Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.16 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 140204 331111 326330 2026-08-21T17:56:21Z Øystein Tvede 3938 331111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han engang: »Hvad siger Perserne om mig?« »I alt andet roser de dig meget, Herre« svarede Yndlingen, »men siger, at du elsker Vinen for meget«. »Ja saa«, sagde Kongen, »saa Perserne siger altsaa, at jeg drikker Sans og Samling bort i Vin. Det var altsaa Løgn, hvad de sagde om mig tidligere. Men du skal selv dømme, om Perserne taler Sandhed, eller om det ikke snarere er dem, som er fra Forstanden, naar de siger sligt. Derude i Forgemakket staar din Søn. Dersom jeg med min Pil træffer ham midt i Hjertet, er det klart, at der ikke er noget i det, som Perserne siger; men dersom jeg skyder feil, vil det deraf sees, at de taler sandt«. Med disse Ord befalede han Gutten at stille sig op ved Dørterskelen og række sin venstre Haand iveiret; derpaa spændte han sin Bue og skjød den stakkels Gut, medens Faderen i slavisk Nederdrægtighed var en stum Tilskuer, uden at det faldt ham ind at gribe Tyrannen i Armen og stanse ham. Kambyses lod nu Liget skjære op og besigtige Skuddet, og da Pilen fandtes siddende midt i Hjertet, raabte han med triumferende Latter: »At det er Perserne, som er Daarer, og ikke mig, det har jeg nu bevist dig, Prexaspes! Men sig mig nu, om du nogensinde har seet nogen gjøre et saa sikkert Skud?« Og den skjælvende Hofmand stammede fuld af Forskrækkelse: »Herre, jeg tror ikke, Guden selv kan træffe saa sikkert«. »Gid Guderne straffe den Usling «, siger den romerske Forfatter {{sp|Senek|a}} († 65 e. Kr.), »han burde have givet et Svar, hvorved han kunde have egget Tyrannen til at gjentage Skuddet og vise sin Sikkerhed i Bueskydning ogsaa paa ham selv.« Kambyses var en mistænkelig og grusom Karakter og desuden i Besiddelse af et umaadeligt Hovmod, der var bleven næret af et krybende Hof saavel under hans Opvekst, saavidt vi kan skjønne, som især efterat han var bleven Storkonge. Dette Hovmod ledede ham til de største Vil-<noinclude><references/></noinclude> f96n016ka0c7dfosedxzrwl2295twmh 104 142650 331109 331054 2026-08-21T17:53:40Z Øystein Tvede 3938 331109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>med sin Straf. De lader sig dog tilsidst forsone ved Oldingens Lidelser. Oraklet havde forkyndt ham, at han først hos dem skulde finde Ro. I {{sp|Kolono|s}} i Attika havde de en Helligdom; til denne søger Ødipus hen som bønfaldende, ført af Antigones trofaste Haand, og her finder han endelig paa en hemmelighedsfuld Maade Døden og den Hvile, hvorefter han saa saart havde længtes. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|23. De syv mod Theben.}}}} {{--}} Den Forbandelse, som hvilede over Kadmos' Slegt, gik fra Ødipus over paa hans Efterkommere. Hans Sønner af det brødefulde Egteskab, {{sp|Eteokle|s}} og {{sp|Polyneike|s}}, der ei havde havt et Trøstens Ord for sin ulykkelige Fader, og hvem han derfor havde forbandet, kivedes om Arven, og den sidste maatte forlade Landet. De skal efter Sagnet være blevne enige om at regjere hver sit Aar; men Eteokles fandt saadant Behag i Magten, at han, da det første Aar var omme, ikke vilde afstaa den igjen. Den bedragne Polyneikes flygtede ud af Landet og kom i en mørk Uveirsnat til Kong Adrastos' Bolig i Argos. Her traf han en anden landflygtig, {{sp|Tydeu|s}} fra Kalydon i Ætolien. De to kom i en voldsom Kamp om Natteleiet i Forhallen. Adrastos kaldes til ved Larmen og ser med Forundring de fremmede Mænd, Polyneikes klædt i en Løvehud, Tydeus i et Vildsvineskind. Han havde tidligere af Oraklet faaet det Paalæg at gifte sine Døtre med en Løve og et Vildsvin. Han optager derfor de for-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> savkp1rcbd3n8cqnaj7hvhgyr0qroak 104 142682 331107 330446 2026-08-21T17:51:23Z Øystein Tvede 3938 331107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digte, der forelaa, og som behandlede de enkelte Begivenheder i denne Sagnkreds. Sin egen og andres Digtning har han da sammenarbeidet saaledes, at den er kommet til at danne en Enhed, hvis Fuger det kritiske Øie dog snart vil opdage. De to Hovedverker, der tillægges Homer, er {{sp|Iliade|n}} og {{sp|Odyssee|n}}, af hvilke det første behandler et Tidsrum paa 51 Dage i den troiske Krigs tiende Aar. Det andet, Odysseen, skildrer indenfor den snevre Ramme af 40 Dage Odysseus' lange tiaarige Omflakken efter Troias Fald; men indenfor disse snevre Grænser er, ligesom i Iliaden, sammenfattet en Mængde Begivenheder, saa at begge Digte leverer os en Oversigt over hele den troiske Sagnkreds. Til denne homeriske Behandling af det Stof, Troerkrigen skjænkede den digteriske Virksomhed, slutter sig igjen de saakaldte {{sp|Kykliker|e}}<ref>Disse Digtere kaldte man saa paa Grund af deres gjennemgaaende Bestræbelser for at knytte deres Arbeider saaledes til de homeriske Digte, at de med disse dannede en storKyklos (Cyklus, Ring), der behandlede den samme Sagnkreds. </ref>. Deres Verker er alle tabte; men deres Indhold er os bekjendt af senere Angivelser. De behandlede dels de Begivenheder, der gik foran de i Iliaden og Odysseen omtalte, dels dem, der fulgte efter disse. De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet, og det forundrer os, at Digte af et saadant Omfang (tilsammen henved 28,000 Verslinjer) har kunnet bevares i Hukommelsen. Vi ved dog, at der endnu i senere Tid i Athen gaves Mænd, som kunde baade Odysseen og Iliaden udenad, og naar vi tænker paa, hvorledes de islandske Sagaer levede paa Folkets Tunge lang Tid, før de nedtegnedes, vil vor Forundring blive mindre. At Digtene imidlertid er bevarede ganske i<noinclude><references/></noinclude> d3vhdwxak4y4z9nayewumktskdc7b3k 104 142734 331113 330567 2026-08-21T17:59:04Z Øystein Tvede 3938 331113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Disse udgjorde et Forbund med Poseidons Helligdom ved Forbjerget Mykale som Foreningspunkt. Gjennem livlige Handelsforbindelser tilsøs og tillands naaede de ioniske Kolonier tidlig en høi Grad af Udvikling, og i aandelig Dannelse gik de i Spidsen for de andre Hellenere; det var saaledes hos dem, at det homeriske Epos skabtes, og hos dem skjød ogsaa de fleste af de øvrige Digtarter sine første friske Skud. Deres vigtigste Byer var {{sp|Samo|s}} og {{sp|Chio|s}} paa Øerne af samme Navn, {{sp|Mileto|s}}, {{sp|Epheso|s}} og {{sp|Kolopho|n}}. Nord for Ionerne havde allerede tidligere {{sp|æolisk|e}} Skarer bosat sig. De kom fra Thessalien og Mellemgrækenland, men var sterkt blandede med Achæere fra Peloponnesos, ligesom ogsaa deres Anfører var en yngre Søn af Orestes, {{sp|Penthilo|s}}. De havde ligeledes tolv Byer, hvoraf den vigtigste var {{sp|Kym|e}}. Øerne Lesbos og Tenedos hørte med til de æoliske Kolonier. Noget senere kom doriske Kolonister over Havet til Lilleasiens sydvestlige Spidse, som de besatte tidligemed Øerne Kreta, Rhodos, Kos o. fl. De her berørte helleniske Folkevandringer danner paa en Maade Overgangen til Hellenerfolkets historiske Tidsalder, ikke saa at forstaa, at vi gjennem disse Begivenheder med ét Slag sættes fra Sagntidens Dæmringslys over i Historiens lyse Dag; dertil medgaar der endnu Aarhundreder; men gjennem disse Vandringer blev de forskjellige græske Folkeslag fordelte saaledes, som vi i det væsentlige finder dem igjen i den senere rent historiske Tidsalder. Navnlig træder efter disse Vandringer Dorierne frem fra en stille, ukjendt Tilværelse og bliver en af de fornemste Stammer i Hellas. I den historiske Tid er Ionere og Doriere de to Folk, der optræder ved Siden af hinanden som de mægtigste i Hellas. Det er dog ikke en fredelig Kappestrid, de fører med hinanden; men under<noinclude><references/></noinclude> jmkzbg96so9issrq6my2yiapcav2by2 104 142956 331114 330969 2026-08-21T17:59:39Z Øystein Tvede 3938 331114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar vi selv undlader det, som vi dadler hos andre«. I det offentlige Liv tog Thales ikke synderlig Del. Dog ved vi, at han af al Magt modsatte sig loniens Underkastelse under Krøsos og søgte at formaa Ionerne til at slutte sig sammen og danne et Forbund imod Erobreren i men det lykkedes ham ikke. Hans Grav ved Miletos skal have havt følgende Indskrift: »Liden er denne Mindesten over den store Tænker Thales; men hans Berømmelse strækker sig saa langt som Himmelen«. {{sp|Pittako|s}} var født i {{sp|Mytilen|e}} paa Øen Lesbos. Denne hans Fædrestad sønderreves paa den Tid af indre Stridigheder mellem Adelen og Folkepartiet, og den udsugedes vekselvis af Adelen og grusomme Tyranner. I Aaret 590 tog Mytilenæerne Pittakos til sin Stats Styrer. Han gav sit Folk vise og gode Love og styrede Staten i ti Aar med Klogskab og Mildhed. Pittakos staar af Datidens Hellenere Solon nærmest i politisk Kløgt, ligesom han ogsaa ligner ham i Karakterens Renhed. »Pittakos var«, siger den græske Historieskriver {{sp|Diodoro|s}}<ref>Diodoros levede paa Keiser Augustus' Tid. Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt. </ref>, »ikke alene værd at beundres formedelst sin Indsigt; men han var en Borger, saadan som Lesbos aldrig har havt og aldrig igjen vil faa. I Vaabenfærd var han tapper og uforferdet; han holdt, hvad han havde lovet, han var venlig i Omgang, mild i sin Dom og tilgav gjerne; han var omhyggelig og virksom i sin Lovgivning og foragtede Guld og Rigdom«. Pittakos forfattede ogsaa Digte, hvoraf der dog kun er levnet os enkelte løsrevne Stykker. Hellenerne tilskrev ham mange kjernefulde Sentenser, som vidner om hans Skarpsindighed. Hans Mundheld var: »Grib det rette Øieblik«. Andre af hans Tankesprog var:<noinclude><references/></noinclude> niitxz39jvuzn7ql5ocdu7qhz09ww70 104 142989 331115 331032 2026-08-21T18:14:59Z Øystein Tvede 3938 331115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Hjælp fra Perserne, Miltiades frygtede for det samme og hævede Beleiringen. Selv laa han syg af et Saar, han havde faaet under Beleiringen. Uden Bytte og Ros vendte han efter 26 Dages Fravær med Flaaden tilbage til Attika. Hin Ild havde kun været en tilfældig Skovbrand. Athenerne havde ventet sig det største af Miltiades' Tog. Var dette hans store Hemmelighed? Et jammerligt Plyndringstog mod Kykladerne, Herjing af græske Stater. Var det et Foretagende, der var Athenerne værdigt? Miltiades havde paa en skammelig Maade misbrugt Folkets Tillid, havde tilintetgjort den Ros, de attiske Vaaben nylig havde tilkjæmpet sig, med egen Haand udslettet Dagen ved Marathon. Seierherrerne fra Marathon slagne tilbage foran Paros! For hele Hellas' Øine havde han bedækket Attika med Skam og Skjændsel. Hertil kom end videre, at hans politiske Modstandere altid havde havt ham mistænkt for dynastiske Planer. Der gaves ogsaa Skumlere, som sagde, at han for persisk Guld havde hævet Beleiringen af Paros. {{sp|Xanthippo|s}}, den berømte Perikles' Fader, optraadte som Anklager. Han beskyldte Miltiades for at have skuffet Folket ved falske Løfter, for hvilken Forbrydelse Solons Love satte Døden. Han skulde møde for Folkets Domstol. Det var et sørgeligt Syn. Syg af sit Saar, hvori der var gaaet Koldbrand, blev Seierherren fra Marathon paa sin Seng baaren ind i Forsamlingen. Selv var han ude af Stand til at tale, hans Venner førte Forsvaret for hem. Men de prøvede ikke engang paa at retferdiggjøre Toget mod Kykladerne. De talte om Lemnos, om Marathon. Men intet kunde helt ud formilde det ubønhørlige Folk. Vistnok dømte det ikke sin Frelser til Døden; men han skulde betale Togets Omkostninger, femti Talenter (200,000 Kroner). Miltiades eiede vistnok mere; men da han for Øieblikket ikke kunde skaffe saa mange rede Penge, maatte han efter den attiske Lov gaa i Gjælds-<noinclude><references/></noinclude> 40jejrg37dg6kmfx8znira25q2w9yy5 104 143004 331062 2026-08-21T14:21:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Xerxes var en Fyrste af udmerket Skjønhed og et majestætisk Udvortes; vant til Paladsets yppige Liv var han ikke Kriger af Tilbøielighed og forlod kun ugjerne Susas yndige Haver; men han havde en sterk Følelse for sit Riges Værdighed og havde ikke isinde at lade nogen Piet sidde paa den. Han begyndte sin Regjering med Held, idet Ægypten Aaret efter hans Thronbestigelse paany blev undertvunget. Hindringerne for det tidligere paatænkte Tog mod Hellas var saaledes ryddede afveien. Kongens Farbroder Artabanos fraraadede vistnok Toget; men desto ivrigere tilskyndede Mardonios ham; han vilde ved nye Seire udslette Mindet om Nederlaget paa Marathons Sletter. Des uden blev den nye Hersker bestormet med Bønner af fordrevne græske Thronprætendenter. Peisistratidernes Ho ved, Hippias' ældste Søn Peisistratos, og den fra Sparta fordrevne Konge Demaratos drog begge fra de Besiddelser i Ionien, som de havde faaet af Dareios, op til Susa for personlig at lægge Xerxes sine Ønsker paa Hjerte. Peisistratos gjorde Xerxes bekjendt med en gammel Spaadom om, »at en persisk Mand engang skulde slaa en Bro over Hellesponten og en fiendtlig Hær afbrænde Templet i Delphi». Den lidet krigslystne Konge kunde ikke modstaa alle disse Opfordringer; han paabød derfor Rustninger i hidtil uhørt Maalestok over det hele Rige og lod udgaa Befaling til alle Statholdere om at samle Hære. Han vilde opbyde en Hær og Flaade, som Verden endnu ikke havde seet Magen til. Toget skulde gaa den samme Vei, som Mardonios engang havde tåget. Medens Rustningerne skede, byggede man Broer over de thrakiske Floder, grov en Kanal gjennem Landtungen ved Athos for at undgaa den farlige Seilads forbi dette Forbjerg og oprettede store Forraadshuse fra Hellesponten til Thessalien.