Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 143528 332586 2026-09-02T12:00:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|En Dag paa Skolen.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|A}}a ja, det kan jo være noksaa morsomt at gaa paa skolen! Lidt leit, og lidt morsomt! Det som er leit, er det, at en skal gaa paa skolen i alslags veir. For naar det er et solskin og friskt veir ude, saa det kribler en gjennem kroppen, lige ud i fingerspidserne, og saa en maa gaa paa skolen og sidde der to tre-fire-fem timer, saa synes jeg nok, at det er ækkelt. Jeg tillader mig virkelig at sige, at det er ækkelt. Men naar det nu silregner ude, og en kan lekserne sine, saa er det jo ikke værst at gaa paa skolen heller. Ja forresten kan jeg næsten bestandig lekserne mine. Naar jeg læser dem to gange over, og saa lukker øinene og hører mig selv, saa kan jeg dem.<noinclude><references/></noinclude> chwnusbaijlm0ak3rnkzb89yz3f5pmp 332615 332586 2026-09-02T12:32:45Z Øystein Tvede 3938 332615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|En Dag paa Skolen.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|A}}a ja, det kan jo være noksaa morsomt at gaa paa skolen! Lidt leit, og lidt morsomt! Det som er leit, er det, at en skal gaa paa skolen i alslags veir. For naar det er et solskin og friskt veir ude, saa det kribler en gjennem kroppen, lige ud i fingerspidserne, og saa en maa gaa paa skolen og sidde der to-tre-fire-fem timer, saa synes jeg nok, at det er ækkelt. Jeg tillader mig virkelig at sige, at det er ækkelt. Men naar det nu silregner ude, og en kan lekserne sine, saa er det jo ikke værst at gaa paa skolen heller. Ja forresten kan jeg næsten bestandig lekserne mine. Naar jeg læser dem to gange over, og saa lukker øinene og hører mig selv, saa kan jeg dem.<noinclude><references/></noinclude> 0nk0od1ud4vm9qjjnb7opxvj0cvtzhr 104 143529 332587 2026-09-02T12:01:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men naar det er noget, som er rigtig vanske- ligt, som langt ude i verdenshistorien om den franske revolution ― den lovgivende forsamling ― den konstituerede forsamling ― og alt det der, saa maa jeg læse leksen over tre gange. Jeg sidder altid øverst i klassen. Saalangt jeg kan huske tilbage, har jeg altid siddet øverst. Jeg er mange gange kjed af saadan, som de andre smaapigerne plager mig med, at jeg skal oversætte for dem. Jeg kan ikke komme ind af døren til klassen om morgenen, før de farer paa mig med hver sin bog i haanden og trækker mig hen i vinduer og kroge, for at jeg skal oversætte tysken og engelsken for dem. Iver morgen, før jeg gaar paa skolen, gaar jeg ind paa kontoret til far, og faar ham til at oversætte hele leksen for mig, ser dere; naar jeg saa kommer paa skolen, kan jeg alt paa mine fingre. Saa det er ikke det. mindste rart, at jeg kan alle gloserne. Men de andre smaapigerne i klassen, tror, at jeg er saa gruelig flink selv, saa jeg siger ikke det, at far oversætter, skjønner dere.<noinclude><references/></noinclude> 2fp6bi0u4hli1gapeuhwfsyn4ye2q3c 332616 332587 2026-09-02T12:33:33Z Øystein Tvede 3938 332616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men naar det er noget, som er rigtig vanskeligt, som langt ude i verdenshistorien om den franske revolution ― den lovgivende forsamling ― den konstituerede forsamling ― og alt det der, saa maa jeg læse leksen over tre gange. Jeg sidder altid øverst i klassen. Saalangt jeg kan huske tilbage, har jeg altid siddet øverst. Jeg er mange gange kjed af saadan, som de andre smaapigerne plager mig med, at jeg skal oversætte for dem. Jeg kan ikke komme ind af døren til klassen om morgenen, før de farer paa mig med hver sin bog i haanden og trækker mig hen i vinduer og kroge, for at jeg skal oversætte tysken og engelsken for dem. Iver morgen, før jeg gaar paa skolen, gaar jeg ind paa kontoret til far, og faar ham til at oversætte hele leksen for mig, ser dere; naar jeg saa kommer paa skolen, kan jeg alt paa mine fingre. Saa det er ikke det. mindste rart, at jeg kan alle gloserne. Men de andre smaapigerne i klassen, tror, at jeg er saa gruelig flink selv, saa jeg siger ikke det, at far oversætter, skjønner dere.<noinclude><references/></noinclude> 1gwdgo665s2gs8i60kwy90qvfwcmplo 332617 332616 2026-09-02T12:34:19Z Øystein Tvede 3938 332617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men naar det er noget, som er rigtig vanskeligt, som langt ude i verdenshistorien om den franske revolution ― den lovgivende forsamling ― den konstituerede forsamling ― og alt det der, saa maa jeg læse leksen over tre gange. Jeg sidder altid øverst i klassen. Saalangt jeg kan huske tilbage, har jeg altid siddet øverst. Jeg er mange gange kjed af saadan, som de andre smaapigerne plager mig med, at jeg skal oversætte for dem. Jeg kan ikke komme ind af døren til klassen om morgenen, før de farer paa mig med hver sin bog i haanden og trækker mig hen i vinduer og kroge, for at jeg skal oversætte tysken og engelsken for dem. Hver morgen, før jeg gaar paa skolen, gaar jeg ind paa kontoret til far, og faar ham til at oversætte hele leksen for mig, ser dere; naar jeg saa kommer paa skolen, kan jeg alt paa mine fingre. Saa det er ikke det. mindste rart, at jeg kan alle gloserne. Men de andre smaapigerne i klassen, tror, at jeg er saa gruelig flink selv, saa jeg siger ikke det, at far oversætter, skjønner dere.<noinclude><references/></noinclude> 86hrliq2c4v3bzv6erbo9cp66fmrspx 332618 332617 2026-09-02T12:34:52Z Øystein Tvede 3938 332618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men naar det er noget, som er rigtig vanskeligt, som langt ude i verdenshistorien om den franske revolution ― den lovgivende forsamling ― den konstituerede forsamling ― og alt det der, saa maa jeg læse leksen over tre gange. Jeg sidder altid øverst i klassen. Saalangt jeg kan huske tilbage, har jeg altid siddet øverst. Jeg er mange gange kjed af saadan, som de andre smaapigerne plager mig med, at jeg skal oversætte for dem. Jeg kan ikke komme ind af døren til klassen om morgenen, før de farer paa mig med hver sin bog i haanden og trækker mig hen i vinduer og kroge, for at jeg skal oversætte tysken og engelsken for dem. Hver morgen, før jeg gaar paa skolen, gaar jeg ind paa kontoret til far, og faar ham til at oversætte hele leksen for mig, ser dere; naar jeg saa kommer paa skolen, kan jeg alt paa mine fingre. Saa det er ikke det mindste rart, at jeg kan alle gloserne. Men de andre smaapigerne i klassen, tror, at jeg er saa gruelig flink selv, saa jeg siger ikke det, at far oversætter, skjønner dere.