Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 111661 332757 332753 2026-09-08T15:11:43Z Øystein Tvede 3938 /* Tekster */ 332757 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', episk dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * [[Sult]] (1890) * [[Mysterier]] (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * [[Ny jord]] (1893) {{Indeks|Ny Jord (1893).djvu}} * [[Pan]] (1894) {{Indeks|Pan (1894).djvu}} * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * [[Hamsun Siesta|Siesta]], noveller (1897) {{Indeks|Siesta (1897).djvu}} * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * [[Victoria]] (1898) {{Indeks|Victoria (1898).djvu}} * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). * ''[[Det vilde kor]]. Digte.'' (1904) == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} qdfkomp3c9pmol25foen9eu7gsaq9x8 332758 332757 2026-09-08T15:12:20Z Øystein Tvede 3938 332758 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', episk dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * [[Sult]] (1890) * [[Mysterier]] (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * [[Ny jord]] (1893) {{Indeks|Ny Jord (1893).djvu}} * [[Pan]] (1894) {{Indeks|Pan (1894).djvu}} * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * [[Hamsun Siesta|Siesta]], noveller (1897) {{Indeks|Siesta (1897).djvu}} * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * [[Victoria]] (1898) {{Indeks|Victoria (1898).djvu}} * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} k04155rzrptknecx64xm48asrn8sohj 104 131943 332763 311024 2026-09-08T15:29:49Z Kåre-Olav 25 punktum 332763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1682. 28 Jan.|107}} {{Wessel-Berg oppslag/s}}</noinclude><ref follow="p106">1793, § 2, Prom. 9 Aug. 1794, 28 Febr. 1795 og 16 Jan. 1796, saavelsom R. 30 Juni 1797.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=2|dag=4|nr=1}} 4 Febr. Rescr. (til Biskopperne i Norge), ang. den Norske Kirkes Ordinants<ref>af 1607.</ref> at eftersee, og Betænkende til Forbedring inden en Maaneds Forløb at indsende. (Saasom den Norske Lov i Kjøbenhavn revideres). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=2|dag=4|nr=2}} 4 Febr. Aabent Brev, at hvad til Bergens Byes og Borgerskabs Nytte og Fremtarv kan være fornødent, skal af de 16 Mænd paa Borgerskabets Vegne for Magistraten andrages, og ikke, under Tiltale af Byfogden, paa anden Maade tilstædes nogen Samling eller Skrift Byen vedkommende at indrettes, uden i Magistratens og de Sexten Mænds Overværelse og med deres Samtykke<ref>See Noten til Confirm. 31 Jan. og 31 Juli 1680, samt Rescr. 2 Marts 1787 og 20 April 1791 med Noter, saa og især Lov ang. Formandskaber i Kjøbstæderne 14 Jan. 1837.</ref>, o. s. v. om disses Valg<ref>Bortfaldet, som sees af førstomtalte Note.</ref>. (Saasom fornemmes, at, uagtet Confirm. 31 Juli 1680, en Person skal, Magistraten uafvidende, med et anordningsstridigt og byrdefuldt Skrift i Byen have omgaaet). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=2|dag=7}} 7 Febr. Bevilling for Hertug Ernst August til Brunsvig og Lüneburg &c., Biskop til Osnabruck, til i 3 Aar at lade fange Falke i Norge, visse Steder undtagne. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=3|dag=7|nr=1}} 7 Marts. Aabent Brev, at Bergens Magistrats Domme og Afskeder skal, naar Nogen formener sig aarsaget dem at paatale, indciteres for Over-Hofretten i Norge<ref>Den herved bevilgede Rettighed kaldtes {{sperret|Laugthings-Ret}}; cfr. {{NL|1—23—14}}. See Forordn{{rettelse||.}} 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=2|dag=7|nr=2}} 7 Marts. Anordning, foruden Byens Privilegier i sig selv, imod ulovlig Handel omkring {{sperret|Throndhjem}}, og ydermere Friheder for samme Kjøbstæd, (paa det den, som for nogen Tid siden<ref>den 19 April 1681.</ref> saa ulykkeligen er bleven afbrændt, des snarere og bedre i sin Næring kunde tiltage)<ref>Bortfaldne ved senere Anordninger om Bergverker, ved Rescr. 