutte Deres indlæg og fremsætte forslaget. Dr. Illingworth: Jeg har mere at si; men jeg boier mig for Deres henstilling. Jeg foreslaar derfor at vi med tak til professor Summerlee for hans interessante foredrag betragter hele saken som ubevist og at den derfor bør henvises til en større og kanske mere paalidelig undersøkelses-komité. Det er vanskelig at beskrive det røre som opstod ved dette forslag. En stor del av forsamlingen viste sin harme over en slik insinuation mot ekspeditionen ved steiende protester og høie rop: „Dette lar vi os ikke by! La os gaa vor vei! Kast ham ut! Paa den anden side tok de inisfornøiede forslagsstillerens parti, ― og det kan ikke negres at det var noksaa mange. De ropte paa orden og formanden. Paa de bakerste bænke blir der slagsmaal, og de medicinske studenter som fylder den del av salen, veksler varme hugg. Det var udelukkende hensynet til de mange damer som hindrer rene opløier. Pludselig blir der en stans. Larmen stilner av og tilsidst indtræder fuldstændig ro. Professor Challenger<noinclude><references/></noinclude> 81w8pd05kp07r9ebk29ri27r23749qv 328208 328189 2026-07-31T19:46:10Z Øystein Tvede 3938 328208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ikke hans mening at fornærme nogen. (Det er jo det De gjør! Avbrytelse.) Beviset for at disse eventyrlige beretninger var sande viser sig virkelig at være altfor tyndt. Hvori bestaar det? En del fotografier! Er det mulig at fotografier i denne kunstfilmernes tidsalder skal tages for godt som bevis? Og hvad mere foreligger der? Man fortæller os nogen historier om en ballong og om en nedstigning ved hjælp av et rep. Det er genialt, men det overbeviser os ikke. Vi har hørt lord John Roxton paastaa at han har ført hjem hjerneskallen til en phororachus. Han vilde bare si at han nok skulde ønske at faa se denne hjerneskalle. Lord John Roxton: Kalder det menneske mig for en løgner? Uro. Formanden: Jeg kalder forsamlingen til orden! Dr. Illingworth, jeg maa be Dem slutte Deres indlæg og fremsætte forslaget. Dr. Illingworth: Jeg har mere at si; men jeg bøier mig for Deres henstilling. Jeg foreslaar derfor at vi med tak til professor Summerlee for hans interessante foredrag betragter hele saken som ubevist og at den derfor bør henvises til en større og kanske mere paalidelig undersøkelseskomité. Det er vanskelig at beskrive det røre som opstod ved dette forslag. En stor del av forsamlingen viste sin harme over en slik insinuation mot ekspeditionen ved støiende protester og høie rop: „Dette lar vi os ikke by! La os gaa vor vei! Kast ham ut! Paa den anden side tok de misfornøiede forslagsstillerens parti, ― og det kan ikke negtes at det var noksaa mange. De ropte paa orden og formanden. Paa de bakerste bænke blir der slagsmaal, og de medicinske studenter som fylder den del av salen, veksler varme hugg. Det var udelukkende hensynet til de mange damer som hindrer rene opløier. Pludselig blir der en stans. Larmen stilner av og tilsidst indtræder fuldstændig ro. Professor Challenger<noinclude><references/></noinclude> aaoqm8kde6la7u6i6p6xv6rqgrk8i96 104 141568 328190 2026-07-31T18:39:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har reist sig. Hans utseende og hele væsen fængsler øieblikkelig. Efterat han har hævet haanden for at paaby stilhet, sætter hele forsamlingen sig ned i aandeløs spænding. ― Mange av dem som er tilstede, vil huske at lignende dumme og uopdragne optrin satte sit præg paa det forrige møte som nød den ære at høre mig. Ved den leilighet var professor Summerlee hovedopponenten, og skjønt han nu er slagen og overbevist, er ikke saken dermed helt glemt. Jeg har iaften hørt lignende, men langt mere fornærmende indvendinger fra den person som just nu satte sig ned. Skjønt der i sandhet kræves selvovervindelse for at stige ned til denne persons aandelige nivaa, vil jeg dog prøve at gjøre det for at døve enhver rimelig tvil som maatte huses i nogen av de tilstedeværendes tanker. (Latter og avbrytelser.) ― Jeg behøver ikke at minde forsamlingen om, at skjønt professor Summerlee som formand i denne undersøkelseskomité har maattet levere indberetningen her i aften, saa er det dog mig og ingen anden som har været leder. Det er mig hvem æren av det storartede resultat hovedsakelig maa tilskrives. Jeg har ført disse tre herrer sikkert til det omtalte sted, og som De har hørt, har jeg overbevist dem om rigtigheten av min forrige paastand. Vi hadde haabet at ved vor tilbakekomst skulde ingen ville være saa grov at tvile paa vore enstemmige vidnesbyrd. Men med mine foregaaende erfaringer i friskt minde er jeg ikke vendt tilbake uten med slike beviser som maa godkjendes av ethvert tænkende menneske. Som professor Summerlee har oplyst. blev vore camera ødelagt av apefolket, da det ransaket vor leir, og de fleste av vore filmer blev ødelagt. (Spottende utrop. Latter. „Kom med en ny skrøne.“) Jeg har just nævnt apefolket, og jeg vil ikke undlate at si, at enkelte av de lyd som nu træffer mit øre, minder mig levende om disse interessante væsener. (Latter.)<noinclude><references/></noinclude> 5gw75jr53g488s7jrcyjzkxmb7w0oz3 104 141569 328191 2026-07-31T18:43:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Til trods for at saa mange av vore værdifulde filmer blev ødelagt, er vi dog i besiddelse av en del udmerkede fotografier fra plataaet og livet dér. Er der nogen som beskylder os for at ha forfalsket disse fotografier? (En stemme: „Ja!