Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 34994 332323 331397 2026-08-31T13:20:52Z Øystein Tvede 3938 332323 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (558—529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] [[Hellenerne/17|17. Sagnet om Sisyphos]] [[Hellenerne/18|18. Sagnet om Daphne]] [[Hellenerne/19|19. Sagnene om Herakles]] [[Hellenerne/20|20. Sagnene om Theseus]] [[Hellenerne/21|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt]] [[Hellenerne/22|22. Sagnet om Ødipus]] [[Hellenerne/23|23. De syv mod Theben]] [[Hellenerne/24|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget]] [[Hellenerne/25|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne]] [[Hellenerne/26|26. Den troiske Krig. Iliaden]] [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] [[Hellenerne/45|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] [[Hellenerne/47|47. Sokrates]] [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon]] [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379—362). Pelopidas og Epaminondas]] [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360—336. Demosthenes. Phokion]] [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336—323)]] [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] 409 [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] }} rrux17bi9c5u2czwdkmzk1aclwuozcy 332374 332323 2026-08-31T19:51:44Z Øystein Tvede 3938 332374 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (558—529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] [[Hellenerne/17|17. Sagnet om Sisyphos]] [[Hellenerne/18|18. Sagnet om Daphne]] [[Hellenerne/19|19. Sagnene om Herakles]] [[Hellenerne/20|20. Sagnene om Theseus]] [[Hellenerne/21|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt]] [[Hellenerne/22|22. Sagnet om Ødipus]] [[Hellenerne/23|23. De syv mod Theben]] [[Hellenerne/24|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget]] [[Hellenerne/25|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne]] [[Hellenerne/26|26. Den troiske Krig. Iliaden]] [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] [[Hellenerne/45|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] [[Hellenerne/47|47. Sokrates]] [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon]] [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379—362). Pelopidas og Epaminondas]] [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360—336. Demosthenes. Phokion]] [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336—323)]] [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] }} r28jq9g2hf81puagxsx078bha4dfacq 0 138375 332324 331377 2026-08-31T13:21:21Z Øystein Tvede 3938 332324 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" next="[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]]" from=1 to=2 header=1 /> {{AuxTOC| * De østerlandske Folk [[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] i [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] 4 [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] 4 [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] 7 [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] 8 [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] 10 [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] 11 [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (558—529 f. Kr.)]] 14 [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] 25 [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] 28 [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] 38 [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] 51 [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] 53 * Hellenerne. [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] 69 [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] 71 [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] 72 [[Hellenerne/17|17. Sagnet om Sisyphos]] 76 [[Hellenerne/18|18. Sagnet om Daphne]] 77 [[Hellenerne/19|19. Sagnene om Herakles]] 80 [[Hellenerne/20|20. Sagnene om Theseus]] 98 [[Hellenerne/21|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt]] 102 [[Hellenerne/22|22. Sagnet om Ødipus]] 105 [[Hellenerne/23|23. De syv mod Theben]] 108 [[Hellenerne/24|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget]] 112 [[Hellenerne/25|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne]] 116 [[Hellenerne/26|26. Den troiske Krig. Iliaden]] 120 [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] 141 [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] 161 [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] 163 [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] 166 [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] 171 [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] 186 [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] 190 [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] 197 [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] 219 [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] 229 [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] 235 [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] 239 [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] 247 [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] 264 [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] 272 [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] 280 [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] 297 [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] 309 [[Hellenerne/45|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] 314 [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] 335 [[Hellenerne/47|47. Sokrates]] 348 [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon]] 372 [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379—362). Pelopidas og Epaminondas]] 376 [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360—336. Demosthenes. Phokion]] 385 [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336—323)]] 394 [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] 409 [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] 419}} [[Kategori:Tekster fra 1890]] bfn5mggxr1urhpm8swo583qtazipo5r 104 142647 332408 331589 2026-08-31T22:26:08Z Øystein Tvede 3938 332408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Triumftog kjørte han i en Vogn forspændt med Tigre og Løver og ledsagedes af et stort Følge; til dette hørte blandt andre {{sp|Seilene|r}}, {{sp|Satyre|r}}, {{sp|Bakchante|r}} og {{sp|Mænade|r}}. En anden af Kadmos’ Døtre var {{sp|In|o}}, der blev gift med Athamas; begge blev afsindige, i hvilken Tilstand Faderen dræbte den ældste Søn, og Moderen med den yngste sprang i Havet. Kadmos’ tredje Datter {{sp|Agau|e}} blev gift med Echion, som var en af de fem Sparter. Agaues Søn {{sp|Pentheu|s}} besteg Thronen i Theben efter sin Morfader. Da Dionysos kom til Theben, haanede Pentheus ham og forbød Kvinderne at dyrke den nye Guddom. Til Straf herfor blev han paa Bjerget Kithæron dræbt af sin egen Moder, der i bakchantisk Raseri tog ham for et vildt Dyr, og derpaa sønderrevet af hende og de andre Bakchantinder, blandt hvilke hendes Søstre Ino og Autonoë var. Kadmos’ yngste Datter var {{sp|Autono|ë}}. Hendes Søn var {{sp|Aktæo|n}}, der pralede af at kunne maale sig med Jagtens Gudinde Artemis. Til Straf herfor omskabte den fortørnede Gudinde ham til en Hjort, medens han jagede paa Bjerget Kithæron, og han blev sønderslidt af sine egne Hunde. Ingen af Kadmos’ Efterkommere fristede dog en saa tung Skjebne som Ødipus, om hvem der skal blive fortalt i det følgende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|22. Sagnet om Ødipus.}}}} {{--}} Kadmos’ Sønnesøns Søn hed {{sp|Laïo|s}} og var Konge i Theben. Apollons Orakel havde forudsagt ham, at han <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> l6sp9r9nu8i4vrhaquj2zpbc1sqkr91 104 142684 332409 331609 2026-08-31T22:27:23Z Øystein Tvede 3938 332409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Helenas tidligere Friere, men ogsaa til andre, hvem Lyst til Eventyr kunde friste til at deltage i det forestaaende Tog. De ypperste Deltagere i dette var: den bedagede {{sp|Nesto|r}} fra Pylos, der var veltalende og med en Erfaring som faa, »da han havde seet to Slegtled gaa i Graven og herskede over det tredje«, {{sp|Aja|s}}, Telamons Søn, Salaminieren kaldt til Forskjel fra {{sp|Aja|s}}, Oileus’ Søn fra Lokris, {{sp|Diomede|s}}, Tydeus’ Søn fra Argos, {{sp|Philoktete|s}}, den Helt, hvem Herakles, da han besteg Baalet, havde overrakt sin Bue og sine Pile (Side 96), uden hvilke Troia efter en gammel Spaadom ikke kunde indtages; men de ypperste af dem alle var dog Ithakas listige Drot {{sp|Odysseu|s}} og den »fodrappe« {{sp|Achilleu|s}} og hans trofaste Ven {{sp|Patroklo|s}}, begge fra Phthia i Thessalien. Odysseus, hvem hans unge Hustru {{sp|Penelop|e}} nylig havde skjænket en Søn, {{sp|Telemacho|s}}, vilde nødig forlade Barn og Viv; da han opfordredes til at deltage i Toget, anstillede han sig derfor som vanvittig, spændte en Okse og et Æsel sammen for Plogen og gav sig til at pløie paa en Bergknaus og strø Salt i Plogfurerne. Men den listige {{sp|Palamede|s}}, der ledsagede Brødrene paa deres Hvervetog, gjennemskuede hans Forstillelse og kastede den spæde Telemachos for Forspandets Fødder. For at frelse sin Søns unge Liv maatte Faderen kaste Masken og love at følge med til Troia; men han glemte aldrig denne Streg af Palamedes. Denne blev senere af Odysseus falskelig beskyldt for forræderisk Samkvem med Fienden og stenet af Hæren. Var Kløgt Odysseus’ Styrke, var Tapperhed og ubetvingelig Kraft det, der udmerkede Helten Achilleus. Hans Moder Thetis havde villet gjøre sin Søn udødelig, og hun havde derfor, da han var et lidet Barn, om Natten holdt ham i Ilden og om Dagen salvet ham med Ambrosia; men en Nat blev hun overrasket af sin Mand, der uden<noinclude><references/></noinclude> aes1uta8b441fvqoa052um58xci1t2y 104 142717 332410 332236 2026-08-31T22:28:11Z Øystein Tvede 3938 332410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hændelser nu var paa alles Læber. Med rige Gaver førte Phæakerne ham derpaa ombord paa et Vidunderfartøi, »der løb over de purpurfarvede Bølger saa raskt, som Høgen kan flyve, den snareste Fugl under Himlen«. Sovende førte de gjestmilde Phæakere Odysseus til Fædrehjemmet, sovende bar de ham iland og lagde ham paa den sandige Kyst og de rige Skatte, han havde faaet hos Alkinoos, ved hans Side. Derpaa vendte Phæakerne hjem; men den vrede Poseidon forvandlede Skibet til en Klippe, netop som det skulde lande ved Scheria. {{---}} Da Odysseus slog Øinene op, kunde han ikke kjende sit elskede lthaka igjen. Først da Athene i en ung Hyrdes Skikkelse havde vist sig for ham og nævnt Ithakas Navn, drog han Kjendsel paa sin Fædrestavn, og da lettedes den Hjemveens Byrde, der i saa mange Aar havde tynget hans Hjerte. Glad saa han de gamle, kjendte Klipper igjen, hvor han havde leget som Gut, og med taarefyldt Blik kyssede han efter tyve Aars Fravær den fædrene Jord. Efter at have skjult sine Skatte begav han sig efter Athenes Raad, der havde givet sig tilkjende for ham, til Svinehyrden {{sp|Eumæo|s}}, en af de faa, der endnu hang trofast ved sin Herre. Med Stav i Haand og Pose paa Ryggen traadte han i en Tiggers Skikkelse ind i Eumæos’ fattige Stue, der modtog ham venlig og bevertede ham efter ringe Evne uden at ane, at det var hans kjære Herre. I Eumæos’ Hytte tilbragte han derpaa den første Nat efter Hjemkomsten, og næste Morgen traf han her sin Søn Telemachos, der netop kom tilbage fra sin Færd til Pylos og Sparta og nu saa ind til den trofaste Tjener, før han drog til Staden. Medens denne gaar til Byen<noinclude><references/></noinclude> c7g70abgkcfvy6ae2fxxdeblz725kl2 104 142918 332411 331465 2026-08-31T22:29:00Z Øystein Tvede 3938 332411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Krigens andet Aar rykkede Spartanerne med fornyet Mod ind i Messenien igjen; men de blev slagne, og Aristomenes tilføiede de flygtende svære Tab. Ved hans Tilbagekomst strøede Kvinderne Blomster paa hans Vei og modtog ham med Jubelsange. Han bragte Zeus en {{sp|Hekatomphon|i}}, d. e. et Takoffer for 100 slagne Fiender. Senere blev det ham endnu to Gange forundt at bringe et saadant Offer. Messenierne gjorde nu mange Indfald paa de spartanske Enemerker og plyndrede store Dele af Lakonien. Da Spartanerne mistvivlede om at kunne staa sig i aaben Kamp mod dem, søgte de sin Frelse gjennem Forræderi. De bestak Arkadernes Konge, {{sp|Aristokrate|s}}, som var stødt til Messenierne med en Hjælpehær. Da det nu i Krigens tredje Aar kom til et nyt Slag, forlod pludselig Aristokrates med hele sin Hær sine Forbundsfæller og drog bort. De forraadte Messeniere ledsagede dem med rasende Forbandelser og glemte at kjæmpe. Under Forvirringen vandt Spartanerne en fuldstændig Seier; men Aristomenes slog sig dog igjennem med en Del af sine tapre. Trods det store Tab blev han ikke forsagt, men trak sig tilbage til Bjergfæstningen {{sp|Eir|a}}, hvor han holdt sig i elleve Aar. Herfra gjorde han ofte Streiftog til alle Kanter, endog lige til Steder i Spartas umiddelbare Nærhed, og vendte for det meste tilbage med rigt Bytte. Engang blev han tagen tilfange med femti andre Messeniere og ført til Sparta. Spartanerne besluttede at kaste Helten og hans Medfanger ned i den saakaldte {{sp|Kæada|s}}, en dyb Hule, hvori de pleiede at nedstyrte de værste Forbrydere. Aristomenes maatte se paa, hvorledes hans tapre Kamerater, en efter en, styrtedes ned i Kløften; tilsidst kom da Turen ogsaa til ham. Medens alle de andre slog sig døde paa Stedet, naaede han Hulens Bund levende. Formodentlig faldt han saaledes, at den Dynge af Menneskekroppe, som laa der<noinclude><references/></noinclude> t3mt4sznyxyen4g25m6q101n34961ws 104 143072 332325 331213 2026-08-31T13:24:50Z Øystein Tvede 3938 332325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er det ogsaa med Folkenes, og navnlig varede Athens Blomstringstid kun en stakket Tid. I denne Athens Storhedstid fremtræder en enkelt høit over alle andre ragende Personlighed, der er en Typus for, hvad der rører sig i Tiden, en ædel Repræsentant for attisk Dannelse, i hvem Oldtidslivets bedste og skjønneste Sider fremtræder i den klareste Belysning. Dette Tidens Barn var {{sp|Perikle|s}}, hin Hellenerkulturens plastiske Skikkelse. Da hans Moder {{sp|Agarist|e}} bar ham under sit Hjerte, drømte hun, at hun skulde føde en Løve, et Varsel om kommende Storhed. Gjennem sin Fader {{sp|Xanthippo|s}}, Seierherren ved Mykale (Side 305), tilhørte Perikles en af Athens ældste Familier, gjennem sin Moder var han en Alkmæonide. Da hans Fødselsaar falder omkring 494, har han som Gut oplevet sin Fædrestads Trængselstid, og medens han voksede op til Yngling, saa han Athen stille sig i Spidsen for et mægtigt Forbund af Øer og Kyststeder, og han erkjendte, at det var hans Fædrestads Opgave at vise sig en saadan Stilling værdig. Og til at arbeide med til dette Maal var Perikles kaldet ikke alene ved sin Fødsel, men ogsaa ved de lykkeligste Anlæg; thi han var af Naturen rigt udrustet. Det ædle Ansigt med den lige græske Næse, de tankefulde Øine og den fint dannede Mund vidnede om Alvor og Kraft, og paa hans Pande havde Klogskaben sat sit ubedragelige Merke; livlig og rig paa Ideer som Themistokles var han i hele sit Væsen fra Ungdommen af langt mere samlet og harmonisk end denne. Og denne rige Begavelse blev fra den tidligste Ungdom pleiet og ledet af de bedste Lærere; gjennem Omgang med Filosofer, med Digtere og Kunstnere søgte Perikles Næring for sin brændende Kundskabstørst, og denne forædlende Omgang skaffede ham ikke alene Indsigter, men gav ham ogsaa den Følelse af aandelig Fri-<noinclude><references/></noinclude> 009z1npvhd819ww5frv7b8gevjo0hma 104 143073 332326 331749 2026-08-31T13:27:45Z Øystein Tvede 3938 332326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed, som den sande Dannelse ene formaar at skjænke, og som hævede ham høit over Folkets Overtro<ref>Da saaledes i Begyndelsen af den peloponnesiske Krig en Solformørkelse indtraadte, netop som Flaaden skulde løbe ud, og Mandskabet røbede Frygt over dette ulykkespaaende Tegn, tog Perikles sin Kappe og holdt den for Ansigtet paa en af de mest forsagte. Da denne paa Perikles’ Spørgsmaal, om han ængstedes ved dette, svarede nei, skal Perikles have sagt: «Hvorfor bliver du da mere forskrækket, fordi en fjernere og større Gjenstand skjuler Sollyset for dig?«</ref>. Men hvad der bevirkede, at Perikles ved disse Aandens Gaver fik en Magt over sine Landsmænd som ingen, var den herlige Veltalenhed, han havde faaet som Vuggegave. Naar Perikles fra Talerstolen, rolig som en Statue, med Kappen i de maleriske Folder, udsendte bevingede Ord til de lyttende Skarer, maatte enhver Modstand forstumme. Hans Tale var simpel, uden Effektjageri og Stræben efter at behage; det var dens Rigdom paa Tanker, dens slaaende Billeder, dens dybe Alvor og overbevisende Kraft, der gjorde saadant Indtryk. Man sagde derfor ogsaa, at han havde Lyn og Torden under sin Tunge, man beundrede ham som en Gud og kaldte ham »den olympiske«, og de Tanker, som han vilde indprente sine Tilhørere, blev siddende i deres Sind »som Biens Braad«, siger en af Samtidens Digtere. Men denne Veltalenhed var ikke en Gave, han sløsede med; kun sjelden traadte han op som Taler; men derfor faldt ogsaa hans Ord med desto større Vegt. Den overlegne Ro og uforstyrrelige Ligevegt, der i saa høi Grad udmerkede Perikles’ Tale, var en Del af hans hele Væsen og traadte frem ogsaa i hans daglige Omgang; uden at lade sig egge kunde denne selvbeherskende Mand lade en personlig Uven forfølge sig med Skjeldsord fra Morgen til den sene Aften og saa befale sine Tjenere at lyse Fornærmeren hjem.<noinclude><references/></noinclude> ar5ibqfd9jmty4r4d429tq22rdm05un 104 143074 332327 332269 2026-08-31T13:28:58Z Øystein Tvede 3938 332327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Perikles’ Privatliv var tilbagetrukket; det var tarveligt og maadeholdent, beregnet paa og værdigt til at vinde alles Agtelse. Mere end de fleste Athenere formaaede ogsaa Hjemmet at fængsle ham; thi det smykkedes af en aandfuld Hustru, den skjønne Milesierinde {{sp|Aspasi|a}}. Denne Dame stod høit over de attiske Kvinder i Dannelse, og hun forstod at samle i sit Hus en udvalgt Kreds af begavede Aander. Dette bidrog vel ogsaa sit til, at Perikles kun tog liden Del i det atjiéniske Selskabsliv; ja det fortelles endog, at han kun en eneste Gang udenfor sit Hus skal have bivaanet et festligt Gilde, som han endog forlod, da Drikkelagets støiende Munterhed begyndte. Men havde end Perikles mange Betingelser for at blive et frit Folks Fører, han manglede dog nogle. Det faldt ham vanskeligt at færdes med Lethed blandt Menigmand, og en Kimons vennesæle Væsen manglede ham ganske; vi tør vel ogsaa heri se en af Grundene til hans tilbagetrukne Privatliv. Han var en, helt igjennem aristokratisk Natur og gjennemtrængt af Bevidstheden om Dannelsens Ret til at herske; hans Alvor blev tolket som Aristokratens Stolthed, hans stille Liv som en Maske for ærgjerrige Planer; han tilhørte jo en Slegt, der mentes at nære sterke Tilbøieligheder for Eneherredømmet. Ostrakismen havde rammet flere af hans Mødreneslegt foruden hans Fader Xanthippos. Hans Ansigtstræk skal ogsaa sterkt have mindet om Peisistratos, en Omstændighed, som Modstandere nok kunde benytte med Held. Perikles holdt sig derfor ogsaa længe borte fra det politiske Liv og foretrak ved Tjeneste i Hæren at vise sig som en Borger, der var rede til at dele enhver Fare med sine Landsmænd. I Feltlivet lærte han at beundre Kimons Storhed’ som General; men han fik tillige et aabent Øie for Svaghederne i hans Politik, der saa ensidigt modarbeidede den demokratiske Udvikling. Trods sit ari-<noinclude><references/></noinclude> 4e1n2lkdrw4h7ubdgzjtg5xtpm1ap9t 332328 332327 2026-08-31T13:31:34Z Øystein Tvede 3938 332328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Perikles’ Privatliv var tilbagetrukket; det var tarveligt og maadeholdent, beregnet paa og værdigt til at vinde alles Agtelse. Mere end de fleste Athenere formaaede ogsaa Hjemmet at fængsle ham; thi det smykkedes af en aandfuld Hustru, den skjønne Milesierinde {{sp|Aspasi|a}}. Denne Dame stod høit over de attiske Kvinder i Dannelse, og hun forstod at samle i sit Hus en udvalgt Kreds af begavede Aander. Dette bidrog vel ogsaa sit til, at Perikles kun tog liden Del i det athéniske Selskabsliv; ja det fortelles endog, at han kun en eneste Gang udenfor sit Hus skal have bivaanet et festligt Gilde, som han endog forlod, da Drikkelagets støiende Munterhed begyndte. Men havde end Perikles mange Betingelser for at blive et frit Folks Fører, han manglede dog nogle. Det faldt ham vanskeligt at færdes med Lethed blandt Menigmand, og en Kimons vennesæle Væsen manglede ham ganske; vi tør vel ogsaa heri se en af Grundene til hans tilbagetrukne Privatliv. Han var en helt igjennem aristokratisk Natur og gjennemtrængt af Bevidstheden om Dannelsens Ret til at herske; hans Alvor blev tolket som Aristokratens Stolthed, hans stille Liv som en Maske for ærgjerrige Planer; han tilhørte jo en Slegt, der mentes at nære sterke Tilbøieligheder for Eneherredømmet. Ostrakismen havde rammet flere af hans Mødreneslegt foruden hans Fader Xanthippos. Hans Ansigtstræk skal ogsaa sterkt have mindet om Peisistratos, en Omstændighed, som Modstandere nok kunde benytte med Held. Perikles holdt sig derfor ogsaa længe borte fra det politiske Liv og foretrak ved Tjeneste i Hæren at vise sig som en Borger, der var rede til at dele enhver Fare med sine Landsmænd. I Feltlivet lærte han at beundre Kimons Storhed som General; men han fik tillige et aabent Øie for Svaghederne i hans Politik, der saa ensidigt modarbeidede den demokratiske Udvikling. Trods sit ari-<noinclude><references/></noinclude> qq7xqrallms06t146gbf9jsn7enyacp 104 143076 332329 331752 2026-08-31T13:36:07Z Øystein Tvede 3938 332329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Magt, og vi se ham derfor ogsaa ved alle Midler bidrage til Demokratiets fuldstændige Seier. Det var paa Foranledning af ham, at Ephialtes fremsatte Forslag, der berøvede Areiopagos, Konservatismens bedste Støtte, dets store Magt. Forgjæves bekjæmpede Aristokraterne Forslaget, forgjæves fremstillede Æschylos i sin Tragedie »Eumeniderne« Areiopagos’ guddommelige Oprindelse. Demokratiet seirede dog. Saa stor var imidlertid Aristokraternes Forbitrelse, at de lod Ephialtes snigmyrde; men dette bevirkede kun, at Perikles alene kom i Spidsen for Staten. Ved forskjellige Foranstaltninger vidste Perikles at vinde det menige Folk for sig; ham var det, der satte igjennem, at Hæren fik Sold, og at Raadsherrer, Dommere og Deltagerne i Folkeforsamlingen lønnedes (Side 207 flg.) hvorved den mindre velhavende Borger lettedes Adgangen til Deltagelse i Statsstyrelsen. Det nydelsesrige Folk vandt Perikles ved en Lov om, at der paa Skuespildagene skulde udbetales den fattigere Befolkning den almindelige Entrépris, to Oboler. Denne Bestemmelse fik senere den Udvidelse, at der gaves Folket Betaling selv ved saadanne Fester, hvortil der ikke var knyttet Skuespil. Ligeledes drog han Omsorg for de fattige ved Uddeling af Jord i de erobrede Lande og forstod at vedligeholde sin Popularitet ved talrige Fester, glimrende Optog og storartede Gilder, hvortil Folket gratis havde Adgang. Folket vænnede sig saaledes efterhaanden til at være Statens Gjest, lade sig underholde og beverte af den og fandt stedse mere og mere Smag i at nyde uden Arbeide og Bekostning. Men ogsaa ved andre Midler holdt Perikles det atheniske Folk i Aande, saa det ikke fik Tid til at tenke paa, hvor den egentlige Magt laa. Aristokratiet havde han kuet ved at udvide den menige Mands Rettigheder. Mæng-<noinclude><references/></noinclude> qxuo75hccvxjw54u0psahn2seho13bb 104 143077 332330 332270 2026-08-31T13:41:18Z Øystein Tvede 3938 332330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den blændede han ved den Glans, han kastede over det atheniske Navn, ved at vende dens Blik udad paa Athens Stormagtsstilling i Hellas og ved sine storartede Byggeforetagender. Det var nemlig under Perikles’ Regimente, at de herlige Bygverker reiste sig, der gjorde Athen til Verdens skjønneste Stad. Ingen Tid og intet Folk har nogensinde anvendt saa store Summer som Athen til kunstneriske Formaal, og Kunsten har da heller aldrig levet under bedre Vilkaar end i den perikleiske Tidsalder. Athen var ikke længer Hovedstad i et lidet Land, det var nu Hovedet for et mægtigt Forbund af Søstater, og Perikles vilde, at Athen ogsaa i det ydre skulde vise sig denne Stilling værdig, og dette Ønske fandt begeistret Tilslutning hos det skjønhedselskende Athenerfolk. Men Athenerne havde i denne Tid ikke alene Viljen og den materielle Evne til at smykke sin By, de havde ogsaa blandt sig en Skare begavede Kunstnere, der evnede disse Opgaver. Herligst straaler blandt disse Mesternavnet {{sp|Pheidia|s}}, Perikles’ Raadgiver i alle kunstneriske Anliggender og Leder af en Mængde af hans Byggearbeider. Uopnaaet som Billedhugger var Pheidias tillige Maler og Arkitekt og samlede om sig fra alle Grækenlands Egne en Skare Lærlinger, der inspirerede af hans Kunstnergeni udførte mangt et Arbeide, hvortil Mesteren selv kun havde givet Ideen. Blandt de mange Bygverker, der skylder Perikles sin Tilblivelse, vil vi her kun nævne nogle faa. Fra hans første Tid skriver {{sp|Odeio|n}} sig, en halvcirkelformig Bygning ved Sydostsiden af Akropolis; den var bestemt til musikalske Veddekampe og havde et Kuppeltag, der gjaldt for en Efterligning af Xerxes’ Telt, og hvis Bjelker skal have været persiske Skibsmaster. Det var dog navnlig paa Akropolis, at Perikles’ Byggevirksomhed udfoldede sig i sin største Glans. Her var den jomfruelige<noinclude><references/></noinclude> f2fbex0o0hef1xeb3q68x14kr3evv3z 104 143078 332331 331754 2026-08-31T13:42:55Z Øystein Tvede 3938 332331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Athenes Tempel, {{sp|Partheno|n}}<ref>I Middelalderen omdannedes Parthenon til en Kirke. Da Venetianerne 1687 beleirede Athen, slog en Bombe ned i Templet, der af Tyrkerne benyttedes til Krudtmagasin; Eksplosionen var saa voldsom, at Bygningen med Undtagelse af Gavlsiderne næsten ganske tilintetgjordes. I Begyndelsen af dette Aarhundrede bortførte en Englænder, Lord Elgin, en stor Del Reliefer, der endnu smykkede Gavlene. De findes nu i British Museum.