Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 51025 332486 275800 2026-09-01T13:29:40Z Øystein Tvede 3938 332486 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Barbara Hendrikke Wind Daae |etternavn = Zwilgmeyer |alternative_navn = Dikken Zwilgmeyer, Inger Johanne |sorter = |beskrivelse = norsk barnebokforfatter |annet = |fødselsdato = 20. september |fødeår = 1853 |fødested = Trondhjem |dødsdato = 28. februar |dødsår = 1913 |dødssted = Kongsberg |bilde = |wikipedia = Dikke Zwilgmeyer |wikiquote = |commons = Category:Dikken Zwilgmeyer |bibsys = Zwilgmeyer, Dikken }} ==Verk== *''[[Vi børn]]'' (1890) *''[[Karsten og jeg]]'' (1891) *[[Som kvinder er]], novellesamling - 1895 {{PD-old|nb}} 1bufdd1dkph5m8or0i724s95xgd9w1p 104 130589 332520 308089 2026-09-01T16:30:52Z Kåre-Olav 25 -) 332520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1673. 30 April.|91}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>haves.{{wsp}} § 8. Det skal ei heller nogen Contoirsk Kjøbsvend være tilladt, udi Bergen sig at nedsætte og Borgerskab at tage, førend han sine Regnskaber hos sin Principal aflagt haver, derfor tilbørlig Qvittering bekommet, og udaf Contoirets Forstandere Testimonium {{antikva|ante actæ vitæ}} erlanget<ref>cfr. Resc. 15 April 1690.</ref>; dog skal ingen Principal sin Kjøbsvend i saadan Tilfald utilbørligen opholde eller sin Afsked og Qvittering uden lovlig Aarsag forholde.{{wsp}} § 9. Disse forskrevne Bevilgninger og Friheder skulle i ingen Maade præjudicere Kjøbstaden Bergen, eller andre udi Kongens Riger og Lande liggende Stæders, og i Særdeleshed Glückstadts Privilegier<ref>af 30 Aug. 1662, 5te Art. (i H. Gødes Samling af Forordninger); cfr. Aab. Br. 28 Martii 1685.</ref>; hvorimod det ei heller nogen af Dem, dette Privilegium nu givet er, eller herefter bekomme, skal være tilladt at handle. Og, paa det andre Fremmede, som Sligt ikke bør eller tilkommer, ikke skulle under bemeldte Privilegeredes Navn søge Contoirske Friheder, Bergens By og Borgerskab til Svækkelse og Afbræk at bruge, da skulle Contoirets Forstandere, for at forekomme saadant Underslæb, aarligen 8 Dage før Pindse-Dag overlevere for Retten til Borgermester og Raad i Bergen en rigtig Fortegnelse under deres Hænder paa alle dem, som agte at være rette Contoirske, udi hvilken specificeres skal Herskabets Navn, som og hvor han boer; item hvad hans Gesel, han der haver, heder, og Gaardens Navn, udi hvilken hans aabne Stue i Contoiret findes, paa det deraf vides kan, hvem for meerbemeldte Privilegerede bør at holdes og agtes.{{wsp}} § 10. De Lübeckske udi Contoiret Privilegerede skulle, imod ovenskrevne dem forundte Friheder, forpligtede være, Nordlandene, saavidt dem pro Qvota tilkomme kan, forsvarligen at forsyne, og derfor stedse et godt og tilbørligt Magazin i Forraad have.{{wsp}} § 11. Al Spillen, ved hvad Navn det og nævnes kan, skal herefter ved Contoiret være forbuden og aldeles afskaffet, under Straf, som Kongens derom udgangne Forordning <ref>See Ford. 8 Novbr. 1671.</ref> indeholder.{{wsp}} § 12. Meerbemeldte Privilegier vil Kongen Sig forbeholdet have, herefter at forandre, formindre eller formere. {{uten innrykk/e}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1673|måned=5|dag=14}} 14 Mai. Privilegier for Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve paa Fritzø Jernverk, under {{sperret|Laurvigs}} Grevskab<ref>See Privil. 10 Sept. 1689. Kaldes i Confirm. paa Baaselands Privilegier 1 Dec. 1670 og Rescr. 10 Dec. 1692 Laurvigs Verk, under hvilket Navn man senere og har indbefattet det der nævnte og siden 1691 med Fritzø Verk forenede Brunlaugnæssets Verk.</ref>. (Trykt i Samlinger til det Norske Folks Sprog og Historie 6 B. S. 572 ff). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1673|måned=5|dag=15}} 15 Mai. Rescr. (til Kammer-Collegium), med Copie af det Bergenske Contoirs Privilegier, hvorpaa de Lybske allernaadigst Confirmation<ref>Under 30 April 1673, cfr. R. 26 Marts s. A., begge her foran.</ref> forundt er, saavelsom og Commerce-Collegii Betænkende i Henseende til adskillige Poster, som den Lybske herværende Abgesandte for Kongen andraget haver; thi befales Kammer-Collegium, derom at giøre paa behørige Steder al fornøden Anordning, saafremt det ellers derimod Intet til den Kongelige Tjeneste videre haver at erindre. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1673|måned=6|dag=4}} 4 Juni. Confirmation paa en den 5te April 1673 oprettet Fundation for Strømsø Kirke<ref>Rothes norske Rescripter S. 239-263. See Rescr. 23 Jan. 1734 og Confirm. 29 Juli 1778, cfr. Bev. 31 Dec. 1664.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1673|måned=6|dag=20|nr=1}} 20 {{antikva|Juni}}. Aabent Brev, at ingen Tømmerlast, være sig huggen i pantsatte eller upantsatte Skove, maa uden Eiermandens Videnskab og Consents mærkes. (Saasom er blevet andraget, at Borgerne i Christianssand skal imod Billighed Bøndernes i Raabygdelaget, som dem Noget kan<noinclude> <references/></noinclude> mx8mceihi80uq9ii55pqff5fp33iffy 104 133065 332521 312695 2026-09-01T16:31:42Z Kåre-Olav 25 lenke 332521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|345}}</noinclude>I denne almindelige Sætning er der kun gjort følgende Indskrænkninger: At Skyldnerens „Jorder og Eiendom“, det vil sige faste Gods, skal forskaanes saalænge som godt og tjenligt Løsøre kan paavises, (L. {{NL|1—22—19}} og 27 samt Frdn. 18 April 1781 {{§|10}}), en Bestemmelse, der i Almindelighed falder sammen med Domhaverens Ønske, da Indførsel i fast Eiendom paa Grund af den saakaldte Løsningstid medfører ny Forhaling; At inden Løsørets Classe de til Skyldnerens Næringsdrift uundværlige Ting skulle spares fremfor andre rørlige Eiendele. Som uundværlige Driftsmidler ved Jordbruget nævner L. {{NL|1—22—25}} „Bondens Korn, Hø og Foer i Laden eller paa Marken, samt hans fornødne Plovbæster og andet nødvendigt Plovredskab“, hvilken Fortegnelse, som Anviisning ved Inddrivelse af Skatter, er noget udvidet ved Frd. 18 April 1781 {{§|4}} undtagen for Artiklerne Korn, Hø og Halm, hvoraf kun saameget, som efter Amtmandens Skjøn findes at være høist fornødent og umisteligt til Brug paa Stedet, skal forbigaaes, naar anden Fyldestgjørelse kan paavises. I Classe hermed sætter Frdn. 15 Decbr. 1797, jfr. Frd. 12 Decbr. 1806 {{§|3}}, til Fordeel for Haandværkere og Andre, som øve nogen Slags Næring, „Haandværksredskaber, Materialier og deslige.“ Endelig opstilles i L. {{NL|1—22—27}} den Orden for Udlæg i fast Eiendom, at det til Hovedgaarden nærmest liggende Gods, Hovedgaardens Taxt og dens Bygning skal lades urørt, naar anden fast Eiendom haves. Denne Forskrift, der er bygget paa Ordningen af de danske Sædegaarde, leder hos os nærmest til den Anvendelse, at Skyldnerens Hovedbøl skal forskaanes fremfor andet Jordgods. Det synes imidlertid mere og mere at være blevet den gjældende Anskuelse, at den Sagsøgerne med nogen Indskrænkning af Loven tillagte Valgret er bortfalden, og at det derimod er Skyldnerens Ønske, der kommer i Betragtning som Bestemmelsesgrund for, hvad der skal tages, hvad forskaanes. Den meget stærke Grund for denne Mening er, at Creditors Ret til at vrage, hvad Skyldneren helst vil undvære, og til at vælge, hvad han helst ønsker at beholde, vilde tage sig ud som en Vilkaarlighed fra den Tid af, da Udlægget ophørte at give Eiendom og gik over til en Forberedelse til Salg. Herimod kan vel indvendes, at Lovgivningen, saaledes som de anførte Forordninger af 1797 og 1806 tilkjendegive, er vedbleven at bygge paa Forudsætningen om Domhaverens Valgret længe efter at Udlæg havde ophørt at være Betaling. Men dette viser dog vel kun, at Lovgivningen har fortsat Sporene af den skrevne Lov, efter at den i et for Spørgsmaalet væsentligt Punct, nemlig i {{bindestrek1|Hen|Henseende}}<noinclude> <references/></noinclude> fc0ddmdrawut4rno9lmatwz7nywtwjx 104 140458 332523 326641 2026-09-01T16:33:58Z Kåre-Olav 25 mellomrom 332523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|240}}</noinclude>som det synes, uden tilstrækkelig Grund, da Lovbogen ved at henvise dem til Høiesteret i Domssager (L. {{NL|1—2—10}}) ikke tillige har anviist nogen særlig Ret til Concurs- og Skiftebehandlingen, Ørsteds Haandbog, 3die Bind Side 165. Den (nu) almindelige Concurs- og Skifteret beklædes paa Landet af Sorenskriveren som Hovedmand. Vel vil L. {{NL|5—2—91}} efter den danske Rets Mønster have disse Forretninger henlagte under »Amtmanden og Huusbonden« (den priviligerede Jorddrot). Men denne nye Anordning, der endog stod i en aabenbar Strid med L. {{NL|5—2—81}} blev ganske kort efter hævet ved Rescr. 31 Mai 1690, der igjen indsatte Sorenskriveren i den Stilling, som han havde været i Besiddelse af siden Indførelsen af Retsskifte med Umyndige et halvt Aarhundrede tidligere (Fr. 29 Juli 1631 § 18). I Kjøbstæderne er Concurs- og Skiftebehandlingen overdraget Borgemester og Raad (Magistraten) samt Byfogden i Forening (Privil. 30 Juli 1662 § 8 og L. {{NL|5—2—91}}). Af denne Ordning er det udenfor de fire ældre Stiftsstæder en bogstavelig Anvendelse, at Byfogden som forenende Magistratsembedet i sin Person alene beklæder Retten paa samme Maade som Sorenskriveren i Landdistricterne, og ligeledes at Concurs- og Skiftebehandlingen i Throndhjem og Christianssand udføres af disse Stæders eneste Magistratsperson, Borgemesteren samt Byfogden. [L. 22 Mai 1869, Res. 8 Marts 1873, 26 April 1862, 24 Septbr. 1864]. Samme Anordning er truffen for Bergen, skjønt Borgemesteren her ikke staaer ene med Magistratens Forretninger. Resol. 18 April 1846. I Christiania bestod [indtil L. 17 Marts 1866 § 16] Rettens Medlemmer af Borgemesteren, første Raadmand samt en i Byfogdens Sted særlig ansat Skifteforvalter. Resol. 23 December 1819, sammenholdt med Resol. 2 Juli 1828 § 3 og Resol. 18 Juni 1840. Disse nyere Resolutioner, der lade eet eller to Medlemmer træde istedetfor den hele Magistrat, hvor denne er fleertallig, grundede sig paa en Forstaaelse af L. {{NL|5—2—91}}, der er stadfæstet ved flere ældre Lovbud. See Rescr. 16 Decbr. 1699, 6 Decbr. 1729, 14 Novbr. 1781 § 6 m. fl. Skriverforretningerne udføres ifølge L. {{NL|5—2—91}} og L. 13 Septbr. 1830 § 181 af Raadstuskriveren, hvor nogen er ansat i denne Egenskab, nemlig i de fire Stiftsstæder [L. 17 Marts 1866 § 16. L{{rettelse||.}} 22 Mai 1869 § 2]. Ellers er Tjenesten som Skriver henlagt under samme Person som Concursforvaltningen. L. 13 Septbr. 1830 §§ 39 og 140. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 049s1kcjtisgjid8mykh2vlgu5xacy3 104 140496 332524 326679 2026-09-01T16:35:50Z Kåre-Olav 25 seksjoner 332524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|278}}</noinclude><section begin="5"/>{{bindestrek2|blandelse|Sammenblandelse}} af to forskjellige Retssætninger. Ved at tage sin Betaling ud af Pantet gjennem Tvangsauction kan Boet lukke sin Modpart Adgangen til at compensere, ligesaavist som Boets Skyldner ved at tilkjøbe sig en Fordring paa samme kan tiltvinge sig saadan Adgang. Men ligesaalidt som den sidstnævnte ved den efter Concursens Aabning foretagne Handling faaer Ret til den større Fyldestgjørelse for, hvad han har tilgode, ligesaalidt kan Boet ved sin efterfølgende Adfærd formindske den Fyldestgjørelse, som vilde tilkomme dets Modpart, om det tidligere bestaaende Gjensidighedsforhold i Fordringerne var blevet uforrykket. Hellere end at opstille en Regel, der gjør Modfordringens Fortrin afhængig af, hvad den ene eller den anden Part foretager efter Concursens Udbrud, maatte man opgive den hele Lære om et saadant Fortrin. [Concursl. § 119]. Da det afgjørende Punct altsaa ikke ligger deri, at begge Fordringer under almindelig Rettergang vilde kunne bringes mod hinanden under een Sag, saa bør det antages [ikke at skade en Concurscreditor], at de modstaaende Krav have en forskjellig Forfaldstid. Denne Uoverensstemmelse i Forfaldstiden vil heller ikke medføre nogensomhelst Afvigelse fra det almindelige, naar det er Boets Fordring, der forfalder senest, eftersom Skyldneren ved at erklære sig villig til at betale før Tiden kan fremkalde den samme Tilstand, som om de vare samtidige. Men selv om det er Boets Gjæld, der har den længste Dag, bør den samme Grundsætning befølges. Thi skjønt Fordringen paa Boet først forfalder langt frem i Tiden, saa maa der dog inden Concursens Slutning derom træffes en Bestemmelse enten ved derfor at give Udlæg med Afslag for Creditors Gevinst i Tid eller ved at afsætte det fornødne til dens Dækkelse, naar dens Forfaldstid kommer. Men hvilken af disse Udveie der i det givne Tilfælde gribes til, opstaaer ingen formel Vanskelighed derved, at Dækkelsen, saavidt Boets Modfordring strækker eller strakte sig, bestemmes efter Maalestokken Daler for Daler. [Concursl. § 119]. <section end="5"/> <section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{liten blokk|Om Concursens Udbrud som Hindring mod nye Retsstiftelser til Fordeel for Boet.}} {{midtstilt/e}} Under Concursboet indgaaer efter den strenge Regel kun Gods og Rettigheder, der af Skyldneren ere erhvervede før Concursen. Thi til den Formue, som han efter denne Tid erhverver, have hans senere Creditorer lige Ret med dem, der som tid- <section end="6"/><noinclude> <references/></noinclude> 1mj1e7fmcwl00f283fjgnzyzf4ql9r2 104 140843 332522 328131 2026-09-01T16:32:28Z Kåre-Olav 25 punktum 332522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|204}}</noinclude><section begin="18"/>Lovbuds stiltiende Ophævelse ved yngre Love.<ref>Se {{sperret|Scheel}} p. 53—4, hvor det samme er antaget ved Danske Lov.</ref> Det bør derfor ogsaa antages, at Reskr. 6 Septbr. 1688, forsaavidt det falder indenfor Lovbogens Ramme, er ophævet ved denne, og at altsaa de af dets Bestemmelser, som stride mod Lovbogens Artikler, staa tilbage for denne.<ref>Jfr. dens § 4 og L. {{NL|3. 12. 14}}; dens Bud om Afregning i § 2 og L. {{NL|5. 13. 49}}. Se dog {{sperret|Schweigaards}} Proces § 115, hvor det er forudsat, men uden nogen Undersøgelse, at Reskriptet strengt taget skulde have forandret Lovbogen. Iøvrigt er det let forklarligt, at man i Retslivet vedblev at anvende saa friske Love som Reskr. 6 Septbr. 1688. Saaledes tillod man vistnok længe i Medhold af Reskriptets § 8, trods L. {{NL|3. 12. 6}}, Almuen at hugge til Salg fra Almenninger.</ref> Flere Lovbud af nogen Interesse end de nævnte er der neppe fra denne Mellemtid. <section end="18"/> <section begin="19"/>{{midtstilt/s}} § 19. ''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder i Tidsrummet'' ''før 1814.'' {{midtstilt/e}} '''1.''' Mellem 1536 og 1660, da Rigernes øverste Styrelse laa hos Kongen og det danske Rigsraad, bleve de vigtigere Fælleslove udstedte af Kongen, efterat Rigsraadets, stundom ogsaa Stændernes, Samtykke først var blevet indhentet; de mindre vigtige Fælleslove samt de allerfleste særlig norske Love besluttedes derimod allerede dengang af Kongen alene.<ref>{{sperret|Aschehoug}}, Statsforfatningens Historie p. 456 ff.</ref> Efter Enevoldsmagtens Indførelse var, som udtrykkelig sagt i Kongeloven af 1665 art. 3, Kongen ene Indehaver af Lovgivnings{{shy}}myndigheden. Selv Lovbogen, som tidligere ikke vilde kunne være given uden Folkets Samtykke, besluttedes nu af Kongen alene. Heller ikke var han bunden til visse Former ved Lovgivnings{{shy}}magtens {{sperret|Udøvelse}}. I Almindelighed fulgtes dog den Sædvane, som ogsaa tildels forudsættes i Provisional{{shy}}ordinantsen af 4 Novbr. 1660, at Sagen forberedtes og foredroges af vedkommende Regjeringskollegium, tildels efter indhentet Erklæring af General-Prokurøren, der ogsaa ofte havde udarbejdet Lovene,<ref>Enkelte Love ere ogsaa udarbejdede af andre Embedsmænd udenfor Kollegierne f. Ex. Norges Statholder.</ref> og at Beslutningen fattedes i det <section end="19"/><noinclude> <references/></noinclude> 3i19duatk4q37dnedxbbqv7gihenofq 1 143093 332498 332146 2026-09-01T16:06:04Z Kåre-Olav 25 /* Anførselstegn */ Svar 332498 wikitext text/x-wiki == Anførselstegn == Skulle gjerne ha fått kjørt et skript for å bytte til korrekt anførselstegn i dette verket. Det kunne vel egentlig blitt gjort med flere verk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 24. aug. 2026 kl. 15:12 (CEST) :Jeg kan hjelpe deg, hvis du presiserer nøyaktig hva du vil ha gjort. Du vil endre anførselstegn fra »...« til «...»? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 09:13 (CEST) ::Sorry, mente selvfølgelig apostrofe! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 13:39 (CEST) :::{{gjort}} Rett apostrof er endret til typografisk apostrof [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 17:41 (CEST) ::::Takk. Så det jeg mente i trådstart var at samtlige apostrofer på Wikikilden muligens kan endres til typografiske apostrofer med mindre de står sammen med en eller flere rette apostrofer for kursiv og/eller fet skrift? Eller er det kanskje noe koding som da blir påvirket? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:15 (CEST) :::::Alle forekomster etter gentiv-s ville forresten ordne det aller meste. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:19 (CEST) ::::::Jeg tror at det å endre alle apostrofer på hele prosjektet blir en for stor jobb, men hvis du har en bestemt tekst hvor du vil endre, kan jeg hjelpe deg. Ellers er det ikke noe problem å skille mellom apostrof (enkel «'») og wikikode (<nowiki>«''»</nowiki> osv.), det kan gjøres ved å bruke [[w:regulært uttrykk|regulære uttrykk]] (''regexp''). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. sep. 2026 kl. 18:06 (CEST) 16aysqd3qk1xszw8ah031bylzqsp0p6 332525 332498 2026-09-01T19:38:29Z Øystein Tvede 3938 /* Anførselstegn */ Svar 332525 wikitext text/x-wiki == Anførselstegn == Skulle gjerne ha fått kjørt et skript for å bytte til korrekt anførselstegn i dette verket. Det kunne vel egentlig blitt gjort med flere verk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 24. aug. 2026 kl. 15:12 (CEST) :Jeg kan hjelpe deg, hvis du presiserer nøyaktig hva du vil ha gjort. Du vil endre anførselstegn fra »...« til «...»? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 09:13 (CEST) ::Sorry, mente selvfølgelig apostrofe! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 13:39 (CEST) :::{{gjort}} Rett apostrof er endret til typografisk apostrof [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 17:41 (CEST) ::::Takk. Så det jeg mente i trådstart var at samtlige apostrofer på Wikikilden muligens kan endres til typografiske apostrofer med mindre de står sammen med en eller flere rette apostrofer for kursiv og/eller fet skrift? Eller er det kanskje noe koding som da blir påvirket? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:15 (CEST) :::::Alle forekomster etter gentiv-s ville forresten ordne det aller meste. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. aug. 2026 kl. 18:19 (CEST) ::::::Jeg tror at det å endre alle apostrofer på hele prosjektet blir en for stor jobb, men hvis du har en bestemt tekst hvor du vil endre, kan jeg hjelpe deg. Ellers er det ikke noe problem å skille mellom apostrof (enkel «'») og wikikode (<nowiki>«''»</nowiki> osv.), det kan gjøres ved å bruke [[w:regulært uttrykk|regulære uttrykk]] (''regexp''). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. sep. 2026 kl. 18:06 (CEST) :::::::Ah. jeg tenkte at man kunne kjøre et skript på hele basen. Når man må gjøre det enkeltvis blir det vel en voldsom jobb, ja. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. sep. 2026 kl. 21:38 (CEST) eu5b477l0eqq4gqb8vri0lf0gprxhor 104 143204 332500 331861 2026-09-01T16:09:52Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ punktum 332500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|OM}} {{xxx-større|{{sperret|ROMERRETSSTUDIET|a=0.1}}.}} '''NOGLE OPLYSNINGER OG FORKLARINGER''' {{x-mindre|AF}} {{større|M. {{sperret|INGSTAD}}.}} {{br}} {{x-mindre|PROF. JURIS.}} {{strek|8em|m=4em}} '''{{sperret|KRISTIANIA}}.''' {{br}} FORLAGT AF ALB. CAMMERMEYER. {{br}} {{liten|1876.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lcp7hwuors6aa5dluqscxturmwy9ke6 104 143248 332499 331905 2026-09-01T16:07:48Z Kåre-Olav 25 -mellomrom 332499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|41}}</noinclude>{{NL|3—18—8}} og {{NL|3—18—9}} § 6. — Læren om Havarie grosse er, som alt før sagt, af romersk Oprindelse — jeg siger af romersk, men egentlig af græsk; Romerne have nemlig ikke selv fundet paa Havariprincipet, men optog det fra den Rhodiske Søret, Oldtidens mest berømte Søret<ref>Vor nugjældende Sølov er som bekjendt af 24de Marts 1860. I sammes § 69 No. 13 findes en liden Bestemmelse, der minder saa stærkt om et Sted i Digesterne, at man kunde fristes til at anse den for en ligefrem Oversættelse deraf. Det bestemmes i § 69 No. 13, at „Varer, Skibsinventarium eller Penge, der udgives for at løskjøbe Skibet fra Sørøvere eller fiendtlige Kapere, skulle erstattes som almindeligt Havari. Derimod erstattes ikke som almindeligt Havari, hvad Sørøvere eller Kapere med Magt borttage. Jevnfør hermed, hvad Julius Paulus siger i fr. 2 § 3 Dig. 14—2: Si navis a piratis redemta sit, Servius, Ofilius, Labeo, omnes conferre debere ajunt. Qvod vero prædones abstulerint, eum perdere cujus fuerit. — Forarbeiderne til Søfartsloven afgive ingen anden Oplysning om dette Punkt, end at den nævnte Bestemmelse alt fandtes i Amtmand Aalls Udkast af 1849.</ref>. — I Kapitlet om Værgemaal (3 Bogs 19 Kapitel) støde vi paa særdeles megen Paavirkning af romersk Ret. Det saakaldte satte Værgemaal (tutela dativa) er et Laan fra Romerretten. Ligesaa er Kuratelet og Mindre{{shy}}aarigheden (Overgangs{{shy}}tilstanden imellem Umyndigheden og Fuldmyndigheden) af romersk Oprindelse. Gjennem den romerske Ret kan den første Oprindelse til en Mindreaarigheds{{shy}}periode forfølges overordentlig langt tilbage i Tiden, lige op til en Lex Plætoria paa de puniske Kriges Tid. I den dansk-norske Ret indkom Mindreaarigheden først igjennem et Par Forordninger af Kristian den 4de (Fr. 1ste Juli og 7de April 1619). Romerretlig Indflydelse opdage vi endvidere i {{NL|3—19—3}} og 11 og i Bestemmelserne i samme Kapitel om Moders Værgemaal. — Forat gaa videre, er Legitimatio per subseqvens matrimonium, Børns Legitimation igjennem Forældrenes senere Ægteskab, kommen fra Romerretten. Det er den kanoniske Ret (den katholske Kirkeret), som har Fortjenesten af at have formidlet denne Anordnings Overførelse i vor Ret. — Men især i Lovbogens 5te Bog om Adkomst, Gods og Gjæld støde vi hyppig paa oprindelig romerske Indretninger eller Forskrifter. Saa-<noinclude> <references/></noinclude> 8e8fz1ch1a3p72dkkxnpllr6d462ddd 104 143271 332514 332094 2026-09-01T16:24:46Z Kåre-Olav 25 rettelse dig > deg 332514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>berre nokre hardnakkade tver-støytar og ''afglapir''<ref>Gamal norsk = tullingar.</ref>, som ein inkje maa agta stort. — Nei, me maa ikkje ''affedrast'' — vanslegta paa federne —; me lyt ''vita'' det, me vil, og ''vilja'' det, me veit, vera ''heilt'' det, me er: ''Norske i ord og gjerd, i munn og penn, mot ein og kver,'' ''i lag og lyd, i helg og sykna, i ande og sanning.'' {{---}} {{ppoem|style=margin-bottom:1em| Gud signe {{rettelse|dig|deg}}, heim, millum ruster og rindar! Um stova er liti, og, um ho er laag, so giv ho meg livd imot vondskap og vindar. ''Der'' finn eg meg altid so fridsæl ei vaag. Kver haug og kver stein, kver blome, kver grein kann styrkja mitt mod og mi saal gjera rein. Gud signe deg, heim, som kann heila og hugga! Der ''kjærleik'' er ljoset, som skin i kver kraa. Der alast der krafter, ei iskalde skuggar. Den ''heimen'', den heimen er vænast aa sjaa. Og derifraa ut ber gjenta og gut den livstru, som held gjenum sorger og sut. }} ''Leikanger'' den 17de mai 1887. {{høyre|'''''Olav Øysteinsson Sande.'''''|2em}} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> o3fb15dqcly0lsft21ce4o71z8709de 104 143276 332502 331933 2026-09-01T16:11:44Z Kåre-Olav 25 flytter parentes 332502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|Huldrer — alvar.}}</noinclude>ho stellte med ''deim'' i eit og alt. »Hev du ikkje fleire?« spurde han, daa han hadde sett dei seks, som i stova var. »Nei,« svarade ho, »ikkje eit einaste fleire.« Han visste nog um ''hine'' seks, som var i kjellaren ogso, han; men han vilde berre høyra, kvat ho sa, um ho vilde kannast ved deim. Daa han høyrde, ho ikkje ''det'' vilde, men laug like upp i aasyni hans, vart han harm og sa’: {{ppoem| »Alle dei, som er dulde, skal verta til huld(r)e.« }} Av desse avdulde borni er daa huldrfolket komet. Denna soga finst ogso paa Island. Ordet »huld« er ei bøygingsform (partisip) av »hylja«<ref>Gamall norsk: hylja, hylv, huldi.</ref>, som er det same som »skyla«, »løyna«, »dylja«. Danskarne segjer »indhylle« i same tydning, d. e. nokot, som ein inkje ser. Tyskararne hev ogso eit ord, som er nokot likt huldr, og heiter »Hold«, »Holde«; men detta hev kanskje upphavet sitt av nokot annat. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} I forntidi trudde dei ogso paa »underjordiske«. Dei kallade dei »''alfar''« (ein {{rettelse||»}}''alfr''«{{rettelse||)}}. Det var nog skilnad paa deim og menneskja i skap og givnad; men dei var ogso myket like deim, kunde radt sjaa ut som menneskjur, naar dei synte seg fyr deim. Folk trudde ogso, at menneskjur stundom avlade born med kvinnurna deira (»''alfkonur''«, som dei kallade dei) og ''deira'' menner med menneskjekvinnur (sjaa »''Fornaldar sögur'' ''Norðlanda''«). No og trur sume det. Dei trur ogso<noinclude> <references/></noinclude> 3ibelc7b31w743fwjfl78l0ugxprdqy 104 143306 332504 331963 2026-09-01T16:14:48Z Kåre-Olav 25 kolon 332504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|32|Tvo, som hev sett nokot.}}</noinclude><section begin="Mannbjørn"/>bjøllekyr. Sidan hadde nokre fenget fat paa denne bjørnefelden, hamen, hans og brenda han upp. Daa vart han fljugande sint og sa’: »Hadde eg havt atter av honom so mykje, eg kunde ballat um vetlefingen, so skulde eg ha’ drepet dykk allesaman,« sa’ han. Verst var det, naar han saag tjukka kjeringar; daa kom klørna utigjenom skorne hans. {{---}} <section end="Mannbjørn"/> <section begin="Tvo, som hev sett nokot"/>{{midtstilt|{{x-større|Tvo, som hev sett nokot.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er han Hans, kormannen i huset, og han Hallstein, tenesteguten, som fortel. {{uten innrykk/e}} »At det er hulder til, jau {{...|4}} Eg og hev sett eitkvart slikt. Det var ein kveld so desse tider, eg var framme med Volavatnet og vilde sleppa heim kvernavatn. Du veit kanskje, at me her paa Eggjum og dei i Fosshaga og Hamringarne hev same vatnsgangen til kvernarne, kver si stund, me dæmme det, so det stundom gjeng med Hamre-elvi og stundom i denna elvi her. Ja so ska’ du høyra. Det var slik ei vatnsløysa daa, som det er ''no''. Det tok til aa skymdest, og so kom eg ned til ein stad, dei kallar Svarthamaren. Soli gjekk nett or tindarne, og det var kje fritt fyr, eg vart nokot fælen. Daa vart eg var ein blaaklædd kar, kom til møtes med meg. Jau, detta va’ kar, det, tenkte eg, so fær eg lag nedatter. Han gjekk soleids, at han aldri snudde andlitet til meg, men beint burt aat hamaren. So tenkte eg, eg vilde <section end="Tvo, som hev sett nokot"/><noinclude> <references/></noinclude> clrxwth7h4819mbqcroow9oc0ydsld7 104 143307 332505 332105 2026-09-01T16:15:33Z Kåre-Olav 25 bindestrek 332505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Tvo, som hev sett nokot.|33}}</noinclude><section begin="Tvo, som hev sett nokot"/>ropa te ’an; men med det same, fyrr eg hadde fenget upp maalet, vart han burte, og han gjek beint inn i berget, fyr meg aa sjaa. Det var, fyrr der var komet folk paa stødlen, og andre folk var der ikkje ute og gjekk helder paa ''den'' tid, so eg veit, det var ’kje ''folk;'' men kvat det var elder ei, veit ikkje eg. — Bror min, — eg veit, du kjenner han — han saag nokot nede med Hauga-tjørni; han gjekk til ei gjenta, som tente ned i Fosshaga, — han fekk endaa barn med ’ne sidan. — So ein kveld, han kom ned aat Hauga-tjørni, saag han eit kvinnfolk, som var so akkurat likt denna gjenta; ho var svøypt — til lik — og ei stund etter døydde ho.{{rettelse||«}} ''Hallstein:'' »Ja, eg saag no skile daudingar, eg, inne i Aardal. Det var so ei natt, eg tykte, eg fekk ikkje sova helder; so snur eg meg fram og — daa ser eg henne matmor, som eg tente hjaa, og mangt annat ogso framme paa golvet; dei gjekk att og fram, fraa sengi og til sengi, og paa slutten saag det ut som eit gov, og so saag eg ’kje att meir. Men ei stund etter døydde ho matmor. Eitkvart er det no, dei kann segja, kvat dei vil.« {{---}} <section end="Tvo, som hev sett nokot"/> <section begin="Stubbarne hennar gamle Marta"/>{{midtstilt|{{x-større|Stubbarne hennar gamle Marta.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|M|200%}}e snakkade um mangt, me, eg sat der i »Sjur-stova« um kveldarne i skymskotet og andre sinne ogso. Men fyrst laut eg spela litet grand, nokre gamle visetonar elder salmetonar og nokre gamle <section end="Stubbarne hennar gamle Marta"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{høyre|{{liten|3}}|2em}}</noinclude> fjm01j4h0392lftamc0thv1hfquvylm 104 143324 332512 331981 2026-09-01T16:23:26Z Kåre-Olav 25 retter anf.tegn 332512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|50|Trollkjeringar.}}</noinclude>att, sosant ''ventast'' eg aa ''faa'' Guds naade.« Daa Kraakenesa høyrde detta, vart ho so sprikkande sint og harm, at ho la’ etter henne uppetter alle vegjer, men ho naadde henne ikkje; gjenta trudde, ho hadde viljat skuvat henne paa elvi. »No gjorde du so myket, at inkje ''eg'' helder fær til slikt meir,« sa’ ho og stunde og bles og tevade. Ho »Berta med vegen« skulde ogso kunna meir enn mange andre, og ho saag no ut til nokot av kvert, ho; ja ho for stillt og fint aat i alla maatar; for so og snudde seg og hadde slikt eit undarlegt lag, naar ho gjorde nokot, og det var plent, som det skulde lukkast alt fyr henne, endaa ho var ei husmannskjering, som inkje kunde hava so myket aa gjera med. Ho hadde berre ei kyr, og ''ho'' var endaa til berre ei liti gjeldskvetta; men endaa hadde ho Berta baade til smør og væta, endaa so mange born, som dei hadde til aa ala upp. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Og so ho Anna — ho »Anna med Sagi{{rettelse|»|«}}, dei kallar der heime — skulde ogso vera trollkjering. Medan ho var budeia undrade hine gjenturna seg yver, at ho skulde faa meir av beisti enn hina, endaa ho ikkje hadde so mange korkje kyr elder gjeiter elder sauder som dei — dei mjelkade sauderne ogso i den tid. Jau, so var det nog ein av deim, som hadde sett nokot undarlegt paa byttekylpen hennar, og at ho ofta gjekk og mullade og for so undarlegt aat, og daa skynade dei godt, korleids det hadde seg: ho var naturlegvis trollkjering. Hina budeiurna, som var saman med henne paa stølen, laut som oftast ganga uppi alla lidar og<noinclude> <references/></noinclude> m28qoqplybfenjeuke72inbllonn1xp 104 143325 332509 331982 2026-09-01T16:19:39Z Kåre-Olav 25 rettelse til bindestrek 332509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|51}}</noinclude>heidar etter ''sine'' beist, dei, fyr aa jaga dei heim paa selbøen; men Anna sine kom jamt, endaa dei tykte, dei for likaso snildt aat og hyllade sine likaso godt som ho; ''ho'' ikkje so godt so lullade og kallade paa deim eingang; men det gjorde ''dei''. Det var helder inkje so radt fritt fyr, at dei trudde, det var ho, som gjorde, at ''deira'' beist inkje kom, men vilde leggja seg vekke; ho fekk ikkje vita detta, ho; for dei var rædde, ho kunde gjera det, som verre var for deim. Ho vart gift og ekkja ogso sidan og budde sidste aari, ho livde, i ei liti stova attmed »Sagi«. Finare beist enn hennar skulde du vel ikkje sjaa; det var, som det glitrade og skein av deim. Ja ho hadde berre nokra gjeiter daa paa slutten, som ho fora aat; men smør hadde ho jamt standande i ei avlang øskja paa ein hjell attmed peisen. Ho var fælt ''hugi;'' for, naar ho saag, at me, som var paa sagi elder ved kverni, sat attmed bordet hennar og aat kjøt elder annan god mat, saag me berre, kor rotten hennar seig fram, til dess slevurna rann or henne, og so trudde me, som gutungar var, at ogso ''detta'' høyrde med til aa vera trollkjering. Skinnet paa handabakarne hennar laag helder ikkje soleids som paa andre, tykte me; det stod so strekt tvertyver, og so trudde me mest, at ogso detta kom av, at ho ikkje var som ''andre'' kriste menneskjur. Dei gjer mest fantri i fjosarne slike, som kann trolla; dei fær mjelki til aa minka i beisti og gjer so myket, at ho fær ulag i kopparne. Det var ein gang ei trollkjering, som kom ein stad og bad um mjelk. Men kona i huset sa’, ho hadde ’kje nokor. {{sperret|Hi}} visste at ho laug, og so fylgde ho med burt i fjosen og lagde handi paa alla kyrna, og so vart dei so godt som »{{bindestrek1|av|avgjelda}} <!-- rettet til bindestrek: ordet fortsetter på neste side --><noinclude> <references/></noinclude> daw5aqrc56a1qyy295o5fuo7jhhtz4x 332510 332509 2026-09-01T16:20:42Z Kåre-Olav 25 332510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|51}}</noinclude>heidar etter ''sine'' beist, dei, fyr aa jaga dei heim paa selbøen; men Anna sine kom jamt, endaa dei tykte, dei for likaso snildt aat og hyllade sine likaso godt som ho; ''ho'' ikkje so godt so lullade og kallade paa deim eingang; men det gjorde ''dei''. Det var helder inkje so radt fritt fyr, at dei trudde, det var ho, som gjorde, at ''deira'' beist inkje kom, men vilde leggja seg vekke; ho fekk ikkje vita detta, ho; for dei var rædde, ho kunde gjera det, som verre var for deim. Ho vart gift og ekkja ogso sidan og budde sidste aari, ho livde, i ei liti stova attmed »Sagi«. Finare beist enn hennar skulde du vel ikkje sjaa; det var, som det glitrade og skein av deim. Ja ho hadde berre nokra gjeiter daa paa slutten, som ho fora aat; men smør hadde ho jamt standande i ei avlang øskja paa ein hjell attmed peisen. Ho var fælt ''hugi;'' for, naar ho saag, at me, som var paa sagi elder ved kverni, sat attmed bordet hennar og aat kjøt elder annan god mat, saag me berre, kor rotten hennar seig fram, til dess slevurna rann or henne, og so trudde me, som gutungar var, at ogso ''detta'' høyrde med til aa vera trollkjering. Skinnet paa handabakarne hennar laag helder ikkje soleids som paa andre, tykte me; det stod so strekt tvertyver, og so trudde me mest, at ogso detta kom av, at ho ikkje var som ''andre'' kriste menneskjur. Dei gjer mest fantri i fjosarne slike, som kann trolla; dei fær mjelki til aa minka i beisti og gjer so myket, at ho fær ulag i kopparne. Det var ein gang ei trollkjering, som kom ein stad og bad um mjelk. Men kona i huset sa’, ho hadde ’kje nokor. {{sperret|Hi}} visste at ho laug, og so fylgde ho med burt i fjosen og lagde handi paa alla kyrna, og so vart dei so godt som »{{bindestrek1|av|avgjelda}}<!-- rettet til bindestrek: ordet fortsetter på neste side --><noinclude> <references/></noinclude> 003wlo5nqwqbkzo98905onazjhcznv4 332511 332510 2026-09-01T16:22:35Z Kåre-Olav 25 332511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|51}}</noinclude>heidar etter ''sine'' beist, dei, fyr aa jaga dei heim paa selbøen; men Anna sine kom jamt, endaa dei tykte, dei for likaso snildt aat og hyllade sine likaso godt som ho; ''ho'' ikkje so godt so lullade og kallade paa deim eingang; men det gjorde ''dei''. Det var helder inkje so radt fritt fyr, at dei trudde, det var ho, som gjorde, at ''deira'' beist inkje kom, men vilde leggja seg vekke; ho fekk ikkje vita detta, ho; for dei var rædde, ho kunde gjera det, som verre var for deim. Ho vart gift og ekkja ogso sidan og budde sidste aari, ho livde, i ei liti stova attmed »Sagi«. Finare beist enn hennar skulde du vel ikkje sjaa; det var, som det glitrade og skein av deim. Ja ho hadde berre nokra gjeiter daa paa slutten, som ho fora aat; men smør hadde ho jamt standande i ei avlang øskja paa ein hjell attmed peisen. Ho var fælt ''hugi;'' for, naar ho saag, at me, som var paa sagi elder ved kverni, sat attmed bordet hennar og aat kjøt elder annan god mat, saag me berre, kor rotten hennar seig fram, til dess slevurna rann or henne, og so trudde me, som gutungar var, at ogso ''detta'' høyrde med til aa vera trollkjering. Skinnet paa handabakarne hennar laag helder ikkje soleids som paa andre, tykte me; det stod so strekt tvertyver, og so trudde me mest, at ogso detta kom av, at ho ikkje var som ''andre'' kriste menneskjur. Dei gjer mest fantri i fjosarne slike, som kann trolla; dei fær mjelki til aa minka i beisti og gjer so myket, at ho fær ulag i kopparne. Det var ein gang ei trollkjering, som kom ein stad og bad um mjelk. Men kona i huset sa’, ho hadde ’kje nokor. {{sperret|Hi}} visste at ho laug, og so fylgde ho med burt i fjosen og lagde handi paa alla kyrna, og so vart dei so godt som »{{bindestrek1|av|avgjelda}}<noinclude> <references/></noinclude> 558p20jenvrof5iikv6yzvhzaf7gp6d 332519 332511 2026-09-01T16:29:08Z Kåre-Olav 25 anf.tegn 332519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Trollkjeringar.