Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 7130 330457 301287 2026-08-12T16:51:51Z Johshh 5303 330457 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Ivar |etternavn = Mortensson-Egnund |alternative_navn = Ivar Julius Mortensen |beskrivelse = norsk forfatter, journalist, teolog, forsker, oversetter, politiker, filosof og målmann }} ==Tekster== ===Artikler=== *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_den17demai_null_null_18940109_1_1_2?page=1 Økonomi og statistik] (9. januar 1894) ===Oversettelser=== * [[Håvamål]] * [[Vavtrudnesmaal]] {{PD-old|nn}} k4lo5yjafeh2ifgxlnir3rw30dv5a4h 330458 330457 2026-08-12T16:57:16Z Johshh 5303 330458 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Ivar |etternavn = Mortensson-Egnund |alternative_navn = Ivar Julius Mortensen |beskrivelse = norsk forfatter, journalist, teolog, forsker, oversetter, politiker, filosof og målmann }} ==Tekster== ===Artikler=== *[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_den17demai_null_null_18940109_1_1_2?page=1 Økonomi og statistik] I Den 17de mai (9. januar 1894) ===Oversettelser=== * [[Håvamål]] * [[Vavtrudnesmaal]] {{PD-old|nn}} ombz98xm8u8v22q2s48hl6xcoj3zbyj 0 9758 330454 85971 2026-08-12T16:15:33Z Johshh 5303 330454 wikitext text/x-wiki {{topp2 | tittel = Evangeliet etter Markus | forfatter = Markus | oversetter = | seksjon = | forrige = [[Evangeliet etter Matteus]] | neste = [[Evangeliet etter Lukas]] | noter = }} *[[Evangelium etter Markus]], oversatt av [[Forfatter:Georg Grieg|Georg Grieg]] (1870, landsmål) *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Markus]], oversatt av [[Forfatter:Matias Skard|Matias Skard]] (1883, landsmål) {{peker}} [[en:Bible/Mark]] rs0eux1zjojtkoee940oo8cs7stf7h9 102 11147 330453 318352 2026-08-12T15:53:15Z Johshh 5303 330453 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[Angsten]]'' (1910) *''[[Aar og dag]]. Stemninger og skildringer'' (1913) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) * [[Betragtninger en Middelhavskveld]]. Brev til „Tidens Tegn“ fra Sven Elvestad. (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' (pseud. Kristian F. Biller)== * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) * III. ''[[Det stjaalne Hus]]'' (1908) * IV. ''[[Et Spil om Liv og Død]]'' (1908) * V. ''[[De fire Ildebrande]]'' (1908) {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} gd8p80z81a193puxuxgzwu4w0fby6yc 102 32076 330456 242145 2026-08-12T16:43:53Z Johshh 5303 330456 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Holger |etternavn = Sinding |beskrivelse = Norsk journalist or redaktør }} ==Tekster== ===Oversettelser=== *''[[Djævelens naturhistorie]]'' (1891) av [[Forfatter:Arturo Graf|Arturo Graf]] {{PD-old|nb}} {{Autoritetsdata}} nrhe5efe4vqikn820oosdsd7vjojfg6 0 70504 330413 186939 2026-08-12T14:10:49Z Johshh 5303 330413 wikitext text/x-wiki {{Opprydning}} '''121''' En sang ved festreisene. Jeg løfter mine øyne mot fjellene. Hvor skal min hjelp komme fra? Min hjelp kommer fra HERREN, himmelens og jordens skaper. Han vil ikke la din fot vakle, din vokter vil ikke blunde! Se, han blunder ikke og sover ikke, Israels vokter. HERREN er din vokter, HERREN er din skygge ved din høyre hånd. Solen skal ikke skade deg om dagen, heller ikke månen om natten. HERREN skal bevare deg fra alt ondt. Han skal bevare ditt liv. HERREN skal bevare din utgang og din inngang fra nå og til evig tid. iolof8opsk0xbegb9p6858icod2yky7 0 76563 330414 208341 2026-08-12T14:13:35Z Johshh 5303 330414 wikitext text/x-wiki {{Opprydning}} <pages index="norskaandslivih00unkngoog.djvu" from=164 to=188 header=1 /> {{PD-old|nb}} {{kategori:norsk litteratur}} nmy3vlcfu9fh4brfvol6hldi5y1byk8 106 139583 330410 329682 2026-08-12T14:08:49Z Johshh 5303 330410 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ben-Hur]] |Undertittel=ei forteljing um Kristus |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Lewis Wallace|Lewis Wallace]] |Oversetter=[[Forfatter:Marta Steinsvik|Marta Steinsvik]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Den 17de Mai |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1896 |Sorter=1896 |wikidata_item=Q136746994 |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cj08k7t7et8idtilmivv0ojujxmpc4z 0 140055 330455 326074 2026-08-12T16:40:34Z Johshh 5303 330455 wikitext text/x-wiki <pages index="Machiavelli Fyrsten.pdf" next="[[Fyrsten/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Fyrsten/00|Indledning]] * [[Fyrsten/01a|FYRSTEN]] * [[Fyrsten/01b|Niccolò Machiavelli til Den Ophøiede Lorenzo de' Medici, Pieros søn.]] * [[Fyrsten/01c|Kapitel I. Om de forskjellige arter af fyrstevælder og de maader hvorpaa man erhverver sig dem.]] * [[Fyrsten/02|Kapitel II. Om de arvelige fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/03|Kapitel III. Om blandede fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/04|Kapitel IV. Hvorfor Darius' rige, som var erobret af Alexander, ikke efter Alexanders død gjorde oprør mod hans efterfølgere.]] * [[Fyrsten/05|Kapitel V. Hvorledes man skal styre de stæder og fyrstevælder som før de blev erobrede havde egne love.]] * [[Fyrsten/06|Kapitel VI. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved egne vaaben og personlig dygtighed.]] * [[Fyrsten/07|Kapitel VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp.]] * [[Fyrsten/08|Kapitel VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen.]] * [[Fyrsten/09|Kapitel IX. Om borger-monarkiet.]] * [[Fyrsten/10|Kapitel X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales.]] * [[Fyrsten/11|Kapitel XI. Om de geistlige monarkier.]] * [[Fyrsten/12|Kapitel XII. Hvor mange slags hære der er, og om leiesoldater.]] * [[Fyrsten/13|Kapitel XIII. Om hjælpetropper, blandede tropper og egne tropper.]] * [[Fyrsten/14|Kapitel XIV. Fyrstens opgave i hæren.]] * [[Fyrsten/15|Kapitel XV. Hvad der skaffer menneskene, og især fyrsterne, ros eller dadel.]] * [[Fyrsten/16|Kapitel XVI. Om gavmildhed og gjerrighed.]] * [[Fyrsten/17|Kapitel XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes.]] * [[Fyrsten/18|Kapitel XVIII. Hvorledes fyrster bør holde tro og love.]] * [[Fyrsten/19|Kapitel XIX. Man maa undgaa ringeagt og had.]] * [[Fyrsten/20|Kapitel XX. Om fæstninger og meget andet som fyrster pleier at tage sin tilflugt til, er til nytte eller skade.]] * [[Fyrsten/21|Kapitel XXI. Hvorledes en fyrste skal optræde for at vinde anseelse.]] * [[Fyrsten/22|Kapitel XXII. Om fyrsternes sekretærer.]] * [[Fyrsten/23|Kapitel XXIII. Hvorledes man skal undgaa smigrere.]] * [[Fyrsten/24|Kapitel XXIV. Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater.]] * [[Fyrsten/25|Kapitel XXV. Hvad lykken formaar i de menneskelige anliggender, og hvorledes man kan kjæmpe mod den.]] * [[Fyrsten/26|Kapitel XXVI. Opfordring til at befri Italien fra barbarerne.]] * [[Fyrsten/27|Louis XII af Frankrige i Italien.]] * [[Fyrsten/28|Cesare Borgia.]] }} [[Kategori:Tekster fra 1898]] [[Kategori:Oversettelser fra italiensk]] jbpuf5p3stvhl8jygqk04g3x8xuw16j 104 141708 330542 328883 2026-08-13T11:43:34Z Øystein Tvede 3938 330542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og vendte desuten Ansigtet bort. — Ja, sa hun. Og det er saa meget til lang Vei! — Ja, svarte han. Skal du over Fjældene? — Ja. — Hvad skal du der? — Jeg har Folket mit der. — Naa, har du Folket dit der. Hvad du heter? — Inger. Hvad du {{rettelse|heter.|heter?}} — Isak. — Naa, Isak. Er det du som bor her? — Ja her bor jeg og slik som du nu ser det. — Det skulde vel ikke være uvennes! sa hun rosende. Han var blit en hel Kar til at tænke sig om og nu faldt det ham ind at hun var kommet ens Ærend, ja at hun var gaat hjemmefra som i Forgaars og skulde bare hit. Hun hadde kanske hørt at han manglet Kvindfolkhjælp. Gaa ind og hvil Føtterne, sa han. De gik ind i Gammen og aat av hendes Niste og drak av hans Gjeitmælk; saa kokte de Kaffe som hun hadde med i en Blære. De koset sig med Kaffe før de gik tilsengs. Han laa og var graadig efter hende om Natten og fik hende. Om Morgningen gik hun ikke igjen og hele Dagen gik hun heller ikke igjen, men var til Nytte og mælket Gjeiterne og skuret Kjørler med fin Sand og fik dem rene. Hun gik aldrig mere. Inger hette hun. Isak hette han. Saa blev det et andet Liv for den ensomme Mand. Det var nu det at hans Kone talte utydelig og idelig vendte sig bort fra Folk for Hareskaarets Skyld i hendes Ansigt, men det var intet at klage over. Uten denne vansirede Mund var hun vel aldrig<noinclude></noinclude> 1jqbehz48pxe9y1gx7tabk9wl3tj7b7 104 141737 330543 328907 2026-08-13T11:44:40Z Øystein Tvede 3938 330543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde visst intet hat imot at Oline hadde set Herligheten. Barnet graat. Gaa ind igjen til Gutten, sa Isak. For nu har Hesten roet sig. Han spænder ifra {{rettelse|og og|og}} leier Hesten ind i Stalden — satte Hesten sin paa Stald! Han fodrer og stryker den og er øm til den. Hvad han skyldte for Hest og Kjærre? Alt, hele Summen, en Gjæld saa stor; men den skulde ikke bli ældre end Sommeren over. Han hadde Favnved for den, litt Bygningsnæver fra ifjor og endelig nogen gode Stokker Tømmer. Det stod ikke paa. Siden da Spændingen og Stormotigheten la sig hos ham hadde han mangen bitter Stund av Frygt og Bekymring, nu kom alt an paa Sommeren og Høsten, Aarveien! Dagene optokes av Jordarbeide og mere Jordarbeide, han rensket nye Smaateiger av Marken for Røtter og Sten, pløiet op, gjødslet, harvet, hakket, smuldret Klumper med Hænderne, med Hælene, var alle Vegne Jorddyrkeren og gjorde Akrene til Fløilstæpper. Han biet et Par Dager til, det saa ut til Regn og han saadde Kornet. I flere Hundrede Aar hadde vel hans Forfædre saadd Korn, det var en Handling i Andakt en stille og mild Kvæld uten Vind, helst mot en miskundelig og ørliten Duskregn, helst saa snart som mulig efter Graagaastrækket. Poteten det var en ny Frugt, det var intet mystisk ved den, intet religiøst, Kvind-<noinclude></noinclude> 4x9f8rxq8ld07jyj4ie74z0eebilsd7 104 141787 330544 328957 2026-08-13T11:45:45Z Øystein Tvede 3938 330544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lot som hun ikke hørte og bare gik videre, men hun hørte det godt: Er det saa at du kjøper Harer? Det var ikke til at misforstaa. Lappen spurte kanske i god Tro, nogen hadde indbildt ham det, han spurte kanske i ond; men Inger hadde ialfald faat et Bud. Skjæbnen varslet {{...|5}} Dagene gik. Nybyggerne var sunde Mennesker, det som komme skulde fik komme, de gjorde sit Arbeide og ventet. De levet tæt hos hverandre som Dyr i Skogen, de sov og spiste, det lidde saa langt at de alt hadde prøvet den nye Poteten og den var stor og melrik. Støtet — hvorfor kom ikke Støtet? Nu var det sist i August, snart kom September, skulde de spares Vinteren over? De levet stadig paa Vakt, hver Kvæld krøp de sammen i Hiet lykkelige over at Dagen var gaat uten at noget hadde hændt. Slik gik Tiden til Oktober da Lensmanden kom med en Mand og en Væske. Loven skred indad Døren. Efterforskningen tok sin Tid, Inger blev forhørt i Enrum, hun nægtet intet, Graven i Skogen blev aapnet og tømt, Liket blev sendt til Undersøkelse. Og det lille Lik, det var pyntet i Eleseus sin Daapskjole og {{rettelse|hade|hadde}} Luen med Perlerne paa. Isak blev likesom igjen vakt til Mæle: Jaja nu er det saa galt for os som det kan bli, sa han. Jeg sier endda mit samme at du skulde ikke ha gjort det. — Nei, svarte Inger. — Hvorledes bar du dig ad? — Inger svarte ikke. — Og at du bent kunde faa det over dit Sind! — Hun var likeens skapt som jeg.<noinclude></noinclude> c7qbev95d9obkb8ssiw15en2im1wyst 104 141804 330545 328974 2026-08-13T11:48:02Z Øystein Tvede 3938 330545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tøflerne? — Ja? — Du nævner ikke at jeg karder og spinder og steller Dyrene og holder Børnene flidd, det nævner du ikke. Og korsom er saa gik vel heller ikke Konen din som er paa Straf — hun gik vel heller ikke barfotet i Sneen. — Nei hun gik i Trætøfler, sa Isak. Og naar at hun skulde til Kirke eller til ordentlig Folk saa gik hun i Komager, sa han. — Jaja, svarte {{rettelse|Inger|Oline}}, hun var nu saa meget grommere! — Ja det var hun. Og naar at hun gik i Komagerne om Sommeren saa hadde hun bare klinke klare Senegræs i dem. Men du — du bruker Hoser i Skoene hele Aaret rundt. Oline sa: Hvad som det angaar saa faar jeg vel Trætøflerne utslitt. Jeg trodde ikke det hastet med at slite ut ens Ærend saa gode Trætøfler. — Hun talte sagte og melet, men hun halvlukket Øinene og var god og snedig: Ho Inger, sa hun, Byttingen som vi kaldte hende, hun gik nu blandt mine Børn og lærte baade det ene og det andre i alle de Aar. Nu har vi Takken. Naar Datter min i Bergen gaar med Hat saa er det kanske det ho Inger gjør sørover ogsaa, at hun er reist til Trondhjem for at kjøpe sig en Hat, hehe. Isak steg op og vilde gaa ut. Men nu hadde Oline aapnet for sit Hjærte, for sin Skat av Sorthet, ja hun utstraalet Mørke og tilstod at ingen av hendes Døtre var oprevet i Ansigtet som et ildsprutende Rovdyr, kan jeg gjærne si, men derfor fik de nu være bra nok. Det var ikke alle som kunde ha<noinclude></noinclude> 0atvccgcxchuqsgxww1gfcnxct9lwfy 104 141814 330546 328984 2026-08-13T11:50:08Z Øystein Tvede 3938 330546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den var borte med ett, blev sopt ut av deres Sind, og deres smaa Hjærter begyndte at slaa og regjere haardt. Brødrene krøp frem; Eleseus holdt Blyanten frem i Armlængde ut imot Farn at her var den og de hadde ikke gjort den istykker, men gid de aldrig hadde set den for sine Øine. — De saa ingen Ingeniør. Deres Hjærter stilnet igjen, de følte en Guds Lykke i sig efter Spændingen. Det var en Kone her {{rettelse|igaar.|igaar,}} sa Farn. — Ja? — Konen her nedenfor. Saa dokker da hun gik igjen? — Ja? — Hadde hun en Gjeit med sig? — Nei, sa Smaagutterne. En Gjeit? — Hadde hun ikke en Gjeit med sig da hun gik hjem igjen? — Nei. Hvad for en Gjeit? Isak grundet og grundet. Om Kvælden da Buskapen kom hjem fra Marken talte han Gjeiterne først en Gang: det var seksten. Han talte dem engang til, talte dem fem Ganger — det var seksten Gjeiter. Ingen var borte. Isak pustet lettet. Hvorledes var dette at forstaa? Oline, Kreaturet, hadde vel ikke kunnet tælle til seksten. Han sa til hende i en ærgerlig Tone: Hvad du farer og vaaser med, det er jo seksten Gjeiter? — Er det seksten Gjeiter? spurte hun uskyldig. — Ja. — Naa. Jaja. — Jo du er saa meget til Regnemester at. — Oline svarte hertil stille og forurettet: Naar at alle Gjeiterne er her saa har Gudskelov ikke ho Oline ætt op nogen av dem. Det er jeg glad for paa hendes Vegne!<noinclude></noinclude> 70ushjtw7op5029pjdc2080hrysmz34 104 141848 330548 329018 2026-08-13T11:53:08Z Øystein Tvede 3938 330548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Uken, siden tok hun paa at slappes. I Grunden var det nu ikke nødvendig med al den Stas i Fjøset, Tiden kunde nyttes bedre, Inger hadde lært saa meget i Byen og den Lærdom burde komme hende tilgode. Hun tok atter Rok og Vævstol i Bruk, og det var sandt, hun var blit endda mere nethændt og snar, litt for snar, hui, især naar Isak saa paa; han forstod ikke at noget Menneske kunde lære at bruke Fingrene slik, de lange, pene Fingrer paa den store Haand. Men bedst som det var forlot Inger det ene Arbeide og gik over til et andet. Javel, hun hadde flere Ting at styre med nu end før og mere Omløp, kanske var hun heller ikke fuldt saa taalmodig av Sind, litt Uro hadde set sit Snit til at trænge ind i hende. Der var nu straks Blomsterne som hun hadde bragt med hjem, det var Knolder og Avlæggere, smaa Liv som maatte tænkes paa de ogsaa. Glasvinduet blev forlite, Posten for smal til at sætte Blomsterpotter i, hun hadde heller ingen Potte og Isak {{rettelse|maate|maatte}} gjøre ørsmaa Kasser til Begonia, Fuchsia og Rose. Og desuten var ikke et Vindu nok; hvad var ett Vindu til en hel Stue! Men forresten, sa Inger, saa har jeg ikke et Pressejærn heller. Jeg kunde bruke et Strykejærn til at presse med naar jeg syr Kjoler og Plagg, men ingen kan sy utlært Søm uten noget Slags Jærn. Isak lovet at faa Smeden nede i Bygden til at smie et utmærket godt Pressejærn. Aa Isak vilde<noinclude></noinclude> ac41mxg3bqg9h0okww46wtf23pn93o1 104 141937 330549 329106 2026-08-13T11:54:23Z Øystein Tvede 3938 330549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Niste med, saa de skulde ikke æte ham ut av Huset, men de vilde være taknemmelige for Tak over Hodet i Nat. Kanske de fik være i den nye Bygningen? Da de hadde hvilet en Stund og Geissler hadde været inde hos Inger og Børnene gik alle de Fremmede op gjennem Skogen og blev borte tilkvælds. Nu og da utover Eftermiddagen hadde Folkene paa Gaarden hørt nogen ukjendt høie Skudd opi Fjældet, og Følget kom ned med nye Stenprøver i Poser. Blaakobber, sa de og nikket til Stenene. De førte en lærd og lang Samtale og saa paa et Kart som de saa løselig hadde tegnet, det var en Bergkyndig iblandt dem og en Ingeniør iblandt dem, en kaldtes Landshøvding, en Brukspatron; Luftbane, sa de, Taugbane, sa de. Geissler kastet ind et Ord nu og da og det syntes hver Gang at retlede Herrerne, det blev lagt adskillig Mærke til hans Ord. — Hvem er Eier paa Sørsiden av Vandet? spurte Landshøvdingen Isak. — Staten, svarte Geissler rapt. Han var vaken og gløgg, han holdt i Haanden det Dokument som Isak engang hadde underskrevet med sit Bumærke. — Jeg har jo sagt at det er Staten, spør du endda om det! sa han. Vil du kontrollere mig saa værsaagod! Senere paa Kvælden tok Geissler Isak med sig i Enrum og sa: Skal vi sælge Kobberfjældet? — Isak svarte: Ja det er nu saa at Lensmanden har kjøpt Fjældet engang og betalt mig. — Rigtig, {{rettelse|saa|sa}} Geiss-<noinclude></noinclude> qp08uuvat64iio5rdfqm1vgqeotjkme 104 141953 330550 329122 2026-08-13T11:57:37Z Øystein Tvede 3938 330550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den ikke akkurat, men jeg trængte Pengene da jeg reiste hjem. — Eleseus spurte: Kan ikke jeg faa dette Fotografiet? — Faa det? Hvad faar jeg igjen for det? — Aa her visste Eleseus saa godt hvad han helst vilde svare, men han torde ikke. Jeg skal fotografere mig naar jeg kommer til Byen, saa skal du {{rettelse|faar|faa}} mit igjen, svarte han derimot. Hun gjæmte Billedet og sa: Nei, jeg har bare dette igjen. — Da gik et Mørke gjennem hans unge Hjærte og han rakte Haanden ut efter Billedet. — Jaja, giv mig saa noget igjen for det straks! sa hun leende. Og saa tok han og kysset hende en ordentlig Gang. Nu blev det mere tvangfrit, Eleseus blomstret op, han blev storartet. De flirtet og spaset og lo, de skulde være Dus, sa han. Da du tok Haanden min istad var du som en nydelig Svanedæmper, sa han. — Jaja, nu reiser du snart til Byen igjen og saa kommer du vel aldrig hit mere, sa Barbro. — Tror du saa galt om mig? spurte Eleseus. — Naa, har du ikke nogen som holder dig tilbakers? — Nei. Mellem os sagt saa er jeg ikke forlovet, sa han. — Jo det er du visst. — Nei det er Fakta sandt jeg sier. De flirtet en lang Stund, Eleseus var absolut forelsket: Jeg skal skrive til dig, sa han; faar jeg Lov til det? — Ja, svarte hun. — Ja for jeg vil ikke være smaalig og gjøre det uten Lov! Pludselig blev han skinsyk og spurte: Jeg har hørt at du er forlovet med han Aksel her, er det saa? — Med han Aksel! sa hun saa foragtelig at det trøstet ham. Han skal<noinclude></noinclude> jhvnaxe1gx6uk669gxeu8apyhseh2xx 104 142667 330387 2026-08-12T11:59:38Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 47 —}}</noinclude>grume slotti. Men i aaret fireogtjuge etter vaar tidsrekning var det ein av dei vigtugaste byarne paa vestkanten av Italia. Fraa denne byen skulde hærhovdingen Kvintus Arrius setja ut med ein flaate paa hundrad galeier mot sjørøvarane som nyleg hadde vore i Egæarhavet og plundra fredelege handelsskip. "Astræa," skipe aat hærføraren, hadde eit manskap paa 252 rorskarar, 84 til kvart byte, so aararne stansa korkje natt elder dag. Att paa lyftingi hadde Arrius romet sitt, og kunne derifraa sjaa over heile skipet. Han sat i ein stor leinestol og merka seg væl alt som hende. Lenge vart han sitjande aa skoda paa rorskarane. Han likte aa sjaa vælbygde menn, og her vart, han var ein slik. Han totte han aldri hadde set so rakvaksen kar som numer 60, som hadde romet sitt like ved. Han spurde upsynsmannen um han visste kven denne slaven var som heldt seg so rein og fin og rodde so godt. "Eg hev hug aa tala med han, meinte han. Lat han koma hit." Arrius bad mannen seia kven han var, og rorskaren fortalde um sine tilburder. Han var jøde, og hadde vore slave i tri aar. Dei hadde skulda han for aa ha vilja drepa Valerius Gratus.<noinclude><references/></noinclude> 40crg9shrc7i68fgi7am0h8eq2wes67 104 142668 330388 2026-08-12T12:05:15Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 48 —}}</noinclude>Arrius saag lenge paa han. "Eg trudde, at Hursætti var utstroki av jordi,' sa han. Den unge mannen kom moderi og systeri ihug, og fekk taaror i augo. "Mor, mor, og vesle Tirsa — kvar er de. Aa gode hovding, dersom Du veit noko um dei, so maa du fortelja meg det," sa han og knepte henderne ihop. "Seg meg um dei liver, og kvar dei er. Aa, gjer væl og seg meg kvar dei er!" Arrius snudde seg burt og gjekk framyver dekket. "Vart det ikkje forhøyr?" spurde han, og stansa. "Nei." Romaren saag forbina upp. — "Ikkje forhøyr? Ingen som vitna? Kven domde deg daa?" "Dei batt meg med tog, og drog meg inn i eit fangerom. Ingen kom og saag til meg. Dagen etter kom soldatarne og førde meg til sjøs. Sidan hev eg vore galeislave." "Det er nok, sa hovdingen. Gakk attende til plassen din." Ben-Hur bøygde seg, og saag hovdingen i augo, um det kunne vera von. Men han kunne ingen ting lesa seg til der. Han snudde seg seint, saag seg attende og gjekk so til plassen sin.<noinclude><references/></noinclude> isedhyp911tqvce74scz7t55hcwh678 330389 330388 2026-08-12T12:05:33Z Johshh 5303 330389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 48 —}}</noinclude>Arrius saag lenge paa han. "Eg trudde, at Hursætti var utstroki av jordi," sa han. Den unge mannen kom moderi og systeri ihug, og fekk taaror i augo. "Mor, mor, og vesle Tirsa — kvar er de. Aa gode hovding, dersom Du veit noko um dei, so maa du fortelja meg det," sa han og knepte henderne ihop. "Seg meg um dei liver, og kvar dei er. Aa, gjer væl og seg meg kvar dei er!" Arrius snudde seg burt og gjekk framyver dekket. "Vart det ikkje forhøyr?" spurde han, og stansa. "Nei." Romaren saag forbina upp. — "Ikkje forhøyr? Ingen som vitna? Kven domde deg daa?" "Dei batt meg med tog, og drog meg inn i eit fangerom. Ingen kom og saag til meg. Dagen etter kom soldatarne og førde meg til sjøs. Sidan hev eg vore galeislave." "Det er nok, sa hovdingen. Gakk attende til plassen din." Ben-Hur bøygde seg, og saag hovdingen i augo, um det kunne vera von. Men han kunne ingen ting lesa seg til der. Han snudde seg seint, saag seg attende og gjekk so til plassen sin.<noinclude><references/></noinclude> 36b12zg1bu0t84y6bs788t583cttchk 104 142669 330390 2026-08-12T12:25:05Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 49 —}}</noinclude>"Gode Gud, bad han, eg er ein sann israelit; hjelp meg, det bed eg um." Fraa den dag av var det som voni vaks i han. Kanskje kunne det bli ei berging burt fraa dette livet. Det kom til slag med sjørøvarane ved Evbøa. Rorskarane var alle bundne med lenkjor til tofterne so dei ikkje skulde kunne ryme under slaget. Men Ben-Hur sat laus. For eit par dagar sidan hadde Arrius løyst lenkjorne av han, daa han hadde fenge full tiltru til denne merkjelege guten som altid var paa sin plass, og som hadde øvt seg slik upp til aa ro, at det var ei sann moro aa sjaa paa han. Ingen førde aari som han, og ingen heldt so lenge ut. Det var den skire kunst. Han gjorde helder ikkje denne tiltrui til skamme. Dei ropte fraa dekket at rorskarane skulde halda aarane upp. — Kva tydde dette? Dei 120 slavarne som sat lenkjebundne i romi sine, var likesæle um alt. Korkje fedreland, ære elder pligtkjensle kveikte dei upp. Blindt laut dei gaa i faaren. Dei var bundne til romet sitt um det gjekk gjenom eld elder til havsens botn.<noinclude><references/></noinclude> ftvnc0wr66g4cvfwbct6xqrwqmwrhub 104 142670 330391 2026-08-12T12:40:15Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 50 —}}</noinclude>Dei maatte aldri spyrje kor det gjekk, elder kven fienden var. Det kunne hende det var ein ven, ein frende ein bror elder landsmann dei tok paa. Eit nytt rop fraa dekket, og aararne vart sette igang. Det høyrdest ikkje ein knett, korkje utanfor elder inne i skipet. Men alle venta paa at noko sers skulde hende. Endeleg høyrde dei fraa dekket eit høgt trompetskrall. Upsynsmannen slo i bordet, og rorskarane la frami av all magt. Skipet fór fram so det knaka og knast, og rop høyrdest fraa alle kantar. So kom det ein støyt so dei fremste roarane heldt paa aa stupe. Skipet stansa, gjekk attende; tok so nytt tilrenn, sterkare en fyrste gongen. Det høyrdest skrik og rop gjenom trompetskrallet. So kom det eit glederop fraa dekket. Romarskipet hadde rent eit røvarskip iknas. Kven var det, havet tok? "Astræa" fór som ein pil. Best det var, kom soldatar ned etter bomullsballar dyppa i olje, og kveikte eld paa til aa lyse med. Endaa ein gong støytte skipet, og endaa ein gong høyrdest glederop fraa romarane over vaadeskriki fraa røvarane. Endaa eit skip hadde romarane rent isøkk. Dei slost til alle leier. Best det var høyrde<noinclude><references/></noinclude> h3fg2s41upzg468x5bajfl2ywpio0d1 104 142671 330392 2026-08-12T12:43:10Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 51 —}}</noinclude>dei eit fælt brak, og skrik innimillom. Endaa eit skip laut gaa til botns. Enno visste ingen kor det stod til nokon kant. Særde soldatar vart borne ned og lagde paa tilet, so det laag snart aaltekt. Stundimillom kom det røyk ned, og ei fælsleg lukt av brent kjøt. Ben-Hur fekk mest vondt, for han skyna kva dette hadde paa seg. Det hadde gjenge eld i eit romarskip, og no brann slavarne som var fastbundne. Med ein gong vart det ein stans. Paa dekk vart det ein sjau over all maate, og ein høyrde andre skip leggje til. Det var kje lenger skikk paa noko. Soldatarne rymde ned under dekk og gjøymde seg. Ein mann vart slengd nedi romet til Ben-Hur. Det var snart aa sjaa, at det var ein av røvarane. Dei var komne paa dekket og slost mann mot mann med romarane. Ben-Hur vart rædd. Arrius maatte vera i faare. Vart Arrius drepen, so laut han gi upp all von. Um han rymde, vilde han for alle tider ha domsavgjerdi over seg. I heile verdi beid det ikkje den plass han kunne vera trygg for romarane, korkje paa hav elder land. Arrius var den einaste som kunne hjelpe han, so domen vart uminkjes. Og no vart kanskje Arrius drepen!<noinclude><references/></noinclude> ad9lp3nzh6vqxc6h9uf02yyg6pxl1pg 104 142672 330393 2026-08-12T12:45:52Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 52 —}}</noinclude>Daa var det betre aa døy isaman med han en aa liva att som galeislave. I ein augneblink er han paa dekket. Han fær sovidt sjaa himmelen som er blodraud av logen fraa brennande skip, daa han misser fotefestet. Dekket under han glid burt og han stuper ut i sjøen. Skipet hev fenge hol og held paa søkke. Alt vert myrkt ikring han. Han kjenner at han søkk; men fær i siste liten tak i eit bord, so han held seg uppe. Det saag fælt ut no; tung røyk laag som skodde over sjøen, og innimillom saag ein store blodraude eldlogar fraa skip som stod i brand. Han skyna, at slaget enno heldt paa; men kven som vann var det uraad aa vita. Stundimillom for skip framum han, og han høyrde kor dei rende kvarandre i sokk og sand. Rundt um høyrde han skrik av slavarne fraa {{Sperret|Astræa;}} armingarne var bundne, og den eine drog den andre med seg ned i djupet. Det var eit fælslegt, villt slagsmaal millom dei um aa koma upp og faa tak i ein plankeende. Med ein gong skaut ein gullhjelm upp ved sida av han, og tvo armar tok til aa slaa villt ikring seg. Hovudet sokk attende; men han saag anlitet. Munnen stod open, augo var stive, og anlitet hadde den graae daudingeleten. Men Ben-Hur sette i eit rop, so glad vart<noinclude><references/></noinclude> dhmh3gg45cpv0ucwbrizl9iew1pzu4g 104 142673 330394 2026-08-12T12:51:03Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 53 —}}</noinclude>han, og skunda seg aa faa mannen burt til planken sin. Det var Arrius! Mest ein time laag Ben-Hur og heldt hovdingen uppe, so han ikkje fekk søkke. Stundimillom vart han rædd, at livet var burte, so stillt laag han. Men so fekk han av vaapenklædi og kjende at hjarta slo. Endeleg kom Arrius til seg sjølv; og vart sopass at han kunne tala. Det fyrste han spurde etter var kven som hadde vunne. Men det visste kje Ben-Hur. No kjende han att Ben-Hur og takka han for bergingi. "Er det sannt, at du er son til Hur?" spurde han. "Det er som eg hev sagt." "Eg kjende far din godt og var glad i han. Sjaa her! Tak denne ringen. Vert du berga og kjem til Rom, so kan du berre syne han fram til forvaltaren min, so gjer han alt det du bed um. Eg er rik og ugift. Kjem eg væl iland, vil eg gjera deg fri. Men daa maa du lova meg ein ting. Sverj paa det ved gudarne." "Eg er jøde, store hovding." "Godt, so sverj ved din eigen gud." "Fortel meg fyrst kva det er. Eg vil gjera alt eg kan for deg." "Vil du so lova meg, at du støyter meg ned i vatnet, dersom slaget er tapt. Dei skal ikkje<noinclude><references/></noinclude> rw56brril0nvtlgkvmtb1gx1fk0cso1 104 142674 330395 2026-08-12T12:55:24Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 54 —}}</noinclude>faa det aa seia i Rom, at Kvintus Arrius livde over eit tapt slag. Lov meg, at du vil gjera det." "Nei, hovding, det lovar eg ikkje. Her hev du ringen din attende. Paa den maaten vil eg ikkje bli fri." Arrius rørde seg ikkje. "Du vil ikkje?" sa Juda. No so lyt eg sjølv skilja meg ved han." Og han kasta ringen langt ut i havet. "Du hev bore deg dumt aat," sa Arrius. "Eg stend ikkje fast um ikkje du vil hjelpe meg. Livet er ein traad eg sjølv kan klippe av." Ben-Hur forstod godt kva han hadde gjort, men anka ikkje paa det. "I alle desse vonde aari, hovding, er du den einaste som hev set med blido paa meg. Sidan hev eg vilja gjort alt eg kunne for deg, gjerne gjeve livet for deg. Men banemannen din vil eg ikkje verte." Arrius svara ikkje, berre skoda ut over vatnet. ",Kva er det for eit skip me ser?" spurde han. "Det stoppar og firer ned ein baat," sa Ben-Hur. "Kan du sjaa kva flagg det hev," spurde Arrius. "Det hev ein hjelm paa mastetoppen." "Guderne vere lov! Daa er det ein romar." Baaten sette kôs burt mot eit skip, som alle<noinclude><references/></noinclude> bxwwq4nqpienzgko01im7nrdyng2icj 104 142675 330396 2026-08-12T12:57:39Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 55 —}}</noinclude>folki tottest ha rymt fraa. Det laag ikkje langt burte. Ben-Hur svinga med armarne og ropte. Dei var daa so hepne, at sjømennerne vart dei var og tok dei upp i baaten. Arrius vart motteken paa skipet som det høvde ein so stor mann. Dei laga til eit putesete paa dekk aat han, og der fekk han høyre kor det gjekk til at romarane vann. So kalla han Ben-Hur til seg, la handi um halsen hans, og sa til dei som stod rundt: "Godt folk, dette er sonen min; han skal erve alt det eg eig. Eg gjev han namnet mitt med det same. Eg bed dykk vera likeso gild mot han som de hev vore mot meg." So snart høve baudst, vart arvebrevet skrive. Og den gilde romaren førde han inn i storfolk-krinsane i Rom, og lærde han upp i alt det ein romar kunne lære. Seinare vart Kvintus Arrius Stathaldar.<noinclude><references/></noinclude> 961egkpmxkep461ha3x2zdgb4h8abeg 104 142676 330397 2026-08-12T13:05:46Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 56 —}}</noinclude>{{c|'''Aattande bolken.'''}} {{c|'''Hjaa jøden Simonides.'''}} Det er juli maanad i aaret 29 etter vaar tidsrekning. Ein fragtebaat kjem fraa sjøen uppetter elvi. Det er fyre middag. Solvarmen er steikjande; men likevel er alle som berre kan, paa dekket. Millom dei Ben-Hur. Dei fem aari som er lidne hev gjort den unge jøden til mann. I den kvite linkjolen han gjekk med, saag han staut ut. Han var likso fager som før, men anlitsdragi var sterkare og fastare. Daa skipet kom inn i Orantesbugti, kom det tvo andre skip inn i elvi samstundes. Dei framande skipi hadde mange smaa ljosgule flagg uppe. Det var mange som gat paa kva dette skulde ha paa seg. Og ein av ferdafolket spurde ein gamal jøde som stod der, um han kjende noko til det. "Ja, svara han, eg veit godt kva dette er. Desse flaggi er ikkje tjodmerke. Dei berre fortel kven som eig skipet. Eigarmannen bur i Antiokia. Han er so uhorveleg rik, at alle kjenner han. Men dei røer ikkje altid væl um han.