</ref>, et Verk af Arkitekten Iktinos’ Geni. Dette Tempel, der var 230 Fod langt, 100 Fod bredt og 65 Fod høit, var bygget af hvidt pentelisk<ref>Pentelikon var et Bjerg i Øst for Athen, bekjendt for sine rige Marmorbrud.</ref> Marmor og omgivet af en Søilehal med 46 svære doriske Søiler. Dets Gavlfelter og Friser var smykkede med Reliefer af Pheidias og hans Elever, hvortil Motiverne var hentede fra Athene-Kultusen. I den egentlige Tempelcelle stod den berømte Athene-Statue af Pheidias. Fra et Fodstykke, der var prydet med mythiske Fremstillinger i Relief, hævede Gudindens majestetiske Skikkelse sig i en Høide af 40 Fod. Statuens Kjerne var af Træ, men alle nøgne Dele som Ansigtet, Hænderne osv. udførte i Elfenben, medens det folderige Gevandt, der var til at tage af, var af purt Guld. Det samme var Tilfældet med den med en Sphinx smykkede Hjelm, Haaret og Lansen, medens det blaa i Øinene dannedes af Ædelstene. Men al denne Rigdom, hvormed Athenerne havde udstyret sin alvorlige Visdomsgudinde, tjente kun til at fremhæve Skikkelsens storslagne Simpelhed og rolige Værdighed. Foruden dette Athenebillede reiste Pheidias i denne Tid paa det høieste Punkt af Akropolis en kolossal Broncestatue af Gudinden. Med Skjoldet paa den venstre Arm og den høire Haand løftet høit iveiret og støttet til Lansen fremstillede den 70 Fod høie Figur Gudinden som Promachos ɔ: som Athe-<noinclude><references/></noinclude> gwlap4qvo74pb49390hm153pbbzv96n 104 143079 332332 332271 2026-08-31T13:46:27Z Øystein Tvede 3938 332332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes Forkjæmperske. Statuens vaiende Hjelmbusk og forgyldte Lansespids kunde sees langt ude paa Havet. Det Verk, hvormed Perikles afsluttede sin Byggevirksomhed, var {{sp|Propylæern|e}}, som opførtes at {{sp|Mnesikle|s}} imellem Aarene 436—31. Man havde tidligere savnet en værdig Opgang til det af Kunstverker opfyldte Akropolis; dette Savn blev nu afhjulpet ved hint Bygverk, der kostede 2012 Talenter. Det var en overbygget Trappeopgang af pentelisk Marmor med en Kjørebane i Midten, der i flere Afsatser førte op ad Akropolis’ vestlige Skraaning. Trappeopgangens Haller med sine rigt forgyldte Kasettelofter og mægtige Søiler omgaves paa begge Sider af mindre Templer og Bygninger, alt en værdig Forberedelse til det herlige Skue, der mødte øiet, naar man gjennem de i Propylæernes østlige Tvervæg anbragte fem Malmporte traadte ind paa den egentlige Borg. Det var dog ikke alene for Byens Forskjønnelse ved Pragtbygninger, at Perikles drog Omsorg; ogsaa en Mængde praktisk nyttige Arbeider skyldtes ham. Han fuldstændiggjorde saaledes Byens Forbindelse med Havnestæderne ved til de to af Kimon byggede »lange« Mure at føie en tredje og anlagde storartede Dokker og Tøihuse i Peiræeus foruden en Mængde andre Etablissementer, som Flaadens Bygning og Vedligeholdelse krævede. De uhyre Udgifter, som alle disse Anlæg medførte, kunde ikke bestrides alene ved de Skatter og Paalæg, der udrededes af det egentlige Athenerfolk. Perikles tog imidlertid ikke i Betænkning dertil at anvende de bundsforvandtes Tribut, hvad han saa meget lettere kunde gjøre, efterat det fælles Skatkammer allerede i 460 var bleven flyttet fra Delos til Athen og efterhaanden mere og mere blev betragtet som en særlig athenisk Eiendom. Naar Athen, mente Perikles, opfyldte sin Forpligtelse kraftig at beskytte de bundsforvandte, skyldte man ikke disse Regn-<noinclude><references/></noinclude> mu01n4mzmmumfs79825744hsrvuxqwa 104 143081 332333 331757 2026-08-31T13:51:05Z Øystein Tvede 3938 332333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aristokrati, der snart voksede de gamle Aristokrater over Hovedet, hvis Eiendom væsentlig bestod i Jordegods. Men Athen blev ogsaa i denne Tid et aandeligt Midtpunkt, hvor alt, hvad der var fremragende paa Aandslivets Felter, samlede sig og fandt den gunstigste Modtagelse. Athen blev et Kunstens og Videnskabens Hjem, hvor indfødte og fremmede i personlig Omgang kunde udveksle Ideer og finde et opmerksomt Publikum med den lykkeligste Opfatningsevne. Her skildrede {{sp|Herodo|t}} (S. 1*) Frihedskampens begivenhedsrige Tid, her skrev det udødelige Trillingpar {{sp|Æschylo|s}}, {{sp|Sophokle|s}} og {{sp|Euripide|s}}<ref>Æschylos levede 525—456, Sophokles 495—406 og Euripides 480—406. Athenerne knyttede Mindet om disse sine største Digtere til Salamisdagen, idet Sagnet vidste at berette, at Æschylos kjæmpede med i Slaget, Sophokles anførte det Kor af Ynglinger, der efter Slaget afsang Seierspæanen, og Euripides blev født paa denne Dag. Af deres talrige Stykker er der levnet os 32, af hvilke kun ét, Æschylos’ «Perserne», behandler en samtidig Begivenhed, nemlig Perserkrigen og Slaget ved Salamis, medens Stoffet til de andre er hentet fra Sagntiden, især fra Sagnene om Kadmos’ og Pelops’ ulykkelige Familier. </ref>) sine herlige Tragedier, medens Filosofen {{sp|Anaxagora|s}}, Perikles’ Lærer og Ven, søgte at raade Tilværelsens Gaade ved for første Gang at opstille et aandeligt Princip for den. Ei vil det derfor undre os, at Athenerne var stolte af sin Stad; thi her havde alt, hvad der forædler Menneske livet, sat sine skjønneste Blomster, her var alle høiere Bestræbelsers felles Arne. Athen var nu under Perikles’ Ledelse bleven »Hellas i Hellas«. Hvor meget end Athenerne skyldte Perikles, kunde han dog ikke undgaa at faa Fiender og Misundere. Partimændenes Misnøie var vistnok under de perikleiske Fredsaars Velsignelser bragt til Taushed, men ulmede dog i Stilhed. Det gamle aristokratiske Parti kunde ikke glemme,<noinclude><references/></noinclude> bb4uaa8ysgiy42os5oiwzqjcyf8ezcm 332334 332333 2026-08-31T13:52:01Z Øystein Tvede 3938 332334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aristokrati, der snart voksede de gamle Aristokrater over Hovedet, hvis Eiendom væsentlig bestod i Jordegods. Men Athen blev ogsaa i denne Tid et aandeligt Midtpunkt, hvor alt, hvad der var fremragende paa Aandslivets Felter, samlede sig og fandt den gunstigste Modtagelse. Athen blev et Kunstens og Videnskabens Hjem, hvor indfødte og fremmede i personlig Omgang kunde udveksle Ideer og finde et opmerksomt Publikum med den lykkeligste Opfatningsevne. Her skildrede {{sp|Herodo|t}} (S. 1*) Frihedskampens begivenhedsrige Tid, her skrev det udødelige Trillingpar {{sp|Æschylo|s}}, {{sp|Sophokle|s}} og {{sp|Euripide|s}}<ref>Æschylos levede 525—456, Sophokles 495—406 og Euripides 480—406. Athenerne knyttede Mindet om disse sine største Digtere til Salamisdagen, idet Sagnet vidste at berette, at Æschylos kjæmpede med i Slaget, Sophokles anførte det Kor af Ynglinger, der efter Slaget afsang Seierspæanen, og Euripides blev født paa denne Dag. Af deres talrige Stykker er der levnet os 32, af hvilke kun ét, Æschylos’ «Perserne», behandler en samtidig Begivenhed, nemlig Perserkrigen og Slaget ved Salamis, medens Stoffet til de andre er hentet fra Sagntiden, især fra Sagnene om Kadmos’ og Pelops’ ulykkelige Familier. </ref>) sine herlige Tragedier, medens Filosofen {{sp|Anaxagora|s}}, Perikles’ Lærer og Ven, søgte at raade Tilværelsens Gaade ved for første Gang at opstille et aandeligt Princip for den. Ei vil det derfor undre os, at Athenerne var stolte af sin Stad; thi her havde alt, hvad der forædler Menneskelivet, sat sine skjønneste Blomster, her var alle høiere Bestræbelsers felles Arne. Athen var nu under Perikles’ Ledelse bleven »Hellas i Hellas«. Hvor meget end Athenerne skyldte Perikles, kunde han dog ikke undgaa at faa Fiender og Misundere. Partimændenes Misnøie var vistnok under de perikleiske Fredsaars Velsignelser bragt til Taushed, men ulmede dog i Stilhed. Det gamle aristokratiske Parti kunde ikke glemme,<noinclude><references/></noinclude> 7jwxfwir9stw855jz6xp0j2o1g8geq7 104 143082 332335 331758 2026-08-31T13:54:46Z Øystein Tvede 3938 332335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Perikles havde tilføiet dets Magt det sidste alvorlige Knæk, og Demokratiets oprigtige Venner maatte være misfornøiede med en Mand, der i Virkeligheden gjorde Folkemagten til en Skygge. Perikles selv vovede man dog ikke aabent at angribe, dertil stod hans Anseelse hos det store Folk for fast, dertil var hans Virksomhed i alle Retninger for velsignelsesrig og for storslagen; men man hviskede i Stilhed om ødsel Finansstyrelse, om Begunstigelse af Fritænkeriet og Brud paa de nedarvede Seder. Ramme Perikles selv turde man ikke; men man forstod at forbitre ham Livet ved at rette sine Anklager mod dem, der stod ham nær, mod Pheidias, Anaxagoras og Aspasia. Pheidias blev anklaget for at have understukket en Del af det Guld, der skulde være anvendt til Athene-Statuen; heldigt var det nu, at Billedets gyldne Gevandt og øvrige Prydelser var til at tage af. Guldet blev veiet og fundet fuldvegtigt. Men man gav sig ikke, en ny Anklage reistes mod ham. Paa Athene-Statuens Skjold skulde han have anbragt en Figur, hvis Ansigtstræk mindede om ham selv; dette var efter Tidens Tankesæt en Formastelse mod Gudinden. Som en Forbryder maatte den store Kunstner vandre i Fængsel. Her døde han (432), nedbøiet af Alderdom og Sorg, før Undersøgelsen af hans Sag var tilendebragt. Endnu smerteligere blev Perikles berørt, da ogsaa hans gamle Lærer og fortrolige Ven, Filosofen Anaxagoras, blev et Offer for den religiøse Fanatisme. Han anklagedes for Gudsfornegtelse, men unddrog sig efter Perikles’ Raad Domfældelse ved frivillig at udvandre. Men endnu nærmere ind paa Perikles skulde Anklagerne rykke; hans egen Hustru Aspasia blev trukket ind i Anaxagoras’ Sag. Perikles havde forskudt sin første Hustru for at egte den fortryllende Milesierinde, og denne Omstændighed kunde ikke stemme Dommerne til hendes Fordel. Da følte Perikles, at han<noinclude><references/></noinclude> 9lhxcfgiz613vp1anwao9t7qtxzfk03 104 143083 332336 331759 2026-08-31T13:58:13Z Øystein Tvede 3938 332336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke længere kunde holde sig tilbage, men maatte lægge hele sin Anseelse i Vegtskaalen. Han vilde staa eller falde med hende; derfor traadte han selv frem for Folket som hendes Forsvarer. Men da var han ikke mere den stolte, seierssikre Statsmand, men besvor Dommerne at spare ham for denne Tort og opnaaede paa denne Maade hendes Frikjendelse. {{---}} Det var ikke at vente, at de nidsyge Spartanere uden Misundelse skulde se Athen hæve sig til den Stormagtsstilling, Perikles’ Politik havde skabt, saameget mere som de med Grund maatte frygte, at de selv ganske vilde blive stillede i Skyggen. De Forsøg, som Athenerne havde gjort paa at svække Spartas Indflydelse i Bøotien og Mellemgrækenlands øvrige Stater, var blevne mødte med saadan Kraft, at Athen maatte opgive Tanken om at vinde Hegemoniet tillands og udelukkende arbeide paa at hevde sin Stilling som Hellas’ første Sømagt. »Jeg ser Krigen komme«, havde Perikles atter og atter sagt, naar han i Folkeforsamlingen tog Ordet for Foranstaltninger til Landets Forsvar, forat den ikke skulde komme over Athenerne uforberedte. Der behøvedes kun en Gnist til, at Peloponnesiernes ulmende Had skulde slaa ud i Flammer. Kun altfor snart skulde det Drama begynde, der under Navn af den {{sp|peloponnesiske Kri|g}} (431—404) endte med, at Athen laa knust for sin Modstanders Fødder. Krigens nærmeste Anledning var en Strid mellem Korinth og dets Koloni Korkyra, hvorunder Athen understøttede den sidste med en Flaade, der hindrede Korinthierne i at gjøre Landgang paa Øen (432). Men hertil kom ogsaa andre Forviklinger. Blandt Athenernes skattepligtige bundsforvandte var ogsaa den korinthiske Koloni Potidæa paa Halvøen Chalkidike. For at sikre sig Poti-<noinclude><references/></noinclude> eks6nafyadrqxc6w533ehga01ppx0vx 104 143086 332337 331526 2026-08-31T14:16:18Z Øystein Tvede 3938 332337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>idetmindste Thebanerne Sagen. Med dette blodige Forspil, hvori Forræderi var bleven mødt med Forræderi, begyndte den peloponnesiske Krig. Da det blev bekjendt i Athen, at Thebanerne havde overfaldt Platææ, sendte Athenerne Levnetsmidler og en Besætning derhen, medens den ukampdygtige Del af Byens Indvaanere flyttede til Athen. Herved indfriede Athenerne kun det Løfte om Beskyttelse, der efter Slaget ved Platææ var givet denne Stads Indvaanere (Side 304). Efter dette Skridt fra Athens Side drev saavel Athenere som Spartanere Krigsrustningerne af yderste Evne, og snart stod den spartanske Konge {{sp|Archidamo|s}} paa Isthmen i Spidsen for en Hær paa 60,000 sværtbevæbnede. Paa Spartas Side stod Peloponnesierne undtagen Argiverne og Achæerne, der var neutrale; til Athens allierede hørte derimod Platæerne, Messenierne i Naupaktos, Korkyra m. fl. samt alle dets skatskyldige bundsforvandte, nemlig de fleste græske Stater paa Thrakiens og Lilleasiens Kyster og det store Flertal af Øerne i Ægæerhavet. Tillands var Spartanerne sine Modstandere aldeles overlegne; men Athenerne var til Gjengjæld Herrer over Havet og raadede over langt betydeligere Pengemidler. Krigen var paa den ene Side en Stammekrig mellem Ionere og Doriere, paa den anden Side en Kamp mellem Demokrati og Aristokrati. Da Archidamos ved Midsommertide 431 endelig overskred Attikas Grænse, lod Perikles, der nu herskede kraftfuldere og mere uindskrænket end nogensinde og i Egenskab af Strateg ledede Forsvaret, udgaa Opfordring til den attiske Landbefolkning om at søge Beskyttelse bag Athens Mure. I lange Tog drog da Landboerne, belæssede med sine Eiendele, ind gjennem Athens Porte; de færreste fik Husly hos Slegt og Venner i Byen, de fleste maatte nøie sig med at tage Ophold i Ringmurens Taarne eller i Telte og Barakker mellem de lange Mure eller i<noinclude><references/></noinclude> fky0ax638jpcnwo5nseehnvm7zdpq7j 104 143087 332338 331762 2026-08-31T14:20:25Z Øystein Tvede 3938 332338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peiræeus. Perikles indsaa, at den atheniske Landhær, der kun talte 13,000 sværtbevæbnede, ikke turde byde Peloponnesierne Spidsen i aaben Mark. Landkrigen maatte derfor helt og holdent være af defensiv Natur; tilsøs vilde derimod Athenernes 300 Trierer kunne gaa angrebsvis tilverks. Athenerne havde Midler nok til at kunne udholde en langvarig Krig; i Skatkamret var der samlet et Reservefond paa 6000 Talenter, og de bundsforvandtes aarlige Tribut beløb sig til 600. Peloponnesiernes Pengemidler var derimod ringe. Archidamos rykkede kun langsomt frem, da han endnu altid haabede at skulle undgaa Krigen; men da han endelig maatte opgive ethvert Haab herom, ødelagde han forfode. Forbitrede saa de attiske Landboere fra Athens Mure sine Huse gaa op i Luer, sine Vinhaver ødelægges, sine Agre afbrændes. Forbitrelsen vendte sig mod Perikles, og man forlangte af ham at blive ført mod Fienden. Men Perikles blev sin Plan tro, tillod ikke aaben Kamp, men sendte kun af og til en Afdeling Ryttere ud for at holde Fienden i Aande og hindre den i at ødelægge de nærmest Byen liggende Eiendomme. Og for ikke at have noget forud for sine Landsmænd erklærede Perikles, at hvis Archidamos, der var hans Gjesteven, skaanede hans betydelige Landeiendomme, skulde disse tilfalde Staten. Efterat den peloponnesiske Hær i fire til fem Uger som en Græshoppesværm havde lagt hele det nordlige Attika øde, trak den sig atter tilbage, navnlig fordi det rygtedes, at en athenisk Flaade var dragen mod Syd. Denne brandskattede Peloponnes’ Kyster, erobrede Øen Kephallenia og forjog Ægineterne fra deres Ø, som derpaa blev befolket med atheniske Kolonister. Da Vinteren afbrød Fiendtlighederne, foranstaltede Athenerne efter gammel Skik den offentlige Begravelse af de Borgere, der var faldne i dette Aars Felttog. Deres<noinclude><references/></noinclude> 887y96ic6hxfzykwmerc49ccecg9kip 104 143089 332339 332274 2026-08-31T14:27:47Z Øystein Tvede 3938 332339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og de faa angrebne, som overlevede Sygdommen, bar Merker deraf hele sit Liv, idet de enten ikke fik sin Førlighed tilbage eller mistede enkelte Aandsevner, som Hukommelsen. Lægernes Foranstaltninger var i Begyndelsen frugtesløse, og Ondet tiltog end mere, da man undlod at begrave dets Ofre. Under saadanne Forhold maatte alle Baand slappes, og medens nogle resignerede og hengav sig til mørkt Mismod, døvede andre sin Rædsel ved at give sine Lyster frit Løb og søgte Glemsel i vilde Udsvævelser. Athen var i en frygtelig Stilling. Peloponnesierne gjennemstreifede endnu en Tid Attika og gjorde Flugt fra den pestbefængte By umulig, al Handel stansede, Priserne paa Levnetsmidler steg paa Grund af manglende Tilførsel til en ukjendt Høide; de fattige led nu dobbelt, medens alle de riges Penge intet kunde hjælpe dem. For Partihadet var imidlertid ikke noget Middel for slet, naar det gjaldt at skade en forhadt Modstander. Perikles var Skyld i Pesten, hviskede det spartansksindede Parti den overtroiske Mængde i Øret; Pesten var sendt af Apollon, der holdt med Peloponnesierne, hvorfor disse ogsaa var forskaanede for den. Og hvor man ikke kunde skaffe saadanne Talemaader Indgang, hed det, at Pesten var en Følge af Krigen; men Krigens Ophavsmand var jo Perikles; følgelig bar han ogsaa Skylden for Sygdommen. Medens Perikles var fraværende paa en Flaadeekspedition til Peloponnes, var hans Modstandere virksomme, og da han kom tilbage, maatte han sande, at han ikke længer havde Folket i sin Haand. Han sammenkaldte en Folkeforsamling for at forsvare sin Politik. Uden at smigre Folket og beile til dets Gunst traadte han op for det mere stolt og fast, mere streng og selvbevidst end nogensinde før. »Hvad har I at bebreide mig?« tilraabte han sine Tilhørere; »jeg er forbleven den samme, I er de<noinclude><references/></noinclude> n37m77d3nky3mnmwmjiezu1z72z69xu 104 143090 332340 331763 2026-08-31T14:29:44Z Øystein Tvede 3938 332340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vaklende; ei træffer Dadelen den modige, men den feige og kortsynte. Er Krigsbeslutningen en Feil, saa har I ligesaa stor Skyld deri som jeg; men I kunde ikke handle anderledes. Det er Daarskab og Forblindelse letsindig at bryde en lykkelig Fred; men frivillig at opgive et Herredømme som eders, er ikke alene en Skjendsel, men en Umulighed uden at udsætte eder for de største Farer{{. . .|4}} Vel er der til Krigens Nød, hvorpaa vi maatte være fattede, kommen en uventet Ulykke, der har sat eders Standhaftighed paa en haard Prøve. Eders Sorg ærer jeg; men eders Forsagthed er ikke berettiget, og ingen Nød tør bøie eder saa dybt, at I med Skam giver til Pris, hvad eders Fædre med Hæder har tilkjæmpet sig«. Endnu en Gang lykkedes det Perikles ved sin Tales Ild at opflamme Modet hos Borgerne, og det blev besluttet at fortsætte Krigen i Overensstemmelse med Perikles’ Plan. Misfornøielsen kunde dog ikke ganske bringes til Taushed, og man hvilede ikke, før Perikles blev dømt til at betale en betydelig Pengebod. Da trak han sig ganske tilbage til Privatlivet. Men heller ikke her skulde det forundes den bedagede Statsmand, der havde ofret hele sit Liv til Fædrelandets bedste, at finde Trøst og Vederlag for Mængdens Vankelmod. Pesten ryddede frygtelig op i hans nærmeste Omgivelser. Hans ældste Søn af første Egteskab døde, uden at det var kommen til Forsoning mellem ham og Faderen efter det spændte Forhold, Egteskabet med Aspasia havde fremkaldt. Dernæst bortreves en Række Mænd, der havde staaet ham nær; men hans sterke Aand bar Skjebnens haarde Slag med Hengivelse. Da blev ogsaa hans yngste Søn, Paralos, hvem han elskede høiest, et Bytte for Sygdommen. For første Gang saa Athenerne nu Perikles overvældes af Kummer og jamre høit over sin Ulykke, da han trykkede Dødskransen om sin elskede Søns Tindinger.<noinclude><references/></noinclude> 8qirnnng88wijmhtbg8rjhy25mbfn0y 104 143091 332341 332275 2026-08-31T14:31:59Z Øystein Tvede 3938 332341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Athenerne længtes imidlertid atter efter Perikles; Folket angrede, at det havde miskjendt den dybt nedbøiede Mand og overdrog ham igjen Overfeltherreværdigheden med udvidet Fuldmagt. Som Pant paa, at han igjen havde vundet Folkets Tillid, forlangte han Ophævelse af den Lov, der bestemte, at kun Sønner af retmæssigt Egteskab mellem Borgere skulde have fulde Borgerrettigheder. Derved vilde han vinde Anerkjendelse for sin Søn med Aspasia og sikre sig mod Slegtens borgerlige Uddøen. Perikles’ Kraft var imidlertid brudt; personlig tog han ikke mere Del i Krigsforetagenderne. Tilslut angrebes ogsaa han af Pesten, men ikke voldsomt, som Tilfældet var med de fleste andre; langsomt tærede den paa hans Marv og kastede ham endelig paa Dødsleiet. Her laa han, omgivet af sine bedste Medborgere, der med bekymrede Blikke spurgte hinanden, hvad der vel skulde blive af Athen, naar Perikles var vandret bort. Og da han droges med Døden, og de troede, at han havde mistet Bevidstheden, talte de sammen om hans Bedrifter og Fortjenester af Fædrelandet. Da hævede han sig endnu en Gang op fra sit Leie, og spurgte dem om, »hvorfor de dog fortiede det bedste, der kunde siges til hans Ros, at han nemlig ikke havde forvoldet, at nogen af hans Medborgere for hans Skyld havde anlagt Sørgedragt«. Kort efter udaandede den store Athener (429). Da Dødsklagen lød over hans Baare, lød den tillige over den Storhedstid, der gik i Graven med ham. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> aqgayc9q9kkb978hfop2pafzhmxhd45 104 143094 332342 331221 2026-08-31T14:36:20Z Øystein Tvede 3938 332342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.}}}} {{--}} Alkibiades var baade paa Faders og Moders Side af fornem Herkomst. Gjennem sin Fader regnede han sine Ahner tilbage til Telamonieren Ajas, og hans Moder var en Sønnedatter af Lovgiveren Kleisthenes og altsaa af Alkmæonidernes mægtige Familie (Side 227); gjennem hende var han beslegtet med den store Perikles og noget længere ude med Kimon. Alkibiades var født omkring Aaret 450, og da han tidlig mistede sin Fader, blev Perikles hans Formynder. Alkibiades var af Naturen herlig udrustet baade paa Sjæl og Legeme, saa man pleiede at sige, »at Naturen gjennem ham søgte at vise, hvad den var istand til at yde«. Alkibiades havde et vindende ydre, hans Holdning var majestetisk og hans Bevægelser elastiske, hans malmfulde Stemme havde en indsmigrende Klang. Med disse ydre Fortrin forbandt han en livlig og gjennemtrængende Forstand. Men det, som manglede ham, var en fast Karakter og Besindighed, denne gammelhelleniske Dyd, som især træder os imøde hos Perikles. Alkibiades var ustadig og letsindig, han er en Type paa den løsslupne Kaadhed, som overhovedet var et gjennemgaaende Træk hos en stor Del af det atheniske Folk i den senere Tid. Med saadanne Anlæg var det intet Under, at Alkibiades allerede som Gut trak Athenernes Opmerksomhed hen paa sig, og Plutarch forteller os mange kvikke Svar og mangen Guttestreg, som vidner baade om hans<noinclude><references/></noinclude> f8uegzx62pi9gdi93rej9pshdmj15lb 104 143096 332343 332277 2026-08-31T14:40:11Z Øystein Tvede 3938 332343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Overgivenhed et Veddemaal om, at han skulde give en af Athens mest anseede Mænd ved Navn Hipponikos et Ørefigen, og dette udførte han virkelig ogsaa midt paa aaben Gade. Folk forargedes over en saadan Frækhed; men Dagen efter gik Alkibiades til Hipponikos, bad ham ydmygt om Tilgivelse og blottede sin Ryg, forat han kunde give ham velfortjent Straf. Hipponikos tilgav ham og blev snart saa indtaget i den elskværdige Yngling, at han gav ham sin Datter tilegte. Dette Egteskab blev dog ulykkeligt. Hans Hustru kunde tilslut ikke længer holde det ud hos ham, men søgte Tilflugt i sin Broders Hus og androg senere paa Skilsmisse. Men da Egtefolkene mødtes for Retten, tog Alkibiades hende paa sine Arme og bar hende hjem til sit Hus, og ingen hindrede ham i denne egenmægtige Handling. Ved saadanne kaade og egenmægtige Handlinger gjorde han sig bemerket over den hele By; men det var netop det, han vilde. Han kjøbte saaledes engang en særdeles vakker Hund til flere tusinde Kroners Værdi. Da hele Byen talte om den smukke og kostbare Hund, huggede han Halen af den. Hans Venner foreholdt ham, at han derved var kommen i Folkemunde; men han svarede leende: »Jeg vil jo netop, at Athenerne skal tale herom, forat de ikke skal sige noget værre om mige Dette havde nemlig Alkibiades fundet paa for at trække Opmerksomheden bort fra andre Ting, som han ikke ønskede skulde blive Gjenstand for Folkesnak. Den Mand kjendte sit Folk. En Dag kom han i Folkeforsamlingen, da der handledes om at give frivillige Bidrag til Statskassen. Alkibiades lod sig skrive for en meget stor Sum. Folket jublede; men over Larmen glemte han en Vagtel, som han bar under Kappen. Den fløi fortumlet sin Vei, Alkibiades begyndte at fløite efter Fuglen, og det atheniske Folk forglemte sin Værdighed i den Grad, at det forlod Forsamlingen og løb til alle Kanter for at jage efter<noinclude><references/></noinclude> adgtwxcdzp15doezpd5syyoj1pz2ids 332344 332343 2026-08-31T14:40:53Z Øystein Tvede 3938 332344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Overgivenhed et Veddemaal om, at han skulde give en af Athens mest anseede Mænd ved Navn Hipponikos et Ørefigen, og dette udførte han virkelig ogsaa midt paa aaben Gade. Folk forargedes over en saadan Frækhed; men Dagen efter gik Alkibiades til Hipponikos, bad ham ydmygt om Tilgivelse og blottede sin Ryg, forat han kunde give ham velfortjent Straf. Hipponikos tilgav ham og blev snart saa indtaget i den elskværdige Yngling, at han gav ham sin Datter tilegte. Dette Egteskab blev dog ulykkeligt. Hans Hustru kunde tilslut ikke længer holde det ud hos ham, men søgte Tilflugt i sin Broders Hus og androg senere paa Skilsmisse. Men da Egtefolkene mødtes for Retten, tog Alkibiades hende paa sine Arme og bar hende hjem til sit Hus, og ingen hindrede ham i denne egenmægtige Handling. Ved saadanne kaade og egenmægtige Handlinger gjorde han sig bemerket over den hele By; men det var netop det, han vilde. Han kjøbte saaledes engang en særdeles vakker Hund til flere tusinde Kroners Værdi. Da hele Byen talte om den smukke og kostbare Hund, huggede han Halen af den. Hans Venner foreholdt ham, at han derved var kommen i Folkemunde; men han svarede leende: »Jeg vil jo netop, at Athenerne skal tale herom, forat de ikke skal sige noget værre om mig«. Dette havde nemlig Alkibiades fundet paa for at trække Opmerksomheden bort fra andre Ting, som han ikke ønskede skulde blive Gjenstand for Folkesnak. Den Mand kjendte sit Folk. En Dag kom han i Folkeforsamlingen, da der handledes om at give frivillige Bidrag til Statskassen. Alkibiades