Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 138368 331467 322912 2026-08-27T16:39:38Z Øystein Tvede 3938 331467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tog han sin Kobberhjelm og ofrede af den. Derved kom de andre til at tænke paa Spaadommen, og skjønt de fandt det uretfærdigt at dræbe ham for dette, da det godtgjordes, at han kun tilfældig og uden nogen ond Hensigt havde gjort det, drev de ham dog ud i Sumpene ved Nildeltaet og forbød ham at vende tilbage. Her pønsede han paa Hevn og raadspurgte i den Anledning et Orakel. Svaret var, at Kobbermænd, som steg op af Havet, skulde skaffe ham Hevn. Kort Tid efter drev nogle græske Sørøvere fra Ionien og Karien<ref>Ionien udgjorde den midterste, Karien den sydligste Del af Lilleasiens Vestkyst. Græske Kolonister havde for lang Tid siden slaaet sig ned der.</ref> iland paa Ægyptens Kyst. Da disse bar Kobberrustninger, som var ukjendte i Ægypten, kom en Ægypter til Psammetik og meldte, at der var steget Kobbermænd op af Havet. Nu forstod han, at Oraklets Svar maatte være gaaet i Opfyldelse. Han sluttede derfor Forbund med de nyankomne og tog dem i sin Tjeneste. Efter flere Aars Kamp<ref>Denne Borgerkrig og dens ødelæggende Følger for Ægypten skildres af Profeten Jesaja.</ref> med sine Medkonger gjorde han sig endelig ved Grækernes Hjælp til Herre over hele Ægypten. Denne Kong Psammetik siges at have foretaget følgende besynderlige Eksperiment: For at faa Vished for, hvorvidt det forholdt sig rigtigt med Ægypternes Paastand om, at de var de ældste af alle Mennesker, overgav han to nyfødte Drengebørn af simpel Herkomst til en Hyrde, forat han skulde opdrage dem ved Hjorden. Hyrden maatte ikke lade nogen give den allerringeste Lyd fra sig i Børnenes Nærværelse, men holde dem i en ensom Hytte og til visse Tider føre Gjeder hen til dem, forat de kunde mætte sig af disses Melk. Dette gjorde<noinclude><references/></noinclude> b23rrx32j31d43w9peslwyk2mbgm1eg 104 138369 331468 326255 2026-08-27T16:40:08Z Øystein Tvede 3938 331468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kongen for at erfare, hvilket Ord Børnene først vilde udtale. Da Hyrden efter nogle faa Aars Forløb engang som sedvanlig aabnede Døren til Børnenes Hytte, skal begge være faldne ned for ham og med udstrakte Arme have raabt: Bekos. Da dette gjentog sig, meldte han det til Kongen, der lod Børnene hente til sig, og da han nu ogsaa selv hørte det samme, lod han undersøge, hos hvilket Folk og i hvilken Betydning dette Ord forekom. Det viste sig herved, at Phrygerne kaldte Brød for Bekos. Ægypterne gav da efter og indrømmede, at Phrygerne maatte være ældre end de selv.<ref>Et lignende Forsøg skal være bleven foretaget af Jakob IV (1488—1513) af Skotland, dog med det Resultat, at de Børn, med hvilke han anstillede Forsøget, viste sig at tale det reneste Hebraisk.</ref> Psammetiks Søn {{sp|Nek|o}} (616—600) foretog sig at fuldføre Kanalen mellem Middelhavet og det røde Hav, et Arbeide, som var begyndt flere Aarhundreder tidligere. Dog blev han ikke færdig hermed, skjønt Arbeidet dreves med saa stor Iver, at 120,000 Mennesker efter Herodots Fortælling mistede Livet under den anstrengende Kanalgravning i Ørkenen. Kongen stansede med Arbeidet, skræmmet af et Orakelsprog, som sagde, at han arbeidede for Barbarerne. Hundrede Aar efter Nekos Tid, medens Perserne herskede i Ægypten, skal dog Arbeidet være bleven færdigt: men Vedligeholdelsen af det fuldendte Verk maa snart efter være bleven forsømt, og skjønt Gjenoptagelsen af denne Kanal ofte senere har været forsøgt eller paatænkt, er det store Verk dog først i vor Tid bragt tilende. Et andet storartet Foretagende af Neko var, at Sømænd fra Phønikien paa hans Befaling seilede fra det røde Hav rundt Afrika og tilbage gjennem Herakles’ Støtter (Gibraltarstrædet). At denne Søvei, som først blev<noinclude><references/></noinclude> gez8ptc5egv6ia1enqx9aw7qhlsn0in 104 138412 331469 331385 2026-08-27T16:45:27Z Øystein Tvede 3938 331469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>de at lade Spyd og Bue fare og tog hver sin forsvarlige Hestesvøbe, hvormed de gik løs paa sine Modstandere. I Erindringen om sin Træleherkomst glemte da disse at kjæmpe og tog tilbens det forteste de kunde, hvorpaa Skytherne igjen tog sine Eiendomme i Besiddelse. Saaledes lød Sagnet<ref>At skythiske Horder virkelig har gjort et saadant Herjingstog nedigjennem Vestasiens Lande, er sikkert nok; men Fortællingerne om denne Begivenhed er opblandede med mange eventyrlige Beretninger.</ref>. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|8. Kyros, det persiske Riges Stifter<br> (558—529 f. Kr.)}}}} {{--}} Kyaxares' Søn {{sp|Astyage|s}} (593—558) var en svag og blødagtig Hersker. Navnet »den store Konge«, som de assyriske Herskere tildels havde baaret, blev nu almindelig brugt om Mederkongen og senere om Perserkongen. Den mediske Konge levede indesluttet i sin Borg; ingen fik Adgang til ham uden Mellemmand eller særlig Tilladelse; ingen maatte vove at se paa Kongen, heller ikke le eller spytte i hans Nærværelse, »hvilket ogsaa ansaaes usømmeligt hos enhver«, siger Herodot. Ved Hoffet herskede stor Luksus. Hofmændene gik klædte i vide, fodside Purpurdragter med Halskjæder og Armbaand af Guld. Astyages blev efter lang Tids Regjering i Aaret 558 stødt fra Thronen af en af sine Vasaller, {{sp|Kyro|s}}, Persernes Konge, der imidlertid lod Astyages beholde Livet,<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> lu0imbqvkg87qfbck6omjt9myn8h79o 104 140172 331470 326241 2026-08-27T16:47:06Z Øystein Tvede 3938 331470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svarede: »Herre, han har kun faaet, hvad Ret er; thi vi legede sammen, og de tog mig til sin Konge. De andre Gutter gjorde, hvad jeg bød dem; men denne var ulydig og brød sig ikke noget om mine Befalinger. Derfor har han faaet sin Løn. Har jeg forresten fortjent Straf derfor, saa er jeg nu her«. Medens han talede saaledes, blev Kongen opmerksom paa, hvilken Lighed der var mellem Gutten og hans egen Slegt. Maaden, hvorpaa han svarede, tydede heller ikke paa, at han var af Træleæt, og Udsættelsestiden passede ogsaa til Guttens Alder. Da Astyages var kommen sig af sin Overraskelse, lod han Mederen og hans Søn gaa ud, men beholdt Kyros og Hyrden hos sig. Han udfrittede Hyrden, der først ikke vilde fortælle noget, men som derpaa af Frygt for Straf røbede Sagens sande Sammenhæng. Kongen besluttede at tage en frygtelig Hevn over Harpagos for hans Ulydighed, men foregav, at det var ham kjært, at Kyros var reddet, og befalede Harpagos at sende sin Søn til Slottet, forat Kyros kunde have en Legekamerat. Men straks Gutten var kommen, lod Kongen ham dræbe og tilberede som en Ret, der blev sat for Harpagos, som var bleven buden til Kongens Taffel; for Kongen selv og de andre indbudne sattes Lammekjød. Da Harpagos havde spist, spurgte Kongen ham, hvorledes Maaltidet smagte, og da denne svarede »meget godt«, bragte Tjenerne ham en Kurv med Guttens Hoved, Hænder og Fødder og bad ham forsyne sig med, hvad der behagede ham. Harpagos bed sin Smerte i sig, og da Kongen spurgte ham, om han vidste, hvilket Dyrs Kjød han havde spist, svarede han ja og tilføiede, at hvad Kongen gjorde, var altid det bedste. Kongen tog nu Drømmetyderne med paa Raad om, hvad der skulde gjøres med Kyros; disse mente, at nu var al Fare forbi, da Drømmen jo allerede var bleven opfyldt derved, at Kyros havde været Konge i Legen.