Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.16 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 34994 331143 331052 2026-08-23T20:36:28Z Øystein Tvede 3938 331143 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] [[Hellenerne/17|17. Sagnet om Sisyphos]] [[Hellenerne/18|18. Sagnet om Daphne]] [[Hellenerne/19|19. Sagnene om Herakles]] [[Hellenerne/20|20. Sagnene om Theseus]] [[Hellenerne/21|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt]] [[Hellenerne/22|22. Sagnet om Ødipus]] [[Hellenerne/23|23. De syv mod Theben]] [[Hellenerne/24|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget]] [[Hellenerne/25|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne]] [[Hellenerne/26|26. Den troiske Krig. Iliaden]] [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] [[Hellenerne/45|45. Den peikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] [[Hellenerne/47|47» Sokrates]] [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401 —400 f. Kr. Xenophon]] [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379 —362). Pelopidas og Epaminondas]] [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360 — 336. Demosthenes. Phokion]] [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336 —323)]] [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] 409 [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] }} myg77k0u79nokvphw1rq4gcq7xu96vc 104 138385 331141 322933 2026-08-23T20:30:41Z Øystein Tvede 3938 331141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Side [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] 141 [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] 161 [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] 163 [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] 166 [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] 171 [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] 186 [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] 190 [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] 197 [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] 219 [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] 229 [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] 235 [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] 239 [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] 247 [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] 264 [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] 272 [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] 280 [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] 297 [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] 309 [[Hellenerne/45|45. Den peikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] 314 46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr. 335 47» Sokrates 348 48. De ti tusindes Tog 401 —400 f. Kr. Xenophon 372 49. Thebens Storhedstid (379 —362). Pelopidas og Epa minondas 376 50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360 — 336. Demosthenes. Phokion .... 385 51. Alexander den store (336 —323) 394 52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel 409 53. De græske Festlege 419<noinclude><references/></noinclude> bbj04v22h4b802af5r144v2erua53o0 331142 331141 2026-08-23T20:33:54Z Øystein Tvede 3938 331142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Side [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] 141 [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] 161 [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] 163 [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] 166 [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] 171 [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] 186 [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] 190 [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] 197 [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] 219 [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] 229 [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] 235 [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] 239 [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] 247 [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] 264 [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] 272 [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] 280 [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] 297 [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] 309 [[Hellenerne/45|45. Den peikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] 314 [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] 335 [[Hellenerne/47|47» Sokrates]] 348 [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401 —400 f. Kr. Xenophon]] 372 [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379 —362). Pelopidas og Epaminondas]] 376 [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360 — 336. Demosthenes. Phokion]] 385 [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336 —323)]] 394 [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] 409 [[Hellenerne/40|53. De græske Festlege]] 419<noinclude><references/></noinclude> s47nlz71gkmtkmrjc9rvu5tdyr1hsm4 331144 331142 2026-08-23T20:36:48Z Øystein Tvede 3938 331144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Side [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] 141 [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] 161 [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] 163 [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] 166 [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] 171 [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] 186 [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] 190 [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] 197 [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] 219 [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] 229 [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] 235 [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] 239 [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] 247 [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] 264 [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] 272 [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] 280 [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] 297 [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] 309 [[Hellenerne/45|45. Den peikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] 314 [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] 335 [[Hellenerne/47|47» Sokrates]] 348 [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401 —400 f. Kr. Xenophon]] 372 [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379 —362). Pelopidas og Epaminondas]] 376 [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360 — 336. Demosthenes. Phokion]] 385 [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336 —323)]] 394 [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] 409 [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] 419<noinclude><references/></noinclude> nh54ei0xf51c0ugta8vqndlbcs4giuy 104 142722 331146 330522 2026-08-23T20:43:28Z Øystein Tvede 3938 331146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>mellem dem og Odysseus, saa de forsonedes. Hermed slutter Odysseen. Efterat Forliget var sluttet, herskede Odysseus mild som en Fader paa Ithakas Throne lige til sin høie Alderdom og kunde stedse glæde sig over sin huslige Lykke og sit Folks Kjærlighed. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|28. Sagnet om Orestes.