“ Avbrytelse som ender med at flere blir kastet ut.) ― Hvilke andre beviser har vi? Under nedstigningen var det naturligvis umulig at bringe med sig en stor oppakning; men de hadde faat med professor Summer lees samling av sommerfugler og biller. Her vilde man finde en mængde nye arter. Er ikke det beviser? (Adskillige stemmer: Nei!) ― Hvem sa nei? Dr. Illingworth reiser sig? Vi tænker disse insekter kan være indsamlet andre steder end paa en forhistorisk høislette. (Bifald.) Professor Challenger: Naturligvis har vi at bøie os for Deres videnskabelige autoritet, skjønt jeg for min del maa tilstaa at den er ukjendt for mig. Lad gaa baade med fotografierne og den entomologiske samling, jeg vil da nævne de forskjellige og nøiagtige oplysninger vi bringer med os om vigtige gaader som aldrig før er blit belyst eller svaret paa. For eksempel pterodaktylens liv og vaner ― ― ― (En stemme: For noget tøv! Opstyr.) Professor Challenger: Jeg gjentar, pterodaktylens liv og vaner, som vi nu kan kaste lys over. Jeg har et billede av dyret her i min mappe, fotografiet av et levende eksemplar. Det kan overbevise Dem om ― ― Dr. Illingworth: Der findes ikke noget billede som kan overbevise os. Professor Challenger: De kræver at se selve dyret? Dr. Illingworth: Naturligvis! Professor Challenger: Men da vil De altsaa tro mig? Dr. Illingworth: Utvilsomt. (Ler.) Og nu følger et saa forbløffende og dramatisk op-<noinclude><references/></noinclude> opuj9eaoc7j3m7cx67ugomguoqvxenz 328209 328191 2026-07-31T19:52:57Z Øystein Tvede 3938 328209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Til trods for at saa mange av vore værdifulde filmer blev ødelagt, er vi dog i besiddelse av en del udmerkede fotografier fra plataaet og livet dér. Er der nogen som beskylder os for at ha forfalsket disse fotografier? (En stemme: „Ja!“ Avbrytelse som ender med at flere blir kastet ut.) ― Hvilke andre beviser har vi? Under nedstigningen var det naturligvis umulig at bringe med sig en stor oppakning; men de hadde faat med professor Summerlees samling av sommerfugler og biller. Her vilde man finde en mængde nye arter. Er ikke det beviser? (Adskillige stemmer: Nei!) ― Hvem sa nei? Dr. Illingworth reiser sig? Vi tænker disse insekter kan være indsamlet andre steder end paa en forhistorisk høislette. (Bifald.) Professor Challenger: Naturligvis har vi at bøie os for Deres videnskabelige autoritet, skjønt jeg for min del maa tilstaa at den er ukjendt for mig. Lad gaa baade med fotografierne og den entomologiske samling, jeg vil da nævne de forskjellige og nøiagtige oplysninger vi bringer med os om vigtige gaader som aldrig før er blit belyst eller svaret paa. For eksempel pterodaktylens liv og vaner ― ― ― (En stemme: For noget tøv! Opstyr.) Professor Challenger: Jeg gjentar, pterodaktylens liv og vaner, som vi nu kan kaste lys over. Jeg har et billede av dyret her i min mappe, fotografiet av et levende eksemplar. Det kan overbevise Dem om ― ― Dr. Illingworth: Der findes ikke noget billede som kan overbevise os. Professor Challenger: De kræver at se selve dyret? Dr. Illingworth: Naturligvis! Professor Challenger: Men da vil De altsaa tro mig? Dr. Illingworth: Utvilsomt. (Ler.) Og nu følger et saa forbløffende og dramatisk op-<noinclude><references/></noinclude> 6oyd4arl76u2me0totn62ff36wxmfaz 104 141570 328192 2026-07-31T18:46:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trin, at der ikke kan findes sidestykke til det i videnskabens historie, saalenge slike møter har været samlet her i verden. Challenger vinker med haanden og straks efter ser forsamlingen at vor kollega, mr. E. D. Malone, reiser sig og gaar mot bakgrunden. Et øieblik efter kommer han tilbake med en stor kjæmpemæssig neger; de bærer en vældig firkantet kasse mellem sig. Den er øiensynlig svært tung, blir baaret langsomt fremover og stillet ret likeover professorens stol. Hver eneste lyd er forstummet i salen og allesammen er optat med optrinnet foran dem. Professoren tar lokket av kassen, et skyvelok med mange luftbuller. Han kiker ned i den, knipser med fingrene og roper: „Kom da gutten, kom da gutten!“ i en lokkende tone. Øieblikket derefter høres en hvæsende skrattende lyd og et skrækkelig motbydelig dyr kommer frem og sætter sig paa kanten av kassen. Forsamlingen blir saa fjætret at den ikke engang lægger større merke til at hertugen av Durham er trillet overende og nu ruller fra forhøiningen og ned paa orkesterpladsen. Ansigtet paa dette dyr overgaar alt hvad et vanvittig menneskes vildeste fantasi kan fable om. Ondskapsfuld og fæl med smaa rade nine, der lyser som to stykker brændende kul. Det lange sinte halvaapne gap viser en dobbelt række hugtænder. Skuldrene stikker op som to pukler og rundt disse er svøpt likesom et falmet graat sjal. Det er djævelen selv i egen høie person, slik som vi tænkte os ham i vor barndom. Der blir et frygtelig opstyr i salen. Nogen skriker. to damer falder besvimet ned fra sine stoler i forreste række, og paa forhøiningen merkes sterk tilbøielighet hos de lærde til at dumpe efter deres formand ned paa orkesterpladsen. Et aieblik er der virkelig fare for panik. Professor Challenger løfter haanden for at be folk være rolige, men denne bevægelse skræmmer dyret ved siden av ham. Det sælsomme graa sjal folder sig