lod sig skrive for en meget stor Sum. Folket jublede; men over Larmen glemte han en Vagtel, som han bar under Kappen. Den fløi fortumlet sin Vei, Alkibiades begyndte at fløite efter Fuglen, og det atheniske Folk forglemte sin Værdighed i den Grad, at det forlod Forsamlingen og løb til alle Kanter for at jage efter<noinclude><references/></noinclude> 33fbeq684764pi1kucy5ts1w49qls4a 104 143097 332345 332278 2026-08-31T14:47:35Z Øystein Tvede 3938 332345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fuglen og vendte ikke tilbage, før det havde fanget den. Og Alkibiades gottede sig over al den Hurlumhei, han havde forvoldt; saa tankeløs og letsindig viste han sig i Øieblikke, hvor der handledes om Fædrelandets Ve og Vel, han, hvis Begavelse og Evner uimodsagt gjorde ham skikket til at indtage Perikles’ Plads. Hvorlidet han imidlertid, hvad Karakterens Renhed angaar, var værdig dertil, viser følgende Anekdote: Da han engang kom for at besøge Perikles, blev der sagt ham, at han ikke kunde faa sin Formynder itale, da denne nemlig arbeidede paa et Regnskab, han skulde aflægge for Folket. »Jeg synes«, sagde Alkibiades, »at Manden hellere burde benytte sin Tid til at finde ud, paa hvilken Maade han kunde slippe for at aflægge Athenerne Regnskab«. En Mand med saadanne Anskuelser er den farligste Borger i en fri Stat, farligst, fordi han har alle Betingelser for at faa et letbevægeligt Folk med paa sine Planer, medens han har for lidet af Karakter og Besindighed til at kunne føre det paa den rette Vei. Staten gives under en saadan Leder Tilfældighederne ivold og maa som oftest dele Lod med sin ubesindige Fører. I Forfængelighed og Pragtsyge overgik Alkibiades alle. Han gik i Purpurklæder og havde et Skjold af Guld og Elfenben. Hans talrige Heste og Vogne var de skjønneste, man havde seet. Ved ødsel Gavmildhed og kostbare Fester blendede han Folket. I de olympiske Lege optraadte han engang med syv Veddeløbsvogne, hvad endnu ingen Konge havde gjort, og seirede med de tre. Euripides besang hans Seier, og en Mængde Stæder gav ham Hædersgaver. Derpaa holdt han en stor Fest i Olympia, hvortil han indbød alle Tilskuere ved Festlegene. Alkibiades var paa gode Veie til at gaa tilgrunde i de Udskeielser, hvortil han hengav sig i den forfinede By. Kun en eneste Mand lykkedes det at faa ham til i nogen<noinclude><references/></noinclude> n95wnvbytpu6hxm810sxsabkw5o9r5z 104 143099 332346 331227 2026-08-31T14:51:23Z Øystein Tvede 3938 332346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og blandt mange andre ogsaa havde revet Perikles bort, fandtes der ingen Mand i Athen, som var dygtig nok til at indtage den afdødes Plads. Vel var der mange, der havde Lyst hertil; men ingen havde Begavelse nok til at beherske de stridende Partier, og til den indre Splittelse kom Krigen. Krigen førtes paa den vanlige Maade ved gjensidige Indfald i hinandens Lande, under hvilke de skrækkeligste Plyndringer og Slagterier fandt Sted. Her skal blot nævnes et Par Begivenheder, der er et sørgeligt Bevis paa, i hvilken Grad Partiaanden havde forvildet Gemytterne. Mytilene paa Øen Lesbos var faldet fra Athen og havde sluttet sig til det peloponnesiske Forbund, bevæget dertil af det aristokratiske Parti i Byen selv og af spartanske Udsendinger. Athen sendte en stor Flaade til Mytilene for igjen at underlægge sig Byen, hvilket ogsaa efter en Tids Beleiring lykkedes. For nu at statuere et Eksempel, der kunde afskrække andre af Athens forbundne fra et lignende Forsøg paa Frafald, bifaldt Folkeforsamlingen et Forslag, som blev fremsat af den voldsomme Folkehøvding {{sp|Kleo|n}}, og som gik ud paa, at alle voksne Mænd i den oprørske Stad skulde dræbes og Kvinder og Børn sælges som Træler. Men Folket, der var bedre end sin Fører, angrede Dagen efter denne umenneskelige Bestemmelse, der var fattet under Øieblikkets Ophidselse, og formildede Straffen. Det Skib, som overbragte denne nye Beslutning, kom heldigvis tidsnok til at forhindre Udførelsen af den første. Og dog var ogsaa den formildede Dom overordentlig streng. Byen mistede hele sin Flaade, iooo af af dens fornemste Mænd blev henrettede, og Øens Landeiendomme blev uddelte mellem attiske Borgere, hvis Lodder de tidligere Eiere vedblev at dyrke som Forpagtere. Dette skede i Aaret 428. Endnu haardere var den Dom, Spartanerne Aaret efter<noinclude><references/></noinclude> 8pn1oz4aiplfgx09fknzfsc2t07cxyj 332347 332346 2026-08-31T14:52:12Z Øystein Tvede 3938 332347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og blandt mange andre ogsaa havde revet Perikles bort, fandtes der ingen Mand i Athen, som var dygtig nok til at indtage den afdødes Plads. Vel var der mange, der havde Lyst hertil; men ingen havde Begavelse nok til at beherske de stridende Partier, og til den indre Splittelse kom Krigen. Krigen førtes paa den vanlige Maade ved gjensidige Indfald i hinandens Lande, under hvilke de skrækkeligste Plyndringer og Slagterier fandt Sted. Her skal blot nævnes et Par Begivenheder, der er et sørgeligt Bevis paa, i hvilken Grad Partiaanden havde forvildet Gemytterne. Mytilene paa Øen Lesbos var faldet fra Athen og havde sluttet sig til det peloponnesiske Forbund, bevæget dertil af det aristokratiske Parti i Byen selv og af spartanske Udsendinger. Athen sendte en stor Flaade til Mytilene for igjen at underlægge sig Byen, hvilket ogsaa efter en Tids Beleiring lykkedes. For nu at statuere et Eksempel, der kunde afskrække andre af Athens forbundne fra et lignende Forsøg paa Frafald, bifaldt Folkeforsamlingen et Forslag, som blev fremsat af den voldsomme Folkehøvding {{sp|Kleo|n}}, og som gik ud paa, at alle voksne Mænd i den oprørske Stad skulde dræbes og Kvinder og Børn sælges som Træler. Men Folket, der var bedre end sin Fører, angrede Dagen efter denne umenneskelige Bestemmelse, der var fattet under Øieblikkets Ophidselse, og formildede Straffen. Det Skib, som overbragte denne nye Beslutning, kom heldigvis tidsnok til at forhindre Udførelsen af den første. Og dog var ogsaa den formildede Dom overordentlig streng. Byen mistede hele sin Flaade, 1000 af af dens fornemste Mænd blev henrettede, og Øens Landeiendomme blev uddelte mellem attiske Borgere, hvis Lodder de tidligere Eiere vedblev at dyrke som Forpagtere. Dette skede i Aaret 428. Endnu haardere var den Dom, Spartanerne Aaret efter<noinclude><references/></noinclude> 77u5wiyxtqxohblt40biken2qw6med9 104 143101 332348 332281 2026-08-31T15:32:44Z Øystein Tvede 3938 332348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Alkibiades, som brændte af Begjærlighed efter at udmerke sig som Feltherre, anvendte alle Kunstgreb for igjen at faa Krigen igang. Snart viste der sig en gunstig Leilighed. Indbyggerne i den lille By Segesta paa Sicilien<ref>Fra Aaret 735 af anlagdes der en Række græske Kolonier paa Sicilien, de fleste af dorisk Oprindelse. Den største og mægtigste af dem alle var Syrakus, der kappedes med Moderlandets største Byer i Rigdom og Vælde.</ref> blev haardt trængte af det mægtige {{sp|Syraku|s}} og bad Athenerne om Hjælp. Alkibiades opbød alt for at faa Toget istand og vidste med sin glimrende Veltalenhed at bedaare Folket, saa det lovede Segesta den forlangte Hjælp. Alkibiades havde forespeilet Folket, hvor let det vilde være at erobre hele Sicilien, ja det drømte endog om Erobringen af Karthago og Syditalien, hvorpaa da Spartas Underkastelse let vilde følge. Med stor Bekostning udrustedes der en prægtig Flaade, og til Overfeltherrer valgtes Nikias, Lamachos og Alkibiades. Flaaden var allerede seilfærdig, da der i Athen hændte en Begivenhed, som blev skjebnesvanger for Alkibiades og selve Athen. En Morgen fandt man alle Hermesstøtter (Side 225) omstyrtede. Mistanken for denne frække Handling faldt paa Alkibiades, som med sine Drikkebrødre vistnok kunde tiltroes en saadan Kaadhed. Hans Fiender satte ogsaa i Omløb Rygter om, at han med sine Venner havde drevet Spot med enkelte af Athenernes religiøse Skikke. Hvormeget sandt der var i dette, blev aldrig bragt paa det rene. Hans Fiender truede med en Anklage, og Alkibiades trængte paa, at Sagen skulde komme for Retten før Flaadens Afseiling. Men hans Modstandere vidste, at de ikke kunne faa ham domfældt, saalænge han selv var i Athen, da han altid forstod at stemme Folket til Gunst for sig. De lod derfor Anklagen hvile, til Toget var afgaaet.<noinclude><references/></noinclude> 5g2ttta3zkutwz1myessdxwhq5nw4tg 104 143103 332349 331769 2026-08-31T15:37:46Z Øystein Tvede 3938 332349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haabninger. Hæren havde oprindelig talt 5000 Hopliter og 30,000 letbevæbnede, og senere var der bleven sendt Forsterkninger; men af denne straalende Hær fik ikke Athen se nogen vende tilbage. Da dette Sorgens Budskab kom til Athen, vilde ingen i Førstningen tro det. Da der ikke var nogen Tvivl længere, betoges alle af stum Fortvivlelse. Alkibiades havde taget en grundig Hevn. I Sparta levede Alkibiades i streng Overensstemmelse med Lykurgos’ Love; han klædte sig i Spartanernes simple Dragt, badede sig i Eurotas og spiste den sorte Suppe som en egte Lakedæmonier. Han forstod i det hele taget den Kunst at rette sig efter Forholdene. »I Sparta var han Idrætsmanden, nøisom og taus«, siger Plutarch, »i Ionien den muntre livsglade Kamerat, i Thrakien Svirebroderen, i Thessalien den behændige Rytter, og i Persien fordunklede han Storkongens Satraper i Pragt og Ødselhed«. I Sparta blev dog Alkibiades snart mistænkt, og da han desuden fornærmede en af Kongerne, fandt han det bedst at flygte. Han gik til den persiske Statholder i Lilleasien, Tissaphernes, som han saaledes forstod at vinde, at denne unddrog Lakedæmonierne den Bistand, han ifølge Alkibiades’ Forestillinger hidtil havde ydet dem, og lod den komme Athen tilgode. Herved udsonede Alkibiades sig igjen med sine Landsmænd. Dommen over ham blev ophævet, han blev kaldt hjem og valgt til Overfeltherre. Men kun som hæderskronet Seierherre vilde han igjen drage ind i Athen. Derfor reiste han først til Samos, hvor den attiske Flaade laa, og med ham vendte Lykken igjen tilbage til de attiske Vaaben. Spartanerne blev slagne tillands og tilvands, og Alkibiades’ Navn indgjød Athenerne Mod og Haab, medens Fienderne betoges af Skræk. De ydmygede Spartanere skrev paa sin eiendommelige korte Maade hjem: »Lykken har forladt<noinclude><references/></noinclude> 8lmil8ukuldl7dyqejza79ss0rceazt 104 143105 332350 332283 2026-08-31T15:45:16Z Øystein Tvede 3938 332350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han tidligere havde sat Tilfredsstillelsen af sin personlige Hevnlyst over Fædrelandets Vel, mindedes Folket atter. Han havde saa ofte vist sig lunefuld og upaalidelig, at det ligesaa lunefulde Folk ikke længer troede ham, selv da, naar han mente det redeligt. Han reiste til Thrakien, hvor han ogsaa som landflygtig søgte at være sit Folk til Nytte. Da den atheniske Flaade i Aaret 405 laa ved Mundingen af Floden {{sp|Ægospotamo|s}}, som gjennem Thrakien falder ud i Hellespont, og Soldaterne forlod sine Skibe og spredte sig paa Landet for at streife om efter Bytte, skjønt Lysandros laa i Nærheden, indfandt Alkibiades sig hos Athenerne, gjorde dem opmerksomme paa det farlige i deres Stilling og tilbød dem sin Tjeneste. Men de viste ham bort med de Ord: »Alkibiades har ikke længer noget at befale«. Men hvad han havde forudseet, indtraf. Lysandros kom uventet over Athenerne og slog dem fuldstændig. Efter dette afgjørende Slag, der tilintetgjorde den sidste Rest af Athens Stridskræfter, styrede nu Lysandros mod Athen, og om Høsten samme Aar lagde han sig udenfor Peiræeus og afskar derved al Tilførsel tilsøs, medens en peloponnesisk Hær indesluttede Athen fra Landsiden. Sterkt befæstet som Byen var, kunde den ikke erobres paa anden Maade end ved Udhungring. Nøden i den beleirede Stad naaede snart en forfærdelig Høide, og Athen maatte om Vaaren 404 overgive sig til Spartanerne paa haarde Betingelser: De lange Mure og Peiræeus’ Fæstningsverker skulde sløifes, alle Skibe udleveres paa tolv nær, Athens Magt indskrænkes til kun at omfatte Attika og det selv slutte sig til det peloponnesiske Forbund. Til Ulykken føiedes den bitreste Haan fra Seierherrernes Side. Paa Aarsdagen for Slaget ved Salamis lod Lysandros de lange Mure fra Themistokles og Perikles’ Dage<noinclude><references/></noinclude> dnxmn3zco514tc1mddji4kv35i8wy3a 104 143109 332351 332286 2026-08-31T19:13:37Z Øystein Tvede 3938 332351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke den sande Visdom, som har sin Rod i Gudsfrygt og Sandhed; de brød med alt overleveret og ophøiede den personlige Tilbøielighed til Norm for Menneskets Gjøren og Laden. Naar de talte, kom det dem ikke an paa at give sine Tilhørere et klart Indblik i en Sags egentlige Kjerne, men kun om gjennem en kløgtig Fremstilling at vinde dem for sin Hensigt. Ja, de gik endog saavidt, at de berømmede den som den mest fuldkomne Taler, der først kunde forfægte en Sag og derpaa med ligesaastor Spidsfindighed kunde bekjæmpe den. Paa den Maade nedbrød de Skillevæggen mellem godt og ondt, mellem det sande og det falske og undergrov Sedelighedsbevidstheden ved at give den en rent vilkaarlig Grand vold. De blev væsentlig kun Lærere i rhetoriske Kunstgreb og Lovtrækkeri; jo mindre Visdom de havde, des mere gav de sig ud for at besidde. Denne falske Talekunst fandt utallige Tilhængere i det demokratiske Athen, hvor det i Folkeforsamlingen kom saameget an paa et poleret og velklingende Foredrag, og det var ofte de mest begavede, som lod sig mest blende af Sofisternes bedaarende Færdighed. Saaledes virkede de i høieste Grad fordærvelig; de lærte Ungdommen ved Kunstgreb at undgaa enhver Lov og sætte sin Egenvilje isteden; de rokkede den religiøse Tro, svækkede Fædrelandskjærligheden og udsaaede Troløshed og Selvsyge. Med Rette er derfor Navnet Sofist bleven berygtet, saa man dermed nutildags ikke vil betegne en vis Mand, men en, som paa spidsfindig Maade forstaar at fordreie Sandheden og bøie Retten. Imod disse fordærvelige Lærere var det, at Sokrates optraadte i de første Aar af Peloponneserkrigen. Han var født i Aaret 469 f. Kr. Hans Fader var Billedhugger, hans Moder en Jordemoder. Allerede meget tidlig viste der sig store og eiendommelige Anlæg hos Gutten. Et Sagn forteller, at hans Fader af Oraklet fik<noinclude><references/></noinclude> n1h2geedgyf8x8axfozbbybyxdxhwa5 104 143110 332352 331772 2026-08-31T19:14:56Z Øystein Tvede 3938 332352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paalæg om at lade Gutten faa Lov til at gjøre alt, hvad der faldt ham ind, og ikke tvinge ham til noget. Man skulde kun lade ham faa følge sin egen Aands Indskydelser og kun anbefale ham til Zeus’ og Musernes Omsorg; thi disse havde givet ham en Veiviser og en Skytsaand, som var meget bedre end tusinde Lærere. Sokrates blev af sin Fader oplært i Billedhuggerkunsten, en Haandtering, der, som det ser ud til, var drevet i flere Led i hans Familie. Han skal have bragt det vidt i denne Kunst, og Historieskriveren {{sp|Pausania|s}}, som levede i det andet Aarhundrede eft. Kr., forteller, at han paa Akropolis saa en Gruppe, der var hugget af den gamle Vismand. Men denne Kunst tilfredsstillede ikke den dybe Trang i hans Sjæl. Ikke i Træ, Sten eller Elfenben, men gjennem sig selv vilde han lade Menneskelivets Skjønhed komme tilsyne og vække den slumrende Sandhedstrang ogsaa hos dem, som betroede sig til hans Ledelse. Ved Siden af sin Kunst dyrkede han derfor med stor Iver Videnskaberne og tog virksom Del i det aandelige Liv, som blomstrede saa rigt i Athen paa Perikles’ Tid. I hans indre foregik der et alvorligt Tankearbeide for at bringe alle Ideer frem til klar Bevidsthed. Dette førte undertiden til, at han blev staaende timevis hensunken i egne Tanker, saa at han forglemte alt omkring sig. Saaledes fortelles der, at han under Felttoget mod Potidæa (Side 327) en Dag begyndte at tænke over et Problem. Dette beskjæftigede ham i den Grad, at han blev staaende ubevægelig paa samme Sted udenfor Leiren. Middag kom, og da han endnu om Aftenen stod paa samme Sted, gik nogle af Soldaterne ud og leirede sig paa Marken i Nærheden af ham for at legge Merke til, om han ogsaa Natten over vilde ved blive med sin dybsindige Tænkning. De holdt vekselvis Vagt, indtil Solen gik op; da vaagnede Sokrates af sin<noinclude><references/></noinclude> ss74bv1u8grbn5me5w0k71eg1s2tp1y 104 143111 332353 331245 2026-08-31T19:16:45Z Øystein Tvede 3938 332353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandelige Henrykkelsestilstand, bad til Solen og vendte tilbage til Leiren. Sokrates havde ikke noget tiltrækkende ydre. Den skaldede Isse, den brede Stumpnæse, de buskede Øienbryn, den store Mund med de tykke Læber, den korte, tykke Hals og den uforholdsmæssig store Mave kunde ikke andet end støde Grækernes fine Skjønhedssans. Hans Hæslighed var saameget mere iøinefaldende, som den attiske Folketype i Almindelighed udmerkede sig ved sin Skjønhed. Men hvilken skjøn Aand boede der ikke i dette Legeme, en Aand, der med en Udholdenhed og en Begeistring, som neppe har noget Sidestykke, kjæmpede for Sandhed og Ret. Hans Dragt var ogsaa simpel og tarvelig. Han havde ingen Underklædning, men nøiede sig bestandig med Kappen, som var af samme Stof baade Vinter og Sommer. Saagodtsom bestandig gik han barfodet. Ved sin Levevis havde han hærdet sig til at taale Frost og Hede, Nattevaagen, Hunger og Tørst med stor Lethed. Paa det før nævnte Tog mod Potidæa overgik han alle sine Medkjæmpere i at taale Strabadser og Besværligheder. Det var en særdeles streng Vinter; men medens de andre hyllede sig ind i tykke Klæder og viklede Filt eller Skind om Fødderne, saa man ham marschere gjennem Sne og Is i sin vanlige Dragt og uden Sko. Sokrates tilhørte de ophøiede Aander, hvem det er om {{sp|Sandhede|n}}, ikke om dens {{sp|Ski|n}} at gjøre. Han vilde ikke blot erkjende Sandheden med sin Forstand og disputere om den lig hine før omtalte Visdomskræmmere; hos ham faldt Lære og Liv sammen, og han gik overalt foran med et godt Eksempel. Fremforalt vilde han befri Aanden fra den Trældom, hvori den staar til Legemet og de ydre Goder. Hans Grundsætning var: »Jo mindre Mennesket behøver, desto lykkeligere er det, og des nærmere staar det Guddommen; thi Guddommen behøver<noinclude><references/></noinclude> fuc4pdi4ypa6csbtqnn7x2fesitmdyd 104 143112 332354 331773 2026-08-31T19:18:43Z Øystein Tvede 3938 332354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>intet«. Derfor spiste og drak han kun saameget, som Nødtørften krævede. De, hvis Tanker kun var optagne med, hvorledes de skulde føde og klæde sig paa den behageligste Maade, var følgelig i Sokrates’ Øine langt borte fra Guddommen. En fornem Athener, som førte et flot Hus, beklagede sig en Dag for Sokrates over, hvor kostbart det var at leve i Athen. Han regnede op, hvilken høi Pris der var paa Purpur, Røgelse, fine Vine og andre Luksusvarer. Sokrates gik da med ham til en Bod, hvor der solgtes Levnetsmidler. Melet kostede lidet, Oljen ligesaa; derpaa gik han til en anden, hvor man for en ringe Pris kunde faa det Tøi, som almindelig brugtes. »Ser du nu«, sagde han, »jeg finder det særdeles billigt at leve i Athen«. En anden Athener klagede engang over Besværlighederne ved en Fodvandring, han netop havde gjort. »Har din Træl kunnet følge dig?« spurgte Sokrates. »Ja, naturligvis«. »Bar han noget?« »En stor Pakke«. »Saa er han vel dygtig træt?« »Nei, jeg har straks sendt ham bort i et andet Erende«. »Ser du«, sagde Sokrates, »du har de Fortrin, som Lykken giver, forud for din Træl; han har de Fortrin, Naturen giver, forud for dig. Du er rig og fribaaren, men svag og blødagtig; han er fattig og af Trælestand, men sund og sterk. Sig saa selv, hvem der er den lykkeligste«. Men gjennem Sokrates’ saa vidtberømte Maadehold gaar der ikke noget mørkt, selvplagerisk Drag. Da en af hans Disciple ved Navn Antisthenes vilde overgaa Mesteren i Ligegyldighed for alt ydre og derfor gik ud i en fillet Kappe, raabte Sokrates til ham: »Min Ven, gjennem disse Huller stikker Forfængeligheden frem«. Sokrates tragtede ikke efter Nydelsen; men han flygtede heller ikke for den bestandig; selv Overmaalet skyede han ikke, men hevdede altid derunder Besindigheden og Selvbeherskelsen; i et Gjestebud, som hans Discipel {{sp|Plato|n}} har skildret os<noinclude><references/></noinclude> b69zkh40qlsrwt22xopgt7i904m6ndp 104 143113 332355 331247 2026-08-31T19:19:31Z Øystein Tvede 3938 332355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i et af sine Skrifter, sad Sokrates hele Natten igjennem ved Drikkebordet. Gjesterne var allerede dels gaaede hjem, dels indsovnede. Da en af de sovende vaagnede henimod Morgenen, saa han, at kun Sokrates var tilbage tilligemed Komedieskriveren Aristophanes (Side 360) og Tragedieskriveren Agathon. Disse drak af en stor Pokal, som de lod gaa rundt imellem sig, og talte med hinanden om Komediens og Tragediens Væsen og Betydning. Snart sovnede ogsaa Aristophanes og derpaa ogsaa Agathon; men Sokrates stod op fuldstændig nøgtern — aldrig havde nogen seet ham beruset — og gik ud til et af Gymnasierne<ref>Gymnasierne var vidtløftige Bygninger med Haver og Parkanlæg, bestemte til Legemsøvelser. Deres rummelige Haller benyttedes ogsaa af Filosofer, Rhetorer o. a . til Forelæsninger og Samtaler.</ref>, hvor han tog Del i Kampøvelserne den hele Dag. Først om Aftenen gik han hjem for at hvile. Af Naturen var Sokrates efter sit eget Udsagn af et hidsigt Gemyt; men gjennem stor Agtpaagivenhed og Strenghed mod sig selv havde han tilegnet sig den Sindets Ligevegt, som intet kan rokke. Ved langvarig Øvelse i Selvfornegtelse lykkedes det ham at kue sit Hjertes onde Tilbøieligheder. Da en Mand i Hidsighed gav ham et Ørefigen, sagde han kun smilende: »Det er dog kjedeligt, at man ikke paa Forhaand kan vide, naar man har Brug for at gaa med Hjelm«. Aldrig saa man ham forstemt; hans Tale var altid krydret med behagelig Spøg. Hans Hustru, {{sp|Xanthipp|e}}, hvis pirrelige Temperament har gjort hende til en Type for en slem Hustru, gav ham ofte Anledning til Taalmodighedsøvelser. En Dag havde hun igjen sit onde Lune og skjeldte dygtig paa ham; han sagde ikke et Ord; men da hun blev værre og værre, stod han tilslut op og gik sin Vei. Dette tirrede hende i den Grad, at hun greb en Skaal med Vand<noinclude><references/></noinclude> be60c24ayj9leejxmigp2qw5w4hpm1a 104 143114 332356 332287 2026-08-31T19:21:19Z Øystein Tvede 3938 332356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slog det efter ham. Da lo Sokrates og sagde: »Det var det, jeg vidste; der maatte komme Regn efter et saadant Tordenveir«. En vis Zopyros, som sagde, at han af Folks Ansigts- og Hoveddannelse kunde slutte sig til deres Anlæg, prøvede ogsaa sin Kunst paa Sokrates uden at vide, hvem han var, og sagde efter Undersøgelsen, at han maatte være hovmodig, misundelig og sanselig. De, som var tilstede, brast allesammen i Latter over en saa taabelig Paastand; men Sokrates blev alvorlig og tilstod, at han virkelig havde havt Anlæg til disse Lidenskaber, men at det havde lykkedes ham at temme dem. Som Borger i en fri Stat holdt Sokrates det for sin første Pligt at gaa i Kampen for dens Frihed. Han tog Del i flere Felttog, og altid blev hans Navn nævnt blandt de tapreste. Om hvorledes Sokrates og Alkibiades gjensidig reddede hinandens Liv i Felten, er tidligere talt (Side 339). I et senere Slag i Peloponneserkrigen frelste han en anden af sine Disciple, {{sp|Xenopho|n}}, der havde mistet sin Hest og laa saaret paa Slagmarken. Sokrates rev ham med Fare for sit eget Liv ud af Kamptummelen og bar ham paa sine Skuldre bort i Sikkerhed. Ligesaa uforfærdet viste Sokrates sig, naar han varetog sine øvrige Borgerpligter; fordi han frygtede Guderne paa den rette Maade, kjendte han ikke til nogen Menneskefrygt. I Aaret 406 havde Athenerne vundet en betydelig Seier over Spartanerne ved de arginusiske Øer ved Lilleasiens Kyst. Feltherrerne var straks seilede bort for at undsætte en anden Del af Flaaden, som var indesluttet af Spartanerne, og havde forinden paalagt to af sine Underbefalingsmænd at redde de skibbrudne og fiske op Ligene. Men en sterk Storm gjorde dette umuligt. Formedelst denne Tilsidesættelse af den religiøse Pligt mod de døde blev Feltherrerne stevnede for Retten. De to, som egentlig havde Skylden, forsaavidt der kunde være Tale om nogen Skyld, blev<noinclude><references/></noinclude> p0imbidl6zowrf5zztdj86ftpf6f76k 104 143115 332357 331774 2026-08-31T19:22:30Z Øystein Tvede 3938 332357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod ikke anklagede. De anklagedes politiske Modstandere forstod i den Grad at ophidse Folkets Lidenskaber, at det forlangte, at man skulde holde Dom over alle under ét. Men Sokrates, som det Aar var Raadsherre og var blandt de Prytaner, som ved denne Leilighed ledede Folkeforsamlingens Forhandlinger (Side 208), modsatte sig af al Kraft dette Forslag, fordi det var mod Lovene paa summarisk Vis at fælde en vilkaarlig Dom over alle paa en Gang, og forlangte, at man skulde forhøre og dømme hver enkelt for sig. Folket skreg og truede; men Sokrates forblev urokkelig trods Mængdens Larm og dens Opvigleres Trusler. Alligevel blev Feltherrerne domfældte under ét. De seks af dem, som i Tillid til sin retfærdige Sag havde indfundet sig i Athen, blev henrettede; blandt disse var den store Perikles’ Søn med Aspasia, Perikles hvem Folket havde gjort til attisk Borger (Side 334). Men Sokrates’ Kald var dog hverken Krigerens Liv eller den politiske Kamp. Saasnart han havde opfyldt sin Pligt mod Staten, trak han sig igjen tilbage til det private Liv for atter at optage og fortsætte sin Lærergjerning. Men han tog ikke Betaling for sin Undervisning ligesom Sofisterne, skjønt han var en fattig Mand, der kun levede af sit Haandverk. Heller ikke samlede han om sig ligesom de senere Filosofer en sluttet Kreds af Disciple eller en Skole; men han søgte at gavne alle, høi som lav, med sin Undervisning. Som en egte Borgerven og en vennesæl Mand søgte han Omgang med Mennesker af enhver Stand og Alder. Han opsøgte altid de Steder, hvor der pleiede at komme mange sammen, for at »fange Mennesker«, som han udtrykte sig. Og det viste sig, at dette netop var den Kunst, han forstod sig paa. En Vaabensmeds Bod, en Sadelmagers Verksted blev af Sokrates ofte gjort til Visdommens Lærersæde. Tidlig om Morgenen gik han til Gymnasierne, hvor den<noinclude><references/></noinclude> 41nwvqsbbqgx1inwn8u8itj8n22deff 104 143116 332358 331252 2026-08-31T19:24:12Z Øystein Tvede 3938 332358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>atheniske Ungdom foretog sine Legemsøvelser, og hvor ogsaa mange voksne indfandt sig enten for at deltage i Øvelserne eller for at tale med hinanden. Klokken ni gik han til Torvet, og den øvrige Tid af Dagen var han at finde der, hvor han kunde vente at træffe de fleste Folk. Sokrates gjorde ikke ligesom sine Forgjængere de ydre Ting og deres Oprindelse til Gjenstand for sit Studium. Han havde over Indgangen til Templet i Delphi læst de Ord: »Lær at kjende dig selv!