Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 127286 332765 326376 2026-09-10T21:46:09Z Øystein Tvede 3938 332765 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Tekster == * [[Hans kongelige høyhet]] (1950, oversettelse ved Aimée Aubert Munch) == På dansk Wikisource == * [http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig] r07676pnn3lmqojx361hh94efwryiz0 106 142182 332813 329459 2026-09-10T23:51:33Z Øystein Tvede 3938 332813 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 6uo78acsqcuwr8s36qwf8zsai4okbjp 332816 332813 2026-09-10T23:55:30Z Øystein Tvede 3938 332816 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 78mmhopke1mv6mlsfz4woiun16b2zjl 104 143574 332766 2026-09-10T22:28:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|KNUT HAMSUN SIESTA SKITSER KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SON) TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER) 1897}}<noinclude><references/></noinclude> jm7o3gz9naifcyiy1eef1tccfm65bj1 104 143575 332767 2026-09-10T22:29:13Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143576 332768 2026-09-10T22:29:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>DRONNINGEN AF SABA<noinclude><references/></noinclude> iigmx3r8ufq4i7c6zt2certcxppqcq4 332817 332768 2026-09-10T23:56:29Z Øystein Tvede 3938 332817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|DRONNINGEN AF SABA}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 3ahwekx5jxowt63z4d51r31pndw1jrz 104 143577 332769 2026-09-10T22:29:45Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143578 332770 2026-09-10T22:31:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Man rejser lidt omkring, man flakker fra Sted til Sted, og man har den Skæbne at støde paa Mennesker igen, som man engang før har set, møde dem pludselig, paa uventede Steder, saa man af Overraskelse ganske glemmer at tage Hatten af og hilse. Dette træffer mig ofte, ja meget ofte. Det er der intet av gøre ved. Hvad der hændte mig i 1888, hænger paa en mærkelig Made sammen med en Oplevelse iaar, nu for knapt en Uge siden, under en liden Tur til Sverige. Det er sa enkelt og forstaaeligt, alt er gaaet saa ligefrem til; kanske er det ikke værd at fortælle engang. Og jeg forsøger dog at gøre det, saa godt jeg formaar.<noinclude><references/></noinclude> 2yov8d7kcioyby8c2mt48hheiq59vr0 332772 332770 2026-09-10T22:33:23Z Øystein Tvede 3938 332772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} Man rejser lidt omkring, man flakker fra Sted til Sted, og man har den Skæbne at støde paa Mennesker igen, som man engang før har set, møde dem pludselig, paa uventede Steder, saa man af Overraskelse ganske glemmer at tage Hatten af og hilse. Dette træffer mig ofte, ja meget ofte. Det er der intet av gøre ved. Hvad der hændte mig i 1888, hænger paa en mærkelig Made sammen med en Oplevelse iaar, nu for knapt en Uge siden, under en liden Tur til Sverige. Det er sa enkelt og forstaaeligt, alt er gaaet saa ligefrem til; kanske er det ikke værd at fortælle engang. Og jeg forsøger dog at gøre det, saa godt jeg formaar.<noinclude><references/></noinclude> httxhuw100ifegcvt3zv6drbavg59cj 104 143579 332771 2026-09-10T22:32:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du spurgte, da vi sidst var sammen .... ja, det husker du selv, hvad du spurgte om, det behøver jeg ikke at gentage. Men jeg svared da, at det aldrig hjalp mig noget, hvormeget jeg end forsøgte, der kom altid noget ivejen, jeg blev tilbagevist, jeg sattes paa Porten. Og jeg lyver ikke, jeg skal vise dig, at det er sandt; saa nær som denne sidste Gang har jeg aldrig været det, og dog sattes jeg saa nydeligt paa Porten. Det er der intet at gøre ved. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det hændte i 1888, at jeg fik Penge til en Udflugt et eller andet Sted hen, — jeg forteller det ganske som det er. Jeg tog Vejen over til Sverige, og jeg vandred gladelig paa min Fod langs Jærnbanen, mens Tog efter Tog drog mig forbi hver Dag. Jeg mødte ogsaa mange Mennesker, og alle disse Mennesker hilste til mig, de sagde Guds Fred, og jeg sagde ogsaa Guds Fred tilbage, fordi jeg ikke vidste noget andet at svare. Da jeg kom til Göteborg, var mit første Par Sko gaaet ynkeligt istykker; men det taler jeg ikke om.<noinclude><references/></noinclude> 0g9xl97fkf6ep6lx60ye2haz6vcposy 332818 332771 2026-09-10T23:57:43Z Øystein Tvede 3938 332818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du spurgte, da vi sidst var sammen {{. . .|4}} ja, det husker du selv, hvad du spurgte om, det behøver jeg ikke at gentage. Men jeg svared da, at det aldrig hjalp mig noget, hvormeget jeg end forsøgte, der kom altid noget ivejen, jeg blev tilbagevist, jeg sattes paa Porten. Og jeg lyver ikke, jeg skal vise dig, at det er sandt; saa nær som denne sidste Gang har jeg aldrig været det, og dog sattes jeg saa nydeligt paa Porten. Det er der intet at gøre ved. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det hændte i 1888, at jeg fik Penge til en Udflugt et eller andet Sted hen, — jeg forteller det ganske som det er. Jeg tog Vejen over til Sverige, og jeg vandred gladelig paa min Fod langs Jærnbanen, mens Tog efter Tog drog mig forbi hver Dag. Jeg mødte ogsaa mange Mennesker, og alle disse Mennesker hilste til mig, de sagde Guds Fred, og jeg sagde ogsaa Guds Fred tilbage, fordi jeg ikke vidste noget andet at svare. Da jeg kom til Göteborg, var mit første Par Sko gaaet ynkeligt istykker; men det taler jeg ikke om.