ut, vifter frem og tilbake, og med det samme dyret flyver op, viser det sig at være nogen svære læragtige vinger. Chal-<noinclude><references/></noinclude> kz6erv233h8ej9wy3yyr0pjow7d3pnt 328210 328192 2026-07-31T19:55:06Z Øystein Tvede 3938 328210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trin, at der ikke kan findes sidestykke til det i videnskabens historie, saalenge slike møter har været samlet her i verden. Challenger vinker med haanden og straks efter ser forsamlingen at vor kollega, mr. E. D. Malone, reiser sig og gaar mot bakgrunden. Et øieblik efter kommer han tilbake med en stor kjæmpemæssig neger; de bærer en vældig firkantet kasse mellem sig. Den er øiensynlig svært tung, blir baaret langsomt fremover og stillet ret likeover professorens stol. Hver eneste lyd er forstummet i salen og allesammen er optat med optrinnet foran dem. Professoren tar lokket av kassen, et skyvelok med mange luftbuller. Han kiker ned i den, knipser med fingrene og roper: „Kom da gutten, kom da gutten!“ i en lokkende tone. Øieblikket derefter høres en hvæsende skrattende lyd og et skrækkelig motbydelig dyr kommer frem og sætter sig paa kanten av kassen. Forsamlingen blir saa fjætret at den ikke engang lægger større merke til at hertugen av Durham er trillet overende og nu ruller fra forhøiningen og ned paa orkesterpladsen. Ansigtet paa dette dyr overgaar alt hvad et vanvittig menneskes vildeste fantasi kan fable om. Ondskapsfuld og fæl med smaa røde øine, der lyser som to stykker brændende kul. Det lange sinte halvaapne gap viser en dobbelt række hugtænder. Skuldrene stikker op som to pukler og rundt disse er svøpt likesom et falmet graat sjal. Det er djævelen selv i egen høie person, slik som vi tænkte os ham i vor barndom. Der blir et frygtelig opstyr i salen. Nogen skriker, to damer falder besvimet ned fra sine stoler i forreste række, og paa forhøiningen merkes sterk tilbøielighet hos de lærde til at dumpe efter deres formand ned paa orkesterpladsen. Et øieblik er der virkelig fare for panik. Professor Challenger løfter haanden for at be folk være rolige, men denne bevægelse skræmmer dyret ved siden av ham. Det sælsomme graa sjal folder sig ut, vifter frem og tilbake, og med det samme dyret flyver op, viser det sig at være nogen svære læragtige vinger. Chal-<noinclude><references/></noinclude> 8ycedhhx9134j9lflkacv0cyf7y6lmt 104 141571 328193 2026-07-31T18:48:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lenger griper efter benet, men for sent til at faa tak. Den flakser langsomt og klaprende med sine ti fots vinger. Folk paa galleriet blir sanseløse av skræk over at faa disse gloende sine og det mordlystne gap saa nær ind paa sig, og de skriker. Det gjør dyret sanseløst av sinne. Det flakser fortere og fortere rundt, mens det i blindt raseri støter mot lysekroner og vægger. ― Vinduerne! Kjære, luk vinduerne! dundrer professor Challenger, mens han danser og springer omkring paa forhøiningen i spænding og ærgrelse. Ak, hans advarsel kommer for sent! Dyret der flakser omkring som et møl under kuplen paa en gaslampe naar endelig hen til et vindu, trykker sin vældige krop igjennem det og er borte. Professor Challenger falder tilbake i stolen med hodet begravet i hænderne. Men forsamlingen trækker et dypt og langt lettelsens suk, da den forstaar at faren er overstaat. Men hvorledes skal jeg kunne skildre det som nu finder sted! Efterat begeistringen hos majoriteten og tilbakeslaget hos minoriteten har forenet sig til en stor begeistringens bølge, kommer den rullende fra bakgrunden av salen og river alle med sig, opsluker orkesterpladsen, overskyller hele forhøiningen og fører de fire heroer med sig som skumtoppene paa bølge- kammen. (Det var godt sagt, Mac.)! Hvis tilhørerne før har vist sig noget uretfærdige, gjør de nu avbigt i overflod. Alle staar op. Alle fegter med armene, roper, vinker, vifter! Alle stimer tæt omkring de reisende, med høie leverop. ― Op med dem! Op med dem! roper stemmerne. Og i et nu blir de løftet i veiret. Forgjæves prøver de at stritte imot. De blir holdt fast paa sin høie scresplads. Og selv om de hadde villet, er det umulig at sætte dem ned, saa tæt staar folk pakket omkring dem. ― Regent Street! Regent Street! roper alle som med en røst. Utav hvirvelen med tætpakkede mennesker skiller<noinclude><references/></noinclude> cumo61tf466hj4bpssfj5w1fg52630b 328211 328193 2026-07-31T20:03:05Z Øystein Tvede 3938 328211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lenger griper efter benet, men for sent til at faa tak. Den flakser langsomt og klaprende med sine ti fots vinger. Folk paa galleriet blir sanseløse av skræk over at faa disse gloende øine og det mordlystne gap saa nær ind paa sig, og de skriker. Det gjør dyret sanseløst av sinne. Det flakser fortere og fortere rundt, mens det i blindt raseri støter mot lysekroner og vægger. ― Vinduerne! Kjære, luk vinduerne! dundrer professor Challenger, mens han danser og springer omkring paa forhøiningen i spænding og ærgrelse. Ak, hans advarsel kommer for sent! Dyret der flakser omkring som et møl under kuplen paa en gaslampe naar endelig hen til et vindu, trykker sin vældige krop igjennem det og er borte. Professor Challenger falder tilbake i stolen med hodet begravet i hænderne. Men forsamlingen trækker et dypt og langt lettelsens suk, da den forstaar at faren er overstaat. Men hvorledes skal jeg kunne skildre det som nu finder sted! Efterat begeistringen hos majoriteten og tilbakeslaget hos minoriteten har forenet sig til en stor begeistringens bølge, kommer den rullende fra bakgrunden av salen og river alle med sig, opsluker orkesterpladsen, overskyller hele forhøiningen og fører de fire heroer med sig som skumtoppene paa bølgekammen. (Det var godt sagt, Mac.)