Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.14 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 1647 329416 269789 2026-08-05T08:42:57Z Johshh 5303 329416 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Ivar |etternavn = Aasen |beskrivelse = norsk språkforsker og dikter }} == Tekster == * [[Fem Viser i Søndre Søndmørs Almuesprog]] (1842) * [[Det norske Folkesprogs Grammatik]] (1848) * [[Samtale imellem to bønder]] (1849) * [[Ordbog over det norske Folkesprog]] (1850) * [[Prøver af Landsmaalet i Norge]] (1853) * [[Ervingen]] (1855) * [[Norske Ordsprog]] (1856, 2. utg. 1881) * [[Symra]] (1863) * [[Reise-Erindringer|Erindringer af mine Reiser]] * [[Heimsyn]] (1875) * ''[[Det nye Testamente (1883-1889)|Det nye Testamente]]'' === Artikler === * [[Om vort Skriftsprog]] (1836) * [[Om norske Folkenavne]], i ''[[Folkevennen]] (1854) * [[Register over norske Folkenavne]], i ''[[Folkevennen]]'' (1855) * [[Om Dannelsen og Norskheden]], i ''[[Folkevennen]]'' (1857) * [[Fortalen til Grammatiken]], i ''Norsk Grammatik'', 2dre utg. 1864 * [[Um Namnet Oslo]], i ''[[Dølen]]'' (1866) * [[Um sjeldsynte Dyr i Sjoen]], i ''[[Fedraheimen]]'' (1878) === Dikt === * [[Gagnløysa]] (1851) * [[Lukko]] (1851) * [[Gamle Norig]] (1863) * [[Nordmannen]] (1863) * [[Dei gamle Fjelli]] (1863) * [[Etterstev]] (1863) * [[Lovtale yver culturen|Lovtale yver Culturen]] (1866) * [[Sveinkalla-Visa]], i ''[[Lauvduskar]]'' II (1868), under pseudonymet «Dulheim». Først trykt i ''Dølen'' ===Eventyr=== * [[Svein Urædd]], i ''Lauvduskar'' I (1868). Først trykt i ''Norsk Folke-Kalender'' (1859) * [[Fylgjesveinen (Lauvduskar)|Fylgjesveinen]], i ''Lauvduskar'' II (1868) ===Oversettelser=== * [[Den burtkomne Sonen]] (1859), oversettelse av bibelhistorien * [[Prøver af Landsmaalet i Norge/46. Friaren under Glaset|Friaren under Glaset]] (1864), fra Shakespeares Romeo og Julie ===Sekundærlitteratur=== * [[Forfatter:P. A. Munch|P. A. Munch]]: «[[Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen]]», anmeldelse i ''Norsk Tidsskrift'' 1848, s. 282–298. * [[Forfatter:Per Sivle|Per Sivle]]: «[[Ivar Aasen (Sivle)|Ivar Aasen]]», i ''[[En Fyrstikke]]'' (1898). {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} 3cm7vhzkqe6nfk8jshtfy82tnbtx55j 102 94141 329418 289895 2026-08-05T08:44:00Z Johshh 5303 329418 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD | fornavn = Johannes | etternavn = Belsheim | beskrivelse = norsk teolog }} == Tekster == * ''Om Bibelen'' (1864) {{indeks|Om Bibelen.djvu}} * ''Um Kristi Etterfylgjing'' (1880) {{indeks|Um Kristi Etterfylgjing.djvu}} * ''[[Det nye Testamente (1883-1889)|Det nye Testamente]]'' === Artikler === ==== ''[[Folkevennen]]'' ==== * [[Hvorledes Bibelen er bleven opbevaret]] (1863) * [[Hvorledes Bibelen er bleven oversat]] (1863) * [[Hvorledes Bibelen er bleven udbredt]] (1863) * [[Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge]] (1863) {{PD-old}} [[Kategori:Norske forfattere]] my2oanvcquin0ql06ohytd58j0mjztu 102 136242 329417 318720 2026-08-05T08:43:35Z Johshh 5303 329417 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | fornavn = Matias | etternavn = Skard }} == Tekster == * ''[[Saga um Gunnlaug Ormstunga]]'' (1872) * ''[[Det nye Testamente (1883-1889)|Det nye Testamente]]'' {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} h3oldq7clkrrklxcqjtr21urc9xit0c 104 139835 329241 325488 2026-08-04T13:12:37Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>kvat de skulo svara fyre dykker, elder kvat de skulo segja. 12. For den heilage Ande skal læra dykker i same Stundi det, som de skulo segja.“ 13. Men ein av Folket sagde til honom: „Meister, seg til Broder min, at han skal skifta Arven med meg.“ 14. Men han sagde til honom: „Menneskja, kven heve sett meg til Domar elder Utskiftar fyre dykker?“ 15. Men han sagde til deim: „Sjaa til, og vare dykker fyre Havesykja; for ein Manns Liv ligg ikkje i Yvermaalet av det, som han eig.“ 16. Men han fortalde deim ein Liknad og sagde: „Ein rik Manns Jord hadde boret godt; 17. og han tenkte med seg sjølv og sagde: Kvat skal eg gjera? for eg heve inkje Rom, der eg kann samla mi Avling inn; 18. og han sagde: Dette vil eg gjera: eg vil riva mine Lødor ned og byggja deim større og samla der all mi Avling og alt mitt Gods. 19. Og eg vil segja til Saali mi: Saal, du heve myket Gods upplagt fyre mange Aar; giv deg til Ro, et, drikk, ver glad! 20. Men Gud sagde til honom: Din Uviting, i Natt vert di Saal kravd av deg; men kven skal so hava det, som du heve lagat til? 21. So gjeng det med den, som samlar seg Liggjandefe og ikkje er rik fyre Gud.“ 22. Men han sagde til Læresveinarne sine: „Difyre segjer eg dykker, syte ikkje fyre dykkar Liv, kvat de skulo eta, og ikkje fyre Likamen, kvat de skulo klæda dykker med. 23. Livet er meir enn Maten og Likamen meir enn Klædi. 24. Sjaa til Ramnarne, dei faa ikkje og hausta ikkje inn, og dei hava ikkje Matbud og ikkje Løda; og Gud føder deim. Kor myket meir ero ikkje de verde enn Fuglarne. 25. Men kven av dykker kann med all si Umsut leggja ei einaste Alen til si Livslengd? 26. Men dersom de daa ikkje eingong kunna det Minste, kvi syta de so fyre det andre? 27. Sjaa til Liljorna, forleides dei meksa: dei arbeida ikkje og spinna ikkje; men eg segjer dykker, jamvel Salomon i all sin Prydnad var ikkje klædd som ei av deim. 28. Men naar Gud klæder Graset paa Marki so, det som er i Dag, og i Morgon vert kastat i Omnen, kor myket helder skulde han ikkje klæda dykker, de faa-truande. 29. So søkje helder ikkje de, kvat de skulo eta, elder kvat de skulo drikka; og vere ikkje hugville. 30. For alle desse Ting<noinclude><references/></noinclude> 6qmcae0q396hsjvwt9eoiybrf1ozrcw 104 139836 329242 325489 2026-08-04T13:14:11Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>søkja Heidningarne i Verdi; men dykkar Fader meit, at de trenga til dette. 31. Men søkje helder Guds Rike, so skal alt dette verta gjevet dykker attpaa. 32. Ver ikkje rædd, du vesle Hjord; for det var Fader dykkar til Hugnad aa giva dykker Riket. 33. Selje det, som de eiga, og giva Olmosa. Gjere dykker Pungar, som ikkje eldast, eit Liggjandefe som aldri tryt, i Himlom, der Tjov ikkje kjem nær, og Mol ikkje øyder. 34. For der dykkar Liggjandefe er, der vil og dykkar Hjarta vera. 35. Lat dykkar Lender vera umbundne og dykkar Ljos brennande; 36. og vere de liksom dei Folk, som venta paa sin Herre, naar han vil fara heim fraa Brudlaupet, so dei kunna lata upp fyre honom strakst, naar han kjem og bankar paa. 37. Sæle dei Tenarar, som Herren finn vakande, naar han kjem. Sannelege segjer eg dykker, han skal binda um seg og setja deim til Bords og ganga fram og tena deim. 38. Og um han kjem i den andre Vakti og um han kjem i den tridje Vakti, og han finn det so, daa ero dei Tenarar sæle. 39. Men det maa de vita, at dersom Husbonden visste, kvat Time Tjuven vilde koma, so vakte han og let honom ikkje faa brjota inn i sitt Hus. 40. Difyre vere de og reiduge; for Menneskjesonen kjem i den Time, som de ikkje tenkja.“ 41. Men Petrus sagde til honom: „Herre, segjer du denne Liknaden fyre oss elder og fyre alle?“ 42. Men Herren sagde: „Kven er daa den tru og kloke Hushaldar, som Husbonden vil setja yver Tenestefolket sitt til aa giva deim den tilmælte Mat i rett Tid? 43. Sæl den Tenar, som Husbonden finn so gjerande, naar han kjem. 44. Sannelege segjer eg dykker, han skal setja honom yver all sin Eigedom. 45. Men dersom den Tenaren segjer i sitt Hjarta: Min Herre drygjer med aa koma, og han so tek til aa slaa Drengjerne og Gjentorna og eta og drikka og fylla seg, 46. so skal Herren til den Tenaren koma ein Dag, som han ikkje ventar, og ein Time som han ikkje meit, og han skal hogga honom i tvo og giva honom sin Lut med dei Utrue. 47. Men den Tenaren som veit Viljen til Herren sin, og ikkje lagar og ikkje gjerer etter hans Vilje, han skal faa myket Slag.<noinclude><references/></noinclude> qdb21k0b9dq3fbv74qifhe9leq4mdcs 104 139837 329243 325490 2026-08-04T13:14:51Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>48. Men den, som ikkje veit, og gjerer det, som er Slag vedt, han skal faa litet Slag. Men kvar den, som myket er gjevet, av honom skal myket verta kravt; og den, som myket er yverlatet, honom skal Ein spyrja etter meir. 49. Til aa kasta Eld paa Jordi er eg komen; og kor gjerna eg vilde, at han alt var uppkveikt! 50. Men ein Daup maa eg døypast med; og kor eg ottast, til han vert fullførd! 51. Tenkja de, at eg er komen til det aa giva Fred paa Jordi? nei, segjer eg dykker, men helder Usamnad. 52. For heretter skulo fem i same Huset vera usamde, tri med tvo og tvo med tri; 53. Fader skal vera usamd med Son og Son med Fader, Moder med Dotter og Dotter med Moder, Vermoder med si Sonakona og Sonakona med si Vermoder.“ 54. Men han sagde og til Folket: „Naar de sjaa Skyi stigande upp i Vest, segja de strakst: Det kjem Regn; og det vert so. 55. Og naar de sjaa det bles Sunnanvind, segja de: Det vert Hite; og det vert so. 56. Skrymtarar, Bragdi paa Jordi og Himmelen vita de vel aa tyda; men kvi tyda de ikkje denne Tidi? 57. Men kvi døma de ikkje og av dykker sjølve det, som rett er? 58. For naar du gjeng med din Motmann til Raadsherren, so legg Vinn paa aa kvitta deg fraa honom paa Vegen, so han ikkje skal draga deg fram fyre Domaren, og Domaren skal yvergiva deg til Rettarsveinen, og Rettarsveinen skal kasta deg i Fangehuset. 59. Eg segjer deg, du skal ikkje koma ut derifraa, fyrr du betalar endaa den sidste Skjerv.“ 13de Kapitlet. 1. Men same Gongen var der nokre til Stadar, som fortalde honom um dei Galilæarar, som Pilatus hadde blandat deira Blod saman med deira Offer. 2. Og Jesus svarade og sagde til deim: „Tenkja de, at desse Galilæar var Syndarar framfyre alle andre Galilæar, sidan dei hava libet slikt? 3. Nei, segjer eg dykker; men dersom de ikkje umvenda dykker, skulo de alle sameleides forkomast. 4. Elder dei attan, som Tornet i Siloam fall ned yver og slo i Hel, tenkja de, at desse var sakade framfyre alle andre Menneskjor, som bu i Jerusalem? 5. Nei, segjer eg dykker; men dersom de ikkje umvenda dykker, skulo de alle lika eins forkomast.“<noinclude><references/></noinclude> mqj9es3lllwp53o4wbqugplmt9z0xeo 104 139839 329244 325492 2026-08-04T13:15:30Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>6. Men han sagde denne Liknaden: „Ein Mann hadde eit Fikentre plantat i Vingarden sin; og han kom og leitade etter Frukt paa det og fann ikkje. 7. Men han sagde til Vingardsmannen: Sjaa, no heve eg i tri Aar komet og leitat etter Frukt paa dette Fikentreet og ikkje funnet; hogg det ned! Kvi skal det taka burt Jordi til Ugagns? 8. Men han svarade og sagde til honom: Herre lat det standa dette Aaret og, til eg fær gravet omkring det og lagt Gjødning paa, 9. um det daa vil bera Frukt; men vil det ikkje, kann du næste Aar hogga det ned.“ 10. Men han lærde i ei av Stemnestovom paa Kviledagen. 11. Og sjaa, det var ei Kvinna, som hadde haft ein Sjukdoms Ande i attan Aar, og ho var ihopkrøft og kunde ikkje retta seg heilt upp. 12. Men daa Jesus saag henne, kallade han paa henne og sagde til henne: „Kvinna, ver fri fyre Sjukdomen din.“ 13. Og han lagde Henderna paa henne, og strakst rettade ho seg upp atter og lovade Gud. 14. Men Raadsmannen yver Stemnestova, som vart harm yver, at Jesus lækte um Kviledagen, svarade og sagde til Folket: „Det er seks Dagar, daa Ein kann arbeida; komedifyre paa deim og verte lækte og ikkje paa Kviledagen.“ 15. Difyre svarade Herren honom og sagde: „Din Skrymtar, løyser ikkje kvar ein av dykker Uksen sin elder Asnet sitt av Baasen og fører deim burt og vatnar deim paa Kviledagen? 16. Men denne, som er Abrahams Dotter, og som Satan heve bundet — tenk — i attan Aar, skulde ikkje ho verta løyst ut or detta Bandet paa Kviledagen?“ 17. Og daa han sagde dette, skjemdest alle dei, som stod honom imot; og alt Folket gledde seg yver alle dei herlege Gjerningar, som vart gjorde av honom. 18. Men han sagde: „Kvat er Guds Rike likt og kvat skal eg likna det ved? 19. Det er likt eit Senapskorn, som ei Menneskja tok og saadde i Hagen sin; og det voks og vart til eit stort Tre, og Fuglarne under Himmelen bygde Reid i Greinom paa det.“ 20. Og atter sagde han: „Kvat skal eg likna Guds Rike ved? 21. Det er likt ei Surdeig, som ei Kvinna tok og gjømde i tri Maal Mjøl, til det heile vart syrt.“ 22. Og han foor gjenom Byar og Landsbyar og lærde; og han tok Vegen til Jerusalem.<noinclude><references/></noinclude> o4c1qafvyehujsj6p4ygrnn5f01mnll 104 139840 329246 325493 2026-08-04T13:16:13Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>23. Men Ein sagde til honom: „Herre er det faa, som verta frelste?“ Men han sagde til deim: 24. „Stræve hardt etter aa koma inn gjenom den tronge Porten; for eg segjer dykker: mange skulo søkja aa koma inn, men ikkje kunna. 25. Etter at Husbonden er uppstaden og heve læst Dyrri, skulo de giva dykker til aa standa utanfyre og banka paa Dyrri og segja: Herre, Herre, lat upp fyre oss! Og han skal svara og segja til dykker: eg kjenner dykker ikkje, kvar de ero ifraa. 26. Daa skulo de taka til aa segja: me aat og drakk fyre Augom dine, og du lærde paa Gatom vaare. 27. Og han skal segja: eg segjer dykker, eg kjenner dykker ikkje, kvar de ero ifraa; gange burt fraa meg, alle som gjera Urett. 28. Der skal det vera Graat og Tanngnistring, naar de sjaa Abraham og Isak og Jakob og alle Profetarne i Guds Rike, men dykker sjølve kastade utanfyre. 29. Og dei skulo koma fraa Aust og Vest og fraa Nord og Sud og sitja til Bords i Guds Rike. 30. Og sjaa, der er dei Sidste, som skulo verta dei Fyrste, og der er dei Fyrste, som skulo verta dei Sidste.“ 31. Same Dagen kom der nokre Farisæar og sagde til honom: „Gakk ut og far her ifraa; for Herodes vil slaa deg i Hel.“ 32. Og han sagde til deim: „Gange og segje til den Reven: sjaa eg driv vonde Andar ut og fullfører Lækningar i Dag og i Morgon, og den tridje Dag er eg til Ende komen. 33. Men endaa maa eg vandra i Dag og i Morgon og i Yvermorgon; for det kann ikkje ganga fyre seg, at ein Profet misser Livet utanfyre Jerusalem. 34. Jerusalem, Jerusalem, som slær Profetarne i Hel og steinar deim, som ero sende til deg. Kor ofta vilde eg ikkje samla Borni dine saman, liksom Hona samlar Kjuklingarne sine under Vengjerne; og de vilde ikkje. 35. Sjaa, Huset dykkar skal verta standande audt etter dykker. Sannelege segjer eg dykker, de skulo ikkje sjaa meg, fyrr enn den Tid kjem, daa de segja: velsignad den, som kjem i Herrens Namn!“ 14de Kapitlet. 1. Og det hende seg, daa han gjekk inn i Huset til ein av Formennerne fyre Farisæarom paa ein Kviledag og skulde faa Mat, og dei gjætte paa honom,<noinclude><references/></noinclude> jj5sdqbxi93od7am0evrfcrylyqh0qp 104 139841 329247 325494 2026-08-04T13:16:57Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2. sjaa, daa var der framfyre honom ei Menneskja, som hadde Vatssott. 3. Og Jesus tok til Ords og talade til dei Loglærde og Farisæarne og sagde: „Er det rett aa lækja paa Kviledagen?“ 4. Men dei tagde. Og han tok i honom og lækte honom og let honom ganga burt. 5. Og han svarade og sagde til deim: „Kven av dykker vil ikkje, naar hans Asen elder Ukse fell i ein Brunn, strakst draga deim upp paa Kviledagen?“ 6. Og dei kunde ikkje svara honom paa dette. 7. Men han sagde ein Liknad til Gjesterne, daa han merkade, kor dei valde seg dei øvste Sæte, og sagde til deim: 8. Naar du vert beden til Brudlaups av nokon, so set deg ikkje i Høgsætet, at ingen gjævare enn du skulde vera beden av honom, 9. og han som bad deg og honom, skulde koma og segja til deg: giv denne Rom, og du so med Skam skulde koma til aa faa det nedste Romet. 10. Men naar du vert beden, so gakk og set deg paa det nedste Romet, so han som bad deg, maa segja til deg, naar han kjem: Ven, gakk lenger upp; daa skal du hava Æra fyre deim, som sitja med deg til Bords. 11. For kvar den, som høgrar seg sjølv, han skal verta nedrad; og den som nedrar seg sjølv, han skal verta høgrad.“ 12. Men han sagde og til den, som hadde bedet honom: „Naar du held Middag elder Nattverd, so bed ikkje dine Vener elder dine Brøder elder dine Frendar elder ripe Grannar, at ikkje dei og skulo beda deg atter og du skal faa Vederlag. 13. Men naar du gjerer Gjestebod, so bed Fatige, Vanføre, Halte og Blinde, 14. og sæl skal du vera; for dei hava inkje til aa giva deg atter; men det skal verta deg attergjevet, naar dei Rettferduge standa upp.“ 15. Men daa ein av deim, som sat med til Bords, høyrde dette, sagde han til honom: „Sæl den, som et Braud i Guds Rike!“ 16. Men han sagde til honom: „Ein Mann gjorde ein stor Nattverd og bad mange. 17. Og ved Nattverdtidi sende han Tenaren sin til aa segja til dei bedne: „Kome! for no er alt reidugt.“ 18. Og dei tok alle som ein til aa orsaka seg. Den fyrste sagde til honom: Eg heve kjøpyt ein Aaker, og eg er naudsakad til aa ganga ut<noinclude><references/></noinclude> hqxwuwdukajak699bsrwnhksbf8wz15 104 139842 329249 325495 2026-08-04T13:17:47Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og sjaa paa honom. Eg bed meg, hav meg orsakad! 19. Og ein annan sagde: Eg heve kjøpyt meg fem Par Uksar, og eg gjeng ut aa prøva deim. Hav meg orsakad! 20. Og ein annan sagde: Eg tok meg ei Kona, og difyre kann eg ikkje koma. 21. Og Tenaren kom og fortalde sin Herre dette. Daa vart Husbonden vreid og sagde til Tenaren sin: Gakk snøgt ut paa Gator og Stræte i Byen, og før her inn dei Fatige og Vanføre og Halte og Blinde. 22. Og Tenaren sagde: Herre, det er gjort, som du baud, og der er Rom enno. 23. Og Herren sagde til Tenaren: Gakk ut paa Vegarne og til Gjerdi, og nøyd deim til aa koma inn, at Huset mitt maa verta fullt. 24. For eg segjer dykker, at ingen av hine Menner, som var bedne, skal smaka min Nattverd.“ 25. Men myket Folk gjekk saman med honom; og han vende seg og sagde til deim: 26. „Dersom nokon kjem til meg og ikkje hatar Fader og Moder og Kona og Born og Brøder og Syster, ja tilmed sitt eget Liv, han kann ikkje vera min Læresvein; 27. og den som ikkje tek Krossen sin upp og kjem etter meg, han kann ikkje vera min Læresvein. 28. Kven av dykker, som vil byggja eit Torn, set seg ikkje fyrst til og reknar etter Kostnaden, um han heve nog til aa fullføra det med? 29. at han ikkje skal leggja Grunnmuren til det og ikkje kunna fullenda det, og so alle dei, som sjaa det, skulo taka til aa spea honom og segja: 30. Denne Mannen byrjade aa byggja og kunde ikkje fullenda. 31. Elder kvat for ein Konge, som fer ut til aa møtast med ein annan Konge til Strid, set seg ikkje fyrst til aa raadleggja, um han med tie Tusund er i Stand til aa møta den, som kjem imot honom med tjuje Tusund? 32. Men kann han ikkje det, so sender han Sendebod til honom, medan han er langt undan, og tingar um Fred. 33. Soleides kann daa kvar den av dykker, som ikkje giv upp alt det, som han eig, helder ikkje vera min Læresvein. 34. Saltet er godt; men dersom Saltet vert dauvt, kvat skal daa det verta saltat med? 35. Det duger forkje paa Jordi elder paa Mokdungen; dei kasta det ut. Den som heve Øyro til aa høyra med, han høyre!“<noinclude><references/></noinclude> tr3y7pocq7wqgevq7jkacyci1denbcl 104 139843 329250 325496 2026-08-04T13:18:40Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>15de Kapitlet. 1. Men alle Tollmennerne og Syndararne søkte nær til honom til aa høyra honom. 2. Og Farisæarne og dei Skriftlærde murrade og sagde: „Denne Mannen tek imot Syndarar og et saman med deim.“ 3. Men han sagde denne Liknaden til deim: 4. „Kvat for ein Mann er der millom dykker, som heve hundrad Sauer og misser ein av deim, og ikkje læt dei ni og nianti vera etter i Øydemarki og gjeng etter den, som er misst, til han finn honom? 5. Og naar han heve funnet honom, legg han honom paa Akslorna sine med Gleda; 6. og naar han kjem heim, kallar han saman Vener og Grannar og segjer til deim: gledje dykker med meg; for eg heve funnet Sauen min, som var misst. 7. Eg segjer dykker, at soleides skal der verta meir Gleda i Himmelen yver ein Syndar, som umvender seg, enn yver ni og nianti Rettferduge, som ikkje turva Umvending. 8. Elder kvat for ei Kvinna, som heve ti Peningar, dersom ho misser ein Pening, kveikjer ikkje Ljos og sopar Huset og leitar vel, til ho finn honom? 9. Og naar ho heve funnet honom, kallar ho saman Vinkonor og Grannkonor og segjer: gledje dykker med meg; for eg heve funnet Peninggen, som eg hadde misst. 10. Soleides, segjer eg dykker, vert der Gleda hjag Guds Englar yver ein Syndar, som umvender seg.“ 11. Og han sagde: „Ein Mann hadde tveir Søner; 12. og den yngste av deim sagde til Faderen: Fader, giv meg den Luten av Eigedomen, som kjem paa meg! Og han skifte Godset millom deim. 13. Og ikkje mange Dagar etter samlade den yngste Sonen alt sitt ihop og drog langt burt i eit anna Land, og der øydde han Eigedomen sin i eit usunt Liv. 14. Men daa han hadde lagt alt burt, vart der ein stor Uaarstid i det Landet, og han tok til aa lida Nød. 15. So gjekk han burt og gav seg i Tenesta hjaa ein av Borgararne der i Landet, og han sende honom ut paa Markerna sine til aa vakta Svin. 16. Og han stunda etter aa fylla Magan sin med dei Johannes-Brød, som Svinini aat; og ingen gav honom nokot. 17. Men daa han gjekk i seg sjølv, sagde han: Kor mange Leigefolk hjaa Fader min hava ikkje Yverflod av Braud, og eg gjeng her og tyner i Sult! 18. Eg vil standa upp og ganga til Fader min og segja til honom: Fader, eg heve syndat imot Himmelen og fyre deg; 19. eg er ikkje verd lenger aa kallast Son din; gjer meg som ein av Leigefolkom dine!<noinclude><references/></noinclude> hh0kon8zsl0obrmk26yd44on9ia5qki 104 139844 329263 325497 2026-08-04T13:33:44Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>20. Og han stod upp og gjekk til Fader sin. Men daa han endaa var langt undan, saag Faderen honom, og han ynkadest og sprang imot honom og fekk um Halsen hans og kyste honom. 21. Men Sonen sagde til honom: „Fader, eg heve syndat imot Himmelen og fyre deg; eg er ikkje verd lenger aa kallast Son din.“ 22. Men Faderen sagde til Tenararne sine: „Føre strakst fram den øvste Bunaden og klæde honom i, og giva honom ein Ring paa Handi og Sko paa Føterne; 23. og føre hit den alade Kalven og slakta honom; og lat oss eta og vera glade! 24. For denne Son min var daud og er vorten livande atter, og han var misst og er funnen.“ Og dei tok til aa vera glade. 25. Men den eldste Sonen hans var ute paa Marki; og daa han kom og nalka dest Huset, høyrde han Spel og Dans. 26. Og han kallade ein av Sveinom til seg og spurde, kvat dette var. 27. Men han sagde til honom: „Bror din er komen; og Fader din heve slaktat den alade Kalven, avdi han fekk honom heilsam atter.“ 28. Daa vart han harm og vilde ikkje ganga inn. Difyre gjekk Fader hans ut og bad honom. 29. Men han svarade og sagde til Faderen: „Sjaa, i so mange Aar heve eg tent deg, og aldri heve eg geinget yver ditt Bod, og meg heve du aldri gjevet eit Kje, so eg kunde vera glad med Venom mine. 30. Men daa denne Son din kom, som heve øydt Eigedomen din med Skjøkjor, slaktade du den alade Kalven fyre honom.“ 31. Men han sagde til honom: „Barn, du er stødt hjaa meg, og alt mitt er ditt. 32. Men ein skulde vera glad og i Hugnad; for denne Bror din var daud og er vorten livande, og han var misst og er funnen.“<noinclude><references/></noinclude> cyu4y14lbr0klyd3rluraza816dugd1 104 139845 329267 325498 2026-08-04T13:37:19Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hald; for du kann ikkje lenger vera Hushaldar. 3. Men Hushaldaren sagde ved seg sjølv: Kvat skal eg gjera, sidan min Herre tek Hushaldet ifraa meg? grava orkar eg ikkje, og tigga skjemmest eg ved. 4. Eg veit, kvat eg vil gjera, so dei skulo mottaka meg i sine Hus, naar eg vert avsett fraa Hushaldet. 5. Og han kallade til seg kvar ein av deim, som stod i Skuld til hans Herre, og sagde til den fyrste: Kor myket er du min Herre skuldug? 6. Men han sagde: Hundrad Raggar Olje. Og han sagde til honom: Tak Skuldbrevet ditt og set deg ned strakst og skriv femti. 7. Sidan sagde han til ein annan: Kor myket er du skuldug? Men han sagde: Hundrad Mæle Kveite. Han segjer til honom: Tak Skuldbrevet ditt og skriv aatteti. 8. Og Herren rosade den urettferdige Hushaldaren, fyredi han hadde gjort det klokt; for Borni av denne Verdi ero klokare mot si eigi Ætt enn Borni av Ljoset. 9. Og eg segjer dykker, gjere dykker Vener ved den urettferdige Mammon, so dei kunna mottaka dykker i dei ævelege Bustadom, naar de fara her ifraa. 10. Den, som er tru i det Minste, er og tru i myket; og den, som er urettferdig i det Minste, er og urettferdig i myket. 11. Dersom de daa ikkje hava voret tru i den urettferdige Mammon, kven vil daa yverlata dykker den sanne? 12. Og dersom de ikkje hava voret tru i det, som høyrde andre til, kven vil so giva dykker nokot til Eiga? 13. Ingen Dreng kann tena tvo Herrar; for anten vil han hata den eine og elska den andre, elder han vil halda seg til den eine og vanvyrda den andre. De kunna ikkje tena Gud og Mammon.“ 14. Men alt dette høyrde og Farisæarne, som var pengekjære, og dei spottade honom. 15. Og han sagde til deim: „De ero dei, som gjera dykker sjølve rettferdige fyre Menneskjom; men Gud kjenner Hjarto dykkar; for det, som er høgt millom Menneskjor, er ei Styggja fyre Gud. 16. Logi og Profetarne hadde si Tid alt til Johannes; fraa den Tid vert Guds Rike forkynt, og kvar ein vil trengja seg inn i det. 17. Men det er lettare, at Himmelen og Jordi forgangast, enn at ein einaste Tytel av Logi fell burt. 18. Kvar den, som skil seg ved Kona si og gifter seg med<noinclude><references/></noinclude> hzg93nhx06ja0oprdhmvp7lae816l3o 104 139846 329368 325499 2026-08-04T16:48:24Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ei onnor, han driv Hor; og kvar den, som gifter seg med ei, som er stild fraa Mann, han driv Hor. 19. Men det var ein rik Mann, og han klædde seg i Purpur og kostelegt Linty og livde kvar Dag i Gledskap og Glans. 20. Men der var ein Fatigmann med Namnet Lasarus, som var kastad fyre Dyrri hans, og han var full av Saar; 21. og han vilde gjerna metta seg med dei Smular, som fall fraa den rike Manns Bord. Men jamvel Hundarne kom og sleikte Saari hans. 22. Men det hende seg, at den Fatige døydde, og han vart boren av Englom til Abrahams Fang. Men den Rike døydde ogso og vart gravlagd. 23. Og daa han slo sine Augo upp i Helheimen, der han var i Pina, saag han Abraham langt burte og Lasarus i Fanget hans. 24. Og han ropade og sagde: Fader Abraham, miskunna meg og send Lasarus, so han kann duppa Fingergomen sin i Vatn og svala Tunga mi; for eg lid saart i denne Logen. 25. Men Abraham sagde: Barn, kom i Hug, at du tok dine gode Ting i di Livetid, og Lasarus lika eins dei vonde; men no vert han huggad, men du lid saart. 26. Og attaat alt dette er det eit stort Gap grunnfest imillom oss og dykker, so at dei, som vilja ganga her ifraa yver til dykker, kunna ikkje, og dei kunna helder ikkje fara der ifraa yver til oss. 27. Men han sagde: So bed eg deg, Fader, at du sender honom til min Faders Hus, 28. — for eg heve fem Brøder — at han kann vitna fyre deim, so ikkje dei og skulo koma til denne Pinestaden. 29. Men Abraham segjer til honom: Dei hava Moses og Profetarne, lat deim høyra deim. 30. Men han sagde: Nei Fader Abraham; men kom det nokon fraa dei Daude til deim, so vilde dei umvenda seg. 31. Men han sagde til honom: Høyra dei ikkje Moses og Profetarne, so vilja dei helder ikkje tru, um det stod nokon upp fraa dei Daude.“ 17de Kapitlet. 1. Men han sagde til Læresveinarne: „Det er umoglegt, at Avstyggjingar ikkje skulde koma; men usæl den, som dei koma fraa! 2. Det var honom betre, um det var hengt ein Kvernstein kring Halsen hans, og han var kastad i Havet, enn at han skulde avstyggja ein einaste av desse Smaa. 3. Bare dykker sjølve! Men<noinclude><references/></noinclude> hz4ufm6z1a5g8ekm5vp3ry3l2mf7np0 104 139847 329369 325500 2026-08-04T17:45:30Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dersom Broder din syndar imot deg, so tel fyre honom, og dersom han umvender seg, so tilgiv honom. 4. Og dersom han sjau Gonger um Dagen syndade mot deg og sjau Gonger um Dagen kom atter til deg og sagde: Eg angrar det, so skal du tilgiva honom.“ 5. Og Apostlarne sagde til Herren: „Auka du vaar Tru!“ 6. Men Herren sagde: „Dersom de hadde Tru som eit Senapskorn, so skulde de segja til dette Morbærtreet: Rykk deg upp med Roti, og planta deg i Havet; og det skulde lyda dykker. 7. Men kven av dykker, som heve ein Tenar, som pløgjer elder gjæter, vil strakst segja til honom, naar han kjem inn fraa Marki: Gakk og sett deg til Bords? 8. Vil han ikkje helder segja til honom: Laga til nokot, som eg kann eta til Kvelds, og bitt upp um deg og gjer meg Tenesta, medan eg et og drikk; beretter kann du eta og drikka? 9. Vil han daa takka den Tenaren fyre det, at han gjerer det, som var honom paalagt? Eg trur ikkje det. 10. Soleides de og: naar de hava gjort det, som er dykker paalagt, so segje: Me ero faanyttuge Tenarar; for me hava gjort det, som me var skylduge til aa gjera.“ 11. Og det hende seg, daa han drog til Jerusalem, at han foor midt igjenom Samaria og Galilæa. 12. Og daa han kom til ein By, møtte det honom tie spitalske Menner, som stod langt burte. 13. Og dei lyfte Røysti og sagde: „Jesus, Meister, miskunna oss.“ 14. Og daa han saag deim, sagde han til deim: „Gange og syne dykker fram fyre Prestom.“ Og det hende, medan dei gjekk burt, vart dei reinsade. 15. Men daa den eine av deim saag, at han var lækt, vende han atter og lovade Gud med høg Røyst; 16. og han fall ned paa si Aasyn fyre Føterne hans og takkade honom. Og han var ein Samaritanar. 17. Men Jesus svarade og sagde: „Vart ikkje dei tie reinsade? kvar ero daa dei nie? 18. fanst der ikkje andre, som vende atter til aa giva Gud Æra, utan denne Framande?“ 19. Og han sagde til honom: „Statt upp og gakk; di Tru heve frelst deg.“ 20. Men daa han vart spurd av Farisæarne um, naar Guds Rike skulde koma, svarade han deim og sagde: „Guds Rike<noinclude><references/></noinclude> dky0fnsp68orx95c3sg11eer031xw6z 104 139849 329370 325502 2026-08-04T17:49:19Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>kjem ikkje so, som fyre Augne-syni; 21. og de stulo ikkje segja: Sjaa, her er det, elder sjaa der; for sjaa, Guds Rike er innantil i dykker.” 22. Men han sagde til Læresveinarne: „Det skal koma Dagar, daa de gjerna vilde sjaa ein av Menneskjesonens Dagar, og ikkje faa sjaa. 23. Og dei stulo segja til dykker: Sjaa, her er han, elder: sjaa der! Gange ikkje etter det, og fylgje ikkje med. 24. For liksom Ljonet, naar det ljonar, stin fraa den eine Leid under Himmelen til den andre, so skal og Menneskjesonen vera paa sin Dag. 25. Men fyrst skal han lida myket og verta forkastad av denne Ætti. 26. Og liksom det gjekk i Noas Dagar, so skal det og vera i Menneskjesonens Dagar, 27. dei aat, drakk, gifte seg og vart burtgifte alt til den Dagen, daa Noa gjekk inn i Arki og Storflodi kom og øydelagde deim alle. 28. Lika eins og som det gjekk i Lots Dagar: dei aat, drakk, kjøypte, selde, plantade og bygde. 29. Men den Dagen, daa Lot gjekk ut or Sodoma, rignde det Eld og Brennestein fraa Himmelen og øydelagde deim alle. 30. Paa same Maaten skal det vera den Dagen, daa Menneskjesonen vert openberrad. 31. Den som er paa Taket den Dagen og heve Bunaden sin i Huset, han stige ikkje ned til aa taka honom. Og lika eins, den som er ute paa Marki, han vende seg ikkje etter det, som er attanfyre. 32. Kome Lots Kona i Hug. 33. Den som søkjer aa berga sitt Liv, han skal missa det; og den som misser det, han skal berga det. 34. Eg segjer dykker, i den Natt skal det vera tvo i ei Seng; og den eine skal verta teken, og den andre skal verta atter. 35. Tvo Kvinnor stulo mala saman; den eine skal verta teki, men den andre skal verta atter. 36. Det skal vera tvo utpaa Marki; den eine skal verta teken, og den andre skal verta atter.” 37. Og dei svarade og sagde til honom: „Kvar, Herre?” men han sagde til deim: „Der Skrotten er, der vilja Ørnarne samlast.” 18de Kapitlet. Men han sagde deim og ein Liknad um, at dei alltid skulde beda og ikkje trøyttna, 2. og han sagde: „Der var ein Domar i ein By, som ikkje ottadest fyre Gud elder blygdest fyre Menneskja.<noinclude><references/></noinclude> 3n5ib6oeervt9tbpl5acvegfd1tc9ga 104 139850 329371 325503 2026-08-04T17:50:19Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>3. Men der var ei Enkja i den Byen, og ho kom til honom og sagde: Lat meg faa Rett paa min Motmann. 4. Og fyre ei Tid vilde han ikkje. Men sidan sagde han ved seg sjølv: endaa eg korkje ottast fyre Gud elder blygjest fyre Menneskja, 5. so vil eg daa fyre den Møda, som denne Enkja gjerer meg, lata henne faa Rett, so ho ikkje allstødt skal koma og aaganga meg.” 6. Men Herren sagde: „Høyre, kvat den urettferdige Domaren segjer! 7. Men skulde daa ikkje Gud lata sine Utvalde faa Rett, dei som kalla paa honom Dag og Natt, endaa han er langdrøg med deim? 8. Eg segjer dykker, han skal snarlege lata deim faa Rett. Men naar Menneskjesonen kjem, vil han daa finna Trui paa Jordi?” 9. Men han sagde og denne Liknaden til nokre, som leit paa seg sjølve, at dei var rettferdige, og vanvyrde dei andre: 10. „Tvo Menneskjor gjekk upp i Templet til aa beda; den eine var Farisæar og den andre Tollmann. 11. Farisæaren stod og bad fyre seg sjølv soleides: Gud, eg takkar deg, at eg ikkje er som dei andre Menneskjor: Røvarar, Urettferdige, Horkallar elder og som denne Tollmannen. 12. Eg fastar tvo Gonger i Vika og giv Tiend av alt det, eg eig. 13. Og Tollmannen stod langt burte og vilde ikkje eingong lyfta Augo til Himmelen, men slo seg fyre Bringa og sagde: Gud vere meg Syndar naadig! 14. Eg segjer dykker, denne gjekk ned til sitt Hus rettferdiggjort framfyre hin. For kvar den som høgrar seg sjølv, han skal verta nedrad; og den som nedrar seg sjølv, han skal verta høgrad.” 15. Men dei førde og Smaaborn til honom, at han skulde røra ved deim. Men daa Læresveinarne saag det, trugade dei deim. 16. Men Jesus kallade deim til seg og sagde: „Lat Smaaborni koma til meg, og hindre deim ikkje; for Guds Rike høyrer slike til. 17. Sannelege segjer eg dykker, den som ikkje tek imot Guds Rike som eit litet Barn, han skal ikkje koma inn i det.” 18. Og ein Raadsmann spurde honom og sagde: „Gode Meister, kvat skal eg gjera, so eg kann erva ævelegt Liv?” 19. Men Jesus sagde til honom: „Kvi kallar du meg god? Ingen er god utan Ein, det er Gud.<noinclude><references/></noinclude> ixexim7xmgqa32n2oj1ob5rcrcvth7c 104 139851 329372 325504 2026-08-04T17:51:09Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>20. Du kjenner Bodordi: du skal ikkje driva Hor, du skal ikkje slaa i Hel, du skal ikkje stela, du skal ikkje bera falskt Vitne, heidra Fader din og Moder di.” 21. Men han sagde: „Alt dette heve eg haldet, fraa eg var ung.” 22. Men daa Jesus høyrde dette, sagde han til honom: „Eitt vantar deg endaa: sel alt det, du eig, og giv ut til dei Fatige; so skal du hava ein Skatt i Himmelen; og kom, fylg meg!” 23. Men daa han høyrde det, vart han reint forgall; for han var myket rik. 24. Men daa Jesus saag, at han vart sorgfull, sagde han: „Kor vandt det er fyre deim, som hava Rikdom, aa koma inn i Guds Rike! 25. for det er lettare fyre ein Kamel aa ganga inn igjenom eit Naalauga enn fyre ein Riking aa koma inn i Guds Rike.” 26. Men dei, som høyrde det, sagde: „Kven kann daa verta frelst?” 27. Men han sagde: „Det, som er umoglegt fyre Menneskjor, er moglegt fyre Gud.” 28. Men Petrus sagde: „Sjaa, me hava uppgjevet alt og fylgt deg.” 29. Men han sagde til deim: „Sannelege segjer eg dykker, det er ingen som heve uppgjevet Hus elder Foreldre elder Broder elder Kona elder Born fyre Guds Rike Skuld, 30. som ikkje her i Tidi skal faa det mangfaldt atter og i den komande Verdi eit ævelegt Liv.” 31. Men han tok dei tolv til seg og sagde til deim: „Sjaa, me ganga upp til Jerusalem, og alt det, som er skrivet ved Profetarne, skal verta fullført paa Menneskjesonen. 