<noinclude><references/></noinclude> qcer4njeruxw2hsv498jrys2z40x9d9 331063 331062 2026-08-21T14:21:53Z Øystein Tvede 3938 331063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Xerxes var en Fyrste af udmerket Skjønhed og et majestætisk Udvortes; vant til Paladsets yppige Liv var han ikke Kriger af Tilbøielighed og forlod kun ugjerne Susas yndige Haver; men han havde en sterk Følelse for sit Riges Værdighed og havde ikke isinde at lade nogen Piet sidde paa den. Han begyndte sin Regjering med Held, idet Ægypten Aaret efter hans Thronbestigelse paany blev undertvunget. Hindringerne for det tidligere paatænkte Tog mod Hellas var saaledes ryddede afveien. Kongens Farbroder Artabanos fraraadede vistnok Toget; men desto ivrigere tilskyndede Mardonios ham; han vilde ved nye Seire udslette Mindet om Nederlaget paa Marathons Sletter. Des uden blev den nye Hersker bestormet med Bønner af fordrevne græske Thronprætendenter. Peisistratidernes Ho ved, Hippias' ældste Søn Peisistratos, og den fra Sparta fordrevne Konge Demaratos drog begge fra de Besiddelser i Ionien, som de havde faaet af Dareios, op til Susa for personlig at lægge Xerxes sine Ønsker paa Hjerte. Peisistratos gjorde Xerxes bekjendt med en gammel Spaadom om, »at en persisk Mand engang skulde slaa en Bro over Hellesponten og en fiendtlig Hær afbrænde Templet i Delphi». Den lidet krigslystne Konge kunde ikke modstaa alle disse Opfordringer; han paabød derfor Rustninger i hidtil uhørt Maalestok over det hele Rige og lod udgaa Befaling til alle Statholdere om at samle Hære. Han vilde opbyde en Hær og Flaade, som Verden endnu ikke havde seet Magen til. Toget skulde gaa den samme Vei, som Mardonios engang havde taget. Medens Rustningerne skede, byggede man Broer over de thrakiske Floder, grov en Kanal gjennem Landtungen ved Athos for at undgaa den farlige Seilads forbi dette Forbjerg og oprettede store Forraadshuse fra Hellesponten til Thessalien.<noinclude><references/></noinclude> twdrbp1dsmi7i705d2eoxr0zqanrgfh 104 143005 331064 2026-08-21T14:23:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om Sommeren 481 mødte de i alle Asiens Egne samlede Tropper i Kappadokien, hvorhen den store Konge selv ankom om Høsten. Derfra førte han Toget til Sardes, hvor han holdt Vinterkvarter. Skibene samledes ved Kyrne og Phokæa i lonien. Den næste Vaar blev der slaaet to Skibsbroer over Hellespont, af hvilke den nordlige bestod af 360 Skibe, den sydlige af 340. Over Skibene, som holdtes sammen ved store Trosser, lagdes et Plankegulv, der igjen blev bedækket med Jord. Broerne var forsynede med høit Rækverk. Kongen var allerede iferd med at bryde op fra Sardes, da der meldtes ham, at en voldsom Storm aldeles havde ødelagt Broerne. Kongen blev rasende over Uheldet og lod de uskyldige Bygmestre halshugge. Endogsaa selve Havet fik hans Vrede at føle. Man pleiede hos Perserne at uddrive onde Aander ved Piskeslag; for nu at betage Havet dets onde Lyster skal Xerxes have tildelt Hellesponten 300 Piskeslag og sænket to svære Jernlænker ned i det troløse Hav med de Ord: »0 du grusomme Hav, denne Straf paalægger din Herre dig, fordi du har fornærmet ham, skjønt han intet ondt har tilføiet dig. Og Kong Xerxes vil dog gaa over dig, hvad enten du vil eller ikke«. Efterat Broerne med større Omhu paany var opbyggede, brød Kongen i Midten af April 480 op fra Sardes. Under sit Ophold i denne By havde han sendt Herolder til Grækenland for at fordre Jord og Vand. Paa den Tid var der ogsaa kommen Speidere fra Grækenland for at udforske den persiske Hærs Størrelse og Tilstand. Men de blev grebne i Leiren og dømte til Døden. Da Xerxes fik dette at vide, lod han dem komme for sig og befalede sine Tjenere at føre dem om og vise dem alt. Derpaa skulde man lade dem uskadte vende tilbage til Hellas. Han haabede nemlig, at naar Grækerne fik høre om hans<noinclude><references/></noinclude> tupa1nfvtode063so42me6zufsoikw2 331065 331064 2026-08-21T14:23:58Z Øystein Tvede 3938 331065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om Sommeren 481 mødte de i alle Asiens Egne samlede Tropper i Kappadokien, hvorhen den store Konge selv ankom om Høsten. Derfra førte han Toget til Sardes, hvor han holdt Vinterkvarter. Skibene samledes ved Kyrne og Phokæa i lonien. Den næste Vaar blev der slaaet to Skibsbroer over Hellespont, af hvilke den nordlige bestod af 360 Skibe, den sydlige af 340. Over Skibene, som holdtes sammen ved store Trosser, lagdes et Plankegulv, der igjen blev bedækket med Jord. Broerne var forsynede med høit Rækverk. Kongen var allerede iferd med at bryde op fra Sardes, da der meldtes ham, at en voldsom Storm aldeles havde ødelagt Broerne. Kongen blev rasende over Uheldet og lod de uskyldige Bygmestre halshugge. Endogsaa selve Havet fik hans Vrede at føle. Man pleiede hos Perserne at uddrive onde Aander ved Piskeslag; for nu at betage Havet dets onde Lyster skal Xerxes have tildelt Hellesponten 300 Piskeslag og sænket to svære Jernlænker ned i det troløse Hav med de Ord: »O du grusomme Hav, denne Straf paalægger din Herre dig, fordi du har fornærmet ham, skjønt han intet ondt har tilføiet dig. Og Kong Xerxes vil dog gaa over dig, hvad enten du vil eller ikke«. Efterat Broerne med større Omhu paany var opbyggede, brød Kongen i Midten af April 480 op fra Sardes. Under sit Ophold i denne By havde han sendt Herolder til Grækenland for at fordre Jord og Vand. Paa den Tid var der ogsaa kommen Speidere fra Grækenland for at udforske den persiske Hærs Størrelse og Tilstand. Men de blev grebne i Leiren og dømte til Døden. Da Xerxes fik dette at vide, lod han dem komme for sig og befalede sine Tjenere at føre dem om og vise dem alt. Derpaa skulde man lade dem uskadte vende tilbage til Hellas. Han haabede nemlig, at naar Grækerne fik høre om hans<noinclude><references/></noinclude> 9m2iqnyyoy5ykubesgt10owa4wbwnyv 104 143006 331066 2026-08-21T14:26:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store Rustninger, vilde de paa Forhaand opgive sin Frihed og spare ham for at føre Krig. Under Perserhærens Ophold i Sardes havde en rig Lyder ved Navn Pythios paa det prægtigste bevertet Kongen og hele hans Følge. Forundret over den Rigdom og Pragt, Lyderen ud foldede, havde Xerxes spurgt ham, hvormange Penge han havde. Pythios svarede: »Herre, jeg vil intet skjule for dig, men sige dig Sandheden. Da jeg hørte om dit Tog, vilde jeg give dig Penge til Krigen og fandt, at jeg havde 2000 Talenter Sølv og i Guld 4 Millioner Staterer paa 7000 nær<ref>En Guldstater var omtrent 12 Kroner.</ref>. Alt dette vil jeg give dig; i mine Slaver og Godser har jeg endnu nok at leve af«. Xerxes glædede sig over denne Tale og gjorde Pythios til sin Gjesteven. Pengene vilde han dog ikke mod tage; men han skjænkede endog Pythios 7000 Staterer, forat han ikke skulde mangle noget paa de 4 Millioner. Da Kongen var paa Veien fra Sardes til Hellespont, og det blev paalagt de krigsdygtige at støde til Hæren, nærmede Pythios sig Kongen og bad ham om en Gunst. Da Kongen tillod ham at fremsætte sin Bøn, sagde Pythios: »Herre, jeg har fem Sønner, som alle maa drage med dig i Krigen. Hav nu, o Konge, Medlidenhed med mig gamle Mand, og fritag min ældste Søn for Krigstjenesten; de fire andre skal da drage med dig«. Men Xerxes vrededes og sagde: »0 du slette Menneske, som vover at bede om, at din Søn maa blive hjemme, medens jeg selv drager i Krigen med mine unge Sønner og mine Brødre, med Slegtninger og Venner. Du skal faa din Straf, dog mindre, end du fortjener. Dig og dine fire Sønner redder Gjestevenskabet; men den ene, som ligger dig mest paa Hjerte, skal dig til Straf miste sit Liv«. Derpaa befalede Xerxes,<noinclude><references/></noinclude> fs9dyxs00p8vravq0fojzxiiz1qu2wj 331118 331066 2026-08-21T18:19:04Z Øystein Tvede 3938 331118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store Rustninger, vilde de paa Forhaand opgive sin Frihed og spare ham for at føre Krig. Under Perserhærens Ophold i Sardes havde en rig Lyder ved Navn Pythios paa det prægtigste bevertet Kongen og hele hans Følge. Forundret over den Rigdom og Pragt, Lyderen ud foldede, havde Xerxes spurgt ham, hvormange Penge han havde. Pythios svarede: »Herre, jeg vil intet skjule for dig, men sige dig Sandheden. Da jeg hørte om dit Tog, vilde jeg give dig Penge til Krigen og fandt, at jeg havde 2000 Talenter Sølv og i Guld 4 Millioner Staterer paa 7000 nær<ref>En Guldstater var omtrent 12 Kroner.</ref>. Alt dette vil jeg give dig; i mine Slaver og Godser har jeg endnu nok at leve af«. Xerxes glædede sig over denne Tale og gjorde Pythios til sin Gjesteven. Pengene vilde han dog ikke mod tage; men han skjænkede endog Pythios 7000 Staterer, forat han ikke skulde mangle noget paa de 4 Millioner. Da Kongen var paa Veien fra Sardes til Hellespont, og det blev paalagt de krigsdygtige at støde til Hæren, nærmede Pythios sig Kongen og bad ham om en Gunst. Da Kongen tillod ham at fremsætte sin Bøn, sagde Pythios: »Herre, jeg har fem Sønner, som alle maa drage med dig i Krigen. Hav nu, o Konge, Medlidenhed med mig gamle Mand, og fritag min ældste Søn for Krigstjenesten; de fire andre skal da drage med dig«. Men Xerxes vrededes og sagde: »O du slette Menneske, som vover at bede om, at din Søn maa blive hjemme, medens jeg selv drager i Krigen med mine unge Sønner og mine Brødre, med Slegtninger og Venner. Du skal faa din Straf, dog mindre, end du fortjener. Dig og dine fire Sønner redder Gjestevenskabet; men den ene, som ligger dig mest paa Hjerte, skal dig til Straf miste sit Liv«. Derpaa befalede Xerxes,<noinclude><references/></noinclude> d6ioun26k00ur5qblyu0q5grhniu4uz 104 143007 331067 2026-08-21T14:27:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Pythios' Søn skulde dræbes, hans Lig parteres og Delene deraf lægges paa begge Sider af Veien, foråt Hæren kunde marschere derimellem. I vilkaarlig Grusomhed stod denne Storkonge altsaa ikke tilbage for sin berømte Fader (Side 61). At Xerxes til andre Tider dog kunde vise sig høimodig, viser følgende Fortelling. Da Presterne i Sparta Aar efter Aar ikke var istand til at faa gunstige Varsler, erklærede de tilslut, at man for at forsone Guderne maatte sende frivillige Dødsofre til Perserkongen for at afsone den Brøde, Spartanerne havde begaaet ved at kaste de af Mardonios tidligere afsendte Herolder i en Brønd (Side 252). Der meldte sig straks to fædrelandskjærlige Mænd, Sperthias og Bulis, som vilde forlade Hus og Hjem, Hustru og Børn og med freidigt Mod gaa til Persien for at lide Døden for Fædrelandet. Komne til Susa vilde man tvinge dem til at knæle for Kongen. Men de erklærede med Bestemthed, at det i deres Fødeland ikke var Skik og Brug at tilbede et Menneske. Staaende sagde de derfor til Perserkongen: »Mederkonge! Lakedæmonierne har sendt os hid som Sonofre for de Herolder, der har mistet Livet i Sparta«. Xerxes beundrede de to Mænds Heltemod og sagde, at han ikke havde isinde at gjøre det, som han dadlede hos deres Landsmænd; thi disse havde krænket Folkeretten, og han vilde ikke befri Lakedæmonierne fra den Brøde, der tyngede paa dem, ved at dræbe deres uskyldige Udsendinger. Han lod dem derpaa vende hædrede og uskadte tilbage til sit Fædreland. Da Perserkongen brød op fra Sardes med sine talløse Skarer, der mere lignede et Folk paa Vandring end en Hær, hvis Opgave det skulde være at knuse en liden Nation, gik Marschtoget i følgende Orden: Først kom Last dyrene og Trosset, derpaa Krigere i talløs Mængde fra Asiens forskjelligste Dele. I Midten fulgte Stcrkongen og<noinclude><references/></noinclude> a69ntu6xzn3c8s4j1795ggofmskgsqv 104 143008 331068 2026-08-21T14:30:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1 000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guid og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte » udødelige «, og endelig 1 0,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos' gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> qmc5qoge2qo9bz7ns8l2lnz5923d3tr 331069 331068 2026-08-21T14:30:18Z Øystein Tvede 3938 331069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1 000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guid og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte »udødelige«, og endelig 1 0,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos' gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> cui95c75qr9mm300mxd3sua39ync5he 331116 331069 2026-08-21T18:15:37Z Øystein Tvede 3938 331116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1 000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guld og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte »udødelige«, og endelig 1 0,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos' gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> qaqjh136ax33gelkrp4ujcqygykfnef 331117 331116 2026-08-21T18:15:59Z Øystein Tvede 3938 331117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guld og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte »udødelige«, og endelig 1 0,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos' gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> sya8lq7qfcccx17hjl0def9ap3lslyy 331119 331117 2026-08-21T18:22:02Z Øystein Tvede 3938 331119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guld og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte »udødelige«, og endelig 10,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos' gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> ofxbw5we52kuc8q85q8ve8shho5vu0x 104 143009 331070 2026-08-21T14:31:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvorledes hele Hellesponten var bedækket med Skibe, og alle Kyster og Marker vrimlede af Mennesker, priste Xerxes sig først lykkelig, men brast derpaa i Graad. Hans Farbroder Artabanos spurgte ham om Grunden til dette og fik til Svar: »Jeg blev bedrøvet, da jeg betenkte, hvor kort det menneskelige Liv er; thi af alle disse Mennesker vil om hundrede Aar ingen mere være ilive«. Hvad vilde den stolte Herre have sagt, hvis han havde vidst, at den største Del af disse Skarer vilde gaa tilgrunde allerede inden et halvt Aar. Tidlig om Morgenen den Dag, da Overgangen over Hellesponten skulde foregaa, tændte Magerne et stort Røgoffer og bestrøede Broerne med