<noinclude><references/></noinclude> rzfntucv08sf4im4v2ieq6weflh1a31 104 142677 330398 2026-08-12T13:07:17Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 57 —}}</noinclude>I Jerusalem var det nemleg ein gong ein fyrste av gamal ætt som heitte Hur. (Juda kjende kor hjarta banka i han, daa han høyrde fedrenamnet sitt.) Fyrsten var kjøpmann, og ein meister til aa handle. Han hadde folk ute baade i aust og vest, og i dei store byarne hadde han varehus. Huset hans i Antiokia vart styrt av ein som dei sa hadde vore slave hjaa han. Han heitte Simonides og var jøde, endaa namnet er græsk. So kom fyrsten burt paa sjøen. Men handelen gjekk like godt som fyr, ja kanskje væl so det. Eit bil etter kom ei stor vanlukke over ætti. Den einaste sonen fyrsten hadde, freista aa gjera ende paa stathaldar Gratus. Han var berre gutungen den gongen. Det var paa eit hangande haar at det hadde gjenge godt; men han vart fakka, og sidan hev ingen korkje høyrt elder spurt til han. Romarane tok heile huset. Og ikkje ei sjæl av dei som høyrde til ætti vart att. Slottet vart stengt og forsigld. Og no er det berre ulorne som hev reiri sine der. Alt eigandes vart teke. Stathaldaren smurde saaret sitt med gullsalve. Ferdafolket sette i aa læ. "Du meiner, at han tok heile eigedomen til seg?" sa ein av dei.<noinclude><references/></noinclude> 2je615ay4l98onmutmion8c9iwz5ep5 104 142678 330399 2026-08-12T13:13:52Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 58 —}}</noinclude>"So seier dei, svara jøden. Eg berre fortel som eg hev høyrt det. Og kva eg meir maa seia — Simonides som stod for handelen her i Antiokia, hev sidan drive handelen paa eigi hand, og paa stutt tid vorte eigar av mest heile byen. Som meisteren gjorde, so gjer han. Han sender handelsferder til India. Og paa sjøen hev han so mange skip, at knapt Romerstaten hev fleire. Og aldri gjeng noko gale for han. Kamelerne hans døyr ikkje utan av alderdom; og aldri forliser skipi hans. — Kaster han ei flis paa sjøen, kjem ho attende som gullstykke." "Kor lenge hev han halde paa soleis?" Ikkje 10 aar. Stathaldaren hev tvo gonger paa 5 aar sett han i fangeholet og lagt han paa pinebenken for aa faa ut av han kvar det var vorte av alt det gullet som fyrsten hadde lagt. undan, og um det var fyrsten sine eigedomar han styrde med." Juda tok seg fast i eit vant, og snudde seg burt. "Dei seier, at mannen ikkje hev eit heilt bein att i kroppen, so ille hev han vore medfaren. Men det einaste dei fekk ut av han, var, at alt han hadde var hans med lov og rett. Og no kan ingen taka han for noko. Han hev fenge eit fribrev, som sjølve Tiberius hev teikna under."<noinclude><references/></noinclude> rapets6h8w7kkj9zs9e7eina48kf9yq 104 142679 330400 2026-08-12T13:16:28Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 59 —}}</noinclude>Tidleg dagen etter, sosnart han kom iland, leitte Juda upp Simonides. Gjenom byporten kom han frammed ein flokk sjøbuder. So svinga han upp gjenom mylderet til Savelsbrui; der stansa han og saag seg rundt. Rett ned for brui laag huset aat kjøpmannen. Det var stort; men ikkje vidare stilfullt. Tvo store dører paa framsida gjorde at det saag ut som ei sjøbud. Dørerne stod opne, og handelsfolk gjekk ut og inn. Det var eit mylder og eit leven, so det var kje mannemaal aa høyre. Juda vart standande ei stund. Han var reint ottesjuk for det som skulde hende. Kanskje var daa den dagen endeleg komen daa han skulde faa høyre eitkvart um folket sitt. Allvisst dersom Simonides hadde vore slave hjaa far hans. Men um so var vilde mannen vedgaa det?" Beint fram vilde det seia so mykje som so: Hev du vore slave under far min, so er du no min slave. Giv meg alt du eig, og deg sjølv attpaa. Um rikdomen brydde nok Ben-Hur seg lite. Daa han steig fram mot døri, var han fullt og fast sett paa aa seia som so: "Fortel meg det du veit um mor og Tirsa, og eg gjev deg fridomen attende, og alt det du raader over."<noinclude><references/></noinclude> od182gt4x9u79axqozxdjc9dgyx4pjr 104 142680 330401 2026-08-12T13:52:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ulykke over sit Fædreland. Hermed var Sammenhængen følgende: I Helten {{sp|Peleu|s}}' Bryllup med Havgudinden {{sp|Theti|s}}, der feiredes paa Bjerget {{sp|Pelio|n}} i Thessalien, deltog samtlige Guder og Gudinder; alene Tvedragtens Gudinde {{sp|Eri|s}} havde man undladt at indbyde; men hun vidste at hevne sig. Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønneste !« Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder {{sp|Her|a}}, {{sp|Aphrodit|e}} og {{sp|Pallas Athen|e}}. Disse enedes om at lægge Afgjørelsen i den skjønne Paris' Haand og drog til Idabjerget, hvor han som Hyrde vogtede sin Fader Priamos' Hjorder. De Løfter, Hera og Athene gav Ynglingen om Magt og Visdom, gjorde intet Indtryk paa ham; Æblet rakte han til Kjærlighedens fagre Gudinde, der daarede hans unge Hjerte ved Løftet om den skjønneste Viv til Eiendom. De tilsidesatte Gudinder nærede fra denne Stund et uudslukkeligt Had ikke alene til Paris, men til alle Troere, og vi finder dem stedse paa Grækernes Side i den Kamp, der blev Frugten af denne Afgjørelse. Ingen Kvinde kunde i Fagerhed maale sig med {{sp|Helen|a}}, Kong {{sp|Menelao|s}}' »hvidarmede« Hustru. Hende maatte da Paris besidde og drog derfor til Sparta, hvor han modtoges med megen Gjestevenlighed af den intet anende Egtemand. Under dennes Fravær paa en Reise til Kreta flygtede Paris og Helena, i hvis Hjerte Aphrodite tændte en heftig Lidenskab for den vakre Yngling ; de drog til Troia og førte med sig en Mængde Kostbarheder fra Menelaos' rige Hus. Paa Farten derhen forudsagde den sandsigende Havgud {{sp|Nereu|s}} de flygtende, hvor megen<noinclude><references/></noinclude> 940s1ryj7ooyejok9j07is9g987neup 330402 330401 2026-08-12T13:52:25Z Øystein Tvede 3938 330402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ulykke over sit Fædreland. Hermed var Sammenhængen følgende: I Helten {{sp|Peleu|s}}' Bryllup med Havgudinden {{sp|Theti|s}}, der feiredes paa Bjerget {{sp|Pelio|n}} i Thessalien, deltog samtlige Guder og Gudinder; alene Tvedragtens Gudinde {{sp|Eri|s}} havde man undladt at indbyde; men hun vidste at hevne sig. Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønneste !« Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder {{sp|Her|a}}, {{sp|Aphrodit|e}} og {{sp|Pallas Athen|e}}. Disse enedes om at lægge Afgjørelsen i den skjønne Paris' Haand og drog til Idabjerget, hvor han som Hyrde vogtede sin Fader Priamos' Hjorder. De Løfter, Hera og Athene gav Ynglingen om Magt og Visdom, gjorde intet Indtryk paa ham; Æblet rakte han til Kjærlighedens fagre Gudinde, der daarede hans unge Hjerte ved Løftet om den skjønneste Viv til Eiendom. De tilsidesatte Gudinder nærede fra denne Stund et uudslukkeligt Had ikke alene til Paris, men til alle Troere, og vi finder dem stedse paa Grækernes Side i den Kamp, der blev Frugten af denne Afgjørelse. Ingen Kvinde kunde i Fagerhed maale sig med {{sp|Helen|a}}, Kong {{sp|Menelao|s}}' »hvidarmede« Hustru. Hende maatte da Paris besidde og drog derfor til Sparta, hvor han modtoges med megen Gjestevenlighed af den intet anende Egtemand. Under dennes Fravær paa en Reise til Kreta flygtede Paris og Helena, i hvis Hjerte Aphrodite tændte en heftig Lidenskab for den vakre Yngling; de drog til Troia og førte med sig en Mængde Kostbarheder fra Menelaos' rige Hus. Paa Farten derhen forudsagde den sandsigende Havgud {{sp|Nereu|s}} de flygtende, hvor megen<noinclude><references/></noinclude> kgq8s5vf5oct24khgtka77twi9xek10 330443 330402 2026-08-12T15:12:12Z Øystein Tvede 3938 330443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ulykke over sit Fædreland. Hermed var Sammenhængen følgende: I Helten {{sp|Peleu|s}}' Bryllup med Havgudinden {{sp|Theti|s}}, der feiredes paa Bjerget {{sp|Pelio|n}} i Thessalien, deltog samtlige Guder og Gudinder; alene Tvedragtens Gudinde {{sp|Eri|s}} havde man undladt at indbyde; men hun vidste at hevne sig. Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønneste!« Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder {{sp|Her|a}}, {{sp|Aphrodit|e}} og {{sp|Pallas Athen|e}}. Disse enedes om at lægge Afgjørelsen i den skjønne Paris' Haand og drog til Idabjerget, hvor han som Hyrde vogtede sin Fader Priamos' Hjorder. De Løfter, Hera og Athene gav Ynglingen om Magt og Visdom, gjorde intet Indtryk paa ham; Æblet rakte han til Kjærlighedens fagre Gudinde, der daarede hans unge Hjerte ved Løftet om den skjønneste Viv til Eiendom. De tilsidesatte Gudinder nærede fra denne Stund et uudslukkeligt Had ikke alene til Paris, men til alle Troere, og vi finder dem stedse paa Grækernes Side i den Kamp, der blev Frugten af denne Afgjørelse. Ingen Kvinde kunde i Fagerhed maale sig med {{sp|Helen|a}}, Kong {{sp|Menelao|s}}' »hvidarmede« Hustru. Hende maatte da Paris besidde og drog derfor til Sparta, hvor han modtoges med megen Gjestevenlighed af den intet anende Egtemand. Under dennes Fravær paa en Reise til Kreta flygtede Paris og Helena, i hvis Hjerte Aphrodite tændte en heftig Lidenskab for den vakre Yngling; de drog til Troia og førte med sig en Mængde Kostbarheder fra Menelaos' rige Hus. Paa Farten derhen forudsagde den sandsigende Havgud {{sp|Nereu|s}} de flygtende, hvor megen<noinclude><references/></noinclude> 96zka0og138reqgk8xzbdj276vth3kd 104 142681 330403 2026-08-12T13:54:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jammer de skulde fremkalde over Troia, og Spaadommens Opfyldelse udeblev ikke længe. Den krænkede Egtemand maatte naturligvis have Oppreisning for en saadan Tort, og da han forgjeves gjennem Sendemænd havde krævet sin Hustru tilbage, samlede han for at faa Hevn alle Hellas' Fyrster til den Hærfærd, der under Navn af {{sp|den troisk|e}} Krig har faaet en saa sjelden Berømmelse. Før vi imidlertid gaar over til at skildre denne Kamp, hvori den historiske Forskning forresten kun vil se sagnhyllede Minder om en under lange Feider foretagen hellenisk Kolonisation af disse Egne, vil vi i Korthed omtale den Digtning, der har grebet og bearbeidet dette Stof og frembragt Verker, der endnu den Dag idag ansees for mønstergyldige. Hos Grækerne som hos andre Folk var det Skik, at de, som havde faaet Sangens Gave, i de festlige Lag underholdt Gj esterne med Kvad, der forherligede de svundne Tiders Helte. Paa den Maade er det troligt, at Troerkrigens enkelte Begivenheder allerede tidlig er blevne besungne. Men Glemselens Slør hviler over alle disse Skålde, da de ganske fordunkledes af den Mand, hvem Skildringen af Begivenhederne foran Troias Mure skyldes, af {{sp|Homero|s}}, »den blinde Sanger fra det stenige Chios«. Syv Stæder gjorde i Oldtiden Krav paa Æren af at være hans Barndomshjem; men af dem alle synes Smyrna eller Chios at fortjene Forrangen. Hans Levetid synes med størst Rimelighed at burde henlægges til omkring Aar 900 f. Kr. Man har imidlertid paastaaet, at Homeros aldrig har eksisteret eller ialfald ikke kan kaldes Forfatter til de Verker, der bærer hans Navn. Det sande tør imidlertid være, at Homeros vistnok ikke i moderne Forstand er Forfatter af alt i disse Verker, men at det er ham, hvem Størsteparten skyldes, at han i sine Sange har optaget og bearbeidet de<noinclude><references/></noinclude> 9m7tojoe1p8ht4p7o4lmdzf2q5w0dwo 330444 330403 2026-08-12T15:13:58Z Øystein Tvede 3938 330444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jammer de skulde fremkalde over Troia, og Spaadommens Opfyldelse udeblev ikke længe. Den krænkede Egtemand maatte naturligvis have Oppreisning for en saadan Tort, og da han forgjeves gjennem Sendemænd havde krævet sin Hustru tilbage, samlede han for at faa Hevn alle Hellas' Fyrster til den Hærfærd, der under Navn af {{sp|den troisk|e}} Krig har faaet en saa sjelden Berømmelse. Før vi imidlertid gaar over til at skildre denne Kamp, hvori den historiske Forskning forresten kun vil se sagnhyllede Minder om en under lange Feider foretagen hellenisk Kolonisation af disse Egne, vil vi i Korthed omtale den Digtning, der har grebet og bearbeidet dette Stof og frembragt Verker, der endnu den Dag idag ansees for mønstergyldige. Hos Grækerne som hos andre Folk var det Skik, at de, som havde faaet Sangens Gave, i de festlige Lag underholdt Gjesterne med Kvad, der forherligede de svundne Tiders Helte. Paa den Maade er det troligt, at Troerkrigens enkelte Begivenheder allerede tidlig er blevne besungne. Men Glemselens Slør hviler over alle disse Skålde, da de ganske fordunkledes af den Mand, hvem Skildringen af Begivenhederne foran Troias Mure skyldes, af {{sp|Homero|s}}, »den blinde Sanger fra det stenige Chios«. Syv Stæder gjorde i Oldtiden Krav paa Æren af at være hans Barndomshjem; men af dem alle synes Smyrna eller Chios at fortjene Forrangen. Hans Levetid synes med størst Rimelighed at burde henlægges til omkring Aar 900 f. Kr. Man har imidlertid paastaaet, at Homeros aldrig har eksisteret eller ialfald ikke kan kaldes Forfatter til de Verker, der bærer hans Navn. Det sande tør imidlertid være, at Homeros vistnok ikke i moderne Forstand er Forfatter af alt i disse Verker, men at det er ham, hvem Størsteparten skyldes, at han i sine Sange har optaget og bearbeidet de<noinclude><references/></noinclude> 5tw720an7von7ergujf3ffu2sh6ggeq 330445 330444 2026-08-12T15:14:46Z Øystein Tvede 3938 330445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jammer de skulde fremkalde over Troia, og Spaadommens Opfyldelse udeblev ikke længe. Den krænkede Egtemand maatte naturligvis have Oppreisning for en saadan Tort, og da han forgjeves gjennem Sendemænd havde krævet sin Hustru tilbage, samlede han for at faa Hevn alle Hellas' Fyrster til den Hærfærd, der under Navn af {{sp|den troisk|e}} Krig har faaet en saa sjelden Berømmelse. Før vi imidlertid gaar over til at skildre denne Kamp, hvori den historiske Forskning forresten kun vil se sagnhyllede Minder om en under lange Feider foretagen hellenisk Kolonisation af disse Egne, vil vi i Korthed omtale den Digtning, der har grebet og bearbeidet dette Stof og frembragt Verker, der endnu den Dag idag ansees for mønstergyldige. Hos Grækerne som hos andre Folk var det Skik, at de, som havde faaet Sangens Gave, i de festlige Lag underholdt Gjesterne med Kvad, der forherligede de svundne Tiders Helte. Paa den Maade er det troligt, at Troerkrigens enkelte Begivenheder allerede tidlig er blevne besungne. Men Glemselens Slør hviler over alle disse Skalde, da de ganske fordunkledes af den Mand, hvem Skildringen af Begivenhederne foran Troias Mure skyldes, af {{sp|Homero|s}}, »den blinde Sanger fra det stenige Chios«. Syv Stæder gjorde i Oldtiden Krav paa Æren af at være hans Barndomshjem; men af dem alle synes Smyrna eller Chios at fortjene Forrangen. Hans Levetid synes med størst Rimelighed at burde henlægges til omkring Aar 900 f. Kr. Man har imidlertid paastaaet, at Homeros aldrig har eksisteret eller ialfald ikke kan kaldes Forfatter til de Verker, der bærer hans Navn. Det sande tør imidlertid være, at Homeros vistnok ikke i moderne Forstand er Forfatter af alt i disse Verker, men at det er ham, hvem Størsteparten skyldes, at han i sine Sange har optaget og bearbeidet de<noinclude><references/></noinclude> b4ftjyto82qbkibyfzrdzhrp0t7238y 104 142682 330404 2026-08-12T13:58:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digte, der forelaa, og som behandlede de enkelte Begivenheder i denne Sagnkreds. Sin egen og andres Digtning har han da sammenarbeidet saaledes, at den er kommet til at danne en Enhed, hvis Fuger det kritiske Øie dog snart vil opdage. De to Hovedverker, der tillægges Homer, er {{sp|Iliade|n}} og {{sp|Odyssee|n}}, af hvilke det første behandler et Tidsrum paa 51 Dage i den troiske Krigs tiende Aar. Det andet, Odysseen, skildrer indenfor den snevre Ramme af 40 Dage Odysseus' lange tiaarige Omflakken efter Troias Fald; men indenfor disse snevre Grænser er, ligesom i Iliaden, sammenfattet en Mængde Begivenheder , saa at begge Digte leverer os en Oversigt over hele den troiske Sagnkreds. Til denne homeriske Behandling af det Stof, Troerkrigen skjænkede den digteriske Virksomhed, slutter sig igjen de saakaldte {{sp|Kykliker|e}}<ref>Disse Digtere kaldte man saa paa Grund af deres gjennemgaaende Bestræbelser for at knytte deres Arbeider saaledes til de homeriske Digte, at de med disse dannede en storKyklos (Cyklus, Ring), der behandlede den samme Sagnkreds. </ref>. Deres Verker er alle tabte; men deres Indhold er os bekjendt af senere Angivelser. De behandlede dels de Begivenheder, der gik foran de i Iliaden og Odysseen omtalte, dels dem, der fulgte efter disse. De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet, og det forundrer os, at Digte af et saadant Omfang (tilsammen henved 28,000 Verslinjer) har kunnet bevares i Hukommelsen. Vi ved dog, at der endnu i senere Tid i Athen gaves Mænd, som kunde baade Odysseen og Iliaden udenad, og nåar vi tænker paa, hvorledes de islandske Sagaer levede paa Folkets Tunge lang Tid, før de nedtegnedes, vil vor Forundring blive mindre. At Digtene imidlertid er bevarede ganske i<noinclude><references/></noinclude> l27ywa9o14w7w4sxy6u6yxwz1l7wwig 330446 330404 2026-08-12T15:16:34Z Øystein Tvede 3938 330446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digte, der forelaa, og som behandlede de enkelte Begivenheder i denne Sagnkreds. Sin egen og andres Digtning har han da sammenarbeidet saaledes, at den er kommet til at danne en Enhed, hvis Fuger det kritiske Øie dog snart vil opdage. De to Hovedverker, der tillægges Homer, er {{sp|Iliade|n}} og {{sp|Odyssee|n}}, af hvilke det første behandler et Tidsrum paa 51 Dage i den troiske Krigs tiende Aar. Det andet, Odysseen, skildrer indenfor den snevre Ramme af 40 Dage Odysseus' lange tiaarige Omflakken efter Troias Fald; men indenfor disse snevre Grænser er, ligesom i Iliaden, sammenfattet en Mængde Begivenheder , saa at begge Digte leverer os en Oversigt over hele den troiske Sagnkreds. Til denne homeriske Behandling af det Stof, Troerkrigen skjænkede den digteriske Virksomhed, slutter sig igjen de saakaldte {{sp|Kykliker|e}}<ref>Disse Digtere kaldte man saa paa Grund af deres gjennemgaaende Bestræbelser for at knytte deres Arbeider saaledes til de homeriske Digte, at de med disse dannede en storKyklos (Cyklus, Ring), der behandlede den samme Sagnkreds. </ref>. Deres Verker er alle tabte; men deres Indhold er os bekjendt af senere Angivelser. De behandlede dels de Begivenheder, der gik foran de i Iliaden og Odysseen omtalte, dels dem, der fulgte efter disse. De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet, og det forundrer os, at Digte af et saadant Omfang (tilsammen henved 28,000 Verslinjer) har kunnet bevares i Hukommelsen. Vi ved dog, at der endnu i senere Tid i Athen gaves Mænd, som kunde baade Odysseen og Iliaden udenad, og naar vi tænker paa, hvorledes de islandske Sagaer levede paa Folkets Tunge lang Tid, før de nedtegnedes, vil vor Forundring blive mindre. At Digtene imidlertid er bevarede ganske i<noinclude><references/></noinclude> t00bi2cdgarvytymr9za7u8pn4mqpmu 104 142683 330405 2026-08-12T14:00:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturlig vis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammcn et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos' Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd ; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den PArm, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigerson. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> 0ffi4gqaqei91pp02tbb2gdbmalrvd5 330406 330405 2026-08-12T14:00:33Z Øystein Tvede 3938 330406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturlig vis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammcn et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos' Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den Form, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigerson. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> k96rfvh5rxe7iqhhhl7181kjuo3yowv 330447 330406 2026-08-12T15:17:31Z Øystein Tvede 3938 330447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturligvis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammcn et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos' Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den Form, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigerson. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> qij8tb6btarqb8ric750dfeyrd8jvpd 330448 330447 2026-08-12T15:18:20Z Øystein Tvede 3938 330448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturligvis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammen et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos' Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den Form, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigerson. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> joltcab2wxln92ynvijl69jb8zyjjcd 330449 330448 2026-08-12T15:19:07Z Øystein Tvede 3938 330449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturligvis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammen et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos' Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den Form, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigersøn. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> psevcijgh9tn9d88bv8dz6i145lzzpy 104 142684 330407 2026-08-12T14:03:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salami nieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus' Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus' Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde over rakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus' Styrke, var Tapperhed og übe tvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> gskanaojhhmuwy35e27s4xbiq6j86jj 330450 330407 2026-08-12T15:21:07Z Øystein Tvede 3938 330450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus' Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus' Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde over rakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus' Styrke, var Tapperhed og übe tvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> su9jaf48lfvhmgu5wzv28twdj95oe6b 330451 330450 2026-08-12T15:21:44Z Øystein Tvede 3938 330451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus' Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus' Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus' Styrke, var Tapperhed og übe tvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> 2n18zszofi4k6156keblxfh000grsf5 330452 330451 2026-08-12T15:22:52Z Øystein Tvede 3938 330452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus' Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus' Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus' Styrke, var Tapperhed og ubetvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> 24lms3s6gsd5ocwptlqqlsty29yc9x4 104 142685 330408 2026-08-12T14:06:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at forstaa, hvad hun havde fore, for løs paa hende med draget Sverd. Da styrtede hun sig i Havet, hvor Havguden Nereus modtog sin fagre Datter. Udødelig blev saaledes Achilleus vel ikke; men usaarlig havde dette Ildbad gjort ham undtagen i den ene Hæl, der ikke var bleven berørt af Ilden, fordi Thetis havde holdt ham fast ved denne. Da Agamemnon og Menelaos havde endt sin Rundreise, samledes Deltagerne i {{sp|Auli|s}} ved det smale Sund mellem Eubøa og Bøotien. Flaaden udgjorde 1186 Fartøier og Krigerne 100,000 Mand fra alle Dele af Hellas. Hovedmassen bestod af {{sp|Achæer|e}}, den mægtigste Stamme i Hellas paa de Tider, hvorfor Homer sædvanlig kalder de foran Troia kjæmpende Krigere med dette Navn; men da Agamemnon, Herskeren i et argivisk Land, af Fyrsterne kaaredes til Overanfører, bruger Digteren ogsaa Fællesbenævnelsen {{sp|Argiver|e}} eller {{sp|Danaer|e}}, der var Navnet paa Indvaanerne i Argos, om dem. Længe ventede den samlede Flaade forgjeves paa gunstig Vind ; Agamemnon havde nemlig fortørnet Artemis ved at feide en Hind i Gudindens hellige Lund, og det var til Straf herfor, at den krænkede Guddom holdt de kamplystne Skarer tilbage. Spaamanden {{sp|Kalcha|s}} forkyndte, at Brøden alene kunde sones ved, at Agamemnon ofrede sin Datter {{sp|Iphigenei|a}}; efter lang Modstræben maatte Faderkjærligheden vige for Hensynet til det almene Vel. Agamemnon førte selv sin elskede Datter, der ydmygt bøiede sig under Skjebnens Vilje, til Alteret; men i det samme Offerkniven skulde stødes i den unges Bryst, forsvandt hun pludselig for de forbausede Tilskueres Øine, og en Hind laa slagtet paa Alteret i hendes Sted. Gudindens Hjerte var bleven rørt, hun havde bortført Iphigeneia til {{sp|Taurie|n}} (det nuværende Krim), hvor hun blev hendes Prestinde (Stykke 28).<noinclude><references/></noinclude> ajfj115f4e2mzgbb7fbdfaiutez1ewd 330459 330408 2026-08-12T19:41:23Z Øystein Tvede 3938 330459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at forstaa, hvad hun havde fore, for løs paa hende med draget Sverd. Da styrtede hun sig i Havet, hvor Havguden Nereus modtog sin fagre Datter. Udødelig blev saaledes Achilleus vel ikke; men usaarlig havde dette Ildbad gjort ham undtagen i den ene Hæl, der ikke var bleven berørt af Ilden, fordi Thetis havde holdt ham fast ved denne. Da Agamemnon og Menelaos havde endt sin Rundreise, samledes Deltagerne i {{sp|Auli|s}} ved det smale Sund mellem Eubøa og Bøotien. Flaaden udgjorde 1186 Fartøier og Krigerne 100,000 Mand fra alle Dele af Hellas. Hovedmassen bestod af {{sp|Achæer|e}}, den mægtigste Stamme i Hellas paa de Tider, hvorfor Homer sædvanlig kalder de foran Troia kjæmpende Krigere med dette Navn; men da Agamemnon, Herskeren i et argivisk Land, af Fyrsterne kaaredes til Overanfører, bruger Digteren ogsaa Fællesbenævnelsen {{sp|Argiver|e}} eller {{sp|Danaer|e}}, der var Navnet paa Indvaanerne i Argos, om dem. Længe ventede den samlede Flaade forgjeves paa gunstig Vind; Agamemnon havde nemlig fortørnet Artemis ved at feide en Hind i Gudindens hellige Lund, og det var til Straf herfor, at den krænkede Guddom holdt de kamplystne Skarer tilbage. Spaamanden {{sp|Kalcha|s}} forkyndte, at Brøden alene kunde sones ved, at Agamemnon ofrede sin Datter {{sp|Iphigenei|a}}; efter lang Modstræben maatte Faderkjærligheden vige for Hensynet til det almene Vel. Agamemnon førte selv sin elskede Datter, der ydmygt bøiede sig under Skjebnens Vilje, til Alteret; men i det samme Offerkniven skulde stødes i den unges Bryst, forsvandt hun pludselig for de forbausede Tilskueres Øine, og en Hind laa slagtet paa Alteret i hendes Sted. Gudindens Hjerte var bleven rørt, hun havde bortført Iphigeneia til {{sp|Taurie|n}} (det nuværende Krim), hvor hun blev hendes Prestinde (Stykke 28).<noinclude><references/></noinclude> aezutmuwl2vfuh9h7em1ddrjfz7wrmi 104 142686 330409 2026-08-12T14:08:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saaledes fik da Flaaden gunstig Bør og landede efter en heldig Seilads ved Troas' Kyster. Her havde Troerne samlet sig for at hindre Danaernes Landgang under Anførsel af Priamos' ældste Søn, den uforfærdede {{sp|Hekto|r}}, {{sp|Andromache|s}} varmhjertede Egtefelle. Det var spaaet Hellenerne, at den, som først satte Foden paa Troas' ulykkesvangre Jordbund, skulde dø ; ringe var vel Lysten blandt Heltene til ved en tidlig Død at gaa glip af den Berømmelse, den forestaaende Kamp lovede dem ; men én fandtes der mellem dem, der vilde opofre sig, det var {{sp|Protesilao|s}}. Uden at ænse den sikre Lod, der skulde times ham, sprang han iland for straks at faa Banesaaret af Hektors sterke Haand. Da hans unge Hustru Laodameia spurgte sin Husbondes Død, bønfaldt hun Guderne om, at han kun i tre Timer maatte vende tilbage til Livet og til hende. Hendes Bøn hørtes, og Hermes førte Protesilaos tilbage til Livet; men da den stakkede Frist var udløben, fulgte hun, for hvem Livet ikke fenger havde noget Værd sin Egtefelle til Skyggernes Rige. De Almetrær, der skygger over Protesilaos' Grav, blomstrer tidlig paa Aaret ; men tidlig visner de igjen, som sørgede de over Heltens tidlige Død. Over Protesilaos' Lig sprang de kam pbegj ærlige Achæere derpaa iland, og efter en haardnakket Modstand maatte Troerne trække sig tilbage bag Byens faste Mure; men ethvert Stormangreb paa disse blev afslaaet. Da Grækerne merkede, at Krigen vilde blive langvarig, tråk de snart sine Skibe paa Land og slog Leir ved Kysten fjernt fra Ilion. Derpaa begyndte de at plyndre det tilgrænsende Land; de enkelte Helte anførte sine Mænd paa disse Plyndretog; Achilleus herjede saaledes ialt tolv Stæder tillands og elleve tilvands og gjorde stort Hærfang; paa et af disse Tog var det, han fangede den skjønne {{sp|Brisei|s}}, der siden levede i hans Telt og blev hans troe Veninde.<noinclude><references/></noinclude> ih24urx76ev6nbmt8un6mkxas5wu4q3 330411 330409 2026-08-12T14:08:55Z Øystein Tvede 3938 330411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saaledes fik da Flaaden gunstig Bør og landede efter en heldig Seilads ved Troas' Kyster. Her havde Troerne samlet sig for at hindre Danaernes Landgang under Anførsel af Priamos' ældste Søn, den uforfærdede {{sp|Hekto|r}}, {{sp|Andromache|s}} varmhjertede Egtefelle. Det var spaaet Hellenerne, at den, som først satte Foden paa Troas' ulykkesvangre Jordbund, skulde dø ; ringe var vel Lysten blandt Heltene til ved en tidlig Død at gaa glip af den Berømmelse, den forestaaende Kamp lovede dem ; men én fandtes der mellem dem, der vilde opofre sig, det var {{sp|Protesilao|s}}. Uden at ænse den sikre Lod, der skulde times ham, sprang han iland for straks at faa Banesaaret af Hektors sterke Haand. Da hans unge Hustru Laodameia spurgte sin Husbondes Død, bønfaldt hun Guderne om, at han kun i tre Timer maatte vende tilbage til Livet og til hende. Hendes Bøn hørtes, og Hermes førte Protesilaos tilbage til Livet; men da den stakkede Frist var udløben, fulgte hun, for hvem Livet ikke fenger havde noget Værd sin Egtefelle til Skyggernes Rige. De Almetrær, der skygger over Protesilaos' Grav, blomstrer tidlig paa Aaret; men tidlig visner de igjen, som sørgede de over Heltens tidlige Død. Over Protesilaos' Lig sprang de kam pbegj ærlige Achæere derpaa iland, og efter en haardnakket Modstand maatte Troerne trække sig tilbage bag Byens faste Mure; men ethvert Stormangreb paa disse blev afslaaet. Da Grækerne merkede, at Krigen vilde blive langvarig, tråk de snart sine Skibe paa Land og slog Leir ved Kysten fjernt fra Ilion. Derpaa begyndte de at plyndre det tilgrænsende Land; de enkelte Helte anførte sine Mænd paa disse Plyndretog; Achilleus herjede saaledes ialt tolv Stæder tillands og elleve tilvands og gjorde stort Hærfang; paa et af disse Tog var det, han fangede den skjønne {{sp|Brisei|s}}, der siden levede i hans Telt og blev hans troe Veninde.<noinclude><references/></noinclude> jvgitksoxk9sm2xbz70vgv149er0lda 330460 330411 2026-08-12T19:44:50Z Øystein Tvede 3938 330460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saaledes fik da Flaaden gunstig Bør og landede efter en heldig Seilads ved Troas' Kyster. Her havde Troerne samlet sig for at hindre Danaernes Landgang under Anførsel af Priamos' ældste Søn, den uforfærdede {{sp|Hekto|r}}, {{sp|Andromache|s}} varmhjertede Egtefelle. Det var spaaet Hellenerne, at den, som først satte Foden paa Troas' ulykkesvangre Jordbund, skulde dø; ringe var vel Lysten blandt Heltene til ved en tidlig Død at gaa glip af den Berømmelse, den forestaaende Kamp lovede dem; men én fandtes der mellem dem, der vilde opofre sig, det var {{sp|Protesilao|s}}. Uden at ænse den sikre Lod, der skulde times ham, sprang han iland for straks at faa Banesaaret af Hektors sterke Haand. Da hans unge Hustru Laodameia spurgte sin Husbondes Død, bønfaldt hun Guderne om, at han kun i tre Timer maatte vende tilbage til Livet og til hende. Hendes Bøn hørtes, og Hermes førte Protesilaos tilbage til Livet; men da den stakkede Frist var udløben, fulgte hun, for hvem Livet ikke længer havde noget Værd, sin Egtefelle til Skyggernes Rige. De Almetrær, der skygger over Protesilaos' Grav, blomstrer tidlig paa Aaret; men tidlig visner de igjen, som sørgede de over Heltens tidlige Død. Over Protesilaos' Lig sprang de kampbegjærlige Achæere derpaa iland, og efter en haardnakket Modstand maatte Troerne trække sig tilbage bag Byens faste Mure; men ethvert Stormangreb paa disse blev afslaaet. Da Grækerne merkede, at Krigen vilde blive langvarig, trak de snart sine Skibe paa Land og slog Leir ved Kysten fjernt fra Ilion. Derpaa begyndte de at plyndre det tilgrænsende Land; de enkelte Helte anførte sine Mænd paa disse Plyndretog; Achilleus herjede saaledes ialt tolv Stæder tillands og elleve tilvands og gjorde stort Hærfang; paa et af disse Tog var det, han fangede den skjønne {{sp|Brisei|s}}, der siden levede i hans Telt og blev hans troe Veninde.