32. For han skal verta yvergjeven til Heidningarne og verta spottad og svivyrd og tilsputtad; 33. og dei skulo hudflengja og slaa honom i Hel; og den tridje Dagen skal han standa upp atter.” 34. Og dei fatade ingen Ting av dette; og det Ordet var loynt fyre deim, og dei skynade ikkje det, som vart sagt. 35. Men det hende seg, daa han kom nær til Jeriko, daa sat der ein blind Mann ved Vegen og tiggade. 36. Men daa han høyrde, at der foor Folk framum, spurde han etter, kvat det var. 37. Men dei fortalde honom, at Jesus fraa Nasaret gjekk framum. 38. Og han ropade og sagde: „Jesus, du Davids Son, miskunna meg!” 39. Og dei, som gjekk fyre, trugade honom, at han skulde<noinclude><references/></noinclude> 6gcdqjlqv1v73i9v0qz1xl8q4njfd03 104 139852 329413 325505 2026-08-05T08:03:38Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>tegja; men han ropade myket: „Du Davids Son, miskunna meg!“ 40. Men Jesus stadnade og baud deim føra honom til seg. Men daa han kom nær, spurde han honom og sagde: 41. „Kvat vil du, at eg skal gjera ved deg?“ Men han sagde: „Herre, at eg maa faa Syni atter.“ 42. Og Jesus sagde til honom: „Hav du Syni atter; di Tru heve frelst deg.“ 43. Og strakst fekk han Syni atter og fylgde honom og lovade Gud. Og alt Folket, som saag det, prisade Gud. 19de Kapitlet. 1. Og han drog inn og gjekk igjenom Jeriko. 2. Og sjaa, der var ein Mann, som heitte Sakæus og han var Yvertollmann og var rik. 3. Og han traadde etter aa faa sjaa Jesus, kven han var; og han kunde ikkje fyre Folket; for han var liten paa Vokster. 4. Og han sprang i Fyre-vegen og steig upp i eit Morbærtre, so han kunde faa sjaa honom; for han skulde fara fram den Vegen. 5. Og daa Jesus kom til den Staden, saag han upp og vart honom var og sagde til honom: „Sakæus, skunda deg og stig ned; for i Dag skal eg stadna i ditt Hus.“ 6. Og han skundade seg og steig ned og tok imot honom med Gleda. 7. Og dei, som saag det, knurrade alle og sagde: „Han gjeng inn til Herbyrge hjaa ein Syndar.“ 8. Men Sakæus steig fram og sagde til Herren: „Sjaa Herre, Helvti av mitt Gods giv eg dei Fatige; og dersom eg heve dreget nokot under meg med Ustil, so giv eg det firfaldt atter.“ 9. Men Jesus sagde til honom: „I Dag er Frelsa komi til dette Huset, avdi han og er ein Abrahams Son. 10. For Menneskjesonen er komen til det aa søkja og aa frelsa det Fortjonade.“ 11. Men daa dei høyrde paa dette, heldt han ved og sagde ein Liknad, fyredi han var nær Jerusalem, og dei tenkte, at Guds Rike skulde koma til Synes med det same. 12. Han sagde daa: „Ein høgættad Mann foor til eit Land langt burte til aa taka ved eit Rike og so venda heimatter. 13. Men han kallade til seg tie av Tenarom sine og gav deim tie Pund og sagde til deim: Handle med det, til eg kjem atter. 14. Men Borgararne i hans Rike hatade honom og sende etter honom Sendebod og sagde:<noinclude><references/></noinclude> lux1ra7jfxne708de7tmgmeb73i92aw 104 139853 329414 325506 2026-08-05T08:04:16Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 329414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Me vilja ikkje, at denne skal vera Konge yver oss. 15. Og det hende seg, daa han hadde meket ved Riket og kom atter, so sagde han, at dei skulde kalla til honom dei Tenarar, som han hadde gjevet Pengarne, so han kunde faa vita, kvat kvar hadde vunnet. 16. Men den fyrste kom og sagde: Herre, ditt Pund heve gjevet tie Pund av seg. 17. Og han sagde til honom: Vel, du gode Tenar; avdi du heve voret tru i det Minste, so skal du hava Velde yver tie Byar. 18. Og den andre kom og sagde: Herre, ditt Pund heve gjevet fem Pund. 19. Men han sagde og til denne: Du skal og vera yver fem Byar. 20. Og ein annan kom og sagde: Herre, sjaa, her er ditt Pund, som eg heve havt liggjande i ein Klut; 21. for eg var rædd deg, avdi du er ein streng Mann: du tek upp det, som du ikkje lagde ned, og haustar det, som du ikkje saadde. 22. Men han segjer til honom: Etter din Munn dømer eg deg, du vonde Tenar; visste du, at eg er ein streng Mann, som tek upp det, som eg ikkje lagde ned, og haustar det, som eg ikkje saadde, 23. kvi sette du daa ikkje mine Pengar i ein Bank, so eg kunde faa deim atter med Renta, naar eg kom? 24. Og han sagde til deim, som stod der: Take Pundet fraa honom, og give det til honom, som heve tie Pund; 25. — og dei sagde til honom: Herre, han heve tie Pund —, 26. for eg segjer dykker, at kvar den, som heve, han skal faa; men fraa den, som ikkje heve, skal verta meket jamvel det, som han heve. 27. Men dessse Fiendarne mine, som ikkje vilde, at eg skulde vera Konge yver deim, føre deim hit, og slaa deim ned fyre Augom mine!“ 28. Og daa han hadde sagt dette, drog han fram og gjekk upp til Jerusalem. 29. Og det hende seg, daa han kom nær til Betfage og Betania, til det Berget som er kallat Oljeberget, sende han tvo av Læresveinom sine og sagde: 30. „Gange inn i Byen der rett framfyre. Og naar de koma inn der, skulo de finna ein Fole bunden, som aldri nokor Menneskja heve setet paa. Løyse honom, og leide honom hit. 31. Og spyr nokon dykker: Kvi løysa de honom? so segje soleides til honom: Herren treng til honom.“ 32. Men dei, som var sende,<noinclude><references/></noinclude> etj9nc0pphag6apwpmuw4vzo8tez1l1 106 142056 329364 329184 2026-08-04T15:24:29Z Øystein Tvede 3938 329364 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den første Kjærlighet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ivan Turgenev|Ivan Turgenev]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Narvesens Kioskkompani |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jqxzmabxhrmxlu5dlm8ektvz8vkndla 329373 329364 2026-08-04T18:11:38Z Øystein Tvede 3938 329373 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den første Kjærlighet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ivan Turgenev|Ivan Turgenev]] |Oversetter=[[Forfatter:Abraham KaaranAbraham Kaaran]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Narvesens Kioskkompani |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jtjvuqyx18y3hfegpcn741m4fw2cjl0 329374 329373 2026-08-04T18:11:55Z Øystein Tvede 3938 329374 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den første Kjærlighet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ivan Turgenev|Ivan Turgenev]] |Oversetter=[[Forfatter:Abraham Kaaran|Abraham Kaaran]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Narvesens Kioskkompani |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} pliso1iojcbdc3sm5bt4xtyyy5hm10l 104 142062 329303 329164 2026-08-04T14:43:37Z Øystein Tvede 3938 329303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pike, ― men det er jo længe siden. Enkeltheterne av denne tildragelse er nu ristet ut av min hukommelse, og selv om jeg husket dem, kan det vel ikke interessere nogen. ― Hvad skal vi saa gjøre? sa verten. ― Hellerikke til min første kjærlighet knytter der sig noget interessant. Jeg var ikke forelsket i nogen, før jeg gjorde Anna Ivanovnas, min nuværende hustrus, bekjendtskap. Og alt er gaat som smurt for os. Vore fædre fik forlovelsen istand, Anna og jeg blev meget fort glad i hverandre og vi giftet os uten at nøle. Mit eventyr er fortalt i to ord. Jeg tilstaar, mine herrer, da jeg foreslog, at vi skulde fortælle hverandre vor første kjærlighetshistorie, hadde jeg gjort regning paa dere, som ikke netop er gamle, men hellerikke unge peppersvender. Kanske De, Vladimir Petrovitsch, har noget morsomt at fortælle os? ― Min første kjærlighet horer virkelig til de ikke ganske almindelige, svarte Vladimir Petrovitsch noget nolende. Han var en mand paa 40 aar med mørkt, graanende haar. ― Naa! utbrøt verten og Sergei Nikolajevitsch paa en gang. Desto bedre {{. . .}} Fortæl! ― Nuvel {{. . .}} forresten, nei, jeg gjør det ikke, jeg er ikke flink til at fortælle: enten gjør jeg det for tørt og kort, eller ogsaa alt for omstændelig og opdigtet. Jeg vil heller, hvis dere tillater, nedskrive alt jeg hasker i et hefte og siden læse det op for dere.<noinclude><references/></noinclude> pmecsgc2snldveybs3nvdrpro56zgyv 329390 329303 2026-08-05T02:52:49Z Øystein Tvede 3938 329390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pike, ― men det er jo længe siden. Enkeltheterne av denne tildragelse er nu ristet ut av min hukommelse, og selv om jeg husket dem, kan det vel ikke interessere nogen. ― Hvad skal vi saa gjøre? sa verten. ― Hellerikke til min første kjærlighet knytter der sig noget interessant. Jeg var ikke forelsket i nogen, før jeg gjorde Anna Ivanovnas, min nuværende hustrus, bekjendtskap. Og alt er gaat som smurt for os. Vore fædre fik forlovelsen istand, Anna og jeg blev meget fort glad i hverandre og vi giftet os uten at nøle. Mit eventyr er fortalt i to ord. Jeg tilstaar, mine herrer, da jeg foreslog, at vi skulde fortælle hverandre vor første kjærlighetshistorie, hadde jeg gjort regning paa dere, som ikke netop er gamle, men hellerikke unge peppersvender. Kanske De, Vladimir Petrovitsch, har noget morsomt at fortælle os? ― Min første kjærlighet hører virkelig til de ikke ganske almindelige, svarte Vladimir Petrovitsch noget nølende. Han var en mand paa 40 aar med mørkt, graanende haar. ― Naa! utbrøt verten og Sergei Nikolajevitsch paa en gang. Desto bedre {{. . .}} Fortæl! ― Nuvel {{. . .}} forresten, nei, jeg gjør det ikke, jeg er ikke flink til at fortælle: enten gjør jeg det for tørt og kort, eller ogsaa alt for omstændelig og opdigtet. Jeg vil heller, hvis dere tillater, nedskrive alt jeg husker i et hefte og siden læse det op for dere.<noinclude><references/></noinclude> 9ihfd7lvr90zjsouazzfwloeo9d6dvc 104 142063 329304 329165 2026-08-04T14:44:13Z Øystein Tvede 3938 329304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vennerne vilde først ikke samtykke i dette, men Vladimir Petrovitsch gav sig ikke. Om to uker samledes de igjen og Vladimir Petrovitsch holdt sit løfte. Her er det som heftet indeholdt: {{c|I}} Jeg var dengang seksten aar. Det hændte sommeren 1833. Jeg bodde i Moskva hos mine forældre. De hadde leiet en villa i forstaden Kaluga, likeoverfor Neskutschny. Jeg forberedte mig til universitetet, men arbeidet meget litet og tok det med ro. Ingen la nogen hindring i veien for min frihet. Jeg gjorde hvad jeg vilde, især efterat jeg var blit kvit min franske huslærer, som umulig kunde vænne sig til den tanke, at han var faldt ned som en bombe i Rusland, og som med et fortvilet uttryk i ansigtet veltet sig paa sit sengested dagen lang. Min far behandlet mig med en venlig likegyldighet; min mor tok sig svært litet av mig, skjønt hun ikke hadde flere børn end mig: det var andre ting som optok hende, hendes sind var optat av andre bekymringer. Min far, som endnu var en ung, meget pen. mand, giftet sig med hende av fornuftsgrunde; mor var ti aar ældre end far. Hendes liv var meget trist: bestandig var hun urolig, skinsyk, ærgerlig, men aldrig<noinclude><references/></noinclude> 4ju0o66eq8xo6k5bl1abvmwysbhd5jw 329391 329304 2026-08-05T02:53:51Z Øystein Tvede 3938 329391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vennerne vilde først ikke samtykke i dette, men Vladimir Petrovitsch gav sig ikke. Om to uker samledes de igjen og Vladimir Petrovitsch holdt sit løfte. Her er det som heftet indeholdt: {{c|I}} Jeg var dengang seksten aar. Det hændte sommeren 1833. Jeg bodde i Moskva hos mine forældre. De hadde leiet en villa i forstaden Kaluga, likeoverfor Neskutschny. Jeg forberedte mig til universitetet, men arbeidet meget litet og tok det med ro. Ingen la nogen hindring i veien for min frihet. Jeg gjorde hvad jeg vilde, især efterat jeg var blit kvit min franske huslærer, som umulig kunde vænne sig til den tanke, at han var faldt ned som en bombe i Rusland, og som med et fortvilet uttryk i ansigtet veltet sig paa sit sengested dagen lang. Min far behandlet mig med en venlig likegyldighet; min mor tok sig svært litet av mig, skjønt hun ikke hadde flere børn end mig: det var andre ting som optok hende, hendes sind var optat av andre bekymringer. Min far, som endnu var en ung, meget pen mand, giftet sig med hende av fornuftsgrunde; mor var ti aar ældre end far. Hendes liv var meget trist: bestandig var hun urolig, skinsyk, ærgerlig, men aldrig<noinclude><references/></noinclude> 1yz4mrn7oib02kxikjeudg7qmqmyfi4 104 142067 329305 329175 2026-08-04T14:44:49Z Øystein Tvede 3938 329305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i fars nærvær. Hun næret stor frygt for ham, mens han var kold, streng og holdt sig paa avstand... Jeg har aldrig set en mand, som mer end han forstod at bevare sin utsøkte ro, selvbevissthet og sit bydende væsen. Jeg glemmer aldrig de første uker jeg tilbragte paa villaen. Det var det prægtigste veir; vi flyttet ut fra byen den 9de mai, paa selve St. Nikolaus dag. Jeg spaserte snart i vor have, snart paa Neskutschny eller gjennem forstaden Kaluga og hadde med mig en eller anden bok ― f. eks. Kaidanovs avhandling ―, som jeg imidlertid sjelden aapnet; derimot læste jeg hoit for mig selv digte, som jeg kunde en hel del utenad av. Blodet kokte i mig og hjertet var opfyldt av en smegtende følelse; det var saa sott og paa samme tid saa komisk. Jeg var opfyldt av en ubevisst, genert forventning, av en forundring og spænding. Min fantasi spilte og kredset om de samme billeder likesom naar svalerne i daggryet kredser omkring kirketaarnet. Jeg blev tankefuld, sørgmodig og graat til og med. Men endog gjennem taarerne og sørgmodigheten sprang der frem, likesom spirerne om vaaren, en glad følelse av et ungt, gjærende liv under indtrykket av et skjønt digt eller den deilige aften. Jeg hadde en liten ridehest, som jeg selv pleide at sale, og saa red jeg ut alene et sted langt væk. Jeg for i galop og indbildte mig at være en ridder paa turnering ― hvor deilig vinden suste om ørene paa<noinclude><references/></noinclude> p9bnl5dwh0c0ijc3bae891jh4ph8ocg 329344 329305 2026-08-04T15:05:26Z Øystein Tvede 3938 329344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i fars nærvær. Hun næret stor frygt for ham, mens han var kold, streng og holdt sig paa avstand... Jeg har aldrig set en mand, som mer end han forstod at bevare sin utsøkte ro, selvbevissthet og sit bydende væsen. Jeg glemmer aldrig de første uker jeg tilbragte paa villaen. Det var det prægtigste veir; vi flyttet ut fra byen den 9de mai, paa selve St. Nikolaus dag. Jeg spaserte snart i vor have, snart paa Neskutschny eller gjennem forstaden Kaluga og hadde med mig en eller anden bok ― f. eks. Kaidanovs avhandling ―, som jeg imidlertid sjelden aapnet; derimot læste jeg høit for mig selv digte, som jeg kunde en hel del utenad av. Blodet kokte i mig og hjertet var opfyldt av en smegtende følelse; det var saa sott og paa samme tid saa komisk. Jeg var opfyldt av en ubevisst, genert forventning, av en forundring og spænding. Min fantasi spilte og kredset om de samme billeder likesom naar svalerne i daggryet kredser omkring kirketaarnet. Jeg blev tankefuld, sørgmodig og graat til og med. Men endog gjennem taarerne og sørgmodigheten sprang der frem, likesom spirerne om vaaren, en glad følelse av et ungt, gjærende liv under indtrykket av et skjønt digt eller den deilige aften. Jeg hadde en liten ridehest, som jeg selv pleide at sale, og saa red jeg ut alene et sted langt væk. Jeg for i galop og indbildte mig at være en ridder paa turnering ― hvor deilig vinden suste om ørene paa<noinclude><references/></noinclude> 7598q68oo1j2le5gnkpu34e8jwu97oe 329365 329344 2026-08-04T15:25:53Z Øystein Tvede 3938 329365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i fars nærvær. Hun næret stor frygt for ham, mens han var kold, streng og holdt sig paa avstand {{. . .}} Jeg har aldrig set en mand, som mer end han forstod at bevare sin utsøkte ro, selvbevissthet og sit bydende væsen. Jeg glemmer aldrig de første uker jeg tilbragte paa villaen. Det var det prægtigste veir; vi flyttet ut fra byen den 9de mai, paa selve St. Nikolaus dag. Jeg spaserte snart i vor have, snart paa Neskutschny eller gjennem forstaden Kaluga og hadde med mig en eller anden bok ― f. eks. Kaidanovs avhandling ―, som jeg imidlertid sjelden aapnet; derimot læste jeg høit for mig selv digte, som jeg kunde en hel del utenad av. Blodet kokte i mig og hjertet var opfyldt av en smegtende følelse; det var saa sott og paa samme tid saa komisk. Jeg var opfyldt av en ubevisst, genert forventning, av en forundring og spænding. Min fantasi spilte og kredset om de samme billeder likesom naar svalerne i daggryet kredser omkring kirketaarnet. Jeg blev tankefuld, sørgmodig og graat til og med. Men endog gjennem taarerne og sørgmodigheten sprang der frem, likesom spirerne om vaaren, en glad følelse av et ungt, gjærende liv under indtrykket av et skjønt digt eller den deilige aften. Jeg hadde en liten ridehest, som jeg selv pleide at sale, og saa red jeg ut alene et sted langt væk. Jeg for i galop og indbildte mig at være en ridder paa turnering ― hvor deilig vinden suste om ørene paa<noinclude><references/></noinclude> qin9jsjkvpyhh0ong7uesob9ge8iigj 329392 329365 2026-08-05T02:54:39Z Øystein Tvede 3938 329392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i fars nærvær. Hun næret stor frygt for ham, mens han var kold, streng og holdt sig paa avstand {{. . .}} Jeg har aldrig set en mand, som mer end han forstod at bevare sin utsøkte ro, selvbevissthet og sit bydende væsen. Jeg glemmer aldrig de første uker jeg tilbragte paa villaen. Det var det prægtigste veir; vi flyttet ut fra byen den 9de mai, paa selve St. Nikolaus dag. Jeg spaserte snart i vor have, snart paa Neskutschny eller gjennem forstaden Kaluga og hadde med mig en eller anden bok ― f. eks. Kaidanovs avhandling ―, som jeg imidlertid sjelden aapnet; derimot læste jeg høit for mig selv digte, som jeg kunde en hel del utenad av. Blodet kokte i mig og hjertet var opfyldt av en smegtende følelse; det var saa søtt og paa samme tid saa komisk. Jeg var opfyldt av en ubevisst, genert forventning, av en forundring og spænding. Min fantasi spilte og kredset om de samme billeder likesom naar svalerne i daggryet kredser omkring kirketaarnet. Jeg blev tankefuld, sørgmodig og graat til og med. Men endog gjennem taarerne og sørgmodigheten sprang der frem, likesom spirerne om vaaren, en glad følelse av et ungt, gjærende liv under indtrykket av et skjønt digt eller den deilige aften. Jeg hadde en liten ridehest, som jeg selv pleide at sale, og saa red jeg ut alene et sted langt væk. Jeg for i galop og indbildte mig at være en ridder paa turnering ― hvor deilig vinden suste om ørene paa<noinclude><references/></noinclude> b3hcfx7byimarhv8gdt54ocg2n6vt31 104 142068 329345 329176 2026-08-04T15:05:58Z Øystein Tvede 3938 329345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig! ― eller jeg vendte mit ansigt mot himmelen og kjendte dens herlige lys og dype asurblaa farve ind i mit aapne hjerte. Jeg erindrer, at i den tid dukket billedet av nogen kvinde, kjærlighetens skygge, aldrig op i min sjæl med tydelige træk; men i alle mine tanker, i alle mine fornemmelser skjulte der sig dog en halvt bevisst, undselig anelse om noget ukjendt, ubeskrivelig blidt, kvindelig . . . Denne anelse, denne længsel gjennemtrængte hele mit væsen; jeg aandet i den, den randt i mine aarer, i hver draape av mit blod . . . Skjæbnen vilde at den snart skulde bli til virkelighet. Vor villa bestod av et herskabelig træhus med søiler og to lave fløier; i den venstre var der en liten fabrik for simpleste sort tapeter. Mer end en gang stod jeg og saa paa hvorledes et halvt snes utmagrede gutter, med rotet haar, skidne skjorter og opblæste ansigter ret som det var hoppet op paa presselokket, som hvilte paa pressens firkantede træklodser og paa denne maate trykte tapetets brogede mønstre bare ved vegten av sine spinkle legemer. Den høire fløi stod tom og var tilleie. En dag ― tre uker efter den 9de mai ― blev vindusskodderne i denne fløi aapnet, i dens vinduer kom kvindeansigter tilsyne ― en familie kom flyttende ind. Jeg husker at min mor den samme dag ved middagen spurte hushovmesteren, hvad slags folk vore nye naboer<noinclude><references/></noinclude> gz79dn1b2u8w7rbe2mu0j7l900noq5o 104 142069 329343 329177 2026-08-04T15:05:00Z Øystein Tvede 3938 329343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var, og da hun hadde hørt nævne fyrstinde Sasjekins navn, sa hun først ikke uten en viss agtelse: Aa, fyrstinde . . . men straks efter la hun til: Formodentlig en av de fattige. ― De kom kjørende hit i tre droscher, bemerket hushovmesteren, idet han ærbødig rakte mor et fat, de har intet eget kjøretøi, og møblerne er ganske almindelige. ― Saa, svarte mor, men det er nu allikevel bedre. Far saa koldt paa hende; hun blev stille. Og i virkeligheten kunde fyrstinde Sasjekin ikke være meget rik. Den fløi hun hadde leiet var saa gammel, saa liten og lav, at en nogenlunde velhavende familie aldrig vilde ha bodd i den. Forresten gik alt dette den gang fuldstændig mine ører forbi. Den fyrstelige titel gjorde ikke det mindste indtryk paa mig ― jeg hadde nylig læst Røverne av Schiller. {{c|II}} Jeg hadde den vane at flakke omkring hver aften med bøssen i vor have og lure paa kraaken. Til disse slu, røveriske og ondskapsfulde fugler næret jeg forlængst et sandt hat. Den nævnte dag begav jeg mig som sedvanlig ned i haven og ― efter forgjæves at ha gjennemstreifet alle alléer (kraakene gjenkjendte<noinclude><references/></noinclude> 7efd7w0cyinay90h870fbkbf7442e2v 329393 329343 2026-08-05T02:56:23Z Øystein Tvede 3938 329393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var, og da hun hadde hørt nævne fyrstinde Sasjekins navn, sa hun først ikke uten en viss agtelse: Aa, fyrstinde . . . men straks efter la hun til: Formodentlig en av de fattige. ― De kom kjørende hit i tre droscher, bemerket hushovmesteren, idet han ærbødig rakte mor et fat, de har intet eget kjøretøi, og møblerne er ganske almindelige. ― Saa, svarte mor, men det er nu allikevel bedre. Far saa koldt paa hende; hun blev stille. Og i virkeligheten kunde fyrstinde Sasjekin ikke være meget rik. Den fløi hun hadde leiet var saa gammel, saa liten og lav, at en nogenlunde velhavende familie aldrig vilde ha bodd i den. Forresten gik alt dette den gang fuldstændig mine ører forbi. Den fyrstelige titel gjorde ikke det mindste indtryk paa mig ― jeg hadde nylig læst »Røverne« av Schiller. {{c|II}} Jeg hadde den vane at flakke omkring hver aften med bøssen i vor have og lure paa kraaken. Til disse slu, røveriske og ondskapsfulde fugler næret jeg forlængst et sandt hat. Den nævnte dag begav jeg mig som sedvanlig ned i haven og ― efter forgjæves at ha gjennemstreifet alle alléer (kraakene gjenkjendte<noinclude><references/></noinclude> pkg1if68am73634gfzpe1fl5im8uxxp 104 142070 329346 329178 2026-08-04T15:06:32Z Øystein Tvede 3938 329346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig og skrek nu i kor i det fjerne) nærmet jeg mig tilfældigvis et lavt gjærde, som egentlig skilte vor eiendom fra den smale strimmel have der strakte sig bak den høire fløi og hørte den til. Jeg gik med bøiet hode. Pludselig hørte jeg stemmer; jeg kastet et blik over gjærdet ― og blev staaende som lammet . . . Et underlig syn viste sig for mig. I nogen faa skridts avstand fra mig ― paa en aapen plads mellem nogen grønne bringebærbusker, stod en høi, slank ung pike i en stripet, rosenrød kjole og hvitt tørklæ paa hodet. Omkring hende stod fire unge mænd, og en efter en slog hun dem paa panden med nogen graa, smaa blomster, hvis navn jeg ikke kjender, men som børn meget godt kjender; disse blomster har nogen smaa blærer, som gaar itu med et smeld, naar man slaar dem mot noget haardt. De unge mennesker strakte meget villig sine pander frem, og i den unge pikes bevægelser (jeg saa hende fra siden av) var der noget saa yndig, bydende, omt, spottende og fortryllende, at jeg nær hadde utstøtt et skrik av forundring og fornøielse, og jeg tror gjerne, jeg skulde git alt i verden for at disse yndige fingre ogsaa skulde slaat mig paa panden. Min bøsse faldt ned paa jorden, jeg glemte alt, mine øine slukte den slanke skikkelse, den lille hals, disse yndige hænder, det blonde haar, som hang litt opløst under det hvite tørklæ, disse halvtillukkede kloke øine, disse øienhaar og de bløte kinder under dem {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> 3582jh4ccbufylgbff1mmcehjbj83bp 329394 329346 2026-08-05T02:56:53Z Øystein Tvede 3938 329394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig og skrek nu i kor i det fjerne) nærmet jeg mig tilfældigvis et lavt gjærde, som egentlig skilte vor eiendom fra den smale strimmel have der strakte sig bak den høire fløi og hørte den til. Jeg gik med bøiet hode. Pludselig hørte jeg stemmer; jeg kastet et blik over gjærdet ― og blev staaende som lammet . . . Et underlig syn viste sig for mig. I nogen faa skridts avstand fra mig ― paa en aapen plads mellem nogen grønne bringebærbusker, stod en høi, slank ung pike i en stripet, rosenrød kjole og hvitt tørklæ paa hodet. Omkring hende stod fire unge mænd, og en efter en slog hun dem paa panden med nogen graa, smaa blomster, hvis navn jeg ikke kjender, men som børn meget godt kjender; disse blomster har nogen smaa blærer, som gaar itu med et smeld, naar man slaar dem mot noget haardt. De unge mennesker strakte meget villig sine pander frem, og i den unge pikes bevægelser (jeg saa hende fra siden av) var der noget saa yndig, bydende, ømt, spottende og fortryllende, at jeg nær hadde utstøtt et skrik av forundring og fornøielse, og jeg tror gjerne, jeg skulde git alt i verden for at disse yndige fingre ogsaa skulde slaat mig paa panden. Min bøsse faldt ned paa jorden, jeg glemte alt, mine øine slukte den slanke skikkelse, den lille hals, disse yndige hænder, det blonde haar, som hang litt opløst under det hvite tørklæ, disse halvtillukkede kloke øine, disse øienhaar og de bløte kinder under dem {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> dkzg4z1tcrrnc8yxgr4lif7wtfturf6 104 142071 329347 329179 2026-08-04T15:06:53Z Øystein Tvede 3938 329347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Unge mand, unge mand, lod pludselig en stemme like i nærheten av mig, er det anstændig at staa slik og betragte fremmede unge damer? Jeg for sammen og blev som forstenet. Like overfor mig paa den anden side av gjærdet stod en mand med kort avklippet sort haar og saa paa mig med et spottende uttryk. I samme øieblik vendte ogsaa den unge pike sig mot mig {{. . .}} Jeg saa to store graa øine i et bevægelig, muntert ansigt og hele dette ansigt kom pludselig i bevægelse og begyndte at le, de hvite tænder skinte og øienlokkene trak sig komisk op i veiret {{. . .}} Jeg blev purpurred, tok hurtig op min bøsse og forfulgt av en klingende, men ikke ondskapsfuld latter løp jeg ind i mit værelse, kastet mig paa sengen og skjulte ansigtet i hænderne. Mit hjerte banket i brystet paa mig, jeg følte mig skamfuld men dog lykkelig: jeg følte en hittil ukjendt glæde. Efter at ha hvilt litt, ordnet jeg mit haar, børstet klærne og gik ned til te. Billedet av den unge pike stod stadig for mig; mit hjerte banket ikke længer saa. voldsomt; men det sitret under en behagelig følelse av beklemthet. ― Hvad gaar der av dig? spurte pludselig min far. Har du skutt en kraake? Jeg holdt næsten paa at fortælle ham alt, men holdt mig dog tilbake og smilte kun for mig selv. Da jeg skulde gaa tilsengs, hoppet jeg ― ja, hvorfor vet jeg ikke ― paa ett ben tre ganger rundt, gned haaret<noinclude><references/></noinclude> 24p3auuo5l85kprm9e6rc4htsjesbaw 329395 329347 2026-08-05T02:57:34Z Øystein Tvede 3938 329395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Unge mand, unge mand, lød pludselig en stemme like i nærheten av mig, er det anstændig at staa slik og betragte fremmede unge damer? Jeg for sammen og blev som forstenet. Like overfor mig paa den anden side av gjærdet stod en mand med kort avklippet sort haar og saa paa mig med et spottende uttryk. I samme øieblik vendte ogsaa den unge pike sig mot mig {{. . .}} Jeg saa to store graa øine i et bevægelig, muntert ansigt og hele dette ansigt kom pludselig i bevægelse og begyndte at le, de hvite tænder skinte og øienlokkene trak sig komisk op i veiret {{. . .}} Jeg blev purpurred, tok hurtig op min bøsse og forfulgt av en klingende, men ikke ondskapsfuld latter løp jeg ind i mit værelse, kastet mig paa sengen og skjulte ansigtet i hænderne. Mit hjerte banket i brystet paa mig, jeg følte mig skamfuld men dog lykkelig: jeg følte en hittil ukjendt glæde. Efter at ha hvilt litt, ordnet jeg mit haar, børstet klærne og gik ned til te. Billedet av den unge pike stod stadig for mig; mit hjerte banket ikke længer saa. voldsomt; men det sitret under en behagelig følelse av beklemthet. ― Hvad gaar der av dig? spurte pludselig min far. Har du skutt en kraake? Jeg holdt næsten paa at fortælle ham alt, men holdt mig dog tilbake og smilte kun for mig selv. Da jeg skulde gaa tilsengs, hoppet jeg ― ja, hvorfor vet jeg ikke ― paa ett ben tre ganger rundt, gned haaret<noinclude><references/></noinclude> gc5159u6jpm6lpfz7r2tyd6fbrhcy4m 329396 329395 2026-08-05T02:58:49Z Øystein Tvede 3938 329396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Unge mand, unge mand, lød pludselig en stemme like i nærheten av mig, er det anstændig at staa slik og betragte fremmede unge damer? Jeg for sammen og blev som forstenet. Like overfor mig paa den anden side av gjærdet stod en mand med kort avklippet sort haar og saa paa mig med et spottende uttryk. I samme øieblik vendte ogsaa den unge pike sig mot mig {{. . .}} Jeg saa to store graa øine i et bevægelig, muntert ansigt og hele dette ansigt kom pludselig i bevægelse og begyndte at le, de hvite tænder skinte og øienlokkene trak sig komisk op i veiret {{. . .}} Jeg blev purpurrød, tok hurtig op min bøsse og forfulgt av en klingende, men ikke ondskapsfuld latter løp jeg ind i mit værelse, kastet mig paa sengen og skjulte ansigtet i hænderne. Mit hjerte banket i brystet paa mig, jeg følte mig skamfuld men dog lykkelig: jeg følte en hittil ukjendt glæde. Efter at ha hvilt litt, ordnet jeg mit haar, børstet klærne og gik ned til te. Billedet av den unge pike stod stadig for mig; mit hjerte banket ikke længer saa voldsomt; men det sitret under en behagelig følelse av beklemthet. ― Hvad gaar der av dig? spurte pludselig min far. Har du skutt en kraake? Jeg holdt næsten paa at fortælle ham alt, men holdt mig dog tilbake og smilte kun for mig selv. Da jeg skulde gaa tilsengs, hoppet jeg ― ja, hvorfor vet jeg ikke ― paa ett ben tre ganger rundt, gned haaret<noinclude><references/></noinclude> 4ec4jfvsnp8usb8ug8d3bxeqb5x8cb0 104 142072 329306 329181 2026-08-04T14:45:15Z Øystein Tvede 3938 329306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind med pomade, la mig og sov hele natten som en sten. Ut paa morgensiden vaaknet jeg et øieblik, løftet hodet, saa mig om med henrykkelse og sovnet igjen. {{c|III}} ― Hvorledes skal jeg bli kjendt med dem? var min første tanke da jeg vaaknet om morgenen. Før te gik jeg ned i haven, men kom ikke altfor nær gjærdet og saa ingen. Efter te spaserte jeg nogen ganger op og ned paa gaten foran villaen og kastet paa avstand stjaalne blikker op mot vinduerne {{. . .}} Jeg syntes at se ''hendes'' ansigt bak gardinet og forskrækket skyndte jeg mig at fjerne mig hurtigst mulig. ― Men jeg maa dog se at .bli kjendt med dem, tænkte jeg, idet jeg uten maal gik op og ned paa den sandslette, som strakte sig foran Neskutschny. ― Men hvorledes? det er spørsmaalet. Jeg gjennemgik i tankerne de mindste enkeltheter ved møtet igaar, og merkværdig nok husket jeg tydeligst hendes latter, hvormed hun spottet mig {{. . .}} Men mens jeg kom i sterk bevægelse og fandt paa de forskjelligste planer, hadde skjæbnen allerede sørget for mig. I mit fravær hadde min mor mottat et brev fra den nye naboerske, som var skrevet paa graat papir og forseglet med den slags rødbrun lak som brukes paa postanvisninger og paa flaskekorker ved den billigste<noinclude><references/></noinclude> 9q7pxp76s7gcrtgvlq2zu82jnruu39u 329397 329306 2026-08-05T02:59:26Z Øystein Tvede 3938 329397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind med pomade, la mig og sov hele natten som en sten. Ut paa morgensiden vaaknet jeg et øieblik, løftet hodet, saa mig om med henrykkelse og sovnet igjen. {{c|III}} ― Hvorledes skal jeg bli kjendt med dem? var min første tanke da jeg vaaknet om morgenen. Før te gik jeg ned i haven, men kom ikke altfor nær gjærdet og saa ingen. Efter te spaserte jeg nogen ganger op og ned paa gaten foran villaen og kastet paa avstand stjaalne blikker op mot vinduerne {{. . .}} Jeg syntes at se ''hendes'' ansigt bak gardinet og forskrækket skyndte jeg mig at fjerne mig hurtigst mulig. ― Men jeg maa dog se at bli kjendt med dem, tænkte jeg, idet jeg uten maal gik op og ned paa den sandslette, som strakte sig foran Neskutschny. ― Men hvorledes? det er spørsmaalet. Jeg gjennemgik i tankerne de mindste enkeltheter ved møtet igaar, og merkværdig nok husket jeg tydeligst hendes latter, hvormed hun spottet mig {{. . .}} Men mens jeg kom i sterk bevægelse og fandt paa de forskjelligste planer, hadde skjæbnen allerede sørget for mig. I mit fravær hadde min mor mottat et brev fra den nye naboerske, som var skrevet paa graat papir og forseglet med den slags rødbrun lak som brukes paa postanvisninger og paa flaskekorker ved den billigste<noinclude><references/></noinclude> 39fvdzhiroa21zot0bs9yij8jxs7hhm 104 142073 329307 329182 2026-08-04T14:45:58Z Øystein Tvede 3938 329307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vin. I dette brev, som var skrevet med en mængde feil og med en uren haandskrift, bad fyrstinden min mor om at ta hende under sin beskyttelse; min mor var efter fyrstindens uttalelser godt kjendt med indflydelsesrike, høitstaaende personer, av hvem fyrstindens og hendes børns skjæbne avhang, idet hun hadde nogen meget vigtige processer gaaende for retten. Jeg henvender mig til Dem, skrev hun, som en adelsdame til en adelsdame, og derhos er det mig behagelig at kunne benytte mig av denne anledning. Ved avslutningen av sit brev bad hun min mor om tilladelse til at komme til hende. Jeg fandt mor i daarlig humor, far var ikke hjemme og hun hadde ingen at raadføre sig med. Ikke at svare en »adelsdame« ― og dertil endda en fyrstinde ― var umulig, men hvorledes hun skulde svare var hende en gaade. At skrive en billet paa fransk fandt hun ikke passende; men i den russiske ortografi var hun hellerikke synderlig stiv selv ― hun visste det ― og vilde ikke kompromittere sig. Hun blev glad over at jeg var kommen og sendte mig straks til fyrstinden for mundtlig at meddele denne, at det altid vilde være hende en glæde efter evne at kunne bevise hendes fyrstelige naade en tjeneste, samt at be fyrstinden at avlægge hende et besøk ved ettiden. Den uventet pludselige opfyldelse av mine hemmeligste ønsker vakte baade glæde og ængstelse hos mig; jeg lot imidlertid ikke merke min forvirring og gik først op paa mit værelse for at ta paa mig den<noinclude><references/></noinclude> jl6653oocpp0zzwie95qf0cpp8bo7bm 329398 329307 2026-08-05T03:00:43Z Øystein Tvede 3938 329398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vin. I dette brev, som var skrevet med en mængde feil og med en uren haandskrift, bad fyrstinden min mor om at ta hende under sin beskyttelse; min mor var efter fyrstindens uttalelser godt kjendt med indflydelsesrike, høitstaaende personer, av hvem fyrstindens og hendes børns skjæbne avhang, idet hun hadde nogen meget vigtige processer gaaende for retten. Jeg henvender mig til Dem, skrev hun, som en adelsdame til en adelsdame, og derhos er det mig behagelig at kunne benytte mig av denne anledning. Ved avslutningen av sit brev bad hun min mor om tilladelse til at komme til hende. Jeg fandt mor i daarlig humør, far var ikke hjemme og hun hadde ingen at raadføre sig med. Ikke at svare en »adelsdame« ― og dertil endda en fyrstinde ― var umulig, men hvorledes hun skulde svare var hende en gaade. At skrive en billet paa fransk fandt hun ikke passende; men i den russiske ortografi var hun hellerikke synderlig stiv selv ― hun visste det ― og vilde ikke kompromittere sig. Hun blev glad over at jeg var kommen og sendte mig straks til fyrstinden for mundtlig at meddele denne, at det altid vilde være hende en glæde efter evne at kunne bevise hendes fyrstelige naade en tjeneste, samt at be fyrstinden at avlægge hende et besøk ved ettiden. Den uventet pludselige opfyldelse av mine hemmeligste ønsker vakte baade glæde og ængstelse hos mig; jeg lot imidlertid ikke merke min forvirring og gik først op paa mit værelse for at ta paa mig den<noinclude><references/></noinclude> 4l1p3a79eog8fm4smjm53l2ga5j8w50 104 142074 329362 329183 2026-08-04T15:13:26Z Øystein Tvede 3938 329362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nye kjole og knytte et nyt slips ― hjemme gik jeg nemlig fremdeles med kort jakke og nedbrettet halslinning, skjønt jeg sletikke syntes om det længer. {{c|IV}} Med en uvilkaarlig skjælven i kroppen traadte jeg ind i en trang, temmelig skidden entré, hvor jeg blev mottat av en gammel graahaaret tjener med et mørkt, kobberrødt ansigt, med smaa grætne griseøine og med slike dype furer paa panden og tindingerne, som jeg aldrig hadde set før. Han bar en avpillet sild paa en tallerken, og idet han med benet lukket døren som førte til et andet værelse, spurte han i en avbrutt tone: ― Hvad ønsker De? ― Er fyrstinde Sasjekin hjemme? spurte jeg. ― Vonifati! ropte en klirrende kvindestemme bak døren. Tjeneren vendte mig taus ryggen, hvorved den bakerste del av hans meget slitte tjenerdragt kom tilsyne. Paa frakkeskjøterne var der kun en eneste kobberrød vaabenknap tilbake. Han satte tallerkenen paa gulvet og gik ind. ― Var du indom politikontoret? spurte den samme kvindestemme. Tjeneren mumlet noget. ― Hvad? . . Er nogen kommet? hørtes der igjen.