<noinclude><references/></noinclude> 7dx312i5xon7rv8o9vz2nzl8ydv8f58 104 140173 331471 326242 2026-08-27T16:48:01Z Øystein Tvede 3938 331471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han sendtes da hjem til Faderen i Persien, hvor han voksede op elsket af alle. Engang kom der til Kyros en af Harpagos' Tjenere forklædt som Jæger. Han bragte en Hare med i Foræring tilligemed det mundtlige Bud, at han maatte skjære Haren op, uden at nogen anden var tilstede. I Harens Bug fandtes et Brev fra Harpagos af saadant Indhold: »Søn af Kambyses! Guderne har beskyttet dig. Tag nu Hevn over Astyages, som vilde dræbe dig; uden Gudernes og min Hjælp vilde du være omkommen. Du ved, hvad jeg for den Sags Skyld har maattet lide. Overtal Perserne til Opstand; her er alt færdigt til Frafald fra Astyages«. Harpagos havde nemlig vundet de fornemme Medere for sit Forræderi. Kyros samlede nu Perserne og oplæste en opdigtet Skrivelse fra Astyages, ifølge hvilken han skulde være bleven udnævnt til Persernes Anfører. »I Kraft heraf«, tilføiede han, »befaler jeg enhver at møde imorgen med en Sigd«. Da Perserne kom, lod han dem rydde en stor tornebevokset Mark. Efter fuldendt Arbeide fik de Befaling til at komme igjen den næste Dag i sine bedste Klæder. Kyros lod slagte sin Faders Gjeder, Faar og Hornkvæg og bevertede Perserne paa det gildeste med Mad og Drikke. Han spurgte dem, hvilken Dag de syntes bedst om, og de svarede, at der var noget til Forskjel paa de to Dage; paa den ene havde de kun slidt ondt, men paa den anden havde de kun havt det godt. Hertil svarede Kyros, at hvis de vilde følge ham, skulde de altid nyde slige gode Dage som denne, og intet Trælearbeide skulde oftere paalægges dem. »Jeg holder eder ikke for ringere Mænd end Mederne og allermindst i Kampen«, sagde han. Perserne fulgte ham; thi Medernes Herredømme havde længe været dem forhadt. Astyages bevæbnede alle Medere og sendte en Hær mod Kyros; men, som om han var slagen med Blindhed<noinclude><references/></noinclude> 0r5hw8bfvzpr2soe9xyacezo2je7dqp 104 140175 331472 326261 2026-08-27T16:50:47Z Øystein Tvede 3938 331472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lydiske Konge {{sp|Krøsos}} (Stykke 10) havde i sin Velmagtstid lagt dem under sit Rige, og under Krigen mod ham havde Kyros sendt Gesandter til dem med Opfordring til at falde fra Krøsos, hvilket de afslog. Nu derimod, da Lydiens Hovedstad {{sp|Sardes}} var tagen, kom der Tilbud fra de græske Stæder til Kyros om, at de vare villige til at underkaste sig ham paa de samme Vilkaar, som de havde havt under Krøsos. Da Kongen havde hørt deres Udsendingers Forslag, fortalte han disse et Eventyr om en Fløitespiller, som satte sig ved Strandbredden paa et Sted, hvor der var meget Fisk, og spillede i det Haab, at Fiskene skulde hoppe iland. Men da hans Forventning slog ham feil, tog han et Garn, fangede en Mængde Fisk deri og trak det op paa Strandbredden. Da han saa dem sprelle, sagde han til dem: »Nu kan I gjerne holde op med at danse, naar I ikke vilde hoppe iland, da jeg spillede for eder«. Dette var Kyros' Svar til Ionerne. De forsøgte da, saa godt de kunde, at forsvare sig og sine Rettigheder; men deres Stæder blev erobrede den ene efter den anden af Storkongens Hærfører Harpagos, »skjønt Indvaanerne«, som Herodot siger, »stred som tapre Mænd, enhver for sin Stad.« Ioniens Erobring var tilendebragt i Aaret 545. {{--}} Efter at have ordnet Forholdene i Lilleasien drog Kyros mod {{sp|Babylo|n}}, som var den største og mægtigste By paa den Tid. Den dannede en Firkant med et Omfang af tilsammen ni à tolv Mile. Den laa paa begge Sider af Euphrat, som i betydelig Bredde strømmede gjennem Byen og delte den i to Dele, som var forbundne med hinanden ved en stor og kostbar Stenbro. Midt i den vestlige Del af Byen laa det kongelige Palads, i en anden hævede sig Bels prægtige Tempel, som var bleven istand sat og fuldført af en af Babylons senere Konger, {{sp|Nebu}}-<noinclude><references/></noinclude> kkw5yz0crn4urrh4xin462f6j2yocv6 104 140176 331473 326262 2026-08-27T16:52:19Z Øystein Tvede 3938 331473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|kadnesar}} (604—561). Den kvadratformede Tempelgaard omgaves af en høi Mur, 1200 Fod lang paa hver Kant. Kobberporte førte didind. Selve Templet var 600 Fod bredt og langt og bestod af otte Etager. Høiden skal ogsaa have været henimod 600 Fod. Paa Udsiden gik en spiralformig Trappe op til Toppen. I øverste Stokverk stod et Alter af Guld og en pragtfuld Seng for Guden, som efter Presternes Udsagn undertiden besøgte Templet og hvilede sig paa Leiet, »hvad jeg forresten ikke finder troligt«, siger Herodot. Paa Gudens Fest ofredes blandt andet tusinde Pund Røgelse. I den til Templet hørende hellige Lund stod der en Billedstøtte af purt Guld, tolv Alen høi; den blev efter Herodots Beretning senere borttagen af Perserkongen Xerxes. Babylon var omgiven af tvende svære Mure, hvoraf den yderste var den høieste; dens Høide angives forskjellig fra 80 til 330 Fod og Bredden fra 32 til 80 Fod. Ialfald kunde et Firspand have Rum nok til at vende i mellem de Taarne, som var byggede parvis paa Murens Kanter. Taarnenes Antal var 250. Imellem de to Mure gik der en dyb og bred Voldgrav, fyldt med Vand. Man kom ind i Byen gjennem hundrede kobberbeslaaede Porte. Om Babylons Storhed og Magt tales der ofte af de jødiske Profeter (Jes. 14, 13; Jer. 51, 53—58). Paa Toget mod Babylon kom Kyros til Floden {{sp|Gynde|s}}, og da han forsøgte at gaa over denne Flod, blev en af de hvide hellige Heste, som brugtes til at trække Solens Vogn, sky og sprang ud i Floden; den blev reven bort af den stride Strøm og omkom. Kyros vrededes over Flodens Dristighed og truede med at ville gjøre den saa liden, at for Fremtiden skulde endog Kvinder kunne vade over den, uden at Vandet gik dem tilknæs. Han stansede Fremmarschen mod Babylon og ledede Vandet i Floden udover Landet gjennem 360 Kanaler. Til dette Arbeide medgik<noinclude><references/></noinclude> p00pso77mwwjiy372krg8dzgk0ww8su 104 140178 331474 331406 2026-08-27T16:53:33Z Øystein Tvede 3938 331474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|myri|s}}, fik nei og rykkede ind i hendes Land. Efter Krøsos’<ref>Den tidligere Lyderkonge Krøsos var nemlig i stor Anseelse hos Kyros (Side 37).</ref> Raad gik han over Floden Jaxartes, men sendte dog først sin Søn Kambyses under Krøsos' Opsyn tilbage til Persien, idet han paalagde sin Søn at ære Krøsos og gjøre vel mod ham, hvis Toget mod Massageterne skulde løbe uheldig af. Den første Nat efter Overgangen over Floden saa Kyros i Drømme sin Slegtning {{sp|Dareio|s}}, Hystaspes' ældste Søn, med to store Vinger paa Skuldrene, af hvilke den ene overskyggede Asien, den anden Europa. Dareios var dengang tyve Aar gammel og var forbleven hjemme i Persien; men hans Fader, der var en af Persernes syv Fyrster og Hovedet for den yngre Gren af Achæmenidernes Familie, fulgte med Hæren. Kyros kaldte om Morgenen {{sp|Hystaspe|s}} for sig, fortalte ham Drømmen og paalagde ham skyndsomst at vende tilbage til Persien og tage vare paa sin Søn, forat Kongen efter endt Felttog kunde forhøre ham. Thi han ansaa det for givet, at Dareios pønsede paa Oprør mod ham. Hystaspes reiste hjem, idet han lovede at overgive sin Søn i Kongens Hænder, naar denne var vendt tilbage. »Men Guderne«, siger Herodot, »vilde ved denne Drøm kun i Forveien underrette Kyros om, at han skulde dø der i Landet, og at Dareios senere engang skulde bestige den persiske Throne.« Efter nogle mindre Træfninger kom det til et blodigt Slag mellem Perserne og Massageterne, hvori største Delen af den persiske Hær tilligemed Kyros selv satte Livet til. Kyros' Lig lod Dronningen mishandle, afhuggede dets Hoved og kastede dette i et Kar, fyldt med Blod, med de Ord: »Nu skal jeg da endelig mætte dig med Blod, som jeg har truet med.«<noinclude><references/></noinclude> 9enlpfihestdcd3xghxcdpc14ausc0g 104 140182 331475 326277 2026-08-27T16:55:30Z Øystein Tvede 3938 331475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og alt forvandledes til Guld, saasnart han berørte det, hans Klæder, hans Palads, Trærne i hans Have, Vandet, hvori han badede sig. Fuld af Glæde lader han anrette et rigeligt Maaltid. Bordet er besat med lækre Retter og duftende Vin. Men straks han tager Brødet i Haanden, er det vegtigt Guld. Naar han faar Kjødet i Munden, tygger han paa Metal, saa det klirrer under Tænderne, Fisken forvandles til den deiligste Guldfisk. Han blander sig Vin og Vand og faar flydende Guld nedigjennem Struben. Paa den Maade maatte han jo dø Hungersdøden. Forskrækket over sin Ulykke forbander han sit taabelige Ønske, og da han ikke længer kan udholde sin Hunger og Tørst, strækker han Hænderne mod Himmelen og raaber i sin Angst: Forlad mig, Fader Dionysos, jeg har syndet og anraaber dig nu, forbarm dig over mig og tag den gyldne Jammer fra mig. Den venlige Gud forbarmede sig over den angrende Daare, hørte hans Bøn og bød ham vaske sig i Floden {{sp|Paktolo|s}}<ref>Paktolos er en liden Elv, der fra Bjerget Tmolos løber mod Nord gjennem Sardes og ud i Floden Hermos.</ref>. Dette gjorde han; den guldskabende Evne veg fra Kongens Legeme og meddelte sig til Elven, som paa den Maade blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden {{sp|Pa|n}}. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud {{sp|Apollo|n}} til en Veddekamp i Spil paa Bjerget {{sp|Tmolo|s}}. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed {{sp|Tmolo|s}}, var tilstede som Dommer; rundt om stod Nymfer og andre landlige Guddomme for at lytte til Spillet, ogsaa Kong Midas var der. Først spillede den bukkefodede Pan paa sin Rørfløite, og Midas hørte med Henrykkelse paa hans falske Toner. Derpaa steg Apollon frem i sin straalende<noinclude><references/></noinclude> knxxkc2yvj2o01ga5pfxviac4jidkwt 331476 331475 2026-08-27T16:56:18Z Øystein Tvede 3938 331476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og alt forvandledes til Guld, saasnart han berørte det, hans Klæder, hans Palads, Trærne i hans Have, Vandet, hvori han badede sig. Fuld af Glæde lader han anrette et rigeligt Maaltid. Bordet er besat med lækre Retter og duftende Vin. Men straks han tager Brødet i Haanden, er det vegtigt Guld. Naar han faar Kjødet i Munden, tygger han paa Metal, saa det klirrer under Tænderne, Fisken forvandles til den deiligste Guldfisk. Han blander sig Vin og Vand og faar flydende Guld nedigjennem Struben. Paa den Maade maatte han jo dø Hungersdøden. Forskrækket over sin Ulykke forbander han sit taabelige Ønske, og da han ikke længer kan udholde sin Hunger og Tørst, strækker han Hænderne mod Himmelen og raaber i sin Angst: »Forlad mig, Fader Dionysos, jeg har syndet og anraaber dig nu, forbarm dig over mig og tag den gyldne Jammer fra mig«. Den venlige Gud forbarmede sig over den angrende Daare, hørte hans Bøn og bød ham vaske sig i Floden {{sp|Paktolo|s}}<ref>Paktolos er en liden Elv, der fra Bjerget Tmolos løber mod Nord gjennem Sardes og ud i Floden Hermos.</ref>. Dette gjorde han; den guldskabende Evne veg fra Kongens Legeme og meddelte sig til Elven, som paa den Maade blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden {{sp|Pa|n}}. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud {{sp|Apollo|n}} til en Veddekamp i Spil paa Bjerget {{sp|Tmolo|s}}. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed {{sp|Tmolo|s}}, var tilstede som Dommer; rundt om stod Nymfer og andre landlige Guddomme for at lytte til Spillet, ogsaa Kong Midas var der. Først spillede den bukkefodede Pan paa sin Rørfløite, og Midas hørte med Henrykkelse paa hans falske Toner. Derpaa steg Apollon frem i sin straalende<noinclude><references/></noinclude> ozu9xnvr42o58ka33janvthmk36recg 104 140186 331477 331408 2026-08-27T16:58:51Z Øystein Tvede 3938 331477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krøsos var en Ynder af hellenisk<ref>Grækerne kaldte sig selv Hellenere, medens Navnet Grækere blev brugt om dem af andre Folk, navnlig af Romerne.</ref> Dannelse, og mange af den Tids vise og fremragende Mænd besøgte ham, deriblandt ogsaa den græske Vismand {{sp|Solo|n}}, der blev modtagen med aabne Arme og bevertet paa det bedste i Kongens pragtfulde Palads. Krøsos viste ham alle sine Skatte og Rigdomme og spurgte ham endelig en Dag, hvem han, som dog havde seet saameget i Verden, ansaa for den lykkeligste. »Det anser jeg Atheneren {{sp|Tello|s}} for, o Konge!« svarede Solon. Da Kongen undrede sig herover og spurgte, hvorfor han satte Tellos høiest, svarede Vismanden: »Tellos levede paa en Tid, da hans Fædrenestad var i god Stand; han havde brave Børn og Børnebørn og fik Glæde af dem alle, og ingen af dem døde før ham. Og paa dette lykkelige Liv fulgte den skjønneste Død, idet han faldt for Fædrelandet i en seierrig Kamp, hvorefter hans Landsmænd begrov ham paa offentlig Bekostning paa det samme Sted, hvor han var falden«. Kongen, der ei havde ventet et saadant Svar, spurgte noget stødt, hvem han efter Tellos ansaa for den lykkeligste blandt dødelige. Han mente, at han dog idetmindste maatte faa den anden Plads. »Den anden Pris«, svarede Solon, tilkjender jeg Brødrene {{sp|Kleobi|s}} og {{sp|Bito|n}} fra Argos, der begge havde sit gode Udkomme og derhos besad en saa stor Legemsstyrke, at de begge vandt Laurbærkransen i de offentlige Lege. Og da engang deres Moder, som var Heras Prestinde, skulde kjøre til Gudindens Tempel, men Okserne, som skulde trække hendes Vogn, ikke var komne, spændte Sønnerne sig selv under Aaget og trak Vognen 45 Stadier<ref>En Stadie er 600 Fod.</ref> lige til Templet,<noinclude><references/></noinclude> lg41f40be5drqp3115h4apbt834wzsl 331478 331477 2026-08-27T16:59:44Z Øystein Tvede 3938 331478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krøsos var en Ynder af hellenisk<ref>Grækerne kaldte sig selv Hellenere, medens Navnet Grækere blev brugt om dem af andre Folk, navnlig af Romerne.</ref> Dannelse, og mange af den Tids vise og fremragende Mænd besøgte ham, deriblandt ogsaa den græske Vismand {{sp|Solo|n}}, der blev modtagen med aabne Arme og bevertet paa det bedste i Kongens pragtfulde Palads. Krøsos viste ham alle sine Skatte og Rigdomme og spurgte ham endelig en Dag, hvem han, som dog havde seet saameget i Verden, ansaa for den lykkeligste. »Det anser jeg Atheneren {{sp|Tello|s}} for, o Konge!« svarede Solon. Da Kongen undrede sig herover og spurgte, hvorfor han satte Tellos høiest, svarede Vismanden: »Tellos levede paa en Tid, da hans Fædrenestad var i god Stand; han havde brave Børn og Børnebørn og fik Glæde af dem alle, og ingen af dem døde før ham. Og paa dette lykkelige Liv fulgte den skjønneste Død, idet han faldt for Fædrelandet i en seierrig Kamp, hvorefter hans Landsmænd begrov ham paa offentlig Bekostning paa det samme Sted, hvor han var falden«. Kongen, der ei havde ventet et saadant Svar, spurgte noget stødt, hvem han efter Tellos ansaa for den lykkeligste blandt dødelige. Han mente, at han dog idetmindste maatte faa den anden Plads. »Den anden Pris«, svarede Solon, »tilkjender jeg Brødrene {{sp|Kleobi|s}} og {{sp|Bito|n}} fra Argos, der begge havde sit gode Udkomme og derhos besad en saa stor Legemsstyrke, at de begge vandt Laurbærkransen i de offentlige Lege. Og da engang deres Moder, som var Heras Prestinde, skulde kjøre til Gudindens Tempel, men Okserne, som skulde trække hendes Vogn, ikke var komne, spændte Sønnerne sig selv under Aaget og trak Vognen 45 Stadier<ref>En Stadie er 600 Fod.</ref> lige til Templet,<noinclude><references/></noinclude> l71fj4pez6b0twkvkzhf2cqv6zu6pqp 104 140187 331479 331410 2026-08-27T17:01:12Z Øystein Tvede 3938 331479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som de naaede i rette Tid. Og Argiverne prisede i høie Ord Ynglingerne for deres Styrke, og Argiverinderne Moderen, som havde saadanne Sønner. Men den stolte og lykkelige Moder gik ind i Helligdommen og bad foran Gudindens Billede om, at denne vilde skjænke hendes Sønner, der havde hædret hende saa høit, det bedste, der kunde falde i et Menneskes Lod. Da Offeret var bragt og Festmaaltidet holdt, sovnede begge Sønnerne ind i selve Helligdommen og vaagnede ikke mere. Og derved lagde Guddommen for Dagen, hvor langt bedre det er for Mennesket at dø end at leve«. Men Krøsos blev fornærmet over Solons ligefremme Ord, der stod i skarp Modsætning til Lyderhoffets Smiger, og sagde: »Gjesteven fra Athen, sætter du da vor Lykke saa lavt, at du ikke engang agter os lige med borgerlige Mænd?« Herpaa gav Solon hint berømte Svar: »Menneskets Liv sætter jeg til sytti Aar. Det gjør mange Dage; men ingen Dag er den anden lig; enhver bringer noget nyt. Derfor, Kong Krøsos, er Mennesket givet Tilfældet i Vold. Vistnok er du meget rig og er Herre over mange Folk; men lykkelig kan jeg ikke kalde dig, før jeg faar høre, at du lykkelig har endt dine Dage. Den rigeste er ikke lykkeligere end den, som har dagligt Brød, naar det ikke gaar ham godt til Enden. Derfor vogte man sig for at kalde nogen lykkelig, før han har naaet sit Livs Ende; thi mangen en, hvem Guderne har stillet Lykken for Øinene, har de siden gjort i Bund og Grund ulykkelig. Ved enhver Ting maa man nemlig se efter, hvad Enden bliver«. Kongen tog Solon dette ilde op og ansaa ham for et udannet Menneske. Men den stolte Konge fik senere sande den vises Ord. Under Solons Ophold i Sardes skal ogsaa den græske Fabeldigter {{sp|Æsopo|s}}<ref>Den ældste græske Fabeldigter og den, som egentlig opfandt Fabeldigtningen, er Æsopos fra Phrygien, hvis Levetid falder i det 6te Aarh. f. Kr. </ref> have været Kong Krøsos' Gjest<noinclude><references/></noinclude> tlovcj47vaogs4qah1kdbggyo1v3450 104 140194 331480 331412 2026-08-27T17:05:46Z Øystein Tvede 3938 331480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>søg herpaa var frugtesløse. Da skal Krøsos med høi Røst have anraabt Apollon og bedet ham hjælpe ham ud af hans ulykkelige Stilling, hvis han nogensinde havde fundet Behag i hans Gaver. Straks trak der Skyer op over den klare Himmel, og der brød løs en voldsom Regn, som