Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 332709 332129 2026-09-03T13:59:57Z Øystein Tvede 3938 332709 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 0t5q5a8bmcgsop5claity5shesemb03 828 63976 332677 185376 2026-09-03T13:03:56Z Hamish 4599 Update from [[d:Special:GoToLinkedPage/enwiki/Q15408619|master]] using [[mw:Synchronizer| #Synchronizer]] 332677 Scribunto text/plain ------------------------------------------------------------------------------------ -- TableTools -- -- -- -- This module includes a number of functions for dealing with Lua tables. -- -- It is a meta-module, meant to be called from other Lua modules, and should not -- -- be called directly from #invoke. -- ------------------------------------------------------------------------------------ local libraryUtil = require('libraryUtil') local p = {} -- Define often-used variables and functions. local floor = math.floor local infinity = math.huge local checkType = libraryUtil.checkType local checkTypeMulti = libraryUtil.checkTypeMulti ------------------------------------------------------------------------------------ -- isPositiveInteger -- -- This function returns true if the given value is a positive integer, and false -- if not. Although it doesn't operate on tables, it is included here as it is -- useful for determining whether a given table key is in the array part or the -- hash part of a table. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.isPositiveInteger(v) return type(v) == 'number' and v >= 1 and floor(v) == v and v < infinity end ------------------------------------------------------------------------------------ -- isNan -- -- This function returns true if the given number is a NaN value, and false if -- not. Although it doesn't operate on tables, it is included here as it is useful -- for determining whether a value can be a valid table key. Lua will generate an -- error if a NaN is used as a table key. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.isNan(v) return type(v) == 'number' and v ~= v end ------------------------------------------------------------------------------------ -- shallowClone -- -- This returns a clone of a table. The value returned is a new table, but all -- subtables and functions are shared. Metamethods are respected, but the returned -- table will have no metatable of its own. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.shallowClone(t) checkType('shallowClone', 1, t, 'table') local ret = {} for k, v in pairs(t) do ret[k] = v end return ret end ------------------------------------------------------------------------------------ -- removeDuplicates -- -- This removes duplicate values from an array. Non-positive-integer keys are -- ignored. The earliest value is kept, and all subsequent duplicate values are -- removed, but otherwise the array order is unchanged. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.removeDuplicates(arr) checkType('removeDuplicates', 1, arr, 'table') local isNan = p.isNan local ret, exists = {}, {} for _, v in ipairs(arr) do if isNan(v) then -- NaNs can't be table keys, and they are also unique, so we don't need to check existence. ret[#ret + 1] = v elseif not exists[v] then ret[#ret + 1] = v exists[v] = true end end return ret end ------------------------------------------------------------------------------------ -- numKeys -- -- This takes a table and returns an array containing the numbers of any numerical -- keys that have non-nil values, sorted in numerical order. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.numKeys(t) checkType('numKeys', 1, t, 'table') local isPositiveInteger = p.isPositiveInteger local nums = {} for k in pairs(t) do if isPositiveInteger(k) then nums[#nums + 1] = k end end table.sort(nums) return nums end ------------------------------------------------------------------------------------ -- affixNums -- -- This takes a table and returns an array containing the numbers of keys with the -- specified prefix and suffix. For example, for the table -- {a1 = 'foo', a3 = 'bar', a6 = 'baz'} and the prefix "a", affixNums will return -- {1, 3, 6}. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.affixNums(t, prefix, suffix) checkType('affixNums', 1, t, 'table') checkType('affixNums', 2, prefix, 'string', true) checkType('affixNums', 3, suffix, 'string', true) local function cleanPattern(s) -- Cleans a pattern so that the magic characters ()%.[]*+-?^$ are interpreted literally. return s:gsub('([%(%)%%%.%[%]%*%+%-%?%^%$])', '%%%1') end prefix = prefix or '' suffix = suffix or '' prefix = cleanPattern(prefix) suffix = cleanPattern(suffix) local pattern = '^' .. prefix .. '([1-9]%d*)' .. suffix .. '$' local nums = {} for k in pairs(t) do if type(k) == 'string' then local num = mw.ustring.match(k, pattern) if num then nums[#nums + 1] = tonumber(num) end end end table.sort(nums) return nums end ------------------------------------------------------------------------------------ -- numData -- -- Given a table with keys like {"foo1", "bar1", "foo2", "baz2"}, returns a table -- of subtables in the format -- {[1] = {foo = 'text', bar = 'text'}, [2] = {foo = 'text', baz = 'text'}}. -- Keys that don't end with an integer are stored in a subtable named "other". The -- compress option compresses the table so that it can be iterated over with -- ipairs. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.numData(t, compress) checkType('numData', 1, t, 'table') checkType('numData', 2, compress, 'boolean', true) local ret = {} for k, v in pairs(t) do local prefix, num = mw.ustring.match(tostring(k), '^([^0-9]*)([1-9][0-9]*)$') if num then num = tonumber(num) local subtable = ret[num] or {} if prefix == '' then -- Positional parameters match the blank string; put them at the start of the subtable instead. prefix = 1 end subtable[prefix] = v ret[num] = subtable else local subtable = ret.other or {} subtable[k] = v ret.other = subtable end end if compress then local other = ret.other ret = p.compressSparseArray(ret) ret.other = other end return ret end ------------------------------------------------------------------------------------ -- compressSparseArray -- -- This takes an array with one or more nil values, and removes the nil values -- while preserving the order, so that the array can be safely traversed with -- ipairs. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.compressSparseArray(t) checkType('compressSparseArray', 1, t, 'table') local ret = {} local nums = p.numKeys(t) for _, num in ipairs(nums) do ret[#ret + 1] = t[num] end return ret end ------------------------------------------------------------------------------------ -- sparseIpairs -- -- This is an iterator for sparse arrays. It can be used like ipairs, but can -- handle nil values. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.sparseIpairs(t) checkType('sparseIpairs', 1, t, 'table') local nums = p.numKeys(t) local i = 0 local lim = #nums return function () i = i + 1 if i <= lim then local key = nums[i] return key, t[key] else return nil, nil end end end ------------------------------------------------------------------------------------ -- size -- -- This returns the size of a key/value pair table. It will also work on arrays, -- but for arrays it is more efficient to use the # operator. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.size(t) checkType('size', 1, t, 'table') local i = 0 for _ in pairs(t) do i = i + 1 end return i end local function defaultKeySort(item1, item2) -- "number" < "string", so numbers will be sorted before strings. local type1, type2 = type(item1), type(item2) if type1 ~= type2 then return type1 < type2 elseif type1 == 'table' or type1 == 'boolean' or type1 == 'function' then return tostring(item1) < tostring(item2) else return item1 < item2 end end ------------------------------------------------------------------------------------ -- keysToList -- -- Returns an array of the keys in a table, sorted using either a default -- comparison function or a custom keySort function. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.keysToList(t, keySort, checked) if not checked then checkType('keysToList', 1, t, 'table') checkTypeMulti('keysToList', 2, keySort, {'function', 'boolean', 'nil'}) end local arr = {} local index = 1 for k in pairs(t) do arr[index] = k index = index + 1 end if keySort ~= false then keySort = type(keySort) == 'function' and keySort or defaultKeySort table.sort(arr, keySort) end return arr end ------------------------------------------------------------------------------------ -- sortedPairs -- -- Iterates through a table, with the keys sorted using the keysToList function. -- If there are only numerical keys, sparseIpairs is probably more efficient. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.sortedPairs(t, keySort) checkType('sortedPairs', 1, t, 'table') checkType('sortedPairs', 2, keySort, 'function', true) local arr = p.keysToList(t, keySort, true) local i = 0 return function () i = i + 1 local key = arr[i] if key ~= nil then return key, t[key] else return nil, nil end end end ------------------------------------------------------------------------------------ -- isArray -- -- Returns true if the given value is a table and all keys are consecutive -- integers starting at 1. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.isArray(v) if type(v) ~= 'table' then return false end local i = 0 for _ in pairs(v) do i = i + 1 if v[i] == nil then return false end end return true end ------------------------------------------------------------------------------------ -- isArrayLike -- -- Returns true if the given value is iterable and all keys are consecutive -- integers starting at 1. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.isArrayLike(v) if not pcall(pairs, v) then return false end local i = 0 for _ in pairs(v) do i = i + 1 if v[i] == nil then return false end end return true end ------------------------------------------------------------------------------------ -- invert -- -- Transposes the keys and values in an array. For example, {"a", "b", "c"} -> -- {a = 1, b = 2, c = 3}. Duplicates are not supported (result values refer to -- the index of the last duplicate) and NaN values are ignored. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.invert(arr) checkType("invert", 1, arr, "table") local isNan = p.isNan local map = {} for i, v in ipairs(arr) do if not isNan(v) then map[v] = i end end return map end ------------------------------------------------------------------------------------ -- listToSet -- -- Creates a set from the array part of the table. Indexing the set by any of the -- values of the array returns true. For example, {"a", "b", "c"} -> -- {a = true, b = true, c = true}. NaN values are ignored as Lua considers them -- never equal to any value (including other NaNs or even themselves). ------------------------------------------------------------------------------------ function p.listToSet(arr) checkType("listToSet", 1, arr, "table") local isNan = p.isNan local set = {} for _, v in ipairs(arr) do if not isNan(v) then set[v] = true end end return set end ------------------------------------------------------------------------------------ -- deepCopy -- -- Recursive deep copy function. Preserves identities of subtables. ------------------------------------------------------------------------------------ local function _deepCopy(orig, includeMetatable, already_seen) if type(orig) ~= "table" then return orig end -- already_seen stores copies of tables indexed by the original table. local copy = already_seen[orig] if copy ~= nil then return copy end copy = {} already_seen[orig] = copy -- memoize before any recursion, to avoid infinite loops for orig_key, orig_value in pairs(orig) do copy[_deepCopy(orig_key, includeMetatable, already_seen)] = _deepCopy(orig_value, includeMetatable, already_seen) end if includeMetatable then local mt = getmetatable(orig) if mt ~= nil then setmetatable(copy, _deepCopy(mt, true, already_seen)) end end return copy end function p.deepCopy(orig, noMetatable, already_seen) checkType("deepCopy", 3, already_seen, "table", true) return _deepCopy(orig, not noMetatable, already_seen or {}) end ------------------------------------------------------------------------------------ -- sparseConcat -- -- Concatenates all values in the table that are indexed by a number, in order. -- sparseConcat{a, nil, c, d} => "acd" -- sparseConcat{nil, b, c, d} => "bcd" ------------------------------------------------------------------------------------ function p.sparseConcat(t, sep, i, j) local arr = {} local arr_i = 0 for _, v in p.sparseIpairs(t) do arr_i = arr_i + 1 arr[arr_i] = v end return table.concat(arr, sep, i, j) end ------------------------------------------------------------------------------------ -- length -- -- Finds the length of an array, or of a quasi-array with keys such as "data1", -- "data2", etc., using an exponential search algorithm. It is similar to the -- operator #, but may return a different value when there are gaps in the array -- portion of the table. Intended to be used on data loaded with mw.loadData. For -- other tables, use #. -- Note: #frame.args in frame object always be set to 0, regardless of the number -- of unnamed template parameters, so use this function for frame.args. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.length(t, prefix) -- requiring module inline so that [[Module:Exponential search]] which is -- only needed by this one function doesn't get millions of transclusions local expSearch = require("Module:Exponential search") checkType('length', 1, t, 'table') checkType('length', 2, prefix, 'string', true) return expSearch(function (i) local key if prefix then key = prefix .. tostring(i) else key = i end return t[key] ~= nil end) or 0 end ------------------------------------------------------------------------------------ -- inArray -- -- Returns true if searchElement is a member of the array, and false otherwise. -- Equivalent to JavaScript array.includes(searchElement) or -- array.includes(searchElement, fromIndex), except fromIndex is 1 indexed ------------------------------------------------------------------------------------ function p.inArray(array, searchElement, fromIndex) checkType("inArray", 1, array, "table") -- if searchElement is nil, error? fromIndex = tonumber(fromIndex) if fromIndex then if (fromIndex < 0) then fromIndex = #array + fromIndex + 1 end if fromIndex < 1 then fromIndex = 1 end for _, v in ipairs({unpack(array, fromIndex)}) do if v == searchElement then return true end end else for _, v in pairs(array) do if v == searchElement then return true end end end return false end ------------------------------------------------------------------------------------ -- merge -- -- Given the arrays, returns an array containing the elements of each input array -- in sequence. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.merge(...) local arrays = {...} local ret = {} for i, arr in ipairs(arrays) do checkType('merge', i, arr, 'table') for _, v in ipairs(arr) do ret[#ret + 1] = v end end return ret end ------------------------------------------------------------------------------------ -- extend -- -- Extends the first array in place by appending all elements from the second -- array. ------------------------------------------------------------------------------------ function p.extend(arr1, arr2) checkType('extend', 1, arr1, 'table') checkType('extend', 2, arr2, 'table') for _, v in ipairs(arr2) do arr1[#arr1 + 1] = v end end return p 4n03zk6kcoeg4gz82mieeh94c1szcjy 106 143436 332713 332497 2026-09-03T15:01:59Z Øystein Tvede 3938 332713 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karsten og jeg]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaards Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1891 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Karsten og jeg.pdf/7}} }} 8clq6y3drxf1lmsdn7z7p4noe9uuhx3 104 143437 332711 332316 2026-09-03T15:00:00Z Øystein Tvede 3938 332711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|KARSTEN OG JEG}} {{--}} {{xx-mindre|Af}}<br> '''Inger Johanne,'''<br> {{liten|13 Aar gammel.}} {{luft|3em}} {{liten|{{sp|BERGEN.<br> Fr. Nygaards}}}}<br> {{xx-mindre|Kjøbenhavn: Jul. Schlichtkrull.}}}}<noinclude><references/></noinclude> cmm7d75y7u8vt95cdqnmv47kq2avnww 332712 332711 2026-09-03T15:00:32Z Øystein Tvede 3938 332712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|KARSTEN OG JEG}} {{--}} {{xx-mindre|Af}}<br> '''Inger Johanne,'''<br> {{liten|13 Aar gammel.}} {{luft|3em}} {{liten|{{sp|BERGEN.<br> Fr. Nygaards Forlag.}}}}<br> {{xx-mindre|Kjøbenhavn: Jul. Schlichtkrull.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 65kz0b9gevcado4pzz116zpphemlgfs 104 143452 332714 332477 2026-09-03T22:01:10Z Øystein Tvede 3938 332714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>muring paa den ene kant, men den maa ogsaa være extra solid. For undertiden kan vi have over en alen dybt vand i bassinet, og da vil det let flomme over. Saa kommer den store stund, naar fossen skal gaa, da har Karsten og jeg hver vor staur, lynsnart river vi væk dæmningen, og der styrter fossen nedover stupet! Det gulagtige myrvand, som vi har ledet ned helt fra toppen af heien, staar i et eneste skum – det tordner og brager og sprøiter, som en virkelig fos. Det eneste gale er det, at det varer saa kort. For selv om bassinet er rigtig fuldt, rinder vandet ud paa fem minuter. Derfor passer vi altid paa at slippe fossen, naar nogen ser paa det. Det er næsten det samme, hvem det er, om det saa bare er Even stenbryders barn. En tilskuer maa vi idetmindste have, ellers lader vi aldrig fossen gaa, kan dere skjønne. Ret paa skraa ned for stupet ligger Søren murmesters hus. Vort jorde støder lige op til hans gaard. Naar vi slipper fossen, strømmer alt vandet ned i vort jorde lige bagenfor det store valnødtræ. Den vei<noinclude><references/></noinclude> fk8otaz2dqdpor0v0zofni7g8jstiw5 104 143453 332708 332427 2026-09-03T13:53:24Z Øystein Tvede 3938 332708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du gjør alting saa grundigt du, Inger Johanne«, sagde doktoren. Da jeg var kommet tilsengs med spjelket arm og blyvandsomslag, begyndte jeg at storgræde. Ikke saa meget for armen, – jeg græd lidt for den ogsaa – men mest fordi, jeg havde kunnet tænke paa at flygte fra far og mor, som var saa snille. For nu var vist Gud vred paa mig, og derfor havde jeg slaaet armen. Jeg fortalte mor altsammen. »Men nu skal jeg aldrig – aldrig – aldrig tænke paa at flygte mer, mor.« Den dag, beriderne reiste med hestene, stod jeg med armen i bind i vinduet og saa paa. Men tænk, Karsten gav sig ikke, jeg maatte give ham min røde og blaa blyant. endda jeg ikke kom til at flygte med beriderne! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6psxqtziqrm18c8godfeq7vblv8rp39 104 143455 332716 332479 2026-09-03T22:03:17Z Øystein Tvede 3938 332716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Karsten — Karsten, vil du være med og lave fos?« Karsten havde i fortvivlet kjedsomhed aftenen iforveien lavet istand en huske oppe paa loftet. Nu saa jeg fjæset hans oppe i de støvede, grønne loftsvinduer. Øieblikket efter var han nede i gaarden, og vi begge oppe i heien. Det eneste værktøi, vi har, er et lidet gammelt traug, som vi øser med, naar det trænges. Aa, slig en sommerdag oppe i heien! Med solen glitrende i de vaade, violette lyngtopperne, i tytebær og blaabærris, og store, viftende ormegræs perlende fuld af vanddraaber — men Karsten og jeg havde sandelig andet at gjøre end at se paa hvor vakkert der var. For idag skulde det blive Niagarafossen. Vand havde vi nok af. Du, hvor Karsten og jeg strævede den formiddag. Vi lavede en hel ny rende, saa vi fik en masse tilløb til bassinet. Og selve bassinet maatte udbedres og udvides — det holdt paa rent at flomme over, saa fuldt blev det. Karsten plumpede i to gange, saa han blev vaad langt over knæerne. Du, hvor vi lo!<noinclude><references/></noinclude> 4lmvgqmmfq893wwaty5n5eocths4mj1 104 143456 332717 332480 2026-09-03T22:04:21Z Øystein Tvede 3938 332717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endnu var der en og anden liden mosedot at dytte eller en sten at lægge bedre tilrette for at bassinet kunde blive rigtig, rigtig tæt. Endelig var vi færdige. Men saa var der ikke et eneste Menneske at se, som kunde beundre fossen. Og alt det stræv vilde vi da virkelig ikke have for ingen ting. Karsten vilde, at fossen skulde gaa, men jeg vilde det ikke, vi holdt rent paa at blive uvenner, da Thora Heja heldigvis kom labbende nedover. Thora Heja er en gammel fjeldkone, som lever af, at gaa rundt og drukne katunger og kappe hovedet af høns for folk. »Hvor skal du hen, Thora Heja«, raabte jeg. »Aa, jeg skal ned og rette to haner hos klokkeren«, skreg Thora opover til os. »Vent lidt, skal du faa se Niagara.« »Aa-for-noe?« »Vent lidt, skal du faa se noget rart.« Karsten og jeg greb hver vor staur og rev dæmningen ned i en lynende fart. Hvorledes det egentlig gik til, ved jeg ikke rigtig, men vi kom til at rive væk nogen<noinclude><references/></noinclude> jqaa9b53izqsvjbs9na9vzyx6nizseo 104 143458 332718 332482 2026-09-03T22:06:25Z Øystein Tvede 3938 332718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg skriver det, kan dere vide. Jeg hørte Søren murmesters rasende stemme dernede: »Og sligt skal være tilladt — nei, det skal de svie for — om det saa var sjelve —« Der kom en pludselig mistanke op i mig: »Du Karsten — der er vist gaaet noget galt med fossen —« »Jeg skal springe ned og se —« »Nei er du gal — gaa ikke — hører du ikke, hvor rasende Søren murmester er —« Hele det store bassin var strømmet ud; vandet rislede nu ganske fint og smaat. Der kom Søren murmester frem i jordet, saa han kunde se opover til os. Det er en gammel mager mand i hvide murerklæder og med en frygtelig spids hage. Han var rød i ansigtet som en kogt hummer, fægtede med armene og skreg: »Naa, det er godt jeg har vidner paa dere — deres rakkerunger — sætte vandspruten lige paa folk — ja dere skal svie for det — dere skal svie — to grisunger er døde, og det staar paa livet med de<noinclude><references/></noinclude> 8anad3oadud23huxurfo7kpo051433w 104 143459 332686 332483 2026-09-03T13:21:49Z Øystein Tvede 3938 332686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre — har der aldrig været proces før, saa skal der blive det nu, for slig uretfærdighed — — — jeg gaar til far deres og forklager dere paa flyende flekken«. Og Søren murmester lagde ivei i frygtelig fart opover bakken — op paa kontoret til far. Karsten og jeg saa et øieblik paa hinanden. Jeg havde en dunkel tanke om at det var vist bedst at flygte med en eneste gang. »Hvor skal vi gjøre af os?