Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.14 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 0 51708 330260 81280 2026-08-11T15:50:34Z Johshh 5303 330260 wikitext text/x-wiki <pages index="Forsvarssagen.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Krig]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] q2yqnixymrt0lnegfz70dakym3uah2k 330261 330260 2026-08-11T15:51:12Z Johshh 5303 330261 wikitext text/x-wiki <pages index="Forsvarssagen.djvu" header=1 /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Krig]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] l1iozoe3obqwm5q01ywajaijtl9onev 10 116297 330262 277333 2026-08-11T15:55:36Z Johshh 5303 no med Flatlist 330262 wikitext text/x-wiki {{Flatlist| * [[Indeks:Samtiden 1890.djvu|1890]] * [[Indeks:Samtiden 1891.djvu|1891]] * [[Indeks:Samtiden 1892.djvu|1892]] * [[Indeks:Samtiden 1893.djvu|1893]] * [[Indeks:Samtiden 1894.djvu|1894]] * [[Indeks:Samtiden 1895.djvu|1895]] * [[Indeks:Samtiden 1896.djvu|1896]] * [[Indeks:Samtiden 1897.djvu|1897]] * [[Indeks:Samtiden 1898.djvu|1898]] * [[Indeks:Samtiden 1899.djvu|1899]] * [[Indeks:Samtiden 1900.djvu|1900]] }} <noinclude>[[Kategori:Usorterte maler]]</noinclude> czv5031q94eir5g4rh17ifo5c3coqzy 104 138131 330225 322945 2026-08-11T14:57:29Z Øystein Tvede 3938 330225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fange den. Først gjorde han sig meget vred og skjendte paa dem; men da de forsøgte at trøste ham, gav han sig tilfreds, tog Plads hos dem og lod dem endog faa af de andre Sække, indtil de alle blev drukne og faldt isøvn. Derpaa tog han om Natten sin Broders Lig og ragede til Spot den høire Kind paa alle Vogterne. Kongens Forbauselse over, hvad der var skeet, steg tilligemed hans Vrede, og han lod befale, at alle Stadens mandlige Beboere inden tre Dage skulde indfinde sig i Kongens Palads, hvor hans Datter vilde forelægge enhver et Spørgsmaal. Bygmesterens Søn besluttede atter at narre Kongen, og da Prinsessen spurgte ham, hvad der var den skjendigste og klogeste Handling i hans Liv, svarede han, at den skjendigste Gjerning var, at han havde skaaret Hovedet af sin Broder, men den klogeste, at han havde drukket Kongens Vogtere fulde. Da Kongedatteren hørte dette, greb hun hans Haand for at holde ham fast og overgive ham til Vagten, men merkede til sin Skræk, at han sprang ud af Døren, medens hun i sin Haand beholdt Armen af et Lig. Den listige Tyv havde nemlig afskaaret sin Broders Arm og rakt Prinsessen den under Kappen. Over denne nye List blev Kongen end mere forundret og lod bekjendtgjøre, at Tyven kunde være uden Frygt og skulde endog modtage stor Belønning, hvis han vilde give sig tilkjende. I Tillid til Kongens Ord mødte Tyven, hvorpaa Kongen i høi Grad roste hans Snedighed og gav ham sin Datter tilegte, da han ansaa ham for det klogeste af alle Mennesker. »Thi vistnok var Ægypterne klogere end alle andre Folkeslag«, sagde Kongen, »men han den klogeste blandt Ægypterne«. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9i8f4xasg21ecg2hf37293tkzsx5u6n 330226 330225 2026-08-11T14:57:41Z Øystein Tvede 3938 330226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fange den. Først gjorde han sig meget vred og skjendte paa dem; men da de forsøgte at trøste ham, gav han sig tilfreds, tog Plads hos dem og lod dem endog faa af de andre Sække, indtil de alle blev drukne og faldt isøvn. Derpaa tog han om Natten sin Broders Lig og ragede til Spot den høire Kind paa alle Vogterne. Kongens Forbauselse over, hvad der var skeet, steg tilligemed hans Vrede, og han lod befale, at alle Stadens mandlige Beboere inden tre Dage skulde indfinde sig i Kongens Palads, hvor hans Datter vilde forelægge enhver et Spørgsmaal. Bygmesterens Søn besluttede atter at narre Kongen, og da Prinsessen spurgte ham, hvad der var den skjendigste og klogeste Handling i hans Liv, svarede han, at den skjendigste Gjerning var, at han havde skaaret Hovedet af sin Broder, men den klogeste, at han havde drukket Kongens Vogtere fulde. Da Kongedatteren hørte dette, greb hun hans Haand for at holde ham fast og overgive ham til Vagten, men merkede til sin Skræk, at han sprang ud af Døren, medens hun i sin Haand beholdt Armen af et Lig. Den listige Tyv havde nemlig afskaaret sin Broders Arm og rakt Prinsessen den under Kappen. Over denne nye List blev Kongen end mere forundret og lod bekjendtgjøre, at Tyven kunde være uden Frygt og skulde endog modtage stor Belønning, hvis han vilde give sig tilkjende. I Tillid til Kongens Ord mødte Tyven, hvorpaa Kongen i høi Grad roste hans Snedighed og gav ham sin Datter tilegte, da han ansaa ham for det klogeste af alle Mennesker. »Thi vistnok var Ægypterne klogere end alle andre Folkeslag«, sagde Kongen, »men han den klogeste blandt Ægypterne«. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tm2o5nuunrm4a9jpwbhx444n736wno9 104 138371 330227 322947 2026-08-11T14:58:21Z Øystein Tvede 3938 330227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en Oksehud. Denne skar hun i tynde Strimler<ref>En lignende List siges Kong Ragnar Lodbrok at have benyttet sig af mod Kong Ella i Northumberland.</ref> og omsluttede dermed et stort Stykke Land, hvor hun anlagde en Borg og derpaa den senere saa rige og berømte By Karthago. Om Didos Endeligt gives der forskjellige Beretninger<ref>Se f. Eks. Sagnet om Æneas, som senere skal blive fortalt.</ref> og deriblandt, at hun selv besteg Baalet for at undgaa at gifte sig med Kong Hiarbas. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. {{sp|Kaldæernes Sagn om den store Vandflo|m}}.}} {{--}} Kaldæerne, som boede i Babylonien, havde følgende Sagn om den store Vandflod: Guden {{sp|Be|l}} havde om Natten aabenbaret sig for {{sp|Sisi|t}} fra Staden Surripak og forkyndt ham, at Menneskene skulde for sin Ugudeligheds Skyld udryddes af Jorden ved en stor Vandflom, Den hellige Visdom, som var aabenbaret Menneskene, skulde han derfor optegne og gjemme i Skrifterne. »Byg dig et stort Skib«, havde Guden sagt, »og naar Floden kommer, skal du lægge dit Korn, dit Bohave og dine Eiendele, dit Guld og Sølv midt i Skibet, og du skal gaa ind med din Slegt og dine Venner, dine Træler og dine Trælers Hustruer, bevingede og firføddede Dyr«. Og Sisit adlød Gudens Bud, byggede Skibet efter den foreskrevne Størrelse, 3000 Fod <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 5ofo0oebrsl3h1bx8mkal0x8udmblz4 0 138375 330224 322934 2026-08-11T14:56:23Z Øystein Tvede 3938 330224 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=1 to=438 header=1 /> 7wtp471twjblt03t9kfte7mqgykkxfw 104 138384 330223 326344 2026-08-11T14:53:17Z Øystein Tvede 3938 330223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|Indholdsliste.}}}} {{--}} {{Uten innrykk|De østerlandske Folk.}} Side [[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] i [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] 4 [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] 4 [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] 7 [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] 8 [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] 10 [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] 11 [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] 14 [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] 25 [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] 28 [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] , 38 [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] 51 [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] 53 Hellenerne. [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] 69 [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] 71 [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] 72 17. Sagnet om Sisyphos 76 18. Sagnet om Daphne 77 19. Sagnene om Herakles 80 20. Sagnene om Theseus 98 21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt 102 22. Sagnet om Ødipus 105 23. De syv mod Theben 108 24. Sagnet om Iason og Argonautertoget 112 25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne 116 26. Den troiske Krig. Iliaden 120<noinclude><references/></noinclude> 324sq33v83n513jd0bv22wn1ukxr622 104 140210 330228 326336 2026-08-11T15:00:09Z Øystein Tvede 3938 330228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|12. Magernes Herredømme (522—521).}}}} {{--}} Efter Kong Kambyses' Død hyldede alle Provinser, ja endog den fra Ægypten hjemvendende Hær den nye Hersker, og i syv Maaneder førte de to {{sp|Mager|e}} (Side 48) Regjeringen i Smerdes' Navn. De viste en stor Mildhed mod alle sine Undersaatter og fritog dem for alle Skatter og al Krigstjeneste i tre Aar. Det blev dog snart meget paafaldende, at den nye Konge aldrig kom udenfor sit Palads og ikke viste sig for nogen. Selv Persiens »syv Fyrster«, der var Rigets første Mænd og Kongens fornemste Raadgivere, og som efter tidligere Skik og Brug havde fri Adgang til Kongen, blev nu afviste. En af disse havde en Datter, der var i Kongens Harem. Hende befalede han at faa udforsket, om Kongen havde Øren eller ikke; thi hvis det var Oropastes' Broder, som var Konge, hvilket Fyrsten havde Mistanke om, da maatte han mangle Øren, eftersom Kyros engang for en stor Forseelses Skyld havde klippet disse af ham. Hun meldte snart sin Fader, at Kongen var uden øren. Nu sammensvor de syv Fyrster sig om at styrte Magerne. Blandt Fyrsterne var ogsaa Hystaspes, der var Statholder i Persien og efter Kong Kambyses' Død Hovedet for Achæmenidernes Familie; men da han allerede var en gammel Mand og selv for svag til at deltage i Sammen svergelsen, sendte han sin ældste Søn {{sp|Dareio|s}} til Susa i sit Sted. Dareios var især den, der drev ivrigst paa straks at udføre Gjerningen. De sammensvorne forpligtede sig til hellere allesammen at lade sit Liv end finde sig i, at en Mager, som ikke engang havde Øren, herskede over Perserne. Samtidig med, at dette skede, lod de to Magere Prexaspes<noinclude><references/></noinclude> 7x1x6ueabam4cvi592248y6cg7d4dd1 104 140214 330229 326363 2026-08-11T15:01:15Z Øystein Tvede 3938 330229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hoved, og en af de store Fyrster skal lede Hesten gjennem Staden og raabe: Saaledes skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre«. Kongen sagde: »Skynd dig, gjør saa med Jøden Mardokai«. Haman maatte altsaa føre Mardokai i Triumf gjennem Gaderne med al den Pomp og Pragt, han selv havde foreslaaet. Men end større Ulykke ventede der ham ved Gildet, hvor Esther bad for sit Folk og klagede over ham. Haman blev hængt i den Galge, han havde reist for Mardokai, og denne fik Kongens Ring, medens Befalingen om Jødernes Udryddelse blev ophævet paa den Maade, at det blev dem tilladt at verge sig og dræbe sine Fiender. Til Minde om denne Dag feirede Jøderne Purimsfesten«. Man ved ikke med Sikkerhed, hvilken af de persiske Storkonger det er, som i Esthers Bog kaldes Ahasveros. Den almindeligste Antagelse er, at det er Kong Xerxes<ref>Kong Dareios' senere Liv og hans Tog mod Grækenland vil blive skildret senere hen i Forbindelse med samtidige Begivenheder i Grækernes Historie.</ref>. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q85twhtwfdpq0knewewqwm8a2yucv1d 2 142274 330239 329675 2026-08-11T15:26:19Z Johshh 5303 Erstatter siden med '/* <source lang="css"> */ /* CSS plassert i denne filen vil gjelde for alle utseender. */ /* --- GENERELT --- */ #text p { text-indent: 0em; }' 330239 css text/css /* <source lang="css"> */ /* CSS plassert i denne filen vil gjelde for alle utseender. */ /* --- GENERELT --- */ #text p { text-indent: 0em; } s4g85xqzhvus8uai235r3twk5gaykvb 330240 330239 2026-08-11T15:26:37Z Johshh 5303 Fjernet sideversjon [[Special:Diff/330239|330239]] av [[Special:Contributions/Johshh|Johshh]] ([[User talk:Johshh|diskusjon]]) 330240 css text/css /* <source lang="css"> */ /* CSS plassert i denne filen vil gjelde for alle utseender. */ /* --- GENERELT --- */ #content { text-align: justify; } /* dynamic layout */ #text-wrap { margin-left:3em; position:relative; } #text-container { width:100%; } #text { text-align:justify; width:36em; margin:0px auto; } #text p { text-indent: 0em; } #text pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } body.ns-104 { text-align: justify; } body.ns-104 p{ text-indent: 0em } #headertemplate { text-align: center; } .headerlabel { display:none; } .headertemplate { width: 98%; padding:0.5em; border-top: 1px solid #A0A0A0; background-color: #f4f0e5; } .headertemplate-journal { border-bottom: 1px solid #CCCCCC; background-color: #f4f4f4; padding: 0.5em; width: 98%; } .headertemplate-author { padding-top:0.5em; padding-bottom:0.4em; font-size:100%; font-weight:bold; } .headertemplate-title { padding-top:0.4em; padding-bottom:0.4em; font-size:120%; font-weight:bold; } .headertemplate-reference { padding-top:0.4em; padding-bottom:0.5em; font-size:90%; } .footertemplate { width: 98%; padding-left: 0.5em; padding-right: 0.5em; padding-top: 0.2em; padding-bottom: 0.2em; border-top: 1px solid #A0A0A0; border-bottom: 1px solid #A0A0A0; background-color: #f8f8f0; text-align: center; font-size:90%; } .references { color:darkslategray; font-size:90%; border-style:solid; border-width:1px; border-color:whitesmoke; background-color:snow; padding:20px; margin-top:20px; } /* ikke tall i innholdsliste */ span.tocnumber { display:none;} /* classe verse : utiliser avec <poem> pour les textes en vers */ #editpage-copywarn { display:none; } .vers { width: 33em; margin: 0px auto; padding-left: 2em; } .vers p { text-indent: 0em; } .vers pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } /* --- SIDE-NAVNEROMMET --- */ .pagetext { width: 36em; text-align: justify; } .pagetext p { text-indent: 2em } .pagetext blockquote { margin: 0.5em 0em; } .twocolumn { width: 54em; text-align: justify; } .twocolumn p { text-indent: 2em } .twocolumn blockquote { margin: 0.5em 0em; } /* classe prose : utiliser text */ .prosa { width: 36em; text-align: justify; margin:0px auto; } .prosa p { text-indent: 2em } /* --- CLASSES ACTIVES --- */ /* classe text : colonne centrée de texte avec indentation */ .tekst { width: 36em; text-align: justify; margin:0px auto; } .tekst p { text-indent: 2em; } .tekst pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } .text { width: 33em; text-align: justify; margin:0px auto; } .text p { text-indent: 2em; } .text pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } /* classe centertext : colonne centrée de texte sans indentation */ .centertext { width: 33em; text-align: justify; margin:0px auto; } .centertext p { text-indent: 0em; } /* classe lefttext : colonne de texte à gauche avec indentation */ .lefttext { width: 33em; text-align: justify; margin-left: 5em; } .lefttext p { text-indent: 2em } /* classe indentation : pour créer une indentation dans une div quelconque */ .indentation { text-indent: 2em; } /********* ** Various tweaks *********/ /* Allow transcluded pages to display in lists rather than a table. Compatible in Firefox; incompatible in IE6. */ .listify td {display:list-item;} .listify tr {display:block;} .listify table {display:block;} /* indent page text on screen out of the way of the page numbers */ @media screen, handheld, projection { div.indented-page {margin-left: 3em} cite *.printonly { display: none; } } /* Dont display the URL onto the screen */ @media screen, handheld, projection { cite *.printonly { display: none; } } /********* ** De mest brukte malene *********/ /* {{forfatter}} */ .authortemplate { width:100%; margin-bottom:5px; border:1px solid #BEA2A2; background:#E4D8D8; } .authortemplate .author_backlink, .authortemplate .author_forelink { width:20%; font-size:0.9em; } .authortemplate .author_name { width:60%; text-align:center; } .author_notes { width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#FFFBFC; font-size:0.9em; } .author_seealso { float:right; padding:2px; margin:0 0 0.5em 1em; border:1px solid #CCC; } /* Standard boksformatering */ /* Generelt */ .beskjedboks { border: 1px solid #AAA; background-color: #f9f9f9; width: 80%; margin: 0 auto 1em auto; padding: .2em; text-align: justify; } .beskjedboks.diskusjon { border: 1px solid #c0c090; background-color: #f8eaba; margin: 0 auto 3px auto; } .tekstinfo { margin:1px; padding:1px; border:1px solid #0E8605; background:#B0E0A0; text-align:left; } .tekstinfo th { background:#0E8605; text-align:center; font-weight:normal; color:#FFF; } .tekstinfo td { background:#C6FFC6; } /* Wikitable */ table.wikitable, table.prettytable { margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaaaaa solid; border-collapse: collapse; } table.wikitable th, table.wikitable td, table.prettytable th, table.prettytable td { border: 1px #aaaaaa solid; padding: 0.2em; } table.wikitable th, table.prettytable th { background: #f2f2f2; text-align: center; } table.wikitable caption, table.prettytable caption { margin-left: inherit; margin-right: inherit; } .odd { padding: 0 5px; background: #edf3fe; } .even { padding: 0 5px; background: #ffffff; } /*classe poem*/ .poem { margin-bottom: 0em; margin-top: 0em; line-height: 1.6em; margin-left: 2.5em; text-indent: 0em; } .poem p { margin-top: 0em ! important; margin-bottom: 0em ! important; text-indent: 0em !important; } /*double point : 1em, pas d'espace vertical*/ .poem dd{ margin-top:0px; margin-bottom:0px; padding-top:0px; padding-bottom:0px; margin-left:1em; } .poem dl{ margin-top:0px; margin-bottom:0px; padding-top:0px; padding-bottom:0px; } /********* ** Hovedside *********/ .page-Main_Page .firstHeading, .page-Main_Page #siteSub { display:none; } .main_page { position:static; } .main_page h1 { margin:0 !important; padding:0; border:0; font-size:1.75em; } .main_page .titlebox { width:100%; padding-left:2em; border:1px solid #CCC; background:#FCFCFC; } .main_page .titlebox div { margin-left:2em; font-size:0.95em; } .main_page .portals { width:11%; font-size:.95em; } .main_page .subheader { width:100%; margin:-.8em 0 -.7em 0; background:none; font-size:0.95em; } .main_page .subheader td { padding:10px 0; } .main_page th { padding-left: 0.4em; border:1px solid #A3B0BF; background:#ECDCC8; text-align:left; font-family:Arial, Helvetica, sans-serif; font-size:1.2em; } .main_page .blurb { width:60%; padding:1em; border:1px solid #68A; background:#FFE4C4; } .main_page .blurb img { float:left; margin:0 .7em 0 .3em; } .main_page .mpsidebox { width:30%; border:1px solid #68A !important; } .main_page .featuredtext { border:1px solid #68A; } .main_page .mpsidebox table, .main_page .featured_text table { width:100%; vertical-align:top; } .main_page .sisterprojects { margin:-0px -8px; border-spacing:8px; } .main_page .sisterprojects .sptd { padding:10px; border:1px solid #BBB; vertical-align:top; } /* ********* ** Page namespace *********/ /* transcluded pages */ .lefttext p { text-indent:2em; } .lefttext { width:33em; text-align:justify; margin:5em; } .quote { color: darkslategray; margin-left: 2em; margin-right: 2em; } /* Justify */ body.ns-104 { text-align:justify; } /* Paragraph markers (no IE support) */ body.ns-104 div.pagetext>p { background: url(//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Paragraph-mark.svg/6px-Paragraph-mark.svg.png) 0 .3em no-repeat; margin-left: -10px; padding-left: 10px; } /* Quality */ .quality4 { background-color: #90ff90; } .quality3 { background-color: #ffe867; } .quality2 { background-color: #b0b0ff; } .quality1 { background-color: #ffa0a0; } .quality0 { background-color:#dddddd; } /* International Phonetic Alphabet [[Template:IPA]] */ .IPA { font-family: Arial Unicode MS, Code2000, Gentium, GentiumAlt, DejaVu Sans, Segoe UI, Lucida Grande, Charis SIL, Doulos SIL, TITUS Cyberbit Basic, Lucida Sans Unicode, sans-serif; font-size: 110%; } /* </source> */ /* Standard utseende for navigasjonsboksene navbox, navbox_generic Oppdatert fra en-wiki 2010-03-28 //en.wikipedia.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.css&oldid=350013464 */ /* Default skin for navigation boxes */ table.navbox { /* Navbox container style */ border: 1px solid #aaa; width: 100%; margin: auto; clear: both; font-size: 88%; text-align: center; padding: 1px; } table.navbox + table.navbox { /* Single pixel border between adjacent navboxes */ margin-top: -1px; /* (doesn't work for IE6, but that's okay) */ } .navbox-title, .navbox-abovebelow, table.navbox th { text-align: center; /* Title and above/below styles */ padding-left: 1em; padding-right: 1em; } .navbox-group { /* Group style */ white-space: nowrap; text-align: right; font-weight: bold; padding-left: 1em; padding-right: 1em; } .navbox, .navbox-subgroup { background: #fdfdfd; /* Background color */ } .navbox-list { border-color: #fdfdfd; /* Must match background color */ } .navbox-title, table.navbox th { background: #d8d8d8; /* Level 1 color */ } .navbox-abovebelow, .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-title { background: #e0e0e0; /* Level 2 color */ } .navbox-subgroup .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-abovebelow { background: #e8e8e8; /* Level 3 color */ } .navbox-even { background: #f7f7f7; /* Even row striping */ } .navbox-odd { background: transparent; /* Odd row striping */ } .collapseButton { /* 'show'/'hide' buttons created dynamically */ float: right; /* by the CollapsibleTables javascript in */ font-weight: normal; /* [[MediaWiki:Common.js]]are styled here */ text-align: right; /* so they can be customised. */ width: 4em; } .navbox .collapseButton { /* In navboxes, the show/hide button balances */ width: 6em; /* the vde links from [[Template:Tnavbar]], */ } /* so they need to be the same width. */ /* Følgende skjuler v·d·e-lenkene som standard; de kan vises igjen ved å slå på tilleggsfunksjonen «Vis lenker i navigasjonsbokser» i [[Spesial:Innstillinger]] */ .navbar { visibility:hidden; } @media print { .navbox { display: none; } } /* Cell sizes for ambox/tmbox/imbox/cmbox/ombox/fmbox/dmbox message boxes */ th.mbox-text, td.mbox-text { /* The message body cell(s) */ border: none; padding: 0.25em 0.9em; /* 0.9em left/right */ width: 100%; /* Make all mboxes the same width regardless of text length */ } td.mbox-image { /* The left image cell */ border: none; padding: 2px 0 2px 0.9em; /* 0.9em left, 0px right */ text-align: center; } td.mbox-imageright { /* The right image cell */ border: none; padding: 2px 0.9em 2px 0; /* 0px left, 0.9em right */ text-align: center; } td.mbox-empty-cell { /* An empty narrow cell */ border: none; padding: 0px; width: 1px; } /* Article message box styles */ table.ambox { margin: 0px 10%; /* 10% = Will not overlap with other elements */ border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #1e90ff; /* Default "notice" blue */ background: #fbfbfb; } table.ambox + table.ambox { /* Single border between stacked boxes. */ margin-top: -1px; } .ambox th.mbox-text, .ambox td.mbox-text { /* The message body cell(s) */ padding: 0.25em 0.5em; /* 0.5em left/right */ } .ambox td.mbox-image { /* The left image cell */ padding: 2px 0 2px 0.5em; /* 0.5em left, 0px right */ } .ambox td.mbox-imageright { /* The right image cell */ padding: 2px 0.5em 2px 0; /* 0px left, 0.5em right */ } table.ambox-notice { border-left: 10px solid #1e90ff; /* Blue */ } table.ambox-speedy { border-left: 10px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.ambox-delete { border-left: 10px solid #b22222; /* Red */ } table.ambox-content { border-left: 10px solid #f28500; /* Orange */ } table.ambox-style { border-left: 10px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.ambox-move { border-left: 10px solid #9932cc; /* Purple */ } table.ambox-protection { border-left: 10px solid #bba; /* Gray-gold */ } /* Image message box styles */ table.imbox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 3px solid #1e90ff; /* Default "notice" blue */ background: #fbfbfb; } .imbox .mbox-text .imbox { /* For imboxes inside imbox-text cells. */ margin: 0 -0.5em; /* 0.9 - 0.5 = 0.4em left/right. */ } .mbox-inside .imbox { /* For imboxes inside other templates. */ margin: 4px; } table.imbox-notice { border: 3px solid #1e90ff; /* Blue */ } table.imbox-speedy { border: 3px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.imbox-delete { border: 3px solid #b22222; /* Red */ } table.imbox-content { border: 3px solid #f28500; /* Orange */ } table.imbox-style { border: 3px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.imbox-move { border: 3px solid #9932cc; /* Purple */ } table.imbox-protection { border: 3px solid #bba; /* Gray-gold */ } table.imbox-license { border: 3px solid #88a; /* Dark gray */ background: #f7f8ff; /* Light gray */ } table.imbox-featured { border: 3px solid #cba135; /* Brown-gold */ } /* Category message box styles */ table.cmbox { margin: 3px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #aaa; background: #DFE8FF; /* Default "notice" blue */ } table.cmbox-notice { background: #D8E8FF; /* Blue */ } table.cmbox-speedy { margin-top: 4px; margin-bottom: 4px; border: 4px solid #b22222; /* Red */ background: #FFDBDB; /* Pink */ } table.cmbox-delete { background: #FFDBDB; /* Red */ } table.cmbox-content { background: #FFE7CE; /* Orange */ } table.cmbox-style { background: #FFF9DB; /* Yellow */ } table.cmbox-move { background: #E4D8FF; /* Purple */ } table.cmbox-protection { background: #EFEFE1; /* Gray-gold */ } /* Other pages message box styles */ table.ombox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #aaa; /* Default "notice" gray */ background: #f9f9f9; } table.ombox-notice { border: 1px solid #aaa; /* Gray */ } table.ombox-speedy { border: 2px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.ombox-delete { border: 2px solid #b22222; /* Red */ } table.ombox-content { border: 1px solid #f28500; /* Orange */ } table.ombox-style { border: 1px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.ombox-move { border: 1px solid #9932cc; /* Purple */ } table.ombox-protection { border: 2px solid #bba; /* Gray-gold */ } /* Talk page message box styles */ table.tmbox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #c0c090; /* Default "notice" gray-brown */ background: #f8eaba; } .mediawiki .mbox-inside .tmbox { /* For tmboxes inside other templates. The "mediawiki" */ margin: 2px 0; /* class ensures that this declaration overrides other */ width: 100%; /* For Safari and Opera */ /* styles (including mbox-small above) */ } .mbox-inside .tmbox.mbox-small { /* "small" tmboxes should not be small when */ line-height: 1.5em; /* also "nested", so reset styles that are */ font-size: 100%; /* set in "mbox-small" above. */ } table.tmbox-speedy { border: 2px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.tmbox-delete { border: 2px solid #b22222; /* Red */ } table.tmbox-content { border: 2px solid #f28500; /* Orange */ } table.tmbox-style { border: 2px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.tmbox-move { border: 2px solid #9932cc; /* Purple */ } table.tmbox-protection, table.tmbox-notice { border: 1px solid #c0c090; /* Gray-brown */ } /* Disambig and set index box styles */ table.dmbox { clear: both; margin: 0.9em 1em; border-top: 1px solid #ccc; border-bottom: 1px solid #ccc; background: transparent; } /* Footer and header message box styles */ table.fmbox { clear: both; margin: 0.2em 0; width: 100%; border: 1px solid #aaa; background: #f9f9f9; /* Default "system" gray */ } table.fmbox-system { background: #f9f9f9; } table.fmbox-warning { border: 1px solid #bb7070; /* Dark pink */ background: #ffdbdb; /* Pink */ } table.fmbox-editnotice { background: transparent; } /* Div based "warning" style fmbox messages. */ div.mw-warning-with-logexcerpt, div.mw-lag-warn-high, div.mw-cascadeprotectedwarning, div#mw-protect-cascadeon { clear: both; margin: 0.2em 0; border: 1px solid #bb7070; background: #ffdbdb; padding: 0.25em 0.9em; } /* Div based "system" style fmbox messages. Used in [[MediaWiki:Noarticletext]] and [[MediaWiki:Readonly lag]]. */ div.mw-lag-warn-normal, div.noarticletext, div.fmbox-system { clear: both; margin: 0.2em 0; border: 1px solid #aaa; background: #f9f9f9; padding: 0.25em 0.9em; } /* These mbox-small classes must be placed after all other ambox/tmbox/ombox etc classes. "body.mediawiki" is so they override "table.ambox + table.ambox" above. */ body.mediawiki table.mbox-small { /* For the "small=yes" option. */ clear: right; float: right; margin: 4px 0 4px 1em; width: 238px; font-size: 88%; line-height: 1.25em; } body.mediawiki table.mbox-small-left { /* For the "small=left" option. */ margin: 4px 1em 4px 0; width: 238px; border-collapse: collapse; font-size: 88%; line-height: 1.25em; } mxnwplbuhnc1nplwwpufrgud3hg4lov 104 142602 330230 2026-08-11T15:05:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Hellenerne.}}}} {{---}} {{c|{{stor|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion.}}}} {{--}} Den fornemste blandt Grækernes talrige Guder var {{sp|Zeu|s}} (Jupiter)<ref>Hvor der ved de græske Guders og Heltes Navne er tilføiet et andet i Parenthes, er dette det latinske Navn.</ref>. Hans Moder fødte ham efter Sagnet paa Øen Kreta. Hans Fader {{sp|Krono|s}} (Saturnus) var et Uhyre, der slugte sine Børn, straks de fødtes, fordi det var spaaet ham, at en af hans Sønner skulde støde ham fra Thronen; men ved Zeus' Fødsel blev Kronos narret til i hans Sted at sluge en indsvøbt Sten. Den spæde Gud blev derefter hemmelig opfostret paa {{sp|Idabjerge|t}} paa Kreta af Kureterne, Øens ældste Indvaanere, der ved Vaabengny overdøvede Barnets Skrig, foråt det ikke skulde høres af Kronos. Zeus begyndte ogsaa senere aabenbart at bekrige sin Fader, men kunde intet udrette, før han tog tilhjælp Kykloperne, Væsener med ét stort Øie midt i Panden, samt nogle andre vældige Skabninger fra Tidernes Morgen, {{sp|Titanern|e}} og {{sp|Gigantern|e}}. Ved Hjælp af Lynstraalen, som Kykloperne havde smedet for ham, forjog han sin Fader; derpaa gav han Kykloperne Lov til at bosætte sig paa Sicilien. Selv tog han Herredømmet i Himmelen og gav<noinclude><references/></noinclude> ivtdgf3vwtffs4vewpdb9dwzqt7jq4h 330244 330230 2026-08-11T15:32:41Z Øystein Tvede 3938 330244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Hellenerne.}}}} {{---}} {{c|{{stor|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion.}}}} {{--}} Den fornemste blandt Grækernes talrige Guder var {{sp|Zeu|s}} (Jupiter)<ref>Hvor der ved de græske Guders og Heltes Navne er tilføiet et andet i Parenthes, er dette det latinske Navn.</ref>. Hans Moder fødte ham efter Sagnet paa Øen Kreta. Hans Fader {{sp|Krono|s}} (Saturnus) var et Uhyre, der slugte sine Børn, straks de fødtes, fordi det var spaaet ham, at en af hans Sønner skulde støde ham fra Thronen; men ved Zeus' Fødsel blev Kronos narret til i hans Sted at sluge en indsvøbt Sten. Den spæde Gud blev derefter hemmelig opfostret paa {{sp|Idabjerge|t}} paa Kreta af Kureterne, Øens ældste Indvaanere, der ved Vaabengny overdøvede Barnets Skrig, forat det ikke skulde høres af Kronos. Zeus begyndte ogsaa senere aabenbart at bekrige sin Fader, men kunde intet udrette, før han tog tilhjælp Kykloperne, Væsener med ét stort Øie midt i Panden, samt nogle andre vældige Skabninger fra Tidernes Morgen, {{sp|Titanern|e}} og {{sp|Gigantern|e}}. Ved Hjælp af Lynstraalen, som Kykloperne havde smedet for ham, forjog han sin Fader; derpaa gav han Kykloperne Lov til at bosætte sig paa Sicilien. Selv tog han Herredømmet i Himmelen og gav<noinclude><references/></noinclude> d4xbxvzu8ff56a2ata0grfsjw8lcp4e 104 142603 330231 2026-08-11T15:07:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Brødre {{sp|Poseido|n}} (Neptunus) og {{sp|Hade|s}} (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn {{sp|Prometheu|s}} morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af den himmelske Ild, som han gjemte i en hul Stav, gav den til Menneskene og lærte dem at nyttiggjøre sig den paa forskjellige Maader. Til Straf for dette Tyveri lod Zeus smede Prometheus fast til en Klippe paa Bjerget Kaukasus, hvor en Ørn hver Dag hakkede ud hans Lever, som voksede frem igjen om Natten. Disse Kvaler udholdt han i Aarhundreder med Heltemod, indtil han blev befriet af Herakles (Stykke 19). De af Prometheus skabte Mennesker blev udryddede ved en skrækkelig Oversvømmelse, ved hvilken alle druk nede undtagen Prometheus' Søn {{sp|Deukalio|n}} og dennes Hustru {{sp|Pyrrh|a}}; disse reddede sig paa et Skib, som Deukalion havde ladet bygge ifølge sin Faders Raad. Efter ni Dages Forløb stansede Skibet paa Toppen af Bjerget Parnassos i Phokis. Da Våndet var faldet, gik han ud, ofrede til Zeus og bønfaldt ham om, at en ny Slegt maatte befolke Jorden. Guden lod ham sige, at han og Pyrrha skulde kaste den store Moder Jordens Ben bag sin Ryg. Deukalion forstod Gudens Mening og tog Stene op af Jorden og kastede dem over sine Skuldre. De, som nu Pyrrba kastede, blev Kvinder, medens Deukalions Stene forvandledes til Mænd, og saaledes blev Landet atter befolket. Dette var den Skikkelse, hvorunder Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> atehkzdl441ijz9fk5fmxpc8d583i6n 330245 330231 2026-08-11T15:35:20Z Øystein Tvede 3938 330245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Brødre {{sp|Poseido|n}} (Neptunus) og {{sp|Hade|s}} (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn {{sp|Prometheu|s}} morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af den himmelske Ild, som han gjemte i en hul Stav, gav den til Menneskene og lærte dem at nyttiggjøre sig den paa forskjellige Maader. Til Straf for dette Tyveri lod Zeus smede Prometheus fast til en Klippe paa Bjerget Kaukasus, hvor en Ørn hver Dag hakkede ud hans Lever, som voksede frem igjen om Natten. Disse Kvaler udholdt han i Aarhundreder med Heltemod, indtil han blev befriet af Herakles (Stykke 19). De af Prometheus skabte Mennesker blev udryddede ved en skrækkelig Oversvømmelse, ved hvilken alle druknede undtagen Prometheus' Søn {{sp|Deukalio|n}} og dennes Hustru {{sp|Pyrrh|a}}; disse reddede sig paa et Skib, som Deukalion havde ladet bygge ifølge sin Faders Raad. Efter ni Dages Forløb stansede Skibet paa Toppen af Bjerget Parnassos i Phokis. Da Våndet var faldet, gik han ud, ofrede til Zeus og bønfaldt ham om, at en ny Slegt maatte befolke Jorden. Guden lod ham sige, at han og Pyrrha skulde kaste den store Moder Jordens Ben bag sin Ryg. Deukalion forstod Gudens Mening og tog Stene op af Jorden og kastede dem over sine Skuldre. De, som nu Pyrrba kastede, blev Kvinder, medens Deukalions Stene forvandledes til Mænd, og saaledes blev Landet atter befolket. Dette var den Skikkelse, hvorunder Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lqklzmzj51c8dl7ddgh3j6w9lggls0z 330246 330245 2026-08-11T15:36:19Z Øystein Tvede 3938 330246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Brødre {{sp|Poseido|n}} (Neptunus) og {{sp|Hade|s}} (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn {{sp|Prometheu|s}} morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af den himmelske Ild, som han gjemte i en hul Stav, gav den til Menneskene og lærte dem at nyttiggjøre sig den paa forskjellige Maader. Til Straf for dette Tyveri lod Zeus smede Prometheus fast til en Klippe paa Bjerget Kaukasus, hvor en Ørn hver Dag hakkede ud hans Lever, som voksede frem igjen om Natten. Disse Kvaler udholdt han i Aarhundreder med Heltemod, indtil han blev befriet af Herakles (Stykke 19). De af Prometheus skabte Mennesker blev udryddede ved en skrækkelig Oversvømmelse, ved hvilken alle druknede undtagen Prometheus' Søn {{sp|Deukalio|n}} og dennes Hustru {{sp|Pyrrh|a}}; disse reddede sig paa et Skib, som Deukalion havde ladet bygge ifølge sin Faders Raad. Efter ni Dages Forløb stansede Skibet paa Toppen af Bjerget Parnassos i Phokis. Da Vandet var faldet, gik han ud, ofrede til Zeus og bønfaldt ham om, at en ny Slegt maatte befolke Jorden. Guden lod ham sige, at han og Pyrrha skulde kaste den store Moder Jordens Ben bag sin Ryg. Deukalion forstod Gudens Mening og tog Stene op af Jorden og kastede dem over sine Skuldre. De, som nu Pyrrha kastede, blev Kvinder, medens Deukalions Stene forvandledes til Mænd, og saaledes blev Landet atter befolket. Dette var den Skikkelse, hvorunder Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6p12e939mcapehatetj3ffrfaqnapwl 104 142604 330232 2026-08-11T15:10:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|15. Sagnene om Io og Danaiderne.