<noinclude><references/></noinclude> fblpu033f9anjc2ldk5au92jmftnu69 104 143530 332588 2026-09-02T12:02:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er bare en eneste liden pige, som jeg er ræd for skal tage pladsen min fra mig. Det er Anna Brynildsen. Lige fra hun kom ind paa skolen og sad ved den nederste pulten, har jeg været ræd for hende, fordi folk sagde, at hun var saa gruelig flink. Nu har hun krabbet sig opover, saa hun sidder øverst ved anden pult. Der er noget saa gruelig opirrende ved Anna Brynildsen. Ja, for naar et menneske er ganske kuglerund i øinene og kort i livet og ser skidtvigtig ud, saa synes jeg, det er opirrende at se paa. Anna Brynildsen snakker næsten ikke, men naar hun siger noget, saa er det nu saa fornuftig da, alt det, hun kommer med, at hun gjerne kan være otti aar for det. Uf, den Anna Brynildsen! Nu vil jeg fortælle, hvorledes vi har det en dag paa skolen. En eneste gang i hele mit liv har jeg fusket, og det er netop den dagen, jeg vil fortælle om. Jeg faar begynde med begyndelsen, og det er Gamle-Ingeborg. For det er Gamle-Ingeborg, som gjør rent paa skolen, tørrer<noinclude><references/></noinclude> 4318aaf94rmn22fozou53h86hlbgnzz 104 143531 332589 2026-09-02T12:03:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>støv, lægger i ovnen og sligt noget. Men Gamle-Ingeborg er saa gruelig gammel, saa hun kan ikke se støvet engang. Naar vi kommer paa skolen, ligger der tykt af støv allevegne. Og derfor er jeg begyndt med det, at jeg støver af. I første time har vi bestandig seminarist Bu ― bar dere hørt sligt et navn? ― men seminarist Bu er ikke værst, han. Han er fælt snil. For dere kan vide, at mange gange kan jeg ikke blive færdig med al den støvingen og ordningen, til timen begynder; men Bu siger ikke noget om, naar jeg engang imellem støver lidt i timen. »Det er ganske nødvendigt, Bu«, siger jeg. Og det er det ogsaa. Rundt paa alle pultene, i vinduskarmene, paa landkartone, oppo paa kathederet, rundt albuerne paa Bu har jeg støvet af. Det var forresten bare én gang det. I frikvartererne pudser jeg blækhusene. Sligt noget synes jeg er morsomt. Undertiden støver jeg af indimellem bjælkene paa væggene for at trække det saa langt ud som muligt, for det er<noinclude><references/></noinclude> 4iqbmnd0ieaa7ay2yvhqbawmrte2x9c 332619 332589 2026-09-02T12:38:40Z Øystein Tvede 3938 332619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>støv, lægger i ovnen og sligt noget. Men Gamle-Ingeborg er saa gruelig gammel, saa hun kan ikke se støvet engang. Naar vi kommer paa skolen, ligger der tykt af støv allevegne. Og derfor er jeg begyndt med det, at jeg støver af. I første time har vi bestandig seminarist Bu ― har dere hørt sligt et navn? ― men seminarist Bu er ikke værst, han. Han er fælt snil. For dere kan vide, at mange gange kan jeg ikke blive færdig med al den støvingen og ordningen, til timen begynder; men Bu siger ikke noget om, naar jeg engang imellem støver lidt i timen. »Det er ganske nødvendigt, Bu«, siger jeg. Og det er det ogsaa. Rundt paa alle pultene, i vinduskarmene, paa landkartone, oppo paa kathederet, rundt albuerne paa Bu har jeg støvet af. Det var forresten bare én gang det. I frikvartererne pudser jeg blækhusene. Sligt noget synes jeg er morsomt. Undertiden støver jeg af indimellem bjælkene paa væggene for at trække det saa langt ud som muligt, for det er<noinclude><references/></noinclude> 7oqvg9q03xxalegx5h6umifmi58m48i 332620 332619 2026-09-02T12:39:28Z Øystein Tvede 3938 332620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>støv, lægger i ovnen og sligt noget. Men Gamle-Ingeborg er saa gruelig gammel, saa hun kan ikke se støvet engang. Naar vi kommer paa skolen, ligger der tykt af støv allevegne. Og derfor er jeg begyndt med det, at jeg støver af. I første time har vi bestandig seminarist Bu ― har dere hørt sligt et navn? ― men seminarist Bu er ikke værst, han. Han er fælt snil. For dere kan vide, at mange gange kan jeg ikke blive færdig med al den støvingen og ordningen, til timen begynder; men Bu siger ikke noget om, naar jeg engang imellem støver lidt i timen. »Det er ganske nødvendigt, Bu«, siger jeg. Og det er det ogsaa. Rundt paa alle pultene, i vinduskarmene, paa landkartene, oppe paa kathederet, rundt albuerne paa Bu har jeg støvet af. Det var forresten bare én gang det. I frikvartererne pudser jeg blækhusene. Sligt noget synes jeg er morsomt. Undertiden støver jeg af indimellem bjælkene paa væggene for at trække det saa langt ud som muligt, for det er<noinclude><references/></noinclude> qsbo8iz8myltsdvmiq4g1e09reri0dr 104 143532 332590 2026-09-02T12:04:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget morsommere, kan dere skjønne, at gaa omkring og stove af, end at sidde stille ved pulten og se paa de bitte smaa øinene til Bu. Det var en dag i sommer, kort før vi fik ferier. Sligt solskin skulde dere aldrig set! Hele havet udover laa fuldt af solblink i solblink, to-tre makrelskøiter var der udenfor øerne ― tænk, at ro udover nu, ligge og plaske i den blaagrønne sjøen, lægge iland paa Marcussens øer, springe op paa heiene der, og bare raabe og lege og have det gjildt. Og saa skulde jeg paa skole, og jeg kunde ikke et ord af Olaf Kyrre, som vi havde til lekse. Jeg havde tænkt saa sikkert aftenen før, at jeg skulde faa tid, at læse over norgeshistorien om morgenen, men nei tak, sligt skal en aldrig stole paa. Jeg maatte sprængløbe heiveien til skolen gjennem provstens have, og endda var det knapt at jeg kom tidsnok, til Bu skulde begynde. Og støvet laa tykt allevegne; det var nok nødvendigt, jeg kom, lod det til. Men saa kan dere tænke dere, at Antonette Wium<noinclude><references/></noinclude> 5g7wlrc1dtsc9h7zo918d1894jzn072 332621 332590 2026-09-02T12:39:47Z Øystein Tvede 3938 332621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget morsommere, kan dere skjønne, at gaa omkring og støve af, end at sidde stille ved pulten og se paa de bitte smaa øinene til Bu. Det var en dag i sommer, kort før vi fik ferier. Sligt solskin skulde dere aldrig set! Hele havet udover laa fuldt af solblink i solblink, to-tre makrelskøiter var der udenfor øerne ― tænk, at ro udover nu, ligge og plaske i den blaagrønne sjøen, lægge iland paa Marcussens øer, springe op paa heiene der, og bare raabe og lege og have det gjildt. Og saa skulde jeg paa skole, og jeg kunde ikke et ord af Olaf Kyrre, som vi havde til lekse. Jeg havde tænkt saa sikkert aftenen før, at jeg skulde faa tid, at læse over norgeshistorien om morgenen, men nei tak, sligt skal en aldrig stole paa. Jeg maatte sprængløbe heiveien til skolen gjennem provstens have, og endda var det knapt at jeg kom tidsnok, til Bu skulde begynde. Og støvet laa tykt allevegne; det var nok nødvendigt, jeg kom, lod det til. Men saa kan dere tænke dere, at Antonette Wium<noinclude><references/></noinclude> 3r4buazvtaadokprnyqflqm28y7jg5w 104 143533 332591 2026-09-02T12:06:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den dag ogsaa vilde begynde at ordne og stelle i klassen. Men der kom hun tidsnok. »Nei mor«, sagde jeg, »vil du værsgod sidde i ro du ― det er mig, som skal gjøre dette her ― tænker du Bu vil have slig uro i klassen ― værsgod sid i ro du, mor«. Og saa maatte Antonette sætte sig ved pulten igjen. Bu sagde ingenting; han var enig med mig, det skjønte jeg tydelig. Det er sandelig godt, naar der er orden i klassen. Bu er noksaa rar forresten, for ret som det er, naar det er deiligt veir, saa hænger han hele timerne udigjennem vinduerne og eksaminerer ud i luften, og saa sidder vi bag og siger op lekserne. Vi holder gruelig leven da, kan dere vide, men naar det bliver for meget spektakel bag ham, kommer Bu ind af vinduet igjen og er sint. »Det kommer igjen paa karakteret ― det kommer igjen paa karakteret, naar dere holder leven« ― men det kommer aldrig igjen paa karaktererne, det ved vi godt, for Bu er igrunden fælt snil. Men Antonette Wium var blevet forfærdelig fornærmet paa mig, fordi at ikke<noinclude><references/></noinclude> fq7gfsuu7182o91hvl0jzdn0e9vb3ts 104 143534 332592 2026-09-02T12:08:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun ogsaa fik lov at ordne og stelle i klassen. Mens Bu var ude af vinduet, kom der med engang en papirkugle i hovedet paa mig. Indi papirkuglen stod der: »Det er nu maade med vigtighed ogsaa, for der findes ikke et menneske i verden, som er saa vigtig som du, Inger Johanne, vigtigperske, det siger mor ogsaa.