« Selverkjendelsen syntes ham at være den eneste Qpgave, der var et Menneskeværdig, og det nødvendige Udgangspunkt for al Filosoferen. Han følte sig overtydet om, at man ved at granske i sin egen Sjæl vilde finde de uforanderlige Love for alt godt, sandt og skjønt; disse »uskrevne Love«, som han kalder dem, er med uudslettelige Træk fra Fødselen af indskrevne i ethvert Menneskes Hjerte og viser sin Hellighed derved, at deres Overtrædelse medfører ubønhørlig Straf. Fordi Sokrates saaledes rettede Forskningen hen paa den menneskelige Aand istedenfor paa Tingenes ydre Grund, blev det sagt om ham, »at han hentede Filosofien ned fra Himmelen, hvor den ødte sin Tid uden Nytte, og gav den tilbage til Mennesket, som havde den mere behov«. Skjønt Sokrates var ligesaa øvet i Ordkamp som Sofisterne, benyttede han dog ikke denne Færdighed til at bevise, hvad det skulde være, men søgte i Modsætning til disse kun Sandheden; han gjorde det til sin Opgave først og fremst at berøve dem, han talte med, den falske Indbildning, at de var rigtig gode og vise. Derfor kaldte han sig heller ikke Sofist, d. e. Vismand, men Filosof, d. e. en Elsker af Visdom. Da Apollons Prester i Delphi havde forkyndt: »Vis er Sophokles, visere er Euripides; men den viseste blandt Menneskene er Sokrates«, sagde han, at Guden forsaavidt havde Ret, som han selv deri var visere end andre Mennesker, at han erkjendte, at han intet vidste.<noinclude><references/></noinclude> 5zek663ddh3yidv4cfw1h7hyef934bc 104 143117 332359 331254 2026-08-31T19:24:48Z Øystein Tvede 3938 332359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sokrates henvendte sig til alle, han traf, Statsmænd, Digtere, Sofister, Haandverkere, Kjøbmænd, og gjorde dem klart, at de røgtede sin Gjerning uden den rette Forstaaelse af sit Kald. Han bar sig ikke ad som tidligere Visdomslærere, der holdt belærende Foredrag om dette eller hint; men han indlod sig altid i Samtale med sine Tilhørere om de Ting, som de bedst forstod sig paa, om deres daglige Livsgjerning. Fra de simpleste Sandheder, som var forstaaelige for enhver, førte han da Samtalen gjennem klare Følgeslutninger til Resultater, som ingen havde anet. Meget hyppig gik han frem paa den Maade, at han anstillede sig uvidende om en eller anden Materie, som han da søgte Oplysning om hos den, som troede at vide Besked derom. Ved at drage uventede Slutninger af Svarene og ved at paavise de Modsigelser, hvori den indbildte vidende indviklede sig, vakte han dennes Erkjendelse af sin egen Uvidenhed netop i de Ting, han mente at forstaa. Denne Fremgangsmaade er den saa berømte {{sp|sokratiske Iron|i}}. Platon lader i Skildringen af det ovenfor nævnte Gjestebud Alkibiades omtale Sokrates blandt andet paa følgende Maade: »Sokrates huser i sit indre de skjønneste, herligste Tanker; men den Dragt, hvori han klæder dem, er simpel og tarvelig, og det er Granden til, at mange, naar de hører ham første Gang, anser hans Tale for lidet betydningsfuld, ja endog for ligefrem latterlig. Han taler tilsyneladende kun om de mest dagligdagse Ting; det Sprog, han bruger, er let forstaaeligt, hans Eksempler og Lignelser er tagne fra det daglige Liv. Derfor har den store Hob saa vanskeligt for at spore Visdomskjernen i hans Tale. Men den, som rigtig forstaar at udgrunde dens skjønne og dybe Betydning, han ser tydelig, hvor vis, hvor indholdsrig og guddommelig den er, og at dens Formaal er ene og alene at løfte vor Sjæl og sprede Lys blandt Menneskene. Og hviken rent ud overmenneskelig Kraft ligger der<noinclude><references/></noinclude> 9e8g8ggruuxgnqvxumeuaed6ag3kpg9 104 143118 332360 331776 2026-08-31T19:25:24Z Øystein Tvede 3938 332360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke i hans Taler! De gaar altid lige til Hjertet, som de sætter i urolig Bevægelse; de har Overbevisningens Styrke, de afpresser os Taarer og fremkalder Tilstaaelser fra et Menneske, hvis indre ellers er lukket for enhver, de vække tillive hos os Forsætter og Beslutninger, der i Begeistringens Styrke overgaar alt, hvad de mest begavede Folketalere har formaaet at skabe«. Det var især Ungdommens Undervisning, som laa Sokrates paa Hjerte. Unge, begavede Mænd søgte han altid at trække til sig, og det lykkedes ham i Regelen. En Dag mødte han den ovenfor nævnte Xenophon i en trang Gade. Han holdt sin Stok foran ham og spurgte: »Hvor kjøber man Mel?» »Paa Torvet«, var Svaret. »Og Olje?« »Ogsaa paa Torvet«. »Men hvor skal man gaa hen for at blive vis og klog?« Ynglingen taug og tænkte paa, hvad han skulde svare. Da sagde Vismanden: »Følg mig, og jeg skal vise dig det«. Xenophon fulgte ham og blev en af hans mest hengivne Tilhørere. Han udmærkede sig senere som Feltherre og Forfatter (Stykke 48). Sokrates’ Disciple hang ved ham med stor Hengivenhed. De kjendte ingen større Nydelse end at være om ham og høre ham, og fra nær og fjern strømmede Folk til for at sidde ved Vismandens Fødder. Antisthenes gik hver Dag den en Mil lange Vei fra Peiræeus til Athen for at træffe ham, og Eukleides fra Megara vandrede ofte den lange Vei fra sit Hjem for blot at være én Dag sammen med den elskede Lærer. Og da Athenerne i Peloponneserkrigen forbød Megarerne under Dødsstraf at besøge Athen, vovede Eukleides at snige sig ind gjennem Byens Porte i Kvindedragt. Ved Nattetid vendte saa igjen den trofaste Discipel tilbage til Megara. »Intet kunde være til større Nytte«, siger Xenophon, »end hans Selskab. Selv naar han var fraværende, var Tanken paa ham istand til at styrke alt godt hos dem, som havde havt Omgang med ham«. Al-<noinclude><references/></noinclude> gkebrpoeb5sbe9dsblpz89o9bfwk4wo 104 143119 332361 332288 2026-08-31T19:25:51Z Øystein Tvede 3938 332361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kibiades siger: »Mit Hjerte banker heftig, naar jeg hører ham, og hans Taler bringer mig til at fælde Taarer. Det samme ser jeg er Tilfældet med mange andre. For ham alene skammer jeg mig; thi jeg føler dybt i mit indre, at jeg ikke er istand til at modsige ham«. Paa den fatteligste og simpleste Maade forstod Sokrates at gjøre Rigtigheden af sin Opfatning indlysende for sine Disciple. Da saaledes Alkibiades som ganske ung ængstedes meget for den Tid, da han skulde optræde som Taler, betog Sokrates ham Frygten herfor gjennem følgende Ræsonnement; »Vilde du være bange for at tale for en Skomager?« »Nei vist ikke«. »Eller kunde en Kobbersmed gjøre dig forlegen?« »Vist ikke«, »Men ligeoverfor en Kjøbmand vilde du vistnok miste Modet?« »Ligesaa lidet«. »Nu, ser du vel, saadanne Mennesker er det netop, hvoraf det atheniske Folk bestaar. Du er ikke bange for dem enkeltvis, hvorfor skulde du saa være bange for dem samlede?« Sokrates var i enhver Henseende uegennyttig. Som før nævnt tog han ingen Betaling af sine Tilhørere. Den unge Æschines ønskede inderlig at blive hans Discipel, men undsaa sig for at gaa til ham, fordi han var fattig. Sokrates merkede hans Ønske og sagde til ham: «Hvorfor undgaar du mig?« »Fordi jeg intet har, som jeg kan give dig«. »Men sætter du da saa liden Pris paa dig selv?« svarede Sokrates. »Giver du mig ikke rietop meget da, naar du giver dig selv hen til mig?« Sokrates afslog og saa de fordelagtige Tilbud af forskjellig Slags, som gjordes ham. Den rige Kritorr ønskede at give ham frit Ophold hos sig, og Makedoniens Konge, Archelaos, indbød ham til at leve ved sit Hof; men han gav ham det Svar, at han var ude af Stand til at gjengjælde hans Velgjerning og følgelig ikke kunde modtage den. Sokrates’ Maade at undervise paa og hele hans Væsen<noinclude><references/></noinclude> szqy4rqj6drnanz8gh2cpwndczqetp6 104 143121 332362 331779 2026-08-31T19:27:21Z Øystein Tvede 3938 332362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han øvede en fordærvelig Indflydelse paa Ungdommen ved at bibringe den sine Anskuelser. Nu staar vistnok Sokrates for os som den græske Oldtids ædleste Skikkelse og som et Mønster paa, hvordan et Menneske bør være; men ikke maa vi tro, at dette stod klart for hans Samtid, og at det saaledes var af ond Vilje og med fuld Bevidsthed om, hvad man gjorde, at man dømte den uskyldige. Til Lykke for Menneskeheden maa vi indrømme, at der idetmindste var et Skin af Ret i de Beskyldninger, man fremsatte mod ham, vi siger et Skin, fordi man ikke havde Øie for hans betydningsfulde Livsopgave, men kun holdt sig til det ydre og mere iøinefaldende ved hans Virksomhed. Hvad nu Sokrates’ religiøse Standpunkt angaar, saa forkastede han vistnok ikke ligefrem Statens Religion, han ofrede endogsaa paa Altrene og iagttog de religiøse Skikke og Ceremonier. Paa dette Omraade fraveg han endogsaa sin almindelige Fremgangsmaade. Medens han nemlig ellers gjorde enhver Ting til Gjenstand for Undersøgelse, afviste han ofte Spørgsmaal om Religionen. Men Sokrates’ religiøse Opfatning var dog meget forskjellig fra den almindelige. Han bekjendte Troen paa et høieste Væsen, der ordner og opholder Verden paa en vis og retfærdig Maade. Dette høieste Væsen tillagde han Almagt, Allestedsnærværelse og Visdom. »Naar {{sp|vor|t}} øie», siger han, »kan se i en Afstand af flere Stadier, skulde da ikke {{sp|Gud|s}} Øie kunne opfatte alle Ting? Naar {{sp|vo|r}} Tanke i samme Øieblik kan omfatte Begivenheder, der sker i Asien, Ægypten og paa Sicilien, skulde saa ikke Guds Tanke kunne rumme den hele Tilværelse? Vi bør erkjende, at Guddommen er saa klartseende, at den overskuer alt med et eneste Blik, hører alt, er overalt tilstede, og at den paa samme Tid bærer Omsorg for hele Verden«. Nu taler Sokrates dels om Gud, dels om Guderne, og ofte bruger han<noinclude><references/></noinclude> qerjmzh6dupf41uejy389yxlryhnl6x 104 143122 332363 332289 2026-08-31T19:28:38Z Øystein Tvede 3938 332363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa Navnene paa en eller anden af de græske Guder til Betegnelse af det høieste Væsen, skjønt det ikke er os klart, om og i hvilken Grad han virkelig havde nogen Tro paa disse; men under alt dette havde Folket det rette Instinkt af, at i Sokrates’ Religionssystem maatte Olympens gamle Guder vige Pladsen. De havde ikke saadanne Egenskaber som dem, hvormed Sokrates udstyrede den Guddom, han talte om og troede paa; dertil var de altfor meget befængte med menneskelige Skrøbeligheder og Feil, altfor meget et Bytte for menneskelige Lidenskaber og menneskelige Skuffelser. Og er det nu end saa, at dette netop er det største, der kan siges om Sokrates, at han var den første Hellener, som bekjendte Troen paa en eneste Gud, der som en vis og kjærlig Fader styrer den hele Verden, vil vi dog let forstaa, at dette var paa en vis Maade en Forkastelse af den bestaaende Religion, og at det i hans Samtids Øine maatte blive opfattet som en Brøde. Meget ofte taler Sokrates om en Talsmand eller en Skytsaand i sit indre, en «guddommelig Røst«, som han selv kalder den, der ved mange Leiligheder lod sin advarende Stemme høre. At forklare dette med, hvad vi kalder Samvittigheden, strækker ikke ganske til; thi den lod sig høre, siger han, meget ofte i Tilfælde, som laa aldeles udenfor det moralske Omraade. Saaledes forteller han, at den indre Stemme afholdt ham fra at tage Del i det politiske Liv udenfor de Tilfælde, hvor Loddet gjorde ham det til en Pligt. Og i mange Tilfælde, hvor det kunde synes ligegyldigt, om han bestemte sig for det ene eller for det andet, lod hans indre Stemme sig høre, og han fulgte den altid, og altid viste den sig at lede ham til det bedste. Hvorledes man skal forklare sig dette, er ikke godt at afgjøre. Det lader ikke til, at han selv havde nogen klar Opfatning deraf. Skjønt Sokrates’ Aand bærer<noinclude><references/></noinclude> lpwstcoea5wjxoc1dsjob9rri7xh8hq 104 143123 332364 332290 2026-08-31T19:29:20Z Øystein Tvede 3938 332364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den klare Forstandigheds Præg, gaar der dog et vist sværmerisk Drag gjennem hans Væsen, og derpaa beroede vel hans Tro paa den guddommelige Aabenbaring, der blev ham tildel. Men medens den øvrige Verden modtog Spaadomme gjennem ydre Tegn og andre Mennesker, troede han at bære sit Orakel i sit eget Bryst. I sit Forhold ligeoverfor Staten lagde Sokrates vistnok for Dagen den fuldstændigste Lydighed mod Lovene; men i sin Søgen efter Sandhed undlod han ikke sammen med sine Tilhørere at kritisere Statsforfatningen, og herunder omtalte han baade som latterlige og ukloge mange af de demokratiske Indretninger, hvorved alle Borgere, den udannede og uvidende ligesaavel som den kundskabsrige og indsigtsfulde, var stillede paa lige Fod i Rettigheder. Saaledes skal han have sagt, »at det var Galskab, at Valget af en Statsmand afgjordes ved Lodkastning, medens ingen faldt paa at lade Loddet bestemme, hvem man vilde have til at styre sit Skib eller bygge sit Hus«. Og han mente medrette, at det at styre en Stat og arbeide med dens indviklede Maskineri var en ulige vanskeligere Sag. Han skal ogsaa ved en vis Leilighed have sagt: »Jeg er ikke Athener, men Verdensborger«, en Ytring, som vistnok viser hans uhildede Blik, men som blev taget ham meget ilde op paa en Tid, da Kampen for Fædrelandet optog alles Tanker, og Forbitrelsen mod Udlandet følgelig var størst. At Sokrates imidlertid elskede sin Fædrestad som ingen anden, derom er hele hans Liv og Virksomhed Vidnesbyrd nok. Efter hvad vi kan forstaa, er det dog ikke usandsynligt, at enkelte af hans Disciple, især de, som var af fornem Herkomst, ved hans Udtalelser om Statsforfatningen følte sig styrkede i sin Misnøie med den demokratiske Lighed og længtes efter en Forandring i den bestaaende Forfatning. Dette bevirkede, at mange, selv blandt de velmenende Borgere, saa paa Sokrates<noinclude><references/></noinclude> itc7g6q4q07r0xsfdchxqklsj1c16dw 104 143124 332365 332291 2026-08-31T19:30:25Z Øystein Tvede 3938 332365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med mistenkelige Øine, og da Forfatningen ved Slutten af Peloponneserkrigen virkelig blev omstyrtet, gjorde man ham medansvarlig for, hvad der var skeet. {{---}} Det vil paa dette Punkt være nødvendigt med nogle faa Ord at berøre den historiske Situation. Efter en 27-aarig haardnakket Krig var endelig Athen i Aaret 404 f. Kr. falden i Spartanernes Hænder (Side 346). Blandt de forskjellige sammenstødende Omstændigheder, som kan siges at have hidført dette for Athen saa sørgelige Resultat, skal vi her blot nævne paa den ene Side Alkibiades’ Forhold ligeoverfor sin Fædrestad, det Letsind, hvormed han fik Krigen fornyet igjen paa en Tid, da Athen ikke var Kampen voksen, og det Forræderi, han begik mod sit Fædreland ved at slutte sig til Sparta, paa den anden Side det aristokratiske Partis uredelige Færd. Istedenfor i Farens Stund ærlig at slutte sig til den bestaaende Forfatning og støtte denne, hvormeget der end kunde være at indvende mod den, benyttede dette Parti sig af den Forvirring, som den ulykkelige Krig skabte, til endogsaa ved Anvendelsen af forbryderske Midler at faa Forfatningen ændret. Dette Parti var det ligeledes, som fik Alkibiades, der atter havde sluttet sig til Athenerne, afsat fra Kommandoen, skjønt han netop var den Mand, som kunde holde Spartanerne Stangen, og skjønt han, belært af Erfaringen og lutret gjennem Ulykken, nærede den inderligste Længsel efter at gjøre sin Uret god igjen. Dette Parti var det ogsaa, som under Paaskud af, at der var skeet Brud mod Religionen, hidsede Folket til at domfælde og henrette sine seierrige Feltherrer for Undladelsen af en Pligt, som det ikke stod i menneskelig Magt at opfylde. Og hvad var den egentlige Grund? Det hele var kun et Skalkeskjul for derved at komme sine politiske Modstandere<noinclude><references/></noinclude> h2qjp4q2rupapv1kyndh189ubq5ipb9 104 143125 332366 331782 2026-08-31T19:31:27Z Øystein Tvede 3938 332366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tillivs og bane sig selv Veien til Magten. Dette Parti stod endelig i forræderisk Underhandling med Fienden og skyede intet Middel for saa hurtig som muligt at spille sin Fædrestad i Spartanernes Hænder. Derfor havde man ogsaa det bedrøvelige Syn at se atheniske Borgere med Kranse paa Hovedet tage Del i den »Befrielsesfest«, som Spartanerne haanende kaldte den Seiersfest, de afholdt i Athen efter Erobringen (Side 347). Efter Athens Fald lod Spartanerne i Byen indsætte en Styrelse bestaaende af 30 Mænd af det videstgaaende aristokratiske og spartansk-sindede Parti. Blandt disse var ogsaa Theramenes, Charmides og {{sp|Kritia|s}}, hvilke i sin Tid havde været Sokrates’ Disciple, men var affaldne fra Mesterens Lære. Denne Regjering fortsatte den af Spartanerne begyndte Nedrivning af Athens Fæstningsverker, og da dette vakte Folkets Forbitrelse, støttede den sig paa spartanske Soldater, som den lod indkvartere paa Akropolis. De misbrugte sin Magt paa den mest vilkaarlige Maade og udøvede et saadant Rædselsherredømme, at de er blevne berygtede i Historien under Benævnelsen de »tredive Tyranner«. Theramenes, som tilslut syntes, at det gik for vidt, blev dømt til Døden af den grusomste af de tredive, Kritias, og maatte tømme Giftbægeret. Ogsaa ligeoverfor de tredive viste Sokrates sin vanlige Uforfærdethed. Uden Menneskefrygt dadlede han deres Vilkaarligheder og Grusomheder og sagde: »Den Hyrde, som Dag for Dag ser sin Hjord svinde ind og ikke vil tilstaa, at han er en slet Vogter, ham fattes der Oprigtighed, og af den samme Mangel lider en Statsstyrer, som ser Borgernes Tal tage af og dog vil negte, at han er en slet Hersker«. De tredive bød ham at tie og truede ham med Døden, hvis han fortsatte med sin Undervisning; men han lagde paany for Dagen, at han var fast besluttet paa at adlyde Gud mere end Menneskene, og sagde kun: »Tror<noinclude><references/></noinclude> inivccr5tqx7tmm5pj682acctitrde5 104 143126 332367 332292 2026-08-31T19:32:06Z Øystein Tvede 3938 332367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de da kanske, at jeg anser mig for udødelig?« Da man spurgte ham, om han ikke var bange for, at hans frimodige Tale skulde bringe ham en Ulykke, svarede han: »Jeg er endog forberedt paa tusinde Ulykker; men ingen Ulykke kan dog lignes med den ikke at gjøre, hvad Ret er«. Naar Sokrates under saadanne Omstændigheder ikkedestomindre undgik Døden, da har det vel sin Grund deri, at selv den blodtørstige Kritias havde bevaret en Rest af Ærefrygt for sin tidligere Lærer. Tyrannernes Herredømme varede dog ikke længe. Allerede i Aaret 403 samlede {{sp|Thrasybulo|s}} en Skare Flygtninger om sig, med hvilke han besatte Athens Havnestad, og derfra leverede han Voldsmændene et seierrigt Slag, i hvilket Kritias faldt. Athen blev befriet, og af Voldsherredømmet stod kun Mindet tilbage, et af de blodigste i hele Hellas’ Historie. Man regnede, at der under de tredive Tyranners Herredømme i otte Maaneder var flydt mere athenisk Blod end i ti af Peloponneserkrigens Aar. Da Friheden igjen var indført i Athen, begyndte der et Tidsrum, i hvilket alle sande Fædrelandsvenner under alvorligt Arbeide bestræbte sig for at læge de Saar, som den frygtelige Krig havde tilføiet Staten. Fremforalt ønskede de at vække tillive igjen den faste og ophøiede Borgeraand, som havde besjælet Heltene fra Perserkrigenes Tidsalder. Men idet man søgte at bringe paa det rene, hvad det var, som hovedsagelig havde dræbt denne Aand, der satte den ubetingede Lydighed mod Staten i første Række, fæstede man sig væsentlig ved den fordærvelige Indflydelse, den sofistiske Lære havde havt. Og da nu Sokrates i den store Mængdes Øine gjaldt for den fornemste Sofist, da den syttiaarige Olding fremdeles vedblev med at revse og latterliggjøre de Daarskaber, som kom tilsyne baade i det private og offentlige Liv, og da man endvidere betænkte, hvilke uoprettelige Ulykker to af hans mest begavede Di-<noinclude><references/></noinclude> cvb19zqdw25tp4g3xxw47f6fun9furh 104 143127 332368 331270 2026-08-31T19:34:02Z Øystein Tvede 3938 332368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sciple, Alkibiades og Kritias, havde bragt over sin Fædrestad, saa bliver det idetmindste noget mere forklarligt, at der var dem, der mente, at hans Færd ikke længere burde taales, og at der reistes en Anklage mod ham af det Indhold: «Sokrates er skyldig, fordi han fordærver Ungdom men og ikke dyrker de Guder, som Staten dyrker, men indfører nye og andre Guddomme». Anklagerne var en rig Garver og anseet Statsmand ved Navn Anytos, den unge og ubetydelige Digter Meletos og Taleren Lykon. Den Straf, de foreslog, var Døden. Det er dog neppe at antage, at de virkelig ønskede denne Straf bragt i Anvendelse mod ham. Hvad de vilde opnaa, var formentlig kun at faa ham bragt til Taushed. De haabede derfor, at han ved frivillig at gaa i Landflygtighed vilde unddrage sig for Domfældelse; men Sokrates tænkte ikke paa Flugt. Efterat Anklagen var reist, vedblev han med den samme uforstyrrelige Ro som tidligere at belære Folk, og man hørte ham aldrig tale om sin Proces. Da en af hans Venner ved Navn Hermogenes mindede ham om, at han burde forberede sig paa sit Forsvar, svarede han, at han havde beskjæftiget sig dermed sit hele Liv ved ikke at gjøre noget strafværdigt. »Men ved du da ikke«, sagde Hermogenes, »at et keitet eller behændigt Forsvar ofte har bevirket, at de attiske Domstole har fældt mange uskyldige og frikjendt mange skyldige?« »Jo«, svarede Sokrates, »og jeg forsikrer dig til, at jeg to Gange har foresat mig at tænke paa mit Forsvar; men den guddommelige Stemme i mit indre har hindret mig deri«. Den berømte Taler Lysias bragte ham en kunstig udarbeidet Forsvarstale, som han vilde have ham til at holde for Retten. Sokrates læste Talen, som fornemmelig var lagt an paa at opvække Dommernes Medlidenhed. Han roste den meget, men gav ham den tilbage med de Ord, at han ansaa den for uværdig for en Mand,<noinclude><references/></noinclude> m11i8ap0gc7h4zm44eqyva6n7a4tidq 104 143128 332369 331785 2026-08-31T19:35:26Z Øystein Tvede 3938 332369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som var sig sin Uskyldighed bevidst. At forsvare sig paa den Maade vilde klæde ham ligesaa ilde som at tage fine ioniske Sko paa. Sokrates’ Sag blev behandlet for Heliasternes Domstol (Side 211), af hvis Medlemmer 559 gav Møde. At Nysgjerrighed og Deltagelse havde samlet et stort Antal Tilhørere, kan man vistnok anse for utvivlsomt. Om Anklagernes Taler ved vi intet; men de har rimeligvis holdt hver sin. Sokrates’ Forsvarstale kjender vi derimod gjennem et af Platons<ref>Den største af alle Sokrates’ Disciple er Platon, der levede mellem Aarene 429 og 348. Sokrates har selv ikke efterladt sig noget Skrift; men Platon har gjennem en Række Verker overleveret os saa vel Mesterens som sin egen Lære. Platon nævnes som Grækenlands mest berømte Filosof ved Siden af eller efter Sokrates, og han grundede en Skole, der fik Navnet den akademiske efter det Gymnasion i Athen, hvor han pleiede at foredrage sin Lære.</ref> Skrifter. Dette Skrift, som Sokrates’ store Discipel nedskrev efter Mesterens Død, er vistnok ikke nogen i Enkelthederne nøiagtig Gjengivelse af den Tale, Sokrates i Virkeligheden holdt; men vi har al Grund til at antage, at det i det væsentlige er en tro Gjengivelse idetmindste af Indholdet af Sokrates’ Tale ved denne Leilighed. Det var Skik og Brug i Athen, at de anklagede i sine Forsvarstaler lagde an paa et kunstmæssigt Foredrag og under Bønner og Taarer søgte at bevæge Dommerne til Medlidenhed. Sokrates forsmaaede at benytte sig af en saadan Fremgangsmaade; han talte for Retten paa den samme ligefremme Maade, han havde benyttet sig af paa Torvet og andre Steder. Han vilde, som han siger i Begyndelsen af sin Tale, kun benytte sig af det Forsvar, som ligger i at sige Sandhed; zirlige, velstuderede Taler, som hans Modstanderes, sømmede sig ikke<noinclude><references/></noinclude> fu4qifoseydsc4jlqn93khxqwcxqd19 104 143131 332370 331276 2026-08-31T19:37:31Z Øystein Tvede 3938 332370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dybest gribe deres Tanker, om Sjælens Udødelighed og om det tilkommende Liv. Hans Ven, den rige {{sp|Krito|n}}, vilde benytte denne Tid til at befri ham fra Fængslet og lade ham undkomme til Thessalien, hvor han havde sørget for hans Modtagelse. Alle Forberedelser til Flugten var allerede trufne; men Sokrates vægrede sig for at benytte sig af dette Tilbud. Thi den første Borgerpligt var efter hans Mening at underkaste sig Fædrelandets Love, og om disse ogsaa af enkelte var blevne misbrugte til at styrte ham i Ulykke, saa havde han dog ingen Ret til at være ulydig mod Lovene og sætte Brøde mod Brøde. Til en anden af sine Venner, Apollodoros, der ytrede sin Beklagelse over, at han skulde lide Døden saa uskyldig, sagde han paa sin lunefulde Maade: »Vilde du da hellere ønske, at jeg havde fortjent den?« Da endelig Henrettelsesdagen kom, holdt han endnu med en Klarhed og en Sindets Ro, som var beundringsværdig, den ophøiede og gribende Samtale om Sjælens Udødelighed, som Platon har bevaret os i den Dialog, der er betitlet {{sp|Phædo|n}}. Efterat han havde badet sig og taget Farvel med sin Hustru og sine Børn, blev Giftbægeret baaret ind. Rolig og fattet tømte han det, medens hans Venner ikke kunde holde Taarerne tilbage; men Sokrates bad dem ikke forstyrre hans sidste Øieblikke og vedblev at gaa op og ned ad Gulvet, indtil han var bleven saa stiv og mat, at han maatte lægge sig ned. Da han følte Døden nærme sig, sagde han til Kriton: »Glem ikke at ofre Asklepios en Hane; thi vi er ham et saadant Offer skyldige«. Det var hans sidste Ord. {{sp|Asklepio|s}} var Lægekunstens Gud, hvem man pligtede at ofre en Hane efter en vel overstaaet Sygdom. Med disse Ord vilde altsaa Sokrates betegne, at Sjælens Sundhed først kunde naaes, naar den var afklædt sit jordiske Hylster. »Saaledes endte vor Ven, der efter vort Skjøn, saaledes som vi lærte ham at kjende, blandt alle Mennesker var<noinclude><references/></noinclude> 0f5d24crpl1s7bfenhple54n3ogh8fg 104 143132 332371 331786 2026-08-31T19:41:22Z Øystein Tvede 3938 332371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>det fortræffeligste og desforuden det viseste og retsindigste«. Med disse Ord slutter Platon sin ovennævnte Dialog Phædon. Sokrates døde i Aaret 399 f. Kr. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon.}}}} {{--}} Den Glans, som tidligere havde omgivet de persiske Storkonger, var efter de mislykkede Angreb paa Hellas for en stor Del afbleget. Og ikke alene udad var Perserrigets Magt betydelig dalet; ogsaa i det indre aabenbarede det før saa mægtige og velordnede Rige en sørgelig Vanmagt. Den ene Opstand afløste den anden, og de hyppige Regentskifter skede sjelden ad fredelig Vei, men var som oftest en Følge af Paladsrevolutioner. Efter {{sp|Artaxerxe|s}} den {{sp|langhaandede|s}} Død (425) udbrød der en lang varig Thronstrid, under hvilken den egte Linje af Kongestammen blev udryddet. Striden endte med, at Artaxerxes’ Søn {{sp|Dareios notho|s}} (den uegte) besteg Thronen (424). Efter tyve Aars Regjering døde Dareios (404) og efterlod Thronen til sin ældste Søn {{sp|Artaxerxes mnemo|n}}, d. e den hukommelsessterke. Sin yngre Søn {{sp|Kyro|s}}, der til Forskjel fra Rigets Stifter af samme Navn er bleven kaldet Kyros den yngre, havde Dareios allerede nogle Aar før sin Død indsat til Satrap over næsten hele Lilleasien. Denne unge Fyrste, der skildres som en ærgjerrig og høitbegavet Mand, udrustet med mange af de Egenskaber, som skaber en dygtig Hersker, følte sig dog ikke tilfreds i sin Stilling, skjønt han var uafhængigere, end nogen persisk Undersaat tidligere havde været. Han sigtede efter det høieste Maal <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> pkw8fiikgxtrc8twzra4uaehgcui8bn 104 143135 332372 331788 2026-08-31T19:47:44Z Øystein Tvede 3938 332372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ved Løfte om fri Tilbagemarsch blev Hellenerne lokkede over paa den anden Side af Tigris, og her blev deres Anførere paa forræderisk Vis snigmyrdede i den persiske Hovedleir, hvor de efter Opfordring havde givet Møde for at forhandle om Tilbagetoget. De ti tusinde, som endnu var tilbage af Hellenerne, var nu i en fortvivlet Stilling; paa det aabne Sletteland, uden Førere, uden Levnetsmidler og uden Kjendskab til Veiene, syntes de redningsløst fortabte. Men af Eventyrerne skabte nu Nøden Helte. Hæren valgte sig nye Anførere, og blandt disse var Atheneren {{sp|Xenopho|n}}, Sokrates’ begavede Discipel (Side 358); hans Klogskab og Kraft lykkedes det igjen at bringe Orden og Disciplin ind i de forvirrede Rækker og paa den Maade redde Hæren. Det gik nu trods Persernes Forfølgelser fremad mod Nord langs Tigris’s østre Bred. At vende tilbage ad den almindelige Vei mod Vest var det nemlig ikke at tænke paa, da Landet overalt var besat med Fiender. Snart kom de til Ruinerne af det gamle Ninive, derfra til Egne, der var beboede af vilde Folkestammer, som ved idelige Angreb foruroligede Marschtoget. Over høie snebedækte Bjerge gik deres Vei; men med beundringsværdig Udhoidenhed slog de sig igjennem alle de Hindringer, som Menneskene og Naturen reiste dem, og efter otte Maaneders usigelige Lidelser og Anstrengelser lykkedes det dem at naa det sorte Hav. Man kan skjønne, med hvilken Jubel og Glæde de første Gang øinede Havet fra de armeniske Høider. »Havet, Havet«, raabte de i Munden paa hinanden, og under Glædestaarer omfavnede Soldater og Anførere hinanden og opreiste en stor Varde paa dette Sted. Da de kom ned til den græske Koloni Trapezos, ofrede de Takoffer til Frelseren Zeus. Det klang som et Eventyr, da det spurgtes i Hellas, at disse Mænd, som man troede for længe siden fortabte, nu<noinclude><references/></noinclude> k8jhkjtctarrlu7oqiaxk2rkh5y7paf 104 143136 332373 332296 2026-08-31T19:50:45Z Øystein Tvede 3938 332373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>igjen var dukkede op paa en ganske anden Kant af Verden. Fra Trapezos fortsatte de videre sin Hjemfart mod Vest dels tilsøs, dels ad Landeveien langs Kysten. Men Spartanerne, hvis Indflydelse dengang var meget stor i de helleniske Kyststeder, lagde dem alle mulige Hindringer iveien; thi nu, da den yngre Kyros’ Plan var strandet, frygtede de Storkongens Vrede og søgte at lægge Skjul paa, at de nogensinde havde staaet i Forbindelse med Kyros’ Tog. I Slutten af Aaret 400 gik Xenophon med sine tapre Kampfæller over Hellesponten, hvorefter Toget opløstes. Af de tretten tusinde, der oprindelig havde delfaget i Toget, var der kun sex tusinde, der nu vendte tilbage efter at have været borte fra Hjemmet i omtrent halvandet Aar, hvoraf der var medgaaet over et Aar til Tilbagemarschen. Dette Tog havde stillet Hellenerne klart for Øie, hvilken Slappelse der havde bemægtiget sig Perserriget, og hvad en liden veldisciplineret Hellenerhær kunde udrette ligeoverfor de talløse persiske Skarer. Denne Erfaring vakte derfor hos mange Lysten til paany at prøve Kræfter med den gamle Fiende, og under Spartanerkongen Agesilaos’ Ledelse begyndte der i 397 en Krig mod Persien, under hvilken Xenophon og de fleste af hans gamle Kampfæller paany stillede sig i Rækkerne til Kamp mod Barbarerne. I den saakaldte {{sp|Anabasi|s}} (d. e. Opreise), et Verk i syv Bøger, har Xenophon selv givet en Fremstilling af sit Tilbagetog; det er det ældste Verk i sit Slags og af ikke ringe Betydning i Krigskunstens Historie. Xenophon har desuden efterladt sig en hel Del andre Skrifter, dels af historisk, dels af filosofisk Indhold; i de sidste giver han os et Billede af Sokrates, der paa mange Maader fuldstændiggjør Platons Skildring af deres fælles Lærers Personlighed og Lære. Xenophon døde Aaret 354 f. Kr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k37kgn54wb4p16y6rmztm79xk85s2nm 104 143138 332375 331285 2026-08-31T19:54:37Z Øystein Tvede 3938 332375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|49. Thebens Storhedstid (379—362). Pelopidas og Epaminondas.}}}} {{--}} Efter Athens Fald misbrugte Sparta sin Magt og kuede med hensynsløs Strenghed alle Frihedsbevægelser, der rørte sig i de helleniske Stater. Og den Krig, som Sparta i Aaret 397 var kommet i med det persiske Rige (Side 375), var igjen bleven stanset i 387 ved en skammelig Fred, ifølge hvilken Sparta indgik Forbund med Perserkongen og ofrede de helleniske Interesser for at fremme sin egen Erobringspolitik. Dog endnu engang blusser den græske Frihedsaand op før sin sidste Hendøen og viser os, hvorledes den endnu har Kraft nok til at sprænge de Lænker, hvori Spartas Tyranni havde smedet den. {{sp|Thebe|n}}, den vigtigste af det frugtbare Bøotiens Steder, havde indtil nu kun i ringe Grad givet sit Bidrag til Hellenernes Fremgang og Udvikling; i de store Krige mod Perserne havde de endog kjæmpet i Fiendernes Rækker (Side 305). Men nu, da Sparta, endog støttet til persisk Hjælp, paa en saa uværdig Maade søgte at samle saamange helleniske Stater, som det var muligt, under sit Jernscepter, var det netop Theben, der under Ledelse af to store Mænd, {{sp|Pelopida|s}} og {{sp|Epaminonda|s}}, fulgte en saa storsindet og heldig Politik, at man for en Tid troede, at den længe nærede Drøm om et enigt Hellas endelig skulde gaa i Opfyldelse. I Aaret 482 var en spartansk Hær bleven afsendt til Makedonien under Anførsel af Phøbidas. Denne benyttede under en kort Rast foran Theben Leiligheden til at bemægtige sig<noinclude><references/></noinclude> a9xjn5oz1flz0a2izs225xdnabjy9m7 104 143140 332376 332297 2026-08-31T19:58:48Z Øystein Tvede 3938 332376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Epaminondas’ faste og uegennyttige Karakter. Da han engang kom til Kundskab om, at hans Vaabendrager havde modtaget Penge af en Fange for at give ham Friheden, fjernede han ham fra sin Tjeneste, idet han sagde: »Lad mig faa mit Skjold igjen; thi siden Penge har smittet dine Hænder, kan du ikke længer være min Følgesvend i Faren«. Da Epaminondas senere stod i Spidsen for Thebens Styrelse, kom engang en Gesandt fra Storkongen til ham med rige Gaver; men Epaminondas viste dem tilbage med de Ord: »Hvis Kongens Hensigter falder sammen med mit Fædrelands Vel, er ingen Gaver nødvendige; men forlanger han noget andet, da strækker alt hans Guld og Sølv, ja end ikke Alverdens Skatte til for at bevæge mig til at svige min Pligt mod Fædrelandet«. Og dog var denne Mand saa fattig, at han maatte holde sig inde, naar hans eneste Kappe skulde vaskes. End ikke af sine Venner vilde han modtage nogen Hjælp. Trods sine overordentlige Indsigter var Epaminondas saa beskeden, at en af hans Venner ytrede med Beundring: »Aldrig har jeg truffet paa et Menneske, der ved saameget og taler saa lidet derom som Epaminondas«. Kadmeia havde allerede i over tre Aar været i Spartanernes Hænder, og støttet af dets sterke Befæstning havde det aristokratiske Parti udøvet et Rædselsherredømme, der mindede om de tredive Tyranner i Athen. Flygtningerne i Athen havde imidlertid vedligeholdt Forbindelsen med Fædrelandsvennerne i Theben, og de besluttede endelig at vende hjem igjen og vove sit Liv for at befri Fædrelandet fra det fremmede Aag. I et Antal af omtrent fire hundrede samlede de sig ved Bøotiens Grænser, hvorpaa tolv af dem, blandt hvilke Pelopidas var, forklædte som Jægere og Bønder, sneg sig enkeltvis ind i Theben en stormfuld Vinteraften. Efter Aftale kom de sammen hos en af sine Venner<noinclude><references/></noinclude> rffno5gms9kamiuo7cg7mv0ntxbik9u 104 143142 332377 331538 2026-08-31T20:04:30Z Øystein Tvede 3938 332377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af de sammensvorne havde imidlertid opsøgt et Par andre af Tyrannerne i deres Hjem og dræbt dem. Ved Morgenens Komme sluttede de fleste af Borgerne sig til Befrierne, Flygtningerne paa Grænsen ankom, og i Forening begyndte de at beleire Borgen; men den spartanske Besætning var bleven saa modfalden over, hvad der var skeet, at den overgav sig, før den Hær, som Sparta straks sendte til Undsætning, havde naaet Bøotiens Grænser (379). Det var en Lykke for Theben, at Sparta i de følgende Aar var optaget af Krige med andre Stater, navnlig med Athen, saa at det ikke kunde rette hele sin Styrke udelukkende mod Theben. Denne Tid benyttede da Pelopidas og Epaminondas til at gjenoprette Thebens Herredømme over Bøotiens øvrige Stæder og til at skabe en sterk og veløvet Hær. Som dennes Kjerne nævnes især den saakaldte »hellige Skare«, der bestod af tre tusinde thebanske Ynglinger, som havde svoret hinanden at holde sammen i evigt Venskab og i urokkelig Troskab mod Fædrelandet. Endelig lykkedes det Sparta i 371 at faa Fred med sine øvrige Fiender, hvorved det fik frie Hænder til at tage den længe ønskede Hevn over Theben. En sterk spartansk Hær rykkede ind i Bøotien for at angribe Theben; men Thebanerne gik den modig imøde, skjønt Spartanerne endnu ansaaes for uovervindelige. Ved {{sp|Leuktr|a}}, tæt ved Platææ, kom det til Sammenstød mellem de to Hære. Da Lakedæmonierne var langt talrigere, anvendte Epaminondas her en ganske ny Maade at opstille sin Hær paa. Paa venstre Fløi opstillede han nemlig de bedste af sine Tropper i tætte Skarer for med et voldsomt Angreb paa ét Punkt at kunne bryde igjennem den fiendtlige Linje, medens han lod den svagt besatte høire Fløi i en skraa Linje trække sig tilbage og holde sig fjernt fra Fienden; den skulde først anvendes til Kamp.<noinclude><references/></noinclude> 1leal2pfggk1zqgs9amldhr4aid2fei 104 143143 332378 331539 2026-08-31T20:06:34Z Øystein Tvede 3938 332378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar Fienden var bragt i Forvirring. Dette var den berømte {{sp|skjæve Slagorde|n}}. Den dristige Plan lykkedes fuldstændig. Slaget ved Leuktra var det blodigste Nederlag, Spartanerne nogensinde havde lidt. Alene af de 700 spartanske Borgere, som tog Del i Striden, laa ikke mindre end 400 paa Slagmarken, blandt disse Kong Kleombrotos. Da Budskabet om dette Nederlag naaede Sparta, feiredes der netop en stor Fest; man lod, som man ikke ænsede Tabet det mindste, og afbrød ikke Festen. Dagen efter viste de faldnes Slegtninger sig glade og smykkede med Kranse, medens de, hvis Sønner og Slegtninger havde reddet sig ved Flugten, af Skam ikke vovede at lade sig se. Efter de spartanske Love var der streng Straf for den Borger, der flygtede i Slaget, og da man nu altfor meget vilde fortynde Borgernes Rækker ved at bringe denne Lov i Anvendelse, foreslog Kong Agesilaos, »at man skulde lade Lovene sove den Dag«, hvilket blev vedtaget. Paa Slagmarken ved Leuktra var Spartas Magt for bestandig bleven tilintetgjort. Dets Nabostater paa Peloponnes, som indtil da ikke havde formaaet at unddrage sig dets Overmagt, reiste nu dristig Oprørsfanen. Saaledes sluttede nu for første Gang de forskjellige Bygder i Arkadien sig sammen til én Stat. Landets Hovedstad blev det nyanlagte {{sp|Megalopoli|s}} (d. e. den store Stad). Spartanerne var besluttede paa ikke at tillade dette; men Epaminondas og Pelopidas trængte i Aaret 370 med en Hær paa 50—70,000 Mand ind paa Peloponnes, hvor de overalt støttede Spartas Nabostater i deres Kamp for Friheden. De oprettede igjen den gamle messeniske Stat og opfordrede de messeniske Kolonister i forskjellige Lande til atter at vende tilbage til sine Fædres Land. Epaminondas rykkede endog saa nær hen til Sparta, at man fra Byen kunde øine Røgen fra den fiendtlige Leir, et Syn, som in-<noinclude><references/></noinclude> d5wuy7bcjyw8lbib9gyume3ldv7k5x5 104 143144 332379 332298 2026-08-31T20:10:42Z Øystein Tvede 3938 332379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gen spartansk Kvinde før havde seet. Da Sparta var uden Mure, fordi man altid havde anseet Borgernes Mod og Tapperhed for det bedste Vern om en By, og da hertil endvidere kom Opstand af Heloterne og Splid iblandt Borgerne indbyrdes, var Spartas Stilling fortvivlet, og det skyldtes alene Agesilaos’ Aandsnærværelse og Kraft, at Sparta blev reddet. Ved sin bestemte Optræden lykkedes det ham igjen at oprette Orden og Disciplin, og Epaminondas fandt det ikke raadeligt at drive de indesluttede til Fortvivlelsens Kamp, der kunde blive skjebnesvanger for ham selv, men trak sig tilbage uden at have vovet noget Angreb paa selve Byen. Da Epaminondas var vendt tilbage efter dette Tog, fik hans Uvenner reist en Anklage mod ham og de andre Feltherrer, fordi de havde beholdt sin Myndighed over den lovbestemte Tid, for hvilken Forbrydelse Lovene satte Døden. Epaminondas sagde, at det var ham, som havde bevæget sine Medfeltherrer til dette Lovbrud, fordi det vilde være til Skade for Krigens heldige Udfald, at der skede en Forandring i dens Ledelse midt under Felttoget. Han var derfor villig til at tage det hele Ansvar paa sig og bad kun Dommerne om paa hans Grav at sætte følgende Indskrift: »Epaminondas er af Thebanerne dømt tildøde, fordi han ved Leuktra fik dem til at seire over Spartanerne, som de tidligere ikke havde vovet at møde i Kampen, fordi han har befriet Fædrelandet og hele Hellas og gjenopbygget Messene«. Efter et saadant Forsvar skammede Dommerne sig over at fælde ham og gik fra hinanden uden at afgive sin Stemme, og dermed forblev det. Ogsaa i 369 og 367 gjorde Epaminondas seierrige Krigstog til Peloponnes. Medens Epaminondas saaledes kjæmpede paa Peloponnes, havde Pelopidas ført Krig mod Alexander, Tyran i Pheræ, der søgte at underlægge sig hele Thessalien. Engang blev han paa svigagtig Maade tagen tilfange, men<noinclude><references/></noinclude> fwbv8ikkiz4q72stpwqugj5byys880j 104 143146 332380 331796 2026-08-31T20:15:44Z Øystein Tvede 3938 332380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han: »Nu er det Tid til at dø«, og lod Odden trække ud. De omstaaende Venner brast ved dette Syn i Taarer, og en af dem beklagede, at han ikke efterlod sig nogen Søn. Men Epaminondas svarede: »Jeg efterlader eder to udødelige Døtre, Seirene ved Leuktra og Mantineia«. Straks efter udaandede han. Han blev begravet paa det Sted, hvor Slaget havde taget sin Begyndelse; en Gravsten, hvorpaa man havde afbildet hans Skjold og ridset en bøotisk Indskrift, betegnede Heltens Grav. Thebens Storhedstid varede ikke udover Epaminondas’ Levealder. Det var ham og Pelopidas, som havde gjort Theben berømt; saasnart de var traadte bort fra Skuepladsen, sank deres Fædrestad igjen ned til en By af anden Rang; thi det manglede den paa Mænd, som formaade at føre den videre paa den betraadte Bane. Da Epaminondas i Slaget ved Mantineia laa og ventede Dødens Komme, befalede han at hente Daïphantos, forat han kunde overgive ham Overbefalingen; men Daïphantos var falden. Han spurgte da efter Iolaïdas; men ogsaa denne var død. Da skal han have raadet Thebanerne til at slutte Fred, hvor ved han vilde betegne, at de skulde opgive sine Fordringer paa Overherredømmet. Kort efter sluttede ogsaa alle de krigførende Stater Fred, skjønt Sparta vistnok negtede at anerkjende den. Men ingen Stat, hverken Sparta eller Theben eller Athen, var for Fremtiden mægtig nok til at stræbe efter Overherredømmet i Hellas. Slappelsen var almindelig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jb6xftfj63a6mvxbmaux8ws6h4zuzoi 104 143148 332381 331797 2026-08-31T20:19:43Z Øystein Tvede 3938 332381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr.<br> Philip af Makedonien 360—336.<br> Demosthenes. Phokion.}}}} {{--}} Nord for Grækenland laa Makedonien, et Bjergland, ikke mere end 100 Kvadratmile stort. Skjønt Indbyggerne var beslegtede med Hellenerne, blev de af disse dog ikke satte stort høiere end Barbarer. Deres Konger stræbte imidlertid at udbrede hellenisk Dannelse blandt sine Undersaatter og samlede om sig Kunstnere og Videnskabsmænd fra Hellas’ forskjellige Egne; saaledes levede Digteren Euripides (Side 324) i længere Tid ved en af de makedoniske Kongers Hof. Man har derfor sammenlignet Makedoniens Forhold til Grækenland og dets Stræben efter at blive regnet for en hellenisk Stat med de Bestræbelser, Rusland fra forrige Aarhundredes Begyndelse af har gjort for at faa Del i den almindelige europæiske Civilisation. Under de Kampe, som Pelopidas førte i Thessalien (Side 383), greb han ogsaa ind i Makedoniens Anliggender. Til Sikkerhed for de Forandringer, han der indførte, tog han med sig Gidsler til Theben, og blandt disse den unge {{sp|Phili|p}}, en Prins af Kongehuset. Philip skal have levet tre Aar i Epaminondas’ Hus og havde her Anledning til efter den store Thebaners Forbillede at uddanne sig til Feltherre og Statsmand. Han lærte ogsaa her, hvilken Magt Dannelsen giver, og han fattede den faste Beslutning at lade denne Magt gjenføde sit Fædrenerige. Philip blev Konge i Makedonien i 360, to Aar efter Slaget ved Mantineia. Riget var da svækket ved indre Stridigheder og plaget af Anfald fra de krigerske Nabo-<noinclude><references/></noinclude> lpx71i5pr1o99c8z8770cmsrxxe3mx0 104 143149 332382 331798 2026-08-31T20:22:27Z Øystein Tvede 3938 332382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stammer. Philip overvandt i kort Tid sine Medbeilere til Thronen og rensede Landet for fremmede Krigerhorder. Nabofolkene maatte endog afstaa store Strækninger af sine egne Lande til ham. I disse Kampe organiserede han det makedoniske Krigsvæsen og opfandt den saakaldte {{sp|makedoniske Phalan|x}}, en egen Opstillingsmaade, som man tror var en fuldkomnere Udvikling af Epaminondas’ skjæve Slagorden. Under sit Ophold i Theben havde Philip faaet et aabent Øie for de mange Brøst, hvoraf Hellas led, og som vilde gjøre det til et let Bytte for en kraftig Erobrer. Tidlig modnedes ogsaa Tanken hos ham om at underlægge sig det svækkede Folk, et Maal, han forfulgte med urokkelig Fasthed. Med en sjelden Klogskab forstod han at benytte sig af alle Omstændigheder og undsaa sig heller ikke for at gribe til troløse Midler, naar de kun førte til Maalet. Philip begyndte med at bemægtige sig de helleniske Byer, som laa paa Makedoniens Kyster, og fratog allerede i Aaret 358 Athenerne det rige {{sp|Amphipoli|s}}. Under en Beleiring af Methone mistede Philip sit ene Øie; hermed skal det være gaaet saaledes til: En Bueskytte, som roste sig af at kunne ramme Øiet paa en Fugl i Flugten, havde tilbudt ham sin Tjeneste; men Kongen ærgrede sig over hans Praleri og svarede: »Nuvel, naar jeg engang fører Krig med Fuglene, skal jeg tage dig i min Tjeneste«. Bueskytten gik over til Fienden, og fra den beleirede Bys Mure skjød han en Pil, der traf Philip i Øiet. Pilen bar følgende Indskrift: »For Philips høire Øie«. Senere satte Philip sig fast paa Eubøa og i Thessalien og erobrede en stor Del af Thrakien, navnlig de guldrige Egne i Øst for Floden Strymon. Guldminerne her gav ham et aarligt Udbytte af 1000 Talenter, som han væsentlig benyttede til Bestikkelser. »Ingen Fæstning er uindtagelig«, pleiede<noinclude><references/></noinclude> k5n0swr1yhqcgckjtndc73ehw6xv7gh 104 143155 332383 332300 2026-08-31T20:35:36Z Øystein Tvede 3938 332383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at den ældste af hans Efterkommere altid skulde nyde fri Bespisning paa Prytaneion. Det var en tabt Sag, Demosthenes ofrede sit Geni og sit Liv; men dette bør intet Skaar gjøre i den Beundring, der ydes ham; thi hans Modstand mod det makedoniske Erobringsrige skrev sig ikke fra blind Trods, men fra den reneste Kjærlighed til Fædreland og Frihed. {{---}} Snart udbrød der en ny hellig Krig i Grækenland. Lokrerne i Amphissa havde tilegnet sig en Del af den indviede Jord, som tilhørte det delphiske Orakel. Ophidset af Atheneren {{sp|Æschine|s}} besluttede Amphiktyonerraadet Krig mod Lokrerne og overdrog snart efter Ledelsen af denne til Philip. Man har ment, at Æschines var en Forræder, bestukket af Philip. Denne Mening deltes ialfald af Demosthenes. Philip rykkede ind i Mellemgrækenland og ødelagde Amphissa; men kort efter besatte han til alles Skræk Elateia, en Besiddelse, der aabnede ham Adgangen til Bøotien. Da denne overraskende Nyhed naaede Athen, blev alle slagne med Skræk. Det stod nu klart for enhver, at det var intet mindre end Hellas’ Frihed, det gjaldt. Demosthenes var den eneste, som under den almindelige Forfærdelse bevarede sin Fatning. Med sin indtrængende Veltalenhed hævede han Folkets sunkne Mod baade i Athen og i Theben, hvorhen han efter sit eget Ønske var bleven sendt som Gesandt sammen med nogle andre. Han fjernede Thebanernes Betænkeligheder, saa at de sluttede et Forbund med Athenerne imod den fælles Fiende. Efter flere Smaatræfninger, hvori Grækerne tildels var heldige, kom det til et Hovedslag paa Sletterne ved {{sp|Chæronei|a}} i Bøotien den iste September 338. Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> 9ndhk3omy45iueazazz66nph10zgqns 332384 332383 2026-08-31T20:36:09Z Øystein Tvede 3938 332384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at den ældste af hans Efterkommere altid skulde nyde fri Bespisning paa Prytaneion. Det var en tabt Sag, Demosthenes ofrede sit Geni og sit Liv; men dette bør intet Skaar gjøre i den Beundring, der ydes ham; thi hans Modstand mod det makedoniske Erobringsrige skrev sig ikke fra blind Trods, men fra den reneste Kjærlighed til Fædreland og Frihed. {{---}} Snart udbrød der en ny hellig Krig i Grækenland. Lokrerne i Amphissa havde tilegnet sig en Del af den indviede Jord, som tilhørte det delphiske Orakel. Ophidset af Atheneren {{sp|Æschine|s}} besluttede Amphiktyonerraadet Krig mod Lokrerne og overdrog snart efter Ledelsen af denne til Philip. Man har ment, at Æschines var en Forræder, bestukket af Philip. Denne Mening deltes ialfald af Demosthenes. Philip rykkede ind i Mellemgrækenland og ødelagde Amphissa; men kort efter besatte han til alles Skræk Elateia, en Besiddelse, der aabnede ham Adgangen til Bøotien. Da denne overraskende Nyhed naaede Athen, blev alle slagne med Skræk. Det stod nu klart for enhver, at det var intet mindre end Hellas’ Frihed, det gjaldt. Demosthenes var den eneste, som under den almindelige Forfærdelse bevarede sin Fatning. Med sin indtrængende Veltalenhed hævede han Folkets sunkne Mod baade i Athen og i Theben, hvorhen han efter sit eget Ønske var bleven sendt som Gesandt sammen med nogle andre. Han fjernede Thebanernes Betænkeligheder, saa at de sluttede et Forbund med Athenerne imod den fælles Fiende. Efter flere Smaatræfninger, hvori Grækerne tildels var heldige, kom det til et Hovedslag paa Sletterne ved {{sp|Chæronei|a}} i Bøotien den 1ste September 338. Spartanerne<noinclude><references/></noinclude> mbf6618bhkz9333dze6lsuvp1oum17o 104 143156 332385 332157 2026-08-31T20:38:16Z Øystein Tvede 3938 332385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde havt god Tid til at møde frem; men som tidligere ved Marathon udeblev de ogsaa paa den græske Friheds sidste Slagmark. Philips Hær beløb sig til vel 30,000 Mand, og skjønt de forbundnes Hære var noget større, kunde de dog ikke staa sig imod Fiendens overlegne Krigskunst. Philip vandt en fuldstændig Seier. Skjønt slagne gik dog saavel Thebanerne som Athenerne med Hæder ud af sin sidste Kamp for Friheden. Thebanernes hellige Skare faldt til sidste Mand. »Man satte ingen Indskrift paa deres Grav«, siger Pausanias, »fordi Lykken havde svigtet dem; men man prydede den med en Løve som et Billede paa deres Mod«. Slaget ved Chæroneia bragte hele Hellas i den makedoniske Konges Vold. Men det maa siges til Philips Ros, at han lagde Maadehold og Ædelmodighed for Dagen. Theben blev vistnok haardt behandlet; men da man raadede ham til at ødelægge Athen, svarede han: »Det forbyde Guderne, at jeg, der selv stræber efter Berømmelse, skulde forstyrre Verdens mest berømte Stad«. Philip vilde ikke sætte en Plet paa sin Berømmelse ved en Herjing af den Stad, hvor den helleniske Kulturs Vugge havde staaet. Philips næste Maal var et Tog mod den gamle Arvefiende Persien; dette skulde Makedonere og Hellenere foretage i Fællesskab. Paa et Møde, han i Aaret 337 lod afholde i Korinth, mødte Sendebud fra Grækenlands forskjellige Stater. Philip blev enstemmig valgt til Overanfører paa Toget mod Persien. Spartanerne var de eneste, der ikke mødte. Forbitret skrev Philip til dem: »Naar jeg kommer til Sparta, skal ikke en eneste af eder forblive i Landet«. »Naar?« var Spartanernes lakoniske Svar. Philip lod dog foreløbig Toget mod Sparta fare og rustede sig af al Kraft mod Perserne. Han raadspurgte ogsaa det delphiske Orakel og fik til Svar: «Offerdyret er kranset, Alteret be-<noinclude><references/></noinclude> 7lmqeub7wipm921l7vzaa2lafcnmxf5 104 143159 332386 331803 2026-08-31T20:45:05Z Øystein Tvede 3938 332386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>berømte Filosof {{sp|Aristotele|s}}<ref>Platons fornemste Discipel og jevnbyrdige Aandsfælle var Aristoteles. Han levede mellem Aarene 384 og 322 og er Stifter af den peripatetiske Skole. Peripatetikerne, d. e. de spadserende, kaldtes saa, fordi Aristoteles pleiede at foredrage sin Lære i de skyggefulde Spadseregange, der omgav Gymnasiet Lykeion i Athen.