Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 330563 330189 2026-08-13T12:55:15Z Øystein Tvede 3938 330563 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Guldaaren]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 2dnog33hdzjirq7mny5shzf5ole6wjj 330747 330563 2026-08-13T22:02:56Z Øystein Tvede 3938 330747 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> dozm7ddpbc13nc359fxqivbdtnbj8bj 104 72426 330710 189625 2026-08-13T20:50:23Z Kåre-Olav 25 bindestrek1 330710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Det er altsaa nødvendigt for at gjøre Retssætningen til «skreven», at selve Retskilden har givet den sin faste skriftlige Ordlyd. Det er ingenlunde nok, at den findes nedskreven f. Ex. i Videnskabsmænds Skrifter; thi ordlyden skyldes der kun Forfatterens Fremstilling. Herunder falder igjen andre Inddelinger. Ligesom der er forskjellige Arter af skrevne Retsregler, hvoraf den lovgivende Magts Beslutninger («Love») ere de vigtigste, saaledes er der to store Klasser af Sædvane, – Retsbrugen og de sædvansmæssige Vedtægter. {{liten blokk/s}} {{større|'''Anmærkning 1.'''}} Denne Inddeling i skreven og uskreven Ret, som, efter længe at være forkastet af Naturretten og den deraf beherskede positive Retsvidenskab, nu atter er almindelig antagen, har sit Forbillede i den Romerske Inddeling: jus scriptum og jus non scriptum (eller jus quod ex scripto constat og quod ex non scripto venit, jfr. Grækernes {{ggresk|τῶν νόμων οἱ μὲν ἔγγραφοι, οἱ δὲ ἄγραφοι}} fr. 3. Inst. I. 2). Denne Romerrettens Inddeling falder dog i sin Begrænsning ikke sammen med den her opstillede, idet Romerne regnede edicta prætorum og responsa prudentum til jus scriptum. Inddelingen passer ikke paa Tider, hvori skrivekunsten endnu ikke er bragt i Anvendelse paa Lovene (f. Ex. vore gamle Landskabsretter, der egentlig var en Samling af ældre Love og Retssædvaner, som først sent blev Gjenstand for en privat optegnelse. Den passer heller ikke ligegodt i alle Lande; strengt taget er corpus juris i Tyskland uskreven Ret, da den er bleven gjeldende der væsentlig gjennem Sædvanen, medens den i det romerske Rige var skreven Ret; lignende var Forholdet ved de danske Recesser, som indførtes i Norge gjennem Retsbrugen i 16–17 Aarhundrede. Inddelingen har ogsaa til forskjellige Tider været opfattet noget forskjelligt. I Middelalderen lagde man saaledes med Romerretten Hovedvægten paa, om Retssætningen var opskreven, ikke paa dens Tilblivelsesmaade. Nu fastholder man dog almindelig det før opstillede Kjendemærke. Derimod er der ikke Enighed om den uskrevne Rets Inddeling og opfattelsen af dens Underklasser. Herom paa sit Sted. {{større|'''Anmærkning 2.'''}} Det vil indsees af Fremstillingen i § 1, at Kontrakt ikke er Retskilde, idet den vel frembringer Regler for det enkelte Kontraktsforholds Ordning, men ikke Retsregler. En anden Sag er det, at Kontrakten er Kilde for Ret i subjektiv Forstand – i denne Betydning siges det, at Kontrakten «stifter Ret» mellem Parterne –; men man maa undgaa den {{bindestrek1|For|Forvirring}}<!-- --><ref follow="p19">om denne, at den er enten „uskreven“ eller „skreven“ Ret (f. Ex. „Forskjellen mellem Selvskyldner og simpel Cautionist er uskreven Ret“ ɔ: tilhører den uskrevne Ret).</ref><noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> p7ldimyeh7bjkabfe93wslj5yg6szqf 104 72427 330705 189626 2026-08-13T20:48:27Z Kåre-Olav 25 seksjoner 330705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|21}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="2"/>{{bindestrek2|virring|Forvirring}}, som vilde nyde af at kalde den Retskilde, saameget mere som den dybeste Grund for Retsstiftelsen netop er den Retsregel, der tilkjender Kontrakten Gyldighed. Overhovedet bør Tilblivelsen af subjektiv og objektiv Ret, Rettighed og Ret holdes ud fra hinanden. Thi omvendt er Loven heller ikke nogensinde direkte Kilde for subjektiv Ret; men dette er altid et juridisk Forhold, som svarer til Kontrakt f. Ex. Slægtskab, skadegjørende Handling, underordnet Stilling saasom mellem Stat og Borger; Loven spiller overalt her kun den Rolle, at den giver Retsreglen, hvoraf Rettigheden middelbart gjennem Kontrakt, Skade etc. har sin Oprindelse, jfr. Unger I. 24–5. Om {{sperret|Traktaters}} Egenskab af Retskilder se Anmærkningen ved den følgende §. {{liten blokk/e}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} § 3. ''Offentlig Ret og Privatret''. {{midtstilt/e}} '''1.''' Efter Arten af de Retsforholde, som falde ind derunder, deles den positive Ret i {{sperret|offentlig}} og {{sperret|privat}} Ret. Denne har Menneskene som private Personer og deres indbyrdes Retsforholde til Gjenstand, hin derimod Staten og dens Virksomhed som saadan.<ref>Altsaa ikke Statens almindelige Ejendomsret, Kontrsktsforhold o. s. v, hvilket hører ind under Privatretten.</ref> Til den offentlige Ret (Statsretten) hører da ogsaa {{sperret|Folkeretten}} eller den ydre Statsret, der ordner Forholdet mellem Staterne indbyrdes og mellem Staten og en fremmed Stats Undersaatter. Til den {{sperret|indre}} offentlige statsret hører først og fremst den konstitutionelle Ret eller {{sperret|Stats{{shy}}forfatnings{{shy}}retten}}, dernæst Statsfor{{sperret|valt}}ningsret og endelig regnes hertil i Almindelighed Kirkeret. Dens Grænser ere imidlertid lidet skarpe Ligesom stærke Grunde tale for ganske at udsondre Kirkeretten som en egen Klasse,<ref>Jfr. Savigny System I. 27–8.</ref> saaledes er der meget forskjellige Meninger om den rette Begrænsning mod Privatretten. Den almindeligste Inddeling henfører dog nu med Romerne Proces (Civil- og Criminal-) samt Strafferet til den offentlige Ret, idet man lægger Vægten paa, at disse Dele af Retssystemet mest vedkomme Staten i dens Egenskab af Retsordenens Vogter, og at der derfor her i Almindelighed kun er Rum for ufravigelige Lovbud, medens i Privatretten det meste overlades til Parternes frivillige {{bindestrek1|Ord|Ordning}} <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> 55un0i9rcf24nc6thu23bs11tqa2lzm 104 72428 330706 189627 2026-08-13T20:48:49Z Kåre-Olav 25 bindestrek2 330706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|ning|Ordning}} og Retsreglerne mere fremtræde som udfyldende denne. Men herimod kan det indvendes, at ogsaa de private Personers indbyrdes Retsforholde ere nøje indvævede navnlig i Civilproecssen. Og i hvert Fald vilde det i Privatrettens almindelige Del, især ved Læren om Retskilderne, lede til en uheldig Splittelse, om man ikke ogsaa tog Hensyn til de Processen og Strafferetten ordnende Regler. Privatretten i den snevrere Forstand kaldes ogsaa ofte {{sperret|Civil}}ret.<ref>Juli civile betegnede hos Romerne de nationale Bestanddele af deres Ret, men her senere længe været brugt som Navn paa den Romerske Ret i Modsætning til det enkelte Lands nationale Ret; denne Betydning har endnu i England og Nordamerika Modsætningen mellem civil og municipal law.</ref> '''2.''' Mellem enkelte af disse Dele af Retssystemet er der en vis Rangforskjel. Folkeretten gaar foran al anden Ret (indre Statsret og Privatret). Thi Staterne ere ligeoverfor Folkeretten at opfatte som Individer, og, ligesaavel som inden Staten dens Lovgivning gjelder fremfor de Enkeltes Vilje, gjelder inden det folkeretslige Samfund Folkerettens Bud fremfor de enkelte Staters Beslutninger. Derfor maa ved Strid mellem Folkerettens Sætninger og Statens Love disse staa tilbage, og saameget klarere er det, at hine gjelde overalt uden at trænge nogen Stadfæstelse af de enkelte Staters Lovgivningsmagt. Af en lignende Grund gaa i Statsforeninger med en fælles lovgivende Myndighed dennes Beslutninger inden Fællesskabets Omraade fremfor det enkelte Forbundsmedlems Love, f. E. i de nordamerikanske forenede Stater Unionslov foran Statslov, i Tydskland Rigslov foran Landslov («Reichs-Gesetz bricht Landes-Gesetz»). Lovens Indhold – offentlig eller privat Ret – er dog i dette Tilfælde ligegyldigt for Fortrinsretten. Paa samme Maade have de i Traktater indeholdte Retssætninger Forrangen for Landets almindelige Love, eftersom Ingen ensidigen kan forandre en Kontrakts Indhold. Dette finder hos os tillige sin Anvendelse paa Rigsakten i Forhold til Grundloven. Lignende er ogsaa den Forrang, som den konstitutionelle Ret har i Lande, hvor den, som Tilfældet er hos os og de fleste nuværende Stater (modsat i England), maa blive til og forandres i visse ejendommelige Former. Det er<noinclude> <references/></noinclude> c5osw3cuncutg0rvtej3320u7lz2q2t 104 72430 330704 189629 2026-08-13T20:46:15Z Kåre-Olav 25 seksjoner 330704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="3"/>særskilt gjeldende for hvert enkelt Retsomraade. Dog kan det mærkes, at visse kosmopolitiske Næringsklasser, Handelsmænd, Søfarende, have, uafhængigt af det almindelige Retsomraades Grænse, uddannet mange Retssætninger ad Sædvanens Vej, hvilke ofte ikke kunne paavises at være indførte fra det ene Land til det andet. {{liten blokk/s}} {{større|'''Anmærkning.'''}} Traktater ere ikke umiddelbare Retskilder for Folkeretten. Vistnok er en stor Del folkeretslige Sætninger udviklede gjennem Traktater. Men strengt taget er det Sædvanen, som ogsaa her er den egentlige (nærmeste) Retskilde. Traktaten binder nemlig kun de Stater, som have indgaaet den, og de Retssætninger, som indeholdes deri, blive først folkeretslige derved, at staterne i Almindelighed anerkjende dem i sit indbyrdes Mellemværende. Forsaavidt Traktaten indeholder andre Sætninger, som endnu blot ere bindende for vedkommende af Traktaten omsluttede Stater (f. E. Pligt til Udlevering af Forbrydere), kunne disse Sætninger ikke mere henregnes til Folkeretten, end de i en Kontrakt om to Actieselskabers gjensidige Forhold opstillede Regler henhøre til Privatretten. Men her maa det dog fastholdes, at, medens almindelige Kontrakter slet ikke ere Retskilder, er Traktaten Retskilde for det enkelte Lands Stats- og Privatret, fordi det her er Stater, der optræde som kontraherende Parter. For Staternes Undersaatter ere de i disse tosidede Viljeserklæringer indeholdte Sætninger – deres forfatningsmæssige Gyldighed forudsat – ligesaa forbindende, som om de vare udtalte i Statens ensidige Viljeserklæring, Loven. Traktater henregnes derfor med fuld Føje blandt Privatrettens Kilder, forsaavidt de have Interesse for denne. {{liten blokk/e}} <section end="3"/> <section begin="4"/>{{midtstilt/s}} § 4. ''Den norske Privatrets almindelige Del. Literatur.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Den norske Privatret er da den for Norge gjeldende Privatret. Paa Grund af det Retsfællesskab, som Norge i et langt og vigtigt Tidsrum havde med Danmark, falder den norske Privatrets Indhold for største Delen sammen med den danske. Den norske Privatrets almindelige Del er Indbegrebet af de Regler, som vedkomme alle eller flere af de Dele, hvori Privatretten efter Retsforholdenes Hovedarter deles (Formuesret eller Tings- og Obligationsret, med Søret, Personret med Familjeret, samt Arveret, hvortil da, naar som <section end="4"/><noinclude> <references/></noinclude> b2jykxixsbx48kw6jzthf4f0aub5w2b 104 72451 330702 189650 2026-08-13T20:45:00Z Kåre-Olav 25 seksjoner 330702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="6"/>en kort Udsigt over den danske ydre Retshistorie for Lovbogen. <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} § 7. ''Kort Udsigt over de danske Retskilder før Christian V.s Lov.''<ref>Se herom {{sperret|Kolderup-Rosenvinge}}, Grundrids af den danske Retshistorie, 3die Opl. Kbhavn. 1860. p. 15–115. {{sperret|Stemann}}, Den danske Retshistorie indtil Christian V.s Lov. Kbhvn. 1871. p. 11–58. Konr. {{sperret|Maurer}} i Holtzendorffs Encyclopædie der Rechtswissenschaft 2den Udg. 1872: Ueberblick über die Gesch. der nordgermanischen Rechtsquellen“ p. 276–83. jfr. {{sperret|Matzen}}, Den danske Panterets Historie. Kbhvn. 1869. p. 1–33. Af ældre Forfattere fortjener {{sperret|Kongslev}} et nævnes, da han i sin Danske og Norske private Rets første Grunde I. giver en for sin Tid meget god Oversigt over de ældre danske Love, deres Udgaver o. s. v.</ref> {{midtstilt/e}} '''1.''' De danske Retskilder stode i Middelalderen tilbage for de norske, forsaavidt som den gamle splittelse i Retsforfatningen ikke blev hævet ved nogen Landslov, ja, tildels vedvarede den endog lige ned til Christian V.s Lov. Ogsaa i Danmark dannede der sig paa Landet meget tidlig flere (tre) Retskredse eller Thingforeninger, hver med sin særskilte Retsforfatning I disse Landskabsretter («Provinsiallovene») finder man ligesom i de norske adskillige indbyrdes Afvigelser, men tillige en stor Overensstemmelse, maaske endnu større, end Tilfældet var i Norge. Alle vare de ogsaa meget mer beslægtede med Stammefrændernes Ret i det øvrige Norden og fjernere med den sydgermaniske Ret. Navnlig ligeoverfor den gamle norske Ret er det dog at mærke, at ved Siden af de store Ligheder, som det nære Folkeslægtskab naturligen medførte, var der mange vigtige Forskjelligheder, som senere bleve af stor Betydning. Hine 3 Retsomraader vare det {{sperret|jydske}}, hvortil hørte Nørre- og Sønderjylland med Fyen og omliggende Øer, – det {{sperret|Sjællandske}} eller Sjælland, Lolland og Falster med nogle Smaaøer – og, det {{sperret|skaanske}} eller Skaane, Halland, Blekinge og Bornholm. Alle disse havde ligesom de norske fra først af kun – i bogstavelig Forstand – uskreven Ret, der i alt væsentligt hvilede paa sædvanen og kun sjelden berigedes ved Love (f. Ex. Knuts Vitherlagsret, et Slags «Gaardsret»). <section end="7"/><noinclude> <references/></noinclude> l6wsn03cvtlf93k1jdanh93nr9strhi 104 72458 330701 190315 2026-08-13T20:43:57Z Kåre-Olav 25 seksjoner 330701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="7"/>Herrer over Retsforfatningen. Noget Andet er det, at den Styrke, som Statsmagten havde vundet ved den store Forandring i 1660, var en vigtig Forudsætning for, at man kunde tage kraftigt fat paa og heldigt gjennemføre Arbejdet paa en Lovbog for det hele Land. Navnlig har vel den Indskrænkning i Konges og Rigsraads Myndighed, at de ikke uden Stændernes Samtykke kunde give en hel ny Lovbog, bidraget Sit til at forlænge de gamle Provinsialloves Liv<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 470.</ref>. <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} § 8. ''Forfattelsen af Christian den Femtes Danske Lov.''<ref>Efterretninger om dette Lovarbejde findes især i følgende Skrifter: {{sperret|Kriegers}} Grundlag p. 74 ff. (hvor man i Uddrag finder alle de kongelige Breve, Reskripter o. desl., samt korte biografiske Efterretninger om de forskjellige Kommissioners Medlemmer); en Afhandling af Kofod {{sperret|Ancher}} „om det danske og norske Lovarbeide under Kongens Frederik den III og Christian V.“ (for Norge findes dog Intet og fra Christian Vs Tid meget lidet) i Jur. Archiv I. 66; Peder Resens Fortale til Erik Krabbes tyske Oversættelse af Jydske Lov, Kbhvn. 1684, paa hvilket sidste Sted de fleste Reskripter, hvoraf mange ikke findes i de almindelige Lovsamlinger, ere aftrykte. Jfr. ogsaa Scheel § 12.</ref> {{midtstilt/e}} '''1.''' Det varede da ikke længe efter Indførelsen af Souverainiteten, før Fredrik III tænkte paa Forfattelsen af en ny Lovbog for Danmark, idet han indtil videre udsatte dermed for Norges Vedkommende. Allerede under 26 Januar 1661 – altsaa omtrent 14 Dage efter stændernes Underskrift af Enevoldsakten – udnævnte Kongen en Kommission paa 22 adelige, borgerlige og lærde Mænd<ref name="p52">De bekjendteste Medlemmer vare: Kantsleren Peder Reedtz f. 1614 † 1674, deltog senere under Christian V i Lovudkastets 1ste Revision. Peder {{sperret|Scavenius}}, f. 1623, tilbragte Aarene 1643–1657 med Rejser og Ophold i fremmede Lande, hvorunder han studerede forskjellige Videnskaber, deriblandt tilsidst Lovkyndigheden, blev 1657 Professor jur. i Kjøbenhavn, 1660 den første General-Prokurør, men forblev staaende som Professor, dog uden at holde stadige Forelæsninger, tillige Assessor i Højesteret, død 1685; om ham se udførlige Efterretninger i Chr. {{sperret|Bruun}}: Det store Kongelige {{rettelse|Biblotheks|Bibliotheks}} Stiftelse Kbhvn. 4to. 1873 p. 73–84. Scavenius deltog i Lovudkastets samtlige Revisioner og desuden i den danske Revisionskommission for Norske Lov; man skylder ham 4de Bog i dens nuværende Skikkelse, rimeligvis har hans lange Ophold i Holland gjort ham fortrolig med Søretten. Mest bekjendt er dog Peder {{sperret|Lasson}}, som vel næst Vinding har størst Andel i Lovarbejdet, skjønt han forholdvis kun drev lidet igjennem;</ref> til at «forfatte og opsætte <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> tvjf2s62ogenpd9v0unw3ivxc2jt8v8 104 77980 330714 210239 2026-08-13T20:53:35Z Kåre-Olav 25 bindestrek1 330714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Et byzantinsk Bidrag til Harald Haardraades Historie"/>{{midtstilt/s}} 2. {{br}} '''Et byzantinsk Bidrag til Harald Haardraades Historie.''' {{midtstilt/e}} Doc. Thomsen har i den nye svenske Udgave af sit værdifulde Skrift ''The origin of the ancient Russ'' henledet Opmærksomheden paa en Artikel af Prof. Léon Leger i ''Revue critique'' for 13 Marts 1882, som giver Uddrag af en russisk Forfatter Vassilievskys Afhandling om et græsk Verk over Krigskunsten fra Slutningen af 11te Aarhundrede. Det sees, at vi heri har en omtrent samtidig græsk Beretning om Harald Haardraade, hvis Indhold er, at Haraltes, Søn af Kongen i Varangia (Væringelandet), tog Tjeneste i Konstantinopel, udmærkede sig i de græske Kampe mod Maurerne i Sicilien og blev forfremmet til „Manglabit“ ({{ggresk|μαγγλαβίτης}}) og senere til „Spathario-Kandidat“ ({{ggresk|σπαθαριοκανδιδάτος}}). Haralds Bedrifter i græsk Tjeneste kjendtes hidtil kun fra nordiske og derfra afledede Kilder og kunde saaledes mistænkes for Partiskhed; her har vi nu en græsk Beretning, som i det væsentlige bekræfter Sagatraditioner, paa samme Tid som den naturligvis ogsaa reducerer dem og viser os Haralds virkelige Stilling ved det græske Hof. Manglabiterne (ordret oversat „Rembærere“), blandt hvilke han optoges, synes at have været et Slags Politikorps, medens Spatharierne („Sverdbærerne“), blandt hvilke Harald var „Kandidat“ (ɔ: Officer), var en Del af den keiserlige Livgarde. Det vilde naturligvis være forhastet paa Grundlag af disse kortfattede Uddrag at prøve vore Forfædres Saga om Harald; forhaabentlig vil der snart foreligge en fuldstændig Udgave ved Hr. Vassilievsky af det omtalte græske Skrift. {{høyre|'''Gustav Storm.'''|2em}} {{---}} <section end="Et byzantinsk Bidrag til Harald Haardraades Historie"/> <section begin="Bonden og Lensherren"/>{{midtstilt/s}} 3. {{br}} '''Bonden og Lensherren.''' {{midtstilt/e}} Fra forskjellige Egne af Landet har man umiddelbart efter Souverænitetens Indførelse ikke ganske faa Exempler paa, at den nye Tingenes Tilstand har været mødt med reaktionær Uvilje. Mellem Aarene 1661 og 1665 udspandt der sig flere Retssager, som hidtil ikke har været nok paaskjønnede, ihvorvel den hele situation bedst karakteriseres gjennem dem. Navnlig synes der at have raadet stor Uklarhed i Begreberne angaaende den {{bindestrek1|Ære|Ærefrygt}} <section end="Bonden og Lensherren"/><noinclude> <references/></noinclude> rhw656cqrvk1qws1s8c3yat6i8hl3st 104 77981 330715 210240 2026-08-13T20:54:07Z Kåre-Olav 25 bindestrek2 330715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|frygt|Ærefrygt}}, som skyldtes den enevældige Kongemagt. Selv det mindste Ord – var det end ubetænksomt udtalt i en snevrere Kreds – var strafbart, naar det blot nogenledes kunde opfattes som et Udtryk for Mangel paa den skyldige ærefrygt for Kongen, og Straffen var afhængig af Landsfaderens Naade eller Unaade. Ved enkelte af diese Sager kom privat Hevngjærrighed og lavt Angiveri til at spille Hovedrollen. Det Materiale, jeg har benyttet til denne lille Anekdote, er selve Domsakten, der findes blandt „Norske Indlægge for 1661“ og „Norske Missiver“ for samme Aar. {{---}} Den 22de December 1661 reiste Lensherren Hans Hansen Smith fra Throndhjem op over Guldalen. Han skulde op til Høilandet for at besigtige et Sagbrug, som stod til Nedfalds der. I Følge med ham var Gaardsskriveren Iver Baltzerssøn og Ladefogden Anders Sørenssøn og desuden nogle Bønder fra Leinstranden, der skulde forrette som Lagrettesmænd. Veien var tung og Føret slet. Da Følget var kommen op i de svære Bakker, som fører forbi Gaarden Gimse i Melhus, var Iver Baltzerssøns Hest bleven saa træt, at det lod til, den ikke orkede at gaa længere. Da han nødig vilde, at Lensherrens Reise af den Grund skulde forsinkes, sendte han Bud ind paa Gimse, hvor en af Bygdens Kakser ved Navn Klemet boede, om at faa laane en Hest til Nabogaarden Vold. Sønnen paa Gaarden fandt det selvsagt, at Skriveren maatte blive hjulpen. Uden at spørge Faderen om Tilladelse tog han en Hest af Stalden, satte sig op paa den og red bag efter Følget. Ude paa Tunet paa Vold var Lensherren staaet af Slæden og talede med opsidderne Jens og Roald. Længere nede i Dalen havde han faaet Nys om, at der skulde have samlet sig en Del drukne Bønder i Nærheden. Hans Hansen var i det hele ikke nogen Mand efter Bondens Hjerte og havde derfor liden Lyst til at træffe sammen med dem, naar de var fulde. Han krævede derfor af Jens og Roald Vold, at de skulde følge ham et Stykke paa Vei. Da kommer der en Mand ridende i fuldt Firsprang med Hujen og Skrigen ind paa Gaarden. Det er Klemet Gimse. Han havde spurgt, at en af hans Heste var tagen til Skydsfærd, og sandsynligvis havde<noinclude> <references/></noinclude> 7ae3ht4j59lx8v3sxgjquo2ry75asyh 102 94178 330694 326219 2026-08-13T20:33:19Z Kåre-Olav 25 flere lenker 330694 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Peter |etternavn = Østbye |beskrivelse = norsk klassisk filolog }} == Tekster == ===Oversettelser=== * {{forfatterl|Homer}}: ''[[Iliaden]]''. Kristiania: Aschehoug, 1920 * Homer: ''[[Odysseen]]''. Kristiania: Gyldendal, 1922 ** (Østbyes gjendiktning med John Flaxmans illustrasjoner: ''[[Odysseen illustrert]]''). * {{forfatterl|Teokrit}}: ''[[Utvalgte idyller]]''. Kristiania, 1922 * {{forfatterl|Sofokles}}: ''[[Tragedier (Sofokles)|Tragedier]]''. Kristiania: Gyldendalske Bokhandel, 1924 ** [[Kong Oidipus]] ** [[Oidipus i Kolonos]] ** [[Antigone]] ** [[Elektra]] ** [[Kvinderne i Trakis]] ** [[Aias]] ** [[Filoktetes]] * {{forfatterl|Aiskylos}}: ''[[Orestien]]''. Oslo: Gyldendal, 1926 ** [[Agamemnon]] ** [[Sonofferet]] ** [[Evmeniderne]] * {{forfatterl|Evripides}}: ''[[Tragedier (Evripides)|Tragedier]]''. Oslo: Gyldendal, 1928. ** [[Medea]] ** [[Ifigeneia i Avlis]] ** [[Ifigeneia i tavrernes land]] ** [[Hippolytos]] ** [[Bakkantinderne]] {{PD-old}} [[Kategori:Norske filologer]] [[Kategori:Norske oversettere]] sk7z2utdaa8wvs5hr4h5kx4kyq696q7 3 117372 330564 323377 2026-08-13T14:07:41Z Øystein Tvede 3938 /* Blokkering */ ny seksjon 330564 wikitext text/x-wiki == Endringer som ikke fungerer == Hei, jeg legger merke til at du gjør endringer på dette prosjektet som muligens er velmente, men som i noen tilfeller ødelegger tekstene andre har lagt opp. Når du legger inn malen {{mal|uten innrykk}} på begynnelsen av hver side, lager du et avsnitt i teksten som ikke eksisterer. Denne malen brukes for å markere at et helt avsnitt skal stå uten innrykk. Du må gjerne fortsette med dine egne prosjekter for å lære mer om hvordan Wikikilden fungerer, men hvis du fortsetter å endre tekster som andre har lagt arbeid i blir jeg nødt til å blokkere deg. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 11. sep. 2025 kl. 16:43 (CEST) :Hei igjen: Det ville også være fint hvis du lar være å foreta flyttinger av enkeltsider. Eksempel: [[Småguttene som traff trollene på Hedalsskogen]]. :# For det første kan tekster som utgjør en enhet for seg selv (slik som dikt, eventyr o.l.) godt stå for seg selv uten å være undersider :# Hvis du flytter en av tekstene i et verk, må du flytte alle de andre også :# I dette tilfellet har du brutt koblingene på indekssiden, slik at [[Eventyr/Småguttene som traff trollene på Hedalsskogen]] ikke lenger peker til forrige og neste kapittel. Jeg flytter derfor siden tilbake der den var. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 16. sep. 2025 kl. 17:55 (CEST) == Opphavsrett Don Quijote == Hei, jeg ser at du har begynt å arbeide på [[Indeks:Don Quijote, volume 1.djvu]]. Men denne teksten er fortsatt beskyttet av opphavsretten i Norge, fordi oversetteren Magnus Grønvold ikke døde før i 1960. Les mer om opphavsretten på [[Hjelp:Opphavsrett]]. Jeg kommer derfor til å slette denne teksten. For å unngå tapt arbeid bør du forsikre deg om opphavsretten til en tekst før du begynner å arbeide med den. Opphavsrettsmalen du har angitt på djvu-filen kan umulig stemme. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 22. sep. 2025 kl. 16:45 (CEST) :Nasjonalbiblioteket sier at det er offentlig eiendom. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 22. sep. 2025 kl. 16:47 (CEST) ::Det stemmer i så fall ikke etter 70-årsregelen. For at vi skal følge våre egne regler er jeg dessverre nødt til å slette teksten. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 22. sep. 2025 kl. 16:53 (CEST) == Advarsel == Hei, jeg ser at du bruker overskriften «volumes» på forsiden av [[Sult]]. Men dette ordet er ikke i bruk i norsk. Hvis du ikke kjenner språket godt bør du være forsiktig med å gjøre endringer (særlig i hovednavnerommet) på denne wikien, hvor nøyaktighet og språklig dømmekraft er en viktig forutsetning for å være til nytte. Du har lagt ut store mengder tekst som det er vanskelig for meg som administrator å følge med på, uten at noe særlig av det er blitt korrekturlest. Noen av sidene du har markert som korrekturlest har også vært fulle av feil, f.eks. [[Side:Fremskridt og Fattigdom.djvu/142]]. Jeg vil derfor anbefale deg å begrense deg, og heller produsere få, men korrekte sider, og spørre på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]] hvis du er i tvil om noe. Hvis du ikke etterkommer dette ønsket kommer jeg til å blokkere deg, for å unngå feil som må rettes opp i etterkant. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 23. sep. 2025 kl. 20:33 (CEST) :Hei igjen, siden du ikke kommuniserer, men bare fortsetter å legge ut masse ukritiske endringer, hvor du til og med erstatter korrekte ord med feilstavede ([https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Norsk_Haandlexikon_for_almennyttige_Kundskaber,_volume_2.djvu/74&curid=119427&diff=285441&oldid=283652 eksempel]), anser jeg endringene dine som forstyrrende for dette prosjektet, og har derfor blokkert deg. Hvis du eksperimenterer med AI-verktøy anbefaler jeg at du heller gjør dette lokalt og ikke på en åpen wiki. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 24. sep. 2025 kl. 16:32 (CEST) ::Eg henter det fra her https://runeberg.org/haandlex/2/0072.html. Eg beklager om det er feil. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 24. sep. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Dårlig kvalitet == Hei igjen. Jeg advarte deg om at du måtte være nøyaktig når du markerer sider som «korrekturlest», men du fortsetter å levere arbeid av dårlig kvalitet. Jeg finner grove feil på nesten alle sidene du har markert som «korrekturlest». Mistenker derfor at du ikke leser teksten særlig nøye. * [[Side:Bibelen, eller Den hellige Skrift.djvu/5]]: overskriften gal * [[Side:Bibelen, eller Den hellige Skrift.djvu/9]]: «do» for «dø» * [[Side:Bibelen, eller Den hellige Skrift.djvu/11]]: «ydydgiven» for «Udgiven», «Grøndahl «& Søns» for «Grøndahl & Søns» Kan du også forklare hva som er hensikten med versjonen av ''[[Sult]]'' du har lagt opp? Den ser ut til å inneholde hundrevis om ikke tusen feil, for det første fordi du har valgt å overse alle bindestrekene i teksten. Dermed ser leseren nå «næ- sten» i stedet for «næsten» o. l. alle steder det var en bindestrek i den trykte teksten. Du har heller ikke gjort noe for å rette de mange OCR-feilene i teksten før du presenterer dette for leserne. Mener du at dette er en tekst leserne kan ha nytte av i denne tilstanden, siden du har lenket til den fra forfattersiden? Hadde det ikke vært bedre å vente med å presentere den for leserne til alle feil var fjernet? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. sep. 2025 kl. 18:31 (CEST) == Kategorisering av indekssider == Vennligst ikke kategoriser indekssidene, disse kategoriene er beregnet på de ferdige tekstene. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 9. okt. 2025 kl. 22:30 (CEST) == Bindestreker == Hei, kan du forklare hvorfor du ikke gjør noe med bindestrekene i tekstene du legger ut? Den nye teksten din ([[Den Nye verdenskeiser]]) er i praksis uleselig når du ikke bryr deg om å kombinere ord som er delt vha. bindestrek. Hvis du bare har tenkt å legge inn masse rå OCR-tekst på denne siden uten å korrekturlese noe som helst, kommer jeg til å blokkere deg igjen, for dette fyller bare wikien opp med skrot som vi ikke har kapasitet til å vedlikeholde. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. okt. 2025 kl. 17:40 (CEST) :Hei, jeg stilte deg et spørsmål om hvorfor du ikke tar hensyn til bindestreker i tekstene du legger ut. I stedet for å svare fortsetter du bare å legge ut nye sider hvor du konsekvent har fjernet alle bindestreker i stedet for å skrive ordet sammen, slik at leseren ser «un derlig» i stedet for «underlig» (eksempel fra [[Side:Nils Holgerssons forunderlige reise.djvu/15]]). Dette gjør teksten ubrukelig for leseren og gjør det mer tungvint for nestemann som skal arbeide med denne teksten. Siden du aldri svarer på kritikk er det vanskelig å avgjøre om dette skyldes at du ikke vet hvordan du skal behandle bindestreker, eller om du ikke bryr deg noe som helst om det du legger inn er riktig eller galt. Når et ord står med bindestrek over to linjer i den trykte teksten, må dette kombineres for at leseren skal lese ordet riktig i den digitale utgaven. Det må altså stå «underlig», ikke «un derlig» eller «un- derlig». :Kan du forklare hva som er hensikten med bidragene dine på dette prosjektet, hvis du bare er interessert i å legge inn ny OCR-tekst, og aldri sørge for at teksten er korrekt? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. okt. 2025 kl. 19:38 (CEST) ::Eg beklager. Eg skal gjøre fikse disee bindestrekene. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 11:56 (CEST) :::Hei igjen. Du har tidligere blitt blokkert på grunn av dårlig kvalitet i bidragene dine, men fikk en ny sjanse. Nå har du fortsatt i samme spor som før, og fortsatt er det ingen tegn til at du vil gjøre annet enn å legge ut nye uleselige tekster (eksempler: [[Sult]], [[Den Nye verdenskeiser]]). Da du heller ikke svarer på kritikk eller forklarer hva du holder på med, velger jeg å fornye blokkeringen, siden redigeringene dine bidrar mer til å forstyrre dette prosjektet enn til å forbedre innholdet, spesielt fordi dette er en liten wiki hvor det ikke finnes kapasitet til å følge opp de mange redigeringene du gjør. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:20 (CEST) == Ny advarsel == Hei. Nå har du vært tilbake her en drøy uke etter å ha vært blokkert en stund. Å dømme utfra aktiviteten din de siste dagene vil dette kanskje ikke vare lenge, for det ser ikke ut til at du har tatt noe av det Kåre-Olav har skrevet i de tidligere advarslene til etterretning. Du publiserer fremdeles side på side uten å redigere elementære ting som ord som er delt over linjeskift. Du ser ut til å være ute av stand til å gjennomføre arbeidet med et verk, men hopper stadig videre til en annen tekst. Som nyutnevnt administrator vil jeg bare si at jeg kommer til å blokkere deg om du ikke endrer praksis og heller begynner å bidra konstruktivt. Om vi skal håpe på å rekruttere nye brukere, må disse kunne se på "Siste endringer" og ikke bli møtt av et kaos, og i likhet med Kåre-Olav har jeg ikke tid til å følge med på aktivitet som går i alle retninger. Jeg vil også legge til at jeg ikke regner det som konstruktivt arbeid å gå inn og redigere ferdigstilte tekster som andre medlemmer har stått for. I en wiki er det selvsagt bra om folk kan bidra med å forbedre arbeid og rette opp feil. Det du holder på med er ofte ekstremt dårlig wiki-etikette hvor du legger inn unødvendige endringer eller til og med elementer som personen som har jobbet med teksten spesifikt ikke vil ha med. F.eks. vil jeg ha meg frabedt at du legger inn PD-merker overalt. De tilfører ingen informasjon når forfatter har vært død i langt over 70 år og ødelegger layouten i starten av epuber. Om du f.eks. ser på svensk og fransk Wikisource er det ikke obligatorisk å ha dem med der. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 23:13 (CEST) :Hei. Jeg hadde inntrykk av at du korrekturleste mer systematisk nå. Stikkprøver viser at det ikke er tilfelle. Løland-boken er slett ikke klar og det er systematisk dårlig kvalitet på håndleksikonet. Jeg begrenser blokkeringen til tre dager nå. Når du har fått rettighetene tilbake må du gå gjennom at du har publisert heller enn å pøse på med nye sider. Om du ikke endrer praksis blir blokkeringen permanent. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. mai 2026 kl. 00:55 (CEST) == Blokkering == Hei. Nå har du hatt flere muligheter fra admin til å vise at du kan være en fornuftig og ansvarlig bruker som bidrar til dette prosjektet. Den muligheten kan du ikke sies å ha benyttet godt nok. Det kommer for det meste sider med klart mangelfull korrektur ut av redigeringen din, supplert med endringer som ikke utgjør noen synlige forbedringer, men som jeg som administrator må bruke tid på å kontrollere. Du tar deg også friheter med å endre andre brukeres arbeid i stedet for å feie for egen dør. Du har hatt muligheten til å forbedre Lølands ''Kor vart det av jola?'', som jeg påpekte at på ingen måte var klar (selv om du inkluderte den i Nye tekster), men dette har typisk nok interessert deg mindre enn å fylle på med nytt materiale.<br> Et talende eksempel på at du ikke opptrer forsvarlig her er håndleksikonet du har publisert mange hundre titler fra. Her har du markert første side av bokstaven A som korrekturlest. Sideversjonsloggen viser at du f.eks. har endret æthiopiske->æthiopiffe, Menneskene->Mennestene, Skrift->Strift osv. Det som var riktig i OCR har du altså kludret til i korrekturen. Alt tyder med andre ord på at du har gått i gang med et enormt prosjekt uten å beherske frakturskrift, selv om hele verket har slik trykkskrift.<br> Et ferskt eksempel på uansvarlig redigering er https://no.wikisource.org/wiki/Side:Ben-Hur_(1896).djvu/62 hvor du har markert som korrekturlest en side hvor de ni siste linjene mangler. Blokkeringen fra Wikikilden er herved permanent. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. aug. 2026 kl. 16:07 (CEST) 8bin0byrym7vlty3turfq44vbkyc7tp 104 130631 330699 308131 2026-08-13T20:41:59Z Kåre-Olav 25 antikva 330699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|23|{{sperret|Første Bog}}, 3 Capitel.| 24}}</noinclude>og ikke kommer, skal bøde udi Tingvide for hver Gang et Lod Sølv, uden det er en Enke, eller en vanfør Bonde, som ej kand gaa til Tingstædet, eller anden lovlig Forfald nogen forhindrer. Budstikken skal være beslagen med Jern paa Enden, med Kongens Navn paa, og maa den ikke af nogen anden udsendis uden af Kongens Foged, eller den, som af Kongen, eller hans Stadtholder er særdelis dertil beskikket, den sidste Mand Budstikken kommer til, skal føre den til Tinge, og levere den igien til Fogden, eller hvem, som den udsende. {{NL-artikkel|'''10.'''|1|3|10}} Paa Tingene skulle først læsis hvis Kongelige Forordninger, eller Befalninger, blive fremskikkede og befalede at læsis, dernæst Kiøbe-{{antikva|Contracter}} og Skiøder, Mage-Skifte, Gave-og Pante-Breve, Afkald og andet dislige. Og skulle de, som til Tinge komme med saadanne Breve at lade læse og paaskrive, advare Rettens Betiente førend Retten settis, eller det første den er sat, at de med saadanne Breve ere ankomne, paa det de paa een Dag og Tid kunde samptligen, om de flere ere, blive lydeligen læste og paaskrevne. Derefter skal Kongens Sager først forretagis og siden andris uden Ophold. {{NL-artikkel|'''11.'''|1|3|11}} Stigts Befalnings-Mændene og {{antikva|Superintendenterne}} skulle holde Retten udi Geistlige Sager trende Gange om Aaret paa samme Tider, som Lavtingene holdis: Paa disse Tider skulle ogsaa i Egteskabs Sager dømmis. {{NL-artikkel|'''12.'''|1|3|12}} Kongens Over-Hofret skal holdis i Norge en Gang om Aaret paa Aggers-Huus Slot: Den skal begyndis til Pauli {{antikva|Conversionis}}, og fremholdis saa længe som Sager ere at forhøre: De Nordlændske, Trundhiemske og Bergenske Sager, som did ere indstævnte, skulle først forre-<noinclude> <references/></noinclude> mn8lbp7qwh82fbv71qr4tvnuonx1mgt 0 140055 330565 330455 2026-08-13T15:11:34Z Øystein Tvede 3938 Tilbakestilte endring av [[Special:Contributions/Johshh|Johshh]] ([[User talk:Johshh|brukerdiskusjon]]) til siste versjon av [[User:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] 326074 wikitext text/x-wiki <pages index="Machiavelli Fyrsten.pdf" next="[[Fyrsten/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[File:Santi di Tito - Niccolo Machiavelli's portrait headcrop.jpg|400px|center]] {{AuxTOC| * [[Fyrsten/00|Indledning]] * [[Fyrsten/01a|FYRSTEN]] * [[Fyrsten/01b|Niccolò Machiavelli til Den Ophøiede Lorenzo de' Medici, Pieros søn.]] * [[Fyrsten/01c|Kapitel I. Om de forskjellige arter af fyrstevælder og de maader hvorpaa man erhverver sig dem.]] * [[Fyrsten/02|Kapitel II. Om de arvelige fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/03|Kapitel III. Om blandede fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/04|Kapitel IV. Hvorfor Darius' rige, som var erobret af Alexander, ikke efter Alexanders død gjorde oprør mod hans efterfølgere.]] * [[Fyrsten/05|Kapitel V. Hvorledes man skal styre de stæder og fyrstevælder som før de blev erobrede havde egne love.]] * [[Fyrsten/06|Kapitel VI. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved egne vaaben og personlig dygtighed.]] * [[Fyrsten/07|Kapitel VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp.]] * [[Fyrsten/08|Kapitel VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen.]] * [[Fyrsten/09|Kapitel IX. Om borger-monarkiet.]] * [[Fyrsten/10|Kapitel X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales.]] * [[Fyrsten/11|Kapitel XI. Om de geistlige monarkier.]] * [[Fyrsten/12|Kapitel XII. Hvor mange slags hære der er, og om leiesoldater.]] * [[Fyrsten/13|Kapitel XIII. Om hjælpetropper, blandede tropper og egne tropper.]] * [[Fyrsten/14|Kapitel XIV. Fyrstens opgave i hæren.]] * [[Fyrsten/15|Kapitel XV. Hvad der skaffer menneskene, og især fyrsterne, ros eller dadel.]] * [[Fyrsten/16|Kapitel XVI. Om gavmildhed og gjerrighed.]] * [[Fyrsten/17|Kapitel XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes.]] * [[Fyrsten/18|Kapitel XVIII. Hvorledes fyrster bør holde tro og love.]] * [[Fyrsten/19|Kapitel XIX. Man maa undgaa ringeagt og had.]] * [[Fyrsten/20|Kapitel XX. Om fæstninger og meget andet som fyrster pleier at tage sin tilflugt til, er til nytte eller skade.]] * [[Fyrsten/21|Kapitel XXI. Hvorledes en fyrste skal optræde for at vinde anseelse.]] * [[Fyrsten/22|Kapitel XXII. Om fyrsternes sekretærer.]] * [[Fyrsten/23|Kapitel XXIII. Hvorledes man skal undgaa smigrere.]] * [[Fyrsten/24|Kapitel XXIV. Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater.]] * [[Fyrsten/25|Kapitel XXV. Hvad lykken formaar i de menneskelige anliggender, og hvorledes man kan kjæmpe mod den.]] * [[Fyrsten/26|Kapitel XXVI. Opfordring til at befri Italien fra barbarerne.]] * [[Fyrsten/27|Louis XII af Frankrige i Italien.]] * [[Fyrsten/28|Cesare Borgia.]] }} rhsctu9ntu8i5qpuc0mh7qhdcdfl6to 330566 330565 2026-08-13T15:12:58Z Øystein Tvede 3938 330566 wikitext text/x-wiki <pages index="Machiavelli Fyrsten.pdf" next="[[Fyrsten/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[File:Santi di Tito - Niccolo Machiavelli's portrait headcrop.jpg|400px|center]] {{AuxTOC| * [[Fyrsten/00|Indledning]] * [[Fyrsten/01a|FYRSTEN]] * [[Fyrsten/01b|Niccolò Machiavelli til Den Ophøiede Lorenzo de' Medici, Pieros søn.]] * [[Fyrsten/01c|Kapitel I. Om de forskjellige arter af fyrstevælder og de maader hvorpaa man erhverver sig dem.]] * [[Fyrsten/02|Kapitel II. Om de arvelige fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/03|Kapitel III. Om blandede fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/04|Kapitel IV. Hvorfor Darius' rige, som var erobret af Alexander, ikke efter Alexanders død gjorde oprør mod hans efterfølgere.]] * [[Fyrsten/05|Kapitel V. Hvorledes man skal styre de stæder og fyrstevælder som før de blev erobrede havde egne love.]] * [[Fyrsten/06|Kapitel VI. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved egne vaaben og personlig dygtighed.]] * [[Fyrsten/07|Kapitel VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp.]] * [[Fyrsten/08|Kapitel VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen.]] * [[Fyrsten/09|Kapitel IX. Om borger-monarkiet.]] * [[Fyrsten/10|Kapitel X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales.]] * [[Fyrsten/11|Kapitel XI. Om de geistlige monarkier.]] * [[Fyrsten/12|Kapitel XII. Hvor mange slags hære der er, og om leiesoldater.]] * [[Fyrsten/13|Kapitel XIII. Om hjælpetropper, blandede tropper og egne tropper.]] * [[Fyrsten/14|Kapitel XIV. Fyrstens opgave i hæren.]] * [[Fyrsten/15|Kapitel XV. Hvad der skaffer menneskene, og især fyrsterne, ros eller dadel.]] * [[Fyrsten/16|Kapitel XVI. Om gavmildhed og gjerrighed.]] * [[Fyrsten/17|Kapitel XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes.]] * [[Fyrsten/18|Kapitel XVIII. Hvorledes fyrster bør holde tro og love.]] * [[Fyrsten/19|Kapitel XIX. Man maa undgaa ringeagt og had.]] * [[Fyrsten/20|Kapitel XX. Om fæstninger og meget andet som fyrster pleier at tage sin tilflugt til, er til nytte eller skade.]] * [[Fyrsten/21|Kapitel XXI. Hvorledes en fyrste skal optræde for at vinde anseelse.]] * [[Fyrsten/22|Kapitel XXII. Om fyrsternes sekretærer.]] * [[Fyrsten/23|Kapitel XXIII. Hvorledes man skal undgaa smigrere.]] * [[Fyrsten/24|Kapitel XXIV. Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater.]] * [[Fyrsten/25|Kapitel XXV. Hvad lykken formaar i de menneskelige anliggender, og hvorledes man kan kjæmpe mod den.]] * [[Fyrsten/26|Kapitel XXVI. Opfordring til at befri Italien fra barbarerne.]] * [[Fyrsten/27|Louis XII af Frankrige i Italien.]] * [[Fyrsten/28|Cesare Borgia.]] }} [[Kategori:Oversettelser fra italiensk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] p70y6725ai0q6yn7tp94azvaz4gw6ly 104 141398 330711 328240 2026-08-13T20:50:52Z Kåre-Olav 25 -bindestrek 330711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 74 —}}</noinclude>tige Isbræer til Kaabens Sidedale og opfyldte der store Strækninger med Lag paa Lag. I Særdeleshed bemerkes følgende 25 Arme, som har udstrakt sig: {| class="_table" |- | I. || til || Fjærland i Leganger: (1) Bøiebræen, (2) Suphellebræen og (3 og 4) to længere inde i Vetlefjorden og Sverresfjorden; |- | II. || til || Hafslo: (5) Veitestrandsbræen; |- | III. || til || Lyster: (6) Tunsbergsdalsbræen; |- | IV. || til || Jostedalen: (7) Berset-, (8) Nigaards-, (9) Bjørnestegs-, (10) Lodals- og (11) Trangdalsbræerne, (12) en til Østdalen mellem Jostedalen og Lom; |- | V. || til || Lom i Gudbrandsdalen: (13) Mysebøtte- og (14) Raudalsbræerne; begges Vandfald gaar til Lom, formodentlig til Ottaelven; |- | VI. || til || Opstryn: (15) en Gren af Raudalsbræen, (16) Sødals-, (17) Vetledals-, (18) Greidungs- og (19) Fosdalsbræerne; |- | VII. || til || Nedstryn: (20) Nesdals- og (21) Oldebræerne; |- | VIII. || til || Breum: (22) Gjelledalsbræen; |- | IX. || til || Jølster: (23) Aamotsdals- og (24) Kjøsfjords-Bræerne; og endelig |- | X. || til || Førde: (25) Hukedals-Bræen. |} Nedgangen fra Kaaben var, efterat Veien over den nøgne Klippe var tilbagelagt, hastig og let. Efter 19 Timers Ophold i Sne- og Isregionen kom vi tilbage til Stordalen med svækkede Øine og meget opsvulmede Ansigter og Læber.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qizcgx25o3wtrsp65679acubt3j59pk 104 141959 330551 329128 2026-08-13T11:59:59Z Øystein Tvede 3938 330551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Byen med Tænderne sine, de værket bort. Reise, reise! Han maatte ha et Baand paa hende. Baand? Det hørtes ut for at hun lot haant om alle Baand. Naa, du vil reise nu ogsaa? sa han. — Om saa var? spurte hun. — {{sp|Ka|n}} du reise? — Kan jeg ikke? Du tror jeg er opraadd fordi det lider til Vinteren, men jeg kan faa mig Post i Bergen igjen hvad Tid somhelst. — Da sa Aksel noksaa tryg: Det kan nu ialfald ikke bli for som først. Gaar du ikke med Barn? — Barn? Nei. Hvad er det for et Barn du snakker om? — Aksel stirret paa hende. Var Barbro blit gal? En anden Sak var det at han selv — Aksel — kanske {{rettelse|hade|hadde}} været forlite taalsom: da han nu hadde faat dette Baand paa hende begyndte han at optræde med litt forstor Tryghet, det var uklokt, han trængte ikke at si hende saa ofte imot og ophidse hende, det hadde ikke været nødvendig at befale hende likefrem at være med at sætte Poteten i Vaar, den kunde han til Nød ha sat alene. Han skulde tidsnok vite at gjøre sig til Herre naar de var gifte, indtil da burde han bruke Forstand og gi efter. Men det var bare dette forsmædelige med Eleseus, med Kontoristen, som kom støvendes med fin Tale og Spaserstav. Var nu dette en Maate for en forlovet Pike og i hendes Tilstand! Var det mulig<noinclude></noinclude> 51cgj293xvqjftlp5q8kcvaoq39vbf9 0 142316 330717 330196 2026-08-13T20:54:54Z Kåre-Olav 25 kat. 330717 wikitext text/x-wiki <pages index="Markens grøde (IA markensgrde01hams).pdf" next="[[Markens Grøde/1/01|I]]" from=9 to=10 header=1 /> {{AuxTOC| [[Markens Grøde|FØRSTE DEL]] * [[Markens Grøde/1/01|I]], [[Markens Grøde/1/02|II]], [[Markens Grøde/1/03|III]], [[Markens Grøde/1/04|IV]], [[Markens Grøde/1/05|V]], [[Markens Grøde/1/06|VI]], [[Markens Grøde/1/07|VII]], [[Markens Grøde/1/08|VIII]], [[Markens Grøde/1/09|IX]], [[Markens Grøde/1/10|X]], [[Markens Grøde/1/11|XI]], [[Markens Grøde/1/12|XII]], [[Markens Grøde/1/13|XIII]], [[Markens Grøde/1/14|XIV]], [[Markens Grøde/1/15|XV]], [[Markens Grøde/1/16|XVI]], [[Markens Grøde/1/17|XVII]], [[Markens Grøde/1/18|XVIII]], [[Markens Grøde/1/19|XIX]]. [[Markens Grøde/2/00|ANDEN DEL]] * [[Markens Grøde/2/01|I]], [[Markens Grøde/2/02|II]], [[Markens Grøde/2/03|III]], [[Markens Grøde/2/04|IV]], [[Markens Grøde/2/05|V]], [[Markens Grøde/2/06|VI]], [[Markens Grøde/2/07|VII]], [[Markens Grøde/2/08|VIII]], [[Markens Grøde/2/09|IX]], [[Markens Grøde/2/10|X]], [[Markens Grøde/2/11|XI]], [[Markens Grøde/2/12|XII]].