slukkede Ilden. Kyros, som forstod, at Krøsos var elsket af Guderne og en retskaffen Mand, lod ham straks stige ned. Senere spurgte han ham, hvorfor han havde begyndt Krig mod ham, hvortil Krøsos svarede, at det var altsammen Apollons Skyld, som havde egget ham dertil. Da Krøsos saa, hvorledes Perserne plyndrede Sardes, spurgte han Kyros, hvad alle disse Folk havde det saa travlt med. «De plyndrer din Stad og bortslæber dine Rigdomme, sagde Kyros. »Det er ikke min Stad«, svarede Krøsos, »heller ikke mine Rigdomme, som de plyndrer; thi ingen af disse Ting vedkommer længer mig; men det er altsammen dit, som de raner og ødelægger«. Da skal Kyros have stanset Plyndringen. Ved denne Anledning som ogsaa ellers gavnede Krøsos sit Folk, da Kyros næsten i alt fulgte hans Raad. Resten af sine Dage tilbragte han ved Storkongens Hof, hvor han var i stor Yndest baade hos Kyros og hans Søn Kambyses. Sine Lænker sendte Krøsos til Delphi med Spørgsmaal, om ikke Apollon skammede sig over saaledes at føre Folk i Ulykke og over ved sit Orakelsvar at have egget ham til den skjebnesvangre Krig mod Perserne; han havde lovet ham Seier over Perserne, medens disse Lænker var Førstegrøden af hans Angreb. Tillige skulde Sendebudene spørge, om de græske Guder havde for Skik at være utaknemmelige. Oraklet svarede: »Skjebnens Bestemmelse kan ingen, selv ikke en Gud, undgaa. Krøsos har lidt for sin Stamfaders Brøde, der myrdede sin Herre og Konge. Vistnok havde Apollon villet skaane Krøsos og faa Hevnen udsat til hans Børn; men han havde trods<noinclude><references/></noinclude> s1c0eeqt25klg3jb6sxjrljaw7upx8e 104 140199 331481 331416 2026-08-27T17:08:12Z Øystein Tvede 3938 331481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pleiede ofte at lade de overvundne Lande styre af de afsatte Konger eller deres Sønner. Idetmindste nød de afsatte Fyrstehuse som oftest god Behandling. Men Psammenit pønsede paa Oprør og maatte drikke Okseblod<ref>Efter de gamles Mening bevirkede Drikning af Okseblod Døden. Saaledes beretter Plutarchos, at Themistokles døde paa den Maade.</ref>, og dette Traktement bekom ham saa ilde, at han døde paa Stedet. Forat Kambyses ogsaa kunde faa Hevn over Amasis, der jo egentlig var den, som havde vakt hans Vrede, blev dennes Lig opgravet og mishandlet paa det værste og tilsidst brændt. Herved forhaanede Kambyses ikke blot Ægypternes Religion, men syndede endog mod Persernes egen, da disse aldrig lod et Lig brænde. Til de »længelevende«<ref>De kaldtes saa, fordi de i Almindelighed skal have naaet en Alder af 120 Aar.</ref> {{sp|Æthioper|e}}, som boede i det nuværende Abessinien, sendte Perserkongen under sit Ophold i Egypten Sendebud med Gaver og Tilbud om Gjestevenskab, men i Virkeligheden for at speide. Men Æthiopernes Konge gjennemskuede deres sande Hensigt og sendte Kambyses en Bue med de Ord, »at Persernes Konge kunde vente med at angribe de længelevende Æthiopere, indtil Perserne med Lethed kunde spænde deres store Buer; indtil da kunde han takke Guderne, fordi de ikke havde indgivet Æthioperne den Tanke at erobre fremmede Lande«. Nu kunde vistnok ikke en eneste Mand i hele den persiske Hær spænde Æthiopernes Bue; men alligevel gjorde Kambyses i stor Forbitrelse over det modtagne Svar et Hærtog mod Ethiopien, men uden at have truffet de Forberedelser, som var nødvendige til en saa lang og besværlig Ekspedition. Provianten slap op; Lastdyrene blev slagtede og opspiste; men alligevel fortsattes Marschen. Soldaterne fristede imidlertid Livet paa en kummerlig Maade ved Græs og Urter, indtil de naaede<noinclude><references/></noinclude> m3dcprw1otm1unc2yua45b2m5gvqag4 104 140200 331482 326327 2026-08-27T17:08:58Z Øystein Tvede 3938 331482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selve Sandørkenen. Da greb Hæren for at opholde Livet til den rædselsfulde Udvei at slagte og fortære hver tiende Mand, som blev udtagen ved Lodkastning. Af Frygt for, at de skulde opæde hverandre aldeles, opgav nu Kambyses Toget efter at have mistet mange Folk. En anden Hærafdeling paa femti tusinde Mand, der var sendt mod Ammonierne i Libyens Ørken, blev fuldstændig borte. Man mente, at de var blevne aldeles begravne under en voldsom Sandstorm. Da Kongen endelig kom tilbage til Memphis, var der stor Jubel i Staden. En ny {{sp|Api|s}}<ref>Denne Apis var en Okse, der dyrkedes som en Gud i Ægypten. Den skulde være ganske sort med en hvid trekantet Flek i Panden, Billedet af en Ørn paa Ryggen, en Udvekst lig en Torbist under Tungen og flere andre særegne Merker. Den boede i et pragtfuldt Tempel i Memphis og opvartedes af Prester. Ved dens Død sørgede hele Egypten, indtil man havde fundet en ny.</ref> var nemlig bleven funden, og alle Indbyggerne var i Festdragt. Kambyses mente, at Glæden gjaldt hans Uheld, og kom i stort Raseri. Han lod hente Byens Embedsmænd og spurgte, hvorfor de ingen Festligheder havde holdt, da han første Gang kom til Memphis, medens de nu jublede, da han havde mistet sin Hær. Da de forklarede ham Sagens Sammenhæng, sagde han, at de løi, og dømte dem som Løgnere til Døden. At en Gud skulde kunne komme til Jorden i en Okses Skikkelse, forekom ham at være et løgnagtigt Paafund. Da Presterne gav den samme Forklaring, svarede Kongen, at han nok skulde faa at vide, hvad Slags Gud der var kommen til dem. Apis blev efter Befaling ført frem for Kongen, der trak sit Sverd for at støde det i Dyrets Liv, men traf kun Laaret. Da lo han og sagde til Presterne: »O I Dumhoveder, er det Guder, som har Kjød og Ben, og som Jern bider<noinclude><references/></noinclude> 4qewz3xbofwhzkek1vxtkatks18p86m 104 140203 331483 331418 2026-08-27T17:11:52Z Øystein Tvede 3938 331483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig bestikke og for Penge ladet sig forlede til at fælde en urigtig Dom, lod Kambyses ham henrette, og efter at have flaaet Skindet af den døde betrak han dermed den Stol, hvorpaa Dommeren havde siddet. Derpaa udnævnte han den dræbtes Søn til Dommer i Faderens Sted og befalede ham at erindre sig, paa hvilket Sæde han sad tildoms. En anden Gang lod Kambyses tolv af de fornemste Persere for en ringe Forseelses Skyld gribe og levende nedgrave saaledes, at kun Hovedet var over Jorden. Da tog den gamle Krøsos Mod til sig og advarede ham. »Styr dit Sind«, sagde han; »det er klogt at være forsigtig. Du myrder dine Landsmænd og dræber deres Sønner; men vogt dig, at ikke Perserne gjør Opstand mod dig. Dette siger jeg, fordi din Fader paalagde mig indstændig at advare dig og raade dig til det, som godt er«. »Vover ogsaa du«, for Kambyses op, »at give mig Raad, du, som har passet saa deilig paa dit eget Land, og som ved dine Raad bragte min Fader i Ulykke (Side 23)? Men du skal ikke gjøre det ustraffet, da jeg længe har ønsket at komme i Kast med dig«, og med disse Ord greb han sin Bue for at skyde ham ned. Men Krøsos undkom. Kongen befalede da sine Tjenere at hugge ham ned, hvor de traf ham. Men disse kjendte sin Herres Luner og vidste, at han ofte angrede, hvad han havde gjort i Vrede. De holdt derfor Krøsos i Forvaring og mente at blive rigelig belønnede, om Kongen senere udtalte Længsel efter ham. Da dette kort Tid efter skede, fortalte Tjenerne, at den gamle Konge endnu var ilive. Kambyses sagde da, at det var ham meget kjært, at Krøsos levede, men at de skulde faa sin Løn, som havde vovet at være ulydige mod hans Bud, hvorpaa han lod Tjenerne henrette. Under alt dette ønskede Kambyses at gaa for en stor og god Hersker. Sin troeste Tjener Prexaspes spurgte<noinclude><references/></noinclude> 1a02wydtj92kejj4zp3lpei5iiosioe 104 140215 331484 331422 2026-08-27T17:18:55Z Øystein Tvede 3938 331484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjebnen raade for, hvem af dem der skulde blive Konge. De tog nemlig den Beslutning, at de en bestemt Dag skulde stige tilhest ved Solens Opgang, og den skulde være Konge, hvis Hest først vrinskede. Natten før den bestemte Dag førte Dareios' Staldmester sin Herres Hest ud til et Sted, der laa paa den Vei, de syv Fyrster skulde ride, og lod den der være sammen med en anden af Dareios' Heste, som den godt kjendte. Da nu de syv Fyrster Morgenen efter kom til samme Sted, vrinskede Dareios' Hest. I samme Øieblik skal det have lynet og tordnet, skjønt Himmelen var klar. De seks andre sprang af sine Heste og kastede sig til Jorden for sin nye Konge. Dareios var 28 Aar gammel, da han besteg Kyros' Throne. Mere sandsynligt end denne Beretning er det, at Dareios som Hovedet for Achæmenidernes kongelige