Myrtegrene. Straks den straalende Sol viste sig paa Østens Himmel, hævede Xerxes den gyldne Offerskaal og bad til Seierens Gud, at intet Uheld maatte ramme ham paa hans Tog. Offerskaalen, et Guldbæger og et persisk Sverd lod han derpaa kaste i Hellesponten. Derefter begyndte Overgangen, som varede i syv Dage og syv Nætter uden Atbrydelse; paa den sydlige Bro gik de egentlige Krigere over, paa den nord lige Trosset. Da Overgangen var iverksat, og man igjen havde fortsat Veien videre, viste der sig, efter hvad Sagnet beretter, et stort Jertegn. En Hoppe skal nemlig have født en Hare ; dette lagde dog Xerxes ikke nogen Vegt paa. Hvorledes kunde det ogsaa falde ham ind, at han, der stolede paa sin store Hær som Hesten paa sin Styrke, om kort Tid skulde tåge Flugten ligesom en Hare? Da Xerxes paa sin Marsch gjennem Thrakien var kommen til Mundingen af Floden Hebros, blev Hæren tellet. Dette skede paa den Maade, at man stillede op 10,000 Mand paa en Flek saa tæt sammenpakkede som muligt og byggede et Gjerde om dem. Denne Indhegning lod man derpaa fylde Gang efter Gang. Efter Herodot skal<noinclude><references/></noinclude> 7cjyl5xleqtfziz03zqa8dy61rtmu07 331102 331070 2026-08-21T17:48:01Z Øystein Tvede 3938 331102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvorledes hele Hellesponten var bedækket med Skibe, og alle Kyster og Marker vrimlede af Mennesker, priste Xerxes sig først lykkelig, men brast derpaa i Graad. Hans Farbroder Artabanos spurgte ham om Grunden til dette og fik til Svar: »Jeg blev bedrøvet, da jeg betenkte, hvor kort det menneskelige Liv er; thi af alle disse Mennesker vil om hundrede Aar ingen mere være ilive«. Hvad vilde den stolte Herre have sagt, hvis han havde vidst, at den største Del af disse Skarer vilde gaa tilgrunde allerede inden et halvt Aar. Tidlig om Morgenen den Dag, da Overgangen over Hellesponten skulde foregaa, tændte Magerne et stort Røgoffer og bestrøede Broerne med Myrtegrene. Straks den straalende Sol viste sig paa Østens Himmel, hævede Xerxes den gyldne Offerskaal og bad til Seierens Gud, at intet Uheld maatte ramme ham paa hans Tog. Offerskaalen, et Guldbæger og et persisk Sverd lod han derpaa kaste i Hellesponten. Derefter begyndte Overgangen, som varede i syv Dage og syv Nætter uden Atbrydelse; paa den sydlige Bro gik de egentlige Krigere over, paa den nord lige Trosset. Da Overgangen var iverksat, og man igjen havde fortsat Veien videre, viste der sig, efter hvad Sagnet beretter, et stort Jertegn. En Hoppe skal nemlig have født en Hare; dette lagde dog Xerxes ikke nogen Vegt paa. Hvorledes kunde det ogsaa falde ham ind, at han, der stolede paa sin store Hær som Hesten paa sin Styrke, om kort Tid skulde tåge Flugten ligesom en Hare? Da Xerxes paa sin Marsch gjennem Thrakien var kommen til Mundingen af Floden Hebros, blev Hæren tellet. Dette skede paa den Maade, at man stillede op 10,000 Mand paa en Flek saa tæt sammenpakkede som muligt og byggede et Gjerde om dem. Denne Indhegning lod man derpaa fylde Gang efter Gang. Efter Herodot skal<noinclude><references/></noinclude> i9nsjdy8rig5dcz00rhc0etv9n04rqw 331120 331102 2026-08-21T18:28:54Z Øystein Tvede 3938 331120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvorledes hele Hellesponten var bedækket med Skibe, og alle Kyster og Marker vrimlede af Mennesker, priste Xerxes sig først lykkelig, men brast derpaa i Graad. Hans Farbroder Artabanos spurgte ham om Grunden til dette og fik til Svar: »Jeg blev bedrøvet, da jeg betenkte, hvor kort det menneskelige Liv er; thi af alle disse Mennesker vil om hundrede Aar ingen mere være ilive«. Hvad vilde den stolte Herre have sagt, hvis han havde vidst, at den største Del af disse Skarer vilde gaa tilgrunde allerede inden et halvt Aar. Tidlig om Morgenen den Dag, da Overgangen over Hellesponten skulde foregaa, tændte Magerne et stort Røgoffer og bestrøede Broerne med Myrtegrene. Straks den straalende Sol viste sig paa Østens Himmel, hævede Xerxes den gyldne Offerskaal og bad til Seierens Gud, at intet Uheld maatte ramme ham paa hans Tog. Offerskaalen, et Guldbæger og et persisk Sverd lod han derpaa kaste i Hellesponten. Derefter begyndte Overgangen, som varede i syv Dage og syv Nætter uden Atbrydelse; paa den sydlige Bro gik de egentlige Krigere over, paa den nordlige Trosset. Da Overgangen var iverksat, og man igjen havde fortsat Veien videre, viste der sig, efter hvad Sagnet beretter, et stort Jertegn. En Hoppe skal nemlig have født en Hare; dette lagde dog Xerxes ikke nogen Vegt paa. Hvorledes kunde det ogsaa falde ham ind, at han, der stolede paa sin store Hær som Hesten paa sin Styrke, om kort Tid skulde tåge Flugten ligesom en Hare? Da Xerxes paa sin Marsch gjennem Thrakien var kommen til Mundingen af Floden Hebros, blev Hæren tellet. Dette skede paa den Maade, at man stillede op 10,000 Mand paa en Flek saa tæt sammenpakkede som muligt og byggede et Gjerde om dem. Denne Indhegning lod man derpaa fylde Gang efter Gang. Efter Herodot skal<noinclude><references/></noinclude> ebwpa4vbooiteuvrorih4ysik1tb4wj 104 143010 331071 2026-08-21T14:33:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den være bleven fyldt 170 Gange, hvilket gjør 1,700,000 Mand. Herodot antager, at blot Fodfolket blev tellet paa den Maade. Hertil kommer altsaa Rytterne, Trosknegtene, Flaadens Mandskab samt de Tropper, som Thrakien, Makedonien og enkelte helleniske Stater senere maatte stille, endvidere Tjenere, Kokke og Kvinder, som altid i stort Antal ledsagede den persiske Hær. Herodot faar paa den Maade ud, at ikke mindre end 5¼ Million Mennesker deltog i dette Kjæmpetog; men denne Talangivelse er i høieste Grad overdreven. Rimeligere er ialfald den Beretning, der skyldes Ktesias<ref>Ktesias fra Knidos i Karien kom i 416 som Livlæge til det persiske Hof. I et nu tabt Verk skildrede han senere Persiens Historie ned til sin Samtid.</ref>, at Hæren kun talte 800,000 Mand Fodfolk og 80,000 Ryttere. Herodot nævner i alt 56 Folkeslag, som tog Del i Xerxes' Tog, hver i de for sine Hjemlande eiendommelige Dragter og Vaaben. Fra Hebros drog Hæren videre gjennem Thrakien og Makedonien, uden at nogen vovede at gjøre Modstand. De Byer, som maatte beverte Kongen og hans Følge, blev rent udarmede. En Mand i Abdera opfordrede sine Byesbørn til at takke Guderne, fordi Xerxes ikke havde vænnet sig til at spise to Gange om Dagen; thi hvis de skulde have anrettet et Maaltid til, da vilde de være komne i den største Fattigdom. Paa Marschen mod Hellas var det, at Xerxes en Dag kaldte Demaratos for sig og spurgte ham, om han for Alvor mente, at Hellenerne turde vove at gjøre ham Modstand. Demaratos svarede omtrent saa ledes: »Om Lakedæmonierne idetmindste ved jeg med Sikkerhed, at de aldrig vil lytte til Forslag, som gaar ud paa at føre Hellas i Trældom, men at de vil rykke i Kamp imod dig, selv om alle de øvrige Hellenere skulde træde over paa din Side. Og hvad deres Antal angaar,<noinclude><references/></noinclude> 59zjecvhx7wy1c9rn3lm40s3m0i7d2h 104 143011 331072 2026-08-21T14:35:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa spørg aldrig efter, hvor mange de er; thi selv om de kun er tusinde Mand, vil de optage Kampen med din store Hær«. Xerxes lo og sagde: »Hvis de endda havde en Herre over sig, som med Svøben kunde drive dem frem, da vilde de muligens af Frygt anstrenge sig over sine Kræfter; men da de nu kan følge sin frie Vilje, kan du være forsikret om, at de ikke vil gjøre det«. Demaratos svarede hertil: »Lakedæmonierne er vistnok frie Mænd, men ikke frie i alle Henseender; thi over sig har de en Herre, Loven, som de frygter endnu mere end dine Folk frygter dig«. Østens Despot fandt slig Tale latterlig; men det skulde ikke varelænge, inden han fik Øinene op for, at det var Kjærligheden til Friheden, der gav Hellenerne baade Mod og Evne til at trodse hans Vælde. {{---}} {{c|{{stor|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas.}}}} {{--}} Da Rygtet udbredte sig om, at Perserhærens Masser nærmede sig Hellas, viste det sig mere end nogensinde, hvor skadeligt det var, at dette Land ingen politisk Enhed udgjorde. Men skjønt nogle Stater af Frygt for den truende Fare holdt sig tilbage, ja nogle endog svigtede Fædrelandets hellige Sag og sluttede sig til Barbarerne, vaagnede dog hos de fleste Følelsen af, at det nu ikke gjaldt denne eller hin Stat, men det felles store Fædreland. Paa den korinthiske Isthmos mødte Udsendinger fra de forskjellige Stater. Særinteresserne gjorde sig ogsaa her gjældende: deres Talsmænd var især Peloponnesierne, der vilde beskytte sin Halvø ved at bygge en Mur om<noinclude><references/></noinclude> t498g2u4w4ic42zwp2dnvfcna8p0rdd 104 143012 331073 2026-08-21T14:37:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Eidet; men det lykkedes dog Atheneren {{sp|Themistokle|s}}' Veltalenhed at overbevise dem om, at det her gjaldt noget andet og mere end blot at verne Halvøen. Efter hans Forslag udsendtes 10,000 Hopliter; de besatte Passet {{sp|Temp|e}}, der fører fra Makedonien ind i Thessalien; men det viste sig snart, at dette var en usikker Forsvarsstilling. Makedonerkongen Alexander, der kun nødtvungen havde sluttet sig til de persiske Faner, underrettede de helleniske Anførere om, at andre Veie førte overßjergene ind i Thessalien, og Thessalerne var ikke at stole paa. Hæren vendte derfor tilbage til Isthmen. Og neppe var det skeet, før Thessalerne sendte Storkongen Jord og Vand og saaledes forbrød sin Ret til at regnes med til det frie Hellenerfolk. I sin Nød havde Hellenerne henvendt sig til det delphiske Orakel for der at hente Raad og Trøst; men mørk og tvetydig lød Prestindens Tale; ja da Athens Gesandter satte Foden over Templets Terskel, hilsede hun dem med følgende uheldspaaende Ord: <poem> {{liten|Ulykkens Sønner, hvi sidder I her? Forlad eders Huse, Flygt fra murkranset Stad til Verdens yderste Grænse! Ei holder Hovedet Stand, ei Kroppen og yderste Fodspids, Haanden knuses, og ei af Midten der levnes det mindste. Men tilgrunde det gaar; thi Ilden og Ares den barske Jagende frem paa sin syriske Vogn skal Staden omstyrte. Ei blot din kneisende Borg, men mange i Grus skal han lægge, Mange af Gudernes Templer med flammende Ild skal han herje. Nu deres Vægge med dryppende Sved alt stander bedækket, Alt de skjælver af Angst, og fra deres høieste Tinder Strømmer det rødeste Blod, et Varsel om Trængsel og Smerte. Gaa fra min Helligdom ud, nedsænk eders Hjerter i Kummer!}} </poem> Et saadant Svar vovede Gesandterne ikke at bringe hjem, da det vilde bringe deres Landsmænd til Fortvivlelse. De traadte derfor paany ind i Helligdommen med Oljegrene, de ydmygtbedendes Kjendetegn, i Hænderne og<noinclude><references/></noinclude> jvlqp3n2lggntg4ntyyb6ckqhx5ikfp 331121 331073 2026-08-21T18:32:55Z Øystein Tvede 3938 331121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Eidet; men det lykkedes dog Atheneren {{sp|Themistokle|s}}' Veltalenhed at overbevise dem om, at det her gjaldt noget andet og mere end blot at verne Halvøen. Efter hans Forslag udsendtes 10,000 Hopliter; de besatte Passet {{sp|Temp|e}}, der fører fra Makedonien ind i Thessalien; men det viste sig snart, at dette var en usikker Forsvarsstilling. Makedonerkongen Alexander, der kun nødtvungen havde sluttet sig til de persiske Faner, underrettede de helleniske Anførere om, at andre Veie førte over Bjergene ind i Thessalien, og Thessalerne var ikke at stole paa. Hæren vendte derfor tilbage til Isthmen. Og neppe var det skeet, før Thessalerne sendte Storkongen Jord og Vand og saaledes forbrød sin Ret til at regnes med til det frie Hellenerfolk. I sin Nød havde Hellenerne henvendt sig til det delphiske Orakel for der at hente Raad og Trøst; men mørk og tvetydig lød Prestindens Tale; ja da Athens Gesandter satte Foden over Templets Terskel, hilsede hun dem med følgende uheldspaaende Ord: <poem> {{liten|Ulykkens Sønner, hvi sidder I her? Forlad eders Huse, Flygt fra murkranset Stad til Verdens yderste Grænse! Ei holder Hovedet Stand, ei Kroppen og yderste Fodspids, Haanden knuses, og ei af Midten der levnes det mindste. Men tilgrunde det gaar; thi Ilden og Ares den barske Jagende frem paa sin syriske Vogn skal Staden omstyrte. Ei blot din kneisende Borg, men mange i Grus skal han lægge, Mange af Gudernes Templer med flammende Ild skal han herje. Nu deres Vægge med dryppende Sved alt stander bedækket, Alt de skjælver af Angst, og fra deres høieste Tinder Strømmer det rødeste Blod, et Varsel om Trængsel og Smerte. Gaa fra min Helligdom ud, nedsænk eders Hjerter i Kummer!}} </poem> Et saadant Svar vovede Gesandterne ikke at bringe hjem, da det vilde bringe deres Landsmænd til Fortvivlelse. De traadte derfor paany ind i Helligdommen med Oljegrene, de ydmygtbedendes Kjendetegn, i Hænderne og<noinclude><references/></noinclude> 4de8qkaq6l1oymxhoqwordv6gdtbm2e 104 143013 331074 2026-08-21T14:40:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opsendte en inderlig Bøn for Fædrelandet til Oraklets raadvise Gud. Han ynkedes over dem, og snart lød atter Prestindens Røst: <poem> {{liten|Zeus, den olympiske Gud, ei Pallas mægter forsone, Skjønt hun ham inderlig bad og til ham klogtigen talte. Dog et Ord saa sikkert som Staal jeg vil dig forkynde: Naar de Skatte til Bytte er gjort, som findes histoppe Paa den kekropiske Borg, i Kithærons hellige Kløfter<ref>Borgen i Athen kaldtes Kekrops1 Borg, fordi den efter Sagnet var anlagt af Kekrops, Kithæron er et Bjerg nær Theben.</ref>, Da Fjernskueren Zeus vil skjænke til Tritogeneia<ref>ɔ: Pallas Athene.</ref> Mure af Træ; d e stormes ei kan, d e skulle dig verne. Ei skal du vente i Ro, til Rytternes Skarer og Fodfolk Kommer i Mængde fra Fastlandet hid; men til Flugten du gribe, Ryggen du vende dem skal. De siden engang skal dig møde. Salamis, hellige Ø! paa dig skal Sønnerne bløde Enten ved Foraarets Tid, eller og nåar Høsttiden kommer.