! Hvis tilhørerne før har vist sig noget uretfærdige, gjør de nu avbigt i overflod. Alle staar op. Alle fegter med armene, roper, vinker, vifter! Alle stimer tæt omkring de reisende, med høie leverop. ― Op med dem! Op med dem! roper stemmerne. Og i et nu blir de løftet i veiret. Forgjæves prøver de at stritte imot. De blir holdt fast paa sin høie æresplads. Og selv om de hadde villet, er det umulig at sætte dem ned, saa tæt staar folk pakket omkring dem. ― Regent Street! Regent Street! roper alle som med en røst. Utav hvirvelen med tætpakkede mennesker skiller<noinclude><references/></noinclude> lsz8tk0ybe596a6033hrlusra5kvbk8 104 141572 328194 2026-07-31T18:51:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig en smal strøm; den bærer de fire paa guldstol henimol gatedøren. Gaten er i et enestaaende røre. En forsamling paa ikke mindre end hundrede tusen staar og venter og et tordnende leverop hilser de fire reisende da de viser sig høit over hoderne paa folk under de lysende elektriske lamper utenfor hallen. I procession! I procession! ropes der. I en tæt falanks som blokerer gaten bevæger sværmen sig videre gjennem Regent Street, Pall Mall, St. James Street og Piccadilly. Hele centraltrafikken er stanset i London. Om morgenen meldes der om mange sammenstet mellem sværmen paa den ene side og politiet og chaufførene paa den anden. Først over midnat blev endelig de fire herrer sat av utenfor porten til lord John Roxtons leilighet i Albany. Efterat den overstadig glade folkemasse har sunget „Dette er fire glade gutter“, slutter programmet med „Gud sign vor konge god“. Saaledes endre en av de merkeligste aftener som London i lange tider har kunnet opvise. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Saavidt min ven Macdona, og det maa sies at være et ganske korrekt om end noget blomstrende referat av forhandlingerne. Hvad optrinnet med pterodaktylen angaar, var det høist overraskende for andre, men selvfølgelig ikke for os. De husker vist at jeg traf Lord John Roxton en dag han gik under sin beskyttende „krinoline“ for at fange en „søt liten pterodaktylkylling“ til Challenger. Jeg har ogsaa omtalt det besvær som professorens pakgods skaffet os da vi forlot platanet. Hvis jeg hadde skildret sjøreisen hjemover kunde jeg sagt en god del om hvor trætte vi blev av at skjærpe appetiten til vor motbydelige fange ved at traktere den med bedærvet fisk. Hvis jeg ikke har sagt noget om dette før, saa er det naturligvis fordi professoren alvorlig ønsket at selv<noinclude><references/></noinclude> oqvdtzwk4mqawhkla1tjeoph6xmh2dj 328212 328194 2026-07-31T20:07:04Z Øystein Tvede 3938 328212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig en smal strøm; den bærer de fire paa guldstol henimot gatedøren. Gaten er i et enestaaende røre. En forsamling paa ikke mindre end hundrede tusen staar og venter og et tordnende leverop hilser de fire reisende da de viser sig høit over hoderne paa folk under de lysende elektriske lamper utenfor hallen. I procession! I procession! ropes der. I en tæt falanks som blokerer gaten bevæger sværmen sig videre gjennem Regent Street, Pall Mall, St. James Street og Piccadilly. Hele centraltrafikken er stanset i London. Om morgenen meldes der om mange sammenstøt mellem sværmen paa den ene side og politiet og chaufførene paa den anden. Først over midnat blev endelig de fire herrer sat av utenfor porten til lord John Roxtons leilighet i Albany. Efterat den overstadig glade folkemasse har sunget „Dette er fire glade gutter“, slutter programmet med „Gud sign vor konge god“. Saaledes endte en av de merkeligste aftener som London i lange tider har kunnet opvise. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Saavidt min ven Macdona, og det maa sies at være et ganske korrekt om end noget blomstrende referat av forhandlingerne. Hvad optrinnet med pterodaktylen angaar, var det høist overraskende for andre, men selvfølgelig ikke for os. De husker vist at jeg traf Lord John Roxton en dag han gik under sin beskyttende „krinoline“ for at fange en „søt liten pterodaktylkylling“ til Challenger. Jeg har ogsaa omtalt det besvær som professorens pakgods skaffet os da vi forlot platanet. Hvis jeg hadde skildret sjøreisen hjemover kunde jeg sagt en god del om hvor trætte vi blev av at skjærpe appetiten til vor motbydelige fange ved at traktere den med bedærvet fisk. Hvis jeg ikke har sagt noget om dette før, saa er det naturligvis fordi professoren alvorlig ønsket at selv<noinclude><references/></noinclude> hgq0p4u5xp2zxjd8935uvjaic9yp5z0 104 141573 328195 2026-07-31T18:54:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det svakeste rygte ikke skulde komme ut om dette uomstøtelige bevis, vi hadde med os. Det skulde brukes først i det øieblik, da det gjaldt at beskjæmme hans motstandere. Hvorledes det gik med Londoner-pterodaktylen skulde jeg ogsaa si litt om. Der kan ikke sies noget med visshet. To forfærdede kvinder har set den paa taket