<noinclude><references/></noinclude> o8jy89vn7733dsisa5xskcdp7z4jtks 104 143580 332773 2026-09-10T22:34:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Allerede før jeg kom til Göteborg indtraf dette Tilfælde, som jeg nu skal beskrive. Lad mig spørge dig: naar en Dame kaster et Blik paa dig ud gennem et Vindu, og hun senere ikke tager nogensomhelst Notis af dig, saa lader du det gaa, du gør dig ingen Forestillinger ved det; du maatte være en Nar, om du indbildte dig noget efter er saadant enkelt fattig Blik. Men naar nu Damen ikke alene ser paa dig med den største Interesse, men ogsaa overlader dig sit Værelse, ja, sin Seng paa en svensk Skydsstation, synes du da ikke, av du har Grund til at tro paa hendes reelle Hensigter og nære en Smule Haab? Jeg syntes det, jeg haabed lige til det sidste; for en Uges Tid siden kosted det mig endog en Smærtens Rejse til Kalmar .... Jeg var kommet til Bårby Skydsstation. Det var sent paa Aftenen, og jeg havde vandret helt fra om Formiddagen, saa jeg beslutted mig til at holde op for den Dag. Jeg gik ind i Stuen og forlangte Mad og Logi. Ja, Mad skulde jeg faa, men Logi havde man ikke mere, alle Værelser var optagne, Huset var fuldt. Det er en ung Pige, jeg taler med, — det viste sig senere, at det var Datteren paa<noinclude><references/></noinclude> oe3ez78jns0ejnpjtdbxs6yvdo6xukc 104 143581 332774 2026-09-10T22:38:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gaarden. Jeg ser paa hende og lader som om jeg ikke forstaar, at Huset er fuldt. Vilde hun lade mig føle, at jeg var Nordmand, en politisk Modstander? »Hvilken Mængde Vogne her staar,« siger jeg ligegyldigt. »Ja, det er Markedsfolk, som overnatter her,« svarer hun; »vi har ikke saa godt som en tom Seng tilbage.« Saa gaar hun ud og bestiller min Mad. Da hun kom tilbage, begyndte hun paany at tale om, hvor optaget Huset var. Hun sagde: »De kan enten fortsærte at gaa til nærmeste Station, til Ytterån, eller tage med Toget til bage et Stykke. Her er som sagt fuldt.« Jeg undskyldte det naive Barn, jeg vilde ikke være overdreven bister mod hende; men jeg agted naturligvis ikke at røre mig fra Stedet før om Morgenen. Jeg befandt mig paa en offentlig Skydsstation, og Seng skulde jeg have! »Det er et mageløst Vejr,« sagde jeg »Ja,« svared hun. »Saa det blir bare Moro at gaa ned til Ytterån iaften. Det er ikke langt, det er bare en god Mil.«<noinclude><references/></noinclude> 4e6o1z4xj1t3idvu4vd9ozn3sdppl2t 104 143582 332775 2026-09-10T22:40:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men nu blev det mig lidt formeget, jeg sagde langsomt og alvorligt: »Jeg gaar selvfølgelig ud fra, at De skaffer mig Logi her inat; jeg ønsker ikke at gaa længer, jeg er træt.« »Men naar alle Senge er optagne!« svarer hun. »Ja, det blir ikke min Sag.« Dermed satte jeg mig ned paa en Stol med hele min Tyngde. Det gjorde mig forresten ondt for Pigen, hun saa ikke ud til at lægge mig Vanskeligheder ivejen blot af Ondskab, hendes Ansigt var æærligt, hendes Had til Nordmændene behersket. «De kan rede til mig, hvor De vil, gærne her paa Sofaen,« sagde jeg saa. Men det viste sig, at endog Sofaen var optagen! Nu begyndte jeg halvvejs at blive bange. Skulde jeg endnu gaa en god svensk Mil til, slap jeg aldrig derfra med Helsen; en {{sp|go|d}} Mil i Sverige er der faktisk ingen Ende paa, det vidste jeg. »Men Herregud, ser De da ikke, at jeg har gaaet mine Sko istykker?« raabte jeg; »De jager dog vel ikke Folk ud igen i slige Sko?«<noinclude><references/></noinclude> k1rsoeairoys8q6c2ospug65ruz5ymv 104 143583 332776 2026-09-10T22:41:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, men Skoene blir vel ikke bedre imorgen heller,« bemærked hun smilende. Nej, deri havde hun ogsaa Ret, og jeg vidste ikke, hvad Raad jeg skulde have. I det samme gaar Døren op, og ind stormer en ung Pige paany. Hun ler ad noget, som har hændt hende, eller som hun tænker paa, og hun har Munden aaben for at fortælle det. Da hun faar Øje paa mig, blir hun ikke det ringeste forlegen, men ser vedholdende paa mig og giver mig endog langt om længe et Nik. Derpaa spørger hun sagte: »Hvad er ivejen, Lotta?« Og Lotta svarer hende noget, som jeg ikke hører, men jeg forstaar, at det er om mig, de hvisker. Jeg sidder der og ser paa dem og lytter, som om min Skæbne skulde afgøres. Nu kaster de et stjaalent Blik paa mine Sko, og jeg hører, at de ler lidt sig imellem. Den sidst indkomne unge Dame ryster paa Hovedet og er i Færd med at gaa igen. Da hun var kommet til Døren, vendte hun sig pludselig om, som om noget faldt hende ind, og sagde:<noinclude><references/></noinclude> gtci490z1hkx4rviogs3wuimhqr5nyv 104 143584 332777 2026-09-10T22:46:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men jeg kan jo ligge sammen med dig inat, Lotta, saa kan han faa mit Rum?« »Nej,« svarer Lotta, »det kan Frøkenen virkelig ikke gøre.« »Jovist kan jeg saa!« Pause. Lotta tænker paa det. »Ja, naar Frøkenen saa vil, saa.« Og henvendt til mig fortsætter Lotta: »Frøkenen vil altsaa overlade Dem sit Værelse.« Jeg springer op, sætter Tæerne udad og gør et Buk, jeg tror, jeg skilte mig godt fra det. Jeg takked ogsaa Frøkenen mundtligt, sagde, at hun havde vist mig en Elskværdighed, som var enestaaende i mit Liv, og tilslut erklæred jeg, at hendes Hjærte var altsaa lige saa godt som hendes Øjne var skønne ― min Frøken Dermed bukked jeg igen, og jeg gjorde det atter godt. Jo, alt dette klared jeg udmærket. Hun rødmed og sprang paa Dør med en høj Latter, og Lotta sprang efter. Jeg sad tilbage og tænkte over det. Det var godt; hun havde leet, rødmet og leet, det kunde ikke begynde bedre. Herregud, hvor hun var ung, knapt atten Aar, med Huller i Kinderne og Kløft i Hagen. Ikke en Klud<noinclude><references/></noinclude> 1sxd6cbdxcsmxcrt25dgux4wa6ndb2t 104 143585 332778 2026-09-10T22:47:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Halsen, intet om Halsen, der var virkelig ikke engang en Halslinning paa Kjolen, blot. et Trækbaand. Og dertil et tungt, mørkt Blik i det søde Ansigt. Jeg havde aldrig set Magen. Godt, og hun havde iagttaget mig med Interesse. En Times Tid senere ser jeg hende udenfor paa Gaardspladsen; hun har sat sig op i en af de tomme Vogne og sidder der og smælder med en Svøbe. Hvor hun var ung og fuld af Lystighed, hun sidder der ganske alene og nynner og smælder med Svøben, som om der var forspændt. Jeg nærmer mig, der foresvæver mig noget om at spænde Hestene fra og trække Vognen, jeg løfter paa Hatten og laver mig til at sige noget.... Da rejser hun sig med ét, høj og stolt som en regerende Fyrstinde, ser paa mig et Øjeblik og stiger ud af Vognen. Jeg skal aldrig glemme det; skønt hun ingen Grund havde til at tage slig paa Vej, var hun virkelig storartet, da hun rejste sig og steg ud. Jeg satte Hatten paa og sneg mig bort, flad og flau. Fan skal gale dette Indfald med at trække Vognen!