}}}} {{--}} Sagnet forteller, at der i den gråa Oldtid levede en Konge i Argos ved Navn Inachos. Hans Datter {{sp|I|o}} blev elsket af Zeus. Da dennes Gemalinde {{sp|Her|a}} (Juno) af Skinsyge stræbte Io efter Livet, forvandlede Zeus hende til en smuk hvid Ko, foråt hun kunde undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud {{sp|Herme|s}} (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa afhuggede hans Hoved. Med Argos' hundrede Øine smykkede Hera den hende helligede Paafugls Hale. Men Hera lod Io forfølge af en Brems, saa hun i Vanvid flakkede gjennem næsten hele Verden. Fra Byen Argos kom hun til det Hav, som efter hende blev kaldt det {{sp|ionisk|e}}, derpaa til Nordgrækenland og Thrakien. Derfra svømmede hun over til Asien over det Stræde, som efter hende fik Navnet {{sp|Bosporo|s}} (Kosundet). Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. los Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig ; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede Danaos med sine femti Døtre, de saakaldte {{sp|Danaide|r}}, til Argos, hvor han blev gjestevenlig modtagen af Kong Gelanor, en Ætling af den gamle Inachos. Da<noinclude><references/></noinclude> d0ehythoj1r5hzbsmc48vbw3f1vicq3 330233 330232 2026-08-11T15:10:18Z Øystein Tvede 3938 330233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|15. Sagnene om Io og Danaiderne.}}}} {{--}} Sagnet forteller, at der i den graa Oldtid levede en Konge i Argos ved Navn Inachos. Hans Datter {{sp|I|o}} blev elsket af Zeus. Da dennes Gemalinde {{sp|Her|a}} (Juno) af Skinsyge stræbte Io efter Livet, forvandlede Zeus hende til en smuk hvid Ko, foråt hun kunde undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud {{sp|Herme|s}} (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa afhuggede hans Hoved. Med Argos' hundrede Øine smykkede Hera den hende helligede Paafugls Hale. Men Hera lod Io forfølge af en Brems, saa hun i Vanvid flakkede gjennem næsten hele Verden. Fra Byen Argos kom hun til det Hav, som efter hende blev kaldt det {{sp|ionisk|e}}, derpaa til Nordgrækenland og Thrakien. Derfra svømmede hun over til Asien over det Stræde, som efter hende fik Navnet {{sp|Bosporo|s}} (Kosundet). Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. los Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig ; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede Danaos med sine femti Døtre, de saakaldte {{sp|Danaide|r}}, til Argos, hvor han blev gjestevenlig modtagen af Kong Gelanor, en Ætling af den gamle Inachos. Da<noinclude><references/></noinclude> 03u08f6tlf7u0dmta3441i8n45w5drh 330234 330233 2026-08-11T15:10:32Z Øystein Tvede 3938 330234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|15. Sagnene om Io og Danaiderne.}}}} {{--}} Sagnet forteller, at der i den graa Oldtid levede en Konge i Argos ved Navn Inachos. Hans Datter {{sp|I|o}} blev elsket af Zeus. Da dennes Gemalinde {{sp|Her|a}} (Juno) af Skinsyge stræbte Io efter Livet, forvandlede Zeus hende til en smuk hvid Ko, foråt hun kunde undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud {{sp|Herme|s}} (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa afhuggede hans Hoved. Med Argos' hundrede Øine smykkede Hera den hende helligede Paafugls Hale. Men Hera lod Io forfølge af en Brems, saa hun i Vanvid flakkede gjennem næsten hele Verden. Fra Byen Argos kom hun til det Hav, som efter hende blev kaldt det {{sp|ionisk|e}}, derpaa til Nordgrækenland og Thrakien. Derfra svømmede hun over til Asien over det Stræde, som efter hende fik Navnet {{sp|Bosporo|s}} (Kosundet). Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. los Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede Danaos med sine femti Døtre, de saakaldte {{sp|Danaide|r}}, til Argos, hvor han blev gjestevenlig modtagen af Kong Gelanor, en Ætling af den gamle Inachos. Da<noinclude><references/></noinclude> 4xlrdhx4iqca9nx63r1lcvlpfemyky7 330247 330234 2026-08-11T15:37:04Z Øystein Tvede 3938 330247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|15. Sagnene om Io og Danaiderne.}}}} {{--}} Sagnet forteller, at der i den graa Oldtid levede en Konge i Argos ved Navn Inachos. Hans Datter {{sp|I|o}} blev elsket af Zeus. Da dennes Gemalinde {{sp|Her|a}} (Juno) af Skinsyge stræbte Io efter Livet, forvandlede Zeus hende til en smuk hvid Ko, forat hun kunde undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud {{sp|Herme|s}} (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa afhuggede hans Hoved. Med Argos' hundrede Øine smykkede Hera den hende helligede Paafugls Hale. Men Hera lod Io forfølge af en Brems, saa hun i Vanvid flakkede gjennem næsten hele Verden. Fra Byen Argos kom hun til det Hav, som efter hende blev kaldt det {{sp|ionisk|e}}, derpaa til Nordgrækenland og Thrakien. Derfra svømmede hun over til Asien over det Stræde, som efter hende fik Navnet {{sp|Bosporo|s}} (Kosundet). Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. los Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede Danaos med sine femti Døtre, de saakaldte {{sp|Danaide|r}}, til Argos, hvor han blev gjestevenlig modtagen af Kong Gelanor, en Ætling af den gamle Inachos. Da<noinclude><references/></noinclude> 7yaqtrp4x1f8nxkhladsnmfgftm3xdq 104 142605 330235 2026-08-11T15:13:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos' femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver afsine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos' Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} 16. Sagnet om Perseus. {{--}} Lynkeus havde med Hypermneftra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræde ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte<noinclude><references/></noinclude> nhney84y8d7y1lf5k0caoh18adw9wyh 330236 330235 2026-08-11T15:13:29Z Øystein Tvede 3938 330236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos' femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver afsine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos' Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} {{c|{{stor|16. Sagnet om Perseus.}}}} {{--}} Lynkeus havde med Hypermneftra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræde ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte<noinclude><references/></noinclude> m56v8jndptga6b5i1w47sb1na8vxtvz 330249 330236 2026-08-11T15:39:22Z Øystein Tvede 3938 330249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos' femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver af sine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos' Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} {{c|{{stor|16. Sagnet om Perseus.}}}} {{--}} Lynkeus havde med Hypermneftra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræde ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte<noinclude><references/></noinclude> eqg3h1m6uyc5zdb3vxx17zeb7y0s9i5 330250 330249 2026-08-11T15:40:23Z Øystein Tvede 3938 330250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos' femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver af sine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos' Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} {{c|{{stor|16. Sagnet om Perseus.}}}} {{--}} Lynkeus havde med Hypermnestra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræde ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte<noinclude><references/></noinclude> rck04ymah8r2emsec2zci1cx7ptz017 330251 330250 2026-08-11T15:40:56Z Øystein Tvede 3938 330251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos' femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver af sine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos' Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} {{c|{{stor|16. Sagnet om Perseus.}}}} {{--}} Lynkeus havde med Hypermnestra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræbe ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte<noinclude><references/></noinclude> ewxa0xm5bb99zohsqd4zar75loe47ot 104 142606 330237 2026-08-11T15:16:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham derfor til {{sp|Gorgonern|e}} for at hente {{sp|Medusa|s}} Hoved. Gorgonerne var tre Søstre, som boede langt borte i det fjerne Vesten, bag Solens Nedgang. Det var nogle skrækkelige Uhyrer, der bragte Død og Ødelæggelse over alle, som vovede at nærme sig dem. De var bedækkede -med Skjæl over hele Legemet, havde gyldne Vinger, store Svinetænder, Kobberklør og Slangehaar, og om Livet bar de et Slangebelte. Kun den yngste af dem, Medusa, kunde saares og var dødelig. De to andre kunde ikke dræbes ved selv at blive saarede; dog vilde den, hvem det lykkedes at afhugge Medusas skrækkelige Hoved, paa samme Tid ogsaa befri Verden for de to andre; thi efterhvert som Medusas hovedløse Legeme blev koldt, vilde ogsaa hendes Søstre stivne i Døden. Men at hente hendes Hoved var det farefuldeste Foretagende, man kunde tænke sig; thi foruden alle Besværligheder, som var forbundne med at finde Veien og overvinde de Vanskeligheder, som optaarnede sig for den Helt, der paatog sig denne Daad, havde Medusas Hoved den Egenskab, at enhver ved Synet deraf forvandledes til Sten. Men lykkedes det dristige Vovespil, vilde Helten foruden et berømmeligt Navn desuden i Medusahovedet erhverve sig et kraftigt Vaaben, idet det fremdeles vilde beholde sin forstenende Egenskab. Perseus begav sig trøstig paa Veien ; Hennes gav ham en Sigd eller et krumt Sverd til at afhugge Hovedet med, og af Gudinden {{sp|Pallas Athen|e}} (Minerva) fik han et Skjold, blankt som et Speil, ved hvis Hjælp han med bortvendt Ansigt kunde se Hovedet uden at blive forstenet. Desuden viste Hermes ham Veien til Gorgonernes Søstre, som kaldtes {{sp|Græe|r}} og var tre fra Fødselen af graahaarede, hæslige Kvinder, der tilsammen kun havde ét Øie og én Tand. Hvis han kunde faa narret fra dem denne Fælleseiendom, vilde de for at faa den tilbage sige ham Veien til de tre {{sp|Nymfe|r}}. Disse var unge, deilige Piger,<noinclude><references/></noinclude> oixltsz6q0x6h63mrvpycevtkuvu9rm 330253 330237 2026-08-11T15:42:04Z Øystein Tvede 3938 330253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham derfor til {{sp|Gorgonern|e}} for at hente {{sp|Medusa|s}} Hoved. Gorgonerne var tre Søstre, som boede langt borte i det fjerne Vesten, bag Solens Nedgang. Det var nogle skrækkelige Uhyrer, der bragte Død og Ødelæggelse over alle, som vovede at nærme sig dem. De var bedækkede med Skjæl over hele Legemet, havde gyldne Vinger, store Svinetænder, Kobberklør og Slangehaar, og om Livet bar de et Slangebelte. Kun den yngste af dem, Medusa, kunde saares og var dødelig. De to andre kunde ikke dræbes ved selv at blive saarede; dog vilde den, hvem det lykkedes at afhugge Medusas skrækkelige Hoved, paa samme Tid ogsaa befri Verden for de to andre; thi efterhvert som Medusas hovedløse Legeme blev koldt, vilde ogsaa hendes Søstre stivne i Døden. Men at hente hendes Hoved var det farefuldeste Foretagende, man kunde tænke sig; thi foruden alle Besværligheder, som var forbundne med at finde Veien og overvinde de Vanskeligheder, som optaarnede sig for den Helt, der paatog sig denne Daad, havde Medusas Hoved den Egenskab, at enhver ved Synet deraf forvandledes til Sten. Men lykkedes det dristige Vovespil, vilde Helten foruden et berømmeligt Navn desuden i Medusahovedet erhverve sig et kraftigt Vaaben, idet det fremdeles vilde beholde sin forstenende Egenskab. Perseus begav sig trøstig paa Veien; Hennes gav ham en Sigd eller et krumt Sverd til at afhugge Hovedet med, og af Gudinden {{sp|Pallas Athen|e}} (Minerva) fik han et Skjold, blankt som et Speil, ved hvis Hjælp han med bortvendt Ansigt kunde se Hovedet uden at blive forstenet. Desuden viste Hermes ham Veien til Gorgonernes Søstre, som kaldtes {{sp|Græe|r}} og var tre fra Fødselen af graahaarede, hæslige Kvinder, der tilsammen kun havde ét Øie og én Tand. Hvis han kunde faa narret fra dem denne Fælleseiendom, vilde de for at faa den tilbage sige ham Veien til de tre {{sp|Nymfe|r}}. Disse var unge, deilige Piger,<noinclude><references/></noinclude> 18aqclraynhz2khsm1lu575yk7k5c6r 330254 330253 2026-08-11T15:43:29Z Øystein Tvede 3938 330254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham derfor til {{sp|Gorgonern|e}} for at hente {{sp|Medusa|s}} Hoved. Gorgonerne var tre Søstre, som boede langt borte i det fjerne Vesten, bag Solens Nedgang. Det var nogle skrækkelige Uhyrer, der bragte Død og Ødelæggelse over alle, som vovede at nærme sig dem. De var bedækkede med Skjæl over hele Legemet, havde gyldne Vinger, store Svinetænder, Kobberklør og Slangehaar, og om Livet bar de et Slangebelte. Kun den yngste af dem, Medusa, kunde saares og var dødelig. De to andre kunde ikke dræbes ved selv at blive saarede; dog vilde den, hvem det lykkedes at afhugge Medusas skrækkelige Hoved, paa samme Tid ogsaa befri Verden for de to andre; thi efterhvert som Medusas hovedløse Legeme blev koldt, vilde ogsaa hendes Søstre stivne i Døden. Men at hente hendes Hoved var det farefuldeste Foretagende, man kunde tænke sig; thi foruden alle Besværligheder, som var forbundne med at finde Veien og overvinde de Vanskeligheder, som optaarnede sig for den Helt, der paatog sig denne Daad, havde Medusas Hoved den Egenskab, at enhver ved Synet deraf forvandledes til Sten. Men lykkedes det dristige Vovespil, vilde Helten foruden et berømmeligt Navn desuden i Medusahovedet erhverve sig et kraftigt Vaaben, idet det fremdeles vilde beholde sin forstenende Egenskab. Perseus begav sig trøstig paa Veien; Hermes gav ham en Sigd eller et krumt Sverd til at afhugge Hovedet med, og af Gudinden {{sp|Pallas Athen|e}} (Minerva) fik han et Skjold, blankt som et Speil, ved hvis Hjælp han med bortvendt Ansigt kunde se Hovedet uden at blive forstenet. Desuden viste Hermes ham Veien til Gorgonernes Søstre, som kaldtes {{sp|Græe|r}} og var tre fra Fødselen af graahaarede, hæslige Kvinder, der tilsammen kun havde ét Øie og én Tand. Hvis han kunde faa narret fra dem denne Fælleseiendom, vilde de for at faa den tilbage sige ham Veien til de tre {{sp|Nymfe|r}}. Disse var unge, deilige Piger,<noinclude><references/></noinclude> mcn6zutuqex8iehvfn5cocbigjtflgb 104 142607 330238 2026-08-11T15:23:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som eiede et Par bevingede Sko, en Pose, som efter Behag kunde gjøres stor og liden, og en Hjelm, som gjorde den usynlig, der bar den. Alle disse Ting var nemlig nødvendige for den, som med Held skulde bestaa det vovelige Eventyr. Alt gik heldigt for Perseus ; han fik sin Vilje igjennem baade hos Græerne og Nymferne. Ved Hjælp af de bevingede Sko kom han til Gorgonerne, som han heldigvis traf sovende ; følgende de Raad, som var ham givne, vendte han Skjoldet med Speilsiden mod Uhyrerne, saa han i Speilet kunde se, hvorledes han skulde anbringe Sigden, og fik ved et velrettet Hug skilt Hovedet fra Kroppen. Med lukkede Øine greb han Hovedet og stak det hurtig ned i den Pose, han havde faaet hos Nymferne; denne udvidede sig, saa Hovedet gik ned i den, men trak sig derpaa igjen sammen til sin vanlige Størrelse. Paa Tilbagereisen bar de bevingede Sko Perseus gjennem Luften hen over Libyens tørre Ørkener; nogle Blodsdraaber fra Medusahovedet trængte ud gjennem Posen, og af hver Draabe, som faldt til Jorden, blev der en giftig Slange. Fra den Tid vrimler der i dette Land af Øgler og Hugorme! Efter længe at være dreven om af Vindene kom han til det sagnrige Hesperien<ref>Ved Hesperien, d. e. Aftenlandet, Vesterlandet, forstod de gamle dels Italien dels den pyrenæiske Halvø. </ref>, et frugtbart Land med yndige Haver, fulde af de deiligste Frugt trær. Men Kongen i dette Land var en vild og ondskabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn {{sp|Atla|s}}; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev übarmhjertig den trætte Vandrer bort. For at straffe ham herfor tråk Perseus Medusa-<noinclude><references/></noinclude> n5p0f1ufrmzh2rslrjbgvg3gpvbhpn7 330255 330238 2026-08-11T15:44:34Z Øystein Tvede 3938 330255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som eiede et Par bevingede Sko, en Pose, som efter Behag kunde gjøres stor og liden, og en Hjelm, som gjorde den usynlig, der bar den. Alle disse Ting var nemlig nødvendige for den, som med Held skulde bestaa det vovelige Eventyr. Alt gik heldigt for Perseus; han fik sin Vilje igjennem baade hos Græerne og Nymferne. Ved Hjælp af de bevingede Sko kom han til Gorgonerne, som han heldigvis traf sovende ; følgende de Raad, som var ham givne, vendte han Skjoldet med Speilsiden mod Uhyrerne, saa han i Speilet kunde se, hvorledes han skulde anbringe Sigden, og fik ved et velrettet Hug skilt Hovedet fra Kroppen. Med lukkede Øine greb han Hovedet og stak det hurtig ned i den Pose, han havde faaet hos Nymferne; denne udvidede sig, saa Hovedet gik ned i den, men trak sig derpaa igjen sammen til sin vanlige Størrelse. Paa Tilbagereisen bar de bevingede Sko Perseus gjennem Luften hen over Libyens tørre Ørkener; nogle Blodsdraaber fra Medusahovedet trængte ud gjennem Posen, og af hver Draabe, som faldt til Jorden, blev der en giftig Slange. Fra den Tid vrimler der i dette Land af Øgler og Hugorme! Efter længe at være dreven om af Vindene kom han til det sagnrige Hesperien<ref>Ved Hesperien, d. e. Aftenlandet, Vesterlandet, forstod de gamle dels Italien dels den pyrenæiske Halvø. </ref>, et frugtbart Land med yndige Haver, fulde af de deiligste Frugt trær. Men Kongen i dette Land var en vild og ondskabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn {{sp|Atla|s}}; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev übarmhjertig den trætte Vandrer bort. For at straffe ham herfor tråk Perseus Medusa-<noinclude><references/></noinclude> qqwnb3fmzv5ahl8jw7287yrsyis72pf 330256 330255 2026-08-11T15:44:47Z Øystein Tvede 3938 330256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som eiede et Par bevingede Sko, en Pose, som efter Behag kunde gjøres stor og liden, og en Hjelm, som gjorde den usynlig, der bar den. Alle disse Ting var nemlig nødvendige for den, som med Held skulde bestaa det vovelige Eventyr. Alt gik heldigt for Perseus; han fik sin Vilje igjennem baade hos Græerne og Nymferne. Ved Hjælp af de bevingede Sko kom han til Gorgonerne, som han heldigvis traf sovende; følgende de Raad, som var ham givne, vendte han Skjoldet med Speilsiden mod Uhyrerne, saa han i Speilet kunde se, hvorledes han skulde anbringe Sigden, og fik ved et velrettet Hug skilt Hovedet fra Kroppen. Med lukkede Øine greb han Hovedet og stak det hurtig ned i den Pose, han havde faaet hos Nymferne; denne udvidede sig, saa Hovedet gik ned i den, men trak sig derpaa igjen sammen til sin vanlige Størrelse. Paa Tilbagereisen bar de bevingede Sko Perseus gjennem Luften hen over Libyens tørre Ørkener; nogle Blodsdraaber fra Medusahovedet trængte ud gjennem Posen, og af hver Draabe, som faldt til Jorden, blev der en giftig Slange. Fra den Tid vrimler der i dette Land af Øgler og Hugorme! Efter længe at være dreven om af Vindene kom han til det sagnrige Hesperien<ref>Ved Hesperien, d. e. Aftenlandet, Vesterlandet, forstod de gamle dels Italien dels den pyrenæiske Halvø. </ref>, et frugtbart Land med yndige Haver, fulde af de deiligste Frugt trær. Men Kongen i dette Land var en vild og ondskabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn {{sp|Atla|s}}; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev übarmhjertig den trætte Vandrer bort. For at straffe ham herfor tråk Perseus Medusa-<noinclude><references/></noinclude> n0sgxoa002o5wl6lwnkteseb9u1gy0o 330257 330256 2026-08-11T15:46:34Z Øystein Tvede 3938 330257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som eiede et Par bevingede Sko, en Pose, som efter Behag kunde gjøres stor og liden, og en Hjelm, som gjorde den usynlig, der bar den. Alle disse Ting var nemlig nødvendige for den, som med Held skulde bestaa det vovelige Eventyr. Alt gik heldigt for Perseus; han fik sin Vilje igjennem baade hos Græerne og Nymferne. Ved Hjælp af de bevingede Sko kom han til Gorgonerne, som han heldigvis traf sovende; følgende de Raad, som var ham givne, vendte han Skjoldet med Speilsiden mod Uhyrerne, saa han i Speilet kunde se, hvorledes han skulde anbringe Sigden, og fik ved et velrettet Hug skilt Hovedet fra Kroppen. Med lukkede Øine greb han Hovedet og stak det hurtig ned i den Pose, han havde faaet hos Nymferne; denne udvidede sig, saa Hovedet gik ned i den, men trak sig derpaa igjen sammen til sin vanlige Størrelse. Paa Tilbagereisen bar de bevingede Sko Perseus gjennem Luften hen over Libyens tørre Ørkener; nogle Blodsdraaber fra Medusahovedet trængte ud gjennem Posen, og af hver Draabe, som faldt til Jorden, blev der en giftig Slange. Fra den Tid vrimler der i dette Land af Øgler og Hugorme. Efter længe at være dreven om af Vindene kom han til det sagnrige Hesperien<ref>Ved Hesperien, d. e. Aftenlandet, Vesterlandet, forstod de gamle dels Italien dels den pyrenæiske Halvø. </ref>, et frugtbart Land med yndige Haver, fulde af de deiligste Frugttrær. Men Kongen i dette Land var en vild og ondskabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn {{sp|Atla|s}}; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev übarmhjertig den trætte Vandrer bort. For at straffe ham herfor tråk Perseus Medusa-<noinclude><references/></noinclude> dzjqhkcewb3api58vjlityf2imp638o 330258 330257 2026-08-11T15:47:05Z Øystein Tvede 3938 330258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som eiede et Par bevingede Sko, en Pose, som efter Behag kunde gjøres stor og liden, og en Hjelm, som gjorde den usynlig, der bar den. Alle disse Ting var nemlig nødvendige for den, som med Held skulde bestaa det vovelige Eventyr. Alt gik heldigt for Perseus; han fik sin Vilje igjennem baade hos Græerne og Nymferne. Ved Hjælp af de bevingede Sko kom han til Gorgonerne, som han heldigvis traf sovende; følgende de Raad, som var ham givne, vendte han Skjoldet med Speilsiden mod Uhyrerne, saa han i Speilet kunde se, hvorledes han skulde anbringe Sigden, og fik ved et velrettet Hug skilt Hovedet fra Kroppen. Med lukkede Øine greb han Hovedet og stak det hurtig ned i den Pose, han havde faaet hos Nymferne; denne udvidede sig, saa Hovedet gik ned i den, men trak sig derpaa igjen sammen til sin vanlige Størrelse. Paa Tilbagereisen bar de bevingede Sko Perseus gjennem Luften hen over Libyens tørre Ørkener; nogle Blodsdraaber fra Medusahovedet trængte ud gjennem Posen, og af hver Draabe, som faldt til Jorden, blev der en giftig Slange. Fra den Tid vrimler der i dette Land af Øgler og Hugorme. Efter længe at være dreven om af Vindene kom han til det sagnrige Hesperien<ref>Ved Hesperien, d. e. Aftenlandet, Vesterlandet, forstod de gamle dels Italien dels den pyrenæiske Halvø. </ref>, et frugtbart Land med yndige Haver, fulde af de deiligste Frugttrær. Men Kongen i dette Land var en vild og ondskabsfuld Kjæmpe af umaadelig Størrelse ved Navn {{sp|Atla|s}}; han var ukjendt med eller ærede ialfald ikke Gjestevenskabets hellige Pligter, men drev ubarmhjertig den trætte Vandrer bort. For at straffe ham herfor trak Perseus Medusa-<noinclude><references/></noinclude> eur54soaeoge5ke9twoq4p1p12zqfda 104 142608 330241 2026-08-11T15:28:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet frem af sin Pose, og Kjæmpen forvandledes øieblikkelig til et uhyre Bjerg, som beholdt Navnet Atlas<ref>Saaledes lyder Fortællingen paa dette Sted. Ifølge det almindelige Sagn var Atlas ellers en vældig Kjæmpe, der bar Himmelen paa sit Hoved og sine Skuldre. Bjergkjæden Atlas strækker sig gjennem de Lande i Nordafrika, som nu benævnes Berberiet.</ref>. Derpaa kom Perseus til Æthiopien, hvor han reddede den skjønne {{sp|Andromed|a}}. Landet var nemlig dengang plaget af et skrækkeligt Søuhyre ; men Oraklet havde sagt, at man vilde blive befriet for dette, hvis Kongen ofrede sin Datter. Folket tvang Kongen til at lænke hende til en Klippe, og medens den ulykkelige Kongedatter hengiven i sin Skjebne ventede paa Uhyrets Komme, fik Perseus se hende. Greben af Medlidenhed og fyldt af Beundring over hendes Skjønhed løste den unge Helt hendes Lænker, dræbte Uhyret og tog Andromeda til sin Hustru. Perseus vender nu tilbage til Seriphos og forste ner i en Ordstrid Polydektes og hans Følge. Fordi Seriphos var meget klippefuld, pleiede Grækerne senere at sige, at endogsaa selve Øen var bleven forstenet ved Medusahovedet. Med sin Moder drager han dernæst til sin Fødeby Argos, hvor han under Kamplegene mod sin Vilje kom til at dræbe sin Morfader Akrisios ved et Kast med Diskos<ref>Diskos vil senere blive omtalt i Stykket om de græske Festlege.</ref>. Saaledes gik Oraklets Udsagn i Opfyldelse. Efterat nu Argos' Kongescepter var tilfaldt ham, bortbyttede han dette med Herredømmet over Tiryns; senere grundede han et stort og mægtigt Rige i Mykenæ Han udførte endnu mange Heltegjerninger og blev Stamfader for en talrig og berømt Slegt, hvis Navne fremfor andre dødeliges er bevarede helt ned til vore Tider i herlige Heltesagn. Medusahovedet skjænkede Perseus til Pallas Athene, som lod det sætte paa sit Brystpanser eller efter andre<noinclude><references/></noinclude> ondgd2gzs7b0tky319oe3pvgja7o640 330242 330241 2026-08-11T15:28:45Z Øystein Tvede 3938 330242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet frem af sin Pose, og Kjæmpen forvandledes øieblikkelig til et uhyre Bjerg, som beholdt Navnet Atlas<ref>Saaledes lyder Fortællingen paa dette Sted. Ifølge det almindelige Sagn var Atlas ellers en vældig Kjæmpe, der bar Himmelen paa sit Hoved og sine Skuldre. Bjergkjæden Atlas strækker sig gjennem de Lande i Nordafrika, som nu benævnes Berberiet.</ref>. Derpaa kom Perseus til Æthiopien, hvor han reddede den skjønne {{sp|Andromed|a}}. Landet var nemlig dengang plaget af et skrækkeligt Søuhyre; men Oraklet havde sagt, at man vilde blive befriet for dette, hvis Kongen ofrede sin Datter. Folket tvang Kongen til at lænke hende til en Klippe, og medens den ulykkelige Kongedatter hengiven i sin Skjebne ventede paa Uhyrets Komme, fik Perseus se hende. Greben af Medlidenhed og fyldt af Beundring over hendes Skjønhed løste den unge Helt hendes Lænker, dræbte Uhyret og tog Andromeda til sin Hustru. Perseus vender nu tilbage til Seriphos og forste ner i en Ordstrid Polydektes og hans Følge. Fordi Seriphos var meget klippefuld, pleiede Grækerne senere at sige, at endogsaa selve Øen var bleven forstenet ved Medusahovedet. Med sin Moder drager han dernæst til sin Fødeby Argos, hvor han under Kamplegene mod sin Vilje kom til at dræbe sin Morfader Akrisios ved et Kast med Diskos<ref>Diskos vil senere blive omtalt i Stykket om de græske Festlege.</ref>. Saaledes gik Oraklets Udsagn i Opfyldelse. Efterat nu Argos' Kongescepter var tilfaldt ham, bortbyttede han dette med Herredømmet over Tiryns; senere grundede han et stort og mægtigt Rige i Mykenæ Han udførte endnu mange Heltegjerninger og blev Stamfader for en talrig og berømt Slegt, hvis Navne fremfor andre dødeliges er bevarede helt ned til vore Tider i herlige Heltesagn. Medusahovedet skjænkede Perseus til Pallas Athene, som lod det sætte paa sit Brystpanser eller efter andre<noinclude><references/></noinclude> kg9u8m6lbbm9sieoj7546ty48edzkj1 330259 330242 2026-08-11T15:49:29Z Øystein Tvede 3938 330259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet frem af sin Pose, og Kjæmpen forvandledes øieblikkelig til et uhyre Bjerg, som beholdt Navnet Atlas<ref>Saaledes lyder Fortællingen paa dette Sted. Ifølge det almindelige Sagn var Atlas ellers en vældig Kjæmpe, der bar Himmelen paa sit Hoved og sine Skuldre. Bjergkjæden Atlas strækker sig gjennem de Lande i Nordafrika, som nu benævnes Berberiet.</ref>. Derpaa kom Perseus til Æthiopien, hvor han reddede den skjønne {{sp|Andromed|a}}. Landet var nemlig dengang plaget af et skrækkeligt Søuhyre; men Oraklet havde sagt, at man vilde blive befriet for dette, hvis Kongen ofrede sin Datter. Folket tvang Kongen til at lænke hende til en Klippe, og medens den ulykkelige Kongedatter hengiven i sin Skjebne ventede paa Uhyrets Komme, fik Perseus se hende. Greben af Medlidenhed og fyldt af Beundring over hendes Skjønhed løste den unge Helt hendes Lænker, dræbte Uhyret og tog Andromeda til sin Hustru. Perseus vender nu tilbage til Seriphos og forstener i en Ordstrid Polydektes og hans Følge. Fordi Seriphos var meget klippefuld, pleiede Grækerne senere at sige, at endogsaa selve Øen var bleven forstenet ved Medusahovedet. Med sin Moder drager han dernæst til sin Fødeby Argos, hvor han under Kamplegene mod sin Vilje kom til at dræbe sin Morfader Akrisios ved et Kast med Diskos<ref>Diskos vil senere blive omtalt i Stykket om de græske Festlege.</ref>. Saaledes gik Oraklets Udsagn i Opfyldelse. Efterat nu Argos' Kongescepter var tilfaldt ham, bortbyttede han dette med Herredømmet over Tiryns; senere grundede han et stort og mægtigt Rige i Mykenæ. Han udførte endnu mange Heltegjerninger og blev Stamfader for en talrig og berømt Slegt, hvis Navne fremfor andre dødeliges er bevarede helt ned til vore Tider i herlige Heltesagn. Medusahovedet skjænkede Perseus til Pallas Athene, som lod det sætte paa sit Brystpanser eller efter andre<noinclude><references/></noinclude> 78aq9z27v9g6wg3xe4z3xf4kudy6a5b 104 142609 330243 2026-08-11T15:31:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>midt paa sit Skjold. Medusahovedet paa Athenestatuerne var et Symbol paa den Evne til at slaa Fienderne med Skræk, som den »stadbeskyttende« Gudinde troedes at have. {{---}} {{c|{{stor|17. Sagnet om Sisyphos.}}}} {{--}} Langt oppe i den gråa Oldtid levede {{sp|Sisypho|s}}, efter Sagnet den første Hersker i {{sp|Korint|h}}. Han var det snedigste og mest havesyge af alle Mennesker, » Guderne lig i List og kloge Raad«. Ved sin Forslagenhed vandt han sig umaadelige Rigdomme. Men hans Havesyge og Misbruget af de Evner, han havde faaet, styrtede ham tilslut i Ulykken. Han var bleven Vidne til, hvorledes Zeus havde bortført Flodguden Asopos' Datter, den skjønne Ægina. Da hendes bedrøvede Fader kom til Korinth og søgte Raad og Bistand hos Sisyphos, forraadte denne, hvad Zeus havde gjort. Til Løn herfor lod Flodguden den vandrige Kilde Peirene fremsprudle paa Stadens Borg. Zeus straffede den egenkjærlige Forræder ved at sende Døden til ham, foråt han skulde bringe ham ned til Underverdenen. Men Sisyphos merkede Dødens Komme, luredeham op og bandt ham med sterke Baand. Da kom {{sp|Are|s}} (Mars), Krigens sterke Gud, løste Døden ud af dens Fængsel og førte Sisyphos ned til Skyggernes Rige. Men i Forveien havde Sisyphos paalagt sin Hustru ikke at begrave hans afsjælede Legeme, der var bleven tilbage paa Jorden, og<noinclude><references/></noinclude> o0ahdk3xps2tjjqahuki99paf8bpkpy 330264 330243 2026-08-11T16:00:50Z Øystein Tvede 3938 330264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>midt paa sit Skjold. Medusahovedet paa Athenestatuerne var et Symbol paa den Evne til at slaa Fienderne med Skræk, som den »stadbeskyttende« Gudinde troedes at have. {{---}} {{c|{{stor|17. Sagnet om Sisyphos.}}}} {{--}} Langt oppe i den graa Oldtid levede {{sp|Sisypho|s}}, efter Sagnet den første Hersker i {{sp|Korint|h}}. Han var det snedigste og mest havesyge af alle Mennesker, » Guderne lig i List og kloge Raad«. Ved sin Forslagenhed vandt han sig umaadelige Rigdomme. Men hans Havesyge og Misbruget af de Evner, han havde faaet, styrtede ham tilslut i Ulykken. Han var bleven Vidne til, hvorledes Zeus havde bortført Flodguden Asopos' Datter, den skjønne Ægina. Da hendes bedrøvede Fader kom til Korinth og søgte Raad og Bistand hos Sisyphos, forraadte denne, hvad Zeus havde gjort. Til Løn herfor lod Flodguden den vandrige Kilde Peirene fremsprudle paa Stadens Borg. Zeus straffede den egenkjærlige Forræder ved at sende Døden til ham, foråt han skulde bringe ham ned til Underverdenen. Men Sisyphos merkede Dødens Komme, luredeham op og bandt ham med sterke Baand. Da kom {{sp|Are|s}} (Mars), Krigens sterke Gud, løste Døden ud af dens Fængsel og førte Sisyphos ned til Skyggernes Rige. Men i Forveien havde Sisyphos paalagt sin Hustru ikke at begrave hans afsjælede Legeme, der var bleven tilbage paa Jorden, og<noinclude><references/></noinclude> qh2y2owpfy7urs949gx9cyp3hv3i2u6 330265 330264 2026-08-11T16:01:13Z Øystein Tvede 3938 330265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>midt paa sit Skjold. Medusahovedet paa Athenestatuerne var et Symbol paa den Evne til at slaa Fienderne med Skræk, som den »stadbeskyttende« Gudinde troedes at have. {{---}} {{c|{{stor|17. Sagnet om Sisyphos.}}}} {{--}} Langt oppe i den graa Oldtid levede {{sp|Sisypho|s}}, efter Sagnet den første Hersker i {{sp|Korint|h}}. Han var det snedigste og mest havesyge af alle Mennesker, »Guderne lig i List og kloge Raad«. Ved sin Forslagenhed vandt han sig umaadelige Rigdomme. Men hans Havesyge og Misbruget af de Evner, han havde faaet, styrtede ham tilslut i Ulykken. Han var bleven Vidne til, hvorledes Zeus havde bortført Flodguden Asopos' Datter, den skjønne Ægina. Da hendes bedrøvede Fader kom til Korinth og søgte Raad og Bistand hos Sisyphos, forraadte denne, hvad Zeus havde gjort. Til Løn herfor lod Flodguden den vandrige Kilde Peirene fremsprudle paa Stadens Borg. Zeus straffede den egenkjærlige Forræder ved at sende Døden til ham, foråt han skulde bringe ham ned til Underverdenen. Men Sisyphos merkede Dødens Komme, luredeham op og bandt ham med sterke Baand. Da kom {{sp|Are|s}} (Mars), Krigens sterke Gud, løste Døden ud af dens Fængsel og førte Sisyphos ned til Skyggernes Rige. Men i Forveien havde Sisyphos paalagt sin Hustru ikke at begrave hans afsjælede Legeme, der var bleven tilbage paa Jorden, og<noinclude><references/></noinclude> tgcgn54lasyyhms1dp8tbdb4gesuara 330266 330265 2026-08-11T16:02:37Z Øystein Tvede 3938 330266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>midt paa sit Skjold. Medusahovedet paa Athenestatuerne var et Symbol paa den Evne til at slaa Fienderne med Skræk, som den »stadbeskyttende« Gudinde troedes at have. {{---}} {{c|{{stor|17. Sagnet om Sisyphos.