}} </poem> Dette Svar, i hvilket der dog gryede et Glimt af Haab, bragte Gesandterne hjem. Vi skal siden se, hvorledes det blev tydet, og hvorledes den, der tydede det rigtig, blev Hellas' Redningsmand. Imidlertid var der bleven afholdt et nyt Møde paa Isthmen, hvor det blev besluttet, at Spartanerne og deres bundsforvandte skulde sende et Korps til Passet {{sp|Thermopyl|æ}} i det lille Landskab Malis, den eneste Vei i Nærheden af Havet, der førte fra Thessalien til Mellemgrækenland. Thermopylæ (o: de varme Porte) havde sit Navn af de varme Svovlkilder, som her vældede frem i stor Mængde, og som var Herakles helligede. Passet dannedes af Øtas steile Skraaninger paa den ene Side og Havet paa den anden; det var saa smalt, at Veien paa et enkelt Sted kun var fremkommelig for én Vogn ad Gangen. Lige ved Passet laa<noinclude><references/></noinclude> cp9z0hkc7z27lykzneth6nredznqsuv 331075 331074 2026-08-21T14:40:53Z Øystein Tvede 3938 331075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opsendte en inderlig Bøn for Fædrelandet til Oraklets raadvise Gud. Han ynkedes over dem, og snart lød atter Prestindens Røst: <poem> {{liten|Zeus, den olympiske Gud, ei Pallas mægter forsone, Skjønt hun ham inderlig bad og til ham klogtigen talte. Dog et Ord saa sikkert som Staal jeg vil dig forkynde: Naar de Skatte til Bytte er gjort, som findes histoppe Paa den kekropiske Borg, i Kithærons hellige Kløfter<ref>Borgen i Athen kaldtes Kekrops1 Borg, fordi den efter Sagnet var anlagt af Kekrops, Kithæron er et Bjerg nær Theben.</ref>, Da Fjernskueren Zeus vil skjænke til Tritogeneia<ref>ɔ: Pallas Athene.</ref> Mure af Træ; d e stormes ei kan, d e skulle dig verne. Ei skal du vente i Ro, til Rytternes Skarer og Fodfolk Kommer i Mængde fra Fastlandet hid; men til Flugten du gribe, Ryggen du vende dem skal. De siden engang skal dig møde. Salamis, hellige Ø! paa dig skal Sønnerne bløde Enten ved Foraarets Tid, eller og nåar Høsttiden kommer.}} </poem> Dette Svar, i hvilket der dog gryede et Glimt af Haab, bragte Gesandterne hjem. Vi skal siden se, hvorledes det blev tydet, og hvorledes den, der tydede det rigtig, blev Hellas' Redningsmand. Imidlertid var der bleven afholdt et nyt Møde paa Isthmen, hvor det blev besluttet, at Spartanerne og deres bundsforvandte skulde sende et Korps til Passet {{sp|Thermopyl|æ}} i det lille Landskab Malis, den eneste Vei i Nærheden af Havet, der førte fra Thessalien til Mellemgrækenland. Thermopylæ (ɔ: de varme Porte) havde sit Navn af de varme Svovlkilder, som her vældede frem i stor Mængde, og som var Herakles helligede. Passet dannedes af Øtas steile Skraaninger paa den ene Side og Havet paa den anden; det var saa smalt, at Veien paa et enkelt Sted kun var fremkommelig for én Vogn ad Gangen. Lige ved Passet laa<noinclude><references/></noinclude> cg8y37s9wopxi7wxl1dn0qxri35thy2 331122 331075 2026-08-21T18:35:02Z Øystein Tvede 3938 331122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opsendte en inderlig Bøn for Fædrelandet til Oraklets raadvise Gud. Han ynkedes over dem, og snart lød atter Prestindens Røst: <poem> {{liten|Zeus, den olympiske Gud, ei Pallas mægter forsone, Skjønt hun ham inderlig bad og til ham klogtigen talte. Dog et Ord saa sikkert som Staal jeg vil dig forkynde: Naar de Skatte til Bytte er gjort, som findes histoppe Paa den kekropiske Borg, i Kithærons hellige Kløfter<ref>Borgen i Athen kaldtes Kekrops' Borg, fordi den efter Sagnet var anlagt af Kekrops, Kithæron er et Bjerg nær Theben.</ref>, Da Fjernskueren Zeus vil skjænke til Tritogeneia<ref>ɔ: Pallas Athene.</ref> Mure af Træ; d e stormes ei kan, d e skulle dig verne. Ei skal du vente i Ro, til Rytternes Skarer og Fodfolk Kommer i Mængde fra Fastlandet hid; men til Flugten du gribe, Ryggen du vende dem skal. De siden engang skal dig møde. Salamis, hellige Ø! paa dig skal Sønnerne bløde Enten ved Foraarets Tid, eller og nåar Høsttiden kommer.}} </poem> Dette Svar, i hvilket der dog gryede et Glimt af Haab, bragte Gesandterne hjem. Vi skal siden se, hvorledes det blev tydet, og hvorledes den, der tydede det rigtig, blev Hellas' Redningsmand. Imidlertid var der bleven afholdt et nyt Møde paa Isthmen, hvor det blev besluttet, at Spartanerne og deres bundsforvandte skulde sende et Korps til Passet {{sp|Thermopyl|æ}} i det lille Landskab Malis, den eneste Vei i Nærheden af Havet, der førte fra Thessalien til Mellemgrækenland. Thermopylæ (ɔ: de varme Porte) havde sit Navn af de varme Svovlkilder, som her vældede frem i stor Mængde, og som var Herakles helligede. Passet dannedes af Øtas steile Skraaninger paa den ene Side og Havet paa den anden; det var saa smalt, at Veien paa et enkelt Sted kun var fremkommelig for én Vogn ad Gangen. Lige ved Passet laa<noinclude><references/></noinclude> incrf1slck2r3djbfvs0slvk8s4xukw 104 143014 331076 2026-08-21T14:43:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Demeters Helligdom, hvor Amphiktyonernes<ref>Om Amphiktyonerne og andre Foreningsbaand hos Hellenerne vil der blive talt i et senere Stykke.</ref> Udsendinger to Gange om Aaret bragte Gudinden høitidelige Ofre i hele Folkets Navn. Til denne Egn knyttede der sig ogsaa mange Sagn om Herakles' Bedrifter, og her var det, han havde endt sit Liv paa Baalet (Side 96). Hellenerne havde saaledes ogsaa en religiøs Forpligtelse til at verne om dette Sted, og der kunde heller ikke let findes nogen bedre Forsvarsstilling; thi paa dette snevre Rum vilde Persernes Overmagt intet kunne udrette, da en hellenisk Flaade vilde kunne dække Landhærens Flanke og hindre en Landgang fra de persiske Skibe. Nu syntes Øieblikket altsaa at være kommet til, at Spartanerne skulde udfolde hele sin Daadskraft og stille sig i Spidsen for Hellenerne. Men de tænkte for meget paa sig selv og paa Peloponnesos' Forsvar. Vistnok sendte de den ene af sine Konger, den ædle {{sp|Leonida|s}}, med 300 spartanske Borgere til Thermopylerne; men Hærens Kjerne blev derimod hjemme. Karneerne og andre Feste stod for Døren, og da kunde de ikke sende sine Krigere ud af Landet ; men Religionen var kun et Skalkeskjul for deres sande Hensigter. Saa afgik da den lille Skare mod Nord; fra Peloponnesos' og Mellemgrækenlands Stater stødte Troppekontingenter til den, saa Hæren, da den naaede frem, talte omkring 7200 Mand. Blandt disse var der ogsaa 400 Thebanere, der medtoges som Pant paa sin Fædrestads Troskab mod Hellas. Da Leonidas havde naaet Thermopylerne, traf han straks Forberedelser til Passets Forsvar. Han lod istand sætte den Mur, som Phokerne i tidligere Dage havde bygget mod Thessalernes Indfald, og besatte en Sti, der førte over Bjergene, med en Afdeling Phokere. Derpaa afven-<noinclude><references/></noinclude> gdc3k3z51sfe766cudvx3uh8ls1i9nz 331103 331076 2026-08-21T17:48:33Z Øystein Tvede 3938 331103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Demeters Helligdom, hvor Amphiktyonernes<ref>Om Amphiktyonerne og andre Foreningsbaand hos Hellenerne vil der blive talt i et senere Stykke.</ref> Udsendinger to Gange om Aaret bragte Gudinden høitidelige Ofre i hele Folkets Navn. Til denne Egn knyttede der sig ogsaa mange Sagn om Herakles' Bedrifter, og her var det, han havde endt sit Liv paa Baalet (Side 96). Hellenerne havde saaledes ogsaa en religiøs Forpligtelse til at verne om dette Sted, og der kunde heller ikke let findes nogen bedre Forsvarsstilling; thi paa dette snevre Rum vilde Persernes Overmagt intet kunne udrette, da en hellenisk Flaade vilde kunne dække Landhærens Flanke og hindre en Landgang fra de persiske Skibe. Nu syntes Øieblikket altsaa at være kommet til, at Spartanerne skulde udfolde hele sin Daadskraft og stille sig i Spidsen for Hellenerne. Men de tænkte for meget paa sig selv og paa Peloponnesos' Forsvar. Vistnok sendte de den ene af sine Konger, den ædle {{sp|Leonida|s}}, med 300 spartanske Borgere til Thermopylerne; men Hærens Kjerne blev derimod hjemme. Karneerne og andre Feste stod for Døren, og da kunde de ikke sende sine Krigere ud af Landet; men Religionen var kun et Skalkeskjul for deres sande Hensigter. Saa afgik da den lille Skare mod Nord; fra Peloponnesos' og Mellemgrækenlands Stater stødte Troppekontingenter til den, saa Hæren, da den naaede frem, talte omkring 7200 Mand. Blandt disse var der ogsaa 400 Thebanere, der medtoges som Pant paa sin Fædrestads Troskab mod Hellas. Da Leonidas havde naaet Thermopylerne, traf han straks Forberedelser til Passets Forsvar. Han lod istand sætte den Mur, som Phokerne i tidligere Dage havde bygget mod Thessalernes Indfald, og besatte en Sti, der førte over Bjergene, med en Afdeling Phokere. Derpaa afven-<noinclude><references/></noinclude> nxbys596hrcs9k3srs2y7lbefxco82q 104 143015 331077 2026-08-21T14:44:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tede han rolig Fiendens Komme, fast bestemt paa at forsvare Fædrelandets hellige Terskel af yderste Evne. Snart veltede ogsaa Persernes Hærmasser frem gjennem Thessalien. Da sank vel Modet hos mangen Hellener; men Spartanerne bevarede sin urokkelige Fatning. Da der udtaltes Frygt for, at Persernes Pileregn vilde formørke Solen, ytrede Spartaneren Dienekes: »Saa meget desto bedre, saa kommer vi til at kjæmpe i Skyggen«. Perserhæren leirede sig ved den lille By Trachis. I fire Dage laa Xerxes her og ventede paa, at den lille Fiendehær skulde drage bort. Han ønskede ikke nogen unødvendig Blodsudgydelse. Men Speiderne meldte ham, at Hellenerne holdt Stand ; de viste sig foran sine Skanser, styrkede sine Lemmer ved gymnastiske Øvelser og smykkede sit lange Håar som til Fest. Da sendte Xerxes en Herold for at forlange, at Vaabnene skulde udle veres. »Kom og hent demU lød det lakoniske Svar. I sin Forbitrelse besluttede Xerxes endelig den femte Dag at begynde Angrebet og sendte sine Medere mod Hellenerne med den Befaling at bringe dem levende for hans Ansigt. »Men Mederne», siger Herodot, »gjorde det klart for enhver og ikke mindst for Kongen, at de var mange Mand, men faa Mænd«. De maatte vige for Fædrelandsforsvarernes seige Modstandskraft. Bedre Lykke havde heller ikke de 10,000 «udødelige« Persere, da de paa Kongens Bud rykkede frem under Anførsel af {{sp|Hydarne|s}}. Gang paa Gang blev de drevne tilbage, og Xerxes, der fra en nærliggende Høi var Tilskuer til Kampen, skal tre Gange være sprungen op fra sit Sæde, da han saa sin Garde vige. Paa det snevre Rum kunde Hærmasser intet udrette; Hellenerne var tallige nok til at lade Passets Forsvarere blive afløste, og i to Dage kjæmpede de, uden at deres Tab var synderlig føleligt. Xerxes indsaa, at der intet andet var at gjøre end at omgaa Passet, og desværre fandt han altfor let en<noinclude><references/></noinclude> r1sp3a53twcmywy1xuihg136oi1h2ea 331078 331077 2026-08-21T14:45:00Z Øystein Tvede 3938 331078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tede han rolig Fiendens Komme, fast bestemt paa at forsvare Fædrelandets hellige Terskel af yderste Evne. Snart veltede ogsaa Persernes Hærmasser frem gjennem Thessalien. Da sank vel Modet hos mangen Hellener; men Spartanerne bevarede sin urokkelige Fatning. Da der udtaltes Frygt for, at Persernes Pileregn vilde formørke Solen, ytrede Spartaneren Dienekes: »Saa meget desto bedre, saa kommer vi til at kjæmpe i Skyggen«. Perserhæren leirede sig ved den lille By Trachis. I fire Dage laa Xerxes her og ventede paa, at den lille Fiendehær skulde drage bort. Han ønskede ikke nogen unødvendig Blodsudgydelse. Men Speiderne meldte ham, at Hellenerne holdt Stand; de viste sig foran sine Skanser, styrkede sine Lemmer ved gymnastiske Øvelser og smykkede sit lange Håar som til Fest. Da sendte Xerxes en Herold for at forlange, at Vaabnene skulde udle veres. »Kom og hent demU lød det lakoniske Svar. I sin Forbitrelse besluttede Xerxes endelig den femte Dag at begynde Angrebet og sendte sine Medere mod Hellenerne med den Befaling at bringe dem levende for hans Ansigt. »Men Mederne», siger Herodot, »gjorde det klart for enhver og ikke mindst for Kongen, at de var mange Mand, men faa Mænd«. De maatte vige for Fædrelandsforsvarernes seige Modstandskraft. Bedre Lykke havde heller ikke de 10,000 «udødelige« Persere, da de paa Kongens Bud rykkede frem under Anførsel af {{sp|Hydarne|s}}. Gang paa Gang blev de drevne tilbage, og Xerxes, der fra en nærliggende Høi var Tilskuer til Kampen, skal tre Gange være sprungen op fra sit Sæde, da han saa sin Garde vige. Paa det snevre Rum kunde Hærmasser intet udrette; Hellenerne var tallige nok til at lade Passets Forsvarere blive afløste, og i to Dage kjæmpede de, uden at deres Tab var synderlig føleligt. Xerxes indsaa, at der intet andet var at gjøre end at omgaa Passet, og desværre fandt han altfor let en<noinclude><references/></noinclude> qne0go5q9dvl5lxsbtrujmjgk900w7u 331123 331078 2026-08-21T18:37:22Z Øystein Tvede 3938 331123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tede han rolig Fiendens Komme, fast bestemt paa at forsvare Fædrelandets hellige Terskel af yderste Evne. Snart veltede ogsaa Persernes Hærmasser frem gjennem Thessalien. Da sank vel Modet hos mangen Hellener; men Spartanerne bevarede sin urokkelige Fatning. Da der udtaltes Frygt for, at Persernes Pileregn vilde formørke Solen, ytrede Spartaneren Dienekes: »Saa meget desto bedre, saa kommer vi til at kjæmpe i Skyggen«. Perserhæren leirede sig ved den lille By Trachis. I fire Dage laa Xerxes her og ventede paa, at den lille Fiendehær skulde drage bort. Han ønskede ikke nogen unødvendig Blodsudgydelse. Men Speiderne meldte ham, at Hellenerne holdt Stand; de viste sig foran sine Skanser, styrkede sine Lemmer ved gymnastiske Øvelser og smykkede sit lange Haar som til Fest. Da sendte Xerxes en Herold for at forlange, at Vaabnene skulde udle veres. »Kom og hent demU lød det lakoniske Svar. I sin Forbitrelse besluttede Xerxes endelig den femte Dag at begynde Angrebet og sendte sine Medere mod Hellenerne med den Befaling at bringe dem levende for hans Ansigt. »Men Mederne», siger Herodot, »gjorde det klart for enhver og ikke mindst for Kongen, at