<noinclude><references/></noinclude> tllqdy4jd1w3trnh4r3b5kw8n697bp6 104 143586 332779 2026-09-10T22:48:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa den anden Side: hvad gik der af hende? Havde hun ikke nys overladt mig sit Værelse? Hvortil da dette Knibskeri? Det er Forstillelse, sagde jeg til mig selv, hun lader blot saa, jeg kender Knebet, hun vil have mig til at sprælle, ― godt, jeg finder mig i det, jeg spræller ! Jeg satte mig paa Trappen og tændte min Pibe. Markedsfolk passiared rundt omkring mig; en og anden Gang hørte jeg, at Flasker blev trukne op inde i Huset, og at Glas klirred. Frøkenen saa jeg ikke mer. Den eneste Lekture, jeg havde med, var et Kort over Sverige; jeg sidder der og røger og ærgrer mig, tilsidst tager jeg da mit Kort op af Lommen og giver mig til at læse i det Der gaar nogle Minutter, Lotta viser sig i Døren, hun vil følge mig op paa mit Værelse, hvis jeg saa ønsker. Og Klokken er bleven ti, jeg rejser mig og gaar med. I Gangen støder vi paa Frøkenen. Nu foregaar noget, som jeg husker lige til de mindste Detaljer: Panelet i Gangen er netop bleven malet, men det ved jeg Ingenting om, jeg træder tilside for Frøkenen, da<noinclude><references/></noinclude> 03gcmof47rrk29uj4be9r4oxssql4xr 104 143587 332780 2026-09-10T22:51:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vi møder hende, og nu er Ulykken ude. Frøkenen skriger aandeløst til: »Malingen ....« Men det er forsent, jeg har lagt hele min venstre Skulder til Panelet. Hun ser paa mig aldeles bestyrtet, ser derefter paa Lotta og siger: »Hvad skal vi gøre ved det?<< Hun sagde ordret: hvad skal vi gøre ved det? Og Lotta svarer, at {{sp|de|t}} skal vi gnide med noget, hvorpaa hun brister i Latter. Nu gaar vi atter ud paa Trappen alle tre, og Lotta finder noget at gnide mig med. »Vær saa venlig at sætte Dem ned,« siger hun, »ellers rækker jeg ikke op.« Og jeg sætter mig ned. Saa begynder vi at passiare. . . . Nu kan du tro mig eller ikke, ― jeg siger dig, at da jeg skiltes fra Frøkenen om Aftenen, havde jeg det bedste Haab, Vi havde talt og sluddret og leet ad alt muligt, og jeg er sikker paa, at vi sad et Kvarters Tid der paa Trappen og sluddred. Hvad saa? Nejvel, derfor bryster jeg mig heller ikke af det; men jeg tænkte dog ikke, at en ung Dame vilde skænke en Mand et stivt Kvarters Samtale saagodt-<noinclude><references/></noinclude> lv16xedu28fnxnh4drp5anmae8p9jhw 332781 332780 2026-09-10T22:51:41Z Øystein Tvede 3938 332781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vi møder hende, og nu er Ulykken ude. Frøkenen skriger aandeløst til: »Malingen ....« Men det er forsent, jeg har lagt hele min venstre Skulder til Panelet. Hun ser paa mig aldeles bestyrtet, ser derefter paa Lotta og siger: »Hvad skal vi gøre ved det?« Hun sagde ordret: hvad skal vi gøre ved det? Og Lotta svarer, at {{sp|de|t}} skal vi gnide med noget, hvorpaa hun brister i Latter. Nu gaar vi atter ud paa Trappen alle tre, og Lotta finder noget at gnide mig med. »Vær saa venlig at sætte Dem ned,« siger hun, »ellers rækker jeg ikke op.« Og jeg sætter mig ned. Saa begynder vi at passiare. . . . Nu kan du tro mig eller ikke, ― jeg siger dig, at da jeg skiltes fra Frøkenen om Aftenen, havde jeg det bedste Haab, Vi havde talt og sluddret og leet ad alt muligt, og jeg er sikker paa, at vi sad et Kvarters Tid der paa Trappen og sluddred. Hvad saa? Nejvel, derfor bryster jeg mig heller ikke af det; men jeg tænkte dog ikke, at en ung Dame vilde skænke en Mand et stivt Kvarters Samtale saagodt-<noinclude><references/></noinclude> kwhej947ycfl6456abo72trmg7pp0yo 104 143588 332782 2026-09-10T22:53:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som paa Tomandshaand, uden at mene noget med det. Da vi endelig skiltes, sagde hun. ovenikøbet Godnat to Gange; tilsidst aabned hur Døren paa Klem, sagde langsomt God-nat endnu en tredje Gang og slog saa Døren atter i. Derpaa hørte jeg, at hun og Lotta begyndte at le paa det lystigste indenfor. Jo, vi var i et udmærket Humør allesammen. Jeg begiver mig ind paa mit Værelse ― {{sp|hende|s}} Værelse. Det var tomt, et ganske almindeligt Skydsstationsværelse med nøgne, blaamalede Vægge og en smal, lav Seng. Paa Bordet laa en Oversættelse af Ingrahams Fyrsten af Davids Hus. Jeg lagde mig til at læse i Bogen. Endnu hører jeg Fnisen og Latter inde fra de unge Pigers Værelse. Hvilken dejlig Skøjertøs; dette dunkle Blik i det unge Ansigt! Hvor hun kunde le spillevende, skønt hun saa saa stolt ud! Jeg faldt i Tanker; Erindringen om hende gløded stumt og mægtigt i mit Hjærte. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Morgenen vaagned jeg ved, at noget. haardt aad mig i Siden, ― det viste sig, at<noinclude><references/></noinclude> 3qurwc2x0ahp27ch8kna6z3fxyn8svk 104 143589 332783 2026-09-10T22:54:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde ligget sammen med Fyrsten af Davids Hus. Nu op og i Klæderne, Klokken var ni! Jeg kommer ned i Stuen og faar min Frokost; Frøkenen ser jeg ikke. Jeg venter en halv Time, hun kommer ikke. Jeg spørger endelig paa en fin Maade Lotta, hvor den unge Dame var bleven af. Jo, svarer Lotta, Frøkenen var rejst. Rejst? Hørte ikke Frøkenen til Huset? Nej, det var Frøkenen oppe paa Herregaarden. Hun var rejst tidlig om Morgenen med Toget, hun skulde til Stockholm. Jeg forstummer. Hun havde naturligvis ikke engang efterladt et Brev til mig, en Seddel; jeg blev saa modfalden, at jeg spurgte ikke engang om hendes Navn, alt blev mig ligegyldigt. Nej, aldrig skulde man fæste Lid til en Kvindes Troskab. Jeg vandrer ind til Göteborg med sløvt Blik og saaret Hjærte. Hvem kunde nu have tænkt det; hun, som saa saa ærlig og stolt ud! Men det var godt, jeg vilde tage det som en Mand; slet aldrig nogen paa Hotellet skulde se, hvad jeg led af. . . .