}} [[Kategori:Tekster fra 1917]] [[Kategori:Romaner]] rzwixhb4g010fpcadhb9qrrj5r8xo1j 104 142425 330552 330018 2026-08-13T12:02:03Z Øystein Tvede 3938 330552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vet at kjøle ham godt av, de trodde de stod foran en Trængende og ymtet noget om en femten, tyve Tusen, — de var Børn, de kjendte ikke Geissler. Her stod han. Herrerne kom ikke mere ned fra Fjældet den Dag, de mente vel at handle klokt ved ikke at vise sig for hippen. Den næste Morgen kom de og hadde sine Pakhester med og var paa Hjemfærd. Men da var Geissler gaat bort. Var Geissler gaat bort? Herrerne kunde saa ikke avgjøre noget fra {{rettelse|Hestesteryggen|Hesteryggen}}, de maatte stige av og vente. Hvor var Geissler gaat hen? Ingen visste det, han gik allevegne, han hadde Interesse for Sellanraa Gaard, sist var han set ved Sagen. Stafetterne blev sendt ut for at lete, men Geissler var kanske gaat langt bort, for han svarte ikke naar det blev ropt. Herrerne saa paa sine Klokker og til at begynde med var de noksaa ærgerlige og sa: Vi gaar ikke her som nogen Narrer og venter. Vil Geissler sælge saa faar han være tilstede! Aa men Herrernes store Ærgrelse la sig, de ventet, ja de begyndte endog at more sig, det blev jo desperat, de blev liggende ute paa Grænsefjældet til Natten. Det gaar brillant! sa de, vore Familjer vil engang finde vore Ben! Tilslut kom Geissler. Han hadde været og set sig om, sist kom han fra Sommerfjøset. — Det ser ut til at bli forlite for dig Sommerfjøset ogsaa, sa han til Isak. Hvormange Dyr har du ialt deroppe? — Slikt<noinclude></noinclude> tjjglqkxgmkyjat0115vcl26fu2zp47 104 142443 330553 330036 2026-08-13T12:03:26Z Øystein Tvede 3938 330553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Farn fortsætter: Her er bare otte Nybygg, men det kan nu bli flere og flere. Nei jeg vet ikke. — Sivert forundrer sig endda mere; hvad tænker Farn paa? Ingenting? Far og Søn gaar en lang Stund igjen og er næsten hjemme. — Hm. Hvad du tror han Aronsen vil sætte paa for Stedet sit? spør den Gamle. — Det var nu det! svarer Sivert. Vil du kjøpe det? sier han for Spøk. Men med ett gaar det op for ham hvor Farn vil hen: det er Eleseus den Gamle tænker paa. Aa han har vel aldrig glemt ham, men tænkt like saa trutt paa ham som Morn, bare paa sin egen Maate, nærmere Jorden, ogsaa nærmere Sellanraa. — Prisen er vel overkommelig, sier Sivert da. — Og naar Sivert sier saa meget da skjønner Farn paa sin Side at han er blit forstaat, og som om han er rædd for at ha været for tydelig gaar han straks over til at si et Par Ord om Veiarbeidet, at det var godt de hadde det ifra sig. I et Par Dager stak Sivert og hans Mor sine Hoder sammen og raadslog og hadde meget at hviske om og skrev endog et Brev; da Lørdagen kom fik Sivert Lyst til at gaa til Bygden. — Hvad du skal nedi Bygden nu igjen og rænde Støvlerne i Filler? spurte Farn dygtig forarget — aa mere morsk i Ansigtet end naturlig var, han skjønte nok at Sivert skulde paa Posthuset. — Jeg skal til Kirken, svarte Sivert. — Det fandtes ikke bedre {{rettelse|Grund,|Grund.}} Farn sa: Ja hvad det kunde være! Men naar Sivert skulde til Kirken saa kunde han<noinclude></noinclude> 77j20fsc7326helaifyofftb2jke0ho 104 142444 330554 330037 2026-08-13T12:04:28Z Øystein Tvede 3938 330554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spænde for og ta lille Rebekka med. Lille Rebekka hun kunde sandelig faa denne Fornøielsen for første Gang i Livet, hun hadde været saa dygtig til at gjæte for Turnipsen og var i det hele tat Perlen og Knoppen av alle paa Gaarden, det var hun. Det blev spændt for, og Rebekka fik Tausen Jensine med til Følge — hvilket Sivert ikke motsatte sig. Mens de er borte hænder det at Fuldmægtigen paa Storborg kommer opover Marken. Hvad nu? Nei ingen stor Ting, bare at en Fuldmægtig, en Andresen, kom gaaende, han skal op paa Fjældet en Tur, hans Chef har sendt ham. Mere er det ikke. Og det gaar intet større Ryk gjennem Menneskene paa Sellanraa ved denne Hændelse, det er ikke som i gamle Dager da en Fremmed var et sjældent Syn paa Nybygget og Inger blev mere eller mindre altereret. Nei Inger hun er gaat i sig selv igjen og er stille. En aparte Ting den Andaktsboken, en Veileder, ja en Arm omkring Halsen! Naar Inger hadde været slipphændt med sig selv og gaat sig vild i Bærmarken fandt hun hjem igjen ved Mindet om Kammerset og Andaktsboken, for Tiden var hun atter nedsænket og gudfrygtig. Hun husker de Aar for længe siden da hun sydde og stak sig paa en Naal og sa: Fan! Det lærte hun av sine Medsøstre ved det store Skrædderbord. Nu stikker hun sig paa en Naal og blør og suger Blodet av i Taushet. Det skal ikke liten Overvindelse til {{rettelse|atomvende|at omvende}} sig saa. Og Inger<noinclude></noinclude> 7u4nast4npei8r6vo7kxobplr10rpg3 104 142497 330555 330090 2026-08-13T12:05:50Z Øystein Tvede 3938 330555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han gik ung og almindelig ut en Kvæld og oplevet dette. Det var ikke hans eneste Æventyr, han hadde andre. Men han hadde ogsaa det Æventyr at Jensine forlot Sellanraa. Det skapte megen Ugreie i Siverts Sindsliv. Jo det blev til det at hun reiste, hun vilde det selv. Aa Jensine var ikke den første den bedste, det skulde ingen si! Sivert hadde engang bydd til at ville kjøre hende hjem igjen, ved den Leilighet hadde hun desværre graatt, senere angret hun sin Graat og viste at hun angret den, hun sa op Tjenesten. Javel, grei Adfærd. Og intet kunde komme Inger paa Sellanraa mere tilpas end at hun reiste, Inger var begyndt at bli utilfreds med sin Taus. Mærkelig var det, hun hadde intet at utsætte paa hende, men hun {{rettelse|synets|syntes}} at se hende med Overvindelse, at bare saavidt taale hende paa Gaarden. Det hang vel sammen med Ingers Sindstilstand: hun hadde været tung og religiøs i hele Vinter og kom ikke over det. Vil du reise? Jaja, sa Inger. — Det var en Velsignelse, en Opfyldelse av natlige Bønner. De var nu to voksne Kvindfolk allikevel paa Gaarden, hvad skulde saa denne smældfriske og giftefærdige Jensine her? Inger saa med Uvilje paa denne Giftefærdighet og tænkte vel som saa: Akkurat som jeg selv var engang! Hendes store Religiøsitet fortok sig ikke. Hun var<noinclude></noinclude> jve4hnvpoiyu7cdcfqx79k6g8ubk8ao 104 142519 330556 330113 2026-08-13T12:06:45Z Øystein Tvede 3938 330556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>per op paa den ene Aksel og snur sig bort, hun er saa øvet. Han tier i dette Øieblik bom stille og ser at hun bruker bare et Strøk eller to og vasker Særken nedover sig. Det var makeløst gjort, syntes han. Og der staar hun saa aldeles tankeløs. Senere blev de liggende og prate sammen. Jo han trængte Sommerhjælp, det feilet ikke. — Ja det snakker de paa, sier Barbro. — Han hadde begyndt Slaatten og Høiingen paany et Aar alene, Barbro kunde vel selv skjønne hvor opraadd han var. — Jo Barbro skjønte alt. — Paa den anden Side var det netop Barbro som hadde rømt dengang og sat ham fast for Kvindfolkhjælp, {{rettelse|kan|han}} kunde ikke glemme det, og hun hadde tat Ringene med. Atpaa al Forsmædelsen saa vedblev jo ogsaa Bladet hendes at komme, denne Bergensavisen som han holdt paa ikke at bli kvit nogensinde, han hadde maattet betale for et helt Aar efterpaa. — Det var da et skammelig Blad! sa Barbro og holdt med ham hele Tiden. — Men ved saa stor Føielighet kunde heller ikke Aksel være et Umenneske, han medgav at Barbro kunde ha Grund til at ærgre sig over ham tilbake fordi han hadde tat Telegrafopsynet fra hendes Far. Men forresten saa kan nu Far din faa Telegrafen sin igjen, sa han, jeg gir ikke om han, det er bare Tidhæft. — Ja, sa Barbro. — Aksel tænkte en Stund, saa spurte han bent ut: Ja hvorledes er det nu, skal du være bare for Sommeren? — Nei, svarte Barbro, det skal bli som du vil. —<noinclude></noinclude> 77y4lfpoqq4intgsi3qxa3df28p75me 104 142524 330557 330118 2026-08-13T12:08:09Z Øystein Tvede 3938 330557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Harvemaskine. Hvad er de paa Sellanraa imot dokker nu? Ikke det Slag! Hun utstraalet smaa {{rettelse|Naalektik|Naalestik}}, men heller ikke det hjalp, Herskapet frygtet hende ikke, Aksel sa bent ut til hende en Dag at nu maatte hun gaa. — Gaa? spurte Oline. Hvorledesen? Skal jeg krype? Nei hun nægtet at gaa under Paaskud av at hun var ussel og vann ikke at røre Benene. Og saa galt skulde jo hænde: da Arbeidet blev tat fra hende og hun sattes ut av al Virksomhet faldt hun sammen og blev virkelig syk. Hun gik og drog sig en Ukes Tid endda, Aksel saa rasende til hende, men Oline blev værende av Ondskap, tilsist maatte hun tilsengs. Og nu laa hun aldeles ikke og biet paa Forløsningen, men talte tværtimot Timerne til at hun skulde komme op igjen. Hun forlangte Doktor, en Storagtighet som var ukjendt i Marken. — Doktor? spurte Aksel, er du ifra dig? — Hvorledes? spurte Oline mildt tilbake og forstod ingen Ting. Ja hun var saa mild og melet, saa lykkelig over at hun ikke faldt andre til Byrde, hun kunde betale Doktoren selv. — Naa, kan du det? spurte Aksel. — Naa, kan jeg ikke det? sa Oline. Og desforuten saa skal jeg vel ikke ligge her og dø som et Dyr for Frelserens Aasyn. — Nu blandet Barbro sig i det og spurte uforsigtig: Hvad som mankerer? Faar du ikke Maalene dine som at jeg bærer ind til dig? Men Kaffe det har jeg nægtet dig i en god Mening.<noinclude></noinclude> mdqcpi9p3sf0sshuvrt44qd5s8civn3 104 142539 330558 330133 2026-08-13T12:09:51Z Øystein Tvede 3938 330558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det, svarer Eleseus, jeg skal gjøre Forretning, aapne Forbindelser. — Du skal ikke være saa fremfusendes imot Folk av bedre Stand, Katrine! irettesætter hendes Far. Aa Brede Olsen han er saa høflig mot Eleseus, saa respektfuld at det er rent svært. Han kan ogsaa gjærne være det, det er klokt, han skylder Penger paa Storborg, han staar overfor sin Kreditor nu. Og Eleseus? Ho, han liker godt hans Høflighet og er god og naadig tilbake: Deres Høistærede! kalder han Brede for lutter Spøk og skaper sig til. Han omtaler at han har glemt igjen sin Paraply: Vi var just kommet forbi Breidablik og midt i dette Øieblik husket jeg paa Paraplyen! — Brede spør: Ja Dokker skal vel over til vores lille Handelsmand hernede til Toddy i Kvæld? — Eleseus svarer: Ja dersom jeg hadde været alene. Men jeg har han Far med. — Brede er behagelig og passiarer videre: I Overmorgen kommer her en Kar som skal tilbake til {{rettelse|Amerika,|Amerika.}} — Har han været hjemme en Tur? — Ja. Han er ifra Øvrebygden. Han har været borte i aldrig saa mange Aar, men nu har han været hjemme i Vinter. Kufferten hans er alt kommet hit med en Kjører, det er saa meget til Kuffert! — Jeg har selv tænkt paa Amerika iblandt, sier Eleseus oprigtig. — Dokker? roper Brede. Saa skulde Dokker ha det fornøden! — Jeg kom kanske ikke til at være der for Tid og Evighet, det vet jeg ikke. Men jeg har været ute paa saa mangen Reise, jeg kunde ha gjort den Reisen<noinclude></noinclude> ifaoodet26fh3shb5b2alzrhe127i5b 104 142546 330559 330141 2026-08-13T12:10:47Z Øystein Tvede 3938 330559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tænkt paa det længe, det maa ske nu i Nat, en lang Reise, Amerika, nu i Nat. — Amerika? sier Sivert høit. — Hys! Jeg har tænkt paa det længe, nu maa du faa ho Mor til det, det gaar ikke som det gaar og jeg har tænkt paa det længe. — Men Amerika? sier Sivert. Nei det skal du ikke gjøre! — Absolut. Jeg gaar tilbake med det samme og rækker Postbaaten. — Du skal vel faa dig Mat? — Jeg er ikke sulten. — Skal du ikke sove ørlite? — Nei. — Sivert vil sin Bror vel og holder ham tilbake, men Eleseus er standhaftig, for en Gangs Skyld standhaftig. Sivert er saa forvildet, først saa blev han vel litt rar ved Synet av Jensine, og nu vil Eleseus snoft forlate Marken, saa at si denne Verden. — Hvad skal du gjøre med Storborg? spør han. — Han Andresen kan faa det, svarer Eleseus. — Kan han Andresen faa det, hvorledes? — Skal han ikke ha ho Leopoldine? — Det vet jeg ikke. Jo det skal han vel. — De taler tyst og taler. Sivert mener det blir bedst at Farn kommer ut saa Eleseus faar tale med ham selv, men Nei, nei! hvisker Eleseus tilbake, det greier han ikke, han har aldrig været nogen Mand til at staa Ansigt til Ansigt med Farer av det Slag, han har altid maattet ha Mellemmand. — Sivert sier: Ho Mor, du vet hvorledes at hun er. Saa kommer du ikke nogen Vei for Graat og {{rettelse|Tilstand,|Tilstand.}} Hun maa ikke vite det. — Nei, sier Eleseus ogsaa, hun maa ikke vite det. —<noinclude></noinclude> dlc86rtvqykmjmk6eni3c1hlu3rtca5 104 142560 330560 330157 2026-08-13T12:12:59Z Øystein Tvede 3938 330560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke og ser tilveirs og sier: Luftbane! Sydamerika! Det er for Spillerne. Folk her mener at jeg maa være selve Djævelen siden jeg visste at her blev Krak. Men det er intet mystisk ved mig, det hele er saa simpelt: de nye Kobberleierne i Montana. Yankee’erne er lurere Spillere end vi, de konkurrerer os ihjæl i Sydamerika; vor Kis er for fattig. Min Søn er Lynet, han fik en Underretning, saa svømmet jeg hit. Saa simpelt er det. Jeg var nogen Timer forut for Herrerne i Sverige, det er alt. Geissler gjæsper igjen, reiser sig og sier: Skal du nedover saa lat os gaa! — De følges nedover, Geissler dingler bakefter og er slap. Karavanen er stanset ved Bryggen, den muntre {{rettelse|Frederik|Fredrik}} Strøm er i fuld Gang med at ærte Aronsen: Jeg er saa fri for Tobak, har Dokker Tobak? — Jeg skal gi dig Tobak! svarer Aronsen. — Fredrik ler og trøster ham: Nei Dokker skal ikke ta det saa tungt og indstændig, Aronsen! Vi skal nu bare sælge disse Varerne midt for Øinene Dokkers, saa farer vi hjem igjen. — Gaa og vask Munden din! roper Aronsen ophidset. — Hahaha, nei Dokker skal ikke hoppe saa stygt, Dokker skal være som et Landskap! — Geissler er saa træt, saa træt, det hjælper ikke engang med graa Næseklemme, Øinene vil lukke sig i Vaarlyset: Farvel, Sivertmand! sier han pludselig. Nei jeg kan allikevel ikke komme til Sellan-<noinclude></noinclude> f5oz1en16ze8fuuwz9migprfn8ug8ee 104 142729 330570 330537 2026-08-13T15:29:29Z Øystein Tvede 3938 330570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drene drog om og ledte efter en treøiet Mand, mødte de den enøiede Ætoler {{sp|Oxylo|s}} ridende paa en Hest. Efter saaledes at have fundet en Fører, der havde tre Øine, nemlig sit eget ene Øie og Hestens to, førte de derpaa Dorierne over det korinthiske Stræde til store Bedrifter. {{sp|Tisameno|s}}, som havde etterfulgt sin Fader Orestes i Herredømmet, blev slagen tilligemed sine {{sp|Achæer|e}}. Loddet skulde nu afgjøre, hvilken Del af Peloponnes der skulde tilfalde enhver af de tre Brødre. Den, hvis Lod først blev trukket, skulde faa Argos, den anden Lakonien og den tredje Messenien. For at vinde Messeniens frugtbare Marker kastede Kresphontes ikke som de andre en Sten, men en Jordklump ned i Lodtrækningsurnen, der var fyldt med Vand. Klumpen opløste sig, og da man skulde trække, fik man først fat i Temenos' Sten; han fik altsaa {{sp|Argo|s}}. Derpaa trak man Aristodemos' Sten; han fik {{sp|Lakonie|n}}, og {{sp|Messenie|n}} tilfaldt altsaa Kresphontes uden nogen Trækning. En fjerde Efterkommer af Herakles, {{sp|Alete|s}}, fik senere {{sp|Korint|h}}, og Oxylos med sine Ætolere nedsatte sig uden Kamp i {{sp|Eli|s}}. Saaledes lyder Beretningen om Herakleidernes Tilbagekomst til Peloponnesos. Men Erobringen gik ikke saa hurtig for sig, som man efter denne Fortelling skulde tro. Kampen varede mindst én Menneskealder, ligesom der ogsaa fandtes Byer og Landskaber paa Peloponnes, der gjennem Aarhundreder hævdede sin Uafhængighed ligeoverfor de indvandrede Doriere. Doriernes Indvandring paa Peloponnes blev ikke alene af Betydning for denne Halvø; men dens Virkninger strakte sig til hele det helleniske Folk. Saaledes vandrede den største Del af de overvundne Achæere ud fra sine Hjemsteder og kastede sig under Anførsel af Tisamenos over Peloponnesos' nordlige Kystland, der fra de arkadiske Bjerge skraaner ned til den korinthiske Havbugt. Landets tidligere Indvaanere,<noinclude><references/></noinclude> 8e0vyff7cy1x6lswwhjbgp745tmcrp4 104 142732 330561 2026-08-13T12:22:12Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 61 —}}</noinclude>hovud som gjerne kunne ha sete paa ein keisar — so vent og veldigt var det. "Eg er Juda, son aat Itamar av Hurs ætt, fyrste av Jerusalem." Høgre handi paa kjøpmannen hang og dingla utanfor putorne. Det var ei lang mager hand, og vanskapt av pinslorne. Denne handi kneip no fingrane saman. Det var det einaste som synte at han hadde høyrt det som sagt var. "Eg bed deg, gode Simonides, at du ikkje maa tru at eg vil vera paatrengjande. Men daa eg kom upp elvi her igaar, høyrde eg at du kjende far min."' "Eg kjende godt fyrst Hur. Me var ilag paa mangein handel, og tente godt baade med skipi og kamelferderne. Men gjer væl og sit fram paa. — Du Ester, sjaa finn noko vin til den unge ferdamannen." Den unge gjenta kom med vin, og slo augo ned daa ho baud han aa drikke. Han kom nær handi hennar daa han rette fraa seg glaset. I det same møttest augo deira. Og han saag at ho var liti av vokster, so ho mest ikkje naadde han til akslerne. Men ho var vælvoksi og tekkjeleg, og hadde myrke djupe augo. "Kor søt ho er, tenkte han, nett som Tirsa, um ho hadde livt. Arme Tirsa!"<noinclude><references/></noinclude> d8pqg4yogj8wz1e471q9h5ovearrytv 104 142733 330562 2026-08-13T12:25:20Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 330562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|— 62 —}}</noinclude>So sa han høgt og fast: "Simonides, daa far min døydde hadde han ein tenar som heitte liksom du, og det er sagt meg, at du er denne mannen." Det gjekk ein rykk gjenom dei sundbrotne limerne, og den magre handi knytte seg. Tilslutt svara han kaldt: Fyrr eg svarar paa det du spør um, vil eg gjerne vita um du kan prove at du er den du seier. Hev du vitne paa det?" Kravet var tydelegt nok. Og at det burde so vera, kunne ingen motseia. Ben-Hur vart raud, og visste kje kva han skulde seia. Han hadde aldri kome til aa tenkt paa dette. Fyrr no hadde det aldri kome han i tanke at dei tri aari paa galeiarne hadde teke fraa han alle vitneprov um ætt og byrd. No daa baade mor og syster var burte, kjende han ikkje meir ei livande sjæl der heime. I Rom var det mange som kjende han, men berre som sonen til Kvintus Arrius. Og Arrius var daaen. "Simonides, sa Juda endeleg. Eg kan berre fortelja det som er hendt. Men det gjer eg helder ikkje, medmindre du vil vente med aa felle dom, til du hev høyrt alt." "Tal fritt," sa Simonides, som no var den som var ovanpaa. "Tal berre ut. Og eg høyrer<noinclude><references/></noinclude> a3zhcmrhqgceai4l92szedv00ugcxbg 104 142734 330567 2026-08-13T15:18:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Disse udgjorde et Forbund med Poseidons Helligdom ved Forbjerget Mykale som Foreningspunkt. Gjennem livlige Handelsforbindelser tilsøs og tillands naaede de ioniske Kolonier tidlig en høi Grad af Udvikling, og i aandelig Dannelse gik de i Spidsen for de andre Hellenere; det var saaledes hos dem, at det homeriske Epos skabtes, og hos dem skjød ogsaa de fleste af de øvrige Digtarter sine første friske Skud. Deres vigtigste Byer var {{sp|Samo|s}} og {{sp|Chio|s}} paa Øerne af samme Navn, {{sp|Mileto|s}}, {{sp|Epheso|s}} og {{sp|Kolopho|n}}. Nord for lonerne havde allerede tidligere {{sp|æolisk|e}} Skarer bosat sig. De kom fra Thessalien og Mellemgrækenland, men var sterkt blandede med Achæere fra Peloponnesos, ligesom ogsaa deres Anfører var en yngre Søn af Orestes, {{sp|Penthilo|s}}. De havde ligeledes tolv Byer, hvoraf den vigtigste var {{sp|Kym|e}}. Øerne Lesbos og Tenedos hørte med til de æoliske Kolonier. Noget senere kom doriske Kolonister over Havet til Lilleasiens sydvestlige Spidse, som de besatte tidligemed Øerne Kreta, Rhodos, Kos o. fl. De her berørte helleniske Folkevandringer danner paa en Maade Overgangen til Hellenerfolkets historiske Tidsalder, ikke saa at forstaa, at vi gjennem disse Begivenheder med ét Slag sættes fra Sagntidens Dæmringslys over i Historiens lyse Dag; dertil medgaar der endnu Aarhundreder; men gjennem disse Vandringer blev de forskjellige græske Folkeslag fordelte saaledes, som vi i det væsentlige finder dem igjen i den senere rent historiske Tidsalder. Navnlig træder efter disse Vandringer Dorierne frem fra en stille, ukjendt Tilværelse og bliver en af de fornemste Stammer i Hellas. I den historiske Tid er Ionere og Doriere de to Folk, der optræder ved Siden af hinanden som de mægtigste i Hellas. Det er dog ikke en fredelig Kappestrid, de fører med hinanden; men under<noinclude><references/></noinclude> mq2sj9cw8ovivzbs8ego20tlobr2azy 104 142735 330568 2026-08-13T15:21:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: sin Kamp om Forrangen splitter de som oftest Landet til dets Fordærv ito fiendtlige Leire. Achæere og Æolere er der næsten ikke mere Tale om. Betegnende for, hvor sterkt Forskjellen mellem de to Hovedstammer føltes i Hellas, er det, at der senere blev opreist en Støtte paa Isthmen ved Korinth, hvorpaa der stod skrevet paa den Side, som vendte mod Peloponnesos: »Her er Dorierne«, og paa den anden Side: »Der er Ionien«. {{---}} De græske Historieskrivere pleiede… 330568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin Kamp om Forrangen splitter de som oftest Landet til dets Fordærv ito fiendtlige Leire. Achæere og Æolere er der næsten ikke mere Tale om. Betegnende for, hvor sterkt Forskjellen mellem de to Hovedstammer føltes i Hellas, er det, at der senere blev opreist en Støtte paa Isthmen ved Korinth, hvorpaa der stod skrevet paa den Side, som vendte mod Peloponnesos: »Her er Dorierne«, og paa den anden Side: »Der er Ionien«. {{---}} De græske Historieskrivere pleiede at henføre de vigtigste af de i de foregaaende Stykker fremstillede Sagn og Begivenheder, hvori Digt og Virkelighed er saaledes sammenfiltret, at den historiske Kjerne ofte er yderst vanskelig, om ikke umulig at finde, til følgende høist upaalidelige Aarstal: Argonautertoget omtr. . . . Herakles og Theseus omtr. . . De thebanske Krige omtr. . . . Troias Fald . . . 1260 f. Kr . . . 1250 » . 1250— 1234 » . . . 1184 » Doriernes Indvandring .... Anlægget af de æoliske Kolonier . . . 1104 » . . . 1054 » Anlægget af de ioniske Kolonier . . . 1044 »<noinclude><references/></noinclude> jzvp21bpi3ahxrnmaajos8nsbrjgebb 330569 330568 2026-08-13T15:21:58Z Øystein Tvede 3938 330569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin Kamp om Forrangen splitter de som oftest Landet til dets Fordærv i to fiendtlige Leire. Achæere og Æolere er der næsten ikke mere Tale om. Betegnende for, hvor sterkt Forskjellen mellem de to Hovedstammer føltes i Hellas, er det, at der senere blev opreist en Støtte paa Isthmen ved Korinth, hvorpaa der stod skrevet paa den Side, som vendte mod Peloponnesos: »Her er Dorierne«, og paa den anden Side: »Der er Ionien«. {{---}} De græske Historieskrivere pleiede at henføre de vigtigste af de i de foregaaende Stykker fremstillede Sagn og Begivenheder, hvori Digt og Virkelighed er saaledes sammenfiltret, at den historiske Kjerne ofte er yderst vanskelig, om ikke umulig at finde, til følgende høist upaalidelige Aarstal: Argonautertoget omtr. . . . Herakles og Theseus omtr. . . De thebanske Krige omtr. . . . Troias Fald . . . 1260 f. Kr . . . 1250 » . 1250— 1234 » . . . 1184 » Doriernes Indvandring .... Anlægget af de æoliske Kolonier . . . 1104 » . . . 1054 » Anlægget af de ioniske Kolonier . . . 1044 »<noinclude><references/></noinclude> kxl7iegc6f01tbvhslxzrsrs3t5tu1r 104 142736 330571 2026-08-13T19:35:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Hellenismen og dens literatur.'''}}}} Faa perioder i verdenshistorien rummer saa mange motsætninger og er blit saa forskjellig bedømt som den hellenistiske, det tidsrum da hellenisk sprog og hellenisk kultur gjennem Aleksander den store og hans efterfølgere spredes over alle land rundt det østlige middelhav. I det store og hele har man betragtet den som en forfaldsperiode, en tid da den menneskelige utvikling er i dalen. Man har fundet det naturlig at trække en sammenligning med den romerske kulturs forfald under de senere keisere. En saadan sammenligning kan være naturlig nok, naar man bruker literaturen som maalestok, og likesaa er det ikke vanskelig at finde likhetspunkter, naar man betragter den rent ydre politiske moral eller rettere sagt mangel paa moral. Man faar samme indtryk naar man læser om paladsrevolutionene og familiemordene ved diadokernes og epigonernes hoffer som man faar gjennem de romerske forfatteres skildringer av de blodige scener inden Palatiums mure. Men denne likhet ligger dog mere paa overflaten. At den synes saa fremtrædende, kommer for en stor del av at vi kjender saa altfor litet til den hellenistiske tid. Naar man undtar det tidsrum som Polybs fremstilling kaster noget lys over, er vor viden meget mangelfuld. Arrians skildring av diadokernes og epigonernes historie er tapt, og Justins uttog av Pompeius Trogus’ verdenshistorie er til det avskrækkende tør og skematisk. Det er bare de ytre begivenheter vi faar vite noget om, de evige krige og livet ved Makedoniens, Syriens og Ægyptens hoffer, hvor leirens grusomhet og haremets uterlighet forener sig til et motbydelig vrængebillede av Europas og Asiens forenede laster. Hvad vi vet om tiden forøvrig, om samfundslivet, om aandsliv og materiel utvikling, er sanket sammen brudstykkevis<noinclude> <references/></noinclude> m8sjqfn7kl9p7e0609awbgo1lppltj2 104 142737 330572 2026-08-13T19:35:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 6</noinclude>fra en uendelighet av kilder; men det er nok til at vi med sikkerhet kan si at den hellenistiske tid paa ingen maate i alle retninger betegner et forfald. Vi vet at dette tidsrum som avskrækker os ved sin mangel paa idealitet, har baaret en utvikling som er av den høieste interesse og paa enkelte felter har ført til resultater som man ikke er kommet ut over før i de sidste aarhundreder. I det hele faar man det indtryk, at tiden har hat mange træk tilfælles med vor egen, og det er kanske derfor den ikke tiltaler os synderlig. Dens signatur er rationalisme og materialisme. De ledende kredse inden samfundet er forlængst færdige med de nationale religiøse forestillinger. For en dannet mand gjælder guder, halvguder og nymfer neppe mere end de gjaldt i det 18de aarhundredes lærde digtning. De er i det høieste billeder som endnu har bevart en viss poetisk tiltrækning, men som har tapt al betydning for gemytslivet. Man erstatter religionen med filosofi eller med den krasseste overtro. I politikken gjør rationalismen sig gjældende som en stræben efter at finde et fornuftsmæssigere grundlag for samfundslivet. Det gammelgræske princip at den enkelte først og fremst er borger og først i anden række menneske, var sterkt rokket allerede i det forrige tidsrum. Den demokratiske utvikling i Hellas som tar fart efter perserkrigene, bunder i en stræben efter at frigjøre sig fra dette princip i dets ubønhørlige strenghet. Man vilde ikke underordne sig staten medmindre man fik del i dens ledelse. Men ogsaa den demokratiske utvikling endte med skuffelse. Hvor ansvaret fordeltes paa tusinder, blev der i virkeligheten intet ansvar. Den tidligere opfatning av forholdet mellem den enkelte og samfundet slog om i sin motsætning. Man vilde ikke ofre for staten; man vilde utnytte den. Man vilde ikke leve for den, men av den. Den personlige offervillighet likeoverfor staten er allerede paa Demostenes’ tid en myte. At man har hat en sterk følelse av at her var et saart punkt fremgaar av at den filosofiske spekulation ivrig søker at finde botemidler. Det fjerde aarhundrede er de politiske avhandlingers tid. Fra Platon og Aristoteles nedover søker man at konstruere en idealstat, og man blir ikke staaende ved en teoretisk drøftelse av de forskjellige systemers fortrin og mangler, men man søker at realisere sine ideer, saaledes Kritias i Aten og Epaminondas i Teben. Naar Platon reiste til Syrakus, var det i det forfængelige haab at bringe filosofien paa en trone. Men det mislykkedes, og det er ikke underlig, naar man ser nøiere paa det ideal av en stat som Platon opstiller. Skulde det kunne<noinclude> <references/></noinclude> covxbuxmnqos2vglwkz4f5d74y8xa9o 104 142738 330573 2026-08-13T19:36:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||7}}</noinclude>realiseres, maatte borgerne ikke være mennesker, men maskiner. Det er det gammelgræske princip han opstiller, men langt mere yderliggaaende end det hadde været praktisert selv i Sparta i den strengeste tid, en fuldstændig fornægtelse ikke alene av personlighetens ret, men av selve naturen. Krigerne i hans stat skal hverken kjende far eller mor. De skal gifte sig efter trediveaarsalderen og da faa sin brud ved lodkastning. De skal skilles fra sin hustru, naar hun har født dem et barn for derpaa at egte en anden. De skal ikke ha eiendom, men bo sammen som en stor familie. Det er den lykurgiske stat gjennemført med den ytterste konsekvens, en opkonstruert kimære. Og dog var man saa overbevist om nødvendigheten av at samfundslivet maatte omformes og at dette kunde gjøres ad teoretisk vei at Platon fik opfordring til at gjennemføre sine tanker ikke bare fra Syrakus men ogsaa fra Megalopolis og Kyrene. Han fandt det dog klokest at undslaa sig i begge tilfælder. Utviklingen gik andre veier. Det gjaldt at finde former for samfundslivet som sikret liv og eiendom og samtidig indrømmet den enkelte personlig frihet. Hellenismen naar vistnok ikke dette maal, men den skaper dog samfundsformer som maa betegnes som et skridt henimot en løsning. Den søker at naa frem til denne løsning gjennem at ophæve kommunen som stat. Staten organiserer sig paany paa kommunens ruiner. Den hellenistiske periode er de store monarkiers og de føderative republikkers tid. Dannelsen av forbund som det akæiske og ætoliske og av det makedoniske, syriske og ægyptiske monarki beror igrunden paa det samme princip. Hvad statsideen har tapt i indre kraft søker den at vinde igjen i ytre storhet. Staten indgaar et kompromis med den enkelte. Den kræver ham ikke helt for sig. Den indrømmer ham muligheten av et privatliv; men paa samme tid som dens krav blir færre, kræver den dem ubetinget respektert. Statsideen som var rykket den enkelte for nær ind paa livet, hæver sig et trin høiere og ligger ikke længer saa knugende over ham. Paa basis av dette kompromis bevæger utviklingen sig i hele den hellenistiske tid. Intet viser bedre at tidsaanden er en anden end at man opgir hatet til kongedømmet som en fordom. Aristoteles skrev til Aleksanders bruk en avhandling om kongens pligter. Den græske aand hadde forsonet sig med monarkiet, med den enkeltes ubetingede herredømme over staten. Man hyldet det oplyste enevælde. Bare i det egentlige Hellas var traditionen for sterk til at det kunde trænge igjennem; men ogsaa der har det tilslutning. Selv Aten bøier sig i lange tider under tyranner, og i Sparta<noinclude> <references/></noinclude> q7sfge24x6valti4008ph94wttb0vg5 104 142739 330574 2026-08-13T19:36:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 8</noinclude>er Agis’ og Kleomenes d. 3djes reformforsøk utslag av den oplyste despotisme; men her er de republikanske former for indgrodd. De eneste nydannelser som i det egentlige Hellas viser nogen livskraft er de republikanske statsforbund. Den enkelte hadde gjennem disse nye samfundsdannelser virkelig opnaadd større frihet og bevægelighet. Denne frigjørelse betinger en svækkelse av den nationale bevissthet. Det særlig helleniske forflygtiges. Man er som makedonisk eller syrisk eller ægyptisk undersaat eller som borger i en av de mange halvt eller helt selvstændige kommuner hellener og kalder sig saa; men det ligger i sakens natur at dette begrep maatte faa et nyt indhold naar det skulde omfatte en utallighet av vekslende vilkaar. At man er hellener vil i denne tid ikke si synderlig mere end at man er en dannet mand, at man taler de dannedes sprog og hæver sig til et visst kundskapsnivaa. Man er verdensborger. Om nogen lokal patriotisme kan der mindre og mindre bli tale. For hellenerne i de fønikiske kystbyer var det vistnok temmelig likegyldig om de for øieblikket var den ægyptiske eller den syriske konges undersaatter. Hvor lokalpatriotismen endnu vegeterer, som i det egentlige Hellas, gir den sig utslag i meningsløse nabofeider. Men denne frigjørelse skaper ogsaa betingelser for en ny materiel og aandelig vekst. Den økonomiske utvikling i det første hundredaar efter Aleksander er det som falder mest i øinene. Verdenshandelens opsving efterat Østen like til Indien var aapnet for græsk kapital og foretagelsesaand har neppe hat noget sidestykke undtagen i den merkantile utvikling efter de store opdagelser i det 15de aarhundrede. Ikke blot under Aleksanders regjering men gjennem hele det følgende hundredaar gaar en hel folkevandring fra vest mot øst. Aleksander selv anla 70 græske byer i Asien, og hans efterfølgere det mangedobbelte antal. Omsætningen tok et omfang som man aldrig hadde drømt om og lettedes ved storartede havneanlæg og kanaler. Ptolemæerne renset op den gamle kanal mellem Nilen og det røde hav og koloniserte dets kyster helt ned til indløpet for at trække den indiske handel denne vei. For at kunne møte den ægyptiske konkurranse drøftet Syriens konger for alvor den plan at forbinde det sorte og det kaspiske hav ved en kanal. En handelsstatistik fra den tid vilde ganske visst ha kunnet gi os forbausende oplysninger om omsætningens størrelse. Nu har vi bare spredte notiser om de vigtigere handelsbyers vekst. Endnu paa Demostenes tid var Aten med sine kanske 100{{tusenskill}}000 indbyggere den livligste<noinclude> <references/></noinclude> brhco1ulzpcki1wdcd4juxaeot4l3it 330680 330574 2026-08-13T20:11:27Z Kåre-Olav 25 ordner mal 330680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 8</noinclude>er Agis’ og Kleomenes d. 3djes reformforsøk utslag av den oplyste despotisme; men her er de republikanske former for indgrodd. De eneste nydannelser som i det egentlige Hellas viser nogen livskraft er de republikanske statsforbund. Den enkelte hadde gjennem disse nye samfundsdannelser virkelig opnaadd større frihet og bevægelighet. Denne frigjørelse betinger en svækkelse av den nationale bevissthet. Det særlig helleniske forflygtiges. Man er som makedonisk eller syrisk eller ægyptisk undersaat eller som borger i en av de mange halvt eller helt selvstændige kommuner hellener og kalder sig saa; men det ligger i sakens natur at dette begrep maatte faa et nyt indhold naar det skulde omfatte en utallighet av vekslende vilkaar. At man er hellener vil i denne tid ikke si synderlig mere end at man er en dannet mand, at man taler de dannedes sprog og hæver sig til et visst kundskapsnivaa. Man er verdensborger. Om nogen lokal patriotisme kan der mindre og mindre bli tale. For hellenerne i de fønikiske kystbyer var det vistnok temmelig likegyldig om de for øieblikket var den ægyptiske eller den syriske konges undersaatter. Hvor lokalpatriotismen endnu vegeterer, som i det egentlige Hellas, gir den sig utslag i meningsløse nabofeider. Men denne frigjørelse skaper ogsaa betingelser for en ny materiel og aandelig vekst. Den økonomiske utvikling i det første hundredaar efter Aleksander er det som falder mest i øinene. Verdenshandelens opsving efterat Østen like til Indien var aapnet for græsk kapital og foretagelsesaand har neppe hat noget sidestykke undtagen i den merkantile utvikling efter de store opdagelser i det 15de aarhundrede. Ikke blot under Aleksanders regjering men gjennem hele det følgende hundredaar gaar en hel folkevandring fra vest mot øst. Aleksander selv anla 70 græske byer i Asien, og hans efterfølgere det mangedobbelte antal. Omsætningen tok et omfang som man aldrig hadde drømt om og lettedes ved storartede havneanlæg og kanaler. Ptolemæerne renset op den gamle kanal mellem Nilen og det røde hav og koloniserte dets kyster helt ned til indløpet for at trække den indiske handel denne vei. For at kunne møte den ægyptiske konkurranse drøftet Syriens konger for alvor den plan at forbinde det sorte og det kaspiske hav ved en kanal. En handelsstatistik fra den tid vilde ganske visst ha kunnet gi os forbausende oplysninger om omsætningens størrelse. Nu har vi bare spredte notiser om de vigtigere handelsbyers vekst. Endnu paa Demostenes tid var Aten med sine kanske 100{{tusenskille}}000 indbyggere den livligste<noinclude> <references/></noinclude> hc7fq4wotxwpovteadk14ftkjeqkau3 104 142740 330575 2026-08-13T19:36:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||9}}</noinclude>handelsstad i det østlige middelhav. Et halvt aarhundrede senere var Atens førerstilling tapt likesaa fuldstændig som Venedig og Genua har maattet vike for London og Hamburg. Det var de helleniske byer i østen som tok ledelsen. Aleksandria hadde ikke mange generationer efter sit anlæg en befolkning av 300{{tusenskille}}000 fri, altsaa i det hele sikkert over 1 million. Selevkias befolkning var endnu paa Titus’ tid 600{{tusenskille}}000 og vel i Syriens bedste tider betydelig større. Et andet sammenligningspunkt har vi i opgavene over de hellenistiske rikers stridskræfter og finanser. Demostenes sier om Aten at det paa hans tid hadde større indtægter end alle andre stater tilsammen. Han mener selvfølgelig helleniske stater, og med denne begrænsning kan hans paastand ansees for ikke at være saa særdeles overdreven. I hvert fald var Aten utvilsomt hver enkelt anden stat betydelig overlegen. Og dog var byens budget forsvindende efter vor tids maalestok. En aarlig indtægt av omtrent 5. mill. kroner kan nu en middelsstor kommune opvise. Anderledes er forholdet et hundredaar senere. Appian opgir, idet han henviser til regnskapsdokumenter i det kongelige arkiv, at Ptolemæus d. 3dje hadde i sit skatkammer 740{{tusenskille}}000 talenter eller mellem 2 og 3 milliarder kroner, hvilket naar man tar i betragtning de ædle metallers værdi dengang sammenlignet med nutiden vel er den største sum i rede penger som nogensinde har været samlet. Han hadde raad til at feire en fest som kostet 8 mill. kroner. Bordserviset som benyttedes ved denne anledning, blev beregnet til en værdi av 40 mill. kr. Hans flaate bestod av 1500 større fartøier og 2000 mindre, hans hær av 200{{tusenskille}}000 mand fotfolk og 40{{tusenskille}}000 ryttere. De hellenistiske rikers hjælpekilder kan da sammenlignes med moderne stormagters, og man kan forstaa at keiser August, da Ægypten var blit romersk provins, ikke fandt det raadelig at behandle landet som enhver anden provins, men gav det en organisation for sig selv. Og dette er ikke saa at forstaa at Ptolemæerne og den indvandrede makedonisk-græske befolkning som snyltegjester tæret paa landets gamle rigdom. Ægyptens velstand i denne tid var for en stor del Ptolemæernes eget verk. Landet talte i deres tid 30000 byer og landsbyer, {{brøk|1|3}} mer end det efter Herodots beretning hadde hat i sin bedste tid under de indfødte konger. Et andet vidnesbyrd om det storslagne ved de økonomiske forhold paa denne tid sammenlignet med den foregaaende er hvad Polyb fortæller om Rodos’ gjenopbyggelse efter det jordskjelv som ødela byen ca. 220 f. Kr. Det maa interessere os<noinclude> <references/></noinclude> e8d8e4jmprfr6cmz8i4zlozkwz46z8j 104 142741 330576 2026-08-13T19:36:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 10</noinclude>ogsaa fordi det viser at man dog ogsaa da hadde hjerte for sine medmennesker, at der fandtes privat og offentlig godgjørenhet ogsaa paa en tid da man i det store og hele synes at ha sat egoismen i system. Kong Hieron i Syrakus sendte 400{{tusenskille}}000 kr. og gav byen toldfrihet paa Sicilien. Ptolemæus d. 3dje sendte 1{{tusenskille}}300{{tusenskille}}000 kr. og 100{{tusenskille}}000 maal korn. Han gav 75 tons kobber til gjenreisning av den bekjendte statue av solguden «Kolossen paa Rodos». Endvidere sendte han 450 bygningsarbeidere med underhold for et aar. Den makedoniske og den syriske konge og et utal av mindre fyrster og fristæder sendte forholdsvis likesaa rike gaver. Velstanden maa ha været stor naar man kunde avse saadanne almisser. Fuldkommen likesaa storartet er teknikkens utvikling. Naar man læser om det tyveradaarede skib som Hieron sendte som gave til Ptolemæus og som delvis var indrettet av Arkimedes eller om det eventyrlige krigsfartøi som Ptolemæus Filopator lot bygge og som skal ha hat 40 rader aarer og en besætning av 8000 mand foruten kokker og opvartere, eller om den samme Ptolemæus’ lystfartøi paa Nilen som var utstyrt som et flytende palads og hvis dimensioner lyder fabelagtige, faar man det indtryk at den tids teknik magtet opgaver som først vor tids ingeniører igjen formaar at løse. Paa de eksakte videnskapers omraade har den tids forskere utrettet det beundringsværdige. Eratostenes beviste at jorden er rund og fandt tilnærmelsesvis dens størrelse ved at maale længden av en grad. Hippark gjorde astronomien til en systematisk videnskap. Han opstillet den rigtige teori om vort solsystems bygning med solen som midtpunkt; men hans ideer vandt ikke tilslutning, før de 17 aarhundreder efter blev optat av Kopernikus. Han drøftet spørsmaalet om himmellegemernes indbyrdes avstand og angav metoder til at finde dem. Maanens avstand fra jorden beregnet han til 56 jordradier, og nøiagtigere kunde man ikke angi den før paa Newtons tid. Likesaa epokegjørende paa mekanikkens omraade er Arkimedes’ opdagelser. Evkleides’ lærebok i elementær matematik har været benyttet like til vore dager. Det var ingenlunde en sløvhetens og forfaldets tid. Tvertimot, der har neppe nogensinde været arbeidet mere rastløst. Man hadde opgit alt som pekte ut over denne verden og arbeidet desto mere feberagtig paa at underlægge sig den. Men det har ikke været nogen lykkelig tid. Man har jaget efter lykken og ikke fundet den. Med al sin viden følte man sig aandelig fattig. Tidens filosofiske systemer lette efter noget som kunde gi erstatning for det tapte og fandt<noinclude> <references/></noinclude> n1gvhtw73fzk4ld959mv59e9vv87uua 104 142742 330577 2026-08-13T19:36:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||11}}</noinclude>bare blodløse fantomer. Man lette efter et ideal som kunde løftes op som gjenstand for begeistret tro og tryg hengivelse og lette forgjæves. Stoikernes ideal, den fuldkomne vismand, som er uten frygt for guder og mennesker, sig selv nok, kunde aldrig bli andet end illusion. Man hadde let for i fantasien at utmale sig en saadan moralsk halvgud som ikke vilde frygte, som Horats sier, selv om verden styrtet sammen over ham: men den samme Horats erkjender at denne vismand dog ikke kan hæve sig over de almindelige menneskelige skrøpeligheter. Han falder fra sin indbildte høide i samme øieblik som «snuen plager ham». Man hadde sat individet i høisætet, gjort egoismen til det eneberettigede princip, og egoismen ender med at fornegte sig selv. Man elsker sig selv til væmmelse. Man elsker sig som bekjendt til døden. Selvmord blir anerkjendt som det berettigede middel til at undfly sig selv. Paa literaturens omraade er der avgjort nedgang. Ikke saa at forstaa at man skriver mindre eller læser mindre. Tvertimot, begjærligheten efter bøker er umættelig, og det forøkede behov og det utvidede avsætningsomraade øker produktionen. Neppe har nogen redaktør av en dagsavis skrevet mere end Didymos med det karakteristiske tilnavn Chalkenteros eller som tyskerne oversætter det: «Didymos mit dem ehernen Sitzfleisch». Hans 3500 avhandlinger maa ha utgjort et ganske anstændig bibliotek. Literaturen i det hele lægger an paa masseproduktion, den blir publicistisk. Man læser ikke saa meget for at nyte som for at belæres eller fordrive tiden, og forfatterne kommer denne trang imøte. I den prosaiske fremstilling blir indholdet alt, formen forsømmes. Sansen for sprogets renhet taper sig. Man holder sig til det gjængse omgangssprog, som det tales og forstaaes over hele østen. Fremstillingen blir nøgtern uten høiere flugt. Allerede mellem Platons avhandling om staten og Aristoteles behandling av samme emne er der i formel henseende likesaa stor forskjel som mellem Rousseaus Contrât social og en moderne videnskapelig avhandling om et politisk eller socialt spørsmaal. Polyb er med al sin sandhetskjærlighet og sin statsmandsindsigt nøgtern indtil tørhet, og hans opfatning av historien mekanisk, hans fremstilling ensformig og uten høiere sving. Anderledes er det med poesien. Der er det ikke manglende formfuldendthet som er det støtende. Man kjender sine versemaal og kan bygge dem elegant. Man er endog strengere i sin versebygning end i den klassiske tid. En enkelt lykkelig tanke kan man utforme elegant, skarpt og pointert. Den korte<noinclude> <references/></noinclude> 4rozzpcgryqbhc4m2gi14qdcn63mykn 330698 330577 2026-08-13T20:40:09Z Kåre-Olav 25 apostrof 330698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||11}}</noinclude>bare blodløse fantomer. Man lette efter et ideal som kunde løftes op som gjenstand for begeistret tro og tryg hengivelse og lette forgjæves. Stoikernes ideal, den fuldkomne vismand, som er uten frygt for guder og mennesker, sig selv nok, kunde aldrig bli andet end illusion. Man hadde let for i fantasien at utmale sig en saadan moralsk halvgud som ikke vilde frygte, som Horats sier, selv om verden styrtet sammen over ham: men den samme Horats erkjender at denne vismand dog ikke kan hæve sig over de almindelige menneskelige skrøpeligheter. Han falder fra sin indbildte høide i samme øieblik som «snuen plager ham». Man hadde sat individet i høisætet, gjort egoismen til det eneberettigede princip, og egoismen ender med at fornegte sig selv. Man elsker sig selv til væmmelse. Man elsker sig som bekjendt til døden. Selvmord blir anerkjendt som det berettigede middel til at undfly sig selv. Paa literaturens omraade er der avgjort nedgang. Ikke saa at forstaa at man skriver mindre eller læser mindre. Tvertimot, begjærligheten efter bøker er umættelig, og det forøkede behov og det utvidede avsætningsomraade øker produktionen. Neppe har nogen redaktør av en dagsavis skrevet mere end Didymos med det karakteristiske tilnavn Chalkenteros eller som tyskerne oversætter det: «Didymos mit dem ehernen Sitzfleisch». Hans 3500 avhandlinger maa ha utgjort et ganske anstændig bibliotek. Literaturen i det hele lægger an paa masseproduktion, den blir publicistisk. Man læser ikke saa meget for at nyte som for at belæres eller fordrive tiden, og forfatterne kommer denne trang imøte. I den prosaiske fremstilling blir indholdet alt, formen forsømmes. Sansen for sprogets renhet taper sig. Man holder sig til det gjængse omgangssprog, som det tales og forstaaes over hele østen. Fremstillingen blir nøgtern uten høiere flugt. Allerede mellem Platons avhandling om staten og Aristoteles’ behandling av samme emne er der i formel henseende likesaa stor forskjel som mellem Rousseaus Contrât social og en moderne videnskapelig avhandling om et politisk eller socialt spørsmaal. Polyb er med al sin sandhetskjærlighet og sin statsmandsindsigt nøgtern indtil tørhet, og hans opfatning av historien mekanisk, hans fremstilling ensformig og uten høiere sving. Anderledes er det med poesien. Der er det ikke manglende formfuldendthet som er det støtende. Man kjender sine versemaal og kan bygge dem elegant. Man er endog strengere i sin versebygning end i den klassiske tid. En enkelt lykkelig tanke kan man utforme elegant, skarpt og pointert. Den korte<noinclude> <references/></noinclude> fleck59uabpxxxv0rc8m6vs4iz5lmbv 104 142743 330578 2026-08-13T19:36:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 12</noinclude>fortælling i bunden form og epigrammet lykkes ofte fortrinlig. Men til at løse større digteriske opgaver savner man inspiration og umiddelbarhet. Man driver det bare til matte efterligninger. Naar Kallimakos med sit bekjendte utsagn «en stor bok er et stort onde» vil henvise sin samtids digtere til de mindre opgaver, gjør han en dyd av nødvendighet. Man magtet ikke at skape noget digterisk storverk. Tidens største fortjeneste av poesien er den pietet, hvormed den vernet om arven fra fortiden. Med rosværdig iver samler man alt som endnu kan reddes. Man dynger det op i store biblioteker. Man studerer og kommenterer. De aleksandrinske lærde kjender sin Homer bedre end noget menneske før eller siden har kjendt ham. De kan angi paa en prik hvor mange linjer en forfatter har skrevet. Men i skyggen av den rike digtning fra fortiden kan ingen frodig eftervekst gro. Man kan ikke rive sig løs fra traditionen. Medens prosaen dog paa en viss maate fulgte utviklingens krav i sprog og form, var digtningen paa de fleste omraader lænkebunden til det gamle. Skrev man et epos, maatte det være formet efter Homer. Digtningen tapte det befrugtende vekselforhold til samtidens liv. Den bevæget sig inden en forestillingskreds og iklædtes en sproglig form som uigjenkaldelig var død. Den blev en skolemesterpoesi, skrevet av lærde og for en stor del bare forstaaelig for lærde. Man digtet i ledige stunder. Man er matematiker og digter, geograf og digter, fremfor alt grammatiker og digter. Det er utænkelig at denne drivhusliteratur kan ha staat i forhold til nogen stor læsekreds. Det er vel ikke uten grund at det allermeste er gaat tapt. Denne digtning kan aldrig ha været og aldrig ha gjort krav paa at være nogen folkepoesi. Den har bare kunnet regne paa forstaaelse inden en forholdsvis snever kreds. Det ser ut som om man mente at et digts værd stod i direkte forhold til dets dunkelhet. Mangt et digt kunde bare forstaaes, naar man hadde en vidtløftig kommentar ved siden. Det hele blev i bedste fald en aandrik lek med døde forestillinger og døde former, med omtrent like saa liten rapport til samtidens liv som de italienske humanisters forsøk i det 14de og 15de hundredaar paa at gjenføde latinen som literatursprog og gjenreise antikken i poesi og kunst. Denne karakteristik av tidens skjønliteratur er dog ikke uttømmende. Der findes paa det store omraade hvor nu hellenisk sprog tales, foreteelser som maa bedømmes anderledes. Der findes steder hvor den græske kultur ikke er nogen indført vekst, men hvor den gror i hjemlig jordbund og under naturlige<noinclude> <references/></noinclude> bfk1zs1iokgv7d9s9wft52defamn2ga 104 142744 330579 2026-08-13T19:37:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||13}}</noinclude>betingelser som i nogen grad har bevart sine eiendommeligheter. Den nyere attiske komedie, som vi væsentlig kjender den gjennem Plautus’ og Terents’ oversættelser og efterligninger, er efter sin organiske sammenhæng snarere at betragte som en efterklang av den klassiske tids digtning end som tilhørende den nye tidsretning. Hvad ovenfor er sagt, gjælder den literære retning som blev bestemt ved at den helleniske kulturs tyngdepunkt blev forlagt mot øst. Det passer paa den literære stræben ved hoffene og i de store verdensstæder som nu hadde overtat ledelsen og hvor det særlig helleniske maatte akklimatiseres og derigjennem blev væsentlig ændret. Men ogsaa inden denne drivhusliteratur findes dog vilde skud, og dertil hører Teokrits digtning. Idyllen er denne tids egen skabning, og dens poetiske værd beror paa at den henter sit stof fra folkelivet og væsentlige formelle elementer fra folkedigtningen. Hvad vi vet om Teokrit er snart fortalt. Han levet i den første halvdel av det tredje aarhundrede f. Kr.; men vi kjender hverken hans fødsels- eller dødsaar. Hans fødested staar heller ikke fast. I et av sine digte taler han om Polyfemos og kalder ham «Kyklopen hos os». Da sagnet om Polyfemos hører hjemme paa Sicilien, regner altsaa Teokrit her Sicilien for sit hjem, og der er ogsaa andre ting som tyder paa det, bortset fra at vi fra en senere tid har et uttrykkelig vidnesbyrd om at han var født paa Sicilien. Men han var ikke nogen hjemføding. Han var vel kjendt rundt det østlige middelhavs kyster. Paa øen Kos ved sydvestkysten av Lilleasien er han saa lokalkjendt at han maa ha tilbragt længere tid der. Da han skriver en av sine idyller staar han paa reisen til Milet. Ogsaa Syditalien ser det ut til at han kjender av selvsyn. I Aleksandria er han som hjemme. I et par idyller faar han anledning til paa en fin maate at uttale sin beundring for Ptolemaios II. Filadelfos, og et helt digt er formet som en lovtale over ham. Likesaa vier han et digt til kong Hieron i Syrakus. Det kan tilføies at i begge disse tilfælder maa rosen siges at være fortjent. En række stormænd paa aandens omraade har han staat i forbindelse med og kunnet regne for sine venner. Teokrit maa ha utfoldet en rik produktion. Han har været virksom paa de forskjelligste omraader av episk og lyrisk digtning. Hvad vi har tilbake er vistnok i omfang det mindste; men vi kan gaa ut fra at det bedste er bevaret. Vi har under hans navn endel epigrammer og 30 saakaldte idyller. Ordet betegner oprindelig bare et enkelt avsluttet digt av litet omfang.