}}}} {{--}} Langt oppe i den graa Oldtid levede {{sp|Sisypho|s}}, efter Sagnet den første Hersker i {{sp|Korint|h}}. Han var det snedigste og mest havesyge af alle Mennesker, »Guderne lig i List og kloge Raad«. Ved sin Forslagenhed vandt han sig umaadelige Rigdomme. Men hans Havesyge og Misbruget af de Evner, han havde faaet, styrtede ham tilslut i Ulykken. Han var bleven Vidne til, hvorledes Zeus havde bortført Flodguden Asopos' Datter, den skjønne Ægina. Da hendes bedrøvede Fader kom til Korinth og søgte Raad og Bistand hos Sisyphos, forraadte denne, hvad Zeus havde gjort. Til Løn herfor lod Flodguden den vandrige Kilde Peirene fremsprudle paa Stadens Borg. Zeus straffede den egenkjærlige Forræder ved at sende Døden til ham, forat han skulde bringe ham ned til Underverdenen. Men Sisyphos merkede Dødens Komme, lurede ham op og bandt ham med sterke Baand. Da kom {{sp|Are|s}} (Mars), Krigens sterke Gud, løste Døden ud af dens Fængsel og førte Sisyphos ned til Skyggernes Rige. Men i Forveien havde Sisyphos paalagt sin Hustru ikke at begrave hans afsjælede Legeme, der var bleven tilbage paa Jorden, og<noinclude><references/></noinclude> ezc6jpverepedhcb647scr3x7hfknz7 104 142610 330248 2026-08-11T15:38:51Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 32 —}}</noinclude>elder krigar. Han vilde vel med dette negte, at me hev havt store menn, kan eg tru. Kva er ein stor mann? Ein som ved sitt liv syner at han er umtykt av Gud. Ein persar vart brukt som reidskap til aa tukte fedrene vaare, og han tok dei til fange. Ein annan persar vart utsedd til aa føre dei attende. Desse mennerne vart store derved, at dei av Gud vart valde til aa utrette hans vilje. Mange folk hev den trui at krig er det høgste for ein mann. At me maa tilbeda er ein lov som vil vara so lenge der finst noko me ikkje forstend. Heidingen bed av rædsle, han bed til magti, daa det er den einaste gudegivnad han trur paa. Kva er Jupiter anna en ein romersk helt? Grækarane var dei fyrste til aa setja anden over kjøtet. I Athen var talaren og filosofen større en krigsmannen. Men kven var dei fyrste som hadde den {{sperret|sanne tru?}} Kjære son, den æra er vaar; istaden for deira raa magt hev me Gud. Me hev hosianna og salmar der dei hev vaaderop. Hjaa romarane er det anleis; over Gud, stend Cæsar. I Grækland var det ei blømingstid for flogvitet. Tankar myldra fram. So stort var Grækland, at Rom apar etter det i alt, so nær som i krig. I talekunst, i song, i leik og skodespel — det er alt etter græsk mynster, berre isprengt med<noinclude><references/></noinclude> lneewctzezfm4u40mh5djlsjwwohg00 104 142611 330252 2026-08-11T15:41:19Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 33 —}}</noinclude>romersk blod og raaskap. Paa heile jordi er Israel det einaste som kan mæle seg med, ja stend over Grækland. Naar ein mæler dei med andre folk, vert romarane desto verre. Aa de hjartelause røvarar! Me er, som so mange andre, komne dei under foten. Dei hev dei høgste postarne og dei heilage staderne i si magt; ingen veit kva ende det vil ta. Men det veit eg — dei kan krassa Judæa og det fagre Jerusalem; men endaa vil Israel lyse i himlarne. For vaar soge er av Gud. Han skreiv med vaare hender, tala med vaare tungor. Han var ein lovgivar paa Sinai, ein førar i krig, ein konge for folket. — Skulde me som Gud sjølv soleis hev ført, ikkje ha noko framum andre, ikkje ha fenge noko av hans gudestore givnad?" Ho tagde ei stund. "Um kunst berre er skulptur og maalarstykkje, so hev Israel ingen kunstnar." Det kom sorg i tonelaget daa ho så dette ; for ho var saddusæar, og dei var glade i kunst, endaa farisæarane fordømde det. "Men vil ein vera retvis, so fær ein ikkje gløyme at henderne vaare var bundne av bodet: "Du skal ikkje gjera deg utskorne bilæte elder liknament etter noko." Og helder ikkje skal det gløymast, at lenge fyrr Dædalus stod fram i<noinclude><references/></noinclude> 6ns365uziawnpwnn5hszw6ycjhhzp6p 104 142612 330263 2026-08-11T15:59:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke at bringe det skyldige Dødningeoffer. Undladelsen af denne hellige Pligt vækker Hades' Vrede, og han lader sig besnakke af Sisyphos til at sende ham op til Oververdenen igjen, foråt han kan straffe sin Hustru for den gudløse Forsømmelse og faa alt bragt i Orden. Saaledes undgik den kløgtige atter Dødens Magt ; thi paa at vende tilbage igjen tænkte han ikke saa snart. Han hengav sig nu til det lystigste og mest udsvævende Liv. Men Herligheden varede ikke længe. Medens han en Dag sad i et lystigt Lag, stod Døden grinende foran ham og trak ham uden Bøn og Barmhjertighed ned til Skyggelandet. Til Straf for sine Forbrydelser er han dømt til at rulle en svær Stenblok fra Bunden af en Dal op paa Toppen af det Fjeld, der danner Dalens ene Side. Af alle Kræfter stræver han med dette og stemmer imod med Hænder og Fødder. Men naar han endelig engang har naaet Toppen, da ruller pludselig den lumske Sten halsstarrig ned i Dybet igjen, saa den plagede Mand, udmaset som han er, dryppende af Angstens og Arbeidets Sved og bedækket af Støv, paany maa begynde paa sit tunge Arbeide. {{---}} {{c|{{sp|18. Sagnet om Daphne.}}}} {{--}} Apollons<ref>Apollon er især Bueskydningens og Sangens og Musikens Gud.</ref> første Kjærlighed var Daphne, Flodguden Peneios'<ref>Elven Peneios gaar gjennem Dalen Tempe i Thessalien. Ethvert Sted, en Elv, en Sø, en Dal, et Bjerg o. s. v., havde sin egen Guddom. </ref> skjønne Datter. Det var ikke Tilfældets Verk,<noinclude><references/></noinclude> q7ry2wckmi2vi62zyr2zerznt84yzun 330267 330263 2026-08-11T16:03:29Z Øystein Tvede 3938 330267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke at bringe det skyldige Dødningeoffer. Undladelsen af denne hellige Pligt vækker Hades' Vrede, og han lader sig besnakke af Sisyphos til at sende ham op til Oververdenen igjen, forat han kan straffe sin Hustru for den gudløse Forsømmelse og faa alt bragt i Orden. Saaledes undgik den kløgtige atter Dødens Magt ; thi paa at vende tilbage igjen tænkte han ikke saa snart. Han hengav sig nu til det lystigste og mest udsvævende Liv. Men Herligheden varede ikke længe. Medens han en Dag sad i et lystigt Lag, stod Døden grinende foran ham og trak ham uden Bøn og Barmhjertighed ned til Skyggelandet. Til Straf for sine Forbrydelser er han dømt til at rulle en svær Stenblok fra Bunden af en Dal op paa Toppen af det Fjeld, der danner Dalens ene Side. Af alle Kræfter stræver han med dette og stemmer imod med Hænder og Fødder. Men naar han endelig engang har naaet Toppen, da ruller pludselig den lumske Sten halsstarrig ned i Dybet igjen, saa den plagede Mand, udmaset som han er, dryppende af Angstens og Arbeidets Sved og bedækket af Støv, paany maa begynde paa sit tunge Arbeide. {{---}} {{c|{{sp|18. Sagnet om Daphne.}}}} {{--}} Apollons<ref>Apollon er især Bueskydningens og Sangens og Musikens Gud.</ref> første Kjærlighed var Daphne, Flodguden Peneios'<ref>Elven Peneios gaar gjennem Dalen Tempe i Thessalien. Ethvert Sted, en Elv, en Sø, en Dal, et Bjerg o. s. v., havde sin egen Guddom. </ref> skjønne Datter. Det var ikke Tilfældets Verk,<noinclude><references/></noinclude> 9jf2rabl2o6wzcwfwnk15ce2mjd4xgu 330268 330267 2026-08-11T16:04:24Z Øystein Tvede 3938 330268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke at bringe det skyldige Dødningeoffer. Undladelsen af denne hellige Pligt vækker Hades' Vrede, og han lader sig besnakke af Sisyphos til at sende ham op til Oververdenen igjen, forat han kan straffe sin Hustru for den gudløse Forsømmelse og faa alt bragt i Orden. Saaledes undgik den kløgtige atter Dødens Magt; thi paa at vende tilbage igjen tænkte han ikke saa snart. Han hengav sig nu til det lystigste og mest udsvævende Liv. Men Herligheden varede ikke længe. Medens han en Dag sad i et lystigt Lag, stod Døden grinende foran ham og trak ham uden Bøn og Barmhjertighed ned til Skyggelandet. Til Straf for sine Forbrydelser er han dømt til at rulle en svær Stenblok fra Bunden af en Dal op paa Toppen af det Fjeld, der danner Dalens ene Side. Af alle Kræfter stræver han med dette og stemmer imod med Hænder og Fødder. Men naar han endelig engang har naaet Toppen, da ruller pludselig den lumske Sten halsstarrig ned i Dybet igjen, saa den plagede Mand, udmaset som han er, dryppende af Angstens og Arbeidets Sved og bedækket af Støv, paany maa begynde paa sit tunge Arbeide. {{---}} {{c|{{sp|18. Sagnet om Daphne.}}}} {{--}} Apollons<ref>Apollon er især Bueskydningens og Sangens og Musikens Gud.</ref> første Kjærlighed var Daphne, Flodguden Peneios'<ref>Elven Peneios gaar gjennem Dalen Tempe i Thessalien. Ethvert Sted, en Elv, en Sø, en Dal, et Bjerg o. s. v., havde sin egen Guddom. </ref> skjønne Datter. Det var ikke Tilfældets Verk,<noinclude><references/></noinclude> 5147pr0ck3sbxymmutk7y1qhhx14oun 330269 330268 2026-08-11T16:05:03Z Øystein Tvede 3938 330269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke at bringe det skyldige Dødningeoffer. Undladelsen af denne hellige Pligt vækker Hades' Vrede, og han lader sig besnakke af Sisyphos til at sende ham op til Oververdenen igjen, forat han kan straffe sin Hustru for den gudløse Forsømmelse og faa alt bragt i Orden. Saaledes undgik den kløgtige atter Dødens Magt; thi paa at vende tilbage igjen tænkte han ikke saa snart. Han hengav sig nu til det lystigste og mest udsvævende Liv. Men Herligheden varede ikke længe. Medens han en Dag sad i et lystigt Lag, stod Døden grinende foran ham og trak ham uden Bøn og Barmhjertighed ned til Skyggelandet. Til Straf for sine Forbrydelser er han dømt til at rulle en svær Stenblok fra Bunden af en Dal op paa Toppen af det Fjeld, der danner Dalens ene Side. Af alle Kræfter stræver han med dette og stemmer imod med Hænder og Fødder. Men naar han endelig engang har naaet Toppen, da ruller pludselig den lumske Sten halsstarrig ned i Dybet igjen, saa den plagede Mand, udmaset som han er, dryppende af Angstens og Arbeidets Sved og bedækket af Støv, paany maa begynde paa sit tunge Arbeide. {{---}} {{c|{{sp|18. Sagnet om Daphne.}}}} {{--}} {{sp|Apollon|s}}<ref>Apollon er især Bueskydningens og Sangens og Musikens Gud.</ref> første Kjærlighed var {{sp|Daphn|e}}, Flodguden Peneios'<ref>Elven Peneios gaar gjennem Dalen Tempe i Thessalien. Ethvert Sted, en Elv, en Sø, en Dal, et Bjerg o. s. v., havde sin egen Guddom. </ref> skjønne Datter. Det var ikke Tilfældets Verk,<noinclude><references/></noinclude> ru0y8elf7z9t43awko124t8dpfpqrg0 104 142613 330270 2026-08-11T16:21:45Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 35 —}}</noinclude>tarane, lenger burte asyrane, og paa baae sidor gjeng mugen i øsing og ofse. Og der er grækaren; han seier: "Sjaa, me viser vegen!" Og romarane svarar: "Tegg still! No er det me som hev førarplassen; de ligg etter paa vegen som den dyft ein trakkar paa." Men gjenom heile æva, fraa flokken som ligg lengst attende i tidi, og til tider som skal koma, siraalar der eit ljos, ukjendt av dei som strider um magt — {{Sperret|open berringi!}} Og kven er det som ber dette ljoset? Jau, det gamle jødeblod. Kor det set hjarta i banking. Vælsigna vere fedrene vaare og Herrens tenarar. De er dei øvste millom menneskja. Det beste eig de, og um kvar romar var ein Cæsar, dei kunne kje ta det ifraa dykk." Juda sat som paa gløder. "Ikkje stans, mor; eg bed deg. Det er som aa høyre ljoden av pauker. Eg venter paa Mariam, og kvinna som fylgde henne dansande og springande." "Ja, sonen min, kan du høyre profetinna, so kan du gjera kva eg bed deg um. Du kan bruka tanken din og saman med meg staa ved vegkanten, medan me læt alle Israels utvalde frammed. Her kjem dei — patriarkane fyrst, deretter ættfedrene.<noinclude><references/></noinclude> t85werz8fkvg8t5fyy4esluu5t0ibby 104 142614 330271 2026-08-11T16:26:13Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 36 —}}</noinclude>Eg tykjest høyre kamelbjøllor. Kven er han der burte? Ein gamal mann; enn er augo hans bjarte, og klædi ikkje slitne. Han hev stae andlit til andlit med Herren. Krigar, skald, talar, lovgivar, profet. Han er som morgonsoli som straalar over alt og alle, jamvæl over den største Cæsar. So kom domarane, og so kongarne — Isai son, ein helt i krig, ein skald over alle skalder; salmarne hans vil vera i all æve. Og sonen hans, rikare og visare en alle; han gjorde øydemarki til grend og Jerusalem til ein pragtstad. Bøyg deg, sonen min. So kom dei fyrste og dei siste av sitt slag. Andlitet vender dei upp, som gjekk dei lydde etter eit maal fraa himmelen. Livet deira var fullt av sorg, og klædi deira gamle som graver. Bøyg deg i sanden for dei, sonen min. Det var Guds sveinar som saag gjenom himmelen og skoda inn i framtidi. Kongar blikna naar dei kom; folkeslag skolv naar dei tala; eld og vatn var dei lydig. Sjaa Elias og Elisa; sjaa paa dei alle og kyss sanden der dei hev vandra." Ho stansa ein augneblink. "Meir, mor, bad Juda; det er som aa høyre ein n'y song um Israel!" "Ja, eg hev nemnt vaare store menn, patriarkar, lovgivarar, krigarar, skaldar, profetar. Lat<noinclude><references/></noinclude> jllp0agadcqq6ftqomldmn4smotruig 104 142615 330272 2026-08-11T16:46:47Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 37 —}}</noinclude>oss so sjaa paa dei beste i Rom. Set Cæsar mot Moses, Tarquinius mot David; set Zylla mot kven det skal vere av Maccabæarane, dei beste av konsularne mot domarane, Augustus mot Salomo, og det er gjort. Og tenk so paa profetarne — dei ypperste av alle store!" Ho lo hædande. "Tilgiv. Eg kom til aa tenkje paa spaamannen til Caius Julius; eg tottest sjaa han leite etter varsel i ein kjuklingemage. Snu deg fraa dette bilæete og til Elias ved toppen av fjellet ved dei brennande liki av høvidsmennerne med sine femti mann, daa han spaadde Akab Guds vreide. Og set Jupiter mot Jehova! — Kjære sonen min, Herren, Israels Gud skal du tene; ingen annan; og det fylgjer helder ingi ære med andre." "Men kan eg daa verte soldat?" spurde Juda. "Kvi ikkje. Kalla kje Moses Gud ein krigsmann? Du skal faa mit løyve, berre du vil tene Herren istadenfor Cæsar." Der vart lenge stilt. Tilslutt sovna han. Ho la ei pute under hovudet hans, kysste han varmt, og stilte seg burt.<noinclude><references/></noinclude> qpg54i4hnkcr8btc7f8fnymfawusw3p 104 142616 330273 2026-08-11T16:47:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han elskede hende, men det var, fordi han havde vakt {{sp|Ero|s}}'*) grumme Vrede. Den sterke Apollon havde i Delphi netop nedlagt den frygtelige Drage Python. Stolt af sin Seier talte han haanende til Eros, da han saa denne spænde sin Bue: »Hvad skal du, kaade Dreng, med et saa farligt Vaaben? Buen passer for mine Skuldre, jeg som med den kan tilføie Vildtet og Fienden farlige Saar. Slaa du dig tiltaals med din Fakkel og søg ikke at ligne mig«. Fornærmet svarede Eros : »Om end din Bue, Phoibos<ref>Apollon kaldtes ofte Phoibos (den straalende) Apollon.</ref>, naar alt, nåar dog ogsaa min Bue dig. Ligesaa dybt alt levende staar under dig, ligesaa høit overstraaler min Berømmelse din«. Med disse Ord svang han sig høit op i Luften paa sine Vinger og dalede ned paa Parnassets Top (Side 27<ref>Eros, Romernes Amor, var Kjærlighedens Gud.</ref>). Der tog han to Pile af sit Kogger, den ene afstumpet og af Bly, den anden af Guid og med en funklende Od ; den første skræmmer Kjærligheden, den anden vækker den tillive. Guldpilen borede han dybt i Apollons Bryst, med den anden rammede han Daphne. Apollon saa Daphne og elskede hende straks med et ungdommeligt Hjertes hele Lidenskab. Men straks Jomfruen fik Øie paa ham, flygtede hun som paa Vindens Vinger og agtede intet paa hans Bønner. »Stans dog, peneiiske Jomfru«, raabte han og ilede efter hende, »jeg forfølger dig jo ikke paa. fiendtlig Vei, stans, o Nymfe. Saaledes flygter jo Lammet for Ulven, Duen for Høgen, sin Fiende. Men jeg følger dig af Kjærlighed. Du river dine Fødder tilblods, og jeg er Aarsag til din Smerte. Marken en ujevn, der du løber. Spring dog langsommere, jeg skal ogsaa sagtne mit Løb«. Da hun angstfuld fort sætter sin Flugt, vedbliver han: »Spørg dog efter, hvem<noinclude><references/></noinclude> phz8y0f25wjxbnr7fbc0mq48gaf25mv 330277 330273 2026-08-11T16:53:52Z Øystein Tvede 3938 330277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han elskede hende, men det var, fordi han havde vakt {{sp|Ero|s}}'*) grumme Vrede. Den sterke Apollon havde i Delphi netop nedlagt den frygtelige Drage Python. Stolt af sin Seier talte han haanende til Eros, da han saa denne spænde sin Bue: »Hvad skal du, kaade Dreng, med et saa farligt Vaaben? Buen passer for mine Skuldre, jeg som med den kan tilføie Vildtet og Fienden farlige Saar. Slaa du dig tiltaals med din Fakkel og søg ikke at ligne mig«. Fornærmet svarede Eros: »Om end din Bue, Phoibos<ref>Apollon kaldtes ofte Phoibos (den straalende) Apollon.</ref>, naar alt, naar dog ogsaa min Bue dig. Ligesaa dybt alt levende staar under dig, ligesaa høit overstraaler min Berømmelse din«. Med disse Ord svang han sig høit op i Luften paa sine Vinger og dalede ned paa Parnassets Top (Side 27<ref>Eros, Romernes Amor, var Kjærlighedens Gud.</ref>). Der tog han to Pile af sit Kogger, den ene afstumpet og af Bly, den anden af Guld og med en funklende Od; den første skræmmer Kjærligheden, den anden vækker den tillive. Guldpilen borede han dybt i Apollons Bryst, med den anden rammede han Daphne. Apollon saa Daphne og elskede hende straks med et ungdommeligt Hjertes hele Lidenskab. Men straks Jomfruen fik Øie paa ham, flygtede hun som paa Vindens Vinger og agtede intet paa hans Bønner. »Stans dog, peneiiske Jomfru«, raabte han og ilede efter hende, »jeg forfølger dig jo ikke paa fiendtlig Vei, stans, o Nymfe. Saaledes flygter jo Lammet for Ulven, Duen for Høgen, sin Fiende. Men jeg følger dig af Kjærlighed. Du river dine Fødder tilblods, og jeg er Aarsag til din Smerte. Marken en ujevn, der du løber. Spring dog langsommere, jeg skal ogsaa sagtne mit Løb«. Da hun angstfuld fortsætter sin Flugt, vedbliver han: »Spørg dog efter, hvem<noinclude><references/></noinclude> h35gyhz2fetulcoxv3x8mo3cn54063x 330287 330277 2026-08-11T18:20:57Z Øystein Tvede 3938 330287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han elskede hende, men det var, fordi han havde vakt {{sp|Ero|s}}'<ref>Eros, Romernes Amor, var Kjærlighedens Gud.</ref>)) grumme Vrede. Den sterke Apollon havde i Delphi netop nedlagt den frygtelige Drage Python. Stolt af sin Seier talte han haanende til Eros, da han saa denne spænde sin Bue: »Hvad skal du, kaade Dreng, med et saa farligt Vaaben? Buen passer for mine Skuldre, jeg som med den kan tilføie Vildtet og Fienden farlige Saar. Slaa du dig tiltaals med din Fakkel og søg ikke at ligne mig«. Fornærmet svarede Eros: »Om end din Bue, Phoibos<ref>Apollon kaldtes ofte Phoibos (den straalende) Apollon.</ref>, naar alt, naar dog ogsaa min Bue dig. Ligesaa dybt alt levende staar under dig, ligesaa høit overstraaler min Berømmelse din«. Med disse Ord svang han sig høit op i Luften paa sine Vinger og dalede ned paa Parnassets Top (Side 27). Der tog han to Pile af sit Kogger, den ene afstumpet og af Bly, den anden af Guld og med en funklende Od; den første skræmmer Kjærligheden, den anden vækker den tillive. Guldpilen borede han dybt i Apollons Bryst, med den anden rammede han Daphne. Apollon saa Daphne og elskede hende straks med et ungdommeligt Hjertes hele Lidenskab. Men straks Jomfruen fik Øie paa ham, flygtede hun som paa Vindens Vinger og agtede intet paa hans Bønner. »Stans dog, peneiiske Jomfru«, raabte han og ilede efter hende, »jeg forfølger dig jo ikke paa fiendtlig Vei, stans, o Nymfe. Saaledes flygter jo Lammet for Ulven, Duen for Høgen, sin Fiende. Men jeg følger dig af Kjærlighed. Du river dine Fødder tilblods, og jeg er Aarsag til din Smerte. Marken en ujevn, der du løber. Spring dog langsommere, jeg skal ogsaa sagtne mit Løb«. Da hun angstfuld fortsætter sin Flugt, vedbliver han: »Spørg dog efter, hvem<noinclude><references/></noinclude> ktlf2hbd5oh13qkpfprb68qhic0hm6l 104 142617 330274 2026-08-11T16:47:58Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 38 —}}</noinclude>{{c|'''Sjette bolken.'''}} {{c|'''Ein urykk,'''}} Daa Juda vakna dagen etter stod soli høgt paa himmelen. Far til Juda hadde aldri gløymt kva folk han var av; men han hadde tent kongen trutt baade heime og ute. Nokre ærend hadde ført han tii Rom, og der kom sjølve keisar August til aa leggje merke til han, og freista aa gjera han til ven. Men alle dei hjuringarne som gjette i Libanondalarne var tenarane hans. I sjøbyarne og inne i landet aatte han store handelshus. Skutorne hans drog sylv fraa Spanja, og tvo gonger um aaret kom karavanerne hans austanifraa med dei finaste kryddevaror. Han var væl kjend i skrifterne, og plassen hans i synagogarne stod aldri tom. Hadde han livt so lenge vilde Herodes Atticus kanskje fenge ein leid medtevlar. Men han kom burt paa sjøen kring 10 aar før Herodes vart konge; og heile Judæa syrgde over han. Me er no alt kjende med tvo av huslyden hans, enkja og sonen. Den einaste forutan desse tvo, var ei dotter; ho heitte Tirsa og var ei fager og hugmild ungmøy.<noinclude><references/></noinclude> cvtc5h2zpjbz9680jf2obqd3b34omge 104 142618 330275 2026-08-11T16:49:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det er, som elsker dig. Jeg er ingen simpel Hyrde fra Bjergene, mig lyder Delphi og Delos<ref>Den lille 0 Delos blandt Kykladerne antoges for Apollons Fødeø.</ref> og Klaros<ref>Klaros var en liden By i lonien nær Kolophon og berømt for sit Apollonstempel med det til dette knyttede Orakel.</ref>, Zeus er min Fader, jeg er Lyrens og Buens Herre, Frelser og Redder kalder Verden mig. Ak, om jeg havde et Tryllemiddel til min Raadighed«. Men Daphne fordobler sine Skridt, og i Stormgang flyver de afsted, den ene sporet af Frygt, den anden af Længsel Men Kjærlighedens Vinger er hurtigere end Angstens; Apollon er hende allerede nær, hun føler hans varme Aande ved sin Kind, da svinder hendes Kraft, og hun synker udmattet til Jorden. Hun vender sit Blik hen mod Elven Peneios og raaber: »Hjælp mig, Fader, hvis I Floder har guddommelig Magt. Aabne dig, Jord, og slug mig, eller forvandle mit Udseende, som volder mig denne Smerte«. Neppe var hendes Bøn endt, da stivner hendes Lemmer, Bark trækker sig om hendes bløde Barm, hendes Håar forvandles til Løv, hendes Arme til Grene. Hendes for et Øieblik siden saa lette Fod er nu festnet til seige Rødder, og hendes Ansigt er dækket af Træets Krone. Hendes Skjønhed alene er tilbage. Ogsaa i denne Skikkelse elsker Phoibos hende. Med kjærlige Arme favner han Grenene, og bedækker Stammen med ømme Kys. »Da du ikke kan være min som min Brud«, sagde han, »skal det Træ, der skjuler din skjønne Skikkelse, idetmindste være mit. Altid skal dit Løv, dyrebare {{sp|Laur|e}}, være vundet om mit Hoved, mit Kogger og min Lyra, og ligesom lange, uklip pede Lokker altid omflagrer mit ungdommelige Hoved, saaledes skal ogsaa dit Hoved altid være smykket med<noinclude><references/></noinclude> 3ig94z2762irtdplnfvblqah4qfbgmn 330278 330275 2026-08-11T16:54:22Z Øystein Tvede 3938 330278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det er, som elsker dig. Jeg er ingen simpel Hyrde fra Bjergene, mig lyder Delphi og Delos<ref>Den lille Ø Delos blandt Kykladerne antoges for Apollons Fødeø.</ref> og Klaros<ref>Klaros var en liden By i lonien nær Kolophon og berømt for sit Apollonstempel med det til dette knyttede Orakel.</ref>, Zeus er min Fader, jeg er Lyrens og Buens Herre, Frelser og Redder kalder Verden mig. Ak, om jeg havde et Tryllemiddel til min Raadighed«. Men Daphne fordobler sine Skridt, og i Stormgang flyver de afsted, den ene sporet af Frygt, den anden af Længsel Men Kjærlighedens Vinger er hurtigere end Angstens; Apollon er hende allerede nær, hun føler hans varme Aande ved sin Kind, da svinder hendes Kraft, og hun synker udmattet til Jorden. Hun vender sit Blik hen mod Elven Peneios og raaber: »Hjælp mig, Fader, hvis I Floder har guddommelig Magt. Aabne dig, Jord, og slug mig, eller forvandle mit Udseende, som volder mig denne Smerte«. Neppe var hendes Bøn endt, da stivner hendes Lemmer, Bark trækker sig om hendes bløde Barm, hendes Håar forvandles til Løv, hendes Arme til Grene. Hendes for et Øieblik siden saa lette Fod er nu festnet til seige Rødder, og hendes Ansigt er dækket af Træets Krone. Hendes Skjønhed alene er tilbage. Ogsaa i denne Skikkelse elsker Phoibos hende. Med kjærlige Arme favner han Grenene, og bedækker Stammen med ømme Kys. »Da du ikke kan være min som min Brud«, sagde han, »skal det Træ, der skjuler din skjønne Skikkelse, idetmindste være mit. Altid skal dit Løv, dyrebare {{sp|Laur|e}}, være vundet om mit Hoved, mit Kogger og min Lyra, og ligesom lange, uklip pede Lokker altid omflagrer mit ungdommelige Hoved, saaledes skal ogsaa dit Hoved altid være smykket med<noinclude><references/></noinclude> k6tk399gwimoanxdmhlulhzo5nmjl2r 330280 330278 2026-08-11T16:56:02Z Øystein Tvede 3938 330280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det er, som elsker dig. Jeg er ingen simpel Hyrde fra Bjergene, mig lyder Delphi og Delos<ref>Den lille Ø Delos blandt Kykladerne antoges for Apollons Fødeø.</ref> og Klaros<ref>Klaros var en liden By i lonien nær Kolophon og berømt for sit Apollonstempel med det til dette knyttede Orakel.</ref>, Zeus er min Fader, jeg er Lyrens og Buens Herre, Frelser og Redder kalder Verden mig. Ak, om jeg havde et Tryllemiddel til min Raadighed«. Men Daphne fordobler sine Skridt, og i Stormgang flyver de afsted, den ene sporet af Frygt, den anden af Længsel. Men Kjærlighedens Vinger er hurtigere end Angstens; Apollon er hende allerede nær, hun føler hans varme Aande ved sin Kind, da svinder hendes Kraft, og hun synker udmattet til Jorden. Hun vender sit Blik hen mod Elven Peneios og raaber: »Hjælp mig, Fader, hvis I Floder har guddommelig Magt. Aabne dig, Jord, og slug mig, eller forvandle mit Udseende, som volder mig denne Smerte«. Neppe var hendes Bøn endt, da stivner hendes Lemmer, Bark trækker sig om hendes bløde Barm, hendes Haar forvandles til Løv, hendes Arme til Grene. Hendes for et Øieblik siden saa lette Fod er nu festnet til seige Rødder, og hendes Ansigt er dækket af Træets Krone. Hendes Skjønhed alene er tilbage. Ogsaa i denne Skikkelse elsker Phoibos hende. Med kjærlige Arme favner han Grenene, og bedækker Stammen med ømme Kys. »Da du ikke kan være min som min Brud«, sagde han, »skal det Træ, der skjuler din skjønne Skikkelse, idetmindste være mit. Altid skal dit Løv, dyrebare {{sp|Laur|e}}, være vundet om mit Hoved, mit Kogger og min Lyra, og ligesom lange, uklippede Lokker altid omflagrer mit ungdommelige Hoved, saaledes skal ogsaa dit Hoved altid være smykket med<noinclude><references/></noinclude> 03t8hyirg4s0ahxrc2ms0pyn7qiaavl 104 142619 330276 2026-08-11T16:51:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eviggrønt Løv«. Saaledes talede den herlige Apollon. Men Laurbærtræet nikkede med sine friske Grene og syntes at bevæge sin Krone ligesom til Tegn paa Bifald. {{---}} {{c|{{stor|19. Sagnene om Herakles.}}}} {{--}} Fra Perseus' guddommelige Slegt (Stykke 16) nedstammede Grækernes største og ædleste Nationalhelt, {{sp|Herakle|s}} (Hercules). Perseus' Søn Elektryon havde en Datter {{sp|Alkmen|e}}, som blev gift med sin Fætter Amphitryon, der egentlig var Konge i Tiryns, men som ved et ulykkeligt Tilfelde havde dræbt sin Farbroder og Svigerfader og derfor var bleven nødt til at flygte til Theben. Alk menes Skjønhed havde vakt Zeus' Kjærlighed; han kom til hende i Amphitryons Skikkelse, og senere fødte Alkmene Tvillinger, af hvilke den ene, Herakles, var Zeus' Søn, den anden, Iphikles, Amphitryons Søn. Aldrig havde Hera været mere skinsyg paa sin Egteherre end denne Gang, og hun blev Herakles' bitreste Fiende, allerede før han endnu var født. Ligesom hun tidligere havde forfulgt Io og Perseus, saaledes forfulgte hun nu Alkmene og hendes Søn. Zeus havde svoret en hellig Ed, at den af Perseus' Efterkommere, som paa en bestemt Dag først saa Dagens Lys, skulde herske over den hele Helteslegt og i hele den Egn, hvor denne boede. Da Zeus aflagde dette Løfte, havde han tænkt paa Alkmenes Søn, som netop skulde fødes paa den nævnte Dag; men Hera, der<noinclude><references/></noinclude> cjh7n2io1slbfyf0z4ah28ak5zzlf7l 330309 330276 2026-08-11T19:17:23Z Øystein Tvede 3938 330309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eviggrønt Løv«. Saaledes talede den herlige Apollon. Men Laurbærtræet nikkede med sine friske Grene og syntes at bevæge sin Krone ligesom til Tegn paa Bifald. {{---}} {{c|{{stor|19. Sagnene om Herakles.}}}} {{--}} Fra Perseus' guddommelige Slegt (Stykke 16) nedstammede Grækernes største og ædleste Nationalhelt, {{sp|Herakle|s}} (Hercules). Perseus' Søn Elektryon havde en Datter {{sp|Alkmen|e}}, som blev gift med sin Fætter Amphitryon, der egentlig var Konge i Tiryns, men som ved et ulykkeligt Tilfelde havde dræbt sin Farbroder og Svigerfader og derfor var bleven nødt til at flygte til Theben. Alkmenes Skjønhed havde vakt Zeus' Kjærlighed; han kom til hende i Amphitryons Skikkelse, og senere fødte Alkmene Tvillinger, af hvilke den ene, Herakles, var Zeus' Søn, den anden, Iphikles, Amphitryons Søn. Aldrig havde Hera været mere skinsyg paa sin Egteherre end denne Gang, og hun blev Herakles' bitreste Fiende, allerede før han endnu var født. Ligesom hun tidligere havde forfulgt Io og Perseus, saaledes forfulgte hun nu Alkmene og hendes Søn. Zeus havde svoret en hellig Ed, at den af Perseus' Efterkommere, som paa en bestemt Dag først saa Dagens Lys, skulde herske over den hele Helteslegt og i hele den Egn, hvor denne boede. Da Zeus aflagde dette Løfte, havde han tænkt paa Alkmenes Søn, som netop skulde fødes paa den nævnte Dag; men Hera, der<noinclude><references/></noinclude> h7c0w3t8bwsvtkhyvzwyupuq3gcef9o 104 142620 330279 2026-08-11T16:55:44Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 40 —}}</noinclude>nedanfor var kje meir en 10 fot breid, og var no full av folk. Musikken nærma seg, og snart saag dei heile soldatfylgjet. Fyrst kom ein flokk fotfolk; so ein lopp tungtvæpna. Dei bar store skjold og spjot. So kom tamburane. Og so kom ein offiser ridande aaleine med ei ryttervakt etter seg. Og deretter kom det ei rekkje med tungtvæpna fotfolk som fyllte gata so breid ho var, og so lang at ein ingen ende saag. Mannen som reid aaleine var berrhova, men elles fullt væpna. Juda la merkje til at folk var upposte og harme paa han, og bak ryggen hans knytte dei neven imot han. Daa han kom nærmare, kunne Juda sjaa at anlitet hans var myrkt og ilskt, og ikkje saag han med godhug paa dei som truga han. Guten hadde høyrt gjete ein skikk som romarhovdingarne hadde teke etter Cæsar for aa vise kor høgt dei stod; det var aa syne seg for folk med ein laurbærkrans paa hovudet. Paa deite kjende han no denne hærmannen. Det var Valerius Gratus, den nye stathaldaren i Judæa. Sant aa seia vart guten daara av romaren i denne stund. Og daa stathaldaren var like ved huset, bøygde han seg utover steingjerdet for aa sjaa han gaa frammed. Men kom idet same til<noinclude><references/></noinclude> 185k48v7uqhyjbfzcvf5x25lkeges1w 104 142621 330281 2026-08-11T18:09:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa var fødselshjælpende Gudinde, forstod at faa Alkmenes Nedkomst udhalet, medens hun derimod fremskyndede Nikippes. Denne var gift med Perseus' Søn Sthenelos, og deres Søn, Eurystheus, som paa den Maade kom to Maaneder for tidlig til Verden, blev saaledes ved Heras List Slegtens og altsaa ogsaa Herakles' Herre. Allerede i Vuggen viste Herakles sig som Gudernes Yndling. Hera sendte to Slanger for at dræbe ham; men man fandt den spæde Gudesøn leende med de to Slanger kvalte i Hænderne. Saa stor var den Gunst, Herakles stod i hos Guderne, at endog hans Dødsfiende Hera lod sig ved Pallas' Bønner bevæge til at række Barnet sit Bryst for at gjøre det udødeligt ; men han bed hende saa haardt, at Melken stænkedes paa Himmelhvælvingen, hvorved Melkeveien frem kom. Amphitryon sørgede for at skaffe sin Stedsøn Undervisning i alle Kunster og Færdigheder under de største Mesteres Veiledning. I alt gjorde han raske Fremskridt; at spille paa Lyre vilde dog ikke rigtig gaa for ham. Da hans Lærer i Lyrespil engang straffede ham, slog han ham død paa Flekken. Til Straf sendte Amphitryon ham i et Slags Forvisning ud paa Landet for at passe Kvæget; her tilbragte han et besværligt Liv indtil sit attende Aar. Til denne Tid henlægges det berømte smukke Sagn om Herakles paa Korsveien, som forresten erdigtet af Sofisten<ref>En egen Klasse Lærere, der fremstod i Grækenland i det ste Aarh. f. Kr., kaldte sig selv Sofister eller Visdomslærere.</ref> Prodikos, der levede i anden] Halvdel af det femte Aarhundre de før Kristus. Fortellingen lyder saaledes: Herakles var bleven bekjendt med, hvilket Spil Hera havde drevet ved hans Fødsel, og at han nu skulde være Eurystheus' Tjener, medens han egentlig af Zeus var bleven bestemt til hans Herre. Dette vilde han ikke finde sig i, før han havde faaet Be-<noinclude><references/></noinclude> i4ahudd7qvucr1wxdh6z2v8c5khv0g6 330282 330281 2026-08-11T18:10:45Z Øystein Tvede 3938 330282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa var fødselshjælpende Gudinde, forstod at faa Alkmenes Nedkomst udhalet, medens hun derimod fremskyndede Nikippes. Denne var gift med Perseus' Søn Sthenelos, og deres Søn, {{sp|Eurystheu|s}}, som paa den Maade kom to Maaneder for tidlig til Verden, blev saaledes ved Heras List Slegtens og altsaa ogsaa Herakles' Herre. Allerede i Vuggen viste Herakles sig som Gudernes Yndling. Hera sendte to Slanger for at dræbe ham; men man fandt den spæde Gudesøn leende med de to Slanger kvalte i Hænderne. Saa stor var den Gunst, Herakles stod i hos Guderne, at endog hans Dødsfiende Hera lod sig ved Pallas' Bønner bevæge til at række Barnet sit Bryst for at gjøre det udødeligt ; men han bed hende saa haardt, at Melken stænkedes paa Himmelhvælvingen, hvorved Melkeveien frem kom. Amphitryon sørgede for at skaffe sin Stedsøn Undervisning i alle Kunster og Færdigheder under de største Mesteres Veiledning. I alt gjorde han raske Fremskridt; at spille paa Lyre vilde dog ikke rigtig gaa for ham. Da hans Lærer i Lyrespil engang straffede ham, slog han ham død paa Flekken. Til Straf sendte Amphitryon ham i et Slags Forvisning ud paa Landet for at passe Kvæget; her tilbragte han et besværligt Liv indtil sit attende Aar. Til denne Tid henlægges det berømte smukke Sagn om Herakles paa Korsveien, som forresten er digtet af Sofisten<ref>En egen Klasse Lærere, der fremstod i Grækenland i det ste Aarh. f. Kr., kaldte sig selv Sofister eller Visdomslærere.