<noinclude><references/></noinclude> d1iaxlztqi1zdm2hezi93agqigpg5vh 104 142687 330412 2026-08-12T14:10:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krigen indskrænkede sig til daglige Sammenstød paa Sletten foran Troia eller engang imellem til et Angreb paa Byen, »hvor Adgangen var bekvemmest, og Murene lettest kunde bestiges.« Om nogen ordentlig Beleiring paa senere Tiders Vis var der nemlig ikke Tale ligesaalidt som om at afskjære Troerne Tilførsel af Levnetsmidler og Hjælpetropper. Daglig rykker det menige Folk fra Grækerleiren ud paa Sletten anført af sine Høvdinger; foran Slaglinjen iler disse paa sine Stridsvogne, der trækkes af tvende Heste og kjøres af en Vognstyrer; medens denne opmuntrer de vælige Gangere med venlige Tilraab, sætter Heltene Mod i de forsagte og revser de feige eller udfordrer sine Modstandere med haanende Ord. Det er mere de enkelte Høvdingers Stordaad end den menige Hærs Dygtighed, der afgj ør Kampen; Slaget atbrydes ofte ganske ved en Tvekamp mellem en troisk og en aehæisk Helt, hvortil da begge Hære er Vidner i aandeløs Spænding. Naar saa Natten bryder frem, vender Troerne tilbage til Hustru og Hjem bag de dækkende Mure, medens Achæerne søge hen til den af Volde og Grave omgivne Leir. Her bereder de selv sit Maaltid, og medens de nyder den funklende Vin i Venners Kreds, fortæller de Frasagn om henfarne Tider eller besynger de hedengangne Heltes Bedrifter. Den følgende Morgen bliver de faldnes Lig lagte paa Baal og brændte under Veklager og Sørgesange; er det en Høvding, anstilles der Kamplege og Ofringer til hans Ære, og hans Aske opsamles i en Urne, der gjem. mes i en Gravhøi. {{---}} Saaledes hengik Krigens ni første Aar; mange af de achæiske Helte finder en tidlig Grav i det fremmede Land; men navnlig blandt Troerne er Tabet stort, og den gamle Priamos maa se den ene efter den anden af sine Sønner<noinclude><references/></noinclude> l8y6bxhfv7s0cqlp952qwelclq54cpc 330461 330412 2026-08-12T19:47:32Z Øystein Tvede 3938 330461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krigen indskrænkede sig til daglige Sammenstød paa Sletten foran Troia eller engang imellem til et Angreb paa Byen, »hvor Adgangen var bekvemmest, og Murene lettest kunde bestiges.« Om nogen ordentlig Beleiring paa senere Tiders Vis var der nemlig ikke Tale ligesaalidt som om at afskjære Troerne Tilførsel af Levnetsmidler og Hjælpetropper. Daglig rykker det menige Folk fra Grækerleiren ud paa Sletten anført af sine Høvdinger; foran Slaglinjen iler disse paa sine Stridsvogne, der trækkes af tvende Heste og kjøres af en Vognstyrer; medens denne opmuntrer de vælige Gangere med venlige Tilraab, sætter Heltene Mod i de forsagte og revser de feige eller udfordrer sine Modstandere med haanende Ord. Det er mere de enkelte Høvdingers Stordaad end den menige Hærs Dygtighed, der afgjør Kampen; Slaget atbrydes ofte ganske ved en Tvekamp mellem en troisk og en achæisk Helt, hvortil da begge Hære er Vidner i aandeløs Spænding. Naar saa Natten bryder frem, vender Troerne tilbage til Hustru og Hjem bag de dækkende Mure, medens Achæerne søge hen til den af Volde og Grave omgivne Leir. Her bereder de selv sit Maaltid, og medens de nyder den funklende Vin i Venners Kreds, fortæller de Frasagn om henfarne Tider eller besynger de hedengangne Heltes Bedrifter. Den følgende Morgen bliver de faldnes Lig lagte paa Baal og brændte under Veklager og Sørgesange; er det en Høvding, anstilles der Kamplege og Ofringer til hans Ære, og hans Aske opsamles i en Urne, der gjemmes i en Gravhøi. {{---}} Saaledes hengik Krigens ni første Aar; mange af de achæiske Helte finder en tidlig Grav i det fremmede Land; men navnlig blandt Troerne er Tabet stort, og den gamle Priamos maa se den ene efter den anden af sine Sønner<noinclude><references/></noinclude> mel6a9disohipwgvowmhmv9p99xclmz 104 142688 330415 2026-08-12T14:15:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bukke under for Achilleus' vældige Haand. Da oprinder Krigens tiende Aar, i hvilket det var spaaet, at Troia skulde falde, og her er det, Homers udødelige Iliade begynder. Forherligelsen af Achilleus er Digtets egentlige Maal, og Homer giver dette tilkjende allerede i følgende Indledningsvers: <poem> «Vreden, Gudinde!<ref>ɔ: Sanggudinden (Musen), hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muserne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer.</ref> besyng, som greb Peleiden<ref>ɔ: Peleus' Søn ; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odysseus Laertiaden, d. e. Laertes' Søn, o. s. v. </ref> Achilleus Rædsomt og Kvaler i tusinde Tal Achæerne voldte. Hel mangfoldige Heltes behjertede Sjæle den skikked' Ned til Hades' Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig — fuldbragt blev Zeus' Beslutning — Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.« </poem> Aarsagen til denne fordærvelige Splid mellem Høvdingerne var følgende: {{sp|Chrysei|s}}, en Datter af Troeren {{sp|Chryse|s}}, Prest ved Apollons Tempel, var bleven fanget af Grækerne og formedelst sin Skjønhed skjænket Agamem non som Æresgave; kort Tid efter indfandt Faderen sig hos ham for ved store Løsepenge at faa sin elskede Datter tilbage; men han afvistes med haarde Ord af Atreiden, der bød ham aldrig mere vise sig for hans Øine. Med sorgfuldt Sind vandrede da den bedagede Gubbe hjem; i sin Smerte bad han Apollon tugte Danaerne for de Taarer han fældede over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede« Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.« Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var<noinclude><references/></noinclude> aflkj0ke5399scnsstui7b1zrffa2zl 330416 330415 2026-08-12T14:16:04Z Øystein Tvede 3938 330416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bukke under for Achilleus' vældige Haand. Da oprinder Krigens tiende Aar, i hvilket det var spaaet, at Troia skulde falde, og her er det, Homers udødelige Iliade begynder. Forherligelsen af Achilleus er Digtets egentlige Maal, og Homer giver dette tilkjende allerede i følgende Indledningsvers: <poem> {{liten|«Vreden, Gudinde!<ref>ɔ: Sanggudinden (Musen), hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muserne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer.</ref> besyng, som greb Peleiden<ref>ɔ: Peleus' Søn ; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odysseus Laertiaden, d. e. Laertes' Søn, o. s. v. </ref> Achilleus Rædsomt og Kvaler i tusinde Tal Achæerne voldte. Hel mangfoldige Heltes behjertede Sjæle den skikked' Ned til Hades' Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig — fuldbragt blev Zeus' Beslutning — Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.«}} </poem> Aarsagen til denne fordærvelige Splid mellem Høvdingerne var følgende: {{sp|Chrysei|s}}, en Datter af Troeren {{sp|Chryse|s}}, Prest ved Apollons Tempel, var bleven fanget af Grækerne og formedelst sin Skjønhed skjænket Agamem non som Æresgave; kort Tid efter indfandt Faderen sig hos ham for ved store Løsepenge at faa sin elskede Datter tilbage; men han afvistes med haarde Ord af Atreiden, der bød ham aldrig mere vise sig for hans Øine. Med sorgfuldt Sind vandrede da den bedagede Gubbe hjem; i sin Smerte bad han Apollon tugte Danaerne for de Taarer han fældede over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede« Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.« Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var<noinclude><references/></noinclude> feba0z5e2ede5ew532v8cmcwnhisodl 330417 330416 2026-08-12T14:16:34Z Øystein Tvede 3938 330417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bukke under for Achilleus' vældige Haand. Da oprinder Krigens tiende Aar, i hvilket det var spaaet, at Troia skulde falde, og her er det, Homers udødelige Iliade begynder. Forherligelsen af Achilleus er Digtets egentlige Maal, og Homer giver dette tilkjende allerede i følgende Indledningsvers: <poem> {{liten|«Vreden, Gudinde!<ref>ɔ: Sanggudinden (Musen), hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muserne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer.</ref> besyng, som greb Peleiden<ref>ɔ: Peleus' Søn; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odysseus Laertiaden, d. e. Laertes' Søn, o. s. v.</ref> Achilleus Rædsomt og Kvaler i tusinde Tal Achæerne voldte. Hel mangfoldige Heltes behjertede Sjæle den skikked' Ned til Hades' Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig — fuldbragt blev Zeus' Beslutning — Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.«}} </poem> Aarsagen til denne fordærvelige Splid mellem Høvdingerne var følgende: {{sp|Chrysei|s}}, en Datter af Troeren {{sp|Chryse|s}}, Prest ved Apollons Tempel, var bleven fanget af Grækerne og formedelst sin Skjønhed skjænket Agamem non som Æresgave; kort Tid efter indfandt Faderen sig hos ham for ved store Løsepenge at faa sin elskede Datter tilbage; men han afvistes med haarde Ord af Atreiden, der bød ham aldrig mere vise sig for hans Øine. Med sorgfuldt Sind vandrede da den bedagede Gubbe hjem; i sin Smerte bad han Apollon tugte Danaerne for de Taarer han fældede over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede« Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.« Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var<noinclude><references/></noinclude> 9ll6tdo24i2m9hstu3qwuyzl48ey7zd 330418 330417 2026-08-12T14:16:55Z Øystein Tvede 3938 330418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bukke under for Achilleus' vældige Haand. Da oprinder Krigens tiende Aar, i hvilket det var spaaet, at Troia skulde falde, og her er det, Homers udødelige Iliade begynder. Forherligelsen af Achilleus er Digtets egentlige Maal, og Homer giver dette tilkjende allerede i følgende Indledningsvers: <poem> {{liten|«Vreden, Gudinde!<ref>ɔ: Sanggudinden (Musen), hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muserne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer.</ref> besyng, som greb Peleiden<ref>ɔ: Peleus' Søn; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos' Søn (Side 109*), og Odysseus Laertiaden, d. e. Laertes' Søn, o. s. v.</ref> Achilleus Rædsomt og Kvaler i tusinde Tal Achæerne voldte. Hel mangfoldige Heltes behjertede Sjæle den skikked' Ned til Hades' Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig — fuldbragt blev Zeus' Beslutning — Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.«}} </poem> Aarsagen til denne fordærvelige Splid mellem Høvdingerne var følgende: {{sp|Chrysei|s}}, en Datter af Troeren {{sp|Chryse|s}}, Prest ved Apollons Tempel, var bleven fanget af Grækerne og formedelst sin Skjønhed skjænket Agamemnon som Æresgave; kort Tid efter indfandt Faderen sig hos ham for ved store Løsepenge at faa sin elskede Datter tilbage; men han afvistes med haarde Ord af Atreiden, der bød ham aldrig mere vise sig for hans Øine. Med sorgfuldt Sind vandrede da den bedagede Gubbe hjem; i sin Smerte bad han Apollon tugte Danaerne for de Taarer han fældede over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede« Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.« Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var<noinclude><references/></noinclude> paxlvis1w5j0rbgshu6pxdel2t0r5s8 104 142689 330419 2026-08-12T14:18:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skyld i Gudens Vrede, og at Pesten kun kunde stanses ved, at Chryseis blev udleveret, gik Kongen ind herpaa, men krævede til Erstatning Achilleus' elskede Briseis isteden. Der opstaar en Trætte mellem de tyende Helte, og Achilleus er allerede iferd med at drage sit Sverd; da iler Pallas Athene ned fra Olympen, udsendt af den »liljearmede« Hera, der forudser, at Kiv mellem de danaiske Høvdinger vil bringe de forhadte Troere Fordele, og beder Achilleus dæmpe sin opbrusende Vrede og bøie sig for Agamemnon. Achilleus giver Slip paa Briseis; men fra denne Stund trækker han, der var Danaernes Vern og Troernes Rædsel, sig helt tilbage fra Kampen. Da Briseis, hvem Achilleus havde faaet saa kjær, modstræbende førtes bort fra hans Telt, satte Achilleus sig dybt bedrøvet paa Stranden fjernt fra de »bugede« Skibe, stirrede ud over de »vinblaa« Bølger og anraabte sin Moder Thetis, der sad paa Havsens Bund, om Hevn over Agamemnon og Danaerne. Da dukkede Thetis op af det »graalige Havdyb«, klappede sin elskede Søn paa Kinden og spurgte ham, hvilken Kummer der nagede hans Sind. Han fortæller hende alt, og hun lover ham at fare op til Olympen og bevæge Zeus, der imidlertid netop med samtlige Guder gjestede Æthiopernes fromme Folk, til at forlene Troerne Seier og lade Danaerne føle, at de i Achilleus havde tabt den eneste, der kunde indgyde Troerne Rædsel. Derpaa dukker den »sølverfodede« Datter af Nereus atter ned i Havet. Da elleve Døgn er ledne, og Guderne er komne tilbage, iler Thetis op til Olympens skinnende Sale; den venstre Arm slynger hun om Zeus' Knæ, med den høire tager hun ham bønlig under Hagen og fremsætter sin Begjæring. »Skysamleren« Zeus hører hendes Bøn, endskjønt han ved, at Hera vil vredes derover, og til Bekræftelse af Løftet<noinclude><references/></noinclude> p42t4187dmah3424qdgpfrem9uci6m0 330462 330419 2026-08-12T19:52:46Z Øystein Tvede 3938 330462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skyld i Gudens Vrede, og at Pesten kun kunde stanses ved, at Chryseis blev udleveret, gik Kongen ind herpaa, men krævede til Erstatning Achilleus' elskede Briseis isteden. Der opstaar en Trætte mellem de tvende Helte, og Achilleus er allerede iferd med at drage sit Sverd; da iler Pallas Athene ned fra Olympen, udsendt af den »liljearmede« Hera, der forudser, at Kiv mellem de danaiske Høvdinger vil bringe de forhadte Troere Fordele, og beder Achilleus dæmpe sin opbrusende Vrede og bøie sig for Agamemnon. Achilleus giver Slip paa Briseis; men fra denne Stund trækker han, der var Danaernes Vern og Troernes Rædsel, sig helt tilbage fra Kampen. Da Briseis, hvem Achilleus havde faaet saa kjær, modstræbende førtes bort fra hans Telt, satte Achilleus sig dybt bedrøvet paa Stranden fjernt fra de »bugede« Skibe, stirrede ud over de »vinblaa« Bølger og anraabte sin Moder Thetis, der sad paa Havsens Bund, om Hevn over Agamemnon og Danaerne. Da dukkede Thetis op af det »graalige Havdyb«, klappede sin elskede Søn paa Kinden og spurgte ham, hvilken Kummer der nagede hans Sind. Han fortæller hende alt, og hun lover ham at fare op til Olympen og bevæge Zeus, der imidlertid netop med samtlige Guder gjestede Æthiopernes fromme Folk, til at forlene Troerne Seier og lade Danaerne føle, at de i Achilleus havde tabt den eneste, der kunde indgyde Troerne Rædsel. Derpaa dukker den »sølverfodede« Datter af Nereus atter ned i Havet. Da elleve Døgn er ledne, og Guderne er komne tilbage, iler Thetis op til Olympens skinnende Sale; den venstre Arm slynger hun om Zeus' Knæ, med den høire tager hun ham bønlig under Hagen og fremsætter sin Begjæring. »Skysamleren« Zeus hører hendes Bøn, endskjønt han ved, at Hera vil vredes derover, og til Bekræftelse af Løftet<noinclude><references/></noinclude> 8cpyt926y8a4vcj2a45082w2oh81e7a 0 142690 330420 2026-08-12T14:35:13Z Johshh 5303 Ny side: {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | [[Ben-Hur/1|Fyrste bolken]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Ben-Hur/2|Andre bolken]] || style="text-align:right" | 7 |- | [[Ben-Hur/3|Tridje bolken]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Ben-Hur/4|Fjorde bolken]] || style="text-align:right" | 18 |- | [[Ben-Hur/5|Femte bolken]] || style="text-align:right" | 22 |- | [[Ben-Hur/6|Sjette bolken]] || style="text-align:right"… 330420 wikitext text/x-wiki {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | [[Ben-Hur/1|Fyrste bolken]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Ben-Hur/2|Andre bolken]] || style="text-align:right" | 7 |- | [[Ben-Hur/3|Tridje bolken]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Ben-Hur/4|Fjorde bolken]] || style="text-align:right" | 18 |- | [[Ben-Hur/5|Femte bolken]] || style="text-align:right" | 22 |- | [[Ben-Hur/6|Sjette bolken]] || style="text-align:right" | 38 |- | [[Ben-Hur/7|Sjaunde bolken]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Ben-Hur/8|Aattande bolken]] || style="text-align:right" | 56 |- | [[Ben-Hur/9|Niande bolken]] || style="text-align:right" | 65 |- | [[Ben-Hur/10|Tiande bolken]] || style="text-align:right" | 73 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 78 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 98 |- | [[Ben-Hur/12|Tolvte bolken]] || style="text-align:right" | 105 |- | [[Ben-Hur/13|Trettande bolken]] || style="text-align:right" | 113 |- | [[Ben-Hur/14|Fjortande bolken]] || style="text-align:right" | 126 |- | [[Ben-Hur/15|Femtande bolken]] || style="text-align:right" | 137 |- | [[Ben-Hur/16|Sekstande bolken]] || style="text-align:right" | 143 |- | [[Ben-Hur/17|Syttande bolken]] || style="text-align:right" | 152 |- | [[Ben-Hur/18|Attande bolken]] || style="text-align:right" | 161 |- | [[Ben-Hur/19|Nittande bolken]] || style="text-align:right" | 166 |- | [[Ben-Hur/20|Tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 173 |- | [[Ben-Hur/21|Ein og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 193 |- | [[Ben-Hur/22|Tvo og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 199 |- | [[Ben-Hur/23|Tri og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 206 |- | [[Ben-Hur/24|Fire og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 211 |- | [[Ben-Hur/25|Femogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 223 |- | [[Ben-Hur/26|Seksogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 232 |- | [[Ben-Hur/27|Sjuogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 240 |} {{Div end}} bfy9qpoz8jkj5nxcat11cimrc6f7z7e 330421 330420 2026-08-12T14:39:01Z Johshh 5303 330421 wikitext text/x-wiki <pages index="Ben-Hur (1896).djvu" from=3 to=3 header=1 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | [[Ben-Hur/1|Fyrste bolken]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Ben-Hur/2|Andre bolken]] || style="text-align:right" | 7 |- | [[Ben-Hur/3|Tridje bolken]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Ben-Hur/4|Fjorde bolken]] || style="text-align:right" | 18 |- | [[Ben-Hur/5|Femte bolken]] || style="text-align:right" | 22 |- | [[Ben-Hur/6|Sjette bolken]] || style="text-align:right" | 38 |- | [[Ben-Hur/7|Sjaunde bolken]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Ben-Hur/8|Aattande bolken]] || style="text-align:right" | 56 |- | [[Ben-Hur/9|Niande bolken]] || style="text-align:right" | 65 |- | [[Ben-Hur/10|Tiande bolken]] || style="text-align:right" | 73 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 78 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 98 |- | [[Ben-Hur/12|Tolvte bolken]] || style="text-align:right" | 105 |- | [[Ben-Hur/13|Trettande bolken]] || style="text-align:right" | 113 |- | [[Ben-Hur/14|Fjortande bolken]] || style="text-align:right" | 126 |- | [[Ben-Hur/15|Femtande bolken]] || style="text-align:right" | 137 |- | [[Ben-Hur/16|Sekstande bolken]] || style="text-align:right" | 143 |- | [[Ben-Hur/17|Syttande bolken]] || style="text-align:right" | 152 |- | [[Ben-Hur/18|Attande bolken]] || style="text-align:right" | 161 |- | [[Ben-Hur/19|Nittande bolken]] || style="text-align:right" | 166 |- | [[Ben-Hur/20|Tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 173 |- | [[Ben-Hur/21|Ein og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 193 |- | [[Ben-Hur/22|Tvo og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 199 |- | [[Ben-Hur/23|Tri og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 206 |- | [[Ben-Hur/24|Fire og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 211 |- | [[Ben-Hur/25|Femogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 223 |- | [[Ben-Hur/26|Seksogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 232 |- | [[Ben-Hur/27|Sjuogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 240 |} {{Div end}} [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Den 17de Mai]] onni2s6l8qngk8fiko177rbxbmyoovw 330519 330421 2026-08-13T08:44:24Z Johshh 5303 330519 wikitext text/x-wiki <pages index="Ben-Hur (1896).djvu" from=3 to=3 header=1 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | [[Ben-Hur/1|Fyrste bolken]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Ben-Hur/2|Andre bolken]] || style="text-align:right" | 7 |- | [[Ben-Hur/3|Tridje bolken]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Ben-Hur/4|Fjorde bolken]] || style="text-align:right" | 18 |- | [[Ben-Hur/5|Femte bolken]] || style="text-align:right" | 22 |- | [[Ben-Hur/6|Sjette bolken]] || style="text-align:right" | 38 |- | [[Ben-Hur/7|Sjaunde bolken]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Ben-Hur/8|Aattande bolken]] || style="text-align:right" | 56 |- | [[Ben-Hur/9|Niande bolken]] || style="text-align:right" | 65 |- | [[Ben-Hur/10|Tiande bolken]] || style="text-align:right" | 73 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 78 |- | [[Ben-Hur/11|Ellevte bolken]] || style="text-align:right" | 98 |- | [[Ben-Hur/12|Tolvte bolken]] || style="text-align:right" | 105 |- | [[Ben-Hur/13|Trettande bolken]] || style="text-align:right" | 113 |- | [[Ben-Hur/14|Fjortande bolken]] || style="text-align:right" | 126 |- | [[Ben-Hur/15|Femtande bolken]] || style="text-align:right" | 137 |- | [[Ben-Hur/16|Sekstande bolken]] || style="text-align:right" | 143 |- | [[Ben-Hur/17|Syttande bolken]] || style="text-align:right" | 152 |- | [[Ben-Hur/18|Attande bolken]] || style="text-align:right" | 161 |- | [[Ben-Hur/19|Nittande bolken]] || style="text-align:right" | 166 |- | [[Ben-Hur/20|Tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 173 |- | [[Ben-Hur/21|Ein og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 193 |- | [[Ben-Hur/22|Tvo og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 199 |- | [[Ben-Hur/23|Tri og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 206 |- | [[Ben-Hur/24|Fire og tjugande bolken]] || style="text-align:right" | 211 |- | [[Ben-Hur/25|Femogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 223 |- | [[Ben-Hur/26|Seksogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 232 |- | [[Ben-Hur/27|Sjuogtjugande bolken]] || style="text-align:right" | 240 |} {{Div end}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Tekster fra 1896]] [[Kategori:Den 17de Mai]] 6ik2bbpturzvasphlozqhmqpmdbgvqs 0 142691 330422 2026-08-12T14:40:41Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Ben-Hur (1896).djvu" from=5 to=8 header=1 /> 330422 wikitext text/x-wiki <pages index="Ben-Hur (1896).djvu" from=5 to=8 header=1 /> kzuw599s3ey14lx9vjip2obz6k8lw79 104 142692 330423 2026-08-12T14:46:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|«Nikkede Zeus med de sortblaa Bryn i det samme, Og fra udødelig Isse faldt Drottens ambrosiske<ref>ɔ: udødelige.</ref> Lokker Bølgende ned, og høien Olymp han kom til at skjælve.«}} </poem> Derpaa drager Thetis atter hjem ; men den »koøiede«<ref>Hun kaldes saa paa Grund af sine store, klare Øine.</ref> Hera, hvem Danaernes Held stedse ligger paa Hjerte, har anet, hvad der har været igjære. Hun tirrer sin olympiske Egtefelle med knubbede Ord, men vækker kun hans Vrede. Kroniden beretter hende, at det er hans Vilje, at Troerne skal seire, indtil Agamemnon gjør den Tort god igjen, som han har tilføiet Achilleus, og han ender sine Ord med følgende Trusel: <poem> {{liten|»Sæt dig nu hen og kny ei et Ord, men lyd min Befaling! Vogt dig; thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig, Hjalp det dig ei, nåar jeg lagde paa dig mine farlige Hænder.«}} </poem> Da skalv den »hvidarmede« Hera og satte sig taus ned; men hendes og Zeus' Søn Hephæstos søgte at trøste sin Moder og raadede hende til at tale med venlige Ord til »den olympiske Lynildsvinger« . Og da den halte Gud hinkede om paa Olympen og søgte at gjenoprette Freden mellem sine Forældre, gjorde: han en saa komisk Figur, <poem> {{liten|*At fra de salige Guder der skingred' umaadelig Latter Over at se Hephæstos, hvor vims gjennem Salen han pusted'.«}} </poem> Rygtet om, at Achilleus i Vrede havde opgivet Kampen, fyldte Troerne med nyt Mod. Medens de i lang Tid ikke havde vovet sig udenfor sine Mure, stormer de nu dristig frem over Sletten. Der opstaar en heftig Kamp, i hvilken ogsaa flere af Guderne deltager paa begge Sider; Danaerne opmuntres af Athene og Hera og gaar i Begyndelsen kjekt frem, saa Troerne snart igjen maa vige. Paris,<noinclude><references/></noinclude> m2hmbqhujs4qgobzfiavw9janvne1e5 330424 330423 2026-08-12T14:47:10Z Øystein Tvede 3938 330424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|«Nikkede Zeus med de sortblaa Bryn i det samme, Og fra udødelig Isse faldt Drottens ambrosiske<ref>ɔ: udødelige.</ref> Lokker Bølgende ned, og høien Olymp han kom til at skjælve.«}} </poem> Derpaa drager Thetis atter hjem; men den »koøiede«<ref>Hun kaldes saa paa Grund af sine store, klare Øine.</ref> Hera, hvem Danaernes Held stedse ligger paa Hjerte, har anet, hvad der har været igjære. Hun tirrer sin olympiske Egtefelle med knubbede Ord, men vækker kun hans Vrede. Kroniden beretter hende, at det er hans Vilje, at Troerne skal seire, indtil Agamemnon gjør den Tort god igjen, som han har tilføiet Achilleus, og han ender sine Ord med følgende Trusel: <poem> {{liten|»Sæt dig nu hen og kny ei et Ord, men lyd min Befaling! Vogt dig; thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig, Hjalp det dig ei, nåar jeg lagde paa dig mine farlige Hænder.«}} </poem> Da skalv den »hvidarmede« Hera og satte sig taus ned; men hendes og Zeus' Søn Hephæstos søgte at trøste sin Moder og raadede hende til at tale med venlige Ord til »den olympiske Lynildsvinger«. Og da den halte Gud hinkede om paa Olympen og søgte at gjenoprette Freden mellem sine Forældre, gjorde: han en saa komisk Figur, <poem> {{liten|»At fra de salige Guder der skingred' umaadelig Latter Over at se Hephæstos, hvor vims gjennem Salen han pusted'.«}} </poem> {{---}} Rygtet om, at Achilleus i Vrede havde opgivet Kampen, fyldte Troerne med nyt Mod. Medens de i lang Tid ikke havde vovet sig udenfor sine Mure, stormer de nu dristig frem over Sletten. Der opstaar en heftig Kamp, i hvilken ogsaa flere af Guderne deltager paa begge Sider; Danaerne opmuntres af Athene og Hera og gaar i Begyndelsen kjekt frem, saa Troerne snart igjen maa vige. Paris,<noinclude><references/></noinclude> haez8j28d31ctrnh2kh1cwtjohql3ih 330463 330424 2026-08-12T19:55:10Z Øystein Tvede 3938 330463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|«Nikkede Zeus med de sortblaa Bryn i det samme, Og fra udødelig Isse faldt Drottens ambrosiske<ref>ɔ: udødelige.</ref> Lokker Bølgende ned, og høien Olymp han kom til at skjælve.«}} </poem> Derpaa drager Thetis atter hjem; men den »koøiede«<ref>Hun kaldes saa paa Grund af sine store, klare Øine.</ref> Hera, hvem Danaernes Held stedse ligger paa Hjerte, har anet, hvad der har været igjære. Hun tirrer sin olympiske Egtefelle med knubbede Ord, men vækker kun hans Vrede. Kroniden beretter hende, at det er hans Vilje, at Troerne skal seire, indtil Agamemnon gjør den Tort god igjen, som han har tilføiet Achilleus, og han ender sine Ord med følgende Trusel: <poem> {{liten|»Sæt dig nu hen og kny ei et Ord, men lyd min Befaling! Vogt dig; thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig, Hjalp det dig ei, naar jeg lagde paa dig mine farlige Hænder.«}} </poem> Da skalv den »hvidarmede« Hera og satte sig taus ned; men hendes og Zeus' Søn Hephæstos søgte at trøste sin Moder og raadede hende til at tale med venlige Ord til »den olympiske Lynildsvinger«. Og da den halte Gud hinkede om paa Olympen og søgte at gjenoprette Freden mellem sine Forældre, gjorde han en saa komisk Figur, <poem> {{liten|»At fra de salige Guder der skingred' umaadelig Latter Over at se Hephæstos, hvor vims gjennem Salen han pusted'.«}} </poem> {{---}} Rygtet om, at Achilleus i Vrede havde opgivet Kampen, fyldte Troerne med nyt Mod. Medens de i lang Tid ikke havde vovet sig udenfor sine Mure, stormer de nu dristig frem over Sletten. Der opstaar en heftig Kamp, i hvilken ogsaa flere af Guderne deltager paa begge Sider; Danaerne opmuntres af Athene og Hera og gaar i Begyndelsen kjekt frem, saa Troerne snart igjen maa vige. Paris,<noinclude><references/></noinclude> 718x8jhpofjyo5247yavdtvn4qdknnc 104 142693 330425 2026-08-12T14:52:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de føde_ nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Dmaerne nogen Skulde ham snare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Sen fra Kampen hun førte.« </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgarg se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei fenger skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|«Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Sing til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros'<ref>Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> olyhqfu0si924ddmbr6hu6rpsrm7mom 330426 330425 2026-08-12T14:52:18Z Øystein Tvede 3938 330426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de føde_ nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Dmaerne nogen Skulde ham snare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Sen fra Kampen hun førte.«}} </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgarg se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei fenger skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|«Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Sing til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros'<ref>Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> owjrf862pkccsbnx3oddol9oso06s8d 330427 330426 2026-08-12T14:52:45Z Øystein Tvede 3938 330427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de føde_ nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Dmaerne nogen Skulde ham snare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Sen fra Kampen hun førte.«}} </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgarg se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei fenger skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|»Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Sing til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros'<ref>Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> kld3scl35pcm4azfpj1sbkgsibq7oh9 330428 330427 2026-08-12T14:53:25Z Øystein Tvede 3938 330428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de føde_ nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Dmaerne nogen Skulde ham snare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Sen fra Kampen hun førte.«}} </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgarg se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei fenger skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|»Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Sing til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros'<ref>ɔ: Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> oalmsr5vy0fl0tw8vki388glawsox3x 330464 330428 2026-08-12T19:58:30Z Øystein Tvede 3938 330464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de fødes nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Danaerne nogen Skulde ham saare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Søn fra Kampen hun førte.