av The Queens Hall; der blev den sittende et par timer som en statue av selve djævelen. Dagen efter stod der en notis i aftenbladene om at rekrut Miles av Coldstream vagten hadde forlatt sin post som skildvagt utenfor Marlborough House uten permission. Han kom da for krigsret. Miles' forklaring at han slap geværet og tok til bens nedover Pall Mall, fordi han fik se selve djævelen mellem sig og maanen blev ikke tat for godt av dommeren. Men allikevel kan det være at han hadde ret fra sit standpunkt. Det eneste jeg senere har kunnet opspore om den er nogen linjer i skibsjournalen for dampskibet Friesland, en hollandsk-amerikansk damper. Her staar at skibet klokken ni, morgenen efter „i det øieblik vi hadde tre strek paa styrbords laaring saa passerte der noget, midt mellem en flyvende gjetebuk og en vældig flaggermus. Den satte en frygtelig fart i retning syd og vest.“ Hvis dens hjeminstinkter har ført den paa rigtig vei, kan der vel ikke være tvil om at den sidste europæiske pterodaktyl har fundet sin død i hølgerne paa det store Atlanterhav. Og Gladys ak min Gladys av den hemmelighetsfulde indsjø, nu atter kaldt Midtsjøen. For aldrig skal hun opnaa udødelighet gjennem mig! Syntes jeg ikke altid at der var noget haardt i hendes natur? Tænkte jeg ikke altid, selv paa den tid, da jeg var stolt over at adlyde hende, at det igrunden var en tarvelig kjærlighet som kunde ville drive den mand hun holdt av i døden eller ialfald i dødsfare? Hadde jeg ikke i mine<noinclude><references/></noinclude> psx3p743eadndpzy2i0pgms52i274sc 328213 328195 2026-07-31T20:10:03Z Øystein Tvede 3938 328213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det svakeste rygte ikke skulde komme ut om dette uomstøtelige bevis, vi hadde med os. Det skulde brukes først i det øieblik, da det gjaldt at beskjæmme hans motstandere. Hvorledes det gik med Londoner-pterodaktylen skulde jeg ogsaa si litt om. Der kan ikke sies noget med visshet. To forfærdede kvinder har set den paa taket av The Queens Hall; der blev den sittende et par timer som en statue av selve djævelen. Dagen efter stod der en notis i aftenbladene om at rekrut Miles av Coldstream vagten hadde forlatt sin post som skildvagt utenfor Marlborough House uten permission. Han kom da for krigsret. Miles' forklaring at han slap geværet og tok til bens nedover Pall Mall, fordi han fik se selve djævelen mellem sig og maanen blev ikke tat for godt av dommeren. Men allikevel kan det være at han hadde ret fra sit standpunkt. Det eneste jeg senere har kunnet opspore om den er nogen linjer i skibsjournalen for dampskibet Friesland, en hollandsk-amerikansk damper. Her staar at skibet klokken ni, morgenen efter „i det øieblik vi hadde tre strek paa styrbords laaring saa passerte der noget, midt mellem en flyvende gjetebuk og en vældig flaggermus. Den satte en frygtelig fart i retning syd og vest.“ Hvis dens hjeminstinkter har ført den paa rigtig vei, kan der vel ikke være tvil om at den sidste europæiske pterodaktyl har fundet sin død i bølgerne paa det store Atlanterhav. Og Gladys ― ak min Gladys av den hemmelighetsfulde indsjø, nu atter kaldt Midtsjøen. For aldrig skal hun opnaa udødelighet gjennem mig! Syntes jeg ikke altid at der var noget haardt i hendes natur? Tænkte jeg ikke altid, selv paa den tid, da jeg var stolt over at adlyde hende, at det igrunden var en tarvelig kjærlighet som kunde ville drive den mand hun holdt av i døden eller ialfald i dødsfare? Hadde jeg ikke i mine<noinclude><references/></noinclude> 47owny32dzvsheau0u31wpqimt1zqaa 328214 328213 2026-07-31T20:10:48Z Øystein Tvede 3938 328214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det svakeste rygte ikke skulde komme ut om dette uomstøtelige bevis, vi hadde med os. Det skulde brukes først i det øieblik, da det gjaldt at beskjæmme hans motstandere. Hvorledes det gik med Londoner-pterodaktylen skulde jeg ogsaa si litt om. Der kan ikke sies noget med visshet. To forfærdede kvinder har set den paa taket av The Queens Hall; der blev den sittende et par timer som en statue av selve djævelen. Dagen efter stod der en notis i aftenbladene om at rekrut Miles av Coldstream vagten hadde forlatt sin post som skildvagt utenfor Marlborough House uten permission. Han kom da for krigsret. Miles' forklaring at han slap geværet og tok til bens nedover Pall Mall, fordi han fik se selve djævelen mellem sig og maanen blev ikke tat for godt av dommeren. Men allikevel kan det være at han hadde ret fra sit standpunkt. Det eneste jeg senere har kunnet opspore om den er nogen linjer i skibsjournalen for dampskibet Friesland, en hollandsk-amerikansk damper. Her staar at skibet klokken ni, morgenen efter „i det øieblik vi hadde tre strek paa styrbords laaring saa passerte der noget, midt mellem en flyvende gjetebuk og en vældig flaggermus. Den satte en frygtelig fart i retning syd og vest.