<noinclude><references/></noinclude> cwx3hfyoi0clvzy09oohcn4hjlc8m9c 104 143590 332784 2026-09-10T22:56:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det netop i den Tid, Julius Kronberg udstilled sit store Maleri Dronningen af Saba i Göteborg. Som alle andre skulde nu ogsaa jeg hen og se dette Maleri, og jeg saa det og blev ordentlig betagen af det. Det mærkeligste var, at selve Dronningen forekom mig i høj Grad at ligne min Herregaardsfrøken, ― ikke naar hun lo og spøgte, men i det Øjeblik, hun stod opret i den tomme Vogn og knuste mig, fordi jeg vilde spænde Hestene fra. Gud skal vide, at jeg følte det paany i Hjærtet Maleriet lod mig ikke faa Fred, det minded mig altfor meget om min tabte Lykke, en vakker Nat inspirered det mig da til min bekendte Kunstkritik Dronningen af Saba, som stod i Dagbladet for 9de December 1888. I denne Kunstkritik skrev jeg følgende om Dronningen: Det er en moden Ætioperinde, nitten Aar, slank, æggende skøn, Majestæten og Kvinden . . . . Med venstre Haand løfter hun netop Sløret fra Ansigtet og retter sine Øjne mod Kongen. Hun er ikke mørk, selv hendes sorte Haar er ganske skjult af det sølvlyse Diadem, hun bærer; hun ser ud som en Europæerinde, der har rejst i Orienten og faaet et Pust af<noinclude><references/></noinclude> oilx0wvob390qwi9jebmuswd0oshjyx 104 143591 332785 2026-09-10T22:57:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hede Sol. Kun hendes Øjne har den mørke Farve, som røber hendes Hjemstavn, det paa engang tunge og fyrige Blik, som bringer Beskueren til at fare sammen. Man vil ikke glemme disse Øjne, man vil huske dem langt borte og møde dem igen i Drømme {{. . .}} Dette med Øjnene er skønt; saadanne Ord frembringer man ikke, uden at man føler noget lignende i Hjærtet, man spørge hvem man vil. Og fra den Dag af har mit Hjærte ogsaa altid kaldt den vidunderlige Pige fra Bärby Skydsstation Dronningen af Saba. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1cbnq5k4pptxd5cw9rm64au8hzhibr8 104 143592 332786 2026-09-10T22:58:39Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: INDHOLD Dronningen af Saba. Med Skydshest Jul i Aasen. Jon Tro Julegilde Damen fra Tivoli Paa Gaden Rejersen af Sydstjærnen<< Ringen Paa Bankerne En ganske almindelig Flue Hemmelig Vé. Lidt Paris. " J Side I 43 57 71 91 103 123 135 163 169 185 197 221 332786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>INDHOLD Dronningen af Saba. Med Skydshest Jul i Aasen. Jon Tro Julegilde Damen fra Tivoli Paa Gaden Rejersen af Sydstjærnen<< Ringen Paa Bankerne En ganske almindelig Flue Hemmelig Vé. Lidt Paris. " J Side I 43 57 71 91 103 123 135 163 169 185 197 221<noinclude><references/></noinclude> 5rc5eiad0ousmvqk578m1t1rvsmabdy 332814 332786 2026-09-10T23:52:46Z Øystein Tvede 3938 332814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>INDHOLD [[Siesta/1|Dronningen af Saba]] Med Skydshest Jul i Aasen. Jon Tro Julegilde Damen fra Tivoli Paa Gaden Rejersen af Sydstjærnen<< Ringen Paa Bankerne En ganske almindelig Flue Hemmelig Vé. Lidt Paris. " J Side I 43 57 71 91 103 123 135 163 169 185 197 221<noinclude><references/></noinclude> e6mt8uzlpfod4d73ucif1nso3gaoqvd 104 143593 332787 2026-09-10T22:59:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Jeg er ikke færdig med hende, fire Aar efter dukker hun op igen, nu for knapt en Uge siden. Jeg rejser over fra København til Malmö, jeg skal besøge et Menneske der, og dette Menneske venter mig, ― jeg fortæller det atter som det er. Mit Tøj er sat ind hos Kramer, og jeg har faaet Værelse anvist; jeg gaar ud forat træffe dette Menneske, som venter mig, men først vil jeg tage en liden Tur ned til Jærnbanen forat samle mig til det. Der træffer jeg en Mand, som jeg giver mig i Snak med, jeg staar just og siger noget til denne Mand, da jeg med ét ser et Ansigt i et Tog, der just er færdigt til Afgang, og Ansigtet vender sig mod mig, to Øjne mønstrer mig, ved Gud, det er Dronningen af Saba!<noinclude><references/></noinclude> ea0jx7y84crurlxi6jmpbl9unl5xblx 104 143594 332788 2026-09-10T23:01:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg hopper øjeblikkelig ind i Toget, og nogle Sekunder efter kører vi. Nu, det er Skæbne. At jeg staar der og ser hende igen efter fire Aars Forløb, og at jeg hopper ind i et afgaaende Tog, mens alt mit Tøj staar tilbage hos Kramer, det er Skæbne; den kan man ikke raade for. Forresten havde jeg ogsaa hængt min Overfrakke igen, jeg havde virkelig blot min Rejsevæske over Skulderen; i den Forfatning kom jeg ind i Toget. Jeg ser mig om, det er en første Klasses Kupé, jeg er kommet ind i, og der sidder et Par Rejsende paa Sæderne. Godt, jeg slænger mig ned ved siden af dem og begynder at indrette mig med en Cigar og lidt Lekture. Hvor vilde nu Skæbnen føre mig hen? Jeg skulde rejse did, hvor Dronningen af Saba rejste, det galdt at passe hende op; hvor hun steg af, der vilde ogsaa jeg stige af, det var mit Ærinde at træffe hende. Da Konduktøren kom og vilde have min Billet, havde jeg ingen Billet. Men hvor skulde jeg hen?<br> Det vidste jeg ikke rigtig, men {{. . .|4}}<br> Ja, saa fik jeg betale til Arlöf, med Tillæg<noinclude><references/></noinclude> aeah64d8spwqngn0aj9ogugxbd8eujp 104 143595 332789 2026-09-10T23:03:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af firti Øre ekstra. I Arlöf maatte jeg saa løse Billet videre. Jeg gjorde som Konduktøren sagde og betalte med Glæde ekstra. I Arlöf løste jeg saa Billet til Lund, Dronningen af Saba skulde maaske paa Besøg i Lund, jeg vilde holde vaagent Øje med hende. Men hun gik ikke af i Lund. Nu maatte jeg atter betale Konduktøren, dennegang til Lackalänga, og paany firti Øre ekstra, det var otti. I Lackalänga løste jeg Billet helt til Hessleholm med en Gang, forat være sikker, og derpaa satte jeg mig ned og følte mig ganske nervøs over denne indviklede Rejse. Passiaren mellem de andre Passagerer irritered mig ogsaa; hvad i Guds Navn angik det mig, at der var udbrudt Mund- og Klovsyge i Hamburg? Mine Medrejsende var sikkert Landmænd, simple svenske Nauthandlere, de talte ikke om andet i halvtredje Time end ''Mul- och Klöfsjukan'' i Hamburg. Jo, det var virkelig overmaade interessant! Og desuden: gik der ikke ogsaa et Menneske og vented paa mig i Malmö? Godt, lad Mennesket vente! Men Dronningen af Saba gik ikke af i Hessleholm heller.