<noinclude><references/></noinclude> drc8mgggl8yz30n4dns8idp9k0leeb4 329399 329362 2026-08-05T03:01:27Z Øystein Tvede 3938 329399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nye kjole og knytte et nyt slips ― hjemme gik jeg nemlig fremdeles med kort jakke og nedbrettet halslinning, skjønt jeg sletikke syntes om det længer. {{c|IV}} Med en uvilkaarlig skjælven i kroppen traadte jeg ind i en trang, temmelig skidden entré, hvor jeg blev mottat av en gammel graahaaret tjener med et mørkt, kobberrødt ansigt, med smaa grætne griseøine og med slike dype furer paa panden og tindingerne, som jeg aldrig hadde set før. Han bar en avpillet sild paa en tallerken, og idet han med benet lukket døren som førte til et andet værelse, spurte han i en avbrutt tone: ― Hvad ønsker De? ― Er fyrstinde Sasjekin hjemme? spurte jeg. ― Vonifati! ropte en klirrende kvindestemme bak døren. Tjeneren vendte mig taus ryggen, hvorved den bakerste del av hans meget slitte tjenerdragt kom tilsyne. Paa frakkeskjøterne var der kun en eneste kobberrød vaabenknap tilbake. Han satte tallerkenen paa gulvet og gik ind. ― Var du indom politikontoret? spurte den samme kvindestemme. Tjeneren mumlet noget. ― Hvad? . . Er nogen kommet? hørtes der igjen.<noinclude><references/></noinclude> lhayja7lvwqwz2wtjukg1z8jzqunfo4 104 142075 329400 329186 2026-08-05T03:02:28Z Øystein Tvede 3938 329400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naboens søn? Naa, saa be ham ind. Værsaagod træd ind i dagligstuen, sa tjeneren, idet han kom ut igjen og tok op tallerkenen fra gulvet. Jeg tok mig sammen og gik ind i »dagligstuen«. Jeg befandt mig i et mindre, ikke ganske propert værelse med tarvelige møbler, som syntes at være ordnet i al hast. Ved vinduet, i en lænestol, hvis ene arm var avbrutt, sat en kvinde paa omkring femti aar, med bart hode og svært litet pen. Hun var iført en gammel grøn kjole og hadde et broget strikket uldtørklæ om halsen. Hendes smaa, sorte øine suget sig fast til mig. Jeg nærmet mig hende og bukket. ― Er det fyrstinde Sasjekin jeg har den ære at tale med? ― Ja, jeg er fyrstinde Sasjekin; og De er vel søn til hr. V.? ― Ja vel. Jeg kommer efter opdrag av min mor? ― Værsaagod ta plads. Vonifati, hvor er mine nøkler, har du ikke set dem? ― Jeg meddelte fru Sasjekin min mors svar paa hendes billet. Hun hørte paa mig mens hun trommet med sine tykke røde fingre paa vindusposten, og da jeg sluttet saa hun igjen skarpt paa mig. ― Meget godt; jeg kommer sikkert, sa hun endelig. Men hvor De er ung endnu! Hvor gammel er De egentlig om jeg tør spørre? ― Seksten aar, svarte jeg uvilkaarlig nølende.<noinclude><references/></noinclude> 5letcfmnyacfgtyszro7gv5g5o3xka9 329401 329400 2026-08-05T03:03:03Z Øystein Tvede 3938 329401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naboens søn? Naa, saa be ham ind. Værsaagod træd ind i dagligstuen, sa tjeneren, idet han kom ut igjen og tok op tallerkenen fra gulvet. Jeg tok mig sammen og gik ind i »dagligstuen«. Jeg befandt mig i et mindre, ikke ganske propert værelse med tarvelige møbler, som syntes at være ordnet i al hast. Ved vinduet, i en lænestol, hvis ene arm var avbrutt, sat en kvinde paa omkring femti aar, med bart hode og svært litet pen. Hun var iført en gammel grøn kjole og hadde et broget strikket uldtørklæ om halsen. Hendes smaa, sorte øine suget sig fast til mig. Jeg nærmet mig hende og bukket. ― Er det fyrstinde Sasjekin jeg har den ære at tale med? ― Ja, jeg er fyrstinde Sasjekin; og De er vel søn til hr. V.? ― Ja vel. Jeg kommer efter opdrag av min mor? ― Værsaagod ta plads. Vonifati, hvor er mine nøkler, har du ikke set dem? ― Jeg meddelte fru Sasjekin min mors svar paa hendes billet. Hun hørte paa mig mens hun trommet med sine tykke røde fingre paa vindusposten, og da jeg sluttet saa hun igjen skarpt paa mig. ― Meget godt; jeg kommer sikkert, sa hun endelig. Men hvor De er ung endnu! Hvor gammel er De egentlig om jeg tør spørre? ― Seksten aar, svarte jeg uvilkaarlig nølende.<noinclude><references/></noinclude> hesmg4ooi4pxv7ki1e9kqjzoxod0997 104 142076 329402 329187 2026-08-05T03:04:21Z Øystein Tvede 3938 329402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fyrstinden tok op av lommen nogen fettede, tæt beskrevne papirer, holdt dem op like foran næsen og gav sig til at undersøke dem. — Det er den bedste alder, sa hun pludselig, idet hun urolig rugget paa sig paa stolen. — Ja, værsaagod, betragt Dem som hjemme her. Hos os gaar alt likefremt til. — Alt for likefremt, tænkte jeg og kastet med en uvilkaarlig motbydelighet blikket paa hele hendes tarvelige figur. I dette øieblik blev en anden dør til dagligstuen hurtig aapnet, og i døren viste sig den unge pike, som jeg dagen iforveien hadde set i haven. Hun gjorde en bevægelse med haanden, og et smil gled over hendes ansigt. — Naa, her har vi min datter, sa fyrstinden og gjorde en bevægelse i retning av hende med albuen. Sinotschka, det er vor nabo, hr. Vs søn. Undskyld, hvad er Deres navn? — Vladimir, svarte jeg med neppe hørlig stemme og reiste mig. — Og fars navn? — Petrovitsch. — Ja — saa! Jeg har engang kjendt en politimester som likeledes kaldte sig Vladimir Petrovitsch. Vonifati, du behøver ikke at søke efter nøklerne; jeg har dem i lommen. Den unge pike vedblev at se paa mig med det<noinclude><references/></noinclude> cvzjmp86mlzxpebicx9y9r26vrl8wpk 104 142077 329388 329188 2026-08-04T18:28:00Z Øystein Tvede 3938 329388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme smil, med litt mysende øine og men hodet bøiet en smule over til den ene side. — Jeg har aUerede set hr. Valdemar, begyndte hun (hendes sølvklare stemme gik gjennem mit legeme som en behagelig kjølig strøm). Tillater De at jeg kalder Dem saaledes? — Hvis De vil, fremmumlet jeg. — Hvor var det henne? spurte fyrstinden. Den unge pike svarte ikke sin mor. — Har De det travelt nu? sa hun, idet hun fremdeles saa paa mig. — Aldeles ikke. — Vil De hjælpe mig at vinde garn? Kom, la os gaa ind til mig. Hun vinket med hodet paa mig og gik ut av stuen. Jeg fulgte efter hende. Vi kom ind i et værelse, hvor møblerne var litt mindre tarvelige og var ordnet mer smakfuldt. Forresten var jeg i det øieblik ikke istand til at lægge merke til nogenting: jeg bevæget mig som i drømme og var helt igjennem opfyldt av en til dumhet grænsende følelse av stum lyksalighet. Den unge fyrstinde satte sig ned, tok en hespel rødt uldgarn, som hun omhyggelig løste op, og idet hun pekte paa en stol til mig foran sig lot hun mig holde. Hun utførte alt dette i taushet med en morsom langsomhet og med det samme lyse og drillende smil om sine halvt aapne læber. Hun begyndte at vinde gar-<noinclude><references/></noinclude> l5bfe0uxvnguhrcfcyv56b5lkcvkoy0 329403 329388 2026-08-05T03:05:17Z Øystein Tvede 3938 329403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme smil, med litt mysende øine og men hodet bøiet en smule over til den ene side. — Jeg har allerede set hr. Valdemar, begyndte hun (hendes sølvklare stemme gik gjennem mit legeme som en behagelig kjølig strøm). Tillater De at jeg kalder Dem saaledes? — Hvis De vil, fremmumlet jeg. — Hvor var det henne? spurte fyrstinden. Den unge pike svarte ikke sin mor. — Har De det travelt nu? sa hun, idet hun fremdeles saa paa mig. — Aldeles ikke. — Vil De hjælpe mig at vinde garn? Kom, la os gaa ind til mig. Hun vinket med hodet paa mig og gik ut av stuen. Jeg fulgte efter hende. Vi kom ind i et værelse, hvor møblerne var litt mindre tarvelige og var ordnet mer smakfuldt. Forresten var jeg i det øieblik ikke istand til at lægge merke til nogenting: jeg bevæget mig som i drømme og var helt igjennem opfyldt av en til dumhet grænsende følelse av stum lyksalighet. Den unge fyrstinde satte sig ned, tok en hespel rødt uldgarn, som hun omhyggelig løste op, og idet hun pekte paa en stol til mig foran sig lot hun mig holde. Hun utførte alt dette i taushet med en morsom langsomhet og med det samme lyse og drillende smil om sine halvt aapne læber. Hun begyndte at vinde gar-<noinclude><references/></noinclude> i58k2xi4fzsxv7fczo0s4347quk10r2 104 142078 329348 329189 2026-08-04T15:07:14Z Øystein Tvede 3938 329348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>net paa et sammenrullet kort og saa pludselig paa mig med et saa skinnende lyst, lynsnart blik, at jeg uvilkaarlig sænket øinene. Naar hendes øine, som ellers næsten bestandig myste litt, aapnet sig i hele sin vidde, blev hendes ansigt aldeles forandret, det var likesom det blev beskinnet av lys. — Hvad tænkte De om mig igaar, hr. Valdemar? spurte hun om litt. De domfældte mig naturligvis? — Jeg {{. . .}} fyrstinde {{. . .}} Jeg tænkte sletikke {{. . .}} Hvorledes skulde jeg {{. . .}} svarte jeg forvirret. — Hør, sa hun, De kjender mig ikke endnu, jeg er meget besynderlig av mig; jeg vil, at man altid skal si mig sandheten. Jeg hørte at De var seksten aar gammel, og jeg er enogtyve; De ser altsaa, at jeg er meget ældre end De, og derfor bør De altid si mig sandheten {{. . .}} og adlyde mig, føiet hun til. Se paa mig; hvorfor ser De ikke paa mig? Jeg blev endnu mer forvirret, men fæstet dog mine øine paa hende. Hun smilte, men ikke som før, det var et opmuntrende smil. — Se paa mig, sa hun med mild, lav stemme; det er mig paa ingen maate übehagelig . . . Jeg synes godt om Deres ansigt, og jeg har en anelse om, at vi nok blir venner. Men jeg, synes De nu godt om mig? spurte hun skjelmsk. — Fyrstinde {{. . .}} begyndte jeg. — For det første maa De kalde mig Sinaida Aleksandrovna; og for det andet — hvad er det for en vane<noinclude><references/></noinclude> kqld70newqmf0aglhgllf1dpxfq4tbc 329404 329348 2026-08-05T03:06:09Z Øystein Tvede 3938 329404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>net paa et sammenrullet kort og saa pludselig paa mig med et saa skinnende lyst, lynsnart blik, at jeg uvilkaarlig sænket øinene. Naar hendes øine, som ellers næsten bestandig myste litt, aapnet sig i hele sin vidde, blev hendes ansigt aldeles forandret, det var likesom det blev beskinnet av lys. — Hvad tænkte De om mig igaar, hr. Valdemar? spurte hun om litt. De domfældte mig naturligvis? — Jeg {{. . .}} fyrstinde {{. . .}} Jeg tænkte sletikke {{. . .}} Hvorledes skulde jeg {{. . .}} svarte jeg forvirret. — Hør, sa hun, De kjender mig ikke endnu, jeg er meget besynderlig av mig; jeg vil, at man altid skal si mig sandheten. Jeg hørte at De var seksten aar gammel, og jeg er enogtyve; De ser altsaa, at jeg er meget ældre end De, og derfor bør De altid si mig sandheten {{. . .}} og adlyde mig, føiet hun til. Se paa mig; hvorfor ser De ikke paa mig? Jeg blev endnu mer forvirret, men fæstet dog mine øine paa hende. Hun smilte, men ikke som før, det var et opmuntrende smil. — Se paa mig, sa hun med mild, lav stemme; det er mig paa ingen maate ubehagelig . . . Jeg synes godt om Deres ansigt, og jeg har en anelse om, at vi nok blir venner. Men jeg, synes De nu godt om mig? spurte hun skjelmsk. — Fyrstinde {{. . .}} begyndte jeg. — For det første maa De kalde mig Sinaida Aleksandrovna; og for det andet — hvad er det for en vane<noinclude><references/></noinclude> rdcdx8rt4jwzgui2partoe1eywo0y56 104 142079 329379 329190 2026-08-04T18:17:51Z Øystein Tvede 3938 329379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>barn har (hun tok sig i det), unge mennesker har — ikke at si likeut det de føler? Overlat det til de voksne. De synes jo om mig, ikke sandt? Skjønt det var mig meget behagelig at hun talte til saa uforbeholden, følte jeg mig dog litt støtt. Jeg vilde vise hende, at det ikke var nogen gutunge hun hadde for sig, og idet jeg saa godt jeg kunde antok en utvungen og alvorlig mine, sa jeg: — Jeg synes virkelig meget godt om Dem, Sinaida Aleksandrovna; jeg vil ikke skjule det. Hun rystet langsomt paa hodet. Har De huslærer? spurte hun pludselig. — Nei, det er længe siden jeg hadde huslærer. Jeg løi; det var ikke gaat en maaned endnu siden jeg skiltes fra min franske huslærer. — »Aa ja, jeg ser, De er helt voksen.« Hun slog mig let paa fingrene. Hold hænderne ret frem. Og hun gav sig ivrig til at vinde garnet op. Jeg benyttet mig av at hun ikke saa op og gav mig til at betragte hende, først med stjaalne øiekast, men senere dristigere og dristigere. Hendes ansigt forekom mig endnu mer fortryllende end igaar, alt i det var sa fint, saa klokt og saa yndig. Hun sat med ryggen mot vinduet, hvor det hvite rullegardin var trukket ned; solstraalen, som trængte gjennem gardinet, indhyllet hendes bølgende guldglinsende haar, hendes jomfruelige hals, skuldrenes bløte former og det fine rolig aandende bryst i et mildt lys. — Jeg betragtet hende<noinclude><references/></noinclude> pceayr3y58mkkkzpntomx3zrulwvdx8 329405 329379 2026-08-05T03:07:34Z Øystein Tvede 3938 329405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>barn har (hun tok sig i det), unge mennesker har — ikke at si likeut det de føler? Overlat det til de voksne. De synes jo om mig, ikke sandt? Skjønt det var mig meget behagelig at hun talte til saa uforbeholden, følte jeg mig dog litt støtt. Jeg vilde vise hende, at det ikke var nogen gutunge hun hadde for sig, og idet jeg saa godt jeg kunde antok en utvungen og alvorlig mine, sa jeg: — Jeg synes virkelig meget godt om Dem, Sinaida Aleksandrovna; jeg vil ikke skjule det. Hun rystet langsomt paa hodet. Har De huslærer? spurte hun pludselig. — Nei, det er længe siden jeg hadde huslærer. Jeg løi; det var ikke gaat en maaned endnu siden jeg skiltes fra min franske huslærer. — »Aa ja, jeg ser, De er helt voksen.« Hun slog mig let paa fingrene. Hold hænderne ret frem. Og hun gav sig ivrig til at vinde garnet op. Jeg benyttet mig av at hun ikke saa op og gav mig til at betragte hende, først med stjaalne øiekast, men senere dristigere og dristigere. Hendes ansigt forekom mig endnu mer fortryllende end igaar, alt i det var saa fint, saa klokt og saa yndig. Hun sat med ryggen mot vinduet, hvor det hvite rullegardin var trukket ned; solstraalen, som trængte gjennem gardinet, indhyllet hendes bølgende guldglinsende haar, hendes jomfruelige hals, skuldrenes bløte former og det fine rolig aandende bryst i et mildt lys. — Jeg betragtet hende<noinclude><references/></noinclude> jy9dbuwh5sa847bchbdlwr502ax4rn8 104 142080 329406 329191 2026-08-05T03:10:20Z Øystein Tvede 3938 329406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— og hvor kjær og inderlig forekom hun mig ikke! Jeg syntes, at jeg baade kjendte hende længe allerede og at jeg hittil ikke hadde oplevet noget eller i det hele tat hadde levet før jeg saa hende {{. . .}} Hun hadde en mørk, noksaa medtat kjole med forklæ paa; hvor gjerne skulde jeg ha kjærtegnet hver fold av denne kjole og dette forklæ. Spidserne paa hendes smaa støvler tittet frem under kjolens kant; jeg skulde i tilbedelse ha bøiet mig for disse støvler {{. . .}} Og nu sitter jeg foran hende, tænkte jeg, — jeg har gjort hendes bekjendtskap {{. . .}} Gud, hvilken lykke! Jeg var nær ved at springe op fra stolen av bare begeistring, men rørte kun litt med benene lik et barn, der slikker noget godt. Jeg følte mig saa godt som en fisk i vandet og jeg hadde kunnet tilbringe en hel evighet i dette værelse og ikke forladt denne plads. Hendes øienlok løftedes sagte og igjen straalte hendes lyse øine mig venlig imøte, og atter smilte hun. — Hvor De ser paa mig, sa hun langsomt og truet mig med fingeren. Jeg rødmet {{. . .}} Hun forstaar alt, hun ser alt, gik det gjennem mit hode. Og hvorfor skulde hun ikke forstaa alt og se alt! Pludselig hørtes der en støi i værelset ved siden av — en sabel klirret. — Sina! ropte fyrstinden fra dagligstuen, Belovsorov kommer med en katunge til dig. — En katunge! utbrøt Sinaida, idet hun lynsnart<noinclude><references/></noinclude> l1w8gzlysrlf2k3swefftdh5jdqy3uz 104 142081 329407 329192 2026-08-05T03:11:03Z Øystein Tvede 3938 329407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>reiste sig fra stolen, kastet nøstet i fanget paa mig og løp ut. Jeg reiste mig ogsaa, la nøstet og garnhespelen paa vinduet, gik ind i stuen og blev forbauset staaende. Midt paa gulvet laa en stripet katunge med utspredte poter; Sinaida laa paa knæ foran den og løftet forsigtig dens lille snute. Ved siden av fyrstinden, utfyldende næsten hele væggen mellem to vinduer, stod en blond, krølhaaret kraftig mand, en husar med et rødt ansigt og øine paa stilk. — Hvor den er latterlig! ropte Sinaida gjentagne ganger; og saa har den ikke graa, men grønne øine, og saa store ører! Tak Viktor Jegorovitsch! De er meget elskværdig! Husaren, i hvem jeg gjenkjendte en av de unge herrer, jeg hadde set dagen i forveien, smilte og bukket, idet han slog med sporerne og raslet med sabelen. — De behaget at si igaar, at De ønsket Dem en stripet katunge med store ører {{. . .}} Her har jeg faat den. Deres ord er min lov. Og han bukket igjen. Katungen mjauet svakt og begyndte at snuse paa gulvet. — Den er sulten! ropte Sinaida. Vonifati! Sonja! Kom med melk. Stuepiken, som var klædt i en gammel gul kjole og hadde et falmet tørklæ om halsen, kom ind med en skaal melk, som hun satte foran katungen. Katungen knep øinene sammen og gav sig skjælvende til at slikke melken.<noinclude><references/></noinclude> nrpqqdb7hji5zn07z07j41aiay44umm 104 142082 329408 329193 2026-08-05T03:11:46Z Øystein Tvede 3938 329408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor rød dens lille tunge er, bemerket Sinaida, idet hun bøiet hodet næsten til gulvet og saa den fra siden av helt ind under næsen. Da katungen var mæt begyndte den at male og leke med sine smaa poter. Sinaida reiste sig op, vendte sig til stuepiken og sa i en likegyldig tone: Bær den ut. — Tør man utbe sig Deres lille haand for katungen? sa husaren smilende, mens han viste sine tænder og vrikket med hele sin mægtige krop, som var tæt indpresset i en ny uniform. — Begge to, svarte Sinaida og rakte ham hænderne. Mens han kysset dem saa hun paa mig over sine skuldre. Jeg stod ubevægelig paa samme plet og visste ikke, om jeg skulde le eller si noget eller tie. I samme nu fik jeg gjennem den aapentstaaende dør til entreen se vor tjeners skikkelse. Han gjorde tegn til mig. Mekanisk gik jeg ut til ham. — Hvad vil du? spurte jeg. — Deres mor har sendt mig efter dem, sa han hviskende. Hun er vred fordi De endnu ikke er kommen tilbake med svar. — Men har jeg da vært her saa længe? — Over en time. — Over en time! gjentok jeg uvilkaarlig, gik ind i stuen igjen og begyndte at bukke til avsked og skrape med benene.<noinclude><references/></noinclude> 1g4ndowz8cr7laqiuf6d471059l5ojw 104 142083 329409 329194 2026-08-05T03:12:47Z Øystein Tvede 3938 329409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor skal De hen? spurte den unge fyrstinde og kastet et blik paa mig over husaren. — Jeg maa hjem. Jeg skal altsaa si, tilføiet jeg henvendt til den gamle fyrstinde, at De kommer til os ved totiden. — Ja, si det, lille far. Fyrstinden tok hurtig frem en snusdaase og gav sig til at snuse paa en saa støiende maate, at jeg for sammen. Ja, si det, gjentok hun sukkende og blinkende med de fugtige øine. Jeg bukket endnu en gang, vendte mig rundt og forlot værelset med den ubehagelige følelse i ryggen, som enhver meget ung mand har, naar han vet at man følger ham med øinene. — Glem altsaa ikke, hr. Valdemar, at besøke os, ropte Sinaida og lo igjen. Hvorfor ler hun altid? tænkte jeg da jeg gik hjemover fulgt av Feodor, som ikke sa nogenting og gik efter mig med en utilfreds mine. Mor skjendte paa mig og undredes over hvorfor jeg hadde vært saa længe hos denne fyrstinde. Jeg svarte hende ikke og trak mig tilbake til mit værelse. Jeg følte mig pludselig saa sørgmodig {{. . .}} Jeg tvang mig til ikke at graate. Jeg var skinsyk paa husaren.<noinclude><references/></noinclude> 0tri9d7tyo0elr6ap1ay3seru664a1n 104 142084 329349 329195 2026-08-04T15:07:38Z Øystein Tvede 3938 329349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V}} Som hun hadde lovet avla fyrstinden min mor et besøk, men mor syntes ikke om hende. Jeg var ikke tilstede ved deres møte, men ved bordet fortalte mor til min far, at denne fyrstinde Sasjekin forekom hende at være en ganske almindelig kvinde, at hun hadde kjedet hende med sine bønner om at optræde til gunst for hende hos fyrst Sergei, at hun uophørlig førte processer — nogen tvilsomme pengeaffærer — og at hun syntes at være meget intrigant. Hun tilføiet imidlertid, at hun hadde invitert hende sammen med datteren til middag den følgende dag (da jeg hørte ordet »datteren« dukket jeg næsen helt ned i tallerkenen) — fordi hun nu en gang var vor nabo og hadde et navn. Min far erklærte herpaa, at han nu erindret hvem denne dame var; i sin ungdom hadde han kjendt den nu avdøde fyrst Sasjekin, som var en mand med udmerket opdragelse, men letsindig og intetsigende; i selskapslivet kaldte man ham »pariseren«, fordi han længe hadde levet i Paris; han hadde været meget rik, men ødela hele sin formue i kortspil — og uvisst av hvilken grund, kanske for pengenes skyld — skjønt han da kunde ha valgt bedre, tilføiet far med et koldt smil — giftet han sig med en datter av en lavstillet embedsmand og indlot sig efter giftermaalet paa spekulationer indtil han tilslut blev fuldstændig ruinert.<noinclude><references/></noinclude> 87kmgtoel1z1ubo9zmwlytm6wk7onlj 104 142085 329316 329196 2026-08-04T14:52:32Z Øystein Tvede 3938 329316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naar hun bare ikke ber os om at laane hende penger, bemerket mor. — Det er høist sandsynlig at hun gjør, sa far rolig. Taler hun fransk? — Meget daarlig. — Hm. Forresten er det akkurat det samme. Jeg synes du sa, at du ogsaa hadde invitert hendes datter; efter hvad nogen har fortalt mig, skal hun være en meget søt og dannet ung pike. — Saa! da ligner hun ikke sin mor. — Hellerikke sin far, sa far; han var nok ogsaa dannet, men dum. Mor sukket og blev tankefuld. Far taug. Jeg følte mig meget pinlig under hele samtalen. Efter middagen gik jeg ned i haven, men uten at ta med mig bøssen. Jeg lovet mig selv ikke at nærme mig den »Sasjekinske have«, men en uimotstaaelig magt drev mig henimot den — og ikke forgjæves. Neppe var jeg kommen hen til gjærdet, før jeg fik se Sinaida. Denne gang var hun alene. Hun holdt en bok mellem hænderne og bevæget sig langsomt paa veien. Hun la ikke merke til mig. Jeg var nær ved at la hende gaa forbi; men pludselig betænkte jeg mig og hostet. Hun vendte sig om, men stanset ikke, tok med haanden bort fra ansigtet det brede lyseblaa baand, som faldt ned fra hendes runde straahat, saa paa mig, smilte sagte og rettet igjen sine øine paa boken.<noinclude><references/></noinclude> d00s8kt6rsf7jugxhysamseahd2hqg0 104 142086 329410 329198 2026-08-05T03:15:27Z Øystein Tvede 3938 329410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg tok av luen, blev raadvild staaende litt paa samme sted, og fjernet mig med tungt hjerte. Que suis-je pour elle? tænkte jeg (Gud vet hvorfor) paa fransk. Der hørtes kjendte skridt bak mig; jeg saa mig om — med sin hurtige og lette gang kom min far mot mig. — Er det den unge fyrstinde? spurte han. — Ja. — Kjender du hende da? — Jeg saa hende imorges hos den gamle fyrstinde. Far stanset, dreiet sig rundt paa hælen og gik tilbake igjen. Da han nærmet sig Sinaida, hilste han høflig paa hende. Hun hilste igjen med en smule forundring i ansigtet og sænket boken. Jeg saa, at hun fulgte ham med øinene. Min far klædte sig altid meget smakfuldt, eiendommelig og enkelt, men aldrig før hadde hans skikkelse forekommet mig saa slank, aldrig før sat hans graa hat saa smukt paa hans krusede hode. Jeg vilde gaa henimot Sinaida, men hun la ikke engang merke til mig, løftet boken igjen og fjernet sig. {{c|IV}} Hele aftenen og den følgende morgen tilbragte jeg i en slags forsagt bedøvelse. Jeg mindes, at jeg forsøkte at arbeide og tok fat paa Kaidanov — men forgjæves fór linjerne og siderne i den berømte avhandling forbi mine øine.<noinclude><references/></noinclude> afxnht3s0jy2y529mngihkk5x9vzsef 104 142088 329411 329200 2026-08-05T03:16:09Z Øystein Tvede 3938 329411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne nye skikkelse forekom hun mig at være deilig. Hun bar en let musselinskjole med lyseblaa striper; hendes haar faldt efter engelsk mode nedover kinderne i lange krøller; denne haaropsætning svarte godt til ansigtets kolde uttryk. Far sat ved siden av hende under middagen og konverserte hende med den ham egne rolige og galante høflighet. Han betragtet hende av og til — ogsaa hun saa undertiden paa ham, men saa underlig, næsten fiendtlig. De førte samtalen paa fransk; jeg husker jeg blev slaat av Sinaidas rene uttale. Den gamle fyrstinde var ved bordet like ugenert som ellers, hun spiste meget og roste retterne. Min mor var øiensynlig kjed hende og svarte hende med en viss sørgmodig foragt; far rynket av og til øienbrynene litt. Hellerikke Sinaida syntes min mor om. — Hvor hovmodig hun var, sa hun den næste dag, og hvad har hun at være stolt av, — hun med sin grisettemine. — Du har vistnok aldrig set nogen grisette, bemerket far. — Gudskelov, nei! — Ja sandelig gudskelov {{. . .}} men hvorledes kan du da tale om dem? Mig viste Sinaida ikke den mindste opmerksomhet. Straks efter middagen begyndte fyrstinden at ta avsked. — Jeg vil gjøre regning paa Deres beskyttelse, Marja Nikolajevna og Peter Vasilitsch, sa hun i en syngende tone til min mor og far. Hvad skal man<noinclude><references/></noinclude> h50f77ihhl0dk31c5ss2ldmwi83a2zz 104 142089 329412 329201 2026-08-05T03:17:12Z Øystein Tvede 3938 329412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjøre! Der har været andre tider, men de er forbi. Her ser dere mig — en fyrstinde, la hun til med en ubehagelig latter, naar der intet er at fortære, hvad skal man da med ære?<ref>Et russisk ordsprog.</ref> Far bukket høflig og fulgte hende til entrédøren. Jeg stod like ved i min korte jakke og saa ned i gulvet som en dødsdømt. Sinaidas opførsel mot mig hadde fuldstændig knust mig. Hvor stor blev da ikke min forundring, da hun, idet hun gik forbi mig, hurtig hvisket til mig med det samme ømme uttryk i øinene som før: Kom til os klokken otte iaften, hører De, men sikkert {{. . .}} Av forbauselse formaadde jeg bare at slaa hænderne sammen — men hurtig var hun ute, idet hun kastet et hvitt skjerf over hodet. {{c|VII}} Iført min kjole og med haaret stroket høit op i en dusk over panden, traadte jeg præcis kl. otte ind i entreen til den Kile fløi, hvor fyrstinden bodde. Den gamle tjener saa grætten paa mig og reiste sig uvillig fra bænken. I stuen lød der muntre stemmer. Jeg aapnet døren, men blev forbauset staaende. Midt i værelset stod Sinaida paa en stol og holdt en herrehat i haanden; omkring stolen stod fem herrer i ring. De forsøkte at stikke hænderne ned i hatten, men<noinclude><references/></noinclude> dj1nlcymimb0lcflxk43qtqvxqs8sl1 329426 329412 2026-08-05T11:40:54Z Øystein Tvede 3938 329426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjøre! Der har været andre tider, men de er forbi. Her ser dere mig — en fyrstinde, la hun til med en ubehagelig latter, naar der intet er at fortære, hvad skal man da med ære?<ref>Et russisk ordsprog.</ref> Far bukket høflig og fulgte hende til entrédøren. Jeg stod like ved i min korte jakke og saa ned i gulvet som en dødsdømt. Sinaidas opførsel mot mig hadde fuldstændig knust mig. Hvor stor blev da ikke min forundring, da hun, idet hun gik forbi mig, hurtig hvisket til mig med det samme ømme uttryk i øinene som før: Kom til os klokken otte iaften, hører De, men sikkert {{. . .}} Av forbauselse formaadde jeg bare at slaa hænderne sammen — men hurtig var hun ute, idet hun kastet et hvitt skjerf over hodet. {{c|VII}} Iført min kjole og med haaret strøket høit op i en dusk over panden, traadte jeg præcis kl. otte ind i entreen til den lille fløi, hvor fyrstinden bodde. Den gamle tjener saa grætten paa mig og reiste sig uvillig fra bænken. I stuen lød der muntre stemmer. Jeg aapnet døren, men blev forbauset staaende. Midt i værelset stod Sinaida paa en stol og holdt en herrehat i haanden; omkring stolen stod fem herrer i ring. De forsøkte at stikke hænderne ned i hatten, men<noinclude><references/></noinclude> sdcl1wxi5a439xpcl9ggimerkwpcz95 104 142090 329427 329202 2026-08-05T11:41:41Z Øystein Tvede 3938 329427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun løftet den op i veiret og rystet den kraftig. Da hun fik øie paa mig, ropte hun: Stop, stop! Der kommer en ny gjest, han maa ogsaa faa en billet, og hun hoppet let ned av stolen og grep mig i opslaget paa kjolen. — Kom da, sa hun, hvorfor blir De staaende der? Mine herrer, tillat mig at præsentere: hr. Valdemar, vor nabos søn. Og, fortsatte hun, idet hun vendte sig til mig og efter tur pekte paa hver av gjesterne, grev Malevsky, doktor Luschin, digteren Maidanov, pensioneret kaptein Nirmazky og Belovsorov, husarofficer, hvem De allerede har set. Anbefaler til hverandre paa det bedste. Jeg blev saa flau, at jeg ikke hilste engang. I doktor Luschin gjenkjendte jeg den samme mørkladne herre, som saa ubarmhjertig hadde gjort mig skamfuld i haven; de andre var mig ubekjendte. — Greve! fortsatte Sinaida, skriv en billet til hr. Valdemar. — Det er uretfærdig, svarte greven med et anstrøk av polsk akcent. Det var en meget smuk og elegant klædt mørk herre, med uttryksfulde brune øine, en smal, blek næse og tynde knebler over en liten mund. Hr. Valdemar har ikke været med at leke pantelek med os. — Det er uretfærdig, gjentok Belovsorov og den herre, som blev præsentert for mig som pensionert kaptein, en mand paa firti aar, med et indtil hæslighet<noinclude><references/></noinclude> qvsjpjm69aie3g3ig08q2fu6d1lfp3l 104 142091 329428 329203 2026-08-05T11:42:05Z Øystein Tvede 3938 329428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>koparret ansigt, krushaaret som en araber, litt foroverbøiet, hjulbenet og klædt i en militærkappe som manglet epauletter og var opknappet. — Skriv en billet, sier jeg Dem, gjentok fyrstinden. Hvad er det for opstyr? Hr. Valdemar er sammen med os for første gang, og derfor gjælder ingen love for ham idag. Det er ikke noget at knurre over — skriv! Jeg vil det slik. Greven trak paa skuldrene, men bøide dog lydig hodet, tok pennen i sin hvite ringbesatte haand, rev av et stykke papir og begyndte at skrive paa det. — Men tillat mig i det mindste at forklare hr. Valdemar hvad det her dreier sig om, begyndte Luschin i en spottende tone, for han ser aldeles uforstaaende ut. Ser De, unge mand, vi leker pantelek; fyrstinden er idømt en bod, og den, som trækker et heldig lod faar ret til at kysse hendes lille haand. Har De forstaat hvad jeg sa Dem? Jeg stod kun og saa paa ham og blev staaende som bedøvet, mens fyrstinden atter sprang op paa stolen og gav sig til at ryste hatten. Alle trak sig efter hende og jeg bak de andre. — Maidanov, sa Sinaida til en høi, ung mand med magert ansigt, smaa sykelige øine og ualmindelig langt sort haar, De som digter bør vise Dem ædelmodig og gi Deres billet til hr. Valdemar, saa at han istedenfor en chance kan faa to chancer til at vinde. Men Maidanov rystet avvisende paa hodet og strøk<noinclude><references/></noinclude> dgev38achxg47ac0hcqkz6jqzpen9at 104 142092 329308 329204 2026-08-04T14:46:45Z Øystein Tvede 3938 329308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haaret op over panden. Jeg stak min haand ned i hatten efter alle de andre, tok en billet og foldet den ut {{. . .}} Aa, Gud, hvad gik der av mig, da jeg saa skrevet paa den ordet: »Kysset«! — Kysset, undslap det mig uforvarende. — Bravo! han vandt, ropte fyrstinden, hvor jeg er glad! Hun steg ned av stolen og saa mig ind i øinene saa kjærlig og lyst, at mit hjerte holdt paa at springe. Men De, er De ogsaa glad? spurte hun mig. — Jeg? . . mumlet jeg. — Sælg mig Deres billet, lød det pludselig i mit øre fra Belovsorov. Jeg byr Dem hundrede rubler. Jeg svarte ham med et blik saa fuldt av harme, at Sinaida klappet i hænderne, og Luschin utbrøt: Det var godt gjort! — Men, fortsatte han, som ceremonimester er jeg forpligtet til at paase overholdelsen av alle regler. Hr. Valdemar, De bøier det ene knæ til gulvet. Saaledes bruker vi det. Sinaida stillet sig foran mig, bøide hodet litt over til den ene side, likesom for bedre at kunne se mig og rakte mig høitidelig haanden. Det sortnet for mine øine; jeg vilde boie det ene knæ, men faldt ned paa begge og berørte saa übehændig hendes fingre med mine læber, at jeg rev næsespidsen paa hendes negler. — Godt! ropte Luschin og hjalp mig op. Panteleken fortsattes. Sinaida lot mig sitte ved siden av sig. Hvilke straffe opfandt hun ikke! Hun skulde<noinclude><references/></noinclude> gyfy5ns4st8n57rfn93jtp7ng4t13zm 329350 329308 2026-08-04T15:08:08Z Øystein Tvede 3938 329350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haaret op over panden. Jeg stak min haand ned i hatten efter alle de andre, tok en billet og foldet den ut {{. . .}} Aa, Gud, hvad gik der av mig, da jeg saa skrevet paa den ordet: »Kysset«! — Kysset, undslap det mig uforvarende. — Bravo! han vandt, ropte fyrstinden, hvor jeg er glad! Hun steg ned av stolen og saa mig ind i øinene saa kjærlig og lyst, at mit hjerte holdt paa at springe. Men De, er De ogsaa glad? spurte hun mig. — Jeg? . . mumlet jeg. — Sælg mig Deres billet, lød det pludselig i mit øre fra Belovsorov. Jeg byr Dem hundrede rubler. Jeg svarte ham med et blik saa fuldt av harme, at Sinaida klappet i hænderne, og Luschin utbrøt: Det var godt gjort! — Men, fortsatte han, som ceremonimester er jeg forpligtet til at paase overholdelsen av alle regler. Hr. Valdemar, De bøier det ene knæ til gulvet. Saaledes bruker vi det. Sinaida stillet sig foran mig, bøide hodet litt over til den ene side, likesom for bedre at kunne se mig og rakte mig høitidelig haanden. Det sortnet for mine øine; jeg vilde bøie det ene knæ, men faldt ned paa begge og berørte saa übehændig hendes fingre med mine læber, at jeg rev næsespidsen paa hendes negler. — Godt! ropte Luschin og hjalp mig op. Panteleken fortsattes. Sinaida lot mig sitte ved siden av sig. Hvilke straffe opfandt hun ikke! Hun skulde<noinclude><references/></noinclude> 8smotmppy58lreo31gjexuuh7rlb41f 329429 329350 2026-08-05T11:42:23Z Øystein Tvede 3938 329429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haaret op over panden. Jeg stak min haand ned i hatten efter alle de andre, tok en billet og foldet den ut {{. . .