«}} </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgang se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei længer skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|»Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Slag til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros'<ref>ɔ: Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> tg1tyqtgii8y9mssy5rrhcua275vphy 104 142694 330429 2026-08-12T14:54:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fra denne Stund maa Achæerne for det første undvære al guddommelig Hjælp, og da kommer de i svarlig Nød. I Spidsen for Troias ypperste Helte driver nu Hektor Fienderne tilbage; Achæerne maa tilsidst søge Beskyttelse bag de Volde, de har opført foran sin Leir; mange af Heltene saares, mange falder. I denne Nød raader Nestor Agamemnon til at forsone sig med den vrede Achilleus. Mykenæs mægtige Konge er villig dertil og lover glimrende Gaver, ja sender endog Briseis tilbage; men den stolte Helt røres ikke af sine Landsmænds Nød, men bliver rolig siddende i sit Telt og ruger mørk over sit Had og sin Kummer. Først da Troerne har stormet Volden, og Hektor udslynger brændende Fakler mod de tjærede Skuder for at stikke dem i Brand og derved berøve Achæerne ethvert Haab om nogensinde mere at se Hjemmets elskede Kyst, bevæger Patroklos' Bønner Achilleus til at laane ham sin berømte Rustning. Hurtig spænder Patroklos de herlige Benskinner paa ved Hjælp af sølverne Spænder; Peleidens Panser, der funkler «som en tindrende Stjerne», lægger han om sit Bryst; derpaa hænger han det sølvnaglede Slagsverd over Akselen, sætter den med en vaiende Hestehaars Hjelmbusk smykkede Hjelm paa sine flagrende Lokker, tager det store Skjold paa den venstre Arm og to Spyd i den høire Haand. Saaledes væbnet bestiger han derpaa Achilleus' Stridsvogn, der er forspændt med Hestene Xanthos og Balios, «der flyver saa rapt som de susende Vinde». I Spidsen for Myrmidonerne, hans og Achilleus' Landsmænd og Krigere, iler han derpaa i Kampen. Da veg den «skiftende» Seier fra Troerne. Da Troerne saa Patroklos iført Achilleus' straalende Rustning, betoges de af Skræk; fulgt af Danaernes Skarer jog han dem først tilbage over Volden og Graven og dernæst under stort Mandefald videre hen over Sletten.<noinclude><references/></noinclude> 33tki9shukf0fztoqjnrp3fd618s17y 104 142695 330430 2026-08-12T14:56:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blandt dem, der faldt for Patroklos' Haand, var ogsaa Lykiernes Fyrste, Zeus' Søn {{sp|Sarpedo|n}}, der blev rammet af hans Spyd og faldt til Jorden «som en kneisende Gran, der feides af Øksen». Over dennes Lig reiste der sig en frygtelig Kamp, Dynger af faldne ophobedes over Heltens Legeme; men paa Zeus' Befaling, der græd Blod over sin tabte Søn, bar Apollon det ud af Kamptummelen hen til Skamandros og badede det i Floden. Derpaa salvede han det med Ambrosia og overgav det til Tvillingparret Søvnen og Døden, der bragte Liget hjem til Lykien, hvor Venner og Frænder viste den faldne Yngling den sidste Ære. I sin Seiersrus stormede derpaa Patroklos videre frem paa sin Stridsvogn; Natten holdt allerede paa at nærme sig, da Troerne i vild Flugt søgte hen til Stadens Porte for at finde et beskyttende Vern bag de faste Mure. Men brat skulde Patroklos' Seiersgang endes, da han ved den skæiske Port mødte Hektor, den Helt, han netop havde fengtes efter at prøve en Dyst med. Efter en lang Kamp gjennemborer Hektor den unge Helt med sin Lanse, saa at Spidsen trænger ud gjennem Ryggen; saaledes faldt den vældige for Hektors Haand, <poem> {{liten|«Ret som naar Løven i Kamp faar Bugt med det vældige Vildsvin, Naar de paa Toppen af Bjerg om en sparsomtspringende Kilde Slaaes med rasende Mod; thi drikke deraf vil de begge.«}} </poem> Da Dødens Nat sænker sig over hans tunge Øienlaag, spaar han Hektor, at {{sp|ha|n}} heller ikke har lang Frist at vandre paa Jorden, men snart skal falde for Peleidens sterke Haand. Hektor berøvede ham dernæst Rustningen, som han siden selv iførte sig; men om Liget opstod der en blodig Strid, der endte med, at Menelaos tilslut bar det bort paa sine Skuldre til Grækerleiren. Da dette Sorgens Budskab naaede Achilleus, hengav han sig til den vildeste Sorg over sin tabte Ven; han<noinclude><references/></noinclude> efiyi62vzsc1aqskur4lt6en3jusep4 330465 330430 2026-08-12T20:03:24Z Øystein Tvede 3938 330465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blandt dem, der faldt for Patroklos' Haand, var ogsaa Lykiernes Fyrste, Zeus' Søn {{sp|Sarpedo|n}}, der blev rammet af hans Spyd og faldt til Jorden «som en kneisende Gran, der feides af Øksen». Over dennes Lig reiste der sig en frygtelig Kamp, Dynger af faldne ophobedes over Heltens Legeme; men paa Zeus' Befaling, der græd Blod over sin tabte Søn, bar Apollon det ud af Kamptummelen hen til Skamandros og badede det i Floden. Derpaa salvede han det med Ambrosia og overgav det til Tvillingparret Søvnen og Døden, der bragte Liget hjem til Lykien, hvor Venner og Frænder viste den faldne Yngling den sidste Ære. I sin Seiersrus stormede derpaa Patroklos videre frem paa sin Stridsvogn; Natten holdt allerede paa at nærme sig, da Troerne i vild Flugt søgte hen til Stadens Porte for at finde et beskyttende Vern bag de faste Mure. Men brat skulde Patroklos' Seiersgang endes, da han ved den skæiske Port mødte Hektor, den Helt, han netop havde længtes efter at prøve en Dyst med. Efter en lang Kamp gjennemborer Hektor den unge Helt med sin Lanse, saa at Spidsen trænger ud gjennem Ryggen; saaledes faldt den vældige for Hektors Haand, <poem> {{liten|«Ret som naar Løven i Kamp faar Bugt med det vældige Vildsvin, Naar de paa Toppen af Bjerg om en sparsomtspringende Kilde Slaaes med rasende Mod; thi drikke deraf vil de begge.«}} </poem> Da Dødens Nat sænker sig over hans tunge Øienlaag, spaar han Hektor, at {{sp|ha|n}} heller ikke har lang Frist at vandre paa Jorden, men snart skal falde for Peleidens sterke Haand. Hektor berøvede ham dernæst Rustningen, som han siden selv iførte sig; men om Liget opstod der en blodig Strid, der endte med, at Menelaos tilslut bar det bort paa sine Skuldre til Grækerleiren. Da dette Sorgens Budskab naaede Achilleus, hengav han sig til den vildeste Sorg over sin tabte Ven; han<noinclude><references/></noinclude> bs6jduk8ys3twc9nt39lvoqk08n671a 104 142696 330431 2026-08-12T14:57:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sønderrev sine Klæder, strøede Aske paa sit Hoved og jamrede og græd. Hans Moder Thetis hørte fra sin Grotte paa Havets Bund sin sørgende Søns Jammerskrig; atter forlod hun Dybet og satte sig ved hans Side, lagde sin Haand paa hans Hoved og sagde ham Trøstens Ord. Achilleus klagede sin Nød for hende; den Smerte, Agamemnon har tilføiet ham, vil han nu betvinge; thi nu betages han af en eneste Tanke, Hevn over Hektor, Hevn over ham, der vog. hans dyreste Ven i Kampen, Hevn over ham, der har tåget hans herlige Rustning; Hektor vil han ramme med sit Spyd, og nåar den Daad er fuldbragt, vil han gjerne forlade det Liv, der efter Skjebnens Bestemmelse skal blive saa kort og saa ulykkesvangert. Vaabenløs som Achilleus nu er, lover hans Moder ham en ny Rustning. Derpaa tager Peleus' sølverfodede Viv Afsked med sin Sen og iler op til Olympen, hvor Hephæstos paa hendes Bøn forferdiger en straalende Rustning og deriblandt et Skjold, et herligt Kunstverk med Frem stillinger i ophøiet Arbeide. Da Thetis havde forladt Achilleus, bød denne sine Svende at vaske det størknede .Blod af Patroklos' afsjælede Legeme og salve det med glinsende Olie; derpaa svøbtes Liget i Lin og lagdes paa Baare, om hvilken den sørgende Peleide selv og hans Myrmidoner sad som Æresvagt, til Morgenen gryede. Neppe er «Eos i sit safrangule Gevandt dukket op af Okeanos», før Thetis bringer sin Søn, der sidder sørgende ved Patroklos' Baare, den lovede Rustning. Hevnlysten ifører Achilleus sig den straks og vækker derpaa Achæernes endnu slumrende Helte, hvem han opmander til atter at følge sig i Kampen. Og nu begynder foran Troias Mure den hidsigste Strid, i hvilken ogsaa Guderne med Zeus' Tilladelse tager Del; thi nu er Achilleus' Vrede forbi og Løftet til Thetis indfriet. Hera:, Athene og He-<noinclude><references/></noinclude> 3srjkblc57o4b1o5alpd82lbrafksom 330432 330431 2026-08-12T14:58:00Z Øystein Tvede 3938 330432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sønderrev sine Klæder, strøede Aske paa sit Hoved og jamrede og græd. Hans Moder Thetis hørte fra sin Grotte paa Havets Bund sin sørgende Søns Jammerskrig; atter forlod hun Dybet og satte sig ved hans Side, lagde sin Haand paa hans Hoved og sagde ham Trøstens Ord. Achilleus klagede sin Nød for hende; den Smerte, Agamemnon har tilføiet ham, vil han nu betvinge; thi nu betages han af en eneste Tanke, Hevn over Hektor, Hevn over ham, der vog. hans dyreste Ven i Kampen, Hevn over ham, der har tåget hans herlige Rustning; Hektor vil han ramme med sit Spyd, og nåar den Daad er fuldbragt, vil han gjerne forlade det Liv, der efter Skjebnens Bestemmelse skal blive saa kort og saa ulykkesvangert. Vaabenløs som Achilleus nu er, lover hans Moder ham en ny Rustning. Derpaa tager Peleus' sølverfodede Viv Afsked med sin Sen og iler op til Olympen, hvor Hephæstos paa hendes Bøn forferdiger en straalende Rustning og deriblandt et Skjold, et herligt Kunstverk med Frem stillinger i ophøiet Arbeide. Da Thetis havde forladt Achilleus, bød denne sine Svende at vaske det størknede Blod af Patroklos' afsjælede Legeme og salve det med glinsende Olie; derpaa svøbtes Liget i Lin og lagdes paa Baare, om hvilken den sørgende Peleide selv og hans Myrmidoner sad som Æresvagt, til Morgenen gryede. Neppe er «Eos i sit safrangule Gevandt dukket op af Okeanos», før Thetis bringer sin Søn, der sidder sørgende ved Patroklos' Baare, den lovede Rustning. Hevnlysten ifører Achilleus sig den straks og vækker derpaa Achæernes endnu slumrende Helte, hvem han opmander til atter at følge sig i Kampen. Og nu begynder foran Troias Mure den hidsigste Strid, i hvilken ogsaa Guderne med Zeus' Tilladelse tager Del; thi nu er Achilleus' Vrede forbi og Løftet til Thetis indfriet. Hera:, Athene og He-<noinclude><references/></noinclude> 6wz6r2u008wwc4etbugug2e23xgra7l 330466 330432 2026-08-12T20:05:48Z Øystein Tvede 3938 330466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sønderrev sine Klæder, strøede Aske paa sit Hoved og jamrede og græd. Hans Moder Thetis hørte fra sin Grotte paa Havets Bund sin sørgende Søns Jammerskrig; atter forlod hun Dybet og satte sig ved hans Side, lagde sin Haand paa hans Hoved og sagde ham Trøstens Ord. Achilleus klagede sin Nød for hende; den Smerte, Agamemnon har tilføiet ham, vil han nu betvinge; thi nu betages han af en eneste Tanke, Hevn over Hektor, Hevn over ham, der vog hans dyreste Ven i Kampen, Hevn over ham, der har taget hans herlige Rustning; Hektor vil han ramme med sit Spyd, og naar den Daad er fuldbragt, vil han gjerne forlade det Liv, der efter Skjebnens Bestemmelse skal blive saa kort og saa ulykkesvangert. Vaabenløs som Achilleus nu er, lover hans Moder ham en ny Rustning. Derpaa tager Peleus' sølverfodede Viv Afsked med sin Søn og iler op til Olympen, hvor Hephæstos paa hendes Bøn forferdiger en straalende Rustning og deriblandt et Skjold, et herligt Kunstverk med Fremstillinger i ophøiet Arbeide. Da Thetis havde forladt Achilleus, bød denne sine Svende at vaske det størknede Blod af Patroklos' afsjælede Legeme og salve det med glinsende Olie; derpaa svøbtes Liget i Lin og lagdes paa Baare, om hvilken den sørgende Peleide selv og hans Myrmidoner sad som Æresvagt, til Morgenen gryede. Neppe er «Eos i sit safrangule Gevandt dukket op af Okeanos», før Thetis bringer sin Søn, der sidder sørgende ved Patroklos' Baare, den lovede Rustning. Hevnlysten ifører Achilleus sig den straks og vækker derpaa Achæernes endnu slumrende Helte, hvem han opmander til atter at følge sig i Kampen. Og nu begynder foran Troias Mure den hidsigste Strid, i hvilken ogsaa Guderne med Zeus' Tilladelse tager Del; thi nu er Achilleus' Vrede forbi og Løftet til Thetis indfriet. Hera, Athene og He-<noinclude><references/></noinclude> ibzujd9wnaxkxzvh3g6nr2g8fhrxva8 104 142697 330433 2026-08-12T14:58:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phæstos iler Achæerne til Hjælp, medens Apollon, Artemis og fremfor alt Aphrodite staar Troerne bi. Glødende af Kampiver rykkede Achæerne frem; men Troerne skalv, da de saa Peleiden i sin nye Rustning, «lig Kampens Gud», føre dem an. Frygtelig var de fremrykkende Hæres Larm, gruelig tordnede Zeus fra Olympens Tinde, og «Jordrysteren» Poseidon bragte med sin Trefork Jorden til at skjælve saaledes, at Underverdenens mørke Fyrste Hades sprang ned fra sin Throne ræd for, at Jorden skulde revne og hans grufulde Rige aabne sig for Guders og Menneskers Blikke. Den første, Achilleus mødte, var Æneas, og han vilde forvist have faaet Ulivs saaret, havde ikke Poseidon omhyllet Achilleus' Blik med Taage og ført Æneas gjennem Luften ud af Kampens vilde Tummel. Men intet kan stanse Peleiden; for at hindre hans Fremtrængen og bistaa Troerne strømmer Skamandros over sine Bredder; men neppe merker den hevnsyge Hera det, før hun faar Hephæstos til at udtørre den med sin Ild. Troerne faldt i tusindvis, mange fangedes. Tolv Fanger, Achilleus havde gjort, sendte han til Leiren for senere at ofres som Sonofler for Patroklos; men længe speidede hans Ørneblik forgjeves efter Hektor. Denne har en Stund holdt sig udenfor Stridens Hede; men da han ser sin kjekke Broder Polydoros blegne i Døden, kunde ikke hans bedagede Faders Bønner, ikke hans trofaste Andromaches' Taarer længere holde harri tilbage; han styrter sig derhen, hvor Kampen raser vildest. Achilleus opløfter et Jubelskrig, da han faar Øie paa sin Dødsfiende; og Hektor selv gribes af Dødsangst, da han ser den uimodstaaelige Helt «omstraalet af Rustningens Lysglans» ; thi det bæres ham for, at hans Ende er nær. Tre Gange drev Achilleus ham foran sig rundt Troias Mure, «som Høgen forfølger en Due»; da de for fjerde Gang naaede Skamandros, stansede Hektor sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> q6q6qgj05xttbgs1hvms5ovl30foc86 330467 330433 2026-08-12T20:08:14Z Øystein Tvede 3938 330467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phæstos iler Achæerne til Hjælp, medens Apollon, Artemis og fremfor alt Aphrodite staar Troerne bi. Glødende af Kampiver rykkede Achæerne frem; men Troerne skalv, da de saa Peleiden i sin nye Rustning, «lig Kampens Gud», føre dem an. Frygtelig var de fremrykkende Hæres Larm, gruelig tordnede Zeus fra Olympens Tinde, og «Jordrysteren» Poseidon bragte med sin Trefork Jorden til at skjælve saaledes, at Underverdenens mørke Fyrste Hades sprang ned fra sin Throne ræd for, at Jorden skulde revne og hans grufulde Rige aabne sig for Guders og Menneskers Blikke. Den første, Achilleus mødte, var Æneas, og han vilde forvist have faaet Ulivssaaret, havde ikke Poseidon omhyllet Achilleus' Blik med Taage og ført Æneas gjennem Luften ud af Kampens vilde Tummel. Men intet kan stanse Peleiden; for at hindre hans Fremtrængen og bistaa Troerne strømmer Skamandros over sine Bredder; men neppe merker den hevnsyge Hera det, før hun faar Hephæstos til at udtørre den med sin Ild. Troerne faldt i tusindvis, mange fangedes. Tolv Fanger, Achilleus havde gjort, sendte han til Leiren for senere at ofres som Sonoffer for Patroklos; men længe speidede hans Ørneblik forgjeves efter Hektor. Denne har en Stund holdt sig udenfor Stridens Hede; men da han ser sin kjekke Broder Polydoros blegne i Døden, kunde ikke hans bedagede Faders Bønner, ikke hans trofaste Andromaches' Taarer længere holde ham tilbage; han styrter sig derhen, hvor Kampen raser vildest. Achilleus opløfter et Jubelskrig, da han faar Øie paa sin Dødsfiende; og Hektor selv gribes af Dødsangst, da han ser den uimodstaaelige Helt «omstraalet af Rustningens Lysglans»; thi det bæres ham for, at hans Ende er nær. Tre Gange drev Achilleus ham foran sig rundt Troias Mure, «som Høgen forfølger en Due»; da de for fjerde Gang naaede Skamandros, stansede Hektor sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> 3uhwsgolvzlbsuaycbe9go62vmqf1fx 104 142698 330434 2026-08-12T15:00:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slyngede Lansen mod sin Fiende; men den prellede af mod Peleidens Skjold. Da gjennemborede Achilleus ham i Struben med sit Spyd. Troias ædleste Helt sank i Støvet, og døende besvor han sin Overvinder om at spare hans Lig og ovcrgive det til hans sørgende Hustru og Forældre. Men den grumme Peleide agtede ikke paa den døendes Bønner; efter at have afført ham Rustningen gjennemborer han hans Hælsener, og gjennem dem stikker han Remme, som han fester til sin Stridsvogn; denne bestiger han derpaa, og idet han slæber Liget efter Vognen, kjører han afsted rundt Troias Mure; fra disse er den gamle Priamos og hans snart sønneløse Hustru Vidner til det skrækkelige Skuespil. Derpaa drager Achilleus og Achæerne til Leiren, og snart gaar Hevnens gruelige Kampdag til Hvile. Den næste Dag var viet til at vise den faldne Patroklos den sidste Ære. I Morgenstunden havde Myrmidonerne ophobet et uhyre Ligbaal, hundrede Fod i Firkant. Øverst paa dette lagdes Patroklos' Legeme, bedækket med Talg af Hornkvæg, foråt det skulde brænde des hurtigere; ogsaa Krukker med Honning og Olje stilledes ved Siden af Ligbaaren ; paa Baalet lagdes desuden fire Heste og to af Achilleus' egne Hunde. Endelig anstilledes store Ofringer til den dødes Ære; blandt andet ofrede Achilleus med egen Haand tolv fangne troiske Ynglinger og kastede dem derpaa op paa Baalet. Dette antændtes tilslut af den sørgende Ven. Da Baalet var brændt ned, slukkedes det med Vin og Olje, og Asken opsamledes under Taarer og gjemtes ien gylden Urne. Derpaa anstillede Achilleus Kamplege til Heltens Ære og opstillede Kampbelønninger, hvorom de achæiske Helte stredes. I tolv Dage laa Hektors Lig udenfor Peleidens Telt «som et Bytte for Hunde og Fugle»; men Guderne holdt sin beskyttende Haand over det, saa Døden ei skjæmmede<noinclude><references/></noinclude> 963c32mvwjmnq90abxo78yu7cifku9l 330435 330434 2026-08-12T15:00:19Z Øystein Tvede 3938 330435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slyngede Lansen mod sin Fiende; men den prellede af mod Peleidens Skjold. Da gjennemborede Achilleus ham i Struben med sit Spyd. Troias ædleste Helt sank i Støvet, og døende besvor han sin Overvinder om at spare hans Lig og ovcrgive det til hans sørgende Hustru og Forældre. Men den grumme Peleide agtede ikke paa den døendes Bønner; efter at have afført ham Rustningen gjennemborer han hans Hælsener, og gjennem dem stikker han Remme, som han fester til sin Stridsvogn; denne bestiger han derpaa, og idet han slæber Liget efter Vognen, kjører han afsted rundt Troias Mure; fra disse er den gamle Priamos og hans snart sønneløse Hustru Vidner til det skrækkelige Skuespil. Derpaa drager Achilleus og Achæerne til Leiren, og snart gaar Hevnens gruelige Kampdag til Hvile. Den næste Dag var viet til at vise den faldne Patroklos den sidste Ære. I Morgenstunden havde Myrmidonerne ophobet et uhyre Ligbaal, hundrede Fod i Firkant. Øverst paa dette lagdes Patroklos' Legeme, bedækket med Talg af Hornkvæg, forat det skulde brænde des hurtigere; ogsaa Krukker med Honning og Olje stilledes ved Siden af Ligbaaren; paa Baalet lagdes desuden fire Heste og to af Achilleus' egne Hunde. Endelig anstilledes store Ofringer til den dødes Ære; blandt andet ofrede Achilleus med egen Haand tolv fangne troiske Ynglinger og kastede dem derpaa op paa Baalet. Dette antændtes tilslut af den sørgende Ven. Da Baalet var brændt ned, slukkedes det med Vin og Olje, og Asken opsamledes under Taarer og gjemtes ien gylden Urne. Derpaa anstillede Achilleus Kamplege til Heltens Ære og opstillede Kampbelønninger, hvorom de achæiske Helte stredes. I tolv Dage laa Hektors Lig udenfor Peleidens Telt «som et Bytte for Hunde og Fugle»; men Guderne holdt sin beskyttende Haand over det, saa Døden ei skjæmmede<noinclude><references/></noinclude> gz9847im0da8spyw2lb51ynv5vzzwga 330468 330435 2026-08-12T20:10:11Z Øystein Tvede 3938 330468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slyngede Lansen mod sin Fiende; men den prellede af mod Peleidens Skjold. Da gjennemborede Achilleus ham i Struben med sit Spyd. Troias ædleste Helt sank i Støvet, og døende besvor han sin Overvinder om at spare hans Lig og overgive det til hans sørgende Hustru og Forældre. Men den grumme Peleide agtede ikke paa den døendes Bønner; efter at have afført ham Rustningen gjennemborer han hans Hælsener, og gjennem dem stikker han Remme, som han fester til sin Stridsvogn; denne bestiger han derpaa, og idet han slæber Liget efter Vognen, kjører han afsted rundt Troias Mure; fra disse er den gamle Priamos og hans snart sønneløse Hustru Vidner til det skrækkelige Skuespil. Derpaa drager Achilleus og Achæerne til Leiren, og snart gaar Hevnens gruelige Kampdag til Hvile. Den næste Dag var viet til at vise den faldne Patroklos den sidste Ære. I Morgenstunden havde Myrmidonerne ophobet et uhyre Ligbaal, hundrede Fod i Firkant. Øverst paa dette lagdes Patroklos' Legeme, bedækket med Talg af Hornkvæg, forat det skulde brænde des hurtigere; ogsaa Krukker med Honning og Olje stilledes ved Siden af Ligbaaren; paa Baalet lagdes desuden fire Heste og to af Achilleus' egne Hunde. Endelig anstilledes store Ofringer til den dødes Ære; blandt andet ofrede Achilleus med egen Haand tolv fangne troiske Ynglinger og kastede dem derpaa op paa Baalet. Dette antændtes tilslut af den sørgende Ven. Da Baalet var brændt ned, slukkedes det med Vin og Olje, og Asken opsamledes under Taarer og gjemtes i en gylden Urne. Derpaa anstillede Achilleus Kamplege til Heltens Ære og opstillede Kampbelønninger, hvorom de achæiske Helte stredes. I tolv Dage laa Hektors Lig udenfor Peleidens Telt «som et Bytte for Hunde og Fugle»; men Guderne holdt sin beskyttende Haand over det, saa Døden ei skjæmmede<noinclude><references/></noinclude> ckvmxu4ly6vf7b3dxxyq0645cjt07d9 104 142699 330436 2026-08-12T15:01:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den vakre Kriger. Da vovede den af Sorgen nedbrudte Priamos sig ledsaget af Hennes i Nattens Stilhed til Achilleus' Telt, omfavnede hans Knæ og bønfaldt om at faa sin elskede Søns Lig udleveret. Helten ynkedes over den gamles hvide Håar, tænkte paa sin egen Fader Peleus, der snart skulde begræde sin Søns Død, og overgav ham Hektors Lig. Priamos bragte det derpaa hjem til Troia, og den Helt, der havde udgydt sit Hjerteblod for Fædrelandet, faar saaledes dog hvile i den fedrene Jordbund. Med Skildringen af Hektors pragtfulde Ligfærd slutter Iliaden. {{---}} Skjebnen havde givet Achilleus Valget mellem et langt, daadløst og et kort, men berømmeligt Liv; han havde valgt det sidste. Da han havde udført sin største Daad at feide Troias bedste Vern, vårede det ei heller længe, før Skjebnegudinderne havde spundet hans egen Livstraad tilende. Mangen tapper Bedrift udfører han vel endnu; men det er snart forbi. Ved den skæiske Port rammede Paris, hvis Haand styredes af Apollon, ham snart efter med sin Pil. Det dødelige Skud traf ham i Hælen, og under Achæernes lydelige Klageraab sank den skjønne Helteskikkelse i Døden paa Troias Slette. Ved Forbjerget Sigeion, nær Hellespontens Vande, opkastede Achæerne en Gravhaug, og i denne hvilede Achilleus' Støv ved Siden af Patroklos'. I Livet havde dette ædle Vennepar ei veget fra hinandens Side; den milde, forsonende Død forenede dem paany. Den sørgende Thetis havde bestemt, at hendes Søns berømmelige Vaaben skulde tilfalde den, der taprest havde verget Achilleus' Lig mod Troerne. Salaminieren Ajas og Odysseus krævede begge Æren herfor; men Prisen til-<noinclude><references/></noinclude> ae0nx9fzn153uolzh3hpzd5ujzhkzij 330469 330436 2026-08-12T20:12:13Z Øystein Tvede 3938 330469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den vakre Kriger. Da vovede den af Sorgen nedbrudte Priamos sig ledsaget af Hermes i Nattens Stilhed til Achilleus' Telt, omfavnede hans Knæ og bønfaldt om at faa sin elskede Søns Lig udleveret. Helten ynkedes over den gamles hvide Haar, tænkte paa sin egen Fader Peleus, der snart skulde begræde sin Søns Død, og overgav ham Hektors Lig. Priamos bragte det derpaa hjem til Troia, og den Helt, der havde udgydt sit Hjerteblod for Fædrelandet, faar saaledes dog hvile i den fedrene Jordbund. Med Skildringen af Hektors pragtfulde Ligfærd slutter Iliaden. {{---}} Skjebnen havde givet Achilleus Valget mellem et langt, daadløst og et kort, men berømmeligt Liv; han havde valgt det sidste. Da han havde udført sin største Daad at fælde Troias bedste Vern, varede det ei heller længe, før Skjebnegudinderne havde spundet hans egen Livstraad tilende. Mangen tapper Bedrift udfører han vel endnu; men det er snart forbi. Ved den skæiske Port rammede Paris, hvis Haand styredes af Apollon, ham snart efter med sin Pil. Det dødelige Skud traf ham i Hælen, og under Achæernes lydelige Klageraab sank den skjønne Helteskikkelse i Døden paa Troias Slette. Ved Forbjerget Sigeion, nær Hellespontens Vande, opkastede Achæerne en Gravhaug, og i denne hvilede Achilleus' Støv ved Siden af Patroklos'. I Livet havde dette ædle Vennepar ei veget fra hinandens Side; den milde, forsonende Død forenede dem paany. Den sørgende Thetis havde bestemt, at hendes Søns berømmelige Vaaben skulde tilfalde den, der taprest havde verget Achilleus' Lig mod Troerne. Salaminieren Ajas og Odysseus krævede begge Æren herfor; men Prisen til-<noinclude><references/></noinclude> i3bqkxfre4autzmegarwd5ri7tpxesf 104 142700 330437 2026-08-12T15:02:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendtes den .sidste. Denne Tilsidesættelse gjorde Ajas afsindig; ved Nattetid styrtede han med draget Sverd løs paa de Hjorder, der græssede ved Leiren, i den Tro, at det var hans forhadte Landsmænd. Da han vaagnede af sit Vanvid, forbød Undseelsen ham at leve, og han gav sig selv Døden; men selv i Hades kunde han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus' Raad tømrede Achæerne en svær Træhest. Da denne var ferdig, brændte de sin Leir, tråk Skibene i Søen og seilede bort, som om de havde opgivet Haabet om at indtage Staden; men Flaaden lagde sig bag den lille Ø {{sp|Tenedo|s}} og oppebiede der Udfaldet af Listen; thi Odysseus og hundrede af de mest behj ertede Helte havde skjult sig i Hestens hule Bug. Da Troerne saa, at Grækerne heisede Seil, ilede Mænd og Kvinder, gamle og unge glade ud af Byen og saa sig nysgjerrig om i den forladte Leir; her havde Grækerne ladet en af sine Landsmænd, {{sp|Sino|n}}, blive tilbage; nogle Troere tråk ham frem af hans Skjulested, og under hyklede Taarer fortalte han, hvorledes hans Fiende Odysseus havde villet tåge hans Liv, men med Nød og neppe havde han undgaaet Døden; han bad og tryglede Troerne om, at de maatte skaane ham og ikke mætte sit Had til Grækerne i hans Blod. De lovede ham et Fristed hos sig, naar han vilde fortælle dem, hvilken] Bestemmelse Træhesten havde. Da sagde den listige Græker, at den var et Sonoffer til Pallas Athene; Grækerne havde bygget den saa uhyre stor, foråt den ikke skulde komme indenfor Ilions Mure ; thi hvis Troerne kunde faa den bragt ind<noinclude><references/></noinclude> smxbkkjvy5o6kfl03fhnqya51l4g3pw 330438 330437 2026-08-12T15:03:06Z Øystein Tvede 3938 330438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendtes den sidste. Denne Tilsidesættelse gjorde Ajas afsindig; ved Nattetid styrtede han med draget Sverd løs paa de Hjorder, der græssede ved Leiren, i den Tro, at det var hans forhadte Landsmænd. Da han vaagnede af sit Vanvid, forbød Undseelsen ham at leve, og han gav sig selv Døden; men selv i Hades kunde han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus' Raad tømrede Achæerne en svær Træhest. Da denne var ferdig, brændte de sin Leir, tråk Skibene i Søen og seilede bort, som om de havde opgivet Haabet om at indtage Staden; men Flaaden lagde sig bag den lille Ø {{sp|Tenedo|s}} og oppebiede der Udfaldet af Listen; thi Odysseus og hundrede af de mest behj ertede Helte havde skjult sig i Hestens hule Bug. Da Troerne saa, at Grækerne heisede Seil, ilede Mænd og Kvinder, gamle og unge glade ud af Byen og saa sig nysgjerrig om i den forladte Leir; her havde Grækerne ladet en af sine Landsmænd, {{sp|Sino|n}}, blive tilbage; nogle Troere tråk ham frem af hans Skjulested, og under hyklede Taarer fortalte han, hvorledes hans Fiende Odysseus havde villet tåge hans Liv, men med Nød og neppe havde han undgaaet Døden; han bad og tryglede Troerne om, at de maatte skaane ham og ikke mætte sit Had til Grækerne i hans Blod. De lovede ham et Fristed hos sig, naar han vilde fortælle dem, hvilken] Bestemmelse Træhesten havde. Da sagde den listige Græker, at den var et Sonoffer til Pallas Athene; Grækerne havde bygget den saa uhyre stor, foråt den ikke skulde komme indenfor Ilions Mure ; thi hvis Troerne kunde faa den bragt ind<noinclude><references/></noinclude> 7aax0w13uwtm4se64tyfas8u1m51ae5 330439 330438 2026-08-12T15:03:23Z Øystein Tvede 3938 330439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendtes den sidste. Denne Tilsidesættelse gjorde Ajas afsindig; ved Nattetid styrtede han med draget Sverd løs paa de Hjorder, der græssede ved Leiren, i den Tro, at det var hans forhadte Landsmænd. Da han vaagnede af sit Vanvid, forbød Undseelsen ham at leve, og han gav sig selv Døden; men selv i Hades kunde han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus' Raad tømrede Achæerne en svær Træhest. Da denne var ferdig, brændte de sin Leir, tråk Skibene i Søen og seilede bort, som om de havde opgivet Haabet om at indtage Staden; men Flaaden lagde sig bag den lille Ø {{sp|Tenedo|s}} og oppebiede der Udfaldet af Listen; thi Odysseus og hundrede af de mest behj ertede Helte havde skjult sig i Hestens hule Bug. Da Troerne saa, at Grækerne heisede Seil, ilede Mænd og Kvinder, gamle og unge glade ud af Byen og saa sig nysgjerrig om i den forladte Leir; her havde Grækerne ladet en af sine Landsmænd, {{sp|Sino|n}}, blive tilbage; nogle Troere tråk ham frem af hans Skjulested, og under hyklede Taarer fortalte han, hvorledes hans Fiende Odysseus havde villet tåge hans Liv, men med Nød og neppe havde han undgaaet Døden; han bad og tryglede Troerne om, at de maatte skaane ham og ikke mætte sit Had til Grækerne i hans Blod. De lovede ham et Fristed hos sig, naar han vilde fortælle dem, hvilken] Bestemmelse Træhesten havde. Da sagde den listige Græker, at den var et Sonoffer til Pallas Athene; Grækerne havde bygget den saa uhyre stor, forat den ikke skulde komme indenfor Ilions Mure ; thi hvis Troerne kunde faa den bragt ind<noinclude><references/></noinclude> 5kr2i79wafzwj6ei80wsx4tjwds64ld 330470 330439 2026-08-12T20:14:48Z Øystein Tvede 3938 330470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendtes den sidste. Denne Tilsidesættelse gjorde Ajas afsindig; ved Nattetid styrtede han med draget Sverd løs paa de Hjorder, der græssede ved Leiren, i den Tro, at det var hans forhadte Landsmænd. Da han vaagnede af sit Vanvid, forbød Undseelsen ham at leve, og han gav sig selv Døden; men selv i Hades kunde han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus' Raad tømrede Achæerne en svær Træhest. Da denne var ferdig, brændte de sin Leir, trak Skibene i Søen og seilede bort, som om de havde opgivet Haabet om at indtage Staden; men Flaaden lagde sig bag den lille Ø {{sp|Tenedo|s}} og oppebiede der Udfaldet af Listen; thi Odysseus og hundrede af de mest behjertede Helte havde skjult sig i Hestens hule Bug. Da Troerne saa, at Grækerne heisede Seil, ilede Mænd og Kvinder, gamle og unge glade ud af Byen og saa sig nysgjerrig om i den forladte Leir; her havde Grækerne ladet en af sine Landsmænd, {{sp|Sino|n}}, blive tilbage; nogle Troere trak ham frem af hans Skjulested, og under hyklede Taarer fortalte han, hvorledes hans Fiende Odysseus havde villet tage hans Liv, men med Nød og neppe havde han undgaaet Døden; han bad og tryglede Troerne om, at de maatte skaane ham og ikke mætte sit Had til Grækerne i hans Blod. De lovede ham et Fristed hos sig, naar han vilde fortælle dem, hvilken Bestemmelse Træhesten havde. Da sagde den listige Græker, at den var et Sonoffer til Pallas Athene; Grækerne havde bygget den saa uhyre stor, forat den ikke skulde komme indenfor Ilions Mure; thi hvis Troerne kunde faa den bragt ind<noinclude><references/></noinclude> 5y1jxok11tv7x3rh1h1vdguao0dpo02 104 142701 330440 2026-08-12T15:05:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i sin Stad, vilde Pallas' beskyttende Haand stedse hvile over Ilion. Apollons Prest, {{sp|Laokoo|n}}, raadede forgjeves sine Landsmænd til ikke at feste Lid til Grækerens falske Tale; thi Troia gik sin uundgaaelige Skjebne imøde. Neppe havde Laokoons advarende Stemme lydt, før to vældige Slanger steg op af Havet, omslyngede Laokoons og hans tyende Sønners Legemer og dræbte dem med sine giftige Bid<ref>Fra det andet Aarhundrede f. Kr. har vi et Billedhuggerarbeide, den saakaldte {{sp|Laokoongrupp|e}}, der fremstiller Laokoons og hans Sønners Død og er et Mesterverk af smertefuld Skjønhed.