« Pyt san, den tykke fru Wium, som gaar med hankekurv og tvehage og opløste hagebaand paa gaden, bryr jeg mig aldrig det gran om. Jeg skrev straks igjen en seddel: »Enten din mor liker mig eller ikke, er for mig en bagatel.« Jeg maa rigtignok spørge, om det ikke var godt sagt. Der ringede klokken, Bu kom ind igjen af vinduet, gav ny lekse, og saa var timen ude. Naa, det var bra, for i dette friminuttet maatte jeg læse paa Olaf Kyrre ― jeg vidste ikke det snus om ham. Men det blev nok ingen læsning, maa dere tro, for i samme øieblik Bu lukkede døren efter sig, fór Antonette Wium paa mig og var rasende, fordi<noinclude><references/></noinclude> 7c2owq87prxcf2sc8d7w15iwx89j2vq 104 143535 332593 2026-09-02T12:11:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde kaldt hendes mor en bagatel, sagde hun. »Det kan godt hænde, at din mor er en bagatel, men jeg har aldrig kaldt hende det«, sagde jeg. »Jo, du har«, sagde Antonette. »Nei, jeg har ikke«, sagde jeg. Slig trættede vi hele friminuttet igjen- nem. Jeg holdt norgeshistorien i haanden, men fik ikke se et ord i den - uf, nu skulde vi have regning; der var Holmesland alt i døren. »Hovedregning, hovedregning, Holmesland« - skreg de over sig allesammen, »lad os faa hovedregning«. Holmesland er bred og stor, med store. tunge vandblaa øine og rødgult skjæg. Han svarede ikke et ord, men gik op paa kathederet og satte sig med haanden under kind, saadan som han altid sidder. »Tavleregning«, sagde han med gravrøst, da han vel var kommet tilsæde. »Nei, Holmesland, hovedregning ― ho- vedregning -« »Da jeg var udenfor døren«, sagde<noinclude><references/></noinclude> m5c85a30pidb664bif42ldmu4qsve95 332594 332593 2026-09-02T12:11:30Z Øystein Tvede 3938 332594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde kaldt hendes mor en bagatel, sagde hun. »Det kan godt hænde, at din mor er en bagatel, men jeg har aldrig kaldt hende det«, sagde jeg. »Jo, du har«, sagde Antonette. »Nei, jeg har ikke«, sagde jeg. Slig trættede vi hele friminuttet igjennem. Jeg holdt norgeshistorien i haanden, men fik ikke se et ord i den ― uf, nu skulde vi have regning; der var Holmesland alt i døren. »Hovedregning, hovedregning, Holmesland« ― skreg de over sig allesammen, »lad os faa hovedregning«. Holmesland er bred og stor, med store. tunge vandblaa øine og rødgult skjæg. Han svarede ikke et ord, men gik op paa kathederet og satte sig med haanden under kind, saadan som han altid sidder. »Tavleregning«, sagde han med gravrøst, da han vel var kommet tilsæde. »Nei, Holmesland, hovedregning ― ho- vedregning -« »Da jeg var udenfor døren«, sagde<noinclude><references/></noinclude> 2y8l5nyxpgt9yqb5rzju0yfk5ija9w6 332595 332594 2026-09-02T12:11:51Z Øystein Tvede 3938 332595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde kaldt hendes mor en bagatel, sagde hun. »Det kan godt hænde, at din mor er en bagatel, men jeg har aldrig kaldt hende det«, sagde jeg. »Jo, du har«, sagde Antonette. »Nei, jeg har ikke«, sagde jeg. Slig trættede vi hele friminuttet igjennem. Jeg holdt norgeshistorien i haanden, men fik ikke se et ord i den ― uf, nu skulde vi have regning; der var Holmesland alt i døren. »Hovedregning, hovedregning, Holmesland« ― skreg de over sig allesammen, »lad os faa hovedregning«. Holmesland er bred og stor, med store. tunge vandblaa øine og rødgult skjæg. Han svarede ikke et ord, men gik op paa kathederet og satte sig med haanden under kind, saadan som han altid sidder. »Tavleregning«, sagde han med gravrøst, da han vel var kommet tilsæde. »Nei, Holmesland, hovedregning ― hovedregning ―« »Da jeg var udenfor døren«, sagde<noinclude><references/></noinclude> 3iqodd9r4kaidkz8q369pxqm1kprk87 104 143536 332596 2026-09-02T12:13:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Holmesland, »tænkte jeg, at idag skulde dere faa hovedregning. men naar dere raaber og skriger saadan, faar dere det ikke«. De mukkede nedover pultene allesammen. »Tavleregning«, sagde Holmesland igjen. De store, vandblaa oinene hans saa ud, som de vilde lukke sig hvert øieblik. For mit vedkommende, er det nu akku- rat det samme, enten det er hovedregning eller tavleregning. For jeg er akkurat lige klein i begge dele. Er det ikke mærkeligt, at jeg ikke kan regne? Tænk, jeg tror, det vilde være mig komplet umulig at regne et reguladetristykke rigtig. Hvorledes det skal gaa, naar jeg skal begynde paa mathematik, det fatter jeg ikke. Især hvis vi skal have Holmesland; han ser bare tungt paa en, han, og dermed bliver det. Og det skal en jo ikke lære stort af. Men de mest udspekuleret vanskelige regnestykker, det er netop mad for Mons for Anna Brynildsen, det. De regner hun rigtig paa en prik allesammen. Sligt hoved har hun. Naar hun har været oppe paa<noinclude><references/></noinclude> 9yscy5m1bkfrly5aqsmxhvh25fl8zef 332597 332596 2026-09-02T12:13:30Z Øystein Tvede 3938 332597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Holmesland, »tænkte jeg, at idag skulde dere faa hovedregning. men naar dere raaber og skriger saadan, faar dere det ikke«. De mukkede nedover pultene allesammen. »Tavleregning«, sagde Holmesland igjen. De store, vandblaa øinene hans saa ud, som de vilde lukke sig hvert øieblik. For mit vedkommende, er det nu akku- rat det samme, enten det er hovedregning eller tavleregning. For jeg er akkurat lige klein i begge dele. Er det ikke mærkeligt, at jeg ikke kan regne? Tænk, jeg tror, det vilde være mig komplet umulig at regne et reguladetristykke rigtig. Hvorledes det skal gaa, naar jeg skal begynde paa mathematik, det fatter jeg ikke. Især hvis vi skal have Holmesland; han ser bare tungt paa en, han, og dermed bliver det. Og det skal en jo ikke lære stort af. Men de mest udspekuleret vanskelige regnestykker, det er netop mad for Mons for Anna Brynildsen, det. De regner hun rigtig paa en prik allesammen. Sligt hoved har hun. Naar hun har været oppe paa<noinclude><references/></noinclude> k36r0n1rbbw3e8ov292smi8kmt0ur1p 332598 332597 2026-09-02T12:13:43Z Øystein Tvede 3938 332598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Holmesland, »tænkte jeg, at idag skulde dere faa hovedregning. men naar dere raaber og skriger saadan, faar dere det ikke«. De mukkede nedover pultene allesammen. »Tavleregning«, sagde Holmesland igjen. De store, vandblaa øinene hans saa ud, som de vilde lukke sig hvert øieblik. For mit vedkommende, er det nu akkurat det samme, enten det er hovedregning eller tavleregning. For jeg er akkurat lige klein i begge dele. Er det ikke mærkeligt, at jeg ikke kan regne? Tænk, jeg tror, det vilde være mig komplet umulig at regne et reguladetristykke rigtig. Hvorledes det skal gaa, naar jeg skal begynde paa mathematik, det fatter jeg ikke. Især hvis vi skal have Holmesland; han ser bare tungt paa en, han, og dermed bliver det. Og det skal en jo ikke lære stort af. Men de mest udspekuleret vanskelige regnestykker, det er netop mad for Mons for Anna Brynildsen, det. De regner hun rigtig paa en prik allesammen. Sligt hoved har hun. Naar hun har været oppe