|51}}</noinclude>heidar etter ''sine'' beist, dei, fyr aa jaga dei heim paa selbøen; men Anna sine kom jamt, endaa dei tykte, dei for likaso snildt aat og hyllade sine likaso godt som ho; ''ho'' ikkje so godt so lullade og kallade paa deim eingang; men det gjorde ''dei''. Det var helder inkje so radt fritt fyr, at dei trudde, det var ho, som gjorde, at ''deira'' beist inkje kom, men vilde leggja seg vekke; ho fekk ikkje vita detta, ho; for dei var rædde, ho kunde gjera det, som verre var for deim. Ho vart gift og ekkja ogso sidan og budde sidste aari, ho livde, i ei liti stova attmed »Sagi«. Finare beist enn hennar skulde du vel ikkje sjaa; det var, som det glitrade og skein av deim. Ja ho hadde berre nokra gjeiter daa paa slutten, som ho fora aat; men smør hadde ho jamt standande i ei avlang øskja paa ein hjell attmed peisen. Ho var fælt ''hugi;'' for, naar ho saag, at me, som var paa sagi elder ved kverni, sat attmed bordet hennar og aat kjøt elder annan god mat, saag me berre, kor rotten hennar seig fram, til dess slevurna rann or henne, og so trudde me, som gutungar var, at ogso ''detta'' høyrde med til aa vera trollkjering. Skinnet paa handabakarne hennar laag helder ikkje soleids som paa andre, tykte me; det stod so strekt tvertyver, og so trudde me mest, at ogso detta kom av, at ho ikkje var som ''andre'' kriste menneskjur. Dei gjer mest fantri i fjosarne slike, som kann trolla; dei fær mjelki til aa minka i beisti og gjer so myket, at ho fær ulag i kopparne. Det var ein gang ei trollkjering, som kom ein stad og bad um mjelk. Men kona i huset sa’, ho hadde ’kje nokor. {{sperret|Hi}} visste at ho laug, og so fylgde ho med burt i fjosen og lagde handi paa alla kyrna, og so vart dei so godt som {{bindestrek1|»av|»avgjelda}}<noinclude> <references/></noinclude> h2j80ocq0j3klys2pyz7hmkcdg7az4g 104 143326 332518 331983 2026-09-01T16:28:48Z Kåre-Olav 25 anf.tegn 332518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|52|Trollkjeringar.}}</noinclude>{{bindestrek2|gjelda|»avgjelda}}« alla saman. Ho fekk løn fyr lygni si og hardhjartat sit, ho, som beisti aatte. — Besta hennar, »Brita under Hamaren«, ho trefte ei i fjosen; men, fyrr ho kunde faa sjaa, kvat fyr ei det var, la’ hi paa dyrr og nedetter aakrarne, og steinen trillade etter henne, so berre gneistarne fauk ikring. — Og so var det eingang nokre heldt paa og skulde brenna tjøra, at ei, som dei trudde var trollkjering, for der kring tjøreveden og snusad, og, daa ho var ferdug, fylgde der som ein røyk etter henne. Men den gangen vart der ikkje tjøra, kor tjørebrennararne balte og bar seg aat; det vart upp i oska altsaman. Dei hadde vel gjort henne eitkvart til meins fyrr, veit eg. Naar trollkjeringarne vil hava ulukka og uhæma paa nokon paa ein gard, ber dei kalvaføter, kalvarumpur elder kalvahovud elder andre deiler av beist dertil og stikk det antan ned i mokadyngja, i fjosmuren, i høystaalet elder so; elder daa fær dei kring og plukkar saman nautahaar og stikk det inn i fjosen ein stad. — Millom andre raader, som dei brukar, naar dei vil faa den vonde til aa hjelpa seg, er ogso den, at dei les „Fadervaaret« rangvendes, byrjar paa »amen« fyrst. Men dei misser makti si, er det so ein er god til aa skjera av deim vinstre fletta, og naar ein er snøgg med aa skjota med laust krut der, dei hev voret inne og trollat, bit ikkje trollskapen paa. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der var eingang ei kjering, som hadde ein gjætlegut. Han laut fara ute i kvat slags vedr, som var, og han hadde jamt røykjesild og braud til gjætlemat. Han visste ’kje, korleids det hadde seg, men han tykte, at<noinclude> <references/></noinclude> 2pc7byfy7zdslxwjnzse8hy33kvwgh0 104 143346 332506 332003 2026-09-01T16:16:27Z Kåre-Olav 25 sperret 332506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|Eit huldrelag.}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større blokk|{{sperret|Eit huldrelag}}.}} {{liten blokk|(Paa Aurlandsmaal.)}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|M|200%}}æ han far var ongkar, tente han ait aor ut i Underdal hjao han Simo Hjødlo. So va da ain dag um summaren, han sa te an far: »Idag ska du framm pao dalen aa laua.{{rettelse|»|«}} — Detta va endao ain laurdag, aa før ain tenar æ da dao altid berre halv skant. — »Da du sia vinne maira, kann du raisa framm i dalen aa ta de noki nerv. Idag ve e pao stødlen; naor e dao fere haimatte, so kann du parsa pao aa gjera de ferdege, so ska e kasta nervi uppi mødlo pao hesten, so sleppe du bera da haimatte.« Aaja, han far bejønte aa hoggde aa snedla da besta, han vann, aa naor da lai te daurs, hadde han kje atte mai’lde ai nokre kjerva av skanten sin. Men so tainkte han da mæ se sjølle: E ve eta no, fyr e høggje mair; siao ve e framm i dalen aa ta me noki nerv; so kan e hogga dai kjervadn, e ha atte, naar e fer haimatte.« Ja etter han dao hadde ete, la han se te aa kvila pao ain høge stain mitt i vegjen. Men, beste han laog, høyrde han ait skot lengra heima i dalen. I dai daga va dar no fælt bjøngjengt, aa ’an trudde solaise, da kunde ha vo nokon, so gjekk ette bjødn. Men, naor han skulde te aa sjao, saog han ain store folkamengde ait stykkje haimum se. Dai dundra pao aa skaut alt i aitt, dai kom framm igjøno, aa bestandegt sette dei gjeværmuladn imot markji, naor dai skaut. Da va ’kje lengje, fyr han høyrde dai hadde baade fela aa trumba. Bru aa brugum gjekk føre; dai va so utkrota aa behengde me sølv, at da va plent, so da lavde ao dai. Han far skjynte,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> e3g8g116fnaffr0aajyl9dvh8cktuqz 104 143348 332503 332100 2026-09-01T16:14:13Z Kåre-Olav 25 rettelse: .>, 332503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|Gjeiterna.}}</noinclude><section begin="Gjeiterna"/>{{midtstilt|{{x-større|Gjeiterna.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|H|200%}}a ’kje nokon sett gjaitadn mina? Jau, dai fara frami fjedl aa bita. Føre kjem ho Dyna, ho Dokka, Rosa og ho Sokka, Snorebot og Snedda, Fingerbjødla, Fagerli; etter kjem ho Langspena, gjaiti goa{{rettelse|.|,}} framm i fjedlo. >> {{liten|(''Aurland.'')}} }} {{---}} <section end="Gjeiterna"/> <section begin="Han Haakon Aatenes"/>{{midtstilt|{{x-større|Han Haakon Aatenes.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}er skulde i fyrre tider bu ein mann inn paa Aatenes i Aurland, som het Haakon, og han var slik ein gild kar til aa skjota rein. So var det eingang, han var frami fjellet, han sette seg til inne i eit sel ein kveld aa spela paa harpa; dei brukte myket det i den tid. Best han sat og spelade, var det einkvan, som let paa selsdyrri og kom inn; men han saag ingen. Han sluttade med spelingi paa timen, for han vart forundrad yver, at der kom nokon inn der ''daa'', so seint og so langt burte i fjelli. »Spele meir, du, Haakon,« sa han, som kom inn. Tok han til aa prata um ymise ting, han Haakon, og so fortalde han, som inn kom, at han og vilde paa reinsskyttri um morgonen. »{{bindestrek1|Imor|Imorgon}} <section end="Han Haakon Aatenes"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> ayjmvvxki81d8odvjwffph7046wcq09 104 143349 332508 332006 2026-09-01T16:18:34Z Kåre-Olav 25 rettelse: anf.tegn 332508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Han Haakon Aatenes.|75}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>{{bindestrek2|gon|Imorgon}} kjem du til aa skjota ''ein'' rein,« sa’n; »men eg kjem til aa skjota ''tri''.« Og so fortalde han, at han budde upp aa »Sævaol«, ein stølen aat Aatenesingarne. {{uten innrykk/e}} Um morgonen gjekk det, som Sævaldsbonden hadde sagt: ''han'' skaut ''tri'' reinar og han ''Haakon ein''. Dei reiste heimatt gjenom fjelli um kvelden, og Sævaldsbonden la alle tri reinarne sine paa hesten sin, og han bar deim godt. Han Haakon la sin reinsskrott paa sin hest, og han hadde sagta klyv nog. Men, daa dei kom eit stykke paa veg, spurde Sævaldsbonden, um ikkje dei skulde byta hestar. »Nei,« sa han Haakon, »det vil eg no ikkje lell. »Jau, det kann du gjera,« sa Sævaldsbonden, »for no ser du det,« sa’n, »eg hev bere hest enn du; no ber min ''tri'' reinar bere, enn din ber ''ein''.« Nei, han Haakon vilde ’kje lell, han. »Ja etterdi du ikkje vil byta hest med meg,« sa fjellmannen, {{rettelse||»}}so skal det aldri trivast svart hest paa Aatenes meir.« — Hesten aat Aatenes’en var slikjande svart, han, maa ’ta, — og det kann godt henda, at slike som denne Sævaldsbonden likar dei svarte hestarne best, ikkje rettare eg veit. Sidan saag ikkje han Haakon hin meir. Men sidan ''den'' tid hev der helder ikkje trivest svarte hestar der paa garden; eit elder annat er det, som hev lagt seg paa deim, — antan hev dei rullat utyver elder ogso hev dei fenget ei elder onnor usykja. Og so trur no eg, at ein jamt skulde gjera slike til viljes, so tapade ein visst ikkje paa ''det''. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0029rbjro89fegudzyh5q3qa0mej3qh 104 143352 332501 332133 2026-09-01T16:10:32Z Kåre-Olav 25 innrykk 332501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|Gygrer.}}</noinclude><section begin="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/>{{midtstilt|{{x-større|Jolagaava fraa henne Sankt Maria.}}}} {{--}} {{ppoem| {{stor initial|S|200%}}ante Maria gav meg julegaova :::::i julo’, tolvtande kvelden i julo’: Elleve gjeiter uti fjella, alle va’ kvite som mjelle’; tie bukkane dao, nie fiskane smao, aatte gaongara grao mæ forgjyllt sal paa. Sante Maria gav meg julegaova uti julo, tolvtande kvelden i julo: Sjau skjep og drengje’, mæ aonker og strengje’, seks uksa’, fem feite svin, fira gjæse, try faar, — den »fjerande« fuglen kann fljuge. >> {{liten|''(Fraa Kyrkjebø.)''}} }} {{---}} <section end="Jolagaava fraa henne Sankt Maria"/> <section begin="Gygrer"/>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Gygrer}}.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|G|200%}}ygrerna var konurna aat jotunarne elder risarne, som dei hadde so myket tale um fyrr i tidi. Dei var stora liksom mennerne sine — for det laut naturlegvis vera manns make, maa’ta —, og stygga og sinta var dei, so dei ofta sprakk og visste ikkje daa, <section end="Gygrer"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> bhwr4976dyhprxbt8ulookq6jgks60l 104 143361 332513 332143 2026-09-01T16:24:10Z Kåre-Olav 25 strek 332513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Vetle-fuglen.|87}}</noinclude> <section begin="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes"/>av det, so det no visst inkje er myket att. I kyrkja skal der ogso finnast bilæte av deim. Og folk der kring bygderna hev kunnat ei visa um desse tvau, som inkje fekk eitannat, men miste sit liv fyr kjærleiken sin. {{---}} <section end="Kongssonen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes"/> <section begin="Vetle-fuglen"/>{{midtstilt|{{x-større|Vetle-fuglen.}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{stor initial|V|200%}}etlefuglen sette seg paa lindarort. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus god. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa lindarkvist. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um den Herre Jesus Krist. Herre Gud sende {{rettelse|os|oss}} sin {{rettelse|N|n}}aade! Vetlefuglen sette seg paa lindarblad. ::::— Herre Gud raade! — Han syngjer so fagert um Jomfru Maria. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjeled. ::::— Herre Gud raade! — Alle Guds Englar, dei kvilte derned. Herre Gud sende oss sin naade! Vetlefuglen sette seg paa kyrkjemur. ::::— Herre Gud raade! — Alle hans englar dei sat der i kur. Herre Gud sende oss sin naade! }} <section end="Vetle-fuglen"/><noinclude> <references/></noinclude> 0l4cp3yd33x9om4uihu0p4spkdukxvs 104 143362 332507 332101 2026-09-01T16:17:13Z Kåre-Olav 25 støy 332507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|388|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude><section begin="Vetle-fuglen"/>{{ppoem|start=stanza|end=close| Vetlefuglen sette seg paa kyrkjegolv. ::::— Herre Gud raade! — Himmeriks klokkur dei ringde med tolv. Herre Gud sende {{rettelse|os|oss}} sin naade! >> {{liten|(''Fraa Syrstrond.'')}} }} {{---}} <section end="Vetle-fuglen"/> <section begin="Ein kveld uppi Olav-stova"/>{{midtstilt|{{x-større|Ein kveld uppi Olav-stova.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er leidt aa liva ''aaleine'' og. Ein hev det nog fredlegt og fint soleids; ein kann snu seg, som ein vil; der er ingen, som meinkar ein korkje i eit elder hitt. Ingen skrik og skraalar, ingen hektar seg um, kneum dine; ingen larmar med grytur, skjeringar, lok, byttur og bering. Ingen sler dyrrarne, og ingen tyt og tutrar korkje um ved eller vatn, klæder elder kling, mat elder mauling, vaatt elder turrt. Inkje so godt — elder vondt — som rokkasnurr—rrrr og gra — gra — gra — graving av ei kara eingang. Det er stillt og turt, vissa hjaa den, som inkje hev so parse livande som ein katt elder ein kvelp i huset eingang. Det er berre litt avbrøyte, naar ein flytter sine eigne — kanskje frosne — føter, starvar stad og skal legja litet grand i omnen, elder naar du bladar um i boki elder avisa elder skriv med ein stakkars, utsliten penn. Men du vert so leid, du tek fela og skal til aa gjera ditt beste, aaja — men det dovnar av um ei stutt stund. Du set deg aat orgelet, spelar fem, seks tonar i moll, ein i dundrande, drivande dur, ein i moll att, <section end="Ein kveld uppi Olav-stova"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 7jow8hgihq4af4z9c8xf8dh7wsna7r6 104 143372 332516 332029 2026-09-01T16:25:35Z Kåre-Olav 25 200% 332516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|Sogurna hans gamle Arnfinn,}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Sogurna hans gamle Arnfinn.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|E|200%}}g vil lata honom fortelja sjølv, plent soleids som han snakkade, med same ordi, utan nokor slags vøling i nokon maate. Han var ’kje vand aa faa til, han, som somange andre; men han vilde ’kje, at gutungarne skulde vera inne, medan han fortalde meg sine sogur; for dei var ofta inkje god til aa halda seg, dei log aat deim, og det likte han ikkje, som ventande var. »Dei er unge og halvgalne og hev ’kje vit paa slikt, dei,« sa han; »men ''eg'' og ''du'' skal snakka ve einannan, me.« {{uten innrykk/e}} {{---}} {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Dunsefa’n}}.'''}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va tvo, so gjifte se ihop, og so bøgde dai se ait hus der pao Aordalstangen. Dæ fysste, dai vart var detta spøkrie, va, at dæ vogga badne aot dessa folki, so vogga gjekk. Og so vart folke forundra pao, at badne vart vogga, o ingen saog dai vogga dæ. Aaja, so sto dai heldt i vogga, o dao dai sleppte henna, so gjekk o att. Ja dæ vart mair o mair, dæ spøkte kring golve, dæ vart slikt rutl. Dai va tvauaine dao; men so tok dai folk te se, so skulde høyra detta pao fysste haand; dæ vart verre o verre elde for, dai va aalaina. So vilde flaire høyra pao, um dæ skulde vera sant; der kom mair o mair, o dæ vart so gale, at dæ laut vera folk der um nætn. Te mair dæ kom folk, te verra vart dæ, te mair spøkri blai dæ, og so kom der te mange<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 237w3x00m6l66k806ipwn0zzr3cvqs6 104 143381 332515 332038 2026-09-01T16:25:14Z Kåre-Olav 25 200% 332515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|107}}</noinclude>rauk ve, gjekk i spik adlesamne. E hugsa dæ væl, e; e va ’kje større, eld te mair dæ brann, te mair gjilda me ongadn oss. Skogen gjekk ve adlestadn uppette o upp i aosen, lyng o skog o altsama. Dæ voks nokk te att mæ todlskog; men dæmæ so vart dæ hogge ettekort; dæ laog atte noki tre, o dai fellte ne dai, som atte sto o kløyvde dai te morfædle; ain drap tvo mora der. Ja, dæ æ mangt slag, so treffe ogso. {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han Spelemanns-Ola og huldrerna.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|J|200%}}a dæ e sant: dæ e besøndale mæ huldredn. Der va ain mann, dai kadla Spelemanns-Ola. Han budde ain sta, dai kadla Nørøyni, han, o han laut følgja mæ dai baade naor dai kom o naor dai raiste, — sikkert ain hail fjering fram i framste dalen. Folk fekk ikkje fre føre dai; dai raiv ne grindadn der i tune, der dai kjøyrde, o so torde ’kje folki anna, dai laut setta dai opne, mindr braut dai dai ne. Dai laut ha fri gata. Ja dæ æ mange diskosa te høyra. Dæ va um natti, o so kom der ain kar utor Aobølstangen te ’an Ola o vilde ha ’an mæ se. So knurra kjeringi pao ’an Ola: »Du faor ikkje fre elde ro um næten berre før detta pakke.« »Ja e æ nødd te aa koma te ’an Ola, e,« sa han, so kom inn; »store trumbeslagaren slo ain i hel før oss i »Blaobergsgruva«, sa’n. Dæ æ ait stort hol, so ain kunde kjøyra inni mæ vogne; ho va so vi denna gruva so haile tune her pao Fosse. So laut han Ola reisa, han, o va der ai go stund. Sia heldt dai brødlaup der, o, naor dæ va ferdegt, raiste dai haimegjono<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 7nt3st4aygcnx87ngcxwat2h5nkxeb5 104 143385 332517 332042 2026-09-01T16:27:03Z Kåre-Olav 25 -punktum 332517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|111}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Unge bjørnaskyttarar.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va ain haust, dao folk vilde pao tinge. So raiste baade mannen o kona, mao’ta. Best so dai va reiste, kar, so sa’ dai dæ, sønedn daira, han Ingjebrigt o han Stor-Ola: »Jau no ska me sagta rugga godt, altmed han far o ho mor æ pao tinge.{{rettelse||«}} O so strauk dai sta ette ai skreppa o laga se te noke mat o hadde neti. So tok dai korsi børsa. Han Ingjebrigt va 15, o han Ola var 12 aar. »Idag ve me sta o laita ette bjodn,« sa dai. Jau, so strauk dai upp aa ain sta, dai kadla Holten. Han Ola bar børsa o skreppa. Best so dai gaor, so saie dai dæ: »Ska tru, me inkje skulde fao sjao bjodn idag?« Jau, dei fekk fudla dæ, kar; dao dai var komne upp ao Holten ait støkkje, raiste dæ se ain stor bjodn i ai rust. »Buff!« maint ’an. Dai kom so bust pao ’an, at han vart kvæke mæ dæ sama. Sia kom an rennande mæ gapande kjeft o vilde ta dai. Han Ingjebrugt la se innaat ei bjork, han, o bar byrsa aot auga, o dæmæ so klemde han te, kann du tainkja. Han Ola sto attanføre mæ skræppa. I dæ same han Ingebrugt klemde te bjodn, der tridla han Ola ette endadn neigjono adle bakka; so forfiksa vart han. O so torde dai kje sjao ette bjodn den dagen mair. Men, naor dao foreldri kom haim att um kvelden, fortalde gutungadn, at dai hadde sett ette bjodn um dagen, o at dai hadde skote pao ain stor svær ain; han skulde kje vera liten helder, den gossen, o so spurde far daira, kor han raist av, o dao sa dai, at han raiste baint framigjono, likaso han vilde fram pao Gjaithusdalen. »Aa, de va noki store toska,« sa’n,<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> plcdupyue3lu82wt1ykb5rko2ssc5mo 106 143436 332470 332312 2026-09-01T12:59:11Z Øystein Tvede 3938 332470 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karsten og jeg]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Nygaard |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1891 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Karsten og jeg.pdf/7}} }} sjg7625pjcbkas71hx8thqubqug8cy1 332473 332470 2026-09-01T13:02:16Z Øystein Tvede 3938 332473 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karsten og jeg]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Nygaard |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1891 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Karsten og jeg.pdf/7}} }} kg2ob2gqmqzogo8ts7kce7p5setr7rx 332497 332473 2026-09-01T14:25:09Z Øystein Tvede 3938 332497 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karsten og jeg]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaards Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1891 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Karsten og jeg.pdf/7}} }} o85dm81chpih9faowjmfgf6xdfhvqru 104 143439 332471 332318 2026-09-01T12:59:49Z Øystein Tvede 3938 332471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|{{stor|Indhold.