<noinclude> <references/></noinclude> g8wib4glc099svuglhz5hj2vcghcsev 104 142745 330580 2026-08-13T19:37:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 14</noinclude>Teokrit har vistnok offentliggjort dem enkeltvis. En senere grammatiker, Artemidor, samlet hvad han kunde komme over, og fra denne samling stammer de haandskrifter som er bevaret. De indeholder næsten alle de saakaldte bukoliske digte eller hyrdedigte som vi vet han har forfattet, og livlige skildringer fra bylivet. De prøver vi har av hans episke og lyriske digtning er holdt i tidens smag og vilde ikke berettige os til at gi ham plads blandt digterfyrsterne. Naar man kan enes om at indrømme ham rang som hellenernes sidste store digter, skyldes det de digte som eftertiden særlig har betegnet som idyller. Vi vilde kalde dem genrebilleder, billeder fra folkelivet i by og paa land. De fleste er knyttet til landlivet, og det er disse som gir samlingen dens karakter saa avgjort at hyrdedigt og idyl omtrent er blit enstydige begreper. Det er disse bukoliske digte som allerede i oldtiden skapte Teokrits ry. Han gjaldt som opfinderen av denne digtart. Dette er dog ikke saa at forstaa at han helt uten forutsætninger har skapt en ny digtart. Han hadde tilknytningspunkter inden den ældre digtning. Ogsaa her kan vi gaa helt tilbake til Homer. Allerede hos ham er der episoder som kan betegnes som smaa idyller, saaledes Odyssevs’ møte med Navsikaa og skildringen av Polyfemos’ liv. Fra det 5te hundredaar før Kr. nævnes ogsaa et par digtere, begge fra Sicilien, hvis digteriske gjengivelse av livet i de lavere samfundslag, ialfald fra indholdets side, maa ha hat adskillig tilfælles med Teokrits idyller. Men langt mer end av disse kilder har Teokrit øst av folkedigtningen, som den fra gammelt levet sit eget liv blandt Siciliens gjætere. Naar de møttes paa fjeldet eller ved landlige stevner, grep de anledningen til at kappes i sang, dels i improviserte vekselsange svarende til vore stev, dels med længere viser som forplantedes uforandret gjennem traditionen. Disse tok særlig sit stof fra sagnet om gjæteren Dafnis som ikke vilde la sig beseire av Eros og som, da han tilsidst fik føle kjærlighetens magt, tæredes hen og døde. I denne form forekommer sagnet hos Teokrit. Dafnis feiredes av gjæterne som det uopnaaelige mønster i sang og fløitespil. Av denne folkepoesi har vi intet tilbake og kan altsaa ikke med sikkerhet avgjøre i hvilket forhold Teokrits digtning staar til den. Det er dog ikke vanskelig at se at det ikke for noget digts vedkommende kan være tale om en mere eller mindre likefrem gjengivelse av folkevisen. I det høieste kan han ha laant motivet og gjengit tonen, men tankegang og form er i alle tilfælder hans egen. Mellem Dafnissangen i 1ste idyl og<noinclude> <references/></noinclude> ctacn59huxnc1bk03muor50dl3v85zt 104 142746 330581 2026-08-13T19:37:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||15}}</noinclude>det samme emnes behandling i folkedigtningen har formodentlig forholdet været som mellem vore folkeviser og de moderne ballader. De fleste digt i samlingen er i formen dramatiske. I regelen er det to eller tre personer som optrær. Grækerne kaldte den slags korte dramatiske digt mimer. Saa naturlig falder denne fremstillingsform for Teokrit at han i 2den idyl for at kunne beholde den indfører en tjenestepike som stum person. Et formelt element som slaar os hos Teokrit er omkvædet. Helt ukjendt er det ikke i den ældre digtning; men først av ham blir det anvendt i større utstrækning, dels i de indflettede viser, dels ogsaa i det dramatiske foredrag. Ogsaa her har han vistnok tilknytningspunkter i folkedigtningen. Efter Teokrits tid faar omkvædet borgerret i græsk og romersk literatur. Der fremkommer derved hvilepunkter for tanken i likhet med indsnittene mellem de enkelte strofer i et moderne digt. Teokrit har med sine idyller aapnet et nyt felt for digtningen. Senere græske digtere som Moschos fra Syrakus og Bion fra Smyrna er helt avhængige av ham. Et par hundredaar efter har han været meget læst og beundret i Rom. Vergils hyrdedigte er for store partiers vedkommende oversættelse eller fri bearbeidelse av Teokrits. Vendinger og uttryk som er laant fra ham, finder vi hos Horats, Tibull, Properts og Ovid. Renæssancens hyrdedigtere holdt sig mest til Vergil, men har ogsaa benyttet Teokrit i stor utstrækning. I endnu høiere grad stod han som mønster for det 18de hundredaars begeistrede hyrdepoesi. At en digtning saa fordringsløs som Teokrits kunde vinde saa stor anerkjendelse i samtiden, kom vel av at han hadde noget at by som den ubevisst hungret efter. Tiden var overforfinet og nervøs, henvist til en literatur som for en stor del var stivnet i formler og unatur. Hos Teokrit fandt man en friskhet og naturlighet som virket befriende. Man møtte hos ham en sund og kraftig realisme. Han skildrer livet paa landet eller i de tarvelige borgerlige kredse som det virkelig var, med alle de smaatræk som gjør det hele levende. Hans gjætere og gjæterpiker, hans fiskere og høstfolk er ikke blodløse væsener som heltene og heltinderne i det 18de aarhundredes hyrdepoesi, hvor dyden er eneraadende og alle lidenskaper avdæmpet, og hvor de optrædende personer er repræsentanter for alle mulige fuldkommenheter. Teokrit skildrer virkelige bønder, naive men paa samme tid indfule, folk som uten at genere sig nævner tingen med det rette navn. Vi er ikke i<noinclude> <references/></noinclude> 6aw21zuwcxqmwebv2bwl793yf5ix0y6 104 142747 330582 2026-08-13T19:37:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 16</noinclude>tvil om at han kjender sine modeller fra første haand. Det er netop i kraftig karakteristik og sund realisme at han staar saa høit over de senere og seneste hyrdedigtere. Vergil er her eleven som langt fra naar op til sin mester. Hans bukoliske digte er tildels tørre allegorier, hvor gjæterne er maskerte romerske stormænd. Teokrits er ikke andet end hvad de gir sig ut for. Hans smaafolk har det ikke med at drøfte problemer eller uttale dype tanker. Deres hele visdom bestaar gjerne i et forraad av ordsprog som de forstaar at anbringe paa rette sted. De taler om sine smaa sorger og glæder, om sin bøling og sine kjærester. De to borgermadamer i 15de idyl som river sig løs fra det daglige stræv for at se paa Adonisfesten, hæver sig i ingen henseende op over sit eget tarvelige nivaa. Deres passiar dreier sig om mand og barn, om deres nye kjoler og om alt det prægtige som de ser paa festen. De lar munden løpe. Men der er et skuffende liv over denne lille dramatiske scene som gjør den til et realistisk mesterstykke. Der er et humor over den som i en scene av Aristofanes, og hvad der er det beundringsværdigste, virkningen er opnaadd uten at digteren har behøvet at karrikere. Og paa samme tid som han har hat et skarpt øie for den jevne mands opfatning og tænkesæt, har han ogsaa hat aapent blik for naturens skjønhet og folkepoesiens ynde. Den 7de idyl, Høstfesten, er helt igjennem baaret av den mest intense naturglæde, og om hyrdedigtene er det ogsaa altid naturen som danner rammen. Hans gjætere kappes i sang i skyggen av eker og pinjer ved en kjølig bæk, og denne naturstemning præger sig ogsaa i deres sange som i Dafnissangen i 1ste idyl. Det er kjærligheten og dens magt som er det altid nye emne i de fleste av digtene, kjærlighets lykke eller kjærlighets sorg og fortvilelse. Det versemaal Teokrit benytter i de fleste av sine digt er heksametret, i alt væsentlig bygget som hos Homer. Endnu ett bør nævnes som for den græske læser maa ha forhøiet virkningen og lagt et skuffende skjær av virkelighet over disse skildringer fra dagliglivet. Teokrit benytter i sine folkelivsbilleder altid den doriske dialekt. Befolkningen paa Sicilien var dorer, og fruerne som besøker Adonisfesten er fra Syrakus. De taler sit dorisk og er stolte av det. Det er dog ingen vulgærdialekt han anvender, men en literært avslepen sprogform som vi kjender den fra Pindar og fra korsangene i de attiske tragedier. Hos Teokrit er den ogsaa ofte formildet med de bløtere episke former. Indhold og form smelter sammen paa en maate som vi bedst kan danne os en forestilling<noinclude> <references/></noinclude> 0qxyuxa4xfkq7450ozd8i8lm1htn08b 104 142748 330583 2026-08-13T19:37:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||17}}</noinclude>om ved at tænke paa hvorledes hos vore egne ypperste folkelivsskildrere som f. eks. Hans Aanrud virkningen er betinget av den sproglige form. Blandt de digte som i haandskriftene tillægges Teokrit og er optat i alle utgaver, er der flere som ikke kan være egte, saaledes ogsaa et par hyrdedigte. I den følgende oversættelse er medtat alle utvilsomt egte hyrdedigte og de dramatiske scener fra bylivet. De episke og lyriske digte ligger os fjernere.<noinclude> <references/> {{liten|2 — Teokrit.}}</noinclude> rlo2bk334m1cjnf4veqi3a9xrltbq7r 104 142749 330584 2026-08-13T19:37:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I}}}} Gjæteren Tyrsis møter en ven paa fjeldet. De sætter sig i en lund ved en rislende bæk, mens deres dyr græsser i lien. Tyrsis ber sin ven spille paa rørfløiten som han blæser med mesterskap. Men det er midt i middagsstunden, og da hviler skogguden Pan og taaler ikke at bli forstyrret av fløitetoner. Sang er derimot ikke forbudt, og vennen ber Tyrsis synge si herlige sang om Dafnis’ død. Han har hørt den engang før, da Tyrsis seiret i et sangerstevne. Han er villig til at gi ham sin bedste gjet og en kunstfærdig utskaaret træbelle, hvis han kan faa høre den engang til. Tyrsis synger da om hvorledes Dafnis som hadde trodset kjærlighetsguden Eros, tugtes av denne med en fortærende lidenskap, men ikke vil høie sig. Hele naturen sørger. Guder kommer for at trøste ham, men han er taus, indtil Afrodite gaar til hans leie og haaner ham, fordi han nu maa bukke under for hendes søn. Da svarer han endelig og minder gudinden spottende om alle hendes elskovseventyr. Stolt erklærer han at det ikke er ham som er den beseirede. Vemodig sier han farvel til sin hjord og alt som er ham kjært og vandrer ned til Styks. Sangen er inddelt i strofer. Sprog og rytme i den græske tekst er præget av den mest fuldendte kunst. Da sangen er endt, faar Tyrsis de lovede gaver. Hvor de to gjæteres møtested maa tænkes, fremgaar ikke klart av digtet. Tyrsis sier at han er fra Ætna, og det ligger da nærmest at tænke paa Sicilien. Andre har ment at det skulde være øen Kos ved svydvestkysten av Lilleasien. Der var Teokrit godt kjendt og hadde gode venner.<noinclude> <references/></noinclude> a09hgqv4e8f67cpdxq0mxoyy4fmv5gz 330681 330584 2026-08-13T20:12:39Z Kåre-Olav 25 avstand 330681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I}}}} Gjæteren Tyrsis møter en ven paa fjeldet. De sætter sig i en lund ved en rislende bæk, mens deres dyr græsser i lien. Tyrsis ber sin ven spille paa rørfløiten som han blæser med mesterskap. Men det er midt i middagsstunden, og da hviler skogguden Pan og taaler ikke at bli forstyrret av fløitetoner. Sang er derimot ikke forbudt, og vennen ber Tyrsis synge si herlige sang om Dafnis’ død. Han har hørt den engang før, da Tyrsis seiret i et sangerstevne. Han er villig til at gi ham sin bedste gjet og en kunstfærdig utskaaret træbelle, hvis han kan faa høre den engang til. Tyrsis synger da om hvorledes Dafnis som hadde trodset kjærlighetsguden Eros, tugtes av denne med en fortærende lidenskap, men ikke vil høie sig. Hele naturen sørger. Guder kommer for at trøste ham, men han er taus, indtil Afrodite gaar til hans leie og haaner ham, fordi han nu maa bukke under for hendes søn. Da svarer han endelig og minder gudinden spottende om alle hendes elskovseventyr. Stolt erklærer han at det ikke er ham som er den beseirede. Vemodig sier han farvel til sin hjord og alt som er ham kjært og vandrer ned til Styks. Sangen er inddelt i strofer. Sprog og rytme i den græske tekst er præget av den mest fuldendte kunst. Da sangen er endt, faar Tyrsis de lovede gaver. Hvor de to gjæteres møtested maa tænkes, fremgaar ikke klart av digtet. Tyrsis sier at han er fra Ætna, og det ligger da nærmest at tænke paa Sicilien. Andre har ment at det skulde være øen Kos ved svydvestkysten av Lilleasien. Der var Teokrit godt kjendt og hadde gode venner. {{nop}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> t3fcb4nz5i2ho00o90hr5qeqj8o93ks 104 142750 330585 2026-08-13T19:38:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|DAFNISSANGEN}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Søt er den hviskende susning, du gjeternes vogter, i pinjen her ved den rislende bæk. Søtt klinger din tonende fløite. Visselig vinder du prisen, den anden, naar Pan faar den første. Faar han en bukk med mægtige horn, da vinder du gjeten. Tar han en gjet som den ypperste pris, da vinder du kidet. Saftig er kjødet av aarsgammelt kid som ikke har maelket. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Søtere toner din sang, du faarenes gjæter, end fossens dæmpede brusen fra stupet, hvor strid mot dypet den strømmer. Hvergang de himmelske sangmøer tar et faar som sin gave, vinder du lammet paa kveen: men dersom de heller vil vælge lammet som seiersløn, vandrer du hjem med faaret som kamppris. {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Aa, vil du sætte dig ned, jeg ber dig ved nymferne, gjæter, her i den skraanende li og blæse den tonende fløite i tamariskenes ly Jeg skal vogte imens dine gjeter. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Middagens time er fredet. Da har vi ei lov til at spille. Da er vi rædde for Pan. Da hviler han træt efter jagten. Barsk er han altid tilsinds og da har den bitreste galde let for at spile hans næsebor ut i vildeste vrede. Ja men Tyrsis, du synger jo selv om Dafnis’ kvaler. Prisen for sang har du vundet ved gjæternes festlige stevner. Kom! la os sætte os hist under almen, hvor Priaposstøtten møter vort blik i en kreds av fjeldbækkens nymfer, hvor bænken vinker den mødige gjæter i ly av lunende eker. Synger du som da du stevjet med Kromis, den libyske sanger, faar du en gjet med tvillingers kuld. Tre maal maa den melkes. }}<noinclude> <references/></noinclude> m4xuiy1bquahkctxonhvy2tp6kqgxbr 330692 330585 2026-08-13T20:30:06Z Kåre-Olav 25 ordner linje 330692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|DAFNISSANGEN}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Søt er den hviskende susning, du gjeternes vogter, i pinjen her ved den rislende bæk. Søtt klinger din tonende fløite. Visselig vinder du prisen, den anden, naar Pan faar den første. Faar han en bukk med mægtige horn, da vinder du gjeten. Tar han en gjet som den ypperste pris, da vinder du kidet. Saftig er kjødet av aarsgammelt kid som ikke har maelket. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Søtere toner din sang, du faarenes gjæter, end fossens dæmpede brusen fra stupet, hvor strid mot dypet den strømmer. Hvergang de himmelske sangmøer tar et faar som sin gave, vinder du lammet paa kveen: men dersom de heller vil vælge lammet som seiersløn, vandrer du hjem med faaret som kamppris. {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Aa, vil du sætte dig ned, jeg ber dig ved nymferne, gjæter, her i den skraanende li og blæse den tonende fløite i tamariskenes ly Jeg skal vogte imens dine gjeter. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Middagens time er fredet. Da har vi ei lov til at spille. Da er vi rædde for Pan. Da hviler han træt efter jagten. Barsk er han altid tilsinds og da har den bitreste galde let for at spile hans næsebor ut i vildeste vrede. Ja men Tyrsis, du synger jo selv om Dafnis’ kvaler. Prisen for sang har du vundet ved gjæternes festlige stevner. Kom! la os sætte os hist under almen, hvor Priaposstøtten møter vort blik i en kreds av fjeldbækkens nymfer, hvor bænken vinker den mødige gjæter i ly av lunende eker. Synger du som da du stevjet med Kromis, den libyske sanger, faar du en gjet med tvillingers kuld. Tre maal maa den melkes. }}<noinclude> <references/></noinclude> c96lt3dnpavanmhgzzkrimcf7p4583k 104 142751 330586 2026-08-13T19:38:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 20</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Tvillinger har den, men melker dog tidt to bredfulde koller. Ogsaa en træbolle gir jeg. Med duftende voks er den bonet, tvehanket, flunkende ny. Efter knivsodden lugter den endnu. Rundt om dens øverste rand er skaaret en slyngende vedbend, vedbend hvis grønt er stænket med guld av evighetsblomster. Langs den snor sig en ranke med herlige, guldgule frugter. Skjønt som et kunstverk av guder er skaaret i bunden en kvinde kostelig klædt og med rikt diadem. Til høire og venstre sitter hos hende to haarfagre mænd, og med eggende tale kjæmper de om hendes gunst; men det rører dog ei hendes hjerte. Snart til den ene hun smiler og sender ham smægtende blikke; snart til den anden hun vender sin hu. De ser paa den skjønne begge med elskovssykt blik; men spildt er al deres møie. Dernæst er skaaret en fiskermand graa paa en fjeldpynt ved sjøen. Gubben har hast med at trække sit mægtige garn for at bringe fangsten paa land. Det ser ut som han stræver av ytterste evne. Al sin kraft maa han bruke og spænde hvert lem for at trække garnet og fisken til stranden. Hver sene paa halsen er strammet, gammel og graa som han er. Hans styrke er ungdommen værdig. Nær ved den veirbitte gubbe er skaaret en vingaard med ranker tunge av bugnende klaser som pranger med blaanende druer. Sorgløs sitter paa gjerdet en gut som vogter for haven. Rundt ham lusker to ræver. Langs rankernes bugnende rækker smyger den ene og stjæler de fuldmodne druer. Den anden lurer med lønligste list paa skræppen og lover at gutten først naar hans frokost er bragt til forlis, skal slippe fra leken. Smaagutten fletter imens et græshoppenet som han binder sammen av kvister og siv. Nu bryr han sig hverken om skræppen eller om haven saa meget som flettede kunstverk ham fryder. Bjørneklo breder sit frodige blad om bægerets runding. Kunstverket fryder dit øie og tryller dit sind som et under. Bollen er kjøpt av en skipper fra Kalydon. Dyr er den ogsaa. Prisen jeg gav var en gjet og en ost av melken den hvite. Ei har den rørt mine læber. Den ligger til nu i mit gjemme ubrukt og ny. Saa gjerne med den jeg gjør dig en glæde, hvis du, min ven, vil synge for mig det vemodige kvæde. Ei er det lovet paa skrømt. Kom kjære! Du vil da vel ikke gjemme din sang til Hades, som snart lar alt gaa i glemme. {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Muser, I kjære; stem i med en sang! Syng gjæternes kvæde. Vit, jeg er Tyrsis fra Ætna, og søtt klinger Tyrsis’ stemme. }}<noinclude> <references/></noinclude> m8iwlg68zm3el91cl6nub7whwhqi5gn 104 142752 330587 2026-08-13T19:38:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||21}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Nymfer, hvor var I, da Dafnis svandt hen? Hvor var I dog, nymfer? Hist i Peneios’ yndige dal? Eller var I paa Pindos? Visselig dvælte I ei ved Anapos’ mægtige strømme eller ved Akis’ hellige væld eller oppe paa Ætna. Muser, I kjære; stem i med en sang! Syng gjæternes kvæde. Ham har sjakalerne ynket. Ham ynket de hylende ulver. Løven kom frem fra den vildsomme skog og graat, da han døde. Talrike okser og kjør, mangfoldige kalver og kvier flokket sig sammen med klagende brøl ved den døendes føtter. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Først blev han gjestet av Hermes. Ned kom han fra fjeldet og spurte: «Dafnis, hvem volder dig ve? Hvo tændte saa kvalfuld en elskov?» Gjæterne kom for storfæ og faar og for gjeter, og alle spurte hvad kvide han led. Da Priapos kom til hans leie — Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde — spurte han: «Dafnis, du arme, hvi tæres du hen, mens din elskte søker dig viden paa vildsomme fot ved bæk og i lunde? Aa, du forelskede nar, som ikke vet raad for din vaande! Gjæter for kvæg blev du kaldt; men du ter dig som vogter for gjeter.» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! «Hvergang en gjæter faar se at gjeterne leker i elskov, svømmer hans blik. Saa gjerne han selv var bukken i leken. Hvergang du skuer en lattermild flok av blomstrende møer, fugtes dit blik. Saa gjerne med dem du svang dig i dansen.» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Gjæteren svarte dem ei, men drak til bærmen det bitre elskovens bæger. Av moirernes drik hver draape han tømte. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Ogsaa den deilige Kypris kom til med smilende aasyn. Smilet var søtt; men hun dulgte i barm en nagende vrede: Mælte hun da: «Nu Dafnis, du lovet i knæ jo at knuge Eros. Mon ikke du selv av Eros, den slemme, er knækket?» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! }}<noinclude> <references/></noinclude> 6pxu571gfjlcm8r2zj2or53e25oe4qk 104 142753 330588 2026-08-13T19:38:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 22</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Hende gav Dafnis omsider et svar: «Aa, grusomme Kypris! Kypris, du hatske gudinde, av jordiske slegter forbandet! Vet du da visst at solen for mig for stedse har dalet? Vel, men endog hos Hades blir Dafnis en blygsel for Eros. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Skal ei en gjæter ha hvilet hos Kypris? Gaa hen til dit Ida! Gaa til Ankises! Der vokser jo ek. Der grønnes dit leie. Lekende sværmer jo der de summende bier om kuben. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Ogsaa Adonis er fager og ung. Han gjæter sit smaafæ, fælder den flygtende hare og jager hvert vilddyr paa fjeldet. Gaa nu og møt Diomedes paany! Saa kan du jo rope: «Kjæmp mot mig nu! Jeg har seiret fornys over gjæteren Dafnis.» Muser, stem i med sangen paanv! Syng gjæternes kvæde! Ulver, sjakaler og bjørner, levvel i fjeldenes huler. Aldrig skal gjæteren Dafnis faa se jer i skogenes tykning, aldrig paa vang og i løvrike lund. Levvel Aretusa! Hil jer I elver som strømmer med speilblanke vande fra Tymbris. Se, jeg er Dafnis, jer ven, som her drev storfæ paa beite, Dafnis som vandet ved bækkene her mine okser og kvier{{rettelse||.}} Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Pan, aa Pan! Hvad enten du er paa Lykaios’ tinder eller paa Mainalos’ aas, til Siciliens ø maa du komme! Il fra Hélikes grav og den mægtige haug hvor Lykaons ætling til hvile er stedt, hin haug som selv guderne hædrer. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! Kom dog hersker og tag som skjænk min duftende fløite, skjøn, fast fuget med voks. Den glider saa let over læben. Tag den; ti dræpt av kjærlighets kval blir jeg draget mot Hades. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! Saa han talte og taug. Da vilde tilsidst Afrodite løfte ham lindt. Dog, moirernes traad var spundet til ende. Dafnis steg ned til den hvirvlende strøm, og skumsprøitet stænket musernes ven som aldrig blev skydd av fjeldenes nymfer. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! <> * }}<noinclude> <references/></noinclude> lxlje2uelz16kk2j1lbaw7711wpxp8g 104 142754 330589 2026-08-13T19:38:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode|||23}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Giv mig nu gjeten eg bhollen, saa melker jeg straks, og av drikken bringer jeg muserne offer. — Hil være jer tusindfol, muser! Hil jer! Jeg synger vel siden jer pris i søtere oner. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Gid dine læber som synger saa skjønt, maa kvæges med honning frisk fra det duftende voks. Maatte Aigilos’ søteste fiken vorde din mat: ti skjønnere er din sang end eikadens. Her har du bollen. Kom, ta den og prøv hvor deilig den dufter. Dypt i skjønhetsgudindernes bad vil du tro den er dyppet. Kom nu, Kissaita! Se, nu kan du melke den. Stans, mine gjeter, straks med de lystige spring! Ellers erter I bukkefar paa jer. }}<noinclude> <references/></noinclude> dqrhhu38o2327qcxw5y3p99xczsz75z 104 142755 330590 2026-08-13T19:38:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|II}}}} En ung pike Simaita er sveket av sin elsker. I tolv dage har han ikke søkt hende, og hun har hørt at han nu sværmer for en anden. I sin fortvilelse søker hun at vinde ham tilbake med magiske kunster. I en maaneklar nat anroper hun maanegudinden Selene og trolddomsgudinden Hekate og brygger med sin terne Testylis en elskovsdrik. Alle de kunster hun kjender forsøker hun. Tilsidst sender hun piken bort med en kraftig trylleurt hvis saft hun skal kryste ut mot den troløse ynglings dørpost. Da hun nu er alene, strømmer minderne ind paa hende og hun fortæller den bleke maanegudinde, hvorledes hun lærte Delfis at kjende og vandt hans kjærlighet. I glødende ord skildrer hun sin korte elskovsrus og sin dype fortvilelse. Hvis haabet om at vinde ham tilbake glipper, saa har hun i sine gjemmer en drik som hun har kjøpt av en assyrisk kræmmer. Den skal han da drikke og vandre til Hades. Ingen av Teokrits idyller har i oldtiden været kjendt og beundret som denne. Vergil har efterlignet den og delvis oversat den. Hos næsten alle de andre store digtere fra den romerske guldalder støter man paa laan fra dette digt. Frankrikes største tragiker, Racine, erklærte at det var det mest livfulde og smukkeste i hele den klassiske digtning. Det er et par momenter som tyder paa at Teokrit har tænkt sig scenerne henlagt til øen Kos. Delfis er fra Myndos, en by paa fastlandet likeoverfor Kos, og en pike som nævnes i digtet er fra øen Samos som heller ikke er langt borte. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0s4lwg0ln5e53jry1araxp18m493fl1 104 142756 330591 2026-08-13T19:39:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|ELSKOVSDRIKKEN}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Testylis, hvor er min laurbærkvist og elskovens urter? Hent dem og fæst rundt skaalen et baand av purpurrødt uldgarn. Saa jeg kan binde den elskede mand som piner mig grusomt. Hjerteløs er han. Tolv samfulde døgn har han ei villet komme. Ei kan han vite forvisst om jeg arme er død eller lever. Ei paa min dør har han banket, den troløse. Mon til en anden Eros og Afrodite har vendt hans flygtige elskov. Til Timagetos’, til bryternes sal, vil jeg ile imorgen saa jeg faar se ham og klage min nød for den sorg han har voldt mig. Nu vil jeg binde hans hu ved mit brændoffer. Milde Selene! Klart maa du straale. Dig vies min sang, du tause gudinde, dig og den mørke Hekate, for hvem selv hundene skjælver, naar hun gaar frem over grave og vader i blodet det sorte. Hil dig, grumme Hekate! Aa hjælp mig og før mig til maalet! Hjælp mig at seire med trolddom saa sterk som Medeia og Kirke eller tilforn Perimede, hin mø med de guldgule lokker. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer! Først skal bygmelet ryke i flammerne. Testylis, skynd dig! Strø det paa ilden da, tosse! Hvor er du med tankerne dine? Mon ogsaa ''du'' er hjerteløs nok til at spotte min kvide? Sig, mens du drysser det ut: «Det er Delfis’ ben som jeg drysser.» Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Delfis har voldt mig ve. Jeg brænder til pine for Delfis kvisten av lauren, og likesom den lydt spraker i ilden, tændt i et nu, saa vi end ikke ser et fnug av dens aske, saa vil jeg ønske at Delfis maa tæres av flammende luer. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. }}<noinclude> <references/></noinclude> 7otjzrogq6349jyk5a61u2axhnl72wo 104 142757 330592 2026-08-13T19:39:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 26</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Maatte som dette mit voks som jeg smelter i pakt med dæmoner, Delfis fra Myndos bli smeltet i hast av brændende elskov, og som mit kobberhjul dreies i kreds av elskovsgudinden, saa vil jeg ønske at han ved min dør maatte viljeløs flakke. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Bygklidet brænder jeg nu. Aa, Artemis, du kan jo bryte stiveste staal og alt hvad ubøielig findes i verden — Testylis! Hundenes varslende hyl kan vi høre fra byen. Nu er gudinden paa korsveien. Skynd dig, la bækkenet klinge! Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Tys, nu tier det blundende hav: nu tier hver luftning Ikke et øieblik tier i barm min kvalfulde jammer; men i fortærende brand maa jeg flamme for ham som til tøite gjorde mig arme og ei til sin viv, men røvet min ære. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Tregange stænker jeg drikken, og tregange ber jeg, gudinde: Maatte han glemme saa brat den mø eller yngling som hviler nu ved hans side, som Tesevs tilforn — saa lyder jo sagnet — glemte paa Dia og svek Ariadne med lokkerne fagre! Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Urten hippómanes gror i Arkadien. Rasende flakker føl og fotrappe hopper paa fjeld for veksten at finde. Maatte jeg ogsaa faa se at Delfis i sansesløs elskov ilte fra salven og fægternes sal hit ind i mit kammer. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til min tærskel! Delfis har mistet hos mig en kvast av sin kappe. Jeg trevler traadene op og slipper dem ned i de graadige flammer. Ve mig! Aa grusomme Eros, hvi har du som iglen fra tjernet suget dig fast og drukket mit hjerteblod, draape for draape: Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Nu skal jeg knuse en øgle, og hemmelig skal jeg imorgen gi ham den tryllende drik. Hør Testylis! Ta disse urter! Kryst, mens det endnu er tid, deres saft mot hans øverste dørpost! Spyt, mens du gjør det og sig: «Det er Delfis’ ben som jeg knuser.{{rettelse||»}} Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. {forkl} >> (Testylis gaar) {{gap|2em}} }}<noinclude> <references/></noinclude> j4xf3e6wy8h6u5po273o0xnrznwjpoi 104 142758 330593 2026-08-13T19:39:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||27}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Nu er jeg ene med elskovens kval og med mine taarer. Aa, hvor skal jeg begynde Hvem voldte mig al denne jammer? Evbulos’ datter Anákso var med, da jomfruer fagre vandret med kurve til Artemis’ lund, mens vilddyr i mængde førtes omkring i det festlige tog, og blandt dem en løvinde. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tevkaris’ trakiske amme som siden er død, men som dengang bodde i nærmeste hus, kom ind og tigget og bad mig komme og se paa det festlige tog, og jeg arme slog følge klædt i gult musselin, i min fineste kjole med slæpet. Utenpaa bar jeg en kaape. Jeg laante den av Kleariste. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Midtveis omtrent, til Lykons palads var jeg kommet. Da saa jeg Delfis som gik mig i møte ved Evdamippos’ side. Kindernes dun gav lysere skjær end blomsternes guldglans. Hvitere var deres bryst end du selv, Selene, kan skinne. Hjem fra gymnasiet vendte de just, fra den herlige idræt. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Vanviddet tok mig i selvsamme stund som jeg saa ham. Mit hjerte følte en stikkende kval. Mit aasyn blev blekt, og jeg tænkte ikke paa festtoget mer. Jeg visste ei hvordan jeg atter kom til mit hjem. Jeg rystet og skalv i brændende feber. Hjælpeløs laa jeg paa leiet ti samfulde dage og nætter. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tidt blev jeg gusten og blek, som om huden var farvet i gulspaan. Lokkerne faldt av mit hoved. Tilsidst av mig selv var tilbake skind blot og ben. Hvilken heks har jeg ikke besøkt? Hvilken kvindes hus har jeg vandret forbi, naar hun kjendte de tryllende sange? Dog, der var intet som lindret. Bort ilte de flyende timer. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Endelig maatte jeg sige det alt, som det var, til min terne: «Testylis, aa du maa finde paa raad for min grusomme pine! Helt har han fanget mig arme, hin herlige yngling fra Myndos. Gaa nu og vent paa ham hist ved Timagetos’ skole. Der har han stadig sin gang: der pleier han gjerne at sitte. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! }}<noinclude> <references/></noinclude> gdkwrhuhymw3qmubucjjsm5o80jnmeo 104 142759 330594 2026-08-13T19:39:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|28}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| Stjæl dig saa til at gi ham et nik, naar du ser han er ene. Hvisk saa: «Kom med til Simaita!» og list dig med ham til mit kammer.» Saa jeg talte. Hun gik og førte den straalende Delfis hit til mit hus; men i selvsamme stund som jeg saa at han traadte over min tærskel med lydløse fjed og ind gjennem døren — Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! — for gjennem marv og ben en isnende gysen. Da perlet sveddraaper frem paa min pande som dugg fra regntunge himmel. Ikke et ord fik jeg sagt, nei ikke saa meget som barnet, naar til sin elskede mor det stammende laller i vuggen; men som en dukke av voks blev jeg blek, og trækkene stivnet. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Og da han saa mig, den troløse mand, slog han øiet til jorden, kom saa og satte sig ned ved min seng og begyndte at tale: «Nu var det forsprang du fik, ei større, Simaita, end nylig mit da jeg løp over banen og vandt paa den skjønne Filinos, nu da du kaldte mig hit, før jeg ubuden kom til dit kammer. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Ti av mig selv var jeg kommet, jeg sverger ved Eros, ja kommet straks naar det led imot nat, med to eller tre i mit følge, bærende ømt ved min barm Dionysos’ kjærlighetsepler og med de hellige skud av Herakles’ sølvhvite poppel flettet med purpurrødt baand til kjølende krans om min tinding. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Glad var jeg blit, om I da hadde lukket mig ind med det gode; ti i vor vennekreds kalder man mig «den raske og vakre»! Fik jeg et kys av din yndige mund, saa fandt jeg vel hvile. Men hvis I viste mig bort, og døren var lukket med skaaten, da blev I gjestet forvisst med økser og brændende fakler. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Først maa jeg nævne den tak jeg skylder den naadige Kypris. Men næst Kypris har du, min elskede, frelst mig fra ilden, du som har kaldt mig, forbrændt som jeg var, til dette dit kammer. }}<noinclude> <references/></noinclude> e80z6j3rult79i9vcqc2zx72sxje9ub 104 142760 330595 2026-08-13T19:39:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|29}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Sandelig tænder dog Eros en flammende lue som brænder hetere tidt end Hefaistos’ ild paa Liparas esse. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tidt har han jaget den tugtige mø i febersykt vanvid ut fra det hjemlige kammer og bruden fra brudgommens leie, medens det endnu var varmt.» Saa talte han. Let var jeg lokket. Ømt jeg grep om hans haand, og han sank paa det svulmende leie. Favn i favn vi hvilte saa varmt. Langt hetere glødet kindet end før, og vi hvisket de søteste ord til hinanden. Og for at slippe at sige dig alt, du kjære Selene. Underet skedde, det største, og længselen stillet vi begge. Ikke har han eller jeg med et ord villet saare den anden helt til igaar: men den samiske fremmede, mor til Melikso og til Filiste som spiller saa søtt paa fløite, kom til mig netop idag, da mot himlen den rosenarmede Eos steg fra Okeanos’ dyp med de fotrappe heste for vognen. Mangt blev fortalt, og blandt andet at Delfis igjen er forelsket. Om det var mø eller mand han sværmet for, visste hun ikke sikkert, fortalte hun. Ett var dog sikkert og visst, at han altid drak av den sterkeste vin paa den elskedes vel, og omsider skyndte sig bort, som han sa, for at kranse sin kjærestes bolig. Saa har den fremmede kvinde fortalt, og ak! det er sandhet. Ja, ti han kom jo tregange før eller fire om dagen. Mangengang satte han her sin doriske krukke med salve. Nu er det gaat tolv samfulde døgn siden sidst da jeg saa ham. Mig har han visselig glemt og fryder sig nu hos en anden. Nu vil jeg binde hans hu ved min seid; men er han mig utro siden —, ved moirerne! da skal han banke paa porten til Hades. Ja, ti jeg gjemmer for ham i mit skrin, du høie gudinde, dræpende gift. En mand fra Assyrien solgte mig drikken. Hil dig, mægtige guddom! Og styr nu ''du'' dine heste ned mot Okeanos. ''Jeg'' faar bære min nød som jeg bar den. Bleke Selene, farvel! Farvel I stjerner som tause følger den signede nat, naar tyst hun tøiler sit firspand. }}<noinclude> <references/></noinclude> 509jo8gr76aym8mlgij28o3dp0415gb 104 142761 330596 2026-08-13T19:39:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|III}}}} En gjæter ber sin ven Tityros at passe gjeterne for ham en stund. Selv kan han ikke holde det ut længer. Han maa gaa bort til grotten hvor hans elskede Amaryllis dvæler. Hun har været kold mot ham i det sidste, og nu vil han forsøke om ikke en serenade kunde formilde hende. Utenfor grotten synger han sin klagesang: men alle bønner nytter ikke. Han faar ikke se et glimt av den skjønnes ansigt bak efeuen som halvveis dækker indgangen til grotten. Det hjælper heller ikke at han truer med at gaa bort og kaste sig i sjøen. Et litet lyspunkt er det at han klør i det høire øie. Det er et godt varsel, og han begynder igjen med friskt mot og minder hende om at mangen skjønhet, selv gudinder, ned gjennem tiderne har latt sig beseire. Men Amaryllis er ubønhørlig, og han ender sin sang med trudselen om at han vil bli liggende utenfor hendes grotte om natten. Saa kan ulvene ta ham, og hun kan ha det saa godt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c41tns9ncpnasic97vbh8k635bw2oda 104 142762 330597 2026-08-13T19:40:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|GJETEHYRDEN OG AMARYLLIS}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| Nei, jeg vil gaa! Jeg maa gjeste med sang Amaryllis, min elskte. Gjeterne beiter imens, og Tityros passer nok paa dem. Tityros, hjertensven, hør! Du maa vogte en stund mine gjeter. Før dem til vanding til bækken, min Tityros! Vogt dig for bukken! Kaat er min libyske bukk; pas paa at den ikke faar stange! {forkl} >> (Gaar til Amaryvllis’ grotte) {{gap|2em}} Aa Amaryllis, min deilige skat, hvi kalder du aldrig mer til din grotte din elsker og gir mig et vink? Er du lei mig? Synes du, kjæresten min, naar du ser mig, at næsen er stumpet, og at mit skjæg er for stridt? Hvis jeg hænger mig, er det for din skyld. Se, her bringer jeg med ti epler. Jeg tok dem fra træet, det som du nævnte mig selv. Jeg skal komme med flere imorgen. Se dog hvor længselen piner min sjel! Aa, kunde jeg bare bli til en summende bie og trænge mig ind i din grotte, der hvor du gjemmer dig bort bak bregner og klatrende vedbend. Grusom er Eros! Nu kjender jæg ham. Tilviss har guden ligget ved hunløvens bryst. Av sin mor er han fostret i skogen, han som nu brænder mig levende op, ja like til margen. Solstraalen min med de kulsort bryn og de deilige øine! Ta dog din gjæter i favn! La mig trykke et kys paa din læbe! Er det end luftig, den elskedes kys, det smaker dog deilig. Aa Amaryllis! Du faar mig til straks at rive istykker kransen jeg gjemmer for dig, den krans som jeg flettet av vedbend blandet med duftende frisk selleri og smykket med roser. Aa, hvad blir det til Er jeg fortapt? Sig, vil du ei høre? Nu vil jeg ta av mig vamsen og hoppe i sjøen derborte, der hvor fiskeren Olpis staar vakt for at se efter tunfisk. Naar jeg da finder min død, saa gjør jeg dig endda en glæde. Nys da jeg tænkte paa dig, om du elsket mig, skjønte jeg alting, }}<noinclude> <references/></noinclude> ed6nof5975fnzoyruw07vxwn8xatam8 330691 330597 2026-08-13T20:27:21Z Kåre-Olav 25 -v 330691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|GJETEHYRDEN OG AMARYLLIS}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| Nei, jeg vil gaa! Jeg maa gjeste med sang Amaryllis, min elskte. Gjeterne beiter imens, og Tityros passer nok paa dem. Tityros, hjertensven, hør! Du maa vogte en stund mine gjeter. Før dem til vanding til bækken, min Tityros! Vogt dig for bukken! Kaat er min libyske bukk; pas paa at den ikke faar stange! {forkl} >> (Gaar til Amaryllis’ grotte) {{gap|2em}} Aa Amaryllis, min deilige skat, hvi kalder du aldrig mer til din grotte din elsker og gir mig et vink? Er du lei mig? Synes du, kjæresten min, naar du ser mig, at næsen er stumpet, og at mit skjæg er for stridt? Hvis jeg hænger mig, er det for din skyld. Se, her bringer jeg med ti epler. Jeg tok dem fra træet, det som du nævnte mig selv. Jeg skal komme med flere imorgen. Se dog hvor længselen piner min sjel! Aa, kunde jeg bare bli til en summende bie og trænge mig ind i din grotte, der hvor du gjemmer dig bort bak bregner og klatrende vedbend. Grusom er Eros! Nu kjender jæg ham. Tilviss har guden ligget ved hunløvens bryst. Av sin mor er han fostret i skogen, han som nu brænder mig levende op, ja like til margen. Solstraalen min med de kulsort bryn og de deilige øine! Ta dog din gjæter i favn! La mig trykke et kys paa din læbe! Er det end luftig, den elskedes kys, det smaker dog deilig. Aa Amaryllis! Du faar mig til straks at rive istykker kransen jeg gjemmer for dig, den krans som jeg flettet av vedbend blandet med duftende frisk selleri og smykket med roser. Aa, hvad blir det til Er jeg fortapt? Sig, vil du ei høre? Nu vil jeg ta av mig vamsen og hoppe i sjøen derborte, der hvor fiskeren Olpis staar vakt for at se efter tunfisk. Naar jeg da finder min død, saa gjør jeg dig endda en glæde. Nys da jeg tænkte paa dig, om du elsket mig, skjønte jeg alting, }}<noinclude> <references/></noinclude> 100gbkcr8ijxbkumrc9n0cfhz76w5w1 104 142763 330598 2026-08-13T19:40:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|32}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| saasom et blad av elskovens urt, som jeg klasket mot armen, ei vilde smelde, men klæbet sig slapt og lydløst til huden. Sandt var det ogsaa, hvad Groio som spaar, har sagt om os begge og hvad Paraibatis sa mig nys, da hun sanket sig urter: Jeg var din fuldtro ven; men ''du'' brød dig sletikke om mig. Dig har jeg eslet den snehvite gjet som fik tvillinger nylig, den som en datter av Mermnon, den brune Eritakis, stadig tigger mig om. Jeg vil gi hende den, naar du gjør dig saa kostbar. Øiet mit klør, ja det høire. Montro jeg faar se hendes ansigt? Dit vil jeg gaa og sætte mig ned under pinjen og synge. Kanske hun gir mig et blik. Av staal er vel ei hendes hjerte. ::Dengang Hippomenes kjækt vilde vinde den yndige jomfru, løp han paa banen med epler i haand, og saasnart Atalante saa dem, blev møen som gal. Dypt sank hun i elskovens bølger. Ogsaa hin spaamand Melampus drev engang en bøling fra Otrys med sig til Pylos. Da sank den skjønne i Bias’ arme, møen som siden blev mor til den kløktige Alfesiboia. Fik ei Adonis tilforn, da han gjætte paa fjeldet sit smaafæ, gjort Kyterea av elskov forrykt, den skjønne gudinde, saa at hun selv efter døden maa trykke den elskte til barmen? Elskede! aa hvor jeg ønsker mig selv Endymions skjæbne hans som i evighet slumrer. Iasion tykkes mig salig. Fryden han smakte, skal bare bli nævnt for indviet øre. Hodeverk har jeg, men ''du'', du ynker mig ikke. Nei synge vil jeg ei mer. Jeg vil lægge mig her, saa kan ulvene ta mig. Maatte det smake dig søtt som naar honningen smelter paa tungen! }}<noinclude> <references/></noinclude> nw18aid9zgpbcwdsauqu5toy8sl5bkp 104 142764 330599 2026-08-13T19:40:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IV}}}} Aigon er ivrig sportsmand. Han drømmer om at vinde prisen som bokser i de olympiske leke og drar til Olympia, i følge med en berømt nævefegter. Hans gamle far skal imidlertid ha tilsyn med gaardsstellet. En av trællene, Korydon, skal gjæte kjørne under sin herres fravær. Paa fjeldet træffer han sammen med en kjending, Battos, som rimeligvis ogsaa er ute og gjæter. Battos faar rede paa at Korydons herre er bortreist og erter sin kjending med at dyrene er blit saa magre. Den anden forklarer at det ikke er hans skyld. Det kommer av at bølingen længter efter husbonden. Begge gjør sig lystige over ham og hans Olympiafærd og tilsidst ogsaa over den gamle hjemme paa gaarden. Scenen er henlagt til omegnen av Kroton, en stor græsk koloni i Syditalien. Det hele er et utsnit av virkeligheten, hvor man forgjæves leter efter begyndelse og ende og likesaa forgjæves efter point eller tendens. Det har sit værd fordi det gjengir et stykke antikt landliv, saavidt vi kan skjønne, med fotografisk nøiagtighet. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|3 — Teokrit.}}</noinclude> tr0tl63qo03nmwnx47hpcx7g8mbtblg 104 142765 330600 2026-08-13T19:40:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større|GJÆTERNE}} ''Korydon og Battos.'' {{midtstilt/e}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} <> {{sperret|Battos}}. Korydon, sig mig, hvem eier de kjør? Er det kanske Filondas? {person} <> {{sperret|Korydon}}. Nei, det er Aigon. Han overlot mig at gjæte sin bøling. {person} <> {{sperret|Battos}}. Saa. Og du stjæler dig vel til at melke dem alle om kvelden? {person} <> {{sperret|Korydon}}. Nei da! Den gamle har øie med mig og lar kalvene patte. {person} <> {{sperret|Battos}}. Gjæteren selv du, hvor blev det av ham? Hvilket land er han reist til? {person} <> {{sperret|Korydon}}. Vet du det ikke? Jo Milon har tat ham med til Alfeios. {person} <> {{sperret|Battos}}. Naar i alverden har ''han'' kunnet se en krukke med olje. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Jo, gut! Man sier han kappes i kraft og i mot med Herakles. }}<noinclude> <references/></noinclude> dtsesmltanm9xkvjus3s6w8jbdjdw4j 104 142766 330601 2026-08-13T19:40:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|35}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Battos}}. Mor min fortæller at jeg er sterkere end Polydevkes. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Skovl tok han med sig og dertil et snes av de feteste sauer. {person} <> {{sperret|Battos}}. Likesaa godt kunde Milon latt ulvene overta resten. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Ja da, for kvierne savner ham svært og rauter av længsel. {person} <> {{sperret|Battos}}. Stakkar, de har det jo ondt. De har faat en forsømmelig gjæter. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Ja, det er slemt for dem stakkar! De vil ikke smake paa græsset. {person} <> {{sperret|Battos}}. Kvien derborte er skindmager, du. Den har jo tilbake benknoker bare. Den lever vel nu av dugg som cikaden. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Nei da, ved Zevs! Men driver jeg den til Aisaroselven og lar den faa av det saftigste græs den deiligste haandfuld, løper den væk og streifer omkring i Latymnos’ skygger. {person} <> {{sperret|Battos}}. Oksen derborte, den røde, er ogsaa for mager. Jeg ønsker at mine bygdefolk fik sig en slik, Lampriádas’ landsmænd, naar de skal ofre til Hera; for mere har bygden ei raad til. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Ja, og jeg driver dem dog til engen som Fyskos har eiet til Stomalimnos og helt til Neaitos, hvor alleslags urter trives og gror, baade hvitkløver søt og mynte og raigræs. }}<noinclude> <references/></noinclude> gz0q15stqmcv219u8k95l8z0gih03q0 104 142767 330602 2026-08-13T19:40:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|36}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Battos}}. Aigon du ulykkesfugl! Dine kjør maa nok vandre til Hades, bare fordi du fik lyst til at vinde en uselig seier. Fløiten, jeg gjorde til dig, den ligger vel ubrukt og mugner. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Nei, ved nymferne. Dengang han drog paa reisen til Pisa, gav han mig den som foræring, og søtt kan jeg spille paa fløite. Sange som Glavke og Pyrros har sat i musik, kan jeg spille. Kroton, den herlige by, besynger jeg da og Zakyntos eller Lakinions forbjerg mot øst, hvor hin nævehelt vældig Aigon fik otteti kaker paa rad og aat dem alene. Der var det ogsaa han bar fra et fjeld en okse og klemte kloverne med sine næver. Den skjænket han til Amaryllis. Kvinderne skrek, da de saa det, og gjæteren selv maatte storle. {person} <> {{sperret|Battos}}. Yndige mø Amaryllis! Ja du gaar os aldrig av minde selv efter døden. Jeg hadde dig kjær, som ieg har mine gjeter. Aa, hvor haardt jeg føler det slag som skjæbnen har git mig! {person} <> {{sperret|Korydon}}. Battos, min ven, fat mot! Det lysner nok snart og blir bedre. Alle som lever kan haabe. Kun døden gjør ende paa haabet. Zevs lar himmelen snart være klar, snart lar han det regne. {person} <> {{sperret|Battos}}. Ja, jeg er trøstig. — Jag kalvene væk. De udyr! De gnager kvistene av paa olivenen der. Kom væk med dig, Graaen! {person} <> {{sperret|Korydon}}. Hører du ikke Kymaita? Gaa væk med dig! Opover haugen! Dersom du ikke gaar væk, skal jeg komme, ved Pan, og paa flekken slaa dig ihjel. Se der, nu kommer hun atter tilbake. Aa, om jeg nu hadde kjæppen min her, hvor jeg da skulde slaa dig! }}<noinclude> <references/></noinclude> dtr7erpwx3j6wpaenlvw1ozte937wv7 104 142768 330603 2026-08-13T19:41:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|37}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| <> {{sperret|Battos}}. Korydon kom dog og se! Jeg ber dig ved Zevs; for en tidsel rispet mig her med en torn under ankelen. Fy, for en mængde tidsler her gror. Den kvien din der burde dræpes paa flekken. Medens jeg jaget den væk, blev jeg flængt av en torn. Kan du se den? {person} <> {{sperret|Korydon}}. Jo da! Her har jeg den alt mellem neglene mine. Her er den. {person} <> {{sperret|Battos}}. Tænk for et ørlitet stik, og tænk for en kjæmpe det knækker. {person} <> {{sperret|Korydon}}. Husk, naar du vandrer tilfjelds, at du ikke er barfotet, Battos. Hvittjørn og nypetorn gror overalt i mængde paa fjeldet. {person} <> {{sperret|Battos}}. Korydon, gamlen hos jer, gaar han endnu og frir til Erotis, piken, du vet, med de kulsorte bryn, som han var saa forlibt i? {person} <> {{sperret|Korydon}}. Jo da, din skøier! Nu mere end før. Jeg kom over dem nylig nede i fjøset hos os, og gamlingen hadde det hett nok. {person} <> {{sperret|Battos}}. Aa, din lystne halunk! Du er nok i slegt med satyrer. Bukkeben skulde du ha, saa kunde du kappes med fauner. }}<noinclude> <references/></noinclude> 6fiqyw40ktckp7wn6ehfdeykuhi99of 104 142769 330604 2026-08-13T19:41:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V}}}} Gjæterne Komatas og Lakon sitter likeoverfor hinanden paa hver sin bakkeskrænt. De er ikke gode venner og sier hinanden mange drøie ukvemsord. Men de er sangere begge to og kan ikke motstaa lysten til at prøve kræfter i en stevkamp. Bare de kunde finde en dommer! De maa nøie sig med en vedhugger som arbeider i nærheten. Han blir tilkaldt og er villig til at paata sig hvervet. De stevjes vel og længe og kampen ender med at vedhuggeren erklærer Komatas for seierherre og Lakon maa ut med et lam som han har stillet op som pris mot Komatas’ gjetebuk. Komatas er henrykt og lover at sende dommeren en stek, naar lammet blir ofret. Digtet har for os sin store interesse, fordi gjæternes vekselsang fuldstændig svarer til vore stev. Det er den samme gjennemgaaende parallelisme mellem to og to strofer, idet den som skal svare stadig søker at overtrumfe den anden paa det samme omraade. Og det er den samme mangel paa indre sammenhæng mellem de forskjellige strofepar. En tanke gripes i flugten og utformes, og det gjælder da for motstanderen om han kan møte den anden paa det samme omraade og gi samme tanke et kraftigere eller finere utformet uttryk. I næste øieblik maa han være forberedt paa at emnet er et helt forskjellig ganske som forholdet er i Jørgen Moes skildring av stevkampen i «Et bondebryllup». Et par replikker, som ikke egner sig for høviske øine og ører, er utelatt.<noinclude> <references/></noinclude> 9bd6mu0b56ym27ehqamag9kw5si8xva 330689 330604 2026-08-13T20:25:32Z Kåre-Olav 25 avstand 330689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V}}}} Gjæterne Komatas og Lakon sitter likeoverfor hinanden paa hver sin bakkeskrænt. De er ikke gode venner og sier hinanden mange drøie ukvemsord. Men de er sangere begge to og kan ikke motstaa lysten til at prøve kræfter i en stevkamp. Bare de kunde finde en dommer! De maa nøie sig med en vedhugger som arbeider i nærheten. Han blir tilkaldt og er villig til at paata sig hvervet. De stevjes vel og længe og kampen ender med at vedhuggeren erklærer Komatas for seierherre og Lakon maa ut med et lam som han har stillet op som pris mot Komatas’ gjetebuk. Komatas er henrykt og lover at sende dommeren en stek, naar lammet blir ofret. Digtet har for os sin store interesse, fordi gjæternes vekselsang fuldstændig svarer til vore stev. Det er den samme gjennemgaaende parallelisme mellem to og to strofer, idet den som skal svare stadig søker at overtrumfe den anden paa det samme omraade. Og det er den samme mangel paa indre sammenhæng mellem de forskjellige strofepar. En tanke gripes i flugten og utformes, og det gjælder da for motstanderen om han kan møte den anden paa det samme omraade og gi samme tanke et kraftigere eller finere utformet uttryk. I næste øieblik maa han være forberedt paa at emnet er et helt forskjellig ganske som forholdet er i Jørgen Moes skildring av stevkampen i «Et bondebryllup». Et par replikker, som ikke egner sig for høviske øine og ører, er utelatt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> a8zt4d9tedhruq65wu3v11bbuzagzoi 104 142770 330605 2026-08-13T19:41:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|STEVKAMPEN MELLEM KOMATAS OG LAKON}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} <> {{sperret|Komatas}}. Gjeterne mine, gaa væk fra Sibyrtas’ slave derborte! Væk fra gjæteren Lakon! Igaar har han stjaalet min skindvams. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Pas jer nu, sauene mine! Gaa væk fra bækken derborte! Ser I da ikke Komatas som stjal min fløite iforgaars? {person} <> {{sperret|Komatas}}. Hvad for en fløite? Naar hændte den ting, du træl hos Sibyrtas, at du fik tak i en fløite? Sig, kan du ei nøie dig længer, likesom Korydon gjør, med at plystre som før i en rørstub? {person} <> {{sperret|Komatas}}. Jo da, den brokete feld som jeg fik, da Krokylos ofret gjeten til nymferne nys. Og syk av misundelse var du dengang, din skarv, og tilsidst blev du tyv og klædte mig naken. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Nei, nu sverger jeg dyrt ved Pan; nei aldrig har Lakon, søn av Kalaitis, tat fra dig din vams! Nei, mand, hvis jeg lyver, maatte jeg da bli gal og hoppe fra skrænten i elven! {person} <> {{sperret|Komatas}}. Jeg, du hædersmand, sverger ved nymferne borte i tjernet: Maatte de være mig huld som tilforn, saa visst som Komatas aldrig har faret med lønlige knep og stjaalet din fløite! }}<noinclude> <references/></noinclude> 3zzzfw8knay4ykt5unohodm5fekgu7p 104 142771 330606 2026-08-13T19:41:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|40}}</noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Lakon}}. Maatte jeg lide hvad Dafnis har lidt, hvis jeg tror dine eder! Men vil du sætte som kamppris det skindmagre kiddet derborte, lover jeg dig at synge omkap, til du rent mister pusten. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Kiddet er sat! Et svin har jo før bundet an med Atene. Men du skal sætte imot det velnærte lammet derborte. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Hvordan, din svinepels, skulde vel ''det'' bli like for like? Hvem karder gjeteragg heller end uld? Og naar han kan melke gjeten som førstegang bar, hvem melker da heller en tispe? {person} <> {{sperret|Komatas}}. Jo, det gjør slike som du, som tror de kan mestre en anden, ret som en summende hveps vilde synge omkap med cikaden. Vel, hvis du vraker mit kidd, saa sætter jeg bukken. Begynd saa! {person} <> {{sperret|Lakon}}. Vent litt! Det har ingen brændende hast. Hvis du sitter i lunden under det vilde oliventræ her, kan du lettere synge. Kjølig er bækken som risler forbi, og her kan du hvile bløtt paa det frodige grønsvær, og græshopper kvitrer omkring dig. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Dit vil jeg sletikke gaa. Her vokser jo ek og cypresser. Her har jeg sværmende bier som summer saa muntert om kuben. Her er to bækker med kjølende vand, og smaafugler synger liflig paa grenen, og skyggen er sval. Du kan ikke finde maken hos dig, og fra pinjernes top drysser frugttunge kongler. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Kommer du hit, kan du sitte paa skind av finuldne sauer. Bløtere er de end blideste drøm, mens bukkeskinds-fælden borte hos dig, — ja den stinker med strammere lugt end din egen. Her skal jeg sætte for nymferne frem en rummelig bolle fyldt med den hviteste melk og en anden med duftende olje. }}<noinclude> <references/></noinclude> ca62o1grkhdx8cp9819a33fo1a5uhzo 104 142772 330607 2026-08-13T19:41:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||41}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Komatas}}. Kommer du over til mig, kan du gaa paa de bløteste bregner og paa den blomstrende mynte, og under dig faar du som tæppe gjeteskind dobbelt saa bløte som skindet av sauene dine. Og jeg skal ofre til Pan av melkefat otte, og fire trauger med vokskaker fulde av duftende honning fra kuben. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Vel, du kan bli hvor du er, naar du kappes med mig i at stevje. Bli paa din plads under ekene der. Men hvem skal saa dømme mellem os to? Aa, gid Lykópas kom hit med sit storfæ! {person} <> {{sperret|Komatas}}. Ham har jeg sletingen lyst paa; men vil du, saa kan vi jo rope til os den vedhugger borte hos dig, den manden som sanker lyngkvister op forat skaffe sig ved. Det er Morson han heter. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Vel, la os rope. {person} <> {{sperret|Komatas}}. +3> Ja, kald paa ham ''du''. {person} <> {{sperret|Lakon}}. +3> Aa ven, vil du komme hit litt og høre paa os. Vi trætter om hvem der kan stevje bedst av os to. Og Morson, min ven, du maa ikke bøie retten av venskap for mig eller ham, men dømme retfærdig. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Ja, jeg besverger dig, Morsen, ved nymferne. La ei Komatas ufortjent vinde! ei heller han der faa prisen av venskap. Sauene der er Sibyrtas’ flok. I Turioi bor han. Gjeternes eiermand er Evmaridas, en sybaritaner. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Ingen har spurt dig, ved Zevs, elendige naut, om Sibyrtas eier de sauene her eller jeg. Aa, saa dumt som du snakker! }}<noinclude> <references/></noinclude> 66u1abneicqs0jdkqo8chnbddit0m31 330690 330607 2026-08-13T20:26:12Z Kåre-Olav 25 innrykk 330690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||41}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Komatas}}. Kommer du over til mig, kan du gaa paa de bløteste bregner og paa den blomstrende mynte, og under dig faar du som tæppe gjeteskind dobbelt saa bløte som skindet av sauene dine. Og jeg skal ofre til Pan av melkefat otte, og fire trauger med vokskaker fulde av duftende honning fra kuben. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Vel, du kan bli hvor du er, naar du kappes med mig i at stevje. Bli paa din plads under ekene der. Men hvem skal saa dømme mellem os to? Aa, gid Lykópas kom hit med sit storfæ! {person} <> {{sperret|Komatas}}. Ham har jeg sletingen lyst paa; men vil du, saa kan vi jo rope til os den vedhugger borte hos dig, den manden som sanker lyngkvister op forat skaffe sig ved. Det er Morson han heter. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Vel, la os rope. {person} <> {{sperret|Komatas}}. +3> Ja, kald paa ham ''du''. {person} <> {{sperret|Lakon}}. +3> Aa ven, vil du komme hit litt og høre paa os. Vi trætter om hvem der kan stevje bedst av os to. Og Morson, min ven, du maa ikke bøie retten av venskap for mig eller ham, men dømme retfærdig. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Ja, jeg besverger dig, Morsen, ved nymferne. La ei Komatas ufortjent vinde! ei heller han der faa prisen av venskap. Sauene der er Sibyrtas’ flok. I Turioi bor han. Gjeternes eiermand er Evmaridas, en sybaritaner. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Ingen har spurt dig, ved Zevs, elendige naut, om Sibyrtas eier de sauene her eller jeg. Aa, saa dumt som du snakker! }}<noinclude> <references/></noinclude> sef658e2myq2yq35rar1vaany2itrr3 104 142773 330608 2026-08-13T19:41:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 42</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Komatas}}. Jasa, du hædersmand! Ja, men alt det jeg sier er sandhet. Skryt kan jeg aldrig fordra; men værst er dit oplag av skjældsord. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Kom saa med det du vil synge, saa manden kan levende komme hjem til sin by. Ved Apollon, dit skravl er en plage, Komatas. {forkl} <> (Stevkampen begynder). {person} <> {{sperret|Komatas}}. Muserne elsker mig høit, langt mere end gjæteren Dafnis, og jeg har bragt dem fornys to aarsgamle gjeter som offer. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Jeg er Apollons høitelskede ven. En ypperlig væder har jeg paa beite til ham; for vi har jo hans fest med det første. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Tvillinger har mine gjeter saa nær som de to, og naar piken ser paa mig, sier hun skjælmsk: «Maa du melke alene da, stakkar?» {person} <> {{sperret|Lakon}}. Pyt san! men Lakon har hylder med ost, et snes saa omtrentlig, og med en halvvoksen gut kan han hvile i blomster paa enge. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Hvergang jeg vandrer forbi med min flok, da tar Klearista epler og kaster paa mig, og hun smasker saa godt, naar hun kysser. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Kratidas gjør mig av elskov forrykt, naar han dunbløt om kinder iler imot mig med silkeblankt haar som vifter om halsen. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Blomster paa nypetornsbusker og blaaveis i skogen kan aldrig lignes med duftende roser som vokser i klynger langs gjerdet. }}<noinclude> <references/></noinclude> kesc1149ih4jf288df511rvs3ir6xyp 104 142774 330609 2026-08-13T19:42:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|43}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Lakon}}. Likesaa litt kan nøtter av ek stilles op imot brombær. Bitter av smak er stenekens nøtt; men brombær er søte. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Jeg skal forære min kjærest en vilddue, en som jeg henter ned fra en enerbusk snart. Der pleier de gjerne at sitte. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Ja, men saasnart jeg faar klippet min mørkegraa sau, skal jeg skjænke Kratidas silkebløt uld. Jeg skal gi ham den selv til en kappe. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Væk fra olivenen hist, min gjeteflok! Her skal I beite, her hvor det gror tamarisker i ly av den skraanende bakke. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Kónaros! væk fra det eketræ der! Du ogsaa Kinaita! Østover med jer, og der hvor Fálaros gaar, kan I beite. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Hjemme der har jeg et fat av cyprestræ og dertil en bolle skjøn som et verk av Praksiteles selv. Min kjærest skal ha dem. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Faarehund har vi hos os. Den farer i strupen paa ulven. Gutten skal faa den, og da kan han jage hvad dyr det skal være. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Græshopper, I som sprætter saa let over gjærdet om haven, gnag ikke paa mine ranker, for løvet er gammelt og vissent. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Pas paa, cikader! I ser hvor grundig jeg erter hin gjæter, just som I erter med endeløs sang de meiende høstfolk. }}<noinclude> <references/></noinclude> jqsly48zs1vlmnw4h9kkdlr34yvl4hc 104 142775 330610 2026-08-13T19:42:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 44</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Komatas}}. Sint er jeg altid paa ræver med buskede haler som stadig lusker til haven hos Mikon ved kveld og stjæler hans druer. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Jasaa! Jeg ogsaa blir sint, naar tordivlerne kommer og farer om gjennem luften og æter sig mæt paa Filondas’ fikner. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Husker du ikke fornys da jeg banket dig av og du viste tænder og sjanglet omkring og holdt dig i eken derborte? {person} <> {{sperret|Lakon}}. Nei, det husker jeg ikke; men at Evmaridas, din herre bandt dig og pisket dig engang just her, staar tydelig for mig. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Morson, nu er her nok en som blir sint, eller ser du det ikke? Gaa og pluk strandløk til fyren etsteds, hvor en kjærring er gravlagt! {person} <> {{sperret|Lakon}}. Jeg ogsaa erter nok en. Selv kan du jo merke det, Morson. Skynd dig til elven og grav op en rot som kan gjøre ham rolig! {person} <> {{sperret|Komatas}}. Elven Himera skal strømme med melk for vand, og du, Kratis, svulm nu med brusende vin, og la breddernes siv bære frugter! {person} <> {{sperret|Lakon}}. Fyld, Sybaritis, med honning din strøm, og la piken faa øse kaker av voks istedetfor vand ved gry med sin krukke! {person} <> {{sperret|Komatas}}. Gjeterne mine faar hvitkløver søt og deilige urter. Mastikskrat kan de gaa i og ligge blandt rødmende jordbær. }}<noinclude> <references/></noinclude> haqupvhouf07u275p7n4d1ndc4woz0i 104 142776 330611 2026-08-13T19:42:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||45}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| {person} <> {{sperret|Lakon}}. Sauene mine kan æte sig mæt paa saftig melisse. Kratskogen bugner omkring dem med blomster saa røde som roser. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Nu er jeg ikke forlibt i Alkippe som før, for hun trak mig ikke i ørene sidst, da hun kysset og takket for duen. {person} <> {{sperret|Lakon}}. Jeg er forlibt i Evmedes, ja vældig forlibt; for han gav mig rigtig en smeldkys fornys, da han fik som foræring min fløite. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Kappes med nattergal, Lakon, bør ikke en skrike; ei heller Hærfugl med syngende svane. Din stakkar! Dig liker da ingen. {person} <> {{sperret|Morson}}. Stop! Nu er det mit bud at sauenes gjæter skal tie. Lammet, Komatas, gir Morson til dig, og send, naar du ofrer dyret til nymferne, straks et stykke av steken til Morson. {person} <> {{sperret|Komatas}}. Det skal jeg sende, ved Pan. Og, smaabukker, nu maa I alle hoppe og danse; for se paa mig selv, hvor høit jeg maa storle over den gjæteren der, over Lakon, fordi jeg omsider vandt fra ham lammet som pris. Jeg maa hoppe, ja like til himmels. I, mine lystige gjeter, vær glade og fro, for imorgen bader jeg jer i den luneste vik i Sybariselven. Hør nu, Levkitas, min bukk; hvis du rører en gjet, før mit offer rigtig er bragt til nymferne her, skal jeg slaa dig med kjæppen. Se, der var han igjen. Ja, maatte Komatas bli omskapt til en Melantios, dersom jeg ei skal slaa dig fordærvet! }}<noinclude> <references/></noinclude> qa6n2wkgpxyvwhpw2h1vv0b5pvk11xc 104 142777 330612 2026-08-13T19:42:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI}}}} Teokrit har villet gi dette digt et festlig præg. Det ser vi for det første derav at han har sendt det til en av sine bedste venner Aratos, en digter av hvem vi endnu har bevaret et astronomisk læredigt. For det andet lar han den i sagnet feirede gjæter Dafnis optræ. Den anden gjæter Damoitas har ogsaa et i hyrdedigtningen feiret navn. Begge maa tænkes som unge vakre gutter. De synger en vekselsang, hvori kyklopen Polyfemos maa holde for. I Odysseen er han et frygtelig enøiet troll, som da Odyssevs og hans mænd kommer til hans hule, stænger dem inde og dræper og fortærer en efter en av sine gjæster, indtil det lykkes Odyssevs at blinde ham og slippe bort med sine overlevende kamerater. I Teokrits digt er Polyfemos ung og forelsket i havnymfen Galatea. Dafnis synger først og tænker sig som tredjemand i en situation hvor Polyfemos sitter nær sjøen, mens Galatea svømmer langs stranden. Dafnis spør den unge kjæmpe om han ikke lægger merke til hvor ivrig Galatea gjør sig til for ham. Hun kaster elskovsepler ind i hans saueflok og rammer hans hund. Det er klart at hun lægger an paa ham. Da Dafnis har endt sin sang, begynder Damoitas. Han spiller Polyfemos’ rolle og svarer at han nok ser, hvor forelsket nymfen er, men at han selv spiller den likegyldige for at opflamme hende endnu mere, og det vil han holde paa med til hun gir sig fuldstændig over. Han vet nok at han ikke ser ut som andre, og at man finder ham styg; men han har speilet sig i vandet og vet nu at han er vakker og attraaværdig. Den klodsede elskers dumhet og indbildskhet er skildret med overlegent lune og underfundig skjælmeri. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> t061k1j0dt0ahrje7rb6i43f4a3xr1h 104 142778 330613 2026-08-13T19:42:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|DAFNIS OG DAMOITAS}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Engang møttes paa vang Damoitas og gjæteren Dafnis hver med sin flok, min Aratos. Om Dafnis’ kinder sig kruset dunet, men spirende skjæg om den andens. De satte sig begge ned ved en bæk i middagens glød og kvad sine sange. Først sang Dafnis, ti først han æsket den anden til kampen. Se Polyfemos, hvor spotsk Galatea mot bølingen kaster epler og kalder dig haabløst forlibt som en gjeternes vogter. Hjerteløs er du og slem som ikke vil se det, men sitter blæsende søtt paa din fløite. Se der! nu rammet hun atter hunden som følger dig tro og har øie med flokken. Den stirrer bjæffende ned i dypet og speiles av bølgerne klare, medens den løper langs stranden, hvor dønningen sagtelig skvulper. Pas den, saa ikke den farer i jomfruens læg, naar hun stiger op fra det bølgende hav og flænger de yndige lemmer. Se hvor hun skaper sig til og leker derute paa sjøen let som naar tidseldun svæver omkring i den deilige sommer. Elsker du, flyr hun; men elsker du ei, hun ømt dig forfølger. Brikkerne flytter hun ivrig. Hun vil gjøre mat; ti hel ofte tykkes det uskjønne skjønt, Polyfemos, i elskendes øine. Derpaa begyndte Damoitas og istemte følgende kvæde: Jo, ved Pan, jeg merket det nok, da hun kastet i flokken. Ei blev det skjult for mit øie, min dyreste skat, som nok aldrig mister sit syn. Maatte Telemos, han som har spaadd mig saa ilde, ta med sig hjem til sit avkom den ufærd han varslet mig nylig! Nu er det mig som er slem. Jeg ser ei paa hende, men taler tidt om en anden som kjæresten min, og det faar hun høre. }}<noinclude> <references/></noinclude> dxdwdh6z07xpa6d6hs70odf60kr4kt1 104 142779 330614 2026-08-13T19:42:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 45</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Nu blir hun pint, ved Apollon, av skinsyke. Jaget av smerten dukker hun op fra havet og speider mot grotter og hjorder. Plystrer jeg nu, saa stormgjør min hund. Da jeg sværmet for hende, la den snuten paa jomfruens fang og knistret av glæde. Ser hun, jeg holder det gaaende slik, saa vil hun vel ofte, tænker jeg, sende mig bud; men jeg lukker min dør, til hun sværger at hun paa denne min ø vil selv vor brudeseng rede. Ja, for mit ansigt er ikke saa stygt som man sier. Fornylig saa jeg mig selv i det speilklare hav. Det var blikkende stille. Vakkert mig tyktes mit skjæg og vakkert mit eneste øie. Skjønner jeg ret, var det likefrem skjønt, og tændernes række skinnet saa deilig med hvitere glans end marmor fra Paros. Tregange spyttet jeg da i min barm. — Det hjælper mot trolddom — Det har den ældgamle heks Kotytaris lært mig at gjøre. Saaledes endte Damoitas og kysset ved avskeden Dafnis, skjænket ham saa skalmeien og fik hans fløite til gjengjæld. Rørfløiten blæste Damoitas, skalmeien gjæteren Dafnis. Kvierne tumlet sig kaate i dans paa de frodige enge. Ingen bar seieren hjem. De kunde ei finde sin mester. }}<noinclude> <references/></noinclude> 2t6xbpnkfuaaoj59ezomk84v71x69b0 104 142780 330615 2026-08-13T19:43:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>I dette digt befinder vi os utvilsomt paa øen Kos som paa denne tid har været et aandelig centrum i den helleniske verden. Der hørte filologen og digteren Filetas hjemme. Teokrit omtaler ham i dette digt med ærbødighet. Han har været grundlægger av en literær skole ser det ut til. Flere kjendte digtere har utdannet sig under hans veiledning, saaledes Aratos, Teokrits ven. Teokrit maa ha tilbragt længere tid paa øen: ellers kunde han ikke være saa lokalkjendt som han viser sig at være i dette digt. Han foreviger her mindet om en deilig dag. Sammen med to venner har han faat indbydelse fra to brødre, Frasidamos og Antigenes, til at feire høstfesten med dem paa deres gods. Tidlig om morgenen vandrer de tre venner fra byen i et festlig humør som skolegutter som er paa landtur. «Hver smaasten de sparker til paa veien, synger.» Teokrit kalder sig selv i digtet Simikidas. Da de omtrent er halvveis, træffer de en kjending som her skildres som gjæter og kaldes Lykidas. I virkeligheten har det været en samtidig digter. Han er fra Kreta og man har gjættet paa den kretiske digter Astakides som av Kallimakos prises i høie toner. Møtet er meget hjertelig, og de to digtere blir enige om at korte tiden med at foredra sine nyeste digte. Lykidas synger et ægte aleksandrinsk kjærlighetsdigt, og Simikidas et humoristisk digt, hvor ogsaa emnet er erotisk. Han faar Lykidas’ knortekjæp som belønning. Lykidas skilles fra de andre og tar ind paa en sidevei, medens de tre venner gaar videre til gaarden. Der blir de mottat med aapne arme og blir bænket paa bløte leier av siv og vinløv ute i haven. Verterne aapner en krukke av sin ædleste vin, en ren gudedrik. Bierne summer, cikaderne kvidrer, smaafuglene synger, duerne kurrer, modne epler og pærer drysser fra de bugnende trær. Det er en dag fremfor alle dage. Den som kunde opleve den engang til! {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|4 — Teokrit.}}</noinclude> 41imizuk8vhl7v3318897c3ehwtylab 104 142781 330616 2026-08-13T19:43:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|HØSTFESTEN}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| Engang da jeg og Evkritos gik fra byen til Hales, fulgte Amyntas os dit; ti Antigenes og Frasidámos begge Lykópevs’ sønner, var netop ifærd med at feire fest for Deméter til tak for sin høst. Fra ældgammel adel leder de høibaarne brødre sin æt, fra selveste Glavkon, Klytias søn, hvis knæ, da han klemte det haardt mot en fjeldvæg, voldte at Burinas kilde sprang frem. Langs fjeldbækkens bredder vokser en skyggefuld lund av popler og almer som fletter grener og mørkegrønt løv til et skjærmende tak over bækken. Halvveis var vi ei kommet og skimtet ei end i det fjerne Brásilas’ gravhaug, da vandret en mand fra Kydonia mot os, Lykidas, sendt som av muserne selv. At manden var gjæter skjønte man straks naar man saa ham. Han lignet en vogter for gjeter; ti over skuldrene bar han det graagule skind av en lubben tæthaaret bukk, og det spredte en duft av nylaget løpe. Vamsen om brystet var gammel og slitt. Det flettede belte spændte den fast om hans midje. Han bar i sin høire en krumstav, skaaret av oljetræ, knudret og haard. Da han stanset og talte, lyste hans venlige blik, og der spillet et smil om hans læber: «Hvorhen, Simikidas, slentrer du nu i middagens hete nu da det vævreste firben har lagt sig til hvile og sover trygt under gjerdet og lærkerne ei vil røre sin vinge? Gaar du til gilde som ubuden gjest, eller vil du faa smake nyperset vin hos en landsmand? Hver eneste smaasten paa veien synger jo lystig saa tidt du sparker den væk med din støvle.» «Lykidas,» svarte jeg straks, «vi vet jo, du kjære, at alle sier at hverken en gjæter paa vang eller høstkarl paa marken blæser sin fløite paa langt nær som du, og intet kan fryde mere vort hjerte end dette. Dog er det mit haab at jeg kanske }}<noinclude> <references/></noinclude> 2jbeuuv004pzw25ciqt5u29azkxgj8j 104 142782 330617 2026-08-13T19:43:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||51}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| selv kunde kappes med dig. Vi gaar nu avsted til en høstfest: ti vi har venner som feirer idag en fest for Demeter, mænd som vil bringe et offer til tak; ti den høie gudinde fyldte med velmodent byg i rikelig maal deres lade. La os da nu, da vi følges paa vei, for at korte os tiden kappes i viser og sang. En kunde da glæde den anden. Selv er jeg ogsaa en musernes tolk. Som den ypperste sanger priser mig alle; men faa mig til selv at tro hvad de sier, er ikke let, ved Zevs; ti jeg tror ei jeg mestrer som sanger hverken den samiske skald Sikelidas eller Filetas. Paddekvæk kommer ei op mot græshoppers livlige kvidren.» Saaledes formet jeg klokt mine ord. Da lo han og svarte: «Denne min stav vil jeg gi dig, fordi du er helstøpt og ægte, rigtig et pragtskud som Zevs lot vokse i sandhetens have. Ti jeg kan ærgre mig grøn saavel naar en bygmester søker selvgod at reise et hus saa høit som en svimlende fjeldtop, som naar de galende haner i musernes bakgaard forgjæves kror sig og søker at maale sig med hin sanger fra Kios. Vel la os straks stemme i og hver av os synge en vise. Kjære Simikidas lyt nu til mig og hør om du liker denne min sang som jeg digtet fornys, da jeg gjætte paa fjeldet.» Maatte Agéanaks naa efter heldig seilas Mytilene, baade naar bukkene straaler i vest, mens søndenstorm jager skummende brott og Orion i havbrynet tor sine føtter, dersom han trofast vil mindes sin Lykidas, hvem Afrodite piner med sviende ild; ti jeg flammer av elskov til vennen. Klagende isfugl skal jevne paa sjø hver bølge og stanse storme fra syd og fra øst, som vælter op tangen fra dypet. Høiest blandt fugle den elskes av Nerevs’ blaaøide døtre og av enhver som maa søke sin fangst som fisker paa havet. Maatte nu alting gaa godt, naar Agéanaks agter at seile til Mytilene og maatte han trygt kunne ankre i havnen. Selv skal jeg kranse hin dag med duftende dild eller roser eller levkøier min isse, og hvilende bløtt paa min løibænk fremme ved ildstedet øse min vin fra Pteléa av bollen, medens min tjener skal riste en ret av bønner ved ilden. Alenhøit redes mig da et leie av duftende urter, liljer og kruset persille, og makelig henstrakt paa bænken skal jeg paa lykke og held for Agéanaks sætte til munden bægret og tømme det hvergang tilbunds, ja like til bærmen. Da skal av gjæterne to, en akarner og en fra Lykope, }}<noinclude> <references/></noinclude> 90pxllwc5dx8x0cnddl0yvalh78efco 104 142783 330618 2026-08-13T19:43:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 52</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| blæse paa fløite, mens Tityros søtt i sangen skal tolke hvorledes gjæteren Dafnis for Ksénia flammet i elskov og hvordan fjeldene led og ekene graat over vennen, alle de eker som gror langs bredden av elven Himéra, da han svandt hen som den smeltende sne paa Haimos og Atos eller paa fjeldet Rodópe og Kaukasus’ fjerneste tinder. Saa skal han synge en sang om hvorledes engang en gjæter levende stængtes ved husbondens vold i en rummelig kiste og hvordan bier fra engen kom ind i hans duftende fængsel bringende blomsternes deilige saft som næring til fangen, likesom sangens gudinde tilforn lot ham smake sin nektar. Pris dig lyksalig, Komatas; ti ''dig'' blev hin naade beskaaret. Du var jo den som blev stængt i den laasede kiste og matet aaret tilende av bier med honning fra vokskakens celler. Aa, om du nu hadde været blandt levendes tal, saa jeg kunde vogte paa fjeldet din flok av herlige gjeter og henrykt lytte til sangen, Komatas, du himmelske skald, mens du hvilte bløtt under ek eller pinje og kvad dine deiligste viser. Saaledes sang han og taug, og selv tok jeg derpaa til orde: «Lykidas, kjæreste ven, mangt ypperlig kvæde har nymfer lært ogsaa mig, naar jeg gjætte paa fjeld min flakkende boling. Bedst av dem alle er dette mit digt, som jeg agter at synge netop til ære for dig. Saa lyt da, du musernes yndling:» Kjærlighetsguderne nøs og lovet Simikidas lykke. Stakkar, han længes til Myrto, som gjeterne længter mot vaaren, medens Arátos, hans kjæreste ven, av hele sit hjerte elsker en yngling. Aristis, en hædersmand gjæv, er mit vidne, han hvem selveste Foibos forvisst ei negtet at synge hist ved sin trefot til citarens klang. Han vet at Arátos brænder til margen i lidenskap het for en daarende yngling. Mægtige Pan som eier den yndige vang ved Homóle, før du hin deilige yngling frivillig i elskerens arme, enten det nu er Filinos han flammer for, eller en anden. Gjør du det, elskede Pan, skal aldrig arkadiske gutter ramme dig haardt med stinkende løk i sider og skuldre, hvergang det kniper med ofret, og kjøttet de faar, blir for litet. Men hvis du nu sier nei, skal du sove i nesler og klore hele din krop med negler tilblods i ulidelig kløe. Midtvinters skal du da bo paa edonernes snefjeld og dvæle nær ved den truende bjørn ved Hebros’ iskolde strømme. Blandt aitioperne ytterst mot syd skal du flakke ved sommer, }}<noinclude> <references/></noinclude> 4tgrlqv3hswjrf526i3qpz7u1ko3x35 104 142784 330619 2026-08-13T19:43:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| fjernt under blemyerfjeldet, hvor Nilen ei endnu er synlig. Hør mig, I kjærlighetsguder med kinder som rødmende epler, skynd jeg fra Hyetisbækken og Byblis’ kjølige kilde, skynd jer fra Oikus, hin by hvor Dióne med lokkerne gyldne dvæler saa gjerne, og ram med jer pil den skjønne Filinos. Træf ham, fordi han er slem mot min ven og ikke har medynk. Sandelig er han jo nu mer moden end fuldmoden pære. Kvinderne sier jo alt: «Forbi er din blomstring, Filinos!» La os ei længer, Aråtos, staa vagt ved hans dør og forgjæves slite paa saaler og føtter. La hanen ved gry, naar den galer, unde en anden at staa og fryse sig stiv, mens han venter. Overlat, kjære, den brysomme sport til Molon alene. Vi burde slaa os til ro med en gammelklok kvinde i huset, en som kan mane al styggedom bort ved at spytte i barmen. Endt var min sang. Da lo han som før, og med smilende aasyn skjænket han mig sin stav som en gave fra sangens gudinder. Derefter tok han tilvenstre paa veien som fører til Pyksa, medens jeg selv og Evkritos gik med den brave Amyntas til Frasimados’ gaard og strakte os glade paa leier redet paa marken av mykeste siv og nyrispet vinløv. Popler og almetrær svaiet og svang de viftende grener over vort hoved. En rislende bæk fløt tæt ved vort leie speilklar forbi med sit hellige vand fra nymfernes grotte. Solbrændte græshopper sat paa skyggende kvister og jublet lystig omkap. Hist kvækket en frosk fra bjørnebærkrattet. Lerker og stillidser kvidret og sang, og duerne kurret. Bierne summet i gyldenbrun sværm om de kjølige kilder. Alting var mættet med duft av sommerens deiligste frugter. Pærerne løsnet og faldt ved vor fot, og saftige epler drysset fra træerne om os, mens bugnende plommetrær sænket tunge av frugt sine grene og bøide dem like til jorden. Fireaarsgammel var krukken med vin, som vi aapnet og tømte. Nymfer, I fagre, hvis hjem er Parnás ved den klare Kastale, tror I at oldingen Keiron har stillet saa liflig en bolle frem, da Herakles var gjest i Folos’ grotte i fjeldet? Smakte den likesaa deilig den drik som fik Polyfemos, trollet som gjætte sin buskap ved Anaposelven og kastet fjeldtopper efter et skib, til at danse saa lystig i kveen? Var den saa liflig som den, I nymfer, med vand fra jer kilde blandet ved Demeters alter? Aa maatte jeg atter faa fæste skovlen i dynger av korn, og maatte hun smile og bære valmuer røde og bundter av aks i de gavmilde hænder! }}<noinclude> <references/></noinclude> eour826o1n9fnfnpq5cfayf9f6hqij4 104 142785 330620 2026-08-13T19:43:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|X}}}} To arbeidere, Milon og Bukaios, meier korn. Bukaios er fortænkt. Han gir sig efter og slurver med sit arbeide. Milon spør hvad der er iveien og faar vite at den anden er saa forelsket at han ikke faar sove om natten. Hvem er saa den skjønne? Jo, det er fløitespillersken Polybota. «Da har du rigtignok faat straf for dine synder,» sier Milon. «Tænk, det magre skabilken. Du faar muntre dig med en kjærlighetsvise, saa skal du se arbeidet gaar lettere.» Og Bukaios priser sin elskede i høie toner. For ham er hun det deiligste i verden. Milon uttaler ironisk sin beundring. Han har aldrig visst at hans kamerat var en stor digter. Han selv er desværre for gammel til at finde paa noget selv; men han kan en vise som passer for folk som er paa akeren og han foredrar den. «En slik hymne til Demeter kan lette arbeidet for en dagleier,» sier han. «Din elskovssang kan du synge for din mor, naar du vaakner paa morgenkvisten.» {{midtstilt|{{større|HØSTKARLENE}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} {{sperret|Milon}}. Stakkars Bukaios! Hvad er det med dig? Er det noget iveien? Hverken formaar du som før at meie saa skaaren blir snorret, eller at følge den nærmeste mand. Du blir efter som sauen efter sin flok, naar den saaret sin fot paa den tornede kaktus. Stakkar, hvor træt du vil bli, naar det lider en stund over middag, naar du kan slurve ivei med din skaar saa tidlig paa dagen. }}<noinclude> <references/></noinclude> 25d9n3ifyfc2f32uflmpcpuuceoz5bx 330688 330620 2026-08-13T20:24:28Z Kåre-Olav 25 midtstilt 330688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|X}}}} To arbeidere, Milon og Bukaios, meier korn. Bukaios er fortænkt. Han gir sig efter og slurver med sit arbeide. Milon spør hvad der er iveien og faar vite at den anden er saa forelsket at han ikke faar sove om natten. Hvem er saa den skjønne? Jo, det er fløitespillersken Polybota. «Da har du rigtignok faat straf for dine synder,» sier Milon. «Tænk, det magre skabilken. Du faar muntre dig med en kjærlighetsvise, saa skal du se arbeidet gaar lettere.» Og Bukaios priser sin elskede i høie toner. For ham er hun det deiligste i verden. Milon uttaler ironisk sin beundring. Han har aldrig visst at hans kamerat var en stor digter. Han selv er desværre for gammel til at finde paa noget selv; men han kan en vise som passer for folk som er paa akeren og han foredrar den. «En slik hymne til Demeter kan lette arbeidet for en dagleier,» sier han. «Din elskovssang kan du synge for din mor, naar du vaakner paa morgenkvisten.» {{midtstilt|{{større|HØSTKARLENE}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} <> {{sperret|Milon}}. Stakkars Bukaios! Hvad er det med dig? Er det noget iveien? Hverken formaar du som før at meie saa skaaren blir snorret, eller at følge den nærmeste mand. Du blir efter som sauen efter sin flok, naar den saaret sin fot paa den tornede kaktus. Stakkar, hvor træt du vil bli, naar det lider en stund over middag, naar du kan slurve ivei med din skaar saa tidlig paa dagen. }}<noinclude> <references/></noinclude> 66o8n8i2v23omvi4biwpunv0goyn25y 104 142786 330621 2026-08-13T19:44:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Milon, av flint maa du være. Du meier til seneste aften. Hændte det ei at du lengtet og tænkte paa en som var borte? {person} <> {{sperret|Milon}}. Aldrig! Naar kan en arbeider faa tænkt paa dem som er borte? {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Har det ei hændt at elskov har holdt dig vaaken om natten? {person} <> {{sperret|Milon}}. Nei, maa jeg be! For en hund er det slemt at faa smaken paa godter. {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Milon, aa, alt paa det ellevte døgn har jeg været forelsket. {person} <> {{sperret|Milon}}. Da har du vinfatet fuldt. Mig skorter det endog paa eddik. {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Alt er forsømt. Det jeg saadde ivaar, er tilgrodd med ugræs. {person} <> {{sperret|Milon}}. Hvem er den pike som plager dig saa? {person} <> {{sperret|Bukaios}}. +3> Polybotas’ datter, hun som for høstfolket hist hos Hippókion spiller paa fløite. {person} <> {{sperret|Milon}}. Himlen har rammet en synder. Du har hvad du længe har ønsket. Nu skal det stankelben ligge og klænge sig paa dig om natten. {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Straks skal du spotte; men vogt dig for spot! for det er ikke bare rigdommens gud som er blind; men Eros slaar ogsaa i blinde. }}<noinclude> <references/></noinclude> nbzt64ulllzpwjk6tux2r1fgspsc314 104 142787 330622 2026-08-13T19:44:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Milon}}. Nei da, det er ikke spot; men mei du bare din aker. Stem saa op med en kjærlighetssang til din pike, saa gaar det bedre med arbeidet. Før var du mangengang flink til at synge. {person} <> {{sperret|Bukaios}}. Hjælp mig, pieriske muser, at prise