}}}} {{--}} Rækken af de gruelige Forbrydelser, der har givet den pelopidiske Æt en saa tragisk Berømmelse (Side 119), var ikke afsluttet med Mordet paa den hjemvendende Agamemnon (Side 142). Ogsaa sin unge Søn {{sp|Oreste|s}} tænkte den ryggesløse Klytæmnestra, martret af Samvittighedsangst, at rydde afveien; men hans ældre Søster {{sp|Elektr|a}} sendte ham bort til en af Faderens Gjestevenner. Da Orestes blev voksen, vendte han tilbage og hevnede sin Fader, idet han efter Apollons Bud dræbte sin egen Moder og hendes Elsker Ægisthos. Hevnen havde været en Pligt mod hans Fader, men var tillige en skrækkelig Forbrydelse mod hans Moder, og Mordet var derfor neppe fuldbragt, før Orestes rammedes af Modermorderens Straf. De rasende Hevngudinder, {{sp|Erinyern|e}} (Side 107) forfulgte ham, og hvor han end flygtede hen, ilede de efter ham med Fakler ihænde og med hvislende Slanger flettede ind i det ravnsorte Haar. Ingensteds fandt han Rist eller Ro for sin ængstede Sjæl. Da kom han endelig til Delphi, hvor Guden lovede ham <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> e5kboeipeue63gmvek6kp6zw7pqohzr 104 142725 331148 330524 2026-08-23T20:45:05Z Øystein Tvede 3938 331148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>i Hemmelighed det hele tegeatiske Distrikt, men uden Nytte. Nu hændte det sig, at en Spartaner ved Navn {{sp|Licha|s}} gik ind i en Smedje for at hvile sig lidt. Smeden kommer tilfeldigvis til at fortelle ham, at han ved at grave efter Vand havde fundet en syv Alen lang Ligkiste; han havde straks skuflet Jorden over den igjen. Lichas følte sig forvisset om, at han her havde Orestes' Grav for sig, men lod sig ikke merke med noget. Blæsebelgene var jo de stridende Vinde, Slag mod Slag var Hammeren mod Ambolten, og den ene Ulykke paa den anden var Jernet, som smededes sammen; thi kun til Menneskenes Ulykke var Jernet opfundet. Han begiver sig til Sparta og beretter sit Fund. For Skins Skyld bliver han landsforvist og finder Tilflugt hos Smeden. Paa den Maade faar han fat i den gamle Helts Ben og bringer dem til Sparta, hvor de blev høitidelig bisatte. Saaledes fyldtes Spartanerne med Mod og Fortrøstning og gik seierrige ud af Kampen med Tegeaterne. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|29. Sagnet om Orpheus.}}}} {{--}} En af Deltagerne i Argonautertoget var, som tidligere nævnt, {{sp|Orpheu|s}} (Side 114), den mest berømte Sanger i den græske Sagntid. Hans Landsmænd var Thrakerne, der i Oldtiden var saa berømte for sin Kjærlighed til Musernes Kunst, og hans Hustru var den yndige {{sp|Eurydik|e}}. Da denne i ung Alder blev ham berøvet ved Døden, satte Orpheus sig med sin Lyra ved den ensomme <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> a8mkui7mepn9x0rpspmn2of7hu2se0h 104 142735 331151 330569 2026-08-23T20:49:08Z Øystein Tvede 3938 331151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin Kamp om Forrangen splitter de som oftest Landet til dets Fordærv i to fiendtlige Leire. Achæere og Æolere er der næsten ikke mere Tale om. Betegnende for, hvor sterkt Forskjellen mellem de to Hovedstammer føltes i Hellas, er det, at der senere blev opreist en Støtte paa Isthmen ved Korinth, hvorpaa der stod skrevet paa den Side, som vendte mod Peloponnesos: »Her er Dorierne«, og paa den anden Side: »Der er Ionien«. {{---}} De græske Historieskrivere pleiede at henføre de vigtigste af de i de foregaaende Stykker fremstillede Sagn og Begivenheder, hvori Digt og Virkelighed er saaledes sammenfiltret, at den historiske Kjerne ofte er yderst vanskelig, om ikke umulig at finde, til følgende høist upaalidelige Aarstal: Argonautertoget omtr. . . . 1260 f. Kr Herakles og Theseus omtr. . . 1250 » De thebanske Krige omtr. . . . 1250—1234 » Troias Fald 1184 » Doriernes Indvandring . . . . 1104 » Anlægget af de æoliske Kolonier 1054 » Anlægget af de ioniske Kolonier . . . 1044 » {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1z2zyg1dnxeot7f8z162bhw8f0djobq 104 142862 331153 330764 2026-08-23T20:51:13Z Øystein Tvede 3938 331153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Spartaner naaede aldrig længere end til at blive en raa Soldat uden Sans for det Aandsliv, der skjød saa frodig Vekst i det øvrige Hellas. Lykurgos' Lovgivning sperrede Veien for al Udvikling, og den maatte overleve sig selv, da Stilstand ikke er Livets Maal. Den blev derfor ogsaa tilslut kun tomme Former, bag hvilke der skjulte sig en gruelig Sedernes Fordærvelse. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|32. Aristodemos og den første messeniske Krig.}}}} {{--}} Efterat den lykurgiske Lovgivning havde frembragt Orden og Enighed i den spartanske Stat, vandt denne hurtig saa stor Styrke, at den kunde optræde som Erobrer og bringe sine Naboer, den ene efter den anden, i Afhængighedsforhold til sig. De merkeligste af disse Erobringskrige er de, som Sparta førte med sin Nabostat {{sp|Messenie|n}}, og som endte med den sidstes fuldstændige Tilintetgjørelse. Vort Kjendskab til disse Krige er høist usikkert og ufuldkomment. Den Skildring af dem, vi her leverer, skyldes {{sp|Pausania|s}}, der levede i sidste Halvdel af 2det Aarh. e. Kr. og skrev en med historiske Notitser blandet Reisebeskrivelse af Hellas. At Messenien med sine frugtbare Agre og Enge snart maatte vække Spartanernes Erobringslyst, er forklarligt. Paaskud til Krig var snart fundet, da der nævnes flere Ting, som gav Anledning til gjensidige Kranglerier. Saaledes fortelles der, at en Messenier ved Navn {{sp|Polychare|s}} havde dræbt flere Spartanere, og da disse fordrede <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rwswoe9uohhb1c2hw2jq0xvto3zdj5c 104 142866 331155 330769 2026-08-23T20:52:48Z Øystein Tvede 3938 331155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livstraad«. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig.}}}} {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om {{sp|Aristomene|s}}, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4j9uzijn0elydc5cix11560bsrcmyqf 104 142923 331157 330922 2026-08-23T20:54:39Z Øystein Tvede 3938 331157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og faaet til Svar: »Datter af den tapreste Mand i Hellas«. Demagetos troede ikke, at han kunde finde nogen taprere end Aristomenes, og bad om hans Datter. Hos denne sin Svigersøn blev Aristomenes boende til sin Død, altid optaget med at smede Planer mod Sparta. Da Døden endte hans daadrige Liv, reiste Rhodierne ham et prægtigt Gravmæle. De Messeniere, som blev tilbage i sit Land, blev undergivne Heloternes Vilkaar og maatte som Træler dyrke den Jordbund, hvis Herrer de havde været, i sit Ansigts Sved. Henved tohundrede Aar senere (464 f. Kr.) gjorde de et nyt Forsøg paa at afryste Aaget; men de opnaaede kun at faa det lagt end tungere paa sin Nakke. Epaminondas oprettede igjen den messeniske Stat i Aaret 369 f Kr. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|34. Den attiske Stat. Solon.}}}} {{--}} Attika udgjorde den østligste Del af Mellemgrækenland; dette Landskab, der knapt var 40 Kvadratmile stort, var rigt paa Naturskjønheder, men havde en karrig Jordbund; det var klippefuldt og grundlændt og kunde derfor ikke frembringe det for Behovet nødvendige Korn. Attikas ioniske Befolkning var saaledes nødt til at hente det manglende fra Udlandet. Forbindelsen med dette skede søværts, hvortil Befolkningen naturligen henvistes af Landets halvøformede Skikkelse og lange Kystlinje. Da Landets naturlige Rigdomme var faa, blev Kunstflid og Handel den <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> qm1070bnoziq8gl3rgyg0mfnaokzz9s 104 142945 331159 330921 2026-08-23T20:57:13Z Øystein Tvede 3938 331159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Solon døde i Athen i Aaret 559 omkring 80 Aar gammel. Ifølge en anden Beretning forlod han sin Fødeby af Sorg over at se den frie Forfatning omstyrtet og begav sig til Kypros, hvor han døde. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|35. Peisistratiderne.}}}} {{--}} Medens Solons Berømmelse udbredte sig rundt hele Hellas, maatte han selv i sin høie Alder gjøre den smertelige Erfaring, at hans store Fredsverk kun havde været en Vaabenstilstand i den Partistrid, som altid havde sit Hjem i Athen. Under Partistridigheder pleier de videst gaaende Anskuelser i Regelen at finde Tilhængere blandt den Del af Befolkningen, hos hvem der hersker mest Utilfredshed. I Athen bestod det misfornøiede Parti væsentlig af Hyrderne, Kulbrænderne og Høilandets fattige Bønder. De følte sig skuffede i sine Forventninger, og da de udelukkende var Folk, som havde lidet at tabe og alt at vinde, fandt Tale om Forurettelse og Tilsidesættelse her den gunstigste Jordbund. Og ingensteds var Talen mere en Magt end hos det nyfigne og letbevægelige Athenerfolk. Derfor havde de fornemme Athenere allerede i lang Tid dyrket Veltalenhedens Kunst, og den samme Magt, som Solon havde anvendt til Fædrelandets Vel, maatte nu træde i egennyttige Partiføreres Tjeneste. {{sp|Peisistratidern|e}} udledede sin Herkomst fra Peisistratos, Søn af Troerkrigens bedagede Helt Nestor, den <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> bm6uf4ymd0h3yrowz5fcv5msxqsyx4k 104 142990 331166 331018 2026-08-23T21:07:01Z Øystein Tvede 3938 331166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>fengsel og mistede sin borgelige Ære, indtil Summen blev betalt. Han døde straks efter af sit Saar. En saadan Død fik Seierherren fra Marathon. Lykkeligere vilde hans Lod have været, om han Aaret i Forveien havde fundet sin Død ved Kallimachos' Side. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas.}}}} {{--}} Efter det uheldige Tog til Attika lod Dareios i stort Omfang foretage Rustninger i sit vidtstrakte Rige. Hellas maatte og skulde kues. I hele tre Aar rustede Asien sig fra Ionien til Indus; men netop som de storartede Rustninger var ferdige, skede der en Opstand i Ægypten, skjønt Dareios' Herredømme der havde været meget mildt. Denne Opstand lagde Beslag paa alle Stridskræfter. Dareios oplevede imidlertid hverken Ægyptens eller Grækenlands Underkastelse. Han døde i Aaret 485 i sit Livs 64de Aar. Dareios efterlod sig mange Sønner. Den ældste var Artabazanes, hvis Moder var Gobryas' Datter. Men Dareios' senere Gemalinde, Kambyses' Søster og Enke, Atossa, havde, medens Dareios endnu levede, modsat sig dennes Ønske om, at Thronen skulde gaa over til ham. Hun forlangte den for sin ældste Søn {{sp|Xerxe|s}}, der var Kyros' Ætling og af Kongeæt baade paa fedrene og mødrene Side. Dareios rettede sig efter hendes Vilje, da hun var almægtig ved Perserhoffet, og Xerxes bestemtes til Thronfølger allerede i Faderens Levetid. Han besteg derfor uden Modstand Thronen efter Dareios' Død. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 0u9bnhrkl2xn95tbyeoz52zownp8hvt 104 143011 331168 331072 2026-08-23T21:08:59Z Øystein Tvede 3938 331168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>saa spørg aldrig efter, hvor mange de er; thi selv om de kun er tusinde Mand, vil de optage Kampen med din store Hær«. Xerxes lo og sagde: »Hvis de endda havde en Herre over sig, som med Svøben kunde drive dem frem, da vilde de muligens af Frygt anstrenge sig over sine Kræfter; men da de nu kan følge sin frie Vilje, kan du være forsikret om, at de ikke vil gjøre det«. Demaratos svarede hertil: »Lakedæmonierne er vistnok frie Mænd, men ikke frie i alle Henseender; thi over sig har de en Herre, Loven, som de frygter endnu mere end dine Folk frygter dig«. Østens Despot fandt slig Tale latterlig; men det skulde ikke varelænge, inden han fik Øinene op for, at det var Kjærligheden til Friheden, der gav Hellenerne baade Mod og Evne til at trodse hans Vælde. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas.}}}} {{--}} Da Rygtet udbredte sig om, at Perserhærens Masser nærmede sig Hellas, viste det sig mere end nogensinde, hvor skadeligt det var, at dette Land ingen politisk Enhed udgjorde. Men skjønt nogle Stater af Frygt for den truende Fare holdt sig tilbage, ja nogle endog svigtede Fædrelandets hellige Sag og sluttede sig til Barbarerne, vaagnede dog hos de fleste Følelsen af, at det nu ikke gjaldt denne eller hin Stat, men det felles store Fædreland. Paa den korinthiske Isthmos mødte Udsendinger fra de forskjellige Stater. Særinteresserne gjorde sig ogsaa her gjældende: deres Talsmænd var især Peloponnesierne, der vilde beskytte sin Halvø ved at bygge en Mur om <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> mzomr0asa9w0v1prbmw4po5awhj7fp0 104 143036 331171 331101 2026-08-23T21:12:32Z Øystein Tvede 3938 331171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>tilintetgjøre den Ros, han havde vundet? Til Lykke for ham befriede en brat Død ham for Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Saa betimelig indtraf hans Død, at mange har ment, at den ikke kan have været naturlig. Det Rygte gik derfor ogsaa, at han frivillig havde endt sit Liv ved at drikke Okseblod; men dette modsiges bestemt af Thukydides' Vidnesbyrd, der beretter, at han døde af Sygdom. Hans Død falder omkring Aaret 460. Perserkongen hædrede den afdødes Minde, og der reistes ham et prægtigt Gravmæle i Magnesia. Andre beretter, at hans Venner i Hemmelighed bragte hans Ben til Athen og jordede dem i den fedrene Jordbund tæt ved Havnen Peiræeus, det store Mindesmerke, han selv havde sat sig. Kongen vedblev at vise sig huld mod hans Børn og paarørende, og hans Efterkommere nød selv i det første Aarhundrede eft. Kr. visse arvelige Rettigheder i Magnesia. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides.}}}} {{--}} Vinteren efter Slaget ved Salamis tilbragte de 300,000 Persere under Mardonios i Thessalien. Denne optraadte med stor Forsigtighed og Mildhed ligeoverfor Hellenerne, og det var aabenbart ikke hans Hensigt at lade Udfaldet af Felttoget afhænge af de persiske Vaabens Lykke alene. Han benyttede derfor Vinteren til Underhandlinger og søgte navnlig at bevæge Athenerne til at skille sin Sag fra Hellas'. Paa Mardonios' Vegne opfordrede Alexander af Makedonien Athenerne til at slutte sig til ham; han vilde da <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> a2p8t5d9134zfba58bo7jjl7084d2wc 104 143037 331127 2026-08-23T19:35:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>give dem deres Land tilbage og reise deres Stad af Gruset. Naar man husker, hvorledes Athenerne netop var vendte tilbage fra de Steder, hvorhen de før Salamis-Slaget var tyede hen, hvorledes de kummerlig maatte friste Livet i det herjede Land, hvorledes der trods deres Ofre vistes dem Mistillid af Spartanerne, vil man forståa, at Fristelsen for dem kunde være stor. I Sparta følte man ogsaa Øieblik kets Betydning og ilede med at sende Gesandter til Athen for at afverge et saa farligt Forbund. Heldigt for Hellas var det under disse Omstændigheder, at Themistokles' gamle Modstander {{sp|Aristeide|s}} nu var den ledende Mand i Athen. Denne Mand, der var 10 til 15 Aar ældre end Themistokles, var en Modsætning til Seierherren fra Salamis. Lovlydig og samvittighedsfuld som ingen anden nærede han et medfødt Had til al Uredelighed og Usandhed. Hans ligefremme og aabenhjertige Væsen skaffede ham tidlig, uden at han stræbte derefter, Tillid og Indflydelse; man saa og elskede i ham Mønsteret paa en Borger, der ingen Ønsker nærede for sig selv, men hvis Tanker altid gjaldt Fædrelandets Tarv. Hans Landsmænd skjænkede ham Tilnavnet »den retferdige«, og at dette Navn var fortjent, leverer Historien de talrigste Beviser paa ikke alene i Skildringen af hans politiske Løbebane, men ogsaa i de mange Smaatræk fra hans private Liv, den har bevaret. Vi anfører et Par af dem: Da Aristeides engang havde stevnet en Mand for Retten, vilde Dommerne i Tillid til hans bekjendte Retsind dømme Modparten uhørt; men et saadant Brud paa Loven vilde Aristeides ikke give sit Minde til. Da han ved en anden Leilighed skulde paadømme en Sag mellem tyende Borgere, vilde den ene af dem støtte sin Sag ved at anføre, at hans Modpart engang havde fornærmet Aristeides; men denne atbrød ham med de Ord: » Fortel hellere, hvad<noinclude><references/></noinclude> jsm7dzch0ip06zz9hqde3fq05ldyjvm 331128 331127 2026-08-23T19:36:42Z Øystein Tvede 3938 331128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>give dem deres Land tilbage og reise deres Stad af Gruset. Naar man husker, hvorledes Athenerne netop var vendte tilbage fra de Steder, hvorhen de før Salamis-Slaget var tyede hen, hvorledes de kummerlig maatte friste Livet i det herjede Land, hvorledes der trods deres Ofre vistes dem Mistillid af Spartanerne, vil man forstaa, at Fristelsen for dem kunde være stor. I Sparta følte man ogsaa Øieblik kets Betydning og ilede med at sende Gesandter til Athen for at afverge et saa farligt Forbund. Heldigt for Hellas var det under disse Omstændigheder, at Themistokles' gamle Modstander {{sp|Aristeide|s}} nu var den ledende Mand i Athen. Denne Mand, der var 10 til 15 Aar ældre end Themistokles, var en Modsætning til Seierherren fra Salamis. Lovlydig og samvittighedsfuld som ingen anden nærede han et medfødt Had til al Uredelighed og Usandhed. Hans ligefremme og aabenhjertige Væsen skaffede ham tidlig, uden at han stræbte derefter, Tillid og Indflydelse; man saa og elskede i ham Mønsteret paa en Borger, der ingen Ønsker nærede for sig selv, men hvis Tanker altid gjaldt Fædrelandets Tarv. Hans Landsmænd skjænkede ham Tilnavnet »den retferdige«, og at dette Navn var fortjent, leverer Historien de talrigste Beviser paa ikke alene i Skildringen af hans politiske Løbebane, men ogsaa i de mange Smaatræk fra hans private