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}}}} {{TOC begin}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/01|Inger Johannes Fortale.]]|Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/02|Søren Murmesters Grisunger.]]|9}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/03|Min første Reise alene.]]|23}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/04|Paa Præstegaarden.]]|43}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/05|Da jeg nær havde død.]]|69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/06|En Dag paa Skolen.]]|81}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Karsten og jeg/07|Da Beriderne var her.]]|101}} {{TOC end}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> p9pxat5puq96tqg1k20svgges1l3k0m 104 143441 332526 332321 2026-09-01T19:39:39Z Øystein Tvede 3938 332526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{x-større|INGER JOHANNES FORTALE.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> 81hddjtmcm8e3b48ukqhkpu9pcmj1yl 104 143443 332466 332415 2026-09-01T12:56:15Z Øystein Tvede 3938 332466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Inger Johannes Fortale.'''}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}Kjære dere!{{nodent/e}} Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn«, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg kan skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det dei- ligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> 0dn8pkl9p6nuqogv4a8o38f4eyh7pug 332467 332466 2026-09-01T12:56:33Z Øystein Tvede 3938 332467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Inger Johannes Fortale.'''}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|K}}jære dere!{{nodent/e}} Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn«, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg kan skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det dei- ligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> hut8b3gmge4bwnmrao79ue9y87skvyd 332474 332467 2026-09-01T13:03:35Z Øystein Tvede 3938 332474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Inger Johannes Fortale.'''}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|K}}jære dere!{{nodent/e}} Naa, det maa jeg sige – det er rigtignok moro, at den bogen »Vi Børn«, som jeg gav ud ifjor, er blevet rost i aviserne. Jeg skrev forresten i den, at jeg aldrig vilde skrive en bog mere, men det har jeg ombestemt mig med. For naar folk siger jeg »kan« skrive saa –. Før i tiden syntes jeg altid, at det deiligste, som fandtes i verden, maatte være at blive budeie i et rigtigt stort fjøs, men jeg har ombestemt mig med det ogsaa, for nu vil jeg helst være forfatterinde. Hurra! Ja, jeg raaber »hurra«, fordi det har staaet i aviserne, at Inger Johanne er talent-<noinclude><references/></noinclude> gvwoem68pyh0pktit30ncil9aq78u0e 104 143446 332475 332419 2026-09-01T13:07:32Z Øystein Tvede 3938 332475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maa jeg byde dere det, tænk han stod paa torvet og vilde sælge en halv stang lak og min nye tandbørste. Det var nogen andre gutter, der havde solgt frimærker og knapper, og saa vilde Karsten ogsaa handle. Men I kan tro, jeg fik ham med mig hjem, og det i en fart. Og da fik han ordentlig juling af far, og det havde han ærlig fortjent. Jeg havde meget mer at skrive om, mærker jeg, men nu kan det være nok, for jeg har nylig læst i en bog, at kunsten ved at skrive er igrunden at begrænse sig, og derfor slutter jeg med en gang. Tak for sidst da. {{høyre|{{sp|Inger Johanne.{{gap|1em}}}}}} Efterskrift. Kjære dere – dere maa endelig rose denne bogen lidt ogsaa, for ellers blir det saa gruelig leit og flaut for mig for Massa, Mina og de andre gutterne. {{høyre|{{sp|D. s.{{gap|2em}}}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cvtq8itoppuq8jcr7piu4wiad7bt1ae 332476 332475 2026-09-01T13:08:00Z Øystein Tvede 3938 332476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maa jeg byde dere det, tænk han stod paa torvet og vilde sælge en halv stang lak og min nye tandbørste. Det var nogen andre gutter, der havde solgt frimærker og knapper, og saa vilde Karsten ogsaa handle. Men I kan tro, jeg fik ham med mig hjem, og det i en fart. Og da fik han ordentlig juling af far, og det havde han ærlig fortjent. Jeg havde meget mer at skrive om, mærker jeg, men nu kan det være nok, for jeg har nylig læst i en bog, at kunsten ved at skrive er igrunden at begrænse sig, og derfor slutter jeg med en gang. Tak for sidst da. {{høyre|{{sp|Inger Johanne.{{gap|1em}}}}}} Efterskrift. Kjære dere – dere maa endelig rose denne bogen lidt ogsaa, for ellers blir det saa gruelig leit og flaut for mig for Massa, Mina og de andre gutterne. {{høyre|{{sp|D. s.{{gap|3em}}}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9o11raquq3r36ae9s07olprodtatui1 104 143447 332527 332420 2026-09-01T19:40:02Z Øystein Tvede 3938 332527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|SØREN MURMESTERS GRISUNGER.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> kmfo0ixejoy3p0e4uv8y32rnawxjxju 104 143449 332468 332422 2026-09-01T12:57:13Z Øystein Tvede 3938 332468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Søren Murmesters Grisunger.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|U}}f, jeg kan ikke udstaa regnveir!{{nodent/e}} Især om sommeren da. Ja, liker dere kanske sligt ækkelt silregn, som holder paa i dagevis midt paa deilige sommeren, saa stikkelsbærrene regner af træerne, og der bare blir en blød, vaad klat igjen af store, prægtige jordbær, som en har gaaet og sét paa i dagevis og glædet sig til? For ikke at tale om roserne. Bare det gule frøhuset staar igjen; der ligger dryssende fuldt af halvraadne rosenblade i den vaade muld, og reseda og renfan og tusenfryd ligger klask nede, ganske muldede og slappe. Vort gamle hus paa bakken er det deiligste hus i byen, det er sikkert og vist, –<noinclude><references/></noinclude> gia64si11yj0ftxl5cxlizlks4203y5 104 143452 332477 332425 2026-09-01T13:16:53Z Øystein Tvede 3938 332477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>muring paa den ene kant, men den maa ogsaa være extra solid. For undertiden kan vi have over en alen dybt vand i bassinet, og da vil det let flomme over. Saa kommer den store stund, naar fossen skal gaa, da har Karsten og jeg hver vor staur, lynsnart river vi væk dæmningen, og der styrter fossen nedover stupet! Det gulagtige myrvand, som vi har ledet ned helt fra toppen af heien, staar i et eneste skum – det tordner og brager og sprøiter, som en virkelig fos. Det eneste gale er det, at det varer saa kort. For selv om bassinet er rigtig fuldt, rinder vandet ud paa fem minuter. Derfor passer vi altid paa at slippe fossen. naar nogen ser paa det. Det er næsten det samme, hvem det er, om det saa bare er Even stenbryders barn. En tilskuer maa vi idetmindste have, ellers lader vi aldrig fossen gaa, kan dere skjønne. Ret paa skraa ned for stupet ligger Søren murmesters hus. Vort jorde støder lige op til hans gaard. Naar vi slipper fossen, strømmer alt vandet ned i vort jorde lige bagen for det store valnødtræ. Den vei<noinclude><references/></noinclude> 10schywyfbn74jkvo84z9ja8j4x62qf 104 143454 332478 332428 2026-09-01T13:18:30Z Øystein Tvede 3938 332478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde fossen altid taget, det kunde aldrig falde mig ind, at vandet nogensinde skulde tage en anden vei, end det pleiede. Men nu skal dere høre. Det havde regnet elleve dage itræk, og det netop som ferierne var begyndt om sommeren. Det synes jeg forresten, det bestandig gjør. Men nok er det, Karsten og jeg holdt paa at kjede livet af os. Karsten stod rigtignok ude i regnveiret og seilede med barkebaader oppe i bryggerkarret, der stod fuldt af vand ude i gaarden, men den slags fornøielse er jeg vokset fra for mangfoldige aar siden naturligvis. At sidde og læse bøger midt paa sommeren, er der jo ingen mening i. Ialfald synes ikke jeg, det er nogen moro da, saa jeg maa rent ud sige, at jeg kjedede mig. Men saa kom endelig solen en dag. Det glitrede, og det lyste, og det dryppede, og det skinnede af regnet bortover græsset, paa gjærder og stenrøser; der fandtes ikke den revne og sprække i heien, som der ikke rislede vand nedover. Du, for en fos, det kunde blive i dag!<noinclude><references/></noinclude> 6a06cenw00nz2ha3wn2c20xwvdkacps 104 143455 332479 332429 2026-09-01T13:20:14Z Øystein Tvede 3938 332479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Karsten — Karsten, vil du være med og lave fos?« Karsten havde i fortvivlet kjedsomhed aftenen iforveien lavet istand en huske oppe paa loftet. Nu saa jeg fjæset hans oppe i de støvede, grønne loftsvinduer. Øieblikket efter var han nede i gaarden, og vi begge oppe i heien. Det eneste værktøi, vi har, er et lidet gammelt traug, som vi øser med, naar det trænges. Aa, slig en sommerdag oppe i heien! Med solen glitrende i de vaade, violette lyngtopperne, i tytebær og blaabærris, og store, viftende ormegræs perlende fuld af vanddraaber — men Karsten og jeg havde sandelig andet at gjøre end at se paa hvor vakkert der var. For idag skulde det blive Niagarafossen. Vand havde vi nok af. Du, hvor Karsten og jeg strævede den formiddag. Vi lavede en hel ny rende, saa vi fik en masse tilløb til bassinet. Og selve bassinet maatte udbedres og udvides — det holdt paa rent at flomme over, saa fuldt blev det. Karsten plumpede i to gange, saa han blev vaad langt over knæerne. Du, hvor vi lo!<noinclude><references/></noinclude> m3ab04druc4db5zeeaezroiqo969k7f 104 143456 332480 332430 2026-09-01T13:21:50Z Øystein Tvede 3938 332480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endnu var der en og anden liden mosedot at dytte eller en sten at lægge bedre tilrette for at bassinet kunde blive rigtig, rigtig tæt. Endelig var vi færdige. Men saa var der ikke et eneste Menneske at se, som kunde beundre fossen. Og alt det stræv vilde vi da virkelig ikke have for ingen ting. Karsten vilde, at fossen skulde gaa, men jeg vilde det ikke, vi holdt rent paa at blive uvenner, da Thora Heja heldigvis kom labbende nedover. Thora Heja er en gammel fjeldkone, som lever af, at gaa rundt og drukne katunger og kappe hovedet af høns for folk. »Hvor skal du hen, Thora Heja«, raabte jeg. »Aa, jeg skal ned og rette to haner hos klokkeren«, skreg Thora opover til os. »Vent lidt, skal du faa se Niagara.« »Aa-for-noe?« »Vent lidt. skal du faa se noget rart.« Karsten og jeg greb hver vor staur og rev dæmningen ned i en lynende fart. Hvorledes det egentlig gik til, ved jeg ikke rigtig, men vi kom til at rive væk nogen<noinclude><references/></noinclude> stfidekqk6k0w7viyv95ffg74qp9f6v 104 143457 332481 332432 2026-09-01T13:23:30Z Øystein Tvede 3938 332481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store stene, vi ellers aldrig pleiede at røre, og dermed tog hele fossen en ganske anden vei, bragede og skummede, der var ikke ørenlyd at faa — den var rent ud storartet. »Hurra«, skreg Karsten og jeg. Men midt under fosseduren skar der et voldsomt griseskrig nedenfra jordet op til os. Fossen durede, og grisen storskreg værre og værre. Det faldt mig ikke et øieblik ind, at griseskriget stod i forbindelse med vor fos. Vi kunde ikke se noget nede i jordet deroppe fra, hvor vi stod. Jeg syntes rigtignok, at Thora Heja opførte sig høist besynderligt. For istedetfor at staa rolig og beundre fossen, som vi havde ventet, hun vilde gjøre, begyndte hun at skrige og raabe og pege og fægte med armene; tilslut tog hun benene paa nakken og vassede gjennem det vaade græs, lige bort under heien og skreg og raabte uafladelig. Nedenfra kom der efterhaanden mange stemmer, der raabte i munden paa hinanden, men fossen dured og gik, for der var, som sagt, fælt meget vand i bassinet den dag. Og alt dette skete i meget kortere tid, end<noinclude><references/></noinclude> 2j4sf8rybyuck5efpegatlh4uawiabm 104 143458 332482 332433 2026-09-01T13:25:33Z Øystein Tvede 3938 332482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg skriver det, kan dere vide. Jeg hørte Søren murmesters rasende stemme dernede: »Og sligt skal være tilladt — nei, det skal de svie for — om det saa var sjelve —« Der kom en pludselig mistanke op i mig: »Du Karsten — der or vist gaaet noget galt med fossen —« »Jeg skal springe ned og se —« »Nei er du gal — gaa ikke — hører du ikke, hvor rasende Søren murmester er —« Hele det store bassin var strømmet ud; vandet rislede nu ganske fint og smaat. Der kom Søren murmester frem i jordet, saa han kunde se opover til os. Det er en gammel mager mand i hvide murerklæder og med en frygtelig spids hage. Han var rød i ansigtet som en kogt hummer, fægtede med armene og skreg: »Naa, det er godt jeg har vidner paa dere — deres rakkerunger — sætte vandspruten lige paa folk — ja dere skal svie for det — dere skal svie — to grisunger er døde, og det staar paa livet med de<noinclude><references/></noinclude> seougid2s9dentuelqqshewvrv02jcg 104 143459 332483 332434 2026-09-01T13:26:57Z Øystein Tvede 3938 332483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre — har der aldrig været proces før, saa skal der blive det nu, for slig uretfærdighed — — — jeg gaar til far deres og forklager dere paa flyende flekken«. Og Søren murmester lagde ivei i frygtelig fart opover bakken — op paa kontoret til far. Karsten og jeg saa et øieblik paa hinanden. Jog havde en dunkel tanke om at det var vist bedst at flygte med en eneste gang. »Hvor skal vi gjøre af os?« sagde Karsten, »skal vi gjemme os op i heien i hele dage«. »Nei det er nok bedst at gaa ned alligevel, allerbedst vi gaar med en eneste gang — vi maa ned og forsvare os for Søren murmester.« »Ja, kanske han siger, vi satte fossen paa grisen hans med vilje.« Far stod paa trappen, og Søren murmester nede i gaarden. Slig som Søren bar sig! Han vred hænderne sine og graat og truede.<noinclude><references/></noinclude> mzywgyvfbg8gjd61syiityrz2gogzok 104 143460 332484 332436 2026-09-01T13:28:28Z Øystein Tvede 3938 332484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Far havde en rynke mellem øinene, da var han altid sint: »Hvad er dette for noget, har dere dræbt to grisunger for Søren Sørensen?« »Fossen vor gik i grisehuset hans istedetfor i jordet«, sutrede Karsten. »Forklar hvorledes det gik til«, sagde far til mig. Og jeg forklarte altsammen nøiagtig, det var nok godt, vi kom ned af heien alligevel! »Her er ti kroner for grisungerne, Sørensen«, sagde far, »og dermed er den sag forbi mellem os«. Men for Karsten og mig var den ikke saa ganske forbi, for jeg maatte slaa itu sparebøssen min og betale far tilbage for grisungerne, og jeg havde samlet penge helt siden jul, saa der var over syv kroner i den — uf, det er ækkelt, at grisunger skal taale saa lidet ogsaa — og hele eftermiddagen maatte jeg sidde i arrest oppe paa kvistværelset for den fossens skyld. Karsten fik bank han; sparebøssen sin maatte han ogsaa give, men der var ikke mere end femten øre i den. For Karsten pirker<noinclude><references/></noinclude> 1o8tfb1yypc1s3jpe8kyirr7yhwop4q 104 143461 332485 332437 2026-09-01T13:28:58Z Øystein Tvede 3938 332485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>altid pengene udigjennem sprækken paa sparebøssen, naar han vel har sluppet dem nedi. Men det var vist sidste gang i hele liv, at jeg lavede fos! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> oliim8r99496cg4tl4wi9uu7uz6p1dw 104 143462 332528 332438 2026-09-01T19:40:16Z Øystein Tvede 3938 332528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{stor|MIN FØRSTE REISE ALENE.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> t0esf5emjscrl47xbov1nyoa6lrtr32 104 143464 332469 332440 2026-09-01T12:57:58Z Øystein Tvede 3938 332469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Min første Reise alene.'''}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}a jeg reiste ikke saa mutters alene heller, maa dere tro. For jeg havde NN; Karsten med mig; men han var bare ni aar gammel den sommeren, saa det var næsten jevngod! med ingen eller værre end ingen; for at reise med smaabørn paa dampskibet. det er alt andet end hyggeligt, det siger alle voksne mennesker ogsaa.{{nodent/e}} Det er mærkeligt, hvor kjedeligt altsammen bliver hjemme i ens egen by. naar en skal ud at reise. Alt. hvad de finder paa at lege, de andre gutterne og pigerne, enten det nu er at spille ball paa torvet eller lege gjemsel i vort gamle fjøs eller karavane gjennem ørkenen oppe i heien eller skremme gamle jomfru Einarsen og banke paa søyekammervinduet hendes, som<noinclude><references/></noinclude> ehrtwwvac3xt17hruk29b003kexo42f 332487 332469 2026-09-01T14:05:10Z Øystein Tvede 3938 332487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Min første Reise alene.'''}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}a jeg reiste ikke saa mutters alene heller, maa dere tro. For jeg havde Karsten med mig; men han var bare ni aar gammel den sommeren, saa det var næsten jevngodt med ingen eller værre end ingen; for at reise med smaabørn paa dampskibet. det er alt andet end hyggeligt, det siger alle voksne mennesker ogsaa.{{nodent/e}} Det er mærkeligt, hvor kjedeligt altsammen bliver hjemme i ens egen by, naar en skal ud at reise. Alt, hvad de finder paa at lege, de andre gutterne og pigerne, enten det nu er at spille ball paa torvet eller lege gjemsel i vort gamle fjøs eller karavane gjennem ørkenen oppe i heien eller skremme gamle jomfru Einarsen og banke paa sovekammervinduet hendes, som<noinclude><references/></noinclude> oawxgx4sp25bmdgmiibuvjny17vcb5b 104 143465 332488 332441 2026-09-01T14:06:42Z Øystein Tvede 3938 332488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers er fælt morsomt —, saa er det altsammen sa græsselig kjedeligt netop i de dagene, før en skal afsted. For jeg skal reise, ― jeg skal reise, og det er græsselig, græsselig moro! Stakkars, stakkars dem, som ikke skal reise, men skal gaa igjen i gaderne og lugte paa gadestøy og rendesten og doven sjø inde ved bryggerne. Men jeg har jo rent glemt at fortelle, hvem det er, vi skal reise til. Mor har nemlig en søster, der er gift med en prest; de bor en to-tre mil fra vor by, og der er vi hver sommer. Men den sommeren blev det bestemt, at Karsten og jeg for første gang skulde reise alene. Ettermiddagen før vi skulde veise, gik jeg ned bag vor vedbod, hvor alle smaagutterne og smaapigerne, som jeg er sammen med, pleier at samles om eftermiddagene. Det var stegende hedt og tørt; men jeg tog alligevel min nye paraply med mig derned. Den var ikke egentlig af silke; men jeg havde snøret den saa tæt sammen, at den var aldeles pindende smal og saa ud<noinclude><references/></noinclude> 9ptuom48qq9f8q6yx7on387qf6nuf1b 104 143466 332489 332442 2026-09-01T14:08:06Z Øystein Tvede 3938 332489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som den ægteste silkeparaply. Jeg vilde ikke være med at spille ball, jeg stod bare og svingede med paraplyen. »Har du faaet ny paraply?