Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 332129 331447 2026-08-29T15:45:20Z Kåre-Olav 25 Fraa Sogn 332129 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> kak903etkxj3sn7vd50wi5bvh3cnpjw 104 32368 332120 331573 2026-08-29T15:37:11Z Kåre-Olav 25 rn>m 332120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Som Helhed virkede Ved Rigets Port uklart og utilfredsstillende. Men saa kaldtes det jo ogsaa paa selve Titelbladet blot for et ''Forspil''. Det skulde faa en Fortsættelse. Den kom Aaret efter og hed «Livets Spil». Men der er neppe anden Grund til at kalde dette Drama for Fortsættelse af det første, end at det har to Personer tilfælles med det, nemlig Kareno og hans Kone. Og den sidste er bare en Baggrundsfigur. Alt her er nyt og fremmed. Milieuet er Nordlands Vidunderverden, som i «Pan». Kareno kjæmper ikke længer med borgerlige Universitetsprofessorer om Samfundsspørgsmaal og engelsk Nyttemoral. Han er sluppet ud af den ordnede, hverdagslige Virkelighed og har sat sig til Maal at gruble ud nye Erkjendelsesmuligheder. «Jeg ved, hvad Menneskene ved,» siger han. «Men jeg vil vide mere.» Og han vil bygge sig et Glastaarn, hvor Lyset skal strømme ind fra alle Sider, ledet gjennem Linser og kastet tilbage af Reflektorer. Han vil «hensætte sig i en Tilstand, hvori han ser forandrede Realiteter. Han vil ophæve den tidsbestemte og tidsfarvede Fornemmelsesstrøm og slynge sin Sjæl ud til Evighedens Kyst.» Imidlertid er det ikke ham, som er Dramaets Hovedperson. Det er &mdash; for første Gang i en Bog af Hamsun &mdash; en Kvinde: Teresita. Et Navn, der<noinclude> <references/></noinclude> 6hgds930jnp0qrpj0t09ypka136lsxc 4 48116 332130 322588 2026-08-29T15:48:14Z Kåre-Olav 25 oppdaterer 332130 wikitext text/x-wiki {{Wikitopp | tittel=Nye tekster | seksjon= | forrige=← [[Wikikilden:Indeks]] | neste= | snarvei= | noter=Dette er et arkiv over nye tekster som er lagt inn på Wikikilden. Legg samtidig inn teksten i [[Mal:Nye tekster]], slik at den vises på forsiden. }} == 2026 == === August === {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} === Juli === {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} === Juni === {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} === Mai === {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Ung Kjærlighed|Paul Bourget|1899}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} === April === {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} === Mars === {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} === Februar === {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} {{ny tekst|Smaabilleder af Folkelivet|Harald Meltzer|1862}} {{ny tekst|Den græske Tragoedie|Frederik Moltke Bugge|1849}} {{ny tekst|Dødsdiamanten|Max Mauser|1932}} === Januar === {{ny tekst|Horla|Guy de Maupassant|1918}} {{ny tekst|Sult|Knut Hamsun|1890}} {{ny tekst|Don Juans skjønneste Kjærlighed|Jules Barbey d'Aurevilly|1893}} {{ny tekst|Skafottets Hemmelighed|Auguste de Villiers de l'Isle-Adam|1883}} {{ny tekst|Amok|Stefan Zweig|1928}} == 2025 == === Desember === {{ny tekst|Taifun|Joseph Conrad|1930}} {{ny tekst|Skatten paa Sjørøverøen|Robert Louis Stevenson|1928}} {{ny tekst|Steen Steensen Blicher|Sigrid Undset|1957}} {{ny tekst|Palmyra|Maurits Hansen|1856}} {{ny tekst|En dødsdømts siste dag 18..|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Krotkaja|Fjodor Dostojevskij|1885}} {{ny tekst|Skisser fra fjeldbygden|Helene Lassen|1899}} {{ny tekst|Knut Veum|Jacob B. Bull|1910}} {{ny tekst|En julesang|Charles Dickens|1934}} {{ny tekst|Madame Telliers hus|Guy de Maupassant|1900}} === November === {{ny tekst|Jutulskaret|Jacob B. Bull|1909}} {{ny tekst|Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger/1|Maurits Hansen|1855}} {{ny tekst|Den forsvundne pølsemaker|Rocambole Pedersen|1919}} ===Oktober=== {{ny tekst|Othar af Bretagne|Maurits Hansen|år=1819/1855}} {{ny tekst|Levende og døde|Nils Collett Vogt|1922}} {{ny tekst|Jakob Harvis, spilleren|Øvre Richter Frich|1928}} {{ny tekst|Berit Ursin|Regine Normann|1917}} {{ny tekst|Halvkunstnere|Øvre Richter Frich|1925}} {{ny tekst|Eline Vangen|Jacob B. Bull|1906}} {{ny tekst|Østerdalskongen|Jacob B. Bull|1907}} {{ny tekst|Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde|Rudolf Muus|1914}} ===September=== {{ny tekst|Peter van Heeren har faat blod paa tand|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Theodors Dagbog|Maurits Hansen|år=1820/1855}} {{ny tekst|Blaafjeld|Jacob B. Bull|1914}} {{ny tekst|Aar og dag|Sven Elvestad|1913}} {{ny tekst|Ungdom. Digte|Sigrid Undset|1910}} {{ny tekst|Keadan eller Klosterruinen|Maurits Hansen|år=1825/1855}} {{ny tekst|Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen|Hanna Winsnes|1845}} {{ny tekst|Erindringer fra et dikterhjem|Erik Lie|1928}} {{ny tekst|Strenglege|Henrik Winter-Hjelm|1850}} {{ny tekst|Ein Soge-Bundel|Hans Ross|1869}} {{ny tekst|Norske Viser og Stev i Folkesproget|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Ephemerer|Andreas Munch|1836}} {{ny tekst|Vi børn|Dikken Zwilgmeyer|1890}} ===August=== {{ny tekst|Throndhjems Mysterier|Christian Monsen|1856}} {{ny tekst|Hunden fra Baskerville|Arthur Conan Doyle|1911}} {{ny tekst|Storegut|A. O. Vinje|1868}} {{ny tekst|Om de classiske Studiers Betydning for den høiere Almeendannelse|M. J. Monrad|1891}} {{ny tekst|Bergens Mysterier|Bernhard Roggen|1845}} {{ny tekst|Av dr. Watsons optegnelser|Arthur Conan Doyle|1941}} {{ny tekst|Samlede Værker (Kielland)/1|Alexander Kielland|1907}} {{ny tekst|På Sct. Jørgen|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Lauvduskar I. II||1868|forfatter=Det norske Samlaget}} ===Juli=== {{ny tekst|Mange slags kunst|Hans E. Kinck|1921}} {{ny tekst|Italienere|Hans E. Kinck|1904}} {{ny tekst|Mennesker og Dyr|Alexander Kielland|1891}} {{ny tekst|Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg|Ludvig Daae|1884}} {{ny tekst|Professor Hieronimus|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Arbeidsfolk|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|To noveller|Arne Dybfest|1892}} {{ny tekst|Det vilde kor|Knut Hamsun|1904}} {{ny tekst|Den Fremsynte|Jonas Lie|1870}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 1|Charles Dickens|1936/62}} {{ny tekst|Dyre Rein|Jonas Lie|1896}} {{ny tekst|Hermann og Dorothea|Johann Wolfgang von Goethe|1903}} {{ny tekst|Hr. Arnes Penge|Selma Lagerlöf|1904}} ===Juni=== {{ny tekst|En penneknegt|Hans E. Kinck|1911}} {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} ===Mai=== {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} ===April=== {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} {{ny tekst|Sagaen om Ravnkel Frøisgode|Alexander Bugge|1901}} {{ny tekst|Kornet Ramus og Løitnant Bruse|Ole Andreas Øverland|1902}} {{ny tekst|I Heimegrendi|Ivar Kleiven|1908}} ===Mars=== {{ny tekst|Rikka Gan|Ragnhild Jølsen|1904}} {{ny tekst|Ve's Mor|Ragnhild Jølsen|1903}} {{ny tekst|Stammens røst|Hans E. Kinck|1919}} {{ny tekst|Ole Høilands Penge|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Storkarer|Hans Aanrud|1901}} {{ny tekst|Statholderen i Judæa og andre noveller|Anatole France|1920}} ===Februar=== {{ny tekst|Adolphe|Benjamin Constant|1894}} {{ny tekst|Sylvestre Bonnards forbrydelse|Anatole France|1891}} {{ny tekst|Thaïs|Anatole France|1915}} {{ny tekst|Vertshuset Dronning Gåsefot|Anatole France|1934}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Bovary|Gustave Flaubert|1951}} {{ny tekst|Odysseen|Homer|1922}} ==2024== ===Desember=== {{ny tekst|Bakkantinderne|Evripides|1928}} {{ny tekst|Norske Rigs-Registranter/1|tittel=Norske Rigs-Registranter, Første Bind|forfatter=–|år=1861}} ===November=== {{ny tekst|I gamle Daagaa|Ivar Kleiven|1908}} {{ny tekst|Steder og folk|Hans E. Kinck|1924}} ===Oktober=== {{ny tekst|Akershusregisteret af 1622|Gunnar Tank|1916}} ===September=== {{ny tekst|Spanske høstdøgn|Hans E. Kinck|1912}} ===August=== {{ny tekst|Iliaden|Homer|1920}} {{ny tekst|Ordbog over det norske Folkesprog|Ivar Aasen|1850}} {{ny tekst|Det norske rigsraad|Yngvar Nielsen|1880}} {{ny tekst|Trediepresten Ole Andreas Thulesius|Ole Andreas Øverland|1902}} ===Mai=== {{ny tekst|Min vens bok|Anatole France|1922}} ===Januar=== {{ny tekst|Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848|Gunder Paulsen|1872}} {{ny tekst|Til undersøkelsen av lappiske stedsnavn|Konrad Nielsen|1920}} {{ny tekst|Omkring Degas|Paul Valéry|1938}} ==2023== ===Desember=== {{ny tekst|Fremmede Forfattere|Nils Kjær|1895}} ===Oktober=== {{ny tekst|Om Bygnings-Skikken paa Landet i Norge|Eilert Sundt|1861}} ===September=== {{ny tekst|Om Magnus Heinessøn|Ludvig Daae|1869}} ==2022== ===Desember=== {{ny tekst|Biskop Peder Herslebs Embedsskrivelser til Akershus Stifts Gejstlighed|Andreas Faye|1865}} ===Oktober=== {{ny tekst|De norske Klostres Historie i Middelalderen|Christian C. A. Lange|1856}} ===August=== {{ny tekst|Den norske Kirkes Historie under Katholicismen|Rudolf Keyser|år=1856–58}} ===Juli=== {{ny tekst|Ny Hungrvekja|Jan Prahl|1858}} ===Mai=== {{ny tekst|Leo Tolstoi, Ruslands digter-profet|Chr. Collin|1920}} ===Januar=== {{ny tekst|Flyvefisken|Øvre Richter Frich|1914}} ==2021== ===Desember=== {{ny tekst|I Sølvlandets Nat|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Den Gyldne Pest|Øvre Richter Frich|1914}} {{ny tekst|De Sorte Gribbe|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom II|Johan P. Sand|1872}} ===November=== {{ny tekst|Guldaaren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat (1706–37)|Ludvig Daae|1858}} {{ny tekst|Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814|Ludvig Daae|1863}} === Oktober === {{ny tekst|Segner fraa Bygdom IV|Hallvard Bergh|1879}} ===September=== {{ny tekst|André fra Kautokejno|Laura Kieler|1879}} {{ny tekst|Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede|Ludvig Daae|1864}} {{ny tekst|Søgnir fraa Hallingdal|Johan Eberhard Nielsen|1868}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom I||1871|forfatter=–}} ===Juli=== {{ny tekst|Krigen nordenfjelds 1564|Ludvig Daae|1872}} ===Juni=== {{ny tekst|En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros|Ludvig Daae|1897}} ===April=== {{ny tekst|Af Sagnet og Historien|Ole Andreas Øverland|1897}} {{ny tekst|Kondoren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid|Ludvig Daae|1880}} ===Mars=== {{ny tekst|Norges Helgener|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Fra en svunden tid|Ole Andreas Øverland|1888}} ===Februar=== {{ny tekst|Norske Bygdesagn, Anden Samling|Ludvig Daae|1872}} {{ny tekst|Norske Bygdesagn|Ludvig Daae|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre|Ludvig Daae|1875}} ==2020== ===November=== {{ny tekst|Biskop Karl II af Hamar|Ludvig Daae|1905}} {{ny tekst|Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov|Ludvig Aubert|1864}} ===Oktober=== {{ny tekst|Levninger af norsk Oldlitteratur, nylig opdagede i det norske Rigsarkiv|P. A. Munch|1847}} ===September=== {{ny tekst|Grundtrækkene i den ældste norske proces|Ebbe Hertzberg|1874}} ===August=== {{ny tekst|De Knyttede Næver|Øvre Richter Frich|1911}} ===Juli=== {{ny tekst|Kong Christian Frederiks dagbok fra hans ophold i Norge i 1814|Christian Fredrik|1814}} ===Mai=== {{ny tekst|Om foreløbige retsmidler i den gamle norske rettergang|Fredrik Brandt|1862}} {{ny tekst|Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret|Ludvig Aubert|1872}} ===Mars=== {{ny tekst|Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom|Ludvig Aubert|1883}} ===Januar=== {{ny tekst|Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods|Ludvig Daae|1895}} ==2019== ===Oktober=== {{ny tekst|Skiptvet herred 1814–1914|Anton Olsen Skipperud|1916}} {{ny tekst|Forelæsninger over den norske Retshistorie|Frederik Brandt|år=1880–1883}} {{ny tekst|Karl Marx og Friedrich Engels indtil 1848|Valborg Sønstevold|1920}} ===September=== {{ny tekst|Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab|Christopher Andreas Holmboe|1866}} {{ny tekst|Armenia og armenierne|Bodil Biørn|1944}} ===August=== {{ny tekst|K. M. A. Kvartalshilsen, Vol. 1. Nr. 2.||1908|forfatter=&nbsp;}} {{ny tekst|Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604||1604|forfatter=&nbsp;}} ===Mars=== {{ny tekst|Bidrag til den katholske Reaktions Historie i Norge i Christian IV’s Tid|Ludvig Daae|1895}} ===Februar=== {{ny tekst|Lappiske Eventyr og Folkesagn|Jens Andreas Friis|1871}} ===Januar=== {{ny tekst|Det kommunistiske manifest (1919)|tittel=Det kommunistiske manifest|forfatter=[[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] og [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]]|3=1919}} {{ny tekst|Haustbragd|Marthine Emilie Strømme|1930}} ==2018== ===November=== {{ny tekst|Lov om reindriften av 12. mai 1933||1935|forfatter=&nbsp;}} ===April=== {{ny tekst|Sophus Bugge (Moltke Moe)|Moltke Moe|1902|tittel=Sophus Bugge}} {{ny tekst|Storhetstid|Hans E. Kinck|1922}} {{ny tekst|Den Bergenske Biskop Arnes Bibliothek|Gustav Storm|1880}} ==2017== ===November=== {{ny tekst|Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet|Ludvig Aubert|1870}} ===Oktober=== {{ny tekst|Statsraad Birch-Reichenwald|Fredrik Brandt|1861}} ===August=== {{ny tekst|Oplysninger om det pavelige Archiv og dets Indhold|Peter Andreas Munch|1860}} ===Juli=== {{ny tekst|En nationalskald|Hans E. Kinck|1906}} {{ny tekst|Den norske Presses Udvikling i det 19de Aarhundrede|Hjalmar Christensen|1905}} ===Juni=== {{ny tekst|En hovmodig digter|Hans E. Kinck|1916}} {{ny tekst|Mit reisefølge|Hans E. Kinck|1901}} ===Mai=== {{ny tekst|Til retsvidenskabens metode|Francis Hagerup|1888}} ===April=== {{ny tekst|Torkel Halvorsen Aschehoug|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Bernhard Getz|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Om J. E. Sars's Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»|Ludvig Daae|1882}} {{ny tekst|Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd|Husmannskommisjonen|1852|forfatter=[[w:Husmannskommisjonen|Husmannskommisjonen]]}} {{ny tekst|Blik ud i Philosophiens Fremtid|Marcus Jacob Monrad|1896}} ===Januar=== {{ny tekst|Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold|Hans Christian Petersen|1836|tittel=Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod H. E. Statsminister Løvenskiold}} ==2016== ===April=== {{ny tekst|Protest og Exceptions-Skrift for Hans Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold i den mod ham anlagte Rigsretssag|Hans Christian Petersen|1836}} ==2013== ===September=== {{ny tekst|Martyra|Rasmus Olai Steinsvik|1892}} {{ny tekst|Fram over Polhavet|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Paa ski over Grønland|Fridtjof Nansen|1890}} {{ny tekst|De fortaptes hus|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Hvorledes Dr. Wrangel kom|Stein Riverton|1939}} {{ny tekst|Det store nashornet|Rasmus Løland|1901}} {{ny tekst|Moglunten|Ingvald Forsberg|1919}} {{ny tekst|Sydpolen|Roald Amundsen|1912}} {{ny tekst|Guttedager|Bernt Lie|1905}} {{ny tekst|Storhertuginnen av Speilsalen|Stein Riverton|1931}} {{ny tekst|Svend Bidevind|Bernt Lie|1911}} {{ny tekst|Friluftsliv|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Sorte Ørn|Bernt Lie|1950}} {{ny tekst|Morderen fra mørket|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter|Gustav Storm|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Kriton|O. P. Monrad|1883}} {{ny tekst|Det oldnorske Verbum|Christopher Andreas Holmboe|1848|tittel=Det oldnorske Verbum, oplyst ved Sammenligning med Sanskrit og andre Sprog af samme Æt}} {{ny tekst|Huldren (Kinck)|Hans E. Kinck|1892|tittel=Huldren}} ==2012== ===November=== {{ny tekst|Sendebrev til de Herrer Repræsentantere ved 12te ordentlige Storting|Nils Joachim Christian Vibe Stockfleth|1848}} {{ny tekst|Garman og Worse|Alexander Kielland|1880}} ===Oktober=== {{ny tekst|Forsvarssagen|Alexander Kielland|1890}} {{ny tekst|Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler|Anton Christian Bang|1879}} {{ny tekst|Tre Smaastykker for Scenen|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Renæssanse-mennesker|Hans E. Kinck|1916}} ===September=== {{ny tekst|Christian Science: Gjenfødelsen|Bicknell Young|1915}} {{ny tekst|A. M. Schweigaard (Bjørnson)|Bjørnstjerne Bjørnson|1870|tittel=A. M. Schweigaard}} {{ny tekst|Morgenbladet/1840/306||1840|tittel=Morgenbladet 2. nov. 1840|forfatter=forskjellige}} ===August=== {{ny tekst|Professor Lochmanns Tale ved Immatrikuleringen den 2den Septbr.|Ernst Ferdinand Lochmann|1874}} {{ny tekst|En norsk mor|Chr. Collin|1901}} {{ny tekst|Nationalforskeren P. A. Munch|Chr. Brinchmann|1910}} ===Juli=== {{ny tekst|Imod Pastor Kristensens Kristusfornægtelse|Kristofer Janson|1894}} {{ny tekst|Reisebilleder og Digte|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen|Hans Jæger|1888}} {{ny tekst|Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss|Ludvig Daae|1885}} {{ny tekst|Breve Chronicon Ringsagerense|forfatter=forskjellige|år=ca. 1600–1700}} {{ny tekst|Nye Novelletter|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Norges gamle Love||forfatter=[[Forfatter:Rudolf Keyser|R. Keyser]] og [[Forfatter:P. A. Munch|P. A. Munch]]|1846}} {{ny tekst|Keilhaus opdagelse af Jotunhejmen|Ernst Sars|1872}} {{ny tekst|En bestigelse af Galdhöpiggen|Jonas Nicolai Prahm|1868}} {{ny tekst|Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen|Johan Fritzner|1871}} ===Juni=== {{ny tekst|Heimskringlam|Sigbjørn Obstfelder|1889}} {{ny tekst|Else|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|Norges Dæmring (Welhaven){{!}}Norges Dæmring|Johan Sebastian Welhaven|1834}} {{ny tekst|Vor nasjonale Skam|Arne Garborg|1881}} {{ny tekst|Anmeldelse af Ivar Aasens og C. A. Holmboes Sprogarbejder|P. A. Munch|1850}} {{ny tekst|Digte (Obstfelder){{!}}Digte|Sigbjørn Obstfelder|1893}} {{ny tekst|Sanskrit og Oldnorsk|Christopher Andreas Holmboe‎|1846}} {{ny tekst|Krøniken om Hr. Villum|Vilhelm Krag|1913}} {{ny tekst|Anmeldelse af Lange’s og Unger’s „Diplomatarium Norvegicum“|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Symra|Ivar Aasen|1863}} {{ny tekst|Kong Christiern den Førstes norske Historie|Ludvig Daae|1879}} ===Mai=== {{ny tekst|Om Pronomen relativum|Christopher Andreas Holmboe‎|1850}} {{ny tekst|Eskimoliv|Fridtjof Nansen|1881}} {{ny tekst|Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen|P. A. Munch|1848}} ===April=== {{ny tekst|Billeder fra Bergenskysten|Johan Sebastian Welhaven|1842}} {{ny tekst|Vitaliebrødrenes Plyndretog til Bergen i 1393|Gustav Storm|1898}} {{ny tekst|Vasdrag og Skovmarker|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|En Jægers Erindringer|Bernhard Herre|1850}} ===Mars=== {{ny tekst|Ogsaa et Forslag til Lettelse af Arbejdet i vore Skoler|Knud Knudsen|1860}} {{ny tekst|Om tilnærmelse mellem Norsk, Dansk og Svensk|Knud Knudsen|1866}} {{ny tekst|Norsk Sprogreformation|P. A. Munch|1832}} {{ny tekst|Om en norsk Ordbog|Christopher Andreas Holmboe|1844}} ===Februar=== {{ny tekst|Svar til en kjölig svensk Unionsvän|Bredo Morgenstierne|1892}} {{ny tekst|Om Amund Sigurdssøn Bolt og Urolighederne i det sydlige Norge 1436–38|Gustav Storm|1892}} {{ny tekst|Fra det mørke Fastland|Arne Garborg|1893}} {{ny tekst|Vestlandsviser|Vilhelm Krag|1898}} ===Januar=== {{ny tekst|Felles trygghet - felles ansvar||2010}} {{ny tekst|Om Schweigaard|Aasmund Olavsson Vinje|1870}} {{ny tekst|Bidrag til Norges Historie i Aarene 1434–1442|Ludvig Daae|1875}} {{ny tekst|Åpen trusselvurdering 2012||2012}} {{ny tekst|Populær-videnskabelige Foredrag|Sophus Bugge|1907}} ==2011== ===Desember=== {{ny tekst|Ervingen|Ivar Aasen|1855}} ===November=== {{ny tekst|Æventyri paa vandring|Moltke Moe|1895}} {{ny tekst|Digte (Krag)|Vilhelm Krag|1894}} {{ny tekst|Cantate ved det norske Universitets Halvhundredaarsfest den 2den September 1861|Johan Sebastian Welhaven|1861}} qyoby8zq3qws091p7ppffc7aonlzm9b 106 115582 332150 322646 2026-08-29T19:54:47Z Øystein Tvede 3938 332150 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Vi børn]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaards Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1890 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=smussomslag 9=innhold 13=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Vi børn.pdf/9}} }} 0bmhv3tl3yjsgkp30400ehjp7b4qunr 104 138410 331636 322978 2026-08-29T13:29:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var<ref>Herodot omtaler Tilstanden i Medien dengang paa en Maade, der har en merkelig Lighed med Slutningsordene i Dommernes Bog: »I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad der var Ret i hans Øine.«</ref>. Da var der en klog Mand ved Navn {{sp|Dejoke|s}}, som havde forstaaet at gjøre sig saa agtet i sin Hjembygd, at hans Medborgere af sig selv tog ham til Dommer i sine Trætter. Da flere og flere strømmede til ham ogsaa fra Rigets fjernere Dele, negtede han tilslut at tage sig af deres Sager, da han derved forsømte sine egne Forretninger. Efter Forslag af Dejokes’ Venner tog Mederne ham derfor til Konge. Dette skede omkring Aaret 700 f. Kr. Dejokes byggede Landets Hovedstad {{sp|Ekbatan|a}}, der laa paa en Høide og var omgivet af syv Ringmure, den ene lavere end den anden, saa at Tinderne paa den ene altid ragede opover den Mur, der laa udenfor. Tinderne paa den forreste Mur var hvide, paa den anden sorte; de følgende var purpurrøde, blaa, lyserøde, forsølvede og endelig paa den inderste forgyldte. Indenfor den syvende Ringmur opførtes Kongens Palads og Skatkammer<ref>Om Ekbatanas store og svære Mure og Taarne tales der ogsaa i Judiths Bog (1, 1—4).</ref>. De persiske Konger benyttede senere den sterke Borg i Ekbatana til Opbevaringssted for sine Skatte og Brevskaber (Esra 6, 2), ligesom ogsaa Alexander den store af Makedonien i sin Tid bragte sammen i Ekbatana alle de Kostbarheder, han havde fundet i Persiens øvrige Hovedstæder. Under Dejokes’ Sønnesøn {{sp|Kyaxare|s}} (633—593) brød vilde Rytterskarer fra Nord ind i Landet. Det var {{sp|Skythern|e}}, der kom fra Sletterne ved Volga og Don og tog Veien mellem det kaspiske Hav og Kaukasus. Efter Sagnet beherskede de Medien i 28 Aar (633—605) og herjede alle Vestasiens Lande lige til Ægyptens Grænser, hvor Psammetik skal have kjøbt sig Fred med Guld. Sky-<noinclude><references/></noinclude> 694tgn137r5c0vn5dnhiwoj7xhmvihx 104 138412 331648 331469 2026-08-29T13:31:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>de at lade Spyd og Bue fare og tog hver sin forsvarlige Hestesvøbe, hvormed de gik løs paa sine Modstandere. I Erindringen om sin Træleherkomst glemte da disse at kjæmpe og tog tilbens det forteste de kunde, hvorpaa Skytherne igjen tog sine Eiendomme i Besiddelse. Saaledes lød Sagnet<ref>At skythiske Horder virkelig har gjort et saadant Herjingstog nedigjennem Vestasiens Lande, er sikkert nok; men Fortællingerne om denne Begivenhed er opblandede med mange eventyrlige Beretninger.</ref>. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|8. Kyros, det persiske Riges Stifter<br> (558—529 f. Kr.)}}}} {{--}} Kyaxares’ Søn {{sp|Astyage|s}} (593—558) var en svag og blødagtig Hersker. Navnet »den store Konge«, som de assyriske Herskere tildels havde baaret, blev nu almindelig brugt om Mederkongen og senere om Perserkongen. Den mediske Konge levede indesluttet i sin Borg; ingen fik Adgang til ham uden Mellemmand eller særlig Tilladelse; ingen maatte vove at se paa Kongen, heller ikke le eller spytte i hans Nærværelse, »hvilket ogsaa ansaaes usømmeligt hos enhver«, siger Herodot. Ved Hoffet herskede stor Luksus. Hofmændene gik klædte i vide, fodside Purpurdragter med Halskjæder og Armbaand af Guld. Astyages blev efter lang Tids Regjering i Aaret 558 stødt fra Thronen af en af sine Vasaller, {{sp|Kyro|s}}, Persernes Konge, der imidlertid lod Astyages beholde Livet,<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kwhks6vr7yee5w44137xld67ss08pwp 104 140170 331655 326258 2026-08-29T13:32:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egtede hans Datter og optraadte i alt som Storkongens Arving og Eftermand. Kyros’ Oldefader hed {{sp|Achæmene|s}}, som i sin Tid (omtr. 660) havde befriet Perserne fra Assyrernes Aag. Perserne havde imidlertid kun i faa Aar hevdet sin Selvstændighed, idet de snart efter havde maattet bøie sig for Medernes Overmagt. Achæmenes var Stamfader for den berømte achæmenidiske Familie, hvortil alle persiske Konger hørte. {{--}} Som Tilfældet har været med saamange andre berømte Mænd, der ligesom Kyros i en fjern Oldtid har grundlagt store Riger, saaledes er ogsaa hans Barndom indhyllet i Sagn. Af de mange Fortællinger, hans Historieskrivere har givet tilbedste, er følgende af Herodot, som gjør ham til Astyages’ Dattersøn, den mest kjendte, men ikke synderlig paalidelig: Astyages plagedes af urolige Drømme, der af Magerne blev udlagte paa den Maade, at hans Dattersøn skulde støde ham fra Thronen. Magerne, saa kaldte man de mediske Prester, gav sig nemlig meget af med Drømmeudtydning. Astyages giftede derfor sin Datter, der hed {{sp|Mandan|e}}, med en Perser {{sp|Kambyse|s}}, der vistnok var en fornem Mand, men som han dog satte langt under en Meder af Middelstanden, og hvis mulige Afkom han derfor troede at have mindre Grund til at være bange for. En Tid efter dette Giftermaal drømte Kongen, at der af hans Datters Fang voksede frem en Vinstok, der overskyggede hele Asien. Da Magerne holdt fast ved sin forrige Fortolkning, lod han sin dengang frugtsommelige Datter hente fra Persien for at dræbe det Barn, hun fødte. Straks Kyros var født, befalede Astyages sin Slegtning og fortrolige Ven {{sp|Harpago|s}} at tage Barnet og dræbe det. Men Harpagos tænkte som saa, at da Astyages<noinclude><references/></noinclude> a9x8rua4rkg5jyt75b07smui3mgj08u 104 140171 331662 326259 2026-08-29T13:33:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var gammel og uden mandlige Arvinger, vilde Magten snart gaa over til Mandane, som da naturligvis vilde hevne sit Barns Død paa Harpagos. Han vilde derfor ialfald velte Skylden herfor paa en anden og lod hente en af Kongens Hyrder, som boede i den nordlige Del af Landet; denne befalede han at sætte Barnet ud, hvor Bjergene var vildest. Hyrden, som af Harpagos’ Tjener havde faaet vide, hvem Barnet var, lod sig af sin Kone, der netop havde bragt et dødfødt Barn til Verden, overtale til at sætte dette ud istedenfor Kyros, men opdrage det kongelige Barn som sit eget. Da Harpagos senere sendte en af sine Folk for at undersøge, om Befalingen var bleven udført, fik Hyrdens Barn den Begravelse, som var Kyros tiltænkt og passede for hans Stand. Saaledes voksede Kyros op blandt Hyrderne i ti Aar, indtil et Tilfælde bragte den hele Sag for Dagens Lys. I en Leg valgte hans Kamerater ham engang til Konge, da han var en stor og vakker Gut. Nogle gjorde han til Dørvogtere, en skulde være »Kongens Øie«<ref>De øverste Embedsmænd ved Hoffet kaldtes »Kongens Øine og Øren«.</ref>, en anden Budbringer, kort sagt, enhver havde sin Bestilling, og alt, hvad Kyros paalagde dem, blev udført. Men da en af dem, som var Søn af en fornem Meder Artembares, ikke vilde lystre, lod Kyros de andre Gutter holde ham mellem sig, medens han selv gav ham en dygtig Dragt Prygl. Gutten løb hjem og klagede for sin Fader over den lidte Behandling; denne gik til Kongen og fortalte, hvor skammelig hans Søn var bleven behandlet af en simpel Hyrdes Søn. Hyrden og hans formentlige Søn blev hentede, og Astyages sagde til Gutten: »Hvorledes har du, en ringe Hyrdes Søn, dristet dig til en saadan Behandling af en Mands Søn, der er i stor Gunst hos mig?« Kyros<noinclude><references/></noinclude> dr92i52z4bgtngvfp4oh8okbitu8akv 104 140173 331671 331471 2026-08-29T13:35:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han sendtes da hjem til Faderen i Persien, hvor han voksede op elsket af alle. Engang kom der til Kyros en af Harpagos’ Tjenere forklædt som Jæger. Han bragte en Hare med i Foræring tilligemed det mundtlige Bud, at han maatte skjære Haren op, uden at nogen anden var tilstede. I Harens Bug fandtes et Brev fra Harpagos af saadant Indhold: »Søn af Kambyses! Guderne har beskyttet dig. Tag nu Hevn over Astyages, som vilde dræbe dig; uden Gudernes og min Hjælp vilde du være omkommen. Du ved, hvad jeg for den Sags Skyld har maattet lide. Overtal Perserne til Opstand; her er alt færdigt til Frafald fra Astyages«. Harpagos havde nemlig vundet de fornemme Medere for sit Forræderi. Kyros samlede nu Perserne og oplæste en opdigtet Skrivelse fra Astyages, ifølge hvilken han skulde være bleven udnævnt til Persernes Anfører. »I Kraft heraf«, tilføiede han, »befaler jeg enhver at møde imorgen med en Sigd«. Da Perserne kom, lod han dem rydde en stor tornebevokset Mark. Efter fuldendt Arbeide fik de Befaling til at komme igjen den næste Dag i sine bedste Klæder. Kyros lod slagte sin Faders Gjeder, Faar og Hornkvæg og bevertede Perserne paa det gildeste med Mad og Drikke. Han spurgte dem, hvilken Dag de syntes bedst om, og de svarede, at der var noget til Forskjel paa de to Dage; paa den ene havde de kun slidt ondt, men paa den anden havde de kun havt det godt. Hertil svarede Kyros, at hvis de vilde følge ham, skulde de altid nyde slige gode Dage som denne, og intet Trælearbeide skulde oftere paalægges dem. »Jeg holder eder ikke for ringere Mænd end Mederne og allermindst i Kampen«, sagde han. Perserne fulgte ham; thi Medernes Herredømme havde længe været dem forhadt. Astyages bevæbnede alle Medere og sendte en Hær mod Kyros; men, som om han var slagen med Blindhed<noinclude><references/></noinclude> 2tc365yvmtujxz9ra1bplkpld23d2xj 104 140174 331680 326260 2026-08-29T13:36:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Guderne, satte han Harpagos til Anfører over den. Harpagos gik med sine Tilhængere over til Fienden, og Resten af den mediske Hær blev overvunden og flygtede. Kongen lod derpaa korsfeste de Magere, som havde raadet ham til at slippe Kyros fri, opbød Hovedstadens Befolkning og rykkede i Marken, men tabte Slaget og blev fangen. Hoverende traadte Harpagos hen til den fangne Konge og spurgte ham, hvorledes Trældommen smagte ham i Modsætning til Kongemagten; det var nu den Ret, han til Gjengjeld havde tilberedt Kongen. Denne svarede, at var dette Harpagos’ Verk, da maatte han jo være det taabeligste og uretfærdigste af alle Mennesker, det taabeligste, fordi han ikke selv havde taget Kongemagten, og det uretfærdigste, fordi han lod de uskyldige Medere lide for deres Konges Brøde. Dette er Herodots Beretning om Kyros’ Barndom og om Maaden, hvorpaa Herredømmet gik over fra Mederne til Perserne. {{--}} Det af Kyros stiftede persiske Rige var fra først af ikke større, end det mediske havde været; men det naaede snart en Magt og et Omfang, som intet af de tidligere Verdensriger havde havt. Hele Kyros’ Liv optoges næsten udelukkende af Krige og Erobringer. I Aaret 549 underlagde han sig det lydiske Rige, som dengang indbefattede Størsteparten af Lilleasien<ref>Om Erobringen af Lydien skal der blive talt udførligere i Stykke 10, Side 34—35.</ref>. Paa Lilleasiens Vestkyst havde der fra gammel Tid af boet græske Kolonister. De fleste af disse tilhørte den ioniske Stamme, hvorfor ogsaa Navnet {{sp|Ioner|e}} blev en felles Benævnelse for alle de der boende Grækere. Den<noinclude><references/></noinclude> 75qggbcyrwsuc9xq7iab757b9k2odjo 104 140175 331688 331472 2026-08-29T13:38:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lydiske Konge {{sp|Krøsos}} (Stykke 10) havde i sin Velmagtstid lagt dem under sit Rige, og under Krigen mod ham havde Kyros sendt Gesandter til dem med Opfordring til at falde fra Krøsos, hvilket de afslog. Nu derimod, da Lydiens Hovedstad {{sp|Sardes}} var tagen, kom der Tilbud fra de græske Stæder til Kyros om, at de vare villige til at underkaste sig ham paa de samme Vilkaar, som de havde havt under Krøsos. Da Kongen havde hørt deres Udsendingers Forslag, fortalte han disse et Eventyr om en Fløitespiller, som satte sig ved Strandbredden paa et Sted, hvor der var meget Fisk, og spillede i det Haab, at Fiskene skulde hoppe iland. Men da hans Forventning slog ham feil, tog han et Garn, fangede en Mængde Fisk deri og trak det op paa Strandbredden. Da han saa dem sprelle, sagde han til dem: »Nu kan I gjerne holde op med at danse, naar I ikke vilde hoppe iland, da jeg spillede for eder«. Dette var Kyros’ Svar til Ionerne. De forsøgte da, saa godt de kunde, at forsvare sig og sine Rettigheder; men deres Stæder blev erobrede den ene efter den anden af Storkongens Hærfører Harpagos, »skjønt Indvaanerne«, som Herodot siger, »stred som tapre Mænd, enhver for sin Stad.« Ioniens Erobring var tilendebragt i Aaret 545. {{--}} Efter at have ordnet Forholdene i Lilleasien drog Kyros mod {{sp|Babylo|n}}, som var den største og mægtigste By paa den Tid. Den dannede en Firkant med et Omfang af tilsammen ni à tolv Mile. Den laa paa begge Sider af Euphrat, som i betydelig Bredde strømmede gjennem Byen og delte den i to Dele, som var forbundne med hinanden ved en stor og kostbar Stenbro. Midt i den vestlige Del af Byen laa det kongelige Palads, i en anden hævede sig Bels prægtige Tempel, som var bleven istand sat og fuldført af en af Babylons senere Konger, {{sp|Nebu}}-<noinclude><references/></noinclude> awlft0qppg34mmid1lyjkreavn0pn1m 104 140177 331702 331405 2026-08-29T13:40:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der en hel Sommer. Derpaa fortsatte han sin Fremrykken mod Babylon. Indbyggerne gjorde et Udfald, men blev slagne af Marken i aaben Kamp, og derpaa begyndte Beleiringen. Kongen, {{sp|Nabonahi|d}}, kastede sig ind i Babylons Forstad {{sp|Borsipp|a}}, medens Kongens Søn {{sp|Belsarossor}} skulde forsvare selve Hovedstaden. Der var bragt en Mængde Levnetsmidler ind i Staden, og desuden fandtes der indenfor Murens vidtstrakte Marker, skikkede for Kornavl og Kvæghold, saa at Babylonierne kunde udholde mange Aars Beleiring. De tog sig derfor heller ikke synderlig nær af Kyros’ Angreb. Da han intet kunde udrette ligeoverfor de høie og sterke Mure, ledede han Vandet fra Euphrat ud i et uhyre stort Vandbassin, som Babylonierne tidligere havde gravet, forat det kunde regulere Vandstanden i Flomtiden og være en gavnlig Vandbeholder, hvortil man kunde ty hen i Tørketiden. Dette, som før havde været til Velsignelse for Landet, blev altsaa nu dets Ulykke. Perserne vadede efter Flodsengen ind i Byen en Nat, da Babylonierne holdt en stor Fest. I Byens Yderkanter var Perserne allerede Herrer, medens Dansen og Festens Jubel endnu vedvarede i dens Midte; thi formedelst Byens uhyre Størrelse vidste Beboerne af de mere centrale Dele intet om, hvad der var skeet i Udkanterne. Belsarossor faldt; men Nabonahid selv fik sig anvist Opholdssted i en anden Provins af Kyros’ Rige. Babylons Fald indtraf i Aaret 538. {{--}} Om Kyros’ sidste Dage findes der mange Beretninger. Herodot har om hans Død følgende Fortælling, der dog er upaalidelig ligesom de andre Frasagn, der gaar om hans Endeligt: I Nord for det kaspiske Hav boede et vildt Folk {{sp|Massagetern|e}}. Kyros beilede til deres Dronning {{sp|To}}-<noinclude><references/></noinclude> 3lz7j7mo8dq597h7gk6sy665jrpmyc6 104 140178 331713 331474 2026-08-29T13:42:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|myri|s}}, fik nei og rykkede ind i hendes Land. Efter Krøsos’<ref>Den tidligere Lyderkonge Krøsos var nemlig i stor Anseelse hos Kyros (Side 37).</ref> Raad gik han over Floden Jaxartes, men sendte dog først sin Søn Kambyses under Krøsos’ Opsyn tilbage til Persien, idet han paalagde sin Søn at ære Krøsos og gjøre vel mod ham, hvis Toget mod Massageterne skulde løbe uheldig af. Den første Nat efter Overgangen over Floden saa Kyros i Drømme sin Slegtning {{sp|Dareio|s}}, Hystaspes’ ældste Søn, med to store Vinger paa Skuldrene, af hvilke den ene overskyggede Asien, den anden Europa. Dareios var dengang tyve Aar gammel og var forbleven hjemme i Persien; men hans Fader, der var en af Persernes syv Fyrster og Hovedet for den yngre Gren af Achæmenidernes Familie, fulgte med Hæren. Kyros kaldte om Morgenen {{sp|Hystaspe|s}} for sig, fortalte ham Drømmen og paalagde ham skyndsomst at vende tilbage til Persien og tage vare paa sin Søn, forat Kongen efter endt Felttog kunde forhøre ham. Thi han ansaa det for givet, at Dareios pønsede paa Oprør mod ham. Hystaspes reiste hjem, idet han lovede at overgive sin Søn i Kongens Hænder, naar denne var vendt tilbage. »Men Guderne«, siger Herodot, »vilde ved denne Drøm kun i Forveien underrette Kyros om, at han skulde dø der i Landet, og at Dareios senere engang skulde bestige den persiske Throne.« Efter nogle mindre Træfninger kom det til et blodigt Slag mellem Perserne og Massageterne, hvori største Delen af den persiske Hær tilligemed Kyros selv satte Livet til. Kyros’ Lig lod Dronningen mishandle, afhuggede dets Hoved og kastede dette i et Kar, fyldt med Blod, med de Ord: »Nu skal jeg da endelig mætte dig med Blod, som jeg har truet med.«<noinclude><references/></noinclude> 56vunr2v7yb5qinu4f4yb0949g991ty 104 140179 331720 326265 2026-08-29T13:43:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det eneste paalidelige, vi ved om Kyros’ Død, er, at han virkelig faldt paa et Krigstog i Aaret 529. Hans Lig maa imidlertid være bleven bragt hjem til Persien, da der senere blev paastaaet, at det laa forvaret i en Kiste af Guld i en Marmorbygning tæt ved Persernes ældgamle Hovedstad Pasargadæ. Denne Grav var meget berømt og meget besøgt i Oldtiden. Dag og Nat stod der en Vagt af Magere om den. Dens Indskrift lød: »O Menneske, jeg er Kyros, Kambyses’ Søn, som grundede Persernes Vælde, Asiens Konge. Misund mig ikke dette Mindesmerke«. Kyros’ verdenshistoriske Betydning ligger deri, at han samlede under én Styrelse alle de Lande i Vestasien, hvor der fandtes nogen Kultur. Han maa have besiddet Evnen til at faa Folk med paa sine Anskuelser, og mange saa i hans Gjerning et Verk af den guddommelige Styrelse. I det Lys bliver han betragtet og skildret af den store og klartseende jødiske Profet Jesaja, der siger: »Herren siger om Koresch<ref>ɔ:Kyros.</ref>: Han er min Hyrde og skal fuldkomme al min Vilje, saa der baade skal siges til Jerusalem: du skal bygges, og til Templet: du skal grundfæstes. Saa siger Herren til sin salvede, til Koresch, hvem jeg fører ved hans høire for at styrte Folkeslag for hans Ansigt og afvæbne Konger, for at aabne Dørene for ham og lade Portene ikke blive lukkede: Jeg, jeg vil gaa foran dit Ansigt og jevne de krogede Veie, Kobberportene vil jeg sprænge og skyve Jernslaaerne tilside. Og jeg giver dig de Skatte, som er i Mørket, og de Rigdomme, som er gjemte væk«. (Kap. 44, 28; 45, 1—3). {{---}}<noinclude><references/></noinclude> iu9eh73xjiom7uw5kh68zozpz6jmxlm 104 140183 331739 326272 2026-08-29T13:46:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glans, med Parnassets<ref>Parnassos er et Bjerg i Landskabet Phokis i Mellemgrækenland. Det var indviet til Apollon og Muserne og var Skuepladsen for deres Sang og Spil. Billedlig siger man derfor om Digterne, at de har »besteget Parnasset.«</ref> Laurbær om sine skjønne Lokker og det statelige Legeme indhyllet i en lang Purpurdragt; i den venstre Haand holdt han en af Guld og Elfenben lysende Cithar, i den høire Plektret<ref>Plektron kaldtes hos de gamle det Redskab, hvormed de slog Citharens Strenge. Det var en liden tynd Pinde, der var forarbeidet af Træ, Elfenben eller Guld.</ref>. Med øvet Haand slog han Strengene og fremtryllede saa liflige Toner af dem, at Tmolos uden Betænkning tilkjendte ham Prisen. Alle Tilhørere og Tilhørerinder tiltraadte med Begeistring hans Dom. Midas alene var smagløs nok til at klandre Apollons Spil og erklærede Tmolos’ Dom for partisk. Apollon vrededes over saadan uforstandig Tale, og forat ikke saadanne enfoldige Øren skulde have menneskeligt Udseende, halede han ham derfor i Ørene med de Ord, at det var rettest at give dem det Udseende, der bedst passede for en saadan Smagsdommer. Saaledes fik da den stakkels Midas sine Eselsøren. For at skjule denne sin Skam lod han sig gjøre høie Huer, og da hans Hofmænd optog denne Mode, blev dette Oprindelsen til de høie phrygiske Huer. Længe holdt Midas sin Forsmædelse skjult; men han maatte tilslut faa sit Haar klippet, og paa den Maade blev altsaa hans Barber indviet i Hemmeligheden. I Begyndelsen var Barberen ikke lidet stolt over at sidde inde med en kongelig Hemmelighed; men da han havde svoret en dyr Ed paa, at han ikke skulde fortælle noget, medens han af Naturen var meget meddelsom af sig, kom han snart i den pinligste Stilling. Da han ikke længere kunde bære paa sin Hemmelighed, gik han en Aften langt ind i<noinclude><references/></noinclude> rhpa7jsaxq68slfdnhap8pswmb188hw 104 140184 331748 331407 2026-08-29T13:48:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Skoven, grov paa et sumpigt Sted et Hul i Jorden og hviskede ganske sagte: »Kong Midas har Eselsøren, lange, lange Eselsøren skjulte under sin Hue«. Derpaa tilkastede han Hullet og vendte med lettet Hjerte tilbage. Men efter en Tids Forløb voksede der paa dette Sted op en hel Masse Siv, og hvergang Vinden susede forbi, kunde man høre de samme Ord, som den ulykkelige Barber havde udtalt, men nu troede var vel forvarede i Jorden. Saaledes har desværre Alverden faaet vide om Midas’ Æselsøren. Disse Sagn om Midas er opstaaede blandt Grækerne, og der er flere andre, hvori de paa samme Vis lader sin Vittighed gaa ud over Phrygerne og deres Indretninger<ref>De gamle phrygiske Konger hed vekselvis Midas og Gordios. Den første Konge med Navnet Midas sættes til omkring Aaret 800 f. Kr.</ref>. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge<br> (563—549 f. Kr.).}}}} {{--}} I Kyros’ Tid regjerede Alyattes’ Søn {{sp|Krøsos}} i {{sp|Lydie|n}}. (Side 13). Efter sin Fader havde han arvet store Rigdomme og en velrustet Hær, og han blev af andre og sig selv anseet for at være det lykkeligste Menneske, ligesom hans Navn senere er bleven brugt for at betegne den største Rigdom.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2fs4atpw7wxfequ2hq2470uogo9hkj4 104 140187 331765 331479 2026-08-29T13:51:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som de naaede i rette Tid. Og Argiverne prisede i høie Ord Ynglingerne for deres Styrke, og Argiverinderne Moderen, som havde saadanne Sønner. Men den stolte og lykkelige Moder gik ind i Helligdommen og bad foran Gudindens Billede om, at denne vilde skjænke hendes Sønner, der havde hædret hende saa høit, det bedste, der kunde falde i et Menneskes Lod. Da Offeret var bragt og Festmaaltidet holdt, sovnede begge Sønnerne ind i selve Helligdommen og vaagnede ikke mere. Og derved lagde Guddommen for Dagen, hvor langt bedre det er for Mennesket at dø end at leve«. Men Krøsos blev fornærmet over Solons ligefremme Ord, der stod i skarp Modsætning til Lyderhoffets Smiger, og sagde: »Gjesteven fra Athen, sætter du da vor Lykke saa lavt, at du ikke engang agter os lige med borgerlige Mænd?« Herpaa gav Solon hint berømte Svar: »Menneskets Liv sætter jeg til sytti Aar. Det gjør mange Dage; men ingen Dag er den anden lig; enhver bringer noget nyt. Derfor, Kong Krøsos, er Mennesket givet Tilfældet i Vold. Vistnok er du meget rig og er Herre over mange Folk; men lykkelig kan jeg ikke kalde dig, før jeg faar høre, at du lykkelig har endt dine Dage. Den rigeste er ikke lykkeligere end den, som har dagligt Brød, naar det ikke gaar ham godt til Enden. Derfor vogte man sig for at kalde nogen lykkelig, før han har naaet sit Livs Ende; thi mangen en, hvem Guderne har stillet Lykken for Øinene, har de siden gjort i Bund og Grund ulykkelig. Ved enhver Ting maa man nemlig se efter, hvad Enden bliver«. Kongen tog Solon dette ilde op og ansaa ham for et udannet Menneske. Men den stolte Konge fik senere sande den vises Ord. Under Solons Ophold i Sardes skal ogsaa den græske Fabeldigter {{sp|Æsopo|s}}<ref>Den ældste græske Fabeldigter og den, som egentlig opfandt Fabeldigtningen, er Æsopos fra Phrygien, hvis Levetid falder i det 6te Aarh. f. Kr. </ref> have været Kong Krøsos’ Gjest<noinclude><references/></noinclude> 5k1cuzxuid91kdrenbpe3ec976bxotr 104 140189 331775 326300 2026-08-29T13:52:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vrede, saa de lod Hevnen fare eller ialfald udsatte den igjen. Kong Krøsos havde desuden gjennem en anstillet Prøve faaet sikkert Bevis for Apollons store Magt og Alvidenhed. Han vilde nemlig undersøge, hvilket Orakel der var det mest tilforladelige, og sendte derfor Sendebud til forskjellige Orakler med det Paalæg, at de skulde holde nøie Regning med Dagene og paa den hundrede Dag efter Afreisen fra Sardes spørge Oraklerne, hvad Lydernes Konge, Alyattes’ Søn Krøsos, netop tog sig fore paa den Dag; siden skulde de bringe ham Svarene skriftlig tilbage. Der haves ingen Efterretning om, hvad de øvrige Orakler svarede; men straks Lyderne kom ind i Gudens Tempel i Delphi for at faa Svar paa sin Forespørgsel, tiltalte Pythia<ref>Pythia kaldte man den Prestinde ved Oraklet, som gav Svarene.</ref> dem i følgende Vers: <poem><small> »Tallet jeg kjender paa Sandet, og Havene selv jeg udmaaler, Ogsaa den stumme jeg fatter, og den, som ei taler, jeg hører. Lugten opsteg mig i Næsen af vældig bepansrede Padde, Hisset med Kjødet af slagtede Lam den i Kobberkar sydes. Bunden derunder er Kobber, men og den er dækket med Kobber.« </small></poem> Dette Svar optegnede Lyderne og vendte dermed tilbage til Sardes. Da alle Sendebud havde indfundet sig, læste Krøsos igjennem de Svar, de bragte; men intet behagede ham undtagen det Svar, der bragtes ham fra det delphiske Orakel. Dette derimod erkjendte han for at være det eneste Orakel, der fortjente Tiltro, da det rigtig havde udfundet, hvad han den bestemte Dag havde været sysselsat med. Efterat han nemlig hin Dag længe havde grundet paa, hvad der kunde være mindst Rimelighed for vilde blive gjettet, fik han endelig det Indfald at hugge et Lam og en Skildpadde istykker. Stykkerne kogte han derpaa selv sammen i en Kobberkjedel og lagde et Kobber-<noinclude><references/></noinclude> 0v1zdz0jwtkejnks4xzvvaenofp10ei 104 140190 331783 326302 2026-08-29T13:54:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>laag over. Intet Under derfor, at han senere søgte at indynde sig hos den delphiske Gud, der saaledes kunde gjette de underligste Ting. Apollon fik Gaver af en Værdi, der var aldeles uhørt i Grækenland, f. Eks. et Løvebillede af purt Guld, der veiede ti Talenter<ref>En Talent var i Vegt omtrent 50 Pund.</ref>, en Vinbolle ligeledes af purt Guld og af otte à ni Talenters Vegt, samt en anden kolossal Sølvbolle, der rummede 600 Amphorer (over 16,000 Potter), foruden flere andre kostbare Gaver. Den lydiske Solgud Sandon blev heller ikke forsømt. Der slagtedes saaledes ved en enkelt Leilighed tre tusinde Offerdyr, og et uhyre stort Baal af alleslags kostbare Sager tændtes til hans Ære. Over hele Lydien udgik der den Befaling, at enhver efter Evne skulde ofre til Sandon. Huslige Sorger havde allerede begyndt at ramme Krøsos. Han havde to Sønner, af hvilke den ene var stum; men den anden, som hed {{sp|Aty|s}}, var en rask Yngling. Om denne sidste drømte Kongen, at han skulde blive dræbt af et Jernspyd. Han lod derfor Sønnen blive hjemme og ikke som før drage ud i Krigen. Tillige blev alle Vaaben fjernede fra Kongeboligen. I Phrygien herskede dengang under lydisk Overherredømme Kong Gordios af Midas’ Æt. Han havde to Sønner, hvoraf den ene, {{sp|Adrasto|s}}, ved et Ulykkestilfælde blev sin Broders Drabsmand. Forbandet af sin Fader drog han til Krøsos, som optog ham ved sit Hof, efterat han i Forveien høitidelig havde renset ham fra den Brøde, som uforskyldt klæbede ved ham. Paa den Tid hændte det, at Myserne sendte Bud til Sardes med Bøn om, at Kongen maatte sende dem Jægere og Hunde til Hjælp mod et stort Vildsvin, som herjede deres Marker. Atys bad sin Fader saalænge om Lov til at være med paa denne Jagt, indtil Faderen endelig gav efter og sendte Adrastos<noinclude><references/></noinclude> iiegm4j78s9j8x785g4f33bslds0uyo 104 140191 331790 326303 2026-08-29T13:55:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos’ Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Søn, gav han sig selv Døden paa Atys’ Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Søns Død hengav Krøsos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos’ Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges’ Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hevnens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem><small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« </small></poem><noinclude><references/></noinclude> 5sn0ieki69bgdnykk0i3tu1jwy1fmhk 104 140195 331815 331413 2026-08-29T13:59:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin bedste Vilje ikke kunnet bøie Skjebnen. Dog havde han faaet Sardes’ Indtagelse udsat i tre Aar. Endvidere havde han kommet ham til Hjælp, da han stod paa Baalet. I Henseende til Spaadommen havde Krøsos ingen Grund til Klage. Thi vel havde Apollon forudsagt ham, at han ved at paaføre Perserne Krig vilde omstyrte et stort Rige; men havde han været en forsigtig Mand, burde han have spurgt paany, om Apollon havde ment hans eget Rige eller Kyros’. Men da han nu hverken forstod Varslet eller spurgte paany, maatte han give sig selv Skylden for, hvad der var skeet. Det samme var ogsaa Tilfældet med, hvad Guden havde sagt om Muldyret; ogsaa det havde han misforstaaet. Thi Mulæslet var Kyros, hvis Moder var en fornem Kvinde, nemlig den mediske Konges Datter, medens Faderen var en Perser af lav Stand og Kongens Undersaat. Da Gesandterne bragte Krøsos dette Svar, erkjendte han, at Skylden var hans egen og ikke Solgudens. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|11. Kambyses, Persernes Konge (529—322).}}}} {{--}} Efter Kyros’ Død besteg {{sp|Kambyse|s}} Faderens Throne. Kort Tid efter gjorde han et Tog til Ægypten. Efter Herodots Beretning fortalte Perserne selv, at følgende Begivenhed var Anledningen til dette Tog. Nekos Sønnesøn {{sp|Hophr|a}} (594—570), som Herodot kalder Apries, var bleven stødt fra Thronen i Ægypten af en Mand af simpel Herkomst ved Navn {{sp|Amasi|s}} (570—528). Denne blev<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> p677mxemwjds4po92yq5p666rj4m6n3 104 140197 331822 331415 2026-08-29T14:00:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anmodet af Kambyses om at sende ham den dygtigste Øienlæge, som fandtes i Ægypten. Landet var nemlig berømt for sine udmerkede Læger. Denne Begjæring var ogsaa Amasis rede til at opfylde; men den Læge, som blev udseet til at afsendes til Persien, vilde nødig forlade sit Land og sin Familie. Da hans Bønner imidlertid intet hjalp, besluttede han at hevne sig, og efter sin Ankomst til det persiske Hof gjorde han dette paa den Maade, at han fik overtalt Kambyses til at forlange Amasis’ Datter tilegte. Amasis kom nu i stor Nød; thi han vidste vel, at Kambyses ikke vilde tage hende til sin Gemalinde, men kun til Medhustru; men paa den anden Side var han ogsaa bange for at støde Perserkongen ved et Afslag. Da fandt han paa at sende sin Formands Datter isteden og give hende ud for sin egen. Men hun røbede Sagens sande Sammenhæng for Kambyses, der i sin Forbitrelse besluttede at tage Hevn over Amasis. Saaledes begyndte han da det Tog, der skulde blive saa skjebnesvangert for ham selv. Da Kambyses med sin Hær naaede til Egypten, var Amasis allerede død og Thronen i hans Søn {{sp|Psammenit|s}} Besiddelse. Mellem denne og Kambyses kom der ved {{sp|Pelusio|n}}, som ligger ved den østligste Nilarm, til et Hovedslag, hvori Ægypterne efter en morderisk Kamp tog Flugten. Dette skede i Aaret 527. Ifølge en anden Beretning, som dog ikke omtales af Herodot, skal Kambyses have sikret sig Seiren ved foran sin Hær at stille en Mængde af de Dyr, som Ægyterne ansaa for hellige. Af Frygt for at skade disse vovede Ægypterne derfor ikke at forsvare sig. Efter Slaget ved Pelusion rykkede Kambyses mod Memphis, der efter ti Dages Beleiring faldt i hans Hænder tilligemed Kong Psammenit og hele det ægyptiske Hof. I Forveien havde Kambyses sendt et Skib med en Besætning af 200 Mand og en Herold til Mem-<noinclude><references/></noinclude> 67suwkwge84zvprb6j96xq50k6bdoto 104 140198 331826 326311 2026-08-29T14:01:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phis for at forlange Stadens Overgivelse. Disse havde Folket i blindt Raseri nedhugget til sidste Mand. Persernes »kongelige Dommere« fældte nu den Dom, at for hver af de dræbte Persere skulde der dø ti Ægyptere af de bedste Familier. To tusinde unge adelige Mænd med Kongens Søn i Spidsen, enhver med Strikke om Halsen og Bidsel i Munden, blev førte forbi den fangne Konge for at henrettes. Ved dette Syn sænkede Kongen kun Blikket sørgmodig mod Jorden, medens de øvrige fangne Ægyptere, der sad rundt om sin Konge, græd og jamrede sig. Den samme Fasthed havde Psammenit vist, da hans Datter tilligemed andre af de fornemste unge Piger i Træledragt var gaaede forbi for paa Perserkongens Befaling at hente Vand. Men da han saa en gammel Mand, en af sine Bordfæller fra tidligere Tid, som havde mistet alt, gaa omkring og tigge hos de persiske Soldater, kaldte han ham ved Navn og græd høit. Da dette blev meldt Kambyses, lod han spørge Ægypternes Konge, hvorfor han ikke græd og jamrede sig over sine Børns Ulykke, men tog sig denne Tiggers Skjebne saa nær, skjønt han slet ikke kom ham ved. »Mine huslige Ulykker«, svarede Psammenit, »er for tunge til, at jeg kan græde over dem; men min Vens Ulykke er Taarer værd, da han nu paa Alderdommens Terskel har mistet hele sin Eiendom og er bleven Tigger«. Dette syntes den store Konge var smukt sagt. Baade {{sp|Krøso|s}} og de tilstedeværende Persere græd derover, og endog Kambyses selv følte et Slags Medlidenhed med den haardt prøvede Ægypterkonge og gav straks Befaling til at skaane hans Søn. Denne Ytring af Mildhed fra Kambyses’ Side kom dog forsent; thi Kongesønnen var bleven henrettet først af alle. Psammenit selv derimod blev optagen ved Perserkongens Hof, og han vilde efter Herodots Formening sikkerlig have faaet Ægypten igjen som Statholder, dersom han havde artet sig vel; thi de persiske Erobrere<noinclude><references/></noinclude> 6awyfrk1ukl6sl1tcs8pymv1k5lxhb7 104 140202 331827 331417 2026-08-29T14:01:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod havde de stødt paa en anden Lov, der gav Persernes Konge Ret til at gjøre, hvad han vilde. Ligesaa behændigt, men ikke saa krybende var det Svar, som ved en anden Leilighed blev givet Kambyses af Krøsos. Kongen spurgte nemlig sine Raadsherrer om, hvorvidt han kunde ansees for at hamle op mod sin Fader. Perserne svarede paa Trælers Vis, at han langt overgik Kyros, da han ikke alene besad alt, hvad denne havde havt, men desuden havde forskaffet sig Magten baade over Ægypten og Havet<ref>Ved Havet forstod man Kyststrækningen vestover fra Egypten f. Eks Libyen samt forskjellige Øer i den østlige Del af Middelhavet, hvilke Landsdele Kambyses havde underlagt sig.</ref>. Men Krøsos kunde, saa gammel han var, og med sin Livserfaring ikke bekvemme sig til at smigre Tyrannen og sagde derfor: »Kyros’ Søn, jeg for min Del synes ikke, at du ligner din Fader; thi du har endnu ikke en saadan Søn som den, han efterlod sig«. Dette syntes Kambyses var godt sagt og roste i høi Grad Krøsos’ Dom. Kambyses tog endnu en af sine Søstre til Hustru. Han skal i hendes Paasyn engang have hidset sammen en Løveunge og en Hundehvalp. Da den sidste blev liggende under, sled en anden Hvalp, som stod bunden i Nærheden, og som var dens Broder, sig løs og ilede sin i Nød stedte Broder til Undsætning; i Fællesskab fik de derpaa Bugt med Løveungen. Dette morede Kongen i høi Grad; men hans Hustru græd derover. Paa Spørgsmaal om, hvorfor hun græd, svarede hun, at hun vel maatte græde, naar hun saa den ene Hvalp hjælpe den anden, medens der ikke var nogen, som kunde tage Hevn over Smerdes’ Morder. I Forbitrelse over dette Svar skal Kongen have sparket til hende, saa hun blev syg og døde. Da en af de kongelige Dommere engang havde ladet<noinclude><references/></noinclude> mv6wu46v8y4qawveu53dw0p4ig38xtz 104 140206 331828 326332 2026-08-29T14:01:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at alle Lande og Hæren skulde hylde Kyros’ Søn {{sp|Smerde|s}}, der nu havde besteget den persiske Throne. Ved denne Tidende kaldte Kongen Prexaspes for sig, saa stivt paa ham og sagde: »Er det paa den Maade, du har røgtet det Erende, jeg gav dig?« »Herre«, svarede han, »det er ikke sandt, at din Broder Smerdes nogensinde har gjort Opstand mod dig, eller at du har noget at frygte af ham mere; thi jeg har selv udrettet, hvad du befalede mig, og derpaa begravet ham med disse mine Hænder. Men jeg raader dig til at lade sætte efter Herolden, forat vi kan faa høre, hvem der har sendt ham for at forkynde os, at vi skal adlyde Smerdes«. Dette blev gjort, og Herolden fortalte, at han ikke selv havde seet Kyros’ Søn Smerdes, men at han havde modtaget Befalingen af den Mager, som Kambyses ved sin Afreise havde sat til at have Overopsynet med Hoffet i hans Fravær. Da Kongen overbevist om, at Smerdes virkelig var død, nu undrede sig over, hvem den Perser vel kunde være, der havde gjort sig til Herre, fremkom Prexaspes med en Gjetning, som ogsaa var den rette, at det var Magerne, som havde gjort Opstand, og at Hovedmændene var Slotsforstanderen {{sp|Oropaste|s}}, der kjendte til Smerdes’ Død, og hans Broder {{sp|Gaumat|a}}, som efter Herodots Beretning skal have hedt Smerdes ligesom den dræbte Kongesøn. Da Kambyses hørte Navnet Smerdes, slog det ham straks, at den Drøm, han havde havt i Ægypten, nu var gaaet i Opfyldelse. Han begræd nu sin Broder, som han altsaa havde dræbt uden Grund og uden Nytte, og gav straks Ordre til Opbrud for snarest muligt at naa Susa. Men da han svang sig op paa Hesten, faldt Skeden af hans Sverd, og han kom til at saare sig i det høire Ben. Da han blev var, at det netop var paa samme Sted paa Laaret, hvor han havde truffet Apis, blev han ræd og spurgte, hvad den By hed, hvor han netop nu var. Da<noinclude><references/></noinclude> btd9izeog7uv3a6llx3j23qqmc8ps50 104 140207 331829 326333 2026-08-29T14:01:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man svarede, at dens Navn var {{sp|Ekbatan|a}}, sagde han: »Her er det altsaa beskikket, at Kyros’ Søn Kambyses skal ende sine Dage.« Det var nemlig spaaet ham af et ægyptisk Orakel, at han skulde ende sine Dage i Ekbatana. Dengang havde han forstaaet dette saaledes, at han skulde dø i Fred og Ro i sin Hovedstad Ekbatana i Medien. Men nu stod det klart for ham, at Guden havde ment Ekbatana i Syrien. Kambyses blev nu liggende syg af sit Saar, der forværredes, og tilsidst gik der Koldbrand i det. Efter tyve Dages Sygdom følte Kongen Enden nærme sig; da kaldte han de fornemste af de tilstedeværende Persere til sit Dødsleie og talte saaledes: »Persere, det er nu kommet saavidt med mig, at jeg maa kundgjøre eder det, som jeg fremfor alt har søgt at skjule. Medens jeg var i Ægypten, havde jeg en ulyksalig Drøm; jeg drømte nemlig, at Smerdes sad paa den kongelige Throne og berørte Himmelen med sit Hoved. Af Frygt for at miste Thronen ved min Broder handlede jeg med mere Hidsighed end Klogskab. I min Ubesindighed sendte jeg nemlig Prexaspes til Susa for at dræbe Smerdes. Efterat denne Ulykkesgjerning var udført, levede jeg uden Frygt, da det jo ikke faldt mig ind, at noget Menneske skulde kunne gjøre Opstand mod mig efter Smerdes’ Død. Men Skjebnen har gaaet mig imod, da jeg baade er bleven Brodermorder, hvad jeg ikke burde, og desuagtet alligevel er bleven skilt ved Magten; thi det var den mediske Mager Smerdes, som Guden mente i hin Drøm. I maa derfor ikke tro, at I endnu har Kyros’ Søn Smerdes blandt eder; men det er to Magere, der har taget Magten. Og den, hvis Pligt det nærmest skulde være at tage Hevn over Magerne, er paa en skammelig Maade tagen afdage af sine allernærmeste. Døende besverger jeg derfor ved de kongelige Guder saavel eder alle som især de her tilstedeværende Achæmenider, at I ikke finder eder i, at<noinclude><references/></noinclude> ael23qsuwo5z6jtso9tidiifoqfehk8 104 140208 331830 331419 2026-08-29T14:01:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herredømmet gjennem hine Magere igjen kommer i Medernes Hænder. Hvis hine har taget det med List, tag det da med List tilbage; men har de faaet det med Magt, maa I igjen rive det fra dem med Magt. Hvis I gjør dette, da skal Jorden bære eder sin Frugt, eders Kvinder og Hjorder være frugtbare, og I skal altid blive frie Mænd. Men hvis I ikke igjen vinder Magten tilbage, da beder jeg Guderne, at det modsatte maa blive eders Lod og desuden, at enhver Perser maa ende sine Dage paa samme ulykkelige Vis som jeg«. Med disse Ord beklagede Kambyses sine Gjerninger og brast derpaa i Graad over sin ulykkelige Stilling. Og da Perserne saa sin Konge græde, sønderrev de sine Klæder og opløftede et høit Jammerskrig. Kort Tid efter døde Kambyses<ref>Kambyses’ Død fortælles paa mange forskjellige Maader, og det er ikke paa det rene, hvorledes det egentlig gik til. Sikkert er det imidlertid, at han døde under den Opstand, som reiste sig mod ham. Det er ifølge Dareios’ Indskrift (Side 54) ikke saa usandsynligt, at han tog sig selv afdage.</ref>. De tilstedeværende Persere fandt det dog aldeles utroligt, at Magerne skulde have bemægtiget sig Herredømmet, og mente, at Kambyses’ sidste Ord var en Løgn beregnet paa at ophidse Perserne imod hans Broder. De troede derfor, at det var Kyros’ Søn, der sad paa Thronen, især da ogsaa Prexaspes høit og dyrt forsikrede, at han ikke havde dræbt Smerdes. Thi han var bange for, at det ikke nu vilde bekomme ham vel, hvis han tilstod, at han havde taget Kyros’ Søn afdage. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jok3sdleb92wwyovy8gvlx4l9cjpxf3 104 140210 331831 331389 2026-08-29T14:02:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|12. Magernes Herredømme (522—521).}}}} {{--}} Efter Kong Kambyses’ Død hyldede alle Provinser, ja endog den fra Ægypten hjemvendende Hær den nye Hersker, og i syv Maaneder førte de to {{sp|Mager|e}} (Side 48) Regjeringen i Smerdes’ Navn. De viste en stor Mildhed mod alle sine Undersaatter og fritog dem for alle Skatter og al Krigstjeneste i tre Aar. Det blev dog snart meget paafaldende, at den nye Konge aldrig kom udenfor sit Palads og ikke viste sig for nogen. Selv Persiens »syv Fyrster«, der var Rigets første Mænd og Kongens fornemste Raadgivere, og som efter tidligere Skik og Brug havde fri Adgang til Kongen, blev nu afviste. En af disse havde en Datter, der var i Kongens Harem. Hende befalede han at faa udforsket, om Kongen havde Øren eller ikke; thi hvis det var Oropastes’ Broder, som var Konge, hvilket Fyrsten havde Mistanke om, da maatte han mangle Øren, eftersom Kyros engang for en stor Forseelses Skyld havde klippet disse af ham. Hun meldte snart sin Fader, at Kongen var uden øren. Nu sammensvor de syv Fyrster sig om at styrte Magerne. Blandt Fyrsterne var ogsaa Hystaspes, der var Statholder i Persien og efter Kong Kambyses’ Død Hovedet for Achæmenidernes Familie; men da han allerede var en gammel Mand og selv for svag til at deltage i Sammensvergelsen, sendte han sin ældste Søn {{sp|Dareio|s}} til Susa i sit Sted. Dareios var især den, der drev ivrigst paa straks at udføre Gjerningen. De sammensvorne forpligtede sig til hellere allesammen at lade sit Liv end finde sig i, at en Mager, som ikke engang havde Øren, herskede over Perserne. Samtidig med, at dette skede, lod de to Magere Prexaspes<noinclude><references/></noinclude> okdfn8hpovm85uz3m88rpkluz4q9kde 104 140211 331832 331420 2026-08-29T14:02:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hente til sig og lovede ham Guld og grønne Skove, hvis han offentlig vilde forkynde, at Kongen virkelig var Kyros’ Søn; thi der var kommet Rygter i Omløb om, at Smerdes skulde være bleven ryddet afveien i sin Broders Dage, og at dette var udført netop af Prexaspes. For at modarbeide disse Rygter talte Magerne derfor aabent med Prexaspes og søgte at vinde ham for sig, da han var den eneste eller ialfald en af de meget faa, der foruden Magerne selv havde fuld Vished om den virkelige Smerdes’ Død. Desuden nød Prexaspes stor Anseelse hos Perserne. Han lod, som han gik ind paa Magernes Forslag, og efterat disse havde forsamlet Folket foran Slottet i Susa, besteg Prexaspes et af dets Taarne for derfra at tale til Folket. Men istedenfor at give den lovede Erklæring fortalte han alt om Smerdes’ Død og om den Del, han selv havde havt deri, oplyste om, at det var to Magere, der nu herskede over Perserne, og opflammede Folkets Raseri mod hine end mere ved at fremhæve Achæmenidernes og især Kyros’ ærefulde Fortjenester, og han endte med de Ord: »Hvad jeg før har skjult af Frygt, det forkynder jeg eder nu, og jeg forbander Perserne, hvis de ikke tager Hevn over Magerne«. Med disse Ord styrtede han sig ned af Taarnet og mistede paa den Maade Livet. De syv sammensvorne var allerede paa Veien til Paladset, da dette indtraf. De vilde af den Grund udsætte sit Forehavende; men Dareios holdt fast paa, at det skulde ske straks. I denne deres Raadvildhed sendte Himlen dem et Varsel; de saa syv Par Høge overfalde og beseire to Par Gribbe, og i Tillid til dette Varsel, der kun kunde udlægges paa én Maade, gik de seks Fyrster over til Dareios’ Mening, og de fortsatte sin Gang til Kongeborgen. Vagterne gav ærbødig Plads for Persernes Fyrster; men Gildingerne, som var i den indre Slotsgaard, og som bragte Kongen Budskaber, stansede dem. De sammen-<noinclude><references/></noinclude> e1ssa5on30t1d1phvd367khvdsd170j 104 140212 331833 331421 2026-08-29T14:02:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svorne trak sine Sverd og stødte dem ned; derpaa styrtede de hurtig ind i Kongens Værelse, hvor de to Magere sad og raadslog om, hvad de skulde gjøre efter Tildragelsen med Prexaspes. Efter en kort Kamp blev de begge nedhuggede, efterat dog to af Fyrsterne var blevne saarede. Den ene af Magerne løb ind i et mørkt Sideværelse og forsøgte at stænge Døren; men Dareios og hans Svigerfader {{sp|Gobrya|s}} fulgte straks efter ham. Gobryas fik fat i Mageren og holdt ham fast, og da Dareios nølede med at støde ham ned med sit Sverd af Frygt for i Mørket ogsaa at træffe sin Svigerfader, raabte denne: »Stød til, selv om du skal gjennembore os begge«. Dareios adlød, men traf heldigvis kun Mageren. Fyrsterne løb nu ud og fremviste for Folket de afhugne Hoveder. Da Perserne merkede, at de var blevne bedragne, trak de sine Sverd og nedhug alle Magere, som de traf, »og hvis ikke Natten var faldet paa«, siger Herodot, »vilde ingen Mager være bleven ilive i Susa«. Siden pleiede Perserne at festligholde denne Dag til Erindring om Magerdrabet, og da maatte alle Magere holde sig inde i sine Huse. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|13. Dareios, Hystaspes’ Søn (521—485).}}}} {{--}} Efter de to Mageres Død, fortæller Herodot, holdt de syv Fyrster, som havde styrtet dem, en lang Raadslagning, under hvilken de tilslut blev enige om at lade <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rtvay697ipwpsw0gwqvrp07uddt1ea3 104 140214 331841 330229 2026-08-29T14:03:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hoved, og en af de store Fyrster skal lede Hesten gjennem Staden og raabe: Saaledes skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre«. Kongen sagde: »Skynd dig, gjør saa med Jøden Mardokai«. Haman maatte altsaa føre Mardokai i Triumf gjennem Gaderne med al den Pomp og Pragt, han selv havde foreslaaet. Men end større Ulykke ventede der ham ved Gildet, hvor Esther bad for sit Folk og klagede over ham. Haman blev hængt i den Galge, han havde reist for Mardokai, og denne fik Kongens Ring, medens Befalingen om Jødernes Udryddelse blev ophævet paa den Maade, at det blev dem tilladt at verge sig og dræbe sine Fiender. Til Minde om denne Dag feirede Jøderne Purimsfesten«. Man ved ikke med Sikkerhed, hvilken af de persiske Storkonger det er, som i Esthers Bog kaldes Ahasveros. Den almindeligste Antagelse er, at det er Kong Xerxes<ref>Kong Dareios’ senere Liv og hans Tog mod Grækenland vil blive skildret senere hen i Forbindelse med samtidige Begivenheder i Grækernes Historie.</ref>. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> g28ewccwdzztku3dbrcd9gvryztx9hb 104 140215 331834 331484 2026-08-29T14:02:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjebnen raade for, hvem af dem der skulde blive Konge. De tog nemlig den Beslutning, at de en bestemt Dag skulde stige tilhest ved Solens Opgang, og den skulde være Konge, hvis Hest først vrinskede. Natten før den bestemte Dag førte Dareios’ Staldmester sin Herres Hest ud til et Sted, der laa paa den Vei, de syv Fyrster skulde ride, og lod den der være sammen med en anden af Dareios’ Heste, som den godt kjendte. Da nu de syv Fyrster Morgenen efter kom til samme Sted, vrinskede Dareios’ Hest. I samme Øieblik skal det have lynet og tordnet, skjønt Himmelen var klar. De seks andre sprang af sine Heste og kastede sig til Jorden for sin nye Konge. Dareios var 28 Aar gammel, da han besteg Kyros’ Throne. Mere sandsynligt end denne Beretning er det, at Dareios som Hovedet for Achæmenidernes kongelige Familie uimodsagt blev hyldet som Konge af alle, da det viste sig, at den ældre Linje virkelig var uddød. Dette bekræftes ogsaa af en Indskrift, der hidrører fra Dareios. Den stemmer ellers i alt væsentligt med Herodots Beretning om disse Begivenheder. I Indskriften staar der blandt andet: »Da {{sp|Kambyse|s}} havde dræbt {{sp|Smerde|s}}, vidste Folket ikke, at Smerdes var død. Medens Kambyses var i Ægypten, gjorde Folket Oprør. Der var dengang en Mager ved Navn {{sp|Gaumat|a}}. Han skuffede Folket med de Ord: »Jeg er Smerdes, Kyros’ Søn, Kambyses’ Broder«. Da vendte hele Riget sig til ham, baade Persien, Medien og de andre Landskaber. Derefter døde Kambyses ved at saare sig selv. Dette Rige, som Gaumata røvede, havde fra gammel Tid af tilhørt vor Slegt. Folket var ræd for Mageren formedelst hans Grumhed. Han vilde have dræbt alle dem, som havde kjendt den rette Smerdes. Ingen vovede at sige Sandheden, før jeg kom. Jeg bad til den store Gud {{sp|Ormuz|d}}, og han bragte mig<noinclude><references/></noinclude> i54rz10ofcrjcffhgkvvuki45rv2074 104 140216 331835 326369 2026-08-29T14:02:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hjælp. Ledsaget af troe Mænd dræbte jeg Mageren og hans Hjælpere. Jeg gjenoprettede Riget, som Mageren havde frarøvet vor Æt«. {{--}} Straks efter Dareios’ Thronbestigelse gjorde {{sp|Babylo|n}} et Oprør, som havde været forberedt under Magerne. Indbyggerne valgte sig til Konge en af {{sp|Nebukadnesar|s}} Æt. Dareios samlede mange Tropper og beleirede Byen, men kunde intet udrette. Babylonierne stolede paa sine sterke Mure og tilbragte Tiden tildels med Lystighed. De haanede Perserne og sagde: »Hvorfor slaar Perserne sig til Ro her istedenfor at pakke sig bort? Før skal Mulæslerne føde, før I skal tage Babylon«. Storkongen havde allerede ligget næsten to Aar foran Staden, og Stillingen begyndte at blive farlig for Beleirerne selv, da ogsaa andre Lande gjorde Oprør. Da hændte det, at der blev meldt {{sp|Zopyro|s}}, som var Søn af en af syv, der styrtede Mageren, at et af hans Mulæsler havde faaet Føl. Han overbeviste sig selv om Rigtigheden heraf og befalede alle sine Tjenere at tie stille hermed. Han ansaa sig nu af Himlen kaldet til at indtage den store Stad. Efter en Tid at have tænkt over dette fremstillede han sig en Dag for Kongens Throne med afskaarne Øren og Næse, med afraget Haar og mishandlet af Piskeslag. Kongen spurgte fortørnet, hvem der havde vovet at tilføie en af Rigets fornemste Mænd en saadan Beskjæmmelse. Zopyros svarede, at en saadan Magt kunde ingen uden Kongen alene have. Heller ikke var det nogen fremmed, der havde rakket ham saaledes til, men ham selv,<noinclude><references/></noinclude> 9buturdd7mt5lx6vw8mh2k2685zw43y 104 140217 331836 326348 2026-08-29T14:02:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi han ikke længer kunde taale, at Babylonierne spottede Perserne. Kongen irettesatte ham derpaa for en saadan vederstyggelig Gjerning, men Zopyros svarede: »Dersom jeg først havde fortalt dig, hvad jeg agtede at gjøre, vilde du ikke have tilladt mig det; derfor har jeg gjort det paa egen Haand, og nu staar det til dig, om vi skal tage Babylon. Som jeg nu er, vil jeg gaa over til de beleirede og sige, at du har ladet mig lide denne Medfart, og jeg antager, at de da vil tro dette og betro mig en Del af Hæren. Men paa den tiende Dag, efterat jeg er kommen ind i Byen, skal du mod den saakaldte Semiramis’ Port sende 1000 Mand af de Tropper, hvis Tab der ligger mindst Vegt paa. Send syv Dage derefter 2000 Mand mod den saakaldte niniske Port og saa igjen efter tyve Dages Forløb 4000 Mand mod Kaldæernes Port. Alle disse maa være slet rustede, saa de ingen Modstand kan gjøre. Men efter den tyvende Dag maa du befale hele den øvrige Hær at storme frem mod Staden fra alle Kanter. Thi efter saadanne Heltegjerninger vil vist Babylonierne give alt, selv Portnøglerne, i mine Hænder, og da skal vi nok, jeg og Perserne, faa Ende paa Sagen«. Derpaa løb Zopyros hen til en af den beleirede Stads Porte og saa sig om nu og da som en virkelig Overløber. Da Taarnvægterne saa ham, løb de ned, aabnede Porten paa Klem og spurgte, hvem han var, og hvad han vilde. Han sagde, at han var Zopyros, og at han kom som Overløber. Derpaa førtes han frem for Babyloniernes Raad, hvor han fortalte, at Dareios havde mishandlet ham saaledes, som de selv saa, og det af den Grund, at han havde raadet ham til at føre Hæren bort, da man saa alligevel ikke kom nogen Vei med Erobringen af Byen. »Og nu, Babyloniere, er jeg kommen hid til største Fordel for eder, men Dareios og hans Hær til største Mén.<noinclude><references/></noinclude> 8nh6zxxmg2bway4nyjyug7hdv0jih68 104 140219 331837 331485 2026-08-29T14:03:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indskrift af følgende Indhold: »Hvis du ikke havde været det mest gjerrige og havesyge af alle Mennesker, vilde du ikke have aabnet de dødes Grave«. {{--}} Om en anden af de syv, som styrtede Magerne, nemlig {{sp|Intapherne|s}} fortæller Herodot, at Dareios havde ham mistænkt for at pønse paa Oprør. Han lod ham derfor fængsle tilligemed alle Mandspersoner i hans Slegt og dømte dem alle fra Livet. Intaphernes’ Gemalinde kom daglig til Kongens Palads og anraabte med Graad og Hyl om Naade for sin Slegt. Da Dareios ikke kunde blive hende kvit, sendte han Bud til hende og lod sige: »Kong Dareios viser dig den Gunst, Kvinde, at frigive en af dine paarørende, hvilken du selv maatte ønske«. Efter at have betænkt sig svarede hun: »Hvis Kongen skjænker mig ens Liv, foretrækker jeg at frelse min Broder fremfor nogen anden«. Dareios undrede sig over dette Valg og sendte atter Bud: Kong Dareios spørger dig, Kvinde, hvad der bevæger dig til at gaa din Mand og dine Børn forbi, men vælge din Broder til at leve med dig, skjønt han er dig mere fremmed end dine Børn og maa være dig mindre kjær end din Mand«. »Konge«, svarede hun, »jeg kan vel, om Gud vil, faa en anden Mand, ligeledes andre Børn, dersom jeg skulde miste disse. Men da begge mine Forældre er døde, vil det ikke paa nogen Maade være mig muligt at faa en anden Broders. I dette Svar fandt Kongen Behag og løslod ikke alene den, hun havde bedet om, men ogsaa hendes ældste Søn. De øvrige derimod tog han alle afdage. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 87s9yhgxcb1eowlj24cov9tht5v8rdy 104 140220 331838 331426 2026-08-29T14:03:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dareios vilde ogsaa ligesom sine Formænd være Erobrer. Han valgte mod enkelte forstandigeres Raad at angribe {{sp|Skythern|e}} for at tage Hevn over dem for den Ødelæggelse, de i sin Tid havde anrettet i Asien (Side 12—14). Han lod slaa en Bro over Bosporos og drog med den største Hær, som nogen persisk Konge indtil da havde samlet (Størrelsen anslaaes til 700,000 Mand), over fra Asien til Europa i Aaret 515. Over Donau byggedes ligeledes en Bro, og der lod han endel græske Anførere og Stormænd blive tilbage til Broens Bevogtning. Han gav dem en Rem med seksti Knuder paa, bad dem hver Dag løse op én, og hvis han ikke var kommen tilbage, naar de var færdige dermed, da kunde de reise hjem igjen. Hans Hensigt var vel altsaa i visse Tilfælde at vende tilbage over Kaukasus. Skytherne indlod sig ikke i Kamp med Perserne, men trak sig altid længer og længer tilbage, idet de lagde alt Landet øde efter sig. Paa den Maade kom Perserne tilslut flere Dagsreiser østenfor Don. Da Dareios sendte en Rytter til en af Skythernes Konger for at forlange Jord og Vand som Tegn paa Underkastelse, skal der istedenfor det forlangte være bleven sendt ham en Fugl, en Mus, en Frosk og fem Pile med de Ord, at Perserne selv maatte se til at finde ud Meningen med disse Foræringer. Vistnok fortolkede nu Storkongen selv dette som Tegn paa Underkastelse; men den gamle Gobryas (Side 53) var af en anden Mening, der ogsaa syntes de fleste andre at træffe det rette; han antog nemlig, at Skytherne dermed vilde sige: »Hvis I Persere ikke kan flyve under Himmelen som Fugle, smutte ned i Jorden som Mus eller hoppe ud i Søerne som Froske, da vil I ligge under for Skythernes Pile«. Perserne blev paa sin Marsch stadig angrebne af det skythiske Rytteri og led store Nederlag. Hele Dareios’ Feltplan gik derfor tilslut kun ud paa igjen at naa Donau.<noinclude><references/></noinclude> eszdg62kae7g147b0hzq65i7so1k8vh 104 140221 331839 331428 2026-08-29T14:03:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>For at opnaa dette raadede Gobryas til at opofre en Del af Hæren. Alle syge og svage tilligemed Trosset skulde blive tilbage i Leiren for at bringe Skytherne paa den Tro, at Kongen endnu holdt sig der; i Virkeligheden skulde han derimod med den kraftigste Del af Hæren søge at vinde et Forsprang for Skytherne paa Veien til Donau. Listen lykkedes. Skytherne merkede først, hvorledes det hang sammen, da de havde taget Leiren, og satte nu efter de flygtende. Da den skythiske Hær kun bestod af Ryttere, vilde den snart have indhentet dem. Men Perserne havde taget feil af Veien, saa at Skytherne naaede Donau før Dareios. De opfordrede de græske Anførere til at bryde Broen af, hvorved de vilde blive det persiske Herredømme kvit og kunde derfor takke Guderne og Skytherne. Da Skytherne stillede denne Opfordring til de ved Donau staaende Grækere, var den for Perserkongens Tilbagevenden fastsatte Termin allerede udløben, og {{sp|Miltiade|s}}, en af de græske Tyranner<ref>Tyran kaldtes hos de gamle, navnlig hos Grækerne, i Almindelighed enhver, der havde opkastet sig til uindskrænket Hersker over et tidligere frit Folk, uden at man med den Benævnelse vilde have ham betegnet som grusom.</ref> under Storkongens Overhøihed, raadede indtrængende til at afbryde Broen og befri Ionien. (Side 19—20). Men da viste det sig, hvilke kloge Beregninger Kyros havde gjort, da han overalt i de græske Stæder, som stod under hans Herredømme, havde ladet indsætte Tyranner. {{sp|Histiæo|s}}, Tyran i Miletos, anførte nemlig mod Miltiades’ Raad: »Vi, Grækernes Førere og Byernes Tyranner, har Dareios alene at takke for vor Magt; kun ved hans Hjælp hersker enhver af os i sin By. Bliver hans Magt ødelagt, saa vil hverken jeg vedblive at være Herre i Miletos eller I i eders Byer; thi alle<noinclude><references/></noinclude> 0vgvfrq3pq0mb4wq94ztqqdj6tyx1j3 104 140222 331840 331429 2026-08-29T14:03:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil foretrække Folkestyre for Enevoldsmagt«. Alle de andre undtagen Miltiades tiltraadte Histiæos’ Mening, og de besluttede at lade Broen staa og kun afbryde en Del af den paa den Side, som vendte mod Skytherne. Disse indbildte de derimod, at de vilde afkaste hele Broen, og imens skulde da Skytherne selv drage nordover igjen for at opsøge og tilintetgjøre Dareios og hans Hær. Men de traf ham ikke. Dareios kom om Natten til Donau og fandt Broen borte. Alle troede nu, at Ionerne var afreiste. At komme over den brede Strøm var en Umulighed, og ogsaa Resten af Hæren troede sig viet til Undergang. Da befalede Kongen en Ægypter, som havde en meget sterk Stemme, at træde hen til Flodbredden og raabe paa Milesieren Histiæos. Raabet blev besvaret, Ionerne kom seilende over med sine Skibe, satte Broen istand igjen, og Dareios var reddet. Resultatet af det store Tog var kun, at de thrakiske Folkeslag og nogle græske Kolonier paa den thrakiske Halvø blev tvungne til at erkjende den store Konges Overherredømme. Fra Skythertoget har vi om Dareios følgende Fortælling, som viser, hvilken Grusomhed og Raahed der herskede selv hos de bedre Regenter paa den Tid: En Perser ved Navn Øobazos bad Kongen om, at den ene af hans tre Sønner maatte slippe fri for at deltage i Felttoget. »De skal slippe alle tre«, svarede Kongen. Øobazos jublede af Glæde, der dog fik en brat Ende, da han kort efter fik Øie paa sine Sønners Lig. Ved Døden havde Storkongen forskaanet hans Sønner for Felttogets Farer. {{--}} Den Luksus og Overdaadighed, som herskede ved det mediske Hof paa Astyages’ Tid (Side 14), naaede ved det<noinclude><references/></noinclude> dojc137uscwkukwx6wcyrds9t38yyj3 104 142602 331842 331393 2026-08-29T14:03:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{antikva|Hellenerne.}}}}}} {{---}} {{c|{{stor|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion.}}}} {{--}} Den fornemste blandt Grækernes talrige Guder var {{sp|Zeu|s}} (Jupiter)<ref>Hvor der ved de græske Guders og Heltes Navne er tilføiet et andet i Parenthes, er dette det latinske Navn.</ref>. Hans Moder fødte ham efter Sagnet paa Øen Kreta. Hans Fader {{sp|Krono|s}} (Saturnus) var et Uhyre, der slugte sine Børn, straks de fødtes, fordi det var spaaet ham, at en af hans Sønner skulde støde ham fra Thronen; men ved Zeus’ Fødsel blev Kronos narret til i hans Sted at sluge en indsvøbt Sten. Den spæde Gud blev derefter hemmelig opfostret paa {{sp|Idabjerge|t}} paa Kreta af Kureterne, Øens ældste Indvaanere, der ved Vaabengny overdøvede Barnets Skrig, forat det ikke skulde høres af Kronos. Zeus begyndte ogsaa senere aabenbart at bekrige sin Fader, men kunde intet udrette, før han tog tilhjælp Kykloperne, Væsener med ét stort Øie midt i Panden, samt nogle andre vældige Skabninger fra Tidernes Morgen, {{sp|Titanern|e}} og {{sp|Gigantern|e}}. Ved Hjælp af Lynstraalen, som Kykloperne havde smedet for ham, forjog han sin Fader; derpaa gav han Kykloperne Lov til at bosætte sig paa Sicilien. Selv tog han Herredømmet i Himmelen og gav<noinclude><references/></noinclude> bm73b4lfgits2hupozt5nlv0r330fx9 104 142603 331843 331495 2026-08-29T14:04:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Brødre {{sp|Poseido|n}} (Neptunus) og {{sp|Hade|s}} (Pluto) Magten over Havet og Underverdenen. Dengang gaves der endnu ikke Mennesker. En af Titanerne ved Navn {{sp|Prometheu|s}} morede sig med at danne Figurer af vaadt Ler og indblæste i dem en levende Aande. Dette blev dog en hjælpeløs, elendig Slegt lig Dyrene. Da steg Prometheus hemmelig op til Himmelen, stjal noget af den himmelske Ild, som han gjemte i en hul Stav, gav den til Menneskene og lærte dem at nyttiggjøre sig den paa forskjellige Maader. Til Straf for dette Tyveri lod Zeus smede Prometheus fast til en Klippe paa Bjerget Kaukasus, hvor en Ørn hver Dag hakkede ud hans Lever, som voksede frem igjen om Natten. Disse Kvaler udholdt han i Aarhundreder med Heltemod, indtil han blev befriet af Herakles (Stykke 19). De af Prometheus skabte Mennesker blev udryddede ved en skrækkelig Oversvømmelse, ved hvilken alle druknede undtagen Prometheus’ Søn {{sp|Deukalio|n}} og dennes Hustru {{sp|Pyrrh|a}}; disse reddede sig paa et Skib, som Deukalion havde ladet bygge ifølge sin Faders Raad. Efter ni Dages Forløb stansede Skibet paa Toppen af Bjerget Parnassos i Phokis. Da Vandet var faldet, gik han ud, ofrede til Zeus og bønfaldt ham om, at en ny Slegt maatte befolke Jorden. Guden lod ham sige, at han og Pyrrha skulde kaste den store Moder Jordens Ben bag sin Ryg. Deukalion forstod Gudens Mening og tog Stene op af Jorden og kastede dem over sine Skuldre. De, som nu Pyrrha kastede, blev Kvinder, medens Deukalions Stene forvandledes til Mænd, og saaledes blev Landet atter befolket. Dette var den Skikkelse, hvorunder Sagnene om Menneskenes Tilblivelse og om den store Vandflom optraadte hos Grækerne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5c52epagax63kb73z0noi4n24wdop75 104 142604 331844 331432 2026-08-29T14:04:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|15. Sagnene om Io og Danaiderne.}}}} {{--}} Sagnet forteller, at der i den graa Oldtid levede en Konge i Argos ved Navn Inachos. Hans Datter {{sp|I|o}} blev elsket af Zeus. Da dennes Gemalinde {{sp|Her|a}} (Juno) af Skinsyge stræbte Io efter Livet, forvandlede Zeus hende til en smuk hvid Ko, forat hun kunde undgaa hans Hustrus Vrede. Men Hera fik Sammenhængen at vide og satte Argos med Tilnavnet Panoptes (den altseende), saa kaldet formedelst sine hundrede Øine, til hendes Vogter. Gudernes Sendebud {{sp|Herme|s}} (Mercurius) fik af Zeus den Befaling at dræbe Argos, hvilket han ogsaa gjorde, idet han først dyssede ham i Søvn ved sit Fløitespil og derpaa afhuggede hans Hoved. Med Argos’ hundrede Øine smykkede Hera den hende helligede Paafugls Hale. Men Hera lod Io forfølge af en Brems, saa hun i Vanvid flakkede gjennem næsten hele Verden. Fra Byen Argos kom hun til det Hav, som efter hende blev kaldt det {{sp|ionisk|e}}, derpaa til Nordgrækenland og Thrakien. Derfra svømmede hun over til Asien over det Stræde, som efter hende fik Navnet {{sp|Bosporo|s}} (Kosundet). Efter lang Omflakken kom hun derpaa til Kaukasus, hvor hun traf Prometheus, som viste hende den Vei, hun skulde følge. Tilslut kom hun endelig til Ægypten, hvor hun fandt Forløsning for sine Lidelser, idet Zeus gav hende hendes Fornuft tilbage. Ios Søn med Zeus var Epaphos, hvis Datter Libye fødte en Søn ved Navn Belos; denne havde igjen to Sønner, Ægyptos og Danaos, som delte Faderens Rige mellem sig; men da der senere opstod Uenighed mellem dem, flygtede Danaos med sine femti Døtre, de saakaldte {{sp|Danaide|r}}, til Argos, hvor han blev gjestevenlig modtagen af Kong Gelanor, en Ætling af den gamle Inachos. Da<noinclude><references/></noinclude> 611b0xzfo72sxycjsxiczakfzaxd0gi 104 142605 331845 331035 2026-08-29T14:04:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Gelanor senere blev fordreven, fik Danaos hans Rige. Da kommer Ægyptos’ femti Sønner og forlanger hans Døtre tilegte. Danaos lover dem dette, men giver hver af sine Døtre en Dolk, hvormed de skal myrde sine Egtefæller Brudenatten. Alle fulgte sin Faders Bud undtagen Hypermnestra, som reddede sin Brudgom Lynkeus, der efter Danaos’ Død blev Konge i Argos. Til Straf for sin Forbrydelse maatte Danaiderne i Underverdenen bestandig øse Vand i et Kar uden Bund. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|16. Sagnet om Perseus.}}}} {{--}} Lynkeus havde med Hypermnestra en Søn ved Navn Abas; dennes Søn var igjen Akrisios, hvis Datter {{sp|Dana|e}} af Faderen blev indesluttet i et Kobberfengsel under Jorden, fordi Oraklet havde spaaet, at hans Dattersøn skulde dræbe ham. Zeus, der var indtagen af Danaes Skjønhed, trængte imidlertid ned til hende, idet han forvandlede sig til en Guldregn, der faldt i Danaes Skjød. Hun fødte Sønnen {{sp|Perseu|s}}, der tilligemed sin Moder blev sat i en aaben Kasse ud paa Havet. Kassen dreves af Bølgerne hen til Øen Seriphos<ref>Seriphos er en af Kykladerne.</ref>, hvis Konge Polydektes egtede Danae og opdrog Perseus. Da denne var bleven voksen, vilde hans Stedfader skaffe ham afveien og sendte <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> t29c76p5mzvy56k078nsy5rtzlwy41t 104 142608 331846 330259 2026-08-29T14:04:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet frem af sin Pose, og Kjæmpen forvandledes øieblikkelig til et uhyre Bjerg, som beholdt Navnet Atlas<ref>Saaledes lyder Fortællingen paa dette Sted. Ifølge det almindelige Sagn var Atlas ellers en vældig Kjæmpe, der bar Himmelen paa sit Hoved og sine Skuldre. Bjergkjæden Atlas strækker sig gjennem de Lande i Nordafrika, som nu benævnes Berberiet.</ref>. Derpaa kom Perseus til Æthiopien, hvor han reddede den skjønne {{sp|Andromed|a}}. Landet var nemlig dengang plaget af et skrækkeligt Søuhyre; men Oraklet havde sagt, at man vilde blive befriet for dette, hvis Kongen ofrede sin Datter. Folket tvang Kongen til at lænke hende til en Klippe, og medens den ulykkelige Kongedatter hengiven i sin Skjebne ventede paa Uhyrets Komme, fik Perseus se hende. Greben af Medlidenhed og fyldt af Beundring over hendes Skjønhed løste den unge Helt hendes Lænker, dræbte Uhyret og tog Andromeda til sin Hustru. Perseus vender nu tilbage til Seriphos og forstener i en Ordstrid Polydektes og hans Følge. Fordi Seriphos var meget klippefuld, pleiede Grækerne senere at sige, at endogsaa selve Øen var bleven forstenet ved Medusahovedet. Med sin Moder drager han dernæst til sin Fødeby Argos, hvor han under Kamplegene mod sin Vilje kom til at dræbe sin Morfader Akrisios ved et Kast med Diskos<ref>Diskos vil senere blive omtalt i Stykket om de græske Festlege.</ref>. Saaledes gik Oraklets Udsagn i Opfyldelse. Efterat nu Argos’ Kongescepter var tilfaldt ham, bortbyttede han dette med Herredømmet over Tiryns; senere grundede han et stort og mægtigt Rige i Mykenæ. Han udførte endnu mange Heltegjerninger og blev Stamfader for en talrig og berømt Slegt, hvis Navne fremfor andre dødeliges er bevarede helt ned til vore Tider i herlige Heltesagn. Medusahovedet skjænkede Perseus til Pallas Athene, som lod det sætte paa sit Brystpanser eller efter andre<noinclude><references/></noinclude> l1ovki1l88isz7t6pplthevvj46c95h 104 142609 331847 331037 2026-08-29T14:04:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>midt paa sit Skjold. Medusahovedet paa Athenestatuerne var et Symbol paa den Evne til at slaa Fienderne med Skræk, som den »stadbeskyttende« Gudinde troedes at have. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|17. Sagnet om Sisyphos.}}}} {{--}} Langt oppe i den graa Oldtid levede {{sp|Sisypho|s}}, efter Sagnet den første Hersker i {{sp|Korint|h}}. Han var det snedigste og mest havesyge af alle Mennesker, »Guderne lig i List og kloge Raad«. Ved sin Forslagenhed vandt han sig umaadelige Rigdomme. Men hans Havesyge og Misbruget af de Evner, han havde faaet, styrtede ham tilslut i Ulykken. Han var bleven Vidne til, hvorledes Zeus havde bortført Flodguden Asopos’ Datter, den skjønne Ægina. Da hendes bedrøvede Fader kom til Korinth og søgte Raad og Bistand hos Sisyphos, forraadte denne, hvad Zeus havde gjort. Til Løn herfor lod Flodguden den vandrige Kilde Peirene fremsprudle paa Stadens Borg. Zeus straffede den egenkjærlige Forræder ved at sende Døden til ham, forat han skulde bringe ham ned til Underverdenen. Men Sisyphos merkede Dødens Komme, lurede ham op og bandt ham med sterke Baand. Da kom {{sp|Are|s}} (Mars), Krigens sterke Gud, løste Døden ud af dens Fængsel og førte Sisyphos ned til Skyggernes Rige. Men i Forveien havde Sisyphos paalagt sin Hustru ikke at begrave hans afsjælede Legeme, der var bleven tilbage paa Jorden, og <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kri6y93q03595mdvutmu9t86nqvnbq1 104 142612 331848 331043 2026-08-29T14:04:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ikke at bringe det skyldige Dødningeoffer. Undladelsen af denne hellige Pligt vækker Hades’ Vrede, og han lader sig besnakke af Sisyphos til at sende ham op til Oververdenen igjen, forat han kan straffe sin Hustru for den gudløse Forsømmelse og faa alt bragt i Orden. Saaledes undgik den kløgtige atter Dødens Magt; thi paa at vende tilbage igjen tænkte han ikke saa snart. Han hengav sig nu til det lystigste og mest udsvævende Liv. Men Herligheden varede ikke længe. Medens han en Dag sad i et lystigt Lag, stod Døden grinende foran ham og trak ham uden Bøn og Barmhjertighed ned til Skyggelandet. Til Straf for sine Forbrydelser er han dømt til at rulle en svær Stenblok fra Bunden af en Dal op paa Toppen af det Fjeld, der danner Dalens ene Side. Af alle Kræfter stræver han med dette og stemmer imod med Hænder og Fødder. Men naar han endelig engang har naaet Toppen, da ruller pludselig den lumske Sten halsstarrig ned i Dybet igjen, saa den plagede Mand, udmaset som han er, dryppende af Angstens og Arbeidets Sved og bedækket af Støv, paany maa begynde paa sit tunge Arbeide. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|18. Sagnet om Daphne.}}}} {{--}} {{sp|Apollon|s}}<ref>Apollon er især Bueskydningens og Sangens og Musikens Gud.</ref> første Kjærlighed var {{sp|Daphn|e}}, Flodguden Peneios’<ref>Elven Peneios gaar gjennem Dalen Tempe i Thessalien. Ethvert Sted, en Elv, en Sø, en Dal, et Bjerg o. s. v., havde sin egen Guddom. </ref> skjønne Datter. Det var ikke Tilfældets Verk, <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 5hof4kff0yqymp3tgrb60dhi5mwys3k 104 142616 331849 331433 2026-08-29T14:05:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han elskede hende, men det var, fordi han havde vakt {{sp|Ero|s}}’<ref>Eros, Romernes Amor, var Kjærlighedens Gud.</ref> grumme Vrede. Den sterke Apollon havde i Delphi netop nedlagt den frygtelige Drage Python. Stolt af sin Seier talte han haanende til Eros, da han saa denne spænde sin Bue: »Hvad skal du, kaade Dreng, med et saa farligt Vaaben? Buen passer for mine Skuldre, jeg som med den kan tilføie Vildtet og Fienden farlige Saar. Slaa du dig tiltaals med din Fakkel og søg ikke at ligne mig«. Fornærmet svarede Eros: »Om end din Bue, Phoibos<ref>Apollon kaldtes ofte Phoibos (den straalende) Apollon.</ref>, naar alt, naar dog ogsaa min Bue dig. Ligesaa dybt alt levende staar under dig, ligesaa høit overstraaler min Berømmelse din«. Med disse Ord svang han sig høit op i Luften paa sine Vinger og dalede ned paa Parnassets Top (Side 27). Der tog han to Pile af sit Kogger, den ene afstumpet og af Bly, den anden af Guld og med en funklende Od; den første skræmmer Kjærligheden, den anden vækker den tillive. Guldpilen borede han dybt i Apollons Bryst, med den anden rammede han Daphne. Apollon saa Daphne og elskede hende straks med et ungdommeligt Hjertes hele Lidenskab. Men straks Jomfruen fik Øie paa ham, flygtede hun som paa Vindens Vinger og agtede intet paa hans Bønner. »Stans dog, peneiiske Jomfru«, raabte han og ilede efter hende, »jeg forfølger dig jo ikke paa fiendtlig Vei, stans, o Nymfe. Saaledes flygter jo Lammet for Ulven, Duen for Høgen, sin Fiende. Men jeg følger dig af Kjærlighed. Du river dine Fødder tilblods, og jeg er Aarsag til din Smerte. Marken en ujevn, der du løber. Spring dog langsommere, jeg skal ogsaa sagtne mit Løb«. Da hun angstfuld fortsætter sin Flugt, vedbliver han: »Spørg dog efter, hvem<noinclude><references/></noinclude> 6n5g4hk0u9eb19txtztprhzxa8lyapx 104 142619 331850 331045 2026-08-29T14:05:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>eviggrønt Løv«. Saaledes talede den herlige Apollon. Men Laurbærtræet nikkede med sine friske Grene og syntes at bevæge sin Krone ligesom til Tegn paa Bifald. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|19. Sagnene om Herakles.}}}} {{--}} Fra Perseus’ guddommelige Slegt (Stykke 16) nedstammede Grækernes største og ædleste Nationalhelt, {{sp|Herakle|s}} (Hercules). Perseus’ Søn Elektryon havde en Datter {{sp|Alkmen|e}}, som blev gift med sin Fætter Amphitryon, der egentlig var Konge i Tiryns, men som ved et ulykkeligt Tilfelde havde dræbt sin Farbroder og Svigerfader og derfor var bleven nødt til at flygte til Theben. Alkmenes Skjønhed havde vakt Zeus’ Kjærlighed; han kom til hende i Amphitryons Skikkelse, og senere fødte Alkmene Tvillinger, af hvilke den ene, Herakles, var Zeus’ Søn, den anden, Iphikles, Amphitryons Søn. Aldrig havde Hera været mere skinsyg paa sin Egteherre end denne Gang, og hun blev Herakles’ bitreste Fiende, allerede før han endnu var født. Ligesom hun tidligere havde forfulgt Io og Perseus, saaledes forfulgte hun nu Alkmene og hendes Søn. Zeus havde svoret en hellig Ed, at den af Perseus’ Efterkommere, som paa en bestemt Dag først saa Dagens Lys, skulde herske over den hele Helteslegt og i hele den Egn, hvor denne boede. Da Zeus aflagde dette Løfte, havde han tænkt paa Alkmenes Søn, som netop skulde fødes paa den nævnte Dag; men Hera, der <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> k362wxwf8p0z9aho8crcexl33vm8qmv 104 142621 331851 330310 2026-08-29T14:05:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa var fødselshjælpende Gudinde, forstod at faa Alkmenes Nedkomst udhalet, medens hun derimod fremskyndede Nikippes. Denne var gift med Perseus’ Søn Sthenelos, og deres Søn, {{sp|Eurystheu|s}}, som paa den Maade kom to Maaneder for tidlig til Verden, blev saaledes ved Heras List Slegtens og altsaa ogsaa Herakles’ Herre. Allerede i Vuggen viste Herakles sig som Gudernes Yndling. Hera sendte to Slanger for at dræbe ham; men man fandt den spæde Gudesøn leende med de to Slanger kvalte i Hænderne. Saa stor var den Gunst, Herakles stod i hos Guderne, at endog hans Dødsfiende Hera lod sig ved Pallas’ Bønner bevæge til at række Barnet sit Bryst for at gjøre det udødeligt; men han bed hende saa haardt, at Melken stænkedes paa Himmelhvælvingen, hvorved Melkeveien fremkom. Amphitryon sørgede for at skaffe sin Stedsøn Undervisning i alle Kunster og Færdigheder under de største Mesteres Veiledning. I alt gjorde han raske Fremskridt; at spille paa Lyre vilde dog ikke rigtig gaa for ham. Da hans Lærer i Lyrespil engang straffede ham, slog han ham død paa Flekken. Til Straf sendte Amphitryon ham i et Slags Forvisning ud paa Landet for at passe Kvæget; her tilbragte han et besværligt Liv indtil sit attende Aar. Til denne Tid henlægges det berømte smukke Sagn om Herakles paa Korsveien, som forresten er digtet af Sofisten<ref>En egen Klasse Lærere, der fremstod i Grækenland i det 5te Aarh. f. Kr., kaldte sig selv Sofister eller Visdomslærere.</ref> Prodikos, der levede i anden Halvdel af det femte Aarhundrede før Kristus. Fortellingen lyder saaledes: Herakles var bleven bekjendt med, hvilket Spil Hera havde drevet ved hans Fødsel, og at han nu skulde være Eurystheus’ Tjener, medens han egentlig af Zeus var bleven bestemt til hans Herre. Dette vilde han ikke finde sig i, før han havde faaet Be-<noinclude><references/></noinclude> m6a0k8s7y0i1p6lxxmsg0m1qb1kaiwr 104 142625 331852 330312 2026-08-29T14:05:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derfor fattes der dem ogsaa i Ungdommen Kraft, i Alderdommen Forstand; sorgløst bortødsler de Ungdommens Kraft i Nydelser, jammerlig slæber de sig gjennem Alderdommen, skamfulde over det, som de har gjort, kjede af det, som de gjør. Formedelst denne din Færd er du forstødt af Guderne, foragtet blandt Menneskene. Hvad der fryder Øiet mest, en god Gjerning, udført af en selv, har du aldrig seet; hvad der klinger behageligst for Øret, Rosen over en god Gjerning, har du aldrig hørt. Jeg derimod har Omgang med Guder og gode Mennesker, og blandt dem udføres ingen god Gjerning uden min Hjælp. Jeg tager trolig Del i Fredens Gjerning, og i Krigen er jeg en paalidelig Forbundsfelle. Mad og Drikke og Søvn smager mine Venner bedre end de dorske; thi de nyder det først da, naar de føler Trang dertil. De unge glæder sig over de gamles Ros, de gamle over de unges Ærbarhed. Med Glæde mindes de sine tidligere Bedrifter, med Lyst udfører de, hvad Nutiden byder dem. Ved min Hjælp er de ærede af Guderne, elskede af sine Venner, agtede af Fædrelandet. Og naar tilsidst Livets Ende er kommen, da ligger de ikke i Graven forglemte og uden Ære; men feirede og besungne af Efterverdenen lever og blomstrer de videre til evige Tider. Bestem dig for et saadant Liv, kjære Herakles, og du vil naa den høieste Salighed«. Disse Ord greb Heltens Hjerte; uden Betenkning fulgte den ædle Yngling Dydens Kald og vandrede siden med Taalmod Pligtens tunge Vei — til Lyksalighed. Fornøiet drog nu Herakles sin Vei videre. Da han var kommen til Delphi, forelagde han Guden det Spørgsmaal, om han virkelig var forpligtet til at være Eurystheus’ Tjener sit hele Liv. Pythia (Side 32*) svarede ham, at ti Gange skulde han udrette, hvad Eurystheus paalagde ham, og dette skulde han gjøre som Eurystheus’ Tjener uden at<noinclude><references/></noinclude> b7eprsnegcojmebr7ey5l5l0kxjtgy6 104 142627 331853 331496 2026-08-29T14:05:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tid lang i et Tungsind, der grænsede til Vanvid; men endelig rystede han Tungsindets Lænker af sig og forsonede sig med sin Skjebne, især fordi Udødelighedens Løn var stillet ham i Udsigt. Han begav sig til Eurystheus, og det var efter dennes Bud, at han derpaa udførte de Heltegjerninger, som er bekjendte under Navn af {{sp|Herakle|s}}’ {{sp|tolv store Arbeide|r}}. Disse, der hyppig har været gjorte til Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling i Fortid og Nutid, var følgende: 1) {{sp|Den nemeiske Løv|e}}. I Nemeas og Kleonæs Skove i Argolis huserede der en Løve, som ikke kunde saares ved nogen dødeligs Skud. Da Herakles ifølge Eurystheus’ Befaling om at bringe Dyret for hans Øine begav sig til Argolis, tog han paa Veien didhen ind hos en fattig Mand ved Navn {{sp|Molorcho|s}}, som netop var iferd med at bringe Zeus et Offer. Herakles overtalte ham til at udsætte med Ofringen i tredive Dage; hvis Herakles inden Udløbet af dette Tidsrum var kommen tilbage fra sin farefulde Jagt, skulde de i Fællesskab bringe Zeus Offeret; hvis han derimod omkom, skulde Molorchos bringe det som et Dødningeoffer for ham. Derpaa begav Herakles sig ind i Skoven, traf Løven og skjød paa den; men Pilene prellede af mod dens haarde Hud, som om de havde rammet en Sten. Han gik nu løs paa Løven med sin Kølle og bedøvede den, hvorpaa han kvalte den med sine sterke Arme. Han tog den derpaa paa sine Skuldre og kom til Molorchos netop den tredivte Dag, medens denne holdt paa at træffe Forberedelser til Dødningeofferet for Herakles. De ofrede nu begge i Fællesskab til Frelseren Zeus og lagde derved Grunden til de senere saa berømte nemeiske Lege.<ref>Se senere Stykket om de græske Festlege.</ref>. Da Herakles bragte Løven til Mykenæ,<noinclude><references/></noinclude> 6ct2bbe39txwc7eosinp5k5cm388kre 104 142630 331854 331497 2026-08-29T14:05:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa forskrækket ved at se det, at han gjemte sig i et stort Kar og for Fremtiden ikke selv vovede at give Herakles sine Befalinger. 5) {{sp|Kong Augea|s}}’ {{sp|Fjø|s}}. Kongen i Elis, Augeas, havde i lang Tid havt 3000 Stykker Hornkvæg i sit Fjøs, uden at dette nogensinde var bleven gjort rent. Dets Rengjørelse udførte Herakles paa en eneste Dag paa den Maade, at han ledede Floden Alpheios gjennem Fjøset. Augeas havde paa Forhaand lovet ham 300 Stykker Kvæg, som han selv kunde vælge, hvis han paa én Dag kunde udføre Arbeidet. Bagefter brød dog Augeas sit Løfte, og Herakles fik intet. 6) {{sp|Stymphalidern|e}}. Ved Søen Stymphalos i Arkadien havde nogle uhyre Rovfugle med Vinger, Neb og Klør af Jern sine Reder. Ved at dræbe dem befriede Herakles Egnen for den Rædsel, de havde udbredt. 7) {{sp|Den kretensiske Oks|e}}. Kong {{sp|Mino|s}} paa Kreta havde en Dag lovet at ofre til Havets Gud Poseidon det første, som Havet maatte bringe ham. Straks efter kom der en prægtig Okse op af Havet; men Kongen brød trods Presternes Advarsler sit Løfte og bragte Dyret til sin Hjord. Straffen udeblev ikke; Dyret blev rasende og stangede ihjel flere af Hjorden. Herakles temmede Oksen med Lethed og svømmede paa dens Ryg over til Grækenland, hvor Eurystheus igjen slap den løs. Senere fangede Theseus den igjen ved Marathon (Side 99). 8) {{sp|Diomede|s}}’ {{sp|Hest|e}}. Diomedes var Konge i Thrakien. Denne Mand fodrede sine glubske Heste med Menneskekjød, idet han kastede for dem alle fremmede, som betraadte hans Land. Herakles lod dem fortære Diomedes selv og bragte dem derpaa til Eurystheus, som slap dem fri igjen; de blev senere revne ihjel af vilde Dyr paa de arkadiske Bjerge.<noinclude><references/></noinclude> al4h87ntibggqjbrrlx4xbpslo0ragb 104 142631 331855 331439 2026-08-29T14:06:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 9) {{sp|Hippolytes Belt|e}}. De krigerske Amazoners<ref>Efter Sagnet var Amazonerne (de brystløse) et Folk, der kun bestod af Kvinder. Sit Navn fik de deraf, at de brændte bort det høire Bryst paa Pigerne, mens de var smaa, forat dette ikke skulde være dem iveien, naar de skulde spænde Buen. De boede paa Kysterne af det sorte Hav og i Fjeldegnene ved Kaukasus. Ogsaa i Afrika fandtes der Amazoner. </ref> Dronning Hippolyte havde faaet et Belte af Krigens Gud Ares, og det havde den Egenskab, at Kraften mangedobledes hos den, som bar det. I en Kamp, hvori Hippolyte faldt, tog Herakles det fra hende og bragte det som Gave til Eurystheus’ Datter, den skjønne Admete. 10) {{sp|Geryone|s}}’ {{sp|Kvæ|g}}. Geryones var Konge i Spanien eller efter et andet Sagn paa de baleariske Øer og var en svær Kjæmpe med tre Legemer. Han havde en stor Hjord sjelden vakkert Kvæg, som bevogtedes af en Kjæmpe og en Hund med to Hoveder. Herakles nedlagde baade Vogterne og Geryones og bragte Kvæghjorden til Eurystheus. Paa Hjemreisen fra Spanien var det, Herakles havde sit Eventyr med Røveren {{sp|Kako|s}}. Denne holdt til i en skovrig Egn i Italien og var en Skræk for alle Naboer. Herakles var kommen i Nærheden af hans Hule, og medens han sov, kom Røveren forbi og fik se de deilige Dyr; han kunde ikke modstaa Fristelsen, men stjal nogle af dem. Men for ikke at blive opdaget trak han med sine Kjæmpekræfter Dyrene baglængs ind i sin Hule. Da Herakles opdagede, at nogle af Dyrene var borte, forfulgte han deres Spor og kom hen til Hulen; men da alle Spor førte ud og ingen ind i Hulen, troede han at have taget feil. Kakos’ Bedrageri opdagedes dog derved, at de stjaalne Dyr besvarede de andres Brølen, og Kakos maatte med Livet bøde for sine Kjeltringstreger.<noinclude><references/></noinclude> omtkwgkkt4lvsk3wf262c927u8n5j1s 104 142632 331856 331440 2026-08-29T14:06:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Herakles havde udført disse ti Arbeider, troede han, at han havde opfyldt Skjebnens Bestemmelse, og haabede at kunne glæde sig over sin fulde Frihed. Men med fremhyklet Beklagelse forklarede Eurystheus ham, at han endnu havde to Arbeider at udføre, fordi to af de tidligere ikke var udførte efter Oraklets Bestemmelse. Den lernæiske Hydra havde han ikke dræbt alene, men med Bistand af Iolaos, og for at rengjøre Augeas’ Fjøs havde han betinget sig Løn og derved nedværdiget sig selv til en lønnet Tjener. Disse Arbeider kunde altsaa ikke regnes med. De farligste af alle Eventyr, Herakles havde at bestaa, var de to sidste Arbeider, Eurystheus paalagde ham. Denne, der følte sig Herakles dybt underlegen og derfor levede i stadig Frygt for at blive stødt fra Thronen af ham, nærede det sikre Haab at blive ham kvit, naar han overdrog ham Udførelsen af disse og alle de tidligere vovelige Foretagender; men Eurystheus var kun et Redskab i en høiere Magts Tjeneste, der stedse førte den selvopofrende Helt til Seier. 11) {{sp|Hesperidernes Æble|r}}. Da Herakles skulde hente de gyldne Æbler, der voksede i Hesperidernes Have, vidste han ikke engang, hvor denne Have, som bevogtedes af en Drage, var at finde. Efter mange Kampe og megen Omflakken tillands og tilvands kom han endelig til de samme Nymfer, der havde foræret Perseus den merkelige Pose til at gjemme Medusahovedet i (Side 74); disse gav ham det Raad, at han skulde fange den gamle kløgtige Havgud {{sp|Nereu|s}} og tvinge ham til at fortelle, hvor de gyldne Æbler holdtes gjemte. Dette gjorde Herakles, og uagtet Gamlingen forvandlede sig til allehaande Ting, slap han ham ikke løs igjen, før han havde vist ham Veien til Hesperiderne. Herakles vandrede derpaa gjennem Libyen og traf der paa Jætten {{sp|Antæo|s}}, som vilde slaaes med ham. Saalænge Antæos med sine Fødder berørte sin Mo-<noinclude><references/></noinclude> 9ywx4q390f3a9sbj1h3j6esye2d4f3w 104 142634 331857 330322 2026-08-29T14:06:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bort efter Lænken. Da Eurystheus fik se den fæle Skabning, blegnede han og bød Herakles straks føre den tilbage til Underverdenen, hvilket han ogsaa gjorde. {{--}} Dette var Herakles’ tolv berømmelige Arbeider. Men foruden disse udførte han endnu mange andre Bedrifter, dels medens han endnu var i Eurystheus’ Tjeneste, dels senere. Saaledes aabnede han et Sund (det nuværende Gibraltarstræde) mellem Spanien og Afrika og opreiste paa hver sin Side af Sundet et Forbjerg, de saakaldte Herakles’ Støtter. Herhen hører ogsaa blandt andet følgende smukke Sagn: I Thessalien levede den fromme og gjestevenlige Konge {{sp|Admeto|s}}. Han var Apollons Yndling, og denne havde blandt andet udvirket hos Skjebnens Gudinder, at Admetos ikke behøvede at vandre til Skyggernes Rige i den Time, der var fastsat af Skjebnen, hvis en anden var beredt til at gaa i Døden for ham. Da nu den skjebnesvangre Time kom, fandtes der ingen blandt hans Venner, som vilde dø for ham. Selv de høitbedagede Forældre, som kunde vente Døden hver Time, vægrede sig for at bevare den sterke Søns Liv for hans Hustru og de umyndige Børn. Da besluttede hans elskede Hustru, den unge {{sp|Alkesti|s}}, sig til at give Afkald paa sit friske Ungdomsliv til Fordel for sin Mand og stige ned i Dødens Nat. Neppe havde Alkestis bestemt sig hertil, før Dødens sorte Prest, {{sp|Thanato|s}}, pludselig stod ved hendes Side beredt til at føre hende ned til Dødens Skyggedal. Hun gjorde sig straks færdig til Skilsmissen, badede sit Legeme,<noinclude><references/></noinclude> 2g3sw8d5bpr9jamqeto00jtrjgg4fxt 104 142635 331858 330323 2026-08-29T14:06:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tog paa sig rene Klæder og gik hen til Husaltrene, som hun kransede med Myrte, og bad med fattet Sind og uden Klage om Held og Velsignelse for sin elskede Mand og de dyrebare Børn. Derpaa døde hun under Admetos’ og Børnenes lydelige Graad. Den sørgende Egtefælle traf Anstalter til Begravelsen og paabød Landesorg i et helt Aar. Imidlertid kom Herakles til Husets Port og blev venlig modtagen af den dybt bedrøvede Admetos; men saa megen Møie Admetos end gjorde sig med at skjule sin Smerte, merkede dog Herakles, at der hvilede Sorg over Huset, og vilde begive sig til en anden Gjesteven i Byen. Men Admetos, som aldrig ugjestevenlig havde vist nogen fra sin Dør, svarede saa undvigende paa Herakles’ Spørgsmaal, at denne fik det Indtryk, at det var en fjern Slegtning af Huset, der var død, og lod sig derfor overtale til at blive. Admetos lod en Tjener føre ham ind i et Gjestekammer og beverte, medens han selv besørgede sin Hustrus Begravelse. Herakles tog godt til sig, sulten og tørstig, som han var, efter en lang Dagsreise, og da den fyrige Vin havde gjort ham munter, kransede han sit Hoved og hengav sig ved Bægeret til Glædens Stemning. »Hvorfor stirrer du paa mig med saadant et Bedemandsansigt?« sagde han til Tjeneren. »En Tjener maa være kvik og munter mod fremmede og ikke sætte et saa bedrøveligt Ansigt op. Hvad kan nu det gjøre, om en fremmed er død? Se nu her, kom hid og lær Visdom; vær glad og drik med mig og nyd Dagen, saalænge Skjebnen forunder dig den. Det fulde Bæger, Kamerat, glatter Rynkerne paa Panden«. Tjeneren vendte sig bort med Rædsel og sagde: »Du kjender ikke den Sorg, som er rammet os. Latter og Festens Glæde sømmer sig ikke for os nu efter det haarde Slag, som har rammet vor Herre«. »Nu, saa sig mig da, hvem det er, som er død?« Tjeneren maatte endelig ef-<noinclude><references/></noinclude> 4p72cgy7wc9gzpl9cd2c98qqbxo3jlk 104 142636 331859 330324 2026-08-29T14:06:45Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ter mange Udflugter fortælle, hvor haardt hans Herre var rammet af Skjebnen. »Hvad er det, du siger?« udbrød Herakles. »Sin herlige Hustru har han mistet, og dog aabnede han gjestevenlig sin Dør for den fremmede og skjulte sin Smerte for mig. Og her har jeg i Sorgens Hjem smykket mig med Kranse, jublet og smauset. Men sig mig, hvor ligger hun begraven, hvor flnder jeg hende?« Tjeneren sagde ham det og fjernede sig. »Jeg maa redde hende«, sagde Herakles ved sig selv, »og føre hende tilbage til min Gjestevens Hus. Jeg vil gaa og skjule mig ved Graven, og naar Dødens Offerprest, Thanatos, i sin sorte Klædning kommer til Graven, da springer jeg frem af mit Baghold, griber ham og slipper ham ikke igjen, før han lover mig at give den døde tilbage. Og hvis han ikke kommer, da stiger jeg ned til Hades’ Rige og fordrer hende af ham.« Med disse Ord forlod han Huset og begav sig til Graven. Admetos var efter Begravelsen vendt grædende tilbage til sin ensomme Bolig og beklagede sin glædeløse Tilværelse. Da kom Herakles tilbage efter at have udført sin Plan og fører en tilsløret Kvinde ved Haanden. »Du gjorde ikke Ret deri, Admetos«, sagde han, »at du skjulte din Ulykke for mig og i din Sorg tog mig op i dit Hjem, og stor Synd har jeg paadraget mig, fordi jeg i Dødens Hus har bekranset mig og ofret Drikoffer til de himmelske. Nu vil jeg bede dig om en Tjeneste. Se her er en Kvinde, som jeg har vundet i Veddekamp. Behold hende i dit Hus, til jeg igjen vender tilbage«. Men Billedet af den opofrende Alkestis stod altfor levende for Admetos’ Sjæl, til at han skulde kunne tænke paa en anden Kvinde, og han bad ham derfor faa en anden til at gjøre det. »Hun har«, sagde han, «en sjelden Lighed med min afdøde Hustru. Før hende bort fra mine Øine; ellers vil Taarerne bryde frem, hvergang jeg ser hende«. Men He-<noinclude><references/></noinclude> t8cff8ef6gffsxwz8xb1bby4akcs1za 104 142637 331860 330305 2026-08-29T14:06:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rakles vedblev at trænge ind paa ham, til han lovede at beholde hende. »Saa modtag hende da«, sagde Herakles. »Men se dog først rigtig paa hende, om hun virkelig har saadan Lighed med din Hustru, og stans din Klage«. Med disse Ord trak han Sløret tilbage, og med Skræk og Glæde saa Admetos sin Hustru staa foran sig. »Er det et Skyggebillede fra Hades, eller har en Gud i Naade sendt hende fra de dødes Rige tilbage til Livet?« udbrød Admetos. »Tag kun mod hende som en levende«, svarede Herakles. »Med egen Haand vristede jeg hende ud af Thanatos’ Hænder, fordi du øvede saa ædel Gjestfrihed mod mig«. Med Glæde i Hjertet takkede Admetos Helten for den uventede Lykke, og Herakles drog sin Vei videre til ny Daad. Da Herakles engang i Vanvid havde begaaet et Mord, lod han sig sælge for tre Talenter til Lydiens Dronning {{sp|Omphal|e}}, for hvem han udførte store Heltegjerninger, medens han dog ogsaa til andre Tider skal være bleven nødt til at træde Rokken for hende. Efter tre Aars Trælearbeide vendte han atter tilbage til Grækenland og straffede da mange, som tidligere havde brudt sine Løfter mod ham eller mod andre, saaledes f. Eks. Augeas og Eurytos, hvis Børn han alle dræbte paa ét, den unge {{sp|Iol|e}}, nær. Herakles giftede sig derpaa med {{sp|Deianeir|a}} og kom med hende engang til Floden Euenos i Ætolien, hvor han traf Kentauren<ref>Kentaurerne var mythiske Væsener med menneskelig Overkrop, medens de nedenfor Beltestedet havde en firføddet Hestekrop. </ref> {{sp|Nesso|s}}, som for Betaling pleiede at bære Folk over Elven. Herakles selv vadede over Floden, men lod Deianeira blive baaren over af Nessos, som imidlertid blev greben af lidenskabelig Kjærlighed til hende og vilde bortføre sin skjønne Byrde. Herakles sendte da en af sine Pile, som var dyppede i Giften af den lernæiske Hydra, efter ham, og da Nessos følte sig dødelig saaret, be-<noinclude><references/></noinclude> n0vmqhd3k46h8vbc4rey7j2o279xc42 104 142638 331586 331441 2026-08-29T13:20:55Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sluttede han at hevne sig. Han trak den giftige Pil ud og aftørrede Blodet med et Klæde, som han gav Deianeira med det Paalæg, at hvis hun nogensinde kom til at frygte for, at hendes Mand vilde forstøde hende, skulde hun kun lade ham bære dette Klæde paa sit Legeme, og han vilde da aldrig forlade hende. Senere fik Deianeira Mistanke om, at hendes Egtefælle elskede Iole, den fangne Kongedatter i Herakles’ Hus, mere end hende, og hun sendte ham som Gave en prægtig Klædning, hvori det i Kentaurens Blod dyppede Klæde var indsyet. Herakles iførte sig Klædningen; men neppe var dette skeet, før Giften angreb hans Krop, og han led de forfærdeligste Lidelser. Klædet vilde han rive af sig, men Kjødet fulgte med. Paa Bjerget {{sp|Øt|a}}<ref>Øta ligger paa Grænsen mellem Thessalien og Mellemgrækenland. Selv den Dag idag viser Folkesagnet det Sted, hvor Herakles’ Baal flammede. </ref> lod han da opføre et stort Baal, som han besteg, og befalede de omkringstaaende at antænde det; men ingen vilde befri ham fra hans Lidelser. Da kom hans Ven {{sp|Philoktete|s}} fra Thessalien tilfeldigvis forbi, og han viste ham denne Kjærlighedstjeneste, og til Gjengjæld gav Herakles ham sine Pile. Dette var Herakles’ sidste Prøvelse her i Livet. Heltens dødelige Legeme fortæredes af Luerne; men under voldsomt Tordenbrag hævede sig derpaa fra Baalet en forklaret Skikkelse i en Sky til {{sp|Olympe|n}}<ref>Olympos var et Bjerg i Thessalien, hvor man tænkte sig Gudernes Opholdssted var. Tyrkerne kalder det endnu »det himmelske Hus«.</ref>, hvor Guderne modtog den gjennem Smerter rensede Helt og gav ham til Hustru den unge udødelige Hebe. I den gamle Tid, blandt Grækerne og Romerne, opfattedes Herakles som en Velgjører, der ifølge høiere Magters Bestemmelse drog om i Verden i selvopofrende<noinclude><references/></noinclude> f4nyved6ho1q2ydrh1zg6e3fl1qdmp9 104 142642 331587 330335 2026-08-29T13:21:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at underkaste sig og hvert niende Aar betale en Skat bestaaende af syv unge Piger og syv Ynglinger, som skulde tjene til Føde for {{sp|Minotauro|s}}, et Uhyre, halvt Menneske halv Okse. Allerede to Gange var den skjendige Skat afgaaet til den fjerne Ø, og Tiden til den tredje Sending var nu kommen, da Theseus tilbød sig frivillig at træde ind i Slagtofrenes Række; de udvalgtes nemlig ellers ved Lodtrækning. Før Afreisen skulde foregaa, traadte Theseus med en Oljegren<ref>Oljegrenen var de bønfaldendes Kjendetegn.</ref> i Haanden ind i Apollons Tempel, {{sp|Delphinio|n}}, for at anraabe om Gudens Beskyttelse og indskibede sig derpaa med sine Ulykkesfeller. Efter Ankomsten til Kreta vandt han Kongens skjønne Datter Ariadnes Kjærlighed, trængte ved hendes Hjælp ind i {{sp|Labyrinthe|n}}, hvor Uhyret holdt til, dræbte det og fandt igjen ud af Bygningens talrige Værelser og krogede Gange ved Hjælp af et Traadnøste, som Ariadne havde givet ham. Med hende og de attiske Drenge og Piger bestiger han derpaa igjen Skibet, og under Jubel og Glæde forlader de befriede Kretas før saa frygtede Kyst. Paa Hjemreisen gaar Theseus først iland paa Naxos, hvor han troløst forlader den sovende Ariadne, og dernæst paa {{sp|Delo|s}}, hvor de reddede opfører en festlig Kordans omkring Apollons Alter. Det var første Gang, Kordanse blev dansede i Grækenland, og de kunstig sammenslyngede Rækker, som de dansende dannede, skulde være en Efterligning af alle Labyrinthens Krinkelkroge og Krumninger. Den glade Færd til Hjemmet skulde dog ikke ende uden et for Theseus smerteligt Tab. Det Skib, som pleiede at bringe den afskyelige Skat over til Kreta, havde som Sorgens Tegn sorte Seil. Denne Gang havde man dog paa Theseus’ Opfordring desuden medtaget hvide Seil,<noinclude><references/></noinclude> df3mzi58q3ncj81psrec0eeapf3tikr 104 142646 331588 331443 2026-08-29T13:21:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmødte alle Guderne, og Harmonia fik af sin Moder i Brudegave et Halsbaand, der var forfærdiget af Ildens og Smedekunstens Gud, den lavhalte {{sp|Hephæsto|s}} (Vulcanus), og som senere bragte saa mange Ulykker over Harmonia og alle dem, i hvis Besiddelse det kom. Det blev tilsidst nedlagt som Offergave i Templet i Delphi. Efter et langt og ulykkeligt Liv reiste Kadmos og Harmonia til Illyrien, hvor de efter Sagnet blev forvandlede til Slanger og af Zeus førte til {{sp|Elysio|n}}, som efter Grækernes Opfatning var et Opholdssted for dem, som ved Gudernes Gunst ikke rammedes af Dødens Lod. Efter disse Sagn har altsaa Kadmos været en Phøniker og {{sp|Thebe|n}} en phønikisk Koloni; de ældste græske Digtere ved dog intet herom, og det er ogsaa først Herodot, der har gjort ham til en Tyrier. Kadmos, d. e. Ordneren, var oprindelig en thebansk Guddom; først i senere Tider, da man havde Bevidstheden om en urgammel Forbindelse mellem Grækenland og Orienten, og man bestræbte sig for at føre græske religiøse Skikke og græsk Kultur tilbage til orientalsk Oprindelse, opstod Sagnet om en fra Tyros indvandret Kadmos. Naar saaledes Grækerne tillægger ham Æren for at have lært dem Bogstavskriften og Kunsten at smelte og bearbeide Metaller, er dette kun et Udtryk for Tilbøieligheden til at henføre disse Ting, hvis orientalske Oprindelse er sikker, til en bestemt fra Østen indvandret Person. Kadmos’ Etterkommere er blevne berømte ved sine Ulykker. Hans Datter {{sp|Semel|e}} fordristede sig til at ville se Zeus i Glansen af hans Majestæt, men fortæredes af den himmelske Ild, der omgav Guden. Zeus frelste dog den Søn, som hun endnu bar under sit Hjerte, og som var Frugten af deres Kjærlighed. Denne Søn var {{sp|Dionyso|s}}, der blev Vinens Gud og drog omkring i forskjellige Lande og lærte Folk Vinavlen; paa dette sit eventyrlige<noinclude><references/></noinclude> jf6bbjbi7aeldsgc8t5p21drvjw6nvu 104 142647 331589 331050 2026-08-29T13:21:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Triumftog kjørte han i en Vogn forspændt med Tigre og Løver og ledsagedes af et stort Følge; til dette hørte blandt andre {{sp|Seilene|r}}, {{sp|Satyre|r}}, {{sp|Bakchante|r}} og {{sp|Mænade|r}}. En anden af Kadmos’ Døtre var {{sp|In|o}}, der blev gift med Athamas; begge blev afsindige, i hvilken Tilstand Faderen dræbte den ældste Søn, og Moderen med den yngste sprang i Havet. Kadmos’ tredje Datter {{sp|Agau|e}} blev gift med Echion, som var en af de fem Sparter. Agaues Søn {{sp|Pentheu|s}} besteg Thronen i Theben efter sin Morfader. Da Dionysos kom til Theben, haanede Pentheus ham og forbød Kvinderne at dyrke den nye Guddom. Til Straf herfor blev han paa Bjerget Kithæron dræbt af sin egen Moder, der i bakchantisk Raseri tog ham for et vildt Dyr, og derpaa sønderrevet af hende og de andre Bakchantinder blandt hvilke hendes Søstre Ino og Autonoë var. Kadmos’ yngste Datter var {{sp|Autono|ë}}. Hendes Søn var {{sp|Aktæo|n}}, der pralede af at kunne maale sig med Jagtens Gudinde Artemis. Til Straf herfor omskabte den fortørnede Gudinde ham til en Hjort, medens han jagede paa Bjerget Kithæron, og han blev sønderslidt af sine egne Hunde. Ingen af Kadmos’ Efterkommere fristede dog en saa tung Skjebne som Ødipus, om hvem der skal blive fortalt i det følgende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|22. Sagnet om Ødipus.