Familie uimodsagt blev hyldet som Konge af alle, da det viste sig, at den ældre Linje virkelig var uddød. Dette bekræftes ogsaa af en Indskrift, der hidrører fra Dareios. Den stemmer ellers i alt væsentligt med Herodots Beretning om disse Begivenheder. I Indskriften staar der blandt andet: »Da {{sp|Kambyse|s}} havde dræbt {{sp|Smerde|s}}, vidste Folket ikke, at Smerdes var død. Medens Kambyses var i Ægypten, gjorde Folket Oprør. Der var dengang en Mager ved Navn {{sp|Gaumat|a}}. Han skuffede Folket med de Ord: »Jeg er Smerdes, Kyros' Søn, Kambyses' Broder«. Da vendte hele Riget sig til ham, baade Persien, Medien og de andre Landskaber. Derefter døde Kambyses ved at saare sig selv. Dette Rige, som Gaumata røvede, havde fra gammel Tid af tilhørt vor Slegt. Folket var ræd for Mageren formedelst hans Grumhed. Han vilde have dræbt alle dem, som havde kjendt den rette Smerdes. Ingen vovede at sige Sandheden, før jeg kom. Jeg bad til den store Gud {{sp|Ormuz|d}}, og han bragte mig<noinclude><references/></noinclude> otim953zy8bf2q4iizgws93x0bj0yc1 104 140219 331485 331425 2026-08-27T17:21:29Z Øystein Tvede 3938 331485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indskrift af følgende Indhold: »Hvis du ikke havde været det mest gjerrige og havesyge af alle Mennesker, vilde du ikke have aabnet de dødes Grave«. {{--}} Om en anden af de syv, som styrtede Magerne, nemlig {{sp|Intapherne|s}} fortæller Herodot, at Dareios havde ham mistænkt for at pønse paa Oprør. Han lod ham derfor fængsle tilligemed alle Mandspersoner i hans Slegt og dømte dem alle fra Livet. Intaphernes' Gemalinde kom daglig til Kongens Palads og anraabte med Graad og Hyl om Naade for sin Slegt. Da Dareios ikke kunde blive hende kvit, sendte han Bud til hende og lod sige: »Kong Dareios viser dig den Gunst, Kvinde, at frigive en af dine paarørende, hvilken du selv maatte ønske«. Efter at have betænkt sig svarede hun: »Hvis Kongen skjænker mig ens Liv, foretrækker jeg at frelse min Broder fremfor nogen anden«. Dareios undrede sig over dette Valg og sendte atter Bud: Kong Dareios spørger dig, Kvinde, hvad der bevæger dig til at gaa din Mand og dine Børn forbi, men vælge din Broder til at leve med dig, skjønt han er dig mere fremmed end dine Børn og maa være dig mindre kjær end din Mand«. »Konge«, svarede hun, »jeg kan vel, om Gud vil, faa en anden Mand, ligeledes andre Børn, dersom jeg skulde miste disse. Men da begge mine Forældre er døde, vil det ikke paa nogen Maade være mig muligt at faa en anden Broders. I dette Svar fandt Kongen Behag og løslod ikke alene den, hun havde bedet om, men ogsaa hendes ældste Søn. De øvrige derimod tog han alle afdage. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> nlg7xrw2f9exh995mcuztpmym6ag4zb 104 140225 331486 331430 2026-08-27T17:24:59Z Øystein Tvede 3938 331486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Provinser f. Eks. Kilikien, der styredes af indfødte arvelige Satraper. Til de fjerneste Egne i sit store Rige anlagde Dareios Veie og indrettede en kongelig Post med Stationer i tre til fire Miles Afstand fra hverandre. Paa hver Station stod Heste og Ryttere færdige til Befordring af de kongelige Breve og Budskaber. Grækerne sagde om disse kongelige Postryttere, »at de fløi hurtigere end Ørne«, og Herodot siger, »at intet i Verden er rappere end disse Ryttere«. Veien fra Sardes til Susa, som er 337 Mile lang fordelt paa 111 Stationer, tilbagelagdes paa syv Dage. I endnu kortere Tid kunde Udbrud af Oprør meldes selv fra de fjerneste Egne; man havde i dette Øiemed opreist Rækker af Varder paa fremtrædende Punkter, og ved at tænde Baal paa disse kunde Vardens ensomme Vogter, der aldrig maatte forlade sin Post, melde Storkongen, at en af hans uhyre Riges Provinser havde vovet at reise sig mod hans Vælde. Det persiske Riges egentlige Hovedstad var {{sp|Sus|a}}; men Kongen holdt ofte Hof i andre Byer f. Eks. om Sommeren idet høiere liggende kjølige {{sp|Ekbatan|a}}, Mediens gamle Hovedstad, om Vinteren i det lune {{sp|Babylo|n}}. Dareios anlagde desuden en ny Hovedstad, {{sp|Persepoli|s}}, i det egentlige Persien, hvis gamle Hovedstad, {{sp|Pasargad|æ}}, dog vedblev at være Kroningsstad. {{sp|Sarde|s}} var ogsaa en vigtig By, hvor Storkongen residerede, naar han var paa de Kanter. At Kambyses sin længste Tid holdt Hof i Memphis, er tidligere nævnt (Side 43). Persernes og Medernes Religionsstifter eller idetmindste den, som har samlet deres religiøse Forestillinger i deres hellige Skrift, {{sp|Zend-Avest|a}}, er {{sp|Zoroaste|r}}, hvis Levetid er ubekjendt, men som man i Almindelighed har hensat til det 13de Aarhundrede f. Kr. Ifølge Zend-Avestas Verdensanskuelse var Verden delt i to Riger, Lysets og<noinclude><references/></noinclude> lhhprw6jx12jf6wmwbkzkof2m2el10f 104 140226 331487 326359 2026-08-27T17:25:58Z Øystein Tvede 3938 331487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mørkets. Over det første herskede {{sp|Ormuz|d}}, og under ham stod alt godt, Solen, Lyset, Ilden, de milde Vinde og den klare Luft, Kvæget, Hesten, Hunden og de andre Husdyr o. s. v. Under {{sp|Ahrima|n}}, Mørkets Fyrste, derimod hørte Nat og Kulde, Snestorm og Ørkenvind, Orme og Rovdyr o. s. v. Efter Døden gaar Aanden til Salighed eller retfærdig Straf; dog skal Ahrimans Rige fuldstændig gaa tilgrunde i en sidste, afgjørende Kamp, og i Verden skal der tilslut herske idel Lys og Salighed. {{--}} Et anskueligt og paalideligt Billede af saavel Perserkongens Hofliv som den Maade, hvorpaa Landet styredes, finder vi i Esthers Bog, hvis væsentligste Indhold er følgende: »{{sp|Ahasvero|s}}, som herskede fra Indien til Morland<ref>Ved Morland forstaaes egentlig de i den gamle Tid bekjendte Egne af Afrika og Arabien, hvor Indbyggernes Hudfarve var sort. Her og i Almindelighed ellers menes Æthiopien.</ref> over 127 Landskaber, gjorde i Susa et Gilde for alle sine Fyrster og Tjenere og viste sit Riges herlige Rigdom og sin Storheds pragtfulde Glans i 180 Dage, og da disse var omme, gjorde han et Gilde i syv Dage i Forgaarden til Haven foran Kongeborgen for hele Folket, som fandtes i Susa, baade store og smaa. Brogede Tepper var ophængte i Sølvringe paa Marmorsøiler, Bænke af Sølv og Guld stod paa et Gulv, der var indlagt med Porfyr, hvidt Marmor, Perlemor og Skildpadde. Drikkevarerne bares ind i Guldskaaler, kongelig Vin var der i rig Mængde, og<noinclude><references/></noinclude> 6sw3l7ohiw44y5x6qcm6d81fadyebtf 104 140228 331488 326370 2026-08-27T17:27:49Z Øystein Tvede 3938 331488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Kongen. Forbryderne blev hængte og Begivenheden optegnet i Aarbogen. {{sp|Hama|n}}, som Kongen havde ophøiet over alle Fyrster i Riget, syntes ikke om, at Mardokai ikke vilde knæle for ham, naar han gik forbi. For at hevne sig fik han Kongen overtalt til at lade udgaa en Befaling om, at alle Jøder skulde udryddes paa én Dag. Mardokai og Esther var dybt bedrøvede herover; men hun vovede ikke at gaa til Kongen, da der var den Lov, at hver den, som gaar ind til Kongen i den inderste Hal uden at være kaldet, han skal miste Livet, medmindre Kongen rækker Guldspiret mod ham, og Esther havde ikke været kaldet til Kongen i tredive Dage. Mardokai bebreidede hende hendes Frygt og sagde: »Hvem kan vide, om det ikke er for denne Tids Skyld, at du er kommen paa Thronen?« Da tog hun Mod til sig, fastede først i tre Dage, klædte sig i sin kongelige Dragt og gik saa ind til Kongen. Hun fandt Naade for hans Øine, saa han udrakte Guldspiret mod hende og sagde: »Hvad begjærer du, Dronning Esther? Var det end Halvdelen af mit Rige, skal det gives dig!« Men hun bad blot om, at Kongen og Haman vilde spise hos hende den næste Dag. Dette skede, og mod Slutten af Gildet bad hun dem til sig ogsaa den følgende Dag. Den Nat kunde Kongen ikke sove og lod læse for sig af Aarbogen; saaledes fik han vide, at Mardokai ingen Løn havde faaet for sin Troskab. Haman pønsede imidlertid paa Mardokais Undergang og gik den næste Dag til Kongen for at bede om Lov til at hænge ham i en femti Alen høi Galge, som han havde ladet opreise. Kongen modtog ham med de Ord: »Hvad skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre?« Det er sikkert mig, Kongen mener, tænkte Haman og svarede: »Man skal iføre ham den kongelige Dragt, lade ham ride paa Kongens egen Hest og sætte Kongens Krone paa<noinclude><references/></noinclude> 5r7gma1u6vuhto7vzv5thchm9m61e9i 104 142863 331461 330765 2026-08-27T15:05:49Z Øystein Tvede 3938 331461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham udleveret, negtede Messenierne at efterkomme Forlangendet. Efter de sidstes Fremstilling forholdt Sagen sig nemlig saaledes: Polychares var en rig Messenier, der eiede talrige Hjorder; han blev enig med Spartaneren {{sp|Euæphno|s}} om, at disse skulde græsse paa hans Marker mod, at denne fik en vis Del af Budraatten. Men Euæphnos, der agtede uretmæssig Fordel høiere end Ære og Troskab, solgte de Dyr, som var ham betroede, og foregav, at de var tagne af Sørøvere. Da Bedrageriet senere blev opdaget, tilbød Euæphnos sig at betale, hvad han havde faaet for Kveget. Polychares sendte sin Søn for at modtage Summen; men Euæphnos dræbte ham. Den trøstesløse Fader indgav Klage over den lidte Uret til den spartanske Øvrighed. Men da han blev holdt hen med tomme Ord, blev han forbitret, og for at hevne sig dræbte han hver Spartaner, han mødte paa sin Vei. Derfor var det, Spartanerne forlangte ham udleveret, og da dette ikke skede, rykkede Spartanerne uden Krigserklæring ind i Messenien. Krigen varede i tyve Aar fra 743 til 723 f. Kr. eller efter andre Kilder fra 730 til 710; den bestod i Begyndelsen i gjensidige Plyndretog. Først i det femte Aar kom det til et større Slag, i hvilket begge Hære kjæmpede med den største Tapperhed lige til Nattens Komme, men uden nogen Afgjørelse. Begge Parter følte sig meget svækkede. Messenierne havde dog lidt mest og besluttede derfor at trække sig tilbage til den faste Bjergfæstning {{sp|Ithom|e}}, som var helliget Zeus, og at give det øvrige Land til Pris for Fiendens Herjinger. Paa den Maade var de istand til at gjøre sine Fiender Modstand endnu i femten Aar. Da den messeniske Konge spurgte det delphiske Orakel, hvad der maatte gjøres, forat Messenien kunde frelses, fik han til Svar; »Kaster Lod om en ren Jomfru af {{sp|Æpyto|s}}'<ref>Æpytos var Søn af Messeniens Erobrer Kresphontes (Side 167).</ref> kongelige Hus, og ofrer hende til Underver-<noinclude><references/></noinclude> 7vhkirq5vsurtvfxmmp8t9alj8qnlov 104 142864 331462 330766 2026-08-27T15:06:25Z Øystein Tvede 3938 331462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denens Guder, og I vil redde Ithome«. Alle Jomfruer af Æpytidernes Familie kastede Lod, og det traf Lykiskos’ Datter. Men hendes Fader afskyede Menneskeofringer, og for at frelse sin Datters Liv foregav han, at hun ikke var af Kongeslegten, men et underskudt Barn. Derpaa flygtede han med hende til Sparta. Da fremstod {{sp|Aristodemo|s}}, som ogsaa var af Æpytidernes Familie, og tilbød frivillig sin Datter som Offer. Hendes Brudgom modsatte sig dette af al Kraft, og da hans Ord blev upaaagtede, raabte han i sin Fortvivlelse for at redde sin Brud, at Faderen ikke længere havde nogen Magt over hende, da hun allerede var hans Hustru, uden at Faderen vidste noget derom. Men den forbitrede Fader stødte i Raseri herover med egen Haand Sverdet i hendes Bryst. Offeret var bragt. Da Offerpresten paastod, at Aristodemos' Handling ikke var noget Offer, men et Mord, og at derfor en anden Jomfru maatte hengive sig for Fædrelandet, modsatte Kongen sig, at mere uskyldigt Blod blev udgydt; han understøttedes heri af de andre Æpytider, der frygtede for sine Døtres Liv, og Presten blev overstemt. Af Frygt for Oraklets Udsagn afholdt Spartanerne sig i fem Aar fra Angreb; i det sjette viste de sig atter paa Sletten foran Ithome, og det kom til et Slag, hvori Messeniernes Konge faldt. I den faldnes Sted valgte man Aristodemos til Konge. Presterne modsatte sig rigtignok, at Æpytos' Kongeværdighed skulde gives til en Mand, der var besudlet med sit eget Barns Blod; men Aristodemos havde ved at fornegte Blodets ømmeste Baand lagt en saadan Kjærlighed til sit Folk for Dagen, han havde i alle Kampe vist et saadant Heltemod, at Folket holdt ham for den bedste og værdigste, det kunde tage til sin Fører. Han blev derfor valgt trods alle Indsigelser. Atter gik der flere Aar hen under gjensidig Plyndring af Grænselandskaberne. Endelig opmandede Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> 4p4tzpufqa7utkhn8wf5juyvkto1rni 104 142866 331463 331155 2026-08-27T15:14:44Z Øystein Tvede 3938 331463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ofret sin Datter, Guderne vilde Messeniens Undergang. Fuld af Anger og med Fortvivlelse i Hjertet gik han om Natten hen til sin Datters Grav og gav sig selv Døden. Efter sin tapre Konges Død mistvivlede Messenierne om sin Redning. Hungeren drev dem til at gjøre et Udfald. De kjæmpede Fortvivlelsens Kamp; de bedste blandt dem og alle deres Førere døde Heltedøden. Fem Maaneder senere overgav Resten af Folket Fæstningen til Spartanerne. De, som ikke udvandrede, fik omtrent samme Kaar som Lakoniens Heloter og »maatte give sine Herrer Halvdelen af, hvad Jorden kastede af sig, trykkede ligesom Æsler af svære Byrder«. De maatte aflægge Ed paa aldrig at falde fra Spartanerne eller nogensinde pønse paa noget ondt mod dem. Naar en Konge eller en anden høitstaaende Mand i Sparta døde, maatte Mænd og Kvinder fra Messenien indfinde sig i Sparta i sorte Klæder. »De blev tvungne til at græde, de og deres Hustruer, naar Skjebnens Gudinde afskar nogen af deres Tyranners Livstraad«. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig.}}}} {{--}} I et Par Menneskealdre havde Spartas Aag hvilet paa Messenien, hvor der imidlertid var opvokset en Slegt, der brændte af Hevnlyst. I det nordlige Messenien samlede Efterkommerne af Heltene fra Ithome sig om {{sp|Aristomene|s}}, en Ætling af Æpytidernes gamle Konge-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> sshzfs4uw3xck0am8rs7w92ry1nifhw 104 142867 331464 330849 2026-08-27T16:08:52Z Øystein Tvede 3938 331464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stamme. Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630. I de første Træfninger var Aristomenes heldig, og for straks i Krigens Begyndelse at sætte Skræk i Lakedæmonierne gik han en Dag alene over Grænsefjeldene og sneg sig om Natten ind i Sparta, hvor han i Pallas Athenes Tempel ophængte et Skjold med den Indskrift: »Aristomenes vier Gudinden dette Skjold til Minde om Seieren over Lakedæmonierne«. Spartanerne blev saa forskrækkede over denne Dristighed, at de sendte Bud til Delphi, de raadvildes stadige Tilflugtssted. Guden svarede, at de skulde bede om en Fører og Raadgiver fra Athen. Athenerne, som nødig vilde hjælpe Sparta, men som heller ikke vovede at være Apollon ulydige, sendte dem {{sp|Tyrtæo|s}}, der efter et upaalideligt Sagn skal have været en lam Skolemester. Dette var gjort for at haane Spartanerne; men Tyrtæos var imidlertid den Mand, de haardest trængte til, en Digter, der evnede at begeistre dem; gjennem sine ildnende Krigssange forstod han paany at opflamme de modfaldne Spartanere til Tapperhed og Udholdenhed. Det var ikke alene en ydre Fiende, der dengang hjemsøgte Sparta; Tvedragtens Aand havde bemægtiget sig dets Indbyggere og truede selve Staten med Undergang. Men Tyrtæos forstod at vække Almenaanden hos det splittede Folk; i sine Sange udkastede han et Billede af Lykurgos' velordnede Stat og priste den gamle Lovgivers Verk i saa veltalende Ord, at den spartanske Endrægtighed atter vaagnede. Vakkert og indtrængende lagde han de unge Krigere paa Hjerte, hvad Pligten mod Fædrelandet krævede; han sang saa smukt om Tapperhedens Pris og om den skjønne Død i Kampen for Hjemmets Arne, at alles Hjerter betoges af Begeistring, naar de istemte hans Marschsange.