</ref> Prodikos, der levede i anden Halvdel af det femte Aarhundre de før Kristus. Fortellingen lyder saaledes: Herakles var bleven bekjendt med, hvilket Spil Hera havde drevet ved hans Fødsel, og at han nu skulde være Eurystheus' Tjener, medens han egentlig af Zeus var bleven bestemt til hans Herre. Dette vilde han ikke finde sig i, før han havde faaet Be-<noinclude><references/></noinclude> cliv6oqgunt7bonrej68kinj4v9ptkd 330310 330282 2026-08-11T19:19:45Z Øystein Tvede 3938 330310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa var fødselshjælpende Gudinde, forstod at faa Alkmenes Nedkomst udhalet, medens hun derimod fremskyndede Nikippes. Denne var gift med Perseus' Søn Sthenelos, og deres Søn, {{sp|Eurystheu|s}}, som paa den Maade kom to Maaneder for tidlig til Verden, blev saaledes ved Heras List Slegtens og altsaa ogsaa Herakles' Herre. Allerede i Vuggen viste Herakles sig som Gudernes Yndling. Hera sendte to Slanger for at dræbe ham; men man fandt den spæde Gudesøn leende med de to Slanger kvalte i Hænderne. Saa stor var den Gunst, Herakles stod i hos Guderne, at endog hans Dødsfiende Hera lod sig ved Pallas' Bønner bevæge til at række Barnet sit Bryst for at gjøre det udødeligt; men han bed hende saa haardt, at Melken stænkedes paa Himmelhvælvingen, hvorved Melkeveien fremkom. Amphitryon sørgede for at skaffe sin Stedsøn Undervisning i alle Kunster og Færdigheder under de største Mesteres Veiledning. I alt gjorde han raske Fremskridt; at spille paa Lyre vilde dog ikke rigtig gaa for ham. Da hans Lærer i Lyrespil engang straffede ham, slog han ham død paa Flekken. Til Straf sendte Amphitryon ham i et Slags Forvisning ud paa Landet for at passe Kvæget; her tilbragte han et besværligt Liv indtil sit attende Aar. Til denne Tid henlægges det berømte smukke Sagn om Herakles paa Korsveien, som forresten er digtet af Sofisten<ref>En egen Klasse Lærere, der fremstod i Grækenland i det 5te Aarh. f. Kr., kaldte sig selv Sofister eller Visdomslærere.</ref> Prodikos, der levede i anden Halvdel af det femte Aarhundrede før Kristus. Fortellingen lyder saaledes: Herakles var bleven bekjendt med, hvilket Spil Hera havde drevet ved hans Fødsel, og at han nu skulde være Eurystheus' Tjener, medens han egentlig af Zeus var bleven bestemt til hans Herre. Dette vilde han ikke finde sig i, før han havde faaet Be-<noinclude><references/></noinclude> 490tsy77rrvrd0f261jo8bfavwim5ch 104 142622 330283 2026-08-11T18:13:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kræftelse herpaa af Oraklet i Delphi. Paa Veien did kom han en Dag til en Korsvei. Medens han endnu overlagde med sig selv, hvilken Vei han skulde slaa ind paa, fik han Øie paa to statelige Kvinder, der kom imod ham. Den ene lagde for Dagen høi Anstand og Værdighed i sit Væsen. Hendes Dragt var smykket af Ærbarhed, hendes Øie af Beskedenhed. Hele hendes Holdning bar Præget af Tække og Anstændighed. Den anden derimod bar til skue Blødagtighed og Forfinelse i sit Væsen. Hendes Klædedragt var beregnet paa saameget som muligt at fremhæve Legemets Yndigheder. Hun betragtede sig selv med Velbehag og saa sig om til alle Kanter, om hun og saa hos andre skulde vække Opmerksomhed. Da de tyende Kvindeskikkelser kom Herakles nærmere, gik den første rolig sin Gang videre, medens den anden skyndte sig hen til Ynglingen og sagde: »Jeg ser, Herakles, at du er i Uvished om, hvilken Livsvei du skal slaa ind paa. Hvis du vil vælge mig til din Veninde, da skal jeg føre dig ad den behageligste og mageligste Vei; du skal smage alle Livets Glæder og henleve dit Liv uden noget Besvær. Krig og Forretninger skal du ikke plages af. Din eneste Bekymring hele Livet igjennem skal være, hvorledes du kan gjøre dig tilgode med de kosteligste Spiser og Drikke, hvorledes du skal fryde dit Øie, dit Øre og dine øvrige Sanser, kvorledes du kan sove paa det blødeste Leie, og hvorledes du uden Møie og Arbeide kan forskaffe dig alle disse Nydelser. Skulde du spørge om Midlerne til at skaffe dig alt dette, da maa du ikke ængste dig for, at jeg skal føre dig dertil gjennem legemlig eller aandelig Anstrengelse, gjennem Nød eller Fare; nei, Frugten af andres Arbeide skal du nyde, og intet skal du mangle af det, som kan bringe dig Fordel«. Da Herakles hørte dette, spurgte han: »Hvem er du da?« »Mine Venner« sagde hun, »kalder mig {{sp|Nydels|e}}; mine Fiender derimod.<noinclude><references/></noinclude> 0dczaue7ejdweyvzxfbjmafg8zf02gp 330311 330283 2026-08-11T19:22:03Z Øystein Tvede 3938 330311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kræftelse herpaa af Oraklet i Delphi. Paa Veien did kom han en Dag til en Korsvei. Medens han endnu overlagde med sig selv, hvilken Vei han skulde slaa ind paa, fik han Øie paa to statelige Kvinder, der kom imod ham. Den ene lagde for Dagen høi Anstand og Værdighed i sit Væsen. Hendes Dragt var smykket af Ærbarhed, hendes Øie af Beskedenhed. Hele hendes Holdning bar Præget af Tække og Anstændighed. Den anden derimod bar til skue Blødagtighed og Forfinelse i sit Væsen. Hendes Klædedragt var beregnet paa saameget som muligt at fremhæve Legemets Yndigheder. Hun betragtede sig selv med Velbehag og saa sig om til alle Kanter, om hun ogsaa hos andre skulde vække Opmerksomhed. Da de tvende Kvindeskikkelser kom Herakles nærmere, gik den første rolig sin Gang videre, medens den anden skyndte sig hen til Ynglingen og sagde: »Jeg ser, Herakles, at du er i Uvished om, hvilken Livsvei du skal slaa ind paa. Hvis du vil vælge mig til din Veninde, da skal jeg føre dig ad den behageligste og mageligste Vei; du skal smage alle Livets Glæder og henleve dit Liv uden noget Besvær. Krig og Forretninger skal du ikke plages af. Din eneste Bekymring hele Livet igjennem skal være, hvorledes du kan gjøre dig tilgode med de kosteligste Spiser og Drikke, hvorledes du skal fryde dit Øie, dit Øre og dine øvrige Sanser, kvorledes du kan sove paa det blødeste Leie, og hvorledes du uden Møie og Arbeide kan forskaffe dig alle disse Nydelser. Skulde du spørge om Midlerne til at skaffe dig alt dette, da maa du ikke ængste dig for, at jeg skal føre dig dertil gjennem legemlig eller aandelig Anstrengelse, gjennem Nød eller Fare; nei, Frugten af andres Arbeide skal du nyde, og intet skal du mangle af det, som kan bringe dig Fordel«. Da Herakles hørte dette, spurgte han: »Hvem er du da?« »Mine Venner« sagde hun, »kalder mig {{sp|Nydels|e}}; mine Fiender derimod,<noinclude><references/></noinclude> g6nqf5qrguv3xrcusfsewfble84yg6j 104 142623 330284 2026-08-11T18:14:58Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 41 —}}</noinclude>aa rive ut eit par steinar som laag lause. Den ytste steinen heldt paa vilde dette ned. Guten vart fraa seg og treiv etter steinen; men dette gjorde berre vondt verre. For no bar det utfor med steinen. Han skreik av all si magt. Soldatarne saag upp, og det same gjorde stathaldaren; men i same blinken fekk han steinen i hovudet so han stupte av hesten. Hærfylgjet stansa. Soldatvakti sprang av hesten og skunda seg burt til hovdingen. Men folket som hadde set dette hendet, trudde at steinen var kasta med vilje, og ropte hurra for guten, som stod som himmelfallen og bøygde seg utover steingarden, vitskræmd over det han hadde gjort. Daatteleg var det som ei vond aand var fari i folk. Paa det eine taket etter det andre reiv dei steingjerdi upp og hivde stein etter stein ned paa soldatarne. Det vart eit heilt uplaup. Medan stod uphavsmannen til det heile rædd og bleik og raadlaus. "Aa Tirsa, Tirsa kva hev eg gjort!" Han saag enno ein gong ned paa gata, just daa soldatarne sette romaren uppaa hesten att. "Han liver, han liver, Tirsa! Gud skje lov!" Han vart lettare tilmode, og svara paa det ho spurde um. "Ver ikkje rædd, Tirsa; eg skal fortelja kor<noinclude><references/></noinclude> drv8n8g2u853fhv9lj5ml40pnn4rb5r 104 142624 330285 2026-08-11T18:16:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som vil nedsætte mig i Menneskenes Øine, kalder mig {{sp|Las|t}}«. Imidlertid var ogsaa den anden Kvinde kommen til og sagde: »Ogsaa jeg, kjære Herakles, kommer til dig; jeg haaber, at du, naar du vælger den Bane, jeg viser dig, vil blive en fortræffelig Arbeider paa det godes og ædles store Arbeidsmark. Dog vil jeg ikke lokke dig ved Løftet om store Nydelser. Men jeg vil sige dig Sandheden ligefrem, saaledes som det er ordnet efter Gudernes vise Raad. Du maa nemlig vide, at uden Arbeide og Møie yder Guderne Menneskene intet Gode. Vil du vinde Gudernes Naade, da maa du ære dem. Vil du være elsket af dine Venner, da maa du tjene dem. Vil du høste Ære blandt dine Medborgere, da maa du være dem til Nytte. Vil du være beundret over hele Hellas, da maa du blive dets Velgjører. Vil du, at Jorden skal bære dig sin Frugt, da maa du dyrke den. Vil du samle Rigdom af dine Hjorder, da maa du røgte dem. Vil du vinde Seier i Krig, da maa du lære Krigskunsten og øve den. Vil du, at dit Legeme skal være din Vilje lydig, da maa du hærde det gjennem Arbeide og Sved«. Her blev hun afbrudt af Lasten, der udbrød: »Ser du da ikke, kjære Herakles, hvor lang og besværlig den Vei er, hvorpaa denne Kvinde lover at føre dig til Lykke og Glæde? Jeg skal derimod føre dig til Lyksalighed paa en let og kort Vei«. »Usalige«, sagde {{sp|Dyde|n}}, thi det var den anden Kvindes Navn, »hvilket Gode har vel du? Du mætter dig jo med enhver Vellyst, før Trangen til Nydelse endnu er forhaanden; du spiser, før du er hungrig, og drikker, før du er tørstig; du skaffer dig de flinkeste Kokke og de mest udsøgte Vine. Ingen Seng er dig blød nok; du søger ikke Hvilen af Træthed, men af Kjede. Du lærer dine Venner at tilbringe Natten med Svir og Udsvævelser og at sove den bedste Del af Dagen bort.<noinclude><references/></noinclude> t0z3k3jpuzmj64wcfzveb28rsv4obse 104 142625 330286 2026-08-11T18:19:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derfor fattes der dem ogsaa i Ungdommen Kraft, i Alderdommen Forstand; sorgløst bortødsler de Ungdommens Kraft i Nydelser, jammerlig slæber de sig gjennem Alderdommen, skamfulde over det, som de har gjort, kjede af det, som de gjør. Formedelst denne din Færd er du forstødt af Guderne, foragtet blandt Menneskene. Hvad der fryder Øiet mest, en god Gjerning, udført af en selv, har du aldrig seet; hvad der klinger behageligst for Øret, Rosen over en god Gjerning, har du aldrig hørt. Jeg derimod har Omgang med Guder og gode Mennesker, og blandt dem udføres ingen god Gjerning uden min Hjælp. Jeg tager trolig Del i Fredens Gjerning, og i Krigen er jeg en paalidelig Forbundsfelle. Mad og Drikke og Søvn smager mine Venner bedre end de dorske; thi de nyder det først da, nåar de føler Trang dertil. De unge glæder sig over de gamles Ros, de gamle over de unges Ærbarhed. Med Glæde mindes de sine tidligere Bedrifter, med Lyst udfører de, hvad Nutiden byder dem. Ved min Hjælp er de ærede af Guderne, elskede af sine Venner, agtede af Fædrelandet. Og nåar tilsidst Livets Ende er kommen, da ligger de ikke i Graven forglemte og uden Ære; men feirede og besungne af Efterverdenen lever og blomstrer de videre til evige Tider. Bestem dig for et saadant Liv, kjære Herakles, og du vil naa den høieste Salighed«. Disse Ord greb Heltens Hjerte; uden Betenkning fulgte den ædle Yngling Dydens Kald og vandrede siden med Taalmod Pligtens tunge Vei — til Lyksalighed. Fornøiet drog nu Herakles sin Vei videre. Da han var kommen til Delphi, forelagde han Guden det Spørgsmaal, om han virkelig var forpligtet til at være Eurystheus' Tjener sit hele Liv. Pythia (Side 32*) svarede ham, at ti Gange skulde han udrette, hvad Eurystheus paalagde ham, og dette skulde han gjøre som Eurystheus' Tjener uden at<noinclude><references/></noinclude> ik0z4ml4kie9auk70plqkmddgirey0b 330312 330286 2026-08-11T19:26:43Z Øystein Tvede 3938 330312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derfor fattes der dem ogsaa i Ungdommen Kraft, i Alderdommen Forstand; sorgløst bortødsler de Ungdommens Kraft i Nydelser, jammerlig slæber de sig gjennem Alderdommen, skamfulde over det, som de har gjort, kjede af det, som de gjør. Formedelst denne din Færd er du forstødt af Guderne, foragtet blandt Menneskene. Hvad der fryder Øiet mest, en god Gjerning, udført af en selv, har du aldrig seet; hvad der klinger behageligst for Øret, Rosen over en god Gjerning, har du aldrig hørt. Jeg derimod har Omgang med Guder og gode Mennesker, og blandt dem udføres ingen god Gjerning uden min Hjælp. Jeg tager trolig Del i Fredens Gjerning, og i Krigen er jeg en paalidelig Forbundsfelle. Mad og Drikke og Søvn smager mine Venner bedre end de dorske; thi de nyder det først da, naar de føler Trang dertil. De unge glæder sig over de gamles Ros, de gamle over de unges Ærbarhed. Med Glæde mindes de sine tidligere Bedrifter, med Lyst udfører de, hvad Nutiden byder dem. Ved min Hjælp er de ærede af Guderne, elskede af sine Venner, agtede af Fædrelandet. Og naar tilsidst Livets Ende er kommen, da ligger de ikke i Graven forglemte og uden Ære; men feirede og besungne af Efterverdenen lever og blomstrer de videre til evige Tider. Bestem dig for et saadant Liv, kjære Herakles, og du vil naa den høieste Salighed«. Disse Ord greb Heltens Hjerte; uden Betenkning fulgte den ædle Yngling Dydens Kald og vandrede siden med Taalmod Pligtens tunge Vei — til Lyksalighed. Fornøiet drog nu Herakles sin Vei videre. Da han var kommen til Delphi, forelagde han Guden det Spørgsmaal, om han virkelig var forpligtet til at være Eurystheus' Tjener sit hele Liv. Pythia (Side 32*) svarede ham, at ti Gange skulde han udrette, hvad Eurystheus paalagde ham, og dette skulde han gjøre som Eurystheus' Tjener uden at<noinclude><references/></noinclude> p95lis3t1nyetx6hypwzbx7l3eng76l 104 142626 330288 2026-08-11T18:24:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tåge Løn derfor. Naar han dette gjorde, fvilde Zeus til Løn for hans Lydighed føre ham ind i Olympens Boliger blandt de udødelige. Efter at have tenkt over Prestindens Svar fandt Herakles, at hans Stilling dog alligevel kunde gaa ran; thi efter Oraklets Udsagn kunde han dog forudse en Ende paa den forhadte Trældomstjeneste, og som Løn havde han Udødelighed ivente. Pythia var det ogsaa, som først skal have tiltalt ham med Navnet Herakles, fordi det var ved Heras Forfølgelser, at han skulde naa sin Berømmelse. Tidligere havde han hedt Alkeides, d. e. Styrkens Søn. Sin første Heltegjerning havde Herakles allerede udført, medens han som Hyrde vogtede sin Stedfaders Kvæg. Han nedlagde nemlig en uhyre Løve, som rasede omkring Bjerget {{sp|Kithæro|n}} i Bøotien. Ligeledes havde han befriet sin Fødeby Theben fra en skjendselsfuld Tribut, som den havde maattet betale til Orchomenierne, og havde endogsaa tvunget disse til for Fremtiden selv at betale en lignende Skat til Theben. Sletten omkring Orchomenos forvandlede han til en stor Sump ved at tilstoppe Udløbet for Søen Kopais. Eurystheus var imidlertid bleven Konge i Mykenæ efter sin Fader. Da en Tid var gaaet hen, sendte han Bud til Herakles og bød ham komme til sig, da han efter Gudernes Vilje havde et Arbeide at paalægge ham. Herakles harmedes over Anmodningen, da han ansaa det for uværdigt for sig at tjene en ringere. Han henfaldt endog<noinclude><references/></noinclude> 0z1w9dwpc8fa10h16hchdqlj8emvqn2 330313 330288 2026-08-11T19:29:20Z Øystein Tvede 3938 330313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tage Løn derfor. Naar han dette gjorde, vilde Zeus til Løn for hans Lydighed føre ham ind i Olympens Boliger blandt de udødelige. Efter at have tenkt over Prestindens Svar fandt Herakles, at hans Stilling dog alligevel kunde gaa an; thi efter Oraklets Udsagn kunde han dog forudse en Ende paa den forhadte Trældomstjeneste, og som Løn havde han Udødelighed ivente. Pythia var det ogsaa, som først skal have tiltalt ham med Navnet Herakles, fordi det var ved Heras Forfølgelser, at han skulde naa sin Berømmelse. Tidligere havde han hedt Alkeides, d. e. Styrkens Søn. Sin første Heltegjerning havde Herakles allerede udført, medens han som Hyrde vogtede sin Stedfaders Kvæg. Han nedlagde nemlig en uhyre Løve, som rasede omkring Bjerget {{sp|Kithæro|n}} i Bøotien. Ligeledes havde han befriet sin Fødeby Theben fra en skjendselsfuld Tribut, som den havde maattet betale til Orchomenierne, og havde endogsaa tvunget disse til for Fremtiden selv at betale en lignende Skat til Theben. Sletten omkring Orchomenos forvandlede han til en stor Sump ved at tilstoppe Udløbet for Søen Kopais. Eurystheus var imidlertid bleven Konge i Mykenæ efter sin Fader. Da en Tid var gaaet hen, sendte han Bud til Herakles og bød ham komme til sig, da han efter Gudernes Vilje havde et Arbeide at paalægge ham. Herakles harmedes over Anmodningen, da han ansaa det for uværdigt for sig at tjene en ringere. Han henfaldt endog<noinclude><references/></noinclude> 30d38g2djtzhyjjfapuermpzmg86i8p 104 142627 330289 2026-08-11T18:28:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte uuder Navn af {{sp|Herakle|s}}' tolv store Arbeider. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: i) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig fil Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fat tig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løyen og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løyen med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løyen til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> 7xr4bpzdx3cg916dszufhxydtwo5zpe 330290 330289 2026-08-11T18:29:38Z Øystein Tvede 3938 330290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte uuder Navn af {{sp|Herakle|s' tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: i) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig fil Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fat tig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løyen og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løyen med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løyen til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> ie31qgmc568wpjj40mxjwnb34x3kcrq 330291 330290 2026-08-11T18:30:25Z Øystein Tvede 3938 330291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte uuder Navn af {{sp|Herakles' tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: i) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig fil Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fat tig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løyen og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løyen med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løyen til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> tqfcbd0oxt96d8ob30fgz5v8lvzekr8 330314 330291 2026-08-11T19:30:07Z Øystein Tvede 3938 330314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte under Navn af {{sp|Herakles' tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: i) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig fil Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fat tig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løyen og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løyen med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løyen til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> 8n8vgamub71y3p90dridlpt01qf5aj7 330315 330314 2026-08-11T19:30:24Z Øystein Tvede 3938 330315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte under Navn af {{sp|Herakles' tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: 1) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig fil Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fat tig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løyen og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løyen med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løyen til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> 6rft5jaa8oofuka6b1sgtdk1yfz6sz5 330316 330315 2026-08-11T19:32:16Z Øystein Tvede 3938 330316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte under Navn af {{sp|Herakles' tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: 1) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus' Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig til Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fattig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løven og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løven med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege.<ref>Se senere Stykket nm de græske Festlege. </ref>. Da Herakles bragte Løven til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> agp65frg33p9y5xci3ocfw5esbfxcai 104 142628 330292 2026-08-11T18:35:46Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 42 —}}</noinclude>det bar til. Og dei vil koma ihug far og det han gjorde, og ikkje gjera oss noko." Han vilde just leide ho ned, daa taket tok til aa riste under foten, og dei høyrde brak fraa romi nedunder; det var som einkvan sprengde ut stykkje av murveggjerne. Soldatar fór ut og inn med kvasse sverd i handi. Ein flokk med kvende stod klemd burt i ei kraa; dei hadde kasta seg paa kné og bad um naade. Lenger burte stridde eit kvende med aa rive seg laus fraa ein soldat som hadde teke paa ho. Ein høyrde maalet hennar over alle andre. Juda høyrde ropet og sprang ned: "Mor, mor!" ropte han, og strekte armarne ut mot ho, men vart teken og halden fast. Med same høyrde han ein som sa: "Der hev de han." Juda saag attum seg. Det var Messala. "Kva seier du! Er det svikmordaren?" spurde ein høg mann i gild mundering. "Det er daa berre ein gutunge." "Nei no hev eg aldri høyrt sovore," ropte Messala og kaldlog. "Det var daa noko nytt. Kva trur du Seneca vilde seia til det, at ein maatte vera gamal for aa kunne hata. Her hev du han. Og der er mor hans og syster hans. Heile bolet med ein gong."<noinclude><references/></noinclude> hm9rq87b2zifmodmix4omi4ae2xfi1b 104 142629 330293 2026-08-11T18:36:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom Eurystheus paa Grund af Dyrets Vælde og Heltens Styrke i en saadan Skræk, at han gav Herakles Befaling til for Fremtiden at blive staaende udenfor Porten, naar han viste ham sine Seierstropæer. Løvens Hud benyttede Herakles senere istedenfor Hjelm og Kappe, og Køllen var fra nu af hans Yndlingsvaaben ; derfor fremstiller Billedhuggerkunsten ham ogsaa stadig med disse Emblemer. 2) {{sp|Den lernæiske Hydr|a}}. Indsøen Lema i Argolis var Opholdsstedet for en Vandslange (Hydra). Denne havde flere Hoveder (nogle siger 7, andre 9, andre 50 og atter andre endog 100), hvoraf det midterste var udødeligt. Herakles, der paa sin Jagt efter denne ledsagedes af sin Brodersøn, den unge Iolaos, drev den ud af dens Hule, greb den med Hænderne og begyndte at af hugge dens Hoveder, men merkede til sin store Skræk og Forundring, at der voksede frem to nye Hoveder for hvert, som afhuggedes. Dette hindrede han dog ved at brænde Saarene med glødende Brande, og det udødelige Hoved begrov han tilslut under store Klippestykker. 3) {{sp|Den kerynitiske Hin|d}}. Paa Bjerget Keryneia mellem Arkadien og Achaia havde en Hind, der var {{sp|Artemi|s}}<ref>Artemis (Diana) var Jagtens Gudinde og Apollons Tvillingsøster.</ref> helliget, sit Tilhold. Dens Fødder var af Kobber, den havde gyldne Horn og udmerkede sig ved sin overordentlige Hurtighed, saa Herakles forfulgte, den et helt Aar, før det lykkedes ham at gribe den og føre den levende for Eurystheus. 4) {{sp|Det erymanthiske Vildsvi|n}}. En sand Landeplage var det Vildsvin, som sværmede om paa Bjerget Erymanthos i det nordvestlige Arkadien. Egnen blev først befriet for det, da Herakles fangede det og bragte det levende paa sine Skuldre til Eurystheus. Denne blev<noinclude><references/></noinclude> l1igc7ksk8qtlrij68c8orbarzhs79f 330317 330293 2026-08-11T19:33:06Z Øystein Tvede 3938 330317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom Eurystheus paa Grund af Dyrets Vælde og Heltens Styrke i en saadan Skræk, at han gav Herakles Befaling til for Fremtiden at blive staaende udenfor Porten, naar han viste ham sine Seierstropæer. Løvens Hud benyttede Herakles senere istedenfor Hjelm og Kappe, og Køllen var fra nu af hans Yndlingsvaaben; derfor fremstiller Billedhuggerkunsten ham ogsaa stadig med disse Emblemer. 2) {{sp|Den lernæiske Hydr|a}}. Indsøen Lema i Argolis var Opholdsstedet for en Vandslange (Hydra). Denne havde flere Hoveder (nogle siger 7, andre 9, andre 50 og atter andre endog 100), hvoraf det midterste var udødeligt. Herakles, der paa sin Jagt efter denne ledsagedes af sin Brodersøn, den unge Iolaos, drev den ud af dens Hule, greb den med Hænderne og begyndte at af hugge dens Hoveder, men merkede til sin store Skræk og Forundring, at der voksede frem to nye Hoveder for hvert, som afhuggedes. Dette hindrede han dog ved at brænde Saarene med glødende Brande, og det udødelige Hoved begrov han tilslut under store Klippestykker. 3) {{sp|Den kerynitiske Hin|d}}. Paa Bjerget Keryneia mellem Arkadien og Achaia havde en Hind, der var {{sp|Artemi|s}}<ref>Artemis (Diana) var Jagtens Gudinde og Apollons Tvillingsøster.</ref> helliget, sit Tilhold. Dens Fødder var af Kobber, den havde gyldne Horn og udmerkede sig ved sin overordentlige Hurtighed, saa Herakles forfulgte, den et helt Aar, før det lykkedes ham at gribe den og føre den levende for Eurystheus. 4) {{sp|Det erymanthiske Vildsvi|n}}. En sand Landeplage var det Vildsvin, som sværmede om paa Bjerget Erymanthos i det nordvestlige Arkadien. Egnen blev først befriet for det, da Herakles fangede det og bragte det levende paa sine Skuldre til Eurystheus. Denne blev<noinclude><references/></noinclude> kivrwt688mj6k6rylln0516ij7789ba 330318 330317 2026-08-11T19:34:40Z Øystein Tvede 3938 330318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom Eurystheus paa Grund af Dyrets Vælde og Heltens Styrke i en saadan Skræk, at han gav Herakles Befaling til for Fremtiden at blive staaende udenfor Porten, naar han viste ham sine Seierstropæer. Løvens Hud benyttede Herakles senere istedenfor Hjelm og Kappe, og Køllen var fra nu af hans Yndlingsvaaben; derfor fremstiller Billedhuggerkunsten ham ogsaa stadig med disse Emblemer. 2) {{sp|Den lernæiske Hydr|a}}. Indsøen Lema i Argolis var Opholdsstedet for en Vandslange (Hydra). Denne havde flere Hoveder (nogle siger 7, andre 9, andre 50 og atter andre endog 100), hvoraf det midterste var udødeligt. Herakles, der paa sin Jagt efter denne ledsagedes af sin Brodersøn, den unge Iolaos, drev den ud af dens Hule, greb den med Hænderne og begyndte at afhugge dens Hoveder, men merkede til sin store Skræk og Forundring, at der voksede frem to nye Hoveder for hvert, som afhuggedes. Dette hindrede han dog ved at brænde Saarene med glødende Brande, og det udødelige Hoved begrov han tilslut under store Klippestykker. 3) {{sp|Den kerynitiske Hin|d}}. Paa Bjerget Keryneia mellem Arkadien og Achaia havde en Hind, der var {{sp|Artemi|s}}<ref>Artemis (Diana) var Jagtens Gudinde og Apollons Tvillingsøster.</ref> helliget, sit Tilhold. Dens Fødder var af Kobber, den havde gyldne Horn og udmerkede sig ved sin overordentlige Hurtighed, saa Herakles forfulgte, den et helt Aar, før det lykkedes ham at gribe den og føre den levende for Eurystheus. 4) {{sp|Det erymanthiske Vildsvi|n}}. En sand Landeplage var det Vildsvin, som sværmede om paa Bjerget Erymanthos i det nordvestlige Arkadien. Egnen blev først befriet for det, da Herakles fangede det og bragte det levende paa sine Skuldre til Eurystheus. Denne blev<noinclude><references/></noinclude> hxon20xr1kd3eqz3725dse1tit7pmm7 104 142630 330294 2026-08-11T18:40:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa forskrækket ved at se det, at han gjemte sig i et stort Kar og for Fremtiden ikke selv vovede at give Herakles sine Befalinger. 5) {{sp|Kong Augeas' Fjø|s}}. Kongen i Elis, Augeas, havde i lang Tid havt 3000 Stykker Hornkvæg i sit Fjøs, uden at dette nogensinde var bleven gjort rent. Dets Rengjørelse udførte Herakles paa en eneste Dag paa den Maade, at han ledede Floden Alpheios gjennem Fjøset. Augeas havde paa Forhaand lovet ham 300 Stykker Kvæg, som han selv kunde vælge, hvis han paa én Dag kunde udføre Arbeidet. Bagefter brød dogJAugeas sit Løfte, og Herakles fik intet. 6) {{sp|Stymphalidern|e}}. Ved Søen Stymphalos i Arkadien havde nogle uhyre Rovfugle med Vinger, Neb og Klør af Jern sine Reder. Ved at dræbe dem befriede Herakles Egnen for den Rædsel, de havde udbredt. 7) {{sp|Den kretensiske Oks|e}}. Kong Minos paa Kreta havde en Dag lovet at ofre til Havets Gud Poseidon det første, som Havet maatte bringe ham. Straks efter kom der en prægtig Okse op af Havet; men Kongen brød trods Presternes Advarsler sit Løfte og bragte Dyret til sin Hjord. Straffen udeblev ikke;, Dyret blev rasende og stangede ihjel flere af Hjorden. Herakles temmede Oksen med Lethed og svømmede paa dens Ryg over til Grækenland, hvor Eurystheus igjen slåp den løs. Se nere fangede Theseus den igjen ved Marathon (Side 99). 8) {{sp|Diomedes' Hest|e}}. Diomedes var Konge i Thrakien. Denne Mand fodrede sine glubske Heste med Menneskekjød, idet han kastede for dem alle fremmede, som betraadte hans Land. Herakles lod dem fortære Diomedes selv og bragte dem derpaa til Eurystheus, som slåp dem fri igjen; de blev senere revne ihjel af vilde Dyr paa de arkadiske Bjerge.<noinclude><references/></noinclude> 18gf451eeosp6z6ta0yo5b8sl89mcqp 330319 330294 2026-08-11T19:36:49Z Øystein Tvede 3938 330319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa forskrækket ved at se det, at han gjemte sig i et stort Kar og for Fremtiden ikke selv vovede at give Herakles sine Befalinger. 5) {{sp|Kong Augeas' Fjø|s}}. Kongen i Elis, Augeas, havde i lang Tid havt 3000 Stykker Hornkvæg i sit Fjøs, uden at dette nogensinde var bleven gjort rent. Dets Rengjørelse udførte Herakles paa en eneste Dag paa den Maade, at han ledede Floden Alpheios gjennem Fjøset. Augeas havde paa Forhaand lovet ham 300 Stykker Kvæg, som han selv kunde vælge, hvis han paa én Dag kunde udføre Arbeidet. Bagefter brød dog Augeas sit Løfte, og Herakles fik intet. 6) {{sp|Stymphalidern|e}}. Ved Søen Stymphalos i Arkadien havde nogle uhyre Rovfugle med Vinger, Neb og Klør af Jern sine Reder. Ved at dræbe dem befriede Herakles Egnen for den Rædsel, de havde udbredt. 7) {{sp|Den kretensiske Oks|e}}. Kong Minos paa Kreta havde en Dag lovet at ofre til Havets Gud Poseidon det første, som Havet maatte bringe ham. Straks efter kom der en prægtig Okse op af Havet; men Kongen brød trods Presternes Advarsler sit Løfte og bragte Dyret til sin Hjord. Straffen udeblev ikke;, Dyret blev rasende og stangede ihjel flere af Hjorden. Herakles temmede Oksen med Lethed og svømmede paa dens Ryg over til Grækenland, hvor Eurystheus igjen slap den løs. Senere fangede Theseus den igjen ved Marathon (Side 99). 8) {{sp|Diomedes' Hest|e}}. Diomedes var Konge i Thrakien. Denne Mand fodrede sine glubske Heste med Menneskekjød, idet han kastede for dem alle fremmede, som betraadte hans Land. Herakles lod dem fortære Diomedes selv og bragte dem derpaa til Eurystheus, som slap dem fri igjen; de blev senere revne ihjel af vilde Dyr paa de arkadiske Bjerge.<noinclude><references/></noinclude> rfctq162aprf17sxcwg70vjxgwqvyrt 104 142631 330295 2026-08-11T18:44:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 9) {{sp|Hippolytes Belt|e}}. De krigerske Amazoners<ref>Efter Sagnet var Amazonerne (de brystløse) et Folk, der kun bestod af Kvinder. Sit Navn fik de deraf, at de brændte bort det høire Bryst paa Pigerne, mens de var smaa, forat dette ikke skulde være dem iveien, naar de skulde spænde Buen. De boede paa Kysterne af det sorte Hav og i Fjeldegnene ved Kaukasus. Ogsaa i Afrika fandtes der Amazoner. </ref> Dronning Hippolyte havde faaet et Belte af Krigens Gud Ares, og det havde den Egenskab, at Kraften mange dobledes hos den, som bar det. I en Kamp, hvori Hippolyte faldt, tog Herakles det fra hende og bragte det som Gave til Eurystheus' Datter, den skjønne Admete. 10) {{sp|Geryones' Kvæ|g}}. Geryones var Konge i Spanien eller efter et andet Sagn paa de baleariske Øer og var en svær Kjæmpe med tre Legemer. Han havde en stor Hjord sjelden vakkert Kvæg, som bevogtedes af en Kjæmpe og en Hund med to Hoveder. Herakles nedlagde baade Vogterne og Geryones og bragte Kvæghjorden til Eurystheus. Paa Hjemreisen fra Spanien var det, Herakles havde sit Eventyr med Røveren {{sp|Kako|s}}. Denne holdt til i en skovrig Egn i Italien og var en Skræk for alle Naboer. Herakles var kommen i Nærheden af hans Hule, og medens han sov, kom Røveren forbi og fik se de deilige Dyr; han kunde ikke modstaa Fristelsen, men stjal nogle af dem. Men for ikke at bjivé opdaget tråk han med sine Kjæmpekræfter Dyrene baglængs ind i sin Hule. Da Herakles opdagede, at nogle af Dyrene var borte, forfulgte han deres Spor og kom hen til Hulen; men da alle Spor førte ud og ingen ind i Hulen, troede han at have taget feil. Kakos' Bedrageri opdagedes dog derved, at de stjaalne Dyr besvarede de andres Brølen, og Kakos maatte med Livet bøde for sine Kjeltringstreger.<noinclude><references/></noinclude> gxjn1vlv08mso9wqd68nny8zplb02gl 330320 330295 2026-08-11T19:38:52Z Øystein Tvede 3938 330320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 9) {{sp|Hippolytes Belt|e}}. De krigerske Amazoners<ref>Efter Sagnet var Amazonerne (de brystløse) et Folk, der kun bestod af Kvinder. Sit Navn fik de deraf, at de brændte bort det høire Bryst paa Pigerne, mens de var smaa, forat dette ikke skulde være dem iveien, naar de skulde spænde Buen. De boede paa Kysterne af det sorte Hav og i Fjeldegnene ved Kaukasus. Ogsaa i Afrika fandtes der Amazoner. </ref> Dronning Hippolyte havde faaet et Belte af Krigens Gud Ares, og det havde den Egenskab, at Kraften mangedobledes hos den, som bar det. I en Kamp, hvori Hippolyte faldt, tog Herakles det fra hende og bragte det som Gave til Eurystheus' Datter, den skjønne Admete. 10) {{sp|Geryones' Kvæ|g}}. Geryones var Konge i Spanien eller efter et andet Sagn paa de baleariske Øer og var en svær Kjæmpe med tre Legemer. Han havde en stor Hjord sjelden vakkert Kvæg, som bevogtedes af en Kjæmpe og en Hund med to Hoveder. Herakles nedlagde baade Vogterne og Geryones og bragte Kvæghjorden til Eurystheus. Paa Hjemreisen fra Spanien var det, Herakles havde sit Eventyr med Røveren {{sp|Kako|s}}. Denne holdt til i en skovrig Egn i Italien og var en Skræk for alle Naboer. Herakles var kommen i Nærheden af hans Hule, og medens han sov, kom Røveren forbi og fik se de deilige Dyr; han kunde ikke modstaa Fristelsen, men stjal nogle af dem. Men for ikke at blive opdaget trak han med sine Kjæmpekræfter Dyrene baglængs ind i sin Hule. Da Herakles opdagede, at nogle af Dyrene var borte, forfulgte han deres Spor og kom hen til Hulen; men da alle Spor førte ud og ingen ind i Hulen, troede han at have taget feil. Kakos' Bedrageri opdagedes dog derved, at de stjaalne Dyr besvarede de andres Brølen, og Kakos maatte med Livet bøde for sine Kjeltringstreger.