}}}} {{--}} Kadmos’ Sønnesøns Søn hed {{sp|Laïo|s}} og var Konge i Theben. Apollons Orakel havde forudsagt ham, at han <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4ifmchnx5a712g1j50nvahxaamkzlix 104 142648 331590 330343 2026-08-29T13:21:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skulde blive dræbt af sin egen Søn. For at forebygge dette befalede han, da hans Dronning {{sp|Iokast|e}} fødte ham en Søn, en Træl at udsætte det nyfødte Barn med sammenbundne og gjennemstukne Fødder paa Bjerget Kithæron. Men istedenfor at adlyde overgav Trælen Barnet til en korinthisk Hyrde, som bragte det til Korinth; Kongen i denne By, {{sp|Polybo|s}}, hvis Egteskab var barnløst, opdrog det som sit eget og gav det Navnet {{sp|Ødipu|s}} (Klumpfod). Da Barnet er vokset op til Yngling, kaster i et Gilde en Korinthier ham i Næsen, at han er et underskudt Barn. Derfor gaar han til Delphi for at spørge om sin Herkomst. Oraklet gav ham det Raad at holde sig fjernt fra sit Hjem, da han ellers vilde blive sin Faders Morder, egte sin Moder og blive Stamfader for en Slegt, der skulde blive afskyet af alle Mennesker. Da han ikke vidste andet, end at han var Polybos’ Søn, vovede han ikke at vende tilbage til Korinth, men drog til Theben. I et trangt Pas paa Bøotiens Bjerge mødte han en Olding tilvogns, der i en bydende Tone befaler ham at vige tilside. En Trætte opstaar, hvorunder Ødipus dræber ikke blot Oldingen, men hele hans Følge undtagen én, som undkommer. Ødipus har ikke kunnet undgaa sin Skjebne; den gamle var nemlig hans ukjendte Fader, Laïos, som var paa Reisen til det delphiske Orakel for at søge Hjælp hos Apollon, da Theben var bleven hjemsøgt af en skrækkelig Ulykke. Paa en Klippe nær Stadens Port holdt der nemlig til en {{sp|Sphin|x}}, et Fabeldyr med Hoved og Bryst som en ung Pige, Krop som en Løve og Vinger og Klør som en Ørn. Alle dem, som gik forbi, gav den dunkle Gaader at løse, og de, som ei formaaede dette, mistede Livet. Da Ødipus kom til Theben, var Kongens Drab allerede bleven bekjendt, og {{sp|Kreo|n}}, der førte Regjeringen,<noinclude><references/></noinclude> 33nay264uxqurq3mansvfklgvwcy95z 104 142649 331591 331500 2026-08-29T13:22:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lovede sin Søster Iokaste, Laïos’ Enke, til den, der kunde befri Staden fra den forferdelige Plageaand. Ødipus trodser Faren. »Hvem er det talende Væsen«, siger Sphinxen, »der om Morgenen gaar paa fire Ben, midt paa Dagen paa to og om Aftenen paa tre?« »Mennesket«, svarer Ødipus, »der i Begyndelsen af sit Liv kryber om paa Hænder og Fødder, siden gaar opret paa begge Ben og i sit Livs Aften støtter sig til en Stav«. Det beseirede Uhyre styrter sig ned fra Klippen og dør. Af Taknemmelighed for denne Velgjerning tager Thebanerne Ødipus til Konge; han egter Iokaste og faar med hende to Sønner og to Døtre. Han er saaledes bleven sin Faders Morder, sin Moders Egtefælle og sine Børns Broder. Ødipus havde været en Bold for den blinde Skjebnes Luner og blev ogsaa dens Offer. Oraklets Udsagn var gaaet i Opfyldelse. Aar gik hen, da Ødipus’ langvarige Lykke endelig bliver forstyrret ved Misvekst og en frygtelig Pest. Apollons Orakel bliver adspurgt om Aarsagen til disse Ulykker, og det erklærer, at Byen kun kan reddes derved, at Laïos’ Morder vises ud af Landet eller dræbes. Af Omhu for Byens Vel søger Ødipus at opdage Forbryderen, og Udbyttet af denne Undersøgelse er, at han Skridt for Skridt lærer sin egen grufulde Skjebne at kjende. Iokaste kvæler sig af Fortvivlelse, Ødipus blinder sig selv, hvorpaa han fulgt af Thebanernes Forbandelser forlader det besudlede Palads, ledsaget af sin trofaste Datter {{sp|Antigon|e}}, der er Slegtskjærlighedens skjønneste Repræsentant i de gamle Sagn. Han vanker om i fremmede Lande, en Gjenstand for alles Gru og bortstødt overalt, hvor man faar hans berygtede Navn at vide. Det er {{sp|Erinyern|e}} (Furierne), den guddommelige Hevns ubønhørlige Gudinder, som overalt forfølger ham<noinclude><references/></noinclude> pwk3qb9og2ihbto8lrmnnv9b3ttog2j 104 142650 331592 331109 2026-08-29T13:22:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>med sin Straf. De lader sig dog tilsidst forsone ved Oldingens Lidelser. Oraklet havde forkyndt ham, at han først hos dem skulde finde Ro. I {{sp|Kolono|s}} i Attika havde de en Helligdom; til denne søger Ødipus hen som bønfaldende, ført af Antigones trofaste Haand, og her finder han endelig paa en hemmelighedsfuld Maade Døden og den Hvile, hvorefter han saa saart havde længtes. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|23. De syv mod Theben.}}}} {{--}} Den Forbandelse, som hvilede over Kadmos’ Slegt, gik fra Ødipus over paa hans Efterkommere. Hans Sønner af det brødefulde Egteskab, {{sp|Eteokle|s}} og {{sp|Polyneike|s}}, der ei havde havt et Trøstens Ord for sin ulykkelige Fader, og hvem han derfor havde forbandet, kivedes om Arven, og den sidste maatte forlade Landet. De skal efter Sagnet være blevne enige om at regjere hver sit Aar; men Eteokles fandt saadant Behag i Magten, at han, da det første Aar var omme, ikke vilde afstaa den igjen. Den bedragne Polyneikes flygtede ud af Landet og kom i en mørk Uveirsnat til Kong Adrastos’ Bolig i Argos. Her traf han en anden landflygtig, {{sp|Tydeu|s}} fra Kalydon i Ætolien. De to kom i en voldsom Kamp om Natteleiet i Forhallen. Adrastos kaldes til ved Larmen og ser med Forundring de fremmede Mænd, Polyneikes klædt i en Løvehud, Tydeus i et Vildsvineskind. Han havde tidligere af Oraklet faaet det Paalæg at gifte sine Døtre med en Løve og et Vildsvin. Han optager derfor de for-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> snwqojo62l78wgoncbphs3he4rqrj8t 104 142651 331593 330356 2026-08-29T13:22:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drevne i sit Hus, giver dem Marker og Enge og lader dem faa sine Døtre tilegte. Polyneikes trængte paa Adrastos, at han igjen skulde indsætte ham i hans Herredømme i Theben; men Adrastos’ vise Svoger {{sp|Amphiarao|s}} holdt ham tilbage; Toget var mod Gudernes Vilje. Da skjænkede Polyneikes sin Stammoder Harmonias ulykkessvangre Halsbaand (Side 104) til Amphiaraos’ Hustru, der lod sig bestikke og fik sin modstræbende Husbonde bevæget til at gaa med paa Krigen mod Theben. Polyneikes, Adrastos, Amphiaraos og Tydeus tilligemed tre andre straalende Helte drog ud til Kamp, skjønt »{{sp|Kronio|n}}<ref>Kronion eller Kroniden kaldes Zeus som Søn af Kronos (Side 69).</ref> stod imod og sendte ugunstige Varsler«; men »de førte Hæren den Vei, som Fuglene<ref>Man pleiede at tage Varsler af visse Fugles Flugt eller deres Skrig.</ref> ikke havde betegnet dem«. Først kom de til den argiviske By Nemea, hvor Kong Lykurgos herskede; medens Heltene her søgte efter Vand, traf de en Pige med Kongens lille Søn paa Armen; hun lagde Barnet i Græsset og gik for at vise dem, hvor de kunde finde en Kilde. Da hun vender tilbage, er Barnet dræbt af en Slange. Heltene begrov Barnet og foranstaltede til dets Ære Kamplege, som blev Forbilledet for de senere nemeiske Lege<ref>Kampdommerne i de nemeiske Lege bar derfor sorte Dragter til Minde om Archemoros.</ref>. Spaamanden Amphiaraos gav Gutten Navnet {{sp|Archemoro|s}} (Ulykkens Forgjænger) og forudsagde sine Kampfeller, at det skulde gaa dem som Gutten. Da de var komne i Nærheden af Theben, sendte de Tydeus ind i Byen for i Polyneikes’ Navn at forlange Magten af Eteokles; denne vægrede sig herfor, hvorefter Tydeus opfordrede Thebanerne enkeltvis til Veddekamp med sig og slog dem alle. Da han vendte<noinclude><references/></noinclude> 72ag1591i6hdoh7gmixrh3ifx46he1u 104 142652 331594 330357 2026-08-29T13:22:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilbage til Leiren, lagde to og femti Thebanere sig i et Baghold for at overfalde ham, naar han var uforberedt; men Tydeus slog dem alle paa én nær. Eteokles havde spurgt Thebens vise Seer {{sp|Teiresia|s}} om Kampens Udfald og havde faaet til Svar, at Seieren skulde være Thebanernes, naar en af Sparternes Æt (Side 103) viede sig til Døden. Kreons Søn Menøkeus gav sig selv hen som Dødningeoffer til Ares, idet han styrtede sig fra Stadens Mur ned i den Grotte, som i sin Tid havde tjent Ares’ Drage til Bolig (Side 103). Fulde af Fortrøstning modsatte Thebanerne sig nu Angrebet paa Byen, og Beleiringen havde varet i lang Tid, da Heltene fra Argos foranstaltede et stort Offer af Okser til Ære for Ares. Offerdyrenes Blod opfangedes i et sort Skjold, Heltene dyppede Hænderne i Blodet og svor ved Ares, at de vilde tilintetgjøre Kadmos’ Stad eller selv gaa tilgrunde. De kastede Lod om, ved hvilken af Byens syv Porte en hver af dem skulde lede Angrebet, og angreb derpaa hver sin. Den ene af Heltene, {{sp|Kapaneu|s}}, roste sig af, at han med eller mod Gudernes Vilje skulde ødelægge Byen; han klatrer op ad en Stormstige for at kaste Ild ind i Byen og raaber frækt, at selv ikke Zeus skal kunne hindre ham deri; da slaar Guden den frække Spotter til Jorden med sin Lynstraale. Argivernes Hær bliver slaaet paa Flugt, Eteokles og Polyneikes mødes i Kampen og »nedlægger hinanden gjensidig med Broderhænder«. »Med Sverdet har de delt Faderens Arv, og Jorden drikker det Blod, som Broderkongerne har udgydt i gjensidigt Drab«. Af de andre Helte er kun Adrastos og Amphiaraos tilbage; den sidste er nær ved at indhentes af sine Forfølgere, da Zeus for at redde den fromme Seer, »Hærens Øie,« med Lynet spalter Jorden, som aabner sig og gjemmer Amphiaraos med Hest og Vogn i sit Skjød. Paa<noinclude><references/></noinclude> hlzjhf26ymi5ner7136jr32kw0qdqs3 104 142653 331595 330352 2026-08-29T13:22:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det Sted, hvor han forsvandt, og hvorfra han igjen steg op som Guddom, reistes der ham siden et Tempel med et berømt Orakel. Den eneste af Anførerne, der undslap Myrderiet, var Adrastos, der paa sin fodrappe Hest Areion reddede sig til Kolonos. Som Skik og Brug var hos Grækerne, lagde man de faldne paa Baal; men man fortalte, at Flammen havde skilt sig ad, forat ikke engang Brødrenes Aske skulde sammenblandes. Ved dette Billede vilde man betegne Brødrenes grænseløse Had til hinanden. I sin berømte Tragedie »Antigone« fortæller Sophokles<ref>Tragedieskriveren Sophokles levede mellem Aarene 495 og 406 f. Kr.</ref>, at Kreon, der fulgte Eteokles paa Thebens Throne, udstedte den Befaling, at Polyneikes’ Lig skal forblive liggende ubegravet udenfor Byens Mure, og at enhver, der handler herimod, skal blive stenet. Men den mod sin Slegt saa trofaste og opofrende Antigone kan ikke glemme sin Pligt mod den døde; hun trodser Forbudet, og uagtet hun er Hæmons, Kreons Søns, trolovede Brud, veier Søsterpligten mere hos hende end Kjærligheden. Hun begraver sin Broders Lig; men neppe faar Kreon dette at høre, før han lader hende indesperre i Kongefamiliens Gravkammer for der at dø Hungersdøden. Af Fortvivlelse hænger Antigone sig, og Hæmon gjennemborer sig selv med en Dolk og følger sin elskede til Underverdenen, hvor den Lykke, der negtedes dem her paa Jorder, bliver dem tildel. De argiviske Heltes Fald foran Thebens Porte blev hevnet af deres Sønner, de syv saakaldte {{sp|Epigone|r}}, d. e. Efterkommere. Ti Aar efter sine Fædres Død drog de mod Theben under »bedre Fugles Varsel«. Eteokles’ Søn, {{sp|Laodama|s}}, bliver slagen, Byen indtagen og plyndret.<noinclude><references/></noinclude> eqgpb57roufq49rapq1bzd4tu9f8bos 104 142654 331596 331445 2026-08-29T13:22:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Den eneste af de syv Fyrster, som faldt i denne Kamp, var {{sp|Ægialeu|s}}, hvis Fader var den eneste, som reddede Livet i den første thebanske Krig. Da Adrastos fik sin Søns Død at vide, døde han af Sorg. Polyneikes’ Søn, {{sp|Thersandro|s}}, fik derefter Herredømmet i Theben; men Riget hjemsøgtes af tunge Ulykker, saalænge Kadmos’ Æt herskede der. Dette var det Sagn, som gik blandt Grækerne om de to thebanske Krige. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget.}}}} {{--}} Kadmos’ Datter Ino var, som før nævnt (Side 105), efter Sagnet bleven gift med {{sp|Athama|s}}, Konge i Orchomenos i Bøotien; denne havde med en tidligere Hustru havt to Børn, Datteren {{sp|Hell|e}} og Sønnen {{sp|Phrixo|s}}. Den onde Stedmoder stod Børnene efter Livet og bragte det ved sine Rænker saa vidt, at Faderen besluttede at ofre Phrixos for at faa godt Aar. Da steg Hermes ned fra Himmelen og hjalp de stakkels moderløse; han gav dem en stor, vakker Buk med gyldent Skind, og paa den skulde Phrixos og hans Søster sætte sig, saa vilde den føre dem gjennem Luften til {{sp|Kolchi|s}}, inderst ved det sorte Hav. Dette gjorde de; men da Helle saa de fraadende Bølger dybt under sig, blev hun svimmel, slap Taget og faldt ned i det Hav, som efter hende er bleven kaldt {{sp|Hellesponto|s}}, d. e. »Helles Hav«. Phrixos deri- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2leo6wr501l0wnchlzld7x8canrap04 104 142655 331597 331501 2026-08-29T13:23:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod førtes paa Bukken videre til Kolchis, hvor Kong Æetes modtog ham med Velvilje. Bukken ofrede han til Zeus og hængte dens gyldne Skind op i en stor Eg, der var indviet til Ares. Og da det var spaaet Æetes, at han skulde leve og være lykkelig, saalænge han kunde beholde dette Skind, fik han en frygtelig Drage til at bevogte det og gav den grusomme Befaling, at enhver fremmed, som vovede at lande paa hans Riges Kyster, uden Naade skulde ofres til Ares. Kong Athamas havde en Broder, som hed Kretheus, og som havde stiftet et Rige i Iolkos i Thessalien. Dennes ældste Søn, {{sp|Æso|n}}, var bleven stødt fra Thronen af sin yngre Broder, {{sp|Pelia|s}}. Nu var det engang bleven spaaet denne, at Kongemagten skulde tages fra ham af en Mand, som skulde komme til ham og bare have Sko paa den ene Fod. Æson havde en Søn, {{sp|Iaso|n}}, der blev opdragen ude paa Landet. Denne vilde en Dag begive sig til sin Farbroder for at fordre Riget tilbage af ham. Da han paa Veien skulde vade over en Elv, mistede han sin ene Sko og havde saaledes kun én Sko paa, da han kom til Kongens Palads. Da Pelias fik se dette, blev han bange og pønsede paa et Middel til at faa ham ryddet afveien. Engang spurgte han Iason, hvad han vel vilde gjøre med en Mand, af hvem han frygtede for at blive dræbt. »Jeg vilde befale ham at hente det gyldne Skind«, svarede Iason. Straks bød Pelias ham at hente Bukkeskindet, som opbevaredes i Æetes’ hellige Lund. Kun naar han gjorde det, kunde han vente at blive hans Eftermand i Kongeværdigheden. Man troede, at enhver, som besad det gyldne Skind, havde fuld Sikkerhed for Liv, Lemmer og Eiendom. Mange Helte og Fyrster havde derfor søgt at komme i Besiddelse af det; men alle Forsøg var hidtil mislykkede.<noinclude><references/></noinclude> f7b0d6x4sfjduvf2ep6mr6yokcp5xkh 104 142656 331598 330367 2026-08-29T13:23:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Andres Uheld gjorde dog ikke Iason forsagt; han indbød alle tapre Helte i Grækenland til at være med; thi den, som vilde vinde det gyldne Skind, maatte lægge Veien gjennem Egne, der var opfyldte af stridbare Mennesker og vilde Dyr. Derefter byggede Iason med Athenes Hjælp et stort Skib, som blev kaldt {{sp|Arg|o}}, d. e. det hurtigseilende, og alle de, som fulgte med, kaldtes {{sp|Argonaute|r}}, d. e. Argoseilere. Til disse hørte de fleste Helte, som paa den Tid levede i Grækenland, {{sp|Amphiarao|s}}, {{sp|Admeto|s}}, {{sp|Kasto|r}} og {{sp|Polydeuke|s}} (Pollux), {{sp|Peleu|s}}, {{sp|Telamo|n}}, {{sp|Neleu|s}}, {{sp|Meleagro|s}}, {{sp|Tydeu|s}}, {{sp|Theseu|s}}, {{sp|Peirithoo|s}}, {{sp|Herakle|s}}, Sangeren {{sp|Orpheu|s}}, Lægen {{sp|Asklepio|s}} o. fl. I det hele regner man femti. Efter heldig at have bestaaet mange Eventyr lander Iason ved Kolchis og vinder Kongens Datters Hengivenhed. Denne, der hed {{sp|Medei|a}} og var indviet i Trolddomskunst, forudsagde ham alle de Farer, der truede ham, men ogsaa Maaden at beseire dem paa. Kongen lovede at udlevere det gyldne Skind, hvis Iason kunde tæmme to Okser, som sprudede Ild og havde Fødder og Horn af Kobber; derpaa skulde han med disse pløie et Stykke Jord og saa Dragetænder i Plogfurerne. Han udfører alt ved Medeias Hjælp, som havde givet ham en Salve, der beskyttede mod Ild og Sverd, og forlenet ham med over menneskelig Kraft. Af de udsaaede Dragetænder opvokser der bevæbnede Mænd, som anfalder ham; men han kaster en Sten midt iblandt dem, og dette bevirker, at de vender sig mod hverandre. Men uagtet Betingelserne saaledes var opfyldte, negtede Æetes at udlevere Skindet. Da Dragen, som vogtede det, ikke kunde dø, tillavede Medeia et Tryllemiddel, hvorved hun dyssede Dyret isøvn, og derpaa røvede Iason Skindet og flygtede med denne Skat, sine Folk og Medeia bort fra Æetes’ Land. Denne forfulgte dem. For at redde sig<noinclude><references/></noinclude> b1qiaf5y1513519shhn1kbjofymz1f7 104 142657 331599 330366 2026-08-29T13:23:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dræber Medeia sin lille Broder, som hun har taget med; hun hugger ham istykker, stiller Hovedet og Hænderne paa en høi Klippe og strør de øvrige Lemmer omkring paa Havet og Strandbredden, forat Æetes skal blive opholdt, naar Faderkjærligheden bringer ham til at opsamle Barnets spredte Lemmer. Denne gruelige Forbrydelse gav de flygtende et Forsprang, og de undslap sine Forfølgere. Efter mange vidunderlige Hændelser naar Argonauterne endelig heldig Havnen ved Iolkos. Da Iason kommer hjem, finder han, at Pelias har dræbt hans Fader Æson og hans umyndige Broder. Moderen har dræbt sig selv af Sorg herover. Iason hevner sig ved Medeias Hjælp; hun overtaler Pelias’ Døtre til at sønderhugge og koge sin gamle Fader, da han, som hun sagde, derved vilde blive ung paany. Dette fik hun narret dem til ved først selv at foretage et lignende Eksperiment med en gammel Væder, som hun ved hemmelige Kunster omskabte til et ungt Lam. Tilsidst blev dog Iason og Medeia fordrevne fra Iolkos af Pelias’ Søn; de kom til Korinth, hvor Iason vilde forskyde sin Hustru og egte den derværende Konges Datter, {{sp|Glauk|e}}. Men Medeia tog en grusom Hevn over slig Troløshed; hun forærede Glauke en forgiftet Klædning, som fengede Ild, saasnart Glauke tog den paa, og baade hun og hendes Fader, som vilde slukke Ilden, brændte op. Derpaa dræbte hun sine og Iasons Børn og besteg sin Vogn, der var forspændt med bevingede Drager, og flygtede til Athen. Saaledes rammede Sorg og Ulykke den tapre Iason, fordi han havde egtet den onde Troldkvinde og taget Del i hendes Forbrydelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qoneikv3626iausk06n1iwua0yfvvi9 104 142658 331600 330380 2026-08-29T13:23:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne.}}}} {{--}} Høit oppe i Tiden levede der en Konge i Phrygien eller Lydien ved Navn {{sp|Tantalo|s}}. Alle Beretninger samstemmer i at prise de udstrakte Marker, store Hjorder og den Mængde Guld, som Tantalos besad, og »Tantalos’ Talenter« var blandt Grækerne en ordsproglig Betegnelse for stor Rigdom. »Hvis de olympiske<ref>ɔ: Guderne (Se Side 96**)</ref> nogensinde har vist sig naadige mod et Menneske«, siger Digteren {{sp|Pinda|r}}<ref>Digteren Pindaros fra Theben levede 522—442 f. Kr.</ref>, »saa var det mod denne. De optog ham ved sit Bord; men i Hemmelighed frastjal han dem Nektar og Ambrosia<ref>Ambrosia var Gudernes Mad, Nektar deres Drik.</ref> og gav det til sine Svirebrødre«. Men den dødelige kunde ikke bære sin Lykke. Foruden at han begik dette og andre Tyverier, røbede han ogsaa Gudernes Hemmeligheder; han svor falskt, og da Zeus engang tillod ham at gjøre en Bøn, svarede han med pralende Overmod: »Mig fattes intet, jeg deler Lod med Guderne og trænger ikke til din Naade«. Men hans værste Forbrydelse var dog, at da Guderne engang var i Gjestebud hos ham, sønderlemmede han sin egen Søn {{sp|Pelop|s}} og lavede af ham en Ret, som han satte for Guderne for at prøve deres Alvidenhed. Disse merkede det dog og rørte ikke ved det græsselige Maaltid; kun {{sp|Demete|r}} (Ceres), der blot tænkte paa sin røvede Datter (Side 101), nød aandsfraværende noget af den fremsatte Spise. Stykkerne af det sønderlemmede Barn satte Guderne sammen igjen, gav dem Liv og indsatte en Skulder af Elfenben istedenfor den, Demeter havde fortæret. Det var Grunden til, at alle Pelops’ Efterkommere var kjendelige paa en blendende hvid Flek paa den ene Skulder.<noinclude><references/></noinclude> 69nqezkquqgjb9xxpcexdbgduc6bwhj 104 142659 331601 331448 2026-08-29T13:23:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Over Faderen tog Guderne en frygtelig Hevn. Han nedstyrtedes i Underverdenen, hvor han plagedes af evig Hunger og Tørst, skjønt han stod lænket i en Sø, hvor Vandet rak ham til Hagen, medens et Træ, der bugnede af de herligste Frugter, sænkede sine Grene over hans Hoved. Bukkede han sig for at læske sin brændende Gane, trak Vandet sig væk lige til den »sorte Jord«; greb han efter Frugterne, drev en sterk Vind dem op i Høiden. Over Forbryderens Hoved hængte Zeus en tung Sten, som altid truede med at falde ned og knuse ham og stedse bedækkede hans Pande med Dødsangstens kolde Sved. Oldtidens største Skald, {{sp|Homero|s}}, om hvem der senere skal fortælles (Side 122), skildrer Tantalos’ Kvaler. der ligesom Sisyphos’ tunge, men virkningsløse Arbeide (Stykke 17) er bleven et ordsprogligt Udtryk, paa følgende Maade: <poem> {{liten|»Tantalos ogsaa jeg<ref>Den, som taler, er Helten Odysseus, der paa Hjemreisen fra Troia ogsaa kom til Underverdenen (Stykke 27).</ref> saa, ulidelig Pine han udstod. Midt i én Sø han stod, hvis Vand ham naaede til Hagen, Svart han smegted’ af Tørst, men ei kunde Drikke han faa sig, Thi naar den gamle sig bukked med langlig Begjær efter Drikke, Straks bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans Fødder Saa man sortnende Muld, en Gud borttørrede Vandet. Kneisende Trær, som bugned’ af Frugt, hang over hans Isse, Pærer, Granater og Abild med glinsende Frugter paa Grene, Frodige Oljetrær og liflige Figner tillige, Men naar den gamle sin Haand efter Frugterne rakte begjærlig, Slog en pludselig Vind dem op mod de mørkende Skyer<ref>Odysseen 11, 582—592. Saavel her som ellers, hvor noget er taget fra Homeros, er Oversættelsen af den danske Digter Chr. Wilster.</ref>«.}} </poem> Tantalos’ Datter {{sp|Niob|e}} var gift med en thebansk Konge og havde med ham seks Sønner og seks Døtre. Hovmodig som sin Fader og stolt af sine mange Børn haanede hun {{sp|Let|o}}, fordi denne kun havde to Børn. Men<noinclude><references/></noinclude> 2q92ip22s6gw2tqfstz74zttdspdpv1 104 142660 331602 330382 2026-08-29T13:23:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den fornærmede Moder fik disse, der var Apollon og Artemis, til at nedskyde alle Niobes Børn. Den ulykkelige Moder, der er flygtet til Sipylos i Lilleasien, stivner af Rædsel, og Sorgen forvandler hende til en Klippe, der ifølge Sagnet stedse er fugtet af den sørgende Moders Taarer<ref>Et af de mest berømte Billedhuggerverker fra den klassiske Oldtid behandler dette Emne. Det er den saakaldte {{sp|Niobegrupp|e}}, som fremstiller Niobe og hendes Børn i det Øieblik, disse dræbes af Apollons og Artemis’ Pile, medens Moderen med sit eget Legeme søger at dække sin yngste Datter mod Artemis’ aldrig feilende Skud.</ref>. Pelops, Tantalos’ Søn, kom i Krig med Kongen i Ilion og beseiredes saa fuldstændig, at han maatte flygte til Grækenland. Han tog imidlertid med sig sine umaadelige Skatte og ledsagedes af tapre Følgesvende. I det sydlige Grækenland blev han en mægtig Konge, og hele Halvøen fik efter ham Navnet {{sp|Peloponneso|s}} (Pelops’ Ø). Pelops friede til den skjønne {{sp|Hippodamei|a}}, eneste Datter af {{sp|Ønomao|s}}, Konge i Pisa i Elis. Men dette Frieri havde sine store Farer. Engang havde nemlig Oraklet spaaet Ønomaos, at han skulde miste Livet gjennem sin Svigersøn. Han vilde derfor ikke bortgifte sin Datter og sagde, at han kun vilde give hende til den, som beseirede ham i Kapkjøring; den, som blev overvunden, skulde det derimod koste Livet. Men nu var Ønomaos den flinkeste Vognstyrer i hele Grækenland og havde Heste, »hurtigere end Nordenvinden«. Alligevel kom der mange Friere, lokkede af Kongedatterens Skjønhed og Rigdom; men ingen af dem havde Lykken med sig. Den Bane, de dristige Friere skulde tilbagelægge, var meget lang og strakte sig fra Pisa og helt til Poseidons Alter i Korinth. Ønomaos lod bestandig Frierne faa Forsprang, til han havde ofret Zeus en Væder. Derpaa besteg han sin Vogn og jagede med hævet Lanse efter sin Modstander. Naar<noinclude><references/></noinclude> ls990830i7cdj7v53l7n0f192que8qm 104 142661 331603 330378 2026-08-29T13:24:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han indhentede ham, borede han Lansen gjennem hans Ryg. Saaledes var mange omkomne. Deres Hoveder naglede han over Porten paa sit Hus, andre Friere til Skræk og Advarsel. Med trøstigt Sind og glad tilmode kom den unge Pelops til Pisa. Ved Synet af alle de grinende Dødningehoveder sneg dog Angsten sig ind i hans Sjæl, og han tabte Modet. Han bestak Ønomaos’ Vognsvend {{sp|Myrtilo|s}}, og denne tog ud de Nagler, hvormed Hjulene var festede til Aksen paa Kongens Vogn. Med pilsnare Heste spændte for Vognene for de kjæmpende afsted, og Ønomaos svang allerede Lansen for at gjennembore Ynglingen, da hans Vogn pludselig veltede, og han selv styrtede livløs til Jorden. Pelops er reddet og har seiret. Han har vundet Hippodomeia og med hende Herredømmet i Pisa. Men nu træder Myrtilos op med Fordring paa Lønnen for sit Forræderi. Han havde betinget sig Halvparten af Riget. Men Pelops, der ingen Lyst følte til at dele, lokker ham ned til Kysten og støder ham svigagtig i Søen. Døende forbander Myrtilos Pelops og hans hele Slegt, og denne Forbandelse hvilede tungt paa Pelopiderne, der siden hjemsøgtes af alle Slags Ulykker. Pelops blev derfor, skjønt selv Gudernes Yndling, Stamfader for en vederstyggelig Æt, i hvilken Forbrydelse følger paa Forbrydelse, den ene værre end den anden. To af hans Sønner, {{sp|Atreu|s}} og {{sp|Thyeste|s}}, dræber en tredje Broder og kommer derpaa i indbyrdes Strid om Magten i Mykenæ. Atreus gaar af med Seieren og anretter ved en senere Leilighed et Festmaaltid i Lighed med Tantalos’, idet han beverter Thyestes med Lemmerne af dennes egne Børn. Da denne merkede, hvad der var skeet, udtalte han en frygtelig Forbandelse over sin Broders Slegt. Atreus bliver dræbt af Thyestes’ Søn {{sp|Ægistho|s}} og Thyestes af Atreus’ Søn {{sp|Agamemno|n}},<noinclude><references/></noinclude> 1lccut8bn2q15q6piw430gb0tuoyuxx 104 142662 331604 331502 2026-08-29T13:24:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>der endog førte sin egen Datter {{sp|Iphigenei|a}} til Alteret for at ofres, men blev selv senere dræbt af sin egen Hustru, {{sp|Klytæmnestr|a}}, og hendes Elsker, {{sp|Ægistho|s}}. Klytæmnestras og Ægisthos’ Mord ved {{sp|Oreste|s}}, Agamemnons Søn, danner Slutstenen paa denne lange Række af Forbrydelser. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|26. Den troiske Krig. Iliaden.}}}} {{--}} Ved Indseilingen til Hellespontos, der hvor Asien rækker Europa Haanden, ligger paa den asiatiske Kyst et Landskab, der i Oldtiden kaldtes {{sp|Troa|s}}; det danner en bølgeformig Slette, gjennemskaaret af Aasrygge, der udgaar fra det høie {{sp|Id|}}a-{{sp|Bjer|g}}. Indvaanerne, der var beslegtede med Hellenerne, kaldtes {{sp|Troer|e}} eller {{sp|Troianer|e}} efter {{sp|Tro|s}}, en af de ældste Konger i Landet. Dennes yngre Søn var {{sp|Ganymede|s}}, en Yngling af udmerket Skjønhed, hvem Zeus’ Ørn førte op til Olympen, hvor han blev Gudernes udødelige Mundskjænk. Tros’ ældre Søn var {{sp|Ilo|s}}, der byggede Staden {{sp|Ilio|n}} (Troia) paa en Slette mellem Floderne {{sp|Simoei|s}} og {{sp|Skamandro|s}}, 42 Stadier fra Hellesponten. Paa den Tid, de Begivenheder, der her skal skildres, foregik, var Kong {{sp|Priamo|s}} Troias Hersker; rig var han paa Gods, end rigere paa Sønner, hvoraf Sagnet lader ham have halvhundrede. En af disse var {{sp|Pari|s}}, der, sat paa Skjønhedens Dommersæde, skulde nedkalde saa megen <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> i8jlwflqontrlzbbch6gnsdnzntohde 104 142680 331605 330443 2026-08-29T13:24:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ulykke over sit Fædreland. Hermed var Sammenhængen følgende: I Helten {{sp|Peleu|s}}’ Bryllup med Havgudinden {{sp|Theti|s}}, der feiredes paa Bjerget {{sp|Pelio|n}} i Thessalien, deltog samtlige Guder og Gudinder; alene Tvedragtens Gudinde {{sp|Eri|s}} havde man undladt at indbyde; men hun vidste at hevne sig. Midt under Festens Jubel kastede hun et Æble ind i Salen, hvor Bryllupsgjesterne var samlede; det bar Indskriften: »Til den skjønneste!« Da spildtes den Samdrægtighed, der hidtil havde smykket Laget; alle Gudinder vilde bære Prisen for Skjønhed; men man blev dog enig om at skjænke Æblet til en af de tre Gudinder {{sp|Her|a}}, {{sp|Aphrodit|e}} og {{sp|Pallas Athen|e}}. Disse enedes om at lægge Afgjørelsen i den skjønne Paris’ Haand og drog til Idabjerget, hvor han som Hyrde vogtede sin Fader Priamos’ Hjorder. De Løfter, Hera og Athene gav Ynglingen om Magt og Visdom, gjorde intet Indtryk paa ham; Æblet rakte han til Kjærlighedens fagre Gudinde, der daarede hans unge Hjerte ved Løftet om den skjønneste Viv til Eiendom. De tilsidesatte Gudinder nærede fra denne Stund et uudslukkeligt Had ikke alene til Paris, men til alle Troere, og vi finder dem stedse paa Grækernes Side i den Kamp, der blev Frugten af denne Afgjørelse. Ingen Kvinde kunde i Fagerhed maale sig med {{sp|Helen|a}}, Kong {{sp|Menelao|s}}’ »hvidarmede« Hustru. Hende maatte da Paris besidde og drog derfor til Sparta, hvor han modtoges med megen Gjestevenlighed af den intet anende Egtemand. Under dennes Fravær paa en Reise til Kreta flygtede Paris og Helena, i hvis Hjerte Aphrodite tændte en heftig Lidenskab for den vakre Yngling; de drog til Troia og førte med sig en Mængde Kostbarheder fra Menelaos’ rige Hus. Paa Farten derhen forudsagde den sandsigende Havgud {{sp|Nereu|s}} de flygtende, hvor megen<noinclude><references/></noinclude> n7dwrlcvj7m0luf2xpeaakgp32zrloj 104 142681 331606 330445 2026-08-29T13:24:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jammer de skulde fremkalde over Troia, og Spaadommens Opfyldelse udeblev ikke længe. Den krænkede Egtemand maatte naturligvis have Oppreisning for en saadan Tort, og da han forgjeves gjennem Sendemænd havde krævet sin Hustru tilbage, samlede han for at faa Hevn alle Hellas’ Fyrster til den Hærfærd, der under Navn af {{sp|den troisk|e}} Krig har faaet en saa sjelden Berømmelse. Før vi imidlertid gaar over til at skildre denne Kamp, hvori den historiske Forskning forresten kun vil se sagnhyllede Minder om en under lange Feider foretagen hellenisk Kolonisation af disse Egne, vil vi i Korthed omtale den Digtning, der har grebet og bearbeidet dette Stof og frembragt Verker, der endnu den Dag idag ansees for mønstergyldige. Hos Grækerne som hos andre Folk var det Skik, at de, som havde faaet Sangens Gave, i de festlige Lag underholdt Gjesterne med Kvad, der forherligede de svundne Tiders Helte. Paa den Maade er det troligt, at Troerkrigens enkelte Begivenheder allerede tidlig er blevne besungne. Men Glemselens Slør hviler over alle disse Skalde, da de ganske fordunkledes af den Mand, hvem Skildringen af Begivenhederne foran Troias Mure skyldes, af {{sp|Homero|s}}, »den blinde Sanger fra det stenige Chios«. Syv Stæder gjorde i Oldtiden Krav paa Æren af at være hans Barndomshjem; men af dem alle synes Smyrna eller Chios at fortjene Forrangen. Hans Levetid synes med størst Rimelighed at burde henlægges til omkring Aar 900 f. Kr. Man har imidlertid paastaaet, at Homeros aldrig har eksisteret eller ialfald ikke kan kaldes Forfatter til de Verker, der bærer hans Navn. Det sande tør imidlertid være, at Homeros vistnok ikke i moderne Forstand er Forfatter af alt i disse Verker, men at det er ham, hvem Størsteparten skyldes, at han i sine Sange har optaget og bearbeidet de<noinclude><references/></noinclude> sgzk8abg23nmiv3veuz8qfw81q79iou 104 142682 331607 331449 2026-08-29T13:24:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digte, der forelaa, og som behandlede de enkelte Begivenheder i denne Sagnkreds. Sin egen og andres Digtning har han da sammenarbeidet saaledes, at den er kommet til at danne en Enhed, hvis Fuger det kritiske Øie dog snart vil opdage. De to Hovedverker, der tillægges Homer, er {{sp|Iliade|n}} og {{sp|Odyssee|n}}, af hvilke det første behandler et Tidsrum paa 51 Dage i den troiske Krigs tiende Aar. Det andet, Odysseen, skildrer indenfor den snevre Ramme af 40 Dage Odysseus’ lange tiaarige Omflakken efter Troias Fald; men indenfor disse snevre Grænser er, ligesom i Iliaden, sammenfattet en Mængde Begivenheder, saa at begge Digte leverer os en Oversigt over hele den troiske Sagnkreds. Til denne homeriske Behandling af det Stof, Troerkrigen skjænkede den digteriske Virksomhed, slutter sig igjen de saakaldte {{sp|Kykliker|e}}<ref>Disse Digtere kaldte man saa paa Grund af deres gjennemgaaende Bestræbelser for at knytte deres Arbeider saaledes til de homeriske Digte, at de med disse dannede en stor {{sp|Kyklo|s}} (Cyklus, Ring), der behandlede den samme Sagnkreds. </ref>. Deres Verker er alle tabte; men deres Indhold er os bekjendt af senere Angivelser. De behandlede dels de Begivenheder, der gik foran de i Iliaden og Odysseen omtalte, dels dem, der fulgte efter disse. De homeriske Digte overleveredes i Begyndelsen mundtlig fra det ene Slegtled til det andet, og det forundrer os, at Digte af et saadant Omfang (tilsammen henved 28,000 Verslinjer) har kunnet bevares i Hukommelsen. Vi ved dog, at der endnu i senere Tid i Athen gaves Mænd, som kunde baade Odysseen og Iliaden udenad, og naar vi tænker paa, hvorledes de islandske Sagaer levede paa Folkets Tunge lang Tid, før de nedtegnedes, vil vor Forundring blive mindre. At Digtene imidlertid er bevarede ganske i<noinclude><references/></noinclude> 5ix1iwq4znbxw8s9qnoy12bdkww8pdq 104 142683 331608 330449 2026-08-29T13:24:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Form, som de flød fra Homers Læber, er naturligvis umuligt; meget er i Tidernes Løb bleven forvansket; men i det store og hele taget tør de dog være komne til os nogenlunde i sin oprindelige Skikkelse. Dette skyldes de saakaldte {{sp|Rhapsode|r}}; disse dannede et eget Laug og var digterisk begavede Mænd, der kunde større eller mindre Stykker af de homeriske Digte udenad, og som ved festlige Leiligheder efter et Forspil paa Lyren foredrog udvalgte Stykker for de begjærlig lyttende Tilhørere. Den ene Rhapsod lærte Afsnit af Digtene af den anden, og deres Viden dannede først tilsammen et sammenhængende hele. Nedskrevne blev Digtene først paa den atheniske Tyran Peisistratos’ Tider (560—527 f. Kr.); denne, der var en varm Ven af Videnskab og Kunst, lod de forskjellige spredte Stykker af Digtene samle og ordne af dertil kyndige Mænd; disse understøttedes af mange Rhapsoder og bragte de to Digte i den Form, hvori vi har den. I det 2det Aarh. f. Kr. inddelte en alexandrinsk lærd hvert af Digtene i 24 Sange. {{---}} Da Helena stod i sin Ungdoms Blomst, og de ypperste Helte i Grækenland indfandt sig for at fri til hende, havde hendes Fader, {{sp|Tyndareu|s}}, længe været uvis om, hvem han skulde vælge til sin Svigersøn. For at komme ud af denne pinlige Stilling forpligtede han da Frierne ved Ed til uden Knurren at finde sig i det Valg, den skjønne selv maatte træffe, og ligeledes til at hevne enhver Forsmædelse, dette Egteskab maatte fremkalde over den, hvem Helena kaarede til Egtefælle. For at faa Hevn henvendte den forurettede Menelaos sig først til sin Broder {{sp|Agamemno|n}}, den mægtige Hersker i det »guldrige« Mykenæ, og ledsaget af ham reiste han derpaa om til Grækenlands Fyrster, ikke alene til<noinclude><references/></noinclude> bwqt1cp9v186ho09tzzsagngsg0xcmk 104 142684 331609 330452 2026-08-29T13:25:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus’ Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus’ Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troja efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus’ Styrke, var Tapperhed og ubetvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> jlcbtgk1j247fp3274txzqkz8dzbjs5 104 142686 331610 330460 2026-08-29T13:25:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saaledes fik da Flaaden gunstig Bør og landede efter en heldig Seilads ved Troas’ Kyster. Her havde Troerne samlet sig for at hindre Danaernes Landgang under Anførsel af Priamos’ ældste Søn, den uforfærdede {{sp|Hekto|r}}, {{sp|Andromache|s}} varmhjertede Egtefelle. Det var spaaet Hellenerne, at den, som først satte Foden paa Troas’ ulykkesvangre Jordbund, skulde dø; ringe var vel Lysten blandt Heltene til ved en tidlig Død at gaa glip af den Berømmelse, den forestaaende Kamp lovede dem; men én fandtes der mellem dem, der vilde opofre sig, det var {{sp|Protesilao|s}}. Uden at ænse den sikre Lod, der skulde times ham, sprang han iland for straks at faa Banesaaret af Hektors sterke Haand. Da hans unge Hustru Laodameia spurgte sin Husbondes Død, bønfaldt hun Guderne om, at han kun i tre Timer maatte vende tilbage til Livet og til hende. Hendes Bøn hørtes, og Hermes førte Protesilaos tilbage til Livet; men da den stakkede Frist var udløben, fulgte hun, for hvem Livet ikke længer havde noget Værd, sin Egtefelle til Skyggernes Rige. De Almetrær, der skygger over Protesilaos’ Grav, blomstrer tidlig paa Aaret; men tidlig visner de igjen, som sørgede de over Heltens tidlige Død. Over Protesilaos’ Lig sprang de kampbegjærlige Achæere derpaa iland, og efter en haardnakket Modstand maatte Troerne trække sig tilbage bag Byens faste Mure; men ethvert Stormangreb paa disse blev afslaaet. Da Grækerne merkede, at Krigen vilde blive langvarig, trak de snart sine Skibe paa Land og slog Leir ved Kysten fjernt fra Ilion. Derpaa begyndte de at plyndre det tilgrænsende Land; de enkelte Helte anførte sine Mænd paa disse Plyndretog; Achilleus herjede saaledes ialt tolv Stæder tillands og elleve tilvands og gjorde stort Hærfang; paa et af disse Tog var det, han fangede den skjønne {{sp|Brisei|s}}, der siden levede i hans Telt og blev hans troe Veninde.<noinclude><references/></noinclude> pdk857pog0d8fx1eticnniirpxbbmvr 104 142688 331611 330418 2026-08-29T13:25:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bukke under for Achilleus’ vældige Haand. Da oprinder Krigens tiende Aar, i hvilket det var spaaet, at Troia skulde falde, og her er det, Homers udødelige Iliade begynder. Forherligelsen af Achilleus er Digtets egentlige Maal, og Homer giver dette tilkjende allerede i følgende Indledningsvers: <poem> {{liten|«Vreden, Gudinde!<ref>ɔ: Sanggudinden (Musen), hvis Bistand Digteren paakalder til Udførelsen af sit Arbeide. Muserne, hvis Antal er ni, nævnes ikke med særskilte Navne hos Homer.</ref> besyng, som greb Peleiden<ref>ɔ: Peleus’ Søn; paa lignende Maade kaldes Zeus Kroniden, d. e. Kronos’ Søn (Side 109*), og Odysseus Laertiaden, d. e. Laertes’ Søn, o. s. v.</ref> Achilleus Rædsomt og Kvaler i tusinde Tal Achæerne voldte. Hel mangfoldige Heltes behjertede Sjæle den skikked’ Ned til Hades’ Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Lig — fuldbragt blev Zeus’ Beslutning — Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig Mellem den Ædling Achilleus og Mændenes Drot Agamemnon.«}} </poem> Aarsagen til denne fordærvelige Splid mellem Høvdingerne var følgende: {{sp|Chrysei|s}}, en Datter af Troeren {{sp|Chryse|s}}, Prest ved Apollons Tempel, var bleven fanget af Grækerne og formedelst sin Skjønhed skjænket Agamemnon som Æresgave; kort Tid efter indfandt Faderen sig hos ham for ved store Løsepenge at faa sin elskede Datter tilbage; men han afvistes med haarde Ord af Atreiden, der bød ham aldrig mere vise sig for hans Øine. Med sorgfuldt Sind vandrede da den bedagede Gubbe hjem; i sin Smerte bad han Apollon tugte Danaerne for de Taarer han fældede over sit tabte Barn. Den »sølvbuevæbnede« Gud hørte hans Bøn; fluks sendte han en frygtelig Pest, der sterkt tyndede Krigernes Rækker, og »mangfoldige Dødsbaal brændte bestandig i Leiren.« Da Spaamanden Kalchas erklærede, at Agamemnon ved sin Haardhed mod Apollons graahærdede Prest var<noinclude><references/></noinclude> 0xndxiv73zdlei5swswh7cmzsayfoo5 104 142689 331612 330462 2026-08-29T13:25:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skyld i Gudens Vrede, og at Pesten kun kunde stanses ved, at Chryseis blev udleveret, gik Kongen ind herpaa, men krævede til Erstatning Achilleus’ elskede Briseis isteden. Der opstaar en Trætte mellem de tvende Helte, og Achilleus er allerede iferd med at drage sit Sverd; da iler Pallas Athene ned fra Olympen, udsendt af den »liljearmede« Hera, der forudser, at Kiv mellem de danaiske Høvdinger vil bringe de forhadte Troere Fordele, og beder Achilleus dæmpe sin opbrusende Vrede og bøie sig for Agamemnon. Achilleus giver Slip paa Briseis; men fra denne Stund trækker han, der var Danaernes Vern og Troernes Rædsel, sig helt tilbage fra Kampen. Da Briseis, hvem Achilleus havde faaet saa kjær, modstræbende førtes bort fra hans Telt, satte Achilleus sig dybt bedrøvet paa Stranden fjernt fra de »bugede« Skibe, stirrede ud over de »vinblaa« Bølger og anraabte sin Moder Thetis, der sad paa Havsens Bund, om Hevn over Agamemnon og Danaerne. Da dukkede Thetis op af det »graalige Havdyb«, klappede sin elskede Søn paa Kinden og spurgte ham, hvilken Kummer der nagede hans Sind. Han fortæller hende alt, og hun lover ham at fare op til Olympen og bevæge Zeus, der imidlertid netop med samtlige Guder gjestede Æthiopernes fromme Folk, til at forlene Troerne Seier og lade Danaerne føle, at de i Achilleus havde tabt den eneste, der kunde indgyde Troerne Rædsel. Derpaa dukker den »sølverfodede« Datter af Nereus atter ned i Havet. Da elleve Døgn er ledne, og Guderne er komne tilbage, iler Thetis op til Olympens skinnende Sale; den venstre Arm slynger hun om Zeus’ Knæ, med den høire tager hun ham bønlig under Hagen og fremsætter sin Begjæring. »Skysamleren« Zeus hører hendes Bøn, endskjønt han ved, at Hera vil vredes derover, og til Bekræftelse af Løftet<noinclude><references/></noinclude> nyel4dc7yys7evkdjmaze9e8iyw7jui 104 142692 331613 330463 2026-08-29T13:25:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|«Nikkede Zeus med de sortblaa Bryn i det samme, Og fra udødelig Isse faldt Drottens ambrosiske<ref>ɔ: udødelige.</ref> Lokker Bølgende ned, og høien Olymp han kom til at skjælve.«}} </poem> Derpaa drager Thetis atter hjem; men den »koøiede«<ref>Hun kaldes saa paa Grund af sine store, klare Øine.</ref> Hera, hvem Danaernes Held stedse ligger paa Hjerte, har anet, hvad der har været igjære. Hun tirrer sin olympiske Egtefelle med knubbede Ord, men vækker kun hans Vrede. Kroniden beretter hende, at det er hans Vilje, at Troerne skal seire, indtil Agamemnon gjør den Tort god igjen, som han har tilføiet Achilleus, og han ender sine Ord med følgende Trusel: <poem> {{liten|»Sæt dig nu hen og kny ei et Ord, men lyd min Befaling! Vogt dig; thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig, Hjalp det dig ei, naar jeg lagde paa dig mine farlige Hænder.«}} </poem> Da skalv den »hvidarmede« Hera og satte sig taus ned; men hendes og Zeus’ Søn Hephæstos søgte at trøste sin Moder og raadede hende til at tale med venlige Ord til »den olympiske Lynildsvinger«. Og da den halte Gud hinkede om paa Olympen og søgte at gjenoprette Freden mellem sine Forældre, gjorde han en saa komisk Figur, <poem> {{liten|»At fra de salige Guder der skingred’ umaadelig Latter Over at se Hephæstos, hvor vims gjennem Salen han pusted’.«}} </poem> {{---}} Rygtet om, at Achilleus i Vrede havde opgivet Kampen, fyldte Troerne med nyt Mod. Medens de i lang Tid ikke havde vovet sig udenfor sine Mure, stormer de nu dristig frem over Sletten. Der opstaar en heftig Kamp, i hvilken ogsaa flere af Guderne deltager paa begge Sider; Danaerne opmuntres af Athene og Hera og gaar i Begyndelsen kjekt frem, saa Troerne snart igjen maa vige. Paris,<noinclude><references/></noinclude> 034xm0ot9weip2j9ubxq9tqlh2c5bjc 104 142693 331614 330464 2026-08-29T13:25:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er nær ved at dræbes af Menelaos, reddes af sin Beskytterinde Aphrodite, der fører ham bort fra Kampen indhyllet i en Sky. Ogsaa {{sp|Ænea|s}}, Søn af Aphrodite og Anchises, hvem Gudinden havde skjænket sin Kjærlighed, stedes i stor Nød, da han forfølges af Diomedes; denne slynger efter ham en Sten, der er saa stor, »at knap to dygtige Karle, som de fødes nuomstunder, kan magte at løfte den.« Rammet af den synker han i Knæ, og han havde forvist maattet lade sit Liv, <poem> {{liten|»Hvis Aphrodite, hin Datter af Zeus, ei grant havde seet det. ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― ― Over sin elskede Søn sine blendende Arme hun bredte, Tog saa en Flig af sit skinnende Slør og holdt den foran ham Sønnen at verne mod Ram, at ei af Danaerne nogen Skulde ham saare med Spyd i Bryst og berøve ham Livet. Saaledes bort sin elskede Søn fra Kampen hun førte.«}} </poem> Kampen fortsættes med Iver fra begge Sider, og Kjærlighedens Gudinde, der lidet er vant til at haandtere Sverdet men alligevel ikke vil vige fra Troernes Side, bliver endog saaret og flygter grædende til Olympen; Hera og Athene bistaar imidlertid Danaerne saa ivrig, at da den »rosenfingrede Eos«<ref>ɔ: Morgenrøden. I Lilleasien og Grækenland skal man undertiden før Solopgang se (fem) blegrøde Striber stige vifteformig op over Horisonten. Deraf er maaske Udtrykket »rosenfingret« hos Homer opstaaet.</ref> paany farver Olympens Tinder med sit Purpurskjær, kalder Zeus Guderne til Forsamling, og forat Troernes Seier ei længer skal hindres, forbyder han her Guderne enhver Partitagen i Striden med følgende Ord: <poem> {{liten|»Hører mig, samtlige Guder, og hører mig alle Gudinder, At jeg kan sige, hvad Sindet i Bryst mig byder forkynde. Hvem af eder jeg ser fra de øvrige Guder sig snige Lønlig til Hjælp for Achæernes Folk eller Troernes Kjæmper, Ham vil jeg drive med krænkende Slag til Olympen tilbage; Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros’<ref>ɔ: Underverdenen.</ref> Mørke.«}} </poem><noinclude><references/></noinclude> lekj5y6u6ezu1sp5kz9m1qge35n0fp1 104 142694 331615 330429 2026-08-29T13:26:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fra denne Stund maa Achæerne for det første undvære al guddommelig Hjælp, og da kommer de i svarlig Nød. I Spidsen for Troias ypperste Helte driver nu Hektor Fienderne tilbage; Achæerne maa tilsidst søge Beskyttelse bag de Volde, de har opført foran sin Leir; mange af Heltene saares, mange falder. I denne Nød raader Nestor Agamemnon til at forsone sig med den vrede Achilleus. Mykenæs mægtige Konge er villig dertil og lover glimrende Gaver, ja sender endog Briseis tilbage; men den stolte Helt røres ikke af sine Landsmænds Nød, men bliver rolig siddende i sit Telt og ruger mørk over sit Had og sin Kummer. Først da Troerne har stormet Volden, og Hektor udslynger brændende Fakler mod de tjærede Skuder for at stikke dem i Brand og derved berøve Achæerne ethvert Haab om nogensinde mere at se Hjemmets elskede Kyst, bevæger Patroklos’ Bønner Achilleus til at laane ham sin berømte Rustning. Hurtig spænder Patroklos de herlige Benskinner paa ved Hjælp af sølverne Spænder; Peleidens Panser, der funkler «som en tindrende Stjerne», lægger han om sit Bryst; derpaa hænger han det sølvnaglede Slagsverd over Akselen, sætter den med en vaiende Hestehaars Hjelmbusk smykkede Hjelm paa sine flagrende Lokker, tager det store Skjold paa den venstre Arm og to Spyd i den høire Haand. Saaledes væbnet bestiger han derpaa Achilleus’ Stridsvogn, der er forspændt med Hestene Xanthos og Balios, «der flyver saa rapt som de susende Vinde». I Spidsen for Myrmidonerne, hans og Achilleus’ Landsmænd og Krigere, iler han derpaa i Kampen. Da veg den «skiftende» Seier fra Troerne. Da Troerne saa Patroklos iført Achilleus’ straalende Rustning, betoges de af Skræk; fulgt af Danaernes Skarer jog han dem først tilbage over Volden og Graven og dernæst under stort Mandefald videre hen over Sletten.<noinclude><references/></noinclude> 5kam4m2jlpt6f9y4x5a01jtndrdk8hh 104 142695 331616 331503 2026-08-29T13:26:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blandt dem, der faldt for Patroklos’ Haand, var ogsaa Lykiernes Fyrste, Zeus’ Søn {{sp|Sarpedo|n}}, der blev rammet af hans Spyd og faldt til Jorden «som en kneisende Gran, der feides af Øksen». Over dennes Lig reiste der sig en frygtelig Kamp, Dynger af faldne ophobedes over Heltens Legeme; men paa Zeus’ Befaling, der græd Blod over sin tabte Søn, bar Apollon det ud af Kamptummelen hen til Skamandros og badede det i Floden. Derpaa salvede han det med Ambrosia og overgav det til Tvillingparret Søvnen og Døden, der bragte Liget hjem til Lykien, hvor Venner og Frænder viste den faldne Yngling den sidste Ære. I sin Seiersrus stormede derpaa Patroklos videre frem paa sin Stridsvogn; Natten holdt allerede paa at nærme sig, da Troerne i vild Flugt søgte hen til Stadens Porte for at finde et beskyttende Vern bag de faste Mure. Men brat skulde Patroklos’ Seiersgang endes, da han ved den skæiske Port mødte Hektor, den Helt, han netop havde længtes efter at prøve en Dyst med. Efter en lang Kamp gjennemborer Hektor den unge Helt med sin Lanse, saa at Spidsen trænger ud gjennem Ryggen; saaledes faldt den vældige for Hektors Haand, <poem> {{liten|«Ret som naar Løven i Kamp faar Bugt med det vældige Vildsvin, Naar de paa Toppen af Bjerg om en sparsomtspringende Kilde Slaaes med rasende Mod; thi drikke deraf vil de begge.«}} </poem> Da Dødens Nat sænker sig over hans tunge Øienlaag, spaar han Hektor, at {{sp|ha|n}} heller ikke har lang Frist at vandre paa Jorden, men snart skal falde for Peleidens sterke Haand. Hektor berøvede ham dernæst Rustningen, som han siden selv iførte sig; men om Liget opstod der en blodig Strid, der endte med, at Menelaos tilslut bar det bort paa sine Skuldre til Grækerleiren. Da dette Sorgens Budskab naaede Achilleus, hengav han sig til den vildeste Sorg over sin tabte Ven; han<noinclude><references/></noinclude> emz0lxrk9l8uq61aq0hm6frjlan24tw 104 142696 331617 330466 2026-08-29T13:26:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sønderrev sine Klæder, strøede Aske paa sit Hoved og jamrede og græd. Hans Moder Thetis hørte fra sin Grotte paa Havets Bund sin sørgende Søns Jammerskrig; atter forlod hun Dybet og satte sig ved hans Side, lagde sin Haand paa hans Hoved og sagde ham Trøstens Ord. Achilleus klagede sin Nød for hende; den Smerte, Agamemnon har tilføiet ham, vil han nu betvinge; thi nu betages han af en eneste Tanke, Hevn over Hektor, Hevn over ham, der vog hans dyreste Ven i Kampen, Hevn over ham, der har taget hans herlige Rustning; Hektor vil han ramme med sit Spyd, og naar den Daad er fuldbragt, vil han gjerne forlade det Liv, der efter Skjebnens Bestemmelse skal blive saa kort og saa ulykkesvangert. Vaabenløs som Achilleus nu er, lover hans Moder ham en ny Rustning. Derpaa tager Peleus’ sølverfodede Viv Afsked med sin Søn og iler op til Olympen, hvor Hephæstos paa hendes Bøn forferdiger en straalende Rustning og deriblandt et Skjold, et herligt Kunstverk med Fremstillinger i ophøiet Arbeide. Da Thetis havde forladt Achilleus, bød denne sine Svende at vaske det størknede Blod af Patroklos’ afsjælede Legeme og salve det med glinsende Olie; derpaa svøbtes Liget i Lin og lagdes paa Baare, om hvilken den sørgende Peleide selv og hans Myrmidoner sad som Æresvagt, til Morgenen gryede. Neppe er «Eos i sit safrangule Gevandt dukket op af Okeanos», før Thetis bringer sin Søn, der sidder sørgende ved Patroklos’ Baare, den lovede Rustning. Hevnlysten ifører Achilleus sig den straks og vækker derpaa Achæernes endnu slumrende Helte, hvem han opmander til atter at følge sig i Kampen. Og nu begynder foran Troias Mure den hidsigste Strid, i hvilken ogsaa Guderne med Zeus’ Tilladelse tager Del; thi nu er Achilleus’ Vrede forbi og Løftet til Thetis indfriet. Hera, Athene og He-<noinclude><references/></noinclude> brqvw5zgxpt3ks8688e87z0kceu3k0o 104 142697 331618 330467 2026-08-29T13:26:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phæstos iler Achæerne til Hjælp, medens Apollon, Artemis og fremfor alt Aphrodite staar Troerne bi. Glødende af Kampiver rykkede Achæerne frem; men Troerne skalv, da de saa Peleiden i sin nye Rustning, «lig Kampens Gud», føre dem an. Frygtelig var de fremrykkende Hæres Larm, gruelig tordnede Zeus fra Olympens Tinde, og «Jordrysteren» Poseidon bragte med sin Trefork Jorden til at skjælve saaledes, at Underverdenens mørke Fyrste Hades sprang ned fra sin Throne ræd for, at Jorden skulde revne og hans grufulde Rige aabne sig for Guders og Menneskers Blikke. Den første, Achilleus mødte, var Æneas, og han vilde forvist have faaet Ulivssaaret, havde ikke Poseidon omhyllet Achilleus’ Blik med Taage og ført Æneas gjennem Luften ud af Kampens vilde Tummel. Men intet kan stanse Peleiden; for at hindre hans Fremtrængen og bistaa Troerne strømmer Skamandros over sine Bredder; men neppe merker den hevnsyge Hera det, før hun faar Hephæstos til at udtørre den med sin Ild. Troerne faldt i tusindvis, mange fangedes. Tolv Fanger, Achilleus havde gjort, sendte han til Leiren for senere at ofres som Sonoffer for Patroklos; men længe speidede hans Ørneblik forgjeves efter Hektor. Denne har en Stund holdt sig udenfor Stridens Hede; men da han ser sin kjekke Broder Polydoros blegne i Døden, kunde ikke hans bedagede Faders Bønner, ikke hans trofaste Andromaches’ Taarer længere holde ham tilbage; han styrter sig derhen, hvor Kampen raser vildest. Achilleus opløfter et Jubelskrig, da han faar Øie paa sin Dødsfiende; og Hektor selv gribes af Dødsangst, da han ser den uimodstaaelige Helt «omstraalet af Rustningens Lysglans»; thi det bæres ham for, at hans Ende er nær. Tre Gange drev Achilleus ham foran sig rundt Troias Mure, «som Høgen forfølger en Due»; da de for fjerde Gang naaede Skamandros, stansede Hektor sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> taznvjbvlvjwj6vrvg1h0dj2kc7d37i 104 142698 331619 330468 2026-08-29T13:26:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slyngede Lansen mod sin Fiende; men den prellede af mod Peleidens Skjold. Da gjennemborede Achilleus ham i Struben med sit Spyd. Troias ædleste Helt sank i Støvet, og døende besvor han sin Overvinder om at spare hans Lig og overgive det til hans sørgende Hustru og Forældre. Men den grumme Peleide agtede ikke paa den døendes Bønner; efter at have afført ham Rustningen gjennemborer han hans Hælsener, og gjennem dem stikker han Remme, som han fester til sin Stridsvogn; denne bestiger han derpaa, og idet han slæber Liget efter Vognen, kjører han afsted rundt Troias Mure; fra disse er den gamle Priamos og hans snart sønneløse Hustru Vidner til det skrækkelige Skuespil. Derpaa drager Achilleus og Achæerne til Leiren, og snart gaar Hevnens gruelige Kampdag til Hvile. Den næste Dag var viet til at vise den faldne Patroklos den sidste Ære. I Morgenstunden havde Myrmidonerne ophobet et uhyre Ligbaal, hundrede Fod i Firkant. Øverst paa dette lagdes Patroklos’ Legeme, bedækket med Talg af Hornkvæg, forat det skulde brænde des hurtigere; ogsaa Krukker med Honning og Olje stilledes ved Siden af Ligbaaren; paa Baalet lagdes desuden fire Heste og to af Achilleus’ egne Hunde. Endelig anstilledes store Ofringer til den dødes Ære; blandt andet ofrede Achilleus med egen Haand tolv fangne troiske Ynglinger og kastede dem derpaa op paa Baalet. Dette antændtes tilslut af den sørgende Ven. Da Baalet var brændt ned, slukkedes det med Vin og Olje, og Asken opsamledes under Taarer og gjemtes i en gylden Urne. Derpaa anstillede Achilleus Kamplege til Heltens Ære og opstillede Kampbelønninger, hvorom de achæiske Helte stredes. I tolv Dage laa Hektors Lig udenfor Peleidens Telt «som et Bytte for Hunde og Fugle»; men Guderne holdt sin beskyttende Haand over det, saa Døden ei skjæmmede<noinclude><references/></noinclude> jyq4q7l648onwhloryke4f3kkn5pxin 104 142699 331620 330469 2026-08-29T13:26:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den vakre Kriger. Da vovede den af Sorgen nedbrudte Priamos sig ledsaget af Hermes i Nattens Stilhed til Achilleus’ Telt, omfavnede hans Knæ og bønfaldt om at faa sin elskede Søns Lig udleveret. Helten ynkedes over den gamles hvide Haar, tænkte paa sin egen Fader Peleus, der snart skulde begræde sin Søns Død, og overgav ham Hektors Lig. Priamos bragte det derpaa hjem til Troia, og den Helt, der havde udgydt sit Hjerteblod for Fædrelandet, faar saaledes dog hvile i den fedrene Jordbund. Med Skildringen af Hektors pragtfulde Ligfærd slutter Iliaden. {{---}} Skjebnen havde givet Achilleus Valget mellem et langt, daadløst og et kort, men berømmeligt Liv; han havde valgt det sidste. Da han havde udført sin største Daad at fælde Troias bedste Vern, varede det ei heller længe, før Skjebnegudinderne havde spundet hans egen Livstraad tilende. Mangen tapper Bedrift udfører han vel endnu; men det er snart forbi. Ved den skæiske Port rammede Paris, hvis Haand styredes af Apollon, ham snart efter med sin Pil. Det dødelige Skud traf ham i Hælen, og under Achæernes lydelige Klageraab sank den skjønne Helteskikkelse i Døden paa Troias Slette. Ved Forbjerget Sigeion, nær Hellespontens Vande, opkastede Achæerne en Gravhaug, og i denne hvilede Achilleus’ Støv ved Siden af Patroklos’. I Livet havde dette ædle Vennepar ei veget fra hinandens Side; den milde, forsonende Død forenede dem paany. Den sørgende Thetis havde bestemt, at hendes Søns berømmelige Vaaben skulde tilfalde den, der taprest havde verget Achilleus’ Lig mod Troerne. Salaminieren Ajas og Odysseus krævede begge Æren herfor; men Prisen til-<noinclude><references/></noinclude> e3nn2xo6ainf3e6hxerhjupto4v14on 104 142700 331621 330470 2026-08-29T13:27:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendtes den sidste. Denne Tilsidesættelse gjorde Ajas afsindig; ved Nattetid styrtede han med draget Sverd løs paa de Hjorder, der græssede ved Leiren, i den Tro, at det var hans forhadte Landsmænd. Da han vaagnede af sit Vanvid, forbød Undseelsen ham at leve, og han gav sig selv Døden; men selv i Hades kunde han ikke glemme sin Harme; da Odysseus paa sine Omflakninger kommer derhen, flygter han mørk fra ham og vil ikke høre paa hans venlige Tiltale (Side 149). Ti lange Aars Kamp havde ikke kunnet bringe Ilion til at falde; men Skjebnens Vilje maatte fuldbyrdes, og da Byen ikke kunde erobres ved Magt, maatte man gribe til List. Efter Odysseus’ Raad tømrede Achæerne en svær Træhest. Da denne var ferdig, brændte de sin Leir, trak Skibene i Søen og seilede bort, som om de havde opgivet Haabet om at indtage Staden; men Flaaden lagde sig bag den lille Ø {{sp|Tenedo|s}} og oppebiede der Udfaldet af Listen; thi Odysseus og hundrede af de mest behjertede Helte havde skjult sig i Hestens hule Bug. Da Troerne saa, at Grækerne heisede Seil, ilede Mænd og Kvinder, gamle og unge glade ud af Byen og saa sig nysgjerrig om i den forladte Leir; her havde Grækerne ladet en af sine Landsmænd, {{sp|Sino|n}}, blive tilbage; nogle Troere trak ham frem af hans Skjulested, og under hyklede Taarer fortalte han, hvorledes hans Fiende Odysseus havde villet tage hans Liv, men med Nød og neppe havde han undgaaet Døden; han bad og tryglede Troerne om, at de maatte skaane ham og ikke mætte sit Had til Grækerne i hans Blod. De lovede ham et Fristed hos sig, naar han vilde fortælle dem, hvilken Bestemmelse Træhesten havde. Da sagde den listige Græker, at den var et Sonoffer til Pallas Athene; Grækerne havde bygget den saa uhyre stor, forat den ikke skulde komme indenfor Ilions Mure; thi hvis Troerne kunde faa den bragt ind<noinclude><references/></noinclude> adh6zo5w0x1nqft3160vqynjldo2iaq 104 142701 331622 330471 2026-08-29T13:27:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i sin Stad, vilde Pallas’ beskyttende Haand stedse hvile over Ilion. Apollons Prest, {{sp|Laokoo|n}}, raadede forgjeves sine Landsmænd til ikke at feste Lid til Grækerens falske Tale; thi Troia gik sin uundgaaelige Skjebne imøde. Neppe havde Laokoons advarende Stemme lydt, før to vældige Slanger steg op af Havet, omslyngede Laokoons og hans tvende Sønners Legemer og dræbte dem med sine giftige Bid<ref>Fra det andet Aarhundrede f. Kr. har vi et Billedhuggerarbeide, den saakaldte {{sp|Laokoongrupp|e}}, der fremstiller Laokoons og hans Sønners Død og er et Mesterverk af smertefuld Skjønhed.</ref>. Troerne ser ved dette Under Sinons Fortelling om Hestens Bestemmelse bekræftet, hvorpaa de slæber Kolossen hen til Staden, og da den paa Grund af sin Størrelse ikke kan komme gjennem Portene, nedriver de en Del af Muren og bringer den ulykkesvangre Gave ind i sin By. Under Jubel og festlige Lag gaar saa Aftenen hen; men da Troerne hviler i Søvnens Arme tryggere end paa mange Aar, lister Sinon sig op paa Muren og giver med en brændende Fakkel de ved Tenedos ventende Grækere det aftalte Tegn paa, at Odysseus’ List er lykkedes. Derpaa aabner han Træhesten, og snart drager de hundrede Grækere, til hvem de øvrige fra den tilbagevendende Flaade slutter sig, myrdende og brændende gjennem den ulykkelige Stad. Tunge af Vin og af Søvn farer Troerne ud af sine Huse for med Fortvivlelsens Heltemod at verge den fedrene Arne og finde Døden. Staden gjenlyder af Vaabenbrag, Kvindernes Jammerraab og de faldendes Dødsrallen opfylder Luften; de grusomme Seierherrer har ingen Agtelse for Oldingens graa Haar, for svage Kvinders Bønner; Priamos myrdes af Achilleus’ Søn {{sp|Neoptolemo|s}} foran Husalteret, hvor den ulykkelige Konge og hans Hustru er tyet hen. Blodet strømmer i Gaderne, og Byen<noinclude><references/></noinclude> 9zxepah4kqgfodqp77t922x2xjm1wx4 104 142702 331623 331061 2026-08-29T13:27:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>antændes paa alle Kanter. Snart er det stolte Ilion kun en rygende Askehob. Kvinder og Børn gjør Grækerne til Fanger, af hvilke de fleste bliver solgte som Træler; af Priamos’ Døtre maa den med Spaadomsevne begavede {{sp|Kassandr|a}} følge Agamemnon; den ulykkelige, stedse sørgende Andromache bliver Neoptolemos’ Bytte. Af Troerne undkommer kun Antenor og Æneas; med sin gamle, lamme Fader Anchises paa sine Skuldre og sin unge Søn Askanios ved Haanden redder den sidste sig ud af den brændende Stad. Thi Æneas skulde efter Skjebnens Bestemmelse blive Stamfader for en Slegt, der var kaldet til at beherske Verden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen.}}}} {{--}} Efterat Grækerne havde ofret Priamos’ Datter {{sp|Polyxen|a}} som Sonoffer paa Achilleus’ Grav, indskibede de sig for endelig at vende tilbage til Hjemmet; men havde den vundne Seier været dyrekjøbt, blev Hjemreisen det i endnu høiere Grad. Gudernes Vrede hvilede nemlig tungt over mangen Helts Hoved, der i Seiersrusen havde vanhelliget selv Gudernes Templer. Straffen herfor kunde ikke udeblive, og den rammede tungt og ubønhørlig; mange kom vistnok hjem i god Behold som Nestor, Diomedes og Neptolemos; men flere var de, som enten aldrig skulde se Hjemmet, eller hvem der endnu forestod usigelig Jammer, før Hjemkomstens Time slog. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> o3gfol1oaw5ha4i3ek82o7lxeyk9erq 104 142703 331624 330499 2026-08-29T13:27:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Agamemnon i Følge med Ajas fra Lokris satte tvers over Ægæerhavet, opvakte de vrede Guder en voldsom Storm, hvorunder mange af Skibene strandede paa Eubøas farlige Kyst. Her led Ajas den fortjente Straf, fordi han havde krænket Athene derved, at han i hin Troias Ødelæggelsens Stund havde revet Kassandra bort fra Gudindens Billedstøtte, hvorhen hun i sin Nød havde tyet. Ajas led Skibbrud; men Brændingen slyngede ham op paa en Klippe. Han vilde være bleven reddet, havde han ikke i sit Hovmod raabt, at han nok skulde redde sig uden Gudernes Hjælp; da vrededes Poseidon, med sin vældige Trefork knuste han Klippen, og Bølgerne slugte den overmodige. Agamemnon naaede lykkelig Mykenæ, men kun for i Hjemmet at finde Døden, som han havde undgaaet paa det stormfulde Hav. Hans stolte Hustru {{sp|Klytæmnestr|a}} havde skjænket sin Kjærlighed til Ægisthos, Thyestes’ Søn og saaledes hendes Mands nære Frænde (Side 119). Med hyklet Glæde modtog den falske Kvinde sin Mand, da han i festligt Optog med den fangne Kongedatter Kassandra drog ind i sin Stad. Agamemnon myrdes af sin Hustrus Elsker, og døende ser han den ulykkelige Troerinde gjennembores af Klytæmnestras Dolk. Det blodige Drama i Pelopidernes Æt var dog endnu ikke spillet tilende, Hevnens Time slog snart, som vi siden skal se (Stykke 28). Menelaos hade gjenvundet Helena og var med hende draget hjemover; men i otte samfulde Aar maatte han flakke om paa Havet. Paa denne Færd besøgte han Ægypten og andre Lande og erhvervede store Rigdomme; med disse naaede han endelig Sparta, hvor han endnu mange Aar levede sammen med sin Hustru. Ved Gudernes Naade smagte de ikke Dødens Bitterhed, men førtes i levende Live bort til Elysions Marker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> d5r1ktnyvdqu87b9frmadyr9sz3j8a1 104 142704 331625 331504 2026-08-29T13:27:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ingen skulde dog rammes haardere af Gudernes Vrede end Odysseus, hvis tiaarige Omflakken, før han naar sit Hjem, er bleven saa berømt gjennem Homers andet store Epos, Odysseen. Med tolv Skibe forlod Odysseus den troiske Kyst samtidig med den øvrige græske Flaade; men han skiltes snart fra denne og dreves af Storm til Thrakien. Her gjorde han Landgang og kom i Kamp med {{sp|Kikonern|e}}, hvis By han plyndrede og ødelagde; men Kikonerne, der flygtede til det indre af Landet, fik Hjælp og kom snart tilbage «saa talrige som Vaarens Blomster og Blade». De overfaldt Odysseus’ Fæller, medens de svirede paa Stranden, og her maatte to og sytti lade sit Liv. Da Odysseus paa sin videre Seilads skulde bøie om det farlige Forbjerg {{sp|Male|a}} paa Peloponnes for at naa Ithaka, forslog Nordenstorme ham til Libyens (Afrikas) Kyst; her gik han iland for at finde ferskt Vand og sendte to Mand ind i Landet for at speide. Landet tilhørte {{sp|Lotophagern|e}}, saa kaldte, fordi de nærede sig af Lotos, en Art Træfrugt, «der var liflig som Honning»; Indvaanerne var vennesæle og gav Odysseus’ Fæller Lotos at spise. Da tenkte de ikke mere paa Hjemmet, og de vilde være forblevne i Landet, hvis ikke Odysseus med Magt havde slæbt dem ombord<ref>Lotophagernes Land er det sidste Sted, som Odysseus besøgte, hvis geografiske Beliggenhed kan bestemmes. Hans videre Omflakninger foregaar i en mod Vest beliggende, fantastisk udstyret Eventyrverden uden noget sikkert geografisk Holdepunkt.</ref>. Det næste Land, Odysseus naaede, var {{sp|Kykloperne|s}} (Side 69), enøiede Kjæmper, «der hverken kjendte til Folkeforsamlinger eller Love og boede i Bjerghuler». Hverken pløiede eller saaede de; men den frugtbare Jord skjænkede dem alligevel alt, hvad de behøvede. Med tolv<noinclude><references/></noinclude> 82dt7nyp827uxi9uhhfau81h7x2p1kd 104 142705 331626 330501 2026-08-29T13:27:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af sine Svende gik Odysseus iland og tog med sig Niste og en Dunk Vin. De gik ind i en Bjerghule og saa sig om. Her stod der Kurve med færdiglavet Ost, store Kar med Myse og Bøtter og Spand til at melke i; der vrimlede af Lam og Killinger, hvert Kuld i sit Aflukke. Hulens Eier, der hed {{sp|Polyphemo|s}} og var en Søn af Poseidon, var ude og passede sin Buskap. Da Kjæmpen om Kvelden kom hjem med Kvæget, slængte han et vældigt Fang knastør Ved foran Hulen med sligt Brag, at Odysseus og hans Mænd rædde skjulte sig i dens inderste Krog. Derpaa drev han Sauerne og Gjederne ind i Hulen og stengte Indgangen med et vældigt Klippestykke. Da han var ferdig med Melkningen, fik han Øie paa de forferdede fremmede i deres Skjul. Odysseus traadte dristig frem for ham, fortalte, at de var achæiske Mænd, og bad ham om Gjestevenskab i Zeus’ Navn; men Kyklopen brød sig ikke om de veifarendes og fremmedes olympiske Beskytter, han greb to af Odysseus’ Mænd og slog dem til Jorden «som Hvalpe», saa deres Hovedskaller knustes. Derpaa <poem> {{liten|»Led for Led han istykker dem skar og laved’ sig Maaltid, Aad dem saa grisk som en Løve paa Bjerg, og intet han levned’ Hverken af Kjød eller Indvold’, selv ei af de marvfulde Knogler.«}} </poem> De fremmede grebes af Rædsel ved at se sine Fæller lide slig Død, og da Kyklopen efter endt Maaltid lagde sig til at sove, tenkte Odysseus paa at støde sit Sverd i den sovende Kjæmpes Bryst, men opgav straks denne Tanke, da han skjønnede, at de derved vilde indesperre sig og ogsaa selv omkomme, da det var dem umuligt at velte Klippestykket fra Indgangen. Da næste Dag randt, greb Kyklopen atter to af Odysseus’ Mænd og fortærede dem. Efter denne gruelige Frokost drev han sine Hjorder ud og satte paany Stenen for Indgangen. Odysseus udklækkede imidlertid en Plan<noinclude><references/></noinclude> 8ca91ch8jr4tnp4d7835mweyi5igpum 104 142707 331627 330503 2026-08-29T13:28:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sauer ombord i Skibene og seilede bort; men da han var kommen et godt Stykke fra Land, raabte han haanende Ord til Kyklopen, der nu skjønnede, at han var bleven narret, og i sin Forbitrelse kylede et uhyre Klippestykke efter de bortdragende. Det havde nær knust Skibene; Odysseus befalede derfor sine Mænd at ro til af alle Kræfter; men da han var kommen saa langt ud paa Havet, at Polyphemos ikke mere kunde naa ham, raabte han: <poem> {{liten|»Hvis nogen dødelig Mand, Kyklop, i kommende Dage Spørger dig ad, hvordan du saa ynkelig misted’ dit Øie, Giv da til Svar, at Odysseus, Laertes’ Søn, har dig blindet, Han, den Stadomstyrter, som bor paa Ithakas Øland.«}} </poem> Ved at høre disse Ord kom Polyphemos ihu, at en gammel Seer havde spaaet ham, at han skulde berøves Synet ved Odysseus’ Haand; i sin Harme rakte han da sine Hænder mod Himlen og bad: <poem> {{liten|»Hør min Bøn, o Poseidon, sortlokkede Favner af Jorden! Hvis jeg saasandt er din Søn, og du dig kalder min Fader, Lad ei Odysseus, Laertes’ Søn, gjenfinde sin Hjemstavn! Dog, hvis det er ham beskikket at se sine Venner og atter Hjem at komme til Fædreland og den prægtige Bolig, Sent og surt, berøvet sit Folk, og ombord paa et fremmed Skib han komme da hjem, og Sorg i Huset han finde!»}} </poem> Fra denne Stund er det, at Odysseus’ Ulykker for Alvor begynder; thi fra nu af forfølges han af den mægtige Poseidons Vrede. Den lille Flaade landede derpaa ved en Ø, hvor Vindenes Gud, {{sp|Æolo|s}}, havde sit stolte Palads. Her blev Odysseus godt modtaget, og ved Afreisen lod Æolos en føielig Vestenvind blæse og indesluttede de øvrige Vinde i en sterk Lædersæk, som han overgav Odysseus med Paalæg om at aabne den, naar han lykkelig havde naaet Ithaka. Ni Døgn seilede nu Skibene i Magsveir, og alle-<noinclude><references/></noinclude> d3hvw3ufns9xy0vs0n1ch3fd058u4yd 104 142708 331628 330504 2026-08-29T13:28:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede skimtedes Ithakas Strande, da Odysseus, som aldrig havde veget fra Roret, af Træthed faldt i dyb Søvn. Af Nysgjerrighed aabnede hans Folk Sækken, og ud for Vindene. Rædsomme Storme drev atter Skibene tilbage til Æolos’ Ø; men da Odysseus paany bad denne om Bistand, jog han ham væk, da han skjønnede, at han var forhadt af de salige Guder. Atter omtumledes Skibene i seks Dage; da naaede de {{sp|Læstrygonerne|s}} Land, langt oppe mod Nord med lange Dage og korte, lyse Nætter. Indvaanerne var et Folk af menneskeædende Kjæmper, der ødelagde alle Odysseus’ Skibe paa et eneste nær. Hans Folk «spiddede de ligesom Fisk«, saa han nu ikke havde mere end 44 Fæller tilbage. Det reddede Skib fortsatte derpaa sin ensomme Fart og landede ved Øen {{sp|Ææ|a}}. Midt inde i en Skov laa her den skjønne Troldkvinde {{sp|Kirke|s}} Palads, bygget af hugne Stene. Det bevogtedes af Ulve og Løver, der logrende kom de af Odysseus udsendte Speidere imøde; det var Mennesker, Troldkvinden havde forvandlet. Kirke bød de fremmede ind i sit Hus; men det Velkomstbæger, hun rakte dem, indeholdt en Trylledrik, der forvandlede dem til Svin. Sin menneskelige Bevidsthed beholdt de dog. Da det udsendte Mandskab ikke kom tilbage, gik Odysseus selv for at opsøge de forsvundne. Paa Veien mødte han Hermes i en dunhaget Ynglings Skikkelse; han fortalte Odysseus, hvad der var hændt, og gav ham en Urt, der vilde tilintetgjøre Trylledrikkens Virkninger. Da Odysseus traadte ind i Kirkes Bolig, kom hun ham imøde med sin sledske Venlighed; men da han tømte Bægeret, uden at det gjorde den sedvanlige Virkning, skjønnede hun, at han stod under Guders Varetægt, og gjengav endog de til Svin forvandlede Fæller deres Menneskeskikkelse. Et helt Aar dvæler de haardt prøvede fremmede i Kirkes nu saa<noinclude><references/></noinclude> f36h29zybvyac9y67y6wgkf8ectubvq 104 142709 331629 331505 2026-08-29T13:28:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjestevenlige Bolig; da bryder de atter op, og Kirke raader Odysseus til at drage til Hades’ Bolig for der af den gamle Teiresias (Side 110) at faa høre sin Skjebne. Nordlige Vinde førte Skibet til en lav Kyst, »hvorhen det milde Sollys aldrig trængte«. Her var Persephones Lund og Hades’ Bolig. Ifølge de Raad, Kirke ved Afskeden havde givet Odysseus, grov han her en Fordybning i Jorden, udgjød Drikoffer for alle døde og ofrede to sorte Sauer, hvis Blod randt ned i den opkastede Grav. Da fremtraadte af den Underverdenens blege Skygger i utallig Mængde; men Odysseus jog dem bort med draget Sverd, ja selv sin nys hensovede Moder forbød han med Taarer i Øinene at nærme sig det rygende Offerblod, før han havde faaet Teiresias itale. Da denne nærmede sig, stak Odysseus sit sølvbeslagne Sverd i Balgen, og da Seeren havde drukket af Offerblodet, forkyndte han ham, at »Jordrysteren« Poseidon vilde lægge mange Hindringer iveien for hans Hjemfærd, fordi han havde blindet hans Søn Polyphemos. Naa Hjemmet skulde dog baade han og hans Fæller, hvis de efter at have landet ved {{sp|Thrinakia|s}} Ø kunde afholde sig fra at røve de {{sp|Helio|s}}<ref>Helios er hos Homer Solguden; for den senere græske Bevidsthed smelter han sammen med Apollon.</ref> helligede Hjorder, der græssede der; rørte de derimod dem, vilde alle Odysseus’ Fæller gaa tilgrunde, og han selv først sent og efter mange Gjenvordigheder naa Hjemmets Kyst paa et fremmed Skib; sit Hus vilde han da finde opfyldt af frække Ynglinger, der beilede til hans Hustru Penelope og fortærede hans Gods; men dem skulde han dog faa Bugt med, og naar det var skeet, skulde han ofre Hekatomber<ref>Hekatombe er egentlig et Offer af hundrede Dyr, dernæst ogsaa et stort Offer i Almindelighed.</ref> til Guderne, og da vilde der times ham en rolig Død i hans høie Alderdom.<noinclude><references/></noinclude> bil0cwybf28kpei3wluzzb0wz2wxyeo 104 142710 331630 330506 2026-08-29T13:28:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efter at have udtalt disse Spaadomsord forsvandt Teiresias, og derpaa traadte flere Skygger hen til Odysseus, drak af Blodet og talte med ham. Længe talte han med sin Moder, der berettede ham, hvorledes Penelope trofast holdt Stand mod de mange Beilere, der anholdt om hendes Haand, og Dag og Nat sørgede over sin fraværende Egtefelle, medens Telemachos styrede Landet; hende selv havde den martrende Længsel efter den omflakkende Søn lagt i Graven. Ogsaa Agamemnons blege Skygge nærmede sig Odysseus og udstrakte sine Arme for at favne ham, men der manglede ham Kraft dertil. Under stride Taarer skildrede han ham sin smædefulde Død. Det ogsaa i Døden uadskillelige Vennepar Achilleus og Patroklos traadte ogsaa hen til Offerblodet; den første klagede bittert over Skyggelivet i Hades og erklærede, at han heller vilde arbeide som en fattig Mands Træl paa Jorden end være Herre over alle Hades’ Skygger. Da Odysseus fortalte ham om hans Søn Neoptolemos’ Bedrifter, glædede Peleidens Helteskygge sig og gik med lange Skridt stolt hen over Sletten. Kun én af Skyggerne flygtede bort ved Synet af Odysseus; det var Salaminieren Ajas, der selv i Døden ei kunde glemme den Uret, han havde lidt paa Jorden (Side 139). Da Odysseus havde seet endnu mange Helte fra Fortid og Samtid, forlod han Dødens gruelige Bolig, gik ombord i sit Skib og kom atter til Kirkes Ø. Kirke kom selv i en stadselig Dragt ned til Stranden, ledsaget af sine Terner, der medbragte et rigeligt Forraad af Vin og Levnetsmidler som Gave til Odysseus. Hun forudsagde ham de Farer, han i den nærmeste Fremtid skulde møde, og lagde ham paa Hjerte de Midler, hvorved de kunde undgaaes. Da den »guldstolthronende« Eos paany viste sig paa Østens Himmel, begav Odysseus sig atter ud paa de »graalige Bølger« og kom med gunstig Vind til {{sp|Seirenerne|s}}<noinclude><references/></noinclude> k8azponhizjnt1x5t397nhr4iwe3a55 104 142711 331631 330507 2026-08-29T13:28:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ø, hvis Strande var bedækkede med blegede Ben og raadnende Lig af dem, som disse kvindelige Væsener, der er et Billede paa det falske Hav, ved sine bedaarende Sange havde lokket til sig og dræbt. For at undgaa den samme Skjebne havde Odysseus efter Kirkes Raad tilstoppet sine Fællers Øren med Voks og ladet sig selv binde med sterke Reb til Masten. Men saa lokkende lød Seirenernes Sang udover den speilblanke Havflade, at selv den kloge Odysseus daaredes af den; han nikkede til sine Fæller, at de skulde løse hans Baand, forat han kunde komme iland til de skjønne Seirener; men efter Odysseus’ tidligere Bud tog Fællerne flere Reb og bandt ham endnu sterkere fast. Derpaa roede de af alle Kræfter afsted, og snart var den farlige Ø afsigte. Da løstes Odysseus, og hans Mænd tog Vokset ud af Ørene. De var ikke komne langt, før de hørte et forfærdeligt Bulder forude; rædde slap Fællerne Aarerne; men Odysseus bød dem ro til af al Magt; thi nu nærmede de sig de farlige Uhyrer {{sp|Skyll|a}} og {{sp|Charybdi|s}}, kvindelige Skabninger, hvori Folkedigtningen har legemliggjort Malstrømmens Rædsler. Disse Væsener, af hvilke Skylla skildres som et Uhyre med tolv Fødder, seks lange Halse og et Svelg med en tredobbelt Rad Tænder, havde Tilhold paa to Klipper i et Pileskuds Afstand fra hinanden. Da Odysseus’ Skib pilsnart skjød mellem de tvende Klipper, og hans Fæller angstfulde saa hen til Charybdis, snappede Skylla, som de var komne for nær, seks af dem og slugte dem lige for de bedrøvede Staldbrødres Øine. Efterat Skibet med dette Tab havde overstaaet denne Fare, kom det snart til {{sp|Thrinaki|a}}, hvor den lysende Solguds hellige Hjorder havde sine Græsgange. Med Teiresias’ Ord i friskt Minde vilde Odysseus seile forbi den for ham og hans Fæller saa skjebnesvangre Ø; men de af Arbeide og Nattevaagen udmattede Fæller tvang ham<noinclude><references/></noinclude> kaaxjvecyy7quv7cwe20ujoc75gb1ba 104 142712 331632 331506 2026-08-29T13:28:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at lande; dog maatte de først sverge en dyr Ed paa, at de ikke skulde røre det hellige Kvæg. I en hel Maaned blev de nu liggende for Vindstille ved Øen, og da den Reisekost, Kirke havde skjænket de omflakkende, var fortæret, begyndte de at lide Hunger; tilslut blev Fristelsen dem for svær, og en Dag, medens Odysseus sov, glemte de sin Ed og forgreb sig paa Helios’ Kvæg. I seks Dage levede de nu høit paa den forbudne Kost, paa den syvende heisede de atter de hvide Seil for at pløie det vildsomme Hav. Men Straffen fulgte Brøden i Hælene. Snart indhyllede Zeus Himmelen i ravnsort Mørke og opvakte en frygtelig Storm; Tordenen rullede, Lyn fulgte paa Lyn, saa Luften fyldtes af Svovllugt, Skibet splintredes, og Teiresias’ Spaadom fuldbyrdedes. Det hele Mandskab omkom. Kun Odysseus klamrede sig til Skibets Kjøl; i ni samfulde Døgn drev den ulykkelige om for Vind og Vove, da ynkedes de salige Guder over hans Nød, og Brændingen kastede ham op paa Øen {{sp|Ogygi|a}}, »Havets Navle« (Midtpunkt), som Homer kalder den. Her boede den »skjønlokkede« Nymfe {{sp|Kalyps|o}}, der venlig modtog den haardt prøvede skibbrudne. I syv Aar opholdt Odysseus sig hos Kalypso, der fattede inderlig Kjærlighed til ham og ved Løfte om Udødelighed og evig Ungdom søgte at bringe ham til at glemme Hjemmet; men han kan ikke glemme sin sørgende Viv og sin unge Søn. Ensom sidder han paa Stranden og skuer udover Havet, medens han fælder Hjemveens bitre Taarer og længes efter at se, om det kun er Røgen hvirvle sig op fra den hjemlige Arne, før Døden kommer. Da ynkedes endelig Guderne over den sorgbetyngede Helt; medens hans argeste Fiende Poseidon er paa Besøg hos Æthioperne, samles de øvrige Guder paa Olympen; i Gudeforsamlingen tager Athene, Zeus’ Datter »med de funklende Øine«, Ordet og beder sin Fader om, at Heltens<noinclude><references/></noinclude> rckplh1i8bb24y2covuuh72n6hp8mth 104 142713 331633 330510 2026-08-29T13:29:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kvaler nu maa endes og han selv faa komme hjem til Ithaka. Guders og Menneskers Fader lytter til hendes Bøn; Hermes sendes til Kalypso for at forkynde hende Gudernes Vilje, og Athene selv bandt under sine Fødder de gyldne Saaler, »som bærer hende over Hav og den vidtstrakte Jord saa hurtig som Vindens Pust«. Derpaa svang hun sig ned fra Olympens Tinder og begav sig til Ithaka for at indgyde Telemachos Haab og Mod, {{---}} Det ene Aar efter det andet var imidlertid gaaet, uden at noget Bud havde naaet den sørgende Penelope om hendes Egteherre; hans Moder var hentæret af Længsel og havde allerede truffet ham i Hades’ Bolig; hans Fader, den gamle {{sp|Laerte|s}}, havde i sin Sorg trukket sig tilbage i Ensomhed ude paa Landet. Efterhaanden indfandt der sig en Mængde Friere, unge Mænd af Høvdingeætterne paa Ithaka og de omliggende Øer, for at begjære den skjønnes Haand; men hun kunde ikke opgive Haabet om endnu engang at gjense sin elskede Mand og opholdt i lang Tid Frierne med tomme Løfter. Hun bad dem have Taalmod, indtil hun fik vævet færdigt et Ligklæde til den gamle Laertes; naar det var færdigt, lovede hun at træffe sit Valg; men det hele var kun en List af den kløgtige Kvinde; thi <poem> {{liten|«Stadig nu sad hun om Dagen og vov paa Linet det brede, Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagverk.«}} </poem> I tre Aar narrede hun Frierne paa denne Maade; da røbede en af hendes Terner Sagen for dem, og de tvang hende til at fuldføre Arbeidet. Frierskaren blev stedse talrigere; de frække Ynglinger tilbragte hele Dagen i den vernløse Kvindes Hus, slagtede hendes Kvæg og drak hendes Vin og forødte Husets navnkundige Rigdom.<noinclude><references/></noinclude> dmay4mc521u8gfxj0m6d8wmogfx8k73 104 142714 331634 330511 2026-08-29T13:29:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frierne sad netop samlede til Gilde, da Athene i Skikkelse af {{sp|Mente|s}}, Søn af en af Odysseus’ gamle Gjestevenner, traadte ind i Hallen; med Harme saa hun deres frække Færd og traadte hen til den mismodige Telemachos, der modtog hende gjestevenlig. Efter hendes Raad sammenkaldte Telemachos Ithakas Høvdinger til Folkeforsamling; her erklærede han, at han vilde drage til Sparta og det »sandige« Pylos for at spørge efter sin længe savnede Fader, og endte med de Ord: <poem> {{liten|»Hører jeg saa, at han lever og alt er paa Reisen til Hjemmet, Da vil et Aar endnu jeg min Kval taalmodigen bære; Men om jeg hører, at alt han er død og kommen afdage, Vender tilbage jeg straks til min elskede fedrene Hjemstavn, Kaster en Høi til hans Minde og holder en glimrende Ligferd, Som det er Skjel og Skik, og giver min Moder en Husbond«.}} </poem> Derpaa udrustede Telemachos et Skib og seilede, fulgt af Athene, til Pylos; men den gamle Nestor havde kun lidet at melde ham om hans Fader, hvem han ikke havde seet, siden de skiltes ved Troias Kyst. Han raadede ham imidlertid til at drage til Sparta og befalede en af sine Sønner at spænde to »fagermankede« Heste for Vognen og ledsage Odysseus’ unge Søn derhen. I Sparta feirede Kongeparret netop sin Datter {{sp|Hermione|s}} Bryllup med Achilleus’ Søn Neoptolemos, da Telemachos holdt for Menelaos’ kneisende Borg, fra hvilken der {{liten|«Straalede trindt en Glans saa lys som fra Sol eller Maane«.}} For de fremmede anrettedes paa vanlig Vis et Velkomstmaaltid, og Menelaos lagde selv de fedeste Kjødstykker for dem og fyldte til Velkomst de gyldne Bægre med funklende Vin. Da Telemachos, som Skik var, efter Maaltidet navngav sig, kunde ikke Menelaos holde Taarerne tilbage, da han saa den Mands Søn for sine Øine,<noinclude><references/></noinclude> 38ntkgo0atpfsffgo9rxchiqe3law20 104 142715 331635 331453 2026-08-29T13:29:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen med hvem han havde fristet saa mangen møisommelig Kamp, og som nu af de salige Guder holdtes langt fra sit Hjem. Men uagtet Menelaos selv saa længe havde flakket om og først nylig var kommen hjem, kunde han dog ikke berette den bedrøvede Telemachos mere, end at han paa sine Omflakninger havde hørt af den sandsigende Havgud Nereus, at Odysseus opholdt sig paa Kalypsos Ø. Trods Menelaos’ og Helenas indtrængende Bønner kunde Telemachos ikke bevæges til at opholde sig mere end to Dage i det gjestfrie Palads; da tog han Afsked med sine venlige Vertfolk, der gav ham rige Gaver, og drog atter til Pylos. Der stak han igjen i Søen og naaede lykkelig Ithaka. Frierne havde lagt et Baghold for at snigmyrde ham, før han naaede Hjemmet; men han tog en Omvei og undgik derved deres rænkefulde Anslag. Imidlertid har ogsaa »Budbringeren, Argos’ Bane« (Side 71) Hermes forkyndt Kalypso Gudernes Vilje; hun bøier sig for den, skjønt hun havde faaet Odysseus kjær og gjerne vilde beholde ham hos sig. Fuld af Haab tømrede nu Odysseus selv et Fartøi, og da det var færdigt, og Kalypso havde forsynet ham med Reisekost, heisede han Seil og forlod glad den fagre Nymfe. Sytten Dage seilede han i roligt Veir, uden at der kom en Blund paa hans Øine; den attende havde han allerede {{sp|Phæakerne|s}} Land isigte, da vender Poseidon tilbage fra Æthioperne og faar Øie paa den ulykkelige. Vred over, at Guderne i hans Fravær har havt Medlidenhed med ham, oprører Guden Bølgerne med sin Trefork og reiser en rygende Storm. I denne sin Nød priste Odysseus de Helte lykkelige, som havde segnet i Kampen for Troia, og klagede over sin egen tunge Lod. I to Døgn klyngede han sig til Levningerne af den skrøbelige Farkost, som Bølgerne havde knust, og udstod usigelige Kvaler, idet han tumledes om af alle Vinde. Fuld af<noinclude><references/></noinclude> b7v4e36yjbghc59f3ann88w3leapapy 104 142717 331637 330492 2026-08-29T13:29:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hændelser nu var paa alles Læber. Med rige Gaver førte Phæakerne ham derpaa ombord paa et Vidunderfartøi, »der løb over de purpurfarvede Bølger saa raskt, som Høgen kan flyve, den snareste Fugl under Himlen«. Sovende førte de gjestmilde Phæaker Odysseus til Fædrehjemmet, sovende bar de ham iland og lagde ham paa den sandige Kyst og de rige Skatte, han havde faaet hos Alkinoos, ved hans Side. Derpaa vendte Phæakerne hjem; men den vrede Poseidon forvandlede Skibet til en Klippe, netop som det skulde lande ved Scheria. {{---}} Da Odysseus slog Øinene op, kunde han ikke kjende sit elskede lthaka igjen. Først da Athene i en ung Hyrdes Skikkelse havde vist sig for ham og nævnt Ithakas Navn, drog han Kjendsel paa sin Fædrestavn, og da lettedes den Hjemveens Byrde, der i saa mange Aar havde tynget hans Hjerte. Glad saa han de gamle, kjendte Klipper igjen, hvor han havde leget som Gut, og med taarefyldt Blik kyssede han efter tyve Aars Fravær den fedrene Jord. Efter at have skjult sine Skatte begav han sig efter Athenes Raad, der havde givet sig tilkjende for ham, til Svinehyrden {{sp|Eumæo|s}}, en af de faa, der endnu hang trofast ved sin Herre. Med Stav i Haand og Pose paa Ryggen traadte han i en Tiggers Skikkelse ind i Eumæos’ fattige Stue, der modtog ham venlig og bevertede ham efter ringe Evne uden at ane, at det var hans kjære Herre. I Eumæos’ Hytte tilbragte han derpaa den første Nat efter Hjemkomsten, og næste Morgen traf han her sin Søn Telemachos, der netop kom tilbage fra sin Færd til Pylos og Sparta og nu saa ind til den trofaste Tjener, før han drog til Staden. Medens denne gaar til Byen<noinclude><references/></noinclude> 4sa7mvt172o79i3uaz417t16kkamxg6 104 142719 331638 330515 2026-08-29T13:29:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Taare sig frem i hans Øine; men da Hunden havde seet sin Herre, «blev den straks bortrykket af Døden den sorte». Inde i Hallen sad som sedvanlig de unge Høvdinger, der beilede til Penelopes Haand, og gjorde sig tilgode med Mad og med Drikke. Ledsaget af Eumæos traadte Odysseus ind, og paa Tiggeres Vis stillede han sig nederst ved Døren; men paa et Vink af Telemachos gik han derpaa med sin Pose hen til Beilerne og bad dem om en Almisse. Alle gav ham noget, et Kjødstykke eller en Bid Brød; kun én af dem, {{sp|Antinoo|s}}, skjendte paa Eumæos, fordi han havde trukket en saadan Landstryger med sig ind i Hallen, og kastede en Skammel efter Odysseus; men ikke alene denne Skjendsel skulde han lide. En Tigger ved Navn {{sp|Iro|s}}, der pleiede at faa en Skjerv af Frierne, kom nu til og vilde drive Odysseus, der jo gik ham i Næringen, ud af hans eget Hus. Frierne morede sig kostelig, da der opstod Trætte mellem dem, og det saa ud til, at de to skulde komme i Haarene paa hinanden; men den kraftfulde Odysseus slog til Iros slig, at han under Friernes Latter tumlede hen over Gulvet og ikke vovede at kny mere. Da Frierne om Kvelden var dragne hver til sit, og Odysseus og Telemachos havde skaffet alle Vaaben tilside, forat ikke Frierne den følgende Dag, der var bestemt til Hevnen, skulde kunne gjøre Modstand, traadte «den kløgtige» Penelope ned fra sit Høienloftskammer og gav sig itale med Odysseus, den ukjendte Tigger; hun frittede ogsaa ham ligesom alle fremmede, der kom tilgaards, om sin Egteherre. Han forteller hende, at Odysseus’ Hjemkomst er nær; men ihvorvel hun nødig vil tro hans Ord, bliver hun dog glad derover og befaler Ternerne at rede den fremmede et Leie i Forstuen og {{sp|Euryklei|a}}, Odysseus’ gamle Amme, at vaske hans Fødder. Da denne var<noinclude><references/></noinclude> 18dvlp1ruf0pf20mxysa3e8wm6k9ymn 104 142720 331639 330517 2026-08-29T13:30:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>iferd hermed, gjenkjendte hun sin Herre paa et Ar, han havde paa Foden; i sin Overraskelse slap hun Malmbækkenet med Vaskevandet ned og havde nær røbet Odysseus, havde han ikke med nogle Ord givet hende at forstaa, at hun skulde tie. Den følgende Morgen slog endelig Hevnens længselsfuldt ventede Time. Overhængt af Beilerne havde Penelope endelig maattet love at give den af dem sin Haand, der seirede i en Veddeskydning med Odysseus’ Bue; denne Dag havde hun, tilskyndet af Athene, bestemt hertil. Hallen smykkedes festlig, og alle Forberedelser blev trufne til den forestaaende Kamp. Selv hentede Penelope fra et Kammer, hvor hendes Egteherres bedste Eiendele gjemtes, den store Bue, som hun haabede ingen skulde kunne spænde, og tolv Økseblade. Disse blev opstillede i lige Linje paa Hallens Gulv; den, som kunde skyde en Pil gjennem alle tolv Øksehuller, skulde vinde den «meget ombeilede» Penelopes Haand. Forgjeves forsøgte Beilerskaren, den ene efter den anden, at spænde den vældige Bue; men ingen evnede det. I sin Tiggerdragt var Odysseus Vidne dertil; da alle Friernes Forsøg forblev unyttige, bad han om at maatte faa prøve Buen. Under Latter og Haansord tillod Beilerne det. Den vældige Bue spændte dens rette Eiermand «saa let som en Lyres Strenge», tog dernæst Sigte og — vips fløi Pilen gjennem alle tolv Øksehuller, medens Zeus lod Tordenen rulle, et Tegn paa, at Gudernes naadige Bistand fulgte ham. Hurtig rev nu Odysseus den fillede Tiggerdragt af Kroppen, sprang med Bue og Kogger op paa Salens høie Terskel og raabte med frygtelig Stemme til Beilerne: <poem> {{liten|«Saa er den Dyst da stridt, som sandelig ei var at laste! Nu vil jeg se om et Maal, som aldrig er ramt af en Skytte, Muligen træffe jeg kan, og Apollon den Ros mig forlener.»}} </poem><noinclude><references/></noinclude> d3p2fbs252yaycyay2nr90n3i2ha86u 104 142724 331640 330523 2026-08-29T13:30:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forløsning fra hans Kval, naar han vilde bringe Søsteren fra Barbarerlandet {{sp|Taurie|n}} tilbage til Hjemmet. Orestes gjorde sig rede til i Fællesskab med sin trofaste Ven {{sp|Pylade|s}} at opfylde Gudens Befaling. De kom til Taurien og vilde bortføre Artemis’ Billedstøtte. Artemis var nemlig Apollons Søster. Men de blev fangne og skulde til Straf for sin Formastelse ofres paa hendes Alter. Prestinden stod allerede ferdig til Ofringen; da tenkte Orestes paa sin Families Ulykker og raabte: »Saaledes døde ogsaa min Søster {{sp|Iphigenei|a}} i Aulis«. Prestinden stansede forundret, hun var Iphigeneia (Side 126). Saaledes fandt Broder og Søster hinanden igjen. Nu først forstod Orestes Apollons Orakelsvar; det var sin egen og ikke Gudens Søster, han skulde føre tilbage til Hjemmet. Dette skede ogsaa; da han atter naaede det elskede Fædreland, befriedes han fra Erinyernes Følgeskab og herskede længe i sit Fædrenerige. Dog døde han i Landflygtighed. Mange hundrede Aar senere havde Spartanerne en langvarig Krig med sin Nabostad Tegea i Arkadien. Fra denne Krig, som indtraf omtr. Aar 600 f. Kr., og om hvilken man ellers har til forladelige Beretninger, har Herodot følgende sagnagtige Fortælling: Himmelens Vrede hvilede synlig over Spartanernes Vaaben. De forespurgte derfor i Delphi, hvilken Gud de havde at forsone for at seire. Pythia svarede: »Naar Spartanerne bringer Orestes’ Ben til Sparta, vil de vinde Seier.« Ingen vidste, hvor Orestes laa begraven, og man søgte forgjeves efter hans Ben. Et andet Orakelsvar, der gav nærmere Forklaring, lød saaledes: »I Arkadien ligger Tegea. Der blæser to Vinde, som presses voldsomt mod hinanden, Slag falder paa Slag, og Ulykke ligger paa Ulykke. Der holder Jorden Agamemnons Søn i sit Skjød; før ham til Sparta, og du vil være den sterkere«. Spartanerne sluttede en Vaabenstilstand med Tegeaterne og undersøgte<noinclude><references/></noinclude> 5cpyznljbrxhxqcg2v0viv9tjxh2yda 104 142725 331641 331148 2026-08-29T13:30:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>i Hemmelighed det hele tegeatiske Distrikt, men uden Nytte. Nu hændte det sig, at en Spartaner ved Navn {{sp|Licha|s}} gik ind i en Smedje for at hvile sig lidt. Smeden kommer tilfeldigvis til at fortelle ham, at han ved at grave efter Vand havde fundet en syv Alen lang Ligkiste; han havde straks skuflet Jorden over den igjen. Lichas følte sig forvisset om, at han her havde Orestes’ Grav for sig, men lod sig ikke merke med noget. Blæsebelgene var jo de stridende Vinde, Slag mod Slag var Hammeren mod Ambolten, og den ene Ulykke paa den anden var Jernet, som smededes sammen; thi kun til Menneskenes Ulykke var Jernet opfundet. Han begiver sig til Sparta og beretter sit Fund. For Skins Skyld bliver han landsforvist og finder Tilflugt hos Smeden. Paa den Maade faar han fat i den gamle Helts Ben og bringer dem til Sparta, hvor de blev høitidelig bisatte. Saaledes fyldtes Spartanerne med Mod og Fortrøstning og gik seierrige ud af Kampen med Tegeaterne. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|29. Sagnet om Orpheus.}}}} {{--}} En af Deltagerne i Argonautertoget var, som tidligere nævnt, {{sp|Orpheu|s}} (Side 114), den mest berømte Sanger i den græske Sagntid. Hans Landsmænd var Thrakerne, der i Oldtiden var saa berømte for sin Kjærlighed til Musernes Kunst, og hans Hustru var den yndige {{sp|Eurydik|e}}. Da denne i ung Alder blev ham berøvet ved Døden, satte Orpheus sig med sin Lyra ved den ensomme <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rukm1u1tymevtkgztfw0bmhgax9q8zt 104 142726 331642 331454 2026-08-29T13:30:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Strandbred og sang om sin dybe Smerte fra Morgen til Aften, fra Aften til Morgen, og saa vemodige og gribende var hans Klager, at den hele Natur blev bevæget deraf. Endelig besluttede han sig til at stige ned i Skyggernes Rige for om muligt at bevæge de dødes Herre til at give ham hans elskede tilbage. Han stiger ned i Kløften ved Tænaron<ref>Det nuværende Kap Matapan paa Sydspidsen af Peloponnes; en af Nedgangene til Underverdenen troedes at være her.</ref> og trænger modig gjennem de dødes Skarer. Da han kom hen til Hades’ Throne, rørte han sin underbare Strengeleg, idet han sagde: »O I Underverdenens Guder, jeg er ikke kommen af Nysgjerrighed, heller ikke for at fængsle Hunden med de trende Hoveder (Side 91). Jeg kommer af Længsel efter min elskede Hustru, hvis Tab jeg har prøvet paa at bære; men jeg kan det ikke. Kjærligheden har beseiret mig. Jeg besverger eder, fornyer igjen Eurydikes korte Liv. Vil I det ikke, saa lad ogsaa mig blive her, og fryder eder i saa Fald ved begges Død.« Medens Orpheus talede saaledes og ledsagede sin Klage med sit herlige Spil paa Lyren, rørtes de blege Skygger til dyb Medlidenhed. Tantalos glemte for et Øieblik Hungerens og Tørstens Kvaler, Sisyphos hvilede en stakket Stund paa sin evig rullende Sten, og for første Gang vædedes Erinyernes Kinder af Taarer. Persephone og hendes ellers saa ubønhørlige Mand formaaede ikke at modstaa Sangerens Bøn<ref>Om Tantalos se Side 117, Sisyphos S. 76, Erinyerne S. 107, Persephone S. 101.</ref>. Eurydike blev kaldt til og fik Lov at følge sin Mand tilbage til Livet, dog under den Betingelse, at Orpheus ikke maatte se sig om efter sin Hustru, før de havde naaet Lysets Rige; ellers var Gudernes Naade til ingen Nytte. De elskende vandrede i dyb Taushed den lange, bratte<noinclude><references/></noinclude> ixz7b8tj36a5631vm2q38d152t6sc4i 104 142727 331643 330532 2026-08-29T13:30:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sti opad gjennem Underverdenens Mørke. Allerede skimtedes det klare Dagslys, da overvældedes Orpheus af en ubetvingelig Angst for sin elskede Hustru; han vender Blikket tilbage, og straks forsvinder hun i Mørket. Trøstesløs iler han efter hende. Men trods hans Bøn og Klage negter Færgemanden {{sp|Charo|n}}, der sætter de afdødes Skygger over {{sp|Sty|x}}, Underverdenens mørke Elv, at føre ham anden Gang over Floden. Syv Dage og syv Nætter sidder han ved Flodbredden uden Mad og uden Drikke; hans eneste Næring er hans Sorg og Taarer. Med Klage over Hades’ Hjerteløshed vender han endelig tilbage til det thrakiske Bjerglands ensomme Dale. Her levede han endnu i tre Aar, fjernt fra Verden. Hans Sang er hans eneste Trøst. Engang sad han paa en grøn, solbeskinnet Høi og sang sine vemodige Sange. Saa stor var Tonernes koglende Magt, at Trærne rykkede skarevis sammen, og begjærlig lyttende ydede de Sangeren kjølig Skygge; Klipperne trængte sig fortryllede til; Skovens Fugle forlod det tætte Krat, de vilde Dyr sine Kløfter og hørte stille og rolig paa de hulde Sange. Da bliver han overfaldet og myrdet af bakchantisk sværmende Kvinder. Over hans Død klager Lundens Fugle og Bjergenes Vilddyr; de haarde Klipper, som saa ofte har ladet sig bøie og bevæge af hans Sange, udgyder Taarer, og Trærne mister sine Blade. Morderne kaster hans Hoved og hans Lyra i Elven; de flyder med den til Havet og videre til Øen {{sp|Lesbo|s}}, Sangerøen, »hvor Nattergalene sang yndigere end noget andet Sted paa Jorden«, og hvor der senere fremtraadte flere berømte Digtere. Men Sangerens Skygge gik ned til Dødens Rige, hvor han allerede før havde vandret; der fandt han sin Eurydike, som han omfavnede for aldrig mere at skilles fra hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r38mk530wlw9cleiyzmd3iw9gexvt1n 104 142729 331644 330570 2026-08-29T13:30:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drene drog om og ledte efter en treøiet Mand, mødte de den enøiede Ætoler {{sp|Oxylo|s}} ridende paa en Hest. Efter saaledes at have fundet en Fører, der havde tre Øine, nemlig sit eget ene Øie og Hestens to, førte de derpaa Dorierne over det korinthiske Stræde til store Bedrifter. {{sp|Tisameno|s}}, som havde etterfulgt sin Fader Orestes i Herredømmet, blev slagen tilligemed sine {{sp|Achæer|e}}. Loddet skulde nu afgjøre, hvilken Del af Peloponnes der skulde tilfalde enhver af de tre Brødre. Den, hvis Lod først blev trukket, skulde faa Argos, den anden Lakonien og den tredje Messenien. For at vinde Messeniens frugtbare Marker kastede Kresphontes ikke som de andre en Sten, men en Jordklump ned i Lodtrækningsurnen, der var fyldt med Vand. Klumpen opløste sig, og da man skulde trække, fik man først fat i Temenos’ Sten; han fik altsaa {{sp|Argo|s}}. Derpaa trak man Aristodemos’ Sten; han fik {{sp|Lakonie|n}}, og {{sp|Messenie|n}} tilfaldt altsaa Kresphontes uden nogen Trækning. En fjerde Efterkommer af Herakles, {{sp|Alete|s}}, fik senere {{sp|Korint|h}}, og Oxylos med sine Ætolere nedsatte sig uden Kamp i {{sp|Eli|s}}. Saaledes lyder Beretningen om Herakleidernes Tilbagekomst til Peloponnesos. Men Erobringen gik ikke saa hurtig for sig, som man efter denne Fortelling skulde tro. Kampen varede mindst én Menneskealder, ligesom der ogsaa fandtes Byer og Landskaber paa Peloponnes, der gjennem Aarhundreder hævdede sin Uafhængighed ligeoverfor de indvandrede Doriere. Doriernes Indvandring paa Peloponnes blev ikke alene af Betydning for denne Halvø; men dens Virkninger strakte sig til hele det helleniske Folk. Saaledes vandrede den største Del af de overvundne Achæere ud fra sine Hjemsteder og kastede sig under Anførsel af Tisamenos over Peloponnesos’ nordlige Kystland, der fra de arkadiske Bjerge skraaner ned til den korinthiske Havbugt. Landets tidligere Indvaanere,<noinclude><references/></noinclude> pxfwim3zn8za7s7z3kn4l3b6rpm9wbl 104 142730 331645 330541 2026-08-29T13:31:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Ionern|e}}, flygtede til sine stammebeslegtede i {{sp|Attik|a}}. Det af Achæerne erobrede Land kaldtes senere {{sp|Achai|a}}. Efter nogle Aars Forløb gik Dorierne ogsaa over den korinthiske {{sp|Isthmo|s}}<ref>Isthmos betegner et Eid i Almindelighed, men bruges hyppigst om den korinthiske Jordtange.</ref>, frarev Athenerne {{sp|Megari|s}} og trængte ind i selve det attiske Land. {{sp|Kodro|s}} var dengang Athenernes Konge. I sin store Nød sendte han Bud til Delphi og lod spørge Oraklet, ved hvilket Middel han skulde frelse sit Land. Guden skal have svaret, »at Seiren skulde blive hos det Folk, hvis Konge faldt for Fiendens Haand.« Da dette Svar blev kjendt i Doriernes Leir, lod de udgaa et Forbud mod at tilføie Kodros noget ondt, og de vilde heller ikke indlade sig i noget Slag. Men Kodros betænkte sig ikke længe; han lagde af sig sin kongelige Dragt, klædte sig ud som Bonde og gik med et Fang Ved paa Ryggen og en Økse i Haanden hen til den fiendtlige Leir og tirrede Soldaterne, til de huggede ham ned. Da Dorierne snart efter opdagede, at det var Fiendens Konge, de havde fældet, trak de sig tilbage uden noget Slag. Saaledes lyder Sagnet om den ædle Konge, som frivillig ofrede sit Liv til Frelse for Fædrelandet. Attika var bleven et Tilflugtssted for en Mængde Flygtninger ikke alene fra Peloponnesos, men ogsaa fra Mellemgrækenland. Det lille og ufrugtbare Land kunde dog ikke brødføde alle disse Mennesker, og mange drog derfor ud for at søge sig nye Hjem. Hovedmassen af disse Udvandrere bestod af Ionere. Under Anførsel af Kodros’ yngre Søn, {{sp|Neleu|s}}, besatte de først de kykladiske Øer, der fra Attika og Eubøa fører som en Bro over Ægæerhavet til Asien. Den største Del nedsatte sig dog paa den midterste Del af Lilleasiens Vestkyst, som efter dem fik Navnet Ionien, og grundlagde der tolv Stæder.<noinclude><references/></noinclude> 6pkgk09hk6juknt285njki53bx9b2kx 104 142847 331646 330738 2026-08-29T13:31:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|31. Lykurgos og den spartanske Stat.}}}} {{--}} Ved Doriernes Indvandring paa Peloponnes havde, som vi har seet (Side 167), Aristodemos faaet {{sp|Lakonie|n}}; dette Landskab gjennemstrømmes af Floden {{sp|Eurota|s}} og omgives i Vest og Øst af {{sp|Taygeto|s}}’ og {{sp|Parnon|s}} Aasrygge. De indvandrede Doriere, der var de eneste fuldt berettigede Borgere, kaldtes efter {{sp|Spart|a}}, Landets Hovedstad, {{sp|Spartaner|e}} eller {{sp|Spartiater|e}}. Ofte kaldes de ogsaa {{sp|Lakedæmonier|e}}. En Del af den tidligere achæiske Befolkning udvandrede, medens de tilbageblevne dels som {{sp|Helote|r}} (livegne) dyrkede sine doriske Herrers Marker, dels som {{sp|Periøke|r}} (d. e. omboende) eller Lakedæmoniere i snevrere Forstand besad personlig Frihed og Grundeiendom, men betalte Skatter og var uden politiske Rettigheder. Den nye doriske Stat havde i Begyndelsen en ringe Udstrækning, og de egentlige Borgere var faatallige, hvad de forresten stedse vedblev at være. Da Aristodemos døde, efterlod han sig to Sønner, der var Tvillinger; den ældste skulde nu efter dorisk Skik være Konge; men da Moderen, der gjerne saa begge sine Sønner paa Thronen, sagde, at hun ikke vidste, hvem der var ældst, henvendte Spartanerne sig i sin Raadvildhed til Oraklet i Delphi. Her fik de det Raad at tage dem begge til Konger, men ære den ældste mest. Hermed var de nu kun halvt hjulpne ud af Forlegenheden. De passede imidlertid paa, hvem af de to Moderen viste mest Omhu, og da de fandt, at hun bestandig badede den samme Gut først og gav ham Mad før den anden, sluttede de, at han var ældst, og kaldte ham {{sp|Eurysthene|s}}; den anden gav de Navnet {{sp|Prokle|s}}. Disse blev da Stamfedre for de to spartanske Kongefamilier; men da disse var indbyrdes uenige, sønderreves den unge Stat snart af indre Splid, og der herskede den største Uorden.<noinclude><references/></noinclude> 5uzg5ofsh9awj6ra6hakkybc4pqyhvz 104 142848 331647 330739 2026-08-29T13:31:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Under denne Forvirring fremtraadte {{sp|Lykurgo|s}}. Hans Levetid er omstridt, men hensættes rimeligst til den første Halvdel af det 9de Aarh. Da hans Broder, der var Konge i Sparta, døde barnløs, men efterlod en frugtsommelig Hustru, foreslog denne, der var en ryggesløs Kvinde, Lykurgos at ville dræbe sit Afkom, hvis han vilde gjøre hende til sin Dronning. Lykurgos, der midlertidig havde overtaget Regjeringen, lod, som om han gik ind paa hendes Forslag, men bad, at hun skulde sende ham Barnet, straks det blev født. Han sad netop tilbords med nogle fornemme Spartanere, da det nyfødte Guttebarn bragtes ham; efter at have taget det i sine Arme, sagde han: »Os er en Konge født, Spartanere«, lagde det paa den kongelige Stol og kaldte det {{sp|Charilao|s}}, d. e. Folkets Glæde. Saaledes strandede den hjerteløse Moders Plan paa Lykurgos’ Kløgt og Høisind. Da Lykurgos derefter paadrog sig mange Fiender navnlig blandt Kongemoderens Slegt, forlod han sit Fædreland og begav sig til Kreta. Her gjorde han sig bekjendt med Kreternes Statsform og øvrige Indretninger; Kreterne var Spartanernes Stammefrænder og skal have bevaret sine doriske Seder mere rent end hine. Efter dernæst at have besøgt Ionien og Visdommens urgamle Sæde Ægypten vendte Lykurgos atter hjem, beriget med Erfaringer og bestemt til at blive den, hvem Sparta skulde skylde sin Storhed. I Fædrelandet herskede den største Forvirring; Charilaos regjerede tyrannisk, og den største Del af Folket var nedsunket i Armod, medens de rige ved sit Overmod og sine Undertrykkelser vakte Had og Misundelse. Lykurgos tenkte nu at give sit Land en Forfatning efter kretisk Mønster og begav sig til Delphi for at faa Oraklets Raad og Bifald dertil. Da han betraadte Templets Terskel, hilsede Pythia ham med følgende Ord:<noinclude><references/></noinclude> feitoj06ml7gcnzjz8v2vzxac02pn55 104 142855 331649 330751 2026-08-29T13:31:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gos sig i den Grad de riges Had, at det engang kom til fuldstændig Opstand. Forfulgt af de misfornøiede med Stenkast maatte Lykurgos flygte bort fra Torvet. Netop som han naaede et Tempel, blev han indhentet af et ungt Menneske ved Navn Alkandros, som i Lidenskabelighed slog ud hans ene Øie med en Stok. Lykurgos vendte sig rolig om mod Folket og viste det sit blodige Ansigt. Skam og Anger greb Oprørerne, og de udleverede Alkandros til Lykurgos, som tog ham med sig hjem og beholdt ham i sin Tjeneste. I Omgangen med Lykurgos fik Alkandros Leilighed til at lære at kjende hans ædle og milde Karakter, hans simple, strenge Levevis og hans rastløse Virksomhed og Udholdenhed. Fuld af Beundring for den store Mand sagde han til sine Venner, at Lykurgos hverken var streng eller egenmægtig, men at han var mild og sagtmodig fremfor alle andre. Fra at være en forbitret Modstander blev Alkandros Lykurgos’ bedste Ven. Børnenes Opdragelse var i særegen Grad Gjenstand for Spartanernes Omhu. Straks efter Fødselen bragtes Barnet til de ældste i hver Fyle, der bestemte over dets Liv og Død. Var det svagt eller vanskabt, blev det udsat paa den saakaldte »Udsættelsesplads« paa Bjerget Taygetos. Det sunde og feilfrie Barn skulde derimod opdrages. Alle Børn betragtedes nemlig som Statens Eiendom, og denne vilde kun have kraftige Borgere. Til Syvaarsalderen var Børnene under sine Mødres Varetægt. De blev vaskede i Vin for at styrkes og opdroges uden Svøb, forat Lemmernes Bevægelse kunde blive fri og utvungen. De vænnedes til ikke at være mørkrædde og ikke at græde. Naar Gutterne var syv Aar gamle, blev de tagne fra Forældrene og opdragne sammen med sine jevnaldrende af offentlige Lærere. De deltes i Afdelinger, hvis Medlemmer selv valgte en ældre Gut, som anførte deres Øvelser og endog kunde tildele dem Straf. Den hele Opdragelse<noinclude><references/></noinclude> bmcqxbttoo6b4kfurq8kcbwaitdb1ib 104 142856 331650 330752 2026-08-29T13:31:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik ud paa at vænne dem til Lydighed mod Lovene, Udholdenhed i Arbeide og Mod i Slaget. Gutterne bar Haaret kortklippet og maatte selv om Vinteren gaa uden Hovedbedækning og barfodede, kun iførte en kort Kappe, der ofte kunde være tyndslidt nok, da de kun én Gang om Aaret fik en ny. De sov paa et Leie af Siv, som de selv maatte hente fra Eurotas uden at benytte Kniv eller Saks til at skjære det af med. Naar de gik paa Gaden, maatte de ikke se til Siden, men gaa med nedslagne Øine og med Hænderne paa Ryggen. Legemsøvelser var deres Hovedbeskjæftigelse selv om Vinteren, og de ældre eggede dem undertiden til Strid for at øve deres Mod. For at hærdes blev Gutterne én Gang om Aaret piskede tilblods foran Artemis’ Alter. Det ansaaes for en stor Skam at skrige eller vise noget Tegn paa Smerte, og det hændte undertiden, at enkelte faldt døde om ved Alteret. Foruden et Opdragelsesmiddel var dette tilige en religiøs Skik og en Levning fra ældre og end mere barbariske Tider, da Artemis hædredes med Menneskeofringer. Den Kost, de unge fik, var ikke alene meget tarvelig, men ikke engang tilstrækkelig til at tilfredsstille Hungeren. For ikke at sulte blev de derfor nødte til at stjæle Levnetsmidler. De sneg sig ind i Haver og Spisekammere, og de, som bragte mest hjem, fik den største Ros; thi Behændighed og List kunde blive dem til Nytte i Krigen. Men hvis de blev fakkede, blev de piskede for sin Klodsethed. Engang havde en Gut stjaalet en Ræveunge og gjemt den under sin Kappe. For ikke at blive grebet paa fersk Gjerning lod han sig sønderrive af Dyrets Klør og Tænder og opgav Aanden. Den hele Levevis i Sparta var kun beregnet paa at danne Borgeren til en duelig Kriger. Ved Siden af Øvelsen i Vaabenbrug var Jagten paa Taygetos’ Bjerge den spartanske Borgers eneste Beskjæftigelse. Da en Spartaner<noinclude><references/></noinclude> 5sr99n5k71jv274qgua6r40qxvshfb1 104 142857 331651 330753 2026-08-29T13:32:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under et Besøg i Athen fik vide, at en af denne Bys Borgere var bleven idømt Bøder for Lediggang, blev han i høieste Grad forundret og forlangte at se den, som blev straffet, fordi han opførte sig som en fri Mand og foragtede de Sysler, der kun passede sig for Træler. Al Kunst, al Overdaadighed var banlyst fra det spartanske Liv. Naar man byggede et Hus, skulde man til Loftet kun anvende Øks, til Dørene kun Sag. Da Spartaneren Leotychides var i Besøg hos en Gjesteven i Korinth og saa, at Loftet var kostbart udstyret og inddelt i Felter, spurgte han, om Tømmeret voksede saaledes i Korinthiernes Land. Fremmede fik vanskelig Lov til at bo i Sparta, ligesom Spartanere meget sjelden reiste i Udlandet. Hvis nogen udvandrede, dømtes han til Døden; thi det var jo Rømning fra Krigshæren. For at hindre al Handel med fremmede var det bestemt, at ingen maatte eie Guld eller Sølv; for den indre Handels Skyld brugte man Jernmynter. Disse var saa store, at man maatte bruge to Heste for at kjøre et Læs af 600 Kroners Værdi. Af Kunst og Videnskab lærte Spartanerne kun det allernødvendigste; de undervistes i at blæse paa Fløite, spille paa Lyre og at synge hellige Hymner og Krigssange. Homers og senere Tyrtæos’ og Terpandros’<ref>Om Tyrtæos se Side 191. Terpandros fra Lesbos var lyrisk Digter og levede omtr. 650 f. Kr.</ref> Digte var saagodtsom Spartanernes eneste aandelige Føde, og mange kunde dem udenad. Musernes Kunst forenede sig i Sparta med Krigskunsten. Efter Digteren Alkmans<ref>Den lyriske Digter Alkman omkr. Aaret 600 f. Kr. var født i Lydien, men levede sin meste Tid i Sparta.</ref> Ord »tonede Citharens søde Klang den skarpe Klinge kjekt imøde«. »Der blomstrer«, siger Pindar, »de gamles Visdom i Forening med de unges tapre Lanse, deres Dansekor, Sange og festlige Glæde«. Før Slaget iførte de kjæmpende sig<noinclude><references/></noinclude> 14l6rlv3z2v2ewnqu55au7ewhuv5yvq 104 142858 331652 331459 2026-08-29T13:32:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Purpurkapper, smykkede sine Hoveder med Kranse og drog under Fløitespil Fienden imøde. De faldne blev smykkede med Laurbærkranse, men de feige og Flygtningerne blev trufne af Skam og Vanære. Med denne Krigeraand, der gjennemtrængte alle Livets Forhold, for Øie kan vi ogsaa forstaa det Svar, som Lykurgos skal have givet paa det Spørgsmaal, om han ikke vilde bygge Mure om Byen. Han sagde: »Den By er ikke uden Mure, der er omgiven af Mænd istedenfor af Stene«. Hvorledes Tapperheden fik sin Pris i Festsangene, derpaa har Plutarchos leveret os følgende Eksempel: Paa Festdagene fremtraadte tre Sangerkor. Oldingerne sang først: ::{{liten|»Vi unge var engang og øved’ herlig Daad«.}} Mændenes Kor svarede ::{{liten|»Af Ungdom svulmer vi, du gamle, prøv os kun«.}} Tilsidst sang Børnene: ::{{liten|»Naar vi faar vokse lidt, vi seirer over jer«.}} Næst Fædrelandskjærligheden var Agtelse for Alderdommen den Dyd, som Spartaneren lagde mest Vegt paa. Dette kunde heller ikke være anderledes i en Stat, hvor alle Embedsmænd var Oldinger. Man troede at ære Guderne ved at ære dem, hvem de skjænkede et langt Liv. Da engang et spartansk Gesandtskab opholdt sig i Athen og en Dag besøgte Theatret, søgte en gammel Mand forgjeves efter en Plads mellem sine Landsmænd paa de tætbesatte Bænke; ingen vilde vige Pladsen for ham. Men da han kom til de Bænke, hvor de spartanske Udsendinger havde faaet Sæde, reiste disse sig alle som én for ham og gav ham Plads hos sig. Dette syntes Athenerne var et smukt Træk og tiljublede Spartanerne sit Bifald; men<noinclude><references/></noinclude> l5merer6b24ejl3muvc7qv9ny8ydsg9 104 142859 331653 331460 2026-08-29T13:32:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en af disse sagde: »Athenerne har vel Øie for, hvad der er rigtigt; men de har ikke Lyst til selv at gjøre det«. Barnløshed gjorde dog et stort Skaar i den Ærbødighed, en gammel Mand kunde gjøre Fordring paa. »Du har ingen Børn, der en Dag kan bevise mig den samme Ære«, sagde en ung Mand til den berømte Feltherre {{sp|Derkyllida|s}}, idet han blev siddende uden at reise sig for ham; og ingen dadlede den unge Mand. Spartanerne betragtede Egteskabet kun som et Middel til at skaffe Staten Borgere og som ethvert Menneskes Pligt. At leve ugift var en Brøde mod den, og Pebersvendene straffedes ved at maatte gaa halvnøgne om paa Torvet en kold Vinterdag og synge Spotteviser over sig selv. Med Pigebørnene fulgtes en lignende Opdragelsesmaade som med Gutterne. De huslige Sysler overlodes til Trælkvinderne; af den unge Spartanerinde forlangtes kun, at hun engang skulde give Staten kraftfulde Børn. Hun maatte derfor ogsaa deltage i gymnastiske Øvelser, Kapløb og Brydning. Denne Opdragelse gav hende et sundt Legeme og en ophøiet Tænkemaade skjønt vistnok ofte paa Kvindelighedens Bekostning. En fremmed Kvinde sagde engang til {{sp|Gorg|o}}, Leonidas’ Hustru: »I Spartanerinder er de eneste Kvinder, som hersker over sine Mænd«, hvortil hun svarede: »Vi er ogsaa de eneste, som føder Mænd til Verden«. Om det Mod og den Karakterens Adel, som de spartanske Mødre lagde for Dagen, fortelles der flere Træk. »Det er for kort«, sagde en ung Soldat engang til sin Moder, idet han pegede paa sit Sverd. »Det afhjælpes ved at gaa Fienden et Skridt nærmere paa Livet«, svarede hun. Da det blev meldt en Spartanerinde, at hendes Søn var falden, svarede hun: »Jeg vidste, at jeg havde født ham dødelig«. Naar de unge drog i Krig, rakte Kvinderne dem Skjoldene med de Ord: »Vend hjem igjen enten med disse eller paa disse«. Da en anden<noinclude><references/></noinclude> 190v65jotsx4upoi7cy5a78yy2gmi98 104 142861 331654 330757 2026-08-29T13:32:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forelagde han Apollon det Spørgsmaal, om hans Love var skikkede til at bringe Sparta Lykke og Held, og Guden svarede, at de var fortræffelige, og at Sparta skulde overstraale enhver anden Stat, saalænge det bevarede dem. Dette Svar sendte Lykurgos skriftlig til Spartanerne; thi selv vilde han aldrig mere vende tilbage til sin Fædrenestad for ikke ved sin Tilbagekomst at løse sine Medborgere fra deres Ed. Da han ved sine Love havde erhvervet sig et evigt Ry, troede han at have opnaaet den høieste Lykke i Livet og endte frivillig sit Liv i Kirrha, Delphis Havnestad, ved at afholde sig fra al Føde. Efter en anden Beretning skal han være død paa Kreta, hvor hans Gjestevenner efter hans egen Befaling strøede hans Aske i Havet, forat ikke Spartanerne skulde føre hans jordiske Levninger til Sparta og derved mene sig løste fra sin Ed. Spartanerne ærede Lykurgos som en Gud; de byggede ham et Tempel og bragte ham aarlige Ofre. Lykurgos’ Lovgivning havde mange Betingelser for at skabe et kraftigt Krigerfolk og naaede for en Tid ialfald det Maal at gjøre Borgerne til Helte, hvis storslagne Mod og Fædrelandssind maa aflokke os Beundring. I Mod og Dødsforagt er de ikke blevne overgaaede af nogen. »Seier eller Død« var deres Krigsraab, Æren deres høieste Lov. »Det, som man maa beundre hos Lykurgos«, siger {{sp|Xenopho|n}}<ref>Bekjendt historisk Forfatter omkring Aaret 400 f. Kr.</ref>, »er, at han forstaar at give en skjøn Død Fortrinet for et vanæret Liv. Denne store Lovgiver har sørget for den tapres Lykke og overladt den feige til Vanæren«. Men idet Lykurgos lod den enkelte gaa aldeles op i Staten, sønderrev han Livets skjønneste Baand og krænkede den enkeltes Ret til frit at udfolde sin Personlighed. Det Billede, den spartanske Stat frembyder, er saaledes ikke uden store Skyggesider. Den muskelsterke<noinclude><references/></noinclude> ocma08x9btw7hs9engl9501rh7txtne 104 142862 331656 331153 2026-08-29T13:32:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Spartaner naaede aldrig længere end til at blive en raa Soldat uden Sans for det Aandsliv, der skjød saa frodig Vekst i det øvrige Hellas. Lykurgos’ Lovgivning sperrede Veien for al Udvikling, og den maatte overleve sig selv, da Stilstand ikke er Livets Maal. Den blev derfor ogsaa tilslut kun tomme Former, bag hvilke der skjulte sig en gruelig Sedernes Fordærvelse. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|32. Aristodemos og den første messeniske Krig.