Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 122388 332724 319321 2026-09-06T19:19:21Z Øystein Tvede 3938 332724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Naar et stort rike gaar under.''}} {{Stor initial|D}}ET er med os kvinder som med dyrene, at naar nogen nærmer sig vort hjem og vore barn for at gjøre dem ondt, saa reiser hver fiber sig i vort legeme til selvforsvar for det kjæreste vi har her i denne verden vore barn og vort hjem. Paa os norske kvinder virker kommunismen som en truende sky, der endnu kun saavidt skimtes i himmelranden, mien som vi, hvis vi ikke nu slaar vagt om vort og vore, snart risikerer at faa over os med hele et ondt uveirs forfærdelige rædsel. La os huske at endnu er der tid til at avvende denne ulykke og frelse vore barn og fremdeles holde vore hjem sam men. La os ogsaa huske, hvordan kvinderne i det store «mønster»-rike Sovjet-Rusland uten videre blev re vet væk fra hus og barn og kommandert ut for at ar beide for staten og ikke for sit hjem — tvunget ut til bl. a. at hugge trær ved vintertid i de store skoge — uanset om de var gamle eller unge og uanset om de overbodet nogensinde før hadde været vant til at utføre tungt arbeide. Mon vi ikke alle den dag vi virkelig har rædselen over os, alle som én med vemod vil tænke paa de fredelige gode dage, vi engang levde, og hver især føle en dyp og bitter selvbebreidelse, fordi vi ikke gjorde, hvad vi evnet for at forsvare os selv og vort. At kommunismens gyldne løfter kan virke beta-<noinclude><references/></noinclude> qqqsf9wl3ib6opri49j1z14m6p74in1 104 143453 332739 332708 2026-09-07T06:12:15Z Øystein Tvede 3938 332739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du gjør alting saa grundigt du, Inger Johanne«, sagde doktoren. Da jeg var kommet tilsengs med spjelket arm og blyvandsomslag, begyndte jeg at storgræde. Ikke saa meget for armen, – jeg græd lidt for den ogsaa – men mest fordi, jeg havde kunnet tænke paa at flygte fra far og mor, som var saa snille. For nu var vist Gud vred paa mig, og derfor havde jeg slaaet armen. Jeg fortalte mor altsammen. »Men nu skal jeg aldrig – aldrig – aldrig tænke paa at flygte mer, mor.« Den dag, beriderne reiste med hestene, stod jeg med armen i bind i vinduet og saa paa. Men tænk, Karsten gav sig ikke, jeg maatte give ham min røde og blaa blyant, endda jeg ikke kom til at flygte med beriderne! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nzd47fn59og1w4za1ub3m7oewbpdp27 104 143499 332725 332563 2026-09-06T19:59:05Z Øystein Tvede 3938 332725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om alle mine planer med Julegave til noget menneske. Men om aftenen kom Gunhild budeie aldeles forfærdet ind i stuen. Hun kunde ikke finde Julegave noget sted, det var ikke langt fra, at hun troede, det var de underjordiske, som havde været paafærde, det skjønte jeg paa hende. Der blev en hel opstandelse, især paa tante Kristine. »Ja ska, skal dere baade høre og se, at der er hændt en ulykke med hun Julegave.