</ref>. Ved Sønnens Fødsel havde Philip skrevet til ham: »Vid, at jeg har faaet en Søn; men jeg glæder mig mindre over hans Fødsel end over, at han er kommen til Verden i din Levetid. Opdraget og dannet af dig vil han blive mig og mit Rige værdig«. Aldrig har en større Konge nydt godt af en større Lærers Undervisning. Alexanders ypperlige Evner blev paa den heldigste Maade udviklede under Aristoteles’ Veiledning, og han indviede ham grundig i den helleniske Dannelse. Fremfor alt indgav han ham Kjærlighed til de græske Digterverker, og Alexander fik Homers Sange saa kjær, at han saagodtsom kunde dem udenad. Achilleus var hans Ideal, og han priste denne lykkelig, fordi han i Livet havde fundet en Ven som Patroklos og i Døden en Homer til at besynge hans Bedrifter. Ærgjerrigheden kom tilsyne hos Alexander allerede som Gut. Da man engang spurgte ham, om han ikke havde Lyst til at deltage i Kamplegene i Olympia, svarede han: »Jo, hvis jeg kunde løbe omkap med Konger«, og naar der kom Budskab om, at hans Fader havde vundet nye Seire, skal han ofte have sagt: »Min Fader levner mig intet at udrette». Engang blev der budt Philip tilsalgs en prægtig thessalisk Hest; da ingen kunde tæmme det ustyrlige Dyr, og Philip af den Grund vilde sende den bort igjen, bad Alexander tilslut Faderen om Lov til at maatte forsøge. Han vendte Hesten mod Solen, da han havde merket, at den var ræd<noinclude><references/></noinclude> nzv0c11ewsk3jit6nh286tgiqs9ydwu 104 143160 332387 332301 2026-08-31T20:47:23Z Øystein Tvede 3938 332387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for sin egen Skygge. Han klappede den venlig og svang sig derpaa op paa dens Ryg. Dyret fløi rasende afsted, saa at alle frygtede for Guttens Liv; men da de saa, hvorledes han vendte Hesten om og fik den til at lystre, blev alle forundrede, og Philip sagde henrykt: »Min Søn, søg dig et andet Kongerige, Makedonien er for lidet for dig». Hestens Navn var {{sp|Bukephalo|s}} (d. e. Oksehoved), og den var senere Alexanders Stridshingst i alle hans Slag. Seksten Aar gammel vandt Alexander sine første Seire i Thrakien; atten Aar gammel anførte han ved Chæroneia den venstre Fløi og bidrog ikke lidet til Kampens seierrige Udfald. Ved sin Thronbestigelse var han tyve Aar gammel. I Begyndelsen havde han mange Vanskeligheder at bekjæmpe; der var flere Prinser af Kongehuset, som gjorde ham Thronen stridig, og de undertvungne Folk mente, at det var let under en saa ung Konge igjen at frigjøre sig fra det makedoniske Herredømme. Men Alexander besad Hærens Kjærlighed og Folkets Tillid; hurtig betvang han baade den indre og ydre Modstand. I Grækenland viste han sig saa hurtig i Spidsen for sin Hær, at alle blev forskrækkede og lod al Tanke om Opstand fare. I Korinth lod han sig ligesom sin Fader udnævne til Overfeltherre i Krigen mod Perserne. I Korinth traf Alexander sammen med Filosofen {{sp|Diogene|s}}, der lige til det latterlige overdrev Sokrates’ Lære om, at Mennesket bør bruge saa lidet som muligt. Diogenes gik i en skidden, fillet Kappe og med uredet Haar og pleiede at holde til i en gammel Tønde. Alexander gik hen til ham, medens han laa og solede sig foran sin Tønde; han talte længe med ham og fandt hans Svar saa træffende og aandrige, at han tilsidst spurgte ham, om han ikke kunde gjøre ham en Tjeneste, »Jo«, svarede Diogenes, »gaa lidt tilside, saa Solen kan skinne paa mig«. Kongens Følge brast i Latter; men Alexander sagde: »Hvis<noinclude><references/></noinclude> b6s1728v4fcfur6lrcjnuku6p8j9sij 104 143164 332388 332302 2026-08-31T20:57:13Z Øystein Tvede 3938 332388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gelsen af Dareios, lod han i dennes Telt afholde en Seiersfest. Fra et af de nærliggende Telte hørte man Graad og Klage. Det var den kongelige Familie, Storkongens Moder og Hustru, hans seksaarige Søn og to Døtre, der begræd Kongens Død; de troede nemlig, at han var falden, da de havde seet, at hans Vogn, Purpurkappe og Vaaben var blevne bragte tilbage til Leiren. Alexander sendte dem straks Bud om, at Dareios var ilive, og at de selv intet havde at frygte. Den følgende Morgen aflagde han sammen med sin Ven {{sp|Hephæstio|n}} et Besøg hos den kongelige Familie. Da de traadte ind i Teltet, kastede Sisygambis, Dareios’ Moder, sig paa Knæ for Hephæstion, hvem hun paa Grund af hans statelige Udseende antog for Kongen. Da hun merkede sin Feiltagelse og blev meget forskrækket derover, sagde Alexander leende til hende: »Vær kun tryg, Moder, han er jo ogsaa Alexander«. Dareios’ Søn tog han paa Armen og kyssede ham, og den kongelige Familie behandlede han i det hele taget med stor Artighed. Derpaa drog Alexander langs Kysten mod Syd til Phønikien, hvor alle Byer overgav sig frivillig med Undtagelse af {{sp|Tyro|s}}, hvis Beleiring vanskeliggjordes ved, at Byen laa paa en Klippeø et Stykke ude i Søen. Dens Indvaanere ansaa den derfor for uindtagelig, især da den ogsaa omgaves af 150 Fod høie Mure. Alexander byggede en Dæmning fra Fastlandet ud til Øen og angreb den ogsaa tilsøs ved Hjælp af sine store Flaader. Efter syv Maaneders Beleiring fik han endelig Byen i sin Magt (i Juli 332). 8000 Tyriere var faldne, 30,000 blev fangne, af hvilke han lod korsfæste 2000 og Resten sælge som Slaver. En saadan Grusomhed viste han, fordi de ved sin haardnakkede Modstand havde stanset ham saalænge paa hans Seierstog. Den gamle Handels- og Kulturstad blev forvandlet til en Grushob.<noinclude><references/></noinclude> 3mj1wsmi2g3yqykznnxo34k8245r42d 104 143165 332412 331807 2026-08-31T22:29:38Z Øystein Tvede 3938 332412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens Alexander beleirede Tyros, kom der Udsendinger fra Dareios med Bøn om Fred. Storkongen var villig til at betale 10,000 Talenter i Løsepenge for sin fangne Familie og til at afstaa hele Asien vestenfor Euphrat og lovede Alexander sit Venskab og sin Datters Haand. »Det vilde jeg tage imod, hvis jeg var Alexander«, sagde Parmenion. »Jeg ogsaa«, svarede Alexander, »hvis jeg var Parmenion«. Nu var han imidlertid Alexander, og derfor blev hans Svar, at ligesom der kun var én Sol paa Himlen, saa ledes burde der kun være én Hersker paa Jorden. Fra Tyros drog Alexander videre til Ægypten, der underkastede sig uden Sverdslag, fordi Ægypterne ansaa ham som en Befrier fra det forhadte persiske Aag. Ved den vestligste af Nilens Mundinger anlagde han Byen {{sp|Alexandrei|a}}, der snart indtog Tyros’ Plads som Mellemled for Handelen mellem Østen og Vesten. Alexander besøgte ogsaa Zeus {{sp|Ammon|s}}<ref>Den gamle ægyptiske Gud Ammon antog Grækerne for at være den samme som Zeus og kaldte ham derfor Zeus Ammon.</ref> Orakel, der laa paa den nuværende Oase {{sp|Siva|h}} i den libyske Ørken. Presterne hilsede ham her efter Sagnet som Zeus’ Søn, og Alexander modsagde ikke dette; det maatte være ham kjært, at Østerlænderne ansaa ham for at være af guddommelig Herkomst. Fra Ægypten drog Alexander om Vaaren 331 den samme Vei tilbage, indtil han ved Tyros tog Veien mod Øst gjennem Syrien og Mesopotamien. Østenfor Tigris, paa de store Sletter mellem Byerne {{sp|Arbel|a}} og {{sp|Gaugamel|a}}, stødte han paa Storkongens umaadelige Hær, der skal have tellet omtrent en Million Krigere. Alexander havde 40,000 Fodfolk og 7000 Ryttere. Parmenion raadede ham til at overfalde Fienden om Natten; men Alexander svarede: »Det sømmer sig ikke for Alexander at snige<noinclude><references/></noinclude> i3w9ojv7c7dw7g9knvwv7su6si0fn2b 104 143166 332389 331808 2026-08-31T20:59:02Z Øystein Tvede 3938 332389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig til Seieren«. Da Parmenion vækkede ham om Morgenen, fandt han ham i dyb Søvn og skal have sagt: »Du sover jo, Herre, som om vi allerede havde seiret«. »Ja, er da ikke det Tilfældet nu«, sagde Kongen, »da vi endelig har Fienden for os og ikke længere behøver at drage gjennem Ørkener for at finde ham?« Efter en lang og haardnakket Kamp gik Alexander ogsaa heraf med Seieren (1ste Oktober 331). Dareios flygtede atter; Alexander satte efter ham, men vendte dog snart om igjen og begav sig til de sydlige Dele af Perserriget. Han indtog Hovedstæderne Babylon, Susa og Persepolis, hvor han overalt fandt umaadelige Skatte ophobede. I Persepolis lod han sætte Ild paa Storkongens prægtige Kongeborg. Det skulde være et Sonoffer for Xerxes’ Ødelæggelse af Athen og et Tegn paa, at nu var Persernes Herredømme tilende. Dareios var flygtet til Medien, hvorhen Alexander nu fulgte efter; men da han naaede Ekbatana, var Dareios allerede dragen videre. Da Alexander kort efter fik høre, at Dareios var tagen tilfange af en af sine Satraper, {{sp|Besso|s}}, der førte ham med sig videre mod Øst, satte han øieblikkelig efter Forræderen. Veien gik gjennem øde og ubeboede Egne, hvor man led stor Mangel paa Vand og Levnetsmidler. En Dag bragte en Rytter Kongen en Drik Vand i sin Hjelm. Alexander greb den med Begjærlighed; men da han merkede, hvorledes hans udmattede Ryttere begjærlig saa hen til Drikken, slog han Vandet ud og sagde: »Hvis jeg drak alene, vilde de andre blive modløse«. Da sporede Rytterne sine Heste og raabte fulde af Beundring: »Før os kun videre, vi er ikke trætte, og Tørsten bryder vi os ikke om; ja vi holde os ikke engang for dødelige, saalænge vi har en saadan Konge«. Da Bessos og hans Følge merkede, at de ikke længere kunde undgaa Alexander, opfordrede de Dareios, som<noinclude><references/></noinclude> 38vxf16ye1v06ycyhkn495cpj1ii0b8 104 143167 332390 332303 2026-08-31T21:00:45Z Øystein Tvede 3938 332390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de hidtil havde ført bunden med sig paa en Vogn, til at bestige en Hest og flygte med dem. Da han negtede at adlyde, gjennemborede de ham med sine Lanser og lod den ulykkelige Konge blive liggende halvdød paa sin Vogn, medens de tog Flugten til alle Kanter. En af Alexanders Ryttere fandt kort efter Dareios, og han skal da endnu have været ilive. Den døende Konge bad ham om en Drik Vand og sagde derpaa: »Min Ven! det er Topmaalet i min Ulykke, at jeg ikke engang kan gjengjælde dig din Velgjerning; men Alexander vil lønne dig derfor, ligesom Guderne vil belønne ham for den Høimodighed, som han har vist mod min Familie. Gjennem dig rækker jeg ham her min Haand«. Da Alexander straks efter kom til, fandt han kun sin Modstanders Lig, som han dybt bevæget skal have tildækket med sin egen Kappe. Senere lod han Liget med stor Pragt bisætte i Kongegravene i Persepolis. Kongemorderen Bessos var undkommet til {{sp|Sogdian|a}}, den nordøstligste Provins i det persiske Rige; her antog han Kongenavn, men blev fangen af Alexander (329). Nøgen og med et Jern om Halsen blev han stillet tilskue for hele Hæren. Derpaa blev han pisket og overgivet til en Domstol af persiske Stormænd, der lod ham korsfæste efter at have skaaret Næse og Øren af ham. Efter Dareios’ Død underkastede de fleste Persere sig Alexander, og han optraadte nu mere som deres retmæssige Herre end som en fremmed Erobrer; dog var der endnu mangt et Land, han maatte erobre med Vaaben. Asiens Folkeslag var i det hele taget vel tilfredse med den nye Hersker; thi han havde Agtelse for deres nedarvede Skikke, deres Religion og deres Love og vernede dem mod uretfærdig Behandling. Det laa i hans Plan saa hurtig som muligt at sammensmelte sine europæiske og asiatiske Undersaatter til ét Folk og derved skabe et ensartet Rige.<noinclude><references/></noinclude> 334z8g5s7trgqlkjf00jemngow2m41m 104 143168 332391 331810 2026-08-31T21:09:18Z Øystein Tvede 3938 332391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>For at ære Asiaterne og vinde deres Tillid bar han ofte asiatisk Dragt, indførte persisk Ceremoniel ved sit Hof, giftede sig med en persisk Dame, {{sp|Roxan|e}}, og gav Asiatere høie Stillinger i Hæren og ved Hoffet. Men dette var noget, hvormed mange af Makedonerne var meget utilfredse; de saa nemlig helst, at Asiaterne behandledes som Træler. Ja, der opstod endogsaa Sammensvergelser mod Kongens Liv. Parmenions Søn {{sp|Philota|s}} blev anklaget for en saadan Forbrydelse og af Hæren dømt tildøde, og endogsaa den gamle Parmenion blev ryddet afveien, fordi man frygtede for, at han vilde tage Hevn over sin Søn. En anden Gang opdagede man en Sammensvergelse af makedoniske Stormænd, i hvilken ogsaa Filosofen {{sp|Kallisthene|s}}, en nær Slegtning af Aristoteles og Alexanders Ungdomsven, var indviklet. Deltagerne i Sammensvergelsen blev stenede og Kallisthenes holdt fangen i et Jernbur, hvor han døde, før Dommen over ham var falden (327). En af de mørkeste Pletter paa Alexanders Heltenavn er Drabet paa hans Redningsmand Kleitos. Under en Fest, som Kongen feirede i {{sp|Marakand|a}}, Sogdianas Hovedstad, drev nogle Smigrere sin Forgudelse af Alexander saa vidt, at de endog satte hans Verk høiere end Herakles’ og andre mythiske Heltes store Bedrifter. Kleitos forargede sig over dette, og ophidset af Vinen vovede han at tage til Gjenmæle. Striden blev mere og mere hidsig, Kleitos mere og mere lidenskabelig; han ophøiede Kong Philip og de gamle Generaler og nedsatte Alexander; han priste dem lykkelige, der var faldne, førend de kom til at se paa, at Makedonerne blev piskede med mediske Svøber og nødte til at henvende sig til Persere for at faa Adgang til sin egen Konge. Tilsidst raabte han: »Alexander bør for Fremtiden ikke længere bede frittalende Mænd til sit Bord; han bør holde sig til Barbarer og til Træler, som bøier Knæ for hans persiske Belte og hans hvide Klædebon«.<noinclude><references/></noinclude> 98cclybpbvybisdohd9d74cqdbn3ba5 104 143175 332392 332306 2026-08-31T21:25:41Z Øystein Tvede 3938 332392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Disse Forbund kunde være af forskjellig Oprindelse. Meget ofte var de opstaaede paa den Maade, at flere Stammer sluttede sig sammen til fælles Dyrkelse af den samme Guddom. Dette er saaledes Oprindelsen til de saakaldte {{sp|Amphiktyonerforbun|d}} (d. e. et Forbund af Naboer), af hvilke det er det mest fremtrædende, hvis Repræsentanter om Vaaren samledes i Delphi og om Høsten ved Thermopylæ, og som fortrinsvis er bleven benævnt Amphiktyonerforbundet. Det synes, som om der fra først af har været to Forbund, af hvilke det ene særlig dyrkede Apollon, det andet Demeter, og at man efter Foreningen er bleven enig om at holde Møderne skiftevis ved Apollons og Demeters Helligdomme. Stiftelsen af dette Forbund falder i den forhistoriske Tid, da de græske Stammer var ganske anderledes fordelte end i den historiske Tid. Af de tolv Folkeslag, der hørte til Forbundet, er kun Doriere, Ionere og Bøoter mere bekjendte, de fleste andre var ubetydelige Stammer, der boede i Thessalien og det nordlige Mellemgrækenland og liden eller ingen Del tog i Begivenhederne i Hellas. Hver Stamme havde to Stemmer, og denne Ordning holdt sig uforandret ligetil den romerske Keisertid; dog gik undertiden Stemmeretten fra et Folk over til et andet. Saaledes havde i Tidernes Løb Sparta tilegnet sig en af de to doriske Stemmer og Athen en af de ioniske, og hvorledes Phokernes Stemmer gik over til Makedonerne, er allerede tidligere omtalt (Side 387). At Grækenlands to mægtigste Stater hver kun havde én Stemme i Amphiktyonerraadet, er vel ogsaa en af Grundene til, at dette fik saa liden Indflydelse paa de Begivenheder, der til de forskjellige Tider bestemte Grækenlands Skjebne. Sin mest fremtrædende Rolle spiller Amphiktyonerraadet, da en af de nordligere Stater, Theben, for en kort Tid var bleven den fornemste Stat i Grækenland.<noinclude><references/></noinclude> fsi9u7qsnxfknggoavw8a4uy7sucrqb 104 143176 332393 331814 2026-08-31T21:30:07Z Øystein Tvede 3938 332393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forbundets Hovedformaal var at verne om Oraklet i Delphi og de dermed forbundne pythiske Lege samt hevde Folkerettens Grundsætninger blandt dem, der hørte til Forbundet. Dette kommer ogsaa tilsyne i Amphiktyonernes Edsformularer, i hvilke de lovede, »ikke at ødelægge nogen af Forbundets Stater, ikke at forholde nogen det fornødne Drikkevand, hverken i Krig eller Fred, og med Ben, Arme, Røst og af alle Kræfter at bekrige dem, der paa nogen Maade øvede ondt mod Apollons Helligdom«. {{---}} Af andre Institutioner, der hos Hellenerne styrkede den nationale Enhedsfølelse, kan {{sp|Oraklern|e}} nævnes. Disse var af forskjellig Slags. Ved nogle, f. Eks. ved Zeus’ Orakel i {{sp|Dodon|a}} i Epeiros, tolkede man det tilkommende af Vindens Susen i Zeus’ hellige Eg, af Bækkens Rislen ved dens Fod eller af de indviede Duers Flugt og af Larmen af de Kobberkar, der var ophængte i Templet. Paa andre Steder hentede man Varsler af Offerdyrenes Indvolde, af den Maade, hvorpaa Offerilden brændte o. s. v. Andre Orakler var Drømmeorakler, ved hvilke man lagde sig til at sove i Helligdommen og modtog den guddommelige Aabenbarelse i Drømme. Men de betydeligste af alle Orakler var de, ved hvilke Spaadommen udtaltes af en menneskelig Røst, af en Prest eller Prestinde, der paa en eller anden Maade bragtes i en bevidstløs Tilstand og i denne udtalte Ord, som man ansaa for at være inspirerede af Guden. Det blev da Presternes Opgave af disse enkelte Ord at udfinde Meningen og fremsætte denne i Udtryk, der kunde passe til de forelagte Spørgsmaal. Alle Orakler af denne Slags var indviede til {{sp|Apollo|n}}, der fortrinsvis var den alvidende Gud. »Han ved«, siger Pindar, »hvor talrige Vaarens Blomster er, og han har talt Sanden ved Havets Bred; han ved, hvad<noinclude><references/></noinclude> dvnn24s2xzmgledx4k9jpzejtxva191 104 143177 332394 331339 2026-08-31T21:33:16Z Øystein Tvede 3938 332394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der vil komme, og hvorfra det kommer, han kjender alle Tings Ende og deres Maal«. Det mest anseede af Apollons og af alle Grækenlands Orakler var Oraklet i Delphi; denne By laa i Landskabet Phokis ved Bjerget {{sp|Parnasso|s}}, paa hvis Top Deukalions Skib skal være stanset efter den store Vandflom (Side 70). Ved Foden af Bjerget udspringer den hellige Kilde {{sp|Kastali|a}}, hvori Pilegrimene senere foretog den foreskrevne Renselse, og i Nærheden af denne var en Bjergkløft, fra hvilken der opsteg bedøvende Dunster. Disses Virkninger skal efter Sagnet være blevne opdagede af en Gjedehyrde. Han lagde nemlig Merke til, at naar hans Gjeder kom i Nærheden af Kløften, gjorde de alle Slags underlige Spring og begyndte at bræge paa en usedvanlig Maade, og da han selv gik nærmere for at undersøge Aarsagen, blev han svimmel og begyndte at tale over sig. Siden kom der flere til for at se dette Under. Stedet blev snart anseet for helligt, og man troede, at enhver, der kom det nær, blev fyldt af guddommelig Begeistring og kunde forudsige kommende Ting. Efterhvert som Rygtet herom udbredte sig, blev Stedet besøgt af flere og flere, der ønskede at faa Oplysning om Fremtidens Gaader. Men da mange under den Henrykkelse, hvori de hensattes, sprang ned i den dybe Kløft og omkom, satte man over denne en høi Stol med tre Ben og lod en Kvinde tage Plads paa den og modtage Svar for enhver, der besøgte det hellige Sted. Og dette Forhold blev uforandret for alle Tider. Senere blev der bygget et Tempel over Orakelstedet saaledes, at Kløften kom til at ligge i det allerhelligste; her stod der ogsaa et Laurbærtræ, ligesom man ogsaa førte Kilden {{sp|Kassoti|s}} ind i Templet. Da det første Tempel afbrændte i Aaret 548 f. Kr., blev der blandt alle Hellenere i og udenfor Grækenland indsamlet Penge til en ny Bygning. Kong Amasis af Ægypten (Side 38) foruden mange andre<noinclude><references/></noinclude> 3mz42xnox9fdg6e2ghdibl4mcg81ajd 104 143178 332395 331341 2026-08-31T21:35:56Z Øystein Tvede 3938 332395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmede gav ogsaa store Bidrag. Alkmæonidernes rige og mægtige Familie, der paa den Tid var forvist fra Athen, paatog sig for en vis Sum at opbygge Templet. De opførte det prægtigere og kostbarere, end Kontrakten lød paa, og erhvervede sig derved for bestandig Oraklets Gunst. (Side 228). Templets Forside var bygget af Marmor fra Paros, og Taget bares af doriske Søiler. Paa Pladsen foran Indgangen stod efter vanlig græsk Skik det store Brændofferalter og i Nærheden af dette en stor Ulv af Kobber. Paa dens Pande havde Delphierne indgravet den Beslutning, ifølge hvilken de i Aaret 448 f. Kr. havde tilkjendt Lakedæmonierne Retten til at forelægge Oraklet sine Spørgsmaal foran alle andre Stater; men allerede i samme Aar fik Perikles til Fordel for Athenerne udvirket en lignende Beslutning og lod denne indgrave paa den høire Side af Ulvens Hoved. I Nærheden af Brændofferalteret stod ogsaa den kostbare Gave, som Hellenerne havde bragt Guden efter Slaget ved Platææ (Side 304). Den bestod af en Trefod af Guld tilligemed dennes Fodstykke, der var dannet af tre store Kobberslanger, som var flettede sammen saaledes, at de havde Udseende af en afskaaren Kegle, ovenpaa hvilken de tre Slangehoveder stak frem. Keiser Konstantin flyttede senere denne merkelige Kobberorm til Konstantinopel, hvor den endnu findes; den er 17½ Fod høi. I Templets Forhal var der fuldt op af kostbare Offergaver af forskjellig Slags. Paa Væggen stod med Guldbogstaver de berømte Ord: »Kjend dig selv« og »Intet til Overmaal«. Det sidste tilskrives snart Solon, snart Cheilon. I det egentlige Tempelrum, {{sp|Cell|a}}, som det er bleven kaldt, stod blandt en hel Del andre hellige Ting Apollons Billedstøtte samt et Alter, hvorpaa der brændte en evig Ild. Her fandtes ogsaa en Marmorblok, hvorpaa der stod to Ørne af Guld.<noinclude><references/></noinclude> kksz5lfmn1qq2x9qs29nkjm6u5hk75j 104 143180 332396 331344 2026-08-31T21:39:40Z Øystein Tvede 3938 332396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Nærheden staaende Laurbærtræ, flettede deraf en Seierskrans, som han slyngede om sit Hoved, og for første Gang lød Seierspæanen fra hans Læber. I Dragemordet er Skjønhedens og Kulturens Seier over de raa Naturmagter billedlig fremstillet. Det delphiske Orakels Anseelse voksede hurtig, og snart naaede dets Ry ud over Grækenlands Grænser. Kongerne i Lydien søgte dets Raad og gav det rige Gaver allerede fra Midten af det 8de Aarhundrede (Side 31), og Romerne sendte Gesandter derhen allerede i Kongetiden, medens i Grækenland selv hverken den private Mand eller Staterne foretog noget af Vigtighed, uden at man i Forveien havde raadspurgt den alvise Gud i Delphi. I den ældste Tid gav Apollon sine Svar kun én Gang om Aaret, nemlig paa sin Fødselsdag, den syvende Dag i Maaneden Pythios (d. e. Spørgemaaned), der faldt omkring Vaarjevndøgn. Men da de besøgendes Antal voksede, steg Prestinden eller {{sp|Pythi|a}}, som hun kaldtes, den syvende Dag i hver Maaned op paa Trefoden, ja i Oraklets mest blomstrende Periode gav hun sine Svar endogsaa hver Dag, som ikke netop var en Ulykkesdag. I Førstningen fandtes der kun én Pythia ved Oraklet. Det var en Jomfru i sin Ungdoms Blomst; senere valgte man til dette Embede ugifte Kvinder, som allerede var over femti Aar gamle. Pythia maatte beflitte sig paa et rent Liv og blev »Gudens Mund« indtil sit Livs Ende. I Oraklets Blomstringstid var der to, ja endogsaa tre saadanne Prestinder. Tidlig om Morgenen de Dage, Oraklet var i Virksomhed, blev Templet smykket og Røgelsekarrene tændte. Templets Prester tilligemed et talrigt Tjenerskab paasaa, at alt gik til paa den rette Maade, at de spørgende bragte med sig de befalede Ofre, og at de havde iagttaget de foreskrevne Ceremonier, saasom Renselser, Bønner osv. De<noinclude><references/></noinclude> lcp9cm77boyrsndxlgkdac1ycm0a39k 104 143181 332397 332307 2026-08-31T21:42:05Z Øystein Tvede 3938 332397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>besøgende maatte kaste Lod om, i hvilken Orden de skulde stedes til Adgang; enkelte Stater havde dog, som før nævnt, i denne Henseende Forrettigheder. Ogsaa Pythia maatte, før hun besteg Trefoden, forberede sig ved tre Dages Faste og et Bad i den kastalske Kilde. Iført sin Prestindedragt traadte hun derpaa ind i Adyton, drak lidt Vand af Kilden Kassotis og tyggede nogle Blade af Laurbærtræet, hvorefter hun satte sig paa Trefoden. Det varede ikke længe, før de bedøvende Dampe, der steg op af Kløften, bragte hende i en bedøvet Tilstand, der ofte var meget voldsom og nerverystende, saa den efter Plutarchs Beretning en enkelt Gang endogsaa skal have medført Døden. Det, som Pythia udtalte paa Trefoden, var ofte fornuftige og sammenhængende Ord, og isaafald havde Presterne kun at omsætte dem i bunden Stil; thi i den ældste Tid var Orakelsvarene altid affattede i Verseform, medens de senere mere og mere afgaves i ubunden Stil. Meget ofte var dog de Ord, Pythia udstødte, uden nogen fornuftig Mening eller Sammenhæng, og da var det Presternes Opgave at ordne dem til en Mening, der passede paa det foreliggende Spørgsmaal. At Presterne i den ældre Tid her gjorde sig skyldige i noget bevidst Bedrageri, er ikke at antage. Presterne saavelsom alle andre følte sig forvissede om, at de i de dunkle Ord havde modtaget et Udsagn fra Himmelen, hvilket de efter sit Kjendskab til de guddommelige Ting og med tilbørligt Hensyn til den Sag, Spørgsmaalet gjaldt, havde at tyde efter visse foreskrevne Regler. Og dette var saameget mere muligt, som Spørgsmaalene i Regelen ikke gjaldt tilkommende Ting, men hvad man i dette eller hint vanskelige Tilfælde havde at gjøre. Orakelsvarene var som oftest Befalinger eller Raad, som i det Tilfælde, at de ikke var klare og bestemte, kunde bringe Spørgeren til Ettertanke.