<noinclude><references/></noinclude> fxwmve550ofh62c8ujmr9yw6xgf1zkm 104 143596 332790 2026-09-10T23:04:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blir jeg rasende, jeg betaler Konduk- tøren til Balingslöf, med nye firti Øre ekstra, ― det var en Krone og tyve, og tager i Balingslöf med sammenbidte Tænder Billet sporenstregs til Stockholm. Det kosted mig et Hundrede og atten Kroner kontant, Fan ta mig, om det ikke gjorde! Men det var klart, at Dronningen af Saba skulde til Stockholm nu ogsaa, ligesom sidst. Vi kører i Time efter Time, jeg passer paa ved hver eneste Station, men hun stiger ikke ud. Jeg ser hende i Kupévinduet, og hun iagttager mig opmærksomt; ak, hun havde ikke tabt noget af sine Følelser for mig, det saa jeg klart; men en Smule forlegen var hun, og hun slog Øjnene ned, naar jeg passered. Jeg hilste ikke, det glemte jeg hver Gang; havde hun ikke været indeklemt i en saadan Æske af en Damekupé, vilde jeg naturligvis have gjort hende min Opvartning for længe siden, mindet hende om vort gamle Bekendtskab, om at jeg rent ud sagt havde sovet i hendes Seng engang jeg vilde have glædet hende med, at jeg sov udmærket, helt til Klokken ni. Hvor de fire Aar havde gjort hende herlig, nu var hun mer end nogensinde Majestæten og Kvinden.<noinclude><references/></noinclude> t1yza0q2o7mt5egw8fuhwntq6eiwgb3 104 143597 332791 2026-09-10T23:05:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Time efter Time gik, der hændte intet andet end at vi ved Femtiden kom til at køre over en Ko; vi hørte hvorledes Benene knustes, og vi standsed et Øjeblik forat undersøge Skinnerne, og gik saa igen. De to Rejsende er gaaet over til at tale om Dampskibsfarten paa Øresund, og de er atter overordentlig interessante. Hvor jeg led, hvor jeg led! Og hvordan var det, gik der ikke et Menneske og {{. . .|4}} Til Helvede med Mennesket i Malmö! Videre, altid videre, vi passerer Elmhult, Liatorp, Vislanda. Ved Vislanda gaar Dronningen af Saba ud, jeg slipper hende ikke et Øjeblik afsyne; naa, saaledes, hun kommer tilbage igen. Godt, og vi kører atter. Saa kommer vi til Alfvesta, Togskifte for Kalmar. Her gaar Dronningen af Saba atter ud; jeg staar og ser om det igen er saaledes, men dennegang gaar hun over i Kalmartoget. Jeg var ikke forberedt paa dette, jeg blir højst forbauset og kommer ikke til at gøre noget ved det, før det næsten er for sent. Over Hals og Hoved kommer jeg ind i Kalmartoget jeg ogsaa, idet Toget ruller afsted.<noinclude><references/></noinclude> 0b0nwpa1n6gq3lnngqeyx521mlurwbv 104 143598 332792 2026-09-10T23:09:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En eneste Mand i Kupéen, han ser ikke engang op, han læser. Jeg kaster mig ned, jeg læser ogsaa. Et Par Minutter efter hører jeg: »Billetten!« Det er en ny Konduktør. »Billetten, javel!« svarer jeg og giver ham min Billet. »Den duer ikke,« siger han, »dette er Kalmarlinjen.« »Duer den ikke, siger De?« »Ikke paa denne Linje.« »Ja, det blir vel ikke min Sag, at man sælger mig en Billet, som ikke duer?« »Hvor skal De hen?« »Til Stockholm naturligvis,« svarer jeg; »hvor troed De ellers, jeg skulde hen?« »Ja, men dette er Kalmartoget, hører De, dette Tog gaar til Kalmar,« siger han ærgerlig. Naa, det vidste jeg ikke, men det var ialfald et elendigt Pedanteri af ham at opholde sig over sligt. Han gjorde det sikkert fordi jeg var Nordmand, af politisk Nag. Jeg skulde have ham i Erindring. »Ja, hvorledes skal vi gøre det da?« spørger jeg. »De skal gøre det saaledes, at {{. . .|4}} ja,<noinclude><references/></noinclude> 2vj3aa7649dsto5k7xlxxy3oo6g4tem 104 143599 332793 2026-09-10T23:11:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor skal De altsaa hen? De kommer ikke til Stockholm paa denne Linje.« »Godt, saa rejser jeg til Kalmar, jeg mente egentlig Kalmar,« svarer jeg; »Stockholm har egentlig aldrig tiltalt mig heller, jeg kan ikke sige, at jeg vilde laane Penge forat rejse did igen. Denne fordømte Dronning skulde altsaa til Kalmar, saa blev der en Ende paa Pinen. »Saa betaler De mig til Gemla, med Tillæg af firti Øre ekstra,« siger Konduktøren. »Men i Gemla maa De løse Billet videre.« »Jeg har nys betalt et Hundrede og atten Kroner,« indvendte jeg; men jeg betalte alligevel, ogsaa de firti Øre, det var en Krone og seksti. Nu var min Taalmodighed udtømt, jeg stormer ind paa Stationen i Gemla og raaber ind ad Billetlugen: »Hvorlangt kan jeg komme paa denne Linje?« »Hvorlangt? Til Kalmar,« svares der. Kunde jeg ikke komme længer, var det umuligt at komme en Stump til? Ganske umuligt. For saa var det Østersjøen. Godt, Billet til Kalmar! Hvad Klasse? He, han spurgte hvilken Klasse! Manden<noinclude><references/></noinclude> 5bsopm16wourh9ixoh30pvnxbfxfw32 104 143600 332794 2026-09-10T23:12:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kendte mig aabenbart ikke, havde ikke læst noget af det, jeg havde skrevet. Jeg svared ham efter Fortjeneste: Første Klasse svared jeg. Jeg betalte og indtog min Plads i Toget. Natten var kommet, min ubehagelige Medrejsende havde strakt sig ud paa sit Sæde og lukket Øjnene, stumt, uden at kaste et Blik paa mig. Hvorledes skulde jeg faa Tiden til at gaa? Jeg kunde ikke sove, jeg rejste mig hvert Øjeblik, eftersaa Dørene, aabned og lukked Vinduerne, frøs og gæsped. Dertil kom, at jeg hvergang Toget standsed maatte være paa Vagt for den Smule Dronnings Skyld. Jeg begyndte at bande hende indædt Gang paa Gang. Endelig, endelig blev det Morgen. Min Medpassager rejste sig og saa ud; lidt efter satte han sig fuldt vaagen til at læse igen, fremdeles uden at se paa mig; hans Bog syntes aldrig at ville tage Ende. Han irritered mig, jeg sang, jeg plystred forat ærgre ham, men han lod sig ikke forstyrre; jeg ønsked mig inderlig tilbage til Klöfsjukan, fremfor denne umælende Skidtvigtighed. Tilslut blev han uudholdelig, jeg spurgte:<noinclude><references/></noinclude> a5distd4xctgsbh1soey5vr11nvvb7n 104 143601 332795 2026-09-10T23:15:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Tør jeg spørge: hvorlangt skal De?« »Aa, svared han, »jeg skal et Stykke Vej.« Det var alt. »Vi kørte over en Ko igaar,« sagde jeg. »Hva sa?« »Vi kørte over en Ko igaar.« »Jasaa.« Og han læste videre. »Vil De {{sp|sælg|e}} mig Bogen?« sagde jeg ude af mig selv. »Bogen? Nej,« svared han. »Ikke?« »Nej.