Liv, den har bevaret. Vi anfører et Par af dem: Da Aristeides engang havde stevnet en Mand for Retten, vilde Dommerne i Tillid til hans bekjendte Retsind dømme Modparten uhørt; men et saadant Brud paa Loven vilde Aristeides ikke give sit Minde til. Da han ved en anden Leilighed skulde paadømme en Sag mellem tyende Borgere, vilde den ene af dem støtte sin Sag ved at anføre, at hans Modpart engang havde fornærmet Aristeides; men denne atbrød ham med de Ord: »Fortel hellere, hvad<noinclude><references/></noinclude> te53nc70712d6i80w7hpxdn472tg3d7 104 143038 331129 2026-08-23T19:39:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt han har tilført dig; thi det er i din Sag, ikke i min, at jeg er Dommer«. I det politiske Liv tog Aristeides tidlig Del, og ved at slutte sig til Kleisthenes' Reformer (Side 206) gav han sig straks tilkjende som en Folkets Mand. I Kampen ved Marathon var han en af de ti Strateger ; men skjønt en politisk Modstander af Miltiades bøiede han sig dog for dennes høiere militære Indsigt og virkede for, at denne fik Eneanførselen. Da Athenerne efter Slaget ilede hjem for at verge sin By mod et forventet Angreb fra Perserne, forblev Aristeides paa Slagmarken for at bevogte Fangerne og Byttet. En redeligere Vogter kunde der heller ikke findes. At Aristeides ifølge sin Natur og sine Anskuelser maatte blive en afgjort Modstander af Themistokles, er selvfølgeligt ; thi ihvorvel Aristeides var demokratisk sindet, var han dog forsaavidt konservativ, som han ikke kunde samtykke i, at Themistokles helt forandrede Statens Forhold ved at gjøre den tra en Landmagt til en Sømagt; og ud fra disse Synspunkter kunde det nok ogsaa hænde, at Aristeides traadte op selv mod de for Staten uomtvistelig nyttige Planer, som Themistokles nærede. Man indsaa tilslut, at Anvendelsen af Ostrakismen var bleven en Nødvendighed, foråt man kunde faa afgjort, hvilket Parti der var det herskende i Staten. Aristeides indfandt sig selv i den Folkeforsamling, der skulde dømme mellem de to Partihøvdinger. En Mand, som ikke kj endte ham, skal have rakt ham et Potteskaar og bedet ham skrive »Aristeides« derpaa, da han selv ikke var skrivefør. Aristeides spurgte Manden, hvorfor han vilde have ham forvist; hertil svaredes, at han ikke kjendte Aristeides, men at det havde mishaget ham, at han saa ivrig havde arbeidet for at blive kaldt »den retfærdige«. Uden at sige et Ord opfyldte Aristeides Mandens Begjæring. Resultatet af Afstemningen kjender vi allerede (Side 283). Athens retfærdigste Mand<noinclude><references/></noinclude> g20hgimwpy4klro3iuevzwl46eocahx 104 143039 331130 2026-08-23T19:40:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faldt som et Offer for sin Modstanders Kabaler og sine Landsmænds Utaknemmelighed. Om Aristeides' Tilbagekomst og hans Deltagelse ved Salamis er ligeledes tidligere talt (Side 287). Da Mardonios' lokkende Tilbud kom til Athen, kunde ingen bedre end Aristeides gjøre det klart for de vaklende Borgere, hvad Fædrelandet krævede af dem. Paa hans Forslag svarede den atheniske Folkeforsamling Mardonios' Erendsvend, at Athenerne ikke vilde sælge sin Frihed for alle Jordens Skatte; de var Persernes Fiender, der havde lagt deres Templer i Ruiner; de vilde blive det, saalænge Solen ei veg fra sin himmelske Bane. Og for paa det høitideligste at være bunden til sit Ord lod Folket Statens Prester udtale en Forbandelse over hver den, som blev Hellas utro. Med dette Svar maatte Alexander drage bort. Men Athenerne bebreidede de spartanske Sendemænd deres Mistillid ; de burde dog vel kjende Athenernes Sindelag og vide, »at de ikke for al Verdens Guid, ikke for det skjønneste og bedste Land vilde blive medisksindede og bringe Hellas under Aaget«. De bad kun Spartanerne møde med sin Hær i Bøotien, forat Attika ikke paany skulde blive herjet. Saa drog da de spartanske Sendebud beroligede hjem ; men neppe saa Spartanerne sig befriede for sin Frygt, før de atter var de gamle lunkne Forbundsfeller, der kun saa paa egen Fordel og bag alskens Udflugter søgte at fri sig fra sine Forpligtelser. For anden Gang maatte Athenerne forlade sin Stad og begive sig til Salamis. Nu haabede Mardonios, at det maatte være forbi med Athenernes Taalmod ligeoverfor Spartas Troløshed, og sendte dem atter Fredstilbud. En Areiopagit, Lykidas, raadede til at lytte til Mardonios' Tilbud ; men saa brændende var de hjemløse Atheneres Frihedskjærlighed, at Mængden stenede den ulykkelige, ja endog hans Hustru og Børn maatte lide<noinclude><references/></noinclude> a4a8w6yxt6bvhpr81n5ppfjd4wmt4u1 104 143040 331131 2026-08-23T19:44:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Skjebne, da de attiske Kvinder fik høre, hvad der var skeet, og derpaa trængte ind i de uskyldiges Bolig. Da Mardonios saa, at det var forgjeves at prøve paa at vinde et Folk som Athenerne, plyndrede han Attika vidt og bredt; men da blev Spartanerne bange for, at Forbitrelsen dog skulde bringe Athenerne til at svigte Hellas' Sag, og besluttede endelig at gjøre Alvor af sine Løfter. De afsendte en Hær, der forenede sig med den atheniske ved Eleusis, og neppe rygtedes dette, før Mardonios tråk sig tilbage til Bøotien og leirede sig paa Nordsiden af Floden Asopos med sine 300,000 Persere, der forsterkedes af 50,000 Mand Hjælpetropper navnlig fra Makedonien, Thessalien og Mellemgrækenlands Stater. Paa Sletterne her vilde han først med Held kunne bruge sit Rytteri. Den samlede Hellenerhærs Styrke beløb sig til henved 1 10,000 Mand, hvoraf 38,000 sværtbevæbnede. Overanfører var Spartaneren {{sp|Pausania|s}}, Athenerne kommanderedes af Aristeides. Pausanias var en Brodersøn af Leonidas og Formynder for dennes umyndige Søn. Det var en høitstræbende, men karakterløs Mand, der beherskedes af en umaadelig Ærgjerrighed. Han besad faa af en Spartaners Dyder, mange af en østerlandsk Despots Tilbøieligheder, og i Tilfredssillelsen af disse har vi oftest at søge den egentlige Drivtjeder til hans Handlinger. Den helleniske Hær fulgte Mardonios til Bøotien, men vovede sig ikke ned paa Sletterne; den slog derfor Leir paa Kithærons Skrenter og oppebiede der Fiendens Angreb. Mardonios nølede heller ikke med at vise sin Hærs Styrke i dens fulde Glans; han lod sit Rytteri under {{sp|Makistio|s}} gaa over Asopos for at angribe Forbundshæren i dens lavere Stillinger; men Athenerne og Megarerne modtog de stolte Rytterskarer med velrettede Pileskud. Den prægtige nisæiske Ganger, der bar Rytteran føreren, rammedes af en Pil, steilede og slyngede sin Rytter til Jorden.<noinclude><references/></noinclude> co1qr6bqnfe35r6uaswh8zix5k07l2k 104 143041 331132 2026-08-23T19:46:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Makistios blev omringet og dræbt, hans Lig faldt i Hellenernes Hænder. Da hans Død, der blev Tegnet til vild Flugt blandt Rytteriet, rygtedes i den persiske Leir, opløftede alle et Jammerskrig, ragede Haaret af Folk og Fæ og gav paa andre Maader tilkjende sin Sorg over, at den Mand var falden, der næst Mardonios stod høiest i Anseelse hos Perserne og Storkongen. Efter denne heldige Træfning tråk Hellenerne sig længere mod Vest ; de havde her i Byen Platææ et Støttepunkt, og Kilden Gargaphia forsynede dem rigelig med Vand. I ti Dage laa nu Hærene uvirksomme ligeoverfor hverandre. Endelig besluttede Mardonios et Angreb, skjønt det var spaaet, at den, som gik over Asopos, skulde beseires. Natten før Angrebet kom en Mand hen til Athenernes Vagter og bad om at faa tale med deres Strateger. Det var Makedonerkongen Alexander, der med Fare for sit Liv varskoede Hellenerne om, hvad der var igjære. Da Dagen brød frem, forlangte Pausanias, at Athenerne skulde stille sig paa høire Fløi ligeoverfor de egentlige Persere, fordi de allerede tidligere havde prøvet Kræfter med dem. Aristeides gik ind herpaa ; men da Fienden efter at have merket denne Frontforandring ogsaa forandrede Stilling, og Mardonios atter kom til at staa ligeoverfor Pausanias, undsaa denne sig ikke for paany at unddrage sig Kampen med Perserne og indtog atter sin oprindelige Stilling. Disse Tegn paa Frygt gav Perserne Mod, de gjorde dristig Angreb, og da deres Rytteri tilkastede Kilden Gargaphia, ansaa Pausanias det for umuligt at hevde sin Stilling og gav Ordre til ved Nattens Frembrud at rykke længere mod Vest, hvor Vandforsyningen var rigeligere, og Terrænet syntes gunstigere. Men