<noinclude><references/></noinclude> l33urydb70mxgs0nmbqp5pd892uh8bv 104 142632 330296 2026-08-11T18:47:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Herakles havde udført disse ti Arbeider, troede han, at han havde opfyldt Skjebnens Bestemmelse, og haabede at kunne glæde sig over sin fulde Frihed. Men med fremhyklet Beklagelse forklarede Eurystheus ham, at han endnu havde to Arbeider at udfare, fordi to af de tidligere ikke var udførte efter Oraklets Bestemmelse. Den lernæiske Hydra havde han ikke dræbt alene, men med Bistand af Iolaos, og for at rengjøre Augeas' Fjøs havde han betinget sig Løn og derved nedværdiget sig selv til en lønnet Tjener. Disse Arbeider kunde altsaa ikke regnes med. De farligste af alle Eventyr, Herakles havde at bestaa, var de to sidste Arbeider, Eurystheus paalagde ham. Denne, der følte sig Herakles dybt underlegen og derfor levede i stadig Frygt for at blive stødt fra Thronen af ham, nærede det sikre Haab at blive ham kvit, naar han overdrog ham Udførelsen af disse og alle de tidligere vovelige Foretagender; men Eurystheus var kun et Redskab i en høiere Magts Tjeneste, der stedse førte den selvopofrende Helt til Seier. il) {{sp|Hesperidernes Æble|r}}. Da Herakles skulde hente de gyldne Æbler, der voksede i Hesperidernes Have, vidste han ikke engang, hvor denne Have, som bevogtedes af en Drage, var at finde. Efter mange Kampe og megen Omflakken tillands og tilvands kom han endelig til de samme Nymfer, der havde foræret Perseus den merkelige Pose til at gjemme Medusahovedet i (Side 74); disse gav ham det Raad, at han skulde fange den gamle kløgtige Havgud {{sp|Nereu|s}} og tvinge ham til at fortelle, hvor de gyldne Æbler holdtes gjemte. Dette gjorde Herakles, og uagtet Gamlingen forvandlede sig til allehaande Ting, slap han ham ikke løs igjen, før han havde vist ham Veien til Hesperiderne. Herakles vandrede derpaa gjennem Libyen og traf der paa Jætten {{sp|Antæo|s}}, som vilde slaaes med ham. Saalænge Antæos med sine Fødder berørte sin Mo-<noinclude><references/></noinclude> 824f3fjcpez4f5xxhmn0vvxpf9i7dbs 330297 330296 2026-08-11T18:50:37Z Øystein Tvede 3938 330297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Herakles havde udført disse ti Arbeider, troede han, at han havde opfyldt Skjebnens Bestemmelse, og haabede at kunne glæde sig over sin fulde Frihed. Men med fremhyklet Beklagelse forklarede Eurystheus ham, at han endnu havde to Arbeider at udfare, fordi to af de tidligere ikke var udførte efter Oraklets Bestemmelse. Den lernæiske Hydra havde han ikke dræbt alene, men med Bistand af Iolaos, og for at rengjøre Augeas' Fjøs havde han betinget sig Løn og derved nedværdiget sig selv til en lønnet Tjener. Disse Arbeider kunde altsaa ikke regnes med. De farligste af alle Eventyr, Herakles havde at bestaa, var de to sidste Arbeider, Eurystheus paalagde ham. Denne, der følte sig Herakles dybt underlegen og derfor levede i stadig Frygt for at blive stødt fra Thronen af ham, nærede det sikre Haab at blive ham kvit, naar han overdrog ham Udførelsen af disse og alle de tidligere vovelige Foretagender; men Eurystheus var kun et Redskab i en høiere Magts Tjeneste, der stedse førte den selvopofrende Helt til Seier. 11) {{sp|Hesperidernes Æble|r}}. Da Herakles skulde hente de gyldne Æbler, der voksede i Hesperidernes Have, vidste han ikke engang, hvor denne Have, som bevogtedes af en Drage, var at finde. Efter mange Kampe og megen Omflakken tillands og tilvands kom han endelig til de samme Nymfer, der havde foræret Perseus den merkelige Pose til at gjemme Medusahovedet i (Side 74); disse gav ham det Raad, at han skulde fange den gamle kløgtige Havgud {{sp|Nereu|s}} og tvinge ham til at fortelle, hvor de gyldne Æbler holdtes gjemte. Dette gjorde Herakles, og uagtet Gamlingen forvandlede sig til allehaande Ting, slap han ham ikke løs igjen, før han havde vist ham Veien til Hesperiderne. Herakles vandrede derpaa gjennem Libyen og traf der paa Jætten {{sp|Antæo|s}}, som vilde slaaes med ham. Saalænge Antæos med sine Fødder berørte sin Mo-<noinclude><references/></noinclude> fu03vukyph9emowxx9eosrv8pyx25a7 104 142633 330298 2026-08-11T18:53:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der Jorden, havde han en uovervindelig Styrke. Men da Herakles tog og løftede ham op i Luften, svandt al hans Kraft, og han blev overvunden og dræbt. I Ægypten, hvorhen Herakles dernæst kom, blev han fangen af Kong {{sp|Busiri|s}}, som ofrede alle fremmede til Zeus. Men Herakles sønderrev sine Baand og slog baade Busiris og hans Sønner ihjel. Endelig kom Herakles til {{sp|Atla|s}}, som bar Himmel hvælvingen paa sine Skuldre (Side 75*). Han var villig til at hente Æblerne, naar Herakles vilde holde Himmelen for ham, medens han udførte dette Erende. Herpaa gik Herakles ind og tog Himmelhvælvingen paa sine Kjæmpeskuldre, medens Atlas plukkede tre Æbler i Hesperider nes herlige Have. Nu var Atlas igrunden hjertelig kjed af at staa der og holde Himmelen i al Evindelighed. Ved sin Tilbagekomst gjorde han derfor Herakles det Forslag, at han endnu skulde holde Himmelen en liden Stund for ham, saa skulde han selv bringe Æblerne til Mykenæ. Herakles gik tilsyneladende ind herpaa og bad blot Atlas Om at bytte med ham et Øieblik, medens han fik finde noget til at lægge. over Skuldrene; thi Hvælvingen tyngede ikke saa lidet. Atlas gik i Fælden; da han igjen stod paa sin gamle Plads, tog Herakles Æblerne og sagde ham et venligt Levvel. Æblerne bragte han til Eurystheus. 12) {{sp|Kerbero|s}}. Kerberos var en frygtelig Hund med tre Hoveder og med Slangehaar ; den stod lænket ved Indgangen til Underverdenen og hindrede alle, der var komne derind, fra igjen at vende tilbage. Denne skulde Herakles bringe op til Oververdenen. Underverdenens Herre Hades gav ham Lov til at hente den, hvis han, var istand dertil uden at bruge Vaaben. Hurtig greb Herakles den, klemte den fast mellem sine Ben og holdt med Hænderne om dens tre Halse, og da Hunden merkede, at den havde fundet sin Overmand, lod den sig rolig føre<noinclude><references/></noinclude> 2ghaj7xdponzrk8otbn577kvr5ourg3 330321 330298 2026-08-11T19:47:03Z Øystein Tvede 3938 330321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der Jorden, havde han en uovervindelig Styrke. Men da Herakles tog og løftede ham op i Luften, svandt al hans Kraft, og han blev overvunden og dræbt. I Ægypten, hvorhen Herakles dernæst kom, blev han fangen af Kong {{sp|Busiri|s}}, som ofrede alle fremmede til Zeus. Men Herakles sønderrev sine Baand og slog baade Busiris og hans Sønner ihjel. Endelig kom Herakles til {{sp|Atla|s}}, som bar Himmelhvælvingen paa sine Skuldre (Side 75*). Han var villig til at hente Æblerne, naar Herakles vilde holde Himmelen for ham, medens han udførte dette Erende. Herpaa gik Herakles ind og tog Himmelhvælvingen paa sine Kjæmpeskuldre, medens Atlas plukkede tre Æbler i Hesperidernes herlige Have. Nu var Atlas igrunden hjertelig kjed af at staa der og holde Himmelen i al Evindelighed. Ved sin Tilbagekomst gjorde han derfor Herakles det Forslag, at han endnu skulde holde Himmelen en liden Stund for ham, saa skulde han selv bringe Æblerne til Mykenæ. Herakles gik tilsyneladende ind herpaa og bad blot Atlas om at bytte med ham et Øieblik, medens han fik finde noget til at lægge over Skuldrene; thi Hvælvingen tyngede ikke saa lidet. Atlas gik i Fælden; da han igjen stod paa sin gamle Plads, tog Herakles Æblerne og sagde ham et venligt Levvel. Æblerne bragte han til Eurystheus. 12) {{sp|Kerbero|s}}. Kerberos var en frygtelig Hund med tre Hoveder og med Slangehaar; den stod lænket ved Indgangen til Underverdenen og hindrede alle, der var komne derind, fra igjen at vende tilbage. Denne skulde Herakles bringe op til Oververdenen. Underverdenens Herre Hades gav ham Lov til at hente den, hvis han var istand dertil uden at bruge Vaaben. Hurtig greb Herakles den, klemte den fast mellem sine Ben og holdt med Hænderne om dens tre Halse, og da Hunden merkede, at den havde fundet sin Overmand, lod den sig rolig føre<noinclude><references/></noinclude> jfypm5is7prk9opoophvt16e5u9fuiz 104 142634 330299 2026-08-11T18:56:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bort efter Lænken. Da Eurystheus fik se den fæle Skabning, blegnede han og bød Herakles straks føre den tilbage til Underverdenen, hvilket han ogsaa gjorde. {{--}} Dette var Herakles' tolv berømmelige Arbeider. Men foruden disse udførte han endnu mange andre Bedrifter, dels medens han endnu var i Eurystheus' Tjeneste, dels senere. Saaledes aabnede han et Sund (det nuværende Gibraltarstræde) mellem Spanien og Afrika og opreiste paa hver sin Side af Sundet et Forbjerg, de saakaldte Herakles' Støtter. Herhen hører ogsaa blandt andet følgende smukke Sagn: I Thessalien levede den fromme og gjestevenlige Konge {{sp|Admeto|s}}. Han var Apollons Yndling, og denne havde blandt andet udvirket hos Skjebnens Gudinder, at Admetos ikke behøvede at vandre til Skyggernes Rige i den Time, der var fastsat af Skjebnen, hvis en anden var beredt til at gaa i Døden for ham. Da nu den skjebnesvangre Time kom, fandtes der ingen blandt hans Venner, som vilde dø for ham. Selv de høitbedagede Forældre, som kunde vente Døden hver Time, vægrede sig for at bevare den sterke Søns Liv for hans Hustru og de umyn^ dige Børn. Da besluttede hans elskede Hustru, den unge {{sp|Alkesti|s}}, sig til at giveAfkald paa sit friske Ungdomsliv til Fordel for sin Mand og stige ned i Dødens Nat. Neppe havde Alkestis bestemt sig hertil, før Dødens sorte Prest, {{sp|Thanato|s}}, pludselig stod ved hendes Side beredt til at føre hende ned til Dødens Skyggedal. Hun gjorde sig straks færdig til Skilsmissen, badede sit Legeme,<noinclude><references/></noinclude> hmup49hmodm6u8cu1h110jigl4yyug6 330300 330299 2026-08-11T18:56:39Z Øystein Tvede 3938 330300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bort efter Lænken. Da Eurystheus fik se den fæle Skabning, blegnede han og bød Herakles straks føre den tilbage til Underverdenen, hvilket han ogsaa gjorde. {{--}} Dette var Herakles' tolv berømmelige Arbeider. Men foruden disse udførte han endnu mange andre Bedrifter, dels medens han endnu var i Eurystheus' Tjeneste, dels senere. Saaledes aabnede han et Sund (det nuværende Gibraltarstræde) mellem Spanien og Afrika og opreiste paa hver sin Side af Sundet et Forbjerg, de saakaldte Herakles' Støtter. Herhen hører ogsaa blandt andet følgende smukke Sagn: I Thessalien levede den fromme og gjestevenlige Konge {{sp|Admeto|s}}. Han var Apollons Yndling, og denne havde blandt andet udvirket hos Skjebnens Gudinder, at Admetos ikke behøvede at vandre til Skyggernes Rige i den Time, der var fastsat af Skjebnen, hvis en anden var beredt til at gaa i Døden for ham. Da nu den skjebnesvangre Time kom, fandtes der ingen blandt hans Venner, som vilde dø for ham. Selv de høitbedagede Forældre, som kunde vente Døden hver Time, vægrede sig for at bevare den sterke Søns Liv for hans Hustru og de umyndige Børn. Da besluttede hans elskede Hustru, den unge {{sp|Alkesti|s}}, sig til at giveAfkald paa sit friske Ungdomsliv til Fordel for sin Mand og stige ned i Dødens Nat. Neppe havde Alkestis bestemt sig hertil, før Dødens sorte Prest, {{sp|Thanato|s}}, pludselig stod ved hendes Side beredt til at føre hende ned til Dødens Skyggedal. Hun gjorde sig straks færdig til Skilsmissen, badede sit Legeme,<noinclude><references/></noinclude> 6y7muz4amyltqbmyp88kqkon18cib9d 330322 330300 2026-08-11T19:48:36Z Øystein Tvede 3938 330322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bort efter Lænken. Da Eurystheus fik se den fæle Skabning, blegnede han og bød Herakles straks føre den tilbage til Underverdenen, hvilket han ogsaa gjorde. {{--}} Dette var Herakles' tolv berømmelige Arbeider. Men foruden disse udførte han endnu mange andre Bedrifter, dels medens han endnu var i Eurystheus' Tjeneste, dels senere. Saaledes aabnede han et Sund (det nuværende Gibraltarstræde) mellem Spanien og Afrika og opreiste paa hver sin Side af Sundet et Forbjerg, de saakaldte Herakles' Støtter. Herhen hører ogsaa blandt andet følgende smukke Sagn: I Thessalien levede den fromme og gjestevenlige Konge {{sp|Admeto|s}}. Han var Apollons Yndling, og denne havde blandt andet udvirket hos Skjebnens Gudinder, at Admetos ikke behøvede at vandre til Skyggernes Rige i den Time, der var fastsat af Skjebnen, hvis en anden var beredt til at gaa i Døden for ham. Da nu den skjebnesvangre Time kom, fandtes der ingen blandt hans Venner, som vilde dø for ham. Selv de høitbedagede Forældre, som kunde vente Døden hver Time, vægrede sig for at bevare den sterke Søns Liv for hans Hustru og de umyndige Børn. Da besluttede hans elskede Hustru, den unge {{sp|Alkesti|s}}, sig til at give Afkald paa sit friske Ungdomsliv til Fordel for sin Mand og stige ned i Dødens Nat. Neppe havde Alkestis bestemt sig hertil, før Dødens sorte Prest, {{sp|Thanato|s}}, pludselig stod ved hendes Side beredt til at føre hende ned til Dødens Skyggedal. Hun gjorde sig straks færdig til Skilsmissen, badede sit Legeme,<noinclude><references/></noinclude> comu2p0x0ag0ep4065zhombf63rwq0r 104 142635 330301 2026-08-11T18:58:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tog paa sig rene Klæder og gik hen til Husaltrene, som hun kransede med Myrte, og bad med fattet Sind og uden Klage om Held og Velsignelse for sin elskede Mand og de dyrebare Børn. Derpaa døde hun under Admetos' og Børnenes lydelige Graad. Den sørgende Egtefælle traf Anstalter til Begravelsen og paabød Landesorg i et helt Aar. Imidlertid kom Herakles til Husets Port og blev venlig modtagen af den dybt bedrøvede Admetos; men saa megen Møie Admetos end gjorde sig med at skjule sin Smerte, merkede dog Herakles, at der hvilede Sorg over Huset, og vilde begive sig til en anden Gjesteven i Byen. Men Admetos, som aldrig ugjestevenlig havde vist nogen fra sin Dør, svarede saa undvigende paa Herakles' Spørgsmaal, at denne fik det Indtryk, at det var en tjern Slegtning af Huset, der var død, og lod sig derfor overtale til at blive. Admetos lod en Tjener føre ham ind i et Gjestekammer og beverte, medens han selv besørgede sin Hustrus Begravelse. Herakles tog godt til sig, sulten og tørstig, som han var, efter en lang Dagsreise, og da den fyrige Vin havde gjort ham munter, kransede han sit Hoved og hengav sig ved Bægeret til Glædens Stemning. »Hvorfor stirrer du paa mig med saadant et Bedemandsansigt?« sagde han til Tjeneren. »En Tjener maa være kvik og munter mod fremmede og ikke sætte et saa bedrøveligt Ansigt op. Hvad kan nu det gjøre, om en fremmed er død? Se nu her, kom hid og lær Visdom; vær glad og drik med mig og nyd Da gen, saalænge Skjebnen forunder dig den. Det fulde Bæger, Kamerat, glatter Rynkerne paa Panden«. Tjeneren vendte sig bort med Rædsel og sagde: »Du kjender ikke den Sorg, som er rammet os. Latter og Festens Glæde sømmer sig ikke for os nu efter det haarde Slag, som har rammet vor Herre«. »Nu, saa sig mig da, hvem det er, som er død?« Tjeneren maatte endelig ef-<noinclude><references/></noinclude> 868wa9se35vdzxlj6vnw4avs3gyon6r 330323 330301 2026-08-11T19:50:34Z Øystein Tvede 3938 330323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tog paa sig rene Klæder og gik hen til Husaltrene, som hun kransede med Myrte, og bad med fattet Sind og uden Klage om Held og Velsignelse for sin elskede Mand og de dyrebare Børn. Derpaa døde hun under Admetos' og Børnenes lydelige Graad. Den sørgende Egtefælle traf Anstalter til Begravelsen og paabød Landesorg i et helt Aar. Imidlertid kom Herakles til Husets Port og blev venlig modtagen af den dybt bedrøvede Admetos; men saa megen Møie Admetos end gjorde sig med at skjule sin Smerte, merkede dog Herakles, at der hvilede Sorg over Huset, og vilde begive sig til en anden Gjesteven i Byen. Men Admetos, som aldrig ugjestevenlig havde vist nogen fra sin Dør, svarede saa undvigende paa Herakles' Spørgsmaal, at denne fik det Indtryk, at det var en fjern Slegtning af Huset, der var død, og lod sig derfor overtale til at blive. Admetos lod en Tjener føre ham ind i et Gjestekammer og beverte, medens han selv besørgede sin Hustrus Begravelse. Herakles tog godt til sig, sulten og tørstig, som han var, efter en lang Dagsreise, og da den fyrige Vin havde gjort ham munter, kransede han sit Hoved og hengav sig ved Bægeret til Glædens Stemning. »Hvorfor stirrer du paa mig med saadant et Bedemandsansigt?« sagde han til Tjeneren. »En Tjener maa være kvik og munter mod fremmede og ikke sætte et saa bedrøveligt Ansigt op. Hvad kan nu det gjøre, om en fremmed er død? Se nu her, kom hid og lær Visdom; vær glad og drik med mig og nyd Dagen, saalænge Skjebnen forunder dig den. Det fulde Bæger, Kamerat, glatter Rynkerne paa Panden«. Tjeneren vendte sig bort med Rædsel og sagde: »Du kjender ikke den Sorg, som er rammet os. Latter og Festens Glæde sømmer sig ikke for os nu efter det haarde Slag, som har rammet vor Herre«. »Nu, saa sig mig da, hvem det er, som er død?« Tjeneren maatte endelig ef-<noinclude><references/></noinclude> digiamw4lopwwusupyoglzhevm663wn 104 142636 330302 2026-08-11T19:00:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ter mange Udflugter fortælle, hvor haardt hans Herre var rammet af Skjebnen. »Hvad er det, du siger?« udbrød Herakles. »Sin herlige Hustru har han mistet, og dog aabnede han gjestevenlig sin Dør for den fremmede og skjulte sin Smerte for mig. Og her har jeg i Sorgens Hjem smykket mig med Kranse, jublet og smauset. Men sig mig, hvor ligger hun begraven, hvor flnder jeg hende?« Tjeneren sagde ham det og fjernede sig. »Jeg maa redde hende«, sagde Herakles ved sig selv, »og føre hende tilbage til min Gjestevens Hus. Jeg vil gaa og skjule mig ved Graven, og nåar Dødens Offerprest, Thanatos, i sin sorte Klædning kommer til Graven, da springer jeg frem af mit Baghold, griber ham og slipper ham ikke igjen, før han lover mig at give den døde tilbage. Og hvis han ikke kommer, da stiger jeg ned til Hades' Rige og fordrer hende af ham.« Med disse Ord forlod han Huset og begav sig til Graven. Admetos var efter Begravelsen vendt grædende tilbage til sin ensomme Bolig og beklagede sin glædeløse Tilværelse. Da kom Herakles tilbage efter at have udført sin Plan og fører en tilsløret Kvinde ved Haanden. »Du gjorde ikke Ret deri, Admetos«, sagde:, han, » at du skjulte din Ulykke for mig og i din Sorg tog mig op i dit Hjem, og stor Synd har jeg paadraget mig, fordi jeg i Dødens Hus har bekranset mig og ofret Drikoffer til de himmelske. Nu vil jeg bede dig om en Tjeneste. Se her er en Kvinde, som jeg har vundet i Veddekamp. Behold hende i dit Hus, til jeg igjen vender tilbage«. Men Billedet af den opofrende Alkestis stod altfor levende for Admetos' Sjæl, til at han skulde kunne tænke paa en anden Kvinde, og han bad ham derfor faa en anden til at gjøre det. »Hun har«, sagde han, «en sjelden Lighed med min afdøde Hustru. Før hende bort fra mine Øine; ellers vil Taarerne bryde frem, hvergang jeg ser hende« . Men He-<noinclude><references/></noinclude> 12ocynd78dcdcf9mfcavw4h9qbf3g7f 330303 330302 2026-08-11T19:01:05Z Øystein Tvede 3938 330303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ter mange Udflugter fortælle, hvor haardt hans Herre var rammet af Skjebnen. »Hvad er det, du siger?« udbrød Herakles. »Sin herlige Hustru har han mistet, og dog aabnede han gjestevenlig sin Dør for den fremmede og skjulte sin Smerte for mig. Og her har jeg i Sorgens Hjem smykket mig med Kranse, jublet og smauset. Men sig mig, hvor ligger hun begraven, hvor flnder jeg hende?« Tjeneren sagde ham det og fjernede sig. »Jeg maa redde hende«, sagde Herakles ved sig selv, »og føre hende tilbage til min Gjestevens Hus. Jeg vil gaa og skjule mig ved Graven, og nåar Dødens Offerprest, Thanatos, i sin sorte Klædning kommer til Graven, da springer jeg frem af mit Baghold, griber ham og slipper ham ikke igjen, før han lover mig at give den døde tilbage. Og hvis han ikke kommer, da stiger jeg ned til Hades' Rige og fordrer hende af ham.« Med disse Ord forlod han Huset og begav sig til Graven. Admetos var efter Begravelsen vendt grædende tilbage til sin ensomme Bolig og beklagede sin glædeløse Tilværelse. Da kom Herakles tilbage efter at have udført sin Plan og fører en tilsløret Kvinde ved Haanden. »Du gjorde ikke Ret deri, Admetos«, sagde han, »at du skjulte din Ulykke for mig og i din Sorg tog mig op i dit Hjem, og stor Synd har jeg paadraget mig, fordi jeg i Dødens Hus har bekranset mig og ofret Drikoffer til de himmelske. Nu vil jeg bede dig om en Tjeneste. Se her er en Kvinde, som jeg har vundet i Veddekamp. Behold hende i dit Hus, til jeg igjen vender tilbage«. Men Billedet af den opofrende Alkestis stod altfor levende for Admetos' Sjæl, til at han skulde kunne tænke paa en anden Kvinde, og han bad ham derfor faa en anden til at gjøre det. »Hun har«, sagde han, «en sjelden Lighed med min afdøde Hustru. Før hende bort fra mine Øine; ellers vil Taarerne bryde frem, hvergang jeg ser hende« . Men He-<noinclude><references/></noinclude> i9ebjv1k6kr57bdmh3md47dnumcb5rs 330324 330303 2026-08-11T19:52:26Z Øystein Tvede 3938 330324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ter mange Udflugter fortælle, hvor haardt hans Herre var rammet af Skjebnen. »Hvad er det, du siger?« udbrød Herakles. »Sin herlige Hustru har han mistet, og dog aabnede han gjestevenlig sin Dør for den fremmede og skjulte sin Smerte for mig. Og her har jeg i Sorgens Hjem smykket mig med Kranse, jublet og smauset. Men sig mig, hvor ligger hun begraven, hvor flnder jeg hende?« Tjeneren sagde ham det og fjernede sig. »Jeg maa redde hende«, sagde Herakles ved sig selv, »og føre hende tilbage til min Gjestevens Hus. Jeg vil gaa og skjule mig ved Graven, og naar Dødens Offerprest, Thanatos, i sin sorte Klædning kommer til Graven, da springer jeg frem af mit Baghold, griber ham og slipper ham ikke igjen, før han lover mig at give den døde tilbage. Og hvis han ikke kommer, da stiger jeg ned til Hades' Rige og fordrer hende af ham.« Med disse Ord forlod han Huset og begav sig til Graven. Admetos var efter Begravelsen vendt grædende tilbage til sin ensomme Bolig og beklagede sin glædeløse Tilværelse. Da kom Herakles tilbage efter at have udført sin Plan og fører en tilsløret Kvinde ved Haanden. »Du gjorde ikke Ret deri, Admetos«, sagde han, »at du skjulte din Ulykke for mig og i din Sorg tog mig op i dit Hjem, og stor Synd har jeg paadraget mig, fordi jeg i Dødens Hus har bekranset mig og ofret Drikoffer til de himmelske. Nu vil jeg bede dig om en Tjeneste. Se her er en Kvinde, som jeg har vundet i Veddekamp. Behold hende i dit Hus, til jeg igjen vender tilbage«. Men Billedet af den opofrende Alkestis stod altfor levende for Admetos' Sjæl, til at han skulde kunne tænke paa en anden Kvinde, og han bad ham derfor faa en anden til at gjøre det. »Hun har«, sagde han, «en sjelden Lighed med min afdøde Hustru. Før hende bort fra mine Øine; ellers vil Taarerne bryde frem, hvergang jeg ser hende«. Men He-<noinclude><references/></noinclude> 1qh42c3tlpkgk4crlrklpumkjslixxp 104 142637 330304 2026-08-11T19:04:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rakles vedblev at trænge ind paa ham, til han lovede at beholde hende. »Saa modtag hende da«, sagde Herakles. .Men se dog først rigtig paa hende, om hun virkelig har saadan Lighed med din Hustru, og stans dinKlage«. Med disse Ord tråk han Sløret tilbage, og med Skræk og Glæde saa Admetos sin Hustru staa foran sig. *Er det et Skyggebillede fra Hades, eller har en Gud i Naade sendt hende fra de dødes Rige tilbage til Livet ?« udbrød Admetos. »Tag kun mod hende som en levende«, svarede Herakles. »Med egen Haand vristede jeg hende ud af Thanatos' Hænder, fordi du øvede saa ædel Gjestfrihed mod mig«. Med Glæde i Hjertet takkede Admetos Helten for den uventede Lykke, og Herakles drog sin Vei videre til ny Daad. Da Herakles engang i Vanvid havde begaaet et Mord, lod han sig sælge for tre Talenter til Lydiens Dronning {{sp|Omphal|e}}, for hvem han udførte store Heltegjerninger, medens han dog ogsaa til andre Tider skal være bleven nødt til at træde Rokken for hende. Efter tre Aars Trælearbeide vendte han atter tilbage til Grækenland og straffede da mange, som tidligere havde brudt sine Løfter mod ham eller mod andre, saaledes f. Eks. Augeas og Eurytos, hvis Børn han alle dræbte paa ét, den unge {{sp|Iol|e}}, nær. Herakles giftede sig derpaa med {{sp|Deianeir|a}} og kom med hende engang til Floden Euenos i Ætolien, hvor han traf Kentauren<ref>Kentaurerne var mythiske Væsener med menneskelig Overkrop, medens de nedenfor Beltestedet havde en firføddet Hestekrop. </ref> {{sp|Nesso|s}}, som for Betaling pleiede at bære Folk over Elven. Herakles selv vadede over Floden, men lod Deianeira blive baaren over af Nessos, som imidlertid blev greben af lidenskabelig Kjærlighed til hende og vilde bortføre sin skjønne Byrde. Herakles sendte da en af sine Pile, som var dyppede i Giften af den lernæiske Hydra, efter ham, og da Nessos følte sig dødelig saaret, be-<noinclude><references/></noinclude> ruh0a8taogesu6m8uijy91ie713l13z 330305 330304 2026-08-11T19:05:35Z Øystein Tvede 3938 330305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rakles vedblev at trænge ind paa ham, til han lovede at beholde hende. »Saa modtag hende da«, sagde Herakles. »Men se dog først rigtig paa hende, om hun virkelig har saadan Lighed med din Hustru, og stans din Klage«. Med disse Ord trak han Sløret tilbage, og med Skræk og Glæde saa Admetos sin Hustru staa foran sig. »Er det et Skyggebillede fra Hades, eller har en Gud i Naade sendt hende fra de dødes Rige tilbage til Livet?« udbrød Admetos. »Tag kun mod hende som en levende«, svarede Herakles. »Med egen Haand vristede jeg hende ud af Thanatos' Hænder, fordi du øvede saa ædel Gjestfrihed mod mig«. Med Glæde i Hjertet takkede Admetos Helten for den uventede Lykke, og Herakles drog sin Vei videre til ny Daad. Da Herakles engang i Vanvid havde begaaet et Mord, lod han sig sælge for tre Talenter til Lydiens Dronning {{sp|Omphal|e}}, for hvem han udførte store Heltegjerninger, medens han dog ogsaa til andre Tider skal være bleven nødt til at træde Rokken for hende. Efter tre Aars Trælearbeide vendte han atter tilbage til Grækenland og straffede da mange, som tidligere havde brudt sine Løfter mod ham eller mod andre, saaledes f. Eks. Augeas og Eurytos, hvis Børn han alle dræbte paa ét, den unge {{sp|Iol|e}}, nær. Herakles giftede sig derpaa med {{sp|Deianeir|a}} og kom med hende engang til Floden Euenos i Ætolien, hvor han traf Kentauren<ref>Kentaurerne var mythiske Væsener med menneskelig Overkrop, medens de nedenfor Beltestedet havde en firføddet Hestekrop. </ref> {{sp|Nesso|s}}, som for Betaling pleiede at bære Folk over Elven. Herakles selv vadede over Floden, men lod Deianeira blive baaren over af Nessos, som imidlertid blev greben af lidenskabelig Kjærlighed til hende og vilde bortføre sin skjønne Byrde. Herakles sendte da en af sine Pile, som var dyppede i Giften af den lernæiske Hydra, efter ham, og da Nessos følte sig dødelig saaret, be-<noinclude><references/></noinclude> s7cmk1k1vm9nm326car3ve5nfr32hz3 104 142638 330306 2026-08-11T19:08:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sluttede han at hevne sig. Han tråk den giftige Pil ud og aftørrede Blodet med et Klæde, som han gav Deianeira med det Paalæg, at hvis hun nogensinde kom til at frygte for, at hendes Mand vilde forstøde hende, skulde hun kun lade ham bære dette Klæde paa sit Legeme, og han vilde da aldrig forlade hende. Senere fik Deianeira Mistanke om, at hendes Egtefælle elskede lole, den fangne Kongedatter i Herakles' Hus, mere end hende, og hun sendte ham som Gave en prægtig Klædning, hvori det i Kentaurens Blod dyppede Klæde var indsyet. Herakles iførte sig Klædningen; men neppe var dette skeet, før Giften angreb hans Krop, og han led de forfærdeligste Lidelser. Klædet vilde han rive af sig, men Kjødet fulgte med. Paa Bjerget {{sp|Øt|a}}<ref>Øta ligger paa Grænsen mellem Thessalien og Mellemgrækenland. Selv den Dag idag viser Folkesagnet det Sted, hvor Herakles' Baal flammede. </ref> lod han da opføre et stort Baal, som han besteg, og befalede de omkringstaaende at antænde det; men ingen vilde befri ham fra hans Lidelser. Da kom hans Ven {{sp|Philoktete|s}} fra Thessalien tilfeldigvis forbi, og han viste ham denne Kjærlighedstj eneste, og til Gjengjæld gav Herakles ham sine Pile. Dette var Herakles' sidste Prøvelse her i Livet. Heltens dødelige Legeme fortæredes af Luerne; men under voldsomt Tordenbrag hævede sig derpaa fra Baalet en forklaret Skikkelse i en Sky til {{sp|Olympe|n}}<ref>Olympos var et Bjerg i Thessalien, hvor man tænkte sig Gudernes Opholdssted var. Tyrkerne kalder det endnn »det himmelske Hus«. </ref>, hvor Guderne modtog den gjennem Smerter rensede Helt og gav ham til Hustru den unge udødelige Hebe. I den gamle Tid, blandt Grækerne og Romerne, opfattedes Herakles som en Velgjører, der ifølge høiere Magters Bestemmelse drog om i Verden i selvopofrende<noinclude><references/></noinclude> 07qdt8td1rekzq0va2ykujfr8xrzlcy 330307 330306 2026-08-11T19:09:09Z Øystein Tvede 3938 330307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sluttede han at hevne sig. Han trak den giftige Pil ud og aftørrede Blodet med et Klæde, som han gav Deianeira med det Paalæg, at hvis hun nogensinde kom til at frygte for, at hendes Mand vilde forstøde hende, skulde hun kun lade ham bære dette Klæde paa sit Legeme, og han vilde da aldrig forlade hende. Senere fik Deianeira Mistanke om, at hendes Egtefælle elskede lole, den fangne Kongedatter i Herakles' Hus, mere end hende, og hun sendte ham som Gave en prægtig Klædning, hvori det i Kentaurens Blod dyppede Klæde var indsyet. Herakles iførte sig Klædningen; men neppe var dette skeet, før Giften angreb hans Krop, og han led de forfærdeligste Lidelser. Klædet vilde han rive af sig, men Kjødet fulgte med. Paa Bjerget {{sp|Øt|a}}<ref>Øta ligger paa Grænsen mellem Thessalien og Mellemgrækenland. Selv den Dag idag viser Folkesagnet det Sted, hvor Herakles' Baal flammede. </ref> lod han da opføre et stort Baal, som han besteg, og befalede de omkringstaaende at antænde det; men ingen vilde befri ham fra hans Lidelser. Da kom hans Ven {{sp|Philoktete|s}} fra Thessalien tilfeldigvis forbi, og han viste ham denne Kjærlighedstj eneste, og til Gjengjæld gav Herakles ham sine Pile. Dette var Herakles' sidste Prøvelse her i Livet. Heltens dødelige Legeme fortæredes af Luerne; men under voldsomt Tordenbrag hævede sig derpaa fra Baalet en forklaret Skikkelse i en Sky til {{sp|Olympe|n}}<ref>Olympos var et Bjerg i Thessalien, hvor man tænkte sig Gudernes Opholdssted var. Tyrkerne kalder det endnn »det himmelske Hus«.</ref>, hvor Guderne modtog den gjennem Smerter rensede Helt og gav ham til Hustru den unge udødelige Hebe. I den gamle Tid, blandt Grækerne og Romerne, opfattedes Herakles som en Velgjører, der ifølge høiere Magters Bestemmelse drog om i Verden i selvopofrende<noinclude><references/></noinclude> 0q316ulpw844ikxgzqvud8lzuie0vfv 330325 330307 2026-08-11T19:55:54Z Øystein Tvede 3938 330325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sluttede han at hevne sig. Han trak den giftige Pil ud og aftørrede Blodet med et Klæde, som han gav Deianeira med det Paalæg, at hvis hun nogensinde kom til at frygte for, at hendes Mand vilde forstøde hende, skulde hun kun lade ham bære dette Klæde paa sit Legeme, og han vilde da aldrig forlade hende. Senere fik Deianeira Mistanke om, at hendes Egtefælle elskede lole, den fangne Kongedatter i Herakles' Hus, mere end hende, og hun sendte ham som Gave en prægtig Klædning, hvori det i Kentaurens Blod dyppede Klæde var indsyet. Herakles iførte sig Klædningen; men neppe var dette skeet, før Giften angreb hans Krop, og han led de forfærdeligste Lidelser. Klædet vilde han rive af sig, men Kjødet fulgte med. Paa Bjerget {{sp|Øt|a}}<ref>Øta ligger paa Grænsen mellem Thessalien og Mellemgrækenland. Selv den Dag idag viser Folkesagnet det Sted, hvor Herakles' Baal flammede. </ref> lod han da opføre et stort Baal, som han besteg, og befalede de omkringstaaende at antænde det; men ingen vilde befri ham fra hans Lidelser. Da kom hans Ven {{sp|Philoktete|s}} fra Thessalien tilfeldigvis forbi, og han viste ham denne Kjærlighedstjeneste, og til Gjengjæld gav Herakles ham sine Pile. Dette var Herakles' sidste Prøvelse her i Livet. Heltens dødelige Legeme fortæredes af Luerne; men under voldsomt Tordenbrag hævede sig derpaa fra Baalet en forklaret Skikkelse i en Sky til {{sp|Olympe|n}}<ref>Olympos var et Bjerg i Thessalien, hvor man tænkte sig Gudernes Opholdssted var. Tyrkerne kalder det endnu »det himmelske Hus«.</ref>, hvor Guderne modtog den gjennem Smerter rensede Helt og gav ham til Hustru den unge udødelige Hebe. I den gamle Tid, blandt Grækerne og Romerne, opfattedes Herakles som en Velgjører, der ifølge høiere Magters Bestemmelse drog om i Verden i selvopofrende<noinclude><references/></noinclude> 1rywznbtakpuh3fa5nuh8hph2wk7fmt 104 142639 330308 2026-08-11T19:11:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tjeneste for andre. Han er ikke Repræsentanten for den raa Naturkraft, der hengiver sig til Kampe og Eventyr for disses egen Skyld. En saadan Opfatning vilde være en Misforstaaelse af Sagnet om den udødelige Helt. Nei, hele hans Liv var viet den ulykkelige Menneskeslegt, hvis Kaar han vilde gjøre lykkeligere; derfor trodsede han Død og Fare for at kunne befri Menneskeheden for alle de onde Magter, som i Skikkelse af grusomme Mennesker, Rovdyr og andre Uhyrer plagede den. »For sig selv*, siger den romerske Forfatter Seneka, » gjorde han intet; han vandrede gjennem Verden fra Ende til anden, ikke i tøilesløs Begjær, men som dens Frelser; han var de ondes Fiende, de godes Beskytter, en Fredsstifter paa Hav og Land«. Skjønt Herakles var den største Helt, var det dog i Skikkelse af en andens Tjener, at han gik omkring og gjorde vel. Han tog sig af den undertrykte og var den, forladtes Ven; Foruretteren derimod straffede han strengt. Og Herakles er for den helleniske Opfatning — og navnlig da saadan, som denne fremtraadte hos de helleniske Filosofer, — det sedelige Idealbillede, der {{sp|fri|t}} vælger at vandre Dydens knudrede Sti fremfor Lastens magelige Vei, og som dernæst — efter at have tømt For sagelsens bitre Bæger, idet han villig underordner sit eget Jeg under de Krav, det almene Vel stiller, — naar Udødeligheden. Mindet om Oldtidens ædleste og tapreste Helt har gaaet fra Slegt til Slegt, lever fremdeles iblandt os og vil leve, saalænge der gives Mennesker, som elsker Sandhed og Ret og beundrer Dyd og Tapperhed. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dxv66romawavuifm2h850lhp4ro4qr1 330326 330308 2026-08-11T19:58:06Z Øystein Tvede 3938 330326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tjeneste for andre. Han er ikke Repræsentanten for den raa Naturkraft, der hengiver sig til Kampe og Eventyr for disses egen Skyld. En saadan Opfatning vilde være en Misforstaaelse af Sagnet om den udødelige Helt. Nei, hele hans Liv var viet den ulykkelige Menneskeslegt, hvis Kaar han vilde gjøre lykkeligere; derfor trodsede han Død og Fare for at kunne befri Menneskeheden for alle de onde Magter, som i Skikkelse af grusomme Mennesker, Rovdyr og andre Uhyrer plagede den. »For sig selv«, siger den romerske Forfatter Seneka, »gjorde han intet; han vandrede gjennem Verden fra Ende til anden, ikke i tøilesløs Begjær, men som dens Frelser; han var de ondes Fiende, de godes Beskytter, en Fredsstifter paa Hav og Land«. Skjønt Herakles var den største Helt, var det dog i Skikkelse af en andens Tjener, at han gik omkring og gjorde vel. Han tog sig af den undertrykte og var den forladtes Ven; Foruretteren derimod straffede han strengt. Og Herakles er for den helleniske Opfatning — og navnlig da saadan, som denne fremtraadte hos de helleniske Filosofer, — det sedelige Idealbillede, der {{sp|fri|t}} vælger at vandre Dydens knudrede Sti fremfor Lastens magelige Vei, og som dernæst — efter at have tømt Forsagelsens bitre Bæger, idet han villig underordner sit eget Jeg under de Krav, det almene Vel stiller, — naar Udødeligheden. Mindet om Oldtidens ædleste og tapreste Helt har gaaet fra Slegt til Slegt, lever fremdeles iblandt os og vil leve, saalænge der gives Mennesker, som elsker Sandhed og Ret og beundrer Dyd og Tapperhed. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 4e8yen5xi4fy8zfhf8da3e9d4jmxuew 104 142640 330327 2026-08-11T20:59:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|20. Sagnene om Theseus.}}}} {{--}} Næst Herakles var Theseus den navnkundigste Helt i den græske Sagnkreds. Hans Fader var Ægeus, Konge i Attika. Men han blev opdragen hos sin Morfader Pittheus i Trøzen; her havde Ægeus ladet tilbage sit Sverd og sine Sko, som han havde lagt under en stor Klippeblok. Først nåar Sønnen kom til ham med disse Kjendetegn, vilde han erkjende ham som sin. Theseus var kun seksten Aar gammel, da han med Lethed veltede Stenen væk, omgjordede sig med sin Faders Sverd, tog hans Sko paa og begav sig paa Veien til Athen. Paa den Tid var Argolis, den korinthiske Landtunge og Attika eller netop de samme Egne, Theseus maatte gjennemvandre paa sin Færd, meget plagede af Røvere og Stimænd. I en uveisom Bjergegn traf den unge Theseus først {{sp|Periphete|s}}, en ondskabsfuld Krøbling, som laa ved Veien og jamrede sig og bad saa vakkert dem, som kom forbi, om at hjælpe ham paa Benene; thi han havde brukket Benet, sagde han. Alle dem, som vilde hjælpe ham, slog han til Jorden med sin Jernkølle. Og derpaa lo det onde Trold over Menneskenes Enfoldighed. Theseus dræbte Røveren og tog hans Kølle med sig som Seierstegn. Paa Landtungen sperrede {{sp|Sinni|s}} Veien for ham. Sinnis morede sig med at lege Himmelspret med sine Ofre; han tvang nemlig alle Vandringsmænd, som kom forbi 1 hans Opholdssted, til at hjælpe ham med at bøie et Furutræ ned til Jorden; dette slåp han derpaa pludselig iveiret, saa de ulykkelige slyngedes op i Luften af Træet og knustes ved det svære Fald. Undertiden pleiede han ogsaa at bøie to Trær sammen og binde sit Offer fast til dem, hvorpaa han slåp Trærne til hver sin Kant og søndersled paa den Maade de ulykkelige. Theseus handlede<noinclude><references/></noinclude> 13wc6aj5i7u8cn62h1ildazd2qi3us3 330334 330327 2026-08-11T21:18:41Z Øystein Tvede 3938 330334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|20. Sagnene om Theseus.}}}} {{--}} Næst Herakles var Theseus den navnkundigste Helt i den græske Sagnkreds. Hans Fader var Ægeus, Konge i Attika. Men han blev opdragen hos sin Morfader Pittheus i Trøzen; her havde Ægeus ladet tilbage sit Sverd og sine Sko, som han havde lagt under en stor Klippeblok. Først naar Sønnen kom til ham med disse Kjendetegn, vilde han erkjende ham som sin. Theseus var kun seksten Aar gammel, da han med Lethed veltede Stenen væk, omgjordede sig med sin Faders Sverd, tog hans Sko paa og begav sig paa Veien til Athen. Paa den Tid var Argolis, den korinthiske Landtunge og Attika eller netop de samme Egne, Theseus maatte gjennemvandre paa sin Færd, meget plagede af Røvere og Stimænd. I en uveisom Bjergegn traf den unge Theseus først {{sp|Periphete|s}}, en ondskabsfuld Krøbling, som laa ved Veien og jamrede sig og bad saa vakkert dem, som kom forbi, om at hjælpe ham paa Benene; thi han havde brukket Benet, sagde han. Alle dem, som vilde hjælpe ham, slog han til Jorden med sin Jernkølle. Og derpaa lo det onde Trold over Menneskenes Enfoldighed. Theseus dræbte Røveren og tog hans Kølle med sig som Seierstegn. Paa Landtungen sperrede {{sp|Sinni|s}} Veien for ham. Sinnis morede sig med at lege Himmelspret med sine Ofre; han tvang nemlig alle Vandringsmænd, som kom forbi hans Opholdssted, til at hjælpe ham med at bøie et Furutræ ned til Jorden; dette slap han derpaa pludselig iveiret, saa de ulykkelige slyngedes op i Luften af Træet og knustes ved det svære Fald. Undertiden pleiede han ogsaa at bøie to Trær sammen og binde sit Offer fast til dem, hvorpaa han slap Trærne til hver sin Kant og søndersled paa den Maade de ulykkelige. Theseus handlede<noinclude><references/></noinclude> 0wkaxcvdojeyzfmc2kppagrtelg0utw 104 142641 330328 2026-08-11T21:02:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Sinnis, som denne havde handlet mod andre, og lod ham selv prøve den halsbrækkende Luftreise. Paa det smaleste Sted af Veien mellem Korinth og Megara, hvor Stien løber tæt under Fjeldvæggen langs med Havet, pleiede den vilde {{sp|Skeiro|n}} at tvinge de veifarende til at vaske hans Fødder og, medens de var beskjæftigede hermed, sparke dem ud i Havet. Theseus lod nu Ugjerningsmanden lide den Skjebne, som han havde beredt saa mange andre. Tæt ved Eleusis tvang Kjæmpen {{sp|Kerkyo|n}} alle, han mødte, til at kjæmpe med ham og dræbte dem, naar de tabte; men han fandt i den unge Helt sin Overmand og maatte bøde med Livet. Værst af alle dem, der gjorde disse Egne usikre, var dog {{sp|Prokruste|s}}, som holdt til i Skovegnene, hvor man fra Megara gaar langs Kysten nedover til Sletterne ved Eleusis. Han tog de reisende og spændte dem ud paa en Jernseng og afhuggede Benene paa dem, som var længere end Sengen, medens han sled og tøiede i dem, som var kortere, »forat alle kunde faa den sømmelige Længde«, sagde han. Denne hans Yndlingsbeskjæftigelse fik imidlertig en brat Ende, da Theseus lod ham selv smage Behagelighederne ved en saadan Proces. Efter heldig at have bestaaet disse og endnu flere Eventyr naaede Theseus til Athen, hvor Faderen, efter at have gjenkjendt sit Sverd, fuld af Glæde hilsede sin heltemodige Søn velkommen. Her ventede der ham imidlertid nye Kampe, hvorved han atter fik Leilighed til at vise sit Mod og sin Styrke. Den kretensiske Okse, der — som ovenfor fortalt (Side 88) — var bleven tæmmet af Herakles, men igjen sluppen løs af Eurystheus, huserede slemt i Egnen om Marathon. Theseus fangede den levende og ofrede den til Gudinden Pallas Athene. Kong {{sp|Mino|s}} fra Kreta havde med sin mægtige Flaade tvunget Ægeus<noinclude><references/></noinclude> g2y34ogwvxw4ky9nf0k1kjnyrx7xued 104 142642 330329 2026-08-11T21:06:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at underkaste sig og hvert niende Aar betale en Skat bestaaende af syv unge Piger og syy Ynglinger, som skulde tjene til Føde for {{sp|Minotauro|s}}, et Uhyre, halvt Menneske halv Okse. Allerede to Gange var den skjendige Skat afgaaet til den fjerne Ø, og Tiden til den tredje Sending var nu kommen, da Theseus tilbød sig frivillig at træde ind i Slagtofrenes Række; de udvalgtes nemlig ellers ved Lodtrækning. Før Afreisen skulde foregaa, traadte Theseus med en Oljegren<ref>Oljegreneu var de bønfaldendes Kjendetegn.</ref> iHaanden ind i Apollons Tempel, {{sp|Delphinio|n}}, for at anraabe om Gudens Beskyttelse og indskibede sig derpaa med sine Ulykkesfeller. Efter Ankomsten til Kreta vandt han Kongens skjønne Datter Ariadnes Kjærlighed, trængte ved hendes Hjælp ind i {{sp|Labyrinthe|n}}, hvor Uhyret holdt til, dræbte det og fandt igjen ud af Bygningens talrige Værelser og krogede Gange ved Hjælp af et Traadnøste, som Ariadne havde givet ham. Med hende og de attiske Drenge og Piger bestiger han derpaa igjen Skibet, og under Jubel og Glæde forlader de befriede Kretas før saa frygtede Kyst. Paa Hjemreisen gaar Theseus først iland paa Naxos, hvor han troløst forlader den sovende Ariadne, og dernæst paa {{sp|Delo|s}}, hvor de reddede opfører en festlig Kordans omkring Apollons Alter. Det var første Gang, Kordanse blev dansede i Grækenland, og de kunstig sammenslyngede Rækker, som de dansende dannede, skulde være en Efterligning af alle Labyrinthens Krinkelkroge og Krumninger. Den glade Færd til Hjemmet skulde dog ikke ende uden et for Theseus smerteligt Tab. Det Skib, som pleiede at bringe den afskyelige Skat over til Kreta, havde som Sorgens Tegn sorte Seil. Denne Gang havde man dog paa Theseus' Opfordring desuden medtaget hvide Seil,<noinclude><references/></noinclude> 0dmoul727fp7c7x3d1k5lhnoekv0egz 330330 330329 2026-08-11T21:07:10Z Øystein Tvede 3938 330330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at underkaste sig og hvert niende Aar betale en Skat bestaaende af syv unge Piger og syy Ynglinger, som skulde tjene til Føde for {{sp|Minotauro|s}}, et Uhyre, halvt Menneske halv Okse. Allerede to Gange var den skjendige Skat afgaaet til den fjerne Ø, og Tiden til den tredje Sending var nu kommen, da Theseus tilbød sig frivillig at træde ind i Slagtofrenes Række; de udvalgtes nemlig ellers ved Lodtrækning. Før Afreisen skulde foregaa, traadte Theseus med en Oljegren<ref>Oljegrenen var de bønfaldendes Kjendetegn.</ref> iHaanden ind i Apollons Tempel, {{sp|Delphinio|n}}, for at anraabe om Gudens Beskyttelse og indskibede sig derpaa med sine Ulykkesfeller. Efter Ankomsten til Kreta vandt han Kongens skjønne Datter Ariadnes Kjærlighed, trængte ved hendes Hjælp ind i {{sp|Labyrinthe|n}}, hvor Uhyret holdt til, dræbte det og fandt igjen ud af Bygningens talrige Værelser og krogede Gange ved Hjælp af et Traadnøste, som Ariadne havde givet ham. Med hende og de attiske Drenge og Piger bestiger han derpaa igjen Skibet, og under Jubel og Glæde forlader de befriede Kretas før saa frygtede Kyst. Paa Hjemreisen gaar Theseus først iland paa Naxos, hvor han troløst forlader den sovende Ariadne, og dernæst paa {{sp|Delo|s}}, hvor de reddede opfører en festlig Kordans omkring Apollons Alter. Det var første Gang, Kordanse blev dansede i Grækenland, og de kunstig sammenslyngede Rækker, som de dansende dannede, skulde være en Efterligning af alle Labyrinthens Krinkelkroge og Krumninger. Den glade Færd til Hjemmet skulde dog ikke ende uden et for Theseus smerteligt Tab. Det Skib, som pleiede at bringe den afskyelige Skat over til Kreta, havde som Sorgens Tegn sorte Seil. Denne Gang havde man dog paa Theseus' Opfordring desuden medtaget hvide Seil,<noinclude><references/></noinclude> r6xo139i16xdvnky6lmqj8h848lb391 330335 330330 2026-08-11T21:24:44Z Øystein Tvede 3938 330335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at underkaste sig og hvert niende Aar betale en Skat bestaaende af syv unge Piger og syv Ynglinger, som skulde tjene til Føde for {{sp|Minotauro|s}}, et Uhyre, halvt Menneske halv Okse. Allerede to Gange var den skjendige Skat afgaaet til den fjerne Ø, og Tiden til den tredje Sending var nu kommen, da Theseus tilbød sig frivillig at træde ind i Slagtofrenes Række; de udvalgtes nemlig ellers ved Lodtrækning. Før Afreisen skulde foregaa, traadte Theseus med en Oljegren<ref>Oljegrenen var de bønfaldendes Kjendetegn.</ref> i Haanden ind i Apollons Tempel, {{sp|Delphinio|n}}, for at anraabe om Gudens Beskyttelse og indskibede sig derpaa med sine Ulykkesfeller. Efter Ankomsten til Kreta vandt han Kongens skjønne Datter Ariadnes Kjærlighed, trængte ved hendes Hjælp ind i {{sp|Labyrinthe|n}}, hvor Uhyret holdt til, dræbte det og fandt igjen ud af Bygningens talrige Værelser og krogede Gange ved Hjælp af et Traadnøste, som Ariadne havde givet ham. Med hende og de attiske Drenge og Piger bestiger han derpaa igjen Skibet, og under Jubel og Glæde forlader de befriede Kretas før saa frygtede Kyst. Paa Hjemreisen gaar Theseus først iland paa Naxos, hvor han troløst forlader den sovende Ariadne, og dernæst paa {{sp|Delo|s}}, hvor de reddede opfører en festlig Kordans omkring Apollons Alter. Det var første Gang, Kordanse blev dansede i Grækenland, og de kunstig sammenslyngede Rækker, som de dansende dannede, skulde være en Efterligning af alle Labyrinthens Krinkelkroge og Krumninger. Den glade Færd til Hjemmet skulde dog ikke ende uden et for Theseus smerteligt Tab. Det Skib, som pleiede at bringe den afskyelige Skat over til Kreta, havde som Sorgens Tegn sorte Seil. Denne Gang havde man dog paa Theseus' Opfordring desuden medtaget hvide Seil,<noinclude><references/></noinclude> i59t8owvy065o1s78osg6l0go4y45ay 104 142643 330331 2026-08-11T21:10:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi han reiste afsted med sikkert Haab om en lykkelig Tilbagekomst. Det var derfor aftalt, at hvis Skibet ved sin Hjemvenden havde Theseus og hans Kamerater med, skulde det føre hvide Seil. Da derfor den Tid nærmede sig, da man kunde vente Skibet tilbage, havde Ægeus begivet sig til Forbjerget Sunion paa Attikas Sydkyst og speidede derfra i spændt Forventning udover Havet. En Dag fik han endelig Øie paa Skibet i det fjerne; men stor var hans Smerte, da han merkede, at det førte de sorte Seil, og i Fortvivlelse og Sorg over Tabet af sin elskede Søn styrtede han sig i det Hav, som efter ham blev kaldt det {{sp|ægæisk|e}}. I sin Glædesrus havde Theseus og hans Fæller glemt det aftalte Tegn og ikke ombyttet Seilene. Efter at have arvet sin Faders Rige samlede han hele {{sp|Attik|a}} og gav det vise Love. Han indrettede {{sp|Panathenæerfeste|n}} (alle Atheneres Fest) til Pallas Athenes Ære og {{sp|Synøkierfeste|n}} (Foreningsfesten) til Minde om Foreningen af Attikas Landskaber. Det samlede Folk skal han derpaa have inddelt i tre Stænder, Adel, Jorddyrkere og Haandverkere. Det Skib, hvorpaa han var vendt til bage fra Kreta, blev sidenefter hvert Aar udsmykket paa det prægtigste og sendt til Delos med Offer til Apollon, og saalænge det var borte, maatte ingen Forbryder henrettes i Athen. Denne religiøse Skik holdt sig gjennem Aarhundreder, og selve Fartøiet udbedredes bestandig og regnedes altid for det samme. Selv tusinde Aar derefter overførte det de hellige Sendebud til Delos. Theseus kunde dog ikke længe føle sig tilfreds med det fredelige Liv, han maatte føre i Hjemmet; han begav sig igjen snart ud paa Eventyr. I Forening med Herakles bekjæmpede han Amazonerne (Side 89*); endvidere tog han Del i Argonautertoget og i Jagten paa det kalydoniske Vildsvin. Meget ofte omtales Venskabet mellem ham og {{sp|Peirithoo|s}}, som han hjalp i Kampen mod Kentaurerne.<noinclude><references/></noinclude> 54nljye1wsp5z6c2z64ohn4e7yw6cbh 330336 330331 2026-08-11T21:26:34Z Øystein Tvede 3938 330336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi han reiste afsted med sikkert Haab om en lykkelig Tilbagekomst. Det var derfor aftalt, at hvis Skibet ved sin Hjemvenden havde Theseus og hans Kamerater med, skulde det føre hvide Seil. Da derfor den Tid nærmede sig, da man kunde vente Skibet tilbage, havde Ægeus begivet sig til Forbjerget Sunion paa Attikas Sydkyst og speidede derfra i spændt Forventning udover Havet. En Dag fik han endelig Øie paa Skibet i det fjerne; men stor var hans Smerte, da han merkede, at det førte de sorte Seil, og i Fortvivlelse og Sorg over Tabet af sin elskede Søn styrtede han sig i det Hav, som efter ham blev kaldt det {{sp|ægæisk|e}}. I sin Glædesrus havde Theseus og hans Fæller glemt det aftalte Tegn og ikke ombyttet Seilene. Efter at have arvet sin Faders Rige samlede han hele {{sp|Attik|a}} og gav det vise Love. Han indrettede {{sp|Panathenæerfeste|n}} (alle Atheneres Fest) til Pallas Athenes Ære og {{sp|Synøkierfeste|n}} (Foreningsfesten) til Minde om Foreningen af Attikas Landskaber. Det samlede Folk skal han derpaa have inddelt i tre Stænder, Adel, Jorddyrkere og Haandverkere. Det Skib, hvorpaa han var vendt tilbage fra Kreta, blev sidenefter hvert Aar udsmykket paa det prægtigste og sendt til Delos med Offer til Apollon, og saalænge det var borte, maatte ingen Forbryder henrettes i Athen. Denne religiøse Skik holdt sig gjennem Aarhundreder, og selve Fartøiet udbedredes bestandig og regnedes altid for det samme. Selv tusinde Aar derefter overførte det de hellige Sendebud til Delos. Theseus kunde dog ikke længe føle sig tilfreds med det fredelige Liv, han maatte føre i Hjemmet; han begav sig igjen snart ud paa Eventyr. I Forening med Herakles bekjæmpede han Amazonerne (Side 89*); endvidere tog han Del i Argonautertoget og i Jagten paa det kalydoniske Vildsvin. Meget ofte omtales Venskabet mellem ham og {{sp|Peirithoo|s}}, som han hjalp i Kampen mod Kentaurerne.<noinclude><references/></noinclude> q3yvnveyqsbnwxbdtbe81nbk78lnu8s 104 142644 330332 2026-08-11T21:13:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De to Venner steg ogsaa i Fællesskab ned i Underverdenen for at føre Demeters Datter {{sp|Persephon|e}} (Proserpina), som Hades havde røvet og gjort til sin Dronning, tilbage til den trøstesløse Moder. Men det lykkedes dem ikke, og de blev endogsaa selv holdte tilbage der, indtil Herakles hefriede dem, da han hentede Kerberos (Side 91). Efter sin Tilbagekomst til Athen finder Theseus Folket i Oprør mod sig og flygter til Øen Skyros, hvis Konge paa en svigagtig Maade dræber ham ved at styrte ham i Havet. I Aaret 469 f. Kr. førte Kimon hans Støv tilbage fra Skyros til Athen, og Athenerne opbyggede til hans Ære et prægtigt Tempel, {{sp|Theseio|n}}, hvis Ruiner man endnu kan se, og dyrkede ham som en Halvgud. {{---}} {{c|{{stor|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt.}}}} {{--}} Merkelig er den tragiske Skjebne, som hviler over de fleste græske Helte, og som undertiden gjentager sig gjen nem flere Slegtled. Følgerne af en Brøde, begaaet af Slegtens Stifter, hviler truende over hans Efterkommere; det er, som om Nemesis<ref>Nemesis er Ligevegtens Gudinde, Verdensordenens strenge Vogterske. Hemmelighedsfuldt griber dette dunkle Dobbeltvæsen ind i Menneskelivet snart straffende den brodefulde, naar han tror sig tryggest, snart mildt beskyttende Ulykkens skyldløse Se</ref> aldrig lod sig forsone, aldrig kunde glemme den begaaede Brøde. Men vi har i disse Træk kun at se et Udtryk for, hvor levende Tanken om en Verdensorden, der var grundet paa übøielig Retferd,<noinclude><references/></noinclude> 4wmy2ouyy4w2555e3kkniap21yhovcn 330333 330332 2026-08-11T21:15:10Z Øystein Tvede 3938 330333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De to Venner steg ogsaa i Fællesskab ned i Underverdenen for at føre Demeters Datter {{sp|Persephon|e}} (Proserpina), som Hades havde røvet og gjort til sin Dronning, tilbage til den trøstesløse Moder. Men det lykkedes dem ikke, og de blev endogsaa selv holdte tilbage der, indtil Herakles hefriede dem, da han hentede Kerberos (Side 91). Efter sin Tilbagekomst til Athen finder Theseus Folket i Oprør mod sig og flygter til Øen Skyros, hvis Konge paa en svigagtig Maade dræber ham ved at styrte ham i Havet. I Aaret 469 f. Kr. førte Kimon hans Støv tilbage fra Skyros til Athen, og Athenerne opbyggede til hans Ære et prægtigt Tempel, {{sp|Theseio|n}}, hvis Ruiner man endnu kan se, og dyrkede ham som en Halvgud. {{---}} {{c|{{stor|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt.}}}} {{--}} Merkelig er den tragiske Skjebne, som hviler over de fleste græske Helte, og som undertiden gjentager sig gjen nem flere Slegtled. Følgerne af en Brøde, begaaet af Slegtens Stifter, hviler truende over hans Efterkommere; det er, som om Nemesis<ref>Nemesis er Ligevegtens Gudinde, Verdensordenens strenge Vogterske. Hemmelighedsfuldt griber dette dunkle Dobbeltvæsen ind i Menneskelivet snart straffende den brodefulde, naar han tror sig tryggest, snart mildt beskyttende Ulykkens skyldløse Se</ref> aldrig lod sig forsone, aldrig kunde glemme den begaaede Brøde. Men vi har i disse Træk kun at se et Udtryk for, hvor levende Tanken om en Verdensorden, der var grundet paa ubøielig Retferd,<noinclude><references/></noinclude> evkyixerqda7qvv1w04u9hkhqwuvq63 330340 330333 2026-08-11T21:45:03Z Øystein Tvede 3938 330340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De to Venner steg ogsaa i Fællesskab ned i Underverdenen for at føre Demeters Datter {{sp|Persephon|e}} (Proserpina), som Hades havde røvet og gjort til sin Dronning, tilbage til den trøstesløse Moder. Men det lykkedes dem ikke, og de blev endogsaa selv holdte tilbage der, indtil Herakles hefriede dem, da han hentede Kerberos (Side 91). Efter sin Tilbagekomst til Athen finder Theseus Folket i Oprør mod sig og flygter til Øen Skyros, hvis Konge paa en svigagtig Maade dræber ham ved at styrte ham i Havet. I Aaret 469 f. Kr. førte Kimon hans Støv tilbage fra Skyros til Athen, og Athenerne opbyggede til hans Ære et prægtigt Tempel, {{sp|Theseio|n}}, hvis Ruiner man endnu kan se, og dyrkede ham som en Halvgud. {{---}} {{c|{{stor|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt.}}}} {{--}} Merkelig er den tragiske Skjebne, som hviler over de fleste græske Helte, og som undertiden gjentager sig gjennem flere Slegtled. Følgerne af en Brøde, begaaet af Slegtens Stifter, hviler truende over hans Efterkommere; det er, som om Nemesis<ref>Nemesis er Ligevegtens Gudinde, Verdensordenens strenge Vogterske. Hemmelighedsfuldt griber dette dunkle Dobbeltvæsen ind i Menneskelivet snart straffende den brodefulde, naar han tror sig tryggest, snart mildt beskyttende Ulykkens skyldløse Se</ref> aldrig lod sig forsone, aldrig kunde glemme den begaaede Brøde. Men vi har i disse Træk kun at se et Udtryk for, hvor levende Tanken om en Verdensorden, der var grundet paa ubøielig Retferd,<noinclude><references/></noinclude> cr6jdhaqm40qcisfinasxwhzecd5hol 104 142645 330337 2026-08-11T21:35:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stod for Grækeren, efter hvis Opfatning en Krænkelse af denne Verdensorden ei kunde afsones ved Forbryderens Straf alene, men vedkommer hans hele Slegt, der som saadan er medansvarlig med ham. {{sp|Kadmo|s}} var efter Sagnet Søn af Agenor, Konge i Tyros og Sidon. Da hans Søster Europa af Zeus var bleven bortført til Kreta, blev han tilligemed sine Brødre af Faderen sendt ud for at lede efter hende, med den Befaling, at han ikke maatte vende tilbage uden at have hende med. Men al Leden var forgjeves. Efter lang Omflakken gik han til Delphi for at spørge Oraklet. »Hold op med at søge efter din Søster«, svarede Apollon, »men følg den første Ko, du møder, og anlæg en By paa det Sted, hvor den lægger sig«. 1 Phokis mødte han den før ste Ko paa sin Vei; han fulgte den til Bøotien, hvor han paa det Sted, Koen valgte til Hvileplads, senere byggede Byen {{sp|Thebe|n}}. Da han havde til Hensigt at ofre Koen til Athene, sendte han nogle af sine Folk til en nærliggende Kilde efter Vand, en uundværlig Ting ved enhver Offerhandling. Men Kilden bevogtedes af en Drage, som dræbte de udsendte Reisefeller. Forbitret derover fældede Kadmos Dragen og udsaaede paa Athenes Raad dens Tænder. Af denne Sæd opvoksede der jernklædte Mænd, de saakaldte {{sp|Sparte|r}}, d. e. de saaede. Blandt disse opstod der straks en rasende Strid indbyrdes; de nedhuggede hverandre, og kun fem blev tilovers. Disse blev Stamfedre for de fem fornemste thebanske Familier. Dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares, hvem den før nævnte Kilde var helliget. Da denne Træletjeneste var overstaaet, blev han ved Athenes Hjælp Konge i Theben, og Zeus formælede ham med {{sp|Harmoni|a}}, der var Datter af Ares og Kjærlighedens Gudinde {{sp|Aphrodit|e}} (Venus). Ved deres Bryllup<noinclude><references/></noinclude> go0pdnrp8dozsiq5pcff24d7nusuu75 330341 330337 2026-08-11T21:47:54Z Øystein Tvede 3938 330341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stod for Grækeren, efter hvis Opfatning en Krænkelse af denne Verdensorden ei kunde afsones ved Forbryderens Straf alene, men vedkommer hans hele Slegt, der som saadan er medansvarlig med ham. {{sp|Kadmo|s}} var efter Sagnet Søn af Agenor, Konge i Tyros og Sidon. Da hans Søster Europa af Zeus var bleven bortført til Kreta, blev han tilligemed sine Brødre af Faderen sendt ud for at lede efter hende, med den Befaling, at han ikke maatte vende tilbage uden at have hende med. Men al Leden var forgjeves. Efter lang Omflakken gik han til Delphi for at spørge Oraklet. »Hold op med at søge efter din Søster«, svarede Apollon, »men følg den første Ko, du møder, og anlæg en By paa det Sted, hvor den lægger sig«. I Phokis mødte han den første Ko paa sin Vei; han fulgte den til Bøotien, hvor han paa det Sted, Koen valgte til Hvileplads, senere byggede Byen {{sp|Thebe|n}}. Da han havde til Hensigt at ofre Koen til Athene, sendte han nogle af sine Folk til en nærliggende Kilde efter Vand, en uundværlig Ting ved enhver Offerhandling. Men Kilden bevogtedes af en Drage, som dræbte de udsendte Reisefeller. Forbitret derover fældede Kadmos Dragen og udsaaede paa Athenes Raad dens Tænder. Af denne Sæd opvoksede der jernklædte Mænd, de saakaldte {{sp|Sparte|r}}, d. e. de saaede. Blandt disse opstod der straks en rasende Strid indbyrdes; de nedhuggede hverandre, og kun fem blev tilovers. Disse blev Stamfedre for de fem fornemste thebanske Familier. Dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares, hvem den før nævnte Kilde var helliget. Da denne Træletjeneste var overstaaet, blev han ved Athenes Hjælp Konge i Theben, og Zeus formælede ham med {{sp|Harmoni|a}}, der var Datter af Ares og Kjærlighedens Gudinde {{sp|Aphrodit|e}} (Venus). Ved deres Bryllup<noinclude><references/></noinclude> rew34lmuz6zjalic2y2bxtp2o30qs57 104 142646 330338 2026-08-11T21:38:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmødte alle Guderne, og Harmonia fik af sin Moder i Brudegave et Halsbaand, der var forfærdiget af Ildens og Smedekunstens Gud, den lavhalte {{sp|Hephæsto|s}} (Vulcanus), og som senere, bragte saa mange Ulykker over Harmonia og alle dem, i hvis Besiddelse det kom. Det blev tilsidst nedlagt som Offergave i Templet i Delphi. Efter et langt og ulykkeligt Liv reiste Kadmos og Harmonia til Illyrien, hvor de efter Sagnet blev forvandlede til Slanger og af Zeus førte til {{sp|Elysio|n}}, som efter Grækernes Opfatning var et Opholdssted for dem, som ved Gudernes Gunst ikke rammedes af Dødens Lod. Efter disse Sagn har altsaa Kadmos været en Phøniker og {{sp|Thebe|n}} en phønikisk Koloni; de ældste græske Digtere ved dog intet herom, og det er ogsaa først Herodot, der har gjort ham til en Tyrier. Kadmos, d. e. Ord neren, var oprindelig en thebansk Guddom; først i senere Tider, da man havde Bevidstheden om en urgammel Forbindelse mellem Grækenland og Orienten, og man bestræbte sig for at føre græske religiøse Skikke og græsk Kultur tilbage til orientalsk Oprindelse, opstod Sagnet om en fra Tyros indvandret Kadmos. Nåar saaledes Grækerne til lægger ham Æren for at have lært dem Bogstavskriften og Kunsten at smelte og bearbeide Metaller, er dette kun et Udtryk for Tilbøieligheden til at henføre disse Ting, hvis orientalske Oprindelse er sikker, til en bestemt fra Østen indvandret Person. Kadmos' Etterkommere er blevne berømte ved sine Ulykker. Hans Datter {{sp|Semel|e}} fordristede sig til at ville se Zeus i Glansen af hans Majestæt, men fortæredes af den himmelske Ild, der omgav Guden. Zeus frelste dog den Søn, som hun endnu bar under sit Hjerte, og som var Frugten af deres Kjærlighed. Denne Søn var {{sp|Dionyso|s}}, der blev Vinens Gud og drog omkring i forskjellige Lande og lærte Folk Vinavlen; paa dette sit eventyrlige<noinclude><references/></noinclude> 0pvdu1ythuzycuvd0n51agc1haulfgv 330342 330338 2026-08-11T21:50:03Z Øystein Tvede 3938 330342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmødte alle Guderne, og Harmonia fik af sin Moder i Brudegave et Halsbaand, der var forfærdiget af Ildens og Smedekunstens Gud, den lavhalte {{sp|Hephæsto|s}} (Vulcanus), og som senere, bragte saa mange Ulykker over Harmonia og alle dem, i hvis Besiddelse det kom. Det blev tilsidst nedlagt som Offergave i Templet i Delphi. Efter et langt og ulykkeligt Liv reiste Kadmos og Harmonia til Illyrien, hvor de efter Sagnet blev forvandlede til Slanger og af Zeus førte til {{sp|Elysio|n}}, som efter Grækernes Opfatning var et Opholdssted for dem, som ved Gudernes Gunst ikke rammedes af Dødens Lod. Efter disse Sagn har altsaa Kadmos været en Phøniker og {{sp|Thebe|n}} en phønikisk Koloni; de ældste græske Digtere ved dog intet herom, og det er ogsaa først Herodot, der har gjort ham til en Tyrier. Kadmos, d. e. Ordneren, var oprindelig en thebansk Guddom; først i senere Tider, da man havde Bevidstheden om en urgammel Forbindelse mellem Grækenland og Orienten, og man bestræbte sig for at føre græske religiøse Skikke og græsk Kultur tilbage til orientalsk Oprindelse, opstod Sagnet om en fra Tyros indvandret Kadmos. Naar saaledes Grækerne tillægger ham Æren for at have lært dem Bogstavskriften og Kunsten at smelte og bearbeide Metaller, er dette kun et Udtryk for Tilbøieligheden til at henføre disse Ting, hvis orientalske Oprindelse er sikker, til en bestemt fra Østen indvandret Person. Kadmos' Etterkommere er blevne berømte ved sine Ulykker. Hans Datter {{sp|Semel|e}} fordristede sig til at ville se Zeus i Glansen af hans Majestæt, men fortæredes af den himmelske Ild, der omgav Guden. Zeus frelste dog den Søn, som hun endnu bar under sit Hjerte, og som var Frugten af deres Kjærlighed. Denne Søn var {{sp|Dionyso|s}}, der blev Vinens Gud og drog omkring i forskjellige Lande og lærte Folk Vinavlen; paa dette sit eventyrlige<noinclude><references/></noinclude> 8jkrus2kgo8lwq4o2cvpmuqul9vr8y5 104 142647 330339 2026-08-11T21:43:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Triumftog kjørte han i en Vogn forspændt med Tigre og Løver og ledsagedes af et stort Følge; til dette hørte blandt andre {{sp|Seilene|r}}, {{sp|Satyre|r}}, {{sp|Bakchante|r}} og {{sp|Mænade|r}}. En anden af Kadmos' Døtre var {{sp|In|o}}, der blev gift med Athamas; begge blev afsindige, i hvilken Tilstand Faderen dræbte den ældste Søn, og Moderen med den yngste sprang i Havet. Kadmos' tredje Datter {{sp|Agau|e}} blev gift med Echion, som var en af de fem Sparter. Agaues Søn {{sp|Pentheu|s}} besteg Thronen i Theben efter sin Morfader. Da Dionysos kom til Theben, haanede Pentheus ham og forbød Kvinderne at dyrke den nye Guddom. Til Straf herfor blev han paa Bjerget Kithæron dræbt af sin egen Moder, der i bakchantisk Raseri tog ham for et vildt Dyr, og derpaa sønderrevet af hende og de andre Bakchantinder blandt hvilke hendes Søstre Ino og Autonoë var. Kadmos' yngste Datter var {{sp|Autono|ë}}. Hendes Søn var {{sp|Aktæo|n}}, der pralede af at kunne maale sig med Jagtens Gudinde Artemis. Til Straf herfor omskabte den fortørnede Gudinde ham til en Hjort, medens han jagede paa Bjerget Kithæron, og han blev sønderslidt af sine egne Hunde. Ingen af Kadmos' Efterkommere fristede dog en saa tung Skjebne som Ødipus, om hvem der skal blive fortalt i det følgende. {{---}} {{c|{{stor|22. Sagnet om Ødipus.}}}} {{--}} Kadmos' Sønnesøns Søn hed {{sp|Laïo|s}} og var Konge i Theben. Apollons Orakel havde forudsagt ham, at han<noinclude><references/></noinclude> 5fwby6afkqzbeo3alfjqesytkzu8uto 104 142648 330343 2026-08-11T22:10:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skulde blive dræbt af sin egen Søn. For at forebygge dette befalede han, da hans Dronning {{sp|Iokast|e}} fødte ham en Søn, en Træl at udsætte det nyfødte Barn med sammenbundne og gjennemstukne Fødder paa Bjerget Kithæron. Men istedenfor at adlyde overgav Trælen Barnet til en korinthisk Hyrde, som bragte det til Korinth; Kongen i denne By, {{sp|Polybo|s}}, hvis Egteskab var barnløst, opdrog det som sit eget og gav det Navnet {{sp|Ødipu|s}} (Klumpfod). Da Barnet er vokset op til Yngling, kaster i et Gilde en Korinthier ham i Næsen, at han er et underskudt Barn. Derfor gaar han til Delphi for at spørge om sin Herkomst. Oraklet gav ham det Raad at holde sig fjernt fra sit Hjem, da han ellers vilde blive sin Faders Morder, egte sin Moder og blive Stamfader for en Slegt, der skulde blive afskyet af alle Mennesker. Da han ikke vidste andet, end at han var Polybos' Søn, vovede han ikke at vende tilbage til Korinth, men drog til Theben. I et trangt Pas paa Bøotiens Bjerge mødte han en Olding tilvogns, der i en bydende Tone befaler ham at vige tilside. En Trætte opstaar, hvorunder Ødipus dræber ikke blot Oldingen, men hele hans Følge undtagen én, som undkommer. Ødipus har ikke kunnet undgaa sin Skjebne; den gamle var nemlig hans ukjendte Fader, Laïos, som var paa Reisen til det delphiske Orakel for at søge Hjælp hos Apollon, da Theben var bleven hjemsøgt af en skrækkelig Ulykke. Paa en Klippe nær Stadens Port holdt der nemlig til en {{sp|Sphin|x}}, et Fabeldyr med Hoved og Bryst som en ung Pige, Krop som en Løve og Vinger og Klør som en Ørn. Alle dem, som gik forbi, gav den dunkle Gaader at løse, og de, som ei formaaede dette, mistede Livet. Da Ødipus kom til Theben, var Kongens Drab allerede bleven bekjendt, og {{sp|Kreo|n}}, der førte Regjeringen,<noinclude><references/></noinclude> gdvyyd1bdvyvxcp09tsv3hvh1nno9vl 104 142649 330344 2026-08-11T22:12:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lovede sin Søster lokaste, Laios' Enke, til den, der kunde befri Staden fra den forferdelige Plageaand. Ødipus trodser Faren. »Hvem er det talende Væsen«, siger Sphinxen, »der om Morgenen gaar paa fire Ben, midt paa Dagen paa to og om Aftenen paa tre?