« sagde Karsten, »skal vi gjemme os op i heien i hele dage«. »Nei det er nok bedst at gaa ned alligevel, allerbedst vi gaar med en eneste gang — vi maa ned og forsvare os for Søren murmester.« »Ja, kanske han siger, vi satte fossen paa grisen hans med vilje.« Far stod paa trappen, og Søren murmester nede i gaarden. Slig som Søren bar sig! Han vred hænderne sine og graat og truede.<noinclude><references/></noinclude> 1c5w9acbptits8ev5mo4ls3smaklwbd 104 143464 332719 332487 2026-09-03T23:06:50Z Øystein Tvede 3938 332719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|'''Min første Reise alene.'''}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}a jeg reiste ikke saa mutters alene heller, maa dere tro. For jeg havde Karsten med mig; men han var bare ni aar gammel den sommeren, saa det var næsten jevngodt med ingen eller værre end ingen; for at reise med smaabørn paa dampskibet, det er alt andet end hyggeligt, det siger alle voksne mennesker ogsaa.{{nodent/e}} Det er mærkeligt, hvor kjedeligt altsammen bliver hjemme i ens egen by, naar en skal ud at reise. Alt, hvad de finder paa at lege, de andre gutterne og pigerne, enten det nu er at spille ball paa torvet eller lege gjemsel i vort gamle fjøs eller karavane gjennem ørkenen oppe i heien eller skremme gamle jomfru Einarsen og banke paa sovekammervinduet hendes, som<noinclude><references/></noinclude> 2fzqse6n9h9a355rd74ps4zgvnpvaoe 104 143465 332720 332488 2026-09-03T23:07:53Z Øystein Tvede 3938 332720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers er fælt morsomt —, saa er det altsammen sa græsselig kjedeligt netop i de dagene, før en skal afsted. For jeg skal reise, ― jeg skal reise, og det er græsselig, græsselig moro! Stakkars, stakkars dem, som ikke skal reise, men skal gaa igjen i gaderne og lugte paa gadestøy og rendesten og doven sjø inde ved bryggerne. Men jeg har jo rent glemt at fortelle, hvem det er, vi skal reise til. Mor har nemlig en søster, der er gift med en prest; de bor en to-tre mil fra vor by, og der er vi hver sommer. Men den sommeren blev det bestemt, at Karsten og jeg for første gang skulde reise alene. Ettermiddagen før vi skulde reise, gik jeg ned bag vor vedbod, hvor alle smaagutterne og smaapigerne, som jeg er sammen med, pleier at samles om eftermiddagene. Det var stegende hedt og tørt; men jeg tog alligevel min nye paraply med mig derned. Den var ikke egentlig af silke; men jeg havde snøret den saa tæt sammen, at den var aldeles pindende smal og saa ud<noinclude><references/></noinclude> dlt6xcnp7mv2enhjdc6iwuuxj43zsj2 104 143467 332660 332490 2026-09-03T12:24:23Z Øystein Tvede 3938 332660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer ind i det halvlyse værelse og rusker i en og hvisker: »Naa maa dere op — klokken er halv fem — op naa, dampen gaar klokken halv seks, ved dere«, — aa, saa rasende søvnig en er, men saa uendelig snodigt det er alligevel. Solen var ikke kommen ind i værelset endnu; men oppe paa kirketaarnet glødede den som ild, det blev fint veir — hurra! Alle døre og vinduer igjennem værelserne stod aabne, det var saa stille og friskt alle steder! saadan som det duftede af træerne udenfor og af frisk muld fra haven! Vi var inde og tog farvel med far og mor paa sengen. »Hils saa meget og vær nu snille børn«, sagde mor. »Mist nu ikke alt, dere har med dere«, sagde far under tæppet. Miste —! Han glemte nok, at jeg var næsten voksen, han. Stenene i bakken under lønnetræerne var endnu ganske fugtige af duggen; aa, hvor stille det var ude! Langt nede i byen galede en hane. Aa, saa rasende snodigt alting var! Karsten og jeg sprang nedover bakken. Ingeborg kokkepige strævede efter med vor store, grønne tine. Med en gang<noinclude><references/></noinclude> rv8b4dm2uyrd7me94qbuxvccunca8tl 104 143472 332721 332449 2026-09-03T23:14:26Z Øystein Tvede 3938 332721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvor gammel er du?« spurgte styrmanden. Nu har jeg altid hørt, at det er uhøfligt at spørge en dame om hendes alder; jeg maa sige, at jeg ikke havde det spor af lyst at fortælle den spidsnæsede styrmanden, at jeg manglede syv maaneder paa tolv aar. »Hvor gammel er du?« spurgte han igjen. »Tolv aar«, sagde jeg raskt. »Naa, saa betaler du for voksen.« Jeg ved ikke, hvorledes mit ansigt saa ud i det øieblik; indeni mig ved jeg, at jeg blev yderlig forfjamset. Tænk, om jeg ikke havde penge nok, ― og saa var det løgn atpaa. Nu har jeg bare en bitte liden pung, saadan en, som man bare faar tre fingre nedi. Jeg tog den vist temmelig hurtig op ― alt, hvad jeg foretager mig, sker altid i saadan gruelig fart, siger mor; hvorledes det gik til, ved jeg ikke; men nok af det: femkronen min sprat ud af haanden paa mig, udover rælingen og bortover sjøen. »Ta’ den ― ta’ den!« raabte jeg.<noinclude><references/></noinclude> 2ts0w4cbmtf4lj6ni13skzgsavpr1jv 104 143475 332722 332452 2026-09-03T23:17:08Z Øystein Tvede 3938 332722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde spørge styrmanden, om han vilde tage noget af tøiet mit istedetfor betaling, saa behøvede ikke far at faa vide noget om, at jeg havde mistet pengene. Jeg har en liden sølvring, saadan en, som der hænger et lidet hjerte ved, den tænkte jeg først paa. Jeg tog den af fingeren og saa paa den ― den var igrunden bitte, bitte liden; der var vist ikke nok værdi i den. Hjemme havde jeg rigtignok et par gamle skøiter, jeg gjerne vilde sælge; men jeg kunde jo umulig bede styrmanden gaa op paa vort loft og tage skøiterne; ― du store verden, hvad skulde jeg finde paa at give ham. Pludselig fik jeg en lys idé: Paraplyen, min nye paraply skulde han tage; hjemme kunde jeg jo sige, at vinden havde knækket den; for ansvarlig for vinden kunde jeg da virkelig ikke være. Og saa vilde jeg med det samme sige, at jeg havde forsnakket mig, at jeg ikke var tolv aar, men bare elleve aar og fem maaneder. Jeg tog paraplyen og gik raskt bortover dækket for at finde styrmanden; for en sikkerheds skyld tog jeg ringen af fingeren og holdt i haan-<noinclude><references/></noinclude> soy94k5y6zytq9um7rqfhqav62zxaaz 104 143478 332723 332495 2026-09-03T23:19:37Z Øystein Tvede 3938 332723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta’ ham ― ta’ ham ― han drukner jo lige for øinene mine«. Jeg holdt Karsten i trøien som i en skruestikke; nu skulde jeg nok passe paa ham. Baaden var nu lige ved Singdahlsen; der trak de den lange skikkelse op af vandet og lagde ham i bunden af baaden. Øieblikket efter var de paa siden af dampskibet, klavrede op med Singdahlsen og lagde ham paa dækket. Han saa akkurat ud, som han var død. De tog alle klæderne af ham, uden benklæderne, og saa begyndte de at stelle med ham, som der staar i almanaken om druknede. Om jeg bliver millioner aar gammel, glemmer jeg aldrig den scene. Der laa den lange, tynde, nøgne Singdahlsen paa dækket, to matroser trak i armene paa ham op og ned, madam Singdahlsen laa paa knæ ved siden af og tørrede ham uafladelig i ansigtet med et rødt lommetørklæde, solen skinnede stegende hedt ned paa dækket, og dampskibsrøgen laa lang og tyk og stor efter os. Endelig saa de livstegn hos ham og bar ham ned i kahytten; men da hændte det mærkelige, at madam<noinclude><references/></noinclude> 6pdel7ijo70k2gzzzy2qkqgv898id91 0 143485 332710 332472 2026-09-03T14:20:57Z Øystein Tvede 3938 332710 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=5 to=7 next="[[Karsten og jeg/01| Inger Johannes Fortale]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] 4ekirhyibfsegjvw0bx17ax62yxk8zd 0 143487 332659 332464 2026-09-03T12:23:40Z Øystein Tvede 3938 332659 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=15 to=28 header=1 /> 7bhijfhl5ot4jkih4prdsor467gozx7 104 143515 332658 332572 2026-09-03T12:22:45Z Øystein Tvede 3938 332658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da jeg nær havde død.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}a dengang ja!{{nodent/e}} Det er igrunden en sørgelig historie. Ja nu skal dere høre. Dere skulde bare se, hvor mange rare, tussede mennesker der er i vor by. Ja, jeg mener saadanne, som ikke er rigtig i hovedet, men som faar lov at gaa løs omkring, fordi de ikke gjør noget galt. Før i tiden syntes jeg, det var forfærdelig morsomt at løbe efter dem og ærte dem, men det gjør jeg ikke mere, og det er netop det, jeg vil fortælle om. Der er nu for det første madam Lennertsen. Hun er gruelig fin, madam Lennertsen, gaar med fransk shawl, som slæber en halv alen i gaden og blaa knækparasol af silke. Naar nogen hilser paa hende, stanser hun helt op og gjør stor kompli-<noinclude><references/></noinclude> 6s179ygrsthcyvhkg1txuon3fgdapxv 104 143518 332665 332575 2026-09-03T12:28:36Z Øystein Tvede 3938 332665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var netop saadant veir, som jeg liker saa godt. Saadant med storm ude paa havet, høit vand op over bryggerne, og med en susen og en brusen som torden oppe i luften. De store asketræer ved kirken vrider sig og knager og brager, kirkefløien vender sig og skriger hvert øieblik ― det er den susen og brusen i luften, som jeg synes om. Det er saa forfærdeligt friskt. Men det kan jeg aldrig faa nogen af veninderne til at være enig med mig i. »Nei, uf da, vil du gaa ud i dette veiret«, siger de, naar jeg kommer for at hente dem, »uf, sligt grusomt veir«. Derfor gaar jeg altid alene i sligt veir, op i heierne og nede paa bryggerne, og hvor det kan falde sig. Den dag var jeg ogsaa ude alene. Jeg var gaaet ud i Sørvigen til det store ishus; det var nogen, der havde sagt inde paa bryggen, at der var en brig, som var drevet løs derude, og den havde jeg lyst at se paa. Men det var bare noget tøv, for da jeg kom derud, var der hverken brig eller et eneste menneske at se. Naar jeg gaar saadan alene, tænker jeg<noinclude><references/></noinclude> m89lafz21r1isnkkuvh46nwkkrjst6o 104 143521 332666 332578 2026-09-03T12:33:35Z Øystein Tvede 3938 332666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Anna Pelunna med lyseblaat skjøæg; Lever du til sommeren, san værper du æg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unges — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, bvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> s97nadi8jn0wtrjsi87xqw2k12bwihf 332667 