</ref>. Troerne ser ved dette Under Sinons Fortelling om Hestens Bestemmelse bekræftet, hvorpaa de slæber Kolossen hen til -Staden, og da den paa Grund af sin Størrelse ikke kan komme gjennem Portene, nedriver de en Del af Muren og bringer den ulykkesvangre Gave ind i sin By. Under Jubel og festlige Lag gaar saa Aftenen hen; men da Troerne hviler i Søvnens Arme tryggere end paa mange Aar, lister Sinon sig op paa Muren og giver med en brændende Fakkel de ved Tenedos ventende Grækere det aftalte Tegn paa, at Odysseus' List er lykkedes. Derpaa aabner han Træhesten, og snart drager de hundrede Grækere, til hvem de øvrige fra den tilbagevendende Flaade slutter sig, myrdende og brændende gjennem den ulykkelige Stad. Tunge af Vin og af Søvn farer Troerne ud af sine Huse for med Fortvivlelsens Heltemod at verge den fedrene Arne og finde Døden. Staden gjenlyder af Vaabenbrag, Kvindernes Jammerraab og de faldendes Dødsrallen op fylder Luften; de grusomme Seierherrer har ingen Agtelse for Oldingens graa Haar, for svage Kvinders Bønner; Priamos myrdes af Achilleus' Søn {{sp|Neoptolemo|s}} foran Husalteret, hvor den ulykkelige Konge og hans Hustru er tyet hen. Blodet strømmer i Gaderne, og Byen<noinclude><references/></noinclude> p7kmbuaygzjxx4zk62avh95v3ozrwu8 330441 330440 2026-08-12T15:05:40Z Øystein Tvede 3938 330441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i sin Stad, vilde Pallas' beskyttende Haand stedse hvile over Ilion. Apollons Prest, {{sp|Laokoo|n}}, raadede forgjeves sine Landsmænd til ikke at feste Lid til Grækerens falske Tale; thi Troia gik sin uundgaaelige Skjebne imøde. Neppe havde Laokoons advarende Stemme lydt, før to vældige Slanger steg op af Havet, omslyngede Laokoons og hans tyende Sønners Legemer og dræbte dem med sine giftige Bid<ref>Fra det andet Aarhundrede f. Kr. har vi et Billedhuggerarbeide, den saakaldte {{sp|Laokoongrupp|e}}, der fremstiller Laokoons og hans Sønners Død og er et Mesterverk af smertefuld Skjønhed.</ref>. Troerne ser ved dette Under Sinons Fortelling om Hestens Bestemmelse bekræftet, hvorpaa de slæber Kolossen hen til Staden, og da den paa Grund af sin Størrelse ikke kan komme gjennem Portene, nedriver de en Del af Muren og bringer den ulykkesvangre Gave ind i sin By. Under Jubel og festlige Lag gaar saa Aftenen hen; men da Troerne hviler i Søvnens Arme tryggere end paa mange Aar, lister Sinon sig op paa Muren og giver med en brændende Fakkel de ved Tenedos ventende Grækere det aftalte Tegn paa, at Odysseus' List er lykkedes. Derpaa aabner han Træhesten, og snart drager de hundrede Grækere, til hvem de øvrige fra den tilbagevendende Flaade slutter sig, myrdende og brændende gjennem den ulykkelige Stad. Tunge af Vin og af Søvn farer Troerne ud af sine Huse for med Fortvivlelsens Heltemod at verge den fedrene Arne og finde Døden. Staden gjenlyder af Vaabenbrag, Kvindernes Jammerraab og de faldendes Dødsrallen op fylder Luften; de grusomme Seierherrer har ingen Agtelse for Oldingens graa Haar, for svage Kvinders Bønner; Priamos myrdes af Achilleus' Søn {{sp|Neoptolemo|s}} foran Husalteret, hvor den ulykkelige Konge og hans Hustru er tyet hen. Blodet strømmer i Gaderne, og Byen<noinclude><references/></noinclude> rcb6sniv5rockjcv9mzxtpgup88ivwg 330471 330441 2026-08-12T20:16:48Z Øystein Tvede 3938 330471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i sin Stad, vilde Pallas' beskyttende Haand stedse hvile over Ilion. Apollons Prest, {{sp|Laokoo|n}}, raadede forgjeves sine Landsmænd til ikke at feste Lid til Grækerens falske Tale; thi Troia gik sin uundgaaelige Skjebne imøde. Neppe havde Laokoons advarende Stemme lydt, før to vældige Slanger steg op af Havet, omslyngede Laokoons og hans tvende Sønners Legemer og dræbte dem med sine giftige Bid<ref>Fra det andet Aarhundrede f. Kr. har vi et Billedhuggerarbeide, den saakaldte {{sp|Laokoongrupp|e}}, der fremstiller Laokoons og hans Sønners Død og er et Mesterverk af smertefuld Skjønhed.</ref>. Troerne ser ved dette Under Sinons Fortelling om Hestens Bestemmelse bekræftet, hvorpaa de slæber Kolossen hen til Staden, og da den paa Grund af sin Størrelse ikke kan komme gjennem Portene, nedriver de en Del af Muren og bringer den ulykkesvangre Gave ind i sin By. Under Jubel og festlige Lag gaar saa Aftenen hen; men da Troerne hviler i Søvnens Arme tryggere end paa mange Aar, lister Sinon sig op paa Muren og giver med en brændende Fakkel de ved Tenedos ventende Grækere det aftalte Tegn paa, at Odysseus' List er lykkedes. Derpaa aabner han Træhesten, og snart drager de hundrede Grækere, til hvem de øvrige fra den tilbagevendende Flaade slutter sig, myrdende og brændende gjennem den ulykkelige Stad. Tunge af Vin og af Søvn farer Troerne ud af sine Huse for med Fortvivlelsens Heltemod at verge den fedrene Arne og finde Døden. Staden gjenlyder af Vaabenbrag, Kvindernes Jammerraab og de faldendes Dødsrallen opfylder Luften; de grusomme Seierherrer har ingen Agtelse for Oldingens graa Haar, for svage Kvinders Bønner; Priamos myrdes af Achilleus' Søn {{sp|Neoptolemo|s}} foran Husalteret, hvor den ulykkelige Konge og hans Hustru er tyet hen. Blodet strømmer i Gaderne, og Byen<noinclude><references/></noinclude> 9nf0ea8i39wfvfur3ig0kushlodkszi 104 142702 330442 2026-08-12T15:07:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>antændes paa alle Kanter. Snart er dét stolte Ilion kun en rygende Askehob. Kvinder og Børn gjør Grækerne til Fanger, af hvilke de fleste bliver solgte som Træler; af Priamos' Døtre maa den med Spaadomsevne begavede {{sp|Kassandr|a}} følge Agamemnon; den ulykkelige, stedse sørgende Andromache bliver Neoptolemos' Bytte. Af Troerne undkommer kun Antenor og Æneas; med sin gamle, lamme Fader Anchises paa sine Skuldre og sin unge Søn Askanios ved Haanden redder den sidste sig ud af den brændende Stad. Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. {{---}} {{c|{{stor|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen.}}}} {{--}} Efterat Grækerne havde ofret Priamos' Datter {{sp|Polyxen|a}} som Sonoffer paa Achilleus' Grav, indskibede de sig for endelig at vende tilbage til Hjemmet; men havde den vundne Seier været dyrekjøbt, blev Hjemreisen det i endnu høiere Grad. Gudernes Vrede hvilede nemlig tungt over mangen Helts Hoved, der i Seiersrusen havde vanhelliget selv Gudernes Templer. Straffen herfor kunde ikke udeblive, og den rammede tungt og übønhørlig; mange kom vistnok hjem i god Behold som Nestor, Diomedes og Neptolemos; men flere var de, som enten aldrig skulde se Hjemmet, eller hvem der endnu forestod usigelig Jammer, før Hjemkomstens Time slog.<noinclude><references/></noinclude> ffpdc7woi5t0pwywik7504pdzo51irz 330472 330442 2026-08-12T20:17:45Z Øystein Tvede 3938 330472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>antændes paa alle Kanter. Snart er det stolte Ilion kun en rygende Askehob. Kvinder og Børn gjør Grækerne til Fanger, af hvilke de fleste bliver solgte som Træler; af Priamos' Døtre maa den med Spaadomsevne begavede {{sp|Kassandr|a}} følge Agamemnon; den ulykkelige, stedse sørgende Andromache bliver Neoptolemos' Bytte. Af Troerne undkommer kun Antenor og Æneas; med sin gamle, lamme Fader Anchises paa sine Skuldre og sin unge Søn Askanios ved Haanden redder den sidste sig ud af den brændende Stad. Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. {{---}} {{c|{{stor|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen.}}}} {{--}} Efterat Grækerne havde ofret Priamos' Datter {{sp|Polyxen|a}} som Sonoffer paa Achilleus' Grav, indskibede de sig for endelig at vende tilbage til Hjemmet; men havde den vundne Seier været dyrekjøbt, blev Hjemreisen det i endnu høiere Grad. Gudernes Vrede hvilede nemlig tungt over mangen Helts Hoved, der i Seiersrusen havde vanhelliget selv Gudernes Templer. Straffen herfor kunde ikke udeblive, og den rammede tungt og übønhørlig; mange kom vistnok hjem i god Behold som Nestor, Diomedes og Neptolemos; men flere var de, som enten aldrig skulde se Hjemmet, eller hvem der endnu forestod usigelig Jammer, før Hjemkomstens Time slog.<noinclude><references/></noinclude> 56ibnk6lfwo3yv1fvbzzc5la5csbyis 330498 330472 2026-08-12T21:54:30Z Øystein Tvede 3938 330498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>antændes paa alle Kanter. Snart er det stolte Ilion kun en rygende Askehob. Kvinder og Børn gjør Grækerne til Fanger, af hvilke de fleste bliver solgte som Træler; af Priamos' Døtre maa den med Spaadomsevne begavede {{sp|Kassandr|a}} følge Agamemnon; den ulykkelige, stedse sørgende Andromache bliver Neoptolemos' Bytte. Af Troerne undkommer kun Antenor og Æneas; med sin gamle, lamme Fader Anchises paa sine Skuldre og sin unge Søn Askanios ved Haanden redder den sidste sig ud af den brændende Stad. Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. {{---}} {{c|{{stor|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen.}}}} {{--}} Efterat Grækerne havde ofret Priamos' Datter {{sp|Polyxen|a}} som Sonoffer paa Achilleus' Grav, indskibede de sig for endelig at vende tilbage til Hjemmet; men havde den vundne Seier været dyrekjøbt, blev Hjemreisen det i endnu høiere Grad. Gudernes Vrede hvilede nemlig tungt over mangen Helts Hoved, der i Seiersrusen havde vanhelliget selv Gudernes Templer. Straffen herfor kunde ikke udeblive, og den rammede tungt og ubønhørlig; mange kom vistnok hjem i god Behold som Nestor, Diomedes og Neptolemos; men flere var de, som enten aldrig skulde se Hjemmet, eller hvem der endnu forestod usigelig Jammer, før Hjemkomstens Time slog.<noinclude><references/></noinclude> gwjmaeeqh7qy4i7xnwqg6piz5q1xo9w 104 142703 330473 2026-08-12T20:29:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Agamemnon i Følge med Ajas fra Lokris satte tvers over Ægæerhavet, opvakte de vrede Guder en voldsom Storm, hvorunder mange af Skibene strandede paa Eubøas farlige Kyst. Her led Ajas den fortjente Straf, fordi han havde krænket Athene derved, at han i hin Troias Ødelæggelsens Stund havde revet Kassandra bort fra Gudindens Billedstøtte, hvorhen hun i sin Nød havde tyet. Ajas led Skibbrud; men Brændingen slyngede ham op paa en Klippe. Han vilde være bleven reddet, havde han ikke i sit Hovmod raabt, at han nok skulde redde sig uden Gudernes Hjælp; da vrededes Poseidon, med sin vældige Trefork knuste han Klippen, og Bølgerne slugte den overmodige. Agamemnon naaede lykkelig Mykenæ, men kun for i Hjemmet at finde Døden, som han havde undgaaet paa det stormfulde Hav. Hans stolte Hustru {{sp|Klytæmnestr|a}} havde skjænket sin Kjærlighed til Ægisthos, Thyestes' Søn og saaledes hendes Mands nære Frænde (Side 119). Med hyklet Glæde modtog den falske Kvinde sin Mand, da han i festligt Optog med den fangne Kongedatter Kassandra drog ind i sin Stad. Agamemnon myrdes af sin Hustrus Elsker, og døende ser han den ulykkelige Troerinde gjennembores af Klytæmnestras Dolk. Det blodige Drama i Pelopidernes Æt var dog endnu ikke spillet tilende, Hevnens Time slog snart, som vi siden skal se (Stykke 28). Menelaos hade gjenvundet Helena og var med hende draget hjemover; men i otte samfulde Aar maatte han flakke om paa Havet. Paa denne Færd besøgte han Ægypten og andre Lande og erh vervede store Rigdomme; med disse naaede han endelig Sparta, hvor han endnu mange Aar levede sammen med sin Hustru. Ved Gudernes Naade smagte de ikke Dødens Bitterhed, men førtes i levende Live bort til Elysions Marker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bkqwq25wfxd3wlx4va91o0eu9jh1j8n 330499 330473 2026-08-12T21:57:38Z Øystein Tvede 3938 330499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Agamemnon i Følge med Ajas fra Lokris satte tvers over Ægæerhavet, opvakte de vrede Guder en voldsom Storm, hvorunder mange af Skibene strandede paa Eubøas farlige Kyst. Her led Ajas den fortjente Straf, fordi han havde krænket Athene derved, at han i hin Troias Ødelæggelsens Stund havde revet Kassandra bort fra Gudindens Billedstøtte, hvorhen hun i sin Nød havde tyet. Ajas led Skibbrud; men Brændingen slyngede ham op paa en Klippe. Han vilde være bleven reddet, havde han ikke i sit Hovmod raabt, at han nok skulde redde sig uden Gudernes Hjælp; da vrededes Poseidon, med sin vældige Trefork knuste han Klippen, og Bølgerne slugte den overmodige. Agamemnon naaede lykkelig Mykenæ, men kun for i Hjemmet at finde Døden, som han havde undgaaet paa det stormfulde Hav. Hans stolte Hustru {{sp|Klytæmnestr|a}} havde skjænket sin Kjærlighed til Ægisthos, Thyestes' Søn og saaledes hendes Mands nære Frænde (Side 119). Med hyklet Glæde modtog den falske Kvinde sin Mand, da han i festligt Optog med den fangne Kongedatter Kassandra drog ind i sin Stad. Agamemnon myrdes af sin Hustrus Elsker, og døende ser han den ulykkelige Troerinde gjennembores af Klytæmnestras Dolk. Det blodige Drama i Pelopidernes Æt var dog endnu ikke spillet tilende, Hevnens Time slog snart, som vi siden skal se (Stykke 28). Menelaos hade gjenvundet Helena og var med hende draget hjemover; men i otte samfulde Aar maatte han flakke om paa Havet. Paa denne Færd besøgte han Ægypten og andre Lande og erhvervede store Rigdomme; med disse naaede han endelig Sparta, hvor han endnu mange Aar levede sammen med sin Hustru. Ved Gudernes Naade smagte de ikke Dødens Bitterhed, men førtes i levende Live bort til Elysions Marker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> oq09mis69ixih2g6xy6cm7g9r8y9fh9 104 142704 330474 2026-08-12T20:34:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ingen skulde dog rammes haardere af Gudernes Vrede end Odysseus, hvis tiaarige Omflakken, før han naar sit Hjem, er bleven saa berømt gjennem Homers andet store Epos, Odysseen. Med tolv Skibe forlod Odysseus den troiske Kyst samtidig med den øvrige græske Flaade; men han skiltes snart fra denne og dreves af Storm til Thrakien. Her gjorde han Landgang og kom i Kamp med {{sp|Kikonern|e}}, hvis By han plyndrede og ødelagde; men Kikonerne, der flygtede til det indre af Landet, fik Hjælp og kom snart tilbage «saa talrige som Vaarens Blomster og Blade». De overfaldt Odysseus' Fæller, medens de svirede paa Stranden, og her maatte to og sytti lade sit Liv. Da Odysseus paa sin videre Seilads skulde bøie om det farlige Forbjerg Malea paa Peloponnes for at naa Ithaka, forslog Nordenstorme ham til Libyens (Afrikas) Kyst; her gik han iland for at finde ferskt Vand og. sendte to Mand ind i Landet for at speide. Landet tilhørte {{sp|Lotophagern|e}}, saa kaldte, fordi de nærede sig af Lotos, en Art Træfrugt, «der var liflig som Honning»; Indvaanerne var vennesæle og gav Odysseus' Fæller Lotos at spise. Da tenkte de ikke mere paa Hjemmet, og de vilde være forblevne i Landet, hvis ikke Odysseus med Magt havde slæbt dem ombord<ref>Lotophagernes Land er det sidste Sted, som Odysseus besøgte, hvis geografiske Beliggenhed kan bestemmes. Hans videre Omflakninger foregaar i en mod Vest beliggende, fantastisk udstyret Eventyrverden uden noget sikkert geografisk Holdepunkt.</ref>. Det næste Land, Odysseus naaede, var {{sp|Kykloperne|s}} (Side 69), enøiede Kjæmper, «der hverken kjendte til Folkeforsamlinger eller Love og boede i Bjerghuler». Hverken pløiede eller saaede de; men den frugtbare Jord skjænkede dem alligevel alt, hvad de behøvede. Med tolv<noinclude><references/></noinclude> 0hrt6tj2izmvtcqyzepuz33hyogqsa5 330500 330474 2026-08-12T22:00:29Z Øystein Tvede 3938 330500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ingen skulde dog rammes haardere af Gudernes Vrede end Odysseus, hvis tiaarige Omflakken, før han naar sit Hjem, er bleven saa berømt gjennem Homers andet store Epos, Odysseen. Med tolv Skibe forlod Odysseus den troiske Kyst samtidig med den øvrige græske Flaade; men han skiltes snart fra denne og dreves af Storm til Thrakien. Her gjorde han Landgang og kom i Kamp med {{sp|Kikonern|e}}, hvis By han plyndrede og ødelagde; men Kikonerne, der flygtede til det indre af Landet, fik Hjælp og kom snart tilbage «saa talrige som Vaarens Blomster og Blade». De overfaldt Odysseus' Fæller, medens de svirede paa Stranden, og her maatte to og sytti lade sit Liv. Da Odysseus paa sin videre Seilads skulde bøie om det farlige Forbjerg Malea paa Peloponnes for at naa Ithaka, forslog Nordenstorme ham til Libyens (Afrikas) Kyst; her gik han iland for at finde ferskt Vand og sendte to Mand ind i Landet for at speide. Landet tilhørte {{sp|Lotophagern|e}}, saa kaldte, fordi de nærede sig af Lotos, en Art Træfrugt, «der var liflig som Honning»; Indvaanerne var vennesæle og gav Odysseus' Fæller Lotos at spise. Da tenkte de ikke mere paa Hjemmet, og de vilde være forblevne i Landet, hvis ikke Odysseus med Magt havde slæbt dem ombord<ref>Lotophagernes Land er det sidste Sted, som Odysseus besøgte, hvis geografiske Beliggenhed kan bestemmes. Hans videre Omflakninger foregaar i en mod Vest beliggende, fantastisk udstyret Eventyrverden uden noget sikkert geografisk Holdepunkt.</ref>. Det næste Land, Odysseus naaede, var {{sp|Kykloperne|s}} (Side 69), enøiede Kjæmper, «der hverken kjendte til Folkeforsamlinger eller Love og boede i Bjerghuler». Hverken pløiede eller saaede de; men den frugtbare Jord skjænkede dem alligevel alt, hvad de behøvede. Med tolv<noinclude><references/></noinclude> 3o2dim9fvpq32gljj3wzoin8di432lz 104 142705 330475 2026-08-12T20:38:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af sine Svende gik Odysseus iland og tog med sig Niste og en Dunk Vin. De gik ind ien Bjerghule.og saa sig om. Her stod der Kurve med færdiglavet Ost, store Kar med Myse og Bøtter og Spand til at melke i; der vrimlede af Lam og Killinger, hvert Kuld i sit Aflukke. Hu lens Eier, der hed {{sp|Polyphemo|s}} og var en Søn af Poseidon, var ude og passede sin Buskap. Da Kjæmpen om Kvelden kom hjem med Kvæget, slængte han et vældigt Fang knastør Ved foran Hulen med sligt Brag, at Odysseus og hans Mænd rædde skjulte sig i dens inderste Krog. Derpaa drev han Sauerne og Gjederne ind i Hulen og stengte Indgangen med et vældigt Klippestykke. Da han var ferdig med Melkningen, fik han Øie paa de forferdede fremmede i deres Skjul. Odysseus traadte dristig frem for ham, fortalte, at de var achæiske Mænd, og bad ham om Gjestevenskab i Zeus' Navn; men Kyklopen brød sig ikke om de veifarendes og fremmedes olympiske Beskytter, han greb to af Odysseus' Mænd og slog dem til Jorden «som Hvalpe», saa deres Hovedskaller knustes. Derpaa <poem> {{liten|»Led for Led han istykker dem skar og laved' sig Maaltid, Aad dem saa grisk som en Løve paa Bjerg, og intet han levned' Hverken af Kjød eller Indvold', selv ei af de marvfulde Knogler.«}} </poem> De fremmede grebes af Rædsel ved at se sine Fæller lide slig Død, og da Kyklopen efter endt Maaltid lagde sig til at sove, tenkte Odysseus paa at støde sit Sverd i den sovende Kjæmpes Bryst, men opgav straks denne Tanke, da han skjønnede, at de derved vilde indesperre sig og ogsaa selv omkomme, da det var dem umuligt at velte Klippestykket fra Indgangen. Da næste Dag randt, greb Kyklopen atter to af Odysseus' Mænd og fortærede dem. Efter denne gruelige Frokost drev han sine Hjorder ud og satte paany Stenen for Indgangen. Odysseus udklækkede imidlertid en Plan<noinclude><references/></noinclude> 6tasbt9lwj2ta913yg69682vcpc94cc 330501 330475 2026-08-12T22:02:04Z Øystein Tvede 3938 330501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af sine Svende gik Odysseus iland og tog med sig Niste og en Dunk Vin. De gik ind i en Bjerghule og saa sig om. Her stod der Kurve med færdiglavet Ost, store Kar med Myse og Bøtter og Spand til at melke i; der vrimlede af Lam og Killinger, hvert Kuld i sit Aflukke. Hulens Eier, der hed {{sp|Polyphemo|s}} og var en Søn af Poseidon, var ude og passede sin Buskap. Da Kjæmpen om Kvelden kom hjem med Kvæget, slængte han et vældigt Fang knastør Ved foran Hulen med sligt Brag, at Odysseus og hans Mænd rædde skjulte sig i dens inderste Krog. Derpaa drev han Sauerne og Gjederne ind i Hulen og stengte Indgangen med et vældigt Klippestykke. Da han var ferdig med Melkningen, fik han Øie paa de forferdede fremmede i deres Skjul. Odysseus traadte dristig frem for ham, fortalte, at de var achæiske Mænd, og bad ham om Gjestevenskab i Zeus' Navn; men Kyklopen brød sig ikke om de veifarendes og fremmedes olympiske Beskytter, han greb to af Odysseus' Mænd og slog dem til Jorden «som Hvalpe», saa deres Hovedskaller knustes. Derpaa <poem> {{liten|»Led for Led han istykker dem skar og laved' sig Maaltid, Aad dem saa grisk som en Løve paa Bjerg, og intet han levned' Hverken af Kjød eller Indvold', selv ei af de marvfulde Knogler.«}} </poem> De fremmede grebes af Rædsel ved at se sine Fæller lide slig Død, og da Kyklopen efter endt Maaltid lagde sig til at sove, tenkte Odysseus paa at støde sit Sverd i den sovende Kjæmpes Bryst, men opgav straks denne Tanke, da han skjønnede, at de derved vilde indesperre sig og ogsaa selv omkomme, da det var dem umuligt at velte Klippestykket fra Indgangen. Da næste Dag randt, greb Kyklopen atter to af Odysseus' Mænd og fortærede dem. Efter denne gruelige Frokost drev han sine Hjorder ud og satte paany Stenen for Indgangen. Odysseus udklækkede imidlertid en Plan<noinclude><references/></noinclude> an4glm7p4wmm4pi2g5u6r8wpbgyrt6c 104 142706 330476 2026-08-12T20:43:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at undkomme. Da Kyklopen efter endt Dagsgjerning atter havde gjort sig tilgode med et Maaltid Menneskekjød, traadte Odysseus hen til ham og bød ham smage den Vin, han havde bragt med. Kyklopen dråk med Begjærlighed og vilde have mere; da Vinen begyndte at gaa Kjæmpen til Hovedet, blev han munter og spurgte Odysseus om hans Navn. Da den listige Helt svarede, at han hed »{{sp|Inge|n}}«, sagde han, at {{sp|Inge|n}} skulde han fortære sidst af alle, og at denne Gunst skulde være den Gjestegave, han fik hos ham. Da Polyphemos havde sagt dette, faldt han drukken om, og nu fremtog Odysseus en svær Stok, som han tidligere havde tilspidset, stak den i Ilden, saa Spidsen blev glødende, og borede den derpaa ind i den sovende Kyklops Øie, saa han mistede Synet. Han for op og skreg af Smerte, saa det rungede i Klippehulerne, og de andre Kykloper kom hen til Indgangen og spurgte, hvad der var paaferde. »{{sp|Inge|n}} myrder mig med List, men ikke med Vold«, jamrede den narrede Polyphemos. »Siden ingen volder dig Fortræd, saa plages du vel af en Sot, som Zeus har sendt dig; men den er der ingen Raad for,« svarede Kykloperne og gik sin Vei. Da lo Ithakas snedige Drot i sit stille Sind og pønsede paa, hvorledes han og hans Følgesvende skulde komme ud af sit Fængsel. Ved næste Morgengry famlede den blinde Kyklop sig hen til Hulens Indgang, løftede Klippestykket bort og satte sig midt i Døraabningen, foråt ingen skulde slippe ud. Men Odysseus havde om Natten bundet tre og tre Vædre sammen, og under Bugen paa den midterste fastgjorde han en af sine Fæller. Selv klamrede Odysseus sig fast under den allerstørste af Vædrene, og paa denne Maade blev Polyphemos narret, uagtet han forsigtig følte paa alle Sauerne, da han slåp dem ud. Da Odysseus saaledes var kommen ud af Fængslet, bragte han de fedeste<noinclude><references/></noinclude> 1we3fgguyp1uklv9cm73y8ab3md35wn 330502 330476 2026-08-12T22:03:52Z Øystein Tvede 3938 330502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at undkomme. Da Kyklopen efter endt Dagsgjerning atter havde gjort sig tilgode med et Maaltid Menneskekjød, traadte Odysseus hen til ham og bød ham smage den Vin, han havde bragt med. Kyklopen drak med Begjærlighed og vilde have mere; da Vinen begyndte at gaa Kjæmpen til Hovedet, blev han munter og spurgte Odysseus om hans Navn. Da den listige Helt svarede, at han hed »{{sp|Inge|n}}«, sagde han, at {{sp|Inge|n}} skulde han fortære sidst af alle, og at denne Gunst skulde være den Gjestegave, han fik hos ham. Da Polyphemos havde sagt dette, faldt han drukken om, og nu fremtog Odysseus en svær Stok, som han tidligere havde tilspidset, stak den i Ilden, saa Spidsen blev glødende, og borede den derpaa ind i den sovende Kyklops Øie, saa han mistede Synet. Han for op og skreg af Smerte, saa det rungede i Klippehulerne, og de andre Kykloper kom hen til Indgangen og spurgte, hvad der var paaferde. »{{sp|Inge|n}} myrder mig med List, men ikke med Vold«, jamrede den narrede Polyphemos. »Siden ingen volder dig Fortræd, saa plages du vel af en Sot, som Zeus har sendt dig; men den er der ingen Raad for,« svarede Kykloperne og gik sin Vei. Da lo Ithakas snedige Drot i sit stille Sind og pønsede paa, hvorledes han og hans Følgesvende skulde komme ud af sit Fængsel. Ved næste Morgengry famlede den blinde Kyklop sig hen til Hulens Indgang, løftede Klippestykket bort og satte sig midt i Døraabningen, forat ingen skulde slippe ud. Men Odysseus havde om Natten bundet tre og tre Vædre sammen, og under Bugen paa den midterste fastgjorde han en af sine Fæller. Selv klamrede Odysseus sig fast under den allerstørste af Vædrene, og paa denne Maade blev Polyphemos narret, uagtet han forsigtig følte paa alle Sauerne, da han slap dem ud. Da Odysseus saaledes var kommen ud af Fængslet, bragte han de fedeste<noinclude><references/></noinclude> hkeqvchlbh2azo3m4llj3fnikxbxmn9 104 142707 330477 2026-08-12T20:48:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sauer ombord i Skibene og seilede bort; men da han var kommen et godt Stykke fra Land, raabte han haanende Ord til Kyklopen, der nu skjønnede, at han var bleven narret, og i sin Forbitrelse kylede et uhyre Klippestykke efter de bortdragende. Det havde nær knust Skibene; Odysseus befalede derfor sine Mænd at ro til af alle Kræfter; men da han var kommen saa langt ud paa Havet, at Polyphemos ikke mere kunde naa ham, raabte han: <poem> {{liten|»Hvis nogen dødelig Mand, Kyklop, i kommende Dage Spørger dig ad, hvordan du saa ynkelig misted' dit Øie, Giv da til Svar, at Odysseus, Laertes' Søn, har dig blindet, Han, den Stadomstyrter, som bor paa Ithakas Øland.«}} </poem> Ved at høre disse Ord kom Polyphemos ihu, at en gammel Seer havde spaaet ham, at han skulde berøves Synet ved Odysseus' Haartd; i sin Harme rakte han da sine Hænder mod Himlen og bad: <poem> {{liten|»Hør min Bøn, o Poseidon, sortlokkede Favner af Jorden! Hvis jeg saasandt er din Søn, og du dig kalder min Fader, Lad ei Odysseus, Laertes' Søn, gjenfinde sin Hjemstavn! Dog, hvis det er ham beskikket at se sine Venner og atter Hjem at komme til Fædreland og den prægtige Bolig, Sent og surt, berøvet sit Folk, og ombord paa et fremmed Skib han komme da hjem, og Sorg i Huset han finde!»}} </poem> Fra denne Stund er det, at Odysseus' Ulykker for Alvor begynder; thi fra nu af forfølges han af den mægtige Poseidons Vrede. Den lille Flaade landede derpaa ved en Ø, hvor Vindenes Gud, {{sp|Æolo|s}}, havde sit stolte Palads. Her blev Odysseus godt modtaget, og ved Afreisen lod Æolos en føielig Vestenvind blæse og indesluttede de øvrige Vinde i en sterk Lædersæk, som han overgav Odysseus med Paalæg om at aabne den, nåar han lykkelig havde naaet Ithaka. Ni Døgn seilede nu Skibene i Magsveir, og alle-<noinclude><references/></noinclude> na9zrwy47bv5lsu1jbtn53rp439h92o 330503 330477 2026-08-12T22:05:47Z Øystein Tvede 3938 330503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sauer ombord i Skibene og seilede bort; men da han var kommen et godt Stykke fra Land, raabte han haanende Ord til Kyklopen, der nu skjønnede, at han var bleven narret, og i sin Forbitrelse kylede et uhyre Klippestykke efter de bortdragende. Det havde nær knust Skibene; Odysseus befalede derfor sine Mænd at ro til af alle Kræfter; men da han var kommen saa langt ud paa Havet, at Polyphemos ikke mere kunde naa ham, raabte han: <poem> {{liten|»Hvis nogen dødelig Mand, Kyklop, i kommende Dage Spørger dig ad, hvordan du saa ynkelig misted' dit Øie, Giv da til Svar, at Odysseus, Laertes' Søn, har dig blindet, Han, den Stadomstyrter, som bor paa Ithakas Øland.«}} </poem> Ved at høre disse Ord kom Polyphemos ihu, at en gammel Seer havde spaaet ham, at han skulde berøves Synet ved Odysseus' Haand; i sin Harme rakte han da sine Hænder mod Himlen og bad: <poem> {{liten|»Hør min Bøn, o Poseidon, sortlokkede Favner af Jorden! Hvis jeg saasandt er din Søn, og du dig kalder min Fader, Lad ei Odysseus, Laertes' Søn, gjenfinde sin Hjemstavn! Dog, hvis det er ham beskikket at se sine Venner og atter Hjem at komme til Fædreland og den prægtige Bolig, Sent og surt, berøvet sit Folk, og ombord paa et fremmed Skib han komme da hjem, og Sorg i Huset han finde!»