« sagde Karen. »Er den af silke?« sagde Netta. »Du har vel øine i hovedet«, sagde jeg. Og saa troede de allesammen, at den var af silke. Jeg kunde ikke være med at spille ball, fordi jeg skulde hjem og pakke ind, sagde jeg. Det var nu i grunden ikke sandt; for jeg vidste godt, at mor pakkede ind altsammen; men det hørtes saa flot. De tiggede mig allesammen om at blive dernede en stund, men langtifra — »adjø da, jeg skal jo reise imorgen tidlig — jeg har saa gruelig meget at gjøre«. »Adjø da og lykkelig reise«, raabte de alle. Da jeg kom hjem, angrede jeg lidt paa, at jeg ikke var bleven nede hos de andre; for jeg havde ikke det spor at gjøre andet end at gaa ud og ind af dørene og spænde plædremmen tyve gange op og igjen. Den ettermiddagen tog aldrig slut. Om morgenen tidlig, tidlig, naar pigen<noinclude><references/></noinclude> q671p49i107i8qfd12sy0bslxy5fj5s 104 143467 332490 332443 2026-09-01T14:09:52Z Øystein Tvede 3938 332490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer ind i det halvlyse værelse og rusker i en og hvisker: »Naa maa dere op — klokken er halv fem -— op naa, dampen gaar klokken halv seks, ved dere«, — aa, saa rasende søvnig en er, men saa uendelig snodigt det er alligevel. Solen var ikke kommen ind i værelset endnu; men oppe paa kirketaarnet glødede den som ild, det blev fint veir — hurra! Alle døre og vinduer igjennem værelserne stod aabne, det var saa stille og friskt alle steder! saadan som det duftede af træerne udenfor og af frisk muld fra haven! Vi var inde og tog farvel med far og mor paa sengen. »Hils saa meget og vær nu snille børn«, sagde mor. »Mist nu ikke alt, dere har med dere«, sagde far under tæppet. Miste —! Han glemte nok, at jeg var næsten voksen, han. Stenene i bakken under lønnetræerne var endnu ganske fugtige af duggen; aa, hvor stille det var ude! Langt nede i byen galede en hane. Aa, saa rasende snodigt alting var! Karsten og jeg sprang nedover bakken. Ingeborg kokkepige strævede efter med vor store, grønne tine. Med en gang<noinclude><references/></noinclude> 93mxp2tysyai5m363o309ke1w1qp7hr 104 143468 332491 332444 2026-09-01T14:11:51Z Øystein Tvede 3938 332491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom der en skrækkelig angst over mig: Tenk, om dampskibet gik fra os; — du, hvor vi løb; — vi løb fra Ingeborg kokkepige og den grønne tinen og alt. Da vi svingede om hjørnet ved torvet, skar solen os lige i øinene, og derborte ved toldbodbryggen laa dampskibet med dampen oppe og tog ind melsækker. Karsten og jeg sprængløb over torvet. Tænk, vi kom fuldstændig tidsnok; der var ikke kommet en eneste passager ombord endnu. Det er en liden dampbaad, som bare gaar fra vor by og vestover til Arendal, ser dere. Jeg fik Karsten placeret paa knæ paa en bænk og stillede mig i en flot, reisevant stilling ved rælingen. Baade Ola Bugta og Kristen Snau og alle de andre sjauerne paa bryggen skulde da skjønne, at det ikke var første gang, jeg var ombord paa et dampskib. Der kom den usigelig magre kjøbmand Andersen og skulde være med, og der kom sandelig lille Magnus telegrafbud ogsaa jabbende. Magnus er nemlig dverg; han er firti aar og rækker mig ikke længere end til skulderen; men han har et umaadeligt<noinclude><references/></noinclude> 7sycdyvifwc544gppzexzhmg9yrehmu 104 143473 332450 2026-09-01T12:30:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nei, det la’r sig nok ikke gjøre«, sagde styrmanden. »Jo ― jo, sæt ud en baad!« raabte jeg. Alle passagererne stimlede sammen om os. »Blæste femkronen bort?« spurgte Karsten. »Var det kanske den eneste?« spurgte styrmanden. Aa hvor ækkel han var. Kjøbmand Andersen og madam Tellefsen og styrmanden lo, alt hvad de orkede. Karsten trak mig i regnkaaben. »Jo. du er god; ― nu sætter de os iland igjen, fordi vi ingen penge har; altid er du slig!« »Skal vi iland igjen?« spurgte jeg. »Aa nei da«, sagde styrmanden; »jeg skal gaa op paa kontoret til far deres og faa pengene en anden gang, jeg«. Nei, det var værre end alt andet. Far vilde blive rasende. Han, som altid siger, at jeg mister alting. »Gud naade dig for far, hviskede Karsten. Hvad skulde jeg gjøre ― hvad skulde jeg gjøre! Karsten og Singdahlsen kløv op paa noget tougværk helt agterud for at se efter femkronen,<noinclude><references/></noinclude> pb8hvvngqc0rga7k7k28x1yzwqxvcy8 332492 332450 2026-09-01T14:16:59Z Øystein Tvede 3938 332492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nei, det la’r sig nok ikke gjøre«, sagde styrmanden. »Jo ― jo, sæt ud en baad!« raabte jeg. Alle passagererne stimlede sammen om os. »Blæste femkronen bort?« spurgte Karsten. »Var det kanske den eneste?« spurgte styrmanden. Aa hvor ækkel han var. Kjøbmand Andersen og madam Tellefsen og styrmanden lo, alt hvad de orkede. Karsten trak mig i regnkaaben. »Jo, du er god; ― nu sætter de os iland igjen, fordi vi ingen penge har; altid er du slig!« »Skal vi iland igjen?« spurgte jeg. »Aa nei da«, sagde styrmanden; »jeg skal gaa op paa kontoret til far deres og faa pengene en anden gang, jeg«. Nei, det var værre end alt andet. Far vilde blive rasende. Han, som altid siger, at jeg mister alting. »Gud naade dig for far, hviskede Karsten. Hvad skulde jeg gjøre ― hvad skulde jeg gjøre! Karsten og Singdahlsen kløv op paa noget tougværk helt agterud for at se efter femkronen,<noinclude><references/></noinclude> 7ere259p0ns2lwd9a7r83g0g4rjt1gy 104 143474 332451 2026-09-01T12:31:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde de. Singdahlsen kigede gjennem den hule haand, og baade Karsten og han paastod, at de saa den. Men det kunde jo lidet hjælpe. Aa, hvor alting blev leit med en eneste gang. Det var igrunden leit at komme bort til onkel og tante ogsaa. At komme saadan alene og maatte snakke ganske alene med onkel provst og alle de andre voksne paa præstegaarden, det var igrunden gruelig leit og genert ― der var ingen ting, som var moro i hele verden mere; ― leit var det at komme hjem igjen; for far vilde blive gruelig sint, og allerleiest var det nu at være her ombord paa dampskibet, hvor de lo af mig allesammen. Og alt dette kom af den fille femkronen, som blæste væk. Og saa havde jeg løiet ogsaa og sagt, jeg var tolv aar. Uf, uf, uf, hvor sørgeligt alting var! Jeg stod med haanden under kind, lænede mig til rælingen og stirrede ned i sjøen. Med én gang fandt jeg paa noget, som jeg syntes var udmærket dengang; ― nu synes jeg, det var forfærdelig dumt. Jeg<noinclude><references/></noinclude> fh5v88r7fz5mr6f8ln197k8fcsf7rbx 104 143475 332452 2026-09-01T12:34:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde spørge styrmanden, om han vilde tage noget af tøiet mit istedetfor betaling, saa behøvede ikke far at faa vide noget om, at jeg havde mistet pengene. Jeg har en liden sølvring, saadan en, som der hænger et lidet hjerte ved, den tænkte jeg først paa. Jeg tog den af fingeren og saa paa den ― den var igrunden bitte, bitte liden; der var vist ikke nok værdi i den. Hjemme havde jeg rigtignok et par gamle skøiter. jeg gjerne vilde sælge; men jeg kunde jo umulig bede styrmanden gaa op paa vort loft og tage skøiterne; ― du store verden, hvad skulde jeg finde paa at give ham. Pludselig fik jeg en lys idé: Paraplyen, min nye paraply skulde han tage; hjemme kunde jeg jo sige, at vinden havde knækket den; for ansvarlig for vinden kunde jeg da virkelig ikke være. Og saa vilde jeg med det samme sige, at jeg havde forsnakket mig, at jeg ikke var tolv aar, men bare elleve aar og fem maaneder. Jeg tog paraplyen og gik raskt bortover dækket for at finde styrmanden; for en sikkerheds skyld tog jeg ringen af fingeren og holdt i haan-<noinclude><references/></noinclude> h93do250zg4jlroktwra42qm8tdhvz2 104 143476 332453 2026-09-01T12:35:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den, det kunde jo hænde, at han vilde have begge dele. Men det var mig umuligt at finde ham. Jeg svævede forud og agterud og kiggede ind i alle lugarer ― nei, jeg saa ikke den spidse næsen hans noget sted. Endelig opdagede jeg ham inde i en liden kahyt, hvor han sad og skrev. Jeg stillede mig i døren og svingede med paraplyen. Om det havde gjældt mit liv, tror jeg ikke, han havde faaet over mine læber det, jeg havde tænkt at sige. Tænk at sige, at jeg havde løiet! »Er det noget, du vil?« sagde styrmanden tilslut. » Nei da ― ―«, sagde jeg raskt; ― »jo, forresten, har vi langt igjen til Sandøen endnu?<< »Aa, en times fart omtrent; inden styrmanden havde talt ud næsten, kom der et skrækkeligt skrig agter fra, et høit skrig fra mange mennesker, som skreg paa én gang, alt hvad de orkede. Saa ræd er jeg aldrig bleven i hele mit liv. Styrmanden puffede mig næsten overende, saa fort sprang han ud af døren; folk agter stimlede<noinclude><references/></noinclude> hmerxs8dzdte270a5l6pt6vx1efczmp 332493 332453 2026-09-01T14:20:11Z Øystein Tvede 3938 332493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den, det kunde jo hænde, at han vilde have begge dele. Men det var mig umuligt at finde ham. Jeg svævede forud og agterud og kiggede ind i alle lugarer ― nei, jeg saa ikke den spidse næsen hans noget sted. Endelig opdagede jeg ham inde i en liden kahyt, hvor han sad og skrev. Jeg stillede mig i døren og svingede med paraplyen. Om det havde gjældt mit liv, tror jeg ikke, han havde faaet over mine læber det, jeg havde tænkt at sige. Tænk at sige, at jeg havde løiet! »Er det noget, du vil?« sagde styrmanden tilslut. »Nei da ― ―«, sagde jeg raskt; ― »jo, forresten, har vi langt igjen til Sandøen endnu?« »Aa, en times fart omtrent ―«; inden styrmanden havde talt ud næsten, kom der et skrækkeligt skrig agter fra, et høit skrig fra mange mennesker, som skreg paa én gang, alt hvad de orkede. Saa ræd er jeg aldrig bleven i hele mit liv. Styrmanden puffede mig næsten overende, saa fort sprang han ud af døren; folk agter stimlede<noinclude><references/></noinclude> 1q10vlh4dsyb9v5szkxeigdrajz4nfo 104 143477 332454 2026-09-01T12:38:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen ved den ene ræling; indimellem skrigene og raabene hørte jeg en sige: »Der gik en overbord ― ―.« Aa du store, store verden, det var Karsten, jeg var vis paa, det var Karsten. Jeg havde jo ikke tænkt paa ham eller passet paa ham de sidste ti minuterne; jeg kan næsten ikke skjønne, hvorledes jeg kom agter, knæerne mine skalv som trommestikker. Dampskibet stoppede i samme nu, og to matroser var alt oppe paa rælingen. for at løse livbaaden. »Karsten, Karsten, Karsten!« raabte jeg; i samme øieblik saa jeg det lyse hoved og de store ørene til Karsten oppe paa en bænk; han kavede med hænderne i luften og var frygtelig ivrig. »Han dat slig«, raabte han. »han laa udover rælingen slig og saa efter femkronen«. Det var Sing- dahlsen, der var falden overbord. Aa, den stakkars madam Singdahlsen. Hun raabte og skreg uafladelig. »Han er svag paa forstanden«, skreg hun, »derfor har Vorberre gi’t mig forstand for to ― forat jeg skulde passe paa ham;<noinclude><references/></noinclude> 0wpbde1fdb5rpux6fna38szgyktcxzc 332494 332454 2026-09-01T14:21:12Z Øystein Tvede 3938 332494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen ved den ene ræling; indimellem skrigene og raabene hørte jeg en sige: »Der gik en overbord ― ―.« Aa du store, store verden, det var Karsten, jeg var vis paa, det var Karsten. Jeg havde jo ikke tænkt paa ham eller passet paa ham de sidste ti minuterne; jeg kan næsten ikke skjønne, hvorledes jeg kom agter, knæerne mine skalv som trommestikker. Dampskibet stoppede i samme nu, og to matroser var alt oppe paa rælingen for at løse livbaaden. »Karsten, Karsten, Karsten!« raabte jeg; i samme øieblik saa jeg det lyse hoved og de store ørene til Karsten oppe paa en bænk; han kavede med hænderne i luften og var frygtelig ivrig. »Han dat slig«, raabte han. »han laa udover rælingen slig og saa efter femkronen«. Det var Singdahlsen, der var falden overbord. Aa, den stakkars madam Singdahlsen. Hun raabte og skreg uafladelig. »Han er svag paa forstanden«, skreg hun, »derfor har Vorberre gi’t mig forstand for to ― forat jeg skulde passe paa ham;<noinclude><references/></noinclude> jisul1xnyhech93rpvreuyhfqwlqcf4 104 143478 332455 2026-09-01T12:39:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta' ham ― ta' ham ― han drukner jo lige for øinene mine«. Jeg holdt Karsten i trøien som i en skruestikke; nu skulde jeg nok passe paa ham. Baaden var nu lige ved Singdahlsen; der trak de den lange skikkelse op af vandet og lagde ham i bunden af baaden. Øieblikket efter var de paa siden af dampskibet,. klavrede op med Singdahlsen og lagde ham paa dækket. Han saa akkurat ud, som han var død. De tog alle klæderne af ham, uden benklæderne, og saa begyndte de at stelle med ham, som der staar i almanaken om druknede. Om jeg bliver millioner aar gammel, glemmer jeg aldrig den scene. Der laa den lange, tynde, nøgne Singdahlsen paa dækket, to matroser trak i armene paa ham op og ned, madam Singdahlsen laa paa knæ ved siden af og tørrede ham uafladelig i ansigtet med et rødt lommetørklæde, solen skinnede stegende hedt ned paa dækket, og dampskibsrøgen laa lang og tyk og stor efter os. Endelig saa de livstegn hos ham og bar ham ned i kahytten; men da hændte det mærkelige, at madam<noinclude><references/></noinclude> fh5j3ugkcbuvc0973fckfgd84ujuffy 332495 332455 2026-09-01T14:22:13Z Øystein Tvede 3938 332495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta’ ham ― ta’ ham ― han drukner jo lige for øinene mine«. Jeg holdt Karsten i trøien som i en skruestikke; nu skulde jeg nok passe paa ham. Baaden var nu lige ved Singdahlsen; der trak de den lange skikkelse op af vandet og lagde ham i bunden af baaden. Øieblikket efter var de paa siden af dampskibet,. klavrede op med Singdahlsen og lagde ham paa dækket. Han saa akkurat ud, som han var død. De tog alle klæderne af ham, uden benklæderne, og saa begyndte de at stelle med ham, som der staar i almanaken om druknede. Om jeg bliver millioner aar gammel, glemmer jeg aldrig den scene. Der laa den lange, tynde, nøgne Singdahlsen paa dækket, to matroser trak i armene paa ham op og ned, madam Singdahlsen laa paa knæ ved siden af og tørrede ham uafladelig i ansigtet med et rødt lommetørklæde, solen skinnede stegende hedt ned paa dækket, og dampskibsrøgen laa lang og tyk og stor efter os. Endelig saa de livstegn hos ham og bar ham ned i kahytten; men da hændte det mærkelige, at madam<noinclude><references/></noinclude> t2x9q1rrjfbo2u8yfjfdg59wwvbfy2i 104 143479 332456 2026-09-01T12:41:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Singdahlsen blev sint paa mig. Det var min skyld det hele, forsikrede hun; for havde ikke jeg mistet femkronen, saa vai ikke Singdahlsen falden overbord. »Nu kan du betale doktor og apotheker og sorg og forskrækkelse atpaa«, sagde madam Singdahlsen. Men det lo de af allesammen og sagde, det var urimeligt, saa det brydde jeg mig ikke om. »Aa, madam Singdahlsen, De, der har forstand for to som De selv siger ―, De greier Dem nok«, sagde kjøbmand Andersen. »Ja, jeg har ikke truffet nogen, der har den stort likere, jeg«, sagde madam Singdahlsen stødt. Nei, skulde jeg betale madam Singdahlsens forskrækkelse ogsaa, blev det vel drøit. Netop da svingede vi om odden ved præstegaarden, hvor Karsten og jeg skulde af. Der laa gutten fra præstegaarden og ventede med baad. Jeg kjendte ham fra aaret før; han er fra Drangedal og er saa græsselig ræd for at sætte ombord i dampskibet.<noinclude><references/></noinclude> 5shhp17rnr77ss65wd21n6e37nqk4fv 332496 332456 2026-09-01T14:23:16Z Øystein Tvede 3938 332496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Singdahlsen blev sint paa mig. Det var min skyld det hele, forsikrede hun; for havde ikke jeg mistet femkronen, saa var ikke Singdahlsen falden overbord. »Nu kan du betale doktor og apotheker og sorg og forskrækkelse atpaa«, sagde madam Singdahlsen. Men det lo de af allesammen og sagde, det var urimeligt, saa det brydde jeg mig ikke om. »Aa, madam Singdahlsen, De, der har forstand for to som De selv siger ―, De greier Dem nok«, sagde kjøbmand Andersen. »Ja, jeg har ikke truffet nogen, der har den stort likere, jeg«, sagde madam Singdahlsen stødt. Nei, skulde jeg betale madam Singdahlsens forskrækkelse ogsaa, blev det vel drøit. Netop da svingede vi om odden ved præstegaarden, hvor Karsten og jeg skulde af. Der laa gutten fra præstegaarden og ventede med baad. Jeg kjendte ham fra aaret før; han er fra Drangedal og er saa græsselig ræd for at sætte ombord i dampskibet.<noinclude><references/></noinclude> anq4bl8vcioqmwoq9t9t960xcl01xjz 104 143480 332457 2026-09-01T12:43:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han var rød som blod i ansigtet og kavede og roede og andøvede og lagde saa pinegalt til dampskibet, at kapteinen skjendte og buldrede oppe paa kommandobrættet. Endelig var vi nede i baaden. Den vippede og vippede paa dampskibsbølgerne. Jon gaardsgut tørrede sig baade i ansigtet og i nakken; slig havde det taget paa ham at sætte ombord i dampen. »Hu a mei, for et leit arbeid«, sagde han. Præstegaardsviken laa som et speil, ― holmerne og træerne og badehuset stod paa hovedet i det speilklare vand, og oppe mellem alt det tætte løv var det saavidt, vi saa kvisten af præstegaarden og toppen af flagstangen. Det var gildt at være ude at reise alligevel! Jeg vilde ikke tænke mere paa den fille femkronen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> sjl4o0lqv9nrcokaijhzbg5sffa1csj 104 143481 332458 2026-09-01T12:43:12Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143482 332459 2026-09-01T12:43:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{stor|PAA PRÆSTEGAARDEN.}}}}<noinclude><references/></noinclude> tdfroxmy2nndxmny1x6jn27dpcjdu61 332529 332459 2026-09-01T20:45:43Z Øystein Tvede 3938 332529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{stor|PAA PRÆSTEGAARDEN.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> o2nqdlz1gvl8hk2rjxr5s9p02xciog4 104 143483 332460 2026-09-01T12:43:51Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143484 332461 2026-09-01T12:46:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Paa Præstegaarden.