“ Hvis dens hjeminstinkter har ført den paa rigtig vei, kan der vel ikke være tvil om at den sidste europæiske pterodaktyl har fundet sin død i bølgerne paa det store Atlanterhav. {{luft|3em}} Og Gladys ― ak min Gladys av den hemmelighetsfulde indsjø, nu atter kaldt Midtsjøen. For aldrig skal hun opnaa udødelighet gjennem mig! Syntes jeg ikke altid at der var noget haardt i hendes natur? Tænkte jeg ikke altid, selv paa den tid, da jeg var stolt over at adlyde hende, at det igrunden var en tarvelig kjærlighet som kunde ville drive den mand hun holdt av i døden eller ialfald i dødsfare? Hadde jeg ikke i mine<noinclude><references/></noinclude> rpdgfqo7sdefqol762bz8nvfok6jhrj 104 141574 328196 2026-07-31T18:57:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>inderste tanker ― skjønt jeg altid viste disse tilbake og altid bebreidet mig det ― set bak og forbi hendes vakre ansigt og skimtet tvillingskyggerne smaalighet og egenkjærlighet som ruget bak dette? Elsket hun heltegjerninger for deres egen skyld eller var det fordi de uten møie og offer skulde kaste glans over hende selv? Eller er disse tanker den unyttige visdom, som kommer bakefter? Jeg fik en rystelse for livet. For en stund gjorde det mig til en kyniker. Men nu, naar jeg skriver dette, er der allerede gaat en uke. Vi har hat vor betydningsfulde samtale med lord Roxton, og nuvel ―! Det kunde kanske været værre! La mig fortælle det ganske kort. Der laa hverken brev eller telegram til mig i Southampton, og da jeg kjørte til den lille villa ved Streatham klokken ti om kvelden hadde jeg feber av ængstelse. Var hun død eller levende? Hvor var alle mine drømme om de aapne arme, smilet paa hendes ansigt, alle de begeistrede lovord til ham som hadde vaager sit liv for at føie hende i et lune? Jeg var allerede kommet ned fra skyene og stod noksaa flat paa jorden igjen. Men en god vind kunde nok faa skyene til at forsvinde! Jeg sprang gjennem hovedindgangen, banket med dørhammeren, løp forbi den maapende stuepike og rev døren op til dagligstuen. Gladys sat paa en lav stol under staallampen ved pianoet. I tre skridt var jeg henne hos hende, og tok begge hendes hænder i mine. ― Gladys! ropte jeg. Gladys! Hun saa forbauset op. Hun var forandret paa en eller anden vis. Uttrykket i øinene, de stirret saa koldt, ― linjen ved munden var ny for mig. Hun rev haanden til sig. ― Hvad mener De? spurte hun. ― Gladys! ropte jeg. Hvad er der iveien? De er da min Gladys, ikke sandt? Er De ikke ― lille Gladys Hungerton?<noinclude><references/></noinclude> lehb7169rqwv3om2fjca0npovzo3e80 328215 328196 2026-07-31T20:13:24Z Øystein Tvede 3938 328215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>inderste tanker ― skjønt jeg altid viste disse tilbake og altid bebreidet mig det ― set bak og forbi hendes vakre ansigt og skimtet tvillingskyggerne smaalighet og egenkjærlighet som ruget bak dette? Elsket hun heltegjerninger for deres egen skyld eller var det fordi de uten møie og offer skulde kaste glans over hende selv? Eller er disse tanker den unyttige visdom, som kommer bakefter? Jeg fik en rystelse for livet. For en stund gjorde det mig til en kyniker. Men nu, naar jeg skriver dette, er der allerede gaat en uke. Vi har hat vor betydningsfulde samtale med lord Roxton, og nuvel ―! Det kunde kanske været værre! La mig fortælle det ganske kort. Der laa hverken brev eller telegram til mig i Southampton, og da jeg kjørte til den lille villa ved Streatham klokken ti om kvelden hadde jeg feber av ængstelse. Var hun død eller levende? Hvor var alle mine drømme om de aapne arme, smilet paa hendes ansigt, alle de begeistrede lovord til ham som hadde vaaget sit liv for at føie hende i et lune? Jeg var allerede kommet ned fra skyene og stod noksaa flat paa jorden igjen. Men en god vind kunde nok faa skyene til at forsvinde! Jeg sprang gjennem hovedindgangen, banket med dørhammeren, løp forbi den maapende stuepike og rev døren op til dagligstuen. Gladys sat paa en lav stol under staallampen ved pianoet. I tre skridt var jeg henne hos hende, og tok begge hendes hænder i mine. ― Gladys! ropte jeg. Gladys! Hun saa forbauset op. Hun var forandret paa en eller anden vis. Uttrykket i øinene, de stirret saa koldt, ― linjen ved munden var ny for mig. Hun rev haanden til sig. ― Hvad mener De? spurte hun. ― Gladys! ropte jeg. Hvad er der iveien? De er da min Gladys, ikke sandt? Er De ikke ― lille Gladys Hungerton?<noinclude><references/></noinclude> 8xqk5em1jl702qywdwlxx38vyqmlnal 104 141575 328197 2026-07-31T18:59:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Nei, sa hun. Jeg er Gladys Pott. La mig forestille Dem for min mand. Hvor underlig livet er! Her stod jeg og bukket mekanisk og tok en liten rødhaaret mand i haanden. Han var kropet op i den dype lænestol som bare skulde være til bruk for mig. ― Far lar os bo her. Vi holder paa at bygge os nyt hus, sa Gladys. ― Jasaa, svarte jeg. ― De fik altsaa ikke mit brev i Para? ― Nei, jeg fik ikke noget brev. ― Aa saa kjedelig! Det skulde forklaret altsammen! ― Det er tydelig nok, sa jeg. ― Jeg har fortalt William alt om Dem, sa hun. William og jeg har ikke nogen hemmeligheter for hverandre. Det er svært leit. Men det stikker ikke saa dypt vel, siden De kunde reise til den anden ende av verden og la mig sitte igjen her? De furter vel ikke over det? ― Neida, neida, paa ingen maate. Men jeg tror, jeg maa gaa. ― Faar vi ikke lov at ta ind litt frugt og noget at drikke, sau mandslingen. Saa tilfoiet han og skulde likesom være fortrolig. ― Slik gaar det altid til her i verden. Og det kan ikke godt være anderledes naar en ikke skal ha polygami. Eller kan det vel? Han lo som en idiot, mens jeg gik henimot døren. Da fik jeg pludselig en forflaien indskydelse. Jeg gik tilbake til min heldige rival som stirret nervøst paa det elektriske ringeapparat. ― Vil De svare paa et spørsmaal? spurte jeg. ― Ja, hvis jeg fornuftigvis kan. ― Hvorledes fik De dette til? Har De lett efter skjulte skatter eller opdaget en pol eller gjort tjeneste paa et sjørøverskib eller fløiet over kanalen? Eller hvad er det De har utrettet? ― Han stirret paa mig med et haabløst uttryk i sit tomme, godmodige, lille skrumpete fjæs.