Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.16 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 142965 330981 2026-08-19T16:57:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand.}}}} {{--}} Hellenerne i Lilleasien var med Undtagelse af Øbeboerne lidt efter lidt blevne undertvungne af de lydiske Konger. Krøsos havde bragt denne langvarige Kamp tilende. De græske Kolonier maatte anerkjende hans Overhøihed og betale en liden aarlig Skat, men forvaltede selv sine indre Anliggender. Men da Kyros havde omstyrtet det lydiske Rige og bragt Ionien nnder sit Scepter, opnaaede kun Byen Miletos de samme Rettigheder, som Krøsos tidligere havde tilstaaet alle ioniske Byer, medens de øvrige derimod blev behandlede med langt større Strenghed. (Side 20). Da Kong Dareios var vendt tilbage til Sardes efter det ulykkelige Tog mod Skytherne, mindedes han den Troskab, som var vist ham af {{sp|Histiæo|s}} (Side 60). Han kaldte ham derfor til sig og lod ham selv vælge sin Belønning. Histiæos udbad sig Ret til at anlægge en Koloni ved Floden {{sp|Strymo|n}} i Thrakien. Stedet var rigt paa Bygningstømmer, Sølv og Guld og havde fortræffelige Havne og Bugter. Ved en stor Indsø anlagde han her Byen {{sp|Myrkino|s}}, som han gav en vid Udstrækning og omgav med høie, faste Ringmur; han drømte allerede om at underlægge sig Nabobyerne og de omboende Stammer. Da kom en af Storkongens Satraper, Megabazos, reisende forbi; han lagde Merke til de storartede Forberedelser og gjettede de Hensigter, den ærgjerrige Mand havde. Han fortalte Kongen, hvad han havde seet, og raadede ham til at gjøre Histiæos uskadelig. Dareios, som da opholdt sig i Sardes, kaldte Grækeren til sig og sagde til ham: »Jeg er overbevist om, at der ikke gives nogen herligere Skat end en Ven, som er forstandig og mener det vel; og paa<noinclude><references/></noinclude> e1nj980ilyna1qq9r35rw28jzo6gd4o 330992 330981 2026-08-19T18:08:24Z Øystein Tvede 3938 330992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand.}}}} {{--}} Hellenerne i Lilleasien var med Undtagelse af Øbeboerne lidt efter lidt blevne undertvungne af de lydiske Konger. Krøsos havde bragt denne langvarige Kamp tilende. De græske Kolonier maatte anerkjende hans Overhøihed og betale en liden aarlig Skat, men forvaltede selv sine indre Anliggender. Men da Kyros havde omstyrtet det lydiske Rige og bragt Ionien under sit Scepter, opnaaede kun Byen Miletos de samme Rettigheder, som Krøsos tidligere havde tilstaaet alle ioniske Byer, medens de øvrige derimod blev behandlede med langt større Strenghed. (Side 20). Da Kong Dareios var vendt tilbage til Sardes efter det ulykkelige Tog mod Skytherne, mindedes han den Troskab, som var vist ham af {{sp|Histiæo|s}} (Side 60). Han kaldte ham derfor til sig og lod ham selv vælge sin Belønning. Histiæos udbad sig Ret til at anlægge en Koloni ved Floden {{sp|Strymo|n}} i Thrakien. Stedet var rigt paa Bygningstømmer, Sølv og Guld og havde fortræffelige Havne og Bugter. Ved en stor Indsø anlagde han her Byen {{sp|Myrkino|s}}, som han gav en vid Udstrækning og omgav med høie, faste Ringmure; han drømte allerede om at underlægge sig Nabobyerne og de omboende Stammer. Da kom en af Storkongens Satraper, Megabazos, reisende forbi; han lagde Merke til de storartede Forberedelser og gjettede de Hensigter, den ærgjerrige Mand havde. Han fortalte Kongen, hvad han havde seet, og raadede ham til at gjøre Histiæos uskadelig. Dareios, som da opholdt sig i Sardes, kaldte Grækeren til sig og sagde til ham: »Jeg er overbevist om, at der ikke gives nogen herligere Skat end en Ven, som er forstandig og mener det vel; og paa<noinclude><references/></noinclude> ef3tqq7sqlbel4rs6kkfj2h065rl37e 104 142966 330982 2026-08-19T17:00:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge disse Ting har du givet mig fuldgyldige Beviser. Jeg foreslaar nu altsaa følgende: Lad Miletos og den ny byggede Stad i Thrakien fare, og kom med mig til Susa; del med mig alt, hvad jeg har, og vær min daglige Bord kamerat og Raadgiver«. Histiæos følte sig smigret ved dette Tilbud og fulgte med Kongen til Susa, men forstod snart, at han i Virkeligheden kun var Kongens Fange. Til Tyran i Miletos efter Histiæos havde Kongen indsat hans Ffetter og Svigerson {{sp|Aristagora|s}}. Denne fik dog kun en stakket Glæde af sin nye Værdighed. I Aaret 501 fik han Besøg af endel fornemme Naxiere, som var blevne fordrevne fra sit Hjem. De bad ham om Hjælp til igjen at komme tilbage til Naxos. Denne Ø var den største af Kykladerne og overordentlig frugtbar, saa af den af de gamle kaldtes det lille Sicilien<ref>Sicilien var nemlig i Oldtiden bekjendt for sin overordentlige Frugtbarhed, hvorfor den ogsaa blev kaldt «Roms Kornkammer«.