min rankvoksne pike. Alt hvad I rører ved gjør I jo skjønt, I høie gudinder. Yndige Bombyka. Alle har kaldt dig den syriske pike solbrændt og tør; men jeg kalder dig stolt en honningbrun skjønhet. Ogsaa violen er mørk, og sverdliljens striper er mørke men det er dem som blir prist som de skjønneste blomster i kransen. Gjeten gaar helst efter kløver, og ulven gaar helst efter gjeten. Tranen gaar helst efter plogen, men jeg efter dig som forhekset. Hadde jeg bare den skat som man sier at Kroisos har eiet stod vi nu meislet i guld som gaver til elskovsgudinden, du med din fløite i haand eller ogsaa med roser og epler, jeg som en danser med sko paa begge de trippende føtter. Bombyka, yndige mø! Dine lægger er fulde og trinde stemmen er bløt som en blomst, og jeg kan ei faa fuldrost dit væsen. {person} <> {{sperret|Milon}}. Neiom jeg visste at ''du'' kunde lage saa deilige viser. Tænk, saa godt han fik føtterne til og passet paa takten! Uff, dette skjægget som jeg, min klods, maa bære paa haken! Men du maa høre en sang av den himmelske skald Lityérses: {forkl} <> (Milon synger) Démeter, du med de bugnende aks og de bugnende frugter maatte vor aker bli meiet som bedst og gi rikelig grøde. }}<noinclude> <references/></noinclude> 3gqmj26y0u393vfeyn3gpaax8i4tn1h 104 142788 330623 2026-08-13T19:44:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||57}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| I som skal binde, bind negene stramt, saa ikke en vandrer haanlig skal si: «Aa saa daarlige folk! Spildt er deres dagløn.» Læg eders skaar saa den vender mot nord og kan tørke i vinden, eller mot vinden fra vest. Da modnes hver kjerne i akset. De som skal træske, maa sky at ta sig en lur efter middag. Da er det netop at agnerne bedst kan skilles fra kornet. De som skal meie, maa gaa til sin dont, naar toplerken vaakner, og de faar slutte, naar ''den'' gaar til ro, og hvile ved middag. Gutter, at leve som frosken var godt. Den har ikke nødig, naar den vil drikke, at øse op vand. Av det har den fuldtop. Griske forvalter! nu var det nok bedst, om du kokte os linser. Skjær ikke fingeren din, naar du kløver hvert korn vi skal æte! Dette bør være en sang for høstfolk som stræver i heten. Den om din elskov, Bukaios, det magre, ulønsomme kvæde det kan du synge i sengen ved gry for din mor, naar hun vaakner. }}<noinclude> <references/></noinclude> 5ufn3uwlp4y58wzii5appx09s4uffeg 104 142789 330624 2026-08-13T19:44:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|XI}}}} Dette digt er skrevet til lægen Nikias i Milet, som var Teokrits ven. Han led av kjærlighetssorg. Mot den hjælper ingen urt; men sangen hjælper, og det middel bør Nikias forsøke; han er nemlig ogsaa digter. Det var ved sang det enøiede troll Polyfemos søkte at dulme sin kval da han var haabløst forelsket i den skjønne Galatea. Han fandt ogsaa lindring, og det bedste var at han slap at betale lægehonorar. {{midtstilt|{{større|KYKLOPEN}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| Visst, min Nikias, tror jeg at ei nogen lægedom findes, ei nogen salve og ei nogen urt, mot elskovens vunder uten hvad muserne gir os av trøst. Med sangenes sødme letter de sindet; men vanskelig nok er det middel at finde. Ingen kan vite det bedre end du; ti selv er du læge, selv er du elsket av alle de ni, ja musernes yndling. Saaledes lettet tilforn paa vor ø Polyfemos, kyklopen, hjertet og levet tilfreds, da han elsket saa vildt Galatea just da det spirende dun sig kruset om mund og paa kinder. Elskoven tolket han ei med epler og roser og lokker; nei men han bar sig som gal og glemte alt andet for hende. Tidt maatte faarene gaa alene tilbake til kveen hjem fra de frodige beiter, mens han fra den gryende morgen sat ved den tangklædte strand og priste i sang Galatea pint av det verkende saar som blev voldt av den mægtige Kypris, da hun fik fæstet sin smertende pil saa dypt i hans hjerte. Helsebot fandt han dog selv; ti høit paa en fjeldskrænt ved stranden }}<noinclude> <references/></noinclude> 03y4sbpnt5c780tka90ljitksnpoblz 104 142790 330625 2026-08-13T19:44:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||59}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| satte han sig og sang, mens blikket gled ut over havet: «Snehvite mø Galatea, hvi kaster du vrak paa din elsker? Nylaget ost er ikke saa hvit; saa mykt er ei lammet. Kaatere er du end kalven; mer trind end umoden drue. Hen til mig kommer du straks, naar jeg hviler i søteste slummer; men naar jeg vaakner av søvnen saa søt, ja da er du borte. Naar du faar se mig, da flygter du straks som lammet for ulven. Dig blev jeg stormende glad i, min skat, da jeg førstegang saa dig, dengang du kom for at følge min mor og plukke paa fjeldet hyacinternes blomst, og jeg skulde vise jer veien. Siden jeg dengang fik se dig, kan aldrig mit sind finde hvile like til nu; men ved Zevs, det rører dig ikke det mindste. Deilige mø, jeg vet hvad det er som gjør at du skyr mig. Bare fordi mit buskede bryn i en eneste bue strækker sig tvers over panden og gaar fra øre til øre. Øiet er ogsaa kun ett og næsen litt bred over læben. Slik som jeg er, jeg eier dog fæ som i tusener tælles. Dem kan jeg melke og drikke den feteste melk som jeg lyster. Knapt for ost er det aldrig hos mig hverken høst eller sommer, aldrig i strengeste vinter; ti altid er hylderne fulde. Blæse paa fløite kan ingen som jeg av egnens kykloper, naar i den sildige nat jeg synger saa tidt om os begge, dig, min skat og mig selv. For din skyld holder jeg elleve raadyr med stjerner i panden og fire smaa unger av bjørner. Aa, du maa komme til mig! Du skal sletikke tape paa byttet. La det saa larme paa mørkeblaatt hav, naar det brytes mot stranden. Hjemme i grotten hos mig vil du hygge dig bedre om natten. Der gror skyggende laurer og lunder av ranke cypresser. Der gror mørkegrøn vedbend og ranker med deilige druer. Kjølig og frisk er den rislende bæk som det løvkranste Ætna sender som svalende gudedrik ned fra de snedækte tinder. Hvo vilde finde det bedre at bo i hav og paa bølge? Men om du synes jeg selv er en smule for laadden og skjægget, da har jeg ekeved nok og glør under asken paa arnen. Svies jeg bare av dig, skal jeg taale det, selv om du svier sjelen min med og min dyreste skat, mit eneste øie. Aa, at dog ikke min mor kunde bragt mig til verden med finner, saa jeg til dig kunde dykke og kysse din haand, hvis du ikke vil jeg skal kysse din mund. Da kom jeg med sneklokker hvite eller med rødmende valmu som varslet mig lykke i elskov. }}<noinclude> <references/></noinclude> n1ckqriko675awquov8kp1bkjb26oib 104 142791 330626 2026-08-13T19:44:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 60</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Valmuen blomstrer ved midtsommerstid; om vinteren spirer sneklokker frem, saa jeg kunde jo ei faa bragt dem paa engang. Kommer her engang paa seilende skib en fremmed til øen, da, min hjertenskjær, skal jeg faa lært at svømme ialfald, saa jeg kan fatte hvad glæde I har av at dvæle i dypet. Aa, Galatea, kom hit og glem at vende tilbake! Glem det som jeg, naar jeg sitter ikveld og glemmer min hjemfærd! Aa, om du hjalp mig at gjæte mit fæ og melke min bøling og med at yste og blande den syrlige løpe i melken! Skylden er mors. Mot mig er hun slem. Jeg har ret til at klage. Ikke en eneste gang har hun rost mig litt i dit paahør, endda hun ser hvor mager jeg blir fra dag og til anden. Nu vil jeg si jeg er syk, at det verker i hode og føtter saa hun kan pines hun ogsaa, naar jeg maa pines saa grusomt. — Aa kyklop, kyklop! hvor flyver din vildsomme tanke? Klokere gjorde du vist, om du gik og flettet dig kurver, eller skar av litt løv og bragte det til dine smaalam. Melk den gjet du faar tak i! Hvi følger du den som vil flygte? En Galatea du finder dig nok, en vakrere kanske. Mangen en ungmø vil lokke mig til at gantes om kvelden. Kniser og ler gjør de alle, saasnart jeg vil laane dem øre. Ja, det er klart at paa land blir jeg rentut holdt for en støver.» Saaledes kunde med sang Polyfemos faa døvet sin elskov. Lettere blev han tilsinds, og han slap at betale for kuren. }}<noinclude> <references/></noinclude> l5t5x5dux8sqlz1i6tqdasbj6womj8a 104 142792 330627 2026-08-13T19:45:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|XIV}}}} Aiskines har sendt bud efter sin ven Tyonikos. Han vil raadføre sig med ham i et velfærdsanliggende. Han er kommet under veir med at han er sveket av sin kjæreste som har forelsket sig i en anden. Efter en pinlig scene i et drikkelag har hun forlatt ham. Men han kan ikke glemme hende, skjønt det er to maaneder siden han saa hende. Han vet ingen anden raad end at dra ut i verden som soldat. Endelig kommer Tyonikos. Han faar vite hvad der er i veien med hans ven og raader ham til, hvis han er bestemt paa at forlate hjemmet, at dra til kong Ptolemaios i Ægypten. Han kjender kongen og kan ikke noksom prise hans storhet. Det er ikke usandsynlig at digtet er skrevet i Aleksandria hvor saa mangen en digter med ringere vingefang end Teokrit hadde fundet en gjestmild mottagelse hos det kunstelskende kongepar. Med beundringsværdig kunst har digteren faat indflettet sin lovtale i digtet slik at den kommer helt naturlig og ikke falder læseren for brystet som tarvelig smiger. Det samme er tilfældet i det følgende digt. {{midtstilt/s}} {{større|KYNISKAS FORELSKELSE}} ''Aiskines og Tyonikos.'' {{midtstilt/e}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Kjære Tyonikos, hil og sæl! {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> Vær hjertelig hilset, Aiskines! }}<noinclude> <references/></noinclude> 04ie1lbf96k7q9bu3fjfwe3bn92p7wr 104 142793 330628 2026-08-13T19:45:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 62</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|Aiskines}}. +3> Men du kom sent. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> Kom jeg sent? Hvad har du paa hjerte? {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Kjære Tyonikos, godt staar det sletikke til. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> Det er altsaa derfor du nu er saa tynd, saa skjægget og ogsaa saa lurvet. Slik saa han ut, da han kom her fornys, hin pytagoreer, gusten og barbent. Selv skrøt han og sa at han var en atener. Hvetebrød trængte han ogsaa, den mand, saavidt jeg kan skjønne. {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Oplagt til spøk er du stadig; men hør nu: Den skjønne Kyniska piner mig like til vanvid. Det mangler nu bare et haarsbred. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. Altid, min Aiskines, er du jo slik; en smule for hidsig. Alt vil du ha efter ønske. Jeg spør dig: hvad er der i veien? {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Ute paa landet hos mig holdt vi lag. Vor ven ifra Argos var der og Apis, tessaleren, han som rider ind hester. Ogsaa Kleonikos kom. To kyllinger slagtet jeg til dem. Dertil en smaagris. En krukke med vin fra Byblos blev aapnet fire aar gammel. Den duftet saa søtt, som kom den fra persen. Østers og snegler og løk blev sat frem, og laget var muntert. Da nu en tid var gaat hen, blev det vedtat at hver skulde drikke ublandet vin paa sin kjærestes vel. Et navn skulde nævnes. Alle vi andre drak ut som bestemt og nævnte vor flamme. Hun sa ikke et ord. Jeg sat der. Hvad tror du jeg følte? «Sier du intet?» sa én. «Saa du kanske en ulv?» «Nei, hvor vittig,» }}<noinclude> <references/></noinclude> jmrev8wpt8lcfxdwcrv0x0iygd9yyzh 104 142794 330629 2026-08-13T19:45:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||63}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| sa hun og blusset saa het at et lys kunde tændes mot kindet. Jo da, i «Ulven», i Lykos, en søn av Labes, min nabo, er hun forelsket. Slank er han og myk. Folk finder ham vakker. Nu er hun syk av elskov til ham, den feirede friskfyr. Rigtignok hadde jeg hørt at man ymtet om slikt; men at spørre var jeg for god til. Jeg var jo en mand med skjæg paa min hake. Mens vi nu sat der vi fire og tømte til bunden vort bæger, mumlet hin fyr fra Larissa i ondskap paa simpelt tessalisk halvkvædet vise paany om Lykos, «min ven», og Kyniska brast da med ett i en saarere graat end en seksaarig pike, naar hun tyr hulkende hen til sin mor og vil sitte paa fanget. Hvordan jeg er, det vet du jo, ven. Jeg fiket til piken. En gang og to ganger smaldt det. Da løftet hun kjolen og styrtet like paa dør. «Elendige tøs, saa du liker mig ikke?» skrek jeg. «En anden er søtere nu for dit hjerte? Saa gaa da! Dæg for en anden, din tøite! Ham gjælder jo dog dine taarer.» Hvergang en svale har bragt sine unger i redet en mundfuld, flyver den hastig tilbake og sanker ny mat til sin yngel. Rappere enda fløi piken avsted fra løibænkens puter ut gjennem salsdør og port. Hvor føtterne bar hende, løp hun. Fabelen melder om oksen som engang blev borte i skogen. Dagene gik, først tyve, saa ti, saa ni, og saa otte. Saa blir det elleve idag. Læg to til! To maaneder blir det, siden vi skiltes for godt. Om mit haar er langt som en trakers vet hun ei. Lykos er nu hendes alt. For Lykos blir døren aapnet ved nat som ved dag. Jeg er luft og for intet at regne. haanet som Megaras mænd, som i rang kom nederst av alle. Ja, var min elskov forbi, saa gled det vel over det hele. Derimot nu? Jeg er ordsprogets mus som smakte paa beket. Ikke vet jeg noget middel mot haabløse kjærlighetssorger. Simos, min ven, som elsket saa vildt Epikalkos’ datter, seilet jo rigtignok ut og vendte helbredet tilbake. Jeg faar vel ogsaa ta ut som soldat og dra over havet. Først eller sidst faar jeg neppe min plads, men kanske i midten. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. Aiskines, gid dine planer maa lykkes for dig efter ønske. Dersom du virkelig agter at reise til fremmede lande, er Ptolemaios den ypperste drot til at lønne soldater. {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Hvorledes er han forresten? }}<noinclude> <references/></noinclude> 46iwf1pjqimqwd282zs0tgwii88srip 104 142795 330630 2026-08-13T19:45:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 64</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> I alt en førsterangs hersker. Klok og forstandig, beleven, en elsker av sang og av kvinder, en som har rede paa hvem er hans ven og hvem er hans uven, gavmild mot mange, en drot som ei sier nei, naar man ber ham, slik som en konge bør være; men, Aiskines, be ham om alting bør man jo ei. — Ja, hvis du har lyst til at fæste med spænden feltkappens fliker om skuldren og støttet paa spænstige føtter vaager at staa mot skjolddækte mænd som modig gaar paa dig, reis da paa stand til Aigyptos. Vi ældes jo alle, og haaret graaner i tindingen først. Saa lister sig tiden den bleke nedover kindet. Mens knæet er mykt, maa vi gjøre vor gjerning. }}<noinclude> <references/></noinclude> ian8wcwzvky091den37jred7tkpiios 330687 330630 2026-08-13T20:23:45Z Kåre-Olav 25 innrykk 330687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 64</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. {{usynlig|Hvorledes er han forresten?}} I alt en førsterangs hersker. Klok og forstandig, beleven, en elsker av sang og av kvinder, en som har rede paa hvem er hans ven og hvem er hans uven, gavmild mot mange, en drot som ei sier nei, naar man ber ham, slik som en konge bør være; men, Aiskines, be ham om alting bør man jo ei. — Ja, hvis du har lyst til at fæste med spænden feltkappens fliker om skuldren og støttet paa spænstige føtter vaager at staa mot skjolddækte mænd som modig gaar paa dig, reis da paa stand til Aigyptos. Vi ældes jo alle, og haaret graaner i tindingen først. Saa lister sig tiden den bleke nedover kindet. Mens knæet er mykt, maa vi gjøre vor gjerning. }}<noinclude> <references/></noinclude> 5qw6e1d4fjbv289iu4k9keik0grbpr5 104 142796 330631 2026-08-13T19:45:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|XV}}}} Digtet hensætter os til Aleksandria som paa Teokrits tid spillet omtrent samme rolle for verdensomsætningen som London nu og i sin velmagtstid talte ca. en million indbyggere. Hovedpersonene er to damer av middelklassen som gaar til slottet for at se paa Adonisfesten. Adonisdyrkelsen er oprindelig semitisk, men bredte sig over hele den græske verden og blev senere ogsaa optat av romerne. Efter den græske myte var Adonis allerede som barn saa skjøn at elskovsgudinden Afrodite blev indtat i ham. Hun overlot ham under opveksten til underverdenens herskerinde Persefone; men denne vilde ikke utlevere ham igjen. Afrodite klaget til Zevs som bestemte at den skjønne yngling en tredjedel av aaret skulde være hos Persefone og en tredjedel hos Afrodite. Den sidste tredjedel kunde han selv vælge opholdssted og foretrak Afrodites selskap. Han blev dræpt av et vildsvin, men fortsætter efter døden sin aarlige vandring fra underverdenen til jorden. Vi har, som det let vil sees, en av de mange myter som symboliserer den aarlige veksel mellem sommer og vinter. Adonisfesten blev over hele orienten feiret ved midtsommerstid og varte i to dage. Paa de fleste steder var den første dag viet til sorgen over halvgudens vandring til Hades, den anden til glæden over hans hjemkomst. Av dette digt fremgaar at forholdet i Aleksandria var det omvendte. Neppe noget digt i den antike literatur gir en saa malende skildring av livet i en græsk storstad, og neppe faar vi heller gjennem noget oldtidsdigt en saa levende følelse av at menneskenaturen til alle tider er og blir den samme. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0jnsjx5rpyvdw5zo1k197nsiqmynjhf 104 142797 330632 2026-08-13T19:45:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|FRUERNE PAA ADONISFESTEN}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {person} <> {{sperret|Gorgo}} {{liten|(til tjenestepiken).}} Hør, er Praksinoa hjemme? {person} <> {{sperret|Praksinoa}} {{liten|(fra stuen).}} +3> Ja, kjæreste Gorgo, her er jeg. Tænk at du endelig kom. {{liten|(Til piken).}} Hør, Evnoa, sæt frem for fruen stolen og læg paa en pute. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. +3> Jeg takker saa meget. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. +3> Ta plass da! {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Aa, Praksinoa! Nei for et stræv! Knapt bjerget jeg livet midt i de myldrende masser av folk og rækker av vogner. Trampende støvler paa gater og torv. Overalt uniformer! Ja, og saa tungvindt og langt som det er! Rent avsides bor du. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Ja, denne tullingen ligner sig selv. Der gik han og kjøpte her, langt pokker ivold et hundehul. Hus er det ikke. Bare paa trods for at skille os to. Av pureste ondskap. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Si ikke slikt om Dinon, din mand, naar barnet er inde! Se paa ham, kjære! Nei se hvor han stirrer dig op i dit ansigt. yvs, Zopyrion, søt ste barn! Hun mener ei papa. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Ja, ved Persefone! veslegut skjønner det. }}<noinclude> <references/></noinclude> 1j08veydoyhsvb3f3w33d2ko1r5jvq7 104 142798 330633 2026-08-13T19:46:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Gorgo}} (til barnet). +3> Papa er snild han. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Papa ja! Hør nu! Forleden (vi sier jo altid forleden) gik han til høkerens bod for at kjøpe litt soda og sminke. Tænk dig, saa kom han tilbake med salt, den langbente dosmer! {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Likedan er Diokleides. Han sløser med penger. Igaar du gav han for fem mærker uld syv drakmer. Som hundeuld var den; skidden som plukkede filler. Og slikt skal jeg stræve og stri med. Kom saa! Ta staskjolen paa i en fart og mantillen, saa gaar vi hen til vor mægtige drot Ptolemaios’ slot hvor Adonis stilles til skue. Jeg hører at dronningen nu arrangerer rigtig en storartet fest. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. +3> Ja stort er jo alt hos de store. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Ser man en ting, faar man bynyt til dem som ikke fik se det. Men vi maa gaa. Det er sent. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. >> Har man tid, kan man >> føite om stadig. {{gap|2em}} ::{forkl} (Til piken). Evnoa, ryd bort garnet, og hør, frøken Makelig, læg det fremme paa gulvet igjen, saa ligger jo katten saa deilig. Rap dig og hent mig litt vand. — Vand var det jeg først kunde trænge: men det er saapen hun gir mig. Ja kom med den da! Ikke mere klossete tøs! Nu vand! Er du gal? Hvorfor væter du skjørtet? Stop! Se nu er jeg vasket saa ren som guder har skapt mig. Hvor er saa nøklen som hører til dragkisten? Skynd dig og hent den! }}<noinclude> <references/></noinclude> 07jgldxbmq4br08mususvbu5hrsk74p 104 142799 330634 2026-08-13T19:46:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Aa Praksinoa! Nei hvor yndig den staskjolen klær dig! Folderne falder saa bløtt. Hvad koster det tøi dig fra væven? {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Gorgo, tal ikke om det! To hundrede drakmer, ja mere! Se for et vanskelig mønster! Jeg vævet mig næsten til døde. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Ja, men saa fik du det slik som du ønsket det. {person} <> {{sperret|Praksinoa}} >> Ja, kan saa være. ::{forkl} (Til piken). Hent mig mantillen og hjælp mig at fæste min hat saa den klær mig! ::{forkl} (Til barnet). Lillegut, dig kan jeg ikke ta med. Uf, hestene biter. skrik du saa meget du lyster. Jeg vil ikke se dig som krøbling. La os saa gaa! Du Frygia, ta den lille og stag ham! Kald ind hunden! Husk paa at lukke vor gaardsport forsvarlig! {forkl} <> (Paa gaten). Godeste gud, for en trængsel! Hvor skal det bli mulig at komme frem gjennem al denne pøbel? De kryr og myldrer som myrer. Mangt har du sandelig gjort som er herlig og skjønt, Ptolemaios, siden din far gik til himlen. En lømmel vi møter, tør aldrig gaa os for nær paa aigvypternes vis og gjøre sig ekkel, slik som de før kunde drive sit spil, de durkdrevne slyngler. Vrangt som et fikentræs ved er det skøierpak, en som den anden. Gorgo da! Nei, hvordan gaar det os nu? Se, hestene kommer! Kongens beridere er det. Aa ven, rid mig ei overende! Se hvor den brune er vild! Der steilet den! Evnoa, pas dig, vaagsomme tøs! Kom dig væk! Du skal se at den dræper sin rytter. Aa, jeg er inderlig glad at jeg nu lot den lille bli hjemme. }}<noinclude> <references/></noinclude> 2imxglyq1ye7vspn5v049kleywn0nfh 104 142800 330635 2026-08-13T19:46:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||69}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Mot, Praksinoa! Mot! Nu slap vi jo heldig forbi dem. Hestene gaar i geleddet igjen. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. +3> Ja, nu er jeg rolig. Hesten og slangen, den kolde, var like fra barnsben min rædsel. La os gaa paa! Se sværmen! Nu strømmer den like imot os. {person} <> {{sperret|Gorgo}} {{liten|(til en gammel kone i mængden).}} Var du paa slottet, morlil? {person} <> {{sperret|Den gamle}}. +3> Ja, barn. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. +3> Kan vi letvint komme derind? {person} <> {{sperret|Den gamle}}. +3> Mit yndige barn, ved at prøve paa tingen naadde akaierne Troja. Det skader jo aldrig at prøve. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Væk er den gamle. Lik dunkelt orakelsvar klang hendes tale. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Kvinder vet alt, selv Zevs’ ord, da han fridde til Hera. <> {{sperret|Gorgo}}. Se, Praksinoa! Se for en trængsel av folk i portalen! {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Rædsomt! Gorgo, aa ræk mig din haand. Og du, Evnoa, klyng dig fast til Evtykis! Slip hende ei; da er du forloren. Ind maa vi trænge os alle i flok. Nu Evnoa, hold dig tæt til os andre. Jeg arme! Aa Gorgo, nu revnet mantillen. Hør nu, min mand. Ved Zevs, skal det times dig lykke i livet, da maa du vogte dig litt for min dragt. }}<noinclude> <references/></noinclude> ozdkc8ejx5ecerw1lcmwqremgnri58h 104 142801 330636 2026-08-13T19:46:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Den fremmede}}. +3> Jeg kan ikke for det, men jeg skal gjøre mit bedste. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. >> Saa tæt de staar pakket. De trænger ind paa hverandre som svin. {person} <> {{sperret|Den fremmede}}. +3> Mot frue! Vi er paa det tørre. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Maatte du, ven, for din omsorg for os baade nu og ad aare altid ha dit paa det tørre. {{liten|(Til Gorgo).}} En hædersmand var han og hjelpsom. Evnoa sitter i klemmen. Bruk kræfterne, tosse! Se saa da! Alle er inde, som brudgommen sa, da han laaste for bruden. {person} <> {{sperret|Gorgo}} {{liten|(inde i salen).}} Kom Praksinoa! Se først her paa de mønstrede tæpper! Se, hvor fint og hvor smukt! Det tøi maa gudinder ha vævet. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Hellige guddom Atene, ja, hvem kan ha vævet de tæpper? Hvad for en maler har tegnet saa smukt, saa rent ut livagtig. Nei, hvor naturlig figurene staar. Man formelig synes at de bevæger sig fulde av liv og ikke er vævet. Menneskekløkt kan dog drive det vidt. Han selv du, hvor deilig ligger han ikke paa baaren av sølv med dunet paa kinden? Trefold elskte Adonis, som endog blir elsket i Hades. {person} <> {{sperret|En fremmed}}. Stans dog, tossede gjæs, jer snadren som aldrig tar ende. Slike kan rent plage livet av folk, saa bredt som de snakker. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Nei, hvad er det for en fyr? Hvad rager det dig at vi snakker? Dem du har kjøpt, kan du hundse, men ei syrakusiske damer. Endnu en ting bør du vite: Korint er fra gammelt vort hjemsted, som det Bellérofons var. Det er peloponnesisk vi taler. Dorerne maa vel faa lov, skal jeg tro, til at tale sit dorisk. }}<noinclude> <references/></noinclude> 21w2q5b19oy8b9xvq729a80xpa3wz3z 104 142802 330637 2026-08-13T19:46:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||71}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Søte Perséfone, maatte ei den vorde født som kan byde over os uten den ene. {{liten|(Til den fremmede).}} Dit brød blir det sidste jeg nyter. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Stille Praksinoa! Hys, Adonishymnen begynder. Sangersken kan sine ting. Hun er datter av argiverinden. Ogsaa ved klagesangen ifjor var det hun som var flinkest. Deilig blir sangen forvisst. Se hvor smægtende yndig hun neier! {person} <> {{sperret|Sangerinden}}. Mægtige, du som kan leke med guld, Afrodite, du fagre! du som har Golgoi saa kjær og Idalions tempel og Eryks. Aarstidsgudinderne bringer dig her paa dunbløte føtter atter Adonis tilbake fra Akerons evige strømme nu efter maaneder tolv. Vel skrider de langsomst blandt guder: stedse dog menneskers stundende slegt sine gaver de bringer. Kypriske guddom, Diones barn! Efter menneskers frasagn skjænket du jo Berenike et liv blandt evige guder, da du i kvindebarm dryppet den drik som skjermer mot døden. Dig til behag, du guddom med talløse navne og templer, vier Arsinoe nu, Berenikes barn, til Adonis alt hvad der findes av skjønt, selv Hélenas like i skjønhet. Gaver av træernes ædleste frugt som høsten har modnet, kurver av sølv med det deiligste flor av havernes blomster, flasker av pureste guld med duftende syriske salver, alt det deiligste bakverk som kvindehaand kunstfærdig former, blandende melet det hvite med saft av alleslags blomster, kaker av lifligste honning og stekt i den fineste olje, formet som vingede fugler og dyr, blir bragt ham som offer. Bløtt av det frodigste grønt er flettet en skyggende grotte. Over den flagrer i lekende flok smaa kjærlighetsguder, ret som naar nattergalunger i træernes vuggende kroner flakser fra kvist til kvist for at prøve de voksende vinger. Natsorte ibenholt! Blinkende guld! I elfenben skaaret løftes paa ørnevinger til Zevs den barnlige mundskjænk. Oventil tæpper av purpur saa bløte som blideste slummer, lovprist av vævernes ypperste mænd fra Miletos og Samos. Men for den skjønne Adonis er redet et leie ved siden. Hist hviler Kypris og her hendes brudgom Adonis med arme farvet i resernes stænk. Han saa ei den nittende sommer. }}<noinclude> <references/></noinclude> 0zg7r11xsc06oq75a42hkd5km9tdlld 104 142803 330638 2026-08-13T19:46:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 72</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Kys ham! Du stikker dig ei paa dunet om rødmende læber. Kypris kan frydes idag med sin elskede brudgom i armen; men før duggdraapen svinder ved gry skal vi samles og varlig bære ham ned til det skvulpende hav og løse paa stranden lokkernes baand og gevandtet og la over anklerne falde dækket fra snehvite barm og synge de klagende hymner. Elsk¹e Adonis, man siger at ''du'' blandt halvguder ene vandrer til Akerons strand og atter tilbake. Ei times lignende lod Agamemnon, ei heller den rasende Aias, ikke den ældste i Hékabes flok, den straalende Hektor eller Patroklos, ei Pyrros som vendte tilbake fra Troja. Ei blev i fjerneste old det forundt lapiternes fyrster, ei Devkalions æt eller Pelops’ mægtige sønner eller de stolte pelasger som hersket med vælde i Argos. Elskte Adonis, vær altid vor ven baade nu og ad aare! Stedse, Adonis, som nu skal vi hilse dig kjærlig velkommen. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Kjære Praksinoa, findes paa jord et væsen med gaver større end kvindens? Ja, lykkelig hun som kan synge saa deilig! Men det er sent; jeg maa gaa. Diokleides har ikke faat frokost. Eddikkesur er han altid og farlig saa tidt han blir sulten. Elskte Adonis farvel! Vel møtt, naar du kommer tilbake! }}<noinclude> <references/></noinclude> rbcntr68fwkkso9qe513c236n2692p4 330686 330638 2026-08-13T20:22:35Z Kåre-Olav 25 t 330686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 72</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Kys ham! Du stikker dig ei paa dunet om rødmende læber. Kypris kan frydes idag med sin elskede brudgom i armen; men før duggdraapen svinder ved gry skal vi samles og varlig bære ham ned til det skvulpende hav og løse paa stranden lokkernes baand og gevandtet og la over anklerne falde dækket fra snehvite barm og synge de klagende hymner. Elskte Adonis, man siger at ''du'' blandt halvguder ene vandrer til Akerons strand og atter tilbake. Ei times lignende lod Agamemnon, ei heller den rasende Aias, ikke den ældste i Hékabes flok, den straalende Hektor eller Patroklos, ei Pyrros som vendte tilbake fra Troja. Ei blev i fjerneste old det forundt lapiternes fyrster, ei Devkalions æt eller Pelops’ mægtige sønner eller de stolte pelasger som hersket med vælde i Argos. Elskte Adonis, vær altid vor ven baade nu og ad aare! Stedse, Adonis, som nu skal vi hilse dig kjærlig velkommen. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Kjære Praksinoa, findes paa jord et væsen med gaver større end kvindens? Ja, lykkelig hun som kan synge saa deilig! Men det er sent; jeg maa gaa. Diokleides har ikke faat frokost. Eddikkesur er han altid og farlig saa tidt han blir sulten. Elskte Adonis farvel! Vel møtt, naar du kommer tilbake! }}<noinclude> <references/></noinclude> twauo1wn5pkqstt429uhxhuh85zx3ae 104 142804 330639 2026-08-13T19:47:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Herondas.'''}}}} Hos flere græske og romerske forfattere nævnes leilighetsvis en græsk digter Herondas og nogen ganske faa citater fra hans digtning anføres. De er saa korte at man ikke av dem kan gjøre sig noget begrep om digtenes art og deres værd. For os var Herondas bare et navn, og man gik ut fra at han aldrig vilde bli noget mere. Men i aaret 1891 overrasket Det Britiske Musæum den lærde verden ved at utgi syv av hans digte. De var fundet paa en papyrusrulle som Ægyptens sand hadde gjemt og bevaret i 2000 aar. Teksten er forholdsvis let læselig; men i adskillige tilfælder har avskriveren tydeligvis skrevet feil og ikke saa sjelden har han selv været i tvil. Her forelaa interessante opgaver for gjætning og fortolkning, og sakkyndige fra alle land, særlig engelske og tyske kastet sig over dem med største iver, og det maa vel siges at de fleste nu er løst. Det staar fast at Herondas har levet i midten av det tredje hundredaar f. Kr. Scenen i mindst tre av digtene er henlagt til Kos, «det deilige Kos», som det heter i fjerde digt. Vi kan altsaa nu føie Herondas til den kreds av digtere som har hat sit hjem paa denne ø eller som ialfald der har faat sin digteriske retning bestemt. Endvidere er det iøinefaldende at hans digtning er beslegtet med Teokrits. De bevarede digt er alle korte, dramatiske skildringer fra bylivet i likhet med Teokrits 15de idyl. Men tonen er en helt anden. Det hele ligger mange trin lavere. To av digtene behandler emner av den art at de overhodet ikke kan oversættes. Av de andre har et titelen «Koblersken», det følgende heter «Kobleren». I det syvende digt er helten en meget veltalende skomaker som faar besøk av kjøpelystne damer og paa det kraftigste anbefaler sine sko og støvler. Det fjerde av digtene bærer titelen «Kvinderne som bringer viegaver og ofre til Asklepios». Her er emnet det samme som i Teokrits 15de idyl, og en sammenligning gir sig av sig selv. I begge digt gaar fruerne om og ser paa de utstillede kunstverker og<noinclude> <references/></noinclude> g7rbrn7udocdf9qobo6wt7j63pobmoq 104 142805 330640 2026-08-13T19:47:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 74</noinclude>uttrykker sin beundring for dem. Men hos Teokrit er dette bare en episode i den livfulde skildring og avbrytes av den stemningsfulde hymne til Adonis. Hos Herondas er det hovedtemaet som varieres i det vide og brede og byr paa mange gode enkeltheter, men i længden virker trættende. I begg digt er der en tjenestepike som faar skjænd; men hos Teokrit er der noget godmodig over fruens skjændepræken, medens den hos Herondas er brutal. Over Teokrits skildring er der et forfriskende humor, Herondas karrikerer og virker lavkomisk. Teokrit fremlokker smilet, Herondas appellerer til latteren. Det er forstaaelig at man i glæden over det nye fund tildels værdsatte det høiere end det fortjente. I 1891 var jo naturalismen endnu omtrent eneraadende i den moderne digtning, og her hadde man fundet en antik digter, som utvilsomt hadde hyldet naturalismens evangelium. Der fandtes kritikere som stillet Herondas over Teokrit og fremstillet forholdet mellem dem som en motsætning mellem natur og kunst. Det nytter jo litet at disputere om smag og behag: men i hvert fald beror det paa en misforstaaelse, naar man vil ta naturen med i en sammenligning. Natur og naturalisme kan aldrig falde sammen. I alle tilfælder hvor naturen sees og fremstilles gjennem den menneskelige opfatning som mellemled, maa fremstillingen bli kunst, og denne kunst faar sit præg av maaten hvorpaa emnet opfattes. Det er ikke sikkert at gjengivelsen blir mere tro fordi den holder sig væsentlig til utvortesheter som er gjenstand for rent ytre iagttagelse, og end mindre sikkert at topmaalet av naturlighet naaes ved at fremstille særlig det stygge og frastøtende. Paa dette omraade kan man bli virtuos men sjelden kunstner. Til indholdet svarer hos Herondas den metriske form. Hans digte er skrevet i jambiske trimetre, et versemaal som hører hjemme i dialogen i de antike skuespil, og som i en noget avændret form ogsaa er meget benyttet i nyere digtning f. eks. i Wessels Kierlighed uden Strømper: «Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ey skeer» er et regelret jambisk trimeter. Men vel at merke, hos Herondas er dette høitidelige versemaal lemlæstet idet han i sidste fot ikke bruker en jambe men en spondé eller troké. Gjennem de fem første føtter kjører man jevnt og makelig: men naar man kommer til sidste fot er det som om man maa humpe over en stor sten. Grækerne kaldte dette versemaal «de haltende jamber» og brukte det i spottedigte. Det er hos Herondas beregnet paa at forhøie den<noinclude> <references/></noinclude> 664qh4yk1veis9tvykrqiap0417krn0 104 142806 330641 2026-08-13T19:47:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||75}}</noinclude>komiske virkning. Naar man kommer til sidste fot, maa man trække pusten et øieblik før man sætter over hindringen. Naar der i den følgende prøve paa Herondas’ digtning ikke er gjort noget forsøk paa at gjengi denne eiendommelighet, er det først og fremst, fordi det vilde volde uforholdsmæssige vanskeligheter. Men det vilde heller ikke gjøre samme virkning i et moderne sprog, hvor verset bygges paa ordenes betoning, ikke paa stavelsernes længde som i de gamle sprog. Det oversatte digt er det tredje i rækken. En mor kommer til skolemesteren med sin søn, som er en ihærdig skulker, for at faa ham grundig avstraffet. Ogsaa her er karakterene med vilje fortegnet for at faa frem den komiske virkning. Men det er spørsmaal om ikke digteren har gjort for meget av det gode, ialfald for Metrotimes vedkommende. Gutten er slem og har vist fortjent sine pryl: men hans mor er slemmere. {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} III HOS SKOLEMESTEREN {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|start=open|end=follow| {person} <> {{sperret|Metrotime}}. {forkl} <> (Kommer ind i skolestuen med sin søn). Lampriskos, maatte muserne, de kjære ni la glæde stor og livsens fryd bli dig til del, saafremt du tar ham der og grundig flaar hans ryg, til guttens onde sjæl er ytterst i hans mund! Han har lagt huset øde for sin arme mor med spil om penger, for han har ei nok med terninger, Lampriskos. Det er værre ting han nu har tat sig for. Han kan vel neppe si i farten hvor hans lærer bor; men dit maa jey hver tredivte med mynt, selv om jeg graater blod som Nannakos. Men vise andre slyngler vei til spillebulen, der hvor simpelt sjauerpak og rømte slaver holder til, det kan han godt. Hans stakkars tavle som jeg stryker over selv omhyggelig med voks hver maaned, ligger gjemt ved væggen bak et sengeben. Det hænder jo han ser paa den, som om den var et mørkets verk, }}<noinclude> <references/></noinclude> 64uwyl7spyp16564u9tec8dho3gwdqw 330720 330641 2026-08-13T20:57:26Z Kåre-Olav 25 :>; 330720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||75}}</noinclude>komiske virkning. Naar man kommer til sidste fot, maa man trække pusten et øieblik før man sætter over hindringen. Naar der i den følgende prøve paa Herondas’ digtning ikke er gjort noget forsøk paa at gjengi denne eiendommelighet, er det først og fremst, fordi det vilde volde uforholdsmæssige vanskeligheter. Men det vilde heller ikke gjøre samme virkning i et moderne sprog, hvor verset bygges paa ordenes betoning, ikke paa stavelsernes længde som i de gamle sprog. Det oversatte digt er det tredje i rækken. En mor kommer til skolemesteren med sin søn, som er en ihærdig skulker, for at faa ham grundig avstraffet. Ogsaa her er karakterene med vilje fortegnet for at faa frem den komiske virkning. Men det er spørsmaal om ikke digteren har gjort for meget av det gode, ialfald for Metrotimes vedkommende. Gutten er slem og har vist fortjent sine pryl; men hans mor er slemmere. {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} III HOS SKOLEMESTEREN {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|start=open|end=follow| {person} <> {{sperret|Metrotime}}. {forkl} <> (Kommer ind i skolestuen med sin søn). Lampriskos, maatte muserne, de kjære ni la glæde stor og livsens fryd bli dig til del, saafremt du tar ham der og grundig flaar hans ryg, til guttens onde sjæl er ytterst i hans mund! Han har lagt huset øde for sin arme mor med spil om penger, for han har ei nok med terninger, Lampriskos. Det er værre ting han nu har tat sig for. Han kan vel neppe si i farten hvor hans lærer bor; men dit maa jey hver tredivte med mynt, selv om jeg graater blod som Nannakos. Men vise andre slyngler vei til spillebulen, der hvor simpelt sjauerpak og rømte slaver holder til, det kan han godt. Hans stakkars tavle som jeg stryker over selv omhyggelig med voks hver maaned, ligger gjemt ved væggen bak et sengeben. Det hænder jo han ser paa den, som om den var et mørkets verk, }}<noinclude> <references/></noinclude> ntrsg4x8xannh9r2itkygwstin75m3r 104 142807 330642 2026-08-13T19:47:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 76</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| men skrive? Nei, han skraper bare vokset av. Men sine terninger, ja dem har slynglen gjemt i net og poser, og de skinner mere blankt end oljekrukken som blir brukt hver tid og stund. Og stave kan han ikke selv det mindste ord, medmindre det blir skreket til ham gang paa gang. For to tre dager siden, da hans egen far dikterte «Maron», blev det «Simon» klodsen skrev og ikke Maron, saa jeg tænkte ved mig selv jeg var en tosse, naar jeg ikke lot ham gaa og lære æselsrøkt, men lot ham lære skrift og haabet paa en støtte i min alderdom. Og naar vi ber ham si et digt som smaabarn kan, jeg eller ogsaa guttens far, en gammel mand, halvt døv og næsten blind, saa gaar det smaat og traatt og tungt som krystet ut av huller i en sil: «Apollon — du som — jager.» {forkl} <> (Til gutten, som hun vel samtidig gir en ørefik). +3> Selv din bedstemor som aldrig lærte et bokstav, kan si det frem, dit dovendrog! Det kan en fryger. {forkl} <> (Til Lampriskos). >> Naar vi da vil skjænde paa ham, kan han dagevis ha glemt hvor husets tærskel er. Da har han kosten hos sin gamle bedstemor, som selv har litet nok. Hvis ikke, sitter han og strækker sine ben paa taket som en apekat og kiker ned. Og hvordan tror du vel mit arme hjerte slaar i angst, naar jeg faar se det? — ikke just for ham men værre er at alle taksten gaar itu som flatbrød, og naar regnet sætter ind, maa jeg gi ut oboler, en og en halv for hver en sten; for de som bor i huset, sier med en mund at Kottalos har gjort det, Metrotimes søn, og jeg maa holde pent min mund, for det er sandt. Se ryggen hans, hvor fæl den er, som rent spedalsk av rift han fik i skogen. Ingen fiskermand som søker livsophold paa hav, ser værre ut. En stjernekiger kan ei bedre regne ut hver fridag. Natten forut faar han ei en blund }}<noinclude> <references/></noinclude> tfp6bjh5gyhgnr44pvfab3ul6uddhl6 104 142808 330643 2026-08-13T19:47:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||77}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| for tanken paa at da skal skolen drive lek. — Saasandt, Lampriskos, muserne skal gi dig held og lykke her i livet, skal du ikke gi ham mindre end — {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. +3> Aa, Metrotime, spar din bøn! Han skal faa mer end nok. Hvor er du Evtias? Hvor er I, Kokkalos og Fillos? Løft ham der paa ryggen op; men rap jer! Staa ei der og vent til næste ny. — Ja, Kottalos, du gjør det godt! Sig, kan du ikke nøie dig som disse her med rappe terningkast; men maa du spille bort din mynt i kneipen blandt det værste sjauerpak? Vel, er det dette du har lyst paa, skal jeg snart faa gjort dig mykere end noget pikebarn, saa du fra nu av ei skal røre mindste flis. — Hvor er mit marterinstrument, min puntlærspisk som flænger dem som stænges ind med fotjern paa? Kom, ræk mig pisken, før jeg hoster galde op! {person} <> {{sperret|Kottalos}}. Aa nei, ved muserne, Lampriskos, ved dit skjæg, ved Kottis’ sjæl, jeg ber dig, slaa mig ei med denne haarde! Bruk den anden, naar du slaar! {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. Nei, Kottalos, du er saa slem at ingen mand kan gi dig nogen ros, selv om han solgte dig som slave i det land hvor mus kan gnage jern. {person} <> {{sperret|Kottalos}}. Hvor mange slag, Lampriskos, er det du vil gi? Hvor mange slag? {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. +3> Spør ikke mig, men hende der. {person} <> {{sperret|Kottalos}}. Aa mor, hvor mange slag? }}<noinclude> <references/></noinclude> m6cmywk7pbvrxuvkht7po8auwunusfh 104 142809 330644 2026-08-13T19:47:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Metrotime}}. {{skjult|Aa mor, hvor mange slag?}}Saasandt jeg lever, gut, saa mange som kan ligge paa dit onde skind. {person} <> {{sperret|Kottalos}}. Hold op, Lampriskos! det er nok! {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. >> Nei, hold du om med dine fantestreker straks. {person} <> {{sperret|Kottalos}}. >> Ved muserne! jeg gjør det aldrig mer, Lampriskos, aldrig mer. {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. Det var da svært saa rap en tunge du har faat! Jeg sætter mundkurv paa dig, hvis du mukker mer. {person} <> {{sperret|Kottalos}}. Jeg tier jo: men kjære, slaa mig ei ihjel! {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. Nu Kokkalos, nu kan I slippe ham. {person} <> {{sperret|Metrotime}}. +3> Nei, nei! Hold ikke op, men garv ham, indtil sol gaar ned! {person} <> {{sperret|Lampriskos}}. Nei, han er mere broket end en stripet snog. Men naar han sitter ved sin bok, skal knægten faa litt til, en bagatel, ja bare tyve slag, selv em han læser bedre da end Kleio selv. Se saa! Gaa bort og dyp i honning tungen din! }}<noinclude> <references/></noinclude> extdtaawmhxuopkcm15t6jxvurjwm8s 104 142810 330645 2026-08-13T19:48:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| {person} <> {{sperret|Metrotime}}. Saasnart jeg kommer hjem, Lampriskos, skal jeg straks fortælle gamlen alt. Jeg kommer snart igjen med fotjern, saa de muser han har lagt for hat, kan se ham hoppe her med sammenbundne ben. }}<noinclude> <references/></noinclude> haye0vea161kq1olsa37p94zkorl757 104 142811 330646 2026-08-13T19:48:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Anmerkninger.'''}}}} {| class="_anm" |- | ''Side 19.'' || {{sperret|Pan}} er skogenes og gjæ’ernes gud. {{sperret|De himmelske sangmøer}} er de ni muser. {{sperret|Dafnis’ kvaler}}: Om gjæteren Dafnis gik der paa Sicilien mange sagn. Efter det som Teokrit følger var han en skjøn yngling, en mester i fløitespil og sang. Han vilde ikke la sig kue av Afrodite og Eros, og da han tilsidst blev grepet av kjærlighet, men ikke vilde gi sig ovetr, tæredes han hen og døde. Han var alle gjæteres ideal. |- | ''Side 20.'' || {{sperret|Ogsaa en træbolle gir jeg}}. Den omstændelige beskrivelse av bollen minder om Homers berømte skildring av Akillevs’ skjold i Iliadens 18de sang. |- | || {{sperret|Bjørneklo}}: en plante hvis store, flikede blade spiller en stor rolle som dekorationsmotiv i antik og moderne kunst. |- | || {{sperret|Kalydon}}: by i Aitolien. Til den knytter sig sagnet om det kalydoniske vildsvin. |- | ''Side 21.'' || {{sperret|Peneios}}: elv i Tessalien. Den trange dal hvorigjennem den løper ut i havet, har til alle tider været berømt for sin skjønhet. |- | || {{sperret|Pindos}}: fjeld i Tessalien. {{sperret|Anapos}}: el{{rettelse|s|v}} paa Sicilien, ikke langt fra Syrakus. |- | || {{sperret|Akis}}: en elv som springer ut paa Ætna. |- | || {{sperret|Hermes}}: romernes Mercurius, gudernes budbringer, senere handelsmændenes skytsgud. Dafnis var efter sagnet hans søn. |- | || {{sperret|Priapos}}: frugtbarhetens gud. |- | || {{sperret|Gjæter for kvæg}}. Gjæterne for storfæ blev egnet som de fornemste. |- | || {{sperret|Moirerne}}: skjæbnegudinderne, som spinder hvert menneskes livstraad og klipper den av. |- | || {{sperret|Kypris}}: tilnavn til elskovsgudinden Afrodite, fordi hun særlig blev dyrket paa Kypros. |- | ''Side 22.'' || {{sperret|blir Dafnis en blygsel for Eros}}: mig har kjærlighetsguden, din søn, ikke kunnet beseire. |- | || {{sperret|Skal ei en gjæter}}: Han minder gudinden haanende om at den trojanske fyrstesøn Ankises, da han vogtet sit kvæg paa Ida, vandt hendes gunst. Ved ham hlev hun mor til Æneas. |- | || Om {{sperret|Adonis}} se indledningen til 15de idyl. |- | || {{sperret|møt Diomedes paany}}: Det første møte var under kampene ved Troja, hvor Diomedes saaret gudinden i haanden (Iliadens 5te sang v. 336). |- | || {{sperret|Aretusa}}: kilde ved Syrakus. |- | || {{sperret|Tymbris}} er et ukjendt navn. |- | || {{sperret|Lykaios’ tinder}}: Alle de i det følgende forekemmende navn er knyttet til Arkadien, hver Pan særlig føler sig hjemme. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> diwc73ktxop950b6tq7ualzko75i5l8 330685 330646 2026-08-13T20:20:31Z Kåre-Olav 25 t 330685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Anmerkninger.'''}}}} {| class="_anm" |- | ''Side 19.'' || {{sperret|Pan}} er skogenes og gjæternes gud. {{sperret|De himmelske sangmøer}} er de ni muser. {{sperret|Dafnis’ kvaler}}: Om gjæteren Dafnis gik der paa Sicilien mange sagn. Efter det som Teokrit følger var han en skjøn yngling, en mester i fløitespil og sang. Han vilde ikke la sig kue av Afrodite og Eros, og da han tilsidst blev grepet av kjærlighet, men ikke vilde gi sig ovetr, tæredes han hen og døde. Han var alle gjæteres ideal. |- | ''Side 20.'' || {{sperret|Ogsaa en træbolle gir jeg}}. Den omstændelige beskrivelse av bollen minder om Homers berømte skildring av Akillevs’ skjold i Iliadens 18de sang. |- | || {{sperret|Bjørneklo}}: en plante hvis store, flikede blade spiller en stor rolle som dekorationsmotiv i antik og moderne kunst. |- | || {{sperret|Kalydon}}: by i Aitolien. Til den knytter sig sagnet om det kalydoniske vildsvin. |- | ''Side 21.'' || {{sperret|Peneios}}: elv i Tessalien. Den trange dal hvorigjennem den løper ut i havet, har til alle tider været berømt for sin skjønhet. |- | || {{sperret|Pindos}}: fjeld i Tessalien. {{sperret|Anapos}}: el{{rettelse|s|v}} paa Sicilien, ikke langt fra Syrakus. |- | || {{sperret|Akis}}: en elv som springer ut paa Ætna. |- | || {{sperret|Hermes}}: romernes Mercurius, gudernes budbringer, senere handelsmændenes skytsgud. Dafnis var efter sagnet hans søn. |- | || {{sperret|Priapos}}: frugtbarhetens gud. |- | || {{sperret|Gjæter for kvæg}}. Gjæterne for storfæ blev egnet som de fornemste. |- | || {{sperret|Moirerne}}: skjæbnegudinderne, som spinder hvert menneskes livstraad og klipper den av. |- | || {{sperret|Kypris}}: tilnavn til elskovsgudinden Afrodite, fordi hun særlig blev dyrket paa Kypros. |- | ''Side 22.'' || {{sperret|blir Dafnis en blygsel for Eros}}: mig har kjærlighetsguden, din søn, ikke kunnet beseire. |- | || {{sperret|Skal ei en gjæter}}: Han minder gudinden haanende om at den trojanske fyrstesøn Ankises, da han vogtet sit kvæg paa Ida, vandt hendes gunst. Ved ham hlev hun mor til Æneas. |- | || Om {{sperret|Adonis}} se indledningen til 15de idyl. |- | || {{sperret|møt Diomedes paany}}: Det første møte var under kampene ved Troja, hvor Diomedes saaret gudinden i haanden (Iliadens 5te sang v. 336). |- | || {{sperret|Aretusa}}: kilde ved Syrakus. |- | || {{sperret|Tymbris}} er et ukjendt navn. |- | || {{sperret|Lykaios’ tinder}}: Alle de i det følgende forekemmende navn er knyttet til Arkadien, hver Pan særlig føler sig hjemme. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> g2f5z0c4baurnk76z05lhiewlkz01pk 104 142812 330647 2026-08-13T19:48:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||81}} {| class="_anm"</noinclude>|- | || {{sperret|den hvirvlende strøm}}: til elven Styks i underverdenen. Der sat færgemanden Karon i sin baat og satte aanderne over til Hades’ rike. |- | ''Side 23.'' || {{sperret|Aigilos’ søteste fiken}}: Aigilos er skytsguden for den attiske bygd Aigila, som var berømt for sine ypperlige fikener. |- | || {{sperret|skjønnere end cikadens}}: cikade, en slags græshoppe, hvis kvidren tiltalte grækerne meget. Det ser man allerede hos Homer. |- | || {{sperret|Kissaita}} er den gjet som er stillet op som pris. |- | ''Side 25.'' || {{sperret|Selene}}: maanegudinden. Heksekunster skulde øves i maaneskin. |- | || {{sperret|Hekate}}: Trolddomsgudinden. Hun identificeres ofte med Artemis (Diana). |- | || {{sperret|Medeia}}: Kongedatteren fra Kolchis. {{sperret|Kirke}}: Solgudens datter som ved tryllekunster forvandlet Odyssevs’ ledsagere til svin. Perimede: som efter Homers utsagn kjendte alle de tryllemidler som jorden frembringer. |- | || {{sperret|Tryllefugl}}: Til et kobberhjul som senere blir nævnt, bandt man en levende fugl og dreiet hjulet rundt. Det skulde være et særlig kraftig tryllemiddel. |- | ''Side 26.'' || {{sperret|Myndos}}: en by paa sydvestsiden av Lilleasien. |- | || {{sperret|Testylis}}: hendes tjenestepike. |- | || {{sperret|Nu er gudinden ved korsveien}}. Hekate (Artemis) holdt efter folketroen særlig til paa korsveiene. Hundenes hyl varsler hendes ankomst. |- | || {{sperret|Ariadne}}: datter av kong Minos paa Kreta. Hun gav den attiske kongesøn Tesevs den traad som gjorde det mulig for ham at finde veien tilbake gjennem Labyrintens utallige kamre, da han hadde dræpt uhyret Minotaurus, som holdt til i det inderste rum. Hun fulgte Tesevs da han drog hjem til Aten; men han svek hende og lot hende tilbake paa øen Naksos i Ægæerhavet. Øen kaldes her Dia. |- | || {{sperret|Urten hippómanes}}: Man antok at den vakte ustyrlig elskov hos mennesker og dyr. |- | ''Side 27.'' || {{sperret|Hjem fra gymnasiet}}: Ingen græsk by var uten gymnassium. I de større byer var de pragtbygninger med en mængde sale, som grupperte sig om en stor aapen plads. Paa denne drev de unge mænd sine legemsøvelser, hopning, væddeløp, spydkastning, kastning med diskos, brytning og nævekamp. Deltagerne var nøkne, og blev før øvelserne begyndte, salvet med olje. I bygningene omkring pladsen var baderum og saler, hvor filosofer holdt foredrag. Gymnasierne var samling-steder hvor gamle og unge daglig møtte op. |- | ''Side 28.'' || {{sperret|Dionysos’ kjærlighetsepler}}: At kaste epler til en var en kjærlighetserklæring. Dionysos (romernes Bacchus) var jo egentlig vinens gud: men ogsaa andre frugter var hans gaver. |- | || {{sperret|Herakles’ sølvhvite poppel}}: Da Herakles hadde øvet sin største bedrift og hentet Hades’ vakthund Kerberos op fra underverdenen, bar han en krans av sølvpoppelløv. Men Herakles er gymnasiernes skytsgud. Derfor bærer den unge mand en saadan krans, naar han kommer fra øvelserne. |- | || {{sperret|da blev I gjestet forvisst etc}}. Efter lystige {{bindestrek1|drik|drikkelag}}Teokrit.<noinclude> |} <references/></noinclude> tai1qs2o9cdazrugnel3ow7wpvv2dzu 104 142813 330648 2026-08-13T19:48:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_anm" |-</noinclude> {{bindestrek2|kelag|drikkelag}} drog de unge ofte i flok og følge om i gaterne og øvet alskens spektakel. Det var efter et saadant lag at Alkibiades og hans kamerater skulde ha revet overende hermesstøtterne paa gatehjørnerne i Aten. Det blev for ham og for Aten et skjæbnesvangert hærverk. |- | ''Side 29.'' || {{sperret|Hefaistos’ ild paa Liparas esse}}. Paa de lipariske øer nord for Sicilien er en vulkan som næsten altid er i virksomhet. I vulkanerne har smedeguden Hefaistos sine smier. |- | || {{sperret|den rosenarmede Eos}}: Eos er morgenrødens gudinde (Aurora). Hun kaldes hos Homer stadig «den rosenfingrede». Hun kjører ved daggry op fra havet med sit firspand eller stiger op paa sin guldstol i safranfarvet gevandt. Efter hende kommer solguden med sit fyrige firspand. |- | || {{sperret|sin doriske krukke med salve}}. Simaitas hus var blit som hans andet hjem. Der satte han sin salvekrukke, naar han kom fra gymnasiet, og der hentet han den igjen. Han var fra Myndos og altsaa en dorer. |- | || {{sperret|naar tyst hun tøiler sit firspand}}: Ogsaa nattens gudinde kjører over himlen med fire hester for sin vogn. |- | ''Side 31.'' || {{sperret|Der hvor fiskeren Olpis staar vakt}}. I Middelhavet kommer regelmæssig paa en bestemt aarstid store stimer av tunfisk ind til kysten. Paa fremspringende odder hadde man bygget vakttaarn, og fra dem blev det meldt naar stimene kom. |- | || {{sperret|et blad av elskovens urt}}. I teksten nævnes en bestemt plante; men navnet kan ikke tydes. Barn og ungdom gjør noget lignende hos os med syrenblade. Det gjælder at faa dem til at revne med et smeld. Hos grækerne var altsaa dette smeld et godt kjærlighetsvarsel. |- | || {{sperret|Øiet mit klør}}: ogsaa et varsel. |- | {{sperret|Hippomenes}}: Han minder i det følgende om flere eksempler fra mytologien paa at utholdende elskere har beseiret den skjønnes motstand. Selv gudinder kan vindes. Ankises vandt Afrodite som her kaldes Kyterea, fordi hun hadde et berómt tempel paa øen Kytera. Endymion vandt maanegudinden Selenes gunst. Hun dysset ham i evig slummer og stiger hver nat ned for at kysse ham. Iasion blev elsket av gudinden Demeter. Kun de som er indviet i Demeters mysterier i Elevsis, faar vite alt om ham og hende. |- | ''Side 34''. || Alfeios, den største elv paa Peloponnes. Ved dens bred laa Olympia. |- | || {{sperret|Milon}}, berømt atlet som forresten levet 200 aar før Teokrit. Om ham fortælles at han bar en fireaarig okse over festpladsen i Olympia. Han skal ogsaa ha været en vældig storæter. |- | || {{sperret|en krukke med olje}}: Man kjæmpet naken og smurte sig før kampen grundig ind med olje. Før kampen kastet motstanderne sand paa hinanden. Derfor tar Aigon med en skovl. |- | || {{sperret|Polydevkes}}, søn av Zevs og tvillingbror til Kastor. Sagnet skildrer ham som en vældig nævefægter. |- | || {{sperret|Likesaa godt kunde Milon}}: Du steller bølingen saa daarlig, at den i hvert fald kreperer, før Aigon kommer hjem. |- | || {{sperret|Aisaroselven og Latymnos}} i nærheten av Kroton. Det sidste maa ha været et skogbevokset fjeld. |- | || {{sperret|Lampriadas’ landsmænd}}. Hver bygd hadde sin stamheros. Lampriadas har han formodentlig hett i Battos’ hjembygd. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> fcar1rz9m0cqnwdziqd7ciq4pwru6dh 330682 330648 2026-08-13T20:15:55Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 330682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_anm" |-</noinclude>{{bindestrek2|kelag|drikkelag}} drog de unge ofte i flok og følge om i gaterne og øvet alskens spektakel. Det var efter et saadant lag at Alkibiades og hans kamerater skulde ha revet overende hermesstøtterne paa gatehjørnerne i Aten. Det blev for ham og for Aten et skjæbnesvangert hærverk. |- | ''Side 29.'' || {{sperret|Hefaistos’ ild paa Liparas esse}}. Paa de lipariske øer nord for Sicilien er en vulkan som næsten altid er i virksomhet. I vulkanerne har smedeguden Hefaistos sine smier. |- | || {{sperret|den rosenarmede Eos}}: Eos er morgenrødens gudinde (Aurora). Hun kaldes hos Homer stadig «den rosenfingrede». Hun kjører ved daggry op fra havet med sit firspand eller stiger op paa sin guldstol i safranfarvet gevandt. Efter hende kommer solguden med sit fyrige firspand. |- | || {{sperret|sin doriske krukke med salve}}. Simaitas hus var blit som hans andet hjem. Der satte han sin salvekrukke, naar han kom fra gymnasiet, og der hentet han den igjen. Han var fra Myndos og altsaa en dorer. |- | || {{sperret|naar tyst hun tøiler sit firspand}}: Ogsaa nattens gudinde kjører over himlen med fire hester for sin vogn. |- | ''Side 31.'' || {{sperret|Der hvor fiskeren Olpis staar vakt}}. I Middelhavet kommer regelmæssig paa en bestemt aarstid store stimer av tunfisk ind til kysten. Paa fremspringende odder hadde man bygget vakttaarn, og fra dem blev det meldt naar stimene kom. |- | || {{sperret|et blad av elskovens urt}}. I teksten nævnes en bestemt plante; men navnet kan ikke tydes. Barn og ungdom gjør noget lignende hos os med syrenblade. Det gjælder at faa dem til at revne med et smeld. Hos grækerne var altsaa dette smeld et godt kjærlighetsvarsel. |- | || {{sperret|Øiet mit klør}}: ogsaa et varsel. |- | || {{sperret|Hippomenes}}: Han minder i det følgende om flere eksempler fra mytologien paa at utholdende elskere har beseiret den skjønnes motstand. Selv gudinder kan vindes. Ankises vandt Afrodite som her kaldes Kyterea, fordi hun hadde et berómt tempel paa øen Kytera. Endymion vandt maanegudinden Selenes gunst. Hun dysset ham i evig slummer og stiger hver nat ned for at kysse ham. Iasion blev elsket av gudinden Demeter. Kun de som er indviet i Demeters mysterier i Elevsis, faar vite alt om ham og hende. |- | ''Side 34''. || Alfeios, den største elv paa Peloponnes. Ved dens bred laa Olympia. |- | || {{sperret|Milon}}, berømt atlet som forresten levet 200 aar før Teokrit. Om ham fortælles at han bar en fireaarig okse over festpladsen i Olympia. Han skal ogsaa ha været en vældig storæter. |- | || {{sperret|en krukke med olje}}: Man kjæmpet naken og smurte sig før kampen grundig ind med olje. Før kampen kastet motstanderne sand paa hinanden. Derfor tar Aigon med en skovl. |- | || {{sperret|Polydevkes}}, søn av Zevs og tvillingbror til Kastor. Sagnet skildrer ham som en vældig nævefægter. |- | || {{sperret|Likesaa godt kunde Milon}}: Du steller bølingen saa daarlig, at den i hvert fald kreperer, før Aigon kommer hjem. |- | || {{sperret|Aisaroselven og Latymnos}} i nærheten av Kroton. Det sidste maa ha været et skogbevokset fjeld. |- | || {{sperret|Lampriadas’ landsmænd}}. Hver bygd hadde sin stamheros. Lampriadas har han formodentlig hett i Battos’ hjembygd. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> bvyfmss11qx3ixw25cv3i3bu7tboakn 104 142814 330649 2026-08-13T19:48:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||83}} {| class="_anm"</noinclude>|- | ''Side 36.'' || {{sperret|paa reisen til Pisa}}: Like ved festpladsen i Olympia laa i gammel tid byen Pisa som blev ødelagt og ikke gjenopbygget. |- | || {{sperret|Glavke og Pyrros}}, berømte tonekunstnere fra en ældre tid. |- | || {{sperret|Lakinionsis forbjerg}} sydøst for Kroton. Der laa et av Heras mest berømte templer. |- | || {{sperret|Kymaita}} er en ko. |- | ''Side 37.'' || {{sperret|Satyrerne}} som fulgte guden Dionysos og faunerne i Pans følge var ekovssyke væsener. De sidste fremstilles i kunsten, likesom Pan, med bukkeføtter. |- | ''Side 40.'' || {{sperret|frugttunge kongler}}: Frøene i pinjekenglen er store som bønner. De er spiselige. |- | ''Side 41.'' || {{sperret|gid Lykopas kom}}: saa kunde han være dommer. |- | || {{sperret|I Turioi bor han}}: Den græske koloni Sybaris i Syditalien var paa Teokrits tid forlængst ødelagt efter en krig med nahobyen Kroton. Paa Sybaris’ tomt anla senere Atenerne en koloni Turioi. Formodentlig har en eller anden landsby fremdeles bevart den gamle storbys navn. |- | ''Side 42.'' || {{sperret|vi har jo hans fest med det første}}. I teksten staar Karneerfesten, Apollons hovedfest. |- | || {{sperret|nypetoernbusker}}: I det følgende nævnes busker og planter som tildels ikke vokser hos os og derfor ikke har norske navn. Fálaros og Kónaros er navn paa saubukker, Kinaita navn paa en sau. |- | ''Side 43.'' || {{sperret|Praksiteles}}: en berømt græsk billedhugger. Ved utgravningene i Olympia fandt man for en menneskealder siden hans berømte Hermesstatue. Gjengivelser av den findes nu i en mangfoldighet av norske hjem. |- | ''Side 44.'' || {{sperret|pluk strandløk til fyr’en}}. Baade strandløken og den i det falgende nævnte rot skulde virke avførende og altsaa hjælpe paa humøret. |- | || {{sperret|Himera og Kratis}} maa være smaa elver i Syditalien. Likesaa Sybaritis. |- | || {{sperret|blandt rødmende jordbær}}: egentlig staar der «under jordbærtrær.» I Italien vokser nemlig en busk med bær som minder om jordbær. Busken er meget søkt av gjeterne. |- | ''Side 45.'' || {{sperret|for hun trak mig ikke i ørene}}: Egentlig burde hun ha tat ham i begge ørene og trukket ham til sig. |- | || {{sperret|Ja maatte Komatas bli omskapt til en Melantios}}. Melantios var gjæter hos Odyssevs, men svek ham og turet sammen med Penelopes friere. Da Odyssevs endelig kom tilbake, led Melantios en pinefuld død. |- | ''Side 47.'' || {{sperret|Maatte Telemos, han som har spaadd mig saa ilde}}: Han hadde spaadd at han skulde bli blindet av Odyssevs. |- | ''Side 48.'' || {{sperret|Marmoret fra øen Paros}} i Ægæerhavet var hvitere end noget andet. |- | ''Side 51.'' || {{sperret|naar de galende haner i musernes bakgaard}}: naar digtere av tredje rang vil kappes med Homer. Øen Kios ved Lilleasiens kyst gjorde fordring paa at være Homers fødested. |- | || {{sperret|Bukkene}}: Det er tre stjerner i nærheten av Capella. I oktober staar de tidlig om morgenen høit paa vesthimlen. I november holder Orion paa at gaa ned naar morgenen gryr. I begge disse maaneder maa man vente høststorme. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> ff4ivpc2t388debjpzf0z0e2zro2bho 104 142815 330650 2026-08-13T19:48:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 84 {| class="_anm"</noinclude>|- | {{sperret|Klagende isfugl}}. Isfuglen var engang en dronning, datter av vindguden Aiolos. Av Zevs blev hun forvandlet til en fugl. I den tid hun ruger, lar vindguden stormene hvile. |- | || {{sperret|Nerevs’ blaaøide døtre}}: Nereiderne, havets nymfer. |- | || {{sperret|en akarner}}: fra Attika. {{sperret|Lykope}}: by i Aitolien. Her hentydes kamske til to samtidige digtere. |- | ''Side 52.'' || {{sperret|Himera}}: her er det en elv paa Sicilien. |- | || {{sperret|Haimos}}: det nuværende Balkan. |- | || {{sperret|Rodope}}: fjeldkjæde i det vestlige Trakien. |- | Sagnet om sangeren som av sin mægtige fiende blev laaset inde i en kiste og et helt aar matet av bierne, kjender vi ogsaa fra en anden forfatter. Det hører hjemme i Syditalien. |- | || {{sperret|Kjærlighetsguderne nøs}}: Naar en nyste var det et godt varsel. |- | {{sperret|selveste Foibos}}: Apollon vilde la ham synge i sit helligste tempel i Delfi ved trefoten som Pytia sat paa naar hun forkyndte gudens orakelsvar. |- | || {{sperret|Homole}}: fjeld i Tessalien. |- | || {{sperret|ramme dig haardt med stinkende løk}}: Naar man ofret til Pan, fik smaaguttene smake paa kjøttet. Var det smaat med offeret, lot de sin ærgrelse gaa ut over guden og kastet løk paa hans billedstøtte. |- | || {{sperret|Edonerne}} i Trakien. {{sperret|Hebros}} er Maritza, den største elv i Trakien. |- | ''Side 53.'' || {{sperret|Blemyerfjeldet}}. Blemyerne skulde være et folk som bodde søndenfor Nilens kilder. |- | || {{sperret|Hyetisbækken og Byblis}}: begge i nærheten av Milet, den største græske koloni i Lilleasien. |- | || {{sperret|Oikus}} i Karien med et berømt tempel for Afrodite. Dione er Afrodites mor; men her er navnet hrukt om Afrodite selv. |- | || {{sperret|Molon}} har altsaa været en medbeiler. |- | || {{sperret|Keiron og Folos}} var begge kentaurer, væsener med hestekrop men fra navlen opover var de skapt som mennesker. Folos hadde av selve vinguden Dionysos faat et fat vin til foræring. Da Herakles kom til ham, blev denne vin sat frem. |- | || {{sperret|Polyfemos}}. Den vin som han fik av Odyssevs, var vidunderlig fin. Da han var blindet av Odyssevs og blev haanet, da Odyssevs var kommet ombord paa sit skib, brøt han toppen av et fjeld og kastet efter skibet og hadde nær truffet det. |- | || {{sperret|Aa maatte jeg atter}}. Han ønsker at han atter maatte faa være med ved en høstfest, naar Demeter har git en velsignet høst. Hun fremstilles gjerne med en krans av aks. I den ene haand holder hun en fakkel og i den anden aks eller valmuer. |- | ''Side 56.'' || {{sperret|pieriske muser}}: Landskapet Pieria i det sydlige Makedonien ved foten av Olymp var et av mukernes yndlingsopholdssteder. |- | || {{sperret|Tranen gaar helst efter plogen}}: likesom linerlen hos os for at finde larver. |- | || {{sperret|som gaver til elskovsgudinden}}: som viegaver i Afrodites tempel. |- | || {{sperret|Uff dette skjægget}}: Han mener at han er for gammel til at digte selv. |- | || {{sperret|Lityerses}} er et kjendt digternavn fra gammel tid. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> s42p9vesuhg2g92oo6x5nr5g4co3rnp 330683 330650 2026-08-13T20:16:58Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 330683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 84 {| class="_anm"</noinclude>|- | || {{sperret|Klagende isfugl}}. Isfuglen var engang en dronning, datter av vindguden Aiolos. Av Zevs blev hun forvandlet til en fugl. I den tid hun ruger, lar vindguden stormene hvile. |- | || {{sperret|Nerevs’ blaaøide døtre}}: Nereiderne, havets nymfer. |- | || {{sperret|en akarner}}: fra Attika. {{sperret|Lykope}}: by i Aitolien. Her hentydes kamske til to samtidige digtere. |- | ''Side 52.'' || {{sperret|Himera}}: her er det en elv paa Sicilien. |- | || {{sperret|Haimos}}: det nuværende Balkan. |- | || {{sperret|Rodope}}: fjeldkjæde i det vestlige Trakien. |- | || Sagnet om sangeren som av sin mægtige fiende blev laaset inde i en kiste og et helt aar matet av bierne, kjender vi ogsaa fra en anden forfatter. Det hører hjemme i Syditalien. |- | || {{sperret|Kjærlighetsguderne nøs}}: Naar en nyste var det et godt varsel. |- | || {{sperret|selveste Foibos}}: Apollon vilde la ham synge i sit helligste tempel i Delfi ved trefoten som Pytia sat paa naar hun forkyndte gudens orakelsvar. |- | || {{sperret|Homole}}: fjeld i Tessalien. |- | || {{sperret|ramme dig haardt med stinkende løk}}: Naar man ofret til Pan, fik smaaguttene smake paa kjøttet. Var det smaat med offeret, lot de sin ærgrelse gaa ut over guden og kastet løk paa hans billedstøtte. |- | || {{sperret|Edonerne}} i Trakien. {{sperret|Hebros}} er Maritza, den største elv i Trakien. |- | ''Side 53.'' || {{sperret|Blemyerfjeldet}}. Blemyerne skulde være et folk som bodde søndenfor Nilens kilder. |- | || {{sperret|Hyetisbækken og Byblis}}: begge i nærheten av Milet, den største græske koloni i Lilleasien. |- | || {{sperret|Oikus}} i Karien med et berømt tempel for Afrodite. Dione er Afrodites mor; men her er navnet hrukt om Afrodite selv. |- | || {{sperret|Molon}} har altsaa været en medbeiler. |- | || {{sperret|Keiron og Folos}} var begge kentaurer, væsener med hestekrop men fra navlen opover var de skapt som mennesker. Folos hadde av selve vinguden Dionysos faat et fat vin til foræring. Da Herakles kom til ham, blev denne vin sat frem. |- | || {{sperret|Polyfemos}}. Den vin som han fik av Odyssevs, var vidunderlig fin. Da han var blindet av Odyssevs og blev haanet, da Odyssevs var kommet ombord paa sit skib, brøt han toppen av et fjeld og kastet efter skibet og hadde nær truffet det. |- | || {{sperret|Aa maatte jeg atter}}. Han ønsker at han atter maatte faa være med ved en høstfest, naar Demeter har git en velsignet høst. Hun fremstilles gjerne med en krans av aks. I den ene haand holder hun en fakkel og i den anden aks eller valmuer. |- | ''Side 56.'' || {{sperret|pieriske muser}}: Landskapet Pieria i det sydlige Makedonien ved foten av Olymp var et av mukernes yndlingsopholdssteder. |- | || {{sperret|Tranen gaar helst efter plogen}}: likesom linerlen hos os for at finde larver. |- | || {{sperret|som gaver til elskovsgudinden}}: som viegaver i Afrodites tempel. |- | || {{sperret|Uff dette skjægget}}: Han mener at han er for gammel til at digte selv. |- | || {{sperret|Lityerses}} er et kjendt digternavn fra gammel tid. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 50n599hxwghgdxwele5ylz9l9tmck53 104 142816 330651 2026-08-13T19:49:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||85}} {| class="_anm"</noinclude>|- | || {{sperret|Demeter}}: akerdyrkningens gudinde. |- | ''Side 57.'' || {{sperret|Gutter, at leve som frosken}}: Høstfolkene tørster i heten og maa ofte hente vand. Han misunder frosken som lever i vandet. |- | || {{sperret|Griske forvalter}}: Forvalteren er saa gnieragtig at han deler ut maten i saa smaa stykker som mulig. |- | || {{sperret|ulønsomme kvæde}}. Hans elskovstanker sinker ham i arbeidet, saa han ikke gjør fyldest for daglønnen. |- | ''Side 59.'' || {{sperret|for at følge min mor}}: Hans mor var havnymfen Toosa, hans far havguden selv, Poseidon. |- | ''Side 62.'' || {{sperret|hin pytagoreer}}: hin filosof av Pytagoras’ skole. Filo sofene haanes ofte for sit forsømte ydre. Mest bekjendt er Diogenes som bodde i en tønde. |- | || {{sperret|Saa du kanske en ulv}}: Overtroiske folk mente at man da kunde bli stum. Det infame i spørsmaalet ligger i at hendes nye elskedes navn Lykos betyder ulven. |- | ''Side 63.'' || {{sperret|om oksen som engang blev borte}}, og aldrig kom tilbake. |- | || {{sperret|Om mit haar er langt som en trakers}}: Allerede Homer taler om trakernes lange haar. |- | || {{sperret|haanet som Megaras mænd}}: Indbyggerne i byen Megara, Atens naboby, var selvgode nok til at spørre oraklet i Delfi om nogen var bedre end dem. De fik et nedslaaende svar. «Dere er ikke de tredje i rangen, ikke de fjerde og ikke de tolvte. Dere fortjener ikke at nævnes eller regnes med.» |- | || {{sperret|Jeg er ordsprogets mus, som smagte paa beket}}: og naturligvis ikke kunde komme løs. |- | ''Side 67.'' || Drakmen var omtrent 70 øre. |- | || Den regjerende konge var Ptolemaios med tilnavnet Filadelfos ɔ: den søsterkjære, fordi han egtet sin søster Arsinoe. |- | ''Side 68.'' || {{sperret|Paa aigyptenrnnes vis}}: Her menes de indfødte i motsætning til den herskende græske befolkning i byen. |- | ''Side 69.'' || {{sperret|Evtykis}}. Gorgo har altsaa ogsaa en slavinde med. |- | ''Side 70.'' || Han selv ɔ: Adonis. I en slags løvhytte i salen er anbragt billeder av ham og Afrodite paa sølvbaarer. {{sperret|Korint er fra gammelt etc}}. Syrakus var en koloni fra Korint. {{sperret|Bellerofon}}: korintisk sagnhelt som utførte vældige bedrifter. |- | ''Side 71.'' || {{sperret|Akeron}} er en flod i underverdenen. |- | || {{sperret|Helena}}, den spartanske konge Menelaos’ dronning var datter av Zevs og den skjønneste av alle kvinder. Hun voldte trojanerkrigen, da hun lot sig bortføre av den trojanske prins Paris. |- | || {{sperret|den barnlige mundskjænk}} er Ganymedes som av Zevs’ ørn blev baaret til himlen og gjort til gudernes mundskjænk. |- | || {{sperret|Kypris}} kaldes Afrodite fordi hun særlig blev dyrket paa Kypros. |- | || I det følgende nævnes en række av fortidens helte, kjendt gjennem sange og sagn, særlig gjennem de homerske digte. |- | ''Side 75.'' || {{sperret|muserne, de kjære ni}}: Muserne var skolens skytsgudinder. Av digtets slutning synes at fremgaa at deres billeder tænkes opstillet i skolestuen. |- | || {{sperret|til guttens onde sjæl}}: til han næsten opgir aanden. |- | || {{sperret|med terninger}}: Græske barn lekte meget ivrig med ankelbenene av dyr, især av raadyr. De benytteds omtrent som terninger. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 18dqsmuidxz4ww9g6g6c1r7e7wz0fx4 104 142817 330652 2026-08-13T19:49:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 86 {| class="_anm"</noinclude>|- | || {{sperret|hver tredivte}}: Den sidste dag i maaneden skal skolepengene betales. |- | || {{sperret|som Nannakos}}: Efter sagnet var han konge og forutsaa at syndfloden skulde komme og graat og klaget derfor bestandig. |- | || {{sperret|Hans stakkars tavle}}: Tavlen var av træ og besmurt med et tyndt vokslag. Man ridset bokstavene i vokset med en griffel av metal. |- | ''Side 76.'' || {{sperret|Apollon, du som jager}} maa ha været begyndelsesordene i et yndet deklamationsnumer. |- | || {{sperret|Det kan en fryger}}. Frygerne i Lilleasien var kjendt som raa og uvidende. |- | || {{sperret|gi ut oboler}}: Obolen var den mindste sølvmynt, omtrent 9 øre. |- | ''Side 77.'' || {{sperret|Evtias}} og de andre to har vel været større gutter. Vi har græske vasebilleder som illustrerer hvordan det gik for sig. En elev lægger synderens arme over sine skuldre, en anden løfter benene, saa han svæver utstrakt med ryggen op. Her vil skolemesteren for sikkerhets skyld ha en tredje med. |- | || {{sperret|som disse her}}: som de andre elever. |- | || {{sperret|røre mindste flis}}: Før har han stjaalet penger fra sin mor. |- | || Hvem Kottis er, kan vi ikke vite; kanske Lampriskos’ hustru. |- | ''Side 78.'' || {{sperret|end Kleio selv}}: Kleio var en av de ni museer, historiens muse. |- | || {{sperret|dyp i honning}}: Pas herefter paa din tunge! Lær dig at tale som Nestor i Iliaden, han fra hvis tunge talen strømmet søtere end honning. |- | ''Side 79.'' || {{sperret|med fotjern}}: De værste labaner blev altsaa belagt med fotjern, kanske forat de skulde lide den forsmædelse ikke at kunne være med i leken i friminuttene. |}<noinclude> <references/></noinclude> mq482lw4u50qaslhhfsflixna4ku95p 106 142818 330653 2026-08-13T19:51:18Z Kåre-Olav 25 Ny side: 330653 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Utvalgte idyller]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Teokrit}} |Oversetter={{forfatterl|Peter Østbye|P. Østbye}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Helge Erichsen & Co.s forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1922 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=forside 2=- 3=tittel 4=- 5=1 93to95=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{midtstilt|Innhold}} * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} kiqlscagx0g7kag0fq53v0gzr3gyryh 330695 330653 2026-08-13T20:37:16Z Kåre-Olav 25 innledning som egen seksjon 330695 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Utvalgte idyller]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Teokrit}} |Oversetter={{forfatterl|Peter Østbye|P. Østbye}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Helge Erichsen & Co.s forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1922 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=forside 2=- 3=tittel 4=- 5=1 93to95=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{midtstilt|Innhold}} * [[Utvalgte idyller/Hellenismen og dens literatur|Hellenismen og dens literatur]] * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} 1i2g5kkdt6x0va2m6eu4wy2eyxe1w7u 10 142819 330654 2026-08-13T19:52:11Z Kåre-Olav 25 Ny side: <includeonly>{{Skriftstørrelse blokk/s|font-size-name=xxx-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{dokumentasjon|Mal:Skriftstørrelse blokk/dok}} 330654 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Skriftstørrelse blokk/s|font-size-name=xxx-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{dokumentasjon|Mal:Skriftstørrelse blokk/dok}} 63m3lwrjhx19ul4fnwjqduccurmgf3c 10 142820 330655 2026-08-13T19:52:56Z Kåre-Olav 25 Omdirigerte siden til [[Mal:Div end]] 330655 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Mal:Div end]] crxx65wqcbff9s0h68smtuqwl88trrd 104 142821 330656 2026-08-13T19:54:06Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 330656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>[[Fil:Teokrit.png|center|300px]] {{midtstilt/s}} {{x-større|{{sperret|TEOKRIT}}}} {{xxx-større blokk/s}} {{sperret|UTVALGTE}} {{br}} {{sperret|IDYLLER}} {{xxx-større blokk/e}} {{mindre|''{{sperret|Oversat og indledet av|a=0.1}}''}} {{br}} {{sperret|REKTOR P. ØSTBYE|a=0.1}} {{mindre|''A⸗S HELGE ERICHSEN & CO.S FORLAG · KRISTIANIA''}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mcfau09u21kxz78pf2g99xlhfut2qlb 104 142822 330657 2026-08-13T19:54:24Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 330657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{sperret|TEOKRIT}} {{større blokk/s}} {{sperret|UTVALGTE}} {{br}} {{sperret|IDYLLER}} {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ivun4zq66avw68aqmpx0gnan6no3m3f 104 142823 330658 2026-08-13T19:54:39Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 330658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} ''{{sperret|Klassisk Forenings|a=0.1}}'' {{br}} ''{{sperret|småskrifter nr. 1|a=0.1}}'' {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mbiinbthv6jsubmnbw959atafy7axdl 104 142824 330659 2026-08-13T19:55:56Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 330659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|{{sperret|TEOKRIT}}}} {{xxx-større blokk/s}} {{sperret|UTVALGTE}} {{br}} {{sperret|IDYLLER}} {{xxx-større blokk/e}} {{x-mindre|{{sperret|OVERSAT OG INDLEDET AV|a=0.1}}}} {{br}} {{sperret|REKTOR P. ØSTBYE|a=0.1}} {{luft|8em}} {{mindre blokk/s}} {{sperret|KRISTIANIA|a=0.1}} {{br}} {{sperret|A-S HELGE ERICHSEN & CO’S FORLAG|a=0.1}} {{br}} {{mindre|1922}} {{mindre blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6qpkz2s16w83up0mdvxu7m7v3hdod94 104 142825 330660 2026-08-13T19:56:33Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 330660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-mindre blokk|{{sperret|A-S P. M. BYE & CO. - KRISTIANIA}}|a=0.1}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hljb09zfw2hbbvr4zs7z9svwypg835s 0 142826 330661 2026-08-13T19:57:18Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=22 to=27 header=1 /> 330661 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=22 to=27 header=1 /> bklrq132c0qxftjpsap9jskuqh5t5ow 0 142827 330662 2026-08-13T19:57:51Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=28 to=33 header=1 /> 330662 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=28 to=33 header=1 /> 40e0mb73totxbbsoxva8ses3z1q0rtu 0 142828 330663 2026-08-13T19:58:14Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=34 to=36 header=1 /> 330663 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=34 to=36 header=1 /> 1m2q5580n1qe9gxm3ui3m8oqt7kgqsg 0 142829 330664 2026-08-13T19:58:49Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=37 to=41 header=1 /> 330664 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=37 to=41 header=1 /> qepvel3kdz1stj0sdzqbn97c7ipyh8h 0 142830 330665 2026-08-13T19:59:24Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=42 to=49 header=1 /> 330665 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=42 to=49 header=1 /> 7hwnv7akd0ovszfnoju7sc2wnuafho3 0 142831 330666 2026-08-13T19:59:48Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=50 to=52 header=1 /> 330666 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=50 to=52 header=1 /> d3r0an1ogpnzfina8bq2a20ejkz3z2s 0 142832 330667 2026-08-13T20:00:14Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=53 to=57 header=1 /> 330667 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=53 to=57 header=1 /> 9jd22bhycnetbcl1lsdfx01y8v6jhhh 0 142833 330668 2026-08-13T20:00:41Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=58 to=61 header=1 /> 330668 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=58 to=61 header=1 /> hco5raitlcc8wdezujpte6mmw53nl9g 0 142834 330669 2026-08-13T20:01:03Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=62 to=64 header=1 /> 330669 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=62 to=64 header=1 /> 7rdwz5x1nbddy33r7f3q0w99m96eqs7 0 142835 330670 2026-08-13T20:01:29Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=65 to=68 header=1 /> 330670 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=65 to=68 header=1 /> 7rg7ekchlfebskaxq9gqugb7sg9ji61 0 142836 330671 2026-08-13T20:02:05Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=69 to=76 header=1 /> 330671 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=69 to=76 header=1 /> hnhljyyrg1ruevq0khpuhrbzmpz5i33 0 142837 330672 2026-08-13T20:02:40Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=77 to=83 header=1 /> 330672 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=77 to=83 header=1 /> ki6two8eg8t1819tykncsvoi04hsdqe 0 142838 330673 2026-08-13T20:03:06Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=84 to=90 header=1 /> 330673 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=84 to=90 header=1 /> ouqclgi49r2x0b8ybfk27ld496966p6 102 142839 330674 2026-08-13T20:06:18Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=21 header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * Utvalgt… 330674 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=21 header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[Kategori:Helge Erichsens forlag]] f42ggkliypiv6m1psdjy44a88f9sw1p 330677 330674 2026-08-13T20:08:44Z Kåre-Olav 25 forfatter 330677 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = gresk hellenistisk dikter }} == Tekster == * {{forfatterl|Peter Østbye}} (oversetter): ''[[Utvalgte idyller]]'' (1922) {{PD-old}} drwh3o9moiqm8t42lburr0odw14gizs 330722 330677 2026-08-13T21:00:25Z Kåre-Olav 25 ikke hent navn fra wd 330722 wikitext text/x-wiki {{forfatter | navn = Teokrit | beskrivelse = gresk hellenistisk dikter }} == Tekster == * {{forfatterl|Peter Østbye}} (oversetter): ''[[Utvalgte idyller]]'' (1922) {{PD-old}} lq97tbm253ylou101tjz7ycirt8pyod 104 142840 330675 2026-08-13T20:06:27Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 330675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 0 142841 330676 2026-08-13T20:07:00Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=21 header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * Utvalgt… 330676 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=21 header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[Kategori:Helge Erichsens forlag]] f42ggkliypiv6m1psdjy44a88f9sw1p 330696 330676 2026-08-13T20:38:12Z Kåre-Olav 25 innledning som egen seksjon 330696 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=8 header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/Hellenismen og dens literatur|Hellenismen og dens literatur]] * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[Kategori:Helge Erichsens forlag]] 0e4efx9m1x514ntiirn1zu2dex9bolw 330719 330696 2026-08-13T20:56:22Z Kåre-Olav 25 displayed_from 330719 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Utvalgte idyller/Hellenismen og dens literatur|Hellenismen og dens literatur]] * [[Utvalgte idyller/1|I.]] Dafnissangen * [[Utvalgte idyller/2|II.]] Elskovsdrikken * [[Utvalgte idyller/3|III.]] Gjetehyrden og Amaryllis * [[Utvalgte idyller/4|IV.]] Gjæterne * [[Utvalgte idyller/5|V.]] Stevkampen mellem Komatas og Lakon * [[Utvalgte idyller/6|VI.]] Dafnis og Damoitas * [[Utvalgte idyller/Høstfesten|Høstfesten]] * [[Utvalgte idyller/10|X.]] Høstkarlene * [[Utvalgte idyller/11|XI.]] Kyklopen * [[Utvalgte idyller/14|XIV.]] Kyniskas forelskelse * [[Utvalgte idyller/15|XV.]] Fruerne paa Adonisfesten * [[Utvalgte idyller/Herondas|Herondas]] * [[Utvalgte idyller/Anmerkninger|Anmerkninger]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[Kategori:Helge Erichsens forlag]] ttweos6qobv4kkrxn8h0zr4nfkr8cku 104 142842 330678 2026-08-13T20:08:56Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 330678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 104 142843 330679 2026-08-13T20:10:39Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 330679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{stort bilde|[[Fil:Teokrit - Utvalgte idyller.pdf|side=1|500px]]}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kky97iykpel5kkfq6nhb80814g7rmin 106 142844 330684 2026-08-13T20:19:55Z Kåre-Olav 25 stil 330684 sanitized-css text/css /* Stil for forklaringene i teksten (satt med liten skrift) */ .ws-poem-forkl { font-size:83%; line-height: normal; /* Tett linjeavstand */ } /* Anmerkninger */ ._anm td:nth-child(1) { white-space: nowrap; vertical-align: top; } ._anm td:nth-child(2) { padding-left:0.5em; text-indent:2em; } 4c77ar690vx51vzgmrlt5z0r6wgcoht 14 142845 330693 2026-08-13T20:31:15Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster etter forlag]] 330693 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter forlag]] eelsngo73260q60ipj8zpd1laac6clm 0 142846 330697 2026-08-13T20:38:43Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=9 to=21 header=1 /> 330697 wikitext text/x-wiki <pages index="Teokrit - Utvalgte idyller.pdf" from=9 to=21 header=1 /> sfgkv91fnhn1w0eqpxkg7ffbjkiyorv 104 142847 330700 2026-08-13T20:43:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|31. Lykurgos og den spartanske Stat.}}}} {{--}} Ved Doriernes Indvandring paa Peloponnes havde, som vi har seet (Side 167), Aristodemos faaet {{sp|Lakonie|n}}; dette Landskab gjennemstrømmes af Floden {{sp|Eurota|s}} og omgives iVest ogØst af {{sp|Taygeto|s}}' og {{sp|Parnon|s}} Aasrygge. De indvandrede Doriere, der var de eneste fuldt berettigede Borgere, kaldtes efter {{sp|Spart|a}}, Landets Hovedstad, {{sp|Spartaner|e}} eller {{sp|Spartiater|e}}. Ofte kaldes de ogsaa {{sp|Lakedæmonier|e}}. En Del af den tidligere achæiske Befolkning udvandrede, medens de tilbageblevne dels som {{sp|Helote|r}} (livegne) dyrkede sine doriske Herrers Marker, dels som {{sp|Periøke|r}} (d. e. omboende) eller Lakedæmoniere i snevrere Forstand besad personlig Frihed og Grundeiendom, men betalte Skatter og var uden politiske Rettigheder. Den nye doriske Stat havde i Begyndelsen en ringe Udstrækning, og de egentlige Borgere var faatallige, hvad de forresten stedse vedblev at være. Da Aristodemos døde, efterlod han sig to Sønner, der var Tvillinger; den ældste skulde nu efter dorisk Skik være Konge; men da Moderen, der gjerne saa begge sine Sønner paa Thronen, sagde, at hun ikke vidste, hvem der var ældst, henvendte Spartanerne sig i sin Raadvildhed til Oraklet i Delphi. Her fik de det Raad at tåge dem begge til Konger, men ære den ældste mest. Hermed var de nu kun halvt hjulpne ud af Forlegenheden. De passede imidlertid paa, hvem af de to Moderen viste mest Omhu, og da de fandt, at hun bestandig badede den samme Gut først og gav ham Mad før den anden, sluttede de, at han var ældst, og kaldte ham {{sp|Eurysthene|s}}; den anden gav de Navnet {{sp|Prokle|s}}. Disse blev da Stamfedre for de to spartanske Kongefamilier; men da disse var indbyrdes uenige, sønderreves den unge Stat snart af indre Splid, og der her skede den største Uorden.<noinclude><references/></noinclude> k3m1efpj6xsiexuybn7a1pw9dxc6ldn 330737 330700 2026-08-13T21:38:35Z Øystein Tvede 3938 330737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|31. Lykurgos og den spartanske Stat.}}}} {{--}} Ved Doriernes Indvandring paa Peloponnes havde, som vi har seet (Side 167), Aristodemos faaet {{sp|Lakonie|n}}; dette Landskab gjennemstrømmes af Floden {{sp|Eurota|s}} og omgives i Vest og Øst af {{sp|Taygeto|s}}' og {{sp|Parnon|s}} Aasrygge. De indvandrede Doriere, der var de eneste fuldt berettigede Borgere, kaldtes efter {{sp|Spart|a}}, Landets Hovedstad, {{sp|Spartaner|e}} eller {{sp|Spartiater|e}}. Ofte kaldes de ogsaa {{sp|Lakedæmonier|e}}. En Del af den tidligere achæiske Befolkning udvandrede, medens de tilbageblevne dels som {{sp|Helote|r}} (livegne) dyrkede sine doriske Herrers Marker, dels som {{sp|Periøke|r}} (d. e. omboende) eller Lakedæmoniere i snevrere Forstand besad personlig Frihed og Grundeiendom, men betalte Skatter og var uden politiske Rettigheder. Den nye doriske Stat havde i Begyndelsen en ringe Udstrækning, og de egentlige Borgere var faatallige, hvad de forresten stedse vedblev at være. Da Aristodemos døde, efterlod han sig to Sønner, der var Tvillinger; den ældste skulde nu efter dorisk Skik være Konge; men da Moderen, der gjerne saa begge sine Sønner paa Thronen, sagde, at hun ikke vidste, hvem der var ældst, henvendte Spartanerne sig i sin Raadvildhed til Oraklet i Delphi. Her fik de det Raad at tåge dem begge til Konger, men ære den ældste mest. Hermed var de nu kun halvt hjulpne ud af Forlegenheden. De passede imidlertid paa, hvem af de to Moderen viste mest Omhu, og da de fandt, at hun bestandig badede den samme Gut først og gav ham Mad før den anden, sluttede de, at han var ældst, og kaldte ham {{sp|Eurysthene|s}}; den anden gav de Navnet {{sp|Prokle|s}}. Disse blev da Stamfedre for de to spartanske Kongefamilier; men da disse var indbyrdes uenige, sønderreves den unge Stat snart af indre Splid, og der her skede den største Uorden.<noinclude><references/></noinclude> ledj8bi0j14vu4r52e4xh8tpxnvpylq 330738 330737 2026-08-13T21:40:58Z Øystein Tvede 3938 330738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|31. Lykurgos og den spartanske Stat.}}}} {{--}} Ved Doriernes Indvandring paa Peloponnes havde, som vi har seet (Side 167), Aristodemos faaet {{sp|Lakonie|n}}; dette Landskab gjennemstrømmes af Floden {{sp|Eurota|s}} og omgives i Vest og Øst af {{sp|Taygeto|s}}' og {{sp|Parnon|s}} Aasrygge. De indvandrede Doriere, der var de eneste fuldt berettigede Borgere, kaldtes efter {{sp|Spart|a}}, Landets Hovedstad, {{sp|Spartaner|e}} eller {{sp|Spartiater|e}}. Ofte kaldes de ogsaa {{sp|Lakedæmonier|e}}. En Del af den tidligere achæiske Befolkning udvandrede, medens de tilbageblevne dels som {{sp|Helote|r}} (livegne) dyrkede sine doriske Herrers Marker, dels som {{sp|Periøke|r}} (d. e. omboende) eller Lakedæmoniere i snevrere Forstand besad personlig Frihed og Grundeiendom, men betalte Skatter og var uden politiske Rettigheder. Den nye doriske Stat havde i Begyndelsen en ringe Udstrækning, og de egentlige Borgere var faatallige, hvad de forresten stedse vedblev at være. Da Aristodemos døde, efterlod han sig to Sønner, der var Tvillinger; den ældste skulde nu efter dorisk Skik være Konge; men da Moderen, der gjerne saa begge sine Sønner paa Thronen, sagde, at hun ikke vidste, hvem der var ældst, henvendte Spartanerne sig i sin Raadvildhed til Oraklet i Delphi. Her fik de det Raad at tage dem begge til Konger, men ære den ældste mest. Hermed var de nu kun halvt hjulpne ud af Forlegenheden. De passede imidlertid paa, hvem af de to Moderen viste mest Omhu, og da de fandt, at hun bestandig badede den samme Gut først og gav ham Mad før den anden, sluttede de, at han var ældst, og kaldte ham {{sp|Eurysthene|s}}; den anden gav de Navnet {{sp|Prokle|s}}. Disse blev da Stamfedre for de to spartanske Kongefamilier; men da disse var indbyrdes uenige, sønderreves den unge Stat snart af indre Splid, og der herskede den største Uorden.