}}}} {{--}} Der skurede baaden mod bryggen, Jon tog stød paa en græsselig bagvendt maade, og saa var vi fremme. Hurra, her kommer vi! I samme øieblik Karsten satte foden paa bryggen, tog han paa sprang opover veien, i fuldt løb opover bakken, der svingede han ind alléen til præstegaarden. Paa veien op kom jeg til at tænke paa nogen jordbærpladser, jeg huskede fra sommeren før jeg maatte tage en liden afstikker op i heien. Aa, der lyste rødt bortimellem stenene ― hurra! ― Nei, der saa jeg tante Magdas havehat ved enden af alléen, nu maatte jeg skynde mig, hun kunde vel ikke skjønne, hvor jeg blev af. Jeg lagde paa sprang og løb lige ind i hendes aabne arme.<noinclude><references/></noinclude> co2wqfa727tnh009kk5eg2rhn4mgj6e 332530 332461 2026-09-01T20:47:15Z Øystein Tvede 3938 332530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Paa Præstegaarden.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er skurede baaden mod bryggen, Jon tog stød paa en græsselig bagvendt maade, og saa var vi fremme.{{nodent/e}} Hurra, her kommer vi! I samme øieblik Karsten satte foden paa bryggen, tog han paa sprang opover veien, i fuldt løb opover bakken, der svingede han ind alléen til præstegaarden. Paa veien op kom jeg til at tænke paa nogen jordbærpladser, jeg huskede fra sommeren før jeg maatte tage en liden afstikker op i heien. Aa, der lyste rødt bortimellem stenene ― hurra! ― Nei, der saa jeg tante Magdas havehat ved enden af alléen, nu maatte jeg skynde mig, hun kunde vel ikke skjønne, hvor jeg blev af. Jeg lagde paa sprang og løb lige ind i hendes aabne arme.<noinclude><references/></noinclude> rnmj2ohj073xs8hg99a1tfc7t3ibxbt 0 143485 332462 2026-09-01T12:48:46Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 332462 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 9ad8npinqd7jg6bomvsx4ax3p0085eq 332472 332462 2026-09-01T13:00:59Z Øystein Tvede 3938 332472 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=5 to=7 next="[[Karsten og jeg/01| Inger Johannes Fortale]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> rt6xxez58jgjdbb8mjdg8njaaata309 0 143486 332463 2026-09-01T12:50:46Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=9 to=14 header=1 /> 332463 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=9 to=14 header=1 /> hvlyprp7wsxxpyb3k2r74o1ozy4svz7 0 143487 332464 2026-09-01T12:51:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=15 to=29 header=1 /> 332464 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=15 to=29 header=1 /> eq0mc4ozzknxgolroww7sktdxof32pi 0 143488 332465 2026-09-01T12:52:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=29 to=48 header=1 /> 332465 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=29 to=48 header=1 /> fg46fxjpl07wxod6liuz73zby5prdhr 104 143489 332531 2026-09-01T20:49:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tog med begge hænder om livet paa hende og trykkede hende saa forfærdelig haardt, at hun skreg. Saadan gjør jeg altid med dem, jeg er gruelig glad i, ser dere. Paa præstegaardstrappen sad onkels ven, den gamle rare postmesteren, med stort, hvidt, brusende haar og en bitte liden næse, som han satte ret op i luften. Der kom tante Kristine ogsaa. Tante Kristine er mors og tante Magdas tante og gruelig gammel; hun har været paa præstegaarden alle sine dage. Mellem os sagt. kan jeg ikke like tante Kristine, men hun er forfærdelig flink, og tante Magda tør vist ikke gjøre andet, end det tante Kristine vil. »Ja ska, saa synes jeg du faar holde op med at vokse nu«, sagde tante Kristine, »nu blir du vel snart saa hoi, at du ser ind af vinduerne i anden etage hos folk«. Tante Kristine var nu et godt halvt hoved høiere end mig, saa hun kunde passe sig selv, men det turde jeg jo ikke sige. Jeg klemte ikke tante Kristine om livet; jeg bare neiede pent og hilste fra far og mor.<noinclude><references/></noinclude> 5buah1cdriqrx4wix9ep0gybxea0yrf 332558 332531 2026-09-02T00:40:35Z Øystein Tvede 3938 332558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tog med begge hænder om livet paa hende og trykkede hende saa forfærdelig haardt, at hun skreg. Saadan gjør jeg altid med dem, jeg er gruelig glad i, ser dere. Paa præstegaardstrappen sad onkels ven, den gamle rare postmesteren, med stort, hvidt, brusende haar og en bitte liden næse, som han satte ret op i luften. Der kom tante Kristine ogsaa. Tante Kristine er mors og tante Magdas tante og gruelig gammel; hun har været paa præstegaarden alle sine dage. Mellem os sagt, kan jeg ikke like tante Kristine, men hun er forfærdelig flink, og tante Magda tør vist ikke gjøre andet, end det tante Kristine vil. »Ja ska, saa synes jeg du faar holde op med at vokse nu«, sagde tante Kristine, »nu blir du vel snart saa høi, at du ser ind af vinduerne i anden etage hos folk«. Tante Kristine var nu et godt halvt hoved høiere end mig, saa hun kunde passe sig selv, men det turde jeg jo ikke sige. Jeg klemte ikke tante Kristine om livet; jeg bare neiede pent og hilste fra far og mor.<noinclude><references/></noinclude> hwcozge63qz7smp42pslpokel9wbo8o 104 143490 332532 2026-09-01T20:52:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Karsten havde bare løbet gjennem værelserne uden at hilse og raabt: »Hvor er Gunhild og hvor er Dan?« Naa, det maa jeg sige, det var nok nødvendigt, at jeg kom og opførte mig ordentligt ― uf, den Karsten, tænk ikke hilse, og bare løbe gjennem værelserne og spørge efter budeien og hunden. Naar jeg vil, kan jeg opføre mig nydeligt, næsten som en dame. Jeg siger: »Hvad behager« til folk, endda jeg godt hører, hvad de siger, og naar jeg drikker af en kop eller et glas, krummer jeg lillefingeren ud i luften. For det gjør alle fine damer. Jeg har forfærdelig lyst til engang at faa fat paa noget pudder, saadant som damerne drysser i ansigtet paa sig, men hvorledes jeg skal faa fat paa det, skjønner jeg ikke. Naa ja, der sad jeg og drak chokolade, og snakkede voksent, og der kom Karsten varm og forpustet ind igjennem kjøkkendøren. »Du, hvor liden Gunhild og Dan var blevet, siden ifjor sommer«, sagde han. »Jasaa, var Gunhild ogsaa blevet liden?«<noinclude><references/></noinclude> jzde8cg7uuef8hm471jdq38nr4mi5mf 104 143491 332533 2026-09-01T20:55:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja, Karsten syntes, hun havde krøbet mærkelig nedover. Aa du gamle, hyggelige præstegaardsstue. Der er lavt under taget og fuldt af billeder rundt alle væggene. Der er baade Luther og Melanchton og kongen i Leire og Gustav Adolf og Wellington og biskop Gislesen og kone og skipper Marcussen nede paa stranden og Wilhelm af Oranien med krone og scepter ― og onkel provst gaar rundt og snakker med dem allesammen, som de endnu skulde leve og kunne svare ham. Der er grønt værkenstræk paa sofaen og stolene, og vinduerne er fulde af fuksiaer, der altid blomstrer. Tante Kristine og tante Magda sidder paa hver sin side af bordet mellem vinduerne, og tante Kristine har saa meget morsomt i sit syskrin, en kurv, der er skaaret ud af en kirsebærsten, og en korketrækker saa liden som en flue, ― men det lister jeg mig til at se paa, naar tante Kristine er ude, ellers tør jeg ikke. Dørene stod aabne, det lugtede sommer. Bortigjennem de hvide tremmer i havestakittet saa jeg store klaser af ribs, klare<noinclude><references/></noinclude> ma7aguyfm2b75jqtpfyl1lwwfm0vjvm 104 143492 332534 2026-09-01T20:57:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og røde, og nedigjennem haven vidste jeg om bringebær saa store som kokkepigefingerbøl, og havejordbær, der var saa store, at de fik den udmærkelse, at ligge paa tagstensbiter for at modnes. Hurra, for moro! Med en eneste gang lagde jeg paa sprang og hoppede i bare glæde alle trappens fem trin paa engang og ned i græsset. »Nei, vil man se«, sagde postmesteren, der fremdeles sad paa trappen, og jeg som troede, du var en voksen dame«. Jeg blev lidt flau, men jeg lod som ingenting. Men ved dere, hvad postmesteren gjorde hver eneste aften? Tænk han tog sofapuden i dagligstuen med sig ind i gjæsteværelset naar han skulde lægge sig. Hvad han gjorde med den derinde, er en dyb hemmelighed. Tante Magda spurgte, om han kanske vilde have mer under hovedet i sengen ― men, nei tak, det vilde han ikke ― men sofapuden tog han hver aften under armen, naar han sagde godnat. Jeg tror nu, han havde den paa maven, jeg. Da postmesteren var reist, hang sofapuden ude i et træ og luftede sig i fjorten dage.<noinclude><references/></noinclude> rfmcn5aepmfaquc62c3ogkljdh61j3g 104 143493 332535 2026-09-01T21:00:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hele den første dag var jeg omkring og hilsede paa gamle steder og kjendte folk, fra aarene før. For Karsten og jeg er hvert eneste aar paa præstegaarden. Først var jeg oppe i drengekammeret hos Jon. Han. var klein, sagde han, og havde et sting i brystet, som var en halv alen langt, og han var blevet endnu værre af, at han var ude og hentede os ved dampskibet, sagde han. »Jeg ved ikke, hvad det er folk ligger og ræker efter, jeg«, sagde Jon, »enhver kunde holde sig hjemme, det er nu min mening.« Han var ikke meget høflig af sig, Jon, men det brydde jeg mig aldrig det gran om. »Aa du skal se, du kommer dig nok, Jon«, sagde jeg. »Ja, det skulde ikke være godt andet«, sagde Jon og saa yderlig fornærmet ud. Siden var jeg i hønsehuset og saa til en høne, som laa paa æg, og i grisehuset og kløede grisen paa ryggen med en pind: »Gisse-gisse-gisse« »Øf-øf«, sagde grisen. Saa var jeg i fjøset og i laden og tilslut paa kirkegaarden ― kirken ligger lige ved, ser dere ― hvor jeg gik rundt og læste alle gravversene, som jeg kunde udenad fra før.<noinclude><references/></noinclude> 8qi6lcco6yllaji35srgn7vslbe45da 332559 332535 2026-09-02T00:45:26Z Øystein Tvede 3938 332559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hele den første dag var jeg omkring og hilsede paa gamle steder og kjendte folk, fra aarene før. For Karsten og jeg er hvert eneste aar paa præstegaarden. Først var jeg oppe i drengekammeret hos Jon. Han var klein, sagde han, og havde et sting i brystet, som var en halv alen langt, og han var blevet endnu værre af, at han var ude og hentede os ved dampskibet, sagde han. »Jeg ved ikke, hvad det er folk ligger og ræker efter, jeg«, sagde Jon, »enhver kunde holde sig hjemme, det er nu min mening.« Han var ikke meget høflig af sig, Jon, men det brydde jeg mig aldrig det gran om. »Aa du skal se, du kommer dig nok, Jon«, sagde jeg. »Ja, det skulde ikke være godt andet«, sagde Jon og saa yderlig fornærmet ud. Siden var jeg i hønsehuset og saa til en høne, som laa paa æg, og i grisehuset og kløede grisen paa ryggen med en pind: »Gisse-gisse-gisse« »Øf-øf«, sagde grisen. Saa var jeg i fjøset og i laden og tilslut paa kirkegaarden ― kirken ligger lige ved, ser dere ― hvor jeg gik rundt og læste alle gravversene, som jeg kunde udenad fra før.<noinclude><references/></noinclude> fixkatp0eozk5weclkm8y9l3q3m5kpk 104 143494 332536 2026-09-01T21:02:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er en gruelig hyggelig kirkegaard med store, lubne lønnetræer, som solen dæmpet falder nedigjennem paa det høie græs og de nedsunkne grave, hvor alle de gamle sjøfolkene ligger begravne. Nogle har pene støtter med vers paa, som onkel provst har digtet. Rundt kirkegaarden gaar et stort, bredt. stengjærde; oppe paa det springer Karsten og jeg og leger sisten. Da vi om aftenen sad ude paa trappen og hørte paa akerriksen, kom der nok en gjæst borte i alléen. Det var en svært høi, gammel mand med kridhvidt haar og usigelig lange ben. Ilan kom vandrende landeveien, med randsel paa ryggen, i hvid støvfrakke. »Der har vi jo Arnoldus Witt ogsaa«, sagde onkel provst, »velkommen, velkommen, min kjære Witt«. Den lange, gamle mand var kommet op paa trappen. »Broderkysset, min kjære provst, broderkysset«, sagde Witt høitideligt og kyssede onkel provst. Arnoldus Witt elsker alle præster og gjør ikke andet end<noinclude><references/></noinclude> fpjv4nimakb30mxi2rmzgbg34xone49 332560 332536 2026-09-02T00:46:34Z Øystein Tvede 3938 332560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er en gruelig hyggelig kirkegaard med store, lubne lønnetræer, som solen dæmpet falder nedigjennem paa det høie græs og de nedsunkne grave, hvor alle de gamle sjøfolkene ligger begravne. Nogle har pene støtter med vers paa, som onkel provst har digtet. Rundt kirkegaarden gaar et stort, bredt stengjærde; oppe paa det springer Karsten og jeg og leger sisten. Da vi om aftenen sad ude paa trappen og hørte paa akerriksen, kom der nok en gjæst borte i alléen. Det var en svært høi, gammel mand med kridhvidt haar og usigelig lange ben. Han kom vandrende landeveien, med randsel paa ryggen, i hvid støvfrakke. »Der har vi jo Arnoldus Witt ogsaa«, sagde onkel provst, »velkommen, velkommen, min kjære Witt«. Den lange, gamle mand var kommet op paa trappen. »Broderkysset, min kjære provst, broderkysset«, sagde Witt høitideligt og kyssede onkel provst. Arnoldus Witt elsker alle præster og gjør ikke andet end<noinclude><references/></noinclude> srwj9ep0rdmzrrxkessqihpswrbh37l 104 143495 332537 2026-09-01T23:57:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>reise rundt og besøge dem, siger tante Kristine. Til aftens lagde Witt mysost og hvidost og pølse paa det samme stykke smørrebrød og snakkede forfærdelig meget. Det er ikke muligt for andre mennesker at faa. et ord ind, undtagen naar Witt skal spytte, siger tante Kristine. Der er altid saa mange rare mennesker paa præstegaarden. Mor siger, det kommer af, at onkel og tante er saa snille, at de beder saadanne mennesker til sig, som ellers ingen bryder sig om. Og det er netop et. bevis paa, at folk er rigtig gode og snille, det, siger mor. Nederst nede i præstegaardshaven leger jeg noget morsomt ganske for mig selv alene. Jeg er gruelig glad i kjør og sauer og landsens stel, ser dere, ― jeg tænkte en gang stærkt paa at blive budeie, men det har jeg opgivet. Langt nede i haven, under de gamle stikkelsbærbuskene, der hvor der aldrig kommer et menneske, har jeg lavet mig istand et helt fjøs. Jeg har kjør og kalver og sauer og lam ― kjørene er store, runde, glatte stene, de staar i baasen med friskt.<noinclude><references/></noinclude> i1pj33lgefzgviap1ypwmbs88fagffb 332561 332537 2026-09-02T00:50:13Z Øystein Tvede 3938 332561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>reise rundt og besøge dem, siger tante Kristine. Til aftens lagde Witt mysost og hvidost og pølse paa det samme stykke smørrebrød og snakkede forfærdelig meget. Det er ikke muligt for andre mennesker at faa et ord ind, undtagen naar Witt skal spytte, siger tante Kristine. Der er altid saa mange rare mennesker paa præstegaarden. Mor siger, det kommer af, at onkel og tante er saa snille, at de beder saadanne mennesker til sig, som ellers ingen bryder sig om. Og det er netop et bevis paa, at folk er rigtig gode og snille, det, siger mor. Nederst nede i præstegaardshaven leger jeg noget morsomt ganske for mig selv alene. Jeg er gruelig glad i kjør og sauer og landsens stel, ser dere, ― jeg tænkte en gang stærkt paa at blive budeie, men det har jeg opgivet. Langt nede i haven, under de gamle stikkelsbærbuskene, der hvor der aldrig kommer et menneske, har jeg lavet mig istand et helt fjøs. Jeg har kjør og kalver og sauer og lam ― kjørene er store, runde, glatte stene, de staar i baasen med friskt<noinclude><references/></noinclude> 0qucn1bd2648e6fq06eys81314fgc1t 104 143496 332538 2026-09-01T23:58:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grønt græs foran sig, kalvene staar i kalvebinger, det er ordentligt stel, maa dere tro, og lammene er hvide fine smaasten, jeg har fundet nede ved stranden. Jeg har strævet og baaret kjørene mine lange veier undertiden. Lige ved har jeg bygget op en bitte liden sæterhytte af mos og sten, med et lidet stykke glas til vindue. derinde har jeg to dukker, som steller kjørene ― det er gruelig moro ― men saa kan dere tænke dere, at den ekle postmesteren begyndte at gjøre nar af mig en dag, fordi jeg. som var saa pas gammel, havde moro af sligt, sagde han. Og sandelig, begyndte jeg ikke ligesom at blive lidt kjed af alt stellet mit under stikkelsbærbuskene, siden postmesteren havde sagt det. Nei, det maatte da være noget andet at have en virkelig ko at stelle med. Borte paa Sørjordet gik der den sommeren en stor sort og hvid ko, der havdo ondt i benet, og derfor ikke kunde gaa sammen med de andre kreaturene. Den hedte endda Julegave. Tante Kristine havde<noinclude><references/></noinclude> 3y1nfma5wsldvzxnlh4hlqng128g02i 332562 332538 2026-09-02T00:52:21Z Øystein Tvede 3938 332562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grønt græs foran sig, kalvene staar i kalvebinger, det er ordentligt stel, maa dere tro, og lammene er hvide fine smaasten, jeg har fundet nede ved stranden. Jeg har strævet og baaret kjørene mine lange veier undertiden. Lige ved har jeg bygget op en bitte liden sæterhytte af mos og sten, med et lidet stykke glas til vindue. Derinde har jeg to dukker, som steller kjørene ― det er gruelig moro ― men saa kan dere tænke dere, at den ekle postmesteren begyndte at gjøre nar af mig en dag, fordi jeg, som var saa pas gammel, havde moro af sligt, sagde han. Og sandelig, begyndte jeg ikke ligesom at blive lidt kjed af alt stellet mit under stikkelsbærbuskene, siden postmesteren havde sagt det. Nei, det maatte da være noget andet at have en virkelig ko at stelle med. Borte paa Sørjordet gik der den sommeren en stor sort og hvid ko, der havde ondt i benet, og derfor ikke kunde gaa sammen med de andre kreaturene. Den hedte endda »Julegave«. Tante Kristine havde<noinclude><references/></noinclude> tua109tll9bnvdx0xrf16pyh8co04v1 104 143497 332539 2026-09-02T00:00:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bedt Karsten og mig passe os for Julegave, for den var folkesint. Saalænge gik jeg dernede og saa paa den, til jeg fik en usigelig lyst til, at Julegave ligesom skulde være min ko, og jeg skulde stelle den ganske alene. Og en dag bestemte jeg mig til, at jeg vilde sætte Julegave ind i den gamle smedjen dernede, som ingen bruger, og der vilde jeg stelle og passe den og melke den hver dag. Men først maatte jeg have en klave til den. Jeg op i fjøset, og der vrikkede og rikkede og trak jeg saalænge i en gammel, rustet klave, at jeg fik den ud. Klaven bankede jeg godt ind i smedjevæggen, men saa gjaldt det at faa Julegave derind. Første gang, jeg nærmede mig den, gav den mig et saa eftertrykkeligt puf i brystet, at jeg faldt overende. Men jeg gi’r mig ikke saa let, og saa længe puffede og lokkede og trak jeg i Julegave, at jeg fik den ind i smedjen, og klaven om halsen paa den. Hurra ― dette var moro ― tænk, nu havde jeg fjøs og ko og klave ganske for mig selv alene!