« Dermed blev det. Han gjorde ikke saa meget som et lidet Blink til Siden. Jeg faldt ganske sammen overfor denne Stædighed. Egentlig var det denne elendige Dronnings Skyld det ogsaa, at jeg havde truffet sammen med en saadan Person, hun havde i Sandhed kostet mig megen Fortræd. Men det skulde være glemt altsammen, naar jeg traf hende, aa, hvor jeg vilde skildre hende alle mine Genvordigheder, fortælle hende om den Kunstkritik, om det Menneske, som gik og vented paa mig i Malmö, og som jeg havde forladt,<noinclude><references/></noinclude> 1d8z2ivwnfbnzse2gdlltmysrnon0f7 104 143602 332796 2026-09-10T23:17:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om min Rejse, først paa Stockholmslinjen, saa paa Kalmarlinjen ― min Frøken! Jo, jeg skulde sikkerlig gøre Indtryk paa hende igen. Og ikke en eneste smaalig Hentydning til de Par Øre, de et Hundrede og atten Kroner. Og Toget gaar. Jeg giver mig i min Kedsomhed til at stirre ud af Vinduet. Der er evigt og altid det samme at se: Skog, Mark, Agre, dansende Huse, Telegrafstolper langs Banen, og ved hver Station de sædvanlige tomme Lastevogne hensat, og hver Vogn mærket sin ''Golfyta''. Hvad var ''Golfyta?'' Det var ikke et Numer og ikke en Mand. Gud ved om ikke ''Golfyta'' var en stor Flod i Skåne, eller et Fabriksmærke, eller endog en religiøs Sekt! Men nu husked jeg det: ''Golfyta''var en vis Vægt; der var, om jeg ikke tog fejl, et Hundrede og to og tredive Pund i en ''Golfyta''. Men det var gamle, gode Pund endog, og endda gik der næsten et Hundred og tre og tredive af dem paa en saadan ''Golfyta'', saa tung var den {{. . .|4}} Og Toget gaar. Hvor kunde dog denne umælende Nar sidde der paa Sædet i Time efter Time og bare læse og læse! Den Smule Bog skulde<noinclude><references/></noinclude> m543qmuz7e334hpnlpxbwltt5xk6xie 104 143603 332797 2026-09-10T23:22:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg have læst ud tre Gange paa den Tid, men han bredte sig, gjorde sig formelig tyk af sin Vankundighed og genered sig ikke. Hans Naragtighed gik tilsidst over alle Grændser, jeg kunde ikke længer holde det ud, men strakte Hovedet frem, saa paa ham og sagde: »Hvadbehager?« Han slog Øjnene op og stirred himmelfalden paa mig. »Hva fals?« spurgte han. »Hvadbehager?« Han kunde slet ikke forstaa mig. »Hvad vil De?« spurgte han arrigt. »Hvad jeg vil? Hvad vil D e?« »Jeg? Jeg vil Ingenting.« »Nej, ikke jeg heller.« »Jasaa. Hvorfor taler De da til mig?« »Jeg? Har jeg talt til Dem?« »Jasaa,« sagde han og vendte sig rasende bort. Saa blev vi tause igen. Og Time efter Time gaar; endelig piber vi for Kalmar. Nu galdt det, nu skulde Slaget staa! Jeg føler opad mine Kinder, ― naturligvis var jeg ubarberet, det var det sædvanlige med mig.<noinclude><references/></noinclude> mobwc5whwaxm1lz3ppr1rsjkc82ya9m 104 143604 332798 2026-09-10T23:23:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det var ogsaa en daarlig Ordning, at der ikke var Stationer efter Linjen, hvor Folk kunde barbere og se ud som Mennesker, naar noget galdt; jeg fordred ikke faste Barberer ved hver Station, men man maatte indrømme mig, at ved hver femtiende var det ikke ubilligt at kræve en Barber. Dette var mit sidste Ord. Saa standsed Toget. Jeg stiger straks ud, jeg staar og ser paa, at ogsaa Dronningen af Saba stiger ud, men hun blir med engang saa omringet af Mennesker, at det var mig umuligt at komme hen til hende. En ung Mand kysser hende endog, ― Broderen altsaa, han bor her, har Forretning her, det er ham, hun skal besøge! Et Øjeblik efter kører en Vogn frem, hun stiger op, bagefter hende to tre andre, og bort kører de. Jeg staar tilbage. Hun var rejst bort midt for min Næse, havde ikke saa meget som betænkt sig lidt. Godt, der var foreløbig intet at gøre ved det, ja, naar jeg overvejed det nøjere, var jeg hende næsten taknemmelig for, at hun havde givet mig Tid til at barbere og pudse mig op, inden jeg fremstilled mig. Nu galdt det at benytte Tiden!<noinclude><references/></noinclude> fs3vw2hv2g8pvwo36h7jw48pkinu829 104 143605 332799 2026-09-10T23:25:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et Bud kommer hen til mig, mens jeg staar der, og tilbyder sig at bære mit Tøj. Nej, jeg havde intet Tøj. Men havde jeg {{sp|inte|t}} Tøj? Nej, jeg havde {{sp|inte|t}} Tøj, saavidt han vidste det, forstod han mig nu? Men jeg blev ikke kvit Manden, han vilde vide, om jeg skulde rejse videre. Nej, ikke videre. Skulde jeg da bo her? Maaske, en Stund. Var der et Hotel i Nærheden? Men hvad skulde jeg foretage mig her? Var jeg kanske Agent, Kontrollør? Atter en, som ikke havde læst noget af mig! Nej, jeg var ikke Kontrollør. Men hvad var jeg da? Farvel skreg jeg ham ind i Ansigtet og gik. Mage til Paatrængenhed! Jeg kunde vel finde et Hotel paa egen Haand ogsaa, kom det an paa det. Imidlertid maatte jeg udtænke mig en Stilling, finde op et Ærinde at slaa om mig med; det var klart, at naar et saadant sultent Bybud var saa nysgerrig, vilde Værten i Hotellet blive langt værre. Hvad skulde jeg gøre i Kalmar, officielt, for Gud og Mennesker?<noinclude><references/></noinclude> hyo73icjo01bjpoyq4xodu5jfitklhp 104 143606 332800 2026-09-10T23:27:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Et gyldigt Ærinde maatte jeg have ogsaa for ikke at kompromitere Dronningen. Og jeg tænker vildt paa, hvad jeg skulde gøre i Kalmar. Endog mens jeg ligger under Barberens Kniv faar jeg ikke Fred for dette Spørgsmaal; ét var sikkert: jeg turde ikke vise mig i Hotellet, før jeg havde klaret det. »Har De Telefon?« spørger jeg. Nej, Barberen havde ikke Telefon. »Men kan De sende en Gut hen til nærmeste Hotel og bestille Værelse til mig? Jeg har ikke Tid til at gaa selv, jeg har endel Ærinder at besørge.« Jo, bevars. Saa gaar Gutten. Jeg begyndte at drive om i Gaderne, besaa Kirken, Havnen, gik temmelig hurtigt, af Frygt for, at nogen kunde standse mig og spørge om mit Ærinde i Kalmar. Endelig kom jeg ind i Parken, jeg kasted mig ned paa en Bænk og hengav mig til mine Grublerier. Jeg var alene. Kalmar ― hvad vilde jeg i Kalmar? Navnet forekom mig bekendt, jeg havde læst om det et Sted. Gud ved, om det ikke var noget politisk, en overordentlig Rigsdag, en<noinclude><references/></noinclude> qx0e9oay0sx82x6ugwmtfrofjamldzc 104 143607 332801 2026-09-10T23:28:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fredsslutning? Jeg forsøgte med Kalmarfreden Freden til Kalmar, havde jeg kanske ikke udtrykkelig læst om den? Eller var det Kalmarparagrafen? Men efter en Stunds Overlægning sagde jeg til mig selv, at jeg ikke ret ofte havde læst om en saadan Paragraf til Kalmar. Pludselig springer jeg op, jeg tror at have fundet det: det var Kalmarslaget, Slaget ved Kalmar ― ligesom Slaget paa Kalveskindet, Slaget ved Wörth. Jo, nu havde jeg det! Og jeg begiver mig afsted til Hotellet. Naar det var Slaget ved Kalmar, saa skulde jeg studere de historiske Steder, det var mit Ærinde; dér laa Niels Juels Skib, dér fór en fjendtlig Kugle langt indover Land og roded Jorden op i en Kaalhave, dér faldt Gustav Adolf paa Linjeskibets Dæk. Og Kolbejn den Stærke spurgte: hvad brast saa højt? Norge af dine Hænder! mæled Einar {{. . .