7 Juni 1701 og Privil. 5 Febr. 1732, begge med Noter; Rescr. 14 April 1747, Fd. 9 Aug. 1754, Prom. 21 Marts 1789 og 15 Maji samt R. 20 Aug. 1790, Pr. 2 Febr. 1793, R. 6 Jan. og Fd. 1 Febr. 1797, samt Pr. 13 Septbr. 1800; cfr. Aab. B. 14 Marts 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=3|dag=7|nr=3}} 7 Marts{{rettelse||.}} Aabent Brev (og Rescr. til Kammer-Collegium) om nogle den afbrændte {{sperret|Throndhjem}} Kjøbstæd skjenkede Capitaler og i 5 Aar forundte Benaadinger<ref>cfr Resc. 1 Junii 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=3|dag=7|nr=4}} 7 Marts{{rettelse||.}} Anordning om Skriver- og Procurator-Løn, Documenters Thinglysning, Execution, Arveskifter, Begravelsers Bekostning samt Brude- og Fadder-Gave i {{sperret|Throndhjem}}<ref>Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Christiania; Noten sammesteds gjælder ogsaa her; see Anordn. 7 Marts 1686.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=3|dag=22}} 22 Marts. Rescr. (til Jens Rosenheim, Christian Stockfleth, Laurits Christensen og Jens Alexandersen Hoppener), ang. som Commissarier, og den Sidste som Protocollist, i Kjøbenhavn at foretage den Norske Lovs Revision; og den reviderede Danske Lov, som Bog efter anden af Caspar Schøller<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> kty607g2c0167whadtz5k30ij304laq 104 131944 332762 311025 2026-09-08T15:27:41Z Kåre-Olav 25 ocr-feil 332762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|1682. 22 Marts.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=3|dag=22}}</noinclude>skal vorde leveret, eftersee, om og hvorvidt Uniformitet i begge Rigers Love kan observeres, men ellers efter Norges Skik og Sædvane; Commissionen inden næstk. Mikkelsdag at bringe til Ende<ref>cfr. 2de Resc. 11 Oct. 1684{{rettelse||.}}</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=8|nr=1}} 8 April. Rescr. (til Rentemester P. Brandt), ang. at Jens Alexandersen Hoppener, saa længe han er i Kjøbenhavn Committeret ved den {{sperret|Norske Lovs}} Revision, skal fra den 1ste Marts sidstl. maanedligen 30 Rd. af Zahlkammeret betales. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=8|nr=2}} 8 April. Rescr. (til Statholderen, saavidt Agershuus Amt<ref>For dette skulde Slotsloven, men ellers enhver Amtmand, overlægge derom med Laugmændene, Præsterne, Fogderne og Sorenskriverne. — See {{NL|Tavle|Tavlen}} ved norske Lov.</ref> angaaer, og til de øvrige Amtmænd i Norge), ang. Forslag til Tiderne, paa hvilke {{sperret|Sagethinge}} i ethvert Tinglag eller Præstegjeld 4 Gange om Aaret kunde holdes, at nedskikke i det Danske Cancellie. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=12}} 12 April Aab. Brev, at Iver Hansen, Laugmand over Skeens Laugstol, maa have Rang med Landsdommerne i Danmark<ref>See Forordn. 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=25|nr=1}} 25 {{antikva|April}}. Nogle Privilegier for Kjøbstæden {{sperret|Skeen}}<ref>See næstfølgende to Rescripter, Rescr. 17 Septbr. 1714, og Confirm. 23 Septbr. 1735 med Noter.</ref>. {{§}}1. {{sperret|Kragerøens}} Indbyggere skal give aarlig en Kjendelse til Skeen<ref>24 Rd., efter Thues Beskr. over Kragerø S. 17 og S. 143, nu 19{{brøk2|1|5}} Spdlr.</ref>{{wsp}} {{§}}2. Skeen Byes Fattiges Huus maa have Navn af Hospital, og som et saadant oppebære hvad Accidentser ved Toldboden eller i andre Maader deromkring kunde falde.{{wsp}} {{§}}3. Byen maa til sin Fædrift indløse fra Gundemænds Arvinger den Plads, Kjærlingteien kaldet, skyldende en Hud.{{wsp}} {{§}}4. Alle Skippere og andre Fremmede forbydes om Bjelker eller anden Last, under deres Forbrydelse, at handle med Bønderne i Eidanger, Bamble og Gjerpen Sogne, der alene er Borgerskabet forbeholdet.{{wsp}} {{§}}5. Onkringboende skulle indflytte i Skeen, undtagen Fiskere, Skydsfærdsfolk eller Gjæstgivere.{{wsp}} {{§}}6. Magistraten skal en Brand-Ordning forfatte. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=25|nr=2}} 25 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), indeh. adskillige Benaadinger for {{sperret|Skeen}} Kjøbstæds Indvaanere: 1) at Districtets Saugbrugende, ligesom paa andre Steder, skal (i Stedet for 1800 Rd. Saugskat) give Tiende, og de, om den bortforpagtes, nyde den fremfor nogen Anden; 2) Moderation i Prindsesse-Styr af udførte Dæler Ao. 1679; 3) Forlængelse i Aarene 1676 og 1677 af den medbenaadede Frihed paa Penge- og Proviant-Skatten (i Henseende til det af Byen forskaffede Defensions-Skib); 4) Indqvarteringen for 1675 med 416 Rd. 3 Mk. 18 ß. at godtgjøres Byen i Skatter; 5) i Henseende til den Skade, en Deel af Borgerskabet nyligen af ulykkelig Ildebrand har taget, bevilges samme Borgere 400 Rd. af Byens resterende Skatter; og 6) Byen ligesaa 200 Rd. for den i forleden Krigstid paa Officerer og Ammunition til Blokhusets Vedligeholdelse der for Byen gjorte Bekostning; og vil Kongen selv samme Blokhuus herefter paa sin egen Bekostning lade holde vedlige. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=4|dag=25|nr=3}} 25 April. Anordning om Skriver- og Procurator-Løn, Documenters Thinglysning, Execution, Arveskifter, Begravelsers Bekostning samt Brude- og Fadder-Gave i {{sperret|Skeen}}<ref>Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Christiania; dens Note gjælder tillige her.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cqlrr4z1dgerflvfiea6pd4mw7gx888 104 140495 332761 326678 2026-09-08T15:26:08Z Kåre-Olav 25 støy 332761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|277}}</noinclude>gjørelse paa begge Sider. Efter denne Forestilling skulde Fordringen paa Boet tabe ethvert Fortrin i Concursen, naar Boet for sin Modfordring havde Haandpant, Forlig eller Udpantningsret og kom sin Modpart i Forkjøbet ved Tvangsauction, Indførsel eller Udpantning, saa at han paa den Tid, da der gaves ham Udlæg i Boet, udelukkende var Creditor og ikke længere tillige Skyldner. Og det samme skulde gjælde, naar Boet for sit Tilgodehavende havde Gjældsbrev, som det enten borttransporterede, eller mod hvilket det under Indtalelse for Retten ikke tillod Skyldneren at anbringe sit Regningskrav, L. {{NL|5—13—4}}. Men denne Forestillingsmaade grunder sig vistnok paa en {{bindestrek1|Sammen|Sammenblandelse}}<!-- --><ref follow="p276">naar hans Fordring i sin Tid bringes paa det Rene, enten ved Dom efter tidligere Saggivelse eller ved Concursrettens Decision. Forfatteren af det foreliggende Skrift kan ikke erkjende denne Lære for at være velgrundet. Adgang til at kræve fuld Betaling i et Concursbo er en Fortrinsret, som der ikke er nogen naturlig Grund til at gjøre afhængig af uvæsentlige Forskjelligheder i Rettergangen og det Forskjelligheder, som det staaer i Modpartens egen Magt at fremkalde. Ved at forlade Compensationsregelen skeer heller ingen Afvigelse fra Loven, der forholder sig taus til Spørgsmaalet heelt igjennem og ligesaalidt tillader at give fuld Betaling for Fordringer, naar det skeer gjennem Compensation, som den forbyder at anvende denne fuldere Maalestok, naar Betalingen skeer i anden Form. Hvad der derimod i Forhold til Lovtexterne vindes, er at undgaae Brud paa klare og udtrykkelige Forskrifter, som man, for at gjøre den modsatte Lære mindre ubillig, har erklæret det tilladt at sætte sig udover. Saaledes tillægger L. {{NL|5—13—4}} den Creditor, der har et rigtigt og purt Haandskrift, Ret til at fordre Contrasøgsmaal for uklart Modkrav afviist, hvilken Ret man har villet frakjende et Concursbo, ikke fordi det skulde være mindre ubilligt, om dette ved Opspind fra Skyldnerens Side kom til at see sit Søgsmaal saaledes forhalet, at Dommen, naar den engang falder, bliver det unyttig, men fordi man i et enkelt Tilfælde har søgt at forebygge den Haardhed, som vilde fremkomme, om Modparten, saafremt hans Krav findes begrundet, ved at udelukkes fra Compensationen tillige skulde tabe sin bedre Ret. Men disse Vanskeligheder bortfalde, naar hver Regel tillades uforstyrret at virke inden sin Kreds.