332666 2026-09-03T12:34:02Z Øystein Tvede 3938 332667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Anna Pelanna med lyseblaat skjøæg; Lever du til sommeren, san værper du æg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unges — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, bvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> lgiyxvcokcv3e7vwjg6leojciz8ae5q 332668 332667 2026-09-03T12:34:39Z Øystein Tvede 3938 332668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Anna Pelanna med lyseblaat skjøæg; Lever du til sommeren, san værper du æg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unge« — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, bvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> ksdfgnhpk3st5vl8qh051grafpwt9dv 332669 332668 2026-09-03T12:35:17Z Øystein Tvede 3938 332669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Anna Pelanna med lyseblaat skjøæg; Lever du til sommeren, san værper du æg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unge« — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, hvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> n7po7bha4qc3264wwea27bby6x4yty5 104 143522 332670 332579 2026-09-03T12:38:32Z Øystein Tvede 3938 332670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jog sagde. »Jeg fik dig da op igjene, sagde Byen høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggene«. »Kom og vær med hjem«, Even hønee, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maalte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> tppfb5b7sl90eih4h71doxydvn481p5 332671 332670 2026-09-03T12:39:13Z Øystein Tvede 3938 332671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjene, sagde Byen høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggene«. »Kom og vær med hjem«, Even hønee, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maalte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> ku724bm5rwqxu8tut03i1h08uxlio6o 332672 332671 2026-09-03T12:39:38Z Øystein Tvede 3938 332672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjen«, sagde Even høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggene«. »Kom og vær med hjem«, Even hønee, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maalte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> fkautnu7hcvvznlqfn5jx7g5wmjm7jb 332673 332672 2026-09-03T12:39:56Z Øystein Tvede 3938 332673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjen«, sagde Even høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggen«. »Kom og vær med hjem«, Even hønee, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maalte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> 4jufdzuiinop9ii1kqt2kql21k54c7j 332674 332673 2026-09-03T12:40:34Z Øystein Tvede 3938 332674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjen«, sagde Even høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggen«. »Kom og vær med hjem«, Even høne«, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maatte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> c9l7gsjgf95wc7j4qdw5moykvlo85s5 104 143523 332661 332580 2026-09-03T12:24:54Z Øystein Tvede 3938 332661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hakkede tænder. Paa veien sprang jeg op til Karen; der kom jeg i seng, og der gik bud efter mor. Aa, som jeg græd, da jeg var kommet iseng! Fordi at det var Even høne, som havde reddet mig, Even høne, som jeg havde ærtet og været lei mod bestandig ― bestandig. »Mor ― Mor, du maa give Even høne mad, meget mad, god mad.« »Ja, det kan du være vis paa, og saa maa du bede ham om forladelse, og aldrig være lei, hverken mod ham eller mod nogen af de andre tussede stakkarne mere.« Even høne spiste middag hos os hver eneste dag siden den eftermiddag. Naar vi har rigtig god mad, er jeg saa glad for Even hones skyld, jeg passer altid paa, at vi ikke spiser op alt det bedste inde ved bordet, saa Even høne faar en rigtig stor portion ude paa kjøkkenbænken. Siden den tid ærter jeg aldrig nogen, hverken madam Lennertsen eller Jens Julsen eller Even høne, og er der nogen, der forsøger paa det, naar jeg er tilstede, saa gjør jeg kort proces, det kan dere lide paa.<noinclude><references/></noinclude> ktfh8v1d40khxawy0toxgzphy44el6h 332675 332661 2026-09-03T12:46:20Z Øystein Tvede 3938 332675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hakkede tænder. Paa veien sprang jeg op til Karen; der kom jeg i seng, og der gik bud efter mor. Aa, som jeg græd, da jeg var kommet iseng! Fordi at det var Even høne, som havde reddet mig, Even høne, som jeg havde ærtet og været lei mod bestandig ― bestandig. »Mor ― Mor, du maa give Even høne mad, meget mad, god mad.« »Ja, det kan du være vis paa, og saa maa du bede ham om forladelse, og aldrig være lei, hverken mod ham eller mod nogen af de andre tussede stakkarne mere.« Even høne spiste middag hos os hver eneste dag siden den eftermiddag. Naar vi har rigtig god mad, er jeg saa glad for Even hønes skyld, jeg passer altid paa, at vi ikke spiser op alt det bedste inde ved bordet, saa Even høne faar en rigtig stor portion ude paa kjøkkenbænken. Siden den tid ærter jeg aldrig nogen, hverken madam Lennertsen eller Jens Julsen eller Even høne, og er der nogen, der forsøger paa det, naar jeg er tilstede, saa gjør jeg kort proces, det kan dere lide paa.<noinclude><references/></noinclude> 9uqhwewjobamxd61hd6xyl9tfu5ikoe 104 143525 332656 332582 2026-09-03T12:20:52Z Øystein Tvede 3938 332656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|EN DAG PAA SKOLEN.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> ctzvkeak99b59bdzexsl1xolp1x2nd1 104 143535 332676 332595 2026-09-03T13:00:01Z Øystein Tvede 3938 332676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde kaldt hendes mor en bagatel, sagde hun. »Det kan godt hænde, at din mor er en bagatel, men jeg har aldrig kaldt hende det«, sagde jeg. »Jo, du har«, sagde Antonette. »Nei, jeg har ikke«, sagde jeg. Slig trættede vi hele friminuttet igjennem. Jeg holdt norgeshistorien i haanden, men fik ikke se et ord i den ― uf, nu skulde vi have regning; der var Holmesland alt i døren. »Hovedregning, hovedregning, Holmesland« ― skreg de over sig allesammen, »lad os faa hovedregning«. Holmesland er bred og stor, med store, tunge vandblaa øine og rødgult skjæg. Han svarede ikke et ord, men gik op paa kathederet og satte sig med haanden under kind, saadan som han altid sidder. »Tavleregning«, sagde han med gravrøst, da han vel var kommet tilsæde. »Nei, Holmesland, hovedregning ― hovedregning ―« »Da jeg var udenfor døren«, sagde<noinclude><references/></noinclude> laknu5u4qdpjvec7a8pz8alm2un4548 104 143540 332678 332628 2026-09-03T13:05:50Z Øystein Tvede 3938 332678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig — jeg vilde ikke se paa ham en eneste gang, for at han ikke skulde huske mig. Og gjøre mig saa liden som muligt, og sidde murende stille. »Kima Pirk, værsgod begynd.« Kima reiste sig op og kjørte ivei. Hun kan næsten aldrig noget, uden naar hun fusker, men det gjør hun bestandig. Naar hun skal læse op, saa sluger hun halvdelen af ordene og slubrer og super og gjør saa meget rart med munden, saa det er næsten umuligt at skjønne. hvad hun siger. Nei, naar han begyndte med Kima, der sidder nederst, blev jeg ikke hørt; Juul hører altid raden opover, saa vi beregner, hvad vi bliver hørt paa. Aa, for en lettelse, at jeg ikke blev hørt! Kima supte og supte, jeg lavede en pen papirhane under pulten. »Hvadslags konge var han egentlig, Olaf Kyrre, Inger Johanne?« Jeg fór op. »Han var — han var svært blodtørstig.« »Saa.« »Nei, han var svært bra, bare lidt blodtørstig.«<noinclude><references/></noinclude> 60or1fwisirjgbw4moiva3i2rsb6vv6 332679 332678 2026-09-03T13:06:36Z Øystein Tvede 3938 332679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig — jeg vilde ikke se paa ham en eneste gang, for at han ikke skulde huske mig. Og gjøre mig saa liden som muligt, og sidde murende stille. »Kima Pirk, værsgod begynd.« Kima reiste sig op og kjørte ivei. Hun kan næsten aldrig noget, uden naar hun fusker, men det gjør hun bestandig. Naar hun skal læse op, saa sluger hun halvdelen af ordene og slubrer og super og gjør saa meget rart med munden, saa det er næsten umuligt at skjønne, hvad hun siger. Nei, naar han begyndte med Kima, der sidder nederst, blev jeg ikke hørt; Juul hører altid raden opover, saa vi beregner, hvad vi bliver hørt paa. Aa, for en lettelse, at jeg ikke blev hørt! Kima supte og supte, jeg lavede en pen papirhane under pulten. »Hvadslags konge var han egentlig, Olaf Kyrre, Inger Johanne?« Jeg fór op. »Han var — han var svært blodtørstig.« »Saa.« »Nei, han var svært bra, bare lidt blodtørstig.«<noinclude><references/></noinclude> rfoh07880mjcusxbgezo8mpf7p0i7ao 104 143541 332680 332631 2026-09-03T13:07:19Z Øystein Tvede 3938 332680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke et glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Han saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udover. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabte de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jeg angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg lavde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Aa, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> 1cmph1t0za9s3a6hcchoqeiumosgfpq 332681 332680 2026-09-03T13:07:47Z Øystein Tvede 3938 332681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Juul gik bort i krogen ved vinduet for at drikke et glas vand. Som et lyn aabnede jeg norgeshistorien, lagde nogen bøger foran; da Juul kom op paa kathederet igjen, læste jeg op af bogen en hel halv side næsten paa rams. Jeg kastede et blik op paa Juul. Han saa ufravendt paa mig med de brune øinene sine, munden var frygtelig brættet udover. »Inger Johanne — det havde jeg ikke troet, hvis jeg ikke havde set det — at du fusker.« »Inger Johanne fusker« — »fusker Inger Johanne?« raabte de nedover pultene og strakte sig op for at se. Aa, hvor jeg angrede — hvor jeg angrede — hvor jeg angrede! »Værsgod gaa ud paa gangen, Inger Johanne, og staa der denne timen«, sagde Juul dybt nede i halsen. Jeg gik ud, allesammen i klassen vendte sig og saa efter mig. Jeg havde nok staaet paa gangen før, fordi jeg havde holdt leven, men aldrig for fusk. Aldrig i verden for fusk! Aa, for en skam, for en skam, aa, dette var det værste, som kunde hænde.