</ref>. {{sp|Aristagora|s}} erklærede, at hans Magt ikke strak til for at under tvinge Øen; men han skulde søge at vinde Artaphernes, der var Kongens Broder og Statholder i Sardes, for dette Foretagende. Derfor reiste han til Sardes og forelagde Artaphernes Sagen. Han skildrede ham Øens Rigdom og forestillede ham, at man efter Naxos' Erobring med Lethed kunde bemægtige sig alle de andre Kyklader, ja endogsaa Eubøa, »der var en stor og rig Ø, ikke mindre end Kypros«. Skjønt selv en Hellener gjorde altsaa denne Mand sig dog ingen Samvittighed af at forraade de græske Øer til Barbarerne og vise dem Veien til selve Hellas. Som Belønning for sit Forræderi mod sit eget Folk ventede han sig Statholderskabet over Naxos. Arthaphernes gik villigen ind paa Aristagoras' Forslag. Dareios' Samtykke blev indhentet og Udførelsen betroet Aristagoras, som til Underbefalingsmand fik Mega-<noinclude><references/></noinclude> cep31nh8st7mssdrctu0j0jmmrxrcpm 330983 330982 2026-08-19T17:01:05Z Øystein Tvede 3938 330983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge disse Ting har du givet mig fuldgyldige Beviser. Jeg foreslaar nu altsaa følgende: Lad Miletos og den ny byggede Stad i Thrakien fare, og kom med mig til Susa; del med mig alt, hvad jeg har, og vær min daglige Bord kamerat og Raadgiver«. Histiæos følte sig smigret ved dette Tilbud og fulgte med Kongen til Susa, men forstod snart, at han i Virkeligheden kun var Kongens Fange. Til Tyran i Miletos efter Histiæos havde Kongen indsat hans Ffetter og Svigerson {{sp|Aristagora|s}}. Denne fik dog kun en stakket Glæde af sin nye Værdighed. I Aaret 501 fik han Besøg af endel fornemme Naxiere, som var blevne fordrevne fra sit Hjem. De bad ham om Hjælp til igjen at komme tilbage til Naxos. Denne Ø var den største af Kykladerne og overordentlig frugtbar, saa af den af de gamle kaldtes det lille Sicilien<ref>Sicilien var nemlig i Oldtiden bekjendt for sin overordentlige Frugtbarhed, hvorfor den ogsaa blev kaldt «Roms Kornkammer«.</ref>. {{sp|Aristagora|s}} erklærede, at hans Magt ikke strak til for at under tvinge Øen; men han skulde søge at vinde Artaphernes, der var Kongens Broder og Statholder i Sardes, for dette Foretagende. Derfor reiste han til Sardes og forelagde Artaphernes Sagen. Han skildrede ham Øens Rigdom og forestillede ham, at man efter Naxos' Erobring med Lethed kunde bemægtige sig alle de andre Kyklader, ja endogsaa Eubøa, »der var en stor og rig Ø, ikke mindre end Kypros«. Skjønt selv en Hellener gjorde altsaa denne Mand sig dog ingen Samvittighed af at forraade de græske Øer til Barbarerne og vise dem Veien til selve Hellas. Som Belønning for sit Forræderi mod sit eget Folk ventede han sig Statholderskabet over Naxos. Arthaphernes gik villigen ind paa Aristagoras' Forslag. Dareios' Samtykke blev indhentet og Udførelsen betroet Aristagoras, som til Underbefalingsmand fik Mega-<noinclude><references/></noinclude> oyt8j0mo40aszhfh8zd0syqwsqsvjzu 330993 330983 2026-08-19T18:12:05Z Øystein Tvede 3938 330993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge disse Ting har du givet mig fuldgyldige Beviser. Jeg foreslaar nu altsaa følgende: Lad Miletos og den nybyggede Stad i Thrakien fare, og kom med mig til Susa; del med mig alt, hvad jeg har, og vær min daglige Bordkamerat og Raadgiver«. Histiæos følte sig smigret ved dette Tilbud og fulgte med Kongen til Susa, men forstod snart, at han i Virkeligheden kun var Kongens Fange. Til Tyran i Miletos efter Histiæos havde Kongen indsat hans Fætter og Svigersøn {{sp|Aristagora|s}}. Denne fik dog kun en stakket Glæde af sin nye Værdighed. I Aaret 501 fik han Besøg af endel fornemme Naxiere, som var blevne fordrevne fra sit Hjem. De bad ham om Hjælp til igjen at komme tilbage til Naxos. Denne Ø var den største af Kykladerne og overordentlig frugtbar, saa af den af de gamle kaldtes det lille Sicilien<ref>Sicilien var nemlig i Oldtiden bekjendt for sin overordentlige Frugtbarhed, hvorfor den ogsaa blev kaldt «Roms Kornkammer«.</ref>. {{sp|Aristagora|s}} erklærede, at hans Magt ikke strak til for at undertvinge Øen; men han skulde søge at vinde Artaphernes, der var Kongens Broder og Statholder i Sardes, for dette Foretagende. Derfor reiste han til Sardes og forelagde Artaphernes Sagen. Han skildrede ham Øens Rigdom og forestillede ham, at man efter Naxos' Erobring med Lethed kunde bemægtige sig alle de andre Kyklader, ja endogsaa Eubøa, »der var en stor og rig Ø, ikke mindre end Kypros«. Skjønt selv en Hellener gjorde altsaa denne Mand sig dog ingen Samvittighed af at forraade de græske Øer til Barbarerne og vise dem Veien til selve Hellas. Som Belønning for sit Forræderi mod sit eget Folk ventede han sig Statholderskabet over Naxos. Arthaphernes gik villigen ind paa Aristagoras' Forslag. Dareios' Samtykke blev indhentet og Udførelsen betroet Aristagoras, som til Underbefalingsmand fik {{sp|Mega-<noinclude><references/></noinclude> s7z0xgmultwe4te8lwerx82udsoylqu 330994 330993 2026-08-19T18:12:25Z Øystein Tvede 3938 330994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge disse Ting har du givet mig fuldgyldige Beviser. Jeg foreslaar nu altsaa følgende: Lad Miletos og den nybyggede Stad i Thrakien fare, og kom med mig til Susa; del med mig alt, hvad jeg har, og vær min daglige Bordkamerat og Raadgiver«. Histiæos følte sig smigret ved dette Tilbud og fulgte med Kongen til Susa, men forstod snart, at han i Virkeligheden kun var Kongens Fange. Til Tyran i Miletos efter Histiæos havde Kongen indsat hans Fætter og Svigersøn {{sp|Aristagora|s}}. Denne fik dog kun en stakket Glæde af sin nye Værdighed. I Aaret 501 fik han Besøg af endel fornemme Naxiere, som var blevne fordrevne fra sit Hjem. De bad ham om Hjælp til igjen at komme tilbage til Naxos. Denne Ø var den største af Kykladerne og overordentlig frugtbar, saa af den af de gamle kaldtes det lille Sicilien<ref>Sicilien var nemlig i Oldtiden bekjendt for sin overordentlige Frugtbarhed, hvorfor den ogsaa blev kaldt «Roms Kornkammer«.