« Men saa maatte jeg jo fortælle, hvor Julegave var henne, og at det var mig, der havde sat den ind i smedjen. »Ja ska, har jeg aldrig sét sligt pigebarn«, sagde tante Kristine, »ris skulde du have, saa lang du er ― at sætte koen ind slig og give den hverken vaadt eller tørt ― ―« Ja tænk, jeg havde glemt at give den vand hele dagen, men det turde jeg ikke sige. Budeien var nede og hentede Julegave, og saa var det forbi med den moroen. Og da jeg skulde se til melken i pæglemaalet den næste dag, var der et saa tykt lag af sod og støv paa den, at jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> ot69sxzxt35jk62u2aykomc7cn0rsyv 104 143501 332726 332565 2026-09-06T20:01:42Z Øystein Tvede 3938 332726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hele eftermiddagen laa jeg paa hovedet i storstusofaen og læste »Erik Menveds Barndom«. Saa morsom bog har jeg aldrig læst i mine levende dage. Ja for drost Peder Hessel er jo rent ud yndig. Med en gang hørte jeg stemmer i gangen. Det var en, der kom og sagde, at han havde fundet præstebaaden drivende tom ret ud for Kringlevigen. Der for som et stød gjennem mig fra hovedet lige ned i benene ―»Aa Karsten og Peder ―«. Jeg løb ud i gangen; der stod tante Kristine og tante Magda med forfærdede ansigter og den fremmede mand fortalte. »Aa tante Magda ― Karsten og Peder!« Der trak nogle underlige trækninger i tante Magdas ansigt: »Ja, barnet mit ― vi skal lede ― vi skal straks ud ―« »Aa tante Magda, Karsten og Peder er druknet ― de er vist døde begge to ―« Aa, den aftenen, hvor den var frygtelig, jeg glemmer den aldrig. To baader reiste ud for at lede efter gutterne, Eskild Pladsen og Jon i den ene, en slaattekarl og den<noinclude><references/></noinclude> 816v4mcunm6t5v04wdfkamm1r0j58c1 104 143504 332727 332567 2026-09-06T21:05:59Z Øystein Tvede 3938 332727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tante Magda fik mig med sig op igjen. Alle de gange vi vendte os paa veien opover og lyttede udover sjøen! — Hys, var det ikke noget — nei, bare akerriksen borte i rugageren. »Hys, tante Magda — jeg hører noget — hører du ikke aareslag — jo — jo det knirker i tollepindeme.« En liden hei med træer og buske skjulte bryggen og vandet for os, der vi stod. Vi løb nedover igjen. »Jo — jo, der er en baad — og Karstens straahat —« »Tante Magda, tante Magda, de er der begge to, Karsten og Peder, ser du dem — de lever begge to, tante Magda!« — Aa, hvor jeg løb, det var, som jeg fløi i luften. De var endnu ude paa vigen et stykke, men jeg hørte Karstens stemme tydelig over vandet: »Pyt san, orke — tror du ikke, jeg kunde orke det, du, jeg skulde gjerne bære det i lillefingeren i strak arm en fjerding.« Hvad det var, Karsten kunde bære i lillefingeren en fjerding, har jeg aldrig faaet vide. Der var baaden inde ved bryggen, og gutterne hoppede ud.<noinclude><references/></noinclude> cnl4hn6l5xtniib7x1p8671buwlsvgu 104 143506 332728 332569 2026-09-06T21:08:47Z Øystein Tvede 3938 332728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke et eneste ord havde jeg sagt til ham om, at jeg var glad, han ikke var druknet, og at jeg havde været saa red for ham. Nei, jeg maatte sige det — men det var saa leit og nu sov han alt, jeg hørte, hvor han pustede og sov. Nei, jeg maatte sige det alligevel! Jeg reiste mig op i sengen og saa bort paa ham: »Karsten«, sagde jeg sagte, »Karsten« — — »Ja-a.« »Du Karsten, jeg er saa glad, at du ikke er druknet — og du maa ikke være sint, fordi jeg har været lei mod dig mange gange — du Karsten, nu vil vi være gode venner bestandig — bestandig.« »Ja«, sagde Karsten; saa en liden stund efter, tyk og søvnig i stemmen: »Aa' rar du er, Inger Johanne.« Tante Kristine var sint for mange ting, men en ting blev hun rigtig storsint for. Det var, naar vi spiste af de gule bringebærrene. De røde maatte vi tage lidt af, men de gule var ikke at tænke paa engang. En middagsstund, som jeg laa ude i græsset ved alléen og læste i Valdemar Seier, hørte jeg med engang en mystisk rusling og tus-<noinclude><references/></noinclude> fak214cu8x085bgb56y5puk1p00galh 104 143515 332729 332658 2026-09-06T21:15:03Z Øystein Tvede 3938 332729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da jeg nær havde død.