}} Aa, Gud, hvad gik der av mig, da jeg saa skrevet paa den ordet: »Kysset«! — Kysset, undslap det mig uforvarende. — Bravo! han vandt, ropte fyrstinden, hvor jeg er glad! Hun steg ned av stolen og saa mig ind i øinene saa kjærlig og lyst, at mit hjerte holdt paa at springe. Men De, er De ogsaa glad? spurte hun mig. — Jeg? . . mumlet jeg. — Sælg mig Deres billet, lød det pludselig i mit øre fra Belovsorov. Jeg byr Dem hundrede rubler. Jeg svarte ham med et blik saa fuldt av harme, at Sinaida klappet i hænderne, og Luschin utbrøt: Det var godt gjort! — Men, fortsatte han, som ceremonimester er jeg forpligtet til at paase overholdelsen av alle regler. Hr. Valdemar, De bøier det ene knæ til gulvet. Saaledes bruker vi det. Sinaida stillet sig foran mig, bøide hodet litt over til den ene side, likesom for bedre at kunne se mig og rakte mig høitidelig haanden. Det sortnet for mine øine; jeg vilde bøie det ene knæ, men faldt ned paa begge og berørte saa ubehændig hendes fingre med mine læber, at jeg rev næsespidsen paa hendes negler. — Godt! ropte Luschin og hjalp mig op. Panteleken fortsattes. Sinaida lot mig sitte ved siden av sig. Hvilke straffe opfandt hun ikke! Hun skulde<noinclude><references/></noinclude> t9lsvth6wrt11ibnughvik1ulmnligl 104 142093 329317 329205 2026-08-04T14:53:09Z Øystein Tvede 3938 329317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blandt andet forestille en statue og valgte til fotstykket for sig den hæslige Nirmazky, hvem hun befalte at lægge sig med ansigtet ned og hodet bøiet ind mot brystet. Latteren hørte ikke op et øieblik. Jeg, som hadde faat en isolert og nøktern opdragelse og var opvokset i et herskabelig og værdig hjem, blev svimmel av al denne støi, alt dette spektakel, denne utvungne, næsten voldsomme munterhet og denne uvante fortrolighet mellem ukjendte mennesker. Jeg blev beruset som av vin. Jeg begyndte at le og snakke meget høiere end de andre, saa at selv den gamle fyrstinde, som sat i sideværelset med en skriver fra kontoret Iverskija Vorota, der var tilkaldt til konferanse, kom ind for at se paa mig. Men jeg følte mig saa lykkelig, at jeg, som man sier, gav en god dag i alle drillerier og alle de skjæve øiekast, som blev sendt mig fra de andre. Sinaida vedblev at foretrække mig og lot mig ikke gaa fra sig. Ved en av straffene faldt det paa mig at sitte ved siden av hende tildækket av det samme silketeppe som hun: jeg hadde at betro hende ''min hemmelighet''. Jeg mindes hvorledes vore hoder med ett befandt sig i et lummert, halvt gjennemsigtig duftende mørke, hvorledes hendes øine lyste nær mig saa mildt, og hvorledes de aapne læber aandet varmt, hvorledes tænderne skinte og hvorledes hendes håar brændende kildret mit ansigt. Jeg taug. Hun smilte hemmelighetsfuld og skjelmsk og hvisket tilslut: Nu, hvad?<noinclude><references/></noinclude> qm2k5vpji4kmm0q5603dn765v97lv84 329430 329317 2026-08-05T11:42:55Z Øystein Tvede 3938 329430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blandt andet forestille en statue og valgte til fotstykket for sig den hæslige Nirmazky, hvem hun befalte at lægge sig med ansigtet ned og hodet bøiet ind mot brystet. Latteren hørte ikke op et øieblik. Jeg, som hadde faat en isolert og nøktern opdragelse og var opvokset i et herskabelig og værdig hjem, blev svimmel av al denne støi, alt dette spektakel, denne utvungne, næsten voldsomme munterhet og denne uvante fortrolighet mellem ukjendte mennesker. Jeg blev beruset som av vin. Jeg begyndte at le og snakke meget høiere end de andre, saa at selv den gamle fyrstinde, som sat i sideværelset med en skriver fra kontoret Iverskija Vorota, der var tilkaldt til konferanse, kom ind for at se paa mig. Men jeg følte mig saa lykkelig, at jeg, som man sier, gav en god dag i alle drillerier og alle de skjæve øiekast, som blev sendt mig fra de andre. Sinaida vedblev at foretrække mig og lot mig ikke gaa fra sig. Ved en av straffene faldt det paa mig at sitte ved siden av hende tildækket av det samme silketeppe som hun: jeg hadde at betro hende ''min hemmelighet''. Jeg mindes hvorledes vore hoder med ett befandt sig i et lummert, halvt gjennemsigtig duftende mørke, hvorledes hendes øine lyste nær mig saa mildt, og hvorledes de aapne læber aandet varmt, hvorledes tænderne skinte og hvorledes hendes haar brændende kildret mit ansigt. Jeg taug. Hun smilte hemmelighetsfuld og skjelmsk og hvisket tilslut: Nu, hvad?<noinclude><references/></noinclude> a90kgkqzcr6woahjip1hfagxgfcrs98 104 142094 329318 329206 2026-08-04T14:53:25Z Øystein Tvede 3938 329318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mens jeg blot rødmet og lo, vovet neppe at aande og vendte hodet bort. Vi blev kjed denne pantelek og begyndte paa en ny. Aa, Gud! hvor var jeg ikke henrykt da jeg — ikke snar nok i vendingen — pludselig fik et haardt slag av hende paa fingrene. Siden gjorde jeg mig med vilje distræt, men hun narret mig og rørte ikke mine fremstrakte hænder. Men hvad hadde vi ikke holdt paa med i aften! Vi spilte piano, vi sang, danset og fremstillet en sigøinerleir. Nirmazky blev forklædt som bjørn og fik drikke salt vand. Grev Malevsky viste os alle slags kortkunster og sluttet med at han, efter at ha blandet kortene, gav sig selv alle trumfer i whist, hvortil Luschin »hadde den ære at gratulere ham«. Maidanov læste op for os brudstykker av sit poem »Morderen« (stoffet var hentet fra romantikens tid), som han hadde til hensigt at utgi indbundet i sort bind med blodrød titel. Fra skriveren ved kontoret Iverskija Vorota stjal vi fra hans fang en hat og tvang ham til, for at indløse denne, at danse »kosatschok«; den gamle Vonifati blev utstaffert med en damekappe, og den unge fyrstinde tok en herrehat paa {{. . .}} At gjengi alt hvad der foregik er umulig. Kun Belovsorov holdt sig hele tiden i et hjørne for sig selv med et mørkt, sint utseende {{. . .}} Undertiden blev hans øine underløpne, han blev rød og saa ut som han vilde styrte sig over os allesammen og sprede os til alle kanter som fliser; men Sinaida behovet bare<noinclude><references/></noinclude> tho79dwixnyfbty0ohf81j2q164ood8 329431 329318 2026-08-05T11:43:21Z Øystein Tvede 3938 329431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mens jeg blot rødmet og lo, vovet neppe at aande og vendte hodet bort. Vi blev kjed denne pantelek og begyndte paa en ny. Aa, Gud! hvor var jeg ikke henrykt da jeg — ikke snar nok i vendingen — pludselig fik et haardt slag av hende paa fingrene. Siden gjorde jeg mig med vilje distræt, men hun narret mig og rørte ikke mine fremstrakte hænder. Men hvad hadde vi ikke holdt paa med i aften! Vi spilte piano, vi sang, danset og fremstillet en sigøinerleir. Nirmazky blev forklædt som bjørn og fik drikke salt vand. Grev Malevsky viste os alle slags kortkunster og sluttet med at han, efter at ha blandet kortene, gav sig selv alle trumfer i whist, hvortil Luschin »hadde den ære at gratulere ham«. Maidanov læste op for os brudstykker av sit poem »Morderen« (stoffet var hentet fra romantikens tid), som han hadde til hensigt at utgi indbundet i sort bind med blodrød titel. Fra skriveren ved kontoret Iverskija Vorota stjal vi fra hans fang en hat og tvang ham til, for at indløse denne, at danse »kosatschok«; den gamle Vonifati blev utstaffert med en damekappe, og den unge fyrstinde tok en herrehat paa {{. . .}} At gjengi alt hvad der foregik er umulig. Kun Belovsorov holdt sig hele tiden i et hjørne for sig selv med et mørkt, sint utseende {{. . .}} Undertiden blev hans øine underløpne, han blev rød og saa ut som han vilde styrte sig over os allesammen og sprede os til alle kanter som fliser; men Sinaida behøvet bare<noinclude><references/></noinclude> nxtscfk7eh0srfem0irmlukibmazczr 104 142095 329319 329207 2026-08-04T14:53:38Z Øystein Tvede 3938 329319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kaste et blik paa ham, true ham med fingeren og straks krøp han sammen i sit hjørne. Endelig blev vi trætte. Selv den gamle fyrstinde, der, som hun selv sa, nok var vant til slikt — ingen larm og støi kunde genere hende — begyndte at føle træthet og ønsket at faa ro. Henimot klokken tolv blev der servert aftens, som bestod av et stykke gammel tør ost og nogen kolde posteier med hakket skinke, som forekom mig mere velsmakende end de fineste posteier jeg nogensinde hadde spist; der var kun' en flaske vin, som dertil endda var av et meget besynderlig utseende: en mørk flaske med vid hals og vinen i den lugtet av rosenfarve; ingen dråk forresten av den. Træt, men uendelig lykkelig forlot jeg den lille fløi; ved avskeden trykket Sinaida kraftig min haand og smilte atter gaadefuldt. Tung og fugtig blæste nattevinden mig i mit op hetede ansigt; det saa ut som om et uveir trak op. De sorte skyer samlet sig i store masser og trak sig henover himmelen, idet de uophørlig skiftet sine røklignende former. Vinden rusket urolig trærnes mørke løy, og etsteds, langt borte i det fjerne, rullet tordenen dump og truende. Gjennem kjøkkengangen sneg jeg mig op paa mit værelse. Min tjener laa og sov paa gulvet, og jeg maatte træde over ham; han vaaknet, fik se mig og sa, at min mor igjen hadde været sint paa mig og vilde sende bud efter mig, men at far hadde forhin-<noinclude><references/></noinclude> 543mzb78r2b0z4v322n9m7s38ehosd6 329432 329319 2026-08-05T11:44:02Z Øystein Tvede 3938 329432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kaste et blik paa ham, true ham med fingeren og straks krøp han sammen i sit hjørne. Endelig blev vi trætte. Selv den gamle fyrstinde, der, som hun selv sa, nok var vant til slikt — ingen larm og støi kunde genere hende — begyndte at føle træthet og ønsket at faa ro. Henimot klokken tolv blev der servert aftens, som bestod av et stykke gammel tør ost og nogen kolde posteier med hakket skinke, som forekom mig mere velsmakende end de fineste posteier jeg nogensinde hadde spist; der var kun en flaske vin, som dertil endda var av et meget besynderlig utseende: en mørk flaske med vid hals og vinen i den lugtet av rosenfarve; ingen drak forresten av den. Træt, men uendelig lykkelig forlot jeg den lille fløi; ved avskeden trykket Sinaida kraftig min haand og smilte atter gaadefuldt. Tung og fugtig blæste nattevinden mig i mit ophetede ansigt; det saa ut som om et uveir trak op. De sorte skyer samlet sig i store masser og trak sig henover himmelen, idet de uophørlig skiftet sine røklignende former. Vinden rusket urolig trærnes mørke løv, og etsteds, langt borte i det fjerne, rullet tordenen dump og truende. Gjennem kjøkkengangen sneg jeg mig op paa mit værelse. Min tjener laa og sov paa gulvet, og jeg maatte træde over ham; han vaaknet, fik se mig og sa, at min mor igjen hadde været sint paa mig og vilde sende bud efter mig, men at far hadde forhin-<noinclude><references/></noinclude> pn7hdmtu6lt40vxkt4tf23qweoue65q 104 142096 329433 329208 2026-08-05T11:45:28Z Øystein Tvede 3938 329433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dret det. (Jeg pleide aldrig at lægge mig uten at si godnat til mor og uten at ha bedt om hendes velsignelse.) Det var ikke noget at gjøre ved det! Jeg sa til tjeneren at jeg vilde klæ av mig og lægge mig selv og slukket lyset. Men jeg klædte ikke av mig og la mig ikke. Jeg satte mig paa en stol og blev længe sittende som fortryllet. Det jeg følte, var saa nyt og deilig {{. . .}} Uten at røre paa mig eller at se mig omkring sat jeg der, aandet langsomt og lo kun undertiden i mine tanker ved erindringen, eller følte en indre kulde ved tanken paa at jeg elsket, at her var den, kjærligheten. Sinaidas ansigt svævet langsomt forbi mig i mørket — det svævet, men blev ikke borte; hendes læber smilte stadig med det samme gaadefulde smil, hendes øine saa paa mig fra siden spørgende, drømmende og ømt {{. . .}} likesom i det øieblik, da jeg skiltes fra hende. Endelig reiste jeg mig, nærmet mig sengen paa taaspidserne, og uten at klæ mig av la jeg mit hode forsigtig paa puten, som om jeg var bange for ved en voldsom bevægelse at bringe i uorden det jeg følte . . . Jeg la mig men hikket ikke engang øinene. Straks efter bemerket jeg at gjenskinnet av en svak lysning trængte sig ind i mit værelse. Jeg reiste mig og saa bort mot vinduet. Vinduskarmen traadte tydelig frem av de hvite, mystisk glinsende ruter. Uveiret, tænkte jeg. Og virkelig var det uveiret, men det var langt borte, saa at man kunde næsten ikke høre tordenen.<noinclude><references/></noinclude> bie0itmwtyd3q9krdade20dii8ckvif 329435 329433 2026-08-05T11:46:10Z Øystein Tvede 3938 329435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dret det. (Jeg pleide aldrig at lægge mig uten at si godnat til mor og uten at ha bedt om hendes velsignelse.) Det var ikke noget at gjøre ved det! Jeg sa til tjeneren at jeg vilde klæ av mig og lægge mig selv og slukket lyset. Men jeg klædte ikke av mig og la mig ikke. Jeg satte mig paa en stol og blev længe sittende som fortryllet. Det jeg følte, var saa nyt og deilig {{. . .}} Uten at røre paa mig eller at se mig omkring sat jeg der, aandet langsomt og lo kun undertiden i mine tanker ved erindringen, eller følte en indre kulde ved tanken paa at jeg elsket, at her var den, kjærligheten. Sinaidas ansigt svævet langsomt forbi mig i mørket — det svævet, men blev ikke borte; hendes læber smilte stadig med det samme gaadefulde smil, hendes øine saa paa mig fra siden spørgende, drømmende og ømt {{. . .}} likesom i det øieblik, da jeg skiltes fra hende. Endelig reiste jeg mig, nærmet mig sengen paa taaspidserne, og uten at klæ mig av la jeg mit hode forsigtig paa puten, som om jeg var bange for ved en voldsom bevægelse at bringe i uorden det jeg følte . . . Jeg la mig men lukket ikke engang øinene. Straks efter bemerket jeg at gjenskinnet av en svak lysning trængte sig ind i mit værelse. Jeg reiste mig og saa bort mot vinduet. Vinduskarmen traadte tydelig frem av de hvite, mystisk glinsende ruter. Uveiret, tænkte jeg. Og virkelig var det uveiret, men det var langt borte, saa at man kunde næsten ikke høre tordenen.<noinclude><references/></noinclude> r2z9tq6s3qhz0hdohcbphqtwpziqhpl 104 142097 329320 329209 2026-08-04T14:53:57Z Øystein Tvede 3938 329320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kim lynene drog sig uavbrutt i lange, forgrenede striper henover himmelen med en blek, mat glans, uten hurtige glimt, snart blussende op og snart dalende som døende fugls vinger. Jeg stod op, gik hen til vinduet og blev staaende der til om morgenen . . . Lynene blinket uophørlig; det var, som folket kalder det, en »spurvenat«. Jeg stod og saa utover den tause sandslette, Neskutschnys mørke have, de gule fasader av de fjerne bygninger, der syntes at skjælve ved hvereneste opblussen av lynet {{. . .}} Jeg stod — og kunde ikke løsrive mig. Disse stumme lyn, disse vedvarende lysninger syntes at stemme overens med de tause og hemmelige tanker, som bevæget sig i min sjæl. Dagen begyndte at bryte frem; morgenrøden tegnet sig i purpurrøde flekker paa himmelen. Med solens opkomst bleknet lynene og avtok litt efter litt, indtil de tilslut kun viste sig med lange mellemrum og for svandt i den nye dags klare og utvilsomme lys {{. . .}} Ogsaa i mig forsvandt mine lyn. Jeg følte en stor træthet og stilhet {{. . .}} men Sinaidas billede svævet endnu seirende for min sjæl. Kun syntes dette billede nu at være beroliget selv; som en svane, der flyver op fra sivene, steg det op og skilte sig fra de andre skikkelser som omgav det uten at tiltrække det. Og da jeg slumret ind bøiet jeg mig for sidste gang imot dette billede med et ømt farvel og en tillidsfuld tilbedelse {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> 1bma3u22pb3hxw6kphj5ybn9sca4uo5 329434 329320 2026-08-05T11:45:50Z Øystein Tvede 3938 329434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kun lynene drog sig uavbrutt i lange, forgrenede striper henover himmelen med en blek, mat glans, uten hurtige glimt, snart blussende op og snart dalende som døende fugls vinger. Jeg stod op, gik hen til vinduet og blev staaende der til om morgenen . . . Lynene blinket uophørlig; det var, som folket kalder det, en »spurvenat«. Jeg stod og saa utover den tause sandslette, Neskutschnys mørke have, de gule fasader av de fjerne bygninger, der syntes at skjælve ved hvereneste opblussen av lynet {{. . .}} Jeg stod — og kunde ikke løsrive mig. Disse stumme lyn, disse vedvarende lysninger syntes at stemme overens med de tause og hemmelige tanker, som bevæget sig i min sjæl. Dagen begyndte at bryte frem; morgenrøden tegnet sig i purpurrøde flekker paa himmelen. Med solens opkomst bleknet lynene og avtok litt efter litt, indtil de tilslut kun viste sig med lange mellemrum og for svandt i den nye dags klare og utvilsomme lys {{. . .}} Ogsaa i mig forsvandt mine lyn. Jeg følte en stor træthet og stilhet {{. . .}} men Sinaidas billede svævet endnu seirende for min sjæl. Kun syntes dette billede nu at være beroliget selv; som en svane, der flyver op fra sivene, steg det op og skilte sig fra de andre skikkelser som omgav det uten at tiltrække det. Og da jeg slumret ind bøiet jeg mig for sidste gang imot dette billede med et ømt farvel og en tillidsfuld tilbedelse {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> t49xcmy8cmc58mkb95e0rrc5diowr6j 329436 329434 2026-08-05T11:46:30Z Øystein Tvede 3938 329436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kun lynene drog sig uavbrutt i lange, forgrenede striper henover himmelen med en blek, mat glans, uten hurtige glimt, snart blussende op og snart dalende som døende fugls vinger. Jeg stod op, gik hen til vinduet og blev staaende der til om morgenen . . . Lynene blinket uophørlig; det var, som folket kalder det, en »spurvenat«. Jeg stod og saa utover den tause sandslette, Neskutschnys mørke have, de gule fasader av de fjerne bygninger, der syntes at skjælve ved hvereneste opblussen av lynet {{. . .}} Jeg stod — og kunde ikke løsrive mig. Disse stumme lyn, disse vedvarende lysninger syntes at stemme overens med de tause og hemmelige tanker, som bevæget sig i min sjæl. Dagen begyndte at bryte frem; morgenrøden tegnet sig i purpurrøde flekker paa himmelen. Med solens opkomst bleknet lynene og avtok litt efter litt, indtil de tilslut kun viste sig med lange mellemrum og forsvandt i den nye dags klare og utvilsomme lys {{. . .}} Ogsaa i mig forsvandt mine lyn. Jeg følte en stor træthet og stilhet {{. . .}} men Sinaidas billede svævet endnu seirende for min sjæl. Kun syntes dette billede nu at være beroliget selv; som en svane, der flyver op fra sivene, steg det op og skilte sig fra de andre skikkelser som omgav det uten at tiltrække det. Og da jeg slumret ind bøiet jeg mig for sidste gang imot dette billede med et ømt farvel og en tillidsfuld tilbedelse {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> 8y1j057mvxa5ivhao582kl8vmi06nk0 104 142104 329321 329216 2026-08-04T14:54:31Z Øystein Tvede 3938 329321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige, spillende kræfter. Hendes ansigt vekslet uavbrutt og uttrykte næsten samtidig spot, eftertanke og lidenskap. Som skyerne paa en solrik og vindig dag svævet forskjelligartede Meiser let og hurtig henover hendes øine og læber. Enhver av hendes tilbedere var hende like uundværlig. Belovsorov, som hun undertiden kaldte »min bjørn« eller blot »min«, hadde uten betænkning med glæde kastet sig i Men for hende. Da han hadde liten tro paa sine aandelige egenskaper, og ikke synderlig større paa sine andre evner, overhængte han hende bestandig med forslag om egteskap, idet han hentydet til, at de andre kun gjorde kur til hende. Maidanov tilfredsstillet de poetiske anlæg i hendes sjæl; kold som næsten alle forfattere, satte han hele sin kraft ind paa at forsikre hende, og kanske ogsaa sig selv — om at han tilbad hende; han besang hende i endeløse digte og deklamerte dem for hende med overdreven oprigtig begeistring. Hun næret nok sympati for ham, men kunde untertiden ikke la være at drille ham litt; hun hadde ikke synderlig tro paa ham, og naar hun hadde hort nok av hans utgydelser nødte hun ham til at læse op noget av Puschkin, for, som hun sa, at rense luften. Doktor Luschin, spotsk og kynisk i sin tale, kjendte hende bedre end alle de andre, — og elsket hende høiere end de andre, skjønt han skjændte paa hende baade like op i oinene og bak hendes ryg. Hun agtet ham, men gav ham ikke efter, og lot ham undertiden<noinclude><references/></noinclude> k5fop9tc5eu8hvd2vy0phg7noij3y45 329351 329321 2026-08-04T15:08:32Z Øystein Tvede 3938 329351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige, spillende kræfter. Hendes ansigt vekslet uavbrutt og uttrykte næsten samtidig spot, eftertanke og lidenskap. Som skyerne paa en solrik og vindig dag svævet forskjelligartede Meiser let og hurtig henover hendes øine og læber. Enhver av hendes tilbedere var hende like uundværlig. Belovsorov, som hun undertiden kaldte »min bjørn« eller blot »min«, hadde uten betænkning med glæde kastet sig i Men for hende. Da han hadde liten tro paa sine aandelige egenskaper, og ikke synderlig større paa sine andre evner, overhængte han hende bestandig med forslag om egteskap, idet han hentydet til, at de andre kun gjorde kur til hende. Maidanov tilfredsstillet de poetiske anlæg i hendes sjæl; kold som næsten alle forfattere, satte han hele sin kraft ind paa at forsikre hende, og kanske ogsaa sig selv — om at han tilbad hende; han besang hende i endeløse digte og deklamerte dem for hende med overdreven oprigtig begeistring. Hun næret nok sympati for ham, men kunde untertiden ikke la være at drille ham litt; hun hadde ikke synderlig tro paa ham, og naar hun hadde hort nok av hans utgydelser nødte hun ham til at læse op noget av Puschkin, for, som hun sa, at rense luften. Doktor Luschin, spotsk og kynisk i sin tale, kjendte hende bedre end alle de andre, — og elsket hende høiere end de andre, skjønt han skjændte paa hende baade like op i øinene og bak hendes ryg. Hun agtet ham, men gav ham ikke efter, og lot ham undertiden<noinclude><references/></noinclude> h91lbmlv6hgg0cdz787ph4g9kd3wgwe 104 142105 329311 329217 2026-08-04T14:49:40Z Øystein Tvede 3938 329311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde fole, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Xuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler. vil De. hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort. bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun srak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun ståk naalen temmelig langt ind og saa ham ind i oinene. der forgjæves sokte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok. men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Alen kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nod, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesloshet og fordringsloshet. Hvad der saa hændte. om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> acsdmxye8d4l0a8o1iz5tjebcb6nces 329313 329311 2026-08-04T14:50:54Z Øystein Tvede 3938 329313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde føle, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Xuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler. vil De. hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort. bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun srak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun ståk naalen temmelig langt ind og saa ham ind i oinene. der forgjæves sokte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok. men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Alen kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nod, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesloshet og fordringsloshet. Hvad der saa hændte. om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> 8h8ime5qbf5r4j5zwsu248hnfokww9x 329352 329313 2026-08-04T15:08:45Z Øystein Tvede 3938 329352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde føle, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Xuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler. vil De. hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort. bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun srak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun ståk naalen temmelig langt ind og saa ham ind i øinene. der forgjæves sokte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok. men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Alen kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nod, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesloshet og fordringsloshet. Hvad der saa hændte. om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> ld4tsw4f7eouhevb94dvueygw4rbgxo 329381 329352 2026-08-04T18:20:41Z Øystein Tvede 3938 329381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde føle, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Nuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler. vil De. hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort. bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun srak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun ståk naalen temmelig langt ind og saa ham ind i øinene. der forgjæves sokte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok. men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Alen kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nod, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesloshet og fordringsloshet. Hvad der saa hændte. om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> 6bji50gugkhklw1ec75f92eknsr9x16 104 142107 329322 329219 2026-08-04T14:54:51Z Øystein Tvede 3938 329322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig for min mor, som ikke næret nogen velvilje for Sinaida, og som vogted paa os med uvillige øine. Min far frygtet jeg mindre; han syntes ikke at lægge merke til mig, og med Sinaida talte han litet, men paa en særlig klok og betydningsfuld maate. Jeg op hørte med at arbeide, læse, opgav endog mine spaser turer i omegnen og red ikke ut mere. Som et insekt, som holdes tilbake i en traad om benet, drev jeg stadig omkring den lille yndlings fløi; jeg skulde gjerne ha været der bestandig .. . men det var umulig. Min mor var ærgerlig paa mig, og Sinaida selv jog mig under tiden bort. Da lukket jeg mig inde paa mit værelse eller skjulte mig paa det mest avsidesliggende sted i ha ven, klatret op paa den ødelagte drivhusmur, hang med benene utover den del av muren, som vendte mot veien, sat der hele timer og stirret, stirret uten at se noget. Tæt ved mig, mellem de støvede brændenesler flagret nogen hvite sommerfugler dovent omkring; en modig spurv satte sig ikke langt fra mig paa en halvt op smuldret rød mursten og peb av fuld hals, mens den uophørlig bevæget kroppen og vippet med halen. De altid mistroiske skjærer sat i toppen paa en nøken bjerk og skrek av og til; vinden og solen lekte mild i dens tynde grene. Klokkeklangen fra klostret Donskoj lød av og til rolig og vemodig, mens jeg fremdeles sat, stirret ut i luften og lyttet, og min sjæl fyldtes av en übeskrivelig stemning, hvori alt fløt sammen, baade sørgmodighet, glæde, forutfølelse av det kommende, lyst<noinclude><references/></noinclude> 88a2reur8tsljfne0472jk7xahmy3un 329376 329322 2026-08-04T18:14:38Z Øystein Tvede 3938 329376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig for min mor, som ikke næret nogen velvilje for Sinaida, og som vogted paa os med uvillige øine. Min far frygtet jeg mindre; han syntes ikke at lægge merke til mig, og med Sinaida talte han litet, men paa en særlig klok og betydningsfuld maate. Jeg op hørte med at arbeide, læse, opgav endog mine spaser turer i omegnen og red ikke ut mere. Som et insekt, som holdes tilbake i en traad om benet, drev jeg stadig omkring den lille yndlings fløi; jeg skulde gjerne ha været der bestandig {{. . .}} men det var umulig. Min mor var ærgerlig paa mig, og Sinaida selv jog mig under tiden bort. Da lukket jeg mig inde paa mit værelse eller skjulte mig paa det mest avsidesliggende sted i ha ven, klatret op paa den ødelagte drivhusmur, hang med benene utover den del av muren, som vendte mot veien, sat der hele timer og stirret, stirret uten at se noget. Tæt ved mig, mellem de støvede brændenesler flagret nogen hvite sommerfugler dovent omkring; en modig spurv satte sig ikke langt fra mig paa en halvt op smuldret rød mursten og peb av fuld hals, mens den uophørlig bevæget kroppen og vippet med halen. De altid mistroiske skjærer sat i toppen paa en nøken bjerk og skrek av og til; vinden og solen lekte mild i dens tynde grene. Klokkeklangen fra klostret Donskoj lød av og til rolig og vemodig, mens jeg fremdeles sat, stirret ut i luften og lyttet, og min sjæl fyldtes av en übeskrivelig stemning, hvori alt fløt sammen, baade sørgmodighet, glæde, forutfølelse av det kommende, lyst<noinclude><references/></noinclude> 69uejzwy2u7t58odziqu0df7wezeqc6 104 142109 329363 329221 2026-08-04T15:15:17Z Øystein Tvede 3938 329363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa blek, der viste sig en saa dyp sørgmodighet, en saa inderlig træthet i hvert av hendes træk, at mit hjerte snørte sig sammen og jeg spurte uvilkaarlig hviskende: »Hvad feiler Dem?« Sinaida strakte sin haand ut, rykket op et græsstraa, bet det over og kastet det derpaa saa langt som mulig væk fra sig. — Holder De meget av mig? spurte hun endelig. Jeg svarte ikke, — og hvorfor behøvet jeg forresten at svare? — Jo? gjentok hun og betragtet mig fremdeles. Det er saa. Aldeles de samme øine, la hun til, blev tankefuld og skjulte ansigtet i sine hænder. — Alt er blit mig motbydelig, hvisket hun. Jeg skulde flygte til verdens ende, jeg holder det ikke ut, jeg kan ikke overvinde mig . . . Og hvad venter der mig i fremtiden! {{. . .}} Aa, hvor det knuger {{. . .}} hvor det knuger, min gud! — Hvorfor? spurte jeg frygtsom. Sinaida svarte ikke og trak kun paa skuldrene. Jeg laa fremdeles paa knæ og betragtet hende med dyp smerte. Hvert av hendes ord gik mig dypt til hjertet. Jeg tror, at jeg i det øieblik skulde ha git mit liv, bare for ikke at se hende fortvilet. Jeg saa paa hende, og skjønt jeg ikke kunde forstaa, hvad der knuget hende saa tungt, forestillet jeg mig dog tydelig, hvorledes hun i et an fald av uutholdelig smerte gik ut i haven — og sank ned paa jorden som død.<noinclude><references/></noinclude> 51o0fi3cq0eaw628cklfv56qracscwr 104 142110 329366 329222 2026-08-04T15:26:45Z Øystein Tvede 3938 329366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Rundt omkring var alt lyst og grønt; vinden suste mildt i trærnes løy og bøiet av og til en lang gren paa en bringebærbusk ned over Sinaidas hode. Et eller andet sted kurret turtelduerne og bierne summet lavt over det sparsomme græs. Ovenfra skinte den milde blaa himmel — men jeg følte mig saa sørgmodig {{. . .}} — Deklamer et eller andet digt for mig, sa Sinaida halvhøit og støttet sig paa albuen. Jeg liker at høre Dem deklamere digte. De synger litt, men det gjør ikke noget, det er saa ungdommelig. Deklamer »Paa Georgiens høie« for mig. Men sæt Dem først. Jeg satte mig ned og deklamerte »Paa Georgiens høie«. »At man ikke kan la være at elske det«, gjentok Sinaida. Se, derfor er poesien netop skjøn, at den fortæller os om det som ikke findes og som ikke blot er bedre end det der findes, men som ogsaa kommer nærmere sandheten {{. . .}} »At man ikke kan la være at elske det« — at man vil, men ikke kan! Hun blev taus igjen, men for pludselig sammen og reiste sig. Kom. Hos min mor sitter Maidanov; han kom med sit digt til mig, men jeg gik fra ham. Ogsaa han er bedrøvet nu {{. . .}} det er ikke noget at gjøre ved! De skal en gang faa vite det {{. . .}} men vær bare ikke sint paa mig! Sinaida trykket skyndsomt min haand og løp i forveien. Vi kom ind i fløien. Maidanov gav sig til at læse op for os sit netop færdig trykte digt »Morderen«,<noinclude><references/></noinclude> 8v0o7p3foj0ce8gjxnafoh1f976srfx 104 142111 329323 329223 2026-08-04T14:55:21Z Øystein Tvede 3938 329323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg hørte intet av det. I en syngende tone skrek han ut sine firfottede jamber, rimene skiftedes og klang hult og skingrende som bjelder, mens jeg uavbrutt saa paa Sinaida og fremdeles søkte at utfinde betydningen av hendes sidste ord. <poem> »Eller har kanske pludselig hemmelig en rival dig beseiret?« </poem> ropte pludselig Maidanov med sin næselyd — og Sinaidas og mit blik møttes. Hun slog øinene ned og blev litt rød. Jeg saa, at hun rødmet, og jeg blev is kold av skræk. Jeg var allerede før skinsyk paa hende, men først i dette øieblik for den tanke, at hun elsket, som et lyn gjennem mit hode. Aa Gud! hun elsker! {{c|X}} Fra det øieblik av begyndte mine virkelige pinsler. Jeg brøt mit hode, tænkte og grublet, og vaaket mest mulig i hemmelighet uophørlig over Sinaida. Der var foregaat en forandring med hende — det saa man tydelig. Hun gik ut at for at spasere alene og gjorde lange turer. Undertiden viste hun sig ikke for sine gjester; sat hele timer ad gangen i sit værelse. Det hadde aldrig forekommet med hende før. Jeg var med ett blit, — eller jeg trodde ialfald at være det — meget skarpsynt. Er det han? Eller kanske han? spurte jeg mig selv, idet jeg i tankerne urolig gik fra den<noinclude><references/></noinclude> 81ba3h0glywqybba6dyklnpg4hx7ebt 104 142112 329367 329225 2026-08-04T15:27:13Z Øystein Tvede 3938 329367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene av hendes tilbedere til den anden. Grev Malevsky syntes mig farligere end de andre, om jeg end paa Sinaidas vegne skammet mig at tilstaa det. Mit skarpsyn rak ikke længer end til spidsen av min næse, og min hemmelighetsfuldhet undgik uten tvil ingen; ialfald hadde doktor Luschin gjennemskuet mig meget snart. Forresten var ogsaa han blit meget forandret i det sidste. Han blev magrere, lo like saa ofte som før, men hans latter lod hui, ondskapsfuld og avbrutt; en uvilkaarlig nervøs ophidselse var kommen istedenfor hans sedvanlige lette ironi og paatagne kynisme. — Hvorfor render De uavladelig hit, unge mand? spurte han mig en dag, vi var alene i Sasjekins dagligstue. (Den unge fyrstinde var endnu ikke vendt tilbake fra sin spasertur, og den gamle fyrstindes skingrende stemme hørtes i underetagen, hvor hun trættet med stuepiken). De hadde bedre av at læse og arbeide — saa længe De er ung — men hvad gjor De istedenfor? — De kan ikke vite, om jeg ikke arbeider hjemme svarte jeg ham noksaa hovmodig, men dog ikke uten forvirring. — Ja> jeg kan tænke mig Deres arbeide! De har nok noget andet i hodet. Naa. jeg vil ikke stride med Dem {{. . .}} i Deres alder er saadant i sin orden. Men Deres valg er nu engang meget uheldig. Ser De da ikke, hvad slags hus dette er?<noinclude><references/></noinclude> 37uz6xtmwf1vt7b3m1q8gnq0ctthqtw 104 142113 329324 329226 2026-08-04T14:55:42Z Øystein Tvede 3938 329324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg forstaar Dem ikke, bemerket jeg. — Forstaar De mig ikke? Desto værre for Dem selv. Jeg anser det for min pligt at advare Dem. Vi gamle peppersvende, vi kan vanke her. Hvilken skade kan vi ta av det? Vi er allerede forhærdet nok og intet biter paa os længer. Men Deres hud er endnu følsom; luften her er skadelig for Dem — tro mig De kunde gjerne bli smittet. — Hvorledes det? — Ganske simpelt. Tror De kanske at De for øieblikket er frisk? At De befinder Dem i en normal tilstand? Tror De, at det De nu føler er nyttig og godt for Dem? — Men hvad er det jeg føler da? spurte jeg, idet jeg i mit indre erkjendte at doktoren hadde ret. — Aa, unge mand, unge mand, vedblev han med et uttryk, som om det i disse to ord laa noget meget krænkende for mig! det nytter Dem ikke at forstille Dem; alt det som rører sig i Deres sjæl, kan jo, gudskelov, tydelig læses i Deres ansigt. Forresten, hvorfor diskutere mere derom? Jeg selv skulde nok ikke ha kommet her, hvis {{. . .