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 2jzt9lnh007ct64hhxvmynn42jabft6 104 143292 332759 331949 2026-09-08T15:24:38Z Kåre-Olav 25 støy 332759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Ho gamle Liv fortel.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H|200%}}er inn i hamrarne er det ein stad, dei kallar Ljotesvadet, og der rullade der eingang utfyre ei gjenta, som var stad og leitte etter gjeiterna; — dei hadde no gjeiter her ogso i den tidi. — Det er mange, som hev høyrt henne sidan. Det er mest, naar det vert det vedret, som det var, daa ho for utfyre, og det er klaarvedr. Det er ’kje so lenge, sidan det hende; han gamle Jakob hugsade det godt, han. Ho var ’kje nettupp daud, daa dei kom til henne; men ho døydde no der, kor som var. Og naar eg skal segja det, som sant er, hev ''eg'' ogso høyrt henne; det var seint ein kveld, eg hadde voret innanfyr; det var so sylande kvast maal; eg høyrde det so skjile, at {{...}} Notedalsfolket nedre hev høyrt henne ofta, dei. Han Ola hadde voret i fjorden, han, og hadde nettupp teket paa seg ei byrd ned med naustet; daa høyrde han henne. »Hu, hu! kom og hjelp meg!« segjer ho. Ja dei segjer, det skal vera mangt, som sviv, som inkje me ser. Her inne i vegen ein stad, dei kalla Urdanakken, skal der halda seg ei kjering, der; det skal nog vera sume, som hev sett henne ogso; ho ska’ ganga med raude sokkar og »hyrnehuva«, segjer dei. — Ute i Grindsgjelet fôr der av ein, dei kallar Gamle-Kristen, der, eingang han leitte etter gjeiter, og sidan hev dei høyrt han der mange, segjer dei; han ska’ ganga i raud vest og raud huva, han. Men det er vel ikkje han korsomer, veit eg; dei er vel komne der, dei skal, dei, veit eg; det er vel syndi, som skrik og visar seg. Her ute i Valbrekka.<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> kx7ovp3tjt6iv6yyrljif0goei29jtl 104 143300 332760 331957 2026-09-08T15:25:36Z Kåre-Olav 25 rettelse: giorde > gjorde 332760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|Han Endre Raun.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>var komen fram til Friksdal — det er framste stødlen der i dalen, det —, høyrde han einkvar, som sa’: »Idag kjem han Endre<ref>Endre = Enride og Einride, d. e. den, som rid aaleine elder framfyr alle hinom.</ref> Raun og vil skjota brudlaupsgalten dykkar, mor.« »Aaja, han fær no vaska seg i augom fyrst,« sa’ mor aat den unge huldri. »Aaja, vatskollen ber han paa seg, og turkeplagg fekk han, daa mor hans fyrste gangen gav han skjorta.« — Dette høyrde han Endre Raun; han skynade, kvat ho meinte — — — og so g{{rettelse|i|j}}orde han so og turkade seg paa skjorteflaket. So vart han var ein stor gosse til ein bjørn, og den skaut han. »Aaja,« sa’ den eine huldri, »aaja,« sa’ ho, »no skaut han Endre Raun brudlaupsgalten dykkar, mor.« »Ja,« sa’ mori, »so skal han no aldri skjota bjørn meir helder daa.« Men med same han skaut bjørnen, skar han tvo torvur og lagde den eina paa bjørnen og den andra paa seg, beggja rangsøles. Daa kom Huldri setjande og sa’: »Her var han og her fo’r han og her liggjer stikkaren hans, som han skaut han med.« Men ho saag korkje bjørnen elder han Endre Raun, med di dei hadde torvurna liggjande paa seg rangsøles. {{uten innrykk/e}} So var det ein annan gang, han var stad og saag etter bjørn. Han hadde baae gutungarne sine med seg, og dei gjekk inn i eit sæl alle tri. Best, som han laag der, kom der inntuflande ein liten gutunge. Han Endre tok og batt honom — han var no inkje saar um bringa, han Endre, skulde eg tru. — Trast etter høyrde han det ropade ute: »Vaatt! — Vaatt! — Vaat!» »Han Vaatt sit bunden,« sa’ han Endre. Den,<noinclude> <references/></noinclude> n11f5wszj37z6l8g2jllfapihzh2u6c 0 143573 332764 2026-09-08T17:41:14Z ~2026-48899-67 6324 Omdirigerte siden til [[Et gjensyn]] 332764 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Et gjensyn]] jnp4kjbdd1e7ert70jfiw47tmhkduqx