}} </poem> Fra denne Stund er det, at Odysseus' Ulykker for Alvor begynder; thi fra nu af forfølges han af den mægtige Poseidons Vrede. Den lille Flaade landede derpaa ved en Ø, hvor Vindenes Gud, {{sp|Æolo|s}}, havde sit stolte Palads. Her blev Odysseus godt modtaget, og ved Afreisen lod Æolos en føielig Vestenvind blæse og indesluttede de øvrige Vinde i en sterk Lædersæk, som han overgav Odysseus med Paalæg om at aabne den, naar han lykkelig havde naaet Ithaka. Ni Døgn seilede nu Skibene i Magsveir, og alle-<noinclude><references/></noinclude> csuwy4k5ykoibmox1fp7zagv86scnnl 104 142708 330478 2026-08-12T21:08:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede skimtedes Ithakas Strande, da Odysseus, som aldrig havde veget fra Roret, af Træthed faldt i dyb Søvn. Af Nysgjerrighed aabnede hans Folk Sækken, og ud for Vindene. Rædsomme Storme drev atter Skibene tilbage til Æolos' Ø; men da Odysseus paany bad denne om Bistand, jog han ham væk, da han skjønnede, at han var forhadt af de salige Guder. Atter omtumledes Skibene i seks Dage; da naaede de {{sp|Læstrygonerne|s}} Land, langt oppe mod Nord med lange Dage og korte, lyse Nætter. Indvaanerne var et Folk af menneskeædende Kjæmper, der ødelagde alle Odysseus' Skibe paa et eneste nær. Hans Folk «spiddede de ligesom Fisk«, saa han nu ikke havde mere end 44 Fæller tilbage. Det reddede Skib fortsatte derpaa sin ensomme Fart og landede ved Øen Ææa. Midt inde i en Skov laa her den skjønne Troldkvinde {{sp|Kirke|s}} Palads, bygget af hugne Stene. Det bevogtedes af Ulve og Løver, der logrende kom de af Odysseus udsendte Speidere imøde; det var Mennesker, Troldkvinden havde forvandlet. Kirke bød de fremmede ind i sit Hus; men det Velkomstbæger, hun rakte dem, indeholdt en Trylledrik, der forvandlede dem tii Svin. Sin menneskelige Bevidsthed beholdt de dog. Da det udsendte Mandskab ikke kom tilbage, gik Odysseus selv for at opsøge de forsvundne. Paa Veien mødte han Hermes i en dunhaget Ynglings Skikkelse; han fortalte Odysseus, hvad der var hændt, og gav ham en Urt, der vilde tilintetgjøre Trylledrikkens Virkninger. Da Odysseus traadte ind i Kirkes Bolig, kom hun ham imøde med sin sledske Venlighed; men da han tømte Bægeret, uden at det gjorde den sedvanlige Virkning, skjønnede hun, at han stod under Guders Varetægt, og gjengav endog dé til Svin forvandlede Fæller deres Menneskeskikkelse. Et helt Aar dvæler de haardt prøvede fremmede i Kirkes nu saa<noinclude><references/></noinclude> mwnbizmup2fkiad7ylus3fa4qmg606l 330479 330478 2026-08-12T21:09:19Z Øystein Tvede 3938 330479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede skimtedes Ithakas Strande, da Odysseus, som aldrig havde veget fra Roret, af Træthed faldt i dyb Søvn. Af Nysgjerrighed aabnede hans Folk Sækken, og ud for Vindene. Rædsomme Storme drev atter Skibene tilbage til Æolos' Ø; men da Odysseus paany bad denne om Bistand, jog han ham væk, da han skjønnede, at han var forhadt af de salige Guder. Atter omtumledes Skibene i seks Dage; da naaede de {{sp|Læstrygonerne|s}} Land, langt oppe mod Nord med lange Dage og korte, lyse Nætter. Indvaanerne var et Folk af menneskeædende Kjæmper, der ødelagde alle Odysseus' Skibe paa et eneste nær. Hans Folk «spiddede de ligesom Fisk«, saa han nu ikke havde mere end 44 Fæller tilbage. Det reddede Skib fortsatte derpaa sin ensomme Fart og landede ved Øen {{sp|Ææ|a}}. Midt inde i en Skov laa her den skjønne Troldkvinde {{sp|Kirke|s}} Palads, bygget af hugne Stene. Det bevogtedes af Ulve og Løver, der logrende kom de af Odysseus udsendte Speidere imøde; det var Mennesker, Troldkvinden havde forvandlet. Kirke bød de fremmede ind i sit Hus; men det Velkomstbæger, hun rakte dem, indeholdt en Trylledrik, der forvandlede dem tii Svin. Sin menneskelige Bevidsthed beholdt de dog. Da det udsendte Mandskab ikke kom tilbage, gik Odysseus selv for at opsøge de forsvundne. Paa Veien mødte han Hermes i en dunhaget Ynglings Skikkelse; han fortalte Odysseus, hvad der var hændt, og gav ham en Urt, der vilde tilintetgjøre Trylledrikkens Virkninger. Da Odysseus traadte ind i Kirkes Bolig, kom hun ham imøde med sin sledske Venlighed; men da han tømte Bægeret, uden at det gjorde den sedvanlige Virkning, skjønnede hun, at han stod under Guders Varetægt, og gjengav endog dé til Svin forvandlede Fæller deres Menneskeskikkelse. Et helt Aar dvæler de haardt prøvede fremmede i Kirkes nu saa<noinclude><references/></noinclude> 7nsnx0rnsf4zlwblcdp332ufbbm4vhw 330504 330479 2026-08-12T22:07:44Z Øystein Tvede 3938 330504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede skimtedes Ithakas Strande, da Odysseus, som aldrig havde veget fra Roret, af Træthed faldt i dyb Søvn. Af Nysgjerrighed aabnede hans Folk Sækken, og ud for Vindene. Rædsomme Storme drev atter Skibene tilbage til Æolos' Ø; men da Odysseus paany bad denne om Bistand, jog han ham væk, da han skjønnede, at han var forhadt af de salige Guder. Atter omtumledes Skibene i seks Dage; da naaede de {{sp|Læstrygonerne|s}} Land, langt oppe mod Nord med lange Dage og korte, lyse Nætter. Indvaanerne var et Folk af menneskeædende Kjæmper, der ødelagde alle Odysseus' Skibe paa et eneste nær. Hans Folk «spiddede de ligesom Fisk«, saa han nu ikke havde mere end 44 Fæller tilbage. Det reddede Skib fortsatte derpaa sin ensomme Fart og landede ved Øen {{sp|Ææ|a}}. Midt inde i en Skov laa her den skjønne Troldkvinde {{sp|Kirke|s}} Palads, bygget af hugne Stene. Det bevogtedes af Ulve og Løver, der logrende kom de af Odysseus udsendte Speidere imøde; det var Mennesker, Troldkvinden havde forvandlet. Kirke bød de fremmede ind i sit Hus; men det Velkomstbæger, hun rakte dem, indeholdt en Trylledrik, der forvandlede dem til Svin. Sin menneskelige Bevidsthed beholdt de dog. Da det udsendte Mandskab ikke kom tilbage, gik Odysseus selv for at opsøge de forsvundne. Paa Veien mødte han Hermes i en dunhaget Ynglings Skikkelse; han fortalte Odysseus, hvad der var hændt, og gav ham en Urt, der vilde tilintetgjøre Trylledrikkens Virkninger. Da Odysseus traadte ind i Kirkes Bolig, kom hun ham imøde med sin sledske Venlighed; men da han tømte Bægeret, uden at det gjorde den sedvanlige Virkning, skjønnede hun, at han stod under Guders Varetægt, og gjengav endog de til Svin forvandlede Fæller deres Menneskeskikkelse. Et helt Aar dvæler de haardt prøvede fremmede i Kirkes nu saa<noinclude><references/></noinclude> r2vzrdmm9gz5pv8tz8ezs670vbss3vg 104 142709 330480 2026-08-12T21:13:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjestevenlige Bolig; da bryder de atter op, og Kirke raader Odysseus til at drage til Hades' Bolig for der af den gamle Teiresias (Side 110) at faa høre sin Skjebne. Nordlige Vinde førte Skibet til en lav Kyst, »hvorhen det milde Sollys aldrig trængte«. Her var Persephones Lund og Hades' Bolig. Ifølge de Raad, Kirke ved Afske den havde givet Odysseus, grov han her en Fordybning i Jorden, udgjød Drikoffer for alle døde og ofrede to sorte Sauer, hvis Blod randt ned i den opkastede Grav. Da fremtraadte af den Underverdenens blege Skygger i utallig Mængde; men Odysseus jog dem bort med draget Sverd, ja selv sin nys hensovede Moder forbød han med Taarer i Øinene at nærme sig det rygende Offerblod, før han havde faaet Teiresias itale. Da denne nærmede sig, stak Odysseus sit sølvbeslagne Sverd i Balgen, og da Seeren havde drukket af Offerblodet, forkyndte han ham, at »Jord rysteren« Poseidon vilde lægge mange Hindringer iveien for hans Hjemfærd, fordi han havde blindet hans Søn Po lyphemos. Naa Hjemmet skulde dog baade han og hans Fæller, hvis de efter at have landet ved {{sp|Thrinakia|s}} Ø kunde afholde sig fra at røve de {{sp|Helio|s}}<ref>Helios er hos Homer Solguden; for den senere græske Bevidsthed smelter han sammen med Apollon.</ref> helligede Hjorder, der græssede der; rørte de derimod dem, vilde alle Odysseus' Fæller gaa tilgrunde, og han selv først sent og efter mange Gjenvordigheder naa Hjemmets Kyst paa et fremmed Skib; sit Hus vilde han da finde opfyldt af frække Ynglinger, der beilede til hans Hustru Penelope og fortærede hans Gods; men dem skulde han dog faa Bugt med, og naar det var skeet, skulde han ofre Hekatomber<ref>Hekatombe er egentlig et Offer af hundrede Dyr, dernæst ogsaa et stort Offer i Almindelighed.</ref> til Guderne, og da vilde der times ham en rolig Død i hans høie Alderdom.<noinclude><references/></noinclude> hxwfcv2cchegw3m73qv41zrb9b8r9ag 330505 330480 2026-08-12T22:25:53Z Øystein Tvede 3938 330505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjestevenlige Bolig; da bryder de atter op, og Kirke raader Odysseus til at drage til Hades' Bolig for der af den gamle Teiresias (Side 110) at faa høre sin Skjebne. Nordlige Vinde førte Skibet til en lav Kyst, »hvorhen det milde Sollys aldrig trængte«. Her var Persephones Lund og Hades' Bolig. Ifølge de Raad, Kirke ved Afskeden havde givet Odysseus, grov han her en Fordybning i Jorden, udgjød Drikoffer for alle døde og ofrede to sorte Sauer, hvis Blod randt ned i den opkastede Grav. Da fremtraadte af den Underverdenens blege Skygger i utallig Mængde; men Odysseus jog dem bort med draget Sverd, ja selv sin nys hensovede Moder forbød han med Taarer i Øinene at nærme sig det rygende Offerblod, før han havde faaet Teiresias itale. Da denne nærmede sig, stak Odysseus sit sølvbeslagne Sverd i Balgen, og da Seeren havde drukket af Offerblodet, forkyndte han ham, at »Jordrysteren« Poseidon vilde lægge mange Hindringer iveien for hans Hjemfærd, fordi han havde blindet hans Søn Polyphemos. Naa Hjemmet skulde dog baade han og hans Fæller, hvis de efter at have landet ved {{sp|Thrinakia|s}} Ø kunde afholde sig fra at røve de {{sp|Helio|s}}<ref>Helios er hos Homer Solguden; for den senere græske Bevidsthed smelter han sammen med Apollon.</ref> helligede Hjorder, der græssede der; rørte de derimod dem, vilde alle Odysseus' Fæller gaa tilgrunde, og han selv først sent og efter mange Gjenvordigheder naa Hjemmets Kyst paa et fremmed Skib; sit Hus vilde han da finde opfyldt af frække Ynglinger, der beilede til hans Hustru Penelope og fortærede hans Gods; men dem skulde han dog faa Bugt med, og naar det var skeet, skulde han ofre Hekatomber<ref>Hekatombe er egentlig et Offer af hundrede Dyr, dernæst ogsaa et stort Offer i Almindelighed.</ref> til Guderne, og da vilde der times ham en rolig Død i hans høie Alderdom.<noinclude><references/></noinclude> lybzdmkr0fiyj8umhta4bw4jh8v12tq 104 142710 330481 2026-08-12T21:15:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efter at have udtalt disse Spaadomsord forsvandt Teiresias, og derpaa traadte flere Skygger hen til Odysseus, dråk af Blodet og talte med ham. Længe talte han med sin Moder, der berettede ham, hvorledes Penelope trofast holdt Stand mod de mange Beilere, der anholdt om hendes Haand, og Dag og Nat sørgede over sin fra værende Egtefelle, medens Telemachos styrede Landet; hende selv havde den martrende Længsel efter den omflakkende Søn lagt i Graven. Ogsaa Agamemnons blege Skygge nærmede sig Odysseus og udstrakte sine Arme for at favne ham, men der manglede ham Kraft dertil. Under stride Taarer skildrede han ham sin smædefulde Død. Det ogsaa i Døden uadskillelige Vennepar Achilleus og Patroklos traadte ogsaa hen til Offerblodet; den første klagede bittert over Skyggelivet i Hades og erklærede, at han heller vilde arbeide som en fattig Mands Træl paa Jorden end være Herre over alle Hades' Skygger. Da Odysseus fortalte ham om hans Søn Neoptolemos' Bedrifter, glædede Peleidens Helteskygge sig og gik med lange Skridt stolt hen over Sletten. Kun én af Skyggerne flygtede bort ved Synet af Odysseus; det var Salaminieren Ajas, der selv i Døden ei kunde glemme den Uret, han havde lidt paa Jorden (Side 139). Da Odysseus havde seet endnu mange Helte fra Fortid og Samtid, forlod han Dødens gruelige Bolig, gik ombord i sit Skib og kom atter til Kirkes Ø. Kirke kom selv i en stadselig Dragt ned til Stranden, ledsaget af sine Terner, der medbragte et rigeligt Forraad af Vin og Levnetsmidler som Gave til Odysseus. Hun forudsagde ham de Farer, han i den nærmeste Fremtid skulde møde, og lagde ham paa Hjerte de Midler, hvorved de kunde undgaaes. Da den »guldstolthronende« Eos paany viste sig paa Østens Himmel, begav Odysseus sig atter ud paa de »graa lige Bølger« og kom med gunstig Vind til {{sp|Seirenerne|s}}<noinclude><references/></noinclude> g6db7h5bx5vadw53xfi50qyvi6w9sgp 330506 330481 2026-08-12T22:27:41Z Øystein Tvede 3938 330506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efter at have udtalt disse Spaadomsord forsvandt Teiresias, og derpaa traadte flere Skygger hen til Odysseus, drak af Blodet og talte med ham. Længe talte han med sin Moder, der berettede ham, hvorledes Penelope trofast holdt Stand mod de mange Beilere, der anholdt om hendes Haand, og Dag og Nat sørgede over sin fraværende Egtefelle, medens Telemachos styrede Landet; hende selv havde den martrende Længsel efter den omflakkende Søn lagt i Graven. Ogsaa Agamemnons blege Skygge nærmede sig Odysseus og udstrakte sine Arme for at favne ham, men der manglede ham Kraft dertil. Under stride Taarer skildrede han ham sin smædefulde Død. Det ogsaa i Døden uadskillelige Vennepar Achilleus og Patroklos traadte ogsaa hen til Offerblodet; den første klagede bittert over Skyggelivet i Hades og erklærede, at han heller vilde arbeide som en fattig Mands Træl paa Jorden end være Herre over alle Hades' Skygger. Da Odysseus fortalte ham om hans Søn Neoptolemos' Bedrifter, glædede Peleidens Helteskygge sig og gik med lange Skridt stolt hen over Sletten. Kun én af Skyggerne flygtede bort ved Synet af Odysseus; det var Salaminieren Ajas, der selv i Døden ei kunde glemme den Uret, han havde lidt paa Jorden (Side 139). Da Odysseus havde seet endnu mange Helte fra Fortid og Samtid, forlod han Dødens gruelige Bolig, gik ombord i sit Skib og kom atter til Kirkes Ø. Kirke kom selv i en stadselig Dragt ned til Stranden, ledsaget af sine Terner, der medbragte et rigeligt Forraad af Vin og Levnetsmidler som Gave til Odysseus. Hun forudsagde ham de Farer, han i den nærmeste Fremtid skulde møde, og lagde ham paa Hjerte de Midler, hvorved de kunde undgaaes. Da den »guldstolthronende« Eos paany viste sig paa Østens Himmel, begav Odysseus sig atter ud paa de »graalige Bølger« og kom med gunstig Vind til {{sp|Seirenerne|s}}<noinclude><references/></noinclude> l6j7c26vgidz7e9o074bufythz8efh2 104 142711 330482 2026-08-12T21:17:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den ; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus' tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slåp Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper iet Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus' Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias' Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> mdk3gvznqcbsdmp0kcgjowtuwfyzxuc 330483 330482 2026-08-12T21:18:14Z Øystein Tvede 3938 330483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den ; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus' tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slåp Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper iet Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus' Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias' Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> ngdmqdj6ny7tjy7yp5aig7g5wq78un4 330484 330483 2026-08-12T21:18:56Z Øystein Tvede 3938 330484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den ; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus' tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slap Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper iet Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus' Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias' Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> l419up6j71dwtmvcps0adpb916t1g9a 330485 330484 2026-08-12T21:19:11Z Øystein Tvede 3938 330485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus' tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slap Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper iet Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus' Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias' Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> tljbnp8v8lvb0slbgc5z5im2niescfr 330507 330485 2026-08-12T22:30:03Z Øystein Tvede 3938 330507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus' tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slap Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper i et Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus' Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias' Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> e8fuuolalt0e5d5cyy40ao29ylh37iv 104 142712 330486 2026-08-12T21:21:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at lande; dog maatte de først sverge en dyr Ed paa, at de ikke skulde røre det hellige Kvæg. len hel Maaned blev de nu liggende for Vindstille ved Øen, og da den Reisekost, Kirke havde skjænket de omflakkende, var fortæret, begyndte de at lide Hunger; tilslut blev Fristelsen dem for svær, og en Dag, medens Odysseus sov, glemte de sin Ed og forgreb sig paa Helios' Kvæg. I seks Dage levede de nu høit paa den forbudne Kost, paa den syvende heisede de atter de hvide Seil for at pløie det vildsomme Hav. Men Straffen fulgte Brøden i Hælene. Snart indhyllede Zeus Himmelen i ravnsort Mørke og opvakte en frygtelig Storm ; Tordenen rullede, Lyn fulgte paa Lyn, saa Luften fyldtes af Svovllugt, Skibet splintredes, og Teiresias' Spaadom fuldbyrdedes. Det hele Mandskab omkom. Kun Odysseus klamrede sig til Skibets Kjøl; i ni samfulde Døgn drev den ulykkelige om for Vind og Vove, da ynkedes de salige Guder over hans Nød, og Brændingen kastede ham op paa Øen {{sp|Ogygi|a}}, »Havets Navle« (Midtpunkt), som Homer kalder den. Her boede den »skjønlokkede« Nymfe {{sp|Kalyps|o}}, der venlig modtog den haardt prøvede skibbrudne. I syv Aar opholdt Odysseus sig hos Kalypso, der fattede inderlig Kjærlighed til ham og ved Løfte om Udødelighed og evig Ungdom søgte ,at bringe ham til at glemme Hjemmet; men han kan ikke glemme sin sørgende Viv og sin unge Søn. Ensom sidder han paa Stranden og skuer udover Havet, medens han felder Hjemveens bitre Taarer og fenges efter at se, om det kun er Røgen hvirvle sig op fra den hjemlige Arne, før Døden kommer. Da ynkedes endelig Guderne over den sorgbetyngede Helt; medens hans argeste Fiende Poseidon er paa Besøg hos Æthioperne, samles de øvrige Guder paa Olympen; i Gudeforsamlingen tager Athene, Zeus' Datter »med de funklende Øine«, Ordet og beder sin Fader om, at Heltens<noinclude><references/></noinclude> ggdspgaxhp0pqctl2udraw07yal5ye6 330508 330486 2026-08-12T22:32:12Z Øystein Tvede 3938 330508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at lande; dog maatte de først sverge en dyr Ed paa, at de ikke skulde røre det hellige Kvæg. I en hel Maaned blev de nu liggende for Vindstille ved Øen, og da den Reisekost, Kirke havde skjænket de omflakkende, var fortæret, begyndte de at lide Hunger; tilslut blev Fristelsen dem for svær, og en Dag, medens Odysseus sov, glemte de sin Ed og forgreb sig paa Helios' Kvæg. I seks Dage levede de nu høit paa den forbudne Kost, paa den syvende heisede de atter de hvide Seil for at pløie det vildsomme Hav. Men Straffen fulgte Brøden i Hælene. Snart indhyllede Zeus Himmelen i ravnsort Mørke og opvakte en frygtelig Storm; Tordenen rullede, Lyn fulgte paa Lyn, saa Luften fyldtes af Svovllugt, Skibet splintredes, og Teiresias' Spaadom fuldbyrdedes. Det hele Mandskab omkom. Kun Odysseus klamrede sig til Skibets Kjøl; i ni samfulde Døgn drev den ulykkelige om for Vind og Vove, da ynkedes de salige Guder over hans Nød, og Brændingen kastede ham op paa Øen {{sp|Ogygi|a}}, »Havets Navle« (Midtpunkt), som Homer kalder den. Her boede den »skjønlokkede« Nymfe {{sp|Kalyps|o}}, der venlig modtog den haardt prøvede skibbrudne. I syv Aar opholdt Odysseus sig hos Kalypso, der fattede inderlig Kjærlighed til ham og ved Løfte om Udødelighed og evig Ungdom søgte at bringe ham til at glemme Hjemmet; men han kan ikke glemme sin sørgende Viv og sin unge Søn. Ensom sidder han paa Stranden og skuer udover Havet, medens han felder Hjemveens bitre Taarer og fenges efter at se, om det kun er Røgen hvirvle sig op fra den hjemlige Arne, før Døden kommer. Da ynkedes endelig Guderne over den sorgbetyngede Helt; medens hans argeste Fiende Poseidon er paa Besøg hos Æthioperne, samles de øvrige Guder paa Olympen; i Gudeforsamlingen tager Athene, Zeus' Datter »med de funklende Øine«, Ordet og beder sin Fader om, at Heltens<noinclude><references/></noinclude> 16h2immeqoee3ax1syajrf9ehusvjso 104 142713 330487 2026-08-12T21:24:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kvaler nu maa endes og han selv faa komme hjem til Ithaka. Guders og Menneskers Fader lytter til hendes Bøn; Hermes sendes til Kalypso for at forkynde hende Gudernes Vilje, og Athene selv bandt under sine Fødder de gyldne Saaler, »som bærer hende over Hav og den vidtstrakte Jord saa hurtig som Vindens Pust«. Derpaa svang hun sig ned fra Olympens Tinder og begav sig til lthaka for at indgyde Telemachos Haab og Mod, {{---}} Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades' Bolig; hans Fader, den gamle {{sp|Laerte|s}}, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet. Efterhaanden indfandt der sig en Mængde Friere, unge Mænd af Høvdingeætterne paa lthaka og de omliggende Øer, for at begjære den skjønnes Haand ; men hun kunde ikke opgive Haabet om endnu engang at gjense sin elskede Mand og opholdt i lang Tid Frierne med tomme Løfter. Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; nåar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi <poem> «Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.« </poem> I tre Aar narrede hun Frierne paa denne Maade; da røbede en af hendes Terner Sagen for dem, og de tvang hende til at fuldføre Arbeidet. Frierskaren blev stedse talrigere; de frække Ynglinger tilbragte hele Dagen i den vernløse Kvindes Hus, slagtede hendes Kvæg og drak hendes Vin og forødte Husets navnkundige Rigdom.<noinclude><references/></noinclude> i1rjj85c5cz6wq6suky36ma13zzc975 330488 330487 2026-08-12T21:25:28Z Øystein Tvede 3938 330488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kvaler nu maa endes og han selv faa komme hjem til Ithaka. Guders og Menneskers Fader lytter til hendes Bøn; Hermes sendes til Kalypso for at forkynde hende Gudernes Vilje, og Athene selv bandt under sine Fødder de gyldne Saaler, »som bærer hende over Hav og den vidtstrakte Jord saa hurtig som Vindens Pust«. Derpaa svang hun sig ned fra Olympens Tinder og begav sig til lthaka for at indgyde Telemachos Haab og Mod, {{---}} Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades' Bolig; hans Fader, den gamle {{sp|Laerte|s}}, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet. Efterhaanden indfandt der sig en Mængde Friere, unge Mænd af Høvdingeætterne paa lthaka og de omliggende Øer, for at begjære den skjønnes Haand ; men hun kunde ikke opgive Haabet om endnu engang at gjense sin elskede Mand og opholdt i lang Tid Frierne med tomme Løfter. Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; nåar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi <poem> {{liten|«Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.«}} </poem> I tre Aar narrede hun Frierne paa denne Maade; da røbede en af hendes Terner Sagen for dem, og de tvang hende til at fuldføre Arbeidet. Frierskaren blev stedse talrigere; de frække Ynglinger tilbragte hele Dagen i den vernløse Kvindes Hus, slagtede hendes Kvæg og drak hendes Vin og forødte Husets navnkundige Rigdom.<noinclude><references/></noinclude> sb7wg6lh1zp26u7fwbrj9kvy373coth 330509 330488 2026-08-12T22:33:57Z Øystein Tvede 3938 330509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kvaler nu maa endes og han selv faa komme hjem til Ithaka. Guders og Menneskers Fader lytter til hendes Bøn; Hermes sendes til Kalypso for at forkynde hende Gudernes Vilje, og Athene selv bandt under sine Fødder de gyldne Saaler, »som bærer hende over Hav og den vidtstrakte Jord saa hurtig som Vindens Pust«. Derpaa svang hun sig ned fra Olympens Tinder og begav sig til lthaka for at indgyde Telemachos Haab og Mod, {{---}} Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades' Bolig; hans Fader, den gamle {{sp|Laerte|s}}, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet. Efterhaanden indfandt der sig en Mængde Friere, unge Mænd af Høvdingeætterne paa Ithaka og de omliggende Øer, for at begjære den skjønnes Haand; men hun kunde ikke opgive Haabet om endnu engang at gjense sin elskede Mand og opholdt i lang Tid Frierne med tomme Løfter. Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; naar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi <poem> {{liten|«Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.«}} </poem> I tre Aar narrede hun Frierne paa denne Maade; da røbede en af hendes Terner Sagen for dem, og de tvang hende til at fuldføre Arbeidet. Frierskaren blev stedse talrigere; de frække Ynglinger tilbragte hele Dagen i den vernløse Kvindes Hus, slagtede hendes Kvæg og drak hendes Vin og forødte Husets navnkundige Rigdom.<noinclude><references/></noinclude> 74v4tmeahqr31hoe6f2pbs22dyurhd6 330510 330509 2026-08-12T22:36:16Z Øystein Tvede 3938 330510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kvaler nu maa endes og han selv faa komme hjem til Ithaka. Guders og Menneskers Fader lytter til hendes Bøn; Hermes sendes til Kalypso for at forkynde hende Gudernes Vilje, og Athene selv bandt under sine Fødder de gyldne Saaler, »som bærer hende over Hav og den vidtstrakte Jord saa hurtig som Vindens Pust«. Derpaa svang hun sig ned fra Olympens Tinder og begav sig til Ithaka for at indgyde Telemachos Haab og Mod, {{---}} Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades' Bolig; hans Fader, den gamle {{sp|Laerte|s}}, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet. Efterhaanden indfandt der sig en Mængde Friere, unge Mænd af Høvdingeætterne paa Ithaka og de omliggende Øer, for at begjære den skjønnes Haand; men hun kunde ikke opgive Haabet om endnu engang at gjense sin elskede Mand og opholdt i lang Tid Frierne med tomme Løfter. Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; naar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi <poem> {{liten|«Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.«}} </poem> I tre Aar narrede hun Frierne paa denne Maade; da røbede en af hendes Terner Sagen for dem, og de tvang hende til at fuldføre Arbeidet. Frierskaren blev stedse talrigere; de frække Ynglinger tilbragte hele Dagen i den vernløse Kvindes Hus, slagtede hendes Kvæg og drak hendes Vin og forødte Husets navnkundige Rigdom.<noinclude><references/></noinclude> qj5qlrz9asbrn95lfffgyui9qbp0s69 104 142714 330489 2026-08-12T21:30:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frierne sad netop samlede til Gilde, da Athene i Skikkelse af {{sp|Mente|s}}, Søn af en af Odysseus' gamle Gjestevenner, traadte ind i Hallen; med Harme saa hun deres frække Færd og traadte hen til den mismodige Telemachos, der modtog hende gjestevenlig. Efter hendes Raad sammenkaldte Telemachos Ithakas Høvdinger til Folkeforsamling; her erklærede han, at han vilde drage til Sparta og det »sandige« Pylos for at spørge efter sin længe savnede Fader, og endte med de Ord: <poem> {{liten|»Hører jeg saa, at han lever og alt er paa Reisen til Hjemmet, Da vil et Aar endnu jeg min Kval taalmodigen bære; Men om jeg hører, at alt han er d»d og kommen afdage, Vender tilbage jeg straks til min elskede fedrene Hjemstavn, Kaster en Høi til hans Minde og holder en glimrende Ligferd, Som det er Skjel og Skik, og giver min Moder en Husbond«.}} </poem> Derpaa udrustede Telemachos et Skib og seilede, fulgt af Athene, til Pylos ; men den gamle Nestor havde kun lidet at melde ham om hans Fader, hvem han ikke havde seet, siden de skiltes ved Troias Kyst. Han raadede ham imidlertid til at drage til Sparta og befalede en af sine Sønner at spænde to »fagermankede« Heste for Vognen og ledsage Odysseus' unge Søn derhen. I Sparta feirede Kongeparret netop sin Datter {{sp|Hermione|s}} Bryllup med Achilleus' Søn Neoptolemos, da Telemachos holdt for Menelaos' kneisende Borg, fra hvil ken der {{liten|«Straalede trindt en Glans saa lys som fra Sol eller Maane«.}} For de fremmede anrettedes paa vanlig Vis et Velkomstmaaltid, og Menelaos lagde selv de fedeste Kjødstykker for dem og fyldte til Velkomst de gyldne Bægre med funklende Vin. Da Telemachos, som Skik var, efter Maaltidet navngav sig, kunde ikke Menelaos holde Taarerne tilbage, da han saa den Mands Søn for sine Øine,<noinclude><references/></noinclude> hd5idywl6mzg4or4zytmhvslsftw8vc 330511 330489 2026-08-12T22:37:56Z Øystein Tvede 3938 330511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frierne sad netop samlede til Gilde, da Athene i Skikkelse af {{sp|Mente|s}}, Søn af en af Odysseus' gamle Gjestevenner, traadte ind i Hallen; med Harme saa hun deres frække Færd og traadte hen til den mismodige Telemachos, der modtog hende gjestevenlig. Efter hendes Raad sammenkaldte Telemachos Ithakas Høvdinger til Folkeforsamling; her erklærede han, at han vilde drage til Sparta og det »sandige« Pylos for at spørge efter sin længe savnede Fader, og endte med de Ord: <poem> {{liten|»Hører jeg saa, at han lever og alt er paa Reisen til Hjemmet, Da vil et Aar endnu jeg min Kval taalmodigen bære; Men om jeg hører, at alt han er død og kommen afdage, Vender tilbage jeg straks til min elskede fedrene Hjemstavn, Kaster en Høi til hans Minde og holder en glimrende Ligferd, Som det er Skjel og Skik, og giver min Moder en Husbond«.}} </poem> Derpaa udrustede Telemachos et Skib og seilede, fulgt af Athene, til Pylos; men den gamle Nestor havde kun lidet at melde ham om hans Fader, hvem han ikke havde seet, siden de skiltes ved Troias Kyst. Han raadede ham imidlertid til at drage til Sparta og befalede en af sine Sønner at spænde to »fagermankede« Heste for Vognen og ledsage Odysseus' unge Søn derhen. I Sparta feirede Kongeparret netop sin Datter {{sp|Hermione|s}} Bryllup med Achilleus' Søn Neoptolemos, da Telemachos holdt for Menelaos' kneisende Borg, fra hvilken der {{liten|«Straalede trindt en Glans saa lys som fra Sol eller Maane«.}} For de fremmede anrettedes paa vanlig Vis et Velkomstmaaltid, og Menelaos lagde selv de fedeste Kjødstykker for dem og fyldte til Velkomst de gyldne Bægre med funklende Vin. Da Telemachos, som Skik var, efter Maaltidet navngav sig, kunde ikke Menelaos holde Taarerne tilbage, da han saa den Mands Søn for sine Øine,<noinclude><references/></noinclude> 7e7tmguwg38gya22h8qq86849r668hu 104 142715 330490 2026-08-12T21:32:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen med hvem han havde fristet saa mangen møisommelig Kamp, og som nu af de salige Guder holdtes langt fra sit Hjem. Men uagtet Menelaos selv saa længe havde flakket om og først nylig var kommen hjem, kunde han dog ikke berette den bedrøvede Telemachos mere, end at han paa sine Omflakninger havde hørt af den sandsigende Havgud Nereus, at Odysseus opholdt sig paa Kalypsos Ø. Trods Menelaos' og Helenas indtrængende Bønner kunde Telemachos ikke bevæges til at opholde sig mere end to Dage i det gjestfrie Palads; da tog han Afsked med sine venlige Vertfolk, der gav ham rige Gaver, og drog atter til Pylos. Der stak han igjen i Søen og naa ede lykkelig lthaka. Frierne havde lagt et Baghold for at snigmyrde ham, før han naaede Hjemmet; men han tog en Omvei og undgik derved deres rænkefulde Anslag. Imidlertid har ogsaa »Budbringeren, Argos' Bane« (Side 71) Hermes forkyndt Kalypso Gudernes Vilje; hun bøier sig for den, skjønt hun havde faaet Odysseus kjær og gjerne vilde beholde ham hos sig. Fuld af Haab tømrede nu Odysseus selv et Fartøi, og da det var færdigt, og Kalypso havde forsynet ham med Reisekost, heisede han Seil og forlod glad den fagre Nymfe. Sytten Dage seilede han i roligt Veir, uden at der kom en Blund paa hans Øine; den attende havde han allerede {{sp|Phæakerne|s}} Land isigte, da vender Poseidon tilbage fra Æthioperne og faar Øie paa den ulykkelige. Vred over, at Guderne i hans Fravær har havt Medlidenhed med ham, oprører Guden Bølgerne med sin Trefork og reiser en rygende Storm. I denne sin Nød priste Odysseus de Helte lykkelige, som havde segnet i Kampen for Troia, og klagede over sin egen tunge Lod. I to Døgn klyngede han sig til Levningerne af den skrøbelige Farkost, som Bølgerne havde knust, og udstod usigelige Kvaler, idet han tumledes om af alle Vinde. Fuld af<noinclude><references/></noinclude> kq036u6abol0izrhiugr6gklvpx4xbq 330512 330490 2026-08-12T22:40:07Z Øystein Tvede 3938 330512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen med hvem han havde fristet saa mangen møisommelig Kamp, og som nu af de salige Guder holdtes langt fra sit Hjem. Men uagtet Menelaos selv saa længe havde flakket om og først nylig var kommen hjem, kunde han dog ikke berette den bedrøvede Telemachos mere, end at han paa sine Omflakninger havde hørt af den sandsigende Havgud Nereus, at Odysseus opholdt sig paa Kalypsos Ø. Trods Menelaos' og Helenas indtrængende Bønner kunde Telemachos ikke bevæges til at opholde sig mere end to Dage i det gjestfrie Palads; da tog han Afsked med sine venlige Vertfolk, der gav ham rige Gaver, og drog atter til Pylos. Der stak han igjen i Søen og naaede lykkelig lthaka. Frierne havde lagt et Baghold for at snigmyrde ham, før han naaede Hjemmet; men han tog en Omvei og undgik derved deres rænkefulde Anslag. Imidlertid har ogsaa »Budbringeren, Argos' Bane« (Side 71) Hermes forkyndt Kalypso Gudernes Vilje; hun bøier sig for den, skjønt hun havde faaet Odysseus kjær og gjerne vilde beholde ham hos sig. Fuld af Haab tømrede nu Odysseus selv et Fartøi, og da det var færdigt, og Kalypso havde forsynet ham med Reisekost, heisede han Seil og forlod glad den fagre Nymfe. Sytten Dage seilede han i roligt Veir, uden at der kom en Blund paa hans Øine; den attende havde han allerede {{sp|Phæakerne|s}} Land isigte, da vender Poseidon tilbage fra Æthioperne og faar Øie paa den ulykkelige. Vred over, at Guderne i hans Fravær har havt Medlidenhed med ham, oprører Guden Bølgerne med sin Trefork og reiser en rygende Storm. I denne sin Nød priste Odysseus de Helte lykkelige, som havde segnet i Kampen for Troia, og klagede over sin egen tunge Lod. I to Døgn klyngede han sig til Levningerne af den skrøbelige Farkost, som Bølgerne havde knust, og udstod usigelige Kvaler, idet han tumledes om af alle Vinde. Fuld af<noinclude><references/></noinclude> f9itua7hboxq8chdp0xuuf9bxe04139 104 142716 330491 2026-08-12T21:35:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Medynk stillede da Athene Stormen og lod det i to Dage blæse en Kuling fra Nord, der drev ham hen til Øen {{sp|Scheria|s}} steile Kyst; flere Gange slyngede Brændingen ham mod de skarpe Klipper; men endelig kom han dog med sønderflenget Hud og dryppende af Blod iland. Da kastede den haardt prøvede Mand sig ned og kyssede den reddende Jordbund; nøgen, som han var, lavede han sig derpaa et fattigt Leie af Siv og Blade i Læ af to Oljetrær, og snart sænkede en kvægende Søvn sig over de til Døden trætte øienlaag. Paa Scheria boede {{sp|Phæakern|e}}, et af Guderne elsket og med alle Livets Goder velsignet søfarende Folk, som fører et paa Glæde og Nydelser rigt Liv. Deres Konge er den unge {{sp|Alkinoo|s}}. Morgenen, efterat Odysseus var gaaet til Hvile paa Kysten, kjørte Kongens Datter {{sp|Nausika|a}} sin med Muldyr forspændte Vogn med sine Terner til Stranden for at vaske Klæder. Da Arbeidet var færdigt, morede hun og Ternerne sig med at kaste Bold; men under Legen faldt Bolden engang plaskende i Våndet; da skreg de unge Piger saa høit, at den i det nære Krat sovende Odysseus vaagnede. Da han krøb frem fra sit Skjul, flygtede alle de unge Piger rædde og undselige bort fra den nøgne, af Blod og Smuds bedækkede Mand. Kun Prinsessen blev staaende; thi Pallas Athene {{liten|«Gjød hende Mod i Barm og jog hende Frygten af Livet.