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}a dengang ja!{{nodent/e}} Det er igrunden en sørgelig historie. Ja nu skal dere høre. Dere skulde bare se, hvor mange rare, tussede mennesker der er i vor by. Ja, jeg mener saadanne, som ikke er rigtig i hovedet, men som faar lov at gaa løs omkring, fordi de ikke gjør noget galt. Før i tiden syntes jeg, det var forfærdelig morsomt at løbe efter dem og ærte dem, men det gjør jeg ikke mere, og det er netop det, jeg vil fortælle om. Der er nu for det første madam Lennertsen. Hun er gruelig fin, madam Lennertsen, gaar med fransk shawl, som slæber en halv alen i gaden og blaa knækparasol af silke. Naar nogen hilser paa hende, stanser hun helt op og gjør stor kompli-<noinclude><references/></noinclude> e8ywctw7b22bob7gcslhkntj6rkl3ij 104 143521 332730 332669 2026-09-06T21:21:43Z Øystein Tvede 3938 332730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham og rundt ham, pirked borti ham med kvisten og sang noget, han bliver saa frygtelig sint for bestandig: <poem> {{liten|»Anna Pelanna med lyseblaat skjæg; Lever du til sommeren, saa værper du æg, Saa værper du æg — saa værper du æg.« — —}} </poem> »Faar jeg fat paa dig en gang — din skams unge« — Even høne slog efter mig med staven sin — gang paa gang — jeg hoppede rundt og rundt: »Saa værper du æg — saa værp — —« Jeg var, uden at jeg mærkede det. kommet helt ud til bryggekanten, bardus, der gik jeg udfor og ned i sorte sjøen. Det øieblikket glemmer jeg aldrig i evighed! Saadan at falde og falde, uden fodfæste nogen steder, og føle den iskolde sjøen om sig — ingenting at holde sig i — jeg kjendte, hvor jeg sank — vandet isned mig lige til hjertet — Gud, Gud. nu dør jeg vist — jeg forsøgte at skrige, men vandet tordnede å ørene paa mig — jeg greb for mig med begge hænder — bare iskoldt vand — alting glap og jeg sank, — sank — — Der kom jeg op igjen, der saa jeg bryggen.<noinclude><references/></noinclude> owqgy2thn12nm7qkezx5gdomp8vve25 104 143522 332731 332674 2026-09-06T21:22:54Z Øystein Tvede 3938 332731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjen«, sagde Even høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggen«. »Kom og vær med hjem, Even høne«, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maatte have bam med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> 1rgi3ikm7gu850sk9mvyuap72t90ilm 104 143543 332732 332633 2026-09-07T04:24:19Z Øystein Tvede 3938 332732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig. Nei, fuske skal aldrig nogen gjøre. Aa, saa fortvilet jeg var i det frikvarteret, da jeg sad der alene. Jeg blev aldrig mere glad her i verden. Der kom de ind igjen allesammen, de snakkede og lo og havde havt det gruelig gjildt ude, snakkede de sig imellem om. Ja jeg blev nu aldrig glad mere, jeg. De to sidste timer havde vi norsk med bestyreren. Vi havde skrevet en stil: »Om vore næringsveie«, som vi skulde faa igjen den dag. Ellers er bestyrerens timer de morsomste, som findes. Men idag var det bare leit. Juul havde vist sagt til ham, at jeg havde fusket. Jeg turde næsten ikke se paa ham. Nei, dere kan tro, det er latterligt med en liden pige i vor klasse, som heder Lizzie Petersen. Hendes mor er engelsk, og kan ikke tale rigtig norsk, men alligevel hjælper hun bestandig Lizzie med hendes norske stile. Lizzie kommer altid paa skolen med gebrokne stile; naar bestyreren læser dem op, brøler vi allesammen af latter nedover pultene. Lizzie ler allerværst af os alle.