Befalingen blev kun ufuldstændig adlydt; dette bevirkede, at Hæren i Løbet af Natten kom i stor Uorden. Sjelden er en Slagdag oprunden under uheldigere For-<noinclude><references/></noinclude> gpnybfn7xvk6inoc9397snoxx458ovd 104 143042 331133 2026-08-23T19:48:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hold end Dagen før Slaget ved Platææ, den 26de September 479. Hellenerhæren var splittet, den manglede Vand og Proviant og var udmattet af Mangel paa Søvn; thi Pausanias havde holdt den under Vaaben hele Natten. For Mardonios saa Hellenernes forvirrede Marscher ud som en Flugt. Han skred derfor dristig til Angreb uden engang at paase, at hans hele Hær deltog i Kampen, og stødte paa Pausanias, hvem det endelig i Morgenstunden var lykkedes at bringe høire Fløi i Orden. Snart var Slaget i Gang paa hele Linjen; medens Athenerne kjæmpede med Hjælpetropperne, navnlig Bøoterne, havde Pausanias nok at giøre med Perserne. Havde Pausanias tidligere været forsagt og vaklende, viste han sig nu, da han grebes af Slagets Tummel, som en Helt. Det persiske Fodfolk stillede sine flettede Skjolde foran sig som et Brystvern og sendte en Regn af Pile over Spartanerne, der ei vilde begynde Kampen, før Ofringerne spaaede dem Held. Men da dette endelig skede, gik de paa med fældet Lanse. Perserne kjæmpede imidlertid med stor Tapperhed, greb fat i Spartanernes lange Lanser med Hænderne og brød dem istykker; men tilsidst afgjorde dog Spartanernes svære Rustninger og urokkelige Mod Kampen. Perserne begyndte at vige, og da Mardonios faldt, rammet i Hovedet af en Sten, blev dette Tegnet til den vildeste Flugt. Perserne ilede til sin befestede Leir, som Pausanias forgjeves søgte at storme. Paa venstre Fløi havde imidlertid Athenerne en haard Kamp at bestaa med de græske Hjælpetropper, der under de thebanske Aristokraters Anførsel gjorde en fortvivlet Modstand; endelig lykkedes det dog Aristeides at faa Bugt med dem, og derpaa forenede han sig med Pausanias udenfor Perserleirens Porte. I en Fart klatrede nu de forenede Hære over Forskandsningerne, og et forfærdeligt Blodbad anrettedes paa de i Leiren tæt sammenpakkede<noinclude><references/></noinclude> 7x6fa7f5kyrou8flbjj15k5f7c4f09i 104 143043 331134 2026-08-23T19:51:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Persere. Af disse undkom kun faa. En hel persisk Hærafdeling paa 40,000 Mand under Artabazos havde imidlertid slet ikke delfaget i Kampen. Da Artabazos saa, hvilken Vending Kampen tog, tiltraadte han straks Marschen mod Nord, og for ikke at fremkalde en Reisning mod det persiske Herredømme foregav han overalt, hvor han kom, at Mardonios havde seiret. Kun en Del af disse 40,000 naaede asiatisk Jordbund; Resten gjorde Strabadser og Mangel paa Proviant Ende paa. Ved Platææ havde saaledes Athen og Sparta i Fællesskab optraadt som Hellas' Forkjæmpere; men Athenerne var det, som baade i Rytterfegtningen den foregaaende Dag og ved Indtagelsen af Leiren havde gjort Udslaget. Alligevel gjorde Spartanerne efter Slaget Fordring paa Prisen for Tapperhed. Glæden over den vundne Seier syntes allerede at skulle forstyrres ved Strid mellem Seier herrerne, da den besindige Aristeides fik sat igjennem, at Seiersprisen hverken skulde tilkjendes Athen eller Sparta, men Platæerne. De havde vel fortjent den. De havde jo hjulpet Athenerne ved Marathon, da alle svigtede; skjønt ukyndige i Søvæsenet havde de kjæmpet ved Artemision ombord i helleniske Skibe, og nu i Kampen ved deres egen Arne havde de opbudt sine sidste Kræfter. Ogsaa paa andre Maader viste man dem sin Taknemmelighed; af det rige Bytte fik de forlods 80 Talenter, og Platææ blev erklæret for en hellig Stad, hvis Forsvar blev alle Hellenere en religiøs Pligt. Ved Platææs Porte grundlagdes en Nationalhelligdom for Befrieren Zeus, ved' hvis Alter der aarlig skulde holdes en Takke- og Seiersfest, til hvilken der mødte Udsendinger fra hele Hellas. Det Bytte, Hellenerne gjorde i den med orientalsk Pragt udstyrede Leir, var umaadelig stort; efterat Guderne var rigelig betænkte, og Pausanias som Overanfører havde<noinclude><references/></noinclude> 7lyxhtex3398quwdm33xzegwnkl80df 104 143044 331135 2026-08-23T19:53:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faaet en Tiendedel, blev Resten delt mellem de Stater, der havde deltaget i Kampen. Det sidste Foretagende af den seierrige Hellenerhær var et Tog mod Theben; denne Stad skulde straffes, fordi den havde svigtet Hellas og hardnakket holdt med Perserne. Efter tyve Dages Beleiring maatte Thebanerne udlevere Hovederne for det persisksindede Parti. De blev alle paa Pausanias' Befaling henrettede som Landsforrædere. {{---}} Samme Dag som Kampen ved Platææ for altid havde givet Perserne Afsmag paa at angribe Hellas, vandt de helleniske Vaaben en glimrende Seier over den persiske Sømagt ved Forbjerget {{sp|Mykal|e}} i Ionien. Perserne havde her trukket sine Skibe op paa Land, da de erkjendte, at Hellenerne var dem overlegne i Kampen tilsøs. Hellenerne forlod imidlertid ogsaa sine Skibe og vandt under Spartaneren Leotychides' og Atheneren Xanthippos' Anførsel en fuldstændig Seier, der med ét Slag befriede Ionerne fra det forhadte persiske Aag. Efter Kampene ved Platææ og Mykale byttede Hellenerne og Perserne Roller; de første blev nu de angribende, de sidste de angrebne. I de nærmeste Aar efter 479 befriede en hellenisk Flaade, hvis Hovedstyrke var athenisk og anførtes af Aristeides og Miltiades' Søn Kimon, under Pausanias som Overanfører de græske Steder paa Kypros og endelig det for Samferdselen med det sorte Hav saa vigtige Byzantion, hvor der gjordes et umaadeligt Bytte. Her var det, at Pausanias foretog de Skridt, der tilslut ledede til hans Fald. Seieren ved Platææ havde gjort den æresyge Mand end hovmodigere ; paa den gyldne Trefod, som Hellenerne opstillede i Delphi i Anledning af Seieren, havde<noinclude><references/></noinclude> kp1bq35wwfprcxgpn2kbbha6pxqkv40 104 143045 331136 2026-08-23T19:56:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sat følgende Indskrift, der bedre end noget aabenbarede hans Karakter: <poem> {{liten|Medernes Hær betvang Pausanias, Hellas' Høvding, Derfor et Minde han her reiste til Phoibos' Pris.}} </poem> Men Spartanerne taalte ikke, at deres Hærfører nævnte sig selv personlig som Persernes Beseirer og Gavens Giver; de lod Indsriften udslette og satte i dens Sted kun Navnene paa de Stater, som havde taget Del i Kampen. Men dette tirrede kun Pausanias' ærgjerrige Sind. Tanken om at blive hele Hellas' Herre modnedes efterhaanden hos ham; men til at naa dette Maal behøvede han Hjælp, og denne troede han lettest at kunne faa hos Perserkongen. Forat vinde denne frigav han endel fornemme Persere, deriblandt flere af Storkongens Slegt, som var faldne i hans Hænder ved Indtagelsen af Byzantion. For at dække Hensigten med denne Frigivelse for sine Landsmæad foregav han, at de vare undvegne. Derpaa skrev Pausanias til Xerxes og lovede denne at bringe Hellas under hans Scepter, hvis han vilde give ham en af sine Døtre til Hustru. Storkongen, der var Pausanias taknemmelig for sine Slegtningers Redning, gik beredvillig ind paa hans Planer, og den magtlystne Spartaner begyndte allerede at føle sig som persisk Satrap. Han omgav sig med østerlandsk Pragt og behandlede saavel de europæiske som de asiatiske Grækere med utaaleligt Overmod. De nye bundsforvandte, Hellas havde vundet ved Befrielsen af de undertrykte Landsmænd i Asien, paa Øerne og paa den thrakiske Halvø, blev kjede af den tyranniske Spartaner, og da Pausanias af Eforerne blev kaldt hjem for at aflægge Regnskab for sit Forhold til Perserkongen, benyttede de Leiligheden til at tilbyde Athenerne Overanførselen over Flaaden. Saaledes gik Hegemoniet (Overanførselen) tilsøs over fra Sparta til Athen (476).