paa<noinclude><references/></noinclude> m204qjnybp9d190jo4q7r68yx8fzyvu 332622 332598 2026-09-02T12:44:42Z Øystein Tvede 3938 332622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Holmesland, »tænkte jeg, at idag skulde dere faa hovedregning, men naar dere raaber og skriger saadan, faar dere det ikke«. De mukkede nedover pultene allesammen. »Tavleregning«, sagde Holmesland igjen. De store, vandblaa øinene hans saa ud, som de vilde lukke sig hvert øieblik. For mit vedkommende, er det nu akkurat det samme, enten det er hovedregning eller tavleregning. For jeg er akkurat lige klein i begge dele. Er det ikke mærkeligt, at jeg ikke kan regne? Tænk, jeg tror, det vilde være mig komplet umulig at regne et reguladetristykke rigtig. Hvorledes det skal gaa, naar jeg skal begynde paa mathematik, det fatter jeg ikke. Især hvis vi skal have Holmesland; han ser bare tungt paa en, han, og dermed bliver det. Og det skal en jo ikke lære stort af. Men de mest udspekuleret vanskelige regnestykker, det er netop mad for Mons for Anna Brynildsen, det. De regner hun rigtig paa en prik allesammen. Sligt hoved har hun. Naar hun har været oppe paa<noinclude><references/></noinclude> hfz4v7v9nlfzqe94tgb8a2xzjkru805 104 143537 332599 2026-09-02T12:16:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kathederet hos Holmesland med rigtig facit paa alle regnestykkerne sine, og hun kommer nedover gulvet igjen med det usigelig korte livet og de kuglerunde øinene og frygtelig vigtig i munden, saa er hun saa opirrende, at jeg gjerne skulde fly lige lukt paa hende og rundjule hende. Tænk, om jeg gjør det en dag! Jeg regnede fire stykker den timen; det ene troede jeg virkelig var rigtig, de tre andre havde jeg intet haab om. galt ― »Galt ― galt galt«, sagde Holmesland og strøg en tyk streg over hvert. Isch! »Du er da rent mærkelig ubegavet i regnevidenskaben«, sagde Holmesland, »jeg tror, at om nogen spurgte, hvor mange øine, du havde, saa regnede du feil«. »Ha-ha-ha«, lo de nedover pultene, Anna Brynildsen ogsaa, hun ler ellers aldrig af nogen ting. Hun ler saa opirrende ogsaa, uden lyd, bare »hm-hm-hm«, med lukket mund. Naa endelig, der ringede klokken, jeg fór rundt og satte op vinduerne ― luft maa<noinclude><references/></noinclude> dmlpvpltx9yi4msukao5cecebi6f8j2 332600 332599 2026-09-02T12:17:30Z Øystein Tvede 3938 332600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kathederet hos Holmesland med rigtig facit paa alle regnestykkerne sine, og hun kommer nedover gulvet igjen med det usigelig korte livet og de kuglerunde øinene og frygtelig vigtig i munden, saa er hun saa opirrende, at jeg gjerne skulde fly lige lukt paa hende og rundjule hende. Tænk, om jeg gjør det en dag! Jeg regnede fire stykker den timen; det ene troede jeg virkelig var rigtig, de tre andre havde jeg intet haab om. »Galt ― galt ― galt ― galt«, sagde Holmesland og strøg en tyk streg over hvert. Isch! »Du er da rent mærkelig ubegavet i regnevidenskaben«, sagde Holmesland, »jeg tror, at om nogen spurgte, hvor mange øine, du havde, saa regnede du feil«. »Ha-ha-ha«, lo de nedover pultene, Anna Brynildsen ogsaa, hun ler ellers aldrig af nogen ting. Hun ler saa opirrende ogsaa, uden lyd, bare »hm-hm-hm«, med lukket mund. Naa endelig, der ringede klokken, jeg fór rundt og satte op vinduerne ― luft maa<noinclude><references/></noinclude> i7h11b1mf3ab9wvjy6d4wy2gvhkkf0z 104 143538 332601 2026-09-02T12:19:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg have. Anna Brynildsen tog op sin maddaase og spiste smørrebrød med rullepølse paa. Maddaaser kan jeg ikke udstaa. Nu skulde jeg da læse paa norgeshistorien, men i det samme jeg lukkede op det borteste vindu i klassen, der vender ud mod et lidet grønt jorde, fik jeg med engang saadan usigelig lyst at hoppe ud, lige ned i det grønne græsset. Vor klasse er i første etage, men der er en høi mur paa bygningen, saa det er noksaa langt ned. Massa vilde ogsaa hoppe- jeg havde norgeshistoricu i haanden, og saa hoppede vi ― dump ― det var forfærdelig moro, alle de andre i klassen efter ― dump ― dump ― dump. Anna Brynildsen var den eneste, som ikke vilde, hun stod igjen oppe i vinduet og spiste rullepølse. Vi stormede ind i klassen igjen ― ud af vinduet igjen med os allesammen ― for en ustyrtelig moro dette var! Sandelig, min hat, der var friminuttet alt forbi. Uh, Olaf Kyrre ― jeg læste ivrig, mens vi løb ind i klassen igjen. Kandidat Juul, som vi har i historie, var alt kommet ind da. Den,<noinclude><references/></noinclude> ns5ymmw1oivoqgxinl0puhznkn9k60l 332602 332601 2026-09-02T12:19:27Z Øystein Tvede 3938 332602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg have. Anna Brynildsen tog op sin maddaase og spiste smørrebrød med rullepølse paa. Maddaaser kan jeg ikke udstaa. Nu skulde jeg da læse paa norgeshistorien, men i det samme jeg lukkede op det borteste vindu i klassen, der vender ud mod et lidet grønt jorde, fik jeg med engang saadan usigelig lyst at hoppe ud, lige ned i det grønne græsset. Vor klasse er i første etage, men der er en høi mur paa bygningen, saa det er noksaa langt ned. Massa vilde ogsaa hoppe- jeg havde norgeshistorien i haanden, og saa hoppede vi ― dump ― det var forfærdelig moro, alle de andre i klassen efter ― dump ― dump ― dump. Anna Brynildsen var den eneste, som ikke vilde, hun stod igjen oppe i vinduet og spiste rullepølse. Vi stormede ind i klassen igjen ― ud af vinduet igjen med os allesammen ― for en ustyrtelig moro dette var! Sandelig, min hat, der var friminuttet alt forbi. Uh, Olaf Kyrre ― jeg læste ivrig, mens vi løb ind i klassen igjen. Kandidat Juul, som vi har i historie, var alt kommet ind da. Den,<noinclude><references/></noinclude> 83845jr4ysag2jbuhoxyd9g05reh6o6 332603 332602 2026-09-02T12:19:41Z Øystein Tvede 3938 332603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg have. Anna Brynildsen tog op sin maddaase og spiste smørrebrød med rullepølse paa. Maddaaser kan jeg ikke udstaa. Nu skulde jeg da læse paa norgeshistorien, men i det samme jeg lukkede op det borteste vindu i klassen, der vender ud mod et lidet grønt jorde, fik jeg med engang saadan usigelig lyst at hoppe ud, lige ned i det grønne græsset. Vor klasse er i første etage, men der er en høi mur paa bygningen, saa det er noksaa langt ned. Massa vilde ogsaa hoppe ― jeg havde norgeshistorien i haanden, og saa hoppede vi ― dump ― det var forfærdelig moro, alle de andre i klassen efter ― dump ― dump ― dump. Anna Brynildsen var den eneste, som ikke vilde, hun stod igjen oppe i vinduet og spiste rullepølse. Vi stormede ind i klassen igjen ― ud af vinduet igjen med os allesammen ― for en ustyrtelig moro dette var! Sandelig, min hat, der var friminuttet alt forbi. Uh, Olaf Kyrre ― jeg læste ivrig, mens vi løb ind i klassen igjen. Kandidat Juul, som vi har i historie, var alt kommet ind da. Den,<noinclude><references/></noinclude> pfe3m4qekmrqxjkbmfdvntyziaiz4a8 104 143539 332604 2026-09-02T12:21:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som havde saadan pon næse, som kandidat Juul. Den kunde gjerne males fra alle kanter, saa fin er den. Ellers har han brune, stille øine, som ser ulravendt og længe paa en, og en mund, som ligesom er brættet udover, saa den er dobbelt sa tyk som andre folks. Kandidat Juul er forlovet i Kristiania. En aften. som han var oppe hos os, sukkede han saa af bare længsel efter sin