</ref>. {{sp|Aristagora|s}} erklærede, at hans Magt ikke strak til for at undertvinge Øen; men han skulde søge at vinde Artaphernes, der var Kongens Broder og Statholder i Sardes, for dette Foretagende. Derfor reiste han til Sardes og forelagde Artaphernes Sagen. Han skildrede ham Øens Rigdom og forestillede ham, at man efter Naxos' Erobring med Lethed kunde bemægtige sig alle de andre Kyklader, ja endogsaa Eubøa, »der var en stor og rig Ø, ikke mindre end Kypros«. Skjønt selv en Hellener gjorde altsaa denne Mand sig dog ingen Samvittighed af at forraade de græske Øer til Barbarerne og vise dem Veien til selve Hellas. Som Belønning for sit Forræderi mod sit eget Folk ventede han sig Statholderskabet over Naxos. Arthaphernes gik villigen ind paa Aristagoras' Forslag. Dareios' Samtykke blev indhentet og Udførelsen betroet Aristagoras, som til Underbefalingsmand fik {{sp|Mega}}-<noinclude><references/></noinclude> o2ym4ve27vpthoczc5lh0ap18wjrigt 104 142967 330984 2026-08-19T17:04:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bates, der ogsaa var af det kongelige Hus. Flaaden brød op fra Miletos for at seile til Naxos. Medens Flaaden en Dag laa for Anker underveis, gjorde Megabates en Runde paa Skibene. Paa et af disse fandt han ingen Vagt og lod derfor Skibets Fører straffe. Denne, der hed {{sp|Skyla|x}}, lod Megabates binde fast i et Aarehul saaledes, at Underkroppen var indenfor, medens Overkroppen og Hovedet hang udenfor Hullet, forat han for Fremtiden kunde holde bedre Øie med sit Skib. Straks Aristagoras hørte dette, lagde han et godt Ord ind hos Perseren for Skylax, der var hans Gjesteven, og da hans Bøn blev afslaaet, gik han selv hen og løste ham. Over dette opstod der mellem de to Feltherrer en heftig Ordstrid, hvori Aristagoras mindede Perseren om, at han havde at være sin Overfeltherre lydig. Perseren maatte lystre; men for at hevne sig paa Aristagaros sendte han hemmelig om Natten Sendebud til Naxos og underrettede Naxierne om den Fare, som truede dem. Disse rustede sig nu i al Hast og traf saadanne Anstalter til sit Forsvar, at den fiendtlige Flaade maatte drage bort igjen med uforrettet Sag efter fire Maaneders Beleiring. Aristagoras var nu kommen i den største Forlegenhed. Han kunde ikke betale Krigsomkostningerne, hvilket han tidligere havde lovet Arthaphernes; han frygtede for at miste sit Statholderskab og sin Formue og var endog bange for sit Liv, da han troede at være falden i Unaade hos Storkongen selv, fordi han ikke havde kunnet indfri sit Løfte. I denne sin Nød besluttede han at prøve det yderste Middel for dog i det mindste at sælge sit Liv saa dyrt som muligt. Han besluttede derfor at søge reist en almindelig Opstand mod Perserne, og medens han omgikkes med denne Plan, fik han et Budskab fra sin Svigerfader, der bestyrkede ham i dette Forehavende. Histiæos fandt nemlig kun lidet Behag i det nødtvungne<noinclude><references/></noinclude> f8y8q0viedhyw4vgtbd7hoowa34h2nl 330995 330984 2026-08-19T18:14:44Z Øystein Tvede 3938 330995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|bate|s}}, der ogsaa var af det kongelige Hus. Flaaden brød op fra Miletos for at seile til Naxos. Medens Flaaden en Dag laa for Anker underveis, gjorde Megabates en Runde paa Skibene. Paa et af disse fandt han ingen Vagt og lod derfor Skibets Fører straffe. Denne, der hed {{sp|Skyla|x}}, lod Megabates binde fast i et Aarehul saaledes, at Underkroppen var indenfor, medens Overkroppen og Hovedet hang udenfor Hullet, forat han for Fremtiden kunde holde bedre Øie med sit Skib. Straks Aristagoras hørte dette, lagde han et godt Ord ind hos Perseren for Skylax, der var hans Gjesteven, og da hans Bøn blev afslaaet, gik han selv hen og løste ham. Over dette opstod der mellem de to Feltherrer en heftig Ordstrid, hvori Aristagoras mindede Perseren om, at han havde at være sin Overfeltherre lydig. Perseren maatte lystre; men for at hevne sig paa Aristagaros sendte han hemmelig om Natten Sendebud til Naxos og underrettede Naxierne om den Fare, som truede dem. Disse rustede sig nu i al Hast og traf saadanne Anstalter til sit Forsvar, at den fiendtlige Flaade maatte drage bort igjen med uforrettet Sag efter fire Maaneders Beleiring. Aristagoras var nu kommen i den største Forlegenhed. Han