de var mange Mand, men faa Mænd«. De maatte vige for Fædrelandsforsvarernes seige Modstandskraft. Bedre Lykke havde heller ikke de 10,000 «udødelige« Persere, da de paa Kongens Bud rykkede frem under Anførsel af {{sp|Hydarne|s}}. Gang paa Gang blev de drevne tilbage, og Xerxes, der fra en nærliggende Høi var Tilskuer til Kampen, skal tre Gange være sprungen op fra sit Sæde, da han saa sin Garde vige. Paa det snevre Rum kunde Hærmasser intet udrette; Hellenerne var tallige nok til at lade Passets Forsvarere blive afløste, og i to Dage kjæmpede de, uden at deres Tab var synderlig føleligt. Xerxes indsaa, at der intet andet var at gjøre end at omgaa Passet, og desværre fandt han altfor let en<noinclude><references/></noinclude> b0a0rucb2s0cjgxwn4cxhggytlnzb7v 104 143016 331079 2026-08-21T14:48:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forræder, der tilbød sig at vise Vei over Bjergene. Historien har opbevaret hans brændemerkede Navn. Han hed {{sp|Ephialte|s}}. I Nattens Stille vandrede Perserne under Hydarnes op over de smale Bjergstier; ved Dagens Frembrud naaede de Phokerne, som Leonidas havde sat til at bevogte denne Vei. De sov og merkede ikke Fienden, før han var dem lige ind paa Livet. De flygtede til en nærliggende Høi; men Hydarnes marscherede forbi uden at ænse dem og ilede ned ad Fjeldet for at komme Hellenerne i Ryggen. Det vårede ikke fenge, før Budskabet om, hvad der var skeet, naaede Leonidas; det havde dog endnu været Tid for ham til at trække sig tilbage med hele sin Hær; men her viste den beundringsværdige spartanske Pligtfølelse sig i sit skjønneste Lys. Saa opfyldt var Leonidas af Tanken paa Ærens og Pligtens Krav, at end ikke den visse Død kunde bringe ham til at vige en Haarsbred derfra. Leonidas tillod de bundsforvandte at drage sin Vei og holdt kun Thebanerne tilbage;. thi han vidste, at overlevede de denne Dag, vilde de kun komme til at forsterke Persernes Rækker. De bundtsforvandte benyttede sig af Tilladelsen , kun Thespierne forlangte at dele Skjebne med Spartas mandige Sønner, der med Leonidas havde besluttet at dø paa sin Post. Tallet paa de tilbageblevne skal have været 1200. Det fortelles, at Leonidas vilde sende en ung Spartaner som Bud til Hjemmet ; hans Hensigt var at redde Ynglingens Liv, der var ham kjær; men han svarede stolt: »Jeg er kommen her for at kjæmpe og dø, ikke for at gaa Erender«. Før Kampen begyndte, bevertede Leonidas sine Folk og sagde til dem: »Iaften skal vi være Hades' Gjester«. Da det varede en Stund, inden Hydarnes naaede nedover Fjeldskraaningen, benyttede Leonidas Mellemtiden tii et<noinclude><references/></noinclude> f7vc2nbeew8fy4mcb7ojppz2s2peq4u 331104 331079 2026-08-21T17:49:00Z Øystein Tvede 3938 331104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forræder, der tilbød sig at vise Vei over Bjergene. Historien har opbevaret hans brændemerkede Navn. Han hed {{sp|Ephialte|s}}. I Nattens Stille vandrede Perserne under Hydarnes op over de smale Bjergstier; ved Dagens Frembrud naaede de Phokerne, som Leonidas havde sat til at bevogte denne Vei. De sov og merkede ikke Fienden, før han var dem lige ind paa Livet. De flygtede til en nærliggende Høi; men Hydarnes marscherede forbi uden at ænse dem og ilede ned ad Fjeldet for at komme Hellenerne i Ryggen. Det vårede ikke fenge, før Budskabet om, hvad der var skeet, naaede Leonidas; det havde dog endnu været Tid for ham til at trække sig tilbage med hele sin Hær; men her viste den beundringsværdige spartanske Pligtfølelse sig i sit skjønneste Lys. Saa opfyldt var Leonidas af Tanken paa Ærens og Pligtens Krav, at end ikke den visse Død kunde bringe ham til at vige en Haarsbred derfra. Leonidas tillod de bundsforvandte at drage sin Vei og holdt kun Thebanerne tilbage;. thi han vidste, at overlevede de denne Dag, vilde de kun komme til at forsterke Persernes Rækker. De bundtsforvandte benyttede sig af Tilladelsen , kun Thespierne forlangte at dele Skjebne med Spartas mandige Sønner, der med Leonidas havde besluttet at dø paa sin Post. Tallet paa de tilbageblevne skal have været 1200. Det fortelles, at Leonidas vilde sende en ung Spartaner som Bud til Hjemmet; hans Hensigt var at redde Ynglingens Liv, der var ham kjær; men han svarede stolt: »Jeg er kommen her for at kjæmpe og dø, ikke for at gaa Erender«. Før Kampen begyndte, bevertede Leonidas sine Folk og sagde til dem: »Iaften skal vi være Hades' Gjester«. Da det varede en Stund, inden Hydarnes naaede nedover Fjeldskraaningen, benyttede Leonidas Mellemtiden tii et<noinclude><references/></noinclude> akm2lkucxaehf2f3o5hzl4rly39azdi 331108 331104 2026-08-21T17:52:09Z Øystein Tvede 3938 331108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forræder, der tilbød sig at vise Vei over Bjergene. Historien har opbevaret hans brændemerkede Navn. Han hed {{sp|Ephialte|s}}. I Nattens Stille vandrede Perserne under Hydarnes op over de smale Bjergstier; ved Dagens Frembrud naaede de Phokerne, som Leonidas havde sat til at bevogte denne Vei. De sov og merkede ikke Fienden, før han var dem lige ind paa Livet. De flygtede til en nærliggende Høi; men Hydarnes marscherede forbi uden at ænse dem og ilede ned ad Fjeldet for at komme Hellenerne i Ryggen. Det vårede ikke fenge, før Budskabet om, hvad der var skeet, naaede Leonidas; det havde dog endnu været Tid for ham til at trække sig tilbage med hele sin Hær; men her viste den beundringsværdige spartanske Pligtfølelse sig i sit skjønneste Lys. Saa opfyldt var Leonidas af Tanken paa Ærens og Pligtens Krav, at end ikke den visse Død kunde bringe ham til at vige en Haarsbred derfra. Leonidas tillod de bundsforvandte at drage sin Vei og holdt kun Thebanerne tilbage;. thi han vidste, at overlevede de denne Dag, vilde de kun komme til at forsterke Persernes Rækker. De bundtsforvandte benyttede sig af Tilladelsen, kun Thespierne forlangte at dele Skjebne med Spartas mandige Sønner, der med Leonidas havde besluttet at dø paa sin Post. Tallet paa de tilbageblevne skal have været 1200. Det fortelles, at Leonidas vilde sende en ung Spartaner som Bud til Hjemmet; hans Hensigt var at redde Ynglingens Liv, der var ham kjær; men han svarede stolt: »Jeg er kommen her for at kjæmpe og dø, ikke for at gaa Erender«. Før Kampen begyndte, bevertede Leonidas sine Folk og sagde til dem: »Iaften skal vi være Hades' Gjester«. Da det varede en Stund, inden Hydarnes naaede nedover Fjeldskraaningen, benyttede Leonidas Mellemtiden tii et<noinclude><references/></noinclude> o8yd5xnaz3fm8f4pkguuzq5cdy17v6x 331124 331108 2026-08-21T18:38:06Z Øystein Tvede 3938 331124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forræder, der tilbød sig at vise Vei over Bjergene. Historien har opbevaret hans brændemerkede Navn. Han hed {{sp|Ephialte|s}}. I Nattens Stille vandrede Perserne under Hydarnes op over de smale Bjergstier; ved Dagens Frembrud naaede de Phokerne, som Leonidas havde sat til at bevogte denne Vei. De sov og merkede ikke Fienden, før han var dem lige ind paa Livet. De flygtede til en nærliggende Høi; men Hydarnes marscherede forbi uden at ænse dem og ilede ned ad Fjeldet for at komme Hellenerne i Ryggen. Det varede ikke fenge, før Budskabet om, hvad der var skeet, naaede Leonidas; det havde dog endnu været Tid for ham til at trække sig tilbage med hele sin Hær; men her viste den beundringsværdige spartanske Pligtfølelse sig i sit skjønneste Lys. Saa opfyldt var Leonidas af Tanken paa Ærens og Pligtens Krav, at end ikke den visse Død kunde bringe ham til at vige en Haarsbred derfra. Leonidas tillod de bundsforvandte at drage sin Vei og holdt kun Thebanerne tilbage;. thi han vidste, at overlevede de denne Dag, vilde de kun komme til at forsterke Persernes Rækker. De bundtsforvandte benyttede sig af Tilladelsen, kun Thespierne forlangte at dele Skjebne med Spartas mandige Sønner, der med Leonidas havde besluttet at dø paa sin Post. Tallet paa de tilbageblevne skal have været 1200. Det fortelles, at Leonidas vilde sende en ung Spartaner som Bud til Hjemmet; hans Hensigt var at redde Ynglingens Liv, der var ham kjær; men han svarede stolt: »Jeg er kommen her for at kjæmpe og dø, ikke for at gaa Erender«. Før Kampen begyndte, bevertede Leonidas sine Folk og sagde til dem: »Iaften skal vi være Hades' Gjester«. Da det varede en Stund, inden Hydarnes naaede nedover Fjeldskraaningen, benyttede Leonidas Mellemtiden tii et<noinclude><references/></noinclude> bup0ohivporwawayaj9a2wg2xtyhrnf 104 143017 331080 2026-08-21T14:49:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Angreb paa Xerxes' fremrykkende Hærafdelinger. Visse som Hellenerne var paa at dø, havde de besluttet at sælge sit Liv saa dyrt som muligt, og mange blev de Persere, der maatte lade sit Liv. Barbarernes Trælehobe dreves frem under Piskeslag, og mange, som Spartanernes lange Lanser ei naaede, blev i Trængselen enten trampede ihjel af sine Landsmænd eller trykkede ud i Havet og druknede. Spartanerne sloges som Løver, saa der tilslut ikke fandtes en hel Lanse fenger, og da ogsaa Sverdeggene sløvedes eller sønderbrødes, hamrede de løs paa Perserne med Haandtagene, og da ogsaa disse ødelagdes, bragte de Næver og Tænder. Leonidas faldt allerede tidlig i Slaget, og om hans Lig stod den hidsigste Kamp. Endelig kom Hydarnes, og den tapre Skare var omringet. Da trak den sig tilbage til en liden Høi, hvor Spartas og Thespiæs Helte nedhuggedes til sidste Mand. Kun de 400 Thebanere, der var holdte tilbage mod sin Vilje, undgik at dele Skjebne med Spartanerne og Thespierne; de kastede sine Vaaben og overgav sig. Xerxes skjænkede dem Livet, men lod dem brændemerke med gloende Jern som Træler. De skulde vise Hellas, hvordan det vilde gaa enhver, der vovede at bære Vaaben mod den store Konge. Af de 300 Spartanere, fortelles det, at tvende, Eurytos og Aristodemos, laa syge, da Rygtet om Ephialtes' Forræderi naaede dem. Eurytos forlangte sin Rustning, og lod sig af en Helot føre til Valpladsen; her styrtede han sig ind mellem Fiendens Rækker og fandt den Død, han søgte. Aristodemos flygtede derimod; men i Sparta mødtes han kun af Foragt, saa han fattede Lede til Livet. I Slaget ved Platææ afvaskede han den Piet, der hvilede paa hans Navn, idet han efter at have kjæmpet som en Helt fandt Døden i Slaget. Da Kampen var endt, besøgte Xerxes Slagmarken og<noinclude><references/></noinclude> hdwwh67fibznam72axb2ojjkln0r8h5 104 143018 331081 2026-08-21T14:51:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas' Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops' Ø. </poem> {{liten|En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift:}} <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> {{liten|Leonidas' Minde ærede hans Landsmænd ved paa Val pladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides:}} <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg ; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> 7r2d8gybqnqb1qv2r0e1ye8py5dy7ns 331082 331081 2026-08-21T14:52:09Z Øystein Tvede 3938 331082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas' Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> {{liten|Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops' Ø.}} </poem> En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift: <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> {{liten|Leonidas' Minde ærede hans Landsmænd ved paa Val pladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides:}} <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg ; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> fbd8g6soxtvgnmd8d1p84b1w2p67zw5 331105 331082 2026-08-21T17:49:50Z Øystein Tvede 3938 331105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas' Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> {{liten|Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops' Ø.}} </poem> En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift: <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> {{liten|Leonidas' Minde ærede hans Landsmænd ved paa Val pladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides:}} <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> fagnps9dvukios02a5huor3sclwwqon 331125 331105 2026-08-21T18:40:15Z Øystein Tvede 3938 331125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas' Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> {{liten|Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops' Ø.}} </poem> En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift: <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> Leonidas' Minde ærede hans Landsmænd ved paa Val pladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides: <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> 69gnjwbawcoy4a7p5wpf7xw9z13xyk5 331126 331125 2026-08-21T18:41:23Z Øystein Tvede 3938 331126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas' Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> {{liten|Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops' Ø.}} </poem> En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift: <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> Leonidas' Minde ærede hans Landsmænd ved paa Valpladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides: <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> o2t0vk5ivuq80vzj2pp8lcf2zrijmbv 104 143019 331083 2026-08-21T14:54:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>forgjeves; den var Hellenerne et Forbillede, Spartanerne en Spore til Hevn, Perserne en Prøve paa hellenisk Tapperhed og for alle Tider en Gjenstand for den dybeste Beundring. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.