}} (doktoren bet tænderne sammen) {{. . .}} hvis jeg ikke var en lignende særling som De. Men jeg undrer mig kun over en ting! hvorledes er det at De med Deres forstand ikke ser hvad der foregaar om Dem? — Hvad foregaar der da? spurte jeg hurtig og spidset ørene.<noinclude><references/></noinclude> s2dg23ev8wswiavbc4cybp30ur3py0u 104 142114 329314 329227 2026-08-04T14:51:22Z Øystein Tvede 3938 329314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Doktoren saa paa mig med en viss spottende medlidenhet. — Naa, jeg er god jeg, sa han likesom til sig seiv, hvorfor behøver jeg egentlig at tale med ham derom. Kort sagt, tilføiet han og hævet sin stemme, jeg gjentar for Dem endnu en gang, den luft De indaander her, er skadelig for Dem. De liker Dem her, ja, det kan saa være! I et drivhus f. eks. dufter det ogsaa behagelig, — men man kan ikke leve der. Nei, hør bare, ta fat paa Deres Kaidanov igjen. Den gamle fyrstinde kom ind og begyndte at beklage sig for doktoren over tandpine. Senere kom ogsaa Sinaida ind. — Se her, tilføiet fyrstinden, skjend litt paa hende, doktor. Hele dagen drikker hun vand med is i; er det ikke skadelig for hende, som har svakt bryst? — Hvorfor gjør De det? spurte Luschin. — Hvilke følger kan det bli av det? — Hvilke følger? De kan bli forkjolet og dø. — Virkelig? Er det mulig? Nuvel — saa er det ikke noget at gjøre ved det! — Jaa — saa! brummet doktoren. Den gamle fyrstinde fjern et sig. — Ja, saa er det, sa Sinaida. Er livet da saa morsomt? Kast et blik omkring Dem {{. . .}} Hvad, — synes De, det er saa morsomt? Eller tror De kanske, at jeg ikke forstaar det, ikke føler det? Det er mig en nydelse at drikke isvand, — men De vil i fuldt alvor<noinclude><references/></noinclude> 49c44y9bt6wcr5kmtfoyfpt5dpyyb65 329325 329314 2026-08-04T14:56:24Z Øystein Tvede 3938 329325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Doktoren saa paa mig med en viss spottende medlidenhet. — Naa, jeg er god jeg, sa han likesom til sig selv, hvorfor behøver jeg egentlig at tale med ham derom. Kort sagt, tilføiet han og hævet sin stemme, jeg gjentar for Dem endnu en gang, den luft De indaander her, er skadelig for Dem. De liker Dem her, ja, det kan saa være! I et drivhus f. eks. dufter det ogsaa behagelig, — men man kan ikke leve der. Nei, hør bare, ta fat paa Deres Kaidanov igjen. Den gamle fyrstinde kom ind og begyndte at beklage sig for doktoren over tandpine. Senere kom ogsaa Sinaida ind. — Se her, tilføiet fyrstinden, skjend litt paa hende, doktor. Hele dagen drikker hun vand med is i; er det ikke skadelig for hende, som har svakt bryst? — Hvorfor gjør De det? spurte Luschin. — Hvilke følger kan det bli av det? — Hvilke følger? De kan bli forkjølet og dø. — Virkelig? Er det mulig? Nuvel — saa er det ikke noget at gjøre ved det! — Jaa — saa! brummet doktoren. Den gamle fyrstinde fjern et sig. — Ja, saa er det, sa Sinaida. Er livet da saa morsomt? Kast et blik omkring Dem {{. . .}} Hvad, — synes De, det er saa morsomt? Eller tror De kanske, at jeg ikke forstaar det, ikke føler det? Det er mig en nydelse at drikke isvand, — men De vil i fuldt alvor<noinclude><references/></noinclude> a5jrthrzkjmjeujitj5lfqba7tv8bkf 104 142115 329309 329228 2026-08-04T14:47:13Z Øystein Tvede 3938 329309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overbevise mig om, at et saadant liv er saa meget værd, at man skulde ofre et øiebliks nydelse for det — jeg vil nu ikke snakke om lykke. — Naa, ja, bemerket Luschin, luner og uavhængighet . . . Disse to ord karakteriserer Dem fuldstændig; hele Deres natur ligger i disse to ord. Sinaida lo nervøst. — De er for sent ute, kjære doktor. De iagttar daarlig; følger ikke med. Sæt paa Dem brillerne. Nu kan det ikke være tale om luner længer; at gjøre nar av Dem og sig selv {{. . .}} tænk, hvor morsomt! Og hvad min uavhængighet angaar. Hr. Valdemar, ropte hun pludselig og stampet i gulvet. Sæt ikke op et slikt melankolsk ansigt. Jeg kan ikke fordra, at man synes synd i mig. Hun gik hurtig ut. — Denne luft er skadelig for Dem, unge mand, meget skadelig, sa Luschin en gang til til mig. {{c|XI}} Om aftenen den samme dag samledes de sedvanlige gjester hos Sasjekins; jeg var blandt dem. Samtalen dreiet sig om Maidanovs digt; Sinaida roste det oprigtig. — Men vet De hvad? sa hun til ham, hvis jeg var digter, vilde jeg vælge andre emner. Kanske er det bare dumt, men undertiden faar jeg slike underlige<noinclude><references/></noinclude> p9n3x2gykz0r10j0nv30lfjtlfmr3lv 104 142118 329245 2026-08-04T13:16:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den romantiske skole, avbrøt Sinaida ham paany, la os heller leke {{. . .}} — Pantelek? sa Luschin hurtig. — Nei, pantelek er kjedelig, la os heller leke »Sammenligning«. (Denne lek hadde Sinaida seiv opfundet: man nævnte en gjenstand, enhver forsøkte at sammenligne den med noget, og den som fandt den bedste sammenligning fik prisen.) Hun gik hen til vinduet. Solen var netop gaat ned; høit paa himmelen seilte lange røde skyer. — Hvad ligner disse skyer? spurte Sinaida, og uten at avvente vore svar, sa hun: Jeg synes, at de ligner de purpurrode seil paa Kleopatras gyldne skib, som førte hende til møte med Antonius. Husker De, Maidanov, De fortake mig om det for kort tid siden? Likesom Polonius i »Hamlet« var vi alle enig i, at skyerne paa en prik lignet netop disse seil, og at ingen av os kunde ha fundet en bedre sammenligning. — Og hvor gammel var Antonius da? spurte Sinaida. — Han var sikkert endnu en ung mand, bemerket Malevsky. — Ja, sikkert ung, sa Maidanov overbevisende. — Undskyld, utbrot Luschin, han var over firti aar. — Over firti aar, gjentok Sinaida og kastet et hurtig blik paa ham. Kort efter gik jeg hjem. Hun elsker, mumlet jeg uvilkaarlig mellem tænderne, men hvem? {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> s8osr10wjbecejvpvt8urwd8itnmq79 329312 329245 2026-08-04T14:50:10Z Øystein Tvede 3938 329312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den romantiske skole, avbrøt Sinaida ham paany, la os heller leke {{. . .}} — Pantelek? sa Luschin hurtig. — Nei, pantelek er kjedelig, la os heller leke »Sammenligning«. (Denne lek hadde Sinaida seiv opfundet: man nævnte en gjenstand, enhver forsøkte at sammenligne den med noget, og den som fandt den bedste sammenligning fik prisen.) Hun gik hen til vinduet. Solen var netop gaat ned; høit paa himmelen seilte lange røde skyer. — Hvad ligner disse skyer? spurte Sinaida, og uten at avvente vore svar, sa hun: Jeg synes, at de ligner de purpurrøde seil paa Kleopatras gyldne skib, som førte hende til møte med Antonius. Husker De, Maidanov, De fortake mig om det for kort tid siden? Likesom Polonius i »Hamlet« var vi alle enig i, at skyerne paa en prik lignet netop disse seil, og at ingen av os kunde ha fundet en bedre sammenligning. — Og hvor gammel var Antonius da? spurte Sinaida. — Han var sikkert endnu en ung mand, bemerket Malevsky. — Ja, sikkert ung, sa Maidanov overbevisende. — Undskyld, utbrot Luschin, han var over firti aar. — Over firti aar, gjentok Sinaida og kastet et hurtig blik paa ham. Kort efter gik jeg hjem. Hun elsker, mumlet jeg uvilkaarlig mellem tænderne, men hvem? {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> j92dz0t2gglnw6rcmzgv2k1kyk1xx3w 329326 329312 2026-08-04T14:56:51Z Øystein Tvede 3938 329326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den romantiske skole, avbrøt Sinaida ham paany, la os heller leke {{. . .}} — Pantelek? sa Luschin hurtig. — Nei, pantelek er kjedelig, la os heller leke »Sammenligning«. (Denne lek hadde Sinaida selv opfundet: man nævnte en gjenstand, enhver forsøkte at sammenligne den med noget, og den som fandt den bedste sammenligning fik prisen.) Hun gik hen til vinduet. Solen var netop gaat ned; høit paa himmelen seilte lange røde skyer. — Hvad ligner disse skyer? spurte Sinaida, og uten at avvente vore svar, sa hun: Jeg synes, at de ligner de purpurrøde seil paa Kleopatras gyldne skib, som førte hende til møte med Antonius. Husker De, Maidanov, De fortake mig om det for kort tid siden? Likesom Polonius i »Hamlet« var vi alle enig i, at skyerne paa en prik lignet netop disse seil, og at ingen av os kunde ha fundet en bedre sammenligning. — Og hvor gammel var Antonius da? spurte Sinaida. — Han var sikkert endnu en ung mand, bemerket Malevsky. — Ja, sikkert ung, sa Maidanov overbevisende. — Undskyld, utbrot Luschin, han var over firti aar. — Over firti aar, gjentok Sinaida og kastet et hurtig blik paa ham. Kort efter gik jeg hjem. Hun elsker, mumlet jeg uvilkaarlig mellem tænderne, men hvem? {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> atfa1x0enbp9zfygaksef39rki9j3ux 104 142119 329248 2026-08-04T13:17:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XII}} Dagene svandt. Sinaida blev mer og mer uforstaaelig og besynderlig. Engang jeg kom til hende, fandt jeg hende sittende paa en rorstol med hode lænet mot den skarpe kant paa bordet. Hun rettet sig op — hele hendes ansigt var vaatt av taarer. — Aa, er det Dem! sa hun med et haardt smil. Kom hit. Jeg kom hen til hende; hun la sin haand paa mit hode, grep pludselig i mit håar og begyndte at rykke i det. — Det gjør ondt, sa jeg endelig. — Xaa, det gjør ondt! Men jeg da? Har ikke jeg det ondt? gjentok hun et par ganger. Au, da, ropte hun med ét, da hun saa, at hun hadde rykket ut en liten haardot, hvad har jeg dog gjort? Stakkars hr. Valdemar! Hun glattet forsigtig de avrevne haar ut og viklet dem sammen til en ring. — Jeg vil lægge Deres håar i min medaljon og vil bære det hos mig, sa hun mens taarerne fremdeles glinset i hendes øine; kanske kan det trøste Dem litt {{. . .}} Og nu, farvel. Jeg vendte hjem og faldt like op i en übehagelighet. Min mor hadde en samtale med far; hun bebreidet ham et eller andet; han var som sedvanlig rolig og<noinclude><references/></noinclude> hdsojp8t1rxl7gnvaspytbfc0ppdha0 329382 329248 2026-08-04T18:21:17Z Øystein Tvede 3938 329382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XII}} Dagene svandt. Sinaida blev mer og mer uforstaaelig og besynderlig. Engang jeg kom til hende, fandt jeg hende sittende paa en rorstol med hode lænet mot den skarpe kant paa bordet. Hun rettet sig op — hele hendes ansigt var vaatt av taarer. — Aa, er det Dem! sa hun med et haardt smil. Kom hit. Jeg kom hen til hende; hun la sin haand paa mit hode, grep pludselig i mit håar og begyndte at rykke i det. — Det gjør ondt, sa jeg endelig. — Naa, det gjør ondt! Men jeg da? Har ikke jeg det ondt? gjentok hun et par ganger. Au, da, ropte hun med ét, da hun saa, at hun hadde rykket ut en liten haardot, hvad har jeg dog gjort? Stakkars hr. Valdemar! Hun glattet forsigtig de avrevne haar ut og viklet dem sammen til en ring. — Jeg vil lægge Deres håar i min medaljon og vil bære det hos mig, sa hun mens taarerne fremdeles glinset i hendes øine; kanske kan det trøste Dem litt {{. . .}} Og nu, farvel. Jeg vendte hjem og faldt like op i en übehagelighet. Min mor hadde en samtale med far; hun bebreidet ham et eller andet; han var som sedvanlig rolig og<noinclude><references/></noinclude> 8ty3zvt2wnaoms76v822k7z0akjl293 104 142120 329251 2026-08-04T13:18:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kold, sa ikke et ord og snart efter forlot han huset. Jeg kunde ikke høre hvad min mor talte om, og forresten hadde jeg andet at tænke paa. Jeg husker kun, at hun, da scenen var over, kaldte mig ind til sig i sit kabinet og uttalte sig med stor misnøie om mine hyppige besøk hos fyrstinden, som efter hendes ord var une femme capable de tout. Jeg kysset hendes haand (jeg gjorde det altid, naar jeg vilde faa ende paa hendes snak) og gik ind paa mit værelse. Sinaidas taarer bragte mig fuldstændig ut av fatning. Jeg visste sletikke hvad jeg skulde tro og var seiv graaten nær; trods mine seksten aar var jeg dog kun et barn. Jeg tænkte ikke længere paa Malevsky eller Belovsorov, skjønt den sidste dag for dag blev frækkere og saa paa den snedige greve, som en ulv ser paa et lam; jeg tænkte i det hele tat paa intet og ingen. Jeg hengav mig til frugteslose gjetninger og søkte stadig de mest ensomme steder. Jeg blev især glad i det forfaldne drivhus. Som oftest krøp jeg op og satte mig paa den hoie mur der, og jeg følte mig saa ulykkelig, forladt og sørgmodig, at jeg fik medlidenhet med mig selv. Og hvor kjære var ikke disse bitre fornemmelser, og hvor jeg nød dem! {{. . .}} En dag sat jeg paa muren, stirret ut i luften og lyttet til kirkeklokkernes klang i det fjerne. Pludselig var det som om noget løp over mig — det var ikke et vindstøt og ikke en skjælven heller, men noget som en aandepust, som en fornemmelse av et menneskes<noinclude><references/></noinclude> enbjizkb7nc6kl43g1u57ojt3vvna5l 329327 329251 2026-08-04T14:57:07Z Øystein Tvede 3938 329327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kold, sa ikke et ord og snart efter forlot han huset. Jeg kunde ikke høre hvad min mor talte om, og forresten hadde jeg andet at tænke paa. Jeg husker kun, at hun, da scenen var over, kaldte mig ind til sig i sit kabinet og uttalte sig med stor misnøie om mine hyppige besøk hos fyrstinden, som efter hendes ord var une femme capable de tout. Jeg kysset hendes haand (jeg gjorde det altid, naar jeg vilde faa ende paa hendes snak) og gik ind paa mit værelse. Sinaidas taarer bragte mig fuldstændig ut av fatning. Jeg visste sletikke hvad jeg skulde tro og var selv graaten nær; trods mine seksten aar var jeg dog kun et barn. Jeg tænkte ikke længere paa Malevsky eller Belovsorov, skjønt den sidste dag for dag blev frækkere og saa paa den snedige greve, som en ulv ser paa et lam; jeg tænkte i det hele tat paa intet og ingen. Jeg hengav mig til frugteslose gjetninger og søkte stadig de mest ensomme steder. Jeg blev især glad i det forfaldne drivhus. Som oftest krøp jeg op og satte mig paa den hoie mur der, og jeg følte mig saa ulykkelig, forladt og sørgmodig, at jeg fik medlidenhet med mig selv. Og hvor kjære var ikke disse bitre fornemmelser, og hvor jeg nød dem! {{. . .}} En dag sat jeg paa muren, stirret ut i luften og lyttet til kirkeklokkernes klang i det fjerne. Pludselig var det som om noget løp over mig — det var ikke et vindstøt og ikke en skjælven heller, men noget som en aandepust, som en fornemmelse av et menneskes<noinclude><references/></noinclude> swklhzflmfblncsge6akp24xvcu8cdy 329353 329327 2026-08-04T15:09:16Z Øystein Tvede 3938 329353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kold, sa ikke et ord og snart efter forlot han huset. Jeg kunde ikke høre hvad min mor talte om, og forresten hadde jeg andet at tænke paa. Jeg husker kun, at hun, da scenen var over, kaldte mig ind til sig i sit kabinet og uttalte sig med stor misnøie om mine hyppige besøk hos fyrstinden, som efter hendes ord var une femme capable de tout. Jeg kysset hendes haand (jeg gjorde det altid, naar jeg vilde faa ende paa hendes snak) og gik ind paa mit værelse. Sinaidas taarer bragte mig fuldstændig ut av fatning. Jeg visste sletikke hvad jeg skulde tro og var selv graaten nær; trods mine seksten aar var jeg dog kun et barn. Jeg tænkte ikke længere paa Malevsky eller Belovsorov, skjønt den sidste dag for dag blev frækkere og saa paa den snedige greve, som en ulv ser paa et lam; jeg tænkte i det hele tat paa intet og ingen. Jeg hengav mig til frugteslose gjetninger og søkte stadig de mest ensomme steder. Jeg blev især glad i det forfaldne drivhus. Som oftest krøp jeg op og satte mig paa den høie mur der, og jeg følte mig saa ulykkelig, forladt og sørgmodig, at jeg fik medlidenhet med mig selv. Og hvor kjære var ikke disse bitre fornemmelser, og hvor jeg nød dem! {{. . .}} En dag sat jeg paa muren, stirret ut i luften og lyttet til kirkeklokkernes klang i det fjerne. Pludselig var det som om noget løp over mig — det var ikke et vindstøt og ikke en skjælven heller, men noget som en aandepust, som en fornemmelse av et menneskes<noinclude><references/></noinclude> 1rrbdl6q90d4rl0b8zbdhynpym99ru9 104 142121 329252 2026-08-04T13:20:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nærhet {{. . .}} Jeg saa ned. Dernede, paa veien, iført en let graa kjole og med en lyserød parasol paa skulderen gik Sinaida med hurtige skridt. Hun fik se mig, stanset, og idet hun skjøv sin straahat ned i nakken, fæstet hun sine fløielsbløte øine paa mig. — Hvad er det De bestiller der saa høit oppe? spurte hun med et besynderlig smil. — Se her, vedblev hun, De forsikrer mig jo altid, at De elsker mig; spring ned paa veien, hvis de virkelig er glad i mig. Neppe hadde Sinaida uttalt disse ord, førend jeg styrtet ned, som om nogen hadde puffet mig bakfra. Muren var omkring fire meter høi. Jeg kom ned like paa benene, men støtet var saa voldsomt, at jeg ikke kunde holde balansen; jeg faldt og tapte for et øieblik bevisstheten. Da jeg kom til mig seiv igjen, merket jeg, uten at aapne øinene, at Sinaida var hos mig. — Min kjære gut, sa hun bøiet over mig — og hendes stemme var fuld av ømhet: hvorfor gjorde du det, hvorfor adlød du mig {{. . .}} jeg elsker dig jo {{. . .}} reis dig. Hendes bryst aandet.ved mit, hendes hænder berørte mit hode og pludselig — aa, hvad følte jeg ikke da! — bedækket hendes friske deilige læber mit ansigt med kys {{. . .}} de berørte mine læber {{. . .}} Men saa merket Sinaida, sandsynligvis av uttrykket i mit ansigt, at jeg allerede var kommet til mig seiv igjen, skjønt jeg fremdeles laa med lukkede øine, og sa, idet hun reiste sig hurtig op:<noinclude><references/></noinclude> 971ffhqy964bj30fkhfkpwppdvvc6aq 329328 329252 2026-08-04T14:57:31Z Øystein Tvede 3938 329328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nærhet {{. . .}} Jeg saa ned. Dernede, paa veien, iført en let graa kjole og med en lyserød parasol paa skulderen gik Sinaida med hurtige skridt. Hun fik se mig, stanset, og idet hun skjøv sin straahat ned i nakken, fæstet hun sine fløielsbløte øine paa mig. — Hvad er det De bestiller der saa høit oppe? spurte hun med et besynderlig smil. — Se her, vedblev hun, De forsikrer mig jo altid, at De elsker mig; spring ned paa veien, hvis de virkelig er glad i mig. Neppe hadde Sinaida uttalt disse ord, førend jeg styrtet ned, som om nogen hadde puffet mig bakfra. Muren var omkring fire meter høi. Jeg kom ned like paa benene, men støtet var saa voldsomt, at jeg ikke kunde holde balansen; jeg faldt og tapte for et øieblik bevisstheten. Da jeg kom til mig selv igjen, merket jeg, uten at aapne øinene, at Sinaida var hos mig. — Min kjære gut, sa hun bøiet over mig — og hendes stemme var fuld av ømhet: hvorfor gjorde du det, hvorfor adlød du mig {{. . .}} jeg elsker dig jo {{. . .}} reis dig. Hendes bryst aandet.ved mit, hendes hænder berørte mit hode og pludselig — aa, hvad følte jeg ikke da! — bedækket hendes friske deilige læber mit ansigt med kys {{. . .}} de berørte mine læber {{. . .}} Men saa merket Sinaida, sandsynligvis av uttrykket i mit ansigt, at jeg allerede var kommet til mig selv igjen, skjønt jeg fremdeles laa med lukkede øine, og sa, idet hun reiste sig hurtig op:<noinclude><references/></noinclude> tm6cdrn6upl2t50dzej8nrstc5mi4o3 104 142122 329253 2026-08-04T13:21:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> - Naa, saa reis Dem da, skøieren, tullingen! Hvor for ligger De i støvet? Jeg reiste mig. — Gi mig min parasol, sa hun. Se hvor langt jeg kastet den fra mig; men se nu ikke slik paa mig {{. . .}} hvad er det for dumheter? Har De slaat Dem? Brændte De Dem kanske paa neslerne? Uf, stir ikke slik paa mig, hører De {{. . .}} Men han begriper jo ingenting, han svarer ikke, la hun til likesom for sig seiv. Gaa nu hjem, hr. Valdemar og børst Dem; men vov ikke at følge efter mig, ellers blir jeg sint og vil aldrig mere {{. . .}} Hun fuldendte ikke sætningen og fjernet sig med hurtige skridt. Jeg satte mig i græsset ved veien {{. . .}} mine ben vilde ikke bære mig. Mine hænder brændte av neslerne, det værket i ryggen og jeg var svimmel; men den følelse av lyksalighet jeg dengang følte, har jeg siden aldrig kjendt mere i mit liv. Jeg følte i alle mine lemmer en søt smerte, der tilslut fik avløp i hoie glædesskrik og hop. Sandelig var jeg barn endda. {{c|XIII}} Jeg følte mig saa glad og lykkelig hele denne dag, saa tydelig syntes jeg at kjende Sinaidas kys paa mit ansigt, jeg erindret hvert av hendes ord med en bævende følelse av henrykkelse og saa sterkt priste jeg min<noinclude><references/></noinclude> 9w79l6smwv9w5yu6izwru68hus43yqi 329254 329253 2026-08-04T13:22:00Z Øystein Tvede 3938 329254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Naa, saa reis Dem da, skøieren, tullingen! Hvor for ligger De i støvet? Jeg reiste mig. — Gi mig min parasol, sa hun. Se hvor langt jeg kastet den fra mig; men se nu ikke slik paa mig {{. . .}} hvad er det for dumheter? Har De slaat Dem? Brændte De Dem kanske paa neslerne? Uf, stir ikke slik paa mig, hører De {{. . .}} Men han begriper jo ingenting, han svarer ikke, la hun til likesom for sig seiv. Gaa nu hjem, hr. Valdemar og børst Dem; men vov ikke at følge efter mig, ellers blir jeg sint og vil aldrig mere {{. . .}} Hun fuldendte ikke sætningen og fjernet sig med hurtige skridt. Jeg satte mig i græsset ved veien {{. . .}} mine ben vilde ikke bære mig. Mine hænder brændte av neslerne, det værket i ryggen og jeg var svimmel; men den følelse av lyksalighet jeg dengang følte, har jeg siden aldrig kjendt mere i mit liv. Jeg følte i alle mine lemmer en søt smerte, der tilslut fik avløp i hoie glædesskrik og hop. Sandelig var jeg barn endda. {{c|XIII}} Jeg følte mig saa glad og lykkelig hele denne dag, saa tydelig syntes jeg at kjende Sinaidas kys paa mit ansigt, jeg erindret hvert av hendes ord med en bævende følelse av henrykkelse og saa sterkt priste jeg min<noinclude><references/></noinclude> 5e3zh0cpfl7poic4m8figr1vxf14v14 329329 329254 2026-08-04T14:57:45Z Øystein Tvede 3938 329329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Naa, saa reis Dem da, skøieren, tullingen! Hvor for ligger De i støvet? Jeg reiste mig. — Gi mig min parasol, sa hun. Se hvor langt jeg kastet den fra mig; men se nu ikke slik paa mig {{. . .}} hvad er det for dumheter? Har De slaat Dem? Brændte De Dem kanske paa neslerne? Uf, stir ikke slik paa mig, hører De {{. . .}} Men han begriper jo ingenting, han svarer ikke, la hun til likesom for sig selv. Gaa nu hjem, hr. Valdemar og børst Dem; men vov ikke at følge efter mig, ellers blir jeg sint og vil aldrig mere {{. . .}} Hun fuldendte ikke sætningen og fjernet sig med hurtige skridt. Jeg satte mig i græsset ved veien {{. . .}} mine ben vilde ikke bære mig. Mine hænder brændte av neslerne, det værket i ryggen og jeg var svimmel; men den følelse av lyksalighet jeg dengang følte, har jeg siden aldrig kjendt mere i mit liv. Jeg følte i alle mine lemmer en søt smerte, der tilslut fik avløp i hoie glædesskrik og hop. Sandelig var jeg barn endda. {{c|XIII}} Jeg følte mig saa glad og lykkelig hele denne dag, saa tydelig syntes jeg at kjende Sinaidas kys paa mit ansigt, jeg erindret hvert av hendes ord med en bævende følelse av henrykkelse og saa sterkt priste jeg min<noinclude><references/></noinclude> j5an2kx9xci4ug2yf1b78ewjhm7qpme 329354 329329 2026-08-04T15:09:38Z Øystein Tvede 3938 329354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Naa, saa reis Dem da, skøieren, tullingen! Hvor for ligger De i støvet? Jeg reiste mig. — Gi mig min parasol, sa hun. Se hvor langt jeg kastet den fra mig; men se nu ikke slik paa mig {{. . .}} hvad er det for dumheter? Har De slaat Dem? Brændte De Dem kanske paa neslerne? Uf, stir ikke slik paa mig, hører De {{. . .}} Men han begriper jo ingenting, han svarer ikke, la hun til likesom for sig selv. Gaa nu hjem, hr. Valdemar og børst Dem; men vov ikke at følge efter mig, ellers blir jeg sint og vil aldrig mere {{. . .}} Hun fuldendte ikke sætningen og fjernet sig med hurtige skridt. Jeg satte mig i græsset ved veien {{. . .}} mine ben vilde ikke bære mig. Mine hænder brændte av neslerne, det værket i ryggen og jeg var svimmel; men den følelse av lyksalighet jeg dengang følte, har jeg siden aldrig kjendt mere i mit liv. Jeg følte i alle mine lemmer en søt smerte, der tilslut fik avløp i høie glædesskrik og hop. Sandelig var jeg barn endda. {{c|XIII}} Jeg følte mig saa glad og lykkelig hele denne dag, saa tydelig syntes jeg at kjende Sinaidas kys paa mit ansigt, jeg erindret hvert av hendes ord med en bævende følelse av henrykkelse og saa sterkt priste jeg min<noinclude><references/></noinclude> 58f4wwmbxklnxg4m1q5tj7j5zeazuny 104 142123 329255 2026-08-04T13:23:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uventede lykke, at jeg næsten var ræd for at gjense hende som hadde skaffet mig disse ukjendte fornemmelser. Jeg syntes, jeg kunde ikke vente mig en storre lykke av skjæbnen, end om jeg nu »kunde trække aanden dypt for sidste gang og dø.« Men da jeg den næste dag styrte mine skridt mot fløibygningen, følte jeg mig meget forlegen og søkte forgjæves at skjule det under en maske av beskeden utvungenhet, som sømmer sig en mand, der ønsker at vise, at han forstaar at bevare en hemmelighet. Sinaida tok imot mig meget naturlig, uten nogensomhelst bevægelse, truet mig kun med fingeren og spurte, om jeg ikke hadde blaa merker paa kroppen. Al min beskedne utvungenhet og hemmelighetsfuldhet forsvandt øieblikkelig og tillike dermed ogsaa min forlegenhet. Jeg ventet vistnok intet usedvanlig, men Sinaidas ro virket paa mig som kold dusch. Jeg forstod, at jeg ikke var andet end et barn i hendes øine, og jeg blev meget tung om hjertet. Sinaida gik frem og tilbake i værelset, og hvergang hun saa paa mig for et hurtig smil over hendes ansigt; men jeg saa godt, at hendes tanker var langt borte fra mig {{. . .}} Skulde jeg seiv begynde at tale til hende om gaarsdagens begivenhet, tænkte jeg; skulde jeg spørre hende hvorhen hun skyndte sig saa, for endelig engang at faa vite {{. . .}} men modløs gjorde jeg kun en bevægelse med haan den og satte mig i en krok. Belovsorov kom ind; jeg blev glad ved at faa se ham.<noinclude><references/></noinclude> 65oqxu8kpm32mrvxwjmlg32o0nxo9be 329330 329255 2026-08-04T14:58:00Z Øystein Tvede 3938 329330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uventede lykke, at jeg næsten var ræd for at gjense hende som hadde skaffet mig disse ukjendte fornemmelser. Jeg syntes, jeg kunde ikke vente mig en storre lykke av skjæbnen, end om jeg nu »kunde trække aanden dypt for sidste gang og dø.« Men da jeg den næste dag styrte mine skridt mot fløibygningen, følte jeg mig meget forlegen og søkte forgjæves at skjule det under en maske av beskeden utvungenhet, som sømmer sig en mand, der ønsker at vise, at han forstaar at bevare en hemmelighet. Sinaida tok imot mig meget naturlig, uten nogensomhelst bevægelse, truet mig kun med fingeren og spurte, om jeg ikke hadde blaa merker paa kroppen. Al min beskedne utvungenhet og hemmelighetsfuldhet forsvandt øieblikkelig og tillike dermed ogsaa min forlegenhet. Jeg ventet vistnok intet usedvanlig, men Sinaidas ro virket paa mig som kold dusch. Jeg forstod, at jeg ikke var andet end et barn i hendes øine, og jeg blev meget tung om hjertet. Sinaida gik frem og tilbake i værelset, og hvergang hun saa paa mig for et hurtig smil over hendes ansigt; men jeg saa godt, at hendes tanker var langt borte fra mig {{. . .}} Skulde jeg selv begynde at tale til hende om gaarsdagens begivenhet, tænkte jeg; skulde jeg spørre hende hvorhen hun skyndte sig saa, for endelig engang at faa vite {{. . .}} men modløs gjorde jeg kun en bevægelse med haan den og satte mig i en krok. Belovsorov kom ind; jeg blev glad ved at faa se ham.<noinclude><references/></noinclude> 2zg64shlg9tbikjg226vf4x7s2pbi2z 104 142124 329256 2026-08-04T13:24:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg fandt ikke nogen rolig ridehest til Dem, sa han med barsk stemme. Freitag garanterer for en, men jeg er ikke sikker paa den. Jeg er ængstelig. — Hvad er De ængstelig for, tør jeg spørre? spurte Sinaida. — Hvad jeg er ængstelig for? De kan jo ikke ride. Tænk om der hænder noget! Og hvad er det for et indfald De pludselig har faat? — Naa, det blir nu min sak, min hr. bjørn. Ja, i saa fald vil jeg be Peter Vasiljevitsch {{. . .}} (min far kaldtes Peter Vasiljevitsch. Jeg blev forundret over, hvor let og utvungent hun uttalte hans navn, som om hun var sikker paa at han stod til hendes tjeneste). — Ja-saa, bemerket Belovsorov. Er det med ham De vil ride? — Om det er med ham eller en anden, kommer ikke Dem ved. Det er ialfald ikke med Dem. — Ikke med mig, gjentok Belovsorov. Som De vil. Naa, ja, jeg skal skaffe Dem en hest. — Men se nu bare, at det ikke blir en som ligner en gammel ko. Jeg sier Dem paa forhaand, at jeg vil galopere. — Ja, galoper naar De vil .. . Men med hvem? Med Malevsky kanske? — Hvorfor ikke med ham. hr. kriger? Nuvel, berolig Dem, tilføiet hun, og skyt ikke lyn med oinene. Jeg vil ogsaa ta Dem med. De vet godt, at Malevsky er — puh! — for mig. Og hun rysted paa hodet.<noinclude><references/></noinclude> sk5igfstoy0dn204oidq5bkjkjpoyg0 329355 329256 2026-08-04T15:10:06Z Øystein Tvede 3938 329355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg fandt ikke nogen rolig ridehest til Dem, sa han med barsk stemme. Freitag garanterer for en, men jeg er ikke sikker paa den. Jeg er ængstelig. — Hvad er De ængstelig for, tør jeg spørre? spurte Sinaida. — Hvad jeg er ængstelig for? De kan jo ikke ride. Tænk om der hænder noget! Og hvad er det for et indfald De pludselig har faat? — Naa, det blir nu min sak, min hr. bjørn. Ja, i saa fald vil jeg be Peter Vasiljevitsch {{. . .}} (min far kaldtes Peter Vasiljevitsch. Jeg blev forundret over, hvor let og utvungent hun uttalte hans navn, som om hun var sikker paa at han stod til hendes tjeneste). — Ja-saa, bemerket Belovsorov. Er det med ham De vil ride? — Om det er med ham eller en anden, kommer ikke Dem ved. Det er ialfald ikke med Dem. — Ikke med mig, gjentok Belovsorov. Som De vil. Naa, ja, jeg skal skaffe Dem en hest. — Men se nu bare, at det ikke blir en som ligner en gammel ko. Jeg sier Dem paa forhaand, at jeg vil galopere. — Ja, galoper naar De vil .. . Men med hvem? Med Malevsky kanske? — Hvorfor ikke med ham. hr. kriger? Nuvel, berolig Dem, tilføiet hun, og skyt ikke lyn med øinene. Jeg vil ogsaa ta Dem med. De vet godt, at Malevsky er — puh! — for mig. Og hun rysted paa hodet.<noinclude><references/></noinclude> eh67s093crylggiel55vq7niigs8984 329377 329355 2026-08-04T18:15:21Z Øystein Tvede 3938 329377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg fandt ikke nogen rolig ridehest til Dem, sa han med barsk stemme. Freitag garanterer for en, men jeg er ikke sikker paa den. Jeg er ængstelig. — Hvad er De ængstelig for, tør jeg spørre? spurte Sinaida. — Hvad jeg er ængstelig for? De kan jo ikke ride. Tænk om der hænder noget! Og hvad er det for et indfald De pludselig har faat? — Naa, det blir nu min sak, min hr. bjørn. Ja, i saa fald vil jeg be Peter Vasiljevitsch {{. . .}} (min far kaldtes Peter Vasiljevitsch. Jeg blev forundret over, hvor let og utvungent hun uttalte hans navn, som om hun var sikker paa at han stod til hendes tjeneste). — Ja-saa, bemerket Belovsorov. Er det med ham De vil ride? — Om det er med ham eller en anden, kommer ikke Dem ved. Det er ialfald ikke med Dem. — Ikke med mig, gjentok Belovsorov. Som De vil. Naa, ja, jeg skal skaffe Dem en hest. — Men se nu bare, at det ikke blir en som ligner en gammel ko. Jeg sier Dem paa forhaand, at jeg vil galopere. — Ja, galoper naar De vil {{. . .}} Men med hvem? Med Malevsky kanske? — Hvorfor ikke med ham. hr. kriger? Nuvel, berolig Dem, tilføiet hun, og skyt ikke lyn med øinene. Jeg vil ogsaa ta Dem med. De vet godt, at Malevsky er — puh! — for mig. Og hun rysted paa hodet.<noinclude><references/></noinclude> m57lhmj4gyvv5bgeo0xo5sg6ktdbwad 104 142125 329257 2026-08-04T13:27:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De sier dette for at trøste mig, brummet Belovsorov. Sinaida knep øinene litt sammen. — Trøster det Dem? Oh {{. . .}} oh {{. . .}} oh {{. . .}} hr. kriger! sa hun tilslut, som om hun ikke kunde finde noget andet ord. Og De hr. Valdemar, vilde De ogsaa ride sammen med os? — Jeg bryr mig ikke noget om {{. . .}} naar der er saa stort selskap {{. . .}} mumlet jeg uten at se op. — De foretrækker tête-à-tête? {{. . .}} Ja, frihet for den frie, og paradiset for den {{. . .}} salige,<ref>Et russisk ordsprog.</ref> sa hun og sukket. Gaa nu Belovsorov, og sørg for at faa alt istand. Jeg maa ha hesten imorgen. — Ja, men hvor skal man ta penger fra? blandet den gamle fyrstinde sig ind i samtalen. Sinaida rynket øienbrynene — Jeg ber ikke dig om dem; Belovsorov skal laane mig. — Laane, laane {{. . .}} brummet den gamle fyrstinde, og ropte pludselig av fuld hals: Dunjaschka! — Mama, jeg har jo forært dig en klokke, bemerket den unge fyrstinde. — Dunjaschka! gjentok den gamle. Belovsorov tok avsked; jeg slog følge med ham. Sinaida holdt mig ikke tilbake.<noinclude><references/></noinclude> myukj5o8l8kicl0mgocybg44b5nxytc 104 142126 329258 2026-08-04T13:29:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XIV}} Den følgende morgen stod jeg tidlig op, skar mig en stok og begav mit mot bygrænsen. La mig faa komme ut — tænkte jeg — for at fordrive min sorg. Det var en vakker, straalende og ikke altfor varm dag; en lystig, svalende vind blæste over marken, suste sagte og lekte, berorte alt uten dog at forstyrre noget. Jeg vandret længe omkring i fjeldet og skovene; jeg følte mig ikke lykkelig. Jeg gik hjemmefra med det forsæt at hengi mig til min misstemning, — men ungdommen, det deilige veir, den friske luft, det opkvikkende i min hurtige gang og vellysten ved ensomt at ligge i græsset — tok sit. Minde om de uforglemmelige ord, om kyssene trængte sig igjen ind i min sjæl. Det var mig behagelig at tænke at Sinaida ikke kunde fråkjende mig min beslutsomhet og mit heltemod . . . Hun foretrækker de andre, tænkte jeg, nuvel! Men de andre bare snakker, mens jeg handlet! Og hvad er jeg ikke istand til at gjøre for hende? Min fantasi begyndte igjen at arbeide. Jeg forestillet mig, hvorledes jeg vilde frelse hende fra fiendernes hænder, hvorledes jeg, bedækket med blod, vilde slæpe hende ut av fængslet og hvorledes jeg vilde dø for hendes føtter. Jeg gjenkaldte i erindringen det maleri, der hang i vor salon: »Malek-Adel, som bortfører Mathilde«, — men her blev jeg optat ved synet av en stor<noinclude><references/></noinclude> fojd5ceoo0ntsfb845zm2w1vdx9hvte 104 142127 329259 2026-08-04T13:30:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hakkespette, som møisommelig krøp opover en bjerks tynde stamme og urolig saa sig omkring til høire og venstre, likesom en musikant bak sin kontrabas. Siden begyndte jeg at synge: »Ikke sneen den hvite,« og gik saa over til en paa denne tid meget kjendt romance: »Jeg venter dig naar Zefyren spiller«; saa deklamerte jeg med høi stemme Jermaks tirade til stjernene i Chomjakovs tragedie; forsøkte ogsaa selv at lave et sentimentalt digt, og hadde endog fundet slutningsordene paa hele digtet: O, Sinaida! Sinaida! men fik det ikke til. Imidlertid nærmet middagstiden sig. Jeg kom ned i dalen; der slynget sig en smal sandig sti gjennem den i retning mot byen. Jeg slog ind paa den {{. . .}} Der lød dumpe slag av hestehover bak mig. Jeg vendte mig om, stanset uvilkaarlig og tok luen av mig; jeg fik se min far og Sinaida. De red side om side. Min far sa noget til hende, mens han bøiet sig med hele overkroppen mot hende og støttet sig med haanden paa hestens hals; han smilte. Sinaida hørte taus paa ham med strengt nedslagne øine og sammenpressede læber. Fra først av saa jeg kun dem alene; men faa øieblikke efter viste Belovsorov sig ved en bøining av veien; han var iført sin fulde husaruniform og sat paa en sort skummende hest. Det fyrige dyr rystet sit hode, vrinsket, steilet og spændte bakut; rytteren rykket i tøilerne og gav den sporerne. Jeg gik av veien. Far tok i tøilerne og rettet sig op; Sinaida saa langsomt op paa ham — og begge to satte avsted i<noinclude><references/></noinclude> 45tkyxkktiyhq82lm459i9io9h5z9j7 104 142128 329260 2026-08-04T13:31:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>galop {{. . .