kunde ikke betale Krigsomkostningerne, hvilket han tidligere havde lovet Arthaphernes; han frygtede for at miste sit Statholderskab og sin Formue og var endog bange for sit Liv, da han troede at være falden i Unaade hos Storkongen selv, fordi han ikke havde kunnet indfri sit Løfte. I denne sin Nød besluttede han at prøve det yderste Middel for dog i det mindste at sælge sit Liv saa dyrt som muligt. Han besluttede derfor at søge reist en almindelig Opstand mod Perserne, og medens han omgikkes med denne Plan, fik han et Budskab fra sin Svigerfader, der bestyrkede ham i dette Forehavende. Histiæos fandt nemlig kun lidet Behag i det nødtvungne<noinclude><references/></noinclude> ay8ws2v8kphp6xrl996qxoav7vjvquk 104 142968 330985 2026-08-19T17:06:16Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Ophold ved Hoffet i Susa. Han fengtes tilbage til sit Hjem ved det græske Hav. Hvis der skede en Opstand blandt lonerne, var det hans Haab, at han af Kongen skulde blive sendt til Havet for at undertrykke den. Derfor besluttede han sig til i et Brev at opfordre sin Svigerson til at gjøre Oprør. Brevet var af en eiendommelig Art. Da han kunde forudse, at en almindelig Skrivelse let kunde falde i Storkongens Hænder, eftersom alle Personer, der ferdedes paa de offentlige V… 330985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ophold ved Hoffet i Susa. Han fengtes tilbage til sit Hjem ved det græske Hav. Hvis der skede en Opstand blandt lonerne, var det hans Haab, at han af Kongen skulde blive sendt til Havet for at undertrykke den. Derfor besluttede han sig til i et Brev at opfordre sin Svigerson til at gjøre Oprør. Brevet var af en eiendommelig Art. Da han kunde forudse, at en almindelig Skrivelse let kunde falde i Storkongens Hænder, eftersom alle Personer, der ferdedes paa de offentlige Veie, blev strengt undersøgte, ragede han Hovedhaaret af en af sine troeste Slaver og indridsede Opfordringen til Oprør paa hans Hoved. Derefter beholdt han Slaven hos sig, indtil Haaret igjen var vokset ud, og sendte ham derpaa til Aristagoras med Anmodning om at afrage Haaret og undersøge Hovedet. Da Aristagoras havde modtaget dette sælsomme Brev, holdt han i Hemmelighed en Raadslagning med sine Venner. Efterat disse var vundne for Planen, opgav han frivillig sin Stilling som Tyran i Miletos og indførte igjen den frie Forfatning. Han opfordrede derpaa alle Ionere til Kamp for sin Frihed. Alle var rede til at følge Opfordringen, da Perserne var meget forhadte, og Friheden var Grækerne en kjær Ting. Opstanden begyndte om Høsten 500. Ionerne forstod dog snart, at de ikke ved egen Kraft formaaede at fri sig fra det persiske Herredømme. Det var dem derfor om at gjøre at skaffe sig Hjælp og Understøttelse hos Grækerne i Europa. Aristagoras begav sig altsaa om Vinteren til Sparta, som dengang var den mægtigste Stat i Grækenland. Her anvendte han hele sin Veltalenhed paa at vinde Spartanerne for denne Krig; han skildrede dem Persernes Feighed og Udygtighed i Kampen, udmalede Landenes Rigdom paa Guid og Sølv og fremlagde en Kobbertavle, hvorpaa der var indgravet en Fremstilling af hele Jorden med Havet og Floderne. Under<noinclude><references/></noinclude> btfqln67ylsh2soyx8ahkd2e8lmb7po 330986 330985 2026-08-19T17:06:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ophold ved Hoffet i Susa. Han fengtes tilbage til sit Hjem ved det græske Hav. Hvis der skede en Opstand blandt lonerne, var det hans Haab, at han af Kongen skulde blive sendt til Havet for at undertrykke den. Derfor besluttede han sig til i et Brev at opfordre sin Svigerson til at gjøre Oprør. Brevet var af en eiendommelig Art. Da han kunde forudse, at en almindelig Skrivelse let kunde falde i Storkongens Hænder, eftersom alle Personer, der ferdedes paa de offentlige Veie, blev strengt undersøgte, ragede han Hovedhaaret af en af sine troeste Slaver og indridsede Opfordringen til Oprør paa hans Hoved. Derefter beholdt han Slaven hos sig, indtil Haaret igjen var vokset ud, og sendte ham derpaa til Aristagoras med Anmodning om at afrage Haaret og undersøge Hovedet. Da Aristagoras havde modtaget dette sælsomme Brev, holdt han i Hemmelighed en Raadslagning med sine Venner. Efterat disse var vundne for Planen, opgav han frivillig sin Stilling som Tyran i Miletos og indførte igjen den frie Forfatning. Han opfordrede derpaa alle Ionere til Kamp for sin Frihed. Alle var rede til at følge Opfordringen, da Perserne var meget forhadte, og Friheden var Grækerne en kjær Ting. Opstanden begyndte om Høsten 500. Ionerne forstod dog snart, at de ikke ved egen Kraft formaaede at fri sig fra det persiske Herredømme. Det var dem derfor om at gjøre at skaffe sig Hjælp og Understøttelse hos Grækerne i Europa. Aristagoras begav sig altsaa om Vinteren til Sparta, som dengang var den mægtigste Stat i Grækenland. Her anvendte han hele sin Veltalenhed paa at vinde Spartanerne for denne Krig; han skildrede dem Persernes Feighed og Udygtighed i Kampen, udmalede Landenes Rigdom