<noinclude><references/></noinclude> hqhptd32hm922jbm8j70k0d9eetat2c 104 142848 330703 2026-08-13T20:45:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Under denne Forvirring fremtraadte {{sp|Lykurgo|s}}. Hans Levetid er omstridt, men hensættes rimeligst til den første Halvdel af det 9de Aarh. Da hans Broder, der var Konge i Sparta, døde barnløs, men efterlod en frugtsommelig Hustru, foreslog denne, der var en ryggesløs Kvinde, Lykurgos at ville dræbe sit Afkom, hvis han vilde gjøre hende til sin Dronning. Lykurgos, der midlertidig havde overtaget Regjeringen, lod, som om han gik ind paa hendes Forslag, men bad, at hun skulde sende ham Barnet, straks det blev født. Han sad netop tilbords med nogle fornemme Spartanere, da det nyfødte Guttebarn bragtes ham; efter at have tåget det i sine Arme, sagde han: »Os er en Konge født, Spartanere«, lagde det paa den kongelige Stol og kaldte det {{sp|Charilao|s}}, d. e. Folkets Glæde. Saaledes strandede den hjerteløse Moders Plan paa Lykurgos' Kløgt og Høisind. Da Lykurgos derefter paadrog sig mange Fiender navnlig blandt Kongemoderens Slegt, forlod han sit Fædre land og begav sig til Kreta. Her gjorde han sig bekjendt med Kreternes Statsform og øvrige Indretninger; Kreterne var Spartanernes Stammefrænder og skal have bevaret sine doriske Seder mere rent end hine. Efter dernæst at have besøgt lonien og Visdommens urgamle Sæde Ægypten vendte Lykurgos atter hjem, beriget med Erfaringer og bestemt til at blive den, hvem Sparta skulde skylde sin Storhed. I Fædrelandet herskede den største Forvirring; Charilaos regjerede tyrannisk, og den største Del af Folket var nedsunket i Armod, medens de rige ved sit Overmod og sine Undertrykkelser vakte Had og Misundelse. Lykurgos tenkte nu at give sit Land en Forfatning efter kretisk Mønster og begav sig til Delphi for at faa Oraklets Raad og Bifald dertil. Da han betraadte Templets Terskel, hilsede Pythia ham med følgende Ord:<noinclude><references/></noinclude> ntfjh074v9oxbrbav3zl4mucc2g1vhm 330739 330703 2026-08-13T21:43:32Z Øystein Tvede 3938 330739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Under denne Forvirring fremtraadte {{sp|Lykurgo|s}}. Hans Levetid er omstridt, men hensættes rimeligst til den første Halvdel af det 9de Aarh. Da hans Broder, der var Konge i Sparta, døde barnløs, men efterlod en frugtsommelig Hustru, foreslog denne, der var en ryggesløs Kvinde, Lykurgos at ville dræbe sit Afkom, hvis han vilde gjøre hende til sin Dronning. Lykurgos, der midlertidig havde overtaget Regjeringen, lod, som om han gik ind paa hendes Forslag, men bad, at hun skulde sende ham Barnet, straks det blev født. Han sad netop tilbords med nogle fornemme Spartanere, da det nyfødte Guttebarn bragtes ham; efter at have taget det i sine Arme, sagde han: »Os er en Konge født, Spartanere«, lagde det paa den kongelige Stol og kaldte det {{sp|Charilao|s}}, d. e. Folkets Glæde. Saaledes strandede den hjerteløse Moders Plan paa Lykurgos' Kløgt og Høisind. Da Lykurgos derefter paadrog sig mange Fiender navnlig blandt Kongemoderens Slegt, forlod han sit Fædreland og begav sig til Kreta. Her gjorde han sig bekjendt med Kreternes Statsform og øvrige Indretninger; Kreterne var Spartanernes Stammefrænder og skal have bevaret sine doriske Seder mere rent end hine. Efter dernæst at have besøgt Ionien og Visdommens urgamle Sæde Ægypten vendte Lykurgos atter hjem, beriget med Erfaringer og bestemt til at blive den, hvem Sparta skulde skylde sin Storhed. I Fædrelandet herskede den største Forvirring; Charilaos regjerede tyrannisk, og den største Del af Folket var nedsunket i Armod, medens de rige ved sit Overmod og sine Undertrykkelser vakte Had og Misundelse. Lykurgos tenkte nu at give sit Land en Forfatning efter kretisk Mønster og begav sig til Delphi for at faa Oraklets Raad og Bifald dertil. Da han betraadte Templets Terskel, hilsede Pythia ham med følgende Ord:<noinclude><references/></noinclude> 1wwzf14v90v7hvxecu2wclf0qlrm9u8 104 142849 330707 2026-08-13T20:49:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> »Hid du dig nærmer, Lykurgos, til dette mit hædrede Tempel, Yndet af Zeus, men og yndet af alle olympiske Guder, Ikke jeg ved, om en Gud jeg dig skal eller Menneske kalde, Dog jeg formener, Lykurg, at Gud du fortjener at kaldes.« </poem> Opmuntret ved denne Hilsen vendte Lykurgos hjem, meddelte sine Venner de Planer, han havde, og foretog sig derefter at ordne den spartanske Stat; hans bekjendte Retsind og Visdom gjorde, at Misfornøielsen taug, og de fleste sluttede sig til hans Bestræbelser. Men den Stat, han saaledes opbyggede, var ikke hans Verk alene, men meget mere Frugten af lange Tiders Udvikling, og mange Indretninger, der tillægges ham, var af langt senere Oprindelse. Grund trækkene i den saakaldte lykurgiske Lovgivning var i Korthed følgende: Kongemagten vedblev at være delt mellem to. Kongerne var de høieste Embedsmænd; men deres Magt blev betydelig indskrænket og var navnlig i Fredstider temmelig ringe. Thronen gik i Arv i lige Linje i de to Kongefamilier; det var dog ikke altid den førstefødte Søn, der arvede Kongetitelen ; hyppigst var det den, der var født efter Faderens Thronbestigelse. Da Kongerne besørgede visse Statsofringer og var Statens høieste Presteskab, kunde ingen Krøbling beklæde Thronen; thi Presterne maatte overalt i Hellas være uden legemlig Lyde. Kongerne havde Forsædet i Raadet og den høieste Domstol ; men denne Ære gav dem ingen særegen Indflydelse. I Krigen havde de som Hærens Førere uindskrænket Magt over Liv og Død, men var ansvarlige for sine Handlinger, for hvilke de kunde kræves til Regnskab. Kongerne havde fremdeles en af Staten anvist, temmelig tarvelig Bolig og ikke ganske ringe Indtægter. Periøkerne betalte en aarlig Skat til dem, og de eiede selv store Landeiendomme. Endvidere skulde de have en Tredjepart af alt Krigsbytte<noinclude><references/></noinclude> fai2llhl7zj7o82k9fqqy4toewor0gb 330708 330707 2026-08-13T20:49:29Z Øystein Tvede 3938 330708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{liten|»Hid du dig nærmer, Lykurgos, til dette mit hædrede Tempel, Yndet af Zeus, men og yndet af alle olympiske Guder, Ikke jeg ved, om en Gud jeg dig skal eller Menneske kalde, Dog jeg formener, Lykurg, at Gud du fortjener at kaldes.«}} </poem> Opmuntret ved denne Hilsen vendte Lykurgos hjem, meddelte sine Venner de Planer, han havde, og foretog sig derefter at ordne den spartanske Stat; hans bekjendte Retsind og Visdom gjorde, at Misfornøielsen taug, og de fleste sluttede sig til hans Bestræbelser. Men den Stat, han saaledes opbyggede, var ikke hans Verk alene, men meget mere Frugten af lange Tiders Udvikling, og mange Indretninger, der tillægges ham, var af langt senere Oprindelse. Grund trækkene i den saakaldte lykurgiske Lovgivning var i Korthed følgende: Kongemagten vedblev at være delt mellem to. Kongerne var de høieste Embedsmænd; men deres Magt blev betydelig indskrænket og var navnlig i Fredstider temmelig ringe. Thronen gik i Arv i lige Linje i de to Kongefamilier; det var dog ikke altid den førstefødte Søn, der arvede Kongetitelen ; hyppigst var det den, der var født efter Faderens Thronbestigelse. Da Kongerne besørgede visse Statsofringer og var Statens høieste Presteskab, kunde ingen Krøbling beklæde Thronen; thi Presterne maatte overalt i Hellas være uden legemlig Lyde. Kongerne havde Forsædet i Raadet og den høieste Domstol ; men denne Ære gav dem ingen særegen Indflydelse. I Krigen havde de som Hærens Førere uindskrænket Magt over Liv og Død, men var ansvarlige for sine Handlinger, for hvilke de kunde kræves til Regnskab. Kongerne havde fremdeles en af Staten anvist, temmelig tarvelig Bolig og ikke ganske ringe Indtægter. Periøkerne betalte en aarlig Skat til dem, og de eiede selv store Landeiendomme. Endvidere skulde de have en Tredjepart af alt Krigsbytte<noinclude><references/></noinclude> dy6iewr5se3fsepgbwx9hvh9zymv54a 330709 330708 2026-08-13T20:49:51Z Øystein Tvede 3938 330709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{liten|»Hid du dig nærmer, Lykurgos, til dette mit hædrede Tempel, Yndet af Zeus, men og yndet af alle olympiske Guder, Ikke jeg ved, om en Gud jeg dig skal eller Menneske kalde, Dog jeg formener, Lykurg, at Gud du fortjener at kaldes.«}} </poem> Opmuntret ved denne Hilsen vendte Lykurgos hjem, meddelte sine Venner de Planer, han havde, og foretog sig derefter at ordne den spartanske Stat; hans bekjendte Retsind og Visdom gjorde, at Misfornøielsen taug, og de fleste sluttede sig til hans Bestræbelser. Men den Stat, han saaledes opbyggede, var ikke hans Verk alene, men meget mere Frugten af lange Tiders Udvikling, og mange Indretninger, der tillægges ham, var af langt senere Oprindelse. Grundtrækkene i den saakaldte lykurgiske Lovgivning var i Korthed følgende: Kongemagten vedblev at være delt mellem to. Kongerne var de høieste Embedsmænd; men deres Magt blev betydelig indskrænket og var navnlig i Fredstider temmelig ringe. Thronen gik i Arv i lige Linje i de to Kongefamilier; det var dog ikke altid den førstefødte Søn, der arvede Kongetitelen ; hyppigst var det den, der var født efter Faderens Thronbestigelse. Da Kongerne besørgede visse Statsofringer og var Statens høieste Presteskab, kunde ingen Krøbling beklæde Thronen; thi Presterne maatte overalt i Hellas være uden legemlig Lyde. Kongerne havde Forsædet i Raadet og den høieste Domstol ; men denne Ære gav dem ingen særegen Indflydelse. I Krigen havde de som Hærens Førere uindskrænket Magt over Liv og Død, men var ansvarlige for sine Handlinger, for hvilke de kunde kræves til Regnskab. Kongerne havde fremdeles en af Staten anvist, temmelig tarvelig Bolig og ikke ganske ringe Indtægter. Periøkerne betalte en aarlig Skat til dem, og de eiede selv store Landeiendomme. Endvidere skulde de have en Tredjepart af alt Krigsbytte<noinclude><references/></noinclude> ltxm8v5fntravuwynb6l7grpntxp2vr 330740 330709 2026-08-13T21:45:43Z Øystein Tvede 3938 330740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{liten|»Hid du dig nærmer, Lykurgos, til dette mit hædrede Tempel, Yndet af Zeus, men og yndet af alle olympiske Guder, Ikke jeg ved, om en Gud jeg dig skal eller Menneske kalde, Dog jeg formener, Lykurg, at Gud du fortjener at kaldes.«}} </poem> Opmuntret ved denne Hilsen vendte Lykurgos hjem, meddelte sine Venner de Planer, han havde, og foretog sig derefter at ordne den spartanske Stat; hans bekjendte Retsind og Visdom gjorde, at Misfornøielsen taug, og de fleste sluttede sig til hans Bestræbelser. Men den Stat, han saaledes opbyggede, var ikke hans Verk alene, men meget mere Frugten af lange Tiders Udvikling, og mange Indretninger, der tillægges ham, var af langt senere Oprindelse. Grundtrækkene i den saakaldte lykurgiske Lovgivning var i Korthed følgende: Kongemagten vedblev at være delt mellem to. Kongerne var de høieste Embedsmænd; men deres Magt blev betydelig indskrænket og var navnlig i Fredstider temmelig ringe. Thronen gik i Arv i lige Linje i de to Kongefamilier; det var dog ikke altid den førstefødte Søn, der arvede Kongetitelen; hyppigst var det den, der var født efter Faderens Thronbestigelse. Da Kongerne besørgede visse Statsofringer og var Statens høieste Presteskab, kunde ingen Krøbling beklæde Thronen; thi Presterne maatte overalt i Hellas være uden legemlig Lyde. Kongerne havde Forsædet i Raadet og den høieste Domstol; men denne Ære gav dem ingen særegen Indflydelse. I Krigen havde de som Hærens Førere uindskrænket Magt over Liv og Død, men var ansvarlige for sine Handlinger, for hvilke de kunde kræves til Regnskab. Kongerne havde fremdeles en af Staten anvist, temmelig tarvelig Bolig og ikke ganske ringe Indtægter. Periøkerne betalte en aarlig Skat til dem, og de eiede selv store Landeiendomme. Endvidere skulde de have en Tredjepart af alt Krigsbytte<noinclude><references/></noinclude> rjrnclacji7ov09poce49eiis5btb6y 104 142850 330712 2026-08-13T20:51:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Andel i de Offerdyr, som ofredes ved visse Anledninger — navnlig tilkom Huden og undertiden Rygstykkerne dem. Foråt Kongerne aldrig skulde mangle Offerdyr, maatte en Gris af hvert Kuld, som fødtes, afleveres til dem. Udgifterne til det kongelige Bord bestredes af Staten, og Kongerne hædredes med dobbelte Portioner. Var den kongelige Magt saaledes i og for sig fra Begyndelsen ringe, sank den næsten ned til en Skygge, da de saakaldte {{sp|Efore|r}} (d. e. Tilsynsmænd) hævede sig paa de andre Statsmagters Bekostning. Eforerne var fem og skiftede aarlig; fra en ringe Dommermyndighed hævede de sig efterhaanden til den høieste Magt i Staten. Deres Opgave var at verne om Folkets Rettigheder mod Kongernes og Raadets Overgreb ; de kunde anklage og fengsle alle Øvrighedspersoner, de tvang Kongerne »til at ære dem som sine Fædre« og nødte dem til at møde for sig. I Krigen bistod de Kongerne med Raad og Daad og havde Magt til at stanse dem midt i deres Virksomhed. Naar en Konge døde, meldte Ryttere Sørgebudskabet over det ganske Land ; gjennem Spartas Gader gik Skarer af Grædekoner og slog paa Metalbækkener; enhver Familie maatte anlægge Sørgedragt. Til Begravelsen maatte der indfinde sig flere tusinde Heloter og Periøker, der under lydelige Veklager priste den afdøde som den bedste Mand. Efter Begravelsen hvilede alle Forretninger i ti Dage, og Torvet holdtes afstængt og blev bestrøet med Avner. Døde Kongen i Udlandet, blev enten et Billede af ham begravet, og da iagttoges de samme Skikke, eller ogsaa bragtes Liget hjem opbevaret i Honning. Raadet, {{sp|Gerusi|a}}, havde den høieste Magt i Sparta; det var uansvarligt og forberedte alle Sager, som skulde forelægges Folkeforsamlingen, eller afgjorde dem selv; det dømte i Livssager og over Forbrydelser, der var begaaede af Kongerne. Raadet bestod, foruden af de to<noinclude><references/></noinclude> gr664dh0mjx9nh46coys64t76w3cw90 330713 330712 2026-08-13T20:52:22Z Øystein Tvede 3938 330713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Andel i de Offerdyr, som ofredes ved visse Anledninger — navnlig tilkom Huden og undertiden Rygstykkerne dem. Forat Kongerne aldrig skulde mangle Offerdyr, maatte en Gris af hvert Kuld, som fødtes, afleveres til dem. Udgifterne til det kongelige Bord bestredes af Staten, og Kongerne hædredes med dobbelte Portioner. Var den kongelige Magt saaledes i og for sig fra Begyndelsen ringe, sank den næsten ned til en Skygge, da de saakaldte {{sp|Efore|r}} (d. e. Tilsynsmænd) hævede sig paa de andre Statsmagters Bekostning. Eforerne var fem og skiftede aarlig; fra en ringe Dommermyndighed hævede de sig efterhaanden til den høieste Magt i Staten. Deres Opgave var at verne om Folkets Rettigheder mod Kongernes og Raadets Overgreb; de kunde anklage og fengsle alle Øvrighedspersoner, de tvang Kongerne »til at ære dem som sine Fædre« og nødte dem til at møde for sig. I Krigen bistod de Kongerne med Raad og Daad og havde Magt til at stanse dem midt i deres Virksomhed. Naar en Konge døde, meldte Ryttere Sørgebudskabet over det ganske Land ; gjennem Spartas Gader gik Skarer af Grædekoner og slog paa Metalbækkener; enhver Familie maatte anlægge Sørgedragt. Til Begravelsen maatte der indfinde sig flere tusinde Heloter og Periøker, der under lydelige Veklager priste den afdøde som den bedste Mand. Efter Begravelsen hvilede alle Forretninger i ti Dage, og Torvet holdtes afstængt og blev bestrøet med Avner. Døde Kongen i Udlandet, blev enten et Billede af ham begravet, og da iagttoges de samme Skikke, eller ogsaa bragtes Liget hjem opbevaret i Honning. Raadet, {{sp|Gerusi|a}}, havde den høieste Magt i Sparta; det var uansvarligt og forberedte alle Sager, som skulde forelægges Folkeforsamlingen, eller afgjorde dem selv; det dømte i Livssager og over Forbrydelser, der var begaaede af Kongerne. Raadet bestod, foruden af de to<noinclude><references/></noinclude> mkll57w0vxi2zgupbf9kqwj77v3c5uu 330741 330713 2026-08-13T21:53:42Z Øystein Tvede 3938 330741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Andel i de Offerdyr, som ofredes ved visse Anledninger — navnlig tilkom Huden og undertiden Rygstykkerne dem. Forat Kongerne aldrig skulde mangle Offerdyr, maatte en Gris af hvert Kuld, som fødtes, afleveres til dem. Udgifterne til det kongelige Bord bestredes af Staten, og Kongerne hædredes med dobbelte Portioner. Var den kongelige Magt saaledes i og for sig fra Begyndelsen ringe, sank den næsten ned til en Skygge, da de saakaldte {{sp|Efore|r}} (d. e. Tilsynsmænd) hævede sig paa de andre Statsmagters Bekostning. Eforerne var fem og skiftede aarlig; fra en ringe Dommermyndighed hævede de sig efterhaanden til den høieste Magt i Staten. Deres Opgave var at verne om Folkets Rettigheder mod Kongernes og Raadets Overgreb; de kunde anklage og fengsle alle Øvrighedspersoner, de tvang Kongerne »til at ære dem som sine Fædre« og nødte dem til at møde for sig. I Krigen bistod de Kongerne med Raad og Daad og havde Magt til at stanse dem midt i deres Virksomhed. Naar en Konge døde, meldte Ryttere Sørgebudskabet over det ganske Land; gjennem Spartas Gader gik Skarer af Grædekoner og slog paa Metalbækkener; enhver Familie maatte anlægge Sørgedragt. Til Begravelsen maatte der indfinde sig flere tusinde Heloter og Periøker, der under lydelige Veklager priste den afdøde som den bedste Mand. Efter Begravelsen hvilede alle Forretninger i ti Dage, og Torvet holdtes afstængt og blev bestrøet med Avner. Døde Kongen i Udlandet, blev enten et Billede af ham begravet, og da iagttoges de samme Skikke, eller ogsaa bragtes Liget hjem opbevaret i Honning. Raadet, {{sp|Gerusi|a}}, havde den høieste Magt i Sparta; det var uansvarligt og forberedte alle Sager, som skulde forelægges Folkeforsamlingen, eller afgjorde dem selv; det dømte i Livssager og over Forbrydelser, der var begaaede af Kongerne. Raadet bestod, foruden af de to<noinclude><references/></noinclude> 4vof4u6948plx6cm3p98tihlccakppr 104 142851 330716 2026-08-13T20:54:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Konger, af 28 livsvarige Medlemmer, {{sp|Geronte|r}} (d. e. ældste); disse maatte være over 60 Aar gamle, have ført et pletfrit Liv og valgtes af Folket paa følgende eiendommelige Maade: Naar Folket havde samlet sig paa Valgpladsen, begav nogle dertil udseede Mænd sig til en nærliggende Bygning, hvorfra de ikke kunde overse Pladsen, men vel høre de forsamledes Stemmer. Ansøgerne til den ledige Raadsherrepost gik derpaa i en ved Lodkastning bestemt Orden over Pladsen, og de i Bygningen indesluttede Mænd, der ikke vidste, i hvilken Orden Ansøgerne gik, lagde nu Merke til, nåar Folket kraftigst gav sit Bifald tilkjende. Den, hvem dette gjaldt, blev derpaa Raadsherre og begav sig smykket med en Krans til Gudernes Templer, medens Mængden priste hans Lykke. Til at deltage i {{sp|Folkeforsamlinge|n}} havde enhver Borger over tredive Aar Berettigelse. Den skulde regelmæssig sammenkaldes ved hver Fuldmaane ; men da det synes, som om Raadet har kunnet afgjøre, hvorvidt en Sag skulde forelægges Folket, da der fremdeles ingen Debat forefaldt og heller ikke foregik nogen egentlig Afstemning, men Folket gav sit Bifald eller Mishag tilkjende ved Raab, kan dens Indflydelse ikke have været stor. Den frie, fuldtberettigede doriske Befolkning deltes i tre Stammer (Fyler) og udgjorde omtrent 9000 Familier. Medens en stor Del af disse|før Lykurgos havde været nedsunket i Fattigdom, søgte han at rette herpaa ved at foretage en ny Deling af Landeiendommene; disse deltes i 9000 omtrent lige store Lodder, en Jordlod til hver Familie ; En saadan Jordlod, der ikke betragtedes som den enkeltes, men som Statens Eiendom, kunde ikke sælges eller bortgives, men gik altid i Arv kun til én. Herved kunde det nu ikke forebygges, at nogle blev fattige ved at faa stor Familie, andre rige ved at forene flere Lodder ved Arv. For at raade Bod paa dette Misforhold tog Lykurgos<noinclude><references/></noinclude> i9ytozst11s0sqkryyo5ov4xsmr1dao 330742 330716 2026-08-13T21:56:03Z Øystein Tvede 3938 330742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Konger, af 28 livsvarige Medlemmer, {{sp|Geronte|r}} (d. e. ældste); disse maatte være over 60 Aar gamle, have ført et pletfrit Liv og valgtes af Folket paa følgende eiendommelige Maade: Naar Folket havde samlet sig paa Valgpladsen, begav nogle dertil udseede Mænd sig til en nærliggende Bygning, hvorfra de ikke kunde overse Pladsen, men vel høre de forsamledes Stemmer. Ansøgerne til den ledige Raadsherrepost gik derpaa i en ved Lodkastning bestemt Orden over Pladsen, og de i Bygningen indesluttede Mænd, der ikke vidste, i hvilken Orden Ansøgerne gik, lagde nu Merke til, naar Folket kraftigst gav sit Bifald tilkjende. Den, hvem dette gjaldt, blev derpaa Raadsherre og begav sig smykket med en Krans til Gudernes Templer, medens Mængden priste hans Lykke. Til at deltage i {{sp|Folkeforsamlinge|n}} havde enhver Borger over tredive Aar Berettigelse. Den skulde regelmæssig sammenkaldes ved hver Fuldmaane; men da det synes, som om Raadet har kunnet afgjøre, hvorvidt en Sag skulde forelægges Folket, da der fremdeles ingen Debat forefaldt og heller ikke foregik nogen egentlig Afstemning, men Folket gav sit Bifald eller Mishag tilkjende ved Raab, kan dens Indflydelse ikke have været stor. Den frie, fuldtberettigede doriske Befolkning deltes i tre Stammer (Fyler) og udgjorde omtrent 9000 Familier. Medens en stor Del af disse før Lykurgos havde været nedsunket i Fattigdom, søgte han at rette herpaa ved at foretage en ny Deling af Landeiendommene; disse deltes i 9000 omtrent lige store Lodder, en Jordlod til hver Familie; En saadan Jordlod, der ikke betragtedes som den enkeltes, men som Statens Eiendom, kunde ikke sælges eller bortgives, men gik altid i Arv kun til én. Herved kunde det nu ikke forebygges, at nogle blev fattige ved at faa stor Familie, andre rige ved at forene flere Lodder ved Arv. For at raade Bod paa dette Misforhold tog Lykurgos<noinclude><references/></noinclude> 1mvlobvf5htry68irt17nkz6zqyi8qg 104 142852 330718 2026-08-13T20:55:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flere Forholdsregler. Foråt Familierne ikke skulde blive for mange, kunde saaledes flere Brødre have én Kone sammen; en barnløs rig Jordbesidder adopterede ogsaa ofte en fattig Slegtning, og døde en Familie ud, faldt dens Jordlod tilbage til Staten, som da igjen bortskjænkede den; var der kun en Datter i Familien, bortgiftede Kongerne hende, og Familiens Jordlod fulgte da med hende. Saa ledes kunde nok Formuesligheden nogenlunde opretholdes en Stund; men i Længden lod det sig dog ikke gjøre, og navnlig i senere Tider udvidedes Kløften mellem de rige og de fattige. Spartanerne, der var fødte Krigere og udgjorde en staaende, stedse slagferdig Hær, befattede sig ikke med Jordens Dyrkning; men medens de selv boede i Sparta, overlod de denne til Heloterne; aarlig maatte disse bringe sine Herrer et vist Kvantum af Grøden (omtr. 30 Tønder Byg og et bestemt Maal Vin og Olje), men kunde anvende Resten til egen Fordel. Heloterne blev i det hele haardt behandlede, om de end i nogen Grad beskyttedes af Loven. Da de udgjorde over Halvparten af hele Lakoniens Befolkning, der løb op til henved 800,000 Sjæle, og stedse bevarede en sterk Følelse af sin undertrykte Stilling, holdt Spartanerne stadig et vaagent Øie med dem. Hvert Aar udsendtes en Skare unge, modige Spartanere, hvis Opgave det var at udspeide Heloternes Færd ; saa de, at noget mistænkeligt var igjære, kunde de uden videre hugge de Heloter ned, som de nærede Mistanke til. Flere Forfattere har vistnok med Urette skildret denne saakaldte «hemme lige Jagt« saaledes, at de udsendte unge Mænd huggede ned forfode enhver Helot, de mødte, en Forholdsregel, der da skulde være tågen for i nogen Grad at formindske Heloternes altfor store Tilvekst. Foruden de 9000 Jordlodder, der uddeltes til de spartanske Herrer, skal ogsaa Lykurgos have overladt 30,000<noinclude><references/></noinclude> qhxdg58cqznsbcb0gd8lpmrt8wic01u 330721 330718 2026-08-13T20:58:19Z Øystein Tvede 3938 330721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flere Forholdsregler. Forat Familierne ikke skulde blive for mange, kunde saaledes flere Brødre have én Kone sammen; en barnløs rig Jordbesidder adopterede ogsaa ofte en fattig Slegtning, og døde en Familie ud, faldt dens Jordlod tilbage til Staten, som da igjen bortskjænkede den; var der kun en Datter i Familien, bortgiftede Kongerne hende, og Familiens Jordlod fulgte da med hende. Saaledes kunde nok Formuesligheden nogenlunde opretholdes en Stund; men i Længden lod det sig dog ikke gjøre, og navnlig i senere Tider udvidedes Kløften mellem de rige og de fattige. Spartanerne, der var fødte Krigere og udgjorde en staaende, stedse slagferdig Hær, befattede sig ikke med Jordens Dyrkning; men medens de selv boede i Sparta, overlod de denne til Heloterne; aarlig maatte disse bringe sine Herrer et vist Kvantum af Grøden (omtr. 30 Tønder Byg og et bestemt Maal Vin og Olje), men kunde anvende Resten til egen Fordel. Heloterne blev i det hele haardt behandlede, om de end i nogen Grad beskyttedes af Loven. Da de udgjorde over Halvparten af hele Lakoniens Befolkning, der løb op til henved 800,000 Sjæle, og stedse bevarede en sterk Følelse af sin undertrykte Stilling, holdt Spartanerne stadig et vaagent Øie med dem. Hvert Aar udsendtes en Skare unge, modige Spartanere, hvis Opgave det var at udspeide Heloternes Færd ; saa de, at noget mistænkeligt var igjære, kunde de uden videre hugge de Heloter ned, som de nærede Mistanke til. Flere Forfattere har vistnok med Urette skildret denne saakaldte «hemmelige Jagt« saaledes, at de udsendte unge Mænd huggede ned forfode enhver Helot, de mødte, en Forholdsregel, der da skulde være tågen for i nogen Grad at formindske Heloternes altfor store Tilvekst. Foruden de 9000 Jordlodder, der uddeltes til de spartanske Herrer, skal ogsaa Lykurgos have overladt 30,000<noinclude><references/></noinclude> lf4c2txkdq3hq6befqqfh1p7ofy81nf 330743 330721 2026-08-13T21:58:15Z Øystein Tvede 3938 330743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flere Forholdsregler. Forat Familierne ikke skulde blive for mange, kunde saaledes flere Brødre have én Kone sammen; en barnløs rig Jordbesidder adopterede ogsaa ofte en fattig Slegtning, og døde en Familie ud, faldt dens Jordlod tilbage til Staten, som da igjen bortskjænkede den; var der kun en Datter i Familien, bortgiftede Kongerne hende, og Familiens Jordlod fulgte da med hende. Saaledes kunde nok Formuesligheden nogenlunde opretholdes en Stund; men i Længden lod det sig dog ikke gjøre, og navnlig i senere Tider udvidedes Kløften mellem de rige og de fattige. Spartanerne, der var fødte Krigere og udgjorde en staaende, stedse slagferdig Hær, befattede sig ikke med Jordens Dyrkning; men medens de selv boede i Sparta, overlod de denne til Heloterne; aarlig maatte disse bringe sine Herrer et vist Kvantum af Grøden (omtr. 30 Tønder Byg og et bestemt Maal Vin og Olje), men kunde anvende Resten til egen Fordel. Heloterne blev i det hele haardt behandlede, om de end i nogen Grad beskyttedes af Loven. Da de udgjorde over Halvparten af hele Lakoniens Befolkning, der løb op til henved 800,000 Sjæle, og stedse bevarede en sterk Følelse af sin undertrykte Stilling, holdt Spartanerne stadig et vaagent Øie med dem. Hvert Aar udsendtes en Skare unge, modige Spartanere, hvis Opgave det var at udspeide Heloternes Færd; saa de, at noget mistænkeligt var igjære, kunde de uden videre hugge de Heloter ned, som de nærede Mistanke til. Flere Forfattere har vistnok med Urette skildret denne saakaldte «hemmelige Jagt« saaledes, at de udsendte unge Mænd huggede ned forfode enhver Helot, de mødte, en Forholdsregel, der da skulde være tagen for i nogen Grad at formindske Heloternes altfor store Tilvekst. Foruden de 9000 Jordlodder, der uddeltes til de spartanske Herrer, skal ogsaa Lykurgos have overladt 30,000<noinclude><references/></noinclude> 2mpbea45z4ccru87wl0t6dim3h5dw23 104 142853 330723 2026-08-13T21:00:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>1Lodder af ringere Værd til den talrige Befolkning af Periøker. Disses Stilling var paa langt nær saa haard som Heloternes; de synes saaledes at have styret sine egne kommunale Anliggender og gjorde ofte Krigstjeneste endog som sværtbevæbnede ved de fuldtberettigede Borgeres Side ; foruden med Agerdyrkning gav Periøkerne sig ogsaa af med Handel og Haandverksdrift i Stæderne. For ret at kunne forståa de spartanske Indretninger og Skikke maa man betragte Folket som en staaende Hær og dets Hovedstad som en Krigsleir. Efterat Dorierne havde erobret Landet, maatte de i den nærmest paafølgende Tid altid staa rede til at forsvare det mod ydre Fiender. Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, nåar dette ikke længere var fornødent. Spartanerne holdt nemlig fast paa det gamle og vilde ingen Forandringer have. Ligesom Hæren i Felten var delt i visse Afdelinger, der laa i samme Telt, kogte og spiste sammen, saaledes var denne Skik overført paa Borgernes Liv ogsaa i Freden. Staten var det første, Hjemmet det andet. med hinanden lig Bierne blev Borgerne*, som Plutarchos<ref>Den græske Forfatter Plutarchos levede omkring Aaret 100 e. Kr. og skrev blandt andet en Række Levnetsbeskrivelser af fremragende Mænd i Hellas og Rom.</ref> udtrykker sig, » vante til at føle sig kun som Lemmer og Dele af det hele; de levede ikke for sit eget. men for det felles Vel«. Alle Borgere over tyve Aar sluttede sig sammen i Grupper paa femten Mand, som i Felten udgjorde et Teltkameratskab, i Freden spiste ved samme Bord ved de daglige Fællesmaaltider, hvori alle Borgere, selv de gifte, maatte deltage. Naar der skulde optages et nyt Medlem, stemte man derom med Brødstumper, og hvis blot ét Stykke var sammeneltet, var dette nok til at hindre Optagelsen. Udgifterne ved Maaltiderne<noinclude><references/></noinclude> t93opqfqjqq5qm09wji1xomiewtw7i6 330744 330723 2026-08-13T21:59:56Z Øystein Tvede 3938 330744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lodder af ringere Værd til den talrige Befolkning af Periøker. Disses Stilling var paa langt nær saa haard som Heloternes; de synes saaledes at have styret sine egne kommunale Anliggender og gjorde ofte Krigstjeneste endog som sværtbevæbnede ved de fuldtberettigede Borgeres Side; foruden med Agerdyrkning gav Periøkerne sig ogsaa af med Handel og Haandverksdrift i Stæderne. For ret at kunne forstaa de spartanske Indretninger og Skikke maa man betragte Folket som en staaende Hær og dets Hovedstad som en Krigsleir. Efterat Dorierne havde erobret Landet, maatte de i den nærmest paafølgende Tid altid staa rede til at forsvare det mod ydre Fiender. Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, naar dette ikke længere var fornødent. Spartanerne holdt nemlig fast paa det gamle og vilde ingen Forandringer have. Ligesom Hæren i Felten var delt i visse Afdelinger, der laa i samme Telt, kogte og spiste sammen, saaledes var denne Skik overført paa Borgernes Liv ogsaa i Freden. Staten var det første, Hjemmet det andet. med hinanden lig Bierne blev Borgerne*, som Plutarchos<ref>Den græske Forfatter Plutarchos levede omkring Aaret 100 e. Kr. og skrev blandt andet en Række Levnetsbeskrivelser af fremragende Mænd i Hellas og Rom.</ref> udtrykker sig, » vante til at føle sig kun som Lemmer og Dele af det hele; de levede ikke for sit eget. men for det felles Vel«. Alle Borgere over tyve Aar sluttede sig sammen i Grupper paa femten Mand, som i Felten udgjorde et Teltkameratskab, i Freden spiste ved samme Bord ved de daglige Fællesmaaltider, hvori alle Borgere, selv de gifte, maatte deltage. Naar der skulde optages et nyt Medlem, stemte man derom med Brødstumper, og hvis blot ét Stykke var sammeneltet, var dette nok til at hindre Optagelsen. Udgifterne ved Maaltiderne<noinclude><references/></noinclude> 6kzit1adnmwta7pdu2mjmbc6rwmz5a5 330745 330744 2026-08-13T22:00:47Z Øystein Tvede 3938 330745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lodder af ringere Værd til den talrige Befolkning af Periøker. Disses Stilling var paa langt nær saa haard som Heloternes; de synes saaledes at have styret sine egne kommunale Anliggender og gjorde ofte Krigstjeneste endog som sværtbevæbnede ved de fuldtberettigede Borgeres Side; foruden med Agerdyrkning gav Periøkerne sig ogsaa af med Handel og Haandverksdrift i Stæderne. For ret at kunne forstaa de spartanske Indretninger og Skikke maa man betragte Folket som en staaende Hær og dets Hovedstad som en Krigsleir. Efterat Dorierne havde erobret Landet, maatte de i den nærmest paafølgende Tid altid staa rede til at forsvare det mod ydre Fiender. Dette Liv paa Krigervis blev fortsat udigjennem Tiderne, selv da, naar dette ikke længere var fornødent. Spartanerne holdt nemlig fast paa det gamle og vilde ingen Forandringer have. Ligesom Hæren i Felten var delt i visse Afdelinger, der laa i samme Telt, kogte og spiste sammen, saaledes var denne Skik overført paa Borgernes Liv ogsaa i Freden. Staten var det første, Hjemmet det andet. med hinanden lig Bierne blev Borgerne«, som Plutarchos<ref>Den græske Forfatter Plutarchos levede omkring Aaret 100 e. Kr. og skrev blandt andet en Række Levnetsbeskrivelser af fremragende Mænd i Hellas og Rom.</ref> udtrykker sig, »vante til at føle sig kun som Lemmer og Dele af det hele; de levede ikke for sit eget. men for det felles Vel«. Alle Borgere over tyve Aar sluttede sig sammen i Grupper paa femten Mand, som i Felten udgjorde et Teltkameratskab, i Freden spiste ved samme Bord ved de daglige Fællesmaaltider, hvori alle Borgere, selv de gifte, maatte deltage. Naar der skulde optages et nyt Medlem, stemte man derom med Brødstumper, og hvis blot ét Stykke var sammeneltet, var dette nok til at hindre Optagelsen. Udgifterne ved Maaltiderne<noinclude><references/></noinclude> jly4bzs94z6v55rxodwlzu7t5bpwzam 104 142854 330724 2026-08-13T21:03:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordeltes ligelig paa Deltagerne. Disse var ikke store, da Maaltiderne var meget tarvelige, foråt selv den mindre bemidlede kunde være med. Den, som var for fattig til at yde det bestemte Bidrag, udelukkedes fra Fællesmaaltiderne, men mistede derved ogsaa sine borgerlige Rettig heder. Bidragene bestod af en vis Mængde Byg, Vin, Ost og Frugter samt en Übetydelighed i Penge. Det var forbudt at drikke Vin uden for at slukke Tørsten, og det betragtedes som en Skam at vise sig beruset; for at ind præge de unge, hvor dybt Drukkenskabslasten nedværdigede Mennesket, pleiede man at vise dem drukne Heloter. Kjød blev i Almindelighed kun spist af de yngre; thi den bekjendte sorte Suppe<ref>Der fortælles, at en Konge af Pontos engang vilde prøve denne Suppe og i den Anledning lod en spartansk Kok hente for at tilberede den. Da Kongen havde smagt paa Suppen og fundet den afskyelig, sagde Kokken: «Denne Suppe smager kun dem, som i Forveien har badet sig i Eurotas».</ref>, som bestod af Svinekjød kogt i Blod, og som kun var krydret med Eddike og Salt, var den voksne Spartaners Livret og blev daglig nydt sammen med Brød, Ost, -Oliven og Figen. Efter det egentlige Maaltid kunde en eller anden af Selskabet give tilbedste en Ekstraret, oftest et Stykke Vildt, som han selv havde skudt. Ved Fester var Bordet rigeligere besat. At spise hjemme var ikke nogen, selv ikke Kongerne, tilladt, medmindre han var forhindret fra at møde paa Grund af Jagt eller Ofring. Da Kong Agis paa Peloponneserkrigens Tider kom hjem fra en Seier over Athenerne, ønskede han at spise hjemme hos sin Hustru; men det blev ham negtet. Samtalen ved Bordet angik væsentlig alvorlige Gjenstande; nåar nogen traadte ind, pegede den ældste paa Dørene og sagde: * Gjennem disse maa intet Ord gaa ud«. Ved at anordne disse Fællesmaaltider paadrog Lykur-<noinclude><references/></noinclude> 0gn497s8gg32zjwgbvlknxefrph01md 330746 330724 2026-08-13T22:02:09Z Øystein Tvede 3938 330746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordeltes ligelig paa Deltagerne. Disse var ikke store, da Maaltiderne var meget tarvelige, forat selv den mindre bemidlede kunde være med. Den, som var for fattig til at yde det bestemte Bidrag, udelukkedes fra Fællesmaaltiderne, men mistede derved ogsaa sine borgerlige Rettig heder. Bidragene bestod af en vis Mængde Byg, Vin, Ost og Frugter samt en Ubetydelighed i Penge. Det var forbudt at drikke Vin uden for at slukke Tørsten, og det betragtedes som en Skam at vise sig beruset; for at ind præge de unge, hvor dybt Drukkenskabslasten nedværdigede Mennesket, pleiede man at vise dem drukne Heloter. Kjød blev i Almindelighed kun spist af de yngre; thi den bekjendte sorte Suppe<ref>Der fortælles, at en Konge af Pontos engang vilde prøve denne Suppe og i den Anledning lod en spartansk Kok hente for at tilberede den. Da Kongen havde smagt paa Suppen og fundet den afskyelig, sagde Kokken: «Denne Suppe smager kun dem, som i Forveien har badet sig i Eurotas».</ref>, som bestod af Svinekjød kogt i Blod, og som kun var krydret med Eddike og Salt, var den voksne Spartaners Livret og blev daglig nydt sammen med Brød, Ost, -Oliven og Figen. Efter det egentlige Maaltid kunde en eller anden af Selskabet give tilbedste en Ekstraret, oftest et Stykke Vildt, som han selv havde skudt. Ved Fester var Bordet rigeligere besat. At spise hjemme var ikke nogen, selv ikke Kongerne, tilladt, medmindre han var forhindret fra at møde paa Grund af Jagt eller Ofring. Da Kong Agis paa Peloponneserkrigens Tider kom hjem fra en Seier over Athenerne, ønskede han at spise hjemme hos sin Hustru; men det blev ham negtet. Samtalen ved Bordet angik væsentlig alvorlige Gjenstande; naar nogen traadte ind, pegede den ældste paa Dørene og sagde: »Gjennem disse maa intet Ord gaa ud«. Ved at anordne disse Fællesmaaltider paadrog Lykur-<noinclude><references/></noinclude> 7cg2gbm4176sxqths6bg91ld8ni9bxm 330748 330746 2026-08-13T22:03:34Z Øystein Tvede 3938 330748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordeltes ligelig paa Deltagerne. Disse var ikke store, da Maaltiderne var meget tarvelige, forat selv den mindre bemidlede kunde være med. Den, som var for fattig til at yde det bestemte Bidrag, udelukkedes fra Fællesmaaltiderne, men mistede derved ogsaa sine borgerlige Rettig heder. Bidragene bestod af en vis Mængde Byg, Vin, Ost og Frugter samt en Ubetydelighed i Penge. Det var forbudt at drikke Vin uden for at slukke Tørsten, og det betragtedes som en Skam at vise sig beruset; for at ind præge de unge, hvor dybt Drukkenskabslasten nedværdigede Mennesket, pleiede man at vise dem drukne Heloter. Kjød blev i Almindelighed kun spist af de yngre; thi den bekjendte sorte Suppe<ref>Der fortælles, at en Konge af Pontos engang vilde prøve denne Suppe og i den Anledning lod en spartansk Kok hente for at tilberede den. Da Kongen havde smagt paa Suppen og fundet den afskyelig, sagde Kokken: «Denne Suppe smager kun dem, som i Forveien har badet sig i Eurotas».</ref>, som bestod af Svinekjød kogt i Blod, og som kun var krydret med Eddike og Salt, var den voksne Spartaners Livret og blev daglig nydt sammen med Brød, Ost, Oliven og Figen. Efter det egentlige Maaltid kunde en eller anden af Selskabet give tilbedste en Ekstraret, oftest et Stykke Vildt, som han selv havde skudt. Ved Fester var Bordet rigeligere besat. At spise hjemme var ikke nogen, selv ikke Kongerne, tilladt, medmindre han var forhindret fra at møde paa Grund af Jagt eller Ofring. Da Kong Agis paa Peloponneserkrigens Tider kom hjem fra en Seier over Athenerne, ønskede han at spise hjemme hos sin Hustru; men det blev ham negtet. Samtalen ved Bordet angik væsentlig alvorlige Gjenstande; naar nogen traadte ind, pegede den ældste paa Dørene og sagde: »Gjennem disse maa intet Ord gaa ud«. Ved at anordne disse Fællesmaaltider paadrog Lykur-<noinclude><references/></noinclude> dxqt1wzzajc6s2twj3kqljo10ts77aj 330749 330748 2026-08-13T22:04:00Z Øystein Tvede 3938 330749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordeltes ligelig paa Deltagerne. Disse var ikke store, da Maaltiderne var meget tarvelige, forat selv den mindre bemidlede kunde være med. Den, som var for fattig til at yde det bestemte Bidrag, udelukkedes fra Fællesmaaltiderne, men mistede derved ogsaa sine borgerlige Rettigheder. Bidragene bestod af en vis Mængde Byg, Vin, Ost og Frugter samt en Ubetydelighed i Penge. Det var forbudt at drikke Vin uden for at slukke Tørsten, og det betragtedes som en Skam at vise sig beruset; for at ind præge de unge, hvor dybt Drukkenskabslasten nedværdigede Mennesket, pleiede man at vise dem drukne Heloter. Kjød blev i Almindelighed kun spist af de yngre; thi den bekjendte sorte Suppe<ref>Der fortælles, at en Konge af Pontos engang vilde prøve denne Suppe og i den Anledning lod en spartansk Kok hente for at tilberede den. Da Kongen havde smagt paa Suppen og fundet den afskyelig, sagde Kokken: «Denne Suppe smager kun dem, som i Forveien har badet sig i Eurotas».</ref>, som bestod af Svinekjød kogt i Blod, og som kun var krydret med Eddike og Salt, var den voksne Spartaners Livret og blev daglig nydt sammen med Brød, Ost, Oliven og Figen. Efter det egentlige Maaltid kunde en eller anden af Selskabet give tilbedste en Ekstraret, oftest et Stykke Vildt, som han selv havde skudt. Ved Fester var Bordet rigeligere besat. At spise hjemme var ikke nogen, selv ikke Kongerne, tilladt, medmindre han var forhindret fra at møde paa Grund af Jagt eller Ofring. Da Kong Agis paa Peloponneserkrigens Tider kom hjem fra en Seier over Athenerne, ønskede han at spise hjemme hos sin Hustru; men det blev ham negtet. Samtalen ved Bordet angik væsentlig alvorlige Gjenstande; naar nogen traadte ind, pegede den ældste paa Dørene og sagde: »Gjennem disse maa intet Ord gaa ud«. Ved at anordne disse Fællesmaaltider paadrog Lykur-<noinclude><references/></noinclude> 105o6cguqbw86wk9ap1yialevidtobq 330750 330749 2026-08-13T22:05:50Z Øystein Tvede 3938 330750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordeltes ligelig paa Deltagerne. Disse var ikke store, da Maaltiderne var meget tarvelige, forat selv den mindre bemidlede kunde være med. Den, som var for fattig til at yde det bestemte Bidrag, udelukkedes fra Fællesmaaltiderne, men mistede derved ogsaa sine borgerlige Rettigheder. Bidragene bestod af en vis Mængde Byg, Vin, Ost og Frugter samt en Ubetydelighed i Penge. Det var forbudt at drikke Vin uden for at slukke Tørsten, og det betragtedes som en Skam at vise sig beruset; for at indpræge de unge, hvor dybt Drukkenskabslasten nedværdigede Mennesket, pleiede man at vise dem drukne Heloter. Kjød blev i Almindelighed kun spist af de yngre; thi den bekjendte sorte Suppe<ref>Der fortælles, at en Konge af Pontos engang vilde prøve denne Suppe og i den Anledning lod en spartansk Kok hente for at tilberede den. Da Kongen havde smagt paa Suppen og fundet den afskyelig, sagde Kokken: «Denne Suppe smager kun dem, som i Forveien har badet sig i Eurotas».</ref>, som bestod af Svinekjød kogt i Blod, og som kun var krydret med Eddike og Salt, var den voksne Spartaners Livret og blev daglig nydt sammen med Brød, Ost, Oliven og Figen. Efter det egentlige Maaltid kunde en eller anden af Selskabet give tilbedste en Ekstraret, oftest et Stykke Vildt, som han selv havde skudt. Ved Fester var Bordet rigeligere besat. At spise hjemme var ikke nogen, selv ikke Kongerne, tilladt, medmindre han var forhindret fra at møde paa Grund af Jagt eller Ofring. Da Kong Agis paa Peloponneserkrigens Tider kom hjem fra en Seier over Athenerne, ønskede han at spise hjemme hos sin Hustru; men det blev ham negtet. Samtalen ved Bordet angik væsentlig alvorlige Gjenstande; naar nogen traadte ind, pegede den ældste paa Dørene og sagde: »Gjennem disse maa intet Ord gaa ud«. Ved at anordne disse Fællesmaaltider paadrog Lykur-<noinclude><references/></noinclude> fmaiy453bz9z518dl36b8xhtxi49uhh 104 142855 330725 2026-08-13T21:04:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gos sig i den Grad de riges Had, at det engang kom til fuldstændig Opstand. Forfulgt af de misfornøiede med Stenkast maatte Lykurgos flygte bort fra Torvet. Netop som han naaede et Tempel, blev han indhentet af et ungt Menneske ved Navn Alkandros, som i Lidenskabelighed slog ud hans ene Øie med en Stok. Lykurgos vendte sig rolig om mod Folket og viste det sit blodige Ansigt. Skam og Anger greb Oprørerne, og de udleverede Alkandros til Lykurgos, som tog ham med sig hjem og beholdt ham i sin Tjeneste. I Omgangen med Lykurgos fik Alkandros Leilighed til at lære at kjende hans ædle og milde Karakter, hans simple, strenge Levevis og hans rastløse Virksomhed og Udholdenhed. Fuld af Beundring for den store Mand sagde han til sine Venner, at Lykurgos hverken var streng eller egenmægtig, men at han var mild og sagtmodig fremfor alle andre. Fra at være en forbitret Modstander blev Alkandros Lykurgos' bedste Ven. Børnenes Opdragelse var i særegen Grad Gjenstand for Spartanernes Omhu. Straks efter Fødselen bragtes Barnet til de ældste i hver Fyle, der bestemte over dets Liv og Død. Var det svagt eller vanskabt, blev det udsat paa den saakaldte »Udsættelsesplads« paa Bjerget Taygetos. Det sunde og feilfrie Barn skulde derimod opdrages. Alle Børn betragtedes nemlig som Statens Eiendom, og denne vilde kun have kraftige Borgere. Til Syvaarsalderen var Børnene under sine Mødres Varetægt. De blev vaskede i Vin for at styrkes og opdroges uden Svøb, foråt Lemmernes Bevægelse kunde blive fri og utvungen. De vænnedes til ikke at være mørkrædde og ikke at græde. Naar Gutterne var syv Aar gamle, blev de tagne fra Forældrene og opdragne sammen med sine jevnaldrende af offentlige Lærere. De deltes i Afdelinger, hvis Medlem mer selv valgte en ældre Gut, som anførte deres Øvelser og endog kunde tildele dem Straf. Den hele Opdragelse<noinclude><references/></noinclude> lfw88bdkfhqczsr70f02ytwbfmez7f2 330751 330725 2026-08-13T22:07:54Z Øystein Tvede 3938 330751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gos sig i den Grad de riges Had, at det engang kom til fuldstændig Opstand. Forfulgt af de misfornøiede med Stenkast maatte Lykurgos flygte bort fra Torvet. Netop som han naaede et Tempel, blev han indhentet af et ungt Menneske ved Navn Alkandros, som i Lidenskabelighed slog ud hans ene Øie med en Stok. Lykurgos vendte sig rolig om mod Folket og viste det sit blodige Ansigt. Skam og Anger greb Oprørerne, og de udleverede Alkandros til Lykurgos, som tog ham med sig hjem og beholdt ham i sin Tjeneste. I Omgangen med Lykurgos fik Alkandros Leilighed til at lære at kjende hans ædle og milde Karakter, hans simple, strenge Levevis og hans rastløse Virksomhed og Udholdenhed. Fuld af Beundring for den store Mand sagde han til sine Venner, at Lykurgos hverken var streng eller egenmægtig, men at han var mild og sagtmodig fremfor alle andre. Fra at være en forbitret Modstander blev Alkandros Lykurgos' bedste Ven. Børnenes Opdragelse var i særegen Grad Gjenstand for Spartanernes Omhu. Straks efter Fødselen bragtes Barnet til de ældste i hver Fyle, der bestemte over dets Liv og Død. Var det svagt eller vanskabt, blev det udsat paa den saakaldte »Udsættelsesplads« paa Bjerget Taygetos. Det sunde og feilfrie Barn skulde derimod opdrages. Alle Børn betragtedes nemlig som Statens Eiendom, og denne vilde kun have kraftige Borgere. Til Syvaarsalderen var Børnene under sine Mødres Varetægt. De blev vaskede i Vin for at styrkes og opdroges uden Svøb, forat Lemmernes Bevægelse kunde blive fri og utvungen. De vænnedes til ikke at være mørkrædde og ikke at græde. Naar Gutterne var syv Aar gamle, blev de tagne fra Forældrene og opdragne sammen med sine jevnaldrende af offentlige Lærere. De deltes i Afdelinger, hvis Medlemmer selv valgte en ældre Gut, som anførte deres Øvelser og endog kunde tildele dem Straf. Den hele Opdragelse<noinclude><references/></noinclude> knmhq0uxyjr2xe62g2xf73ns6fku9ao 104 142856 330726 2026-08-13T21:06:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik ud paa at vænne dem til Lydighed mod Lovene, Udholdenhed i Arbeide og Mod i Slaget. Gutterne bar Haaret kortklippet og maatte selv om Vinteren gaa uden Hovedbedækniug og barfodede, kun iførte en kort Kappe, der ofte kunde være tyndslidt nok, da de kun én Gang om Aaret fik en ny. De sov paa et Leie af Siv, som de selv maatte hente fra Eurotas uden at benytte Kniv eller Saks til at skjære det af med. Naar de gik paa Gaden, maatte de ikke se til Siden, men gaa med nedslagne Øine og med Hænderne paa Ryggen. Legemsøvelser var deres Hovedbeskjæftigelse selv om Vinteren, og de ældre eggede dem undertiden til Strid for at øve deres Mod. For at hærdes blev Gutterne én Gang om Aaret piskede tilblods foran Artemis' Alter. Det ansaaes for en stor Skam at skrige eller vise noget Tegn paa Smerte, og det hændte undertiden, at enkelte faldt døde om ved Alteret. Foruden et Opdragelsesmiddel var dette til.ige en religiøs Skik og en Levning fra ældre og end mere barbariske Tider, da Artemis hædredes med Menneskeofringer. Den Kost, de unge fik, var ikke alene meget tarvelig, men ikke engang tilstrækkelig til at tilfredsstille Hungeren. For ikke at sulte blev de derfor nødte til at stjæle Levnetsmidler. De sneg sig ind i Haver og Spisekammere, og de, som bragte mest hjem, fik den største Ros; thi Behændighed og List kunde blive dem til Nytte i Krigen. Men hvis de blev fakkede, blev de piskede for sin Klodsethed. Engang havde en Gut stjaalet en Ræveunge og gjemt den under sin Kappe. For ikke at blive grebet paa fersk Gjerning lod han sig sønderrive af Dyrets Klør og Tænder og opgav Aanden. Den hele Levevis i Sparta var kun beregnet paa at danne Borgeren til en duelig Kriger. Ved Siden af Øvelsen i Vaabenbrug var Jagten paa Taygetos' Bjerge den spartanske Borgers eneste Beskjæftigelse. Da en Spartaner<noinclude><references/></noinclude> mpnu27g19vjoh2z08qw5of89ux0u6gr 330752 330726 2026-08-13T22:10:16Z Øystein Tvede 3938 330752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik ud paa at vænne dem til Lydighed mod Lovene, Udholdenhed i Arbeide og Mod i Slaget. Gutterne bar Haaret kortklippet og maatte selv om Vinteren gaa uden Hovedbedækning og barfodede, kun iførte en kort Kappe, der ofte kunde være tyndslidt nok, da de kun én Gang om Aaret fik en ny. De sov paa et Leie af Siv, som de selv maatte hente fra Eurotas uden at benytte Kniv eller Saks til at skjære det af med. Naar de gik paa Gaden, maatte de ikke se til Siden, men gaa med nedslagne Øine og med Hænderne paa Ryggen. Legemsøvelser var deres Hovedbeskjæftigelse selv om Vinteren, og de ældre eggede dem undertiden til Strid for at øve deres Mod. For at hærdes blev Gutterne én Gang om Aaret piskede tilblods foran Artemis' Alter. Det ansaaes for en stor Skam at skrige eller vise noget Tegn paa Smerte, og det hændte undertiden, at enkelte faldt døde om ved Alteret. Foruden et Opdragelsesmiddel var dette tilige en religiøs Skik og en Levning fra ældre og end mere barbariske Tider, da Artemis hædredes med Menneskeofringer. Den Kost, de unge fik, var ikke alene meget tarvelig, men ikke engang tilstrækkelig til at tilfredsstille Hungeren. For ikke at sulte blev de derfor nødte til at stjæle Levnetsmidler. De sneg sig ind i Haver og Spisekammere, og de, som bragte mest hjem, fik den største Ros; thi Behændighed og List kunde blive dem til Nytte i Krigen. Men hvis de blev fakkede, blev de piskede for sin Klodsethed. Engang havde en Gut stjaalet en Ræveunge og gjemt den under sin Kappe. For ikke at blive grebet paa fersk Gjerning lod han sig sønderrive af Dyrets Klør og Tænder og opgav Aanden. Den hele Levevis i Sparta var kun beregnet paa at danne Borgeren til en duelig Kriger. Ved Siden af Øvelsen i Vaabenbrug var Jagten paa Taygetos' Bjerge den spartanske Borgers eneste Beskjæftigelse. Da en Spartaner<noinclude><references/></noinclude> 3tghk936k5apny4vldyffmmmwdn32h1 104 142857 330727 2026-08-13T21:19:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under et Besøg i Athen fik vide, at en af denne Bys Borgere var bleven idømt Bøder for Lediggang, blev han i høieste Grad forundret og forlangte at se den, som blev straffet, fordi han opførte sig som en fri Mand og foragtede de Sysler, der kun passede sig for Træler. Al Kunst, al Overdaadighed var banlyst fra det spartanske Liv. Naar man byggede et Hus, skulde man til Loftet kun anvende Øks, til Dørene kun Sag. Da Spartaneren Leotychides var i Besøg hos en Gjesteven i Korinth og saa, at Loftet var kostbart udstyret og inddelt i Felter, spurgte han, om Tømmeret voksede saaledes i Korinthiernes Land. Fremmede fik vanskelig Lov til at bo i Sparta, ligesom Spartanere meget sjelden reiste i Udlandet. Hvis nogen udvandrede, dømtes han til Døden; thi det var jo Rømning fra Krigshæren. For at hindre al Handel med fremmede var det bestemt, at ingen maatte eie Guid eller Sølv; for den indre Handels Skyld brugte man Jernmynter. Disse var saa store, at man maatte bruge to Heste for at kjøre et Læs af 600 Kroners Værdi. Af Kunst og Videnskab lærte Spartanerne kun det allernødvendigste ; de undervistes i at blæse paa Fløite, spille paa Lyre og at synge hellige Hymner og Krigssange. Homers og senere Tyrtæos' og Terpandros'<ref>Om Tyrtæos se Side 191. Terpandros fra Lesbos var lyrisk Digter og levede omtr. 650 f. Kr.