}}}} {{--}} Efterat den lykurgiske Lovgivning havde frembragt Orden og Enighed i den spartanske Stat, vandt denne hurtig saa stor Styrke, at den kunde optræde som Erobrer og bringe sine Naboer, den ene efter den anden, i Afhængighedsforhold til sig. De merkeligste af disse Erobringskrige er de, som Sparta førte med sin Nabostat {{sp|Messenie|n}}, og som endte med den sidstes fuldstændige Tilintetgjørelse. Vort Kjendskab til disse Krige er høist usikkert og ufuldkomment. Den Skildring af dem, vi her leverer, skyldes {{sp|Pausania|s}}, der levede i sidste Halvdel af 2det Aarh. e. Kr. og skrev en med historiske Notitser blandet Reisebeskrivelse af Hellas. At Messenien med sine frugtbare Agre og Enge snart maatte vække Spartanernes Erobringslyst, er forklarligt. Paaskud til Krig var snart fundet, da der nævnes flere Ting, som gav Anledning til gjensidige Kranglerier. Saaledes fortelles der, at en Messenier ved Navn {{sp|Polychare|s}} havde dræbt flere Spartanere, og da disse fordrede <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> q1vhv6z1i1ui2jn79wxaci2gmh90ikv 104 142863 331657 331461 2026-08-29T13:33:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham udleveret, negtede Messenierne at efterkomme Forlangendet. Efter de sidstes Fremstilling forholdt Sagen sig nemlig saaledes: Polychares var en rig Messenier, der eiede talrige Hjorder; han blev enig med Spartaneren {{sp|Euæphno|s}} om, at disse skulde græsse paa hans Marker mod, at denne fik en vis Del af Budraatten. Men Euæphnos, der agtede uretmæssig Fordel høiere end Ære og Troskab, solgte de Dyr, som var ham betroede, og foregav, at de var tagne af Sørøvere. Da Bedrageriet senere blev opdaget, tilbød Euæphnos sig at betale, hvad han havde faaet for Kveget. Polychares sendte sin Søn for at modtage Summen; men Euæphnos dræbte ham. Den trøstesløse Fader indgav Klage over den lidte Uret til den spartanske Øvrighed. Men da han blev holdt hen med tomme Ord, blev han forbitret, og for at hevne sig dræbte han hver Spartaner, han mødte paa sin Vei. Derfor var det, Spartanerne forlangte ham udleveret, og da dette ikke skede, rykkede Spartanerne uden Krigserklæring ind i Messenien. Krigen varede i tyve Aar fra 743 til 723 f. Kr. eller efter andre Kilder fra 730 til 710; den bestod i Begyndelsen i gjensidige Plyndretog. Først i det femte Aar kom det til et større Slag, i hvilket begge Hære kjæmpede med den største Tapperhed lige til Nattens Komme, men uden nogen Afgjørelse. Begge Parter følte sig meget svækkede. Messenierne havde dog lidt mest og besluttede derfor at trække sig tilbage til den faste Bjergfæstning {{sp|Ithom|e}}, som var helliget Zeus, og at give det øvrige Land til Pris for Fiendens Herjinger. Paa den Maade var de istand til at gjøre sine Fiender Modstand endnu i femten Aar. Da den messeniske Konge spurgte det delphiske Orakel, hvad der maatte gjøres, forat Messenien kunde frelses, fik han til Svar; »Kaster Lod om en ren Jomfru af {{sp|Æpyto|s}}’<ref>Æpytos var Søn af Messeniens Erobrer Kresphontes (Side 167).</ref> kongelige Hus, og ofrer hende til Underver-<noinclude><references/></noinclude> 6h76pe0ylkpuv2p1bsvn8xs7qsijif0 104 142864 331658 331462 2026-08-29T13:33:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denens Guder, og I vil redde Ithome«. Alle Jomfruer af Æpytidernes Familie kastede Lod, og det traf Lykiskos’ Datter. Men hendes Fader afskyede Menneskeofringer, og for at frelse sin Datters Liv foregav han, at hun ikke var af Kongeslegten, men et underskudt Barn. Derpaa flygtede han med hende til Sparta. Da fremstod {{sp|Aristodemo|s}}, som ogsaa var af Æpytidernes Familie, og tilbød frivillig sin Datter som Offer. Hendes Brudgom modsatte sig dette af al Kraft, og da hans Ord blev upaaagtede, raabte han i sin Fortvivlelse for at redde sin Brud, at Faderen ikke længere havde nogen Magt over hende, da hun allerede var hans Hustru, uden at Faderen vidste noget derom. Men den forbitrede Fader stødte i Raseri herover med egen Haand Sverdet i hendes Bryst. Offeret var bragt. Da Offerpresten paastod, at Aristodemos’ Handling ikke var noget Offer, men et Mord, og at derfor en anden Jomfru maatte hengive sig for Fædrelandet, modsatte Kongen sig, at mere uskyldigt Blod blev udgydt; han understøttedes heri af de andre Æpytider, der frygtede for sine Døtres Liv, og Presten blev overstemt. Af Frygt for Oraklets Udsagn afholdt Spartanerne sig i fem Aar fra Angreb; i det sjette viste de sig atter paa Sletten foran Ithome, og det kom til et Slag, hvori Messeniernes Konge faldt. I den faldnes Sted valgte man Aristodemos til Konge. Presterne modsatte sig rigtignok, at Æpytos’ Kongeværdighed skulde gives til en Mand, der var besudlet med sit eget Barns Blod; men Aristodemos havde ved at fornegte Blodets ømmeste Baand lagt en saadan Kjærlighed til sit Folk for Dagen, han havde i alle Kampe vist et saadant Heltemod, at Folket holdt ham for den bedste og værdigste, det kunde tage til sin Fører. Han blev derfor valgt trods alle Indsigelser. Atter gik der flere Aar hen under gjensidig Plyndring af Grænselandskaberne. Endelig opmandede Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> t7k9kyszdwwemrz4llahkdartnlhlhz 104 142865 331659 330767 2026-08-29T13:33:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig og vilde med ét Slag tvinge Messenierne til Underkastelse og ende Krigen. Men de led tvertom selv et stort Nederlag. Raadvilde spurgte de i Delphi, hvad de skulde gjøre. Da Guden raadede dem til at tage det messeniske Land med List, forviste de hundrede spartanske Borgere, der flygtede som Overløbere til Messenien. Men Aristodemos var paa sin Post og sendte dem straks tilbage med de Ord, »at Lakedæmoniernes Brøde vistnok var noget nyt, men deres List og Rænker meget gamle«. Og dog faldt Ithome ved List. Den delphiske Gud havde paa Messeniernes Spørgsmaal om, hvem der skulde seire, givet det Svar, at »den, som først satte ti Gange ti Trefødder omkring Zeus’ Alter paa Ithome, ham skjænker Guden Seierens Hæder tilligemed de messeniske Marker«. Nu følte Messenierne sig trygge. De havde jo Borgen inde og kunde i Ro og Mag opstille de forlangte Gaver til Guden. Men Spartanerne var ogsaa blevne bekjendte med Gudens Udsagn. En kjek og listig Spartaner ved Navn {{sp|Øbalo|s}} lavede i Hast hundrede smaa Trefødder af Ler, klædte sig ud som Arbeidsmand og kom en Aften sammen med de andre Markarbeidere indenfor Ithomes Porte. Han stillede sine Trefødder op i Zeus’ Tempel og undkom lykkelig til Sparta. Stor Bestyrtelse opstod der blandt Messenierne, da de fik se, hvad der var skeet, og den øgedes end mere, da der ogsaa indtraf mange andre Tegn, der varslede Messeniens Undergang. Skjoldet faldt ned fra Artemis’ Billedstøtte; de Vædre, som var bestemte til Ofring, stangede med Hornene saa voldsomt mod Alteret, at de faldt døde om; Byens Hunde samlede sig en Nat i Klynger og hylede som Ulve og løb derpaa over til Spartanernes Leir; der voksede Græs paa Aristodemos’ Arne; hans Datter viste sig for ham, pegede paa sit blodige Bryst og kastede ham et hvidt Ligklæde over Hovedet. Helten forstod sin Skjebne; forgjeves havde han<noinclude><references/></noinclude> tr4l0c0e0wc7hc33j182wf6hlrk13eg 104 142867 331660 331464 2026-08-29T13:33:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stamme. Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630. I de første Træfninger var Aristomenes heldig, og for straks i Krigens Begyndelse at sætte Skræk i Lakedæmonierne gik han en Dag alene over Grænsefjeldene og sneg sig om Natten ind i Sparta, hvor han i Pallas Athenes Tempel ophængte et Skjold med den Indskrift: »Aristomenes vier Gudinden dette Skjold til Minde om Seieren over Lakedæmonierne«. Spartanerne blev saa forskrækkede over denne Dristighed, at de sendte Bud til Delphi, de raadvildes stadige Tilflugtssted. Guden svarede, at de skulde bede om en Fører og Raadgiver fra Athen. Athenerne, som nødig vilde hjælpe Sparta, men som heller ikke vovede at være Apollon ulydige, sendte dem {{sp|Tyrtæo|s}}, der efter et upaalideligt Sagn skal have været en lam Skolemester. Dette var gjort for at haane Spartanerne; men Tyrtæos var imidlertid den Mand, de haardest trængte til, en Digter, der evnede at begeistre dem; gjennem sine ildnende Krigssange forstod han paany at opflamme de modfaldne Spartanere til Tapperhed og Udholdenhed. Det var ikke alene en ydre Fiende, der dengang hjemsøgte Sparta; Tvedragtens Aand havde bemægtiget sig dets Indbyggere og truede selve Staten med Undergang. Men Tyrtæos forstod at vække Almenaanden hos det splittede Folk; i sine Sange udkastede han et Billede af Lykurgos’ velordnede Stat og priste den gamle Lovgivers Verk i saa veltalende Ord, at den spartanske Endrægtighed atter vaagnede. Vakkert og indtrængende lagde han de unge Krigere paa Hjerte, hvad Pligten mod Fædrelandet krævede; han sang saa smukt om Tapperhedens Pris og om den skjønne Død i Kampen for Hjemmets Arne, at alles Hjerter betoges af Begeistring, naar de istemte hans Marschsange.<noinclude><references/></noinclude> r95717y67fl6fgkdg0rzle4tttpom9k 104 142920 331661 331466 2026-08-29T13:33:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tillid til Vaabenstilstanden havde fjernet sig fra Eira, og tog ham tilfange. De førte ham bunden til en nærliggende Gaard, hvor de tænkte at blive om Natten. Datteren paa Gaarden havde Natten i Forveien havt en sælsom Drøm: Ulve bragte hende en Løve bunden og uden Klør; hun løste dens Baand og gav den Klørene igjen, og da sønderrev den Ulvene. Da hun nu saa Kreterne med den bagbundne Mand, forstod hun sin Drøm og spurgte, hvem den fangne var. Efterat hun havde faaet dette at vide, skjænkede hun Vogterne saa meget Vin, at de blev berusede. Mens de sov, overskar hun Aristomenes’ Baand; han greb sit Sverd og dræbte samtlige Kretere. Aristomenes giftede senere sin kjekke Frelserinde med sin Søn {{sp|Gorgo|s}}. I Beleiringens ellevte Aar faldt endelig Eira. Aristomenes og Seeren {{sp|Theoklo|s}} havde af den delphiske Gud faaet følgende Svar om Messeniens Skjebne: »Naar en {{sp|Trago|s}} engang drikker af {{sp|Ned|a}}, kan jeg ikke længer beskytte Messenien; thi da er dets Undergang nær«. Men Ordet Tragos betyder »Buk«; derfor havde Messenierne med Omhyggelighed holdt alle Bukke borte fra Floden Neda, der flyder nordenfor den Bjergskraaning, hvorpaa Eira var anlagt. Nu hændte det en Dag, at Theoklos kom til Floden og fik se et vildt Figentræ, hvis Grene var voksede nedad, saa Bladene berørte Vandet. Straks forstod han, hvad Oraklet havde ment; thi Tragos betyder hos Messenierne ogsaa et Figentræ. Han meddelte ogsaa Aristomenes sin sørgelige Opdagelse; men de holdt sin Hemmelighed skjult for Messenierne, forat disse ikke skulde blive modløse før Tiden. En mørk, stormfuld Uveirsnat, da Regnen flød i Strømme ned fra Himmelen, forlod Messenierne, som ikke ventede noget Angreb en saadan Nat, sine Poster. Aristomenes laa syg af et Saar og kunde ikke, som sedvanlig, gjøre Runde hos Vagterne. En af dem, som havde for-<noinclude><references/></noinclude> 8htfwrmw7tobxepuq1smi4to27zftzc 104 142922 331663 330854 2026-08-29T13:34:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Krigere om sig i en tætsluttet Skare og stillede Kvinder og Børn i Midten. Derpaa gik han mod Fienderne med sænket Lanse og bøiet Hoved til Tegn paa, at han bad om fri Afmarsch. Spartanerne vovede ikke at drive de fortvivlede Mennesker til det yderste og aabnede sine Rækker for dem. I et langt Tog vandrede Resten af det messeniske Folk med tungt Hjerte bort fra sit sidste Tilflugtssted og fra sit kjære Fædreland over til Arkadiens Bjerge. Fra Arilds Tid havde Arkaderne været Messeniernes Venner. Med Gjestfrihed optog de ogsaa nu de hjemløse i deres Ulykke og lod dem bo iblandt sig. Men Aristomenes havde ingen Ro paa sig, før han havde fristet endnu engang at rive Fædrelandet ud af Voldsmændenes Hænder. Han udvalgte sig 500 Messeniere, hvis Dødsforagt han kjendte. I Nærværelse af Kong Aristokrates og andre Arkadere gav disse hinanden det gjensidige Løfte, at de vilde hevne Fædrelandet eller dø. Den dristige Plan gik ud paa at bemægtige sig Sparta, medens den spartanske Hær endnu stod i Messenien. Lykkedes dette, kunde de derved tiltvinge sig Eira igjen; mislykkedes det, vilde de dø efter at have vovet en stor og mindeværdig Gjerning. Men Aristokrates øvede for anden Gang Forræderi mod Messenierne; han underrettede Lakedæmonierne om Planen, og disse vendte skyndsomt hjem. Dog denne Gang blev Aristokrates’ Forræderi opdaget, og han blev stenet tildøde af sit eget Folk. En Del af Messenierne blev boende i Arkadien; men de fleste drog under Anførsel af Gorgos til Nedreitalien og derfra over til Sicilien, hvor de erobrede Byen {{sp|Zankl|e}}, som de til Erindring om sine Fædres Land kaldte {{sp|Messen|e}}. Det ærefulde Navn findes endnu bevaret i det nuværende {{sp|Messin|a}}. Aristomenes begav sig til sin Svigersøn, Kong {{sp|Demageto|s}} paa Rhodos. Demagetos havde i Delphi forhørt sig om, hvem han skulde tage til Hustru,<noinclude><references/></noinclude> 6ad34s0swcb2503fs42px3mhypxqsqf 104 142924 331664 330923 2026-08-29T13:34:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vindskibelige Befolknings vigtigste Erhvervskilder. Den Berøring med fremmede Folkeferd, hvori Handel og Søfart bragte Attikas Ionere, virkede i høi Grad udviklende og forædlende paa dem og gav dem i Forening med Arbeidet, som en karrig Natur paalagde dem, et friere Blik paa Livet end det, de ensidige Spartanere i sin Afsondrethed fra Omverdenen havde. Det vil derfor heller ikke undre os, at det er i denne Stat, at den helleniske Kultur naar sin høieste Blomstring; alle de ædle Egenskaber, hvormed Naturen saa rigt havde udrustet den helleniske Folkekarakter, naaede her sin skjønneste Udvikling, og det er derfor betegnende og fortjente Navne, der skjænkes Attikas berømte Hovedstad {{sp|Athen|æ}}, naar Forfatterne har kaldt den »Hellas’ Øie« og »Hellas i Hellas«. Attikas Befolkning var allerede tidlig delt i fire Fyler (Stammer) og boede fra først af spredt i en Mængde smaa selvstændige Kommuner; disse skal efter Sagnet være blevne samlede til én Stat med Athen som Hovedstad af den ioniske Stammes berømteste Helt, Theseus (Stykke 20); ham tillægges ogsaa Folkets Inddeling i tre Stænder, Adel (Eupatrider), selveiende Jorddyrkere og Haandverkere uden Jordeiendom. Om Theseus’ Efterfølgere har Sagnet meget lidet at fortelle, indtil vi et Par hundrede Aar senere møder Kodros (Side 168). Efter hans Død ophævedes Kongemagten under det Paaskud, at der ikke fandtes nogen, som var værdig til at efterfølge ham. I Kongens Sted satte Athenerne en {{sp|Archon|t}} (Styrer), som skulde høre til Kodros’ Slegt, og hvis Embede var livsvarigt. Ved Archonten {{sp|Alkmæon|s}} Død i Aaret 752 blev det bestemt, at Archonterne skulde vælges paa ti Aar, og i Aaret 712, at de kunde vælges blandt alle adelige Familier i Athen. I 682 blev man enig om at vælge ni Archonter ad Gangen, hvis Magt kun skulde vare ét Aar. I den ældre attiske Stat var de adelige Eupatrider<noinclude><references/></noinclude> gy9qytuox6ww7ngxpw6stls1hwjp039 104 142927 331665 330926 2026-08-29T13:34:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{liten|«Kommen er jeg som Bud fra Salamis’ yndige Kyster, Ei for at tale, men kun for at bringe skjønt tonende Sange».}} </poem> Han foregav i Digtet, at han var bleven sendt som Herold til Salamis, at han nu var kommen tilbage og kunde berette sine Landsmænd om den deilige Ø, som de havde tabt, om Megarernes Haan og Overmod og om Salaminiernes billige Harme, fordi Athenerne havde svigtet dem. Skarpt stillede han Fortidens Berømmelse op imod den nuværende Nedværdigelse. Man hørte paa ham; det kunde ikke være saa farligt, han var jo vanvittig. Men hans Tale var saa indtrængende, hans Begeistring virkede saa smittende, at da han sluttede med de Ord: {{liten|»Op da, til Salamis hen for det yndige Øland at vinde!«}} tenkte Tilhørerne ikke længer paa det udstedte Forbud, men brød ud i høie Bifaldsraab. Med Begeistring blev der straks paa Stedet fattet Beslutning om at tage Øen tilbage, og Folket valgte Solon til Anfører. I den Krig, som nu opstod mellem Athen og Megara, gik Athen af med Seieren, og Salamis blev tagen tilbage. Men Megarerne opgav alligevel ikke Krigen; tilslut enedes dog begge Parter om at underkaste Sagen Spartanernes Voldgift. Efter at have hørt begges Grunde tilkjendte disse Athenerne Øen. Under denne Retsstrid skal Solon have lagt Homers Anseelse i Vegtskaalen til Fordel for Athenerne. Af Fortegnelsen i Iliaden over alle de Skibe, som var med i den troiske Krig, oplæste han nemlig for Retten de to Vers: <poem> {{liten|»Ajas var kommen med Skibe fra Salamis, tolv udi Tallet. Dem kværsatte han der, hvor Athenernes Skare sig stilled’.«}} </poem> Det sidste af disse Vers var efter hans Fienders Paastand uegte og skal være bleven indskudt af Solon ved denne Anledning.<noinclude><references/></noinclude> s4119cidynnytzniq3qi5bppqqemgvs 104 142928 331666 330927 2026-08-29T13:34:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I den haardnakkede Kamp mellem Adelen og Folkepartiet stillede Solon sig afgjort paa Folkets Side og søgte at bevæge sine Standsfeller til at opgive sine Forrettigheder og sætte en Grænse for sin Havesyge. I Tillid til Solons Retsind og pletfrie Karakter lod Adelen sig endelig bevæge til at give efter. I Aaret 594 f. Kr. valgtes Solon til første Archont med Fuldmagt til »at være Fredsstifter mellem Adelen og Folket og udstede de Love, som fandtes nødvendige i den Anledning«. Solons første Foranstaltning var at lette de utaalelige Byrder, som Gjeldsforholdet til Adelen lagde paa den fattige Befolkning. Til den Ende ophævede han først alle Gjeldsforpligtelser, hvorved Skyldneren havde sat sin Eiendom og sin egen Person i Pant for Gjelden; men han blev ikke staaende herved, han nedsatte ogsaa al anden Gjeld ved Indførelsen af en ny Myntfod. 100 Drachmer<ref>En Drachme var omtrent 66 Øre.</ref> af den nye Mynt, han lod præge, indeholdt nemlig ikke mere Sølv end omtrent 73 af den gamle; men desuagtet befalede Solon, at al Gjeld skulde betales med den nye Mynt, hvorved Skyldneren i Virkeligheden fik sin Gjeld nedsat med vel en Fjerdepart. Det siger sig derimod naturligvis selv, at den Gjeld, som stiftedes efter denne Lovs Udgivelse, blev at betale i den Mynt, hvorpaa den lød. De, som for Gjelds Skyld var blevne gjorte til Træler, blev givne fri uden Erstatning, og de, som var solgte ud af Landet, blev kjøbte igjen paa offentlig Bekostning. Ingen maatte for Fremtiden gjøres til Træl paa Grund af Gjeld. Da Solon ved Aarets Slutning fratraadte sit Embede, blev han af sine Venner bestormet med Bønner om at gjøre sig til Statens Eneherre (Tyran). Han nedstammede jo fra Kodros’ gamle Kongehus, hvem Eupatriderne med<noinclude><references/></noinclude> bfbq0lihuroou36vqhv007ielz3tu2p 104 142929 331667 330928 2026-08-29T13:34:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Urette havde berøvet Magten. I Athens Nabostater Korinth, Sikyon og Megara saavelsom i andre helleniske Byer havde man Eksempler paa, hvorledes det kuede Folk havde rystet Adelens Aag af sin Nakke ved Hjælp af Tyranner, som derpaa havde udmerket sig ved en mild og klog Styrelse. Selv det delphiske Orakel skal i følgende Ord have opfordret ham til at gribe Tyranniet: <poem> {{liten|»Sæt dig i Midten af Skibet, med Fasthed Roret du styre, Mange af Borgerne rækker dig hjælpsom og villigen Haanden«.}} </poem> Under saadanne Omstændigheder vilde en anden Mand end Solon have fundet tilstrækkelige Grunde til at række Haanden ud efter Enevældet. Men denne tilbageviste rolig alle Anmodninger. Han var for storsindet til at ville slutte sit dyrebare Fædreland i Tyranniets Lænker. Han foretrak at sikre det attiske Folk en fri Forfatning, et frit Selvstyre. Og Attika har høstet de rigeste Frugter af denne hans Sjælsstorhed. Solon indsaa, at Lettelsen af de trykkende Gjeldsforhold alene ikke kunde skjænke Staten betryggende Ro; de lavere Klasser maatte der ogsaa sikres en politisk Magt. For at fjerne Adelens Forrettigheder, der kun var grundede paa Fødsel, ophævede han Theseus’ Stænderinddeling, medens han lod de gamle Fyler bestaa, og foretog derpaa en ny Deling af Folket efter Formuen. Hans Grundsætning var: jo større Formue, desto større Forpligtelser; jo større Forpligtelser, des større Rettigheder. I den Hensigt delte han hele det attiske Borgerskab i fire Klasser. Til første Klasse hørte de rigeste, som hvert Aar havde i ren Indtægt af sine Grundeiendomme mindst 500 Medimner<ref>En Medimnos er 52½ Liter eller 54½ Pot.</ref> Byg eller en tilsvarende Mængde Olje og Vin. En Medimnos Byg regnedes paa Solons Tid i<noinclude><references/></noinclude> kyyos6ek371ar13v9680s13e8exir7g 104 142932 331668 330931 2026-08-29T13:34:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der gav det attiske Demokrati det første og vigtigste Fremstød, var {{sp|Kleisthene|s}} (omtr. 510), og det er rimeligvis ham, der har indført Lodkastning ved Besættelsen af Embeder og Raadsherreposter. Idet vi herefter skal skildre de væsentligste Led i det Statsmaskineri, Solon skabte, vil vi, da det i mange Tilfælde er ugjørligt at angive, hvad der i de enkelte Institutioner skriver sig fra Solon, og hvad der er af ældre eller yngre Oprindelse, prøve at udkaste et Billede af disse, saaledes som de var i Athens Blomstringstid, idet vi dog i nogen Mon tage Hensyn til Udviklingen. {{---}} I den attiske Stat laa egentlig al Magt i det suveræne Folks Hænder; det udøver denne enten selv personlig i Folkeforsamlingen eller gjennem Myndigheder, der er at betragte som dets Repræsentanter eller engere Udskud af det hele Folk, som Raadet og de heliastiske Domstole. Til at udføre Folkeviljen er Embedsmændene bestemte; de indtage derfor i det hele en lidet selvstændig Stilling. Det egentlige Drivhjul i Statsmaskineriet er Raadet, og vi begynder derfor ogsaa vor Fremstilling med dette. {{sp|Raade|t}} talte under Solon 400 aarlig vekslende Medlemmer, nemlig 100 af hver af de gamle Fyler; da Kleisthenes ophævede disse og inddelte Folket i ti nye Fyler, forøgedes Raadsherrernes Antal til 500 eller 50 af hver ny Fyle. Deres oprindelige Valgmaade er usikker; fra Kleisthenes’ Tid valgtes de ved Lodkastning og rimeligvis efter Perserkrigenes Slutning blandt alle Borgere, som meldte sig. Raadets Medlemmer underkastedes en Prøve, der dog ligesaalidt som Embedsprøven gik ud paa en Undersøgelse af Kundskaber og Duelighed, men kun skulde godtgjøre, om de havde den fornødne Alder (30 Aar),<noinclude><references/></noinclude> 7r9kgw6wtojxmoxjwp2nyiaqlh0zw77 104 142933 331669 330932 2026-08-29T13:35:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de var i Besiddelse af fulde politiske Rettigheder og havde ført en pletfri Vandel og overhovedet levet som gode Borgere og brave Mennesker. Oprindelig var Raadsherrerne ulønnede og har vel derfor i Regelen været rigere Borgere. Da de fra Perikles’ Tid fik en daglig Løn af én Drachme, meldte vel ogsaa de fattigere Borgere sig til disse Poster. Til Raadsherrernes Forrettigheder hørte en særegen Plads i Theatret og Fritagelse for Krigstjeneste i det Aar, de indehavde denne Stilling. I Raadsmøderne bar de en Myrtekrans paa Hovedet. Til Raadets Virkekreds hørte for det første den forberedende Behandling af enhver Sag, der skulde forelægges Folkeforsamlingen; men dernæst havde det en Mængde andre vigtige Forretninger. Det havde Bestyrelsen eller ialfald Overopsyn med Bestyrelsen af Statskassen, forestod Bortforpagtningen af Statsindtægterne<ref>Oldtidens Stater opkrævede ikke gjennem egne Embedsmænd Told og andre Afgifter, men bortforpagtede disse Indtægter for en vis Sum til Enkeltmand eller Kompagnier, som da selv besørgede Opkrævningen. Derved undgik Staten at holde en talrig Skare Oppebørselsbetjente.</ref> og Udførelsen af offentlige Arbeider, førte Kontrol med Finansembedsmændene og forelagde Folket en Udsigt over Statens Indtægter og Udgifter; fremdeles havde Raadet Opsigt med den aarlige Bygning af Krigsskibe og skulde fra Tid til anden mønstre det staaende Rytteri. Det modtog endvidere fremmede Sendebud og indførte dem i Folkeforsamlingen, ligesom alle Indberetninger gik gjennem Raadet; kort sagt, det dannede den egentlige Regjering, der besørgede de løbende Forretninger og holdt Statsmaskineriet igang. Desuden havde Raadet nogen dømmende Myndighed og kunde for mindre Forseelser ilægge Bøder, der dog ikke maatte overskride et Beløb af 500 Drachmer. Raadet holdt daglig Møder paa Raadhuset; da det<noinclude><references/></noinclude> k2at6aidvx5wvn4js27mv7b0rg3w6yd 104 142941 331670 330940 2026-08-29T13:35:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>varige Medlemmer af det {{sp|areiopagitiske Raa|d}} eller {{sp|Areiopago|s}}, saa kaldet, fordi det samledes paa Areiopagos, d. e. Ares’ Høi. Dets Oprindelse føres tilbage helt til den mythiske Tid; men hvad man ved om dets Myndighed, navnlig i den soloniske Tid, er lidet og høist usikkert. Medens Areiopagos i senere Tider væsentlig var en Domstol, var det i den soloniske Tid tillige et Raad, der skulde have Overopsynet med den hele Stat og paase Lovenes Overholdelse. Det heder, at Areiopagos og de fire hundredes Raad var »de to Ankere, for hvilke Statsskibet skulde ligge trygt og uden Slingringer«. Men at optrække Grænsen mellem disse to Institutioners Magtomraade er saare vanskeligt. Areiopagos synes at have havt Ret til at nedlægge Indsigelser mod Folkebeslutninger, der forekom det ulovlige eller skadelige for det almene Vel, ligesom det ogsaa kunde træde op imod Embedsmændenes Pligtovertrædelser; men medens det senere mistede disse Rettigheder, havde det stedse at vaage over den borgerlige Orden og Sedeligheden, straffe Ryggesløshed og Yppighed og paase, at Religionen bevaredes i sin Renhed, og at Ungdommens Opdragelse gik i det rette Spor. — Areiopagos’ dømmende Virksomhed angik væsentlig Sager om Mord, Giftblanderi og Mordbrand. Som Domstol samledes Areiopagos, ledet af den anden Archont, Kongen, under aaben Himmel, forat Dommerne ikke skulde være under samme Tag som den med Blodskyld bedækkede, urene Morder, og Kongen tog ved disse Leiligheder Myrtekransen af sit Hoved. Den anklagede maatte personlig føre sit Forsvar, og det var ham forbudt at bruge noget Middel, hvorved han kunde stemme sine Dommere til Medlidenhed. Naar Sagen optoges til Dom, lagde de, der stemte for Frikjendelse, en hvid Sten, de, der erklærede den anklagede skyldig, en sort i Stemmeurnen. Var Stemmetallet lige, lagde Kongen en hvid Sten i Urnen,<noinclude><references/></noinclude> d89hxvq482df4tfg4yueues7h7gx50p 104 142942 331672 330941 2026-08-29T13:35:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var Athenes barmhjertige Stemme, og den anklagede blev frikjendt. {{---}} Vi har saaledes skildret de af Solon grundlagte Statsformer i deres senere fyldigere Udvikling. Men Solons Lovgivning omfattede desuden en Mængde Love og Bestemmelser, som angik Folkets Liv og Seder, f. Eks. Bestemmelser om Agerbruget, om Haandverksdriften og Handelen, om Fadermyndigheden, Arveretten, Opdragelsen, om Kvindernes Luksus o. s. v. I alle disse Bestemmelser raader den samme retfærdige, frisindede Aand, som er et Særkjende for Solons Lovgivning. I Lykurgos’ Stat forsvandt Mennesket for Borgeren, der blev hemmet i sin frie Udvikling af de Baand, hvori Staten indsnørede ham. I Solons Stat derimod var der ladet den enkelte vidt nok Spillerum til at udfolde sine Evner. Medens Lykurgs Lovgivning lagde Beslag paa og udviklede Folkets Kraft fortrinsvis kun i én Retning, nemlig at danne Borgerne til fremragende Krigere, var Solons Maal at udnytte alle Kræfter blandt Folket, at mane Borgerne til Kappestrid ogsaa i Fredens Sysler og fremme en alsidig Udvikling og Dannelse. Medens Sparta forbød sine Borgere at arbeide, gjorde Athen dette til en Pligt og straffede dem, som gik ledige. En Søn var ikke pligtig til at underholde sin Fader i hans Alderdom, naar denne ikke havde ladet ham lære en Haandtering. I Athen var Opdragelsen væsentlig overdraget Forældrene, ikke som i Sparta Staten. Heller ikke havde den i Athen ligesom i Sparta blot til Hensigt at hærde og øve Legemet; foruden i Gymnastik, hvortil hørte Legemsøvelser i videste Forstand, undervistes de attiske Gutter tillige i Musik, og under dette Begreb er alt indbefattet,<noinclude><references/></noinclude> 9losr5c0x3i9z8w387nqbqihv7sv9iq 104 142944 331673 331491 2026-08-29T13:35:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den Tid var forbi, vilde være komne til Erkjendelse af dens Godhed og Fortræffelighed. Solon gik først til Ægypten, hvor han opholdt sig i længere Tid ved Kong Atnasis’ Hof (Side 38), æret og agtet af denne. Derpaa seilede han til Øen Kypros, hvor han ogsaa blev modtagen med stor Hæder af Kong Philokypros. Om hans Ophold ved Lyderkongens Hof er der tidligere talt (Side 29—31). Denne Solons Udenlandsreise faldt dog tidligere end Aaret 563, da Krøsos besteg Lydiens Throne. Mange anser derfor den hele Samtale for opdigtet for at stille den dybe Visdom og det ophøiede Tænkesæt hos en dannet Hellener, der var slet og ret Borger i en fri Stat, i skarp Modsætning til den tomme Pragt og den forfængelige Stolthed hos en asiatisk Hersker, der satte al sin Tillid til sine jordiske Goder og sin hurtig forgjængelige Magt. Det er dog meget muligt, at Solon i sine ældre Aar kan have gjort endnu en tredje Udenlandsreise og paa denne besøgt Sardes. Da Solon efter ti Aars Fravær vendte tilbage til Athen, fandt han, at de gamle Partistridigheder paany var blussede op. Denne Kamp fik den Udgang, at {{sp|Peisistrato|s}} i Aaret 560 tilvendte sig Eneherredømmet. Kort Tid i Forveien havde Solon, som gjettede hans ærgjerrige Planer, en Dag mødt frem i Folkeforsamlingen i fuld Rustning for at vise, hvilken Fare der var forhaanden. Men de præsiderende Prytaner erklærede kun, at »ligesom Solon i sin Ungdom havde anstillet sig vanvittig, saaledes havde han nu i Virkeligheden mistet Forstandens Brug«. Skjønt Solon paa alle Maader havde modarbeidet Peisistratos, vilde han dog ikke tage Flugten, da denne var bleven Tyran. Da hans Venner med Bekymring spurgte ham, hvad der vilde beskytte ham mod Voldsmandens Hevn, svarede han: »Min Alder«. Og Peisistratos ærede hans Alder og hans Fortjenester, han søgte hans Gunst og fulgte hans Raad.<noinclude><references/></noinclude> em7fey4sznt6bi25vbn41atsy3mqpvb 104 142946 331674 330943 2026-08-29T13:35:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme, som havde ledsaget Telemachos paa hans Reise til Sparta (Side 153). Ligesom Homer priser Nestor som den, »fra hvis Tunge Talen flød lifligere end Honning«, saaledes roste Peisistratiderne sig af, at Veltalenhedens Gave var et Arvegods i deres Familie. Denne Æt hørte til Athens fornemste og havde vidtforgrenede Familieforbindelser; den besad store Grundbesiddelser især paa Attikas Østkyst, og i Bjergegnene om Marathon græssede der Heste, hvormed dens Medlemmer vandt Seierskransene i Olympia. Omkring Aar 600 f. Kr. var {{sp|Hippokrate|s}} Familiens Hoved. Medens han engang under Kamplegene i Olympia bragte sit Offer, skede der et stort Under. Kjedelen, som indeholdt Offermaaltidet, begyndte at syde og koge over, før Ilden var tendt under den. Spartaneren Cheilon (Side 232), som tilfeldigvis var i Nærheden, forklarede dette saaledes, at der af Hippokrates’ Hus skulde fremstaa en Mand med en overstrømmende Kraft, der skulde bryde alle Skranker. Han raadede ham derfor til at forskyde sin Søn, hvis han fik nogen. Kort Tid efter fødte Hippokrates’ Hustru, der var en nær Slegtning af Solon, en Søn; men den ærgjerrige Athener fulgte ikke den forsigtige Spartaners Raad. Tvertimod byggede han Familiens hele Haab paa den nyfødte Søn og kaldte ham {{sp|Peisistrato|s}} efter sin høie Stamfader. Peisistratos skuffede ikke sin Faders Forhaabninger. Han voksede op til en herlig Yngling med de lykkeligste Anlæg. Han sluttede sig inderlig til sin ældre Slegtning Solon og var ved dennes Side altid blandt de første i Staten, hvor det gjaldt Udmerkelse og tapper Daad. Men Ærgjerrigheden var den fremherskende Lidenskab i Peisistratos’ Sjæl, og han udnyttede alle sine ypperlige Evner til at tilfredsstille denne. Han var som født til Folkefører. Da Partistridighederne igjen blussede op, efterat Solon<noinclude><references/></noinclude> ksosb0bl9amzchn0adv9gfmb42nopfq 104 142947 331675 331509 2026-08-29T13:36:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde forladt Athen, stillede Peisistratos sig paa de fattiges Side. Han blev ikke træt af at foreholde Folket dets kummerlige Stilling, dets skuffede Forhaabninger og at forespeile det en glimrende Fremtid, hvis det vilde følge ham. Han ødslede med Penge og lod sine Haver staa aabne for Folket til fri Afbenyttelse. Saaledes blev Peisistratos snart den mægtigste Partifører i Athen. Men foruden hans Parti var der dengang to andre Partier i Staden. I Spidsen for Slettelandets rige Godseiere stod {{sp|Lykurgo|s}}, og Kystboerne lededes af {{sp|Megakle|s}}, der tilhørte {{sp|Alkmæoniderne|s}}<ref>Disse nedstammede fra Alkmæon, den sidste Archont paa Livstid (Side 198).</ref> mægtige Familie. Men ingen af disse Førere kunde i Dygtighed og Begavelse maale sig med Peisistratos. Ved en List gjorde han sig til Statens Herre. En Dag, da der holdtes et talrigt Møde i Folkeforsamlingen, kom Peisistratos kjørende ind i Forsamlingen blodig og forslaaet; han indbildte Folket, at han paa Veien til sit Landgods var bleven overfaldt af Megakles’ Folk og kun ved hurtig Flugt havde reddet sig fra Døden. Ingen anede, at den slue Mand selv havde tilføiet sig disse Saar. Alene Solon, der atter var vendt tilbage til Fædrelandet, gjennemskuede ham og sagde, idet han traadte hen til ham: »Det er ikke nogen vakker Maade, hvorpaa du, Hippokrates’ Søn, spiller Odysseus’ Rolle; han saarede sig for at skuffe sine Fiender<ref>Den Begivenhed, hvortil der her sigtes, forefaldt i Slutten af Troerkrigen. Odysseus hyllede sig ind i Filler, mishandlede sig med Piskeslag og sneg sig som Tigger indenfor Troias Mure for at speide. Ingen kjendte ham uden Helena; men hendes Hjerte var nu vendt mod Hjemmet, og hun svor ham en høitidelig Ed paa ikke at forraade ham.</ref>, du gjør det for at bedrage dine Medborgere«. Men ingen ænsede den vise Oldings Ord. Medens Folkets<noinclude><references/></noinclude> snxrpjupdxp8t0yca3exm7j8eqqip8z 104 142948 331676 331511 2026-08-29T13:36:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forbitrelse over det skete Angreb paa Peisistratos var paa det høieste, træder en af hans Tilhængere frem og anholder hos det forsamlede Folk om at give Folkets Ven og Forsvarer en Sikkerhedsvagt. Dette blev indvilget, og der stilledes femti Køllebærere til hans Raadighed. Dermed var det afgjørende Skridt gjort. Sin Livvagt forøgede Peisistratos meget hurtig til 300, derpaa til 400, og med denne Skare bemægtigede han sig pludselig {{sp|Akropoli|s}}, Athens Borg, og dermed Herredømmet over Byen. Han lod Solons Love bestaa og udøvede Tyranniet i den mildeste Form. Dette hans første Herredømme varede dog kun omtrent fem Aar (560—555). Hans to Modstandere slog sig nemlig sammen, og i Fællesskab lykkedes det dem at fordrive ham fra selve Byen; han holdt sig imidlertid i Bjergene østenfor Athen. Seierherrerne blev dog meget hurtig indbyrdes uenige, og i de følgende Aar var der aaben Feide mellem dem i Athen. Gaderne var usikre, den offentlige Orden tilintetgjort, ingen vidste, hvem der var Herre i Landet. Megakles synes at have ligget under for Lykurgos; han sendte derfor i Hemmelighed Bud til Peisistratos, at hvis denne vilde egte Megakles’ Datter, skulde han hjælpe ham til igjen at blive Tyran i Athen. Peisistratos lovede dette, og derpaa blev han ved Megakles’ Hjælp uden Anvendelse af Magt ført tilbage til Athen, efter Fortellingen paa en Maade, som Herodot finder formeget beregnet paa Athenernes Enfold til, at den skulde være trolig. Tæt ved Bjerget Hymettos i Attika boede der en usedvanlig storslagen Kvinde, der var særdeles vakker og næsten tre Alen høi. Denne Kvinde klædte Megakles ud som Gudinden Athene og lod hende paa Gudindens Fest i stort Optog kjøre ind i Staden med Peisistratos ved sin Side. Foran Vognen gik der Herolder, som raabte: »Athenere, modtager med Velvilje Peisistratos, som Athene<noinclude><references/></noinclude> sor1uno8tybdg02ianzcvvbz6opwikx 104 142949 331677 330954 2026-08-29T13:36:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv ærer fremfor alle Mennesker og igjen fører tilbage til sin Borg«. Folket holdt Kvinden for den virkelige Gudinde, bad til hende og modtog Peisistratos i Aaret 550<ref>Til Tak for den ydede Bistand skal Peisistratos senere have giftet denne Kvinde med sin anden Søn Hipparchos.</ref>. Denne Gang varede dog Peisistratos’ Magt kun ét Aar. Egteskabet mellem Peisistratos og Megakles’ Datter blev ulykkeligt, og Megakles udsonede sig igjen med sin gamle Modstander Lykurgos. Peisistratos maatte forlade ikke alene Byen, men endog den attiske Jordbund og begav sig med sin Familie og sine trofaste Tilhængere tjl {{sp|Eretri|a}} paa Eubøa. I Athen sluttede nu alle de, som stod Tyrannen imod, sig sammen, og Peisistratos havde lidet Haab om nogensinde at gjenvinde Herredømmet. Det faldt ham dog tungt at skulle opgive denne sin Yndlingstanke, og i det Familieraad, han i denne Anledning lod holde, var det især hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, der af al Kraft talte for at vende tilbage. Dette blev besluttet, og de følgende Aar gik hen med at skaffe bundsforvandte og Penge til at hverve Tropper for. Man vilde denne Gang gaa mere forsigtig tilverks og ikke sætte sin Lid til tilfældige Partisvingninger i selve Athen. Understøttet af forskjellige græske Byer og Stater, som var fiendtligsindede mod de styrende i Athen, satte Peisistratos i Aaret 538 med en stor Hær over Sundet, der skiller Eubøa fra Fastlandet. Han steg iland ved {{sp|Maratho|n}}, hvor han havde sine fleste Tilhængere. Disse stødte til hans Hær, og nu gik han løs paa Athen. Rygtet om hans Angreb overraskede Athenerne; de opbød ihast det bevæbnede Mandskab og drog ham imøde, men blev fuldstændig slagne ved {{sp|Pallen|e}}, midtveis mellem Athen og Marathon. Peisistratos ønskede ikke, at der skulde knytte sig mørke Minder til hans Seier; han sendte derfor sine Sønner paa<noinclude><references/></noinclude> h0tmbada123aya9vpge8gztnzsdpvlp 332134 331677 2026-08-29T15:54:58Z Øystein Tvede 3938 332134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv ærer fremfor alle Mennesker og igjen fører tilbage til sin Borg«. Folket holdt Kvinden for den virkelige Gudinde, bad til hende og modtog Peisistratos i Aaret 550<ref>Til Tak for den ydede Bistand skal Peisistratos senere have giftet denne Kvinde med sin anden Søn Hipparchos.</ref>. Denne Gang varede dog Peisistratos’ Magt kun ét Aar. Egteskabet mellem Peisistratos og Megakles’ Datter blev ulykkeligt, og Megakles udsonede sig igjen med sin gamle Modstander Lykurgos. Peisistratos maatte forlade ikke alene Byen, men endog den attiske Jordbund og begav sig med sin Familie og sine trofaste Tilhængere til {{sp|Eretri|a}} paa Eubøa. I Athen sluttede nu alle de, som stod Tyrannen imod, sig sammen, og Peisistratos havde lidet Haab om nogensinde at gjenvinde Herredømmet. Det faldt ham dog tungt at skulle opgive denne sin Yndlingstanke, og i det Familieraad, han i denne Anledning lod holde, var det især hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, der af al Kraft talte for at vende tilbage. Dette blev besluttet, og de følgende Aar gik hen med at skaffe bundsforvandte og Penge til at hverve Tropper for. Man vilde denne Gang gaa mere forsigtig tilverks og ikke sætte sin Lid til tilfældige Partisvingninger i selve Athen. Understøttet af forskjellige græske Byer og Stater, som var fiendtligsindede mod de styrende i Athen, satte Peisistratos i Aaret 538 med en stor Hær over Sundet, der skiller Eubøa fra Fastlandet. Han steg iland ved {{sp|Maratho|n}}, hvor han havde sine fleste Tilhængere. Disse stødte til hans Hær, og nu gik han løs paa Athen. Rygtet om hans Angreb overraskede Athenerne; de opbød ihast det bevæbnede Mandskab og drog ham imøde, men blev fuldstændig slagne ved {{sp|Pallen|e}}, midtveis mellem Athen og Marathon. Peisistratos ønskede ikke, at der skulde knytte sig mørke Minder til hans Seier; han sendte derfor sine Sønner paa<noinclude><references/></noinclude> 1nwi37auov68xte3gscpnqatsfqg6em 104 142950 331678 330955 2026-08-29T13:36:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raske Heste efter de slagne, som i vild Flugt søgte tilbage til Byen, med det Bud, at de uden Frygt skulde vende tilbage, hver til sit Hus; der skulde intet ondt vederfares dem. Saaledes rykkede Peisistratos for tredje Gang ind i Athen som dets Herre. Han var nu ved sine Ønskers Maal. Mange af de mægtige Familier, og blandt dem alle Alkmæonider, forlod Attika. De fremmede Tropper beholdt Peisistratos og fordelte dem paa Borgen og i Byen. Det var imidlertid fjernt fra hans Tanker at ville omstyrte Solons Lovgivning. Denne forblev tvertom gjældende, og han ærede sin gamle Vens Minde ved at bygge videre paa den af ham lagte Grundvold; nye Love udkom, især saadanne, som var beregnede paa at befordre god Orden og fremme Sederne. Selv stillede han sig ikke over Lovene, men under dem. Næringsveiene blev ophjulpne. Dyrkningen af Oljetrær, som senere var den attiske Landbefolknings vigtigste Erhvervskilde, fik under ham stort Opsving. Handelen aabnede han nye Markeder. Den fattigere Bybefolknings Kaar forbedrede han, dels ved at give den Eiendomme paa Landet, dels ved at skaffe den Arbeide og Fortjeneste ved de storartede Bygninger, hvormed han forskjønnede Byen. Athen blev en ny Stad i det indre som i det ydre. Med sine nye Gader og Anlæg, sine Templer og andre storartede Bygverker hævede den sig straalende over den store Mængde helleniske Byer, og Peisistratiderne forsømte intet for gjennem fredelige Forbindelser med andre Byer og Stater at skaffe den Magt og Betydning. Peisistratos høitideligholdt Gudernes Fester med stor Pragt. {{sp|Panathenæerne|s}} store Nationalfest, som feiredes hvert fjerde Aar, blev festligholdt med Veddekampe og Veddeløb. Dionysos’ Dyrkelse, som tidligere fortrinsvis hørte hjemme blandt Landbefolkningen, blev indført i Athen og fik derved en høiere Uddannelse. Fra de<noinclude><references/></noinclude> 8xvrcssflej9qv29ttgdmo44lekchmz 104 142951 331679 330956 2026-08-29T13:36:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bakchiske Festsange, de saakaldte {{sp|Tragodia|i}}, d. e. Bukkesange, saa kaldte, fordi der ved disse Fester ofredes en Buk, Vinstokkens værste Fiende, havde det tragiske Skuespil sin Oprindelse, som i sin første ufuldkomne Skikkelse opstod under Peisistratiderne. At man først gjennem Peisistratos’ Bestræbelser fik en Homer, som lød ens over hele Hellas, er tidligere omtalt (Side 124). Men ogsaa andre Digterverker blev paa hans Foranstaltning samlede og afskrevne, og den, som vilde have Overblik over alt, hvad der var digtet i det helleniske Sprog, maatte vandre til Athen for paa Akropolis at se samlet i prægtige Værelser den hele literære Skat, der her fandtes opbevaret i omhyggelig skrevne Eksemplarer som den hele Nations Eiendom. Den aldrende Peisistratos havde den Tilfredsstillelse at se sin Fædrestad mere og mere vinde Anerkjendelse som det straalende Midtpunkt for den helleniske Dannelse paa samme Tid, som hans eget Herredømme Aar for Aar blev fastere. Efter en elleveaarig Styrelse døde han i Aaret 527 i en høi Alder omgivet af sine Slegtninger og Venner og med det Haab, at han havde sikret sine Sønner en rolig Besiddelse af Magten efter sin Død. Hans Efterfølger i Tyranniet var hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, en kraftig og klog Mand, der havde uddannet sine Herskertalenter i Faderens Skole. Hans yngre Broder {{sp|Hipparcho|s}}, der var af et mildere og finere Gemyt, havde arvet sin Faders Sans for Literatur og Kunst. Han lod anlægge Gader og Veie og smykkede disse med Hermesstøtter, firkantede Piller eller Søiler med et Hermeshoved. Hennes var nemlig Vandringsmandens og Veienes Beskytter. Paa disse Hermesstøtter var Afstandene angivne, og paa mange af dem var der indhugget kjernefulde Tankesprog f. Eks.: »Skuf aldrig din Ven« og »Gaa altid i Retfærdighedens Følgeskab«. Senere blev der lidt efter lidt opreist et sær-<noinclude><references/></noinclude> bq0oh91dpsmn5ghu7kcv5cwuse36qs8 104 142952 331681 331512 2026-08-29T13:37:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deles stort Antal Hermer paa de forskjelligste Steder i Athen. Digteren {{sp|Anakreo|n}} blev hentet fra Samos til Athen paa et for Anledningen prægtig udstyret Skib, ligesom mange andre Digtere og Skjønaander paa den Tid samledes i Athen, hvor de fik den gunstigste og mest smigrende Modtagelse ved Peisistratidernes skjønne Digterhof. Skjønt Peisistratos’ Sønner førte Styrelsen i samme Aand som Faderen, viste det sig dog undertiden, at der var foregaaet en Forandring. Thi medens Faderen, som ved egen Klogskab havde hævet sig fra sin borgerlige Stilling til Magtens Tinde, lige til det sidste bevarede sit sindige Væsen og vidste at skikke sig i Ulykken og at lempe sig efter Forholdene, var dette ikke Tilfældet med Sønnerne. De havde altid følt sig som Herrer, og Modgang vakte kun deres Trods. De gjorde sig snart skyldige i vilkaarlige Handlinger, hvis Udøvelse i en fri Stat var ligesaa uklog, som det var usømmeligt for frie Borgere at finde sig deri. Saaledes lod Hippias den rige og fornemme {{sp|Kimo|n}}, den senere saa berømte Miltiades’ Fader, snigmyrde, fordi han ansaa ham for farlig for sit Herredømme. Og Hipparchos lod bortvise fra en Festprocession en attisk Jomfru af ædel Byrd af Had mod hendes Broder {{sp|Harmodio|s}}. For at tage Hevn over den Forsmædelse, som var vist hans Hus, sammensvor denne sig med sin Ven {{sp|Aristogeito|n}} og nogle andre om at myrde Tyrannerne. Planen skulde udføres paa den store Panathenæerfest i Aaret 514. Natten før Festen havde Hipparchos en sælsom Drøm. En høi, vakker Mand traadte hen til ham og sagde de gaadefulde Ord: <poem> {{liten|»Løve! med taalsomt Sind utaalelig Lod du maa taale! Bod for sin Brøde at undgaa det times ei nogen i Livet«.}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 1977d6wqjejg6a5y10bf4n1s16x2s3z 104 142953 331682 330958 2026-08-29T13:37:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens han om Morgenen raadspurgte Drømmetyderne om Meningen af dette, ordnede hans Broder allerede Festtoget udenfor Staden. De sammensvorne samlede sig med Dolke skjulte under de Myrtegrene, de bar, da de til sin Skræk fik se, at en af deres medsammensvorne stod i en fortrolig Samtale med Hippias. De troede sig forraadte og ilede skyndsomt tilbage til Staden, forat Hipparchos idetmindste ikke skulde undgaa dem. De mødte ham paa Veien og stødte ham straks ned. Harmodios blev dræbt paa Stedet af Hipparchos’ Livvagt, medens Aristogeiton undkom. Han blev dog senere greben og tilligemed mange andre pint og henrettet. Han bar Pinslerne med Heltemod og døde uden at nævne en eneste af sine medskyldige. En senere Opdigtning er det, naar det fortelles, at han for at hevne sig angav Hippias’ bedste Venner, som denne straks lod henrette. Da Tyran nen derpaa spurgte, om der ikke var flere, svarede han: »Nu staar der ingen flere tilbage, som fortjener at dø, uden Tyrannen selv«. Derpaa fortalte han ham, at de, han havde ladet henrette, alle var uskyldige. Efter Peisistratidernes Fald gav Athenerne sit Had mod Tyranniet et Udtryk i de Æresbevisninger, de viste Harmodios’ og Aristogeitons Minde. For begge lod de opreise Billedstøtter. I Folkesange blev de lig Helte priste som ophøiede Mønstre paa Frihedskjærlighed, og i lang Tid blev deres Efterkommere fritagne for Skatter. Fra denne Dag af blev Hippias en indesluttet og mistenksom Tyran, hans Herredømme haardt og grusomt. Alle, hvem han frygtede, lod han rydde afveien og inddrog deres Eiendomme. Mange af de mægtige flygtede ud af Landet og forbandt sig med Alkmæoniderne, som nu opbød alt for at vende tilbage til Fædrelandet og styrte den forhadte Fiende. Hovedet for denne Familie var nu Megakles’ Søn {{sp|Kleisthene|s}}, en ærgjerrig og<noinclude><references/></noinclude> gwn6cz0xjsfz4vwgfl1kj0v6hpcycs0 332135 331682 2026-08-29T15:56:10Z Øystein Tvede 3938 332135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens han om Morgenen raadspurgte Drømmetyderne om Meningen af dette, ordnede hans Broder allerede Festtoget udenfor Staden. De sammensvorne samlede sig med Dolke skjulte under de Myrtegrene, de bar, da de til sin Skræk fik se, at en af deres medsammensvorne stod i en fortrolig Samtale med Hippias. De troede sig forraadte og ilede skyndsomt tilbage til Staden, forat Hipparchos idetmindste ikke skulde undgaa dem. De mødte ham paa Veien og stødte ham straks ned. Harmodios blev dræbt paa Stedet af Hipparchos’ Livvagt, medens Aristogeiton undkom. Han blev dog senere greben og tilligemed mange andre pint og henrettet. Han bar Pinslerne med Heltemod og døde uden at nævne en eneste af sine medskyldige. En senere Opdigtning er det, naar det fortelles, at han for at hevne sig angav Hippias’ bedste Venner, som denne straks lod henrette. Da Tyrannen derpaa spurgte, om der ikke var flere, svarede han: »Nu staar der ingen flere tilbage, som fortjener at dø, uden Tyrannen selv«. Derpaa fortalte han ham, at de, han havde ladet henrette, alle var uskyldige. Efter Peisistratidernes Fald gav Athenerne sit Had mod Tyranniet et Udtryk i de Æresbevisninger, de viste Harmodios’ og Aristogeitons Minde. For begge lod de opreise Billedstøtter. I Folkesange blev de lig Helte priste som ophøiede Mønstre paa Frihedskjærlighed, og i lang Tid blev deres Efterkommere fritagne for Skatter. Fra denne Dag af blev Hippias en indesluttet og mistenksom Tyran, hans Herredømme haardt og grusomt. Alle, hvem han frygtede, lod han rydde afveien og inddrog deres Eiendomme. Mange af de mægtige flygtede ud af Landet og forbandt sig med Alkmæoniderne, som nu opbød alt for at vende tilbage til Fædrelandet og styrte den forhadte Fiende. Hovedet for denne Familie var nu Megakles’ Søn {{sp|Kleisthene|s}}, en ærgjerrig og<noinclude><references/></noinclude> 7u0j27pae2ibikrqi7ay2i74j81a7w6 104 142954 332136 330974 2026-08-29T15:56:33Z Øystein Tvede 3938 332136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foretagsom Mand. Han forsøgte et Indfald i Attika, som dog mislykkedes. Noget senere blev han understøttet af Spartanerne. Alkmæoniderne havde nemlig under sin Landflygtighed tildels paa egen Bekostning opbygget igjen Apollons Tempel i Delphi, som var nedbrændt, og derved havde de vundet saadan Yndest hos det delphiske Presteskab, at naar Spartanerne kom til Delphi for at spørge om Raad, gav Pythia dem altid det Svar: »Guden byder Spartanerne at befri Athen for Tyrannen«. Nu havde Spartanerne vistnok sluttet Gjestevenskab med Hippias; men Gudens Vilje veiede dog mere, og endelig besluttede de sig, skjønt modstræbende, til at bryde med Hippias. En sterk spartansk Hær rykkede ind i Attika, hvor den forenede sig med Alkmæoniderne og de øvrige Flygtninger. Athen blev tagen, og Hippias indesluttede sig paa Borgen, hvor han vilde have holdt sig lang Tid; men for at redde sine Børn, der var faldne i Fiendernes Hænder, opgav han Herredømmet og forpligtede sig til at rømme det attiske Landomraade inden fem Dage. Med sin Hustru, sine Børn og sin yngre Broder Thessalos begav han sig over til {{sp|Sigeio|n}} i Troas, hvor hans Halvbroder Hegesistratos ved sin Faders Hjælp var bleven sat til Styrer under den store Konges Herredømme. Paa denne Maade endte Peisistratidernes berømmelige Herredømme i Athen i Aaret 510 f. Kr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> inmouhshlaaegue55k9only81b3ao1n 104 142955 332137 330968 2026-08-29T15:57:18Z Øystein Tvede 3938 332137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|36. De syv vise.}}}} {{--}} Under Benævnelsen »{{sp|de syv vis|e}}« vidste Hellenerne at opregne syv med sjelden Livserfaring og usedvanligt Klarsyn begavede Mænd, hvem man tillagde de dybeste Tanker, Samtiden tænkte. Disse levede i Hellas og Lilleasien omtrent i Tidsrammet fra 620 til 550 f. Kr. og skal efter Sagnet have staaet i Forbindelse med hinanden og udgjort en sluttet Kreds. Til denne Kreds regner man i Almindelighed {{sp|Solo|n}}, {{sp|Thale|s}}, {{sp|Pittako|s}}, {{sp|Bia|s}}, {{sp|Cheilo|n}}, {{sp|Kleobulo|s}} og {{sp|Periandro|s}}. Hvad Solon angaar, henviser vi til, hvad der tidligere er talt om ham (Stykke 34). {{sp|Thale|s}} var født i den ioniske By {{sp|Mileto|s}} i Lille-asien. Han kaldes den »helleniske Filosofis Fader«, da han er den første, som har fremsat et almindeligt Princip for Tilværelsen. Han udtalte nemlig, »at Vandet var det, hvoraf alt blev til, og hvortil alt vendte tilbage«. I sin Ungdom besøgte han Ægypten og maa der have erhvervet Grundlaget for sine mathematiske og astronomiske Kundskaber. Han maalte Pyramidernes Høide efter deres Skygge, bestemte Aarets Længde til 365 Dage og var istand til at forudsige den Solformørkelse, som indtraf den 30te September 610 (Side 13). Thales var den første Hellener, som vidste, at Maanen har sit Lys fra Solen; han opgjorde en Beregning over Solens og Maanens Baner og ansaa Stjernerne for Legemer, der havde Lighed med Jorden. Thales efterlod sig ingen Skrifter. Hans Lære opbevaredes længe kun gjennem mundtlig Overlevering. Ham tilskriver man Æren for først at have udtalt det berømte Visdomsord: »Kjend dig selv«, ligesom en Mængde andre kjernefulde Tankesprog og Sætninger skal have sin Oprindelse fra ham, saaledes f. Eks.: »At kjende sig selv er meget vanskeligt, at give en anden gode Raad meget let«. »Paa den bedste og rigtigste Maade lever vi da,<noinclude><references/></noinclude> izl7getc4vzy4zfa7rk3mqf1nohg5uk 104 142956 331683 331403 2026-08-29T13:37:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar vi selv undlader det, som vi dadler hos andre«. I det offentlige Liv tog Thales ikke synderlig Del. Dog ved vi, at han af al Magt modsatte sig Ioniens Underkastelse under Krøsos og søgte at formaa Ionerne til at slutte sig sammen og danne et Forbund imod Erobreren i men det lykkedes ham ikke. Hans Grav ved Miletos skal have havt følgende Indskrift: »Liden er denne Mindesten over den store Tænker Thales; men hans Berømmelse strækker sig saa langt som Himmelen«. {{sp|Pittako|s}} var født i {{sp|Mytilen|e}} paa Øen Lesbos. Denne hans Fædrestad sønderreves paa den Tid af indre Stridigheder mellem Adelen og Folkepartiet, og den udsugedes vekselvis af Adelen og grusomme Tyranner. I Aaret 590 tog Mytilenæerne Pittakos til sin Stats Styrer. Han gav sit Folk vise og gode Love og styrede Staten i ti Aar med Klogskab og Mildhed. Pittakos staar af Datidens Hellenere Solon nærmest i politisk Kløgt, ligesom han ogsaa ligner ham i Karakterens Renhed. »Pittakos var«, siger den græske Historieskriver {{sp|Diodoro|s}}<ref>Diodoros levede paa Keiser Augustus’ Tid. Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt. </ref>, »ikke alene værd at beundres formedelst sin Indsigt; men han var en Borger, saadan som Lesbos aldrig har havt og aldrig igjen vil faa. I Vaabenfærd var han tapper og uforferdet; han holdt, hvad han havde lovet, han var venlig i Omgang, mild i sin Dom og tilgav gjerne; han var omhyggelig og virksom i sin Lovgivning og foragtede Guld og Rigdom«. Pittakos forfattede ogsaa Digte, hvoraf der dog kun er levnet os enkelte løsrevne Stykker. Hellenerne tilskrev ham mange kjernefulde Sentenser, som vidner om hans Skarpsindighed. Hans Mundheld var: »Grib det rette Øieblik«. Andre af hans Tankesprog var:<noinclude><references/></noinclude> 3e7mbxomtbdcxpa85qowfp5avsp5gig 332139 331683 2026-08-29T15:58:00Z Øystein Tvede 3938 332139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar vi selv undlader det, som vi dadler hos andre«. I det offentlige Liv tog Thales ikke synderlig Del. Dog ved vi, at han af al Magt modsatte sig Ioniens Underkastelse under Krøsos og søgte at formaa Ionerne til at slutte sig sammen og danne et Forbund imod Erobreren, men det lykkedes ham ikke. Hans Grav ved Miletos skal have havt følgende Indskrift: »Liden er denne Mindesten over den store Tænker Thales; men hans Berømmelse strækker sig saa langt som Himmelen«. {{sp|Pittako|s}} var født i {{sp|Mytilen|e}} paa Øen Lesbos. Denne hans Fædrestad sønderreves paa den Tid af indre Stridigheder mellem Adelen og Folkepartiet, og den udsugedes vekselvis af Adelen og grusomme Tyranner. I Aaret 590 tog Mytilenæerne Pittakos til sin Stats Styrer. Han gav sit Folk vise og gode Love og styrede Staten i ti Aar med Klogskab og Mildhed. Pittakos staar af Datidens Hellenere Solon nærmest i politisk Kløgt, ligesom han ogsaa ligner ham i Karakterens Renhed. »Pittakos var«, siger den græske Historieskriver {{sp|Diodoro|s}}<ref>Diodoros levede paa Keiser Augustus’ Tid. Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt. </ref>, »ikke alene værd at beundres formedelst sin Indsigt; men han var en Borger, saadan som Lesbos aldrig har havt og aldrig igjen vil faa. I Vaabenfærd var han tapper og uforferdet; han holdt, hvad han havde lovet, han var venlig i Omgang, mild i sin Dom og tilgav gjerne; han var omhyggelig og virksom i sin Lovgivning og foragtede Guld og Rigdom«. Pittakos forfattede ogsaa Digte, hvoraf der dog kun er levnet os enkelte løsrevne Stykker. Hellenerne tilskrev ham mange kjernefulde Sentenser, som vidner om hans Skarpsindighed. Hans Mundheld var: »Grib det rette Øieblik«. Andre af hans Tankesprog var:<noinclude><references/></noinclude> 4dkikx9riobugj4qp1bb3ighclg7mc8 104 142957 331684 330970 2026-08-29T13:37:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Tal vel, ikke blot om dine Venner, men ogsaa om dine Fiender«. »Magten viser, hvad der bor i en Mand«. Efterat Pittakos i ti Aar havde hersket uindskrænket, nedlagde han frivillig Magten. Han havde tilveiebragt en for Mytilene hæderlig Fred med ydre Fiender, forsonet de stridende Partier i det indre og ved at give Byen en god Forfatning gjort det vanskeligt for nogen for Fremtiden at opkaste sig til Tyran. Pittakos døde i Aaret 570 over sytti Aar gammel. {{sp|Bia|s}} var fra den lille ioniske By {{sp|Prien|e}} nær Miletos. Han tog megen Del i det offentlige Liv; især indlagde han sig store Fortjenester ved at ophjælpe Retsvæsenet i sin Fædreneby. Hans Domme var berømte. »Bias førte alle deres Sager, som han troede led mest,« siger Diodoros. Og man pleiede senere at sige: »Naar du sidder tildoms, da hent dine Kjendelser fra Priene». Om en Dommers Hverv skal Bias selv have sagt: »Det er behageligere at fælde Dom mellem sine Fiender end mellem sine Venner; af Fienderne gjør man sig en til Ven, af Vennerne en til Fiende«. Det var dog ikke blot som Dommer og i Fredens Sysler, at Bias gjorde sig fortjent af sin Fædrenestad. I Krigen mod de lydiske Konger skal hans Raad have været Prienæerne til stor Nytte. Han arbeidede ogsaa ligesom Thales for, at Ionerne i Fællesskab skulde modsætte sig Lyderne, uden at dette Raad dog blev fulgt. Da Ionerne senere efter Sardes’ Fald laa under for Persernes Vaaben, gav Bias dem det Raad, at de alle skulde udvandre til Sardinien og der grundlægge en ionisk Fællesstat. Men Ionerne fulgte ikke hans Raad. Ogsaa Bias tillægges mange Visdomsord f. Eks.: »Ulykkelig er den, som ikke formaar at bære Ulykken«. »Har du gjort noget godt, da tilskriv det Guderne«. Da han engang blev spurgt om, hvilket Dyr han ansaa for det skadeligste, skal han have svaret: »Blandt de vilde Tyran-<noinclude><references/></noinclude> i2ytp9vsmf3bzlacrbfxt365lh8oxhg 104 142958 331685 331513 2026-08-29T13:37:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ner, blandt de tamme Smigreren«. Da hans Medborgere engang under en Beleiring havde besluttet at forlade Byen med sine Kostbarheder, og en af dem udtalte sin Forundring over, at han, der var en rig Mand, ikke gjorde Mine til at tage noget af sit med sig, skal han have udfalt de senere saa ofte gjentagne Ord: »Jeg har alt mit med mig«. {{sp|Kleobulo|s}} var Tyran i sin Fødeby {{sp|Lindo|s}} paa Rhodos. Det, vi ved om ham, er saare lidet. Nogle faa Sætninger er det hele, som er os levnet fra hans Virksomhed som Forfatter. {{sp|Cheilo|n}} var Spartaner. Han var Medlem af Oldingeraadet, og det var væsentlig ham, det skyldtes, at Eforembedet hævede sig til en saadan Betydning i den spartanske Stat, at det i mange Henseender stod over Kongerne (Side 1 74). At Cheilon var i Besiddelse af stor Statsmands kløgt, beviser følgende Ytring af ham: »Den sande Dygtighed bestaar deri, at man gjennem forstandigt Overlæg rigtig forudser det tilkommende«. Forresten var han i et og alt en Forfægter af gammelspartanske Synsmaader. Han var en Fiende af mange Ord, »fordi Ord forførte Menneskene«. Rigdom og Stræben efter at vinde Rigdom skyede han som Pesten. Han sagde: »Paa Prøvestenen bliver Guldet prøvet, forat dets Godhed kan komme for Dagen; for den gode og daarlige Mand er Guldet selv en Prøvesten«. Da der paa Øen {{sp|Kyther|a}} ved Peloponnesos’ Sydspidse var vaagnet adskillig Interesse for Handel, pleiede han ofte at føre de Ord i Munden, »at det vilde være den største Fordel for Sparta, om Kythera blev opslugt af Havet«. Efter Sagnet døde Cheilon høitbedaget i Olympia. Faderglæden skal have overvældet ham, da hans Søn blev bekranset som Seierherre i Nævekampen. Den hele Festforsamling ærede den afdøde ved at følge Liget i festligt Optog paa Veien til Sparta.<noinclude><references/></noinclude> 5ux8zxcfzm9f7huezmfdqshkdx8qyer 332140 331685 2026-08-29T15:58:46Z Øystein Tvede 3938 332140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ner, blandt de tamme Smigreren«. Da hans Medborgere engang under en Beleiring havde besluttet at forlade Byen med sine Kostbarheder, og en af dem udtalte sin Forundring over, at han, der var en rig Mand, ikke gjorde Mine til at tage noget af sit med sig, skal han have udfalt de senere saa ofte gjentagne Ord: »Jeg har alt mit med mig«. {{sp|Kleobulo|s}} var Tyran i sin Fødeby {{sp|Lindo|s}} paa Rhodos. Det, vi ved om ham, er saare lidet. Nogle faa Sætninger er det hele, som er os levnet fra hans Virksomhed som Forfatter. {{sp|Cheilo|n}} var Spartaner. Han var Medlem af Oldingeraadet, og det var væsentlig ham, det skyldtes, at Eforembedet hævede sig til en saadan Betydning i den spartanske Stat, at det i mange Henseender stod over Kongerne (Side 174). At Cheilon var i Besiddelse af stor Statsmands kløgt, beviser følgende Ytring af ham: »Den sande Dygtighed bestaar deri, at man gjennem forstandigt Overlæg rigtig forudser det tilkommende«. Forresten var han i et og alt en Forfægter af gammelspartanske Synsmaader. Han var en Fiende af mange Ord, »fordi Ord forførte Menneskene«. Rigdom og Stræben efter at vinde Rigdom skyede han som Pesten. Han sagde: »Paa Prøvestenen bliver Guldet prøvet, forat dets Godhed kan komme for Dagen; for den gode og daarlige Mand er Guldet selv en Prøvesten«. Da der paa Øen {{sp|Kyther|a}} ved Peloponnesos’ Sydspidse var vaagnet adskillig Interesse for Handel, pleiede han ofte at føre de Ord i Munden, »at det vilde være den største Fordel for Sparta, om Kythera blev opslugt af Havet«. Efter Sagnet døde Cheilon høitbedaget i Olympia. Faderglæden skal have overvældet ham, da hans Søn blev bekranset som Seierherre i Nævekampen. Den hele Festforsamling ærede den afdøde ved at følge Liget i festligt Optog paa Veien til Sparta.<noinclude><references/></noinclude> 8ycp390cy7yujiu43he58j2e0mx208c 104 142959 331686 330972 2026-08-29T13:37:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Periandro|s}} var fra {{sp|Korint|h}} og var Søn af Kypselos, som i Aaret 655 havde omstyrtet Adelens Herredømme i sin Fødeby og derefter hersket som Tyran med stor Berømmelse i tredive Aar. Korinth var under Kypselos’ Styrelse bleven den rigeste og mægtigste Handelsstad i Hellas. Periandros fulgte sin Fader i Tyranniet i Aaret 625 og døde i en høi Alder 585. Han gik i sin Faders Fodspor og udstrakte Korinths Handelsforbindelser selv til fjernere Lande som f. Eks. til Ægypten. Han var desuden en stor Kriger, og de korinthiske Vaaben vandt Hæder og Fremgang paa alle Kanter, saa Korinth under ham naaede en Glans og en Velstand, som det ingensinde havde hverken før eller senere. Periandros omtales som en sjelden klog og forstandig Mand, hvad der ogsaa kommer tilsyne i de Sætninger, som man tillægger ham; disse røber dog ogsaa Eneherskeren. »Hold, hvad du har lovet«. »Tag dig ivare for under Samtalen med andre at forraade dine Hemmeligheder«. »Straf ikke blot den, som har forgaaet sig, men ogsaa den, som vil forgaa sig«. »Det er forbundet med Fare at frasige sig Magten endogsaa frivillig«. Der fortelles, at da Thrasybulos fra Miletos havde opkastet sig til Tyran i sin Fødeby, lod han gjennem et Sendebud spørge Periandros, paa hvilken Maade han bedst skulde bevare sin Magt. Periandros tog Gesandten med sig ud paa en Ager, rev op de Aks, som ragede op over de andre, og kastede dem væk, derpaa lod han Gesandten gaa uden at svare et eneste Ord paa hans Spørgsmaal. Thrasybulos forstod imidlertid saavel, hvad Periandros havde ment med at rykke op de høie Aks paa Ageren, at han nemlig maatte rydde afveien de mægtige, hvis han vilde beholde sin Magt, som ogsaa det Vink, han gav ham, at om saadanne Ting maatte man være taus. Periandros var en kunstelskende Fyrste, der satte en Ære og Fornøielse i at samle Digtere og Kunstnere<noinclude><references/></noinclude> ekyil60xze0sbmzgen02os0rqf8lumm 104 142961 331687 330975 2026-08-29T13:38:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|37. Polykrates og Syloson.}}}} {{--}} Medens Kyros sad paa Persiens Throne, opkastede en rig Borger ved Navn {{sp|Polykrate|s}} sig til Tyran over sin Fædreø {{sp|Samo|s}}<ref>Samos er en frugtbar Ø, som ligger ved Vestkysten af Lilleasien, ret over for Ephesos. Den var i Oldtiden meget herømt for sin Rigdom, som den især tilvandt sig ved sin Industri og sin udstrakte Handel og Søfart.</ref>. Først delte han Magten med sine to Brødre; senere dræbte han den ene af disse og forjog den anden. Han sluttede Gjestevenskab med Kong Amasis af Ægypten (Side 38), og over hele den græske Verden gik der Frasagn om hans Rigdom og hans Lykke. Thi han havde Held med sig i alle sine Foretagender »Han overfaldt og plyndrede alle uden Forskjel«, siger Herodot; »thi han vilde hellere vinde en Ven ved at give ham tilbage det, som han havde berøvet ham, end ved slet ikke at fratage ham noget«. Denne Polykrates’ stadige Lykke voldte Amasis stor Bekymring. Han skrev tilslut et Brev til Polykrates saalydende: »Saa siger Amasis til Polykrates: Vel er det mig kjært, at det gaar min Ven og Gjesteven vel. Dog behager din store Lykke mig ikke, da jeg ved, hvor misundelige Guderne er. Jeg vil derfor hellere, at baade jeg selv og de, som ligger mig paa Hjerte, maa dels have Held dels Uheld med sig, saa Tiden gaar hen under afvekslende Lykke, end at Lykken skal følge i alt. Thi ikke har jeg hørt tale om, at nogen har havt Lykken med sig i alle Henseender, uden at han omsider er død i Bund og Grund ulykkelig. Følg derfor mit Raad. Tænk efter, hvad der er dig mest dyrebart af alt det, du har, og som det vilde gjøre dig mest ondt at miste. Tag den Ting og kast den bort, saa den aldrig mere kan komme i Menneskers Hænder«.<noinclude><references/></noinclude> e1pps3n5125tu2xadm6u7cbk36k0yfg 332141 331687 2026-08-29T15:59:51Z Øystein Tvede 3938 332141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|37. Polykrates og Syloson.}}}} {{--}} Medens Kyros sad paa Persiens Throne, opkastede en rig Borger ved Navn {{sp|Polykrate|s}} sig til Tyran over sin Fædreø {{sp|Samo|s}}<ref>Samos er en frugtbar Ø, som ligger ved Vestkysten af Lilleasien, ret over for Ephesos. Den var i Oldtiden meget herømt for sin Rigdom, som den især tilvandt sig ved sin Industri og sin udstrakte Handel og Søfart.</ref>. Først delte han Magten med sine to Brødre; senere dræbte han den ene af disse og forjog den anden. Han sluttede Gjestevenskab med Kong Amasis af Ægypten (Side 38), og over hele den græske Verden gik der Frasagn om hans Rigdom og hans Lykke. Thi han havde Held med sig i alle sine Foretagender. »Han overfaldt og plyndrede alle uden Forskjel«, siger Herodot; »thi han vilde hellere vinde en Ven ved at give ham tilbage det, som han havde berøvet ham, end ved slet ikke at fratage ham noget«. Denne Polykrates’ stadige Lykke voldte Amasis stor Bekymring. Han skrev tilslut et Brev til Polykrates saalydende: »Saa siger Amasis til Polykrates: Vel er det mig kjært, at det gaar min Ven og Gjesteven vel. Dog behager din store Lykke mig ikke, da jeg ved, hvor misundelige Guderne er. Jeg vil derfor hellere, at baade jeg selv og de, som ligger mig paa Hjerte, maa dels have Held dels Uheld med sig, saa Tiden gaar hen under afvekslende Lykke, end at Lykken skal følge i alt. Thi ikke har jeg hørt tale om, at nogen har havt Lykken med sig i alle Henseender, uden at han omsider er død i Bund og Grund ulykkelig. Følg derfor mit Raad. Tænk efter, hvad der er dig mest dyrebart af alt det, du har, og som det vilde gjøre dig mest ondt at miste. Tag den Ting og kast den bort, saa den aldrig mere kan komme i Menneskers Hænder«.<noinclude><references/></noinclude> 47e9dnvrmon9gougp5zywylnef0bu8d 104 142962 331689 330979 2026-08-29T13:38:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Polykrates fandt Amasis’ Raad godt, og efter nogen Overveielse tog han en Smaragdring, som han satte overordentlig Pris paa, seilede ud paa Havet og kastede den i sit Følges Paasyn i Havet; derpaa vendte han tilbage, men var meget ilde tilmode over det lidte Tab. Nogle Dage bagefter fangede en Fisker en usedvanlig stor og vakker Fisk, som han syntes han burde forære Kongen. Han gik derfor til Slotsporten og bad om at faa Polykrates itale. Da dette var bleven ham tilstaaet, sagde han: »Da jeg, o Herre, havde fanget denne Fisk, ansaa jeg det for utilbørligt at bringe den tiltorvs, endskjønt jeg lever af mine Hænders Gjerning; men jeg troede, at den passede for dig og din høie Stand, og jeg forærer dig den derfor«. Dette syntes Polykrates godt om og indbød Fiskeren til sit Taffel. Da Fisken blev skaaren op, fandt man Polykrates’ Ring i dens Bug. Dette syntes Kongen maatte være skeet efter en guddommelig Styrelse, og straks sendte han Amasis Underretning om den hele Begivenhed. Da Amasis havde læst Brevet, forstod han, at det vilde være umuligt for det ene Menneske at verne det andet mod den Skjebne, som var det bestemt. Han mente, at det nu vilde gaa Polykrates meget ilde før hans Død, da han havde Lykken med sig i alt, saa han endog fik igjen det, som han kastede bort. Han sendte derfor en Herold til Samos og hævede Gjestevenskabet med Polykrates. Han vilde nemlig undgaa at lide den Hjertesorg, det vilde volde, at se en Gjesteven rammes af Ulykken. Engang havde Polykrates jaget nogle af sine Undersaatter i Landflygtighed. De reiste til Sparta for at bede om Hjælp mod Polykrates. Da de havde faaet Adgang til Raadet, talede de vidt og bredt om sin store Nød og Trang. Spartanerne svarede, at Begyndelsen af deres Tale havde de glemt, og Slutten havde de ikke skjønnet. I det næste Møde indskrænkede Forhandlingerne sig til,<noinclude><references/></noinclude> 52h6ji4gr9p2a3ymz9fsyxn0bvjsq4p 104 142963 331690 330977 2026-08-29T13:38:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Samierne fremviste en tom Pose med de Ord, at de manglede Mel i Posen, hvortil Lakedæmonierne svarede, at det havde de ikke behovet at sige, da Posen alene var Ord nok. De besluttede imidlertid at hjælpe Samierne og gjorde ogsaa et Tog mod Polykrates, men maatte drage hjem igjen med uforrettet Sag. Under Kambyses’ Regjering blev Polykrates lokket over til Fastlandet af Storkongens Statholder i Sardes. Alle fraraadede ham Reisen. Hans Datter drømte, at hendes Fader blev løftet op i Luften, hvor han blev vasket af Zeus og salvet af Helios. Men Polykrates lo af hendes Advarsler og truede hende med, at hun skulde forblive ugift, naar han kom uskadt tilbage. Dermed erklærede hun sig at være tilfreds, da hun hellere vilde dø som Jomfru end miste sin Fader. Satrapen lod Polykrates korsfeste og Legemet blive hængende paa Korset, og nu gik Datterens Drøm i Opfyldelse, da han nemlig blev vasket af Zeus, naar det regnede, men salvet af Helios (d. e. Solen), der trak den fedtagtige Vædske ud af Legemet. Saaledes tog Polykrates’ Lykke en brat Ende, ligesom Amasis af Ægypten tidligere havde spaaet ham. Hans Tyranni havde varet fra Aaret 536 til 522 f. Kr. {{---}} Polykrates’ Broder, den forjagne {{sp|Syloso|n}}, opholdt sig i Ægypten, dengang Kambyses gjorde sit Tog derhen. En Dag spadserede Syloson paa Torvet i Memphis iført en rød Kappe. Dette saa Dareios, den senere Konge, som dengang var en af Storkongens Lansebærere, gik hen til ham og bad om at faa kjøbe Kappen. Syloson svarede, at han vistnok ikke havde havt til Hensigt at sælge Kappen<noinclude><references/></noinclude> ewhltgtij3kgsx988mxadt4bhnxbw3y 332142 331690 2026-08-29T16:00:27Z Øystein Tvede 3938 332142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Samierne fremviste en tom Pose med de Ord, at de manglede Mel i Posen, hvortil Lakedæmonierne svarede, at det havde de ikke behøvet at sige, da Posen alene var Ord nok. De besluttede imidlertid at hjælpe Samierne og gjorde ogsaa et Tog mod Polykrates, men maatte drage hjem igjen med uforrettet Sag. Under Kambyses’ Regjering blev Polykrates lokket over til Fastlandet af Storkongens Statholder i Sardes. Alle fraraadede ham Reisen. Hans Datter drømte, at hendes Fader blev løftet op i Luften, hvor han blev vasket af Zeus og salvet af Helios. Men Polykrates lo af hendes Advarsler og truede hende med, at hun skulde forblive ugift, naar han kom uskadt tilbage. Dermed erklærede hun sig at være tilfreds, da hun hellere vilde dø som Jomfru end miste sin Fader. Satrapen lod Polykrates korsfeste og Legemet blive hængende paa Korset, og nu gik Datterens Drøm i Opfyldelse, da han nemlig blev vasket af Zeus, naar det regnede, men salvet af Helios (d. e. Solen), der trak den fedtagtige Vædske ud af Legemet. Saaledes tog Polykrates’ Lykke en brat Ende, ligesom Amasis af Ægypten tidligere havde spaaet ham. Hans Tyranni havde varet fra Aaret 536 til 522 f. Kr. {{---}} Polykrates’ Broder, den forjagne {{sp|Syloso|n}}, opholdt sig i Ægypten, dengang Kambyses gjorde sit Tog derhen. En Dag spadserede Syloson paa Torvet i Memphis iført en rød Kappe. Dette saa Dareios, den senere Konge, som dengang var en af Storkongens Lansebærere, gik hen til ham og bad om at faa kjøbe Kappen. Syloson svarede, at han vistnok ikke havde havt til Hensigt at sælge Kappen<noinclude><references/></noinclude> im3vvwe2nvfnnr3pjs2f28vzn07q4ia 104 142964 331691 330980 2026-08-29T13:38:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for nogen Pris; men hvis Dareios endelig vilde have den, vilde han give ham den for intet. Herfor takkede Dareios ham paa det mest forbindtlige. Syloson tænkte nu ikke mere over dette en lang Tid. Men flere Aar efter sin Broders Død fik han høre, at netop den Mand, hvem han havde vist hin omtalte Villighed i Ægypten, nu var Persernes Konge. Han reiste derfor op til Susa og satte sig yderst ved Indgangen til det kongelige Palads og fortalte, at han engang havde gjort Dareios en Tjeneste. Dette blev meldt Kongen, der undrede sig over, hvem den Græker vel kunde være, der skulde have gjort ham nogen Velgjerning. Han lod ham dog komme for sig. Syloson fortalte nu, hvad der var hændt i Memphis, og Dareios sagde: Ær du den Mand, som viste mig en saadan Villighed paa en Tid, da jeg intet havde at sige, da skal du faa Guld og Sølv til Vederlag derfor i saa stor Mængde, at du ikke skal angre paa at have været gavmild mod Dareios, Hystaspes’ Søn«. »Giv mig ikke Guld eller Sølv, o Konge,« svarede Syloson, »men giv mig tilbage mit Fædreland Samos, men uden Drab og Trældom«. Storkongen lovede dette, og ved persisk Hjælp blev Syloson Herre over Samos. Polykrates havde ved sin Bortreise indsat sin Skriver til midlertidig Styrer over Øen, og denne havde siden holdt sig i Magten der. Han blev fordrevet af Syloson; men under den haardnakkede Kamp anrettede denne et saa stort Blodbad paa Samierne, at de gjenlevende pleiede at sige: »Syloson har skaffet os Luft i Landet«. Syloson blev indsat til Satrap over Samos, der saaledes kom under den store Konges Herredømme i Aaret 516 f. Kr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9jclunhny9i2zt3j6nzrzdimho9zxjm 332144 331691 2026-08-29T16:03:27Z Øystein Tvede 3938 332144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for nogen Pris; men hvis Dareios endelig vilde have den, vilde han give ham den for intet. Herfor takkede Dareios ham paa det mest forbindtlige. Syloson tænkte nu ikke mere over dette en lang Tid. Men flere Aar efter sin Broders Død fik han høre, at netop den Mand, hvem han havde vist hin omtalte Villighed i Ægypten, nu var Persernes Konge. Han reiste derfor op til Susa og satte sig yderst ved Indgangen til det kongelige Palads og fortalte, at han engang havde gjort Dareios en Tjeneste. Dette blev meldt Kongen, der undrede sig over, hvem den Græker vel kunde være, der skulde have gjort ham nogen Velgjerning. Han lod ham dog komme for sig. Syloson fortalte nu, hvad der var hændt i Memphis, og Dareios sagde: »Er du den Mand, som viste mig en saadan Villighed paa en Tid, da jeg intet havde at sige, da skal du faa Guld og Sølv til Vederlag derfor i saa stor Mængde, at du ikke skal angre paa at have været gavmild mod Dareios, Hystaspes’ Søn«. »Giv mig ikke Guld eller Sølv, o Konge,« svarede Syloson, »men giv mig tilbage mit Fædreland Samos, men uden Drab og Trældom«. Storkongen lovede dette, og ved persisk Hjælp blev Syloson Herre over Samos. Polykrates havde ved sin Bortreise indsat sin Skriver til midlertidig Styrer over Øen, og denne havde siden holdt sig i Magten der. Han blev fordrevet af Syloson; men under den haardnakkede Kamp anrettede denne et saa stort Blodbad paa Samierne, at de gjenlevende pleiede at sige: »Syloson har skaffet os Luft i Landet«. Syloson blev indsat til Satrap over Samos, der saaledes kom under den store Konges Herredømme i Aaret 516 f. Kr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ac46cyx73va70amnntjooqmez3hgvs8 104 142966 331692 331515 2026-08-29T13:38:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge disse Ting har du givet mig fuldgyldige Beviser. Jeg foreslaar nu altsaa følgende: Lad Miletos og den nybyggede Stad i Thrakien fare, og kom med mig til Susa; del med mig alt, hvad jeg har, og vær min daglige Bordkamerat og Raadgiver«. Histiæos følte sig smigret ved dette Tilbud og fulgte med Kongen til Susa, men forstod snart, at han i Virkeligheden kun var Kongens Fange. Til Tyran i Miletos efter Histiæos havde Kongen indsat hans Fætter og Svigersøn {{sp|Aristagora|s}}. Denne fik dog kun en stakket Glæde af sin nye Værdighed. I Aaret 501 fik han Besøg af endel fornemme Naxiere, som var blevne fordrevne fra sit Hjem. De bad ham om Hjælp til igjen at komme tilbage til Naxos. Denne Ø var den største af Kykladerne og overordentlig frugtbar, saa af den af de gamle kaldtes det lille Sicilien<ref>Sicilien var nemlig i Oldtiden bekjendt for sin overordentlige Frugtbarhed, hvorfor den ogsaa blev kaldt «Roms Kornkammer«.</ref>. Aristagoras erklærede, at hans Magt ikke strak til for at undertvinge Øen; men han skulde søge at vinde {{sp|Artapherne|s}}, der var Kongens Broder og Statholder i Sardes, for dette Foretagende. Derfor reiste han til Sardes og forelagde Artaphernes Sagen. Han skildrede ham Øens Rigdom og forestillede ham, at man efter Naxos’ Erobring med Lethed kunde bemægtige sig alle de andre Kyklader, ja endogsaa Eubøa, »der var en stor og rig Ø, ikke mindre end Kypros«. Skjønt selv en Hellener gjorde altsaa denne Mand sig dog ingen Samvittighed af at forraade de græske Øer til Barbarerne og vise dem Veien til selve Hellas. Som Belønning for sit Forræderi mod sit eget Folk ventede han sig Statholderskabet over Naxos. Arthaphernes gik villigen ind paa Aristagoras’ Forslag. Dareios’ Samtykke blev indhentet og Udførelsen betroet Aristagoras, som til Underbefalingsmand fik {{sp|Mega}}-<noinclude><references/></noinclude> kjq2jajn8htgj7jullr9mas8079dbsh 104 142969 331693 330997 2026-08-29T13:39:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forhandlingerne spurgte Kong {{sp|Kleomone|s}} ham: «Hvor langt er det dog fra Havet og til Susa?» «Tre Maaneders Reise», var Svaret. «O Gjesteven fra Miletos», udbrød Kongen, «se da til, at du endnu før Solnedgang kommer ud af vor Stad; thi lidet fornuftig er den Tanke at ville føre Lakedæmonierne tre Maaneders Vei fra Havet». Ved sit ubetenksomme Svar havde Aristagoras saaledes fordærvet sig alt. Spartanerne skrækkedes nemlig tilbage for en Krig med et Rige, der var saa stort. Aristagoras vilde dog endnu gjøre et Forsøg. Med en Oljegren (Side 100*) i Haanden gik han som bønfaldende til Kongens Hus, gjorde ham store Løfter og bød ham ti Talenter, hvis han vilde opfylde hans Forlangende. Da Kleomenes afslog dette, bød han mere og mere, tilsidst femti Talenter. Da raabte Kleomenes’ Datter, et Barn paa ni Aar ved Navn {{sp|Gorg|o}}, der var tilstede ved Samtalen: «Fader, den fremmede Mand vil dog tilsidst faa dig bestukket, hvis du ikke hurtig gaar bort». Kleomenes lyttede til Barnets advarende Røst, og Aristagoras maatte forlade Sparta med uforrettet Sag. Fra Sparta begav Aristagoras sig til Athen. Athenerne var dengang meget forbitrede paa Perserne, fordi den fordrevne Hippias havde faaet gjestevenlig Modtagelse hos Satrapen Artaphernes i Sardes. De frygtede medrette for, at persisk Hjælp skulde føre den forhadte Tyran tilbage og Athen blive en persisk Vasalstat. Aristagoras fremhævede for Athenerne deres Slegtskab med Ionerne, samt at Athen var Miletos’ Moderstad. Athenerne fulgte hans Opfordring og udrustede tyve Skibe, og Eretrierne paa Eubøa besluttede at sende fem Skibe. Da alle Rustninger var tilendebragte, seilede den forenede Flaade om Vaaren 499 til Ephesos, hvor Soldaterne gik iland. De drog over Bjerget Tmolos og viste sig aldeles uventet foran Sardes’ Mure. Byen blev tagen uden<noinclude><references/></noinclude> im6cecevhu3t8ysj5q8j5dc3ho9xt99 332147 331693 2026-08-29T16:34:59Z Øystein Tvede 3938 332147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forhandlingerne spurgte Kong {{sp|Kleomone|s}} ham: «Hvor langt er det dog fra Havet og til Susa?» «Tre Maaneders Reise», var Svaret. «O Gjesteven fra Miletos», udbrød Kongen, «se da til, at du endnu før Solnedgang kommer ud af vor Stad; thi lidet fornuftig er den Tanke at ville føre Lakedæmonierne tre Maaneders Vei fra Havet». Ved sit ubetenksomme Svar havde Aristagoras saaledes fordærvet sig alt. Spartanerne skrækkedes nemlig tilbage for en Krig med et Rige, der var saa stort. Aristagoras vilde dog endnu gjøre et Forsøg. Med en Oljegren (Side 100*) i Haanden gik han som bønfaldende til Kongens Hus, gjorde ham store Løfter og bød ham ti Talenter, hvis han vilde opfylde hans Forlangende. Da Kleomenes afslog dette, bød han mere og mere, tilsidst femti Talenter. Da raabte Kleomenes’ Datter, et Barn paa ni Aar ved Navn {{sp|Gorg|o}}, der var tilstede ved Samtalen: «Fader, den fremmede Mand vil dog tilsidst faa dig bestukket, hvis du ikke hurtig gaar bort». Kleomenes lyttede til Barnets advarende Røst, og Aristagoras maatte forlade Sparta med uforrettet Sag. Fra Sparta begav Aristagoras sig til Athen. Athenerne var dengang meget forbitrede paa Perserne, fordi den fordrevne Hippias havde faaet gjestevenlig Modtagelse hos Satrapen Artaphernes i Sardes. De frygtede medrette for, at persisk Hjælp skulde føre den forhadte Tyran tilbage og Athen blive en persisk Vasalstat. Aristagoras fremhævede for Athenerne deres Slegtskab med Ionerne, samt at Athen var Miletos’ Moderstad. Athenerne fulgte hans Opfordring og udrustede tyve Skibe, og Eretrierne paa Eubøa besluttede at sende fem Skibe. Da alle Rustninger var tilendebragte, seilede den forenede Flaade om Vaaren 499 til Ephesos, hvor Soldaterne gik iland. De drog over Bjerget Tmolos og viste sig aldeles uventet foran Sardes’ Mure. Byen blev tagen uden<noinclude><references/></noinclude> m6saemu45kpl6uagrfyyiokgfbrntj8 104 142970 331694 330998 2026-08-29T13:39:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Modstand, og Artaphernes maatte indskrænke sig til at forsvare Borgen. Til stor Skade for Grækerne, som gjorde sikker Regning paa at have en Støtte i Sardes’ lydiske Befolkning, der var misfornøiet med Perserherredømmet, satte en af deres Soldater Ild paa et af Byens Huse. Ilden greb om sig, og da Husene var let byggede og tækkede med Siv, lagdes snart den hele By i Aske. Herover forbitredes, som rimeligt kunde være, Lyderne; de gjorde felles Sag med Perserne og angreb Grækerne, der havde atbrændt deres By. Disse blev slagne og trak sig samme Nat tilbage til Kysten, hvor de tæt ved Ephesos led et nyt Nederlag. Athenerne forlod nu Ionien og negtede at deltage mere i Kampen. Aristagoras mistvivlede nu selv om et heldigt Udfald af denne Krig. Feig, som han var, og kun ledet af Hensynet til egne Interesser trak han sig tilbage fra et Foretagende, som han havde bragt istand for at redde sin egen Person. Efter at have bragt Ulykke over sine Landsmænd flygtede han det følgende Aar til Myrkinos i Thrakien. Der vilde han efter eget Sigende berede sine Landsmænd et Tilflugtssted, men faldt allerede i Aaret 497 i en Kamp med de indfødte. I de følgende Aar gik det mere og mere tilbage for de asiatiske Grækere. Den ene By blev tagen efter den anden af de persiske Hære, der tilsidst indesluttede Miletos baade tillands og tilvands. Den ioniske Flaade, der talte 353 treradaarede Skibe, laa ved den lille Ø {{sp|Lad|e}} udenfor Miletos. Ionerne vilde, hvis de blot havde været enige, formedelst sin større Indsigt i Søvæsenet nok have kunnet optage Kampen med Persernes 600 Krigsskibe. Den, der overtydede dem herom, var {{sp|Dionysio|s}} fra Phokæa, og denne energiske Mand blev stillet i Spidsen for den ioniske Flaade. Han søgte at kalde tillive den krigerske Aand hos Mandskabet og vænne det til Orden og Disciplin.<noinclude><references/></noinclude> tvrm6etwttw14sxq432bh2dxay7ueyx 332148 331694 2026-08-29T16:39:29Z Øystein Tvede 3938 332148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Modstand, og Artaphernes maatte indskrænke sig til at forsvare Borgen. Til stor Skade for Grækerne, som gjorde sikker Regning paa at have en Støtte i Sardes’ lydiske Befolkning, der var misfornøiet med Perserherredømmet, satte en af deres Soldater Ild paa et af Byens Huse. Ilden greb om sig, og da Husene var let byggede og tækkede med Siv, lagdes snart den hele By i Aske. Herover forbitredes, som rimeligt kunde være, Lyderne; de gjorde felles Sag med Perserne og angreb Grækerne, der havde afbrændt deres By. Disse blev slagne og trak sig samme Nat tilbage til Kysten, hvor de tæt ved Ephesos led et nyt Nederlag. Athenerne forlod nu Ionien og negtede at deltage mere i Kampen. Aristagoras mistvivlede nu selv om et heldigt Udfald af denne Krig. Feig, som han var, og kun ledet af Hensynet til egne Interesser trak han sig tilbage fra et Foretagende, som han havde bragt istand for at redde sin egen Person. Efter at have bragt Ulykke over sine Landsmænd flygtede han det følgende Aar til Myrkinos i Thrakien. Der vilde han efter eget Sigende berede sine Landsmænd et Tilflugtssted, men faldt allerede i Aaret 497 i en Kamp med de indfødte. I de følgende Aar gik det mere og mere tilbage for de asiatiske Grækere. Den ene By blev tagen efter den anden af de persiske Hære, der tilsidst indesluttede Miletos baade tillands og tilvands. Den ioniske Flaade, der talte 353 treradaarede Skibe, laa ved den lille Ø {{sp|Lad|e}} udenfor Miletos. Ionerne vilde, hvis de blot havde været enige, formedelst sin større Indsigt i Søvæsenet nok have kunnet optage Kampen med Persernes 600 Krigsskibe. Den, der overtydede dem herom, var {{sp|Dionysio|s}} fra Phokæa, og denne energiske Mand blev stillet i Spidsen for den ioniske Flaade. Han søgte at kalde tillive den krigerske Aand hos Mandskabet og vænne det til Orden og Disciplin.<noinclude><references/></noinclude> c7meyquisaqq3scc2k7tqneb2zhkj13 104 142971 331695 330999 2026-08-29T13:39:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men de forvænte milesiske Borgere blev snart kjede af de anstrængende Øvelser, som han lod dem foretage, og efter otte Dages Forløb var deres Taalmodighed tilende. »Hvilken Gud har vi fornærmet«, sagde de utilfredse, «siden vi har faaet til Høvedsmand denne Praler fra Phokæa, som plager os med utaalelige Arbeider? Det er da langt bedre at taale alt andet og istedenfor denne Trældom afvente den, som skal komme«. De negtede Dionysios Lydighed og forblev i sine Telte istedenfor at gaa ombord. Snart efter leveredes den afgjørende Kamp mellem de to Flaader; men neppe var Træfningen begyndt, før Ionerne saa, at 49 af de Skibe, som udgjorde høire Fløi og tilhørte Samierne, forlod Slaglinjen og seilede bort. Perserne havde nemlig sikret sig Forrædere blandt sine Fiender. I den persiske Hær befandt sig en vis {{sp|Æake|s}}, der var Søn af den tidligere Tyran paa Samos, Syloson (Stykke 37). I Haab om at faa Herredømmet over sin Fædreø havde han ved hemmelige Sendebud bevæget sine Landsmænd til Frafald. Paa Grund heraf tabtes Slaget, skjønt den øvrige græske Flaade kjæmpede med stor Tapperhed. Den følgende Vaar (496) blev Miletos ogsaa indesluttet fra Søsiden, men holdt sig dog til Sommeren 495, da Byen blev tagen med Storm. En stor Del af Befolkningen blev nedhugget. Resten førtes i Fangenskab til Susa og blev af Storkongen senere bosat ved Tigris’ Munding. Miletos selv blev jevnet med Jorden; Byen blev vistnok igjen senere opbygget, men naaede aldrig igjen sin tidligere Glans. I det følgende Aar (494) kom de øvrige ioniske Øer og Byer igjen under det persiske Herredømme; men de var for det meste herjede og affolkede, og Ionien blev aldrig mere saa rigt og blomstrende som før. Den Plan, Histiæos havde næret, da han pustede til Oprøret i Ionien blev til Virkelighed; men han fik liden<noinclude><references/></noinclude> 5neiij148q6itc8scc0t0vfax8bczt0 104 142972 332149 331000 2026-08-29T16:49:39Z Øystein Tvede 3938 332149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glæde deraf. Da Opstanden truede med at trække i Langdrag, havde Dareios spurgt Histiæos om hans Raad. Histiæos forsikrede da, at hvis Kongen havde overladt {{sp|ha|m}} Ionien, vilde ikke en eneste By have rørt sig. Dersom Kongen nu vilde sende ham derhen, skulde han hurtig bringe alt i Orden; han svor endogsaa ved de kongelige Guder, at han ikke vilde tage af sig den Kjortel, hvori han reiste til Ionien, før han havde lagt den store Ø Sardinien under Kongen. Dareios lod ham reise, og det var om Vaaren 497, at han ankom til Sardes, hvor han traf Artaphernes. Denne saa skarpere end Kongen; han gjennemskuede den slue Forræder og sagde med Henspillen paa Oprøret: »Du har syet Skoen, Aristagoras har taget den paa«. I stor Bestyrtelse og ængstet for sit Liv og sin Frihed satte Histiæos allerede Natten efter sin Ankomst over til {{sp|Chio|s}}. Men Chierne lagde den Mand, hvem de kun kjendte som Kongens Bordkamerat, i Lænker. Han blev dog given fri igjen, da han gav sig tilkjende som Opstandens egentlige Ophavsmand. Han gik derpaa til Miletos, som lukkede sine Porte for den tvetydige Mand. Tilslut skaffede han sig endel Skibe og plyndrede som Sørøver saavel Grækere som Persere. Han gjorde sig ogsaa en kort Tid til Herre paa Chios, da Slaget ved Lade havde, som Herodot udtrykker sig, «bragt Øen paa Knæerne«. I en Træfning med Perserne gav han sig fangen, fremdeles stolende paa Kongens Naade. Men da han var bleven bragt til Sardes, lod Artaphernes ham straks korsfæste og sendte Hovedet til Susa. Dareios udtalte sin Misfornøielse med, at man ikke havde bragt Histiæos levende for hans Ansigt, og beklagede den Mands Død, der engang havde vist ham og Persien en stor Velgjerning. Hans Hoved lod han med Hæder begrave. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ln9caqfzqen9wyq79es5jxx9k812jba 104 142973 331696 331516 2026-08-29T13:39:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|39. Miltiades. Slaget ved Marathon.}}}} {{--}} En af de fornemste og mægtigste Familier i Athen var {{sp|Philaiderne|s}}. De roste sig af at nedstamme fra en af Troerkrigens Helte, den salaminiske Ajas. En af denne Familie, {{sp|Miltiade|s}}, havde egtet en Datter af Tyrannen Kypselos i Korinth (Side 233). Hans Sønnesøn, der ogsaa hed {{sp|Miltiade|s}}, var paa Peisistratos’ Tider den rigeste og mægtigste blandt de attiske Stormænd. Tanken om at gjøre sig til Statens Herre kan ikke have ligget ham fjernt; desto utaaleligere var det ham at forblive i Byen, da en heldigere Modstander havde vundet Eneherredømmet. Han tænkte ligesom mange andre af Athens mægtige Familier paa at udvandre. Paa den Tid levede der paa den thrakiske Halvø ({{sp|Chersoneso|s}}) en Stamme ved Navn {{sp|Dolonkern|e}}. Haardt trængte af sine Naboer, Absinthierne, sendte de i sin Nød nogle Sendebud til Hellas for at raadspørge Oraklet i Delphi og for at søge Bistand. Guden befalede dem at gaa til Athen ad »den hellige Vei«<ref>Veien fra Athen til dens Nabostad Eleusis kaldtes den «hellige Vei», fordi Athenerne ad denne Vei vandrede to Gange om Aaret i festligt Optog til Eleusis for der at feire en af sine vigtigste Fester, {{sp|Eleusiniern|e}}.</ref> og tage den Mand til Fyrste og Fører, som først tog dem op i sit Hus. Da de i sin fremmede Dragt med Lansen i Haand drog gjennem Athens Gader, fik Miltiades, der sad i Døren til sit Hus, Øie paa dem. Han kaldte paa de fremmede og aabnede gjestevenlig sit Hus for dem. De bad ham om at reise med dem og staa dem bi i deres Kamp mod Absinthierne og lovede at gjøre ham til sin Hersker.<noinclude><references/></noinclude> dakfu8g8pcwk3z9cmtxsjnh491foz5f 104 142974 331697 331020 2026-08-29T13:39:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Miltiades gik villig ind paa deres Tilbud. Peisistratos kunde det naturligvis kun være kjærkommet at se denne mægtige Mand fjernet, og den gamle Solon skal ogsaa have begunstiget dette Foretagende, der vilde hæve Athens Betydning som Sømagt, naar det fik Forbindelser ved Hellesponten. Den delphiske Gud blev raadspurgt og gav et gunstigt Svar. Fulgt af mange, som var misfornøiede med Peisistratos’ Herredømme, drog Miltiades afsted med nogle Skibe for at vinde sig et nyt Fædreland blandt Barbarerne. Miltiades herskede som en mægtig Fyrste paa Chersonesos fra 559 til sin Død 525. Da han var barnløs, efterfulgtes han i Eneherredømmet af sin Broder Kimons Søn, {{sp|Stesagora|s}}. Da denne døde 518, kom hans yngre Broder {{sp|Miltiade|s}} fra Athen og overtog Regjeringen. Denne er den i den græske Historie saa berømte Helt, Seierherren fra Marathon. Da Kong Dareios i Aaret 515 gjorde sit Skythertog, maatte Miltiades og de i Egnene om {{sp|Proponti|s}} (Marmorasøen) boende græske Kolonister slutte sig til den store Konge. Hvor uheldigt dette Tog løb af, og hvor ilde det vilde have seet ud for den store Konge, hvis man havde fulgt Miltiades’ Raad at afbryde Donaubroen, er tidligere omtalt (Side 60). Fra den Tid af var Miltiades stedse en mistenkelig Person i Perserhoffets Øine. Han maatte desuden en Tid forlade sit Fyrstendømme, da Skytherne forfulgte Dareios paa hans Tilbagetog lige til Hellesponten. Efterat Barbarerne var vendte tilbage, kom dog Miltiades atter til Magten paa Chersonesos. I den ioniske Opstand gjorde Miltiades intet for at understøtte Ionerne, skjønt han ved Donaubroen havde vist, at Hellenernes Frihed laa ham paa Hjerte. Ingen af hans Skibe viste sig ved Lade (Side 244). Han drog sig dog Opstanden paa anden Maade til Nytte, øen {{sp|Lemno|s}}, der en Tid havde staaet under Perserkongen, havde lige-<noinclude><references/></noinclude> 0yvwq63fayihc7j9s56ksl9vrdd7jrw 332151 331697 2026-08-30T00:49:06Z Øystein Tvede 3938 332151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Miltiades gik villig ind paa deres Tilbud. Peisistratos kunde det naturligvis kun være kjærkommet at se denne mægtige Mand fjernet, og den gamle Solon skal ogsaa have begunstiget dette Foretagende, der vilde hæve Athens Betydning som Sømagt, naar det fik Forbindelser ved Hellesponten. Den delphiske Gud blev raadspurgt og gav et gunstigt Svar. Fulgt af mange, som var misfornøiede med Peisistratos’ Herredømme, drog Miltiades afsted med nogle Skibe for at vinde sig et nyt Fædreland blandt Barbarerne. Miltiades herskede som en mægtig Fyrste paa Chersonesos fra 559 til sin Død 525. Da han var barnløs, efterfulgtes han i Eneherredømmet af sin Broder Kimons Søn, {{sp|Stesagora|s}}. Da denne døde 518, kom hans yngre Broder {{sp|Miltiade|s}} fra Athen og overtog Regjeringen. Denne er den i den græske Historie saa berømte Helt, Seierherren fra Marathon. Da Kong Dareios i Aaret 515 gjorde sit Skythertog, maatte Miltiades og de i Egnene om {{sp|Proponti|s}} (Marmorasøen) boende græske Kolonister slutte sig til den store Konge. Hvor uheldigt dette Tog løb af, og hvor ilde det vilde have seet ud for den store Konge, hvis man havde fulgt Miltiades’ Raad at afbryde Donaubroen, er tidligere omtalt (Side 60). Fra den Tid af var Miltiades stedse en mistænkelig Person i Perserhoffets Øine. Han maatte desuden en Tid forlade sit Fyrstendømme, da Skytherne forfulgte Dareios paa hans Tilbagetog lige til Hellesponten. Efterat Barbarerne var vendte tilbage, kom dog Miltiades atter til Magten paa Chersonesos. I den ioniske Opstand gjorde Miltiades intet for at understøtte Ionerne, skjønt han ved Donaubroen havde vist, at Hellenernes Frihed laa ham paa Hjerte. Ingen af hans Skibe viste sig ved Lade (Side 244). Han drog sig dog Opstanden paa anden Maade til Nytte, Øen {{sp|Lemno|s}}, der en Tid havde staaet under Perserkongen, havde lige-<noinclude><references/></noinclude> j9xu54e5jyfb6ms9pb5wds1rardaj1c 104 142975 331698 331021 2026-08-29T13:39:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som de andre Øer benyttet Ionernes Opstand til at rive sig løs. Der havde fra gammel Tid af været Uvenskab mellem Lemnierne og Athenerne. For et Par Menneskealdre siden havde Athenerne opfordret Lemnos til at underkaste sig Athen, men havde faaet det haanende Svar: »Naar et Skib med Bør fra Nord paa én Dag tilbagelægger Veien fra eders Land til os, da vil vi overgive eder Øen«. Da Athen ligger i Syd for Lemnos, mente de, at denne Betingelse aldrig kunde gaa i Opfyldelse. Men nu kom Miltiades seilende fra Nord, fra sit Hjem paa Chersonesos, og erindrede Lemnierne om deres gamle Løfte; thi nu var Athenerne komne med Nordenvind fra sit eget Land til Lemnos. Om just ikke for at holde sit Løfte, saa dog af Nødvendighed maatte Lemnierne overgive ham Øen. Miltiades beholdt dog ikke Øen for sig selv, men overlod den til Athen; han følte sig neppe sterk nok til at kunne forsvare den mod Perserne, muligens formaaede Athen det. Saaledes havde Miltiades havt Anledning til at gavne Athen og gjøre sig Athenerne forbundne ved at udvide deres Herredømme. Da den store persiske Flaade efter Miletos’ Fald i Aaret 494 seilede op igjennem Ægæerhavet, følte Miltiades sig ikke længer sikker paa Chersonesos; han opgav derfor enhver Tanke om at forsvare sit Rige og det nylig erobrede Lemnos, gik ombord paa sine Skibe og satte Kursen til Athen. Philaidernes fem og sekstiaarige Herredømme paa Chersonesos var dermed tilende. Paa Veien til Athen mødte han den persiske Flaade. Selv undkom han; men hans ældste Søn, {{sp|Metioeho|s}}, blev fangen og ført til Dareios, der dog intet ondt tilføiede ham. Han gav ham Hus og Eiendom i Persien og en persisk Kvinde til Gemalinde. Hans Børn blev regnede for Persere. Miltiades kom saaledes i en Alder af over seksti Aar tilbage til sin Fædrenestad. De ledende Mænd i Athen betragtede ham med<noinclude><references/></noinclude> g622r4sckou6dxnpdboy9kwdpyo5xo8 104 142977 331699 331023 2026-08-29T13:40:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Europa, Bosporos saavelsom Hellespont, var i Persernes Hænder. Den Hær og Flaade, som havde kuet Ionerne, overvintrede i Miltiades’ forrige Fyrstendømme. Denne Stridsmagt lod Dareios nu forsterke for med den at bringe den græske Halvø under sit Scepter. Især vilde han tage Hevn over Eretrierne og Athenerne, som havde baaret Vaaben mod hans eget Rige. Da han fik høre, at Sardes var bleven lagt i Aske af Ionerne og Athenerne, havde han forlangt sin Bue, og idet han skjød en Pil i Luften, bad han Himmelen om at forlene ham Hevn over Athenerne. Og hvergang han satte sig tilbords, lod han en af sine Tjenere tre Gange tilraabe sig de Ord: »Herre, husk Athenerne!« Desuden havde Hippias, som opholdt sig ved hans Broders Hof i Sardes, allerede i aarevis søgt at opflamme Kongens Vrede mod Athen, forat han ved persisk Hjælp igjen kunde komme i Besiddelse af Tyranniet i sin Fædrestad. Den store Kamp, som nu begyndte mellem Persien og Grækenland, er af den største verdenshistoriske Betydning, baade fordi den vækker Nationalbevidstheden i Hellas og redder dets Kultur fra Undergang, og fordi den setter en Skranke for den erobrende Barbarerstat. Anførselen over det store Tog overgav Kongen i en Mands Hænder, som stod Thronen meget nær, {{sp|Mardonio|s}}. Denne’ Mand var en af Persernes syv Fyrster, Søn af Dareios’ Svigerfader Gobryas (Side 53 og 59) og gift med en af Kongens Døtre. Han var en krigersk og tapper Mand; men endnu ung af Alder. Det var i Aaret 493, at Mardonios i Spidsen for en stor Hær rykkede fra det indre af Asien mod Vesten. I Kilikien delte Hæren sig; den ene og større Del drog overland, den anden indskibede sig paa en Flaade og seilede, anført af Mardonios selv, til Hellesponten, hvor Hærafdelingerne atter mødtes. Landhæren satte paa Skibe over Strædet, og det var Mardonios’ Agt gjennem<noinclude><references/></noinclude> ti0b4wx4i2ht3untps22sjb5d2atpjy 104 142978 331700 331024 2026-08-29T13:40:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Thrakien og Makedonien at trænge frem til den græske Halvø. Flaaden seilede til Thasos, som blev tagen uden Modstand. Men da den skulde omseile det farlige Forbjerg {{sp|Atho|s}} paa Halvøen Chalkidike, reiste der sig i den usedvanlig tidlige og strenge Vinter mellem 493 og 492 en frygtelig Storm, der drev Skibene ind paa de steile Klipper. Omtrent 300 Skibe skal være blevne knuste mod Klipperne, 20,000 Mennesker skal have mistet Livet. Paa samme Tid blev Landhæren, som Mardonios selv anførte, overfaldt af en thrakisk Stamme og tildels nedhugget. Mardonios selv blev saaret. Han vovede nu ikke at trænge længere frem, men maatte med Skam og Skade vende tilbage til Asien. Af sin kongelige Svigerfader fik han ingen Trøst. Dareios gav ham Skylden for det ulykkelige Tog. Han faldt i Unaade og blev ikke oftere benyttet til krigerske Foretagender i Dareios’ Tid. Mange Folk var vistnok omkomne paa dette Tog, og dets egentlige Hovedmaal, Grækenlands Betvingelse, var ikke naaet; men foruden at der var gjort en ny Erobring i Thasos, havde Mardonios’ Tog ogsaa styrket den persiske Indflydelse i Thrakien og Makedonien, der allerede siden Skythertoget havde maattet erkjende Storkongens Overhøihed. Dareios rustede sig straks igjen til et nyt Tog. Men for at faa vide, hvilke helleniske Stater der vilde gjøre alvorlig Modstand, sendte han i Forveien Herolder til Grækenland for i den store Konges Navn at fordre Jord og Vand som Tegn paa Underkastelse. De fleste Øer og ogsaa mange af Fastlandets Stater hyldede ham. Men de stolte Spartanere kastede Perserens Sendebud i en Brønd med de haanende Ord, at de der selv kunde tage det, de forlangte. Og de to Herolder, som kom til Athen, blev paa Miltiades’ Forslag henrettede; de blev styrtede ned i {{sp|Barathro|n}}, en Klippekløft, hvori man styrtede Forbrydere. Dette var et fuldstændigt Brud paa<noinclude><references/></noinclude> 2uwaq63rosogqley7dqzxcd2wvheqtj 104 142979 331701 331025 2026-08-29T13:40:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Folkeretten, da Gesandter altid var anseede for ukrænkelige. Athen og Sparta havde ved denne Fremgangsmaade kastet Broen af bag sig, og kun en Kamp paa Liv og Død stod dem tilbage. Om Vaaren 490 samlede den persiske Stridsmagt sig i Kilikien. Den bestod af 600 store Skibe og over 100,000 Mand. I Spidsen for Hæren satte Kongen en ung Mand, sin Brodersøn {{sp|Artapherne|s}}, Søn af Satrapen i Sardes af samme Navn. Ved hans Side satte han en ældre erfaren Feltherre, Mederen {{sp|Dati|s}}. Hippias fulgte ogsaa med. »Reiser hen til Grækenland«, var Kongens Ord, »gjører de trodsige til Træler og fører dem for mit Ansigt«. Man satte fra Samos tversover Havet. Naxos, som tidligere havde forsvaret sig saa tappert mod Perserne (Side 241), blev herjet og plyndret. {{sp|Delo|s}}, Apollons hellige Ø (Side 79*), blev derimod skaanet. Derpaa vendte Perserne sig til de andre Øer, hvis Indvaanere alle underkastede sig, stillede Gidsler og sluttede sig til Hæren. Endelig landede man paa {{sp|Eubø|a}}, som herjedes med Ild og Sverd. Endskjønt {{sp|Eretri|a}} i sin Tid gjestevenlig havde optaget Hippias og hans Fader i elleve Aar og derpaa ydet dem Hjælp til igjen at vende tilbage til Athen (Side 223), undlod dog Hippias nu at gjøre sin Indflydelse gjældende hos Artaphernes til Fordel for Byen. Han raadede tvertom til at statuere et Eksempel paa Eretria, som kunde skræmme Athen til at underkaste sig uden Sverdslag. Efterat Eretrierne i seks Dage tappert havde tilbageslaaet Persernes heftige Angreb, faldt Byen paa den syvende Dag i deres Hænder derved, at to fornemme Mænd, Euphorbos og Philagros, forraadte sin Fædrenestad til Barbarerne. Byen blev plyndret og brændt, Indbyggerne dels nedhuggede, dels lagte i Lænker for efter Dareios’ Befaling senere at føres som Træler til Susa; de blev dog mildt behandlede og fik sig af Kongen anvist Bosteder nogle Mil fra Susa.<noinclude><references/></noinclude> f5r66tcx9t85pv70yrzwtxdy9fyb20i 104 142980 332152 331008 2026-08-30T00:51:05Z Øystein Tvede 3938 332152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herodot forteller, at de boede der endnu paa hans Tid<ref>Herodots Reiser i Østerland falder antageligvis mellem Aarene 462 og 456. </ref> og havde fremdeles bevaret sit Sprog. Først da Efterretningen om Eretrias Fald var indløben til Athen, begyndte man her for Alvor at tenke paa Forsvar, medens Perserne i Seiersrusen spildte nogle kostbare Dage paa Eretrias Ruiner. Anført af Hippias landede endelig den persiske Hær i Egnen om Marathon skraas overfor Eubøa, paa det samme Sted, hvorfra han ved sin Faders Side for 48 Aar siden seierrig var rykket ind i Athen (Side 223). Han anviste nu Hæren det Sted, hvor man bedst kunde slaa Leir. Derfra herjedes der til alle Kanter, og den attiske Landbefolkning strømmede skarevis til Hovedstaden og udbredte Skræk og Forvirring. Men ingen tænkte paa andet end at vove det yderste for Frihed og Fædreland, skjønt Athenerne blot havde sine egne Kræfter at stole paa, da de fleste græske Nabostater havde sluttet sig til Perserne, og Hjælp fra Sparta var fjern og tvivlsom. I sin Nød besluttede dog Athenerne straks efter den persiske Hærs Landing ved Marathon at sende en Hurtigløber til Sparta. Han skulde til Kongerne og Eforerne overbringe følgende Bud: »Athenerne beder Lakedæmonierne om at komme dem til Hjælp og ikke tillade, at den ældste By i Hellas kommer i Trældom under barbariske Mænd. Eretria er allerede tabt, og Hellas har en berømt Stad mindre«. Paa den femte Dag efter sin Afsendelse kom Hurtigløberen tilbage fra Sparta. Hans Navn var {{sp|Pheidippide|s}}. Han havde tilbagelagt Veien fra Athen til Sparta, ni og tyve Mil, i to Dage og {{rettelse|beretrettede|berettede}}, at Guden {{sp|Pa|n}} (Side 26) havde vist sig for ham mellem Argos og Tegea, havde kaldt ham ved Navn og paalagt ham at spørge Athenerne, hvorfor de saa aldeles<noinclude><references/></noinclude> mxf8lb15kbwt715y224un1c5c20nfvw 104 142982 331703 331010 2026-08-29T13:40:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afgjort; thi da vil vi blive Hippias prisgivne; men seirer vor By, vil den let kunne blive den første af alle græske Stater. At Afgjørelsen af dette ligger i dine Hænder, vil jeg nu vise dig. Vi ti Feltherrer er af forskjellig Mening, idet nogle raader til Slag, andre er derimod. Hvis vi ikke straks angriber Perserne, frygter jeg for, at Tvedragt vil omstemme Athenernes Sind, saa de bliver mediske<ref>Perserne blev af Hellenerne ofte kaldte Medere.</ref>. Men kjæmper vi straks, før nogen af Athenerne er kommen paa slette Tanker, da vil vi ved Gudernes Hjælp være istand til at vinde Slaget. Dette beror nu altsammen paa dig. Tiltræder du min Mening, da er Fædrelandet frit og Byen den første i Hellas; men træder du derimod over paa deres Side, som fraraader Kamp, saa vil det modsatte indtræde af alt det gode, som jeg har fortalt dig, og du ved, hvad vi i Hippias’ Hænder har at vente os«. Kallimachos sluttede sig til Miltiades, Udrykningen mod Marathon var besluttet. Da den attiske Hær var gaaet over Pentelikons Aasryg, hvorfra man kunde se den store Slette med Persernes vidt udstrakte Leir og den endeløse Række af Skibe, slog den Leir paa en Høide i Herakles’ hellige Lund. Dagen efter sin Ankomst derhen fik Athenerne en Hjælp, som ingen havde ventet og ingen forlangt. Fra Parnes’ Bjergtop steg et Tog Hopliter nedover mod Marathon. Det var 1000 Mand, hele det vaabendygtige Mandskab, det lille {{sp|Platæ|æ}} kunde opstille. Medens hele Hellas ved Persernes Komme var kommet i Angst og Skræk, medens det med Hænderne i Skjødet saa paa Eretrias Undergang og Athens Skjebne, medens næsten alle Stater kun tenkte paa at tilkjøbe sig Redning ved Underkastelse, havde denne lille By uden at bekymre sig om de Følger, som en saadan Dristighed kunde bringe over den, besluttet at<noinclude><references/></noinclude> 9dmks88say5scdpudt627vram4n6ann 104 142983 331704 331027 2026-08-29T13:40:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjælpe Athenerne. Som trofaste Venner vilde Platæerne staa ved Athenernes Side i deres høieste Nød til Tak for den Hjælp, Athenerne tidligere havde ydet dem i en Krig mod Theben. Denne trofaste Haandsrækning styrkede Athenernes Mod og fyldte dem med Begeistring, og Miltiades forsømte ikke at benytte sig af denne gunstige Omstændighed. Den følgende Dag vilde han levere Slaget. Feltherren Aristeides havde med rosværdig Beskedenhed tilbudt Miltiades Anførselen paa sin Dag; de andre Strateger havde fulgt hans Eksempel, og det var saaledes overladt Miltiades at levere Slaget paa den Dag, han fandt gunstigst. Det blev nu tilfeldigvis den Dag, paa hvilken han efter den sedvanlige Orden selv skulde have Overanførselen. den tolvte September 490. De to Hære, hvis Kamp skulde afgjøre Hellas’ Skjebne, var ikke alene meget ulige i Styrke; men ogsaa deres Bevæbning og Kampmaade var forskjellig. Den græske Hær bestod af Fodsoldater, der var vel rustede, bevæbnede med Kobberhjelm, Kobberskjold, Brystharnisk og Benskinner; til Angreb brugte de lange Lanser. De rykkede tæt ind paa Fienden og kjæmpede Mand mod Mand. Fodfolket i den tidobbelt saa store asiatiske Hær var derimod letbevæbnet, uden Hjelm og Harnisk; som Forsvarsvaaben brugtes flettede Skjolde, og til Angreb Bue og Sabel; den sidste brugtes dog sjelden, da man ikke ofte kom i Nærkamp. Perserne pleiede paa Afstand at overdænge Fienderne med en Regn af Pile, indtil der gaves Anledning til at rykke frem med Rytteriet, som udgjorde Kjernen i den persiske Hær. Den persiske Soldat kjæmpede uden nogen høiere Interesse end Byttet, kun dreven frem af sine Føreres Piskeslag. Hellenerne derimod stod paa Hjemmets Grund for at verne om alt, hvad der var dem kjært og helligt, for sin Frihed og sine Rettigheder, for Hus og Hjem, for Hustru og Børn, for Fædrenes Tro og Gudernes Templer!<noinclude><references/></noinclude> f0mdahxookfb01snc2188po3lga7ygn 332153 331704 2026-08-30T00:52:12Z Øystein Tvede 3938 332153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjælpe Athenerne. Som trofaste Venner vilde Platæerne staa ved Athenernes Side i deres høieste Nød til Tak for den Hjælp, Athenerne tidligere havde ydet dem i en Krig mod Theben. Denne trofaste Haandsrækning styrkede Athenernes Mod og fyldte dem med Begeistring, og Miltiades forsømte ikke at benytte sig af denne gunstige Omstændighed. Den følgende Dag vilde han levere Slaget. Feltherren Aristeides havde med rosværdig Beskedenhed tilbudt Miltiades Anførselen paa sin Dag; de andre Strateger havde fulgt hans Eksempel, og det var saaledes overladt Miltiades at levere Slaget paa den Dag, han fandt gunstigst. Det blev nu tilfeldigvis den Dag, paa hvilken han efter den sedvanlige Orden selv skulde have Overanførselen den tolvte September 490. De to Hære, hvis Kamp skulde afgjøre Hellas’ Skjebne, var ikke alene meget ulige i Styrke; men ogsaa deres Bevæbning og Kampmaade var forskjellig. Den græske Hær bestod af Fodsoldater, der var vel rustede, bevæbnede med Kobberhjelm, Kobberskjold, Brystharnisk og Benskinner; til Angreb brugte de lange Lanser. De rykkede tæt ind paa Fienden og kjæmpede Mand mod Mand. Fodfolket i den tidobbelt saa store asiatiske Hær var derimod letbevæbnet, uden Hjelm og Harnisk; som Forsvarsvaaben brugtes flettede Skjolde, og til Angreb Bue og Sabel; den sidste brugtes dog sjelden, da man ikke ofte kom i Nærkamp. Perserne pleiede paa Afstand at overdænge Fienderne med en Regn af Pile, indtil der gaves Anledning til at rykke frem med Rytteriet, som udgjorde Kjernen i den persiske Hær. Den persiske Soldat kjæmpede uden nogen høiere Interesse end Byttet, kun dreven frem af sine Føreres Piskeslag. Hellenerne derimod stod paa Hjemmets Grund for at verne om alt, hvad der var dem kjært og helligt, for sin Frihed og sine Rettigheder, for Hus og Hjem, for Hustru og Børn, for Fædrenes Tro og Gudernes Templer!<noinclude><references/></noinclude> 0bkvrk5wyosg5q65kiu08uudui1t8tc 104 142984 331705 331028 2026-08-29T13:41:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om Athenernes Slagorden paa Sletten ved Marathon er følgende at merke: Miltiades havde gjort Slagrækken saa lang som muligt, forat den ikke skulde blive overfløiet af Perserne. Paa Midten var Linjen tynd, medens den var sterkest paa Fløiene. Paa høire Fløi kommanderede efter gammel Skik Polemarchen, paa venstre var Platæerne opstillede. Efterat den Offerhandling, der indledede enhver Kamp, var falden heldig ud, istemmede Athenerne {{sp|Pæane|n}} (Krigssangen) og satte i fuldt Sprang ind paa Barbarerne, forat ikke disses Bueskytter skulde gjøre dem for megen Skade. Perserne betoges af Forundring, da de saa de faatallige Athenere uden Bueskytter og uden Rytteri storme imod dem, og de mente, at de var slagne med Vanvid. Det kom straks til et frygteligt Haandgemæng. Athenerne kjæmpede med Heltemod »og var«, siger Herodot, »de første blandt Grækerne, som udholdt Synet af Mederne og deres Dragt, hvis blotte Navn tidligere havde været en Rædsel i Hellenernes Øren«. Efter langvarig Kamp gjennembrød den fiendtlige Hærs Kjernetropper, de egentlige Persere, Athenernes svage Centrum, som stod under {{sp|Aristeide|s}}’ og {{sp|Themistokle|s}}’ Anførsel; men paa Fløiene blev Barbarerne slagne paa Flugt af de øvrige Athenere og Platæerne, som dernæst ilede det haardt betrængte Centrum til Hjælp. Da maatte Perserne vige. Lige til Kysten forfulgte Athenerne de flygtende Fiender, der maatte lade sin med orientalsk Pragt udstyrede Leir i Stikken. Der udspandt sig en blodig Strid ved Skibene, som Perserne vilde bringe flot, medens Grækerne søgte at tende Ild paa dem. Her faldt Kallimachos efter en heltemodig Kamp, ligeledes mange andre fremragende Athenere. Om {{sp|Kynegeiro|s}}, en Broder af den berømte Digter {{sp|Æschylo|s}}, som ogsaa selv deltog i Slaget, fortelles der, at han fik sin Haand afhugget med en Skibsøks, medens han søgte at holde et persisk Skib tilbage. Sagnet melder, at<noinclude><references/></noinclude> 5hlgusevjc8ewnuvsigs0aqeidfgrv8 104 142985 331706 331013 2026-08-29T13:41:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han havde mistet sin høire Haand, holdt han sig fast med den venstre, og da ogsaa denne blev afhugget, kastede han sig i Raseri over Skibet og bed i dets Bagstavn med Tænderne, indtil han blev dræbt. Persernes Antal var for stort til, at det kunde lykkes Grækerne at fratage dem mange Skibe. De fik kun syv. Blandt det rige Bytte i Leiren fandt de ogsaa Lænker, som var bestemte for Athenerne. Endvidere skal de efter en senere upaalidelig Fortælling have fundet en Marmorblok, som Perserne havde ført med sig fra Paros for deraf at lade udhugge en Seiersstøtte. Grækerne lod af Blokken senere forfærdige en Billedstøtte af Gudinden {{sp|Nemesi|s}}, som paa den marathoniske Slette havde tilintetgjort Persernes stolte Planer; thi det var Nemesis’ Sag at ydmyge den overmodige og ophøie den ringe. (Side 102*). Det var Middag, da Athenerne med berettiget Stolthed og taknemmelige Hjerter saa Perserne seile bort paa sine talrige Skibe. Med lidet Tab var den store Seier vunden, kun 192 Borgere var faldne. Persernes Tab var 6400. Men hvor forskrækkede blev ikke Grækerne, da de fra Høiderne bemerkede, at den persiske Flaade ved Forbjerget {{sp|Sunio|n}}<ref>Sunion er Sydspidsen af Attika. Man kan se didhen fra Høiderne i Attika ligesom ogsaa fra Akropolis.</ref> satte Kursen mod Vest. Det var aabenbart, at Perserne vilde overfalde den forsvarsløse By. Miltiades’ Beslutning var hurtig fattet. Han gav Aristeides Befaling til at bevogte Slagmarken og ilede med den øvrige Hær over Bjergene til Athen, hvorhen han naaede allerede samme Aften. Budskabet om den store Seier var ilet foran ham. Straks efter Træfningen var nemlig en af Hopliterne i fuld Rustning, bedækket med Blod og Støv, løbet til Athen for at bringe det glade Seiersbudskab.<noinclude><references/></noinclude> fyuaw2p1fca5wpv8zdim2b3pzeh4etf 104 142986 331707 331029 2026-08-29T13:41:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Glæder eder! vi har seiret!« raabte han og styrtede død til Jorden. Da Perserne den næste Morgen kom seilende for at overrumple Athen, saa de den seierrige Hær foran Byens Mure. Deres Hærførere vovede ikke at gjøre Landgang, men søgte beskjæmmede tilbage til Asien. Saaledes var ogsaa det andet Forsøg paa at tilintetgjøre Hellas’ Frihed og Uafhængighed fuldstændig mislykket for Perserne. Deres Ophold paa Attikas Jordbund havde kun varet i tolv Dage. Kampen ved Marathon havde slukket ethvert Haab hos Hippias om at ende sine Dage som Fyrste i sit Fædreland. Herodot forteller, at da den affældige Mand steg iland ved Marathon, fik han et saadant Anfald af Nysen og Hoste, at en af hans Tænder faldt ud. Da han ikke kunde finde den igjen, ansaa han dette som et slemt Varsel og sagde: »Dette Land er ikke bestemt for os, og vi vil ikke faa det i vor Magt; den Del deraf, som jeg havde Krav paa, har nu denne Tand faaet«. Paa Tilbagereisen skilte han sig fra den persiske Flaade og styrede mod Nord for at begive sig til sin Familie, der opholdt sig i Sigeion (Side 228). Men paa Veien blev han syg paa Øen Lemnos, mistede Synet og døde Sottedød, »truffen af Gudernes Vrede«. Efter andre, mindre paalidelige Etterretninger skal han være falden paa Slagmarken ved Marathon. Dagen efter Slaget ankom de spartanske Hjælpetropper til Athen. De havde tilbagelagt Veien paa tre Dage. Skjønt de kom forsilde, vilde de dog se Slagmarken og de faldne Persere. De priste Athenerne og deres tapre Daad og vendte tilbage til sit Hjem, medens Athenerne begrov sine døde og bragte Guderne den skyldige Tak. Efter Kampen forstod Athenerne, hvorledes Pan havde opfyldt sit Løfte, idet han under Slaget havde indjaget Fienderne »panisk« Skræk. Han blev senere aarlig æret med<noinclude><references/></noinclude> pk0kuihj94w0q8t8j68m5975ydt2626 104 142987 331708 331030 2026-08-29T13:41:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Offer og Fakkeltog, og i Nærheden af Akropolis blev der indviet ham en Grotte, som endnu er til. I denne lod Miltiades opreise en Støtte med følgende Indskrift af Digteren Simonides<ref>Simonides fra Keos (559—469) var en af Grækernes største lyriske Digtere.</ref>: <poem> {{liten|»Mig, den arkadiske Pan, Athenernes Ven og Beskytter, Medernes Uven saa arg, stilled’ Miltiades her«.}} </poem> Miltiades havde før Slaget lovet Artemis saamange Gjeder, som der faldt Fiender. Dette Antal var ikke til at opdrive, og man løste sig fra Løftet derved, at der aarlig skulde ofres Gudinden 500 Gjeder. Athenernes gamle Stammehelt Theseus skal ogsaa have staaet sit Folk bi under Kampen. Nogle Hopliter vilde have seet, hvorledes han i fuld Rustning steg op af Jorden og rykkede i Spidsen for deres Rækker mod Barbarerne. For at hædre de faldne blev de begravne paa selve Slagmarken. Tæt ved Stranden blev de lagte i en felles Grav, paa hvilken der blev reist ti Søiler med de faldnes Navne. Disse kunde man endnu læse 600 Aar senere. Gravhaugen, der blev opkastet over de faldne Helte, er selv i vor Tid et Vidne om den store Dag, der reddede Athen, Hellas og den helleniske Kultur. Til Minde om Slaget feiredes siden aarlig en Fest paa dets Aarsdag. Ved Siden af Gravhaugen reistes en Seiersstøtte af Marmor med følgende Indskrift af Simonides: »Her paa Marathons Slette har Athenerne i Kamp for Hellas’ Frihed strakt de prunkende Mederes Magt i Støvet«. Dem, som havde kjæmpet med ved Marathon, blev der altid senere vist stor Ære. Selv i Gravskriften over en Mand som Æschylos vidste man efter 34 Aars Forløb ingen større Ros at nævne, end »at den langhaarede Meder ved Marathon havde faaet hans kraftige Arm at føle«.<noinclude><references/></noinclude> rfuf9zbbgg4p6a9lpfkj8j1vxeojwmt 332154 331708 2026-08-30T00:53:41Z Øystein Tvede 3938 332154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Offer og Fakkeltog, og i Nærheden af Akropolis blev der indviet ham en Grotte, som endnu er til. I denne lod Miltiades opreise en Støtte med følgende Indskrift af Digteren Simonides<ref>Simonides fra Keos (559—469) var en af Grækernes største lyriske Digtere.</ref>: <poem> {{liten|»Mig, den arkadiske Pan, Athenernes Ven og Beskytter, Medernes Uven saa arg, stilled’ Miltiades her«.}} </poem> Miltiades havde før Slaget lovet Artemis saamange Gjeder, som der faldt Fiender. Dette Antal var ikke til at opdrive, og man løste sig fra Løftet derved, at der aarlig skulde ofres Gudinden 500 Gjeder. Athenernes gamle Stammehelt Theseus skal ogsaa have staaet sit Folk bi under Kampen. Nogle Hopliter vilde have seet, hvorledes han i fuld Rustning steg op af Jorden og rykkede i Spidsen for deres Rækker mod Barbarerne. For at hædre de faldne blev de begravne paa selve Slagmarken. Tæt ved Stranden blev de lagte i en fælles Grav, paa hvilken der blev reist ti Søiler med de faldnes Navne. Disse kunde man endnu læse 600 Aar senere. Gravhaugen, der blev opkastet over de faldne Helte, er selv i vor Tid et Vidne om den store Dag, der reddede Athen, Hellas og den helleniske Kultur. Til Minde om Slaget feiredes siden aarlig en Fest paa dets Aarsdag. Ved Siden af Gravhaugen reistes en Seiersstøtte af Marmor med følgende Indskrift af Simonides: »Her paa Marathons Slette har Athenerne i Kamp for Hellas’ Frihed strakt de prunkende Mederes Magt i Støvet«. Dem, som havde kjæmpet med ved Marathon, blev der altid senere vist stor Ære. Selv i Gravskriften over en Mand som Æschylos vidste man efter 34 Aars Forløb ingen større Ros at nævne, end »at den langhaarede Meder ved Marathon havde faaet hans kraftige Arm at føle«.