<noinclude><references/></noinclude> hybwdcv7g164o1xthsnk7oslt0pto8f 104 143046 331137 2026-08-23T20:00:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den spartanske Anfører, der i Pausanias' Sted var sendt til Flaaden, vilde ikke finde sig i, hvad der var skeet; men da det ikke mere lod sig ændre, drog han hjem med samtlige peloponnesiske Skibe. Fra nu af er der tyende Forbund i Hellas: de peloponnesiske Stater med Sparta i Spidsen, Ionerne og de øvrige Stater, der efterhaanden befriedes, med Athen som Forbundets Leder. I Spidsen for det sidste fortsatte Aristeides Befrielseskampen, og ham var det, som organiserede dette Forbund, der blev Kilden til Athens Storhed. Tillidsfuldt overdrog Forbundsstaterne til dennes Redelighed at bestemme, hvor stort Bidrag i Penge og Skibe hver Stat skulde yde. Øen Delos blev Sædet for Forbundets Møder, og her opbevaredes i Apollons berømte Helligdom de 460 Talenter, der aarlig flød ind som Bidrag fra de bundsforvandte. Aristeides forvaltede disse Penge, og saa stor var hans Uegennyttighed, at man sagde om ham, »han reiste fattig til sin Post, men vendte end fattigere tilbage«. Imidlertid var det lykkedes Pausanias ved Sluhed og Bestikkelser at blive frikjendt for den Anklage, der var reist imod ham. Han forlod derpaa snart igjen Sparta og fortsatte i forskjellige asiatiske Byer sine forræderske Underhandlinger. Atter vaagnede Mistanken i Sparta, han kaldtes hjem; men Beviserne var for mangelfulde til, at han kunde feides. Han blev atter frikjendt. Tilslut skulde dog Pausanias' Planer komme for Lyset. En ung Mand ved Navn Argilios, der skulde overbringe et Brev fra ham til den persiske Satrap Artabazos, som drev Underhandlingerne paa Kongens Vegne, havde merket, at ingen af Pausanias' Sendebud kom tilbage. Han aabnede derfor det Brev, han skulde besørge, og fik se, at det blandt andet indeholdt en Op fordring til at dræbe Overbringeren. Argilios overgav Brevet til Eforerne; men uagtet disse nu havde Beviser ihænde, vilde de høre<noinclude><references/></noinclude> rxc2fgovuzk88k84zs99qjoli0jutef 104 143047 331138 2026-08-23T20:04:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tilstaaelse at Pausanias egen Mund, og paa deres Opfordring flygtede Argilios til Poseidons Tempel ved Tænaron og satte sig som bønfaldende ved Gudens Alter. Da Pausanias erfarede dette, anede han Uraad og ilede straks derhen. Argilios tilstod, at han havde læst Brevet; Pausanias besvor ham ikke at forraade sin Herre og lovede ham stor Løn, hvis han vilde tie. Til denne Samtale var Eforerne skjulte Tilhørere, og nu havde de Beviser nok; men da de vilde lade Pausanias fengsle, flygtede han til Athenes Tempel paa Spartas Borg. Paa dette hellige Sted kunde han ikke røres. Da besluttede Eforerne, at han skulde dø Hungersdøden og lod Indgangen tilmure; Pausanias' bedagede Moder skal have bragt den første Sten til dette Arbeide. Først da Pausanias var Døden nær, blev han bragt ud af Templet for ikke ved sin Død at besmitte det hellige Sted. Ifølge det delphiske Orakels Raad blev han jordet paa den Piet, hvor han udaandede. Saaledes endte Seierherren fra Platææ (469). Medens saaledes Pausanias døde Landsforræderens Død, saa Aristeides sig i sit Livs Aften elsket og æret af alle. Da han engang i sine sidste Leveaar overvar Opførelsen af Æschylos' Tragedie »De syv mod Theben«, og Skuespilleren fremsagde følgende Vers, der sigter til Amphiaraos (Side 109): {{liten|»Retfærdig han ei synes blot, men være vill,«}} vendte alles Blikke sig uvilkaarlig mod Aristeides, og Theatret gjenlød af Bifald, der aldrig vilde tage Ende. Og at denne Mand virkelig fortjente sine Landsmænds Taknemmelighed og det Navn, hvormed de havde hædret ham, kræves der ikke flere Beviser for, naar vi høre, at han, der havde havt Millioner under Hænder, ved sin Død (467) ikke efterlod saa meget, at Omkostningerne ved hans Begravelse kunde bestrides derfor. Han begravedes derfor<noinclude><references/></noinclude> a23n4c0ygts5pqryqtaeirmx1tkw92h 104 143048 331139 2026-08-23T20:06:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Statens Bekostning, og ved Phaleron reiste hans Landsmænd ham et pragtfuldt Gravmæle. Staten sørgede for hans Døtre eg understøttede hans efterladte Søn, og til sene Tider hædredés hans Efterkommere af en taknemmelig Efterslegt. {{---}} {{c|{{stor|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr.}} {{--}} Den Glans, Miltiades havde kastet over Philaidernes berømmelige Familie, øgedes end mere afhans anden Søn Kim on. Denne var født omkring Aaret 500 og ligesom Themistokles kun halvbyrdig Athener, da hans Moder var en thrakisk Kongedatter. Ved Faderens Død gik ifølge de attiske Love dennes Straf over paa Sønnen. Den ham idømte Bod (50 Talenter) blev dog snart efter betalt af Kimons Svoger, den rige Kallias. En rig Fyrstesøn som Kimon var, havde han i sin Ungdom ført et yppigt Liv, været udsvævende og forlystelsessyg; men ved Faderens Ulykke og Familiens økonomiske Ruin havde han lært Livets Alvor at kjende i fuldt Maal. Modgangen forædlede og modnede ham, og denne Mand, der ansaaes for lidet begavet, og i hvis Væsen der var mere af en Peloponnesiers plumpe Djervhed end af en Atheners Livlighed, fik snart i Perserkrigen Leilighed til at fremkalde en bedre Mening om sig blandt sine Landsmænd. Da Themistokles' Opfordring om at give Athen til Pris og sætte sin Lid til Skibene vakte almindelig Bestyrtelse, gik Kimon ganske rolig op paa Byens Borg og nedlagde der et Bidsel for at antyde, at det nu ikke var Hestens<noinclude><references/></noinclude> 8cfra98vyqj5ut8310avmyvc30yq9gh 331140 331139 2026-08-23T20:07:14Z Øystein Tvede 3938 331140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Statens Bekostning, og ved Phaleron reiste hans Landsmænd ham et pragtfuldt Gravmæle. Staten sørgede for hans Døtre eg understøttede hans efterladte Søn, og til sene Tider hædredés hans Efterkommere af en taknemmelig Efterslegt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr.}} {{--}} Den Glans, Miltiades havde kastet over Philaidernes berømmelige Familie, øgedes end mere afhans anden Søn Kim on. Denne var født omkring Aaret 500 og ligesom Themistokles kun halvbyrdig Athener, da hans Moder var en thrakisk Kongedatter. Ved Faderens Død gik ifølge de attiske Love dennes Straf over paa Sønnen. Den ham idømte Bod (50 Talenter) blev dog snart efter betalt af Kimons Svoger, den rige Kallias. En rig Fyrstesøn som Kimon var, havde han i sin Ungdom ført et yppigt Liv, været udsvævende og forlystelsessyg; men ved Faderens Ulykke og Familiens økonomiske Ruin havde han lært Livets Alvor at kjende i fuldt Maal. Modgangen forædlede og modnede ham, og denne Mand, der ansaaes for lidet begavet, og i hvis Væsen der var mere af en Peloponnesiers plumpe Djervhed end af en Atheners Livlighed, fik snart i Perserkrigen Leilighed til at fremkalde en bedre Mening om sig blandt sine Landsmænd. Da Themistokles' Opfordring om at give Athen til Pris og sætte sin Lid til Skibene vakte almindelig Bestyrtelse, gik Kimon ganske rolig op paa Byens Borg og nedlagde der et Bidsel for at antyde, at det nu ikke var Hestens <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> nrn6ocdp7ge5wb7yae0y0d0jd9a596s 331180 331140 2026-08-23T21:59:49Z Øystein Tvede 3938 331180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Statens Bekostning, og ved Phaleron reiste hans Landsmænd ham et pragtfuldt Gravmæle. Staten sørgede for hans Døtre eg understøttede hans efterladte Søn, og til sene Tider hædredés hans Efterkommere af en taknemmelig Efterslegt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr.}}}} {{--}} Den Glans, Miltiades havde kastet over Philaidernes berømmelige Familie, øgedes end mere afhans anden Søn Kim on. Denne var født omkring Aaret 500 og ligesom Themistokles kun halvbyrdig Athener, da hans Moder var en thrakisk Kongedatter. Ved Faderens Død gik ifølge de attiske Love dennes Straf over paa Sønnen. Den ham idømte Bod (50 Talenter) blev dog snart efter betalt af Kimons Svoger, den rige Kallias. En rig Fyrstesøn som Kimon var, havde han i sin Ungdom ført et yppigt Liv, været udsvævende og forlystelsessyg; men ved Faderens Ulykke og Familiens økonomiske Ruin havde han lært Livets Alvor at kjende i fuldt Maal. Modgangen forædlede og modnede ham, og denne Mand, der ansaaes for lidet begavet, og i hvis Væsen der var mere af en Peloponnesiers plumpe Djervhed end af en Atheners Livlighed, fik snart i Perserkrigen Leilighed til at fremkalde en bedre Mening om sig blandt sine Landsmænd. Da Themistokles' Opfordring om at give Athen til Pris og sætte sin Lid til Skibene vakte almindelig Bestyrtelse, gik Kimon ganske rolig op paa Byens Borg og nedlagde der et Bidsel for at antyde, at det nu ikke var Hestens <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> in1am6ftcxikpeyzneqkk7xhrzdnh6h 0 143049 331145 2026-08-23T20:42:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=145 