}} Men da jeg var kommet til Hotellets Trappe, vendte jeg fejgt om og opgav hele min Slagteori; der havde aldrig været noget Slag i Kalmar, det var paa Københavns Red, Slaget stod! Og jeg begiver mig atter ud i Byen. Det saa sort ud for mig.<noinclude><references/></noinclude> qbkpwtlu03rm1a6dbyck8at4jqwtory 104 143608 332802 2026-09-10T23:31:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu vandred jeg simpelthen den ganske Dag og nød hverken vaadt eller tørt. Jeg var aldeles udmattet. Det var ogsaa allerede bleven forsent at gaa ind i en Boglade og købe nogle Bøger om Spørgsmaalet, for alle Boglader var stængte. Endelig slæber jeg mig hen til en Mand, som tænder Lygter. »Undskyld,« spørger jeg høfligt, »hvad er det, som har foregaaet her i Kalmar i sin Tid?« Manden svarer bare: »Foregaaet?« og ser paa mig. »Ja,« siger jeg, »det staar saa levende for mig, at noget har foregaaet her i Kalmar i sin Tid; det har betydelig historisk Interesse, derfor vilde jeg gærne vide det.« Vi staar der lige overfor hinanden. »Hvor bor De?« spørger han. »Og jeg er kommet hid udelukkende forat studere det,« fortsætter jeg; »det har kostet mig temmelig meget, ja, det har endog kostet mig en Krone og seksti Øre ekstra, foruden de et Hundrede og atten Kroner, som jeg ikke gør nogen smaalig Hentydning til. De kan spørge Konduktørerne, om De vil.« »Er De fra Norge?«<noinclude><references/></noinclude> na5fclcbnj8tg792tcewvtj98fax40c 104 143609 332803 2026-09-10T23:33:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, jeg er fra Norge?« »Er De Agent?« Saa udmattet som jeg var, maatte jeg atter flygte hurtigst muligt; det var jo netop det, jeg vilde vide af Manden, hvad jeg var. Men ogsaa dette var Dronningens Skyld, alt var hendes Skyld, og jeg bad hende med et mildt Udtryk om at rejse til Helvede for sin Ondskab. Derpaa drog jeg mig atter ind i Parken. Nej, nu saa jeg ingen Redning! Jeg staar og hælder mig ind til et Træ, Mennesker begynder at spadsere forbi mig, jeg fandt det ikke længer trygt at blive staaende, og jeg maatte atter slæbe mig bort. Tre Timer efter var jeg kommet udenfor Byen, ud paa Landet, jeg ser mig om, jeg er alene, en stor sort Kolos hæver sig foran mit Blik. Jeg blir staaende at se paa Kolossen, den ser ud som et Bjærg med en Kirke paa Toppen. Mens jeg staar der, kommer en Mand gaaende, jeg standser ham og spørger, hvad dette dog var for et Bjærg, jeg kendte det ikke af Geografien, skønt jeg kendte ganske mange Bjærge. »Det er Slottet,« svared han. Slottet, Kalmar Slot! Gad inderlig vide<noinclude><references/></noinclude> tu1p5lkmsa7e03inv1fo2lldgg7ien4 104 143610 332804 2026-09-10T23:35:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om det ikke var dér, alt dette havde foregaaet, som jeg havde i Hovedet! »Slottet er naturligvis sørgelig ramponeret og forfaldent nu, imod dengang de store Begivenheder foregik der?« spurgte jeg. »Aa, nej, Forvalteren har godt Tilsyn med det,« svarer Manden. »Hvem er det, som lever der for Tiden, jeg mener hvad er det for en Konge, som er indespærret der nu, i den søndre Fløj? Det ligger mig lige paa flade Tungen.« »Ja, det er jo fuldt af Rustninger og Sverd og Oldsager nu, alle Slags gamle Sager ....« Jeg faar paa staaende Fod en Idé: jeg kunde være kommet forat bese Oldsamlingen paa Slottet. Hvis ikke Manden havde havt en Sæk paa Ryggen, var jeg kommet til at omfavne ham, og jeg husker tydeligt, at jeg spurgte til hans Kone og Børn, inden vi skiltes. Henimod Midnat var jeg naaet tilbage til Hotellet. Jeg fik fat i Værten og sagde, at det var mig, som havde bestilt Værelse. »Jeg skal studere gamle Sager her, sagde jeg kort og vredt, jeg {{sp|købe|r}} gamle Sager endog, saameget De ved det; det er min Bestilling.«<noinclude><references/></noinclude> chw9ubw08txqgnvde5o0gykmxokn0zc 104 143611 332805 2026-09-10T23:36:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Værten fandt sig i den Forklaring og viste mig op mit Værelse. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Nu kommer der en Uge fuld af Skuffelser og spildt Møje, en hel Uge; Dronningen af Saba havde ikke vist sig siden. Jeg søgte efter hende Dag efter Dag, højt og lavt, var hos Postmesteren og forhørte mig, konferered med et Par Politibetjente om Sagen, gennemstrejfed Parken paa Kryds og Tværs i Spadsertiden, gik hver Dag omkring til Fotografernes Udhængskasser, forat se om hun ikke skulde være kommet dér; men alt var forgæves. Jeg lejed to Mand til at holde Vagt ved Jærnbanen Nat og Dag, saa hun ikke kunde faa slippe bort, og vented og vented paa en Afslutning. Imidlertid maatte jeg tage over til Slottet hver eneste Dag og gennemse Oldsamlingen, jeg skrev store Ark fulde af Iagttagelser, talte Rustflækkerne paa Sabler og sønderbrudte Sporer, indførte i mine Papirer alle de besværlige Aarstal og Inskriptioner, jeg fandt paa Kistelaag og gamle Malerier, ja, jeg skaaned mig ikke engang for at notere en Sæk Fjær<noinclude><references/></noinclude> aeclkbtwpul45qm6lpxon1acx5gy1jn 104 143612 332806 2026-09-10T23:37:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som jeg en Dag fandt henslængt blandt Oldsagerne, og som viste sig at tilhøre Forvalteren. Jeg drev mine Undersøgelser med Fortvivlelsens Mod og skærende Tænder af Forbittrelse; var jeg engang begyndt at lede efter Dronningen af Saba, opgav jeg det ikke paa Halvvejen, selv om jeg skulde blive fuld Oldgransker ved det samme. Jeg telegrafered til København efter min Post og begyndte i det hele taget at indrette mig for Vinteren; Gud maatte naadig vide, hvornaar dette fik Ende, nu havde jeg boet i Hotellet i seks Dage. Da Søndagen kom, hyred jeg fire Smaagutter til at gaa i Kirken for mig baade Morgen og Aften forat se efter Dronningen; men heller ikke det frugted noget. Tirsdag Morgen kom endelig min Post; denne Tirsdag gjorde det næsten af med mig. Det ene Brev var fra det Menneske, som gik og vented i Malmö: naar jeg ikke var kommet nu, saa kom jeg vel ikke da, Farvel! Jeg følte et dybt Sting i Hjærtet. Det andet Brev, jeg aabned, var en Meddelelse fra en Ven om, at Morgenbladet og en tysk Avis havde grebet mig i Plagiat og bevist det ved Citater. Jeg følte nok et dybt Sting i Hjærtet. Men det<noinclude><references/></noinclude> qogtygr2vpnwrjafdyo2u3dz2oszdlw 104 143613 332807 2026-09-10T23:40:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tredje Brev var en Regning, ― den læste jeg ikke, jeg kunde ikke mere, jeg kasted mig ned i Sofaen og stirred frem for mig. Og endda havde jeg ikke tømt Smærtens Kalk til Bunden. Det banker paa Døren. »Kom!