« »Mennesket«, svarer Ødipus, »der i Begyndelsen af sit Liv kry ber om paa Hænder og Fødder, siden gaar opret paa begge Ben og i sit Livs Aften støtter sig til en Stav«. Det beseirede Uhyre styrter sig ned fra Klippen og dør. Af Taknemmelighed for denne Velgjerning tager Thebanerne Ødipus til Konge; han egter lokaste og faar med hende to Sønner og to Døtre. Han er saaledes bleven sin Faders Morder, sin Moders Egtefælle og sine Børns Broder. Ødipus havde været en Bold for den blinde Skjebnes Luner og blev ogsaa dens Offer. Oraklets Udsagn var gaaet i Opfyldelse. Aar gik hen, da Ødipus' langvarige Lykke endelig bliver forstyrret ved Misvekst og en frygtelig Pest. Apollons Orakel bliver adspurgt om Aarsagen til disse Ulykker, og det erklærer, at Byen kun kan reddes derved, at Laïos' Morder vises ud af Landet eller dræbes. Af Omhu for Byens Vel søger Ødipus at opdage Forbryderen, og Udbyttet af denne Undersøgelse er, at han Skridt for Skridt lærer sin egen grufulde Skjebne at kjende. lokaste kvæler sig af Fortvivlelse, Ødipus blinder sig selv, hvorpaa han fulgt af Thebanernes Forbandelser forlader det besudlede Palads, ledsaget af sin trofaste Datter {{sp|Antigon|e}}, der er Slegtskjærlighedens skjønneste Repræsentant i de gamle Sagn. Han vanker om i fremmede Lande, en Gjenstand for alles Gru og bortstødt overalt, hvor man faar hans berygtede Navn at vide. Det er {{sp|Erinyern|e}} (Furierne), den guddommelige Hevns ubønhørlige Gudinder, som overalt forfølger ham<noinclude><references/></noinclude> fexlo6o2d6x9fajmtak0e5m790g6ho2 330346 330344 2026-08-11T22:21:38Z Øystein Tvede 3938 330346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lovede sin Søster lokaste, Laios' Enke, til den, der kunde befri Staden fra den forferdelige Plageaand. Ødipus trodser Faren. »Hvem er det talende Væsen«, siger Sphinxen, »der om Morgenen gaar paa fire Ben, midt paa Dagen paa to og om Aftenen paa tre?« »Mennesket«, svarer Ødipus, »der i Begyndelsen af sit Liv kryber om paa Hænder og Fødder, siden gaar opret paa begge Ben og i sit Livs Aften støtter sig til en Stav«. Det beseirede Uhyre styrter sig ned fra Klippen og dør. Af Taknemmelighed for denne Velgjerning tager Thebanerne Ødipus til Konge; han egter Iokaste og faar med hende to Sønner og to Døtre. Han er saaledes bleven sin Faders Morder, sin Moders Egtefælle og sine Børns Broder. Ødipus havde været en Bold for den blinde Skjebnes Luner og blev ogsaa dens Offer. Oraklets Udsagn var gaaet i Opfyldelse. Aar gik hen, da Ødipus' langvarige Lykke endelig bliver forstyrret ved Misvekst og en frygtelig Pest. Apollons Orakel bliver adspurgt om Aarsagen til disse Ulykker, og det erklærer, at Byen kun kan reddes derved, at Laïos' Morder vises ud af Landet eller dræbes. Af Omhu for Byens Vel søger Ødipus at opdage Forbryderen, og Udbyttet af denne Undersøgelse er, at han Skridt for Skridt lærer sin egen grufulde Skjebne at kjende. Iokaste kvæler sig af Fortvivlelse, Ødipus blinder sig selv, hvorpaa han fulgt af Thebanernes Forbandelser forlader det besudlede Palads, ledsaget af sin trofaste Datter {{sp|Antigon|e}}, der er Slegtskjærlighedens skjønneste Repræsentant i de gamle Sagn. Han vanker om i fremmede Lande, en Gjenstand for alles Gru og bortstødt overalt, hvor man faar hans berygtede Navn at vide. Det er {{sp|Erinyern|e}} (Furierne), den guddommelige Hevns ubønhørlige Gudinder, som overalt forfølger ham<noinclude><references/></noinclude> 5dzbf9o2adpey9otp1qzh15nt3mb7zk 104 142650 330345 2026-08-11T22:17:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sin Straf. De lader sig dog tilsidst forsone ved Oldingens Lidelser. Oraklet havde forkyndt ham, at han først hos dem skulde finde Ro. I {{sp|Kolono|s}} i Attika havde de en Helligdom; til denne søger Ødipus hen som bønfaldende, ført af Antigones trofaste Haand, og her finder han endelig paa en hemmelighedsfuld Maade Døden og den Hvile, hvorefter han saa såart havde fengtes. {{---}} {{c|{{stor|23. De syv mod Theben.}}}} {{--}} Den Forbandelse, som hvilede over Kadmos' Slegt, gik fra Ødipus over paa hans Efterkommere. Hans Sønner af det brødefulde Egteskab, {{sp|Eteokle|s}} og {{sp|Polyneike|s}}, der ei havde havt et Trøstens Ord for sin ulykkelige Fader, og hvem han derfor havde forbandet, kivedes om Arven, og den sidste maatte forlade Landet. De skal efter Sagnet være blevne enige om at regjere hver sit Aar; men Eteokles fandt saadant Behag i Magten, at han, da det første Aar var omme, ikke vilde afstaa den igjen. Den bedragne Polyneikes flygtede ud af Landet og kom i en mørk Uveirsnat til Kong Adrastos' Bolig i Argos. Her traf han en anden landflygtig, {{sp|Tydeu|s}} fra Kalydon i Ætolien. De to kom i en voldsom Kamp om Natteleiet i Forhallen. Adrastos kaldes til ved Larmen og ser med Forundring de fremmede Mænd, Polyneikes klædt i en Løvehud, Tydeus i et Vildsvineskind. Han havde tidligere af Oraklet faaet det Paalægat gifte sine Døtre med en Løve og et Vildsvin. Han optager derfor de for-<noinclude><references/></noinclude> 65nl0sreu7cznlqqtulxblwgjc3eqit 330347 330345 2026-08-11T22:22:52Z Øystein Tvede 3938 330347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sin Straf. De lader sig dog tilsidst forsone ved Oldingens Lidelser. Oraklet havde forkyndt ham, at han først hos dem skulde finde Ro. I {{sp|Kolono|s}} i Attika havde de en Helligdom; til denne søger Ødipus hen som bønfaldende, ført af Antigones trofaste Haand, og her finder han endelig paa en hemmelighedsfuld Maade Døden og den Hvile, hvorefter han saa saart havde længtes. {{---}} {{c|{{stor|23. De syv mod Theben.}}}} {{--}} Den Forbandelse, som hvilede over Kadmos' Slegt, gik fra Ødipus over paa hans Efterkommere. Hans Sønner af det brødefulde Egteskab, {{sp|Eteokle|s}} og {{sp|Polyneike|s}}, der ei havde havt et Trøstens Ord for sin ulykkelige Fader, og hvem han derfor havde forbandet, kivedes om Arven, og den sidste maatte forlade Landet. De skal efter Sagnet være blevne enige om at regjere hver sit Aar; men Eteokles fandt saadant Behag i Magten, at han, da det første Aar var omme, ikke vilde afstaa den igjen. Den bedragne Polyneikes flygtede ud af Landet og kom i en mørk Uveirsnat til Kong Adrastos' Bolig i Argos. Her traf han en anden landflygtig, {{sp|Tydeu|s}} fra Kalydon i Ætolien. De to kom i en voldsom Kamp om Natteleiet i Forhallen. Adrastos kaldes til ved Larmen og ser med Forundring de fremmede Mænd, Polyneikes klædt i en Løvehud, Tydeus i et Vildsvineskind. Han havde tidligere af Oraklet faaet det Paalægat gifte sine Døtre med en Løve og et Vildsvin. Han optager derfor de for-<noinclude><references/></noinclude> t5g1vs6e5wyjg2w20ure88ry1bfllw0 330355 330347 2026-08-11T22:57:23Z Øystein Tvede 3938 330355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sin Straf. De lader sig dog tilsidst forsone ved Oldingens Lidelser. Oraklet havde forkyndt ham, at han først hos dem skulde finde Ro. I {{sp|Kolono|s}} i Attika havde de en Helligdom; til denne søger Ødipus hen som bønfaldende, ført af Antigones trofaste Haand, og her finder han endelig paa en hemmelighedsfuld Maade Døden og den Hvile, hvorefter han saa saart havde længtes. {{---}} {{c|{{stor|23. De syv mod Theben.}}}} {{--}} Den Forbandelse, som hvilede over Kadmos' Slegt, gik fra Ødipus over paa hans Efterkommere. Hans Sønner af det brødefulde Egteskab, {{sp|Eteokle|s}} og {{sp|Polyneike|s}}, der ei havde havt et Trøstens Ord for sin ulykkelige Fader, og hvem han derfor havde forbandet, kivedes om Arven, og den sidste maatte forlade Landet. De skal efter Sagnet være blevne enige om at regjere hver sit Aar; men Eteokles fandt saadant Behag i Magten, at han, da det første Aar var omme, ikke vilde afstaa den igjen. Den bedragne Polyneikes flygtede ud af Landet og kom i en mørk Uveirsnat til Kong Adrastos' Bolig i Argos. Her traf han en anden landflygtig, {{sp|Tydeu|s}} fra Kalydon i Ætolien. De to kom i en voldsom Kamp om Natteleiet i Forhallen. Adrastos kaldes til ved Larmen og ser med Forundring de fremmede Mænd, Polyneikes klædt i en Løvehud, Tydeus i et Vildsvineskind. Han havde tidligere af Oraklet faaet det Paalæg at gifte sine Døtre med en Løve og et Vildsvin. Han optager derfor de for-<noinclude><references/></noinclude> 9kqldg6bemjfrpfyn3hpuz2duz4ims4 104 142651 330348 2026-08-11T22:32:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drevne i sit Hus, giver dem Marker og Enge og lader dem faa sine Døtre tilegte. Polyneikes trængte paa Adrastos, at han igjen skulde indsætte ham i hans Herredømme i Theben; men Adrastos' vise Svoger {{sp|Amphiarao|s}} holdt ham tilbage; To get var mod Gudernes Vilje. Da skjænkede Polyneikes sin Stammoder Harmonias ulykkessvangre Halsbaand (Side 104) til Amphiaraos' Hustru, der lod sig bestikke og fik sin modstræbende Husbonde bevæget til at gaa med paa Krigen mod Theben. Polyneikes, Adrastos, Amphiaraos og Tydeus tilligemed tre andre straalende Helte drog ud til Kamp, skjønt »{{sp|Kronio|n}}<ref>Kronion eller Kroniden kaldes Zeus som Søn af Kronos (Side 69).</ref> stod imod og sendte ugunstige Varsler« ; men »de førte Hæren den Vei, som Fuglene<ref>Man pleiede at tage Varsler af visse Fugles Flugt eller deres Skrig.</ref> ikke havde betegnet dem«. Først kom de til den argiviske By Nemea, hvor Kong Lykurgos herskede; medens Heltene her søgte efter Vand, traf de en Pige med Kongens lille Søn paa Armen; hun lagde Barnet i Græsset og gik for at vise dem, hvor de kunde finde en Kilde. Da hun vender tilbage, er Barnet dræbt af en Slange. Heltene begrov Barnet og foranstaltede til dets Ære Kamplege, som blev Forbilledet forde senere nemeiskeLege<ref>Kampdommerne i de nemeiske Lege bar derfor sorte Dragter til Minde om Archemoros.</ref>. Spaamanden Amphiaraos gav Gutten Navnet {{sp|Archemoro|s}} (Ulykkens Forgjænger) og forudsagde sine Kampfeller, at det skulde gaa dem som Gutten. Da de var komne i Nærheden af Theben, sendte de Tydeus ind i Byen for i Polyneikes' Navn at forlange Magten af Eteokles; denne vægrede sig herfor, hvorefter Tydeus opfordrede Thebanerne enkeltvis til Veddekamp med sig og slog dem alle. Da han vendte<noinclude><references/></noinclude> ri9shvs1vpopuxiiy5e0kf9c7kgbzwf 330349 330348 2026-08-11T22:33:23Z Øystein Tvede 3938 330349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drevne i sit Hus, giver dem Marker og Enge og lader dem faa sine Døtre tilegte. Polyneikes trængte paa Adrastos, at han igjen skulde indsætte ham i hans Herredømme i Theben; men Adrastos' vise Svoger {{sp|Amphiarao|s}} holdt ham tilbage; To get var mod Gudernes Vilje. Da skjænkede Polyneikes sin Stammoder Harmonias ulykkessvangre Halsbaand (Side 104) til Amphiaraos' Hustru, der lod sig bestikke og fik sin modstræbende Husbonde bevæget til at gaa med paa Krigen mod Theben. Polyneikes, Adrastos, Amphiaraos og Tydeus tilligemed tre andre straalende Helte drog ud til Kamp, skjønt »{{sp|Kronio|n}}<ref>Kronion eller Kroniden kaldes Zeus som Søn af Kronos (Side 69).</ref> stod imod og sendte ugunstige Varsler«; men »de førte Hæren den Vei, som Fuglene<ref>Man pleiede at tage Varsler af visse Fugles Flugt eller deres Skrig.</ref> ikke havde betegnet dem«. Først kom de til den argiviske By Nemea, hvor Kong Lykurgos herskede; medens Heltene her søgte efter Vand, traf de en Pige med Kongens lille Søn paa Armen; hun lagde Barnet i Græsset og gik for at vise dem, hvor de kunde finde en Kilde. Da hun vender tilbage, er Barnet dræbt af en Slange. Heltene begrov Barnet og foranstaltede til dets Ære Kamplege, som blev Forbilledet forde senere nemeiskeLege<ref>Kampdommerne i de nemeiske Lege bar derfor sorte Dragter til Minde om Archemoros.</ref>. Spaamanden Amphiaraos gav Gutten Navnet {{sp|Archemoro|s}} (Ulykkens Forgjænger) og forudsagde sine Kampfeller, at det skulde gaa dem som Gutten. Da de var komne i Nærheden af Theben, sendte de Tydeus ind i Byen for i Polyneikes' Navn at forlange Magten af Eteokles; denne vægrede sig herfor, hvorefter Tydeus opfordrede Thebanerne enkeltvis til Veddekamp med sig og slog dem alle. Da han vendte<noinclude><references/></noinclude> 85eqkjlyyf21c1cbhw5s9j073la7sj5 330356 330349 2026-08-11T22:59:33Z Øystein Tvede 3938 330356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drevne i sit Hus, giver dem Marker og Enge og lader dem faa sine Døtre tilegte. Polyneikes trængte paa Adrastos, at han igjen skulde indsætte ham i hans Herredømme i Theben; men Adrastos' vise Svoger {{sp|Amphiarao|s}} holdt ham tilbage; Toget var mod Gudernes Vilje. Da skjænkede Polyneikes sin Stammoder Harmonias ulykkessvangre Halsbaand (Side 104) til Amphiaraos' Hustru, der lod sig bestikke og fik sin modstræbende Husbonde bevæget til at gaa med paa Krigen mod Theben. Polyneikes, Adrastos, Amphiaraos og Tydeus tilligemed tre andre straalende Helte drog ud til Kamp, skjønt »{{sp|Kronio|n}}<ref>Kronion eller Kroniden kaldes Zeus som Søn af Kronos (Side 69).</ref> stod imod og sendte ugunstige Varsler«; men »de førte Hæren den Vei, som Fuglene<ref>Man pleiede at tage Varsler af visse Fugles Flugt eller deres Skrig.</ref> ikke havde betegnet dem«. Først kom de til den argiviske By Nemea, hvor Kong Lykurgos herskede; medens Heltene her søgte efter Vand, traf de en Pige med Kongens lille Søn paa Armen; hun lagde Barnet i Græsset og gik for at vise dem, hvor de kunde finde en Kilde. Da hun vender tilbage, er Barnet dræbt af en Slange. Heltene begrov Barnet og foranstaltede til dets Ære Kamplege, som blev Forbilledet for de senere nemeiske Lege<ref>Kampdommerne i de nemeiske Lege bar derfor sorte Dragter til Minde om Archemoros.</ref>. Spaamanden Amphiaraos gav Gutten Navnet {{sp|Archemoro|s}} (Ulykkens Forgjænger) og forudsagde sine Kampfeller, at det skulde gaa dem som Gutten. Da de var komne i Nærheden af Theben, sendte de Tydeus ind i Byen for i Polyneikes' Navn at forlange Magten af Eteokles; denne vægrede sig herfor, hvorefter Tydeus opfordrede Thebanerne enkeltvis til Veddekamp med sig og slog dem alle. Da han vendte<noinclude><references/></noinclude> edfsn9sjx27gc7vu0238dep950qx3n1 104 142652 330350 2026-08-11T22:35:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilbage til Leiren, lagde to og femti Thebanere sig i et Baghold for at overfalde ham, nåar han var uforberedt; men Tydeus slog dem alle paa én nær. Eteokles havde spurgt Thebens vise Seer {{sp|Teiresia|s}} om Kampens Udfald og havde faaet til Svar, at Seieren skulde være Thebanernes, nåar en af Sparternes Æt (Side 103) viede sig til Døden. Kreons Søn Menøkeus gav sig selv hen som Dødningeoffer til Ares, idet han styrtede sig fra Stadens Mur ned i den Grotte, som i sin Tid havde tjent Ares' Drage til Bolig (Side 103). Fulde af Fortrøstning modsatte Thebanerne sig nu Angrebet paa Byen, og Beleiringen havde varet i lang Tid, da Heltene fra Argos foranstaltede et stort Offer af Okser til Ære for Ares. Offerdyrenes Blod opfangedes i et sort Skjold, Heltene dyppede Hænderne i Blodet og svor ved Ares, at de vilde tilintetgjøre Kadmos' Stad eller selv gaa tilgrunde. De kastede Lod om, ved hvilken af Byens syv Porte en hver af dem skulde lede Angrebet, og angreb derpaa hver sin. Den ene af Heltene, {{sp|Kapaneu|s}}, roste sig af, at han med eller mod Gudernes Vilje skulde ødelægge Byen; han klatrer op ad en Stormstige for at kaste Ud ind i Byen og raaber frækt, at selv ikke Zeus skal kunne hindre ham deri; da slaar Guden den frække Spotter til Jorden med sin Lynstraale. Argivernes Hær bliver slaaet paa Flugt, Eteokles og Polyneikes mødes i Kampen og »nedlægger hinanden gjensidig med Broderhænder«. »Med Sverdet har de delt Faderens Arv, og Jorden drikker det Blod, som Broderkongerne har udgydt i gjensidigt Drab«. Af de andre Helte er kun Adrastos og Amphiaraos tilbage ; den sidste er nær ved at indhentes af sine Forfølgere, da Zeus for at redde den fromme Seer, »Hærens Øie,« med Lynet spalter Jorden, som aabner sig og gjemmer Amphiaraos med Hest og Vogn i sit Skjød. Paa<noinclude><references/></noinclude> 406zzg0uey43ee8h52e0s8u3aw92xjw 330357 330350 2026-08-11T23:01:39Z Øystein Tvede 3938 330357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilbage til Leiren, lagde to og femti Thebanere sig i et Baghold for at overfalde ham, naar han var uforberedt; men Tydeus slog dem alle paa én nær. Eteokles havde spurgt Thebens vise Seer {{sp|Teiresia|s}} om Kampens Udfald og havde faaet til Svar, at Seieren skulde være Thebanernes, naar en af Sparternes Æt (Side 103) viede sig til Døden. Kreons Søn Menøkeus gav sig selv hen som Dødningeoffer til Ares, idet han styrtede sig fra Stadens Mur ned i den Grotte, som i sin Tid havde tjent Ares' Drage til Bolig (Side 103). Fulde af Fortrøstning modsatte Thebanerne sig nu Angrebet paa Byen, og Beleiringen havde varet i lang Tid, da Heltene fra Argos foranstaltede et stort Offer af Okser til Ære for Ares. Offerdyrenes Blod opfangedes i et sort Skjold, Heltene dyppede Hænderne i Blodet og svor ved Ares, at de vilde tilintetgjøre Kadmos' Stad eller selv gaa tilgrunde. De kastede Lod om, ved hvilken af Byens syv Porte en hver af dem skulde lede Angrebet, og angreb derpaa hver sin. Den ene af Heltene, {{sp|Kapaneu|s}}, roste sig af, at han med eller mod Gudernes Vilje skulde ødelægge Byen; han klatrer op ad en Stormstige for at kaste Ild ind i Byen og raaber frækt, at selv ikke Zeus skal kunne hindre ham deri; da slaar Guden den frække Spotter til Jorden med sin Lynstraale. Argivernes Hær bliver slaaet paa Flugt, Eteokles og Polyneikes mødes i Kampen og »nedlægger hinanden gjensidig med Broderhænder«. »Med Sverdet har de delt Faderens Arv, og Jorden drikker det Blod, som Broderkongerne har udgydt i gjensidigt Drab«. Af de andre Helte er kun Adrastos og Amphiaraos tilbage; den sidste er nær ved at indhentes af sine Forfølgere, da Zeus for at redde den fromme Seer, »Hærens Øie,« med Lynet spalter Jorden, som aabner sig og gjemmer Amphiaraos med Hest og Vogn i sit Skjød. Paa<noinclude><references/></noinclude> m8wc3e0k35uksfqbb6tyvoe02dvsmxf 104 142653 330351 2026-08-11T22:39:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det Sted, hvor han forsvandt, og hvorfra han igjen steg op som Guddom, reistes der ham siden et Tempel med et berømt Orakel. Den eneste af Anførerne, der undslap Myrderiet, var Adrastos, der paa sin fodrappe Hest Areion reddede sig til Kolonos. Som Skik og Brug var hos Grækerne, lagde man de faldne paa Baal; men man fortalte, at Flammen havde skilt sig ad, forat ikke engang Brødrenes Aske skulde sammenblandes. Ved dette Billede vilde man betegne Brødrenes grænseløse Had til hinanden. I sin berømte Tragedie »Antigone« fortæller Sophokles<ref>Tragedieskriveren Sophokles levede mellem Aarene 495 og 406 f. Kr.</ref>, at Kreon, der fulgte Eteokles paa Thebens Throne, udstedte den Befaling, at Polyneikes' Lig skal forblive liggende ubegravet udenfor Byens Mure, og at enhver, der handler herimod, skal blive stenet. Men den mod sin Slegt saa trofaste og opofrende Antigone kan ikke glemme sin Pligt mod den døde; hun trodser Forbudet, og uagtet hun er Hæmons, Kreons Søns, trolovede Brud, veier Søsterpligten mere hos hende end Kjærligheden. Hun begraver sin Broders Lig; men neppe faar Kreon dette at høre, før han lader hende indesperre i Kongefamiliens Gravkammer for der at dø Hungersdøden. Af Fortvivlelse hænger Antigone sig, og Hæmon gjennemborer sig selv med en Dolk og følger sin elskede til Underverdenen, hvor den Lykke, der negtedes dem her paa Jorder, bliver dem tildel. De argiviske Heltes Fald foran Thebens Porte blev hevnet af deres Sønner, de syv saakaldte {{sp|Epigone|r}}, d. e. Efterkommere. Ti Aar efter sine Fædres Død drog de mod Theben under » bedre Fugles Varsel «. Eteokles' Søn, {{sp|Laodama|s}}, bliver slagen, Byen indtagen og plyndret.<noinclude><references/></noinclude> 3388g53l6niucj9spwbu98qcsyy29bj 330352 330351 2026-08-11T22:40:16Z Øystein Tvede 3938 330352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det Sted, hvor han forsvandt, og hvorfra han igjen steg op som Guddom, reistes der ham siden et Tempel med et berømt Orakel. Den eneste af Anførerne, der undslap Myrderiet, var Adrastos, der paa sin fodrappe Hest Areion reddede sig til Kolonos. Som Skik og Brug var hos Grækerne, lagde man de faldne paa Baal; men man fortalte, at Flammen havde skilt sig ad, forat ikke engang Brødrenes Aske skulde sammenblandes. Ved dette Billede vilde man betegne Brødrenes grænseløse Had til hinanden. I sin berømte Tragedie »Antigone« fortæller Sophokles<ref>Tragedieskriveren Sophokles levede mellem Aarene 495 og 406 f. Kr.</ref>, at Kreon, der fulgte Eteokles paa Thebens Throne, udstedte den Befaling, at Polyneikes' Lig skal forblive liggende ubegravet udenfor Byens Mure, og at enhver, der handler herimod, skal blive stenet. Men den mod sin Slegt saa trofaste og opofrende Antigone kan ikke glemme sin Pligt mod den døde; hun trodser Forbudet, og uagtet hun er Hæmons, Kreons Søns, trolovede Brud, veier Søsterpligten mere hos hende end Kjærligheden. Hun begraver sin Broders Lig; men neppe faar Kreon dette at høre, før han lader hende indesperre i Kongefamiliens Gravkammer for der at dø Hungersdøden. Af Fortvivlelse hænger Antigone sig, og Hæmon gjennemborer sig selv med en Dolk og følger sin elskede til Underverdenen, hvor den Lykke, der negtedes dem her paa Jorder, bliver dem tildel. De argiviske Heltes Fald foran Thebens Porte blev hevnet af deres Sønner, de syv saakaldte {{sp|Epigone|r}}, d. e. Efterkommere. Ti Aar efter sine Fædres Død drog de mod Theben under »bedre Fugles Varsel«. Eteokles' Søn, {{sp|Laodama|s}}, bliver slagen, Byen indtagen og plyndret.<noinclude><references/></noinclude> 2s5nacs7k0t06yix9cxblbxbapdg1dw 104 142654 330353 2026-08-11T22:43:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den eneste af de syv Fyrster, som faldt i denne Kamp, var Ægialeus, hvis Fader var den eneste, som reddede Livet i den første thebanske Krig. Da Adrastos fik sin Søns Død at vide, døde han af Sorg. Polyneikes' Søn, {{sp|Thersandro|s}}, fik derefter Herredømmet i Theben; men Riget hjemsøgtes af tunge Ulykker, saalænge Kadmos' Æt herskede der. Dette var det Sagn, som gik blandt Grækerne om de to thebanske Krige. {{---}} {{c|{{stor|24. Sagnet om lason og Argonautertoget.}}}} {{--}} Kadmos' Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med {{sp|Athama|s}}, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren {{sp|Hell|e}} og Sønnen {{sp|Phrixo|s}}. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. Da steg Hennes ned fra Himmelen og hjalp de stakkels moderløse; han gav dem en stor, vakker Buk med gyldent Skind, [og paa den skulde Phrixos og hans Søster sætte sig, saa évilde den føre dem gjennem Luften til {{sp|Kolehi|s}}, inderst ved [det sorte Hav. Dette gjorde de; men da Helle saa de fraadende Bølger dybt under sig, blev hun svimmel, slap Taget og faldt ned i det Hav, som efter hende er bleven kaldt {{sp|Hellesponto|s}}, d. e. »Helles Hav«. Phrixos deri-<noinclude><references/></noinclude> ff937zdrq1e6yesskt65egil82nxnom 330354 330353 2026-08-11T22:44:05Z Øystein Tvede 3938 330354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den eneste af de syv Fyrster, som faldt i denne Kamp, var Ægialeus, hvis Fader var den eneste, som reddede Livet i den første thebanske Krig. Da Adrastos fik sin Søns Død at vide, døde han af Sorg. Polyneikes' Søn, {{sp|Thersandro|s}}, fik derefter Herredømmet i Theben; men Riget hjemsøgtes af tunge Ulykker, saalænge Kadmos' Æt herskede der. Dette var det Sagn, som gik blandt Grækerne om de to thebanske Krige. {{---}} {{c|{{stor|24. Sagnet om lason og Argonautertoget.}}}} {{--}} Kadmos' Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med {{sp|Athama|s}}, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren {{sp|Hell|e}} og Sønnen {{sp|Phrixo|s}}. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. Da steg Hennes ned fra Himmelen og hjalp de stakkels moderløse; han gav dem en stor, vakker Buk med gyldent Skind, og paa den skulde Phrixos og hans Søster sætte sig, saa évilde den føre dem gjennem Luften til {{sp|Kolehi|s}}, inderst ved det sorte Hav. Dette gjorde de; men da Helle saa de fraadende Bølger dybt under sig, blev hun svimmel, slap Taget og faldt ned i det Hav, som efter hende er bleven kaldt {{sp|Hellesponto|s}}, d. e. »Helles Hav«. Phrixos deri-<noinclude><references/></noinclude> dm6hxk5gu70is1e6jo8l9f9kc3fyyw3 330362 330354 2026-08-11T23:16:54Z Øystein Tvede 3938 330362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den eneste af de syv Fyrster, som faldt i denne Kamp, var Ægialeus, hvis Fader var den eneste, som reddede Livet i den første thebanske Krig. Da Adrastos fik sin Søns Død at vide, døde han af Sorg. Polyneikes' Søn, {{sp|Thersandro|s}}, fik derefter Herredømmet i Theben; men Riget hjemsøgtes af tunge Ulykker, saalænge Kadmos' Æt herskede der. Dette var det Sagn, som gik blandt Grækerne om de to thebanske Krige. {{---}} {{c|{{stor|24. Sagnet om lason og Argonautertoget.}}}} {{--}} Kadmos' Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med {{sp|Athama|s}}, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren {{sp|Hell|e}} og Sønnen {{sp|Phrixo|s}}. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. Da steg Hermes ned fra Himmelen og hjalp de stakkels moderløse; han gav dem en stor, vakker Buk med gyldent Skind, og paa den skulde Phrixos og hans Søster sætte sig, saa vilde den føre dem gjennem Luften til {{sp|Kolchi|s}}, inderst ved det sorte Hav. Dette gjorde de; men da Helle saa de fraadende Bølger dybt under sig, blev hun svimmel, slap Taget og faldt ned i det Hav, som efter hende er bleven kaldt {{sp|Hellesponto|s}}, d. e. »Helles Hav«. Phrixos deri-<noinclude><references/></noinclude> 12k7le3m54gnazeyqvzuiaokcjn2gpb 330368 330362 2026-08-11T23:24:38Z Øystein Tvede 3938 330368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den eneste af de syv Fyrster, som faldt i denne Kamp, var Ægialeus, hvis Fader var den eneste, som reddede Livet i den første thebanske Krig. Da Adrastos fik sin Søns Død at vide, døde han af Sorg. Polyneikes' Søn, {{sp|Thersandro|s}}, fik derefter Herredømmet i Theben; men Riget hjemsøgtes af tunge Ulykker, saalænge Kadmos' Æt herskede der. Dette var det Sagn, som gik blandt Grækerne om de to thebanske Krige. {{---}} {{c|{{stor|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget.}}}} {{--}} Kadmos' Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med {{sp|Athama|s}}, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren {{sp|Hell|e}} og Sønnen {{sp|Phrixo|s}}. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. Da steg Hermes ned fra Himmelen og hjalp de stakkels moderløse; han gav dem en stor, vakker Buk med gyldent Skind, og paa den skulde Phrixos og hans Søster sætte sig, saa vilde den føre dem gjennem Luften til {{sp|Kolchi|s}}, inderst ved det sorte Hav. Dette gjorde de; men da Helle saa de fraadende Bølger dybt under sig, blev hun svimmel, slap Taget og faldt ned i det Hav, som efter hende er bleven kaldt {{sp|Hellesponto|s}}, d. e. »Helles Hav«. Phrixos deri-<noinclude><references/></noinclude> lhscgpm0ngg9071zf0f1l7huyvib1zk 104 142655 330358 2026-08-11T23:06:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod førtes paa Bukken videre til Kolchis, hvor Kong Æetes modtog ham med Velvilje. Bukken ofrede han til Zeus og hængte dens gyldne Skind op i en stor Eg, der var ind viet til Ares. Og da det var spaaet Æetes, at han skulde leve og være lykkelig, saalænge han kunde beholde dette Skind, fik han en frygtelig Drage til at bevogte det og gav den grusomme Befaling, at enhver fremmed, som vovede at lande paa hans Riges Kyster, uden Naade skulde ofres til Ares. Kong Athamas havde en Broder, som hed Kretheus, og som havde stiftet et Rige i lolkos i Thessalien. Dennes ældste Søn, Æson, var bleven stødt fra Thronen af sin yngre Broder, {{sp|Pelia|s}}. Nu var det engang bleven spaaet denne, at Kongemagten skulde tages fra ham af en Mand, som skulde komme til ham og bare have Sko paa den ene Fod. Æson havde en Søn, {{sp|Iaso|n}}, der blev opdragen ude paa Landet. Denne vilde en Dag begive sig til sin Farbroder for at fordre Riget tilbage af ham. Da han paa Veien skulde vade over en Elv, mistede han sin ene Sko og havde saaledes kun én Sko paa, da han kom til Kongens Palads. Da Pelias fik se dette, blev han bange og pønsede paa et Middel til at faa ham ryddet afveien. Engang spurgte han lason, hvad han vel vilde gjøre med en Mand, af hvem han frygtede for at blive dræbt. »Jeg vilde befale ham at hente det gyldne Skind«, svarede Iason. Straks bød Pelias ham at hente Bukke skindet, som opbevaredes i Æetes' hellige Lund. Kun naar han gjorde det, kunde han vente at blive hans Eftermand i Kongeværdigheden. Man troede, at enhver, som besad det gyldne Skind, havde fuld Sikkerhed for Liv, Lemmer og Eiendom. Mange Helte og Fyrster havde derfor søgt at komme i Besiddelse af det; men alle Forsøg var hidtil mislykkede.<noinclude><references/></noinclude> ik2dxkw6s8yj0ewc0w0n4rfnk6reh8t 330363 330358 2026-08-11T23:18:43Z Øystein Tvede 3938 330363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod førtes paa Bukken videre til Kolchis, hvor Kong Æetes modtog ham med Velvilje. Bukken ofrede han til Zeus og hængte dens gyldne Skind op i en stor Eg, der var indviet til Ares. Og da det var spaaet Æetes, at han skulde leve og være lykkelig, saalænge han kunde beholde dette Skind, fik han en frygtelig Drage til at bevogte det og gav den grusomme Befaling, at enhver fremmed, som vovede at lande paa hans Riges Kyster, uden Naade skulde ofres til Ares. Kong Athamas havde en Broder, som hed Kretheus, og som havde stiftet et Rige i Iolkos i Thessalien. Dennes ældste Søn, Æson, var bleven stødt fra Thronen af sin yngre Broder, {{sp|Pelia|s}}. Nu var det engang bleven spaaet denne, at Kongemagten skulde tages fra ham af en Mand, som skulde komme til ham og bare have Sko paa den ene Fod. Æson havde en Søn, {{sp|Iaso|n}}, der blev opdragen ude paa Landet. Denne vilde en Dag begive sig til sin Farbroder for at fordre Riget tilbage af ham. Da han paa Veien skulde vade over en Elv, mistede han sin ene Sko og havde saaledes kun én Sko paa, da han kom til Kongens Palads. Da Pelias fik se dette, blev han bange og pønsede paa et Middel til at faa ham ryddet afveien. Engang spurgte han Iason, hvad han vel vilde gjøre med en Mand, af hvem han frygtede for at blive dræbt. »Jeg vilde befale ham at hente det gyldne Skind«, svarede Iason. Straks bød Pelias ham at hente Bukkeskindet, som opbevaredes i Æetes' hellige Lund. Kun naar han gjorde det, kunde han vente at blive hans Eftermand i Kongeværdigheden. Man troede, at enhver, som besad det gyldne Skind, havde fuld Sikkerhed for Liv, Lemmer og Eiendom. Mange Helte og Fyrster havde derfor søgt at komme i Besiddelse af det; men alle Forsøg var hidtil mislykkede.