to=165 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331145 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=145 to=165 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> erqmxhwfmv4wwz3e5vmp9hdp75ia757 0 143050 331147 2026-08-23T20:44:27Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=165 to=167 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331147 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=165 to=167 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> e0bh6ri36tw63unr0ld87turqajgbzj 0 143051 331149 2026-08-23T20:45:33Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=167 to=169 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331149 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=167 to=169 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 3brtrlyl7gkk8qku74omd7233ebrln7 0 143052 331150 2026-08-23T20:46:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=169 to=174 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331150 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=169 to=174 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 6nfhvpvk1cvhjrhj5yimxb4g91x2u3t 0 143053 331152 2026-08-23T20:50:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=175 to=190 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 331152 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=175 to=190 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 2x9yel4ihy589qg2xbccgrzjklmk44b 0 143054 331154 2026-08-23T20:52:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=190 to=194 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331154 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=190 to=194 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> o6gg09za87sccs7maz3v2y2y62d66ne 0 143055 331156 2026-08-23T20:54:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=194 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331156 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=194 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> chw4df03r369je7ba4brr58zgj6zm8b 0 143056 331158 2026-08-23T20:56:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=201 to=223 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331158 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=201 to=223 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> b3fzlyqz9j1sts61m3iwcabhczmcb2b 0 143057 331160 2026-08-23T20:59:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=222 to=232 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331160 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=222 to=232 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 1eja14ki94ce8nywrclxwypka28142l 331161 331160 2026-08-23T21:00:12Z Øystein Tvede 3938 331161 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=223 to=232 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> ne76hx16znrdpcb7pti2bspdd692j4z 0 143058 331162 2026-08-23T21:02:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=233 to=238 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 331162 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=233 to=238 fromsection="" tosection="1" header=1 /> l66a4utnd32nkte030e1r2vi92oalek 0 143059 331163 2026-08-23T21:03:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=239 to=242 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 331163 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=239 to=242 fromsection="" tosection="1" header=1 /> dzk4iuxx54lj1sofhgy5puqc5ize9si 0 143060 331164 2026-08-23T21:05:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=243 to=250 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 331164 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=243 to=250 fromsection="" tosection="1" header=1 /> pcl6l51hvkrveyadccplc38zoo6vpj3 0 143061 331165 2026-08-23T21:06:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=251 to=268 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 331165 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=251 to=268 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 9l1e5729bmj2axo3nh7qapy4yrtshfy 0 143062 331167 2026-08-23T21:08:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=268 to=276 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331167 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=268 to=276 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 45frv34aeqq3jqah3edsxvvfrvp71kl 0 143063 331169 2026-08-23T21:10:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=276 to=284 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331169 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=276 to=284 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> d800is5nooqtdpc7hm04fu1cyhtfg9n 0 143064 331170 2026-08-23T21:12:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=284 to=301 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331170 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=284 to=301 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> nmx1wqsnb6k2dptbifi2ebwt3bz97x9 0 143065 331172 2026-08-23T21:13:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=301 to=313 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331172 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=301 to=313 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> erqkgvyl7brhnd0r3lpejo88pxwutkw 104 143066 331173 2026-08-23T21:49:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Styrke, men en Flaade, man tiltrængte. Derpaa tog han et Skjold og gik ombord paa et Skib og deltog med Hæder i Slaget ved Salamis. Ved Aristeides' Side viste han sig snart som en født Feltherre, og han bidrog væsentlig til, at Hegemoniet tilsøs saa let og lykkelig gik over til Athen. Det var derfor kun en vel fortjent Anerkjendelse, naar man siden betroede ham det første større Foretagende af den attisk-ioniske Forbundsflaade. I Spidsen for denne drog han først til Fæstningen Eion i Thrakien, der endnu var i persiske Hænder; ved at opdæmme Flodens nedre Løb bragte han Våndet til at stige høit op paa Fæstningens Mure, og da disse var byggede af ubrændt Tegl, der opblødtes af Vandet, styrtede de snart ned, og Fæstningen faldt i Kimons Hænder. Derpaa reiste han til Skyros, hvis sørøveriske Befolkning han forjog og erstattede med attiske Kolonister. Paa dette Tog fandt han Theseus' Grav (Side 102), som et Orakelsvar skal have betegnet ham. Heltens Ben førte han til Athen, hvor de blev bragte til Hvile under pragtfulde Optog og Ofringer (469 f. Kr.). Da Perserne ved Pausanias' Død saa de Forhaabninger knuste, som de havde knyttet til hans forræderske Planer, havde de atter i stor Maalestok rustet sig mod Hellas; men førend deres Stridskræfter kunde forene sig, forekom Athenerne det paatænkte Angreb. Med 200 Skibe afgik Kimon til det østlige Hav, hvor han mødte den persiske Flaade ved Mundingen af Floden {{sp|Eurymedo|n}} i Pamphylien. Han tvang den fiendtlige Anfører til Kamp mod hans Vilje og slog ham fuldstændig, skjønt hans Flaade talte 350, efter andre endog 600 Skibe. Det slagne Mandskab kastede sig for Størstedelen iland og forenede sig med den der opstillede Hær. Ikke tilfreds med denne Seier gik Kimon uforferdet iland og angreb med sine trætte Athenere de friske Tropper. Ogsaa her vandt han<noinclude><references/></noinclude> 7xu2nbvw1vv4m93n8k29j5uxdszuypw 104 143067 331174 2026-08-23T21:51:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>efter en tapper og haardnakket Modstand en glimrende Seier. Hele den persiske Leir med sit kostbare Bytte faldt i Seierherrens Hænder. Kimon havde paa én Dag vundet to Seire, et Landslag og et Søslag, »Paa én Dag«, siger Plutarchos, »fordunklede han Seirene ved Salamis og Platææ«. Ved Dobbeltseieren ved Eurymedon lamsloges det persiske Rige af Skræk; frygtsomt holdt dets Hære sig i det indre af Landet, og Hellenerne havde fra nu af Herredømmet over Havet ubestridt. Paa sine Felttog havde Kimon erhvervet sig uhyre Rigdomme. Disse anvendte han i storartet Maalestok til sine Medborgeres Gavn. Han forskjønnede Athen ved smagfulde Parkanlæg og Opførelsen af pragtfulde Bygninger. Han lod tage Gjerderne bort fra sine Haver og Vingaarde, forat fremmede og Borgere uden Forskjel kunde gaa ind og nyde af Frugterne. Daglig holdt han aabent Taffel, hvortil alle fattige havde Adgang. Naar