<noinclude><references/></noinclude> ms4n5c9abi4cu01a2tsi7h40w2dmhiz 104 142918 331465 330850 2026-08-27T16:16:22Z Øystein Tvede 3938 331465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Krigens andet Aar rykkede Spartanerne med fornyet Mod ind i Messenien igjen; men de blev slagne, og Aristomenes tilføiede de flygtende svære Tab. Ved hans Tilbagekomst strøede Kvinderne Blomster paa hans Vei og modtog ham med Jubelsange. Han bragte Zeus en {{sp|Hekatomphon|i}}, d. e. et Takoffer for 100 slagne Fiender. Senere blev det ham endnu to Gange forundt at bringe et saadant Offer. Messenierne gjorde nu mange Indfald paa de spartanske Enemerker og plyndrede store Dele af Lakonien. Da Spartanerne mistvivlede om at kunne staa sig i aaben Kamp mod dem, søgte de sin Frelse gjennem Forræderi. De bestak Arkadiernes Konge, {{sp|Aristokrate|s}}, som var stødt til Messenierne med en Hjælpehær. Da det nu i Krigens tredje Aar kom til et nyt Slag, forlod pludselig Aristokrates med hele sin Hær sine Forbundsfæller og drog bort. De forraadte Messeniere ledsagede dem med rasende Forbandelser og glemte at kjæmpe. Under Forvirringen vandt Spartanerne en fuldstændig Seier; men Aristomenes slog sig dog igjennem med en Del af sine tapre. Trods det store Tab blev han ikke forsagt, men trak sig tilbage til Bjergfæstningen {{sp|Eir|a}}, hvor han holdt sig i elleve Aar. Herfra gjorde han ofte Streiftog til alle Kanter, endog lige til Steder i Spartas umiddelbare Nærhed, og vendte for det meste tilbage med rigt Bytte. Engang blev han tagen tilfange med femti andre Messeniere og ført til Sparta. Spartanerne besluttede at kaste Helten og hans Medfanger ned i den saakaldte {{sp|Kæada|s}}, en dyb Hule, hvori de pleiede at nedstyrte de værste Forbrydere. Aristomenes maatte se paa, hvorledes hans tapre Kamerater, en efter en, styrtedes ned i Kløften; tilsidst kom da Turen ogsaa til ham. Medens alle de andre slog sig døde paa Stedet, naaede han Hulens Bund levende. Formodentlig faldt han saaledes, at den Dynge af Menneskekroppe, som laa der<noinclude><references/></noinclude> 33wijs61pt5y1turfw3kkqbpertt17p 104 142920 331466 330852 2026-08-27T16:20:50Z Øystein Tvede 3938 331466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tillid til Vaabenstilstanden havde fjernet sig fra Eira, og tog ham tilfange. De førte ham bunden til en nærliggende Gaard, hvor de tænkte at blive om Natten. Datteren paa Gaarden havde Natten i Forveien havt en sælsom Drøm: Ulve bragte hende en Løve bunden og uden Klør; hun løste dens Baand og gav den Klørene igjen, og da sønderrev den Ulvene. Da hun nu saa Kreterne med den bagbundne Mand, forstod hun sin Drøm og spurgte, hvem den fangne var. Efterat hun havde faaet dette at vide, skjænkede hun Vogterne saa meget Vin, at de blev berusede. Mens de sov, overskar hun Aristomenes' Baand; han greb sit Sverd og dræbte samtlige Kretere. Aristomenes giftede senere sin kjekke Frelserinde med sin Søn {{sp|Gorgo|s}}. I Beleiringens ellevte Aar faldt endelig Eira. Aristomenes og Seeren {{sp|Theoklo|s}} havde af den delphiske Gud faaet følgende Svar om Messeniens Skjebne: »Naar en {{sp|Trago|s}} engang drikker af {{sp|Ned|a}}, kan jeg ikke længer beskytte Messenien; thi da er dets Undergang nær«. Men Ordet Tragos betyder »Buk«; derfor havde Messenierne med Omhyggelighed holdt alle Bukke borte fra Floden Neda, der flyder nordenfor den Bjergskraaning, hvorpaa Eira var anlagt. Nu hændte det en Dag, at Theoklos kom til Floden og fik se et vildt Figentræ, hvis Grene var voksede nedad, saa Bladene berørte Vandet. Straks forstod han, hvad Oraklet havde ment; thi Tragos betyder hos Messenierne ogsaa et Figentræ. Han meddelte ogsaa Aristomenes sin sørgelige Opdagelse; men de holdt sin Hemmelighed skjult for Messenierne, forat disse ikke skulde blive modløse før Tiden. En mørk, stormfuld Uveirsnat, da Regnen flød i Strømme ned fra Himmelen, forlod Messenierne, som ikke ventede noget Angreb en saadan Nat, sine Poster. Aristomenes laa syg af et Saar og kunde ikke, som sedvanlig, gjøre Runde hos Vagterne. En af dem, som havde for-<noinclude><references/></noinclude> njyb265pjnt5cz3pwanam9lc1a3dmgt 104 142926 331489 330925 2026-08-27T20:11:37Z Øystein Tvede 3938 331489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Solo|n}} nedstammede fra Kodridernes gamle Kongefamilie. Hans Moder tilhørte Peisistratidernes mægtige Æt. I sin Ungdom var han Kjøbmand. Som saadan foretog han mange Reiser i Udlandet og erhvervede en temmelig betydelig Formue. Paa disse sine Reiser saa og lærte han meget. Solon var af en ren og ædel Tænkemaade, et velvilligt og muntert Gemyt, fuld af Kraft og Energi, stedse virksom til bedste for sit Fædreland, som han elskede over alt, og som han altid tjente med Uegennytte. Disse Egenskaber i Forbindelse med en klar Forstand og en ikke ringe digterisk Begavelse skaffede ham snart et Navn blandt hans Landsmænd. Den første Gang vi hører, at Solon optraadte offentlig, var i Aaret 604, da han fik sine Landsmænd til igjen at vinde {{sp|Salami|s}} tilbage. Denne Ø var bleven dem fratagen af deres Nabostat {{sp|Megar|a}}, og saa svækkede var Athens Kræfter, at det lille Megara Gang paa Gang kunde trodse dets Angreb. Athenerne blev tilslut saa trætte af den frugtesløse Kamp, at de aldeles opgav Haabet om igjen at vinde Øen tilbage og forbød under Dødsstraf endog at tale om dens Erobring. Den unge Slegt blev snart misfornøiet med dette Forbud; men ingen vovede at bryde det af Frygt for den strenge Straf. Da fandt Solon et Middel til at afvaske denne Plet paa Fædrelandets Krigerære. Han lod udsprede det Rygte, at han var bleven vanvittig, og at han af den Grund maatte holdes inde. Men en Dag kom han løbende gjennem Gaderne med en Hat paa Hovedet, som om han netop kom fra en Reise; thi det var kun paa Reiser, at Grækerne brugte Hatte. Mange Folk fulgte nysgjerrig efter ham, og da han kom til den offentlige Forsamlingsplads, steg han op paa den Sten, hvorfra Herolderne pleiede at tale til Folket, og fremsagde et Digt, som han havde forfattet og lært udenad. Det begyndte med følgende Vers:<noinclude><references/></noinclude> prbpz8l1vcl6vx6qt8hassbrje9l8n6 104 142935 331490 330934 2026-08-27T20:13:43Z Øystein Tvede 3938 331490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>altsaa ti Gange om Aaret, og endnu længere ned i Tiden steg de regelmæssige Folkeforsamlingers Antal til fyrretyve. Samlingsstedet var oprindelig Torvet, senere {{sp|Pny|x}}, en Høi nær dette, fra hvilken man kunde se ud over Havet; ofte samledes man ogsaa i det rummelige Dionysostheater. Det paalaa Prytanerne fire Dage, før Folkeforsamlingen skulde holdes, at bekjendtgjøre Tiden for den, samt hvad der skulde forhandles. Selve Samlingsdagen blev der paa et fremtrædende Sted opstukket en Fane for at minde Borgerne om deres Pligt. Da Borgerne senere viste sig mere tilbøielige til at drive om paa Torvet end befatte sig med Statsanliggender, greb man til det Middel at lade en Afdeling Politisoldater drive den paa Torvet forsamlede Mængde til det Sted, hvor Folkeforsamlingen holdtes. Ved Indgangen til dette stod de seks saakaldte Lexiarcher med tredive Medhjælpere dels for at hindre, at uvedkommende trængte sig ind, dels for at uddele de Tegn, ved hvis Forevisning Borgerne kunde hæve den Betaling, der i senere Tid blev ydet for Udøvelsen af denne Borgerpligt. Betalingen var først én, siden tre Oboler<ref>En Obol er omtrent 11 Øre.</ref>. Den, som kom for sent, gik glip af denne Betaling; udeblev man uden gyldig Grund, kunde man blive ilagt Bøder. Møderne aabnedes med Ofringen af en Gris, hvis Blod stænkedes paa Forsamlingspladsen, og med høitidelige Bønner og Røgoffer. Derefter oplæste Formanden, der ialfald en Tid var Epistaten, Forhandlingsgjenstandene og de Forslag til Beslutning, Raadet maatte fremsætte. Var nu Folket enigt med Raadets foreløbige Beslutning, tilkjendegav det dette ved Haandsoprækning; ønskede man Ordskifte om Forslagene, opfordrede Formanden dem, der vilde ytre sig, til at melde dette. Han gav derpaa Ordet, ialfald i den ældre Tid, først til dem, der var over femti Aar<noinclude><references/></noinclude> b9w74mwnpz07pxr22yh3at00lp346kv 104 142944 331491 330942 2026-08-27T20:15:36Z Øystein Tvede 3938 331491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den Tid var forbi, vilde være komne til Erkjendelse af dens Godhed og Fortræffelighed. Solon gik først til Ægypten, hvor han opholdt sig i længere Tid ved Kong Atnasis' Hof (Side 38), æret og agtet af denne. Derpaa seilede han til Øen Kypros, hvor han ogsaa blev modtagen med stor Hæder af Kong Philokypros. Om hans Ophold ved Lyderkongens Hof er der tidligere talt (Side 29—31). Denne Solons Udenlandsreise faldt dog tidligere end Aaret 563, da Krøsos besteg Lydiens Throne. Mange anser derfor den hele Samtale for opdigtet for at stille den dybe Visdom og det ophøiede Tænkesæt hos en dannet Hellener, der var slet og ret Borger i en fri Stat, i skarp Modsætning til den tomme Pragt og den forfængelige Stolthed hos en asiatisk Hersker, der satte al sin Tillid til sine jordiske Goder og sin hurtig forgjængelige Magt. Det er dog meget muligt, at Solon i sine ældre Aar kan have gjort endnu en tredje Udenlandsreise og paa denne besøgt Sardes. Da Solon efter ti Aars Fravær vendte tilbage til Athen, fandt han, at de gamle Partistridigheder paany var blussede op. Denne Kamp fik den Udgang, at {{sp|Peisistrato|s}} i Aaret 560 tilvendte sig Eneherredømmet. Kort Tid i Forveien havde Solon, som gjettede hans ærgjerrige Planer, en Dag mødt frem i Folkeforsamlingen i fuld Rustning for at vise, hvilken Fare der var forhaanden. Men de præsiderende Prytaner erklærede kun, at »ligesom Solon i sin Ungdom havde anstillet sig vanvittig, saaledes havde han nu i Virkeligheden mistet Forstandens Brug«. Skjønt Solon paa alle Maader havde modarbeidet Peisistratos, vilde han dog ikke tage Flugten, da denne var bleven Tyran. Da hans Venner med Bekymring spurgte ham, hvad der vilde beskytte ham mod Voldsmandens Hevn, svarede han: »Min Alder«. Og Peisistratos ærede hans Alder og hans Fortjenester, han søgte hans Gunst og fulgte hans Raad.