<noinclude><references/></noinclude> e14o608i657b449vas5dh28rg09w6qz 104 143542 332682 332632 2026-09-03T13:08:44Z Øystein Tvede 3938 332682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad vilde far sige, paar han fik se anmærkningen i karakterbogen. Ja, for anmærkning fik jeg sikkert — det saa jeg paa Juul. Nei, nu bliver jeg aldrig i verden glad mere, det skjønte jeg tydeligt. Jeg ved ikke om nogen af dere har staaet paa en gang en hel time og ventet paa anmærkning og skjænd. Ja, for det er ikke hyggeligt. Tilslut havde jeg ikke andet at gjøre, end at jeg fór op over alle bjelkevæggene paa gangen, saa langt jeg kunde rakke, og rev itu alle edderkoppevævene og befriede de halvdøde fluerne, som hang der og surrede. Naa endelig, der var timen ude. De saa svært paa mig allesammen, da jeg kom ind igjen. De sagde ingenting, bare saa. »Pyt san«, sagde jeg og lod som ingenting, men indi mig syntes jeg det var frygtelig leit. Nei, jeg vilde ikke ud i frikvarteret — nei ikke paa nogen maade vilde jeg ud. Jeg sad bele tiden og tegnede blækhoveder paa et nyt trækpapir. Nei, jeg kom knapt til at lege mer, jeg — saa lei var jeg af<noinclude><references/></noinclude> 8r0u1ar1xraegkohdja65ysvqrvxgm7 332683 332682 2026-09-03T13:18:17Z Øystein Tvede 3938 332683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad vilde far sige, naar han fik se anmærkningen i karakterbogen. Ja, for anmærkning fik jeg sikkert — det saa jeg paa Juul. Nei, nu bliver jeg aldrig i verden glad mere, det skjønte jeg tydeligt. Jeg ved ikke om nogen af dere har staaet paa en gang en hel time og ventet paa anmærkning og skjænd. Ja, for det er ikke hyggeligt. Tilslut havde jeg ikke andet at gjøre, end at jeg fór op over alle bjelkevæggene paa gangen, saa langt jeg kunde række, og rev itu alle edderkoppevævene og befriede de halvdøde fluerne, som hang der og surrede. Naa endelig, der var timen ude. De saa svært paa mig allesammen, da jeg kom ind igjen. De sagde ingenting, bare saa. »Pyt san«, sagde jeg og lod som ingenting, men indi mig syntes jeg det var frygtelig leit. Nei, jeg vilde ikke ud i frikvarteret — nei ikke paa nogen maade vilde jeg ud. Jeg sad bele tiden og tegnede blækhoveder paa et nyt trækpapir. Nei, jeg kom knapt til at lege mer, jeg — saa lei var jeg af<noinclude><references/></noinclude> 8mcvztnf1wnnrrue17rat99zeznm5zw 104 143544 332684 332634 2026-09-03T13:20:51Z Øystein Tvede 3938 332684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men idag kunde jeg ikke le af nogen ting, endda Lizzies stil næsten var endnu mer gebrokken, end den pleiede: »De skyder den fugl i den skov, og spiser meget potes«, stod der i Lizzies stil. »Nei, dette er for galt«, sagde bestyreren, »jeg mærker fru Petersen allevegne. Hvorofte har jeg ikke sagt dig, Lizzie, at du skal skrive dine stile alene?« Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en gebrokken stil. Da timen var slut, sagde bestyreren: »Inger Johanne, kom med mig ind i lærerværelset.« Men hvad han sagde derinde, vil jeg ikke fortælle, for det er saa leit. Jeg græd og var svært ulykkelig — aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slap anmsærkning i karakterbogen, men da jeg kom hjem, fortalte jeg det til mor alligevel. For alting leiter saa mærkelig, naar jeg bare fortæller mor det. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fhiymkhujiiiadygpueu91k3slpx06p 332685 332684 2026-09-03T13:21:25Z Øystein Tvede 3938 332685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men idag kunde jeg ikke le af nogen ting, endda Lizzies stil næsten var endnu mer gebrokken, end den pleiede: »De skyder den fugl i den skov, og spiser meget potes«, stod der i Lizzies stil. »Nei, dette er for galt«, sagde bestyreren, »jeg mærker fru Petersen allevegne. Hvorofte har jeg ikke sagt dig, Lizzie, at du skal skrive dine stile alene?« Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en gebrokken stil. Da timen var slut, sagde bestyreren: »Inger Johanne, kom med mig ind i lærerværelset.« Men hvad han sagde derinde, vil jeg ikke fortælle, for det er saa leit. Jeg græd og var svært ulykkelig — aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slap anmærkning i karakterbogen, men da jeg kom hjem, fortalte jeg det til mor alligevel. For alting letter saa mærkelig, naar jeg bare fortæller mor det. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qu02ue3iltv7kkdnfl8lzfd77rugfsj 104 143546 332657 332612 2026-09-03T12:21:06Z Øystein Tvede 3938 332657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|DA BERIDERNE VAR HER.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> 4n9dwik810oitu8r77pqdm83zcau6xf 104 143549 332687 332635 2026-09-03T13:22:58Z Øystein Tvede 3938 332687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da Beriderne var her.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg skulde gaa paa skolen en dag, men var temmelig sent ude. Sagen var, at vor gule, lavbenede høne — det var endda Valpurga — var blevet syg, og da jeg naturligvis ikke kunde betro andre at stelle med den, havde jeg forsinket mig. Naar høns begynder saadan at kukkelure, staa stille for sig selv under en busk, dukke hovedet helt ned i fjerene, og bare vrænge øine, saa skal dere have tak, — det er alt andet end byggeligt, naar det er en høne, man ér glad i. Akkurat saadan havde Valpurga det den dag. Jeg gav den smør og peber, for det er godt for høns. Men det var ikke det, jeg vilde fortælle, det var om, da beriderne var her.{{nodent/e}} Klokken i spisestuen manglede fire minutter i ni, og da havde jeg ikke spist fro-<noinclude><references/></noinclude> c5hja3s4rck6dnhslv6e3xnnnufputj 332688 332687 2026-09-03T13:23:23Z Øystein Tvede 3938 332688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da Beriderne var her.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg skulde gaa paa skolen en dag, men var temmelig sent ude. Sagen var, at vor gule, lavbenede høne — det var endda Valpurga — var blevet syg, og da jeg naturligvis ikke kunde betro andre at stelle med den, havde jeg forsinket mig. Naar høns begynder saadan at kukkelure, staa stille for sig selv under en busk, dukke hovedet helt ned i fjerene, og bare vrænge øine, saa skal dere have tak, — det er alt andet end byggeligt, naar det er en høne, man er glad i. Akkurat saadan havde Valpurga det den dag. Jeg gav den smør og peber, for det er godt for høns. Men det var ikke det, jeg vilde fortælle, det var om, da beriderne var her.{{nodent/e}} Klokken i spisestuen manglede fire minutter i ni, og da havde jeg ikke spist fro-<noinclude><references/></noinclude> hmmln7tz6lb4m5l0ezc14ud4dah0l7m 104 143550 332689 332636 2026-09-03T13:25:05Z Øystein Tvede 3938 332689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kost, ikke læst noget videre paa den tyske grammatiken og havde endda skoleveien atpaa. Men det gik i en fart, kan dere tro; med et stykke smørrebrød i den ene haand, den tyske grammatik opslaaet i den anden, tog jeg paa sprang nedigjennem bakken. »Præpositioner som styrer dativ: aus, ausser, bei, binnen ― aus, ausser, bei« ― uf, fillede bøger! Der fløi et blad over gjærdet ned i madam Lands jorde; det gjaldt at gaa forsigtig, madam Lands vinduer vendte ud til denne kant, og hun blev rasende, naar nogen traadte ned græsset hendes. Jeg ventede hvert øieblik at høre en skarp banken paa ruden med et fingerbøl. Hun saa mig ikke, jeg klavrede over gjærdet igjen ― »aus ― ausser« ― ― Rundt hjørnet svingede politibetjent Weiby og en fremmed, rar mand. Den fremmede var ganske brandgul i ansigtet, havde rammende sort haar og sorte, stikkende øine. Paa hovedet havde han en liden udenlandsk grøn hue og paa benene høie, lakerede ridestøvler, der gik ham op over knæerne.<noinclude><references/></noinclude> s39cllrc2kq26et378jqsmh331b0a3i 104 143552 332690 332638 2026-09-03T13:26:42Z Øystein Tvede 3938 332690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aldrig en døit om. Jeg gik freidig op og satte mig paa plads. Atter et langt bebreidende blik fra kathederet. »Ved du, hvad klokken er, Inger Johanne?« »Ja, jeg kunde slet ikke komme før, Holmesland, for jeg maatte stelle med en, der var syg.« »Jasaa — er din mor syg?« »Nei da« — han spurgte ikke mere og glad var jeg. »Hvilket stykke har dere?«, spurgte jeg Netta, der sad ved siden af mig. »Dette«, hun viste paa tavlen, men ovenoyer regnestykket stod der med store bogstaver: Der er kommet beridere til byen. »Ja jeg ved det nok«, hviskede jeg tilbage — endda jeg vidste det jo slet ikke, men jeg kunde ikke like, at Netta skulde have bedre greie paa alt nyt, end jeg. Den timen var fryglelig lang. Jeg var saa kjed af Holmesland og brøkdelene hans tilslut, at jeg maatte udgyde mig lidt om ham og skrev paa en liden seddel, som jeg praktiserede over paa den anden pult til<noinclude><references/></noinclude> 9a9fzwdfcxfjzotatasg04sd9mxmec8 332691 332690 2026-09-03T13:27:26Z Øystein Tvede 3938 332691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aldrig en døit om. Jeg gik freidig op og satte mig paa plads. Atter et langt bebreidende blik fra kathederet. »Ved du, hvad klokken er, Inger Johanne?« »Ja, jeg kunde slet ikke komme før, Holmesland, for jeg maatte stelle med en, der var syg.« »Jasaa — er din mor syg?« »Nei da« — han spurgte ikke mere og glad var jeg. »Hvilket stykke har dere?«, spurgte jeg Netta, der sad ved siden af mig. »Dette«, hun viste paa tavlen, men ovenover regnestykket stod der med store bogstaver: Der er kommet beridere til byen. »Ja jeg ved det nok«, hviskede jeg tilbage — endda jeg vidste det jo slet ikke, men jeg kunde ikke like, at Netta skulde have bedre greie paa alt nyt, end jeg. Den timen var fryglelig lang. Jeg var saa kjed af Holmesland og brøkdelene hans tilslut, at jeg maatte udgyde mig lidt om ham og skrev paa en liden seddel, som jeg praktiserede over paa den anden pult til<noinclude><references/></noinclude> ptbrig4zb13thohy8k7ttnxal2bp10n 332692 332691 2026-09-03T13:27:45Z Øystein Tvede 3938 332692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aldrig en døit om. Jeg gik freidig op og satte mig paa plads. Atter et langt bebreidende blik fra kathederet. »Ved du, hvad klokken er, Inger Johanne?« »Ja, jeg kunde slet ikke komme før, Holmesland, for jeg maatte stelle med en, der var syg.« »Jasaa — er din mor syg?« »Nei da« — han spurgte ikke mere og glad var jeg. »Hvilket stykke har dere?«, spurgte jeg Netta, der sad ved siden af mig. »Dette«, hun viste paa tavlen, men ovenover regnestykket stod der med store bogstaver: Der er kommet beridere til byen. »Ja jeg ved det nok«, hviskede jeg tilbage — endda jeg vidste det jo slet ikke, men jeg kunde ikke like, at Netta skulde have bedre greie paa alt nyt, end jeg. Den timen var frygtelig lang. Jeg var saa kjed af Holmesland og brøkdelene hans tilslut, at jeg maatte udgyde mig lidt om ham og skrev paa en liden seddel, som jeg praktiserede over paa den anden pult til<noinclude><references/></noinclude> 0i084064byya45qujklnw8iw8xl2awh 104 143553 332693 332640 2026-09-03T13:29:06Z Øystein Tvede 3938 332693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mina: »Har Holmesland ingen buksesæler paa idag heller? Han pleier nemlig altid at gaa og hale op i bukserne sine. »Hvad var det du fik der, Mina?« lød pludselig Holmeslands stemme. Mina smilte undskyldende: «Ingenting, Holmesland.« »Jasaa — kalder du et stykke papir ingen ting? Kom herop med det!« Holmesland pleiede aldrig at rokke sig fra kathederet, naar det bare paa nogen mulig maade kunde gaa an at sidde der hele timen. »Nei, det var virkelig ingen ting, Holmesland.« Da hændte det mærkværdige, at Holmesland reiste paa sin tunge krop og kom ned til Mina. »Giv mig det papir.