<noinclude><references/></noinclude> 0dihzh3yp2swnkdx70bwfe2x25ic5nk 104 143549 332733 332688 2026-09-07T05:50:54Z Øystein Tvede 3938 332733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da Beriderne var her.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg skulde gaa paa skolen en dag, men var temmelig sent ude. Sagen var, at vor gule, lavbenede høne — det var endda Valpurga — var blevet syg, og da jeg naturligvis ikke kunde betro andre at stelle med den, havde jeg forsinket mig. Naar høns begynder saadan at kukkelure, staa stille for sig selv under en busk, dukke hovedet helt ned i fjerene, og bare vrænge øine, saa skal dere have tak, — det er alt andet end hyggeligt, naar det er en høne, man er glad i. Akkurat saadan havde Valpurga det den dag. Jeg gav den smør og peber, for det er godt for høns. Men det var ikke det, jeg vilde fortælle, det var om, da beriderne var her.{{nodent/e}} Klokken i spisestuen manglede fire minutter i ni, og da havde jeg ikke spist fro-<noinclude><references/></noinclude> qriu7wy8dhtqytzsjg2bgnvf5pelqcf 104 143553 332734 332693 2026-09-07T05:55:02Z Øystein Tvede 3938 332734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mina: »Har Holmesland ingen buksesæler paa idag heller? Han pleier nemlig altid at gaa og hale op i bukserne sine. »Hvad var det du fik der, Mina?« lød pludselig Holmeslands stemme. Mina smilte undskyldende: «Ingenting, Holmesland.« »Jasaa — kalder du et stykke papir ingen ting? Kom herop med det!« Holmesland pleiede aldrig at rokke sig fra kathederet, naar det bare paa nogen mulig maade kunde gaa an at sidde der hele timen. »Nei, det var virkelig ingen ting, Holmesland.« Da hændte det mærkværdige, at Holmesland reiste paa sin tunge krop og kom ned til Mina. »Giv mig det papir.« Jeg ser endnu Minas ansigt tydeligt — hun saa op paa Holmesland brødefuld og bønfaldende, og dog saa forfærdelig fuld af latter; hun krammede den ulykkelige seddel op til sit bryst. »Spis den«, hviskede jeg pludselig, og øieblikket efter var seddelen forsvundet i<noinclude><references/></noinclude> 5x3znx0oila8731gow07d4gihim3fcc 104 143559 332735 332701 2026-09-07T06:00:57Z Øystein Tvede 3938 332735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var alligevel morsomt dette her, akkurat som at være midt oppe i et eventyr. Den dag holdt jeg ogsaa paa at komme forsent til skolen. Der var ikke en eneste af de sortsmudskede fyrene at se oppe ved fjøset, derfor klavrede jeg op paa fjøsmuren og stak græs igjennem en sprukken rude, til den store, hvide hest. Jeg klappede den paa den fine, lyserøde mule: »Aa, du søde, deilige hesten! Nei jeg maatte ned efter mere græs, rigtig fint græs skulde den have. »Men Inger Johanne, vil du værs’god gaa paa skolen, klokken er mange« ― det var far, der raabte fra kontorvinduet, og saa var det jo forbi med den fornøielsen. Nede paa dampskibsbryggen, paa den store aabne plads, havde beriderne sat op sit telt. Karsten og jeg var dernede to timer før forestillingen skulde begynde. Jeg kom først ind af alle tilskuerne. Det var et forfærdelig stort og høit telt, tre rader bænke rundt, og et orkester, som stod paa et stillads af uhøvlede bord. Noget saa storartet skulde dere aldrig have set. ― Saa begyndte det.