}} Belovsorov styrtet efter dem, mens sabelen klirret om ham. Han er rød som en krebs, tænkte jeg, men hun {{. . .}} Ja, hvorfor er hun saa blek. Hun var tilhest hele formiddagen — hvorfor er hun dog saa blek? Jeg fordoblet mine skridt og kom hjem kort før middagen. Min far hadde allerede byttet klær og sat nu renvasket og frisk ved siden av min mors stol og læste føljetonen i »Journal des Débats« for hende med sin jevne, klangfulde stemme; men min mor hørte paa ham uten opmerksomhet, og da hun saa mig, spurte hun, hvor jeg hadde været hele dagen og la til, at hun ikke syntes om, at jeg flakket omkring Gud vet hvor, og Gud vet med hvem. Jeg spaserte alene, holdt jeg næsten paa at svare, men ved et blik paa min far, sa jeg av en eller anden grund ingenting. {{c|XV}} De følgende fem-seks dager saa jeg næsten ikke Sinaida; hun foregav, at hun var syk, hvad det imidlertid ikke forhindret husets sedvanlige gjester fra at indfinde sig, — som de uttrykte sig — paa sin vagt, alle undtagen Maidanov, der straks blev mismodig og kjedet sig, naar han ikke hadde anledning til at vise sin begeistring. Belovsorov sat gnaven i en krok helt tilknappet og rød; paa grev Malevsky's fine ansigt svævet altid et eiendommelig uhyggelig smil; han var<noinclude><references/></noinclude> dn0fk76q0vt5hyep5d0i3f61csmnfuy 104 142129 329261 2026-08-04T13:31:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>virkelig faldt i unaade hos Sinaida og forsøkte nu med særlig" omhu at være forekommende mot den gamle fyrstinde og kjørte endog med hende i en leiet kaleschevogn til generalguvernøren. Men denne tur viste sig forøvrig at være meget uheldig, og Malevsky hadde kun übehageligheter derav; man mindet ham om en viss historie med arméens officerer, og han var nødt til for at retfærdiggjøre sig at si, at han paa det tidspunkt var meget litet erfaren. Luschin kom to ganger daglig, men blev der ikke længe. Jeg var litt ræd ham siden vor sidste samtale, men paa samme tid følte jeg en oprigtig sympati for ham. En dag gik han en tur med mig i Neskutschnyhaven; han var meget godt stemt og elskværdig, lærte mig navnene paa forskjellige græsarter og blomster og fortalte om deres eiendommeligheter. Men pludselig slog han sig, uten den mindste foranledning for panden og utbrot: Og jeg, tosken, som trodde, hun var en kokette! Det ser ut til at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre. — Hvad vil De si dermed? spurte jeg. — Til Dem vil jeg intet si, svarte Luschin kort. Mig undgik Sinaida bestandig; min tilsynekomst virket — jeg kunde ikke la være at lægge merke til det — übehagelig paa hende. Hun vendte sig mot sin vilje bort fra mig. Mot sin vilje — det var netop det som var bittert og som naget mig saa! Men det var ikke noget at gjøre ved det, og jeg bestræbte mig for ikke at komme for hendes øine og iagttok hende<noinclude><references/></noinclude> qwe5cba4xj0q7n65heq771uzjd4zm4i 104 142130 329262 2026-08-04T13:32:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kun paa avstand, hvad det dog ikke altid lykkedes mig. Der foregik fremdeles noget uforstaaelig i hende; uttrykket i hendes ansigt var blit et ganske andet, hun blev idetheletat ganske anderledes. Jeg blev især slaat av denne forandring en varm stille aften. Jeg sat paa en liten lav bænk under en bred hyldebærbusk; jeg elsk et dette lille sted; jeg kunde derfrå se vinduet i Sinaidas værelse. Saa sat jeg der; over mit hode flakset urolig en liten fugl omkring i det mørke løy; en graa kat sneg sig forsigtig med utstrakt ryg ind i haven, og de første oldenborrer summet tungt i den endnu gjennemsigtige, om end allerede dunkle luft. Jeg sat og saa mot vinduet og ventet paa om det kanske vilde bli aapnet. Det aapnedes virkelig og Sinaida viste sig i det. Hun hadde en hvit kjole paa, og hun seiv, hendes ansigt, arme, hænder var bleke, næsten hvite. Længe blev hun staaende übevægelig, og længe var hendes blik under de rynkende øienbryn übevægelige og stivt rettet ut i rummet. Et slikt blik hadde jeg aldrig set i hendes oine. Derpaa presset hun voldsomt hænderne sammen, førte dem op til sine læber, til panden, men pludselig rev hun dem los fra hverandre, kastet haaret bakover, rystet det, og idet hun med en viss beslutsomhet nikket ovenfra ned med hodet, lukket hun vinduet. Tre dage senere møtte hun mig i haven. Jeg vilde gaa til side, men hun stanset mig. — Gi mig Deres arm, sa hun med den gamle omhet; det er længe siden vi pratet sammen.<noinclude><references/></noinclude> 19qnmi444q1ucqk6pv1eigne1x4hd33 329331 329262 2026-08-04T14:58:27Z Øystein Tvede 3938 329331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kun paa avstand, hvad det dog ikke altid lykkedes mig. Der foregik fremdeles noget uforstaaelig i hende; uttrykket i hendes ansigt var blit et ganske andet, hun blev idetheletat ganske anderledes. Jeg blev især slaat av denne forandring en varm stille aften. Jeg sat paa en liten lav bænk under en bred hyldebærbusk; jeg elsk et dette lille sted; jeg kunde derfrå se vinduet i Sinaidas værelse. Saa sat jeg der; over mit hode flakset urolig en liten fugl omkring i det mørke løy; en graa kat sneg sig forsigtig med utstrakt ryg ind i haven, og de første oldenborrer summet tungt i den endnu gjennemsigtige, om end allerede dunkle luft. Jeg sat og saa mot vinduet og ventet paa om det kanske vilde bli aapnet. Det aapnedes virkelig og Sinaida viste sig i det. Hun hadde en hvit kjole paa, og hun selv, hendes ansigt, arme, hænder var bleke, næsten hvite. Længe blev hun staaende übevægelig, og længe var hendes blik under de rynkende øienbryn übevægelige og stivt rettet ut i rummet. Et slikt blik hadde jeg aldrig set i hendes oine. Derpaa presset hun voldsomt hænderne sammen, førte dem op til sine læber, til panden, men pludselig rev hun dem los fra hverandre, kastet haaret bakover, rystet det, og idet hun med en viss beslutsomhet nikket ovenfra ned med hodet, lukket hun vinduet. Tre dage senere møtte hun mig i haven. Jeg vilde gaa til side, men hun stanset mig. — Gi mig Deres arm, sa hun med den gamle omhet; det er længe siden vi pratet sammen.<noinclude><references/></noinclude> qwp08q6xxnwz7mscgga7ebrcswcp2nb 329356 329331 2026-08-04T15:10:32Z Øystein Tvede 3938 329356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kun paa avstand, hvad det dog ikke altid lykkedes mig. Der foregik fremdeles noget uforstaaelig i hende; uttrykket i hendes ansigt var blit et ganske andet, hun blev idetheletat ganske anderledes. Jeg blev især slaat av denne forandring en varm stille aften. Jeg sat paa en liten lav bænk under en bred hyldebærbusk; jeg elsk et dette lille sted; jeg kunde derfrå se vinduet i Sinaidas værelse. Saa sat jeg der; over mit hode flakset urolig en liten fugl omkring i det mørke løy; en graa kat sneg sig forsigtig med utstrakt ryg ind i haven, og de første oldenborrer summet tungt i den endnu gjennemsigtige, om end allerede dunkle luft. Jeg sat og saa mot vinduet og ventet paa om det kanske vilde bli aapnet. Det aapnedes virkelig og Sinaida viste sig i det. Hun hadde en hvit kjole paa, og hun selv, hendes ansigt, arme, hænder var bleke, næsten hvite. Længe blev hun staaende übevægelig, og længe var hendes blik under de rynkende øienbryn übevægelige og stivt rettet ut i rummet. Et slikt blik hadde jeg aldrig set i hendes øine. Derpaa presset hun voldsomt hænderne sammen, førte dem op til sine læber, til panden, men pludselig rev hun dem los fra hverandre, kastet haaret bakover, rystet det, og idet hun med en viss beslutsomhet nikket ovenfra ned med hodet, lukket hun vinduet. Tre dage senere møtte hun mig i haven. Jeg vilde gaa til side, men hun stanset mig. — Gi mig Deres arm, sa hun med den gamle omhet; det er længe siden vi pratet sammen.<noinclude><references/></noinclude> 0nfuvvqeeq3twuyo6zh2g15ql4zeb7t 104 142131 329264 2026-08-04T13:34:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg saa paa hende; hendes øine lyste mildt, og hendes ansigt smilte som gjennem en let taake. — Er De fremdeles upasselig? spurte jeg. — Xci, nu er alt over, svarte hun og plukket en liten rød rose. Jeg er litt træt, men ogsaa det gaar snart over. — Og De vil igjen være som før? spurte jeg. Sinaida førte rosen op til sit ansigt, og det syntes mig, at der faldt et gjenskin av de straalende kronblade paa hendes kinder. Er jeg da forandret? spurte hun. ~ Ja, De er det, svarte jeg med lav røst. — Jeg har været kold mot Dem — jeg vet det, sa Sinaida; men De skal ikke bry Dem om det {{. . .}} Jeg kunde ikke anderledes. .. Men hvorfor tale om det! — De vil ikke at jeg skal elske Dem — det er saken! utbrøt jeg mørk og med uvilkaarlig lidenskap. — Nei, elsk mig, men ikke som før. — Hvorledes da? — Som en ven! Sinaida gav mig rosen at lugte paa. Hør her, fortsatte hun; jeg er jo meget ældre end De, jeg kunde sandelig være Deres tante; naa, om ikke Deres tante, saa ialfald en ældre søster og De {{. . .}} — Jeg er kun et barn for Dem, avbrøt jeg hende. — Xuvel, et barn, men et deilig, godt, forstandig barn og som jeg er meget glad i. Vet De hvad? Fra idag av utnævner jeg Dem til min page; men de maa ikke glemme, at en page aldrig tør forlate sin herskerinde. Her har De et tegn paa Deres nye værdighet,<noinclude><references/></noinclude> gomqjghf9ua3dx40sl2s3x4a34uf0t5 329378 329264 2026-08-04T18:15:52Z Øystein Tvede 3938 329378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg saa paa hende; hendes øine lyste mildt, og hendes ansigt smilte som gjennem en let taake. — Er De fremdeles upasselig? spurte jeg. — Xci, nu er alt over, svarte hun og plukket en liten rød rose. Jeg er litt træt, men ogsaa det gaar snart over. — Og De vil igjen være som før? spurte jeg. Sinaida førte rosen op til sit ansigt, og det syntes mig, at der faldt et gjenskin av de straalende kronblade paa hendes kinder. Er jeg da forandret? spurte hun. ~ Ja, De er det, svarte jeg med lav røst. — Jeg har været kold mot Dem — jeg vet det, sa Sinaida; men De skal ikke bry Dem om det {{. . .}} Jeg kunde ikke anderledes {{. . .}} Men hvorfor tale om det! — De vil ikke at jeg skal elske Dem — det er saken! utbrøt jeg mørk og med uvilkaarlig lidenskap. — Nei, elsk mig, men ikke som før. — Hvorledes da? — Som en ven! Sinaida gav mig rosen at lugte paa. Hør her, fortsatte hun; jeg er jo meget ældre end De, jeg kunde sandelig være Deres tante; naa, om ikke Deres tante, saa ialfald en ældre søster og De {{. . .}} — Jeg er kun et barn for Dem, avbrøt jeg hende. — Xuvel, et barn, men et deilig, godt, forstandig barn og som jeg er meget glad i. Vet De hvad? Fra idag av utnævner jeg Dem til min page; men de maa ikke glemme, at en page aldrig tør forlate sin herskerinde. Her har De et tegn paa Deres nye værdighet,<noinclude><references/></noinclude> 7pzp22olmltvz7635v1b7cg2lv8pr49 329383 329378 2026-08-04T18:21:53Z Øystein Tvede 3938 329383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg saa paa hende; hendes øine lyste mildt, og hendes ansigt smilte som gjennem en let taake. — Er De fremdeles upasselig? spurte jeg. — Nei, nu er alt over, svarte hun og plukket en liten rød rose. Jeg er litt træt, men ogsaa det gaar snart over. — Og De vil igjen være som før? spurte jeg. Sinaida førte rosen op til sit ansigt, og det syntes mig, at der faldt et gjenskin av de straalende kronblade paa hendes kinder. Er jeg da forandret? spurte hun. ~ Ja, De er det, svarte jeg med lav røst. — Jeg har været kold mot Dem — jeg vet det, sa Sinaida; men De skal ikke bry Dem om det {{. . .}} Jeg kunde ikke anderledes {{. . .}} Men hvorfor tale om det! — De vil ikke at jeg skal elske Dem — det er saken! utbrøt jeg mørk og med uvilkaarlig lidenskap. — Nei, elsk mig, men ikke som før. — Hvorledes da? — Som en ven! Sinaida gav mig rosen at lugte paa. Hør her, fortsatte hun; jeg er jo meget ældre end De, jeg kunde sandelig være Deres tante; naa, om ikke Deres tante, saa ialfald en ældre søster og De {{. . .}} — Jeg er kun et barn for Dem, avbrøt jeg hende. — Xuvel, et barn, men et deilig, godt, forstandig barn og som jeg er meget glad i. Vet De hvad? Fra idag av utnævner jeg Dem til min page; men de maa ikke glemme, at en page aldrig tør forlate sin herskerinde. Her har De et tegn paa Deres nye værdighet,<noinclude><references/></noinclude> cnzjoqog0nsh48dd6hjnouclzru8i1z 329384 329383 2026-08-04T18:22:24Z Øystein Tvede 3938 329384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg saa paa hende; hendes øine lyste mildt, og hendes ansigt smilte som gjennem en let taake. — Er De fremdeles upasselig? spurte jeg. — Nei, nu er alt over, svarte hun og plukket en liten rød rose. Jeg er litt træt, men ogsaa det gaar snart over. — Og De vil igjen være som før? spurte jeg. Sinaida førte rosen op til sit ansigt, og det syntes mig, at der faldt et gjenskin av de straalende kronblade paa hendes kinder. Er jeg da forandret? spurte hun. ~ Ja, De er det, svarte jeg med lav røst. — Jeg har været kold mot Dem — jeg vet det, sa Sinaida; men De skal ikke bry Dem om det {{. . .}} Jeg kunde ikke anderledes {{. . .}} Men hvorfor tale om det! — De vil ikke at jeg skal elske Dem — det er saken! utbrøt jeg mørk og med uvilkaarlig lidenskap. — Nei, elsk mig, men ikke som før. — Hvorledes da? — Som en ven! Sinaida gav mig rosen at lugte paa. Hør her, fortsatte hun; jeg er jo meget ældre end De, jeg kunde sandelig være Deres tante; naa, om ikke Deres tante, saa ialfald en ældre søster og De {{. . .}} — Jeg er kun et barn for Dem, avbrøt jeg hende. — Nuvel, et barn, men et deilig, godt, forstandig barn og som jeg er meget glad i. Vet De hvad? Fra idag av utnævner jeg Dem til min page; men de maa ikke glemme, at en page aldrig tør forlate sin herskerinde. Her har De et tegn paa Deres nye værdighet,<noinclude><references/></noinclude> mw2ph205d0g831mopq3csyqa22vfbtn 104 142132 329265 2026-08-04T13:35:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilføiet hun, idet hun satte rosen i knaphullet i min jakke; et tegn paa vor gunst mot Dem. — Før viste De mig andre gunstbevisninger, fremstammet jeg. — Ah, sa Sinaida og kastet et blik fra siden paa mig. Hvilken god hukommelse han har! Naa, ja! Jeg er fremdeles beredt {{. . .}} Og idet hun bøiet sig mot mig, trykket hun et rent, rolig kys paa min pande. Jeg saa bare paa hende, mens hun vendte sig om, og med de ord: følg mig, min page, gik hun mot fløibygningen. Jeg fulgte efter hende og kunde fremdeles ikke fatte. Er det mulig, tænkte jeg, at denne blide, fornuftige unge pike er den samme Sinaida, som jeg har kjendt? Og hendes gang syntes mig mere av maalt — hele hendes skikkelse mere majestetisk og slank {{. . .}} Min Gud! med hvilken ny styrke min kjærlighet flammet op igjen! {{c|XVI}} Efter middagen samledes gjesterne igjen i fløibygningen og den unge fyrstinde kom ut til dem. Hele selskapet, alle dets samtlige medlemmer var tilstede, likesom den første uforglemmelige aften; seiv Nirmazky kom der; Maidanov kom denne gang først av alle ― han hadde med sig nogen nye digte. Vi begyndte igjen<noinclude><references/></noinclude> 9y7keoeje97aiyj7mr8751u80kee8io 329332 329265 2026-08-04T14:58:47Z Øystein Tvede 3938 329332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilføiet hun, idet hun satte rosen i knaphullet i min jakke; et tegn paa vor gunst mot Dem. — Før viste De mig andre gunstbevisninger, fremstammet jeg. — Ah, sa Sinaida og kastet et blik fra siden paa mig. Hvilken god hukommelse han har! Naa, ja! Jeg er fremdeles beredt {{. . .}} Og idet hun bøiet sig mot mig, trykket hun et rent, rolig kys paa min pande. Jeg saa bare paa hende, mens hun vendte sig om, og med de ord: følg mig, min page, gik hun mot fløibygningen. Jeg fulgte efter hende og kunde fremdeles ikke fatte. Er det mulig, tænkte jeg, at denne blide, fornuftige unge pike er den samme Sinaida, som jeg har kjendt? Og hendes gang syntes mig mere av maalt — hele hendes skikkelse mere majestetisk og slank {{. . .}} Min Gud! med hvilken ny styrke min kjærlighet flammet op igjen! {{c|XVI}} Efter middagen samledes gjesterne igjen i fløibygningen og den unge fyrstinde kom ut til dem. Hele selskapet, alle dets samtlige medlemmer var tilstede, likesom den første uforglemmelige aften; selv Nirmazky kom der; Maidanov kom denne gang først av alle ― han hadde med sig nogen nye digte. Vi begyndte igjen<noinclude><references/></noinclude> sgpd7sc95moqodsjuhgek564a7jl0z7 104 142133 329266 2026-08-04T13:36:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at leke pantelek, men denne gang uten de forrige besynderlige indfald, uten dumheter og støi — sigøinerelementet var forsvundet. Sinaida hadde git vor sammenkomst et nyt præg. Jeg sat ved siden av hende ifølge min rang som page. Hun foreslog blandt andet, at den, der blev ilagt en bod, skulde fortælle sin drøm, men der blev ingenting av det. Drømmene var enten lite interessante (Belovsorov hadde drømt at han hadde git sin hest fisk at spise, og at hesten hadde et træhode), eller unaturlige og opdigtede. Maidanov hadde opvartet os med en hel novelle: der forekom baade gravhvælv og engler med lyrer, talende blomster og stemmer som lød i det fjerne. Sinaida lod ham ikke fuldende den. — Naar vi nu engang kom ind paa digtningens omraade faar enhver av os fortælle noget av fuldstændig egen opfindelse. Den som maatte begynde var den samme Belovsorov. Den unge husar blev forvirret. — Jeg kan ikke finde paa noget! utbrøt han. — For noget snak! ropte Sinaida. Naa, tænk Dem for eksempel, at De er gift, og fortæl os da, hvorledes De vilde tilbringe tiden sammen med Deres hustru. Vilde De stænge hende inde? — Ja, jeg vilde stænge hende inde. — Og vilde seiv sitte inde med hende? — Ja> jeg vilde übetinget seiv sitte inde med hende. — Meget godt. Men hvis hun nu kjedet sig og bedrog Dem? — Saa vilde jeg dræpe hende.<noinclude><references/></noinclude> f17gso9hhb2tzax6b6ytzuosla7psm8 329333 329266 2026-08-04T14:59:02Z Øystein Tvede 3938 329333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at leke pantelek, men denne gang uten de forrige besynderlige indfald, uten dumheter og støi — sigøinerelementet var forsvundet. Sinaida hadde git vor sammenkomst et nyt præg. Jeg sat ved siden av hende ifølge min rang som page. Hun foreslog blandt andet, at den, der blev ilagt en bod, skulde fortælle sin drøm, men der blev ingenting av det. Drømmene var enten lite interessante (Belovsorov hadde drømt at han hadde git sin hest fisk at spise, og at hesten hadde et træhode), eller unaturlige og opdigtede. Maidanov hadde opvartet os med en hel novelle: der forekom baade gravhvælv og engler med lyrer, talende blomster og stemmer som lød i det fjerne. Sinaida lod ham ikke fuldende den. — Naar vi nu engang kom ind paa digtningens omraade faar enhver av os fortælle noget av fuldstændig egen opfindelse. Den som maatte begynde var den samme Belovsorov. Den unge husar blev forvirret. — Jeg kan ikke finde paa noget! utbrøt han. — For noget snak! ropte Sinaida. Naa, tænk Dem for eksempel, at De er gift, og fortæl os da, hvorledes De vilde tilbringe tiden sammen med Deres hustru. Vilde De stænge hende inde? — Ja, jeg vilde stænge hende inde. — Og vilde selv sitte inde med hende? — Ja> jeg vilde übetinget selv sitte inde med hende. — Meget godt. Men hvis hun nu kjedet sig og bedrog Dem? — Saa vilde jeg dræpe hende.<noinclude><references/></noinclude> nsiyvsf5mhf49w5zuc1mb87xr3wjvwm 104 142134 329268 2026-08-04T13:38:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Og hvis hun undslap Dem? — Saa vilde jeg forfølge hende og dræpe hende allikevel. — Saa. Men sæt nu, at jeg var Deres hustru, hvad vilde De gjøre med mig? Belovsorov taug litt. — Jeg vilde dræpe mig selv {{. . .}} Sinaida lo. — Jeg ser, De gjør kort proces. Det blev Sinaidas tur at fortælle. Hun løftet øinene mot taket og blev tankefuld. — Nu skal dere høre, hvad jeg har fundet paa, begyndte hun. Forestil Dem et glimrende palads, en sommernat og et straalende bal. Det er en ung dronning som gir dette bal. Overalt er der guld, marmor, krystaller, silke, lysekroner, perler, blomster, parfume, hele rikdommens luksuriøse overdaadighet {{. . .}} — Holder De av luksus? avbrøt Luschin hende. — Luksus er smuk, sa hun, og jeg holder av alt som er smukt. — Mere end av det skjønne? spurte han. — De er mig for underfundig, jeg forstaar ikke det. Forstyr mig ikke. Naa, altsaa, ballet er straalende. Der er en mængde gjester, alle er de unge, smukke og kjække, og alle er de dødelig forelsket i dronningen. — Er der ingen kvinder blandt gjesterne? spurte Malevsky. — Nei, — jo vent — der er. — Alle stygge? — Nei, yndige. Men alle herrer er forelsket i dron-<noinclude><references/></noinclude> 4fl8jqnawgj3la163zd63s9j02xo7xj 104 142135 329269 2026-08-04T13:39:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ningen. Hun er høi og slank, har et litet gulddiadem i sit sorte haar. Jeg saa op paa Sinaida — og hun forekom mig i dette øieblik at være saa meget høiere end os allesammen, paa hendes hvite pande og de übevægelige øienbryn hvilet en aand saa klar og en magt saa bydende, at jeg tænkte ved mig seiv: — Det er dig seiv som er dronningen. — Alle flokker sig om hende, fortsatte Sinaida, alle utøser de mest smigrende ord for hende. — Liker hun smiger? spurte Luschin. — Hvor utaalelig! Avbryter mig bestandig {{. . .}} Hvem liker ikke smiger? — Endda et sidste spørsmaal, bemerket Malevsky. har dronningen nogen gemal? — Det har jeg ikke tænkt paa. Nei, hvad skal hun forresten med en gemal? — Nei, naturligvis, sa Malevsky, hvad skal hun med en gemal? — Silence! ropte Maidanov, som talte daarlig fransk. — Merci, sa Sinaida til ham. Dronningen hører altsaa paa smigeren, lytter til musikken, men hun ser ikke paa nogen av sine gjester. Seks vinduer, der strækker sig fra gulv til tak, staar vidt aapne, og bak dem sees den mørke himmel med de store stjerner og den mørke have med de store trær. Dronningen ser utover haven. Dernede ved trærne springer en fontæne: den lyser i mørket som et langt, langt spøkelse. Dronningen lytter gjennem konversationens og musikkens støi til vandets<noinclude><references/></noinclude> bu36dg5h71yijp3b7fmb8d0uz7zbdz8 329334 329269 2026-08-04T14:59:23Z Øystein Tvede 3938 329334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ningen. Hun er høi og slank, har et litet gulddiadem i sit sorte haar. Jeg saa op paa Sinaida — og hun forekom mig i dette øieblik at være saa meget høiere end os allesammen, paa hendes hvite pande og de übevægelige øienbryn hvilet en aand saa klar og en magt saa bydende, at jeg tænkte ved mig selv: — Det er dig selv som er dronningen. — Alle flokker sig om hende, fortsatte Sinaida, alle utøser de mest smigrende ord for hende. — Liker hun smiger? spurte Luschin. — Hvor utaalelig! Avbryter mig bestandig {{. . .}} Hvem liker ikke smiger? — Endda et sidste spørsmaal, bemerket Malevsky. har dronningen nogen gemal? — Det har jeg ikke tænkt paa. Nei, hvad skal hun forresten med en gemal? — Nei, naturligvis, sa Malevsky, hvad skal hun med en gemal? — Silence! ropte Maidanov, som talte daarlig fransk. — Merci, sa Sinaida til ham. Dronningen hører altsaa paa smigeren, lytter til musikken, men hun ser ikke paa nogen av sine gjester. Seks vinduer, der strækker sig fra gulv til tak, staar vidt aapne, og bak dem sees den mørke himmel med de store stjerner og den mørke have med de store trær. Dronningen ser utover haven. Dernede ved trærne springer en fontæne: den lyser i mørket som et langt, langt spøkelse. Dronningen lytter gjennem konversationens og musikkens støi til vandets<noinclude><references/></noinclude> 8dx9634j5dibsfj64gwj0osht8phmml 104 142136 329270 2026-08-04T13:41:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagte rislen. Hun ser og tænker: Alle dere, mine herrer, er ædle, kloke, rike, dere flokker dere alle om mig, dere sætter pris paa hvert eneste ord, dere er beredt til at dø for mine føtter, jeg eier dere alle {{. . .}} Men dernede, ved fontænen, ved det plaskende vand, staar den som jeg elsker, som jeg tilhører og som venter paa mig. Han har ikke fine klær, ingen kostbare stene, ingen kjender ham, men han venter mig og er viss paa, at jeg vil komme — og jeg skal komme; der findes ingen magt i verden, som skal kunne holde mig til bake, naar jeg vil ile til ham, bli hos ham og gjemme mig med ham under havens mørke, trærnes sus og fon tænens plaskende straaler {{. . .}} Sinaida taug. — Er det opdigtet? spurte Malevsky underfundig. Sinaida skjænket ham ikke engang et blik. — Og hvad, mine herrer, vilde vi andre gjøre? spurte Luschin med ét, hvis vi var blandt gjesterne og visste om denne lykkelige ved fontænen? — Vent, vent, faldt Sinaida ind, jeg skal si det selv, hvad enhver av dere skulde gjøre. De, Belovsorov, skulde utfordre ham til duel; De, Maidanov, skulde skrive et epigram over ham {{. . .}} Forresten, nei — De kan ikke skrive epigrammer, De skulde skrive vers i jamber likesom Barbier og offentliggjøre dem i »Telegraf«. De, Nirmazky, skulde laane av ham {{. . .}} nei, De skulde laane ham penger paa renter; De, doktor, hun holdt inde {{. . .}} jeg vet ikke, hvad De skulde gjøre. — I egenskap av livlæge, svarte Luschin, vilde jeg<noinclude><references/></noinclude> bi2ui4ddfmdor0ql18ce0ba25o0o4nn 104 142137 329271 2026-08-04T13:43:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raade dronningen til ikke at gi baller, naar hun ikke er oplagt til det. — Kanske De hadde ret. Og De greve? {{. . .}} ~ Jeg"? gjentok Malevsky med sit onde smil. — De skulde række ham en forgiftet konfekt. Malevskys ansigt fortrak sig en smule og antok et øieblik et jødisk uttryk, men han gav sig straks til at skoggerle. — Hvad Dem angaar, hr. Yaldemar {{. . .}} fortsatte Sinaida. Men nok om dette; la os heller leke nogetandet. — Hr. Yaldemar skulde i sin egenskap av dronningens page bære dronningens slæp, naar hun ilet ut i haven, bemerket Malevsky giftig. Jeg for op, men Sinaida la hurtig sin haand paa min skulder og sa, idet hun reiste sig op, med litt dirrende stemme: — Jeg har aldrig git Deres Hoihet ret til at være uforskammet, og ber Dem derfor om at gaa Deres vei. Hun pekte paa doren. — Tillat, fyrstinde, stammet Malevsky og blev likblek. — Fyrstinden har ret! ropte Belovsorov og reiste sig. — Jeg hadde virkelig ikke ventet, vedblev Malevsky, mine ord syntes mig ikke at indeholde noget, som {{. . .}} det var langtfra min hensigt at saare Dem {{. . .}} Tilgiv mig. Sinaida maalte ham med et isnende blik og lo koldt. — Nuvel, bli, sa hun med en ringeagtende haandbevægelse. Hr. Yaldemar og jeg blir sinte for ingenting. De finder glæde iat være spydig {{. . .}} Velbekomme!<noinclude><references/></noinclude> bkimdhd155wg2oezg4zs6vy11klncty 329357 329271 2026-08-04T15:11:03Z Øystein Tvede 3938 329357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raade dronningen til ikke at gi baller, naar hun ikke er oplagt til det. — Kanske De hadde ret. Og De greve? {{. . .}} ~ Jeg"? gjentok Malevsky med sit onde smil. — De skulde række ham en forgiftet konfekt. Malevskys ansigt fortrak sig en smule og antok et øieblik et jødisk uttryk, men han gav sig straks til at skoggerle. — Hvad Dem angaar, hr. Yaldemar {{. . .}} fortsatte Sinaida. Men nok om dette; la os heller leke nogetandet. — Hr. Yaldemar skulde i sin egenskap av dronningens page bære dronningens slæp, naar hun ilet ut i haven, bemerket Malevsky giftig. Jeg for op, men Sinaida la hurtig sin haand paa min skulder og sa, idet hun reiste sig op, med litt dirrende stemme: — Jeg har aldrig git Deres Høihet ret til at være uforskammet, og ber Dem derfor om at gaa Deres vei. Hun pekte paa døren. — Tillat, fyrstinde, stammet Malevsky og blev likblek. — Fyrstinden har ret! ropte Belovsorov og reiste sig. — Jeg hadde virkelig ikke ventet, vedblev Malevsky, mine ord syntes mig ikke at indeholde noget, som {{. . .}} det var langtfra min hensigt at saare Dem {{. . .}} Tilgiv mig. Sinaida maalte ham med et isnende blik og lo koldt. — Nuvel, bli, sa hun med en ringeagtende haandbevægelse. Hr. Yaldemar og jeg blir sinte for ingenting. De finder glæde iat være spydig {{. . .}} Velbekomme!<noinclude><references/></noinclude> mfyw6wo3qqb6r5ksvan0tfz2ui19q5v 329380 329357 2026-08-04T18:20:09Z Øystein Tvede 3938 329380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raade dronningen til ikke at gi baller, naar hun ikke er oplagt til det. — Kanske De hadde ret. Og De greve? {{. . .}} ― Jeg? gjentok Malevsky med sit onde smil. — De skulde række ham en forgiftet konfekt. Malevskys ansigt fortrak sig en smule og antok et øieblik et jødisk uttryk, men han gav sig straks til at skoggerle. — Hvad Dem angaar, hr. Yaldemar {{. . .}} fortsatte Sinaida. Men nok om dette; la os heller leke nogetandet. — Hr. Valdemar skulde i sin egenskap av dronningens page bære dronningens slæp, naar hun ilet ut i haven, bemerket Malevsky giftig. Jeg for op, men Sinaida la hurtig sin haand paa min skulder og sa, idet hun reiste sig op, med litt dirrende stemme: — Jeg har aldrig git Deres Høihet ret til at være uforskammet, og ber Dem derfor om at gaa Deres vei. Hun pekte paa døren. — Tillat, fyrstinde, stammet Malevsky og blev likblek. — Fyrstinden har ret! ropte Belovsorov og reiste sig. — Jeg hadde virkelig ikke ventet, vedblev Malevsky, mine ord syntes mig ikke at indeholde noget, som {{. . .}} det var langtfra min hensigt at saare Dem {{. . .}} Tilgiv mig. Sinaida maalte ham med et isnende blik og lo koldt. — Nuvel, bli, sa hun med en ringeagtende haandbevægelse. Hr. Yaldemar og jeg blir sinte for ingenting. De finder glæde iat være spydig {{. . .}} Velbekomme!<noinclude><references/></noinclude> gl8j6ddkya219wslga7p2lt8w7lht3e 104 142138 329272 2026-08-04T13:45:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tilgiv mig, gjentok Malevsky en gang til; og ved mindet om Sinaidas haandbevægelse tænkte jeg paany, at ingen virkelig dronning kunde ha vist den uforskammede døren med mere værdighet end hun. Panteleken fortsattes ikke længe efter denne lille scene; alle følte sig litt forlegne, mindre ved selve scenen end ved en ikke helt bestemt, men dog tung stemning. Ingen talte derom, men enhver folte den hos sig seiv og sin sidemand. Maidanov læste op for os sit digt —Og Malevsky roste det med overdreven varme. — Hvor han nu vil vise sig godmodig, hvisket Luschin til mig. Vi skiltes snart. Sinaida blev pludselig tankefuld; den gamle fyrstinde lot si, at hun hadde hodepine; Nirmazky begyndte at klage over sine rheumatiske smerter. Jeg laa længe vaaken; Sinaides fortælling gjorde et sterkt indtryk paa mig. — Skulde den virkelig indeholde en hentydning? spurte jeg mig seiv, og til hvem, til hvad hentydet hun? Og hvis man virkelig kan slutte noget derav {{. . .}} hvorledes skal man da bestemme sig? Nei, nei, det er umulig, mumlet jeg, mens jeg snart laa paa det ene hete kind og snart paa det andet {{. . .}} Men jeg husket tydelig uttrykket i Sinaides ansigt under fortællingen {{. . .}} Jeg husket det utrop som undslap Luschin i Xeskutschny haven, hendes pludselige forandring i sin opforsel likeoverfor mig — og jeg fortapte mig i gjetninger. Hvem er han? Disse tre ord stillet sig uophørlig for mig, som om jeg saa dem skrevne i mørket. Det var likesom en tung, truende sky<noinclude><references/></noinclude> g4q21v48wyplo883zh7zmbyfkr6tesq 329273 329272 2026-08-04T13:45:47Z Øystein Tvede 3938 329273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tilgiv mig, gjentok Malevsky en gang til; og ved mindet om Sinaidas haandbevægelse tænkte jeg paany, at ingen virkelig dronning kunde ha vist den uforskammede døren med mere værdighet end hun. Panteleken fortsattes ikke længe efter denne lille scene; alle følte sig litt forlegne, mindre ved selve scenen end ved en ikke helt bestemt, men dog tung stemning. Ingen talte derom, men enhver folte den hos sig seiv og sin sidemand. Maidanov læste op for os sit digt —Og Malevsky roste det med overdreven varme. — Hvor han nu vil vise sig godmodig, hvisket Luschin til mig. Vi skiltes snart. Sinaida blev pludselig tankefuld; den gamle fyrstinde lot si, at hun hadde hodepine; Nirmazky begyndte at klage over sine rheumatiske smerter. Jeg laa længe vaaken; Sinaides fortælling gjorde et sterkt indtryk paa mig. — Skulde den virkelig indeholde en hentydning? spurte jeg mig seiv, og til hvem, til hvad hentydet hun? Og hvis man virkelig kan slutte noget derav {{. . .}} hvorledes skal man da bestemme sig? Nei, nei, det er umulig, mumlet jeg, mens jeg snart laa paa det ene hete kind og snart paa det andet {{. . .}} Men jeg husket tydelig uttrykket i Sinaides ansigt under fortællingen {{. . .}} Jeg husket det utrop som undslap Luschin i Neskutschny haven, hendes pludselige forandring i sin opforsel likeoverfor mig — og jeg fortapte mig i gjetninger. Hvem er han? Disse tre ord stillet sig uophørlig for mig, som om jeg saa dem skrevne i mørket. Det var likesom en tung, truende sky<noinclude><references/></noinclude> lz9y10dot9a5153xqn8njo34kfu1bgy 329315 329273 2026-08-04T14:51:48Z Øystein Tvede 3938 329315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tilgiv mig, gjentok Malevsky en gang til; og ved mindet om Sinaidas haandbevægelse tænkte jeg paany, at ingen virkelig dronning kunde ha vist den uforskammede døren med mere værdighet end hun. Panteleken fortsattes ikke længe efter denne lille scene; alle følte sig litt forlegne, mindre ved selve scenen end ved en ikke helt bestemt, men dog tung stemning. Ingen talte derom, men enhver følte den hos sig seiv og sin sidemand. Maidanov læste op for os sit digt —Og Malevsky roste det med overdreven varme. — Hvor han nu vil vise sig godmodig, hvisket Luschin til mig. Vi skiltes snart. Sinaida blev pludselig tankefuld; den gamle fyrstinde lot si, at hun hadde hodepine; Nirmazky begyndte at klage over sine rheumatiske smerter. Jeg laa længe vaaken; Sinaides fortælling gjorde et sterkt indtryk paa mig. — Skulde den virkelig indeholde en hentydning? spurte jeg mig seiv, og til hvem, til hvad hentydet hun? Og hvis man virkelig kan slutte noget derav {{. . .}} hvorledes skal man da bestemme sig? Nei, nei, det er umulig, mumlet jeg, mens jeg snart laa paa det ene hete kind og snart paa det andet {{. . .}} Men jeg husket tydelig uttrykket i Sinaides ansigt under fortællingen {{. . .}} Jeg husket det utrop som undslap Luschin i Neskutschny haven, hendes pludselige forandring i sin opforsel likeoverfor mig — og jeg fortapte mig i gjetninger. Hvem er han? Disse tre ord stillet sig uophørlig for mig, som om jeg saa dem skrevne i mørket. Det var likesom en tung, truende sky<noinclude><references/></noinclude> 9a6zfuui3reeetioygn3rc62b1tfmw3 329335 329315 2026-08-04T15:00:02Z Øystein Tvede 3938 329335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tilgiv mig, gjentok Malevsky en gang til; og ved mindet om Sinaidas haandbevægelse tænkte jeg paany, at ingen virkelig dronning kunde ha vist den uforskammede døren med mere værdighet end hun. Panteleken fortsattes ikke længe efter denne lille scene; alle følte sig litt forlegne, mindre ved selve scenen end ved en ikke helt bestemt, men dog tung stemning. Ingen talte derom, men enhver følte den hos sig selv og sin sidemand. Maidanov læste op for os sit digt — og Malevsky roste det med overdreven varme. — Hvor han nu vil vise sig godmodig, hvisket Luschin til mig. Vi skiltes snart. Sinaida blev pludselig tankefuld; den gamle fyrstinde lot si, at hun hadde hodepine; Nirmazky begyndte at klage over sine rheumatiske smerter. Jeg laa længe vaaken; Sinaides fortælling gjorde et sterkt indtryk paa mig. — Skulde den virkelig indeholde en hentydning? spurte jeg mig selv, og til hvem, til hvad hentydet hun? Og hvis man virkelig kan slutte noget derav {{. . .