« Jeg ser endnu Minas annsigt tydeligt — hun saa op paa Holmesland brødefuld og bønfaldende, og dog saa forfærdelig fuld af latter; hun krammede den ulykkelige seddel op til sit bryst. »Spis den«, hviskede jeg pludselig, og øieblikket efter var seddelen forsvundet i<noinclude><references/></noinclude> kv42azal40ispvmrnnjnrhfwdem8gxr 104 143554 332694 332641 2026-09-03T13:30:33Z Øystein Tvede 3938 332694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Minas smilende mund. Holmesland halede i bukserne sine, gik overordentlig langsomt op paa kathederet, satte sig omhyggelig tilrette og saa ufravendt og bebreidende paa mig. »Du er nu umulig du, Inger Johanne«, sagde seminarist Holmesland. I frikvartererne snakkede vi ikke om andet end om beriderne. Netta havde set en svært tyk, sorthaaret dame med ildrød kjole, og en tyk mops paa armen, hun hørte sikkert til beridertruppen, for en saadan sort madam og en saadan mops fandtes ikke i hele byen. Mina havde set en liden, spinkel gut med sort, stridt haar og guldørenringe — og jeg havde jo set selve direktøren for hele herligheden. Det mærkelige var, at det igrunden var mig, der havde mest at fortælle, endda jeg grangivelig ikke havde set mere til hele beridertruppen, end at jeg havde gaaet forbi Weiby og den fremmede mand i bakken. Vi havde sat os til middagsbordet hjemme; Karsten var ikke kommet, enten det nu var beriderne eller ludefisken, som<noinclude><references/></noinclude> mo3czdagxs00f7h1zvhyd2ypmxqzi44 104 143555 332695 332642 2026-09-03T13:31:50Z Øystein Tvede 3938 332695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt ham borte. Med en gang blev døren til spisestuen revet op, og Karsten stod i døraabningen, høirød i ansigtet og saa ivrig, at han næsten ikke kunde snakke. »Maa beriderne have hestene sine i vort fjøs?« spurgte han hæsblæsende. Vi havde nemlig et stort, gammelt fjøs, som stod aldeles ubenyttet. Karsten maatte gjentage, hvad han sagde; vi maa altid tale overordentlig tydeligt for far, han vil ikke vide af noget slurvesnak. Far og mor saa paa hinanden over ludefiskfadet. »Ja, det kunde vel ikke være noget i veien for det«, sagde far. »Ja men er det nu værdt at have al den spektakel oppe i fjøset«, sagde mor. Jeg brændte af forventning, der jeg sad. »Det er vel ikke saa greit for dem, at faa rum for alle hestene her i byen«, sagde far, »og de skal faa paalæg om at opføre sig pent deroppe«. ― »Ja som du vil«, sagde mor. Ude i gangen stod den samme mand, der havde været oppe paa kontoret iformiddag, og en anden fyr akkurat i samme<noinclude><references/></noinclude> 8quguytzj3csvzi6oc70npdy6j5dymy 104 143556 332662 332643 2026-09-03T12:25:26Z Øystein Tvede 3938 332662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smag, men mindre og mere lurvet. Far var ude og snakkede med dem; han i den grøune hue, tyskede svært. »Danke schön — danke schön«, sagde de, da de gik. Hurra — beriderne skulde have hestene i vort fjøs lige op i gaarden vor — hurra — hurra for moro! Hestene skulde komme overland fra nærmeste by; hvad tid de kom, vidste ingen. Jeg tog geografien med mig for at læse min lekse paa fjøstrappen den eltermiddag. Jeg vilde ikke gan glip af ankomsten, kan dere vide. Lidt efter lidt samlede der sig en hel del børn deroppe. Helt ud paa Tangen havde de hørt, at beriderne skulde have vort fjøs. Der var nogle gutter, som begyndte at være vigtige og vilde puffe os smaapiger væk. men der kom de tids nok. »Nei tak, far« — jeg knubset en i nakken — »gaa din vei, far, se til at komme væk, og det fort — ellers skal der nok blive andre greier«. De fleste smaagutter i byen er ræd mig, skal jeg fortælle dere, fordi jeg er stærk i hænderne og rap i munden, og bag har<noinclude><references/></noinclude> 6ib4gmc8ft5dl0u9zcr6fzgk0wrsn5j 332696 332662 2026-09-03T13:33:37Z Øystein Tvede 3938 332696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smag, men mindre og mere lurvet. Far var ude og snakkede med dem; han i den grønne hue, tyskede svært. »Danke schön — danke schön«, sagde de, da de gik. Hurra — beriderne skulde have hestene i vort fjøs lige op i gaarden vor — hurra — hurra for moro! Hestene skulde komme overland fra nærmeste by; hvad tid de kom, vidste ingen. Jeg tog geografien med mig for at læse min lekse paa fjøstrappen den eltermiddag. Jeg vilde ikke gan glip af ankomsten, kan dere vide. Lidt efter lidt samlede der sig en hel del børn deroppe. Helt ud paa Tangen havde de hørt, at beriderne skulde have vort fjøs. Der var nogle gutter, som begyndte at være vigtige og vilde puffe os smaapiger væk. men der kom de tids nok. »Nei tak, far« — jeg knubset en i nakken — »gaa din vei, far, se til at komme væk, og det fort — ellers skal der nok blive andre greier«. De fleste smaagutter i byen er ræd mig, skal jeg fortælle dere, fordi jeg er stærk i hænderne og rap i munden, og bag har<noinclude><references/></noinclude> 3derdzyyf0vmbmjo6zh6z2yxzsf1xgv 332697 332696 2026-09-03T13:35:32Z Øystein Tvede 3938 332697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smag, men mindre og mere lurvet. Far var ude og snakkede med dem; han i den grønne hue, tyskede svært. »Danke schön — danke schön«, sagde de, da de gik. Hurra — beriderne skulde have hestene i vort fjøs lige op i gaarden vor — hurra — hurra for moro! Hestene skulde komme overland fra nærmeste by; hvad tid de kom, vidste ingen. Jeg tog geografien med mig for at læse min lekse paa fjøstrappen den eftermiddag. Jeg vilde ikke gaa glip af ankomsten, kan dere vide. Lidt efter lidt samlede der sig en hel del børn deroppe. Helt ud paa Tangen havde de hørt, at beriderne skulde have vort fjøs. Der var nogle gutter, som begyndte at være vigtige og vilde puffe os smaapiger væk. men der kom de tids nok. »Nei tak, far« — jeg knubset en i nakken — »gaa din vei, far, se til at komme væk, og det fort — ellers skal der nok blive andre greier«. De fleste smaagutter i byen er ræd mig, skal jeg fortælle dere, fordi jeg er stærk i hænderne og rap i munden, og bag har<noinclude><references/></noinclude> 722cuie4q49ia171sa3p5w1slwan2gh 104 143557 332698 332644 2026-09-03T13:36:51Z Øystein Tvede 3938 332698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg altid ligesom i usynligt følge far, som er politimester, og alle politibetjenterne ― saa der er sjelden nogen, som mukker. Jeg gad nu forresten ogsaa vide, hvad tid, en skulde have noget at sige, naar det ikke skulde være paa ens egen fjøstrappe. Fler og fler børn samlede sig, det myldrede op igjennem bakken, jeg stod paa fjøstrappen med en lang pisk ― hvis nogen nærmede sig saa ― svup! Endelig ― der kom de! Først en stor hvid hest, som en staldkarl førte i bidslet, saa to smaa, lurvede ponnier, saa en stor, rød hest, som bar hovedet høit, og saa hele flokken efter ― nogle gik løse og sprang indimellem os børn, staldkarlene skjændte og raabte baade paa tysk og polsk; nogle smaa lurvede bikjer fløi rundt og gneldrede og bed sig fast i kjolen paa nogle smaapiger, saa de løb og skreg. Med en gang blev en liden sortsmudsk af en staldkarl rasende paa alle os børn, som stod omkring, og jagede os nedover bakken. Jeg blev ærgerlig for at han skulde jage mig ogsaa væk, især fordi alle de andre saa paa det.<noinclude><references/></noinclude> a0iwm0cp6mk62sydbwh5qqw6gikfod3 104 143558 332645 2026-09-03T11:59:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tænkte en stund paa at holde en tale paa tysk til ham og sige ham, hvem jeg var, men saa vidste jeg slet ikke, hvad >fjøs hedte paa tysk, og saa maatte jeg lade det være. For jeg maatte naturligvis sige ham, at fjøset var mit. Om aftenen i maanoskin kom den tykke dame i rød kjole og to smaapiger op for at se til hestene. Siden sad de længe udenfor paa fjøstrappen og saa paa maanen. De to smaapiger havde langt lyst haar nedover ryggen og korte kjoler over knæerne. Jeg laa med næsen trykket flad mod spisestu- vinduet og stirrede paa dem. Aa, saa deiligt som de smaapigerne havde det! Tænk at reise slig ― bare reise ― reise ― reise, ride paa de deilige hestene og have saadanne korte, flotte kjoler, og haaret løst nedover ryggen. Jeg fik aldrig lov at gaa med løst haar, jeg ― jeg maatte vist være i denne fillebyen alle mine dage ― og kom vist aldrig i verden til at ride paa en hest! Om natten laa jeg vaagen og hørte hestene stampe og dunke oppe i fjøset ―<noinclude><references/></noinclude> mvzv6qjob1mzwqesqutnwe4lzbnrpuk 332663 332645 2026-09-03T12:25:45Z Øystein Tvede 3938 332663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tænkte en stund paa at holde en tale paa tysk til ham og sige ham, hvem jeg var, men saa vidste jeg slet ikke, hvad >fjøs hedte paa tysk, og saa maatte jeg lade det være. For jeg maatte naturligvis sige ham, at fjøset var mit. Om aftenen i maanoskin kom den tykke dame i rød kjole og to smaapiger op for at se til hestene. Siden sad de længe udenfor paa fjøstrappen og saa paa maanen. De to smaapiger havde langt lyst haar nedover ryggen og korte kjoler over knæerne. Jeg laa med næsen trykket flad mod spisestuvinduet og stirrede paa dem. Aa, saa deiligt som de smaapigerne havde det! Tænk at reise slig ― bare reise ― reise ― reise, ride paa de deilige hestene og have saadanne korte, flotte kjoler, og haaret løst nedover ryggen. Jeg fik aldrig lov at gaa med løst haar, jeg ― jeg maatte vist være i denne fillebyen alle mine dage ― og kom vist aldrig i verden til at ride paa en hest! Om natten laa jeg vaagen og hørte hestene stampe og dunke oppe i fjøset ―<noinclude><references/></noinclude> fs77ymxbp4pbwf9z6055dwkzjhjjp0o 332699 332663 2026-09-03T13:39:21Z Øystein Tvede 3938 332699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tænkte en stund paa at holde en tale paa tysk til ham og sige ham, hvem jeg var, men saa vidste jeg slet ikke, hvad »fjøs« hedte paa tysk, og saa maatte jeg lade det være. For jeg maatte naturligvis sige ham, at fjøset var mit. Om aftenen i maanoskin kom den tykke dame i rød kjole og to smaapiger op for at se til hestene. Siden sad de længe udenfor paa fjøstrappen og saa paa maanen. De to smaapiger havde langt lyst haar nedover ryggen og korte kjoler over knæerne. Jeg laa med næsen trykket flad mod spisestuvinduet og stirrede paa dem. Aa, saa deiligt som de smaapigerne havde det! Tænk at reise slig ― bare reise ― reise ― reise, ride paa de deilige hestene og have saadanne korte, flotte kjoler, og haaret løst nedover ryggen. Jeg fik aldrig lov at gaa med løst haar, jeg ― jeg maatte vist være i denne fillebyen alle mine dage ― og kom vist aldrig i verden til at ride paa en hest! Om natten laa jeg vaagen og hørte hestene stampe og dunke oppe i fjøset ―<noinclude><references/></noinclude> aab5l80836duk0f642sbbqixs02a6vk 332700 332699 2026-09-03T13:39:37Z Øystein Tvede 3938 332700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg tænkte en stund paa at holde en tale paa tysk til ham og sige ham, hvem jeg var, men saa vidste jeg slet ikke, hvad »fjøs« hedte paa tysk, og saa maatte jeg lade det være. For jeg maatte