« kalder jeg med døende Stemme. Og ind kommer Værten, fulgt af en gam- mel Kone; Konen bærer en Kurv paa Armen. »Undskyld, siger Værten, »De køber jo gamle Sager?« Jeg stirrer paa ham. »Gamle Sager? Køber jeg gamle Sager?« »Ja, saa sagde De selv.« Og jeg maatte tvinge mig til at interessere mig for gamle Sager. Jo, ganske rigtigt, det var ogsaa saa, at jeg købte gamle Sager; undskyld, at jeg ikke straks var med, jeg sad i andre Tanker. Jo, naturligvis købte jeg alskens gamle Sager. Lad os saa se paa Stasen! Og Konen dækker sin Kurv af. Jeg slaar Hænderne sammen af Henrykkelse og erklærer at ville beholde alt, hver Smule. Hvilken prægtig Øresprøjte; gad vide, hvilken Konge det var, som sidst brugte den? Ja, det skulde jeg nok finde ud, naar jeg slog op i<noinclude><references/></noinclude> pd1cioxcxkqh2wj209al7z21pklaqwq 104 143614 332808 2026-09-10T23:41:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Papirer, det hasted ikke. Hvad skulde hun saa have for den Hornske? De tre forbrændte Jaabækspiber slap jeg ikke fra mig for nogen Sum, ligesaalidt som den Høgaffel. Hvad skulde vi saa sige for det hele, for alt tilsammen? Konen tænker paa det. En tyve Kroner, tror hun. Og jeg gav hende tyve Kroner, upruttet, umisundt, blot forat blive af med hende øjeblikkelig. Saasnart hun vel var ude, tog jeg tilbens op i Parken forat faa Luft. Nej, nu voksed det mig over Hovedet! En Barnepige og et Barn synger begge to paa en Bænk ved Siden af mig, jeg gav dem et Blik forat faa dem til at være rolige. Lidt efter kommer et Par Mennesker gaaende ganske langsomt Arm i Arm henefter Grusgangen. Jeg blir opmærksom, jeg rejser mig, stirrer, ― det er Dronningen af Saba. Endelig, endelig er det Dronningen af Saba igen! En Herre følger hende, Broderen, den samme, som kyssed hende ved Ankomsten; de gaar Arm i Arm og taler sagte. Jeg holder mig parat, nu skulde det afgøres, koste hvad<noinclude><references/></noinclude> 05zfxktca9sc64ufagnwoier698lehh 104 143615 332809 2026-09-10T23:44:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det maatte Jeg vilde begynde at minde hende om, at jeg havde sovet i hendes Seng, saa husked hun mig nok, siden havde jeg det gaaende, Broderen vilde forstaa, at han skulde gaa i Forvejen.... Jeg traadte frem. De saa begge to forbauset paa mig, og i dette Øjeblik kommer jeg i Vildrede med min Indledning. Jeg stammer: »Frøken . . . . for fire Aar siden. . . .« og standser. »Hvad vil han?« siger Herren og ser paa hende. Derpaa henvender han sig til mig og siger det samme: »Hvad vil De? Og han siger det temmelig hovent. »Jeg vil,« svared jeg, »jeg vil blot bede om Tilladelse til at hilse paa Frøkenen; hvad kommer det Dem ved? Frøkenen og jeg er gamle Bekendte, jeg har endog sovet i....« Dronningen afbryder mig og skriger: »Lad os gaa, lad os gaa!« Jasaa, hun vilde ikke kendes ved mig, hun fornægted mig! Harmen griber mig, og jeg gaar efter Parret, som fjærner sig meget hurtigt. Pludselig vender Herren sig om, han ser, at jeg forfølger dem og stiller sig midt ivejen for mig. Han saa forresten ikke altfor dristig ud,<noinclude><references/></noinclude> frfm7tbtthjfb5cj6m6jvxbrn41g9n5 104 143616 332810 2026-09-10T23:49:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han skalv synligt; Dronningen fortsatte at gaa, tilslut løb hun. »Hvad vil De, Mand?« spørger Herren igen. »Dem vil jeg Ingenting,« siger jeg; »det faldt mig blot ind at ville hilse paa Frøkenen, den Dame, De spadsered med, jeg har truffet hende før, jeg vilde altsaa bare af ren Høflighed {{. . .|4}}« »Ja, for det første ønsker altsaa ikke Frøkenen at træffe Dem mere, synes det,« svarer han, og for det andet er ikke Frøkenen nogen Frøken, hun er Frue, hun er gift, hun er min Kone. Saa!« »Er hun {{. . .|4}} hvad {{. . .|4}} er hun Deres Kone?« »Ja, hun er min {{sp|Kon|e}},« brøled han; »forstaar De det nu?« Hans Kone, hans Kone! Hvad er der mer at fortælle? Jeg sank ret ned paa en Bænk. Dette var Dødsstødet! Jeg lukked Øjnene og lod Fyren gaa; hvad havde jeg med ham at gøre nu, naar min Lykkes Sol for altid var gaaet under I flere Timer sad jeg paa den Bænk og hengav mig til den sorteste Sorg.<noinclude><references/></noinclude> pdy9vw9jc9d0ee92hmp0ed45rq21gc2 104 143617 332811 2026-09-10T23:50:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Henad Middag drog jeg min ned i Hotellet, betalte min Regning og sneg mig ubemærket ned til Jærnbanen; efterat jeg havde ventet i endnu en stiv Time, kom mit Tog frem, og jeg rejste afsted, forarmet og slagen, bøjet til Jorden af en Pine, som gnaved mig paa hele Hjemvejen. Den Kurv med gamle Sager, som jeg havde købt, satte jeg igen i Kalmar. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der ser du, noget kommer altid ivejen. Saa nær som denne sidste Gang har {{sp|je|g}} aldrig været det, og dog kom jeg saa nydeligt tilkort. Jeg ved ikke, at jeg sparer mig for nogen Møje, at jeg blinker for nogen Rejse, at jeg skyr noget Udlæg, og alligevel ― alligevel nytter det mig ikke. Det er Skæbne. Det er der intet at gøre ved. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jcrhf8ea7jf1e2efi1389hoajshfm36 104 143618 332812 2026-09-10T23:50:34Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 143619 332815 2026-09-10T23:54:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 /> 332815 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 /> fashlzgjm3b0mgmcc9qotu79mrfxwom