}} hvorledes skal man da bestemme sig? Nei, nei, det er umulig, mumlet jeg, mens jeg snart laa paa det ene hete kind og snart paa det andet {{. . .}} Men jeg husket tydelig uttrykket i Sinaides ansigt under fortællingen {{. . .}} Jeg husket det utrop som undslap Luschin i Neskutschny haven, hendes pludselige forandring i sin opforsel likeoverfor mig — og jeg fortapte mig i gjetninger. Hvem er han? Disse tre ord stillet sig uophørlig for mig, som om jeg saa dem skrevne i mørket. Det var likesom en tung, truende sky<noinclude><references/></noinclude> tapyxhz6grw48oakt5unsw8etaghcug 104 142139 329274 2026-08-04T13:47:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hang over mig, og jeg følte dens tryk og ventet hvert øieblik at den vilde utlade sig. Jeg blev vant til mangt i den sidste tid, og meget fik jeg se i Sasjekins hus; deres uorden, talglysstumper, itubrukne knive og gafler, den grætne Vonifati, de pjaltede stuepiker, den gamle fyrstindes manerer — hele dette besynderlige liv gjorde ikke længere noget indtryk paa mig {{. . .}} Men til det uforklarlige, som jeg nu dunkelt anede hos Sinaida, kunde jeg ikke vænne mig {{. . .}} — Eventyrerske, sa min mor om hende engang. Eventyrerske, hun, min avgud, min Gud! Denne betegnelse brændte sig fast i min sjæl, jeg forsøkte at flygte fra den, jeg skjulte mit hode i puten, jeg var fuld av harme, men paa samme tid — hvad vilde jeg ikke ha fundet mig i for at kunne ha været i den lykkeliges sted ved fontænen? {{. . .}} Blodet sydet i mine aarer, og min hjerne arbeidet vildt. — Haven {{. . .}} fontænen {{. . .}} tænkte jeg. La mig nu komme ned i haven. Jeg klædte mig hurtig paa og listet mig ut av huset. Natten var mørk, trærne suste neppe hørlig; en let kjølighet sænket sig ned fra himmelen, fra kjøkkenhaven strømmet en lugt av karve. Jeg gik gjennem alle ganger; den lette lyd av mine skridt baade forvirret og ansporet mig; jeg stanset, ventet og lyttet til, hvorledes mit hjerte banket i brystet paa mig, sterkt og hurtig. Tilsidst nærmet jeg mig gjærdet og støttet mig mot en tynd pæl. Pludselig — eller var det kun indbildning? — i nogen skridts avstand fra mig svævet en kvindeskikkelse forbi mig {{. . .}} Jeg stirret stivt ut i mørket og holdt aanden tilbake. Hvad er<noinclude><references/></noinclude> i3mrp3h7gt7vqf2qh9ijwvn0w79milo 104 142140 329275 2026-08-04T13:49:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det? Er det lyden av skridt jeg hører, eller er det igjen kim mit hjertes hurtige slag? — Hvem er det? mumlet jeg neppe hørlig. Hvad er det igjen? Er det en undertrykt latter? {{. . .}} trærnes sus {{. . .}} eller et suk tæt ved mine øren? Jeg ;blev ræd {{. . .}} — Hvem er her? gjentok jeg en gang til endnu mere stille. Luften blev et øieblik formørket; paa himmelen tegnet der sig en lysende stripe: det var et stjerneskud. — Sinaida? vilde jeg spørre, men lyden døde paa mine læber. Og pludselig indtraadte en dyp stilhet rundt omkring, som det ofte blir midt paa natten {{. . .}} Endog græshopperne hørte op at surre i bladene — kun klirret det i et vindu etsteds. Jeg blev staaende, ventet litt og vendte saa tilbake til mit værelse, til min avkjølede seng. Jeg befandt mig i en underlig ophidselse: som om jeg hadde gaat til et stevnemøte, hadde ventet forgjæves, og gik forbi en andens lykke. {{c|XVII}} Den næste dag saa jeg Sinaida kun ganske flygtig; hun kjørte ensteds i en drosche med den gamle fyrstinde. Men jeg traf derimot Luschin, der forresten neppe værdiget mig en hilsen, og Malevsky. Den unge greve smilte bredt og talte til mig paa en venskabelig maate. Av floibygningens alle besøkende var han den eneste, som hadde forstaat at skaffe sig adgang til vort hus, og min mor syntes godt om ham. Min far likte ham<noinclude><references/></noinclude> e3jfy85g3kkk8fjwdvc5ffn36tqmldc 329358 329275 2026-08-04T15:11:38Z Øystein Tvede 3938 329358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det? Er det lyden av skridt jeg hører, eller er det igjen kim mit hjertes hurtige slag? — Hvem er det? mumlet jeg neppe hørlig. Hvad er det igjen? Er det en undertrykt latter? {{. . .}} trærnes sus {{. . .}} eller et suk tæt ved mine øren? Jeg ;blev ræd {{. . .}} — Hvem er her? gjentok jeg en gang til endnu mere stille. Luften blev et øieblik formørket; paa himmelen tegnet der sig en lysende stripe: det var et stjerneskud. — Sinaida? vilde jeg spørre, men lyden døde paa mine læber. Og pludselig indtraadte en dyp stilhet rundt omkring, som det ofte blir midt paa natten {{. . .}} Endog græshopperne hørte op at surre i bladene — kun klirret det i et vindu etsteds. Jeg blev staaende, ventet litt og vendte saa tilbake til mit værelse, til min avkjølede seng. Jeg befandt mig i en underlig ophidselse: som om jeg hadde gaat til et stevnemøte, hadde ventet forgjæves, og gik forbi en andens lykke. {{c|XVII}} Den næste dag saa jeg Sinaida kun ganske flygtig; hun kjørte ensteds i en drosche med den gamle fyrstinde. Men jeg traf derimot Luschin, der forresten neppe værdiget mig en hilsen, og Malevsky. Den unge greve smilte bredt og talte til mig paa en venskabelig maate. Av fløibygningens alle besøkende var han den eneste, som hadde forstaat at skaffe sig adgang til vort hus, og min mor syntes godt om ham. Min far likte ham<noinclude><references/></noinclude> eqmzw1uriwq954tffcr1ok0bpzu3993 104 142141 329276 2026-08-04T13:50:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke og behandlet ham med en næsten krænkende høflighet. — Ah, hr. page, begyndte Malevsky, det glæder mig meget at træffe Dem. Hvad bestiller Deres skjønne dronning? Hans friske, vakre ansigt var mig i det øieblik saa motbydelig — og han saa paa mig med et saa foragtelig-spottende blik, at jeg sletikke svarte ham. — Er De fremdeles vred? vedblev han; De har ingen grund til det. Det er jo ikke mig, som har utnævnt Dem til page, og pager holdes fortrinsvis av dronninger. Men tillat mig at gjøre den hemerkning, at De opfylder Deres pligter daarlig. — Hvorfor det? — Fordi pagerne altid bør være i nærheten av sine herskerinder; pager bør vite alt hvad de foretar sig, de bør endog vaake over dem, tilføiet han med lav stemme, baade dag og nat. — Hvad vil De si med dette? — Hvad jeg vil si? Jeg synes, jeg uttrykker mig klart nok: baade dag — og nat. Om dagen gaar det endda an; om dagen er det lyst og folksomt. Men om natten — da maa man være beredt paa en ulykke. Jeg raader Dem til ikke at sove om natten, men vaake, vaake alt, De kan. Husker De — om natten, i haven, like ved fontænen — det er der man maa holde vakt. De vil takke mig derfor. Malevsky begyndte at le og vendte mig ryggen. Han la sandsynligvis ikke nogen stor vegt paa alt det<noinclude><references/></noinclude> dmt1odyd3lhben25zet63cx9tys1vdo 104 142142 329277 2026-08-04T13:55:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sa til mig; han hadde ord for at kunne mystificere udmerket og var anset som en mester i at gjøre nar av folk paa maskeballer, hvori hans næsten übevisste løgnagtighet, der præget hele hans skikkelse, kom ham meget til gode. Han vilde bare drille mig; men hvert av hans ord trængte som gift ind i alle mine aarer. Blodet steg mig til hodet. Naa! Er det saa! sa jeg til mig seiv. Godt! Det var altsaa ikke uten grund, jeg følte mig dragen til haven! Men det skal ikke ske! ropte jeg høit og slog mig med den knyttede næve for brystet, skjønt jeg i grunden ikke visste, hvad der ikke skulde ske. Skulde det være Malevsky seiv, som kommer i haven, tænkte jeg (han har kanske forraadt sig: han er fræk nok dertil) eller en anden en (gjærdet rundt vor have var temmelig lavt, og det var ikke vanskelig at komme over det) — men ve den som kommer i mine hænder! Jeg raader ikke nogen til at møte mig! Jeg skal vise hele verden og hende, den forræderske (jeg kaldte hende virkelig forræderske), at jeg forstaar at hevne mig. Jeg gik tilbake til mit værelse og tok frem av skrivebordskuffen en liten engelsk kniv, som jeg nylig hadde kjøpt. Jeg strøk med haanden over den skarpe eg, og med rynkede bryn, med en fast besluttet kold mine skjulte jeg den i lommen, som om jeg hadde øvelse i den slags affærer og mer end en gang hadde deltat deri. Mit hjerte stivnet av vrede; like til nattens frembrud gik jeg med mørk rynket pande og haardt sammenpressede læber, gik i et væk op og ned, mens<noinclude><references/></noinclude> j2o3nqktpigsib28v4yfns91syk6qnu 329336 329277 2026-08-04T15:00:33Z Øystein Tvede 3938 329336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sa til mig; han hadde ord for at kunne mystificere udmerket og var anset som en mester i at gjøre nar av folk paa maskeballer, hvori hans næsten übevisste løgnagtighet, der præget hele hans skikkelse, kom ham meget til gode. Han vilde bare drille mig; men hvert av hans ord trængte som gift ind i alle mine aarer. Blodet steg mig til hodet. Naa! Er det saa! sa jeg til mig selv. Godt! Det var altsaa ikke uten grund, jeg følte mig dragen til haven! Men det skal ikke ske! ropte jeg høit og slog mig med den knyttede næve for brystet, skjønt jeg i grunden ikke visste, hvad der ikke skulde ske. Skulde det være Malevsky selv, som kommer i haven, tænkte jeg (han har kanske forraadt sig: han er fræk nok dertil) eller en anden en (gjærdet rundt vor have var temmelig lavt, og det var ikke vanskelig at komme over det) — men ve den som kommer i mine hænder! Jeg raader ikke nogen til at møte mig! Jeg skal vise hele verden og hende, den forræderske (jeg kaldte hende virkelig forræderske), at jeg forstaar at hevne mig. Jeg gik tilbake til mit værelse og tok frem av skrivebordskuffen en liten engelsk kniv, som jeg nylig hadde kjøpt. Jeg strøk med haanden over den skarpe eg, og med rynkede bryn, med en fast besluttet kold mine skjulte jeg den i lommen, som om jeg hadde øvelse i den slags affærer og mer end en gang hadde deltat deri. Mit hjerte stivnet av vrede; like til nattens frembrud gik jeg med mørk rynket pande og haardt sammenpressede læber, gik i et væk op og ned, mens<noinclude><references/></noinclude> by6a3cjz8wl6ds3l41i2f9sivcbguk1 104 142143 329278 2026-08-04T13:56:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg trykket den opvarmede kniv i lommen fastere i min haand og forberedte mig paa noget frygtelig. Disse nye og ukjendte fornemmelser optok mig, ja, endog i den grad moret mig, at paa Sinaida tænkte jeg egentlig meget litet. Gjennem mit hode gik det hvert øieblik: »Alexo, unge sigøiner, hvorhen gaar du, skjønne gut? Blir liggende {{. . .}}« Og derpaa: » — du er helt oversprøitet med blod! {{. . .}} O, hvad har du gjort? {{. . .}} Intet!« Med hvilket grusomt smil jeg gjentok dette: »Intet«! Min far var ikke hjemme; men min mor, som i nogen tid næsten stadig befandt sig i en tilstand av pirrelighet, la merke til mit fatale utseende og sa til mig ved aftensbordet: Hvad snuser du saa efter som en mus i en korndynge? Istedenfor at svare hende smilte jeg bare nedladende og tænkte: Om de visste det! Klokken slog 11; jeg gik op til mig, men klædte mig ikke av. Jeg ventet at det skulde bli midnat; endelig blev det. Det er paatide! mumlet jeg mellem tænderne, og idet jeg knappet min jakke helt op til halsen og endog brettet op ærmerne, begav jeg mig ut i haven. Jeg hadde allerede paa forhaand set mig ut et sted hvor jeg vilde holde vakt. I enden av haven, der hvor gjærdet mellem vor have og Sasjekins støttet sig til en fælles væg, stod en ensom gran. Naar jeg stod under dens lave, tykke grene, kunde jeg godt se, saa vidt som nattens mørke tillot det, hvad der foregik omkring mig; der slynget sig en sti, som altid forekom mig hemmelighetsfuld. Som en slange bugtet den sig langs<noinclude><references/></noinclude> gvo8vrdqjo4bk3wrxuc9x9nt2tfryt0 104 142144 329279 2026-08-04T13:58:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjærdet, der paa dette sted viste spor av benene paa en som var krøpet over, og førte til et rundt lysthus, som var dannet av tætte akasien Jeg naadde grantræet, lænet mig til dets stamme og gav mig til at holde vakt. Natten var like saa stille som den foregaaende; men himmelen var mindre overtrukken og man kunde klart skjelne buskenes omrids og endog de høie blomster. De første øieblikkes venten forekom mig trykkende, næsten skrækkelige. Jeg var besluttet paa alt, jeg over veiet kun hvorledes jeg i tilfælde skulde handle. Skulde jeg tordne løs: Hvor skal du hen? Stop! bekjend — eller døden! eller skulde jeg uten videre styrte mig over {{. . .}} Hver lyd, hver knirken, hvert sus forekom mig betydningsfuldt, usedvanlig {{. . .}} Jeg gjorde mig færdig {{. . .}} Jeg bøiet mig fremover {{. . .}} Men en halv time gik, en hel time gik; mit blod blev roligere, koldere. Bevisstheten om at alt dette var overflødig, at jeg endog gjorde mig litt latterlig, at Malevsky gjorde nar av mig, begyndte at snike sig ind i mit sind. Jeg forlot mit skjulested og tok en tur rundt hele haven. Likesom forsætlig blev alt stille rundt omkring mig; alting hvilte; selv vor hund laa rullet sammen som et nøste og sov foran porten. Jeg krop op paa ruinerne av drivhuset, betragtet den vide slette i det fjerne, møtet med Sinaida dukket frem i min erindring og jeg faldt i dype tanker {{. . .}} Jeg for sammen {{. . .}} Det forekom mig, at jeg hørte knirken av en dør, der blev aapnet, et let knæk av en avbrukket gren. I to spring kom jeg ned av ruinen —<noinclude><references/></noinclude> 1zkgeakvfhpczkq1an332e6r02qn507 104 142145 329280 2026-08-04T13:59:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og blev som forstenet. Hurtige, lette, men forsigtige skridt hørtes tydelig i haven. De nærmet sig mig. Der er han {{. . .}} Der er han, endelig! for det gjennem mig. Krampagtig drog jeg kniven op av lommen, krampagtig aapnet jeg den — sælsomme, røde gnister flimret foran mine øine, av fry gt og vrede reiste haarene sig paa mit hode . . . Skridtene kom like paa mig — jeg bøiet mig forover, jeg strakte mig henimot dem {{. . .}} En mand kom tilsyne . . . Min Gud! det var min far! Jeg kjendte ham straks, skjønt han hadde hyllet sig ind i en mørk kappe og trakket hatten nedover ansigtet. Paa taaspidserne gik han forbi. Han saa mig ikke, skjønt intet skjulte mig, men jeg hadde krympet og trakket mig saa sammen, at jeg næsten laa flat paa jorden. Den skinsyke, til mord beredte Othello, forvandlet sig med et til en skolegut {{. . .}} Jeg blev saa forskrækket over min fars uventede tilsynekomst, at jeg i det første øieblik endog ikke la merke til fra hvilken side han kom eller hvorhen han forsvandt. Først da alt omkring blev stille, rettet jeg mig op og tænkte: Hvorfor gaar min far i haven om natten? Av skræk lot jeg min kniv falde ned i græsset, men jeg søkte ikke efter den engang; jeg var meget skamfuld. Jeg kom med engang til besindelse. Paa veien hjemover gik jeg dog imidlertid hen til min lille bænk under hyldebærbusken og saa op til Sinaidas vindu. De smaa, litt buede ruter skinte blaalig i det svake lys fra den natlige himmel. Pludselig skiftedes deres farve {{. . .}} Bak dem — jeg saa det, saa det saa tydelig<noinclude><references/></noinclude> f3gjslrzevc6lkhxdo3lv00hsle9lrz 104 142146 329281 2026-08-04T14:00:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— blev forsigtig og sagte et hvitt rullegardin trukket ned, det sænket sig ned til vindusposten — og blev übevægelig. — Men hvad betyder dog dette? utbrøt jeg næsten uvilkaarlig, da jeg igjen befandt mig i mit værelse. Er det en drøm, en tilfældighet? {{. . .}} De gisninger der pludselig fik indpas i mit sind, var saa nye og underlige, at jeg ikke engang vovet at fæste mig ved dem. {{c|XVIII}} Den følgende morgen stod jeg op med hodepine, Gaarsdagens ophidselse var forsvundet. Den var blit forvandlet til en tung tvil og til en, hittil ukjendt, sørgmodig stemning — som om noget døde i mig. — Hvorfor ser De ut idag som en kanin, paa hvem man har bortskaaret halvdelen av hjernen, sa Luschin til mig, da vi møttes. Ved frokosten kastet jeg stjaalne øiekast snart paa min far og snart paa min mor; han var rolig som sedvanlig, hun — som sedvanlig — inderst inde opirret. Jeg var spændt paa at se om min far vilde tale venlig til mig, som han undertiden pleide at gjøre {{. . .}} Men han viste mig ikke engang sin almindelige, hverdagslige kolde venlighet. Skal jeg fortælle alting til Sinaida? tænkte jeg. Nu er det jo det samme — alt er allikevel slut mellem os. Jeg begav mig til hende, men jeg fortalte hende intet, ja — jeg fik ikke engang anledning til at tale med hende saaledes, som jeg vilde.<noinclude><references/></noinclude> a4yv40zlfkehdbkz7q6ov4ofecc8qo8 104 142147 329282 2026-08-04T14:01:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den gamle fyrstindes søn, en kadet paa tolv aar, var kommet hjem fra Petersburg i ferien; Sinaida hen viste straks sin bror til min beskyttelse. Her har De, min kjære Volodja (det var første gang hun kaldte mig saaledes) her har De en kamerat. Han heter likeledes Volodja. Hold av ham, jeg ber Dem; han er endnu en vildkat, men har et godt hjerte. Vis ham rundt i Xeskutschnihaven, spaser med ham og ta ham under Deres beskyttelse. De vil gjøre det, ikke sandt? De er jo saa snil! Hun la fortrolig begge sine hænder paa mine skuldre — og jeg mistet aldeles fatningen. Denne guts ankomst forvandlet ogsaa mig til en gut. Taus saa jeg paa den lille kadet, der likeledes taus stirret paa mig. Sinaida brast i latter og puffet os mot hinanden. Omfavn da hinanden, barn! Vi omfavnet hinanden. Vil De, at jeg skal vise Dem om i haven? spurte jeg kadetten. — Hvis De vil være saa venlig, svarte han med en hæs stemme, rigtig en kadetstemme. Sinaida lo paany {{. . .}} Jeg fik tid til at bemerke, at hendes ansigt aldrig hadde hat saa deilig en farve som nu. Kadetten og jeg gik ut. I vor have hang der en gammel gynge. Jeg lot ham sætte sig paa det tynde bret og begyndte at gynge ham. Han sat übevægelig i sin nye uniform av tykt klæde, besat med brede guldborder, og holdt sig fast i taugene. — Men knap op kraven i halsen da, sa jeg til ham. — Det gjør ikke noget; vi er vant til det, svarte han og hostet litt.<noinclude><references/></noinclude> fsne55oy3mntpvpb66t0uncdq0p8o7q 329385 329282 2026-08-04T18:23:28Z Øystein Tvede 3938 329385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den gamle fyrstindes søn, en kadet paa tolv aar, var kommet hjem fra Petersburg i ferien; Sinaida hen viste straks sin bror til min beskyttelse. Her har De, min kjære Volodja (det var første gang hun kaldte mig saaledes) her har De en kamerat. Han heter likeledes Volodja. Hold av ham, jeg ber Dem; han er endnu en vildkat, men har et godt hjerte. Vis ham rundt i Neskutschnihaven, spaser med ham og ta ham under Deres beskyttelse. De vil gjøre det, ikke sandt? De er jo saa snil! Hun la fortrolig begge sine hænder paa mine skuldre — og jeg mistet aldeles fatningen. Denne guts ankomst forvandlet ogsaa mig til en gut. Taus saa jeg paa den lille kadet, der likeledes taus stirret paa mig. Sinaida brast i latter og puffet os mot hinanden. Omfavn da hinanden, barn! Vi omfavnet hinanden. Vil De, at jeg skal vise Dem om i haven? spurte jeg kadetten. — Hvis De vil være saa venlig, svarte han med en hæs stemme, rigtig en kadetstemme. Sinaida lo paany {{. . .}} Jeg fik tid til at bemerke, at hendes ansigt aldrig hadde hat saa deilig en farve som nu. Kadetten og jeg gik ut. I vor have hang der en gammel gynge. Jeg lot ham sætte sig paa det tynde bret og begyndte at gynge ham. Han sat übevægelig i sin nye uniform av tykt klæde, besat med brede guldborder, og holdt sig fast i taugene. — Men knap op kraven i halsen da, sa jeg til ham. — Det gjør ikke noget; vi er vant til det, svarte han og hostet litt.<noinclude><references/></noinclude> ahi7nf4nebikcjzdq8namqrl1a3berq 104 142148 329283 2026-08-04T14:03:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lignet sin søster, især mindet øinene om hende. Det var mig baade behagelig at være ham til tjeneste og paa samme tid gnavet stille den samme bitre sørg modighet mit hjerte. Ja, idag er jeg virkelig som et barn, tænkte jeg, men igaar {{. . .}} Jeg erindret hvor jeg den foregaaende dag hadde mistet kniven og søkte den op igjen. Kadetten bad om at faa laane den, skar av en tynd siljegren, lavet en fløite av den og gav sig til at blæse. Othello blæste ogsaa. Men hvor den samme Othello til gjengjæld graat om aftenen over Sinaidas hænder, da hun fandt ham i en krok i haven og spurte ham, hvorfor han var saa sørgmodig? Mine taarer randt saa heftig, at hun blev ganske forskrækket, Hvad feiler det Dem, hvad feiler det Dem, Volodja? gjentok hun, og da hun saa at jeg ikke svarte og ikke hørte op at graate, fik hun det indfald at ville kysse mig paa mit vaate kind. Men jeg vendte mig bort fra hende og stammet frem under hulken: Jeg vet alt; men hvorfor lekte De da med mig? {{. . .}} Hvad bruk hadde De for min kjærlighet? — Jeg har forbrutt mig mot Dem, Volodja {{. . .}} sa Sinaida. Aa, jeg er meget skyldig {{. . .}} fortsatte hun og knuget sine hænder. Hvor meget slet der findes hos mig, hvormeget dunkelt og syndefuldt {{. . .}} Men jeg leker ikke med Dem nu, jeg elsker Dem — De aner ikke hvorfor og hvorledes {{. . .}} Men hvad vet De egentlig? Hvad kunde jeg svare hende? Hun stod foran mig og saa paa mig, og jeg tilhorte hende fra issen til fotsaalen, naar hun saaledes stod og saa paa mig {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> jj7xhvmfv58se520qu3aijp3hv4w5y2 104 142149 329284 2026-08-04T14:05:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Et kvarters tid senere lekte jeg allerede tagfat med Sinaida og hendes bror. Jeg graat ikke, jeg 10, skjønt av de ophovnede øienlaak trillet der taarer gjennem latteren. Istedenfor halsbindet hadde jeg om halsen et baand, som tilhørte Sinaida, og jeg skrek og lo av glæde, da det lykkedes mig at ta hende fat om livet. Hun gjorde alt, hvad hun vilde med mig. {{c|XIX}} Man vilde ha sat mig i stor forlegenhet, hvis man hadde bedt mig om i alle enkeltheter at fortælle, hvad der foregik med mig i hele den uke, som fulgte efter min uheldige natlige ekspedition. Det var en underlig og bevæget tid for mig, etslags kaos, i hvilket de mest motsatte følelser, tanker, gjetninger, forhaabninger, glæder og lidelser hvirvlet som stormvinden. Jeg var bange for at se i mig seiv, hvis en seksten aar gammel gut kan se i sig seiv; jeg frygtet for at gjøre mig regnskap for hvad somhelst; jeg indskrænket mig simpelthen til at faa dagen til at gaa; men derimot om natten sov jeg {{. . .}} dertil bidrog min barnlige letsindighet. Jeg vilde ikke vite, om man holdt av mig, og vilde ikke tilstaa for mig seiv, at man ikke holdt av mig. Min far undgik jeg — men Sinaida kunde jeg ikke undgaa {{. . .}} I hendes nærværelse brændte det i mig som ild {{. . .}} men hvorfor skulde jeg faa vite, hvad det var for en ild som brændte og fortæret mig, naar<noinclude><references/></noinclude> cn1rn6de57amus08z3zmdxzu5nrgl3f 329337 329284 2026-08-04T15:01:10Z Øystein Tvede 3938 329337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Et kvarters tid senere lekte jeg allerede tagfat med Sinaida og hendes bror. Jeg graat ikke, jeg 10, skjønt av de ophovnede øienlaak trillet der taarer gjennem latteren. Istedenfor halsbindet hadde jeg om halsen et baand, som tilhørte Sinaida, og jeg skrek og lo av glæde, da det lykkedes mig at ta hende fat om livet. Hun gjorde alt, hvad hun vilde med mig. {{c|XIX}} Man vilde ha sat mig i stor forlegenhet, hvis man hadde bedt mig om i alle enkeltheter at fortælle, hvad der foregik med mig i hele den uke, som fulgte efter min uheldige natlige ekspedition. Det var en underlig og bevæget tid for mig, etslags kaos, i hvilket de mest motsatte følelser, tanker, gjetninger, forhaabninger, glæder og lidelser hvirvlet som stormvinden. Jeg var bange for at se i mig selv, hvis en seksten aar gammel gut kan se i sig selv; jeg frygtet for at gjøre mig regnskap for hvad somhelst; jeg indskrænket mig simpelthen til at faa dagen til at gaa; men derimot om natten sov jeg {{. . .}} dertil bidrog min barnlige letsindighet. Jeg vilde ikke vite, om man holdt av mig, og vilde ikke tilstaa for mig selv, at man ikke holdt av mig. Min far undgik jeg — men Sinaida kunde jeg ikke undgaa {{. . .}} I hendes nærværelse brændte det i mig som ild {{. . .}} men hvorfor skulde jeg faa vite, hvad det var for en ild som brændte og fortæret mig, naar<noinclude><references/></noinclude> q4i2ygt6rjonycwrfx4btyxwpt4haei 329386 329337 2026-08-04T18:24:19Z Øystein Tvede 3938 329386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Et kvarters tid senere lekte jeg allerede tagfat med Sinaida og hendes bror. Jeg graat ikke, jeg lo, skjønt av de ophovnede øienlaak trillet der taarer gjennem latteren. Istedenfor halsbindet hadde jeg om halsen et baand, som tilhørte Sinaida, og jeg skrek og lo av glæde, da det lykkedes mig at ta hende fat om livet. Hun gjorde alt, hvad hun vilde med mig. {{c|XIX}} Man vilde ha sat mig i stor forlegenhet, hvis man hadde bedt mig om i alle enkeltheter at fortælle, hvad der foregik med mig i hele den uke, som fulgte efter min uheldige natlige ekspedition. Det var en underlig og bevæget tid for mig, etslags kaos, i hvilket de mest motsatte følelser, tanker, gjetninger, forhaabninger, glæder og lidelser hvirvlet som stormvinden. Jeg var bange for at se i mig selv, hvis en seksten aar gammel gut kan se i sig selv; jeg frygtet for at gjøre mig regnskap for hvad somhelst; jeg indskrænket mig simpelthen til at faa dagen til at gaa; men derimot om natten sov jeg {{. . .}} dertil bidrog min barnlige letsindighet. Jeg vilde ikke vite, om man holdt av mig, og vilde ikke tilstaa for mig selv, at man ikke holdt av mig. Min far undgik jeg — men Sinaida kunde jeg ikke undgaa {{. . .}} I hendes nærværelse brændte det i mig som ild {{. . .}} men hvorfor skulde jeg faa vite, hvad det var for en ild som brændte og fortæret mig, naar<noinclude><references/></noinclude> 7ci2sg32e3ebvpuuv1w0jo5wsf1eb5z 104 142150 329285 2026-08-04T14:06:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var en nydelse for mig at bli brændt og fortæret. Jeg hengav mig til alle mine indtryk, jeg narret mig selv, vendte mig bort fra alle mine minder og lukket øinene for det, som maatte komme i fremtiden {{. . .}} Denne smerte vilde vistnok ikke kunne ha varet længe {{. . .}} Et tordenslag gjorde pludselig ende paa alt og kastet mig ind paa nye baner. Da jeg en dag efter en lang spasertur kom hjem til middag, fik jeg til min store forundring vite, at jeg skulde spise alene, da min far var reist ut og mor var syk, ikke vilde spise og hadde lukket sig inde paa sit værelse. Men paa tjenernes ansigter kunde jeg se, at der var hændt noget usedvanlig {{. . .}} Jeg vovet ikke at spørre dem, men jeg hadde en ven i den unge kammertjener Filip, som var en lidenskapelig beundrer av poesi og en mester paa gitar. Til ham henvendte jeg mig. Han fortalte mig, at der hadde været en frygtelig scene mellem min far og mor (fra pikeværelset kunde man høre hvert eneste ord; meget blev sagt paa fransk, men stuepiken Mascha hadde i fem aar tjent hos en sydame fra Paris og forstod alt), at mor hadde bebreidet min far hans utroskap og hans bekjendtskap med nabofrøkenen. I begyndelsen hadde far forsvaret sig, men siden blev han heftig og hadde paa sin side slængt hende nogen haarde ord i ansigtet, »noget om hendes alder«, hvorfor min mor begyndte at graate. Hun talte ogsaa om en veksel, som den gamle fyrstinde skulde ha faat og uttalte sig ogsaa meget daarlig om grevinden og datteren, og far hadde da brukt trusler.<noinclude><references/></noinclude> b5ia9xwsn82366npm5dgqbm3g523o6p 104 142151 329286 2026-08-04T14:07:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Og hele denne ulykke, fortsatte Filip, er kommen av et navnløst brev; men hvem som har skrevet det, er ikke godt at vite; ellers vilde aarsaken til denne affære aldrig i verden blit opdaget. — Men er der da virkelig noget i det? fik jeg med nød og neppe frem, mens mine hænder og føtter blev iskolde og der dirret noget dypt inde i mit hjerte, Filip blinket meget betydningsfuld med øinene. — Jo, der var. Slike ting kan ikke skjules; Deres far er nok forsigtig i slike saker, men man er for eksempel nødt til at leie en vogn, eller man har bruk for noget andet {{. . .}} man kan som sagt ikke undgaa menn esker. Jeg lot Filip gaa og kastet mig paa sengen. Jeg hulket ikke, jeg hengav mig ikke til fortvilelse; jeg spurte mig ikke, hvorledes og naar alt dette hadde hændt. Jeg undret mig ikke over, at jeg ikke før, ikke for længe siden hadde anet alt — jeg anklaget ikke engang min far {{. . .}} Hvad jeg hadde erfaret, var sterkere end mine kræfter: denne pludselige opdagelse knuste mig {{. . .}} Alt var forbi. Alle mine blomster var med en gang rykket op og laa nu omkring mig, spredt og søndertraakket. {{c|XX}} Den næste dag erklærte min mor, at hun flyttet til byen. Min far var om morgenen gaat ind til hende i hendes soveværelse og var blit der længe alene med hende. Ingen hadde hørt, hvad han talte med hende<noinclude><references/></noinclude> 3rfg2qi9sxnh5q59ja4w4b898cydlfu 104 142152 329287 2026-08-04T14:08:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, men mor graat ikke længer; hun var blit rolig og hadde bedt om noget at spise, men hun viste sig dog ikke og forandret ikke sin beslutning. Jeg husker, at jeg hele dagen flakket omkring, men i haven kom jeg ikke og saa ikke en eneste gang hen til fløibygningen. Men om aftenen blev jeg vidne til en merkelig hændelse. Min far førte grev Malevsky under armen fra salonen ut i entreen og sa i tjenerens paahør med en kold stemme: — For nogen dage siden har man i et visst hus vist Deres Høihet døren; jeg vil ikke nu indlate mig paa forklaringer med Dem, men jeg har den ære at underrette Dem om, at hvis De gjør Dem den umake at betræ mit hus én gang til, kaster jeg Dem ut gjennem vinduet. Jeg synes ikke om Deres haandskrift. Greven bøiet sig, presset tænderne sammen, krummet ryggen og forsvandt. Der blev gjort forberedelser til flytningen til byen, paa Arbat, hvor vi eiet et hus. Min far hadde sandsynligvis seiv heller ikke lyst til at bli længere i villaen; men det lykkedes ham oiensynlig at faa mor til ikke at lave en sak av denne historie. Alting foregik i stilhet, uten hastverk; mor hadde endog bedt om at hilse den gamle fyrstinde og om at uttrykke for hende hendes beklagelse over, at hun paa grund av upasselighet ikke fik anledning til at se hende før sin reise. Jeg gik omkring som en gal og ønsket kun at alt var slut hurtigst mulig. Jeg kunde ikke bli fri én tanke: Hvorledes kunde hun, en ung pike — endog en fyrste-<noinclude><references/></noinclude> 99gzmorirvltghnqrpihtsz4w2hbr0l 329338 329287 2026-08-04T15:01:34Z Øystein Tvede 3938 329338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, men mor graat ikke længer; hun var blit rolig og hadde bedt om noget at spise, men hun viste sig dog ikke og forandret ikke sin beslutning. Jeg husker, at jeg hele dagen flakket omkring, men i haven kom jeg ikke og saa ikke en eneste gang hen til fløibygningen. Men om aftenen blev jeg vidne til en merkelig hændelse. Min far førte grev Malevsky under armen fra salonen ut i entreen og sa i tjenerens paahør med en kold stemme: — For nogen dage siden har man i et visst hus vist Deres Høihet døren; jeg vil ikke nu indlate mig paa forklaringer med Dem, men jeg har den ære at underrette Dem om, at hvis De gjør Dem den umake at betræ mit hus én gang til, kaster jeg Dem ut gjennem vinduet. Jeg synes ikke om Deres haandskrift. Greven bøiet sig, presset tænderne sammen, krummet ryggen og forsvandt. Der blev gjort forberedelser til flytningen til byen, paa Arbat, hvor vi eiet et hus. Min far hadde sandsynligvis selv heller ikke lyst til at bli længere i villaen; men det lykkedes ham oiensynlig at faa mor til ikke at lave en sak av denne historie. Alting foregik i stilhet, uten hastverk; mor hadde endog bedt om at hilse den gamle fyrstinde og om at uttrykke for hende hendes beklagelse over, at hun paa grund av upasselighet ikke fik anledning til at se hende før sin reise. Jeg gik omkring som en gal og ønsket kun at alt var slut hurtigst mulig. Jeg kunde ikke bli fri én tanke: Hvorledes kunde hun, en ung pike — endog en fyrste-<noinclude><references/></noinclude> dcswlvjq63vflh038h6rt380tljzeag 329359 329338 2026-08-04T15:12:01Z Øystein Tvede 3938 329359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, men mor graat ikke længer; hun var blit rolig og hadde bedt om noget at spise, men hun viste sig dog ikke og forandret ikke sin beslutning. Jeg husker, at jeg hele dagen flakket omkring, men i haven kom jeg ikke og saa ikke en eneste gang hen til fløibygningen. Men om aftenen blev jeg vidne til en merkelig hændelse. Min far førte grev Malevsky under armen fra salonen ut i entreen og sa i tjenerens paahør med en kold stemme: — For nogen dage siden har man i et visst hus vist Deres Høihet døren; jeg vil ikke nu indlate mig paa forklaringer med Dem, men jeg har den ære at underrette Dem om, at hvis De gjør Dem den umake at betræ mit hus én gang til, kaster jeg Dem ut gjennem vinduet. Jeg synes ikke om Deres haandskrift. Greven bøiet sig, presset tænderne sammen, krummet ryggen og forsvandt. Der blev gjort forberedelser til flytningen til byen, paa Arbat, hvor vi eiet et hus. Min far hadde sandsynligvis selv heller ikke lyst til at bli længere i villaen; men det lykkedes ham øiensynlig at faa mor til ikke at lave en sak av denne historie. Alting foregik i stilhet, uten hastverk; mor hadde endog bedt om at hilse den gamle fyrstinde og om at uttrykke for hende hendes beklagelse over, at hun paa grund av upasselighet ikke fik anledning til at se hende før sin reise. Jeg gik omkring som en gal og ønsket kun at alt var slut hurtigst mulig. Jeg kunde ikke bli fri én tanke: Hvorledes kunde hun, en ung pike — endog en fyrste-<noinclude><references/></noinclude> c8p75ap0iyy0e1eedlevjb37wmdilxu 104 142153 329288 2026-08-04T14:10:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>datter, tillate sig en saadan handling, naar hun visste, at min far var bunden og naar hun desmere hadde anledning til at gifte sig, selv om det bare var med Belovsorov? Hvad hadde hun da haabet paa? At hun ikke frygtet for at ødelægge hele sin fremtid? Ja, — tænkte jeg, se, det er — kjærlighet, det er — liden skap, det er — hengivelse {{. . .}} Og jeg erindret Luschins ord: »at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre«. En gang fik jeg tilfældigvis i et av fløibygnin gens vinduer se et blekt omrids {{. . .}} — Skulde det være Sinaides ansigt? tænkte jeg {{. . .}} Jo, det var hendes ansigt. Jeg kunde ikke bare mig længere. Jeg kunde ikke skilles fra hende uten at si et sidste farvel til hende. Jeg grep et gunstig øieblik og gik til fløibygningen. Den gamle fyrstinde mottok mig i stuen med sin sedvanlige, halvt skjødesløse, halvt nedladende hilsen. — Hvad skal det bety, far, at dere bryter op saa tidlig? sa hun, mens hun fyldte begge sine næsebor med snus. Jeg saa paa hende og følte mig betydelig lettere om hjertet. Ordet »veksel«, som Filip nævnte i sin tale, tynget mig. Hun ante ingenting {{. . .}} ialfald forekom det mig saa i det øieblik. Fra det tilstøtende værelse viste Sinaida sig, iført en sort kjole; hun var blek og med haaret utslaat; hun tok mig taus ved haanden og førte mig med sig. — Jeg hørte Deres stemme, begyndte hun, og kom straks ut. Koster det Dem da saa litet, slemme gut, at forlate os? — Jeg kommer for at si Dem farvel, fyrstinde, svarte<noinclude><references/></noinclude> qn5ciky7s5ey4lcjl02s7eux65j3lvf 104 142154 329289 2026-08-04T14:12:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, sandsynlig-vis for bestandig. De har kanske allerede hørt — vi skal reise. Senaida saa stivt paa mig. — Ja, jeg hørte det. Tak, fordi De kom. Jeg trodde næsten, at jeg ikke fik se Dem mere. Tænk ikke ondt om mig. Jeg har undertiden pint Dem; men jeg er allikevel ikke den, som De tror. Hun vendte sig om og lænet sig mot vinduet. — Nei, jeg er virkelig ikke slik. Jeg vet, De har en daarlig mening om mig. - Jeg? — Ja, De {{. . .