<noinclude><references/></noinclude> psvp872dq9nvepprhynw7yadwt6jbjl 104 142988 331709 331031 2026-08-29T13:41:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Militiades’ Navn var paa alles Læber. Folket modtog Seierherren med Jubelsange. Paa Slagmarken blev der ved Siden af Seiersstøtten opreist ham en egen Mindestøtte, og i Prytaneion blev hans Statue opstillet ved Siden af Harmodios’ og Aristogeitons Billeder. Da Slaget senere blev malet af {{sp|Polygnoto|s}} i den saakaldte »brogede Buegang«, fik Miltiades’ Skikkelse en fremtrædende Plads paa Billedet<ref>Den brogede Buegang var en Søilehal i Athen, hvis Vægge var smykkede med Arbeider af Tidens ypperste Mestere. Polygnotos levede paa Kimons og Perikles’ Tider.</ref>. Han var den første Mand i Athen, og hans Navn nævntes med Beundring i hele Grækenland. Nogen Tid efter Slaget ved Marathon fremsatte Miltiades det Forslag, at man skulde stille Flaaden og Krigskassen til hans Raadighed; han havde et Tog fore, hvorved han vilde gjøre Athen rigt og mægtigt; men foreløbig maatte han holde sin Plan hemmelig, forat den kunde lykkes. Hans Medborgere gik i fuld Tillid til ham ind paa dette; de overlod ham 70 vel rustede Krigsskibe og haabede snart at faa høre om store Begivenheder. De troede, at han muligens tænkte paa at gjenerobre Lemnos eller Chersonesos eller at anfalde Perserne i Ionien. Om Vaaren 489 gik han tilsøs og angreb {{sp|Paro|s}}, fordi den i det forrige Aar havde underkastet sig Perserne og stillet et Skib til deres Raadighed. Han beleirede Byen og forlangte en Bod af 100 Talenter. Men Parierne afslog hans Forlangende, rustede sig til Forsvar og gjorde paa en eneste Nat Murene omkring sin Stad dobbelt saa høie som før. Miltiades maatte begynde en regelmæssig Beleiring, hvorpaa han ikke var belavet. Ved Undergravninger lykkedes det ham dog at svække Murene saameget, at Parierne allerede forhandlede om Overgivelse; da fik man i Øst Øie paa en stor Ild. Parierne troede, at det var et Signal<noinclude><references/></noinclude> i0hue25041avqjjicbdvn5ogesonojg 104 142989 331710 331115 2026-08-29T13:41:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Hjælp fra Perserne, Miltiades frygtede for det samme og hævede Beleiringen. Selv laa han syg af et Saar, han havde faaet under Beleiringen. Uden Bytte og Ros vendte han efter 26 Dages Fravær med Flaaden tilbage til Attika. Hin Ild havde kun været en tilfældig Skovbrand. Athenerne havde ventet sig det største af Miltiades’ Tog. Var dette hans store Hemmelighed? Et jammerligt Plyndringstog mod Kykladerne, Herjing af græske Stater. Var det et Foretagende, der var Athenerne værdigt? Miltiades havde paa en skammelig Maade misbrugt Folkets Tillid, havde tilintetgjort den Ros, de attiske Vaaben nylig havde tilkjæmpet sig, med egen Haand udslettet Dagen ved Marathon. Seierherrerne fra Marathon slagne tilbage foran Paros! For hele Hellas’ Øine havde han bedækket Attika med Skam og Skjændsel. Hertil kom end videre, at hans politiske Modstandere altid havde havt ham mistænkt for dynastiske Planer. Der gaves ogsaa Skumlere, som sagde, at han for persisk Guld havde hævet Beleiringen af Paros. {{sp|Xanthippo|s}}, den berømte Perikles’ Fader, optraadte som Anklager. Han beskyldte Miltiades for at have skuffet Folket ved falske Løfter, for hvilken Forbrydelse Solons Love satte Døden. Han skulde møde for Folkets Domstol. Det var et sørgeligt Syn. Syg af sit Saar, hvori der var gaaet Koldbrand, blev Seierherren fra Marathon paa sin Seng baaren ind i Forsamlingen. Selv var han ude af Stand til at tale, hans Venner førte Forsvaret for hem. Men de prøvede ikke engang paa at retferdiggjøre Toget mod Kykladerne. De talte om Lemnos, om Marathon. Men intet kunde helt ud formilde det ubønhørlige Folk. Vistnok dømte det ikke sin Frelser til Døden; men han skulde betale Togets Omkostninger, femti Talenter (200,000 Kroner). Miltiades eiede vistnok mere; men da han for Øieblikket ikke kunde skaffe saa mange rede Penge, maatte han efter den attiske Lov gaa i Gjælds-<noinclude><references/></noinclude> 3bj7vqtm84qc3icpf9ccdq04mi4eo9t 332155 331710 2026-08-30T00:54:46Z Øystein Tvede 3938 332155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Hjælp fra Perserne, Miltiades frygtede for det samme og hævede Beleiringen. Selv laa han syg af et Saar, han havde faaet under Beleiringen. Uden Bytte og Ros vendte han efter 26 Dages Fravær med Flaaden tilbage til Attika. Hin Ild havde kun været en tilfældig Skovbrand. Athenerne havde ventet sig det største af Miltiades’ Tog. Var dette hans store Hemmelighed? Et jammerligt Plyndringstog mod Kykladerne, Herjing af græske Stater. Var det et Foretagende, der var Athenerne værdigt? Miltiades havde paa en skammelig Maade misbrugt Folkets Tillid, havde tilintetgjort den Ros, de attiske Vaaben nylig havde tilkjæmpet sig, med egen Haand udslettet Dagen ved Marathon. Seierherrerne fra Marathon slagne tilbage foran Paros! For hele Hellas’ Øine havde han bedækket Attika med Skam og Skjændsel. Hertil kom end videre, at hans politiske Modstandere altid havde havt ham mistænkt for dynastiske Planer. Der gaves ogsaa Skumlere, som sagde, at han for persisk Guld havde hævet Beleiringen af Paros. {{sp|Xanthippo|s}}, den berømte Perikles’ Fader, optraadte som Anklager. Han beskyldte Miltiades for at have skuffet Folket ved falske Løfter, for hvilken Forbrydelse Solons Love satte Døden. Han skulde møde for Folkets Domstol. Det var et sørgeligt Syn. Syg af sit Saar, hvori der var gaaet Koldbrand, blev Seierherren fra Marathon paa sin Seng baaren ind i Forsamlingen. Selv var han ude af Stand til at tale, hans Venner førte Forsvaret for {{rettelse|hem|ham}}. Men de prøvede ikke engang paa at retferdiggjøre Toget mod Kykladerne. De talte om Lemnos, om Marathon. Men intet kunde helt ud formilde det ubønhørlige Folk. Vistnok dømte det ikke sin Frelser til Døden; men han skulde betale Togets Omkostninger, femti Talenter (200,000 Kroner). Miltiades eiede vistnok mere; men da han for Øieblikket ikke kunde skaffe saa mange rede Penge, maatte han efter den attiske Lov gaa i Gjælds-<noinclude><references/></noinclude> 5yn4xdlv04pkcp0n7akdlhmr5urbvwl 104 142990 331711 331166 2026-08-29T13:42:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>fengsel og mistede sin borgelige Ære, indtil Summen blev betalt. Han døde straks efter af sit Saar. En saadan Død fik Seierherren fra Marathon. Lykkeligere vilde hans Lod have været, om han Aaret i Forveien havde fundet sin Død ved Kallimachos’ Side. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|40. Xerxes’ Rustninger og Marsch mod Hellas.}}}} {{--}} Efter det uheldige Tog til Attika lod Dareios i stort Omfang foretage Rustninger i sit vidtstrakte Rige. Hellas maatte og skulde kues. I hele tre Aar rustede Asien sig fra Ionien til Indus; men netop som de storartede Rustninger var ferdige, skede der en Opstand i Ægypten, skjønt Dareios’ Herredømme der havde været meget mildt. Denne Opstand lagde Beslag paa alle Stridskræfter. Dareios oplevede imidlertid hverken Ægyptens eller Grækenlands Underkastelse. Han døde i Aaret 485 i sit Livs 64de Aar. Dareios efterlod sig mange Sønner. Den ældste var Artabazanes, hvis Moder var Gobryas’ Datter. Men Dareios’ senere Gemalinde, Kambyses’ Søster og Enke, Atossa, havde, medens Dareios endnu levede, modsat sig dennes Ønske om, at Thronen skulde gaa over til ham. Hun forlangte den for sin ældste Søn {{sp|Xerxe|s}}, der var Kyros’ Ætling og af Kongeæt baade paa fedrene og mødrene Side. Dareios rettede sig efter hendes Vilje, da hun var almægtig ved Perserhoffet, og Xerxes bestemtes til Thronfølger allerede i Faderens Levetid. Han besteg derfor uden Modstand Thronen efter Dareios’ Død. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 34fz5maul1yw595xl49drme35i51yaa 104 143004 331712 331063 2026-08-29T13:42:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Xerxes var en Fyrste af udmerket Skjønhed og et majestætisk Udvortes; vant til Paladsets yppige Liv var han ikke Kriger af Tilbøielighed og forlod kun ugjerne Susas yndige Haver; men han havde en sterk Følelse for sit Riges Værdighed og havde ikke isinde at lade nogen Piet sidde paa den. Han begyndte sin Regjering med Held, idet Ægypten Aaret efter hans Thronbestigelse paany blev undertvunget. Hindringerne for det tidligere paatænkte Tog mod Hellas var saaledes ryddede afveien. Kongens Farbroder Artabanos fraraadede vistnok Toget; men desto ivrigere tilskyndede Mardonios ham; han vilde ved nye Seire udslette Mindet om Nederlaget paa Marathons Sletter. Des uden blev den nye Hersker bestormet med Bønner af fordrevne græske Thronprætendenter. Peisistratidernes Ho ved, Hippias’ ældste Søn Peisistratos, og den fra Sparta fordrevne Konge Demaratos drog begge fra de Besiddelser i Ionien, som de havde faaet af Dareios, op til Susa for personlig at lægge Xerxes sine Ønsker paa Hjerte. Peisistratos gjorde Xerxes bekjendt med en gammel Spaadom om, »at en persisk Mand engang skulde slaa en Bro over Hellesponten og en fiendtlig Hær afbrænde Templet i Delphi». Den lidet krigslystne Konge kunde ikke modstaa alle disse Opfordringer; han paabød derfor Rustninger i hidtil uhørt Maalestok over det hele Rige og lod udgaa Befaling til alle Statholdere om at samle Hære. Han vilde opbyde en Hær og Flaade, som Verden endnu ikke havde seet Magen til. Toget skulde gaa den samme Vei, som Mardonios engang havde taget. Medens Rustningerne skede, byggede man Broer over de thrakiske Floder, grov en Kanal gjennem Landtungen ved Athos for at undgaa den farlige Seilads forbi dette Forbjerg og oprettede store Forraadshuse fra Hellesponten til Thessalien.<noinclude><references/></noinclude> ju2xq8h3znhqncp9u5c1qu4absem5gp 104 143007 331714 331517 2026-08-29T13:42:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Pythios’ Søn skulde dræbes, hans Lig parteres og Delene deraf lægges paa begge Sider af Veien, foråt Hæren kunde marschere derimellem. I vilkaarlig Grusomhed stod denne Storkonge altsaa ikke tilbage for sin berømte Fader (Side 61). At Xerxes til andre Tider dog kunde vise sig høimodig, viser følgende Fortelling. Da Presterne i Sparta Aar efter Aar ikke var istand til at faa gunstige Varsler, erklærede de tilslut, at man for at forsone Guderne maatte sende frivillige Dødsofre til Perserkongen for at afsone den Brøde, Spartanerne havde begaaet ved at kaste de af Mardonios tidligere afsendte Herolder i en Brønd (Side 252). Der meldte sig straks to fædrelandskjærlige Mænd, Sperthias og Bulis, som vilde forlade Hus og Hjem, Hustru og Børn og med freidigt Mod gaa til Persien for at lide Døden for Fædrelandet. Komne til Susa vilde man tvinge dem til at knæle for Kongen. Men de erklærede med Bestemthed, at det i deres Fødeland ikke var Skik og Brug at tilbede et Menneske. Staaende sagde de derfor til Perserkongen: »Mederkonge! Lakedæmonierne har sendt os hid som Sonofre for de Herolder, der har mistet Livet i Sparta«. Xerxes beundrede de to Mænds Heltemod og sagde, at han ikke havde isinde at gjøre det, som han dadlede hos deres Landsmænd; thi disse havde krænket Folkeretten, og han vilde ikke befri Lakedæmonierne fra den Brøde, der tyngede paa dem, ved at dræbe deres uskyldige Udsendinger. Han lod dem derpaa vende hædrede og uskadte tilbage til sit Fædreland. Da Perserkongen brød op fra Sardes med sine talløse Skarer, der mere lignede et Folk paa Vandring end en Hær, hvis Opgave det skulde være at knuse en liden Nation, gik Marschtoget i følgende Orden: Først kom Lastdyrene og Trosset, derpaa Krigere i talløs Mængde fra Asiens forskjelligste Dele. I Midten fulgte Stcrkongen og<noinclude><references/></noinclude> jk27ppveuguexcbtjlzvh9fjmyedh2n 104 143008 331715 331119 2026-08-29T13:42:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Følge, der var ordnet saaledes, at Fortroppen dannedes af 1000 ud valgte persiske Ryttere; bag dem gik 1000 Lansebærere, derpaa ti nisæiske Heste fra Ekbatanas Bjergsletter, smykkede paa det prægtigste. Derpaa kom Solens hellige Vogn trukken af otte hvide Heste (Side 21). Umiddelbart foran Vognen gik Magere med den hellige Ild, og bag dem gik Kusken tilfods, da ingen dødelig maatte bestige denne Vogn. Derefter kom Xerxes selv paa en Vogn, forspændt med nisæiske Heste, ledsaget af de achæmenidiske Prinser, Persernes Fyrster, sine »Bordkamerater« og »paarørende« samt det øvrige Følge, i hvilket ogsaa Demaratos og Peisistratos befandt sig. De var alle tilhest og bar Purpurkapper over Brystpanseret, Krumsabel med Haandtag og Skede af Guld og var smykkede med gyldne Halskjæder og Armringe. Hestenes Bidsler og Tøiler var ligeledes guldbeslagne, og alt var Æresgaver fra den persiske Storkonge. Efter Kongens nærmeste Følge kom igjen 1000 Lansebærere af de ædleste og fornemste Familier, 1000 persiske Ryttere, 10,000 persiske Fodfolk, de saakaldte »udødelige«, og endelig 10,000 Ryttere af andre Folkeslag. Derefter fulgte uoverskuelige Masser af Krigere nationsvis ordnede. Da Hæren var kommen til det gamle Ilion og overnattede ved Foden af Ida, indtraf der et voldsomt Tordenveir, et uheldvarslende Tegn for den store Konge i det Øieblik, han skulde forlade Asien og sætte Foden paa europæisk Jordbund. Og da Floden Skamandros ikke havde Vand nok til de tørstige Skarer, men tørrede ud, spaaede heller ikke dette godt for den uhyre Hærs Skjebne. Xerxes besaa Priamos’ gamle Borg og ofrede 1000 Dyr til den iliske Athene, og Magerne udgjød Drikoffer til de gamle Heltes Ære. Da Toget var naaet Hellespont, holdt Kongen en Mønstring over Hæren; fra en Høi skuede han ud over den samlede Land- og Sømagt. Og da han saa,<noinclude><references/></noinclude> sgm95h8dr2dmqd21w7xyoocbf9b9oce 104 143010 331716 331071 2026-08-29T13:42:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den være bleven fyldt 170 Gange, hvilket gjør 1,700,000 Mand. Herodot antager, at blot Fodfolket blev tellet paa den Maade. Hertil kommer altsaa Rytterne, Trosknegtene, Flaadens Mandskab samt de Tropper, som Thrakien, Makedonien og enkelte helleniske Stater senere maatte stille, endvidere Tjenere, Kokke og Kvinder, som altid i stort Antal ledsagede den persiske Hær. Herodot faar paa den Maade ud, at ikke mindre end 5¼ Million Mennesker deltog i dette Kjæmpetog; men denne Talangivelse er i høieste Grad overdreven. Rimeligere er ialfald den Beretning, der skyldes Ktesias<ref>Ktesias fra Knidos i Karien kom i 416 som Livlæge til det persiske Hof. I et nu tabt Verk skildrede han senere Persiens Historie ned til sin Samtid.</ref>, at Hæren kun talte 800,000 Mand Fodfolk og 80,000 Ryttere. Herodot nævner i alt 56 Folkeslag, som tog Del i Xerxes’ Tog, hver i de for sine Hjemlande eiendommelige Dragter og Vaaben. Fra Hebros drog Hæren videre gjennem Thrakien og Makedonien, uden at nogen vovede at gjøre Modstand. De Byer, som maatte beverte Kongen og hans Følge, blev rent udarmede. En Mand i Abdera opfordrede sine Byesbørn til at takke Guderne, fordi Xerxes ikke havde vænnet sig til at spise to Gange om Dagen; thi hvis de skulde have anrettet et Maaltid til, da vilde de være komne i den største Fattigdom. Paa Marschen mod Hellas var det, at Xerxes en Dag kaldte Demaratos for sig og spurgte ham, om han for Alvor mente, at Hellenerne turde vove at gjøre ham Modstand. Demaratos svarede omtrent saa ledes: »Om Lakedæmonierne idetmindste ved jeg med Sikkerhed, at de aldrig vil lytte til Forslag, som gaar ud paa at føre Hellas i Trældom, men at de vil rykke i Kamp imod dig, selv om alle de øvrige Hellenere skulde træde over paa din Side. Og hvad deres Antal angaar,<noinclude><references/></noinclude> sfgifaubn8yu768x9gg7x4nlee4uext 104 143012 331717 331121 2026-08-29T13:43:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Eidet; men det lykkedes dog Atheneren {{sp|Themistokle|s}}’ Veltalenhed at overbevise dem om, at det her gjaldt noget andet og mere end blot at verne Halvøen. Efter hans Forslag udsendtes 10,000 Hopliter; de besatte Passet {{sp|Temp|e}}, der fører fra Makedonien ind i Thessalien; men det viste sig snart, at dette var en usikker Forsvarsstilling. Makedonerkongen Alexander, der kun nødtvungen havde sluttet sig til de persiske Faner, underrettede de helleniske Anførere om, at andre Veie førte over Bjergene ind i Thessalien, og Thessalerne var ikke at stole paa. Hæren vendte derfor tilbage til Isthmen. Og neppe var det skeet, før Thessalerne sendte Storkongen Jord og Vand og saaledes forbrød sin Ret til at regnes med til det frie Hellenerfolk. I sin Nød havde Hellenerne henvendt sig til det delphiske Orakel for der at hente Raad og Trøst; men mørk og tvetydig lød Prestindens Tale; ja da Athens Gesandter satte Foden over Templets Terskel, hilsede hun dem med følgende uheldspaaende Ord: <poem> {{liten|Ulykkens Sønner, hvi sidder I her? Forlad eders Huse, Flygt fra murkranset Stad til Verdens yderste Grænse! Ei holder Hovedet Stand, ei Kroppen og yderste Fodspids, Haanden knuses, og ei af Midten der levnes det mindste. Men tilgrunde det gaar; thi Ilden og Ares den barske Jagende frem paa sin syriske Vogn skal Staden omstyrte. Ei blot din kneisende Borg, men mange i Grus skal han lægge, Mange af Gudernes Templer med flammende Ild skal han herje. Nu deres Vægge med dryppende Sved alt stander bedækket, Alt de skjælver af Angst, og fra deres høieste Tinder Strømmer det rødeste Blod, et Varsel om Trængsel og Smerte. Gaa fra min Helligdom ud, nedsænk eders Hjerter i Kummer!}} </poem> Et saadant Svar vovede Gesandterne ikke at bringe hjem, da det vilde bringe deres Landsmænd til Fortvivlelse. De traadte derfor paany ind i Helligdommen med Oljegrene, de ydmygtbedendes Kjendetegn, i Hænderne og<noinclude><references/></noinclude> ra55olese596qf4xpfl4frrttjj59gg 104 143013 331718 331122 2026-08-29T13:43:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opsendte en inderlig Bøn for Fædrelandet til Oraklets raadvise Gud. Han ynkedes over dem, og snart lød atter Prestindens Røst: <poem> {{liten|Zeus, den olympiske Gud, ei Pallas mægter forsone, Skjønt hun ham inderlig bad og til ham klogtigen talte. Dog et Ord saa sikkert som Staal jeg vil dig forkynde: Naar de Skatte til Bytte er gjort, som findes histoppe Paa den kekropiske Borg, i Kithærons hellige Kløfter<ref>Borgen i Athen kaldtes Kekrops’ Borg, fordi den efter Sagnet var anlagt af Kekrops, Kithæron er et Bjerg nær Theben.</ref>, Da Fjernskueren Zeus vil skjænke til Tritogeneia<ref>ɔ: Pallas Athene.</ref> Mure af Træ; d e stormes ei kan, d e skulle dig verne. Ei skal du vente i Ro, til Rytternes Skarer og Fodfolk Kommer i Mængde fra Fastlandet hid; men til Flugten du gribe, Ryggen du vende dem skal. De siden engang skal dig møde. Salamis, hellige Ø! paa dig skal Sønnerne bløde Enten ved Foraarets Tid, eller og nåar Høsttiden kommer.}} </poem> Dette Svar, i hvilket der dog gryede et Glimt af Haab, bragte Gesandterne hjem. Vi skal siden se, hvorledes det blev tydet, og hvorledes den, der tydede det rigtig, blev Hellas’ Redningsmand. Imidlertid var der bleven afholdt et nyt Møde paa Isthmen, hvor det blev besluttet, at Spartanerne og deres bundsforvandte skulde sende et Korps til Passet {{sp|Thermopyl|æ}} i det lille Landskab Malis, den eneste Vei i Nærheden af Havet, der førte fra Thessalien til Mellemgrækenland. Thermopylæ (ɔ: de varme Porte) havde sit Navn af de varme Svovlkilder, som her vældede frem i stor Mængde, og som var Herakles helligede. Passet dannedes af Øtas steile Skraaninger paa den ene Side og Havet paa den anden; det var saa smalt, at Veien paa et enkelt Sted kun var fremkommelig for én Vogn ad Gangen. Lige ved Passet laa<noinclude><references/></noinclude> mmmoi8101e0mh6ibhwnulb1o9zjxdd1 104 143014 331719 331103 2026-08-29T13:43:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Demeters Helligdom, hvor Amphiktyonernes<ref>Om Amphiktyonerne og andre Foreningsbaand hos Hellenerne vil der blive talt i et senere Stykke.</ref> Udsendinger to Gange om Aaret bragte Gudinden høitidelige Ofre i hele Folkets Navn. Til denne Egn knyttede der sig ogsaa mange Sagn om Herakles’ Bedrifter, og her var det, han havde endt sit Liv paa Baalet (Side 96). Hellenerne havde saaledes ogsaa en religiøs Forpligtelse til at verne om dette Sted, og der kunde heller ikke let findes nogen bedre Forsvarsstilling; thi paa dette snevre Rum vilde Persernes Overmagt intet kunne udrette, da en hellenisk Flaade vilde kunne dække Landhærens Flanke og hindre en Landgang fra de persiske Skibe. Nu syntes Øieblikket altsaa at være kommet til, at Spartanerne skulde udfolde hele sin Daadskraft og stille sig i Spidsen for Hellenerne. Men de tænkte for meget paa sig selv og paa Peloponnesos’ Forsvar. Vistnok sendte de den ene af sine Konger, den ædle {{sp|Leonida|s}}, med 300 spartanske Borgere til Thermopylerne; men Hærens Kjerne blev derimod hjemme. Karneerne og andre Feste stod for Døren, og da kunde de ikke sende sine Krigere ud af Landet; men Religionen var kun et Skalkeskjul for deres sande Hensigter. Saa afgik da den lille Skare mod Nord; fra Peloponnesos’ og Mellemgrækenlands Stater stødte Troppekontingenter til den, saa Hæren, da den naaede frem, talte omkring 7200 Mand. Blandt disse var der ogsaa 400 Thebanere, der medtoges som Pant paa sin Fædrestads Troskab mod Hellas. Da Leonidas havde naaet Thermopylerne, traf han straks Forberedelser til Passets Forsvar. Han lod istand sætte den Mur, som Phokerne i tidligere Dage havde bygget mod Thessalernes Indfald, og besatte en Sti, der førte over Bjergene, med en Afdeling Phokere. Derpaa afven-<noinclude><references/></noinclude> p22hmlv7xrvikenwmtxo0eqb0lq8nft 104 143016 331721 331124 2026-08-29T13:43:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forræder, der tilbød sig at vise Vei over Bjergene. Historien har opbevaret hans brændemerkede Navn. Han hed {{sp|Ephialte|s}}. I Nattens Stille vandrede Perserne under Hydarnes op over de smale Bjergstier; ved Dagens Frembrud naaede de Phokerne, som Leonidas havde sat til at bevogte denne Vei. De sov og merkede ikke Fienden, før han var dem lige ind paa Livet. De flygtede til en nærliggende Høi; men Hydarnes marscherede forbi uden at ænse dem og ilede ned ad Fjeldet for at komme Hellenerne i Ryggen. Det varede ikke fenge, før Budskabet om, hvad der var skeet, naaede Leonidas; det havde dog endnu været Tid for ham til at trække sig tilbage med hele sin Hær; men her viste den beundringsværdige spartanske Pligtfølelse sig i sit skjønneste Lys. Saa opfyldt var Leonidas af Tanken paa Ærens og Pligtens Krav, at end ikke den visse Død kunde bringe ham til at vige en Haarsbred derfra. Leonidas tillod de bundsforvandte at drage sin Vei og holdt kun Thebanerne tilbage;. thi han vidste, at overlevede de denne Dag, vilde de kun komme til at forsterke Persernes Rækker. De bundtsforvandte benyttede sig af Tilladelsen, kun Thespierne forlangte at dele Skjebne med Spartas mandige Sønner, der med Leonidas havde besluttet at dø paa sin Post. Tallet paa de tilbageblevne skal have været 1200. Det fortelles, at Leonidas vilde sende en ung Spartaner som Bud til Hjemmet; hans Hensigt var at redde Ynglingens Liv, der var ham kjær; men han svarede stolt: »Jeg er kommen her for at kjæmpe og dø, ikke for at gaa Erender«. Før Kampen begyndte, bevertede Leonidas sine Folk og sagde til dem: »Iaften skal vi være Hades’ Gjester«. Da det varede en Stund, inden Hydarnes naaede nedover Fjeldskraaningen, benyttede Leonidas Mellemtiden tii et<noinclude><references/></noinclude> owyrjcwl3siugpxcjbpy7kbw3ian5j0 104 143017 331722 331080 2026-08-29T13:43:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Angreb paa Xerxes’ fremrykkende Hærafdelinger. Visse som Hellenerne var paa at dø, havde de besluttet at sælge sit Liv saa dyrt som muligt, og mange blev de Persere, der maatte lade sit Liv. Barbarernes Trælehobe dreves frem under Piskeslag, og mange, som Spartanernes lange Lanser ei naaede, blev i Trængselen enten trampede ihjel af sine Landsmænd eller trykkede ud i Havet og druknede. Spartanerne sloges som Løver, saa der tilslut ikke fandtes en hel Lanse fenger, og da ogsaa Sverdeggene sløvedes eller sønderbrødes, hamrede de løs paa Perserne med Haandtagene, og da ogsaa disse ødelagdes, bragte de Næver og Tænder. Leonidas faldt allerede tidlig i Slaget, og om hans Lig stod den hidsigste Kamp. Endelig kom Hydarnes, og den tapre Skare var omringet. Da trak den sig tilbage til en liden Høi, hvor Spartas og Thespiæs Helte nedhuggedes til sidste Mand. Kun de 400 Thebanere, der var holdte tilbage mod sin Vilje, undgik at dele Skjebne med Spartanerne og Thespierne; de kastede sine Vaaben og overgav sig. Xerxes skjænkede dem Livet, men lod dem brændemerke med gloende Jern som Træler. De skulde vise Hellas, hvordan det vilde gaa enhver, der vovede at bære Vaaben mod den store Konge. Af de 300 Spartanere, fortelles det, at tvende, Eurytos og Aristodemos, laa syge, da Rygtet om Ephialtes’ Forræderi naaede dem. Eurytos forlangte sin Rustning, og lod sig af en Helot føre til Valpladsen; her styrtede han sig ind mellem Fiendens Rækker og fandt den Død, han søgte. Aristodemos flygtede derimod; men i Sparta mødtes han kun af Foragt, saa han fattede Lede til Livet. I Slaget ved Platææ afvaskede han den Piet, der hvilede paa hans Navn, idet han efter at have kjæmpet som en Helt fandt Døden i Slaget. Da Kampen var endt, besøgte Xerxes Slagmarken og<noinclude><references/></noinclude> 49xn7t3bmc6cvtn9n52c126z3vnie2c 104 143018 331723 331126 2026-08-29T13:44:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lod Leonidas’ Hoved afhugge og derpaa nagle til Korset. »Det er mig klart«, siger Herodot, »baade af mange andre Vidnesbyrd og ikke mindst heraf, at Kong Xerxes var mest forbitret paa Leonidas af alle Mennesker; thi ellers vilde han ikke have handlet saa utilbørlig mod Liget, da Perserne mest blandt de Mennesker, som jeg kjender, har for Skik at hædre kampdjerve Mænd.« Da lysere Dage oprandt for Hellas, kappedes man om at hædre Mindet om Heltene fra Thermopylæ; de faldnes Ben begroves paa Slagmarken, og der reistes en Mindestøtte over dem alle, der bar en af Simonides forfattet Indskrift: <poem> {{liten|Engang kjæmpede her mod tre Millioner Barbarer Fire tusinde Mænd, fødte paa Pelops’ Ø.}} </poem> En anden Marmorstøtte hædrede særlig de spartanske Borgere med en egen Indskrift: <poem> {{liten|Fremmede Vandrer! det Bud Lakedæmons Folk du forkynde: Her blev os redet vor Grav, da vi Lovene lød.}} </poem> Leonidas’ Minde ærede hans Landsmænd ved paa Valpladsen at reise ham et Monument, bestaaende af en Sten løve, hvorpaa der var indhugget følgende Vers, der lige som de foregaaende var af Simonides: <poem> {{liten|Taprest i Dyrenes Flok er jeg; blandt Jorderigs Sønner Taprest er han, som her hviler bag Gravens Sten.}} </poem> Navnene Leonidas og Thermopylæ straaler med sjelden Glans i Folkenes Historie. Det er Spartaneraanden i dens ædleste Skikkelse, der her saa storslagent kommer til Udfoldelse. Disse Pligtens og Ærens Sønner, der ei veg tilbage for den uløselige Opgave at stanse Barbarernes Millioner, har Historien rakt en uvisnelig Laurbærkrans. Deres Grav er bleven et uforgjængeligt Mindesmerke om heltemodig Borgerdyd. Og deres Selvopofrelse blev ikke<noinclude><references/></noinclude> ecd921watq8upzbw2sezmn95xjfowgz 104 143019 331724 331083 2026-08-29T13:44:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>forgjeves; den var Hellenerne et Forbillede, Spartanerne en Spore til Hevn, Perserne en Prøve paa hellenisk Tapperhed og for alle Tider en Gjenstand for den dybeste Beundring. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.}}}} {{--}} Da Xerxes efter Seieren ved Thermopylerne med sine talløse Skarer rykkede mod Attika, havde Athenerne, hvem det øvrige Hellas lod skjøtte sig selv, lidet Haab om at kunne stanse den fremrykkende Fiende. I denne Nødens Stund fandtes der {{sp|é|n}} Mand, hvis klare Blik havde indseet, at det kun var tilsøs, at man kunde gjøre Perserne virk som Modstand. Flaaden var derfor efter hans Fortolk ning de uindtagelige Træmure, det delphiske Orakel havde talt om (Side 274). Denne Mand var {{sp|Themistokle|s}}, hvem derfor Navnet Hellas’ Redningsmand med fuld Ret tilkommer. Themistokles var Søn af Neokles og stammede fra en gammel attisk Familie; han var dog ikke fuldbyrdig Athener, da hans Moder var fra Thrakien eller Karien. Efter Solons Love bevirkede imidlertid denne Omstændighed ingen synderlig Indskrænkning i de borgerlige Rettigheder. Themistokles var født omkring Aaret 525, og hans Ungdoms alder falder saaledes netop i den Tid, da hans Fædrene stad gjenvandt sin Frihed. Han skal have været en vild og ubændig Gut, og med Tanken herpaa pleiede han selv senere at sige: »Af de vildeste Føl bliver de bedste Heste«. Sine Kameraters Leg og Fornøielser tog han sjelden Del i; gjaldt det derimod et dristigt Vovestykke, var han altid<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6flmctxdk35wxnng5kbqkvbu9egzea3 104 143020 331725 331084 2026-08-29T13:44:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede; i klar Forstand og sund Dømmekraft var den trodsige Gut alle sine jevnaldrende overlegen. En af hans Lærere skal have sagt om ham: »Af ham bliver der noget ualmindeligt, i god eller ond Retning«. Musernes Kunst, som netop i Themistokles’ Barndom skjød saa frodig Vekst i Athen, brød han sig lidet om. »Lyra og Cithar skjønner jeg ikke at behandle», sagde han, »men giv mig en Stat at styre, der er liden og übekjendt, og jeg skal gjøre den stor og berømt». »Themistokles besad«, siger Historikeren Thukydides, »i høi Grad det Fortrin efter en kort Betenkning øieblikkelig at udfinde det rette«. Hans Arbeidskraft blev aldrig træt, og umættelig Ærgjerrighed var en mægtig Drivfjeder under hans Bestræbelser for Fædrelandets Storhed og Magt. Tidlig kastede Themistokles sig ind i det offentlige Liv, skjønt hans Fader, efter hvad der fortelles, søgte at holde ham borte derfra. Han skal en Dag have ført ham ned til Phaleron og vist ham nogle gamle Skibe, som laa halvraadne og vanskjøttede paa Havnen, idet han sagde: »Saaledes behandler Folket sine Styrere, naar det ikke længere behøver deres Tjenester«. Men den unge Mand agtede ikke paa disse advarende Ord, hvis Sandhed senere blev stadfestet paa ham selv. Themistokles sluttede sig straks ved Begyndelsen af sin offentlige Løbebane til det Parti, hvis Løsen var »Krig med Persien». Men forat Athen kunde holde Perserriget Stangen, maatte det have en Flaade og en større og bekvemmere Havn; hidtil havde det hjulpet sig med Phaleron, der kun var en aaben Rhed. Medens Themistokles i Aaret 493 var første Archont, fik han sat igjennem, at man skulde indeslutte hele Halvøen Peiræeus med en Fæstningsmur og der anlægge en Havnestad. Flaaden fik han ogsaa forøget fra fra femti til sytti Skibe. Medens han var sysselsat med Udførelsen heraf, blev Attika angrebet af den persiske<noinclude><references/></noinclude> mtoguzu8wc8qhccdkvipiak8upa8b2s 104 143021 331726 331085 2026-08-29T13:44:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hær under Datis og Artaphernes. Themistokles var i denne Trængselens Tid en af de virksomste og kjæmpede med i Slaget ved Marathon. Da Miltiades’ Navn efter Seieren ved Marathon blev forherliget af alle Hellenere, saa man Themistokles gaa mørk og tankefuld omkring; Nætterne tilbragte han i Søvnløshed og skyede sine Venners Sammenkomster. Da man spurgte ham om Aarsagen til denne bratte Forandring, svarede han: »Miltiades’ Seierstropæer berøver mig Søvnen«. Han skulde dog snart selv vinde saadanne. Medens Folket troede, at Barbarernes Nederlag ved Marathon var Afslutningen paa Krigen, saa Themistokles deri kun et Forspil for større Kampe. Forat Staten ei skulde være uforberedt, naar disse forestod, fremkom han derfor i Aaret 487 med det Forslag, at Indkomsterne af Statens Sølvgruber i Laurion (i det sydlige Attika) ikke som hidtil skulde uddeles blandt Borgerne, men anvendes til Bygning af Skibe. En stor Del af de rigere Borgere med den besindige Aristeides i Spidsen modsatte sig dette Forslag, der rev Staten ud af dens vante Folder og kastede den ind paa nye, ukjendte Veie. Den talrige Klasse eiendomsløse Theter vilde derved som Rorsfolk og Matroser faa en større Betydning, eftersom Statens Ve og Vel kom til at bero paa Flaaden istedenfor paa Landhæren. Forslaget gik dog igjennem, da den større Del af Folket havde Følelsen af, at Themistokles førte det paa den rette Vei til Berømmelse og Magt. Hvert Aar blev der nu bygget tyve nye treradaarede Skibe. Saaledes gik det til, at Athens Flaade talte 200 Skibe, da Perserne i Aaret 480 førte sine Hærmasser mod Hellas. Themistokles havde seet rigtig. Skjønt man haanende havde sagt om ham, »at han fratog Borgerne Sverd og Skjold og bragte dem tilsæde paa Rorbænkene«, var det dog denne Flaade, som<noinclude><references/></noinclude> d3864nrkwd0wc3nbt57q486y1csz09p 104 143025 331727 331089 2026-08-29T13:44:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerteskjærende Jammer. Kun en liden Skare af ældre Mænd blev tilbage i Byen; de holdt Akropolis, der var omgivet af et Pæleverk, for det Sted, som Apollons Orakel havde erklæret for uovervindeligt. Neppe havde Athenerne forladt sin By, før Xerxes drog ind gjennem dens Porte, som ikke vergedes af nogen. De paa Borgen forsamlede Mænd forsvarede sig, saa godt de kunde, og vilde intet høre om Overgivelse, som Peisistratos, Hippias’ Søn, foreslog dem. Endelig blev de overrumplede og nedhuggede til sidste Mand. Borgen med dens Templer og Bygninger blev stukket i Brand, og samtidig sattes der ogsaa Ild paa den egentlige By. Xerxes sendte straks et ridende Bud til Susa for at melde, at det forhadte Athen var tagen. Byens Ruiner med omliggende Distrikt overdrog han til Peisistratiderne. Da Grækerne ved Salamis saa Athen gaa op i Flammer, kom der en saadan Angst over dem, at nogle af Feltherrerne ilede ombord paa sine Skibe for at reise hjem, andre fordrede, at man skulde trække sig tilbage til Isthmen for i Fællesskab med Landhæren at oppebie Fienden. Men den aabne Sø ved Isthmen var en ugunstig Kampplads for Grækernes faatallige Skibe, langt fordelagtigere var det trange Sund mellem Salamis og Fastlandet; hertil kom, at ved et saadant Tilbagetog blev ikke alene Athenernes Kvinder og Børn paa Salamis, men ogsaa Ægina og Megara Fienden prisgivne. Themistokles begav sig derfor til Eurybiades og søgte at overtyde ham om, hvor nødvendigt det var at levere den afgjørende Kamp ved Salamis. Da han i Krigsraadet begyndte at tale for Overanføreren, raabte den korinthiske Anførrer Adeimantos til ham: »Under Kamplegene bliver de, som reiser sig for tidlig, drevne bort med Piskeslag«. »Ja, men de, som holder sig borte, vinder ikke Kransen«, svarede Themistokles rolig. Derpaa fortsatte han sin Tale, og skjønt Eurybiades<noinclude><references/></noinclude> 1ywuy2vofgyvoz5k97eldzwowj4luqt 104 143029 331728 331094 2026-08-29T13:44:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følge dine Skibe og afbryde Broerne ved Hellesponten. Du kan derfor nu drage bort i Fred«. Kongen fulgte Raadet og overlod sin Svoger {{sp|Mardonio|s}} 300,000 Mand af de bedste Tropper, forat han med dem skulde underlægge sig Hellas. Selv ilede han med den øvrige Hær skyndsomst tilbage til Hellesponten, hvis Bredder han først naaede efter 45 Dages besværlig Marsch, hvorunder en stor Del af Hæren bukkede under for Hunger og Sygdom. Skibsbroen var splittet af Stormen; men Flaaden laa færdig og satte den sørgelige lille Rest af den for faa Maaneder siden saa straalende Hær over til Asien. I Sardes vilde Storkongen afvente Budskabet om Mardonios’ Seire. Kort efter Perserkongens Opbrud var ogsaa den persiske Flaade afseilet; Hellenerne forfulgte den til Paros, men opgav derpaa Forfølgelsen. Themistokles foresatte sig nu at straffe og brandskatte de Øer, som havde underkastet sig Perserne, deriblandt ogsaa {{sp|Andro|s}}. »Jeg kommer til eder«, sagde Themistokles til Øens Indvaanere, »med to mægtige Guddomme, Overtalelse og Tvang«. Men Andrierne svarede: »Vistnok er Athen baade rigt og mægtigt, og det er naturligt, at det befinder sig vel under to saa heldbringende Guddomme; men vort Land er over al Maade fattigt, og to fordærvelige Guddomme viger aldrig fra vor Ø, men har her sit Yndlingssæde, og det er Nød og Fattigdom. Derfor kan vi ingen Penge give; thi Athenernes Magt vil ikke være sterkere end Andriernes Vanmagt«. Themistokles mødte en saa tapper Modstand, at han maatte seile bort med uforrettet Sag, en retfærdig Straf, fordi han, den store Seierherre, af det rovlystne Folk havde ladet sig overtale til en saa lidet hæderlig Ekspedition. Da Perserflaaden var dragen bort, tråk Mardonios sig tilbage til Thessalien, og Hellenerne aandede atter friere. De delte Byttet imellem sig og viste ogsaa de reddende<noinclude><references/></noinclude> rdi8idgp7u7ieuvm2gf04wgpvst28gy 104 143030 331729 331095 2026-08-29T13:45:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Guder sin Taknemmelighed. En tolv Alen høi Billedstøtte med en Skibssnabel i Haanden blev opreist i Delphi til Ære for Apollon. Den hele Flaade seilede til Isthmen for i Poseidons Tempel at bringe Havets Gud sin Tak. Her foretog man ogsaa Afstemning over, hvem der ved sin Tapperhed og Klogskab. havde indlagt sig den største Fortjeneste af Fædrelandet. Men skjønt det maatte være vitterligt for alle, at det ene og alene var Themistokles’ Verk, at man havde vundet Slaget ved Salamis, fik han dog kun den anden Pris. Man skammede sig dog over at godkjende en saa uretfærdig Afgjørelse og afstod fra al Prisuddeling. Hele Hellas vidste dog, at Themistokles var dets Redder, og da han den følgende Vinter kom til Sparta, blev der her vist ham den mest smigrende Anerkjendelse. Under en offentlig Fest blev han bekranset sammen med Eurybiades, Spartanerne skjænkede ham den pragtfuldeste Vogn, der fandtes i Sparta, og ved Afreisen fulgte 300 spartanske Riddere ham i festligt Optog til Grænsen, en Hædersbevisning, som de tidligere ikke havde vist nogen fremmed. Den største Ære høstede dog Themistokles under de næste Festlege i Olympia. Da han traadte ind paa Tilskuerpladsen, blev han modtagen med Jubel og Haandklap, ingen saa længerepaade kjæmpende, men alle betragtede den store Seierherre, og med Stolthed udpegede man ham for de fremmede Tilskuere. Da strømmede Themistokles’ Hjerte over af Glæde, og han sagde til sine Venner, at nu høstede han i rig Mon Lønnen for sit Arbeide til Hellas’ Tarv. {{---}} Themistokles’ Gunst hos det letbevægelige Athener folk, til hvis Svagheder det hørte snart at glemme sine fortjente Mænd, var ikke af lang Varighed. Aristeides’<noinclude><references/></noinclude> ql1zol3m64d14qfklx9qfq8w2pn3zmw 104 143032 331730 331097 2026-08-29T13:45:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde finde Sted. Spartanerne lod sig narre; men da de atheniske Gesandter endelig ankom, og Spartanerne samtidig fik høre, at man i Athen af al Kraft vedblev at bygge paa Muren, besværede de sig herover for Themistokles; men denne bad dem ikke at sætte Lid til løse Rygter, men hellere sende nogle paalidelige Mænd til Athen for at undersøge Sagen. Dette skede. Themistokles sendte imidlertid hemmelig Bud tii Athenerne om, at de ikke skulde slippe Spartanernes Gesandter bort igjen, før deres egne var komne tilbage. Eørst nu fandt Themistokles, at det rette Øieblik var kommet til at erklære Spartanerne, at Athenerne selv besad tilstrækkelig Indsigt til, uden Lakedæmoniernes Hjælp, at afgjøre, hvad der var gavnligt for dem selv og deres bundsforvandte. Spartanerne var nødte til at bide sin Harme i sig og beklagede kun, at deres gode Hensigter var blevne saa misforstaaede. Themistokles vendte uskadt tilbage til Athen, som derpaa fik sine Mure fuldførte. Ogsaa Befæstnings arbeiderne paa Halvøen Peiræeus, som var blevne afbrudte ved Persernes Indfald, gjenoptoges nu efter en storartet Maalestok og blev snart bragte tilende. I de nærmeste Aar efter Slaget ved Platææ forsvinder næsten alle Spor af Themistokles’ Statsmandsvirksomhed. Man bliver kun Vidne til hans Fald. Denne vidunderlig begavede Mand kunde nok redde sit Fædreland i en ulykkelig Stund; men lede det i Fredens Dage kunde han ikke. Dertil manglede han for megen Sans for lovlig Orden, Agtelse for Medborgeres Rettigheder, Bøielighed ligeoverfor modsatte Anskuelser og fremfor alt den Karakterens Renhed, der alene formaar at vække en almindelig og varig Tillid. Med sin sterke Følelse af eget Værd og sit voldsomme Sind kunde han ikke finde sig i at vige Pladsen for besindigere Statsmænd. Athenerne blev tilsidst kjede af den Uro og Gjæring, han vakte, og ikke uden<noinclude><references/></noinclude> 7k7sraj27e3lgm0zmgs533l2ur7h85o 104 143033 331731 331400 2026-08-29T13:45:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tilskyndelse fra Sparta, som hadede denne Mand, der mer end nogen havde hevdet sin Fædrestads Betydning paa dets Bekostning, blev han forvist ved Ostrakismen. Og neppe havde han vendt det utaknemmelige Fædreland Ryggen, før Spartanerne ogsaa anklagede ham for Deltagelse i Pausanias’ Høiforræderi (Side 306). Themistokles stevnedes for en almindelig hellenisk Domstol i Sparta. Hans Svar var: »Min Stræben har altid gaaet ud paa selv at herske, men til at lade mig beherske og bringe Hellenerne under Barbarerne, dertil har jeg aldrig følt nogen Tilbøielighed«. Da han ikke mødte, blev han som Fædrelandsforræder dømt til Døden. Nu oplevede Hellas det uværdige Skuespil, at den Mand, hvem det skyldte sin Selvstændighed, som et jaget Vildt blev forfulgt over Land og Hav baade af Athenere og Spartanere. Fra Argos, hvorhen han først var dragen, flygtede han til Kerkyra, derfra reddede han sig til Kong Admetos i Epeiros. I sin Lykkes Dage havde han fornærmet denne, men vidste nu i sin Trængsel ingen anden Tilflugt. Admetos var ikke hjemme; men efter hans Gemalindes Raad satte Themistokles sig ned ved Husets Arne med Kongens spæde Søn i sine Arme. Ved Synet af den ulykkelige Flygtning glemte Admetos sin Harme og ydede ham høimodig sin Beskyttelse. Da han af Frygt for Athenerne og Spartanerne ikke længere vovede at beholde ham hos sig, hjalp han ham ad ensomme Bjergstier over til Makedonien. I Pydna gik Themistokles forklædt og ukjendt ombord i et Skib for at fare over til Ionien. Nær var han af en Storm dreven ind paa en athenisk Flaadeafdeling, der laa ved Naxos; da fortalte han Skibets Fører, hvem han var, og bevægede ham ved Løfter og Trusler til at holde sig i aaben Sø et helt Døgn, Derpaa steg han heldig iland ved Ephesos i Aaret 466. I den Omstændighed, at han fra først af ikke rettede sin Flugt<noinclude><references/></noinclude> ijybbxzvbmoeg4u8to2qmpoxdxoqx1x 104 143036 331732 331171 2026-08-29T13:45:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>tilintetgjøre den Ros, han havde vundet? Til Lykke for ham befriede en brat Død ham for Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Saa betimelig indtraf hans Død, at mange har ment, at den ikke kan have været naturlig. Det Rygte gik derfor ogsaa, at han frivillig havde endt sit Liv ved at drikke Okseblod; men dette modsiges bestemt af Thukydides’ Vidnesbyrd, der beretter, at han døde af Sygdom. Hans Død falder omkring Aaret 460. Perserkongen hædrede den afdødes Minde, og der reistes ham et prægtigt Gravmæle i Magnesia. Andre beretter, at hans Venner i Hemmelighed bragte hans Ben til Athen og jordede dem i den fedrene Jordbund tæt ved Havnen Peiræeus, det store Mindesmerke, han selv havde sat sig. Kongen vedblev at vise sig huld mod hans Børn og paarørende, og hans Efterkommere nød selv i det første Aarhundrede eft. Kr. visse arvelige Rettigheder i Magnesia. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides.}}}} {{--}} Vinteren efter Slaget ved Salamis tilbragte de 300,000 Persere under Mardonios i Thessalien. Denne optraadte med stor Forsigtighed og Mildhed ligeoverfor Hellenerne, og det var aabenbart ikke hans Hensigt at lade Udfaldet af Felttoget afhænge af de persiske Vaabens Lykke alene. Han benyttede derfor Vinteren til Underhandlinger og søgte navnlig at bevæge Athenerne til at skille sin Sag fra Hellas’. Paa Mardonios’ Vegne opfordrede Alexander af Makedonien Athenerne til at slutte sig til ham; han vilde da <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 50nf2jphaevjehf8anbumwhd25gyhyf 104 143037 331733 331128 2026-08-29T13:45:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>give dem deres Land tilbage og reise deres Stad af Gruset. Naar man husker, hvorledes Athenerne netop var vendte tilbage fra de Steder, hvorhen de før Salamis-Slaget var tyede hen, hvorledes de kummerlig maatte friste Livet i det herjede Land, hvorledes der trods deres Ofre vistes dem Mistillid af Spartanerne, vil man forstaa, at Fristelsen for dem kunde være stor. I Sparta følte man ogsaa Øieblik kets Betydning og ilede med at sende Gesandter til Athen for at afverge et saa farligt Forbund. Heldigt for Hellas var det under disse Omstændigheder, at Themistokles’ gamle Modstander {{sp|Aristeide|s}} nu var den ledende Mand i Athen. Denne Mand, der var 10 til 15 Aar ældre end Themistokles, var en Modsætning til Seierherren fra Salamis. Lovlydig og samvittighedsfuld som ingen anden nærede han et medfødt Had til al Uredelighed og Usandhed. Hans ligefremme og aabenhjertige Væsen skaffede ham tidlig, uden at han stræbte derefter, Tillid og Indflydelse; man saa og elskede i ham Mønsteret paa en Borger, der ingen Ønsker nærede for sig selv, men hvis Tanker altid gjaldt Fædrelandets Tarv. Hans Landsmænd skjænkede ham Tilnavnet »den retferdige«, og at dette Navn var fortjent, leverer Historien de talrigste Beviser paa ikke alene i Skildringen af hans politiske Løbebane, men ogsaa i de mange Smaatræk fra hans private Liv, den har bevaret. Vi anfører et Par af dem: Da Aristeides engang havde stevnet en Mand for Retten, vilde Dommerne i Tillid til hans bekjendte Retsind dømme Modparten uhørt; men et saadant Brud paa Loven vilde Aristeides ikke give sit Minde til. Da han ved en anden Leilighed skulde paadømme en Sag mellem tyende Borgere, vilde den ene af dem støtte sin Sag ved at anføre, at hans Modpart engang havde fornærmet Aristeides; men denne atbrød ham med de Ord: »Fortel hellere, hvad<noinclude><references/></noinclude> 0asgfwrhb9ws88mjzmj8wm0g7s4o5be 104 143038 331734 331520 2026-08-29T13:45:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt han har tilført dig; thi det er i din Sag, ikke i min, at jeg er Dommer«. I det politiske Liv tog Aristeides tidlig Del, og ved at slutte sig til Kleisthenes’ Reformer (Side 206) gav han sig straks tilkjende som en Folkets Mand. I Kampen ved Marathon var han en af de ti Strateger; men skjønt en politisk Modstander af Miltiades bøiede han sig dog for dennes høiere militære Indsigt og virkede for, at denne fik Eneanførselen. Da Athenerne efter Slaget ilede hjem for at verge sin By mod et forventet Angreb fra Perserne, forblev Aristeides paa Slagmarken for at bevogte Fangerne og Byttet. En redeligere Vogter kunde der heller ikke findes. At Aristeides ifølge sin Natur og sine Anskuelser maatte blive en afgjort Modstander af Themistokles, er selvfølgeligt; thi ihvorvel Aristeides var demokratisk sindet, var han dog forsaavidt konservativ, som han ikke kunde samtykke i, at Themistokles helt forandrede Statens Forhold ved at gjøre den fra en Landmagt til en Sømagt; og ud fra disse Synspunkter kunde det nok ogsaa hænde, at Aristeides traadte op selv mod de for Staten uomtvistelig nyttige Planer, som Themistokles nærede. Man indsaa tilslut, at Anvendelsen af Ostrakismen var bleven en Nødvendighed, forat man kunde faa afgjort, hvilket Parti der var det herskende i Staten. Aristeides indfandt sig selv i den Folkeforsamling, der skulde dømme mellem de to Partihøvdinger. En Mand, som ikke kj endte ham, skal have rakt ham et Potteskaar og bedet ham skrive »Aristeides« derpaa, da han selv ikke var skrivefør. Aristeides spurgte Manden, hvorfor han vilde have ham forvist; hertil svaredes, at han ikke kjendte Aristeides, men at det havde mishaget ham, at han saa ivrig havde arbeidet for at blive kaldt »den retfærdige«. Uden at sige et Ord opfyldte Aristeides Mandens Begjæring. Resultatet af Afstemningen kjender vi allerede (Side 283). Athens retfærdigste Mand<noinclude><references/></noinclude> 4ify84o2akbxusr5cpvwq9cjekps44v 104 143039 331735 331521 2026-08-29T13:46:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faldt som et Offer for sin Modstanders Kabaler og sine Landsmænds Utaknemmelighed. Om Aristeides’ Tilbagekomst og hans Deltagelse ved Salamis er ligeledes tidligere talt (Side 287). Da Mardonios’ lokkende Tilbud kom til Athen, kunde ingen bedre end Aristeides gjøre det klart for de vaklende Borgere, hvad Fædrelandet krævede af dem. Paa hans Forslag svarede den atheniske Folkeforsamling Mardonios’ Erendsvend, at Athenerne ikke vilde sælge sin Frihed for alle Jordens Skatte; de var Persernes Fiender, der havde lagt deres Templer i Ruiner; de vilde blive det, saalænge Solen ei veg fra sin himmelske Bane. Og for paa det høitideligste at være bunden til sit Ord lod Folket Statens Prester udtale en Forbandelse over hver den, som blev Hellas utro. Med dette Svar maatte Alexander drage bort. Men Athenerne bebreidede de spartanske Sendemænd deres Mistillid ; de burde dog vel kjende Athenernes Sindelag og vide, »at de ikke for al Verdens Guid, ikke for det skjønneste og bedste Land vilde blive medisksindede og bringe Hellas under Aaget«. De bad kun Spartanerne møde med sin Hær i Bøotien, forat Attika ikke paany skulde blive herjet. Saa drog da de spartanske Sendebud beroligede hjem; men neppe saa Spartanerne sig befriede for sin Frygt, før de atter var de gamle lunkne Forbundsfeller, der kun saa paa egen Fordel og bag alskens Udflugter søgte at fri sig fra sine Forpligtelser. For anden Gang maatte Athenerne forlade sin Stad og begive sig til Salamis. Nu haabede Mardonios, at det maatte være forbi med Athenernes Taalmod ligeoverfor Spartas Troløshed, og sendte dem atter Fredstilbud. En Areiopagit, Lykidas, raadede til at lytte til Mardonios’ Tilbud; men saa brændende var de hjemløse Atheneres Frihedskjærlighed, at Mængden stenede den ulykkelige, ja endog hans Hustru og Børn maatte lide<noinclude><references/></noinclude> l38acqj8bjwmeq13j912n9aautpdwa9 104 143040 331736 331131 2026-08-29T13:46:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Skjebne, da de attiske Kvinder fik høre, hvad der var skeet, og derpaa trængte ind i de uskyldiges Bolig. Da Mardonios saa, at det var forgjeves at prøve paa at vinde et Folk som Athenerne, plyndrede han Attika vidt og bredt; men da blev Spartanerne bange for, at Forbitrelsen dog skulde bringe Athenerne til at svigte Hellas’ Sag, og besluttede endelig at gjøre Alvor af sine Løfter. De afsendte en Hær, der forenede sig med den atheniske ved Eleusis, og neppe rygtedes dette, før Mardonios tråk sig tilbage til Bøotien og leirede sig paa Nordsiden af Floden Asopos med sine 300,000 Persere, der forsterkedes af 50,000 Mand Hjælpetropper navnlig fra Makedonien, Thessalien og Mellemgrækenlands Stater. Paa Sletterne her vilde han først med Held kunne bruge sit Rytteri. Den samlede Hellenerhærs Styrke beløb sig til henved 1 10,000 Mand, hvoraf 38,000 sværtbevæbnede. Overanfører var Spartaneren {{sp|Pausania|s}}, Athenerne kommanderedes af Aristeides. Pausanias var en Brodersøn af Leonidas og Formynder for dennes umyndige Søn. Det var en høitstræbende, men karakterløs Mand, der beherskedes af en umaadelig Ærgjerrighed. Han besad faa af en Spartaners Dyder, mange af en østerlandsk Despots Tilbøieligheder, og i Tilfredssillelsen af disse har vi oftest at søge den egentlige Drivtjeder til hans Handlinger. Den helleniske Hær fulgte Mardonios til Bøotien, men vovede sig ikke ned paa Sletterne; den slog derfor Leir paa Kithærons Skrenter og oppebiede der Fiendens Angreb. Mardonios nølede heller ikke med at vise sin Hærs Styrke i dens fulde Glans; han lod sit Rytteri under {{sp|Makistio|s}} gaa over Asopos for at angribe Forbundshæren i dens lavere Stillinger; men Athenerne og Megarerne modtog de stolte Rytterskarer med velrettede Pileskud. Den prægtige nisæiske Ganger, der bar Rytteran føreren, rammedes af en Pil, steilede og slyngede sin Rytter til Jorden.<noinclude><references/></noinclude> o69remfc52sl77dsgid5sdg3qcaplyc 104 143043 331737 331134 2026-08-29T13:46:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Persere. Af disse undkom kun faa. En hel persisk Hærafdeling paa 40,000 Mand under Artabazos havde imidlertid slet ikke delfaget i Kampen. Da Artabazos saa, hvilken Vending Kampen tog, tiltraadte han straks Marschen mod Nord, og for ikke at fremkalde en Reisning mod det persiske Herredømme foregav han overalt, hvor han kom, at Mardonios havde seiret. Kun en Del af disse 40,000 naaede asiatisk Jordbund; Resten gjorde Strabadser og Mangel paa Proviant Ende paa. Ved Platææ havde saaledes Athen og Sparta i Fællesskab optraadt som Hellas’ Forkjæmpere; men Athenerne var det, som baade i Rytterfegtningen den foregaaende Dag og ved Indtagelsen af Leiren havde gjort Udslaget. Alligevel gjorde Spartanerne efter Slaget Fordring paa Prisen for Tapperhed. Glæden over den vundne Seier syntes allerede at skulle forstyrres ved Strid mellem Seier herrerne, da den besindige Aristeides fik sat igjennem, at Seiersprisen hverken skulde tilkjendes Athen eller Sparta, men Platæerne. De havde vel fortjent den. De havde jo hjulpet Athenerne ved Marathon, da alle svigtede; skjønt ukyndige i Søvæsenet havde de kjæmpet ved Artemision ombord i helleniske Skibe, og nu i Kampen ved deres egen Arne havde de opbudt sine sidste Kræfter. Ogsaa paa andre Maader viste man dem sin Taknemmelighed; af det rige Bytte fik de forlods 80 Talenter, og Platææ blev erklæret for en hellig Stad, hvis Forsvar blev alle Hellenere en religiøs Pligt. Ved Platææs Porte grundlagdes en Nationalhelligdom for Befrieren Zeus, ved’ hvis Alter der aarlig skulde holdes en Takke- og Seiersfest, til hvilken der mødte Udsendinger fra hele Hellas. Det Bytte, Hellenerne gjorde i den med orientalsk Pragt udstyrede Leir, var umaadelig stort; efterat Guderne var rigelig betænkte, og Pausanias som Overanfører havde<noinclude><references/></noinclude> e01xfdy19qh9g82vbv06vsb7b92y866 104 143044 331738 331135 2026-08-29T13:46:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faaet en Tiendedel, blev Resten delt mellem de Stater, der havde deltaget i Kampen. Det sidste Foretagende af den seierrige Hellenerhær var et Tog mod Theben; denne Stad skulde straffes, fordi den havde svigtet Hellas og hardnakket holdt med Perserne. Efter tyve Dages Beleiring maatte Thebanerne udlevere Hovederne for det persisksindede Parti. De blev alle paa Pausanias’ Befaling henrettede som Landsforrædere. {{---}} Samme Dag som Kampen ved Platææ for altid havde givet Perserne Afsmag paa at angribe Hellas, vandt de helleniske Vaaben en glimrende Seier over den persiske Sømagt ved Forbjerget {{sp|Mykal|e}} i Ionien. Perserne havde her trukket sine Skibe op paa Land, da de erkjendte, at Hellenerne var dem overlegne i Kampen tilsøs. Hellenerne forlod imidlertid ogsaa sine Skibe og vandt under Spartaneren Leotychides’ og Atheneren Xanthippos’ Anførsel en fuldstændig Seier, der med ét Slag befriede Ionerne fra det forhadte persiske Aag. Efter Kampene ved Platææ og Mykale byttede Hellenerne og Perserne Roller; de første blev nu de angribende, de sidste de angrebne. I de nærmeste Aar efter 479 befriede en hellenisk Flaade, hvis Hovedstyrke var athenisk og anførtes af Aristeides og Miltiades’ Søn Kimon, under Pausanias som Overanfører de græske Steder paa Kypros og endelig det for Samferdselen med det sorte Hav saa vigtige Byzantion, hvor der gjordes et umaadeligt Bytte. Her var det, at Pausanias foretog de Skridt, der tilslut ledede til hans Fald. Seieren ved Platææ havde gjort den æresyge Mand end hovmodigere ; paa den gyldne Trefod, som Hellenerne opstillede i Delphi i Anledning af Seieren, havde<noinclude><references/></noinclude> c60nso862ita8mynmpbzym2icczx6z9 104 143045 331740 331136 2026-08-29T13:46:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sat følgende Indskrift, der bedre end noget aabenbarede hans Karakter: <poem> {{liten|Medernes Hær betvang Pausanias, Hellas’ Høvding, Derfor et Minde han her reiste til Phoibos’ Pris.}} </poem> Men Spartanerne taalte ikke, at deres Hærfører nævnte sig selv personlig som Persernes Beseirer og Gavens Giver; de lod Indsriften udslette og satte i dens Sted kun Navnene paa de Stater, som havde taget Del i Kampen. Men dette tirrede kun Pausanias’ ærgjerrige Sind. Tanken om at blive hele Hellas’ Herre modnedes efterhaanden hos ham; men til at naa dette Maal behøvede han Hjælp, og denne troede han lettest at kunne faa hos Perserkongen. Forat vinde denne frigav han endel fornemme Persere, deriblandt flere af Storkongens Slegt, som var faldne i hans Hænder ved Indtagelsen af Byzantion. For at dække Hensigten med denne Frigivelse for sine Landsmæad foregav han, at de vare undvegne. Derpaa skrev Pausanias til Xerxes og lovede denne at bringe Hellas under hans Scepter, hvis han vilde give ham en af sine Døtre til Hustru. Storkongen, der var Pausanias taknemmelig for sine Slegtningers Redning, gik beredvillig ind paa hans Planer, og den magtlystne Spartaner begyndte allerede at føle sig som persisk Satrap. Han omgav sig med østerlandsk Pragt og behandlede saavel de europæiske som de asiatiske Grækere med utaaleligt Overmod. De nye bundsforvandte, Hellas havde vundet ved Befrielsen af de undertrykte Landsmænd i Asien, paa Øerne og paa den thrakiske Halvø, blev kjede af den tyranniske Spartaner, og da Pausanias af Eforerne blev kaldt hjem for at aflægge Regnskab for sit Forhold til Perserkongen, benyttede de Leiligheden til at tilbyde Athenerne Overanførselen over Flaaden. Saaledes gik Hegemoniet (Overanførselen) tilsøs over fra Sparta til Athen (476).<noinclude><references/></noinclude> dve91f28u7xbg26vs0gc4xy93ujtezf 104 143046 331741 331137 2026-08-29T13:47:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den spartanske Anfører, der i Pausanias’ Sted var sendt til Flaaden, vilde ikke finde sig i, hvad der var skeet; men da det ikke mere lod sig ændre, drog han hjem med samtlige peloponnesiske Skibe. Fra nu af er der tyende Forbund i Hellas: de peloponnesiske Stater med Sparta i Spidsen, Ionerne og de øvrige Stater, der efterhaanden befriedes, med Athen som Forbundets Leder. I Spidsen for det sidste fortsatte Aristeides Befrielseskampen, og ham var det, som organiserede dette Forbund, der blev Kilden til Athens Storhed. Tillidsfuldt overdrog Forbundsstaterne til dennes Redelighed at bestemme, hvor stort Bidrag i Penge og Skibe hver Stat skulde yde. Øen Delos blev Sædet for Forbundets Møder, og her opbevaredes i Apollons berømte Helligdom de 460 Talenter, der aarlig flød ind som Bidrag fra de bundsforvandte. Aristeides forvaltede disse Penge, og saa stor var hans Uegennyttighed, at man sagde om ham, »han reiste fattig til sin Post, men vendte end fattigere tilbage«. Imidlertid var det lykkedes Pausanias ved Sluhed og Bestikkelser at blive frikjendt for den Anklage, der var reist imod ham. Han forlod derpaa snart igjen Sparta og fortsatte i forskjellige asiatiske Byer sine forræderske Underhandlinger. Atter vaagnede Mistanken i Sparta, han kaldtes hjem; men Beviserne var for mangelfulde til, at han kunde feides. Han blev atter frikjendt. Tilslut skulde dog Pausanias’ Planer komme for Lyset. En ung Mand ved Navn Argilios, der skulde overbringe et Brev fra ham til den persiske Satrap Artabazos, som drev Underhandlingerne paa Kongens Vegne, havde merket, at ingen af Pausanias’ Sendebud kom tilbage. Han aabnede derfor det Brev, han skulde besørge, og fik se, at det blandt andet indeholdt en Op fordring til at dræbe Overbringeren. Argilios overgav Brevet til Eforerne; men uagtet disse nu havde Beviser ihænde, vilde de høre<noinclude><references/></noinclude> 0l216l6t2it55wknzdm331bxpas33io 104 143047 331742 331138 2026-08-29T13:47:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tilstaaelse at Pausanias egen Mund, og paa deres Opfordring flygtede Argilios til Poseidons Tempel ved Tænaron og satte sig som bønfaldende ved Gudens Alter. Da Pausanias erfarede dette, anede han Uraad og ilede straks derhen. Argilios tilstod, at han havde læst Brevet; Pausanias besvor ham ikke at forraade sin Herre og lovede ham stor Løn, hvis han vilde tie. Til denne Samtale var Eforerne skjulte Tilhørere, og nu havde de Beviser nok; men da de vilde lade Pausanias fengsle, flygtede han til Athenes Tempel paa Spartas Borg. Paa dette hellige Sted kunde han ikke røres. Da besluttede Eforerne, at han skulde dø Hungersdøden og lod Indgangen tilmure; Pausanias’ bedagede Moder skal have bragt den første Sten til dette Arbeide. Først da Pausanias var Døden nær, blev han bragt ud af Templet for ikke ved sin Død at besmitte det hellige Sted. Ifølge det delphiske Orakels Raad blev han jordet paa den Piet, hvor han udaandede. Saaledes endte Seierherren fra Platææ (469). Medens saaledes Pausanias døde Landsforræderens Død, saa Aristeides sig i sit Livs Aften elsket og æret af alle. Da han engang i sine sidste Leveaar overvar Opførelsen af Æschylos’ Tragedie »De syv mod Theben«, og Skuespilleren fremsagde følgende Vers, der sigter til Amphiaraos (Side 109): {{liten|»Retfærdig han ei synes blot, men være vill,«}} vendte alles Blikke sig uvilkaarlig mod Aristeides, og Theatret gjenlød af Bifald, der aldrig vilde tage Ende. Og at denne Mand virkelig fortjente sine Landsmænds Taknemmelighed og det Navn, hvormed de havde hædret ham, kræves der ikke flere Beviser for, naar vi høre, at han, der havde havt Millioner under Hænder, ved sin Død (467) ikke efterlod saa meget, at Omkostningerne ved hans Begravelse kunde bestrides derfor. Han begravedes derfor<noinclude><references/></noinclude> 8h2h6cyzpys8k3e4urpifjcalpvkmfz 104 143048 331743 331180 2026-08-29T13:47:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Statens Bekostning, og ved Phaleron reiste hans Landsmænd ham et pragtfuldt Gravmæle. Staten sørgede for hans Døtre eg understøttede hans efterladte Søn, og til sene Tider hædredés hans Efterkommere af en taknemmelig Efterslegt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr.}}}} {{--}} Den Glans, Miltiades havde kastet over Philaidernes berømmelige Familie, øgedes end mere afhans anden Søn Kim on. Denne var født omkring Aaret 500 og ligesom Themistokles kun halvbyrdig Athener, da hans Moder var en thrakisk Kongedatter. Ved Faderens Død gik ifølge de attiske Love dennes Straf over paa Sønnen. Den ham idømte Bod (50 Talenter) blev dog snart efter betalt af Kimons Svoger, den rige Kallias. En rig Fyrstesøn som Kimon var, havde han i sin Ungdom ført et yppigt Liv, været udsvævende og forlystelsessyg; men ved Faderens Ulykke og Familiens økonomiske Ruin havde han lært Livets Alvor at kjende i fuldt Maal. Modgangen forædlede og modnede ham, og denne Mand, der ansaaes for lidet begavet, og i hvis Væsen der var mere af en Peloponnesiers plumpe Djervhed end af en Atheners Livlighed, fik snart i Perserkrigen Leilighed til at fremkalde en bedre Mening om sig blandt sine Landsmænd. Da Themistokles’ Opfordring om at give Athen til Pris og sætte sin Lid til Skibene vakte almindelig Bestyrtelse, gik Kimon ganske rolig op paa Byens Borg og nedlagde der et Bidsel for at antyde, at det nu ikke var Hestens <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 3iusazycrktngnffpdhzgae89x0fb87 104 143066 331744 331173 2026-08-29T13:47:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Styrke, men en Flaade, man tiltrængte. Derpaa tog han et Skjold og gik ombord paa et Skib og deltog med Hæder i Slaget ved Salamis. Ved Aristeides’ Side viste han sig snart som en født Feltherre, og han bidrog væsentlig til, at Hegemoniet tilsøs saa let og lykkelig gik over til Athen. Det var derfor kun en vel fortjent Anerkjendelse, naar man siden betroede ham det første større Foretagende af den attisk-ioniske Forbundsflaade. I Spidsen for denne drog han først til Fæstningen Eion i Thrakien, der endnu var i persiske Hænder; ved at opdæmme Flodens nedre Løb bragte han Våndet til at stige høit op paa Fæstningens Mure, og da disse var byggede af ubrændt Tegl, der opblødtes af Vandet, styrtede de snart ned, og Fæstningen faldt i Kimons Hænder. Derpaa reiste han til Skyros, hvis sørøveriske Befolkning han forjog og erstattede med attiske Kolonister. Paa dette Tog fandt han Theseus’ Grav (Side 102), som et Orakelsvar skal have betegnet ham. Heltens Ben førte han til Athen, hvor de blev bragte til Hvile under pragtfulde Optog og Ofringer (469 f. Kr.). Da Perserne ved Pausanias’ Død saa de Forhaabninger knuste, som de havde knyttet til hans forræderske Planer, havde de atter i stor Maalestok rustet sig mod Hellas; men førend deres Stridskræfter kunde forene sig, forekom Athenerne det paatænkte Angreb. Med 200 Skibe afgik Kimon til det østlige Hav, hvor han mødte den persiske Flaade ved Mundingen af Floden {{sp|Eurymedo|n}} i Pamphylien. Han tvang den fiendtlige Anfører til Kamp mod hans Vilje og slog ham fuldstændig, skjønt hans Flaade talte 350, efter andre endog 600 Skibe. Det slagne Mandskab kastede sig for Størstedelen iland og forenede sig med den der opstillede Hær. Ikke tilfreds med denne Seier gik Kimon uforferdet iland og angreb med sine trætte Athenere de friske Tropper. Ogsaa her vandt han<noinclude><references/></noinclude> cwl36ykjsvymch5r6ewiy7l2uzwf7rq 104 143067 331745 331174 2026-08-29T13:47:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>efter en tapper og haardnakket Modstand en glimrende Seier. Hele den persiske Leir med sit kostbare Bytte faldt i Seierherrens Hænder. Kimon havde paa én Dag vundet to Seire, et Landslag og et Søslag, »Paa én Dag«, siger Plutarchos, »fordunklede han Seirene ved Salamis og Platææ«. Ved Dobbeltseieren ved Eurymedon lamsloges det persiske Rige af Skræk; frygtsomt holdt dets Hære sig i det indre af Landet, og Hellenerne havde fra nu af Herredømmet over Havet ubestridt. Paa sine Felttog havde Kimon erhvervet sig uhyre Rigdomme. Disse anvendte han i storartet Maalestok til sine Medborgeres Gavn. Han forskjønnede Athen ved smagfulde Parkanlæg og Opførelsen af pragtfulde Bygninger. Han lod tage Gjerderne bort fra sine Haver og Vingaarde, forat fremmede og Borgere uden Forskjel kunde gaa ind og nyde af Frugterne. Daglig holdt han aabent Taffel, hvortil alle fattige havde Adgang. Naar han gik ud, fulgtes han altid af Tjenere, som havde med sig Klæder og Penge til Uddeling blandt de fattige, de maatte møde. Men med al sin Nedladenhed og Mildhed mod den enkelte blev Kimon sine aristokratiske Grundsætninger tro. Han ønskede, at man skulde gaa langsomt frem paa Reformernes Vei, og opfordrede til Besindighed. Hans ydre Politik gik ud paa at faa istand et venskabeligt Forhold mellem Athen og Sparta, forat disse Hellas’ Hovedmagter i Fællesskab kunde bekjæmpe den persiske Arvefiende. Men denne Forkjærlighed for Sparta vakte Athenernes Forbitrelse og fremkaldte hans Fald. I Aaret 464 rammedes Spartanerne af en forferdelig Ulykke; et Jordskjælv ødelagde næsten hele deres By. 20,000 Mennesker skal være omkomne under Ruinerne. Under den grænseløse Forvirring, Ulykken fremkaldte, reiste de haardt trykkede Heloter og Messeniere sig og drog fra alle Kanter mod Sparta. Vistnok lykkedes det<noinclude><references/></noinclude> 0exk4im38nx1j4s8f16kgld7o9bp4h5 104 143069 331746 331176 2026-08-29T13:47:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stride som tapre Mænd; de tog hans Rustning, stillede den op midt imellem sig og faldt alle efter en heltemodig Kamp. Slaget var yderst hidsigt og dets Udfald fenge tvivlsomt. Ved Forræderi fra Thessalernes Side gik dog Spartanerne af med Seieren. Efter dette Nederlag blev Kimon paa den geniale Folkeleder Perikles’ Forslag tilbagekaldt. Man trængte til hans Hjælp for at faa istand en Vaabenstilstand med Sparta, som ogsaa blev sluttet i 452 paa fem Aar. Perikles var nu den ledende Aand i selve Athen, medens Kimon igjen stilledes i Spidsen for den store Forbundsflaade. Med 200 Skibe seilede han til Kypros, hvor han slog en kongelig Flaade og beleirede Byen Kition. Men her endte hans daadrige Liv; han døde af en Sygdom eller, som andre beretter, af et Saar midt i sin kraftigste Alder i Aaret 449 f. Kr. Paa sit Dødsleie befalede han sine Underfeltherrer at holde hans Død hemmelig, straks afseile og opsøge den phønikisk-kilikiske Flaade, der var i disse Farvande. Paa Høiden af det kypriske Salamis mødte Hellenerflaaden Fienden. Krigerne, som troede, at de endnu anførtes af Kimon, gik i Kampen med urokkelig Tillid til sin gamle Fører, som endnu aldrig havde tabt et Slag, men altid ført dem til Seier. Og Krigslykken var ham ligesaa huld i Døden som i Livet. Athenerne vandt en glimrende Seier, og efterat de endnu havde slaaet Perserne tillands, styrede de tilbage til Athen med Liget af sin Helt. Den seierrige Feltherre blev bisat i Philaidernes Gravsted udenfor Athens Porte. Med Kimons Død slutter det minderige Tidsram i den græske Historie, som gaar under Navn af Perserkrigenes Tid. Græske Historieskrivere taler om en kimonisk Fred, som skal være bleven sluttet med Perserkongen, ifølge hvilken alle helleniske Byer i Asien skulde være frie, ingen persisk Hær vise sig i den vestlige Del af Lille-<noinclude><references/></noinclude> ow6qjk4xy485bjddp2y1cm505veawl8 104 143070 331747 331178 2026-08-29T13:48:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>asien og ingen persisk Flaade beseile Ægæerhavet, medens Athenerne ikke skulde understøtte Ægypterne i deres Opstand mod Persien og ikke forurolige den store Konge i hans Besiddelser. Nogen saadan Fred er dog neppe bleven sluttet, medens nok de ovennævnte Tilstande paa Grund af Forholdenes Medfør fra den Tid af blev de bestaaende. Kampen mellem Vestens Civilisation og Østens Barbari var fra nu af i det væsentlige udkjæmpet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr.}}}} {{--}} Da Perserkrigenes Kampgny døde hen, og Hellas’ Frihed var sikret ved hint Tidsrums udødelige Bedrifter, oprandt der for dette Land en ny Tid, i hvilken dets Kultur naar sin høieste, kun altfor kortvarige Blomstring. De gjærende Kræfter hos den begavede Nation vinder i Kampen for Selvstændigheden frem til Klarhed over sig selv og de Opgaver, der skal løses; Frihedskampens heroiske Minder vækker navnlig hos Athenerne, hvis Andel i de vundne Seire havde været saa stor, en Følelse af eget Værd, der ansporer dem til Handling og bringer dem til at udfolde alle sine rige Evner. Og Athen hevder i dette Tidsrum ikke alene i politisk Henseende en fremragende Plads; men ogsaa — og navnlig — sætter denne Stat paa Aandslivets Felter alle andre i Skygge. Men som det enkelte Menneskelivs skjønne Øieblikke er korte, saaledes <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 284fbuim4i9m9tt9ljbdngio1cczl8j 104 143073 331749 331522 2026-08-29T13:48:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed, som den sande Dannelse ene formaar at skjænke, og som hævede ham høit over Folkets Overtro<ref>Da saaledes i Begyndelsen af den peloponnesiske Krig en Solformørkelse indtraadte, netop som Flaaden skulde løbe ud, og Mandskabet røbede Frygt over dette ulykkespaaende Tegn, tog Perikles sin Kappe og holdt den for Ansigtet paa en af de mest forsagte. Da denne paa Perikles’ Spørgsmaal, om han ængstedes ved dette, svarede nei, skal Perikles have sagt: «Hvorfor bliver du da mere forskrækket, fordi en fjernere og større Gjenstand skjuler Sollyset for dig?«</ref>. Men hvad der bevirkede, at Perikles ved disse Aandens Gaver fik en Magt over sine Landsmænd som ingen, var den herlige Veltalenhed, han havde faaet som Vuggegave. Naar Perikles fra Talerstolen, rolig som en Statue, med Kappen i de maleriske Folder, udsendte bevingede Ord til de lyttende Skarer, maatte enhver Modstand forstumme. Hans Tale var simpel, uden Effektjageri og Stræben efter at behage; det var dens Rigdom paa Tanker, dens slaaende Billeder, dens dybe Alvor og overbevisende Kraft, der gjorde saadant Indtryk. Man sagde derfor ogsaa, at han havde Lyn og Torden under sin Tunge, man beundrede ham som en Gud og kaldte ham »den olympiske«, og de Tanker, som han vilde indprente sine Tilhørere, blev siddende i deres Sind »som Biens Braad«, siger en af Samtidens Digtere. Men denne Veltalenhed var ikke en Gave, han sløsede med; kun sjelden traadte han op som Taler; men derfor faldt ogsaa hans Ord med desto større Vegt. Den overlegne Ro og ufvrstyrrelige Ligevegt, der i saa høi Grad udmerkede Perikles’ Tale, var en Del af hans hele Væsen og traadte frem ogsaa i hans daglige Omgang; uden at lade sig egge kunde denne selvbeherskende Mand lade en personlig Uven forfølge sig med Skjeldsord fra Morgen til den sene Aften og saa befale sine Tjenere at lyse Fornærmeren hjem.<noinclude><references/></noinclude> 9riwv2v9vtbf2sfb63swvvs2604q1ey 104 143074 331750 331211 2026-08-29T13:48:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Perikles’ Privatliv var tilbagetrukket; det var tarveligt og maadeholdent, beregnet paa og værdigt til at vinde alles Agtelse. Mere end de fleste Athenere formaaede og saa Hjemmet at fengsle ham; thi det smykkedes af en aandfuld Hustru, den skjønne Milesierinde {{sp|Aspasi|a}}. Denne Dame stod høit over de attiske Kvinder i Dannelse, og hun forstod at samle i sit Hus en udvalgt Kreds af begavede Aander. Dette bidrog vel ogsaa sit til, at Perikles kun tog liden Del i det atjiéniske Selskabsliv; ja det fortelles endog, at han kun en eneste Gang udenfor sit Hus skal have bivaanet et festligt Gilde, som han endog forlod, da Drikkelagets støiende Munterhed begyndte. Men havde end Perikles mange Betingelser for at blive et frit Folks Fører, han manglede dog nogle. Det faldt ham vanskeligt at ferdes med Lethed blandt Menigmand, og en Kimons vennesæle Væsen manglede ham ganske; vi tør vel ogsaa heri se en af Grundene til hans tilbagetrukne Privatliv. Han var en, helt igjennem aristokratisk Natur og gjennemtrængt af Bevidstheden om Dannelsens Ret til at herske; hans Alvor blev tolket som Aristokratens Stolthed, hans stille Liv som en Maske for ærgjerrige Planer; han tilhørte jo en Slegt, der mentes at nære sterke Tilbøieligheder for Eneherredømmet. Ostrakismen havde rammet flere af hans Mødreneslegt foruden hans Fader Xanthippos. Hans Ansigtstræk skal ogsaa sterkt have mindet om Peisistratos, en Omstændighed, som Modstandere nok kunde benytte med Held. Perikles holdt sig derfor ogsaa fenge borte fra det politiske Liv og foretrak ved Tjeneste i Hæren at vise sig som en Borger, der var rede til at dele enhver Fare med sine Landsmænd. I Feltlivet lærte han at beundre Kimons Storhed’ som General; men han fik tillige et aabent Øie for Svaghederne i hans Politik, der saa ensidigt modarbeidede den demokratiske Udvikling. Trods sit ari-<noinclude><references/></noinclude> q4o88gkxdzhc5ljjy19nq7x3ik8c3de 104 143075 331751 331523 2026-08-29T13:48:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stokratiske Tankesæt erkjendte nemlig Perikles Demokratiet som den eneste Statsform, der kunde gjøre Regning paa Varighed. Han afviste derfor, da han endelig omkring 469 traadte frem paa den politiske Skueplads, enhver Tanke om at blive Tyran; men han vidste efterhaanhen at grunde et Intelligentsens Eneherredømme i demokratiske Former; thi i den lange Tid, Perikles var Athens Leder uden nogensinde at beklæde andet Embede end en Strategs, naar krigerske Foretagender krævede det, »var der«, siger Thukydides, »efter Navnet et Folkeherredømme, men i Virkeligheden et Eneherredømme udøvet af Statens mest fremragende Mand. Han blev ikke ledet af Folket, men ledede det, fordi han ikke havde naaet Magten ved utilbørlige Midler og derfor ikke behøvede at tale det til Behag, men kunde modsige det med Kraft«. Men denne Stilling naaede Perikles først lidt efter lidt; han medvirkede til Kimons og med ham den aristokratiske Politiks Fald (Side 312), og derefter sluttede han sig helt til Demokratiet og dets Førere, navnlig {{sp|Ephialte|s}}. Men han gik stedse frem med Forsigtighed og skjulte den Magt, han havde over Massen; thi han frygtede Ostrakismen, fordi en fleraarig Fraværelse fra Athen vilde have tilintetgjort hele hans Livsplan. Man sammenlignede ham derfor ogsaa med Statsskibet »Salaminia«, som kun viste sig ved ganske særegne Leiligheder. Men man merkede hans Haand, selv om man ikke saa den. Hans Forhold til Reformpartiet er det derfor ofte vanskeligt at komme paa det rene med. Meget har denne fødte Aristokrat maattet lade ske, som har været hans hele Aandsretning imod; thi skulde han naa sit Maal, bød Forsigtighed, at han ikke lagde sig ud med dem, der var hans Redskaber. Folkeherredømmets fuldkomne Udvikling var den nødvendige Betingelse for Grundlæggelsen af Perikles’ egen<noinclude><references/></noinclude> ggicftdhkxe9dei3zlfrf8odk1zqv1y 104 143076 331752 331188 2026-08-29T13:48:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Magt, og vi se ham derfor ogsaa ved alle Midler bidrage til Demokratiets fuldstændige Seier. Det var paa Foranledning af ham, at Ephialtes fremsatte Forslag, der berøvede Areiopagos, Konservatismens bedste Støtte, dets store Magt. Forgjæves bekjæmpede Aristokraterne Forslaget, forgjæves fremstillede Æschylos i sin Tragedie »Eumeniderne« Areiopagos’ guddommelige Oprindelse. Demokratiet seirede dog. Saa stor var imidlertid Aristokraternes Forbitrelse, .at de lod Ephialtes snigmyrde; men dette bevirkede kun, at Perikles alene kom i Spidsen for Staten. Ved forskjellige Foranstaltninger vidste Perikles at vinde det menige Folk for sig; ham var det, der satte igjennem, at Hæren fik Sold, og at Raadsherrer, Dommere og Deltagerne i Folkeforsamlingen lønnedes (Side 207 flg.) hvorved den mindre velhavende Borger lettedes Adgangen til Deltagelse i Statsstyreisen. Det nydelsesrige Folk vandt Perikles ved en Lov om, at der paa Skuespildagene skulde udbetales den fattigere Befolkning den almindelige Entrépris, to Oboler. Denne Bestemmelse fik senere den Udvidelse, at der gaves Folket Betaling selv ved saadanne Fester, hvortil der ikke var knyttet Skuespil. Ligeledes drog han Omsorg for de fattige ved Uddeling af Jord i de erobrede Lande og forstod at vedligeholde sin Popularitet ved talrige Fester, glimrende Optog og storartede Gilder, hvortil Folket gratis havde Adgang. Folket vænnede sig saaledes efterhaanden til at være Statens Gjest, lade sig underholde og beverte af den og fandt stedse mere og mere Smag i at nyde uden Arbeide og Bekostning. Men ogsaa ved andre Midler holdt Perikles det atheniske Folk i Aande, saa det ikke fik Tid til at tenke paa, hvor den egentlige Magt laa. Aristokratiet havde han kuet ved at udvide den menige Mands Rettigheder. Mæng-<noinclude><references/></noinclude> 0b18u44j11n0u1z2ca7f15ihzn9fgk0 104 143077 331753 331214 2026-08-29T13:49:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den blændede han ved den Glans, han kastede over det atheniske Navn, ved at vende dens Blik udad paa Athens Stormagtsstilling i Hellas og ved sine storartede Byggeforetagender. Det var nemlig under Perikles’ Regimente, at de herlige Bygverker reiste sig, der gjorde Athen til Verdens skjønneste Stad. Ingen Tid og intet Folk har nogensinde anvendt saa store Summer som Athen til kunstneriske Formaal, og Kunsten har da heller aldrig levet under bedre Vilkaar end i den perikleiske Tidsalder. Athen var ikke fenger Hovedstad i et lidet Land, det var nu Hovedet for et mægtigt Forbund af Søstater, og Perikles vilde, at Athen ogsaa i det ydre skulde vise sig denne Stilling værdig, og dette Ønske fandt begeistret Tilslut ning hos det skjønhedselskende Athenerfolk. Men Athenerne havde i denne Tid ikke alene Viljen og den materielle Evne til at smykke sin By, de havde ogsaa blandt sig en Skare begavede Kunstnere, der evnede disse Opgaver. Herligst straaler blandt disse Mesternavnet {{sp|Pheidia|s}}, Perikles’ Raadgiver i alle kunstneriske Anliggender og Leder af en Mængde af hans Byggearbeider. Uopnaaet som Billedhugger var Pheidias tillige Mal er og Arkitekt og samlede om sig fra alle Grækenlands Egne en Skare Lærlinger, der inspirerede af hans Kunstnergeni udførte mangt et Arbeide, hvortil Mesteren selv kun havde givet Ideen. Blandt de mange Bygverker, der skylder Perikles sin Tilblivelse, vil vi her kun nævne nogle faa. Fra hans første Tid skriver {{sp|Odeio|n}} sig, en halvcirkelformig Bygning ved Sydostsiden af Akropolis; den var bestemt til musikalske Veddekampe og havde et Kuppeltag, der gjaldt for en Efterligning af Xerxes’ Telt, og hvis Bjelker skal have været persiske Skibsmaster. Det var dog navnlig paa Akropolis, at Perikles’ Byggevirksomhed udfoldede sig i sin største Glans. Her var den jomfruelige<noinclude><references/></noinclude> cm8m4iiwifa94s34k8xd7uy6c7aco4e 104 143078 331754 331524 2026-08-29T13:49:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Athenes Tempel, {{sp|Partheno|n}}<ref>I Middelalderen omdannedes Parthenon til en Kirke. Da Venetianerne 1687 beleirede Athen, slog en Bombe ned i Templet, der af Tyrkerne benyttedes til Krudtmagasin; Eksplosionen var saa voldsom, at Bygningen med Undtagelse af Gavlsiderne næsten ganske tilintetgjordes. I Begyndelsen af dette Aarhundrede bortførte en Englænder, Lord Elgin, en stor Del Reliefer, der endnu smykkede Gavlene. De findes nu i British Museum.</ref>, et Verk af Arkitekten Iktinos’ Geni. Dette Tempel, der var 230 Fod langt, 100 Fod bredt og 65 Fod høit, var bygget af hvidt pentelisk<ref>Pentelikon var et Bjerg i Øst for Athen, bekjendt for sine rige Marmorbrud.</ref> Marmor og omgivet af en Søilehal med 46 svære doriske Søiler. Dets Gavlfelter og Friser var smykkede med Reliefer af Pheidias og hans Elever, hvortil Motiverne var hentede fra Athene-Kultusen. I den egentlige Tempel celle stod den berømte Athene-Statue af Pheidias. Fra et Fodstykke, der var prydet med mythiske Fremstillinger i Relief, hævede Gudindens majestetiske Skikkelse sig i en Høide af 40 Fod. Statuens Kjerne var af Træ, men alle nøgne Dele som Ansigtet, Hænderne osv. udførte i Elfenben, medens det folderige Gevandt, der var til at tage af, var af purt Guld. Det samme var Tilfældet med den med en Sphinx smykkede Hjelm, Haaret og Lansen, medens det blaa i Øinene dannedes af Ædelstene. Men al denne Rigdom, hvormed Athenerne havde udstyret sin alvorlige Visdomsgudinde, tjente kun til at fremhæve Skikkelsens storslagne Simpelhed og rolige Værdighed. Foruden dette Athenebillede reiste Pheidias i denne Tid paa det høieste Punkt af Akropolis en kolossal Broncestatue af Gudinden. Med Skjoldet paa den venstre Arm og den høire Haand løftet høit iveiret og støttet til Lansen fremstillede den 70 Fod høie Figur Gudinden som Promachos ɔ: som Athe-<noinclude><references/></noinclude> ab6jjo1xlkiyrhx0sswp8a8l9fwr3q7 104 143079 331755 331193 2026-08-29T13:49:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes Forkjæmperske. Statuens vaiende Hjelmbusk og forgyldte Lansespids kunde sees langt ude paa Havet. Det Verk, hvormed Perikles afsluttede sin Byggevirksomhed, var {{sp|Propylæern|e}}, somopførtes at {{sp|Mnesikle|s}} imellem Aarene 436—31. Man havde tidligere savnet en værdig Opgang til det af Kunstverker opfyldte Akropolis; dette Savn blev nu afhjulpet ved hint Bygverk, der kostede 2012 Talenter. Det var en overbygget Trappeop gang af pentelisk Marmor med en Kjørebane i Midten, der i flere Afsatser førte op ad Akropolis’ vestlige Skraaning. Trappeopgangens Haller med sine rigt forgyldte Kasettelofter og mægtige Søiler omgaves paa begge Sider af mindre Templer og Bygninger, alt en værdig Forberedelse til det herlige Skue, der mødteøiet, naar man gjennem de i Propylæernes østlige Tvervæg anbragte fem Malmporte traadte ind paa den egentlige Borg. Det var dog ikke alene for Byens Forskjønnelse ved Pragtbygninger, at Perikles drog Omsorg; ogsaa en Mængde praktisk nyttige Arbeider skyldtes ham. Han fuldstændiggjorde saaledes Byens Forbindelse med Havnestæderne ved til de to af Kimon byggede »lange« Mure at føie en tredje og anlagde storartede Dokker og Tøihuse i Peiræeus foruden en Mængde andre Etablissementer, som Flaadens Bygning og Vedligeholdelse krævede. De uhyre Udgifter, som alle disse Anlæg medførte, kunde ikke bestrides alene ved de Skatter og Paalæg, der udrededes af det egentlige Athenerfolk. Perikles tog imidlertid ikke i Betænkning dertil at anvende de bundsforvandtes Tribut, hvad han saa meget lettere kunde giøre, efterat det felles Skatkammer allerede i 460 var bleven flyttet fra Delos til Athen og efterhaanden mere og mere blev betragtet som en særlig athenisk Eiendom. Naar Athen, mente Perikles, opfyldte sin Forpligtelse kraftig at beskytte de bundsforvandte, skyldte man ikke disse Regn-<noinclude><references/></noinclude> m1g4aujvs8kzc9ww9jkutlji8e7ccpe 104 143080 331756 331525 2026-08-29T13:49:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skab for, hvorledes deres Penge anvendtes. De bundsforvandtes Stilling var ogsaa efterhaanden bleven væsentlig forandret; de var lidt efter lidt paa faa Undtagelser nær fra ligestillede forbundne blevne Undersaatter, og Athens Stilling til dem var ikke et Hegemoni, men et Herredømme, der ofte trykkede haardt nok og fremkaldte Opstandsforsøg, som dog hurtig dæmpedes ved Perikles’ kloge Foranstaltninger. Hvordan nu end Dommen vil lyde om den Maade, hvorpaa de bundsforvandtes Rettigheder traadtes under Fødder, maa man dog skjænke Perikles’ Virksomhed sin høieste Beundring. Hans Tidsalder var i alle Retninger Athens mest blomstrende Periode. Medens de aarlige Statsindtægter var voksede til henved 1000 Talenter<ref>Da Pengene paa denne Tid havde seks til otte Gange saa stor Værdi som nu, vil dette svare til en aarlig Indtægt af 24—30 Millioner Kroner.</ref>, var den almindelige Velstand i høi Grad tiltaget, og de store Formuers Tal betydelig forøget. Frembringelser af Industri og Haandverk havde naaet en høi Grad af Fuldkommenhed og havde skaffet sig et stort Marked. Navnlig fandt de attiske Metalarbeider, Læder- og Pottemagervarer gjennem en høit drevet Udførselshandel Afsætning ved alle Middelhavets Kyster. Athens Koffardiflaade var meget stor og stod under Statens særlige Beskyttelse, der lod Krigsfartøier krydse i de fleste Dele af Middelhavet, saa at det attiske Handelsskib var ligesaa sikkert i de inderste Kroge af Pontos som ved Hjemmets Kyst. Athen og dets Havne blev i denne Tid et Midtpunkt for den europæiske Verdenshandel, en Stapelplads, hvor Østens og Vestens Frembringelser samledes i storartede Magasiner. Denne Handel var saare indbringende og skabte et Penge-<noinclude><references/></noinclude> 5vua1ze5fjf1foyl2lgdv4a4daqtor3 104 143081 331757 331215 2026-08-29T13:49:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aristokrati, der snart voksede de gamle Aristokrater over Hovedet, hvis Eiendom væsentlig bestod i Jordegods. Men Athen blev ogsaa i denne Tid et aandeligt Midtpunkt, hvor alt, hvad der var fremragende paa Aandslivets Felter, samlede sig og fandt den gunstigste Modtagelse. Athen blev et Kunstens og Videnskabens Hjem, hvor indfødte og fremmede i personlig Omgang kunde ud veksle Ideer og finde et opmerksomt Publikum med den lykkeligste Opfatningsevne. Her skildrede {{sp|Herodo|t}} (S. 1*) Frihedskampens begivenhedsrige Tid, her skrev det udødelige Trillingpar {{sp|Æschylo|s}}, {{sp|Sophokle|s}} og {{sp|Euripide|s}}<ref>Æschylos levede 525—456, Sophokles 495—406 og Euripides 480—406. Athenerne knyttede Mindet om disse sine største Digtere til Salamisdagen, idet Sagnet vidste at berette, at Æschylos kjæmpede med i Slaget, Sophokles anførte det Kor af Ynglinger, der efter Slaget afsang Seierspæanen, og Euripides blev født paa denne Dag. Af deres talrige Stykker er der levnet os 32, af hvilke kun ét, Æschylos’ «Perserne», behandler en samtidig Begivenhed, nemlig Perserkrigen og Slaget ved Salamis, medens Stoffet til de andre er hentet fra Sagntiden, især fra Sagnene om Kadmos’ og Pelops’ ulykkelige Familier. </ref>) sine herlige Tragedier, medens Filosofen {{sp|Anaxagora|s}}, Perikles’ Lærer og Ven, søgte at raade Tilværelsens Gaade ved for første Gang at opstille et aandeligt Princip for den. Ei vil det derfor undre os, at Athenerne var stolte af sin Stad; thi her havde alt, hvad der forædler Menneske livet, sat sine skjønneste Blomster, her var alle høiere Bestræbelsers felles Arne. Athen var nu under Perikles’ Ledelse bleven »Hellas i Hellas«. Hvor meget end Athenerne skyldte Perikles, kunde han dog ikke undgaa at faa Fiender og Misundere. Partimændenes Misnøie var vistnok under de perikleiske Fredsaars Velsignelser bragt til Taushed, men ulmede dog i Stilhed. Det gamle aristokratiske Parti kunde ikke glemme,<noinclude><references/></noinclude> mq2ujsumsn7dtj9pkif065ye3qm9rg4 104 143082 331758 331217 2026-08-29T13:49:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Perikles havde tilføiet dets Magt det sidste alvorlige Knæk, og Demokratiets oprigtige Venner maatte være misfornøiede med en Mand, der i Virkeligheden gjorde Folkemagten til en Skygge. Perikles selv vovede man dog ikke aabent at angribe, dertil stod hans Anseelse hos det store Folk for fast, dertil var hans Virksomhed i alle Retninger for velsignelsesrig og for storslagen; men man hviskede i Stilhed om ødsel Finansstyreise, om Begunstigelse af Fritænkeriet og Brud paa de nedarvede Seder. Ramme Perikles selv turde man ikke; men man forstod at forbitre ham Livet ved at rette sine Anklager mod dem, der stod ham nær, mod Pheidias, Anaxagoras og Aspasia. Pheidias blev anklaget for at have understukket en Del af det Guld, der skulde være anvendt til Athene-Statuen; heldigt var det nu, at Billedets gyldne Gevandt og øvrige Prydelser var til at tage af. Guldet blev veiet og fundet fuldvegtigt. Men man gav sig ikke, en ny Anklage reistes mod ham. Paa Athene-Statuens Skjold skulde han have anbragt en Figur, hvis Ansigtstræk mindede om ham selv; dette var efter Tidens Tankesæt en Formastelse mod Gudinden. Som en Forbryder maatte den store Kunstner vandre i Fængsel. Her døde han (432), nedbøiet af Alderdom og Sorg, før Undersøgelsen af hans Sag var tilendebragt. Endnu smerteligere blev Perikles berørt, da ogsaa hans gamle Lærer og fortrolige Ven, Filosofen Anaxagoras, blev et Offer for den religiøse Fanatisme. Han anklagedes for Gudsfornegtelse, men unddrog sig efter Perikles’ Raad Domfældelse ved frivillig at udvandre. Men endnu nærmere ind paa Perikles skulde Anklagerne rykke; hans egen Hustru Aspasia blev trukket ind i Anaxagoras’ Sag. Perikles havde forskudt sin første Hustru for at egte den fortryllende Milesierinde, og denne Omstændighed kunde ikke stemme Dommerne til hendes Fordel. Da følte Perikles, at han<noinclude><references/></noinclude> 2cwepvuqk9h7qj14d9okcjm0efya2jr 104 143083 331759 331200 2026-08-29T13:50:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke længere kunde holde sig tilbage, men maatte lægge hele sin Anseelse i Vegtskaalen. Han vilde staa eller falde med hende; derfor traadte han selv frem for Folket som hendes Forsvarer. Men da var han ikke mere den stolte, seierssikre Statsmand, men besvor Dommerne at spare ham for denne Tort og opnaaede paa denne Maade hendes Frikjendelse. {{---}} Det var ikke at vente, at de nidsyge Spartanere uden Misundelse skulde se Athen hæve sig til den Stormagtsstilling, Perikles’ Politik havde skabt, saameget mere som de med Grand maatte frygte, at de selv ganske vilde blive stillede i Skyggen. De Forsøg, som Athenerne havde gjort paa at svække Spartas Indflydelse i Bøotien og Mellemgrækenlands øvrige Stater, var blevne mødte med saadan Kraft, at Athen maatte opgive Tanken om at vinde Hegemoniet tillands og udelukkende arbeide paa at hevde sin Stilling som Hellas’ første Sømagt. »Jeg ser Krigen komme«, havde Perikles atter og atter sagt, naar han i Folkeforsamlingen tog Ordet for Foranstaltninger til Landets Forsvar, forat den ikke skulde komme over Athenerne uforberedte. Der behøvedes kun en Gnist til, at Peloponnesiernes ulmende Had skulde slaa ud i Flammer. Kun altfor snart skulde det Drama begynde, der under Navn af den {{sp|peloponnesiske Kri|g}} (431—404) endte med, at Athen laa knust for sin Modstanders Fødder. Krigens nærmeste Anledning var en Strid mellem Korinth og dets Koloni Korkyra, hvorunder Athen under støttede den sidste med en Flaade, der hindrede Korinthierne i at gjøre Landgang paa Øen (432). Men hertil kom ogsaa andre Forviklinger. Blandt Athenernes skattepligtige bundsforvandte var ogsaa den korinthiske Koloni Potidæa paa Halvøen Chalkidike. For at sikre sig Poti-<noinclude><references/></noinclude> 0no0ws1uqvrqsdvjcvfb38ewlzqim16 104 143084 331760 331201 2026-08-29T13:50:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dæaternes Troskab havde Athen forlangt, at de skulde nedrive sine Mure; men istedenfor at adlyde faldt Potidæaterne fra og søgte og fik Bistand hos sin Moderstad. Udenfor Potidæas Mure kjæmpede Athenerne nu med de forenede Korinthiere og Potidæatere, slog dem og begyndte en ordentlig Beleiring af Byen. Athen var saaledes i aaben Krig med en af de Stater, der tilhørte det peloponnesiske Forbund. De slagne Korinthiere klagede ogsaa straks herover i Sparta, hvor der af den Grund blev sammenkaldt et Forbundsmøde. Her mødte Udsendinger fra de forskjellige Stater, og foruden Korinth fremsatte ogsaa andre Stater Klagemaal over Athen. Saaledes besværede Megarerne sig over den Skade, Athen havde tilføiet deres Handel ved at udelukke dem fra samtlige Markeder i de Stæder, der stod under athenisk Herredømme. Efter gjentagne Raadslagninger afsendte derpaa det peloponnesiske Forbund flere Gesandtskaber til Athen; men deres Fordringer blev alle afviste. Endelig sendte Spartanerne et sidste Gesandtskab, der overbragte Athenerne Forbundets Ultimatum, hvis Hovedindhold var, at Lakedæmonierne ønskede Freden, og at den kunde bevares, saafremt Athenerne vilde gjengive alle helleniske Stater Friheden. Dette var at ramme Athens Magt lige i Hjertet; men Spartanerne mente, at naar de saa tilsyneladende uegennyttig løftede Frihedsfanen, vilde de kunne gjøre Regning paa, at deres Ord vilde vinde Gjenklang i Hellas. Og de havde ikke forregnet sig. Spartas Ultimatum blev forelagt den atheniske Folkeforsamling; i det bevægede Møde, hvor Statens Skjebne skulde afgjøres, hævede der sig vistnok Stemmer for Fredens Bevarelse, navnlig fra det gamle aristokratiske Partis Side, Perikles’ erklærede Modstandere; men tilslut lagde Perikles selv sin mægtige Veltalenhed i Vegtskaalen til<noinclude><references/></noinclude> koryz2g1e88reycndn5llvivppa7jgz 104 143085 331761 331218 2026-08-29T13:50:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fordel for Krigen. Han vidste vel, ytrede han, at vurdere Stillingens Alvor, og letsindig maatte man ikke beslutte en Krig, hvis vekslende Vilkaar laa udenfor enhver menneskelig Beregning; men gav Athenerne nu efter, vilde Spartanerne kun fremsætte endnu større Fordringer. Han raadede dem derfor til modig at gaa Krigens Farer imøde for at bevare sin Selvstændighed. Efter Perikles’ Raad gav Folkeforsamlingen de spartanske Sendemænd det Svar, at Athenerne var rede til at give Stæderne deres Frihed tilbage, hvis Lakedæmonierne ogsaa vilde gjengive sine Byer deres Selvstændighed. Med dette Svar drog Gesandterne hjem. Som det var at vente, vilde Sparta ikke lytte til de atheniske Modfordringer, noget man i Athen var fuldkommen forberedt paa. Endnu før Krigen egentlig var kommen til Udbrud, brød 300 Thebanere en regnfuld Nat ind i Platææ, Athens gamle Forbundsfelle. Thebanerne fandt Indvaanerne i den tryggeste Søvn; nogle af dem vilde straks bryde ind i Husene; men andre mente, at man først burde se at faa et Forlig istand. Platæerne merkede imidlertid, at Thebanerne var faatallige, og medens Underhandlingerne stod paa, brød de Hul paa Mellemvæggene mellem de forskjellige Huse for hemmelig at forene sig til felles Angreb. Thebanerne, som den hele Nat havde staaet paa Torvet i øsende Regn, saa sig pludselig angrebne af Platæerne, der nedhuggede en Del af dem og gjorde Resten — 180 Mand — til Fanger. Imidlertid nærmede en thebansk Hær sig Platææ, hvis Indvaanere sendte en Herold til den for at melde, at hvis Thebanerne forgreb sig paa de Platæere, der maatte findes udenfor Byen, vilde de fangne Thebanere straks blive dræbte; rommede de derimod Landet, vilde Fangerne blive udleverede. Den thebanske Hær drog bort; men ikke saasnart var dette skeet, før Platæerne nedhuggede de 180 Fanger. Saaledes fremstillede<noinclude><references/></noinclude> tbx8oolybjz7ropd3e82s8aahs1slkv 104 143087 331762 331527 2026-08-29T13:50:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peiræeus. Perikles indsaa, at den atheniske Landhær, der kun talte 13,000 sværtbevæbnede, ikke turde byde Peloponnesierne Spidsen i aaben Mark. Landkrigen maatte derfor helt og holdent være af defensiv Natur; tilsøs vilde derimod Athenernes 300 Trierer kunne gaa angrebsvis tilverks. Athenerne havde Midler nok til at kunne udholde en langvarig Krig; i Skatkamret var der samlet et Reservefond paa 6000 Talenter, og de bundsforvandtes aar lige Tribut beløb sig til 600. Peloponnesiernes Pengemidler var derimod ringe. Archidamos rykkede kun langsomt frem, da han endnu altid haabede at skulle undgaa Krigen; men da han endelig maatte opgive ethvert Haab herom, ødelagde han forfode. Forbitrede saa de attiske Landboere fra Athens Mure sine Huse gaa op i Luer, sine Vinhaver ødelægges, sine Agre afbrændes. Forbitrelsen vendte sig mod Perikles, og man forlangte af ham at blive ført mod Fienden. Men Perikles blev sin Plan tro, tillod ikke aaben Kamp, men sendte kun af og til en Afdeling Ryttere ud for at holde Fienden i Aande og hindre den i at ødelægge de nærmest Byen liggende Eiendomme. Og for ikke at have noget forud for sine Landsmænd erklærede Perikles, at hvis Archidamos, der var hans Gjesteven, skaanede hans betydelige Landeiendomme, skulde disse tilfalde Staten. Efterat den peloponnesiske Hær i fire til fem Uger som en Græshoppesværm havde lagt hele det nordlige Attika øde, trak den sig atter tilbage, navnlig fordi det rygtedes, at en athenisk Flaade var dragen mod Syd. Denne brandskattede Peloponnes’ Kyster, erobrede Øen Kephallenia og forjog Ægineterne fra deres Ø, som derpaa blev befolket med atheniske Kolonister. Da Vinteren afbrød Fiendtlighederne, foranstaltede Athenerne efter gammel Skik den offentlige Begravelse af de Borgere, der var faldne i dette Aars Felttog. Deres<noinclude><references/></noinclude> 9tqyz54t8toagm9r6s4d63g81p4by8t 104 143090 331763 331207 2026-08-29T13:50:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vaklende; ei træffer Dadelen den modige, men den feige og kortsynte. Er Krigsbeslutningen en Feil, saa har I ligesaa stor Skyld deri som jeg; men I kunde ikke handle anderledes. Det er Daarskab og Forblindelse letsindig at bryde en lykkelig Fred; men frivillig at opgive et Herredømme som eders, er ikke alene en Skjendsel, men en Umulighed uden at udsætte eder for de største Farer{{. . .|4}} Vel er der til Krigens Nød, hvorpaa vi maatte være fattede, kommen en uventet Ulykke, der har sat eders Standhaftighed paa en haard Prøve. Eders Sorg ærer jeg; men eders Forsagthed er ikke berettiget, og ingen Nød tør bøie eder saa dybt, at I med Skam giver til Pris, hvad eders Fædre med Hæder har tilkjæmpet sig«. Endnu en Gang lykkedes det Perikles ved sin Tales Ild at opflamme Modet hos Borgerne, og det blev besluttet at fortsætte Krigen i Overensstemmelse med Perikles’ Plan. Misfornøielsen kunde dog ikke ganske bringes til Taushed, og man hvilede ikke, før Perikles blev dømt til at betale en betydelig Pengebod. Da tråk han sig ganske tilbage tik Privatlivet. Men heller ikke her skulde det forundes den bedagede Statsmand, der havde ofret hele sit Liv til Fædrelandets bedste, at finde Trøst og Vederlag for Mængdens Vankelmod. Pesten ryddede frygtelig op i hans nærmeste Omgivelser. Hans ældste Søn af første Egteskab døde, uden at det var kommen til Forsoning mellem ham og Faderen efter det spændte Forhold, Egteskabet med Aspasia havde fremkaldt. Dernæst bortreves en Række Mænd, der havde staaet ham nær; men hans sterke Aand bar Skjebnens haarde Slag med Hengivelse. Da blev ogsaa hans yngste Søn, Paralos, hvem han elskede høiest, et Bytte for Sygdommen. For første Gang saa Athenerne nu Perikles overvældes af Kummer og jamre høit over sin Ulykke, da han trykkede Dødskransen om sin elskede Søns Tindinger.<noinclude><references/></noinclude> odqw9fwbzjktmv44ut7lmw5ryigc482 104 143091 331764 331209 2026-08-29T13:50:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Athenerne fengtes imidlertid atter efter Perikles; Folket angrede, at det havde miskjendt den dybt nedbøiede Mand og overdrog ham igjen Overfeltherreværdigheden med udvidet Fuldmagt. Som Pant paa, at han igjen havde vundet Folkets Tillid, forlangte han Ophævelse af den Lov, der bestemte, at kun Sønner af retmæs sigt Egteskab mellem Borgere skulde have fulde Borgerrettigheder. Derved vilde han vinde Anerkjendelse for sin Søn med Aspasia og sikre sig mod Slegtens borgerlige Uddøen. Perikles’ Kraft var imidlertid brudt; personlig tog han ikke mere Del i Krigsforetagenderne. Tilslut angrebes ogsaa han af Pesten, men ikke voldsomt, som Tilfældet var med de fleste andre; langsomt tærede den paa hans Marv og kastede ham endelig paa Dødsleiet. Her laa han, omgivet af sine bedste Medborgere, der med bekymrede Blikke spurgte hinanden, hvad der vel skulde blive af Athen, naar Perikles var vandret bort. Og da han droges med Døden, og de troede, at han havde mistet Bevidstheden, talte de sammen om hans Bedrifter og Fortjenester af Fædrelandet. Da hævede han sig endnu en Gang op fra sit Leie, og spurgte dem om, »hvorfor de dog fortiede det bedste, der kunde siges til hans Ros, at han nemlig ikke havde forvoldet, at nogen af hans Medborgere for hans Skyld havde anlagt Sørgedragt«. Kort efter udaandede den store Athener (429). Da Dødsklagen lød over hans Baare, lød den tillige over den Storhedstid, der gik i Graven med ham. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mayfd6cyr9l3twmh2wbpkht0mx0kec2 1 143093 332125 331585 2026-08-29T15:41:27Z Kåre-Olav 25 /* Anførselstegn */ Svar 332125 wikitext text/x-wiki == Anførselstegn == Skulle gjerne ha fått kjørt et skript for å bytte til korrekt anførselstegn i dette verket. Det kunne vel egentlig blitt gjort med flere verk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 24. aug. 2026 kl. 15:12 (CEST) :Jeg kan hjelpe deg, hvis du presiserer nøyaktig hva du vil ha gjort. Du vil endre anførselstegn fra »...« til «...»? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 09:13 (CEST) ::Sorry, mente selvfølgelig apostrofe! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 13:39 (CEST) :::{{gjort}} Rett apostrof er endret til typografisk apostrof [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 17:41 (CEST) 3n8r2o2r4gkstys8a08lyzg9sq8zr4i 332145 332125 2026-08-29T16:15:03Z Øystein Tvede 3938 /* Anførselstegn */ Svar 332145 wikitext text/x-wiki == Anførselstegn == Skulle gjerne ha fått kjørt et skript for å bytte til korrekt anførselstegn i dette verket. Det kunne vel egentlig blitt gjort med flere verk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 24. aug. 2026 kl. 15:12 (CEST) :Jeg kan hjelpe deg, hvis du presiserer nøyaktig hva du vil ha gjort. Du vil endre anførselstegn fra »...« til «...»? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 09:13 (CEST) ::Sorry, mente selvfølgelig apostrofe! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 13:39 (CEST) :::{{gjort}} Rett apostrof er endret til typografisk apostrof [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 17:41 (CEST) ::::Takk. Så det jeg mente i trådstart var at samtlige apostrofer på Wikikilden muligens kan endres til typografiske apostrofer med mindre de står sammen med en eller flere rette apostrofer for kursiv og/eller fet skrift? Eller er det kanskje noe koding som da blir påvirket? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:15 (CEST) czl367ehknp3olkeu2avy3arkrswpwv 332146 332145 2026-08-29T16:19:36Z Øystein Tvede 3938 /* Anførselstegn */ Svar 332146 wikitext text/x-wiki == Anførselstegn == Skulle gjerne ha fått kjørt et skript for å bytte til korrekt anførselstegn i dette verket. Det kunne vel egentlig blitt gjort med flere verk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 24. aug. 2026 kl. 15:12 (CEST) :Jeg kan hjelpe deg, hvis du presiserer nøyaktig hva du vil ha gjort. Du vil endre anførselstegn fra »...« til «...»? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 09:13 (CEST) ::Sorry, mente selvfølgelig apostrofe! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 13:39 (CEST) :::{{gjort}} Rett apostrof er endret til typografisk apostrof [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 17:41 (CEST) ::::Takk. Så det jeg mente i trådstart var at samtlige apostrofer på Wikikilden muligens kan endres til typografiske apostrofer med mindre de står sammen med en eller flere rette apostrofer for kursiv og/eller fet skrift? Eller er det kanskje noe koding som da blir påvirket? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:15 (CEST) :::::Alle forekomster etter gentiv-s ville forresten ordne det aller meste. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:19 (CEST) lptp3q34ylsyt3b840qp9b6cm3c9tdw 104 143097 331766 331530 2026-08-29T13:51:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fuglen og vendte ikke tilbage, før det havde fanget den. Og Alkibiades gottede sig over al den Hurlumhei, han havde forvoldt; saa tankeløs og letsindig viste han sig i Øieblikke, hvor der handledes om Fædrelandets Ve og Vel, han, hvis Begavelse og Evner uimodsagt gjorde ham skikket til at indtage Perikles’ Plads. Hvorlidet han imidlertid, hvad Karakterens Renhed angaar, var værdig dertil, viser følgende Anekdote: Da han engang kom for at besøge Perikles, blev der sagt ham, at han ikke kunde faa sin Formynder itale, da denne nemlig arbeidede paa et Regnskab, han skulde aflægge for Folket. »Jeg synes«, sagde Alkibiades, »at Manden hellere burde benytte sin Tid til at finde ud, paa hvilken Maade han kunde slippe for at aflægge Athenerne Regnskab«. En Mand med saadanne Anskuelser er den farligste Borger i en fri Stat, farligst, fordi han har alle Betingelser for at faa et letbevægeligt Folk med paa sine Planer, medens han har for lidet af Karakter og Besindighed til at kunne føre det paa den rette Vei. Staten gives under en saadan Leder Tilfældighederne ivold og maa som oftest dele Lod med sin übesindige Fører. I Forfengelighed og Pragtsyge overgik Alkibiades alle. Han gik i Purpurklæder og havde et Skjold af Guld og Elfenben. Hans talrige Heste og Vogne var de skjønneste, man havde seet. Ved ødsel Gavmildhed og kostbare Fester blendede han Folket. I de olympiske Lege optraadte han engang med syv Veddeløbsvpgne, hvad endnu ingen Konge havde gjort, og seirede med de tre. Euripides besang hans Seier, og en Mængde Stæder gav ham Hædersgaver. Derpaa holdt han en stor Fest i Olympia, hvortil han indbød alle Tilskuere ved Festlegene. Alkibiades var paa gode Veie til at gaa tilgrunde i de Udskeielser, hvortil han hengav sig i den forfinede By. Kun en eneste Mand lykkedes det at faa ham til i nogen<noinclude><references/></noinclude> 23ajda8tjmv9kywyduxvatduztdke2w 104 143098 331767 331226 2026-08-29T13:51:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mon at tøile sine Lidenskaber og anvende sine rige Evner paa Formaal, som var ham mere værdige. Det var {{sp|Sokrate|s}}, den store Vismand. Fra Ungdommen af havde Alkibiades sluttet sig til ham som til en Fader, og altid bestod der et urokkeligt Venskab mellem den letsindige, elegante Verdensmand og den alvorlige, uanseelige Vismand. Det Venskab, de havde sluttet, var bleven beseglet ved, at de gjensidig havde reddet hinandens Liv. Da Alkibiades i Toget mod Potidæa (Side 327) gjorde sit første Felttog, blev han liggende saaret mellem Fienderne; Sokrates sprang til og dækkede ham med sit Skjold. Da man efter Slaget vilde tildele Sokrates Tapperhedsprisen, gav han Afkald derpaa til Fordel for Alkibiades. Syv Aar senere havde til Gjengjæld Alkibiades den Lykke i et Slag at redde sin elskede Lærers Liv. Med Begjærlighed lyttede Alkibiades til Sokrates’ Lærdomme og fandt sig taalmodig i Mesterens Straffetaler over hans Forfengelighed og Letsind. Han sagde selv, at Sokrates var det eneste Menneske, for hvem han skammede sig. Men Alkibiades var letbevægelig og lod sig, som alle letsindige Mennesker, lede af sine hurtig vekslende Stemninger. Saalænge han var sammen med Sokrates, fattede han de bedste Forsætter; han kunde sidde hele Dagen og lytte til hans manende Lærdomme, rørt til Taarer, naar den ædle Lærers Ord traf hans Hjerte; men naar han vel havde forladt Sokrates, slog han alle gode Forsætter hen i Veir og Vind og tilbragte den ganske Nat, hvis det faldt sig saa, med de forargeligste Streger i sine lystige Kameraters Kreds. Først i Trediveaarsalderen begyndte Alkibiades at tage virksom Del i det offentlige Liv. Før vi gaar over til at skildre hans Deltagelse deri, skal vi først kaste et kort Blik tilbage paa de politiske Begivenheder siden Perikles’ Død. Da Farsotten havde udraset i Athen<noinclude><references/></noinclude> cmjdmua62qqd66ou2h4w78s4mztfjlm 104 143100 331768 331531 2026-08-29T13:51:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fældte over det med Athen forbundne Platææ. Etterat denne By næsten i to Aar havde gjort den tapreste Modstand, og etterat den tilslut var bleven ganske blottet for Levnetsmidler, fik Spartanerne den i sin Magt ved Løfter om en skaansom Behandling. Men troløst brød de det givne Løfte, skjønt de vistnok øvede sin Hevn bag et Skin af Retfærdighed. Der sendtes Bud til Sparta efter fem Dommere. Disse forelagde kun de fangne Platæere det Spørgsmaal, om de havde ydet Sparta eller dets Forbundsfeller nogen Tjeneste under Krigen. De ulykkelige Platæere søgte at forsvare sig, de beraabte sig paa sine Fortjenester af Hellas og paa den Frihed, der var sikret dem (Side 304), de fremhævede ogsaa, hvorledes de var komne Sparta tilhjælp i dets farefulde Krig mod Heloterne (Side 312); og hvad deres Stilling i den forhaandenværende Krig angik, saa maatte det være Sparta en velkjendt Sag, at de fra gammel Tid af havde staaet i Forbund med Athen, og at dette Forbund i sin Tid var bleven sluttet efter Spartas egen Opfordring. Men trods al Veltalenhed fra Platæernes Side holdt Dommerne, eggede af Platæernes Arvefiender, Thebanerne, med spartansk Haardnakkethed fast ved det forelagte Spørgsmaal, og da ingen af de fangne enten kunde eller vilde besvare dette med andet end nei, blev de alle henrettede, deres Kvinder blev solgte som Træler, og Staden blev overladt Thebanerne, der i Frihedskrigens Dage saa ofte havde maattet staa tilskamme for de heltemodige, selvopofrende Platæere. De jevnede Staden med Jorden. Disse Træk er tilstrækkelige til at vise den Maade, hvorpaa Krigen mellem Athen og Sparta og mellem de med disse forbundne Stater førtes. Endelig stansede foreløbig Krigen, idet det i 421 lykkedes den retsindige Athener {{sp|Nikia|s}} at faa sluttet en Vaabenstilstand, der blev kaldt Nikias’ Fred.<noinclude><references/></noinclude> dhzc9kqwikj3blbqw0nqgdtotnq3n39 104 143103 331769 331532 2026-08-29T13:51:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haabninger. Hæren havde oprindelig talt 5000 Hopliter og 30,000 letbevæbnede, og senere var der bleven sendt Forsterkninger; men af denne straalende Hær fik ikke Athen se nogen vende tilbage. Da dette Sorgens Pudskab kom til Athen, vilde ingen i Førstningen tro det. Da der ikke var nogen Tvivl længere, betoges alle af stum Fortvivlelse. Alkibiades havde taget en grundig Hevn. I Sparta levede Alkibiades i streng Overensstemmelse med Lykurgos’ Love; han klædte sig i Spartanernes simple Dragt, badede sig i Eurotas og spiste den sorte Suppe som en egte Lakedæmonier. Han forstod i det hele taget den Kunst at rette sig efter Forholdene. »I Sparta var han Idrætsmanden, nøisom og taus«, siger Plutarch, »i Ionien den muntre livsglade Kamerat, i Thrakien Svirebroderen , i Thessalien den behændige Rytter, og i Persien fordunklede han Storkongens Satraper i Pragt og Ødselhed«. I Sparta blev dog Alkibiades snart mistænkt, og da han desuden fornærmede en af Kongerne, fandt han det bedst at flygte. Han gik til den persiske Statholder i Lilleasien, Tissaphernes, som han saaledes forstod at vinde, at denne unddrog Lakedæmonierne den Bistand, han ifølge Alkibiades’ Forestillinger hidtil havde ydet dem, og lod den komme Athen tilgode. Herved udsonede Alkibiades sig igjen med sine Landsmænd. Dommen over ham blev ophævet, han blev kaldt hjem og valgt til Overfeltherre. Men kun som hæderskronet Seierherre vilde han igjen drage ind i Athen. Derfor reiste han først til Samos, hvor den attiske Flaade laa, og med ham vendte Lykken igjen tilbage til de attiske Vaaben. Spartanerne blev slagne tillands og tilvands, og Alkibiades’ Navn indgjød Athenerne Mod ogHaab, medens Fienderne betoges af Skræk. De ydmygede Spartanere skrev paa sin eiendommelige korte Maade hjem: »Lykken har forladt<noinclude><references/></noinclude> lstv4budx668wehi5j4ez87hgjwwhbe 104 143105 331770 331236 2026-08-29T13:51:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han tidligere havde sat Tilfredsstillelsen af sin personlige Hevnlyst over Fædrelandets Vel, mindedes Folket atter. Han havde saa ofte vist sig lunefuld og upaalidelig, at det ligesaa lunefulde Folk ikke fenger troede ham, selv da, naar han mente det redeligt. Han reiste til Thrakien, hvor han ogsaa som landflygtig søgte at være sit Folk til Nytte. Da den atheniske Flaade i Aaret 405 laa ved Mundingen af Floden {{sp|Ægospotamo|s}}, som gjennem Thrakien falder ud i Hellespont, og Soldaterne forlod sine Skibe og spredte sig paa Landet for at streife om efter Bytte, skjønt Lysandros laa i Nærheden, indfandt Alkibiades sig hos Athenerne, gjorde dem opmerksomme paa det farlige i deres Stilling og tilbød dem sin Tjeneste. Men de viste ham bort med de Ord: «Alkibiades har ikke fenger noget at befale«. Men hvad han havde forudseet, indtraf. Lysandros kom uventet over Athenerne og slog dem fuldstændig. Efter dette afgjørende Slag, der tilintetgjorde den sidste Rest af Athens Stridskræfter, styrede nu Lysandros mod Athen, og om Høsten samme Aar lagde han sig udenfor Peiræeus og afskar derved al Tilførsel tilsøs, medens en peloponnesisk Hær indesluttede Athen fra Landsiden. Sterkt befestet som Byen var, kunde den ikke erobres paa anden Maade end ved Udhungring. Nøden i den beleirede Stad naaede snart en forferdelig Høide, og Athen maatte omVaaren 404 ovcrgive sig til Spartanerne paa haarde Betingelser : De lange Mure og Peiræeus’ Fæstningsverker skulde sløifes, alle Skibe udleveres paa tolv nær, Athens Magt indskrænkes til kun at omfatte Attika og det selv slutte sig til det peloponnesiske Forbund. Til Ulykken føiedes den bitreste Haan fra Seierherrernes Side. Paa Aarsdagen for Slaget ved Salamis lod Lysandros de lange Mure fra Themistokles og Perikles’ Dage<noinclude><references/></noinclude> qvgspga1933i23u0gsatoosntbz14hb 104 143107 331771 331242 2026-08-29T13:52:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at løfte Haand mod sit Fædreland, vil dog enhver føle Medlidenhed med ham paa Grund af hans tragiske Skjebne. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|47. Sokrates.}}}} {{--}} Den peloponnesiske Krig, som bragte Athen i saa dyb Fornedrelse, virkede ogsaa i høieste Grad fordærvelig paa den attiske Folkekarakter. Den gamle Besindighed og Kraft var veget fra Athenerne. I sin Letsindighed og Forfengelighed tænkte de kun paa Vellevnet og uværdige Fornøielser og satte større Pris paa Vid og spidsfindig Kløgt end paa Retskaffenhed og Sandhed. Men netop i denne fordærvede Tid levede i Athen den største Vismand, Hellas har fostret, den ædle {{sp|Sokrate|s}}. Før vi imidlertid gaar over til Skildringen af denne merkelige Mand, vil vi med nogle Ord omtale den aandelige Magt, som raadede i hans Tid, for derved bedre at kunne komme til Forstaaelse saavel af den Maade, hvorpaa Sokrates optraadte, som den Skjebne, han fik. Det var ikke blot den skrækkelige Krig, som bar Skylden for den aandelige Slappelse, der havde grebet saa om sig i Athen paa denne Tid. I samme Retning virkede ogsaa den Lære, som dengang udbredtes af de saakaldte {{sp|Sofiste|r}}. Det er tidligere omtalt, at de mest fremragende Mænd i Videnskab og Kunst paa Perikles’ Tid strømmede til Athen som til Grækenlands aandelige Midtpunkt. De tidligere Visdomslærere havde meddelt sin Lære til hvemsomhelst uden nogen Betaling. Senere derimod var det blevet Skik at tage Betaling for den Undervisning, man gav. Men hvad Sofisterne underviste i, var <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> t3u1ma57lvozxxnueqt2990g816v10d 104 143110 331772 331244 2026-08-29T13:52:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paalæg om at lade Gutten faa Lov til at gjøre alt, hvad der faldt ham ind, og ikke tvinge ham til noget. Man skulde kun lade ham faa følge sin egen Aands Indskydelser og kun anbefale ham til Zeus’ og Musernes Omsorg; thi disse havde gi vet ham en Veiviser og en Skytsaand, som var meget bedre end tusinde Lærere. Sokrates blev af sin Fader oplært i Billedhuggerkunsten, en Haandtering, der, som det ser ud til, var drevet i flere Led i hans Familie. Han skal have bragt det vidt i denne Kunst, og Historieskriveren {{sp|Pausania|s}}, som levede i det andet Aarhundrede eft. Kr., forteller, at han paa Akropolis saa en Gruppe, der var hugget af den gamle Vismand. Men denne Kunst tilfredsstillede ikke den dybe Trang i hans Sjæl. Ikke i Træ, Sten eller Elfenben, men gjennem sig selv vilde han lade Menneskelivets Skjønhed komme tilsyne og vække den slumrende Sandhedstrang ogsaa hos dem, som betroede sig til hans Ledelse. Ved Siden af sin Kunst dyrkede han derfor med stor Iver Videnskaberne og tog virksom Del i det aandelige Liv, som blomstrede saa rigt i Athen paa Perikles’ Tid. I hans indre foregik der et alvorligt Tankearbeide for at bringe alle Ideer frem til klar Bevidsthed. Dette førte undertiden til, at han blev staaende timevis hensunken i egne Tanker, saa at han forglemte alt omkring sig. Saaledes fortelles der, at han under Felttoget mod Potidæa (Side 327) en Dag begyndte at tænke over et Problem. Dette beskjæftigede ham i den Grad, at han blev staaende übevægelig paa samme Sted udenfor Leiren. Middag kom, og da han endnu om Aftenen stod paa samme Sted, gik nogle af Soldaterne ud og leirede sig paa Marken i Nærheden af ham for at legge Merke til, om han ogsaa Natten over vilde ved blive med sin dybsindige Tænkning. De holdt vekselvis Vagt, indtil Solen gik op; da vaagnede Sokrates af sin<noinclude><references/></noinclude> 3cyf4v3ugeauwxzcdisffj4838mjydo 104 143112 331773 331246 2026-08-29T13:52:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>intet«. Derfor spiste og drak han kun saameget, som Nødtørften krævede. De, hvis Tanker kun var optagne med, hvorledes de skulde føde og klæde sig paa den behageligste Maade, var følgelig i Sokrates’ Øine langt borte fra Guddommen. En fornem Athener, som førte et flot Hus, beklagede sig en Dag for Sokrates over, hvor kostbart det var at leve i Athen. Han regnede op, hvilken høi Pris der var paa Purpur, Røgelse, fine Vine og andre Luksusvarer. Sokrates gik da med ham til en Bod, hvor der solgtes Levnetsmidler. Melet kostede lidet, Oljen ligesaa; derpaa gik han til en anden, hvor man for en ringe Pris kunde faa det Tøi, som almindelig brugtes. »Ser du nu«, sagde han, »jeg finder det særdeles billigt at leve i Athen«. En anden Athener klagede engang over Besværlighederne ved en Fodvandring, han netop havde gjort. »Har din Træl kunnet følge dig?« spurgte Sokrates. »Ja, naturligvis«. »Bar han noget?« »En stor Pakke«. »Saaerhanvel dygtig træt?« »Nei, jeg har straks sendt ham bort i et andet Erende«. »Ser du«, sagde Sokrates, »du har de Fortrin, som Lykken giver, forud for din Træl; han har de Fortrin, Naturen giver, forud for dig. Du er rig og fribaaren, men svag og blødagtig; han er fattig og af Trælestand, men sund og sterk. Sig saa selv, hvem der er den lykkeligste«. Men gjennem Sokrates’ saa vidtberømte Maadehold gaar der ikke noget mørkt, selvplagerisk Drag. Da en af hans Disciple ved Navn Antisthenes vilde overgaa Mesteren i Ligegyldighed for alt ydre og derfor gik ud i en fillet Kappe, raabte Sokrates til ham: »Min Ven, gjennem disse Huller stikker For fængeligheden frem«. Sokrates tragtede ikke efter Nydelsen; men han flygtede heller ikke for den bestandig; selv Overmaalet skyede han ikke, men hevdede altid derunder Besindigheden og Selvbeherskelsen; i et Gjestebud, som hans Discipel {{sp|Plato|n}} har skildret os<noinclude><references/></noinclude> n99wbfy675xvjessm11qsc8s5bdxnhl 104 143115 331774 331250 2026-08-29T13:52:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod ikke anklagede. De anklagedes politiske Modstandere forstod i den Grad at ophidse Folkets Lidenskaber, at det forlangte, at man skulde holde Dom over alle under ét. Men Sokrates, som det Aar var Raadsherre og var blandt de Prytaner, som ved denne Leilighed ledede Folkeforsamlingens Forhandlinger (Side 208), modsatte sig af al Kraft dette Forslag, fordi det var mod Lovene paa summarisk Vis at feide en vilkaarlig Dom over alle paa en Gang, og forlangte, at man skulde forhøre og dømme hver enkelt for sig. Folket skreg og truede; men Sokrates forblev urokkelig trods Mængdens Larm og dens Opvigleres Trusler. Alligevel blev Feltherrerne domfældte under ét. De seks af dem, som i Tillid til sin retfærdige Sag havde indfundet sig i Athen, blev henrettede; blandt disse var den store Perikles’ Søn med Aspasia, Perikles hvem Folket havde gjort til attisk Borger (Side 334). Men Sokrates’ Kald var dog hverken Krigerens Liv eller den politiske Kamp. Saasnart han havde opfyldt sin Pligt mod Staten, tråk han sig igjen tilbage til det private Liv for atter at optage og fortsætte sin Lærergjerning. Men han tog ikke Betaling for sin Undervisning ligesom Sofisterne, skjønt han var en fattig Mand, der kun levede afsit Haandverk. Heller ikke samlede han om sig ligesom de senere Filosofer en sluttet Kreds af Disciple eller en Skole; men han søgte at gavne alle, høi som lav, med sin Undervisning. Som en egte Borgerven og en vennesæl Mand søgte han Omgang med Mennesker af enhver Stand og Alder. Han opsøgte altid de Steder, hvor der pleiede at komme mange sammen, for at »fange Mennesker«, som han udtrykte sig. Og det viste sig, at dette netop var den Kunst, han forstod sig paa. En Vaabensmeds Bod, en Sadelmagers Verksted blev af Sokrates ofte gjort til Visdommens Lærersæde. Tidlig om Morgenen gik han til Gymnasierne, hvor den<noinclude><references/></noinclude> 9hqnfij02hm300pvs0rot0a3jm7lk7f 104 143118 331776 331255 2026-08-29T13:52:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke i hans Taler! De gaar altid lige til Hjertet, som de sætter i urolig Bevægelse; de har Overbevisningens Styrke, de afpresser os Taarer og fremkalder Tilstaaelser fra et Menneske, hvis indre ellers er lukket for enhver, de vække tillive hos os Forsætter og Beslutninger, der i Begeistringens Styrke overgaar alt, hvad de mest begavede Folketalere har formaaet at skabe«. Det var især Ungdommens Undervisning, som laa Sokrates paa Hjerte. Unge, begavede Mænd søgte han altid at trække til sig, og det lykkedes ham i Regelen En Dag mødte han den ovenfor nævnte Xenophon i en trang Gade. Han holdt sin Stok foran ham og spurgte: »Hvor kjøber man Mel?» »Paa Torvet«, var Svaret. »Og Olje?