<noinclude><references/></noinclude> opoapi3xqbe764i63604sbn6rnab5g1 10 143201 331492 2026-08-27T22:07:18Z Øystein Tvede 3938 Ny side: '''[[Kong Carl Johans Historie]]''' er en historisk fremstilling av {{forfatterl|Henrik Wergeland}} (1808–1845), som kjente Karl Johan personlig pg var en uttalt tilhenger av kongedømmet. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Wergeland daguerreotype.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{c|{{xx-større|KONG CARL JOHANS HISTORIE}} {{mindre|BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF}} CARL JOHAN}} '''V'''ed Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved… 331492 wikitext text/x-wiki '''[[Kong Carl Johans Historie]]''' er en historisk fremstilling av {{forfatterl|Henrik Wergeland}} (1808–1845), som kjente Karl Johan personlig pg var en uttalt tilhenger av kongedømmet. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Wergeland daguerreotype.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{c|{{xx-større|KONG CARL JOHANS HISTORIE}} {{mindre|BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF}} CARL JOHAN}} '''V'''ed Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved sin Kong Gustaf 4de Adolfs Uklogskab bragt paa Randen af Afgrunden. Finland var besat af Russerne, der stode i selve Sverrig. Finanzerne vare i en Underbalance, som de engelske Subsidier ikke kunde hjælpe paa Fode igjen. Nye Paalæg til at underholde en politisk Stilling, som skulde ligne Brittaniens stolte tilligemed dette at være det eneste Rige i Europa, som ikke bøiede sig for Frankrig, bibragte Folkets Masser den samme Utilfredshed, som Kongens Ufornuft, Rigets Vanmagt, de daarlige og glandsløse Krigsforetagender i Pommern og mod Norge, og Gustav den 3dies ufri politiske Institutioner havde meddeelt Adel og Embedsstand og fremfor alt Armeen. Dette medførte Soldatrevolutionen af 1809. Armeen, som stod mod Norge, og hvis Høvdinger, paa Grund af sine Forbindelser der, vel vidste sig Ryggen fri om den forlod Grændsen, vendte sig mod Stockholm, og tog Kongen tilfange. Han afsattes og landsforvistes med sin Æt, og Farbroderen Carl af Sødermanland, som var Sjelen i disse Foretagender blev Konge. Hans første Regjeringshandling var at slutte en Fred med Rusland, hvorved Finland gik tabt, og at sammenkalde Rigsdagen af 1809, som valgte Hærføreren i Norge den danske Kongefrænde Prinds Christian af Augustenborg til Thronarving baade paa Grund af hans foregaaende Forbindelser og personlige Egenskaber og i det Haab, at den Folkekjærlighed, de havde vundet ham i Norge, skulde bringe dette til at indlade sig i en Forening med Sverrig, der kunde erstatte Tabet af Finland. Under Navn af Carl August adopteredes han af den barnløse Carl den 13de; men allerede i det følgende Foraar berøvede en pludselig Død Svenskerne en Prinds, som Folket haabede mere af end den høie Adel gjorde, idetmindste for sig, hvilket omtrent i dens Tanker vilde sige Fædrelandet. </div> :('''[[Kong Carl Johans Historie|Les mer...]]''') 1iahy4g79vmjq5xum2zdhrkxoln7mxa 331493 331492 2026-08-27T22:07:38Z Øystein Tvede 3938 331493 wikitext text/x-wiki '''[[Kong Carl Johans Historie]]''' er en historisk fremstilling av {{forfatterl|Henrik Wergeland}} (1808–1845), som kjente Karl Johan personlig og var en uttalt tilhenger av kongedømmet. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Wergeland daguerreotype.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{c|{{xx-større|KONG CARL JOHANS HISTORIE}} {{mindre|BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF}} CARL JOHAN}} '''V'''ed Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved sin Kong Gustaf 4de Adolfs Uklogskab bragt paa Randen af Afgrunden. Finland var besat af Russerne, der stode i selve Sverrig. Finanzerne vare i en Underbalance, som de engelske Subsidier ikke kunde hjælpe paa Fode igjen. Nye Paalæg til at underholde en politisk Stilling, som skulde ligne Brittaniens stolte tilligemed dette at være det eneste Rige i Europa, som ikke bøiede sig for Frankrig, bibragte Folkets Masser den samme Utilfredshed, som Kongens Ufornuft, Rigets Vanmagt, de daarlige og glandsløse Krigsforetagender i Pommern og mod Norge, og Gustav den 3dies ufri politiske Institutioner havde meddeelt Adel og Embedsstand og fremfor alt Armeen. Dette medførte Soldatrevolutionen af 1809. Armeen, som stod mod Norge, og hvis Høvdinger, paa Grund af sine Forbindelser der, vel vidste sig Ryggen fri om den forlod Grændsen, vendte sig mod Stockholm, og tog Kongen tilfange. Han afsattes og landsforvistes med sin Æt, og Farbroderen Carl af Sødermanland, som var Sjelen i disse Foretagender blev Konge. Hans første Regjeringshandling var at slutte en Fred med Rusland, hvorved Finland gik tabt, og at sammenkalde Rigsdagen af 1809, som valgte Hærføreren i Norge den danske Kongefrænde Prinds Christian af Augustenborg til Thronarving baade paa Grund af hans foregaaende Forbindelser og personlige Egenskaber og i det Haab, at den Folkekjærlighed, de havde vundet ham i Norge, skulde bringe dette til at indlade sig i en Forening med Sverrig, der kunde erstatte Tabet af Finland. Under Navn af Carl August adopteredes han af den barnløse Carl den 13de; men allerede i det følgende Foraar berøvede en pludselig Død Svenskerne en Prinds, som Folket haabede mere af end den høie Adel gjorde, idetmindste for sig, hvilket omtrent i dens Tanker vilde sige Fædrelandet. </div> :('''[[Kong Carl Johans Historie|Les mer...]]''') nveqc8ipzu6qipxyk8r9yd9anipkmo2 331494 331493 2026-08-27T22:08:21Z Øystein Tvede 3938 331494 wikitext text/x-wiki '''[[Kong Carl Johans Historie]]''' er en historisk fremstilling av {{forfatterl|Henrik Wergeland}} (1808–1845), som var en uttalt tilhenger av kongedømmet og kjente Karl Johan personlig. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Wergeland daguerreotype.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{c|{{xx-større|KONG CARL JOHANS HISTORIE}} {{mindre|BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF}} CARL JOHAN}} '''V'''ed Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved sin Kong Gustaf 4de Adolfs Uklogskab bragt paa Randen af Afgrunden. Finland var besat af Russerne, der stode i selve Sverrig. Finanzerne vare i en Underbalance, som de engelske Subsidier ikke kunde hjælpe paa Fode igjen. Nye Paalæg til at underholde en politisk Stilling, som skulde ligne Brittaniens stolte tilligemed dette at være det eneste Rige i Europa, som ikke bøiede sig for Frankrig, bibragte Folkets Masser den samme Utilfredshed, som Kongens Ufornuft, Rigets Vanmagt, de daarlige og glandsløse Krigsforetagender i Pommern og mod Norge, og Gustav den 3dies ufri politiske Institutioner havde meddeelt Adel og Embedsstand og fremfor alt Armeen. Dette medførte Soldatrevolutionen af 1809. Armeen, som stod mod Norge, og hvis Høvdinger, paa Grund af sine Forbindelser der, vel vidste sig Ryggen fri om den forlod Grændsen, vendte sig mod Stockholm, og tog Kongen tilfange. Han afsattes og landsforvistes med sin Æt, og Farbroderen Carl af Sødermanland, som var Sjelen i disse Foretagender blev Konge. Hans første Regjeringshandling var at slutte en Fred med Rusland, hvorved Finland gik tabt, og at sammenkalde Rigsdagen af 1809, som valgte Hærføreren i Norge den danske Kongefrænde Prinds Christian af Augustenborg til Thronarving baade paa Grund af hans foregaaende Forbindelser og personlige Egenskaber og i det Haab, at den Folkekjærlighed, de havde vundet ham i Norge, skulde bringe dette til at indlade sig i en Forening med Sverrig, der kunde erstatte Tabet af Finland. Under Navn af Carl August adopteredes han af den barnløse Carl den 13de; men allerede i det følgende Foraar berøvede en pludselig Død Svenskerne en Prinds, som Folket haabede mere af end den høie Adel gjorde, idetmindste for sig, hvilket omtrent i dens Tanker vilde sige Fædrelandet. </div> :('''[[Kong Carl Johans Historie|Les mer...]]''') pqwxb5a1rzi90l698qjiuhpugwjy9ay