<noinclude><references/></noinclude> 8se0wa68woanea80b7g33h2xvn8lztl 104 143498 332540 2026-09-02T00:02:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg rev af en mængde græs og lagde foran den, saa den skulde da ikke sulte, og saa lukkede jeg døren med en pind. Og saa maatte jeg naturligvis melke den ― og melken vilde jeg sætte op paa en hylde i smedjen ― og kanske jeg kunde kjerne smør, ― flødegrød var det nu ingen sag at faa. Jeg listede mig ind i kjøkkenet for at finde noget, jeg kunde melke i, men tante Kristine kom saa braat paa mig, at jeg ikke fik fat paa andet end et pæglemaal. Det var jo rigtignok temmelig lidet til det brug, jeg havde for det, men jeg fik se at hjælpe mig med det. Jeg ved ikke om nogen af dere nogengang har melket en ko, jeg kan ialfald fortælle dere, at det ikke er greit at melke en, som sparker og slaar med halen, især naar en skal melke i et pæglemaal. Endelig fik jeg det fuldt og satte det op paa hylden. Der var jo rigtignok lidt sodet og skiddent oppe paa den hylden, men det skulde jeg nok vaske bort imorgen. Julegave fik en ny forsyning græs, og saa gik jeg fra den for den aften. Jeg havde ikke sagt et ord<noinclude><references/></noinclude> 8fi21yvqrgb0qezfux4kdh2wv54jjct 104 143499 332541 2026-09-02T00:04:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om alle mine planer med Julegave til noget menneske. Men om aftenen kom Gunhild budeie aldeles forfærdet ind i stuen. Hun kunde ikke finde Julegave noget sted, det var ikke langt fra, at hun troede, det var de underjordiske, som havde været paafærde, det skjønte jeg paa hende. Der blev en hel opstandelse, især paa tanto Kristine. »Ja ska, skal dere baade høre og se, at der er hændt en ulykke med hun Julegave.« Men saa maatte jeg jo fortælle, hvor Julegave var henne, og at det var mig, der havde sat den ind i smedjen. »Ja ska, har jeg aldrig sét sligt pigebarn, sagde tante Kristine, »ris skulde du have, saa lang du er ― at sætte koen ind slig og give den hverken vaadt eller tørt ― ―» Ja tænk, jeg havde glemt at give den vand hele dagen, men det turde jeg ikke sige. Budeien var nede og hentede Julegave, og saa var det forbi med den moroen. Og da jeg skulde se til melken i pæglemaalet den næste dag, var der et saa tykt lag af sod og støv paa den, at jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> lrwmrbfl01jrvnp0lzh0jc3r4yy2e3s 332563 332541 2026-09-02T00:55:45Z Øystein Tvede 3938 332563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om alle mine planer med Julegave til noget menneske. Men om aftenen kom Gunhild budeie aldeles forfærdet ind i stuen. Hun kunde ikke finde Julegave noget sted, det var ikke langt fra, at hun troede, det var de underjordiske, som havde været paafærde, det skjønte jeg paa hende. Der blev en hel opstandelse, især paa tante Kristine. »Ja ska, skal dere baade høre og se, at der er hændt en ulykke med hun Julegave.« Men saa maatte jeg jo fortælle, hvor Julegave var henne, og at det var mig, der havde sat den ind i smedjen. »Ja ska, har jeg aldrig sét sligt pigebarn, sagde tante Kristine, »ris skulde du have, saa lang du er ― at sætte koen ind slig og give den hverken vaadt eller tørt ― ―» Ja tænk, jeg havde glemt at give den vand hele dagen, men det turde jeg ikke sige. Budeien var nede og hentede Julegave, og saa var det forbi med den moroen. Og da jeg skulde se til melken i pæglemaalet den næste dag, var der et saa tykt lag af sod og støv paa den, at jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> aiqum2qe2lh8x6n4fwxjs133c5pu2oy 104 143500 332542 2026-09-02T00:06:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>give den til Dan. Og endda var det med nød og neppe, at Dan vilde have den. Da vi havde været en fjorten dage til paa præstegaarden, kom Peder til provsten der ogsaa i besøg. Han var blevet endda mere generet og fregnet paa de fjorten dagene, jeg ikke havde sét ham, syntes jeg. Han sagde aldrig et ord, naar han var inde i stuen, men det var noksaa snodigt alligevel, at han var kommet til præstegaarden, skjønt jeg rigtignok fik to gutter at passe paa, istedetfor en. For Peder er meget yngre end mig; jeg er akkurat to maaneder og tre dage ældre end ham. Der er altid noget af hvert at passe paa med saadanne gutter, at de skjærer mysosten ordentlig og bytter skjorte og kjæmmer sig pent paa haaret og sligt noget. Da vi skulde spise eftermiddagsmad den første dag efter Peder var kommet. var hverken han eller Karsten nogensteder at finde. Vi tænkte ikke noget videre over, at de ikke kom, Karsten pleiede rigtignok aldrig forsømme madtiden, men de holdt vel paa med noget moro et eller andet sted.<noinclude><references/></noinclude> cvze4auh6dn5ie423m9e1v8yr22oyy7 332564 332542 2026-09-02T06:44:32Z Øystein Tvede 3938 332564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>give den til Dan. Og endda var det med nød og neppe, at Dan vilde have den. Da vi havde været en fjorten dage til paa præstegaarden, kom Peder til provsten der ogsaa i besøg. Han var blevet endda mere generet og fregnet paa de fjorten dagene, jeg ikke havde sét ham, syntes jeg. Han sagde aldrig et ord, naar han var inde i stuen, men det var noksaa snodigt alligevel, at han var kommet til præstegaarden, skjønt jeg rigtignok fik to gutter at passe paa, istedetfor en. For Peder er meget yngre end mig; jeg er akkurat to maaneder og tre dage ældre end ham. Der er altid noget af hvert at passe paa med saadanne gutter, at de skjærer mysosten ordentlig og bytter skjorte og kjæmmer sig pent paa haaret og sligt noget. Da vi skulde spise eftermiddagsmad den første dag efter Peder var kommet, var hverken han eller Karsten nogensteder at finde. Vi tænkte ikke noget videre over, at de ikke kom. Karsten pleiede rigtignok aldrig forsømme madtiden, men de holdt vel paa med noget moro et eller andet sted.<noinclude><references/></noinclude> s3chiokt3cp3goobduc53bseeexxi99 104 143501 332543 2026-09-02T00:10:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hele eftermiddagen laa jeg paa hovedet i storstusofaen og læste Erik Menveds Barndom. Saa morsom bog har jeg aldrig læst i mine levende dage. Ja for drost Peder Hessel er jo rent ud yndig. Med en gang hørte jeg stemmer i gangen. Det var en, der kom og sagde, at han havde fundet præstebaaden drivende tom ret ud for Kringlevigen. Der for som et stød gjennem mig fra hovedet lige ned i benene ―»Aa Karsten og Peder ―«. Jeg løb ud i gangen; der stod tante Kristine og tante Magda med forfærdede ansigter og den fremmede mand fortalte. »Aa tante Magda ― Karsten og Peder! Der trak nogle underlige trækninger i tante Magdas ansigt: »Ja, barnet mit ― vi skal lede ― vi skal straks ud »Aa tante Magda, Karsten og Peder er druknet ― de er vist døde begge to ―« Aa, den aftenen, hvor den var frygtelig, jeg glemmer den aldrig. To baader reiste ud for at lede efter gutterne, Eskild Pladsen og Jon i den ene, en slaattekarl og den<noinclude><references/></noinclude> 6gsq3p29469fzt8bpi2rpswxm1m36ej 332565 332543 2026-09-02T06:46:55Z Øystein Tvede 3938 332565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hele eftermiddagen laa jeg paa hovedet i storstusofaen og læste Erik Menveds Barndom. Saa morsom bog har jeg aldrig læst i mine levende dage. Ja for drost Peder Hessel er jo rent ud yndig. Med en gang hørte jeg stemmer i gangen. Det var en, der kom og sagde, at han havde fundet præstebaaden drivende tom ret ud for Kringlevigen. Der for som et stød gjennem mig fra hovedet lige ned i benene ―»Aa Karsten og Peder ―«. Jeg løb ud i gangen; der stod tante Kristine og tante Magda med forfærdede ansigter og den fremmede mand fortalte. »Aa tante Magda ― Karsten og Peder!« Der trak nogle underlige trækninger i tante Magdas ansigt: »Ja, barnet mit ― vi skal lede ― vi skal straks ud ―« »Aa tante Magda, Karsten og Peder er druknet ― de er vist døde begge to ―« Aa, den aftenen, hvor den var frygtelig, jeg glemmer den aldrig. To baader reiste ud for at lede efter gutterne, Eskild Pladsen og Jon i den ene, en slaattekarl og den<noinclude><references/></noinclude> lqfnnr52bjdt1xb2oxmjk9q2mvlrf5s 104 143502 332544 2026-09-02T00:12:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmede mand i den anden. Jeg vilde være med, men onkel saa frygtelig alvorlig ud og sagde nei, og saa maatte jeg blive hjemme. Jeg husker ikke, hvad jeg sagde, jeg husker ikke, hvad jeg gjorde ― nei, det var jo netop det forfærdelige, at vi intet kunde gjøre ― hvis jeg endda havde kunnet løbe op i heierne, op i udmarken, og skreget og raabt paa dem ― aa for en lettelse det vilde været. Nu vidste jeg, de var paa sjøen ― et eller andet sted og her stod jeg paa land og kunde intet gjøre. Ud og ind gik jeg, ud paa trappen og lyttede med aaben mund nedover mod sjøen, ind igjen ― ud igjen ― de forfærdelig lange timerne! Tænk, om de kom med Peder og Karstens lig! Jeg kunde saa tydelig se, hvorledes Eskild bar den ene og Jon den anden, aa, denne frygtelige uvished ― og dog havde jeg en følelse af, at jeg maatte løbe min vei, bare løbe, løbe ― for jeg vilde ikke have vished, jeg vilde ikke faa vide, at de var druknet og døde begge to. Og saadan, som jeg holdt af Karsten, endda saa lei jeg var mod ham undertiden;<noinclude><references/></noinclude> rmwtk3fkcshf54sgjdsd1baumhdl6z9 332566 332544 2026-09-02T06:48:40Z Øystein Tvede 3938 332566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremmede mand i den anden. Jeg vilde være med, men onkel saa frygtelig alvorlig ud og sagde nei, og saa maatte jeg blive hjemme. Jeg husker ikke, hvad jeg sagde, jeg husker ikke, hvad jeg gjorde ― nei, det var jo netop det forfærdelige, at vi intet kunde gjøre ― hvis jeg endda havde kunnet løbe op i heierne, op i udmarken, og skreget og raabt paa dem ― aa for en lettelse det vilde været. Nu vidste jeg, de var paa sjøen ― et eller andet sted ― og her stod jeg paa land og kunde intet gjøre. Ud og ind gik jeg, ud paa trappen og lyttede med aaben mund nedover mod sjøen, ind igjen ― ud igjen ― de forfærdelig lange timerne! Tænk, om de kom med Peder og Karstens lig! Jeg kunde saa tydelig se, hvorledes Eskild bar den ene og Jon den anden, aa, denne frygtelige uvished ― og dog havde jeg en følelse af, at jeg maatte løbe min vei, bare løbe, løbe ― for jeg vilde ikke have vished, jeg vilde ikke faa vide, at de var druknet og døde begge to. Og saadan, som jeg holdt af Karsten, endda saa lei jeg var mod ham undertiden;<noinclude><references/></noinclude> hq1s0gzo5ca4yhjktwmyyyvxbrjuaq2 104 143503 332545 2026-09-02T00:15:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aldrig kunde han gjøre mig tillags. Det var ikke længere siden end imorges, at jeg havde været efter ham og knubset ham i hovedet, fordi han ikke vilde kjæmme sig. Og tænk, jeg fik kanske aldrig se det gulhvide haaret og de store røde ørene hans mere! Jeg havde været nede ved stranden mange gange, det var blikkende stille paa vandet ― jeg holdt ikke ud den stilheden. »Karsten og Peder«, raabte jeg udover, »Karsten og Peder«, det hørtes saa usigelig sørgeligt, da jeg skreg, at jeg begyndte at græde. Jeg havde ikke grædt før hele aftenen, ― jeg laa næsegrus paa bryggen og græd og græd. Aa, om Karsten og Peder levede endnu, hvor snil jeg skulde være mod dem. At ikke alle mennesker var snille mod hinanden bestandig ― bestandig ― ― Der kom nogen nedover, det var tante Magda. »Vi skal nu ikke tro det værste«, sagde hun, »det kan jo godt hænde, at gutterne har gaaet iland et eller andet sted og ikke fortøiet baaden ordentlig, for touget hang ude, da manden fra Kringlevigen fandt den«. Aa, om det var saa ― om det var saa!<noinclude><references/></noinclude> 6qsrxza53swt3g6iaj4zgj4v4wnozno 104 143504 332546 2026-09-02T00:19:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tante Magda fik mig med sig op igjen. Alle de gange vi vendte os paa veien opover og lyttede udover sjøen! — Hys, var det ikke noget — nei, bare akerriksen borte i rugageren. »Hys, tante Magda — jeg hører noget — hører du ikke aareslag — jo — jo det knirker i tollepindeme.« En liden hei med træer og buske skjulte bryggen og vandet for os, der vi stod. Vi løb nedover igjen. »Jo — jo, der er en baad — og Karstens straabat —« »Tante Magda, tante Magda, de er der begge to, Karsten og Peder, ser du dem — de lever begge to, tante Magda!« — Aa, hvor jeg løb, det var, som jeg fløi i luften. De var endnu ude paa vigen et stykke, men jeg hørte Karstens stemme tydelig over vandet: +Pyt san, orke — tror du ikke, jeg Kunde orke det. du, jeg skulde gjerne bære det i lillefingeren i strak arm en fjerding.« Hvad det var, Karsten kunde bære i lillefingeren en fjerding. bar jeg aldrig faaet vide. Der var baaden inde ved bryggen, og gutterne hoppede ud.<noinclude><references/></noinclude> jmbupd4157809bcc5jc0nfdxu0yypof 332547 332546 2026-09-02T00:19:42Z Øystein Tvede 3938 332547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tante Magda fik mig med sig op igjen. Alle de gange vi vendte os paa veien opover og lyttede udover sjøen! — Hys, var det ikke noget — nei, bare akerriksen borte i rugageren. »Hys, tante Magda — jeg hører noget — hører du ikke aareslag — jo — jo det knirker i tollepindeme.« En liden hei med træer og buske skjulte bryggen og vandet for os, der vi stod. Vi løb nedover igjen. »Jo — jo, der er en baad — og Karstens straabat —« »Tante Magda, tante Magda, de er der begge to, Karsten og Peder, ser du dem — de lever begge to, tante Magda!« — Aa, hvor jeg løb, det var, som jeg fløi i luften. De var endnu ude paa vigen et stykke, men jeg hørte Karstens stemme tydelig over vandet: »Pyt san, orke — tror du ikke, jeg Kunde orke det. du, jeg skulde gjerne bære det i lillefingeren i strak arm en fjerding.« Hvad det var, Karsten kunde bære i lillefingeren en fjerding. bar jeg aldrig faaet vide. Der var baaden inde ved bryggen, og gutterne hoppede ud.<noinclude><references/></noinclude> k9eeh1hm88ie23d1158i8lm1up3qo1r 332567 332547 2026-09-02T06:52:22Z Øystein Tvede 3938 332567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tante Magda fik mig med sig op igjen. Alle de gange vi vendte os paa veien opover og lyttede udover sjøen! — Hys, var det ikke noget — nei, bare akerriksen borte i rugageren. »Hys, tante Magda — jeg hører noget — hører du ikke aareslag — jo — jo det knirker i tollepindeme.« En liden hei med træer og buske skjulte bryggen og vandet for os, der vi stod. Vi løb nedover igjen. »Jo — jo, der er en baad — og Karstens straahat —« »Tante Magda, tante Magda, de er der begge to, Karsten og Peder, ser du dem — de lever begge to, tante Magda!« — Aa, hvor jeg løb, det var, som jeg fløi i luften. De var endnu ude paa vigen et stykke, men jeg hørte Karstens stemme tydelig over vandet: »Pyt san, orke — tror du ikke, jeg Kunde orke det, du, jeg skulde gjerne bære det i lillefingeren i strak arm en fjerding.« Hvad det var, Karsten kunde bære i lillefingeren en fjerding. har jeg aldrig faaet vide. Der var baaden inde ved bryggen, og gutterne hoppede ud.<noinclude><references/></noinclude> eapuvu77cy2sfl5mygmplqp43e5umdb 104 143505 332548 2026-09-02T00:21:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men hvor har dere været?« »Paa Bevøen vele, sagde Karsten, som det var den naturligste sag af verden. »Peder og jeg gik iland, og san fortøiede han ikke baaden ordentlig, den tosken; da vi skulde se efter den, var den langt ud paa vigen. Og det var straks over middag det, vi har siddet derude hole eftermiddagen — der er ingen huser pan Bevøen, ved du — og tænk. vi saa ikke en eneste baad, før Eskild og Jon roede forbi. — Aa jeg er saa forfærdelig sulten.« »Er dere gal? Var dere helt paa Bevøen? Dere ved, dere ikke har lov at ro saa langt.« Inden jeg vidste af det, var Karsten og jeg oppe og skjændtes; Karsten sagde, de havde lov at ro til Bevøen, og jeg sagde, at de ikke havde. Til aftens spiste Karsten ni stykker smørrebrød og to æg. og Peder spiste syv. Men da Karsten og jeg var kommet iseng, blev jeg saa gruelig lei af mig. fordi jeg havde skjændt paa ham, straks han kom iland. Og jog, som havde bestemt mig til at blive saa spil. Bare snil bestandig. Og<noinclude><references/></noinclude> fi4nfg8lah1wgxhmf8xv1ccm3u079fq 332568 332548 2026-09-02T06:54:41Z Øystein Tvede 3938 332568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men hvor har dere været?« »Paa Bevøen vel«, sagde Karsten, som det var den naturligste sag af verden. »Peder og jeg gik iland, og saa fortøiede han ikke baaden ordentlig, den tosken; da vi skulde se efter den, var den langt ud paa vigen. Og det var straks over middag det, vi har siddet derude hele eftermiddagen — der er ingen huser paa Bevøen, ved du — og tænk, vi saa ikke en eneste baad, før Eskild og Jon roede forbi. — Aa jeg er saa forfærdelig sulten.« »Er dere gal? Var dere helt paa Bevøen? Dere ved, dere ikke har lov at ro saa langt.« Inden jeg vidste af det, var Karsten og jeg oppe og skjændtes; Karsten sagde, de havde lov at ro til Bevøen, og jeg sagde, at de ikke havde. Til aftens spiste Karsten ni stykker smørrebrød og to æg, og Peder spiste syv. Men da Karsten og jeg var kommet iseng, blev jeg saa gruelig lei af mig. fordi jeg havde skjændt paa ham, straks han kom iland. Og jeg, som havde bestemt mig til at blive saa snil. Bare snil bestandig. Og<noinclude><references/></noinclude> dos70wp16brghuwenfo1g73nqsihutn 104 143506 332549 2026-09-02T00:24:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke et eneste ord havde jeg sagt til ham om, at jeg var glad, han ikke var druknet, og at jeg havde været saa red for ham. Nei, jeg maatte sige det — men det var saa leit og nu sov han ult, jeg hørte, hvor han pustede og sov. Nei, jeg maatte sige det alligevel! Jeg reiste mig op i sen- gen og saa bort paa ham: »Karsten«, sagde jeg sagte, »Karsten« — — »Ja-a.« »Du Karsten, jeg er saa glad, at du ikke or druknet — og du maa ikke være sint, fordi jeg har været lei mod dig mange gange — du Karsten, nu vil vi være gode venner bestandig — bestandig.« »Ja«, sagde Karsten; saa en liden stund efter, tyk og søvnig i stemmen: »Aa' rar du er, Inger Johanne.« Tante Kristine var sint for mange ting, men en ting blev hun rigtig storsint for. Det var, naar vi spiste af de gule bringebærrene. De røde maatto vi tage lidt af, men de gule var ikke at tænke paa engang. En middagsstund, som jeg lua ude i græsset ved alléen og læste i Valdemar Seier, hørte jeg med engang en mystisk rusling og tus-<noinclude><references/></noinclude> ilyk8dm7kyvbyy2jzsfhrq0e2mbei32 332569 332549 2026-09-02T06:56:42Z Øystein Tvede 3938 332569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke et eneste ord havde jeg sagt til ham om, at jeg var glad, han ikke var druknet, og at jeg havde været saa red for ham. Nei, jeg maatte sige det — men det var saa leit og nu sov han alt, jeg hørte, hvor han pustede og sov. Nei, jeg maatte sige det alligevel! Jeg reiste mig op i sengen og saa bort paa ham: »Karsten«, sagde jeg sagte, »Karsten« — — »Ja-a.