paa Guid og Sølv og fremlagde en Kobbertavle, hvorpaa der var indgravet en Fremstilling af hele Jorden med Havet og Floderne. Under<noinclude><references/></noinclude> 0xsql2vzii3c6ozd03uq23q8ndy73ow 330996 330986 2026-08-19T18:17:40Z Øystein Tvede 3938 330996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ophold ved Hoffet i Susa. Han længtes tilbage til sit Hjem ved det græske Hav. Hvis der skede en Opstand blandt Ionerne, var det hans Haab, at han af Kongen skulde blive sendt til Havet for at undertrykke den. Derfor besluttede han sig til i et Brev at opfordre sin Svigersøn til at gjøre Oprør. Brevet var af en eiendommelig Art. Da han kunde forudse, at en almindelig Skrivelse let kunde falde i Storkongens Hænder, eftersom alle Personer, der ferdedes paa de offentlige Veie, blev strengt undersøgte, ragede han Hovedhaaret af en af sine troeste Slaver og indridsede Opfordringen til Oprør paa hans Hoved. Derefter beholdt han Slaven hos sig, indtil Haaret igjen var vokset ud, og sendte ham derpaa til Aristagoras med Anmodning om at afrage Haaret og undersøge Hovedet. Da Aristagoras havde modtaget dette sælsomme Brev, holdt han i Hemmelighed en Raadslagning med sine Venner. Efterat disse var vundne for Planen, opgav han frivillig sin Stilling som Tyran i Miletos og indførte igjen den frie Forfatning. Han opfordrede derpaa alle Ionere til Kamp for sin Frihed. Alle var rede til at følge Opfordringen, da Perserne var meget forhadte, og Friheden var Grækerne en kjær Ting. Opstanden begyndte om Høsten 500. Ionerne forstod dog snart, at de ikke ved egen Kraft formaaede at fri sig fra det persiske Herredømme. Det var dem derfor om at gjøre at skaffe sig Hjælp og Understøttelse hos Grækerne i Europa. Aristagoras begav sig altsaa om Vinteren til Sparta, som dengang var den mægtigste Stat i Grækenland. Her anvendte han hele sin Veltalenhed paa at vinde Spartanerne for denne Krig; han skildrede dem Persernes Feighed og Udygtighed i Kampen, udmalede Landenes Rigdom paa Guld og Sølv og fremlagde en Kobbertavle, hvorpaa der var indgravet en Fremstilling af hele Jorden med Havet og Floderne. Under<noinclude><references/></noinclude> d5fhwq5pexd2jony7pvh412t5o61ywb 104 142969 330987 2026-08-19T17:09:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forhandlingerne spurgte Kong Kleomones ham: «Hvor langt er det dog fra Havet og til Susa?» «Tre Maaneders Reise», var Svaret. «O Gjesteven fra Miletos», udbrød Kongen, «se da til, at du endnu før Solnedgang kommer ud af vor Stad; thi lidet fornuftig er den Tanke at ville føre Lakedæmonierne tre Maaneders Vei fra Havet». Ved sit ubetenksomme Svar havde Aristagoras saaledes fordærvet sig alt. Spartanerne skrækkedes nemlig tilbage for en Krig med et Rige, der var saa stort. Aristagoras vilde dog endnu gjøre et Forsøg. Med en Oljegren (Side 100*) i Haanden gik han som bønfaldende til Kongens Hus, gjorde ham store Løfter og bød ham ti Talenter, hvis han vilde opfylde hans Forlangende. Da Kleomenes afslog dette, bød han mere og mere, tilsidst femti Talenter. Da raabte Kleomenes' Datter, et Barn paa ni Aar ved Navn Gorgo, der var tilstede ved Samtalen: «Fader, den fremmede Mand vil dog tilsidst faa dig bestukket, hvis du ikke hurtig gaar bort». Kleomenes lyttede til Barnets advarende Røst, og Aristagoras maatte forlade Sparta med uforrettet Sag. Fra Sparta begav Aristagoras sig til Athen. Athenerne var dengang meget forbitrede paa Perserne, fordi den fordrevne Hippias havde faaet gjestevenlig Modtagelse hos Satrapen Artaphernes i Sardes. De frygtede medrette for, at persisk Hjælp skulde føre den forhadte Tyran tilbage og Athen blive en persisk Vasalstat. Aristagoras fremhævede for Athenerne deres Slegtskab med Ionerne, samt at Athen var Miletos' Moderstad. Athenerne fulgte hans Opfordring og udrustede tyve Skibe, og Eretrierne paa Eubøa besluttede at sende fem Skibe. Da alle Rustninger var tilendebragte, seilede den forenede Flaade om Vaaren 499 til Ephesos, hvor Soldaterne gik iland. De drog over Bjerget Tmolos og viste sig aldeles uventet foran Sardes' Mure. Byen blev tågen uden<noinclude><references/></noinclude> h36z70jfyb03808buvm62p7uybxbyes 330997 330987 2026-08-19T18:23:56Z Øystein Tvede 3938 330997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forhandlingerne spurgte Kong {{sp|Kleomone|s}} ham: «Hvor langt er det dog fra Havet og til Susa?» «Tre Maaneders Reise», var Svaret. «O Gjesteven fra Miletos», udbrød Kongen, «se da til, at du endnu før Solnedgang kommer ud af vor Stad; thi lidet fornuftig er den Tanke at ville føre Lakedæmonierne tre Maaneders Vei fra Havet». Ved sit ubetenksomme Svar havde Aristagoras saaledes fordærvet sig alt. Spartanerne skrækkedes nemlig tilbage for en Krig med et Rige, der var saa stort. Aristagoras vilde dog endnu gjøre et Forsøg. Med en Oljegren (Side 100*) i Haanden gik han som bønfaldende til Kongens Hus, gjorde ham store Løfter og bød ham ti Talenter, hvis han vilde opfylde hans Forlangende. Da Kleomenes afslog