</ref> Digte var saagodtsom Spartanernes eneste aandelige Føde, og mange kunde dem udenad. Musernes Kunst forenede sig i Sparta med Krigskunsten. Efter Digteren Alkmans<ref>Den lyriske Digter Alkman omkr. Aaret 600 f. Kr. var født i Lydien, men levede sin meste Tid i Sparta.</ref> Ord »tonede Citharens søde Klang den skarpe Klinge kjekt imøde«. »Der blomstrer«, siger Pindar, »de gamles Visdom i Forening med de unges tapre Lanse, deres Dansekor, Sange og festlige Glæde«. Før Slaget iførte de kjæmpende sig<noinclude><references/></noinclude> es8l56xj9ca4635pssoxovf2gwt1soh 330753 330727 2026-08-13T22:14:10Z Øystein Tvede 3938 330753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under et Besøg i Athen fik vide, at en af denne Bys Borgere var bleven idømt Bøder for Lediggang, blev han i høieste Grad forundret og forlangte at se den, som blev straffet, fordi han opførte sig som en fri Mand og foragtede de Sysler, der kun passede sig for Træler. Al Kunst, al Overdaadighed var banlyst fra det spartanske Liv. Naar man byggede et Hus, skulde man til Loftet kun anvende Øks, til Dørene kun Sag. Da Spartaneren Leotychides var i Besøg hos en Gjesteven i Korinth og saa, at Loftet var kostbart udstyret og inddelt i Felter, spurgte han, om Tømmeret voksede saaledes i Korinthiernes Land. Fremmede fik vanskelig Lov til at bo i Sparta, ligesom Spartanere meget sjelden reiste i Udlandet. Hvis nogen udvandrede, dømtes han til Døden; thi det var jo Rømning fra Krigshæren. For at hindre al Handel med fremmede var det bestemt, at ingen maatte eie Guld eller Sølv; for den indre Handels Skyld brugte man Jernmynter. Disse var saa store, at man maatte bruge to Heste for at kjøre et Læs af 600 Kroners Værdi. Af Kunst og Videnskab lærte Spartanerne kun det allernødvendigste; de undervistes i at blæse paa Fløite, spille paa Lyre og at synge hellige Hymner og Krigssange. Homers og senere Tyrtæos' og Terpandros'<ref>Om Tyrtæos se Side 191. Terpandros fra Lesbos var lyrisk Digter og levede omtr. 650 f. Kr.</ref> Digte var saagodtsom Spartanernes eneste aandelige Føde, og mange kunde dem udenad. Musernes Kunst forenede sig i Sparta med Krigskunsten. Efter Digteren Alkmans<ref>Den lyriske Digter Alkman omkr. Aaret 600 f. Kr. var født i Lydien, men levede sin meste Tid i Sparta.</ref> Ord »tonede Citharens søde Klang den skarpe Klinge kjekt imøde«. »Der blomstrer«, siger Pindar, »de gamles Visdom i Forening med de unges tapre Lanse, deres Dansekor, Sange og festlige Glæde«. Før Slaget iførte de kjæmpende sig<noinclude><references/></noinclude> dzhcayy72nc7vwo1u6irzkvo3e65vpp 104 142858 330728 2026-08-13T21:21:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forståa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel : Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: {{liten|»Vi unge var engang og øved' herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede {{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«}} Tilsidst sang Børnene: {{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> 9vrxsikj48mq2nhik7n9aah47ak0ue6 330729 330728 2026-08-13T21:22:23Z Øystein Tvede 3938 330729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forståa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel : Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: :{{liten|»Vi unge var engang og øved' herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede :{{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«}} Tilsidst sang Børnene: :{{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> esn444ac7x7935rysqfkjvm691ylctz 330730 330729 2026-08-13T21:22:57Z Øystein Tvede 3938 330730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forståa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel : Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: :::{{liten|»Vi unge var engang og øved' herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede :::{{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«}} Tilsidst sang Børnene: :::{{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> mgxpvk0exavhrpzdb4jhsqtj0a3oudz 330731 330730 2026-08-13T21:23:21Z Øystein Tvede 3938 330731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forstaa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel : Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: ::{{liten|»Vi unge var engang og øved' herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede ::{{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«}} Tilsidst sang Børnene: ::{{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> hwd0zut5irbcry8onar17ygaidi07sx 330754 330731 2026-08-13T22:16:38Z Øystein Tvede 3938 330754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forstaa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel: Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: ::{{liten|»Vi unge var engang og øved' herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede ::{{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«}} Tilsidst sang Børnene: ::{{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«.}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> 6du3v9e4zl2qg11rpe21sr8psm2t0o7 104 142859 330732 2026-08-13T21:25:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en af disse sagde: » Athenerne har vel Øie for, hvad der er rigtigt; men de har ikke Lyst til selv at gjøre det«. Barnløshed gjorde dog et stort Skaar i den Ærbødighed, en gammel Mand kunde gjøre Fordring paa. »Du har ingen Børn, der en Dag kan bevise mig den samme Ære«, sagde en ung Mand til den berømte Feltherre Derkyllidas, idet han blev siddende uden at reise sig for ham; og ingen dadlede den unge Mand. Spartanerne betragtede Egteskabet kun som et Middel til at skaffe Staten Borgere og som ethvert Menneskes Pligt. At leve ugift var en Brøde mod den, og Pebersvendene straffedes ved at maatte gaa halvnøgne om paa Torvet en kold Vinterdag og synge Spotteviser over sig selv. Med Pigebørnene fulgtes en lignende Opdragelsesmaade som med Gutterne. De huslige Sysler overlodes til Trælkvinderne; af den unge Spartanerinde forlangtes kun, at hun engang skulde give Staten kraftfulde Børn. Hun maatte derfor ogsaa deltage i gymnastiske Øvelser, Kapløb og Brydning. Denne Opdragelse gav hende et sundt Legeme og en ophøiet Tænkemaade skjønt vistnok ofte paa Kvindelighedens Bekostning. En fremmed Kvinde sagde engang til Gorgo, Leonidas' Hustru: »I Spartanerinder er de eneste Kvinder, som hersker over sine Mænd«, hvortil hun svarede: »Vi er ogsaa de eneste, som føder Mænd til Verden «. Om det Mod og den Karakterens Adel, som de spartanske Mødre lagde for Dagen, fortelles der flere Træk. »Det er for kort«, sagde en ung Soldat engang til sin Moder, idet han pegede paa sit Sverd. »Det afhjælpes ved at gaa Fienden et Skridt nærmere paa Livet«, svarede hun. Da det blev meldt en Spartanerinde, at hendes Søn var falden, svarede hun: »Jeg vidste, at jeg havde født ham dødelig«. Nåar de unge drog i Krig, rakte Kvinderne dem Skjoldene med de Ord: »Vend hjem igjen enten med disse eller paa disse«. Da en anden<noinclude><references/></noinclude> 1eqmix8qmxnoj24nms2j57h5k26cuvf 330733 330732 2026-08-13T21:25:49Z Øystein Tvede 3938 330733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en af disse sagde: »Athenerne har vel Øie for, hvad der er rigtigt; men de har ikke Lyst til selv at gjøre det«. Barnløshed gjorde dog et stort Skaar i den Ærbødighed, en gammel Mand kunde gjøre Fordring paa. »Du har ingen Børn, der en Dag kan bevise mig den samme Ære«, sagde en ung Mand til den berømte Feltherre Derkyllidas, idet han blev siddende uden at reise sig for ham; og ingen dadlede den unge Mand. Spartanerne betragtede Egteskabet kun som et Middel til at skaffe Staten Borgere og som ethvert Menneskes Pligt. At leve ugift var en Brøde mod den, og Pebersvendene straffedes ved at maatte gaa halvnøgne om paa Torvet en kold Vinterdag og synge Spotteviser over sig selv. Med Pigebørnene fulgtes en lignende Opdragelsesmaade som med Gutterne. De huslige Sysler overlodes til Trælkvinderne; af den unge Spartanerinde forlangtes kun, at hun engang skulde give Staten kraftfulde Børn. Hun maatte derfor ogsaa deltage i gymnastiske Øvelser, Kapløb og Brydning. Denne Opdragelse gav hende et sundt Legeme og en ophøiet Tænkemaade skjønt vistnok ofte paa Kvindelighedens Bekostning. En fremmed Kvinde sagde engang til Gorgo, Leonidas' Hustru: »I Spartanerinder er de eneste Kvinder, som hersker over sine Mænd«, hvortil hun svarede: »Vi er ogsaa de eneste, som føder Mænd til Verden «. Om det Mod og den Karakterens Adel, som de spartanske Mødre lagde for Dagen, fortelles der flere Træk. »Det er for kort«, sagde en ung Soldat engang til sin Moder, idet han pegede paa sit Sverd. »Det afhjælpes ved at gaa Fienden et Skridt nærmere paa Livet«, svarede hun. Da det blev meldt en Spartanerinde, at hendes Søn var falden, svarede hun: »Jeg vidste, at jeg havde født ham dødelig«. Nåar de unge drog i Krig, rakte Kvinderne dem Skjoldene med de Ord: »Vend hjem igjen enten med disse eller paa disse«. Da en anden<noinclude><references/></noinclude> azz33uo5snib6sul6lrjtpqi3fooyxi 330755 330733 2026-08-13T22:18:24Z Øystein Tvede 3938 330755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en af disse sagde: »Athenerne har vel Øie for, hvad der er rigtigt; men de har ikke Lyst til selv at gjøre det«. Barnløshed gjorde dog et stort Skaar i den Ærbødighed, en gammel Mand kunde gjøre Fordring paa. »Du har ingen Børn, der en Dag kan bevise mig den samme Ære«, sagde en ung Mand til den berømte Feltherre Derkyllidas, idet han blev siddende uden at reise sig for ham; og ingen dadlede den unge Mand. Spartanerne betragtede Egteskabet kun som et Middel til at skaffe Staten Borgere og som ethvert Menneskes Pligt. At leve ugift var en Brøde mod den, og Pebersvendene straffedes ved at maatte gaa halvnøgne om paa Torvet en kold Vinterdag og synge Spotteviser over sig selv. Med Pigebørnene fulgtes en lignende Opdragelsesmaade som med Gutterne. De huslige Sysler overlodes til Trælkvinderne; af den unge Spartanerinde forlangtes kun, at hun engang skulde give Staten kraftfulde Børn. Hun maatte derfor ogsaa deltage i gymnastiske Øvelser, Kapløb og Brydning. Denne Opdragelse gav hende et sundt Legeme og en ophøiet Tænkemaade skjønt vistnok ofte paa Kvindelighedens Bekostning. En fremmed Kvinde sagde engang til Gorgo, Leonidas' Hustru: »I Spartanerinder er de eneste Kvinder, som hersker over sine Mænd«, hvortil hun svarede: »Vi er ogsaa de eneste, som føder Mænd til Verden«. Om det Mod og den Karakterens Adel, som de spartanske Mødre lagde for Dagen, fortelles der flere Træk. »Det er for kort«, sagde en ung Soldat engang til sin Moder, idet han pegede paa sit Sverd. »Det afhjælpes ved at gaa Fienden et Skridt nærmere paa Livet«, svarede hun. Da det blev meldt en Spartanerinde, at hendes Søn var falden, svarede hun: »Jeg vidste, at jeg havde født ham dødelig«. Naar de unge drog i Krig, rakte Kvinderne dem Skjoldene med de Ord: »Vend hjem igjen enten med disse eller paa disse«. Da en anden<noinclude><references/></noinclude> 3xph5o7p5xiy50ku03y61xccs64agkb 104 142860 330734 2026-08-13T21:29:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Moder fik vide, at hendes Søn feigt var flygtet fra Slagmarken, gik hun ham imøde og dræbte ham med de Ord: »Eurotas flyder ikke for den bange Hjort«. En tredje sprang imod Sendebudet, som kom fra Slaget, og raabte: »Hvad nyt«! »Dine fem Sønner er faldne«. »Derom spør ger jeg ikke. Har Fædrelandet seiret?« »Ja«. »Lader os da ile hen og takke Guderne«. Alt dette viser, hvorledes Familiens helligste Baand var sønderrevne til Fordel for Staten. Kun til denne skulde den enkelte føle sig bunden, og naar dette Baand, det eneste, som fandtes, endelig en gang brast, gaves der ingen Dæmning mod den indbrydende Fordærvelses rivende Strøm. Ved Tyveaarsalderen traadte Ynglingen ind i Hæren, hvor han blev staaende indtil sit sekstiende Aar. Fra den Tid var han kun sysselsat med Statens indre Anliggender og Børnenes Opdragelse. De unges Aand skulde udvikles ved, at de hørte paa de ældres Samtaler; de skulde kun svare, naar de blev spurgte, og deres Svar maatte være korte og træffende. De gamle Forfattere leverer en Mængde Prøver paa saadanne »lakoniske« Svar. Da en vilde have Lykurgos til at indføre Folkestyreren i Staten, svarede han: »Indfør den først i dit eget Hus«. Efter den store peloponnesiske Krigs Ende sendte {{sp|Lysandro|s}} kunde Ord hjem: »Athen er faldet«. Engang bad Makedonerne om Lov til at drage gjennnem Lakonien og sendte et langt Brev, hvori de paa en udførlig Maade udviklede sine Grunde. Spartanerne svarede kun: »Nei«. Da Lykurgos havde endt sin Lovgivning, sammenkaldte han Folket til en Forsamling og meddelte det, at det vigtigste af hans Lovgiververk endnu stod tilbage; men hvad det var, kunde han ikke fortelle, før han havde raadspurgt Guden i Delphi. Men før han reiste did, maatte alle Borgere aflægge en høitidelig Ed paa, at de vilde holde fast ved hans Love, indtil han kom tilbage. I Delphi<noinclude><references/></noinclude> 5b8mled3vratzz3rutqp1sctrznu1ff 330756 330734 2026-08-13T22:20:30Z Øystein Tvede 3938 330756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Moder fik vide, at hendes Søn feigt var flygtet fra Slagmarken, gik hun ham imøde og dræbte ham med de Ord: »Eurotas flyder ikke for den bange Hjort«. En tredje sprang imod Sendebudet, som kom fra Slaget, og raabte: »Hvad nyt«! »Dine fem Sønner er faldne«. »Derom spørger jeg ikke. Har Fædrelandet seiret?« »Ja«. »Lader os da ile hen og takke Guderne«. Alt dette viser, hvorledes Familiens helligste Baand var sønderrevne til Fordel for Staten. Kun til denne skulde den enkelte føle sig bunden, og naar dette Baand, det eneste, som fandtes, endelig en gang brast, gaves der ingen Dæmning mod den indbrydende Fordærvelses rivende Strøm. Ved Tyveaarsalderen traadte Ynglingen ind i Hæren, hvor han blev staaende indtil sit sekstiende Aar. Fra den Tid var han kun sysselsat med Statens indre Anliggender og Børnenes Opdragelse. De unges Aand skulde udvikles ved, at de hørte paa de ældres Samtaler; de skulde kun svare, naar de blev spurgte, og deres Svar maatte være korte og træffende. De gamle Forfattere leverer en Mængde Prøver paa saadanne »lakoniske« Svar. Da en vilde have Lykurgos til at indføre Folkestyreren i Staten, svarede han: »Indfør den først i dit eget Hus«. Efter den store peloponnesiske Krigs Ende sendte {{sp|Lysandro|s}} kun de Ord hjem: »Athen er faldet«. Engang bad Makedonerne om Lov til at drage gjennnem Lakonien og sendte et langt Brev, hvori de paa en udførlig Maade udviklede sine Grunde. Spartanerne svarede kun: »Nei«. Da Lykurgos havde endt sin Lovgivning, sammenkaldte han Folket til en Forsamling og meddelte det, at det vigtigste af hans Lovgiververk endnu stod tilbage; men hvad det var, kunde han ikke fortelle, før han havde raadspurgt Guden i Delphi. Men før han reiste did, maatte alle Borgere aflægge en høitidelig Ed paa, at de vilde holde fast ved hans Love, indtil han kom tilbage. I Delphi<noinclude><references/></noinclude> 5ekuei3yunvp5r49nn63a0onyvadskw 104 142861 330735 2026-08-13T21:34:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forelagde han Apollon det Spørgsmaal, om hans Love var skikkede til at bringe Sparta Lykke og Held, og Guden svarede, at de var fortræffelige, og at Sparta skulde overstraale enhver anden Stat, saalænge det bevarede dem. Dette Svar sendte Lykurgos skriftlig til Spartanerne; thi selv vilde han aldrig mere vende tilbage til sin Fædrenestad for ikke ved sin Tilbagekomst at løse sine Medborgere fra deres Ed. Da han ved sine Love havde erhvervet sig et evigt Ry, troede han at have opnaaet den høieste Lykke i Livet og endte frivillig sit Liv i Kirrha, Delphis Havnestad, ved at afholde sig fra al Føde. Efter en anden Beretning skal han være død paa Kreta, hvor hans Gjestevenner efter hans egen Befaling sti-øede hans Aske i Havet, forat ikke Spartanerne skulde føre hans jordiske Levninger til Sparta og derved mene sig løste fra sin Ed. Spartanerne ærede Lykurgos som en Gud; de byggede ham et Tempel og bragte ham aarlige Ofre. Lykurgos' Lovgivning havde mange Betingelser for at skabe et kraftigt Krigerfolk og naaede for en Tid ialfald det Maal at gjøre Borgerne til Helte, hvis storslagne Mod og Fædrelandssind maa aflokke os Beundring. I Mod og Dødsforagt er de ikke blevne overgaaede af nogen. »Seier eller Død« var deres Krigsraab, Æren deres høieste Lov. »Det, som man maa beundre hos Lykurgos«, siger {{sp|Xenopho|n}}<ref>Bekjendt historisk Forfatter omkring Aaret 400 f. Kr.</ref>, »er, at han forstaar at give en skjøn Død Fortrinet for et vanæret Liv. Denne store Lovgiver har sørget for den tapres Lykke og overladt den feige til Vanæren«. Men idet Lykurgos lod den enkelte gaa aldeles op i Staten, sønderrev han Livets skjønneste Baand og krænkede den enkeltes Ret til frit at udfolde sin Personlighed. Det Billede, den spartanske Stat frembyder, er saaledes ikke uden store Skyggesider. Den muskelsterke<noinclude><references/></noinclude> 4mjg65kr97huz4zhobyvwbi6hyn62s9 330757 330735 2026-08-13T22:25:15Z Øystein Tvede 3938 330757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forelagde han Apollon det Spørgsmaal, om hans Love var skikkede til at bringe Sparta Lykke og Held, og Guden svarede, at de var fortræffelige, og at Sparta skulde overstraale enhver anden Stat, saalænge det bevarede dem. Dette Svar sendte Lykurgos skriftlig til Spartanerne; thi selv vilde han aldrig mere vende tilbage til sin Fædrenestad for ikke ved sin Tilbagekomst at løse sine Medborgere fra deres Ed. Da han ved sine Love havde erhvervet sig et evigt Ry, troede han at have opnaaet den høieste Lykke i Livet og endte frivillig sit Liv i Kirrha, Delphis Havnestad, ved at afholde sig fra al Føde. Efter en anden Beretning skal han være død paa Kreta, hvor hans Gjestevenner efter hans egen Befaling strøede hans Aske i Havet, forat ikke Spartanerne skulde føre hans jordiske Levninger til Sparta og derved mene sig løste fra sin Ed. Spartanerne ærede Lykurgos som en Gud; de byggede ham et Tempel og bragte ham aarlige Ofre. Lykurgos' Lovgivning havde mange Betingelser for at skabe et kraftigt Krigerfolk og naaede for en Tid ialfald det Maal at gjøre Borgerne til Helte, hvis storslagne Mod og Fædrelandssind maa aflokke os Beundring. I Mod og Dødsforagt er de ikke blevne overgaaede af nogen. »Seier eller Død« var deres Krigsraab, Æren deres høieste Lov. »Det, som man maa beundre hos Lykurgos«, siger {{sp|Xenopho|n}}<ref>Bekjendt historisk Forfatter omkring Aaret 400 f. Kr.</ref>, »er, at han forstaar at give en skjøn Død Fortrinet for et vanæret Liv. Denne store Lovgiver har sørget for den tapres Lykke og overladt den feige til Vanæren«. Men idet Lykurgos lod den enkelte gaa aldeles op i Staten, sønderrev han Livets skjønneste Baand og krænkede den enkeltes Ret til frit at udfolde sin Personlighed. Det Billede, den spartanske Stat frembyder, er saaledes ikke uden store Skyggesider. Den muskelsterke<noinclude><references/></noinclude> sh6qbpgfjdht97qp9rqh1pkdfi1u98q 104 142862 330736 2026-08-13T21:36:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spartaner naaede aldrig længere end til at blive en raa Soldat uden Sans for det Aandsliv, der skjød saa frodig Vekst i det øvrige Hellas. Lykurgos' Lovgivning sperrede Veien for al Udvikling, og den maatte overleve sig selv, da Stilstand ikke er Livets Maal. Den blev derfor ogsaa tilslut kun tomme Former, bag hvilke der skjulte sig en gruelig Sedernes Fordærvelse. {{---}} {{c|{{stor|32. Aristodemos og den første messeniske Krig.}}}} {{--}} Efterat den lykurgiske Lovgivning havde frembragt Orden og Enighed i den spartanske Stat, vandt denne hurtig saa stor Styrke, at den kunde optræde som Erobrer og bringe sine Naboer, den ene efter den anden, i Afhængighedsforhold til sig. De merkeligste af disse Erobringskrige er de, som Sparta førte med sin Nabostat {{sp|Messenie|n}}, og som endte med den sidstes fuldstændige Tilintetgjørelse. Vort Kjendskab til disse Krige er høist usikkert og ufuldkomment. Den Skildring af dem, vi her leverer, skyldes {{sp|Pausania|s}}, der levede i sidste Halvdel af 2det Aarh. e. Kr. og skrev en med historiske Notitser blandet Reisebeskrivelse af Hellas. At Messenien med sine frugtbare Ågre og Enge snart maatte vække Spartanernes Erobringslyst , er forklarligt. Paaskud til Krig var snart fundet, da der nævnes flere Ting, som gav Anledning til gjensidige Kranglerier. Saaledes fortelles der, at en Messenier ved Navn {{sp|Polychare|s}} havde dræbt flere Spartanere, og da disse fordrede<noinclude><references/></noinclude> e946fb8xbh2h0nr197ybusiojikee2y 330764 330736 2026-08-14T08:37:49Z Øystein Tvede 3938 330764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spartaner naaede aldrig længere end til at blive en raa Soldat uden Sans for det Aandsliv, der skjød saa frodig Vekst i det øvrige Hellas. Lykurgos' Lovgivning sperrede Veien for al Udvikling, og den maatte overleve sig selv, da Stilstand ikke er Livets Maal. Den blev derfor ogsaa tilslut kun tomme Former, bag hvilke der skjulte sig en gruelig Sedernes Fordærvelse. {{---}} {{c|{{stor|32. Aristodemos og den første messeniske Krig.}}}} {{--}} Efterat den lykurgiske Lovgivning havde frembragt Orden og Enighed i den spartanske Stat, vandt denne hurtig saa stor Styrke, at den kunde optræde som Erobrer og bringe sine Naboer, den ene efter den anden, i Afhængighedsforhold til sig. De merkeligste af disse Erobringskrige er de, som Sparta førte med sin Nabostat {{sp|Messenie|n}}, og som endte med den sidstes fuldstændige Tilintetgjørelse. Vort Kjendskab til disse Krige er høist usikkert og ufuldkomment. Den Skildring af dem, vi her leverer, skyldes {{sp|Pausania|s}}, der levede i sidste Halvdel af 2det Aarh. e. Kr. og skrev en med historiske Notitser blandet Reisebeskrivelse af Hellas. At Messenien med sine frugtbare Agre og Enge snart maatte vække Spartanernes Erobringslyst, er forklarligt. Paaskud til Krig var snart fundet, da der nævnes flere Ting, som gav Anledning til gjensidige Kranglerier. Saaledes fortelles der, at en Messenier ved Navn {{sp|Polychare|s}} havde dræbt flere Spartanere, og da disse fordrede<noinclude><references/></noinclude> ee4udxcdwqvwdd381p1p0cn0telxf2x 104 142863 330758 2026-08-14T08:22:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham udleveret, negtede Messenierne at efterkomme Forlangendet. Efter de sidstes Fremstilling forholdt Sagen sig nemlig saaledes: Polychares var en rig Messenier, der eiede talrige Hjorder; han blev enig med Spartaneren Eu{{sp|æphno|s}} om, atdisse skulde græsse paa hans Marker mod, at denne fik en vis Del af Budraatten. Men Euæphnos, der agtede uretmæssig Fordel høiere end Ære og Troskab, solgte de Dyr, som var ham betroede, og foregav, at de var tagne af Sørøvere. Da Bedrageriet senere blev opdaget, tilbød Euæphnos sig at betale, hvad han havde faaet for Kveget. Polychares sendte sin Søn for at modtage Summen; men Euæphnos dræbte ham. Den trøstesløse Fader indgav Klage over den lidte Uret til den spartanske Øvrighed. Men da han blev holdt hen med tomme Ord, blev han forbitret, og for at hevne sig dræbte han hver Spartaner, han mødte paa sin Vei. Derfor var det, Spartanerne forlangte ham udleveret, og da dette ikke skede, rykkede Spartanerne uden Krigserklæring ind i Messenien. Krigen vårede i tyve Aar fra 743 til 723 f. Kr. eller efter andre Kilder fra 730 til 710; den bestod i Begyndelsen i gjensidige Plyndretog. Først i det femte Aar kom det til et større Slag, i hvilket begge Hære kjæmpede med den største Tapperhed lige til Nattens Komme, men uden nogen Afgjørelse. Begge Parter følte sig meget svækkede. Messenierne havde dog lidt mest og besluttede derfor at trække sig tilbage til den faste Bjergfæstning Ithome, som var helliget Zeus, og at give det øvrige Land til Pris for Fiendens Herjinger. Paa den Maade var de istand til at gjøre sine Fiender Modstand endnu i femten Aar. Da den messeniske Konge spurgte det delphiske Orakel, hvad der maatte gjøres, foråt Messenien kunde frelses, fik han til Svar; »Kaster Lod om en ren Jomfru af Æpytos'<ref>Æpytos var Søn af Messeniens Erobrer Kresphontes (Side 167).</ref> kongelige Hus, og ofrer hende til Underver-<noinclude><references/></noinclude> qd7kf4z85rpc4248vcg422f00zkf4mp 330759 330758 2026-08-14T08:23:05Z Øystein Tvede 3938 330759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham udleveret, negtede Messenierne at efterkomme Forlangendet. Efter de sidstes Fremstilling forholdt Sagen sig nemlig saaledes: Polychares var en rig Messenier, der eiede talrige Hjorder; han blev enig med Spartaneren Eu{{sp|æphno|s}} om, atdisse skulde græsse paa hans Marker mod, at denne fik en vis Del af Budraatten. Men Euæphnos, der agtede uretmæssig Fordel høiere end Ære og Troskab, solgte de Dyr, som var ham betroede, og foregav, at de var tagne af Sørøvere. Da Bedrageriet senere blev opdaget, tilbød Euæphnos sig at betale, hvad han havde faaet for Kveget. Polychares sendte sin Søn for at modtage Summen; men Euæphnos dræbte ham. Den trøstesløse Fader indgav Klage over den lidte Uret til den spartanske Øvrighed. Men da han blev holdt hen med tomme Ord, blev han forbitret, og for at hevne sig dræbte han hver Spartaner, han mødte paa sin Vei. Derfor var det, Spartanerne forlangte ham udleveret, og da dette ikke skede, rykkede Spartanerne uden Krigserklæring ind i Messenien. Krigen varede i tyve Aar fra 743 til 723 f. Kr. eller efter andre Kilder fra 730 til 710; den bestod i Begyndelsen i gjensidige Plyndretog. Først i det femte Aar kom det til et større Slag, i hvilket begge Hære kjæmpede med den største Tapperhed lige til Nattens Komme, men uden nogen Afgjørelse. Begge Parter følte sig meget svækkede. Messenierne havde dog lidt mest og besluttede derfor at trække sig tilbage til den faste Bjergfæstning Ithome, som var helliget Zeus, og at give det øvrige Land til Pris for Fiendens Herjinger. Paa den Maade var de istand til at gjøre sine Fiender Modstand endnu i femten Aar. Da den messeniske Konge spurgte det delphiske Orakel, hvad der maatte gjøres, forat Messenien kunde frelses, fik han til Svar; »Kaster Lod om en ren Jomfru af Æpytos'<ref>Æpytos var Søn af Messeniens Erobrer Kresphontes (Side 167).</ref> kongelige Hus, og ofrer hende til Underver-<noinclude><references/></noinclude> 3hodmo4uzlkz2mdg6cl2olbucq48b4l 330765 330759 2026-08-14T08:41:15Z Øystein Tvede 3938 330765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham udleveret, negtede Messenierne at efterkomme Forlangendet. Efter de sidstes Fremstilling forholdt Sagen sig nemlig saaledes: Polychares var en rig Messenier, der eiede talrige Hjorder; han blev enig med Spartaneren {{sp|Euæphno|s}} om, at disse skulde græsse paa hans Marker mod, at denne fik en vis Del af Budraatten. Men Euæphnos, der agtede uretmæssig Fordel høiere end Ære og Troskab, solgte de Dyr, som var ham betroede, og foregav, at de var tagne af Sørøvere. Da Bedrageriet senere blev opdaget, tilbød Euæphnos sig at betale, hvad han havde faaet for Kveget. Polychares sendte sin Søn for at modtage Summen; men Euæphnos dræbte ham. Den trøstesløse Fader indgav Klage over den lidte Uret til den spartanske Øvrighed. Men da han blev holdt hen med tomme Ord, blev han forbitret, og for at hevne sig dræbte han hver Spartaner, han mødte paa sin Vei. Derfor var det, Spartanerne forlangte ham udleveret, og da dette ikke skede, rykkede Spartanerne uden Krigserklæring ind i Messenien. Krigen varede i tyve Aar fra 743 til 723 f. Kr. eller efter andre Kilder fra 730 til 710; den bestod i Begyndelsen i gjensidige Plyndretog. Først i det femte Aar kom det til et større Slag, i hvilket begge Hære kjæmpede med den største Tapperhed lige til Nattens Komme, men uden nogen Afgjørelse. Begge Parter følte sig meget svækkede. Messenierne havde dog lidt mest og besluttede derfor at trække sig tilbage til den faste Bjergfæstning Ithome, som var helliget Zeus, og at give det øvrige Land til Pris for Fiendens Herjinger. Paa den Maade var de istand til at gjøre sine Fiender Modstand endnu i femten Aar. Da den messeniske Konge spurgte det delphiske Orakel, hvad der maatte gjøres, forat Messenien kunde frelses, fik han til Svar; »Kaster Lod om en ren Jomfru af Æpytos'<ref>Æpytos var Søn af Messeniens Erobrer Kresphontes (Side 167).</ref> kongelige Hus, og ofrer hende til Underver-<noinclude><references/></noinclude> n72h2bpzxv2nnujatmzca200wet3myr 104 142864 330760 2026-08-14T08:25:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denens Guder, og I vil redde Ithome«. Alle Jomfruer af Æpytidernes Familie kastede Lod, og det traf Lykiskos Datter. Men hendes Fader afskyede Menneskeofringer, og for at frelse sin Datters Liv foregav han, at hun ikke var af Kongeslegten , men et underskudt Barn. Derpaa flygtede han med hende til Sparta. Da fremstod {{sp|Aristodemo|s}}, som ogsaa var af Æpytidernes Familie, og tilbød frivillig sin Datter som Offer. Hendes Brudgom modsatte sig dette af al Kraft, og da hans Ord blev upaaagtede, raabte han i sin Fortvivlelse for at redde sin Brud, at Faderen ikke længere havde nogen Magt over hende, da hun allerede var hans Hustru, uden at Faderen vidste noget derom. Men den forbitrede Fader stødte i Raseri herover med egen Haand Sverdet i hendes Bryst. Offeret var bragt. Da Offerpresten paastod, at Aristodemos' Handling ikke var noget Offer, men et Mord, og at derfor en anden Jomfru maatte hengive sig for Fædrelandet, modsatte Kongen sig, at mere uskyldigt Blod blev udgydt; han understøttedes heri af de andre Æpytider, der frygtede for sine Døtres Liv, og Presten blev overstemt. Af Frygt for Oraklets Udsagn afholdt Spartanerne sig i fem Aar fra Angreb; i det sjette viste de sig atter paa Sletten foran Ithome, og det kom til et Slag, hvori Messeniernes Konge faldt. I den faldnes Sted valgte man Aristodemos til Konge. Presterne modsatte sig rigtignok, at Æpytos' Kongeværdighed skulde gives til en Mand, der var besudlet med sit eget Barns Blod; men Aristodemos havde ved at fornegte Blodets ømmeste Baand lagt en saadan Kjærlighed til sit Folk for Dagen, han havde i alle Kampe vist et saadant Heltemod, at Folket holdt ham for den bedste og værdigste, det kunde tage til sin Fører. Han blev derfor valgt trods alle Indsigelser. Atter gik der flere Aar hen under gjensidig Plyndring af Grænselandskaberne. Endelig opmandede Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> mz8kcgku5o14n0iybrpujkl25if7spv 330766 330760 2026-08-14T08:43:39Z Øystein Tvede 3938 330766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denens Guder, og I vil redde Ithome«. Alle Jomfruer af Æpytidernes Familie kastede Lod, og det traf Lykiskos Datter. Men hendes Fader afskyede Menneskeofringer, og for at frelse sin Datters Liv foregav han, at hun ikke var af Kongeslegten, men et underskudt Barn. Derpaa flygtede han med hende til Sparta. Da fremstod {{sp|Aristodemo|s}}, som ogsaa var af Æpytidernes Familie, og tilbød frivillig sin Datter som Offer. Hendes Brudgom modsatte sig dette af al Kraft, og da hans Ord blev upaaagtede, raabte han i sin Fortvivlelse for at redde sin Brud, at Faderen ikke længere havde nogen Magt over hende, da hun allerede var hans Hustru, uden at Faderen vidste noget derom. Men den forbitrede Fader stødte i Raseri herover med egen Haand Sverdet i hendes Bryst. Offeret var bragt. Da Offerpresten paastod, at Aristodemos' Handling ikke var noget Offer, men et Mord, og at derfor en anden Jomfru maatte hengive sig for Fædrelandet, modsatte Kongen sig, at mere uskyldigt Blod blev udgydt; han understøttedes heri af de andre Æpytider, der frygtede for sine Døtres Liv, og Presten blev overstemt. Af Frygt for Oraklets Udsagn afholdt Spartanerne sig i fem Aar fra Angreb; i det sjette viste de sig atter paa Sletten foran Ithome, og det kom til et Slag, hvori Messeniernes Konge faldt. I den faldnes Sted valgte man Aristodemos til Konge. Presterne modsatte sig rigtignok, at Æpytos' Kongeværdighed skulde gives til en Mand, der var besudlet med sit eget Barns Blod; men Aristodemos havde ved at fornegte Blodets ømmeste Baand lagt en saadan Kjærlighed til sit Folk for Dagen, han havde i alle Kampe vist et saadant Heltemod, at Folket holdt ham for den bedste og værdigste, det kunde tage til sin Fører. Han blev derfor valgt trods alle Indsigelser. Atter gik der flere Aar hen under gjensidig Plyndring af Grænselandskaberne. Endelig opmandede Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> bus0vh7t85knb2y5p8exxr8vcfg3s82 104 142865 330761 2026-08-14T08:28:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig og vilde med ét Slag tvinge Messenierne til Underkastelse og ende Krigen. Men de led tvertom selv et stort Nederlag. Raadvilde spurgte de i Delphi, hvad de skulde gjøre. Da Guden raadede dem til at tage det messeniske Land med List, forviste de hundrede spartanske Borgere, der flygtede som Overløbere til Messenien. Men Aristodemos var paa sin Post og sendte dem straks tilbage med de Ord, »at Lakedæmoniernes Brøde vistnok var noget nyt, men deres List og Rænker meget gamle«. Og dog faldt Ithome ved List. Den delphiske Gud havde paa Messeniernes Spørgsmaal om, hvem der skulde seire, givet det Svar, at »den, som først satte ti Gange ti Trefødder omkring Zeus' Alter paa Ithome, ham skjænker Guden Seierens Hæder tilligemed de messeniske Marker«. Nu følte Messenierne sig trygge. De havde jo Borgen inde og kunde i Ro og Mag opstille de forlangte Gaver til Guden. Men Spartanerne var ogsaa blevne bekjendte med Gudens Udsagn. En kjek og listig Spartaner ved Navn {{sp|Øbalo|s}} lavede i Hast hundrede smaa Trefødder af Ler, klædte sig ud som Arbeidsmand og kom en Aften sammen med de andre Markarbeidere indenfor Ithomes Porte. Han stillede sine Trefødder op i Zeus' Tempel og undkom lykkelig til Sparta. Stor Bestyrtelse opstod der blandt Messenierne, da de fik se, hvad der var skeet, og den øgedes end mere, da der ogsaa indtraf mange andre Tegn, der varslede Messeniens Undergang. Skjoldet faldt ned fra Artemis' Billedstøtte; de Vædre, som var bestemte til Ofring, stangede med Hornene saa voldsomt mod Alteret, at de faldt døde om; Byens Hunde samlede sig en Nat i Klynger og hylede som Ulve og løb derpaa over til Spartanernes Leir; der voksede Græs paa Aristodemos' Arne; hans Datter viste sig for ham, pegede paa sit blodige Bryst og kastede ham et hvidt Ligklæde over Hovedet. Helten forstod sin Skjebne ; forgjeves havde han<noinclude><references/></noinclude> 1wjepy3ofdpt3sc9n8ned03xzfgwoa8 330767 330761 2026-08-14T08:46:25Z Øystein Tvede 3938 330767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig og vilde med ét Slag tvinge Messenierne til Underkastelse og ende Krigen. Men de led tvertom selv et stort Nederlag. Raadvilde spurgte de i Delphi, hvad de skulde gjøre. Da Guden raadede dem til at tage det messeniske Land med List, forviste de hundrede spartanske Borgere, der flygtede som Overløbere til Messenien. Men Aristodemos var paa sin Post og sendte dem straks tilbage med de Ord, »at Lakedæmoniernes Brøde vistnok var noget nyt, men deres List og Rænker meget gamle«. Og dog faldt Ithome ved List. Den delphiske Gud havde paa Messeniernes Spørgsmaal om, hvem der skulde seire, givet det Svar, at »den, som først satte ti Gange ti Trefødder omkring Zeus' Alter paa Ithome, ham skjænker Guden Seierens Hæder tilligemed de messeniske Marker«. Nu følte Messenierne sig trygge. De havde jo Borgen inde og kunde i Ro og Mag opstille de forlangte Gaver til Guden. Men Spartanerne var ogsaa blevne bekjendte med Gudens Udsagn. En kjek og listig Spartaner ved Navn {{sp|Øbalo|s}} lavede i Hast hundrede smaa Trefødder af Ler, klædte sig ud som Arbeidsmand og kom en Aften sammen med de andre Markarbeidere indenfor Ithomes Porte. Han stillede sine Trefødder op i Zeus' Tempel og undkom lykkelig til Sparta. Stor Bestyrtelse opstod der blandt Messenierne, da de fik se, hvad der var skeet, og den øgedes end mere, da der ogsaa indtraf mange andre Tegn, der varslede Messeniens Undergang. Skjoldet faldt ned fra Artemis' Billedstøtte; de Vædre, som var bestemte til Ofring, stangede med Hornene saa voldsomt mod Alteret, at de faldt døde om; Byens Hunde samlede sig en Nat i Klynger og hylede som Ulve og løb derpaa over til Spartanernes Leir; der voksede Græs paa Aristodemos' Arne; hans Datter viste sig for ham, pegede paa sit blodige Bryst og kastede ham et hvidt Ligklæde over Hovedet. Helten forstod sin Skjebne; forgjeves havde han<noinclude><references/></noinclude> oonzztwhqricwo88o9ra93iwxp37m9k 104 142866 330762 2026-08-14T08:29:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livs traad«. {{---}} 33. Aristomenes og den anden messeniske Krig. {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om Aristomenes, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge-<noinclude><references/></noinclude> rumql4nr7m904eowq9rhhecz4u2j38j 330763 330762 2026-08-14T08:29:57Z Øystein Tvede 3938 330763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livs traad«. {{---}} 33. Aristomenes og den anden messeniske Krig. {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om {{sp|Aristomene|s}}, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge-<noinclude><references/></noinclude> o04bpc9nlcptjqrfsptu9r1c38qic7r 330768 330763 2026-08-14T08:46:56Z Øystein Tvede 3938 330768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livs traad«. {{---}} {{c|{{sp|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig.}}}} {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om {{sp|Aristomene|s}}, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge-<noinclude><references/></noinclude> i8l1bi82vhtq4xjah64ttn29cend8c6 330769 330768 2026-08-14T08:48:10Z Øystein Tvede 3938 330769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livstraad«. {{---}} {{c|{{sp|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig.}}}} {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om {{sp|Aristomene|s}}, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge-<noinclude><references/></noinclude> qpouxjijzxgmtuzwbvdpq5gct47s6ey 104 142867 330770 2026-08-14T11:04:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stamme. Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630. I de første Træfninger var Aristomenes heldig, og for straks i Krigens Begyndelse at sætte Skræk i Lakedæmonierne gik han en Dag alene over Grænsetjeldene og sneg sig om Natten ind i Sparta, hvor han i Pallas Athenes Tempel ophængte et Skjold med den Indskrift: » Aristomenes vier Gudinden dette Skjold til Minde om Seieren over Lakedæmonierne*. Spartanerne blev saa forskrækkede over denne Dristighed, at de sendte Bud til Delphi, de raadvildes stadige Tilflugtssted. Guden svarede, at de skulde bede om en Fører og Raadgiver fra Athen. Athenerne, som nødig vilde hjælpe Sparta, men som heller ikke vovede at være Apollon ulydige, sendte dem {{sp|Tyrtæo|s}}, der efter et upaalideligt Sagn skal have været en lam Skolemester. Dette var gjort for at håane Spartanerne; men Tyrtæos var imidlertid den Mand, de haardest trængte til, en Digter, der evnede at begeistre dem; gjennem sine ildnende Krigssange forstod han paany at opflamme de modfaldne Spartanere til Tapperhed og Udholdenhed. Det var ikke alene en ydre Fiende, der dengang hjemsøgte Sparta; Tvedragtens Aand havde bemægtiget sig dets Indbyggere og truede selve Staten med Undergang. Men Tyrtæos forstod at vække Almenaanden hos det splittede Folk; i sine Sange udkastede han et Billede af Lykurgos' velordnede Stat og priste den gamle Lovgivers Verk i saa veltalende Ord, at den spartanske Endrægtighed atter vaagnede. Vakkert og indtrængende lagde han de unge Krigere paa Hjerte, hvad Pligten mod Fædrelandet krævede; han sang saa smukt om Tapperhedens Pris og om den skjønne Død i Kampen for Hjemmets Arne, at alles Hjerter betoges af Begeistring, nåar de istemte hans Marschsange.<noinclude><references/></noinclude> ss791cbs8g79zgr4uadfk1g98sh8bsg 330771 330770 2026-08-14T11:24:24Z Øystein Tvede 3938 330771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stamme. Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630. I de første Træfninger var Aristomenes heldig, og for straks i Krigens Begyndelse at sætte Skræk i Lakedæmonierne gik han en Dag alene over Grænsetjeldene og sneg sig om Natten ind i Sparta, hvor han i Pallas Athenes Tempel ophængte et Skjold med den Indskrift: » Aristomenes vier Gudinden dette Skjold til Minde om Seieren over Lakedæmonierne*. Spartanerne blev saa forskrækkede over denne Dristighed, at de sendte Bud til Delphi, de raadvildes stadige Tilflugtssted. Guden svarede, at de skulde bede om en Fører og Raadgiver fra Athen. Athenerne, som nødig vilde hjælpe Sparta, men som heller ikke vovede at være Apollon ulydige, sendte dem {{sp|Tyrtæo|s}}, der efter et upaalideligt Sagn skal have været en lam Skolemester. Dette var gjort for at haane Spartanerne; men Tyrtæos var imidlertid den Mand, de haardest trængte til, en Digter, der evnede at begeistre dem; gjennem sine ildnende Krigssange forstod han paany at opflamme de modfaldne Spartanere til Tapperhed og Udholdenhed. Det var ikke alene en ydre Fiende, der dengang hjemsøgte Sparta; Tvedragtens Aand havde bemægtiget sig dets Indbyggere og truede selve Staten med Undergang. Men Tyrtæos forstod at vække Almenaanden hos det splittede Folk; i sine Sange udkastede han et Billede af Lykurgos' velordnede Stat og priste den gamle Lovgivers Verk i saa veltalende Ord, at den spartanske Endrægtighed atter vaagnede. Vakkert og indtrængende lagde han de unge Krigere paa Hjerte, hvad Pligten mod Fædrelandet krævede; han sang saa smukt om Tapperhedens Pris og om den skjønne Død i Kampen for Hjemmets Arne, at alles Hjerter betoges af Begeistring, naar de istemte hans Marschsange.<noinclude><references/></noinclude> kqxb0sjifxyk7559qxgk70rdergbjam