« »Du Karsten, jeg er saa glad, at du ikke er druknet — og du maa ikke være sint, fordi jeg har været lei mod dig mange gange — du Karsten, nu vil vi være gode venner bestandig — bestandig.« »Ja«, sagde Karsten; saa en liden stund efter, tyk og søvnig i stemmen: »Aa' rar du er, Inger Johanne.« Tante Kristine var sint for mange ting, men en ting blev hun rigtig storsint for. Det var, naar vi spiste af de gule bringebærrene. De røde maatto vi tage lidt af, men de gule var ikke at tænke paa engang. En middagsstund, som jeg laa ude i græsset ved alléen og læste i Valdemar Seier, hørte jeg med engang en mystisk rusling og tus-<noinclude><references/></noinclude> op21jmzm4ib6t20d2uzx6xi7w15y7fs 104 143507 332550 2026-09-02T00:25:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ling bag bringebærhækken i haven. Jeg keg indimellem buskene, var det ikke det, jeg skulde sagt, der sad Karsten og Peder og plukkede gule bringebær i straahattene sine. Da de hørte mig, tog de tilbens over havegjærdet og bort paa kirkegaarden. »Ja, hvis du ikke vil fisle, Inger Johanne, skal du faa nogen med«, sagde Peder; do havde hattene sine halvfulde begge to. Ja igrunden er det jo stygt at sladre, og bringebærrene var saa nydelige, ikke en eneste makædt, og hvorfor skulde Karsten og Peder spise dem op allesammen, det maa jeg rigtignok spørge. Vi delte dem ligelig, og satte os paa en grav og spiste dem op. Jeg havde imidlertid glemt Valdemar Seier borte i græsset i alléen, og tænk, da jeg kom tilbage, holdt Dan paa at lege med den, der laa afrevne blade bortover hele veien. »Du stygge, stygge Dan, slip siger jeg!« Endelig fik jeg den fra ham, men otte blade havde han revet af, og krøllet og spist paa mange. Dere kan tro, jeg var lei af mig, men tænk, jeg sagde ikke noget om det til<noinclude><references/></noinclude> 7efdgwipjoirb12nnc6karx347ja8sz 332570 332550 2026-09-02T06:58:42Z Øystein Tvede 3938 332570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ling bag bringebærhækken i haven. Jeg keg indimellem buskene, var det ikke det, jeg skulde sagt, der sad Karsten og Peder og plukkede gule bringebær i straahattene sine. Da de hørte mig, tog de tilbens over havegjærdet og bort paa kirkegaarden. »Ja, hvis du ikke vil fisle, Inger Johanne, skal du faa nogen med«, sagde Peder; de havde hattene sine halvfulde begge to. Ja igrunden er det jo stygt at sladre, og bringebærrene var saa nydelige, ikke en eneste makædt, og hvorfor skulde Karsten og Peder spise dem op allesammen, det maa jeg rigtignok spørge. Vi delte dem ligelig, og satte os paa en grav og spiste dem op. Jeg havde imidlertid glemt Valdemar Seier borte i græsset i alléen, og tænk, da jeg kom tilbage, holdt Dan paa at lege med den, der laa afrevne blade bortover hele veien. »Du stygge, stygge Dan, slip siger jeg!« Endelig fik jeg den fra ham, men otte blade havde han revet af, og krøllet og spist paa mange. Dere kan tro, jeg var lei af mig, men tænk, jeg sagde ikke noget om det til<noinclude><references/></noinclude> hpmgv9jj83gs698t945iqwsmxemzbm0 104 143508 332551 2026-09-02T00:27:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>noget menneske. Jeg saa altid siden skyldbevidst bort paa Valdemar Seier i bogskabet; tante Magde anede nok ikke, hvorledes den saa ud indvendig. Men inden jeg reiste, naar tante Magda var rigtig snil mod mig, angrede jeg saa frygtelig paa bringebærrene og Valdemar Seier. Peder og Karsten angrede ikke det gran, sagde de, for de bringebærrene, de havde taget, stod saa lavt nede ved jorden, at tante Kristine, som er tyk og gammel, umulig havde set dem alligevel; men jeg synes, det var lige leit, jeg. Tilslut saa skrev jeg et lidet, bitte brev, det var ikke større end en tomme i firkant, som jeg gav tante Magda og bad hende læse, naar jeg var reist. Men i det lille brevet fortalte jeg baade om bringebærrene og Valdemar Seier, og bad hende ikke være sint. Men nu lakkede det med ferierne. Nu var det snart forbi med at hoppe i høsaaterne og kjøre hjem høit oppe paa hølæsset, snart slut med bringebær og fløde til middags og melkebunker til eftermiddagsmad. Og lørdag var det sidste gang, jeg fik kjøre onkel<noinclude><references/></noinclude> q0jrkeckv7hqehoursh3ikgbkpmfuss 104 143509 332552 2026-09-02T00:28:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>provst iaar. Naar onkel skal bade eller naar han skal til annekset eller i sognebud, faar jeg altid lov at kjøre ham ned til stranden. For de reiser altid i baad fra præstegaarden. Dere kan tro, at onkel kjører paa en morsom maade. Han har saadan gruelig stor mave, saa han har vanskelig for at komme op i en kariol, derfor kjører han i spidsslæde og skurer paa træmeier nedover veien. Jeg sidder paa hundsvotten og smelder med pisken, det gaar ikke egentlig fort nedover, for onkel er tung; men opover igjen sidder jeg indi slæden og kjører saa fort, at sanden spruter om ørene paa mig. Det er gruelig moro. Dagen før vi skulde reise, blev en af de kinesiske hønerne syg. Den havde vist spist noget kjøkkensalt, som var spilt udenfor staburet; nok er det, den var syg og gik rundt og rundt og rundt uafladelig ― det var fælt at se paa. Det var vist i hovedet, den havde det. Jeg tænkte en stund paa at have vaade omslag om hovedet paa den, saadan som folk bruger, naar de har hovedpine, men at have vaade omslag paa<noinclude><references/></noinclude> qief7sjr6djuyvhu6bz29lk79yaxomu 104 143510 332553 2026-09-02T00:32:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet paa en høne, som gaar rundt og rundt, havde vel været lidt vanskeligt. Jeg sprang ind til tante Kristine. »Du tante Kristine, der er en høne, som er syg, og som dreier sig rundt og rundt og rundt, hvad skal vi gjøre med den?« »Aa, den faar dreie sig, til den holder op«, sagde tante Kristine. Nei dette kunde ikke nytte, der var ikke et menneske her paa præstegaarden, som skjønte sig paa høns, Naar jeg nu reiste, var der ingen, der brydde sig om den syge høne, det var jeg vis paa. Jeg gik ud i fjøset til Gunhild budeie. »Du Gunhild, naar jeg er reist, tager du øieblikkelig og hugger hovedet af den kinesiske hønen.« »Nei kors da ― det tør jeg ikke, naar ikke de sjelve siger det.« »Jo, for der er ingen, som bryr sig om den, naar jeg er reist.« »Nei men, om jeg tør det for gamle frøkena. Det er tante Kristine det. »Du er saa god, du gjør det, og det fort ogsaa«, sagde jeg. For det synes jeg, at jeg havde ret til at sige. Men ikke fordi, at jeg tror hun gjorde det.<noinclude><references/></noinclude> 3lsonexyh5l78p98zeez31tceqtfi4c 332571 332553 2026-09-02T07:03:51Z Øystein Tvede 3938 332571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hovedet paa en høne, som gaar rundt og rundt, havde vel været lidt vanskeligt. Jeg sprang ind til tante Kristine. »Du tante Kristine, der er en høne, som er syg, og som dreier sig rundt og rundt og rundt, hvad skal vi gjøre med den?« »Aa, den faar dreie sig, til den holder op«, sagde tante Kristine. Nei dette kunde ikke nytte, der var ikke et menneske her paa præstegaarden, som skjønte sig paa høns, Naar jeg nu reiste, var der ingen, der brydde sig om den syge høne, det var jeg vis paa. Jeg gik ud i fjøset til Gunhild budeie. »Du Gunhild, naar jeg er reist, tager du øieblikkelig og hugger hovedet af den kinesiske hønen.« »Nei kors da ― det tør jeg ikke, naar ikke de sjelve siger det.« »Jo, for der er ingen, som bryr sig om den, naar jeg er reist.« »Nei men, om jeg tør det for gamle frøkena.« Det er tante Kristine det. »Du er saa god, du gjør det, og det fort ogsaa«, sagde jeg. For det synes jeg, at jeg havde ret til at sige. Men ikke fordi, at jeg tror hun gjorde det.<noinclude><references/></noinclude> nhjyftc6jdj9rev5nsn6zmf87dtwt3p 104 143511 332554 2026-09-02T00:35:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa reiste vi da! Og tante Magda og tante Kristine og onkel provst og Witt fulgte os paa bryggen ― postmesteren var reist for længe siden ― der stod de allesammen og viftede. Onkel viftede med stokken og Witt stod i hvid støvfrak og viftede med frakkeskjøderne. »Adjø, adjø ― a-d-j-ø ―!« Jon var i et brilliant humør, da han roede os udover. Jeg ved ikke, om det var fordi, at han nu blev kvit os for denne gangen, eller det var den krone, jeg gav ham i drikkepenge, der gjorde ham saa blid. »Lykke paa reisen med dere alle tre da«, sagde Jon, da han stødte baaden fra dampskibet. Endnu saa vi lidt af kirketaarnet og taget af præstegaarden mellem løvet ― der dreiede dampskibet om en holme: »Hurra«, sagde Karsten. Men sandelig om jeg ved, hvorfor han raabte hurra den gangen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0aqq68ylfaka2n33py5rsur1pvw9gso 104 143512 332555 2026-09-02T00:36:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|DA JEG NÆR HAVDE DØD.}}}}<noinclude><references/></noinclude> shs8gqbspna1hhmrg4s12olvfld67i6 332585 332555 2026-09-02T10:05:08Z Øystein Tvede 3938 332585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|DA JEG NÆR HAVDE DØD.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> s6otab0sbm7clamvjrtwdvd2lnivy73 104 143513 332556 2026-09-02T00:36:38Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 143514 332557 2026-09-02T00:37:42Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=49 to=74 header=1 /> 332557 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=49 to=74 header=1 /> 2caskq8x5damu88kq2wzchdc9rstavf 104 143515 332572 2026-09-02T07:08:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da jeg nær havde død.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}a dengang ja!{{nodent/e}} Det er igrunden en sørgelig historie. Ja nu skal dere høre. Dere skulde bare se, hvor mange rare, tussede mennesker der er i vor by. Ja, jeg mener saadanne, som ikke er rigtig i hovedet, men som faar lov at gaa løs omkring, fordi de ikke gjør noget galt. Før i tiden syntes jeg, det var forfærdelig morsomt at løbe efter dem og ærte dem, men det gjør jeg ikke mere, og det er netop det, jeg vil fortælle om. Der or nu for det første madam Lennertsen. Hun er gruelig fin, madam Lennertsen, gaar med fransk shawl, som slæber en halv alen i gaden og blaa knækparasol af silke. Naar nogen hilser paa hende, stanser hun helt op og gjør stor kompli-<noinclude><references/></noinclude> 6ajzl2ocnmg4x7tfve1013r9q8akzgv 104 143516 332573 2026-09-02T07:10:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ment, saadan som vi lærte paa danseskolen. Hun er ganske rudet i ansigtet af rynker, saa gammel er hun, og med hvert eneste dampskib venter madam Lennertsen syv tønder guld, hverken mer eller mindre. Men under det franske shawl har hun en pisk, og madam Lennertsen er ikke længe om at faa pisken frem. og da er hun saa forfærdelig morsom saa. Men jeg ærter hende aldrig mere, det er sandt det. Saa er det Jens Julsen med en næse med knæk paa midten, som de gamle oldenborgske konger, og en slidt floshat paa hovedet. Han synger viser, Jens Julsen. Den ene vise efter den anden i et kjør, mellem hver vise siger han raskt: »Finis ― og saa klemmer han straks paa med en ny. Han har en stok, som han slaar med, men han er ikke saa morsom, naar han er sint, som madam Lennertsen og Even høne. Det er netop om Even høne, jeg vil fortælle. Han er liden og rødkindet og rask og gaar altid med en graa frak, der er saa lang, at den rækker ham helt ned paa støvlerne, og en stor stav i haanden, der er meget læn-<noinclude><references/></noinclude> re9lattopq83e1m4y3okj2t4m5g17ni 104 143517 332574 2026-09-02T07:12:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gere, end ham selv. Det er akkurat en stor, svær gjærdestaur, han gaar med; dere kan tro, han slaar fra sig med den. Han har været skolelærer engang, men nu bor han oppe i det gamle, gule fattighus; forresten gaar han nede paa bryggerne hele dagen. Der er ingen, som alle vi børn har været saa leie mod, som Even høne. Bare han viste sig om gadehjørnet, var vi over ham allesammen, raabte og ærtede ham og trak ham i frakken. Det kan nok hænde, at Tangengutterne var fæle mod Even høne, men oppe i byen paa vor kant, tror jeg næsten, jeg var den værste. Hver eneste dag kunde jeg finde paa noget nyt. Dengang syntes jeg naturligvis, det var frygtelig moro, nu er det bare leit at tænke paa, slig som jeg plagede ham, for havde ikke Even høne været, saa var jeg druknet nede ved bryggerne en aften ifjor høst. Ja tænk, at den lille, rare Even høne har reddet mig fra at dø, endda jeg altid havde været saa fæl mod ham. Og det vil jeg aldrig, aldrig glemme. Det var en aften ifjor i oktober. Det<noinclude><references/></noinclude> bxdw4svkx8l97obks61hjm1ufafyylq 104 143518 332575 2026-09-02T07:15:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var netop saadant veir, som jeg liker saa godt. Saadant med storm ude paa havet, høit vand op over bryggerne, og med en susen og en brusen som torden oppe i i luften. De store asketræer ved kirken vrider sig og knager og brager, kirkefløien vender sig og skriger hvert øieblik ― det er den susen og brusen i luften, som jeg synes om. Det er saa forfærdeligt friskt. Men det kan jeg aldrig faa nogen af veninderne til at være enig med mig i. »Nei, uf da, vil du gaa ud i dette veiret«, siger de, naar jeg kommer for at hente dem, »uf, sligt grusomt veir«. Derfor gaar jeg altid alene i sligt veir, op i heierne og nede paa bryggerne, og hvor det kan falde sig. Den dag var jeg ogsaa ude alene. Jeg var gaaet ud i Sørvigen til det store ishus; det var nogen, der havde sagt inde paa bryggen, at der var en brig, som var drevet løs derude, og den havde jeg lyst at se paa. Men det var bare noget tøv, for da jeg kom derud, var der hverken brig eller et eneste menneske at se. Naar jeg gaar saadan alene, tænker jeg<noinclude><references/></noinclude> 63kpah8g4x4vc78jnv3oxkak2hg5eor 104 143519 332576 2026-09-02T07:17:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa saa uhyre meget morsomt. Jeg tænker paa hele familier med mange børn, som reiser og har det gjildt. Og alle de mennesker, jeg digter om, ved jeg hvordan de ser ud, og hvad de siger, og hvad de gjør og de reiser over hele den vide verden. Og altsammen bestemmer jeg selv. Jeg er konge over dem allesammen. Ingenting i verden er saa morsomt, som at digte slig. Undertiden fortæller jeg Karen og Mina om det, men de skjønner ikke rigtig, hvad jeg mener, det forstaar jeg godt. »Kjender du de menneskene da?«, sagde Karen en gang. »Nei, jeg digter jo bare, skjønner du.« »Kan det være noget gjildt da«, sagde Karen med foragt. Siden den tid, snakker jeg aldrig noget om alt det, jeg tænker paa, naar jeg gaar alene. Den dag ude ved ishuset i Sørvigen, husker jeg godt, at jeg tænkte paa to smaapiger, som reiste alene paa dampskib helt ned til Egypten for at besøge en forfærdelig rig onkel. Da der nu hverken var brig eller folk at se derude, satte jeg mig paa brygge-<noinclude><references/></noinclude> tcd2txh42r5a06aqbbfe35ribubnuys 104 143520 332577 2026-09-02T07:21:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kanten. Jeg havde lyst at se om sjøene slog saa høit, at jeg blev vaad paa benene, naar jeg strakte dem rigtig langt ned. Den ene sjøen kom langt ude fra efter den anden, hvidtoppet og sort — skvulp, der slog den mod bryggen — nei, den naaede mig ikke — der kom en igjen, en stor en — neimen om den naaede mig den hellere. Der ruslede noget bag mig; jeg vendte mig om, det var Even høne, der kom gaaende med staven sin. »Er det dig, høne pøne«, sagde jeg. »Du falder i sjøen, sidder du der«, sagde Even høne. »Nei gjør jeg det, høne pøne?« Han kom lige ned til mig. Jeg reiste mig hastig op, jeg er ikke det mindste bange for Even høne, men det er saa rart at have ham klods ind paa sig med den store staven sin alligevel. Jeg havde aldrig videre god samvittighed ligeoverfor ham, saa lei, som jeg altid var mod ham, skjønner dere vel. Da jeg var kommet et par skridt fra ham, fik jeg fat paa en liden kvist og saa begyndte jeg at ærte ham. Jeg hoppede rundt<noinclude><references/></noinclude> ocvp2ouxths78cu7jsrj92r2uxzjrfn 104 143521 332578 2026-09-02T09:26:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Ama Pelunna med lyseblaat skjøæg; Lever du til sommeren, san værper du sg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unges — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, bvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> 2wd7cde7dylbe8k8rzdktj65x8l6vw4 104 143522 332579 2026-09-02T09:29:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder gveb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jog sagde. »Jeg fik dig da op igjene, sagde Byen høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggene«. »Kom og vær med hjem«, Even hønee, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maalte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> lloi61ttqls8eqb7sdaoec7o4hcr423 104 143523 332580 2026-09-02T10:01:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hakkede tænder. Paa veien sprang jeg op til Karen; der kom jeg i seng, og der gik bud efter mor. Aa, som jeg græd, da jeg var kommet iseng! Fordi at det var Even høne, som havde reddet mig, Even høne, som jeg havde ærtet og været lei mod be- standig ― bestandig. »Mor ― Mor, du maa give Even høne mad, meget mad, god mad.« »Ja, det kan du være vis paa, og saa maa du bede ham om forladelse, og aldrig være lei, hverken mod ham eller mod nogen af de andre tussede stakkarne mere.« Even høne spiste middag hos os hver eneste dag siden den eftermiddag. Naar vi har rigtig god mad, er jeg saa glad for Even hones skyld, jeg passer altid paa, at vi ikke spiser op alt det bedste inde ved bordet, saa Even høne faar en rigtig stor portion ude paa kjøkkenbænken. Siden den tid ærter jeg aldrig nogen, hverken madam Lennertsen eller Jens Julsen eller Even høne, og er der nogen, der forsøger paa det, naar jeg er tilstede, saa gjør jeg kort proces, det kan dere lide paa.<noinclude><references/></noinclude> eegx5yty8wexr9luya5u2iznu3i2hxg 104 143524 332581 2026-09-02T10:02:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg springer efter politiet øieblikkelig, ikke efter Weiby, han siger bare »æ-æ ― skrub af ― æ-æ,« men efter Skarnæs, for han tager en i nakken og slaar med stokken, og det er alle børn rædde for naturligvis. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> izd2ntq6r1qjzfr5lc0jppp751005q2 104 143525 332582 2026-09-02T10:02:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|EN DAG PAA SKOLEN.}}}}<noinclude><references/></noinclude> ca8ok89ych5dgsqqn43a1x204em0shu 104 143526 332583 2026-09-02T10:02:43Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 143527 332584 2026-09-02T10:04:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=75 to=86 header=1 /> 332584 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=75 to=86 header=1 /> edqydvlxw0uzp8rswrhsaot4o2xe49r