dette, bød han mere og mere, tilsidst femti Talenter. Da raabte Kleomenes' Datter, et Barn paa ni Aar ved Navn {{sp|Gorg|o}}, der var tilstede ved Samtalen: «Fader, den fremmede Mand vil dog tilsidst faa dig bestukket, hvis du ikke hurtig gaar bort». Kleomenes lyttede til Barnets advarende Røst, og Aristagoras maatte forlade Sparta med uforrettet Sag. Fra Sparta begav Aristagoras sig til Athen. Athenerne var dengang meget forbitrede paa Perserne, fordi den fordrevne Hippias havde faaet gjestevenlig Modtagelse hos Satrapen Artaphernes i Sardes. De frygtede medrette for, at persisk Hjælp skulde føre den forhadte Tyran tilbage og Athen blive en persisk Vasalstat. Aristagoras fremhævede for Athenerne deres Slegtskab med Ionerne, samt at Athen var Miletos' Moderstad. Athenerne fulgte hans Opfordring og udrustede tyve Skibe, og Eretrierne paa Eubøa besluttede at sende fem Skibe. Da alle Rustninger var tilendebragte, seilede den forenede Flaade om Vaaren 499 til Ephesos, hvor Soldaterne gik iland. De drog over Bjerget Tmolos og viste sig aldeles uventet foran Sardes' Mure. Byen blev tagen uden<noinclude><references/></noinclude> 3s3n8ksbah9hrptfpjb6v15xayrpkge 104 142970 330988 2026-08-19T17:11:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Modstand, og Artaphernes maatte indskrænke sig til at forsvare Borgen. Til stor Skade for Grækerne, som gjorde sikker Regning paa at have en Støtte i- Sardes' lydiske Befolkning, der var misfornøiet med Perserherredømmet, satte en af deres Soldater Ild paa et af Byens Huse. Ilden greb om sig, og da Husene var let byggede og tækkede med Siv, lagdes snart den hele By i Aske. Herover for bitredes, som rimeligt kunde være, Lyderne; de gjorde felles Sag med Perserne og angreb Grækerne, der havde atbrændt deres By. Disse blev slagne og tråk sig samme Nat tilbage til Kysten, hvor de tæt ved Ephesos led et nyt Nederlag. Athenerne forlod nu lonien og negtede at deltage mere i Kampen. Aristagoras mistvivlede nu selv om et heldigt Udfald af denne Krig. Feig, som han var, og kun ledet af Hen synet til egne Interesser tråk han sig tilbage fra et Fore tagende, som han havde bragt istand for at redde sin egen Person. Efter at have bragt Ulykke over sine Landsmænd flygtede han det følgende Aar til Myrkinos i Thrakien. Der vilde han efter eget Sigende berede sine Landsmænd et Tilflugtssted, men faldt allerede i Aaret 497 i en Kamp med de indfødte. I de følgende Aar gik det mere og mere tilbage for de asiatiske Grækere. Den ene By blev tågen efter den anden af de persiske Hære, der tilsidst indesluttede Miletos baade tillands og tilvands. Den ioniske Flaade, der talte 353 treradaarede Skibe, laa ved den lille Ø {{sp|Lad|e}} udenfor Miletos. lonerne vilde, hvis de blot havde været enige, formedelst sin større Indsigt i Søvæsenet nok have kunnet optage Kampen med Persernes 600 Krigsskibe. Den, der overtydede dem herom, var {{sp|Dionysio|s}} fra Phokæa, og denne energiske Mand blev stillet i Spidsen for den ioniske Flaade. Han søgte at kalde tillive den krigerske Aand hos Mandskabet og vænne det til Orden og Disciplin.<noinclude><references/></noinclude> 9i8kidk56c9gflumf9rlp7rclkdl4n8 330989 330988 2026-08-19T17:11:56Z Øystein Tvede 3938 330989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Modstand, og Artaphernes maatte indskrænke sig til at forsvare Borgen. Til stor Skade for Grækerne, som gjorde sikker Regning paa at have en Støtte i Sardes' lydiske Befolkning, der var misfornøiet med Perserherredømmet, satte en af deres Soldater Ild paa et af Byens Huse. Ilden greb om sig, og da Husene var let byggede og tækkede med Siv, lagdes snart den hele By i Aske. Herover for bitredes, som rimeligt kunde være, Lyderne; de gjorde felles Sag med Perserne og angreb Grækerne, der havde atbrændt deres By. Disse blev slagne og tråk sig samme Nat tilbage til Kysten, hvor de tæt ved Ephesos led et nyt Nederlag. Athenerne forlod nu lonien og negtede at deltage mere i Kampen. Aristagoras mistvivlede nu selv om et heldigt Udfald af denne Krig. Feig, som han var, og kun ledet af Hen synet til egne Interesser tråk han sig tilbage fra et Fore tagende, som han havde bragt istand for at redde sin egen Person. Efter at have bragt Ulykke over sine Landsmænd flygtede han det følgende Aar til Myrkinos i Thrakien. Der vilde han efter eget Sigende berede sine Landsmænd et Tilflugtssted, men faldt allerede i Aaret 497 i en Kamp med de indfødte. I de følgende Aar gik det mere og mere tilbage for de asiatiske Grækere. Den ene By blev tågen efter den anden af de persiske Hære, der tilsidst indesluttede Miletos baade tillands og tilvands. Den ioniske Flaade, der talte 353 treradaarede Skibe, laa ved den lille Ø {{sp|Lad|e}} udenfor Miletos. lonerne vilde, hvis de blot havde været enige, formedelst sin større Indsigt i Søvæsenet nok have kunnet optage Kampen med Persernes 600 Krigsskibe. Den, der overtydede dem herom, var {{sp|Dionysio|s}} fra Phokæa, og denne energiske Mand blev stillet i Spidsen for den ioniske Flaade. Han søgte at kalde tillive den krigerske Aand hos Mandskabet og vænne det til Orden og Disciplin.