kjæreste, at han blæste ud et brændende lys, som stod lige foran ham. Saa stærk længsel har jeg aldrig set før i alle mine dage. Kandidat Juul svingede sig med sin store bagdel op paa kathederet. »Luk vinduerne«, sagde Juul. »Lad os bare faa ét aabent, Juul — bare ét —« »Luk vinduene, siger jeg«. Uf, vi maa sidde som i en æske med laag paa, naar Juul læser i klassen. Men du store verden, hvorledes skulde dette gaa; jeg vidste jo ikke engang, bvorlænge han levede, denne hersens Olaf Kyrre. Jeg havde et lidet haab om, at Juul kanske glemte at<noinclude><references/></noinclude> 81z7oyzv9sp1iji7o9qtvmp25tpd7xh 332623 332604 2026-09-02T12:48:36Z Øystein Tvede 3938 332623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som havde saadan pen næse, som kandidat Juul. Den kunde gjerne males fra alle kanter, saa fin er den. Ellers har han brune, stille øine, som ser ulravendt og længe paa en, og en mund, som ligesom er brættet udover, saa den er dobbelt sa tyk som andre folks. Kandidat Juul er forlovet i Kristiania. En aften. som han var oppe hos os, sukkede han saa af bare længsel efter sin kjæreste, at han blæste ud et brændende lys, som stod lige foran ham. Saa stærk længsel har jeg aldrig set før i alle mine dage. Kandidat Juul svingede sig med sin store bagdel op paa kathederet. »Luk vinduerne«, sagde Juul. »Lad os bare faa ét aabent, Juul — bare ét —« »Luk vinduene, siger jeg«. Uf, vi maa sidde som i en æske med laag paa, naar Juul læser i klassen. Men du store verden, hvorledes skulde dette gaa; jeg vidste jo ikke engang, bvorlænge han levede, denne hersens Olaf Kyrre. Jeg havde et lidet haab om, at Juul kanske glemte at<noinclude><references/></noinclude> 3o4b6fxitputv8x6xifn68u8o2kofoc 332624 332623 2026-09-02T12:49:12Z Øystein Tvede 3938 332624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som havde saadan pen næse, som kandidat Juul. Den kunde gjerne males fra alle kanter, saa fin er den. Ellers har han brune, stille øine, som ser ufravendt og længe paa en, og en mund, som ligesom er brættet udover, saa den er dobbelt sa tyk som andre folks. Kandidat Juul er forlovet i Kristiania. En aften. som han var oppe hos os, sukkede han saa af bare længsel efter sin kjæreste, at han blæste ud et brændende lys, som stod lige foran ham. Saa stærk længsel har jeg aldrig set før i alle mine dage. Kandidat Juul svingede sig med sin store bagdel op paa kathederet. »Luk vinduerne«, sagde Juul. »Lad os bare faa ét aabent, Juul — bare ét —« »Luk vinduene, siger jeg«. Uf, vi maa sidde som i en æske med laag paa, naar Juul læser i klassen. Men du store verden, hvorledes skulde dette gaa; jeg vidste jo ikke engang, bvorlænge han levede, denne hersens Olaf Kyrre. Jeg havde et lidet haab om, at Juul kanske glemte at<noinclude><references/></noinclude> ccmx01lbilk3p2cv4f1zj37ti5nmi2b 332625 332624 2026-09-02T12:49:32Z Øystein Tvede 3938 332625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som havde saadan pen næse, som kandidat Juul. Den kunde gjerne males fra alle kanter, saa fin er den. Ellers har han brune, stille øine, som ser ufravendt og længe paa en, og en mund, som ligesom er brættet udover, saa den er dobbelt sa tyk som andre folks. Kandidat Juul er forlovet i Kristiania. En aften, som han var oppe hos os, sukkede han saa af bare længsel efter sin kjæreste, at han blæste ud et brændende lys, som stod lige foran ham. Saa stærk længsel har jeg aldrig set før i alle mine dage. Kandidat Juul svingede sig med sin store bagdel op paa kathederet. »Luk vinduerne«, sagde Juul. »Lad os bare faa ét aabent, Juul — bare ét —« »Luk vinduene, siger jeg«. Uf, vi maa sidde som i en æske med laag paa, naar Juul læser i klassen. Men du store verden, hvorledes skulde dette gaa; jeg vidste jo ikke engang, bvorlænge han levede, denne hersens Olaf Kyrre. Jeg havde et lidet haab om, at Juul kanske glemte at<noinclude><references/></noinclude> s03qg9um1bfl2zvbj9l67kk3cr0eamm 332626 332625 2026-09-02T12:50:22Z Øystein Tvede 3938 332626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som havde saadan pen næse, som kandidat Juul. Den kunde gjerne males fra alle kanter, saa fin er den. Ellers har han brune, stille øine, som ser ufravendt og længe paa en, og en mund, som ligesom er brættet udover, saa den er dobbelt sa tyk som andre folks. Kandidat Juul er forlovet i Kristiania. En aften, som han var oppe hos os, sukkede han saa af bare længsel efter sin kjæreste, at han blæste ud et brændende lys, som stod lige foran ham. Saa stærk længsel har jeg aldrig set før i alle mine dage. Kandidat Juul svingede sig med sin store bagdel op paa kathederet. »Luk vinduerne«, sagde Juul. »Lad os bare faa ét aabent, Juul — bare ét —« »Luk vinduene, siger jeg«. Uf, vi maa sidde som i en æske med laag paa, naar Juul læser i klassen. Men du store verden, hvorledes skulde dette gaa; jeg vidste jo ikke engang, hvorlænge han levede, denne hersens Olaf Kyrre. Jeg havde et lidet haab om, at Juul kanske glemte at<noinclude><references/></noinclude> cmezqejw7n9gfl38x628j1f97v3cd2l 104 143540 332605 2026-09-02T12:23:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig — jeg vilde ikke se paa ham en eneste gang, for at han ikke skulde huske mig. Og gjøre mig saa liden som muligt, og sidde murende stille. »Kima Pirk, værsgod begynd.« Kima reiste sig op og kjørte ivei. Hun kan næsten aldrig noget. uden naar hun fusker, men det gjør hun bestandig. Naar hun skal læse op, saa sluger hun halvdelen af ordene og slubrer og super og gjør saa meget rart med munden, saa det er næsten umuligt at skjønne. hvad lun siger. Nei, naar han begyndte med Kima, der sidder nederst, blev jeg ikke hørt; Juul hører altid raden opover, saa vi beregner, hvad vi bliver hørt paa. Aa, for en lettelse, at jeg ikke blev hørt! Kima supte og supte, jeg layede en pen* papirhane under pulten »Hvadslags konge var han egentlig, Olaf Kyrre, Inger Johanne?« Jeg fór op. »Han var — han var svært blodtørstig.« »Saa.« »Nei, han var svært bra, bare lidt blodtørstig.«<noinclude><references/></noinclude> 68qqxzrjismsflpo8s7b3vt008850or 332627 332605 2026-09-02T12:51:15Z Øystein Tvede 3938 332627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig — jeg vilde ikke se paa ham en eneste gang, for at han ikke skulde huske mig. Og gjøre mig saa liden som muligt, og sidde murende stille. »Kima Pirk, værsgod begynd.« Kima reiste sig op og kjørte ivei. Hun kan næsten aldrig noget. uden naar hun fusker, men det gjør hun bestandig. Naar hun skal læse op, saa sluger hun halvdelen af ordene og slubrer og super og gjør saa meget rart med munden, saa det er næsten umuligt at skjønne. hvad hun siger. Nei, naar han begyndte med Kima, der sidder nederst, blev jeg ikke hørt; Juul hører altid raden opover, saa vi beregner, hvad vi bliver hørt paa. Aa, for en lettelse, at jeg ikke blev hørt! Kima supte og supte, jeg layede en pen* papirhane under pulten »Hvadslags konge var han egentlig, Olaf Kyrre, Inger Johanne?« Jeg fór op. »Han var — han var svært blodtørstig.« »Saa.« »Nei, han var svært bra, bare lidt blodtørstig.«<noinclude><references/></noinclude> 9ceppnkndtoq9mnrlgg6cwre4dd2mdx 332628 332627 2026-09-02T12:52:01Z Øystein Tvede 3938 332628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig — jeg vilde ikke se paa ham en eneste gang, for at han ikke skulde huske mig. Og gjøre mig saa liden som muligt, og sidde murende stille. »Kima Pirk, værsgod begynd.