« »Ogsaa paa Torvet«. »Men hvor skal man gaa hen for at blive vis og klog?« Ynglingen taug og tænkte paa, hvad han skulde svare. Da sagde Vismanden: »Følg mig, og jeg skal vise dig det«. Xenophon fulgte ham og blev en af hans mest hengivne Tilhørere. Han udmærkede sig senere som Feltherre og Forfatter (Stykke 48). Sokrates’ Disciple hang ved ham med stor Hengivenhed. De kjendte ingen større Nydelse end at være om ham og høre ham, og fra nær og fjern strømmede Folk til for at sidde ved Vismandens Fødder. Antisthenes gik hver Dag den en Mil lange Vei fra Peiræeus til Athen for at træffe ham, og Eukleides fra Megara vandrede ofte den lange Vei fra sit Hjem for blot at være én Dag sammen med den elskede Lærer. Og da Athenerne i Peloponneserkrigen forbød Megarerne under Dødsstraf at besøge Athen, vovede Eukleides at snige sig ind gjennem Byens Porte i Kvindedragt. Ved Nattetid vendte saa igjen den trofaste Discipel tilbage til Megara. »Intet kunde være til større Nytte«, siger Xenophon, »end hans Selskab. Selv naar han var fraværende, var Tanken paa ham istand til at styrke alt godt hos dem, som havde havt Omgang med ham«. Al-<noinclude><references/></noinclude> dza07zyfxb5ymbbo3swx6by1lyl23j9 104 143119 331777 331534 2026-08-29T13:53:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kibiades siger: »Mit Hjerte banker heftig, naar jeg hører ham, og hans Taler bringer mig til at feide Taarer. De samme ser jeg er Tilfældet med mange andre. For ham alene skammer jeg mig; thi jeg føler dybt i mit indre, at jeg ikke er istand til at modsige ham«. Paa den fatteligste og simpleste Maade forstod Sokrates at gjøre Rigtigheden af sin Opfatning indlysende for sine Disciple. Da saaledes Alkibiades som ganske ung ængstedes meget for den Tid, da han skulde optræde som Taler, betog Sokrates ham Frygten herfor gjennem følgende Ræsonnement; »Vilde du være bange for at tale for en Skomager?« »Nei vist ikke«. »Eller kunde en Kobbersmed gjøre dig forlegen?« »Vist ikke«, »Men ligeoverfor en Kjøbmand vilde du vistnok miste Modet?« »Ligesaa lidet«. »Nu, ser du vel, saadanne Mennesker er det netop, hvoraf det atheniske Folk bestaar. Du er ikke bange for dem enkeltvis, hvorfor skulde du saa være bange for dem samlede?« Sokrates var i enhver Henseende uegennyttig. Som før nævnt tog han ingen Betaling af sine Tilhørere. Den unge Æschines ønskede inderlig at blive hans Discipel, men undsaa sig for at gaa til ham, fordi han var fattig. Sokrates merkede hans Ønske og sagde til ham: «Hvorfor undgaar du mig?« »Fordi jeg intet har, som jeg kan give dig«. »Men sætter du da saa liden Pris paa dig selv?« svarede Sokrates. »Giver du mig ikke rietop meget da, naar du giver dig selv hen til mig?« Sokrates afslog og saa de fordelagtige Tilbud af forskjellig Slags, som gjordes ham. Den rige Kritorr ønskede at give ham frit Ophold hos sig, og Makedoniens Konge, Archelaos, indbød ham til at leve ved sit Hof; men han gav ham det Svar, at han var ude af Stand til at gjengjælde hans Velgjerning og følgelig ikke kunde modtage den. Sokrates’ Maade at undervise paa og hele hans Væsen<noinclude><references/></noinclude> c5zvtdzw3wtgr156jvselez6ur5hhfa 104 143120 331778 331258 2026-08-29T13:53:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dannede saaledes den skarpeste Modsætning til Sofisterne; men fordi han søgte at beseire disse ved deres egne Vaaben, fordi han optraadte som offentlig Lærer og som saadan altid var omgivet af en Flok Lærlinger, saa regnede den store Mængde ham uden videre til hin Klasse, og fordi hans Særegenheder var mest paafaldende, gik han snart for at være den værste af alle Sofister. Denne Feiltagelse var meget udbredt. Selv Komedieforfatteren Aristophanes<ref>Aristophanes, Grækernes største Komedieskriver, levede mellem Aarene 452 og 388 f. Kr. Af hans Komedier er 11 bevarede.</ref> gjorde sig skyldig deri. Denne begavede Digter revsede paa det skarpeste de Vildfarelser, Sofisterne gjorde sig skyldige i. I hans Komedie »Skyerne«, som endnu er bevaret, er det saaledes vistnok de sofistiske Lærdomme, der tugtes; men de lægges i Sokrates’ Mund, og det er ham, der latterliggjøres. Han fremstilles her som en Drømmer, der tumler op og ned mellem Skyerne; men denne løierlige Karikatur var det netop, som blev hængende fast i Folks Erindring, og man vænnede sig til at betragte Sokrates som en grublende, halvforrykt Særling. Det fortelles, at da denne Komedie blev opført paa Theatret, og Folket klappede til den Skuespiller, som gav Sokrates’ Rolle, reiste Sokrates, som ogsaa var i Theatret, sig op fra sin Plads og lod sig ganske rolig beskue fra alle Kanter, forat man kunde anstille Sammenligning mellem hans virkelige Person og den Karikatur af ham, der fremstilledes paa Scenen. Det, som man i Almindelighed bebreidede Sokrates, var, at hans Virksomhed var farlig for Statens Bestaaen; man paastod nemlig, at han undergrov baade den bestaaende Religion og den demokratiske Forfatning, og at<noinclude><references/></noinclude> ixhy3fo81l9fccymro00zn9ftqf6uc2 104 143121 331779 331260 2026-08-29T13:53:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han øvede en fordærvelig Indflydelse paa Ungdommen ved at bibringe den sine Anskuelser. Nu staar vistnok Sokrates for os som den græske Oldtids ædleste Skikkelse og som et Mønster paa, hvordan et Menneske bør være; men ikke maa vi tro, at dette stod klart for hans Samtid, og at det saaledes var af ond Vilje og med fuld Bevidsthed om, hvad man gjorde, at man dømte den uskyldige. Til Lykke for Menneskeheden maa vi indrømme, at der idetmindste var et Skin af Ret i de Beskyldninger, man fremsatte mod ham, vi siger et Skin, fordi man ikke havde Øie for hans betydningsfulde Livsopgave, men kim holdt sig til det ydre og mere iøinefaldende ved hans Virksomhed. Hvad nu Sokrates’ religiøse Standpunkt angaar, saa forkastede han vistnok ikke ligefrem Statens Religion, han ofrede endogsaa paa Altrene og iagttog de religiøse Skikke og Ceremonier. Paa dette Omraade fraveg han endogsaa sin almindelige Fremgangsmaade. Medens han nemlig ellers gjorde enhver Ting til Gjenstand for Undersøgelse, afviste han ofte Spørgsmaal om Religionen. Men Sokrates’ religiøse Opfatning var dog meget forskjellig fra den almindelige. Han bekjendte Troen paa et høieste Væsen, der ordner og opholder Verden paa en vis og retfærdig Maade. Dette høieste Væsen tillagde han Almagt, Allestedsnærværelse og Visdom. »Naar {{sp|vor|t}} øie», siger han, »kan se i en Afstand af flere Stadier, skulde da ikke {{sp|Gud|s}} Øie kunne opfatte alle Ting? Naar {{sp|vo|r}} Tanke i samme Øieblik kan omfatte Begivenheder, der sker i Asien, Ægypten og paa Sicilien, skulde saa ikke Guds Tanke kunne rumme den hele Tilværelse? Vi bør erkjende, at Guddommen er saa klartseende, at den overskuer alt med et eneste Blik, hører alt, er overalt tilstede, og at den paa samme Tid bærer Omsorg for heleVerden«. Nu taler Sokrates dels om Gud, dels om Guderne, og ofte brager han<noinclude><references/></noinclude> nieiztpv95sy67eqbu7uiv9cxrugfnd 104 143122 331780 331261 2026-08-29T13:53:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa Navnene paa en eller anden af de græske Guder til Betegnelse af det høieste Væsen, skjønt det ikke er os klart, om og i hvilken Grad han virkelig havde nogen Tro paa disse; men under alt dette havde Folket det rette Instinkt af, at i Sokrates’ Religionssystem maatte Olympens gamle Guder vige Pladsen. De havde ikke saadanne Egenskaber som dem, hvormed Sokrates udstyrede den Guddom, han talte om og troede paa; dertil var de altfor meget befengte med menneskelige Skrøbelig heder og Feil, altfor meget et Bytte for menneskelige Lidenskaber og menneskelige Skuffelser. Og er det nu end saa, at dette netop er det største, der kan siges om Sokrates, at han var den første Hellener, som bekj endte Troen paa en eneste Gud, der som en vis og kjærlig Fader styrer den hele Verden, vil vi dog let forståa, at dette var paa en vis Maade en Forkastelse af den bestaaende Religion, og at det i hans Samtids Øine maatte blive opfattet som en Brøde. Meget ofte taler Sokrates om en Talsmand eller en Skytsaand i sit indre, en «guddommelig Røst«, som han selv kalder den, der ved mange Leiligheder lod sin advarende Stemme høre. At forklare dette med, hvad vi kalder Samvittigheden, strækker ikke ganske til; thi den lod sig høre, siger han, meget ofte i Tilfelde, som laa aldeles udenfor det moralske Omraade. Saaledes forteller han, at den indre Stemme afholdt ham fra at tage Del i det politiske Liv udenfor de Tilfelde, hvor Loddet gjorde ham det til en Pligt. Og i mange Tilfelde, hvor det kunde synes ligegyldigt, om han bestemte sig for det ene eller for det andet, lod hans indre Stemme sig høre, og han fulgte den altid, og altid viste den sig at lede ham til det bedste. Hvorledes man skal forklare sig dette, er ikke godt at afgjøre. Det lader ikke til, at han selv havde nogen klar Opfatning deraf. Skjønt Sokrates’ Aand bærer<noinclude><references/></noinclude> nhqemb4eeqgs0nfvxfyesuwqutpdenl 104 143124 331781 331264 2026-08-29T13:53:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med mistenkelige Øine, og da Forfatningen ved. Slutten af Peloponneserkrigen virkelig blev omstyrtet, gjorde man ham medansvarlig for, hvad der var skeet. {{---}} Det vil paa dette Punkt være nødvendigt med nogle faa Ord at berøre den historiske Situation. Efter en 27 -- aarig haardnakket Krig var endelig Athen i Aaret 404 f. Kr. falden i Spartanernes Hænder (Side 346). Blandt de forskjellige sammenstødende Omstændigheder, som kan siges at have hidført dette for Athen saa sørgelige Resultat, skal vi her blot nævne paa den ene Side Alkibiades’ Forhold ligeoverfor sin Fædrestad, det Letsind, hvormed han fik Krigen fornyet igjen paa en Tid, da Athen ikke var Kampen voksen, og det Forræderi, han begik mod sit Fædreland ved at slutte sig til Sparta, paa den anden Side det aristokratiske Partis uredelige Færd. Istedenfor i Farens Stund ærlig at slutte sig til den bestaaende Forfatning og støtte denne, hvormeget der end kunde være at indvende mod den, benyttede dette Parti sig af den Forvirring, som den ulykkelige Krig skabte, til endogsaa ved Anvendelsen af forbryderske Midler at faa Forfatningen ændret. Dette Parti var det ligeledes, som fik Alkibiades, der atter havde sluttet sig til Athenerne, afsat fra Kommandoen, skjønt han netop var den Mand, som kunde holde Spartanerne Stangen, og skjønt han, belært af Erfaringen og lutret gjennem Ulykken, nærede den inderligste Længsel efter at gjøre sin Uret god igjen. Dette Parti var det ogsaa, som under Paaskud af, at der var skeet Brud mod Religionen, hidsede Folket til at domfelde og henrette sine seierrige Feltherrer for Undladelsen af en Pligt, som det ikke stod i menneskelig Magt at opfylde. Og hvad var den egentlige Grund? Det hele var kun et Skalkeskjul for derved at komme sine politiske Modstandere<noinclude><references/></noinclude> 0v0nw6t3s53plipn5wt6ao21hbbf76q 104 143125 331782 331535 2026-08-29T13:53:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tillivs og bane sig selv Veien til Magten. Dette Parti stod endelig i forræderisk Underhandling med Fienden og skyede intet Middel for saa hurtig som muligt at spille sin Fædrestad i Spartanernes Hænder. Derfor havde man ogsaa det bedrøvelige Syn at se atheniske Borgere med Kranse paa Hovedet tåge Del i den »Befrielsesfest«, som Spartanerne haanende kaldte den Seiersfest, de afholdt i Athen efter Erobringen (Side 347). Efter Athens Fald lod Spartanerne i Byen indsætte en Styrelse bestaaende af 30 Mænd af det videstgaaende aristokratiske og spartansk-sindede Parti. Blandt disse var ogsaa Theramenes, Charmides og {{sp|Kritia|s}}, hvilke i sin Tid havde været Sokrates’ Disciple, men var affaldne fra Mesterens Lære. Denne Regjering fortsatte den af Spartanerne begyndte Nedrivning af Athens Fæstningsverker, og da dette vakte Folkets Forbitrelse, støttede den sig paa spartanske Soldater, som don lod indkvartere paa Akropolis. De misbrugte sin Magt paa den mest vilkaarlige Maade og udøvede et saadant Rædselsherredømme, at de er blevne berygtede i Historien under Benævn eisen de »tredive Tyranner«. Theramenes, som tilslut syntes, at det gik for vidt, blev dømt til Døden af den grusomste af de tredive, Kritias, og maatte tømme Giftbægeret. Ogsaa ligeoverfor de tredive viste Sokrates sin vanlige Uforfærdethed. Uden Menneskefrygt dadlede han deres Vilkaarligheder og Grusomheder og sagde: »Den Hyrde, som Dag for Dag ser sin Hjord svinde ind og ikke vil tilstaa, at han er en slet Vogter, ham fattes der Oprigtighed, og af den samme Mangel lider en Statsstyrer, som ser Borgernes Tal tage af og dog vil negte, at han er en slet Hersker«. De tredive bød ham at tie og truede ham med Døden, hvis han fortsatte med sin Undervisning; men han lagde paany for Dagen, at han var fast besluttet paa at adlyde Gud mere end Menneskene, og sagde kun: »Tror<noinclude><references/></noinclude> byko0m4l67dhjmo1bv2rq2wt7z9fqr4 104 143126 331784 331268 2026-08-29T13:54:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de da kanske, at jeg anser mig for udødelig?« Da man spurgte ham, om han ikke var bange for, at hans frimodige Tale skulde bringe ham en Ulykke, svarede han: »Jeg er endog forberedt paa tusinde Ulykker; men ingen Ulykke kan dog lignes med den ikke at gjøre, hvad Ret er«. Naar Sokrates under saadanne Omstændigheder ikkedestomindre undgik Døden, da har det vel sin Grund deri, at selv den blodtørstige Kritias havde bevaret en Rest af Ærefrygt for sin tidligere Lærer. Tyrannernes Herredømme varede dog ikke længe. Allerede i Aaret 403 samlede {{sp|Thrasybulo|s}} en Skare Flygtninger om sig, med hvilke han besatte Athens Havnestad, og derfra leverede han Voldsmændene et seierrigt Slag, i hvilket Kritias faldt. Athen blev befriet, og af Voldsherredømmet stod kun Mindet tilbage, et af de blodigste i hele Hellas’ Historie. Man regnede, at der under de tredive Tyranners Herredømme i otte Maaneder var flydt mere athenisk Blod end i ti af Peloponneserkrigens Aar. Da Friheden igjen var indført i Athen, begyndte der et Tidsrum, i hvilket alle sande Fædrelandsvenner under alvorligt Arbeide bestræbte sig for at læge de Saar, som den frygtelige Krig havde tilføiet Staten. Fremforalt ønskede de at vække tillive igjen den faste og ophøiede Borgeraand, som havde besjælet Heltene fra Perserkrigenes Tidsalder. Men idet man søgte at bringe paa det rene, hvad det var, som hovedsagelig havde dræbt denne Aand, der satte den übetingede Lydighed mod Staten i første Række, festede man sig væsentlig ved den fordærvelige Indflydelse, den sofistiske Lære havde havt. Og da nu Sokrates i den store Mængdes Øine gjaldt for den fornemste Sofist, da den syttiaarige Olding fremdeles vedblev med at revse og latterliggjøre de Daarskaber, som kom tilsyne baade i det private og offentlige Liv, og da man endvidere betænkte, hvilke uoprettelige Ulykker to af hans mest begavede Di-<noinclude><references/></noinclude> ce0fbssztgzpxcvt0214wp1zluf1en1 104 143128 331785 331271 2026-08-29T13:54:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som var sig sin Uskyldighed bevidst. At forsvare sig paa den Maade vilde klæde ham ligesaa ilde som at tage fine ioniske Sko paa. Sokrates’ Sag blev behandlet for Heliasternes Domstol (Side 211), af hvis Medlemmer 559 gav Møde. At Nysgjerrighed og Deltagelse havde samlet et stort Antal Tilhørere, kan man vistnok anse for utvivlsomt. Om Anklagernes Taler ved vi intet; men de har rimeligvis holdt hver sin. Sokrates’ Forsvarstale kjender vi derimod gjen nem et af Platons<ref>Den største af alle Sokrates’ Disciple er Platon, der levede mellem Aarene 429 og 348. Sokrates har selv ikke efterladt sig noget Skrift; men Platon har gjennem en Række Verker overleveret os saa vel Mesterens som sin egen Lære. Platon nævnes som Grækenlands mest berømte Filosof ved Siden af eller efter Sokrates, og han grundede en Skole, der fik Navnet den akademiske efter det Gymnasion i Athen, hvor han pleiede at foredrage sin Lære.</ref> Skrifter. Dette Skrift, som Sokrates’ store Discipel nedskrev efter Mesterens Død, er vistnok ikke nogen i Enkelthederne nøiagtig Gjengivelse af den Tale, Sokrates i Virkeligheden holdt; men vi har al Grund til at antage, at det i det væsentlige er en tro Gjengivelse idetmindste af Indholdet af Sokrates’ Tale ved denne Leilighed. Det var Skik og Brug i Athen, at de anklagede i sine Forsvarstaler lagde an paa et kunstmæssigt Foredrag og under Bønner og Taarer søgte at bevæge Dom merne til Medlidenhed. Sokrates forsmaaede at benytte sig af en saadan Fremgangsmaade; han talte for Retten paa den samme ligefremme Maade, han havde benyttet sig af paa Torvet og andre Steder. Han vilde, som han siger i Begyndelsen af sin Tale, kun benytte sig af det Forsvar, som ligger i at sige Sandhed; zirlige, velstuderede Taler, som hans Modstanderes, sømmede sig ikke<noinclude><references/></noinclude> fujwe2028p82an9vy8b5yy79t2gquz6 104 143132 331786 331280 2026-08-29T13:54:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>det fortræffeligste og desforuden det viseste og retsindigste«. Med disse Ord slutter Platon sin ovennævnte Dialog Phædon. Sokrates døde i Aaret 399 f. Kr. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon.}}}} {{--}} Den Glans, som tidligere havde omgivet de persiske Storkonger, var efter de mislykkede Angreb paa Hellas for en stor Del afbleget. Og ikke alene udad var Perserrigets Magt betydelig dalet; ogsaa i det indre aabenbarede det før saa mægtige og velordnede Rige en sørgelig Vanmagt. Den ene Opstand afløste den anden, og de hyppige Regentskifter skede sjelden ad fredelig Vei, men var som oftest en Følge af Paladsrevolutioner. Efter {{sp|Artaxerxe|s}} den {{sp|langhaandede|s}} Død (425) udbrød der en lang varig Thronstrid, under hvilken den egte Linje af Kongestammen blev udryddet. Striden endte med, at Artaxerxes’ Søn {{sp|Dareios notho|s}} (den uegte) besteg Thronen (424). Efter tyve Aars Regjering døde Dareios (404) og efterlod Thronen til sin ældste Søn {{sp|Artaxerxes mnemo|n}}, d. e den hukommelsessterke. Sin yngre Søn {{sp|Kyro|s}}, der til Forskjel fra Rigets Stifter af samme Navn er bleven kaldet Kyros den yngre, havde Dareios allerede nogle Aar før sin Død indsat til Satrap over næsten hele Lilleasien. Denne unge Fyrste, der skildres som en ærgjerrig og høitbegavet Mand, udrustet med mange afde Egenskaber, som skaber en dygtig Hersker, følte sig dog ikke tilfreds i sin Stilling, skjønt han var uafhængigere, end nogen persisk Undersaat tidligere havde været. Han sigtede efter det høieste Maal <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> gwrzkz7jy9qkqgmw8fq4w80450h93n8 104 143134 331787 331281 2026-08-29T13:54:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og haabede, navnlig ved Hjælp af det da saa mægtige Sparta, at kunne støde sin Broder fra Thronen. Med dette Maal for Øie samlede han 100,000 Barbarer og hvervede 13,000 Leiesoldater i Hellas, hvor der dengang, efter Peloponneserkrigens Slutning, ikke var nogen Mangel paa byttelystne Krigere. Sparta sendte ham 700 Hopliter, stillede sin Flaade til hans Raadighed og lettede ham overalt Adgangen til at hverve Tropper. Kyros holdt i Førstningen sine hvervede Tropper i Uvidenhed om Hensigten med Toget; han foregav, at han vilde verne sit Riges Grænser mod dets røverske Naboer. Men da han altid førte Hæren fenger og fenger ind i Asien og endogsaa gik over Euphrat ind i Mesopotamien, kunde det ikke længere holdes skjult for Hellenerne, hvad det egentlig gjaldt; det var dog nu for sent at vende om, og desuden var vel denne nye Oplysning dem ikke saa særdeles ukjær. Efterat Kyros i 90 Dagsmarscher havde tilbagelagt de 280 Mile fra Sardes til {{sp|Kunax|a}}, lidt nordenfor Babylon, stødte han her uventet paa Kongens langt større Hær. Uden Orden gik Kyros’ Tropper i Kampen, Asiaterne paa den venstre, Hellenerne paa den høire Fløi. Disse sidste hevdede sit Mods og sin krigerske Taktiks Overlegenhed over de til Blødagtighed og Feighed udartede Persere og vandt en glimrende Seier; men Kyros’ anden Fløi blev fuldstændig slagen, og, hvad der var det værste af det hele, han faldt selv i Kampen. De græske Leietropper var saaledes komne i en høist eiendommelig Stilling. De havde seiret; men den, hvem de ved sin Seier skulde have vundet en Krone, var falden. De stod ene midt i et fremmed Land, omringede af Fiender paa alle Kanter, 300 Mile borte fra sit Hjem. Dertil kom, at de blev skammelig svegne af de Asiatere, som havde kjæmpet sammen med dem, men nu søgte at redde sig gjennem hemmelige Underhandlinger med Storkongen.<noinclude><references/></noinclude> 2oubqqfln0huumuf6b7d70oisikta32 104 143135 331788 331282 2026-08-29T13:54:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ved Løfte om fri Tilbagemarsch blev Hellenerne lokkede over paa den anden Side af Tigris, og her blev deres Anførere paa forræderisk Vis snigmyrdede i den persiske Hovedleir, hvor de efter Opfordring havde givet Møde for at forhandle om Tilbagetoget. De ti tusinde, som endnu var tilbage af Hellenerne, var nu i en fortvivlet Stilling; paa det aabne Sletteland, uden Førere, uden Levnetsmidler og uden Kjendskab til Veiene, syntes de redningsløst fortabte. Men af Eventyrerne skabte nu Nøden Helte. Hæren valgte sig nye Anførere, og blandt disse var Atheneren {{sp|Xenopho|n}}, Sokrates’ begavede Discipel (Side 358); hansKlogskab og Kraft lykkedes det igjen at bringe Orden og Disciplin ind i de forvirrede Rækker og paa den Maade redde Hæren. Det gik nu trods Persernes Forfølgelser fremad mod Nord langs Tigras østre Bred. At vende tilbage ad den almindelige Vei mod Vest var det nemlig ikke at tænke paa, da Landet overalt var besat med Fiender. Snart kom de til Ruinerne af det gamle Ninive, derfra til Egne, der var beboede af vilde Folkestammer, som ved idelige Angreb foruroligede Marschtoget. Over høie snebedækte Bjerge gik deres Vei; men med beundringsværdig Udhoidenhed slog de sig igjennem alle de Hindringer, som Menneskene og Naturen reiste dem, og efter otte Maaneders usigelige Lidelser og Anstrengelser lykkedes det dem at naa det sorte Hav. Man kan skjønne, med hvilken Jubel og Glæde de første Gang øinede Havet fra de armeniske Høider. »Havet, Havet«, raabte de i Munden paa hinanden, og under Glædestaarer omfavnede Soldater og Anførere hinanden og opreiste en stor Varde paa dette Sted. Da de kom ned til den græske Koloni Trapezos, ofrede de Takoffer til Frelseren Zeus. Det klang som et Eventyr, da det spurgtes i Hellas, at disse Mænd, som man troede for længe siden fortabte, nu<noinclude><references/></noinclude> 3qs7aic10nkahqrmvwor1wjekzltc6n 104 143136 331789 331283 2026-08-29T13:55:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>igjen var dukkede op paa en ganske anden Kant af Verden. Fra Trapezos fortsatte de videre sin Hjemfart mod Vest dels tilsøs, dels ad Landeveien langs Kysten. Men Spartanerne, hvis Indflydelse dengang var meget stor i de helleniske Kyststeder, lagde dem alle mulige Hindringer iveien; thi nu, da den yngre Kyros’ Plan var strandet, frygtede de Stor kongens Vrede og søgte at lægge Skjul paa, at de nogensinde havde staaet i Forbindelse med Kyros’ Tog. I Slutten af Aaret 400 gik Xenophon med sine tapre Kampfeller over Hellesponten, hvorefter Toget opløstes. Af de tretten tusinde, der oprindelig havde delfaget i Toget, var der kun sex tusinde, der nu vendte tilbage efter at have været borte fra Hjemmet i omtrent halvandet Aar, hvoraf der var medgaaet over et Aar til Tilbagemarschen. Dette Tog havde stillet Hellenerne klart for Øie, hvilken Slappelse der havde bemægtiget sig Perserriget, og hvad en liden veldisciplineret Hellenerhær kunde udrette ligeoverfor de talløse persiske Skarer. Denne Erfaring vakte derfor hos mange Lysten til paany at prøve Kræfter med den gamle Fiende, og under Spartanerkongen Agesilaos’ Ledelse begyndte der i 397 en Krig mod Persien, under hvilken Xenophon og de fleste af hans gamle Kampfeller paany stillede sig i Rækkerne til Kamp mod Barbarerne. I den saakaldte {{sp|Anabasi|s}} (d. e. Opreise), et Verk i syv Bøger, har Xenophon selv givet en Fremstilling af sit Tilbagetog; det er det ældste Verk i sit Slags og af ikke ringe Betydning i Krigskunstens Historie. Xenophon har desuden efterladt sig en hel Del andre Skrifter, dels af historisk, dels af filosofisk Indhold; i de sidste giver han os et Billede af Sokrates, der paa mange Maader fuldstændiggjør Platons Skildring af deres felles Lærers Personlighed og Lære. Xenophon døde Aaret 354 f. Kr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q7bd3xj11519vgk04922eacvo1el8m1 104 143139 331791 331537 2026-08-29T13:55:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne Bys Borg, {{sp|Kadmei|a}}, hvor han lod tilbage en spartansk Besætning. Der indførtes et Stormandsvælde i Byen, og mange af Folkepartiet blev forviste og fandt i Athen en gunstig Modtagelse. Blandt dem, der tog sin Tilflugt til Athen, var ogsaa Pelopidas, en rig og fornem Mand, som selv levede yderst tarvelig og maadeholdent, men anvendte sin store Rigdom til sin Fædrestads bedste og til at hjælpe de trængende. Han var besjælet af det samme ophøiede og ædle Sindelag som Epaminondas, med hvem han var forenet i det inderligste Venskab, der var bleven beseglet paa selve Slagmarken og varede hele Livet igjennem. Uden Kappelyst og Skinsyge, uden Ærgjerrighed og Herskelyst viede dette ædle Vennepar sit Fædreland alle sine Evner. Vistnok stod Pelopidas, der var af en rask og noget heftig Karakter, tilbage for sin Ven i Selvbeherskelse ligesom ogsaa i aandelig Dannelse; men han hyldede de samme faste og urokkelige Grundsætninger som denne. Medens Epaminondas mere havde hengivet sig til filosofiske og andre videnskabelige Studier, var Pelopidas mere en Handlingens Mand. Den ene fandt sin største Fornøielse i lærde Samtaler, den anden i Legemsøvelser og i Jagten. Og Epaminondas’ Ry for Retsind og Samvittighedsfuldhed var saa stort, at man stillede ham ved Siden af Aristeides. Dette i Forbindelse med hans store Begavelse som Feltherre og Statsmand, samt hans grundige og omfattende Kundskaber har gjort, at han er bleven opstillet som et Mønster paa alsidig Dannelse, beundret af sin Samtid og Ettertid. Da Magthaverne i Theben forjog Folkepartiets Ledere, lod de ham forblive i Byen, da de i den stille, rolige Tænker kun saa en uskadelig Sværmer og ingen Anelse havde om, hvad der boede i ham. Historien har opbevaret os flere Træk, der vidner om<noinclude><references/></noinclude> ds4za2sbqlnovecluog7ya1i54xbc0u 104 143140 331792 331296 2026-08-29T13:55:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Epaminondas’ faste og uegennyttige Karakter. Da han engang kom til Kundskab om, at hans Vaabendrager havde modtaget Penge af en Fange for at give ham Friheden, fjernede han ham fra sin Tjeneste, idet han sagde: »Lad mig faa mit Skjold igjen; thi siden Penge har smittet dine Hænder, kan du ikke fenger være min Følgesvend i Faren«. Da Epaminondas senere stod i Spidsen for Thebens Styrelse, kom engang en Gesandt fra Storkongen til ham med rige Gaver; men Epaminondas viste dem tilbage med de Ord: »Hvis Kongens Hensigter falder sammen med mit Fædrelands Vel, er ingen Gaver nødvendige; men forlanger han noget andet, da strækker alt hans Guid og Sølv, ja end ikke Al verdens Skatte til for at bevæge mig til at svige min Pligt mod Fædrelandet«. Og dog var denne Mand saa fattig, at han maatte holde sig inde, naar hans eneste Kappe skulde vaskes. End ikke af sine Venner vilde han modtage nogen Hjælp. Trods sine overordentlige Indsigter var Epaminondas saa beskeden, at en af hans Venner ytrede med Beundring: »Aldrig har jeg truffet paa et Menneske, der ved saameget og taler saa lidet derom som Epaminondas«. Kadmeia havde allerede i over tre Aar været i Spartanernes Hænder, og støttet af dets sterke Befestning havde det aristokratiske Parti udøvet et Rædselsherredømme, der mindede om de tredive Tyranner i Athen. Flygtningerne i Athen havde imidlertid vedligeholdt Forbindelsen med Fædrelandsvennerne i Theben, og de besluttede endelig at vende hjem igjen og vove sit Liv for at befri Fædrelandet fra det fremmede Aag. I et Antal af omtrent fire hundrede samlede de sig ved Bøotiens Grænser, hvorpaa tolv af dem, blandt hvilke Pelopidas var, forklædte som Jægere og Bønder, sneg sig enkeltvis ind i Theben en stormfuld Vinteraften. Efter Aftale kom de sammen hos en af sine Venner<noinclude><references/></noinclude> c0b6ktc2n7gqxcgawxzb7m8u6orkme9 104 143141 331793 331289 2026-08-29T13:55:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ved Navn Charon, i hvis Hus der lidt efter lidt samlede sig omtrent femti sammensvorne. Samme Aften var flere af Hovedmændene for den aristokratiske Skrækregjering i et Gjestebud hos en vis Phyllidas, der i Hemmelighed ogsaa hørte til de sammensvorne, men som havde vedligeholdt Forbindelsen med Tyrannerne for at gjøre dem trygge. Planen var nu, at man samme Nat skulde overfalde Byens Plageaander i Phyllidas’ Hus. Medens de talede herom, kom der et Bud fra Archias, den fornemste af Tyrannerne, til Charon om, at han straks skulde indfinde sig hos Phyllidas. Alle troede, at deres Plan var forraadt; men Charon gik modig til Phyllidas’ Hus, hvor Gjesterne allerede var noget berusede. Archias havde hørt nogle løse Rygter om, at enkelte af Flygtningerne skulde være komne fra Athen til Theben om Aftenen, og derfor havde han ladet Charon kalde for at høre, om han vidste noget derom. Men denne og Phyllidas forstod at berolige Archias saa fuldstændig, at denne igjen tog Plads blandt sine Drikkebrødre. Straks efterat Charon igjen var gaaet bort, kom der et Bud fra Athen til Archias med et Brev, ledsaget af det mundtlige Bud, at han maatte læse Brevet øieblikkelig, da det indeholdt vigtige Efterretninger. Men den halvdrukne Archias stak det tilside med de Ord: »Alvorlige Forretninger til imorgen«. Brevet var fra en Ven i Athen og indeholdt en nøiagtig Beretning om Sammensvergelsen. Gjestebudet hos Phyllidas fortsattes, og man ventede paa nogle Danserinder, som skulde optræde efter Maaltidet. De kom og blev modtagne med Jubel og Haandklap. Det var imidlertid en Del af de sammensvorne, der havde taget Kvindeklæder over sine Rustninger og omvundet Hovedet med Oljekranse. De trak sine Sverd, som de bar skjulte i den folderige Dragt, og snart laa Tyrannerne døde for deres Fødder. En anden Afdeling<noinclude><references/></noinclude> 841lh38bx0ut6052pipz6f093a3ngf8 104 143144 331794 331292 2026-08-29T13:55:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gen spartansk Kvinde før havde seet. Da Sparta var uden Mure, fordi man altid havde anseet Borgernes Mod og Tapperhed for det bedste Vern om en By, og da hertil endvidere kom Opstand af Heloterne og Splid iblandt Borgerne indbyrdes, var Spartas Stilling fortvivlet, og det skyldtes alene Agesilaos’ Aandsnærværelse og Kraft, at Sparta blev reddet. Ved sin bestemte Optræden lykkedes det ham igjen at oprette Orden og Disciplin, og Epaminondas fandt det ikke raadeligt at drive de indesluttede til Fortvivlelsens Kamp, der kunde blive skjebnesvanger for ham selv, men trak sig tilbage uden at have vovet noget Angreb paa selve Byen. Da Epaminondas var vendt tilbage efter dette Tog, fik hans Uvenner reist en Anklage mod ham og de andre Feltherrer, fordi de havde beholdt sin Myndighed over den lovbestemte Tid, for hvilken Forbrydelse Lovene satte Døden. Epaminondas sagde, at det var ham, som havde bevæget sine Medfeltherrer til dette Lovbrud, fordi det vilde være til Skade for Krigens heldige Udfald, at der skede en Forandring i dens Ledelse midt under Felttoget. Han var derfor villig til at tage det hele Ansvar paa sig og bad kun Dommerne om paa hans Grav at sætte følgende Indskrift: »Epaminondas er af Thebanerne dømt tildøde, fordi han ved Leuktra fik dem til at seire over Spartanerne, som de tidligere ikke havde vovet at møde i Kampen, fordi han har befriet Fædrelandet og hele Hellas og gjenopbygget Messene«. Efter et saadant Forsvar skammede Dommerne sig over at feide ham og gik fra hinanden uden at afgive sin Stemme, og dermed forblev det. Ogsaa i 369 og 367 gjorde Epaminondas seierrige Krigstog til Peloponnes. Medens Epaminondas saaledes kjæmpede paa Peloponnes, havde Pelopidas ført Krig mod Alexander, Tyran i Pheræ, der søgte at underlægge sig hele Thessalien. Engang blev han paa svigagtig Maade tågen tilfange, men<noinclude><references/></noinclude> em5qqxfrk4539hg6ekxwkify0zszwv4 104 143145 331795 331540 2026-08-29T13:56:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev en Tid efter befriet af Epaminondas, der blev sendt fra Theben med en ny Hær. I Aaret 364 gjorde Pelopidas et nyt Tog mod Alexander. Det kom til et Slag ved {{sp|Kynoskephal|æ}}, hvor Thebanerne gik af med Seieren; men idet Pelopidas i Stridens Hede styrtede løs paa sin forhadte Modstander, blev han afskaaret fra sine egne Krigere og faldt, gjennemboret af Fiendernes Lanser. Sorgen over hans Død var stor og almindelig, ikke alene blandt Thebanerne, men ogsaa hos Thessalerne, som havde indkaldt ham mod sin grusomme Plageaand. Thessalerne gav ham en storartet Begravelse. Straks efter gjorde Thebanerne et Hevntog mod Alexander; det havde den Følge, at han maatte frasige sig Herredømmet over alle Thessaliens Steder undtagen Pheræ. I Aaret 362 gjorde Epaminondas sit fjerde Tog til Peloponnes; ogsaa denne Gang var Sparta truet og blev kun reddet ved den gamle Agesilaos’ ilsomme Marsch. Det kom til Kamp mellem de to gamle Modstandere ved {{sp|Mantinei|a}} i Arkadien. Spartanerne havde 22,000 Mand, Thebanerne 33,000. Epaminondas anvendte ogsaa her sin skjæve Slagorden. De fiendtlige Rækker var allerede gjennembrudte, og den hele Hær havde grebet Flugten, da Epaminondas blev truffen af en Lanse midt i Brystet. Hans Fald udbredte en saadan Skræk og Forvirring blandt Thebanerne, at de blev staaende som lammede uden at forfølge Fienden. Epaminondas blev baaren ud af Slagtummelen ind i et Telt; her erklærede Lægerne, at han maatte dø, saasnart Lansespidsen blev trukket ud af Brystet. Han holdt Haanden over Saaret og saa med ufravendt Blik efter de kjæmpende; derpaa spurgte han efter sit Skjold, som han havde mistet i Trængselen. Da man bragte ham Skjoldet, kyssede han denne sin trofaste Ledsager paa sin Seiersbane. Da han fik høre, at Thebanerne havde seiret, sagde<noinclude><references/></noinclude> 1y74k9ykve9u72gihwrye0mbc9t7zvv 104 143146 331796 331294 2026-08-29T13:56:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han: »Nu er det Tid til at dø«, og lod Odden trække ud. De omstaaende Venner brast ved dette Syn i Taarer, og en af dem beklagede, at han ikke efterlod sig nogen Søn. Men Epaminondas svarede: »Jeg efterlader eder to udødelige Døtre, Seirene ved Leuktra og Mantineia«. Straks efter udaandede han. Han blev begravet paa det Sted, hvor Slaget havde taget sin Begyndelse; en Gravsten, hvorpaa man havde afbildet hans Skjold og ridset en bøotisk Indskrift, betegnede Heltens Grav. Thebens Storhedstid varede ikke udover Epaminondas’ Levealder. Det var ham og Pelopidas, som havde gjort Theben berømt; saasnart de var traadte bort fra Skuepladsen, sank deres Fædrestad igjen ned til en By af anden Rang; thi det manglede den paa Mænd, som formaade at føre den videre paa den betraadte Bane. Da Epaminondas i Slaget ved Mantineia laa og ventede Dødens Komme, befalede han at hente Daiphantos, forat han kunde overgive ham Overbefalingen; men Daiphantos var falden. Han spurgte da efter lolaidas; men ogsaa denne var død. Da skal han have raadet Thebanerne til at slutte Fred, hvor ved han vilde betegne, at de skulde opgive sine Fordringer paa Overherredømmet. Kort efter sluttede ogsaa alle de krigførende Stater Fred, skjønt Sparta vistnok negtede at anerkjende den. Men ingen Stat, hverken Sparta eller Theben eller Athen, var for Fremtiden mægtig nok til at stræbe efter Overherredømmet i Hellas. Slappelsen var almindelig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> de74g58uk1zn879ykku9ykn7xytxuqd 104 143148 331797 331545 2026-08-29T13:56:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr.<br> Philip af Makedonien 360—336.<br> Demosthenes. Phokion.}}}} {{--}} Nord for Grækenland laa Makedonien, et Biergland, ikke mere end 100 Kvadratmile stort. Skjønt Indbyggerne var beslegtede med Hellenerne, blev de af disse dog ikke satte stort høiere end Barbarer. Deres Konger stræbte imidlertid at udbrede hellenisk Dannelse blandt sine Undersaatter og samlede om sig Kunstnere og Videnskabsmænd fra Hellas’ forskjellige Egne; saaledes levede Digteren Euripides (Side 324) i længere Tid ved en af de makedoniske Kongers Hof. Man har derfor sammenlignet Makedoniens Forhold til Grækenland og dets Stræben efter at blive regnet for en hellenisk Stat med de Bestræbelser, Rusland fra forrige Aarhundredes Begyndelse af har gjort for at faa Del i den almindelige europæiske Civilisation. Under de Kampe, som Pelopidas førte i Thessalien (Side 383), greb han ogsaa ind i Makedoniens Anliggender. Til Sikkerhed for de Forandringer, han der indførte, tog han med sig Gidsler til Theben, og blandt disse den unge {{sp|Phili|p}}, en Prins af Kongehuset. Philip skal have levet tre Aar i Epaminondas’ Hus og havde her Anledning til efter den store Thebaners Forbillede at uddanne sig til Feltherre og Statsmand. Han lærte ogsaa her, hvilken Magt Dannelsen giver, og han fattede den faste Beslutning at lade denne Magt gjenføde sit Fædrenerige. Philip blev Konge i Makedonien i 360, to Aar efter Slaget ved Mantineia. Riget var da svækket ved indre Stridigheder og plaget af Anfald fra de krigerske Nabo-<noinclude><references/></noinclude> hdu1ci016im47sdurcahzex4447dzek 104 143149 331798 331299 2026-08-29T13:56:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stammer. Philip overvandt i kort Tid sine Medbeilere til Thronen og rensede Landet for fremmede Krigerhorder. Nabofolkene maatte endog afstaa store Strækninger af sine egne Lande til ham. I disse Kampe organiserede han det makedoniske Krigsvæsen og opfandt den saakaldte {{sp|makedoniske Phalan|x}}, en egen Opstillingsmaade, som man tror var en fuldkomnere Udvikling af Epaminondas’ skjæve Slagorden. Under sit Ophold i Theben havde Philip faaet et aabent Øie for de mange Brøst, hvoraf Hellas led, og som vilde gjøre det til et let Bytte for en kraftig Erobrer. Tidlig modnedes ogsaa Tanken hos ham om at underlægge sig det svækkede Folk, et Maal, han forfulgte med urokkelig Fasthed. Med en sjelden Klogskab forstod han at benytte sig af alle Omstændigheder og undsaa sig heller ikke for at gribe til troløse Midler, naar de kun førte til Maalet. Philip begyndte med at bemægtige sig de helleniske Byer, som laa paa Makedoniens Kyster, og fratog allerede i Aaret 358 Athenerne det rige {{sp|Amphipoli|s}}. Under en Beleiring af Methone mistede Philip sit ene Øie; hermed skal det være gaaet saaledes til: En Bueskytte, som roste sig af at kunne ramme Øiet paa en Fugl i Flugten, havde tilbudt ham sin Tjeneste; men Kongen ærgrede sig over hans Praleri og svarede: Nuvel, naar jeg engang fører Krig med Fuglene, skal jeg tage dig i min Tjeneste«. Bueskytten gik over til Fienden, og fra den beleirede Bys Mure skjød han en Pil, der traf Philip i Øiet. Pilen bar følgende Indskrift: »For Philips høire Øie«. Senere satte Philip sig fast paa Eubøa og i Thessalien og erobrede en stor Del af Thrakien, navnlig de guldrige Egne i Øst for Floden Strymon. Guldminerne her gav ham et aarligt Udbytte af 1000 Talenter, som han væsentlig benyttede til Bestikkelser. »Ingen Fæstning er uindtagelig«, pleiede<noinclude><references/></noinclude> suxve7owllfclo0bj0ofy7uixzz99zj 104 143150 331799 331300 2026-08-29T13:56:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han at sige, »naar et Æsel belæsset med Guld kan komme ind gjennem dens Porte«. Fra 355 til 346 rasede i Hellas en saakaldt «hellig Krig«. Anledningen til den var, at Phokerne havde opdyrket et Stykke Jord, der tilhørte det delphiske Orakel. For denne Forbrydelse var der af Amphiktyonerraadet (Side 410) bleven dem paalagt en svær Pengebod, som de ikke kunde betale. De blev af den Grund bekrigede og overfaldt nu Templet i Delphi, hvis rige Skatte de røvede for at skaffe Penge til at hverve Tropper. De fleste Stater i Mellem- og Nordgrækenland tog Del i denne Krig. Philip forsømte ikke denne gunstige Leilighed til at blande sig ind i Hellenernes Stridigheder. Amphiktyonerne kaldte ham til Hjælp mod Phokerne; han slog dem flere Gange og fik Amphiktyonerraadet til at bestemme, at Phokernes Stat skulde opløses og deres Stemmer i Amphiktyonerraadet overgives til den makedoniske Konge. Philip var saaledes optaget i Hellenernes Samfund og øvede for Fremtiden en vigtig Indflydelse paa deres Anliggender. To Aar før Phokis’ Underkastelse havde Philip underlagt sig den mægtige Stad {{sp|Olyntho|s}}, paa Kysten af Makedonien (348). Det var gjennem Forræderi af to af Byens Borgere, at han blev Herre over Staden. Da disse kom til Kongens Leir for at hente sin Løn, skjeldte Soldaterne dem ud for Skurke og Forrædere. Herover beklagede de sig for Kongen, men fik kun den Trøst: »Tager eder ikke nær heraf! Makedonerne er raa og uslebne Folk, der nævner Tingen med dens rette Navn«. {{---}} Under alle disse Kampe havde Athenerne stedse været blandt Philips Modstandere. Navnlig fandtes der i Athen én Mand, som havde gjennemskuet Philips virkelige Hensigter, og som altid søgte at anspore sine Landsmænd til Kamp mod den farlige Fiende.<noinclude><references/></noinclude> tkzqxrab0ab44t2fxpy7o8oczu76i5p 104 143151 331800 331301 2026-08-29T13:56:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Denne Mand var {{sp|Demosthene|s}}, Hellenernes største Taler. Han var Søn af en Vaabensmed og havde allerede i sit syvende Aar mistet sin Fader. Som Gut maatte han døie megen Spot af sine Kamerater, fordi han var af svag Legemsbygning og som Følge deraf stod tilbage for de andre i legemlige Øvelser. Ingen anede dengang i ham den store Taler; thi han stammede og kunde ikke udtale Bogstavet R. Engang hørte han den berømte Taler Kallistratos, og da han saa, hvorledes denne henrev alle med sin Tales Ild, og hvorledes Mængden beundrede ham og under lydelig Jubel fulgte ham hjem, gjorde dette et saadant Indtryk paa ham, at han fattede den Beslutning selv at ville studere Veltalenhedens Kunst. Med utrættelig Flid læste han de græske Forfatteres Verker, for at tilegne sig deres Udtryksmaade, og der fortelles, at han i samme Øiemed afskrev Thukydides’ Historieverk otte Gange<ref>Thukydides, hvis Dødsaar falder omtr. 395, har i otte Boger skildret Peloponneserkrigens Historie indtil Aaret 411.</ref>. Han hørte ogsaa den berømte Platon samt andre Filosofer og Talere. Da Demosthenes var bleven myndig, optraadte han med en Anklage mod sine Formyndere, der havde tilvendt sig hans Fædrenearv. Han vandt vistnok Processen, men fik dog kun en liden Del af sin Formue tilbage. Hans næste Skridt var fra Retsskranken til Talerstolen; men han havde her den Vanskjebne at blive udpebet og udleet. Dette gjentog sig to Gange. Fuld at Harme og Fortvivlelse løb han hjem og beklagede sig bittert for en af sine Venner, en Skuespiller ved Navn Satyros, over Folkets ubillige Dom; med stor Begjærlighed løb dette efter alskens Gjøglere og uvidende Folketalere, medens det saa skjændig havde behandlet ham, der havde anvendt saamegen Flid paa Talekunsten. »Du har Ret«, sagde Satyros, »dog kan<noinclude><references/></noinclude> am4etn0inc51hglxjxthld4pfxr79e0 104 143155 331801 331305 2026-08-29T13:57:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at den ældste af hans Efterkommere altid skulde nyde fri Bespisning paa Prytaneion. Det var en tabt Sag, Demosthenes ofrede sit Geni og sit Liv; men dette bør intet Skaar gjøre i den Beundring, der ydes ham; thi hans Modstand mod det makedoniske Erobringsrige skrev sig ikke fra blind Trods, men fra den reneste Kjærlighed til Fædreland og Frihed. {{---}} Snart udbrød der en ny hellig Krig i Grækenland. Lokrerne i Amphissa havde tilegnet sig en Del af den indviede Jord, som tilhørte det delphiske Orakel. Ophidset af Atheneren {{sp|Æschine|s}} besluttede Amphiktyonerraadet Krig mod Lokrerne og overdrog snart efter Ledelsen af denne til Philip. Man har ment, at Æschines var en Forræder, bestukket af Philip. Denne Mening deltes ialfald af Demosthenes. Philip rykkede ind i Mellemgrækenland og ødelagde Amphissa; men kort efter besatte han til alles Skræk Elateia, en Besiddelse, der aabnede ham Adgangen til Bøotien. Da denne overraskende Nyhed naaede Athen, blev alle slagne med Skræk. Det stod nu klart for enhver, at det var intet mindre end Hellas’ Frihed, det gjaldt. De mosthenes var den eneste, som under den almindelige Forferdelse bevarede sin Fatning. Med sin indtrængende Veltalenhed hævede han Folkets sunkne Mod baade i Athen og i Theben, hvorhen han efter sit eget Ønske var bleven sendt som Gesandt sammen med nogle andre. Han fjernede Thebanernes Betænkeligheder, saa at de sluttede et Forbund med Athenerne imod den felles Fiende. Efter flere Smaatræfninger, hvori Grækerne tildels var heldige, kom det til et Hovedslag paa Sletterne ved {{sp|Chæronei|a}} i Bøotien den iste September 338. Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> 3k21yvs9f7s24uwkhlpzoys6i8y13is 104 143157 331802 331546 2026-08-29T13:57:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>redt, Offerpresten venter«. Dette troede Kongen sigtede til Perserne; men han var selv det Offer, der skulde falde. Da han i Aaret 336 med stor Pragt feirede sin Datters Bryllup i Ægæ, blev han myrdet af en af sine Drabanter ved Navn Pausanias, der tidligere var bleven fornærmet af Kongen. Man har troet, at Pausanias var et Verktøi for Perserne eller for Athenerne. Enkelte har endogsaa ment, at Philips egen Gemalinde, Olympias, stod bag Morderen, og selv hans Søn Alexander er bleven rammet af Mistanken, skjønt vistnok uden al Grund. Philip var ved sin Død kun 46 Aar gammel. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|51. Alexander den store (336—323).}}}} {{--}} Efter Philips Død besteg hans Søn {{sp|Alexander den stor|e}} den makedoniske Throne. Han var født den 13de Juli 356. Samme Dag som Sønnens Fødsel blev meldt Faderen, skal han ogsaa have faaet to andre glædelige Efterretninger, nemlig at en af hans Feltherrer havde vundet en stor Seier, og at hans Heste havde vundet Prisen ved de olympiske Lege. Man forteller ogsaa, at det var i den samme Nat, en vis Herostratos afbrændte Artemis’ Tempel i Ephesos for derved at gjøre sit Navn udødeligt. Artemistemplet var det pragtfuldeste i hele Asien og ansaaes for et af Verdens syv Underverker, hvorfor denne Brand blev anseet for at være et Varsel om en stor Ulykke, som skulde hjemsøge Østen. Philip lod sin Søn faa den bedste Opdragelse. Fra sit 17de Aar af blev saaledes Alexander undervist af den <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> pxamj3nf4tmg3iikgo2br1l6wsks9wp 104 143159 331803 331331 2026-08-29T13:57:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>berømte Filosof {{sp|Aristotele|s}}<ref>Platons fornemste Discipel og jevnbyrdige Aandsfælle var Aristoteles. Han levede mellem Aarene 384 og 322 og er Stifter af den peripatetiske Skole. Peripatetikerne, d. e. de spadserende, kaldtes saa, fordi Aristoteles pleiede at foredrage sin Lære i de skyggefulde Spadseregange, der omgav Gymnasiet Lykeion i Athen.</ref>. Ved Sønnens Fødsel havde Philip skrevet til ham: »Vid, at jeg har faaet en Søn; men jeg glæder mig mindre over hans Fødsel end over, at han er kommen til Verden i din Levetid. Opdraget og dannet af dig vil han blive mig og mit Rige værdig«. Aldrig har en større Konge nydt godt af en større Lærers Undervisning. Alexanders ypperlige Evner blev paa den heldigste Maade udviklede under Aristoteles’ Veiledning, og han indviede ham grundig i den helleniske Dannelse. Fremfor alt indgav han ham Kjærlighed til de græske Digterverker, og Alexander fik Homers Sange saa kjær, at han saagodtsom kunde dem udenad. Achilleus var hans Ideal, og han priste denne lykkelig, fordi han i Livet havde fundet en Ven som Patroklos og i Døden en Homer til at besynge hans Bedrifter. Ærgjerrigheden kom tilsyne hos Alexander allerede som Gut. Da man engang spurgte ham, om han ikke havde Lyst til at deltage i Kamplegene i Olympia, svarede han: »Jo, hvis jeg kunde løbe omkap med Konger«, og naar der kom Budskab om, at hans Fader havde vundet nye Seire, skal han ofte have sagt: »Min Fader levner mig intet at udrette». Engang blev der budt Philip tilsalgs en prægtig thessalisk Hest; da ingen kunde tæmme det ustyrlige Dyr, og Philip af den Grund vilde, sende den bort igjen, bad Alexander tilslut Faderen om Lov til at maatte forsøge. Han vendte Hesten mod Solen, da han havde merket, at den var ræd<noinclude><references/></noinclude> ammzqof6f3mphw7tvamec8cq0mgmvod 104 143160 331804 331542 2026-08-29T13:57:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for sin egen Skygge. Han klappede den venlig og svang sig derpaa op paa dens Ryg. Dyret fløi rasende afsted, saa at alle frygtede for Guttens Liv; men da de saa, hvorledes han vendte Hesten om og fik den til at lystre, blev alle forundrede, og Philip sagde henrykt: »Min Søn, søg dig et andet Kongerige, Makedonien er for lidet for dig». Hestens Navn var {{sp|Bukephalo|s}} (d. e. Oksehoved), og den var senere Alexanders Stridshingst i alle hans Slag. Seksten Aar gammel vandt Alexander sine første Seire i Thrakien; atten Aar gammel anførte han ved Chæroneia den venstre Fløi og bidrog ikke lidet til Kampens seierrige Udfald. Ved sin Thronbestigelse var han tyve Aar gammel. I Begyndelsen havde han mange Vanskeligheder at bekjæmpe; der var flere Prinser af Kongehuset, som gjorde ham Thronen stridig, og de undertvungne Folk mente, at det var let under en saa ung Konge igjen at frigjøre sig fra det makedoniske Herredømme. Men Alexander besad Hærens Kjærlighed og Folkets Tillid; hurtig betvang han baade den indre og ydre Modstand. I Grækenland viste han sig saa hurtig i Spidsen for sin Hær, at alle blev forskrækkede og lod al Tanke om Opstand fare. I Korinth lod han sig ligesom sin Fader udnævne til Overfeltherre i Krigen mod Perserne. I Korinth traf Alexander sammen med Filosofen {{sp|Diogene|s}}, der lige til det latterlige overdrev Sokrates’ Lære om, at Mennesket bør brage saa lidet som muligt. Diogenes gik i en skidden, fillet Kappe og med uredet Haar og pleiede at holde til i en gammel Tønde. Alexander gik hen til ham, medens han laa og solede sig foran sin Tønde; han talte fenge med ham og fandt hans Svar saa træffende og aandrige, at han tilsidst spurgte ham, om han ikke kunde gjøre ham en Tjeneste, »Jo«, svarede Diogenes, »gaa lidt tilside, saa Solen kan skinne paa mig«. Kongens Følge brast i Latter; men Alexander sagde: »Hvis<noinclude><references/></noinclude> rinaqunzsdwlxnm1z9k7m1cfow6w2cf 104 143162 331805 331316 2026-08-29T13:57:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dons og Nereidernes<ref>Nereiderne er Havnymfer, venlige Væsener, der yder de søfarende hjælpsom Bistand. De er Døtre af Nereus. (Side 90).</ref> Ære. Da han nærmede sig Asiens Kyst, kastede han sin Lanse iland til Tegn paa, at han tog Landet i Besiddelse. Han landede tæt ved det gamle Troias Ruiner og ofrede her til Pallas Athene, ligesom han ogsaa lagde Kranse paa Achilleus’ Grav, fra hvem han nedstammede paa mødrene Side. Det var gaaet mere og mere tilbage med det persiske Rige siden Dareios’ og Xerxes’ Dage. Den indre Styrelse var i største Uorden, Provinserne gjorde hyppig Oprør, og Paladsrevolutioner hørte til Dagens Orden. {{sp|Artaxerxes mnemo|n}} (S. 372) havde ved sin Død i Aaret 359 efterladt Thronen til sin Søn {{sp|Artaxerxes den tredj|e}}, med Tilnavnet {{sp|Ocho|s}}, der blev myrdet i Aaret 338. Dennes Søn og Eftermand {{sp|Arse|s}} var bleven ryddet afveien 2 Aar efter, hvorpaa en fjernere Slegtning af Kongehuset, {{sp|Dareios den tredj|e}}, med Tilnavnet {{sp|Kodomanno|s}}, havde besteget den persiske Throne. Strax efter Overgangen over Hellesponten mødte Alexander Storkongens Tropper, der i talrig Mængde var opstillede ved den lille Flod {{sp|Graniko|s}}. Alexander vilde straks sætte over Floden for at angribe den, og da hans gamle erfarne Feltherre {{sp|Parmenio|n}} raadede til at vente, indtil Perserne havde trakket sig tilbage fra Flodbredden, sagde han: »Hellesponten, som vi saa let kom over, vilde skamme sig, hvis vi frygtede for at gaa over denne Bæk«. I Spidsen for sine Tropper vadede han derpaa over Floden, drev Perserne tilbage fra Bredden og begyndte paa Sletten en varm Rytterfægtning, hvori Perserne kjæmpede med stor Tapperhed, men blev tilslut beseirede. Alexander, der var let kjendelig paa sin hvide Hjelmbusk, kom flere Gange i Fare og vilde én Gang<noinclude><references/></noinclude> lxg6cz0zes2sjz07zwvu0b05xmy6uzb 104 143164 331806 331318 2026-08-29T13:57:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>geisen af Dareios, lod han i dennes Telt afholde en Seiers fest. Fra et af de nærliggende Telte hørte man Graad og Klage. Det var den kongelige Familie, Storkongens Moder og Hustru, hans seksaarige Søn og to Døtre, der begræd Kongens Død; de troede nemlig, at han var falden, da de havde seet, at hans Vogn, Purpurkappe og Vaaben var blevne bragte tilbage til Leiren. Alexander sendte dem straks Bud om, at Dareios var ilive, og at de selv intet havde at frygte. Den følgende Morgen aflagde han sammen med sin Ven {{sp|Hephæstio|n}} et Besøg hos den kongelige Familie. Da de traadte ind i Teltet, kastede Sisygambis, Dareios’ Moder, sig paa Knæ for Hephæstion, hvem hun paa Grund af hans statelige Udseende antog for Kongen. Da hun merkede sin Feiltagelse og blev meget forskrækket derover, sagde Alexander leende til hende: »Vær kun tryg, Moder, han er jo ogsaa Alexander«. Dareios’ Søn tog han paa Armen og kyssede ham, og den kongelige Familie behandlede han i det hele taget med stor Artighed. Derpaa drog Alexander langs Kysten mod Syd til Phønikien, hvor alle Byer overgav sig frivillig med Undtagelse af {{sp|Tyro|s}}, hvis Beleiring vanskeliggjordes ved, at Byen laa paa en Klippeø et Stykke ude i Søen. Dens Indvaanere ansaa den derfor for uindtagelig, især da den ogsaa omgaves af 150 Fod høie Mure. Alexander hyggede en Dæmning fra Fastlandet ud til Øen og angreb den ogsaa tilsøs ved Hjælp af sine store Flaader. Efter syv Maaneders Beleiring fik han endelig Byen i sin Magt (i Juli 332). 8000 Tyriere var faldne, 30,000 blev fangne, af hvilke han lod korsfeste 2000 og Resten sælge som Slaver. En saadan Grusomhed viste han, fordi de ved sin haardnakkede Modstand havde stanset ham saalænge paa hans Seierstog. Den gamle Handels- og Kulturstad blev forvandlet til en Grushob.<noinclude><references/></noinclude> jdyaa5ak3757zmcjvup7thqp62r0x4d 104 143165 331807 331334 2026-08-29T13:58:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens Alexander beleirede Tyros, kom der Udsendinger fra Dareios med Bøn om Fred. Storkongen var villig til at betale 10,000 Talenter i Løsepenge for sin fangne Familie og til at afstaa hele Asien vestenfor Euphrat og lovede Alexander sit Venskab og sin Datters Haand. »Det vilde jeg tage imod, hvis jeg var Alexander«, sagde Parmenion. »Jeg ogsaa«, svarede Alexander, »hvis jeg var Parmenion«. Nu var han imidlertid Alexander, og derfor blev hans Svar, at ligesom der var kun én Sol paa Himlen, saa ledes burde der kun være én Hersker paa Jorden. Fra Tyros drog Alexander videre til Ægypten, der underkastede sig uden Sverdslag, fordi Ægypterne ansaa ham som en Befrier fra det forhadte persiske Aag. Ved den vestligste af Nilens Mundinger anlagde han Byen {{sp|Alexandrei|a}}, der snart indtog Tyros’ Plads som Mellemled for Handelen mellem Østen og Vesten. Alexander besøgte ogsaa Zeus {{sp|Ammon|s}}<ref>Den gamle ægyptiske Gud Ammon antog Grækerne for at være den samme som Zeus og kaldte ham derfor Zeus Ammon.</ref> Orakel, der laa paa den nuværende Oase {{sp|Siva|h}} i den libyske Ørken. Presterne hilsede ham her efter Sagnet som Zeus’ Søn, og Alexander modsagde ikke dette; det maatte være ham kjært, at Østerlænderne ansaa ham for at være af guddommelig Herkomst. Fra Ægypten drog Alexander om Vaaren 331 den samme Vei tilbage, indtil han ved Tyros tog Veien mod Øst gjennem Syrien og Mesopotamien. Østenfor Tigris, paa de store Sletter mellem Byerne {{sp|Arbel|a}} og {{sp|Gaugamel|a}}, stødte han paa Storkongens umaadelige Hær, der skal have tellet omtrent en Million Krigere. Alexander havde 40,000 Fodfolk og 7000 Ryttere. Parmenion raadede ham til at overfalde Fienden om Natten; men Alexander svarede: »Det sømmer sig ikke for Alexander at snige<noinclude><references/></noinclude> 8uw0lysjlf9wlz7kwgwoiiwkwdwziv6 104 143166 331808 331543 2026-08-29T13:58:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig til Seieren«. Da Parmenion vækkede ham om Morgenen, fandt han ham i dyb Søvn og skal have sagt: »Du sover jo, Herre, som om vi allerede havde seiret«. »Ja, er da ikke det Tilfældet nu«, sagde Kongen, »da vi endelig har Fienden for os og ikke længere behøver at drage gjennem Ørkener for at finde ham?« Efter en lang og haardnakket Kamp gik Alexander ogsaa heraf med Seieren (1ste Oktober 331). Dareios flygtede atter; Alexander satte efter ham, men vendte dog snart om igjen og begav sig til de sydlige Dele af Perserriget. Han indtog Hovedstæderne Babylon, Susa og Persepolis, hvor han overalt fandt umaadelige Skatte ophobede. I Persepolis lod han sætte Ild paa Storkongens prægtige Kongeborg. Det skulde være et Sonoffer for Xerxes’ Ødelæggelse af Athen og et Tegn paa, at nu var Persernes Herredømme tilende. Dareios var flygtet til Medien, hvorhen Alexander nu fulgte efter; men da han naaede Ekbatana, var Dareios alle rede dragen videre. Da Alexander kort efter fik høre, at Dareios var tagen tilfange af en af sine Satraper, {{sp|Besso|s}}, der førte ham med sig videre mod Øst, satte han øieblikkelig efter Forræderen. Veien gik gjennem øde og ubeboede Egne, hvor man led stor Mangel paa Vand og Levnetsmidler. En Dag bragte en Rytter Kongen en Drik Vand i sin Hjelm. Alexander greb den med Begjærlighed; men da han merkede, hvorledes hans udmattede Ryttere begjærlig saa hen til Drikken, slog han Vandet ud og sagde: »Hvis jeg drak alene, vilde de andre blive modløse«. Da sporede Rytterne sine Heste og raabte fulde af Beundring: »Før os kun videre, vi er ikke trætte, og Tørsten bryder vi os ikke om; ja vi holde os ikke engang for dødelige, saalænge vi har en saadan Konge«. Da Bessos og hans Følge merkede, at de ikke længere kunde undgaa Alexander, opfordrede de Dareios, som<noinclude><references/></noinclude> 5bjulyvahsvj7vefrr1s4z3x2s6enwn 104 143167 331809 331544 2026-08-29T13:58:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de hidtil havde ført bunden med sig paa en Vogn, til at bestige en Hest og flygte med dem. Da han negtede at adlyde, gjennemborede de ham med sine Lanser og lod den ulykkelige Konge blive liggende halvdød paa sin Vogn, medens de tog Flugten til alle Kanter. En af Alexanders Ryttere fandt kort efter Dareios, og han skal da endnu have været ilive. Den døende Konge bad ham om en Drik Vand og sagde derpaa: »Min Venl det er Topmaalet i min Ulykke, at jeg ikke engang kan gjengjælde dig din Velgjerning; men Alexander vil lønne dig derfor, ligesom Guderne vil belønne ham for den Høimodighed, som han har vist mod min Familie. Gjennem dig rækker jeg ham her min Haand«. Da Alexander straks efter kom til, fandt han kun sin Modstanders Lig, som han dybt bevæget skal have tildækket med sin egen Kappe. Senere lod han Liget med stor Pragt bi sætte i Kongegravene i Persepolis. Kongemorderen Bessos var undkommet til {{sp|Sogdian|a}}, den nordøstligste Provins i det persiske Rige; her antog han Kongenavn, men blev fangen af Alexander (329). Nøgen og med et Jern om Halsen blev han stillet tilskue for hele Hæren. Derpaa blev han pisket og overgivet til en Domstol af persiske Stormænd, der lod ham korsfeste efter at have skaaret Næse og Øren afham. Efter Dareios’ Død underkastede de fleste Persere sig Alexander, og han optraadte nu mere som deres retmæssige Herre end som en fremmed Erobrer; dog var der endnu mangt et Land, han maatte erobre med Vaaben. Asiens Folkeslag var i det hele taget vel tilfredse med den nye Hersker; thi han havde Agtelse for deres nedarvede Skikke, deres Religion og deres Love og vernede dem mod uretfærdig Behandling. Det laa i hans Plan saa hurtig som muligt at sammensmelte sine europæiske og asiatiske Undersaatter til ét Folk og derved skabe et ensartet Rige.<noinclude><references/></noinclude> ezuxb23ikp8eb373h3rrogn23nztrn6 104 143168 331810 331335 2026-08-29T13:58:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>For at ære Asiaterne og vinde deres Tillid bar han ofte asiatisk Dragt, indførte persisk Ceremoniel ved sit Hof, giftede sig med en persisk Dame, {{sp|Roxan|e}}, og gav Asiatere høie Stillinger i Hæren og ved Hoffet. Men dette var noget, hvor med mange af Makedonerne var meget utilfredse; de saa nemlig helst, at Asiaterne behandledes som Træler. Ja, der opstod endogsaa Sammensvergelser mod Kongens Liv. Parmenions Søn {{sp|Philota|s}} blev anklaget for en saadan Forbrydelse og af Hæren dømt tildøde, og endogsaa den gamle Parmenion blev ryddet afveien, fordi man frygtede for, at han vilde tage Hevn over sin Søn. En anden Gang opdagede man en Sammensvergelse af makedoniske Stormænd, i hvilken ogsaa Filosofen {{sp|Kallisthene|s}}, en nær Slegtning af Aristoteles og Alexanders Ungdomsven, var indviklet. Deltagerne i Sammensvergelsen blev stenede og Kallisthenes holdt fangen i et Jernbur, hvor han døde, før Dommen over ham var falden (327). En af de mørkeste Pletter paa Alexanders Heltenavn er Drabet paa hans Redningsmand Kleitos. Under en Fest, som Kongen feirede i {{sp|Marakand|a}}, Sogdianas Hovedstad, drev nogle Smigrere sin Forgudelse af Alexander saa vidt, at de endog satte hans Verk høiere end Herakles’ og andre mythiske Heltes store Bedrifter. Kleitos forargede sig over dette, og ophidset af Vinen vovede han at tåge til Gjenmæle. Striden blev mere og mere hidsig, Kleitos mere og mere lidenskabelig; han ophøiede Kong Philip og de gamle Generaler og nedsatte Alexander; han priste dem lykkelige, der var faldne, førend de kom til at se paa, at Makedonerne blev piskede med mediske Svøber og nødte til at henvende sig til Persere for at faa Adgang til sin egen Konge. Tilsidst raabte han: »Alexander bør for Fremtiden ikke længere bede frittalende Mænd til sit Bord; han bør holde sig til Barbarer og til Træler, som bøier Knæ for hans persiske Belte og hans hvide Klædebon«.<noinclude><references/></noinclude> d8aq0wvmapb7s4yq7ynk5hotm1lyjpf 104 143169 331811 331336 2026-08-29T13:58:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nu kunde ikke Kongen længere beherske sig; han kastede et Æble i Ansigtet paa Kleitos og greb efter sit Sverd; men dette havde man stukket tilside, og for at forebygge Ulykke førte man Kleitos ud af Værelset. Men straks efter kom han ind igjen ad en anden Dør og begyndte, beruset som han var, at synge en Smædevise om Alexander. Denne, der ligeledes var beruset, rev en Lanse ud af Haanden paa en af Vagten og slyngede den mod Kleitos, saa han straks faldt død til Jorden. Men i samme Øieblik kom Kongen til Besindelse igjen; bleg af Forferdelse over sin Gjerning stirrede han paa det blodige Lig, og man forteller, at han rev Lansen ud af Saaret for at støde den i sit eget Bryst, og at han kun med Magt blev hindret deri. I tre Dage og Nætter lukkede han sig inde i sit Telt, hvor han græd ved Kleitos’ Lig og hengav sig til en lidenskabelig Naturs hele Fortvivlelse. Alexander opholdt sig næsten tre Aar i Perserrigets nordligste Provinser, hvor han som overalt ellers paa sit Tog anlagde flere Byer og efterlod i disse makedoniske Besætninger. Derpaa brød han om Vaaren 327 op fra {{sp|Baktr|a}}, Hovedstaden i Baktrien, for at tiltræde sit Tog mod Indien. Veien gik ofte gjennem tørre Sandørkener; men Alexander delte med utrættelig Udholdenhed alle Strabadser med sine Soldater. Efter at have sat over {{sp|Indo|s}} underlagde han sig Landet mellem denne Flod og dens Biflod {{sp|Hydaspe|s}}. Her mødte Alexander en alvorlig Modstand af Landets Fyrste, {{sp|Poro|s}}, som dog tilslut blev overvundet og maatte give sig i Alexanders Vold. »Hvorledes ønsker du at blive behandlet?« spurgte Seierherren. »Som Konge«, lød Svaret. »Det vil jeg gjøre af Hensyn til mig selv«, sagde Alexander; »har du intet andet at ønske dig?« »I Ordet Konge er alt indbefattet«, var Poros’ Svar. Alexander lod Poros ikke alene beholde sit Rige, men udvidede det endog betydelig. Han anlagde i disse Egne<noinclude><references/></noinclude> tdf4k61pp13i4z8jv3qhg6cfmcp1ujv 104 143170 331812 331325 2026-08-29T13:58:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>to Byer, af hvilke den ene fik Navnet {{sp|Bukephal|a}} til Minde om Bukephalos, der her var død af de Saar, den havde faaet i et Slag. Derefter fortsatte Alexander sit Tog mod Øst; hans Plan var at naa frem til Ganges og videre til det østlige Verdenshav, som han ikke tenkte sig langt borte. Men da han var kommen til den østligste af Indos’ fire Bifloder, nemlig {{sp|Hyphasi|s}}, negtede Hæren at følge ham længere. De uophørlige Strabadser, som den i aarevis havde maattet udholde, havde tilslut brudt dens Kraft og Mod; saavel Anførere som Soldater fengtes tilbage til Hjemmet. Alle Kongens Forestillinger og Opmuntringer var til ingen Nytte. Alexander lukkede sig tre Dage inde i sit Telt for at bevæge Hæren til Eftergivenhed; men da dette ikke lykkedes, gav han endelig sit Samtykke til Tilbagetoget (August 326). Ved Underretningen herom opstod der en ustanselig Jubel i den hele Leir. Til Minde om, hvor langt Erobringstoget var gaaet, lod Alexander ved Hyphasis opreise tolv kolossale Altere, hvorefter han aiholdt Veddekampe og ofrede Guderne Takoffer. En Del af Hæren drog nu paa Skibe nedad Indos’ Bifloder og videre efter selve Indos til Havet, medens Resten fulgte efter langs Flodbredderne. Alle Folkeslag i de tilstødende Landskaber gav sig under hans Herredømme med Undtagelse af {{sp|Mallern|e}}. Deres sterkt befestede Hovedstad maatte tages med Storm. Under denne kom Alexanders Liv i stor Fare; i Kampens Raseri trængte han nemlig saa hidsig frem, at han kun ledsaget af tre af sine Anførere besteg Muren og styrtede sig ind i den beleirede By. Hans Ledsagere faldt, og han selv blev haardt saaret i Brystet af et Pileskud, da man endelig kom ham til Undsætning og bar ham bevidstløs bort paa hans Skjold. En hel Uge svævede han mellem Liv og Død, og fortvivlet spurgte man hinanden, hvem der fra disse<noinclude><references/></noinclude> klxwxmh92vrkx4wnxbg3jx5ry2icapn 104 143171 331813 331326 2026-08-29T13:59:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fjerne Egne skulde føre dem tilbage til Hjemmet; til alles store Glæde kom dog Kongen sig snart igjen. I Juli 325 var Alexander naaet frem til Indos’ Delta. En Del af sin Hær lod han nu under {{sp|Nearcho|s}}’ Anførsel reise Søveien tilbage til Euphrats og Tigris’ Mundinger ved den persiske Havbugt. Den øvrige Hær drog i to Afdelinger over Land mod Vest; den ene førtes af {{sp|Kratero|s}} gjennem Arachosien og Drangiana til Karamanien, medens Alexander selv valgte den sydligere Vei nær Havet gjennem Gedrosien og Karamanien. I Gedrosiens Sandørkener stod han i Fare for at gaa tilgrunde med den hele Hær, og det var neppe Fjerdeparten, der efter 60 Dages March naaede frem til Provinsens Hovedstad Pura, hvor Lidelserne endelig ophørte. Kort efter traf han sammen med Krateros, hvorpaa de i Forening naaede Susa i Februar 324. Under Opholdet i Susa søgte Alexander end mere at fremme Sammensmeltningen af Makedonerne og Perserne. Selv tog han tilegte en af Dareios’ Døtre og lod sin Ven Hephæstion egte en anden, ligesom en stor Del af hans Feltherrer indgik Giftermaal med fornemme persiske Kvinder. Soldaterne blev opfordrede til at følge Eksemplet, og over 10,000 skal have egtet asiatiske Kvinder. Alexander vilde gjøre Perserne fuldstændig ligestillede med Makedonerne og vakte derved i høi Grad de sidstes Misnøie; især kom dette tilsyne, da han havde kaldt 30,000 unge Asiatere til sit Hof og ladet dem bevæbne og indøve paa makedonisk Vis. Da nu Kongen samtidig her med vilde sende hjem et større Antal af de ældste Soldater, skede der en almindelig Opstand blandt Makedonerne. Hele Hæren fordrede sin Afsked, »han trængte jo nu ikke længere til den, han kunde jo gaa i Felten sammen med sin Fader Ammon og de persiske Dansere og ved deres Hjælp underlægge sig Verden«.<noinclude><references/></noinclude> inv1n23t6eb7c44cdt1tqjofyxzzsha 104 143176 331814 331338 2026-08-29T13:59:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forbundets Hovedformaal var at verne om Oraklet i Delphi og de dermed forbundne pythiske Lege samt hevde Folkerettens Grundsætninger blandt dem, der hørte til Forbundet. Dette kommer ogsaa tilsyne i Amphiktyonernes Edsformularer, i hvilke de lovede, »ikke at ødelægge nogen af Forbundets Stater, ikke at forholde nogen det fornødne Drikkevand, hverken i Krig eller Fred, og med Ben, Arme, Røst og af alle Kræfter at bekrige dem, der paa nogen Maade øvede ondt mod Apollons Helligdom«. {{---}} Af andre Institutioner, der hos Hellenerne styrkede den nationale Enhedsfølelse, kan {{sp|Oraklern|e}} nævnes. Disse var af forskjellig Slags. Ved nogle, f. Eks. ved Zeus’ Orakel i {{sp|Dodon|a}} i Epeiros, tolkede man det tilkommende af Vindens Susen i Zeus’ hellige Eg, af Bækkens Rislen ved dens Fod eller af de indviede Duers Flugt og af Larmen af de Kobberkar, der var ophængte i Templet. Paa andre Steder hentede man Varsler af Offerdyrenes Indvolde, af den Maade, hvorpaa Offerilden brændte o. s. v. Andre Orakler var Drømmeorakler, ved hvilke man lagde sig til at sove i Helligdommen og modtog den guddommelige Aabenbarelse i Drømme. Men de betydeligste af alle Orakler var de, ved hvilke Spaadommen udtaltes af en menneskelig Røst, af en Prest eller Prestinde, der paa en eller anden Maade bragtes i en bevidstløs Tilstand og i denne udtalte Ord, som man ansaa for at være inspirerede af Guden. Det blev da Presternes Opgave af disse enkelte Ord at udfinde Meningen og fremsætte denne i Udtryk, der kunde passe til de forelagte Spørgsmaal. Alle Orakler af denne Slags var indviede til {{sp|Apollo|n}}, der fortrinsvis var den al vidende Gud. »Han ved«, siger Pindar, »hvor talrige Vaarens Blomster er, og han har talt Sanden ved Havets Bred; han ved, hvad<noinclude><references/></noinclude> a9kj6uamv19floy88mpygexix5n4a67 104 143182 331816 331346 2026-08-29T13:59:34Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det lader sig dog paa ingen Maade negte, at de delphiske Prester meget ofte i tvivlsomme Tilfelde med Flid gjorde sine Svar dunkle og tvetydige, saa at de kunde passe, hvordan end Udfaldet blev. Efter at have modtaget Orakelsvaret ofrede atter de besøgende og bragte nye Gaver. Med Kranse paa Hovedet, saaledes som de var komne, vendte de derpaa tilbage til Hjemmet, og først efter Hjemkomsten aflagde de Kransen, som de ophængte i det nærmeste Apollontempel. Forøvrigt tjente Kransen ikke blot til Prydelse; den var tillige et Symbol paa, at dens Bærer stod under Gudens særlige Beskyttelse. Derfor var ogsaa en Krænkelse af disse Pilegrime en Brøde mod Guddommen. Under Ledelse af Prester, som forstod at skaffe sig et nøie Kjendskab til alle Forhold i den græske Verden, var Delphi ikke blot bleven det religiøse, men ogsaa det politiske Midtpunkt i det helleniske Liv. Alle græske Stater rettede sig efter det delphiske Orakels Udtalelser; efter dets Kjendelser blev Statsforfatninger afskaffede og indførte, Krige begyndte og Forlig sluttede, Tyranner styrtede, og til det tyede man, naar ydre Fiender truede Hellas’ Frihed. Apollons Raad søgtes ogsaa ved Anlægget af de mange Kolonier, der i Tidernes Løb udgik til alle Middelhavets Kyster. Det delphiske Presteskab var i Besiddelse af en vidtstrakt geografisk Kundskab og anviste i Almindelighed Byerne de Steder, hvor de skulde anlægge sine Kolonier. I religiøse Ting var Delphi den høieste Autoritet. Paa dets Befaling blev Templer byggede og Dyrkelse af nye Guddomme indført, Fester og Festlege foranstaltede. I Aarhundreder havde saaledes Delphi en indgribende Betydning for de græske Stater, og man maa sige til dets Ros, at det har øvet en heldbringende Indflydelse. Formaaede det end ikke altid at stanse de indre Krige<noinclude><references/></noinclude> 1tre25e07ryrcku15mh8rj9k9c58gks 104 143187 331817 331352 2026-08-29T13:59:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med to Aars Mellemrum. De {{sp|pythisk|e}} Lege var stiftede til Minde om Apollons Seier over Dragen Python (Side 414) og holdtes hvert fjerde Aar i Delphi. Men de mest straalende og de mest besøgte af alle helleniske Fester var de {{sp|olympisk|e}} Lege, der holdtes i {{sp|Olympia i Eli|s}} til Ære for den olympiske Zeus. »Ligesom Kildens Vand er den kosteligste blandt Jordens Skatte og Guidet det ypperste blandt Rigdommens Goder, saaledes er de olympiske Lege de herligste af alle; de fordunkler alle andre, ligesom Solen ved sin Glans lader alle andre Stjerner paa Himmelens Telt forsvinde«. Med disse Ord begynder Pindar sin første olympiske Ode (Side 397*). Olympia var ingen egentlig By, men en storartet Helligdom for den olympiske Zeus; det laa paa en smuk, af skovrige Høie omgivet Slette, hvor Floden {{sp|Alpheio|s}} i flere Krumninger gjennemstrømmer Elis, etterat den er brudt frem fra Arkadiens Klippebjerge. Her havde der fra gammel Tid af været en Helligdom for Zeus, og da Herakles lykkelig havde fuldført Arbeidet i Augeas’ Fjøs (Side 88), skal han paa dette Sted have ofret til Zeus og holdt de første Veddeløb. De tidligste Overleveringer om de olympiske Lege skriver sig fra Spartaneren Lykurgos’ Tidsalder. Peloponnesos var dengang hjemsøgt af indre Tvedragt og farlige Sygdomme. Kongen i Elis, {{sp|Iphito|s}}, skal have raadspurgt Guden i Delphi om, hvorledes disse Ulykker kunde afhjælpes, og faaet til Svar, at han skulde gjenoprette den olympiske Zeus’ Fest, som var kommen i Forfald. Lykurgos og Iphitos sluttede da et Forlig, ifølge hvilket Doriere og Eleere for Fremtiden skulde feire den olympiske Fest i Fællesskab. Dette Forlig blev indgravet paa en Diskos af Jern, som blev kaldt Iphitos’ Diskos. Eleerne gjemte den med stor Omhyggelighed, og endnu et tusinde Aar senere blev den fremvist i Heras Tempel i Olympia.<noinclude><references/></noinclude> ag0ld3n9lpuz266mxmv468h4m4vgqbz 104 143188 331818 331353 2026-08-29T13:59:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var første Gang efter Vandringernes Tid, at to af Stammerne paa Peloponnes, som ikke var indbyrdes beslegtede, traadte i fredelig Forbindelse med hinanden Paa hele Halvøen blev der paabudt Vaabenhvile, naar Festens Tid kom. Det blev overdraget Eleerne at vogte Helligdom men, og derfor blev deres Land erklæret for et neutralt Gebet, hvis Grænser ingen bevæbnet Skare turde overskride. Den olympiske Helligdom steg i Anseelse fra Tid til Tid, fra en peloponnesisk blev den til en hellenisk. Hellenerne indrettede sin Tidsregning efter Legene<ref>De regnede nemlig efter Olympiader ɔ: Tidsrum af fire fulde Aar eller saa lang Tid, som der hengik mellem hver olympisk Fest.</ref>, maalte efter olympiske Stadier og sluttede sig til Olympias hellige Skikke. Fra Iphitos’ Tid af blev Festen feiret hvert fjerde Aar og begyndte ved første Fuldmaane efter Sommersolhverv, altsaa omkring den første Juli. Fra og med Aaret 776 blev Navnene paa Seierherrerne indhugne paa Marmorsøiler i det olympiske Gymnasion. Efter de seirendes Navne at dømme var det oprindelig kun de nærmeste Stater, som deltog, og derpaa lidt efter lidt det øvrige Peloponnes; men inden et Aarhundrede var gaaet hen, mødte der Deltagere fra hele Hellas og kort efter fra Sicilien og de øvrige Lande, hvor der var græske Kolonier. Olympia bestod af to skarpt adskilte Dele, det hellige Rum, som kaldtes {{sp|Alti|s}}, og det profane. Altis var Zeus’ Tempelgaard og indeholdt hans og de øvrige Guders Helligdomme. Naar man gjennem Indgangsporten med dens straalende Søilehaller var traadt ind i Altis, havde man tilhøire for sig det hellige Oljetræ, af hvis Løv Seierherrernes Kranse blev flettede; det kaldtes derfor »de skjønne Kranses Træ«. Det var et vildt Oljetræ, efter Sagnet plantet af Herakles. Lidt bortenfor det hellige Træ hævede sig det store<noinclude><references/></noinclude> ats1kg4cfuupy9sxlr0zwpmo4hoezhz 104 143189 331819 331354 2026-08-29T14:00:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Zeustempel, {{sp|Olympieio|n}}; fra gammel Tid af havde der her staaet et Tempel; men da Kunstverkerne paa Athens Akropolis fordunklede alt, hvad der fandtes af Kunst i det øvrige Hellas, besluttede Eleerne at ombygge sit Tempel og henvendte sig i den Anledning til Kunstens Hjem, Athen. Pheidias fulgte Indbydelsen, og ledsaget af en Skare attiske Kunstnere drog han til Olympia. Under Pheidias’ Ledelse smykkede nu hans Broder Panænos det nyreiste Tempel med Malerier, medens Alkamenes og Pæonios udfyldte Gavlerne med plastiske Billedverker. Men Mesteren selv skabte her det herligste Verk, den helleniske Plastik har frembragt, den {{sp|olympiske Zeu|s}}. Statuen fremstillede Guden siddende paa en pragtfuld, med Billedverker rigt smykket Throne. Statuen var 40 Fod høi og bestod ligesom Pheidias’ Athenestatue i Parthenon (Side 321) af en Trækjerne, som var beklædt med Elfenben og Guid. I Gudens venstre Haand hvilede Scepteret med Ørnen, i hans udstrakte høire stod en Seiersgudinde, vinkende med et Seiersbaand mod Guden, »som om hun kun ventede paa hans Vink for at faa vide, hvilket Hoved hun skulde smykke«. Gudens Ansigt udtrykte paa én Gang Majestet og Mildhed; det var Guders og Menneskers naadige Fader, men ogsaa Olympens vældige Hersker, Pheidias havde sat sig til Opgave at fremstille i dette Kunstverk, der henregnedes blandt Verdens syv Underverker. Digterne sang, at Pheidias maatte være stegen op paa Olympen, siden han kunde fremstille en saadan Høihed og Værdighed, og den Hellener priste sig lykkelig, hvem det var forundt, om blot én Gang i sit Liv, at skue dette herlige Aasyn. Foruden det store Zeustempel laa der i Altis flere andre Templer for Guder og Heroer. Midt i den hellige Lund hævede sig Zeus’ store Brændofferalter, hvor der hele Aaret igjennem blev bragt Ofre. Olympieion derimod aabnedes kun paa de store Fester. Alteret var opført paa<noinclude><references/></noinclude> 1sprb4ptsmpclxetirtk6so0qa7881m 104 143190 331820 331355 2026-08-29T14:00:14Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Underbygning af 125 Fods Omfang; det hævede sig 22 Fod iveiret, saa at Offerrøgen frit trak hen over de forsamledes Hoveder. Offerdyrene slagtedes paa Underbygningen og blev brændte oppe paa Alteret. Længst mod Nord stod en lang Række Huse, hvor hver enkelt Stat opbevarede de Gaver, som den havde skjænket Helligdommen. I Nærheden heraf laa {{sp|Stadio|n}}, som brugtes til Veddeløb og var 600 Fod lang. Stadion stødte sammen med Hesteveddeløbsbanen, {{sp|Hippodromo|s}}, som strakte sig mod Øst. Desuden var der i Altis en stor Mængde Bygninger, Altere og Tempelgaver af alle Slags, saasom Statuer af Guder og Seiervindere, Firspand, Trefødder, endvidere Æressøiler, som den ene Stat opreiste for den anden, Mindesøiler med Indskrifter o. s. v. Selv paa Murene, som omgav Altis, stod der mange Billedstøtter, for hvilke der ikke fandtes Plads andetsteds. En behagelig Afveksling for Øiet dannede de herlige Grupper af Oliventræer, Plataner, Palmer og Popler, som efter Sagnet skulde være plantede der af Herakles. Det profane Rum i Olympia laa udenfor Muren og tjente til Bolig for Stedets Indbyggere. Disse var foruden Zeus’ Prester, som kaldtes {{sp|Iamide|r}}, tillige et talrigt Tjenerskab, bestaaende af Offertjenere, Fløiteblæsere, Vedhuggere o. s. v. Det var kun disse Olympias faste Indbyggere, som havde Lov til at bo i Huse, de besøgende leirede sig i Telte. Olympia var udenfor Festtiden et stille Sted, hvor der herskede landlig Ensomhed, og Verdens Larm naaede ikke Alpheiosdalens Skove; kun nu og da kom en enkelt Vandrer did for at forrette sin Bøn ved Zeus’ Alter. Men hvor forandret blev ikke alt, naar» de store Olympieres Aar« kom, og naar de hellige Sendebud, »Zeus’ Fredsbringere, Tidernes Herolder«, som Pindar kalder dem, drog ud af Altisporten og forkyndte først for Eleerne og dernæst for<noinclude><references/></noinclude> 86xg06l7v47dx669hii4genll2s3g0w 104 143191 331821 331356 2026-08-29T14:00:24Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de andre Hellenere det glade Budskab: »Zeus’ hellige Fest er igjen nær, al Strid skal hvile, al Vaabenlarm forstumme. Uhindret maa Pilegrimene baade ad Landets og Havets Veie begive sig til Zeus’ gjestfrie Terskel« Alle Hellenere uden Forskjel blev indbudte; kun de blev udelukkede, som var betyngede med Blodskyld, som havde unddraget den olympiske Zeus sin Ærefrygt, eller som havde forsyndet sig mod Hellenernes felles Sag; saaledes blev Syrakusaneren Hiero engang paa Themistokles’ Forlangende udelukket, fordi han havde svigtet Hellenerne i Kampen mod Xerxes. Naar en Stat krænkede den Vaabenhvile, som under Festen var paabudt over hele Peloponnes, kunde Eleerne paa lægge den en Pengebod og udelukke den fra Festen. Da saaledes Spartanerne under Peloponneserkrigen var faldne ind i Elis, efterat Vaabenhvilen var forkyndt, blev der paalagt dem en Bod af to Miner (omtrent 134 Kroner) for hver Soldat. De negtede at betale og blev derfor udelukkede fra Festen. Spartanerne, som allerede havde sendt sine Heste til Olympia, saa sig da nødte til at lade dem tage Del i Veddekampene under andres Navne. Ledelsen af den hele Fest paalaa Kampdommerne, der kaldtes {{sp|Hellanodike|r}}, d. e. Hellenerdommere, og blev valgte af Eleerne. De var af Iphitos’ Slegt og havde saa stor Anseelse overalt i Hellas, at mange pleiede at tage dem til Voldgiftsmænd i sine Stridigheder. De, som vilde tage Del i Kamplegene, maatte melde sig hos Kampdommerne og bevise, at de var Hellenere og frie Borgere. Fremmede og Træler var nemlig udelukkede og havde kun Ret til at være tilstede som Tilskuere. Senere blev Romerne regnede lige med Hellenerne. De, som ønskede at tage Del i Kampen, maatte endvidere bevise, at ingen Brøde hvilede paa dem, og at de idetmindste i ti Maaneder havde øvet sig iet hellenisk Gymnasion. Kampdom-<noinclude><references/></noinclude> puizvddn57rw3op63htbq3xesp9e4hj 104 143192 331823 331357 2026-08-29T14:00:44Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merne havde nemlig at paase, at Deltagerne i Veddekampene forstod sin Kunst til Fuldkommenhed. Derfor fortsatte de ogsaa Øvelserne en hel Maaned under Hellanodikernes eget Tilsyn i Gymnasiet i Elis. Tilslut blev de, som var fundne værdige til at deltage i Legene, af Hellanodikerne førte frem foran en Billedstøtte af Zeus Horkios (d. e. den edbeskyttende Zeus), der havde en Lynstraale i hver Haand, og her maatte de sverge, at de i den hellige Kamp ikke skulde tillade sig nogen Uredelighed eller gjøre sig skyldige i noget Brud paa Lovene for Veddekampene. Festens Tid er imidlertid kommen; det helleniske Folk strømmer til fra alle Kanter. Landeveiene er opfyldte af festlige Tog, og paa »de vaade Veie« iler bekransede Skibe til fra Italiens og Siciliens Byer, fra Asiens og Afrikas fjerntliggende Kyster. Omkring den hellige Altis reiser der sig snart en hel By af Telte med et broget, forvirret Liv. Størst Opsigt vækker de Gesandter, som de forskjellige helleniske Stater har afsendt for i Staten Navn at bringe, herlige Ofre og forhøie Festens Glans. Disse Gesandtskaber kappes om her, hvor hele Hellas er samlet, at optræde saa glimrende som muligt. I Festklæder og med Kranse om Hovedet kommer de kjørende paa statelige Vogne med skjønne Offerdyr, kostbare Offergaver og ledsagede af et talrigt Tjenerskab. Oprindelig var Veddeløbet den eneste Kampleg, der øvedes i Olympia. Derfor blev dette bestandig afholdt først, og stedse blev Olympiaden benævnt efter den, som seirede i Veddeløbet. Den første Olympiade (776) kaldtes derfor {{sp|Korøbo|s}}’ Olympiade, fordi Seierherren i denne havde dette Navn. Ved den fjortende Olympiade (724) indførtes Dobbeltløbet, ved den femtende (720) Længdeløbet. Dengang hændte det, at en af Løberne kastede af sig Kjortelen, og siden den Tid optraadte de kjæmpende nøgne. Brydning og Pentathlon kom i Brug ved den attende Olym-<noinclude><references/></noinclude> 86co2cw1oa0mks25nb60mnkl7mskxfv 104 143194 331824 331359 2026-08-29T14:00:54Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>perne gjennem Stadion, udraabte enhvers Navn og Fædreland og spurgte, om nogen af de tilstedeværende kunde anklage ham for ufri Fødsel, slet Rygte, Tyveri eller nogen anden Misgjerning. Ingen uværdig maatte optræde for at kjæmpe om Zeus’ Seierskrans. Blev en Anklage reist, afgjorde Hellanodikerne Sagen straks paa Stedet. Derpaa traadte de, der skulde deltage i Veddeløbet, frem for at trække Lod. Lodderne, der gjemtes i en Sølvurne, var merkede med Bogstaver, og da der i hvert Løb skulde være fire Deltagere, bar altid fire og fire Lodder samme Merke. De, som trak ensmerkede Lodder, dannede altsaa et Parti. Enhver bad en kort Bøn til Zeus, før han greb i Urnen. Ingen maatte se sit Lod, før alle havde trakket. Naar alt var færdigt, raabte Herolderne: »Kampen begynder; stig frem til Afgjørelse; Seierens Maal vil Zeus forlene«. De fire, som havde det første Bogstav, traadte frem, og paa et givet Tegn begyndte Løbet. De, som udmerkede sig, hilsedes med høie Bifaldsraab fra Tilskuernes Side. Efterat de forskjellige Grupper havde optraadt, kappedes Seierherrerne i hver af dem i nye Veddeløb om Prisen, og paa den Maade fortsattes, indtil én havde beseiret alle de andre. Herolden udraabte hans Navn, og Kampdommeren rakte ham en Palmegren og opfordrede ham til at møde paa den Dag, da Prisuddelingen skulde foregaa. Efter dette enkelte Løb fra den ene Ende af Stadion til den anden fulgte Dobbeltløbet, hvorunder man tilbagelagde Banen én Gang frem og tilbage, og endelig Længdeløbet, som angi ves forskjellig fra 7 lige indtil 24 Stadier, i sidste Tilfelde altsaa henved en halv norsk Mil. De øvrige gymnastiske Øvelser, som udførtes ved Veddekampene, var i det væsentlige Hopning, Brydning, Nævekamp, Spydkastning, Diskoskastning, Pankration og endelig Pentathlon. {{sp|Hopninge|n}} skede paa forskjellig<noinclude><references/></noinclude> p5q8a55dkly24d8ji8tgmu0qznbsid9 104 143198 331825 331363 2026-08-29T14:01:04Z KåreBot 479 setter inn typografisk apostrof 331825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendt i de videste Kredse, kunde ikke bæres frem under gunstigere Vilkaar end netop her for det samlede Hellener folk. Følelsen af, at de forskjellige Stammer alle tilhørte det samme store helleniske Fædreland, en Følelse, der under Livets dagligdagse Forhold saa ofte indslumrede, fik her den kraftigste Vækkelse, naar f. Eks. Herodot fremmanede de storslagne Billeder fra Frihedskrigen, eller naar Platon fremsatte sin dybsindige Verdensanskuelse, eller naar Lysias<ref>Lysias, berømt som Taler og Lærer i Veltalenhed, opholdt sig for det meste i Athen. Hans Levetid falder mellem 459—378.</ref> formanede alle Hellenere til at staa frem som én Mand mod Østens eller andre Tyranner. I den ældste Tid blev der i Olympia uddelt Kampbelønninger til de seirende; men allerede fra den syvende Olympiade af modtog de efter den delphiske Guds Raad kun en simpel Olivenkrans. Uddelingen af disse foregik paa den sidste af Festdagene under stor Høitidelighed. Enhvers Navn og Fædrestad blev endnu engang opraabt af Herolden, hvorpaa Hellanodikerne bekransede Seierherrerne, som under Mængdens Jubel drog til Altrene for at ofre Guderne Takofre. Dagen endte med et Festmaaltid, som Eleerne gav til Ære for Seierherrerne. En olympisk Seier havde for Helleneren næsten større Værd end en Triumf for en romersk Feltherre. Den, der havde vundet en saadan, havde efter Pindars Udtryk naaet »Herakles’ Støtter«. Den høieste Lykke, paa Jorden var falden i hans Lod, og den vise Skald advarer ham mod at ville tragte efter noget høiere og forlange at blive Guderne lig. Om Diagoras fra Rhodos fortelles der, at han selv havde seiret to Gange i Olympia og flere Gange i de andre nationale Festlege. Som gammel Mand fulgte han sine to Sønner til Olympia, hvor de begge gik af med Seieren. En Spartaner raabte til ham: »Dø, Diagoras,<noinclude><references/></noinclude> e9qtp0e6uer53pyowslw1vx95y5cn7q 106 143203 332112 331562 2026-08-29T15:29:22Z Kåre-Olav 25 lenke 332112 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Om Romerretsstudiet]]'' |Undertittel=Nogle Oplysninger og Forklaringer |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Marcus Ingstad|M. Ingstad}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1876 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1to4=- 5=tittel 6=trykkeri 7=trykkfeil 8=- 9=1 68to73=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{innholdsfortegnelse| * [[Om Romerretsstudiet/1|1ste Afsnit]]. Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd * [[Om Romerretsstudiet/2|2det Afsnit]]. Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske }} }} lgp3evglyn33ulyx22xtq3xjbr8hfht 104 143204 331861 2026-08-29T14:09:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|OM}} {{xx-større|ROMERRETSSTUDIET}} '''NOGLE OPLYSNINGER OG FORKLARINGER''' {{x-mindre|AF}} {{større|M. INGSTAD.}} {{br}} {{x-mindre|PROF. JURIS.}} {{strek|8em|m=4em}} '''{{sperret|KRISTIANIA}}.''' {{br}} FORLAGT AF ALB. CAMMERMEYER: {{br}} {{liten|1876.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rx80dvwfuhvn95fdse8ibecqda8q1cg 104 143205 331862 2026-08-29T14:09:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-mindre blokk|Det Mallingske Bogtrykkeri.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ft7s1omb3hvmki5haxdn7vovotr4v9n 104 143206 331863 2026-08-29T14:10:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|TRYKFEIL.}} {{--}} {{liten blokk/s}} Side 33 nederst bedes en meningsforstyrrende Trykfeil rettet. {{sperret|Istedetfor}}: den franske Code Napoléon af 1804 (en revideret Udgave af denne Lovbog er atter den italienske Lovbog af 1866 og den østerrigske Lovbog af 1811). „Man vilde o. s. v. — læses: den franske Code Napoléon af 1804 (en revideret Udgave af denne Lovbog er atter den italienske Lovbog af 1866) og den østerrigske Lovbog af 1811. „Man vilde o. s. v. {{liten blokk/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cgi02cbgrinhos8pbsxwrl0j6stlvsv 104 143207 331864 2026-08-29T14:10:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 104 143208 331865 2026-08-29T14:10:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{høyre|{{liten|Den 25de Marts 1876.}}|2em}} Nærværende lille Skrift er en noget udvidet Udgave af en Række Avisartikler, som jeg Vaaren og Høsten 1875 lod indføre i «Morgenbladet». Det er ikke særskilt beregnet paa Jurister — indenfor den juridiske Fagkreds tiltrænges det kun lidt — men paa dannede Læsere i Almindelighed. Meningen var at paakalde Almenhedens Interesse for den Retsdisciplin, hvorom her skal handles; at forklare, hvad Vegt der lægges paa den udenfor Norge, og at gjøre Rede for dens Betydning for vort Retsstudium — alt saa almenforstaaeligt, som det var mig muligt. Det er ikke hver Dag, at man kan vente at finde aabent Øre for Oplysninger og Forklaringer om en saa speciel og teknisk Ting som den romerske Privatret. Men kanske man kan opnaa det nu, takket være det Angreb paa den, som man nylig var Vidne til i Odelsthinget (Marts 1875). Jeg benytter mig med Glæde af Anledningen og skal i det følgende i tvende Afsnit omhandle: I. {{sperret|Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd}} og II. {{sperret|Romer{{shy}}rettens Betydning for det moderne Rets{{shy}}studium, særlig det norske}}. {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> q4o652ensp03m9stisqeqrb12xcdtrm 104 143209 331866 2026-08-29T14:10:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 104 143210 331867 2026-08-29T14:10:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|1ste Afsnit.}} {{anker|1}} '''Udlandets Tanker om Romerretsstudiets Værd.''' {{--}} {{stor|§1.}} {{midtstilt/e}} Hvad jeg herom har at sige, knytter jeg til forskjellige Udtalelser om samme Gjenstand under Odelsthings{{shy}}debatten i 1875. Efter Storthingstidenden gav en Repræsentant<ref>Hr. Hypothekbankdirektør J. Sverdrup.</ref> følgende Skildring af Romerrettens nærværende Stilling i Europa: «Man har fremholdt mod mig, at Romerretten netop nu staar i fuldt Flor; men Enhver, som kjender det allerringeste til Lovhistorie, maa vide, at Romerretten for faa Aar siden og endnu mere for Aarhundreder siden indtog en ganske anden Plads end nu; Aarhundrede efter Aarhundrede, Decennier efter Decennier er Studiet af den gaaet tilbage og har tabt i Betydning for Videnskaben og for Livet. Dernæst kan det ikke nytte at komme her og fortælle mig, at i {{sperret|Schweiz}} — det er jo et frit Land, og det er godt for dem, som for os — har man flere Lærerstole i Romerret. Man maa huske, at Schweiz netop har en stor Del af Romerretten gjældende inden sine Grændser, dels som Grundlag, dels som akcepteret i Tidernes Løb, og derfor er det ganske naturligt, at det vilde være uforsvarligt, om ikke Schweiz tog Hensyn til Romerretten; at den ogsaa vil blive begrændset der, siger sig selv, eftersom den nyere Tid beholder de Elementer, som ere gode og skyder fra sig det, som i Tidernes Løb er blevet over-<noinclude> <references/> {{høyre|1*|2em}}</noinclude> s7dfhn1e4cylsvlvhwhgl296yog4o2w 332113 331867 2026-08-29T15:29:44Z Kåre-Olav 25 mellomrom 332113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|1ste Afsnit.}} {{anker|1}} '''Udlandets Tanker om Romerretsstudiets Værd.''' {{--}} {{stor|§ 1.}} {{midtstilt/e}} Hvad jeg herom har at sige, knytter jeg til forskjellige Udtalelser om samme Gjenstand under Odelsthings{{shy}}debatten i 1875. Efter Storthingstidenden gav en Repræsentant<ref>Hr. Hypothekbankdirektør J. Sverdrup.</ref> følgende Skildring af Romerrettens nærværende Stilling i Europa: «Man har fremholdt mod mig, at Romerretten netop nu staar i fuldt Flor; men Enhver, som kjender det allerringeste til Lovhistorie, maa vide, at Romerretten for faa Aar siden og endnu mere for Aarhundreder siden indtog en ganske anden Plads end nu; Aarhundrede efter Aarhundrede, Decennier efter Decennier er Studiet af den gaaet tilbage og har tabt i Betydning for Videnskaben og for Livet. Dernæst kan det ikke nytte at komme her og fortælle mig, at i {{sperret|Schweiz}} — det er jo et frit Land, og det er godt for dem, som for os — har man flere Lærerstole i Romerret. Man maa huske, at Schweiz netop har en stor Del af Romerretten gjældende inden sine Grændser, dels som Grundlag, dels som akcepteret i Tidernes Løb, og derfor er det ganske naturligt, at det vilde være uforsvarligt, om ikke Schweiz tog Hensyn til Romerretten; at den ogsaa vil blive begrændset der, siger sig selv, eftersom den nyere Tid beholder de Elementer, som ere gode og skyder fra sig det, som i Tidernes Løb er blevet over-<noinclude> <references/> {{høyre|1*|2em}}</noinclude> rhumq7mnzwokswymxmb6off4q6e3lio 104 143211 331868 2026-08-29T14:10:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|4}}</noinclude>flødigt eller næsten umuligt. Jeg vil i den Henseende tillade mig at henvise til et af de største Lovforetagender, som har fundet Sted, nemlig Zürichs almindelige Lovbog, der er udarbeidet paa et selvstændigt Grundlag og som er bestemt til at afløse Romerrettens Regler i overordentlig stort Omfang. Det Samme gjælder der som i de fleste andre Lande, at Romerretten i tidligere Dage har havt en stor Overvegt. Kirken lever, sagde man engang, af de romerske Love, og denne Lovgivnings Bestemmelser gik derfor i rigt Maal over i den kanoniske Ret, og dette bidrog atter til, at Romerretten fik en stor Indflydelse paa Europas nyere Kulturnationer; men ingen, som ser de Arbeider, som foreligge, kan miskjende, at paa samme Tid, som enhver maa tilstaa, at man tidligere har havt stor Nytte af Romerretten, at man maa respektere den som en stor historisk Aabenbarelse af en sjelden Betydning og at man fremdeles kan lære baade det ene og det andet af den, — paa samme Tid er der paa Grundlag af en ny Kultur voxet op en ny Ordning af Retsforholdene, som ikke væsentlig mere paavirkes af den, og hvor det blot gjælder at beholde de Elementer af den, som ere gode, og forøvrigt lade den afløses af, hvad der stemmer med den nyere Tids Krav, der i alle væsentlige Retsforhold fremtræder med en Styrke, som man kan erklære for uimodstaaelig.» — Og senere i Debatten: «Naar man i dette Land deltager i politiske Forhandlinger og virkelig har nogen Interesse for at fremme Institutioner, der kunne tjene Landet til Nytte og Velvære, naar man med Overbevisningens Magt omfatter flere af de Udviklingsformer, som ere baarne frem af den nyere Civilisation, saa kommer man i en høist eiendommelig Stilling. Dersom En, som jeg, der hører til dem, som ikke er saa særdeles glade i det stillestaaende, kommer frem med Forslag til en Lov om Jury og paaberaaber mig Europas Sanktion fra først til sidst, saa svarer man: Vore lokale Forhold tillade det ikke. Kommer jeg her med Forslag til en Forandring, som kan indføres uden Gene i nogensomhelst Henseende, men til stort Held for Landet, saa ere de europæiske Forhold igjen iveien, og man vil ikke bøie sig for det Resultat, som Livet har baaret frem og Erfaringen<noinclude> <references/></noinclude> q6uc631qyto6405hf4ts3ioetlj2an4 104 143212 331869 2026-08-29T14:11:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|5}}</noinclude>bekræftet.<ref>Taleren foreslog følgende {{sperret|Tillæg til vort Universitets Fundats}}: „Den ved Fundatsens § 33 for Jurister bestemte Prøve i den romerske Retsystem med denne Rets Historie og Antikviteter maa anordnes saaledes, at derved hos Examinanden ikke forudsættes Kundskab i det latinske Sprog“. Odelsthinget forkastede dette Forslag, og i {{sperret|Lagthinget}} blev det end ikke optaget.</ref> Man er sandelig ualmindelig ilde faren. Jeg er bleven rent bange for at paaberaabe mig Europa. Da jeg tidligere anstrengte mig for at faa Juryretter organiserede i vort Land — jeg tror, at det var i Konsekventse med Udviklingen i de store civiliserede Samfund — blev jeg saaledes tilrakket med det europæiske Favnemaal, som jeg tillod mig at komme med, at jeg rent har tabt Lysten til at komme med det mere. Nu hører jeg her igjen, at Europa er iveien. Sagen er, at disse Argumenter, som man benytter, ere af en saadan Natur, at de kunne anvendes for eller imod, alt eftersom Omstændighederne og den politiske Situation er. Til hvad jeg har oplyst om de specielle Forhold med Romerretten i andre Lande, skal jeg føie, at jeg ikke tror, at Hr. Lambrechts har Grund til saa stærkt at udtale, at vi ville komme i en værre Stilling end {{sperret|Nabolandene}}, uanseet hvad der kan siges angaaende Spørgsmaalet om Nødvendigheden af Tilegnelse af Latin. {{sperret|Sverige}} blev udtrykkelig nævnt. Men herom siger Professor Schweigaard, der som bekjendt var Romerretslærer: «Hvad Romerretten angik, havde Svenskerne dannet en Undtagelse fra de andre Lande; men de havde i den sidste Tid taget den op, og det var deres alvorlige Hensigt at tage den op; at det endnu ikke var kommet i Gang, hang sammen med mange Omstændigheder.» Det er altsaa ikke nogen prøvet, men en ny Sag i Sverige, og det har ikke været til Skade for Sverige, at det har været saa. Fremdeles har man {{sperret|England}}. Ved Uddannelsen af Jurister der forlanges der ikke nogen Prøve i Romerret. Deres Uddannelse foregaar væsentlig praktisk, ikke som hos os gjennem en Prøve, og jeg mener, at det ikke har været til Skade for Udviklingen af den engelske Ret.» Og længere nede paa samme Side i Tidenden: «Jeg har ikke sagt, at Romerretten ingen Betydning har, men jeg har sagt, at den har<noinclude> <references/></noinclude> 9jfxlpt5fcuyf26tekp6olo9bkhxdbb 104 143213 331870 2026-08-29T14:11:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|6}}</noinclude>tabt i Betydning saavel for Videnskaben som for Livet i den senere Tid» o. s. v. Altsaa: Enhver som kjender det allerringeste til Lovhistorie ved, at Aarhundrede efter Aarhundrede, Decennier efter Decennier, er Studiet af Romerretten gaaet tilbage og har tabt i Betydning for Videnskaben og Livet. I Aaret 1869 udtrykte den samme Repræsentant sig saaledes: «Det var ganske forfærdeligt, hvor Romerrettens Herredømme over Aanderne havde aftaget blot siden den Tid, da Taleren første Gang gjorde sig bekjendt med den.» Men denne Skildring af Stillinger og Forhold i Europas juridiske Verden er aldeles urigtig og misvisende. Det var en fuldt berettiget Paastand af Romerrettens Forsvarere i Odelsthinget, at Romerretsstudiet just i vor Tid staar i fuldt Flor — fuldt Bevis derfor skal blive leveret i det følgende. Man har virkelig al Grund til «at blive bange for at paaberaabe sig Europa», naar man ikke kjender bedre til dets Forhold, end ovenstaaende Skildring af dem tyder paa. Den anførte Skildring af Romerrets{{shy}}videnskabens bedrøvelige Tilstand passer ikke saa ilde paa Slutningen af forrige Aarhundrede, det 18de Aarhundrede. Aar 1791 ytrede Hugo, den Tids første Romanist, sig omtrent paa samme Maade om Tilstanden den Gang som den citerede Odelsthings{{shy}}repræsentant om Tilstanden nu. Tilstanden var den Gang saadan, at Hugo saa sig foranlediget til følgende Bekjendelse i det Tidsskrift, hvis Udgivelse han i det nævnte Aar paabegyndte (Civilistisches Magazin B. I. S. 10—11): «I et Tidsrum af mindst 50 Aar har det romerretlige Studium ikke gjort Fremskridt; tværtom det er sunket. Med den nærmere Udvikling af denne Sats, hvis Sandhed jeg ikke kan tro, at nogen vil negte, og med Aarsagen til dette sørgelige Fænomen vil Magazinet udførlig beskjæftige sig.» Men Skildringen er meget langt fra at passe nu, i det 19de Aarhundrede. Da Hugo nedskrev sin Bekjendelse, var et stort Omslag, en stor Reform nær i Retsvidenskaben. Og denne Reform udgik fra den romanistiske (romerretlige) Gren af Videnskaben; fra denne udbredte den sig til de andre Grene. Saa staar Sagen, at med de første Aar af det 19de Aar-<noinclude> <references/></noinclude> gpkj2l1cbsydyygn54jmyh44zmzqcyd 104 143214 331871 2026-08-29T14:11:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|7}}</noinclude>hundrede oprandt en ny Dag for Romerrets{{shy}}videnskaben, en Renaissance, som er saa langt fra at have tabt sig i vore Dage, at den stadig har gaaet fremad. Den sidste Menneskealder har netop været en Gjenfødelsens og Fornyelsens Periode for den romerretlige Videnskab. Jurister fra det fo{{rettelse|rrr|rr}}ige Aarhundrede vilde forbauses over, hvad deres Videnskab siden er bleven til, over den Indsigt, man nu har vundet i den. Men især vilde de føle, at Methoden er en anden, og at der arbeides i en anden Aand. Det er Savigny’s og hans Disciples Arbeider, hvem dette Omslag i Videnskaben skyldes. Friedrich Carl v. Savigny var født i Frankfurt 1779 og døde i Berlin 1861. I 32 Aar (1810—1842) virkede han ved Universitetet i Berlin som Tydsklands første og mest anseede Retslærer. I 1842 opgav han sit Professorat for at overtage en Justitsministerpost «für die Revision der Gesetzgebung», som hans Beundrer Kong Friedrich Wilhelm den 4de havde oprettet specielt for ham. «Til Savigny’s Navn knytter sig for alle Tider Erindringen om Retsvidenskabens Regeneration, Fastsættelsen af den sande Methode for retsvidenskabelig Forskning, den dybere Begrundelse af Grunddoktrinerne om Ret og Stat» (Professor i Handelsret Goldschmidt i 9de Bind af Deutsches Staatswörterbuch). Men Savigny var Romanist. Hans talrige Skrifter vedrøre paa lidt nær udelukkende den romerske Ret. Det er virkelig forunderligt, at man i Savignys Aarhundrede skal faa høre om Romerretsvidenskabens stadige Tilbagegang i Betydning for Videnskaben og Livet og om dens i forfærdelig Grad aftagende Herredømme over Aanderne. Saa dømmer man ikke i Tydskland. «Fremfor alt i vort Aarhundrede — skriver R. Sohm<ref>Professor i Strassburg i Tydsk Privatret, Statsret og Kirkeret. Han er en af de første imellem Tydsklands yngre Retslærere.</ref> i sin bekjendte Afhandling, «die Deutsche Rechtsentwickelung u. d. Codificationsfrage», i det østerrigske Tidsskrift «für das private u. öffentliche Recht der Gegenwart{{rettelse||»}}, 1874 Side 269 — fremfor alt i vort Aarhundrede har Romerrets{{shy}}videnskaben gjort sin dominerende Stilling gjældende. Siden Savigny gjenop-<noinclude> <references/></noinclude> s12sbowgevxojr4013yfhjbgcyhklws 104 143215 331872 2026-08-29T14:11:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|8}}</noinclude>dagede Corpus juris («das Corpus juris neu entdeckte«), har den aandelige Kraft, som er indeholdt i de gamle klassiske Juristers Skrifter, virket gjenoplivende paa vor hele Retsvidenskab. Ligesom vor Videnskabs Oprindelse gaar ogsaa dens Gjenfødelse ud fra Videnskaben om den romerske Ret.» — Men ogsaa udover de tydske Grændser strakte sig Virkningen af den nye Retning i Videnskaben, som Savigny og hans Efterfølgere repræsentere. Ogsaa vor Ret er stærkt og gjennemgribende bleven paavirket af den, og de nyere norske og danske juridiske Forfattere ville visselig alle erkjende, at de have modtaget dybtgribende Impulser fra den. Jeg har her nærmest talt om den romerske Ret som Objekt for den videnskabelige Forskning og Bearbeidelse. Men ogsaa som {{sperret|Under{{shy}}visnings{{shy}}gjenstand}} i Retsskolerne nyder den romerske Ret fremdeles almindelig Anerkjendelse. Den ansees af den almindelige Mening rundt omkring i Europa for et aldeles fortrinligt juridisk Uddannelsesmiddel og for et nødvendigt Led i den juridiske Dannelse. Man skal faa Bevis nok herfor. Jeg gaar i det følgende over til at give lidt mere specielle Oplysninger om Romerrettens nærværende Stilling i en Række af Europas Lande. {{sperret|Tydskland}} er i dette Aarhundrede Hovedarnestedet for Dyrkningen af den romerske Ret. Den tydske Retsvidenskab eier i dette Aarhundrede i Savigny, Puchta, Keller, Vangerow, Wächter, Ihering, Brinz, Bethmann-Hollweg, Bruns, Windscheid, Bähr, Unger, Thöl, Theodor Mommsen<ref>Den berømte Historieskriver. Jeg tager ham med her af Hensyn til hans Udgave af Digesterne og hans romerske Statsret (endnu ikke afsluttet).</ref> o. s. v. en lang og glimrende Række af Forfattere over Romerretten. Som den ovennævnte Professor Goldschmidt skriver «Im neuen Reich» for 1872 13de Hefte, «har i Tydskland de mest fremragende Hoveder vendt sig til Bearbeidelsen af den romerske Ret, uagtet dens Betydning som gjældende Landsret alt mere og mere svandt. Og den videnskabelige Literatur, der slutter sig til de i Tydskland gjældende nye Lovbøger, er sammenlig-<noinclude> <references/></noinclude> 8hbwv67z37wjqqr6d94hgejjvn4p65z 104 143216 331873 2026-08-29T14:11:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|9}}</noinclude>net dermed baade i Henseende til Indhold og Form meget underordnet.» De nye Lovbøger, som G. sigter til, er den Preussiske Landrecht af 1794, gjældende i den største Del af det Preussiske Monarki for omtre{{rettelse|u|n}}t 14 Millioner Mennesker; Code Napoléon af 1804, gjældende i alle tydske Lande paa venstre Side af Rhinen og desuden i Storhertugdømmet Baden for 7 Millioner; endelig den sachsiske Lovbog af 1863, gjældende i Kongeriget Sachsen for 29 Million. Oprindelig var Romerretten gjældende Ret over hele Tydskland, dog modificeret ved en Del Bestemmelser i den kanoniske Ret, de gamle Rigslove og tydsk Sædvaneret. Men efter Indførelsen af de nævnte nyere Lovbøger har den kun Lovskraft for omtr. 16 Millioner Mennesker, d. e. 40 p. c. af det tydske Riges Befolkning. — Hvad {{sperret|Rets{{shy}}undervisningen}} angaar, da er i Tydskland Romerretten Hovedfaget i den, og det paa en Maade og i en Udstrækning, som man paa Forhaand ikke saa let forestiller sig, og som heller ikke ganske kan billiges. Kun i ringe Udstrækning tages der ved de tydske Universiteter Notits af de ovennævnte nye Lovbøger. «Den Studerende, som senere skal finde sit Livskald i Anvendelsen af den preussiske Landret eller den franske Ret byder den tydske Retsvidenskab ikke det, som han egentlig havde Ret til at fordre af den: en udtømmende, videnskabelig indtrængende Fremstilling af den Ret, som han senere skal praktisere. Han kan lære at forstaa Corpus juris og Sachsenspiegel. Men hans Partikularret er for Foredraget og for Studiet et Bifag (eine Nebendisciplin), som foredrages for ham ved Slutningen af hans Universitetstid, indledningsvis og meget summarisk. Sin Preussisches Landrecht og sin Code Napoléon lærer han at kjende i deres fulde Indhold først i Praxis d. e. sporadisk, usystematisk, uden videnskabelige Synspunkter,« (Sohm, i den alt ovenfor citerede Afhandling i det østerrigske Tidsskrift for privates u. öffentliches Recht der Gegenwart 1874). I {{sperret|Frankrig}} bemærker man i de senere Tider et Opsving i den romerretlige Literatur. Dette Land har tidligere i dette Aarhundrede ligget tilagters i Romerret og faaet høre ilde derfor. Men nu vender det atter tilbage til sine ærefulde<noinclude> <references/></noinclude> 3l8ivf98mebub2m82qiysmq1p1zgzya 104 143217 331874 2026-08-29T14:11:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|10}}</noinclude>Traditioner, til det Studium, hvori Cujacius og Donellus en Gang øgede Landets sande «Gloire». Der kommer nu atter romerretlige Arbeider fra Frankrig, som vække Opmærksomhed (Demangeat, Machelard, Gide, Accarias o. s. v.). Intet Folk er vel heller mere kaldet til at fremme Indsigten i det romerske Retsvæsen end det franske, der saa fuldstændig er gjennemsyret og præget af den romerske Civilisation. Mangt og meget har skiftet i Frankrig, men i dette Stykke er Folket det samme. — I Undervisningen i Romerret i de franske Retsskoler foregik der i Aaret 1852 en Udvidelse. Den franske juridiske Embedsexamen (la license) er beregnet paa at kunne tages i 3 Aar. For Forelæsningerne til samme gjælder der et forunderlig smaaligt og stivt «Program», en {{sperret|Skole{{shy}}plan}}, hvortil baade Professorer og Elever strengt ere bundne. Dette Program foreskrev tidligere et Kursus i Romerret til la license paa et Aar. Men heri blev der, som det sees af Revue critique, nouvelle série, t. III. p. 523, i 1852 gjort Forandring, idet Kursusets Varighed udvidedes til 2 Aar. Hvor betydelig denne Udvidelse er, kan jeg ikke bestemt sige, saasom jeg mangler sikker Kundskab om, hvormange Timer ugentlig man før 1852 anvendte paa Foredraget. Nu er det de i Frankrig sædvanlige tre Timer om Ugen.<ref name="p11">Efter Revue critique, paa anførte Sted, hidsætter jeg det gjældende Program for la license: :::{{sperret|1ste Studieaar}}: Et Kursus i Romerret over de to første Bøger af Justinians Instiftutioner. Et Kursus i Code Napoléon over de to første Bøger af samme. :::2det Studieaar: Et Kursus i Romerret over de to sidste Bøger af Justinians Institutioner. Et Kursus i Code Napoleon over 3die Bogs Artik. 711—1386 og Artik. 2219—2281. Et Kursus i Civilproces Et Kursus i Strafferet og Straffeproces (droit criminel). :::3die Studieaar: Et Kursus i Code Napoléon over de tilbagestaaende Materier af samme. {{nop}}</ref> — I Aaret 1872 blev af den daværende Under-<noinclude> <references/></noinclude> eakg6dwsk9tflag2ca2ucayzlhyq7vz 332114 331874 2026-08-29T15:30:38Z Kåre-Olav 25 fotnote 332114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|10}}</noinclude>Traditioner, til det Studium, hvori Cujacius og Donellus en Gang øgede Landets sande «Gloire». Der kommer nu atter romerretlige Arbeider fra Frankrig, som vække Opmærksomhed (Demangeat, Machelard, Gide, Accarias o. s. v.). Intet Folk er vel heller mere kaldet til at fremme Indsigten i det romerske Retsvæsen end det franske, der saa fuldstændig er gjennemsyret og præget af den romerske Civilisation. Mangt og meget har skiftet i Frankrig, men i dette Stykke er Folket det samme. — I Undervisningen i Romerret i de franske Retsskoler foregik der i Aaret 1852 en Udvidelse. Den franske juridiske Embedsexamen (la license) er beregnet paa at kunne tages i 3 Aar. For Forelæsningerne til samme gjælder der et forunderlig smaaligt og stivt «Program», en {{sperret|Skole{{shy}}plan}}, hvortil baade Professorer og Elever strengt ere bundne. Dette Program foreskrev tidligere et Kursus i Romerret til la license paa et Aar. Men heri blev der, som det sees af Revue critique, nouvelle série, t. III. p. 523, i 1852 gjort Forandring, idet Kursusets Varighed udvidedes til 2 Aar. Hvor betydelig denne Udvidelse er, kan jeg ikke bestemt sige, saasom jeg mangler sikker Kundskab om, hvormange Timer ugentlig man før 1852 anvendte paa Foredraget. Nu er det de i Frankrig sædvanlige tre Timer om Ugen.<ref name="p10">Efter Revue critique, paa anførte Sted, hidsætter jeg det gjældende Program for la license: :::{{sperret|1ste Studieaar}}: Et Kursus i Romerret over de to første Bøger af Justinians Instiftutioner. Et Kursus i Code Napoléon over de to første Bøger af samme. :::2det Studieaar: Et Kursus i Romerret over de to sidste Bøger af Justinians Institutioner. Et Kursus i Code Napoleon over 3die Bogs Artik. 711—1386 og Artik. 2219—2281. Et Kursus i Civilproces Et Kursus i Strafferet og Straffeproces (droit criminel). :::3die Studieaar: Et Kursus i Code Napoléon over de tilbagestaaende Materier af samme. {{nop}}</ref> — I Aaret 1872 blev af den daværende Under-<noinclude> <references/></noinclude> sfg4k86mf6qaq2ec8y8mrln17fp8721 104 143218 331875 2026-08-29T14:12:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|11}}</noinclude>visningsminister Jules Simon nedsat en talrig Kommission til «at undersøge og fremsætte Forslag til Reorganisationen af Retsundervisningen i Frankrig.» Blandt denne Kommissions Medlemmer var Laboulaye, Batbie, Faustin-Hélie, Paul Pont, Rau og andre anseede Mænd. Inden denne Kommission hævede der sig Stemmer for at vende tilbage til «len gamle Tingenes Tilstand.» Det blev sagt, at man ikke havde mærket, at Udvidelsen i 1852 havde ført til, at Romerretsstudiet dreves med større Kraft end før. Og den Mening blev gjort gjældende, at Undervisningen i Romerret burde anlægges ganske og aldeles elementært, og at man navnlig ikke burde foredrage Romerretten i dens Helhed og Fuldstændighed, men kun visse for den moderne franske Ret praktisk vigtige Dele af den. Herved vilde man vende tilbage til Tanken i den Lov, som i Begyndelsen af Aarhundredet organiserede Frankrigs Retsskoler, Loven af 22de Ventôse Aar 12, «qui voulait, que le droit romain fût enseigneé {{sperret|dans ses rapports avec le droit français}}, ce qui signifiait très-clairement, que cette étude devait avoir, comme toutes les autres, un but pratique; qu’elle ne devait etre qu’un auxiliaire et une préparation à l’intelligence de notre droit, dont elle éclaire les origines». Men gik man ind paa den her antydede Synsmaade, formentes det, at Foredraget over Romerretten maatte kunne tilendebringes i det første Studieaar. Men Kommissionen gik ikke ind paa disse Anskuelser. «On n’a pas cru, que le droit romain ne dût être enseigné que dans ses rapports avec le droit français; on a cru, au contraire, que, pour être vraiment profitable, il devait être recherché jusqu’à ses origines, embrassé dans toutes ses parties et suivi dans tout le cours de son développement chronologique, et l’on a rejeté comme inexacte cette assertion, que les études du droit romain ne seraient pas<!-- --><ref follow="p10">Et Kursus i Forvaltningsret (droit administratif). Et Kursus i Handelsret{{rettelse|,|.}} For ethvert af disse 9 Kursus er der, saavidt jeg forstaar, reguleret 3 Forelæsningstimer om Ugen, hverken mere eller mindre, jfr. Revue critique III p. 515 og 523 samt Hopf, {{rettelse|..|„}}die Rechtschulen in Frankreich“ i Gerichtssaal XIV 4de Hefte{{rettelse||.}}</ref><noinclude> <references/></noinclude> 2ymeghnsnjdig2ysj9143lk5g1n08fq 104 143219 331876 2026-08-29T14:12:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|12}}</noinclude>devenues plus fortes depuis qu’elles durent deux ans.» Den foreslaar derfor i sin i 1873 afgivne Indstilling, at Tilstanden fra 1852 skal opretholdes, og den gaar kun ind paa «une légère réduction» i den Tid, som i 1852 blev anvist Romerretsforedraget, nemlig paa at stryge en Time ugentlig i det andet Forelæsningsaar. En saadan Reduktion ansaa den ikke farlig for Studiet, og den ansaa sig nødsaget dertil forat indspare Plads til Optagelse af et Par nye Fag — «Indledning til Retsstudiet»<ref>Hvad der menes med „{{sperret|Indledning til Rets{{shy}}studiet}}“ ({{sperret|Introduction à l’étude du droit}}), sees af IndstilIlingen fra den Sektion af Undervisnings{{shy}}kommissionen (la seconde sous-commission), som først bragte Faget i Forslag: Dette Kursus, som under det mindre franske Navn „Retsencyklopædi“ frembringer udmærkede Resultater i Tydskland og i Belgien, fandtes fordum ogsaa ved Fakultetet i Paris. Naar det ikke gjorde Lykke, ligger Grunden maaske deri, at man havde forsømt at indrette en Examen deri. Den kan ikke ligge i Foredragets Gjenstand, thi intet Foredrag er mere skikket til at aabne Begynderens Aand, at vise ham Beskaffenheden og Udstrækningen af det Terrain, med hvilket han skal beskjæftige sig, og at knytte ham dertil. Efter Subkommissionens Mening bør dette Kursus, som ogsaa dets Navn tilsiger, anbringes i det første Studieaar, og det vil have en tredobbelt Gjenstand, nemlig: Naturrettens Principer, Rettens Systematik og kortfattede Historie samt en Oversigt over de offentlige Myndigheders Organisation (les principes du droit naturel, la classification et l’histoire abrégée du droit et les éléments de l’organisation des pouvoirs publics.)“ — Hvad Retsencyklopædi vil sige, blev under Debatten i Odelsthinget ganske misforstaaet af en af Romerrettens Angribere (Odelsthingstidenden Side 26).</ref> og Nationaløkonomi — og Udvidelse af Foredraget over et Par ældre (Strafferet og Straffeproces samt droit administratif). — Ved den franske juridiske Embedsexamen kræves der til Slutning af Kandidaten en saakaldt «Thése». Dette er et lidet trykt Skrift, udarbeidet i Hjemmet, som Kandidaten maa forsvare ligeoverfor Examinatorernes Spørgsmaal og Indvendinger. Deri behandles trende opgivne Emner, hvoraf et skal tages fra den romerske Ret. Denne Del af Thesen maa skrives paa Latin. Ogsaa Thesen var Gjenstand for Anfegtelse inden Kommissionen, og særlig blev det foreslaaet, at for Eftertiden ogsaa dens romerretlige Afdeling skulde kunne skrives paa Fransk. Men Kommissionen fandt ingen<noinclude> <references/></noinclude> 4910e7tahjskn6i4cuqtshlojywgnoz 104 143220 331877 2026-08-29T14:12:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|13}}</noinclude>Grund til at foreslaa nogen Forandring i dette Punkt: «Les études classiques ont dû fournir au candidat une connaissance suffisante de la langue usuelle; l’étude du droit romain lui a donné les termes techniques. Supprimer l’usage du latin, ne serait-ce pas en quelque sorte inviter les étudiants à négliger la lecture des textes originaux?» — Kommissionens Indstilling findes i Revue critique de legislation et de jurisprudence, nouvelle série, tome III (1873—74) Pag. 487—550. Om den franske Regjering har fattet nogen Beslutning i Sagen, er mig ubekjendt. Udenfor Tydskland er vel {{sperret|Italien}} det Land, hvor for Øieblikket den romanistiske Videnskab dyrkes ivrigst. Meddelelser herom gives jævnlig i de tydske Tidsskrifter, saaledes senest i «Kritische Viertel{{shy}}jahrschrift f. Gesetzgebung u. Recht{{shy}}wissenschaft» for 1874 Side 306. Professor Brinz i München giver her en Oversigt over den nyeste italienske Forfattervirksomhed paa dette Felt. Jeg vil ikke optage Rummet med at afskrive alle de Detaljer, som her meddeles, men skal blot gjengive de ganske betegnende Ord, hvormed Artikelen slutter: «Saa meget til Varsko om, at der hinsides Alperne er Folk, som ikke blot studerer os, men ogsaa kontrollerer os.» Jeg kommer derefter til {{sperret|Schweiz}}. Ved ethvert af Universiteterne i Basel, Bern og Zürich er der ansat en Professor, der intet andet har at bestille end at foredrage Romerret. Men ofte foredrages ogsaa Romerret af en Professor til, der ogsaa har andre Fag at bestride. Universitetet i Zürich, grundlagt i 1832, er uden Sammenligning det første i Schweiz. Jeg skal derfor lidt nærmere berette om Forholdene ved samme. Det opretholdes udelukkende af den enkelte Kanton, hvis Folkemængde udgjør henved 300,000 Mennesker, boende paa et lidet Territorium af 31 Kvadratmile. Enhver, som kjender lidt til Befolkningen i Kanton Zürich, ved, at Kantonens Fabrikanter og Bønder ere et overmaade nøgternt og prosaisk Folkefærd, som ser nøie paa, at man giver dem fuld Valuta for deres Penge. Ligeledes vil han vide, at Kantonens Statsforfatning er den mest demokratiske i Europa. Det er ikke muligt at tænke sig mere demokratiske Forhold end de zürichske. Men<noinclude> <references/></noinclude> nych8529u5lsy19pvj1go9cx9kt6xk1 104 143221 331878 2026-08-29T14:12:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|14}}</noinclude>alligevel staar Sagen saa, at ved det lille, men stræbsomme Universitet læste i Sommersemesteret 1874 (April til August) ikke færre end 2 Professorer over romersk Ret. Forelæsnings{{shy}}fortegnelsen for det juridiske og stats{{shy}}videnskabelige Fakultet lød i sin Fuldstændighed saa (se Literarisches Centralblatt 1874 Side 358): 1. Professor Böhmert: Økonomisk Politik; Arbeiderspørgsmaalet; Indledning i Statistiken; Exkursioner til Besigtigelse af Fabriker og Trafikindretninger. 