naturligvis sige ham, at fjøset var mit. Om aftenen i maaneskin kom den tykke dame i rød kjole og to smaapiger op for at se til hestene. Siden sad de længe udenfor paa fjøstrappen og saa paa maanen. De to smaapiger havde langt lyst haar nedover ryggen og korte kjoler over knæerne. Jeg laa med næsen trykket flad mod spisestuvinduet og stirrede paa dem. Aa, saa deiligt som de smaapigerne havde det! Tænk at reise slig ― bare reise ― reise ― reise, ride paa de deilige hestene og have saadanne korte, flotte kjoler, og haaret løst nedover ryggen. Jeg fik aldrig lov at gaa med løst haar, jeg ― jeg maatte vist være i denne fillebyen alle mine dage ― og kom vist aldrig i verden til at ride paa en hest! Om natten laa jeg vaagen og hørte hestene stampe og dunke oppe i fjøset ―<noinclude><references/></noinclude> 54fmktzm2n3yzzy8ib3k8hxnidm2rlb 104 143559 332646 2026-09-03T12:04:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var alligevel morsomt dette her, akkurat som at være midt oppe i et eventyr. Den dag holdt jeg ogsaa paa at komme forsent til skolen. Der var ikke en eneste af de sortsmudskede fyrene at se oppe ved fjøset, derfor klavrede jeg op paa fjøsmuren og stak græs igjennem en sprukken rude, til den store, hvide hest. Jeg klappede den paa den fine, lyserøde mule: »Aa, du søde, deilige hesten! Nei jeg maatte ned efter mere græs, rigtig fint græs skulde den have. »Men Inger Johanne, vil du værs’god ― gaa paa skolen, klokken er mange« ― det var far, der raabte fra kontorvinduet, og saa var det jo forbi med den fornøielsen. Nede paa dampskibsbryggen, paa den store aabne plads, havde beriderne sat op sit telt. Karsten og jeg var dernede to timer før forestillingen skulde begynde. Jeg kom først ind af alle tilskuerne. Det var et forfærdelig stort og høit helt, tre rader bænke rundt, og et orkester, som stod paa et stillads af uhøvlede bord. Noget saa storartet skulde dere aldrig have set. ― Saa begyndte det.<noinclude><references/></noinclude> juptzszwg8v1fogqcdn7ro9oowcooh6 332701 332646 2026-09-03T13:41:27Z Øystein Tvede 3938 332701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var alligevel morsomt dette her, akkurat som at være midt oppe i et eventyr. Den dag holdt jeg ogsaa paa at komme forsent til skolen. Der var ikke en eneste af de sortsmudskede fyrene at se oppe ved fjøset, derfor klavrede jeg op paa fjøsmuren og stak græs igjennem en sprukken rude, til den store, hvide hest. Jeg klappede den paa den fine, lyserøde mule: »Aa, du søde, deilige hesten! Nei jeg maatte ned efter mere græs, rigtig fint græs skulde den have. »Men Inger Johanne, vil du værs’god ― gaa paa skolen, klokken er mange« ― det var far, der raabte fra kontorvinduet, og saa var det jo forbi med den fornøielsen. Nede paa dampskibsbryggen, paa den store aabne plads, havde beriderne sat op sit telt. Karsten og jeg var dernede to timer før forestillingen skulde begynde. Jeg kom først ind af alle tilskuerne. Det var et forfærdelig stort og høit telt, tre rader bænke rundt, og et orkester, som stod paa et stillads af uhøvlede bord. Noget saa storartet skulde dere aldrig have set. ― Saa begyndte det.<noinclude><references/></noinclude> si2puxcrvtojxq5zkjazmnlgnvpqcxc 104 143560 332647 2026-09-03T12:06:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men beskrive, hvorledes det gaar til paa en cirkus, det vil jeg ikke. Om almindelige ting, saadan som hænder hver dag hjemme, skriver jeg svært godt det skjønner dere vel ― men noget saa storartet, som cirkussen nede paa dampskibsbryggen, kan jeg ikke beskrive. Jeg var rent ellevild, sagde folk siden. Jeg stod oppe paa bænken ― de, som stod bag, var sinte men det brydde jeg mig ikke om ― klappede i hænderne, raabte bravo og hurra; tilslut hilste beriderne særskilt paa mig, naar de kom ind. dere ved saadan elegant med pisken op for det ene øie, og det likte jeg forfærdelig godt. Jeg var rent tusset af moro. Ja, nu vidste jeg, hvad jeg vilde være. Jeg vilde være beriderske! For det var det største og gjildeste i hele verden. Har dere nogengang kjendt paa dere, at dere skulde blive noget stort, noget mere end alle andre, noget, ligesom at staa paa et høit fjeld med alle andre langt under sig? Ja for det har jeg gjort, og nu vidste jeg, hvad det var, jeg skulde blive. Jeg laa vaagen langt ud-<noinclude><references/></noinclude> 6p43xwybirzx7hbsfc47g46zdexvr82 332702 332647 2026-09-03T13:41:55Z Øystein Tvede 3938 332702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men beskrive, hvorledes det gaar til paa en cirkus, det vil jeg ikke. Om almindelige ting, saadan som hænder hver dag hjemme, skriver jeg svært godt ― det skjønner dere vel ― men noget saa storartet, som cirkussen nede paa dampskibsbryggen, kan jeg ikke beskrive. Jeg var rent ellevild, sagde folk siden. Jeg stod oppe paa bænken ― de, som stod bag, var sinte men det brydde jeg mig ikke om ― klappede i hænderne, raabte bravo og hurra; tilslut hilste beriderne særskilt paa mig, naar de kom ind. dere ved saadan elegant med pisken op for det ene øie, og det likte jeg forfærdelig godt. Jeg var rent tusset af moro. Ja, nu vidste jeg, hvad jeg vilde være. Jeg vilde være beriderske! For det var det største og gjildeste i hele verden. Har dere nogengang kjendt paa dere, at dere skulde blive noget stort, noget mere end alle andre, noget, ligesom at staa paa et høit fjeld med alle andre langt under sig? Ja for det har jeg gjort, og nu vidste jeg, hvad det var, jeg skulde blive. Jeg laa vaagen langt ud-<noinclude><references/></noinclude> gwojgvc9dfzbgiaxonlf8q9hj3ftbzq 332703 332702 2026-09-03T13:42:32Z Øystein Tvede 3938 332703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men beskrive, hvorledes det gaar til paa en cirkus, det vil jeg ikke. Om almindelige ting, saadan som hænder hver dag hjemme, skriver jeg svært godt ― det skjønner dere vel ― men noget saa storartet, som cirkussen nede paa dampskibsbryggen, kan jeg ikke beskrive. Jeg var rent ellevild, sagde folk siden. Jeg stod oppe paa bænken ― de, som stod bag, var sinte men det brydde jeg mig ikke om ― klappede i hænderne, raabte bravo og hurra; tilslut hilste beriderne særskilt paa mig, naar de kom ind, dere ved saadan elegant med pisken op for det ene øie, og det likte jeg forfærdelig godt. Jeg var rent tusset af moro. Ja, nu vidste jeg, hvad jeg vilde være. Jeg vilde være beriderske! For det var det største og gjildeste i hele verden. Har dere nogengang kjendt paa dere, at dere skulde blive noget stort, noget mere end alle andre, noget, ligesom at staa paa et høit fjeld med alle andre langt under sig? Ja for det har jeg gjort, og nu vidste jeg, hvad det var, jeg skulde blive. Jeg laa vaagen langt ud-<noinclude><references/></noinclude> 1me0r0ddbhxu5c5128d8lgtjxfmulk1 104 143561 332648 2026-09-03T12:07:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over natten og tænkte og tænkte. Ja, det var tydeligt, jeg maatte flygte med beriderne, bedre anledning kunde jeg jo aldrig faa. Ja, for godvillig fik jeg nu vist ikke lov at reise for far og mor. Det vilde være fælt leit at flygte, men det hjalp ikke, beriderske maatte jeg blive, det skjønte jeg tydelig. Det værste var med al den oljen, jeg havde hørt, beriderne maatte drikke for at blive smidige og lette. Uf nei, olje vilde jeg ikke drikke. jeg skulde nok være let alligevel, og frygtelig flink til at hoppe og danse paa hesten. Og om mange aar skulde jeg komme til byen igjen, ingen skulde kjende mig i det første, men alle mennesker skulde blive saa forfærdelig forundret, at den nydelige beriderske i blaat fløiel, var Inger Johanne til byfogdens. Jeg har vist glemt at fortælle, at vi skulde have to fribilletter hver aften, fordi min far er byfoged i byen. Første aften gik Karsten og jeg, men den anden aften, sagde mor, at pigerne skulde gaa. »Nu var du jo der igaar«, sagde mor, »sligt juks faar du virkelig ikke penge til; imorgenaften kan jo du gaa igjen«.<noinclude><references/></noinclude> fri27x7iwytpdzguk20k3bz9kgqlicu 104 143562 332649 2026-09-03T12:08:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aa, hvor jeg var fortvilet, fordi jeg ikke kunde komme paa cirkus den aften ― og saa sagde mor, at det var noget juks! Hun skulde bare vide, hun, at jeg vilde blive beriderske. Jeg turde ikke sige det for alt i verden. Men om aftenen, da forestillingen skulde begynde, gik jeg alligevel ned paa dampskibsbryggen. Den tykke dame med de blanke, sorte øine, sad og solgte billetter, folk trængte sig om indgangen, de var alt begyndte at strømme ind, det store flag, der dannede indgangsdøren, blev alt i et trukket tilside for folk, der gik ind; hver gang kigede jeg ind bag flaget. Tænk, at jeg ikke skulde komme der iaften; end om jeg sprang hjem og bad far rigtig pent om en billet, det var kanske tid endnu. »Skal du ikke have billet da?« spurgte den sortøiede dame. Hun kjendte mig igjen fra aftenen før, da jeg havde været saa fornøiet, sagde hun. »Nei, jeg har ingen penge, sagde jeg og blev rød over hele ansigtet. For det var igrunden flaut at sige det, men da hun spurgte mig, maatte jeg jo sige sandt.<noinclude><references/></noinclude> kgdlgvm16jwna7wbekhik0t441s29bm 104 143563 332650 2026-09-03T12:10:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvis du vil staa der ved døren og tage imod billetterne, kan du faa komme ind og se paa«, sagde hun. Om jeg vilde! Det var netop noget for mig. Der skulde nok ikke slippe en kat ind, uden den havde billet. Jeg holdt streng justits ved døren og puffede væk sjøgutter, som vilde trænge sig ind. Jeg var gruelig flink, sagde den sorte dame. Og saa fik jeg komme ind igjen og havde akkurat den samme moroen, som aftenen før. Jeg var uhyre kry over, at jeg havde fortjent mig billetten selv. Aa ja, Inger Johanne klarer sig nok, maa dere tro! Det var udmærket dette, at jeg havde faaet lov at tage imod billetterne, for da var jeg ligesom med en eneste gang kom- met indi det med hele beridertruppen. Hver eneste aften, de spillede, vilde jeg tage imod billetter ― og naar de saa reiste, saa var der ingen i hele byen, som vidste, at Inger Johanne vilde følge med. Jeg vilde vente til den allersidste dagen, beriderne var i byen, med at spørge den tykke, sorte dame, som var direktørens kone, om jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> eananbn8doszouqd6fpnq1yyclhd2rh 332664 332650 2026-09-03T12:26:10Z Øystein Tvede 3938 332664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvis du vil staa der ved døren og tage imod billetterne, kan du faa komme ind og se paa«, sagde hun. Om jeg vilde! Det var netop noget for mig. Der skulde nok ikke slippe en kat ind, uden den havde billet. Jeg holdt streng justits ved døren og puffede væk sjøgutter, som vilde trænge sig ind. Jeg var gruelig flink, sagde den sorte dame. Og saa fik jeg komme ind igjen og havde akkurat den samme moroen, som aftenen før. Jeg var uhyre kry over, at jeg havde fortjent mig billetten selv. Aa ja, Inger Johanne klarer sig nok, maa dere tro! Det var udmærket dette, at jeg havde faaet lov at tage imod billetterne, for da var jeg ligesom med en eneste gang kommet indi det med hele beridertruppen. Hver eneste aften, de spillede, vilde jeg tage imod billetter ― og naar de saa reiste, saa var der ingen i hele byen, som vidste, at Inger Johanne vilde følge med. Jeg vilde vente til den allersidste dagen, beriderne var i byen, med at spørge den tykke, sorte dame, som var direktørens kone, om jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> jli3sg67d5m3nx99y5p9fzy94rphloj 104 143564 332651 2026-09-03T12:12:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følge med dem. Hende kjendte jeg jo nu. Og jeg maatte sige farvel til far og mor og alle søskenderne, ellers holdt jeg det ikke ud ― men jeg vilde ikke være borte bestandig, nei langtifra da, bare en stund, til jeg var blevet rigtig, rigtig flink. Med engang faldt det mig ind, at jeg burde øve mig lidt paa hesteryggen, før jeg meldte mig ved beridertruppen. Jeg burde nu vide, hvorledes det var, at sidde paa en hest ialfald. Der kunde jo ikke findes bedre anledning end nu, da vi havde hele fjøset fuldt af heste. Men da maatte jeg tage Karsten til min fortrolige, han skulde hjælpe mig med at klavre ind et hul paa bagsiden af fjøset, for staldkarlene stængte nemlig bestandig fjøsdøren, naar de gik sin vei. I middagsstunden var der aldrig nogen deroppe, da var det min plan at krybe ind og øve mig i at stige af og paa en hest. Ja jeg vilde staa paa den ogsaa ― paa ét ben ― slaa ud med armene og kysse paa fingeren, saadan som de gjorde i cirkus. »Du Karsten«, sagde jeg den næste dag, »hvad vilde du sige om jeg blev beriderske?