« Kima reiste sig op og kjørte ivei. Hun kan næsten aldrig noget. uden naar hun fusker, men det gjør hun bestandig. Naar hun skal læse op, saa sluger hun halvdelen af ordene og slubrer og super og gjør saa meget rart med munden, saa det er næsten umuligt at skjønne. hvad hun siger. Nei, naar han begyndte med Kima, der sidder nederst, blev jeg ikke hørt; Juul hører altid raden opover, saa vi beregner, hvad vi bliver hørt paa. Aa, for en lettelse, at jeg ikke blev hørt! Kima supte og supte, jeg lavede en pen papirhane under pulten. »Hvadslags konge var han egentlig, Olaf Kyrre, Inger Johanne?« Jeg fór op. »Han var — han var svært blodtørstig.« »Saa.« »Nei, han var svært bra, bare lidt blodtørstig.«<noinclude><references/></noinclude> o1cp8eztbltuenb8ccr9rwb7mbrxzm6 104 143541 332606 2026-09-02T12:24:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke ct glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Tan saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udoyer. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabie de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jog angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg lavde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Åna, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> czmtl1sf8cu68ejezvfrzrs25lzu7vz 332629 332606 2026-09-02T12:52:24Z Øystein Tvede 3938 332629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke et glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Tan saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udoyer. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabie de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jog angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg lavde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Åna, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> 8kfoc406ng4hao40qgmr3lw74zergto 332630 332629 2026-09-02T12:53:25Z Øystein Tvede 3938 332630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke et glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Han saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udoyer. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabte de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jog angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg lavde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Åna, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> nxg6s2fzb7c2dcssfs0dfqp816oppk3 332631 332630 2026-09-02T12:53:56Z Øystein Tvede 3938 332631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke et glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Han saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udover. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabte de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jog angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg lavde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Aa, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> i6j2rr184vjomt1dyuxia1uknvs8nre 104 143542 332607 2026-09-02T12:26:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad vilde far sige, paar han fik so anmærkningen i karakterbogen. Ja, for anmærkning fik jeg sikkert — det saa jeg paa Juul. Nei, nu bliver jeg aldrig i verden glad mere, det skjønte jeg tydeligt. Jeg ved ikke om nogen af dere har slaaet paa en gang en hel time og ventet paa anmærkning og skjænd. Ja, for det er ikke hyggeligt. Tilslut havde jeg ikke andet at gjøre, end at jeg fór op over alle bjelkevæggene paa gangen, saa langt jeg kunde rakke, og rev itu alle edderkoppevævene og befriede de halvdøde fiuerne, som hang der og surrede. Naa endelig, der var timen ude. De saa svært paa mig allesammen, da jeg kom ind igjen. De sagde ingenting, bare saa. »Pyt san«, sagde jeg og lod som ingenting, men indi mig syntes jeg det var frygtelig leit. Nei, jeg vilde ikke ud i frikvarteret — nei ikke paa nogen maade vilde jeg ud. Jeg sad bele tiden og tegnede blækhoveder paa et nyt trækpapir. Nei, jeg kom knapt til at lege mer, jeg — saa lei var jeg af<noinclude><references/></noinclude> p0dgsxwc9te5od7mntg2dvjjh8anhn6 332632 332607 2026-09-02T12:55:02Z Øystein Tvede 3938 332632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad vilde far sige, paar han fik se anmærkningen i karakterbogen. Ja, for anmærkning fik jeg sikkert — det saa jeg paa Juul. Nei, nu bliver jeg aldrig i verden glad mere, det skjønte jeg tydeligt. Jeg ved ikke om nogen af dere har slaaet paa en gang en hel time og ventet paa anmærkning og skjænd. Ja, for det er ikke hyggeligt. Tilslut havde jeg ikke andet at gjøre, end at jeg fór op over alle bjelkevæggene paa gangen, saa langt jeg kunde rakke, og rev itu alle edderkoppevævene og befriede de halvdøde fluerne, som hang der og surrede. Naa endelig, der var timen ude. De saa svært paa mig allesammen, da jeg kom ind igjen. De sagde ingenting, bare saa. »Pyt san«, sagde jeg og lod som ingenting, men indi mig syntes jeg det var frygtelig leit. Nei, jeg vilde ikke ud i frikvarteret — nei ikke paa nogen maade vilde jeg ud. Jeg sad bele tiden og tegnede blækhoveder paa et nyt trækpapir. Nei, jeg kom knapt til at lege mer, jeg — saa lei var jeg af<noinclude><references/></noinclude> i6m5h6s0sou55mu94vto4r1dbpemy81 104 143543 332608 2026-09-02T12:27:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig. Nei, fuske skal aldrig nogen gjøre. Aa, saa fortvilet jeg var i det frikvarteret, da jeg sad der alene. Jeg blev aldrig mere glad her i verden. Der kom de ind igjen allesammen, de snakkede og lo og havde havt det gruelig gjildt ude, snakkede de sig imellem om. Ja jeg blev nu aldrig glad mere, jeg. De to sidste timer havde vi norsk med bestyreren. Vi havde skrevet en stil: »Om vore næringsveier, som vi skulde faa igjen den dag. Ellers er bestyrerens timer de morsomste, som findes. Men idag var det bare leit. Juul havde vist sagt til ham. at jeg havde fusket. Jeg turde næsten ikke se paa ham. Nei, dere kan tro, det er latterligt med en liden pige i vor klasse, som heder Lizzie Petersen. Hendes mor er engelsk, og kan ikke tale rigtig norsk, men alligevel hjælper hun bestandig Lizzie med hendes norske stile. Lizzie kommer altid paa skolen med gebrokne stile; naar bestyreren læser dem op, brøler vi allesammen af latter nedover pultene. Lizzie ler allerværst af os alle.<noinclude><references/></noinclude> jchepxjz7nb0vvctwdoecjzkia7t3a9 332633 332608 2026-09-02T12:56:13Z Øystein Tvede 3938 332633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig. Nei, fuske skal aldrig nogen gjøre. Aa, saa fortvilet jeg var i det frikvarteret, da jeg sad der alene. Jeg blev aldrig mere glad her i verden. Der kom de ind igjen allesammen, de snakkede og lo og havde havt det gruelig gjildt ude, snakkede de sig imellem om. Ja jeg blev nu aldrig glad mere, jeg. De to sidste timer havde vi norsk med bestyreren. Vi havde skrevet en stil: »Om vore næringsveier, som vi skulde faa igjen den dag. Ellers er bestyrerens timer de morsomste, som findes. Men idag var det bare leit. Juul havde vist sagt til ham, at jeg havde fusket. Jeg turde næsten ikke se paa ham. Nei, dere kan tro, det er latterligt med en liden pige i vor klasse, som heder Lizzie Petersen. Hendes mor er engelsk, og kan ikke tale rigtig norsk, men alligevel hjælper hun bestandig Lizzie med hendes norske stile. Lizzie kommer altid paa skolen med gebrokne stile; naar bestyreren læser dem op, brøler vi allesammen af latter nedover pultene. Lizzie ler allerværst af os alle.