2. Professor Osenbrüggen: Indledning i den tydske Retsvidenskab; tydsk Strafferet; Schweiz’s Straffelovgivning. 3. Professor Temme: Tydsk Civilproces; udvalgte Dele af Strafferetten og Straffeprocessen. 4. {{sperret|Professor Fick}}: Den romerske Rets Institutioner (Elementerne og Retshistorien); Vexelret; Jernbaneret. 5. Professor Vogt: Almindelig Statsret; Nationaløkonomiens Elementer; Practicum i Schweiz’s offentlige Ret. 6. Professor Treichler: Zürich’s Obligationsret; Zürich’s Civilproces. 7. Professor Orelli: Tydsk Privatret<ref>Tydsk Privatret — man skal ikke af Navnet paa denne Disciplin have let for at slutte sig til, hvad den egentlig handler om. Skal man i Korthed forklare det, maa man vel sige, at Foredraget over „Deutsches Privatrecht“ ved de tydske og ligesaa ved de schweizerske Universiteter danner et Supplement til Foredraget over Romerretten, saaledes som denne endnu er gjældende Ret i visse Dele af Tydskland. „Deutsches Privatrecht“ giver en historisk og komparativ Oversigt over forskjellige fællestydske Retsinstituter, der ikke ere af romersk, men af nationaltydsk Herkomst f. Ex. Lehnsretten, Arvepagter, Grundbyrder, Formuesforholdet imellem Ægtefæller o. s. v. Tidligere tog man ogsaa den moderne tydske Handelsret med under Forelæsningen over „Deutsches Privatret,“ men det har man, i den senere Tid begyndt at opgive.</ref>; Interpretations{{shy}}øvelser over Sachsenspiegel og andre tydske Retskilder; Kirkeret med særskilt Hensyn til Schweiz. 8, {{sperret|Professor Hölder}}: Pandekternes 1ste Del (Almindelig Del, Tingsret og Obligationsret). 9. {{sperret|Privatdocent Schneider}}: Den romerske Rets<noinclude> <references/></noinclude> h08muj39v5wdqauemviedaic8gr1y79 104 143222 331879 2026-08-29T14:12:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|15}}</noinclude>Historie indtil Justinian; Forklaring af udvalgte Steder af Corpus juris. 10. {{sperret|Privatdocent Ryf}}: Den Romerske Civilprocesses Historie; praktiske og repetitoriske Øvelser i Pandekterne. Til denne Forelæsningsfortegnelse skal jeg knytte nogle Bemærkninger. Der er siden 1874 indtraadt Forandring i Züricher{{shy}}fakultetets Besætning. Professor Hölder har modtaget en Kaldelse til Tydskland, og Professor Max Cohn er nu Hovedlæreren i Romerret i Zürich. Efter hvad Professor Cohn velvilligen har meddelt mig, tilendebringer han Foredraget over den hele Romerret i to Semestre. I Vintersemestret (Oktober til Marts) læser han 9 Timer ugentlig over Institutionerne og 3 Timer over Pandekter, Familieret og Arveret. I Sommersemesteret læser han 13 Timer ugentlig over Pandekternes almindelige Del, Tingsret og Obligationsret. Herr Cohns Forgjængere anvendte noget færre Timer paa Faget<ref>Imellem Romerretslærerne i Zürich er Mænd af første Rang. Siden Universitetets Oprettelse i 1832 have følgende Mænd doceret Romerret i Zürich: Keller, Fein, Sell, Erxleben, Theodor Mommsen (den bekjendte Historiker), Dernburg, Fick, Exner, Hölder, Cohn.</ref> — Den anden Professor, som i Sommersemesteret 1874 foredrog Romerret, Hr. Fick, er egentlig ansat i Handelsret, men har i de senere Aar<ref>Efter den nye Civillovbogs Indførelse. Tidligere læste blot en Lærer over Romerret.</ref> overtaget at læse 4 Timer ugentlig over Institutionerne i Sommersemesteret for dem, som begynde sit Studium ved Paasketider. — Som man har seet, anmeldte i 1874 ogsaa to Privatdocenter, Ryf og Schneider, Forelæsninger over Romerret. Det samme har de gjort i en Række af Aar og gjorde det ogsaa i 1875 og 1876. Men den akademiske Virksomhed, som disse Mænd udfolde, skal, efter hvad jeg hører, ikke være af synderlig Betydning. Den ene af dem (Schneider) er Medlem af Kantonens Obergericht og den anden (Ryf) en meget beskjæftiget Advokat. Hvad svares der nu til den Anerkjendelse, som Romerretsstudiet saaledes nyder i Kanton Zürich? Saavidt jeg forstaar, skal Grunden dertil være at søge i den Om-<noinclude> <references/></noinclude> isxp51x77gclrcji6rbvmxkr44r4vak 104 143223 331880 2026-08-29T14:12:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|16}}</noinclude>stændighed, at Romerretten for Øieblikket er gjældende Ret i Kanton Zürich. {{sperret|Men}} Studiet af Romerretten vil undergaa en væsentlig Begrændsning, naar Kanton Zürichs nye Civillovbog træder i Kraft, hvilken Lovbog «er udarbeidet paa et selvstændigt Grundlag og er bestemt til at afløse Romerrettens Regler i overordentlig stort Omfang. Det samme gjælder der som i de fleste andre Lande, at Romerretten i tidligere Dage har havt stor Overvegt.» Men ved denne Replik er {{sperret|to Ting}} at bemærke. {{sperret|For det første}} har Romerretten aldrig været gjældende Ret i Kanton Zürich. Ligesom Englands Baroner, saaledes vægrede sig ogsaa Schweiz’s Bønder ved at tage Corpus juris til Lovbog. Jfr. Schmidt: «Die Reception des Römischen Rechts in Deutschland,» 1868, Side 127: «Uagtet Schweiz rundt omkring var omgivet af Lande, der tidligere eller senere toge den romerske Ret til Landslov, fulgte det dog ikke dette Exempel, men bevarede sin nationale Ret. Den romerske Ret opnaaede her hverken Anseelse som gjældende Ret, ei heller trængte den ind i Retspraxis. Ogsaa paa den skrevne Lovgivning udøvede den indtil i den nyeste Tid kun en ringe Indflydelse, og kun Baseler Statuterne af 1709 gjør i denne Henseende en Undtagelse.»<ref>Fra Zürichs Nabolag, Thurgau, har man en Fortælling om et forgjæves Forsøg paa at paaberaabe sig Romerretten i en schweizersk Ret. En Advokat fra Constanz forsøgte derpaa. Men Dommerne svarede ham: „Hört, Ihr Doctor, wir Eidgenossen fragen nicht nach dem Bartele und Baldele und anderen Doctoren;: wir haben sonderbare Landbräuche und Rechte!“ Og det hedder, at den stakkels Mand blev kastet paa Dør.</ref> {{sperret|For det andet}} er Kanton Zürichs celebre Lovbog ingenlunde en fremtidig og tilkommende Ting. Den har alt i hele 20 Aar havt Lovskraft i Kantonen. Den ene Del af, Lovbogen (Person- og Familieretten) fik Lovskraft alt i 1854 og den resterende Del i 1856. Det nævnte Forsøg paa at forklare Forholdene i Zürich bliver paa denne Maade klarlig en Umulighed. Det er rigtigt, at Züricherlovbogen «{{sperret|er udarbeidet paa et selvstændigt Grundlag}}.» Man kan, om man vil, sige om den, at den er mere tydsk end nogen i Tydskland.<noinclude> <references/></noinclude> dq604yuhk2ga1b4xs1pgsh53qty7ogf 104 143224 331881 2026-08-29T14:13:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|17}}</noinclude>Professor i schweizersk Ret i Basel P. F. v. Wyss (født Züricher og tidligere Byretsassessor i Zürich) udtaler sig i Kritische Vierteljahrsschrift f. Gesetzgebung und Rechtswissenschaft B. 13 (1871) Side 430 saalunde om Lovbogen: «Som bekjendt have Lovbogens Koncipister taget sig for at skabe en Civillovgivning paa Grundlaget af en Retstilstand, som fra Arilds Tid alene udsprang af nationale Retskilder, og som derfor med al sin nationale Karakter og trods en indsigtsfuld og indflydelsesrig Retspraxis ikke længer kunde tilfredsstille det moderne Retsbehov. Denne Civillovgivning skulde paa samme Tid, som man tog Hensyn til den romerske Ret (die gemeinen Rechtsquellen), dog saa meget som muligt bevare det nationale Retsstof og gjøre det gjældende i en systematisk forarbeidet Skikkelse. I Overensstemmelse med denne Opgave var Arbeidet et selvstændigt Arbeide, der ikke sluttede sig til nogen bestaaende Kodifikation. Og det nød den Fordel at blive foretaget til en Tid, da den tydske Retsvidenskabs Gjenfødelse var tilstrækkelig fremskreden til at gjøre det muligt for Koncipisterne at benytte den romerske Ret paa en fri, ikke af Bogstaven indskrænket Maade, dels til Supplering, dels til Forarbeidelse af det hjemlige Retsstof. Den zürichske Privatret er derfor den første moderne Civillovgivning, der i en fuldkommen selvstændig Bearbeidelse først og fremst gjør det nationale Retsstof Fyldest, men derhos ogsaa legislatorisk benytter sig af den nyere Retsvidenskabs Resultater. Det Gebet, som beherskes af denne Lovgivning, er lidet, thi den har kun Lovskraft i Kanton Zürich og i nogle Nabokantoner, som have efterlignet den. Men paa Grund af dens ovennævnte Karakter fortjener den alligevel alle deres Opmærksomhed, som interessere sig for en af væsentlig tydsk Retsstof opvoxet og med den moderne Retsvidenskab bearbeidet og suppleret Civillovgivning.» Saaledes staar altsaa efter dette Sagen, at i hele 20 Aar har man i Kanton Zürich været i Besiddelse af en paa én Gang udmærket og national Lovbog. Men alligevel finder man det rigtigt i det nævnte betydelige Omfang at indrette Forelæsninger over den romerske Privatret.<noinclude> <references/> {{høyre|2|2em}}</noinclude> 5z8ppqgemam8iagmdciczg4p9bog7nu 104 143225 331882 2026-08-29T14:13:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|18}}</noinclude>I Løbet af de sidste 10 Aar har der ikke mindre end 3 Gange været Vakance i den Post, som nu beklædes af Professor Cohn. Kantonens Styrelse har altsaa ikke manglet Leilighed til at inddrage den. Men den er stadig bleven besat paany (Exner, Hölder, Cohn). Fra det her bestridte Standpunkt maa alt dette fremstille sig som saare gaadefuldt. Derimod indeholder det intet forunderligt for dem, der vide, hvilket udmærket juridisk Dannelsesmiddel den romerske Ret er. I vort Broderland {{sperret|Danmark}}, hvis Retsforfatning i det væsentlige er den samme som vor, anvendes mindst den samme Tid paa Romerretsstudiet som hos os. I visse Dele af Systemet gaar man maaske der noget mere ind i Enkelthederne end hos os. Ved det Kjøbenhavnske Fakultet optages et Medlem saagodtsom udelukkende med at foredrage Romerretten. Denne Ordning har i Danmark ingen taget Forargelse af, og Romerretten har i det hele ikke været udsat for offentlige Angreb. Det danske Folkething ligger ikke tilbage i Demokrati og «Folkelighed», men det har aldrig faldt nogen Folkethingsmand ind at ville gribe ind i Retsstudiet med en Rigsdagsbeslutning om, at «Prøven i Romerret skal anordnes saaledes, at der hos Examinanden ikke forudsættes Kundskab i det latinske Sprog». — Som man erindrer, har man hos os været Vidne til enkelte Forsøg derpaa. Men vort Storthing har erklæret sig imod dem, og det er ikke sandsynligt, at de ville blive gjentagne. Der gror alt Græs over den Urimelighed. Vi have nu kastet et Blik paa Romerrettens Stilling i ikke saa faa af Europas Riger og Lande. Men vi kunne endnu ikke standse vor Vandring. Man har særlig appeleret til {{sperret|Sverige}} og {{sperret|England}}. Did maa vi altsaa ogsaa gaa. Om det tredie nordiske Land, om {{sperret|Sverige}}, overlader jeg Ordet til en Mand, der kan tale om Sagen med mere Kompetence end jeg, til Professor Gustaf K. Hamilton, Lærer i Administrativret og Statsøkonomi ved Universitetet i Lund. Denne Mand, som vil være vor Almenhed bekjendt fra en Række Forelæsninger, som han Vinteren 1868—69 afholdt her i Kristiania, har vist mig den Velvillie at tilstille mig følgende Oplysninger om Romerretsstudiet i<noinclude> <references/></noinclude> gdf5b3gynu9voiqfhxfonh4pfk4798i 104 143226 331883 2026-08-29T14:13:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|19}}</noinclude>Sverige: «Ordnandet af detta studium har i sjelfva verket i lång tid varit till skam og skada för vår juridiska bildning. Under frihetstiden infördes juridiska embetsexamina, som gåfvo tillträde till statens tjenst utan kännedom af romersk rätt. Dervid har sedan förblifvit. Detta studium drifves altså såsom obligatorisk endast af dem, hvilka vilja aflägga fakultetsexamen, d. e. juris candidatexamen. Någon förbättring har dock på sednare tider inträdt, dels derigenom, att en profession med romersk rätt till hufvudämne vid Upsala universitet blifvit inrättad, dels derigenom att ett större antal tagit fakultetsexamen. Sannolikt beviljas och vid denna riksdag (1875) någon tillökning i lärareantalet också här vid Lunds universitet i samma syfte. I det förslag til ordnandet af den juridiska undervisningen och examina, som förra året uppgjordes, {{sperret|föreslås}} ock enstämmigt at göra romerrettens studium obligatorisk för alla jurister. Jag hoppas att dette ock skal vinna godkännande. Altså: studiet af romersk rätt drifvas hos oss endast af få och i jämförelsesvis ringa utsträckning. Men det är långt från, att detta är en följd af {{sperret|sednare}} tiders riktning. Tvärtom kan med sanning sägas, att studiet nu drifvas mera än för 20 à 30 år sedan; och att medvetandet om dess oumbärlighet vunnit terräng». Saavidt om {{sperret|Sverige}}. Om {{sperret|England}} i næste Paragraf. {{---}} {{midtstilt|{{stor|§ 2.}}}} I {{sperret|England}} har Romerretsstudiet i lange Tider ligget nede. Men netop i vore Dage har et Omslag fundet Sted. Det er saa paatageligt, at ingen, som følger med i disse Ting, kan undgaa at bemærke det. Man vilde have kunnet erfare det af vort eget norske Ugeblad for Lovkyndighed og Statistik (nu benævnt «Norsk Retstidende»). I Ugebladets Aargang for 1868 Side 63 fg. giver en Indsender med det velkjendte Mærke X. en Oversigt over forskjellige juridiske Forhold i England i Nutiden, og af denne Oversigt tillader jeg mig at aftrykke følgende Stykke: {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|2*|2em}}</noinclude> m2oed368ew91wcphryb19tpaah9dqqn 104 143227 331884 2026-08-29T14:13:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|20}}</noinclude>«Under disse Omstændigheder var det ikke at undres over, at de engelske Jurister, efterat de nordamerikanske Fristaters store Retslærde Kent, Story og flere havde vakt dem af den Dvale, hvori den juridiske Videnskabelighed en Tidlang var segnet hen, begyndte at henvende sin Opmærksomhed paa den romerske Ret og, som det saa ofte er skeet, i den klassiske Tid fandt Forfriskelse og nye Ideer. Man finder derfor jevnlig i Law Magazine Artikler om Romerretten, undertiden endog af temmelig elementær Karakter; overalt bære de dog Spor af en Enthusiasme, som undertiden endog synes at være for stor for dem, der ellers ikke ere tilbøielige til at undervurdere Romerrettens blivende Værd for den juridiske Dannelse. Thi det er stærkt, naar det heder, at corpus juris civilis er det Verk, som næst efter Bibelen har havt den største Indflydelse paa den europæiske Civilisation. Imidlertid ere ikke saadanne Ytringer enestaaende; man møder dem nemlig ogsaa i den amerikanske Literatur og specielt i det Kommissionsarbeide, som ligger til Grund for de nye Lov bøger eller Lovudkast for Staten Newyork. Skjønt det nu vistnok tør hænde, at dette ikke udelukkende beror paa Justinians Kompilations egne Meriter, men tør have nogen Sammenhæng med den Enthusiasme, hvormed mange begavede og dygtige Jurister baade i England og Amerika stræbe hen til en Kodifikation, kan det dog ikke betvivles, at Interessen for den romerske Ret i Virkeligheden er ægte; herom vidne ikke blot de Bidrag, som Englands Jurister have ydet til den i dette Blad tidligere omtalte Savignystiftelse, men ogsaa den Opmærksomhed, hvormed de, som det kan sees af Law Magazine, følge dens Virksomhed«. Paa samme Maade udtaler sig Schweizeren Alphonse Rivier, Professor i Romerret i Brüssel, i Revue de droit international et de législation comparée for 1872, Side 536. Det heder’her i en Anmeldelse af et nylig udkommet engelsk romerretligt Skrift, Early Roman Law by Clark: »Revuen har alt før (Aargang 1871, Side 508—10) signaliseret visse Symptomer paa en Gjenopvækkelse (un réveil) af de romerretlige Studier i England. Det glæder os at<noinclude> <references/></noinclude> 11n8t30asmr9evinnl4977eiqkh0yk7 332115 331884 2026-08-29T15:32:21Z Kåre-Olav 25 støy 332115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|20}}</noinclude>«Under disse Omstændigheder var det ikke at undres over, at de engelske Jurister, efterat de nordamerikanske Fristaters store Retslærde Kent, Story og flere havde vakt dem af den Dvale, hvori den juridiske Videnskabelighed en Tidlang var segnet hen, begyndte at henvende sin Opmærksomhed paa den romerske Ret og, som det saa ofte er skeet, i den klassiske Tid fandt Forfriskelse og nye Ideer. Man finder derfor jevnlig i Law Magazine Artikler om Romerretten, undertiden endog af temmelig elementær Karakter; overalt bære de dog Spor af en Enthusiasme, som undertiden endog synes at være for stor for dem, der ellers ikke ere tilbøielige til at undervurdere Romerrettens blivende Værd for den juridiske Dannelse. Thi det er stærkt, naar det heder, at corpus juris civilis er det Verk, som næst efter Bibelen har havt den største Indflydelse paa den europæiske Civilisation. Imidlertid ere ikke saadanne Ytringer enestaaende; man møder dem nemlig ogsaa i den amerikanske Literatur og specielt i det Kommissionsarbeide, som ligger til Grund for de nye Lov bøger eller Lovudkast for Staten Newyork. Skjønt det nu vistnok tør hænde, at dette ikke udelukkende beror paa Justinians Kompilations egne Meriter, men tør have nogen Sammenhæng med den Enthusiasme, hvormed mange begavede og dygtige Jurister baade i England og Amerika stræbe hen til en Kodifikation, kan det dog ikke betvivles, at Interessen for den romerske Ret i Virkeligheden er ægte; herom vidne ikke blot de Bidrag, som Englands Jurister have ydet til den i dette Blad tidligere omtalte Savignystiftelse, men ogsaa den Opmærksomhed, hvormed de, som det kan sees af Law Magazine, følge dens Virksomhed«. Paa samme Maade udtaler sig Schweizeren Alphonse Rivier, Professor i Romerret i Brüssel, i Revue de droit international et de législation comparée for 1872, Side 536. Det heder her i en Anmeldelse af et nylig udkommet engelsk romerretligt Skrift, Early Roman Law by Clark: {{rettelse|»|«}}Revuen har alt før (Aargang 1871, Side 508—10) signaliseret visse Symptomer paa en Gjenopvækkelse (un réveil) af de romerretlige Studier i England. Det glæder os at<noinclude> <references/></noinclude> ifdshekowdmppdx12p08rcplwedq2a0 104 143228 331885 2026-08-29T14:13:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|21}}</noinclude>kunne konstatere, at disse Symptomer forflere sig. Antallet af theoretiske, elementære Publikationer voxer stadigt, ligesom ogsaa Antallet af kommenterede Udgaver af Institutionerne — —. Til T. M. Colquhoun, J. G. Phillimore, Abdy, Sandars og endnu andre, mere eller mindre bekjendte Mænd føie sig i disse sidste Aar flere nye Navne, saaledes som den for tidlig afdøde Leapingwell, Tomkins (Institutes 1867; Modern Roman Law 1870), Post (hvis Udgave af Gajus blev grundigen diskuteret i «The Spectator», hvilket ogsaa er et Tidernes Tegn); endelig Edwin Clark, Forfatteren af den Studie, som er sat i Spidsen for denne Artikel osv.» Ogsaa i tydske juridiske Tidsskrifter træffer man paa Vidnesbyrd om dette mærkelige Omslag i den engelske Opinion, om den vaagnende Interesse for Studiet af den romerske Ret, f. Ex. i Kritische Viertel{{shy}}jahrsschrift f.r Gesetzgebung und Rechtswissenschaft Aargangen 1874 S. 592 samt i en tidligere Aargang, som jeg i dette Øieblik ikke har ved Haanden, i en Anmeldelse af Finlasons Udgave af Reeve’s History of the English Law af den bekjendte Germanist H. Brunner i Berlin. Men det er vist ikke nødvendigt at aftrykke mere. Men kanske dog Romerrettens Angribere beholde Ret i {{sperret|følgende}} Paastande om England: «Ved Uddannelsen af Jurister der forlanges der ikke nogen Prøve i Romerret. Deres Uddannelse foregaar væsentlig praktisk, ikke som hos os gjennem en Prøve, og jeg mener, at dette ikke har været til Skade for Udviklingen af den engelske Ret.» Kanske Nutidens England vel interesserer sig overmaade stærkt for Romerretten, men dog ikke saa stærkt, at det gjør dette Fag til en nødvendig Bestanddel af dets Juristers Uddannelse. Men ikke engang dette slaar til. Thi i 1872 blev der i England indf{{rettelse|ö|ø}}rt en juridisk Embedsexamen, og ved denne Examen er Romerretten optaget som Fag. Nærmere Besked herom vil man faa i følgende, kortest mulige Skildring af det ældre engelske Uddannelsessystem for Jurister og de Forbedringer deri, som i de sidste Tider ere foretagne. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> d5fyy43vzxg9cdv2uj35dvjldalkk5q 332116 331885 2026-08-29T15:32:58Z Kåre-Olav 25 sperret 332116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|21}}</noinclude>kunne konstatere, at disse Symptomer forflere sig. Antallet af theoretiske, elementære Publikationer voxer stadigt, ligesom ogsaa Antallet af kommenterede Udgaver af Institutionerne — —. Til T. M. Colquhoun, J. G. Phillimore, Abdy, Sandars og endnu andre, mere eller mindre bekjendte Mænd føie sig i disse sidste Aar flere nye Navne, saaledes som den for tidlig afdøde Leapingwell, Tomkins (Institutes 1867; Modern Roman Law 1870), Post (hvis Udgave af Gajus blev grundigen diskuteret i «The Spectator», hvilket ogsaa er et Tidernes Tegn); endelig Edwin Clark, Forfatteren af den Studie, som er sat i Spidsen for denne Artikel osv.» Ogsaa i {{sperret|tydske}} juridiske Tidsskrifter træffer man paa Vidnesbyrd om dette mærkelige Omslag i den engelske Opinion, om den vaagnende Interesse for Studiet af den romerske Ret, f. Ex. i Kritische Viertel{{shy}}jahrsschrift für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft Aargangen 1874 S. 592 samt i en tidligere Aargang, som jeg i dette Øieblik ikke har ved Haanden, i en Anmeldelse af Finlasons Udgave af Reeve’s History of the English Law af den bekjendte Germanist H. Brunner i Berlin. Men det er vist ikke nødvendigt at aftrykke mere. Men kanske dog Romerrettens Angribere beholde Ret i {{sperret|følgende}} Paastande om England: «Ved Uddannelsen af Jurister der forlanges der ikke nogen Prøve i Romerret. Deres Uddannelse foregaar væsentlig praktisk, ikke som hos os gjennem en Prøve, og jeg mener, at dette ikke har været til Skade for Udviklingen af den engelske Ret.» Kanske Nutidens England vel interesserer sig overmaade stærkt for Romerretten, men dog ikke saa stærkt, at det gjør dette Fag til en nødvendig Bestanddel af dets Juristers Uddannelse. Men ikke engang dette slaar til. Thi i 1872 blev der i England indf{{rettelse|ö|ø}}rt en juridisk Embedsexamen, og ved denne Examen er Romerretten optaget som Fag. Nærmere Besked herom vil man faa i følgende, kortest mulige Skildring af det ældre engelske Uddannelsessystem for Jurister og de Forbedringer deri, som i de sidste Tider ere foretagne. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rn6ivdtfbueq88b207tmaly1r6nvqv9 104 143229 331886 2026-08-29T14:13:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|22}}</noinclude>Man kunde tro, at i England som i andre Lande Retsstudiet var henlagt til Universiteterne. Men ihvorvel der baade i Oxford og Cambridge altid har været et Par Professorater i Jurisprudents, og særlig i Romerret, saa har dog de engelske Universiteters Indflydelse paa Retsstudiet i mange Aarhundreder været for intet at regne. De engelske Jurister have vistnok altid for en aldeles overveiende Del været akademisk dannede Folk, men det er kun sin {{sperret|Almendannelse}}, som den engelske Jurist erhverver i Oxford og Cambridge; den {{sperret|juridiske Fagdannelse}} skaffer han sig i London i et af de 4 «Inns of Court»: Lincoln’s Inn, Gray’s Inn, Middle Temple og Inner Temple, disse berømte gamle middelalderske Advokat-eller Retslaug, som spille saa vigtig en Rolle i den engelske Retshistorie<ref>Forat admitteres som Medlem af et Inn of Court maa man nuomstunder enten have bestaaet en offentlig Examen ved et Universitet eller bestaa en Examen i Engelsk, Latin og Engelsk Historie, Law Magazine for 1868, Side 84. Bestemmelsen herom beror paa en Fællesbeslutning af de 4 Inns af 1866. Før 1866 kjendte the Inns ingen Optagelsesexamen. Der krævedes blot en Attest for „Respektabilitet“, underskrevet af 2 Barristers.</ref>. The Inns of Court ere i sit Væsen Associationer af en ganske {{sperret|privat}} Natur. De fremkom derved, at de ved Westminster{{shy}}retterne praktiserende Jurister sluttede sig sammen i Laug eller Samfund og erhvervede sig Grundeiendomme i Nærheden af de nævnte Retter. Men disse private Korporationer fik sig i Tidernes Løb overdraget forskjellige {{sperret|offentlige}} Funktioner af den vigtigste Art. Det er dem, som meddele Autorisation til at praktisere som Advokat, Barrister, for de engelske Retter («the Call to the Bar», Kaldelse til Skranken), som bestemme Betingelserne derfor og som regulere Uddannelsen dertil — hvert Inn for sine Medlemmers Vedkommende. Det var egentlig Westminster{{shy}}retterne, som havde at meddele the Call to the Bar, men disse lod stiltiende sin Myndighed gaa over paa Forstanderne i the Inns (the Benchers), idet de dog altid forbeholdt sig et vist Tilsyn med den Maade, hvorpaa the Benchers ud{{rettelse|ö|ø}}ve denne Myndighed. Men det mærkeligste er, at det efterhaanden ogsaa blev the Inns<noinclude> <references/></noinclude> 6sowm3yipylm2oj8gse1mz5sj3kil6d 104 143230 331887 2026-08-29T14:14:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|23}}</noinclude>of Court, som kom til at afgjøre, om en Mand har Kundskaber nok til at modtage Ansættelse i en hel Del engelske {{sperret|Embeder}} og at regulere Undervisningen og Uddannelsen dertil. Dette Resultat fremkom derved, at det dels ved Lov, dels ved Sædvane er bleven Regel, at Regjeringen alene kan ansætte «Barristers» (af en vis Anciennitet) i Dommerembeder og forskjellige andre Embeder, af hvis Indehavere man kræver juridisk Indsigt. Og med Hensyn til Undervisningen og Uddannelsen af Barristers have, som netop nævnt, the Inns frie Hænder. Derom kunne the Inns paa egen Haand give Reglementer. Oplysning om, hvilke de Embeder ere, til hvilke Barristers have Eneret, findes i Indstillingen fra den kongelig engelske Kommission, som i Aaret 1854 blev nedsat for at «undersøge Arrangementet i the Inns of Court til Fremme af Retsstudiet o. s. v.» Det heder i denne: «I Henseende til det Ansvar, som the Inns of Court have ligeoverfor Samfundet, idet det er dem, som meddele Autorisation til at praktisere i Skranken (the Bar), bør Opmærksomheden henledes paa de Privilegier, som en Barrister har. — — Han alene kan ansættes i talrige Poster i dette Land af betydelig Indtægt og Ansvar, indbefattende ikke alene de høiere Dommerstillinger, men ogsaa Stillingen som Recorder (Bydommer), Dommer i en County Court (Kredsret), Commissioner of Bankruptey (Konkursdommer) og Revising Barristers (Mandtalsrevisorer). Ogsaa Politimagistraterne i Hovedstaden besættes nu med Barristers. Ogsaa i Kolonierne er Antallet af de judicielle Stillinger, der kun ere tilgjængelige for Barristers, talrige.» (Report of the commissioners appointed to inquire into the arrangements in the Inns of Court &c. Side 13—14). Og hvilken Grad af juridisk Dygtighed kræve da the Inns of Court af den Jurist, der aspirerer til a Call to the bar, og hvorledes have de ordnet Undervisningen og Uddannelsen dertil? Her træffe vi atter paa ægte engelske Eiendommeligheder og Besynderligheder. En Gang i Tiden toge the Inns of Court sig ialfald i nogen Grad af Retsundervisningen. I ældre Tider berettes der om Forelæsninger, Diskussioner og Øvelser indenfor Retslaugene, og<noinclude> <references/></noinclude> fciv9fmjc0sshequ1ipt2ks8mugmqt0 104 143231 331888 2026-08-29T14:14:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|24}}</noinclude>i de Dage lærte de unge law students maaske adskillig Jurisprudents i the Inns. Men den Tid er nu forlængst en Saga blot. «Ethvert Forsøg fra Retslaugenes Side paa at uddanne de yngre Medlemmer til gode Barristers igjennem et godt juridisk Undervisningssystem blev opgivet. Og det blev overladt til Studenternes egen frie Plan at lære sin Profession, som de bedst kunde. Dette gjorde de for det meste paa Kontoret hos en praktiserende Advokat. Forstanderne i vedkommende Inn forlangte intet mere af dem, end at de i Formen skulde staa som Medlemmer af Retslauget i det foreskrevne Antal af «Terms» (Retsterminer; der er 4 saadanne i et Aar: Hilary, Easter, Trinity og Michaelmas Term) og at lægge dette for Dagen ved at spise sin Middag et vist Antal Gange i Retslaugets Hal.» (Quarterly Review 1875, Side 149). Længden af den Tid, hvori man maa have været Medlem af et Inn, er, naar man har besøgt et Universitet, 3 Aar, ellers 5 Aar, og Antallet af de Middagsmaaltider, man maa have spist, er 3 i hver Termin<ref>Gundermann: Richteramt und Advokatur in England, München 1870, Side 53.</ref>. Naar disse Punkter vare i Orden og Aspiranten var 21 Aar gammel, krævedes indtil for nylig intet mere. Han kunde da trøstigen indgive sit Andragende om at blive called to the Bar. Under Iagttagelse af visse Formaliteter kreeredes han da til Barrister; han aflagde de foreskrevne Eder og hans Navn publiceredes i vedkommende Inns Hal. Det siger sig selv, at det tilsidst maatte komme til en Reform i de her skildrede Forhold. Den, der har Æren for at have givet Stødet til Reformen, er den for nylig afdøde {{sperret|Lord Westbury}}. Lord Westbury<ref>Han hed den Gang endnu Sir Richard Bethel, var Solicitor General og Medlem af Middle Temple. Navn af Lord Westbury fik han som Lordkantsler (1861—1865). Han døde i 1875. Han var i lange Tider Formand i the Council of Legal Education.</ref> lykkedes det i Aaret 1851 at formaa the Inns til i Fællesskab at indrette {{sperret|Forelæsninger}} for de juridiske Studerende. Samtlige Inns sloge sig sammen, udvalgte et fælles Undervisningsraad (Council of Legal Education) og ansatte 5 Rea-<noinclude> <references/></noinclude> 05vyudjbijptkdjm1ohtmt74ck3q2c2 104 143232 331889 2026-08-29T14:14:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|25}}</noinclude>ders (Professorer) til at læse over Offentlig Ret og Retshistorie; {{sperret|Romerret}} og almindelig Retslære<ref>Den første Mand, der beklædte Posten i Romerret og almindelig Retslære, var den senere saa bekjendte Sir Henry Maine, Forfatteren af „Ancient Law“, „Early Institutions“ og „Village Communities in the East and West“. Han er nu Professor i Oxford.</ref>; Common Law; Equity og the Law of Real Property. Senere føiedes hertil et 6te Professorat i Indisk Ret. Og saa blev der da altsaa atter holdt Forelæsninger i Retslaugenes gamle Haller. Og der blev navnlig ogsaa læst over romersk Ret, hvad visselig ingensinde før havde været Tilfældet. Den Concession til den offentlige Mening, som laa i Indførelsen af Forelæsninger, havde ikke faldt the Inns saa vanskelig endda. Men man begyndte at rette en anden Fordring til dem, som det faldt disse gamle Korporationer haardt at gaa ind paa. Og det var Fordringen paa Indførelsen af en {{sperret|juridisk Examen}}. Man begyndte at forlange, at ingen skulde faa sig tildelt a Call to the Bar, medmindre han havde bestaaet en Prøve i Jurisprudents. Allerede den førnævnte Inns of Court Inquiry Commission bragte en juridisk Examen i Forslag, omend af temmelig begrændset Omfang. The Inns of Court Inquiry Commission var en Kommission, som den engelske Regjering paa Begjæring af Underhuset nedsatte Aar 1854 «for at undersøge Arrangementet i the Inns of Court til Fremme af Retsstudiet, deres Indtægter og den bedste Fremgangsmaade til Istandbringelsen af en systematisk og forstandig juridisk Undervisning samt en fyldestgjørende Dygtighedsprøve som Betingelse for a Call to the Bar.» Kommissionen var mandstærk; den bestod af hele 10 Medlemmer. Formand for den var Vicekantsler Sir William Page Wood, senere (1868 —1872) Lordkantsler i det Gladstoneske Ministerium under Navn af Lord Hatherley. Af dens øvrige Medlemmer vil jeg nævne den ovenomhandlede Sir Richard Bethel (senere Lord Westbury). Denne Kommission kom enstemmigen til det Resultat, at ingen juridisk Student burde erholde a Call to the Bar, medmindre han havde bestaaet en Examen i Retskyndighed, Report S. 29. Den foreslog, at a<noinclude> <references/></noinclude> bddb1wrot0fmxqrf3ogrbslh925x58g 104 143233 331890 2026-08-29T14:14:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|26}}</noinclude>Call to the Bar ikkun skulde meddeles Personer, som havde underkastet sig en fyldestgjørende Examen i idetmindste et Fag i enhver af tvende Faggrupper. Som første Faggruppe opstilledes a) Offentlig Ret og Retshistorie, b) almindelig Retslære (Jurisprudence), e) {{sperret|Romersk Privatret}}. Den anden Faggruppe omfattede: a) Common Law, b) Equity, c) the Law of Real Property. Men om en tvungen Examen, paa Norsk en juridisk Embedsexamen, vilde the Inns endnu intet høre. Der maatte endnu hengaa et Snes Aar, forinden de lod sig bevæge til at indgaa paa en saadan. Der maatte et stærkt Tryk til forat bevæge de gamle ærværdige middelalderske Korporationer til at indgaa paa en saa modern Tanke. Men den juridiske Embedsexamens Time slog dog omsider. Kravet paa en saadan blev stærkere og stærkere, mere og mere bydende. The Inns maatte kapitulere ogsaa i dette Stykke, og i 1872 fik da, som før sagt, ogsaa England sin juridiske Embedsexamen. The Inns maatte gjøre større Indrømmelser nu, end man havde forlangt af dem i 1855. Den indrettede Examen omfatter følgende obligatoriske Fag: 1) {{sperret|Romerret}}, 2) Law of Real and Personal Property, 3) Equity, 4) Common Law, og, som det synes, ogsaa: 5) Offentlig Ret og Retshistorie. Desforuden gives der et Par fakultative Fag: Jurisprudence (almindelig Retslære) og Folkeret. Examen i Romerret behøver ikke at tages sammen med Examen i de engelske Fag. Den kan tages særskilt og naarsomhelst Studenten behager, efterat han i 4 Terms har været Medlem af vedkommende Inn. — Meget effektiv synes den nyindrettede Embedsxamen dog endnu ikke at være<ref>Jfr. Lord Selborne ved sidste Aarsmøde i the Legal Education Association (Law Magazine for 1875 Side 683): „I have reason to believe — — that the examinations on the whole have not been remarkable for efficiency (though „some students have passed excellent examinations).“</ref>. Samtidig med Oprettelsen af den juridiske Examen bevilgede the Inns 12 «Studentships» (Stipendier), hvert paa 100 Pund Sterling aarlig, 6 for et Tidsrum af Z Aar og 6 for 1 Aar, til Fremme af Studiet af {{sperret|Jurisprudence}} ({{sperret|almindelig Retslære}}) og {{sperret|Romerret}}. Af disse «Student-<noinclude> <references/></noinclude> bsrc7cw7i9w4ap20ycoiep5dohd0scp 332117 331890 2026-08-29T15:33:48Z Kåre-Olav 25 e>c 332117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|26}}</noinclude>Call to the Bar ikkun skulde meddeles Personer, som havde underkastet sig en fyldestgjørende Examen i idetmindste et Fag i enhver af tvende Faggrupper. Som første Faggruppe opstilledes a) Offentlig Ret og Retshistorie, b) almindelig Retslære (Jurisprudence), c) {{sperret|Romersk Privatret}}. Den anden Faggruppe omfattede: a) Common Law, b) Equity, c) the Law of Real Property. Men om en tvungen Examen, paa Norsk en juridisk Embedsexamen, vilde the Inns endnu intet høre. Der maatte endnu hengaa et Snes Aar, forinden de lod sig bevæge til at indgaa paa en saadan. Der maatte et stærkt Tryk til forat bevæge de gamle ærværdige middelalderske Korporationer til at indgaa paa en saa modern Tanke. Men den juridiske Embedsexamens Time slog dog omsider. Kravet paa en saadan blev stærkere og stærkere, mere og mere bydende. The Inns maatte kapitulere ogsaa i dette Stykke, og i 1872 fik da, som før sagt, ogsaa England sin juridiske Embedsexamen. The Inns maatte gjøre større Indrømmelser nu, end man havde forlangt af dem i 1855. Den indrettede Examen omfatter følgende obligatoriske Fag: 1) {{sperret|Romerret}}, 2) Law of Real and Personal Property, 3) Equity, 4) Common Law, og, som det synes, ogsaa: 5) Offentlig Ret og Retshistorie. Desforuden gives der et Par fakultative Fag: Jurisprudence (almindelig Retslære) og Folkeret. Examen i Romerret behøver ikke at tages sammen med Examen i de engelske Fag. Den kan tages særskilt og naarsomhelst Studenten behager, efterat han i 4 Terms har været Medlem af vedkommende Inn. — Meget effektiv synes den nyindrettede Embedsxamen dog endnu ikke at være<ref>Jfr. Lord Selborne ved sidste Aarsmøde i the Legal Education Association (Law Magazine for 1875 Side 683): „I have reason to believe — — that the examinations on the whole have not been remarkable for efficiency (though „some students have passed excellent examinations).“</ref>. Samtidig med Oprettelsen af den juridiske Examen bevilgede the Inns 12 «Studentships» (Stipendier), hvert paa 100 Pund Sterling aarlig, 6 for et Tidsrum af 2 Aar og 6 for 1 Aar, til Fremme af Studiet af {{sperret|Jurisprudence}} ({{sperret|almindelig Retslære}}) og {{sperret|Romerret}}. Af disse «Student-<noinclude> <references/></noinclude> s127hkewoooxq9httamluqvn86skd6h 104 143234 331891 2026-08-29T14:14:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|27}}</noinclude>ships in Jurisprudence and Roman Civil Law» uddeles indtil 4 ved hver Hilary og Trinity Examen «til de Studerende, der have bestaaet den bedste Examen i Jurisprudence og Romerret». Aspiranterne til disse Stipendier examineres paa særskilte Dage og Fordringerne til dem ere strengere. — Jfr. om den heromhandlede vigtige Forandring i det engelske Uddannelsessystem Quarterly Review for 1875 Side 163; Law Magazine for 1872 S. 1078 fg. og for 1874 S. 1149 fg.<ref>Paa dette sidste Sted findes Undervisningsraadets Rules (Reglement) for Hilary Examination 1875 (1ste Januar og følgende Dage). Aftrykket er dog uredigt og fuldt af Trykfeil. {{sperret|Candidates for a pass certificate}} (d. e. Kandidater i Almindelighed) skulde efter samme examineres i Justinians Institutioner efter T. C. Sandars’s Udgave af dem med Kommentar. {{sperret|Candidates for the studentships}} skulde desforuden examineres i: 1. Gajus’s Institutioner. 2. Den første Bog af Justinians Institutioner oplyst ved tilsvarende Dele af Digesterne og 3. Romersk Retshistorie efter Ortolan.</ref>. Og Middagsmaaltiderne in the Hall, hvorledes gik det med dem? Regelen om dem staar endnu ved Magt. Man maa nu som før have spist et vist Antal Dinners in the Hall for at opnaa a Call to the Bar. Ganske uden al Betydning er jo heller ikke denne gamle Skik, om den end tager sig underlig ud ved første Blik. Englænderne finde, at den gjør sin Nytte. It serves the purpose of bringing men together and of showing, whether they are fit for admission — som det for nogle Aar siden blev sagt om den i Parliamentet. Den fører Folk sammen, fremmer et kollegialt Forhold inden Standen og bidrager sit til at bringe paa det rene, om den juridiske Student er en Mand af Dannelse og Opdragelse, eller paa Engelsk en Gentleman. Viser det sig under Samlivet, at han ikke er det, kan han spare sig ethvert Andragende om a Call to the Bar. Det var, som før sagt, ikke med stor Glæde, at the Inns of Court besluttede sig til den sidste Reform i deres Undervisningsvæsen, Indførelsen af en juridisk Examen. Misfornøielsen og Utaalmodigheden over den forsømmelige Brug, som the Inns i lange Tider havde gjort af store<noinclude> <references/></noinclude> c6oblrvojzwgtvx0ikmal02y8uu9aak 104 143235 331892 2026-08-29T14:14:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|28}}</noinclude>Indkomster og store Privilegier, var i de senere Aar i stadigt Stigende i England. Det blev mere og mere klart, at enten maatte the Inns selv foretage tidsmæssige Reformer i sit Stel, eller ogsaa vilde de nødvendige Reformer blive gjennemførte by Act of Parliament. Man faar nu se, om de sidste Tiders Reformer komme tidsnok til at redde the Inns for den befrygtede Indskriden fra det Offentliges Side. Ganske sikkert er det ikke. Der er et stort Parti i England, som forlanger Forandring i det anomale Forhold, at private og uansvarlige Korporationer skulle sidde inde med Raadigheden over Landets juridiske Undervisningsvæsen, og som formener, at, som i andre Lande, saaledes bør ogsaa i England {{sperret|det Offentlige}} tage denne vigtige Sag i sin Haand. Forat give sin Agitation mere Kraft har dette Parti sluttet sig sammen i et Selskab, the Legal Education Association. Sjælen i dette Selskab er den høit anseede engelske Jurist {{sperret|Lord Selborne}} (tidligere Sir Roundell Palmer; Lordkantsler 1872—74 i det Gladstoneske Ministerium). Dette Selskabs Agitation har faldt the Inns høist besværlig, og det var under Trykket af den, at de bekvemmede sig til Indførelsen af en juridisk Examen. Det sidste Aarsmøde i the Legal Education Association afholdtes den 2 Juni 1875. Af Beretningen derom i Law Magazine for 1875 Side 671 jfr. 753 ser man, at Associationen vil fortsætte Kampen med the Inns og fremdeles som før agitere for, at Staten skal tage det juridiske Undervisnings- og Examensvæsen i sin Haand. Om Udfaldet af denne Kamp er det ikke let at have nogen bestemt Mening. — Hvorledes Lord Selborne og hans Partifæller stille sig til Romerretten, er mig ubekjendt. Nogen Udtalelse om, i hvilke specielle Fag der bør meddeles Undervisning ved det {{sperret|juridiske Universitet}}, «{{sperret|the General School of Law}}», for hvilken de arbeide, er ikke kommet mig for Øie<ref name="p28">Om de saakaldte {{sperret|Attorneys}} eller {{sperret|Solicitors}} har jeg i ovenstaaende Skisse af de engelske Forhold ikke talt, for ikke at overlæsse Fremstillingen. Men for Fuldstændigheds Skyld skal jeg paa dette Sted dog ogsaa sige lidt om dem. Attorneys, eller, hvad der er det samme, Solicitors, ere en underordnet Klasse af Sagførere.</ref>. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nskqy0ok25v7zqpvxuuybzletbekedm 104 143236 331893 2026-08-29T14:15:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|29}}</noinclude>Hermed er jeg ogsaa færdig med England, det sidste Land, som skulde undersøges. Som mai ser, have Romerrettens Angribere kun liden Glæde af dette Land. Jeg er i det Hele nu færdig med Gjennemgaaelsen af den Skildring af Romerrettens nærværende sørgelige Stilling i Udlandet, som jeg har aftrykt i Spidsen af nærværende Afsnit. Jeg kan ikke tro andet end, at det har lykkedes mig at godtgjøre, at denne Skildring er aldeles urigtig og misvisende. Appellen til Forholdene udenlands falder ganske anderledes ud, end Romerrettens Modstandere tænkte og ønskede. Resultatet er forkjert, ingenlunde til Skade for Romerretsstudiet, {{sperret|men klart og afgjort til dets Fordel}}. Det er Romerrettens Forsvarere, ikke dens Angribere, som kunne paaberaabe sig Udlandets Exempel — det maa vel efter alt foranstaaende være en klar Sag. Kun igjennem Ubekjendtskab med Udlandets Forhold kunde Romerrettens Modstandere komme paa den Tanke, at de i denne Sag havde den almindelige europæiske Mening paa sin Side. {{===}}<!-- --><ref follow="p28">De regnes ikke for fulde Jurister. Deres Stilling, ligesom deres Uddannelse, er mere kommerciel end juridisk. Med the Inns of Court have de intet at bestille; til at optages som Medlemmer af samme regnes de ikke for gode nok. {{sperret|De procedere}} ikke som the Barristers (uden ved enkelte mindre vigtige Retter); til at gaa i Rette for andre kræves jo nemlig et „Call to the Bar“. En Attorney’s Virksomhed strækker sig ikke videre end til at {{sperret|forberede}} Processen og at vælge en Barrister til at udføre den. Iøvrigt udføre Attorneys Kommissionsforretninger, sælge Huse, opsætte Kjøbekontrakter, Testamenter, Ægtepagter og lignende. De tjene ofte mange Penge, men regnes hverken i juridisk eller social Henseende for the Barristers Ligemænd. {{sperret|For dem blev alt i 1843 ved Lov anordnet en tvungen Examen}}. Romerret behøve de ikke at lære. I Quarterly Review for Januar 1875 Side 173 ytres i saa Henseende, at for en Attorney er Kjendskab til Bogholderi og anden praktisk Kyndighed vigtigere end Romerret. — Antallet af Attorneys overstiger langt Antallet af Barristers. Antallet af Barristers blev i 1868 angivet til henved 5000 (Law Magazine for 1868 S. 73). Antallet af Attorneys udgjør nok mellem det dobbelte og det tredobbelte heraf. </ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dtgtp13r508c0fnepnxpiznzeaip294 104 143237 331894 2026-08-29T14:15:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større|2det Afsnit.}} {{anker|2}} '''Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium,''' '''særlig det norske.''' {{midtstilt/e}} {{--}} Jeg har i det foregaaende leveret en Række af Oplysninger om Romerretsstudiets nærværende Stilling i den største Del af Udlandet. Det fremgik af disse Oplysninger, at det rundt omkring i Europa er i fuld og kraftig Blomst. Den almindelige europæiske Mening om Studiet af den romerske Privatret kommer til Orde i et Brev af 4de Januar 1856 fra {{sperret|Alexis Tocqueville}} til en ung fransk Jurist ved Navn Alexis Stoffels (Oeuvres completes V. 468): «De er nu fordybet i alle Romerrettens Skrækkeligheder. De finder Materien vanskelig og maaske en Smule frastødende. Det forbauser mig aldeles ikke. Jeg har selv syntes det. Men det er umuligt at blive en udmærket Jurist uden at have studeret den alvorligen (il est impossible d’être un légiste distingué sans l’avoir étudié sérieusement) — — den romerske Privatret er en af Civilisationens beundringsværdigste Frembringelser.» — Hos os paastod man vistnok under Debatterne i Odelsthinget i 1869, at «det var ganske forfærdeligt, hvor Romerrettens Herredømme over Aanderne havde aftaget blot siden den Tid, da Taleren første Gang gjorde sig bekjendt med den.» Og i 1875, at «enhver, som kjender det allerringeste til Lovhistorie, maa vide, at Romerretten for faa Aar siden og endnu mere for Aarhundreder siden indtog en ganske anden Plads end nu; Aarhundrede efter Aarhundrede, Decennier efter Decennier er Studiet af den gaaet tilbage og har tabt i Betydning for Viden-<noinclude> <references/></noinclude> iibuwlzd97pon7gilw74ynv65yj1omj 104 143238 331895 2026-08-29T14:15:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|31}}</noinclude>skaben og Livet.» Men, som man har seet, udholde disse Paastande ikke en nærmere Prøvelse. De tjene kun til at belyse den Grad af Sagkyndighed, med hvilken man hos os rykker i Marken mod Romerretten. Men jeg kan ikke nøie mig med at have givet de mere udvortes Meddelelser om Romerretsstudiets Stilling i Nutiden, som indeholdes i det foregaaende Afsnit. Jeg ønsker at gaa lidt dybere ind i Sagen. Det er mig let forstaaeligt, at det for mangen dannet Mand, der ikke særlig har syslet med disse Ting, kan være uklart, {{sperret|hvorfor man endnu den Dag idag studerer hin gamle Ret, og hvad der for Nutidens Jurister kan være at lære af den}}. Dette ønsker jeg at forklare og anholder derfor om lidt Opmærksomhed for nogle Ord om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske. {{---}} Kundskab om den romerske Ret faa vi, som enhver ved, især af den berømte Lovsamling, som i Middelalderen fik Navn af Corpus juris civilis. Denne Kodifikation blev til i det østromerske Rige under Keiser Justinian, der regjerede fra 527 efter Kristi Fødsel til 565. I sit Væsen og i Virkeligheden er dog den romerske Ret meget ældre end Justinian. Justinian har ikke opfundet den eller forordnet den. Der findes ganske vist ikke faa originale Bestemmelser af Justinian i Corpus juris, men væsentlig er dog denne Retsbog en Samling eller Kompilation af {{sperret|ældre}} Ret, af den romerske Ret, saaledes som den havde udviklet og aflagret sig i den Periode af mere end 1000 Aar, som ligger forud for Keiserens Regjeringstid. Den vigtigste Bestanddel af Corpus juris er 1) {{sperret|Digesterne}} (med et andet Navn Pandekterne). Digesterne ere en Samling af Brudstykker af ældre juridiske Forfatteres Skrifter. Den optagne Literatur er ordnet under visse Rubriker, men har heldigvis i Almindelighed ikke undergaaet nogen Bearbeidelse, saa vi fremdeles ere i Besiddelse af de originale Skrifter af 39 ældre romerske Jurister. De ypperste af disse juridiske Skrifter ere forfattede af de trende fremragende Mænd Æmilius Papinianus, Domitius Ulpianus og<noinclude> <references/></noinclude> k3ci9zxjn7ahcmc9k59zoe0x7umy8j6 104 143239 331896 2026-08-29T14:15:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|32}}</noinclude>Julius Paulus, der levede omtr. 200 efter Kristi Fødsel. Med disse 3 Mænd naaede den romerske Jurisprudents sit Høidepunkt, og intet af, hvad der senere blev præsteret, kan sammenlignes med, hvad vi have fra deres Haand. Foruden Pandekterne omfatter Corpus juris endnu 3 andre Bestanddele, nemlig 2) og 3) tvende Samlinger af keiserlige Forordninger, {{sperret|Codex}} og {{sperret|Novellerne}} (den sidste af nyere Oprindelse end den første), og endelig 4) en elementær Lærebog i romersk Privatret under Navn af {{sperret|Institutiones}}. Den er bestemt for de juridiske Studenter paa Justinians Tid og gjør ganske god Tjeneste som en letlæst Indledning til Corpus juris. Corpus juris indeholder juridisk Literatur og Love vedrørende alle Dele af det juridiske System, baade Statsretten, Kirkeretten, Strafferetten, Processen og Privatretten. Og den har i større eller mindre Grad paa samtlige disse Felter indvirket paa Eftertidens Ret. Men det er især paa {{sperret|Privatrettens}} Felt, at den romerske Jurisprudents udfolder sin Storhed, og det er alene den romerske Privatret, som der handles om, naar man fremhæver Romerrettens Værd for Retsstudiet. For dem, som ikke før vide det, vil jeg tilføie, at Privatretten er den Del af det juridiske System, som omhandler Eiendom, Brugsrettigheder, Pant, Kontrakter, skadegjørende Handlinger, Familieforhold, Arv og andre Retsforhold Mand og Mand imellem. Jeg skal nu i det følgende søge at paavise, at det endnu i vore Dage er af den største Interesse at granske den gamle Retssamling, hvorom vi her have sagt et Par foreløbige Ord. Corpus juris er saa gammelt, at en Lægmand lettelig kunde falde paa, at det alene kan have Interesse for Filologer og Arkeologer, ikke tillige for Jurister. Men saa forholder det sig ikke. Netop for Jurister er den romerske Ret af størst Vigtighed. I ikke faa Henseender vil en Jurist have stort Gavn og stor Glæde af at stifte Bekjendtskab med den romerske Retsvidenskab. Den er den mærkeligste og indflydelsesrigeste, som Europa har havt. 1. Jeg begynder min Udvikling med nogle Ord om det mærkværdige Forhold, hvori den romerske Ret staar til det moderne Europas Privatret og Retsvidenskab. Den<noinclude> <references/></noinclude> p7mchw0hbehwx3qe00b53ybgr5i4iij 104 143240 331897 2026-08-29T14:15:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|33}}</noinclude>romerske Ret er Hovedkilden dertil. Den er en Hovedbestanddel af den Privatret, som i dette Øieblik gjælder i Tydskland, Østerrige, Frankrige, Italien og Belgien, kort i de fleste europæiske Lande. Romerretten blev vistnok i 1871 af en Odelsthings{{shy}}repræsentant<ref>Hr. Hypothekbankdirektør J. Sverdrup.</ref> karakteriseret som en Samling «{{sperret|Antikviteter}}». Se Odelsthingstidenden for 1871 Side 55 paa et Par Steder. Men ved at tale saaledes om den romerske Ret lægger man ikke stort Kjendskab til den for Dagen. Meningen med at benytte Udtrykket «Antikviteter» om Romerretten maa være den, at enten alle eller ialfald den største Del af dens Retsregler ere forældede og ubrugbare i Nutiden. Men det er ikke vanskeligt at godtgjøre, at denne Opfatning nødvendigvis maa være urigtig og misvisende. Jeg behøver blot at erindre om, at den væsentligste Del af den romerske Privatret endnu i dette Øieblik er gjældende Landsret for 16 Millioner Tydskere, nemlig for Beboerne af Holstein, Hannover, Hessen, Thüringen, Würtemberg og i Grunden ogsaa Baiern. I disse Lande dømmer man den Dag idag efter Corpus juris. Exempel herpaa kunde man nylig finde i vor egen norske Retstidende, i hvilken der aftryktes en Række tydske Domme vedkommende Naboretten (Forholdet mellem to tilgrændsende Grundeiere). Her citeredes Corpus juris, ganske som man hos os vilde citeret Kristian den 5tes norske Lov, hvis den, ligesom Corpus juris, var kommen ind paa hin Retsmaterie, hvad den, som bekjendt, ikke er. Men at ovennævnte Karakteristik af Romerretten er urigtig, indsees ogsaa ved en Undersøgelse af, hvad det er for Retsstof, som indeholdes i de Lovbøger, som i dette Øieblik gjælde i Fastlandets vigtigste Stater, nemlig Preussiseches Landrecht fra 1794, den franske Code Napoléon af 1804 (en revideret Udgave af denne Lovbog er atter den italienske Lovbog af 1866{{korreksjon||)|7}} og den østerrigske Lovbog af 1811{{korreksjon|)||7}}. «Man vilde feile meget», siger etsteds<ref>„Das Römische Recht in Deutschland“ i „Wissenschaftliche Vorträge gehalten in München im Winter 1858“.</ref> B. Windscheid, Professor i Leipzig og Medlem af Kommissionen<noinclude> <references/> {{høyre|3|2em}}</noinclude> bj222c01ni50j19ircrcp95b37v3uf2 104 143241 331898 2026-08-29T14:15:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|34}}</noinclude>til Udarbeidelse af en fælles tysk Civillovbog, «man vilde feile meget, om man troede, at disse Lovgivninger ikke blot {{sperret|formelt}} have hævet Corpus juris’s Lovskraft, men ogsaa {{sperret|materielt}} havde afskaffet Romerretten. Hine Lovgivninger vare i det hele og det store intet andet — og ingen omfattende Lovgivning vil nogensinde blive noget andet — end Nedslaget af den paa Kodifikationens Tid herskende Retstheori, og denne Theori var helt igjennem romanistisk. Lettest overbeviser man sig derom, naar man kaster et Blik paa den franske Lovbog, i hvilken man især tror at burde vente sig en ny Ret, hele Titler af denne se ud som Udtog af en Haandbog i den romerske Ret og er i Virkeligheden heller ikke noget andet». Saavidt Windscheid. Da han nedskrev disse Ord, havde den nyeste tyske Kodifikation for Kongeriget Sachsen af Aaret 1863 endnu ikke seet Lyset. Men enhver, som har kastet et Blik i denne Lovbog, vil vide, at hans Ord ikke passer mindre paa den. Jeg saa fornylig den Ytring om den østerrigske Lovbog af en Wienerprofessor, at {{brøk2|2|3}} af den er Romerret (Professor Hoffmann i det østerrigske Zeitschrift für das private und öffentliche Recht der Gegenwart B. I S. 454). Jeg kjender for lidet til den østerrigske Lovbog til at turde afgjöre, om denne Ytring helt ud er rigtig. Men paa den sachsiske Lovbog synes den mig saa nogenlunde at passe. Er det efter dette tænkeligt, at den romerske Privatret med Rette lader sig karakterisere som en Samling «{{sperret|Antikviteter}}»? Man maa være hildet i en fuldstændig vildfarende Forestilling om, hvad den indeholder og omhandler, forat kunne tale saaledes. Den romerske Rets Tilstedeværelse i de nyere Landsretter daterer sig væsentlig fra Tiden mellem det 12te og det 16de Aarhundrede efter Kristi Fødsel. I Folkevandringens Tid var den bleven trængt stærkt tilbage. Men i de sidste Aarhundreder af Middelalderen, omtrent fra Korstogenes Tid af, kom den atter ovenpaa. Gjennem Universitets{{shy}}foredraget udbredtes den da fast over det hele civiliserede Europa og vandt Herredømme langt udenfor de gamle romerske Statsgrændser. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> birleefaa7hysephotvyqhfzmqtyrae 104 143242 331899 2026-08-29T14:16:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|35}}</noinclude>Ogsaa i {{sperret|England}} vandt den temmelig tidlig Indgang, og det saa en Tid ud til, at den vilde tilvinde sig det samme Supremati der som paa Fastlandet. Geistligheden begunstigede dens Studium, og indkaldt af Erkebiskopen af Canterbury holdt Lombarderen Vacarius i det 12te Aarhundrede med stor Sukces Forelæsninger over den i Oxford. Studiet af den romerske Ret blev i længere Tid drevet med en saadan Iver i Oxford og Cambridge, at der blev klaget over, at dette Studium absorberede Interessen for alle andre Videnskaber. Men i England stødte Romerretten paa en kraftigere og klogere ledet Opposition end i andre Lande. Det engelske Aristokrati saa skjævt til Indførelsen af et Retssystem, som kun forstodes af Lærde og navnligen de Geistlige, om hvis Sindrighed i at tilvende sig Magt paa dets Bekostning det allerede tidligt havde havt Anledning til at overbevise sig. Baronerne satte sig derfor med stor Iver imod Romerrettens Indtrængning og fandt heri Medhold af Folkets Masse, der uden Tvivl i den Nedværdigelse, Lehnssystemet og andre normanniske Indretninger havde bragt den, fandt en stærk Advarsel imod yderligere Indførelse af fremmede Indretninger<ref>Munch-Ræder: Juryinstitutionen I, 72 fg.</ref>. Det lykkedes at afslaa Invasionen. Den fremmede Ret trængtes tilbage og den engelske Retsudvikling forblev altid væsentlig national. Men ogsaa den engelske Ret har dog modtaget stærke Paavirkninger af det vidtrækkende romerske Retssystem. Den har til forskjellige Tider optaget en hel Del romerske Retselementer i sig. Tidligere var man uopmærksom herpaa. Man troede almindeligvis, at den engelske Ret var aldeles upaavirket af Romerretten og var at opfatte som et hjemligt Produkt af den engelske Jordbund. Men «nyere Studier have etableret det Faktum, at den romerske Rets Rolle under Udviklingen og Uddannelsen af den engelske Ret har været en ikke ubetydelig og ganske vist en større, end man almindelig har antaget. Mange legale Principer, ja hele Afsnit af den engelske Ret ere tagne fra den romerske Ret eller ere blevne fundamentalt paavirkede af romerske Anskuelser. Eng-<noinclude> <references/> {{høyre|3*|2em}}</noinclude> shs2dt5wdc0y39tpo20sfcn0e3xjseo 104 143243 331900 2026-08-29T14:16:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|36}}</noinclude>lænderne kan derfor med Rette betragte den romerske Ret som en af Kilderne til deres Common law. — Den romerske Rets Historie i England er endnu ikke skrevet. — — At skrive den vil ikke være noget lidet Arbeide. — — Historikeren maatte studere Romerrettens Optræden med Vacarius og Virkningen af denne Mands og hans Skoles Lære. Han maatte efterspore Indtrængningen af romerske Elementer i Retspraxis og deres Indflydelse paa de forskjellige Grene af den engelske Ret, som da netop holdt paa at udvikle sig. Han maatte derpaa omhandle den Kamp mellem den nationale Ret og den romerske, som førte til, at den sidste blev fordrevet fra Westminsterhall, og vise, hvorledes den romerske Ret desuagtet vandt Fodfæste i de kirkelige Retter og i Eqvitysystemet under Prætor-Kantslerne; endelig hvorledes Opblomstringen af social og kommerciel Samfærdsel og Savnet af en udviklet national Obligationsret førte til, at man appellerede til Romerretten som til en jus gentium, hvis rige Materialier kunde supplere den engelske Rets Ufuldstændighed paa dette Gebet. Kun en liden Del af dette Arbeide er endnu udført; ja, man har endnu ikke samlet og præpareret de forskjellige Materialier dertil.» (Güterbock, Bracton and his Relation to the Roman law, translated by Coxe, Philadelphia 1866. Side 14—15). Ogsaa paa den engelske Ret har altsaa Romerretten i væsentlig Grad influeret. Men dens Indvirkning paa den engelske Ret kan dog ikke paa langt nær sammenlignes med dens Indvirkning paa de kontinentale Landsretter eller endog paa Søsterlandet {{sperret|Skotlands}} Ret<ref>{{sperret|Skotlands}} Lovgivning grunder sig i det væsentlige paa den romerske Ret. „Vort Skotske Retssystem er, bortseet fra hvad det har laant af England, ligefrem en Gren af den store europæiske Familie. Dens Principer og Terminologi, som lyder fremmed for engelske Øren, vilde have været vel kjendte af Voet eller Pothier eller Savigny. Hvis der var Spørgsmaal om at assimilere vor Ret med Frankrigs, Tydsklands eller Italiens Ret, vilde Arbeidet være let. (Lord Moncreiff, Lord Justice Clerk of Scotland, i Law Magazine for 1874, Side 967).</ref>. Vi skal se lidt nærmere paa denne Romerrettens Indvirkning paa de kontinentale Retter. Retssystemets {{sperret|{{bindestrek1|al|almindelige}}}}<noinclude> <references/></noinclude> e4uic3dugogb8n896k578rj65xwjak2 104 143244 331901 2026-08-29T14:16:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|37}}</noinclude>{{sperret|{{bindestrek2|mindelige|almindelige}} Del}} (paa Norsk «Indledningen»), {{sperret|Tingsretten}} og {{sperret|Obligations{{shy}}retten}} ere de Felter, som ere stærkest paavirkede af den. Paa disse Felter lader der sig kun som en sjelden Undtagelse paavise større og indgribende Retsdannelser af modern Oprindelse. Den vigtigste og mærkeligste er vel Grundbogsvæsenet (Pantebogs- og Thinglysningsvæsenet). Dette var Romerne aldeles ubekjendt. Grækerne skulle, efter hvad National{{rettelse|ö|ø}}konomen Professor Roscher i Leipzig paastaar, have havt en Anelse om det. Om han har Ret deri, faar staa derhen. Det moderne Grundbogsvæsen er ikke gammelt. Det spirede frem i Mellemeuropa i den sidste Halvdel af Middelalderen. Til Norge kom det et Aarhundrede før Kristian den 5tes Lovs Affattelse (1687) over Hansestæderne. — Ogsaa {{sperret|Arve{{shy}}retten}} er i høi Grad paavirket af Romerretten. Paa {{sperret|Familie{{shy}}rettens}} Felt er Romerrettens Indflydelse langt svagere end paa Formuesrettens og Arverettens. Men ogsaa dette Felt er dog impregneret af Romerret, og ogsaa paa dette Felt finde vi endnu paa flere Steder i Europa romerske Retsinstituter i fuldt Liv, f. Ex. den eiendommelige romerske Ordning af Formuesforholdet mellem Ægtefolk, den saakaldte Dotalret. I Tydskland er Dotalretten neppe meget anvendt, men i Frankrige skal den, efter hvad der er mig sagt, forekomme i en Trediepart af alle Ægteskaber. Den findes udførligen omhandlet i flere af de nyere Kodifikationer, maaske i alle. Naar der her er talt om Romerrettens Forhold til den moderne kontinentale Privatret, er der ved den sidste altid tænkt paa den {{sperret|almindelige}} Privatret, ikke paa Sø- og Handelsretten. Paa Sø- og Handelsrettens Felt har den nyere Retsdannelse været ganske anderledes original. Medens paa den almindelige Privatrets Gebet det romerske Element er det vigtigste og det overveiende, er paa Sø- og Handelsrettens Felt Forholdet det omvendte. Ogsaa her er imidlertid Udgangspunkterne for Udviklingen ofte romerske. Og de romerske Jurister naaede ogsaa her ofte meget langt frem i Udviklingen af fine og vanskelige Materier, f. Ex. Læren om Havarie grosse, Digesternes 14de Bogs 2den Titel. Som Bevis paa, hvor fint denne<noinclude> <references/></noinclude> bg42bf52jkx1cbp19sqm3m6b2urzm2w 104 143245 331902 2026-08-29T14:16:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|38}}</noinclude>Lære i de romerske Retskilder er udspundet, fortjener at anføres, at Kilderne skarpt har opfattet Forskjellen mellem Opofrelser fra Skibets Side og fra Ladningens Side som Gjenstand for Havarie grosse Kontribution og næsten synes at være komne ind paa Prangnings{{shy}}spørgsmaalet ved den Bemærkning, at en Smed ikke kan fordre Erstatning af sin Kunde, fordi han slaar sin Hammer eller Ambolt istykker. — Læren om Skipperens Ansvar for sine Folk ligeoverfor Befragteren, Digesternes 4de Bogs 9de Titel, er ligefrem optaget i den nye tydske Handelslovbog og har visselig ogsaa havt Indflydelse paa andre af de nyere Lovgivninger. Hvad jeg her har meddelt om den romerske Privatrets Forhold til den moderne europæiske, er høist summarisk og kun lidet indgaaende. Men allerede disse korte Meddelelser ville vække en Forestilling om det stærke Afhængighedsforhold, hvori den moderne Privatret staar til den romerske, {{sperret|om den dominerende Stilling, som denne sidste indtager i den europæiske Rets{{shy}}udvikling}}. Det er bleven sagt, at den romerske Ret har havt den samme dybtgaaende Indflydelse paa Europas Privatret, som den engelske Ret i de sidste 100 Aar direkte og indirekte har udøvet paa dets {{sperret|konstitutionelle Udvikling}}. I denne Parallel ligger der noget overmaade oplysende. Men Bemærkningen er dog forsaavidt mindre rigtig, som der er meget mere Romerret i de nyere Privatlovbøger, end der er engelsk Ret i de fleste af de nyere Forfatninger. Kundskab i den romerske Ret bliver efter dette en god og nyttig Indledning i den gjældende europæiske Ret. En Mand, der kan Romerret, vil ikke befinde sig paa nyt og ubekjendt Terræn, naar han tager for sig en af de nyere Lovbøger for at grandske den enten i dens Helhed eller i et enkelt Parti. Han vil erfare, at hans Romerrets{{shy}}kundskab hjælper ham et langt Stykke paa Vei, meget længere end vist Romerrettens Opponenter herhjemme have Anelse om. Men ikke alene er Romerrets{{shy}}kundskaben god og nyttig at tage med for den, der vil lægge sig efter den moderne Privatret. Det er ligefrem {{sperret|nødvendigt}} at<noinclude> <references/></noinclude> jg63lacov00hgkf8l6fgwkzjfn9puig 104 143246 331903 2026-08-29T14:16:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|39}}</noinclude>kunne Romerret for fuldelig at forstaa den. Afhængigheds{{shy}}forholdet mellem de kontinentale Landsretter og Romerretten er saa stort, at Kundskab i den sidste bliver en nødvendig Forudsætning for en ret og fuld Forstaaelse af de første. Ogsaa uden Romerrets{{shy}}kundskab vil man ganske vist kunne lægge sig til en hel Del fremmed Lovkundskab, kunne erhverve sig et tørt og udvortes Bekjendtskab med en hel Mængde fremmede Lovparagrafer. Men det rette Syn paa de fremmede Lovgivninger, en dybere Indsigt i deres Eiendommeligheder og Fortjenester, faar man paa den Maade ikke. Lovgivninger lade sig som andre aandelige Fænomener ikke ret forstaa og bedømme, afsondrede fra deres Historie. Man maa vide, hvorfra deres enkelte Bestanddele skrive sig; fra hvilken Tid de enkelte Retsinstituter og Retsregler datere sig, og under hvilke Forhold de først bleve til — det maa vel være paa det rene i Friedrich von Savignys Aarhundrede. Men som ovenfor oplyst, vil de nyere Lovgivningers Historie i væsentlige Stykker ikke sige andet end Romerret og romersk Retshistorie. Romerretten er den Baggrund, mod hvilken de maa sees for at blive rigtigen opfattede og bedømte. 2. Om Romerrettens historiske Forhold til vor {{sperret|norske}} Ret har jeg hidtil ikke talt. Jeg skal nu handle derom. Den norske Privatret staar i et ganske anderledes uafhængigt Forhold til den romerske end den franske, preussiske, italienske og andre nye Landsretter. Den Lovbog, som er Grundlaget for vor Retsforfatning, Kristian den 5tes norske Lov af 1687, er vel ikke af særlig {{sperret|norsk}}, men dog af {{sperret|nordisk}} (dansk) Oprindelse, og Romerretten har ikke væsentligen og gjennemgribende indvirket paa den. Og den Uafhængighed ligeoverfor den romerske Privatret, som saaledes er tilstede i vor Privatrets Udgangspunkter og Grundlag, har for en god Del ogsaa vedligeholdt sig senerehen. — Leibnitz udtalte en Gang for sit Fædreland, Tydsklands Vedkommende det Ønske: Ut veterum corpus legum apud nos habeat vim, non legis, sed rationis et veluti magni doctoris (at den gamle romerske Lovsamling ikke havde {{sperret|Lovskraft}} i Tydskland, men kun virkede igjennem sin Fornuftmæssighed og som<noinclude> <references/></noinclude> atfq7ak09n6r8hdwyp2yvdy5vuhvepp 104 143247 331904 2026-08-29T14:16:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|40}}</noinclude>den store Læremester). Dette har altid været Tilfældet i Norge. Romerretten har aldrig hos os som paa Fastlandet havt Lovskraft, men altid kun havt Indflydelse som «magnus doctor», som den store Læremester. Den romerske Ret kommer efter dette ikke paa langt nær til at have saa megen retshistorisk Interesse for vor Rets Vedkommende som med Hensyn til Fastlandets Retter. Men ogsaa den norske Ret har dog i det hele gjort saa mange og saa store Laan hos Romerne, at Romerretten ogsaa hos os faar en betydelig retshistorisk Interesse. Om dens Betydning i flere andre Retninger kommer jeg paa andre Steder til at handle. Den romerske Privatrets Indvirkning paa den norske Ret afpræger sig mindre i vore Lovtexter end i vor Retsvidenskab. Grunden hertil er den simple, at vor gamle hæderlige, men meget primitive Lovbog kun i ringe Grad har befattet sig med at normere de finere privatretlige Forhold. En Mængde saadanne, og det just de vanskeligste, er ikke lovbestemte. Og den efterfølgende, nyere Lovgivning har i Almindelighed heller ikke befattet sig synderligt dermed. Den har forsigtigvis overladt det til Theorien og Domstolene at ordne dem. Trods dette er det dog ikke vanskeligt at formere en ikke liden Række af Forskrifter og Anordninger i vor Lovgivning, som indeholde romersk Retsstof og som i større eller mindre Grad ere paavirkede af Romerretten. Jeg skal nævne en Del Exempler herpaa. Forat begynde med Lovbogen, saa har Tydskeren L. v. Stein<ref>Nu Professor i Wien. Da han skrev sin „Geschichte des Dänischen Civilprocesses“, opholdt han sig nok i Kiel.</ref> i sin «Geschichte des Dänischen Civilprocesses», Kiel 1841, paavist, at Lovbogens Artikler om Værnething, 1—2, ere stærkt paavirkede af den romerske Ret. Artiklernes Ord ere imellem kun en Oversættelse af Steder i Corpus juris. Et Par af de paavirkede Artikler have en saa hjemlig Klang, at man aldeles ikke skulde formode nogen romersk Paavirkning. — I Ægteskabsmaterien støde vi ligeledes paa Forskrifter af romersk Oprindelse, f. Ex.<noinclude> <references/></noinclude> l03cxtwkh13if9xhkrdfm18uqqc7179 104 143248 331905 2026-08-29T14:17:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|41}}</noinclude>{{NL|3—18—8}} og {{NL|3—18—9}} § 6. — Læren om Havarie grosse er, som alt før sagt, af romersk Oprindelse — jeg siger af romersk, men egentlig af græsk; Romerne have nemlig ikke selv fundet paa Havariprincipet, men optog det fra den Rhodiske Søret, Oldtidens mest berømte Søret<ref>Vor nugjældende Sølov er som bekjendt af 24de Marts 1860. I sammes § 69 No. 13 findes en liden Bestemmelse, der minder saa stærkt om et Sted i Digesterne, at man kunde fristes til at anse den for en ligefrem Oversættelse deraf. Det bestemmes i § 69 No. 13, at „Varer, Skibsinventarium eller Penge, der udgives for at løskjøbe Skibet fra Sørøvere eller fiendtlige Kapere, skulle erstattes som almindeligt Havari. Derimod erstattes ikke som almindeligt Havari, hvad Sørøvere eller Kapere med Magt borttage. Jevnfør hermed, hvad Julius Paulus siger i fr. 2 § 3 Dig. 14 —2: Si navis a piratis redemta sit, Servius, Ofilius, Labeo, omnes conferre debere ajunt. Qvod vero prædones abstulerint, eum perdere cujus fuerit. — Forarbeiderne til Søfartsloven afgive ingen anden Oplysning om dette Punkt, end at den nævnte Bestemmelse alt fandtes i Amtmand Aalls Udkast af 1849.</ref>. — I Kapitlet om Værgemaal (3 Bogs 19 Kapitel) støde vi paa særdeles megen Paavirkning af romersk Ret. Det saakaldte satte Værgemaal (tutela dativa) er et Laan fra Romerretten. Ligesaa er Kuratelet og Mindreaarigheden (Overgangstilstanden imellem Umyndigheden og Fuldmyndigheden) af romersk Oprindelse. Gjennem den romerske Ret kan den første Oprindelse til en Mindreaarigheds{{shy}}periode forfølges overordentlig langt tilbage i Tiden, lige op til en Lex Plætoria paa de puniske Kriges Tid. I den dansk-norske Ret indkom Mindreaarigheden først igjennem et Par Forordninger af Kristian den 4de (Fr. 1ste Juli og 7de April 1619). Romerretlig Indflydelse opdage vi endvidere i {{NL|3—19—3}} og 11 og i Bestemmelserne i samme Kapitel om Moders Værgemaal. — Forat gaa videre, er Legitimatio per subseqvens matrimonium, Børns Legitimation igjennem Forældrenes senere Ægteskab, kommen fra Romerretten. Det er den kanoniske Ret (den katholske. Kirkeret), som har Fortjenesten af at have formidlet denne Anordnings Overførelse i vor Ret. — Men især i Lovbogens 5te Bog om Adkomst, Gods og Gjæld støde vi hyppig paa oprindelig romerske Indretninger eller Forskrifter. Saa-<noinclude> <references/></noinclude> b4337blrwit49xus69madf7zirpnl9r 104 143249 331906 2026-08-29T14:17:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|42}}</noinclude>ledes strax i {{NL|5—1—2}} om Ugyldigheden af Kontrakter mod Lov og Ærbarhed, jfr. Keiser Antoninus Caracallas Forordning i c. 6 C. 2—3 af Aar 213 efter Kr. F. om pacta contra leges constitutionesgue vel contra bonos mores. — I Kapitlet om Arv og Skifte (5—2) skal efter A. M. Schweigaards Mening (Konkurs og Skifte S. 191) {{NL|5—2—17}} om Skifteforvalterens Kompetence have sin Oprindelse fra et Kompendium over romersk Ret. Men det har endnu ikke lykkedes at konstatere denne interessante Formodning. Derimod spores romersk Paavirkning i {{NL|5—2—37}} fg., ligesom vist ogsaa Hoveddispositionen i {{NL|5—2—84}} er af romersk Oprindelse («Hvo arve vil og med Arven sig befatter, skal svare til dens Gjæld, som han arver, saasom han tager Arv til»). Dens Stamtræ vil i saa Fald kunne føres helt op til de 12 Tavlers Love. Det i {{NL|5—13—28}} omhandlede beneficium deliberandi for Arvinger er ligeledes af romersk Oprindelse og skriver sig tilsidst fra det prætoriske Edikt. — Hævdsinstitutet stammer ogsaa fra Rom, jfr. Brandt i Ugeblad for Lovkyndighed X, Side 170—72. Af romersk Herkomst er ligeledes den vigtige, men ofte saa misforstaaede Regel i {{NL|5—5—6}} («Hvo nogen Eiendom uden Kære i Brug haft haver og den hannem siden frakjendes, da svarer han ei til videre Afgr{{rettelse|ö|ø}}de, end hvis han opbærer og nyder, efterat han bliver til Thinge tiltalt»). {{NL|5—7—14}} om Retten til at udløse en foranstaaende Panthaver er ogsaa romersk (jus offerendi). — {{NL|5—13—4}} om Begrændsningen af Retten til at kompensere med Modfordringer beror tilsidst ogsaa paa romersk Ret, men den romerske Tanke har paa Veien fra Corpus juris til os her som saa ofte ellers undergaaet adskillig Bearbeidelse. — Videre er at bemærke, at det hele Konkursvæsen (Lovbogens {{NL|5—13—29}} fg.) stammer fra Romerretten, og dette gjælder ikke alene om Institutet i dets Principer og Tanke, men ogsaa om en hel Del af dets Enkeltheder, f. Ex. Konkurs{{shy}}privilegierne, Anfægtelsen af visse Retshandler, indgangne af Fallenten før Konkursen osv. Saavidt Lovbogen. Men ogsaa i den senere Lovgivning støde vi ofte paa romanistiske Paavirkninger. Saaledes i Fr. 4de Marts 1690; i Konkursanordningen af 28de<noinclude> <references/></noinclude> jnk0wtmuameh5kmv4efkc9nr3myc312 104 143250 331907 2026-08-29T14:17:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|43}}</noinclude>Oktbr. 1702 § 4 (jfr. c. 1 C. Th. 4—20 af Aaret 379 af Valentinian,. Gratian og Theodosius I); Fr. 14de April 1752 jfr. Fr. 23de Mai 1800 g 4 om Enkens Sørgeaar (annus luctus); i Generalprokurør Stampes bekjendte Fr. 8de April 1768 om Indførelsen af det saakaldte Beneficium inventarii for Arvinger osv. Der er ligeledes megen romersk Paavirkning at spore i vor nye Arvelov af 1854, om man end har søgt at emancipere den derfra. Jeg har her nævnt en hel Del Exempler paa, at vor {{sperret|Lovgivning}} er bleven paavirket af den romerske Ret. Men, som før sagt, er det dog især vor {{sperret|Rets{{shy}}videnskab}}, som har været udsat for dens Indflydelse. Folk overse ofte dette Moment. Man undervurderer Graden af den romerske Rets Indflydelse paa vor Ret, fordi man blot tænker paa dens Indflydelse paa Lovtexterne og derhos mangler det fulde Kjendskab til dens Indflydelse paa disse. Man tænker paa et Par af de Exempler, som jeg ovenfor har anført, ikke paa alle. Disse ere alt i og for sig ikke faa. Men ganske anderledes stiller dog Sagen sig, naar man tager vor Retsvidenskab og Praxis i Betragtning. Som alt oven sagt, ere vore Lovtexters Udtalelser om de privatretlige Forhold yderst knappe og yderst fattige. De store og væsentlige Huller, som de efterlade, skal da her som ellers Retsvidenskaben fylde. Og herunder har den da havt god Hjælp af Romerretten. Fra den har den hentet ikke alene fast hele sin Systematik og sin Terminologi, men ogsaa en Mængde materielle Retssætninger, som den dels optog uforandrede, dels bearbeidede og modificerede. Ogsaa i vor Ret bliver paa denne Maade den romanistiske Bestanddel meget betydelig, og Romerretten faar paa denne Maade ogsaa for vor Rets Vedkommende megen retshistorisk Interesse. Vi faar hos den Besked om mangen Retsregels egentlige Herkomst og Udspring, og vi vinde ved at se hen til den mangt et Indblik i den norske Rets Udviklingsgang, som vi ellers vilde savne. 3. Vi har i det Foregaaende (1 og 2) seet, hvor vigtigt Romerretsstudiet bliver paa Grund af det mærkelige Afhængighedsforhold, hvori al nyere europæisk Privatret<noinclude> <references/></noinclude> g28vz5f5zpvbxhk1ymmn4uc1z128uk3 104 143251 331908 2026-08-29T14:17:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|44}}</noinclude>og Retsvidenskab staar til det romerske Retssystem. Kundskab til Romerret bliver, som anført, derigjennem en god og nyttig Indledning i de fleste fremmede Landsretter, og er derhos en nødvendig Forudsætning for en ret og fuld Forstaaelse af dem. Ogsaa paa vor norske Ret har Romerretten, som netop paavist, udøvet en betydelig Indflydelse, og Studiet af den har derfor ogsaa for vor Rets Vedkommende stor retshistorisk Interesse. Vi skulle i det Følgende se, at Romerretsstudiet i flere {{sperret|andre}} Retninger er af en ikke mindre Betydning og Interesse. Der ligger saaledes noget høist vækkende og udviklende i Kjendskabet {{sperret|til den romerske Rets egen indre Historie og Udviklingsgang}}{{rettelse||.}} I al sin Jevnhed, Simpelhed og Naturlighed er den saa storartet, at den er skikket til at gjøre Indtryk endogsaa paa dem, der mangle den dybere videnskabelige Interesse. Saa lang og saa uforstyrret en Udviklingsperiode har ingen anden europæisk Ret havt. Enhver har hørt om hin mærkelige gamle Retsoptegnelse, som kaldes de 12 Tavlers Love og som er fra Aarene 451—449 før Kristi Fødsel. Denne Kodifikation blev Udgangspunktet for en Retsudvikling, der fortsatte sig uforstyrret ikke alene igjennem hele den republikanske Tid, men ogsaa gjennem Keisertiden. I hele denne lange Tid undergaar den romerske Privatret stadig Forandringer, og det ofte de mest indgribende Forandringer, men de ske jevnt og efterhaanden; og hvor ulig sig selv den romerske Ret end tilsidst blev, saa kan man dog ikke paa noget Sted i dens lange Historie paavise noget fuldstændigt Brud med Fortiden, eller nogen Katastrofe, der med et Slag bringer den ind paa nye og ubekjendte Baner. Paa hvert Blad i dens Historie bliver man var en lykkelig Forening af Konservatisme og Fremskridt, af Troskab mod Fortiden, og et frit og klart Blik for, hvad Nutiden kræver. Ligesom Englænderne var Romerne et Folk, som hang stærkt ved sin Fortid og dens Anskuelser. Ligesom ethvert andet villiekraftigt og energisk Folkefærd havde de ikke saa ganske let for at fravige nedarvede Meninger og Forestillinger. Men med al sin Konserva-<noinclude> <references/></noinclude> hrznhwmo84vktxd3styaxmzgrekfa28 104 143252 331909 2026-08-29T14:17:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|45}}</noinclude>tisme forholdt de sig deg altid temmelig kritiske ligeoverfor Fortiden og dens Indretninger, og paa Privatrettens Mark sørgede de stadig for nyttige og tilbørlige Reformer. Deres Privatrets Historie er helt igjennem en Foryngelsesog Fornyelsesproces. En vigtig Rolle spiller i saa Henseende {{sperret|Præturet}}, en mærkelig Institution, som det i de nyere Tider et Par Gange har været foreslaaet at gjenoplive. Den høie romerske Embedsmand, som kaldtes Prætor, indehavde i Rom den civile Jurisdiktion, kan altsaa forsaavidt med et modernt Udtryk karakteriseres som Civildommer. Af disse Civildommere gaves der oprindelig blot en, men siden flere, hver med sin Forretningskreds. — Som Dommere skulde Prætorerne egentlig blot {{sperret|anvende}} Loven, ikke befatte sig med at {{sperret|forandre}} den. Men den romerske Statsret tillagde dem efterhaanden ogsaa Kompetence hertil, Ret «til at hjelpe, supplere og rette Civilretten» — til at udgive Retterbøder, som man i det gamle Norge vilde have kaldt det. De Grundsætninger, som en Prætor agtede at befølge, publicerede han paa Forhaand i et Edikt (Kundgjørelse), som han udstedte ved sin Tiltrædelse af Embedet. De havde strengt taget blot Gyldighed for den enkelte Prætors Embedstid (et Aar). Som Cicero siger, var Ediktet i det høieste kun en Lov for Aaret (lex annua). Eftermanden i Embedet kunde frit fravige Forgjængerens Edikt, hvis han ikke fandt dets Indhold bifaldsværdigt. Men regelmæssigen gik dog Bestemmelserne i Formandens Edikt over i Efterfølgerens. Der uddannede sig snart en fast Grundstok af prætoriske Retssætninger, som gik uforandrede over fra den ene Prætor til den anden. Den eiendommelige legislative Myndighed, som saaledes tilkom Prætorerne, blev af den største Betydning for Udviklingen af den romerske Privatret. Det er for en god Del Prætorernes Fortjeneste, at den altid holdt Skridt med Forholdenes Udvikling. Juristen Marcian siger derfor ogsaa om den paa Prætorernes Edikter hvilende Ret, at den er Privatrettens {{sperret|levende Røst}} (viva vox juris civilis). Ikke alene i Republikens Tid, men ogsaa et godt Stykke ned<noinclude> <references/></noinclude> on6j8ot6kh9yapq4gt5g3xmna3netiy 104 143253 331910 2026-08-29T14:17:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|46}}</noinclude>i Keisertiden, vedvarede denne eiendommelige Retsdannelse. Sammenligne vi den romerske Privatret i dens nyeste og seneste Skikkelse med dens første Begyndelser, er den ikke til at kjende igjen. I de 12 Tavlers Love var den ikkun beregnet paa de primitive og antike Forhold i en uanseelig gammelitaliensk Smaastat. Men den voxede i Storhed og Betydning sammen med den romerske Stat. Den romerske Stat blev til et {{sperret|Verdensrige}}, der omfattede Landene imellem Atlanterhavet og det sorte Hav og imellem den afrikanske Ørken og Nordsøen. Paa samme Maade, om end langsommere, blev der af hin gamle Lov {{sperret|en Verdensret}}, der ypperlig passede til de store nye Forhold. De gamle national{{shy}}romerske Eiendommeligheder trængtes tilbage og formildedes. Stats- og Samfunds{{shy}}udviklingen fik i Keisertiden mere og mere et alment, kosmopolitisk Præg, og denne Udviklingsretning meddelte sig ogsaa til den romerske Ret. Fremmede Retsideer, især græske, strømmede ind i den, og Jurister af fremmed Nationalitet fik Del i Arbeidet paa dens Udvikling. Den blev alt mere og mere fra en Jus civile Romanorum (en romersk Nationalret) en Jus commune omnium hominum (en fælles Menneskeret). Den fik Karakteren af en Universalret, under hvilken Galler Græker, Syrer og Germaner levede ligesaa bekvemt og ligesaa vel som de egentlige Romere. Denne den nyere Romerrets almene og universelle Karakter er det af Vigtighed at mærke sig. Den gjør det forstaaeligt, at den romerske Ret saa let kunde vinde Indpas hos de nyere Nationer og at den — som før paavist — kunde blive Grundlaget for Privatretten i den største Del af det moderne Europa. Men at den romerske Retshistorie bliver værd at studere, naar den har at berette om en saa mærkelig, en saa enestaaende Retsudvikling — derom kan der vel ikke være to Meninger. Og det er meget langt fra, at det er forbundet med Vanskelighed at skaffe sig Indblik i den. Der hviler en eiendommelig plastisk Klarhed over den. Jeg tør trygt paastaa, at der ikke gives nogen anden større Retsudvikling, hvis Hovedtræk det er saa let at faa<noinclude> <references/></noinclude> 2dqnte6c8lg9spsnlenl0d2yghoxqw5 104 143254 331911 2026-08-29T14:18:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|47}}</noinclude>Rede paa som den romerske, trods dens Udstrækning i Tid og Mangfoldigheden af dens Udviklingsformer. 4. Resultaterne af de mange Aarhundreders Erfaring og geniale juridiske Arbeide sammenfattede tilsidst Keiser Justinian i Corpus juris civilis — saaledes som strax i Begyndelsen af nærværende Afsnit blev meddelt. Det første Indtryk, som en Mand faar af Corpus juris, vil antageligvis have Hensyn til det Sprog, hvori den er affattet, {{sperret|Latinen}} — det Sprog, som Romerrettens Opponenter her hjemme se saa skjævt til. Han vil faa et stærkt Indtryk af dette Sprogs Tjenlighed til jurdiske Øiemed, især til Affatning af Love. Han vil uvilkaarlig blive opmærksom paa dets Præcision og stadselige Klang. De gamle Jurister benytte det med stor Dygtighed. «De romerske Juristers Stil», siger en af de senere Tiders mest anseede engelske Jurister, John Austin<ref>Lectures on Jurisprudence Vol. III, 361 (Udgaven fra 1863).</ref>, er stedse simpel og klar, i Almindelighed kort og energisk og fuldstændig fri for al søgt Glands. Den passer fuldstændig til sin Gjenstand og er holdt i fuldkommen Smag. Den staar i samme Forhold til Blackstone’s og Gravina’s Stil, som en græsk Statue forholder sig til en Modehandlers Udstillingsdukke, klædt i al Sæsonens Stads». Den Blackstone, som her omhandles, er den berømte Forfatter af «The commentaries on the laws of England», der første Gang udkom i 1765, men stadig udkommer i nye Oplag. Austin er dog vel her noget for streng mod gamle Blackstone. Men som de romerske Jurister skriver han ganske vist ikke. Under Debatterne i Odelsthinget ifjor Vaar beskrev en Repræsentant<ref>Hr. Hypothekbankdirektør J. Sverdrup.</ref> den Latin, hvori Kilderne ere affattede, som særdeles vanskelig. Efter Odelsthingstidenden Side 44 «holdt han frem for sine Modstandere,» «at der handles om noget ganske andet her end at kunne læse en almindelig klassisk Autor, selv om han er af dem, hvis Sprog ikke hører til de letteste, og dette har ogsaa fundet nærmere Udtryk deri, at man har fundet sig opfordret til at affatte ganske særskilte Lexika og Hjælpemidler til Over-<noinclude> <references/></noinclude> gwo15qpzpfwupwk0a87xcij9csr0n48 104 143255 331912 2026-08-29T14:18:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|48}}</noinclude>sættelsen og Forstaaelsen af Corpus juris med alle dens forskjellige Afdelinger.» Dette er urigtigt. Jeg appellerer i saa Henseende til enhver, der har kastet sit Blik i Corpus juris. Sproget i Digesterne, den for os vigtigste Del af Corpus juris, er for en stor Del lettere end Cicero’s. Ogsaa Sproget i Institationerne er let. Og hvad Codex angaar, da tør jeg trygt paastaa, at Sproget i samme ikke er vanskeligere end i de almindelige latinske Forfattere, som læses i Skolerne. Det er sandt, som den nævnte Repræsentant siger, at man har affattet særskilte Ordbøger til Brug for dem, som studere de romerske Retskilder, f. Ex. Heumanns lille Haandlexikon, som jeg benytter Anledningen til at gjøre opmærksom paa. Fjerde Udgave deraf udkom i 1869 og koster, om jeg mindes ret, et Par preussiske Thaler. Men hvorledes disse Ordbøger og især da Heumanns lille Lexikon kan blive et Argument til Bedste for Sprogets Vanskelighed i Kilderne — det maa jeg bekjende, at jeg ikke forstaar. At der skrives et saadant Sær-Lexikon kommer naturligvis deraf, at Romerne havde en rigt uddannet juridisk Terminologi og at det falder bekvemt for den juridiske Student, at hans Lexikon tager særskilt Hensyn dertil. I umiddelbar Forbindelse med Bemærkningerne om Kildernes vanskelige Latin tilføiede samme Repræsentant, «at vil man virkelig stille sig paa det Standpunkt, at en almindelig Student skal trænge ind i Romerretten og dens Antikviteter, er man ikke alene nødt til at fordre Kundskab i Latin, {{sperret|men ogsaa i Græsk}}, thi en hel Del af denne Lovgivning er udgaaet i det græske Sprog, det ved enhver, som blot har et tilfældigt Kjendskab til Corpus juris, og de, som paa Embedsvegne have befattet sig med den, ved det naturligvis saameget bedre». Men dette er intet andet end en Overdrivelse. Forat studere Romerret maa man ganske vist kunne Latin — det skal jeg villigen indrømme; men det er ingenlunde nødvendigt at kunne Græsk. I den citerede Ytring sigtes der formodentlig til den Del af Corpus juris, som benævnes Novellerne, en Samling af justinianeiske Forordninger fra Aarene 535—565. Denne Del af Corpus juris er skrevet paa Græsk, medens<noinclude> <references/></noinclude> 3e5e4zqxbncefracjak4knuj0zf508d 104 143256 331913 2026-08-29T14:18:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|49}}</noinclude>de trende øvrige ere paa Latin<ref>For Nøiagtigheds Skyld vil jeg tilføie, at ogsaa nogle af Forordningerne i Codex ere paa Græsk, nemlig omtrent 150 af et Totalantal af 4600. Ligesaa vil man en sjelden Gang her og der i Digesterne kunne træffe paa et græsk Stykke.</ref>. Men Novellerne ere overmaade kleine Love. Man bør ingenlunde vie dem noget særdeles indgaaende Studium. Ved Omstændighedernes Gunst har en Del af disse lange, snakkesalige og svulstige, kjedelige Keiserforordninger faaet en betydelig Indflydelse paa det nyere Europas Lovgivning, og disse bør vore Studenter derfor kjende noget til. Men det Kjendskab, som behøves, faa de overmaade godt af den latinske Oversættelse, som i Udgaverne pleier at anbringes nedenunder den græske Text. Før i Tiden beskjæftigede man sig ofte overmaade meget med Novellerne, men det var i aandløse Tider, da Videnskaben stod lavt og man manglede Synet for den umaadelige Afstand, som der i Henseende til juridisk Gehalt er imellem Digesterne og en Del af Codex paa den ene Side og Novellerne paa den anden. De Tider og det Standpunkt er nu forlængst forbi, og man vier nuomstunder Novellerne ikkun et Minimum af Opmærksomhed. Som ovenfor sagt, er de romerske Juristers Skrivemaade et Mønster paa smuk og god juridisk Stil. Og et godt juridisk Sprog er vel værdt at tage med. Men der er dog vigtigere Ting at lære af de romerske Jurister. Af Digesterne lærer man {{sperret|at tænke juridisk, at fortolke og anvende Love og i det hele at udføre de intellektuelle Operationer, som falde i en Jurists Lod}}. Man maa her erindre, hvad alt før er sagt om Digesterne. Denne Afdeling af Corpus juris havde vistnok ligesom de trende øvrige, efter en Forordning af Justinian, fuld Lovskraft. Men denne Lovgivning har en høist eiendommelig Form. Den har helt igjennem en dogmatisk Form. Digesterne bestaa jo nemlig helt igjennem af Brudstykker af de bedste romerske Forfatteres Skrifter. I et Foredrag i Lagthinget Aar 1871<ref>Af Professor T. H. Aschehoug.</ref> blev det paa en høist anskuelig Maade forklaret, hvorledes Digesterne ere ind-<noinclude> <references/></noinclude> gs7z8zobfiwq9cydpk3a2qakn0vkf6h 104 143257 331914 2026-08-29T14:18:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|50}}</noinclude>rettede (Lagthingstidenden S. 54). «Romerretten bestod ikke alene eller en Gang væsentlig af Lovregler. Corpus juris var ikke en Lovbog ligesom Kristian den 5tes og Forordningerne og de Love, som gives af Storthinget. Romernes Lovbog bestod foruden af en hel Del saadanne Love (Codex og Novellerne) først og fremst af en liden Lærebog (Institutionerne), som foruden at være Lærebog ogsaa var Lovbog — dens Sætninger gjaldt som Love, hvorefter der kunde dømmes — dernæst for en stor Del af Brudstykker af de allerbedste Forfattere (Digesterne). Da Justinian skulde gjøre sin Lovbog, bar han sig ad paa en Maade, som kan tydeliggjøres for Nordmænd saaledes: Hvis vi vilde følge Justinians Exempel, naar vi f. Ex. skulde istandbringe et Kapitel om Vidner, saa skrev vi ikke Lovregler derom, men vi maatte tage Stumper af Ørsted, Schweigaard, Bang, Larsen, Lasson og andre juridiske Forfatteres Værker, saaledes at vi tog de skarpeste og mest rammende Læresætninger, som de havde opstillet, og satte disse ved Siden af hinanden, og saa sagde vi: Her er Kapitlet om Vidner. Saaledes gik man tilverks ved Affattelsen af Digesterne.» Men paa denne Maade lære vi overmaade meget mere af Digesterne, end om Justinian havde dristet sig til at tvinge deres rige og strømmende Indhold ind i nogle Tusinde Lovparagrafers stive Form. Vi vilde i saa Tilfælde vistnok fremdeles være i Besiddelse af {{sperret|Resultaterne}} af de romerske Juristers geniale Arbeide, men selve {{sperret|Arbeids{{shy}}virksomheden}} vilde vi ikke som nu være Vidner til. Som man har sagt, staa vi nu midt i Verkstedet og se for vore Øine, hvorledes det altsammen gaar til; hvorledes disse store Mestere i Enkelthederne bearbeide og uddanne Verdensrigets Ret, snart igjennem Responsa og Erklæringer om Casus, som forelægges dem, snart igjennem en rig Forfattervirksomhed. Vi se, hvorledes de af et ringe og knapt positivt Materiale opføre den imposante Bygning, som kaldes den romerske Ret. Folkeforsamlingens Lovgivning har kun gjort lidet for den romerske Privatret. Mere have Prætorernes Edikter og Keisernes Forordninger gjort for den. Men mest har den romerske Rets-<noinclude> <references/></noinclude> 6ui2sk5ivmbyup7ppva4k064wodvw0y 104 143258 331915 2026-08-29T14:18:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|51}}</noinclude>videnskab gjort. Snart bearbeider og uddanner den i Detaillen de Principer, som den fremdrager af det positive Retsstof (Lovene, Edikterne, Sædvanen). Men ligesaa ofte ser den sig ved Lovgivningens Ufuldstændighed nødt til at opstille de vigtigste Retssætninger paa egen Haand, uden anden Veiledning end den vage og ubestemte, som ligger i Hensynet til Retssystemets almindelige Principer og Aand. En eiendommelig Side ved den romerske Retsvidenskab, som fortjener særskilt Omtale, er dens praktiske Karakter og dens Tilbøielighed til Kasuistik. De romerske Jurister ynde ikke abstrakte Betragtninger og Deduktioner. De holde sig helst til det konkrete og praktiske. Som alt antydet, meddeles der os i Digesterne en hel Del Responsa vedkommende virkelige Retstilfælde, som have været dem forelagte. At disse Erklæringer maatte faa en kasuistisk og praktisk Form, siger sig selv. Men ogsaa deres øvrige Forfattervirksomhed har gjerne et konkret og kasuistisk Præg. Den romerske Jurist ynder at tage for sig et eller andet enten virkelig oplevet eller tænkt Retstilfælde, som han opløser og afgjør, og Digesterne (og tildels ogsaa Codex paa Grund af Reskripterne) blive paa denne Maade et stort Depot for juridisk Kasuistik. Men som man vel maa mærke, er denne Kasuistik ikke «hin spidsfindige Talmudiske og jesuitiske Kasuistik, der behager sig i at opløse besynderlige og paradoxe Kombinationer, men en levende og praktisk, der kun bestræber sig for at gjengive det virkelige Livs Rigdom og Mangfoldighed.» (C. G. Bruns). Man vil let se, at den her omhandlede Side ved den romerske Jurisprudents, dens Tilbøielighed til Kasuistik, i flere Henseender er en overmartde værdifuld Side ved den. De mange Exempler gjøre den romerske Lære besynderlig levende og anskuelig, og de mange praktiske Tilfælde, som hentes frem til Opløsning og Afgjørelse, bevirke, at man for en Del har den samme Nytte af Digesterne som af et praktisk Repertorium eller en Domssamling. Nutidens juridiske Literatur — især den tydske — adskiller sig i dette Stykke ofte ikke lidet fra den romerske. Udviklingen er ofte af en saare abstrakt<noinclude> <references/> {{høyre|4*|2em}}</noinclude> sz7nf2phpsdxf667e3su8js6zxzvt3u 104 143259 331916 2026-08-29T14:18:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|52}}</noinclude>og almindelig Natur, og man savner stærkt Exempler. Det gjør man sjelden eller aldrig hos Romerne. Og naar man under Læsningen af en modern Forfatter savner Exempler, vil man ikke sjelden kunne faa Mangelen afhjulpet ved at slaa efter i Digesterne. En Utallighed af Retsregler har den romerske Retsvidenskab udvundet. Og herunder gaa da de romerske Jurister frem med en saa mærkelig Overlegenhed, en saa skarp Opfatning af de enkelte Retsforholds og Retstilfældes Væsen og en saa eiendommelig Begavelse for Retsdannelse, at Digesterne ogsaa i det Punkt, som jeg under nærværende Numer behandler, {{sperret|som formalt juridisk Dannelsesmiddel}} komme til at fortjene den største Opmærksomhed. Hvor høi Romernes juridiske Begavelse er, sees bedst af den Lethed, hvormed deres Arbeide har bestaaet Tidens — 15 Aarhundreders — Prøve. Endnu den Dag idag er, som forhen paavist, det romerske Retssystem Grundlaget for den største Del af Europas Privatret og Retsvidenskab. Og der vil aldrig kunne skrives en Lovbog, hvori ikke store Masser af romerske Retssætninger blive optagne. — Man overser undertiden den nyttige og frugtbringende Side ved Romerretsstudiet, som jeg paa dette Sted udhæver, {{sperret|dets vækkende og dannende Indflydelse paa Evnen til juridisk Tænkning og juridisk Produktion}}. Eller rettere, man sammenblander den med Romerrettens Rigdom paa færdigt oparbeidede og endnu den Dag idag brugbare og anvendelige Retsregler. Men uagtet nær beslægtede er det dog ikke vanskeligt at holde disse tvende Fortrin ud fra hinanden. At de ikke falde sammen, bliver ganske klart, om man f. Ex. betænker, at Romernes Lovfortolkningskunst naturligvis kommer lige klart frem, hvad enten de fortolke en Lov, som paa Grund af Forholdenes Forandring ikke har nogen Interesse for Nutiden, {{sperret|eller}} de bearbeide en Bestemmelse, der ligesaavel er af Interesse for det nyere Europa, som for Romerne, f. Ex. Ediktet om Negotiorum gestio (uanmodet Forretningsførsel), Digesternes 3die Bogs 5te Titel. Prætors Edikt om dette Punkt (Si quis negotia alterius, sive quis negotia, quae cujusque quum is moritur<noinclude> <references/></noinclude> qv5gr7leiy5jqt21sf1dw8vzm5laiy1 104 143260 331917 2026-08-29T14:19:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>fuerint, gesserit, judicium eo nomine dabo) er i al sin Korthed Grundlaget og Udgangspunktet for den romerske og den moderne Rets Lære derom. Den betydningsfulde Side ved Romerretten, som jeg her har behandlet, dens Betydning som en fortrinlig Skole i de vigtigste og vanskeligste juridiske Operationer, har til alle Tider været høit skattet. Det er just denne Side ved den, som har været Gjenstand for den største Forherligelse. Over dens Betydning som formalt juridisk Dannelsesmiddel glemte man imellem endog ganske den anden Side ved den, at den er saa rig paa færdigt oparbeidede og endnu brugbare Retsregler. Saaledes gik det mærkeligt nok en Gang endog Savigny, jfr. hans bekjendte aandfulde, jeg fristes til at sige, fyrige lille Skrift: «Vom Beruf unserer Zeit für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft», 1815. I varme og veltalende Ord priser han her, hvad han kalder de romerske Juristers ypperlige «{{sperret|Methode}}». Og han optages saa stærkt af denne, at han for et Øieblik ganske taber Blikket for {{sperret|Resultaterne af deres Arbeide}}, den romerske Rets rige {{sperret|materielle Indhold}}. Dette var naturligvis en Ensidighed. Og i sine øvrige Skrifter (i Bogen om Besiddelse af 1803; System des heutigen römischen Rechts af 1840—49; Obligationsretten (desværre ufuldendt) af 1851—53, og alle Afhandlingerne) har Savigny i Gjerningen selv erkjendt dette. Med den største Omhu gjør han her paa alle Punkter Rede for den Lære, som blev Resultatet af de romerske Juristers Arbeide. Med en Iver og Omhu, som ikke kan overtræffes, samler han her sammen alle, selv de mindste og ubetydeligste Vidnesbyrd i Kilderne derom; intet lader han gaa tilspilde. Og af det sammenbragte Materiale restaurerer han saa den ægte romerske Lære, befriende den fra uskjønsomme Tiders Overkalkninger. Det er alt før omtalt, hvilken Indflydelse disse Skrifter fik paa Retsvidenskabens Fornyelse og Foryngelse i vort Aarhundrede. «Siden Savigny gjenopdagede Corpus juris («das Corpus juris neu entdeckte»), har den aandelige Kraft, som er indeholdt i de gamle klassiske Juristers Skrifter, virket gjenoplivende paa vor hele Retsvidenskab. Ligesom vor Videnskabs Oprindelse gaar<noinclude> <references/></noinclude> 6grkeumpyz46uprvhxi46o3nhdwy42j 104 143261 331918 2026-08-29T14:19:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|54}}</noinclude>ogsaa dens Gjenfødelse ud fra Videnskaben om den romerske Ret» (Professor Sohm i hans alt før citerede Afhandling: «Die deutsche Rechtsentwickelung u. d. Codificationsfrage», i det østerrigske Tidsskrift für das private u. öffentliche Recht der Gegenwart 1874 Side 269). 5. Jeg skal nu tilsidst ogsaa tale et Par Ord særskilt om den romerske Rets {{sperret|rige materielle Indhold}}. Der er i Virkeligheden alt tidligere, i anden Sammenhæng, bleven sagt adskilligt derom, nemlig i og med Paavisningen af Romerrettens gjennemgribende Indflydelse paa den nyere europæiske Ret. Men det vil være hensigtsmæssigt at sige lidt mere derom. Den romerske Ret kan opvise en rig Samling af Regler for Løsningen af de mange Slags Forviklinger og Knuder, som den daglige Samfærdsel afstedkommer. I mange Retninger er denne Rigdom ganske overordentlig stor. Mangen Gang fristes man til, som A. M. Schweigaard en Gang paa en Forelæsning, at udbryde: «Den romerske Ret gransker alt!» Det er især i Obligationsretten, at denne Rigdom paa fint udarbeidede Retsregler udfolder sig. Men som enhver Jurist ved, er Obligationsretten paa en Gang det vigtigste og vanskeligste Parti af Retssystemet. Den romerske Obligationsret bliver altid omtalt paa en Maade, der høilig vilde forbause dem, der staa i den Tro, at den romerske Privatret er en Samling «Antikviteter.» Jeg skal aftrykke et Par Udtalelser om den romerske Obligationsret, som netop ligge for mig, og som begge skrive sig fra et Hold, hvis Kompetence ikke lader sig bestride. Jeg vil først hidsætte nogle Ord af {{sperret|Zachariä von Lingenthal}}, den berømte Fremstiller af den franske Civilret. Zachariä v. Lingenthals «Handbuch des Französischen Civilrechts» gjælder for at være en af de dygtigste og kyndigste Bearbeidelser af den franske Civilret. I et Foredrag holdt paa det schweizerske Juristmøde i 1873 ytrede Professor Carrard fra Lausanne om Zachariä: «Zachariä har for lang Tid siden bevist, at Tydskerne forstaa den franske Ret bedre end Franskmændene selv.» Naar man fradrager det Element af Høflighed, som vel ligger i den {{bindestrek1|fransk-schwei|fransk-schweizerske}}<noinclude> <references/></noinclude> jvgcbfg3hkujkcxluxcsbir2ogxai41 104 143262 331919 2026-08-29T14:19:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|55}}</noinclude>{{bindestrek2|zerske|fransk-schweizerske}} Professors Ytring, bliver der alligevel saa meget tilbage, at Zachariä’s Verk rangerer overmaade høit imellem Behandlingerne af Code Napoléon<ref>„Aarsagerne til Zachariä’s store Sukces ere lette at angive: Forfatteren repræsenterer {{sperret|det systematiske og dogmatiske Element i den nye franske Juris{{shy}}prudents}}. Han har for denne Videnskab aabnet nye Horisonter, der have frembragt en stor Bevægelse i Ideerne; naar man forøger Antallet af de Synspunkter, fra hvilke man studerer en Lov, har man desto flere Chancer til at opnaa et grundigt Kjendskab til den. — Det var i Sandhed en stor Innovation at stille et omfattende {{sperret|System}} i Stedet for {{sperret|Kommentarerne}} og Afhandlingerne. Efterat Lovbogens Forskrifter vare blevne knyttede sammen paa denne Maade, fremtraadte de i et ganske nyt Lys, der opfordrede til en ny Undersøgelse“ (Professor M. Ch. Brocher i Genf i hans af Akademiet i Toulouse kronede Prisskrift om Zachariä’s Liv og Skrifter, Paris 1870, S. 148).</ref>. Og Zachariä udtaler da i de Ord, med hvilke han indleder sin Fremstilling af den franske Obligationsret, følgende Dom om den romerske Obligationsret: «Code civil’s Hovedkilde, ja med nogle faa Undtagelser dens eneste Kilde i Læren om Forpligtelser og Overenskomster, og det ogsaa i Læren om de enkelte Overenskomster, er den romerske Ret. ({{sperret|Og i Virkeligheden er den romerske Ret netop i denne Lære et Fuld{{shy}}kommenhedens Mønster, der er vanskeligt at naa og endnu vanskeligere at overgaa.}})»<ref>Udhævet af Forfatteren.</ref> Den anden Udtalelse, som jeg vil aftrykke, henter jeg fra en {{sperret|Lov{{shy}}kommission i Kanton Bern}}, som har det Hverv at levere Udkast til en Civillovbog, der skal gjælde saavel for Kantonens tydske som dens franske Del. For nærværende gjælder i Kantonens tydske Del den Bernske Civillovbog, forfattet omkring Aar 1830, medens det franske Distrikt (Jura) lever under Code Napoleon. Kommissionen siger i en foreløbig Rapport til Kantonens store Raad af 1868 («Bericht über die Grundlagen einer einheitlichen Civil{{shy}}gesetz{{shy}}gebung für den Kanton Bern», Side 128): «Om Programmet for en ny {{sperret|Obligations{{shy}}ret}} kunne vi fatte os kortere, end maaske dette Retsstofs Righoldighed lod vente. Paa den ene Side gjør denne Lovgivningsgrens<noinclude> <references/></noinclude> e1y9gj88buwxpwooei9zx3vouvau89z 104 143263 331920 2026-08-29T14:19:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|56}}</noinclude>universelle Karakter, paa den anden den {{sperret|fine og i sin Art fortræffelige Uddannelse, som samme allerede har fundet i den romerske Ret}}<ref>Udhævet af Forfatteren.</ref>, men delvis ogsaa («aber theilweis auch») i nyere legislatoriske Arbeider, som i den nye Züricherlovbog og det fællestydske Udkast til en Obligationsret, her mangt et forklarende Ord undværligt, som ikke er overflødigt paa andre mere partikulære og mindre velstelte Gebeter af den borgerlige Ret.» Den romerske Obligationsrets Rigdom paa endnu brugbare og anvendelige Retsregler tør vel efter disse Udtalelser være paa det rene. Den kommer herigjennem til at afgive {{sperret|en rig Kilde til belærende Sammen{{shy}}ligning med vor egen norske Ret}}. Og hvor vigtig en {{sperret|komparativ Betragtning af Rets{{shy}}reglerne}} er, behøver jeg vist ikke nærmere at paavise. Den emanciperer fra de mangfoldige Ensidigheder og Fordomme, som flyde af en udelukkende Beskjæftigelse med et enkelt positivt Retssystem. Men ikke nok hermed. Vor norske Obligationsret kan i væsentlige Stykker modtage {{sperret|Berigelse}} af den romerske. Den staar alt nu i betydelig Gjeld til den romerske Obligationsret, men man har endnu ikke gjort den fulde Brug af den. Men ogsaa paa Systemets andre Felter er den romerske Privatrets Indhold forunderlig rigt. Den afgiver allesteds rigt Stof for en komparativ Betragtning, og den indeholder ogsaa udenfor Obligationsretten rige Fundgruber for modern Ret. Berigelse for vor norske Ret vil kunne hentes paa Felter, hvor man kanske ikke saa let venter det, f. Ex. paa Panterettens Mark. Det moderne Grundbogssystem (Pantebogs- og Thinglysningsvæsen) var, som før sagt, Romerne ukjendt. Denne Omstændighed gjør naturligvis den romerske Lære om Pant meget mindre lærererig for os, end den ellers vilde være. Ikke destomindre vil dog visselig den norske Panteret fremdeles kunne lære adskilligt af den romerske. Jeg kan her minde om Materien om Panterets Undergang ved Konfusion. Den norske<noinclude> <references/></noinclude> j08004cagisqohfenutj9tyio47qc1a 104 143264 331921 2026-08-29T14:19:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|57}}</noinclude>Lære herom hviler paa tvende Høiesteretsdomme af 25de Januar og 20de Marts 1844, Retstidenden S. 401 og 581. Den synes at være den, at Panteret og Eiendomsret hos os ere ligesaa uforenelige «som Ild og Vand» (jfr. Proceduren i den førstnævnte Sag), og at Panteretten ex juris necessitate gaar under og extingveres, naar en Panthaver kjøber den Ting, hvori han har Pant. Men dette fører dog imellem til Resultater, som hverken synes billige eller hensigtsmæssige. Man tænke sig f. Ex., at en Mand har faaet Pant i en Gaard «enten forinden den blev til Odel, eller af en, som selv er nærmest odelsberettiget». Efter Odelsloven § 24 nyder han i saa Fald det Privilegium, at hans Pantefordring bliver fuldkommen uberørt af enhver Odelsløsning. Han beholder den aldeles ubeskaaret og ubeklippet af den Taxt, som under Odelsløsningen sættes paa Gaarden. Odelsprætendenten maa svare til Pantefordringens hele Sum og slipper ikke med at udrede det ved Taxten bestemte og maaske meget lavere Beløb. Nu er det imidlertid muligt, at en saadan Panthaver under en Tvangsauktion lader sig Gaarden tilslaa for at redde sin Fordring. Hvorledes gaar det ham saa? Saa er hans Panteret i Gaarden bortfaldt ved Konfusion, og han maa finde sig i, at en muligens senere opdukkende Odelsprætendent tager Gaarden fra ham for en Taxtværdi, der maaske er meget mindre end Pantesummen, jfr. de anførte Høiesteretsdomme. Men dette er intet heldigt Resultat, og det tør være tvivlsomt, om det er rigtigt. Emanciperer man først ved Odelslovens § 24 en Panthaver fra Virkningerne af Odelstaxten, bør en saadan Panthaver ogsaa kunne kjøbe sit Pant uden derfor at komme i Afhængighedsforhold til Taxten. De romerske Jurister vilde have tilstedt ham det. Den romerske Ret hylder ikke den Opfatning, at Panteret og Eiendomsret ere absolut uforenelige. Den lader sig ikke ved en formel Konsekventse skrække tilbage for at anerkjende et Slags Pant i egen Ting<ref>Jfr. senest herom: Bremer, Hypothek und Grundschuld, eine dogmatische Untersuchung mit kritischer Berücksichtigung des Preussischen Gesetzentwurfs, 1869.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> ljt2kkuzgnv4dee45jvivi2t7l1u6tw 104 143265 331922 2026-08-29T14:19:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|58}}</noinclude>Om i Rom en Panthaver kjøbte sit Pant, kunde han, om det maatte interessere ham, (med nogen Begrændsning) fremdeles paaberaabe sig sin oprindelige Panteret i Tingen og de Rettigheder, som den hjemler. Og for at den norske Ret paa dette Punkt bør tilegne sig den romerske Lære, kan jeg citere en ganske vegtig Autoritet, ingen ringere end A. M. Schweigaard. Som jeg af mine Optegnelser fra hans Forelæsninger kan se, erklærede han sig med Bestemthed for den romerske Lære paa dette Felt, og betegnede den modsatte som hvilende paa et «Spil af Ord». Ogsaa andres Optegnelser fra hans Forelæsninger, f. Ex. de til Universitetsbibliotheket skjænkede, bære derom Vidnesbyrd. I disse sidste omtales udtrykkelig Dommene af 1841, og det sees, at Schweigaard var af den Mening, at Høiesteret burde have dømt efter den romerske Lære. Det er en stærk Afvigelse fra den formelle Konsekventse, som den romerske Ret statuerer, naar den paa nævnte Maade bekvemmer sig til at anerkjende et Slags Pant i egen Ting. Man venter sig maaske ikke let noget saadant af den romerske Ret med dens berømte skarpe og strenge Begreber. Men den, som kjender nærmere til Romerretten, vil vide, at dens Begreber og Sætninger med al deres Skarphed og Strenghed dog ogsaa ere «elastiske, stedse beredte til at aabne sig for ethvert nyt optrædende Livsbehov og at svare til dets Fordringer» (B. Windscheid). Ogsaa herpaa har man i vort Exempel en Prøve. {{---}} Dette er i det væsentlige, hvad jeg havde at sige om Romerrettens Betydning for Retsstudiet. {{sperret|Man ser, hvilket fortrinligt juridisk Dannelses{{shy}}middel den romerske Ret er, paa en Gang baade i historisk og dogmatisk Henseende}}. Og man maa ikke forestille sig den romerske Ret som særdeles indviklet og vanskelig og derfor mindre skikket til Studium for den begyndende Jurist. Klarhed og Overskuelighed er just et Særkjende ved den. Det Stof, som de romerske Jurister havde at bearbeide, var rigt og mangfoldigt, imellem temmelig broget, men de<noinclude> <references/></noinclude> gdwy0ev7ohxrlxvx27dp4gerk8hjje5 104 143266 331923 2026-08-29T14:20:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|59}}</noinclude>beherske det fuldstændigt, og den overlegne Behandling gjør det klart og tilgjængeligt. Den romerske Ret er netop i høj Grad skikket til at gives den unge Jurist ihænde. Dens System er paa en Gang storartet og klart og greit, og Beskjæftigelsen med de romerske Juristers Skrifter er i ganske fortrinlig Grad egnet til at vænne til klar og konsekvent juridisk Tænkning. Af Meddelelserne i forrige Afsnit vil man have erfaret, at det, som her siges, stemmer med den almindelige Mening. Rundt omkring i Europa er jo den romerske Ret optaget i Undervisnings{{shy}}programmerne. Kanske en og anden af mine Læsere kunde sætte Pris paa en kort Oplysning om, i hvilke nyere Verker man for nærværende bør søge Veiledning i Romerretten. For dem vil jeg tilføie en Henvisning til Scheurl’s eller Puchta’s Lærebøger i Institutionerne og Windscheid’s Lærebog i Pandekterne<ref>Scheurl, Lehrbuch der Institutionen, 6te Auflage, 1873; Institutionen von G. F. Puchta, 8te Auflage, besorgt von P. Krüger, 1875, 2 Bände; B. Windscheid, Lehrbuch der Pandekten, 3 Bände, 4te Auflage, 1875.</ref>. Af udførligere Arbeider kan nævnes Savignys Skrifter, Professor i Göttingen Ihering’s «Geist des römischen Rechts auf den verschiedenen Stufen seiner Entwickelung» (1852—66) og hans Afhandlinger i hans og den østerrigske Minister Ungers «Jahrbücher für die Dogmatik des heutigen römischen und deutschen Privatrechts». Den nyeste og bedste Udgave af Corpus juris er af Theodor Mommsen og P. Krüger i Forening, men er endnu ikke ganske fuldendt. Den er overmaade billig. Hjælp ved Studiet af Kilderne afgiver den tydske Oversættelse af Corpus juris af Otto, Schilling og Sintenis (1ste Udgave 1830—33, 2den Udgave 1839). Heumann’s lille Ordbog til Kilderne blev alt omtalt ovenfor. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> os93gwokaf7fw6nws8ejcelr6p3bt0x 104 143267 331924 2026-08-29T14:20:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større|{{underlinje|OLAV SANDE:}}}} {{xxx-større|FRAA SOGN.}} {{større|SEGNER OG ANNAT.}} {{større|I.}} {{ppoem|style=margin-right:2em;margin-top:2em;margin-bottom:6em;font-size:83%| Lat oss {{sperret|yrkja}}, lat oss {{sperret|samle}} alle minni um {{sperret|dei gamle}}! Lat oss helga vaare tankar, naar dei trutt paa dyrri bankar! }} {{mindre|BERGEN.}} {{br}} {{x-mindre|{{sperret|UTGJEVET AV MONS LITLERE}}.}} {{br}} 1887. {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ktsxonjiav0nptec8q49kf1l1d69clw 332093 331924 2026-08-29T15:06:57Z Kåre-Olav 25 venstrestilt 332093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større|{{underlinje|OLAV SANDE:}}}} {{skriftstørrelse|250%|{{sperret|FRAA SOGN.|a=0.1}}}} {{x-større|SEGNER OG ANNAT.}} {{større|I.}} {{ppoem|style=text-align:left;margin-right:2em;margin-top:2em;margin-bottom:6em;font-size:83%| Lat oss {{sperret|yrkja}}, lat oss {{sperret|samle}} alle minni um {{sperret|dei gamle}}! Lat oss helga vaare tankar, naar dei trutt paa dyrri bankar! }} BERGEN. {{br}} {{x-mindre|{{sperret|UTGJEVET AV MONS LITLERE}}.}} {{br}} {{større|1887.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1tuq7n6iqr26v226o72iar6r2m1kpq0 104 143268 331925 2026-08-29T14:20:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-mindre blokk|PRENTAD HJAA J{{rettelse||.}} W. EIDE.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qzfnvilb5wi7252aq2cyi3e5dztiykj 104 143269 331926 2026-08-29T14:20:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Fyreord.}}}} {{--}} Her sender eg ein bundel segner og annat „Fraa Sogn“. Fær eg tid og høve til det, kjem eg med fleire seinare. Denna her er, som de ser, mest segner og lokkar; men dei andre skal ogso innehalda ''skikk'' og ''sed, leikar, gaatur, um natur-utsjaanad'' og meir. ''Tonar'' til lokkarne — og ''fleire'' folketonar fraa Sogn — kjem vel ogso, naar tidi lagar seg. „''Verdi er so mange leides,''“ segjer ordtaket. Eg veit, det diverre enno finst folk, som er so ''eintenkte, myrkvorne'' og stubbutte, at dei spyrr ''no'', som dei gjorde, daa eg fyr 10—12 aar sidan tok til aa skriva paa „maalet“ i bladi og aa yrkja fyr det paa andre maatar: „Hvad skal nu saadant tjene til? De kunde bruge Deres evner og tid til noget bedre end dette, som vist er af — den onde.“ — Men eg vil ’kje her i det vida og breida greida ut, kvat sankingi av detta gamle „skal tjene til“. Eg segjer berre stutt: Detta gamle er ei spegling av ''trui'' og ''livet'' aat vaare gamle feder og møder. Det syner oss, korleids trui paa dei usynlege magterna hadde tvinnat seg ''inn i'' og ringat seg ''rundt'' ''i kring all deira tanke og alt deira yrkje''. Det syner oss ''folkelyndet,'' ''folkegivnaden'' og dei ymise stig paa framgangsvegen til upplysning og klaarsyn. So skal det ogso læra oss aa tenkja attende paa dei ''røterna'', me er runne fraa, paa dei tufterna, vaare feder hev rudt, og til dei stovurna, der vaara kjære møder hev stellt, stullat og sunget. Folk kann no ''tykkjest'' vera elder ''vera'' so kloke og gode og store og høge, dei vera vil, so er dei, kor som er, med likam og saal, eit stykke av dei gamle. „Det er ikkje godt aa stela borni or ætti,“ segjer ordtøkjet, og eg vil leggja til: Den, som ''vanvyrdar dei gamle'', er deim inkje verd. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bcmdkkmxvnlibjtaih8mlshtlq0lo0w 104 143270 331927 2026-08-29T14:20:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Me sankar altso inkje saman detta gamle fyr aa fremda „galningskap og lauslynde“. Vann eg sosant paa det, eg skulde skriva upp kver granden, som finst av det her i Sogn. Men ''ein'' magtar forlitet. Diso bed eg her so vænt um, at ''alle'', som kann ei ''segn'' elder ein ''sang'', ''lokk'' elder ''leik'', eit ''æventyr'' elder eit ''ordtøkje'', elder ei ''gaata'', elder som veit væl um folksens ''skikk'' og ''séd'', maa hjelpa til: fortelja, syngja, skriva. Dei gamle, som veit mest um alt slikt, fer um dyrrstokken, snart ein, snart {{rettelse|hlnn|hinn}}, og diso lyt me nøyta oss, so ikkje desse ''fedrmunir''<ref>Fædragods.</ref> kjem fraa oss. Me lyt hjelpast aat aa verna um og fremda det gode norske og heimlege i landet, paa same tid, som me ikkje er rædde det utlendske gode og nye, men hjelper ''det'' og fram, naar det høver med godt, norsk folkelynde. Me lyt syna, at det ikkje er nog aa vera norske — „nationale“ — berre i einskilde ''dyrdardagar''<ref>Gildskapsdagar.</ref>, til dømes 17de mai, ganga i „hardangerdragt“ eit par solfagre sumardagar, kosta seg vadmaalsklæder, segja „''fram''“ istadenfyr „frem“, „''mykje''“ istadenfyr „meget“, „''skule''“ istadenfyr „skole“ o. s. fr. Slikt er berre apespel, som der ikkje er nokot ''heilt'' og ''hugfast'' i. Det nyttar litet aa hengja ei „folkeleg“ og frilynd namneplata ''ute'' yver dyrri, naar der ''inne i h{{rettelse|n|u}}set'' berre bur visne veilingar og ljosrædde latingar, som taslar seg i kraai og smit seg under benken, naar nokot ''hugsterkt, fritt'' og ''mandomsamt'' bankar paa dyrri og vil inn og finna folk, som eig ''kraft'' og ''norsk frihug;'' elder naar ein frisk, varm, liv-skapande solstraale finn veg inn gjenum opningarne. Inkje maa me nokor tid finnast millum dei armingarne — det arbeidslause avaatet —, som let ''andre'' slita, stræva og faa hogg og slag, medan dei ''sjølve'' antan ser sure paa elder kaldflirer, krøkjer seg saman, snur seg fraa arbeidsfolki, til dess arbeidet er ''godkjendt'' og hev fenget ''aalmenn vyrdnad'', — slike som ''daa'' snur seg vidopne og gleder seg til, at ''frukti'' skal detta fint ned i munnen paa deim, — elder som gjer seg ''so'' myket fyre, at dei høgtidlegt reiser seg og med breid bringa og ''alldigra'' ''ord''<ref>Gamal norsk = store ord.</ref> forkynner, at dei er dei rette arbeidsfolk og framstigsmenn, som skal hava ''gagnet'' av og ''æra'' fyr alt i hop; ''hine'' er<noinclude> <references/></noinclude> 4qjwqp1jgqyapneqlv0j0mo7hz7el4f 104 143271 331928 2026-08-29T14:21:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>berre nokre hardnakkade tver-støytar og ''afglapir''<ref>Gamal norsk = tullingar.</ref>, som ein inkje maa agta stort. — Nei, me maa ikkje ''affedrast'' — vanslegta paa federne —; me lyt ''vita'' det, me vil, og ''vilja'' det, me veit, vera ''heilt'' det, me er: ''Norske i ord og gjerd, i munn og penn, mot ein og kver,'' ''i lag og lyd, i helg og sykna, i ande og sanning.'' {{---}} {{ppoem| Gud signe dig, heim, millum ruster og rindar! Um stova er liti, og, um ho er laag, so giv ho meg livd imot vondskap og vindar. ''Der'' finn eg meg altid so fridsæl ei vaag. Kver haug og kver stein, kver blome, kver grein kann styrkja mitt mod og mi saal gjera rein. Gud signe deg, heim, som kann heila og hugga! Der ''kjærleik'' er ljoset, som skin i kver kraa. Der alast der krafter, ei iskalde skuggar. Den ''heimen'', den heimen er vænast aa sjaa. Og derifraa ut ber gjenta og gut den livstru, som held gjenum sorger og sut. }} ''Leikanger'' den 17de mai 1887. {{høyre|{{større|'''Olav Øysteinsson Sande.'''}}|2em}} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> s8e5gi88myvpnx1qul8erfoeyqgh6o2 332094 331928 2026-08-29T15:08:02Z Kåre-Olav 25 kursiv 332094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>berre nokre hardnakkade tver-støytar og ''afglapir''<ref>Gamal norsk = tullingar.</ref>, som ein inkje maa agta stort. — Nei, me maa ikkje ''affedrast'' — vanslegta paa federne —; me lyt ''vita'' det, me vil, og ''vilja'' det, me veit, vera ''heilt'' det, me er: ''Norske i ord og gjerd, i munn og penn, mot ein og kver,'' ''i lag og lyd, i helg og sykna, i ande og sanning.'' {{---}} {{ppoem|style=margin-bottom:1em| Gud signe dig, heim, millum ruster og rindar! Um stova er liti, og, um ho er laag, so giv ho meg livd imot vondskap og vindar. ''Der'' finn eg meg altid so fridsæl ei vaag. Kver haug og kver stein, kver blome, kver grein kann styrkja mitt mod og mi saal gjera rein. Gud signe deg, heim, som kann heila og hugga! Der ''kjærleik'' er ljoset, som skin i kver kraa. Der alast der krafter, ei iskalde skuggar. Den ''heimen'', den heimen er vænast aa sjaa. Og derifraa ut ber gjenta og gut den livstru, som held gjenum sorger og sut. }} ''Leikanger'' den 17de mai 1887. {{høyre|'''''Olav Øysteinsson Sande.'''''