«<noinclude><references/></noinclude> oby0o541exn5irwbijqlb9ej260ijtv 104 143565 332652 2026-09-03T12:16:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du — du som er saa kalvbent — jo da vilde du tage dig nydelig ud, Inger Johanne.« »Pas dine egne ben, du Karsten far, jeg skal nu blive berider alligevel jeg.« »Uf, for noget tøv.« »Jo nu skul du se, naar beriderne reiser, følger jeg med. Men du muu ikke sige det til et menneske, Karsten, men det er det, jeg skal blive i verden, ser du. Karsten saa lidt usikkert paa mig. »Men du maa hjælpe mig, du, saa jeg kun kommerind i fjøset gjennem det hullet bag i væggen — du ved — for jeg maa øve mig, skjønner du.« »Ja — vil du give mig den røde og blaa blyanten din da?« »Aa ja, kom nu bare.« Vi listede os bag fjøset, Karsten holdt i mig, mens jeg klavrede op — naa, der var jeg inde i fjøset. Saadan, som der saa ud! Naar tolv heste skal staa i lem baaser, saa bliver ikke rummet stort, kan dere vide. Hestene stod baade paa kryds og tvers, — en ponny stod oppe i kalvebingen. Alle<noinclude><references/></noinclude> o7cst3of36ohu82vwfoi2bz12otxmib 332704 332652 2026-09-03T13:50:08Z Øystein Tvede 3938 332704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du — du som er saa kalvbent — jo da vilde du tage dig nydelig ud, Inger Johanne.« »Pas dine egne ben, du Karsten far, jeg skal nu blive berider alligevel jeg.« »Uf, for noget tøv.« »Jo nu skal du se, naar beriderne reiser, følger jeg med. Men du maa ikke sige det til et menneske, Karsten, men det er det, jeg skal blive i verden, ser du.« Karsten saa lidt usikkert paa mig. »Men du maa hjælpe mig, du, saa jeg kun kommer ind i fjøset gjennem det hullet bag i væggen — du ved — for jeg maa øve mig, skjønner du.« »Ja — vil du give mig den røde og blaa blyanten din da?« »Aa ja, kom nu bare.« Vi listede os bag fjøset, Karsten holdt i mig, mens jeg klavrede op — naa, der var jeg inde i fjøset. Saadan, som der saa ud! Naar tolv heste skal staa i fem baaser, saa bliver ikke rummet stort, kan dere vide. Hestene stod baade paa kryds og tvers, — en ponny stod oppe i kalvebingen. Alle<noinclude><references/></noinclude> mef1key5tkx8ejjch7c8n1fbsk49foo 104 143566 332653 2026-09-03T12:17:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestene, undtagen to, lua og hvilte sig. Den hvide hest, borte ved vinduet, stod oppe, den vendte sig rundt og saa paa mig med triste, store øine. Det havde egentlig været min plan, at jeg vilde op paa {{sp|de|n}}, for den var den vakreste al dem allesammen, men jeg turde ikke vove mig indimellem alle de store, blanke hestekroppene, der laa bortover gulvet. Nei, jeg maatte nok nøie mig med den lille, sorte, der stod bortved kalvebingen. Karsten var kommet med overkroppen ind gjennem hullet. Jeg nærmede mig den sorte hest. »Han er sint ― han lægger paa ørene, Inger Johanne pas dig«, raabte Karsten. »Pyt san — tror du jeg bryr mig om det.« Jeg klavrede op paa kalvebiugen, et øieblik tænkte jeg paa, om jeg skulde forsøge at stan paa hesten med en gang. jeg strakte min fod ud og berørte den — nei, den var saa glat og blank, det var vist bedst, jeg satte mig ned første gang, jeg besteg en hest. Jeg tog et lidet tilsprang, og der sad jeg. Aa du verden! Hvorledes gik det til?<noinclude><references/></noinclude> npm2e4ce7d5kdxc2oqvzgca85e5eslp 332705 332653 2026-09-03T13:50:48Z Øystein Tvede 3938 332705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestene, undtagen to, laa og hvilte sig. Den hvide hest, borte ved vinduet, stod oppe, den vendte sig rundt og saa paa mig med triste, store øine. Det havde egentlig været min plan, at jeg vilde op paa {{sp|de|n}}, for den var den vakreste al dem allesammen, men jeg turde ikke vove mig indimellem alle de store, blanke hestekroppene, der laa bortover gulvet. Nei, jeg maatte nok nøie mig med den lille, sorte, der stod bortved kalvebingen. Karsten var kommet med overkroppen ind gjennem hullet. Jeg nærmede mig den sorte hest. »Han er sint ― han lægger paa ørene, Inger Johanne pas dig«, raabte Karsten. »Pyt san — tror du jeg bryr mig om det.« Jeg klavrede op paa kalvebiugen, et øieblik tænkte jeg paa, om jeg skulde forsøge at stan paa hesten med en gang. jeg strakte min fod ud og berørte den — nei, den var saa glat og blank, det var vist bedst, jeg satte mig ned første gang, jeg besteg en hest. Jeg tog et lidet tilsprang, og der sad jeg. Aa du verden! Hvorledes gik det til?<noinclude><references/></noinclude> 4shoo1yamw150ec36mi7pesb9nfc5yc 332706 332705 2026-09-03T13:51:16Z Øystein Tvede 3938 332706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestene, undtagen to, laa og hvilte sig. Den hvide hest, borte ved vinduet, stod oppe, den vendte sig rundt og saa paa mig med triste, store øine. Det havde egentlig været min plan, at jeg vilde op paa {{sp|de|n}}, for den var den vakreste al dem allesammen, men jeg turde ikke vove mig indimellem alle de store, blanke hestekroppene, der laa bortover gulvet. Nei, jeg maatte nok nøie mig med den lille, sorte, der stod bortved kalvebingen. Karsten var kommet med overkroppen ind gjennem hullet. Jeg nærmede mig den sorte hest. »Han er sint ― han lægger paa ørene, Inger Johanne pas dig«, raabte Karsten. »Pyt san — tror du jeg bryr mig om det.« Jeg klavrede op paa kalvebingen, et øieblik tænkte jeg paa, om jeg skulde forsøge at staa paa hesten med en gang. jeg strakte min fod ud og berørte den — nei, den var saa glat og blank, det var vist bedst, jeg satte mig ned første gang, jeg besteg en hest. Jeg tog et lidet tilsprang, og der sad jeg. Aa du verden! Hvorledes gik det til?<noinclude><references/></noinclude> 7uwsnu52h131k81vtsa76wtzwpep1l7 104 143567 332654 2026-09-03T12:18:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja jeg ved det ikke, men jeg troede hesten var blevet gal. Først stod den paa forbenene med bagbenene i luften og saa paa bagbenene, og der kastede den mig af som en dot, jeg fuldt tvers over kulvebingen — aa saadan som jeg slog urmen min! Jeg kunde bogstavelig ikke røre den i et helt minut Der blev en storartet uro derinde, nogle af hestene reiste sig og knegged, og den sorte, jeg bavde siddet paa, slog bagud og bagud hvert øieblik. Jeg saa: bare haartoppen igjen af Karsten i hullet. »Au Karsten — Karsten —« »Er du død, Inger Johanne?« Jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg kom ud af hullet med den forslanede armen min. Men udenfor fjøsvæggen satte jeg mig, midt oppe i alle brændeneslerne der bag, og græd. Da jeg kom ind blev der stor forskrækkelse og bud efter doktor. Mit kjoleærme blov skaret op lige til skulderen, og doktoren sagde jeg havde brukket et fint ben i haandleddet, og forresten forstuvet og forslaget armon saa meget som muligt næsten.<noinclude><references/></noinclude> 5xlu7krjkshpsomvgteocos8n1unq92 332707 332654 2026-09-03T13:52:32Z Øystein Tvede 3938 332707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja jeg ved det ikke, men jeg troede hesten var blevet gal. Først stod den paa forbenene med bagbenene i luften og saa paa bagbenene, og der kastede den mig af som en dot, jeg fuldt tvers over kalvebingen — aa saadan som jeg slog armen min! Jeg kunde bogstavelig ikke røre den i et helt minut. Der blev en storartet uro derinde, nogle af hestene reiste sig og knegged, og den sorte, jeg bavde siddet paa, slog bagud og bagud hvert øieblik. Jeg saa: bare haartoppen igjen af Karsten i hullet. »Au Karsten — Karsten —« »Er du død, Inger Johanne?« Jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg kom ud af hullet med den forslaaede armen min. Men udenfor fjøsvæggen satte jeg mig, midt oppe i alle brændeneslerne der bag, og græd. Da jeg kom ind blev der stor forskrækkelse og bud efter doktor. Mit kjoleærme blav skaaret op lige til skulderen, og doktoren sagde jeg havde brukket et fint ben i haandleddet, og forresten forstuvet og forslaget armen saa meget som muligt næsten.<noinclude><references/></noinclude> du558ap9sj3rylicosgkrzqsfn89d6e 0 143568 332655 2026-09-03T12:20:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=107 to=128 header=1 /> 332655 wikitext text/x-wiki <pages index="Karsten og jeg.pdf" from=107 to=128 header=1 /> anc2nmnpoxozy3qxfbm1rwzcg21qkcu 828 143569 332715 2026-09-03T22:02:16Z Hamish 4599 [IPE-NEXT] Quick edit imported from [[:w:en:Module:Exponential search]] 332715 Scribunto text/plain -- This module provides a generic exponential search algorithm. require[[strict]] local checkType = require('libraryUtil').checkType local floor = math.floor local function midPoint(lower, upper) return floor(lower + (upper - lower) / 2) end local function search(testFunc, i, lower, upper) if testFunc(i) then if i + 1 == upper then return i end lower = i if upper then i = midPoint(lower, upper) else i = i * 2 end return search(testFunc, i, lower, upper) else upper = i i = midPoint(lower, upper) return search(testFunc, i, lower, upper) end end return function (testFunc, init) checkType('Exponential search', 1, testFunc, 'function') checkType('Exponential search', 2, init, 'number', true) if init and (init < 1 or init ~= floor(init) or init == math.huge) then error(string.format( "invalid init value '%s' detected in argument #2 to " .. "'Exponential search' (init value must be a positive integer)", tostring(init) ), 2) end init = init or 2 if not testFunc(1) then return nil end return search(testFunc, init, 1, nil) end jqqi8l27tb73lglksbukg2g3bzt3fmv