han gik ud, fulgtes han altid af Tjenere, som havde med sig Klæder og Penge til Uddeling blandt de fattige, de maatte møde. Men med al sin Nedladenhed og Mildhed mod den enkelte blev Kimon sine aristokratiske Grundsætninger tro. Han ønskede, at man skulde gaa langsomt frem paa Reformernes Vei, og opfordrede til Besindighed. Hans ydre Politik gik ud paa at faa istand et venskabeligt Forhold mellem Athen og Sparta, forat disse Hellas' Hovedmagter i Fællesskab kunde bekjæmpe den persiske Arvefiende. Men denne Forkjærlighed for Sparta vakte Athenernes Forbitrelse og fremkaldte hans Fald. I Aaret 464 rammedes Spartanerne af en forferdelig Ulykke; et Jordskjælv ødelagde næsten hele deres By. 20,000 Mennesker skal være omkomne under Ruinerne. Under den grænseløse Forvirring, Ulykken fremkaldte, reiste de haardt trykkede Heloter og Messeniere sig og drog fra alle Kanter mod Sparta. Vistnok lykkedes det<noinclude><references/></noinclude> 8perug7al8gjoorlp6h1l4xian4tya2 104 143068 331175 2026-08-23T21:53:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den unge Konge Archidamos at samle de Spartanere, der havde overlevet Ulykken, og redde den truede Stad; men Oprørerne satte sig fast i Ithome. Denne Fæstning beleirede de svækkede Spartanere i ti Aar uden at kunne indtage den; tilslut overgav Messenierne den mod fri Afmarsch. De begav sig til Naupaktos i Æto4iefl, hvor Athenerne indrømmede dem nye Boliger. Dette er den saakaldte tredje messeniske Krig 464—455 f. Kr. (Side 197). Under Beleiringen af Ithome havde Spartanerne bedet Athen om Hjælp. Trods Folkepartiets Modstand, der vilde overlade Sparta til dets Skjebne, drev dog Kimon igjennem, at der sendtes en Hjælpehær paa 4000 Mand under hans egen Anførsel til Sparta, »forat Hellas ikke skulde blive halt og Athen miste en for det gavnlig Rival«. Da Beleiringen tråk i Langdrag, blev Spartanerne mistænkelige og troede, at Kimon og Athenerne stod i hem melig Forstaaelse med de indesluttede. De erklærede tilslut, at de ikke fenger trængte til Hjælp, og at Athenerne kunde reise hjem igjen, medens de dog beholdt andre Hjælpetropper. Da Kimon kom tilbage til Athen, vakte denne forsmædelige Behandling en Storm af Uvilje, der væsentlig vendte sig mod Kimon, som havde raadet til Toget. Man ophævede Forbundet med Sparta og forviste ved Ostrakismen »Spartanervennen« Kimon (461). Under Kimons Fravær kom Athenere og Spartanere i aaben Krig med hinanden. I Slaget ved Tanagra i Bøotien 457 var det første Gang, disse Medbeilere til Forrangen i Hellas stod væbnede mod hinanden. Før Kampen begyndte, viste Kimon sig ved Hæren og bad om Tilladelse til at træde ind i Rækkerne. Ligesom Aristeides ved Salamis vilde han i Farens Stund ikke unddrage Fædrelandet sin Hjælp. Men Athenerne troede ham ikke ; de frygtede for, at han vilde spille Spartanerne Seieren ihænde. Han blev vist bort, men bad først sine Partifeller, 100 i Tallet, at<noinclude><references/></noinclude> 1hlcbs3xhfj0skf6di41szipw0950pl 104 143069 331176 2026-08-23T21:55:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stride som tapre Mænd; de tog hans Rustning, stillede den op midt imellem sig og faldt alle efter en heltemodig Kamp. Slaget var yderst hidsigt og dets Udfald fenge tvivlsomt. Ved Forræderi fra Thessalernes Side gik dog Spartanerne af med Seieren. Efter dette Nederlag blev Kimon paa den geniale Folkeleder Perikles' Forslag tilbagekaldt. Man trængte til hans Hjælp for at faa istand en Vaabenstilstand med Sparta, som ogsaa blev sluttet i 452 paa fem Aar. Perikles var nu den ledende Aand i selve Athen, medens Kimon igjen stilledes i Spidsen for den store Forbundsflaade. Med 200 Skibe seilede han til Kypros, hvor han slog en kongelig Flaade og beleirede Byen Kition. Men her endte hans daadrige Liv; han døde af en Sygdom eller, som andre beretter, af et Saar midt i sin kraftigste Alder i Aaret 449 f. Kr. Paa sit Dødsleie befalede han sine Underfeltherrer at holde hans Død hemmelig, straks afseile og opsøge den phønikisk-kilikiske Flaade, der var i disse Farvande. Paa Høiden af det kypriske Salamis mødte Hellenerflaaden Fienden. Krigerne, som troede, at de endnu anførtes af Kimon, gik i Kampen med urokkelig Tillid til sin gamle Fører, som endnu aldrig havde tabt et Slag, men altid ført dem til Seier. Og Krigslykken var ham ligesaa huld i Døden som i Livet. Athenerne vandt en glimrende Seier, og efterat de endnu havde slaaet Perserne tillands, styrede de tilbage til Athen med Liget af sin Helt. Den seierrige Feltherre blev bisat i Philaidernes Gravsted udenfor Athens Porte. Med Kimons Død slutter det minderige Tidsram i den græske Historie, som gaar under Navn af Perserkrigenes Tid. Græske Historieskrivere taler om en kimonisk Fred, som skal være bleven sluttet med Perserkongen, ifølge hvilken alle helleniske Byer i Asien skulde være frie, ingen persisk Hær vise sig i den vestlige Del af Lille-<noinclude><references/></noinclude> 0lyuzxzc7u73l1eu4h1jhppd7vec4l9 104 143070 331177 2026-08-23T21:58:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 331177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>asien og ingen persisk Flaade beseile Ægæerhavet, medens Athenerne ikke skulde understøtte Ægypterne i deres Opstand mod Persien og ikke forurolige den store Konge i hans Besiddelser. Nogen saadan Fred er dog neppe bleven sluttet, medens nok de ovennævnte Tilstande paa Grund af Forholdenes Medfør fra den Tid af blev de bestaaende. Kampen mellem Vestens Civilisation og Østens Barbari var fra nu af i det væsentlige udkjæmpet. {{---}} {{c|{{stor|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr.}}}} {{--}} Da Perserkrigenes Kampgny døde hen, og Hellas' Frihed var sikret ved hint Tidsrums udødelige Bedrifter, oprandt der for dette Land en ny Tid, i hvilken dets Kultur naar sin høieste, kun altfor kortvarige Blomstring. De gjærende Kræfter hos den begavede Nation vinder i Kampen for Selvstændigheden frem til Klarhed over sig selv og de Opgaver, der skal løses; Frihedskampens heroiske Minder vækker navnlig hos Athenerne, hvis Andel i de vundne Seire havde været saa stor, en Følelse af eget Værd, der ansporer dem til Handling og bringer dem til at udfolde alle sine rige Evner. Og Athen hevder i dette Tidsrum ikke alene i politisk Henseende en fremragende Plads; men ogsaa — og navnlig — sætter denne Stat paa Aandslivets Felter alle andre i Skygge. Men som det enkelte Menneskelivs skjønne Øieblikke er korte, saaledes<noinclude><references/></noinclude> 4i9imblzdj4blqmk7466jqo43rh3ndt 331178 331177 2026-08-23T21:58:44Z Øystein Tvede 3938 331178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>asien og ingen persisk Flaade beseile Ægæerhavet, medens Athenerne ikke skulde understøtte Ægypterne i deres Opstand mod Persien og ikke forurolige den store Konge i hans Besiddelser. Nogen saadan Fred er dog neppe bleven sluttet, medens nok de ovennævnte Tilstande paa Grund af Forholdenes Medfør fra den Tid af blev de bestaaende. Kampen mellem Vestens Civilisation og Østens Barbari var fra nu af i det væsentlige udkjæmpet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr.}}}} {{--}} Da Perserkrigenes Kampgny døde hen, og Hellas' Frihed var sikret ved hint Tidsrums udødelige Bedrifter, oprandt der for dette Land en ny Tid, i hvilken dets Kultur naar sin høieste, kun altfor kortvarige Blomstring. De gjærende Kræfter hos den begavede Nation vinder i Kampen for Selvstændigheden frem til Klarhed over sig selv og de Opgaver, der skal løses; Frihedskampens heroiske Minder vækker navnlig hos Athenerne, hvis Andel i de vundne Seire havde været saa stor, en Følelse af eget Værd, der ansporer dem til Handling og bringer dem til at udfolde alle sine rige Evner. Og Athen hevder i dette Tidsrum ikke alene i politisk Henseende en fremragende Plads; men ogsaa — og navnlig — sætter denne Stat paa Aandslivets Felter alle andre i Skygge. Men som det enkelte Menneskelivs skjønne Øieblikke er korte, saaledes <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 1ppbqg3de1ue6ceuuvln50bacj6tshn 0 143071 331179 2026-08-23T21:59:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=313 to=318 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 331179 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=313 to=318 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 96qukwjtrtiuj3vqsfix39l5n1mw86n