«}} For hende knælede Odysseus og bad hende vise Medynk mod den ydmygt bedende. Hendes kjærlige Hjerte rørtes, hun gav ham nogle Klæder og førte ham til sin Faders Palads, der straalede at Guid og Sølv. Alkinoos modtog ham gjestmildt, og i de lyttende Phæakeres Kreds fortalte han sine Eventyr og sine Lidelser. Alle fyldtes med Beundring over den vidtomflakkende Mand, hvis<noinclude><references/></noinclude> 9zv9io989c9gtn2sna1uczqn461l3xa 330513 330491 2026-08-12T22:41:56Z Øystein Tvede 3938 330513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Medynk stillede da Athene Stormen og lod det i to Dage blæse en Kuling fra Nord, der drev ham hen til Øen {{sp|Scheria|s}} steile Kyst; flere Gange slyngede Brændingen ham mod de skarpe Klipper; men endelig kom han dog med sønderflenget Hud og dryppende af Blod iland. Da kastede den haardt prøvede Mand sig ned og kyssede den reddende Jordbund; nøgen, som han var, lavede han sig derpaa et fattigt Leie af Siv og Blade i Læ af to Oljetrær, og snart sænkede en kvægende Søvn sig over de til Døden trætte øienlaag. Paa Scheria boede {{sp|Phæakern|e}}, et af Guderne elsket og med alle Livets Goder velsignet søfarende Folk, som fører et paa Glæde og Nydelser rigt Liv. Deres Konge er den unge {{sp|Alkinoo|s}}. Morgenen, efterat Odysseus var gaaet til Hvile paa Kysten, kjørte Kongens Datter {{sp|Nausika|a}} sin med Muldyr forspændte Vogn med sine Terner til Stranden for at vaske Klæder. Da Arbeidet var færdigt, morede hun og Ternerne sig med at kaste Bold; men under Legen faldt Bolden engang plaskende i Vandet; da skreg de unge Piger saa høit, at den i det nære Krat sovende Odysseus vaagnede. Da han krøb frem fra sit Skjul, flygtede alle de unge Piger rædde og undselige bort fra den nøgne, af Blod og Smuds bedækkede Mand. Kun Prinsessen blev staaende; thi Pallas Athene {{liten|«Gjød hende Mod i Barm og jog hende Frygten af Livet.«}} For hende knælede Odysseus og bad hende vise Medynk mod den ydmygt bedende. Hendes kjærlige Hjerte rørtes, hun gav ham nogle Klæder og førte ham til sin Faders Palads, der straalede at Guld og Sølv. Alkinoos modtog ham gjestmildt, og i de lyttende Phæakeres Kreds fortalte han sine Eventyr og sine Lidelser. Alle fyldtes med Beundring over den vidtomflakkende Mand, hvis<noinclude><references/></noinclude> cu0f49rguibatm0nk0zk0iowp1qjv1z 104 142717 330492 2026-08-12T21:38:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hændelser nu var paa alles Læber. Med rige Gaver førte Phæakerne ham derpaa ombord paa et Vidunderfartøi, »der løb over de purpurfarvede Bølger saa raskt, som Høgen kan flyve, den snareste Fugl under Himlen«. Sovende førte de gjestmilde Phæaker Odysseus til Fædrehjemmet, sovende bar de ham iland og lagde ham paa den sandige Kyst og de rige Skatte, han havde faaet hos Alkinoos, ved hans Side. Derpaa vendte Phæakerne hjem; men den vrede Poseidon forvandlede Skibet til en Klippe, netop som det skulde lande ved Scheria. {{---}} Da Odysseus slog Øinene op, kunde han ikke kjende sit elskede lthaka igjen. Først da Athene i en ung Hyrdes Skikkelse havde vist sig for ham og nævnt Ithakas Navn, drog han Kjendsel paa sin Fædrestavn, og da lettedes den Hjemveens Byrde, der i saa mange Aar havde tynget hans Hjerte. Glad saa han de gamle, kjendte Klipper igjen, hvor han havde leget som Gut, og med taarefyldt Blik kyssede han efter tyve Aars Fravær den fedrene Jord. Efter at have skjult sine Skatte begav han sig efter Athenes Raad, der havde givet sig tilkjende for ham, til Svinehyrden {{sp|Eumæo|s}}, en af de faa, der endnu hang trofast ved sin Herre. Med Stav i Haand og Pose paa Ryggen traadte han i en Tiggers Skikkelse ind i Eumæos' fattige Stue, der modtog ham venlig og bevertede ham efter ringe Evne uden at ane, at det var hans kjære Herre. I Eumæos' Hytte tilbragte han derpaa den første Nat efter Hjemkomsten, og næste Morgen traf han her sin Søn Telemachos, der netop kom tilbage fra sin Færd til Pylos og Sparta og nu saa ind til den trofaste Tjener, før han drog til Staden. Medens denne gaar til Byen<noinclude><references/></noinclude> ci1sq40x8nws2lq59dqxrazwf8w8h2q 104 142718 330493 2026-08-12T21:41:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for at melde Penelope, at hendes Søn, der er reist bort uden hendes Vidende, nu lykkelig er kommen hjem, bliver Fader og Søn tilbage. Da- berører Athene, hvis Nærvær er skjult for Telemachos, Odysseus med sin gyldne Stav; fluks rettes Tiggerens krumme Ryg, og han forvandles til en herlig Helteskikkelse. Telemachos ser det med Forbauselse og Ærefrygt, antager ham for en Guddom, der er stegen ned til Jorden, og beder om Barmhjertighed. Da svarede Odysseus: <poem> {{liten|«Nei, en Gud er jeg ikke; hvi holder du mig for en Guddom? Nei, men din Fader jeg er, for hvem du med Suk og med Klage Led mangfoldige Kvaler, forkuet af Mændenes Frækhed.»}} </poem> Og nu gav han efter for Faderfølelserne, som han hidtil havde maattet betvinge, omfavnede sin Søn og fældte Glædestaarer. Da de har nydt Gjensynets Glæde, der var saa uventet for dem begge, lægger de Planer for Iverksættelsen af Hevnen over Frierne. Næste Morgen gik Telemachos tidlig til Byen; da han traadte ind i Hallen, kom Penelope ham imøde «slank af Vekst som Artemis og yndig som Aphrodite» og trykkede ham glad til sit moderlige Bryst og bad ham fortelle hende alt, hvad der var hændt ham. Han gjorde det; men at hendes Egtefelle var kommen, fordulgte han; thi han var bange for, at Glæden derover kunde bringe hende til at røbe, hvad der var skeet. Senere ud paa Dagen gik ogsaa Odysseus, hvem Athene paany havde givet Tiggerskikkelsen, sammen med Eumæos til. Byen. Ukjendt af alle, der mødte ham, maatte han døie mangt et Smædeord for sit hæslige Udseende. Da han nærmede sig Paladset, saa han sin gamle Jagthund ligge paa en Skarnhaug, forkommet af Ælde og Utøi; den kjendte sin Herre igjen, logrede med Halen og sænkede Ørene, men formaaede ikke at slæbe sig frem. Da Odysseus saa, at det tro Dyr gjenkjendte ham, stjal en<noinclude><references/></noinclude> 4hg944b6o1ppn4qew27us6vhxrxomtm 330514 330493 2026-08-12T22:48:09Z Øystein Tvede 3938 330514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for at melde Penelope, at hendes Søn, der er reist bort uden hendes Vidende, nu lykkelig er kommen hjem, bliver Fader og Søn tilbage. Da berører Athene, hvis Nærvær er skjult for Telemachos, Odysseus med sin gyldne Stav; fluks rettes Tiggerens krumme Ryg, og han forvandles til en herlig Helteskikkelse. Telemachos ser det med Forbauselse og Ærefrygt, antager ham for en Guddom, der er stegen ned til Jorden, og beder om Barmhjertighed. Da svarede Odysseus: <poem> {{liten|«Nei, en Gud er jeg ikke; hvi holder du mig for en Guddom? Nei, men din Fader jeg er, for hvem du med Suk og med Klage Led mangfoldige Kvaler, forkuet af Mændenes Frækhed.»}} </poem> Og nu gav han efter for Faderfølelserne, som han hidtil havde maattet betvinge, omfavnede sin Søn og fældte Glædestaarer. Da de har nydt Gjensynets Glæde, der var saa uventet for dem begge, lægger de Planer for Iverksættelsen af Hevnen over Frierne. Næste Morgen gik Telemachos tidlig til Byen; da han traadte ind i Hallen, kom Penelope ham imøde «slank af Vekst som Artemis og yndig som Aphrodite» og trykkede ham glad til sit moderlige Bryst og bad ham fortelle hende alt, hvad der var hændt ham. Han gjorde det; men at hendes Egtefelle var kommen, fordulgte han; thi han var bange for, at Glæden derover kunde bringe hende til at røbe, hvad der var skeet. Senere ud paa Dagen gik ogsaa Odysseus, hvem Athene paany havde givet Tiggerskikkelsen, sammen med Eumæos til. Byen. Ukjendt af alle, der mødte ham, maatte han døie mangt et Smædeord for sit hæslige Udseende. Da han nærmede sig Paladset, saa han sin gamle Jagthund ligge paa en Skarnhaug, forkommet af Ælde og Utøi; den kjendte sin Herre igjen, logrede med Halen og sænkede Ørene, men formaaede ikke at slæbe sig frem. Da Odysseus saa, at det tro Dyr gjenkjendte ham, stjal en<noinclude><references/></noinclude> 7ur11k00n0pgk113ekuhkfem4pkhf09 104 142719 330494 2026-08-12T21:44:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Taare sig frem i hans Øine; men da Hunden havde seet sin Herre, «blev den straks bortrykket af Døden den sorte». Inde i Hallen sad som sedvanlig de unge Høvdinger, der beilede til Penelopes Haand, og gjorde sig tilgode med Mad og med Drikke. Ledsaget af Eumæos traadte Odysseus ind, og paa Tiggeres Vis stillede han sig nederst ved Døren; men paa et Vink af Telemachos gik han derpaa med sin Pose hen til Beilerne og bad dem om en Almisse. Alle gav ham noget, et Kjødstykke eller en Bid Brød; kun én af dem, {{sp|Antinoo|s}}, skjendte paa Eumæos, fordi han havde trukket en saadan Landstryger med sig ind i Hallen, og kastede en Skammel efter Odysseus; men ikke alene denne Skjendsel skulde han lide. En Tigger ved Navn {{sp|Iro|s}}, der pleiede at faa en Skjerv af Frierne, kom nu til og vilde drive Odysseus, der jo gik ham i Næringen, ud af hans eget Hus. Frierne morede sig kostelig, da der opstod Trætte mellem dem, og det saa ud til, at de to skulde komme i Haarene paa hinanden; men den kraftfulde Odysseus slog til Iros slig, at han under Friernes Latter tumlede hen over Gulvet og ikke vovede at kny mere. Da Frierne om Kvelden var dragne hver til sit, og Odysseus og Telemachos havde skaffet alle Vaaben tilside, foråt ikke Frierne den følgende Dag, der var bestemt til Hevnen, skulde kunne gjøre Modstand, traadte «den kløgtige» Penelope ned fra sit Høienloftskammer og gav sig itale med Odysseus, den ukjendte Tigger; hun frittede ogsaa ham ligesom alle fremmede, der kom tilgaards, om sin Egteherre. Han forteller hende, at Odysseus' Hjemkomst er nær; men ihvorvel hun nødig vil tro hans Ord, bliver hun dog glad derover og befaler Ternerne at rede den fremmede et Leie i Forstuen og {{sp|Euryklei|a}}, Odysseus' gamle Amme, at vaske hans Fødder. Da denne var<noinclude><references/></noinclude> 1m8j2vqriqbxnmoud8i1kfsfgubp60p 330515 330494 2026-08-12T22:49:27Z Øystein Tvede 3938 330515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Taare sig frem i hans Øine; men da Hunden havde seet sin Herre, «blev den straks bortrykket af Døden den sorte». Inde i Hallen sad som sedvanlig de unge Høvdinger, der beilede til Penelopes Haand, og gjorde sig tilgode med Mad og med Drikke. Ledsaget af Eumæos traadte Odysseus ind, og paa Tiggeres Vis stillede han sig nederst ved Døren; men paa et Vink af Telemachos gik han derpaa med sin Pose hen til Beilerne og bad dem om en Almisse. Alle gav ham noget, et Kjødstykke eller en Bid Brød; kun én af dem, {{sp|Antinoo|s}}, skjendte paa Eumæos, fordi han havde trukket en saadan Landstryger med sig ind i Hallen, og kastede en Skammel efter Odysseus; men ikke alene denne Skjendsel skulde han lide. En Tigger ved Navn {{sp|Iro|s}}, der pleiede at faa en Skjerv af Frierne, kom nu til og vilde drive Odysseus, der jo gik ham i Næringen, ud af hans eget Hus. Frierne morede sig kostelig, da der opstod Trætte mellem dem, og det saa ud til, at de to skulde komme i Haarene paa hinanden; men den kraftfulde Odysseus slog til Iros slig, at han under Friernes Latter tumlede hen over Gulvet og ikke vovede at kny mere. Da Frierne om Kvelden var dragne hver til sit, og Odysseus og Telemachos havde skaffet alle Vaaben tilside, forat ikke Frierne den følgende Dag, der var bestemt til Hevnen, skulde kunne gjøre Modstand, traadte «den kløgtige» Penelope ned fra sit Høienloftskammer og gav sig itale med Odysseus, den ukjendte Tigger; hun frittede ogsaa ham ligesom alle fremmede, der kom tilgaards, om sin Egteherre. Han forteller hende, at Odysseus' Hjemkomst er nær; men ihvorvel hun nødig vil tro hans Ord, bliver hun dog glad derover og befaler Ternerne at rede den fremmede et Leie i Forstuen og {{sp|Euryklei|a}}, Odysseus' gamle Amme, at vaske hans Fødder. Da denne var<noinclude><references/></noinclude> cd8s5btnus9mvl9os2dd7gfdp9gs5wm 104 142720 330495 2026-08-12T21:46:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>iferd hermed, gjenkjendte hun sin Herre paa et Ar, han havde paa Foden; i sin Overraskelse slap hun Malmbækkenet med Vaskevandet ned og havde nær røbet Odysseus, havde han ikke med nogle Ord givet hende at forstaa, at hun skulde tie. Den følgende Morgen slog endelig Hevnens længsels fuldt ventede Time. Overhæng. af Beilerne havde Penelope endelig maattet love at give den af dem sin Haand, der seirede i en Veddeskydning med Odysseus' Bue; denne Dag havde hun, tilskyndet af Athene, bestemt hertil. Hallen smykkedes festlig, og alle Forberedelser blev trufne til den forestaaende Kamp. Selv hentede Penelope fra et Kammer, hvor hendes Egteherres bedste Eiendele gjemtes, den store Bue, som hun haabede ingen skulde kunne spænde, og tolv Økseblade. Disse blev opstillede i lige Linje paa Hallens Gulv; den, som kunde skyde en Pil gjennem alle tolv Øksehuller, skulde vinde den «meget ombeilede» Penelopes Haand. Forgjeves forsøgte Beilerskaren, den ene efter den anden, at spænde den vældige Bue; men ingen evnede det. I sin Tiggerdragt var Odysseus Vidne dertil; da alle Friernes Forsøg forblev unyttige, bad han om at maatte faa prøve Buen. Under Latter og Haansord tillod Beilerne det. Den vældige Bue spændte dens rette Eiermand «saa let som en Lyres Strenge», tog dernæst Sigte og — vips fløi Pilen gjennem alle tolv Øksehuller, medens Zeus lod Tordenen rulle, et Tegn paa, at Gudernes naadige Bistand fulgte ham. Hurtig rev nu Odysseus den fillede Tiggerdragt af Kroppen, sprang med Bue og Kogger op paa Salens høie Terskel og raabte med frygtelig Stemme til Beilerne: <poem> {{liten|«Saa er den Dyst da stridt, som sandelig ei var at laste! Nu vil jeg se om et Maal, som aldrig er ramt af en Skytte, Muligen træffe jeg kan, og Apollon den Ros mig forlener.»}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 18z01s0q23z8va4dvoeqxpjifbhsfja 330517 330495 2026-08-13T06:57:03Z Øystein Tvede 3938 330517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>iferd hermed, gjenkjendte hun sin Herre paa et Ar, han havde paa Foden; i sin Overraskelse slap hun Malmbækkenet med Vaskevandet ned og havde nær røbet Odysseus, havde han ikke med nogle Ord givet hende at forstaa, at hun skulde tie. Den følgende Morgen slog endelig Hevnens længselsfuldt ventede Time. Overhængt af Beilerne havde Penelope endelig maattet love at give den af dem sin Haand, der seirede i en Veddeskydning med Odysseus' Bue; denne Dag havde hun, tilskyndet af Athene, bestemt hertil. Hallen smykkedes festlig, og alle Forberedelser blev trufne til den forestaaende Kamp. Selv hentede Penelope fra et Kammer, hvor hendes Egteherres bedste Eiendele gjemtes, den store Bue, som hun haabede ingen skulde kunne spænde, og tolv Økseblade. Disse blev opstillede i lige Linje paa Hallens Gulv; den, som kunde skyde en Pil gjennem alle tolv Øksehuller, skulde vinde den «meget ombeilede» Penelopes Haand. Forgjeves forsøgte Beilerskaren, den ene efter den anden, at spænde den vældige Bue; men ingen evnede det. I sin Tiggerdragt var Odysseus Vidne dertil; da alle Friernes Forsøg forblev unyttige, bad han om at maatte faa prøve Buen. Under Latter og Haansord tillod Beilerne det. Den vældige Bue spændte dens rette Eiermand «saa let som en Lyres Strenge», tog dernæst Sigte og — vips fløi Pilen gjennem alle tolv Øksehuller, medens Zeus lod Tordenen rulle, et Tegn paa, at Gudernes naadige Bistand fulgte ham. Hurtig rev nu Odysseus den fillede Tiggerdragt af Kroppen, sprang med Bue og Kogger op paa Salens høie Terskel og raabte med frygtelig Stemme til Beilerne: <poem> {{liten|«Saa er den Dyst da stridt, som sandelig ei var at laste! Nu vil jeg se om et Maal, som aldrig er ramt af en Skytte, Muligen træffe jeg kan, og Apollon den Ros mig forlener.»}} </poem><noinclude><references/></noinclude> jbwnsuk081i7t6rts9c30tjc9iam1lf 104 142721 330496 2026-08-12T21:48:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med disse Ord sendte han en Pil mod Antinoos; den rammede ham i Halsen, just som han løftede en gylden Pokal for at drikke, og Ynglingen, der saa frækt havde haanet Husets lovlige Herre, sank død om. Telemachos, der paa et Tegn af sin Fader havde stillet sig ved hans Side, hjalp ham nu til at fuldbyrde Hevnen. Vaab.nløse, som Beilerne var, og uden Anledning til Flugt, da Odysseus havde ladet alle Døre stenge, maatte de nu alle efter en kort og unyttig Modstand bøde med Livet for sin kaade Færd i det fremmede Hus. Snart laa de alle i sit Blod i Dynger paa Hallens Gulv. Under Kampen havde Guderne ladet Penelope falde i en dyb Søvn, saa hun intet merkede af, hvad der foregik. Først da Ligene var skaffede bort, da Blodet var vasket af Gulvet, og Hallen var røget med Svovl, vakte Eurykleia den sovende med Glædesbudskabet om, at hendes Egtefelle var kommen; men de lange Dage og Nætter, hun havde tilbragt i Længsel efter ham, havde gjort hende tvivlende. Hun vil ikke tro sine egne Øine; først da Odysseus hvisker hende en Hemmelighed i Øret, der kun kjendtes af ham og hende, ilede hun i hans aabne Favn, og i hans Arme græd hun nu ud sin Længsel og sin Glæde. Til langt ud paa Natten sidder de to ved hinandens Side, og medens hun stedse slynger sine snehvide Arme om hans Hals, som om hun endnu var ræd for at miste ham, forteller de hinanden, hvad de begge har maattet lide i Skilsmissens lange Tid. Saaledes er da den af Ulykker haardt hjemsøgte «vidt omflakkende» Odysseus endelig paany bleven Herre i sit eget Hus; men de dræbtes Slegtninger rustede sig snart efter til Kamp for at hevne sine Frænders Død. Da stiftede Athene, der nu optræder i {{sp|Mentor|s}} Skikkelse, en mægtig og høit anseet Mand paa lthaka, Fred og Forlig<noinclude><references/></noinclude> q3fac672gyjbe52tb3dwc23xne8p411 330516 330496 2026-08-12T22:58:01Z Øystein Tvede 3938 330516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med disse Ord sendte han en Pil mod Antinoos; den rammede ham i Halsen, just som han løftede en gylden Pokal for at drikke, og Ynglingen, der saa frækt havde haanet Husets lovlige Herre, sank død om. Telemachos, der paa et Tegn af sin Fader havde stillet sig ved hans Side, hjalp ham nu til at fuldbyrde Hevnen. Vaabenløse, som Beilerne var, og uden Anledning til Flugt, da Odysseus havde ladet alle Døre stenge, maatte de nu alle efter en kort og unyttig Modstand bøde med Livet for sin kaade Færd i det fremmede Hus. Snart laa de alle i sit Blod i Dynger paa Hallens Gulv. Under Kampen havde Guderne ladet Penelope falde i en dyb Søvn, saa hun intet merkede af, hvad der foregik. Først da Ligene var skaffede bort, da Blodet var vasket af Gulvet, og Hallen var røget med Svovl, vakte Eurykleia den sovende med Glædesbudskabet om, at hendes Egtefelle var kommen; men de lange Dage og Nætter, hun havde tilbragt i Længsel efter ham, havde gjort hende tvivlende. Hun vil ikke tro sine egne Øine; først da Odysseus hvisker hende en Hemmelighed i Øret, der kun kjendtes af ham og hende, ilede hun i hans aabne Favn, og i hans Arme græd hun nu ud sin Længsel og sin Glæde. Til langt ud paa Natten sidder de to ved hinandens Side, og medens hun stedse slynger sine snehvide Arme om hans Hals, som om hun endnu var ræd for at miste ham, forteller de hinanden, hvad de begge har maattet lide i Skilsmissens lange Tid. Saaledes er da den af Ulykker haardt hjemsøgte «vidt omflakkende» Odysseus endelig paany bleven Herre i sit eget Hus; men de dræbtes Slegtninger rustede sig snart efter til Kamp for at hevne sine Frænders Død. Da stiftede Athene, der nu optræder i {{sp|Mentor|s}} Skikkelse, en mægtig og høit anseet Mand paa lthaka, Fred og Forlig<noinclude><references/></noinclude> km5nngqr7hs7fm7wh2s1wehhf9ox187 104 142722 330497 2026-08-12T21:51:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem dem og Odysseus, saa de forsonedes. Hermed slutter Odysseen. Efterat Forliget var sluttet, herskede Odysseus mild som en Fader paa Ithakas Throne lige til sin høie Alderdom og kunde stedse glæde sig over sin huslige Lykke og sit Folks Kjærlighed. {{---}} {{c|{{stor|28. Sagnet om Orestes.}}}} {{--}} Rækken af de gruelige Forbrydelser, der har givet den pelopidiske Æt en saa tragisk Berømmelse (Side 119), var ikke afsluttet med Mordet paa den hjemvendende Agamemnon (Side 142). Ogsaa sin unge Søn {{sp|Oreste|s}} tænkte den ryggesløse Klytæmnestra, martret af Samvittighedsangst, at rydde afveien; men hans ældre Søster {{sp|Elektr|a}} sendte ham bort til en af Faderens Gjestevenner. Da Orestes blev voksen, vendte han tilbage og hevnede sin Fader, idet han efter Apollons Bud dræbte sin egen Moder og hendes Elsker Ægisthos. Hevnen havde været en Pligt mod hans Fader, men var tillige en skrækkelig Forbrydelse mod hans Moder, og Mordet var derfor neppe fuldbragt, før Orestes rammedes af Modermorderens Straf. De rasende Hevngudinder, {{sp|Erinyern|e}} (Side 107) forfulgte ham, og hvor han end flygtede hen, ilede de efter ham med Fakler ihænde og med hvislende Slanger flettede ind i det ravnsorte Håar. Ingensteds fandt han Rist eller Ro for sin ængstede Sjæl. Da kom han endelig til Delphi, hvor Guden lovede ham<noinclude><references/></noinclude> qcctp0f3j8tpyhelizufd6wroq1ayq2 330522 330497 2026-08-13T10:14:48Z Øystein Tvede 3938 330522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem dem og Odysseus, saa de forsonedes. Hermed slutter Odysseen. Efterat Forliget var sluttet, herskede Odysseus mild som en Fader paa Ithakas Throne lige til sin høie Alderdom og kunde stedse glæde sig over sin huslige Lykke og sit Folks Kjærlighed. {{---}} {{c|{{stor|28. Sagnet om Orestes.}}}} {{--}} Rækken af de gruelige Forbrydelser, der har givet den pelopidiske Æt en saa tragisk Berømmelse (Side 119), var ikke afsluttet med Mordet paa den hjemvendende Agamemnon (Side 142). Ogsaa sin unge Søn {{sp|Oreste|s}} tænkte den ryggesløse Klytæmnestra, martret af Samvittighedsangst, at rydde afveien; men hans ældre Søster {{sp|Elektr|a}} sendte ham bort til en af Faderens Gjestevenner. Da Orestes blev voksen, vendte han tilbage og hevnede sin Fader, idet han efter Apollons Bud dræbte sin egen Moder og hendes Elsker Ægisthos. Hevnen havde været en Pligt mod hans Fader, men var tillige en skrækkelig Forbrydelse mod hans Moder, og Mordet var derfor neppe fuldbragt, før Orestes rammedes af Modermorderens Straf. De rasende Hevngudinder, {{sp|Erinyern|e}} (Side 107) forfulgte ham, og hvor han end flygtede hen, ilede de efter ham med Fakler ihænde og med hvislende Slanger flettede ind i det ravnsorte Haar. Ingensteds fandt han Rist eller Ro for sin ængstede Sjæl. Da kom han endelig til Delphi, hvor Guden lovede ham<noinclude><references/></noinclude> fjy2qytzdug9lk1hd49k7nody5ssfx1 14 142723 330518 2026-08-13T08:42:14Z Johshh 5303 Ny side: [[Kategori:Tekster etter forlag]] 330518 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter forlag]] eelsngo73260q60ipj8zpd1laac6clm 104 142724 330520 2026-08-13T09:54:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forløsning fra hans Kval, naar han vilde bringe Søsteren fra Barharerlandet {{sp|Taurie|n}} tilbage til Hjemmet. Orestes gjorde sig rede til i Fællesskab med sin trofaste Ven {{sp|Pylade|s}} at opfylde Gudens Befaling. De kom til Taurien og vilde bortføre Artemis' Billedstøtte. Artemis var nemlig Apollons Søster. Men de blev fangne og skulde til Straf for sin Formastelse ofres paa hendes Alter. Prestinden stod allerede ferdig til Ofringen ; da tenkte Orestes paa sin Families Ulykker og raabte: »Saa ledes døde ogsaa min Søster {{sp|Iphigenei|a}} i Aulis«. Prestinden stansede forundret, hun var Iphigeneia (Side 126). Saaledes fandt Broder og Søster hinanden igjen. Nu først forstod Orestes Apollons Orakelsvar ; det var sin egen og ikke Gudens Søster, han skulde føre tilbage til Hjemmet. Dette skede ogsaa ; da han atter naaede det elskede Fædreland, befriedes han fra Erinyernes Følgeskab og herskede fenge i sit Fædrenerige. Dog døde han i Landflygtighed. Mange hundrede Aar senere havde Spartanerne en langvarig Krig med sin Nabostad Tegea i Arkadien. Fra denne Krig, som indtraf omtr. Aar 600 f. Kr., og om hvilken man ellers har til forlad elige Beretninger, har Herodot følgende sagnagtige Fortelling: Himmelens Vrede hvilede synlig over Spartanernes Vaaben. De forespurgte derfor i Delphi, hvilken Gud de havde at forsone for at seire. Pythia svarede: » Naar Spar tanerne bringer Orestes' Ben til Sparta, vil de vinde Seier.« Ingen vidste, hvor Orestes laa begraven, og man søgte forgjeves efter hans Ben. Et andet Orakelsvar, der gav nærmere Forklaring, lød saaledes: »I Arkadien ligger Tegea. Der blæser to Vinde, som presses voldsomt mod hinanden, Slag falder paa Slag, og Ulykke ligger paa Ulykke. Der holder Jorden Agamemnons Søn i sit Skjød; før ham til Sparta, og du vil være den sterkere «. Spartanerne sluttede en Vaabenstilstand med Tegeaterne og undersøgte<noinclude><references/></noinclude> sm1huyiea9cbgx6m1n6gqb1y8qo6yef 330523 330520 2026-08-13T10:18:33Z Øystein Tvede 3938 330523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forløsning fra hans Kval, naar han vilde bringe Søsteren fra Barbarerlandet {{sp|Taurie|n}} tilbage til Hjemmet. Orestes gjorde sig rede til i Fællesskab med sin trofaste Ven {{sp|Pylade|s}} at opfylde Gudens Befaling. De kom til Taurien og vilde bortføre Artemis' Billedstøtte. Artemis var nemlig Apollons Søster. Men de blev fangne og skulde til Straf for sin Formastelse ofres paa hendes Alter. Prestinden stod allerede ferdig til Ofringen; da tenkte Orestes paa sin Families Ulykker og raabte: »Saaledes døde ogsaa min Søster {{sp|Iphigenei|a}} i Aulis«. Prestinden stansede forundret, hun var Iphigeneia (Side 126). Saaledes fandt Broder og Søster hinanden igjen. Nu først forstod Orestes Apollons Orakelsvar; det var sin egen og ikke Gudens Søster, han skulde føre tilbage til Hjemmet. Dette skede ogsaa; da han atter naaede det elskede Fædreland, befriedes han fra Erinyernes Følgeskab og herskede længe i sit Fædrenerige. Dog døde han i Landflygtighed. Mange hundrede Aar senere havde Spartanerne en langvarig Krig med sin Nabostad Tegea i Arkadien. Fra denne Krig, som indtraf omtr. Aar 600 f. Kr., og om hvilken man ellers har til forladelige Beretninger, har Herodot følgende sagnagtige Fortælling: Himmelens Vrede hvilede synlig over Spartanernes Vaaben. De forespurgte derfor i Delphi, hvilken Gud de havde at forsone for at seire. Pythia svarede: »Naar Spartanerne bringer Orestes' Ben til Sparta, vil de vinde Seier.« Ingen vidste, hvor Orestes laa begraven, og man søgte forgjeves efter hans Ben. Et andet Orakelsvar, der gav nærmere Forklaring, lød saaledes: »I Arkadien ligger Tegea. Der blæser to Vinde, som presses voldsomt mod hinanden, Slag falder paa Slag, og Ulykke ligger paa Ulykke. Der holder Jorden Agamemnons Søn i sit Skjød; før ham til Sparta, og du vil være den sterkere«. Spartanerne sluttede en Vaabenstilstand med Tegeaterne og undersøgte<noinclude><references/></noinclude> 7n3szwcbozl5iq9p0iw13hbsjvv99bs 104 142725 330521 2026-08-13T10:12:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Hemmelighed det hele tegeatiske Distrikt, men uden Nytte. Nu hændte det sig, at en Spartaner ved Navn {{sp|Licha|s}} gik ind i en Smedje for at hvile sig lidt. Smeden kommer tilfeldigvis til at fortelle ham, at han ved at grave efter Vand havde fundet en syv Alen lang Ligkiste ; han havde straks skuflet Jorden over den igjen. Lichas følte sig forvisset om, at han her havde Orestes' Grav for sig, men lod sig ikke merke med noget. Blæsebelgene var jo de stridende Vinde, Slag mod Slag var Hammeren mod Ambolten, og den ene Ulykke paa den anden var Jernet, som smededes sammen; thi kun til Menneskenes Ulykke var Jernet opfundet. Han begiver sig til Sparta og beretter sit Fund. For Skins Skyld bliver han landsforvist og fin der Tilflugt hos Smeden. Paa den Maade faar han fat i den gamle Helts Ben og bringer dem til Sparta, hvor de blev høitidelig bisatte. Saaledes fyldtes Spartanerne med Mod og Fortrøstning og gik seierrige ud af Kampen med Tegeaterne. {{---}} {{c|{{stor|29. Sagnet om Orpheus.}}}} {{--}} En af Deltagerne i Argonautertoget var, som tidligere nævnt, {{sp|Orpheu|s}} (Side 114), den mest berømte Sanger i den græske Sagntid. Hans Landsmænd var Thrakerne, der i Oldtiden var saa berømte for sin Kjærlighed til Musernes Kunst, og hans Hustru var den yndige {{sp|Eurydik|e}}. Da denne i ung Alder blev ham berøvet ved Døden, satte Orpheus sig med sin Lyra ved den ensomme<noinclude><references/></noinclude> gu90hnpbghcg1hkgxnvei5k5yd03erk 330524 330521 2026-08-13T10:20:24Z Øystein Tvede 3938 330524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Hemmelighed det hele tegeatiske Distrikt, men uden Nytte. Nu hændte det sig, at en Spartaner ved Navn {{sp|Licha|s}} gik ind i en Smedje for at hvile sig lidt. Smeden kommer tilfeldigvis til at fortelle ham, at han ved at grave efter Vand havde fundet en syv Alen lang Ligkiste; han havde straks skuflet Jorden over den igjen. Lichas følte sig forvisset om, at han her havde Orestes' Grav for sig, men lod sig ikke merke med noget. Blæsebelgene var jo de stridende Vinde, Slag mod Slag var Hammeren mod Ambolten, og den ene Ulykke paa den anden var Jernet, som smededes sammen; thi kun til Menneskenes Ulykke var Jernet opfundet. Han begiver sig til Sparta og beretter sit Fund. For Skins Skyld bliver han landsforvist og finder Tilflugt hos Smeden. Paa den Maade faar han fat i den gamle Helts Ben og bringer dem til Sparta, hvor de blev høitidelig bisatte. Saaledes fyldtes Spartanerne med Mod og Fortrøstning og gik seierrige ud af Kampen med Tegeaterne. {{---}} {{c|{{stor|29. Sagnet om Orpheus.}}}} {{--}} En af Deltagerne i Argonautertoget var, som tidligere nævnt, {{sp|Orpheu|s}} (Side 114), den mest berømte Sanger i den græske Sagntid. Hans Landsmænd var Thrakerne, der i Oldtiden var saa berømte for sin Kjærlighed til Musernes Kunst, og hans Hustru var den yndige {{sp|Eurydik|e}}. Da denne i ung Alder blev ham berøvet ved Døden, satte Orpheus sig med sin Lyra ved den ensomme<noinclude><references/></noinclude> qkkx86ha46vgyvmrl8w1leozeubbswc 104 142726 330525 2026-08-13T10:22:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Strandbred og sang om sin dybe Smerte fra Morgen til Aften, fra Aften til Morgen, og saa vemodige og gribende var hans Klager, at den hele Natur blev bevæget deraf. Endelig besluttede han sig til at stige ned i Skyggernes Rige for om muligt at bevæge de dødes Herre til at give ham hans elskede tilbage. Han stiger ned i Kløften ved Tænaron<ref>Det nuværende Kap Matapan paa Sydspidsen af Peloponnes; en af Nedgangene til Underverdenen troedes at være her.</ref> og trænger modig gjennem de dødes Skarer. Da han kom hen til Hades' Throne, rørte han sin underbare Strengeleg, idet han sagde : »0 I Underverdenens Guder, jeg er ikke kommen af Nysgjerrighed, heller ikke for at fengsle Hunden med de trende Hoveder (Side 91). Jeg kommer af Længsel efter min elskede Hustru, hvis Tab jeg har prøvet paa at bære; men jeg kan det ikke. Kjærligheden har beseiret mig. Jeg besverger eder, fornyer igjen Eurydikes korte Liv. Vil 1 det ikke, saa lad ogsaa mig blive her, og fryder eder i saa Fald ved begges Død.« Medens Orpheus talede saaledes og ledsagede sin Klage med sit herlige Spil paa Lyren, rørtes de blege Skygger til dyb Medlidenhed. Tantalos glemte for et Øieblik Hungerens og Tørstens Kvaler, Sisyphos hvilede en stakket Stund paa sin evig rullende Sten, og for første Gang vædedes Erinyernes Kinder af Taarer. Persephone og hendes ellers saa ubønhørlige Mand formaaede ikke at modstaa Sangerens Bøn<ref>Om Tantalos se Side 117, Sisyphos S. 76, Erinyerne S. 107, Persephone S. 101.