}}}} {{--}} Da Xerxes efter Seieren ved Thermopylerne med sine talløse Skarer rykkede mod Attika, havde Athenerne, hvem det øvrige Hellas lod skjøtte sig selv, lidet Haab om at kunne stanse den fremrykkende Fiende. I denne Nødens Stund fandtes der {{sp|é|n}} Mand, hvis klare Blik havde indseet, at det kun var tilsøs, at man kunde gjøre Perserne virk som Modstand. Flaaden var derfor efter hans Fortolk ning de uindtagelige Træmure, det delphiske Orakel havde talt om (Side 274). Denne Mand var {{sp|Themistokle|s}}, hvem derfor Navnet Hellas' Redningsmand med fuld Ret tilkommer. Themistokles var Søn af Neokles og stammede fra en gammel attisk Familie; han var dog ikke fuldbyrdig Athener, da hans Moder var fra Thrakien eller Karien. Efter Solons Love bevirkede imidlertid denne Omstændighed ingen synderlig Indskrænkning i de borgerlige Rettigheder. Themistokles var født omkring Aaret 525, og hans Ungdoms alder falder saaledes netop i den Tid, da hans Fædrene stad gjenvandt sin Frihed. Han skal have været en vild og ubændig Gut, og med Tanken herpaa pleiede han selv senere at sige: »Af de vildeste Føl bliver de bedste Heste«. Sine Kameraters Leg og Fornøielser tog han sjelden Del i; gjaldt det derimod et dristigt Vovestykke, var han altid<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> alpmr3wzeqj2ulcmwpm74fykacl5uhk 104 143020 331084 2026-08-21T16:44:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede; i klar Forstand og sund Dømmekraft var den trodsige Gut alle sine jevnaldrende overlegen. En af hans Lærere skal have sagt om ham: »Af ham bliver der noget ualmindeligt, i god eller ond Retning«. Musernes Kunst, som netop i Themistokles' Barndom skjød saa frodig Vekst i Athen, brød han sig lidet om. »Lyra og Cithar skjønner jeg ikke at behandle», sagde han, »men giv mig en Stat at styre, der er liden og übekjendt, og jeg skal gjøre den stor og berømt». »Themistokles besad«, siger Historikeren Thukydides, »i høi Grad det Fortrin efter en kort Betenkning øieblikkelig at udfinde det rette«. Hans Arbeidskraft blev aldrig træt, og umættelig Ærgjerrighed var en mægtig Drivfjeder under hans Bestræbelser for Fædrelandets Storhed og Magt. Tidlig kastede Themistokles sig ind i det offentlige Liv, skjønt hans Fader, efter hvad der fortelles, søgte at holde ham borte derfra. Han skal en Dag have ført ham ned til Phaleron og vist ham nogle gamle Skibe, som laa halvraadne og vanskjøttede paa Havnen, idet han sagde: »Saaledes behandler Folket sine Styrere, naar det ikke længere behøver deres Tjenester«. Men den unge Mand agtede ikke paa disse advarende Ord, hvis Sandhed senere blev stadfestet paa ham selv. Themistokles sluttede sig straks ved Begyndelsen af sin offentlige Løbebane til det Parti, hvis Løsen var »Krig med Persien». Men forat Athen kunde holde Perserriget Stangen, maatte det have en Flaade og en større og bekvemmere Havn; hidtil havde det hjulpet sig med Phaleron, der kun var en aaben Rhed. Medens Themistokles i Aaret 493 var første Archont, fik han sat igjennem, at man skulde indeslutte hele Halvøen Peiræeus med en Fæstningsmur og der anlægge en Havnestad. Flaaden fik han ogsaa forøget fra fra femti til sytti Skibe. Medens han var sysselsat med Udførelsen heraf, blev Attika angrebet af den persiske<noinclude><references/></noinclude> ncmbyyytmk4oswhygkn00nunbifq6w4 104 143021 331085 2026-08-21T16:48:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hær under Datis og Artaphernes. Themistokles var i denne Trængselens Tid en af de virksomste og kjæmpede med i Slaget ved Marathon. Da Miltiades' Navn efter Seieren ved Marathon blev forherliget af alle Hellenere, saa man Themistokles gaa mørk og tankefuld omkring; Nætterne tilbragte han i Søvnløshed og skyede sine Venners Sammenkomster. Da man spurgte ham om Aarsagen til denne bratte Forandring, svarede han: »Miltiades' Seierstropæer berøver mig Søvnen«. Han skulde dog snart selv vinde saadanne. Medens Folket troede, at Barbarernes Nederlag ved Marathon var Afslutningen paa Krigen, saa Themistokles deri kun et Forspil for større Kampe. Forat Staten ei skulde være uforberedt, naar disse forestod, fremkom han derfor i Aaret 487 med det Forslag, at Indkomsterne af Statens Sølvgruber i Laurion (i det sydlige Attika) ikke som hidtil skulde uddeles blandt Borgerne, men anvendes til Bygning af Skibe. En stor Del af de rigere Borgere med den besindige Aristeides i Spidsen modsatte sig dette Forslag, der rev Staten ud af dens vante Folder og kastede den ind paa nye, ukjendte Veie. Den talrige Klasse eiendomsløse Theter vilde derved som Rorsfolk og Matroser faa en større Betydning, eftersom Statens Ve og Vel kom til at bero paa Flaaden istedenfor paa Landhæren. Forslaget gik dog igjennem, da den større Del af Folket havde Følelsen af, at Themistokles førte det paa den rette Vei til Berømmelse og Magt. Hvert Aar blev der nu bygget tyve nye treradaarede Skibe. Saaledes gik det til, at Athens Flaade talte 200 Skibe, da Perserne i Aaret 480 førte sine Hærmasser mod Hellas. Themistokles havde seet rigtig. Skjønt man haanende havde sagt om ham, »at han fratog Borgerne Sverd og Skjold og bragte dem tilsæde paa Rorbænkene«, var det dog denne Flaade, som<noinclude><references/></noinclude> fgsgtjg0aupsr483696zugcazn2ouu2 104 143022 331086 2026-08-21T16:51:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>reddede Grækenlands Frihed og grundlagde Athens Herre dømme tilsøs. I alle sine Planer mødte Themistokles Modstand hos Aristeides, som i sin Modstander saa en Mand, der, hvad Øieblik det skulde være, kunde blive farlig for Statens Frihed. »Athen vil ikke blive roligt«, sagde han, »før man har kastet os begge f Barathron (Side 252)«. Det var klart, at en af disse to maatte vige for den anden, og i Aaret 483 blev Aristeides forvist ved Ostrakismen paa ti Aar. Themistokles, som ikke var ængstelig i Valget af de Midler, han benyttede for at naa sine Hensigter, havde ladet udsprede det Rygte, at Aristeides stræbte efter ene vældig Magt i Staten. {{---}} Medens Leonidas drog mod Nord for at besætte Thermopylerne, var en athenisk Flaade paa 147 Skibe tillige med 115 Skibe fra Peloponnes seilet op til Forbjerget Arte mis ion paa Eubøas Nordspidse. Planen var at hindre Perserkongens Flaade fra at gjøre Landgang og angribe Leonidas i Flanken. Men da Persernes Flaade nærmede sig, og Grækerne saa foran sig denne uendelige Række af Skibe, der bedækkede Havet, saa langt Øiet kunde naa, sank deres Mod, og de trak sig tilbage om trent til Midten af det Sund, som skiller Eubøa fra Fastlandet. Storkongens Broder Achæmenes, der anførte den persiske Flaade, lod sine Skibe kaste Anker ved Thessaliens Kyst ret overfor Artemision. Straks efter reiste der sig en frygtelig Storm, som rasede i tre Dage og tilintet gjorde 400 af Persernes Skibe. Grækernes Skibe laa imidlertid i Ly af høie Bjerge og led intet. Da de fik høre om Persernes Ulykke, jublede de, bad til Frelseren Poseidon og bragte ham Takoffer. Derpaa styrede de med<noinclude><references/></noinclude> 6vq7fgrwzmvoiai47r705obt369saot 104 143023 331087 2026-08-21T16:54:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trøstigt Mod igjen tilbage til Artemision, da de mente, at Fiendens Kræfter nu maatte være saa svækkede, at de kunde vove at binde an med ham. Men mod Forventning fandt de, at Antallet paa Fiendens Krigsskibe endnu beløb sig til iioo. Den helleniske Overanfører, {{sp|Eurybiade|s}} fra Sparta, vilde atter vige. Men Eubøerne sendte Themistokles 30 Talenter, foråt han kunde bevæge Hellenerne til at blive. Dette hjalp. Themistokles gav Eurybiades fem og den korinthiske Anfører to Talenter. Resten beholdt han, formodentlig til lignende Brug senerehen, og foregav, at disse Penge var komne fra Athen. Da Fienderne saa Hellenernes faatallige Skibe ved Artemision, bestemte de sig til at angribe dem og mente, at ikke en eneste Hellener skulde undkomme. De sendte 200 Skibe udenom Eubøa, som skulde seile op gjennem Sundet og falde Hellenerne i Ryggen. Planen mislykkedes, idet en voldsom Storm bragte de persiske Skibe til at strande paa Eubøas klippefulde Østkyst. Kampen mellem Hovedflaaderne var imidlertid begyndt, men blev afbrudt af Mørket uden noget afgj ørende Resultat. Næste Morgen kom der Forsterkning fra Athen; ihast havde man der udrustet femti nye Skibe, og disses Ankomst indgav Hellenerne nyt Mod. De angreb paany Perserne og fratog dem en hel Afdeling af deres Skibe. Opbragte over dette Tab som ogsaa af Frygt for Kongens Vrede vovede de fiendtlige Anførere den tredje Dag et Hovedangreb. Det var den samme Dag, som Leonidas med sin Helteskare styrtede sig i Døden. Kampen var ogsaa her yderst haardnakket, og først Nattens Komme stansede den, uden at nogen kunde tilskrive sig Seieren. Saasnart Hellenerne fik Underretning om sine Brødres Undergang ved Thermopylæ, forlod Flaaden Artemision og tråk sig tilbage til Salamis. Underveis lod Themistokles paa de Steder, hvor Skibsfolkene pleiede at lande<noinclude><references/></noinclude> h8ccxlesbllxepqtrpx288okg0e22y5 104 143024 331088 2026-08-21T16:58:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for at forsyne sig med Drikkevand, indhugge i Klipperne følgende Indskrift: »I ioniske Mænd, Uret gjør I deri, at I drager i Krig mod eders Stammefædre for at bringe Hellas i Trældom. Nei, slut eder hellere til os, eller deltager idetmindste ikke i Kampen. Men er eders Aag for tungt, saa I ingen af Delene kan gjøre, da viser eder med Flid som daarlige Kjæmpere i Slaget, idet I erindrer, at I stammer fra os, og at det oprindelig er tor eders Skyld, vi er komne i denne Krig med Perserne«. Dette gjorde Themistokles for at bevæge de ioniske Grækere, som gjorde Tjeneste i den persiske Hær, til Frafald eller dog idetmindste gjøre Perserne mistroiske mod sine egne bundsforvandte. {{---}} Da Grækernes Flaade naaede {{sp|Salami|s}}, fik Mandskabet vide, at den peloponnesiske Hær ikke stod i Bøotien, som det havde ventet. Peloponnesierne var optagne med at bygge paa Muren over Isthmen. Attika var given til Pris. Themistokles opfordrede nu sine Landsmænd til at forlade Athen og sætte sit Haab til Tritogeneias hellige Træmure, Skibene. Areiopagos støttede hans Forslag, ligesaa Presterne, der forkyndte, at Athenes hellige Orm var forsvunden fra Helligdommen, hvoraf man sluttede, at Gud. inden selv havde forladt Byen. Der blev fattet følgende Folkebeslutning: »Athenernes Folk overgiver sin By til Athenes Beskyttelse; alle tjenstdygtige gaar ombord paa Triererne, og enhver bringer Kvinder, Børn og Eiendom i Sikkerhed, saagodt han kan«. Saa forlod da Athenerne Hus og Hjem og Gudernes Templer og vandrede belæssede med sine Eiendele i lange Rækker ned mod Stranden. Hustruer og Børn og alle andre, som ikke var kampdygtige, førte de over til Salamis, Ægina og de nærmestliggende Byer paa Peloponnes. Det var et Billede fuldt af<noinclude><references/></noinclude> trcjpx1fdk4u3wlp344jpw8241qgrzd 104 143025 331089 2026-08-21T17:01:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerteskjærende Jammer. Kun en liden Skare af ældre Mænd blev tilbage i Byen; de holdt Akropolis, der var omgivet af et Pæleverk, for det Sted, som Apollons Orakel havde erklæret for uovervindeligt. Neppe havde Athenerne forladt sin By, før Xerxes drog ind gjennem dens Porte, som ikke vergedes af nogen. De paa Borgen forsamlede Mænd forsvarede sig, saa godt de kunde, og vilde intet høre om Overgivelse, som Peisistratos, Hippias' Søn, foreslog dem. Endelig blev de overrumplede og nedhuggede til sidste Mand. Borgen med dens Templer og Bygninger blev stukket i Brand, og samtidig sattes der ogsaa Ild paa den egentlige By. Xerxes sendte straks et ridende Bud til Susa for at melde, at det forhadte Athen var tagen. Byens Ruiner med omliggende Distrikt overdrog han til Peisistratiderne. Da Grækerne ved Salamis saa Athen gaa op i Flammer, kom der en saadan Angst over dem, at nogle af Feltherrerne ilede ombord paa sine Skibe for at reise hjem, andre fordrede, at man skulde trække sig tilbage til Isthmen for i Fællesskab med Landhæren at oppebie Fienden. Men den aabne Sø ved Isthmen var en ugunstig Kampplads for Grækernes faatallige Skibe, langt fordelagtigere var det trange Sund mellem Salamis og Fastlandet; hertil kom, at ved et saadant Tilbagetog blev ikke alene Athenernes Kvinder og Børn paa Salamis, men ogsaa Ægina og Megara Fienden prisgivne. Themistokles begav sig derfor til Eurybiades og søgte at overtyde ham om, hvor nødvendigt det var at levere den afgjørende Kamp ved Salamis. Da han i Krigsraadet begyndte at tale for Overanføreren, raabte den korinthiske Anførrer Adeimantos til ham: »Under Kamplegene bliver de, som reiser sig for tidlig, drevne bort med Piskeslag«. »Ja, men de, som holder sig borte, vinder ikke Kransen«, svarede Themistokles rolig. Derpaa fortsatte han sin Tale, og skjønt Eurybiades<noinclude><references/></noinclude> 9qa3b9iq1qqtb7rh4h1jdpkowogqtry 104 143026 331090 2026-08-21T17:04:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev i den Grad forbitret, at han endog løftede Stokken mod ham, beherskede dog Themistokles sit stolte Sind for Fædrelandets Skyld og sagde kun : »Slaa til, om du har Lyst, men hør mig blot«. Endnu engang reiste Adeimantos sig og sagde, at man ikke burde høre paa en Mand, »som intet Hjem længere havde«. Da pegede Themistokles i ædel Harme paa Athenernes Skibe og sagde: »Der er vort Hjem; vistnok har vi ofret vore Boliger og Mure, da vi ikke vil blive Træler for livløse Tings Skyld. Men hvor er det Folk blandt Hellenerne, der som vi kan opvise 200 fuldt udrustede Trierer?