<noinclude><references/></noinclude> bx8kp3wb7orlbw5s3plc00882rf1y7e 104 143562 332736 332649 2026-09-07T06:07:00Z Øystein Tvede 3938 332736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aa, hvor jeg var fortvilet, fordi jeg ikke kunde komme paa cirkus den aften ― og saa sagde mor, at det var noget juks! Hun skulde bare vide, hun, at jeg vilde blive beriderske. Jeg turde ikke sige det for alt i verden. Men om aftenen, da forestillingen skulde begynde, gik jeg alligevel ned paa dampskibsbryggen. Den tykke dame med de blanke, sorte øine, sad og solgte billetter, folk trængte sig om indgangen, de var alt begyndte at strømme ind, det store flag, der dannede indgangsdøren, blev alt i et trukket tilside for folk, der gik ind; hver gang kigede jeg ind bag flaget. Tænk, at jeg ikke skulde komme der iaften; end om jeg sprang hjem og bad far rigtig pent om en billet, det var kanske tid endnu. »Skal du ikke have billet da?« spurgte den sortøiede dame. Hun kjendte mig igjen fra aftenen før, da jeg havde været saa fornøiet, sagde hun. »Nei, jeg har ingen penge«, sagde jeg og blev rød over hele ansigtet. For det var igrunden flaut at sige det, men da hun spurgte mig, maatte jeg jo sige sandt.<noinclude><references/></noinclude> 8ogcn00s9hyob6v1w7upqe0bz3675go 104 143566 332737 332706 2026-09-07T06:10:13Z Øystein Tvede 3938 332737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hestene, undtagen to, laa og hvilte sig. Den hvide hest, borte ved vinduet, stod oppe, den vendte sig rundt og saa paa mig med triste, store øine. Det havde egentlig været min plan, at jeg vilde op paa {{sp|de|n}}, for den var den vakreste af dem allesammen, men jeg turde ikke vove mig indimellem alle de store, blanke hestekroppene, der laa bortover gulvet. Nei, jeg maatte nok nøie mig med den lille, sorte, der stod bortved kalvebingen. Karsten var kommet med overkroppen ind gjennem hullet. Jeg nærmede mig den sorte hest. »Han er sint ― han lægger paa ørene, Inger Johanne pas dig«, raabte Karsten. »Pyt san — tror du jeg bryr mig om det.« Jeg klavrede op paa kalvebingen, et øieblik tænkte jeg paa, om jeg skulde forsøge at staa paa hesten med en gang. jeg strakte min fod ud og berørte den — nei, den var saa glat og blank, det var vist bedst, jeg satte mig ned første gang, jeg besteg en hest. Jeg tog et lidet tilsprang, og der sad jeg. Aa du verden! Hvorledes gik det til?<noinclude><references/></noinclude> eof07sptoq5xvu5qu0kxfvxvbg0r0ty 104 143567 332738 332707 2026-09-07T06:11:24Z Øystein Tvede 3938 332738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja jeg ved det ikke, men jeg troede hesten var blevet gal. Først stod den paa forbenene med bagbenene i luften og saa paa bagbenene, og der kastede den mig af som en dot, jeg faldt tvers over kalvebingen — aa saadan som jeg slog armen min! Jeg kunde bogstavelig ikke røre den i et helt minut. Der blev en storartet uro derinde, nogle af hestene reiste sig og knegged, og den sorte, jeg havde siddet paa, slog bagud og bagud hvert øieblik. Jeg saa bare haartoppen igjen af Karsten i hullet. »Au Karsten — Karsten —« »Er du død, Inger Johanne?« Jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg kom ud af hullet med den forslaaede armen min. Men udenfor fjøsvæggen satte jeg mig, midt oppe i alle brændeneslerne der bag, og græd. Da jeg kom ind blev der stor forskrækkelse og bud efter doktor. Mit kjoleærme blav skaaret op lige til skulderen, og doktoren sagde jeg havde brukket et fint ben i haandleddet, og forresten forstuvet og forslaget armen saa meget som muligt næsten.<noinclude><references/></noinclude> 7l63dkvc5pe3lozct01d6cll7q14tux