</ref>. Eurydike blev kaldt til og fik Lov at følge sin Mand tilbage til Livet, dog under den Betingelse, at Orpheus ikke maatte se sig om efter sin Hustru, før de havde naaet Lysets Rige ; ellers var Gudernes Naade til ingen Nytte. De elskende vandrede i dyb Taushed den lange, bratte<noinclude><references/></noinclude> o4rycln6z1cqfjrgqdh476kpkfuctmy 330527 330525 2026-08-13T10:26:36Z Øystein Tvede 3938 330527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Strandbred og sang om sin dybe Smerte fra Morgen til Aften, fra Aften til Morgen, og saa vemodige og gribende var hans Klager, at den hele Natur blev bevæget deraf. Endelig besluttede han sig til at stige ned i Skyggernes Rige for om muligt at bevæge de dødes Herre til at give ham hans elskede tilbage. Han stiger ned i Kløften ved Tænaron<ref>Det nuværende Kap Matapan paa Sydspidsen af Peloponnes; en af Nedgangene til Underverdenen troedes at være her.</ref> og trænger modig gjennem de dødes Skarer. Da han kom hen til Hades' Throne, rørte han sin underbare Strengeleg, idet han sagde: »O I Underverdenens Guder, jeg er ikke kommen af Nysgjerrighed, heller ikke for at fengsle Hunden med de trende Hoveder (Side 91). Jeg kommer af Længsel efter min elskede Hustru, hvis Tab jeg har prøvet paa at bære; men jeg kan det ikke. Kjærligheden har beseiret mig. Jeg besverger eder, fornyer igjen Eurydikes korte Liv. Vil 1 det ikke, saa lad ogsaa mig blive her, og fryder eder i saa Fald ved begges Død.« Medens Orpheus talede saaledes og ledsagede sin Klage med sit herlige Spil paa Lyren, rørtes de blege Skygger til dyb Medlidenhed. Tantalos glemte for et Øieblik Hungerens og Tørstens Kvaler, Sisyphos hvilede en stakket Stund paa sin evig rullende Sten, og for første Gang vædedes Erinyernes Kinder af Taarer. Persephone og hendes ellers saa ubønhørlige Mand formaaede ikke at modstaa Sangerens Bøn<ref>Om Tantalos se Side 117, Sisyphos S. 76, Erinyerne S. 107, Persephone S. 101.</ref>. Eurydike blev kaldt til og fik Lov at følge sin Mand tilbage til Livet, dog under den Betingelse, at Orpheus ikke maatte se sig om efter sin Hustru, før de havde naaet Lysets Rige ; ellers var Gudernes Naade til ingen Nytte. De elskende vandrede i dyb Taushed den lange, bratte<noinclude><references/></noinclude> pcjr8yzfcc2rp8h4un0qzh680mi8f6e 330528 330527 2026-08-13T10:27:21Z Øystein Tvede 3938 330528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Strandbred og sang om sin dybe Smerte fra Morgen til Aften, fra Aften til Morgen, og saa vemodige og gribende var hans Klager, at den hele Natur blev bevæget deraf. Endelig besluttede han sig til at stige ned i Skyggernes Rige for om muligt at bevæge de dødes Herre til at give ham hans elskede tilbage. Han stiger ned i Kløften ved Tænaron<ref>Det nuværende Kap Matapan paa Sydspidsen af Peloponnes; en af Nedgangene til Underverdenen troedes at være her.</ref> og trænger modig gjennem de dødes Skarer. Da han kom hen til Hades' Throne, rørte han sin underbare Strengeleg, idet han sagde: »O I Underverdenens Guder, jeg er ikke kommen af Nysgjerrighed, heller ikke for at fengsle Hunden med de trende Hoveder (Side 91). Jeg kommer af Længsel efter min elskede Hustru, hvis Tab jeg har prøvet paa at bære; men jeg kan det ikke. Kjærligheden har beseiret mig. Jeg besverger eder, fornyer igjen Eurydikes korte Liv. Vil I det ikke, saa lad ogsaa mig blive her, og fryder eder i saa Fald ved begges Død.« Medens Orpheus talede saaledes og ledsagede sin Klage med sit herlige Spil paa Lyren, rørtes de blege Skygger til dyb Medlidenhed. Tantalos glemte for et Øieblik Hungerens og Tørstens Kvaler, Sisyphos hvilede en stakket Stund paa sin evig rullende Sten, og for første Gang vædedes Erinyernes Kinder af Taarer. Persephone og hendes ellers saa ubønhørlige Mand formaaede ikke at modstaa Sangerens Bøn<ref>Om Tantalos se Side 117, Sisyphos S. 76, Erinyerne S. 107, Persephone S. 101.</ref>. Eurydike blev kaldt til og fik Lov at følge sin Mand tilbage til Livet, dog under den Betingelse, at Orpheus ikke maatte se sig om efter sin Hustru, før de havde naaet Lysets Rige ; ellers var Gudernes Naade til ingen Nytte. De elskende vandrede i dyb Taushed den lange, bratte<noinclude><references/></noinclude> 6egv04dzy4a07myhze3zt3fanxgue07 330529 330528 2026-08-13T10:28:07Z Øystein Tvede 3938 330529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Strandbred og sang om sin dybe Smerte fra Morgen til Aften, fra Aften til Morgen, og saa vemodige og gribende var hans Klager, at den hele Natur blev bevæget deraf. Endelig besluttede han sig til at stige ned i Skyggernes Rige for om muligt at bevæge de dødes Herre til at give ham hans elskede tilbage. Han stiger ned i Kløften ved Tænaron<ref>Det nuværende Kap Matapan paa Sydspidsen af Peloponnes; en af Nedgangene til Underverdenen troedes at være her.</ref> og trænger modig gjennem de dødes Skarer. Da han kom hen til Hades' Throne, rørte han sin underbare Strengeleg, idet han sagde: »O I Underverdenens Guder, jeg er ikke kommen af Nysgjerrighed, heller ikke for at fengsle Hunden med de trende Hoveder (Side 91). Jeg kommer af Længsel efter min elskede Hustru, hvis Tab jeg har prøvet paa at bære; men jeg kan det ikke. Kjærligheden har beseiret mig. Jeg besverger eder, fornyer igjen Eurydikes korte Liv. Vil I det ikke, saa lad ogsaa mig blive her, og fryder eder i saa Fald ved begges Død.« Medens Orpheus talede saaledes og ledsagede sin Klage med sit herlige Spil paa Lyren, rørtes de blege Skygger til dyb Medlidenhed. Tantalos glemte for et Øieblik Hungerens og Tørstens Kvaler, Sisyphos hvilede en stakket Stund paa sin evig rullende Sten, og for første Gang vædedes Erinyernes Kinder af Taarer. Persephone og hendes ellers saa ubønhørlige Mand formaaede ikke at modstaa Sangerens Bøn<ref>Om Tantalos se Side 117, Sisyphos S. 76, Erinyerne S. 107, Persephone S. 101.</ref>. Eurydike blev kaldt til og fik Lov at følge sin Mand tilbage til Livet, dog under den Betingelse, at Orpheus ikke maatte se sig om efter sin Hustru, før de havde naaet Lysets Rige; ellers var Gudernes Naade til ingen Nytte. De elskende vandrede i dyb Taushed den lange, bratte<noinclude><references/></noinclude> 0pigt0r95zkzqnd1dczinwh10a45dj8 104 142727 330526 2026-08-13T10:24:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sti opad gjennem Underverdenens Mørke. Allerede skimtedes det klare Dagslys, da overvældedes Orpheus af en übetvingelig Angst for sin elskede Hustru; han vender Blikket tilbage, og straks forsvinder hun i Mørket. Trøstesløs iler han efter hende. Men trods hans Bøn og Klage negter Færgemanden {{sp|Charo|n}}, der sætter de afdødes Skygger over {{sp|Sty|x}}, Underverdenens mørke Elv, at føre ham anden Gang over Floden. Syv Dage og syv Nætter sidder han ved Flodbredden uden Mad og uden Drikke; hans eneste Næring er hans Sorg og Taarer. Med Klage over Hades' Hjerteløshed vender han endelig tilbage til det thrakiske Bjerglands ensomme Dale. Her levede han endnu i tre Aar, fjernt fra Verden. Hans Sang er hans eneste Trøst. Engang sad han paa en grøn, solbeskinnet Høi og sang sine vemodige Sange. Saa stor var Tonernes koglende Magt, at Trærne rykkede skarevis sammen, og begjærlig lyttende ydede de Sangeren kjølig Skygge; Klipperne trængte sig fortryllede til ; Skovens Fugle forlod det tætte Krat, de vilde Dyr sine Kløfter og hørte stille og rolig paa de hulde Sange. Da bliver han overfaldet og myrdet af bakchantisk sværmende Kvinder. Over hans Død klager Lundens Fugle og Bjergenes Vilddyr; de haarde Klipper, som saa ofte har ladet sig bøie og bevæge af hans Sange, udgyder Taarer, og Trærne mister sine Blade. Morderne kaster hans Hoved og hans Lyra i Elven; de flyder med den til Havet og videre til Øen {{sp|Lesbo|s}}, Sangerøen, »hvor Nattergalene sang yndigere end noget andet Sted paa Jorden «, og hvor der senere fremtraadte flere berømte Digtere. Men Sangerens Skygge gik ned til Dødens Rige, hvor han allerede før havde vandret; der fandt han sin Eurydike, som han omfavnede for aldrig mere at skilles fra hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> j9uxlbe5dmqsjgszw68r5ly92z0ht0z 330530 330526 2026-08-13T10:28:50Z Øystein Tvede 3938 330530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sti opad gjennem Underverdenens Mørke. Allerede skimtedes det klare Dagslys, da overvældedes Orpheus af en ubetvingelig Angst for sin elskede Hustru; han vender Blikket tilbage, og straks forsvinder hun i Mørket. Trøstesløs iler han efter hende. Men trods hans Bøn og Klage negter Færgemanden {{sp|Charo|n}}, der sætter de afdødes Skygger over {{sp|Sty|x}}, Underverdenens mørke Elv, at føre ham anden Gang over Floden. Syv Dage og syv Nætter sidder han ved Flodbredden uden Mad og uden Drikke; hans eneste Næring er hans Sorg og Taarer. Med Klage over Hades' Hjerteløshed vender han endelig tilbage til det thrakiske Bjerglands ensomme Dale. Her levede han endnu i tre Aar, fjernt fra Verden. Hans Sang er hans eneste Trøst. Engang sad han paa en grøn, solbeskinnet Høi og sang sine vemodige Sange. Saa stor var Tonernes koglende Magt, at Trærne rykkede skarevis sammen, og begjærlig lyttende ydede de Sangeren kjølig Skygge; Klipperne trængte sig fortryllede til ; Skovens Fugle forlod det tætte Krat, de vilde Dyr sine Kløfter og hørte stille og rolig paa de hulde Sange. Da bliver han overfaldet og myrdet af bakchantisk sværmende Kvinder. Over hans Død klager Lundens Fugle og Bjergenes Vilddyr; de haarde Klipper, som saa ofte har ladet sig bøie og bevæge af hans Sange, udgyder Taarer, og Trærne mister sine Blade. Morderne kaster hans Hoved og hans Lyra i Elven; de flyder med den til Havet og videre til Øen {{sp|Lesbo|s}}, Sangerøen, »hvor Nattergalene sang yndigere end noget andet Sted paa Jorden «, og hvor der senere fremtraadte flere berømte Digtere. Men Sangerens Skygge gik ned til Dødens Rige, hvor han allerede før havde vandret; der fandt han sin Eurydike, som han omfavnede for aldrig mere at skilles fra hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5nihjby4fk50nm02bokcqb2klb9qqht 330531 330530 2026-08-13T10:30:18Z Øystein Tvede 3938 330531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sti opad gjennem Underverdenens Mørke. Allerede skimtedes det klare Dagslys, da overvældedes Orpheus af en ubetvingelig Angst for sin elskede Hustru; han vender Blikket tilbage, og straks forsvinder hun i Mørket. Trøstesløs iler han efter hende. Men trods hans Bøn og Klage negter Færgemanden {{sp|Charo|n}}, der sætter de afdødes Skygger over {{sp|Sty|x}}, Underverdenens mørke Elv, at føre ham anden Gang over Floden. Syv Dage og syv Nætter sidder han ved Flodbredden uden Mad og uden Drikke; hans eneste Næring er hans Sorg og Taarer. Med Klage over Hades' Hjerteløshed vender han endelig tilbage til det thrakiske Bjerglands ensomme Dale. Her levede han endnu i tre Aar, fjernt fra Verden. Hans Sang er hans eneste Trøst. Engang sad han paa en grøn, solbeskinnet Høi og sang sine vemodige Sange. Saa stor var Tonernes koglende Magt, at Trærne rykkede skarevis sammen, og begjærlig lyttende ydede de Sangeren kjølig Skygge; Klipperne trængte sig fortryllede til; Skovens Fugle forlod det tætte Krat, de vilde Dyr sine Kløfter og hørte stille og rolig paa de hulde Sange. Da bliver han overfaldet og myrdet af bakchantisk sværmende Kvinder. Over hans Død klager Lundens Fugle og Bjergenes Vilddyr; de haarde Klipper, som saa ofte har ladet sig bøie og bevæge af hans Sange, udgyder Taarer, og Trærne mister sine Blade. Morderne kaster hans Hoved og hans Lyra i Elven; de flyder med den til Havet og videre til Øen {{sp|Lesbo|s}}, Sangerøen, »hvor Nattergalene sang yndigere end noget andet Sted paa Jorden «, og hvor der senere fremtraadte flere berømte Digtere. Men Sangerens Skygge gik ned til Dødens Rige, hvor han allerede før havde vandret; der fandt han sin Eurydike, som han omfavnede for aldrig mere at skilles fra hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 53gzrd5zydx8jalnqm6ygtd8wmr29ef 330532 330531 2026-08-13T10:31:11Z Øystein Tvede 3938 330532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sti opad gjennem Underverdenens Mørke. Allerede skimtedes det klare Dagslys, da overvældedes Orpheus af en ubetvingelig Angst for sin elskede Hustru; han vender Blikket tilbage, og straks forsvinder hun i Mørket. Trøstesløs iler han efter hende. Men trods hans Bøn og Klage negter Færgemanden {{sp|Charo|n}}, der sætter de afdødes Skygger over {{sp|Sty|x}}, Underverdenens mørke Elv, at føre ham anden Gang over Floden. Syv Dage og syv Nætter sidder han ved Flodbredden uden Mad og uden Drikke; hans eneste Næring er hans Sorg og Taarer. Med Klage over Hades' Hjerteløshed vender han endelig tilbage til det thrakiske Bjerglands ensomme Dale. Her levede han endnu i tre Aar, fjernt fra Verden. Hans Sang er hans eneste Trøst. Engang sad han paa en grøn, solbeskinnet Høi og sang sine vemodige Sange. Saa stor var Tonernes koglende Magt, at Trærne rykkede skarevis sammen, og begjærlig lyttende ydede de Sangeren kjølig Skygge; Klipperne trængte sig fortryllede til; Skovens Fugle forlod det tætte Krat, de vilde Dyr sine Kløfter og hørte stille og rolig paa de hulde Sange. Da bliver han overfaldet og myrdet af bakchantisk sværmende Kvinder. Over hans Død klager Lundens Fugle og Bjergenes Vilddyr; de haarde Klipper, som saa ofte har ladet sig bøie og bevæge af hans Sange, udgyder Taarer, og Trærne mister sine Blade. Morderne kaster hans Hoved og hans Lyra i Elven; de flyder med den til Havet og videre til Øen {{sp|Lesbo|s}}, Sangerøen, »hvor Nattergalene sang yndigere end noget andet Sted paa Jorden«, og hvor der senere fremtraadte flere berømte Digtere. Men Sangerens Skygge gik ned til Dødens Rige, hvor han allerede før havde vandret; der fandt han sin Eurydike, som han omfavnede for aldrig mere at skilles fra hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cmhwgrwncy0juzljha3dlsvbrfo4ii9 104 142728 330533 2026-08-13T10:38:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|30. Stammevandringer i Hellas.}}}} {{--}} Det Had, hvormed Eurystheus havde forfulgt Herakles (Stykke 19), gik efter Sagnet ogsaa i Arv til dennes Sønner. En af disse ved Navn {{sp|Hyllo|s}} blev tagen til Konge af den {{sp|dorisk|e}} Stamme, som da boede i Mellemgræken land i det efter den benævnte lille Landskab Doris. Dette gjorde Dorierne til Tak for de Velgjerninger, Herakles havde vist deres Stamme. Men Hyllos ansaa Mykenæ for sit retmæssige Rige, da hans Fader egentlig burde have hersket der istedenfor Eurystheus. Han spurgte derfor i Delphi om, hvad han skulde gjøre for at vinde sit Fædrenerige, og fik til Svar: » Naar Heraklei derne venter den tredje Frugt, skal de vende hjem til Mykenæ«. Han drog derfor om Høsten det tredje Aar derefter mod Peloponnes, men blev slagen. Da hans Sønnesøn {{sp|Aristomacho|s}} engang spurgte det delphiske Orakel tilraads, gav Guden ham intet Svar, men befalede ham at vende tilbage til sit Fædreneland. Nu forstod Aristomachos, hvad Oraklet havde sagt til hans Bedstefader; »den tredje Frugt « var den tredje Slegt. Da et andet Orakelsvar raadede ham til at angribe Peloponnes gjennem et » snevert Vandpas«, drog han trøstig frem over Tangen ved Korinth, men faldt imod Orestes, som da var Konge i Mykenæ og Sparta. Aristomachos efterlod sig tre Sønner, {{sp|Temeno|s}}, {{sp|Kresphonte|s}} og {{sp|Aristodemo|s}}. De blev i Delphi be lærte om, at med »Vandpasset« forstodes Havbugten mellem Mellemgrækenland og Peloponnes, og byggede derfor en Flaade for paa den at sætte over til Halvøen. Havnen, hvor Bygningen foregik, fik senere Navnet {{sp|Naupakto|s}} (Skibsverft). Da Oraklet efter en ny Forespørgsel gav dem det Paalæg at tåge »den treøiede til Fører «, og Brø-<noinclude><references/></noinclude> 3hblnqw05q58k0sjbpanfhp7et7vjtv 330534 330533 2026-08-13T10:38:40Z Øystein Tvede 3938 330534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|30. Stammevandringer i Hellas.}}}} {{--}} Det Had, hvormed Eurystheus havde forfulgt Herakles (Stykke 19), gik efter Sagnet ogsaa i Arv til dennes Sønner. En af disse ved Navn {{sp|Hyllo|s}} blev tagen til Konge af den {{sp|dorisk|e}} Stamme, som da boede i Mellemgræken land i det efter den benævnte lille Landskab Doris. Dette gjorde Dorierne til Tak for de Velgjerninger, Herakles havde vist deres Stamme. Men Hyllos ansaa Mykenæ for sit retmæssige Rige, da hans Fader egentlig burde have hersket der istedenfor Eurystheus. Han spurgte derfor i Delphi om, hvad han skulde gjøre for at vinde sit Fædrenerige, og fik til Svar: » Naar Heraklei derne venter den tredje Frugt, skal de vende hjem til Mykenæ«. Han drog derfor om Høsten det tredje Aar derefter mod Peloponnes, men blev slagen. Da hans Sønnesøn {{sp|Aristomacho|s}} engang spurgte det delphiske Orakel tilraads, gav Guden ham intet Svar, men befalede ham at vende tilbage til sit Fædreneland. Nu forstod Aristomachos, hvad Oraklet havde sagt til hans Bedstefader; »den tredje Frugt « var den tredje Slegt. Da et andet Orakelsvar raadede ham til at angribe Peloponnes gjennem et » snevert Vandpas«, drog han trøstig frem over Tangen ved Korinth, men faldt imod Orestes, som da var Konge i Mykenæ og Sparta. Aristomachos efterlod sig tre Sønner, {{sp|Temeno|s}}, {{sp|Kresphonte|s}} og {{sp|Aristodemo|s}}. De blev i Delphi be lærte om, at med »Vandpasset« forstodes Havbugten mellem Mellemgrækenland og Peloponnes, og byggede derfor en Flaade for paa den at sætte over til Halvøen. Havnen, hvor Bygningen foregik, fik senere Navnet {{sp|Naupakto|s}} (Skibsverft). Da Oraklet efter en ny Forespørgsel gav dem det Paalæg at tage »den treøiede til Fører«, og Brø-<noinclude><references/></noinclude> knp9sw540uifr0h26nt1835ttcozadz 330535 330534 2026-08-13T10:39:36Z Øystein Tvede 3938 330535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|30. Stammevandringer i Hellas.}}}} {{--}} Det Had, hvormed Eurystheus havde forfulgt Herakles (Stykke 19), gik efter Sagnet ogsaa i Arv til dennes Sønner. En af disse ved Navn {{sp|Hyllo|s}} blev tagen til Konge af den {{sp|dorisk|e}} Stamme, som da boede i Mellemgrækenland i det efter den benævnte lille Landskab Doris. Dette gjorde Dorierne til Tak for de Velgjerninger, Herakles havde vist deres Stamme. Men Hyllos ansaa Mykenæ for sit retmæssige Rige, da hans Fader egentlig burde have hersket der istedenfor Eurystheus. Han spurgte derfor i Delphi om, hvad han skulde gjøre for at vinde sit Fædrenerige, og fik til Svar: » Naar Heraklei derne venter den tredje Frugt, skal de vende hjem til Mykenæ«. Han drog derfor om Høsten det tredje Aar derefter mod Peloponnes, men blev slagen. Da hans Sønnesøn {{sp|Aristomacho|s}} engang spurgte det delphiske Orakel tilraads, gav Guden ham intet Svar, men befalede ham at vende tilbage til sit Fædreneland. Nu forstod Aristomachos, hvad Oraklet havde sagt til hans Bedstefader; »den tredje Frugt « var den tredje Slegt. Da et andet Orakelsvar raadede ham til at angribe Peloponnes gjennem et » snevert Vandpas«, drog han trøstig frem over Tangen ved Korinth, men faldt imod Orestes, som da var Konge i Mykenæ og Sparta. Aristomachos efterlod sig tre Sønner, {{sp|Temeno|s}}, {{sp|Kresphonte|s}} og {{sp|Aristodemo|s}}. De blev i Delphi be lærte om, at med »Vandpasset« forstodes Havbugten mellem Mellemgrækenland og Peloponnes, og byggede derfor en Flaade for paa den at sætte over til Halvøen. Havnen, hvor Bygningen foregik, fik senere Navnet {{sp|Naupakto|s}} (Skibsverft). Da Oraklet efter en ny Forespørgsel gav dem det Paalæg at tage »den treøiede til Fører«, og Brø-<noinclude><references/></noinclude> ggnsfsdd0ti1d2su0flzy3cla9yfsar 330536 330535 2026-08-13T10:41:40Z Øystein Tvede 3938 330536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|30. Stammevandringer i Hellas.}}}} {{--}} Det Had, hvormed Eurystheus havde forfulgt Herakles (Stykke 19), gik efter Sagnet ogsaa i Arv til dennes Sønner. En af disse ved Navn {{sp|Hyllo|s}} blev tagen til Konge af den {{sp|dorisk|e}} Stamme, som da boede i Mellemgrækenland i det efter den benævnte lille Landskab Doris. Dette gjorde Dorierne til Tak for de Velgjerninger, Herakles havde vist deres Stamme. Men Hyllos ansaa Mykenæ for sit retmæssige Rige, da hans Fader egentlig burde have hersket der istedenfor Eurystheus. Han spurgte derfor i Delphi om, hvad han skulde gjøre for at vinde sit Fædrenerige, og fik til Svar: »Naar Herakleiderne venter den tredje Frugt, skal de vende hjem til Mykenæ«. Han drog derfor om Høsten det tredje Aar derefter mod Peloponnes, men blev slagen. Da hans Sønnesøn {{sp|Aristomacho|s}} engang spurgte det delphiske Orakel tilraads, gav Guden ham intet Svar, men befalede ham at vende tilbage til sit Fædreneland. Nu forstod Aristomachos, hvad Oraklet havde sagt til hans Bedstefader; »den tredje Frugt« var den tredje Slegt. Da et andet Orakelsvar raadede ham til at angribe Peloponnes gjennem et »snevert Vandpas«, drog han trøstig frem over Tangen ved Korinth, men faldt imod Orestes, som da var Konge i Mykenæ og Sparta. Aristomachos efterlod sig tre Sønner, {{sp|Temeno|s}}, {{sp|Kresphonte|s}} og {{sp|Aristodemo|s}}. De blev i Delphi belærte om, at med »Vandpasset« forstodes Havbugten mellem Mellemgrækenland og Peloponnes, og byggede derfor en Flaade for paa den at sætte over til Halvøen. Havnen, hvor Bygningen foregik, fik senere Navnet {{sp|Naupakto|s}} (Skibsverft). Da Oraklet efter en ny Forespørgsel gav dem det Paalæg at tage »den treøiede til Fører«, og Brø-<noinclude><references/></noinclude> 9uk1jky21bsvfs1itcueg1x4th1g5td 104 142729 330537 2026-08-13T11:16:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drene drog om og ledte efter en treøiet Mand, mødte de den enøiede Ætoler {{sp|Oxylo|s}} ridende paa en Hest. Efter saaledes at have fundet en Fører, der havde tre Øine, nemlig sit eget ene Øie og Hestens to, førte de derpaa Dorierne over det korinthiske Stræde til store Bedrifter. {{sp|Tisameno|s}}, som havde etterfulgt sin Fader Orestes i Herredømmet, blev slagen tilligemed sine {{sp|Achæer|e}}. Loddet skulde nu afgjøre, hvilken Del af Peloponnes der skulde tilfalde enhver af de tre Brødre. Den, hvis Lod først blev trukket, skulde faa Argos, den anden Lako nien og den tredje Messenien. For at vinde Messeniens frugtbare Marker kastede Kresphontes ikke som de andre en Sten, men en Jordklump ned i Lodtrækningsurnen, der var fyldt med Vand. Klumpen opløste sig, og da man skulde trække, fik man først fat i Temenos' Sten; han fik altsaa {{sp|Argo|s}}. Derpaa tråk man Aristodemos' Sten; han fik {{sp|Lakonie|n}}, og {{sp|Messenie|n}} tilfaldt altsaa Kresphontes uden nogen Trækning. En fjerde Efterkom mer af Herakles, {{sp|Alete|s}}, fik senere {{sp|Korint|h}}, og Oxylos med sine Ætolere nedsatte sig uden Kamp i {{sp|Eli|s}}. Saaledes lyder Beretningen om Herakleidernes Tilbage komst til Peloponnesos. Men Erobringen gik ikke saa hurtig for sig, som man efter denne Fortelling skulde tro. Kampen varede mindst én Menneskealder, ligesom der ogsaa fandtes Byer og Landskaber paa Peloponnes, der gjennem Aarhundreder hævdede sin Uafhængighed ligeover for de indvandrede Doriere. Doriernes Indvandring paa Peloponnes blev ikke alene af Betydning for denne Halvø; men dens Virkninger strakte sig til hele det helleniske Folk. Saaledes vandrede den største Del af de over vundne Achæere ud fra sine Hjemsteder og kastede sig under Anførsel af Tisamenos over Peloponnesos' nordlige Kystland, der fra de arkadiske Bjerge skraaner ned til den korinthiske Havbugt. Landets tidligere Indvaanere,<noinclude><references/></noinclude> 8g2mh3lkw7p7d1v22n77mqilw2hc9zq 104 142730 330538 2026-08-13T11:20:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Ionern|e}}, flygtede til sine stammebeslegtede i {{sp|Attik|a}}. Det af Achæerne erobrede Land kaldtes senere {{sp|Achai|a}}. Efter nogle Aars Forløb gik Dorierne ogsaa over den korinthiske Isthmos<ref>Isthmos betegner et Eid i Almindelighed, men bruges hyppigst om den korinthiske Jordtange.</ref>, frarev Athenerne {{sp|Megari|s}} og trængte ind i selve det attiske Land. {{sp|Kodro|s}} var dengang Athenernes Konge. I sin store Nød sendte han Bud til Delphi og lod spørge Oraklet, ved hvilket Middel han skulde frelse sit Land. Guden skal have svaret, >at Seiren skulde blive hos det Folk, hvis Konge faldt for Fiendens Haand. « Da dette Svar blev kjendt i Doriernes Leir, lod de udgaa et Forbud mod at tilføie Kodros noget ondt, og de vilde heller ikke indlade sig i noget Slag. Men Kodros betænkte sig ikke længe; han lagde af sig sin kongelige Dragt, klædte sig ud som Bonde og gik med et Fang Ved paa Ryggen og en Økse i Haanden hen til den fiendtlige Leir og tirrede Soldaterne, til [de huggede ham ned. Da Dorierne snart efter opdagede, at det var Fiendens Konge, de havde fældet, tråk de sig tilbage uden noget Slag. Saaledes lyder Sagnet om den ædle Konge, som frivillig ofrede sit Liv til Frelse for Fædrelandet. Attika var bleven et Tilflugtssted for en Mængde Flygtninger ikke alene fra Peloponnesos, men ogsaa fra Mellemgrækenland. Det lille og ufrugtbare Land kunde dog ikke brødføde alle disse Mennesker, og mange drog derfor ud for at søge sig nye Hjem. Hovedmassen af disse Udvandrere bestod af lonere. Under Anførsel af Kodros' yngre Søn, Neie us, besatte de først de kykladiske Øer, der fra Attika rog Eubøa fører som en Bro over Ægæerhavet til Asien. Den største Del nedsatte sig dog paa den midterste Del af Lilleasiens Vestkyst, som efter dem fik Navnet lonien, og grundlagde der tolv Stæder.<noinclude><references/></noinclude> p1uf4f7g6yxb5t93irmo7xcwfuwf2sb 330539 330538 2026-08-13T11:21:13Z Øystein Tvede 3938 330539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Ionern|e}}, flygtede til sine stammebeslegtede i {{sp|Attik|a}}. Det af Achæerne erobrede Land kaldtes senere {{sp|Achai|a}}. Efter nogle Aars Forløb gik Dorierne ogsaa over den korinthiske Isthmos<ref>Isthmos betegner et Eid i Almindelighed, men bruges hyppigst om den korinthiske Jordtange.</ref>, frarev Athenerne {{sp|Megari|s}} og trængte ind i selve det attiske Land. {{sp|Kodro|s}} var dengang Athenernes Konge. I sin store Nød sendte han Bud til Delphi og lod spørge Oraklet, ved hvilket Middel han skulde frelse sit Land. Guden skal have svaret, »at Seiren skulde blive hos det Folk, hvis Konge faldt for Fiendens Haand.« Da dette Svar blev kjendt i Doriernes Leir, lod de udgaa et Forbud mod at tilføie Kodros noget ondt, og de vilde heller ikke indlade sig i noget Slag. Men Kodros betænkte sig ikke længe; han lagde af sig sin kongelige Dragt, klædte sig ud som Bonde og gik med et Fang Ved paa Ryggen og en Økse i Haanden hen til den fiendtlige Leir og tirrede Soldaterne, til [de huggede ham ned. Da Dorierne snart efter opdagede, at det var Fiendens Konge, de havde fældet, tråk de sig tilbage uden noget Slag. Saaledes lyder Sagnet om den ædle Konge, som frivillig ofrede sit Liv til Frelse for Fædrelandet. Attika var bleven et Tilflugtssted for en Mængde Flygtninger ikke alene fra Peloponnesos, men ogsaa fra Mellemgrækenland. Det lille og ufrugtbare Land kunde dog ikke brødføde alle disse Mennesker, og mange drog derfor ud for at søge sig nye Hjem. Hovedmassen af disse Udvandrere bestod af lonere. Under Anførsel af Kodros' yngre Søn, {{sp|Neleu|s}}, besatte de først de kykladiske Øer, der fra Attika og Eubøa fører som en Bro over Ægæerhavet til Asien. Den største Del nedsatte sig dog paa den midterste Del af Lilleasiens Vestkyst, som efter dem fik Navnet lonien, og grundlagde der tolv Stæder.<noinclude><references/></noinclude> 4wyinyzugtqyibis4kuewb3y30cgwbq 330540 330539 2026-08-13T11:22:40Z Øystein Tvede 3938 330540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Ionern|e}}, flygtede til sine stammebeslegtede i {{sp|Attik|a}}. Det af Achæerne erobrede Land kaldtes senere {{sp|Achai|a}}. Efter nogle Aars Forløb gik Dorierne ogsaa over den korinthiske {{sp|Isthmo|s}}<ref>Isthmos betegner et Eid i Almindelighed, men bruges hyppigst om den korinthiske Jordtange.</ref>, frarev Athenerne {{sp|Megari|s}} og trængte ind i selve det attiske Land. {{sp|Kodro|s}} var dengang Athenernes Konge. I sin store Nød sendte han Bud til Delphi og lod spørge Oraklet, ved hvilket Middel han skulde frelse sit Land. Guden skal have svaret, »at Seiren skulde blive hos det Folk, hvis Konge faldt for Fiendens Haand.« Da dette Svar blev kjendt i Doriernes Leir, lod de udgaa et Forbud mod at tilføie Kodros noget ondt, og de vilde heller ikke indlade sig i noget Slag. Men Kodros betænkte sig ikke længe; han lagde af sig sin kongelige Dragt, klædte sig ud som Bonde og gik med et Fang Ved paa Ryggen og en Økse i Haanden hen til den fiendtlige Leir og tirrede Soldaterne, til [de huggede ham ned. Da Dorierne snart efter opdagede, at det var Fiendens Konge, de havde fældet, tråk de sig tilbage uden noget Slag. Saaledes lyder Sagnet om den ædle Konge, som frivillig ofrede sit Liv til Frelse for Fædrelandet. Attika var bleven et Tilflugtssted for en Mængde Flygtninger ikke alene fra Peloponnesos, men ogsaa fra Mellemgrækenland. Det lille og ufrugtbare Land kunde dog ikke brødføde alle disse Mennesker, og mange drog derfor ud for at søge sig nye Hjem. Hovedmassen af disse Udvandrere bestod af lonere. Under Anførsel af Kodros' yngre Søn, {{sp|Neleu|s}}, besatte de først de kykladiske Øer, der fra Attika og Eubøa fører som en Bro over Ægæerhavet til Asien. Den største Del nedsatte sig dog paa den midterste Del af Lilleasiens Vestkyst, som efter dem fik Navnet lonien, og grundlagde der tolv Stæder.<noinclude><references/></noinclude> byudeikf8ngykoyg7bxb1tuelsk72xb 330541 330540 2026-08-13T11:31:12Z Øystein Tvede 3938 330541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Ionern|e}}, flygtede til sine stammebeslegtede i {{sp|Attik|a}}. Det af Achæerne erobrede Land kaldtes senere {{sp|Achai|a}}. Efter nogle Aars Forløb gik Dorierne ogsaa over den korinthiske {{sp|Isthmo|s}}<ref>Isthmos betegner et Eid i Almindelighed, men bruges hyppigst om den korinthiske Jordtange.</ref>, frarev Athenerne {{sp|Megari|s}} og trængte ind i selve det attiske Land. {{sp|Kodro|s}} var dengang Athenernes Konge. I sin store Nød sendte han Bud til Delphi og lod spørge Oraklet, ved hvilket Middel han skulde frelse sit Land. Guden skal have svaret, »at Seiren skulde blive hos det Folk, hvis Konge faldt for Fiendens Haand.« Da dette Svar blev kjendt i Doriernes Leir, lod de udgaa et Forbud mod at tilføie Kodros noget ondt, og de vilde heller ikke indlade sig i noget Slag. Men Kodros betænkte sig ikke længe; han lagde af sig sin kongelige Dragt, klædte sig ud som Bonde og gik med et Fang Ved paa Ryggen og en Økse i Haanden hen til den fiendtlige Leir og tirrede Soldaterne, til de huggede ham ned. Da Dorierne snart efter opdagede, at det var Fiendens Konge, de havde fældet, trak de sig tilbage uden noget Slag. Saaledes lyder Sagnet om den ædle Konge, som frivillig ofrede sit Liv til Frelse for Fædrelandet. Attika var bleven et Tilflugtssted for en Mængde Flygtninger ikke alene fra Peloponnesos, men ogsaa fra Mellemgrækenland. Det lille og ufrugtbare Land kunde dog ikke brødføde alle disse Mennesker, og mange drog derfor ud for at søge sig nye Hjem. Hovedmassen af disse Udvandrere bestod af Ionere. Under Anførsel af Kodros' yngre Søn, {{sp|Neleu|s}}, besatte de først de kykladiske Øer, der fra Attika og Eubøa fører som en Bro over Ægæerhavet til Asien. Den største Del nedsatte sig dog paa den midterste Del af Lilleasiens Vestkyst, som efter dem fik Navnet Ionien, og grundlagde der tolv Stæder.<noinclude><references/></noinclude> 950bo0dbaiub0nbtdyl9fktvbbf131h 104 142731 330547 2026-08-13T11:51:46Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 60 —}}</noinclude>Han gjekk kjekt inn i huset. Ein mann kom imot han og spurde kva han vilde. "Eg vil gjerne tala med kjøpmannen, Simonides." Dei gjekk gjenom eit par rom og stansa framfor eit stort aaklæde som hang over romet. Mannen ropte: "Her kjem ein framandkar som vil finne deg, herre." Eit klaart lydt maal svara: "Lat han i Guds namn koma inn." Midt i romet sat det tvo menneskje — ein mann som sat i ein høg leinestol med putor rundt um seg, og ei gjente som stod paa vinstre sida av han. Ho saag ut til aa vera reine baanet enno. "Dersom du er jøden Simonides, sa Ben-Hur og stansa ein augneblink, so Guds fred over deg — og dine."<noinclude><references/></noinclude> kkhip3x699lprr4lj3w08fnjn9v5oq7