<noinclude><references/></noinclude> gq83ip1auxn7mdwhailf2vw1v59ov00 328216 328197 2026-07-31T20:15:47Z Øystein Tvede 3938 328216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Nei, sa hun. Jeg er Gladys Pott. La mig forestille Dem for min mand. Hvor underlig livet er! Her stod jeg og bukket mekanisk og tok en liten rødhaaret mand i haanden. Han var krøpet op i den dype lænestol som bare skulde være til bruk for mig. ― Far lar os bo her. Vi holder paa at bygge os nyt hus, sa Gladys. ― Jasaa, svarte jeg. ― De fik altsaa ikke mit brev i Para? ― Nei, jeg fik ikke noget brev. ― Aa saa kjedelig! Det skulde forklaret altsammen! ― Det er tydelig nok, sa jeg. ― Jeg har fortalt William alt om Dem, sa hun. William og jeg har ikke nogen hemmeligheter for hverandre. Det er svært leit. Men det stikker ikke saa dypt vel, siden De kunde reise til den anden ende av verden og la mig sitte igjen her? De furter vel ikke over det? ― Neida, neida, paa ingen maate. Men jeg tror, jeg maa gaa. ― Faar vi ikke lov at ta ind litt frugt og noget at drikke, sa mandslingen. Saa tilføiet han og skulde likesom være fortrolig. ― Slik gaar det altid til her i verden. Og det kan ikke godt være anderledes naar en ikke skal ha polygami. Eller kan det vel? Han lo som en idiot, mens jeg gik henimot døren. Da fik jeg pludselig en forfløien indskydelse. Jeg gik tilbake til min heldige rival som stirret nervøst paa det elektriske ringeapparat. ― Vil De svare paa et spørsmaal? spurte jeg. ― Ja, hvis jeg fornuftigvis kan. ― Hvorledes fik De dette til? Har De lett efter skjulte skatter eller opdaget en pol eller gjort tjeneste paa et sjørøverskib eller fløiet over kanalen? Eller hvad er det De har utrettet? ― Han stirret paa mig med et haabløst uttryk i sit tomme, godmodige, lille skrumpete fjæs.<noinclude><references/></noinclude> gco459kr7bbm9xqclr0209swau8w9f8 104 141576 328198 2026-07-31T19:01:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Synes De ikke dette er noget personlig? sa han. ― Ja, ja, bare et eneste spørsmaal til, ropte jeg. Hvad er De for noget? Hvad arbeider De med? ― Jeg er kontorist paa et sakførerkontor, sa han. Anden kontorist hos Johnson & Merevale, 41 Chanceny Lane. ― Godaften! sa jeg. Og saa forsvandt jeg i mørket som alle andre helter av den bedrøvelige skikkelse, mens sorg og harme og latter kokte indeni mig som en boblende gryte. Igaarkveld spiste vi til aftens hos lord John Roxton. Bakefter sal vi og røkte sammen i godt kammeratskap og opfrisket vore eventyr. Det var underlig at se alle disse velkjendte ansigter og skikkelser i saa forandrede omgivelser. Der sat Challenger med sit arogante smil, de tunge øienlok og fanatiske øine, sit stride skjæg og svære hvælvede bryst. Og Summerlee med sin korte snadde mellem den tynde mustache og det graa bukkeskjæg. Det magre ansigt stak han ivrig frem naar han disputerte med Challenger, og han ytret sine tvil om alt Challenger fremsatte. Tilsidst vor vert med sit skarpe ørneansigt og sine kolde blaa gletcheraine, hvor der dog altid laa et glimt av forsorenhet og skjelmsk humor paa bunden. Saaledes er det sidste billede som jeg fører med mig av dem. Det var efter aftensbordet i hans eget ''sanctum'' med det røde lysskjær og de utallige trofæer, at lord John sa han hadde noget at meddele os. Han tok en gammel cigarkasse frem av et skap og satte den foran sig paa bordet. ― Der er en ring, sa han, som jeg kanske skulde talt om før, men jeg vilde farst gjerne vite det ganske sikkert. Der er litet nytte i at vække haab og saa maatte la det falde igjen. Men nu er det kjendsgjerninger med os og ikke haab. De husker kanske den gang vi fandt pterodaktylernes rede i sumpen ― ikke<noinclude><references/></noinclude> 2igk2j4gvc9imeue7lvfwy04woliuxj 328217 328198 2026-07-31T20:18:14Z Øystein Tvede 3938 328217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Synes De ikke dette er noget personlig? sa han. ― Ja, ja, bare et eneste spørsmaal til, ropte jeg. Hvad er De for noget? Hvad arbeider De med? ― Jeg er kontorist paa et sakførerkontor, sa han. Anden kontorist hos Johnson & Merevale, 41 Chanceny Lane. ― Godaften! sa jeg. Og saa forsvandt jeg i mørket som alle andre helter av den bedrøvelige skikkelse, mens sorg og harme og latter kokte indeni mig som en boblende gryte. Igaarkveld spiste vi til aftens hos lord John Roxton. Bakefter sat vi og røkte sammen i godt kammeratskap og opfrisket vore eventyr. Det var underlig at se alle disse velkjendte ansigter og skikkelser i saa forandrede omgivelser. Der sat Challenger med sit arogante smil, de tunge øienlok og fanatiske øine, sit stride skjæg og svære hvælvede bryst. Og Summerlee med sin korte snadde mellem den tynde mustache og det graa bukkeskjæg. Det magre ansigt stak han ivrig frem naar han disputerte med Challenger, og han ytret sine tvil om alt Challenger fremsatte. Tilsidst vor vert med sit skarpe ørneansigt og sine kolde blaa gletcherøine, hvor der dog altid laa et glimt av forsorenhet og skjelmsk humor paa bunden. Saaledes er det sidste billede som