« Derpaa vendte han sig igjen til Eurybiades og endte sin Tale saaledes: »Bliv her og vis dig som en brav Mand; i modsat Fald vil du styrte Hellas i Fordærv; thi det er paa vore Skibe, at Krigens Udfald beror. Følger du ikke mit Raad, da tager vi vore Familier ombord og seiler bort for i Italien at søge os et nyt Hjem. Og naar I har mistet vor Bistand, da vil I mindes mine Ord«. Da ændrede Eurybiades sin Mening, og Hellenerne rastede sig til Slag. Imidlertid kom den persiske Flaade seilende og lagde sig for Anker i en lang Række helt fra Sunion til Phaleron. Da blev Hellenerne paany grebne af Skræk, Eurybiades maatte atter holde et Krigsraad, hvor de fleste forlangte, at man skulde seile bort til Peloponnes. For at forhindre dette, greb Themistokles til en List. Han sendte i Hemmelighed en paalidelig Træl til Kong Xerxes med følgende Bud: »Athenernes Anfører er paa Kongens Side, han sender mig for at sige dig, at Hellenerne i sin Angst tenker paa Flugt. Og nu kan du vinde den herligste Seier, hvis du ikke lader dem sprede sig ad«. Xerxes gik i Fælden og indesluttede om Natten Grækerne fra alle Sider. Samme Nat kom Aristeides tilbage fra sin Landflygtighed; i Fædrelandets store Nød havde man til-<noinclude><references/></noinclude> j3yav9grdj3ptfx0shn602nxfbmdeye 331110 331090 2026-08-21T17:55:55Z Øystein Tvede 3938 331110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev i den Grad forbitret, at han endog løftede Stokken mod ham, beherskede dog Themistokles sit stolte Sind for Fædrelandets Skyld og sagde kun: »Slaa til, om du har Lyst, men hør mig blot«. Endnu engang reiste Adeimantos sig og sagde, at man ikke burde høre paa en Mand, »som intet Hjem længere havde«. Da pegede Themistokles i ædel Harme paa Athenernes Skibe og sagde: »Der er vort Hjem; vistnok har vi ofret vore Boliger og Mure, da vi ikke vil blive Træler for livløse Tings Skyld. Men hvor er det Folk blandt Hellenerne, der som vi kan opvise 200 fuldt udrustede Trierer?« Derpaa vendte han sig igjen til Eurybiades og endte sin Tale saaledes: »Bliv her og vis dig som en brav Mand; i modsat Fald vil du styrte Hellas i Fordærv; thi det er paa vore Skibe, at Krigens Udfald beror. Følger du ikke mit Raad, da tager vi vore Familier ombord og seiler bort for i Italien at søge os et nyt Hjem. Og naar I har mistet vor Bistand, da vil I mindes mine Ord«. Da ændrede Eurybiades sin Mening, og Hellenerne rastede sig til Slag. Imidlertid kom den persiske Flaade seilende og lagde sig for Anker i en lang Række helt fra Sunion til Phaleron. Da blev Hellenerne paany grebne af Skræk, Eurybiades maatte atter holde et Krigsraad, hvor de fleste forlangte, at man skulde seile bort til Peloponnes. For at forhindre dette, greb Themistokles til en List. Han sendte i Hemmelighed en paalidelig Træl til Kong Xerxes med følgende Bud: »Athenernes Anfører er paa Kongens Side, han sender mig for at sige dig, at Hellenerne i sin Angst tenker paa Flugt. Og nu kan du vinde den herligste Seier, hvis du ikke lader dem sprede sig ad«. Xerxes gik i Fælden og indesluttede om Natten Grækerne fra alle Sider. Samme Nat kom Aristeides tilbage fra sin Landflygtighed; i Fædrelandets store Nød havde man til-<noinclude><references/></noinclude> lyykbxn7j3rylys511zmjblgtcvkpd0 104 143027 331091 2026-08-21T17:06:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bagekaldt alle landsforviste ; kun med Nød og neppe var han sluppen forbi de fiendtlige Skibe. Han bragte Hellenerne det Budskab, at de var indesluttede og nødsagede til at kjæmpe, hvadenten de vilde eller ikke. Ved Dagens Frembrud den 20de November 480 let. lede Hellenerne Anker og styrede mod den fiendtlige Flaade. De havde 375 Skibe med omtrent 70,000 Mand mod Persernes 750 Skibe og 150,000 Mand. Paa den venstre Fløi laa Themistokles med Athenernes 200 Skibe ligeoverfor Phønikerne, paa høire Fløi havde Eurybiades og Lakedæmoniernes 106 Skibe lonerne imod sig. De øvrige Skibe var stillede i Centrum. Hellenerne istemmede sin Krigssang, Pæanen, og roede mod Perserne under Feltraabet: » Fremad, Hellenernes Sønner, til Frelse for Fædrelandet«. Først seirede Athenerne paa s*in Fløi og drev Phønikerne hen mod Centrum, som de derpaa angreb fra Siden af; det ene Skib blev overmandet efter det andet, og de, som ikke blev tagne, tog Flugten hen til den anden Fløi, hvor de i det smale Sund udbredte Skræk og Forvirring blandt sine Landsmænd. lonerne kjæmpede her med stor Tapperhed, og Lakedæmoniernes Skibe fik ingen Bugt med dem, før Themistokles havde drevet de øvrige Skibe paa Flugt. Disse søgte nemlig at bane sig Vei, hvor de kunde, og gjorde derved al ordentlig Modstand umulig, idet de hverken skaanede Ven eller Fiende. I Kampen udmerkede sig paa persisk Side især den kariske Dronning {{sp|Artemisi|a}}. Athenerne havde sat en Pris. af 10,000 Drachmer (6 k 7 tusinde Kroner) paa hendes Hoved, fordi hun, skjønt en Kvinde, var dragen i Kamp mod atheniske - Mænd. Ameinias, en Broder af Digteren Aschylos, forfulgte hende med sin Trier. Da andre persiske Skibe sperrede hende Veien til Flugt, borede hun med rask Beslutsomhed et af disse isænk og reddede sig derved. Thi Ameinias troede nu, at Skibet gik over til<noinclude><references/></noinclude> 400p2cmw0zgertxopdjwrafho7ithkt 331092 331091 2026-08-21T17:09:00Z Øystein Tvede 3938 331092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bagekaldt alle landsforviste; kun med Nød og neppe var han sluppen forbi de fiendtlige Skibe. Han bragte Hellenerne det Budskab, at de var indesluttede og nødsagede til at kjæmpe, hvadenten de vilde eller ikke. Ved Dagens Frembrud den 20de November 480 let. lede Hellenerne Anker og styrede mod den fiendtlige Flaade. De havde 375 Skibe med omtrent 70,000 Mand mod Persernes 750 Skibe og 150,000 Mand. Paa den venstre Fløi laa Themistokles med Athenernes 200 Skibe ligeoverfor Phønikerne, paa høire Fløi havde Eurybiades og Lakedæmoniernes 106 Skibe lonerne imod sig. De øvrige Skibe var stillede i Centrum. Hellenerne istemmede sin Krigssang, Pæanen, og roede mod Perserne under Feltraabet: »Fremad, Hellenernes Sønner, til Frelse for Fædrelandet«. Først seirede Athenerne paa sin Fløi og drev Phønikerne hen mod Centrum, som de derpaa angreb fra Siden af; det ene Skib blev overmandet efter det andet, og de, som ikke blev tagne, tog Flugten hen til den anden Fløi, hvor de i det smale Sund udbredte Skræk og Forvirring blandt sine Landsmænd. Ionerne kjæmpede her med stor Tapperhed, og Lakedæmoniernes Skibe fik ingen Bugt med dem, før Themistokles havde drevet de øvrige Skibe paa Flugt. Disse søgte nemlig at bane sig Vei, hvor de kunde, og gjorde derved al ordentlig Modstand umulig, idet de hverken skaanede Ven eller Fiende. I Kampen udmerkede sig paa persisk Side især den kariske Dronning {{sp|Artemisi|a}}. Athenerne havde sat en Pris. af 10,000 Drachmer (6 à 7 tusinde Kroner) paa hendes Hoved, fordi hun, skjønt en Kvinde, var dragen i Kamp mod atheniske Mænd. Ameinias, en Broder af Digteren Aschylos, forfulgte hende med sin Trier. Da andre persiske Skibe sperrede hende Veien til Flugt, borede hun med rask Beslutsomhed et af disse isænk og reddede sig derved. Thi Ameinias troede nu, at Skibet gik over til<noinclude><references/></noinclude> mgwx9ydtl18wkuks0lg4twisavf2j8i 331112 331092 2026-08-21T17:58:19Z Øystein Tvede 3938 331112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bagekaldt alle landsforviste; kun med Nød og neppe var han sluppen forbi de fiendtlige Skibe. Han bragte Hellenerne det Budskab, at de var indesluttede og nødsagede til at kjæmpe, hvadenten de vilde eller ikke. Ved Dagens Frembrud den 20de November 480 let. lede Hellenerne Anker og styrede mod den fiendtlige Flaade. De havde 375 Skibe med omtrent 70,000 Mand mod Persernes 750 Skibe og 150,000 Mand. Paa den venstre Fløi laa Themistokles med Athenernes 200 Skibe ligeoverfor Phønikerne, paa høire Fløi havde Eurybiades og Lakedæmoniernes 106 Skibe Ionerne imod sig. De øvrige Skibe var stillede i Centrum. Hellenerne istemmede sin Krigssang, Pæanen, og roede mod Perserne under Feltraabet: »Fremad, Hellenernes Sønner, til Frelse for Fædrelandet«. Først seirede Athenerne paa sin Fløi og drev Phønikerne hen mod Centrum, som de derpaa angreb fra Siden af; det ene Skib blev overmandet efter det andet, og de, som ikke blev tagne, tog Flugten hen til den anden Fløi, hvor de i det smale Sund udbredte Skræk og Forvirring blandt sine Landsmænd. Ionerne kjæmpede her med stor Tapperhed, og Lakedæmoniernes Skibe fik ingen Bugt med dem, før Themistokles havde drevet de øvrige Skibe paa Flugt. Disse søgte nemlig at bane sig Vei, hvor de kunde, og gjorde derved al ordentlig Modstand umulig, idet de hverken skaanede Ven eller Fiende. I Kampen udmerkede sig paa persisk Side især den kariske Dronning {{sp|Artemisi|a}}. Athenerne havde sat en Pris. af 10,000 Drachmer (6 à 7 tusinde Kroner) paa hendes Hoved, fordi hun, skjønt en Kvinde, var dragen i Kamp mod atheniske Mænd. Ameinias, en Broder af Digteren Aschylos, forfulgte hende med sin Trier. Da andre persiske Skibe sperrede hende Veien til Flugt, borede hun med rask Beslutsomhed et af disse isænk og reddede sig derved. Thi Ameinias troede nu, at Skibet gik over til<noinclude><references/></noinclude> qy07yqpta5dpj88cqk6ivbt2r3l10dd 104 143028 331093 2026-08-21T17:12:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hellenerne, og opgav Jagten. Ved denne Daad høstede Artemisia Ros hos Kongen, som var Tilskuer til Slaget fra en Throne paa Stranden, medens Skrivere stod rundt om ham og optegnede alt, hvad der skede. Xerxes holdt det Skib, som Artemisia angreb, for et fiendtligt, og til Lykke for hende sank det paa Stedet. Da man nu fortalte Kongen, at det tapre Skib tilhørte Artemisia, raabte han fuld af Beundring: »Sandelig, Mændene er idag blevne Kvinder og Kvinderne Mænd«. I Sundet mellem Salamis og Attikas Fastland laa den lille Klippeø Psyttaleia. Denne havde Perserne besat før Slaget, forat de, som under Kampen søgte iland der, kunde finde Beskyttelse, hvis det var Persere, Undergang, hvis det var Hellenere. Men Aristeides landede paa Øen med en Hob sværtbevæbnede, nedhuggede Perserne og holdt Øen besat. Derved reddede han mange Hellenere, medens de Barbarer, som kom iland der, alle fandt Døden. Slaget vårede fra Morgen til Aften, og selv efter Mørkets Frembrud for mangt et persisk Skib flygtende forbi Psyttaleia hen til Bugten ved Phaleron, hvor Perserne havde sin Samlingsplads. De havde mistet over 200 Skibe og henimod 50,000 Mand. Hellenernes Tab var 40 Skibe, men forholdsvis mindre Mandskab. Nederlaget ved Salamis knækkede Modet hos den stolte Perserkonge; han tænkte kun paa hurtigt Tilbagetog. Themistokles foreslog sine Landsmænd at sætte Kursen mod Hellespont, bryde Broerne af, tvinge Fienden til ny Kamp og tilintetgjøre ham aldeles. Men ingen formaaede at følge den store Atheners dristige og vidtrækkende Planer. Da greb den raadsnare Mand atter til List og sendte Perserkongen et Budskab af følgende Indhold: «Athenernes Feltherre Themistokles, den tapreste og klo geste Mand i de forbundne Hære, lader dig melde, at han for at hjælpe dig har holdt Hellenerne tilbage fra at for-<noinclude><references/></noinclude> psg2hrsvvi6z7uaevgo9s7efz5fhid0 104 143029 331094 2026-08-21T17:16:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følge dine Skibe og afbryde Broerne ved Hellesponten. Du kan derfor nu drage bort i Fred«. Kongen fulgte Raadet og overlod sin Svoger {{sp|Mardonio|s}} 300,000 Mand af de bedste Tropper, forat han med dem skulde underlægge sig Hellas. Selv ilede han med den øvrige Hær skyndsomst tilbage til Hellesponten, hvis Bredder han først naaede efter 45 Dages besværlig Marsch, hvorunder en stor Del af Hæren bukkede under for Hunger og Sygdom. Skibsbroen var splittet af Stormen; men Flaaden laa færdig og satte den sørgelige lille Rest af den for faa Maaneder siden saa straalende Hær over til Asien. I Sardes vilde Storkongen afvente Budskabet om Mardonios' Seire. Kort efter Perserkongens Opbrud var ogsaa den persiske Flaade afseilet; Hellenerne forfulgte den til Paros, men opgav derpaa Forfølgelsen. Themistokles foresatte sig nu at straffe og brandskatte de Øer, som havde underkastet sig Perserne, deriblandt ogsaa {{sp|Andro|s}}. »Jeg kommer til eder«, sagde Themistokles til Øens Indvaanere, »med to mægtige Guddomme, Overtalelse og Tvang«. Men Andrierne svarede: »Vistnok er Athen baade rigt og mægtigt, og det er naturligt, at det befinder sig vel under to saa heldbringende Guddomme; men vort Land er over al Maade fattigt, og to fordærvelige Guddomme viger aldrig fra vor Ø, men har her sit Yndlingssæde, og det er Nød og Fattigdom. Derfor kan vi ingen Penge give; thi Athenernes Magt vil ikke være sterkere end Andriernes Vanmagt«. Themistokles mødte en saa tapper Modstand, at han maatte seile bort med uforrettet Sag, en retfærdig Straf, fordi han, den store Seierherre, af det rovlystne Folk havde ladet sig overtale til en saa lidet hæderlig Ekspedition. Da Perserflaaden var dragen bort, tråk Mardonios sig tilbage til Thessalien, og Hellenerne aandede atter friere. De delte Byttet imellem sig og viste ogsaa de reddende<noinclude><references/></noinclude> 6xywwmmj1q75hi0kxqs6t8ufh08q814 104 143030 331095 2026-08-21T17:31:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Guder sin Taknemmelighed. En tolv Alen høi Billedstøtte med en Skibssnabel i Haanden blev opreist i Delphi til Ære for Apollon. Den hele Flaade seilede til Isthmen for i Poseidons Tempel at bringe Havets Gud sin Tak. Her foretog man ogsaa Afstemning over, hvem der ved sin Tapperhed og Klogskab. havde indlagt sig den største Fortjeneste af Fædrelandet. Men skjønt det maatte være vitterligt for alle, at det ene og alene var Themistokles' Verk, at man havde vundet Slaget ved Salamis, fik han dog kun den anden Pris. Man skammede sig dog over at godkjende en saa uretfærdig Afgjørelse og afstod fra al Prisuddeling. Hele Hellas vidste dog, at Themistokles var dets Redder, og da han den følgende Vinter kom til Sparta, blev der her vist ham den mest smigrende Anerkjendelse. Under en offentlig Fest blev han bekranset sammen med Eurybiades, Spartanerne skjænkede ham den pragtfuldeste Vogn, der fandtes i Sparta, og ved Afreisen fulgte 300 spartanske Riddere ham i festligt Optog til Grænsen, en Hædersbevisning, som de tidligere ikke havde vist nogen fremmed. Den største Ære høstede dog Themistokles under de næste Festlege i Olympia. Da han traadte ind paa Tilskuerpladsen, blev han modtagen med Jubel og Haandklap, ingen saa længerepaade kjæmpende, men alle betragtede den store Seierherre, og med