<noinclude><references/></noinclude> ce60gxft1yrvb4c6fmg46qbf0cirzr6 104 143186 332398 331548 2026-08-31T21:49:37Z Øystein Tvede 3938 332398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skjøn Aand uden i et skjønt Legeme. Legemlig Sundhed, et vakkert Udseende, en fast og elastisk Gang, Lemmernes Spændstighed og Styrke, Udholdenhed i legemlige Idrætter og den Besindighed og Aandsnærværelse, som kun erhverves gjennem Farer og Anstrengelser, var derfor altsammen Fortrin, som hos Hellenerne ikke var af ringere Værd end Aandens Dannelse, Forstandens Skarphed og Færdighed i Musernes Kunster. Gymnastiken indtog derfor en fremtrædende Plads i Ungdommens Opdragelse, og offentlige Øvelsespladse turde ikke mangle i nogen hellenisk Stad. Den, som stræbte efter Anseelse og Indflydelse blandt Medborgere, maatte have erhvervet sig stor Færdighed i gymnastiske Øvelser, og i mange Stater var det udtrykkelig Lov, at ingen maatte indskrives i Borgerlisterne, som ikke havde gjennemgaaet alle Trin i den gymnastiske Udvikling. Den store Betydning, man hos Hellenerne tillagde legemlige Øvelser, kom ogsaa tilsyne ved deres Fester. Enhver By havde sine særegne Fester til Ære for en eller anden Guddom eller til Minde om en for Staten betydningsfuld Begivenhed. Især udmerkede Athen sig ved sine mange og glimrende Fester. Og næsten bestandig var der til disse knyttet Kamplege af forskjellig Slags. Festlegene var for Hellenerne Livets høieste Lyst. Det var især fire Fester, der i Hellas naaede et saadant Ry, at de blev til Nationalfester, hvori den hele helleniske Verden tog Del. Disse var de isthmiske, de nemeiske, de pythiske og de olympiske Lege. De {{sp|isthmisk|e}} Lege var helligede Poseidon og holdtes paa Tangen ved Korinth. De {{sp|nemeisk|e}}} Lege blev holdte i en Dal i Argolis og var indviede til Herakles<ref>Oprindelsen til disse Lege tilskrives dels Herakles (Side 86), dels de syv Helte, der gjorde Felttoget mod Theben (Side 109).</ref>. Begge disse Fester foregik<noinclude><references/></noinclude> pp5fi5h7ski7psct4na3picqsi8d0la 104 143187 332399 331817 2026-08-31T21:51:50Z Øystein Tvede 3938 332399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med to Aars Mellemrum. De {{sp|pythisk|e}} Lege var stiftede til Minde om Apollons Seier over Dragen Python (Side 414) og holdtes hvert fjerde Aar i Delphi. Men de mest straalende og de mest besøgte af alle helleniske Fester var de {{sp|olympisk|e}} Lege, der holdtes i {{sp|Olympia i Eli|s}} til Ære for den olympiske Zeus. »Ligesom Kildens Vand er den kosteligste blandt Jordens Skatte og Guldet det ypperste blandt Rigdommens Goder, saaledes er de olympiske Lege de herligste af alle; de fordunkler alle andre, ligesom Solen ved sin Glans lader alle andre Stjerner paa Himmelens Telt forsvinde«. Med disse Ord begynder Pindar sin første olympiske Ode (Side 397*). Olympia var ingen egentlig By, men en storartet Helligdom for den olympiske Zeus; det laa paa en smuk, af skovrige Høie omgivet Slette, hvor Floden {{sp|Alpheio|s}} i flere Krumninger gjennemstrømmer Elis, etterat den er brudt frem fra Arkadiens Klippebjerge. Her havde der fra gammel Tid af været en Helligdom for Zeus, og da Herakles lykkelig havde fuldført Arbeidet i Augeas’ Fjøs (Side 88), skal han paa dette Sted have ofret til Zeus og holdt de første Veddeløb. De tidligste Overleveringer om de olympiske Lege skriver sig fra Spartaneren Lykurgos’ Tidsalder. Peloponnesos var dengang hjemsøgt af indre Tvedragt og farlige Sygdomme. Kongen i Elis, {{sp|Iphito|s}}, skal have raadspurgt Guden i Delphi om, hvorledes disse Ulykker kunde afhjælpes, og faaet til Svar, at han skulde gjenoprette den olympiske Zeus’ Fest, som var kommen i Forfald. Lykurgos og Iphitos sluttede da et Forlig, ifølge hvilket Doriere og Eleere for Fremtiden skulde feire den olympiske Fest i Fællesskab. Dette Forlig blev indgravet paa en Diskos af Jern, som blev kaldt Iphitos’ Diskos. Eleerne gjemte den med stor Omhyggelighed, og endnu et tusinde Aar senere blev den fremvist i Heras Tempel i Olympia.<noinclude><references/></noinclude> 42r435zrc1kzzt8qh1ae6aj57wuy09i 104 143188 332400 331818 2026-08-31T21:52:57Z Øystein Tvede 3938 332400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var første Gang efter Vandringernes Tid, at to af Stammerne paa Peloponnes, som ikke var indbyrdes beslegtede, traadte i fredelig Forbindelse med hinanden. Paa hele Halvøen blev der paabudt Vaabenhvile, naar Festens Tid kom. Det blev overdraget Eleerne at vogte Helligdommen, og derfor blev deres Land erklæret for et neutralt Gebet, hvis Grænser ingen bevæbnet Skare turde overskride. Den olympiske Helligdom steg i Anseelse fra Tid til Tid, fra en peloponnesisk blev den til en hellenisk. Hellenerne indrettede sin Tidsregning efter Legene<ref>De regnede nemlig efter Olympiader ɔ: Tidsrum af fire fulde Aar eller saa lang Tid, som der hengik mellem hver olympisk Fest.</ref>, maalte efter olympiske Stadier og sluttede sig til Olympias hellige Skikke. Fra Iphitos’ Tid af blev Festen feiret hvert fjerde Aar og begyndte ved første Fuldmaane efter Sommersolhverv, altsaa omkring den første Juli. Fra og med Aaret 776 blev Navnene paa Seierherrerne indhugne paa Marmorsøiler i det olympiske Gymnasion. Efter de seirendes Navne at dømme var det oprindelig kun de nærmeste Stater, som deltog, og derpaa lidt efter lidt det øvrige Peloponnes; men inden et Aarhundrede var gaaet hen, mødte der Deltagere fra hele Hellas og kort efter fra Sicilien og de øvrige Lande, hvor der var græske Kolonier. Olympia bestod af to skarpt adskilte Dele, det hellige Rum, som kaldtes {{sp|Alti|s}}, og det profane. Altis var Zeus’ Tempelgaard og indeholdt hans og de øvrige Guders Helligdomme. Naar man gjennem Indgangsporten med dens straalende Søilehaller var traadt ind i Altis, havde man tilhøire for sig det hellige Oljetræ, af hvis Løv Seierherrernes Kranse blev flettede; det kaldtes derfor »de skjønne Kranses Træ«. Det var et vildt Oljetræ, efter Sagnet plantet af Herakles. Lidt bortenfor det hellige Træ hævede sig det store<noinclude><references/></noinclude> nkavvhlxbxpa3px0mhc1teqz4fuv9fn 104 143189 332401 331819 2026-08-31T21:57:41Z Øystein Tvede 3938 332401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Zeustempel, {{sp|Olympieio|n}}; fra gammel Tid af havde der her staaet et Tempel; men da Kunstverkerne paa Athens Akropolis fordunklede alt, hvad der fandtes af Kunst i det øvrige Hellas, besluttede Eleerne at ombygge sit Tempel og henvendte sig i den Anledning til Kunstens Hjem, Athen. Pheidias fulgte Indbydelsen, og ledsaget af en Skare attiske Kunstnere drog han til Olympia. Under Pheidias’ Ledelse smykkede nu hans Broder Panænos det nyreiste Tempel med Malerier, medens Alkamenes og Pæonios udfyldte Gavlerne med plastiske Billedverker. Men Mesteren selv skabte her det herligste Verk, den helleniske Plastik har frembragt, den {{sp|olympiske Zeu|s}}. Statuen fremstillede Guden siddende paa en pragtfuld, med Billedverker rigt smykket Throne. Statuen var 40 Fod høi og bestod ligesom Pheidias’ Athenestatue i Parthenon (Side 321) af en Trækjerne, som var beklædt med Elfenben og Guld. I Gudens venstre Haand hvilede Scepteret med Ørnen, i hans udstrakte høire stod en Seiersgudinde, vinkende med et Seiersbaand mod Guden, »som om hun kun ventede paa hans Vink for at faa vide, hvilket Hoved hun skulde smykke«. Gudens Ansigt udtrykte paa én Gang Majestet og Mildhed; det var Guders og Menneskers naadige Fader, men ogsaa Olympens vældige Hersker, Pheidias havde sat sig til Opgave at fremstille i dette Kunstverk, der henregnedes blandt Verdens syv Underverker. Digterne sang, at Pheidias maatte være stegen op paa Olympen, siden han kunde fremstille en saadan Høihed og Værdighed, og den Hellener priste sig lykkelig, hvem det var forundt, om blot én Gang i sit Liv, at skue dette herlige Aasyn. Foruden det store Zeustempel laa der i Altis flere andre Templer for Guder og Heroer. Midt i den hellige Lund hævede sig Zeus’ store Brændofferalter, hvor der hele Aaret igjennem blev bragt Ofre. Olympieion derimod aabnedes kun paa de store Fester. Alteret var opført paa<noinclude><references/></noinclude> mntb6pqsl83pxqidu50l1m8ta2ywqe6 104 143190 332402 331820 2026-08-31T22:00:30Z Øystein Tvede 3938 332402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Underbygning af 125 Fods Omfang; det hævede sig 22 Fod iveiret, saa at Offerrøgen frit trak hen over de forsamledes Hoveder. Offerdyrene slagtedes paa Underbygningen og blev brændte oppe paa Alteret. Længst mod Nord stod en lang Række Huse, hvor hver enkelt Stat opbevarede de Gaver, som den havde skjænket Helligdommen. I Nærheden heraf laa {{sp|Stadio|n}}, som brugtes til Veddeløb og var 600 Fod lang. Stadion stødte sammen med Hesteveddeløbsbanen, {{sp|Hippodromo|s}}, som strakte sig mod Øst. Desuden var der i Altis en stor Mængde Bygninger, Altere og Tempelgaver af alle Slags, saasom Statuer af Guder og Seiervindere, Firspand, Trefødder, endvidere Æressøiler, som den ene Stat opreiste for den anden, Mindesøiler med Indskrifter o. s. v. Selv paa Murene, som omgav Altis, stod der mange Billedstøtter, for hvilke der ikke fandtes Plads andetsteds. En behagelig Afveksling for Øiet dannede de herlige Grupper af Oliventræer, Plataner, Palmer og Popler, som efter Sagnet skulde være plantede der af Herakles. Det profane Rum i Olympia laa udenfor Muren og tjente til Bolig for Stedets Indbyggere. Disse var foruden Zeus’ Prester, som kaldtes {{sp|Iamide|r}}, tillige et talrigt Tjenerskab, bestaaende af Offertjenere, Fløiteblæsere, Vedhuggere o. s. v. Det var kun disse Olympias faste Indbyggere, som havde Lov til at bo i Huse, de besøgende leirede sig i Telte. Olympia var udenfor Festtiden et stille Sted, hvor der herskede landlig Ensomhed, og Verdens Larm naaede ikke Alpheiosdalens Skove; kun nu og da kom en enkelt Vandrer did for at forrette sin Bøn ved Zeus’ Alter. Men hvor forandret blev ikke alt, naar »de store Olympieres Aar« kom, og naar de hellige Sendebud, »Zeus’ Fredsbringere, Tidernes Herolder«, som Pindar kalder dem, drog ud af Altisporten og forkyndte først for Eleerne og dernæst for<noinclude><references/></noinclude> 9nk5c65eghubk7nw9i79vxuuzguywpd 104 143191 332403 332309 2026-08-31T22:02:42Z Øystein Tvede 3938 332403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de andre Hellenere det glade Budskab: »Zeus’ hellige Fest er igjen nær, al Strid skal hvile, al Vaabenlarm forstumme. Uhindret maa Pilegrimene baade ad Landets og Havets Veie begive sig til Zeus’ gjestfrie Terskel«. Alle Hellenere uden Forskjel blev indbudte; kun de blev udelukkede, som var betyngede med Blodskyld, som havde unddraget den olympiske Zeus sin Ærefrygt, eller som havde forsyndet sig mod Hellenernes fælles Sag; saaledes blev Syrakusaneren Hiero engang paa Themistokles’ Forlangende udelukket, fordi han havde svigtet Hellenerne i Kampen mod Xerxes. Naar en Stat krænkede den Vaabenhvile, som under Festen var paabudt over hele Peloponnes, kunde Eleerne paalægge den en Pengebod og udelukke den fra Festen. Da saaledes Spartanerne under Peloponneserkrigen var faldne ind i Elis, efterat Vaabenhvilen var forkyndt, blev der paalagt dem en Bod af to Miner (omtrent 134 Kroner) for hver Soldat. De negtede at betale og blev derfor udelukkede fra Festen. Spartanerne, som allerede havde sendt sine Heste til Olympia, saa sig da nødte til at lade dem tage Del i Veddekampene under andres Navne. Ledelsen af den hele Fest paalaa Kampdommerne, der kaldtes {{sp|Hellanodike|r}}, d. e. Hellenerdommere, og blev valgte af Eleerne. De var af Iphitos’ Slegt og havde saa stor Anseelse overalt i Hellas, at mange pleiede at tage dem til Voldgiftsmænd i sine Stridigheder. De, som vilde tage Del i Kamplegene, maatte melde sig hos Kampdommerne og bevise, at de var Hellenere og frie Borgere. Fremmede og Træler var nemlig udelukkede og havde kun Ret til at være tilstede som Tilskuere. Senere blev Romerne regnede lige med Hellenerne. De, som ønskede at tage Del i Kampen, maatte endvidere bevise, at ingen Brøde hvilede paa dem, og at de idetmindste i ti Maaneder havde øvet sig i et hellenisk Gymnasion. Kampdom-<noinclude><references/></noinclude> o39uuww64vps3q5wj455glh000b24uk 104 143193 332404 332310 2026-08-31T22:08:35Z Øystein Tvede 3938 332404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>piade og Nævekamp tyve Aar senere. Pankration indførtes først i den 33te Olympiade. Veddeløb i fuld Rustning blev forsøgt efter den 65de Olympiade. Ved den 25de Olympiade indførtes Kapkjøring med Firspand. I den 33te Olympiade opkom Kapridning. Veddeløb med Muldyr, som indførtes i den 70de Olympiade, holdt sig ikke længe, fordi de var mere lattervækkende end tiltalende for Skjønhedssansen. Kappestrid i Musik eller Skaldekunst forekom ikke i Olympia. Ved de pythiske Lege i Delphi derimod udgjorde denne fra først af endogsaa det eneste Slags Veddekampe. Endvidere kan merkes, at man i Olympia i den 96de Olympiade fik indført Kappestrid mellem Herolder og Trompetblæsere. Herved var Lungernes Styrke Hovedsagen, og ofte var Lyden af Trompeterne saa sterk, at de, som stod i Nærheden, ikke kunde holde det ud, men maatte tage Flugten. Festen, som oprindelig kun havde varet én Dag, optog senere fulde fem Dage. Sin Glansperiode havde de olympiske Lege i Tidsrammet mellem den 50de og 85de Olympiade (580—440 f. Kr.). I denne Periode var det ogsaa, at de store Digtere Pindar og Simonides digtede sine herlige Sange til Seiervindernes Pris. Festen indlededes formodentlig med et stort Offer for Zeus. Naar Hellanodikerne i sine Purpurdragter og smykkede med Laurbærkranse havde ført de kjæmpende ind og selv taget Sæde paa sine Ærespladse i Stadion, der allerede fra den tidlige Morgenstund var tæt besat med Tilskuere, lød et Trompetstød, en Herold forkyndte Kampens Begyndelse, og en af Kampdommerne sagde til de kjæmpende: »Hvis I har underkastet eder den Møie, som sømmer sig for dem, der vil betræde Kamppladsen i Olympia, hvis I ingen pligtstridig og uædel Gjerning har begaaet, da kan I komme med freidigt Mod; men den af eder, som ikke har øvet sig tilbørlig og ikke levet pligtmæssig, han gaa herfra, hvorhen han vil«. Herolderne førte derpaa Veddekjæm-<noinclude><references/></noinclude> jid7zqagcnulvq4ys0iiohcxxlmw9gr 104 143194 332405 332311 2026-08-31T22:10:42Z Øystein Tvede 3938 332405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>perne gjennem Stadion, udraabte enhvers Navn og Fædreland og spurgte, om nogen af de tilstedeværende kunde anklage ham for ufri Fødsel, slet Rygte, Tyveri eller nogen anden Misgjerning. Ingen uværdig maatte optræde for at kjæmpe om Zeus’ Seierskrans. Blev en Anklage reist, afgjorde Hellanodikerne Sagen straks paa Stedet. Derpaa traadte de, der skulde deltage i Veddeløbet, frem for at trække Lod. Lodderne, der gjemtes i en Sølvurne, var merkede med Bogstaver, og da der i hvert Løb skulde være fire Deltagere, bar altid fire og fire Lodder samme Merke. De, som trak ensmerkede Lodder, dannede altsaa et Parti. Enhver bad en kort Bøn til Zeus, før han greb i Urnen. Ingen maatte se sit Lod, før alle havde trukket. Naar alt var færdigt, raabte Herolderne: »Kampen begynder; stig frem til Afgjørelse; Seierens Maal vil Zeus forlene«. De fire, som havde det første Bogstav, traadte frem, og paa et givet Tegn begyndte Løbet. De, som udmerkede sig, hilsedes med høie Bifaldsraab fra Tilskuernes Side. Efterat de forskjellige Grupper havde optraadt, kappedes Seierherrerne i hver af dem i nye Veddeløb om Prisen, og paa den Maade fortsattes, indtil én havde beseiret alle de andre. Herolden udraabte hans Navn, og Kampdommeren rakte ham en Palmegren og opfordrede ham til at møde paa den Dag, da Prisuddelingen skulde foregaa. Efter dette enkelte Løb fra den ene Ende af Stadion til den anden fulgte Dobbeltløbet, hvorunder man tilbagelagde Banen én Gang frem og tilbage, og endelig Længdeløbet, som angives forskjellig fra 7 lige indtil 24 Stadier, i sidste Tilfælde altsaa henved en halv norsk Mil. De øvrige gymnastiske Øvelser, som udførtes ved Veddekampene, var i det væsentlige Hopning, Brydning, Nævekamp, Spydkastning, Diskoskastning, Pankration og endelig Pentathlon. {{sp|Hopninge|n}} skede paa forskjellig<noinclude><references/></noinclude> ftdjsjynb20nufe8d4abembg5ui8rta 104 143195 332406 331549 2026-08-31T22:13:14Z Øystein Tvede 3938 332406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maade, dels i Høiden, dels i Længden og under Anvendelse af Springbret. {{sp|Brydninge|n}} udgjorde den vigtigste Del af den græske Gymnastik. Man havde ikke Lov til at bruge Slag; men det gjaldt om kun ved Behændighed og Musklernes Kraft at kaste sin Modstander til Jorden og holde ham fast, indtil han erklærede sig for overvunden. Ved {{sp|Nævekampe|n}} derimod greb ikke de kjæmpende fat i hinanden; men Kampen bestod kun i Slag med knyttet Næve; forat disse skulde falde saameget tungere, var Arme og Hænder som oftest ombundne med Remmer med deri indsyede Blyklumper. Denne Kampmaade var ellers ikke meget yndet af Hellenerne, da det ofte gik temmelig voldsomt til, og Nævekjæmperne ofte fik svære Buler og Saar især i Ansigtet. Enkelte havde dog opnaaet en merkelig Ferdighed i med korslagte Arme rolig at afverge alle Angreb fra Modstanderens Side uden selv at slaa til og paa den Maade udmatte sin Modstander og faa ham til at erklære sig for overvunden. {{sp|Spydkastninge|n}} skede efter et bestemt Maal. {{sp|Disko|s}} var en rund, tung Skive i Form af et lidet Skjold, uden Haandtag eller Remmer. Den blev ikke kastet efter noget bestemt Maal; men det gjaldt at kaste den saalangt som muligt. {{sp|Pankratio|n}} (Samletkamp) var en Forbindelse af Bryde- og Nævekamp, dog uden Benyttelse af Slagremmer. Det var den voldsomste og mest anstrengende Kamp og krævede en høi Grad af Behændighed og Kraft. {{sp|Pentathlo|n}} (Femkamp) omfattede fem Kamparter, nemlig Hopning, Spydkastning, Veddeløb, Diskoskastning og Brydning. Man begyndte med Hopningen. Et vist Antal af dem, der havde staaet sig bedst ved denne første Del af Pentathlon, tog Del i Spydkastningen, og saaledes aftog Antallet af de kjæmpende for hver ny Kamp, indtil i Brydningen kun de to tog Del, der havde vist sig bedst i Diskoskastningen.<noinclude><references/></noinclude> bf6rrxtxgi7idcrvas0c5b1cfuc370a 104 143198 332407 331825 2026-08-31T22:19:28Z Øystein Tvede 3938 332407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendt i de videste Kredse, kunde ikke bæres frem under gunstigere Vilkaar end netop her for det samlede Hellenerfolk. Følelsen af, at de forskjellige Stammer alle tilhørte det samme store helleniske Fædreland, en Følelse, der under Livets dagligdagse Forhold saa ofte indslumrede, fik her den kraftigste Vækkelse, naar f. Eks. Herodot fremmanede de storslagne Billeder fra Frihedskrigen, eller naar Platon fremsatte sin dybsindige Verdensanskuelse, eller naar Lysias<ref>Lysias, berømt som Taler og Lærer i Veltalenhed, opholdt sig for det meste i Athen. Hans Levetid falder mellem 459—378.</ref> formanede alle Hellenere til at staa frem som én Mand mod Østens eller andre Tyranner. I den ældste Tid blev der i Olympia uddelt Kampbelønninger til de seirende; men allerede fra den syvende Olympiade af modtog de efter den delphiske Guds Raad kun en simpel Olivenkrans. Uddelingen af disse foregik paa den sidste af Festdagene under stor Høitidelighed. Enhvers Navn og Fædrestad blev endnu engang opraabt af Herolden, hvorpaa Hellanodikerne bekransede Seierherrerne, som under Mængdens Jubel drog til Altrene for at ofre Guderne Takofre. Dagen endte med et Festmaaltid, som Eleerne gav til Ære for Seierherrerne. En olympisk Seier havde for Helleneren næsten større Værd end en Triumf for en romersk Feltherre. Den, der havde vundet en saadan, havde efter Pindars Udtryk naaet »Herakles’ Støtter«. Den høieste Lykke paa Jorden var falden i hans Lod, og den vise Skald advarer ham mod at ville tragte efter noget høiere og forlange at blive Guderne lig. Om Diagoras fra Rhodos fortelles der, at han selv havde seiret to Gange i Olympia og flere Gange i de andre nationale Festlege. Som gammel Mand fulgte han sine to Sønner til Olympia, hvor de begge gik af med Seieren. En Spartaner raabte til ham: »Dø, Diagoras,<noinclude><references/></noinclude> p0n7nbmd0pqsqnng9pl0hprikfq44g5 104 143443 332413 2026-09-01T00:35:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Inger Johannes Fortale. {{--}} Kjære dere! Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg kan skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det dei- ligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> g2g3rim2fysqy9gz05wfgyqj76qvfsm 332414 332413 2026-09-01T00:36:18Z Øystein Tvede 3938 332414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Inger Johannes Fortale.'''}}}} {{--}} Kjære dere! Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg kan skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det dei- ligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> 7oh9ofv6zmce49urjphkbvyusqwqu1o 332415 332414 2026-09-01T00:37:03Z Øystein Tvede 3938 332415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Inger Johannes Fortale.'''}}}} {{--}} Kjære dere! Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn«, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg kan skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det dei- ligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> gtovkdlkrdroyqn2cfq8oeau2jkqwyg 104 143444 332416 2026-09-01T00:39:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuld og har humør og er frisk. Ja frisk er jeg, det er sikkert, for jeg har aldrig feilet nogen ting, undtagen den gang, jeg brak armen, da jeg vilde være beriderske. Det fortæller jeg forresten om i denne bogen. Hver gang der stod noget om mig i aviserne, den tid min første bog kom ud, tog jeg altid avisen med mig, og læste det høit for Massa, Mina, Nils, Peder og Ezekiel, kan dere vide. »Stil, farve og tone er fortræffelig holdt i Inger Johannes bog«, læste jeg med høi stemme, »og over det hele er der udbredt et humør, der smitter«. Jeg stod da gjerne oppe paa et gjærde eller en sten; naar jeg var færdig med oplæsningen, svingede jeg avisen i luften og raabte hurra. Saa gjorde de andre naturligvis nar af mig, men det bryr jeg mig aldrig det gran om. I hele vor by findes der ikke et eneste menneske, som har skrevet en hel bog, tror jeg. Jo, det er sandt, kandidat Juul har skrevet en bog med franske gloser til skolebrug, men jeg ved ikke, om han har talent. Naar de<noinclude><references/></noinclude> et5k9nvfgdzgm5bau8i52mx4q5v9qci 104 143445 332417 2026-09-01T00:41:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre gjør altfor meget nar af mig forresten, fordi jeg skriver, saa gaar jeg min vei fra dem. Men jeg kommer snart igjen, for det er ikke det mindste morsomt at gaa alene og være talentfuld. Ellers er der ikke hændt noget nyt i vor by siden sidst. Karsten er akkurat som før og finder paa gruelig meget rart om dagen. Her i sommer gjorde han rigtig en genistreg. En dag, som jeg kom spadserende nedover, blev jeg meget forbauset ved at se en hel liden klynge bønder og gutter midt paa torvet. Der pleier næsten aldrig være et menneske paa torvet i vor by, ser dere. Saa kan dere tænke dere, da jeg kom derbort for at se, hvad der var paafærde, saa var det Karsten, som stod midt indi klyngen med vor mindste brødkurv, op i den havde han mamas sprættekniv, en halv stang lak og en tandbørste, jeg havde kjøbt dagen før, og nogen andre smaating hjemmefra. »Men er du gal Karsten, hvad er det du gjør?« raabte jeg. »Jeg handler, kan du vel se«, sagde Karsten, gaa din vei du«.<noinclude><references/></noinclude> f3d9errcsivtaq7tkav5n50xcn2krfc 332418 332417 2026-09-01T00:42:05Z Øystein Tvede 3938 332418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre gjør altfor meget nar af mig forresten, fordi jeg skriver, saa gaar jeg min vei fra dem. Men jeg kommer snart igjen, for det er ikke det mindste morsomt at gaa alene og være talentfuld. Ellers er der ikke hændt noget nyt i vor by siden sidst. Karsten er akkurat som før og finder paa gruelig meget rart om dagen. Her i sommer gjorde han rigtig en genistreg. En dag, som jeg kom spadserende nedover, blev jeg meget forbauset ved at se en hel liden klynge bønder og gutter midt paa torvet. Der pleier næsten aldrig være et menneske paa torvet i vor by, ser dere. Saa kan dere tænke dere, da jeg kom derbort for at se, hvad der var paafærde, saa var det Karsten, som stod midt indi klyngen med vor mindste brødkurv, op i den havde han mamas sprættekniv, en halv stang lak og en tandbørste, jeg havde kjøbt dagen før, og nogen andre smaating hjemmefra. »Men er du gal Karsten, hvad er det du gjør?« raabte jeg. »Jeg handler, kan du vel se«, sagde Karsten, »gaa din vei du«.<noinclude><references/></noinclude> gbsqe1otwsl2ll07ffaiqycqn3liwtp 104 143446 332419 2026-09-01T00:45:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maa jeg byde dere det, tænk han stod paa torvet og vilde sælge en halv stang lak og min nye tandbørste. Det var nogen andre gutter, der havde solgt frimærker og knapper, og saa vilde Karsten ogsaa handle. Men I kan tro, jeg fik ham med mig hjem, og det i en fart. Og da fik han ordentlig juling af far, og det havde han ærlig fortjent. Jeg havde meget mer at skrive om, mærker jeg, men nu kan det være nok, for jeg har nylig læst i en bog, at kunsten ved at skrive er igrunden at begrænse sig, og derfor slutter jeg med en gang. Tak for sidst da. {{høyre|{{sp|Inger Johanne.}}}} Efterskrift. Kjære dere – dere maa endelig rose denne bogen lidt ogsaa, for ellers blir det saa gruelig leit og flaut for mig for Massa, Mina og de andre gutterne. {{høyre|{{sp|D. s.}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nbs281xfqm4h58g7zmaqjemdgbhq9kw 104 143447 332420 2026-09-01T00:46:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|SØREN MURMESTERS GRISUNGER.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 7db053a7dyslpco8jz1uuqd8rdddsgt 104 143448 332421 2026-09-01T00:46:22Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143449 332422 2026-09-01T00:48:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Søren Murmesters Grisunger.