jeg fører med mig av dem. Det var efter aftensbordet i hans eget ''sanctum'' med det røde lysskjær og de utallige trofæer, at lord John sa han hadde noget at meddele os. Han tok en gammel cigarkasse frem av et skap og satte den foran sig paa bordet. ― Der er en ring, sa han, som jeg kanske skulde talt om før, men jeg vilde først gjerne vite det ganske sikkert. Der er litet nytte i at vække haab og saa maatte la det falde igjen. Men nu er det kjendsgjerninger med os og ikke haab. De husker kanske den gang vi fandt pterodaktylernes rede i sumpen ― ikke<noinclude><references/></noinclude> pdmfpxg4t57k7te162z0n94fahjwjtc 104 141577 328199 2026-07-31T19:04:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sandt? Der var noget i dette som vakte min opmerksomhet. Det har kanske undgaat de andres, derfor vil jeg tale herom. Det var en vulkansk aare, fuld av blaalere. Professorerne nikket. ― Nu ja. I hele verden har jeg bare truffet paa et eneste sted som har et vulkansk utbrud av blaalere. Det er den store De Beere diamant mine i Kimberley. Forstaar De? Det var diamanter jeg spekulerte paa altsaa. Derfor rigget jeg mig ut med et slikt panser for at holde disse stinkende bester fra mig og tilbragte en heldig dag der med en ukrudtgaffel av jern. Her er det jeg fandt. Han lukket op cigarkassen og tømte ut en tyve tredive uslepne stener pau bordet. Nogen var saa store som bønner, andre som kastanjer. ― Kanske De synes at jeg skulde fortalt det dengang? Ja, det skulde jeg gjerne gjort, men jeg visste at der er saa mange snarer for de ukjendte, og at stenene godt kunde være store, men allikevel værdiløse hvis farve og gehalt var daarlig. Derfor tok jeg dem med mig hjem, og den første dag jeg var her, bar jeg en av dem bort til Spink og bad ham grovslipe den og si mig, hvad den var værd. Han tok en pilleæske op av lommen og viste os en straalende diamant, en av de skjønneste jeg nogensinde har set. ― Dette er resultatet, sa han. Spink anslog værdien av fundet til to hundrede tusen pund. Naturligvis deler vi likt mellem os. Jeg vil ikke høre nogen indvendinger mot det. Nu Challenger, hvad vil De gjøre med Deres femti tusen. ― Hvis De virkelig holder fast ved Deres ædelmodige tilbud, vil jeg grunde et privat museum. Det har længe været min drøm. ― Og De Summerlee? ― Jeg vil trække mig tilbake fra lærergjerningen ved universitetet og derefter finde tid til min endelige klassifisering av halvfosilierne.<noinclude><references/></noinclude> amvs9ncqngxxphduts1jzd8l5smtk6p 328218 328199 2026-07-31T20:20:46Z Øystein Tvede 3938 328218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sandt? Der var noget i dette som vakte min opmerksomhet. Det har kanske undgaat de andres, derfor vil jeg tale herom. Det var en vulkansk aare, fuld av blaalere. Professorerne nikket. ― Nu ja. I hele verden har jeg bare truffet paa et eneste sted som har et vulkansk utbrud av blaalere. Det er den store De Beere diamantmine i Kimberley. Forstaar De? Det var diamanter jeg spekulerte paa altsaa. Derfor rigget jeg mig ut med et slikt panser for at holde disse stinkende bester fra mig og tilbragte en heldig dag der med en ukrudtgaffel av jern. Her er det jeg fandt. Han lukket op cigarkassen og tømte ut en tyve tredive uslepne stener pau bordet. Nogen var saa store som bønner, andre som kastanjer. ― Kanske De synes at jeg skulde fortalt det dengang? Ja, det skulde jeg gjerne gjort, men jeg visste at der er saa mange snarer for de ukjendte, og at stenene godt kunde være store, men allikevel værdiløse hvis farve og gehalt var daarlig. Derfor tok jeg dem med mig hjem, og den første dag jeg var her, bar jeg en av dem bort til Spink og bad ham grovslipe den og si mig, hvad den var værd. Han tok en pilleæske op av lommen og viste os en straalende diamant, en av de skjønneste jeg nogensinde har set. ― Dette er resultatet, sa han. Spink anslog værdien av fundet til to hundrede tusen pund. Naturligvis deler vi likt mellem os. Jeg vil ikke høre nogen indvendinger mot det. Nu Challenger, hvad vil De gjøre med Deres femti tusen. ― Hvis De virkelig holder fast ved Deres ædelmodige tilbud, vil jeg grunde et privat museum. Det har længe været min drøm. ― Og De Summerlee? ― Jeg vil trække mig tilbake fra lærergjerningen ved universitetet og derefter finde tid til min endelige klassifisering av halvfosilierne.<noinclude><references/></noinclude> fwbj9sb7ktg2bpgabrs3bo00hiwlsp1 0 141578 328201 2026-07-31T19:05:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=226 to=245 header=1 /> 328201 wikitext text/x-wiki <pages index="Doyle Den forsvundne verden.pdf" from=226 to=245 header=1 /> 5mjls9jmhcw70ssgod41nfdh3ga28ce 104 141579 328232 2026-07-31T20:59:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 328232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Doyle Den forsvundne verden.pdf|page=1|400px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> 9ltr8svaubazvj5h4vmw6dtbuoihcsm 106 141580 328241 2026-08-01T07:04:29Z Kåre-Olav 25 Ny side: ._table td { vertical-align: top; } ._table td:first-child { text-align: right; padding-right: 0.5em; } ._table td:nth-child(3) { padding-left:0.5em; } 328241 sanitized-css text/css ._table td { vertical-align: top; } ._table td:first-child { text-align: right; padding-right: 0.5em; } ._table td:nth-child(3) { padding-left:0.5em; } tkzcq3jb07mnu7wkjmhc4w7nemd5qi8