<noinclude><references/></noinclude> d988ow1neja18wsnpm5jo53pq0gsdfv 330998 330989 2026-08-19T18:27:51Z Øystein Tvede 3938 330998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Modstand, og Artaphernes maatte indskrænke sig til at forsvare Borgen. Til stor Skade for Grækerne, som gjorde sikker Regning paa at have en Støtte i Sardes' lydiske Befolkning, der var misfornøiet med Perserherredømmet, satte en af deres Soldater Ild paa et af Byens Huse. Ilden greb om sig, og da Husene var let byggede og tækkede med Siv, lagdes snart den hele By i Aske. Herover forbitredes, som rimeligt kunde være, Lyderne; de gjorde felles Sag med Perserne og angreb Grækerne, der havde atbrændt deres By. Disse blev slagne og trak sig samme Nat tilbage til Kysten, hvor de tæt ved Ephesos led et nyt Nederlag. Athenerne forlod nu Ionien og negtede at deltage mere i Kampen. Aristagoras mistvivlede nu selv om et heldigt Udfald af denne Krig. Feig, som han var, og kun ledet af Hensynet til egne Interesser trak han sig tilbage fra et Foretagende, som han havde bragt istand for at redde sin egen Person. Efter at have bragt Ulykke over sine Landsmænd flygtede han det følgende Aar til Myrkinos i Thrakien. Der vilde han efter eget Sigende berede sine Landsmænd et Tilflugtssted, men faldt allerede i Aaret 497 i en Kamp med de indfødte. I de følgende Aar gik det mere og mere tilbage for de asiatiske Grækere. Den ene By blev tagen efter den anden af de persiske Hære, der tilsidst indesluttede Miletos baade tillands og tilvands. Den ioniske Flaade, der talte 353 treradaarede Skibe, laa ved den lille Ø {{sp|Lad|e}} udenfor Miletos. Ionerne vilde, hvis de blot havde været enige, formedelst sin større Indsigt i Søvæsenet nok have kunnet optage Kampen med Persernes 600 Krigsskibe. Den, der overtydede dem herom, var {{sp|Dionysio|s}} fra Phokæa, og denne energiske Mand blev stillet i Spidsen for den ioniske Flaade. Han søgte at kalde tillive den krigerske Aand hos Mandskabet og vænne det til Orden og Disciplin.<noinclude><references/></noinclude> rd5zwrfumroeoc1airwiztohxmw81lv 104 142971 330990 2026-08-19T18:02:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men de forvænte milesiske Borgere blev snart kjede af de anstrængende Øvelser, som han lod dem foretage, og efter otte Dages Forløb var deres Taalmodighed tilende. »Hvilken Gud har vi fornærmet«, sagde de utilfredse, «siden vi har faaet til Høvedsmand denne Praler fra Phokæa, som plager os med utaalelige Arbeider? Det er da langt bedre at taale alt andet og istedenfor denne Trældom afvente den, som skal komme«. De negtede Dionysios Lydighed og forblev i sine Telte istedenfor at gaa ombord. Snart efter leveredes den afgj ørende Kamp mellem de to Flaader; men neppe var Træfningen begyndt, før Ionerne saa, at 49 af de Skibe, som udgjorde høire Fløi og tilhørte Samierne, forlod Slaglinjen og seilede bort. Perserne havde nemlig sikret sig Forrædere blandt sine Fiender. I den persiske Hær befandt sig en vis {{sp|Æake|s}}, der var Søn af den tidligere Tyran paa Samos, Syloson (Stykke 37). I Haab om at faa Herredømmet over sin Fædreø havde han ved hemmelige Sendebud bevæget sine Landsmænd til Frafald. Paa Grund heraf tabtes Slaget, skjønt den øvrige græske Flaade kjæmpede med stor Tapperhed. Den følgende Vaar (496) blev Miletos ogsaa indesluttet fra Søsiden, men holdt sig dog til Sommeren 495, da Byen blev tågen med Storm. En stor Del af Befolkningen blev nedhugget. Resten førtes i Fangenskab til Susa og blev af Storkongen senere bosat ved Tigris' Munding. Miletos selv blev jevnet med Jorden; Byen blev vistnok igjen senere opbygget, men naaede aldrig igjen sin tidligere Glans. I det følgende Aar (494) kom de øvrige ioniske Øer og Byer igjen under det persiske Herredømme; men de var for det meste herjede og affolkede, og Ionien blev aldrig mere saa rigt og blomstrende som før. Den Plan, Histiæos havde næret, da han pustede til Oprøret i Ionien blev til Virkelighed; men han fik liden<noinclude><references/></noinclude> eyvr3rswhphwq4noyrl27z18p12m718 330999 330990 2026-08-19T18:30:18Z Øystein Tvede 3938 330999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men de forvænte milesiske Borgere blev snart kjede af de anstrængende Øvelser, som han lod dem foretage, og efter otte Dages Forløb var deres Taalmodighed tilende. »Hvilken Gud har vi fornærmet«, sagde de utilfredse, «siden vi har faaet til Høvedsmand denne Praler fra Phokæa, som plager os med utaalelige Arbeider? Det er da langt bedre at taale alt andet og istedenfor denne Trældom afvente den, som skal komme«. De negtede Dionysios Lydighed og forblev i sine Telte istedenfor at gaa ombord. Snart efter leveredes den afgjørende Kamp mellem de to Flaader; men neppe var Træfningen begyndt, før Ionerne saa, at 49 af de Skibe, som udgjorde høire Fløi og tilhørte Samierne, forlod Slaglinjen og seilede bort. Perserne