}}}} {{--}} Uf, jeg kan ikke udstaa regnveir! Især om sommeren da. Ja, liker dere kanske sligt ækkelt silregn, som holder paa i dagevis midt paa deilige sommeren, saa stikkelsbærrene regner af træerne, og der bare blir en blød, vaad klat igjen af store, prægtige jordbær, som en har gaaet og sét paa i dagevis og glædet sig til? For ikke at tale om roserne. Bare det gule frøhuset staar igjen; der ligger dryssende fuldt af halvraadne rosenblade i den vaade muld, og reseda og renfan og tusenfryd ligger klask nede, ganske muldede og slappe. Vort gamle hus paa bakken er det deiligste hus i byen, det er sikkert og vist, –<noinclude><references/></noinclude> 2ldio9loezr68a93b90urqjmxilwlmk 104 143450 332423 2026-09-01T00:51:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men i regnveir er der kanske lidt vaadt deroppe. Alt det vand, som samler sig i heien bag huset, det rinder ned over os, ser dere. Det siler og strømmer i bækker og smaabitte fosser nedover stenene, gjennem mos og lyng, tager med sig al jorden i kjøkkenhaven, hvor der sandelig er lidet nok iforveien, og graver dybe render nedigjennem vor store bakke, saa bare de renvaskede stenene ligger igjen. Naar det har regnet rigtig grundigt i nogle dage, maa far altid kjøre ny fyld paa bakken, for at den skal se lidt skikkelig ud. Saa leit, som det er de dagene det storregner, saa har Karsten og jeg grundig moro efterpaa, naar det rigtig har baljet ned i nogle dage, og der er fuldt af vand oppe i heien. Karsten og jeg bygger vandværk, ser dere, vi dæmmer op, laver sluser og fosser. – det er moro, kan dere tro! Massa og Mina kan ikke skjønne, hvorledes jeg kan more mig med sligt noget nu, jeg er saa gammel som tretten aar; de gjør nar af mig og sladrer om mig paa skolen og til gutterne, men det bryr jeg mig aldrig det gran om. Jeg blir rigtignok fælt vaad paa<noinclude><references/></noinclude> jwyyiyxoy9ev9kl4e97z9ct3e85f5ve 104 143451 332424 2026-09-01T00:53:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>benene og kjolekanten og langt opover kjoleærmene, saa jeg maa liste mig ind kjøkkentrappen for at bytte, saa mor ikke faar se det, – men moro er det. Undertiden begynder vi langt oppe i heien og laver render, og murer op med torv og lyng og mose, for at faa vandet til at rinde, der vi vil. Karsten bærer sten, stræver og sveder, ildende rød i ansigtet, uden lue; jeg murer op og kommanderer. For det er jeg, som er ingeniøren, ser dere. Det maatte være fælt morsomt at blive en rigtig ingeniør, naar en blev voksen. Jeg, som er liden pige, kan jo ikke blive det desværre, men Karsten kan blive ingeniør, og saa vil jeg sidde paa kontoret hos ham, og være den, som styrer hele kodiljen – akkurat som oppe i heien her. For Karsten kan ikke finde paa noget nyt, han, men det kan jeg. Et stykke nede paa heien har vi bassinet, som alle renderne løber ud i. Det har en aldeles udmærket beliggenhed, ret op for det bratteste stup i heien, lige nede i en stor fordybning. Der behøves bare op-<noinclude><references/></noinclude> otj0iwpgovhycl197s1zm91ewtkqo07 104 143452 332425 2026-09-01T00:54:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>muring paa den ene kant, men den maa ogsaa være extra solid. For undertiden kan vi have over en alen dybt vand i bassinet, og da vil det let flomme over. Saa kommer den store stund, naar fossen skal gaa, da har Karsten og jeg hver vor staur, lynsnart river vi væk dæmningen, og der styrter fossen nedover stupet! Det gulagtige myrvand, som vi har ledet ned helt fra toppen af heien, staar i et eneste skum – det tordner og brager og sprøiter, som en virkelig fos. Det eneste gale er det, at det varer saa kort. For selv om bassinet er rigtig fuldt, rinder vandet ud paa fem minuter. Derfor passer vi altid paa at slippe fossen. naar nogen ser paa det. Det er næsten det samme, hvem det er, om det saa bare er Even stenbryders barn. En tilskuer maa vi idetmindste have, ellers lader vi aldrig fossen gaa, kan dere skjønne. Ret pau skraa ned for stupet ligger Søren murmesters hus. Vort jorde støder lige op til hans gaard. Naar vi slipper fossen, strømmer alt vandet ned i vort jorde lige bagen for det store valnødtræ. Den vei<noinclude><references/></noinclude> n1gutra3iv8r70xrhp9jdn9zptz6m6z 104 143453 332426 2026-09-01T00:57:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du gjør alting saa grundigt du, Inger Johanne«, sagde doktoren. Da jeg var kommet tilsengs med spjelket arm og blyvandsomslag. begyndte jeg at storgræde. Ikke saa meget for armen, – jeg græd lidt for den ogsaa – men mest fordi, jeg havde kunnet tænke paa at flygte fra far og mor, som var saa snille. For nu var vist Gud vred paa mig, og derfor havde jeg slaaet armen. Jeg fortalte mor altsammen. »Men nu skal jeg aldrig – aldrig – aldrig tænke paa at flygte mer, mor.« - Den dag, beriderne reiste med hestene, stod jeg med armen i bind i vinduet og saa paa. Men tænk, Karsten gav sig ikke, jeg maatte give ham min røde og blaa blyant. endda jeg ikke kom til at flygte med beriderne! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> hc7lc334fe60ckgdgbnr6jg24kfv76k 332427 332426 2026-09-01T00:58:21Z Øystein Tvede 3938 332427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du gjør alting saa grundigt du, Inger Johanne«, sagde doktoren. Da jeg var kommet tilsengs med spjelket arm og blyvandsomslag. begyndte jeg at storgræde. Ikke saa meget for armen, – jeg græd lidt for den ogsaa – men mest fordi, jeg havde kunnet tænke paa at flygte fra far og mor, som var saa snille. For nu var vist Gud vred paa mig, og derfor havde jeg slaaet armen. Jeg fortalte mor altsammen. »Men nu skal jeg aldrig – aldrig – aldrig tænke paa at flygte mer, mor.« Den dag, beriderne reiste med hestene, stod jeg med armen i bind i vinduet og saa paa. Men tænk, Karsten gav sig ikke, jeg maatte give ham min røde og blaa blyant. endda jeg ikke kom til at flygte med beriderne! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6ydzqtt9cx7j761lgiwk1mi9zt874tc 104 143454 332428 2026-09-01T01:00:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bayde fossen altid taget, det kunde aldrig falde mig ind, at vandet nogensinde skulde tage en anden vei, end det pleiede. Men nu skal dere høre. Det havde regnet elleve dage itræk, og det netop som ferierne var begyndt om sommeren. Det synes jeg forresten, det bestandig gjør. Men nok er det, Karsten og jeg holdt paa at kjede livet af os. Karsten stod rigtignok ude i regnveiret og seilede med barkebaader oppe i bryggerkarret, der stod fuldt af vand ude i gaarden, men den slags fornøielse er jeg vokset Ira for mangfoldige aar siden naturligvis. At sidde og læse bøger midt paa sommeren, er der jo ingen mening i. lalfald synes ikke jeg, det er nogen moro da, saa jeg maa rent ud sige, at jeg kjedede mig. Men saa kom endelig solen en dag. Det glitrede, og det lyste, og det dryppode, og det skinnede af regnet bortover græsset, paa gjærder og stenrøser; der fandko den revne og sprække i heien, som der ikke rislede vand nedover. Du, for en fos, det kunde blive i dag!<noinclude><references/></noinclude> 8k2zdhza4f16ewzs04ztj0gtzue5uii 104 143455 332429 2026-09-01T01:02:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Karsten — Karsten, vil du være med og lave fos?« Karsten havde i fortvivlet kjedsomhed aftenen iforveien lavet istand en huske oppe paa loftet. Nu saa jeg fjæset hans oppe i de støvede, grønne loftsvinduer. Øieblikket efter var han nede i gaarden, og vi begge oppe i beien. Det eneste værktøi, vi har, er et lidet gammelt traug, som vi øser med, naar det irænges. Aa, slig en sommerdag oppe i heien! Med solen glitrende i de vaade, violette lyngtopperne, i tytebær og blaabærris, og store, viltende ormegræs perlende fuld af vanddraaber — men Karsten og jeg havde sandelig andet at gjøre end at se paa byor vakkert der var. Vor idag skulde det blive Niagarafossen. Vand havde vi nok af. Du, hvor Karsten og jeg strærede den formiddag. Vi lavede en hel ny rende, saa vi fik en masse tilløb til bassinet. Og selve bassinet maatte udbedres og udvides — det holdt paa rent at flomme over, saa fuldt blev det. Karsten plumpede i to gange, saa han blev vaad langt over knæerne. Du, hvor vi lo!<noinclude><references/></noinclude> fsk9i6x45pc1agztyyskwuqno6bp2b8 104 143456 332430 2026-09-01T01:04:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endnu var der en og anden liden mosedot at dytte eller en sten at lægge bedre tilrette for at bassinet kunde blive rigtig, rigtig tæt. Endelig var vi lærdige. Men saa var der ikke et eneste Menneske at se, som kunde beundre fossen. Og alt det stræv vilde vi da virkelig ikke have for ingen ting. Karsten vilde, at fossen skulde gaa, men jeg vilde det ikke, vi holdt rent paa at blive uvenner, da Thora Heja heldigvis kom labbende nedover. Thora Heja er en gammel fjeldkone, som lever af, at gaa rundt og drukne katunger og kappe hovedet af høns for folk. »Hvor skal du hen, Thora Hejae, raabte jeg. »Aa, jeg skal ned og rette to haner hos klokkerene«, skreg Thora opover til os. »Vent lidt, skal du fan se Niagara.« »Aa-for-noe?« »Vent lidt. skal du faa se noget rart.« Karsten og jeg greb hver vor staur og rev dæmningen ned i en lynende fart. Hvorledes det egentlig gik til, ved jeg ikke rigtig, men vi kom til at rive væk nogen<noinclude><references/></noinclude> kj99gl276esd2ht73amnlxqkxxp2o2l 104 143457 332431 2026-09-01T01:06:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store stene, vi ellers aldrig pleiede at røre, og dermed tog hele fossen en ganske anden vei, bragede og skummede, der var ikke ørenlyd at faa — den var rent ud storartet. »Hurra«, skreg Karsten og jeg. Men midt under fosseduren skar der et voldsomt griseskrig nedenfra jordet op til os. Fossen durede, og grisen storskreg værre og værre. Det faldt mig ikke et øieblik ind, at griseskriget stod i forbindelse med vor fos. Vi kunde ikke se noget nede i jordet deroppe fra, hvor vi stod. Jeg syntes rigtignok, at Thora Heja opførte sig høist besynderligt. For istedetfor at stan rolig og beundre fossen, som vi havde ventet, hun vilde gjøre, begyndte hun at skrige og raube og pege og fægle med armene; tilslut tog hun benene paa nakken og vassede gjennem det vaade græs, lige bort under heien og skreg og raabte uafladelig. Nedenfra kom der efterhaanden mange stemmer, der raabte i munden paa hinanden, men fossen dured og gik, for der var, som sagt. fælt meget vand i bassinet den dag. Og alt dette skete i meget kortere tid, end<noinclude><references/></noinclude> rilbxzqbitnfwh038o42qp0qtmyasnz 332432 332431 2026-09-01T01:06:42Z Øystein Tvede 3938 332432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store stene, vi ellers aldrig pleiede at røre, og dermed tog hele fossen en ganske anden vei, bragede og skummede, der var ikke ørenlyd at faa — den var rent ud storartet. »Hurra«, skreg Karsten og jeg. Men midt under fosseduren skar der et voldsomt griseskrig nedenfra jordet op til os. Fossen durede, og grisen storskreg værre og værre. Det faldt mig ikke et øieblik ind, at griseskriget stod i forbindelse med vor fos. Vi kunde ikke se noget nede i jordet deroppe fra, hvor vi stod. Jeg syntes rigtignok, at Thora Heja opførte sig høist besynderligt. For istedetfor at staa rolig og beundre fossen, som vi havde ventet, hun vilde gjøre, begyndte hun at skrige og raube og pege og fægle med armene; tilslut tog hun benene paa nakken og vassede gjennem det vaade græs, lige bort under heien og skreg og raabte uafladelig. Nedenfra kom der efterhaanden mange stemmer, der raabte i munden paa hinanden, men fossen dured og gik, for der var, som sagt. fælt meget vand i bassinet den dag. Og alt dette skete i meget kortere tid, end<noinclude><references/></noinclude> 3i910mxfaz6c3dptuhmkykamwlorb7r 104 143458 332433 2026-09-01T10:51:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg skriver det, kan dere vide. Jeg hørte Søren murmesters rasende stemme demnede: »Og sligt skal være tilladt — nei, det skal de svie for — om det saa var sjelve —« Der kom en pludselig mistanke op i mig: »Du Karsten — der or vist gaact noget galt med fossen —« »Jeg skal springe ned og se —« »Nei er du gal — gaa ikke — hører du ikke, hvor rasende Søren murmester er —« Hele det store bassin var strømmet ud; vandet rislede nu ganske fint og smaat. Der kom Søren murmester frem i jordet, a han kunde se opover til 05. Det er en gammel mager mand i hvide murerklæder og med en frygtelig spids hage. Han var rød i ansigtet som en kogi hummer, fæglede med armene og skre; »Naa, det er godt jeg har vidner paw dere — deres. rakkerunger — sætte vand- spruten lige paa folk — ja dere skal svie for det — dere skal svie — to grisunger er døde, og det staar pau livet med de<noinclude><references/></noinclude> np8hf3bl7dqtrqiepbaqg9q5qk43p3g 104 143459 332434 2026-09-01T10:54:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre — har der aldrig været proces før, saa skal der blive det nu, for slig uretfærdighed — — — jeg gaur til far deres og forklager dere paa flyende flekken«. Og Søren murmester lagde ivei i frygtelig fart opover bakken — op paa kontoret til far. Karsten og jeg saa et øieblik paa hinanden. Jog havde en dunkel tanke om. at det var vist bedst at flygte med en eneste gang. »Hvor skal vi gjøre af os?« sagde Karsten, »skal vi gjemme os op i heien i hele dage«. »Nei det er nok bedst at gaa ned alligevel, allerbedst vi gaar med on eneste gang — vi maa ned og forsvare os for Søren murmester.« »Ja, kanske han siger, vi satte fossen paa grisen hans med vilje.« Far stod paa trappen, og Søren murmester nede i gaarden Slig som Søren bar sig! Han vred hændeme sine og graat og truede.<noinclude><references/></noinclude> 4ii9sujseot49zrdqvuy1xzttxpozvw 104 143460 332435 2026-09-01T10:57:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Far havde en rynke mellem øinene, da var han altid sint »Hvad er dette for noget, har dere dræbt to grisunger for Søren Sørensen?« »Fossen vor gik i grisehuset haus istedetfor i jordet«, sutrede Karsten. »Forklar hvorledes det gik til«, sagde far til mig. Og jeg forklarte altsammen nøiagtig, det var nok godt, vi kom ned af heien alligevel! »Hor er ti kroner for grisungerne, Sørensen«, sagde far, »og dermed er den sag forbi mellem os«. Men for Karsten og mig var den ikke saa ganske forbi, for jeg maatte slaa itu sparebøssen min og betale far tilbage for grisungemne, og jeg havde samlet penge helt siden jul, saa der var over syv kroner i den — uf, det er ækkelt, at grisunger skal taale saa lidet ogsaa — og hele eltermiddagen maatte jeg sidde i arrest oppe paa kvistværelset for den fossens skyld. Karsten fik bank han; sparebøssen sin maatte han ogsaa give, men der var ikke mere end femten øre i den. For Karsten pirker<noinclude><references/></noinclude> 4ae01uh6e1ou0utuoiqu2a5kvt7j766 332436 332435 2026-09-01T10:57:32Z Øystein Tvede 3938 332436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Far havde en rynke mellem øinene, da var han altid sint »Hvad er dette for noget, har dere dræbt to grisunger for Søren Sørensen?« »Fossen vor gik i grisehuset haus istedetfor i jordet«, sutrede Karsten. »Forklar hvorledes det gik til«, sagde far til mig. Og jeg forklarte altsammen nøiagtig, det var nok godt, vi kom ned af heien alligevel! »Her er ti kroner for grisungerne, Sørensen«, sagde far, »og dermed er den sag forbi mellem os«. Men for Karsten og mig var den ikke saa ganske forbi, for jeg maatte slaa itu sparebøssen min og betale far tilbage for grisungemne, og jeg havde samlet penge helt siden jul, saa der var over syv kroner i den — uf, det er ækkelt, at grisunger skal taale saa lidet ogsaa — og hele eltermiddagen maatte jeg sidde i arrest oppe paa kvistværelset for den fossens skyld. Karsten fik bank han; sparebøssen sin maatte han ogsaa give, men der var ikke mere end femten øre i den. For Karsten pirker<noinclude><references/></noinclude> 58lt3yqoqt97mky1ym92idf9jvobuua 104 143461 332437 2026-09-01T10:58:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>altid pengene udigjennem sprekken paa sparebøssen, naur han vel har sluppet dem nedi. Men det var vist sidste gang i hele liv, ut jeg lavede fos! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 4uny5ip2x7k5cj1o6xz54i781u9jr3y 104 143462 332438 2026-09-01T10:58:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{stor|MIN FØRSTE REISE ALENE.}}}}<noinclude><references/></noinclude> a9pdi7m0xqovr67p558uimdtpnogjbz 104 143463 332439 2026-09-01T10:59:03Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143464 332440 2026-09-01T11:00:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Min første Reise alene.'''}}}} Ja jeg reiste ikke saa mutters alene heller, maa dere tro. For jeg havde NN; Karsten med mig; men han var bare ni aar gammel den sommeren, saa det var næsten jevngod! med ingen eller værre end ingen; for at reise med smaabørn paa dampskibet. det er alt andet end hyggeligt, det siger alle voksne mennesker ogsaa. Det er mærkeligt, hvor kjedeligt altsammen bliver hjemme i ens egen by. naar en skal ud at reise. Alt. hvad de finder paa at lege, de andre gutterne og pigerne, enten det nu er at spille ball paa torvet eller lege gjemsel i vort gamle fjøs eller karavane gjennem ørkenen oppe i heien eller skremme gamle jomfru Einarsen og banke paa søyekammervinduet hendes, som<noinclude><references/></noinclude> 58ffqhgquvp233fbkd0f5tda67ma2ij 104 143465 332441 2026-09-01T11:02:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers er fælt morsomt —, saa er det altsammen sa græsselig kjedeligt netop i de dagene, før en skal afsted. For jeg skal reise, ― jeg skal reise, og det er græsselig, græsselig moro! Stakkars, stakkars dem, som ikke skal reise, men skal gaa igjen i gaderne og lugte paa gadestøy og rendesten og doven sjø inde ved bryggerne. Men jeg har jo rent glemt at fortelle, hvem det er, vi skal reise til. Mor har nemlig en søster, der er gift med en prest; de bor en to-tre mil fra var by, og der er vi hver sommer. Men den sommeren blev det bestemt, at Karsten og jeg for første gang skulde reise alene. Ettermiddagen før vi skulde veise, gik jeg ned bag vor vedbod. hvor alle smaagutterne og smaapigerne, som jeg er sammen med, pleier at samles om eftormiddagene. Det var stegende hedt og tørt; men jeg tog alligevel min nye paraply med mig derned. Den var ikke egentlig af silke; men jeg havde snøret den saa tæt sammen, at den var aldeles pindende smal og saa ud<noinclude><references/></noinclude> ab1nd1pxciqd75xwuekq4obp8fpcvw0 104 143466 332442 2026-09-01T11:04:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som den ægteste silkeparaply. Jeg vilde ikke være med at spille ball, jeg stod bare og svingede med paraplyen. »Har du faaet ny paraply?« sagde Karen. »Er den af silke?« sagde Netta. »Du har vel øine i hovedet«, sagde jeg. Og saa troede de allesammen, at den var al silke. Jeg kunde ikke være med at spille ball, fordi jeg skulde bjem og pakke ind, sagde jeg. Det var nu i grunden ikke sandt; for jeg vidste godt, at mor pakkede ind altsammen; men det hørtes saa flot. De tiggede mig allesammen om at blive dernede en stund, men langtifra — »adjø da, jeg skal jo reise imorgen tidlig — jeg har saa gruelig meget at gjøres«. »Adjø da og lykkelig reise«, raabte de alle. Da jeg kom hjem, angredo jeg lidt paa, at jeg ikke var bleven nede hos de andre; for jeg havde ikke det spor at gjøre andet end at gaa ud og ind af dørene og spænde plædremmen tyve gange op og igjen. Den ettermiddagen tog aldrig slut. Om morgenen tidlig, tidlig, naar pigen<noinclude><references/></noinclude> 9wb8yjltu5rzf48gmriap6nihup60s7 104 143467 332443 2026-09-01T11:06:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer ind i det halvlyse værelse og rusker i en og hvisker: »Naa maa dere op — klokken er halv fem -— op naa, dampen gaar klokken halv seks, ved deree, — aa, saa rasende søvnig en er, men saa uendelig snodigt det er alligevel. Solen var ikke kommen ind i værelset endnu; men oppe paa kirketaamnet glødede den som ild, det blev fint veir — hurra! Alle døre og vinduer igjennem værelserne stod aabne, det var saa stille og friskt alle steder! saadan som det dultede af træerne udenfor og af frisk muld fra haven! Vi var inde og tog farvel med far og mor paa sengen. »Hils saa meget og vær nu snille børn«, sagde mor. »Mist nu ikke alt, dere har med dere«, sagde far under tæppet. Miste —! Tan glemte nok, at jeg var næsten voksen, han. Stenene i bakken under lønnetræerne var endnu ganske fugtige af duggen; aa, byor stille det var ude! Langt nede i byen galede en hane. Åa. saa rasende snodigt alting var! Karsten og jeg sprang nedover bakken. Ingeborg kokkepige strævede efter med vor store, grønne tine. Med en gang<noinclude><references/></noinclude> 8fuharygzqrhm4me3gme8cbtnikxi8g 104 143468 332444 2026-09-01T11:07:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom der en skrækkelig angst over mig: Tenk, om dampskibet gik fra os; — du, hvor vi løb; — vi løb fra Ingeborg kokkepige og den grønne tinen og alt. Da vi svingede om hjørnet ved torvet, skur solen os lige i øinene, og derborte ved toldbodbryggen laa dampskibet med dampen oppe og tog ind meolsækker. Karsten og jog sprængløb over torvet. Tænk, vi kom fuldstændig tidsnok; der var ikke kommet en eneste pussager ombord endnu. Det er en liden dampbaad, som bare gaar fra vor by og vestover til Arendal, ser dere. Jeg fik Karsten placeret paa knæ paa en bænk og stillede mig i on flot, reisevant stilling ved rætlingen. Bunde Ola Bugta og Kristen Snau og alle de andre sjauerne paa bryggen skulde da skjønne, at det ikke var første gang, jog var ombord paa ot dampskib. Der kom den usigelig magre kjøbmund Andersen og skulde være med, og der kom sandelig lille Magnus telegralbud ogsaa jabbende. Magnus er nemlig dverg; han er firti aar og rækker mig ikke længere end til skulderen; men han har et umaadeligt<noinclude><references/></noinclude> cqsi7nq5o11arm6zz3r1y6ezr4omy6r 104 143469 332445 2026-09-01T11:09:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stort, gammelt ansigt. Magnus krøb op paa en bænk; han har saadanne smaa ben, at naar han sidder, staar benene hans ret ud i luften, akkurat saadan, som bitte smaa børn pleier sidde. Der kom madam Tellefsen i fransk sjal og skrækkelig opkavet og varm. »Da det peb første gang, saa stod jeg endnu i nattrøien«, betroede hun mig. Det peb tredje gang; jeg smilte høimodig ned til vor pige, der stod paa bryggen; jeg vilde ikke for meget godt være i hendes sted og maatte gaa hjem igjen nu. Langt borte i gaden kom der en mand og en kone og raabte og skreg, vi skulde vente. »Skynd dere ― skynd dere«, raabte kapteinen. Det var lettere sagt end gjort; for da de kom nærmere, saa jeg, at det var den gamle Singdahlsen og hans mor, og Singdahlsen er en tulling, som gaar rundt i gaderne, og som indbilder sig, at han er sammenvokset til knæs; derfor bevæger han ikke andet af benene end det, der er nedenfor knæerne, og da kan dere vide, at fort gaar det ikke. Moderen puffede og trak i ham, Singdahlsen trippede og trippede, kap-<noinclude><references/></noinclude> kkap19i8lveswr69okb14j6j9999l81 104 143470 332446 2026-09-01T11:10:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>teinen raabte og lo, og allesammen lo vi, sjauerne paa bryggen og allesammen ombord. Endelig kom de sig over landgangen, og dampskibet gik. Vandet laa saa speilende blankt, at det næsten var synd, at dampskibet skulde gaa igjennem det og bryde det itu, og udover Tangen laa alle de smaa gule og røde husene med røgen ret op i luften og lyste i morgenstilheden. Men saa begyndte det med Karsten. Ja, jeg er sandelig enig i det, at det er fælt at reise med børn. Til at begynde med, saa vilde nu Karsten endelig staa og kikke ned i maskinrummet. Jeg holdt ham i trøien, truede og bad ham gaá væk, ― langtfra, han var stiv som en pind. Ja det havde set pent ud, om han var falden ned mellem de blanke staalarmene i maskineriet og var bleven knust. Uf a mig! Endelig var han da fornøiet af det; men saa begyndte han at slaa med døren, der gik ned til kahytten. Op og igjen, op og igjen slog han. »Lad være med det, gut«, sagde Sing-<noinclude><references/></noinclude> bqvd8e347vp81bmptukxhahwtzaq8if 332447 332446 2026-09-01T11:11:16Z Øystein Tvede 3938 332447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>teinen raabte og lo, og allesammen lo vi, sjauerne paa bryggen og allesammen ombord. Endelig kom de sig over landgangen, og dampskibet gik. Vandet laa saa speilende blankt, at det næsten var synd, at dampskibet skulde gaa igjennem det og bryde det itu, og udover Tangen laa alle de smaa gule og røde husene med røgen ret op i luften og lyste i morgenstilheden. Men saa begyndte det med Karsten. Ja, jeg er sandelig enig i det, at det er fælt at reise med børn. Til at begynde med, saa vilde nu Karsten endelig staa og kikke ned i maskinrummet. Jeg holdt ham i trøien, truede og bad ham gaa væk, ― langtfra, han var stiv som en pind. Ja det havde set pent ud, om han var falden ned mellem de blanke staalarmene i maskineriet og var bleven knust. Uf a mig! Endelig var han da fornøiet af det; men saa begyndte han at slaa med døren, der gik ned til kahytten. Op og igjen, op og igjen slog han. »Lad være med det, gut«, sagde Sing-<noinclude><references/></noinclude> ohhvf3rx9sjnlv263rpwjuz58l8gwme 104 143471 332448 2026-09-01T11:13:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dahlsen. Karsten blev saa ræd, at han sad stille i fem minuter. Men saa fandt han paa, at han absolut vilde se propellen under skibet, og det var det værste af alt; han hang med hele overkroppen udover rælingen. Jeg holdt i ham, saa jeg havde ganske ondt i fingrene. Et øieblik blev jeg saa kjed af ham, at jeg tænkte paa at slippe ham og lade ham skjøtte sig selv; men saa tænkte jeg paa mor, og saa holdt jeg i ham alligevel. Der reiste vi forbi fyret ude paa Grønholmen. Fyrvogteren kom ud paa sin lille gule altan og hilste; jeg svingede med paraplyen. »Hurra, my boys«, raabte Singdahlsen; ― »hurra, my boys«, raabte Karsten efter. Lille Magnus dumpede ned af sin bænk og svingede med huen: men han stod bag mig, saa ingen saa ham. Det var et gruelig snodigt reiseselskab i grunden. Netop da var det, at styrmanden kom hen, for at jeg skulde kjøbe billetter. Far havde givet mig en femkrone til reisepenge; for da baade Karsten og jeg gik som børn for halv pris, behøvede vi ikke mere, sagde han. Der stod jeg altsaa og skulde betale.<noinclude><references/></noinclude> 71tia028i3nslddrq1uzoh2ibq06mtx 104 143472 332449 2026-09-01T11:16:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvor gammel er du?« spurgte styrmanden. Nu har jeg altid hørt, at det er uhøfligt at spørge en dame om hendes alder; jeg maa sige, at jeg ikke havde det spor af lyst at fortælle den spidsnæsede styrmanden, at jeg manglede syv maaneder paa tolv aar. »Hvor gammel er du?« spurgte han igjen. »Tolv aar«, sagde jeg raskt. »Naa, saa betaler du for voksen.« Jeg ved ikke, hvorledes mit ansigt saa ud i det øieblik; indeni mig ved jeg, at jeg blev yderlig forfjamset. Tænk, om jeg ikke havde penge nok, ― og saa var det løgn atpaa. Nu har jeg bare en bitte liden pung, saadan en, som man bare faar tre fingre nedi. Jeg tog den vist temmelig hurtig op ― alt, hvad jeg foretager mig, sker altid i saadan gruelig fart, siger mor; hvorledes det gik til, ved jeg ikke; men nok af det: femkronen min sprat ud af haanden paa mig, udover rælingen og bortover sjøen. »Ta' den ― ta' den!« raabte jeg.<noinclude><references/></noinclude> gor8cdwz81gdvi3wycstux77vrzzvyv