<noinclude><references/></noinclude> fy3fzpab7f4ttdil8x34w4fag7bdqkk 104 143544 332609 2026-09-02T12:30:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men idag kunde jeg ikke le af nogen ting, endda Lizzies stil næston var endnu mer gebrokken, end den pleiede: »De skyder den fugl i den skov, og spiser meget potes«, stod der i Lizzdes stil. »Nei, dette er for galt«, sagde bestyreren, »jeg mærker fru Petersen allevegne. Hvorofte har jog ikke sagt dig, Lizzie, at du skal skrive dine stilt alene?« Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en gebrokken stil. Da timen var slut, sagde bestyreren: »Inger Johanne, kom med mig ind i lærerværelset.« Mon hvad han sagdo derinde, vil jeg ikke fortælle, for det er saa leit. Jeg græd og var svært ulykkelig — aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slap anmsærkning i karakterbogen, men da jeg kom hjem, fortalte jeg det til mor alligevel. For alling leiter saa mærkelig, naar jeg bare fortæller mor det. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ntasccfy5f4yaw5821y21pwn9u71gix 332610 332609 2026-09-02T12:30:31Z Øystein Tvede 3938 332610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men idag kunde jeg ikke le af nogen ting, endda Lizzies stil næston var endnu mer gebrokken, end den pleiede: »De skyder den fugl i den skov, og spiser meget potes«, stod der i Lizzies stil. »Nei, dette er for galt«, sagde bestyreren, »jeg mærker fru Petersen allevegne. Hvorofte har jog ikke sagt dig, Lizzie, at du skal skrive dine stilt alene?« Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en gebrokken stil. Da timen var slut, sagde bestyreren: »Inger Johanne, kom med mig ind i lærerværelset.« Mon hvad han sagdo derinde, vil jeg ikke fortælle, for det er saa leit. Jeg græd og var svært ulykkelig — aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slap anmsærkning i karakterbogen, men da jeg kom hjem, fortalte jeg det til mor alligevel. For alling leiter saa mærkelig, naar jeg bare fortæller mor det. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3qv5jiipiyrgj5rqi2sqbbtor47uyoa 332634 332610 2026-09-02T12:57:38Z Øystein Tvede 3938 332634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men idag kunde jeg ikke le af nogen ting, endda Lizzies stil næsten var endnu mer gebrokken, end den pleiede: »De skyder den fugl i den skov, og spiser meget potes«, stod der i Lizzies stil. »Nei, dette er for galt«, sagde bestyreren, »jeg mærker fru Petersen allevegne. Hvorofte har jog ikke sagt dig, Lizzie, at du skal skrive dine stile alene?« Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en gebrokken stil. Da timen var slut, sagde bestyreren: »Inger Johanne, kom med mig ind i lærerværelset.« Men hvad han sagde derinde, vil jeg ikke fortælle, for det er saa leit. Jeg græd og var svært ulykkelig — aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slap anmsærkning i karakterbogen, men da jeg kom hjem, fortalte jeg det til mor alligevel. For alting leiter saa mærkelig, naar jeg bare fortæller mor det. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fp6go5ipxu09uda3ftjxb4nso5u0g1z 104 143545 332611 2026-09-02T12:30:38Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143546 332612 2026-09-02T12:31:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|DA BERIDERNE VAR HER.}}}}<noinclude><references/></noinclude> bjg29m4kifujuyz7c80d85scp9p27i8 104 143547 332613 2026-09-02T12:31:13Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 143548 332614 2026-09-02T12:32:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=87 to=106 header=1 /> 332614 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=87 to=106 header=1 /> 3ro2rksfi55h1px5yb6hj0m0n3rbrvg 104 143549 332635 2026-09-02T18:11:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da Beriderne var her.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg skulde gaa paa skolen en dag, men var temmelig sent ude. Sagen var, at vor gule, lavbenede høne — det var endda Valpurga — var blevet syg, og da jeg naturligvis ikke kunde betro andre at stelle med den, havde jeg forsinket mig. Naar høns begynder saadan at kukkelure, staa stille for sig selv under en busk, dukke hovedet helt ned i fjorene, og bare vrænge øine, saa skal dere have tak, — det er alt andet end byggeligt, naar det er en høne, man ér glad i. Akkurat saadan havde Valpurga det den dag. Jeg gav den smør og peber, for det er godt for høns. Men det var ikke det, jeg vilde fortælle, det var om, da beriderne var her.{{nodent/e}} Klokken i spisestuen manglede fire minutter i ni, og da havde jeg ikke spist fro-<noinclude><references/></noinclude> dszqr7ade2mjgfpvu6z1wwrl7cfo3xe 104 143550 332636 2026-09-02T18:15:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kost, ikke læst noget videre paa den tyske grammatiken og havde endda skoleveien atpaa. Men det gik i en fart, kan dere tro; med et stykke smørrebrød i den ene haand, den tyske grammatik opslaaet i den anden, tog jeg paa sprang nedigjennem bakken. »Præpositioner som styrer dativ: aus, ausser, bei, binnen ― aus, ausser, bei« ― uf, fillede bøger! Der fløi et blad over gjærdet ned i madam Lands jorde; det gjaldt at gaa forsigtig, madam Lands vinduer vendte ud til denne kant, og hun blev rasende, naar nogen traadte ned græsset hendes. Jeg ventede hvert øieblik at høre en skarp banken paa ruden med et fingerbøl. Hun saa mig ikke, jeg klavrede over gjærdet igjen ― »aus ― ausser« ― ― Rundt hjørnet svingede politibetjent Weiby og en fremmed, rar mand. Den fremmede var ganske brandgul i ansigtet, havde rammende sort haar og sorte, stikkende. øine. Paa hovedet havde han en liden udenlandsk grøn hue og paa benene høie, lakerede ridestøvler, der gik ham op over knæerne.<noinclude><references/></noinclude> mupwszdcf4aeuga5hajtozih9qh1ciy 104 143551 332637 2026-09-03T11:42:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Weiby satte maven endnu mere ud, end han pleiede og saa rent opkavet ud. Det maatte vel være noget vigtigt dette, for til hverdags havde Weiby sjelden andet at gjøre, end at pirke med stokken bort i børn, der spillede jeppe altfor midt i gaden. Endda jeg havde saa gruelig liden tid, maatte jeg naturligvis blive staaende og se efter Weiby og den fremmede mand helt til de var svinget om hjørnet oppe ved kontoret. Det var noget morsomt, der var kommet til byen, det var tydelig det. Enten panorama, eller en, som slugte sværd, eller en, som ikke havde arme og syede med tæerne. Hurra, noget moro var det, det var sikkert det! Jeg kom elleve minutter for sent paa skolen. Vi havde seminarist Holmesland i regning. Han sad paa kathederet, støttede sit store, tunge hoved med haanden under kind og saa bebreidende paa mig, da jeg kom ind. Jeg listede mig bag klædesrækken med alt ydertøiet, for at tage tøiet af mig, og spise op den sidste rest af smørrebrødet. Pyt san, Holmesland brydde jeg mig<noinclude><references/></noinclude> hcagmnxmuijkvlvrz8cb34068mqtqnr 104 143552 332638 2026-09-03T11:45:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aldrig en døit om. Jeg gik lreidig op og satte mig paa plads. Atter et langt bebreidende blik fra kathederet. »Ved du, hvad klokken er, Inger Johanne?