<noinclude><references/></noinclude> ngdqmiqnyy752feg0z7ezb22l1k8vxz 104 142656 330359 2026-08-11T23:11:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Andres Uheld gjorde dog ikke lason forsagt; han indbød alle tapre Helte i Grækenland til at være med; thi den, som vilde vinde det gyldne Skind, maatte lægge Veien gjennem Egne, der var opfyldte af stridbare Mennesker og vilde Dyr. Derefter byggede lason med Athenes Hjælp et stort Skib, som blev kaldt {{sp|Arg|o}}, d. e. det hurtigseilende, og alle de, som fulgte med, kaldtes {{sp|Argonaute|r}}, d. e. Argoseilere. Til disse hørte de fleste Helte, som paa den Tid levede i Grækenland, {{sp|Amphiarao|s}}, {{sp|Admeto|s}}, {{sp|Kasto|r}} og {{sp|Polydeuke|s}} (Pollux), {{sp|Peleu|s}}, {{sp|Telamo|n}}, {{sp|Neleu|s}}, {{sp|Meleagro|s}}, {{sp|Tydeu|s}}, {{sp|Theseu|s}}, {{sp|Peirithoo|s}}, {{sp|Herakle|s}}, Sangeren {{sp|Orpheu|s}}, Lægen {{sp|Asklepio|s}} o. fl. I det hele regner man femti. Efter heldig at have bestaaet mange Eventyr lander lason ved Kolchis og vinder Kongens Datters Hengivenhed. Denne, der hed {{sp|Medei|a}} og var indviet i Trolddomskunst, forudsagde ham alle de Farer, der truede ham, men ogsaa Maaden at beseire dem paa. Kongen lovede at udlevere det gyldne Skind, hvis lason kunde tæmme to Okser, som sprudede Ud og havde Fødder og Horn af Kobber; derpaa skulde han med disse pløie et Stykke Jord og saa Dragetænder i Plogfurerne. Han udfører alt ved Medeias Hjælp, som havde givet ham en Salve, der beskyttede mod Ild og Sverd, og forlenet ham med over menneskelig Kraft. Af de udsaaede Dragetænder opvokser der bevæbnede Mænd, som anfalder ham; men han kaster en Sten midt iblandt dem, og dette bevirker, at de vender sig mod hverandre. Men uagtet Betingelserne saaledes var opfyldte, negtede Æetes at udlevere Skindet. Da Dragen, som vogtede det, ikke kunde dø, tillavede Medeia et Tryllemiddel, hvorved hun dyssede Dyret isøvn, og derpaa røvede Iason Skindet og flygtede med denne Skat, sine Folk og Medeia bort fra Æetes' Land. Denne forfulgte dem. For at redde sig<noinclude><references/></noinclude> r4ebz30eql7kkckrdvpupj5ksttbozc 330364 330359 2026-08-11T23:20:41Z Øystein Tvede 3938 330364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Andres Uheld gjorde dog ikke lason forsagt; han indbød alle tapre Helte i Grækenland til at være med; thi den, som vilde vinde det gyldne Skind, maatte lægge Veien gjennem Egne, der var opfyldte af stridbare Mennesker og vilde Dyr. Derefter byggede lason med Athenes Hjælp et stort Skib, som blev kaldt {{sp|Arg|o}}, d. e. det hurtigseilende, og alle de, som fulgte med, kaldtes {{sp|Argonaute|r}}, d. e. Argoseilere. Til disse hørte de fleste Helte, som paa den Tid levede i Grækenland, {{sp|Amphiarao|s}}, {{sp|Admeto|s}}, {{sp|Kasto|r}} og {{sp|Polydeuke|s}} (Pollux), {{sp|Peleu|s}}, {{sp|Telamo|n}}, {{sp|Neleu|s}}, {{sp|Meleagro|s}}, {{sp|Tydeu|s}}, {{sp|Theseu|s}}, {{sp|Peirithoo|s}}, {{sp|Herakle|s}}, Sangeren {{sp|Orpheu|s}}, Lægen {{sp|Asklepio|s}} o. fl. I det hele regner man femti. Efter heldig at have bestaaet mange Eventyr lander lason ved Kolchis og vinder Kongens Datters Hengivenhed. Denne, der hed {{sp|Medei|a}} og var indviet i Trolddomskunst, forudsagde ham alle de Farer, der truede ham, men ogsaa Maaden at beseire dem paa. Kongen lovede at udlevere det gyldne Skind, hvis Iason kunde tæmme to Okser, som sprudede Ild og havde Fødder og Horn af Kobber; derpaa skulde han med disse pløie et Stykke Jord og saa Dragetænder i Plogfurerne. Han udfører alt ved Medeias Hjælp, som havde givet ham en Salve, der beskyttede mod Ild og Sverd, og forlenet ham med over menneskelig Kraft. Af de udsaaede Dragetænder opvokser der bevæbnede Mænd, som anfalder ham; men han kaster en Sten midt iblandt dem, og dette bevirker, at de vender sig mod hverandre. Men uagtet Betingelserne saaledes var opfyldte, negtede Æetes at udlevere Skindet. Da Dragen, som vogtede det, ikke kunde dø, tillavede Medeia et Tryllemiddel, hvorved hun dyssede Dyret isøvn, og derpaa røvede Iason Skindet og flygtede med denne Skat, sine Folk og Medeia bort fra Æetes' Land. Denne forfulgte dem. For at redde sig<noinclude><references/></noinclude> s214da4w85uy2n6z7h5e7ycsve6th7j 330367 330364 2026-08-11T23:23:52Z Øystein Tvede 3938 330367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Andres Uheld gjorde dog ikke Iason forsagt; han indbød alle tapre Helte i Grækenland til at være med; thi den, som vilde vinde det gyldne Skind, maatte lægge Veien gjennem Egne, der var opfyldte af stridbare Mennesker og vilde Dyr. Derefter byggede Iason med Athenes Hjælp et stort Skib, som blev kaldt {{sp|Arg|o}}, d. e. det hurtigseilende, og alle de, som fulgte med, kaldtes {{sp|Argonaute|r}}, d. e. Argoseilere. Til disse hørte de fleste Helte, som paa den Tid levede i Grækenland, {{sp|Amphiarao|s}}, {{sp|Admeto|s}}, {{sp|Kasto|r}} og {{sp|Polydeuke|s}} (Pollux), {{sp|Peleu|s}}, {{sp|Telamo|n}}, {{sp|Neleu|s}}, {{sp|Meleagro|s}}, {{sp|Tydeu|s}}, {{sp|Theseu|s}}, {{sp|Peirithoo|s}}, {{sp|Herakle|s}}, Sangeren {{sp|Orpheu|s}}, Lægen {{sp|Asklepio|s}} o. fl. I det hele regner man femti. Efter heldig at have bestaaet mange Eventyr lander Iason ved Kolchis og vinder Kongens Datters Hengivenhed. Denne, der hed {{sp|Medei|a}} og var indviet i Trolddomskunst, forudsagde ham alle de Farer, der truede ham, men ogsaa Maaden at beseire dem paa. Kongen lovede at udlevere det gyldne Skind, hvis Iason kunde tæmme to Okser, som sprudede Ild og havde Fødder og Horn af Kobber; derpaa skulde han med disse pløie et Stykke Jord og saa Dragetænder i Plogfurerne. Han udfører alt ved Medeias Hjælp, som havde givet ham en Salve, der beskyttede mod Ild og Sverd, og forlenet ham med over menneskelig Kraft. Af de udsaaede Dragetænder opvokser der bevæbnede Mænd, som anfalder ham; men han kaster en Sten midt iblandt dem, og dette bevirker, at de vender sig mod hverandre. Men uagtet Betingelserne saaledes var opfyldte, negtede Æetes at udlevere Skindet. Da Dragen, som vogtede det, ikke kunde dø, tillavede Medeia et Tryllemiddel, hvorved hun dyssede Dyret isøvn, og derpaa røvede Iason Skindet og flygtede med denne Skat, sine Folk og Medeia bort fra Æetes' Land. Denne forfulgte dem. For at redde sig<noinclude><references/></noinclude> ng9gxcotzspmsu2uo56frxrnkc3hytd 104 142657 330360 2026-08-11T23:14:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dræber Medeia sin lille Broder, som hun har taget med; hun hugger ham istykker, stiller Hovedet og Hænderne paa en høi Klippe og strør de øvrige Lemmer omkring paa Havet og Strandbredden, forat Æetes skal blive opholdt, naar Faderkjærligheden bringer ham til at opsamle Barnets spredte Lemmer. Denne gruelige Forbrydelse gav de flygtende et Forsprang, og de undslap sine Forfølgere. Efter mange vidunderlige Hændelser naar Argonauterne endelig heldig Havnen ved Iolkos. Da Iason kommer hjem, finder han, at Pelias har dræbt hans Fader Æson og hans umyndige Broder. Moderen har dræbt sig selv af Sorg herover. lason hevner sig ved Medeias Hjælp; hun overtaler Pelias' Døtre til at sønderhugge og koge sin gamle Fader, da han, som hun sagde, derved vilde blive ung paany. Dette fik hun narret dem til ved først selv at foretage et lignende Eksperiment med en gammel Væder, som hun ved hemmelige Kunster omskabte til et ungt Lam. Tilsidst blev dog lason og Medeia fordrevne fra lolkos af Pelias' Søn ; de kom til Korinth, hvor Iason vilde forskyde sin Hustru og egte den derværende Konges Datter, {{sp|Glauk|e}}. Men Medeia tog en grusom Hevn over slig Troløshed; hun forærede Glauke en forgiftet Klædning, som fengede Ild, saasnart Glauke tog den paa, og baade hun og hendes Fader, som vilde slukke Ilden, brændte op. Derpaa dræbte hun sine og lasons Børn og besteg sin Vogn, der var forspændt med bevingede Drager, og flygtede til Athen. Saaledes rammede Sorg og Ulykke den tapre Iason, fordi han havde egtet den onde Troldkvinde og taget Del i hendes Forbrydelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0yjn9yrtbla25suokzxwsd7fx0s0xv8 330361 330360 2026-08-11T23:14:51Z Øystein Tvede 3938 330361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dræber Medeia sin lille Broder, som hun har taget med; hun hugger ham istykker, stiller Hovedet og Hænderne paa en høi Klippe og strør de øvrige Lemmer omkring paa Havet og Strandbredden, forat Æetes skal blive opholdt, naar Faderkjærligheden bringer ham til at opsamle Barnets spredte Lemmer. Denne gruelige Forbrydelse gav de flygtende et Forsprang, og de undslap sine Forfølgere. Efter mange vidunderlige Hændelser naar Argonauterne endelig heldig Havnen ved Iolkos. Da Iason kommer hjem, finder han, at Pelias har dræbt hans Fader Æson og hans umyndige Broder. Moderen har dræbt sig selv af Sorg herover. lason hevner sig ved Medeias Hjælp; hun overtaler Pelias' Døtre til at sønderhugge og koge sin gamle Fader, da han, som hun sagde, derved vilde blive ung paany. Dette fik hun narret dem til ved først selv at foretage et lignende Eksperiment med en gammel Væder, som hun ved hemmelige Kunster omskabte til et ungt Lam. Tilsidst blev dog lason og Medeia fordrevne fra lolkos af Pelias' Søn; de kom til Korinth, hvor Iason vilde forskyde sin Hustru og egte den derværende Konges Datter, {{sp|Glauk|e}}. Men Medeia tog en grusom Hevn over slig Troløshed; hun forærede Glauke en forgiftet Klædning, som fengede Ild, saasnart Glauke tog den paa, og baade hun og hendes Fader, som vilde slukke Ilden, brændte op. Derpaa dræbte hun sine og lasons Børn og besteg sin Vogn, der var forspændt med bevingede Drager, og flygtede til Athen. Saaledes rammede Sorg og Ulykke den tapre Iason, fordi han havde egtet den onde Troldkvinde og taget Del i hendes Forbrydelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 72mhe3rr1xyk7q6cwn3aztwip7uu6wz 330365 330361 2026-08-11T23:22:17Z Øystein Tvede 3938 330365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dræber Medeia sin lille Broder, som hun har taget med; hun hugger ham istykker, stiller Hovedet og Hænderne paa en høi Klippe og strør de øvrige Lemmer omkring paa Havet og Strandbredden, forat Æetes skal blive opholdt, naar Faderkjærligheden bringer ham til at opsamle Barnets spredte Lemmer. Denne gruelige Forbrydelse gav de flygtende et Forsprang, og de undslap sine Forfølgere. Efter mange vidunderlige Hændelser naar Argonauterne endelig heldig Havnen ved Iolkos. Da Iason kommer hjem, finder han, at Pelias har dræbt hans Fader Æson og hans umyndige Broder. Moderen har dræbt sig selv af Sorg herover. Iason hevner sig ved Medeias Hjælp; hun overtaler Pelias' Døtre til at sønderhugge og koge sin gamle Fader, da han, som hun sagde, derved vilde blive ung paany. Dette fik hun narret dem til ved først selv at foretage et lignende Eksperiment med en gammel Væder, som hun ved hemmelige Kunster omskabte til et ungt Lam. Tilsidst blev dog Iason og Medeia fordrevne fra lolkos af Pelias' Søn; de kom til Korinth, hvor Iason vilde forskyde sin Hustru og egte den derværende Konges Datter, {{sp|Glauk|e}}. Men Medeia tog en grusom Hevn over slig Troløshed; hun forærede Glauke en forgiftet Klædning, som fengede Ild, saasnart Glauke tog den paa, og baade hun og hendes Fader, som vilde slukke Ilden, brændte op. Derpaa dræbte hun sine og Iasons Børn og besteg sin Vogn, der var forspændt med bevingede Drager, og flygtede til Athen. Saaledes rammede Sorg og Ulykke den tapre Iason, fordi han havde egtet den onde Troldkvinde og taget Del i hendes Forbrydelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9gb6lfwy9lthhvw1cgmj1p1yqo328kj 330366 330365 2026-08-11T23:22:47Z Øystein Tvede 3938 330366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dræber Medeia sin lille Broder, som hun har taget med; hun hugger ham istykker, stiller Hovedet og Hænderne paa en høi Klippe og strør de øvrige Lemmer omkring paa Havet og Strandbredden, forat Æetes skal blive opholdt, naar Faderkjærligheden bringer ham til at opsamle Barnets spredte Lemmer. Denne gruelige Forbrydelse gav de flygtende et Forsprang, og de undslap sine Forfølgere. Efter mange vidunderlige Hændelser naar Argonauterne endelig heldig Havnen ved Iolkos. Da Iason kommer hjem, finder han, at Pelias har dræbt hans Fader Æson og hans umyndige Broder. Moderen har dræbt sig selv af Sorg herover. Iason hevner sig ved Medeias Hjælp; hun overtaler Pelias' Døtre til at sønderhugge og koge sin gamle Fader, da han, som hun sagde, derved vilde blive ung paany. Dette fik hun narret dem til ved først selv at foretage et lignende Eksperiment med en gammel Væder, som hun ved hemmelige Kunster omskabte til et ungt Lam. Tilsidst blev dog Iason og Medeia fordrevne fra Iolkos af Pelias' Søn; de kom til Korinth, hvor Iason vilde forskyde sin Hustru og egte den derværende Konges Datter, {{sp|Glauk|e}}. Men Medeia tog en grusom Hevn over slig Troløshed; hun forærede Glauke en forgiftet Klædning, som fengede Ild, saasnart Glauke tog den paa, og baade hun og hendes Fader, som vilde slukke Ilden, brændte op. Derpaa dræbte hun sine og Iasons Børn og besteg sin Vogn, der var forspændt med bevingede Drager, og flygtede til Athen. Saaledes rammede Sorg og Ulykke den tapre Iason, fordi han havde egtet den onde Troldkvinde og taget Del i hendes Forbrydelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q2gustpczi6yricl2g3yt074tch6fcn 104 142658 330369 2026-08-11T23:31:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne.}}}} {{--}} Høit oppe i Tiden levede der en Konge i Phrygien eller Lydien ved Navn {{sp|Tantalo|s}}. Alle Beretninger samstemmer i at prise de udstrakte Marker, store Hjorder og den Mængde Guid, som Tantalos besad, og »Tantalos' Talenter« var blandt Grækerne en ordsproglig Betegnelse for stor Rigdom. »Hvis de olympiske<ref>ɔ: Guderne (Se Side 96**) </ref> nogensinde har vist sig naadige mod et Menneskes siger Digteren {{sp|Pinda|r}}<ref>Digteren Pindaros fra Theben levede 522—442 f. Kr.</ref>, »saa var det mod denne. De optog ham ved sit Bord; men i Hemmelighed frastjal han dem Nektar og Ambrosia<ref>Ambrosia var Gudernes Mad, Nektar deres Drik.</ref> og gav det til sine Svirebrødre«. Men den dødelige kunde ikke bære sin Lykke. Foruden at han begik dette og andre Tyverier, røbede han ogsaa Gudernes Hemmeligheder; han svor falskt, og da Zeus engang tillod ham at gjøre en Bøn, svarede han med pralende Overmod: »Mig fattes intet, jeg deler Lod med Guderne og trænger ikke til din Naade«. Men hans værste Forbrydelse var dog, at da Guderne engang var i Gjestebud hos ham, sønderlemmede han sin egen Søn {{sp|Pelop|s}} og lavede af ham en Ret, som han satte for Guderne for at prøve deres Alvidenhed. Disse merkede det dog og rørte ikke ved det græsselige Maaltid; kun {{sp|Demete|r}} (Ceres), der blot tænkte paa sin røvede Datter (Side 101), nød aandsfraværende noget af den fremsatte Spise. Stykkerne af det sønderlemmede Barn satte Guderne sammen igjen, gav dem Liv og indsatte en Skulder af Elfenben istedenfor den, Demeter havde fortæret. Det var Grunden til, at alle Pelops' Efterkommere var kjendelige paa en blendende hvid Flek paa den ene Skulder.<noinclude><references/></noinclude> 83ily6wkwrrbkib22sdxhuumeuihb1g 330380 330369 2026-08-12T09:34:06Z Øystein Tvede 3938 330380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne.}}}} {{--}} Høit oppe i Tiden levede der en Konge i Phrygien eller Lydien ved Navn {{sp|Tantalo|s}}. Alle Beretninger samstemmer i at prise de udstrakte Marker, store Hjorder og den Mængde Guld, som Tantalos besad, og »Tantalos' Talenter« var blandt Grækerne en ordsproglig Betegnelse for stor Rigdom. »Hvis de olympiske<ref>ɔ: Guderne (Se Side 96**)</ref> nogensinde har vist sig naadige mod et Menneske«, siger Digteren {{sp|Pinda|r}}<ref>Digteren Pindaros fra Theben levede 522—442 f. Kr.</ref>, »saa var det mod denne. De optog ham ved sit Bord; men i Hemmelighed frastjal han dem Nektar og Ambrosia<ref>Ambrosia var Gudernes Mad, Nektar deres Drik.</ref> og gav det til sine Svirebrødre«. Men den dødelige kunde ikke bære sin Lykke. Foruden at han begik dette og andre Tyverier, røbede han ogsaa Gudernes Hemmeligheder; han svor falskt, og da Zeus engang tillod ham at gjøre en Bøn, svarede han med pralende Overmod: »Mig fattes intet, jeg deler Lod med Guderne og trænger ikke til din Naade«. Men hans værste Forbrydelse var dog, at da Guderne engang var i Gjestebud hos ham, sønderlemmede han sin egen Søn {{sp|Pelop|s}} og lavede af ham en Ret, som han satte for Guderne for at prøve deres Alvidenhed. Disse merkede det dog og rørte ikke ved det græsselige Maaltid; kun {{sp|Demete|r}} (Ceres), der blot tænkte paa sin røvede Datter (Side 101), nød aandsfraværende noget af den fremsatte Spise. Stykkerne af det sønderlemmede Barn satte Guderne sammen igjen, gav dem Liv og indsatte en Skulder af Elfenben istedenfor den, Demeter havde fortæret. Det var Grunden til, at alle Pelops' Efterkommere var kjendelige paa en blendende hvid Flek paa den ene Skulder.<noinclude><references/></noinclude> inar6h4cc43io9cto5ag98zmrzq82hc 104 142659 330370 2026-08-11T23:35:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Våndet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, tråk Våndet sig væk lige til den » sorte Jord «; greb han efter FYugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, Homeros, om hvem der se nere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos' Kvaler. der ligesom Sisyphos' tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|«Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted' af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned' af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterue rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582 —592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr, Wilster.</ref>».}} </poem> Tantalos' Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> 3ebaehqqz0s6fu2wbnuaz5emwp17ryl 330371 330370 2026-08-11T23:36:15Z Øystein Tvede 3938 330371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Vandet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, tråk Våndet sig væk lige til den »sorte Jord«; greb han efter Frugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, Homeros, om hvem der se nere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos' Kvaler. der ligesom Sisyphos' tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|«Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted' af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned' af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterue rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582—592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr, Wilster.</ref>».}} </poem> Tantalos' Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> a4l4nl5uwiu4z0wg2zd42snjorde2ra 330372 330371 2026-08-11T23:36:53Z Øystein Tvede 3938 330372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Vandet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, trak Vandet sig væk lige til den »sorte Jord«; greb han efter Frugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, Homeros, om hvem der senere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos' Kvaler. der ligesom Sisyphos' tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|«Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted' af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned' af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterue rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582—592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr, Wilster.</ref>».}} </poem> Tantalos' Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> n17sovkqmsjrqs4ms9rvwtt3zzazugp 330373 330372 2026-08-11T23:38:14Z Øystein Tvede 3938 330373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Vandet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, trak Vandet sig væk lige til den »sorte Jord«; greb han efter Frugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, Homeros, om hvem der senere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos' Kvaler. der ligesom Sisyphos' tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|«Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted' af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned' af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterne rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582—592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr, Wilster.</ref>».}} </poem> Tantalos' Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> 4d0uzfxvrktn58dqcado6qzugutikd5 330381 330373 2026-08-12T09:37:28Z Øystein Tvede 3938 330381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Vandet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, trak Vandet sig væk lige til den »sorte Jord«; greb han efter Frugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, Homeros, om hvem der senere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos' Kvaler. der ligesom Sisyphos' tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|»Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted' af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned' af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterne rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582—592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr, Wilster.</ref>«.}} </poem> Tantalos' Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> 4fxr9m99a180scfa92r7t8hffiu11yv 104 142660 330374 2026-08-12T09:21:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den fornærmede Moder fik disse, der var Apollon og Ar temis, til at nedskyde alle Niobes Børn. Den ulykkelige Moder, der er flygtet til Sipylos i Lilleasien, stivner af Rædsel, og Sorgen forvandler hende til en Klippe, der ifølge Sagnet stedse er fugtet af den sørgende Moders Taarer<ref>Et af de mest berømte Billedhuggerverker fra den klassiske Oldtid behandler dette Emne. Det er den saakaldte {{sp|Niobegrupp|e}}, som fremstiller Niobe og hendes Børn i det Øieblik, disse dræbes af Apollons og Artemis' Pile, medens Moderen med sit eget Legeme søger at dække sin yngste Datter mod Artemis' aldrig feilende Skud.</ref>. Pelops, Tantalos' Søn, kom i Krig med Kongen i Ilion og beseiredes saa fuldstændig, at han maatte flygte til Grækenland. Han tog imidlertid med sig sine umaa delige Skatte og ledsagedes af tapre Følgesvende. I det sydlige Grækenland blev han en mægtig Konge, og hele Halvøen fik efter ham Navnet {{sp|Peloponneso|s}} (Pelops' Ø). Pelops friede til den skjønne {{sp|Hippodamei|a}}, eneste Datter af {{sp|Ønomao|s}}, Konge i Pisa i Elis. Men dette Frieri havde sine store Farer. Engang havde nemlig Oraklet spaaet Ønomaos, at han skulde miste Livet gjen nem sin Svigerson. Han vilde derfor ikke bortgifte sin Datter og sagde, at han kun vilde give hende til den, som beseirede ham i Kapkjøring; den, som blev overvunden, skulde det derimod koste Livet. Men nu var Ønomaos den flinkeste Vognstyrer i hele Grækenland og havde Heste, »hurtigere end Nordenvinden «. Alligevel kom der mange Friere, lokkede af Kongedatterens Skjønhed og Rigdom ; men ingen af dem havde Lykken med sig. Den Bane, de dristige Friere skulde tilbagelægge, var meget lang og strakte sig fra Pisa og helt til Poseidons Alter i Korinth. Ønomaos lod bestandig Frierne faa Forsprang, til han havde ofret Zeus en Væder. Derpaa besteg han sin Vogn og jagede med hævet Lanse efter sin Modstander. Naar<noinclude><references/></noinclude> aw4imqu7y3zpclarqh7580zxyh759k1 330379 330374 2026-08-12T09:31:25Z Øystein Tvede 3938 330379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den fornærmede Moder fik disse, der var Apollon og Artemis, til at nedskyde alle Niobes Børn. Den ulykkelige Moder, der er flygtet til Sipylos i Lilleasien, stivner af Rædsel, og Sorgen forvandler hende til en Klippe, der ifølge Sagnet stedse er fugtet af den sørgende Moders Taarer<ref>Et af de mest berømte Billedhuggerverker fra den klassiske Oldtid behandler dette Emne. Det er den saakaldte {{sp|Niobegrupp|e}}, som fremstiller Niobe og hendes Børn i det Øieblik, disse dræbes af Apollons og Artemis' Pile, medens Moderen med sit eget Legeme søger at dække sin yngste Datter mod Artemis' aldrig feilende Skud.</ref>. Pelops, Tantalos' Søn, kom i Krig med Kongen i Ilion og beseiredes saa fuldstændig, at han maatte flygte til Grækenland. Han tog imidlertid med sig sine umaadelige Skatte og ledsagedes af tapre Følgesvende. I det sydlige Grækenland blev han en mægtig Konge, og hele Halvøen fik efter ham Navnet {{sp|Peloponneso|s}} (Pelops' Ø). Pelops friede til den skjønne {{sp|Hippodamei|a}}, eneste Datter af {{sp|Ønomao|s}}, Konge i Pisa i Elis. Men dette Frieri havde sine store Farer. Engang havde nemlig Oraklet spaaet Ønomaos, at han skulde miste Livet gjennem sin Svigerson. Han vilde derfor ikke bortgifte sin Datter og sagde, at han kun vilde give hende til den, som beseirede ham i Kapkjøring; den, som blev overvunden, skulde det derimod koste Livet. Men nu var Ønomaos den flinkeste Vognstyrer i hele Grækenland og havde Heste, »hurtigere end Nordenvinden «. Alligevel kom der mange Friere, lokkede af Kongedatterens Skjønhed og Rigdom; men ingen af dem havde Lykken med sig. Den Bane, de dristige Friere skulde tilbagelægge, var meget lang og strakte sig fra Pisa og helt til Poseidons Alter i Korinth. Ønomaos lod bestandig Frierne faa Forsprang, til han havde ofret Zeus en Væder. Derpaa besteg han sin Vogn og jagede med hævet Lanse efter sin Modstander. Naar<noinclude><references/></noinclude> abw5yeziscri6j559q93i69g8o22fq2 330382 330379 2026-08-12T09:39:40Z Øystein Tvede 3938 330382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den fornærmede Moder fik disse, der var Apollon og Artemis, til at nedskyde alle Niobes Børn. Den ulykkelige Moder, der er flygtet til Sipylos i Lilleasien, stivner af Rædsel, og Sorgen forvandler hende til en Klippe, der ifølge Sagnet stedse er fugtet af den sørgende Moders Taarer<ref>Et af de mest berømte Billedhuggerverker fra den klassiske Oldtid behandler dette Emne. Det er den saakaldte {{sp|Niobegrupp|e}}, som fremstiller Niobe og hendes Børn i det Øieblik, disse dræbes af Apollons og Artemis' Pile, medens Moderen med sit eget Legeme søger at dække sin yngste Datter mod Artemis' aldrig feilende Skud.</ref>. Pelops, Tantalos' Søn, kom i Krig med Kongen i Ilion og beseiredes saa fuldstændig, at han maatte flygte til Grækenland. Han tog imidlertid med sig sine umaadelige Skatte og ledsagedes af tapre Følgesvende. I det sydlige Grækenland blev han en mægtig Konge, og hele Halvøen fik efter ham Navnet {{sp|Peloponneso|s}} (Pelops' Ø). Pelops friede til den skjønne {{sp|Hippodamei|a}}, eneste Datter af {{sp|Ønomao|s}}, Konge i Pisa i Elis. Men dette Frieri havde sine store Farer. Engang havde nemlig Oraklet spaaet Ønomaos, at han skulde miste Livet gjennem sin Svigersøn. Han vilde derfor ikke bortgifte sin Datter og sagde, at han kun vilde give hende til den, som beseirede ham i Kapkjøring; den, som blev overvunden, skulde det derimod koste Livet. Men nu var Ønomaos den flinkeste Vognstyrer i hele Grækenland og havde Heste, »hurtigere end Nordenvinden«. Alligevel kom der mange Friere, lokkede af Kongedatterens Skjønhed og Rigdom; men ingen af dem havde Lykken med sig. Den Bane, de dristige Friere skulde tilbagelægge, var meget lang og strakte sig fra Pisa og helt til Poseidons Alter i Korinth. Ønomaos lod bestandig Frierne faa Forsprang, til han havde ofret Zeus en Væder. Derpaa besteg han sin Vogn og jagede med hævet Lanse efter sin Modstander. Naar<noinclude><references/></noinclude> 5mz1l4a4qsmn4af65gnwdlb2es5nvkf 104 142661 330375 2026-08-12T09:23:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han indhentede ham, borede han Lansen gjennem hans Ryg. Saaledes var mange omkomne. Deres Hoveder naglede han over Porten paa sit Hus, andre Friere til Skræk og Advarsel. Med trøstigt Sind og glad tilmode kom den unge Pelops til Pisa. Ved Synet af alle de grinende Dødninge hoveder sneg dog Angsten sig ind i hans Sjæl, og han tabte Modet. Han bestak Ønomaos' Vognsvend {{sp|Myrtilo|s}}, og denne tog ud de Nagler, hvormed Hjulene var festede til Aksen paa Kongens Vogn. Med pilsnare Heste spændte for Vognene for de kjæmpende afsted, og Ønomaos svang allerede Lansen for at gjennembore Ynglingen, da hans Vogn pludselig veltede, og han selv styrtede livløs til Jorden. . Pe lops er reddet og har seiret. Han har vundet Hippodo meia og med hende Herredømmet i Pisa. Men nu træder Myrtilos op med Fordring paa Lønnen for sit Forræderi. Han havde betinget sig Halvparten af Riget. Men Pelops, der ingen Lyst følte til at dele, lokker ham ned til Ky sten og støder ham svigagtig i Søen. Døende forbander Myrtilos Pelops og hans hele Slegt, og denne Forbandelse hvilede tungt paa Pelopiderne, der siden hjemsøgtes af alle Slags Ulykker. Pelops blev derfor, skjønt selv Gudernes Yndling, Stamfader for en vederstyggelig Æt, i hvilken Forbrydelse følger paa Forbrydelse, den ene værre end den anden. To af hans Sønner, {{sp|Atreu|s}} og {{sp|Thyeste|s}}, dræber en tredje Broder og kommer derpaa i indbyrdes Strid om Magten i Mykenæ. Atreus gaar af med Seieren og anret ter ved en senere Leilighed et Festmaaltid i Lighed med Tantalos', idet han beverter Thyestes med Lemmerne af dennes egne Børn. Da denne merkede, hvad der var skeet, udtalte han en frygtelig Forbandelse over sin Broders Slegt. Atreus bliver dræbt af Thyestes' Søn {{sp|Ægistho|s}} og Thyestes af Atreus' Søn {{sp|Agamemno|n}},<noinclude><references/></noinclude> qzcpsk1o5fsd0p0enntrlgoep9e1tbp 330378 330375 2026-08-12T09:30:39Z Øystein Tvede 3938 330378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han indhentede ham, borede han Lansen gjennem hans Ryg. Saaledes var mange omkomne. Deres Hoveder naglede han over Porten paa sit Hus, andre Friere til Skræk og Advarsel. Med trøstigt Sind og glad tilmode kom den unge Pelops til Pisa. Ved Synet af alle de grinende Dødningehoveder sneg dog Angsten sig ind i hans Sjæl, og han tabte Modet. Han bestak Ønomaos' Vognsvend {{sp|Myrtilo|s}}, og denne tog ud de Nagler, hvormed Hjulene var festede til Aksen paa Kongens Vogn. Med pilsnare Heste spændte for Vognene for de kjæmpende afsted, og Ønomaos svang allerede Lansen for at gjennembore Ynglingen, da hans Vogn pludselig veltede, og han selv styrtede livløs til Jorden. Pelops er reddet og har seiret. Han har vundet Hippodomeia og med hende Herredømmet i Pisa. Men nu træder Myrtilos op med Fordring paa Lønnen for sit Forræderi. Han havde betinget sig Halvparten af Riget. Men Pelops, der ingen Lyst følte til at dele, lokker ham ned til Kysten og støder ham svigagtig i Søen. Døende forbander Myrtilos Pelops og hans hele Slegt, og denne Forbandelse hvilede tungt paa Pelopiderne, der siden hjemsøgtes af alle Slags Ulykker. Pelops blev derfor, skjønt selv Gudernes Yndling, Stamfader for en vederstyggelig Æt, i hvilken Forbrydelse følger paa Forbrydelse, den ene værre end den anden. To af hans Sønner, {{sp|Atreu|s}} og {{sp|Thyeste|s}}, dræber en tredje Broder og kommer derpaa i indbyrdes Strid om Magten i Mykenæ. Atreus gaar af med Seieren og anretter ved en senere Leilighed et Festmaaltid i Lighed med Tantalos', idet han beverter Thyestes med Lemmerne af dennes egne Børn. Da denne merkede, hvad der var skeet, udtalte han en frygtelig Forbandelse over sin Broders Slegt. Atreus bliver dræbt af Thyestes' Søn {{sp|Ægistho|s}} og Thyestes af Atreus' Søn {{sp|Agamemno|n}},<noinclude><references/></noinclude> s412c2it5ryzlaxpxndzl9j88mqt4l9 104 142662 330376 2026-08-12T09:29:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der endog førte sin egen Datter {{sp|Iphigenei|a}} til Alteret for at ofres, men blev selv senere dræbt af sin egen Hustru, {{sp|Klytæmnestr|a}}, og hendes Elsker, {{sp|Ægistho|s}}. Klytæmnestras og Ægisthos' Mord ved {{sp|Oreste|s}}, Agamemnons Søn, danner Slutstenen paa denne lange Række af Forbrydelser. {{---}} {{c|{{stor|26. Den troiske Krig. Iliaden.}}}} {{--}} Ved Indseilingen til Hellespontos, der hvor Asien rækker Europa Haanden, ligger paa den asiatiske Kyst et Landskab, der i Oldtiden kaldtes {{sp|Troa|s}}; det danner en bølgeformig Slette, gjennemskaaret af Aasrygge, der ud gaar fra det høie {{sp|Ida-Bjer|g}}. Indvaanerne, der var be slegtede med Hellenerne, kaldtes {{sp|Troer|e}} eller {{sp|Troianer|e}} efter {{sp|Tro|s}}, en af de ældste Konger i Landet. Dennes yngre Søn var {{sp|Ganymede|s}}, en Yngling af udmerket Skjønhed, hvem Zeus' Ørn førte op til Olympen, hvor han blev Gudernes udødelige Mundskjænk. Tros' ældre Søn var {{sp|Ilo|s}}, der byggede Staden {{sp|Ilio|n}} (Troia) paa en Slette mellem Floderne {{sp|Simoei|s}} og {{sp|Skamandro|s}}, 42 Stadier fra Hellesponten. Paa den Tid, de Begivenheder, der her skal skildres, foregik, var Kong {{sp|Priamo|s}} Troias Hersker; rig var han paa Gods, end rigere paa Sønner, hvoraf Sagnet lader ham have halvhundrede. En af disse var {{sp|Pari|s}}, der, sat paa Skjønhedens Dommersæde, skulde nedkalde saa megen<noinclude><references/></noinclude> 94ahvw5vat1qlyfw2popvvwitzujhuj 330377 330376 2026-08-12T09:29:34Z Øystein Tvede 3938 330377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der endog førte sin egen Datter {{sp|Iphigenei|a}} til Alteret for at ofres, men blev selv senere dræbt af sin egen Hustru, {{sp|Klytæmnestr|a}}, og hendes Elsker, {{sp|Ægistho|s}}. Klytæmnestras og Ægisthos' Mord ved {{sp|Oreste|s}}, Agamemnons Søn, danner Slutstenen paa denne lange Række af Forbrydelser. {{---}} {{c|{{stor|26. Den troiske Krig. Iliaden.}}}} {{--}} Ved Indseilingen til Hellespontos, der hvor Asien rækker Europa Haanden, ligger paa den asiatiske Kyst et Landskab, der i Oldtiden kaldtes {{sp|Troa|s}}; det danner en bølgeformig Slette, gjennemskaaret af Aasrygge, der udgaar fra det høie {{sp|Ida-Bjer|g}}. Indvaanerne, der var beslegtede med Hellenerne, kaldtes {{sp|Troer|e}} eller {{sp|Troianer|e}} efter {{sp|Tro|s}}, en af de ældste Konger i Landet. Dennes yngre Søn var {{sp|Ganymede|s}}, en Yngling af udmerket Skjønhed, hvem Zeus' Ørn førte op til Olympen, hvor han blev Gudernes udødelige Mundskjænk. Tros' ældre Søn var {{sp|Ilo|s}}, der byggede Staden {{sp|Ilio|n}} (Troia) paa en Slette mellem Floderne {{sp|Simoei|s}} og {{sp|Skamandro|s}}, 42 Stadier fra Hellesponten. Paa den Tid, de Begivenheder, der her skal skildres, foregik, var Kong {{sp|Priamo|s}} Troias Hersker; rig var han paa Gods, end rigere paa Sønner, hvoraf Sagnet lader ham have halvhundrede. En af disse var {{sp|Pari|s}}, der, sat paa Skjønhedens Dommersæde, skulde nedkalde saa megen<noinclude><references/></noinclude> aqml2lkyzfvcuac3ylij9bq3flzv10h 104 142663 330383 2026-08-12T11:50:11Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 43 —}}</noinclude>Daa Juda høyrde dei vart nemnde, gløymde han reint kor harm han var paa Messala og ropte til han: "Kjere Messala! Hjelp dei, for mi skuld." Messala lét som han ikkje høyrde. "Eg kan vel ikkje gjera meir her," sa han til høvidsmannen. Det er slik uro i gatorne. Eg lyt ut og sjaa. Det er krig paa kniven no." So gjekk han. Juda forstod kva han meinte med dei siste ordi, og grét av harm og sorg. "Aa Gud, lat meg eingong faa hemne meg!" bad han. Han drog seg burt til høvidsmannen. "Herre dette kvendet der er mor mi. Spar ho, spar syster mi derburte. Gud vil løne Dykk for det." Mannen saag ut som han vart rørt av dette. "Før kvendi burt i fangetaarnet," ropte han. "Men vaag ikkje aa gjera dei noko. De skal staa meg til rekneskap for dei." Og til dei som heldt Juda sa han:,,Bitt henderne hans og tak han med dykk ned paa gata. Han skal faa den straff som høver." Juda fekk sovidt ein skimt av dei kjære anliti fyrr han vart dregen burt. So vart moderi, dotteri og heile huslyden tekne ut gjenom nordporten. Tenarane som var fødde i huset mest alle-<noinclude><references/></noinclude> byv861ke728dc2yx3unddaughvbuvsn 104 142664 330384 2026-08-12T11:51:53Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 44 —}}</noinclude>saman, grét og klaga seg. Daa endeleg alle hestarne og kryteri i stallen vart drivne ut, tok Juda til aa skyne, kor stathaldaren vilde hemne seg. Ikkje eit livande skulde faa vera att. Heile huset skulde jamnast med jord. Med ein gong kom eit kvende springande inn gjenom porten og burt til Juda; det var Amra. Ho tok han i fanget og kysste han. Ein soldat treiv i henne og vilde føre henne burt. Ho sprang upp, og kom seg væl utatt. "Lat ho berre gaa," ropte høvidsmannen til nokre som vilde setja etter ho. "Me læser att alle dører, so svelt ho ihel." Soldatarne murte att alle portar, so ingen kunne koma inn i Hurs-slottet. Dagen etter ved middagsleite kom ein høvidsmann med ein flokk ryttarar til Nasaret, paa vegen fraa Jerusalem. Ein fange som ryttarane førde med seg fekk alle til aa bisna. Han var berrføtt, berrhova og halvnaken, og henderne var bundne attum ryggen. Um foten bar han ei tung jarnlenkje som i den andre enden var bundi um halsen paa ein hest. Naar fylgjet reid, kunne ein ikkje sjaa han i all denne dumba fraa hestehovarne. Han gjekk lutande, saarføtt og sjuk, og var helder ung aa sjaa til.<noinclude><references/></noinclude> hfl8c2eo7moa6bj349xze14drofmq8n 104 142665 330385 2026-08-12T11:53:47Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 45 —}}</noinclude>Høvidsmannen stansa ved brunnen, og mesteparten av ryttarane steig av. Fangen seig ned, midt paa vegen, so utkjøyrd var han. Daa saag folk at det var den reine ungdomen, og dei vilde gjerne ha hjelpt han, hadde dei berre vaaga seg til. I det same var det ein som ropte: "Sjaa der kjem timbermannen." Den som dei meinte, saag gamal og vyrdeleg ut. Tunne kvite lokkar fall ned undan hoveplagget, og ein foss av endaa kvitare skjegg fløymde nedover bringa. Han gjekk seint, for han bar verktyet med seg. Og det saag so ut, at han hadde gjenge ein heil veg. "Kven er dette," spurde han, og peikte paa fangen. "I fyrdags hadde han so nær drepe den store Gratus ved aa kaste ein stein i hove paa han ned fraa hustaket," meinte høvidsmannen. "Er han dømd?" spurde rabbien. "Ja. Galeierne paa livstid." "Gud hjelpe han," svara Josef. Ein unggut som hadde vore ilag med Josef og som hadde stae bak han, sette fraa seg øksi han bar paa, gjekk burt til brunnen og tok uppi ei krus med vatn. Det gjekk so stilt for seg, at fyrr vakti kunne<noinclude><references/></noinclude> ayyxclcf54aa89jo3ra43r5jekfzm78 104 142666 330386 2026-08-12T11:56:32Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 46 —}}</noinclude>leggje seg imillom stod han bøygd over fangen og baud han drikke. Stakkars Juda vakna ved dette, og saag inn i eit anlit han aldri gløymde. Det var ein ungdom, paa same alder som han sjølv, med myrkblaae djupe augo. Han var so mild og elskeleg at alle laut halde av han; men det stod samstundes ein underleg age av han. Jøden saug vatnet i seg. Han sa ikkje eit ord; og helder ikkje sa den andre noko. Daa han var utyrst la timbermansguten handi paa hovudet hans og bad Gud velsigne han. Dermed gjekk han og sette krusi attende til brunnen, og gjekk burt att til rabbi Josef. Alle fylgde han med augo, baade soldatarne og folket. Men ingen sa noko. Det var fyrste gongen Juda og Mariasonen saag kvarandre. {{c|'''Sjaunde bolken.'''}} {{c|'''>>Numer seksti<<.'''}} Byen Mesenum laag paa ei høgd eit par mil i sudvest for Neapel. No stend det att berre grusdungarne av dei<noinclude><references/></noinclude> b1lodt93wvqujygidowsgwnlp5phxqr