havde nemlig sikret sig Forrædere blandt sine Fiender. I den persiske Hær befandt sig en vis {{sp|Æake|s}}, der var Søn af den tidligere Tyran paa Samos, Syloson (Stykke 37). I Haab om at faa Herredømmet over sin Fædreø havde han ved hemmelige Sendebud bevæget sine Landsmænd til Frafald. Paa Grund heraf tabtes Slaget, skjønt den øvrige græske Flaade kjæmpede med stor Tapperhed. Den følgende Vaar (496) blev Miletos ogsaa indesluttet fra Søsiden, men holdt sig dog til Sommeren 495, da Byen blev tagen med Storm. En stor Del af Befolkningen blev nedhugget. Resten førtes i Fangenskab til Susa og blev af Storkongen senere bosat ved Tigris' Munding. Miletos selv blev jevnet med Jorden; Byen blev vistnok igjen senere opbygget, men naaede aldrig igjen sin tidligere Glans. I det følgende Aar (494) kom de øvrige ioniske Øer og Byer igjen under det persiske Herredømme; men de var for det meste herjede og affolkede, og Ionien blev aldrig mere saa rigt og blomstrende som før. Den Plan, Histiæos havde næret, da han pustede til Oprøret i Ionien blev til Virkelighed; men han fik liden<noinclude><references/></noinclude> 218dw4ivnrge7fj0b0an3qwt2akpuyr 104 142972 330991 2026-08-19T18:05:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glæde deraf. Da Opstanden truede med at trække i Langdrag, havde Dareios spurgt Histiæos om hans Raad. Histiæos forsikrede da, at hvis Kongen havde overladt {{sp|ha|m}} Ionien, vilde ikke en eneste By have rørt sig. Dersom Kongen nu vilde sende ham derhen, skulde han hurtig bringe alt i Orden; han svor endogsaa ved de kongelige Guder, at han ikke vilde tåge af sig den Kjortel, hvori han reiste til Ionien, før han havde lagt den store Ø Sardinien under Kongen. Dareios lod ham reise, og det var om Vaaren 497, at han ankom til Sardes, hvor han traf Artaphernes. Denne saa skarpere end Kongen; han gjennemskuede den slue Forræder og sagde med Henspillen paa Oprøret: »Du har syet Skoen, Aristagoras har tåget den paa«. I stor Bestyrtelse og ængstet for sit Liv og sin Frihed satte Histiæos allerede Natten efter sin Ankomst over til {{sp|Chio|s}}. Men Chierne lagde den Mand, hvem de kun kjendte som Kongens Bordkamerat, i Lænker. Han blev dog given fri igjen, da han gav sig tilkjende som Opstandens egentlige Ophavsmand. Han gik derpaa til Miletos, som lukkede sine Porte for den tvetydige Mand. Tilslut skaffede han sig endel Skibe og plyndrede som Sørover saavel Grækere som Persere. Han gjorde sig ogsaa en kort Tid til Herre paa Chios, da Slaget ved Lade havde, som Herodot udtrykker sig, «bragt Øen paa Knæerne«. I en Træfning med Perserne gav han sig fangen, fremdeles stolende paa Kongens Naade. Men da han var bleven bragt til Sardes, lod Artaphernes ham straks korsfeste og sendte Hovedet til Susa. Dareios udtalte sin Misfornøielse med, at man ikke havde bragt Histiæos levende for hans Ansigt, og beklagede den Mands Død, der engang havde vist ham og Persien en stor Velgjerning. Hans Hoved lod han med Hæder begrave. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5jmmx0zct3spesfvd2o69odc8n7idim 331000 330991 2026-08-19T18:33:28Z Øystein Tvede 3938 331000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glæde deraf. Da Opstanden truede med at trække i Langdrag, havde Dareios spurgt Histiæos om hans Raad. Histiæos forsikrede da, at hvis Kongen havde overladt {{sp|ha|m}} Ionien, vilde ikke en eneste By have rørt sig. Dersom Kongen nu vilde sende ham derhen, skulde han hurtig bringe alt i Orden; han svor endogsaa ved de kongelige Guder, at han ikke vilde tage af sig den Kjortel, hvori han reiste til Ionien, før han havde lagt den store Ø Sardinien under Kongen. Dareios lod ham reise, og det var om Vaaren 497, at han ankom til Sardes, hvor han traf Artaphernes. Denne saa skarpere end Kongen; han gjennemskuede den slue Forræder og sagde med Henspillen paa Oprøret: »Du har syet Skoen, Aristagoras har taget den paa«. I stor Bestyrtelse og ængstet for sit Liv og sin Frihed satte Histiæos allerede Natten efter sin Ankomst over til {{sp|Chio|s}}. Men Chierne lagde den Mand, hvem de kun kjendte som Kongens Bordkamerat, i Lænker. Han blev dog given fri igjen, da han gav sig tilkjende som Opstandens egentlige Ophavsmand. Han gik derpaa til Miletos, som lukkede sine Porte for den tvetydige Mand. Tilslut skaffede han sig endel Skibe og plyndrede som Sørøver saavel Grækere som Persere. Han gjorde sig ogsaa en kort Tid til Herre paa Chios, da Slaget ved Lade havde, som Herodot udtrykker sig, «bragt Øen paa Knæerne«. I en Træfning med Perserne gav han sig fangen, fremdeles stolende paa Kongens Naade. Men da han var bleven bragt til Sardes, lod Artaphernes ham straks korsfeste og sendte Hovedet til Susa. Dareios udtalte sin Misfornøielse med, at man ikke havde bragt Histiæos levende for hans Ansigt, og beklagede den Mands Død, der engang havde vist ham og Persien en stor Velgjerning. Hans Hoved lod han med Hæder begrave. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6vzx402570pskuo2hw8evxprolocdty