« »Ja, jeg kunde slet ikke komme før, Holmesland, for jeg maatte stelle med en, der var syg.« »Jasaa — er din mor syg?« »Nei da« — han spurgte ikke mere og glad var jeg. »Hvilket stykke har dere?«, spurgte jeg Netta, der sad ved siden af mig. »Dette«, hun viste paa tavlen, men ovenoyer regnestykket stod der med store bogstaver: Der er kommet beridere til byen. »Ja jeg ved det nok«, hviskede jeg tilbage — endda jeg vidste det jo slet ikke, men jeg kunde ikke like, at Netta skulde have bedre greie paa alt nyt, end jeg. Den timen var fryglelig lang. Jeg var saa kjed af Holmesland og brøkdelene hans tilslut, at jeg maatte udgyde mig lidt om ham og skrev paa en liden seddel, som jeg praktiserede over paa den anden pult til<noinclude><references/></noinclude> av46oycu9yffr2n8uy6ie6hssflqjd5 104 143553 332639 2026-09-03T11:47:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mina: »Har Holmesland ingen buksesæler paa idag heller? Han pleier nemlig altid at gan og hale op i buksemne sine. »Hvad var det du fik der, Mina?« lød pludselig Holmeslands stemme. Mina smilte undskyldende: «Ingenting, Holmesland.« »Jasaa — kalder du et stykke papir ingen ting? Kom herop med det!e Holmesland pleiede aldrig at rokke sig fra kathederet, naar det bare paa nogen mulig maade kunde gaa an at sidde der hele timen. »Nei, det var virkelig ingen ting, Holmesland.« Da hændte det mærkværdige, at Holmesland reiste paa sin tunge krop og kom ned til Mina. »Giv mig det papir.« Jeg ser endnu Minas annsigt tydeligt — hun saa op pua Holmesland brødefuld og bøntaldende, og dog saa forfærdelig fuld af latter; hun krammede den ulykkelige seddel op til sit bryst. »Spis den«, hviskede jeg pludselig, og øicblikket efter var seddelen forsvundet i<noinclude><references/></noinclude> j75iz9ix4bqfb7ovgtwzon88i4uzje5 332640 332639 2026-09-03T11:51:02Z Øystein Tvede 3938 332640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mina: »Har Holmesland ingen buksesæler paa idag heller? Han pleier nemlig altid at gan og hale op i buksemne sine. »Hvad var det du fik der, Mina?« lød pludselig Holmeslands stemme. Mina smilte undskyldende: «Ingenting, Holmesland.« »Jasaa — kalder du et stykke papir ingen ting? Kom herop med det!e Holmesland pleiede aldrig at rokke sig fra kathederet, naar det bare paa nogen mulig maade kunde gaa an at sidde der hele timen. »Nei, det var virkelig ingen ting, Holmesland.« Da hændte det mærkværdige, at Holmesland reiste paa sin tunge krop og kom ned til Mina. »Giv mig det papir.« Jeg ser endnu Minas annsigt tydeligt — hun saa op pua Holmesland brødefuld og bønfaldende, og dog saa forfærdelig fuld af latter; hun krammede den ulykkelige seddel op til sit bryst. »Spis den«, hviskede jeg pludselig, og øieblikket efter var seddelen forsvundet i<noinclude><references/></noinclude> loz0wf196hr72iof0asn9wecw634qeg 104 143554 332641 2026-09-03T11:52:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Minas smilende mund. Holmesland halede i bukserne sine, gik overordentlig langsomt op paa kathederet, satte sig omhyggelig tilrette og san ulravendt og bebreidende paa mig. »Du er nu umulig du, Inger Johannee, sagde seminarist Holmesland. I frikvartererne snakkede vi ikke om andet end om beriderne. Netta havde set on syært tyk, sorthaaret dame med ildrød kjole, og on tyk mops paa armen, hun hørte sikkert til beridertruppen, for en saadan sort madam og en saadan mops fandies ikke i hele byen. Mina havde set en liden, spinkel gut med sort, stridt haar og guldørenringe — og jeg havde jo set selve direktøren for hele herligheden. Det mærkelige var, at det igrunden var mig, der havde mest at fortælle, endda jeg grangivelig ikke havde set mere til hele beridertruppen. end at jeg havde gamet forbi Weiby og den fremmede mand i bakken. Vi havde sat os til middagsbordet hjemme; Karsten var ikke kommet, enten det nu var beriderne eller ludefisken, som<noinclude><references/></noinclude> itioquey0jlf5a4nrc9h7yaj2iq0tsc 104 143555 332642 2026-09-03T11:54:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt ham borte. Med en gang blev døren til spisestuen revet op, og Karsten stod i døraabningen, høirød i ansigtet og saa ivrig, at han næsten ikke kunde snakke. »Maa beriderne have hestene sine i vort fjøs?« spurgte han hæsblæsende. Vi havde nemlig et stort, gammelt fjøs, som stod aldeles ubenyttet. Karsten maatte gjentage, hvad han sagde; vi maa altid tale overordentlig tydeligt for far, han vil ikke vide af noget slurvesnak. Far og mor saa paa hinanden over ludefiskfadet. »Ja, det kunde vel ikke være noget i veien for det«, sagdo far. »Ja men er det nu værdt at have al den spektakel oppe i fjøset«, sagde mor. Jeg brændte af forventning, der jeg sad. »Det er vel ikke saa greit for dem, at faa rum for alle hestene her i byen«, sagde far, »og de skal faa paalæg om at opføre sig pent deroppe«. ― »Ja som du vil«, sagde mor. Ude i gangen stod den samme mand, der havde været oppe paa kontoret iformiddag, og en anden fyr akkurat i samme<noinclude><references/></noinclude> oum6ryknp4b1pk8hcux2l056lio8meo 104 143556 332643 2026-09-03T11:55:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smag, men mindre og mere lurvet. Far var ude og snakkede med dem; han i den grøune hue, tyskede svært. »Danke schön — danke schön«, sagde de, da de gik. Hurra — beriderne skulde have hestene i vort fjøs lige op i gaarden vor — hurra — hurra for moro! Hestene skulde komme overland fra nærmeste by; hvad tid de kom, vidste ingen. Jeg tog geografien med mig for at læse min lekse paa fjøstrappen den eltermiddag. Jeg vilde ikke gan glip af ankomsten, kan dere vide. Lidt efter lidt samlede der sig en hel del børn deroppe. Helt ud paa Tangen havde de hørt, at beriderne skulde have vort fjøs. Der var nogle gutter, som be- gyndte at være vigtige og vilde puffe os smaapiger væk. men der kom de tids nok. »Nei tak, far« — jeg knubset en i nakken — »gaa din vei, far, se til at komme væk, og det fort — ellers skal der nok blive andre greier«. De fleste smaagutter i byen er ræd mig, skal jeg fortælle dere, fordi jeg er stærk i hænderne og rap i munden, og bag har<noinclude><references/></noinclude> fzllc0ylwkyfvwfoy98ehjaywajfuf7 104 143557 332644 2026-09-03T11:57:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg altid ligesom i usynligt følge far, som er politimester, og alle politibetjenterne ― saa der er sjelden nogen, som mukker. Jeg gad nu forresten ogsaa vide, hvad tid, en skulde have noget at sige, naar det ikke skulde være paa ens egen fjøstrappe. Fler og fler børn samlede sig, det myldrede op igjennem bakken, jeg stod paa fjøstrappen. med en lang pisk ― hvis nogen nærmede sig saa ― svup! Endelig ― der kom de! Først en stor hvid hest, som en staldkarl førte i bidslet, saa to smaa, lurvede ponnier, saa en stor, rød hest, som bar hovedet høit, og saa hele flokken efter ― nogle gik løse og sprang indimellem os børn, staldkarlene skjændte og raabte baade paa tysk og polsk; nogle smaa lurvede bikjer fløi rundt og gneldrede og bed sig fast i kjolen paa nogle smaapiger, saa de løb og skreg. Med en gang blev en liden sortsmudsk af en staldkarl rasende paa alle os børn, som stod omkring, og jagede os nedover bakken. Jeg blev ærgerlig for at han skulde jage mig ogsaa væk, især fordi alle de andre saa paa det.<noinclude><references/></noinclude> fcb0uvn5cambo0f4q0uvgdeewim4xvk