Stolthed udpegede man ham for de fremmede Tilskuere. Da strømmede Themistokles' Hjerte over af Glæde, og han sagde til sine Venner, at nu høstede han i rig Mon Lønnen for sit Arbeide til Hellas' Tarv. {{---}} Themistokles' Gunst hos det letbevægelige Athener folk, til hvis Svagheder det hørte snart at glemme sine fortjente Mænd, var ikke af lang Varighed. Aristeides'<noinclude><references/></noinclude> ief8mpiglpv5rgygp3azf9b8wtr6tqy 104 143031 331096 2026-08-21T17:34:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indflydelse fik igjen Overvegten, og Aaret efter Slaget ved Salamis, medens de mindeværdige Seire ved Platææ og Mykale blev vundne, finder vi Themistokles fjernet fra Anførselen. Dog kom han igjen i 478 i Spidsen for Statens Styrelse. Athen laa i Ruiner. Vinteren efter Slaget ved Platææ havde man tilbragt, saa godt man kunde, i de tarveligste Boliger. Themistokles drev nu igjennem den høimodige Beslutning, at ingen skulde reise sit eget Hus af Gruset, før Staden var bleven beskyttet af sterke Mure. Alle gik til Arbeidet med Iver og Lyst. Dette rygtedes snart i Sparta, som sendte en Gesandt til Athen med det Bud, at Athenerne ikke maatte befeste sin Stad, forat den ikke, om Perserne paany skred til Angreb, skulde tjene dem til Udgangspunkt for deres Operationer. Spartanernes egentlige Hensigt var dog at hindre Athen i at naa den Magt og Storhed, de med saa misundelige Øine saa det vokse op til. Athenerne kunde i sin daværende Stilling ikke byde Spartanerne Trods; man maatte brage diplomatiske Kunstgreb, og dertil var Themistokles den rette Mand. Han lod altsaa svare, at et Gesandtskab skulde afgaa til Sparta angaaende denne Sag. Han lod sig selv vælge til Medlem af dette Gesandtskab og reiste til Sparta; men før Afreisen paalagde han sine Landsmænd ikke at sende de andre Gesandter, før Murene var bragte til saadan Høide, at man kunde forsvare sig bag dem. Og paa Murene skulde imidlertid alle Byens Indvaanere uden Forskjel, gamle og unge, Mænd og Kvinder, frie saavelsom Træler, arbeide Nat og Dag og ikke skaane nogen Ting, hverken offentlig eller privat Bygning, hverken Mindesmerker eller Grave, men tage alt, hvad man behøvede til Arbeidet, hvor man fandt det. I Sparta undlod Themistokles for det første at træde frem for Øvrigheden under Foregivende af, at han vilde oppebie sine Kollegers Komme, som han haabede snart<noinclude><references/></noinclude> n39uhx9h18hdupl6e3c4fsi7kv94w2r 104 143032 331097 2026-08-21T17:36:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde finde Sted. Spartanerne lod sig narre; men da de atheniske Gesandter endelig ankom, og Spartanerne samtidig fik høre, at man i Athen af al Kraft vedblev at bygge paa Muren, besværede de sig herover for Themistokles; men denne bad dem ikke at sætte Lid til løse Rygter, men hellere sende nogle paalidelige Mænd til Athen for at undersøge Sagen. Dette skede. Themistokles sendte imidlertid hemmelig Bud tii Athenerne om, at de ikke skulde slippe Spartanernes Gesandter bort igjen, før deres egne var komne tilbage. Eørst nu fandt Themistokles, at det rette Øieblik var kommet til at erklære Spartanerne, at Athenerne selv besad tilstrækkelig Indsigt til, uden Lakedæmoniernes Hjælp, at afgjøre, hvad der var gavnligt for dem selv og deres bundsforvandte. Spartanerne var nødte til at bide sin Harme i sig og beklagede kun, at deres gode Hensigter var blevne saa misforstaaede. Themistokles vendte uskadt tilbage til Athen, som derpaa fik sine Mure fuldførte. Ogsaa Befæstnings arbeiderne paa Halvøen Peiræeus, som var blevne afbrudte ved Persernes Indfald, gjenoptoges nu efter en storartet Maalestok og blev snart bragte tilende. I de nærmeste Aar efter Slaget ved Platææ forsvinder næsten alle Spor af Themistokles' Statsmandsvirksomhed. Man bliver kun Vidne til hans Fald. Denne vidunderlig begavede Mand kunde nok redde sit Fædreland i en ulykkelig Stund; men lede det i Fredens Dage kunde han ikke. Dertil manglede han for megen Sans for lovlig Orden, Agtelse for Medborgeres Rettigheder, Bøielighed ligeoverfor modsatte Anskuelser og fremfor alt den Karakterens Renhed, der alene formaar at vække en almindelig og varig Tillid. Med sin sterke Følelse af eget Værd og sit voldsomme Sind kunde han ikke finde sig i at vige Pladsen for besindigere Statsmænd. Athenerne blev tilsidst kjede af den Uro og Gjæring, han vakte, og ikke uden<noinclude><references/></noinclude> aozxs0upex01n0azjww6qifwb95bvsg 104 143033 331098 2026-08-21T17:38:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tilskyndelse fra Sparta, som hadede denne Mand, der mer end nogen havde hevdet sin Fædrestads Betydning paa dets Bekostning, blev han forvist ved Ostrakismen. Og neppe havde han vendt det utaknemmelige Fædreland Ryggen, før Spartanerne ogsaa anklagede ham for Deltagelse i Pausanias' Høiforræderi (Side 306). Themistokles stevnedes for en almindelig hellenisk Domstol i Sparta. Hans Svar var: »Min Stræben har altid gaaet ud paa selv at herske, men til at lade mig beherske og bringe Hellenerne under Barbarerne, dertil har jeg aldrig følt nogen Tilbøielighed«. Da han ikke mødte, blev han som Fædrelandsforræder dømt til Døden. Nu oplevede Hellas det uværdige Skuespil, at den Mand, hvem det skyldte sin Selvstændighed, som et jaget Vildt blev forfulgt over Land og Hav baade af Athenere og Spartanere. Fra Argos, hvorhen han først var dragen, flygtede han til Kerkyra, derfra reddede han sig til Kong Admetos i Epeiros. I sin Lykkes Dage havde han fornærmet denne, men vidste nu i sin Trængsel ingen anden Tilflugt. Admetos var ikke hjemme; men efter hans Gemalindes Raad satte Themistokles sig ned ved Husets Arne med Kongens spæde Søn i sine Arme. Ved Synet af den ulykkelige Flygtning glemte Admetos sin Harme og ydede ham høimodig sin Beskyttelse. Da han af Frygt for Athenerne og Spartanerne ikke længere vovede at beholde ham hos sig, hjalp han ham ad ensomme Bjergstier over til Makedonien. I Pydna gik Themistokles forklædt og ukjendt ombord i et Skib for at fare over til lonien. Nær var han af en Storm dreven ind paa en athenisk Flaadeafdeling, der laa ved Naxos ; da fortalte han Skibets Fører, hvem han var, og bevægede ham ved Løfter og Trusler til at holde sig i aaben Sø et helt Døgn, Derpaa steg han heldig iland ved Ephesos i Aaret 466. I den Omstændighed, at han fra først af ikke rettede sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> dkkoiu4ltzvvr0ensbhs8ml6zxdedbi 331106 331098 2026-08-21T17:50:33Z Øystein Tvede 3938 331106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tilskyndelse fra Sparta, som hadede denne Mand, der mer end nogen havde hevdet sin Fædrestads Betydning paa dets Bekostning, blev han forvist ved Ostrakismen. Og neppe havde han vendt det utaknemmelige Fædreland Ryggen, før Spartanerne ogsaa anklagede ham for Deltagelse i Pausanias' Høiforræderi (Side 306). Themistokles stevnedes for en almindelig hellenisk Domstol i Sparta. Hans Svar var: »Min Stræben har altid gaaet ud paa selv at herske, men til at lade mig beherske og bringe Hellenerne under Barbarerne, dertil har jeg aldrig følt nogen Tilbøielighed«. Da han ikke mødte, blev han som Fædrelandsforræder dømt til Døden. Nu oplevede Hellas det uværdige Skuespil, at den Mand, hvem det skyldte sin Selvstændighed, som et jaget Vildt blev forfulgt over Land og Hav baade af Athenere og Spartanere. Fra Argos, hvorhen han først var dragen, flygtede han til Kerkyra, derfra reddede han sig til Kong Admetos i Epeiros. I sin Lykkes Dage havde han fornærmet denne, men vidste nu i sin Trængsel ingen anden Tilflugt. Admetos var ikke hjemme; men efter hans Gemalindes Raad satte Themistokles sig ned ved Husets Arne med Kongens spæde Søn i sine Arme. Ved Synet af den ulykkelige Flygtning glemte Admetos sin Harme og ydede ham høimodig sin Beskyttelse. Da han af Frygt for Athenerne og Spartanerne ikke længere vovede at beholde ham hos sig, hjalp han ham ad ensomme Bjergstier over til Makedonien. I Pydna gik Themistokles forklædt og ukjendt ombord i et Skib for at fare over til lonien. Nær var han af en Storm dreven ind paa en athenisk Flaadeafdeling, der laa ved Naxos; da fortalte han Skibets Fører, hvem han var, og bevægede ham ved Løfter og Trusler til at holde sig i aaben Sø et helt Døgn, Derpaa steg han heldig iland ved Ephesos i Aaret 466. I den Omstændighed, at han fra først af ikke rettede sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> 6gw6imsiozmsl6mptmcdgkvuhcwpyqp 104 143034 331099 2026-08-21T17:41:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Øst, men mod Vest, og at han først da vendte sig mod Asien, da der paa hele den helleniske Halvø ikke længere var noget blivende Sted for ham, tør man vel ogsaa se et Bevis paa, at han var uskyldig i det, han blev anklaget for. Men heller ikke i lonien var Themistokles sikker. Xerxes havde sat en Pris af 200 Talenter paa hans Hoved, og Hellenerne gjorde fremdeles Jagt paa ham. Themistokles indsaa, at han kun i Susa ved Kongens Hof kunde være sikker; thi omend intet Menneske havde større Grund til at forbande ham end netop Xerxes, vidste han dog ogsaa, at hans Tjenester ingensteds vilde vurderes høiere, og han regnede paa sin Modstanders Høimodighed. Ved en Gjestevens Hjælp begav han sig til Susa, skjult i en lukket Reisevogn, der ellers brugtes til at befordre Haremsdamer. Kort før hans Ankomst havde en Paladsrevolution styrtet Xerxes, og Themistokles henvendte sig nu til hans Efterfølger {{sp|Artaxerxes den langhaanded|e}} (465—425) med en Skrivelse af omtrent følgende Indhold: »Jeg Themistokles kommer til dig, jeg som af alle Hellenere har tilføiet din Faders Hus størst Skade; alligevel er det gode, jeg har gjort det, langt større; thi jeg gav din Fader Underretning om, at man omgikkes med den Plan at bryde Broerne af ved Hellesponten. Forfulgt af hele Hellas har jeg nu tyet til dig og beder om dit Venskab, Opnaar jeg det, vil du i mig finde en ikke mindre god Ven, end han i mig fik føle en kraftig Uven. Men jeg beder dig om, at du i Anledning af de Ting, jeg vil tale med dig om, indrømmer mig et Aars Frist og, nåar den er udløben, lader mig komme til dig«. Storkongen sar høimodig nok til at skaane sit Lands tidligere Dødsfiende, og Themistokles tog Ophold i Susa. Her lærte han det persiske Sprog til Fuldkommenhed og traadte efter et Aars Forløb frem for Storkongen, som<noinclude><references/></noinclude> rjftiojiftrkyvj0fp4a0ad1ddv97hh 104 143035 331100 2026-08-21T17:44:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beundrede den berømte Græker i den Grad, at han endog gjorde ham til sin fortrolige. »Aldrig«, siger Plutarchos, »har nogen fremmed nydt saamegen Ære som han; han tog Del i Kongens Jagtpartier, blev hans »Bordkamerat«, fik stadig Adgang til Kongens Moder<ref>Den regjerende Konges Moder var i Almindelighed den mest formaaende Person ved Perserhoffet.</ref> og var ved Hoffet en Mand af den allerstørste Indflydelse«. Naar senere Perserkonger ved glimrende Løfter søgte at vinde berømte Hellenere, hed det bestandig, at de skulde staa i høiere Gunst end Themistokles. Kongen skjænkede ham Indtægterne af tre store Byer i Lilleasien til hans Underhold, Magnesia til Brød, Lampsakos til Vin og Myos til Kjød. Magnesia alene skal aarlig have indbragt 50 Talenter. Han havde et Slags Statholderskab over disse Egne, formodentlig med den Forpligtelse at verge Storkongens Land mod Angreb fra Vest. Trods al den Glans, der omgav Themistokles, var hans Tilværelse dog neppe fredelig og lykkelig. Ogsaa han blev nemlig trakket ind i de Intriger og Kabaler, som raadede ved Perserhoffet. Den frie Græker maatte undertiden hos Haremets Damer søge Beskyttelse mod den østerlandske Despots Luner. Themistokles havde ladet Kongen staa i den Formening, at han vilde underlægge ham de helleniske Stater. I flere Aar blev han dog forskaanet for at foretage noget Skridt i den Retning. Indre Oprør skaffede den unge Konge nok at gjøre. Men da Athenerne understøttede Ægypterne i deres Opstand mod Persien, kom der endelig en kongelig Befaling til Themistokles om at indfri sit Løfte og gaa i Hærfærd mod Hellas. Den gamle Helt var i en slem Stilling. Skulde han føre den Fiende, han engang havde bekjæmpet, mod sit eget Fædreland og selv<noinclude><references/></noinclude> 01s9zvxjuk50bbwq7sx1yqlkbhjwf58 104 143036 331101 2026-08-21T17:47:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilintetgjøre den Ros, han havde vundet? Til Lykke for ham befriede en brat Død ham for Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Saa betimelig indtraf hans Død, at mange har ment, at den ikke kan have været naturlig. Det Rygte gik derfor ogsaa, at han frivillig havde endt sit Liv ved at drikke Okseblod; men dette modsiges bestemt af Thukydides' Vidnesbyrd, der beretter, at han døde af Sygdom. Hans Død falder omkring Aaret 460. Perserkongen hædrede den afdødes Minde, og der reistes ham et prægtigt Gravmæle i Magnesia. Andre beretter, at hans Venner i Hemmelighed bragte hans Ben til Athen og jordede dem i den fedrene Jordbund tæt ved Havnen Peiræeus, det store Mindesmerke, han selv havde sat sig. Kongen vedblev at vise sig huld mod hans Børn og paarørende, og hans Efterkommere nød selv i det første Aarhundrede eft. Kr. visse arvelige Rettigheder i Magnesia. {{---}} {{c|{{stor|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides.}}}} {{--}} Vinteren efter Slaget ved Salamis tilbragte de 300,000 Persere under Mardonios i Thessalien. Denne optraadte med stor Forsigtighed og Mildhed ligeoverfor Hellenerne, og det var aabenbart ikke hans Hensigt at lade Udfaldet af Felttoget afhænge af de persiske Vaabens Lykke alene. Han benyttede derfor Vinteren til Underhandlinger og søgte navnlig at bevæge Athenerne til at skille sin Sag fra Hellas'. Paa Mardonios' Vegne opfordrede Alexander af Makedonien Athenerne til at slutte sig til ham; han vilde da<noinclude><references/></noinclude> 5ibge2btubpnhvhmf4i22zpd9p3711j