|2em}} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 44eozk3df9ufxdh26k6z58c6ikioah0 104 143272 331929 2026-08-29T14:21:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 104 143273 331930 2026-08-29T14:21:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Innhald:}}}} {{--}} {| class="_toc ws-export" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Huldrer — alvar]] || 1 |- | [[Budeia og huldri]] || 5 |- | [[Huldri og budeia]] || 6 |- | [[Ein, som vart gift med ei huld|Ein, som vart gift med ei {{rettelse|huldr|huld}}]] || 8 |- | [[Mannen, som laante pengar hjaa trollet]] || 10 |- | [[Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden]] || 11 |- | [[Heklakleiv-brudri]] || 14 |- | [[Ho, som var jordamoder]] || 16 |- | [[Den gode fiskagrunnen]] || 17 |- | [[Ho gamle Liv fortel]] || 18 |- | [[Han Endre Raun]] || 25 |- | [[Bjørnen|Bj{{rettelse|ö|ø}}rnen]] || 28 |- | [[Mannbjørn]] || 31 |- | [[Tvo, som hev sett nokot]] || 32 |- | [[Stubbarne hennar gamle Marta]] || 33 |- | [[Ein springslaatt paa ludr]] || 44 |- | [[Trollkjeringar]] || 45 |- | [[Til gjenta, som vil gifta seg]] || 55 |- | [[Kyralokking]] || 56 |- | [[Mara]] || 56 |- | [[Han Søren]] || 57 |- | [[Huldri til Budeia, som hev forsovet seg]] || 58 |- | [[Trollkunstrar]] || 59 |- | [[Ei hæv kjering]] || 63 |- | [[Lindormen i Underdal]] || 64 |- | [[Jau, dei er til]] || 67 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> jbzikr3l0ispjcj6tozdg3ioypzewho 332084 331930 2026-08-29T14:55:42Z Kåre-Olav 25 rettelser i titler 332084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Innhald:}}}} {{--}} {| class="_toc ws-export" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Huldrer — alvar]] || 1 |- | [[Budeia og huldri]] || 5 |- | [[Huldri og budeia]] || 6 |- | [[Ein, som vart gift med ei huld|Ein, som vart gift med ei {{rettelse|huldr|huld}}]] || 8 |- | [[Mannen, som laante pengar hjaa trollet]] || 10 |- | [[Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden]] || 11 |- | [[Helakleiv-brudri|He{{rettelse|k|}}lakleiv-brudri]] || 14 |- | [[Ho, som var jordamoder]] || 16 |- | [[Den gode fiskagrunnen]] || 17 |- | [[Ho gamle Liv fortel]] || 18 |- | [[Han Endre Raun]] || 25 |- | [[Bjørnen|Bj{{rettelse|ö|ø}}rnen]] || 28 |- | [[Mannbjørn]] || 31 |- | [[Tvo, som hev sett nokot]] || 32 |- | [[Stubbarne hennar gamle Marta]] || 33 |- | [[Ein springslaatt paa ludr]] || 44 |- | [[Trollkjeringar]] || 45 |- | [[Til gjenta, som vil gifta seg]] || 55 |- | [[Kyralokking]] || 56 |- | [[Mara]] || 56 |- | [[Han Søren]] || 57 |- | [[Huldri til budeia, som hev forsovet seg|Huldri til {{rettelse|B|b}}udeia, som hev forsovet seg]] || 58 |- | [[Trollkunstrar]] || 59 |- | [[Ei hæv kjering]] || 63 |- | [[Lindormen i Underdal]] || 64 |- | [[Jau, dei er til]] || 67 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> cql13gk272ydrdp2zmvb9gwml21yudb 332088 332084 2026-08-29T14:58:27Z Kåre-Olav 25 lenke 332088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Innhald:}}}} {{--}} {| class="_toc ws-export" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Huldrer — alvar]] || 1 |- | [[Budeia og huldri]] || 5 |- | [[Huldri og budeia]] || 6 |- | [[Ein, som vart gift med ei huld|Ein, som vart gift med ei {{rettelse|huldr|huld}}]] || 8 |- | [[Mannen, som laante pengar hjaa trollet]] || 10 |- | [[Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden]] || 11 |- | [[Helakleiv-brudri|He{{rettelse|k|}}lakleiv-brudri]] || 14 |- | [[Ho, som var jordamoder]] || 16 |- | [[Den gode fiskagrunnen]] || 17 |- | [[Ho gamle Liv fortel]] || 18 |- | [[Han Endre Raun]] || 25 |- | [[Bjørnen|Bj{{rettelse|ö|ø}}rnen]] || 28 |- | [[Mannbjørn]] || 31 |- | [[Tvo, som hev sett nokot]] || 32 |- | [[Stubbarne hennar gamle Marta]] || 33 |- | [[Ein springslaatt paa ludr]] || 44 |- | [[Trollkjeringar]] || 45 |- | [[Til gjenta, som vil gifta seg]] || 55 |- | [[Kyralokking]] || 56 |- | [[Mara (Sande)|Mara]] || 56 |- | [[Han Søren]] || 57 |- | [[Huldri til budeia, som hev forsovet seg|Huldri til {{rettelse|B|b}}udeia, som hev forsovet seg]] || 58 |- | [[Trollkunstrar]] || 59 |- | [[Ei hæv kjering]] || 63 |- | [[Lindormen i Underdal]] || 64 |- | [[Jau, dei er til]] || 67 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> dylccyi6qj0e7tbwm3cxwyd9ttchqh3 332131 332088 2026-08-29T15:50:09Z Kåre-Olav 25 Export TOC 332131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Innhald:}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Huldrer — alvar]] || 1 |- | [[Budeia og huldri]] || 5 |- | [[Huldri og budeia]] || 6 |- | [[Ein, som vart gift med ei huld|Ein, som vart gift med ei {{rettelse|huldr|huld}}]] || 8 |- | [[Mannen, som laante pengar hjaa trollet]] || 10 |- | [[Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden]] || 11 |- | [[Helakleiv-brudri|He{{rettelse|k|}}lakleiv-brudri]] || 14 |- | [[Ho, som var jordamoder]] || 16 |- | [[Den gode fiskagrunnen]] || 17 |- | [[Ho gamle Liv fortel]] || 18 |- | [[Han Endre Raun]] || 25 |- | [[Bjørnen|Bj{{rettelse|ö|ø}}rnen]] || 28 |- | [[Mannbjørn]] || 31 |- | [[Tvo, som hev sett nokot]] || 32 |- | [[Stubbarne hennar gamle Marta]] || 33 |- | [[Ein springslaatt paa ludr]] || 44 |- | [[Trollkjeringar]] || 45 |- | [[Til gjenta, som vil gifta seg]] || 55 |- | [[Kyralokking]] || 56 |- | [[Mara (Sande)|Mara]] || 56 |- | [[Han Søren]] || 57 |- | [[Huldri til budeia, som hev forsovet seg|Huldri til {{rettelse|B|b}}udeia, som hev forsovet seg]] || 58 |- | [[Trollkunstrar]] || 59 |- | [[Ei hæv kjering]] || 63 |- | [[Lindormen i Underdal]] || 64 |- | [[Jau, dei er til]] || 67 |-<noinclude>|} {{Export TOC/e}} <references/></noinclude> p63ovgwr2mkqqm95z7sxf49kyixc6nw 104 143274 331931 2026-08-29T14:21:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_toc"</noinclude>|- | [[Ein prest paa stolen]] || 71 |- | [[Eit huldrelag]] || 72 |- | [[Gjeiterna]] || 74 |- | [[Han Haakon Aatenes]] || 74 |- | [[Trollet paa Falebø]] || 76 |- | [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]] || 78 |- | [[Gygrer]] || 78 |- | [[Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes]] || 84 |- | [[Vetlefuglen]] || 87 |- | [[Ein kveld uppi Olav-stova]] || 88 |- | [[Gjenta, som kom kos i Hestetun]] || 95 |- | [[Sogurna hans gamle Arnfinn]] || 98 |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 8dsxov5bo1ypnk3pl8y5e0z4qd6dv4v 332087 331931 2026-08-29T14:57:58Z Kåre-Olav 25 retter tittel 332087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_toc"</noinclude>|- | [[Ein prest paa stolen]] || 71 |- | [[Eit huldrelag]] || 72 |- | [[Gjeiterna]] || 74 |- | [[Han Haakon Aatenes]] || 74 |- | [[Trollet paa Falebø]] || 76 |- | [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]] || 78 |- | [[Gygrer]] || 78 |- | [[Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes]] || 84 |- | [[Vetle-fuglen|{{rettelse|Vetlefuglen|Vetle-fuglen}}]] || 87 |- | [[Ein kveld uppi Olav-stova]] || 88 |- | [[Gjenta, som kom kos i Hestetun]] || 95 |- | [[Sogurna hans gamle Arnfinn]] || 98 |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> m5gokt83e7ilsmog4rrl5ex3k8qn0it 332132 332087 2026-08-29T15:50:28Z Kåre-Olav 25 Export TOC 332132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Export TOC/s}} {| class="_toc"</noinclude>|- | [[Ein prest paa stolen]] || 71 |- | [[Eit huldrelag]] || 72 |- | [[Gjeiterna]] || 74 |- | [[Han Haakon Aatenes]] || 74 |- | [[Trollet paa Falebø]] || 76 |- | [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]] || 78 |- | [[Gygrer]] || 78 |- | [[Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes]] || 84 |- | [[Vetle-fuglen|{{rettelse|Vetlefuglen|Vetle-fuglen}}]] || 87 |- | [[Ein kveld uppi Olav-stova]] || 88 |- | [[Gjenta, som kom kos i Hestetun]] || 95 |- | [[Sogurna hans gamle Arnfinn]] || 98 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> spsbfgasnf1v8sn9xzuw1mspo7p0fn0 104 143275 331932 2026-08-29T14:21:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Huldrer — alvar.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er dei gamle, som hev best greida paa huldrer og slikt slag. Og so skal ein lyda væl etter, kvat ''dei'' segjer, naar ein vil vita, korleides folk fyrr i tidi ''hev '''trutt''' og levt''. »Oft er gott, that er gamlir kveða« — det vil segja: det er ofta godt, som dei gamle kveda —, stend der i Haavamaalet. Og der er eit gamalt ord, som segjer: »Det gamle stend paa sterke røter.« Likasom der ogso er eit annat ordtøkje, som lyder so: »Den gamle viser, kvat den unge var. »Dei gamle var ikkje gapar,« segjer eit annat. {{uten innrykk/e}} Um korleides der vart huldrer til, hev dei fortalt soleides: Vaarherre kom ein gang til ei kona<ref>Det finst dei, som segjer, det skulde vera Eva.</ref>, som hadde so mange born, i det heile seks gutar og seks gjentur. Men ho skulde korkje hava raad elder tid til aa pynta dei og fjelga dei, som ho skulde, med klæder og vasking. Ho tykte ogso, det var ''skamm'' aa hava so mange born. Daa ho so saag, at Vaarherre kom gangande, skundade ho seg og kastade dei seks, som var upyntade og som ho tykte mindst um, ned i den myrke kjellaren, so han inkje skulde sjaa dei. Det var nettupp ''borni'' hennar, han vilde sjaa, — korleids<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|1}}|2em}}</noinclude> h6wlbihd7qukg7pfovx0w81m6l3hah3 332107 331932 2026-08-29T15:24:54Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 332107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Huldrer — alvar.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er dei gamle, som hev best greida paa huldrer og slikt slag. Og so skal ein lyda væl etter, kvat ''dei'' segjer, naar ein vil vita, korleides folk fyrr i tidi ''hev '''trutt''' og levt''. »Oft er gott, that er gamlir kveða« — det vil segja: det er ofta godt, som dei gamle kveda —, stend der i Haavamaalet. Og der er eit gamalt ord, som segjer: »Det gamle stend paa sterke røter.« Likasom der ogso er eit annat ordtøkje, som lyder so: »Den gamle viser, kvat den unge var.« »Dei gamle var ikkje gapar,« segjer eit annat. {{uten innrykk/e}} Um korleides der vart huldrer til, hev dei fortalt soleides: Vaarherre kom ein gang til ei kona<ref>Det finst dei, som segjer, det skulde vera Eva.</ref>, som hadde so mange born, i det heile seks gutar og seks gjentur. Men ho skulde korkje hava raad elder tid til aa pynta dei og fjelga dei, som ho skulde, med klæder og vasking. Ho tykte ogso, det var ''skamm'' aa hava so mange born. Daa ho so saag, at Vaarherre kom gangande, skundade ho seg og kastade dei seks, som var upyntade og som ho tykte mindst um, ned i den myrke kjellaren, so han inkje skulde sjaa dei. Det var nettupp ''borni'' hennar, han vilde sjaa, — korleids<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|1}}|2em}}</noinclude> nvhymguqjizwcamu8s3tk4kz5hb6zol 104 143276 331933 2026-08-29T14:21:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|Huldrer — alvar.}}</noinclude>ho stellte med ''deim'' i eit og alt. »Hev du ikkje fleire?« spurde han, daa han hadde sett dei seks, som i stova var. »Nei,« svarade ho, »ikkje eit einaste fleire.« Han visste nog um ''hine'' seks, som var i kjellaren ogso, han; men han vilde berre høyra, kvat ho sa, um ho vilde kannast ved deim. Daa han høyrde, ho ikkje ''det'' vilde, men laug like upp i aasyni hans, vart han harm og sa’: {{ppoem| »Alle dei, som er dulde, skal verta til huld(r)e.« }} Av desse avdulde borni er daa huldrfolket komet. Denna soga finst ogso paa Island. Ordet »huld« er ei bøygingsform (partisip) av »hylja«<ref>Gamall norsk: hylja, hylv, huldi.</ref>, som er det same som »skyla«, »løyna«, »dylja«. Danskarne segjer »indhylle« i same tydning, d. e. nokot, som ein inkje ser. Tyskararne hev ogso eit ord, som er nokot likt huldr, og heiter »Hold«, »Holde«; men detta hev kanskje upphavet sitt av nokot annat. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} I forntidi trudde dei ogso paa »underjordiske«. Dei kallade dei »''alfar''« (ein {{rettelse||»}}''alfr''{{rettelse||)}}«. Det var nog skilnad paa deim og menneskja i skap og givnad; men dei var ogso myket like deim, kunde radt sjaa ut som menneskjur, naar dei synte seg fyr deim. Folk trudde ogso, at menneskjur stundom avlade born med kvinnurna deira (»''alfkonur''«, som dei kallade dei) og ''deira'' menner med menneskjekvinnur (sjaa »''Fornaldar sögur'' ''Norðlanda''«). No og trur sume det. Dei trur ogso<noinclude> <references/></noinclude> p9ya7m2khds7mxgv5udwudmx7pmayoo 104 143277 331934 2026-08-29T14:22:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Huldrer — alvar.|3}}</noinclude>liksom daa, at detta slags folket bur i haugar. Daa som no likad dei ikkje aa verta uroade ved brask og larm elder ved nokon slags ureinskap, verta »''alfreknir''«, som dei kallade det, til dømes ved at nokon gjorde »sitt naudsynlege« der dei budde. »''Ganga alfrek''« elder »''at alfreka''« d. e. reka alfarne vekk ved aa gjera sitt »fornøne«. Stundom kunde ein sjaa dei fara i flokk og fylgje: »''Voru sénir alfar eðr aðrir kynjamenn'' ''at riða saman margir i flokki'',« stend der ein stad i »''Biskupa sögur''«. Dei laut, naar kvinnurna deira fekk barnsillt, søkja nærkonur hjaa menneskja. Likeeins hadde dei sine eigne husdyr til dømes kyr og geiter liksom me, som ''yver'' bur. Naar dei ender og einkver gangen synte seg fyr menneskjur, kunde dei braadlege fara sin veg ved aa gjera seg usynlege: »''hverfr dessi alfr sem skuggi'',« stend der ein stad ''(Soga Þiðreks konungs af Bern)''. Og paa ein annan stad: »''Þotti konungi einn alfr eðr andi koma inn i'' ''húsit ok þó at luktum dyrum''« ''(»Flategarbóki«)''. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Dei trudde ogso, at desse ''alfar'' var ''daude folk'', ''daudingar'', som livde paa ein maate i fjell, steinar og slikt slag til dømes den haugen, som dei var gravlagde i. Detta kann ein til dømes sjaa i ''Eyrbyggja saga'' og ''Landnámabok'' i forteljingi um ein, som het ''Þóralfr'' ''Mostrarskegg;'' han trudde, at han og alle hans frendar skulde »''fara'' i Helgafell«, naar dei døydde; diso vilde han, at det neset, som detta fjellet stod paa, skulde vera slik ein »''helgistaðr, at {{rettelse|ie|ei}}gi skyldi þar alfrek ganga''.« Her kann ein ogso minnast forteljingi i ''Ynglinga saga'' ''i Heimskringla'', 15de stykket, um Svegdir svia-konung,<noinclude> <references/></noinclude> sg7jkn1cbgkotpvezs7ubbr5a731709 104 143278 331935 2026-08-29T14:22:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|4|Huldrer — alvar.}}</noinclude>som i fylla med sine menner sprang burt til ein stein, der dei saag ein dverg, som bad konungen ganga der inn, vilde han finna Odin, som han leitade etter. Dvergen stod i dyrri paa steinen. Svegdir »hlop i stein« og kom aldri att. Paa ein annan stad stend der: » ''hóll'' ''er skamt heðan er alfar bua''« ''(Kormaks saga)''. Samanlikna kann ein og soga um ''Olafr Geirstada-alfr'' i ''Flategarboki'' og andre stader. Dei gamle dyrkade og ofrade til desse alvarne — »alfablót«. I Kornmaks soga stend det um ''Þordis'', at ho gav den raadi, at ein skulde smyrja blodet av ein slagtad ''graðungr''<ref>Gradukse.</ref> utanpaa den haugen, der alfar sagdest »at bua, en gera alfum veizlu (d. e. blótveitsla) af slátrinu.« ''No'' ogso hev det sume stader voret skikk, at ein hev boret mat og drykk paa visse stader, paa haugar og steinar. Ingen skal ganga forbi den steinen elder den fureroti utan aa ofra til deim, segjer dei, og so legg dei ein spon, ei stikka, ei flis elder ein liten stein bortpaa. Kring »Sankt Olavs-kjelda« ved Gildreskridvegen millom Sogndal og Hafslo er der sagta nog av slike ofre-stikkur til aa sjaa, stungne upp millom steinar og sprikkur. Og det er ikkje mange aar, sidan dei sume stader brukte aa setja øl og mat att paa bordet jolaftan um kvelden, etter at dei andre hadde voret til bords, som »julesveinane skulde ha’«, ellest vart dei misnøygde og gjorde eitkvert illt. Kanskje sume brukar den visi endaa kring avkrokarne. Det er ikkje godt aa vita, ''kor'' dei underjordiske bur; det kann gjerna vera tett utfyre dyrrstokken og, det, um ikkje ''me'' veit det, segjer dei. Diso skal ein<noinclude> <references/></noinclude> 8un6naxalxu9bjpmc7t2nihjgwdhd7w 104 143279 331936 2026-08-29T14:22:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Huldrer — alvar.|5}}</noinclude><section begin="Huldrer — alvar" /> agta seg, kor ein fer og kvat ein gjer. Difyr segjer ogso dei gamle, naar dei slær ut nokot, som er heitt: »Agte dykker, de, som under bur!« elder: »Gaa undav fyr heitt!« — Ein stad var det ei kona, som antan ikkje hugsade detta elder kanskje ikkje hadde fenget vita, at ein skulde varsle huldrfolket paa denne maaten, Ho slo ut nokot heitt sod. Men med det same tok det til aa jamra seg og skrika, so ho aldri hadde høyrt slikt; det var baade kvinnfolkmaal og barnaskrik; det var grøtelegt aa høyra, — beint uppor jordi læt det: »Du skulde agta deg, kor du fer {{rettelse|aat,du|aat, du}}; no slo du heite sodet beint ned i vogga og skambrende barnet mitt,« sa huldri. Det læt so syrgjelegt lenge etter. Men etter den dag gløymde sagta ’kje kona aa beda deim agta seg, som under bur. {{---}} <section end="Huldrer — alvar" /> <section begin="Budeia og huldri" /> {{midtstilt|{{x-større|Budeia og huldri.}}}} {{--}} {{ppoem| {{sperret|Budeia}}: <<< Ha du ’kje sett noke te bukkadn, gjeitane mina? {{sperret|Huldri}}: <<< Jau, dei gaar uppi bergi og skjena. Sume e blao, sume e grao, sume e snøande kvita. {{sperret|Budeia}}: <<< Dæ e visseleg gjeitane mina. >> {{liten|''(Fraa Aardal.)''}} {{gap|2em}} }} {{---}} <section end="Budeia og huldri" /><noinclude> <references/></noinclude> eyxxa8vgzjh1hfxn8zz7w2quz2rqyy2 332062 331936 2026-08-29T14:45:29Z Kåre-Olav 25 ppoem-klasse 332062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Huldrer — alvar.|5}}</noinclude><section begin="Huldrer — alvar"/>agta seg, kor ein fer og kvat ein gjer. Difyr segjer ogso dei gamle, naar dei slær ut nokot, som er heitt: »Agte dykker, de, som under bur!« elder: »Gaa undav fyr heitt!« — Ein stad var det ei kona, som antan ikkje hugsade detta elder kanskje ikkje hadde fenget vita, at ein skulde varsle huldrfolket paa denne maaten, Ho slo ut nokot heitt sod. Men med det same tok det til aa jamra seg og skrika, so ho aldri hadde høyrt slikt; det var baade kvinnfolkmaal og barnaskrik; det var grøtelegt aa høyra, — beint uppor jordi læt det: »Du skulde agta deg, kor du fer {{rettelse|aat,du|aat, du}}; no slo du heite sodet beint ned i vogga og skambrende barnet mitt,« sa huldri. Det læt so syrgjelegt lenge etter. Men etter den dag gløymde sagta ’kje kona aa beda deim agta seg, som under bur. {{---}} <section end="Huldrer — alvar"/> <section begin="Budeia og huldri"/>{{midtstilt|{{x-større|Budeia og huldri.}}}} {{--}} {{ppoem| {wide-gutter} {{sperret|Budeia}}: <<< Ha du ’kje sett noke te bukkadn, gjeitane mina? {{sperret|Huldri}}: <<< Jau, dei gaar uppi bergi og skjena. Sume e blao, sume e grao, sume e snøande kvita. {{sperret|Budeia}}: <<< Dæ e visseleg gjeitane mina. >> {{liten|''(Fraa Aardal.)''}} {{gap|2em}} }} {{---}} <section end="Budeia og huldri"/><noinclude> <references/></noinclude> f2z4o4m1ryhym3zpgj1oh3grxt2k16p 104 143280 331937 2026-08-29T14:22:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|Huldri og budeia.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Huldri og budeia.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var eingang ei budeia, som hadde voret heime og skulde til støls att, og, daa ho kom framigjenom eit stykkje, høyrde ho eitkvart, som ropad: »Seg til henne Turid, at han Tarald er daud.« Men budeia saag ingen, ho. So, daa ho kom upp att paa stølen, fortalde ho hina budeiurna detta: »Eg skulde segja det til henne Turid, at han Tarald er daud,« sa ho; »men eg kjenner ikkje noki her, som heiter so, eg.« Daa tok det til aa jamra seg og graata og barma seg tett attmed: »Aa, det er eg, som heiter so; han Tarald er mannen min, han. Og no er du gjerna so snild, du mjelkar kyrna mina, du, medan eg er i jardaferd.« »Ja, det skulde eg gjerna gjera det, hadde eg berre vist, kvar du bur,« sa’ budeia. Daa svarade ho Turid: »Aa, det er ’kje langt herifraa det; naar du kjem utfyr seldyrri di, kjem du inn i mi; naar du hev mjelka dina, so ser du mina; naar du hev silt dina, so kjem mina; fjorde koppen i ladi di er mi. Bjøllekyri kjem fyrst og hev bytta — massingbytta — paa horni, so skal du mjelka henne, og sidan kjem dei andra burtpaa hella til deg.« Og so høyrde ’kje budeia meir daa, — gjorde, som huldri bad henne — for det var ei ''huldr'', kan du vita —, og det gjekk godt. Naar huldrkona kom att, skulde budeia faa vælgjordt for denna beina — dei skal vera takksame dessa, »som under bur«. — Ho bad henne daa til seg — det bar burtum haugen med deim, — sette mat paa bordet aat henne, og ho gjorde seg til godar so<noinclude> <references/></noinclude> hmwisbixb7gp6m3yyvpfwnmsk60sk4f 104 143281 331938 2026-08-29T14:22:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Huldri og budeia.|7}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>godt, ho kunde. Men altmed hitade huldri raud ei jarnstong. Sidan sopade ho fullt fanget aat budeia med høvelspon og sa’: »Detta er betalingi, du skal faa. No hev me voret saman her paa stølen i seks aar, og du hev aldri gjort meg nokot til meins; det var nett ein gang, — du kastade mattvoga di uppi den eine koppen min; men det kunde ’kje du hjelpa fyre, du kunde ’kje vita, kor han stod, du. Men no lyt du vera sneddi um dyrri, setja baae føterne ut mest med ein gang; for eg skal segja deg det, at det er, som dei segjer for eit gamalt ord: trollet er aldri god til aa vera prettalaust.« {{uten innrykk/e}} Jaja, budeia tok og reiste med sponfanget, ho; men med det same, ho var um dyrri komi, kom der ei jarnstong sendande etter henne. »Høvde ho deg?« spurde huldri. »Nei, det gjorde ho ikkje,« svarade hi. So sidan, ho kom heimatt i selet sitt, skulde ho til aa gjera paa varme og kastade sponen burtpaa; men daa vart det upp i sylv altsaman. Det var baade uventande og god betaling, det. Sume segjer, at detta ska’ ha’ hendt paa ein støl, som heiter Gravahaugen i Liverdalen i Aurland, sume i Luster og sume andre stader, og at huldri heitte Pithild og mannen hennar Ottar. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> jgrwaqocwwggsd46jatp6axqsq0ebuz 104 143282 331939 2026-08-29T14:22:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|8|Ein, som vart gift med ei huld.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Ein, som vart gift med ei huld.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|P|200%}}aa Grinde paa Syrstrond var det ein gut, som var framme i Fuglalidi og riste. Best som han stod der og hogg det, han orkade, kom der ei huldrgjenta til honom, og ho for der og bintest med honom heile dagen, so han inkje fekk fred fyr henne, ho var svært nærgangande. Paa slutten kom han til aa blodga henne i vetlefingen med snidten sin. »Eit er det, du inkje ''vil'' ha’ meg,« sa’ ho, »men eit annat er det, du ''lyt;'' for no hev du blodgat meg, og no skal du ''aldri'' koma ifraa meg.« Der stod guten: han visste ikkje si arme raad, korleids han skulde faa henne fraa seg. Ho fylgde med honom heim um kvelden; men ho gjekk ikkje inn i stova; ho stod att uti dyrri. Guten var so undarleg og so tvistleg av seg, og so skynade mori det var eitkvart, som feilade honom, og so spurde ho, kvat det var. Det fortalde han. »Naar so er, at du held av henne, so kann du lika so godt ta’ henne som ei onnor. Lat meg faa sjaa henne,« sa’ ho. »Aa ho stend uti dyrri,« sa’ han. Ja, der stod huldri, og ho var saa indarleg nett, at — — —; men ho hadde rumpa, som dei hev alle rettelega huldrer. So kom det sovidt, dei skulde gifta seg. Men det fekk ingen annan pynta brudri enn hina huldrerna, som var i laget. Rumpa hennar batt dei væl uppunder dosi, baade fyr di, at ingen skulde sjaa henne og fyr di, ho inkje skulde detta av ’ne, naar ho kom paa kyrkjegarden — men det gjore ho no lell, det, um inkje fyrr, so daa presten las velsigningi. — Daa dei stod fyr altaret,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ectmrkscwqlto3rp859sxzhi0wt2v0i 104 143283 331940 2026-08-29T14:23:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein, som vart gift med ei huld.|9}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>spurde presten honom, som brudgum var: »Du er daa vel ikkje aaleine? kvar er brudri?« Nei, det var han daa inkje, han bad berre presten ta’ til med vigingi. Men ingen saag brudri, fyrr presten las velsigningi yver deim. Daa stod ho der so sylvbeslagi, at det berre bleinkte og skein rundt golv og veggjer, fraa øvst til nedst, rundt i kring. Dei fekk sagta sjaa henne daa! {{uten innrykk/e}} Naar dei var komne heimatt fraa kyrkja um kvelden, sa’ ho til brudgumen: »Me skulde vel ha’ latet han fa’r fenget smakt brudlaupsølet?« »Ja, de fær slaa paa ein tankar daa,« sa’ han. »Ein tankar? Nei det er ’kje so myket, han fær smaka det, det eingong,« sa ho, og dermed so strauk ho aat kjellaren sjølv, fatade med tvo fingrar i spunsholet paa eit femkvartelstre, kom uppi stova med det og fôr paa dyrr med det. Det var sella si, som ''vann'' nokot, det. Um ei god stund kom ho att med bidnet, sette det paa bordsenden midt framfyr brudgumen og sa’: »Sjaa her! her er skaalagaava hans fa’r,« og, daa dei skulde til aa sjaa, var femkvartelstreet stappande fullt av sylvpengar. Men dei kom til aa usemjast so fælt sidan, desse ægtefolki, livde slett ikkje lukkelegt, kven det no kom an paa. Han var endaa smed, han. Og so var det ein gang, medan han stod og hitade ein hestesko, kjeringi kom inn i smidja og treiv skoen or avlen med berre henderna og rettade honom ut so glodande, som han var, plent som det skulde ha’ voret ein traad. Daa sa’ ho til mannen: »Soleids kunne eg fara aat med deg, vilde eg berre; du var litet fyr meg, du; men eg hev ’kje ''hjarta'' til det. Fraa den stundi var han aldri knurren med henne, sovidt som eg hev høyrt. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> n30yme4hbb5tj8syatnbvprjvl95qbz 332138 331940 2026-08-29T15:57:39Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 332138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein, som vart gift med ei huld.|9}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>spurde presten honom, som brudgum var: »Du er daa vel ikkje aaleine? kvar er brudri?« Nei, det var han daa inkje, han bad berre presten ta’ til med vigingi. Men ingen saag brudri, fyrr presten las velsigningi yver deim. Daa stod ho der so sylvbeslagi, at det berre bleinkte og skein rundt golv og veggjer, fraa øvst til nedst, rundt i kring. Dei fekk sagta sjaa henne daa! {{uten innrykk/e}} Naar dei var komne heimatt fraa kyrkja um kvelden, sa’ ho til brudgumen: »Me skulde vel ha’ latet han fa’r fenget smakt brudlaupsølet?« »Ja, de fær slaa paa ein tankar daa,« sa’ han. »Ein tankar? Nei det er ’kje so myket, han fær smaka det, det eingong,« sa ho, og dermed so strauk ho aat kjellaren sjølv, fatade med tvo fingrar i spunsholet paa eit femkvartelstre, kom uppi stova med det og fôr paa dyrr med det. Det var sella si, som ''vann'' nokot, det. Um ei god stund kom ho att med bidnet, sette det paa bordsenden midt framfyr brudgumen og sa’: »Sjaa her! her er skaalagaava hans fa’r,« og, daa dei skulde til aa sjaa, var femkvartelstreet stappande fullt av sylvpengar. Men dei kom til aa usemjast so fælt sidan, desse ægtefolki, livde slett ikkje lukkelegt, kven det no kom an paa. Han var endaa smed, han. Og so var det ein gang, medan han stod og hitade ein hestesko, kjeringi kom inn i smidja og treiv skoen or avlen med berre henderna og rettade honom ut so glodande, som han var, plent som det skulde ha’ voret ein traad. Daa sa’ ho til mannen: »Soleids kunne eg fara aat med deg, vilde eg berre; du var litet fyr meg, du; men eg hev ’kje ''hjarta'' til det.« Fraa den stundi var han aldri knurren med henne, sovidt som eg hev høyrt. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4s6iemymqz5ofn02i3p05evutgwxw27 104 143284 331941 2026-08-29T14:23:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|Mannen, som laante pengar hjaa trollet.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Mannen, som laante pengar hjaa trollet.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}ei fortel, at det var ein mann paa Røysum, som gjorde ein god visk ein gang. Han hadde kaupt seg ein gard der, og var reint i beit fyr pengar; inkje hadde han nokot, som var til aa snakka um, sjølv og inkje fekk han laana helder der i bygdi, kor han enn bar seg aat. So tok han mannskap til seg og fo’r innyver fjellet, vilde inn til Øvstedalen i Norum, sjaa um det inkje skulde verta ei raad der. Men daa han var komen innigjenom attmed ein stødul, som dei kallar Tuftahaug, vart han so trøytt og sette seg ned aa kvila, han var so reint sutasam og bringeklemd, at han tok til aa graata, arme kroken. Men det er, som dei segjer: ein fær ofta hjelpi, der ein mindst ventar det. For best som mannen sat so, kom der ein blaaklædd, tjukk rugg stigande. »Kvat gret du fyr, du mann?« spurde han. Røysamannen fortalde daa det. Den framande ruggen sa’ daa: »Aa, er det ’kje annat, som vantar deg, so skal det ’kje staa paa; du skal berre bida her ei liti stund, so skal det vel verta ''ei'' raad.« Og dermed so fo’r han lukt inn i berget fyr mannen aa sjaa; um ei liti rid kom der utor hamaren trillande ei stor flaagryta smikkande full med pengar — like i fanget paa honom, som i naud var; men du maa kje tru, dei fo’r or lell. »Dessa skal du faa laana; men du maa hugsa paa aa koma atter her paa same staden med gryta og lika mange pengar eit annat aar som desse tider, skal det ’kje ganga deg galet,« sa’ trollet. Jau, Røysingen lovade aa gjera sitt beste; men sa’, det<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 6ccns2kfiy0nqvdv09ai3qjd3wymepr 104 143285 331942 2026-08-29T14:23:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Mannen, som laante pengar hjaa trollet.|11}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Mannen, som laante pengar hjaa trollet" /> var vondt aa treffa att nett same staden. Daa sa’ hin utgjenom nosi: »Aa nei, du skal berre ropa tri gange: »Thore!« so skal eg koma.« Og han var vekke med ''ein'' gong. Røysamannen snudde heimatt, og glad var han, og garden betalte han. Aaret etter var han stad med gryta med pengarne i, fann att rette staden og ropade tri vendur »Thore«. Sidste venda svarade det burte i hamaren: »Kvat vil du honom? — Han Thore reiste austanfjells med alt det, han aatte og hadde; men storedundra<ref>Tora.</ref> slo honom i hel. Hev du fenget nokot, so hav det.« Mannen reiste heim att med gryta og pengarne; dei er sagta ende no, dei, vil eg tru; men gryta skal nog finnast paa Røysum den dag i dag, segjer dei; det er endaa sume, som segjer, at ho er i Ingemordgarden paa Njøs, og at den midelen er der endaa; kvat som sant er, veit ikkje eg; men dei hev no fortalt so. {{uten innrykk/e}} {{---}} <section end="Manne, som laante pengar hjaa trollet" /> <section begin="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" /> {{midtstilt|{{x-større|Baldershaug- bonden og Gjevvaldshaugbonden.}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} Husabø paa Syrstrond er der ein haug, dei kallar Baldershaugen, eit stykkje ifraa Baldersgrovi og Baldersvollen, og i den haugen skulde der bu ein, som dei kallade Baldershaug-bonden. Han skulde verja Husabø, han, naar det galdt paa. Og utanfyre Henjum, beint yver Amtmannsgarden, ligg der tvo runde haugar, <section end="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 0frvyk7kd125a2dhg1fydy3391hqed8 332095 331942 2026-08-29T15:11:39Z Kåre-Olav 25 332095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Mannen, som laante pengar hjaa trollet.|11}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Mannen, som laante pengar hjaa trollet"/>var vondt aa treffa att nett same staden. Daa sa’ hin utgjenom nosi: »Aa nei, du skal berre ropa tri gange: »Thore!« so skal eg koma.« Og han var vekke med ''ein'' gong. Røysamannen snudde heimatt, og glad var han, og garden betalte han. Aaret etter var han stad med gryta med pengarne i, fann att rette staden og ropade tri vendur »Thore«. Sidste venda svarade det burte i hamaren: »Kvat vil du honom? — Han Thore reiste austanfjells med alt det, han aatte og hadde; men storedundra<ref>Tora.</ref> slo honom i hel. Hev du fenget nokot, so hav det.« Mannen reiste heim att med gryta og pengarne; dei er sagta ende no, dei, vil eg tru; men gryta skal nog finnast paa Røysum den dag i dag, segjer dei; det er endaa sume, som segjer, at ho er i Ingemordgarden paa Njøs, og at den midelen er der endaa; kvat som sant er, veit ikkje eg; men dei hev no fortalt so. {{uten innrykk/e}} {{---}} <section end="Mannen, som laante pengar hjaa trollet"/> <section begin="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden"/>{{midtstilt|{{x-større|Baldershaug- bonden og Gjevvaldshaugbonden.}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} Husabø paa Syrstrond er der ein haug, dei kallar Baldershaugen, eit stykkje ifraa Baldersgrovi og Baldersvollen, og i den haugen skulde der bu ein, som dei kallade Baldershaug-bonden. Han skulde verja Husabø, han, naar det galdt paa. Og utanfyre Henjum, beint yver Amtmannsgarden, ligg der tvo runde haugar, <section end="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 8zyesm81fum41t6dzmti4l6jagi2wpt 104 143286 331943 2026-08-29T14:23:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>eit stykkje yver aalmannavegen, og den eine av deim heiter Gjevvaldshaugen.<ref>Gamallnorsk ''Gjefvald'' og ''Gjafvald''.</ref> I den skulde Gjevvaldshaug-bonden bu. Stundom kunde det vel treffa, at dei inkje var gode vener, desse tvo storbønderne. {{uten innrykk/e}} Det var i dei dagar ein gut ut paa Hamre, som fridde til ei gjenta paa Henjum. So var det eingang i jolahelgi, at han ei natt var inne til gjenta; han reid paa ein stor, svart hest. Venteleg hadde han smakt litet grand paa joladrikka, fyrr han reiste, og fri var han vel ikkje, han drakk nokot paa Henjum ogso; for det er no undarlegt med det so i jolatider, maa vita, det kann no treffa ymist med det; han var i all fald godt hyrug, daa han reid tilbaka forbi Gjevvaldshaug, og so sette han til aa ropa: »No, Gjevvaldshaug-bonde, no hev eg smakt jolølet paa Henjadne; no lyt eg faa smaka ditt og.« Ja han slapp bida lenge, fyrr der kom ein sugg ut berande med eit stort glullagt horn og flidde honom. Guten lest drikka, han, men han slo det attum oksli si, so nokot av det kom ned paa hestadovi — haari gjekk sidan av der —, smeiste paa hesten det styggaste, han var god til, og utigjenom bar det i rjukande tan. Gjevvaldshaug-bonden etter, og drog seg meir og meir innpaa honom. Men, daa dei kom til kyrkjegarden, reid guten innpaa der og tvertigjenom — der var led i inste hyrna og den gangen, gamlekyrkja stod. — Der inn torde ’kje hinn rida, laut gjera krok uppum og fylgja vegen, og so fekk guten ein heil fyremun. Daa han kom ut til Baldershaugen, ropade han: »Kom ut, Baldershaug-bonde, og hjelp meg; for {{bindestrek1|Gjev|Gjevvaldshaug{{shy}}bonden}}<noinclude> <references/></noinclude> 18areyy3xlwwzeuovhjnuatc32fqzba 104 143287 331944 2026-08-29T14:23:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden.|13}}</noinclude> {{bindestrek2|valdshaugbonden|Gjevvaldshaug{{shy}}bonden}} vil drepa meg!« Men daa svarade Baldershaug-bonden: {{ppoem|style=font-size:83%| „Rid paa aaker og inkje paa eng, so skal Gjevvaldshaug-bonden faa spreng!“ }} Det gjorde guten og var frelst. Men daa var Gjevvaldshaug-bonden so sprengjande, sprutande sint, at han sette ihop med Baldershaugbonden, og dei slost, so guten høyrde berre, kor det dunde i jordi, og kor det knakade i bein og bunar paa deim. Hamreguten strauk med drikkehornet, og det finst paa Hamre den dag i dag — hadde eg nær sagt. Nei det finst ikkje der, det er eg sikker paa; for hadde det voret der, hadde eg sett det, eg ogso, so godt som eg er kjend der paa garden, med unge og gamle og i kvart rumet; men eg ynskjer, det hadde voret der ''no'', so veit eg visst, ''eg'' hadde fenget drukket or det og kanskje andre bra folk ogso. Baldershaugbonden hadde nog eit godt hjartelag, han ogso, og vantade ikkje drykk, han helder. Du skal berre høyra. Det var no so fælt med drikking og dans fyrr; einkvan slags leik var det kver helg, og gilde spelemenner var det no og i den tid. Han Kræmar-Jo-Knut var spelemann i brudlaupet hans Høgteig-Lars, som do ifjor, han. Brudlaupet stod i Urdastova. Naar det var ende, og han var paa vegen utatt til Hamre, trefte han ved Baldersgrovi ein høg, stor mann med eit skinande blankt glas i handi, som baud honom drikka. Men det vilde ’kje han Knut, for han skynade, det var galet. Han sprang inn i Vihjelm-Ola-stova, og daa skolv han som ein fisk. »No ha’ eg aldre vore’ so rædde,« sa’ han. »Ja da ha’ voret Baldershaug-bonden, du ha treft,« sa’ kona hans Ola. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 35mlb6w1qka4cqp5df4gioukdatx7f2 104 143288 331945 2026-08-29T14:23:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|Helakleivbrudri.}}</noinclude><section begin="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" /> Sidan spelade han Knut aldri meir i nokot lag, men berre so fyr seg sjølv, fyr moro; det »var berre den vondes freistelser,« sa’ han. {{---}} <section end="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" /> <section begin="Helakleiv-brudri" /> {{midtstilt|{{x-større|Helakleiv-brudri.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|P|200%}}aa Njøs kom der ein gang kos ei slik naudvæn gjenta. Det var jolaftan, ho hadde vaskat og pyntat seg og var stad og slo ut hovudvatnet sitt, og det var det sidste, dei saag henne. Ho var nett trulovad og skulde snart havt brudlaup, daa detta hende, og so kann du no vita, korleids det vart fyr honom, som skulde havt henne; dei leitade etter henne i fjos og løda, bud og stabbur, ute og inne; men det var lika nær, og so var det sagta sjølvfylgjelegt, at ho var innteki til hulderna. Dei ringde daa etter henne med kyrkjeklokkurna — ho stod vel i full stand ''kyrkja'' paa Njøs i dei tider — i mange dagar; aa nei, det var nyttelaust arbeid det ogso. Mor aat gjenta var so reint sorgande og laag manga netter og ikkje fekk sova, laag og tenkte att og fram paa detta hende. Men so var det ei natt eitkvart kom og pikkade paa glaset so linnt og fint. Det var dotteri. »Mor, mor, mor! Naa’e, naa’e! de skulde ha’ ringt ein time til, so hadde eg komet heimatt; eg var komi radt upp att i tunet. Men inkje skal de syrgja fyr meg, kor som er, mor; for eg ha’ da so godt, at eg inkje kann ha’ da bere. {{uten innrykk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> elck5lu0sqjb81xfma2pi1xodr67v18 104 143289 331946 2026-08-29T14:24:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||i Helakleivbrudri.|15}}</noinclude>{{ppoem|style=font-size:83%| ::::I Helakleivi ska’ eg staa bru’, ::::og i Kaldakletten ska’ eg bu, og dar e’ dan finaste gar’, som paa Syrstrond er.<ref>Som i ''Noreg'' ligg, segjer sume.</ref> }} Da mindste, eg synest um, er, at dan, som eg ska’ ha’, ha slik ei lang nos. Ve’ de sjaa oss, maa de parsa paa den dagen, me verte vigde; men de maa ’kje læ’, kor løge da ser ut; for elder daa ser de ’kje meira.« — Jau, daa den dagen, som umtalt var, kom, hadde folket stellt seg upp uti tunet fyr aa sjaa. Der kom eit fælande stort fylgje; alle reid, og det var slik skrangel av massingabjøllur og massingabeitsl, at det høyrdest lang veg. Brudgumen reid fyre. Han hadde slik ei lang nos, at ho rakk radt ned paa salsbrugda; daa folket saag henne, var dei ’kje god til aa bjerga seg fyr laatt, dei log, so det høyrdest yver heile garden; men daa saag dei ’kje att nokot slag. I Helakleivi — trast yver Øvre-Njøs — hadde brudlaupslaget breidt brudradekket sitt utyver ein bjørkarunn, og denne runnen stend der enno; men greinerne veks altid ned i jordi, og, um ein brenn honom, veks han upp atter. Han kallast den dag i dag »Huldrerunnen«. »Kaldekletten«, der ho, som vart gift med hulderkaren, skulde bu, er eit høgt fjell millom Stavseter — ein Husabø-støl — og Friksdal, ein støl aat Henjingarne. Ja, men detta skulde nog vera sannt og det, segjer dei; men ''no'' trur no ’kje folk paa ''nokot''. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> lwdqg8f6s0jlwxdu1q3jiqnpsuuxsrq 104 143290 331947 2026-08-29T14:24:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|16|Ho, som var jordamoder.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Ho, som var jordamoder.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var ei kona ein gang, som hadde mist dotteri si, og so var det ein haust etter, daa dei skar, at der var ei padda — sume segjer ei mus —, som laag der og valt framfyre føterne hennar, der ho skulde skjera. »Kvat er det, du fer her og velter etter?« sa ho. Ho saag, ho var so vid, og so sa’ ho: »Eg ska vera jordamor aat deg, eg, naar du kjem i barnseng,« sa’ ho. So sidan, naar det leid fram til jol, var det ei sundagsnatt, at der kom ein blaaklædd kar inn i stova og stod framfyr sengi. »Ser du denna, du?« spurde mannen kona si. »Jamen ser eg han,« sa’ ho. »Er du ''menneskja'', so fær du snakka daa,« sa’ mannen, »og er du inkje, so fær du ganga att.« — »No lyt du vera so snild aa vera med meg og vera jordamor aat dotteri di,« sa’ han, som var innkomen, »du hugsar vel, at du lovade det i haust, daa du skar.« — »Det hugsar ikkje eg,« sa’ ho. »Jau, du hugsar, du saag ei padda, og daa lovade du det; det var dotteri di, det.« Ja, det hugsade ho. So lagade ho seg til, og so sa’ ho det med mannen sin: »No lyt du laga til biskjen, du, sidan eg lyt kos.« Ho reiste med huldren, og, naar dei var komne ut fyr stovedyrri, spurde ho, um det var langt. »Nei, det er tett attmed her,« svarade han. Daa dei kom burt aat lød’novi, bar det beint ned; der var blaamaalte trepper nedigjenom. Kona laag og pintest, ho, daa dei kom; og, daa ho var forløyst, lagade dei mat til fyr henne, som jordamoder hadde voret; men dotteri hennar sa’, at ho skulde berre ''lest'' eta, og so gjorde moderi ein<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> tl6elwfj1fajniqpdi7videkbh2fge1 104 143291 331948 2026-08-29T14:24:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ho, som var jordamoder.|17}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Ho, som var jordamoder" /> kross i kollen paa smørasken; men daa vilde ’kje dei ha’ han meir. Og so sa’ dotteri det ho med moderi, at ho skulde skunda seg um dyrri, daa ho reiste. »Eg skulde ha’ komet att oftare her og lydst til henne, men eg finn ikkje atte vegen,« sa’ moderi, »Aa nei,« sa’ han, som dotter-mannen var, »du hev ’kje bo koma att. Og no ska’ eg bitala deg godt fyr denna venda, som var.« So tok han og stappade full ein tunnesekk med høvelspon, som ho skulde faa; den tok ho; men daa ho kom heim, vart det upp i berre gullpengar. Sjaa der, de — —. {{uten innrykk/e}} {{---}} <section end="Ho, som var jordamoder" /> <section begin="Den gode fiskagrunnen" /> {{midtstilt|{{x-større|Den gode fiskagrunnen.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|B|200%}}urte med Rabnaberg var der eingang ein fiskar, som ein dag trefte frampaa ein slik ein god fiskagrunn. Best, som han laag der, kom der ein kar uppor sjoen; han stod til beltes. Og so sa’ han: »Du maa ikkje fiska meir enn nie fiskar millom kver gang du reiser til lands att; sidan kann du koma att so ofta du vil, og daa ska’ du altid faa fisk her.« Fiskaren so gjorde fyrstundes. Men so var det ein dag, han tenkte: »Det kjem no an paa, um det er so mykje markande paa, kvat han sa’, denne sjokaren; idag vil eg sanneleg fiska fleire, fyrr eg fer til lands att.« Ja, so laag han der daa, til dess han hadde fiskat somykje, som baaten kunde bera; men daa kom der slik ein rjukande storm, at han slo baaten full, og fiskaren bleiv. Men den fiskagrunnen hev dei ikkje voret god til aa finna att sidan. {{---}} <section end="Den gode fiskagrunnen" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|2}}|2em}}</noinclude> 9qtfj19aj8c5kok21uw2dxsv9g3cf1o 104 143292 331949 2026-08-29T14:24:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude> {{midtstilt|{{x-større|Ho gamle Liv fortel.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H|200%}}er inn i hamrarne er det ein stad, dei kallar Ljotesvadet, og der rullade der eingang utfyre ei gjenta, som var stad og leitte etter gjeiterna;, — dei hadde no gjeiter her ogso i den tidi. — Det er mange, som hev høyrt henne sidan. Det er mest, naar det vert det vedret, som det var, daa ho for utfyre, og det er klaarvedr. Det er ’kje so lenge, sidan det hende; han gamle Jakob hugsade det godt, han. Ho var ’kje nettupp daud, daa dei kom til henne; men ho døydde no der, kor som var. Og naar eg skal segja det, som sant er, hev ''eg'' ogso høyrt henne; det var seint ein kveld, eg hadde voret innanfyr; det var so sylande kvast maal; eg høyrde det so skjile, at {{...}} Notedalsfolket nedre hev høyrt henne ofta, dei. Han Ola hadde voret i fjorden, han, og hadde nettupp teket paa seg ei byrd ned med naustet; daa høyrde han henne. »Hu, hu! kom og hjelp meg!« segjer ho. Ja dei segjer, det skal vera mangt, som sviv, som inkje me ser. Her inne i vegen ein stad, dei kalla Urdanakken, skal der halda seg ei kjering, der; det skal nog vera sume, som hev sett henne ogso; ho ska’ ganga med raude sokkar og »hyrnehuva«, segjer dei. — Ute i Grindsgjelet fôr der av ein, dei kallar Gamle-Kristen, der, eingang han leitte etter gjeiter, og sidan hev dei høyrt han der mange, segjer dei; han ska’ ganga i raud vest og raud huva, han. Men det er vel ikkje han korsomer, veit eg; dei er vel komne der, dei skal, dei, veit eg; det er vel syndi, som skrik og visar seg. Her ute i Valbrekka.<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 6znvcizdx34lkbr1t0x88drb5eglcv9 104 143293 331950 2026-08-29T14:24:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ho gamle Liv fortel.|19}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>skal der heller ikkje vera fritt; der skal der ganga ein stor hovudlaus mann med hovudet under armen. Han skal vera so høg, at der kann ganga ein aalmenn kar under klovet paa honom. Der skal nog vera avretta’ ein mann der eingang, segjer dei, det skal nog vera sant og det; han ska’ vera jarda tett yver vegen, og det skal nog ikkje vera fritt, det er dei, som hev vortet ute fyr eitkvart slikt der. Slik slag inn med »Almen« utanfyre Hamregrovi; der vart nog ein mann kastad paa sjoen der; det er ’kje lenge sidan helder, det. {{uten innrykk/e}} So er det nokot dei kallar utburdar og; men det er slike, det, som visar seg, etter at gjentur hev fenget born, som inkje hev komet til tidar, og som dei hev kastat kos, grevet dei ned elder so. Tett nedanfyr selet vaart her uppe, ''der'' ska’ vera ein der, segjer dei. Han Bakka-Mikkjel, dei kallade, vart illa ute fyr honom, han, der eingang, han vilde paa stødlen til gjenturna. Han fo’r til ei, som tente hjaa oss. Stundom gret det som eit barn, og stundom skrikkade det som ei skjor. — I gamle fjosen vaar, der som han stod, skulde der nog vera ein ogso. Han Jens høyrde han, han, ein morgon, fyrr han stod upp; han laag atter ei stund, etter hine var uppstadne, og daa høyrde han det. »Nei, hadde de høyrt det, eg høyrde idag, de,« sa’ an; »det var nett, som eit litet barn; det gret og bar seg so, at det var illt aa høyra,« sa’ han. »Hadde det voret born i nærleiken, so hadde eg trutt, det hadde voret ''det'',« sa’ an; »men det er eg sikker paa, det var ikkje,« sa’ an. Upp i fjosen hans Ola ska’ der ogso vera nokot. Han Endre saag eit kvinnfolk der, han. Det i gamle fjosen vaar høyrde no eg og, det; men me ''kristnade'' det, me; me kallade det Johana, og sidan høyrde me<noinclude> <references/></noinclude> kcxl1ashn3phjrkewquvs79410girhi 104 143294 331951 2026-08-29T14:24:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>det ’kje atter. Nokot ''dyr'' kunde det no slett ikkje vera; for ''det'' kunde no ’kje vera inne i muren, veit eg. — Naar ein vil kristna slike, so dei fær fred, so skal ein segja so, segjer dei: {{ppoem|style=font-size:83%| „Eg døyper deg paa ei von: antan Johana elder Jon.“ }} Inn paa Tuftum i Fjerland var det so reint galet der; det fôr nedetter elvi der; stundom læt det som ein gris, stundom som ein dott med maasar, og stundom gret det som eit barn. So var det nokre gutar, som gjekk til gjenturna, som høyrde det; dei sette det fyr seg, at dei vilde sjaa, kvat det var; men det vart verre og verre til næmare dei kom det, og so maatte dei snu att. Det er ’kje godt aa vita, kva ein skal tru um slikt; men nokot behendarlegt er det. Han Jens var so svær til aa ganga ut um neterne, han. »Det kann ikkje annat vera, det lyt eitkvart pirast paa deg,« sa’ eg. Det var no tydele sant og det. Og so var det ein kveld, han vilde inn i bygdi; han for stundom til ei gjenta der, og daa han kom inn paa Viten, kom der ein stor, svart hund upp fraa Vitanaustet, og det sprakade av honom og gneistade av rumpa hans.<ref>I Sturlunga saga stend der um „djöfulshundr“, d. e. hund, som er i djevelens tenesta, let seg driva av honom.</ref> »So tok eg huva i neven og la’ til sprangs, det etter, radt til eg kom inn aat Hamregrovi; der for det til sjos, for meg te’ sjaa,« sa’ an, og han stoggade ikkje, fyrr han kom inn i nærmaste fjosen, kastad’ seg uppi sengi til ei gomol gjenta og breidde so yver hovudet sitt. »Kvat er det, som feilar deg{{rettelse|»|}}« sa’ ho. »Aa spyrr meg<noinclude> <references/></noinclude> 85tota29x9r8v9wwe91jg434l6brs70 104 143295 331952 2026-08-29T14:25:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ho gamle Liv fortel.|21}}</noinclude>ikkje,« sa’ han Jens; men daa laag han og bivrade og skolv som ein fisk, og der laag han til ljose dagen. »Var det sant det, Jens?« sa eg. »Veit de, mor, um det daa?« sa’ an. »Aajau, eg fær nog altid vita det, eg; han Jo hev fortalt meg det.« »Jau, det er nog sant,« sa’ an. »Ja, det er høvelegt aat deg,« sa eg, »du fær so og rek kver natt og inkje legg deg iro, so lyt der eitkvart visa seg fyr deg. Legg deg berre iro, Jens,« sa’ eg, »og sov i Jessu nabn,« sa’ eg. »Ja,« sa’ an, »daa lovde eg, at eg aldri meir skulde ganga til gjenturna, og det hev eg inkje gjort sidan helder; det fylgjer aldri nokot godt med det,« sa’ an; »det er berre fans liste, som syner seg,« sa’ an. — »So det er no huldrer og slikt, so er det no mange, som hev baade høyrt og sett dei,« sa’ eg. »Ja det er mange det,« sa’ ho Liv. »Det var no eingang, han Kjetel og han Ivar, sonen hans, han som reiste til Amerika — du kjende vel han og, du? —, ja det var ein kveld i skymningi, dei hadde voret upp paa Eggjum, og dei kom ned til Haugaflaten, der vart han Ivar var eit kvinnfolk, som gjekk i raud dos. »Sjaa der gjeng ho mor og plukkar ved i dosi si,« sa’ an. »Forbanna deg, toskahove!« sa’ han Kjetel. »Tig stille, du!« sa’ an. Han skulde nog vera framsynd, han. Eg trur ikkje, det var Ljotesvadjenta, ''det;'' det var held ei huldr, som skulde halda seg der i haugen, etter som dei segjer. »Det er ’kje godt aa vita, kvat slikt er,« tok eg frami. »Aanei,« tok Liv til att; »men der er ein stad, dei kallar Fossadalriset, der uppe; der skulde tvo mann slaast der eingang; det var mannen her paa garden og ein paa Fosse; dei hadde voret paa Eggjum i ei jardaferd. Det skulde vera um eit merkje, og so stakk<noinclude> <references/></noinclude> 21vyojt9gtdvu86704hgbfbvqhlifx7 104 143296 331953 2026-08-29T14:25:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>mannen her hinn i hel; sume segjer, han slo han i hel med ein stein. Det skal nog vera sant det. Og so var det so i den tid, at den, som slo nokon i hel, og han sidan var god til aa koma til aa skjota ei kattgaupa, so skulde han verta benaadd med livet. Og natti etter trefte det so til, at han skaut ei borte paa kvernasloket, han; det skulde no so tilgjerast, veit eg, eit hendelse, som det er no màngt, og so slapp han med livet, han. Det var no so i dei dagar, at dei, som drap andre, skulde lata livet sjølve, det skulde vera so fælt strengt med det daa. Men der, som denne Fossmannen vart drepen, syner det blodstripur i svadet endaa; det skal ’kje ganga av att slikt, segjer dei.« »Eg hev høyrt, det treffer stundom, at fjosar — og kanskje andre hus ogso — stend ivegen fyr »dei, som under bur«, er det sant det, Liv, ska’ tru?« sa’ eg. Ho Liv stakk spyta si tvo, tri gange inn i haaret kring høgre øyrat, liksom inkje alt var, som det skulde vera der, medan ho heldt att vinstre augat og grein og lagde hovudet litt paa skakke; men so tok ho til att og spytade og fortalde: »Han Helje-Knut inn paa Hinjadne hadde slik ei vanlukka med beisti, han. Han hadde tri kyrabjøllur hangande paa fjosveggen og inkje kunde behalda noki av bjøllekyrna. Ein gang saag ein eit kvinnfolk gjekk og brynnad’ kyrna av ei massingabytta, og dei kyrna rauk til fort vekk. So var det ein gang, der kom eit framandt kvinnfolk til honom og bad. »Aa nei,« sa’n, »eg ha ’kje nokot til gje’, eg,« sa’ an; »eg ha’ slik vanlukka med beisti,« sa’ an. — »Aa, du kann ikkje venta deg annat, du,« sa’ ho; »fjosen din stend i vegen; graduksen gjer sine ting beint ned paa fremste<noinclude> <references/></noinclude> 04y99o59lzuny3kmxuloia4imidn40o 104 143297 331954 2026-08-29T14:25:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ho gamle Liv fortel.|23}}</noinclude>bordsenden aat inkvan.« Slikt hadde han aldri trutt paa, han Knut, sa’ an. »Ja, men gjer, som eg segjer, du; flytt fjosen din, du; eg ska’ syna deg, kor du ska’ setja han, og um tvau aar ska’ eg koma atter, og daa ska’ du sjaa, eg ha rett,« sa’ ho. »Eg trur no’ ’kje paa slikt, eg; men eg ska’ no altid gjera det, kor som er,« sa’ han, og so flytte han {{rettelse|F|f}}josen sin, og sidan vart han so full av beist, at han ikkje var god til aa føda alt paa garden; han myste ’kje eit haar, ikkje so godt som eit lamb eingang.« »Sume ska’ ha’ høyrt, det hev spelat inn i haugarne ogso, segjer dei, er det ’kje sant det, ska’ tru?« spurde eg. „Jau, det segjer dei, det. »Hugsar du ’kje det,« sa’ ho gamle »Vikj-Anna«, »den gangen, me sat inn under Storetistelen og gjætte?« Ja det sa’ ho so mangein gang, etter at eg var komi ut her. Det var so skile og so klaart, at det spelade burti ein haug. Eg sat endaa og arbeidde paa nokot strigadon, eg, og ho sat med eit spyt. »Høyrer du detta, du?« sa’ eg. »Javisst høyrer eg det,« sa’ ho. Fyrst ein, so ein slaatt til, »so ludlande fint«, so eg aldri hev høyrt maken, og so tok det til paa den tridie — — —. »Nei, her vil me ’kje setja lenger,« sa’ ho Anna, og so gjekk me derifraa; eg hugsar det so godt, som det skulde ha voret idag; kyrna gjekk so fint burtunder ei snjofonn, som dei kallar Langafonni. Kvat det va’ eller ei, det veit ikkje eg; men me høyrde det so »skjele«{{rettelse| .|. }}Hadde eg endaa voret aat og sovet, so kunde eg ha’ trutt, eg hadde drøymt det; men — det høyrdest so klaart, at {{...}} og me høyrde det beggja tvo. Ja ho minnte meg ofta paa det ho »Vikj-Anna«; ho tente der paa Njøs,<noinclude> <references/></noinclude> 61nscvfzobrndgeodupw2hrtwjs802q 104 143298 331955 2026-08-29T14:26:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>ho, og me hadde no mangt imellom os, me. Du veit, kor det er med ungdomen; det gjeng no lett alt i dei dagar. Eitkvart var det no; me sat tett under Lusaskardet, paa Ljoskarhaug. »Slikt er ’kje sant,« sa’ han far; »ein vil berra forkvikla folk i trui,« sa’ an. »Meiner de, at haugarne er opne daa?« sa’ an. »Hev dei voret te’, so er dei te’«, sa’ an; »det er berre katolske true,« sa’ an. Han va’ no so belest, han; han laante mange slags bøker og las i. »Hev de ’kje gjort dikka daaps pakt?« sa’ an; »det er berre til forvilla folk,« sa’ an. »Det er berre fa’ns liste,« sa’ an, »um de ser nokot,« sa’ an. Han gamle Bakka-Tomos fortalde mykje han um slikt. Han laag paa ryggjen og svor dyrt paa, at det var sant.{{rettelse|«|}} »Dei saag fem huldrer fram i »Tjukk-Aaren« fram i Henjadalen,« sa’ an Tomos. »Eg veit ikkje, kvat de fa’r, sit og andstemnar han etter, eg!« sa’ me; »daa han ve fortelja, so kan sagta me lya paa.{{rettelse||«}} »Fa’n smette, er da ’kje sant,« sa’ an: »Da var eingang fram paa Steinseter, det vart ei budeia att med beisti sine aaleina, ho; det var slikt fæle ve’r, at dei andre reiste heim, buførte heim paa heimestødlen, dei; men der kom ikkje heimefolk etter henne, og so laut ho vera atter. So var det ein gut, som fridde til henne. Han reiste fram, han; men daa han kom der, heldt huldrerna paa aa bu henne til brudr. »Aa, no var det paa tid, du kom,« sa’ ho. So tok han gjenta med sylvkruna paa, sette ’ne uppaa hesten, og so reid dei i tan heimigjenom; men daa gaulte og ropade dei: »Aa, kom atter med sylvkruna!« sa’ dei. Men dei tvau lest ikkje gaa dei, og so naadde dei deim ikkje.« — »Ja, men det kunde vel ikkje<noinclude> <references/></noinclude> 22u5p7p40bf4jrf0mxkx1tp54p6ok0x 104 143299 331956 2026-08-29T14:26:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ho gamle Liv fortel.|25}}</noinclude><section begin="Ho gamle Liv fortel" /> ganga so fort upp »Kleiv«?« sa’ han far. »Det er sume, som segjer, dette skulde henda inn paa Fjerlandsseter,« sa han Tomas. »Ja, det var no flatare der,« sa’ han far. Han gamle Erlend, som var inne paa Røysum, var ute fraa Fidnen, han. Han kom inn her og tok henne Steinvor Røysum; han vart ute fyr nokot, han, eingang; han var stod og reid, og so kom det til honom eit kvinnfolk og flidde honom eit sylvhorn og bad honom drikka or det; men han skynade, det var galet, og so tok han og slo det, som i var, attum seg; men det var so sterkt, at det tok haari av so langt, som det rakk, nedetter hestaddovi; han prylte paa hesten, og hornet beheldt han, og det finst visst paa Røysum den dag idag, sa’ han Bakka-Tomas. »Jamen tenkje eg det,« sa’ han far. »Fa’n smette, er det ’kje sant,« sa’ han Tomas. »Eg tenkje, du sit og skriv det upp, eg,« sa’ ho Liv. »Tenkje De det, daa?« sa’ eg. »Ja hadde eg visst det, so —», sa’ ho, fo’r paa dyrr uppatt i si eigi stova. Og so fekk ’kje eg meir. Dei veit mangt, slike gamle. Og so godt, som dei kann ''fortelja!'' {{---}} <section end="Ho gamle Liv fortel" /> <section begin="Han Endre Raun" /> {{midtstilt|{{x-større|Han Endre Raun.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H|200%}}an budde paa Røysum, der som dei kallar Raunaflôten, han, og var slik ein vidgjeten skyttar. Det var mest bjørn, han gjekk etter. Eingang, han fo’r lakkande fram igjenom Henjadalen, og han <section end="Han Endre Raun" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> sxf5h26brycs7fspz8e5ug3rzpipjny 104 143300 331957 2026-08-29T14:26:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|Han Endre Raun.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>var komen fram til Friksdal — det er framste stødlen der i dalen, det —, høyrde han einkvar, som sa’: »Idag kjem han Endre<ref>Endre = Enride og Einride, d. e. den, som rid aaleine elder framfyr alle hinom.</ref> Raun og vil skjota brudlaupsgalten dykkar, mor.« »Aaja, han fær no vaska seg i augom fyrst,« sa’ mor aat den unge huldri. »Aaja, vatskollen ber han paa seg, og turkeplagg fekk han, daa mor hans fyrste gangen gav han skjorta.« — Dette høyrde han Endre Raun; han skynade, kvat ho meinte — — — og so giorde han so og turkade seg paa skjorteflaket. So vart han var ein stor gosse til ein bjørn, og den skaut han. »Aaja,« sa’ den eine huldri, »aaja,« sa’ ho, »no skaut han Endre Raun brudlaupsgalten dykkar, mor.« »Ja,« sa’ mori, »so skal han no aldri skjota bjørn meir helder daa.« Men med same han skaut bjørnen, skar han tvo torvur og lagde den eina paa bjørnen og den andra paa seg, beggja rangsøles. Daa kom Huldri setjande og sa’: »Her var han og her fo’r han og her liggjer stikkaren hans, som han skaut han med.« Men ho saag korkje bjørnen elder han Endre Raun, med di dei hadde torvurna liggjande paa seg rangsøles. {{uten innrykk/e}} So var det ein annan gang, han var stad og saag etter bjørn. Han hadde baae gutungarne sine med seg, og dei gjekk inn i eit sæl alle tri. Best, som han laag der, kom der inntuflande ein liten gutunge. Han Endre tok og batt honom — han var no inkje saar um bringa, han Endre, skulde eg tru. — Trast etter høyrde han det ropade ute: »Vaatt! — Vaatt! — Vaat!» »Han Vaatt sit bunden,« sa’ han Endre. Den,<noinclude> <references/></noinclude> k7ulilerfrfr8egny8ekbvwl65l2d18 104 143301 331958 2026-08-29T14:26:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Han Endre Raun.|27}}</noinclude>som ropade, var mori aat gutungen; ho vart eitrande sint; men det brydde ’kje han Endre seg um; han heldt endaa paa og steikte nokot flesk inn paa eldta og stelte seg so godt, han kunde. Huldri gjekk daa uppaa taket og sette seg utyver ljoren fyr aa — — — nedpaa honom; men daa maa du tru, han Endre var ’kje sein med aa taka det sjodande fleskastykkjet og stikka det upp — — — —. So gjekk huldri inn i selet etter gutungen sin, og so la ho seg ned i fanget hans, so han skulde luska henne; ja det gjorde han, og so altmed bad Endre ein av gutungarne sine ganga ned i elvi etter vatn; han kom ’kje att — dei hadde lagat det av, at dei skulde skunda seg heim, altmed guten luskade huldri — og so sende han hin stad og skulde sjaa etter den fyrste; han kom kje att helder; so skulde han ut sjølv og sjaa etter deim; men di med so tok han Endre Raun massingaskidparet hennar, som stod utanfyr dyrri, og sette heim igjenom alt det, han vann. Med det same, det bar av med honom, høyrde ho det skranglade i massingaringarne i skiderna. Daa vart ho so rivande sint, at ho sette ut, tok skiderna hans Endre — den eina var endaa avbroti — og sette etter honom. Ho naadde ikkje honom, men hunden hans; honom slo ho ryggen av med skidstaven sin og sa’: »Hadde eg sosant naatt deg, som eg naadde hunden din, skulde du ha’ gjenget same vegen, du ogso.« Men daa var han Endre Raun komen paa ''aaker'', han, og ''daa'' hadde ikkje huldri noki magt med honom. Der skal nok vera meir der framme, i Henjadalen, enn ein ser til ''kvar'' dag. Hi, dei kallade Torkjel-Maren — ho reiste til Amerika fyr mange aar sidan —, ho saag store gardar derframme,<noinclude> <references/></noinclude> hup6sqdywtpzqnmx3a4b3qcdhn3icbm 104 143302 331959 2026-08-29T14:26:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|28|Bjørnen.}}</noinclude><section begin="Han Endre Raun" /> ved Svollseter, ho, — bøar, slaattebakkar med hesjar og folk, store, svære aakreflotar med skurdafolk og kornrjaa, og so saag ho gilde hagar, aplar lavande med fine epler og myket annat vænt. Ein gang saag ho eit huldrekvinnfolk kom berande med eit litet røyvabarn, som ho slapp ned i ei kirna. Ho var no skile framsynt, ho, og ho fekk det eingang, ho hadde vaskat eit lik, og ho so sidan vaskade seg i andlitet i same vatnet. {{---}} <section end="Han Endre Raun" /> <section begin="Bjørnen" /> {{midtstilt|{{x-større|Bjørnen.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H|200%}}an skal taka born til seg, han, stundom, segjer dei. Eingang hadde han teket ein gutunge — eg hev aldri høyrt, han hev voret etter gjentungarne — til seg, som laag attmed sida hans heile vetteren, og diso vart den sida aat gutungen — den høgre var det visst —, som snudde til bjørnen, lodi. So var det eingang, nokre bjørneskyttarar var stad og skulde leita etter bjørn; ''honom'' saag dei inkje, men dei trefte ein liten gutunge; dei tykte, det var so undarlegt, at han skulde vera ''loden'' og berre paa ''ei'' sida; for slikt hadde dei ’kje sett fyrr. Med same han saag dei, gaulte han: »No maa de skunda dykk og gøyma dykk, gamle bestefar; no kjem dei og vil drepa dykk.« Sume segjer, at dei strauk sin veg, baade bjørnen og gutungen; men sume segjer, at dei var god til aa taka guten, og at dei hadde honom heimatt med seg, so <section end="Bjørnen" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ci0aveu3dou9qit9o22ir9iz174cox1 104 143303 331960 2026-08-29T14:26:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bjørnen.|29}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>han kom til folk att. Bjørnen han laag inne han og og gjorde inkjevetta; men gutungen laut fara ute i allslags vedr og plukka ber aat dei baae. Men haari paa den høgre sida hadde han altid sidan; han vart gift korsom var. Dette segjer sume skal ha’ hendt i Arnefjorden paa ein gard, som heiter Aase. Guten kallade dei »''Lodne''-Aase«. {{uten innrykk/e}} Ein annan gutunge, som bjørnen hadde teket til seg, tvingade bjørnen til aa drikka ei heil bytta med blod; kvifyr bjørnen gjorde det med honom, hev dei ’kje fortalt meg. — Jau, no hugsar eg det. Bjørnen laag jamt inne, han, men guten laut ofta fara ute, og so saag han ein dag, nokre karar kom med byrsa; so sprang han innatt og fortalde detta, og fyr at guten ikkje skulde gjeva seg ilag med desse kararne var det, han laut tøma blodbytta; kanskje det var av ein annan grunn lell; det er ’kje godt aa vita ''alt'' helder. Og so var det eingang tvo gutar, tvo brøder var det, som var stad og skulde skjota bjørn; men so trefte det so ulukkeleg til, at den eine av deim skaut bror sin ihel. Han torde ’kje koma heimatt fraa skogen, anna han var der utpaa vetteren, og so vart han ilag med bjørnen i hidet hans. Men jolanatt kom hulderna til bjørnen med ei blodbytta, men til guten med ei saudamjelkskaal og ein blodkling. Sidan slapp han heimatt; der var vakset haar paa den eine sida ''hans'' ogso, og dei gjekk inkje av, fyrr presten ''kristnade'' honom. Men bjørnen skal vera mest galen etter barnalega kjeringar, segjer dei. Inn yver Husabø var det ei barnaleg kjering, som skulde heim fraa stødlen, og so kom bjørnen setjande etter henne. Han naadde henne paa slutten; men ho let seg lida, ho; ho laag, som ho<noinclude> <references/></noinclude> rv89zcacw9fe1h2pbvam4vq3kabvued 104 143304 331961 2026-08-29T14:27:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|Bjørnen.}}</noinclude>var daud. Bjørnen gjorde henne ’kje det slag. Han berre tok til og grov ei hola, der han vilde hava henne nedi; han grov, og han skodade uppatt paa kjeringi mange vender; men ho laag lika still, ho ledde seg ikkje. Paa slutten hadde han grevet hola so djup, at han inkje kunde sjaa uppor og burtpaa kjeringi, og so lurte ho seg til aa klæda av seg stakken — fyreklædet, segjer sume; det kjem no ut paa det same — og huva — skautet — og sette dei paa ein staur, og so strauk ho sin veg. Jau han tøygde seg uppatt og saag detta og tenkte, det var kjeringi, og diso gav han seg god tid. Men daa han var færdug med hola, kom han grinande og skulde taka kjeringi; han glefste til; men daa han saag, det inkje var ho, vart han so sint, at han togg stauren i flisar, og so la’ han etter kjeringi nedigjenom; og med det same ho slo att dyrri, var han komen der; men daa laut han bida, trollet. I ''Ortnevik'' fortel dei, at detta skal ha’ hendt ''der''. Kjeringi hadde voret stad etter øykjerne, daa bjørnen var etter henne; altmed bjørnen grov, hængde ho fyreklædet sitt og huva, kvitahuva, si, upp aa ein gamall rotestuv. Ho reid um Mosevollvadet burtpaa Tunesida til Mosevollen, der folket var og slo; ho var so sprengd {{rettelse|af|av}} springingi og ridingi, at ho døydde av det. Hola syner tydeleg og kallast Gudridhola; for kjeringi het Gudrid, ho. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> a75zkeea6owdftd8l6yulioy3dcwl7h 104 143305 331962 2026-08-29T14:27:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Mannbjørn.|31}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Mannbjørn.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|F|200%}}yrr i tidi var det sume, som kunde skapa seg um til bjørn; dei hadde bjørneham, fortel dei. Det skulde nog vera faarlegt og, det, ettersom dei segjer. Paa Engjaseter — trur eg, det var — skulde det i gamle dagar vera ein mann, som stundom vart til bjørn. Eingang, dei var uppe paa stølsgjerdom og slo, tok han til aa stira uppetter haugarne og frametter lidarne, og so sa’ han det til kona si, at han laut kos ei stund, han, eit stykkje veg; men, um dei saag bjørnen kom, so skulde dei ikkje verta forfærde; kona skulde berre slita av seg fyreklædet og kasta i honom. Ja, det bar frametter haugarne med mannen, og etter ei stund kom der ein stor, loden bjørn med gapande kjeft og braut seg inn paa gjerdet, beint imot deim. Kjeringi gjorde, som mannen hadde sett henne til: ho slengde fyreklædet i kjeften paa bjørnen; han flekte det i mange molar og strauk sin veg med det. Um ei stund kom mannen att og gav seg til aa slaa, og daa var han fælt trøytt og utsprengd; dei visste ’kje kor han hadde voret, folki hans. Men, daa dei so skulde til aa eta til nons, vart kjeringi var, at der hekk nokre tafsar og raude traadar av fyrklædbandet sitt imillom tennerna aat mannen. So skynade ho, kven det var, som hadde voret bjørn; men det var vel ikkje raad med det, naar det so skulde vera laga’. {{uten innrykk/e}} Ein annan mann stod ein gang paa laaven, daa han fekk det paa seg aa vera bjørn; han rende stad, og daa gav han seg ikkje, fyrr han hadde drepet 12<noinclude> <references/></noinclude> fal1uv3phwowo57i9zmtfk0p8rqpuhz 104 143306 331963 2026-08-29T14:27:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|32|Tvo, som hev sett nokot.}}</noinclude><section begin="Mannbjørn" /> bjøllekyr. Sidan hadde nokre fenget fat paa denne bjørnefelden, hamen, hans og brenda han upp. Daa vart han fljugande sint og sa’. »Hadde eg havt atter av honom so mykje, eg kunde ballat um vetlefingen, so skulde eg ha’ drepet dykk allesaman,« sa’ han. Verst var det, naar han saag tjukka kjeringar; daa kom klørna utigjenom skorne hans. {{---}} <section end="Mannbjørn" /> <section begin="Tvo, som hev sett nokot" /> {{midtstilt|{{x-større|Tvo, som hev sett nokot.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er han Hans, kormannen i huset, og han Hallstein, tenesteguten, som fortel. {{uten innrykk/e}} »At det er hulder til, jau {{...|4}} Eg og hev sett eitkvart slikt. Det var ein kveld so desse tider, eg var framme med Volavatnet og vilde sleppa heim kvernavatn. Du veit kanskje, at me her paa Eggjum og dei i Fosshaga og Hamringarne hev same vatnsgangen til kvernarne, kver si stund, me dæmme det, so det stundom gjeng med Hamre-elvi og stundom i denna elvi her. Ja so ska’ du høyra. Det var slik ei vatnsløysa daa, som det er ''no''. Det tok til aa skymdest, og so kom eg ned til ein stad, dei kallar Svarthamaren. Soli gjekk nett or tindarne, og det var kje fritt fyr, eg vart nokot fælen. Daa vart eg var ein blaaklædd kar, kom til møtes med meg. Jau, detta va’ kar, det, tenkte eg, so fær eg lag nedatter. Han gjekk soleids, at han aldri snudde andlitet til meg, men beint burt aat hamaren. So tenkte eg, eg vilde <section end="Tvo, som hev sett nokot" /><noinclude> <references/></noinclude> tw409ya8er29hyd334999jdd2ipgozi 104 143307 331964 2026-08-29T14:27:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Tvo, som hev sett nokot.|33}}</noinclude><section begin="Tvo, som hev sett nokot" /> ropa te ’an; men med det same, fyrr eg hadde fenget upp maalet, vart han burte, og han gjek beint inn i berget, fyr meg aa sjaa. Det var, fyrr der var komet folk paa stødlen, og andre folk var der ikkje ute og gjekk helder paa ''den'' tid, so eg veit, det var ’kje ''folk;'' men kvat det var elder ei, veit ikkje eg. — Bror min, — eg veit, du kjenner han — han saag nokot nede med Hauga-tjørni; han gjekk til ei gjenta, som tente ned i Fosshaga, — han fekk endaa barn med ’ne sidan. — So ein kveld, han kom ned aat Hauga-tjørni, saag han eit kvinnfolk, som var so akkurat likt denna gjenta; ho var svøypt — til lik — og ei stund etter døydde ho. ''Hallstein:'' »Ja, eg saag no skile daudingar, eg, inne i Aardal. Det var so ei natt, eg tykte, eg fekk ikkje sova helder; so snur eg meg fram og — daa ser eg henne matmor, som eg tente hjaa, og mangt annat ogso framme paa golvet; dei gjekk att og fram, fraa sengi og til sengi, og paa slutten saag det ut som eit gov, og so saag eg ’kje att meir. Men ei stund etter døydde ho matmor. Eitkvart er det no, dei kann segja, kvat dei vil.« {{---}} <section end="Tvo, som hev sett nokot" /> <section begin="Stubbarne hennar gamle Marta" /> {{midtstilt|{{x-større|Stubbarne hennar gamle Marta.}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|M|200%}}e snakkade um mangt, me, eg sat der i »Sjurstova« um kveldarne i skymskotet og andre sinne ogso. Men fyrst laut eg spela litet grand, nokre gamle visetonar elder salmetonar og nokre gamle <section end="Stubbarne hennar gamle Marta" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|3}}|2em}}</noinclude> kgo1yep8gppa1cowf2brqt04ilevzp2 332105 331964 2026-08-29T15:23:17Z Kåre-Olav 25 strek 332105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Tvo, som hev sett nokot.|33}}</noinclude><section begin="Tvo, som hev sett nokot"/>ropa te ’an; men med det same, fyrr eg hadde fenget upp maalet, vart han burte, og han gjek beint inn i berget, fyr meg aa sjaa. Det var, fyrr der var komet folk paa stødlen, og andre folk var der ikkje ute og gjekk helder paa ''den'' tid, so eg veit, det var ’kje ''folk;'' men kvat det var elder ei, veit ikkje eg. — Bror min, — eg veit, du kjenner han — han saag nokot nede med Hauga-tjørni; han gjekk til ei gjenta, som tente ned i Fosshaga, — han fekk endaa barn med ’ne sidan. — So ein kveld, han kom ned aat Hauga-tjørni, saag han eit kvinnfolk, som var so akkurat likt denna gjenta; ho var svøypt — til lik — og ei stund etter døydde ho. ''Hallstein:'' »Ja, eg saag no skile daudingar, eg, inne i Aardal. Det var so ei natt, eg tykte, eg fekk ikkje sova helder; so snur eg meg fram og — daa ser eg henne matmor, som eg tente hjaa, og mangt annat ogso framme paa golvet; dei gjekk att og fram, fraa sengi og til sengi, og paa slutten saag det ut som eit gov, og so saag eg ’kje att meir. Men ei stund etter døydde ho matmor. Eitkvart er det no, dei kann segja, kvat dei vil.« {{---}} <section end="Tvo, som hev sett nokot"/> <section begin="Stubbarne hennar gamle Marta"/>{{midtstilt|{{x-større|Stubbarne hennar gamle Marta.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|M|200%}}e snakkade um mangt, me, eg sat der i »Sjurstova« um kveldarne i skymskotet og andre sinne ogso. Men fyrst laut eg spela litet grand, nokre gamle visetonar elder salmetonar og nokre gamle <section end="Stubbarne hennar gamle Marta"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|3}}|2em}}</noinclude> t1ug3unk8mgelgnbxz99l3fdbq3rez2 104 143308 331965 2026-08-29T14:27:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|Stubbarne hennar gamle Marta.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>slaattar, so godt eg kunde daa, og so fortalde ho um desse flinke, gamle spelemennerne, som hadde voret i bygdi og daa mest um desse grindskararne, han gamle Ola Grinde og brorsonen hans, han Botolv, som eg skal fortelja um ein gang seinare. Me var samde um mangt, eg og gamla, bland annat det, at me inkje kunde lika handorgeli og detta riktet, dei no fer og hurklar og horklar med, so ein kann verta so leid aa høyra paa, at ein var tilfreds, at — — {{uten innrykk/e}} Naar eg tok til paa mi vis aa spela ein av desse gamle hallingarne elder ein springslaatt, so sa’ ho, der ho sat vid og breid i den gamle gjordastolen sin og med den stutte leirpipa i den nokot breide munnen med dei nokot turre læparne, i di ho drog paa smilen: »Jau, du er burti dei; du kunde ha lært, du, hadde du berre {{...}}; men her er ingen, som ''kann'' spela no, etter som dei gjorde fyrr i tidi; du skulde berre ha’ høyrt han gamle Ola, daa han var paa det likaste; han kunde dreida dei, han, du; det er, som eg tykkjer, eg baade ser og høyrer han. — Kanskje det er ''skulemeistararne'' no, som skal til att med fela og ta’ til att med detta gamle? Jaja, det er vel ikkje so galet, det; det ha’ no voret likasom forbodet no ei stund; det ska’ likasom inkje ha’ voret ''rett'' no slikt; men jamen trur eg, det er, som dei segjer: det vert uppatt i det ''gamle'' paa slutten, og det kann det no gjerna og, so det er no med mangt slag; jamen tenkjer eg, dei gjerer nokot verre enn ''detta;'' {{rettelse|p|d}}ei ska’ no lest vera so ''gode'' paa det; men {{...|4}} dei hev kver sine feil, — altformykje, Gu’ bere. Det er no raad til aa snakka um nokot av kvart med deg; men det er mange, som gjeng og gjer seg til<noinclude> <references/></noinclude> kvcwl35780g98dpfvnlled4515y5tcp 104 143309 331966 2026-08-29T14:27:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Stubbarne hennar gamle Marta.|35}}</noinclude>og inkje vil høyra um nokot slikt, tykkjest vera so framifraa og so grove, plent som det inkje skulde ha’ voret gagn i nokot av det, som fyrr ha’ voret; men jamen er det mangt, som inkje er so rart no helder.« Naar daa eg sannade med og skøytte i og sa’, at det berre var tankeløysa og uvitingskap det aa mismæta dei gamle og alt deira stell og deira tru og aatferd, so flutte ho Marta seg og stolen sin lenger innar, radt inn aat bordkanten, og stundom sette ho seg jamnsides med meg paa benken, der eg sat millom baae glosi; der sat ho og studde henderna frampaa staven sin og snudde han rundt inni loven og pratade. Stundom var det um huldrer »og slik slag« og stundom um eitkvart annat, baade um gudelege ting og kvat, som kunde treffa. »Aldri ha’ eg haurt og aldri hev eg sett nokot slik slag,« sa’ ho. »Men, var det so, so var det eingang ein morgon tidleg, eg skulde stad og gjeva øykjerne; ein lyt vera tidleg der paa garden fyr den lange dalakøyrsla si skuld. Ja, daa eg kom burt aat stalldyrri — stallen stod daa paa den aakren, dei no kallar Hatlafloten —, daa hadde eg altid den visi, at eg skodade burt til Grinæs. Og, best som det var, haurde eg eit fint kvinnfolkljod so granmælt og so fint, veit eg, og so ludlande, at — — Eg stod ei stund og lydde paa detta. Kven kann no detta vera — so tidleg, tenkte eg. Eg sa’ ’kje nokot med nokon daa fyrr um kvelden. So kom eg ihug, at der beint yver Grinde, uppi Berskogen, dei kallar, hadde faret illa ei gjenta; ho køyrde eit høylass utyver seg og døydde der paa den maaten: »Aaja,« sa’ an far, »det er mange, som hev haurt henne,« sa’ an; »ja so veit me, kvat slags vedr det<noinclude> <references/></noinclude> fwoegpfldrv4v1dmf246po2cswjqs33 104 143310 331967 2026-08-29T14:28:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|Stubbarne hennar gamle Marta.}}</noinclude>vert,« sa’ an. »Det veit ikkje eg,« sa’ eg. »Ja, det er mange, som hev haurt henne,« sa’ han. Og eit fælt vedr vart det og, rigning og torebrak, so det var aldri med maate. Ja, det var mangt so i den tid. Det var ei tid, dei skulde ’kje eta helder daa i paaskevika, vika fyre paaske, dei skulde fasta daa; slett ikkje skulde dei smaka kjøt. Men slikt veit no du, som er skulemestar og hev leset og høyrt nokot av kvart, bere enn eg. Det kjøtet og flesket, som dei leivde feitetyrsdag, skulde dei hengja upp millom spærrurna. Dei skulde vera so utsvoltne, at dei laut ganga med stav paaskedag; dei, som inkje var so skræne, var ikkje kjære fyr Vaarherre (men detta hev no ikkje voret i mi tid; det var vel ei god stund fyre mitt minne). Dei hadde ''det'' til vis, at karmennerne langefredags-morgonen skulde risa seg kver si kippa, fyrr dei fekk seg mat, paa fastande hjarta, skyner du. Og so var det daa ein mann, som het Baard, som skulde gjera detta, han som dei andre; men daa han var komet eit stykke nedunder Baardberg — ja du veit, kvar det er; der uppe, som du var med folket vaart og slo igaar —, so vart han so trøytt og magtlaus, at han inkje var god til aa ganga lenger, og so stupt’ an; dei tykte, at han vart fælt lenge, fyrr han kom nedatt, reiste uppigjenom og skulde leita ett’ an, og daa fann dei ’an dø med riskippa yver seg i ei hola; henne kallar dei »Baardhola«. Ein annan stad deruppe kallar dei »Hermundhola«; der skulde det ganga sameleids med ein, som het Hermund. Og so er der eit stykke beint utanfyr ein stad, som heiter Ingeridflaten. Det skulde vera ei gjenta, som het Ingerid, som køyrde seg ihel med eit høylass der; der er so<noinclude> <references/></noinclude> dqcg1l2ibce7raw5c43hsipjgkh4wle 104 143311 331968 2026-08-29T14:28:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Stubbarne hennar gamle Marta.|37}}</noinclude>øgje bratt; du saag ''det'' og igaar. Men det ska’ vera sleget ''kross'' yver henne, segjer dei. Naar det er sleget kross yver dei, ska’ dei ’kje »ganga heimatt« og visa seg sidan, segjer dei. Men kvat sant er, veit ikkje eg; det kann vel ikkje vera annat enn ei segjande sogn<ref>Segn.</ref> helder, det. Ja, han far kunde sitja heile kveldarne, han, og fortelja um alt slag; han var no so »''klyktig''«, han, maa vita; han kunde fortelja slike »diskosar« at — —. Eg kjem no ’kje paa alt, eg, no ikkje; men — — —. »No lyge De godt, no,» sa’ han Ola, bror min. — »Nei, ''eg'' lyg ikkje, eg,« sa’ han far; »eg hev no haurt det ''fyre'' meg,« sa’ han. »Teg stidle du, Ola!« sa’ eg; »kann han ikkje fortelja?« sa’ eg; han var no so klykteg, han far. Men det var no mange, som inkje var boklærde helder fyrr. Ho mor — Gu’ kvile saali hennar! — ho hugsar godt til det, ho. Ho fortalde ofta um det. »Men hadde dei ’kje lærarar og bøker og prestar i dei dagar daa?« spurde me. »Aajau, dei hadde nog ''det'' og,« sa’ ho; »men det gjekk svært ymist til med slikt slag, fælt smaatt var det med lesnad og sodant.« Sume skulde no vera svære til aa lesa, sume. So var det eingang, det skulde vera som eit bokabyte, trur eg, det var. Han Gamle-Sjur der paa Huke var no med i mangt, han; for han var no so fælt lest<ref>Hadde leset myket.</ref>. Han hadde ein heil brote med bøker; han hadde bundet ihop so mange almanakkar, at det var eit knippe so tjukt som so — — —. Dei var so gamle, at der<noinclude> <references/></noinclude> ivzfywjydcs2zf72vipr57dg4xhnnvn 104 143312 331969 2026-08-29T14:28:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|38|Stubbarne hennar gamle Marta.}}</noinclude>var raude bokstaver i dei eldste. Men slike finst vel ikkje no? Og so skulde han Sjur vera med inn i prestgarden aa faa kos dessa gamla bøk’na, han; dei kjaurde dei i hestalass upp aa kyrkjegarden; der skulde dei ''brennast;'' eg kann ikkje hugsa, kvat slags bøker det var; men eg hugsar godt, at der laag molar og papirlarkar av deim att paa kyrkjegarden ei heil tid etter. — So ska’ du berre høyra: daa han Sjur hadde velt’ av bokalasset, tok han fat paa ei bok og vilde sjaa, slo henne upp; men i det same kom presten fort gangende attum honom: »Det er ikke bog for dig, dette,« sa’ han, treiv henne og stakk henne aat lumma og gjekk att. Det var raude bokstavar i henne, og han Sjur vilde tru, at det var »''Svartaboki''«, sa’ an. Hadde han Sjur fenget fat paa henne, hadde det gjerna boret galet til. Ho er vel ikkje til no? — Dei meinte, »han Petter« (Normann) hadde henne likavel. Ja daa. — So var det eingang, presten skulde til Freysvik aa preika, han, og, daa dei var komne burt aat Rabnaberg, tyktest han sjaa, det stod galet til i prestgarden, og so snudde dei att. »Ro bare alt, hvad I orker!« sa’ an. Men, daa dei kom, var »den sleime« laus, han; det skulde nog ha’ voret eit av borni aat presten, som hadde fenget fat paa svarteboki og so treft paa det stykkjet, som dei løyser honom med. Men presten visste raad, han; han slo ned ei tunna rug og bad honom plukka upp att; men han skulde ’kje ta’ meir enn eit korn um gangen, og det laut han gjera. Altmed fann presten upp det stykkje, som dei batt han med; men den vonde plukkade so fort, at det var nett sovidt, han vann lesa det, fyrr hinn hadde fenget upp att kvert einaste kornet; det var berre tvau,<noinclude> <references/></noinclude> dye0wptt9ml3qxrbacwr5hrn524ay06 104 143313 331970 2026-08-29T14:28:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Stubbarne hennar gamle Marta.|39}}</noinclude>try att, som laag under stabburstolpen. »Ska’ eg ta dessa og?« spurde han. »Nei da,« svarade presten, for han var rædd, hinn hadde revet ned stabburet. Hadde ’kje han fenget arbeid, han, so hadde det boret galet til. Ja daa. Han Petter batt an godt, han, og det ska’ nog aldri nokon ha’ fornamt han sidan — paa ''den'' maaten — her paa strandi. Men dei segjer, det var ein gang, han hadde heimatt fraa Bergen ei jægt fraa Kaupang; dei segjer no so mangt; det er ’kje godt aa vita, kvat, som hendt hev. Han »Gamle-Kristen« — han var til byn med ei bordlast. Det var seigt aa verta av med lasti, og det leid fram til jolahelgi. Men heimatt til ''jol'' vilde han, korleids han skulde snu seg. Ja, so vart det jolaftan. »No kjem du vel ikkje heimatt til jol?« sa’ kameratarne hans, og byfolki sa’ det same. »Jau, ''eg'' skal koma heimatt, eg,« meinte ’an. Han reiste um morgonen jolafton og hadde skurande byr radt til dess han kom aat Bekkjen ute paa Sognfjøra; men daa vart det stilla og motvind. So visst’ an ’kje meir enn ''ei'' raad: han fekk an »Gaml-Eirik« til aa ro, og han rodde sagta han, so det munade; det bar innigjenom, so berre fossen stod langt uppetter jægti. Han sat framme og rodde med par. Og so spurde han: »Toler ho meir?« »Ja, det gjer ho,« sa’ han Kristen, »klemm berre paa, kar,« og daa rodde han so knakande, at baae aararne rauk av, og so la’ han upp i skogen ein stad og sleit upp tvo furur, som han brukte til aarar. Men daa gjekk det, so kvite skummet stod til jamnar med kollararne. So daa dei kom inn til Baardlog, leid det fram i skymmingi. Den vonde var daa trøytt og utmasad og hadde hug til aa slutta med so gjordt, og di so<noinclude> <references/></noinclude> 39jse127x4r1ijgtzbxtdcm383kxl8r 104 143314 331971 2026-08-29T14:28:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|40|Stubbarne hennar gamle Marta.}}</noinclude>spurde han: »Kvat segjer Baardlogs{{shy}}kjeringarne, naar dei leggjer att paa sjaaen?« — »Høgre upp og lengre fram, din djevel,« svarade han Kristen. Den vonde tenkte, han skulde sagt: »Kross i Jessu nabn,« so hadde han sloppet; no fekk han ’kje det; han laut halde paa. Daa dei so kom inn paa »Kjødsidbugti«, ropade hulderna uppe i berget ned til honom: »Vil du ha’ steik?« »Ja, væl heit og væl feit,« svarade han, og so kastade dei ned paa jægti til honom ei stor kjøtsida. Han skodade paa henne; men han tykte, ho var forlitet feit, og diso slengde han henne uppatt i berget til deim, og der viser det etter henne den dag idag. Daa dei kom inn til Kaupanger um kvelden, hadde han ikkje meir til aa gjera, og so vilde han ta’ ’an Kristen aa reisa med honom; men so slo han ned tie tunnur rug, og det skulde den vonde plukka uppatt, eit korn um gangen, og, daa det var mest færdugt, sette han Kristen honom til aa slaa tog av sand; men daa gret han, segjer dei; det gjekk fælt traatt aa faa det til aa hanga saman; men han slo ein liten stubbe, og han ligg nede ved strandi paa eit svad ved Bjørkanausti; endaa some, som kanskje ikkje veit bere, segjer, at det ligg eit stykkje utanfyr Marbakken inn ved Marifjøra. Han gamle Hans Frekaland, han, som for og reiste aaleina paa ein stor baat, han hadde sett denne stubben han, sa’ han; han var visst tvo, tri alner.« I Vik og der ikring vil dei hava det so til, at detta skal hava hendt med gamle »Hanavikjen«. Men me kann likaso godt tru, at det hev hendt baade med ''honom'' og med honom Gamle-Kristen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pi72swv5ty2l4qhxk13889lruybo1wg 104 143315 331972 2026-08-29T14:28:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Stubbarne hennar gamle Marta.|41}}</noinclude>»Men hev De aldri korkje høyrt elder sett nokot piskri, De daa, annat det, som De høyrde, daa De skulde stad og giva øykjerne?« spurde eg; eg vilde vita meir, eg, kann ein vita. — »Nei, inkje ''eg'', du,« sa’ ho. Men han Ingemord Grinde tente her inn’ i bygdi, han, og so hadde han voret ut att, og daa han kom inn att paa Valbrekka, kom der eitkvart etter honom, so stort og fælt; det saag ut som ein kar paa lag, han torde ’kje sjaa attum seg, og det fylgde honom radt nedum »Trepperna«. Der ligg ein avlivad der paa Valbrekka attmed hesi hans Ola Fosse. Eg meiner, han gamle Sjur Huke fortalde oss um det, daa me var smaae. »Her ligg ’an, smaabodn,« sa’ ’an. Han synte oss, der kista stod og, han; der er fina hellur ikring, sa’ ’an; der er ein liten flat under vegen; der skulde han vera avlivad, sa’ ’an. Eg hugsar væl til det, at um sundagarne kom Eggjingarne og Fossingarne ned der, og so dansade me der. Han »Klokkar-Gjert« spela’, han. Men ein gamall mann ifraa Verken, han Ola, ein fagna rugg, far hans Torbjørn, som sidan vart skulemeistar ei tid, han sa det med honom Klokkar-Gjert, han: »Der maa du aldri meir koma og spela.« Han sa’ ’kje kvifyr; men me skynad, det var ''der'', det hadde gjenget fyre seg. Han Ola var slik ein meister til aa syngja og, han — høyrdest godt, fælt sterkmælt var han; det var slik ein rugg te kar; han var tvo, tri gange gift. — Men han Gjert for kring paa lægd, han, paa det siste. Dei saag no mykje meir og fyrr, enn dei gjer no. Han Mons Frekaland, han skulde framyver fjellet etter øykjer. So daa han kom fram ein stad, dei kallar »Fitjegaas«, ein fjellrygg fram paa fjellet, daa trefte han ein høg, blaaklædd mann med eit snerlingabeistl i handi.<noinclude> <references/></noinclude> jfx8xjy91157vjgw1shbcarc19jdwvd 104 143316 331973 2026-08-29T14:29:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|42|Stubbarne hennar gamle Marta.}}</noinclude>»Jau, der treffer eg folk,« tenkte han, »eg skal skunda meg aa naa honom, so eg fær snakka med honom og spyrja, um han hev sett øykjerne.« Og so gjorde han det. Men fyrr han Mons kom honom nærmare, fyrr var hinn vekke; det var plent, som han var blesen vekk. Endaa han var so nær innaat honom. Han saag honom berre so til leds. So tok han Mons paa hemferdi, og naar han kom heim paa Rjupeskard skynade han, kvat mann han hadde snakkat med; for daa vart han so urimeleg sjuk, at han tenkte, at livet hadde gjenget or seg, og der vart han liggjande til solarglad; han kom ikkje heimatt fyrr midnatt. Hadde han berre ikkje ropt til denne hulderkaren, so hadde han ikkje gjort honom nokot. Diso skal ein aldri ropa etter slike. »Kvifyr daa?« spurde eg henne Marta. »Ja eg veit ikkje, eg,« svarade ho; »men det er vel, som dei segjer: trollet er aldri god til aa vera prettalaust. Han snakkade ofta um det sidan, og det var no ein, som aldri for med noko’ maa-faa elder tøv det, veit eg.« {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ho »Yrja’-Aasa« og ei, som het Gunnhild, dei hadde ein sundagskveld voret fram i Grinds-marki og leitat etter kyr — elder kvat det var —, dei, eingang, og daa dei kom heimatt til »Hedlesete«, fann dei fyr moro skuld paa aa dansa; det var tvo slika kvika og lettlivade gjentur; dei lo og dei dansade. Men best som det var, tok det til aa spela burt i hamaren. Aaja, dei dansade, dei; det læt høgre og høgre, so dei tykte, dei ''aldri'' hadde høyrt so vænt. Dei høyrde paa ein slaat, — dei høyrde paa tvo, aa ja, den tridje ogso mest til<noinclude> <references/></noinclude> 7f965ybab3zy19mhulqjpfvmse6yajh 104 143317 331974 2026-08-29T14:29:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Stubbarne hennar gamle Marta.|43}}</noinclude>endes; men daa vart dei forfærda, bad seg »Gu’ bevare« og la til tans heimigjenom. Daa kom der ein blaaklædd kar etter deim springande med fela i handi — radt heim aat ein stad, dei kallar »Makleber«; daa vart han vekk; han var ’kje god til aa naa deim. Ho Aasa trallade ofta slaattarne aat oss sidan; det hugser eg godt. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ein mann, dei kallade Gunnvordal-Jo, ein stor rugg inne fraa Sogndal, han styrde Per-garden ei tid. So var det ein gang, han var upp aa stølen — Orrasete — etter eit høylass, der kom ein bøling nedetter ein bakke. Han var ’kje komen lenger enn ned i Hestasvingen. Stora, slikjande fina, brandutta og blaadroplutta kyrer. Ei av deim kom burt og nuppade i høylasset hans, og so tenkte han med seg sjølv: »Detta er ho Gjøkolla.« Ho Gjøkolla var ei stor kyri aat husmannen vaar. »Daa kunde du ha’ teket deg eit godt slagt,« sa’ me til han Jo. »Ja, eg kunde sagta havt raad til det,« sa’ ’an, »hadde eg faret soleids aat.« Han meinte, han kunde kastat staal yver heile bølingen, so havde han havt honom. Der er endaa eit rim, som dei fyrr hev lu’at ned fraa denne stølen; no syng dei det berre aat smaaborni, og det er soleids: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| Der er slikt undarlegt fuglalæte ::::paa Orransete, — tile um medno og seint um kveldo: ::::till-leia, du-leia, ::::ello — pello, — ::::utten, putten, ::::ditten, dutten! }} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bme9jimvfm6ujsutok6q5kqkomlqan5 104 143318 331975 2026-08-29T14:29:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|44|Ein springslaatt paa ludr.}}</noinclude><section begin="Stubbarne hennar gamle Marta" /> {{ppoem|start=follow|end=close|style=font-size:83%| Langedaasen<ref>Sume segjer blankedaasen.</ref> og massingapipa. Der er den gjenta, som guten likar, der er den guten, som gjenta likar. }} {{---}} <section end="Stubbarne hennar gamle Marta" /> <section begin="Ein springslaatt paa ludr" /> {{midtstilt|{{x-større|Ein springslaatt paa ludr.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|H|200%}}ei! so ser eg guten min staar utfyr glas og glytter inn. Hei! so gaar eg ut, bed han inn. Inkje so drik ’an brennevin, inkje so et ’an løpsekling, inkje so smak ’an nokon ting, — snor um hatt og ring paa fing, Visseleg er det guten min. >> {{liten|''(Fraa Syrstrand.)''}} }} {{---}} <section end="Ein springslaatt paa ludr" /> <section begin="Trollkjeringar" /> {{midtstilt|{{x-større|Trollkjeringar.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}er budde ein stad ei kona, som var trollkjering. Detta vilde ’kje mannen hennar tru; men ''tenesteguten'' stod stødt paa, at ho var det, og han tenkte ofta paa, korleides han skulde fara aat, fyr at ''husbonden'' ogso skulde tru det. So var det ei jonsvokafta: {{bindestrek1|man|mannen}} <section end="Trollkjeringar" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 5yqnoapaurh97x1f6zoy5lqtieht3bl 104 143319 331976 2026-08-29T14:29:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|45}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>{{bindestrek2|nen|mannen}} sjølv var lagd, og sov gjorde han; men guten var uppe, endaa det leid langt paa kveld, og kona bad honom den eine gangen fyre og hin etter, at han maatte ganga og leggja seg. Men han sette seg framme ved bordet, lagde hovudet frampaa henderna og tok til aa dubba og dubba, som han vilde sova. Paa slutten laag han so rolegt og stillt og tok til aa snakka i sømn; so var han still att, og daa trudde kjeringi, at han sov som ein stein; men han berre letst so. Ho gjorde daa ei kjering a{{rettelse|f|v}} oska — fyr guten aa sjaa — og lagde burt i sengi til mannen, og so tok ho eit horn, som stod uppunder ei sperra, sette det fyr munnen og ropade utigjenom det: »Ut, ut, ut yver alle skogatoppar!« Ho stod paa skrevs yver ein sopl, som ho heldt i med den eine handi etter eit beitsel, som ho hadde vavat um honom, og — upp gjenom peisen, og ut bar det paa fljugande timen. Ho skulde vel til Heklafjellet, veit eg. Daa guten saag det, kann du tru, det var ikkje lenge, fyrr han tok det same hornet og sa’: »Ut, ut, ut gjenom alle skogatoppar.« Det bar burt gjenom greinerna med honom, og han slo seg mest spint ihel. Daa fyrst hugsade han, at han hadde sagt »''gjenom''« alla skogatoppar istaden fyr »''yver''« alle skogatoppar. So heimatt, og ''den'' gangen gløymde han sagta ikkje aa segja »''yver''«. Det bar stad som ein vind, og so var det ikkje lenge, fyrr han var komen der, matmoderi hans var, skulde eg tru. {{uten innrykk/e}} Trollkjeringarne — der var fælt mange av deim, som han baade kjende og inkje —, dei hadde mangslags utsjaanad. Matmoderi aat guten saag ut som ei merr, ho. Alla trollkjeringarne dansade, so dei stunde, og sveitten rann av deim; den vonde var sjølv spelemann<noinclude> <references/></noinclude> gk2uu7yiaxmi4a2g2p1q84uxb1t9uzd 104 143320 331977 2026-08-29T14:29:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|46|Trollkjeringar.}}</noinclude>aat deim. Jau, best som det var, treiv guten beitslet av soplen, lagde det paa kjeringi og reid paa henne heimatt um natti. Og, daa han kom heimatt um morgonen, ropade han inn i stova til mannen: »Ska’ eg leida inn merri di, husbond?« »Ja, gjer det, du,« svarade han; han trudde, det var den rettelege merri si, han, og at guten spurde, um han skulde leida henne inn i stallen. Og so kom guten inn i stova med henne — midt inn paa stovegolvet, strauk beitselet av henne, so mannen saag paa og — daa vart ho kjering att. Husbonden kunde inkje nekta, at det var hans, so tenesteguten hadde rett, han, lell: matmor hans var trollkjering. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Handelskararne, som fer so vida ikring, dei ser no mangt og kjem saman med ymise slags folk. So var det ein stad — antan det var utanfyre elder her inne i fjordarne ein stad, det ska’ eg ikkje segja —, det var ein hestahandlar, som tyktest merkja det, at kjeringi der i huset var trollkjering; eg veit ikkje, kvat han tyktest skyna det paa; eg hev ’kje høyrt det. Men ein kveld i skymingi — dei er helst ute og gjeng daa dei, som er trollkjeringar — ja, so ein kveld i skymingi, hestehandlaren hadde voret burt paa ein annan gard, vart han var ei kjering, som kom lurande fram fyr ein stein tett med vegen; han tykte, ho var so etande lik den, som han trudde var trollkjering. Han gjekk med eit beitsel i handi, og det slengde han burtpaa henne fyr aa sjaa, og — jaumen sant vart ho upp til ei borkutt merr lell. Han leidde henne heim paa garden, sende so bod inn til mannen, at han<noinclude> <references/></noinclude> 67gmvthhd0pfbc5wqtedoz3h5bdfgua 104 143321 331978 2026-08-29T14:29:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|47}}</noinclude>maatte koma ut; han hadde ei fin borkutt merr, han vilde selja honom. Ja, mannen kom ut og saag paa merri. »Det ser ut til aa vera ei bra merr; men eg kann slett inkje kaupa henne; for eg hev ikkje bruk fyr fleire øykjer, enn eg hev fyrr, eg, og det ser ut til aa verta litet um fodret ogsaa, fyrr sumarmaaldagen kjem; me var ’kje vitugare, me sette so mykje paa oss i haust; men, som eg segjer: eg trur gjerna, det er ein bra arbeidsøyk.« Hestahandlaren vilde ’kje giva seg; hinn ''maatte'' og skulde hava merri; det var ’kje til aa bed’ fyr, det. »Du lyt so hava henne, kor som er, du,« sa’ han, »antan du vil elder ei.« So tok mannen til aa drog paa det: »Eg ska’ no spyrja kona,« sa’ han og snudde seg og vilde ganga inn i stova. »Spyrja kona!« sa’ framandkaren, »kona er ikkje inne no ho.« »Jauvist er ho inne,« sa’ hinn; »ho la’ seg ne’ fyr ei stund sidan; ho var ’kje radt frisk av seg, og ho laag uppi sengi, daa eg gjekk ut.« »Ja, men det var berre ei gjeit, det; gakk berre inn, ska’ du sjaa det sjølv,« sa han. Di med so strauk han beitslet av den gilda borkutte merri — — ''der'' stod ''kjeringi'' hans! Og, daa dei kom inn i stova, stod der ei graa gjeit og brækjade og skreik, so det kvein i heile huset. ''Henne'' hadde trollkjeringi skapat um til kona og lagt i sengi, og der laag ho, altmed kjeringi sjølv var ute og for med trolleri kringum paa hine gardarne, — helst i fjos og løda, veit eg, som visi var jamt, — setja illt paa beisti og sovoret. Trollkjeringarne skal aldri vera i beit fyr mat, vissa smør og annat slags suvl; naar berre dei ''vil'', so veit dei nog aa greida seg. Det var ei, som inkje<noinclude> <references/></noinclude> pn4aomv4vesqr4vufl9gu94q0lw2f7p 104 143322 331979 2026-08-29T14:30:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|48|Trollkjeringar.}}</noinclude>hadde meir enn ein liten smørgrand att, naar dei hadde etet um jolaftan. Detta visste ein av tenastegutarne væl um, og han hadde ofta tenkt paa, um ho inkje skulde vera trollkjering; han hadde ingenting sagt til hinom, hadde det so fyr seg sjølv. Ho reiste til kyrkje ho jussom hine. Guten ogso; men han hadde ’kje voret lenge inne i kyrkja, fyrr han reiste heimatt. Han smatt seg av upp aa røykomnen; der laag han. Um ei liti rid kom matmoderi ogso; men ho visste ikkje um, at guten var der; ho trudde, han var i kyrkja saman med hine. Det var ’kje lenge, fyrr ho tok til aa putra og lesa og mana, etter at ho fyrst hadde sett ei tom kirna fram paa golvet. So kom den vonde, sette seg umskrevs upp aa kirna og tok til og trykte seg og byrjade med all slags undarlege, ufjelge aatburdar, til dess det vart smør; daa reiste han. Detta saag og høyrde guten. Um kvelden, dei skulde til aa eta, var ikkje kona smørlaus; ho sette ein stor smørask med stor haug paa fram paa bordet. Dei andre tok til aa eta som vanlegt; men den tenesteguten, som hadde sett paa, korleides smøret var vortet til, sat og saag paa tverra og nuppade av og stakk i seg berre ender so einkvar braudmolen; ''smøret'' smakade han inkje. Detta saag kjeringi. »Kvifyr et ikkje ''du'' smør liksom hine?« spurde ho. »Nei, pokkaren hev lagat det, og pokkaren eta det ogso,« svara’ han. Hine skynade ikkje, kvat han meinte, dei daa; men sidan fortalde han det alt ihop. Ei onnor kjering sette tenestegjenta si til, at ho skulde kirna. »Det er ’kje nokot aa kirna, detta, veit eg,« sa’ gjenta, »det er ’kje sovidt, det er utyver botnen paa rjomabidnet.« »''Er'' der ’kje?« sa’ kjeringi;<noinclude> <references/></noinclude> 5e4hh7fcbnuv4g41uh5n9ayn5js7qj6 104 143323 331980 2026-08-29T14:30:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|49}}</noinclude>»du veit ikkje um alt, du. Gjenta gjekk ut eit litet bil, og det trefte til, at matmoderi var inne i stova aaleine. Daa tok ho rjomebidnet og bar ut i koven, hukte seg ned yver det og gav seg til med mangeslags aatferd, og rjomen vaks. Men, best som det var, kom gjenta paa henna og sa’: »Er du ''slik'' ei kjering, du? Du ska’ ’kje plaagast lenge av ''meg''. Det er mangslags folk til og, trollet ditt.« Gjenta strauk or tenesta same dagen. »Kraakenesa«, dei kalla’, ei kjering, som budde med »Klubben«, ho og skulde vera trollkjering, ''sa’'' dei. Ei gjenta, som tente paa Grinde, var eingang nedre til henne. »Vil du smaka dravlen min?« spurde Kraakenesa.« »Du hev ’kje nokon dravle, veit eg, du, som inkje hev kyr,« sa’ gjenta. »Aajau, den som ''kann'' litet-vetta, so er det ikkje so vondt aa faa slikt til. Hev ikkje bjøllekyri dykkar nyleg boret?« spurde gamla. »Jau, det hev ho nog; men det hev vel ikkje ''du'' godt av, veit eg,« tok budeia frami. »Aajau, den, som kann nokot, so — — — segjer eg,« kom det enno ein gang or hi. »Ja, det hadde voret godt aa kunna nokot slikt, so hadde ein kanskje greidt seg i mange maatar,« sa’ gjenta. »Berre du inkje segjer nokot, so ska’ eg læra deg, eg,« sa’ kjeringi; ho var so fælt opi den gangen. »Du ska’ ganga midt burtpaa brui og kasta denne sylvtvo{{shy}}skillingen, som eg her giv deg, uti elvi, attum deg, og segja:{{rettelse|» | »}}So litet som eg ventast aa finna denna att, so litet ventast eg aa faa Guds naade.{{rettelse||«}} Og so aldri eit ord meira,« sa’ ho. Ja, budeia tok sylvtvo{{shy}}skillingen og gjekk med. Gamla fylgde etter fyr aa sjaa, um ho for rett aat. Men gjenta sa’: »Sosant som eg inkje ventast aa finna denne sylvtvoskillingen<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|4}}|2em}}</noinclude> nwv80t1p7a0vyz8vuqbki7b5c66yeqc 104 143324 331981 2026-08-29T14:30:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|50|Trollkjeringar.}}</noinclude>att, sosant ''ventast'' eg aa ''faa'' Guds naade.« Daa Kraakenesa høyrde detta, vart ho so sprikkande sint og harm, at ho la’ etter henne uppetter alle vegjer, men ho naadde henne ikkje; gjenta trudde, ho hadde viljat skuvat henne paa elvi. »No gjorde du so myket, at inkje ''eg'' helder fær til slikt meir,« sa’ ho og stunde og bles og tevade. Ho »Berta med vegen« skulde ogso kunna meir enn mange andre, og ho saag no ut til nokot av kvert, ho; ja ho for stillt og fint aat i alla maatar; for so og snudde seg og hadde slikt eit undarlegt lag, naar ho gjorde nokot, og det var plent, som det skulde lukkast alt fyr henne, endaa ho var ei husmannskjering, som inkje kunde hava so myket aa gjera med. Ho hadde berre ei kyr, og ''ho'' var endaa til berre ei liti gjeldskvetta; men endaa hadde ho Berta baade til smør og væta, endaa so mange born, som dei hadde til aa ala upp. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og so ho Anna — ho »Anna med Sagi», dei kallar der heime — skulde ogso vera trollkjering. Medan ho var budeia undrade hine gjenturna seg yver, at ho skulde faa meir av beisti enn hina, endaa ho ikkje hadde so mange korkje kyr elder gjeiter elder sauder som dei — dei mjelkade sauderne ogso i den tid. Jau, so var det nog ein av deim, som hadde sett nokot undarlegt paa byttekylpen hennar, og at ho ofta gjekk og mullade og for so undarlegt aat, og daa skynade dei godt, korleids det hadde seg: ho var naturlegvis trollkjering. Hina budeiurna, som var saman med henne paa stølen, laut som oftast ganga uppi alla lidar og<noinclude> <references/></noinclude> i02ky0soazj2aklj9gmhqcoilmkl99h 104 143325 331982 2026-08-29T14:30:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|51}}</noinclude>heidar etter ''sine'' beist, dei, fyr aa jaga dei heim paa selbøen; men Anna sine kom jamt, endaa dei tykte, dei for likaso snildt aat og hyllade sine likaso godt som ho; ''ho'' ikkje so godt so lullade og kallade paa deim eingang; men det gjorde ''dei''. Det var helder inkje so radt fritt fyr, at dei trudde, det var ho, som gjorde, at ''deira'' beist inkje kom, men vilde leggja seg vekke; ho fekk ikkje vita detta, ho; for dei var rædde, ho kunde gjera det, som verre var for deim. Ho vart gift og ekkja ogso sidan og budde sidste aari, ho livde, i ei liti stova attmed »Sagi«. Finare beist enn hennar skulde du vel ikkje sjaa; det var, som det glitrade og skein av deim. Ja ho hadde berre nokra gjeiter daa paa slutten, som ho fora aat; men smør hadde ho jamt standande i ei avlang øskja paa ein hjell attmed peisen. Ho var fælt ''hugi;'' for, naar ho saag, at me, som var paa sagi elder ved kverni, sat attmed bordet hennar og aat kjøt elder annan god mat, saag me berre, kor rotten hennar seig fram, til dess slevurna rann or henne, og so trudde me, som gutungar var, at ogso ''detta'' høyrde med til aa vera trollkjering. Skinnet paa handabakarne hennar laag helder ikkje soleids som paa andre, tykte me; det stod so strekt tvertyver, og so trudde me mest, at ogso detta kom av, at ho ikkje var som ''andre'' kriste menneskjur. Dei gjer mest fantri i fjosarne slike, som kann trolla; dei fær mjelki til aa minka i beisti og gjer so myket, at ho fær ulag i kopparne. Det var ein gang ei trollkjering, som kom ein stad og bad um mjelk. Men kona i huset sa’, ho hadde ’kje nokor. {{sperret|Hi}} visste at ho laug, og so fylgde ho med burt i fjosen og lagde handi paa alla kyrna, og so vart dei so godt som »{{rettelse|av|{{bindestrek1|av|avgjelda}}}}<noinclude> <references/></noinclude> qv4p2iygrvc9y4pb5qu8pjortr8u8xd 104 143326 331983 2026-08-29T14:30:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|52|Trollkjeringar.}}</noinclude>{{bindestrek2|gjelda|avgjelda}}« alla saman. Ho fekk løn fyr lygni si og hardhjartat sit, ho, som beisti aatte. — Besta hennar, »Brita under Hamaren«, ho trefte ei i fjosen; men, fyrr ho kunde faa sjaa, kvat fyr ei det var, la’ hi paa dyrr og nedetter aakrarne, og steinen trillade etter henne, so berre gneistarne fauk ikring. — Og so var det eingang nokre heldt paa og skulde brenna tjøra, at ei, som dei trudde var trollkjering, for der kring tjøreveden og snusad, og, daa ho var ferdug, fylgde der som ein røyk etter henne. Men den gangen vart der ikkje tjøra, kor tjørebrennararne balte og bar seg aat; det vart upp i oska altsaman. Dei hadde vel gjort henne eitkvart til meins fyrr, veit eg. Naar trollkjeringarne vil hava ulukka og uhæma paa nokon paa ein gard, ber dei kalvaføter, kalvarumpur elder kalvahovud elder andre deiler av beist dertil og stikk det antan ned i mokadyngja, i fjosmuren, i høystaalet elder so; elder daa fær dei kring og plukkar saman nautahaar og stikk det inn i fjosen ein stad. — Millom andre raader, som dei brukar, naar dei vil faa den vonde til aa hjelpa seg, er ogso den, at dei les „Fadervaaret« rangvendes, byrjar paa »amen« fyrst. Men dei misser makti si, er det so ein er god til aa skjera av deim vinstre fletta, og naar ein er snøgg med aa skjota med laust krut der, dei hev voret inne og trollat, bit ikkje trollskapen paa. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der var eingang ei kjering, som hadde ein gjætlegut. Han laut fara ute i kvat slags vedr, som var, og han hadde jamt røykjesild og braud til gjætlemat. Han visste ’kje, korleids det hadde seg, men han tykte, at<noinclude> <references/></noinclude> fdoi4ic57ckzv8mi67jq12yuapkivst 104 143327 331984 2026-08-29T14:30:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|53}}</noinclude>alle dei silderna, han hadde etet upp, var so radt lika kveronnor; det var plent, som det var same sildi, han aat paa jamt. Matmor hans hadde sett honom til, at han fyr alting i verdi ikkje maatte brjota sildabeinet av, men bera det heilt heimatt til henne um kveldarne. Ja, detta gjorde han ogso. Men so tenkte han eingang med seg, at han skulde brjota det av lell; ''det'' kunde no vel ’kje gjera nokot galet. Og han var so leid av aa slita paa denna sildi jamt og samt, stødt og stendugt, dag ut og dag inn. So smikkade han til og braut sildabeinet av — — Men daa han kom heimatt um kvelden — var ryggen av paa kona sjølv i huset. »Bere deg! kvat hev du gjort?« sa’ ho med det same ho saag gutungen i dyrri. »Ryggen min, ryggen min!« Han visste ikkje, kvat ho meinte, han, fyrr sidan. Og so skynade han, at rugga var trollkjering. Ein kann paa mange maatar faa vita, kven det er, som er trollkjeringar i bygdi: Jonsvokenatt samnast alle dei, som det er, i kyrkja, og, er ein daa god til aa lura seg inn ein stad, so ikkje dei veit det, so ser ein dei; men ein maa ikkje snakka fyrr ein er utatt-komen. Det er mange, som hev prøvt med det. Eingang var det nokre gutar; dei saag det greidt, dei. »Sanneleg er ho Matmor her ogso,« sa’ den eine, fyrr han for utum dyrri. Ho sette i eit skrik og braut av seg det eine laarbeinet i det same. »Aa skam faa deg! no braut du av laarbeinet aat matmor di,« kvein ho. Ein annan maate er det, at ein skal leggja eit beitsel under kyrkjedyrr-stokken, og daa slepp dei, som er trollkjeringar, ikkje inn, fyrr dei hev kneggjat. Elder og skal ein kasta beitslet yver kyrkjemønet, altmed folk<noinclude> <references/></noinclude> 99bhg8zy0w0vo2rxfjerlzrl8w09089 104 143328 331985 2026-08-29T14:31:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|54|Trollkjeringar.}}</noinclude>sit i kyrkja joledag, og, er der daa trollkjeringar inne, so kneggjer dei. Stundom kjem der nokot, som ser ut som skum, paa husveggjer og ved, um han so er nyhoggen. Sume kallar det »trollkatsmør« og sume »trollkjerings-spya«. Vil ein no vita, kven det er, som hev voret der, skal ein brenna spya upp med nie slags ved, som er »ho« fyre — til dømes »''ei''« bjørk, »''ei''« osp o. s. fr. —; daa skal det vera so visst som spikar i veggen, at ho kjem og bed um vatn. Vil ein no spara livet hennar, skal ein lata henne faa vatn, men, fær ho ikkje det, so sprikk ho. So var det ein laurdagskveld, medan eg var so paa lag 10—11 aar, det hende nokot der heime. Tenestgutarne vaare hadde bordklædt budi; men, altmed dei var stad og aat til kvelds, hadde ei voret stad og spytt paa ei av bordklæd{{shy}}fjølerna; det var trollkjerings-spya, det var ’kje til aa dusa paa annat, sa’ dei. Ho skulde brennast. Me til aa leita ihop nie slags »ho-ved«, og so slo me ned alt vatnet, som i eldhuset fanst; veden brann, so det brakkade, med’ me ofta skodade i dyrri, um ikkje trollkjeringi kom, og det var ’kje fritt fyr, eg var rædd; det var sagta hine ogso, men no skulde fenta fyr dagen, lell. Det brann til oska altsaman; men trollkjeringi kom ikkje. Der stod me. Korleides kunde det ha’ seg? Me hadde boret os aat, som me skulde i alle maatar, tykte no me daa; men me hadde sagta antan gløymt nokot elder ogso teket formyket med. Og det ska’ nog vera fint gjort slikt, ska’ det lukkast. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3v1yagz7e9uxokuigbd1dojtb2xw1a4 104 143329 331986 2026-08-29T14:31:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|55}}</noinclude><section begin="Trollkjeringar" /> Paa treom er der nokot, dei kallar »trollkjering-sopl«, helst paa bjørker; det er kvistar, som hev vokset ihop til ein dott, til ein klump elder knute — gygre-sopl segjer sume —; dei lyt sjølvsagt hava ser um lag ''soplar'' ogso trollkjeringarne, endaa dei brukar aalmenne soplar, naar dei rid til Hekla, — slike, som ein hev gløymt aa gjera tri krossar og tri skorur paa; hine hev dei ’kje magt med. Diso — hugsar eg — gløymde han »Johans i Bugti« aldri aa sitja ''dei'' paa og aa gjera ein kross i lufti yver ''kvistarne'' i vidaste enden, med det same han slengde dei utetter golvet, naar han gjorde soplar, og det var ofta. Han hadde ''si'' tru, han, som han hev endaa. {{---}} <section end="Trollkjeringar" /> <section begin="Til gjenta, som vil gifta seg" /> {{midtstilt|{{x-større|Til gjenta, som vil gifta seg.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|D|200%}}et stend inkje paa, med’ væl det vil gaa. Det kjemer vel annat etter, daa barnet gret, og vogga gaar — og manga kalda neter — illt i hovud og herdafrost, illt fyr bringa og magaverk, det plaagar illa kona<ref>„Fyrkja“ segjer sume.</ref>. >> {{liten|''(Fraa Syrstrand)''}} }} {{---}} <section end="Til gjenta, som vil gifta seg" /><noinclude> <references/></noinclude> mk5mi1cbc3e6sdzi6uznd5cxfif30m4 104 143330 331987 2026-08-29T14:31:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|56|Kyralokking.}}</noinclude><section begin="Kyralokking" /> {{midtstilt|{{x-større|Kyralokking.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|K|200%}}om, Mjødhumla mi, kom, Dalarosi, kom, Linderei’! Søtaste mori og mammurna daa! Kom, Stutemann! >> {{liten|''(Fraa Aardal.)''}} }} {{---}} <section end="Kyralokking" /> <section begin="Mara" /> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Mara}}.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|O|200%}}g so er det nokot, dei kallar mara og. Det er ’kje godt aa vita, kvat det er fyr slag; sume segjer, det er som ein kar paa lag, og sume, at det er som eit slags kvinnfolk, som inkje er vortne gift — — tausakjeringar —, og som gjeng heimatt. Det er mange, som hev vortet illa plaaga’ av henne um neterna; ho legg seg utyver folk og tyngjer og trykkjer, so ein inkje fær sova og inkje anda; ein er ’kje god til aa leda paa seg elder hjelpa seg det verduga slag; men med same, ho reiser sin veg, kjennest det so lett som dun elder som eit ullarøyve, og daa er ein baa’ trøytt og sveitt. Ei gjenta, som var so illa ute fyr henne, tykte det, naar det reiste, at det, ho tuma paa, var plent som ein kat. ''Ei'' raad mot mara er, at ein, naar ein leggjer seg um kvelden, skal sitja skorne sine <section end="Mara" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ic9f4dd1ypz43m79pvtfd5ijdv4pot8 104 143331 331988 2026-08-29T14:31:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Mara|57}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Mara" /> ''andères'' framfyr sengi, det vil segja ''soleids'', at ein ''hæl'' og ei ''snyta'' snur fram og ein hæl og ei snyta upp til sengi. Eg veit no ein mann, som gjorde det, og sidan var han kvitt henne. {{uten innrykk/e}} »Ja e’ ha vore’ plaga’ av mara, e’ og — o’ dæ tvo, tri gonge, men dæ’ e’ lengje sidan no. Ho Malina i Prestgaren, dei kadla, ho fekk aldri fre’ før henna, ho; ho vilde reint kvitta henna, sa’ ho ofta. Ko’ dæ’ e’ no før noke’ slag — antan dæ’ er no i blo’e elde ei — —. Dæ kjeme no an paa, korleis ein ''laigjer'' se’ ogso; laigjar ein se’ med gode tankar, so tore’ inkje noke’ røyva ein dao,« sa’ han Ingebrigt. Naar ein manar mara, so skal ein segja som so: {{ppoem|style=font-size:83%| Mana, mana mara herut! er ho her inne, so ska’ ho herut. ::Dra stokk og stein ::og torv og bein ::og ut paa havsens botn. }} {{---}} <section end="Mara" /> <section begin="Han Søren" /> {{midtstilt|{{x-større|Han Søren.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var ein gut derinne — i Aardal —, som vart fælt illa ute fyr ei huldr. Ho vilde ''hava'' honom. Det var slik ein indarleg pen kar, som heitte Søren Hjedl, trur eg, det var. Men han vilde ’kje ha’ henne, han. Og so vart han sjuk heile sumaren; for brøderne aat huldri trødde honom sund. Han saag henne ofta. Ho hadde slikt eit fint, gult haar, som rakk langt nedetter ryggen paa henne; ho var so {{bindestrek1|sylv|sylvstasad}} <section end="Han Søren" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> d6qk4mlfg5btk6zulzx2yrcoqbtjts7 104 143332 331989 2026-08-29T14:31:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|58|Han Søren.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Han Søren" /> {{bindestrek2|stasad|sylvstasad}}, at det var grove ting. Han vart gift med ei onnor sidan; men aldri hadde han ein helse dag meir; hadde han teket huldri, hadde han visst fenget det bere. Ein gang vilde brøderne hennar kasta honom paa Hereids-elvi, og mange gange lokkadest dei med honom og vilde faa honom heim med seg; men det nyttade inkje; dei vilde reida honom av endaa meir enn fyrste gangen. {{uten innrykk/e}} Sidan fekk han slik ein skeiv kjeft, og han vart so fæl til aa eta; det var plent, som han inkje hadde magamaal. »Men neimen aat ikkje ''han'' meir enn andre den tid, han arbeidde hjaa han far,« sa’ han Per, som fortalte detta. Han Søren fo’r illa i ei snjoskrida, han, sidan. {{---}} <section end="Han Søren" /> <section begin="Huldri til budeia, som hev forsovet seg" /> {{midtstilt|{{x-større|Huldri til budeia, som hev forsovet seg.}}}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}tatt upp, statt upp, du lata su! Kyrna gjeng i engjom, endaa søver du, lata su. Gakk ut paa Seljakleivi, so finner du dina kjyra, — sonær som ho Haugamidja, Hornprud, Kongsæl og Busæl, — Mjødelin gangar uti Kongsdalens beitom. >> {{liten|''(Aardal.)''}}{{gap|2em}} }} {{---}} <section end="Huldri til budeia, som hev forsovet seg" /><noinclude> <references/></noinclude> e958azketjz5nqgoh07pub0ejlt2ca1 332098 331989 2026-08-29T15:14:40Z Kåre-Olav 25 strek 332098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|58|Han Søren.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Han Søren"/>{{bindestrek2|stasad|sylvstasad}}, at det var grove ting. Han vart gift med ei onnor sidan; men aldri hadde han ein helse dag meir; hadde han teket huldri, hadde han visst fenget det bere. Ein gang vilde brøderne hennar kasta honom paa Hereids-elvi, og mange gange lokkadest dei med honom og vilde faa honom heim med seg; men det nyttade inkje; dei vilde reida honom av endaa meir enn fyrste gangen. {{uten innrykk/e}} Sidan fekk han slik ein skeiv kjeft, og han vart so fæl til aa eta; det var plent, som han inkje hadde magamaal. »Men neimen aat ikkje ''han'' meir enn andre den tid, han arbeidde hjaa han far,« sa’ han Per, som fortalte detta. Han Søren fo’r illa i ei snjoskrida, han, sidan. {{---}} <section end="Han Søren"/> <section begin="Huldri til budeia, som hev forsovet seg"/>{{midtstilt|{{x-større|Huldri til budeia, som hev forsovet seg.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}tatt upp, statt upp, du lata su! Kyrna gjeng i engjom, endaa søver du, lata su. Gakk ut paa Seljakleivi, so finner du dina kjyra, — sonær som ho Haugamidja, Hornprud, Kongsæl og Busæl, — Mjødelin gangar uti Kongsdalens beitom. >> {{liten|''(Aardal.)''}}{{gap|2em}} }} {{---}} <section end="Huldri til budeia, som hev forsovet seg"/><noinclude> <references/></noinclude> 0ypr4lts66bu0uqpl8fs28lmvq0o7pe 104 143333 331990 2026-08-29T14:31:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkunstrar.|59}}</noinclude> {{midtstilt|{{x-større|Trollkunstrar.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|»V|200%}}aldrisen«, som dei kjenner no alle her i bygdi, han, som dei veit er slik ein flink kar til aa mura og grava og mina og slikt slag, han fortalde her um dagen ei soga um ei trollkjering, han. Han kom fraa mining daa ogso, bar eit blikk-spann i handi og gjekk i skinnbrok og slike klæd’, som just er høvelege til slikt slags arbeid. Gamle hatten hans hadde sett seg nokot att i nakken, og der sat han sant og visst nogso stødt, medan nokra haarflisar hadde funnet paa aa standa ende upp i vedret og nokra beint fram yver skallen, kvat det no hadde paa seg elder ei; naar ''dei'' fann fyr godt aa »indtage en saadan situation«, so kunde dei so; det kom ingen annan ved det, skulde eg meine. Og etter slikt eit »vriumpeiseri« som det aa grava, aa mura, aa slaa minehol og meir slikt burtetter og uppetter og frametter og paa langs og paa tvert, kjem ein no til aa sjaa mangeleids ut, vissa, naar det er slikt eit slufseri og søyleri og slik ei blota, som det hadde voret daa ei tid; det var, som du kjende det rann nedetter ryggen din baade natt og dag, baade ute og inne, og du hadde ikkje gjenget mange stig, fyrr du kjende regndropen rann nedetter nasa-eggji di, radt fram paa yste skuten, der han hekk og blenkte og kleidde ei stund, til dess du antan sjølv laut gjera sælabot paa honom, elder han kom derifraa paa annan maate. {{uten innrykk/e}} Han Olav var paa heimvegen til kona og born, han. Han Lars, som var med honom, ogso; det er<noinclude> <references/></noinclude> e44ma7sxzne4b8fd3kivps7xtzzx5fb 104 143334 331991 2026-08-29T14:32:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|60|Trollkunstrar.}}</noinclude>’kje raad, at alle kann vera sveinkallar helder, um sume er det; eg kjenner slike ogso, altformykje, diverre. — Eg skulde taka meg ein liten tur til uppfrisking, eg, utetter bygdarvegen. »Stogga, karar!« ropade eg. Dei saag attum seg og minkade farten, so eg naadde dei vonom fyrr. Eg kneip Valdrisen i olbogen og sa: »Du maa giva dig tid, namne, so me kann ganga ilag; so kann me svalla litet grand um ditt og datt no i skymingi.« — »Ja, dæ’ er sant, du segjer, de’; sidan me er no namnar, so veit du dæ’, kar; dæ’ høver no best og dæ’. Men me steinakaradn er plent jussom dei gamle utslitne øykjudn, me; me ero gjildo, dæ’ li til kvelds, so me faa sleppa heimatt, o daa gaa me dæ, me orka, se du, kar, — o so slikt eit hunda ver og, at — — —« sa’ han, »ratt eitt »trollsver«, som dei segja dei gamle.« »Ja, dei trudde no so mykje paa troll og huldrur og daudingar ogso fyrr i verdi; det var vel slik slag i Valdres og, veit eg? Det var no ogso so fullt av trollkjeringar i alla bygdar fyrr,« sa’ eg. »Ja, veit eg det daa. Det var paa ein stad paa ein gard, som heiter Kve, ein stor gard der i Hurum, der som eg er fraa, at det var ei kona, som var trollkjering; det var radt ei bina med henne, kar; ho fekk det til, som ho vilde, alt, ho. Ho hadde ein trollkatt, som hjelpte seg, sa’ dei. Ho stellte jamt med beisti sine sjølv, og det var ingen, som fekk so mykje av deim so ''ho'', korkje veter elder sumar. So var det ein sumar, det vart so skjuklegt hjaa deim heime; ei systeri hennar laag so strengt, og det var vist fleire og — gje’, ikkje mannen hennar og laag sjuk —, og so laut ho heim av stølen og ei tenestgjenta stad fyr<noinclude> <references/></noinclude> 9nofezkal9bfqur2sr3g7mybd7oauhd 104 143335 331992 2026-08-29T14:32:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkunstrar.|61}}</noinclude>henne. »Du lyt fara varlegt aat med altsaman, med alle bidne og kjørald, og so stend der ein stor ''ambar'' nedanfyr sengjaføterne, som du slett ikkje maa rikka, ikkje eingang letta paa loket, elder daa so Gu’ bere deg, fyr gjerd, du gjer.« Ja, gjenta gjekk ho, og inkje sa’ nokot, og so tenkte ho med seg, at det hadde no voret som ei moro og sett nedi denne ambaren, som ho var tilsett, ho inkje skulde ænsa. Ho lettade paa loket, og so saag ho — ein stygg svart katt, som laag ikringbøygd nedi honom. Han hadde ein raud flekk paa den eine sida og midt i flekken var der ein stygg, gapande kjeft. Ho smikkade loket attpaa i hardaste laget og var glad, at det inkje hende nokot, som verre var. So fælt hadde ho aldri sett fyrr, sa’ ho, daa ho fortalde hina budeiurna detta. Det var ''trollkatten'' aat kona, som var i ambaren; det ska nog vera fleire og, som hev sett trollkattarne; dei hev sett, dei hev komet trillande som nokre svarte nystur etter baade bakkar og bøar, baade or fjos og løda. Det var so undarlegt med denna kjeringi; ''smør'' fekk ho mest, med ho vilde, og so tirande gult var det baade veter og sumar. Han sa’ det sonen hennar, at han aldri hadde sett slikt: ho hadde ’kje meir enn tvo kyrer, ho, — ho var komi »paa kaar« daa —, og endaa fekk ho lika myket som han, som hadde mange gange so mange beist, og, naar han var i »Kristian« med det, fekk han stødt tvo, tri skilling meir fyr morki fyr smøret hennar, so fint saag det ut, endaa slik ei dritslubba, som ho var. Han far var ofta hjaa henne i arbeid, han, og so var no me gutungarne der ogso. Ho var ’kje smaasaar til aa giva. Eg hugsar eingang, me var der; ho lagade til kversin kling aat<noinclude> <references/></noinclude> tdfklltvlzxrgsv4in7cnol4c98xl2i 104 143336 331993 2026-08-29T14:32:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|62|Trollkunstrar.}}</noinclude>meg og bror min; slik ein brote med smør og ost og rjome paa, so det vilde siga utyver paa alle kantar; men me sat og duste paa, antan me skulde ta’ til aa eta paa klingarne vaare elder ei; for me visste, ho var trollkjering, og at det diso inkje kunde ha’ seg rett med all denne maten hennar; men me aat no klingarne lell; for me torde ikkje annat fyr honom far, som sat og saag paa oss. Ho hadde inkje fred, denna kjeringi; ho laag og gaulte og skreik um neterna og snudde og velte paa seg og sa’: »Au, au, au, no kjem dei« — dei vonde aanderne — »og reiser med meg. Bere og trøyste meg.« Og det var mest ingen, som vilde liggja med henne. Sume av desse driftekararne skulde ogso kunna gjera ymist. Der fo’r ein, som var so brennande hugad etter ei kyri aat bror min; det var beste kyri, han hadde, og diso hadde han ikkje hug til aa selja henne; men driftekaren vilde ’kje gi’ seg; han reiste, og han kom att og fala’ paa henne mange vendur; men bror min vilde ’kje slaa henne fal paa nokor vis; var det likt seg daa — nei. So vart fe-karen sint og meinte so til, at bror min skulde koma til aa gjera lika fyr stivhugen sin. »Du ska’ heretter inkje faa so stor nytte av denna kyri di, kor som er, so sant som eg heiter Per, skal ho mjelka klaare blodet imorgon dag,« sa han. Ja, um morgonen, dei skulde mjelka denna kyri, mjelkade ho blod paa tvo spenar. Dei brukte mange raader; men det hjelpte inkje. Bror min gjorde paa traass og vilde endaa ikkje selja henne; han tykte, han ikkje kunde tru paa slikt fantri. Men kor det var elder ei, vart ikkje kyri bere, og so selde han henne til ein av grannarne der; han vilde sjaa, {{bindestrek1|kor|korleids}}<noinclude> <references/></noinclude> meta5eq9aihr8fb5jogtz2rmowzw9my 104 143337 331994 2026-08-29T14:32:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkunstrar.|63}}</noinclude><section begin="Trollkunstrar" /> {{bindestrek2|leids|korleids}} det daa gjekk; men jau, daa vart ho godatt trast. Der for ei taterfenta og rak kring gardarne, og slike skal no kunna gjera illt paa baade folk og fe. So var det ein mann, som nektade henne fleire gange, at han ikkje vilde giva henne nokot; ingen skulde lata slikt pakk faa nokot, sa han; skulde ein giva deim nokot slag, laut det vera juling, sa’ han. Men daa vart ho gandende sint og kytte, at han skulde hava det att paa beisti sine; kyrna hans skulde ’kje mjelka annat enn blod; og so strauk ho i fjosen. Ei stund etter kom ho att og bad deim, som inne var, at no kunde dei fylgja med henne, so skulde ho mjelka, og so skulde dei sjaa, ho sa’ sant. Aaja, ho mjelka skire blodet. Men sidan vart hine var, at ho hadde straatt nokot raudt, som eit slags mjøl, i baasarne og nokot i mjelkebytta og — derav kom det, at mjelki vart raud som blod. Jau, dei fær det sagta til. ''No'' fyr tidi høyrer ein ikkje so myket gitet slikt, endaa det finst nog dei, som hev ''sina'' truer no og.« {{---}} <section end="Trollkunstrar" /> <section begin="Ei hæv kjering" /> {{midtstilt|{{x-større|Ei hæv kjering.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|M|200%}}aandag og tyrsdag sat kjeringi og spann; mekedag og thorsdag bar ho spunaden fram. — Fredag og laurdag aat ho upp si løn; sundag fyremiddag heldt ho si bøn. >> {{liten|''(Syrstrond.)''}} {{gap|2em}} }} {{---}} <section end="Ei hæv kjering" /><noinclude> <references/></noinclude> m55vmyxqt5peoe7bch1rerkjwuj8poc 104 143338 331995 2026-08-29T14:32:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|64|Lindormen i Underdal.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Lindormen i Underdal.}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} Underdal inne i Aaurlandsfjorden var der fyrr i tidi so usturteleg myket med giftig orm. Folki der viste ’kje si arme raad, korleids dei skulde bera seg aat fyr aa verta kvitt honom. Og han var til stor ulukka baade fyr folk og fe, som vart stukne til daudar. Dei spurde seg til raads baade i by og bygd, baade hjaa »læg og lærd«, men dei var lika nær; det var ingen, som visste nokor hjelp; dei ofrade, og dei lovade baade pengar og gods og gavur til det og det, til ein og hinn, baade hit og dit; men, som sagt, ormen minkade ikkje; det saag helder ut til, at det vart verre; det aulte og kraup og bles alle stader, so det var knapt, ein kunde setja seg ned, minder der var eit ormebøle, og der torer no vera urdarne til det der, meiner eg. I høydungar og saatur var det ’kje sjeldan, dei laag so tjukke som lurkar, og det var sagta helder ikkje sjeldan, dei var kropne inn i høybyrdarne, naar ein skulde taka deim paa seg, og, var ein ikkje snedden til aa klemma loket attpaa, so kunde ein mest vera trygg paa, at der kraup ein orm uppi grautambaren, naar ein var i marki. {{uten innrykk/e}} Jau, so langt um lenge kom der farande ein finn, og finnarne kann no meir, dei, enn alle andre folk, ma’ta; dei kann til dømes gjera baade storm og stilla, helst storm, trur eg. Han hadde nog fenget vitrenning um all denne ormen og alt det, dei hadde lovat ut til den, som kunde øyda honom. Det fyrste, han frega’ etter, var, um nokon hadde sett den slags orm der,<noinclude> <references/></noinclude> olo3akcqnjvwuvlh2vjn59z2zu64cj5 332099 331995 2026-08-29T15:15:23Z Kåre-Olav 25 strek 332099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|64|Lindormen i Underdal.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Lindormen i Underdal.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} Underdal inne i Aaurlandsfjorden var der fyrr i tidi so usturteleg myket med giftig orm. Folki der viste ’kje si arme raad, korleids dei skulde bera seg aat fyr aa verta kvitt honom. Og han var til stor ulukka baade fyr folk og fe, som vart stukne til daudar. Dei spurde seg til raads baade i by og bygd, baade hjaa »læg og lærd«, men dei var lika nær; det var ingen, som visste nokor hjelp; dei ofrade, og dei lovade baade pengar og gods og gavur til det og det, til ein og hinn, baade hit og dit; men, som sagt, ormen minkade ikkje; det saag helder ut til, at det vart verre; det aulte og kraup og bles alle stader, so det var knapt, ein kunde setja seg ned, minder der var eit ormebøle, og der torer no vera urdarne til det der, meiner eg. I høydungar og saatur var det ’kje sjeldan, dei laag so tjukke som lurkar, og det var sagta helder ikkje sjeldan, dei var kropne inn i høybyrdarne, naar ein skulde taka deim paa seg, og, var ein ikkje snedden til aa klemma loket attpaa, so kunde ein mest vera trygg paa, at der kraup ein orm uppi grautambaren, naar ein var i marki. {{uten innrykk/e}} Jau, so langt um lenge kom der farande ein finn, og finnarne kann no meir, dei, enn alle andre folk, ma’ta; dei kann til dømes gjera baade storm og stilla, helst storm, trur eg. Han hadde nog fenget vitrenning um all denne ormen og alt det, dei hadde lovat ut til den, som kunde øyda honom. Det fyrste, han frega’ etter, var, um nokon hadde sett den slags orm der,<noinclude> <references/></noinclude> b0pp41u5no01jh6crsojds97bdoohpq 104 143339 331996 2026-08-29T14:32:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Lindormen i Underdal.|65}}</noinclude>som dei kallar visormen<ref>Sume segjer kvitormen.</ref>. »Han er skapad som ein lang, knutet og nokot tjukk hampetraad, som eit nokorlunde grant snøre paa lag, og han er drivande kvit og hev raud skalle; men ellest er han meinlaus,« sa’ finnen. Men, hadde nokon fornamt honom der, so var det ikkje til aa dusa paa, der ogso fanst ''lindorm'', sa han, og daa trudde han seg ikkje til aa gi’ seg ikast med alt detta ormelde, som der fanst, korkje fyr godt elder vondt, korkje fyr gunst elder gaava; men, fanst der ikkje ''visorm'', so var der ikkje faarlegt; daa var der ''ikkje'' lindorm helder, sa’ han. Men bygdarfolket meinte alle som ein, at der ingen visorm hadde voret til aa sjaa nokon sinne. »Ja, naar so er,« sa’ finnen, »so fær eg vaaga meg til paa lukka og fromma, er det so eg fær eit gildt naut hjaa kver bonde, som finst her i bygdi; daa skal eg ogso med greidurna mina mana fram all den orm, som finnst paa denna sida aat fjorden; men finnst det lindorm millom all denna ormen, som er her, so er livet mitt sprunget med ein einaste gang.« Ja, folket lovde, han skulde faa det, han hadde kravt, vart dei so sant kvitt all ormen, denne syndestraffi. Han laut laga til eit stort baal, sa’ han, og diso tok han til aa la’ upp ein stor stopel med ved ned ved strandi og reiste upp ein stor, høg stolpe tett attmed. Daa det var ferdugt, steig han upp aa stolpen med ei stor klubba i handi, so ingen orm skulde naa honom elder spruta eitter paa honom, og so tok han ei løgi trumba; paa botnen var der utstrikat mange slags liknelse og so ein stor eld, som skulde tyda helvete. Han tok daa hamaren,<noinclude> <references/></noinclude> 20yzefui7ok9xdmahcooylqhhlfwvxe 104 143340 331997 2026-08-29T14:33:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|Lindormen i Underdal.}}</noinclude>som var av reinshorn, og slo paa trumba med. Og so til aa mana og mana, altmed han saag ned i botn paa trumba, der det laag mange lause dyreliknelse og liknelse av ein orm midt inn imillom dei andre. Altmed finnen heldt paa aa daska paa trumba, visste dei ’kje ordet av, fyrr ormliknelsen sprang midt burt i den logen, som var »avskjeldra« paa botnen. Og i det same kom all hin ormen kruande fram fraa haug og hamar, flat og flot, berg og bakke, rust og røys, urd og ækra, trillande som hjul; for dei beit i sporden, og paa baalet bar det med deim allesaman; endaa det gjekk ikkje seint, kann du vita, varte det no eit bil, fyrr alt detta elde vann fram; paa slutten kom der berre so ein og ein trillande. Men au! Endeleg fekk dei sjaa, at visormen ogso kom linkande paa alle knutarne sine uppe i bakken. Daa skreik finnen: »No er livet mit sprunget; det er forbi med meg, for no hev me lindormen paa stikkande timen.« I det same dunde det uppi »Raudberg« beint uppyver, og eit rundt stykkje sprang utor bergveggen, so stort som eit brennevinsanker paa lag, og gjekk midt burt i fjorden. Finnen sette paa sjoen, lindormen etter og kneip honom att og so paa elden med deim baae tvo, og der brann dei upp. Etter ei eldgomol segn skulde denne ormen hava ein undarleg utsjaanad. Han var litad alleleids som ein vedrboge, og soleids saag han ut i andre maatar ogso, i skap; men millom kvert litaskifte var der store agnorar, som hekk inni kvarandre paa so mange slags maatar, at eg slett ikkje er kar til aa fortelja det. Og so gjekk det formyket snøgt fyr seg og alt ihop. Røyken av honom fo’r so høgt til vedrs, at dei saag honom paa hi sida aat fjorden, og radt dertil kjende dei<noinclude> <references/></noinclude> 8gsxgk1del74eey7822wmu9gqwfw68c 104 143341 331998 2026-08-29T14:33:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Jau, dei er til.|67}}</noinclude><section begin="Lindormen i Underdal" /> den stygge teven, som kom av honom. — Holet i Raudberget viser so tydelegt, antan du fer forbi paa baat elder »paa dampen«. Ein gang ''sidan'' vilde ein mann sjaa, kor langt detta holet rekk. Han hadde med seg ein hund, som han smatt inni; der var so trangt, at hunden ikkje kunde faa snu seg; han laut trengja seg lenger og lenger innigjenum, og um aatte dagar etter kom han ut att paa — Voss<ref>Paa ein gard heiter Gjøastein (= ''Gydastein?'')</ref>; men daa var han mest haarlaus paa baa’a sidur. {{ppoem|style=font-size:83%| Det holet er trangt: det holet er langt. Den, som liver ei tid, fær høyra so mangt. }} Men etter den tid, detta hende med ormarne og finnen, hev det aldri voret ein einaste orm paa den ledi aat fjorden. Folk hev ofta prøvt aa hava med seg i baatar ormar fraa hi sida; men dei hev jamt roket til, naar dei hev komet so langt som midtveges. {{---}} <section end="Lindormen i Underdal" /> <section begin="Jau, dei er til" /> {{midtstilt|{{x-større|Jau, dei er til.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|N|200%}}o skal de vel faa høyra, at der er tussar og slikt slags trollskap til. Storfolket og dei lærde vil no aldri tru, dei, og det kann dei no gjera, som dei vil; det er ’kje fyr det. — Ja, de veit vel de og, at han far var tri gange gift, han; og, veit de det <section end="Jau, dei er til" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 5788qjtmuscckizwgmqlis714f5s2ex 104 143342 331999 2026-08-29T14:33:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 331999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|Jau, dei er til.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>’kje fyrr, so skal de faa vita det no. Jau, sosant gjorde han konebyte tri gange, det gjorde han, — so han visste, kvat ''det'' hadde paa seg. Den fyrste kona hans, det var no rette-mor mi, og det var no sagta kona, som var havande, det — Gu’ kvile saali! — um eg, som sonen hennar er, sjølv skal segja det; men det, som sant er, er no ’kje verdt aa dylja, det, kor som er. So snild og so god, som ho var med os alle, det er nokot, som eg aldri kann fullsegja, og aldri kann eg helder fulltakka henne fyr det; eg kjem henne so ofta ihug no. {{uten innrykk/e}} Men det var no ’kje det, eg vilde fortelja. Det var den tid, me budde inne i Sogn. Daa aatte me eit litet jordstykkje der, og tett attmed husi vaare var der ein haug, men ''slik'' ein haug ska’ du vel ikkje ha’ sett maken til, og der stod eit tre — ein ask —, som ogso var reint makalaust. So grønt gras, som der vaks paa den haugen, og slike tirande gula og fina soleyer, saag du ’kje nokon annan stad, kor du fo’r, og det spratt myket tidlegare lauv paa det treet enn paa alle dei andre der ikring; medan hine endaa stod og vilde til aa spretta, var det alt stort lauv paa det, og det var slik ein fin og god nyk av det, at ein kunde kjenna honom lang veg; det var ’kje illt aa vita, kor han kom ifraa, meinar eg. Og det var endaa meir, at me høyrde slik utruleg fin klang inni denne haugen, slikt framifraa felespil, at det baade var til aa verta glad og sorgal av. Som eg segjer: det var reint makalaust altsaman. Men so var det no det og, at der skulde bu ein huldrekall med alt sitt folk der, og det var no helder ikkje illt aa skyna, det, paa mange slag, at der var einkvar, som hjelpte til rettes<noinclude> <references/></noinclude> bvzucabkmsg8gwcjz0q3bnonvebxmmn 104 143343 332000 2026-08-29T14:33:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Jau, dei er til.|69}}</noinclude>med alt paa garden. For stor lukka hadde me med buskapen vaar, endaa han no ikkje kunde vera so stor nettupp, so altsaman hadde slik framifraa god trivnad, inntil det mindste lambet og kidet og den mindste grisungen, og alt, kvat me hadde fyre os gjekk so godt, at det var stor mun i det. Men so var no ho mor ogso ei, som visste, korleids ho skulde laga det. I fjosen hadde ho det altid so, at den eine baasen stod tom, og honom sopade ho og stellte med, so der ikkje var eit bos til aa sjaa. Og so hadde ho og ''den'' visi, at kver laurdagskveld, naar ho hadde kirnat, so klinte ho ein feit og fagna lefse-kling og smeit seg ut paa haugen med, og, naar so me ungarne lagde os ned og lydde, so høyrde me berre kor indarleg fint dei spilade derinne, og daa skynade me, at dei likade seg godt og var vælnøygde dei, som inni budde. So døydde ho mor — Gu’ kvile sæli —, og aaret etter gifte han far seg att. Ho kunde no vera ei snild og skapleg kona i mange maatar, denna stykmor vaar; men huldrerna brydde ho seg ikkje stort um, kor som var; slikt var berre nokot tull og tøv, sa’ ho. Ho var daa ’kje verre, lell, enn at ho let oss hava den visi, me var vande til. Men, kor det no var elder ei, so vart det daa aldri soleids, som det hadde voret, medan ho ''mor'' livde. Det var ’kje vondt aa skyna, at inkje huldrefolket likade seg for væl no. Hende det einkver gangen, det spilade i haugen, so let det so traatt og so syrgjelegt, at det var saart aa’ høyra, So myket kunde me skyna, at ho mor var saart saknad der ogso, som ventande var. Men ellest hadde me ’kje stort aa klaga, med’ den ''fyrste'' stykmor vaar livde. Det vart fulla annat slag, etter at den ''andra''<noinclude> <references/></noinclude> ls49k4gfefnccpluuaidc8yy64o9blj 104 143344 332001 2026-08-29T14:33:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|Jau, dei er til.}}</noinclude>kom til gards. Ho kom fraa ei onnor bygd, og brydde seg ikkje um den visi, som ''me'' var vane med; og, naar me fortalde henne, korleids me stellte det aat deim, som under budde, so berre ''log'' ho, elder so vart ho sint og heldt slik ein livnad, at det var fælt. Der, som ho kom ifraa, trudde dei aldri paa slikt, og inkje vilde ho vita av det no helder. Inkje vilde ho hava nokon baas tom i fjosen, solenge ho hadde beistahaar aa setja paa honom, og helder inkje minka paa smøret fyr ''huldrerna'' si skuld: »Eg tenkjer, me treng smørgrandarne sjølve, eg, um me inkje ska’ kasta deim vekk ute kring haugar og røyser, — fara soleids aat med Guds-gaavurna,« sa’ ho, og so svor ho paa, det inkje skulde skje. Soleids vart der avbrøyte der hjaa oss; for han far vilde ’kje leggja seg uppi det; ho laut fara aat, som ''ho'' vilde, og me, borni, torde ’kje annat enn tegja. Men jamen gjekk det nedetter no, hadde det ikkje gjort det fyrr; det vart ikkje mange koppar aa sjaa burt i mjelkehylla, og du saag ikkje mange smøraskarne paa hjellen. Og det, som verre var: so snart som ei kyr elder ei kviga vart sett inn paa den baasen, som fyrr hadde voret tom, fekk ho ei usykja og daudad’, og sidan lagdest der so mange slags uheppur baade paa folk og beist. Det gjekk til atters med alt ihop; det vilde ’kje lukkast, kormyket me balade og strævade. Haugen vart helder ikkje so, som han fyrr hadde voret. Ingen høyrde nokot inni honom meir, og utanpaa vart han so’ stygg og rusken, at det var ’kje likt til nokot. Soleyerna bleiknade og tornade, og lauvet paa treet vart der helder ikkje skap paa; det berre skrukkadest saman og lavade beint ned. Det var, som det var tungsamt og syrgjelegt aa sjaa. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> byqlt1rhucqt760ckggdhkyn2ntry11 104 143345 332002 2026-08-29T14:34:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Jau, dei er til.|71}}</noinclude><section begin="Jau, dei er til" /> Paa {{rettelse|S|s}}lutten høyrde me slikt eit staak og styr i haugen, plent som naar ein buforar; det var, liksom det ruskade og tuskade langt burt etter marki og kom lenger og lenger kos, til dess me inkje høyrde atter meir. Det var huldrefolki, som flutte til ein annan stad med al sin tilhøyrnad. Og so sidan er det no berre litet att aa fortelja. Det gjekk meir og meir til atters med oss; me, borni, laut ut paa bygdi aa tena, og han far laut paa resten ganga fraa baade gard og grunn fyr armod skuld. Haugen, han minkade og seig i hop nokot med kvert, til dess han vart reint vekke, og no skal der endaatil vera ei hola der, som han var. Ja, soleids kan det ganga. Men ''storfolket'' vil kankje ikkje ''endaa'' tru, dei, og det kann dei no gjera, kvat dei vil, rangposarne. Eg liver no i mi tru, eg, og det fær dei væl gjera, dei ogso; det er ikkje raad med ''det''. {{---}} <section end="Jau, dei er til" /> <section begin="Ein prest paa stolen" /> {{midtstilt|{{x-større|Ein prest paa stolen.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|M|200%}}andagen bagte vi, thirsdagen slagted vi, onsdagen gjorde vi pylser; thorsdagen kogte vi, fredagen spiste vi, lørdagen vasked vi opigjen, og søndagen er den hellige, dyrebare dag. }} {{---}} <section end="Ein prest paa stolen" /><noinclude> <references/></noinclude> i0lqp9rfviqg8xukfbbo7i1qk7pjk2d 104 143346 332003 2026-08-29T14:34:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|Eit huldrelag.}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|Eit huldrelag.}} {{liten blokk|(Paa Aurlandsmaal.)}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|M|200%}}æ han far var ongkar, tente han ait aor ut i Underdal hjao han Simo Hjødlo. So va da ain dag um summaren, han sa te an far: »Idag ska du framm pao dalen aa laua.» — Detta va endao ain laurdag, aa før ain tenar æ da dao altid berre halv skant. — »Da du sia vinne maira, kann du raisa framm i dalen aa ta de noki nerv. Idag ve e pao stødlen; naor e dao fere haimatte, so kann du parsa pao aa gjera de ferdege, so ska e kasta nervi uppi mødlo pao hesten, so sleppe du bera da haimatte.« Aaja, han far bejønte aa hoggde aa snedla da besta, han vann, aa naor da lai te daurs, hadde han kje atte mai’lde ai nokre kjerva av skanten sin. Men so tainkte han da mæ se sjølle: E ve eta no, fyr e høggje mair; siao ve e framm i dalen aa ta me noki nerv; so kan e hogga dai kjervadn, e ha atte, naar e fer haimatte.« Ja etter han dao hadde ete, la han se te aa kvila pao ain høge stain mitt i vegjen. Men, beste han laog, høyrde han ait skot lengra heima i dalen. I dai daga va dar no fælt bjøngjengt, aa ’an trudde solaise, da kunde ha vo nokon, so gjekk ette bjødn. Men, naor han skulde te aa sjao, saog han ain store folkamengde ait stykkje haimum se. Dai dundra pao aa skaut alt i aitt, dai kom framm igjøno, aa bestandegt sette dei gjeværmuladn imot markji, naor dai skaut. Da va ’kje lengje, fyr han høyrde dai hadde baade fela aa trumba. Bru aa brugum gjekk føre; dai va so utkrota aa behengde me sølv, at da va plent, so da lavde ao dai. Han far skjynte,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> tcunvu0hjfkyexfu8ob8kw8mn8lglpw 104 143347 332004 2026-08-29T14:34:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Eit huldrelag.|73}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>at da maatte vera hulde; men før han saog da ut nett so andre folk. Ongadn, dai for aa bøkste aa sprang kring adle stadn. Spelte gjore da jamt, aa da va no grait aa skjyna, at da va ait brufølja; da va berre so da ljoma i fjellveggjo. Naor dai kom møste<ref>Mest.</ref> burt te dan stain, han far laog pao, kom ain gammadle mann, so gjekk ette brupare, burt aa ba han far fløtta se or vegjen. Han gjekk endao i ai svarte silkjehua denna gamlingjen. Men han far va no ’kje so hastege te aa raisa, aa diso laut an be an uppatte. Han snudde dao pao se før aa fao fat i snedlen sin, so laog attum an; han va mainte te aa kasta an aover brupare; før han trudde no da, han, so adle hine, at, fekk ain berre kasta staol aover huldedn, skulde ain ha dai i si makt. Men mæ da sama, han hadde fenge fat i snedlen aa vilde kast’an, va da vekke altsama. {{uten innrykk/e}} Aa so blai der no sagta ikkje teke nerv ''dan'' dagen; da føsta han va ferdege mæ dai faoe kjervadn, han hadde atte, sette han haimatte; da vart nokk ikkje noki biing’ te an Simo kom haimattegjøno. Han blai so forandra ao da, han hadde sett, at an tøkte, da va nett so inkon to an atti hæladn, alt da han sprang haimigjøno. Um kvelden, husbonden hans, han Simo, kom haimatte, spure han, ko da hadde se, at han far inkje bidde, Men han vilde ’kje fortelja da dao; um moroen fekk dai føste vita, ko han hadde sett. Dai hadde ai tru mæ da dai gamle, at, hadde dai sett noke slikt, so skulde dai ’kje fortelja da, fyr dai hadde sove, elder dao vart dai sjuke, elde da kom snart te aa henda dai inkort gale. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c3v6b7twjhauu5vue0fbfchyhi1885m 104 143348 332005 2026-08-29T14:34:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|Gjeiterna.}}</noinclude><section begin="Gjeterna" /> {{midtstilt|{{x-større|Gjeiterna.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|H|200%}}a ’kje nokon sett gjaitadn mina? Jau, dai fara frami fjedl aa bita. Føre kjem ho Dyna, ho Dokka, Rosa og ho Sokka, Snorebot og Snedda, Fingerbjødla, Fagerli; etter kjem ho Langspena, gjaiti goa. framm i fjedlo. {{liten|(''Aurland.'')}} }} {{---}} <section end="Gjeterna" /> <section begin="Han Haakon Aatenes" /> {{midtstilt|{{x-større|Han Haakon Aatenes.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}er skulde i fyrre tider bu ein mann inn paa Aatenes i Aurland, som het Haakon, og han var slik ein gild kar til aa skjota rein. So var det eingang, han var frami fjellet, han sette seg til inne i eit sel ein kveld aa spela paa harpa; dei brukte myket det i den tid. Best han sat og spelade, var det einkvan, som let paa selsdyrri og kom inn; men han saag ingen. Han sluttade med spelingi paa timen, for han vart forundrad yver, at der kom nokon inn der ''daa'', so seint og so langt burte i fjelli. »Spele meir, du, Haakon,« sa han, som kom inn. Tok han til aa prata um ymise ting, han Haakon, og so fortalde han, som inn kom, at han og vilde paa reinsskyttri um morgonen. »{{bindestrek1|Imor|Imorgon}} <section end="Han Haakon Aatenes" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ker38a9solpcfzsnn4bskb8pcb5o6ee 332100 332005 2026-08-29T15:17:22Z Kåre-Olav 25 seksjon 332100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|Gjeiterna.}}</noinclude><section begin="Gjeiterna"/>{{midtstilt|{{x-større|Gjeiterna.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|H|200%}}a ’kje nokon sett gjaitadn mina? Jau, dai fara frami fjedl aa bita. Føre kjem ho Dyna, ho Dokka, Rosa og ho Sokka, Snorebot og Snedda, Fingerbjødla, Fagerli; etter kjem ho Langspena, gjaiti goa. framm i fjedlo. >> {{liten|(''Aurland.'')}} }} {{---}} <section end="Gjeiterna"/> <section begin="Han Haakon Aatenes"/>{{midtstilt|{{x-større|Han Haakon Aatenes.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}er skulde i fyrre tider bu ein mann inn paa Aatenes i Aurland, som het Haakon, og han var slik ein gild kar til aa skjota rein. So var det eingang, han var frami fjellet, han sette seg til inne i eit sel ein kveld aa spela paa harpa; dei brukte myket det i den tid. Best han sat og spelade, var det einkvan, som let paa selsdyrri og kom inn; men han saag ingen. Han sluttade med spelingi paa timen, for han vart forundrad yver, at der kom nokon inn der ''daa'', so seint og so langt burte i fjelli. »Spele meir, du, Haakon,« sa han, som kom inn. Tok han til aa prata um ymise ting, han Haakon, og so fortalde han, som inn kom, at han og vilde paa reinsskyttri um morgonen. »{{bindestrek1|Imor|Imorgon}} <section end="Han Haakon Aatenes"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 6u604l2ycjmm1vp1uflrdwvi0fgo6lx 104 143349 332006 2026-08-29T14:35:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Han Haakon Aatenes.|75}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>{{bindestrek2|gon|Imorgon}} kjem du til aa skjota ''ein'' rein,« sa’n; »men eg kjem til aa skjota ''tri''.« Og so fortalde han, at han budde upp aa »Sævaol«, ein stølen aat Aatenesingarne. {{uten innrykk/e}} Um morgonen gjekk det, som Sævaldsbonden hadde sagt: ''han'' skaut ''tri'' reinar og han ''Haakon ein''. Dei reiste heimatt gjenom fjelli um kvelden, og Sævaldsbonden la alle tri reinarne sine paa hesten sin, og han bar deim godt. Han Haakon la sin reinsskrott paa sin hest, og han hadde sagta klyv nog. Men, daa dei kom eit stykke paa veg, spurde Sævaldsbonden, um ikkje dei skulde byta hestar. »Nei,« sa han Haakon, »det vil eg no ikkje lell. »Jau, det kann du gjera,« sa Sævaldsbonden, »for no ser du det,« sa’n, »eg hev bere hest enn du; no ber min ''tri'' reinar bere, enn din ber ''ein''.« Nei, han Haakon vilde ’kje lell, han. »Ja etterdi du ikkje vil byta hest med meg,« sa fjellmannen, so skal det aldri trivast svart hest paa Aatenes meir.« — Hesten aat Aatenes’en var slikjande svart, han, maa ’ta, — og det kann godt henda, at slike som denne Sævaldsbonden likar dei svarte hestarne best, ikkje rettare eg veit. Sidan saag ikkje han Haakon hin meir. Men sidan ''den'' tid hev der helder ikkje trivest svarte hestar der paa garden; eit elder annat er det, som hev lagt seg paa deim, — antan hev dei rullat utyver elder ogso hev dei fenget ei elder onnor usykja. Og so trur no eg, at ein jamt skulde gjera slike til viljes, so tapade ein visst ikkje paa ''det''. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 31r6jiljeu1504f3en7s37s9vt6eyfs 104 143350 332007 2026-08-29T14:35:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|176|Trollet paa Falebø.}}</noinclude> {{midtstilt|{{x-større|Trollet paa Falebø.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} Eyvindvik-sokni ligg der ein stor gard, som heiter Falebø. Der skulde det ikkje altid vera so trygt og huglegt aa bua i gamla dagar som no. For burt i eit fjell der i nærleiken budde der eit fælt troll, som gjorde folket myket mein i mange maatar. Det hadde plantat ein stor og fin hage, som det hadde slik umsut fyre, at det ikkje likade, at nokon gjorde skade paa honom. Ingen »uvedkommende« maatte »tilstedes adgang« der; ellest fekk dei fulla gjera lika fyr det. Men det var visst sjeldan, at trolli hadde hagar, som dei sette ''rettelege'' folk til aa gjæta og stella med. Her var det no so, lell. Trollet sette ein mann til aa gjæta og dyrka og stella med denne hagen sin, baade vaar og haust. Sjølv reiste det paa langferd, antan til »Trollbotnen« elder ein annan stad. Men, daa mannen ikkje godt kunde klara alt det arbeidet, trollet hadde sett paa honom, til dess det kom att, tok han seg vit til og gifte seg; daa vilde det ganga lettare, trudde han. Det vart ikkje likare lell; for kjeringi hans dugde til ingen verdens ting, var reint ei lurva og ei rotemerr, som inkje iddest aa gjera nokon ting, som var mun i. Og so dertil eit illbeist av verste slag. Daa trollet kom att og saag, at inkje alt var i sit lag, soleids som det skulde vera, vart det sprikkande sint og vilde ’kje hava mannen meira til ''det'' slags arbeid; men han skulde faa lov til aa bua der lell, vilde han berre vera strævsam i ymist annat yrkje. {{uten innrykk/e}} Men ein gang hadde der komet ein endelaust stor<noinclude> <references/></noinclude> 3fndp4gxbi646mz3ujpynmvgd8yj55t 104 143351 332008 2026-08-29T14:35:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollet paa Falebø.|177}}</noinclude>stein fraa fjellet og ned i denne gilde hagen og hadde øydelagt all herligdomen der. Eg kann ikkje segja, kor sint trollet daa vart; det vatt seg og vreid seg, so du tykte, det kunde ha’ gjenget i mange molar. Det trudde naturlegvis, det var mannen, som hadde revet laus denne steinen uppe i fjellet fyr aa øydeleggja hagen, og diso slo det honom naturlegvis i hel trast; det nyttade ikkje bøner og beding. Men ei tid etter hadde det fenget vita, at det skulde vera nokre grann’gutar der paa garden, som hadde gjort detta fantestykket. Daa hadde det so næmande nær sprukket, so galsinnad vart det. Fyr aa hemna seg daa gjekk trollet ei natt stad og tok steinen og bar burt paa den eigedomen, der desse gutarne høyrde til. Han var so vid og stor, att han fyllte upp tvo tridiepartar av den garden. Og so maatte daa kararne ganga stad og beda trollet pent um aa vera av den godleiken aa bera steinen vekk att. Men det vilde det ikkje paa nokon maate gjera; for det tenkte som so: »Vonde folk unna ingen mann godt,« og: »Lika godt og lika myket er rett byte.« Gutarne tagg og bad so fint som eit haar og so tunt som myseblanda, og so lovade trollet aa taka steinen vekk att, var det so, det skulde faa eiga helvti av den jordi, steinen laag paa. Det gjekk dei inn paa, og soleids kom detta fæla trollet, som dei var so rædde, til aa verta deira nærmaste granne, og det, lyt ein vel segja, var deira eigi skuld. Det er vel sant, som dei gamle segjer: »Den, som tek trollet paa nakken, lyt ''sjølv'' bera det fram.« {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> m2snlda29c1lr1ujy90nbedcwzgxoav 104 143352 332009 2026-08-29T14:35:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|Gygrer.}}</noinclude><section begin="Julegaava fraa henne Sankt Maria" /> {{midtstilt|{{x-større|Jolagaava fraa henne Sankt Maria.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}ante Maria gav meg julegaova ::::::i julo’, tolvtande kvelden i julo’: Elleve gjeiter uti fjella, alle va’ kvite som mjelle’; tie bukkane dao, nie fiskane smao, aatte gaongara grao mæ forgjyllt sal paa. Sante Maria gav meg julegaova uti julo, tolvtande kvelden i julo: Sjau skjep og drengje’, mæ aonker og strengje, seks uksa’, fem feite svin, fira gjæse, try faar, — den »fjerande« fuglen kann fljuge. >> {{liten|''(Fraa Kyrkjebø.)''}} }} {{---}} <section end="Jolagaava fraa henne Sankt Maria" /> <section begin="Gygrer" /> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Gygrer}}.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|G|200%}}ygrerna var konurna aat jotunarne elder risarne, som dei hadde so myket tale um fyrr i tidi. Dei var stora liksom mennerne sine — for det laut naturlegvis vera manns make, maa’ta —, og stygga og sinta var dei, so dei ofta sprakk og visste ikkje daa, <section end="Gygrer" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> tf07yvcymu5gtrdwqlp6sthobm358cz 332090 332009 2026-08-29T15:01:47Z Kåre-Olav 25 seksjon 332090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|Gygrer.}}</noinclude><section begin="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/>{{midtstilt|{{x-større|Jolagaava fraa henne Sankt Maria.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}ante Maria gav meg julegaova ::::::i julo’, tolvtande kvelden i julo’: Elleve gjeiter uti fjella, alle va’ kvite som mjelle’; tie bukkane dao, nie fiskane smao, aatte gaongara grao mæ forgjyllt sal paa. Sante Maria gav meg julegaova uti julo, tolvtande kvelden i julo: Sjau skjep og drengje’, mæ aonker og strengje, seks uksa’, fem feite svin, fira gjæse, try faar, — den »fjerande« fuglen kann fljuge. >> {{liten|''(Fraa Kyrkjebø.)''}} }} {{---}} <section end="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/> <section begin="Gygrer"/>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Gygrer}}.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|G|200%}}ygrerna var konurna aat jotunarne elder risarne, som dei hadde so myket tale um fyrr i tidi. Dei var stora liksom mennerne sine — for det laut naturlegvis vera manns make, maa’ta —, og stygga og sinta var dei, so dei ofta sprakk og visste ikkje daa, <section end="Gygrer"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 9cj9wv2s795kvckonbfh1to0nrts1f9 332133 332090 2026-08-29T15:54:31Z Kåre-Olav 25 apostrof 332133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|Gygrer.}}</noinclude><section begin="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/>{{midtstilt|{{x-større|Jolagaava fraa henne Sankt Maria.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}ante Maria gav meg julegaova ::::::i julo’, tolvtande kvelden i julo’: Elleve gjeiter uti fjella, alle va’ kvite som mjelle’; tie bukkane dao, nie fiskane smao, aatte gaongara grao mæ forgjyllt sal paa. Sante Maria gav meg julegaova uti julo, tolvtande kvelden i julo: Sjau skjep og drengje’, mæ aonker og strengje’, seks uksa’, fem feite svin, fira gjæse, try faar, — den »fjerande« fuglen kann fljuge. >> {{liten|''(Fraa Kyrkjebø.)''}} }} {{---}} <section end="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/> <section begin="Gygrer"/>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Gygrer}}.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|G|200%}}ygrerna var konurna aat jotunarne elder risarne, som dei hadde so myket tale um fyrr i tidi. Dei var stora liksom mennerne sine — for det laut naturlegvis vera manns make, maa’ta —, og stygga og sinta var dei, so dei ofta sprakk og visste ikkje daa, <section end="Gygrer"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 0e16i59xbqbgx2p042m1hxiqcxu7jyd 104 143353 332010 2026-08-29T14:35:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gygrer.|79}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>korleids dei bar seg aat, — soleids som det ogso er med alle dei ''folki'', som er so eitrande ille som gand (ɔ: troll), um dei just ikkje sprikk liksom dei, i all fall ikkje med det same. Sterka var dei som eitkvert illt — det viser so ''etter'' deim ogso, kring fjordarne og dalarne, um dei just ikkje fekk alt til, som ''dei'' vilde; det slitnade ofta tvert av fyr deim, som det mest jamt gjer med alle sinneposar og slike, som inkje annat hev aa taka til enn den klumputte, raae handamagti elder pengamagti og slikt, som er so hardt og grovt som grjot og skitet som søyla og slimutt som manneta. {{uten innrykk/e}} Det var ein gang ei gygr, som stod paa »Maalhaugen« i Kvamsøy-sokni og kastade ein stein radt burt i »Djuvvik« paa sydre sida aat Sognefjorden, endaa han er so stor og tung, at der visst er eit halvt hundrad hestlass i honom. Dei kallar han »Djuvvikuksen«, og kver jolaftan, naar han høyrer kyrkjeklokkurna i Kvamsøyi, snur han seg —. Alle veit visst, kvar ''Vangsnes'' er. Balestrondi ogso. Men kvar »''Hedla''« er, veit dei ikkje; diso lyt eg fortelja, at det er den garden, som ligg paa austre sida, der Fjerlandsfjorden byrjar, midt fyr Balholmen paa lag. Helder ikkje veit alle i verdi, kvar »Veganeset« ligg. Jau, det ligg paa Tjuvums-sida; ogso midt fyr »Holmen«. Det er paa Tjuvum, Balestronds-kyrkja stend. Veganeset er slikt eit fint og fagert, skogvakset nes, som stikk seg burtetter fjorden ikkje fullt so langt ut som fyr Hella. So var det ein gang — fyr lang tid sidan, veit eg; sume segjer, det var i Fridtjov den frøkne si tid —, at ei gygr fann paa aa vilde trekkja Vangsnes og Veganeset saman. Han Eirik fortel, at det var, fyr at ikkje<noinclude> <references/></noinclude> 52ccxpkrcfo50u7e0w3k95oic3664rk 104 143354 332011 2026-08-29T14:35:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|80|Gygrer.}}</noinclude>fienden skulde koma lenger inn i Sognafjorden; men sume segjer, at dei slett ikkje veit, kvat meining ho hadde med det. Ho stod med den eine foten paa Bala-fjellet og med hin paa Hella, og so tok ho Veganeset i ei hand og Vangsnes i hi og trekte og sleit. Det gjekk godt ei stund. Men jau, bitlande deg, best som det var, tok Veganeset til aa slitna uppe ved »Klubbadnek«, og so laut ho slutta med det arbeidet. — Men diso er det, at Vangsnes stikk lenger ut i fjorden enn andre nes, Veganeset ikkje so litet helder, men der er eit eide tvert yver fraa Lundsviki og til Dragsviki, der Fjordingarne landar, naar dei vil til kyrkje og i møter og sodant. Hadde gygri fenget til detta storverket, ho var meint aa gjera, hadde ein no visst lotat gravet ein »kanal« midt gjenom den midtgarden, som daa hadde leget tvertyver Sognafjorden, um ein kanskje just ikkje hadde trengt til ein slik verdens-vidgiten »veitagravar« som franskmannen Lesseps, som hev grevet av Sueseidet og no ved Panama held paa og grev tvert av Amerika. Paa »Tjuvastrandi« og eit stykke innanfyr »Ævasteinen« er der i svadet eit liknende, som ser ut som ein stor rise. Eingang stod han og slo med langorv der paa svadet; der syner skaararne etter honom enno. Og so var der ei stor gygr paa hi sida av fjorden, burte paa Tenninga-aasen. Ho hadde ofta sett seg sint paa denne gamle styggen, som stod der burte paa strandi og sveiad med langorven, — korleins det hadde seg; det er ingen ''no'' i all fall, som veit, kvat han hadde gjort henne til synda. Ho forsmaadde seg ikkje, men tok ein stor, lang stein, sette paa bogen sin — endaa det visst var fyrr den tid, »kvinder selv stod op og strede, som de vare mænd« — og skaut etter risen;<noinclude> <references/></noinclude> szpgvwy3tq7zckq5e3sxialntrq8k41 104 143355 332012 2026-08-29T14:36:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gygrer.|81}}</noinclude>men det gjekk uheppelegt fyr henne, for fjordavinden — vinden utor fjorden — var so strid, at han tok kolven, so han trefte midt inne i ein stor fjellvegg lengre ute, og risen slapp. Derinne stend so denne pilen; han kom med slik fart og fei — endaa du veit, vinden hadde minkat farten myket —, at han trengde seg langt inni. Sjølv syner han tvo, tri alner utor, er yver ei al i tvermaal, og holet, han gjorde fyre seg, er myket rumelegt. Dei kallar honom »Kolven« den dag i dag, og der er vel ingen, som er kar til aa taka honom ut og bruka honom paa nyt lag, um det skulde trengjast. »Jutudlen« stend der ogso. Han er meinlaus, og der er visst ingen, som ansar honom, minder det skulde vera inkon av desse skjerpakararne, som inkje gjer stort annat enn fer kring dalarne og strenderna og elvarne og skamsler svadi fyr folk. Men kvar vart det af gygri? Jau, leitar dei væl etter, so finn dei vel henne ogso ein stad derinne i fjorden. Men det segjer eg, at folk skulde vera meir ''folk'' og minder troll, enn dei er, sjølv i ''vaare'' dagar, daa der ''talast'' so myket um upplysning og daning og sjølvvyrdnad og vyrdnad for ''all'' mannaætti; so sat dei ikkje og gjekk dei ikkje og stod dei ikkje og skar tenner og visste tenner mot kverandre, verre enn dei fælaste villdyri, gløypte ikkje i seg all verdsens pengar fyr aa laga vaapen til aa rana og stela ''til'' kverandre med og fyr aa slaa kverandre ned med som langorven tjukk-engi. So tok dei ’kje paa fredlege folk, som i lukka og sæla steller med aa fremda mannarett, upplysning, kunst, vitenskap og vælstand og all framgang til det gode, til alt det, som er sann adel i og stød merg i til alla tider. Men folk vil vera ''troll endaa'', er det likt til,<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|6}}|2em}}</noinclude> 8qo4qj5zv7w3rb60yaaamuamsrdf062 104 143356 332013 2026-08-29T14:36:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|82|Gygrer.}}</noinclude>''smaatroll'' {{rettelse|go|og}} ''stortroll'' um kverandre, etter som dei finn det mest tenligt fyr ''seg''. Og »Dovregubben« sa’, at hjaa ''honom'' var leveregelen: »Trold, vær dig selv ''nok''.« Det var fælt, kormyket dei brukte denne kastingi, gygrerna. Ei gygr og mannen hennar fann eingang paa aa kappkasta fraa Kongsvatnet paa Vangsnes-fjelli og um fjorden hit paa Grinds-strandi. Jau, ''hans'' stein naadde »Laavesvadet«, men ''hennar'' kom ikkje lenger enn nedfyre det; der ligg hann uti sjoen, og mangein baat hev fenget ei saar nos av honom, for han ligg skjylt, naar det er flod. Me kallnar honom »Heimekona«. »Teina«, som ligg lenger inne og ser ut som ei kvernateina, skal ogso vera kastad dertil yver fjorden av ei gygr. Ei onnor gygr gjorde eit hopp fraa Hestafjellet innanfyr Feios og tvert yver fjorden burt til Valbrekka. Det var, sovidt ho naadde; men ho kom i slik ein drei, at ho slo ut eit stykke av svadet, og der vart ei skor, som dei kallar »Gygraskori«, og — der sit der ei gygr den dag i dag; men det er vel ikkje den same; for ho er so liti, denne her, at ho ’kje eingang er fullt so stor som eit aalment kvinnfolk. Ho hev no fenget ymise veilur, millom annat ''den'', at ho ingi nos hev; for han »Klinda-Knut« slo henne eingang av henne. Diso ser ho nokot snoti ut no, og ho vert vel ikkje bere helder, for det er som dei segjer: »Alderdomen gjer sitt.« Ei gygr var det, som gjorde eit byks like fraa Nokkaneset innst paa Syrstrand og burt til Mulen innanfyr Freysvik; det syner skile i fjellet etter henne endaa. Det var vel etter »de dannedes« aatferd ikkje »dannet« aa taka so lange stig; men dei hadde ’kje vit paa slikt i forna dagar. Dei var beintfram ''naturborn'' i ordets fulle tydning. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dc9irgsyr9exps375swquof9rcfnrly 104 143357 332014 2026-08-29T14:36:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gygrer.|83}}</noinclude>Men »bytings mat er best,« segjer dei gamle, og diso skal eg ikkje fortelja meir um gygrerna denna venda; eg vil berre syngja ei lokkingi deira og byrja som so: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| Gygri siter paa Luklaberg, ludlar aat borni sine<ref>Paa Syrstrand segjer me: „og luklar sine ungar“.</ref>: Han Einar, han Steinar, han Torin og han Torleiv, ho Magnhild og Ragnhild, ho Kari og Katrina; ho Gjøa<ref>Skal vera Gyda.</ref> er liti, og ho Steinvor endaa mindre. Gygri sit paa Luklaberg, kallar paa kyrna sina: Heimros og Bingros, Skogreid og Myrkreid, Epleros, Liljegrein, Snurikoll og Sprakur’<ref>Uksen.</ref> og Snurikolla. Gygri siter paa Luklaberg, kallar paa geitum sinum: Ylva og Sylva, Duna og Dokka, Rosa og Sokka, Leda og Langa, Tea og Tanga, Dumiblaa, Sylvitaa, Brusi. Krusi, Duni-dokka, Rosi-sokka, Kniplegeit og Lukla. Etter kjem Langspena, }}<noinclude> <references/></noinclude> hyvwze9anmj8w9aeqkultgqs0sr0xy7 104 143358 332015 2026-08-29T14:36:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|84|Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes.}}</noinclude><section begin="Gygrer" /> {{ppoem|start=follow|end=close|style=font-size:83%| geiti den besta. Og so kjemer Rusen og Brusen og — Danemark og Rodland!<ref>Bukkarne.</ref> — Hooooooo — ho! }} {{---}} <section end="Gygrer" /> <section begin="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" /> {{midtstilt|{{x-større|Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes.}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var no somange kongar fyrr i tidi. I Aardal skulde der ogso vera ein; han budde frami Vetti. Og so budde der ein paa Aurnes (elder Ørnes) i Lustra-fjorden. Han skulde endaa heita Ragnvald, han, og dotteri hans Signy<ref>Samanlikn soga um Hagbard og Signy Sigarsdotter.</ref>. Henne vilde Hagbard<ref>Eg høyrde, han Einride i Øyn, ein høyg Aardøling, som no er doen, kallade honom so.</ref>, sonen aat Vettis-kongen, hava og ho honom ogso; men detta likade ikkje Aurnes-kongen. So bygde han upp eit hus aat henne upp i skogen, radt upp i fjellet, so inkje nokon skulde koma til henne; han kunde ’kje tru, at nokon kunde koma øvra fjellet. Ho hadde berre ei terna med seg, som skulde parsa henne; ho skulde ’kje radt vera aaleine, maa’ ta. Men kongssonen hadde seg til henne, kor som var, han, so inkje far hennar visste det. Han murade upp nokre vardar paa fjellet, so han skulde ganga rette vegen, og desse vardarne kallar dei endaa Hagbardsvardarne. Og der paa fjellet er der ein grøn grasvoll, som der ligg ein stor stein paa, og i <section end="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ak41huptrtf1ha6m2dt0366dt7ovxhx 104 143359 332016 2026-08-29T14:36:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes.|85}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>denne steinen er der ei skora, som er vorten til paa den maaten, at Hagbard brynte sverdet sitt der, altmed hesten hans kvilte og gjekk der og aat gras. {{uten innrykk/e}} Hagbard klædde seg ut som ei prinsessa og sa’, at han var dotteri aat kongen i Vetti og vilde læra aa sauma hjaa Signy, og soleides slapp han inn til henne. Dei laag saman, desse tvau og snakkade um mangt og myket, som det plar no vera med slike folk; dei trudde, at terna sov, men so hadde ho høyrt, kvat dei snakkade um, — at dei vilde ha’ kvertannat og inkje gjeva seg, korleides dei for med deim. So hadde dei vel somnat, veit eg, og so hadde terna stolet skorne hans og sverdet hans og fortalt altsaman til kongen. Men han vilde ’kje tru det, han, fyrr terna synte honom sverdet og skorne; ''daa'' laut han tru det, daa. Terna hadde høyrt ''det'' ogso, ho, at Hagbard hadde fortalt Signy, at han var so sterk, at han sleit, kvat det var, sonærsom haaret hennar; det heldt han so kjært, det, at han ikkje hadde hjarta til aa slita det. Ragnvald og mennerne hans kom uventande paa Hagbard hjaa Signy og batt honom; men han sleit seg laus att fyr deim, tildess terna kom og fortalde, at han inkje kunde slita haaret hennar Signy. So skar dei nokre fagre lokkar av det slikjande fine, ljosgule, side haaret aat kjærasten hans og batt honom med, og daa vart han liksom so magtstolen, at han inkje rikkade seg; dei for med honom, plent som dei vilde. Han vart dømd til aa hengjast; dette visste Signy um, ho, og hadde lovat, at ho paa ein elder annan maate vilde fylgja honom i dauden; ho vilde brenna seg inne der i skogen. No fortel sume, at kongssonen hadde hengt kaapa si upp i eit kjørr og andre, at han bad, at ho maatte verta hengd paa gal-<noinclude> <references/></noinclude> 0v2wugrwejdiglxdbgiwgtgfcpd6aon 104 143360 332017 2026-08-29T14:36:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|86|Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes.}}</noinclude>gen fyrst, so han vilde sjaa, um Signy vilde vera tru mot seg. Ja, daa ho saag kaapa, trudde ho, at det var Hagbard, som var hengd og sette eld paa huset og brende seg inne. Ho var trufast, ho, og Hagbard let sitt liv med slikt eit mod og med den ro, som berre den same kjærleiken kann skapa. Men sidan tok dei og støytte terna ned i jordi; der viser enno ei hola der, og der gror aldri nokot slag, ikkje so godt som eit grasstraa eingang. Hola kallar dei Ternehola. Der, som huset aat kongsdotteri stod, kallar dei Signysalen elder Møysalen. Paa Aurnes er der nokre gravhaugar; den eine er svært stor — han skal vera 197 alner umkring og 40 alner tvert igjenom —, og der skal Aurneskongen Ragnvald vera gravlagd. Dei kallar honom Ragnvaldshaugen. Ein annan haug kallast Hagbardshaugen, og i honom skal Hagbard vera gravlagd. Haugen vart greven sund i 1840, og der fann dei mange gravrum, sume attmed og sume uppaa eitannat. Daa dei hadde grevet 8 alner, fann dei ei grav, som der laag ei hella yver, og paa henne var der nokre jamnt utskorne krokingar; men under hella var der ein heil dunge kirsebersteinar, radt like gode og uskadde, og i sume var der jamvel kjerne. Uppetter fjellsida paa austre kanten av Signysalen er der ein heil liten skog av kirsebertre, som veks villt, og dei segjer, at dei er komne der, antan paa den maaten, at der hev gjenget skreda ned fraa haugen hennar Signy og revet tre med seg elder og soleids, at fuglarne hev boret kjernar fraa denne haugen og dertil. I gamle Aurneskyrkja er der eit tepe, som dei segjer, Signy hev vovet; men reisande folk, som hev voret der fyr aa sjaa, hev teket med seg smaae stykke<noinclude> <references/></noinclude> 8c236p7ip2jufqp5ezgphe8revn0et2 104 143361 332018 2026-08-29T14:37:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Vetle-fuglen.|87}}</noinclude> <section begin="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" /> av det, so det no visst inkje er myket att. I kyrkja skal der ogso finnast bilæte av deim. Og folk der kring bygderna hev kunnat ei visa um desse tvau, som inkje fekk eitannat, men miste sit liv fyr kjærleiken sin. <section end="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" /> <section begin="Vetle-fuglen" /> {{midtstilt|{{x-større|Vetle-fuglen.}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{stor initial|V|200%}}etlefuglen sette seg paa lindarort. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus god. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa lindarkvist. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus Krist. Herre Gud sende os sin Naade! Vetlefuglen sette seg paa lindarblad. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um Jomfru Maria. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjeled. ::::— Herre Gud raade! — Alle Guds Englar, dei kvilte derned. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjemur. ::::— Herre Gud raade! — Alle hans englar dei sat der i kur. Herre Gud sende oss sin naade! }} <section end="Vetle-fuglen" /><noinclude> <references/></noinclude> 0gc4wqfqgpocq60spbzyy6uq2sjmx5v 332143 332018 2026-08-29T16:01:56Z Kåre-Olav 25 rettelse: os >oss 332143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Vetle-fuglen.|87}}</noinclude> <section begin="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes"/>av det, so det no visst inkje er myket att. I kyrkja skal der ogso finnast bilæte av deim. Og folk der kring bygderna hev kunnat ei visa um desse tvau, som inkje fekk eitannat, men miste sit liv fyr kjærleiken sin. <section end="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes"/> <section begin="Vetle-fuglen"/>{{midtstilt|{{x-større|Vetle-fuglen.}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{stor initial|V|200%}}etlefuglen sette seg paa lindarort. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus god. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa lindarkvist. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus Krist. Herre Gud sende {{rettelse|os|oss}} sin Naade! Vetlefuglen sette seg paa lindarblad. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um Jomfru Maria. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjeled. ::::— Herre Gud raade! — Alle Guds Englar, dei kvilte derned. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjemur. ::::— Herre Gud raade! — Alle hans englar dei sat der i kur. Herre Gud sende oss sin naade! }} <section end="Vetle-fuglen"/><noinclude> <references/></noinclude> 8urxv4q6ws5mue5rrla9igzvq9r2vpa 104 143362 332019 2026-08-29T14:37:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|388|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude><section end="Vetle-fuglen" /> {{ppoem|start=stanza|end=close| Vetlefuglen sette seg paa kyrkjegolv. ::::— Herre Gud raade! — Himmeriks klokkur dei ringde med tolv. Herre Gud sende os sin naade! >> {{liten|(''Fraa Syrstrond.'')}} }} {{---}} <section end="Vetle-fuglen" /> <section begin="Ein kveld uppi Olav-stova" /> {{midtstilt|{{x-større|Ein kveld uppi Olav-stova.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er leidt aa liva ''aaleine'' og. Ein hev det nog fredlegt og fint soleids;, ein kann snu seg, som ein vil; der er ingen, som meinkar ein korkje i eit elder hitt. Ingen skrik og skraalar, ingen hektar seg um, kneum dine; ingen larmar med grytur, skjeringar, lok, byttur og bering. Ingen sler dyrrarne, og ingen tyt og tutrar korkje um ved eller vatn, klæder elder kling, mat elder mauling, vaatt elder turrt. Inkje so godt — elder vondt — som rokkasnurr—rrrr og gra — gra — gra — graving av ei kara eingang. Det er stillt og turt, vissa hjaa den, som inkje hev so parse livande som ein katt elder ein kvelp i huset eingang. Det er berre litt avbrøyte, naar ein flytter sine eigne — kanskje frosne — føter, starvar stad og skal legja litet grand i omnen, elder naar du bladar um i boki elder avisa elder skriv med ein stakkars, utsliten penn. Men du vert so leid, du tek fela og skal til aa gjera ditt beste, aaja — men det dovnar av um ei stutt stund. Du set deg aat orgelet, spelar fem, seks tonar i moll, ein i dundrande, drivande dur, ein i moll att, <section end="Ein kveld uppi Olav-stova" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> iltb51z9u611rf60vk7ebe6yetf4q5z 332101 332019 2026-08-29T15:19:50Z Kåre-Olav 25 seksjon 332101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|388|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude><section begin="Vetle-fuglen"/>{{ppoem|start=stanza|end=close| Vetlefuglen sette seg paa kyrkjegolv. ::::— Herre Gud raade! — Himmeriks klokkur dei ringde med tolv. Herre Gud sende os sin naade! >> {{liten|(''Fraa Syrstrond.'')}} }} {{---}} <section end="Vetle-fuglen"/> <section begin="Ein kveld uppi Olav-stova"/>{{midtstilt|{{x-større|Ein kveld uppi Olav-stova.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er leidt aa liva ''aaleine'' og. Ein hev det nog fredlegt og fint soleids;, ein kann snu seg, som ein vil; der er ingen, som meinkar ein korkje i eit elder hitt. Ingen skrik og skraalar, ingen hektar seg um, kneum dine; ingen larmar med grytur, skjeringar, lok, byttur og bering. Ingen sler dyrrarne, og ingen tyt og tutrar korkje um ved eller vatn, klæder elder kling, mat elder mauling, vaatt elder turrt. Inkje so godt — elder vondt — som rokkasnurr—rrrr og gra — gra — gra — graving av ei kara eingang. Det er stillt og turt, vissa hjaa den, som inkje hev so parse livande som ein katt elder ein kvelp i huset eingang. Det er berre litt avbrøyte, naar ein flytter sine eigne — kanskje frosne — føter, starvar stad og skal legja litet grand i omnen, elder naar du bladar um i boki elder avisa elder skriv med ein stakkars, utsliten penn. Men du vert so leid, du tek fela og skal til aa gjera ditt beste, aaja — men det dovnar av um ei stutt stund. Du set deg aat orgelet, spelar fem, seks tonar i moll, ein i dundrande, drivande dur, ein i moll att, <section end="Ein kveld uppi Olav-stova"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> m0xux0xhwaxsmik3ae1znfgxltlj6r1 104 143363 332020 2026-08-29T14:37:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|89}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>»fantaserar« att og fram. Nei. Punktum; det vil inkje ganga. Det er plent, som nokot harkaskap heng nedyver herdarne dine; ''det'' er ''utvertes;'' men ''innvertes'' er det, som nokot gneg deg og bit deg og borar og slit. Sjølv ikkje Luther, Wergeland og Landstad, Halfdan Kjerulf og Ole Bull, Bjørnson, Kielland og fleire diktarar, som du baade fyr di eigi og deira skuld hev hangande paa vegjen, kann hugga deg<ref>Allvisst ikkje Bjørnson ''no'', daa han hev skrevet so vondt um maalsaki: „Det unyttigsto og taapeligste arbeide, skriv han i „Dagbladet“.</ref>; eg vil ’kje eingang nemna desse kloke og klaarsynte riksraadarne og og andre ''politikarar'', som ogso heng der; dei er sjølve so turre, att — — — Det er inkje raad. Du lyt ''ut'', um det er aldri so myrkt, um du so ottast fyr aa renna baade paa stein og staur. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den kvelden, eg her meinar, bar det upp i Olastova paa H{{mellomrom}}{{...|4}} Kararne var ikkje til stads andre enn ein gamall »ungkar« (jaumen!), som fer kring paa lægd, — ikkje fyrdi han er gamall elder nokot soleids; men han har jussom ikkje altid voret fullt med seg sjølv, hev voret som ein tumsing so. Det var han, som sa’, daa presten spurde: »Mangler det dig noget?« »Ja, det vantar meg kona.« Han kom med det, han, stakkaren. Det er ikkje alle, som er so greide og beintfram. Det er, som dei segjer fyr eit gamalt ord: »Den galne snakkar sannast.« No sat han paa nedste forsæte-enden med nevarne i broki, strekte føterne so langt utetter golvet, som han kunde, og gjorde nokra turra<noinclude> <references/></noinclude> sbqkvu15br3w2pduoo570mzfg53im0o 332126 332020 2026-08-29T15:42:23Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 332126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|89}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>»fantaserar« att og fram. Nei. Punktum; det vil inkje ganga. Det er plent, som nokot harkaskap heng nedyver herdarne dine; ''det'' er ''utvertes;'' men ''innvertes'' er det, som nokot gneg deg og bit deg og borar og slit. Sjølv ikkje Luther, Wergeland og Landstad, Halfdan Kjerulf og Ole Bull, Bjørnson, Kielland og fleire diktarar, som du baade fyr di eigi og deira skuld hev hangande paa vegjen, kann hugga deg<ref>Allvisst ikkje Bjørnson ''no'', daa han hev skrevet so vondt um maalsaki: „Det unyttigsto og taapeligste arbeide, skriv han i „Dagbladet“.</ref>; eg vil ’kje eingang nemna desse kloke og klaarsynte riksraadarne og og andre ''politikarar'', som ogso heng der; dei er sjølve so turre, att — — — {{uten innrykk/e}} Det er inkje raad. Du lyt ''ut'', um det er aldri so myrkt, um du so ottast fyr aa renna baade paa stein og staur. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den kvelden, eg her meinar, bar det upp i Olastova paa H{{mellomrom}}{{...|4}} Kararne var ikkje til stads andre enn ein gamall »ungkar« (jaumen!), som fer kring paa lægd, — ikkje fyrdi han er gamall elder nokot soleids; men han har jussom ikkje altid voret fullt med seg sjølv, hev voret som ein tumsing so. Det var han, som sa’, daa presten spurde: »Mangler det dig noget?« »Ja, det vantar meg kona.« Han kom med det, han, stakkaren. Det er ikkje alle, som er so greide og beintfram. Det er, som dei segjer fyr eit gamalt ord: »Den galne snakkar sannast.« No sat han paa nedste forsæte-enden med nevarne i broki, strekte føterne so langt utetter golvet, som han kunde, og gjorde nokra turra<noinclude> <references/></noinclude> nx9on3gk0efi7xpf3nw7p1muzhtn7k7 332127 332126 2026-08-29T15:43:00Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 332127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|89}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>»fantaserar« att og fram. Nei. Punktum; det vil inkje ganga. Det er plent, som nokot harkaskap heng nedyver herdarne dine; ''det'' er ''utvertes;'' men ''innvertes'' er det, som nokot gneg deg og bit deg og borar og slit. Sjølv ikkje Luther, Wergeland og Landstad, Halfdan Kjerulf og Ole Bull, Bjørnson, Kielland og fleire diktarar, som du baade fyr di eigi og deira skuld hev hangande paa vegjen, kann hugga deg<ref>Allvisst ikkje Bjørnson ''no'', daa han hev skrevet so vondt um maalsaki: „Det unyttigsto og taapeligste arbeide,“ skriv han i „Dagbladet“.</ref>; eg vil ’kje eingang nemna desse kloke og klaarsynte riksraadarne og og andre ''politikarar'', som ogso heng der; dei er sjølve so turre, att — — — {{uten innrykk/e}} Det er inkje raad. Du lyt ''ut'', um det er aldri so myrkt, um du so ottast fyr aa renna baade paa stein og staur. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den kvelden, eg her meinar, bar det upp i Olastova paa H{{mellomrom}}{{...|4}} Kararne var ikkje til stads andre enn ein gamall »ungkar« (jaumen!), som fer kring paa lægd, — ikkje fyrdi han er gamall elder nokot soleids; men han har jussom ikkje altid voret fullt med seg sjølv, hev voret som ein tumsing so. Det var han, som sa’, daa presten spurde: »Mangler det dig noget?« »Ja, det vantar meg kona.« Han kom med det, han, stakkaren. Det er ikkje alle, som er so greide og beintfram. Det er, som dei segjer fyr eit gamalt ord: »Den galne snakkar sannast.« No sat han paa nedste forsæte-enden med nevarne i broki, strekte føterne so langt utetter golvet, som han kunde, og gjorde nokra turra<noinclude> <references/></noinclude> 7umzwg2qo1o5jgzsolrs4ezdgaeaj0s 104 143364 332021 2026-08-29T14:37:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|90|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude>nuvur, korleids det hadde seg. Ein liten raudherd skomakar sat paa ein krakk frammed haagsætebenken og gnikade paa ein skosole, som han just hadde sleget under. Og ho — Sina, ei av tenastgjenturna, sat uppi styrurna og vov og skutlade og slo, so det dansade og dirrade alt, som inne var. Eg skulde tru, det var drift i henne. Han Olav, denne vesle skomakaren, likade vel detta. For det sagdest vera nokot imillum desse tvau, endaa dei aldri vilde staa til det, korkje fyr illt elder godt. Kanskje ho hadde det soleids, ho Sina, som den gjenta, som tente i prestgarden, og som ikkje vilde staa til, at ho var trulovad med Per — elder kvat det var, han het —, endaa det var lyst fyr deim, endaa dei var »dotne ned av stolen,« som dei segjer. — Det var eit heilt prat i stova, men dei tagnade braadt, daa dei saag meg i dyrri. For det fylger age med skulemeistararne, maa vita. — Men snart gjekk det att, som det skulde, hit og dit; dei tykte jamvel, sa’ dei, at det var for lenge millum kver gang, eg kom upp til deim. Um ei liti stund kom kona i huset med ei fagna skaal med søtmjelk og baud meg. »Er De tyrst?« spurde ho. »Mange takk, men — —,« svarade eg. »Ver so god, kvil Dikka og drikk!« sa’ ho. Og eg gjorde sagta det. Best som det var, tok det til aa lunda og laata burti styrurna. Det var ho Sina det. Ho kunde syngja fint og, ho, og var berre tilfreds, det var sang altsaman. Og gjenturna og songen er som eit; det ''burde'' i alle fall vera so; det er turrt og tungt alt ihop utan sang. Sangen hennar Sina smittade. For eg visste aldri av, fyrr eg og sang: »Jeg lagde mit øre til kildens bred og lytted til nøkkens sange.« {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jxzxkecwrcqhreublrweeddpil53ilh 104 143365 332022 2026-08-29T14:37:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|91}}</noinclude>Medan me sat so og lundade, kom husbonden sjølv heim fraa marki, fraa »Dalen«, der han og tenestguten hans hadde voret etter fodr, fyrst dreget det »til øyks« nedetter lidarne, fyrr dei kunde køyra det. Det hadde vortet seint fyr deim, og dei var trøytte og utmasade. Eg sat paa forsætet og strekte beini mine langt utaretter golvet, eg, og det var ’kje fritt fyr, eg tykte, det inkje høvde, at eg sat som ein storkar med pipa i munnen, medan dei kom trøytte og »avgjorde«; og dei kunde lett koma til aa tenkja: »Desse skulemeistararne, dei hev det no altfor godt lell.« Endaa det millom annat er fyr aa finna kvild fraa dagens gjerd i skulen, at eg ruslar upp i stovurna til folk og hev det hugnadsamt hjaa deim. Husbonden sa’, eg var hæv, som vilde sjaa upp til deim, og me snakkade um vedr og vind og politikk. Men ho, som i styrurna sat, vilde hava meir sang. Ho Rakel, hi tenestgjenta, ogso. Naar ho het ''Rakel'', fylgjer det av seg sjølv, at ho var fraa Sunnfjord; for alla bygder der er so uppfyllta av bibelske — hebræiske — namn, at du skulde tru, du var komen til Jødeland, naar du er komen der; og dei nøgjer seg ikkje berre med ''eit'' paa kvar menneskja; nei tvau, try, til dømes »Rakel Anna Maria«. Det er ikkje myket »nationalt« slikt. Det er storfolket, det fyrst er komet fraa, og so hev dei andre prøvt aa vera fine ved aa apa etter, klokkarar og lærarar og landhandlarar og andre slike »halvfine«. Men no er det paa ei onnor vis. — »Nykkjen, kvat er det fyr nokot?« spurde husbonden. Ja, so sa’ eg, som sant er, at det er ’kje godt aa vita. Danskarne kallar honom »elverkongen«. Han<noinclude> <references/></noinclude> 2drdjw97etis97v6ctwrkosm34qggz3 104 143366 332023 2026-08-29T14:37:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|92|Hin kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude>maa altsaa hava mannaskapnad; han held til i elvar og vatn. »Han bestefar segjer, at dei i fyrre dagar skal ha’ sett nykkjen paa Njøsa-fjellet, ved eit vatn der, Svartavatnet, og at han kann gjera seg um til alt slags dyr: saud, rev og øyk,« sa’ husbonden, og eg fortalde, at i Sverike skal dei ogso leva i den trui, at han ser ut som ein hest. Sume segjer, at nykken hev hovud i baae endar, bak og framme. »I Sinklar-visa stend der, at »nøkken opløfter sit vaade skjæg og venter med længsel sit bytte,« sa’ ho Sina, »og skulemestaren vaar sa’, det er ein slags rovfugl.« »Visste ’kje han bere?« sa sume av dei andre. Ho var fraa ei onnor bygd, ho Sina. »Men det er undarlegt med slikt,« tok ho til att og heldt upp med vevingi. »Det er mest altid so, at dei, som fortel um slikt nokot, segjer som so: »''Eg'' hev ikkje sett det; men han fortalde no so han ''bestefar''. Bestefar ''min'' og fortalde mangt. Han var gjætlegut burt i Sunnfjord, fraa han var 10 aar, til dess han var 20. Og det var ein gamall mann der, som fortalde, at han hadde sett huldrer. Det var ein haust, etter at dei var buforte heimatt fraa stølen, han skulde uppatt der etter eit mjelkakjerald. Og, daa han kom upp aa selbøen, saag han, det rauk or selet, og so skynade han trast, at det var huldrer. Men han gjekk inn, kor som var, han. Jau, heile selet var fullt av huldrer, kar- og kvinnfolk um kverandre. Dei stellte og stukade og kokte, so det hadde god skikk, brydde seg ikkje um det, at han kom inn. Ei stor huldr sat paa huk og styrde fyr kokingi, og, endaa ho sat midt paa golvet, var rumpa hennar so lang, at ho laag i ein ring kring heile selet. Han, som inn kom, lest inkje<noinclude> <references/></noinclude> nalpabu8eh7luqmuz9essbcdhyrdk0h 104 143367 332024 2026-08-29T14:38:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|93}}</noinclude>gaa, han gjekk innar, steig varlegt og vart yver rumpa, tok kjeraldet og agta’ seg so godt, han kunde, at han inkje skulde gjera deim nokon forfang. Men, daa han var komen utatt um dyrri og eit stykke nedum selet, kom huldri leidande med ei stor, slikjande fin kyr og ropad’ etter honom: »Denna ska’ du ha’, fyr du var so snild og inkje trødde paa rumpa mi og inkje gjorde oss nokot illt.« Og i det same slepte ho kyri og jagade henne fyre seg. Han ''svarade'' ikkje eingang, ikkje so godt som han vilde sjaa paa henne, men la’ nedigjenom med bidnet. Daa ropade huldri og var so lang i mælet: »Aa — kom att, du Spangreid; tolet hadde kje vit til aa ta’ deg.« Ein gang, denne mannen og tvo med honom var uppi fjelli, kom dei til ein stor haug. Best som det var, høyrde dei, det spelade derinne; slike framifraa fine og mjuke slaattar hadde dei aldri høyrt maken til. Og so visste dei ’kje ord av, fyrr dei stod inni ei stor, gild stova. So makalaust fint hadde dei korkje sett elder høyrt gete’; det skein av alt slag, øvst og nedst. Og huldrer, kar og kvinnfolk, var det so tjukt av som folk i eit fagna brudlaup. Det var sagta fagna folk, dei var komne til; men dei snakkad’ ’kje myket; det var liksom so tvistlegt og tungt, endaa so gildt det var og blenkte av all ting. Ei huldr gjekk og lagade til mat paa bordet, mangslags gode retter. Daa ho var færdug, bad ho deim innar aa faa seg mat. Men midt yver bordet hekk der ein stor, vid slipestein etter ein — silketraad. Ingen vilde sitja midt under honom, for dei var rædde, han kunde detta ned; dei trudde mest, at huldrfolket vilde gjera deim ei pretta, enndaa dei visste so væl med seg sjølve, at dei aldri hadde<noinclude> <references/></noinclude> 21h5rsb4nk8nhm60vxb5345ke42s9s6 104 143368 332025 2026-08-29T14:38:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|94|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude>gjort deim nokot til synda. Huldri sa’ daa, at dei ikkje hadde bo vera rædde; han skulde verta so framifraa ''lukkeleg'', han, som vilde sitja under steinen, og det laut vera den, som var den penaste av deim. Kor som var, hadde dei som ein otte i seg fyr denne steinen; dei kunde ’kje ''tru'' annat, enn det var fantri altsaman. Jau, endeleg laut han, som fortalde detta, slaa hjarta upp i livet og setja seg midt under steinen; han var no alltid basen, han, naar det galdt paa, sa han. Men med det same, han sette seg ned, tok han til aa gjera nyvur og sa’: »D’en fare i det, eg er ikkje skikkeleg trygg, korleids det hev seg.« Saa aat dei og fekk seg mat og forsynte seg, med’ dei var god til, og hadde ingi naud; var det likt seg daa! Det var annat slag enn kaldagrauten heime. Dei takkade fyre seg og fo’r fint fram i alle maatar, soleids som det sømer seg, naar ein er paa ein framand stad og i lag med »gode folk«. Men med det same dei gjekk att, sende huldri eit glodande heitt jarnstykke etter honom, som hadde setet under steinen, og trefte honom i hælen. Daa sa ho: »Detta ska’ du ha’, si’a du var so ''mistruen'' mot meg.« Fraa den dag hadde han feil i den eine hælen sin og laut altid hava ser um lag sko paa den foten, so han skulde høva. Jamt, naar han far fortalde nokot slikt, so sa han: »De maa ’kje tru paa slikt, born; for det er kje annat enn gamla truer,« sa’ han. Medan ho Sina fortalde, sat eg og røyvde vogga att og fram, og diso sa ho Rakel: »Aa, kor ille born De faar, sidan De ruggar tome vogga.« »Ska’ tru det?« sa’ eg. — »Ja, de gjentur er nokra goda ruggur; de skyr no ’kje, kvat de segjer,« fall husbonden inn, og<noinclude> <references/></noinclude> r983b4qx5oxydasnyyhhh98nja6t0jd 104 143369 332026 2026-08-29T14:38:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gjenta, som kom kos i Hestetun.|95}}</noinclude><section end="Ein kveld uppi Olav-stova" /> so lo me allesaman. Ho Sina tok til att aa syngja; men det var svensk. »Lærer de ’kje borni svenske sangar i skulen her ?« spurde ho. »Aanei, ikkje mange,« svarade eg. »Nei de gjer væl, de ikkje det gjer,« meinte mannen sjølv, »me hev so mange gode sangar sjølve, at me inkje treng aa laana hjaa svensken; dei hev ’kje so parsa diktarar, svenskarne, som me, kor gode karar dei tykkjest vera elder ei, og endaa dei hev hug til aa valda yver oss i ymise ting.« Imillomtider hadde ho Turid, ei skulegjenta mi, sett det rjukande grautefatet paa bordet. Det leid eit godt stykke ut paa kvelden, og dei skulda til aa kvelda seg. — Godnatt! Hugnadsamt aa snakka med folk. {{---}} <section end="Ein kveld uppi Olav-stova" /> <section begin="Gjenta, som kom kos i Hestetun" /> {{midtstilt|{{x-større|Gjenta, som kom kos i Hestetun.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var ei gjenta, som tente hjaa ein mann i Hestetun i Aardal. Jolaftan um morgonen gjekk ho ut etter eit lauvrisfang og kom innatt med det og kastade det i omnskraai og bles under brandarne i gruva — dei hadde no altid gruva og røykomn fyrr i verdi —, reiv trøya si ned av biten og slengde henne paa oksli si, og so strauk han ut att. Dei ventade og stundade, at ho skulde koma att; men ho kom ikkje meir, lell, og so vart det dag, og so hadde det snjoat um natti, og dei saag far etter henne radt til Øvsttuns-hylen, men sidan saag dei ’kje meir. Og os hadde dei klokka der i Øvsttun, dei hadde aa ringja <section end="Gjenta, som kom kos i Hestetun" /><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> aasvcs3tpfictrfjximgtpm0juowhua 332102 332026 2026-08-29T15:21:28Z Kåre-Olav 25 seksjon 332102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gjenta, som kom kos i Hestetun.|95}}</noinclude><section begin="Ein kveld uppi Olav-stova"/>so lo me allesaman. Ho Sina tok til att aa syngja; men det var svensk. »Lærer de ’kje borni svenske sangar i skulen her ?« spurde ho. »Aanei, ikkje mange,« svarade eg. »Nei de gjer væl, de ikkje det gjer,« meinte mannen sjølv, »me hev so mange gode sangar sjølve, at me inkje treng aa laana hjaa svensken; dei hev ’kje so parsa diktarar, svenskarne, som me, kor gode karar dei tykkjest vera elder ei, og endaa dei hev hug til aa valda yver oss i ymise ting.« Imillomtider hadde ho Turid, ei skulegjenta mi, sett det rjukande grautefatet paa bordet. Det leid eit godt stykke ut paa kvelden, og dei skulda til aa kvelda seg. — Godnatt! Hugnadsamt aa snakka med folk. {{---}} <section end="Ein kveld uppi Olav-stova"/> <section begin="Gjenta, som kom kos i Hestetun"/>{{midtstilt|{{x-større|Gjenta, som kom kos i Hestetun.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var ei gjenta, som tente hjaa ein mann i Hestetun i Aardal. Jolaftan um morgonen gjekk ho ut etter eit lauvrisfang og kom innatt med det og kastade det i omnskraai og bles under brandarne i gruva — dei hadde no altid gruva og røykomn fyrr i verdi —, reiv trøya si ned av biten og slengde henne paa oksli si, og so strauk han ut att. Dei ventade og stundade, at ho skulde koma att; men ho kom ikkje meir, lell, og so vart det dag, og so hadde det snjoat um natti, og dei saag far etter henne radt til Øvsttuns-hylen, men sidan saag dei ’kje meir. Og os hadde dei klokka der i Øvsttun, dei hadde aa ringja <section end="Gjenta, som kom kos i Hestetun"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> klly5c5rbkyknnwghsmg1kzsymainke 104 143370 332027 2026-08-29T14:38:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|Gjenta, som kom kos i Hestetun.}}</noinclude>med baade daa og sidan; ja, dei ringde etter henne; men ho kom ikkje atter. So var det um vaaren, broren reiste upp i Øvsttuns-hagen, han, etter ved, elder kvat det var fyr slag; sume segjer, han leitade etter nokre sauder, som so lenge hadde voret vekke, og so fekk han slik sømn paa seg, at han laut leggja seg ned og sova, og, daa han vaknade att, sat systeri hans, som hadde komet kos, uppyver honom. Sume segjer, at, best som han gjekk, høyrde han nokon, som sang, og so gjekk han nærmare og nærmare fyr aa sjaa, kven det var, og so vart han var ei jarndyrr; han let henne upp og gjekk inn i haugen, og der trefte han systeri si. Og so fortalde ho, korleids ho var komi der, — at ho var innteki til huldrerna. »De hev ’kje bo ringja etter meg,« sa’ ho; »for eg hev det godt, eg,« sa’ ho; »eg kjem ikkje att, kor som er,« sa’ ho; »eg hev det so godt sildadagen her, som de hev det joladagen,« sa’ ho. Ho var daa aleina der; for huldrerna var i brudlaup, og det hadde dei no voret i aatte dagar, og no kom del snart att. Og so fortalde ho, at ho snart skulde vigast, ho ogso, og, naar det var gjort, skulde dei flytja ut i Offredalen til ein dal, som dei kallar Lange-bor-dalen, og der skulde dei vera um sumaren. Broren vilde gjerna sjaa den, ho skulde ha’, han. Jau, det skulde han, berre han fo’r so aat: »No ska’ du leggja deg her ovan vegen og slaa ut baa’ hender og føter og liggja, som du er daud. Rettno kjem me ridande, me,« sa’ ho, »og, naar me kjem, so tek dei til aa fyar og segjer: »der ligg der ein kross,« og so rid han fyre, han, som eg ska’ ha’,« sa’ ho, »og so vil eg sleppa ned den eine votten min, og so stadnar han,« sa’ ho, »og so fær du sjaa han,« sa’ ho. — »Men dei trur<noinclude> <references/></noinclude> 032c6gezhds3oqsof30cldlh8vsj5tb 104 143371 332028 2026-08-29T14:38:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gjenta, som kom kos i Hestetun.|97}}</noinclude>ikkje det, dei,« sa’ an, »at eg hev snakkat ve’ de’,« sa’ an, og so tok ho ei sylvkjeda av seg og flidde broderen; ho var so sylvbeslegi all igjenom, at det var grove ting. »Naar du gjeng utatt herifraa,« sa’ ho, »so ska’ du kasta deg til vinstre sida attum dyrri.« Ja, han gjorde, som ho sa’, og med det same, han var komen utatt um dyrri, kom der ei glodande raud jarnstong etter honom og deretter systeri hans; daa fekk han sjaa, kormyket huldrearti var komi i henne alt. Han gjorde, som ho sa’; han lagde seg ned ovan vegen og slo ut hender og føter, og, daa brudrafylgjet kom ridande forbi, tok dei til aa tvia og fya og sa’: »Fy, her ligg det ein kross!« og sputtet og skummet sprutte or deim; men ho, som brudr var, sleppte ned den eine votten sin, so dei laut stogga lell; men guten kunde dei ingen ting gjera; for han laag som ein kross, og daa saag han alt so klobert og so skile. Systeri hans var so tilstasad og tilhengd med sylv og gull, at det var, som det lavde av henne alle stader, og dei hadde store, slikjande fine hestar med gullsadlar og sylvskor. Huldrerna saag ut som andre menneskjur, so nær som at dei hadde langa rumpur, som rakk mest radt ned i marki. Det var det sidste, dei saag gjenta; ho vilde ’kje koma heimatt, sa’ ho, um dei ringde aldri so myket etter henne. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> bl36rcf67xvvomw0pkzdsifworv68vn 104 143372 332029 2026-08-29T14:38:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|Sogurna hans gamle Arnfinn,}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Sogurna hans gamle Arnfinn.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|E|200%}}g vil lata honom fortelja sjølv, plent soleids som han snakkade, med same ordi, utan nokor slags vøling i nokon maate. Han var ’kje vand aa faa til, han, som somange andre; men han vilde ’kje, at gutungarne skulde vera inne, medan han fortalde meg sine sogur; for dei var ofta inkje god til aa halda seg, dei log aat deim, og det likte han ikkje, som ventande var. »Dei er unge og halvgalne og hev ’kje vit paa slikt, dei,« sa han; »men ''eg'' og ''du'' skal snakka ve einannan, me.« {{uten innrykk/e}} {{---}} {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Dunsefa’n}}.'''}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|150%}}æ va tvo, so gjifte se ihop, og so bøgde dai se ait hus der pao Aordalstangen. Dæ fysste, dai vart var detta spøkrie, va, at dæ vogga badne aot dessa folki, so vogga gjekk. Og so vart folke forundra pao, at badne vart vogga, o ingen saog dai vogga dæ. Aaja, so sto dai heldt i vogga, o dao dai sleppte henna, so gjekk o att. Ja dæ vart mair o mair, dæ spøkte kring golve, dæ vart slikt rutl. Dai va tvauaine dao; men so tok dai folk te se, so skulde høyra detta pao fysste haand; dæ vart verre o verre elde for, dai va aalaina. So vilde flaire høyra pao, um dæ skulde vera sant; der kom mair o mair, o dæ vart so gale, at dæ laut vera folk der um nætn. Te mair dæ kom folk, te verra vart dæ, te mair spøkri blai dæ, og so kom der te mange<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> famc9e5c8xl8bbn8s9rx9dqnqgdyx9g 104 143373 332030 2026-08-29T14:39:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|99}}</noinclude>galninga, so ba dæ gjera mangt; so gjore han, ko dai ba han: spela kort, trumba, knaiggja, o so slo ’an aitt slag føre kvert bla, dai ba ’an spela: essen o file o frui o kongen, dæ gjor ’an. O so ba dai, ’an skulde ludla laotten henna Gro i Hjellsaingjadn, o dæ gjor ’an; so song ’an: »Trudelilium, vetle Jessen min« — son henna aitte Jens, han. Aaja, so kom der no mair o mair folk, gamle folk frao adle kanta. Dai ba, han skulde sota paisen; dæ va ain gamadle handlingskar, aitte Hendrik i Avdalen, so ba ’an dæ; aaja, han so gjore. »No ska Du gjera raint atte paisen,« sa’n, »so dæ inkje syne noke att,« sa’n. Aaja, han gjore raint, so oskedreva sto utøve golve. Detta skodde dai no pao o lo aot detta, at han va go te gjera slike spikk. So va dæ ain, aitte Ole Olsen, Heraien, dai kadla: »Sia du ha no sota paisen, so sota no obn og,« sa’n. Ja, so gjor ’an: han sota obn. Dæ va no røykobna dao. »Sia du no ha sota obn, so ska’ du ha dæ framm i gruva, soti,« sa’n. »Ja ette du ha no gjort de fliden,« sa Heraien, »so ska du slao ait slag for kver menneskja, som e,« sa’n. Men dæ va fælt dæ, du. Dæ va aover hundra menneskja. »So ska du slao aitt skikkele slag, ikkje fullt so mykje, du e go te so, so me kann fao høyra, ko kar du e,« sa’n; »du ska slao mæ berre haandi.« So va dæ ain kar, dai kadla Offredølen; han kom so fudl, han, se du; han tok ai oks, han, ai halltunna, dæ va som ei bila pao lag; e ha sett slike e; o so vild’an hogg ’an — dæ e mykje te forteljing, kar. O so hoggd ’an ett ’an kring vaiggjedn; men han treft ikkje nokon, han; han maint ’an skulde sta’e der, han. So gjekk han ut. Sto der ai futefullmækta, dai kadla Astrup, hoggd ’an te ’an o trefte so skoen framme;<noinclude> <references/></noinclude> cq6q5184yja7nouqrydwa4khtcjg1d1 104 143374 332031 2026-08-29T14:39:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|Sogurna hans gamle Arnfinn.}}</noinclude>men foten slapp. O so sa’ dai: »No hoggde du foten av Astrup,« sa’ dai. »Dæ faor ’kje hjelpe no,« sa’n, »dæ er ufre’s ti’e,« sa’n, »dæ hjelp ikkje; naor ikkje e trefte trodle, lyt e onkon treffa,« sa’n. Men bess som han Offredølen kom otor kammerse o inkje hoggde mair, slo hinn lika gott, han slo pao vaiggjedn. O so ba dai, ’an skulde blaosa; so blæs han akurat som ain katt. Dæ va no mang slags folk, som inkje øygde maa ’ta; so ba dai han sopa golve; so sopt ’an ut i kammerse. Ja so sa’ dai dæ dai, at ’an skulde lat’ upp døri o koma inn aa sopa golve inne; ja dai høyrde lemma gjekk; men dai saog ingen. So kom han inn, begjønde han inne te sopa. Bess som han kom aot vogga, sa’ dai dæ: »Ja, no mao du akta badne, o no kann du vogga dæ; no faor du begjynt aa sopa att.« O so vogga han badne att. So svarte bestefar aot badne som laog i vogga — han aite Stevling, han —: »Du va kje ver te vogga badne, du, di slemme aand,« sa’n; men hinn vogga lika gott. Badne, dæ aitte Andréas, dæ. So ba dai, han skulde blaosa unde vogga; dæ gjor ’an: plistra plent som ain hund ut i naasi. Han va’ so idl dao, før dæ bestefar aat badne kadla han »slemme aand«. Aaja, so talte dai um dæ, o sa dæ, folki, atte ho badnegjenta, dai kadla Endr’-Anna, skulde raisa derifrao, si dæ heldt se so te vogga. So raiste dai mæ ’na te futen. E vait ikkje, antan han budde i Noradn elder pao Balestrondi. Aaja, dai tøkte, dæ ga se, dæ blai ’kje verre; men dæ heldt se der haile vinteren, — alt te dai raiv huse; dæ vart ikkje skjel for. Men ette huse va nereve, saog dai ai stor armai. Dæ va slik muml og tuml der; dæ va ain, so skulde gao forbi der, so saog dæ; men e hugsar ’kje, ko før ain<noinclude> <references/></noinclude> 14w0f80lki4yp4h5134rqb8hl13pmxo 104 143375 332032 2026-08-29T14:39:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|101}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>dæ va. Sia saog dai kje mair. — Dæ va ai hail raigla detta. Dæ æ ’kje laingra (sia), e minnest som ain «draum te dæ, dai fortalde dæ. Han far va der mest te kor kveld ai stund haile vinteren; dæ va, som han inkje vilde tru paa slikt, han, difor vilde han sko’a. Ja, da ska nokk vera kloberrt sant, dæ. Dai kadla dæ Dunsefa’n, sia de for so o dunsa o dundra. {{uten innrykk/e}} {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han, som laante baaten hans Ola.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}ai kadla dæ Tollsgaren der, som e var fødd. Der budde ain mann, aitte Ola; dæ va laingje for bestefar min. So var dæ ai natt, der kom ain mann te ’an o’ vilde laona baoten hass øve elvi. »E vilde faatt laont baoten din øve elvi,« sa’n. »Aa e ve fløtta øve elvi fraa Bukkhaug o te Tjukkhaug,« sa’n. Men so sa’ han Ola dæ, han: »E kann f’kje lena de baoten, e,« sa’n, »ain fremmande kar,« sa’n; »e kjenne ’kje de,« sa’n. »Aaja,« sa’ hinn, »du ska ’kje væ rædde før dæ,« sa’n, »e ska’ betala de gott,« sa’n. »Løni ska’ e laigja i baoterongi; berre du kjemme, for dagen bryte,« sa’n. Ja, so tainkt’ ikkje han Ola mair ette dæ han; men so fortalde han folke sitt um detta; dæ var som ain draum, dæ vart snakka solaine. O so tykte han, ’an hadde huga te aa sjao framm ti baoten. Jau, han fann noki kol, han tok i haandi og bar haim. »E detta baoteløni?« sa’ kvinnfolki. Ho hadde yst, kona, o so tok ’an koli o hadde dai unde gryta. »E ska brenna dai upp,« maint’n. O sia fikk ’an slik lukka<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> cxqbouyopdtekozgdxoqfijn833xeqy 104 143376 332033 2026-08-29T14:39:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>te gjaita, at raa’i rokk frao Tollsgaren o te Sandgota. Trast ette gjekk Bukkhaug ut; dæ gjekk ut haile sia ne igjono, so dæ blai sant, so mannen sa’. {{uten innrykk/e}} {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Røvararne i Fossdalen.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ hende se mangt i gamle daga, som inkje er no. Dæ va so fullt av rovara o skøyara. Lægreidsfolki stølte i ein dal langt framme, som skrænsa til Borgunds; dai kadla ’an Fossdalen; dai gaor dar, naar dai ve gao upp Eldegaren og vil til Nystova; dai kjemme burt i Smedalen, for dai kjemme burt aot kongsvegen, valdrisvegen. Dai saog detta følgje kom, kona, som var paa stølen, og bodni henna; dai saog, dæ va fanta, o so samlaga dai se dao, at ai liti gjenta skulde haim o saia detta; so spurde dai, kor ho skulde av, o ho sa’, ho vilde sta o leita upp kalvadn, ho, o dai trudde. Ja, so raiste ho; dæ va lang veg, o daa ho kom haim pau ai nos, dai kadla Luss-nosi, dao saog ho haim pao lande, o so lua o so: {{uten innrykk/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Ly ut, ly ut, laoemann! der er rovara i skogen. Tolv mann era dai, tolv sver bera dai, gjætlebodni daingja dai, buhunden hengja dai, bjodlekjyri binda dai, storuksen stinga dai, o me vil dai jaga ut i lande, som liti e. }} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> l337yovgby3p5ovsnda1jdbgrzez5f0 104 143377 332034 2026-08-29T14:39:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|103}}</noinclude>So raiste ’o haim, o dao stupt ’o pao dørahedla, so spraingde va o, o aldre fekk o ain helse dag mair, sia. O so laga dai se te, dai, mæ børse o mæ verje’ mæ øykje o mæ graie o mæ basta o bestyringa o sette fram igjono o vilde ta dessa rovaradn. Frikst gjekk dai, pao live, sprang mæ dai va kar te, for dai vann framm. Aa ja, so kom dai no fram; dao ga rovaradn pao o kokte rjummegraut o slipte knivadn sine o vilde drepa baist, dai. So sa’ han, so føre va, han, so høyrde te paa garen, dæ: »Ha de no kokt, de kara, so ska me eta dæ, me,« o dæmæ skaut han inn gjono ait hol i bryste. »Aa, va dæ dessa kalvadn, ho vilde leita,« sa dai um den vetla gjenta; »hadde me veta dæ, skulde ho ha fenge kalva,« sa’ dei. O ja, so aot dai dao adle saman, o so batt dai fantadn i øykjerumpedn; dai, som ikkje vilde gao ette øykjerumpedn, piska dai, o so maatte dai gao mæ haim; sia tok dai o raiste te futen mæ dai. Han skjikkad dai te byn, han, pao festningen. Sia fann e ai liti raude badnehuva, ai katunshuva — tye var av kattun —, inn i selsmuren imødlo tvo hedle; den øvste hedle va innhola, saog ut so ai øvekvedn, o diso va kje huva roti; e va liten, e, dao; men e trur, dæ va onkon, som hadde teke ’na dao pao sisten. O sia ha kje der vore støl maira, der; de va likasom dei va rædde der sia; men baisti gaor der no, dai. {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han, som var burte i „beskuelse“.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ æ besyndale mæ huldredn. Dæ var ai julafta um morgoen, sonen aat ain mann der i Aardal skulde av etter lauv. Rauke sto tett ne hjao sjøen,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> r7uiffjpihrepfdsayszo5dyfeqmv1j 104 143378 332035 2026-08-29T14:39:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|Sogurna hans gamle Arnfinn.}}</noinclude>sto dæ. O inkje kom han att mæ lauve; dai venta, o han inkje kom. Aa ja, detta vart ai beskuelse. Dæ va nysnø um morgoen, o so rekte dai fetangen aot rauke. Adle forundra seg pao detta; dai saog fetangen til rauke o inkje laingre; oja, dei va raint forfære, folk; dai visste ’kje i Jessu nabn<ref>Det er mange gamle, som tek Guds namn i munnen paa denne maaten; men dei veit ikkje av, at det er galet, og ein lyt vel diso orsaka deim. Og dei held upp med det, naar ein segjer det med deim.</ref>, kor dæ vart av ’an; men han vart innteken til huldredn, han. Han va borte i beskuelse haile julafta. Um kvelden, ette dai hadde sett se inn, fekk dai sjao ain mann pao glase. Detta tokte dai va so likt son’ sin. Dao dai kom ut, sett’n te sprangs, plent som han var rædde dai; dai slutte mæ an; dai va kje go te o ta ’an pao sprange. So va dæ ai liti stund, so va karen pao glase att. So samlaga dai se, hinn broren o faren, dai skulde gao pao kor sin kant o krokspringa han o ta’ an solaine; so va dai go te ta ’an pao sprange; dai laut vera baiggje tvo dao. O so spurde dai, kor i ''Jesses'' nabn han hadde vore helst, dai inkje va go te sjao fetangen elde noke lainger elde te rauke. Dao fortalde han, kor han hadde vore. Han kom aot rauke, o so visst’ ikkje han av, for han kom inn i ain stor bygning, o den var so rar; dæ va plent, som han var gjyllt; o række av bøka va der rundt i kring; dæ va plent, som dai va spildr nye, den aine rækka rarare elde den andre; alt va forgjøllt, alting: ause, slaiva, skjaie o skaole. Men der fanst ikkje folk inne; alting va i sin orden. Han tøkte, dæ va ai liti stund, just so mykje han sette se ne; men han hadde vore der haile dagen o haile kvelden, sa’<noinclude> <references/></noinclude> 0zznemollhj7totsvcvcpxzr43dynrr 104 143379 332036 2026-08-29T14:40:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|105}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>han sia, han hadde fenge snakk føre se. Han va so behendale dao, ette; dai laut holda han snaudt mæ makt; dæ va, som han vilde pao skogen. — E minnast dæ væl, e; han raiste te Amerika sia. Han aitte endao Hermund, han so va borte. Dæ va so besyndale, dæ tedde ’kje fetangen laingra eld aot rauke. {{uten innrykk/e}} {{===}} {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Finnsaasen}}.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va ain finn, som hadde helde se derinne i ain aos, o den kadla dai diso Finnsaosen. So kom der ain skræddar der pao lande, o han va or Hemsedal. Han aitta endao Sævald. Ja so ga ’an pao o skreddera der i bøgdi baade ait aor o tvau, o so vilde ’kje han estemera hine skræddaradn, avdi dai ikkje va bylærde. Han heldt seg meste bestandegt hjao ain, dai kadla Haoko-Ola, so han hadde sitt værels hjao. Han hadde vore der upp ao aosen for, han, o so skulde han Sævald, skræddaren, vera mæ. Dai tok te o hogga kjøreve, o dæ gjekk sagta godt, dæ, maota. Men han Sævald fekk slik ain hug, han vilde bu der uppe, han, o so vilde dai hogga stovetimer aat ’an mæ dæ sama. Dai rudde timre mæ dæ sama, laga te nokre stolpa, o so la dai haile timrelynningen upp ao, so dæ inkje skulde liggja pao marki o ta skae. Sia tok dai te att o spikte igjen, o so la dai kase<ref>Alt det rusket, som var att.</ref> innunder lynningen, sette dæ upp som ai saota, o so vilde dai kvaika i midden, naor den ti kom. O ja, so spikte dai dao, men dæ<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> lfihz4f4k5iak2vi7pvtkih0r0dc7lh 104 143380 332037 2026-08-29T14:40:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>blai forsaint, dai fekk ikkje brenna dao um vinteren; dai bøgde se berre ai løa te o ha høy i. Men um vaoren tok dai te att, laga ti hjødl o brende. So skulde dai laga te tunne te ha kjøra i; dai skulde jodngjørast, for dai skulde sendast utalands, o kjøparen skulde sjao dai; dai brende, o dæ gjekk godt; dai fekk so mykje, at der vart sjau, aotte kagga, so dai ikkje hadde nokk jodngjøre pao; adle kaggadn vart fudle o ai stor tunna te, som stod aapi. Dao dai hadde brent alt detta, so slo dai hjodlen att; dai vilde haim o fao se mair mat; dai var kostlause. Dai bar mæ se korsin liten kagge; klene kara va dai te bera baiggje; den eine va klen o den andre endao verre. Men, naor dai va komne haimatt mæ kaggadn, saog dai dæ sto i ain belysningsloge altsama deruppe. Adle folk skodde no pao detta. O best som dæ va, raiste kaggadn av; dai laog tett uppao fjellbaren; dæ blai i ain loge neigjono haile berge. Folk blai forfære. Sume av kaggadn gjekk mitt ne i berge, o sume tridla radt ne te ai løa, dai kadla »Huldre-svart-løa«. »A no ryk ho ve’ løa aot huldri og,« sa dai, o denna løa vilde dai so naua ha møst. Dæ va ai besøndale løa, dæ; ho blai aldre tom; dæ va onkort, so drog i ’na; dai kjøyrde og bar or henne um dagadn; men um nætedn vart ho fudl att igjen; dai kjøyrde o dai bar, men dæ va lika fullt igjen. {{uten innrykk/e}} So va dæ aingong dai saog ain mann — dæ va so ai syn — kom mæ ai hail byr mæ sekke; men dai saog ikkje, kven dæ va, som bar, o helde ikkje nokon, som bar; dæ va berre byri; dæ va radt ai bina. Adle tøkte, detta va ai go løa; men no gjekk ho ve loll. Kjøra, ho raiste so nær som tvo kagga; dai andre<noinclude> <references/></noinclude> 3dbw0rytz8ykpozfkoa3y4f5bf99vrq 104 143381 332038 2026-08-29T14:40:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|107}}</noinclude>rauk ve, gjekk i spik adlesamne. E hugsa dæ væl, e; e va ’kje større, eld te mair dæ brann, te mair gjilda me ongadn oss. Skogen gjekk ve adlestadn uppette o upp i aosen, lyng o skog o altsama. Dæ voks nokk te att mæ todlskog; men dæmæ so vart dæ hogge ettekort; dæ laog atte noki tre, o dai fellte ne dai, som atte sto o kløyvde dai te morfædle; ain drap tvo mora der. Ja, dæ æ mangt slag, so treffe ogso. {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han Spelemanns-Ola og huldrerna.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|J}}a dæ e sant: dæ e besøndale mæ huldredn. Der va ain mann, dai kadla Spelemanns-Ola. Han budde ain sta, dai kadla Nørøyni, han, o han laut følgja mæ dai baade naor dai kom o naor dai raiste, — sikkert ain hail fjering fram i framste dalen. Folk fekk ikkje fre føre dai; dai raiv ne grindadn der i tune, der dai kjøyrde, o so torde ’kje folki anna, dai laut setta dai opne, mindr braut dai dai ne. Dai laut ha fri gata. Ja dæ æ mange diskosa te høyra. Dæ va um natti, o so kom der ain kar utor Aobølstangen te ’an Ola o vilde ha ’an mæ se. So knurra kjeringi pao ’an Ola: »Du faor ikkje fre elde ro um næten berre før detta pakke.« »Ja e æ nødd te aa koma te ’an Ola, e,« sa han, so kom inn; »store trumbeslagaren slo ain i hel før oss i »Blaobergsgruva«, sa’n. Dæ æ ait stort hol, so ain kunde kjøyra inni mæ vogne; ho va so vi denna gruva so haile tune her pao Fosse. So laut han Ola reisa, han, o va der ai go stund. Sia heldt dai brødlaup der, o, naor dæ va ferdegt, raiste dai haimegjono<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> d2ytnhti3byk4fwv3wwt6rtnr3dtmyz 104 143382 332039 2026-08-29T14:40:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>dalen o framatt pao hi sia, der skulde dai halda ''ait'' brødlaup ogso. So dao dai for forbi der, han Spelemanns-Ola budde, stogga dai der. »De faor sagta no,« sa føre-riaren; »no heta Galdstrodle jodnstaingjedn sine,« sa’n; »men han e ’kje ferdeg endao,« sa’n, »o meao han gjere dæ, han, so faor me springa dæ, me vinne o ha os forbi,« sa’n. Jau, dao dai va umkomne, kom der tre jodnstenge øve elvi. »Ja detta forsto e,« sa’n, »dai kom,« sa’n. O so raiste dai te Hjedlhaugen; der skulde dai halda brødlaup; dæ gjore dai. Sia vilde dai te Vetti, vera hjaa dai i juli, o sia te Moar. Kom dai fram i Vettisgjele; der trefte dai ai gjenta, so va i ait brødlaupslag der framme; ho vilde haim i bøgdi aa høyra, naor juli skulde vera, o so sa trodle uppi berge: {{uten innrykk/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Skolabba, laista, gao haimatte, di flaine kaka<ref>Sume segjer „flate“ kaka.</ref>; for du ha korkjen bryggja elde baka: d’æ dagadn tvo, nætadn tre te julane.“<ref>Julande segjer sume.</ref> }} »Dæ e ’kje ti te komma der dao,« sa dai i brufølgje. »Men me vil haim te Moa; der e ølbidne nokk, som inkje e nossa pao; — som inkje va merkte mæ krossa, mainte dai; dai torde ’kje seia »kross« aingang, so rædde va dai dai. Dai rugga dao der, solaingje Moamannen hadde øl; han hadde goe raa, den mann; han hadde goe kodngar. Sia gjek dai ut av elvi haile dai bakkadn. {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lsofynos8yhde2fw7cgvzv3sjk0s34l 104 143383 332040 2026-08-29T14:40:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|109}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Brudlaupet i Ve.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va ait huldrefølgje, so skulde holda brødlaup i Ve. So ba dai han Spelemanns-Ola, at han føre Guds skuld maatte komma; dai vilde halda brødlaup, o, dao ''laut'' han vera mæ; dæ va, so dai ikkje kunde graia se, va ’kje han mæ. Føst skulde dai te Moa, o sia skulde dai te Ve o viga. Moa va den sværaste gar, som va dæ, for han gjekk ut. Oja, han Ola raiste mæ huldri, som ba han. Dai va der i Moa i brødlaup haila julahelgi; han Ola va so laingje vekke, at kona hans vart sturt forfære føre han. So skulde dai dao endele te Ve o viga, o naor dæ va gjort, gjekk dai upp i ai stova, so sto i ser; der va ’kje folk i ’ne. Der rugga dai haile natti o um morgoen lika godt, te langt pao dag. Dao kom mannen i hi stova o skulde sko’a, ko der gjekk før se. Dao va der fullt av brødlaupsfolk inne. Han tok te aa jaga ut altsama so nær som brui. Ho hadde klædt av se altsama sonærsom serken; han trua henne te dæ. Han vilde ha dæ altsama; so ba han um serken ogso. Dai hadde hatt duk o mat pao bore so mangfoldele atte — — —, o so tok han altsama baa serken o duken o raista sta o gjøymde. Ho ba han so vent um, at han laut komma att med serken; men han lest ikkje høyra loll; ho va att aalaina dao; adle hine va raiste upp i ain haug ovanføre. Der sto ai fora so tjukk, at ho va tvo fabna um kring; o ho va so gamadle, at ho va mange manns aldrar. Baint unde roti skulde dai ha sitt hus, ain stor bygnad, o der va ''dairas'' tre; dæ va nokk nabngote vidt i kring dæ. Han sa so han Spelemanns-Ola; han visste,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> s36nkdpp3yw5gmqwck32k9xh3i4u9dm 104 143384 332041 2026-08-29T14:40:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|110|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>korlais der saog ut, han; han hadde vore inne hjao dai mange vende, sa ’an. {{uten innrykk/e}} Sia brui ikkje fekk atte serken sin, mainte o, han skulde fao gjera lika fore dæ. »Ja,« sa ’o, »idæ du teke serken frao me o klæ me naki,« sa ho, {{ppoem|style=font-size:83%| „ska der ’kje finnast friske menne o kvinnfolk i Ve te dæ niande le.“ }} O sia ha der ’kje vore skikkele folk der; sumble ha hatt brokk og summe nefallssykja o sumble ha vore som ai toska, som inkje ha kunna snakka mæ folk. Dæ e den femte no, o inkje ha dai vore frike nokre, mindr dæ ska vera ''no''. Ja, so laut huldri reisa naki derifraa, o dai saog ’ne ’kje mair; ho laut forlata alt sitt goa. Duken e der enno i Ve, men hitt æ burte; sumt ha raist hit, sumt dit; dai ha klakka dæ vekk! Um der æ atte noke av serken, ska e ’kje saia, men duken æ der, dæ æ visst. Dæ hadde vore plasser te sjao han føre De, skulemaistar, som ha slik hug paa slikt gamalt og framifraa. Han æ lang, han rekk øve haile langbore. Han vor dunblao; men dæ æ likaso han ha ljøsna no. O i kort brødlaup, so ha vore i Ve, ha dai hatt han paa bore før o sjao han; dæmæ ha han falma no. Dai tok visst salen o anna og; men dæmæ hugsa e kje dæ. Der va ei gamadle, som aitte Lisbeth, ai halt, som gjekk mæ tvo stava; ho va søste aot mor hass Spelmanns-Ola; ho fortalde mangt slikt. E va liten, e, dao; men dæ æ løgi mæ dæ; dai ungadn hugsa mangt, dai. {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ma1d7ahd1uwhd9wdjt0qppdx1vismxt 104 143385 332042 2026-08-29T14:41:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|111}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Unge bjørnaskyttarar.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va ain haust, dao folk vilde pao tinge. So raiste baade mannen o kona, mao’ta. Best so dai va reiste, kar, so sa’ dai dæ, sønedn daira, han Ingjebrigt o han Stor-Ola: »Jau no ska me sagta rugga godt, altmed han far o ho mor æ pao tinge.{{rettelse||«}} O so strauk dai sta ette ai skreppa o laga se te noke mat o hadde neti. So tok dai korsi børsa. Han Ingjebrigt va 15, o han Ola var 12 aar. »Idag ve me sta o laita ette bjodn,« sa dai. Jau, so strauk dai upp aa ain sta, dai kadla Holten. Han Ola bar børsa o skreppa. Best so dai gaor, so saie dai dæ: »Ska tru, me inkje skulde fao sjao bjodn idag?« Jau, dei fekk fudla dæ, kar; dao dai var komne upp ao Holten ait støkkje, raiste dæ se ain stor bjodn i ai rust. »Buff!« maint ’an. Dai kom so bust pao ’an, at han vart kvæke mæ dæ sama. Sia kom an rennande mæ gapande kjeft o vilde ta dai. Han Ingjebrugt la se innaat ei bjork, han, o bar byrsa aot auga, o dæmæ so klemde han te, kann du tainkja. Han Ola sto attanføre mæ skræppa. I dæ same han Ingebrugt klemde te bjodn, der tridla han Ola ette endadn neigjono adle bakka; so forfiksa. vart han. O so torde dai kje sjao ette bjodn den dagen mair. Men, naor dao foreldri kom haim att um kvelden, fortalde gutungadn, at dai hadde sett ette bjodn um dagen, o at dai hadde skote pao ain stor svær ain; han skulde kje vera liten helder, den gossen, o so. spurde far daira, kor han raist av, o dao sa dai, at han raiste baint framigjono, likaso han vilde fram pao Gjaithusdalen. »Aa, de va noki store toska,« sa’n,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> jf40epwxs85idn3asiuo9gjqsvbis80 104 143386 332043 2026-08-29T14:41:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>»han ha raist fram pao berge o kasta se utøve,« maint’an; han visste lage dairas, han. »Elde ha han lagt se ne i ai skaar,« sa’n. Far dairas va ain gammadle bjodnaskjyttar. »I morgo ska me vera tile aot,« sa’n, »sjao, um me finn ’an atte.« O dao fann dai han i dau frami ai skaar. Han va so stor, at dæ va raint ait tekn te avbaist, dæ va. E æ kje kar te hugsa, ko tonge læri va, o ko kjukt spekke va. — Men den kvelden, dai kom neatt, kom der ain stor stain o slo inn tre stokka i stova, der dai laag. Dæ va radt ai bina, dæ{{rettelse|.|,}} kar. {{uten innrykk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> n55vwdkl40mm1eknri55e1dholms6yn 0 143387 332044 2026-08-29T14:42:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332044 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=11 to=15 tosection="Huldrer — alvar" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] rqk848np65m6yg4ol0t6ix8zwbd1kea 0 143388 332045 2026-08-29T14:42:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332045 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=15 to=15 onlysection="Budeia og huldri" header=1 /> j14edskb1okgi1dlm8jjrtsuzo2c1s5 0 143389 332046 2026-08-29T14:42:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332046 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=16 to=17 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] d4rp5dufnq1wjnycxtgtdfne8ltq076 0 143390 332047 2026-08-29T14:43:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332047 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=18 to=19 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] hukusav9dv2imy3uwbhzh3snyt5u477 0 143391 332048 2026-08-29T14:43:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332048 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=20 to=21 tosection="Mannen, som laante pengar hjaa trollet" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] jmhx3byltw4q2d4m0vpj0y0tgm45kef 0 143392 332049 2026-08-29T14:43:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332049 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=21 to=24 fromsection="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" tosection="Baldershaug-bonden og Gjevvaldshaug-bonden" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] prkqgg2cm8u8ajuspitp0p77psp0po7 0 143393 332050 2026-08-29T14:43:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332050 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=24 to=25 fromsection="Helakleiv-brudri" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ta2ox5rphid4j8a73wnb2q1fmynj4ig 0 143394 332051 2026-08-29T14:43:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332051 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=26 to=27 tosection="Ho, som var jordamoder" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ttnfyiv4dg6oea4x9b0uqmxueew8aml 0 143395 332052 2026-08-29T14:43:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332052 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=27 to=27 onlysection="Den gode fiskagrunnen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] i1e4amiazp1fyc7u8jjqbkzq29x3nvh 0 143396 332053 2026-08-29T14:44:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332053 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=28 to=35 tosection="Ho gamle Liv fortel" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] rgnvtuigrftalscdebf8sxrcmeuphdt 0 143397 332054 2026-08-29T14:44:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332054 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=34 to=38 fromsection="Han Endre Raun" tosection="Han Endre Raun" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0326yy5jxjg71q13ohy0ld00nsygr3a 332096 332054 2026-08-29T15:12:40Z Kåre-Olav 25 from=35 332096 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=35 to=38 fromsection="Han Endre Raun" tosection="Han Endre Raun" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] m8sg12v61vo19e86mci60kradvvoigf 0 143398 332055 2026-08-29T14:44:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332055 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=38 to=40 fromsection="Bjørnen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bhn2f7r5rtlkuw1jqat6i66bdfomw0s 0 143399 332056 2026-08-29T14:44:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332056 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=41 to=42 tosection="Mannbjørn" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] busds7u1b1cgv256y1dkqh65nw59bv5 0 143400 332057 2026-08-29T14:44:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332057 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=42 to=43 fromsection="Tvo, som hev sett nokot" tosection="Tvo, som hev sett nokot" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] qsqqgifqhkumjz8421c5rmva9yd6rkk 0 143401 332058 2026-08-29T14:44:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332058 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=43 to=55 fromsection="Stubbarne hennar gamle Marta" tosection="Stubbarne hennar gamle Marta" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] h1h5xt9pfe75dphhvdbvi9sfcqr4l5p 332097 332058 2026-08-29T15:13:38Z Kåre-Olav 25 to=54 332097 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=43 to=54 fromsection="Stubbarne hennar gamle Marta" tosection="Stubbarne hennar gamle Marta" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ivsm4ifccj4kzf7e7qvptm9n6f1qe49 0 143402 332059 2026-08-29T14:45:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332059 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=54 to=54 onlysection="Ein springslaatt paa ludr" header=1 /> 3cuck317w8sag9vy0tm41lc8bjbgw17 0 143403 332060 2026-08-29T14:45:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332060 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=54 to=65 fromsection="Trollkjeringar" tosection="Trollkjeringar" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ko2h4btm19ifepgfcovyqzv9f10gvlx 0 143404 332061 2026-08-29T14:45:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332061 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=65 to=65 onlysection="Til gjenta, som vil gifta seg" header=1 /> qfk23dod2y19wqc0uowyx39kionjd3u 0 143405 332063 2026-08-29T14:45:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332063 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=66 to=66 onlysection="Kyralokking" header=1 /> rdguzl6asf76gxaelum40blj1lcqbyf 0 143406 332064 2026-08-29T14:45:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332064 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=66 to=67 fromsection="Mara" tosection="Mara" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] putumjnxj4hbykcn23ljoyvaf5q7np8 0 143407 332065 2026-08-29T14:45:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332065 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=67 to=68 fromsection="Han Søren" tosection="Han Søren" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0agp4ozzs8xde3onh75m0jex9u41zy5 0 143408 332066 2026-08-29T14:46:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332066 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=68 to=68 onlysection="Huldri til budeia, som hev forsovet seg" header=1 /> jmlmyj3lzlsxkg4hb7n83wxow6jhmux 0 143409 332067 2026-08-29T14:46:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332067 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=69 to=73 tosection="Trollkunstrar" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 1sdgs0np9hzz3rte339uqwu3kgpu31a 0 143410 332068 2026-08-29T14:46:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332068 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=73 to=73 onlysection="Ei hæv kjering" header=1 /> qfxysgwsl5s7qqzy1sndvdh99bjitwx 0 143411 332069 2026-08-29T14:46:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332069 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=74 to=77 tosection="Lindormen i Underdal" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9z9pbiefha12b6ogz71dzkjdsjgmjy7 0 143412 332070 2026-08-29T14:46:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332070 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=77 to=81 fromsection="Jau, dei er til" tosection="Jau, dei er til" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] buzvqf86tre3pns0wwi1b48tukav9bc 0 143413 332071 2026-08-29T14:46:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332071 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=81 to=81 header=1 onlysection="Ein prest paa stolen" /> nbza4fi29hvub8fzwua2jvvhlfbf5ha 0 143414 332072 2026-08-29T14:47:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332072 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=82 to=83 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6vgd82f4ykg152rxleyin070ozms5c6 0 143415 332073 2026-08-29T14:47:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332073 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=84 to=84 onlysection="Gjeiterna" header=1 /> 3obr4kp8ywozff5dvpqt83qvmzi4f6c 0 143416 332074 2026-08-29T14:47:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332074 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=84 to=85 fromsection="Han Haakon Aatenes" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mkke9tkk8uluc2gtwwgms23v32a4jee 0 143417 332075 2026-08-29T14:47:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332075 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=86 to=87 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 3ip2fzpbecbu2rzuhwj4fbhhy17ffyb 0 143418 332076 2026-08-29T14:47:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332076 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=88 to=88 onlysection="Julegaava fraa henne Sankt Maria" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] g7mzg6x91dn9sohbkiynrcdeaykqphe 332085 332076 2026-08-29T14:57:03Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Jolegaava fraa henne Sankt Maria]] til [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]]: feilstavet 332076 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=88 to=88 onlysection="Julegaava fraa henne Sankt Maria" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] g7mzg6x91dn9sohbkiynrcdeaykqphe 332091 332085 2026-08-29T15:02:18Z Kåre-Olav 25 seksjon 332091 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=88 to=88 onlysection="Jolagaava fraa henne Sankt Maria" header=1 /> nnxcinvxloblboodb3ut7wo796tl6lg 0 143419 332077 2026-08-29T14:47:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332077 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=88 to=94 fromsection="Gygrer" tosection="Gygrer" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] kxdbmnqgk6udk5ph7p9l1zjezigbhhv 0 143420 332078 2026-08-29T14:48:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332078 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=94 to=97 fromsection="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" tosection="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] dcawjc2ow7f0wppo6wgosywmwd60y80 0 143421 332079 2026-08-29T14:48:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332079 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=97 to=98 fromsection="Vetle-fuglen" tosection="Vetle-fuglen" header=1 /> rkqdaveefapvu58ddugz5g53o1frlku 0 143422 332080 2026-08-29T14:48:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332080 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=97 to=105 fromsection="Ein kveld uppi Olav-stova" tosection="Ein kveld uppi Olav-stova" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mn451dn0disdq7bgktx4e6hx38ixfmx 332103 332080 2026-08-29T15:21:43Z Kåre-Olav 25 from=98 332103 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=98 to=105 fromsection="Ein kveld uppi Olav-stova" tosection="Ein kveld uppi Olav-stova" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] n0ynmjydmsdypa54gkna96yda00mk4j 0 143423 332081 2026-08-29T14:48:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332081 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=104 to=107 fromsection="Gjenta, som kom kos i Hestetun" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] lk4hkfmt3q71nsx6rxpw8iy43lto3wt 332104 332081 2026-08-29T15:22:04Z Kåre-Olav 25 from=105 332104 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=105 to=107 fromsection="Gjenta, som kom kos i Hestetun" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] sx722e01rtdw37ltbcir8yi1szi3i4a 0 143424 332082 2026-08-29T14:48:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332082 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav_Sande_-_Fraa_Sogn.pdf" from=108 to=122 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bdflas6pew2k6jdmm3v053bj4uo50r8 106 143425 332083 2026-08-29T14:53:21Z Kåre-Olav 25 stil 332083 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } /* Increase the gutter */ .ws-poem-left-gutter .ws-poem-wide-gutter .ws-poem-line { padding-left: 5.5em; } dvqt8jv35o2pikmfahv8z33ow9n4bd9 332128 332083 2026-08-29T15:44:07Z Kåre-Olav 25 width:100% 332128 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } /* Increase the gutter */ .ws-poem-left-gutter .ws-poem-wide-gutter .ws-poem-line { padding-left: 5.5em; } gtg1avubs7wvncuaf61ivag3egtpg2b 0 143426 332086 2026-08-29T14:57:03Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Jolegaava fraa henne Sankt Maria]] til [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]]: feilstavet 332086 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Jolagaava fraa henne Sankt Maria]] 2q2ymz32x1t4vw6bn87s0hqn31ok5a7 0 143427 332089 2026-08-29T15:00:25Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Olav Sande - Fraa Sogn.pdf" from=3 to=10 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Sagnsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] [[Kategori:Mons Litlerés forlag]] 332089 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav Sande - Fraa Sogn.pdf" from=3 to=10 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Sagnsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] [[Kategori:Mons Litlerés forlag]] a9bqpojsuvh8oow0jie0ccra358fh07 332121 332089 2026-08-29T15:38:10Z Kåre-Olav 25 nynorsk 332121 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav Sande - Fraa Sogn.pdf" from=3 to=10 header=1 /> {{PD-old|nn}} [[Kategori:Sagnsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] [[Kategori:Mons Litlerés forlag]] [[Kategori:Tekster utgitt i Bergen]] 2ypxzc3kdqy3sap4b6sgzgv9en0suba 332122 332121 2026-08-29T15:38:35Z Kåre-Olav 25 displayed_from 332122 wikitext text/x-wiki <pages index="Olav Sande - Fraa Sogn.pdf" from=3 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old|nn}} [[Kategori:Sagnsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] [[Kategori:Mons Litlerés forlag]] [[Kategori:Tekster utgitt i Bergen]] t2krvabh3b49ptzqiijcgl1h8q5yzau 102 143428 332092 2026-08-29T15:04:20Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = norsk lærar og folkeminnesamlar }} == Tekstar == * ''[[Fraa Sogn]]'' (1887) * ''Segner fraa Sogn'' (1892) {{PD-old|nn}} 332092 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk lærar og folkeminnesamlar }} == Tekstar == * ''[[Fraa Sogn]]'' (1887) * ''Segner fraa Sogn'' (1892) {{PD-old|nn}} 8wbqpokogplstfswoo1wxvf1ojmhlvr 14 143429 332106 2026-08-29T15:24:10Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster etter forlag]] 332106 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter forlag]] eelsngo73260q60ipj8zpd1laac6clm 0 143430 332108 2026-08-29T15:27:17Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{innholdsfortegnelse| * [[Om Romerretsstudiet/1|1ste Afsnit]]. Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd * [[Om Romerretsstudiet/1|2det Afsnit]]. Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske }} {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] 332108 wikitext text/x-wiki <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{innholdsfortegnelse| * [[Om Romerretsstudiet/1|1ste Afsnit]]. Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd * [[Om Romerretsstudiet/1|2det Afsnit]]. Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske }} {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] 8lbkbkv49zq4cyg5qy0i05406mr04s0 332111 332108 2026-08-29T15:29:08Z Kåre-Olav 25 lenke 332111 wikitext text/x-wiki <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{innholdsfortegnelse| * [[Om Romerretsstudiet/1|1ste Afsnit]]. Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd * [[Om Romerretsstudiet/2|2det Afsnit]]. Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske }} {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] 6sf9uxe2l2y6ibtqo6l6jtes14h06bu 332124 332111 2026-08-29T15:39:42Z Kåre-Olav 25 kat. 332124 wikitext text/x-wiki <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{innholdsfortegnelse| * [[Om Romerretsstudiet/1|1ste Afsnit]]. Udlandets Tanker om Romerrets{{shy}}studiets Værd * [[Om Romerretsstudiet/2|2det Afsnit]]. Om Romerrettens Betydning for det moderne Retsstudium, særlig det norske }} {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] f4wif8zsghhnkamle9yvb8tyyj0nafz 0 143431 332109 2026-08-29T15:28:14Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=11 to=37 header=1/> 332109 wikitext text/x-wiki <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=11 to=37 header=1/> 3przq7ek7meex00zy21s8e1qerl9zup 0 143432 332110 2026-08-29T15:28:51Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=38 to=67 header=1/> 332110 wikitext text/x-wiki <pages index="Ingstad - Om Romerretsstudiet.pdf" from=38 to=67 header=1/> hqhydo4pzswjkekiurzcypwu9j4j4at 102 143433 332118 2026-08-29T15:35:32Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = norsk jurist og professor }} == Tekster == * ''[[Om Romerretsstudiet]]'' (1876) {{PD-old}} [[Kategori:Norske jurister]] 332118 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk jurist og professor }} == Tekster == * ''[[Om Romerretsstudiet]]'' (1876) {{PD-old}} [[Kategori:Norske jurister]] egommw49sln829ejxdpa9q53vcb0bxl 102 143434 332119 2026-08-29T15:35:54Z Kåre-Olav 25 Omdirigerte siden til [[Forfatter:Marcus Pløen Ingstad]] 332119 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Forfatter:Marcus Pløen Ingstad]] 8ocu3yn9za8hq6xgob7akk5r6wpbfha 14 143435 332123 2026-08-29T15:38:52Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster utgitt i Norge]] 332123 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster utgitt i Norge]] 0pk13ljabme35n2zlmavuxzrk2b4oa6