}} netop De. — Jeg? gjentok jeg beklemt, og mit hjerte bævet paany under indflydelse av den uimotstaaelige, uforklarlige fortryllende magt. Jeg? Tro mig, Sinaida Aleks androvna, at hvad De end maatte ha gjort mot mig, hvorledes De end maatte ha pint mig, vil jeg allikevel elske og tilbede Dem hele mit liv. Hun vendte sig hurtig mot mig, slog armene ut, tok mig om hodet og kysset mig heftig og varmt. Gud vet, hvem dette lange avskedskys søkte, men jeg nød begjærlig hele dets sødme. Jeg visste, at det aldrig mere vilde gjenta sig. — Farvel, farvel! gjentok jeg. Hun rev sig løs og gik ut. Ogsaa jeg gik. Jeg er ikke istand til at beskrive med hvilken Meise jeg forlot hende. Jeg ønsker ikke, at den nogensinde skulde gjenta sig; men jeg vilde anse mig for ulykkelig, hvis jeg aldrig hadde oplevet den. Vi flyttet til byen. Det varte længe, før jeg kunde<noinclude><references/></noinclude> fr6spl0sjvnxd0b769ysn6a7no09bt8 329291 329289 2026-08-04T14:13:56Z Øystein Tvede 3938 329291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, sandsynlig-vis for bestandig. De har kanske allerede hørt — vi skal reise. Senaida saa stivt paa mig. — Ja, jeg hørte det. Tak, fordi De kom. Jeg trodde næsten, at jeg ikke fik se Dem mere. Tænk ikke ondt om mig. Jeg har undertiden pint Dem; men jeg er allikevel ikke den, som De tror. Hun vendte sig om og lænet sig mot vinduet. — Nei, jeg er virkelig ikke slik. Jeg vet, De har en daarlig mening om mig. ― Jeg? — Ja, De {{. . .}} netop De. — Jeg? gjentok jeg beklemt, og mit hjerte bævet paany under indflydelse av den uimotstaaelige, uforklarlige fortryllende magt. Jeg? Tro mig, Sinaida Aleks androvna, at hvad De end maatte ha gjort mot mig, hvorledes De end maatte ha pint mig, vil jeg allikevel elske og tilbede Dem hele mit liv. Hun vendte sig hurtig mot mig, slog armene ut, tok mig om hodet og kysset mig heftig og varmt. Gud vet, hvem dette lange avskedskys søkte, men jeg nød begjærlig hele dets sødme. Jeg visste, at det aldrig mere vilde gjenta sig. — Farvel, farvel! gjentok jeg. Hun rev sig løs og gik ut. Ogsaa jeg gik. Jeg er ikke istand til at beskrive med hvilken Meise jeg forlot hende. Jeg ønsker ikke, at den nogensinde skulde gjenta sig; men jeg vilde anse mig for ulykkelig, hvis jeg aldrig hadde oplevet den. Vi flyttet til byen. Det varte længe, før jeg kunde<noinclude><references/></noinclude> 9gdhmhyfmgqupz4pg03zueow7gjdo15 329310 329291 2026-08-04T14:48:07Z Øystein Tvede 3938 329310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, sandsynligvis for bestandig. De har kanske allerede hørt — vi skal reise. Senaida saa stivt paa mig. — Ja, jeg hørte det. Tak, fordi De kom. Jeg trodde næsten, at jeg ikke fik se Dem mere. Tænk ikke ondt om mig. Jeg har undertiden pint Dem; men jeg er allikevel ikke den, som De tror. Hun vendte sig om og lænet sig mot vinduet. — Nei, jeg er virkelig ikke slik. Jeg vet, De har en daarlig mening om mig. ― Jeg? — Ja, De {{. . .}} netop De. — Jeg? gjentok jeg beklemt, og mit hjerte bævet paany under indflydelse av den uimotstaaelige, uforklarlige fortryllende magt. Jeg? Tro mig, Sinaida Aleks androvna, at hvad De end maatte ha gjort mot mig, hvorledes De end maatte ha pint mig, vil jeg allikevel elske og tilbede Dem hele mit liv. Hun vendte sig hurtig mot mig, slog armene ut, tok mig om hodet og kysset mig heftig og varmt. Gud vet, hvem dette lange avskedskys søkte, men jeg nød begjærlig hele dets sødme. Jeg visste, at det aldrig mere vilde gjenta sig. — Farvel, farvel! gjentok jeg. Hun rev sig løs og gik ut. Ogsaa jeg gik. Jeg er ikke istand til at beskrive med hvilken Meise jeg forlot hende. Jeg ønsker ikke, at den nogensinde skulde gjenta sig; men jeg vilde anse mig for ulykkelig, hvis jeg aldrig hadde oplevet den. Vi flyttet til byen. Det varte længe, før jeg kunde<noinclude><references/></noinclude> 48wes0ynn0o0xbwfjhtc5je8oc9l9dl 104 142155 329290 2026-08-04T14:13:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rive mig løs fra fortiden, og førend jeg kunde ta fat paa mit arbeide. Mit såar lægedes langsomt; men jeg næret igrunden ikke nogen ond følelse mot far. Tvertimot: han blev likesom større i mine øine {{. . .}} La psykologerne forklare denne motsigelse, som de vil. En dag jeg gik paa boulevarden, møtte jeg til min store glæde Luschin. Jeg likte ham for hans likefremme aapne karakter, og dertil var han mig kjær for de minder han vakte tillive hos mig. Jeg ilte imot ham. — Aha! utbrøt han og rynket øienbrynene, er det Dem, unge mand! Naa, la mig faa se paa Dem. De er fremdeles gul i ansigtet, men De har ikke længere dette væmmelige uttryk i øinene. De ser ut som en mand nu, ikke som en stuehund. Det er godt. Ja, hvad gjør De nu? Arbeider De? Jeg sukket. Jeg vilde ikke lyve, men skammet mig for at si sandheten. — Naa, gjør intet, vedblev Luschin. Tap ikke modet; det vigtigste er at føre et normalt liv og ikke hengi sig til tilbøieligheter. For hvad kan det ellers nytte? Hvor bølgerne saa end skyller en — er det like galt: en mand maa kunne staa paa sine egne ben, om det saa var paa en sten. Ta mig, for eksempel, jeg hoster {{. . .}} og Belovsorov — har De hørt? — Nei, hvad da? — Han er sporløst forsvundet; det sies, at han er reist til Kaukasien. Det er en lærepenge for Dem, unge mand. Og alt dette, fordi man ikke itide kan rive sig løs og bryte de hemmende baand. Men De er<noinclude><references/></noinclude> acr7ubqbalhr9axtp0fc8qo38umqsw6 104 142156 329292 2026-08-04T14:15:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>visstnok sluppet helskindet fra det. Se nu bare, at De ikke igjen falder op i det. Levvel. — Jeg falder nok ikke mere op i det, tænkte jeg, jeg kommer aldrig til at se hende mere. Men det var skjæbnens vilje, at jeg endnu engang skulde gjense Sinaida. {{c|XXI}} Min far pleiet daglig at ride ut. Han hadde en udmerket, rødbrun engelsk hest med lang, smal hals og lange ben; den var utrættelig men bidsk, og het »Elektrik«. Ingen uten min far kunde ride den. En dag kom han i meget godt humør ind til mig, hvad der ikke hadde hændt paa længe. Han skulde netop ut og ride og hadde allerede spændt sporerne paa sig. Jeg bad ham om at faa lov til at være med ham. — La os heller hoppe bok, svarte far, for du kan saa allikevel ikke følge mig paa dit øk. — Jo-da; jeg kan ogsaa ta sporer paa. — Naa ja, saa bli med. Vi begav os avsted. Jeg hadde en liten sort, lodden noksaa snar hest med sterke ben. Den maatte vistnok galopere av alle kræfter, naar »Elektrik« sprang i fuldt trav, men den blev dog ikke bakut. Jeg har aldrig set en slik rytter som min far; han sat saa elegant i salen, hans holdning var saa skjodesløs utvungen, at det syntes som om selve hesten følte naar han red den og var stolt derav. Vi red langs alle boulevarder, over Devitschi marken, sprang over flere gjærder (først var<noinclude><references/></noinclude> emo9c8mcsaq89wmmtbl0kkivvroc38j 104 142157 329293 2026-08-04T14:15:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ræd for at springe over, men min far foragtet folk der var rædde, og dermed forsvandt frygten); to ganger red vi over Moskvafloden, og jeg trodde allerede, vi skulde vende hjem, saa meget mere som min far forstod, at min hest var utmattet, da jeg pludselig saa ham vende helt om fra mig, bøie indover mot vadestedet Krimsky og galopere langs stranden. — Jeg satte efter ham. Da vi kom til en høi stabel av gamle planker, steg han hurtig av »Elektrik«, befalte mig ogsaa at stige av, gav mig tømmerne til sin hest og sa, jeg skulde vente paa ham her ved stabelen til han kom tilbake. Derpaa dreiet han av i en liten smal gate og forsvandt. Jeg gav mig til at gaa op og ned langs floden, idet jeg trak hestene efter mig ved tøilerne; i et væk maatte jeg skjende paa »Elektrik«, som ikke gjorde andet end ryste paa hodet, spænde og vrinske; naar jeg stanset, sparket den avvekslende med forbenene i jorden og bet vrinskende min hest i halsen og bar sig, kort sagt, ad som en utskjæmt pur sang. Min far kom ikke tilbake. Fra floden kom en übehagelig fugtighet; en fin regn begyndte sagte at falde og merket med smaa, mørke pletter de dumme, graa planker, omkring hvilke jeg spaserte og som begyndte at irritere mig, jeg kjedet mig, men far kom fremdeles ikke. En politimand av finsk oprindelse — han var ogsaa ganske graa — kom hen til mig; paa hodet hadde han en svær gammel czako av fason som en krukke; til vaaben hadde han en helebard (i hvilken hensigt var der en<noinclude><references/></noinclude> smebkw8e9elxhpzb8zbzn2saz5jeeqg 104 142158 329294 2026-08-04T14:17:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>politimand her paa dette sted?) Han vendte sit rynkede gammelkjærring ansigt mot mig og sa: — Hvad bestiller De her med disse heste, unge herre? Kom, la mig holde dem litt for Dem. Jeg svarte ham ikke; han bad mig om tobak. For at bli ham kvit (saa meget mere som min utaalmodighet vokset), gjorde jeg nogen skridt i den retning, min far var forsvunden; saa gik jeg til enden av den lille gate, dreiet om hjørnet og blev staaende. I en firti skridts avstand fra mig stod min far med ryggen mot mig paa gaten foran et aapent vindu i et litet træhus; han lænet sig med brystet mot vinduskarmen, mens der inde i værelset sat en kvinde, iført en mørk dragt og halvt skjult av gardinerne, og underholdt sig med min far. Denne kvinde var Sinaida. Jeg blev maalløs. Jeg maa tilstaa, dette hadde jeg ikke ventet mig. Min første tanke var at ta flugten. Far kunde vende sig rundt, tænkte jeg, og da er jeg fortapt {{. . .}} Men en underlig følelse, en følelse som var sterkere end nysgjerrigheten, endog sterkere end skinsyken, end frygten, holdt mig tilbake. Jeg blev staaende og se og anstrengte mig for at høre. Det syntes, som om far forlangte noget. Sinaida vilde ikke gaa ind paa det. Seiv i dette øieblik ser jeg endnu hendes ansigt — sorgmodig, alvorsfuld, deilig, med dette uutsigelige uttryk av hengivenhet, kjærlighet, sorg og en slags fortvilelse — jeg formaar ikke at finde et andet ord. Hun uttalte korte ord uten at hæve øinene og smilte kun — resignert og trodsig. Alene<noinclude><references/></noinclude> 0wij3ymqyxogrc0sukeog5b9abovxs6 329339 329294 2026-08-04T15:01:59Z Øystein Tvede 3938 329339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>politimand her paa dette sted?) Han vendte sit rynkede gammelkjærring ansigt mot mig og sa: — Hvad bestiller De her med disse heste, unge herre? Kom, la mig holde dem litt for Dem. Jeg svarte ham ikke; han bad mig om tobak. For at bli ham kvit (saa meget mere som min utaalmodighet vokset), gjorde jeg nogen skridt i den retning, min far var forsvunden; saa gik jeg til enden av den lille gate, dreiet om hjørnet og blev staaende. I en firti skridts avstand fra mig stod min far med ryggen mot mig paa gaten foran et aapent vindu i et litet træhus; han lænet sig med brystet mot vinduskarmen, mens der inde i værelset sat en kvinde, iført en mørk dragt og halvt skjult av gardinerne, og underholdt sig med min far. Denne kvinde var Sinaida. Jeg blev maalløs. Jeg maa tilstaa, dette hadde jeg ikke ventet mig. Min første tanke var at ta flugten. Far kunde vende sig rundt, tænkte jeg, og da er jeg fortapt {{. . .}} Men en underlig følelse, en følelse som var sterkere end nysgjerrigheten, endog sterkere end skinsyken, end frygten, holdt mig tilbake. Jeg blev staaende og se og anstrengte mig for at høre. Det syntes, som om far forlangte noget. Sinaida vilde ikke gaa ind paa det. Selv i dette øieblik ser jeg endnu hendes ansigt — sorgmodig, alvorsfuld, deilig, med dette uutsigelige uttryk av hengivenhet, kjærlighet, sorg og en slags fortvilelse — jeg formaar ikke at finde et andet ord. Hun uttalte korte ord uten at hæve øinene og smilte kun — resignert og trodsig. Alene<noinclude><references/></noinclude> rve0kktnhsfcquyvt793h6izdx4hri8 104 142159 329295 2026-08-04T14:20:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av dette smil gjenkjendte jeg min fordums Sinaida. Min far trak paa skuldrene og satte hatten paa hodet tilrette, hvilket altid hos ham var et tegn paa utaalmodighet {{. . .}} Derefter hørte jeg følgende: — De burde skille Dem av med denne {{. . .}} Sinaida rettet sig i veiret og holdt armen frem for sig {{. . .}} Pludselig skedde der for mine øine noget utrolig: Min far hævet med ét sin ridepisk, med hvilken han hadde banket støvet av sin frakke, og der hørtes lyden av et haardt slag paa den indtil albuen blottede arm. Kun med møie holdt jeg mig for ikke at utstøte et skrik, og Sinaida for sammen, saa taus paa min far, og idet hun langsomt førte armen mot sine læber, kysset hun den røde skramme, som ridepisken efterlot. Min far slængte ridepisken fra sig, løp hurtig op de faa trappetrin i den lille trappe og styrtet ind i huset {{. . .}} Sinaida vendte sig om, og med utstrakte arme og hodet bøiet bakover fjernet ogsaa hun sig fra vinduet. Bedøvet av skræk, med forbauselsens rædsel i mit hjerte, styrtet jeg tilbake, løp gjennem den lille gate og naadde flodbredden. Jeg kunde ikke fatte noget. Jeg visste godt, at min far, der var koldt tilbakeholdende, undertiden fik anfald av raseri — men allikevel kunde jeg ikke begripe, hvad det var jeg hadde set {{. . .}} Men jeg følte samtidig, at hvorlænge jeg end skulde leve, vilde det være mig umulig nogensinde i mit liv at glemme Sinaidas haandbevægelse, blik eller smil. Hendes billede, dette nye billede, der pludselig dukket op for mig, hadde for altid præget sig ind i min sjæl.<noinclude><references/></noinclude> 1zl6zpn2tbksyplus1y04gnq2m7gh9r 104 142160 329296 2026-08-04T14:22:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sanseløs stirret jeg utover floden og merket ikke, at taarerne randt fra mine øine. — Man slaar hende, tænkte jeg {{. . .}} Man slaar hende {{. . .}} slaar hende {{. . .}} — Naada, gut, gi mig hesten! lød min fars stemme bak mig. Jeg rakte ham mekanisk tømmerne. Han sprang op paa »Elektrik« {{. . .}} Den gjennemfrosne hest steilet og gjorde et sprang fremover paa tre meter {{. . .}} men far fik snart bugt med den; han jaget sporerne ind i siderne paa den og slog den med næven paa halsen {{. . .}} — Aa, hadde jeg nu bare min ridepisk, mumlet han. Jeg husket slaget og smeldet av hans ridepisk og for sammen. — Hvor har du gjort av den? spurte jeg efter en stunds forløp. Min far svarte ikke og galoperte avsted. Jeg indhentet ham. Jeg vilde absolut se hans ansigt. — Har du kjedet dig uten mig? spurte han gjennem tænderne. — Litt. Men hvor har du dog mistet din ridepisk? spurte jeg atter. Far kastet et hurtig blik paa mig. — Jeg har ikke mistet den, sa han, jeg har kastet den. Han henfaldt i dype tenker, og hodet hang ned mot brystet {{. . .}} og for forste og visstnok for sidste gang fik jeg i det oieblik se, hvilken godhet og omhet hans strenge træk kunde uttrykka. Han galoperte atter fra mig, og nu kunde jeg ikke længere følge ham; jeg kom hjem et kvarters tid efter ham.<noinclude><references/></noinclude> i97y3ff8tkomlv27r76aww1vm6vb6e9 329360 329296 2026-08-04T15:12:34Z Øystein Tvede 3938 329360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sanseløs stirret jeg utover floden og merket ikke, at taarerne randt fra mine øine. — Man slaar hende, tænkte jeg {{. . .}} Man slaar hende {{. . .}} slaar hende {{. . .}} — Naada, gut, gi mig hesten! lød min fars stemme bak mig. Jeg rakte ham mekanisk tømmerne. Han sprang op paa »Elektrik« {{. . .}} Den gjennemfrosne hest steilet og gjorde et sprang fremover paa tre meter {{. . .}} men far fik snart bugt med den; han jaget sporerne ind i siderne paa den og slog den med næven paa halsen {{. . .}} — Aa, hadde jeg nu bare min ridepisk, mumlet han. Jeg husket slaget og smeldet av hans ridepisk og for sammen. — Hvor har du gjort av den? spurte jeg efter en stunds forløp. Min far svarte ikke og galoperte avsted. Jeg indhentet ham. Jeg vilde absolut se hans ansigt. — Har du kjedet dig uten mig? spurte han gjennem tænderne. — Litt. Men hvor har du dog mistet din ridepisk? spurte jeg atter. Far kastet et hurtig blik paa mig. — Jeg har ikke mistet den, sa han, jeg har kastet den. Han henfaldt i dype tenker, og hodet hang ned mot brystet {{. . .}} og for forste og visstnok for sidste gang fik jeg i det øieblik se, hvilken godhet og omhet hans strenge træk kunde uttrykka. Han galoperte atter fra mig, og nu kunde jeg ikke længere følge ham; jeg kom hjem et kvarters tid efter ham.<noinclude><references/></noinclude> qiy7kino1rc5l49e9henvh783wdej62 104 142161 329297 2026-08-04T14:23:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der ser man kjærlighet, sa jeg igjen til mig selv, da jeg om aftenen sat ved mit skrivebord, hvor der allerede begyndte at vise sig bøker og hefter. Der ser man lidenskap! {{. . .}} Hvorledes er det mulig at kunne taale og ikke bli oprørt, naar en haand, om det saa var den mest elskede, slog én?! Men det er øiensynlig mulig, naar man elsker! {{. . .}} Og jeg! {{. . .}} jeg som ind bildte mig {{. . .}} Den forløpne maaned hadde gjort mig meget ældre, og min kjærlighet med alle sine heftige sorger og lidelser syntes mig saa ringe, barnagtig og ussel mot dette andet ukjendte noget, som jeg neppe kunde ane, og som forskrækket mig likesom et fremmed skjønt, men truende ansigt, man forgjæves søker at skjelne i halvmørket {{. . .}} Den samme nat hadde jeg en underlig, frygtelig drøm. Jeg syntes, at jeg kom ind i et lavt, mørkt værelse . . . Min far stod midt paa gulvet med en ridepisk i haanden og trampet i gulvet med begge føtter. Sinaida trykket sig op i en krok: hun hadde en rød stripe, ikke paa armen, men paa panden {{. . .}} Men bak dem begge raget Belovsorov i veiret; han var ganske bedækket med blod, aapnet sine bleke læber og truet vredt ad min far {{. . .}} To maaneder senere gik jeg til universitetet, og om et halvt aar døde min far (av slag) i St. Petersburg, hvor vi netop var flyttet hen. Nogen dage før sin død mottok han et brev fra Moskva, der bragte ham i et heftig sindsoprør. Han bønfaldt min mor om noget, og<noinclude><references/></noinclude> pcyllwkn12qbd9z697jdrmrrhk35h4t 329298 329297 2026-08-04T14:24:12Z Øystein Tvede 3938 329298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Der ser man kjærlighet, sa jeg igjen til mig selv, da jeg om aftenen sat ved mit skrivebord, hvor der allerede begyndte at vise sig bøker og hefter. Der ser man lidenskap! {{. . .}} Hvorledes er det mulig at kunne taale og ikke bli oprørt, naar en haand, om det saa var den mest elskede, slog én?! Men det er øiensynlig mulig, naar man elsker! {{. . .}} Og jeg! {{. . .}} jeg som indbildte mig {{. . .}} Den forløpne maaned hadde gjort mig meget ældre, og min kjærlighet med alle sine heftige sorger og lidelser syntes mig saa ringe, barnagtig og ussel mot dette andet ukjendte noget, som jeg neppe kunde ane, og som forskrækket mig likesom et fremmed skjønt, men truende ansigt, man forgjæves søker at skjelne i halvmørket {{. . .}} Den samme nat hadde jeg en underlig, frygtelig drøm. Jeg syntes, at jeg kom ind i et lavt, mørkt værelse . . . Min far stod midt paa gulvet med en ridepisk i haanden og trampet i gulvet med begge føtter. Sinaida trykket sig op i en krok: hun hadde en rød stripe, ikke paa armen, men paa panden {{. . .}} Men bak dem begge raget Belovsorov i veiret; han var ganske bedækket med blod, aapnet sine bleke læber og truet vredt ad min far {{. . .}} To maaneder senere gik jeg til universitetet, og om et halvt aar døde min far (av slag) i St. Petersburg, hvor vi netop var flyttet hen. Nogen dage før sin død mottok han et brev fra Moskva, der bragte ham i et heftig sindsoprør. Han bønfaldt min mor om noget, og<noinclude><references/></noinclude> 5p7kamma0the165ddxbkhsjgym3kwey 104 142162 329299 2026-08-04T14:25:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man fortalte mig, at han endog hadde grætt, han — min far! Om morgenen den samme dag han blev rammet av slag, begyndte han et brev til mig paa fransk: — Min søn, skrev han, vogt dig for kjærligheten, vogt dig for dens lykke, for dens gift {{. . .}} Efter fars død sendte min mor en meget stor sum penger til Moskva. {{c|XXII}} Fire aar var forløpne. Jeg forlot netop universitetet men visste endnu ikke hvad jeg skulde gjøre av mig, eller paa hvilken dør jeg skulde banke. Jeg drev omkring saalænge uten beskjæftigeise. En aften traf jeg Maidanov i teatret. Han var allerede gift og stod i statens tjeneste; men jeg fandt ikke nogen forandring i ham. Fremdeles blev han uten grund likesaa entusiastisk som før, og fremdeles blev han pludselig likesaa let modløs som før. — Vet De, sa han til mig blandt andet, fru Doljsky er her. — Hvilken fru Doljsky? — Har De da glemt? Den forhenværende unge fyrstinde Sasjekin, i hvem vi alle var forelsket — ja, De ogsaa. Husker De, paa landsstedet i nærheten av Neskutschny? — Er hun gift med Doljsky? ― Ja. — Og hun er her i teatret i aften? — Nei, men hun er i St. Petersburg; hun er kommet hit for nogen dager siden og vil reise til utlandet.<noinclude><references/></noinclude> 612n2fpom5ld9fkgcie47zqerv4cza7 104 142163 329300 2026-08-04T14:27:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorledes er hendes mand? — En prægtig fyr, med stor formue. Han var min embedsbror i Moskva. De forstaar — efter den historie {{. . .}} Det er vel Dem altsammen saa godt bekjendt {{. . .}} (Maidanov smilte betydningsfuld) var det ikke saa let for hende at bli gift. Der var følger {{. . .}} men med hendes aand er alt mulig. Gaa til hende; hun vil bli meget glad ved at se Dem. Hun er blit endnu smukkere. Maidanov gav mig Sinaidas adresse. Hun bodde i hotel Demout. Gamle minder dukket frem i min sjæl {{. . .}} jeg lovet mig seiv, at jeg den næste dag vilde avlægge min fordums kjærlighet et besok. Alen tilfældige hindringer var iveien; der gik en uke, en til, og da jeg endelig kom til hotel Demout og spurte efter fru Doljsky — blev det sagt mig, at hun fire dager i forveien næsten pludselig var død i barsel. Jeg følte mig som om noget hadde stukket mig i hjertet. Den tanke, at jeg kunde ha set hende og ikke hadde benyttet anledningen, at jeg aldrig mere skulde se hende — denne bitre tanke boret sig fast ind i mig med hele angerens uavvendelige styrke. Død! gjentok jeg, idet jeg aandsfraværende saa paa portieren. Jeg kom mig langsomt ut paa gaten og gik uten selv at vite hvorhen. Hele fortiden dukket med ett frem i mine tanker. Saaledes endte hun. det var altsaa det, dette unge, fyrige og glimrende liv saa begjærlig og oprømt stræbte efter? Saaledes tænkte jeg, og jeg saa for mig disse<noinclude><references/></noinclude> amjib5w0f0mqg27j3071a05sbsilia8 329340 329300 2026-08-04T15:02:28Z Øystein Tvede 3938 329340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorledes er hendes mand? — En prægtig fyr, med stor formue. Han var min embedsbror i Moskva. De forstaar — efter den historie {{. . .}} Det er vel Dem altsammen saa godt bekjendt {{. . .}} (Maidanov smilte betydningsfuld) var det ikke saa let for hende at bli gift. Der var følger {{. . .}} men med hendes aand er alt mulig. Gaa til hende; hun vil bli meget glad ved at se Dem. Hun er blit endnu smukkere. Maidanov gav mig Sinaidas adresse. Hun bodde i hotel Demout. Gamle minder dukket frem i min sjæl {{. . .}} jeg lovet mig selv, at jeg den næste dag vilde avlægge min fordums kjærlighet et besok. Alen tilfældige hindringer var iveien; der gik en uke, en til, og da jeg endelig kom til hotel Demout og spurte efter fru Doljsky — blev det sagt mig, at hun fire dager i forveien næsten pludselig var død i barsel. Jeg følte mig som om noget hadde stukket mig i hjertet. Den tanke, at jeg kunde ha set hende og ikke hadde benyttet anledningen, at jeg aldrig mere skulde se hende — denne bitre tanke boret sig fast ind i mig med hele angerens uavvendelige styrke. Død! gjentok jeg, idet jeg aandsfraværende saa paa portieren. Jeg kom mig langsomt ut paa gaten og gik uten selv at vite hvorhen. Hele fortiden dukket med ett frem i mine tanker. Saaledes endte hun. det var altsaa det, dette unge, fyrige og glimrende liv saa begjærlig og oprømt stræbte efter? Saaledes tænkte jeg, og jeg saa for mig disse<noinclude><references/></noinclude> 3dm3mymx14mpyzk94br0iin199q18r8 104 142164 329301 2026-08-04T14:29:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 329301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede træk, disse øine, disse lokker — alt dette skulde ligge i en trang kiste, i det fugtige underjordiske mørke, nær ved mig, der endnu levet, og kanske kun i nogen faa skridts avstand fra min far {{. . .}} Alt dette tænkte jeg, jeg anspændte min forestilling, og imidlertid lød det i mit sind: »Likegyldige læber bragte mig bud om døden. Og likegyldig hørte jeg paa det« {{. . .}} Aa ungdom, ungdom! du bryr dig ikke om noget, du later som om du eiet al verdens skatte, seiv smerten er dig velkommen, seiv sorgen klær dig, du er selvbevisst og dristig, du sier: Jeg alene lever — se her! Og dog løper ogsaa tiden fra dig, forsvinder uten at efterlate noget spor, og alt i dig forsvinder som voks for solen, som sne {{. . .}} Og kanske hele hemmeligheten ved din fortryllelse ikke bestaar i muligheten av at kunne gjøre alt, — men i muligheten av at tro, at du kan gjøre alt. Den bestaar netop deri, at du oder de kræfter, du ikke kunde finde anvendelse for andetsteds, den at enhver av os i fuldt alvor anser os som en ødeland og i fuldt alvor tror, at han senere har ret til at si: Aa, hvad skulde jeg ikke ha utrettet, hvis jeg ikke til ingen nytte hadde odelagt min tid! Saaledes ogsaa med mig . . . Hvad har ikke jeg haabet paa, hvad har jeg ikke ventet mig, hvilken glimrende fremtid saa jeg ikke for mig, da jeg med et eneste suk, med en eneste følelse av sørgmodighet flygtig fulgte den for et oieblik opdukkede skygge av min forste kjærlighet. Og hvad er der blit av alle mine haab? Og naar nu<noinclude><references/></noinclude> 7n0w9sgqnohym5dqai20rle3ee5gfuy 329341 329301 2026-08-04T15:02:45Z Øystein Tvede 3938 329341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede træk, disse øine, disse lokker — alt dette skulde ligge i en trang kiste, i det fugtige underjordiske mørke, nær ved mig, der endnu levet, og kanske kun i nogen faa skridts avstand fra min far {{. . .}} Alt dette tænkte jeg, jeg anspændte min forestilling, og imidlertid lød det i mit sind: »Likegyldige læber bragte mig bud om døden. Og likegyldig hørte jeg paa det« {{. . .}} Aa ungdom, ungdom! du bryr dig ikke om noget, du later som om du eiet al verdens skatte, selv smerten er dig velkommen, selv sorgen klær dig, du er selvbevisst og dristig, du sier: Jeg alene lever — se her! Og dog løper ogsaa tiden fra dig, forsvinder uten at efterlate noget spor, og alt i dig forsvinder som voks for solen, som sne {{. . .}} Og kanske hele hemmeligheten ved din fortryllelse ikke bestaar i muligheten av at kunne gjøre alt, — men i muligheten av at tro, at du kan gjøre alt. Den bestaar netop deri, at du oder de kræfter, du ikke kunde finde anvendelse for andetsteds, den at enhver av os i fuldt alvor anser os som en ødeland og i fuldt alvor tror, at han senere har ret til at si: Aa, hvad skulde jeg ikke ha utrettet, hvis jeg ikke til ingen nytte hadde odelagt min tid! Saaledes ogsaa med mig . . . Hvad har ikke jeg haabet paa, hvad har jeg ikke ventet mig, hvilken glimrende fremtid saa jeg ikke for mig, da jeg med et eneste suk, med en eneste følelse av sørgmodighet flygtig fulgte den for et oieblik opdukkede skygge av min forste kjærlighet. Og hvad er der blit av alle mine haab? Og naar nu<noinclude><references/></noinclude> i2mhid31h1h543nquwfyr23xuo9q8o1 329361 329341 2026-08-04T15:12:54Z Øystein Tvede 3938 329361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede træk, disse øine, disse lokker — alt dette skulde ligge i en trang kiste, i det fugtige underjordiske mørke, nær ved mig, der endnu levet, og kanske kun i nogen faa skridts avstand fra min far {{. . .}} Alt dette tænkte jeg, jeg anspændte min forestilling, og imidlertid lød det i mit sind: »Likegyldige læber bragte mig bud om døden. Og likegyldig hørte jeg paa det« {{. . .}} Aa ungdom, ungdom! du bryr dig ikke om noget, du later som om du eiet al verdens skatte, selv smerten er dig velkommen, selv sorgen klær dig, du er selvbevisst og dristig, du sier: Jeg alene lever — se her! Og dog løper ogsaa tiden fra dig, forsvinder uten at efterlate noget spor, og alt i dig forsvinder som voks for solen, som sne {{. . .}} Og kanske hele hemmeligheten ved din fortryllelse ikke bestaar i muligheten av at kunne gjøre alt, — men i muligheten av at tro, at du kan gjøre alt. Den bestaar netop deri, at du oder de kræfter, du ikke kunde finde anvendelse for andetsteds, den at enhver av os i fuldt alvor anser os som en ødeland og i fuldt alvor tror, at han senere har ret til at si: Aa, hvad skulde jeg ikke ha utrettet, hvis jeg ikke til ingen nytte hadde odelagt min tid! Saaledes ogsaa med mig . . . Hvad har ikke jeg haabet paa, hvad har jeg ikke ventet mig, hvilken glimrende fremtid saa jeg ikke for mig, da jeg med et eneste suk, med en eneste følelse av sørgmodighet flygtig fulgte den for et øieblik opdukkede skygge av min forste kjærlighet. Og hvad er der blit av alle mine haab? Og naar nu<noinclude><references/></noinclude> j22xe45ban5azgmdp2ros9jglx67mpl 329387 329361 2026-08-04T18:26:11Z Øystein Tvede 3938 329387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede træk, disse øine, disse lokker — alt dette skulde ligge i en trang kiste, i det fugtige underjordiske mørke, nær ved mig, der endnu levet, og kanske kun i nogen faa skridts avstand fra min far {{. . .}} Alt dette tænkte jeg, jeg anspændte min forestilling, og imidlertid lød det i mit sind: <poem> »Likegyldige læber bragte mig bud om døden. Og likegyldig hørte jeg paa det« {{. . .}} </poem> Aa ungdom, ungdom! du bryr dig ikke om noget, du later som om du eiet al verdens skatte, selv smerten er dig velkommen, selv sorgen klær dig, du er selvbevisst og dristig, du sier: Jeg alene lever — se her! Og dog løper ogsaa tiden fra dig, forsvinder uten at efterlate noget spor, og alt i dig forsvinder som voks for solen, som sne {{. . .}} Og kanske hele hemmeligheten ved din fortryllelse ikke bestaar i muligheten av at kunne gjøre alt, — men i muligheten av at tro, at du kan gjøre alt. Den bestaar netop deri, at du oder de kræfter, du ikke kunde finde anvendelse for andetsteds, den at enhver av os i fuldt alvor anser os som en ødeland og i fuldt alvor tror, at han senere har ret til at si: Aa, hvad skulde jeg ikke ha utrettet, hvis jeg ikke til ingen nytte hadde odelagt min tid! Saaledes ogsaa med mig {{. . .}} Hvad har ikke jeg haabet paa, hvad har jeg ikke ventet mig, hvilken glimrende fremtid saa jeg ikke for mig, da jeg med et eneste suk, med en eneste følelse av sørgmodighet flygtig fulgte den for et øieblik opdukkede skygge av min første kjærlighet. Og hvad er der blit av alle mine haab? Og naar nu<noinclude><references/></noinclude> qx9lyaz5vncssy3qjwtee5vsuvg5tpz 0 142165 329302 2026-08-04T14:42:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Turgenjev Den første kjærlighet.pdf" next="[[Den første Kjærlighet/00|Innledning]]" from=1 to=111 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den første Kjærlighet/00|Innledning]] * [[Den første Kjærlighet/01|I]] * [[Den første Kjærlighet/02|II]] }} 329302 wikitext text/x-wiki <pages index="Turgenjev Den første kjærlighet.pdf" next="[[Den første Kjærlighet/00|Innledning]]" from=1 to=111 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den første Kjærlighet/00|Innledning]] * [[Den første Kjærlighet/01|I]] * [[Den første Kjærlighet/02|II]] }} ky00jrp6g426orn1z68t6hddwbtlc5j 329342 329302 2026-08-04T15:04:16Z Øystein Tvede 3938 329342 wikitext text/x-wiki <pages index="Turgenjev Den første kjærlighet.pdf" next="[[Den første Kjærlighet/00|Innledning]]" from=5 to=111 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den første Kjærlighet/00|Innledning]] * [[Den første Kjærlighet/01|I]] * [[Den første Kjærlighet/02|II]] }} [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] 23cmk1lunixv9yfavbvmj9lnnn23aga 329389 329342 2026-08-04T19:08:27Z Øystein Tvede 3938 329389 wikitext text/x-wiki <pages index="Turgenjev Den første kjærlighet.pdf" next="[[Den første Kjærlighet/00|Innledning]]" from=5 to=111 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] 9netgk54jhj0hqe998rk23llnnq52xq 102 142166 329375 2026-08-04T18:12:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 329375 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 142167 329415 2026-08-05T08:40:59Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Nokre Salmar]]'' * ''[[Det nye Testamente (1883-1889)|Det nye Testamente]]'' {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} 329415 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Nokre Salmar]]'' * ''[[Det nye Testamente (1883-1889)|Det nye Testamente]]'' {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} 32yo0k4c9f15z39q34sm0xrl6oi980t 106 142168 329419 2026-08-05T09:11:50Z Johshh 5303 Ny side: 329419 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Et gjensyn]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1878 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cwvvcy5neqmxmc8i8hn2ulrlfghpxa0 104 142169 329420 2026-08-05T09:12:03Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 329420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 142170 329421 2026-08-05T09:12:13Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 329421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 142171 329422 2026-08-05T09:12:21Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 329422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 142172 329423 2026-08-05T09:12:28Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 329423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 142173 329424 2026-08-05T09:13:17Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 329424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| Et gjensyn af Chr. Brinchuann Kaud Pedersen Hamsund. '''Bodø.''' Trykt af Alb. Fr. Knudsen. 1878. }}<noinclude><references/></noinclude> gwpq0u3po82iqu9zmrbpztlobz47r7n 104 142174 329425 2026-08-05T09:14:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: En bytte den stod, som i tanker var muret til fjeldsidens væg; den stod der, hvor rovdyret vanker, tog stød af en ældgammel hæg Naar stormen tog fart op til riften, var stenhyttens ejer ej glad; da tog han die hellige schriften og knælte saa ned og tilbad. For tredive aar var han kommen, var strandet en rædselfuld stund ; der stod han med tomhed i lommen, med sandbundens gliden til grund. Saa grubled han stille og sagde: o, gud! nu er skjæbnen bestemt! og taug, da han halvh… 329425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>En bytte den stod, som i tanker var muret til fjeldsidens væg; den stod der, hvor rovdyret vanker, tog stød af en ældgammel hæg Naar stormen tog fart op til riften, var stenhyttens ejer ej glad; da tog han die hellige schriften og knælte saa ned og tilbad. For tredive aar var han kommen, var strandet en rædselfuld stund ; der stod han med tomhed i lommen, med sandbundens gliden til grund. Saa grubled han stille og sagde: o, gud! nu er skjæbnen bestemt! og taug, da han halvhøjt tillagde, tungt eftertidsliv har du sendt! Folk mente, han flygted fra straffen, for snigmord paa kjærestens ven og siden den tanken tog kraften og drog til fortabelsen hen! Som tydsker han kjendte ej sproget, men skrifted kun tanke for gud; der hang den hans livstid, som noget, der talte om elsker og brud!<noinclude><references/></noinclude> l0cxkge9qhd3di2285l2ktb4rux3an4